Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge

Google

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on Hbrary shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http : //books . google . com/|

Google

Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner bar v^rt oppbevart i bibliotekshyller f0r den omhyggelig ble skannet av Google

som del av et prosjekt for k gj0re verdens boker tilgjengelige pa nettet.

Den har levd sk lenge at opphavretten er utl0pt, og boken kan legges ut pk offentlig domene. En offentiig domene-bok er en bok som

aldri har v^rt underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utl0pt. Det kan variere fra land til land om en bok

finnes pa det offentlige domenet. Offentlig domene-b0ker er var port til fortiden, med et veil av historic, kultur og kunnskap som ofte

er vanskelig h finne fram til.

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises ogsa i denne filen - en paminnelse om

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg,

Retningslinjer for bruk

Google er stolt over a kunne digitalisere offentlig domene- mat eriale sammen med biblioteker, og gj0re det bredt tilgjengelig, Offentlig
domene-b0ker tilh0rer offentligheten, og vi er sinipelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, sa for a kunne
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for h hindre misbruk av kommersielle akt0rer, inkludert innfpring av
tekniske restriksjoner pa automatiske S0k.
Vi ber deg ogsa om fplgende:

• Bruk bare filene til ikke-kommorsiollo formal

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse iilene til personlige, ikke-kommersielle
form&l,

• Ikke bruk automatiske S0k

Ikke send automatiske s0k av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre omrader der tilgang til store mengder tekst kan vsere nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-niateriale til slike formal, og kan va^re til hjelp.

• Behold henvisning

Google-" vannmerkct" som du finncr i liver fil, or viktig for a inforrnoro bnikoro om dotto prosjektct og hjolpc iloin nicil k finno
Ogsa annet materiale via Google Book Scarcii. Vcnnligst ikke fjern.

• Hold deg innenfor loven

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at var vurdering av en bok som tiLh0rende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er offenthg tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp p& Google Book Search kan brukes pk hvilken som heist mlite, hvor som heist i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pk
opphavsrettigheter kan bli ganske stort.

Oni Google Book Search

Googles m^ cr k organiscrc informasjoncn i vcrdcn Og g,]0K dcn univcrsclt tilgjengelig Og utnyttbar. Googlc Book Scarcli hjclpcr lescriio
med a oppdage verdens b0ker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med a na frem til nytt publikum. Du kan s0ke gjennom
hele teksten i denne boken p& |http : //books . google . com/|

DET NITTENDE AARHUNDREDES

KULTURKAMP

I NORGE <:i

AF

Dr. HJALMAR CHRISTENSEN

■o-?r

KRISTIANIA

rORLAQT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)
Hovedkomm. for Danmark: H. Hagerup

1905

$. nio

DET NITTENDE AARHUNDREDES

KULTURKAMP I NORGE

o

DET NITTENDE AARHUNDREDES

KULTURKAMP

I NORGE

AF

DR. HJALMAR CHRISTENSEN

Motto: «Ikko oyer, hyad yi ere, men
oyeri hyad yi kvnxie yoide,
flknlle yi ysBre 8tolte.»

A. M. Schweigaard,

"O'r^'

KRISTIANIA

FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)

1905

-' • * ' \ e

^' \. - ^ .

}vwyw. o^^,^ I^uaJ^

OBT MALLIN6SKE BOGTRYKKBRI a/s

FORORD

•

cDet 19de aarhundredes kultarkamp i Norge»
er en saa omfattende titel, at jeg bar vseret i
tvil, om jeg turde bruge den. Jeg skylder straks
at oplyse, at jeg bar illustreret denne kultarkamp
udelukkende gjennem vor litteratur: den skjen-
littersere, den bumane videnskabelige, politiken,
lovgivningen. Heraf bar jeg maattet berere lov-
givningsarbeidet mest flygtig. Jeg bar kun fsBstet
mig ved to af de praktiske lovgivere i vort land:
A. M. Scbweigaard og B. Getz. Sverdrup bar
jeg navnlig set som politiker. Af lovgivningens
maend kunde der isser vseret god grand til ogsaa
at stanse ved T. H. Ascbeboug og 0. J. Brocb.
I vor bistorieskrivning bar jeg kun valgt reprsBsen-
tanter, karakteristiske for forskjellige leire, og
derved er jeg kommet til nsBsten belt at forhigaa
saa betydelige forfattere som Gustav Storm og
L. L. Daae.

Til de nationale kulturfsenomener paa det
skjonlittersere omraade svarer der lignende i
musiken, scenekunsten og den bildende kunst.
Men jeg bar efter min plan maattet bolde mig til

ordets stridsmssDd og den maade, hvorpaa de
bar S0gt at f0re vor nationale kultnr videre.

Endelig bar jeg, ved at Isegge saerlig vsegt
paa begrebet norsk kultnr, boldt de reale viden-
skaber, der jo er af en mere kosmopolitisk karakter,
ndenfor.

Holmen i Asker 14de oktober 1905.

Hjalmar Cbristensen.

INDHOLD

Side
I. Hvad er kultar? 1

n. Norsk folkeeiendommelighed og knltur . . 4

lU. Den norske bonde og vor kaltur .... 29

IV. Den norske societet 48

v. Kaltarf0rere i norsk aandsliv 52

VI. Vor presse og kultarudviklingen .... 372

VII. HsUvdannelse 407

VIII. Kulturfiender 414

IX. Eiendomsretten og den personlige frihed i

Korge 436

I.

K

ultur er en virksomhed, en bevidst ud-
vikling af bestemte krsefter, hvor man soger at
bevare de vundne vserdifulde resultater, mens man
gaar videre i samme retning.

Man taler om materiel kultur og mener
menneskets planmsessige nyttiggj0relse af naturen.
Man taler om intellektuel og mener menneskets
dyrkelse af sin aand. Men den materielle kultur,
f. eks. en hoit udviklet industri, er jo tilsidst
aandens verk fuldt saa meget som haandens, og
omvendt er det i ly af denne kultur, at den intel-
lektuelle kan blomstre. I et civiliseret land er
begge disse kulturformer nodvendig sammenhsen-
gende.

Som regel kan kun det individ kaldes civili-
seret, hvis virksomhed gaar ind i et bestemt sam-
funds virksomhed. Det civiliserede individs kultur
bestemmes til en begyndelse naturlig af det folks
kulturtraditioner, som det tilhorer. Der gives en
medfodt kultur, som udvikles ved opdragelsen:

1 — Det nittende aarlrandredes kulturkamp i NorgrO'

2 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

individet indvies i slegtens traditioner, i folkets
traditioner.

Lettest bedemmer- man folkenes knlturstand-
punkt efter deres seresbegreb og deres skjon-
hedsbegreb. Men lor at forestillingen om sere
kan bli saa klar og forestillingen om skjenhed saa
rig, at man virkelig kan tale om en civiliseret
nation, kraeves der et fond af kundskab, af for-
staaelse. Gjennem samkvem med andre nationer
(direkte bererelse eller Isesning) uddybes og beriges
det enkelte folks aandsliv. En selvstsendig kultur
eier dog kun det folk, som herunder fastholder
det vaerdifulde i dets egne traditioner.

Kultur refererer baade til hjerte og hjeme.
Men det er gjennem hjernen, at den naar til hjertet.
Tanken regulerer felelsen. Med aandens udvikling
forfines f0lelseslivet. Hvor dette ikke sker, opstaar
en ensidig forstandskultur, der ofte kan vsere for-
bundet med betydelig raahed. I almindelighed finder
man kun en saadan forstandskultur, hvor et h0it ud-
viklet folk er blit demoraliseret (se f . eks. roraerne i
Boms forfaldsperiode). Et udtryk for hjertets kultur
er takt, et udtryk for hjemens er smag. Takt og
smag ligger imidlertid saa nser ind til hinanden,
at de sjelden forekommer adskilte. At kultur dog
forst og fremst refererer til tankegangen, sees deraf ,
at en kultiveret mand meget vel kan gJ0re sig
skyldig i en brutal handling eller en drei ytring.
Men han er sig brutaliteten bevidst, han demmer

Hvad er kulturf

den for hvad den er. En lidenskab, der er ster-
kere end bans kaltur, kan drive ham. EUer ban
kan ved sit brad paa den civiliserede vedtsegt ba
en bestemt bensigt: ban vil f. eks. ved et raat
ord tirre et snerpet selskab, fortselle dette selskab,
hvor lavt ban seetter dets falske kaltur. En trang
til at gi sproget farve er byppig aarsagen til en
ndtryksmaade, som passerer grsensen fra det djerve
til det brutale. Bevidst kynisme er ikke sjelden
forbnnden med bei civilisation.

Forboldet mellem religion og kaltar vil altid
bli vanskeligt at bestemme. Det kaltarbserende i
en religion er ikke troen, men moralen, eller ret-
tere de ved moralen ndviklede forestillinger om
pligt og sere og om skjonbed. Disse begreber bar
atter indvirkning paa den religiose felelse, som
regaleres og forfines gjennem dem Eftersom Kri-
stus' nsestekjserlige moral eller visse barbariske
troesdogmer bar bestemt kristendommens holdning,
bar den afvekslende virket civilisatorisk og civili-
sationsfiendtlig.

Et kriterium for den boiere kaltar, fremkommet
ved sammenligning mellem forskjellige arter af kal-
torer, er bamanitet: en frisindet varderen af de
forskjellige vaerdier. Praktisk ytrer den sig som
toleranse: respekt for andres alvorlige anskaelser.
I folkenes lange kaltarkamp er denne art af fri-
sind blit uadskillelig forbandet med kaltarbegrebet.
Man bekjsemper sin aandelige modstander ved at

4 "^Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

overbevise ham, ikke ved korporlig tvang. Man
argumenterer mod ham, man brsender ham ikke.
I nutidens aandsudvikling har individualismen
vist sig at vsere den frugtbareste kulturstrem. Den
bar afmerket sig i lovgivningen i den betragtnings-
maade^ der begrsenser individets ret negativt : der,
hvor det overskrider et andet individs retssfsBre.

Mod denne opfatning bar der dog altid vseret
msBgtige krsefter i bevsegelse. Vi ved, at ethvert
fremskridt gjeme f0lges af en reaktion. Hos os
synes det, som om vi i visse henseender befinder

05 i en reaktionser bolge. Vi bar i oieblikket to
vigtige kulturopgaver : den at vsernevorna-
tionale kultur udad ved at staa vagt om
vor politiske sel vstsBndigbed og den at
udvikle den indad: klargjore vort seresbegreb,
berige vort skJ0nhedsbegreb, forsvare humanitetens
sag, der er et med fremskridtets sag, mod alle
former af reaktion, enten denne formummer sig i
en gammelbnreaukratisk eller en nydemokratisk
skikkelse.

n.

Hvorfra stammer vor — den norske — kultur?

Som alle europseiske nationer staar den norske

i stor gjaeld til to af oldtidens kulturer, den grsesk-

Norsk folkeeiendommelighed og kultur. 5

latinske og den J0diske. I mange aarhundreder
var jo den klassiske litteratur deres vsesentligste
dannelsesmiddel. Og J0derne bar git os vor reli-
gion, der bar sat dybe merker i alle europseeres
tankegang og felelsesliv.

Men bortset fra disse kulturvserdier, bvori
etbvert af Europas folk bar sin st0rre eller mindre
anpart, bvad er det saa, der bestemmer det norske
aandslivs karakter?

Der er blit sagt os, med baan, at vi ingen
egen kultur eier. Vi er en udskilt provins af
Danmark. I en aarrsekke bar vi nu i gjeming
bevist urigtigbeden af denne opfatning.

Historisk er det naturligvis umuligt at komme
forbi den indsats, danskeme bar bavt i vor kultur.

I aarbundreder sad dansktalende embedsmsend
i Norge som «kulturb8Brere». De var vore mellem-
msend med Europa. Mange af dem var selv af
fremmed slegt. En merkelig stor procent af de
senere naturaliserede norske embedsfamilier bar
nordtysk og bolstensk oprindelse. Standen rekru-
teredes vistnok jevnlig af indfodte nordmsend, ikke
bare S0nner af indflyttere, men ogsaa stammende
fra norske bondeaetter. Men Isenge bavde dog
embedsstanden som belbed et fremmed prseg. Paa
den ene side bevirkede dette, at Norge bavde van-
skeligt for at bsevde sig ligeoverfor Danmark. Paa
den anden side bar disse embedsslegter sikkert
tilf0rt Norge betydelige kulturvserdier. Det samme

6 Det nittende aarhandredes kulturkamp i Norge.

har vseret tilfseldet med endel af de st0iTe handels-
familier, ogsaa af fremmed blod, som bosatte sig
i landet. Her havde isser visse slegter af engelsk
oprindelse en ikke rioge fortjeneste, ligesom i det
hele taget forbindelsen med England, navnlig i det
I8de aarhundrede, havde stor betydning baade
materielt og aandelig. Denne forbindelse var med-
virkende til, at tyskheden ikke fik den magt i
Norge som i Danmark. Saa maa det huskes, at
fransk kultur, lige fra Ludvig XIV til Napoleon,
overalt i Europa dannede en ingrediens i de heiere
klassers dannelse. I Sverige var den sserlig frem-
trsedende, hos os dog meget mindre.

Lidt efter lidt kom de fremmede slegter til
at slaa rod i landet, og ved det 19de aarhundredes
begyndelse havde der i Norge udviklet sig en em-
bedsstand, der til trods for sin forskjelligartede
oprindelse for en stor del folte sig som norsk,
satte pris paa sine norske tradition er og var rede
til at vsBme om landets interesser. Det var denne
klasse i vort samfund, som vi f0rst og fremst
kan takke for, at Norge i 1814 blev et selvstsen-
digt rige, det var ogsaa den, som i de f0lgende
aartier vsergede den vnndne selvstsendighed mod
farlige overgreb.

Den sidste afgjorende konfiikt mellem Norge
og Sverige i 1905 har kastet et eiendommeligt lys
over den forskjellige karakter hos de to landes

Norsk folkeeiendommelighed og kultur. 7

folk. Den sammenligning mellem norsk og svensk
folkeeiendommelighed, som den senere tids
merkelige begivenlieder uvilkaarlig fremtvinger,
k«n i fiere henseender ogsaa lede til, at vi forstaar
OS selv og hele vor udvikling bedre.

Det udtryk, svenskemes misfomeielHe med
unionens opl08ning eller, som de selv ynder at
betegne det, form en for unionens oplosning, har
faaet, vakte til en begyndelse i Norge stor forbau-
selse. Havde vi virkelig saa lidet forstaaet sven-
skeme? Og havde de kjendt os saa daarligl Hvad
har de egentlig anset os for?

Om en fornem svensk patron blir fortemet
paa en utro arbeidsmand, hsender det nok,. at han
nden de vanlige selskabelige omsveb lader ham
merke sin mening. Det hsender, at han brager
ndtryk saa djerve, at arbeideren i sin egen skat-
kiste af skjeldsord neppe vilde fundet dem safti-
gere. Det er just denne aabenbarelse af en svensk
patron, vi nylig har modt.

Natarligvis har det vseret af stor betydning,
at man i Norge og i Sverige har levet paa to for-
skjellige overleveringer om 1814. Det store flertal
af svenskeme har ikke alene havt en anden op-
fatning af vor stilling i unionen end den, v i
havde, men dette flertal har endog i det vsesent-
lige vseret uvidende om vor opfatning.

Og dog er ikke det tilstrsekkeligt til at f orklare
den voldsomme folelse af fremmedhed, som i denne

8 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

tid har gaaet isnende gjenDem de to folk. Vi maa
vaere mere forskjellige, end vi selv har troet.

En mand, som paa BJ0msonfesten for nogle
aar siden bragte en hyldning fra storsvensk stand-
punkt til stomordmanden Bjomstjerne Bjernson,
en af det svenske aandslivs ypperste, Verner
V. Heidenstamm, har i en studie over svensk
folkelynne (1897) git vaerdifulde bidrag til for-
staaelse af folkets karakter og forhold.

Det lieder der: « Stockholm saknar an i dag
ett intelligensblad, och tidtiingarne aro ingalunda
et uttryck for de bildades verkliga meningar.
Sporj daremot mellan fyra ogon vid ta£feln vara
statsman, vS,ra larda, vSra konstnarer och talanger
inom alia riktningar, och svaret fdr en helt annan
klang af skepsis och fordomsfri uppfattning, an
nar det uttalas till allmanheten. Svenskames hoga
upplysning ar icke offentlig, utan den ar en ofEentlig
hemlighet. Detta medfor en nihilism och en de-
moraliserande dubbelhet, som erinra om forhdllanden
i despotisk regerade land, och som utmynna i lik-
giltighet. Hvem som heist vet, att det offentliga
uttalandet om en fraga, en ny bok eller en till-
dragelse har foga att skafEa med det, som man i
sjalvaverket tankar? Denna omsom klandervarda,
omsom varldskloka och ofverlagsna tystnad m&ste
mer an nogot annat gora oss svS.rforst&dda infor
yngre nationer, som annu skrifva pa sin Atlantica.»
Om de svenske aviser fselder han den dom : «Tid-

Norsk folkeeiendommelighed og kultur, 9

ningame utvecklas mer och mer till affarsforetag,
som spekulera i politiska konjunktarer.i

I den stemning af forbauset harme, som i
disse dage i Norge bar udviklet sig ligeoverfor
Sverige, gjer man vel i at erindre Heidenstamms
ord. Det er vanskeligere at faa et sikkert blik
indenfor den virkelig dannede verdens kulisser i
Sverige end hos os. Den «ofverlag8na tystnad»,
som efter Heidenstamms mening ogsaa «lamnar
spelmm &t den lumpnaste egennytte och feghet»,
skjuler meget og mangt, som vi bar vanskelig for
at d0mme om. Man kan ikke demme den sven-
ske nation efter presseorganer, som i virkelig-
heden er «spekulationsforetagender i politiske kon-
junktoreri. I ethvert fald maa man vide, at de
178 kvinder og msend (hvoriblandt ogsaa Heiden-
stamm), som underskrev den bekjendte fredsvenlige
adresse, paa en ganske anderledes paalidelig maade
gir et udtryk for den svenske intelligens' tanke-
gang end de officielt talende og officielt handlende
politikere. Men bortset herfra blir der alligevel
nok tilbage, som er «sv&rforst&dd» for os. Og
det kommer ikke deraf, at vi endnu skriver paa
vor Atlantica, for den skrev vi paa en tid, da
svenskerne endnu ingen litteratur eiede, men deraf,
at det bedste i vor folkekarakter opreres mod en
cofverlagsenheti, der iagttager en vserdig taushed,
mens man lader nationens mindremsend fere ordet
i alle andre magters tjeneste end sandhedens.

10 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Svensker og nordmsend tilhorer samme race.
Men det germanske element er paa begge hold
opblandet. Hos os kan der, i ethvert fald paa
Vestlandet, forudssettes en keltisk kontingent. En-
kelte forskere mener desuden at kunne konstatere
en urbefolkning af ikke-germansk stamme. Man
har lagt vegt paa hovedskalleformen, men det er
uvist, hvad herpaa kan bygges. Sikkert er det,
at der er flere afvigende folketyper blandt nord-
msendene, ligesom vore embeds- og handelsslegter
i h0iere grad end i Sverige har udenlandsk op-
rindelse.

I Sverige er der sikkert endel finsk blod.
Mellem den svenske bonde og kvaenen er der ofte
en ikke ringe lighed. Man meder i Sverige en
type, som virker brutalere end germaneren eller
kelteren i almindelighed. De mange voldsforbry-
delser, som aarligaars £nder sted i de lavere svenske
klasser, er karakteristiske. Noget tilsvarende kan
den danske eller norske statistik ikke opvise.
Under det ved flygtig berorelse mere slebne og
h0flige ydre skjnler sig en vildere, raaere, mere
barbarisk raceafskygning. Som hos os, omend i
mindre grad, har i Sverige den religiose «v8Bk-
kelse>, der vel i regelen maa tilskrives en race-
disposition, i de sidste halvandet hundrede aar havt
indflydelse.

Heidenstamm ser dog heri «ett affall fr&n
svensktlynne». «Den ridderlige och aristokratiska

Norsk folkeeiendommelighed og kaltur, H

fargen ofver svenskames indre och yttre lif kan
aldrig sammensmelta med en &sk&dniiig, som l&mpar
sig for de norska fjalddalames bondebefolkning
eller Vastems farmara.» «EfterstrSlfva nntideDS
bildade svenskar ett religiost formulerande af k§.DS-
Ian, maste de samlas uDgef§,r kring den Kydberg-
ska st&udpankten. Om pietismen bar ett uppfo-
strande inflytande p& de obildade, forvandles den
dock till ett fortryck, nar den likt en kvaf dunst
frin kojan och bonebuset stiger upp till de bil-
dade och satter de forra klassemas okunnigbet
till censor ofver en gammal nations for&dlade
odling. 1

Ved siden af det finske blod t0r man vel i
Sverige fra gammel tid regne med endel slavisk.
Men ellers er det vel mindre blodet, som er for-
skjelligt i svensker og nordmsend, end det er den
bistoriske udvikling, som bar gjort dem olige, saa
iilige, at det mellem stammefrsender er sjeldent at
iagttage noget lignende.

I Nordens ferste storbedstid gik nordmsendene
vestover, svenskerne estover. Der er mere end
et symbol i dette. Begge folks sociale forbold og
deres tankegang bar faaet et prs&g, der belyses af
den 8Bldgamle bistoriske kjendsgjeming. I sterkt
afbleget grad gjenkjender man dog forskjellen
mellem Vesteuropa og Asien.

Imidlertid £k svenskerne paa et senere tids-
punkt en ny storbedstid, som bar sat merker af

12 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

langt dybere art. Det er en lykke og en fare for
et folk at ha minder som svenskeme, minder, som
de med rette er stolte af. Der ligger heri den
samme spore som for en mand, der har et sere-
fuldt navn at baere. Hans adelige forpligtelse be-
skytter ham, men falder han forst, falder han
gjeme dybere, end ellers vilde vsere tilfseldet. Det
er ogsaa tungt at arve et stort navn, fordi man
da gjerne tror, at verden venter mere, end den
venter af andre. Det gir en fristelse til at leva
over evne eller at vove over evne.

Paa en tid, da det norske folk forte en be-
skeden, ja trykket tilvaerelse som den ringere part
i foreningen med Dan mark, var svenskerne med i
den europaeiske storpolitik. Omkring 1660 var
0stersj0en et svensk indlandshav. Og i vest havde
svenskeme erobret 6 store provinser fra sine skan-
dinaviske naboer. Nidaros, det gamle norske konge-
ssede, var et oieblik svensk besiddelse. De sad i
Nordens centrum, som Nordens herrer.

Denne herlighed varede ikke Isenge, det er
sandt, den gik i jorden med Karl XII.

I to menneskealdre var Sverige europseisk
stormagt. Ved freden til Bromsebro (1645) var
dets magtstilling fastslaaet, ved freden til Nystad
(1721) var den forbi. Men erindringen sidder dybt
gjemt i alle svenske hjerter. Lsenge efter lever
svenskerne i en historisk eventyrverden, der ofte
hindrer dem i at se virkeligheden, som den er.

Norsk folkeeiendommelighed og kultur. 13

Heidenstamm, der selv i sit storslagne verk,
<Karolineme>, bar malet det dremmebillede, der
brast, tillsegger de to menneskealdre en vsesentlig
indflydelse paa den svenske aands «odling» : <Den
svenska nationen liknar en vidtberest gammal vHrlds-
man, brilken varit med om allt og profvat allt.
Han bar matt djupen i politikens orena floden.
Han bar forbluffat Vatikanen med sina bermelinar
ocb silfverbjallror samt Versailles med sina alg-
hudsbandskar ocb kragstoflar. Han bar Utit ndde-
brod bos sultanen ocb bjadit tyska borgare p&
springbrunnar af vin.> Uden at vsere sig dette
belt selvbevidst gir Heidenstamm en glimrende
kommentar til den svenske nationalkrybed. Bidder-
ligbeden, seren, glansen, skinnet, forfsengeligbeden
— er den svenske aands devise. For svenskerne
fiiger det mindre, at deres stilling er indvendig
krank, naar den er udvendig blank. De bar en
samling af gyldne og S0lverne navne som ingen
anden nation i verden, navne^ der synes lavede
for falske veksler.

En virkelig fomem svensk mand er en
stoltere og mere sympatisk skikkelse end kanske
nogen anden gentlemanstype i verden.

Men en bnlere broder end bans karikatur
findes der ikke.

Sammenbsengende med Sveriges fordums storbed
er en anden foreteelse, der sserlig bar bidraget til
at forme den svenske nationalkarakter.

14: Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Det er de eiendommelige sociale forhold. Saa
lidet Sverige er, er det kanske det meat aristo-
kratiske land i Europa. Engang for tusen aar
siden var svensker med til at gi det russiske tsar-
rige dets f0rste form. Svensk og tartarisk blod
har blandet sig i Euslands seldste herskerslegter.
Siden har svensker og russer vseret omgangsfiender
i hundreder af aar, og de har sikkert Isert meget
af hinanden. Der er asiatiske aristokratfomemmelser
dybt indplantede i storsvensken. Ved siden af den
gamle adel med de serefulde og eventyrlige tradi-
tioner er der i det sidste aarhundrede kommet til
et nyt aristokrati af pengemagnater, store brugs-
eiere, der selvfolgelig iler med at tilegne sig ade-
lens seder og skikke, navnlig dens fordomme. En
rig opkomling har jo al opfordring til at vsere
mere storsvensk end en fodt seignenr, hvis v»r-
dighed ikke saa let tar skade.

UdprsBget aristokratisk tsenkende er de ledende
kredse i Sverige ingenlunde monarkisk sindede.
Herom taler de mange revolutioner i Sveriges hi-
storie et tydeligt sprog.

Formuesforskjellen og den sociale af stand gir
de svenske tilstande deres prseg. Og saadanne
stemmeretsbetingelser, som Sverige endnu har,
holder det menige svenske folk udenfor det poli-
tiske liv, hvad der selvfolgelig medforer megen
politisk interesseloshed. «Patronernes» mening er
i vide str0g af Sverige den eneste mening.

Norsk folkeeiendommelighed og kultur, 15

I de sporgsmaaly hvor svenskeme og vi har
t0met sammen, har de oven ber0rte eiendommelig-
heder ved svenske traditioner og sociale forhold
vseret afgjerende.

Men det vilde som sagt vsBre ganske uretfser-
digt at demme nationen som helhed efter dens
svagheder. AUermindst vilde det vsBre rimeligt at
danne sin mening efter den ydre politiske fa9ade.

«S&dant svenskames lynne gestaltat sig, Hr
det Skandinaviens rikaste och intressantaste —
ehnra onderskattadt af grannfolken och fomekadt
af sin egen tunga.» Saa si utter Heidenstamm sin
stadie. Selv om man ikke er enig heri, kan ingen,
der har nogenledes kjendskab til svensk aandsliv,
undgaa at imponeres af dets rigdom og originalitet.
Mod den snart dystre, snart lysende historiske
baggmnd spiller det svenske folkelynne i en regn-
bue af straalende farvebrydninger. Det har en
storre skala af folelser og lidenskaber end nabo-
ernes. Det er voldsommere i dur, det er bledere
i mol. En mand har hele regnbuen i sin poesi,
Nordens sterste lyriker, Gustaf Eroding. Det
dystre, steile, fandenivoldske, den morke afgrund
i svensk folkekarakter brydes i et digt som «Jager
Malms hustmer» mod en tone af usigeligt vemod.
Saa store linjer og saa ren, saa forklaret en form
8om den svenske lyriks mestere har ingen af vore.
Det er, som om de sterke modssetninger i svensk
historie, triumfen og faldet, og modssetningeme i

16 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

livsvilkaar, magt og pragt og nedarvet forfinelse
mod den usleste uselvstsendighed og uvidenhed,
bar git den svenske digtning en sselsom klang;
dithyramben og dodshymnen, lovsangen over livet
og gravklokkerne blander sin rost, nndertiden paa
en forunderlig f uldtonende, nndertiden paa en bizar,
oprevet, angstfyldt maade. Hos Bellman n, Lid-
ner, Stagnelius, Tegner, Almqvist — hos
alle de merkeligste skikkelser i svensk poesi moder
man denne dobbeltbed.

— Heidenstamm vil se en selvironi i sven-
skernes «bugande» vsesen. Sknlde der her foreligge
nogen ironi, saa maatte det vsere ligeoverfor den
naive sjsel, som i det «bngande» vsesen saa andet
end en form, opelsket i svenske herskabshuse, et
halvasiatisk fsenomen — for herskabets eget ved-
kommende alene en maske, et daarlig dulgt hov-
mod. Ironi er i det hele taget et udtryk for en
aandsvirksomhed, hvortil svenskerne synes at vsere
uskikkede.

Fantasi, folsomhed og formalisme er efter
Heidenstamms mening de vigtigste trgek i det
svenske folkelynne, saaledes som det bar aaben-
baret sig i litteratiiren. Hvad der ofte virker
forvildende, naar man vil trsenge ind til kjemen,
er den smag for alt fremmed, hvoraf svenskerne fra
gammelt bar ladet sig lede. Den bidrager sterkt til at
gJ0re belbedsindtrykketbroget ognsikkert. Med al sin
selvfolelse er svenskerne mindre selvstsendige end vi.

Norsk folkeeiendommelighed og kultur. 17

Historisk set, — hvilken helt forskjellig
advikling har ikke svenskeme og nordmsendene
gjennemgaaetl Denlange magre tid, hvor vi sendte
vor skat til Danmark og afgav hjselpetropper til
danske krige, har hos os opelsket endel egenskaber,
som ingenlnnde alle er af det gode. Smaalighed
ikke, hvis man henser til folket som helhed, men
mistsenksomhed og en vis saar forfsengelighed, en
trang til at staa paa vor hyppig antastede ret.
Samtidig en sterk realisme, en uvilje mod alle uegte
vsBrdier, en kritisk vurderingsevne. Vi er blit
narret saa ofte, at vi ikke vil narres oftere. Men
nnder det kritisk nykteme en vseldig livstrang,
en opdsemmet trang til at leve vort eget liv.
Liivstrangen forbnndet med en urokkelig selv-
felelse.

Vi foregreb i sin tid dette med vor selvstsen- .
dige norskhed, vi drog veksler paa fremtiden. Da
vi tog vor egen jord i besiddelse, vilde vi straks
nyde frugteme. I mangel af virkelige vserdier
lavede vi dem i vor fantasi. Saaledes fremkom
Peer Gynt-typen. Men under dette fantasiliv, der
udadtil, i de praktiske forhold, skabte megen I0S-
hed og mange fraser, har vi dog arbeidet os frem
til at knnne omssette vor livstrang i handling. I
1832 sa Schweigaard de bekjendte ord: «Ikke
over, hvad vi ere, men over, hvad vi kunne
vorde, skulle vi vsere stolte.»

2 — Dot nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

18 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Det motto har de bedste blandt nordmsBndene
gjort til sit.

Det yar naturligt, at vi folte os frie og glade,
da vi kom til at staa paaegneben. Detvarogsaa
naturligt, at denne glsBde fik naive udtryk. Lidt
Isenge varede jo slyngelaarene. Det er i ethvert
fald ikke at nndres over, at vore naboer har fnndet
vor selvf0lelse angdommelig. Kritisk ligeoverfor
alt fremmed manglede nordmanden forsaavidt selv-
kritik, som ban ingen sikker maalestok eiede for
de hjemlige frembringelsers vserd. Den bastighed,
bvormed ban gik frem, naar det gjaldt at fere
vort land op i nationernes rsekker, den sangvinskbed,
som paa en fomnderlig maade krydsede kritiken,
saa snart det dreiede sig om Norge s vsekst, bar
forvoldt skuffelser og skade endog lige til den aller-
sidste tid, i den ekonomiske krise, der vistnok for en
stor del beroede paa en overvordering af vor kapital-
styrke og en efterfelgende panik ved opdagelsen.

Den sikre tro paa Norges fremtid er paa samme
tid nordmsBndenes styrke og svagbed. Lidt for let er
vi kanske kommet til vor nuvsBrende lykkelige stil-
ling. Vi bar ikke altid den rette felelse af, at
der naarsombelst kan krsBves alvorlige ofre, bvis vi
skal knnne bsBvde vor selvstsendigbed. Sangvinsk-
beden er vor fare. Men det virker dog som en
leftestang, at vi er kry af den fremtid, vi skimter,
mens det mangengang tynger svenskeme, at de
er emtaalige paa vegne af sin store fortid.

Norsk folkeeiendommelighed og kultur, 19

Vor kritiske evne er sterkere i det daglige
liv end i storpolitiken: Et kjendetegn for den
virkelig dannede nordmand er bans uyilje mod al
uegte glans. Der findes ogsaa i vort land nnator
og snobberi, men der er faa steder, bvor denslags
foreteelser bar saa vanskelig for at trives i fred
som i Norge. Det virker latterligt paa os, og det
udfordrer vor noget grovt anlagte ironi. Det, som
for OS fortoner sig mest fremmed bos svenskeme,
er dels deres store gester^ dels deres politesse.
Den sidste, der er en nedarvet social form, op-
fatter nordmsendene, der selv ynder en lidt brysk
ligefrembed, som et usmageligt smigreri og oven-
ikj0bet ofte, fordi b0fligbeden er ganske uden reelt
indbold, som falskbed. Naar en jevn nordmand
bar siddet en aften sammen med en svenske og
pokuleret med bam og paa svenskens opfordring
drokket dus med bam og modtaget og git fortro-
ligbed, saa indbilder ban sig mangengang, at sven-
sken og ban nseste dag skal modes som forboldsvis
nsere bekjendte. Det er en foldstsendig misfor-
staaelse. Venskaber for ^n aften er for svensken

*

en ganske natnrlig ting. Han liker at ba det «tref-
ligt», ban er i besiddelse af den boieligbed og
elskvardigbed, som bjaelperbam til burtige bekjendt-
skaber, men forudssBtningen er for bam: ingen
forbindtligbed. Nordmanden bar meget vanskeli-
gere for at slatte sig til fremmede, men bar ban
forst engang faaet tillid til en ny bekjendt, er der

20 i^ef nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

altid reel bund i bans felelse. Paa et punkt ligner
nordmsend og svensker binanden paafaldende og
danner tilsammen en afgjerende modssetning til
danskeme: de er begge flot anlagte, de er ved
bver anledning tilbeielige til at «byde paa en
ting», og de reiser gjeme som rige folk, bvor
fattige de end er bjemme.

Selv om nordmanden er mere kritisk anlagt,
mere nyktem end svensken, bar ban meget af den
samme eventyrlyst. Der er bos nsesten alle
store nordmsBnd gjemt en gylden draabe galskab,
noget af en besat opdagelsesreisende, enten de nu
gaar paa opdagelser i tankens eller i virkeligbe-
dens verden. Der er en trang til at stige mod de
lyse tinder^ som forekommer vore brodre danskeme
uvittig, men som svenskerne forstaar ndmerket,
fordi de kjender den saa inderlig godt fra sig selv.
I digtningen var Wergeland en saadan tinde-
bestiger, ikke just altid beldig. Men fremfor alt
kommer man ber til at tsenke paa Ibsen. Den
kritiske aand i vort land, den realistiske kontrol,
der bar dannet en sund modvegt i vor udvikling,
reprsesenteres af ingen bedre end af Scbwei-
gaard. I vor politiske bistorie er modssetningen
interessant og paafaldende. Der staar de store
samfundsreformers, de lysende teoriers msend, med
Joban Sverdrup i spidsen, skarpt mod reali-
steme: Scbweigaard, Stang, Danker.

Naar man taler om norsk folkekarakter, saa

Norsk folkeeiendommelighed og kultur. 21

maa man iovrigt altid ta de reservationer, som
n0dyeiidiggJ0res af befolkningens forskjellighed i
de enkelte dele af landet. Den aabnere, dristigere,
mere fritalende 0stlandske type gir et belt andet
indtryk, baade ved kortvarigt og ved Isengere be-
kjendtskab, end den tillukkede, forsigtige vest-
laending. Og navnlig paa Vestlandet er atter for-
skjellen mellem de enkelte bygder ofte meget stor.
I en bygd kan temperamentet vsere forboldsvis
lyst og energisk, i en anden surt, seigt, disponeret
for alleslags religiase sygdomme.

Paa et vsesentligt pankt er forskjellen mellem
OS og svenskeme aldeles afgjerende. Mens sven-
skeme, som anfort, bar en udprseget aristokratisk
samfandsorden og en deraf bestemt tankegang, er
vi ligesaa udprsegede demokrater. Under foreningen
med Danmark var vi blit et bondefolk, ledet af
et ambulerende og derfor mindre farligt bureau-
krati. Efter 1814 er forskjellen mellem bonde-
standen og embedsklassen stedse blit mere og mere
udvisket, indtil vi nu bar et samfund saa demo-
kratisk, som det vel er tsenkeligt, bvis man ikke
skal S0ge til saadanne, der er rene nydannelser.
De allerfleste nordmsend bar en sterk fomemmelse
af, at deres personlige ret er den samme, den til-
maales ikke, som i visse andre lande, kvalitativt.
Vi er i egentlig forstaud lige for loven.

Den sterke retsfelelse, som er et grand-
trsek i norsk folkekarakter, er naturligvis berved

22 Det nittende aarhundredeg kniturkamp i Norge.

blit yderligere udviklet. Selv om den hyppig kan
glide over i rethaveri og procestrang, er den en
heist vserdifnld egenskab, maaske den eneste egen-
skab, vi besidder i en grad, der fordelagtig frem-
hsBver vort folk ligeoverfor nabofolkene. De uregel-
msessigheder, som kan finde sted baade i ' svensk
og dansk retsvsesen (iDanmark bar vi nylig havt
talende eksempler) er saa godt som utsenkelige bos
OS. Danskerne tar efter vor opfatning lidt for let-
vint, lidt for gemytlig paa rettens undertrykkelse.
I Sverige er loven — i praksis — endnu ikke
lige for alle.

Vi nordmsend bar et slemt ord for at skryte.
Det kommer maaske delvis deraf, at vi ikke er saa
«bngande» som svenskeme, ikke saasmidige som dan-
skerne. Vi sier vor mening svsert ligefrem, og vi
Isegger ikke videre dolgsmaal paa, at vi synes^
vor mening er den rette. Ikke sjelden ligger heri
en mangel paa formel kultnr. Hvad der imidlertid
er vserre, det er, at vor kultur ogsaa i andre hen-
seender lider af stor usikkerbed. Vi mangier bin-
dende traditioner. Hos dem af os, der er af bra
og kraftigt stof, kan dette virke saaledes, at de
ud fra sin frygtlose forstand finder saa godt som
alt tilladt. Hos de svagere og daarligere kan
mangelen paa traditioner afstedkomme den besyn-
derligste begrebsforvirring. En landsforraederisk
daad, som nylig blev begaaet, knnde nok vsekke
OS nordmsend til eftertanke, Bortseet fra de

Norsk folkeeiendommelighed og kultur. 23

«gemene« forrsederier, der begaaes for penge —
vilde noget sligt vsere tsenkeligt i et seldre, be-
f sestet kultursamf und ?

Aandelig selvstsendigt var Norge naturligvis
ikke, da det i 1814 politisk set blev sin egen
herre. Aandelig selvstaendigt blev det forst derved,
at vi opdagede en national arv, der var gjemt og
glemt som en gammel skat. Den blev gravet frem,
og dens metal blev gjort til gangbar mynt. En
menneskealder af Norges udvikling i nutiden (1840
— 1870) bar faaet sin karakter af m0det mellem
det fortidens Norge, som endnn levede i bygdemes
traditioner, og de unge kraefter, som — tildels
under indflydelse af en sterre germansk bevsegelse
— saa sin opgave i at gjenskabe en selvstsendig
norsk kultur. Vor poetiske og vor historiske seldre
litteratur, der ikke havde vsBret glemt, fik for-
bund med en folkedigtning, der bavde fort et skjult
liv i aarhundreder og nu blev felt som det aande-
lige mellemled med fortiden. Samtidig konstate-
redes der, baade at der fandtes et norsk .folke-
sprog, rigtignok splittet i dialekter, men dog tydelig
sammenhsengende med oldnorsken, og at deu nor-
ske bonde saa langt fra var uden kultur, at ban
tvsertimod havde sikre kulturtraditioner, bevarede
og udviklede gjennem aarhundreder, et klart seres-
begreb, hvor rigtignok det formelle, bygdens gode
skik og sed, kravet til decor, spillede en lidt for

24 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

fremskudt roUe, og et eiendommeligt 8kJ0nlie<ls-
begreb, som yore knnstnere hurtig gjorde sig ior-
trolige med.

Mens man S0gte at udbytte de nationale tra-
ditioner i nynorsk knltur, reiste der sig en sprog-
kamp mellem «landsmaalets» og dansk-norskens
tillisengere. Kampen kommer sikkert til at vare
Isenge, men hvad saa resultatet blir, og hvilke
vsBrdier der end maatte spildes, hvis maalmsendene
virkelig i det vsesentlige blev de seirende, er der
dog neppe grand til at antage, at vor knltur her
lober nogen alvorlig fare. Dens udyikling kan bli
lige lykkelig, hvordan kampen saa falder ud. Der
er andre farer, som er mere at frygte. Der er
andre sseregenheder ved den norske bonde, som
kan vsekke sterre bekymringer for fremtiden end
bans sprog.

Ligeledes synes det at vsere klart, at den
norske koltnrs nationale eiendommeligbed er lige
sikkert fastslaaet, om maalmsendene, der betragter
sig som de fortrinsvis « nationale », sknlde trsekke
det korteste straa. Den sum af kulturvserdier, vi
fra forskjellige hold har samlet, har faaet et saa
bestemt norsk nationalt prseg, at det vil bli af
underordnet betydning, om fremtidens sprogform
kommer til at nserme sig mest til dansken eller
til oldnorsken.

Ved siden af den littersere kulturbevsegelse
i national retning har der gaaet en social og

Norsk folkeeiendommelighed og kaltar, 25

politisk, som — hvor meget der end er opnaaet
— dog ikke i sin helhed har havt det samme lykke-
lige forLeib.

Det var, som ovenfor nsevnt, embedsstanden,
der i de forste aartier efter 1814 fortrinsvis stod
vagt om vor selvstsendighed. Ferst i 30-aarene
begyndte bendeme at gj0re sig sterkere politisk
gjaeldende. Der dannede sig derefter nye frak-
tioner i kulturkampen. Vi moder i det folgende
tidsrum, fra midten af aarhundredet, et bondeparti,
der forfsegtede bendemes ssBrinteresser, et bureau-
krati, der tildels svigtede den gamle embedsstands
nationale traditioner, og endelig en ikke partibunden
grappe af frisindede msend, der med sine mangen-
gang sterkt afvigende eller endog stridende ansku-
elser havde det tilfselles^ at de reprsesenterede de
modeme europseiske tanker samtidig med, at de
var dybt interesserede for vor nationale kultur.
Sine sterkeste impulser udenfra fik disse delvis
fra Prankrige, delvis — og isser — fra England.
Den engelske indflydelse havde allerede gjort sig
sterkt gjseldende hos Henr. "Wergeland. Den
var overveiende hos Ludv. Kr. Da a. Den nye
politiske oppositions ferere — som f. eks. Sver-
drnp og Richter — var grebne af engelske
ideer. Hos periodens politiske historiker, som just
i 60-tiaarene fik sin aandelige opdragelse, J. E.
Sars, er det paafaldende, hvor bans tankegang
dengang har modtaget engelske indtryk.

26 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

Det var denne brogetndseende grappe af libe-
rale, der i Isengden fik mest at betyde for den
nationale kulturs advikling. Endel af dens msend
kom hovedsagelig til at tilhere litteraturen, i ethvert
f aid er det der, at de bar virket sterkest paa sit folk.
Det blev f . eks. tilfseldet med den unge radikaler fra
begyndelsen af 50-aarene, Henrik Ibsen, og
med bans ven P. Botten Hansen. Det var
ogsaa paa andre omraader end det politiske, at
Vin j e fik sterst betydning. En eiendommelig
mellemstilling indtog Bj0rnson, den store digter
og den evig omstridte politiker. Mange deltog til
tider ivrig i det politiske liv, uden at man kan
si, at det vsegtigste, de bar git, berer did. Det
var saaledes tilfseldet med 0. J. Brocb, rektor
Holmboe, overlsege Danielssen. L. Kr. Daa
blev ufrivillig stsengt ude fra politiken, der var
bans virkelige lidenskab. Endel kom, i etbvert
fald gjennem aarsekker, til at gj0re politiken til sit
livskald: J. Sverdrup, Ricbter, Aimar S0-
renssen, Ludvig Daae, J. Steen.

De msend, der ber nsevnes som kjernen i et
fremskridtsparti og i 60-tiaarene ofte befandt sig
i opposition til regjeringen, savnede dog ikke altid
stotte bos kredse, der stod regjeringen forboldsvis
nser. Den gamle stortingsprsesident Harbitz var
snarere liberal end konservativ, en mand som
Ketil Motzfeldt, der selv en kort tid var med-
lem af regjeringen, bavde sympatier tilfselles med

Norsk folkeeiendommelighed og kultur. 27

fremskridtspartiet, og Dnnker var i unionspolitiken
mere national end mange liberale. Ja, det var f0rst
efterhaanden, atFredrik Stang trsengtes be-
stemt over til bureankratiet.

Boreaukrateme af den gamle skole, som Vogt
og den fra rigsretssagen i 1836 uheldig bekjendte
Petersen, havde ved 1860 udspillet sin rolle.
Hfidres f0rer i stortinget var Schweigaard. Ved
siden af ham fik det konservative parti en frem-
ragende forkjsBmper iT. H. Aschehoug (der
dog f0rst fra 1868 tog plads i stortinget). En tid
saa det nd til, at Birch-Beichenwald skulde
komme til at spille en lederroUe inden det svensk-
venlige bnreankrati, men han traadte efterhaanden
i skyggen for Stang, der ubetinget var en betyde-
ligere mand og desuden havde den praktiske for-
del, at han havde en hei stjeme hos «Morgen-
bladet», som i lebet af faa aar blev det konserva-
tive partis indflydelsesrige hovedorgan.

Blandt bondeme gjorde de 0stlandske stor-
bender sig mindre og mindre gjsBldende, og selv
den kloge vestlandske bondeh0vding Ueland
maatte mere og mere dele sin indflydelse med en
mand, der var inkamationen af norsk bondesne-
verhed, S0ren Jaabsek, som fra 1865 gjennem
sine bondevensforeninger ndbredte sine yndlings-
ideer, hvoraf et gjennemf0rt sparesystem, negtelse
af alle udlssg i «anyttige» 0iemed, afknapning af
alle pensioner og gager, samt den merkelige tanke

28 I^^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

om en fast lovbestemt rentefod var de mest be-
merkningsvsBrdige,

Og saa var der hos disse «bondeyeiilige»
b0nder et gammelt nag til embedsstanden, der af
kl0gtige politikere knnde ndnyttes i diverse 0ie-
med. Vil man se Jaabsek klart, maa man bedomme
ham fra tiden fer 1868. Hvad ban senere i hen-
hold til en bestemt politisk allianse kom til at
st0tte, sier intet afgj0rende om bans egentlige og
oprindelige tankegang.

Mellem Sverdrup og Ueland var der meget
forklarlige politiske sympatier. Derimod var det
«demokratiske» fsellesskab mellem Sverdrup og
Jaabsek rent tilsyneladende. Det vakte med rette
opsigt og forbauselse, da den store allianse ved
ndgangen af 60-tiaarene blev slnttet mellem Johan
Sverdrup, de modeme liberales hovding, og spare-
gruppens leder, S0ren Pedersen Jaabsek. Denne
allianse f0rte vistnok til seir, men seiren blev dyrt
kj0bt, hvor dyrt aner maaske ingen. Betegnende
er det, at flere af vore betydeligste maend efter
dette tidspunkt bar vanskeligt for at finde parti.
Henrik Ibsens breve fra 70- og 80-aarene er i saa
henseende af den st0rste interesse. Og hvor mange
frisindede og frittsenkende mennesker bar i virke-
ligheden ikke i aarrsskker f0lt sig isolerede. De
h0rte hverken hjemme iChristian Frieles h0ire
eller i det nye venstre, hvor partiet ikke saa sjelden
maatte f0ie de elementer, som Kielland senere

Norsk folkeeiendommelighed og kultur. 29

gav fellesnavnet <kaniner». Der fandtes i «det store
venstreparti» en oprindelig og uliegelig splittelse.
Den har senere fert til nye partidannelser. Det
var en alt andet end naturlig forbindelse den mel-
lem Sverdrup og Jaabsek. Der var dybe kultur-
modssBtuinger, som senere eller tidligere maatte
gj0re sig gjseldende. Og det er disse modsset-
ninger, der sikkert meget mere end de sproglige
differenser vil koinme til at bestemme fremtidens
knlturkamp.

m.

Den magt i vort land, som de forskjellige
kulturretninger og partier, konservative og radikale,
hedninger og kristne, frisindede og frihedsfiendtlige,
bonrgeoisiet og arbeidsklassen, kort sagt vi alle
f0rst og fremst maa regne med, som vi forsoger
at veilede eller at vildlede, at tsekkes eller at toile,
— er den norske bonde. Til ham har man
friet na i mer end to menneskealdre. Han har
ogsaa Isert at skj0nne, hvad han er vsBrd, og han
har sat sine priser derefter. Med de to trediedele,
som stortingets sammenssetning gir landreprsBsenta-
tionen, er han landets egentlige politiske herre. Naar
han ikke har gjort sig endnu sterkere gjseldende, end
tilfseldet har vsBret, kommer det farst deraf, at
han tildels har savnet politisk kyndighed^ hvad

30 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

der igjen Ear bundet mere i visse mangier ved
bans almendannelse end ved bans politiske sans;
dernsest beror det derpaa, at bonden i de forskjel-
lige landsdele bar levet nnder saa forskjellige vil-
kaar. Der er fremtraedende modssetninger inden
selye vor bondestand. Allerede i 1846 gjorde
Ludv. Kr. Daa opmerksom paa, at den burean-
kratiske opfatning af almuen som en belbed var
en caldeles feilagtig vildfarel8e». cDer findes i
Norge to vsesentlig forskjellige klasser af jordbm-
gere: den, hvis gaardsbrag er stort nok til at ej-
eren kan leve af fomemmelig at ba opsyn dermed,
og den, bvis gaardspart er saa liden, at den ikke
kunde forslaa til bans familjes underbold, med-
mindre ban dyrkede den for st0rste delen med
egne samt kones og bems bsender. Den ferste er
efter det statsekonomiske begreb en kapitaHst og
ifelge den almindelige selskabelige forestilling en
gentleman i sin kreds. Den derimod, som selv
dyrker sin egen gaard uden lejede arbejdere, er
ogsaa selv en arbejdsmand.» Helt tilfredsstillende
er Daas sondring ikke, da en stor grappe af vore
mindre jordbragere i etJivert fald til visse tider
af aaret broger en relativt betydelig leiebjsBlp, ved
siden af at de selv stedse arbeider med. Men der
findes uden tvil en vigtig interessemodssetning
mellem den vestlandske bonde^ fra det lille brng,
og den 0stlandske storbonde, bvortil man da bedst
regner bonden fra Trendelagen. Denne modssetning

Den norske bonde og uor kultur, 31

faldt i 60-tiaarene undertiden, som natarligt kunde
vsere, sammen med konflikten mellem heire og
venstre, og det var omstsendigheder og hensys
udenfor bondens nsermeste ekonomiske interesse-
sfsBre, der en tidlang neutraliserede stridsspireme<

I den senere tid bar endelig en tredie bonde-
type gjort sig gjseldende, den 0stlandske landbefolk-
nings nnderklasse, busmanden, den leiede jordar-
beider og skogsarbeider, bvortil man ogsaa kan
regne arbeideren paa de industrielle brag, der bar
sit ssede paa landet. Man kan derfor i dette oie-
blik skjelne mellem to bovedgrupper af vor land-
befolkning, bvoraf den sidste af gjort gjor et sving
i socialistisk retning og i meget tor komme til at
virke sammen med byemes arbeider. Tar man saa
de egenartede nordlandske forbold i betragtning,
vil man finde en nnderklasse af fiskere, der ogsaa
bar interesser tilfselles med et arbeiderparti.

Imidlertid er bond en, alt bensyn taget til
disse komplikationer, fremdeles den sterkeste klasse
i vort samfund, saa sandt ban forstaar at bruge
sin magt, og der er intet til binder for, at et
«landmannaparti», fremgaaet ved allianse af vest-
landske og 0stlandske bonder, med tilstrsekkelig
bensyntagen til begges forskjelligartede tarv, kunde
komme til at bli det politisk dirigerende.

Hvordan ser ban nu egentlig ud denne bonde ?
Har vi et klart indtryk af bans aandelige fysio-
nomi ? For at kunne virke paa bam maa vi kjende

32 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

ham. Den norske kulturs fremtid er i ikke ringe
grad afhsengig af, hvor meget bonden vil forstaa
at bringe sine snevrere interesser i samklang med
nationens, med indbegrebet af norsk intellektuel
og materiel koltur.

Det er klart, at lige saa lidt som man kan
tegne en normaltype af en italiener eller en tysker,
lige saa lidt kan man opfere etalmengyldigt begreb:
den norske bonde. Men saa vidt forskjelligt bygde-
lag, som tidligere anfert, kan vsere tra. nsermeste
hygdelag, er der dog endel karaktertrsek, man ube-
tinget b0r regne med, naar man vil operere lige-
overfor den norske bondestand som helhed, bestemte
nedarvede egenskaber, man maa ta i betragtning,
hvis man vil S0ge at udvikle det frisind hos bon-
den, som det nu ofte skorter paa, — at bibringe
ham den mere omfattende nationale kulturinteresse,
som endnu mangengang er ham fremmed.

Det yar ferst, da den lovpriste norske odels-
bonde i 30- og 40-aarene begyndte at gjere sine
politiske rettigheder praktisk gjseldende, at man
£k en klarere opfatning af hans natur, og begei-
stringen sank da temmelig hurtig. Smaalighed og
raahed var de egenskaber, man i toneangivende
Kristianiakredse omkring 1845 — 1855 fortrinsvis
mente at kunne konstatere hos vore bender. Imid-
lertid kom der just i den tid, da reaktionen mod
odelsbondelyriken var saa godt som paa det heieste,
etpar bidrag til hans karakteristik, der hvert is^r

Den norske bonde og vor kultur. 33

stillede den norske bonde i ny belysning. De kom
fra overordentlig forskjelligt hold og paa lige saa
forskjellig maade. I sin unders0gelse af begre-
beme dannelse og norskhed, — med andre
ord af begrebet: national norsk kultur, — fik
Ivar Aasen anledning til at paavise, at den nor-
ske bonde eiede kulturtraditioner, som havde ad-
viklet sig selvstsendig i aarhundreder til trods for
den trykkede og isolerede stilling, ban i disse aar-
hundreder havde indtaget. Han pegte navnlig paa
den vserdighed i vsesen, paa den takt i omgang,
som kjendetegner den norske bonde. Han frem-
holdtmedrette: cMan kan finde en meget opheiet
tsenkemaade hos folk, der ikke bar nogen sserdeles
stor kundskab, og hvad det ydre vsesen vedkom-
mer, saa kan man endog i de fattigste bygder finde
folk, som er omhyggelig oplserde ei alene til en
semmelig og tsekkelig fremfserd, men ogsaa til en
vis finhed og artighed i omgang efter den skik
som er brugelig paa stedet.» Aasen, der selv saa
n0ie kjendte den norske bondes levevis og tanke-
gang, kunde her aflsBgge et vidnesbyrd, der havde
stort vserd. Raaheden var efter bans mening kanske
lige meget at S0ge hos dem, der bare havde smsede-
ord om bonden, og smaaligheden var ofte ikke
andet end den forsigtighed, der i slegtled har
vseret den norske bonde en livsnedvendighed.
Aasen gir endog bonden det raad, at ban ikke
skal here for meget efter hvad der raabes til ham.

3 — Det nittende aarhnndredea kulturkamp i Norge.

34 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Det gjselder for ham at holde fast ved sine tradi-
tioner. Ligeoverfor den forlome Hermann v.
Sauenbach, der finder, fit «bondestellet» er «gam-
melslendrian», celendighed og svineri altsammen»,
stiller Aasen den sindige Olav, der udtaler sin
overbevisning saaledes: cEg ser nog, at folk vil
skapa seg um i bunad og klsednad, og i ord og
tale og ymis aatferd; men eg ser ikkje just, at
dei verda visare fyre alt det. Eg h0yrer, dei
skroyta av forfederne vaare og tala fagre ord um
vaare settarmerke ; men eg er rsedd fyre, at skulde
det halda fram, som det stemner, so vardt det
ikkje stort atter av dei gamle settarmerki. Dei
tala um framgang/ og det kann vera godt nog;
men eg synest no ofta so, at det gjeng fram paa
den eine sida og atter paa den andre; det gjeng
i ring liksom hespetreet. £g tenkjer, me kunde
gjera lika god framgang, um me heldt nokot fa-
stare paa gamalt maal og gamall bunad. Lat oss
ganga fram i det, som godt er, men ikkje ganga
so, at me gleyma vaar fedra-sed, som det stend i
visa.* Ivar Aasen repraesenterer i god betydning
den norske bondes konservatisme : lad os ikke slippe
det gamle, f0r vi ved, at det nye er bedre. Han vil, at
vi under kulturudviklingen forst og fremst skal
bevare de vundne resultater; naar vi S0ger
videre frem, skal vi vogte os for at eksperimentere.
Efter Aasen kom £j0rnson. Hos ham var
interessen for de norske nationale kulturtraditioner

Den norske bonde og vor kultur. 35

blit en levende og livgivende magt. Det var dei,
der befrugtede bans ferste digtning. Hans bonde-
noveller og fl^re af bans f0rst6 skuespil er i virke-
ligbeden «skildringer af de karaktertrsek, nord*
msendene maatte blive sig bevidst, for at kunne
f0le sig som en nation, med en bistorie bag sig»
(C. Collin). Han bar S0gt de trsek, der er de «v8e-
sentlig og blivende» norske. Og det bar ban gjort
bl. a. paa den maade, at ban bos nutidens norske
bonde bar villet gjenfinde de egenskaber, der var
karakteristiske for sagaens nordmsend. Han bar
skabt en idealbonde i sagaens billede, som stod i
grel modssetning til den bonde, man bavde til bedste
i datidens «fine» Existianiakredse. Billedet var
idealiseret, men dog bavde BJ0mson rammet meget
af det, der var vsesentligt og blivende af godt
bos den norske bonde: vserdigbeden, selvbeber-
skelsen, trofastbed i folelsen for bjemmet. Han
konstituerer to typer af b0nder, folket fra Granliden,
der nedstammer direkte fra sagaen, der bar en
morkere grundtone, en steilere, mere utsemmet ka-
rakter, og folket fra Solbakken, lyst og blidt og frede-
ligt, saaomhyggelig kristnet, som vikingers efterkom-
mere omsider kan bli. Det er rigtig set, at der
findes to grundtyper blandt vore b0nder, og at den
gudelige disposition er et af skillemerkeme. Kun
bar Bj0mson ber ikke (bvad ban senere gjorde)
traengt dybere ind i «baugianeren», som Solbakke-
folket reprsesenterer. Han peger selv paa en via

36 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

selvgodhed, men uden at ban synes at finde den
saerlig stodende. Og i det hele taget er det sjel-
den, at den blide, gadelige type er saa renlinjet,
som Bjemson tegner den i cSynneve Solbakken>.
Den gjemmer i regelen jnst endel af de egenska-
ber, som bos bonden truer vor nationale ^Itar.
Gudeligbeden pleier ikke, som i «Synn0ye Sol-
bakken», at faa bngt med brutaliteten. Tvertimod
er den byppig en maske for denne. Og selv om
bonden blir oprigtig religiest vakt, er det ikke
gjeme paa en maade, der smelter bans baardbed.
Den vakte bonde ser nsesten altid sort og snevert
og altsaa kolturfiendtlig paa tingene.

Aasen og Bjemson bidrog bver paa sin maade
kraftigtil at fremkalde et rigtigere billede af den
norske bonde, fordi de dannede en n0dyendig og
velgjerende modssetning til den blinde bondeuvilje.
Til gjengjaeld eggede Bjemsons bondeidealisme,
sendagsstemningen i cSynneve Solbakken», til mod-
sigelse ogsaa bos dem, der bavde ret til at ba sin
egen mening om yore bender. Den skarpeste pro-
test kom fra Vinje. Den blonde blide Synneye,
der saa let faar yaade oine, yar ikke den bonde-
type, ban kjendte. Hele billedet yar bam for
sadlig stiliseret, byad ban tydelig fik sagt, da ban
optog <Ame» som en parodi. Hyor meget blod
Solbakkens bender bayde faaet i ary fra sagaens
stante setter, saa berte romantikens Fritbjof og
Ingeborg ogsaa til deres abner.

Den norake honde bg vor kultur. 37

Selv gav ViDJe ikke Isenge efter i cFerda-
inmiii» en rsekke ' udmerkede bidrag, livfulde og
paalidelige, til forstaaelse af bonden. Der skildrer
han klart og upartisk, naturligvis oftest i sin van-
lige spogefulde eller ironiske form, baade bondens
gode og mindre gode sider.

Han slaar med en gang fast bans realistiske
livssyn. Han illustrerer det fomoielig i den lille
samtale, ban gjengir fra sin bjembygd, mellem bans
far og en granne, om dennes sen, der gjeme vil
f0lge Aasmund Vinjes eksempel og ta fat paa bo-
geme istedenfor at kjore tommer.

€ Fader: Lat guten gjera det stakkar; det er
ikki for feitt for ein slik gardmands son det.

Han (grannen) : Jau, for det kann inkji koma
Tit af det. Det er so dyrt. Eg bever boyrt, at Aas-
mnnds bovad vilde koma paa eit par tnsen dalar, der-
som det skulde takast beint fram. Men ban stak-
karen bever no slitit seg fram, og derfor verdt
det so seint ban fser nokot. Eg vil ikki sjaa soil
min slik. Men badde no cbolera tekit ban Aas-
mund, so baddi der ikki vorit att ein einaste
grand av dei tvo tusind. Kauper eg derimot ein
gard for tvo tusind, so stender garden like godt
anten so fa'en guten liver beller ban doyr.*

Det er egte norsk bondersesonnement, klart
og tort og uangribeligt.

Bonden ved, at enbver ting bor ba sit
nyttige oiemed. Kunst for kunstens sky Id eller

38 Det nittende aarhundredes kultarkcunp i Norge.

sport for sportens skyld er ham fremmede begreber.
Han er from for at komme i himmelen eller rettere
sagt for at undgaa helvedet. Videnskab vilde staa
for ham som byfolks luksns (en mening, som en
stortingsmand for nogle aar siden aabenlyst ved-
kjendte sig, da det gjaldt skj0nlitteratur), hvis ban
ikke havde erfaring for, at der er videnskaber,
som baade kommer ham selv, bans kJ0r og bans
marker til gode.

Vinje belyser dette bondens forhold til det
cnyttige* og det «unyttige» i en charmant sp0g,
hvor ban i en reiseskildring fra Eomsdalen sammen-
ligner de engelske tindebestigere og gjeteme.

cDei (gjeteme) maatte kunne koma inn i den
engelske calpekliving-klnb* allesaman og det endaa
som beidrslemir. Eg lokkade ein stor kvit greive
bukk ned til meg og gav bonom ei braudskive og
ein liten kurvesnabb (poise) og ein liten tobaks-
snabb, og sagde, at eg gjeme vilde hava gjevit
bonom boki um alpeklubben, dersom eg hadde havt
hena med meg; daa skulde ban hava set, korleides
engelskmenn draga kverandre etter reip upp i
slike skortur og yvir afgrunnar. Paa titelbladet
etenderein fjoUtopp med gapande rivnur i snjoen,
og engelskmenn krabba nppigjenom, ettersom dei
hogga seg trappestig. «Men du Kvitfeld,» sagde
eg, cdu tarv ikki hogga deg so fram; dn kunde
ganga uppaa Ranmsdalshomet, og engelskmenn er
sntfulle for dei aldri kanna kliva dempp med kl0r

Den norske bonde og vot knltar. 39

paa hsender og f0ter. Den, som knnde krabba dit,
vilde sitja paa heidrsplassen i alpeklubben fyrste
kvelden. Dit vilde du koma, Kvitfeld.*

cja, men der var ein roann her fra Ranms-
dalen tie tolv aar siden, som kleiv der npp,» sagde
den eine roskarlen. <0g den steinen da kann sjaa
paa toppen, naar du kjem upp i dalen, sette ban
der upp.»

cSlo ban seg ibel fyrr ban kom upp, eller
daa ban skulde kliva ned atter?» sagde eg.

«Nei ban gjorde ikki det, fyrr ban kom hurt
paa s]0en ber um aaret.»

cJaden mannen fortente serleg udau-
den sin, som sette livet paaspil til ingen nytte, for
ban var vel likso stor vitenskapsmann ban som
denne Kvitfeld^en og dei fleste andre i alpe-
klubben. » —

Vinje vilde sikkert rystet paa bovedet, om
ban bavde b0rt, at inden aarbundredets udgang
skulde norske bender bevilge penge, mange penge,
til en mand, som agtede sig til Nordpolen. Saa fik
ovenikj0bet disse bender bevis for, at manden, paa
grundlag af den samme tfir, knnde gJ0re cnytte
for pengene», og mere end det, ved at tale Norges
sag i fremmede lande. Her var noget at overveie
for den norske bondes skarpsindigbed.

Til de mindre beldige tilb0ieligbeder bos bon-
den, der er blit frembsevet af flere, ogsaa af Vinje,
b0rer retbaveriet, processygen. Detervrang-

40 Det nittende aarhundredes kulturkcunp i Norge,

siden af den tidligere nsevnte grandegenskab hos
nordmanden : bans retsfelelse, der hos bonden
byppig bar forbindelse med bans naturlige ved-
bsengen ved arvet jord. Der maa man ikke komme
bam for nser. Mangengang er der ogsaa saa lidet
at forsvare, at ban er n0dt til at forsvare bver
smule. En nylig udkommen fortrsefEelig dansk ro-
man, €Sind»* af Jakob Knudsen, skildrer med megen
forstaaelse det samme fsenomen bos jyden; — jeg
tror, at jydens og nordmandens tsenkemaade her
dsekker binanden. Men det kan ikke negtes, at
denne tilb0ieligbed ofte udvikler sig til et stsedigt
og sygeligt retbaveri (der opmuntres ved den bil-
lige anledning til at f0re processor). Det er vikin-
gens stridslyst, som nu er omsat i krangle-
vombed.

Vinje gir et bumoristisk billede af d^n pro-
cederende norske bonde i Lars, som «lagde seg
etter rettsbeker og daa af desse most etter den
gamle logi af Cbristian den 5te med ei stor grei-
vande l0ye paa titelbladet, som ban tidt kunde
sitja som i draumar og sjaa paa. Han trudde paa
denne boki som paa Bibelen og vel so det, for ban
fann mange ting i Bibelen, som ban ingen grand
kunde £nna i, og derfor var ban i betre lote (bu-
meur) paa tbingstaden enn i kyrkja, og for so
vidt var der nokot gamalnorsk i bonom, so ban
rett var i sit es, naar ban kunde bruge logkrokar,
for det ban vann med rettens bjsBlp var i bans

Den norske bonde og uor kultur. 41

tankar a]tid den 8t0rste rett, kor urimelegt det
enn var for den rettvise tanken.

* Men det, som fomndrade honom meat, var,
at ban tidt tapade sakir tvertimod det, kan las
seg til i logi, for stykki, som vaaro aflagde hun-
dra(i aar sidan og vel so det, trudde ban endaa
stodo ved lag, og ban sette tidt paa seg brillome
og las og las nppatter og sagde: «Det maa vera
mykit til dom dette; men bsegsterett gjerer bonom
yel nm.»» Procestrangen blir efterbaanden en gal-
skab hoB Lars, for sine retsstridigbeder fors0mmer
ban alt, bans yndlingsopboldssted er et kot, et
«kontori, bvor ban kan csitja all dagen millom
logb0ker og rettsbrev og motbeker og domar og
innleg i retten. AUe bans eldre rettsbrev og b0ker
ere gtde, liksom dei sknlde vera dappade ned i
saltlake og torkade paa ein stein i soli». Hvordan
det gaar med en saadan mands jordbrug, sier sig
selv. Han er bidt af en forrykt prokurator. Lars
lever endnu.

Det moment af trsettekjserbed, som inde-
bseres i bondens proceslyst, kommer sterkt frem
i de mange pinlige kaarsager. Kaarforboldet er
en af de institutioner, der opelsker bondens slet-
teste egenskaber. Saa smaat stel det mangen-
gang er baade med gaardeieren og bans kaarfolk,
saa trykkende som kaaret er for den f0rste, og saa
karrigt et Hvsopbold de sidste nyder, er rivninger
ber ofte uondgaaelige. Og jo trangere vilkaarene

42 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

er, desto bitrere former faar o^^a havesygen.
En god skole for den ungdom, der vokser op
nnder disse stridigheder, forberedende sig til
engang selv at optage kampen med den seldre
slegtl

Det er ikke vanskeligt at forstaa, at mis-
tsenksomhed er et trsek, som bistorisk bar
maattet udvikle sig bos vor bonde. Han bar vseret
trokket saa gmndig op af sportnlerende embeds-
msend, at det er rimeligt, ban feler sig usikker
ligeoverfor alt fremmed. Han bar vsennet sig til
at se en fiende i det, der kommer ndenfra. Til
gjengjseld vil man finde, at naar en mand ferst
bar vundet bans tillid, — det sker lettest, bvis
ban borer til. en slegt, der er blit bjemme i byg-
den, — er al mistro gjeme borte. Og eftersom
vore bender nn naar i stedse livligere kontakt med
udenverdenen, mens der^s selvtillid gjennem deres
deltagelse i det offentlige liv befinder sig i jevn
stigen, vil sikkert deres mistsenksombed delvis
komme til at fortage sig.

En saare farlig indflydelse bar den reli-
giose smitsot 0vet paa benderne. Det var alle-
rede Vinje paa det rene med:

«Hans var no ein gndeleg mann, ban, imindsto
bengde ban og endaa meir bans mange vaksne bom
paa bovadet, og las berre disse smaabokerne fraa
Gram og Lammers skrift og alle slike trudoms-
beker; ja Lammers var endaa der paa garden i

Den norske honde og vot kultur, 43

fjor, og gjorde den nyst innreide stova til kyrkje
for dei fern og tjuge saudime, ban hadde til at
gjsBta i den odalske kyrkjelyden sin. Dei store
svolkar af vaksne bom, gatar og gjentnr, som
Hans aatte, dei laago late og las nm daapen og
tru, so dei ikki eigong paa folkevis bergade in
dei stakkars b0ydottirne og vesle komstraai paa
den ntrekne garden, som med bus og alt saag nt
lik det argaste bmk paa vestlandet og nordanfjells
og i el fj0llbygd. Der fannst knap ei veite i den
kaldsnre jord, og det var so det urde og krudde
af skjer i kver einaste aakerleppen, og paa den
steinutte eng var der berre sjolvsaatt gras som i
gamle dagar. Alt laag i nnkken (var forkuet) baadi
aker og eng, for jordi var arm og vatnsjuk. Kvert
bus paa garden, berre ikki denne kyrkjestova
dranp og lok og stod skakt og skjeivt med stoder
under.

Der var Lammers i mange dagar paa denne
armodsgarden, og ber maatte det taka somykit
betri at tala am rikdomen, som bans trabrigd
yilde gjeva deim. Det rann bonom vist aldri i
bug, at desse sterke unge folk skolde dyrka og
basa Tipp garden sin i denne vsene og gode bygd ;
og naar ban gjekk yvir Olafs (grannens) gard, so
snkkade ban yvir denne syndnge mannen, som
gjorde narr af dette beile stell paa grannegarden
sin, og meinte, at det var betre at lesa mindre
og gjera st0rre gagnverk. Han las vel Olaf ogso,

44 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

men det var meat tidender og jordbroksbeker og
sligt nokot, og so las ban Bibelen, men beint fram
utan alle desse sjelvgjorde baardregne tydningar,
som alle desse tmdomsfolk setja bsegre enn sJ0lve
Bibelen. Det er desse bandgrip og fotslag (tempo)
i troi, som for deim er bovndsaki. Olaf kjserde
seg inkje am alt slikt, men meinte, at den sanne tm
er greid, og at det var sanne ord, at der ikki
skulde byggjast tempel korkje i Jemsalem eller
paa Garizim, men i aand og sanning; og likeeins
meinte ban, at den, som skal vera ein god mann
for bimilen, fyrst maa vera ein god mann for
jordi, og at mannen fyrst skal Isera seg sjolv, fyrr
ban Iserer andre. Paa sama maaten meinte ban
am jordiske ting, at all tale um landsens fridom
og framvokster er daarens tale, naar ban ikki sjelv
fyrst skapar fridom Qg framvokster i sin eigen
beim.» — «Naar Hans sat med si svarte slitne
trudomsbok i desse sine drjupande og fallefserdige
sundersigande bus med froset mJ0l og rotnat boy
. ikring seg, daa saag ban liksom fyrst i sanning
dette jordlivs armodsdom og vardt best kveikt upp
i bugen sin til at syngja: «Par verdi, farvel!»
Livsens griseskap og stakkarsdom er liksom ei upp-
elding af bugen for slike folk, eit slags andelegt
rus likt tyrkens opium, og naar dei daa verda sijuke
af alt dette svarte og late og armodslege liv, so
vert bugen endaa meir uppeldad.*

Vinje bar ber paa en belt forskjellig maade

Den norske bonde og oor kultur. 45

end BJ0m8on stillet to grundtyper af norske bender
op mod hinanden^ den friske, djerve, arbeidsivrige
mod den gadelige sjukling, idealbilledet af frem-
tidens bonde mod den af den religiese smitsot for-
daervede. Han bar bmgt sterke farver, men det
er ogsaa et program, ban bar villet gi, og pro-
grammet er udmerket. Ser man paa den udvikling,
folkets saakaldte religiese liv bar gjennemgaaet
siden Hans Nielsen Hauges dage, fiistes man til
at enske, at Hange var blit siddende al sin tid
paa Akersbus, og at det bavde lykkedes de ratio-
nalistiske prester at stanse «v8ekkelsen» paa dens
tidligste stadium. Den bevsegelse, der beg3nidte
med Hange, bar bidraget sterkt til at forsumpe
vort folk.

Den vserste krseftskade, som bar angrebet
bonden og gjennem bam bele vort politiske liv, er
hykleriet.

Tilbeieligbeden til bykleri er intet oprindeligt
norsk racetrsek. Det er sjelden forekommende i
sagaeme. Det ansaaes dengang for en dyd bos en
mand, at ban var fritalende. At man var rsBve-
listig mod sine fiender, var i sin orden, men ellers
var mandig og aaben fserd den eneste, der vandt
agtelse. Hvilken dom bykleren dengang fik^ viser
Njaals sagas skildring af Maard Valgerdson.

Heri er der foregaaet en stor forandring. Den
kristne geistligbed bar naturligvis ikke vaeret uden
sky Id. Kanske ikke mindre de danske embedsmsend,

46 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

f ordi som sagt den norske boude mangesteds i vort
land kom til at betragte sin evrighed som en fiende.
Og da fienden var msegtig, gjaldt det at ssette det
rigtige ansigt op, mens man narrede ham.

Efterhaanden har vore bender Isert dette ined
ansigtet. Til stasbrug gaar mange af dem om med
en maske, som kan tsekkes deres herrer. I den
nyere tid, hvor deres forhold til evrigheden er blit
et ganske andet, hvor bendeme selv har taget
magten, er masken blit malet til sere for nye ty-
ranner.

Ferst var det da den religiase vsekkelse, pie-
tismen. Den anrettede et stygt moralsk nederlag
udover bygderne. Det blev mode at hsenge med
hovedet. Og selvsagt var det ikke Guds bedste
bem, der gjorde mest af det. Den argeste sauetyv
fandt her en anledning til at bli bedre end byg-
dens bedste msend. En omvendt synder var en
pryd for sin grsend. Om sauerne fremdeles blev borte,
gjorde ingenting. Han kunde jo ikke ha skylden.
Ovenikjebet er den rigtige lutherske Isegprsedikant-
Isere jo den, at man ene retfaerdiggjeres ved n a a-
den, og naaden er uendelig, for hver urigtig gjer-
ning er der ny naade.

Med pietismen er det blit adskillig bedre.
Ungdomslagene har her megen fortjeneste. De
har bidraget til at indfere en friskere og natur-
ligere tankegang og omgangstone.

Hykleriet og den gjennem pietismen opelskede

Den norske bonde og oor kultur. 47

dommesyge gaar nu under en anden fane. Dei
nye tyranni, der bestemmer bendemes maske, er
totalismen. Den regjerer mindst lige saa strengt
8om sin forgjsenger^ En af folkets kaame bar be-
rettet mig, at i bans amt blev stortingskandidateme
ikke just eksaminerede meget af valgmsendene.
Men om en ting blev de alle spurgt: cEr du af-
lioldsyenlig?» Det rummelige ord «afbolds-
venlig^ er oplysende: det aabner alle forbebold.
Det er nsesten endda lettere at svare ja paa et
saadant sporgsmaal, end dengang pietistemespurgte:
«Holder du dig til den rette ?» Totalismen er i fserd
med at nedbryde den norske bondes moral paa en
heist betsenkelig maade. Afboldsbykleriet ferer
ham langt bort fra sagaens ideal, da det bed
aabent og mandigt: cVis dit eget ansigt.»

— Ovenstaaende er, som enbver vil se, al-
mindelige betragtninger. J eg bar S0gt visse ty-
piske trsek. Forevrigt vil forboldene stille sig for-
skjellige i bver landsdel, eller endog i hver bygd.
Bet er saaledes klart, at den estlandske storbonde
vanskeligere angribes af, bvad der naturligt er
smaafolks laster. Han er bredere og friere anlagt,
men ogsaa mere brautende, mindre taktfuld i sit
vsBsen. Han er ikke saa modtagelig for den reli-
giese farsot, ban er ikke paa langt nser saa dispo-
neret for bykleriet. Det er lettere at finde en ideal-
type som Vinjes Olaf paa Ostlandet eller i Trende-
lagen, end det er paa Serlandet eller Vestlandet.

48 I^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Til gjengjseld tor den vestlandske folkerace eie en
smidigere, finere, mere mangesidig begavelse, 8om
ferst yil komme til sin ret, naar den er blit fri-
gjort for bestemte fordservelige indflydelser.

IV.

Norge har som bekjendt ingen adel. Vi trch
ster OS for denne mangel ved at si, at engang i
tiden knnde den rigtignok gjort nytte, fordi den
kanske vilde ha hindret danskeme i at reducere
Norge til en provins, men nn kan vi saa inderlig
godt undvsere den. Vi er demokrater^ og vi er
stolte af at vsere demokrater. Jeg har en mistanke
om, at de, som raaber sterkest op om denne de-
mokratiske stolthed, ingenlunde er helt ubererte
ved synet af adelig glans, naar de moder den paa
nsBrt hold. Og i vor kjsere hovedstad findes der
sikkert endel mennesker, saa skikkede for den
hofluft, de nn en tid har maattet undvsere, at de
mangengang i stilhed har beklaget det flaaseri
af fsedrene i 1821. Lidt adelighed gjer sig nu
engang godt ved et hof. Men hvem ter paastaa,
at rognebserene ikke er surel

Hvis en fremmed spurgte mig: cOm I ikke
har en adel, har I dog en soeietet — et stiltiende
forbund af dannede velhavere?» — ikke da engang

Den norske societet 49

vilde jeg vsBre sikker paa, hvad jeg skolde svare.
Ja, paa landet var der engang en societet^ hver
sterre bygd havde sin, i ethvert fald gjorde den
et fors0g i den retning. For hnndrede aar siden
havde vi endog selskaber, som konde ta det op
med den almindelige societet i de 0vrige europse-
iske lande : f . eks. det, der samledes paa Fladeby.
Begrebet enselskabsmand var os dengang ikke
belt fremmed. Bernt Anker var i ethvert fald
en saadan, bvor slette de end var de vers, ban
reciterede, og bvor svnlstige taler ban boldt.

Men et organisk selvbevidst bele, som f . eks.
det, vore st0rre bonder danner bver i sin bygd, —
hvor finder man dette i de klasser, der fortrinsvis
gJ0r krav paa at knnne skabe en societet?

F0r vore kommunikationer blev saa letvinte,
— f0r vort aandsliv, fremfor alt gjennem politiken,
tog en saa udprseget demokratisk retning og ud-
viskede klassefomemmelseme, — for vore embeds-
msBnd blev satte paa faste gager, — knnde
nu og da velbavende embedsfamilier paa landet
slntte sig saaledes sammen, at de med nogen ret
betragtede sig som cstedets societet*. En soren-
skriver paa sportier, der tog ind sine 3 — 4000
speciedaler aarlig og kanske ovenikjobet bavde
privatformue, kunde efter den tids forbold paa
sin embedsgaard ndvikle en smuk gjaestfribed.
Undertiden busedes virkelig i disse embedshjem
Diange interesser — ikke mindst kunstneriske —

4 — Det nittende aarhundredes kultnrkamp i Norge.

50 Det nitlende acurhundredes kulturkamp i Norge,

ligesom man ikke sjelden falgte ganske godt med
i fremmed aandsliv. Traf det sig saa, at der
i nserheden — d. v. s. i 3 — 4 gamle norske*
mils omkreds — befandt sig endel familier
paa nogenlande samme danneltsestrin, i nogenlunde
samme rangklasse og med indtsegter, der ikke
ganske udelokkede selskabelig revanche, — etable-
redes der gjeme en fast kreds. Rigtignok befandt
en betydelig del af de norske embedsfamilier sig
i de halvkummerlige vilkaar som familien paa Gilje,
men naar man nn engang herte til den faste em-
bedsstok, gled man gjeme ind i kredsen.

Noget lignende ser man i enkelte byers kjeb-
mandsstand, sserlig der, hvor der havde udviklet
sig et st0rre skibsrederi. Her dannede der sig let
et pengearistokrati, som holdt sammen.

Som forholdene nn former sig, bar samholdet
inden embedsstanden paa landet l0snet. Dels er
familierne gjeme af mere forskjellig oprindelse,
end tidligere bar vseret tilfaeldet, dels er indtsegteme
blit mindre i forhold til de nodvendige udgifter, saa
en jevn selskabeligbed er udelnkket, dels er det blit
almindeligt, at man, for at adsprede sig, med jembane
eller dampskib tar ind til «byen*, hvilket ord paa0st-
landet betyder Kristiania, paa Vestlandet Bergen.

Paa lignende maade er det gaaet med penge-
aristokratiet i de fleste mindre byer. Dog er det
vel her, at man lettest trseffer en sammenslutning
af dannede og velbavende familier, der kan be-

Den norske societet 51

tegnes som c by ens societet*. I to byer er der
endog god grand til at tale om en saadan: i
Bergen og i Trondhjem. Her findes der en stok
af f amilier med sikre traditioner, som — enten de
omgaaes eller ei — betragter binanden som berende
til samme selskab. Naar man bertil feier, at tra-
ditioneme i begge byer bar en udprseget egenart,
at en bergenser af god gammel bergensfamilie og
en tronder af Trondbjems aristokrati bar sine be-
stemte dyder og lyder, saa vil det indr0mmeSy at
man bar lov til at konstatere en bysocietet.

Men det er ikke det samme som en almindelig
norsk societet. For den findes ikke.

Kristiania er atbetragte som en mangefarvet ny-
^yggerby. Den lille slamp af oprindelige Kristiania-
familier f orsvinder fuldstsendig i den brogede msengde.
Det maa saa vsere i en stad, bvis indbyggerantai
paa et aarbundrede vokser f ra 10 000 til en kvart
million. Her gaar enbver sine veie. Der findes
hofkliker, grossererkliker, kunstnerkliker, men ingen
paagribelig societet. Dertil kommer, at restaurations-
livet mere og mere faar overbaand over bjemmelivet.
Udviklingen er i den sidste benseende i Kristiania
gaaet i samme retning som i flere af de tyske storbyer.

Det er vserd at regne med dette specielle
norske fsenomen. Det bidrager yderligere til at gi
folket et demokratisk praeg. Man arrangerer sin
omgangskreds, eftersom det passer en. Det er bos
OB sjeldnere end i de fleste andre lande, at den

52 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

sociale ambition gir sig latterlige udtryk. Og ad-
gangen til dannede norske hjem er lettere end i
Earopa som helhed. Det kan vsBre en fordel, eller
det kan vsere en mangel. Men forholdet er der.
I dette demokratiske land findes der ingen adel.
Der flndes neppe heller nogen societet.

Hvad der for vor kultur betinger megen
inegalitet, men ogsaa gir plads for en betydelig
selvstaendighed og mangesidighed.

V.

For Welhaven var smagen det vigtigste
kriterium paa kaltur. Det var det, ban savnede
bos Wergeland, det var det, ban savnede bos
de fleste nordmsend. Han reprsBsenterede danskernes
syn paa vort land. Han felte selv Kjebenbavn
som sit rette bjem og udtrykte gjentagne gange
sin laengsel efter at flytte ind i den danske civili-
sation. Der var lidt skaberi, men ogsaa endel al-
vor i den maade, bvorpaa Welbaven og bans venner
beklagede sig over den triste skjebne at skulle benleve
livet i et barbarisk land. Man gav den forviste Ovid.

Endnu den dag idag er den norske nation i
mange danskes eine en muligvis vel begavet, men
socialt neppe passabel parvenu. Det er den samme
tanke, der gj0r sig gjseldende i cNorges dsemringy.
Welbavens baan var beftigere, voldsommere end
den moderne danskes billige satire. Men den ster-
kere ild betyder ikke, at Welbaven dengang vilde

Kulturferere i norsk aandsliv. 53

reformere os ved sine invektiver. Det vilde ban

lige saa lidt som en nutidens kj0benhavnerjouma-

list, der tvertimod bar sin fom0ielse af vore fell:

maatte vi blot ikke Isegge dem af 1 Hos Welbaven

var flere ting paa spil: personlig uvilje, ungdom-

melig kaadbed og ungdommelig forfsengeligbed.

Hvor klinger det ikke i bvert vers af «Norges

dsemring* : cGudskelov, at jeg ikke er som en af

disse.» Det verk bar da beller ikke bavt noget

serinde til vor knltur. Den prestige, det fik bos

en felgende slegt, skyldes dels, at Welbaven da

var blit den mand ban var, dels, at den negative

harcellerende tone en lang tid var paa mode i an-

f0rende kredse, i Kristianiabureaukratiet og dets

hovedorgan «Morgenbladet». Har «Norges dsem-

ring» bavt nogen indflydelse paa vor kulturudvik-

ling, saa er det den, at Welbavens ungdomsjargon

bar vaeret medvirkende til at bestemme den nsBvnte

tone, til at ndvikle en kjolig og ironisk boldning

ligeoverfor bvad landet knnde evne, sserlig paa

det politiske omraade, til at gjore kl0ften st0rst

mnlig mellem «dannelsen» og craabeden». Og

det er ikke paa den maade, man tjener sit lands

kultur. Anekdoter om Welbaven bekwefter i0v-

rigt, at denne smagens apostel tildels bar manglet,

bvad man kalder cbjertets dannelse*. Han bar

bavt en egen forn0ielse af at slaa sig til ridder

paa de svage, mens ban ikke gjerne lagde sig ud

med de indflydelsesrige. Han sender f. eks. den

54 I^^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

bekjendte forsvarer i rigsretssagen i 1836, den flo-
skul08e regjeringsadvokat Petersen, som netop
kunde friste en fritalende mand til angreb, de
danske studenters visebog med et hyldningsdigt^
hvor ban betegner Petersen . som «en rigtig mand
med kraefter i sit bryst» og glseder sig over, at bogen,
<et sjeldent stykke i en fjantet tid», kommer i
fde rette hsender* : at stille en mand som Petersen
op som en lysende undtagelse i en c fjantet » tid
er et sterkt stykke. Til gjengjseld morer det Wel-
haven at cbikanere en ung pige med en legems-
svaghed. I meget bar Welbaven vseret typen for
bvad man kalder en «flaakJ8eftet bergenser», nnder-
tiden vittig, undertiden bare naesvis indtil fraekhed.
Hvad skal man ogsaa si om en professor, der
benytter sin stilling ved eksamensbordet til at for-
virre eksaminanderne med flaue vitser?

Welhavens indsats i norsk kulturudvikling er
baade af negativ og af positiv art, og den nega-
tive side er ingenlunde til at overse. Man bar
gjerne stillet ham sammen med bans partifselle
Schweigaard, men der en voldsom forskjel mellem
Schweigaards vaerdighed og Welhavens flotbed.

Ganske vist: i Welhavens produktion blev
ton en fra «Norges d8emring» om nogle aar en
anden. Den skiftede med de nye emner, ban
fandt. De forskjellige begivenbeder, der bevirkede
en gjenfedelse af norsk aandsliv, fik ogsaa en
vaBsentlig betydning for Welhaven. Han opdagede,

Kalturferere i norsk aandslw. 55

at hvor smaat det kunde vsere med Norge og
nordmsendene i mange maader, saa gjemte de
sagn og viser og eventyr fra folkelivefc, der kom
for lyset ligesom ved en opdagelse, en skat for
en digter. Han benyttede denne skat som poetisk
iklsedning for sine egne stemninger og tanker.
Eller ban lod den undertiden virke ved sit eget
indhold, paatrykte blot stoffet sin form, fremstil-
lede det blankt, klart og «uplettet>. Denne smagens
elegante og skarpsindige prsedikant, — denne elsker
af Kjebenbavn, af Wintbers lyrik, af Hertz's
versekunst, af Heibergs sestetiske spekulation, —
bragte nu sine poetiske anskaelser i anvendelse
paa norsk folkeliv. Og resultatet blev en rsekke
fine og stemningsfulde digte, ' der afspeilede Wel-
bavens sjseleliv, men ikke bans emne.

Han er blit fremstillet som en ferer i vor
litteraturs nationale bevsegelse. Intet kan vsere
nrigtigere. tHavde det staaet i den mands magt,»
sa Sverdrup i debatten om Welbavens pension,
<var der ikke kommet en eneste national streng
paa Norges barpe.» Det er for saa vidt sandt,
som den nationale bevsegelse kom uden bam og
mod bam. Men ban forstod burtig, bvad det stof, den
bragte for dagen, var vserd, og at gJ0re sig det tilgode.

I enkelte digte, som «Dyre Vaa», bar ban git bil-
leder af norsk folkekarakter, som virker med umiddel-
bar kraft. Men det meste af Welbavens nationale
digtning er salonpoesi, omend salonpoesi af boi rang.

56 I^^ nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

Klart kommer dette frem i haos betragtning
af norsk natur og de natnrmytiske figarer. Hul-
d r e n spiller i Welhavens digtning samme roUe som
nymfeme i den klassiske. Hun gjer tjeneste som
norsk skognymfe. Vi er her i virkeligheden ikke
kommet langt bort fra det 18de aarhundredes
pseudoklassiske efterligningspoesi. De tyske roman-
tikere havde paa en tildels dybsindig og aandfuld
maade paavist, hvorledes religiese og naturmytiske
skikkelser var billeder af naturens indvirkning paa
den menneskelige fantasi. Denne tanke bar Wel-
haven grebet og i stor udstrsekning anvendt i sin
digtning. Men det, som er sterkest udviklet i
Welhavens digterpersonlighed, er paa den ene side
reflektionen, paa den anden side smag og
dekorativ sans. Og bans reflektion forflades
undertiden af bans smag. Huldren blir naermest
en dekorativ figur, bun paraderer ligesom de mange
personifikationer i forrige aarhundredes franske
litteratur, lea Amours og les Bi^, Hun er en
skogstemning, der bar faaet langt gult haar og
dragt som en sendagspudset sseterjente.

Endnu i den digtsamling, der udkom 1889,
spiller det nationale element en ubetydelig roUe.
Men i digtsamlingerne fra 1845 og 1848 er det
nationale emnevalg paatageligt. Welbaven bar
halvt modstrsebende fulgt strommen. Han misbil-
ligede saaledes det efter bans mening for folkelige
norske sprog i Asbjernsens og Moes eventyr. Men

Kulturferere i norsk aandslio, 57

samtidig skriver hau til Ingemann, at der lyder
til ham «en evindelig lokken og opfordring mellem
fjelde og i skove» . Han karakteriserer Norge som
cen ubetraadt nrskov», «Nordens poetiske aand
stiser> igjennem den. Han er blit greben af lyst
til at begi sig ind i nrskogen. Men hvor lidet
ban var skikket hertil, viser allerede det alminde-
lige udtryk: tNordens poetiske aand». Han kom
altid til at gaa som en fremmed, en reisende, en
dansk bymand paa sine ndflugter i denne nrskog.
Selv sier ban etsteds, at den tempererede zone
neppe kan vise et tristere syn end en vaar i Kri-
stianias omegnl Naturfelelse og nationalfelelse var
bos Welbaven receptivt erbvervede. Han bar er-
bvervet dem paa samme maade som en mand,
der oprindelig bar vseret blind for skulptur eller
d0v for mosik, men efterbaanden bibringes en vis
forstaaelse, der dog er noget belt andet end oprin-
delig sans. Han kan rigtignok komme til at fan-
tasere over det, ban bar set og bort, i ord saa
skjenne, som hans pen raader over.

En digterisk aand som Welbaven vandrede
natnrligvis ikke gjennem det nyopdagede Norge
nden udbytte. Han finder talrige sujetter af poe-
tisk interesse, og ban bebandler dem med stor
knnst. Han bar et nydeligt anslag, og det
bsBnder, at dette anslag, som i cRaad for
araad> bar en virkelig norsk klang. Men i det
store og bele kan man si, at det nationale bar

58 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

frigjort og beaandet Welhavens digtergenius, uden
at det har paatrykt ham noget sterkere norsk
pr»g.

Kan Welhaven aldrig opfattes som en national
ferer i litteraturen, er der heller ikke noget andet
omraade, hvor han har vssret banebrydende i vor
kultor. Der er idetheletaget noget andenhaands
over Welhaven. Han har isaer Isert af Joh. Ludv.
Heiberg og af Schweigaard. Heiberg var bans
forbillede som smagsdommer, og meget af hvad
Schweigaard har sagt, har Welhaven nsesten di-
rekte sagt efter. Han tog til indtsegt Schweigaards
«realisme», men blot i teori, i ord, i deklamation.
Og i sine ferste forelaesninger, som lektor i filo-
sofi, haevdede Welhaven, under Schweigaards ind-
flydelse, filosofien som en erfaringsvidenskab og
fastslog, at den samme metode, der fulgtes i den
naturvidenskabelige forskning, maatte gjennemferes
i psykologien. Hvor og naar har Welhaven vist,
at han kjendte nogen saadan metode?

Eftersom der kom mere ro i Welhavens sind,
forstod han sin opgave bedre. Han blev virkelig
i en henseende en reformator, en kulturf0rer. Han
begyndte at finde det umagen vserd at polere den
norske parvenu. Direkte og indirekte, isser indi-
rekte, gjennem sin kunst, prsedikede han smag
for nordmsendene, og han prsedikede med stort ta-
lent. Han har sikkert 0vet adskillig indflydelse
paa det norske sprog, ved at kjsempe for formens

Kulturferere i norsk aandsUv. 59

renhed og klarhed, og hans kritik af vor sociale
kultar har neppe heller vseret uden frugt. Men
sandsynligvis havde han opnaaet mere, om ikke
hans «8mag» havde vseret saa bundet i danske
traditioner. En forhenvserende omgangsskolelserer,
en mindre velklsedt person, en udestsengt i det
saakaldte fine selskab, Aasmund Olafson Vinje,
har virket kraftigere til at knltivere den norske
smag end societetens fornemste cavalier og digt-
ningens strengeste dommer, den mester i dannelse,
Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven. Han
bar virket slig, fordi smag dog tilsidst er et andet
udtryk for stilsans, og fordi ethvert folk, som
ethvert menneske, har sin stil, sin maade at bsere
sin af Gud givne dragt.

Har eftertiden udslettet meget af Welhavens
verk. kuldkastet hans domme, sat en an den smag
mod hans, saa er og blir det dog hans bestandige
fortjeneste, at han saa klart og sikkert har hsevdet
den gode smags betydning i og for sig.
Han har elsket fomiens ulastelighed saa heit, at
hans kjserlighed har baaret fragt hos efterslegten.
Han har, fremfor nogen, Isert nordmaendene at
sigte deres ord, at strsebe efter holdning i kan-
sten saavel som i livet. Det er hans indsats i
norsk knltur.

Wergeland havde belt andre bud at bringe.
Hans dannelse var af en vsesensforskjellig art fra
Welhavens. En langt rigere naturbegavelse havde

60 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

han langt mindre stilsans. Hvis man, som Wei-
haven gjorde, anvender smagen som kolturmaale*
stok, er det let i detaljen at kritisere Wergelands
knltor: her er han saare nsikker. Men saa staar
han desto sikrere for en anden maalestok. Som
faa i vort land har Wergeland vseret en forkjsemper
for hnmaniteten. Det gjaldt for ham at berige
sig af fremmede koltnrer og at lade denne beri-
gelse komme bans eget folk til gode. Det gjaldt
for ham at forstaa alt menneskeligt. Men det
gjaldt fremfor alt at bringe frem det vserdifolde
i det norske folk og at ndvikle det. Henrik
Wergelands kaltar var af praktisk art. Han for-
stod til folde, at knltur var en virksomhed, og
han anlagde denne virksomhed saa bredt som mu-
ligt. Welhaven var sestetiker og henvendte sig
til et ndvalgt auditorium, Wergeland var folke-
opdrager og talte i fri luft. Ingen mand og ingen
sag var Wergeland for ringe, naar han kunde
rydde ^n tomme jord for norsk kultur. Nogen
klar og bevidst plan har han neppe havt, men
det ser ud, som han har tsenkt sig at kunne civi-
lisere nedenfra. gjere folket umiddelbart delagtigt
i kulturen^ han har anseet al dannelse for at vsere
af det gode. Faren ved at sprede dannelsen brud-
stykkevis har neppe nogensinde staaet tydelig for
ham. Welhaven, der var mere skeptisk og mindre
dristig, vilde civiliserere ovenfra: udbrede dan-
nelse blandt de saakaldte dannede. Her kunde

Kulturf0rere i norsk aandsliv. 61

ban ogsaa virke for den interesse, der fyldte bans
liv: kunsten. Saa stor poet som Wergeland var,
kom knnsten ofte for ham i anden rsekke. I de
iag, hvor han vilde bryde vei for en norsk kul-
tiir, var der meget andet at gj0re, for man kunde
ofre nogen sterre tid paa knnsten. Wergeland for-
stod nok, at kunsten ingen luksus var, at den
«r en af de bovedf aktorer, der skaber et
folk, gir folket et ansigt, men ban var saa
optaget af sin knlturmission i de brede lag, at
ban ialfald en tid stillede kunstens opgave der-
•efter. Opgaven var af balvt profetisk, baivt bor-
gerb'g nyttegjorende art. Betegnende er, bvad
ban skriver om «den unge svenske skald Eidder-
fitad* («Morgenbl.» 7de, 8de Jan. 1834). Det beder

ber bl. a.: «Den danske skjonlitteratur —

€r en sofalitteratur; og maaske der — paa sofaerne
— £ndes dens publikum. Moro er dog ingen
poesies ensidige bensigt og bar aldrig vseret den
virkeliges, alt Isenge for Horoz fremsatte dens «at
^avne> som dens forste. Vor oldtids skjalde qvad
vel i den lune gjsestesal, men Tbormodur sang
paa Stiklestad, for kampen gik an, det gamle
Bjarkemaal, — og Sigbvat sang Magnus tilrette

for bans politiske forfolgelser . Ikke doge-

nicbtes moro eller alene kirke- eller fabelmoralen
satte de sande digtere sig som meed. De
indelnkkede ikke sine sjsele i gemakkeme. Verdens-
moralen var dem anvist, og de sogte sin plads i

62 I^^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

verden, forhen som hserbevsegere og kongemes Isb-
rere, nu som ideanforere og folkenes Iserere. —
— De stod i spidsen for sin tid. De levede i
sfserer, deres tid ikke gjennemskar, og deres qvad
var f orjettelser. >

Saa beitflyvende som Wergelands betegneise
af skaldens opgave er, viste ban sig i gjennemf0-
relsen af sine meninger, i sin virksombed som norsk
knlturferer, praktisk og omsigtsfald. Han var
utrsBtteiig, ikke blot for at oplyse den norske bonde
og den norske arbeider, men ogsaa for at forbedre
bans ekonomi. Han forstod meget godt forboldet
mellem materiel og intellektuel kultur: dot var
alene paa et bedre okonomisk grundlag, at refor-
meme kunde bygges. Han er paa en maade star-
teren af det saakaldte sociale arbeide ber i Norge,
hvis merkeligste reprsBsentant efter Wergeland var
Eilert Snndt. Som de fleste ivrige folkeopdra-
gere var ban ikke sengstelig for at anvende tvang.
Hans individualisme krydses nu og da af bans
psedagogiske nidkjserbed. Han foregriber forsaa-
vidt en bevsegelse, som netop i vor tid ssetter
merke i vor lovgivning. Der er bos Wergeland
ikke sjelden en gjenklang af socialistiske anskuelser :
ban 0nsker en ganske stor myndigbed bos stats-
magten ligeoverfor individet. Hans frihedsbegreb
er endnu ikke lidet bundet af det 18de aarbun-
dredes forestillinger. Han bar navnlig en voldsom
tillid til virkningeme af oplysning og derfor ogsaa

Kulturferere i norsk aandsliv. 63

en gledende interesse for alt, hvad der heder trykke-
frihed, pressefrihed osv. Man maa erindre, at den
danske reformbevsegelse omkring 1790 i selve
trykkefriheden saa en kautel nsesten af samme
betydning som det, vi nu finder i en reprsesentativ
forfatning. Paa den ene side bar denne opfatning
vist sig at vsere sangvinsk: man tvinger ikke en
regjering bare med ord, — paa den anden side
bar man dengang virkelig anet pressen som den
vordende stormagt. Henrik Wergelands standpunkt
ligger ikke saa fjemt berfra. Hans politiske re-
formvenligbed begrsenses desuden af bans respekt
for grundloven: ligeoverfor denne var ban som
mange af datidens liberale meget konservativ, det
var bedst at bevare gruDdloven som den var, be-
gyndte man at rere ved den, knnde forandringerne
lige let medfere tilbagegang som fremskridt.

Henrik Wergeland bar virket vsekkende paa
det store folk, samtidig med at bans ord bar git
mange af de msend, der senere tog ledelsen i vor
kultnrkamp, lykkelige impulser. Han efterlod sig
imidlertid ingen kreds af venner og meningsfseller,
som direkte knnde ta bans arbeide op. Der var
ingen gruppe samlet om bam, endsige noget parti.
Den af bans venner, som ban politisk maaske kunde
arbeidet bedst sammen med, Ludv. Kr. Daa, var
kommet til at staa bam fjemt. Men kanske dette,
at Henrik Wergeland ingen partimand var, allige-
vel bar gjort bans mindes magt storre. Han staar

64 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

na i alle samfundslag som den store lyse banner-
ferer for hnmanitetens sag i vort land.

Lige saa lidt som Welhaven kan Wergeland
sies at vaere den, der bar bmdt nye nationale veie
i vor litter at ar. Han vedblev al sin tid at
vaere en kosmopolitisk aand. Han elskede vort
folk, men denne kjserligbed var af almenmenneskelig
art, det var oplysningstidens store menneskeven-
ligbed, trangen til at ndbrede lykke, forbedre,
missionere. Han elskede vort land, fordi det var
vort, og fordi det var vakkert. Her bavde ban
medt foraaret, ber var ban blit digter. Men der
er dog tider, bvor ban ensker sig et st0rre sam-
fund, rigere forbold. Lidt naivt forborer ban sig
bos Kidderstad, om det vilde vsere vanskeligt at
akklimatisere sig i Sverige. Han bar intet skarpt
0ie for det sserlig norske, i bumor og rytme. Han
bekjender til Fredrika Bremer selv aabent sin uvi-
denbed om en mulig forekommende folkepoesi i
Norge. Hans digtning bar ikke den mere specielle
opgave at <afspeile folkets liv, saaledes som dette
efter fysiske og bistoriske betingelser er tih. Han
S0gte og ban fandt det vakre overalt. Hvor ban
vil anslaa c nationale toner », er ban ikke altid
beldig. Vi mindes da mer end en gang om det
18de aarbundrede, drikkebordets og prsekestolens
retorik, Nordal Brans barpe. Gudbrand Seigle-
stad er slig en nationaldragt uden menneskeligt
indbold. Det var paa en anden maade, Wergeland

Kulturferere i norsk aandsliv. 65

bragte csin magt til Norges 8Bre>. Det var som
den store kosmopolitiske digter, der sang sit <vord
lys> til alle, men ferst og fremst til sit eget land.
Han forkyndte i digt og handling vort lille folk
det bedste, som det 18de aarhundredes reformatorer
havde provet at f orklaie Enropa. Hans store egenska-
ber gjorde ham til en nationalhelt. De unge fik en
fane at samles om. De begyndte at samle sig der,
navnlig efter at han, som bar fanen, var ded. Og
intet st0tter mere et folks selvfelelse, et folks na-
tionale bevidsthed end at kunne samles om msBnd,
som det med rette er stolt af.

Welhaven tilherte i modseetning til Wergeland
en bestemt kreds, en kreds af meget dygtige unge
msBnd, der holdt godt sammen. Endnn i&v dens
medlemmer havde naaet firtiaarsalderen^ var den
blit den msegtigste i landet. Den blev toneangi-
vende i Kristiania, og den 0vede en uberegnelig
indflydelse paa de dannede klasser ndover landet.
At den saa hnrtig gjorde sig gjsBldende, skyldtes
til en beg3mdelse gode konneksioner blandt hoved-
stadens spidser: de nnge msend var velseede paa
grand at sit formentUg loyale sindelag og sit kor-
rekte vsBsen. Som medlemmer af det konservative
stadenterforbund, som medarbeidere h cVidar> og
senere i <Den Oonstitationelle» betegnede de en
leir, der var mest behagelig eller mindst ubehagelig
for den davsBrende styrelse. De var skikkede til

5 — Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

66 Det nittende aarhnndredes knlturkamp i Norge,

at vise sig hos statholderen, de var bnreaukratiets
haab. Ikke saa at forstaa, at de jo — i ethvert
fald de betydeligste blandt dem — bevarede sin
selvstflBndigbed. Og da de ferst fik fodfseste, viste
det sig, at deres egen dygtighed nok kunde bringe
dem videre. De reprsBsenterede, tildels paa en
fremragende maade, i en menneskealder den kon-
servative linje i vor kultarudvikling. Hvor stor
Welhavens anseelse var blandt venneme, tilfaldt
forerskabet inden kredsen og senere inden et belt
politisk parti, med en selvfelgeligbed, som man
sjelden ser sidestykke til, Anton Martin
Scbweigaard.

Det er en boist eiendommelig stilling, Scbwei-
gaard bar indtaget i vor bistorie. Faa bevdinger
bar vsBret saa lidet omstridte, saa lidet forkjetrede.
Han bar faaet den byldest, som tilkom bam, uden
at bans modstandere fandt det opportunt at blande
malurt i bsegeret. Knn en gang, i bans nngdom,
yar der en mand, der selv med god grand f elte sig
krsenket, Ludvig Kristensen Daa: ban ferte
i slutningen af trediveme og begydelsen af firti-
eme en forbitret, men baables kamp mod Scbwei-
gaard, der mere end nogen anden af den konser-
vative kreds bavde bidraget til at ssette Daa ndenfor
der, bvor ban enskede at ba sit virke. Og saa
var der, en menneskealder efter bans ded, en anden
gammel modstander, Bjornstjerne Bjornson,
som bavde det alyksalige indfald at ville nedssette

i

Kulturferere i norsk aandsliv. 67

hans minde, reducere ham til mindremand, flytte
hans statue. Et merkeligt ndtryk for den norske
kaltnrs nsikkerhed.

Hvad der netop betingede Schweigaards store
indflydelse, var hans sikre kultur, hans harmoniske
ndvikling, hans sjeldne klarhed og maalbevidsthed.
I et ungt, uroligt og ufsBrdigt folk stod han, nse-
sten ene, som den fnldt fserdige, en mand af den
rene malm, en fedt forer. Han var ingen folke-
ferer af dem, der begeistrer og lokker, der tnmler
sin hjord ved at blaase de melodier, som klinger
bedst i dens 0re. Han virkede ved sin personlig-
heds fasthed, ved sin overlegne aand, sin kund-
skabsfylde og sin arbeidskraft. Han virkede ved
et usedvanligt fond af reelle vserdier.

Han traadte frem for o£Fentligheden i en tid,
da der paa den ene side stod et saakaldt nationalt,
norsk-norsk parti, hvor dengang de feerreste havde
opgjorte maal, hvor en abstrakt og braakende
fsedrelandsbegeistring ofte overdovede forstandig
tale, og paa den anden side et parti, der kroede
sig af sine dannede danske traditioner, mens det
ellers vsesentlig optraadte kritiserende og negativt.
Han valgte cdanomaneme», men mere end nogen
anden var det ham, der gav partiet et positivt pro-
gram, hvorved det blev noget belt andet, end det var.
Schweigaard er i vor historie reprsBsentanten
for den klare og rolige dommekraft, for den sunde
realisme, vi ogsaa eier. Hos ham forekommer

68 Det nittende aarhundredet kultarkamp i Norge,

f olkets kritiske sans saa at si rendyrket. De aller-
fieste nordmaend, der rager op over msBngden, ledes,
4Som jeg tidligere har berort, af en ekspansiv trang,
der i en eller anden reining bringer dem til at
sprsenge skranker, stille voldsomme krav, S0ge det
eventyrlige. Det kan faa ndtryk i deres person-
lige liv, eller i deres offentlige gjeming, vsere sig
digtekunst eller politik. Det kan ytre sig som
en vaeldig vovel3rst, som en nrimelig sangvinskhed,
som en tilbeieligbed til at tamle med store op-
gaver eller, i mangel beraf, til at spille med de
store ord. Etsteds bryder det frem. Scbweigaard
er ber en undtagelse. Han staar midt i virkelig-
beden, ban regner nyktemt med virkeligbeden og
indskjserper sit folk, at det alene er denne regne-
maade, der kan betrygge dets fremtid. Alt er
bos bam af veiet, saa afveiet, at ban f . eks. i sin
politik kan virke altfor skeptisk og forsigtig. Han
er den barmoniske realist i vor knltar.

Scbweigaards karakter belyses ndmerket af
nogle ord i et brev til Welbaven fra Wien (13de
juni 1834) : c Jeg skulde inderligen 0nske,atDekunde
komme til at gjere en reise i udlandet, om og kan
for en kort tid, ikke fordi jeg tror, at man derved
samler en saa stor rigdom paa nye anskuelser,
men fordi det til at fixere sit verdensbillede og
modarbeide en vis ubestemt bigen er af stor vig-
tigbed at overbevise sig om, at det, som man
S0ger, egentlig intetsteds findes og dog findes

Kulturferere i norsk aandsliv, 69

overalt, at en med smerte og indignationens begei-
stricg udtalt protest mod forkjertheden ikke alene
overalt moder modstand og misfomoielse, — men,
hvad der er endnu haardere, kvseles ved kulde og
ligegyldighed.» 26 aar gammel viser denne mand
ikke alene, hvor store maal ban bar stillet sig,
men ogsaa bvor dyb den er bans resignation.
Han arbeider paa cat fizere sit verdensbillede>,
mens ban erkjender, at den skjonbed, man soger,
den findes intetsteds og dog overalt.

Scbweigaards kritik var saare tidlig vakt, og
den arbeidede rastlest. — Han gav sig aldrig, for
ban bavde gjennemtrsBngt sit emne. Man knnde
fristes til om bam at bruge ndtrykket kritisk
geni. Dengang Scbweigaard valgte det joridiske
stadium, var det just ikke rart bevendt med de
joridiske studenters littersere bjselpekilder. ' Man
benyttede navnlig Hnrtigkarls danske Iserebog,
der var temmelig mangelfuld. Af 0rsted var
knn begyndelsen til bans store retsvidenskabelige
oversigt ndkommet samt enkeite spredte afband-
linger i tidsskrifter. Og de forelsesninger, Steen-
bucb boldt ved universitetet, sknlde man ikke
bli videre klog af. Betegnende for vanskeligbe-
deme var det, at de juridiske kandidater U. A.
Motzf eldt og Fr. Stangblev satte til at bolde
forelsesninger, med det samme de forlod eksamens-
bordet. Scbweigaards besvarelser af de juridiske
opgaver viser det grundigste selvstudium af lov-

70 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

givningen. Hans memnger er altid fra forste
haand. Og ikke nok dermed: han underkaster
datidens storste aiiktoritet Orated en selvsteendig
kritik. Og det gj0r en nng mand, efter 5 seme-
Btres stadinm, mens han jevnlig bar maattet gi
privattimer.

Denne <i sandhed, ved hjerte og ved aand,
store jurist! kom til at staa som kjendsgjemin-
gernes mand i et folk, hvor evnen til i god tro
at lyve sig anderledes, end man er, forekommer
saa vel udviklet. Han reprsdsenterer vor forstands
kritik over vor fantasi, dommen over Peer Gynt.

For alle dem, der ikke har fomdsaetningeme
for at forstaa Schweigaards juridiske skrifter og
saaledes ikke kan glsede sig over den tsethed,
hvormed ban bygger sit verk, den klarbed, skarp-
sindigbed og alsidige tankens styrke, bvormed ban
ndtemmer sit emne, og de endnn flere, der van-
skelig kan felge bans statsokonomiske rsesonne-
menter, er det kanske biedst at S0ge et indtryk af
Scbweigaard og bans tankegang i en mere alment
tilgjaengelig afbandling som den om den tyske
fiiosofi, der ovenikjobet ved sin friskbed og dri-
stigbed kjendetegner den unge Scbweigaard,
manden, der ved morgentid gaar til sit dagverk.

Han bar talt om speknlationen, «paa
tysk manor den eneste mulige maade at filosofere»
— «dens resultat er filosofien i eminent forstand>,
og fortssetter: «Det som vi andre kalde fiiosofi

Knltarfertre i norsk aandsliv, 71

•eller, for ikke at strides om et ord, det, soin vi
kalde viden, det er (efter tyskemes, Fichtes og
Kegels mening) ikke viden, fordi vi kun erkjeude
spredt, fordi vi ikke forstaa og heller ikke gjere
iordring paa at forstaa den absolute enhed, den
tiniverselle sammenhseng, det forste springende
ponkt, det mysterium, som forvandler til enhed
det universum, hvor alt er forskjel og omskiftning,
og fordi vi se paa verdens enige uenighed, dens
harmonerende dissonants som et oniverselt fak-
tarn, der er en betingelse for al erkjendelse,
men som ikke er gjenstand for forklaring.i

Der ligger heri den bedste definition af den
menneskelige videns grsenser, som nogengang er git.

cDe tyske filosofer udstyre sjaelen med en
aktiv og skabende evne, som uden at ssette sig i
forbindelse med den ydre verden, uden at tage
sin oprindelse derfra, uden at berige sig med
kjendsgjeminger og erfaring, for sig selv udleder
ideer, som ved en forud indrettet harmoni svarer
til den ydre virkelighed. Den rene tsenkelighed
€r for dem den objektive sandhed, som de ikke
tilegne sig, men som de konstruere, saaledes
som de udtrykke sig med en vedtagen terminus. »
Schweigaards kritik rammer her, folelig og en
gang for alle, en bestemt aandsretning^ som af de
germanske nationer er blit medt med altfor megen
veneration — uaar man tsBnker paa retningens
store maend — og med altfor megen over-

72 Det nittende acurhundredes kulturkamp i Norge.

bserenhed — naar man tsenker paa de smaa og
deres pretentiose optrseden. Men der skal ogsaan,
ligeoverfor saa vanskelige emner, en overlegenlied
som Schweigaards til at anvende en alt provende
skepsis og samtidig at gaa belt klar af enhver
spidsborgerlig snnsfomnft. Mod sin vilje blev ban
i vort land en stotte for snosfomnften. Den mate-
rialistiske bevsBgelse, som omkring midten af det
19de aarbnndrede bos os forsegte at Isegge en
sterk dsBmper paa norsk fantasi og norsk felelse,
kande med et vist skin af ret appellere til Scbwei-
gaards auktoritet. Enbver stor mand, der trsekker
skarpe linjer, resikerer at virke paa denne maade.

«Dere8 fsBlles pnnkt er det vilkaarlige, er
aandens anarki,» beder det om de tyske systemer
fra Kant til Hegel, c deres anmasselse er den, at
de ville skabe sandbeden og ikke laere den at
kjende, at de ssette sine ideer i virkeligbedens sted^
at de personificere sine abstraktioner eller bedre
sagt, at de opboie dem til guder, at de fomegte
den kilde, de skrive sig fra, og at de ndgive dem
for umiddelbare aabenbaringer.»

I virkeligbeden forer denne art af tsenkning
til en ordlek, den blir en gjenopstandelse af den
gamle metafysik. I modssetning bertil ser Scbwei-
gaard grandlaget for den objektive videns sikkerbed
i «det almindeligste resnltat af den almindeligste
induktion». De spekolative systemer kommer ingen
vei, saa Isenge de ikke kaster lys over underord-

Kultwrferere i norsk aandslio, 73

nede spergsmaal, der endnu hviler i merke og
trodser de ihserdigste forskninger. Meimesket er,
efter Schweigaards mening, nedt til for altid at
opgi en betingelsesles videc. Den eneste
metode, der har videnskabelig berettigelse, er
den analytisk-deskriptive.

Den samme kritiske aand, som besjsBler Schwei-

gaard, naar ban skal fiksere sit verdensbillede,

gjer sig kraftig gjseldende, naar ban skal bedomme

samtidens politiske og littersere forhold. cDe, som

viUe optrsede som folkemeningens ledere, burde

dog engang erkjende det uforsvarlige i at gJ0re

den synsmaade gjseldende, at vi ved vor politiske

gjenfedelse allerede bave opnaaet et standpankt,

bvorefter vi i alle retninger kanne se videre end

vore omgivelser. Det er det mindste, som er udfort;

det meste staar endnu tilbage. Ikke over, bvad vi

ere, men over, bvad vi kanne vorde, skulle vi

vsere stolte.» «Den segte nationalfelelse er aldeles

forskjellig fra den arrogance at ville saette sig selv

beiest og optrsede som norm for andre; den er-

kjender villigenandres vserd, fordi den er sig sit eget

bevidst.» «Man skal mindre pukke paa norskbeden,

men mere i gjemingen bidrage til dens forsedHng.»

Det var i striden om norsk-norsk og dansk i

30-aarene^ at Scbweigaard kom med disse bemerk-

ninger. Naar ban paa det littersere omraade

felte sig bestemt tiltmkken af Welbaven, var det

vistnok, fordi Scbweigaards skjonbedssans paa

74 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

lignende maade som Welhavens finder sit udtryk
i hans smag. Saaledes kom disse to til at gaa
sammen paa et program, der af J. E. Sars trsef-
fende formoleres: «Korrektlied i liv og litteratnr
ligeoverfor en nngdommelig fantasia udskeielser og
de praktisk afgrsensede formaal ligeoverfor endelest
vidtsvsevende idealer.>

Schweigaard havde megen interesse for dansk
aandsliv. Han stod i venskabeligt forhold til Or la
Lehmann, og det synes, som om Danmarks mest
fremtrsedende liberale politiker i 50- og 60-aarene
og vor konservative hevding i samme tid ingen-
lunde har staaet hinanden fjemt i anskuelser.

Tyskeme og deres litteratnr gjorde^ som vi
allerede har set, ikke noget nblandet godt indtryk
paa Schweigaard. Men det var dog her, at han traf
de maend, der virkede sterkest paa ham i nutiden.

Han var vel bevandret i antiken. Pra sin
tidlige ungdom, ved vi, at han var begeistret for
grsesk sprog og digtning. Han elskede Homer.
Af modeme poesi var det — i modssetning til
filosofien — den tyske, der gav ham mest. Heine
var ham meget kjser, hvad der, mellem saa for-
skjellige natnrer, er skikket til at vsekke fornn-
dring. Det har dog vel mere vsBret Heines fri-
sind og hans ironi end det lyrisk-erotiske, som
har tiltalt Schvsreigaard. Heines ironi vendte sig
jo ogsaa tildels mod de samme magter, som Schwei-
gaard vilde tillivs. Fremfor alt var det dog

Kulturferere i north aandsliu, 75

Goethe og Schiller, som greb ham. Deres
korrespondance omtaler han som cden dybeste
fandgrabe» i modeme aandsliv. Uden at Schwei-
gaard havde nogen mere almindelig, sterkere kunst-
nerisk interesse, felte han dog en saadan ligeover-
for en kunst, der tillige gav en tsenkers livssyn.
Det er ievrigt med Ooethes auktoritet, at han
krsever en digtning, der gir cen med det virkelige
liv mere overennssteramende sandhed*. Welhaven
gjentar hans krav, men uden belt at forstaa det
eller at S0ge det gjennemfort.

At Goethe var Schiller saa overlegen som aand,
synes for Scweigaard at opveies derved, at Schillers
etisk-sestetiske gmndsyn saa fnldkommen svarede
til Schweigaards egne idealer. Schiller var i virke-
ligheden hans yndlingsdigter. I poesien bar reali-
sten Schweigaard meget vel knnnet glsede sig ved
det virkeligbedsfjeme, naar dette fremtraadte i en af-
klaret og aandfnld form. Dog er det vanskeligt at
forstaa, at ban belt bar kunnet goatere Schiller.
Ti han sier selv, at ban chader den boie poesi
af ganske hjerte». cDe sablimeste folk er altid
de trivielleste. » Hvad der irriterer bam, er vel
f0rst og fremst al uklarhed, al forvirring i tanke
og form. Og den opstaar jo let, naar de mindre
flyvedygtige begir sig paa fart mod beideme. Hvad
Schweigaard virkeb'g hadede, varalt «tiberscbweng-
liches nonsens». Og saa al sentimentalitet. Den
var bam inderlig imod, som gjeme tilfseldet er med

76 Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

natarer, der bar sterke og varige f elelser. Schwei-
gaards nvilje mod al svseven i skyeme betyder
ingenlnnde, at ban var velvillig overbserende mod
det, der krob forsigdg langs jorden. Tvertimod:
ban foragtede al middelmaadigbed, alle, som
npersonlig nmede sig med andres meninger. De
smaasnobber, der mente at tilhere bans parti, bavde
ingen opmnntring at vente af bam.

Frankrige var det land i Eoropa, der indgjod
bam meat respekt. Det klare og eksakte i den
franske aand passede bam. Netop paa de reale
videnskabere omraade bavde jo franskmsendene, da
Scbweigaard gjorde sin ferste ndenlandsreise, bragt
det vidt, og de bar ogsaa ber vedblit at vsere
blandt de anferende. Scbweigaards realisme ytrede
sig ogsaa saaledes, at ban tillagde de reale viden-
skaber en vsesentlig betydning som dannelsesmiddeL
Selv en ypperlig latiner var ban en af de forste,
der arbeidede for realia mod sprogstudiemes for-
rang i skolen og ved universitetet. Han var endog
temmelig vidtgaaende i sin krig mod latinen. Blandt
bans mest betydende modstandere var da Fr.
Stang og L. K. Da a. Uoverensstemmelseme
mellem Scbweigaard og Stang bar vaBret flere og
dybere, end man i almindeligbed maaske bar troet.
Stang var i sine forste forelsesninger meget paa-
virket af den mand, bvis indflydelse Scbweigaard
just 0nskede at bekjsempe: Hegel. Han var op-
rindelig ogsaa mere liberal end Scbweigaard. I

Kalturferere i norsk acmdsUv, 77

sin ^grandlovsfortolkning af 1833 er Stangs rseson-
nement om kongens veto i bevilgningssager og i
grondlovssager langt i faver af det senere venstFes
opfatning. Efter en meget svag bevisferelse stanser
han ved et sospensivt veto for kongen i grundlovB-
sager. Hver for sig kom derimod Dunker og
Schweigaard efter en ypperlig historisk og juridisk
deduktion til det bestemte resoltat, at kongen
bavde absolat veto, hvad der da ogsaa blev h0ires
standponkt.

Paa sine reiser var Schweigaard en udmerket

iagttager. Der er f. eks. i bans breve fra Paris

-en rsekke friske og malende trsek. Det fortsettede

menneskeliv i de store byer synes at ha interes-

«eret bam meget, samtidig med at ban ingenlunde

manglede natarsans. Tvertimod bar ban den egte

natorelskers trang til at modtage sine indtryk

mindst moligt fordservede af civilisationens baand-

iangere. cHvor mange deilige rifter og klefter og

dale er der ikke bos os, som ingen Isegger merke

an, medens paa bes0gtere steder det bverdagslige

bseves til skyeme. Men denne tanke indebolder

intet sergeligt; tbi det bemmeligbedsfnlde, isole-

rede og fra nysgjerrigbedens vanbelligelse fjemede

•er en nodvendig bestanddel i en fnldkommen natur-

nydelse, og jeg bar paa min korte reise allerede

maattet fele det kvalfnlde i at besege egne, der

snart sagt ere indrettede til at bes0ges, og bvor

det ikke et oieblik er muiigt at blive kvit den

78 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

pinende tanke om offentlighed og torvmsessighed,
som man jnst higede efter at nndfly.t

Der er over Schweigaards personligbed en
jomfraelighed i ordets bedste forstand, en
skyhed for ufin berering, som ogsaa kommer frem,
bvor ban ber resumerer sine reiseindtiyk. Og idl
denne jomfmeligbed svarer en sand mandigbed:
fastbed, selvbeberskelse^ ndprseget selvstsendigbeds-
felelse. Handling, virksombed er efter bans mening
mandens kald: eVirk saa meget, nyd saa lidet
som muligt er visdommens ypperste raad — til-
fredsbedens tryggeste grondvold sseitningens anven-
delse i livet f Det er ad den vei, og ikke ved
ndvortes fordele, at man kan bli lykkelig, ti cin-
gen ndvortes tilstand kan vsesentlig bidrage til
gjenstanden for vor aldrig bvilende attraa og
Isengsel, lyksaligbed.f Allerede fra sin tidlige
nngdom var Sebweigaard klar over sin livslinje:
valget af virkekreds var intet tilfseldets verk, «det
var allerede tidligere med tillidsfald forventning
afgjort i mit indre».

Sebweigaard saa altid udover det oieblikkelige
og tilfseldige: respice finem var bans valgsprog.

Som beires f0rer gjennem benved en menneske>
alder oplevede Sebweigaard, at bans partis magt
var blit undergravet. I begyndelsen af firtieme
bavde ban vseret den selvskrevne b0vding for den
unge intelligens. Han stod omgit af msend som
P. A. Muncb, Fr. Stang, Welbaven, U. A.

Knlturferere i norsk aandsUv. 79

Motzfeldt og Dnnker. I dette udmerkede sel-
skab var ban rede til at ofre al sin kraft for ait land.

Overordentlig meget blev udrettet. Men som
knltarferer er Schweigaards stilling vsesentlig for-
skjellig, eftersom man ser ben til vor materielle
knltnr og den intellektuelle.

Paa snart sagt alle omraader var Scbweigaard
det praktiske fremskridts mand. Den
msegtige fremgang, vore nseringsveie, vort kom-
monikationsvsesen og vort pengevsesen gjor ved
det 19de aarbnndredes midte, er i ferste rsekke
bans og Fredrik Stangs verk. Dels gjennem
administrationen og budgetforslagene, dels gjen-
nem lovgivningen bar disse to nedlagt sig storre
fortjeneste end de fleste. Man maa vel erindre,
at i benved en menneskealder var Scbweigaard en
bserende kraft i vort lovgivningsarbeide. Baade
bans reale livssyn og bans bumanitet bar paatrykt
den sit stempel. Til det praktiske grundlag, bvorpaa
den kommende advikling, af bvilken art den maatte
bli, i alle aar skal st0tte sig, vil i vor bistprie i sser-
egen grad Scbweigaards navn vsere knyttet. Han
er en af skaberne af vor materielle kultur.

Son af en bandelsmand, selv en tid beskjsef-
tiget i bandel, gjorde ban jussen til sit studium
og bar som jurist leveret et monumentalt verk,
den norske civilproces. Overalt i sit virke vedblir
den tidligere bandelsmand og senere store jurist
at se praktisk paa tingene. Han er skeptisk, ban

80 Det nittende aarhundredet kalturkamp i Norge.

forlanger overalt b^vis. Han anerkjender intet al-
mengyldigt ideal. Han indtager et skiftende stand-
ponkttil de politiske cprogramsagert, og selv der,
hvor hans fordomsfrihed hsevede ham heit over
tingets flertal, kunde ban af forelebige bensyn gaa
sammen med de bomerede. Han regnede hver
gang med situationen, med virkningen af en gjen-
nemforelse i oieblikket.

Paa 6t omraade var ban radikal. Man bar
fomndret sig over, at ban, den konservative, var
tilbsenger af den meet nbetingede nseringsfri-
bed, den dristigste forsvarer af den frie konkor-
rence, den ekonomiske selvbestemmelsesret. Men
den frie konknrrence var efter bans mening for vore
nsBringsveie fremskridtets vei, og ligeoverfor d e t
bensyn gjorde ban vanskelig noget afslag, naar ikke
bomane betragtninger^ som i husmandsloven, syntes
bam at veie endna mere. Her var ban ikke bange
for saa raske reformer, at bans modstander af det
liberale parti, L. K. Daa, der selv var en ven af
en udstrakt nseringsfribed, dog veg tilbage. Og
paa enkelte omraader, saaledes naar det gjaldt
statens forbold til vore skoge, bar visselig ogsaa
bans teorier om den frie private konknrrence vssret
skjebnesvanger for landets okonomi.

Scbweigaards rsesonnement i den bekjendte
artikel i < Vidar» : «0m den littersere antidanskbed*
— er saare karakteristisk for bans praktiske aand.
Han procederer der paa det sterre samfunds aande-

Kulturferere i norik aandiliv, 81

lig© og reelle fordele. Det vilde vgere n y tt igt for
vore f orf attere, om de knnde betragte b a a d e Norge
g Daninark som sit aandelige hjem. De btirde ikke
slaa vrag paa det ulige sterre danske marked.

I vor intellektuelle koltur bar Scbwei-
gaard virket kontroUerende, lattrende, nndertiden
Bom en gavnlig modvsegt, nndertiden Bom en bin-
dring. Ban var, i politiken og i vort aandsliv for-
0vrigt, den, der stedse vilde bevare de vundne
resnltater, det, vi nn engang bavde. Han frygtede
alt, som gik i det blaa. Derfor var ban sengstelig
for at forrykke magtstillingen mellem koDge og
storting. Derfor var ban glad ved at kunne bolde
paa, bvad vi bavde arvet fra dansketiden. Det
varfarligt at gi slip paagamle vserdier, f0r de nye var
forbaanden. Han kunde glemme, at det altid er paa
de gamle vserdiers bekostning, at de nye advik-
ler sig.

Der var ingen teoretiseren i Scbweigaards
konservatisme. I sin iilosofi var ban som bekjendt
den bestemte modssetning til sin politiske menings-
fffille professor Monrad. Monrad kommer til det
konstitutionelle monarkis nedvendigbed ad de be-
kjendte trappetrin i den Hegelske logik, ganske
paa samme maade som ban f. eks. kom til nod-
vendigbeden af en guddommelig treenigbed. Scbwei-
gaard mente af samtidens erfaringer at kunne bente
et induktivt bevis for det samme monarkis ben*
sigtsmaessigbed. Hans nykterbed f0lte sig tiltalt

6 — Det nittende aarbnndredes knlturksmp i Norge.

82 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

af tanken om to magter, som balanserer hinanden.
Som man sen veiene kan vsBre forskjellige.

Schweigaard har som sagt ikke saa sjelden
vseret en modstand, der sknlde oversdndes, men
alt i alt en modstand, der var heldig, fordi enhver
sag, der kom under bans behaudling, aitid blev
omhyggelig sigtet. Er teorien rigtig om de to
kjaempende elementer i et folk, der nedvendig
udfylder hinanden, saa bar Schweigaard vsBret en
ideal reprsesentant for det konservative.

Hans konservatisme var efter 1848 — 1850 en
tid i sterkt tiltagende. Begivenhederne ude i
Earopa havde chokeret ham, fyldt ham med SBng-
stelse. Det er dog med en vis forundring, man
ser en mand som Schweigaard tabe sin naturlige
holdning ligeoverfor et relativt saa ufarligt fseno-
men som arbeiderbevsBgelsen omkring 1850. Og
bans omha for kongemagtens rettigheder gaar lovlig
vidt, naar ban f. eks. i 1857, tilherende en mino-
ritet paa 4 stemmer, seger at fastslaa, at der krsB-
vedes kongelig approbation, naar stortinget vilde
nedssette en kommission.

Vanskeligst var bans stilling i unionsspergs-
maalet. Hans skepsis bevirkede, at ban ikke vor-
derede vort folks evne til at staa paa egne ben
ssBrlig beit. Han anbefalede altid en varsom po-
litik ligeoverfor Sverige, samtidig med, at ban,
selvf0lgelig, vilde vserne om sit lands sere. Han
var sengstelig for, at vi sknlde stille st0rre krav,

Kulturferere i norsk aandsliv. 83

eDd vi kunde gjennemfore, og han saa i unionen
en naturlig betryggelse. Deraf en vis opportunisme.

Saaledes er Schweigaards dobbelthed: i den
materielle kultur en fremskridtsmand, en bane-
bryder, — i den intellektuelle, i politik og litte-
ratur, den bevarende, den tilbageholdende.

Hans sjelden renlinjede karakter og bans klare
yirkelighedssans bar sat prspget paa bans lange og
bsederftdde arbeide. Ingen bar virket dybere end ban
paa vort politiske livs moral. Ingen bar som ban, rea-
liteternes store apostel, stillet boiere, mere ideale krav
til personligbeden. Ingen aristokrat bar vseret oprigti-
gere interesseret for smaafolks velvsere. Ingen kon-
servativ mand dybere gjennemtrsengt af bumanitet.

Saa vigtig en mission Scbweigaard bavde i
vort folk, kom bans auktoritet en tid til at bevirke
en vis stagnation. Hans stille indflydelse var i
Kristiania i 50-aarene saa stor, at den ikke bare
blev gavnlig. Omkring Scbweigaard leirede der sig
et seigt bareaukrati, som bavde lidet af bans vserdi-
fuldeste egenskaber, men som med begjasrligbed
greb bans materialisme, og som spradede med bans
skepsis. Det var dette bureaukrati, der i en aar-
rsekke bestemte tonen. Det ene vidnesbyrd efter
det andet fortseller, hvor tung og lav luften den-
gang laa over Kristiania, bvor <kv8elendeprosaisk».
€Aanden» i bovedstaden var reaktionser. Den
dannede forsaavidt ingen undtagelse: der gik om-

84 Det nittende acwhundredes kalturkamp i Norge.

kring aarhnndredets midte en reaktionser bolge
gjennem vort aandsliv i det hele.

De to msend, der fortrinsvis medte denne
reaktion og hver i88Br kom til at staa som banner-
ferere i en sterk og langvarig demokratisk og
national bevsegelse, er Jo ban Sverdrup og
BJ0rn8tjerne Bjernson. Bjemsons indfly-
delse var af mangesidig art, den lod meget faa
sider af vort aandsliv uberert. Sverdrup koncen-
trerede sin virkelyst og sjeldne arbeidskraft paa
det politiske omraade, bvor ingen mand i norsk
historie kan opvise et lignende livsverk.

Da Sverdrap kom, havde en anden betydelig
norsk politiker, 0. G. Ueland, i en henseende
del vis banet veien for ham. Ueland havde i ikke
liden grad seren baade af bendemes samling og
af deres politiske opdragelse. Bendemes del-
tagelse i vort politiske liv tegnede i 40-aarene
alt andet end heldig. En yderlig bondesneverhed
karakteriserede den ene af de politiske fleie, mens
den anden, de mest udprsegede boreankrater, i
frygt for craaskaben* enskede sig en sterk konge-
magt og nsermere tilslutning til Sverige. Ueland
bidrog til at udvikle bondemes politiske smidig-
bed, mens han samtidig selv viste sig udviklings-
dygtig. Forbindelsen med ham var oprindelig
for Sverdrap en ganske vaesentlig st0tte. Den
mand, der blev den egentlige leder af et stort
venstre, hvori ogsaa bondeoppositionen gik ind,

Knlturferere i norsk aandsUv. 85

— monden med alle politiske traade i sin haand —
det var imidlertid Johan Sverdrup.

Detvarden franske revolution, som isser gav
den modeme parlaments- og folke-taler haps prseg:
den demokratiske taler med de store ideer og de
bestikkende ord. Engelske politikere havde i sit
parlament ndviklet interessante typer af veltalen-
hed, men det blev dog fransk retorik, der rondt
omkring i Eoropa 0vede den sterkeste indflydelse
paa folketalemes stil. Appellen til de folkelige
instinkter (nationens eller klassens), den ideale al-
mindelighed, hvori de enkelte reale sporgsmaal
indsv0btes, fremfor alt slagordene — det leder
al^ammen tanken hen paa revolutionstaleme. Mo-
dellen for den franske retorik var atter den ro-
merske. Den forste franske republik var tsenkt
som en gjenfodelse af republiken Bom. Den storste
lighed bestod deri, at tidens politikere gjeme an-
tog en romersk orators lignelse. Mange af dem naaede
heit. Mirabeaus talekunst er segte latinsk eloqventia.

Der berettes om Johan Sverdrup, at han alle-
rede som gut havde laBrt at beundre den franske
revolutions grundssetninger. Han var tidlig inter-
esseret for politik, tidlig frihedsbegeistret. I 13
aarsalderen (1829) demonstrerede han for 17de
mai, i studenteraarene f0lte han sterk sympati for
Wergeland, han vekslede i sine studier mellem
jussen og visse humaniora, isser historie og filo-

86 I^ct nittende aarhundredes kultarkamp i Norgc'

Boii; sine sterkeste indtryk udenfra modtog han
fra Frankrige og England. Da han optraadte som
praktisk politiker, havde de engelske ideer, som
ban S0gte at indf0re i norsk statsliv, et radikalt
fransk tilsnit. Hans parlamentaiisme var den eien-
dommelige afart af den engelske, der havde ud-
viklet sig hos et fransk venstre med mere eller
mindre fordsekt republikansk program. Dens grond-
tanke var folkesuversRniteten. Under sin politiske
virksomhed har Sverdrup paa en genialt mang-
foldig maade git udtryk for denne ide. Sverdrups
parlamentariske form var i endnu hoiere grad
fransk. Han er den franske retor omplantet paa
nordisk gmnd, han stammer fra Mirabeau, ja,
han kan fore sine ahner tilbage til det romerske senat.

Da Sverdrup, 34 aar gammel, begyndte sin
politiske lobebane, var det forste gang^ at norske
fagforeninger slattede sig sammen i en bestemt
politisk hensigt. Larviks handelsforening, haand-
verkerforening og arbeiderforening opstillede Sver-
drup som kandidat ved stortingsvalget, og saaledes
kom den unge sagforer ind i den nationalforsam-
ling, hvor han skulde 0ve en voksende, tilsidst
en afgj0rende indflydelse gjennem atter 34 aar,
indtil han som det forste « parlamentariske » mini-
steriums chef dokumenterede, at bans parti og dels
program havde seiret over hele linjen.

Der kan vaere delte meninger om, hvorvidt
Sverdrups virksomhed i dens helhed har vseret

Kulturferere i norsk aandsliv. 87

saa gavnlig for vor udvikling, som det ofte er
blit sagt. Hvad alle maa beundre, er den konse-
kvens og energi ban udviste, saalsenge ban i stor-
tinget forfulgte de maal, ban bavde sat sig, ierat
som ung frlskaremand, forboldsvis ensom i sin
fremskredne europseiske radikalisme, senere som
den mere og mere anerkjendte bovding over et
seirrigt parti. Denne kraft tilsvares neppe af en
lignende dybde, men vel af et usedvanligt fremsyn.
Han var sin store modstander Scbweigaard under-
legen i grundigbed og alsidigbed, men overlegen
som politisk begavelse, bvis man da ikke tillsegger
de politiske konjunkturer, venstres stilling som
opposition og fremskridtsparti, den afgjorende be-
tydning. Han bavde lettere for at naa menne-
skene: folk med de mest forskjelligartede forud-
ssetninger. Han bavde evnen til at samle og evnen
til at bolde fast; ban var paa samme tid djerv
og bestemt i sin offensiv og smidig i sin taktik.
Han vidste at koncentrere sin virksombed om en
rsekke st0rre opgaver, mens ban ofrede bensyn,
som for en strengere politisk moral dog ikke var
uvsesentlige. Mens Scbweigaard var en realpolitiker,
der manovrerede i overensstemmelse med en ud-
prsBget ideel tankegang, kjsempede Sverdrup for
almindelige politiske ideer, men med udprseget
reale, jordiske midler. Den ene tog sit standpunkt
til en sag efter sagens praktiske vaerd under den
forbaandenvserende situation og udredede derefter

88 J^t nittende aarhundredet kultarkamp i Norge.

spergsmaalet gnmdigst mnligt, forat sagens doka-
menter knnde tale for sig selv. Den anden stred
for visse store principer, ligeoverfor hyilke ofte
de praktiske bensyn maatte boie sig (man erindre
saaledes bans forhold til den franske handelstraktat
1866). Men han vandt tilhsengere for disse prin-
ciper ved argamenter* ad hominem ; han tilkjebte
sig t. eks. stemmer for de aarlige storting, for
statsraadernes adgang til tinget ved at gj0re spare-
msendene tillags i tilsyneladende mindre sporgs-
maal, hvor bans egne sympatier i virkeligbeden
t0r ba ligget andetsteds.

Hans stilling som kulturforer kommer ievrigt
.til at maatte demmes vsesentlig efter to store linjer
i bans politiske program : den demokratiske og
den nationale.

Hans demokratiske polilik, saaledes som
den markeres ved bans forbold til de aarlige stor-
ting, stemmeretssagen, statsraadssagen, juryen,
vsemepligtsloven, folkeoplysningen, skattevsesenet
08V. — bar utvilsomt bavt baade gavnlige og min-
dre gavnlige f elger for norsk kulturud vikling. Grund-
tanken var som sagt f olkesuverseniteten, det
mest udstrakte selvstyre. Til det maal arbei-
dede ban for at gjore alle statsmedlemmer saa oplyste,
saa selvstsendige, saa aandelig voksne som mn-
ligt. Dette bans arbeide bar utvilsomt baaret udmer-
kede frugter. Desuden virker jo selveadgangentildet
ofEentlige liv, deltagelsen under ansvar, opdragende

Kultarferere i norik aandsliv, 89

for de enkelte individer, hvis interesse for de offent-
lige ting msegtig stimoleres, naar de selv kan 0ve ind-
ilydelse. Almeodannelsen vokser med en normalt
fremadskridende demokratisk ndvikling. Paa den
anden side kan dette bli en forholdsvis kostbar
form for folkeopdragelse, og det har den ogsaa
vseret bos os. Man betaler med de feiltagelser,
som en mindre koltiveret majoritet let vil komme
til at begaa i sp0rgsmaal, der belt eller delvis
ligger udenfor dens aandelige borisont. Her er
det af storste betydning, at de formentlig mere
vidtskuende ferere bar flokken i sin magt, men
det er saa langt fra altid tilfseldet, at tvertimod
fereme ofte bar valget mellem at felge flokken
eller at bli siddende ensomme tilbage som vidner
til sin menigbeds ndskeielser. Det bar bos os
hsendt, atenforer i overbevisningstro bsederligbed
led flokken gaa : det var Ludvig Kristensen Daas
skjebne. Men i almindeligbed synes ledeme, at
de ikke kan vsere saa bjertelose at lade bjorden
nden tilsyn. De faar beller ofre det < mindre »
for det <st0rre». Saa moder man da det smnkke
syn af en bred blind majoritet, der traakker ned,
bvad den vil, mens forerne lokker einene. Dette
syn bar Sverdraps demokratiske politik oftere
skaffet OS. Men bertil kommer, at den samme
politik bar skabt en anden suversenitet, der er
endnu langt farligere end folkets — nemlig byg-
dernes. Den sterste politiske feiltagelse i

90 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Sverdrups virksomhed er haDs vedholden ved
tanken om en almindelig decentralisation, bygde-
styrets nafhsengighed.

Den n a t'i o n a 1 e poli tik, S verdrup fulgte, har
som bekjendt efter bans dod vnndet en bekrseftelse
af sin rigtigbed, som knapt nok ban selv bavde anet,
end sige fomdseet. H0ire bavde i det store og bele
den opfatniDg af nnionen, at den ved imedekommen-
bed f ra begge sider maatte kunne bli til storste gavn
for begge lande, og i overensstemmelse bermed indtog
partiet en velvillig og forsigtig boldning ligeoverfor
Sverige. Om man var tjent med en intimere
sammenslntniDg, derom var meningerne inden par-
tiet delte. Den paagaaende bondeopposition i 40-
aarene forte en bureaukratisk boirefraktion til at
se en beskyttelse for norske knlturinteresser i en
nsermere tilslntning til Sverige. Naar den forste
nnionskomite intet kom til at udvirke, var aar-
sagen bertil vel saa meget at s0ge i svensk som
i norsk misfornoielse med dens forslag. Den prak-
tiske aandsretning i 50aarene var beller ikke
ngnnstig for en varsom^ klogt anlagt belstatspoli-
tik. Men svenskernes optraeden i statboldersagen
bragte atter stemningen i Norge til at kjolne lige-
overfor broderlandet. Dog var aengstelsen som
bekjendt ikke sterre, end at man nedsatte en ny
komite, der bavde saa meget bedre udsigt til at
l0se sin opgave, som bondebovdingen Ueland var
med. Men da den fremlagde sit resultat, bavde

Kulturferere i norsk aandsliv, 91

Sverdrups unionspolitik allerede vnndet et saa
sikkert teste, at nogen intimere sammenslutning
mellem rigerne ikke viste sig at vsere gjennem-
forlig.

Sverdrups standpunkt var, som vi ved, det,
at «nordm8end skal regjere i Norge», hvad der i
hans mund vilde si, at vi intet tilfselles skulde
ha med Sverige nndtagen kongen og det fselles
forsvar. At befseste denne tankegang hos
den norske majoritet var en af de opgaver,
som ban havde sat sig, og som ban loste.
Det blev bans partis styrke. Gjennem sin
unionspolitik vandt venstre en saadan position, at
det ogsaa formaaede at gjennemfere sine indre
politiske programsager.

Man kan si, at det var svenskerne, der gjorde
hoires velvillige unionsprogram tilskamme, og det
er utvilsomt sandt. Svenskemes kortsyntbed ode-
lagde unionens smukke fremtidsmuligbeder. Det
var dem, der tilsidst gav Sverdrup palmen i hasn-
deme. Men ligeoverfor det fuldbyrdede faktum
maa gamle boiremsend og unionsvenner indromme
Sverdrup den plads, bistorien nu bar git bam.
Ingen norsk mand bar bidraget sterkere til at
sikre vor nationale selvstasndigbed udadtil end Joban
Sverdrup. Her ligger en af bans vsesentlige for-
tjenester, om ikke den st0rste, som kulturforer.
Begivenbederne i 1905 er den endelige konklusion
af Sverdrups lange og kousekvente plaedering for

92 D^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

den nationale sag. Naar haos virksomhed her maa
betegnes som mere betydningsfald end f. eks.
D n n ke r 8, til trods for at demies indlseg i nninons-
sagen gaar i samme retning og i klarhed, strin-
gens og indtrsengende behandling af emnet staar
over Sverdrups, kommerdetnavnlig af Sverdrnps stil-
ling til den norske bondeopposition. Ingen af bonde-
hevdingeme, hverken Ueland eller Jaabsek, aller-
mindst Ueland, var ndprsegede nationalister. Tvert-
imod ved vi, at nnionsafifsereme i aarrsekker inter-
esserede bendeme saare lidet. Det er Sverdrap,
som mere end nogen anden kan sies at ha skabt
et nationalt norsk bondeparti.

Felger man Sverdrups virksomhed 1851 —
1884, er det forbansende, hvor den ndmerker sig
ved sin enhed og sammenhaeng. Han kan nok
skifte standpnnkt, men ved nsermere betragtning
viser der sig ingen brist i den indre harmoni.

Det mindst imponerende ved Sverdrup er bans
stil. Den blev vistnok i aarenes lob kvit endel
eiendommelige floskler, men den vedblev altid at
ha et bestemt oratorisk prseg. I 1851 sier ban,
at hvis man gaar saa vidt, at man tillsegger kongen
absolut veto med hensyn paa gmndlovsforandringer,
da char man kreenket folkesuverseniteten, da bar
man saaret frihedstrseet i dets rod». Denslags
fraser anvender ban neppe 20 aar efter, men retoren
er bos Sverdrup altid tilstede. Som den folke-
opdragende ret or bar ban ogsaa selv yndet

Kulturferere i norsk aandsliu, 93

at betragte sig. Saa sent som i 1880 brager han
i debatten om statsraadsagen udtryk som disse:
«Hr. prsesidentl Jeg bar gjort en personlig erfa-
ring. Jeg reiste engang omkring i lande, som
have parliamentarisk styrelse, og hvor jeg kom,
saa fandt jeg en mand — og tsenk, han var mi-
nister I — som havde debatteret sig ind i sit folks
forstaaelse og ind i dets sympathi, saa at dets
store overveiende flertal var beredvilligt til bver
dag at bistaa ham i bans gjerning. » Denne mand,
som bar c debatteret sig» ind i sit folks forstaa-
else og sympati, er ikke det Johan Sverdrup lys-
levende? Og tsenk — ban blev ogsaa minister!
Det € store overveiende flertal » var c beredvilligt
til at bistaa ham i bans gjerning » — for en stund I
Karakteristiske for Sverdrup er ogsaa de folgende
ytringer i samme tale : «Er ikke stortingsdebat-
teme den store oplysningskilde for de stemme-
berettigede og de politisk myndige i vort land?
£r ikke det ndtalelser, hvori er samlet alt, hvad
der lever og rerer sig hos borgeme i landets for-
skjellige egne og i de forskjeliigste stillinger?
Bringer ikke enhver, som deltager i denne for-
samlings forhandlinger, pligtmsessig frem for sine
medreprsesentanter og for offentligheden det bed-
ste, han bar i eie?» Sverdrup vilde gjerne, som
vi ser, at den sal, bvori han 0nskede at samle al
magt, ogsaa skulde gjselde for at vsere samlings-
stedet for nationens aandelige liv, «den store op-

94 Det nitiende aarhundredes kulturkamp i Norge,

lysningskilde*. Hans adtryksmaade farves saa
sterkt heraf, at den paa en nyktem betragter af
stortingets aandelige kvalifikationer gjennem tideme
virker ironisk. Det er atter det retoriske, der
spiller ham et pnds. Det er idetheletaget det,
der generer, naar man Iseser bans taler. Der
vrimler af ndtryk som «det historisk givne», chvad
livet kraever*, chvad man kan byde nationen»,
ckommende slegter> osv. Og cTidens str0m, hr.
prsesident! en granitdsemning vil den bryde i
skummende vrede* — saadanne ssetninger affyrer
ban aden bin. At ban med meget smaa mellem-
rum apostroferer sin tale med henvendelser til
prsesidenten, virker selvfolgelig langt anderledes
trsettende under Isesningen, end det bar gjort
mnndtlig. Fremmedord elsker ban, de franske fore-
kommer byppigst, men der er ogsaa urimelige
tyske, som c angel egent».

Bortset fra disse formelle indvendinger gir
bans taler et ssBrdeles klart og godt indtryk af
mandens maalbevidste og samlede personligbed.
Han bar bavt en merkelig sikker tro paa demo-
kratiets sag. Hans stiltiende forudssetning er over-
alt: folkets instinkt vil bringe de dygtigste til
magten. Og allerede fra ferste stund vil ban ikke
vide af nogen deling af denne. Kongen bar i
grundlovssager overbovedet intet veto. «Staten er
en nedvendig organisme (1), og der maa enhed og
kraft i ledelsen.» Han smiler til gmndlovens tre-

Kiilturferere i norsk aandsUv, 95

deling af statsmyndigheden : «den politisk naive
tilstand, at man tror enhver magt i staten er hvad
den nsevnes i lovgivningen » . Han betegner « ref orm-
billen» som <det engelske detnokratis ferste seir
paa veien til overmagt i samfundet — ikke det
forste trin til at gjenoprette ligevsegten* . cKan
man ikke faa styrelsen saadan, at folket gjennem
indflydelse paa kongens ministre er det styrende,
saa maa regenten fors0ge ved ethvert middel at
regjere; der er intet tredie valg mellem
disse to ting *.»

Udviklingen af stortingets magtstilling ligger
ham stedse paa hjerte. Intet af denne maa op-
gives, alt, hvad der er opnaaeligt i den retning,
maa tilstrsebes. Derfor afviser han tanken om
kirkemeder, der sknlde ha nogen art virkelig
myndighed. Saaledes som denne tanke fremkom
i 1868, var det konservative formaal, som laa un-
der, hvad der gjorde den endna mere nsmagelig
for Sverdrup, men i og for sig fandt han den
forkastelig, fordi «stortinget ingen ret bar til at
delegere bort sin myndigbed endog blot for en
mindre vsesentlig del». Det er frygten for, at
stortingets selvstsendighed kan lide et skaar, som
bringer ham til ferst at stille sig mod statsraa-
demes adgang til stortinget, og det er bevidst-
heden om, at stortingets indflydelse herved vil

* Udhsevet her.

96 Det nittende aarhundredes kulturkcunp i Norge,

foreges, der forholdsvis snart lader ham skifte
standpunkt : cDen omstsendighed, at statsraademe
aknlle deltage i stortingets forhandlinger, forsvare
sine forslag der og vsere repnesentanter for regje-
ringeos hele politik, gjer, at man ved indferelse
af inatitutionen faar en stor, jeg kan nsesten sige,
den eneste sikre garanti for, at kan dygtige msend
og knn msend, der bar nationens tillid, kaldes til
medlemmer af statsraadet* (1872). Han citerer i
tilknytning hertil afdode heiesteretsassessor Motz-
feldts ndtalelser i 1860: cDet ter haabes mere
og mere at have klamet i enhvers bevidsthed,
hvorlonde det offentlige livs rette tyngdepnnkt
ikke kommer til at ligge, hvor det bor vsere,
nemlig i det store folkeraads midte, ferend
alie raadslagninger angaaende de ofifentlige anlig-
gender der have deres rette pladfi, der medes
og d e r slnttes, forinden dersteds den exekative
magts ud0vere maa ligesaafaldt som folkeraadets
medlemmer begrunde deres berettigelse til ledelsen
af de ofifentlige anliggender.»

cDet store folkeraad» er den eneste rette
stedfortrseder for det snversene folk — derefter
bestemmes dets magtstilling.

Sperges der saa, hvem er det snversene folk?
— ser vi, at Sverdrup er stemt for at gi ordet
en meget omfattende betydning. Det er et rum-
meligt begreb, det er desnden et teieligt be-
greb. Sverdrnps politik er just, at begrebet after

Kulturferere i norsk aandsUv, 97

hvert skal teies mere og mere, enten berettigelsen
for denne fremgangsmaade var at S0ge deri, at
,den politiske oplysning og evnen til selvstyre
tsenktes at vokse successivt hos folket, eller grunden
blot var af taktisk art: mao kunde alene vente
tilslutning hos den allerede myndige, stemmeberet-
tigede del af folket ved gradvis at foreslaa
stemmeretten udvidet. Sverdrups udtalelser i
stemmeretssagen er derfor ofte prsegede af en vis
almindelighed eller vaghed : <rNationen er gjennem-
trsBngt af bevidstheden om, at stemmeretsregleme
maa udvides, at der er megen modenhed og handle -
dygtigtighed i vort land, som ber kaldes til offentlig

gjeming » (1873). «Man kan reprsesentere

en gammel ronne og vsBre stemmeberettiget, og
man kan vsere en myndig statsborger, man kan
repraesentere en sjelden arbeidskraft og en hsederlig
karakter, og man har ikke andel i det st0rste
samfnndsgode.» Har Sverdrup ikke altid lyst til
at pointere den nbetingede demokratiske lighed
i et saa delikat spergsmaal som stemmeretssagen,
viser han paa andre omraader — f . eks. naar det
gjsBlderden almindelige vaernepligt, der saa
lasnge modte modstand hos heire og, sandsynligvis
af sparehensyn, ogsaa hos bondeme — en ganske
afgjort demokratisk tankegang. Og denne bans
demokratiske tankegang er intimt sammenhsengende
med bans hnmanitet. Human og saavidt mnligt
ens behandling af alle — store og smaa i sam-

7 — Det nittende aarhundredes knlturkamp i Norge.

98 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

fundet — det er, hvad han altid haevder. I
beg3mdelsen af sin stortiDgsvirksomhed fik han
aoledDiDg til at ta sig af de domfssldte del-
tagere i arbeiderbevaegelsen, og det var ham,
der gik skarpest les paa regjeringen i anledning
af Harro Harrings udvisning. Senere er han ivrig
medvirkende til at reformere den militsere straffelov
i human retning. Netop som en aktiv og for-
maaende reprsesentant for modeme human demo-
kratisk tankegang er Johan Sverdrup en af de
kulturforere i vort samfund, man uvilkaarlig forst
vil nsevne.

Det er dels de humane hensyn, dels folke-
suversenitetstanken, som gjor ham til en ivrig for-
kj semper for juryen. Dels frygter han, at dom-
meren under den tidligere gjseldende praksis «vaB-
sentlig vil forblive i anklagerollen», dels er bans
opfatning denne: cDeltagelse i lovgivningen, del-
tagelse i retspleien, her er ikke alene analogi, men
ogsaa en' sammenhseng af streng konsekvens.»
Derfor er juryen «n0dvendig».

I skattelovgivningen er hansstandpunkt^ som
man kunde vente, bestemt demokratisk. Ideelle
og klogskabs-hensyn virker her i den smukkeste
overensstemmelse. Ligeoverfor den gamle matrikul-
skat og nseringsskatten fremhsevede han i de over-
ordentlig instruktive og overbevisende taler, ban
holdt under det kommunale skattelovforslags be-
handling 1879, billigheden og retfserdigheden af

Kulturferere i norsk aandsliv. 99

en indtsegts- og formaes-skat, ndredet forholds-
msessig efter enhvers evne. At han samtidig
handlede i interesse af venstres davserende kjerne-
trop, landsamtemes bondereprsBsentation, gjorde
ham selvf0lgelig sagen saa meget lettere, men man
kan ikke vente, at han, under sine bestrsebelser
for en virkelig paakrsevet reform, ogsaa sknlde
erkjende, at den nye beskatningsmaade kunde gi
den samme landsreprsesentation anledning til mis-
brag, hvad der antydedes fra konservativt hold
og virkelig tildels er blit tilfseldet.

Det var statholdersagen, der gav Sverdrup

leilighed til for ferst^ S^'^S ^^ g}0^^ sig bemerket

i nnionssporgsmaalet. Han var da en af hoved-

forsvarerne for et dadelsvotum til statsraadsafde-

lingen i Stockholm, fordi den ikke havde vist «en

kraftfuldere optrseden» i cfsedrelandets heieste an-

liggender». Han dvjelede vistnok vsesentlig ved

den konstitutionelle side af sagen — statsraadets

ansvar — , men han betonede sterkt, at grunden

tQ, at han havde taget sagen op «i saa stort om-

fang», var den, at vor konge bar et andet lands

krone: «netop fordi Norges konge bserer et andet

lands, et msegtigere lands krone, var det en ntil-

glvelig feil af os, dersom vi forsemte noget for at

gJ0re vort konstitutionelle ministerium saa sterkt

ligeoverf or kongen og Sverige som muligt ; — her

er en pligt tilstede af det strengeste slags, en uaf-

vigeligpligt.» Sverdrups tale i 1871 mod forslaget

1 00 Det nittende aarhundredtt kulturkamp i Norge,

til ny foreningsakt er betegnende for den nnionelle
politiks udvikling, saa klar er da det norske ven-
stres ferer over stilliDgen og saa djerve falder
bans ord:

«Maa smigrede sig laenge i Norge med baabet
om, at den ndvikling, som forboldet til Sveri^e
bar bavt, skolde konne fortssettes nden ubeldige
afbrydelser, at det vilde blive en god, rolig og jevn
fortsaettelse til begge folks tilfredsbed og lykke.
Men saa skulde det ikke vsere. Og de, som bragte
foreningen i et nyt spor, var svenskeme i 1860.
Der bavde i Sverige vsBret en oi^inion for, at Norge,
saasnart de ferste f0lelser, der beberskede nationen,
efter bvad der var bsendt i 1814, bavde tabt sin
kraft, at da Norge med glsede vilde modtage en
nsermere tilslntning til Sverige, maaske den nser-
meste tilslutning. Da saa det modsatte kom, at
Norge begyndte at vokse sig stort, da det viste,
at det ikke alene bavde en mening, men ogsaa,
at det formaaede at gjere sin mening gjseldende,
saa blev Sverige vaekket af sin drom, og der ind-
traadte en voldsom reaktion, der f0rte til, at man
der forlangte en revision af rigsakten, saaledes at
Sverige skulde vsere den, der var leder og forer
og bavde den bestemmende magt og indflydelse i
foreningen. Ingen tsBnkte naturligvis paa at dekre-
tere, at Norge skulde vsere en provins af Sverige;
men gjennem institutioner og lovenes sammen-
knytten skulde det bringes derben, at Sverige

Kulturferere i norsk aandsUv. 101

spillede den forste rolle i foreningen, at Norges

krsefter skulde stilles til Sveriges disposition og

virke for Sveriges storhed og fremtid, uden hensyn

til, om det stemte med Norges selvstsendighed og

nafhsengighed. Derhos traf denne bevsegelse inden

Sverige sammen med en advikling inden det hele

Enropa i almindelighed, som nodte dem til at

vselge ubetinget underhandlingens form; nationali-

tetemes ret gjorde sig gjseldende; styrkeforholdet

var blevet saaledes modificeret, at Sverige ikke

knnde optrsede med bestemte fordringer henpegende

i baggrunden paa en sterre magt. Ingen benegter^

at Sverige bar sterre magt end Norge. Men

hvad jeg benegter, det er, at den er af

saadan betydning, at det, at Sverige ap-

pellerer til den, behever at influere paa

vore handlinger^; den tid er forbi, og derfor

maatte det komme dertil, hvortil det nu er kom-

met.»

Efterat statholderen vel var blit begravet,
dnkkede udenrigsminist eren selvfelgelig op i
forgmnden som den alvorligste udf ordring ligeoverfor
nordmsBndene, og det, som navnlig gjorde den nye
foreningsakt nantagelig, var just, at den her saa
langt fra rettede paa misforholdet, at den fastslog
det som retmsessigt og regulsBrt. Tidligere havde
Sverdrup kunnet betegne stillingen saaledes: «Vi

TJdhfievet her.

1 02 Dei nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

have retligt herredomme over vore ndenrigske
anliggender, men faktisk have vi det ikke. »
Ved den nye foreningsakt vilde ogsaa det retlige
herredomme bli borteskamoteret. Sverdrup ud-
bryder da ogsaa: cHvorledes? Storthing efter stor-
thing, generation efter generation bar arbeidet for
at faa en ordning i denne henseende, som hsevder
Norges ligestilling, som ssetter det i stand til at
varetage sine interesser, som viser sig at have den
indflydelse paa dets fremtidige skjsebne, som ingen
nation kan opgive nden at berede sig en vanhse-
drende undergang — dette arbeide skulde vi op-
give ogsige: «nei, vi formaar det ikke — anions-
komiteen har i det mindste ikke formaaet det —
vi maa opgive det, vi faar finde os i vor skjsebne,
vi erkjende Sverige for overordnet, vi Isegge disse
vigtige, skjsebnesvangre sagers behandling i dets
haand, — det gaa os da som det kan» !)>

Der maatte intet slaaes af paa kravet om
ligestilling — her var Sverdnip stedse paa vagt.
Og ban gik forsaavidt endnn et stykke Isenger,
idet han fra f0rste stund modsatte sig enhver po-
litik, der havde skinnet af at boie af. Her
stod i lang tid Sverdrups steilhed mod Schwei-
gaards forsigtighed. Modsastningen mellem deres
standpunkter kom klart frem i debatten i 1860
om et dadelvotum til den norske regjering i Stock-
holm, hvor Sverdrups stilling er git i disse ord:
«:Man har sagt, det skulde vsere klogt, at Sverige

Kulturferere i norsk aandsliv, 103

sknlde hores, men jeg siger, jeg fatter ikke, hvor-
ledes Schweigaard kan sige i sin argumentative
del af adressen, «de have ingen ret til at heres,
men dog sknlle de faktisk heres* ; — hvad magt
har retten, naar den skal staa paa papiret, men
svigte, naar det kommer til handling, som dog er
det e8sentielle?>

Sverdrups styrke i hans indre politik, det
som gav hans holdning dens fasthed og glans,
var, som jeg tidligere har nsevnt, just, athanudad,
mod Sverige, repraesenterede det nationale. Han
fors0mmer da heller ikke jevnlig at fremhseve for-
bindelsen mellem en kraftig position i unionsspergs-
maalet og det norske demokratis livskraft i den
indre politiske udvikling. Han kobler disse vig-
tige ting saaledes sammen, at de f rem stiller sig
som naturlig forbundne. I debatten om mistillids-
adressen 1872 udtrykker han det saaledes: c Sve-
rige vil stedse kunne 0ve et ganske vsesentligt
tryk paa den norske statsstyrelse, hvis ikke det
norske ministerium bestemt kan paai*egne st0tte i
det norske storthing. »

Svaghederne i hans politik er ogsaa ovenfor
antydede.

Det er den «modarbeidelse af centralisations,
som allerede stod paa reformforeningens program
i 1859, og som vsesentlig blev en rsekke af ind-
remmelser til bygdepolitikemes bestnebelser for at
skabe smaa herredsrepubliker. Ferst overfortes

104 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

bareaukratiets magt paa kommnnestyrelseme, der-
nsest gav man disse en endnn storre indflydelse;
gjennem den senere lovgivning og praksis er de
efterhaanden naaet did, at de nu kan skalte og
valte med sine anliggender nden hensyn til det
heles bedste. Statens regnlerende myndighed er
blit ntilberlig svsekket.

Sverdmps feilgreb i denne henseende er sam-
menhaengende med hele bans politiske boldning
ligeoverfor bondeme. Han naaede selvf0lgelig ikke
sin magtstilling inden bondeoppositionen uden be-
tydelige opofrelser. Af de storre praktiske op-
gaver var det som bekjendt forsvarsvsesenet, det
issBr gik ndover. Angivelig fordi man ikke kunde
ba tillid til regjeringens forvaltning, i virkelig-
beden fordi vort forsvar dengang skulde ofres paa
bondesparsombedens alter, negtede Sverdrup den
fomodne bjselp. Alliansen med JaabsBk og «bonde-
vensforeningenie* var vistnok udgangspunktet for
venstrepartiets storbed, men indebar ogsaa den
bemmelige krseftskade, som senere skulde bevirke
partiets splittelse. AUerede forinden denne fandt
sted bavde bondeborneretbeden inden partiet oftere
vist sin overmagt over den europeeiske liberalisme,
bvis repraesentant Joban Sverdrup oprindelig var.
Og efterat splittelsen var blit aabenbar, begav
det sig, at den gamle fribedsmand, der nu sad
som landets forsteminister, fik at vselge mellem
de «blaagule», <kanineme», det saakaldte cmode-

Kulturferere i norsk aandsliv. 105

rate» parti, hvis leder var en prest, Sverdrups
egen brors0ii, og levningeme af det <rene» venstre.
Han valgte de blaagale, og bans stolte lobebane
fik den ironiske afslutning, at monarken og beire
blev bans beskyttelse mod gamle vaabenfseller.
Den norske politik var indtraadt i et nji; stadium,
som den store kriger og diplomat fra 60- og 70-
aarene ikke forstod. Og dog var det blot en una-
turlig forbindelse, som revnede. Sverdrup bavde
i politiske oiemed S0gt assistanse bos kolturfiendt-
lige magter i vort land. Det bjalp bam til at
drive flere vigtige programsager igjennem, det
bjalp bam ogsaa i unionsafEsererne. Men tilsidst
bevnede det sig. Det bevnede sig paa Sverdrups
egen personligbed. Det efterlod ogsaa skadelige
f0lger i vort politiske liv. Men det stiller valget
klarere for fremtidens norske statsmaend. Joban
Sverdrups skjebne maner.

— A. M. Scbweigaards politik led tildels
under bans store respekt for det bistorisk givne.
Som fortolker S0gte ban lovenes oprindelige me-
ning: den juridiske mening, saaledes som den
fremgik i bistoriens lys. Joban Sverdrup er ogsaa
ber bans modsats. Det karakteristiske ved
hele Sverdrups virksombed er bans for-
svar for den levende udviklings krav.
Han er naarsombelst villig til at bryde med det
bistorisk givne. Og bans lovfortolkning er alt
andet end samvittigbedsfiild, bvis der staar «b0iere

1 06 I^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

interes8er» paa spil. Det viser (1878) hans eien-
dommelige forsvar for stortingets ret til at honorere
kommissioDer af stortingets tilfseldige udgifter, som
ban ndleder af loven af 1816 § 9, hvor der gives
stortiDget ret til at regalere «som noget, der ved-
kommer thingets indre politi>, hvad der er €n0d-
vendigt for selve storthinget eller nogen af dets af-^
deliDger, saasom trykDingsomkostninger, skrive.
materialiers acskaffelse, opvartning, lys og brsende
i forsamlingsvserelseme og saayidere». Eller bans
merkelige vridninger i myrmandssagen : «Naar
man ser ben til, bvad skjodning, tbingl^sning,
skylddeling osv. koster, saa mener jeg, at de folk,
som kj0be stemmeret for det, betale skat for det (1)
og i lebet af flere aar sandsynligvis mere i skat
end en bel del rettigbedsmaend i Finmarken, der
ved at udrede rettigbed blive stemmeberettigede.*
I sine betydeligste eieblikke kunde Sverdrup selv
aabent vedkjende sig, at ban satte virkeligbedens
krav over lovens mening. Under bebandlingen af
spergsmaalet om nedsaettelse af en parlamentarisk
skattekommission 1877 lod ban saaledes falde disse
ord: «Et vakt og kraftigt folkevirke, det lader
sig ikke en gang dsempe af noget absolat veto;
med fast vilje forer det nationens meninger og
bjerteanliggender igjennem, trods bvad der staar i
grundlovsparagrafer om vetoet, ja om det absolute
veto var nsevnt i bver eneste af gmndlovens 112
paragraf er. x> De ord kunde staa som motto for

Kulturferere i norsk aandsUo. 107

Johan Sverdrnps virksomhed. Han havde den for
en kulturforer frugtbare, men ogsaa tidt farlige
opfatning, at den historiske sandhed ligger i frem-
tiden, ikke i fortiden.

Det yar ganske eiendommeligt at se <Mor-
genbladet» den 17de September 1905 anbefale sine
Isesere «den udmserkede artikel, hvorigjennem
en af vor nationale frigj erelseskamps
li0vdinge, professor Ernst Sars, henvender
sig til den norske almenhed». En saadan aner-
kjendelse havde vel ingen dremt om vilde bli en
venstrehevding tildel.

Unionssp0rgsmaalet er kommet til at staa som en
kreditpost for venstre. Egentlig bar dog de forskjel-
lige standpunkter i unionssagen aldrig faldt sammen
med den indre partideling. Det var — som tidligere
naevnt — efter 1814 oprindelig den norske embeds-
stand, der reprsensenterede de mest udprsegede natio-
nale anskuelser. Bendeme saa derimod i kongemagten
og unionen enmuligforbundsfselle ligeoverfor bureau-
kratiet. En menneskealder efter unionens indgaaelse
(ca. 1845) var forholdet omvendt: dabegyndtebureaa-
kratiet at frygte for bendeme. Men inden de for-
skjellige partigrupper var atter meningerne om det
heldige i en mere eller en mindre intim sammen-
slutning med Sverige i hoi grad delte. Endnu i
60-aarene finder vi, at Schweigaard og Ueland
i unionspolitiken ikke staar hinanden fjernt, mens

108 Det nittende aarhundrede* kulturkamp i Norge.

f. eks. Sverdrnp og Dnnker er meningsfseller.
Den hoikonservative Dnnker staar steilt paa norsk
selvstsendighed ligeoverfor den liberale 0. J. B ro ch,
der er camalgamist*. Og selv naar det senere
gjennem Sverdraps taktik kom til at se nd, som
om venstre maatte opfattes som det egentlige na-
tionale parti, var i virkeligheden divergensen mel-
lem Loire og venstre ikke ganske saadan, som man
ofte bar villet ha det til. Om et blev alle tidlig enige :
nnionen, som den nn engang forelaa, havde aaben-
bare brest. Men alle fors0g paa at restitnere den
med en ny viste sig at vsere forgjseves : opfatningen
i Norge og i Sverige var saa altfor forskjellig,
og i solve Norge var der atter megen nenighed.
Nogle var stemte for at gJ0re Sverige mindre ind-
rommelser, naar man derved kunde opnaa en sta-
bil tilstand, udrydde den herskende nklarhed, som
man indsaa var vel skikket til at skabe fremtidige
vanskeligheder.' Fordelene ved en ekonomisk sam-
menslutning og ved et i fsBllesskab organiseret for-
svarsvsesen bidrog sserlig til at stemme mange
nordmsend for imedekommenhed. Denne gmppe,
der midt i 60-aarene forte det store ord, beholdt
senere sine fleste tilhsengere blandt heire, ikke
miudst heiremilitsere. Den knnde blit den ster-
keste, hvis svenskeme havde forstaaet den norske
nationalstolthed bedre, og hvis deres politik ikke,
som et stort svensk blad nylig ndtrykte det, havde
vseret at si nei, saa Isenge et samvirke var muligt,

Kulturferere i norsk aandsliv, 109

og j a, naar det var blit umaligt. En form el
ligestillethed af den art, som afmerkedes i det af
kronprins Gustaf i 1905 foreslaaede forhandlings-
program, vilde ikke Isenge i forveien fuldkommen
ha tilfredsstillet den her omtalte grappe, og selv
om Syerige i realiteten havde beholdt hegemo-
niet, vilde ogsaa de evrige meninger lia maattet
beie sig. Den svenske politik i 1860 under stat-
holderstriden havde imidlertid saaet farlige fro,
som snart skulde spire, og som ogsaa senere fik
god nsering fra Sverige. Lidt efter lidt dannede
der sig i Norge en fraktion^ hvis forst hemmelige,
seneje ganske aabenbare maal var at svsekke for-
eningen. Denne fraktion, der til en begyndelse
var uden indflydelse, voksede sig efterhaanden ster-
kere. Den havde sine fleste tilhsengere blandt
venstre. Imidlertid blev i lang tid norsk politik
bestemt af et tredie standpunkt: man burde op-
retholde status qvo^ ingen forandring foretage i
rigsakten, indtil forholdene muligvis kunde bli
slige, at en for Norge formaliter som realiter fnldt
tilfredsstillende ordning lod sig trseiffe. Da mulig-
heden for, en saadan ordning endnu ikke lod sig
skimte, blev denne politik nsermest negativ: at
forkaste alle uionsforslag, hvordan de saa tog sig
nd. Den havde tilhsengere baade blandt hoire og
venstre. Det kan indremmes, at fra omkring 1870
den st0rste unionsvenlighed var tilstede hos heire,
og at dette parti navnlig tog afstand fra enhver

110 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

politik, der konde opfattes som aggressiv mod Sve-
rige, mod rmionen, mod kongemagten. Men det ber
erindres, at det er en udprseget heiremand, der
klarest og fyldigst og allerede saa tidlig som i 60-
aarene bar formnleret den ber skisserede, for norsk
politik af g]0rende tankegang : ingenforandring
i samlende retning, da beller oplesning.

Det er Bernbard Danker, bvis politiske
standpankt kortelig kan angives saaledes: ban var
i vor indre politik konservativ, bl. a. ved siden af
Scbweigaard den dygtigste forsvarer af det abso-
lute veto ; ban bavde megen interesse for dansk
aandsliv og for de skandinavistiske ideer ; ban var
en afgjort modstander af svenske amalgamations-
bestrsebelser. En frisindet og selvstsendig b0ire-
mand, en original personligbed, bvis skarpsindigbed
og vid var almindelig kjendt og ikke lidet frygtet.
Ingen norsk sagferer bar — og med rette — bavt
et saa stort navn som ban. Det er ogsaa knyttet
til en rsekke af datidens mest celebre sager. Det
ry, ban vandt, var — som Vinje engang fremboldt
— ikke langt fra at gi bam en «bistorisk-mytbisk
storleik)). Hans djervbed og originalitet og bans
mange ofte overraskende seire gjorde bam til en
af folkefantasiens belte.

Det skrift, bvor man lettest Iserer bans stil-
ling til den indre politik og da navnlig til de
konstitutionelle stridssporgsmaal at kjende, er et
leiligbedsarbeide, «0m den norske konsti-

Kulturferere i norsk aandslw. Ill

tution», bemsBrknisger, foranledigede ved P. K.
Gaarders «Fortolkning over Grundloven* (1845).

Dunker ser her grundloven ander et strengt
jnridisk historisk standpnnkt : det og det bar vseret
tanken, under de givne forudsaetninger. Det mod-
satte standpankt er Sverdmps, der forsaavidt ban
overbovedet bolder sig indenfor den ramme, grund-
loven gir, vselger den fortolkning, der, bedst stera-
mer med «det politiske livs vsekst^.

Et og andet af bvad Dunker sier kan nu
virke underlig fremmed. F. eks. naar ban plse-
derer kongemagtens sag i de ord: «Der lod sig
endog adskilligt anfore for den mening, at grund-
loven under den udevende magt bar tsenkt sig
indbegrebet af den bele statsmyndigbed, alene med
nndtagelse at den deel af statsmyndigbeden, som
udtrykkelig og specielt er tillagt en anden stats-
magt. Man kunde sige, at det er ligefrem inde-
boldt i den forste bovedgrundssetning (Grl. § 1)
og ligger ogsaa i den ombyggeligbed^ bvormed
grundloven belt igjennem bar betegnet, at kongen
repraesenterer statsmyndigbeden i det bele. Herben
herer kongens kroning og salving efter § 10, en
akt, der ikke alene betegner, at kongen er beklsedt
med den bele statsmyndigbed, men endogsaa, at
ban bar modtaget denne myndigbed ikke af natio-
nens baand, men af Guds naade. Hertil borer det,
at kongen efter § 74 aabner stortbingets forband-
linger og efter § 80 opl0ser stortbinget, naar ban,

\

112 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

efterat det har vseret samlet i de ved gnmdloven
bestemte 3 maaneder, ikke finder dets fortsatte
virksomhed gavnlig eller nedvendig, at han efter
§§ 69 og 70 baade sammenkalder og efter e^t
godtbefindende opleser et overordentligt storthing,
og at efter § 81 lovene sknlle ndfserdiges i en
form, der fremhsever kongemagten som den, hos
hvem kilden til deres forbindende kraft maa S0ges.

Hiin mening bestyrkes endvidere derved, at
grandloven synes ikke engang at have lagt an paa
en udtommende opregning af de functioner, i hvis
udovelse denne statsmagts myndighed skal bestaae,
medens den derimod i § 75 indeholder en opreg-
ning, som aabenbart har til hensigt at vsere ad-
temmende, af de rettigheder, som tilkommer stor-
thinget.

I §§ 16 til 26 omtales vistnok flere af de
vigtigste functioner, som tillsBgges kongen, men
disse bestemmelser ere ikke saaledes sammenf attede
som de forskjellige dele af § 75, der undereet op-
regner samtlige storthingets functioner, og sammen-
fatter dam alle under den enkelte ssBtning: «Det
tilkommer storthinget*.

Denne forskjel i fremstillingen af begge stats-
magters functioner er saa betegnende, at den neppe
kan vsBre tilfseldig.y

Den principale stilling, Dunker her tillsegger
kongemagten, har udviklingen berovet den, og den
forekommer sikkert den norske ungdom i 1905

Kultarferere i norsk aandsUv, XIB

saare fjemtliggepde. Men historisk-jaridisk havde
Dunker visselig ret. Hvor meget fgedrene i 1814
benyttede den franske konstitution af 1791, bar
de tilvante forestillinger om kongemagten fra det
enevddlde, hvia einbedsmaend de ledende krsefter
paa Eidsvold jo dog havde vseret, sikkert spillet ster-
kere ind — bevidst eller ubevidst — end man nu
ved en overfladisk betragtnipg blir opmerksom paa.

Havde vi havt et nationalt konged0mme,
kund^ der vaeret gode grunde, som talte for, at
det i visse benseender vilde vaeret til udviklingen^
ganst, om kongemagten ikke var blit reduceret
til den skygge, den xlu er blit, men havde beholdt
den stilling, Danker anviser den. Det kan ogs^a
vaere et stort sporgsmaal, om ikke saa vilde blit
tilfseldet. Det var konged0mmets rodl0shed i fol-
ket, som efterbaanden forringede dets betydning.
Det blev det norske storting og ikke den trekvart
svenske konge, som naturlig kom til at opfattes
som nationens repraesentant.

Hed Donkers nnionspolitik — rigsaktens be-
varelse i den oprlndelige form — var der vistnok
ingen fare for, at den kongelige magtstilling skulde
tame vor nationale selvstaendighed. Uden stor-
.tingets medvirkning kunde der vanskelig £n<;le
sted nogen forrykkelse af det engang etabl6|*ede
forhold. Men lige saa sandsynligt er det, at det
endeljge r,esultat af unionskampane — unionsoplos-
nii^gen i 1905 — neppe vilde fremkommet, hvip

8 — Det nittende aarbundredes kultnrkamp i Norge.

114 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

ikke den magifordelin^, Danker med megen ret
mente at finde i gnmdloven, i lebet af det 19de
aarhundrede var blit belt en anden.

— Danker kommer i sin ondersogelse af for-
boldet mellem den ndevende og den lovgivende
magt ogsaa ind paa ministeriets ansvar og den
maade, bvorpaa det kan fri sig for dette. Kan
medgir, at ci England vedkommende minister neppe
vilde kunde frie sig for ansvar ved den blotte
protest til protocollen, men at negtelse af at bringe
den kongelige befaling i ndevelse, det vil sige,
nedlseggelse af sin post, rimeligvis der vilde an-
sees for den eneste gyldige protest ». Danker be-
tviler, at det samme som regel kan gjsBlde hos
os^ men cpaa den anden side er faren for, at en
norsk konge skalde ved ikke at respectere sit mi-
nisteriums eenstemmige protest, eller et norsk mi-
nisteriam ve(J pro forma til protocoUen at prote-
stere mod den beslntning, som det adenfor proto-
coUen netop havde tilraadet kongen at fatte, kanne
eladere forskrifteme om den eonstitationelle an-
svarligbed, forbaabentlig kan en cbimsere*.

Danker barde sagt, at det var ntsenkeligt hos
en norsk konge ligeoverfor et norsk mini-
steriam. Hans cbimadre dakkede tilsidst op i
virkeligheden. Men da brast ogsaa den norske
statsforfatning.

Danker bar dog ikke saaledes opfattet konge-
magten som forfatningens tyngdepankt, at ban jo

Kulturferere i norsk aandsliv, 115

ser den eneste virkelig sunde ndvikling i et loyalt
samarbeide mellem regjeriDg og storting. Derfor
er han ogsaa en tilhsenger af statsraademes adgaug
til tinget: «Vor grundlov bar forsemt at benytte
det eneste i sandbed virksomme middel til at sikkre
sig bos ministeriet ikke alene dygtigbed og sand
og levende interesse for statens tarv saavelsom
ntrsBttelig iver i at fremme den, men ogsaa en
kraftig og vserdig boldning ligeoverfor monarcben.»
Han vil kun, at monarkens ret, saaledes som
den er bestemt i grandloven, skal forbli ubeskaaret.
Stortinget bar at bolde sig indenfor det for denne
institution afstukne omraade: cAt det vilde vsere
en grandlovstridig adfserd af stortbinget at ind-
skrsBnke sine skattepaalsBg til blot at gjselde i eet,
istedetfor i tre aar, for derved at tvinge kongen
til forinden aarets ndlob atter at sammenkalde
stortbinget, for at faa paalagt nye skatter, er
utvivlsomt. > «Det er grundlovens villie, at stor-
tbinget i de B maaneder, constitutionen bar ind-
r0mmet det, skal indrette sin virksombed saaledes,
at det efter denne tids forleb skal kunne bseves,
medmindre kongen finder det tjenligt fremdeles at
lade det fortssette sine arbeider.» Grundlovens
§ 80 konstituerer den n0dvendige ligevsegt. Naar
rigsretten af 1836 domte Lovenskiold, fordi ban
ikke bavde protesteret mod stortingets opl0sning
i juli maaned samme aar, skJ0nt skatteme endnu
ikke var regulerede, kunde rigsretsdommen ikke

116 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

hindre, at de ordioaere domstole erklserede alle
skatter og afgifter bortfaldne Iste juli, nagtet det
felgende overordentlige stortisg havde indrettet
sig efter en modsat opfatning.

Selvfelgelig har det tidspuDkt, hvorpaa Dan-
kers bemerkninger fremkom, havt indflydelse paa
den styrke, hvormed han pointerede koogemagtens
selvstsBndige stilling 1845 var jo et merkeaar i den
bareaokratiske reaktion. Da hyldede Kristianias
ongdom den af rigsretten halvt frifandne statsraad
Vogt. OgP. J Homann opfordrede i sit flyveskrift:
cEt blik paa vore politiske forholde)i>, til statakup.
Selv L. K. Daa felte sig, som vi ved, sterkt fra-
stedt af benderaas fserd. Dnnker peger da ogsaa
paa den voksende fare for et « ma8seherred0mme» .
Han fastslaar, at regjeringens kraft i en raekke
af aar desnden var aftaget og ministrenes frygt
for at udssette sig for en rigsretsaktion tiltaget.
Det var derfor af vigtighed for nationen, «}ivis
reprsesentant og rettigheders bevarer regjeringen
ligesaavel som storthinget er, at enhver bestem-
melse, der kan tjene til at betrygge mod en for
landet skadelig virksomhed fra storthingets, lige-
saavel som fra kongemagtens side, opretholdes i
cdn falde kraft og sin hele konsekvens».

Stortingets raadighed over statsformuen er — r
efter Dunker — blot negativ.

Hans standpunkt i et af de vigtigste strids-
sporgsmaal mellem de to magter er dermed givet:

KulturfBTere i norsk aandsliv. 117

cEfter det anferte kan, saavidt skjennes',
8p0rgsmaalet om^ hvorvidt kongelig sanction ud*
fordres til gyldigheden af storthingets beslutninger,
ikke en gang opstaae ved storthingets bevillinger,
da disse selv reducere sig til en sanction af de
udtaellinger, kongen bar erklseret at ville gJ0re,
«ller, forsaavidt bevillingeme gaar udenfor budget-
propositionen, da til en vedtagelse af, at kongen,
dersom ban skulde finde det tjenligt, endog udbe-
taler mere end af bam foresIaaet.»

Saaledes bar vor forfatning set ad for en af
datidens dygtigste yngre jurister, og saaledes vilde
den ogsaa blit, om en strikte juridisk granskning
liavde bestemt dens skjebne.

Danker mener videre om et forfatningssp0rgs-
maal, der var praktisk, saalsenge stortinget knn
samledes bvert tredie aar, at kongen ikke alene
kande nedssette eller opbseve den af stortinget
paalagte told, men endog bavde ret til at paalsegge
told eller forboie den af stortinget paalagte. Dog
var dette at opfatte som en «provisorisk foranstalt-
iiing». Tolden som beskatning er ikke gjen-
stand for kongens myndigbed, men derimod tol-
den som middel til nserings veienes ord-
nen (bvor foranstaltningeme bavde til bensigt
at ordne osv.).

At kongen bavde absolnt veto i grundlovs-
sager, doknmenterede Danker temmelig afgjerende
ved en jaridisk belysning af grundlovens bistoriske

118 Det nitiende aarhnndredes kattarkamp i Norge.

foradssBtniDger og af den indb3rrde8 sammenhsen^
mellem gmndlovens egne paragrafer (75 — 82). Han
slog samtidig ihjel Fr. Stangs snspensiye veto, der
i virkeligheden var et nmnligt kompromis (ikke
desto mindre accepteret af vore ledende politikere
en menneskealder senere).

At kongen overhovedet havde et veto,
mente Danker, at Stangs grondlovsfortolkning fra
1833 godtgjorde. Menabsolnt maatte det vsere:

cDet synes vistnok vanskeligt at forklare,
hvorledes det skulde vsere gaaet til, at constituen-
teme skolde have forglemt, udtrykkelig at fast-
ssette den vigtige regel, at nationalforsamlingens
beslutninger, forsaavidt de gaae ad paa andet end
control med regjeringen eller lignende dispositioner,
som efter deres egen natar ikke tilstede nogen
sanction, ikke er gyldige nden forsaavidt de sane-
tioneres af kongen; men denne vanskelighed vozer
nsesten til reen amalighed^ naar man skal tsenke
sig den anderforstaaede ssetning at vsere den, at
kongen tvende gange, men ikke oftere, kan med
retsvirkning negte sin sanction. At det forhold,
hvori storthinget staar til regjeringen, er et saa-
dant, at kongen i de anliggender, der here under
storthingets ressort, ikke kan handle paa egen
haand, men kan kan trseffe saadanne foranstalt-
ninger, som af storthinget er vedtagne, uden at
dog storthinget paa egen haand kan ssette noget
igjennem mod kongens villie, dette kan man tsenke

Kulturferere i norsk aandsliv. 119

sig muligheden af, at constituenteme have fundet
saa ligefrem indeholdt i selve begrebet om monar-
chie (Grls. § 1), at de ikke engang have fundet
det nodvendigt, derom at give nogen udtrykkelig
regel. Men derimod synes det ntsenkeligt, at en
saa vilkaarlig og principlos ssetning, som den, at
en storthingsbeslutning, ved tre gange at gjenta-
ges, sknlde gJ0re den ellers nedvendige sanction
oveTfl0dig, kan vsere foradsat som en selvf0lge.»

Tokammerforfatningen, som enkelte heiremsend
ansaa for heldig, har ingen tilhaenger i Dunker:
cNorge har ikke i sit skjed elementer til to kamre,
og en saadan institution vilde derfor rimeligvis
enten vsere bleven aldeles unational, og altsaa vir-
kende mod sin hensigt, eller den vilde vsere ble-
ven erkeslos, ligesom storthingets inddeling i odels-
thing og lagthing er det.» «Den nationalforsam-
ling, som ikke for en stor deel bestod af bonder,
vilde efter Norges naturlige forholde neppe vsere
Bogen virkelig national forsamling.»

Statsraaderne adgang til tinget og
k on gen absolut veto — det var Dunkers
standpunkt, og paa det standpunkt kunde det
norske hoire bygget med de bedste udsigter.
Navnlig hvis det ogsaa havde fulgt Danker i hans
unionspolitik.

Det var under statholderstriden, Dunker her
tog alvorlig fat.

Dunker stod regjeringens leder 1858 — 1861,

120 Det nitiende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Birch Reichenwald, personlig nsBr, og det er
ikke atspnkeligt, at han kan ha 0vet en vis ind-
flydelse paa ministerens holdning under krisen.
Birch Beichenwald, der som ganske ung havde
tilbragt en tid i Sverige og var sserlig godt an-
skrevet paa heieste sted, opfattedes, da regjerin-
gens ledelse betroedes ham, som en af det <svenk-
venlige» partis spidser. Imidlertid viste det sig,
da konflikten i statholderstriden blev alvorlig, at
Birch Reichenwahl ingenlnnde var den for sven-
skeme bekvemme mand. Hans norske modstan-
dere fortolkede det slig, at han folte trang til,
gjennem en heldig ordning af det celebre spergs-
maal, at modbevise den beskyldning, der hvilede
paa ham.

Her stod Bunker sin ven ypperlig bi ved sine
«Flyveblade>, der var indledningen til en grundig
gjennemgaaelse af unionsforholdene.

Hvor langt man var kommet, — hvor van-
skeligt det var at skabe en alvorlig og fast oppo-
sition mod sammenslutningspolitiken, — viser ud-
talelser i det liberale norske cAitenbladet* fra
1867, samme aar som unionskommissionen holdt
paa at afslutte sit arbeide, aaret mellem Bankers
to publikationer «0m revision af forenings-
akten» (Iste bind 1866 — 2det 1868).

Bet heder der om Birch Reichenwalds fald:
tistedenfor at felge den ganske hverdagslige klog*
skabs regler, va]gte den her omhandlede statsmand

Kulturferere i norsk aandsliv. 121

og bans meniDgsfseller at kjsBmpe for en sag, som
de ansaa for sit lands ; og de maatte, som rimeligt
var, falde, fordi en unionskonge ikke vel kan re-
gjere med tvende ministerier, der staa i principiel
modsatning til hinanden og daglig levere hinanden
bataljer.» Bladet citerer Bunkers ord: «Enhver
regjering gjor indre politik i sin ydre.» cKan
saa vaBre,» fortssetter det, «vi ville ikke drage
paastandens rigtighed i tvivl. Men vi tro med
ligesaa stor sikkerhed at tnrde paastaa, at begiven-
hedeme i 1861 godtgjere, at det, ialtfald som
forboldene nu ere, neppe baader norske ministre
at ville gJ0re indre politik i sin ydre, i forholdet
til Sverige.*

Det er mod denne tankegangs slaphed, at
Dunker slaar til 1yd.

Poruden de nsevnte stridsskrifter forefinder vi
adskillig avispolemik, hvori Dunker deltog. Der-
iblandt er der en feide mellem ham og 0. J.
Broch, som optrseder paa vegne af det i mai 1864
stiftede skandinaviske selskab.

I det f0rste skrift om revision af forenings-
akten behandler Dunker rigsakten og dens tilbli-
velse, den forste unionskomite, forslaget af 1844,
nogle enkeltheder i fors0get til' sammenslutning,
flom blev belyste ved praktiske forhold (de gjen-
sidige handelsindremmelser ved «sukkerkrigen»,
gjensidighed i retspleien ved den Ankerske sag)
— bvorpaa ban fulgte udviklingen af statbolder-

122 Det nittende aarhundredes kuUurkamp i Norge,

striden, indtil den nye revisionskomite nedsattes.
Han ender med at stille dennes horoskop.

Til trods for at forslaget af 1844 ingenlnnde
gav Norge fold ligestilling, var det chelt igjen-
nem af saadant indhold, at efter de i Sverige i
almindelighed raadende begreber Sverige overalt
var tabende, Norge overalt vindende nye rettig-
heder eller foroget andel i den fselles styrel8e».
Blandt de ting, der navnlig ikke t0r ha passet
Sverige, var den af jostitsdepartementet (Fr. Stang)
indbragte redaktionsf orandring om adgang til at
oprette egne norske konsnlater: «SkJ0nt
nemlig consalatvsesenet streogt taget ligger aldeles
ndenfor rigsakten, og der saaledes aldrig har v»ret
noget til hinder for, at kongen anssetter en consul
ndelakkende for norsk regning, hvor vel Norge,
men ikke Sverige er interesseret i at have en con-
snl, og omvendt, saa har man dog altid fra svensk
side vsBret saa nidkjsBr i det 0mme pnnkt om re-
prsBsentationen ligeoverfor udlandet, at det aldrig
har konnet blive spergsmaal om anssettelse af nogen
egen norsk consul paa steder, hvor knn Norge
havde handels- og skibsforbindelser.» Hele revi-
sionsndkastet blev i Sverige stedet til hvile uden
nogensomhelst ligtale. Det ber heller ikke foron-
dre, mener Danker, ti cministeriets medlemmer
kunne i forelebige forhandlinger, isser i dem, der
ikke komme til offentlig kundskab, vsere hsevede
over nationale fordomme og lidenskaber og see

Kulturferere i norsk aandslio. 123

sagen fra et heiere og almeengyldigt standpunkt,
men naar handlingens tid kommer og lidenskabeme
og fordommeDe vise sig rede til at levere en al-
vorlig kamp, da stige ministeriets medlemmer ned
fra de luftige heider og opgive kampen eller ssette
sig endog op paa toppen af de belger, som de
skuUe have bekjsempet, men som de nu faa
adseende af at styre derved at de lade sig fere
af dem>.

Den f0rste nnionskomites historie var derfor
en admerket nndervisning for os nordmsend. Den
nseste alvorlige Iserdom var den, vi modtog under
statholderstriden : <En af de sterste fordele var
adentvivl den, at man endelig engang kom til fra
begge sider at tale rent nd og sige hinanden nden
omsv0b og fortielser alt det, hvoraf hjerteme vare
falde. Skulde man paa nogen maade komme til
forstaaelse af hinanden, saa maatte det skee paa
denne maade. » Stillingen blev klar: «Enhver
norsk mand Iserte at indse, at bestemt modstand
var unndgaaelig nedvendig mod Sveriges fordrin-
ger, saadanne, som man nu endelig havde Isert
dem rigtig at kjende.»

Ikke saa, mener Dunker, at der for eller
efter statholderstriden fandtes nogen virkelig uvilje
mellem nationeme. «Man forsvarede fra begge
sider, hvad man ansaa for sin lovlige ret, og for-
svarets styrke rettede sig efter angrebets f arlighed. »
Den maade, hvorpaa unionens femtiaarsdag, 4de

1 24 Det nittende aarh undredes ku Iturkamp i Norge.

november 1864, feiredes, viste tydelig nok det
venlige sindelag mellem folkene.

Desto mere haablest maatte det vsere, at man
vilde gaa til en ny revision af foreningsakten.

«At Norge, nagtet det ntvivlsomt naerer det
meat trofaste brodersind mod Sverige, dog ikke
bar opgivet et jota af sine paastande og fordrin-
ger, det beviser endog selve den norske regjeringa
sidste betaenkning — .» «At Sverige heUer ikke
fra sin side bar forandret sine anskuelser i nogen
maade^ det viser den bele rsekke af foredrag fra
den svenske justitsminister. »

Hvad var saa meningen?

Unionsakten indeholdt alt det, som forel0big
knnde opnaaes i enbedsretning nden tvang.

For fremtiden var der kan to veie:

Enten maatte man bygge folkenes forening
paa friheden, og da maatte man overlade til fol-
kene selv, naar» hvorledes og i bvilken grad de
af sig selv vilde flyde sammen i aandelige og ma-
terielle interesser.

Eller havde man alene at anvende tvang.

«Der bvor man vil have fselleskab med broder-
landet, maa man forst indrette sig saaledes, at det,
man byder broderlandet at vaere faelles om, er
bedre eller i alt fald ikke slettere, end hvad broder-
landet allerede har.»

Saa med toldforeningen, saa med retsvsesenet.

cMserkeligt er det i den unionsakts-re visions-

Kulturferere i norsk aandiliu. 125

historie, som vi her have gjennemgaaet, at see et
nyt bevis paa saBdheden af Frederik den stores
ndsagD^ at menneskeslsegten aldrig l$erer Doget af
forseldres eller forfsedres erfaringer, men altid maa
modtage undervisningen fra nyt af gjennem egne
lidelser. Alle svenske statsmsend studere unionens
eller unionernes historie lige fra den ferste union
«nder Magnus Smek til den sidstes oplosning efter
Ohristian den andens flugt. Men de studere den
kun for at Isere, hvorledes de skulle gjentage d«
eamme feil, og derved bevirke alle de samrn^
ulykker, begge dele naturligvis modificerede efter
de forandrede tider og forholde, som deres forgjjBen-
gere gjorde i den forrige forening.»

Dunkers konklusion er denne:

Norge skylder ikke alene sig selv, det skylder
Nordens sag ikke at gjore det skjebnesvangre
ferste skridt til anden gang at lade sin suversenitet
gaa op i en forbundsfselles.

Som god skandinav gaar han ud fra, at Nor-
dens frihed og selvstsendighed alene sikres ved
Danmarks tilslutning til Sverige og Norge. Men
gaar Norge op i Sverige, blir Danmarks tilslutning
af nationale danske grande umulig.

Heller o^losning af unionen end amal-
gamation.

Unionskomiteen fortsatte imidlertid sit arbelde
iedsaget af de bedste forhaabninger fra en stor
del af den norske almenhed. Paa dette tidspunkt

1 26 Det nittende acwhundredea kultarkamp i Norge.

var den fraktion inden det liberale parti, som
reprsBsenteredes af Sverdrap, endna underlegen.

cAftenbladet8» redaktor, D. Meidell, ad-
trykte vistnok majoritetens opfatniog, naar han
(1867) skrev:

cFolkets interesser synes med bydende nodven-
dighed at fordre bilseggelse og udjevning af gamle
tvistepankter, ikke oprippelse og f omyeLse og f ortsset-
telse af en halvt forglemt strid, til hvis forelebige
udjevning og bilseggelse de tvende rigers statsmagter
bar gjort, bvad der stod til dem at gJ0re.»

cMorgenbladet» istemte en om moligt endnu
mere nnionsvenlig tone.

Det var en €8am]ing» af lignende art som
den, der fandt sted i 1903.

Kongen bavde ogsaa git sit opdrag til komi-
teen en beist beroligende form:

cEevisionen ber ikke vsere bnnden til visse
fomd fastsatte pnnkter, og de nye bestemmelser
ber ikke alene bvile paa den principielle ligbed, som
maa udgjere gmndvolden for foreningen mellem
tvende fri og selvstsendige folk, men de maa og-
saa affattes med forsigtigt bensyn til det be-
staaende.»

«Forboldene var indtraadt i en ny fase*, er-
klserede cAftenbladet». Danker var knn talsmand
for en na cforsvindende minoritet». Han konde
ikke se tingene cfra mere end ^n side: for-
tidens».

Kulturferere i norsk aandslio. 127

Bladet fandt det dog fomodent at imedegaa
ham i en lang serie af ndferlige artdkler, der kon-
klnderer saaledes: «Vi antage, at det har vseret
hr. Dnnkers nsermeste formaal, cat kleften mel-
lem de tvende folk kunde holdes aaben eller, om
muligt, udvides, for at saarene ikke foldkommen
skulde IsBges og voxe sammen.» — Hr. Dnnker
«er ved forholdenes magt kastet ind i en position,
som han ikke mere kan forlade, ban er kommen
i en skjsev stilling, fra hvilken ban med en vis
fatal n£Kivendigbed er tvnngen til at se tingene
skjsBvt. Han tilberer i det mindre et overvundet
parti, med bvilket og for hvilket ban trolig bar
holdt sammen og kjsBmpet og vel ogsaa lidt, og
han tilberer i det sterre et endnn kjsBmpende
parti, med vidtstrakte, langt ud i fremtiden rok-
kende formaal, men inden bvilket der i de senere
aar og navnlig i den seneste tid synes at vsere
indtraadt en for dette partis offentlig anerkjendte
formaal lidet lovende spaltning.»

De to partier, der sigtes. til, er: det mindre
den fraktion inden beire, som bavde optraadt mest
selvstsendig ligeoverfor Sverige, det sterre skan-
dinavismens tilbsengere.

Dnnker bavde i 1848, det aar, da skandi-
navismen skjed den sterste fart, vssret med til at
stifte cKarl Jobansforbondet* og, som «Aften-
bladet* ndtrykker sig, ci b0j grad bidraget til
fremkaldelse og leftelse* af den skandinavistiske

128 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

stemning. cAftenbLadety har ham mistsenkt for
at ville gjeDnemf0re skandinavismen just «ved
at holde kleften mellem de forenede folk aaben eller
endog ved at ad vide spaltningen>. I et mede i
studentersamfnndet 12te december 1863, hvor der
affattedes en adresse til de Bvenske student^r i
anledning af det danske sp0rgeiDaal, havde ogsaa
Danker vakt st^k bevspgelse ved at si, at hvis
Danmark bukkede under, vilde Norge komme i
en dobbelt fare: fra Tysklands side og fra Bye-
riges. Mod dette lands €amalgamationsplaner» vilde
Danmark som tredie medlem af unionen vaere den
bedste stotte. Da «Det skandinaviske selskab*
stiftedes mai 1864, indtraadte der en tydelig split-
telse mellem de norske skandinaver. Dai^er stil-
lede sig meget skeptisk ligeoverfor dette selskab,
der efter bans opfatniitg nsermest var et skjol for
«amalgamisteme». Han forlangte, ligesom i 1848,
handling: vsebnet deltagelse i Danmarks strid.
12te februar 1867 holdt 0. J. Broch i det
nsevnte selskab et foredrag om vort hservsesen,
hvor han bl. a. fremholdt felgende synsmaader:
cEnhver stat, der ikke har kraft til at forsvare
sig selv eller sin frihed til at raade over sin del-
tagelse eller ikkedeltagelse i de europseiake anlig-
gender, er for Earopa et sygt lem.» «Man ikke
alene tillader, men man endog 0nsker dens snare
opslugen af stater med st^rkere livskraft. (De
mindre tyske staters skjebne efter den pr^iaisk-

Kulturferere i norsk aandsliu. 129

0sterrigske krig er her tydelig i friskt minde).
De mindre nationaliteter, de svagere stater har
en sterk opfordring til i tide at unders0ge sin til-
stand i denne henseende og til i tide at S0ge den
eneste sande helsebod for sygdommen, den man-
dige bestemthed at ville blive sonde. » «Mandig-
hedsaanden er nationemes livskraft.» Den viste
sig efter talerens mening ved sammenslutning mel-
lem de nserbeslegtede mindre stater. Vor styrke
laa i conionsforholdets fuldstsendigere og hensigts-
msessigere advikling.» Fremfor alt var det magt-
paaJiggende, at begge stater paa forsvarsvsesenets
omraade gjorde, hvad de lige meget skyldte sig
selv som sin forbundsfselle. NeutralitetserklsBringer
kande man aldrig stole paa. Specielt vilde en
saadan vsere upraktisk for Skandinaviens vedkom-
mende.

Broch var i sin tale kommet med ytringer,
som Danker tog som sigtelser til sig. Han sendte
ham 0ieblikkelig en ndfordring i «Aftenbladet> i
form af tre sp0rg8maal:

«1. Naar, hvor og hyorledes har jeg eller
det parti, til hvilket jeg h0rer, modsat mig noget
forslag til vort forsvarsvaesens bedre ordning?

2. Er det virkelig det skandinaviske selskabs.
eller dets lederes formaal at virke for en tilslut-
ning til Sverige af den beskaffenhed, at Norge
ingen selvstsendighed beholder uden i indre anlig-
gender?

9'— Dot nittende aarhondredes kulturkamp i Norge.

130 Det nittende acwhnndredes kulturkamp i Norge.

3. Dersom det foregaaende spOTgsmaal be-
svares bekrseftende, i hvilken henseende eller af
hvilken grand er da bensBvnelsen camalgamister*
ikke anvendelig paa selskabets medlemmer?»

Som man ser, Danker kande stille sine sp0rgs-
maal. Intet onder, at Broch fandt dem advoka-
toriske.

Hans svar til Danker er abestemt holdt. Ean
vil fbevare al den selvstsendighed ligeoverfor Sve-
rige, som man kan beholde aden fare for at tabe
selystsendigheden overfor freromede magter*.

Dette svar er dog ganske talende, ikke mindst
naar man sammenholder Brochs adtryk med de
tilsvarende i en skrivelse fra selskabets styre (on-
dertegnet 0. J. Broch, T. H. Aschehoag, 0.
A. Bachke, L. K. Da a, F. H. Fr0lich, Job.
P. 01s en, C. J. Vogt), hvor dettes program op-
gives at v8Bre: tat slatte sig sammen med det er-
klsBrede formaal ander bevarelsen af hvert
folks selvstsendighed i indre anliggen-
der at virke til en nsermere politisk forbindelse
mellem dem.»

Danker adnytter natarligvis den tilstaaelse,
som heri ligger. Han fremforer desaden eksem-
pler, som stiller selskabets teielighed i amalgami-
stisk retning i et farligt lys. En brevskriver til
dansk cFsedrelandety, medlem af selskabet,
har endog gaaet saa vidt, at ban tar parti med
den norske aafhsengigheds hadskeste fiender, «Gote-

Kulturferere i norsk aandsliv. 131

borgs liandel8tidiiing» og «Dagligt alle-
handa», mod de norske rettigheders hoihjertede
forsvarer, svensk «A£tonbladet», og ovenikj0bet
antyder, at sammenslutmngen maatte finde sted,
«selv om blod og jem maa tib. — Det var saa-
ledes ikke bare lokketoner, der anvendtes, selv om
amalgamisteme gjennemgaaende foretrak at bruge
saadanne vendinger som statsraad Carlson i bans
tale ved foreningsfesten 4 november 1864: «Hvad
den enkelte bar tabt som enkelt, faar ban rigelig
igjen ved den vinding det forenede bele bar
b0stet. »

Striden drog flere med, navngivne som unavn-
givne. Danker angrebes mest af anonymer. Et
medlem af det skandinaviske selskab fors0gte at
gi det udseende af, at Dunker ingen forandring
i unionsakten vilde ha, fordi ban — alene — var
fomeiet med den nuvserende ordning, der jo dog
stred «mod fsedrelandets bellige og dyrebare ret:».
Ogsaa til Banmark og Sverige forplantedes feiden.
Den unge J. E. Sars svarede en svensk recen-
sent (H. Forsell).

Unionskomiteens ndkast, bvis <8J8el» vistnok
var T. H. Ascbeboug, kom, og det viste sig, at
nordmsBndene denne gang var gaaet endnn langt
videre i indremmelser end i 1844. Saa rykker
Danker atter ad, denne gang f0rst i «Folke-
bladet», siden i sit stridsskrift no. 2.

Han er na blit for alvor varm. Han advikler

132 Det nittende aarhundrtdes kulturkamp i Norge.

en overlegen dygtighed, en kraft og en klarhed,
der ikke levner bans modstandere det mindste
smathol. Der er intet af det, ban vil ha sagt,
som ikke kommer frem i den skarpeste belysnin^.
Ingenainde er den svensk-norske nnionspoliks mange*
haande brest blit ransagede af en mere indtrasn-
gende og ubarmbjertig kritik. Denne anden del
af Donkers skrift er et monumentalt arbeide. Efter-
tiden bar intet at Isegge til. Alt, bvad Dnnker bar
sagt om onionen, bar — desvaBrre — vist sig at
vaBre rammende. Det er en kjender, der ser bver
revne i bygningen og aner dens skjebne.

Hvad det fremfor alt gjaldt om, var natnr-
ligvis, at ikke den norske selvstsendigbed skolde
begraves i og med onionens fald. Og det var
det, onionskomiteena tilbygninger rimeligvis vilde
f0re til.

Danker viser ferst, bvilken dumbed det vilde
vsBre at gi slip paa den gamle rigsakt:

«Den afoldkommenbed i formen, som er ble-
ven en felge af, at alle de i Norges gnindlov
indeboldte paragrafer, bvori fandtes bestemmelser,
der vedkom forboldet til Sverige, belt og ord til
andet bleve af Sveiiges stsender indtagne i rigs-
aktens text, denne ufuldkommenbed er i vore eine
den storste foldkommenbed ved den gamle rigs-
akt, og giver den en betydning og vigtigbed, der
borde gj0re det nmuligt at udslette den af de
gjseldende aktstykkers tal, forend den tid er kom-

Kulturferere i norsk aandsUv. 133

men, dersom den skal komme, da den norske grund-
lov, de norske statsmagter, norsk lov og admini-
stration, norsk nationalitet, det vil sige Norges
land og folk som saadant i modssBtning til eller
som forskjelligt fra Sveriges land og folk gaar
samme vej, som man nu vil sende rigsakten af
1815, og f0lger den til skyggernes land.*

Demsest besigtiger ban selve grundlaget for
komiteens f orslag. Den bar misf orstaaet u n i o n e n s
y 86 sen: «Unionen er kun til i kraft af indrem-
melser fra de enkelte stater^ bvoraf den bestaar.*
«De enkelte staters selvstsendigbed er ikke en gave
af nnionen, men derimod denne sidste en af begge
riger som saadanne besluttet og netop paa deres
falde suversBnitet grondet foranstaltning, bvis
grsendser af sig selv er der, bvor unionsakten op-
borer at tale.» Men komiteen bar villet gj0re
unionen til det principale. Og dog er det «tv8Brt-
imod den, der bar at bevise enbver ret, den vil
tilegne sig over de enkelte stater, bvoraf den
bestaar. >

Komiteens bestemmelser om udenrigsmi-
nisteren som obligatorisk svensk osv. af vises
af Danker som fnldstsendig nantagelige :

cPaa en ny, det bele statsretslige forbold
mellem rigeme udtemmende og belt fra nyt af
ordnende nnionsakt kan Norge umalig gaa ind,
naar ikke begge rigers fuldkomne ligeberettigelse
belt er gjennemfert i den nye kontrakt.»

1 34 Det nittende acwhundredea knltarkamp i Norge.

Om nnionsparlamentet ndtaler han, at
han ubetinget foretrsekker den nsBrvsBrende tilstand,
«fremfor et unionsparlament, der fra forst af intet
vilde have at bestille uden at grunde over og
bringe begge rigers statsmsend til at gruode over,
hvad man skulde finde paa at give det at bestille,
en granskning, som ikke kunde f0re til andet re-
soltat end — — at roUerne efterhaanden blev
vexlede, rigemes sserlige nationalforsamlinger t0r-
redes ind for tilsidst aldeles at bortfalde, nnions-
parlamentet blev begge rigers eneste parlament og
dermed natnrligvis ogsaa onionsregjeringen rigemes
egen regjering».

Man kunde mene, at naar Norge alligevel
ikke formaaede at saette sine fordringer igjennem,
var der ingen nytte i at negte at gi afkald paa
rettigheder^ som man alligevel ikke fik erkjendt.
«Men,» sier Dunker, «der er en himmelvid forskjel
mellem paa den ene side at undlade at fordre sin
ret anerkjendt i gjeming gjennem forandring af
bestaaende institutioner og paa den an den side at
fraskrive sig og give formelig afkald paa rettig-
heder. Det er i denne forskjel, at livets hele haab
og fylde ligger for hver den, hvis styrke ikke
svarer til bans ret. Eetten og sandheden bar altid
det i sig, at den kan vinde seier og blive til virke-
lighed, medens overmagten, hvor overvseldende den
end kan vsere, dog altid bar den indre skade og svag-
bed, som bestaar i, at magt aldrig bliver til ret.»

Kulturferere i norsk aandsliv, 135

Med lysende logik paaviser Dunker det uhold-
bare i det standpunkt, at Norge skai holdes udenfor
ndenrigsstyret, men dog betale sin anpart af om-
kostningeme :

«Er de udenrigske anliggenders styrelse en
byrde, saa fordrer unionens bestaaen, at denne
byrde skal bseres af begge i forening, og at ingen af
parterne maa kunne, end sige vsere pligtig til at
stille for sig ved at betale istedenfor at gjere tje-
neste. Er det et gode, en magt, en hseder, saa
fordrer unionens tarv med samme nedvendighed,
at Sverige ikke vil holde paa dette gode som et
forlods udbytte for sig — .»

En stor del af Bankers skrift er af belt juri-
disk statsretslig art. Efterat ban paa det gron-
digste bar paavist alle de vanskeligbeder, en inti-
mere sammenslatning mellem Sverige og Norge
vilde medfore, saafremt man onskede at redde det
mindre lands selvstsBndigbed, gaar ban over til at
skissere en sammenslatning, som ogsaa bar bans
billigelse: en sammenslatning mellem alle tre
nordiske lande. Han udf ormer skandinavismens
program, som det i praksis maatte gjennemferes.
Han tar de statsretslige konsekvenser af de almin-
delige ideer. Han er atter ber den djerve og gjen-
nemf0rte logiker. Han tror ikke paa aftaler og
traktater. «Krigen maa forfatningsmsessig vsere
fselles.)) «En og samme konge maa paa sit boved
forene alle forbundne rigers kroner.* De tre riger

1 36 t>et nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

maa danne en forbnndflstat, hvor der er nadskiUe-
ligt fflBlleaskab med hensyn til alle ndenlandske
statsanliggender. I indre aDliggender har hvert
rige sin aafhsengighed.

En saadan association vil Dunker vsere med
til. Men ikke til en association, hvor cnogle be-
fale og andre adlyde», hvor «et folk raader over
et andets 8kjebne».

Ligeoverfor nnionen mellem Sverige og Norge
fik Dunker ret. Den c association » blev oplest.
Nn staar tilbage, om fremtiden nogengang vil gi
ham ret i tanken om en videre association. Eller
om det alligevel kun var en romantisk drem, der
drev sit spil i en hjeme, som kanske var klarere,
end nogen anden mand har havt den i vort land.

Flere af vore fremragende msBnd har grebet
dybere ind i vort offentlige liv end Ludvig Kri-
stensen Da a, men ingen, Bjernson alene und-
tagen, har ndfoldet en saa mangesidig virksom-
hed, ingen har gjort sig selvstsendig gjseldende
i saa talrige og forskjelligartede knlturspergsmaal
som han.

Vinje, den skoier, der nndertiden havde sin
glsBde af at erte Daa og nndertiden vilde ham
virkelig tillivs (skillet er her ofte vanskeligt at
tnekke), har engang skildret Daas mangfoldighed
saaledes :

ccDaa er ein vitenskapsmann», segja mange.

Kulturferere i norsk aandsliv. 137

Jamen er han bo. Men ordet vitenskap er no
sprettet eller elastisk som desse hosebaand. Da
kan spana det kring leggen og kring livet ; og det
snorer mest like hardt paa alle stadar. Det er so
loglegt alt med Daa. Vitenskapsmenn segja: nei
vitenskapsmann er han strengt sagt ikki ; men ein
politikos er han. Politikeren segjer: politiker er
han ikki, men ein vitenskabsmann maa han vera.
Historikeren segjer: historiker er han ikki, men
philosoph og naturkunnig maa han vist vera. Phi-
losophen svarer: nei Gud fri os fraa bans philo-
sophi ! Ja, so er han daa philology som er bans
examen. Nei, svarar pbilologen, men nokot annat,
sosom ethnograf. Soleides verdt han som smeden
i SBventyret visad burt baadi fraa himelriki og hel-
viti og maa stande i sin krok millom baade desse
heiman alt til domedags. Sannsaki er vel den, at
han er nokot av kvert.»

Nu er denne dom ikke retfaerdig, Daa var
mere af hvert, end Vinje vilde gjore ham til.
Men karakteristisk er baade billedet af Daas alsi-
dighed, og den maade, hvorpaa han blev set paa
i de forskjellige leire. Daa var intetsteds nogen
mand, som blev modtaget med aabne arme. Venne-
ssel var han ikke.

Bent historisk vil bans levnedsleb ha storre
interesse end de flestes. Han bar optraadt ak-
tivt paa flere merkelige stadier i vor udvikling,
og bans optrseden, ja, ikke mindre bans personlige

1 88 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

skjebne kaster lys til alle sider. Selv hans gjen-
tagne forbigaaelse ved universitetet og hans ud-
trseden af det politiske liv er meget illastre-
rende.

Daa blev student i en bevseget tid — just
som striden mellem de norskbegeistrede og det
mere eller mindre danskfarvede intelligensparti
blussede alvorlig op. Han sluttede sig fra f0rste
stund til den nationale retning. Han kom til at
staa Henrik Wergeland user. De var som et, sier
Wergeland. Bruddet blev som bekjendt desto
voldsommere. Ligesom Wergeland var Daa hvad
man dengang kaldte en> god patriot. Det ferste
skrift, ban offentliggjorde, rigtignok anonymt, hand-
lede om tidens mest brsendende nationale sporgs-
maal : « Syttende mai og politiet. En politisk be-
tragtning i anledning af Christiania politirets dom
afsagt 20 december 1830, over de formedelst con-
stitutions-dagens begivenheder f. &. tiltalte. »

Daas deltagelse i det politiske liv kom til at
bli mindre langvarig, end ban vistnok selv havde
0nsket. 1854 er ban sidste gang paa stortinget.
1856 fratrseder ban som hovedredaktor af «Kri-
stianiaposten».

Daa var selv en merkelig blanding af smaat
og stort, og dette kom ogsaa til at ssette sit prsBg
paa bans gjerning. I de store spergsmaal var
ban en varmtfelende og energisk forkjsemper for
aandsfribeden, — ikke blot det: ban bavde st0rre

Kulturferere i norsk aandsliu. 139

vuer og skarpere kritik end de fleste. Han var
en begeistret aand, og ban var tillige en klart-
sknende aand.

Det er saaledes, Da a fortrinsvis vil bli staa-
ende i bistorien. Men bistorien kan ikke belt
^lemme de aider af Daas karakter, der — af uvae-
sentlig betydning som de er i bistorisk forstand —
dog kom til at 0ve adskillig indflydelse paa bans
livsforelse. Det er trseffende, bvad Botten Hansen
ber bar sagt («Nybed8bladet» 1866): «Paa fjemt
bold viser jo en mands bandlinger sig af storre
betydning end bans person og private noder og
alle de sipaa egenbeder, som bans sande individu-
alitet altid maa bave. Men i den snsevrere kreds
ledes folk til saa n0ie at stirre paa det uvsesent-
lige og individaelt afstikkende, at den bele og
sande personligbed og det store og bovedsagelige
ved denne tabes af sigte. Der er neppe nogen af
vore offentlige msend, som bos os bar lidt saa
meget som L. Kr. Daa ved dette indskrsenkede
nsersyn^ skjont de fleste af dem bar maattet yde
det sin tribut. Medens ban borer til de msend,
som fra det private livs side taaler enbver kritik,
bar ban som ofFentlig person vseret alt andet end
bellig». — Han pointerer dernsest det «s8ere» og
«eiendommelige» ved Daas personligbed. Og det
er sandt: Daa var en sser og eiendommelig mand.
I strid var ban stedse «Han er mest som en
eldre slaastkjempuri&, sier Vinje, «som i alle sine

140 ^t nittende acurhundredes kulturkamp i Norge.

slagsmaal ero so upprivne og sidan attergrodde, at
dei hava ei hnd som ein kartnagl.»

En nret, som ban led i sin angdom, havde
merket ham. Han forvandt den knapt nogensinde.
Den gjserede i bans sind, gjorde ham bitter og
mangengang uretfserdig. Det var forst bessettelsen
af lektorposten i historie 18B7 og senere af nniver-
sitetets Isererpost i statsokonomi. Fremgangsmaaden
var, som vi skal se^ hoist eiendommelig.

Daa var 1834 blit filologisk kandidat. Han
havde i stndenteraarene taget livlig del i stndenter-
samfnndets forbandlinger og var en af de mest
anseede blandt de nnge liberate. Som bl. a. Orla
Lehmann i sin bog « Norge og nordmsendene, reise-
erindringer fra 1836 og 1865» fremhsBver, var
ban langt fra at deltage i partiets udskeielser.
Han var en altfor klog og kritisk mand til at finde
behag i det norsknorske skryt. UdprsBget friheds-
mand og faedrelandskjser havde ban, som ban selv
bar sagt, «dannet sig en skandinavisk overbevis-
ning lige fra den stund, ban begyndte at tsenke
over de bistoriske forboldes udvikling». Den furor
Noi^mannorunif som efter Orla Lebmanns udtryk
ftidligst og sterkest havde grebet den letbevsBge-
lige stndenterverden^*, smittede ikke Daa. Nu var
denne bevsegelse, forsaavidt den vendte sig mod
Danmark, ingenlunde Karl Joban eller regjerings-
partiets fremstaaende msend, Wedel og Lovenskiold^
saa ukjser som det sterkt demokratiske prsBg, der

Kulturferere i norsk aandsliu. 141

f . eks. udmerkede Daas anskuelser. Daas brochure
om 17de mai og politiet, hvori han skarpt kritise-
rede de forholdsvis hole peDgeb0der, politidommene
liavde ilagt msend, som alene ved sin tale havde
vakt en smnle folkeansamling, havde git anledning
til en avisfeide meUem ham og Bjerregaard, der
som assessor havde taget disse domme i forsvar,
skjent han selv var stemt for festligholdelse af
17de mai. Denne feide og Daas frimodige hold-
ning i det hele var sikkert blit bemerket paa hoiere
sted, og man tor vistnok se mindre saglige hensyn
i regjeringens optrseden ligeoverfor Daa i 1837 og
senere.

Da professor Steenbloch var blit syg 1835,
konstitaeredes Daa som docent i historie og geo-
grafi. Steenbloch dode 1836, og Daa^ som havde
skilt sig smukt fra sin opgave, indstilledes af det
historisk-filosotiske fakoltet enstemmig til posten.
Denne indstilling tiltraadtes af kollegiets flertal.
Men ikke destomindre udnsBvnte regjeringen P.
A. Munch 1837. At det unge hoire, der var vel
anskrevet i regjeringskredse, og som i Schweigaard
allerede talte en formaaende mand i sin midte,
har gjort sig gjseldende ved denne bessBttelse, er
vel givet. Imidlertid var ogsaa IsBrerposten i stats-
0konomi blit ledig ved Lundhs dod (juli 1836).
Oktober 1838 havde kollegiet indstillet, at Daa,
der imidlertid havde gjort en studiereise i d^tte
fag til Frankrige og England, forelobigj skulde

142 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

forestaa nndervisningen i statsekonomi. Atter kom
der hindringer. Det jaridiske fakultets medlemmer
Schweigaard og Motzfeldt indgay en forestilling,
hvori de fremhsBvede nedvendigheden af, at stati-
Btik og statsekonomi foredroges af en jnrist. Kolle-
giet fastholdt sin indstilling, men en kgl. resoln-
tion af 27de marts 1837 overdrog posten midler-
tidig til Schweigaard. Efter en langvarig univeiv
sitetsfeide, hvomnder selve den ekonomiske IsBrer-
post blev noget omordnet, blev den ved kgl. res.
af 26de marts 1840 henlagt til det jaridiske fa-
knltet og tildelt Schweigaard. Hvad der end denne
gang kunde vsere berettiget i det jaridiske fakul-
tets mening, saa maatte den nye skaffelse feles
dobbelt sterkt af Daa. Og fremgangsmaaden ved
bessBttelsen af Isererposten i historic var i ethvert
fald stridende mod bonnet skik og sedvane. At
Daa opfattede det hele som et adslag af cservi-
litet», var ganske natarligt. Han horte til oppo-
sitionen, derfor blev han lakket ade. Han bar
stedet med altfor liden fatning. I de forskjellige
stridigheder, hvori han indviklede sig, dels med
Schweigaard, dels med Manch, brogte han grove
ord. cEn lemlsestet invalid i administrationens
tjeneste*, er bans adtryk om Schweigaard^, og

* «Daa smerer sig til med tjsere — for at faa Schwei-
gaard sort som beg>, lyder ogsaa Henrik Werge-
lands epigram.

Kulturferere i norsk aandsliv, 143

MuDch kaldes «en af de jankere, som ministeriet
nu ssetter paa katederet». En tredie af samme
kreds, Welhaven, er ogsaa oprigtig og grundig
afskyet af Daa.

Til uheld for Daa har de to msend, Munch
og Schweigaard, der paa en mere eller mindre
korrekt maade gik ham forbi, senere indlagt sig
saa store fortjenester, at Daas nret, som Botten
Hansen har sagt, snart blev glemt af publikum.
Der er uretfserdigheder, som synes at retfserdig-
gJ0res af historien.

Daa opfattede, og ikke ganske uden grand,
Schweigaard, P. A. Munch, Welhaven, Motzfeldt,
Fougstad o. fl. som tilhorende et og samme ko-
teri, de viste hinanden en hjselpsomhed, som vir-
kede i hoi grad eggende paa deres modstandere.
Hele denne kreds, det unge heire, juristpartiet,
med Schweigaard som forer og den «danske» seste-
tiker Welhaven som skjenaand, st0ttedes af grev
Wedel, regjeringens chef, og kom forholdsvis hurtig
til gode stillinger. Den, som var vserst at for-
serge, var Welhaven. Tilsidst blev han anbragt
som lektor i filosofi (1840). Der blev ikke tilladt
nogen konkurrence, hvad der selvfolgelig kunde
dadles. Og Welhaven havde jo heller ikke paa
nogen maade vist saadanne kvalifikationer just til
denne post, at regjeringens fremgangsmaade ad den
vei kunde undskyldes. Som vi ved, fyldte han
heller aldrig stillingen. Daa tog da ogsaa skarpt

144 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

til orde. Han forfulgte den Wedelske kreds, hof-
kredsen, dandyeme, pariseryngelen, som han ud-
trykker sig, med et oprigtigt had og ikke uden
vid. De forskjellige udtalelser, der fremkommer
i cGranskeren» 1840 om Wedel, Munch, Schwei-
gaard og Welhaven, er vistnok isser karakteristiske
for Daa og hans peraonlige form, men paa vigtige
pnnkter ter oppositionen ha delt hans tankegang,
der her er ret smaalig.

Da Wedel der, er det med en vis tilfreds-
stillelse, Daa anmerker, at der kommer saa faa
rosende udtalelser om ham: «Der er nu forlebet
en saa lang tid siden denne statsmands ded, at
de vigtigste stemmer kunde havt leilighed til at
udtale sig, som stode i saadan bererelse med den
afdede, at man af dem kunde vente enten interes-
sante historiske oplysninger eller fromme ytringer
af hengivenhed for den bortgangne hevding. Det
har rimeligvis vsBret flere end ^n paafaldende, at
disse for-dagen-lseggelser have vaeret yderst spar-
somme i forhold til anledningen. Endog statholderens
egetblad, cDen constutionelle», har ladet sig med-
dele den interessanteste opsats fra Sverige. Ligger
der noget ssereget princip til grnnd for dette maade-
hold i veltalenhed, eller skulde det vsere tilfseldet,
at det system af dandyisme, som man antog, at
den afdedes hofholdning havde forstsBrket saa
meget i vort land, ikke er kapabelt til at ndfere
noget dygtigt, ikke engang i anledning af sin egen

Kttlturferere i norsk aandslio. 145

em8erer?» Man antog, som bekjendt, at bl. a.
Welhaven stettedes af Wedels kasse. Daa om-
-taler demsBst med stor bidskhed det selskabsliv,
der havde blomstret med Wedels hus som centrum.

Saa gjselder det Wedels kapacitet som finans-
mand: Schweigaard havde csom redakter af cDen
Constitutionelle» indremmet greven administrativt
talent som finansminister. De forskjellige misgreb,
som var blit begaaet i den norske finansstyrelse,
skyldes efter Schweigaards opfatning ikke ministe-
riet, men stortinget, og professoren «maa jo», til-
feier den litre forfatter, «nden tvil som 8tats0ko-
nom forstaa sagen, og som jurist vide at skifte
retfserdig*.

Endelig har Daa et Isengere angreb paa re-
gjeringen for dens forhold ved afhentningen af
Wedels lig fraTyskland. Selv den sidste honnor,
der gjeres Wedel, smerter Daa. Denne mand har
visselig folelser, der raekker ud over graven.

Hvor inderUg hadak Daa var mod Mtmch,
ser man af en liden artikel, der er ligefrem grin-
agtig i sin tone. Det er vel denslags udbrud, der
bringer Vinje til at gjsette paa, at det vaf daarligt
fat med Daas galde, eller at han led af hsemorrhoider:

cKan hr. lektor Munch aldrig blive voksen?

Hvad er nu dette for et uvsesen han farer
afsted med i cDen Const.* no. 107? En artikkel
i et tysk blad for taller, at « Welhaven ved gunst

10 — Det nitiende aarhandredes kulturkamp 1 Nors«.

1 46 Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

blev nniversitetslsBrer, begyndte med 400 tilh0rere,
hvilket antal dog ret snart sank ned til 4^ efter
at ban havde talt om en firkantet cirkels tsenke-
lighed» , og over dette kommer hr. Mnncb i saadan
hidsighed, at ban farer nd i bladet med beskyld-
ning om sandbedsfordrejelsel Hvor er den? Kan
ban eller noget menneske, som ikke vil lees op i
0inene, nsegte at Welbaven staar i gunst bos boffet
og ministeriety og var anseet ndygtig til sin post
af landets fleste og kompetenteste videnskabsdyr-
kere? Kan det nsegtes, at bans anditorium den
f0r8te dag var propfnldt, saaat, bvis det ikke talte
400, var skylden bos rammet og ikke bos mang-
lende nysgjerrigbed? Har Welbaven selv fragaaet,
at ban bar talt om en firkantet cirkels teBnkeligbed ?
Vil Mnncb, for at knnne rette en eneste toddel i
fortsellingen, vsere saa god at opgive, gjennemsnitlig
for en uge, bvor mange tilberere Welbaven nu bar
over 4?

Og at nn br. Mnncb raser saaledes over denne
SBggekage, at ban bryder ind paa Treschow Hansson,
med den angivelse at ban er f orfatteren ? Vil ogsaa
ban ndlure og angive en departementsfnldmsBgtig
for formentlig nembedsmsBssig brag al pennen?
Knnde ikke br. Muncb endna bave erbvervet saa
megen litteraer takt, at ban boldt sig alene til det
nskadelige stykke, nden at forske efter indsenderen?
Og bvis denne nu maaske var Trescbow Hansson,
skalde da ikke br. Muncb bave saa megen S0mme-

KttltaTfertre i norsk aandsliu. 147

-

lighedsfolelse imod den gamie, af vor nnge litterator
fortjente (?) mand, at ban staggede ain kaadhed
fra ndbrud imod bans person ? Det vilde i sandbed
mere en dkam^ bvis ikke pressen tog sig lidt af
de jonkeres opdragelse, som ministeriet ssetter paa
katbedeme, dersom de i avimmelbed paa bcaden
taler over sigl — »

Ligeorerfor en gammel kampbroder, Henrik
Wergeland, var Daa, da det kom til brad, om ma-
ligt endna bidskere end mod sine modstandere af
det ange beire. Den lange og pinlige feide bar
ber ingen interesse, men afslotningen viser, at den
cvidtbekje&dte, bideke, nidske, badske, barske, ond-
skabsfalde, traa og barske pabricist Vinsegery maa
bs bavt andre og mere vserdifalde egenskaber, si-
den ban kande bli Wergeland saa kjser, som for-
soningsdigtet cFordams venner« vidner om. Og
det er disse egenskaber, dey kchunier frem i bans
stilling til de store objektire sp^rgsmaat, bvor
bans personlige stsedigbed og pirreligbed ikke spil-
lede bam saadanne pads som i ^t daglige Ht.

Daas tirksombed i <Granskeren» gir i sm
totalitet et admerket billede af bans mangeartede
kondskaber c^ bans interesse for alle samfands-
spergsmaal af betydning for vort land. Selv om
adskillige artikler er skrevne af medarbeidere, er
Daa og «Gran8keren» adtryk for ^ og samme
tankegangy 6n og samme personligbed. Bladet og
baa er saa at si 6i. Det er en rsekke af vigtige

148 Dei nittende aarhundredts kulturkamp i Norge,

opgaver, som cGranskeren^ i de faa aar 1840 — 43
vier en grandig og samvittighedsfald under segelse'.

«For saa vidt vil Granskeren altid blive en-
8idig», sier Daa aelv i sin prospekt, cat den knn
vil virke som de liberales blad, for fremadskrid-
ningen paa den gnmdlovmsBssige bane.» Og hvad
denne fremadskriden betyder, fremgaar af Daas
ytring, at der for at sikre et sandt konstitntionelt
styre intet andet raad gives end det, som er cbe-
fondet probat i England, nemlig, at nationalforsam*
lingen, der hos os mere end i noget andet land
maa have formodningen for sig om at vsere ndgaaen
af foiket, ssetter sig i et saa imponerende forhold
til den exekntive magt, at denne ikke vover at
handle uden i konsekvens af den af forsamlingen
udtalte aand.» Daa bar her allerede udtalt den
politiske grondanskuelse, som Sverdrup senere S0gte
at slaa fast i vort offentlige liv.

Det er ikke for intet, at Daa nsBvner England.
Ikke blot var det parlamentarismens hjemland, men
Daa var i det hele taget sterkt interesseret for
engelsk aandsliv, en entosiastisk benndrer af Eng-

Der er bl. a. afhandlinger om kreditforening for
gmndbesiddere, om statsbadgettets deling i eztra-
ordinsert og ordinsert, om forholdet mellem selv*
eiere og leilsendinger, om jordudstykning og dens
indflydelse paa landbruget og foiket i det hele, —
om privatbanker eller filialafdelinger osv. osv. Om
Bergens mnsaemn findes en ganske ndforlig artikel.

Kulturferere i norsk aandsliv. 149

land. Han havde opholdt sig der en tid paa sin
statsokonomiske studiereise, og bans solide tanke-
gang f0lte sig tiltmkket af den engelske karakter.
I «Engelsk salt» driver ogsaa Wergeland gJ0n
med VinsBgers bestrsebelser for at bli t entirely
an englishman* ^.

* Daa havde etpar engelske bekjendtskaber, der og-
saa bar sin plads i norsk historie. Forfatteren
Samuel Laing gjennemreiste i 80-aarene en stor
del af Norge og Sverige og gav en udf erlig og saer-
deles interessant beretning om sine indtryk
af norske og svenske forhold, — knltnr, po-
litik og ekonomisk liv. Han boede temmelig Isenge
paa forskjellige steder i vort land> bl. a. i Kristi-
ania, og gjorde bekjendtskab med flere af vore mere
fremstaaende msend, bl. a. med Daa. Laings reise-
beskrivelse, hvor der vistnok forekommer enkelte
misforstaaelser, viser dog et ganske indgaaende
kjendskab til forholdene. Forfatteren bar megen
sympati for nordmsendene, og bans domme er
prs&gede just af det partis synsmaader^ som Daa
tilborte. Han er en af de f erste udlsendinger, som bar
git en udforligere og mere korrekt fremstilling af
de to skandinaviske landes politiske stilling til bin-
anden og deres indre politik. Hans iagttagelser
fra Norge er baade de mest interessante og de rig-
tigste. Daa nserede megen respekt for Laing. Det
var — syntes ban med rette — af stor interessei
at vort fsedrelands forbold blev bedre kjendt i
England gjennem en baade sympatisk og forstaa-
ende fremstilling. En brorson af S. Laing* B. M.
Laing, som 1 flere aar levede i Norge, barskrevet
nogle digte i cGranskeren>, som ikke er daarlige^

1 50 Dd niUende aarkundredes kaltarkamp i Norge.

Blandt Daaa medarbeidere i cGranskeren*
kan merkee Jonas Anton Hjelm^ 8om i en
klfli' og dygtig fremstilling behandlede spergsmaalet
om fltatsraademes adgang til stortinget, og Henrik
Anker Bjerregaard^ som har leveret en artikel-
raekke om en dengang meget paakrsBvet refonn
af vor sagfererlovgivning.

Med iver og omlia tog Daa sig af de for-
skjellige reformer i vort offentlige liv, som drsf-
tedes just i disse aar og tildels ogsaa gjennem-
fflrtes. Han er overalt aandsfrihedens talsmand.
Og aandsfrihedens ide fandt han ndtrykt i vor
gmndlov. Med en pietet, der er ganske egte,
fremhaever han stadig, at den liberale fremadskriden
maa knn ske i overensstemmelse med grundlovens
aand. Den kjnrlighed og stolthed, hvormed da-
tidens nordmsend omfattede det skriftstykke, der
ligesom var tegnet for vor frihed, det anerkjendte
ndtryk for vor selvstsendighed, er hos den nuvsB-
rende generation knn vagt tilstede. Det var imid-
lertid ikke bare som symbol, grondloven havde
stort vaerd, — den tankegang, hvoraf den var
gjennemtrsengt, viser en kraftig individnalisme,
en sans for den personlige frihed, som slet ikke
prsBger flere af vore nyere love, efterat lovgiveme

deriblandt et mindedigt over Maurits Hansen. Han
er ellers kjendt som oversfietter af OhlenschlSlgers
«flakoD Jarl».

Kulturferere i norsk aandsliv. 151

mere og mere er begyndt at hselde til den opfat-
niog, at de er kaldede til at op drag e folket i
bestemte retninger.

For hver ny storre lovaendring, der dr0ftes i
cGranskereQyt ser vi det sp0rgsmaal dakke op:
kail den sies at vaere i graudlovens aand. Ja,
gmndloven havde jo sely ganske naivt forbudt at
gi nogen lov, der kunde sies at stride mod dens
aand. Naar f. eks. jodesagen er oppe, maa
heiesteret afgi en betaenkning, om yirkelig den
paragraf i grundloven, der forbed J0deme ad-
gang til landet, kunde forandres, selv med ^/s's
majoritet — om ikke det vilde stride mod grund
lovens aand? Man tsenkte sig med andre ord en
forsyndelse mod gmndloven af samme ubestemte
og bemmelighedsfulde karakter som synden mod
den HelUgaand.

J0desagen var et af de aandsfrihedssp0rgs-
maal, som dr0ftedes i <Grranskeren». Bladet bar
ogsaa offentliggjort flere dokumenter, ndtalelser
fra forskjellige institutioner, som nu virker ganske
kari0se. Det er bete^ende, at mens h0iesteret,
der dog knn dr0fter den juridiske side af sp0rgs-
maalet — om en saadan lov kunde vedtages —
og det teologiske fakultet begge viser sig im0de-
kommende, saa protesterer byemes b0rs- og ban-
delskomiteer alle som en. Og tankegangen r0ber
sig bos dem alle: de er bange for J0demes kon-
kurrence. Udtalelsen fra Bergens b0rskomite er

152 Det nittende aarhnndredes kulturkamp i Norge.

iavrigt meat liberal. (Den er nndertegnet af A. Mohn,
Prahl, Janson og Meltzer). En enkelt af de pro-
testerende i Eristiania havde sikkert selv J0disk
blod i aareme.

Det fonindrer os ikke, at det dengang faldt
vanskeligt at skaffe J0deme adgang til landet, naar
yi ser, hvad en mand som professor Win the r
Hjelm, der stod regjeringen naer, ja til og med
havde dens opdrag, vover at byde i sin betsenk-
lung og forslag til lov om grsenseme for reli-
gionsfriheden og navnlig om separatistiske og gn-
delige forsamlinger. Betsenkningen, der nn har
sin interesse som knltorhistorisk knriosum, var et
hartad frsekt fors0g paa at kvsBle al religies yt-
ringsfrihed, et yderliggaaende adslag af den reak-
tionsere beige, som i begyndelsen af aarhundredet
gik over Eoropa, men som naaede os saa sent og
saa svagt, at den bredes komplet mod en yngre
liberal bevsBgelse. Daa lod forslaget vederfares
en gmndig behandling: han gjennemgik forhol-
dene i Europas samtlige civiliserede lande, hvoraf
det blev klart, at den tilstand, Winther Hjelm
0nskede at indfere i Norge, vilde bli mere nfri,
mere barbarisk end hos nogen anden modeme na-
tion, — han polemiserede mod hele tankegangen
i forslaget og viste dens latterlige og raa konse-
kvenser; ved siden deraf paapegede han den nre-
dighed, den forvirring og tilfseldighed, som her-
skede i skriftet, der lige let lod sig gjennemgaa
bagfra som forfra.

Knlturferere i norsk aandsliv, 153

Hele denne Daas polemik er fortjenstfuld, om
den end virker lidt for udferlig, for overfi0dig
detaljeret. Han er ikke fri for at ty til Winther
Hjelms forslag <som til et spisekammer eller sta-
bnr i trange tider*.

«Det synes virkelig at vsere hr. Winther
Hjelms mening,» sier Daa, <at statens magt over
alle menneskers sjsele er saa forskrsekkelig, at den
ikke blot kan befale undersaattieme at tro paa den
religion, som det f alder regjeringen ind skal vsere
den herskende, men at ogsaa en ny art regula de
iri, et nyt begreb om menneskenes natnrrettighe-
der, en ny forestilling om CsBsars mord m. m. kan
indferes ved lov eller maaske provisorisk anord-
ning eller reglement.» Saa urimeligt W. H.'s
forslag end var (det opererede med straffe som
tngthus og landsforvisning), fortjente det efter
Daas mening paa grand af sagens vigtighed den
noiagtigste dreftelse i pressen.

Forslagets bestemmelser gik i lige grad ad
over katoliker og dissenter. Daa tar katolikerne
i forsvar: «Vi vil opfordre ham (W. H.) til fra
et kaltiveret og frit katolsk land at fremvise no-
gen laBrebog eller teologisk skrift, som aander
halyt saa megen hadskhed imod anderledes tsen-
kende, som W. H.'s egen bog.» Han angriber
videre den tvangsanordning (konventikelplakaten),
der negtede Isegfolk at samles i religiose meder.
Mens W. H., som Daa adtrykker sig, endog vil

154 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

forbyde mondtlige tankemeddelelser over religionen,
anbefaler Daa varmt det forslag^ der endelig i
1842 f0rte til ophaevelse af den gamle forordning
af 13de janaar 1741, efter hvilken som bekjendt i
sin tid Hans Nielsen Hange blev fsengslet. Af
ndenlandske domme citerer han Samuel Laings:
man konde af bans ndtalelser se, hyilket fordel-
agtigt indtryk en ndlaending havde faaet af det
religiese liv hos almnen i Norge og Sverige^.
W. H.'s forslag fandt selv ikke hos hoire noget
forsvar af beiydning. Her skulde Schweigaards
humane indflydelse snart gj0re sig saa sterkt
gjseldende, at vor lovgivning kom til at gaa i en
belt modsat retning.

Der var et andet omraade, hvor Daa — og
dengang ikke nden grand — var sengstelig for
overgreb fra regjeringens side. Det var presseos
frihed. Karl Johan havde virkelig i trediveaarene
i Sverige gjort flere fors0g paa at kneble press^i.
Den mest bekjendte af disse pressesager er den,
som blev anlagt mod redakter, fhv. kaptein Linde-
berg, men som heldigvis fik en ndelokkende ko-
misk afslntning. Lindeberg, som var meget inter-
esseret for et teaterforetagende, men ikke £k be>
villing, havde i den anledning i pressen ndtalt
sig temmelig skarpt om Karl Johan. Han blev

^ Saa absolut fordelagtige er LaingR udtalelser her
dog ikke.

Kuliurferere i norsk aandsUu. 155

^aengslet og efter en gammel forlsengst forsdl-
-det bestemmelse i cMisgjemiDgsbalkeii» domt til
At miste sit boved. Det var naturligvis meniugen,
:at ban sknlde bli benaadet med nogle maaneders
rfaengsel. Men der gjorde man regniog uden Lin-
deberg. Det var en original berre og ssBrdeles
stsedig. Han vilde ikke lade sig benaade. Det
nyttede ikke, at ban fik bes0g af forskjellige
rangspersoner, Bom formelig gjorde kur til bam
for at faa bam til at lade sig benaade. Han vilde
lade sig halsbugge. Rigtignok fik ban ogsaa visit
af en fribedsbegeistret skraedder, som opmuntrede
ham til at staa ved sit forsaet: lad dem bare ta
hovedet, sa skrs&dderen, det vil virke saa glim-
rende. Tilsidst fandt man paa at udstede en al-
mindelig politisk amnesti, — der arrangeredes en
festdag ndelukkende i den anledning, mindefest
for Karl Jobans landgang i Sverige — saa blev
man paa den maade kvit den stsedige redakter.
Man fortseller, at ban bogstavelig talt blev kastet
ud af fsengslet.

Her i Norge bavde man, efter de ganske tal-
rige sager i 20-aarene, endnu saa sent som i 1834
anlagt proces mod «Morgenbladet» i anledning af
en artikel om de danske provincialstaender. Des-
uden bavde man — med storre berettigelse —
gjort jagt paa «Statsborgeren».

Daa var sengstelig for, at regjeringen skulde
slaa videre ind paa den tvilsomme politik. I en

156 Dei nittendt aarhandredes kulturkamp i Norge,

varmt skrevet artikel fremliSBver han trykkefri-
hedens store betydning, — hvor lidet enkelte
miflgreb fra presaens aide bar at si ligeoverfor
det, at man i denne bar et vsem mod alleslags
overgreb og nretfsBrdigbeder. cLoftbos*, sier ban,
c denne martyr for folkefribeden, pintes i et balvt
snes aar, laenket til en stabbe, indtil deden for-
laste bam. I en statsforfatning som den nser-
vsBrende^ bvor appel til almenbeden igjennem
pressefribeden staar enbver aaben, kunde en saa-
dan oretfaerdigbed ikke fondet sted.» Han anser
en nindskrsenket trykkefribed for det bedste mid-
del til at forebygge oret. Ligesaa frembsever ban
som ten fordelagtig side af trykkefribeden den
aandsenergi, som fribed i at tale, tsenke og ytre
sig offentligen meddeler den nation, som er i be-
siddelse af dette gode».

Om disse ting tvistes der ikke na mere bos
OS. Men i 1840 var endna den norske presses
ytfingsfribed paa langt nser ikke nogen fastslaaet
kjendsgjeming.

Saa optraadte Daa i Hagsagen. Han var en
af de varmeste talsmsend i de bestrsebelser, der
ferte til, at vi fik et eget norsk flag. Daa frem-
bsevede, at det flag, vi tidligere bavde, ikk&
knnde sies at ba lovskraft. Grondtanken i bans
flagartikler er den, at det var lige avsBrdigt for
Norge og for Sverige at opgi sine gamle natio-
nale farver.

Kulturferere i norsk aandsliv. 157

En anden politisk reform — statsraademes
adgang til tingsalen — havde Daas falde tilslut-
ning. Det er med hele Daas politiske gnindsyn,
hans engelske sympatier, klart, at denne form for
parlamentarisme, som halvthundrede aar senere
indfertes i vort politiske liv, maatte tiltale ham.
Af jnryen var Daa ligeledes en ivrig tilhsenger.

I saagodtsom alle saakaldte €merkesager» i
vort politiske liv bar Daa engang staaet blandt
dem, der aabnede kampen, der gav bevsegelsen
dens retning. Men ban fik ikke glseden ved at
Ysere med til at iat^ den frem.

I 1839 var Daa blit statsrevisor. 1842 blev
ban valgt ind paa stortinget som reprsesentant for
Akersbus amt, og ban gjenvalgtes 1845. Han
var da prsesident i odelstinget. 1848 kasseredes
bans valg i Sendre Bergenbas. 1854 m0dte ban
som reprsBsentant for Kristiania.

I skriftet «Varsko», der var et tilbageblik
paa stortingsssBsonen 1845, faar man et indtryk
af, baade bvori Daas styrke som politiker bestod,
og bvorfor ban blev lukket nde. Han bavde
mange betingelser for at bli leder af et centrums-
parti, ban var national, ban var frisindet uden
radikalisme, ban 0nskede at samle og st0tte en
mellemklasse af dygtige og selvstsendige bender
og kjobmsend, ban var interesseret for bygdemes
selvstyre^ for gaardbrugemes ekonomi og uddan-
nelse, ikke rsed for at kjsempe for deres sser-

158 Det nittende aarhundredes kniturkamp i Norge,

interesser (komtold, landbragsskoler o. s. v.), ikke
tilbeielig til at gaa for braat paa, naar det gjaldt
iiye og avante ting, der kande skrsemme bonden.
Det 8aa ogsaa et aieblik ad til, at ban sknlde
danne parti. Men det glap. Hans vsesen var jo
alt andet end amidigt — det gjorde vel sit. Men
den atmoafsere, ban indaandede i bondeoppoai-
tionen, bar cdensynlig ogsaa faldt bam tnngt for
brystet. Just i 1845 bebandlede stortinget en
rsekke af sager, der gav en maalestok for med-
lemmernes kultor. Og de resoltater, der frem-
kom, vidnede ikke synderlig smigrende om det
niveau, bvorpaa en betydelig del af reprsesenta-
tionen befandt sig. Daa lagde heller ikke skjnl
paa sin mening. Han lavede endog^ som anbang
til cVarsko», en oversigt over stemmegivningen i
forskjellige vigtige sager: et slags kulturstatistik.
Der er ferst dissenterloven. Den for-
S0gte8 dniknet af Ueland m. fl. — det saakaldte
vestlandske parti, der vistnok vilde gi den lutberske
statskirkes medlemmer fribed til at bolde andagts-
evelser, men ingenlunde felte en lignende traog
ligeoverfor dissentere. 38 fulgte parolen, deri-
blandt Jaabsek, presten Leberg, presten G. Dahl,
Vessptb, Aga^ Levland, Vigeland (gode vestlands-
navne), Harildstad^ Baggenid, byf oged Cbristensen (I).
I J0deloven var der ikke det fomedne flertal;
blandt dem, der stemte imod jedemes adgang,
finder man stersteparten af de samme kjeme-

Kultnrferere i norsk acmdsUv. 159

tropper: Vesath, Harildstady Baggerud, C. Dahl,

Jaabsek, Lundegaard, Lovland, Vigeland, (Jeland.

I brsBodevinssagen fik Uelands forslag om at

forbyde al brsendevinsbrsenden og al indf0rsel af

brsBiidevin 25 Btemmer, deriblandt VessBth, Aga,

Baggerad, JaabsBk, Levland, Vigeland, Loberg og

eiendommelig nok Scbweigaard. Falsen vilde for-

bjde b0ndeme at brsende, men ban vilde frem-

deles importere. Denne skjelnen tiltalte 4 med-

lemmer (foraden foredragsstilleren B0ttger, Scheen,

Finne). En bestemmelse om flytningsattester,

mere rigoros end § 18 i loven af 20de September

1845 (som skyldes et bsenkeforslag af Serensen

og Scbweigaard), bavde bl. a. som tilbsengere

VeMBth, C. Dahl, Lovland, Vigeland, Ueland.

Endel af de andre sager — f. eks. juryen
og lensmandsloven samt dekreteringen af rigsret
ligeoverfor Vogt — var ogsaa af sterre interesse,
men der foreligger* ikke ber den samme gruppe-
ring i stemmegivningen.

Alt i alt var Daas indtryk af de kreefter,
der r0rte sig blandt bendeme, ikke jnst det bedste.
Det gjaldt byppig at vinde opmerksombed ved at
cstemme for 2 skilling, naar andre stemte for 3».
Baade mod b0ndeme og mod andre er den be-
breidelse rettet: cl et land med ringe politisk
knltnr tsenker man paa alt andet end paa de
endelige f0lger af bandlinger, bvorved stras: en
eller anden bibensigt kan vindes.»

160 t^^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

I det hele indtog Daa i 1845 en mellem-
Btilling hvorfra ban oforbeholdent sa de for-
skjellige partier sin mening. Sine gamle fiender
«troppisteme» angriber ban, fordi de nu paa en-
kelte omraader viser sig altfor radikale. Saaledes
i undervisningsvsBsenet, bvor de (med Scbweigaard
8om anforer) cantog det franske gystem, som
foretrsBkker en saakaldet realistisk dannelse be-
staaende issBr i natarvidenskab og matbematik.
Modpaitiets nationalitet viste sig ber i en mere
konservativ agtelse for den nu gjseldende sprog-
i]ndervisning)». Og under det nnge b0ires paa-
virkning anvendte regjeringen en braabed og hen-
synsl0sbed i sine reformer, som ogsaa vakte Daas
betsBnkeligbeder : cMan bar stundom set regje-
ringen i mange aar modssette sig den mindste
indr0mmelse, afslaa den ringeste eftergivenbed i
en materie, bvorom lovgivningens bestemmelser
erkjendtes at vsere forseldede og urimelige. Men
plndselig fremkommer der fra selve denne mod
nybeder og forandringer baardnakkede regjering
et splintemyt forslag, som knldkaster med et penne-
Btr0g alt det gamle, og som paa engang skjsenker
OS ikke alene bvad moderate fremskridtsmsdnd
bave forlangt, men bundrede gange mere. Sn-
bver erindrer bvilke opbsevelser, kranglerier, ja
forfolgelser vor gamle bandels-, baandyserks- og
religionslovgivning bar afstedkommet, og bvilken
ibserdig modstand regjeringen, stortbing efter

Kulturferere i norsk aandsliv. 161

storthing, gjorde imod alio fors0g paa delvis re-
form. Men pludselig saa man i 1842 og 1845
fremsatte paa storthingene kongelige forslag til
en handelslov og en dissenterlov, der i radikal
liberalisme overgik alt hvad nogen havde knnnet
vente. Enhver, som ikke vil tro, at her i mel-
iemtiden var foregaaet en ren om-forhexelse af
gemytteme, maa nsesten antage, at vedkommende
joridiske statsmeend ikke brydde sig saa meget cm
materien, om lovens virkning paa nseringer og
handel eller kirke og gadsfrygt, som om dens
form.:!> Derfor havde Daa «troet, at han maatte
gjere opmerksom paa den forstyrrende indflydelse,
faandelsloven vildeudi9ve paa byernes skattevflesen,
uagtet faa havde strsevet oftere for udvidelse af
n8eringsfriheden» end netop han. Noget lignende
var i endnu mere paafaldende grad tilfeeldet med
dissenterloven, hvor cregjeringen i eet ssBt gik over
fra frysepunktet til kogepunktet i religies liberal-
isme ». Nogen indflydelse har det vel her havt
paa Daas stilling, at han sporede Schweigaards
indflydelse bag regjeringens frontforandring.

Daas forsigtighed viser sig selv ligeoverfor
et saa retfserdigt lovforslag som det om lige arve-
ret for msend og kvinder. Han er bange for, at
denne forandring yderligere skal bidrage til ud-
stykning af vore landeiendomme og saaledes
medf0re en fare fpr bans ydlingstanke : en vel-
havende bondestand som et politisk centrum. Han

11 — Det nittende oarhnndredes kultarkamp i Nor^e.

1 62 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

vil saa nedig, at vore faa penge skal klattes nd i
smaat. Derfor adtalte han ogsaa i en anden sag
(laDdbmgsskolerne) : cNaar vestlsBiidiDgerDe vilde,
at oplysniDgsvsesenets fond skalde nddeles saaledes,
at rige og fattige bygder over hele landet fik lige-
store smoler til ophjselpelse af sit almaeskolevsesen,
eller maaske til lindring i sin skoleskat, indsaa
de meget rigtig sin interesse.» <Men det hele
land og folk bar sterre nytte af, at der i een egn
findes tnsinde i sandhed oplyste gaardbrngere, end
af at der findes bandrede tusinde, som kanne sin
katekismos lidt bedre end na.»

Daa ser en vigtig vanskeligbed for vort lands
ndvikling i den omstsendigbed, at der paa landet
forekommer en saa ndprsBget social forskjel, der
tillige er en forskjel i berkomst: «Det er en be-
klagelig endnn ikke ndslettet levning fra enevolds-
vseldet, at man endog i mange af bine omtalte
bedre agerbmgs- og skog-distrikter gj0r en forskjel
mellem benderne, de aegte norske landboere, og de
konditionerede. Til de sidste regner man da embeds-
msBndene og dem, som enten nedstamme fra disss
eller er indflyttede til bygdeme fra byerne eller
fra fremmede lande. Disse to klasser, af hvilke
den ene lever paa aegte norsk, den anden paa balv
adenlandsk vis, bolde sig i en adskillelse^ der bar
sin ulykkelige rod i det uindskrsBnkede berredomme,
som den danske enevoldsherskers tjenere kunde
ud0ve over sine omgivelser og i den enfoldige ringe-

Kulturforere i norsk aandsliv, 163

agt, hvormed de medte dem. Denne selskabelige
adskillelse, der staar i den mest skjsBrende mod-
ssetning til tidsalderens ndjsevnende ideer, som til
vor konstitution, ber0ver de to afdelinger af Datio-
nen mange af de fordele, de kunde yde hinanden. •

Er Daa misfomeiet med bnreankratiet, er han
det ikke mindre med «radikalismen». Han dadler
de fors0g, man paa stortinget i 1845 gjorde for at
ramme regjeringen mere foleligt. Planen om at
lave en mistillidsadresse, der skulde fremkalde en
«minister-forandring», fremsat af L0berg, under-
stottet af Ueland, Faixchald og Stabell, ansaa han
for hensigtsl0s, og rigsretsaktionen mod Vogt for
farlig, da den nemt kande <skilt os med vore
dyrebareste rettigheder». Han bar en kraftig mis-
tillid til reprsesentanter, der tilraader rigsret8S0g8-
maal om tvilsomme sager cfor at faa bragt dem
paa det rene». Endnu mere nvilje bar han mod
cavisskriveren^, som «taler den offentlige mening
after mnnden», som «altid holder sig paa den
stserkeste side, og ligervis som skibsrotteme for-
lade den synkende skude». Her er det tydeligvis
partigjsengeren Stabell, han tsenker paa.

Daas samlede indtryk af de sidste storting
er dette: «Jeg antager, at intet menneske i Norges
land (I) nu vil paastaa, at folket er modent til at
nd0ve det engelske parlaments republikanske myn-
dighed, nemlig at regjeringen sanktionerer alle
stortbingets beslutninger, og erkjender det i besid-

1 64 J^ niitende aarhundndes kuUnrkamp i Norgt,

delse af den hele lovstiftende saversenitet, efterat
storthinget i 1842 bar beslnttet brsndevinsbrsBn-
dingens oph0r, og storthinget i 1845 bar beslnttet
en lov om at folket skoldendkaarepolitibetjentene
paa landet.»

Dette Daaa adbrad maa vel tages med for-
bebold. At ban dog ikke nserede nogen afgjort
mistillid til det norske folks evne til selvstyre,
viser bans forsvar for decentralisationen :

cDen mserkvsBrdige indsigt og kjsBrli^ed^
bvormed det bele folk bar omfattet formandskabs-
indstiftelsen, hvorved den er bleven naesten lige
yigtig som selve statsformen, viser, at ber bar
folket fandet sin natarligste politiske troesbekjen-
delse. Endskjent den id6y som cBlikketi (P. J.
Homanns flyveskrift) tillsBgger bondepartiet^ at dele
Norge i 400 republiker, regjerede af formandska-
ber, vistnok er nfomnftig og skadelig, er den dog
langt mere national end den modeid6, som er denne
rak modsat, nemlig at gj0re Kristiania til Paris (I)
og vor regjering til franske ministerier (l).»

Saa berettiget som det selvstyre, man oprin-
delig tildelte bygdeme, end knnde vssre, bar det
dog vaeret bygdekommnnemes voksende magt, der
bar fort udviklingen i vort land i en retning, crak
modsat» Daas politiske grundansknelse.

Denne bar ban ndtrykt saaledes:

cDen gamle norske bonde, bvem vore skjalde
og sagamsend fremstillede som ideal, var en seW^

KuUurferere i norak aandsliv. 166

steendig mand, der f^lte sit eget vserd, og vilde
have det respekteret. Han vilde, efter det engelske
ordsprog, have sit hns betragtet som sin borg,
hvori han knnde gJ0re alt, hvad der ikke var
hans medborgere til skade. Fra denne mere ari-
stokr&tiske aand, hvor personen selv betyder noget,
ndgaar det rigtige begreb om frihed, der bestaar
i at fordre visse bestemte rettigheder for den en-
kelte borger eller det sserskilte menneske. Ander-
ledes er det derimod, naar under alles fuldkomne
lighed individiat ikke selv betyder nogen ting, naar
enhver betragter sig kun som et medlem af en
stor masse. Her opstaar ikke ideen om indivi-
dnelle rettigheder. Men her fedes derimod et
andet begreb, som knn den med historie og filosofi
nbekjendte kan forvexle dermed, nemlig majorite-
tens herred0mme.> tUagtet det er en meget al-
mindelig begrebforvexling at forestille sig enhver
demokratisk forfatning som liberal, Iserer dog hi-
storien^ at det er en af de groveste vildfarelser. >
tDet er ved historiens uimodsigelige vidnesbyrd
godtgjort, at der ikke sjelden under paaskydelse
af denne ide (at frihed og majoritetsherredemme
er et) har vseret udevet et grummere og mere bar*
barisk tyranni, end nogen kristelig enehersker har
villet og vovet. Den frihed, der ikke som en herskende
og underknende trods^ men som en beskyttende og
retfserdig grundssBtning fortjener gode og forstandige
menneskers kjserlighed, er alene den i Englanda

1 66 Del n ittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

og Amerikas tolerante love ndprsegede forestilling,
der gaar ud paa, at sikre enhver borger hans
ret og at tilstede ham alt det raadernm
og den bevsBgelighed, der ikke gJ0r ind-
greb i naboens bedre ret.>

Daa er hos os en af de meat reprsesentative
forkjsBmpere for den skandinaviske bevsBgelse.
Allerede i 30-aarene havde ban i «Morgenbladet»
udviklet sine anskuelser i denne store sag.

Intet fsenomen bar saaledes prseget det 19de
aarbnndrede som den sterke udvikling af nationa-
litetsfelelsen. Det er fra den, at en stor del af aar-
bundredets aandsliv bar modtaget sine mest fragt-
bare impulser. Navnlig bar dette vseret tilfseldet
i de germanske lande, som — bortset fra England —
egentlig ferst i det ISde aarbnndrede begyndte at
bygge op en selvstsendig kaltnr. I politisk hen-
seende bar den samme bevsegelse dels virket sam-
lende, dels udskillende. Det sproglige fi.k mere at
si end det tilfseldig politisk sammenborende. Tid-
ligere bavde borger og bonde mindre f0lt sig som
medlemmer af en nation end som undersaatter i
et bestemt statssamfund under et nedarvet kongehus.

Denne nationalitetsbevsegelse bevirkede i Norge
paa den ene side en strseben mod norskbed, paa
den anden side et enske om at samles med frsender
af samme stamme i et fselles forbund, mere eller
mindre strengt, af mere eller mindre fri og aan-

Kalturferere i norsk aandsUu, 167

delig eller politisk og statsretslig karakter. De mest
koDsekvente tilhsengere af skandinavismen —
og til dem horte Daa — saa i de tre nordiske
stammer blot grene af den samme nationalitet, der
naturlig burde forenes i et statssamfund. Den ide,
som realiseredes af tyskeme for de sydgermanske
landes vedkommende, vilde Daa og bans menings-
faeller ba realiseret for Norge, Sverige og Dan-
mark.

I en liden piece, som bserer den snurrige og
misvisende titel tDanmark russisk eller skandina-
yisk» (1849)^, bar Daa gjennemgaaet bele skandina;
vismens program, svaret paa de forskjellige ind-
vendinger, fremboldt dens fordele — kort sagt
samlet det vsBsentlige, der bar vseret anfert for og
imod skandinavismen. Den indebolder en rsekke
af bemerkninger, bvis klogskab og gyldigbed man
fremdeles maa erkjende.

Hans ndgangspunkt er, at €1848 og 1849
aars orkanerbave aldeles benveiret alle de sknffende
fortrestninger og forbaabninger, bvortil partikulaer-
patriotismen i smaastaterne st0ttede sig>. De bar
benvist til statsforbundene, <der f0rst da fremtrsede
som en n0dvendigbed, naar den enkelte stat bar

^ Titel en bar hensyn til den muligbed, at Rusland
skulde blande sig i den f0rste slesvigske krig og
derved bringe Danmark under sin interessesfeere,
mens Daa's opfatning er den, at Danmark bor bli
skandinavisk og opgi sin belstatspolitik.

1 68 Del nittende aarhnndredes kultarkamp i Norge.

maattet prove eller seet af erfaring, at den ikke
er sig selv Dok». Mens det dengang nenige Ita-
lien var blit bragt i dyb elendighed, fordi det ikke
dannede et eneste statssamfand, havde de smaa tyske
stater ladet deres bygde-nafhsengighed gaa op i en
stor forbundsstat og derved opnaaet cden heiere
nationale selvstsendighed og velvsere*. Vi maa
regne med, at «folkenes magt og frihed for en
vsesentlig del beror paa deres sterrelse*.

Af de indvendinger^ der knnde gjeres mod kravet
paa en skandinavisk sammenslntning, pr0ver kan
ferst den, at de store magters indbyrdes jalousi
sknlde stille sig imod f. eks. en erobring af Norge,
og viser dens leshed. Datidens politiske konstel-
lationer reber klart nok, at en mulighed herfor
kan opstaa ad flere veie.

Nogenslags ridderlighed maa man allermindst
vente. cHvorfor sknlde Polen og Tyrkiet vsere
de eneste stater, der var tjenlige til, som offere,
at befseste freden? Naar er Skandinavien tiUagt
sterre ukrsBnkelighed end andre folkeslag?»

Den indvending, at Norge og Sverige danner
en militser enhed, der bedst vil klare sig uden
cdet svage punkt» Danmark, finder Daa ogsaa
lidet holdbar: «Ingen svensk bar troet, at bans
land blev lykkeligere og maegtigere ved at ber0ves
en tredie del af sine forsvarere og ved at faa
russiske istedet for svenske kanoner paa Aland,
udenfor Stockholms porte.» Engelske statsmsend

Kaltarferere i norsk aandsUv. 169

indrommer vistnok cmuligheden af * at Britannien
for Kanadas skyld kan faa krig med De forenede
stater, saa det altsaa bliver en 80rgelig nodven-
dighed at holde flaader og krigshsere til Kanadas
forsvar. Men de paastaa at, naar man endelig
skal have krig, er det bedre at fore den med
Kanadas bistand imod De forenede stater end imod
De forenede stater og Kanada tillige». Den her
bestridte opfatning vilde umuliggjere al kolonial-
politik. Og i sine konsekvenser vilde den lede til
selvopgivelse.

Endelig har man villet henfore danskeme til
en anden gmppe af den germanske race end
nordmsend og svensker — hvorfor skandinavismen
sknlde vsere «nhistorisk>. Daa anvender mere
skyts mod denne urimelige indvending, end den
fortjener. Lige saa ubegrundet er den tanke, at
Danmark skulde tsBnke paa at erhverve sig et
«principat eller overherredemme i en skandinavisk
forbundsstat».

Saa imedegaar Daa den paastand, at tanken om
et skandinavisk forbnnd sknlde vsere udgaaet fra
csvsermere og digtere, der felte begeistring for
denne store ide>. Den er i ethvert fald op-
staaet hos intelligensen, ovenikjebet hos praktiske
msend, som hylder den nationale ^nheds-id^ cfor
at opnaa flere af borgersamfundets sterste goder».
fHele sagen er verdslig, ligesom al politik.»

Med beundring og megen forstaaelse betragter

170 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge*

Daa den tyske enhedspolitik^ og han bar et for-
bansende klart blik for de veie, tyskerne snart
skulde slaa ind paa: for at stotte sin bandel og
indostri maatte de tilsjes og tillands bli lige
saa msegtige som England og Frankrige. Og de
maatte skaffe sig kolonier. Det fremtidige berre-
demme tilsJ0s var ikke mindst vigtigt: <Tysk-
land maatte altsaa erbverve sig en statseenbed og
ved de ressurcer som denne frembed, en flaadel^

cDisse anskuelser,» tilf0ier ban lakonisk, cer
ikke poetiske, og jeg bar aldrig seet dem frem-
satte paa vers.»

Enbver tysker bavde knnnet si sig selv grun-
den til de franakes tidligere overlegenbed. «De
franske vare altid optraadt som eet, samlet, enigt
og kraftigen ledet folk, bvorimod aldrig mere end
en del af de tyske stater paa en gang bavde
modt dem, medens de andre tyske enten bavde
iagttaget en egennyttig neutralitet eller endog
forrsedersk slaaet sig til fienden. Dette bedreve-
lige og skjsendige forbold vilde altid gjentage sig,
saalsenge ikke landet var forenet under en stserk
regjering. Tbi bvergang en krig udbryder, ere
der altid tusinder af borgere, som vilde slntte
fred paa de skjsendigste betingelser. »

« Tyskerne bave Isert sin politik af Englands
bistorie og af dets storvserker, de ville ikke Isere
den om igjen af dets politikere og deres falskbed.»

«En virkelig politisk union af de tre skan-

Kulturferere i norsk adndslio, 171

dinaviske lande, Norge, Sverige og Danmark, som
forpligter dem til at bistaa hinanden i krig med
et fselles hservsesen og lader dem optrsede som
eenhed imod alle andre magter, lover os de samme
fordele, der ovenfor er paaviste at vsere tyskernes
formaal.

Alene denne skandiDaviske enhed er istand
til at yde os saamegen pengekraft og folkemagt,
at vi knnne have rimeligt haab om at vorde
istand til at mode endog kans det ferste angreb
af vore fprmodede fiender.»

Daas forklaring af det slesvigske spergsmaals
praktiske ndseende er grei og fornnftig. Han
<gjenopripper ikke en toddel af de gamle per-
gamenter og de moderne bevisforelser*. Hvem
der bar cretten*, vil dog tilsidst «magten» af-
gj0re. Den moralske berettigelse ved enhver
politisk omyseltning blir forst da godtgjort, naar
det viser sig, at «det onde, man vilde nndgaa, og
det gode man tragtede efter at opnaa» ved sin
vigtigbed opveier de onder, omvseltningen afsted-
kom. Den rigtige afgjerelse er efter bans mening
den, der ganske simpelt og bestemt tilsies af
«nationemes retsf0lelse» : «de dansktalende sles-
vigere ere danske og de tysktalende maa faa lov
til at bere til Tyskland, bvis de ville og ere
stserke nok til at kunne.»

For Danmark er den rigtige politik at opgi
enbver tysk magtstilling og at slutte sig til sine

172 Del nittende aarbandredes kultarkamp i Norge.

skandinaviske frsender. cEn saadan foreniog af
beslsBgtede elementer bar vist sig at fremme ktd-
taren og de tre omtrent jevnstserke stater kunoe
ikke udeve nogen overvseldende eller knnsende
indflydelse paa hiDaDden.»

Men tdersom den skandinaviske union vorder
indgaaet, skal det ske frit: foreningen skal stiftes,
fordi vedkommende nationer ere oplyste nok til at
indse adskillelsens fordserveligbed og til at er-
kjende, at forening ikke blot er nyttig (thi dette
er ikke motiv nok til at stifte stater) men ned-
vendig, for Isengere at kunne vsere til».

Daa vedblev altid at vsere varm skandinav.
I 1862 sier ban: tSkandinavismen kan i alle
nordiske riger have havt sine anfegtelser ; men —
det er vor tro som vort onske — af disse 0ie-
blikkets kampe er den gaaet nd Intret og styrk6t.»

Dog indrommer ban da, at den «endna i det
vsesentlige er en opl0ftende og poetisk f remtids-
tanke*.

— — Daa deltog, som vi ved, ikke saa lidet
i maalstriden.

Hans standpnnkt er der delvis bestemt af
bans skandinavisme.

Allerede i 1838 udtaler ban sig med megen
interesse for den danske sprogforsker Rasks tanke
gjennem ortografien at nserme de skandinaviske
sprog til binanden: «Han vilde ikke forandre et
eneste ord, en eneste 1yd i sproget — kun be-

Kulturferere i norsk aandiliv* 173

tegnelsen af lyden vilde ban rette. Men ban
vilde^ at folkeeiendommeligbeden skulde bsere
fragter og skyde blomster, ikke blot vsere et
skjelnemerke. » fDet foresvsBvede bam altid, at
der i Sverige, Finland, Danmark, Island og Norge
bo 6 — 7 millioner mennesker, som forstaa bin-
andens tale nden vanskeligbed, men som saa lidet
forsWa binandens skrift, at de Isese 10, j a maaske
100 tyske eller franske b0ger for bver dansk og
avenak. Ham var det klart, at dette forbold var
bflfjst skadeligt, og at denne skade var tilvejebragt
▼ed en ogsaa i andre benseender ubensigtsmaessig
og byrdefold retskrivning. >

Da Ivar Aasen optraadte, modtog Daa bam
i 1852 gjsBstfrit i cDen norske tilBkuer», bvor
Aasen forelebig protesterede mod, at man over-
f^rte folkelige ordsprog, gaader, stev, folkeviser
og folkeeventyr paa f dansk », — man skulde gjengi
dem i deres egen dialekt. Senere kunde man
pr0ye sig from med originalt forfatterskab paa
maalet. Ligeoverfor denne tankegang stillede Daa
sig endnn ret velvillig. Men eftersom det viste
sig, bvad maalbevsBgelsen virkelig indebar, op-
traadte ban mere tilbageboldent. Og bans ende-
lige standpunkt laa vistnok ikke fjemt fra den
opfatning af maalbevsegelsen, som en tysk viden-
skabsmand gjorde gjseldende i en ytring, citeret
af Daa: cendnu en bindring for menneskeslsegtens
samfserdsel i aandelig og materiel benseende*.

174 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

I det 18de aarhundrede var interessen for
den nordiske historie i sterk vsekst. Den viser
sig dels i originale arbeider, dels derved, at man
ndgir i trykken eller paabegynder ndgivelsen af
vigtige historiske dokamenter og skrifter, enten i
grondsproget eller i overssettelse. Samtidig stn-
derer man med iver de gammelnordiske sprog.
Der udkommer saaledes i forrige aarhnndrede ikke
faa arbeider over islandsk — ordbeger og gramnia-
tiker. I dette arbeide gik danske, nordmsend og
islsendinge sammen, men der var ogsaa nordmsend,
som ferst og fremst kasiede sig over Norges
historie, og hvis forskning ikke alene bar almin-
delig videnskabelig betydning, men ogsaa har
virket til at ndvikle den norske nationalitets selv-
bevidsthed. Den mand, som her gik i spidsec,
er Gerhard Schening. Han samlede al sin
kraft om opgaver, der forekom ham betydnings-
fulde for Norge.

I 1751 skrev han sit «For80g til de nordiske
landes, sserdeles Norges, gamle geografi», der blev
ndgit af cDet danske selskab». Samme aar blev
Schoning rektor i Trondhjem. Her traf han to
msend, der ligeledes har havt stor fortjeneste af
Nordens videnskabelighed, Suhm og G-unnerus.
I forening udgav Suhm og Schoning «Forbedrin-
ger af den gamle danske og norske historie », der
ndkom i 1757. Saa stiftede Gannerus, Suhm og

Kulturferere i norsk aandsliu. 176

I — — i- ^ II —

Schaning «Det norske videnskabsselskab^. I dette
selskabs skrifter o£Fentliggjorde Schening for-
skjellige afhandlinger, deriblandt et meget inter-
essant arbeide om Trondhjems domkirke.

I 1765 blev Schoning forflyttet til Sore. I
1769 udgav ban cOm de norskes og en del
andre nordiske folks oprindelse», der maa betragtes
som indledningen til det verk, der var bans livs
maal: en stor norgesbistorie fra den seldste tid
op til samtiden.

Dette skrift er merkeligt derved, at teorien
om en indvandring ad nordlig vei, den saakaldte
€ norske > teori, som fremsattes i 1839 af Keyser
og senere forfegtedes af Moncb, allerede ber er
faldt udviklet. Keyser synes at ha vaeret uvidende
berom — i etbvert fald nsevner ban det ikke.

I 1771 begyndte Scbcming udgivelsen af sin
norgesbistorie, og fra 1773 — 75 bavde ban reise-
understottelse til et opbold i Norge. Han bereiste
Trondhjems stift, Gndbrandsdalen, Hedemarken og
Ejristianiaegnen. Denne reise bar ban beskrevet i
bistorisk og antikvarisk eiemed — den forste
reisebeskrivelse i denne genre i Norge (2 befter
trykt 1778—1782). I 1775 blev ban gebeime-
arkivar efter Langebek og begyndte efter konge-
ligt paalsBg udgivelsen af «Heimskringla» : de to
ferste og en del af tredie bind blev fserdige. I sin
norgesbistorie naaede ban ikke laanger end til tredie
del (980). Han dede som bekjendt allerede 1780.

176 Det niitende acurhundredes kulturkamp i Norge,

cHeimskringlat, dette verk, der er os
saa kjsert og vsBrdifuldt ved dets stilling i vor
nationale litteratar, bar, Bom vi ved^ i tidernes
leb vseret ndgit adskillige gange, dels i origmal-
gproget, dMs i overssettelse. Dets historie gjen-
nem de forskjellige udgaver til vor tid er illa-
strerende for vor kaltamdvikling. Det bar vseret
mere for os nordmsend end en bistorisk og kanst-
nerisk interessant bog. Det bar vaeret et natio-
nalt samlingsmerke, en national skat, i mindre
maalestok bar det spillet samme roUe som det gamle
testamentes bistoriske del bos J0deme. Det bar boldt
vor gamle bistorie, vor fortid frisk i vort minde.
Det bar gjennem lange tider vseret en bondens bog, en
almindelig, god og udviklende IsBsning paa vore
gaarde. Da Peder Clausson Friis overf0rte
cHeimskringla> paa et sprog, der allerede den-
gang var vel saa tilgjaangeligt for den norske
almenbed som oldnor&ken^ var det en gjeming,
som den norske nation stedse vil vsere bam tak-
nemmelig for. Han gjengav Snorres verk i en
i bedste forstand folkelig stil, djerv, enkel og
malerisk.

Denne Claussens overssettelse blev, som vi
ned, gjennem Ole Worm efter Olaass0ns d^d
bes0rget i trykken 1633 i Kj0benbavn under
titelen «Snorre Storlasens norske kongers cbronica,
udsat paa dansk». Glausson bar benyttet flere
forskjellige baandskrifter. Senere bar ban tilfcdet

Kulturferere i norsk aandsliu, YJI

en overssBttelse af kongesagaeme effcer Snorres
tid, og et mellemparti har han indarbeidet efter
en Sverres saga af en nyere forfatter. Ole Worm
har, da han udgav bogen, yderligere* foretaget
adskillige sendringer. Olaussons Snorre maa der-
for delvis karakteriseres som en bearbeidelse.

T fomge aarhundredes begyndelse forefandtes
der af «Heimskringla)i> — man har, som vi ved,
kaldt Snorres norske kongesagaer saaledes efter ind*
ledningsordene i c Ynglinga saga> — to pergaments-
haandskrifter, det ene har man kaldt cKringla*,
det andet «j0fra8kinna». De blev begge 0de-
lagt ved KJ0benhavns brand 1728, men var
heldigvis da afskrevne af islsenderen, Asgeir
Jons son. Saa er der to andre membraner, hvis
originaler fremdeles er i behold: <ii Codex Frisianus'^
og fEirspennil* — de er defekte, i den ene mangier
Olaf den helliges saga, den anden begynder med
Magnus den godes.

Det er paa disse fire haandskrifter, de senere
ndgaver har bygget.

Den forste udgave af Snorre Starlason paa
originalsproget skyldes en svenske, J oh an Pe-
ringsk5ld, Stockholm 1697. Det er ham, som
f ormodentlig har brugt betegnelsen «Heim8kringla».
Han har ved siden af haandskriftet cElringla>
benyttet Peder Claussens overssettelse, tildels paa
en meget oskjensom og sprogarigtig maade, samt
enkelte membraner af seldre sagaer.

12 — Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

178 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Denne udgave, som var temmelig mangelfuld,
fa]gtes af Schenings. Han £k, som vi har hert,
selv kun udgit de to ferste bind. 1783 kom
tredie bind, beserget af Skule Thorlacius.
Hvor stor interessen var for Snorres arbeide, viser
allerede det, at der intet sparedes i bogens nd-
styr: den blev efter datidens forhold et pragtverk.
Og den oldnorske tekst ledsagedes baade af en
dansk og en latinsk oversaettelse. Men ogsaa denne
udgave led under betydelige svagheder i tekst-
behandlingen.

Efterat begivenhedeme i 1814 havde git
det norske aandsliv nyt indhold, var det ganske
naturligt, at vore historikere med forkjserlighed
vendte sig mod Norges fortid, og at interessen
for den gamle norske kultur og dens verker blev
endnu varmere. AUe landets bedste msend for-
stod, at det, der skulde berettige og befseste vor
stilling som selvstsendig nation, det var, at vi
virkelig i aandelig henseende manifesterede vor
selvstsendighed, at vi formaaede at skabe en egen
nynorsk kultur. Under dette arbeide maatte vi
f0rst og fremst stette os til de traditioner, danske-
tiden syntes at bryde. Til en begyndelse var
nordmsendene tilb0ielige til at dsekke over nu-
tidens aandelige fattigdom ved at prale med de
stolte erindringer. Sagaens store minder blev lige-
som endnu sterre, fordi det var saa smaat alt
det man havde lige for eie. Men denne trang til

Kulturf0rere i norsk aandsUu. 179

at bygge op et nyt Norge formede sig ikke bare
som skryt og mindetaler over svunden glans. Den
havde bl. a. den gode felge, at vi med kjaarlig-
hed og serbodighed forsogte at fremdrage og be-
vare vor gamle kulturskat.

Det, man forstaar yed et lands national-
litteratur — i snevrere betydning — det er jo
dels den litterator, der spirer op af landets egen
jord, dets nationale poesi, dels den, der omhandler
landets historie og minder. Den sidste er ikke
mindre vsesentlig, mindre betydningsfuld, end den
f0rste.

Mens vor nationale poesl i begyndelsen af
dette aarhundrede knn var fattig og ringe, havde
vi paa det historiske omraade allerede for 1840
naaet anerkjendelsesvserdige resultater. Navnlig
var der udrettet meget ved at samle og gjere
tilgjsengelig gamle skrifter og doknmenter af inter-
esse for vor historie og vor kultur.

Netop i begyndelsen af vort aarhundrede kom
cHeimskringla» til sere kanske som aldrig for. Den
blev feiret som vor nationale bog fremfor alle,
mangengang i odsle og patetiske ord. Men den
blev ogsaa Isest: bogens popularitet var ingen torn
frase. Det var fremdeles Peder Claussons over-
ssettelse, som var mest kjendt og benyttet. Den
kostbare kjobenhavner-udgave med den tredobbelte
tekst fik aldrig sterre udbredelse hos os. En
patriotisk og offer villig mand, Jacob Aall, fandt,

180 Det nittende aarhundTtdts kultwkamp i Norge.

at en ny overssettelse var paakraevet. Den kom
1838 — 39 i et sserdeles smukt og vsardigt adstyr.
Den ndgave bar vi vel aile fra bom af vseret for-
trolige med. Senere bar <Snorre> i 1868 vseret
udgit i originalsproget med en fortrseffelig tekst-
bebandling af G. R. Unger. Den kom i en serie af
brilliante udgaver af vore gamle verker, som det
norske oldakriftsselskab bar ladet beserge. Og i
vore dage foreligger der som bekjendt atter en
ny smukt ndstyret overssettelse.

Jacob Aalls cSnorret var imidlertid blot et
enkelt udtryk blandt mange for den iver og dyg-
tigbed, bvormed nordmsendene, efterat de bavde
vondet politisk selvstsendigbed, tog sig af sin
f ortidslitteratnr .

Til en begyndelse bavde adskillelsen fra Dan-
mark vanskeliggjort benyttelsen af de kilder,
hvoraf vor oldtidsforskning fomemmelig maatte 0se.

fSelskabet for Norges veU, der var stiftet
1810, og bvis bistorisk-filosofiske klasse lededes
af overlserer Ludvig Stond Platou ogpresteme
Claus Pavels og Joban Storm Muncb, var
begyndt med at opstille bistoriske prisopgaver og
at anlsegge en diplomsamling. Det bavde allerede
tidlig planer til at udgi en overssettelse af cSnorre*
og forskjellige utrykte sager af bistorisk vserd.
Det drev forbandlinger berom med de danske
bistorikere Nicolai Grnndtvig og P. £.
M u 1 1 e r. Disse forbandlinger afbredes 1814. Det

Kulturfertrt i norsk aandsUv, 181

wage norske universitet var sparsomt udrustet med
hjselpemidler^ og forelebig gik det derfor noksaa
smaat.

Den ferste professor i historie var Ludvig
Stoud Platou. Saa kom Enevold Steenblocb.
Det var begge dygtige msend, men noget merke-
ligere arbeide i norsk historisforskning kom ingen
af dem til at efterlade sig.

En langt sterre betydning fik professoren i
statsokonomi, Gregers Fougner Lundh, og en
fremragende historiker ndenfor universitetet, jnsti-
tiarios Jens Christian Berg. Tidligere er
nsevnt Jacob Aall, hvis interesse for fsedrelandets
historie allerede i vort universitets f0rste virkeaar
gjorde sig smukt gjseldende. Han bekostede 1812
Werlanffs adgave af Vatnsdolasaga og 1814 BJ0m
Halldorssons islandske lexikon. Selv IsBrte han
37 aar gammel oldnorsk og oversatte Laxdelasaga
og brudstykker af Njaals saga. Stor fortjeneste
havde endvidere kaptein G. Mnnthe af sine
geografiske anmerkninger til <Snorre>. Gregers
Lundh planlagde et norsk diplomatarium og ad-
gav 1828 en preve, der imidlertid blev uden fort-
ssBttelse. Chr. Lange og Unger realiserede
1847 bans ide og leverede forste bind af vore
oldbreve.

Lundh har ogsaa mange andre fortjenester.
Bl. a. oversatte han Bergens gamle bylov, han ud-
virkede stat8Qnderst0ttelse til udgivelsen af Norgea

182 Det jaittendt aarhundredes kulturkamp i Norge.

gamle love, han hentede hjem fra Mimchen Kri<
stian den 2den8 og erkebiskop Olaf Eiigelbrekts0nB
arkiver. Sammen med Berg, Munthe og Keyser
stiftede han samfundet til udgivelse af Sam-
linger til det norske folks sprog og
historie, der udkom i seks bind (1833 — 1839).
Disse samlinger danner et merkepankt i vor natio-
nale udvikling. Fra denne tid ndfoldede der sig
hos OS en virkelig rig historisk litterator — dels
originalarbeider, dels udgaver af vore aeldre utrykte
arbeider. Det nye Norge vidste paa en serefuld
maade at dokumentere sin aandelige selvstsen-
dighed.

Til de nsBvnte samlinger bar isaer Berg
leveret mange og vserdifolde bidrag. Han var en
af dem, som med sin ndprsBgede nationale selv-
felelse, sin glsede over fsedreiandets frigjerelse,
sin uvilje mod det danske herredemme, ved hele
sit historiske syn kom til at gi en bestemt historisk
skole dens prseg.

Denne skole, som man har kunnet kalde den
nationale, har visselig i meget havt uret, og mange
af dens synsmaader har den senere forskning del-
vis gjendrevet. Men den har samtidig havt over-
ordentlig stor betydning — baade rent viden-
skabelig og isspir for ndviklingen af vor nationale
kultar. Den har havt en stor mission i vort
aandsliv, derved at den i h0i grad har bidraget
til at udvikle nordmsendenes selvstsendighedsfelelse

Kulturferere i norsk aandsliv. 183

som folk. Den har git dem mere mod til at S0ge
sit eget, udfolde sine krsefter, vsere sig selv. En
falsk teori har undertiden i oieblikket sterre vserd
end en rigtig. Og for vort unge aandsliv har
den nationals historiske skoles feiltagelser , havt
uberegneligt vserd.

Denne skoles fomemste reprsesentanter er,
som vi ved, Budolf Keyser og P. A. Manch.

Der er navnlig to teorier, som gir den norske
nationale historiske skole dens sserprsBg. Begge
disse er oprindelig formal erede af Keyser.

Den ferste gjselder forholdet mellem norsk
og islandsk litteratur. Her hsevder Keyser — i
modssetning til dem, der enten vil gJ0re vor old-
tidslitteratur saavidt maligt til fselles nordisk, og
dem, der vil gjore den til specifik islandsk, — at
den er fselles norsk-islandsk. Denne teori har
han udviklet i sin indledning til cNordmsendenes
videnskabelighed og litteratur i middelalderen».
Den anden gjaldt veien for nordmsendenes ind-
vandring til Norge.

Den islandske litteratur var efter Keysers
mening nsermest en gren af den norske. Is-
Isendeme havde fortjenesten af at ha opbevaret og
nedskrevet traditioner^ som allerede havde faaet
sin bestemte form i Norge. De felte sig stedse
selv som nordmsend, de stod i stadigt samkvem
med Norge, og det var tildels paa norske stor-
msends opfordring, at de nedskrev sine verker.

184 Det niitende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Samtidig medgir Keyser, at de fleste af datidens
anavngivne forfattere eller traditionsnedtegnere^
hvad man nn vil kalde dem, bar vseret islaBn-
dinger. Ligeledes bar i den senere periode,
fra omkring aar 1000, de fleste navnkjendte for-
fattere, skaldene, vseret islsendinger.

Et spergsmaals besvarelse afbsBnger af. bvor-
dan spergsmaalet stilles. Den gamle litterator er
fomemmelig islandsk, bvis man sporger efter ned-
tegning og nedskrivere. Den er derimod ingen-
lunde speciflk islandsk, bvis man sporger efter den
koltur, bvoraf den er fremgaaet. Den er i aand
og sprog lige meget norsk som islandsk. Det
fselles sprog og den nsere aandelige forbindelse
maa ber tillsegges en vsesentlig vsegt. Man kan
ikke skrive en gammel islandsk litteraturbistorie,
uden at Norge kommer til at spille en vsesentlig
roUe i denne. Man kan beller ikke skrive en
gammel norsk, nden at Island faar en lignende
plads. Derimod kan i begge disse fremstillinger
Danmark og Sverige boldes udenfor. En anden
sag er det, at en betydelig del af den norsk-
islandske litteratur viser ben til seldre fselles-ger-
manske traditioner.

Keyser var imidlertid gaaet meget for vidt,
da ban vsesentlig viide gJ0re islsendingeme til
nedskrivere. I sin iver for at bygge op et
gammelnorsk kultursamfund, gi det unge Norge
et stort vakkert billede af det gamle Norge, dets

Kulturferere i norsk aandsliu. 185

poesi, dets videnskab, dets institutioner^ retslige
og religiose, — i sin begeistring for denne op-
gave har han visselig gaaet islsendernes ret for
nser. Vi kan trygt indremme dem brorparten af seren.

Keysers Isere har da ogsaa yseret gjenstand
for skarpe angreb af udenlandske forskere og for
kritik og modi£kationer af norske. Som rimeligt
er, har den norske kritik altid vseret en smule
venligere, mere imedekommende. Man har sam-
tidig havt en sterk folelse af den betydning, den
cnationalet historiske skole, selv i dens over-
drivelse, har havt for vort aandsliv.

En af de Iserdeste auktoriteter paa det fore-
liggende omraade, Henrik Schuck, har kortelig
git sin opfatning af sporgsmaalet saaledes:

De senere paa Island optegnede gamle sange
staar nnder en sterk paavirkning af den norske
knltur. En stor del har kanhsende allerede for
Islands kolonisation erholdt den samme form i
moderlandet, i hvilken de nu foreligger, og abe-
strideligt er det, at idetmindste de fleste af
eddaens heltekvad har vsBret kjendt i Norge paa
samme tid. Ikke mindre sikkert er det, at den
Iserde skaldedigtning havde sine seldste reprsesen-
tanter i Norge. Men eiendommeligt nok synes
disse littersere bevsBgelser at stanse omtrent sam-
tidig med, at islsendeme fremtrseder paa verdens-
teatret. Ingen norske skalde omtales senere,
og allerede Olaf Haraldssen og Harald Haardraade

186 Det nittende aarhundredes knlturkamp i Norge.

omgiver sig fortrinsvis med islandske hofpoeter.
Den for sin tid saa heit dannede kong Sverre
blev n0dt til at anvende islsendeme til sine litte-
rsere opgaver. Nogle love, en eller kanske tre kort-
fattede kroniker og etpar religiose skrifter, er
alt hvad den norske litteratnr bar at opvise ved
begyndelsen af det IBde aarbundrede.

Karakteristisk for denne sterilitet er de ind-
ledningsord, bvormed den norske munk Tbeo-
doricus begyndte sit latinske arbeide: Historia
de antiqnitate regum norvagensium.

Som sine bjemmelsmsend nsevner ban is-
lsendeme, «bos bvilke erindringen om disae
konger fortrinsvis ansees at leve videre, da de
bevarer det besungne i deres kvad», — og paa et
andet sted indprenter ban ndtrykkelig, at tidligere
(ban skrev omkring 1180) fandtes in gen historic-
skriver i bans fsedreland. Man bar saaledes al
anledning til bestemt at tilbagevise den af nord-
manden Keyser fremsatte teori, ifelge bvilken
den saa rigboldige islandske bistoriske saga-
litteratnr visselig var nedskreven paa Island, men
ogsaa blot nedskreven. Det egentlige forfatter-
skab sknlde ba fandet sted i Norge. — Disse chaa-
vinistiske drommerier ter nu ikke Isengere i Key-
sers eget fsedreland paaregne mange tilbsengere,
og af videnskaben er de forlsengst blit for-
kastede: den islandske sagalitteratur er islandsk
og udelukkende islandsk.

Kulturferere i norsk aandsliu, 187

Schuck paaviser demsest, at der ved Haakon

den gamlea regjering atter udvikler sig en rig

norsk litteratur — den romantiske sagadigtning —

men denne er ikke norsk i egentlig forstand.

De arbeider, som nu oraplantes paa norsk grand

tilherer den almindelig enropseiske, romantiske og

teologiske middelalderlige litteratur og bestaar af

ndenlandske legender, ridderromaner og novelletter.

Schuck nsevner som en af dens interessanteste

verker den Tjodrek af Berns saga, som af Gustav

Storm er paavist at vsere forfattet i Bergen mellem

1260 og 1265 af en nordmand efter fortsellinger

af indvandrede nordtyskere, folk fra Bremen og

Munster,

— Schticks omtale af den gamle norske litte-
ratur er i virkeligheden lidt for flot. Naar ban
sier, at kun nogle love, en eller kanske tre kr0-
niker og etpar religiose skrifter foreligger i Norge
fra omkring 1200, — er dette ingenlunde noget
trseffende udtryk for for det rigtige forbold.

For at gi en lidt tydeligere forestilling om
dette maa jeg nsevne sserskilt de forskjellige
grupper af gammel norsk-islandsk litteratur. Alle
disse grupper er af Keyser gjort til gjenstand
for en interessant behandling i bans forelsesninger
over «Nordm8endenes videnskabeligbed
og litteratur i middelalderen», som ban
paabegyndte i 1847, og som foreligger trykte i
Rygbs udgave af 1866.

188 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norg^.

Der er ferst det navngivne forfatterskab, de
forskjellige skalde og deres digtning. Skalde-
kunsten bar vseret almindelig over hele Nordeou
I Ragnar Lodbroks saga forekommer der skalde-
stykker, som med rette eller urette tillsegges ham
og hans senner. Af den gamle sagnskald Brage,
Lodbroks samtidige, er der ligeledes bevaret
bradstykker. Men det er f0rst fra Harald Haar-
fagres tid, at der i storre mon foreligger digte
af bistorisk kjendte skalde. Disse er for det
meste nordmsBnd eller islsBndere. I den tidli^re
periode mange nordmsend — i den senere for det
meste islaendere. Men bele denne skaldedigtning
maa betragtes som sammenhsengende. En stor
del af den islandske skaldekunst er ogsaa blit til
ved det norske bof. Skaldedigtningen er
bverken norsk eller islandsk, den kan
alene betegnes som norsk-islandsk.

Jeg gaar imidlertid forbi Snorres bekjendte
Iserebog i skaldekunst, den saakaldte yngre edda,
og den samling af oldkvad, man bar bensevnt
den seldre edda, og fsBster mig ved sagaeme, der
gjeme inddeles i tre grupper: den mystisk-hero-
iske saga, den bistoriske og den romantiske. Den
forste gmppe refererer gamle traditioner, som
under megen omdigtning gjennem mange slsegtled
kan fores tilbage til begivenbeder langt seldre end
Norges seldste sikre bistorie. dels til sydgerman-
ske sagnkredse, de samme, der forekommer i

Kulturferere i norsk aandslio. 189

«Niebelungenlied», dels til gamle nordiske sagn-

skikkelser, danske som Rolf Krake og Bagnar Lod-

brok, eller norske som Hdlf og Fritbjof. Denne

gmppe, hvis stof er fsellesgermansk eller fselles-

nordisk eiendom, maa vel i sin nuyserende form

nsermest betragtes som islandsk. Dei er island-

ske omarbeidelser af gamle sagn og sange. Vol-

snngesagaen, der stammer fra ca. 1290, er f. eks.

ifelge Sophns Bugge for sterste delen ikke andet

end en prosaisk omskrivning af gamle kvad. Ofte

folger den prosaiske fremstilling digtene punkt for

pnnkt, ja, den bar endog misforstaaet deres ud-

tiyk. I det eieblik det ikke kan paavises, at en

aeldre norsk bearbeidelse ber bar vseret bestem-

mende for den islandske, maa efter sin bele be-

skaffenbed disse sagaer sies at tilbore Island. Her

som andetsteds bar tidligere den omstsendigbed,

at man tillagde baade sagaeme og navnlig kva-

dene en sterre alder, end de virkelig besidder,

virket forstyrrende. Sopbus Bugges og Gu-

stav Storms nndersogelser, sserlig da den for-

ste geniale forskninger, bar jo ganske revolutione-

ret vor oldtidsvidenskab. Det ter nu ansees for

fastslaaet, at oldkvadene er tre-fire bnndrede aar

yngre, end man paa Keysers tid gjeme var til-

beielig til at antage, og at de mytisk-beroiske

sagaers affattelse ogsaa falder meget senere, end

man forst troede. Keyser bar iovrigt for sit ved-

kommende vseret meget forsigtig med at ville be-

190 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

stemme de forskjellige digtninges alder, — det
er ferst lidt efter lidt, at man har tilveiebragt et
materiale, hvoraf man har kunnet drage sikrere
slatninger.

Den nseste grappe, den historiske saga, til-
herer ikke saa udelt Island. Her har Schiick
bmgt lidt uforsigtige udtryk. Den historiske
saga omhandler dels foreteelser i Norge, dels fore-
teelser paa Island. I sidste tilfsBlde er den rent
islandsk: det er islsendinger, som skriver om
islandske forhold. Den fremtrseder da fomemme-
lig som islandsk settesaga, og just i denne form
har den oldnordiske fortsBllekunst naaet sit hoide-
pnnkt.

Ser man paa den del af de historiske sagaer,
der omhandler Norges forhold, vil man vistnok
finde, at ogsaa her er forfatteme ofte islsBndere.
Det er f. eks. tilfsBldet med cStutt dgrip af Nor-
ges konunga sogam», med den saakaldte «Morkiii-
skinna», et pergamenthaandskrift, der begynder
1035 og gaar til 1157, den saakaldte cFlateyar-
bok», der indeholder en msengde spredte beret-
ninger og historiske digtninge, samt endelig Snor-
nes beremte cHeimskringla». Men i alle tilfselde
bygger historikerne for en vsesentlig del paa
norske meddelelser, og af de mange nu tabte
sagaer, som har dannet gnindlaget for f. eks.
Snorres verk, har visselig endel vseret norske^
de har ferste gang vseret fsestede paa perga-

Kulturferere i norsk aandslio. 191

mentet i Norge. Men saa er der ogsaa en meget
vigtig saga, efter sit udstyr bensBvnt iFagrskinna*,
som baade er blit til i Norge og er forfattet af
en nordmand. Foruden denne er flere mindre
sagaer sandsynligvis norske.

Samtidig maa man huske, at flere af de
mere bekjendte sagaskrivere var fodte nordmsend,
selv om de til tider opboldt sig paa Island. Det
er f. eks. tilfseldet med Hauk Erlendsson, der
endog bar andel i bearbeidelsen af en sserlig is-
landsk saga («Landnamabok»), og sandsynligvis
ogsaa med Jon Halldorsson, der senere blev
islandsk biskop. Centrum for det bistoriske ar-
beide var Island, men materialet kom gjeme i en
eller anden form fra Norge. Undertiden, fortselles
det^ bar nordmsend dikteret islsendere beretninger
om norske begivenbeder. Det saakaldte «Hryg-
gjarstykke» — der beretter om Harald Gille og
bans S0nner, om Magnus Blinde og Sigurd Slembe —
skal saaledes vsere dikteret islsendingen Erik Odds-
son af nordmanden Hall Torgeirsson. Og
ved enkelte leiligbeder bygger de senere sagaer
paa et eienvidnes oprindelige beretning. Det er f .
eks. Vidkunn Jonsson, der som deltager i
krigsfserden bar bevaret kjendskabet til begiven-
bedeme under Magnus Barfods tog til Irland for
bistorien. Saa maa man buske, at den senere
bistorieskrivning stadig stetter sig til skaldenes
kvad. Disse kvad og den mundtlige tradition er

192 D^^ nittende aarhundredes knlturkamp i Norge,

sagaemes egentlige grundlag. Endelig har ogsaa
enkelte konger, som Sverre, selv havt en haand
med i arbeidet. Karl Jonsson, en islsending,
var Sverres sekretser. Kongen har mere eller
mindre noiagtig indgit ham, hvad han skulde si.
Den kloge mand vilde heist vsere sin egen histo-
rieskriver. Ogom Stnrla Tordsson heder det,
at han sammensatte kong Magnns Lagabet-
ters saga efter bans brevskaber og kongens eget
raad.

Alt dette — og meget mere, som her ikke
er fomedent at anfere — synes at vise, at den
sagalitteratnr, som omfatter Norges historie, maa
betegnes som norsk-islandsk. Det er ikke muligt
at skille de enkelte elementer ud fra hinanden.
Vi staar ligeoverfor en frembringelse af fselles
krsBfter, et udtryk for en fselles koltur.

— Hvad den romantiske saga angaar, har vi
allerede hort Schucks egen udtalelse: her kan
Norge opvise en rig litteratnr. Merkeligt er det,
at han, naar han omtaler den norske koltur i det
12te, 13de og 14de aarhandrede, da ikke samti-
d i g gjer opmerksom paa flere verker af en anden
art end sagaerne, hvoraf i ethvert fald ^t staar
meget hoit: Kongespeilet. Ogsaa den norske
lovkyndighed har i det 13de og 14de aarhondrede
betydelig interesse.

Endelig har vi den rent poetiske littera-
tnr. Denne fremtrseder dels i Snorres yngre

Kulturferere i norsk aandslio. 193

edda, en sestetisk Iserebog, veiledning for skaldene,
udstyret med eksempler, hvori megen gammel-
norsk digtning er bevaret, — dels i digtsamlingen
den seldre edda, der som samling betragtet maa-
ske er yngre end Snorres. Her bar Bugges virk-
somhed stillet problememe i nyt lys. Han bar
forfalgt vor gamle litteraturs forbindelse med den
sydeuropsBiske, kristelige og romerske kultur. For-
bindelsen bar fremfor alt fundet sted over Stor-
britannien. Navnlig bar vort samkvem med
Irland og den norske befolkning paa de skotske
0er spillet en vigtig rolle. En stor del af de
sagn, der bar git vor oldtidsdigtning dens stof,
er ad den vei vandret til Norge og Island. Og
for den seldre digtnings vedkommende ferst til
Norge. Hele denne ndvikling bar Keyser vistnok
ikke kjendt. Men ban bar faaet ret deri, at den
poesiy vi moder i eddaeme, er norsk-islandsk uden
gjaeld til Sverige og Danmark. Samtidig bar det
vist sig, at den langtfra er i den grad origi-
nal, som man for troede. Den tilberer os rigtig-
nok i sin nnvsBrende form som vor nationale eien-
dom, men den er selv et resoltat af en msengde
forskjellige indvandrede sagn og forestillinger.
Hagge bar paa en maade flyttet den gamle litte-
raturs centmm til 0erne i vesten, som dengang
var norske.

Den yngre edda er forsaavidt et islandsk
verk, som det er sammenarbeidet af Snorre. Men

13 — Det nittende aarbundredes kulturkamp i Norge.

194 I^t nittende aarhundredes knlturkamp i Norge.

de poesier, hvorpaa han har bygget sin store
spstetiske Iseredigining, og de poesier, vi forefinder
i den apldre edda, — skal nu disse i sin nnvse-
rende form karakteriseres fortrinsvis som norske
eller som islandske? Her er selv Schuck i hoved-
sagen tilbeielig til at gi Keyser ret. Han tilbage-
viser ferst den gamle Isere, at Ssemand prest
sknlde ha noget med den seldre edda at gjetre,
Herom havde allerede Keyser tilintetgjort enJiver
tvil. Demsest godtgjer han, at den saakaldte
seldre edda, hvis nyere ndgaver har optaget ad-
skillige digte, som ikke fandtes i det oprindelige
haandskrift, € Codex regiusi^^ knn er en enkelt sam-
ling blandt flere tabte, og at de enkelte digte, som
f. eks. Yolnspaa, er sammenarbeidet af seldre tra-
ditioner. Han gir afgjorende sproglige grunde for,
at denne digtning er opstaaet i vikingetogenes
aarhundreder — aarhondredeme nsermest fer og
nsBrmest efter 800. Det sprog, hvori de er blit
til, er det oldnorske, det i Norge herskende sprog
paa Harald Haarfagres tid. Og hvad de seldre
af eddadigtene angaar, maa de efter dette hidrere
fra Norge. Dette bevises ogsaa af andre omstsen-
digheder: cDet natursceneri, der henspilles tib
— sier Schuck — «er Norges, ikke Islands, og
politiske hentydninger ansees af en bekjendt old-
forsker (Miillenhof) for at hen vise til den tid,
da Harald Haarfager endnu ikke havde bragt aUe
smaarigeme under et scepter. » Af de senere

Kiilturferere i norsk aandsliv, 195

eddakvad kan flere baade hidr0re fra Island og fra
de skotske 0er. De er nedtegnede paa Island.
Ogsaa her kommer man saaledes til det resul-
tat, at den omhandlede digtning er norsk- is-
lands k. Det er og blir n0dvendigt at behandle
den norske og den islandske prodaktion i sin sam-
menhseng. Den danner et kulturhistorisk hele.
Det er ogsaa det, Keyser er gaaet ud fra, om end
bans teori paa en eggende maade pointerer Norge
som denne litteraturs egentlige hjemland. I den
af eftertiden modificerede form tor den ha haab
om at bli staaende.

Keyser havde stillet sig den opgave at bygge
op hele det gamle norske kultarsamfund. Hans
forelsesninger gir foruden den nsevnte litteratur-
historie tillige en fyldig fremstilling af «Nord-
msendenes stats- og retsforfatning» og et udmerket
billede af deres private liv. Disse tre skrifter ud-
kom efter bans dod, gjennemsete af professor
Rygh. AUerede i 1847 havde Keyser selv ud-
git en fremstilling af cnordmsendenes religionsfor-
fatning i hedendommen».

Det billede, Keyser opruller, bar et betydeligt
knnstnerisk vserd. Uden at vsere nogen sproglig
kolorist admerker Keyser sig ved en frisk frem-
stillingsevne, sikker smag og fremfor alt stor klar-
hed. Demsest bar det vseret af stor vigtighed for
det nynorske aandsliv at faa en saadan samlet,
baade kyndig og aandfald beskrivelse af det gamle

196 Det nittende aarhundredef kulturkamp i Norge.

kultursamfuDd. Det var et betydningsfuldt led i
hele den nationale bevsBgelse, — ikke mindst
frogtbringende ved den ivrige diskussion og den
energiske forskning, som Keysers arbeider var
sterkt medvirkende til at ssette i gang. Ja, selve
overdrivelseme, selve det «chauvinistiske> bidrog
meget til at ssette liv i leiren.

Da Keyser holdt sine forste forelsBsninger
over vort seldre sprog og vor seldre bistorie, —
disse forelsBsninger, der var saa klare og vakre
i sin form, saa nye og dristige, saa gjennem-
trsengte af kjserligbed til Norge — bavde ban, i
aaret 1829, blandt sine tillusrere en ong mand,
som folgte bam med stor interesse og med forad-
ssBtninger for at kimne nyttiggjore sig det med-
delte, der var ganske ualmindelige. Det var P.
A. Muncb.

Allerede i gutteaarene bavde Muncb med
iver gransket sin fars bibliotek, bvor ban bl. a.
fandt den bekjendte sprogforsker BAsks islandske
grammatik, Bjem Haldorssons islandske leksikon
og enkelte sagaer, deriblandt Iste bind af den
danske udgave af «Heimskringla». Disse beger
blev ligesom et merke for Munchs liv og virk-
sombed. Glimrende begavet som ban var i sprog-
lig benseende, beberskede ban fransk, tysk og
oldnorsk med stor letbed allerede, da ban blev
student.

Kulturferere i norsk aandsliv. 197

-

Historien var lige fra skolen Munchs ynd-
lingsfag, og da han var kommet til nniveraitetet,
fortsatte han flittig sine historiske studier, sam-
tidig med at han Iserte flere nyere sprog, engelsk,
spansk og portngisisk. Keyser blev opmerksom
paa den unge mand, tilbod ham sin private vei^
ledning og gjennemgik med ham bl. a. vore gamle
love, der dengang for en sterre del knn var til-
gjsengelige i afskrifter. Saa mente Munch, at han
ogsaa skalde ha en embedseksamen, og ved siden
af sine videnskabelige studier tog han da (1834)
juridiknm. Som man ser, var det en mand, der
knnde overkomme lidt af hvert. Hans arbeids-
kraft var i virkeligheden overordentlig, bans opfat-
ningsevne paa de forskjelligste omraader merk-
Tderdig rask og sikker, bans hukommelse ligefrem
fsenomenal.

Fra dette tidspunkt (1834) er Munchs navn
knyttet til den norske historieforskning. I studen-
teraarene stod han, som vi ved, Schweigaard og
Welhaven nser. Schweigaard var vel af disse tre
den sterkeste og mest overlegne personlighed, og
han bar sikkert havt indflydelse ogsaa paa Munch.

Som kandidat blev Munch Keysers assistent,
og disse to merkelige msend begyndte nu et over-
maade frugtbringende samarbeide. Fra mai 1835
til april 1837 opholdt de sig i Kjobenhavn, hvor
de samlede materiale til en udgave af Norges
gamle love, De foretog ogsaa andre vigtige un-

198 Del nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

dersegelser. Med dense deres kjebenhavnerreise
begynder — som Botten Hansen har sagt — en
ny periode i behandlingen af oldnorske skrifter.
Dette arbeide havde hidtil ligget i islsendinger-
ne8 baand. De norske Iserdes kontrol blev af ad-
skillig betydning. Samtidig danner Munchs og
Keysers studier i de kjebenbavnske arkiver ad-
gangspanktet for hele den senere oldforskning i
vort land. Den kom herefter ikke mindst til at
S0ge udenfor landet, til arkiver, hvor der gjemte
sig materiale til norsk bistorie. I at opdage saa-
danne kilder bavde Moncb — efter Botten Han-
sens udtryk — en bartad divinatorisk evne.

Heysers bovedverk var det billede, ban har
git af bele vort gamle kultursamfand. Ved siden
deraf bar ban leveret endnu nogle bistoriske
arbeider og medvirket ved udgivelsen af en rsekke
gamle skrifter. Men den, der som material-
samler. bar bavt den storste fortjeneste, er
Muncb. Han bar ikke alene vist veiene, de
ruter, som forskningen maatte ta, men ban har
ogsaa bragt for dagen et rigere stof end nogen
anden.

I mai 1837 blev Mancb lektor i bistorie, 1841
professor. Hans bovedstudium var og blev mere
og mere Norges seldre bistorie, og bans forelses-
ninger kom vsBsentlig til at handle om denne.
Samtidig drev ban indtrsengende studier i sammen-
lignende sprogvidenskab. Det var de indoeuro-

Kulturferere i norsk aandsliv, 199

paeiske sprog og fortrinsvis da de germanske, han
beskjsBftigede sig med.

Fra midten af firtiaarene begynder han med

ofientlig understettelse en raekke^ af reiser, der

mere og mere f0rer ham bort fra bans virksom-

lied som forelseser over i et arbeide som samler.

3For at skafie oplysninger til vor seldre historie

og studere levningerne af norsk nationalitet og

sprog i vore gamle kolonilande foretog han to

reiser. Sommeren 1846 drog han til Normandie

og forblev nogen tid i Paris. Hosten 1849 gik

turen til Skotland og Orken0erne. Over London

kom han tilbage i janaar 1850. Han vendte

begge gange, navnlig den sidste gang, hjem med

adskilligt udbytte. Arkiverne i Paris, London og

Edinburgh bar senere vseret gode kilder for vor

historiske forskning. Men endnu langt st0rre be-

tydning fik dog Munchs senere ophold i Rom.

Forinden han drog til Italien, havde han in-
denlands gjort flere tare, dels i geografisk, dels i
antikvarisk oiemed. Hans geografiske studier havde
atter hensyn til bans historiske forskning. Han
vilde af selvsyn kjende de egne, der var bistori-
ens skaeplads. Hans antikvariske unders0gelser
resulterede bl. a. i et verk over Trondhjems
domkirke.

Munchs romerophold, der bragte et saa glim-
rende udbytte for Norges historie, afsluttedes
braat i 1863, da et slaganfald endte bans liv.

200 J^t nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

Den host, ban gjorde i Rom, var saa stor, at
Munch selv ikke havde tsenkt sig mnligheden deraf .
Efter ham bar yngre norske forskere, sserlig Gustav
Storm, med held segt til samme kilde.

ManchB samlinger er kun en del af hans
virksomhed. Hans sterste historiske verk cDet
norske folks histories tynges endel af stofmsengden.
Han fortaber sig vel meget i detaljeme, saa frem-
stillingen kommer til at mangle perspektiv. Han
beskjseftiger sig saaledes med de mange fakta, at
det knltorbistoriske, tidsaanden^ gmndbevsegelseme
ikke trseder tilstrsekkelig frem. Om bans talrige
specialafbandlinger er derimod blandt sagkyndige
meningen vistnok enstemmig dybt anerkjendende.

En sserstilling indtager de afbandlinger, hvor
Munch ikke bebandler et enkelt begrsenset emne,
men hvor ban formulerer en mere almindelig
teori, hvor ban begir sig ud paa de historiske
vidder. Med kl sin leerdom og grundigbed er ban
da undertiden romantisk dristig. Det viser sig bl. a.
i bans udforelse af den Keyserske teori om ind-
yandringen til Norden. Denne var af Keyser baseret
ikke mindst paa sproglige undersogelser — i og for
sig en god tanke, ja en af grnndtankeme i den
modeme historiske forskning. Af sproget og dets
udvikling — de forskjellige sproglige stadier —
kan man ikke alene i den seldre bistorie slutte
sig til folkenes slegtskab, men det er ogsaa en
vigtig st0tte, naar man skal bed0mme deres van-

Kulturferere i norsk aandsliv. 201

dringer. Men i anvendelsen af dette middel viser

Xeyser sig ensidig og altfor dristig. Han er

romantiker, national romantiker. Det er mere en

poetisk ide, han forfelger og vil gjenfinde i virke-

ligheden, end en nyktem undersegelse af mate-

rialet. Han ledes af en trang til at fastslaa, at

Danmark i k k e, som danskeme gjeme vilde ha

det til, var det skandinaviske moderland, — efter

hvilken anskuelse Norge blev en naturlig proving

af Danmark, etslags koloni, der rettest bnrde be-

finde sig i forening med moderlandet. Han tar

det standpunkt at hsevde det stik modsatte, ban

gj0r Norge til bovedlandet, Helgoland til den

eeldste norske bygd. Han lader de nordgerman-

ske folk komme ad nordestlige veie, mens de

sydgermanske bar udbredt sig sondenfor 08ter-

sj0en. Senere bar da nordgermaneme gaaet syd-

over — indtil den sydlige danske grsense. Han

tror at kunne bevise denne teori allerede af det

sproglige : det gamle oldnorske sprog er det oprinde-

llgste, det er ved den tid^ da der forekommer

skriftlige optegnelser af alle tre — norsk, svensk,

dansk — det reneste. At det er det egentlige

stamsprog, bevises ogsaa deraf, at norrcBn er

fsellesbetegnelsen paa alle tre sproggrupper, og

desuden den sserlige betegnelse for den norske

gruppe. Nu danner de tre gnipper tilsammen ^n

stamme, den nordgermanske, der er vsesentlig for-

skjellig fra den sydgermanske (tyske) og den nu

202 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

nddede gotiske, — deraf og af den omstsBndighed,
at det norske synes at vsere det oprindelige,
slutter Keyser, at sprogstammens centram ligger
i nord, og at indvandringen derfor er skeet norden-
fra. Der er foraden sproget navnlig et vigtigt
middel, naar det gjselder at forfolge et folks ad-
vikling og vandringer, og det er de forskjellige
oldfnnd. Visse geografiske forhold maa ogsaa
tages med i betragtning. Det hele er et saare
kompliceret sporgsmaal. Eeyser benyttede vist-
nok ogsaa beviser fra den antike litteratur, fra
den seldre middelalderlige og fra arkaeologien,
men han var isser paa det sidste omraade ikke
tilstrsekkelig rostet. Han bar adkastet en bypo-
tese, som i videnskabelig henseende fornemme-
lig havde betydning ved den diskussion, den
vakte, — men som i national benseende i en
vigtig og vanskelig krise virkede som et ild-
nende losen, et tegn til frigj0relse, en proklama-
tion af norsk selvstsendigbed. Keysers af band-
ling bavde ved siden beraf den videnskabelige
interesse, at den feiede bort alle de gamle
Iserdomme om aseme som bistoriske skikkelser,
al tanke om gjennem asalseren at naa til
bistorisk anskuelse af Nordens oldtid, og at
den paaviste, bvor lidet vserdifalde ogsaa andre
af de gamle beretninger, f. eks. «Fandinn Noregr»,
er i bistorisk benseende.

Keysers bypotese optoges nu af Mancb, der

Kulturferere i norsk aandsliu, 203

xnodificerede den og begrandede den naermere.
Det blev Munch, der senere ferte dens sag.
I>et merkeligste stridsaar er 1849. Da offentlig-
gJ0r Munch i «Morgenbladet» endel artikler lOm
skandinavismen», der vakte alvorlig modstand
baade i Danmark og i Norge. Det er to sterke
bevsBgelser i Nordens aandsliv, som her moder
hverandre. Den nyvakte eller rettere: gj en vakte
skandinavisme og den norsk nationale selvstsendig-
hedsbevsBgelse. Disse to retninger behever ikke
at staa fiendtlige ligeoverfor hinanden. Hos enkelte
af periodens msBnd gik de smukt sammen. Men
de indebar selyfolgelig momenter til en alvorlig
konflikt. Den norske selvstsendighed var endnu
for ung, det norske aandsliv altfor meget i sin
ferste spiretid, til at skandinavismen ikke skulde
kunne virke farlig. Problemet berorte forskjel-
lige omraader. Det blev ogsaa stillet i rela-
tion til den seldre historic. Den norsk-historiske
skoles Iserdomme feltes som en opposition mod
den skandinaviske enhedstanke, saaledes som den
prsesenterede sig med det lidt danske prseg, den
fra begyndelsen af havde faaet. Munchs indlseg
foreligger i to smaa afhandlinger, cOm skandi-
navismen », der er sseraftryk af artiklerne i «Mor-
genbladet», og « Skandinavismen, naermere under-
S0gt med hensyn til Nordens seldre nationale og
literaire forhold» ; den sidste gir et svar til dan-
sken Worsaaes skrift «0m en forhistorisk, saa-

204 Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

kaldt tysk befolkniog i Danmark». Mnnchs teori
bar han selv senere, i en meddelelse til Botten
Hansen, anvendt i dennes biografi af Mnnch,
sammentrsengt i en fremstilling, der viser bass
forbold baade til Eeysers indvandringsbypotese og
til sporgsmaalet om eiendomsretten til den gamle
norske litteratnr.

Vi ser der, at Moncb bar ladet sig lede at
en lignende ffllelse som Keyser — en national og
romantisk felelse. Han vil vindicere vor natio-
nalitets ret. Han vil bsevde for os, bvad os til-
kommer.

I det littersere sporgsmaal bar Mnncb ikke
gaaet synderlig ndover, bvad der virkelig var vel
begrundet. Derimod er indvandringsteorien baade
i den tidligere form og i den, bvori den af ham
er fremstillet, senere blit forkastet. Mupcb vilde, at
ogsaa de sydgermanske stammer skulde vsere komne
fra nord0st^. Han opgav den skarpe adskillelse
mellem sydgermaner og nordgermaner, der dannede

1

Derfra var gennanerne gaaet, den nordlige gren
dels omkring Finmarken til Haalogaland, dels over
Alandshavet til MsQartrakterne — den mellemste
(gotiske) og den sydlige (tyske) over Bstersjcen,
Skaane og de danske 0er. Danmark havde f0rst
vseret besat af goter; med BraavalJaslaget var der
foregaaet et indryk af nordgermaner, fra en blan-
ding af dem og goteme nedstammer de danske.

KuUurferere i norsk aandslw, 205

et vsesentligt led i Keysers udvikling. Denne ad-

skillelse var ikke holdbar. Men nogen afgjorende

^rand for, at de germanske folk, paa deres van-

dring fra syd, fra det sydvestlige Asiens fjeld-

lande, skalde gaa saa langt nord og 0st, forinden

de atter boiede mod syd, bar ikke Munch kunnet

gji, Saa uromantisk og usentimental Munch ellers

er i sit forfatterskab, bar en romantisk fantasi

nbevidst gjort sig gjseldende. Den senere forsk-

ning bar ikke fundet noget usmageligt for det norske

folks selvfolelse deri, at vore forfsedre er komne syd-

fra over Danmark eller Skaane. Men hele forboldet

til Danmark var dengang et langt andet end nn,

bvor vi just ikke f0ler os besvserede af nogen

aandelig eller politisk overhoihed fra den kant.

Den norske historiker, der kraftigst prote-
sterede mod Munchs indvandringsteori, var just
Ludvig Kristensen Daa. Den bar vel for
det t^rste saaret bans skandinavisme, men demsest
var ogsaa Daa, med al sin varme nationalfelelse,
en i videnskabelig henseende ssBrdeles nyktem
mand.

Daa gir, i sin brochure «Have germanerne
indvandret til Skandinavien fra nord eller fra
syd?», en geogra^sk unders0gelse af den rute,
nordmsendene ifelge Munch skulde taget til «den
forste bygd», Haalogaland. Selv havde ban om-
hyggelig bereist disse trakter. Han kommer til
den opfatning, at en indvandring i oldtiden ad den

206 D^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

vei er heist nsandsynlig paa grand af selve de geo-
grafiske forhold. Han sammenstiller de resoltater,
ban i denne henseende er kommet til, med den
antagelse, at nordmsendene — som germanenie
i almindelighed — bar vseret et folk, der drev
kvflegavl. Slig som det ombandlede terrsen bar
vseret, anser ban det for utsenkeligt, at et kvseg-
drivende folk bar taget denne rate. Demsast
finder man — og det er ikke det mindst ysesent-
lige — ingen sandsynlige spor efter denne nord-
msendenes vandring. Det er ikke rimeligt, at de
med sin gode vilje sknlde forlade klimatisk gon-
stigere og mere fragtbare egne for at gaa saa
beit mod nord, uden at de blev drevne bertil.
Og der er i Nordrosland intet spor af nogen ger*
mansk befolkning paavist.

XJagtet ikke alle Daas argumenter er af-
gjerende, — der tales jo om en tid, som ligger
saa langt tilbage, at alle spor muligens kunde
vaere adslettede, — synes bans gjendrivelse af
den Muncbske teori, saglig og grundig som
den er, dog i det vsesentlige at vsere fyldest-
gjerende.

Det varede beller ikke IsBnge, for vor bistorie-
skrivning opgav den nationale bistoriske skoles
standpunkt for indvandringsteoriens vedkommende^

Hertil bar ikke mindst Bygbs arkseologiske mider-
80gel8er bidraget. De fastslaar en gradvis ind-
rykning sydfra.

1

Kulturferere i norsk aandsliv. 207

Daas brochure er et foredrag, han holdt paa et
geografisk mode i Kristiania i juli 1868. Men
8om vi ved, havde han allerede i 1849 i <Morgen-
bladet» ligeoverfor Manch forfegtet de samme an-
skaelser, som ban nu, med rigere sagkandskab,
gjorde gjsBldende. Artikleme i «Morgenblade^
var blit samlede under titelen «0m professor
Muncbs antiskandinaviske bistorik». Det var den-
gang ikke mindst som skandinav, Daa var modt
op. Eiendommelig nok kom bans sidste brocbure
just i en tid, da skandinavismen begyndte at do
ben. En af den nationale bistoriske skoles boved-
teorier blev begravet samtidig med skandinavismen.
Fremsat i 1839 er den ganske forladt^ da Ernst
Sars, som iovrigt er, bvad jeg i god forstand
vil kalde en nationalistisk bistorieskriver, i 1873
udgir Iste bind af sin «Udsigt over den norske
bistorie». Sars peger paa den omstsendigbed, at
syd- og nordgermaner i sprogb'g benseende bar
staaet binanden saa user, at der fra dette syns-
pnnkt er al grund til at antage en indvandring
sydfra. Fra Tyskland er germaneme gaaet nord-
over. Imidlertid er der, som Sars senere anforer,
forskjellige arkseologiske grunde, bvorfor man bar
forsegt at gjenoptage den Muncbske bypotese i en
anden form. Der kunde vsere en muligbed for,
at der forst bar fundet sted en indvandring syd-
fra, senere en saadan nordfra. Den yngre ind-
vandring bar afmerket sig ved redskaber af en

208 Det nittende aarbundredes kulturkamp i Norge.

enklere stil, miodre paavirket af indflydelse fra
fra syden. Den ekulde hidrore fra et folk, som
havde staaet den sydeoropaeiske knltar fjernere.
Men ogsaa denne teori fandt Sara, at man maatte
opgi. Den cfrembod altfor mange oloste knnder>.
1839-— 1873. Indenfor dette tidsrum ligger
den saakaldte nationale historiske skoles tilblivelse
og oplesning. Den har lagt en grandvoldy hvorpaa
man senere har bygget, — selv om en og anden
formentlig hjomesten, som viste sig ingen hjerae-
sten at vsere, er blit fjernet. Dens levetid falder
sammen med den norske romantiks blomstring i
skjfimlitterataren.

I yisse henseender var Ernst Sars Munehs
modssBtning, i andre bans arvtager. Den opgave,
som Sara stillede sig, og som ban bar fastholdt
gjennem bele sin virksombed som bistorieskriver,
var at felge de store linjer i det norake folks
udvikling og at gjore det slig, at nationen knnde
ta Iserdom deraf, laere at forataa, bvad der var
nationalt vaerdifnldt, bli klar over de feil-
tagelser, der bavde fandet sted, og de veie, der
var at gaa i fremtiden. I sin «Udsigt over det
norske folks bistorie», i «Indledning til grand-
loven» og nu sidst i «Norges politiske bistorie
1815 — 1885», — overalt fomemmer man denne
plan. Hans verk er prseget af en bestemt person-
ligbed, en bestemt politisk opfatning, et bestemt

Kulturferere i norsk aandsliu. 209

livssyD. Alt blir vurderet efter en maalestok,
der viser forfatterens frisind og bans yarme natio-
nalfelelse. Hvad Michelet bar vseret for Frank-
rig, bar Ernst Sars emsket at vsere for Norge.

En saa positiv plan, en saadan maalbevidstbed
Isegger selvfolgelig snarer for bistorikeren, og det
er ikke altid, at Sars bar undgaaet dem. Til
gjengjseld gir det bans verk en belstebtbed, som
man maa beondre. Det sterkere lys og den ster-
kere skygge gJ0r billedet knnstnerisk klarere, og
den store falelse, bvoraf det er udspronget, virker
uvilkaarlig paa Iseseren. Sars bar som de fserreste
bidraget til at ildne den bistoriske interesse bos
norsk ungdom og til at skabe dens syn paa for-
tiden. Det er vel saa, at de indtryk, ban bar
efterladt i de unge sind, trs&nger til at korrigeres.
De, der er bragt til at sege videre paa egen
baaad. vil ogsaa snart forstaa, at billedet bar
andre trsBk, der maa medtages, bvis det skal bli
fuldstsendigt. Men den interesse, ban bar vakt,
bar sin vaerdi i sig selv: det er oftest bedre at
begynde med for megen glod end for liden, med
tro end nled tvil. Praktisk talt bar Sars' bistorie-
skrivning ikke mindre betydning, fordi om dens
bistoriske syn kan vsere gjenstand for kritik.

Ved den nationale begeistring, der beaander
bans virke, er Sars Muncbs arvtager. Derimod
er ban Muncbs modssetning i sin bistoriske metode,
i fremstillingsmaaden. Mens Muncb i sit boved-

14 — Det nittende asrhundredes knlturkamp i Norge.

210 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

verk fortaber sig i de mange detaljer, er det
Sara' styrke, at ban betoner det vsesentlige, det
politisk og kaltarhistorisk bestemmende. Hans
maal er at male tidsaanden og at gJ0re rede for
aaroag og virkning i vigtige bistoriske kriser.

I sine nnge aar bavde Sars det held at til-
h0re en kreds, der var skikket til at inspirere og
til at modne en mand med bans begavelse.

Botten Hansen var den, der med sit
kameratslig vindende vsesen og sit talent som vaert
fortrinsvis samlede kredsen. Vinje bar ved bans
dod skildret den slig:

cJa, me €bokringen», <felagskapet», «gild6-
br0drene», €westpbaleme», med alle dei kjsele-
navn, som me under dei serakilde samansaetnin-
gar og blandingar bava sett paa os, me hadde
ofte og lenge cbotnegnteni som midtpunkt for
OS. Der saato me daa med alle dei boker ikring
OS og finge ein god dram og spikesild og lybsk
poise. Der var skjemt. Da skulde ba voret
med. Ein slik kveld var der, lat meg taka
deim etter alderen: Asbjemsen, Ivar Aasen, eg,
Ibsen, Bjernson, E. Sars og ellers imillom og
som til utfylling ein og annan Saul blandt alle
desse profeter. Paa alle Olymper var der altid ei
skotskive. «Me maa veera interessante gatar,»
sagde eg, daa sellskapet so i fyrstninga saag
nokot stivt ut, <skal ikke her vera aand og vit
og sprakande samtale, so maatte skam vita.» Og

Kulturferere i norsk aandsUv, 211

so bar det laust. Og daa det leid fram i, veit
eg, at eg sagde: «Synd, at ikke Wei haven
skal vera med. De ero no i grunnen berre smaa-
gutar imot honom, de allesaman. So som lian
samtalar, det kan ingen her. Det gnistrar som
af ei elektricermaskine.»

Ja, det var dagar. Takke Gud for, at me
eingaang livde deim, og takk til den mannen,
som gjorde somyket for at f0ra os ihop.»

Den kreds var med til at fuldfore Sars'
aandelige opdragelse. I visse henseender har vel
ogsaa Welhaven, Sara' morbror, som Vinje saa
gjeme vilde havt med, 0vet indflydelse. I det
selskab, der samledes bos Botten Hansen, var de
forskjelligste anskuelser reprsesenterede, men de
mest fremtrsedende egenskaber var en munter og
frygtles kritik og en sterk nationalfelelse. En
udpraeget individualisme gik side om side med
samfundsinteresse og trang til at reformere. Det
kritiske og individualistiske element var mest
fremherskende hos Ibsen, Vinje og Botten Hansen.
Den reformatoriske virkelyst hos Bjernson. Skjent
Sars rent personlig neppe stod denne nsermest,
var det vel Bjemsons ideer, der fik mest betydning
for ham. Der er her dog ikke tale om anden
paavirkning end den, som naturlig vil iinde sted
mellem to selvstsendige personligheder med fselles-
skab i tanker og maal. Imidlertid er Sars i
ganske anden grad konservativt anlagt end BJ0m-

212 Det nittende aarkundredes kulturkamp i Norge.

son. Saa nenige Sars og Welliaveii var i sin be-
tragtning af vort aandsliv og i sin politiske op-
fatning, er alegtskabet tydeligt. Welhavens skepsis
formaaede vel ikke at rokke Sara' optimisme, men
det samfondsbevarende, korrekte, oplinjerede i Wei-
hayena anskaelser gaar igjen hos Sars. I virke-
ligheden bar enbver radikalisme, enbver revoln-
tionnr tilbeieligbed vseret Sars fremmed. Han er et
samfondsmenneske, fedt konservativ, med liberale
doktriner. Jeg bar engang hart Sars selv med
megen bomor skildre en debat i stndentersam-
fandet, bvor Hans Jsdger benegtede, at Sars var
noget menneske, et cbegreb* var ban. En af
tbovdingeme i vor nationale frigjarebseskamp* er
ban i andre samfondasporgsmaal reprsesentant for
den korrekte borgermoral. Under den saakaldte
€bob6mbev»geIse», som i sin yderligbed, bos
Hans Jseger, fik sit ndtryk i en rsekke para-
doksale, nndertiden belt nvittige teorier, men som
i det store og bele var et ndslag af den modeme
individnalisme, hvis program er personligbedenB
frie og natorlige vsekst, bensyntagen til de en-
keltes vsesensforskjellige karakter og oppositiozi
mod bykleriet, — tog, som vi ved, Sars afgjort
parti for «samfandsmoralen». Han fandt intet
latterligt ved cEn banske». Men ban fandt heller
intet latterligt ved Hans Jseger. Det var, under
den skarpeste modsigelse, dog to doktrinsere, der
modtes. I virkeligbeden var tankegangen i cEn

Kulturferere i itorsk acmdsUv, 213

hanske» og de Jsegerske teorier lige golde, lige
livsfjeme, lige umenneskelige. Jseger var for den
sags skyld selv mere «begreb» end Sars. Det
var andre msBnd forbeholdt at f0re den i 80-aarene
frembrydende individualisme seirende frem: Gar-
borg^ Gunnar Heiberg, Knut Hamsun.
Alle var de mere eller mindre lb sens arvtagere.

Sars bar lier altid vseret paa den anden side.
Havde ban vseret fodt to menneskealdre senere,
vilde lian blit statssocialist.

Sars' store betydning for norsk aands-
liv ligger i bans forbold til det nationale.
Han er en af dem, man ikke kan regne for-
nden, naar man ska! fortselle, bvordan Norge
er blit det, som det nu er. Det sidste kapitel
i bans politiske bistorie 1815 — 1885 skrev livet
selv i 1905. Dette bans verk lader mange vigtige
sider af vor politiske udvikling kun let bererte for
at gi et desto kraftigere billede af 6n bestemt
beysegelse: Vor nationale fribedskamp. Sars bar
reist dennes mindesmerke. Og den dybe og sterke
folelse, der besjseler verket, fortseller bedst, bvil-
ken vigtig andel Sars selv bar bavt i den ende-
lige seir.

Nationalist og samfundsbevarer — det vil bli
Sars' eftermsele. Og da passer det godt, at denne
mand selv, som vi ved, bar vseret medlem af en
familie, bvis bus ved fselles kreefter — ved en
sjelden samling af personlig elskvserdigbed^ kund-

214 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

skab, dannelse, aand — er blit idealet af et fint,
gjsestfrit, vannhjertet norsk hjem.

Sara historieskrivning bar, som det af

ovenstaaende vil vsre klart, sin bestemte farve.
Det er en ndprseget peraonlighed, der taler, og
ban taler paa et partis vegne.

Det er af stor interesse, at tildels de samme
afsnit i vort lands bistorie er blit bebandlede af
en anden mand, med ikke lidet forakjellige syns-
punkter: Tngvar Nielsen. Han og Sara vil
i fremtiden i vigtige sporgsmaal kunne snpplere
binanden.

Yngvar Nielsens arbeider over Norges bisto-
rie efter 1814, Norge i 1814 og bans store verk
om Wedel udmerker sig ved en ombyggelig be-
lysning af kjendsgjemingeme, ved sin nykteme
bistoriske kritik. Hans fremstilling er adskillig
mere objektiv end Sars\ Men man tar dog ikke
feil af , at forfatteren ogsaa tilborer et andet parti.
Medlem af en gammel Kristiania-patricierfamilie
bar Yngvar Nielsen sine traditioner fra vort bureaa-
kratiske intelligensparti, fra det beire, der i sin
tid administrerede baade myndig og dygtig, der
med personligt frisind forbandt en vis naturlig
atilbeieligbed til at overlade magten i «nkyndige»
bsBnder. Paa konservativ side bar ban selv ogsaa
spillet en ganske fremskndt rolls i vort politiske
liv. Hans politiske sympatier bar dog ikke paa
noget vsesentligt punkt gjort bans bistoriske

Kulturferere i norsk aandsliv. 215

domme vildledende. Tvertimod maa man be-
nndre den ro, jevnhed og vaerdighed, hvormed
ban stedse lader kjendsgjemingerne tale for
sig selv. Naar ban end ikke Sars i kunst-
nerisk klarbed og overblik — ber bar ogsaa
det sterkt personlige i Sars' fremstilling sin store
betydning — saa bar man til gjengjseld under
Isesningen af Yngvar Nielsens verker en sterre
trygbedsf ornemmelse .

Aabenbed og mandigbed er det indtryk, Yng-
var Nielsens virke paa alle punkter gir. Og det
er vel isser den frimodigbed og uafbsengigbed,
bvormed ban altid sier sin mening, der bar be-
virket, at bans parti i ikke endnu beiere
grad bar gjort brag af bans arbeidskraft, end
skeet er.

Tilberende de konservatives beire flei og i sin
tid en god nnionsven bar Yngvar Nielsen tillige
altid lagt for dagen den varmeste interesse for
sit land, dets bistorie og ikke mindre dets natur.
Hans kjserligbed til Norge bar sat frugt i
et omfattende forfatterskab, Isengere og kortere
skildringer fra de forskjelligste dele af vort land,
af bistorisk, arkseologisk, geografisk og almindelig
kultarel betydning. Det mest praktiske udslag
af denne virksombed er bans verdenskjendte reise-
bog, bvor ban, der formodentlig er den i Norge
mest bereiste mand, bar git inden- og udenlandske
turister en fortrinlig veiledning. « Yngvar Nielsen »

216 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

er blit indlednin^en til en hel reisebogslitteratar,
men hsBvder fremdeles sin stilling som hovedverk i
sin genre. I stilhed bar forfatteren her 0vet en
gjeming, som har langt sterre rsakkevidde, end
de fleste aner. Har man selv reist endel i vort
land, vil det, hvor man kommer, i de egentlige
tnriststr0g og i afsidesliggende dale, vsere en paa-
faldende, med hvilken respekt og sympati Yngvar
Nielsens navn stedse blir nsevnt. Ham kjender
alle. Og bvad bans auktoritet bar formaaet at
tilfere vore bygder af ydre kultur, at bortrydde
af gammel oskik og at vsekke af sans for ordent-
ligt stel, for renligbed og for skikkelig be-
bandling af folk og af fse — er ganske for-
bausende. Det var en ikke ringe kulturopgave,
den lidenskabelige vandringsmand i sin kjaerlighed
til vor natur og vort folk ligesom rent tilfseldig
og efterbaanden kom til at arbeide for.

NsBsten noiagtig paa samme tid som den
nationale bistoriske skole begyndte sin virksomhed,
indtraf der begivenbeder, som blev bestemmende
for vor nationale skjenlitteratnrs advikling. Det
yar <opdagelsen» og samlingen af vor folke-
digtning: sagnene, eventyrene, viseme.

Impulserne til den virksombed, som udfol-
dedes af Jergen Moe, P. Cbr. Asbjarnsen,
M. B. Lands tad m. fl., kom isser fra Tysk-
land.

Kulturferere i norsk aandsliv. 217

De, der her som i saa meget andet er
gaaet foran i den germanske verden, er bredrene
G-rimm. Faa msend bar bavt en saa dybtgaaende
indflydelse paa germansk knltur som disse to.
De fortsatte Lessings og Herders verk, men de
koncentrerede sin virksombed langt sterkere paa
det tysk-nationale omraade. De gav den tyske
selvstsendigbedskamp en glimrende afslutning ved
at skjsenke sit fsedreland en rsekke arbeider over
det, der bistorisk og sproglig var Tysklands eien-
dom, den nationale kulturskat i videste forstand.
Tysklands store klassikere Goetbe, Scbiller, Les-
sing og Herder var med sin varme interesse for
alt tysk udprseget kosmopolitiske aander: bele vor
jord, med dens brogede aandelige vegetation, var
gjenstand for deres undersegelser. Og den gamle
og den nye bistorie var dem lige kjsere: de levede
i det gamle Grsekenland og i det tyske rige ved
1800. Bredrene Grimm begrsensede sin virksom-
bed til fsedrelandet: de ofrede al sin kraft paa
Tysklands sprog og institutioner, bistorie og digt-
ning.

I et land som Frankrige, med den gamle
kaltur^ — en kultur, som er 8Bldre end Frankrige
selv, en direkte fortssettelse af den latinske, —
der vedblir den mest kosmopolitiske franskmand
alligevel at vsere udprseget fransk, den latinsk-
franske kultur lever i bans blod. Der er i et
saadant land ingen fare for, at de nationale tradi-

218 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

tioner skal forfalde, at det franske aandsliv nogen-
gang skal bli nselystaendigt, et overfiadisk efter-
tryk af det fremmede. Da er der snarere at
fiygte for en vis ensidighed: franskmaendeDe bar
vsBret tilbeielige til at mene, at de havde nok i
sig selv og antiken. En franskmand kan derfor
vie alt sit arbeide til formaal, der ligger langt
borte fra fransk aandsliv: ban blir dog aldrig
bjeml08. Hans lands kultnr lever i bans blod.

Dette: aandelig talt at ba et bjem —
det er af sterste betydning for alle nationer og
for den enkelte. Tyskeren fra 1750 var endnu
osikker, uselvstsendig. Landet var et anneks
nnder Frankrige. Nordmanden fra 1840 boede
ogsaa i et anneks, nnder Danmark, og Dan-
mark bavde ovenikjebet selv en ung ubefsestet
kultnr.

Bredrene Grimms livsverk fik en vidtraekkende
betydning ogsaa for de nordgermanske lande. Hos
OS bar den tyske romantik direkte ikke ind-
virket sserlig sterkt. Den virkede mest gjennem
den danske litteratur. Der er en stor nndtagelse,
og det er den betydning, bredrene Grimm bar
havt for undersegelserne af vor folkedigtning.
Exaftigere end nogen for dem bavde de vidst at
vende tyskemes littersere interesse mod det natio-
naie. Det er det samme enske, den samme tanke-
gang, der hos os bestemmer J0rgen Moes virk-
somhed, og som kommer klart og varmt frem i

Kulturferere i norsk aandsliv. 219

de forord og redegjerelser, bvonned ban ledsager
sine samlinger.

Af viseme i den lille samling, Moe udgav i
1840, er den storste del af senere oprindelse, og
det lille ndvalg kan derfor kun opfattes som et
forbud om, at interessen for folkedigtmngen er
vakt. Bogen bar imidlertid en desto merkeligere
fortale. Vi moder ber en mand, der bar den
mest intense nationale interesse, men samtidig ser
kritisk paa den patriotiske begeistring og ikke er
^ngstelig for at tilbagevise den store tale om
norskbed og norsk berligbed: «Gaar man nd fra
den bovedfordring til et lands skjenlitteratur,
at den i rene luttrede billeder skal afspeile folkets
liv, saaledes som dette efter fysiske og historiske
betingelser er til, vil det neppe falde nogen ind
at negte^ at bvad vi kalder norsk digtekunst,
staar meget lavt.» Det er en klar og god defini-
tion, Jergen Moe ber gir. Den viser ievrigt lige
meget mod en realistisk som mod en romantisk
opfatning af folkelivet. Det var forsaavidt ogsaa
en i bedste forstand realistisk grundtanke, der
ledede Jargen Moe og Asbjernsen nnder deres
arbeide som eventyrsamlere. De S0gte at gjengi
de folkelige traditioner saa friskt, saa nmiddelbart,
saa virkelighedstro som muligt. De saa sin op-
gave i at udlevere sit folk den skat, det selv
eiede, til fri benyttelse.

Det er den grundtanke, som besjseler Moes

220 Det nittende aarhnndredet kultarkamp i Norge.

fortale til viseme: Vi trsBnger en folkelig grand*
void for vort aandsliv. En gmndvold i vort eget.
Hidtil havde vi manglet en saadan. Vor p>egasns
yar cflyttet ned paa de danske slettert og yar
blit «tilreden paa tysk og franski. «Efter ad-
skillelsen fra Danmark tog det politiske element
alle krsefter i sit sold, og ingen af denne tids
digtende nordmsend ragede saa hdt op over sin
tid, at han, frigjort fra denne eensidige straeben,
formaaede at fordybe sig i og gjengive folkets
hnus- og hjerteliv, — uden een eeneste, vor for-
trseffelige Manrits Hansen. »

Moe, som selv var bondegnt, kjendte den
norske bonde bedre end Wergeland. Han havde
i ethvert fald et saa nyktemt og skarpt blik paa
yor bondestand, at den patriotiske odelsbonde-
lyrik ikke smagte ham. Moe har ogsaa gjort
sig skyldig i fraser, men kun en sjelden
gang^ forledet af moden i skandinavismens blomst-
periode. Ligeoverfor hele den nation ale bevaegelse
har Moe det sunde kritiske blik, der ndmerker
de bedste af yore bonder. Han var fuldt vel paa
det rene med, at det grundlag af norskheds-
begeistring og frihedsglsdde, hvorpaa kredsen om
Wergeland byggede «det nationale arbeide», var
altfor lest. Der maatte S0ges et andet.

Jergen Moe og P. Chr. Asbj0rnsen
havde modt hinanden under sin artiumslsesning.
1827 — 1828 var begge elever hos en kapeUan

Kttlturferere i norsk aandalio. 221

paa Norderhov. Gjennem faelles littersere inter-
^sser og under de streiftog i skog og mark, som
de begge holdt saa meget af, knyttedes her at
veoskab, som blev af den stflorste betydning for
norsk aandsliy. I temperament og smag var de
hinanden saare ulige. De bar paa en merkelig
maade snppleret hinanden. Jorgen Moe var et
:fint og skarpt tsenkende hoved, med en betydelig
knndskabsrigdom, med overblik over hele den
littersere germanske bevsegelse og grebet af dens
aand; ban havde ideeme, ban bavde evnen til at
gi et program, med sin viden og sin skarpsindig-
bed vidste ban at begrunde, med sin poetiske og
sproglige sans anede ban langt fremover. As-
bjemsen paa sin side havde en sterre koloristisk
evne, en bredere pensel. Hans lane er rondere,
bans sprog lestligere, ban naar kunstnerisk set
taettere ind til den natar og det folkeliv, ban
skildrer. Og dog er der nogle af de eventyr,
bvor just Jergen Moe bar vseret midleren, som ved
sin sprogtone, ved sit segte norske bumer borer
til det ypperste i bele vor eventyrlitteratur. Der
er f. eks. cGntten og fanden i n0dden» eller
«Smeden, som de ikke turde slippe ind i belvede».
Her, bvor Jorgen Moe med den fineste sprogsans
bar lost sin opgave som kunstnerisk medium, bar
ban naaet fuldt saa boit som nogen eventyrfortseller
i vort land.

Asbjornsens interesse for eventyrene bar op-

222 Det mttende aarhundredes kulturkamp i Norge.

rindelig vseret af mindre litterser, mindre reflek-
teret beskaffenhed end Moes. De bar moret ham.
De bar tiltalt bans fantasifolde lune. Han bar
glsedet sig over dem, samtidig med, at ban bar
glsedet sig over bele det milieu, bvor de blev bam
fortalte. Han bar elsket dem sammen med alt
det andet, som bans friluftsliv bod bam, med
elvene, ban fiskede i, med skogene, med tommer-
bytten og kvsemen og den natlige ild, ved bvilken
ban bar tilbragt saa mange festlige stunder. £ven-
tyrene borer sammen med bans kjsereste oplevelser.
Og de borer sammen med de emner fra folkelivet^
bvortil bans talent drog bam.

I sin fortale til visesamlingen berorer Moe
det ssBrsyn, at cvor kunstpoesi i sin belbed staar
ganske adskilt fra, er noget rent fremmed for
vor folkepoesi, saaledes som denne, fomemmelig i
eventyr og sagn, men ogsaa i enkelte metriske,
lyrisk-episke former fremtrseder». For at bode
paa denne afgjorende brist ved vor knnstpoesi
cmaa etbvert middel vsere af yderste vigtigbed>.
cOg saalsenge der ikke fremtrseder nogen eller
kun en enkelt digteraand med den overlegne
dygtigbed, at den ved egen kraft kan dakke ned
i folkelivet og der frigjore og bseve op igjen
med sig den rigdom af poesi, dette eier, saalsenge
maa dette soges deri, at man rsekker de poetiske
gemytter folkepoesieme, forat disses aande, der i
sandbed er at ligne med den vsekkende og be-

Kulturferere i norsk aandsliv. 223

livende vaarvind, kan befragte dem til frembrin-
gelser, digtede i folkets aand, eller til modtagelig-
hed for saadanne.» Det, Jargen Moe her har
foresat sig, fik, som vi ved, et sserdeles lykkeligt
resultat. Virkningen af folkepoesieme aabenbarede
sig ikke alene i den senere litteratnrs aand og
emnevalg, men ikke mindre i den sproglige ud-
vikling, i en ny klangfarve hos vore forfattere.

Den f0rste digter, hos hvem denne sprogets
nye farve er merkbar, er just Asbj0msen. Hans
ordvalg er endnu i alt vsesentligt dansk, men
rytmen, stemningen, det ubestemmelige, der er
sprogets sjsbI, har faaet et andet prseg: et
norskere^. Asbjemsen aabner den udvikling, der
i ganske kort tid gir vort sprog en ny karakter.
Den afgj0rende overgang danner stilen hos Vinje:
han er skaberen af den moderne norske sset-
ning.

Det originale og fornyende hos Asbjomsen
som kunstner viser sig dels i bans naturskildringer,
dels i bans folkelivsbilleder. Hos Asbjemsen har
natorskildringen faaet sit eget selvstsendige poetiske
yserd. Welhaven havde omsat sine egne stem-
ninger i naturscenerier. Fra sit studerekammer
S0gte han i erindringen et billede fra den norske

^ Der er en stigning af norskhed hos Asbjornsen
fra hans almindelige fortsellende og naturbeskri-
vende prosa til reproduktionen af eventyrstilen og
yidere til den fra folkelivet direkte hentede replik.

224 Dei nittende atirhundredes kulturkamp i Norge,

nstnr, som hans ejsBlelige tilstand kunde iklsedes.
Asbjemseii gjengir de stemninger, som den norske
nator har vakt i hans sind. Han former et
biUede af natoren, saaledes som den bar virket
paa et poetisk modtageligt sind.

Asbjemsen, kristianiagatten fra Dronningens
gade, er i vor litterator den f0rste store maler af
Kristianiadalena natur: Akers jorder og skogbe-
vokste baidedrag. Han skildrer den med en egen
0mbed i fanreme.

Det beder i cKvaemsagnt (1843): «Naar
verden gaar mig imod, og det undlader den sjelden
at gj0re. naar dertil gives nogen leiligbed, bar
jeg stedse fondet mig vel ved at anvende frilofts-
vandringer som dsemper for min smule bekymring
og aro. Hvad der denne gang bavde vseret i
veien, bosker jeg ikke nn mere; men bvad der
staar klart for min erindring, det er, at jeg en
sommereftermiddag for nogle aar siden med fiske-
stangen i baanden vandrede opover engene paa
estsiden af Akerselven forbi Tborsbaug og Sand-
aker gjennem Lillobagen til oset ved Maridals-
vandet.

Den klare Inft, belngten, blomsterduften, van-
dringen, foglekviddret og de friske luftninger ved
elven virkede i b0i grad oplivende paa mit sind.
Da jeg kom over broen ved oset, begyndte solen
at baelde mod aasranden; snart laante den aften-
skyeme sin bedste glans, for at de en stakket tid

Kulturferere i norsk aandsliv, 225

knnde fryde sig ved den fremmede pragt og
speile sig i de klare bolger; snart brod den gjen-
nem skyen og sendte nd en lysstrime, som dan-
nede gyldne stier i de morke barskove hinsides
vandet. Aftenvinden forte efter den hede dag
xned sig en forfriskende daft fra granemev og de
fjemt gjenklingende, hendeende toner af gjegens
aftensang stemte, sindet til vemod. »

Sent paa kvselden, da fisken ikke Isenger vil
bide, gaar Asbjemsen ind i en sag for at hvile sig:
<Foran mig laa sagens indre, klart oplyst af en
luende skorstensild. Den var i fuld gang; men dens
hjul, dens blade og vsegtstsenger syntes ikke at
ledes af nogen menneskelig vilje og haand, men
ene at gaa som et legetoi for kvsernknurrens eller
fossegrimens lune og usynlige tag.* — — Men
efterhvert faar ban da 0ie paa menneskelige skik-
kelser. Han vselger sig ad en gammel graa-
skjsegget arbeidsmand, der sidder ved skorstenen
med en rod bae ned over 0rene, og gir sig i prat
med bam. Asbjemsen blir anbragt paa en stokke-
knnb ved ilden, og saa begynder passiaren. «Det
var Isekker fisk,» sier den gamle og veier en tre-
merking i baanden. Men for tredive aar siden
var det anderledes med fisk i elven — sagflisen
edelagde den: <En kan ikke andres beller,* mener
gamlingen, «at ikke fisken gaar ad i elven, for
Inkker den paa kjseften og skal ba en svselg rent
vand, saa faar den kroen fuld af sagflis og

15 — Det nittende aarhtmdredoB knlturkamp i Norge.

226 Dct nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

inakker.» Dei opliver den gamle at snakke med
en, som forstaar bans sorg over «de svsBre kolver»,
ban trak i fordums dage, og som nu er borte.
Vi ser bam tydelig med det graa skjseg og den
rede lue — og Asbjemsen paa kubben ved siden.
Der er en tredje tilstede, som ikke er mindre
livagtig. Det er en gut, som bar fulgt Asbjem-
sens fiskeri med gutters naturlige interesse og
siden er gaaet med bam ind i sagen. De busker
bam nok: den m0rkr8edde fra Gramlebyen, som
bavde vseret oppe paa Brsekke med et brev
fra lensmanden — nu vil ban gjeme ba ielge
bjemover. Men sagens larm og vandet, som bruser
mellem bjulene under bans fedder, tar sterkt paa
bans nerver: «Huf, ber torde jeg ikke vaere en
nat for meget godt,> sier ban. «Ja da bar jeg
Yseret ber mangen nat,» mener den gamle, <og
ikke bavt stort for det beller.* <J©g bar b0rt
af mor,» svarer gutten sengstelig, «at der skal
vsere saa meget troldskab og fanteri i slige sage
og kv8embuse.»

Nu er Asbjornsen ved maalet. Det er en
saadan kvseld, ban bolder af. Ferst en prsegtig
fisketur. Saa en lun passiar ved skorstenen i en
sag. Et par morsomme typer at studere. Et
malerisk milieu. Nu er det bare at faa gamlingen
rigtig paa glid.

Og det forstaar Asbjernsen. Gramlingen ser
lidt skeptisk paa bam: cfolk tror ikke sligt mere

Kulturferere i norsk aandslw. 227

nu — folk er for kloge og belaeste nu til dags.*
Men Asbj0msen gaar lempelig hen over dette
sp0rgsmaal: «Det kan du ha ret i paa en maade.
I gamle dage vai* folk sterkere i troen paa al
slags troldskab; nu lader de, som de ikke tror
paa det, for at synes kloge og oplyste, som da
sier. I fjeldbygdeme h0rer man dog endnn, at
de underjordiske viser sig, tar folk ind til sig og
8ligt.» Og saa fortseller Asbjomsen selv et even-
tyr ferst — et kvsemeventyr, om en kvsernknur,
som var efter kvsernkallen. Det har den mark-
rsedde gntten ogsaa hert, og han kommer med en ny
historie, den om «8J0l», som har brsendt sig.
Gamlingen griber nu ind og fortseller om den
skrsedder, som var vaagsom nok til at holde vagt
i en kvsem om pinsekvselden, skj0nt det havde
braendt to pinsekvselde efter hverandre. Han,
som fik bes0g af alle kattene og bug labben af
den ene. Og den labben tilh0rte kjserringen i
huset.

«M0llerkJ8erringen var en troldkjserring selv
da?> spurgte gutten, som havde lyttet til med
spsendt opmerksomhed.

cDu kan vide det,» sagde den gamle.

Saadan knytter Asbj0msen historierne sam-
men — det er kvsemens eventyr, han dennegang
har bragt inden samme ramme. Kompositionen
er m0nstergyldig. Den ypperlige lille skisse, som
begyndte med en naturstemning, skildringen af

228 Dei nittende acwhundredes kulturkamp i Norge.

en fisketar, afnmder sig i en ny naturstemning,
et Hdet billede af udsigten fra haidedraget over
Kristiania.

«Det var nsesten ikke mnligt at here et ord
IsBnger. Sagen gik alter med sus og med bras.
Maanen var oppe og trsetheden forbi efter den
korte hvile. Jeg sagde derfor farvel til den
gamle og gik i felge med den merkraedde gnt.
Vi folgte stien under Grrefsenaasen ned over hei-
deme mod Grefsen. Hvidlige taager svsevede
over elvedraget og myreme nede i dalen. Op
over byens rogsler hsevede sig Akershos med sine
taame, der traadte klart frem mod fjordens speil,
hvori Nsesodden kastede sig langt ad som en
msegtig slagskygge. Himlen var ikke ganske ren,
og der var lidt drag i skyer og luft; maanens
lys blandede sig med sommemattens dsemring og
dsempede omridsene i forgranden af det landskab,
som adstrakte sig for vore fodder. Men over
fjorden laa maanelyset blankt og straalende, mens
Asker og Bseramsaasene, fortonende i sortblaa
skygninger, hsBvede sig over hverandre hfidt op i
laften og dannede landskabets fjeme ramme.»

Dette er klart og skarpt som et fotografi,
men et fotografi, som er poesi, sommematsstem-
ningen er indvsevet i ordene.

«Kv8Bgede af nattedaggens kjelige bad ad-
sendte violer og andre natlige blomster en liflig
daft over engene, men fra myreme og bsekke-

Kultiirferere i norsk aandsliv. 229

dragene kom der af og til klamme gjennem-
trsengende Inftninger, der isnende berorte mig.

«Huf, det gr0sser i mig,» raabte min led-
«ager ved saadanne lelligheder. Han troede, at
disse Inftninger var pnstet fra natlige aander, og
mente at se en troldkjserring eller en kat med
gloende 0ine i hver busk, som r0rtes af vinden.*

Det er Asbjemsens natnrsymbolik. Natnren,
som kaster lys og skygge i det menneskelige
sind. Natnren, som fryder og forfserder. Natnren,
som i den oprindelige, naivt natnrbeberskede
menneskesjsel skaber fornemmelse af glsede og
uhygge og angst, der blir billeder, blir natnr-
mytiske vsesener, blir folkeeventyr. Det er denne
natnrens forvandling, som Asbj0msen bai" skildret
i sine eventyr. En kunstner af en senere slegt,
Kittelsen, bar bertil git en genial illustra-
tion: troldenes liv, der er naturens liv i men-
neskesjselen.

, <Den straalende (I) Pan er d0d,» sier Wel-
baven. Det er rimeligt nok, at Pan er d0d, for
Welbaven bar aldrig m0dt bam. Men Kittelsens
trold, der afspeiler Asbj0rnsens inderste tanke, er
Pans skyldfolk i Norden.

Faa digtere f0r Asbj0rnsen, kanske ingen,
bar naaet saa tset ind til den norske natur. Det
er ellers just i bine aar, at den norske natur
finder sine digtere. Der er Wergeland, bvis
lidenskabelig subjektive lyrik bar git vidunderliga

230 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

stemningsbilleder af norsk vaar- og sommerliv.
Og saa er der Jergen Moe og A8bj0msen, som
begge har en mere episk, beskrivende tone. J0r-
gen Moe bar navnlig malet sin bygd — Binge-
likes nator — og beslegtede egne. Asbjemsen
har fra sine tabrige streiftog en rigere skisse-
samling.

— Lige stor eller endnu st0rre interesse end
Asbjemsens skildringer af norsk nator bar bans
norske folkelivsbilleder. Dei er blit sagt, at med
bam er den virkelige norske bonde — som er
en ganske anden end festtalemes odelsbonde fra
30-aarene eller Bjemsons sagabonde fra 50-
aarene — dokket op i vor litteratur. Det er
ogsaa rigtigt. Hos Asbjemsen er ban tilstede,
selv om det kon er glimtvis. Yi feler, at ban
kjender bam. Fremfor alt er ban lyslevende i
dialogen, bvor Asbjemsen bar gjengit bam med
en troskab, som altid vil vsere lige frisk, lige
tilforladelig. Her bar ingen formaaet at stille
bam i skyggen.

— Asbjomsens skjenlitteraere arbeide var kun
en del af bans mangeartede virksomhed for norsk
knltur, intellektnel og materiel. Han var en saare
mangfoldig mand. Hans friske virkelyst bar over-
alt sat spor. Som zoolog, som forstmand og som
specialist paa torwsesenets omraade jiar ban leveret
bidrag, dels af strengere faglig natur, dels popu-
Isere, til almindelig oplysning («Natarbistorie for

Kulturferere i norsk aandsliv. 231

iingdommen » , «Kortfattet naturl8Bre», «Natur-
historie for b0rn», «Vildrenen», «Bidrag til Chri-
stianiafjordens litoralfauna>, cLserketrseet samt den
nyere tyske bartrsedyrkning*, «Oin skovene og
om et ordnet skovbrug i Norge>, «0m myrdyrk-
ningi, «Torv og torvdrift» osv.). Han skrev for
b0rn, og ban skrev for menigmand. Han bar
gjort en lang rsekke af smaa monografier over
dyrearter og over traesorter. Han arbeidede for
nye indtsBgtskilder og for bedre udnyttelse af de
forbaandenvserende. Han tog sig af vor bosflid
(cTrse- og udskjseringsarbeide til bnsflidens fremme
i Norge»), og ban laerte busmodrene bedre mad-
stel (en overssettelse : cFodemidlerne, som de maa
vaere for at vedligebolde bilsen, give kraefter og
spare penge i busboldningen» og etpar originale
arbeider: «F0demidlernes opbevaring i land og
by» og cFomuftigt madstel, en tidsmsessig koge-
og husboldningsbog»). Han bar forfattet en lige-
saa praktisk som grundig afbandling om «Kaffeen,
dens nytte, vserd, rette bebandling og forfalskning
samt de saakaldte surrogater eller nodmidler for
samme*, der viser den storste belsestbed i
«kaffelitterataren» og et indgaaende kjendskab
til kaffeens bistorie. Ja, om det saa er en <Felt-
seng til brag paa reiser i Norge>, saa er det til
Asbj0rnsen, man skal benvende sig for at faa
besked.

I «Badstikken», det fortrseffelige maaneds-

232 ^*' nittende aarhandredes kulturkamp i Norge.

skrift, ban 1859 — 1861 adgav sammen med P. O.
Boyesen, C. T. Christensen og F. C. Schiibeler, i
< Norsk landmandsbog*, i <Skilling-magazin», i
forskjellige folkekalendere, i «Illustreret Nyheds-
blad», i cMorgenbladet* — overalt finder man
populsere og faglige artikler af Asbj0msen. Han
freder fagl, og ban planter trser, ban udtorrer
myrer, og ban koger grant. Den tankegang, der
leder ham, kommer intetsteds klarere frem end i
slutningsafsnittet i bans bog om busfliden. Han
nsevner der de opraab, som gjeme rettes til almen-
beden, bvergang et naar udsaetter befolkningen
i visse landsdele for ligefrem ned. De baands-
rsekninger, som da ydes, betyder imidlertid ikke
andet end forelebig lindring. Faren er altid for-
baanden.

Saa gir ban et lidet billede af en af de
fjeldbygder, bvor et naar kan bli skjebnesvangert:

«Den ligger paa eller under hoifjeldet, over-
alt er det fjeld og or, ingensteds sammenbsengende,
dyrkningsf0rt land ; naturens store fattigdom yiser
sig i de negne fjelde eller i den tynde skov paa
dem, i de store lyngvidder og moseme og myreme.
Folket bor spredt og er indskrsenket til de faa
flsekker, som findes omkring, bvor fjeldet skraa-
ner eller ssenker sig. Ser man nd fra sit vind0ie
ber, saa modes ikke blikket som i slettelandet af
nabogaardens venlige marker og bolgende agre,
men som oftest af vilde fjeldknanser og vide brune

Kulturferere i norsk aandsliv. 23B

heier. Det er ogsaa saare ufremkommeligt over-
alt ; paa enkelte smaastumper nser^ gives der ingen
banet vei. Alt maa bseres eller fores frem paa
hesteryggen, og man kan med sandhed sige, at
folket maa kravle cm i fjeldene. Det er let at
sk}0nne, hvor tangt livet bliver her; thi det er
ikke alene det, som skal bjem, der feres saaledes;
den bele gaardsdrift er ikke lettere.»

cHos den stserke og sunde vsekker den haarde
strid for at livnsere sig under Nordens strsenge
nator alle evner og kraefter og staalssetter ofte
krop og sjsbI, men over dem, der ikke saaledes
knnne vserge sig mod dens magt og ved den al-
vorligste virksomhed opretholde sig selv, laegger
den samme natur sig som en byrde, der kuer og
lammer. For disse bliver hvilen efter arbeidet
let en altfor stor nydelse, og gjennem denne
lister ladheden sig ind lidt efter lidt, og ovns-
bsBnken eller at ligge «paa kvilo» bliver den
haieste lyksalighed; her have vi i mange bygde-
lag en anden stor hovedgrund til noden og
trangen.i

Denne mand kjender vort folks kaar og vaner
af selvsyn. Naar ban soger at vsekke interesse
for hasfliden som en ekonomisk hjselp og stotte
og som en aandelig stimulans, eller naar ban ivrer
for forbedringer i brugenes drift, i madbod og
kjekken, — saa er det overalt det samme onske,
der leder ham, onsket om at udvikle Norges ma-

234 Det nittende aarhandredes kuUurkamp i Norge.

terielle knltar og derigjennem skafFe vort folk
bedre livsvilkaar.

Er Asbjernsen opmerksom paa alle mnlige
praktiske forbedringer, der kan komme vort land
til gode, er ban ikke mindre vaagen, naar det gjselder
de store videnskabelige begivenheder. Ogsaa her
er ban mellemmand mellem Earopa og Norge.
Bl. a. var ban ho8 os den ferste, der gav en udfer-
lig oyersigt over Darwins (Arternes oprin-
d e 1 8 e » . 1 860 kom Darwins verk. A llerede i < Bad-
stikkens* befte for febmar — marts 1861 foreligger
Asbjemsens anmeldelse (« Darwins nye skabnings-
l8ere»), derviser den dybeste interesse og forstaa-
else. Han er straks paa det rene med, at «Ar-
temes oprindelse> betegner <et mindevserdigt tids-
afsnit i naturvidenskaben». «Der aabner sig en
vid mark for nndersegelser over adviklingeus
vexelforbold, over felgeme af brugen og ikke bra-
gen, over virkningen af de ydre livsvilkaar. Stu-
diet af cultnrens frembringelser vil vinde
uhyre i v»rdi^; vi ville gJ0re os nmage for
og vsere i stand til at kaste lys over jordboemes
tidligere vandringer, og til at maale den umaade-
lige Isengde af de geologiske skabningsperioder,
ved sammenligning med de foregaaende og efter-
felgende organiske former. Pbysiologien vil komme
til at erkjende, at bver aandens kraft og evne

* XJdhaevet af Asbj0rn8en.

Kulturforere i norsk aandsliv. 235

kun kan vsere tilveiebragt trin for trin. Angaaende
menneskeslsegtens herkomst og nedstamning tier
Oarwin, ligesom om menDeskeracemes indbyrdes
forhold til hverandre, men bans Isere aabner ikke
destomindre nye standpnnkter herfor.»

Det var to 0stlsen dinger, gaardmands-
sonnen J0rgen Moe fra Eingerike og kristiania-
gatten Asbjornsen, som gav den norsk nationale
bevaegelse en bestemt karakter ved at vende op-
merksombeden mod folkepoesien^ Af denne sknlde
vor litteratur bente nyt liv. For at bli en selv-
stsendig nation maatte vi sege et grandlag i vort
eget. Uden at opgi det, vi bavde arvet fra faelles-
litteraturen, bavde vi at udnytte de rigdomme, der
var gjemt i vort eget land.

Saakom der en liden vestlsending, en bonde-
gut fra S0ndm0re, Ivar Aasen. Han var jevn-
aldrende med de to, f0dt 1813, men det varede
Isenger, f0r ban fik arbeidet sig frem. Han tog
et langt skridt videre. Han krsevede ligefrem et
brad med de traditioner, vi var vant til ogsaa at
opfatte som vore. Han forkyndte en revolution af
vort aandsliv. I sine ideer paavirket af den tysk
nationale bevaegelse S0ger ban i sin bestemmelse
af de nationale traditioner og i sit sproglige ideal
til oldnorsken og dens fortssettelse i bygdedialek-
terne.

Ivar Aasens betragtningsmaade var denne :

236 Det nittende acwhundredes kulturkamp i Norg^.

De traditioner, som I danskoorske vil fastbolde^
samtidig med at I opsoger cfolkepoesient, de er
ikke vore, de er indvandrede, de er fremmede.
Dette sprog, som I fomyer med norske ord, er
heller ikke vort, det er et udenlandsk overklasse-
maal. Men der gives endnu et norsk sprog og
norske traditioner, og dem kan I finde nde i byg-
deme hos yore bonder.

cVi vide,> sier Aasen i sin anden udgave af
grammatiken, cat dette land bar havt et sprog^
som baade bar nydt en ombyggelig skriftlig dyrk-
ning ogtillige bavt et betydeligt vssrd i sig selv^
saa at man endog bar vseret tilbeielig til at ansae
det som den ypperste af de tre gamle sprogformer i
Norden. Og ved nsermere eftersyn vil man ogsaa finde,
at den norske almue kjender eller bmger et tnnge-
maal, som bar omtrent den samme ligbed med
gammel norsk som det navserende svenske tale-
sprog med gammel svensk og det navserende dan-
ske med gammel dansk. Den paastand, at det
norske sprog sknlde allerede vsere gaaet af brag
for tre bandrede aar siden, kan altsaa ikke vaere
rigtig. »

Det gamle sprog lever tvertimod bos bonden,
og det er jast den norske bondekaltar, Aasen bar
viet sin gjeming. Hans videnskabelige interesse,
bans kjserligbed til sit land og bans 0nske om at
bsevde bondens sociale vserdigbed, sprog og tradi-
tioner, samtidig med at ban aabnede bam veien

Kulturferere i norsk aandsliv. 237

til et rigere aandeligt liv, bar her virket sammen.
San er blit fader for en hel ny litteratur: lands-
xnaalslitteraturen. Han har gjeDnem sine viden-
skabelige nndersegelser tilrettelagt det materiale,
livorpaa den kunde bygge, — ban har maret den
en solid sproglig grundvold.

Den store vanskelighed og det revolutionsere i
Aasens bestrsebelser ligger allerede udtalt i oven-
staaende: ban ensker at slaa bro lige tilbage til
oldnorsken; ban vil gjere alt det mellemliggende
til noget balvfremmed, balvt nvedkommende.

— F0rste gang ban, omend ret forsigtig,
Isegger frem sit program, er i en anmeldelse af
«Folkevennen» (1852), bvbr det bl. a. heder: «For-
boldet mellem de to sprog er forevrigt af en saa
ubeldig beskaffenhed, at den eneste sikre udvei
for OS yilde vsere at anlsegge en aldeles norsk
sprogform^ saaledes at formbygningen dannedes
efter en eller flere af de bedste dialekter og sprog-
stoffet dannedes ved det almindelige norske ord-
forraad, med stadigt bensyn til det gamle sprog.
Kun ved en saadan radikal reform vilde sprogets
nationalitet atter kunne ssettes paa fode — — ».
Udover i 50-aarene veksledes forskjellige indlseg
i dette spergsmaal. Blandt dem, der tog virksom del,
kan nsevnes P. A. Munch, L. Kr. Daa, Ole Vig,
M. J, Monrad, K. Knndsen, P. Botten Hansen,
Aasen og Vinje. Det var imidlertid f0r8t i 1858,
at kampen blussede op for alvor. Fra dette aar

238 Det nittende aarhnndredeB kulturkamp i Norge.

kan man regne, at der er bevidst aaben krig
mellem de to sprog og deres tilhsengere.

I dette aar faar maalmsBndene sit eget organ
i <D0len», hvia redakter Aasmand Olavsson Vinje
blev Aasens vserdifuldeste forbnndsfaelle.

Aasens forsvar for bygdemaalets ret ligeover-
for dansk-norsken er kanske det solideste indlaeg
fra maalmsendenes side i den bele kamp lige til
vore dage.

Men tidsafstanden feles sterkt, naar man Iseser
bans i en anden forbindelse omtalte afbandling^
«0m dannelsen og norskbeden». Han stiller de
to begreber dannelse og norskbed i for-
bold til binanden: kan der i ^det virkelige norske,
i norsk bygdeliv, i norske skikke og sprog, kon-
stateres en bestemt dannelse? — er denne ud-
viklingsdygtig? — er det maaske just ved at gaa
nd fra den, at vort aandsliv kan baabe paa den
fyldigste og meat eiendommelige advikling? Man
fomemmer gjennem Aasens rolige og bnmane
fremstilling dog en yis lidenskab, et forarettet
folks lidenskab, en sterk opposition mod vrang-
forestillinger, fordomme, standsbovmod bos de saa-
kaldte dannede klasser, bvis daarligste, til gemyt
eller boved daarligste reprsesentanter gjeme prseten-
derede et slags privilegium som «kulturens» bserere
ligeoverfor «raaskabeD» i de udannede klasser.
Aasens undersegelse af begrebet « dannelse » vil
nn, bortset fra, at ban undertiden paa en nbeldig

Kulturforere i norsk aandsliv. 239

maade sammenblander dannelsens mulige moralske
fmgter med selve dannelsen, iDgen modstand
xnode.

Aasen unders0ger demsest, hvori et folks
dannelsesgrundlag, dets kultor i strengere forstand
skal bestaa, og ban Isegger berunder sserlig vsegt
paa csammenbsBDgen mellem folkets tiltagende
dannelse og folkets gamie nedarvede skikke>.

Han indrommer) at der er adskilligt i det
norske folks skikke og levemaade, som kan trsBnge
en reform, men ban er dog tilbeielig til at bevare
mest muligt: det vilde vsere urimeligt, om den
norske bonde «skalde paatage sig en ny bam i
stedet for den gamle».

Det vigtigste for bam er dog sproget. Det
tungemaal, der som settemerke konstituerer vor
nationalitet, vor norskbed, er det i dialekterne
levende, fra oldnorsken direkte nedstammende
sprog, bygdernes norsk: «Den gamle arv er endnu
til ; de rette arvinger er ogsaa til, og de bave det
i sin magt at tage arven i fuld brag og ssette
den i fuldkommen stand, uden at nogen bar ret
til at forbindre det.» Aasen samler sit indlseg i
nogle slutningsbemerkninger: formaalet med bans
stykke var at vise, at «norskbeden ikke er til
binder for den rette dannelse », — demsest, at
tdet norske maal netop er den allervigtigste del
af norskbeden». «Dette er en sag, som ved-
kommer det bele folk i landet, og som derfor

240 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

burde saaledes oplyses og forklares, at alle tsenk-
sornme Isesere kunde faa aoledning til at gJ0re.
sig en rigtig forestilling om tiiigen.» <rMaii b0r
have et haab om^ at den tilvoksende oplysning
ogsaa skal virke i en anden stsevne ved at aabne
folkets eine for den vinding, som det vilde have,
naar dets herligste fsedrenearv blev agtet og

skjierttet, som den burde .»

Af Aasens evrige bidrag, hvor han fortssBtter
tankegangen fra det nsevnte stykke, skal merkes
bans opsats i <Ill.Nyhedsblad» (1858): «Det norske
sprog og kaltaren», bans forskjellige indlsBg i
maalstriden, som han selv bar samlet med ind-
lagte resameer af modpartens anforsler, under
titele'n cMinningar fraa maalstriden um bausten
1858>, samt bans fortale til grammatikens anden
udgave (1864). Aasen forer sin polemik paa to
maader. Han optrseder snart forsvarende, snart
erobrende. Han vil paa den ene side ferst fast-
slaa, at bondens sprog virkelig egner sig som
kultursprog, at det bar den fornodne smidighed
og velklang, og at dets ordforraad ikke er util-
strsekkeligt : berf or bar ban selv f 0rt det gyldigste
praktiske bevis; — demaest frembaever han
almuens ret til selv at benytte sit sprog paa om-
raader, som nsermest vedkommer den. Han vil
ha plads ogsaa for bondens maal. Paa den
anden side soger han at vise, at dette maal er
landets egentlige og tilsidst ber bli det herskende.

Kulturferere i norsk acmdsliu, 241

«Man skiilde have ventet, at et lands almae

ikke sknlde believe at Isere mere end landets eget

aprog, og at landets hovdinger ogsaa skolde Isere

det samme, om de end selv havde IsBrt et andet

maal. Men i stedet derfor blev det netop almaen,

aom maatte Isere to sprog. I stedet for at byrden

Bi sprogenes alighed skulde falde paa en enkelt

atand, som netop havde den bedste leilighed til

at tsenke paa slige ting, er denne byrde kommen

til at falde paa ^selve folket, paa den tosinde

gange sterre almae, som allermest kunde trsenge

til en lettelse og ialfald til befrielse for unodig

rneie.* Han fremhaever det urimelige i, at folket

f. eks. skal modtage religionsundervisning i et

fremmed sprog. Han nsevner, at dette sprog maa

«have vanskelighed for at virke paa folkets for-

stand, og endmere for at virke paa hjertet og

folelsen*. Her holder han sig endna til etslags

defensiv. Andetsteds fremhsever han sterkt, at

bondestanden, <som utfyUer storste parten av

landsens folkemengd og er SBttad ifraa landsens

gamle ibaar», maa vsere denegentlige clandslyden»,

og at dens vilje maa vsere den bestemmende.

Mellem disse to anslag bevseger Aasen sig.
Men hvor forsigtige bans ord delvis kan falde,
venter og haaber han tydelig, at den norske bonde
senere eller tidligere skal gJ0re sit sprogs ret gjsBl-
dende. Han tror ikke paa noget kompromis, nogen
sammensmeltning : cat optage adskillige norske ord

16 — Det nittende aarhundredes kultorkamp i Norsre.

242 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

i dansken kan vistnok vsBre til nytte i skrifter for
almnen, da det dog altid er en lettelse for almnes-
folk at faa se noget mere af det maal, som de
kjendes ved og selv kanne brage ; men derved er
dog at mserke, at dette ikke er nogen opreisning
for det norske maal, og at bogmaalet ikke derved
faar nogen ret til at kaldes norsk, saa Isenge som
form og gnmdlag i det hele er dansk. Og paa
grand af nligheden imellem danske og
norske ordformer yil denne optagelse
heller ikke kanne drives synderlig vidt.
Det bliver det bedste raad at S0ge det norske
sprog der, hvor det findes, at lade det staa nkrsen-
ket, hvor det staar, og heller forsege at drage det
frem end at trsenge det tilbage. En skriftlig dyrk-
ning af dette maal vil vsere et eieblikkeligt middel
til at vsenne folk til Isesningen, at fseste begrebet
om en mensterform og fremhseve sprogets bedste
egenskaber. Men der er noget andet, som ogsaa
er onskeligt, og dette er, at almuen ikke skal for-
ledes til at foragte sit nedarvede maal. Hvad vi
forst maa enske er, at man skal taale at h0r6
norsk, og at almuen ikke skal tvinges ellei: tvinge
sig til at tale noget andet.»

— Til de modstandere, der fremholdt, at det
ctillavede» landsmaal, sokn blev skrevet af hogle
faa, umulig kunde ha nogen chanse mod et levende
sprog, det dansk-norske, hvori saagodtsom hele vor
litteratur var aEattet, havde Aasen havt folgende

Kultarfertre i norsk aandsUv, 248

svar: «Hadde no tanken voret den, at det norske
landsmaalet paa ein einaste gong skulde drive det
danske reint at or landet, saa vilde desse folki
liava nokon rett ; men slikt hever vist ikkje voret
paatenkt, utan det skulde vere av folk, som ikkje
hava skyn paa tingen. Det hever voret taJat um,
at folk vilja riva ned eit gammalt hus og so
standa husville til eit nyt er bygt; men denne
likningi heirer ikkje her ; det trengst aldri am aa
riva fyrst og byggja sidan ; her er tuft nog til eit
nytt has jamsides med det gamle, og den, som
ikkje vil hava det nye, kan halda seg til det gamle
og sitja der i ro og fred til sin doyande dag.»

Der er to indvendinger, som Aasen har klaret
mindre tilfredsstillende.

Det er forst betydningen af bruddet med den
seldre litteratur og med Danmark. En ungdom,
der skriver og taler kun Aasens sprog, vil uvil-
kaarlig komme i et temmelig fjemt forhold til vor
seldre litteraturskat. I sammenhseng hermed maa
det erindres, at et storre sprogsamfund altid byder
«in litteratur bedre betingelser, en videre Isese-
kreds og en mangfoldigere gjensidig paavirkning
— ad fra dette kan der regnes paa en storre aan-
delig rigdom, storre frugtbarhed. Det er af den
grand betsenkeligt helt at skille lag med Dan-
mark.

Dernsest gaar sprogudviklingen i retning af
formemes forenkling, deklinationer og konjuga-

1244 J^i niitende aarhundredeu kultarkamp i Norge.

tioner blir sunplere, eftersom de afslibes ved bra-
gen, det formfoldeste sprog er i virkeligheden
ikke det bedst og meat dyrkede. Eolkene erhverver
sig efterhaanden sterre fserdighed i at naansere
og pointere meningen nden at benytte de mange
former. Det vilde derfor i en vis benseende be-
tegne et tilbageskridt, om vi forlod dansk-norsken
for at gaa tilbage til et sprog, der stod oldnorsken
nsermere. Dette feler Aasen anderledes : ban synes
endog at finde en vis glsede ved de mange for-
mer, ban omfatter dem med en sprogkjenders
•kjserligbed, det gjor bam ondt, at sproget skal
miste nogen af dem.

— Hvilken stilling man end indtager til
maalbevsegelsen, kan Aasens virksombed vanskebg
vorderes for belt. Han bar git os noglen til en
stor national skat. Han bar mere end nogen anden
virket til at frigjore de rigdomme, der laa bundne
i vort folk. Den norske bonde er paa en maade,
som man for femti aar siden neppe kande tienke
eig, blit delagtig i landets aandelige liv. Og bvilke
farer maalbevsegelsen end maatte vise sig at
indebaere, saa er det sikkert, at bele vort aandsliv
gjennem den bar faaet en bredere grundvold og
rigere tilgange.

Aasen er blandt dem, som i ferste rsekke
maa tilskrives seren for den forandring, der skildres
i bans bekjendte linjer:

Kulturferere i norsk aandaliv, 245

cLenge det laag som ei natt yver landet,
tinget var tagnat, og folket var fraa,
aalmennmgshugen var sovnat i bandet,
giv ban maa aldri meir sova som daa!
Tideme vendest, og folket var vakxiat,
reist or si lega og leyst or sitt band,
myket var ugjort, og myket var saknat,
lenge det leid, fyrr en alt kom i stand.

No er det von til, at verket skal lettna,
no er det tongaste taket vel gjort >

Med saa meget storre grund kan disss ord
gjentages nu, efterat Aasens gjeming allerede
bar virket gjemiem balvthundrede aar.

Vi kjender bans lille teaterstykke, «Ervingen».
Det er ikke meget betydeligt, men ikke mindst
paa grand af de indlagte vakre sange bar det
opnaaet en ikke ringe popnlaritet og opferes
ogsaa til stadigbed i vore ongdomslag. Det er i
virkeligbeden vsesentlig et indlseg i maalsagen:
— Den cvsenaste beimstaden* i bygden er Flaa-
viki. Der sidder nu en fremmed, en iodflytter,
Hermann Saaenbacb. Vi faar senere vide, at ogsaa
ban er bondegut, fodt Saudebsekken. Han bar
staaet 1 krambod og er blit fin paa det, ban skam-
mer sig ved at vsere bonde og slaar om sig med
de cfine folks » vanlige gloser: bonderaabeden,
bondens gammeldagse stel osv. Satiren er enkel
og overfladisk. Det er fremmeddyrkelsen, danske-
riet, det at vi svigter vore egne traditioner, som

246 Det nittende aarkundredet knlturkamp i Norge.

Aasen har taget sigte paa. Og ligeBom. bendeme
efter Aasena mening bnrde brage sin odelsret,
vinde landet tilbage, hsBvde vort sprog og eviige
ffittemerker — saaledes har ogsaa Aasen i cErvingen^
en norsk gat, Aamund, der betegnende nok fra
Amerika vender tilbage som arving til gaarden.
Naboen Olay opmuntrer ham til at gj0re denne
ret gjffildende. Stykkets tanke er ndtrykt i de
ord : «Eg tenkjer, me konde gjera lika god fram-
gang, am me heldt nokot fastare paa gamalt maal
og gamall banad. Lat oss ganga fram i det, som
godt er, men ikkje ganga so, at me gl0yma vaar
fedra-sed, som det stend i visa:

Dei vil alltid klaga og k3rta,

at me ganga so seint og so smaatt;

men eg tenkjer, del tarv ikkje syta:

me skal koma, um ikkje so braadt — 08v.>

Denne vise er, som vi ved, blit saare popa<
Iser, den norske bondekonservatismestriamfhymne.
Aasen vil i det hele gjeme forsvare det gamle
stel mod projekteme fra den store myretaen der
udenlands, han ssBtter folkets selvf0lelse op mod
den saakaldte «kaltar». Han fortseller b0ndeme,
at de ikke skal ta hatten for dybt af. Han er
— helt uafhsengig — med i den fylking, der i det
politiske liv flokkede sig om Ueland og Jaabsak.
Han indskjaerper bonden: G-i0r som Aamand,
ta den vsenaste heimstaden som din ret-
msBSsige odel.

Kulturfmrere i norsk acuidsliv, 247

cSoloDgi vaare gadelege boker ikki ero skrivne
paa norsk (d. v. s. paa «maalet»), so vert der
ikki stort af med os» (mafilmseiidene). Her bar
vistnok Vinje ret: det er i forbindelse med den
norske bondes religiose interesse, at enbver st0rre
partibevaegelse vil ha lettest for at vinde videre
omfang bos vor landbefolkning. I flere slegtled
var bondens l^sning vsesentlig af gudelig art. De
anforte ord er bentede fra Vinjes nekrolog over
Ole Vig.

Den cv8ekkelse», der gav almuen interesser
ndover det daglige strsev og bragte den til at
gJ0re sig selvst^ndig gjseldende i vort oSentlige
liv, var dels af politisk, dels af religies natar.
Den forste, som formaaede at baandbaave sin
stands krav paa en saadan maade, at stortingets
bonder kom til at danne parti, at bonden blev en
politisk magt, er Ueland. I vor kultur betyder
Uelands verk vaesentlig^ at en bestemt stand eman-
ciperer sig og derved vinder muligbed for at gribe
selvstsendig ind i knlturkampen. Til en begyn-
delse optraadte den oftest kulturfiendtlig.

Bondens aandelige emancipation forberedes
navnlig gjennem de religiose stromninger. Den
storste betydning bavde forst nordmanden Hans
Nielsen Hauge og seneredansken Grundtvig.
Den bevsegelse, Hauge vakte, bidrog meget til at
udvikle vor forste bondeopposition. Det er beteg-

248 Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

oende, at Ueland var haogianer. Eftersom haugian-
ismen forplantede sig til samfandets hedere lag,
ikke mindBt gjexmem bondefedte prester, antog
Yort religiese liv en intensere karakter, men ogsaa
en merkere farve. De bedste reprsesentanter for
rationalismen havde forsogt at forsone kristendom-
men og knltoren. De nddrog en almenmenneskelig
IflBrdom af den kristelige religion og lod det livs-
fiendtlige — teorien om den almindelige besmit-
telae ved synden — trsede i baggmnden. De gav
det jordiske liv en anden og selvstsendigere mening
end at vsere en afdeen til bedste for det himmelske.
Den sidste betydeligere talsmand for denne huma-
niserede kristendom var hos os N. Treschow.
Mod ham reiste der sig i slutningen af 20-aaren6
dels nnder fremmed (tysk og dansk), dels nnder
hjemlig hangiansk indflydelse, en ortodoks luthe-
riansk opposition. Den kom ferst til orde gjennem
W. A. W ex els. Senere erobrede den strenge
latherdom mere og mere terrsen i vor geistlighed.
Wexels havde med sin ndpneget ortodokse opfat-
ning personlig intet saerlig m0rkt livssyn. Han
hflBvdede med en vis elskvserdig naivetet kristen-
dommens cgrandsandheder*. Men der er efter
Wexels' mening ireligiesematerier alene et en ten —
eller at vselge imellem, og det valg bar altid
vseret og maa altid bli skjebnesvangert for kristen-
dommens stilling til kultunidviklingen: «Enten
maa Bibelen forstaaes efter sitord og troes

Kulturferere i norsk aandsliv, 249

paa dette, eller den bliver den asikreste yej-
ledning til sandhedens erkjendelse.» Det nye
testamentes historiske sandhed fastslaar han saa-
ledes: «Hvor er det nogensinde hort, at en tro-
vserdig historisk skribent skal bevise
for IsBsemes granskende fornuft, at de begiven-
heder er skete, som han simpelt og ligefrem som
oienvidne eller sagkyndig mand fort8eller?» Tre-
schow var en klog, dannet og kandskabsrig mand,
men ligeoverfor saa slaaende argumenter trak han
naturligvis det korteste straa. Kristendommen er
qva religion irrationel. Den kristne menighed i
landet gay Wexels ret, og hos Treschows egne
meningsfseller gik den kristelige rationalisme mere
og mere over i indifferentisme. Inden den kristne
leir blev de bigotte og de bomerede derfor for-
holdsvis let herrer — var man ikke enig med
dem, taug man gjeme — og det pietistiske, livs-
fiendtlige element voksede i magt, indtil det i 50-
og 60-aarene oplevede en triumftid. Gisle
Johnsen og Caspari bestemte da den officielle
rettroenhed, mens alle slags Isegprsedikanter bol-
trede sig paa bygdeme. Det store enten — eller
vedblev at lyde, som det altid har lydt i kristen-
dommens cfmgtbareste^ perioder: enten lever vi
for det nseste, det himmelske liv — eller ogsaa
gaar vi op i det jordiske. Lever vi for det him-
melske, har ingenting vserdi, som ikke forer vor
tanke mod det ene fomodne: alt andet tjener kon

250 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

til at distrahere os, eller er simpelthen af det onde.
Al verdslig kunst og videnskab er omsonst og blir
let skadelig. Vi kan nok dyrke vor jord, saapas,
at vi opholder livet, for det er Gud, der har at
afgjere, hvorlsBnge vi skal forblive i denne jammer-
dal, men vi maa vogte os for at Isegge nogen ster-
kere interesse i vort arbeide, saa tanken blir bort-
ledet fra vort rette hjem. Fremfor alt maa yi
vogte OS for at hengi os til den fri forskning.
Den frie forskning forvirrer forstanden, ja, den
besmitter viljen. Det fremhsevede allerede Wexels
ligeoverfor Treschow : cMedens de selv (de vantro)
mene, at deres vantro ligger i forstanden, kan den
dog ligge i viljen.* Ti — mente Wexels — ellers
maatte de dog beie sig for de beviser, der fore-
laa. De vantros indvendinger var jo dengang paa
det gmndigste gjendrevne af Koppen og De Luc (1).
Den sidste havde bevist, at cde geologiske phae-
nomener stadfseste skabelsens historie og den hel-
lige skrift i almindelighed».

Efter den kristelige blomstring i 50- og 60-
aarene holdt pietismen og .ortodoksiet sin stilling,
indtil der i 80-aarene dakkede op en nyratio-
nalistisk retning, som dog omhyggelig fralagde
sig det gamle ildeklingende navn. Dens betyde-
ligste reprsesentant var Frederik Petersen,
der vandt et stort parti blandt de yngre teologer.
Det norske kirkefolk vedblev imidlertid stedse
at samle sig om ortodokse forkyndere, som Hen eh,

Kulturferere i norsk aandsliv* 251

der med meget talent forfegtede den gamle solide
Isere: Credo, qvia ahsurdum. Og ganske nylig
viste det sig ved bessettelsen af etpar professor-
poster, at de «rettroende» lutheranere i Norge
fremdeles er paa sin post. Ferst vragede man en
af de mest begavede af vore unge videnskabs-
meend, Anathon Aall, dernsest gik man paa
akkord med den noget mere rettroende Johannes
Or ding, man slap ham vel ikke op paa Iserer-
Btolen i dogmatik, men man gav ham et teologisk
stipendium.

Det er forholdet mellem norsk kultur og
norsk kristendom. Den drivende kraft i kulturen
■er i evighed den frie forskning, og den bevarende
kraft i kristendommen er til dens d0d: Credo^
qvia ahsurdum.

Ortodoksiet har dog inden selve den kristne
leir m0dt en farligere modstand, fra en bevsegelse,
der under kristeligt flag baade S0gte at udbrede
kultur og sserlig at udbrede denne i folkets
bredere lag. Selvf0lgelig blev der noget halvt og
iorfusket i denne forbindelse af kristendom og
kultur, men praktisk set kan ikke grundtvigian-
ismen frakjendes en civilisatorisk mission i
vort folk.

Ogsaa Grandtvig vendte sig i sin tid mod
Tationalismen, men paa en ganske anden basis end
de ortodokse.

Grundtvig var naaet til sin religiose opfat-

252 Det nittende aarhundredes kultnrkamp i Norge,

mng gjennem romantisk poesi og spektilation.
Schel lings poetiske natarfilosofi var det, der
oprindelig forte ham bort fra rationalismen. Saa
yaktes samtidig hans interesae for Nordens gamle
historie gjennem 01ilenschlager8 digtning.
Gnmdtvigs teologiske Isere, som ban efter ad-
skillige aars vaklen udformede i feiden med pro-
fessor Clausen (1825), tog sit udgangspnnkt i
den apostoliske troesbekjendelse, der cgjenled som
et levende vidnesbyrd gjennem tideme». Han
haabede ad den vei at kanne opnaa en grondig
adskillelse mellem tro og teologi. Han vendte sig
pAa samme tid fiendtlig mod de ortodokse, de
doktrinsere bogstavfortolkere, og mod rationalisteme,
der knn anerkjendte det i den kristelige religion,
som stod pr0ve for fomuftens domstol. Han gled
udenom den sterste vanskelighed: den historiske
kritik. Han saa i kristendommen en umiddelbar
troes- og felelsessag, et forhold mellem gaddommen
og den enkelte. Og dette forhold knnde vsere
lige sandt og inderligt hos de enfoldige som hos
de vellserde — ja, man havde Kristi egne ord
for, at de enfoldige havde lettest for at finde
sandheden. I begyndelsen af 20-aarene ser vi
ogsaa Grundtvig med iver ta sig af fyenske
almuesfolk, der blev forfulgte af presteme og
ovrigheden, fordi de deltog i religiose opbyggelser.
I Danmark gjennemkjsempedes dengang en lignende
strid, som den, vi hos os kjender fra Hanges

Kulturferere i norsk aandsliD. 253

virksomhed. For Gmndtvig var det om at gJ0re,
at kristendomsforkyndelsen talte enfoldig til folkets
hjerte. Han vilde heller ikke formene almaes-
msBnd indbyrdes at drofte kristelige troes- og
i0lelsessp0rgsmaal. Det afgjorende var, at ckristen-
livet» fik ny varme.

Grondtvigs folkelige religionsforkyndelse var
lys, optimistisk, skjenhedselskende. Det beroede
paa dens poetiske adspring. Gmndtvigs religiose
trang var tillige en poetisk trang. Hans kristen-
dom var en enhed af skjonne forestillinger og folelser.

Vi ved, at Gmndtvigs digteriske interesse var
inderlig forbunden med bans fsedrelandskjserlighed
og bans kjserligbed til den gamle nordiske bistorie.
Hele bans virksombed kom saaledes til at prseges
af to elementer, et kristeligt og et nationalt
bistorisk. Han vilde gjenopvaekke Nordens «belte-
aand», mane frem igjen den gamle nordiske
«kraft», og ban vilde anvende denne kraft i kriste-
lig og national retning. Fremfor alt vilde ban
under denne gjenopvsekkelse benvende sig til det
store folk, d. v. s. de nordiske nationer. Han
vilde tale saadan, at bans ord gik dette folk til
bjerte, ti «bjertelivet» var det vaesentlige. Han
tsenkte sig en folkeopdragende virksombed, der
egentlig var en fortsaettelse af det store arbeide
for folkeoplysning, som det 18de aarbnndrede bavde
saamegen sere af. Det 18de aarbnndrede bavde
imidlertid vsesentlig tsenkt paa at udvikle folkets

254 Dei niUende aarhundrede» kulturkamp i Norge,

forstand, gi det ktmdakaber, gjore det dygtigere i
den ekonomiske kamp. Gnindtvigs og bans
difloiples maal var derimod navnlig at ndvikle
folkets akjenhedasans, dots historiske og nationale
interesse og at lede dets religi0se folelsesliv. Over-
alt sporer man i grondtvigianismen dens romantiske
oprindelse. Af den nordiske litteratars mest frem-
tnedende msend dyrkede den gnmdtvigske skole ved
siden af stifteren fortrinsvia 0hlenBchlfiger. Qrondt-
yig beondrede den gamle jediske og den gamle nor-
diske knltor, han baiede sig ogsaa for den grsBske,
men ban bavde knapt den fjemeste forstaaelse
for den latinske, selvfolgelig beller ikke for dens
modeme datter, den franske. Den samme tendons
gjenfinder man bos bans disciple. Deres byldning
af den oldnordiske knltor, og deres lovprisning af
de nordiske stammers «beltekraft> var ofte ganAe
bysterisk, en eneste opsang af klingende fraser.
Men gnmdtvigianismen bar nden tvil ovet et stort
civilisatorisk verk i Norden gjennem sit energiske
arbeide for at veekke folkets aandelige interesser
— gjore a lie klasser delagtige i vor koltar, nd-
vikle den bistoriske og nationale sans.

Grandtvigianismen forplantede sig burtig til
Norge, bvor den navnlig befeestede sig gjennem
den institution, som den bavde skabt sig i Dan-
mark: folkebeiskolen. 50- og 60-aarene betegner
gmndtvigianismens egentlige blomstring bos os^
men dens indflydelse rsekker langt videre.

Kttlturferere i norsk aandsliv, 255

Blandt den norske grundtvigianismes skikkelser
har, historisk set, neppe nogen den interesse som
Ole Vig. Ikke saa at forstaa, at flere af vore
grundtvigianere i begavelse, dannelse eller kund-
skabsrigdom har vseret ham overlegne eller i det
mindste jevnbyrdige (Christoffer Bruun da
saerlig, men ogsaa Herman Anker, Frits
Hansen, 0. Arvesen). Men bevaegelsen fik
hos ham et sserlig karakteristisk udtryk. Selv
ndgaaet af folket, dreven af en brsendende kond-
skabstrang, 80gte Ole Vig sit livs opgave i at
delagtiggjere folket i den historisk-nationale dan-
nelse, som ban elskede saa hoit. Det centrale i
bans strseben er dette : Jeg vil gJ0re hele den gamle
mytologi og Nordens historie til vore dage let til-
gjsengelig for den almue, hvorfra jeg selv stammer.
Jeg vil gjcre den bekjendt med de vakreste digte
og sange belt fra kjaempevisernes tid til vore dage.
Jeg vil berigjennem skaffe den en elementser dan-
nelse, bvori de vigtigste elementer skal vsere af
national-bistorisk og religios natur. Jeg vil for-
tolke vor historie i folkelig og kristelig aand.

Vig optraadte forste gang som forfatter i eget
navn i 1851 med en digtsamling cBondeblomster*.
Digtene, der er forfattede fra 1846 til 1850, er
dels af religiest indbold, dels fsedrelandssange,
natnrstemninger, mindedigte og festsange. Den
grondtvigianske klang er overalt merkbar. Vig
er ingen betydelig poet, ban kommer let til sine

256 Det nittende acwhundredes kulturkamp i Norge,

vers, men ban kommer ogsaa let til daarlige vers.
De stremmer over af begeistrede ord. Sproget
er i de fleste digte (som f. eks. «Jeg elsker dig,
mit hflederkronte Norge>) fra Nordal Bnms tid,
med endel grondtvigske vendinger. Det er ikke
yed sin digteriske begavelse, Ole Vig indtager en
saavidt merkelig plads i vor bistorie, det er ved
den praktiske tendens i bans forfatterskab.

Fsedrelandskjserligbed og en lys religiesitet
er bans forfatterpersonligbeds lidt almindelige
kjendemerker. Hans patriotisme faar ikke sjelden
et umodent cbauvinistisk prseg (cVildtyske nykker*
osv.), den stoltbed, der ofte forer ordet, kan virke
ligefrem bamagtig (cNordens fribedsbrev»), men
det er nu engang et trsek, man byppig gjenfinder
bos Grondtvig og bans disciple.

Hele Ole Vigs livsbetragtning, bans poetiske
sind, bans bengivenbed for alt norsk, bans fri-
bedsglsede og bans kristendom, der er alvorlig
nok, men ingenlunde demmesyg, kommer frem i
bans smokke digt til Henrik Wergelands minde.

Viser allerede den ferste digtsamling Yigs
program, saa kommer det ganske klart og sam-
menbsBngende frem i bans nseste bog: cLiv i
Norge ». Den begynder med en populser frem-
stilling af nordisk mytologi og skildrer demsest
den gammelnorske kultur gjennem billeder af den
gamle bistorie. Skildringen bar den moralske ben-
sigt: folkeaandens vsekkelse. Den vil fremmane

Kalturferere i norsk aandsliv, 257

:f8Bdrenes skikkelser til efterlignelse. Kan skal
•efterlignelsen ske i kristelig aand. «Var folkets
■aand (i oldtiden) religies saa var den ogsaa alvorlig.
Livet knnde vel vsere raat og vildt blandt de
^amle nordboer, men saa var det dog kraftigt og
kjemesandt.» Vi skal mindes, «at Norges aand
var i alle maader en kjgempeaand, og livet her-
oppe et kj8empeliv». «Jeg har allerede ved talen
om Valhal gjort opmerksom paa, hvad vore for-
fsedres heltekampe paa liv og dod har at betyde.
Det var dog vistnok ikke overflodigt at gjentage
^en altfor meget forglemte sandhed, at kun igjen-
nem kamp og strid kan det faldne menneske
komme i samfund med sin skaber(l).» Den gamle
historie blir gjennem de merkeligste analogier et
-einne til sedelig og religios opbyggelse.

Ligesom sin mester Grundtvig glsBder Vig
;sig stedse over historiens poesi: Nordens aand
var jo €historisk-poetisk». Ogsaa den religi0se
stemning er hos V'ig altid forbundet med en
poetisk.

«Liv i Norge» samler sig i inottoet: fged re-
land, historie og modersmaal.

Bogens sidste del gir et overblik over den
nyere historie, ogsaa den litteraere. Vig anbefaler
visse forfattere. Lsenge dvseler han ved Hans
Nielsen Hauge. Om Vig 0nsker en «folkeopv88k-
kelse», er han SBngstelig for denslags bevsegelser
jsom Ihranitemes: «0 landsmsend, hvor kan I vel

17 — Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

258 Det nittende cMrhundredes kulturkamp i Norge,

indbilde eder, at Thrane og slige folk bedre sknlde
forstaa sig paa landets regjering end baade regje-
ring og storthing.*

<Det er en velsignet ting, at folk agter og
elsker sit modersmaal. » Det er ikke ganske klart,
hvad Yig bar tsenkt sig som yort modersmaal.
Han havde interesse for maalbevsegelsen, ban for-
stod, at Aasens grammatik var <et sandt stor-
verk» ; som redakter af cFolkevennen* modtog
ban maalmsBndene med sympati, ban gjorde selv
forseg med landsmaalet, men noget fast standpunkt
naaede ban bverken i teori eller i praksis. At
Vig slog ind paa cmaalveien* i sit religiese for-
fatterskab, tillsegges af Vinje megen vsegt: det
gjorde bam cmykit meir verd som national mann».
«Meiningi og ein liten freistnad var det, og det
maa komast i bug, for det er saare ting at vera
den fyrste med, daa alle tru, at Guds ord ikki
toler at vera paa norsk utan at verda vanbeilagt.»

«Det var Vigs ulykke,* sier Vinje, «at ban
kom at som vaxin mann til at verka, fyrr ban
bavde gjennomgjengit sknlen til gagns.* Hans
norsk var «ein millom-norsk, ein norsk utan viten-
skap». Han var «ein boveleg yvergangsmann for
si tid (som vi nok alle ero kvar paa vis)».

Vigs balvdannelse kommer tydelig frem i alt
bvad ban bar skrevet. Meget karakteristisk an-
tyder Vinje, bvorledes den ogsaa rebede sig i Vigs
personlige vsesen:

Kulturferere i norsk aandsUu. 259*

«Arve8en (som samlede en del af Vigs arbei-
der og udgav dem med en sterkt rosende fortale)
talar mykit om Vigs fsBdrelandskjserleik og hag til
modersmaalet, det er ikki fritt for, at Vig sj0lv
redde vel mykit om sin hug til desse ting. Det er
ingen, som tviler paa, at Vig var ein god son af
Noreg; men det maa vi tru alle ero, til vi sjaa
det modsette, og der er ingen, som skal tru, at
han hever nokon serrett paa at vera norsklynd.>

Vig dede i rette tid, mener Vinje: «Han&
kunnskap og tenkning og norske maal rakk ikki
lenger fram. Det var altsaman godt til si tid og
sit bruk, men folket vilde lenger fram, og Vig
kunde ikki fylgja med.)> Storst betydning har Vig
vistnok havt ved sin virksomhed blandt skole-
Isererne i national retning.

I en liden opsats under diskussionen i best
om republik eller monarki, gjorde Bj0rnstjerne
BJ0rnson opmerksom paa, at han sikkert vilde
faaet en storre andel af «8eren», hvis Norge var
blit republik. Men han maatte — trods alt —
anbefale monarkiet. Nu: sin andel af seren bar
han i ethvert tilfselde ha. Og som det er i denne
sag, vil det vel vsere i nsesten alle sager af be-
tydning for norsk politisk og littersert liv — for
norsk kultur — i de sidste femti aar. Hvordan
resultatet er blit, maa Bjemson ha sin del af
aeren. Har han undertiden kjsempet mod en be-

260 Del nittende aarhnndredes kultarkamp i Norge.

ysBgelse, som vandt seir, saa bar han til andre
tider bidraget til at gi den samme bevs&gelse
nnring. Om det til og med er maalsagen, som
han saa tappert bar bekriget — vinder maalmaBn-
dene engang belt frem, saa kan de sagtens gi
3J0m8on bans del «af 8eren».

Bjemson bar i vort aandsliy vseret snarere en
fmgtbar naturgnd, end en mand, der til stadighed
'folgte bestemte maal. Han bar ladet det regne
og skinne sol over retfserdige og aretfaerdige, over
Bager og msend. Han bar sjelden beboldt samme
mening om samme spergsmaal. Men fmgtbar var
ban stedse, frngtbringende for sit land, en guld-
gmbe for venner og for modstandere. Og et bar
altid staaet fast: gjennem de forskjelligste anskn-
elser bar ban bevaret den samme lidenskabelige
trang til at tjene sit land, tjene det og beberske
det. Han bar vaeret nationalaandens ypperste-
prest, og naar ban traadte ad af sit allerbelligste,
troede ban nok imellem, at nationalaanden og han
selv, det var egentlig 6t og det samme. Glorien
bar ban bavt om sit boved, synlig for alverden,
og ban bar talt med mange ildtnnger.

cEonge! Den vsere konge, som bar noget,
ban vil vsere konge for. > Bjomson vidste alt den-
gang, da ban skrev disse ord, at ban var kaldet,
og ban lod ogsaa andre vide det. I Sverres
monolog («Mellem slagene») bar bans folelse af
den kraft, der gjserede i bam, bevidstbeden om

Kulturferere i norsk aandsliv. 261

det digteriske kongeemne, der yar i vaBkst i ham,
faaet sit udtryk. Samtidig merker vi, hvorledes
hans ord tar brand af den kampild, der just da
havde luet om Bjomson i teaterstriden. Han
vilde noget mere^ noget udenfor det kunstneriske,
Han felte kald til at ta den ansvarsfulde ledelse
i det nationale arbeide.

Siden har han paa mangelunde vis rogtet sit
kongelige serinde til det norske folk. Men ikke
en af dem, der har vaeret eller er hans modstan-
dere i politik, i uden- og indenrigs^ i sociale
spergsmaal, i den etiske vserdssettelse af livsvser-
dieme, t0r negte sin gjseld til Bjornson.

Der var engang en kritiker i «Morgenbladet»,
som skolde vsere overbserende mod den nnge Bj0rnson.
Han var venlig, han skrev om « Sonne ve Solbakken» :

<Naar dette kvikke hoved med sine mange
sunde instinkter efterhaanden modner sig ved mere
koncentrerede studier, naar han Iserer at begrsense
sine ideer (1) og aflsegger den nngdommelige lyst til
at gJ0re sig mere interessant, end hans emne egent-
lig tillader, vil han udentvil skjsenke os gode sager.»

Hvor mange kritikere tror sig ikke sikre,
naar de felger den «gyldne» middelvei. Lidt
anerkjendelse, lidt gode raad, lidt tilrettevisning.
Og hvor prsegtig virker ikke middelmaadighedens
evige komik, naar denne toskillingsopmontring
henvendes til en ung gud, der just er rede til at
stige ind i sit rige.

262 I^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Han havde sine fell, den unge gad, saare
menneskelige fell. Og det er vol det, som har
fort bam endnu nsermere ind til det norske folks
hjerte. Nogle af feilene var i hei grad folkets
egne. Gaden var af kjed og blod, og bans blod
BOBede yoldsomt i bam.

«Vi S0ger i skogen de soUyse pletter.»

Det er et motto, som man kunde gi BJ0msoDS
digtning, lige fra «Synn0ve Solbakken» til «Over
«vne>. Saa dyster og tang den kan staa, sko-
gen — Bjomson finder de soUyse pletter. Er der
ikke anden raad, er ban mand for at Infte ad og
lyse op, saa at det siden kan «dafte og 3rre og
spr8ette». Bjomson elsker solskinnet og dagen.
Han flyttede engang romantiken fra et tysk
maaneskinslandskab op i en norsk birkeli, bvor
solen randt. Han elsker at staa der, bvor livet
yrer sterkest, og at fele, at ban selv laegger kraft
til. Han er en fragtbar, skabende, positiv aand,
et djervt solskinsmenneske, der retter sine frygt-
l0se 0ine mod lyset, bvor strengt det end er.
Han er af de msend, som ikke bar nok med at
forvalte rigdommen i sit eget indre. De maa og-
saa forvalte for andre, de bar et overskad af livs-
mod og initiativ, som de brager til at drive andre
frem med. De bar en trang til bandling, som paa
en tid er nsestekjserligbed og berskerglsede.

Som denne daads- og berskelystne bovding-
skikkelse, der elsker de soUyse pletter, vil Bjomson

Kulturferere i norsk aandsliv. 263

bli staaende i vor kulturs historie. Hvor meget
der rives i stykker af hans verk — hvor meget
han selv river i stykker — samlet vil billedet
bli det samme.

SkJ0Dhedsgl8ede og virketrang i et optimistisk
og for stort og smaat interesseret sind — det er
det faste, man kan holde sig til i dommen om
Bjemson.

Han 0nsker at efterlade skjonhedsindtryk, og
ban 0nsker at gi moralske impulser. Han vil
glaede, og ban vil forbedre. Nu hsender det, at
menneskene ikke vil bli forbedrede just paa den
maade, som BJ0mson anviser. Og det hsender, at
ban vil forbedre noget, som ban ikke forstaar.
Der er sjaelelige fsenomener saa sensible, at denne
solskinsmand kan virke paa grsensen af det bru-
tale eller af det indiskrete. Og der er livsansku-
elser saa dybt forskjellige fra hans, at naar BJ0rnson
vil tale eiermanden til rette, er det, som om fuglen
vilde tilbyde den firbenede Iserdom i at flyve, eller
omvendt den firbenede formene fuglen at bruge
vingeme. BJ0rnson bar altid vseret saaledes fyldt
af sit eget jeg, at ban vanskelig bar formaaet at
gJ0re sig fortrolig med andres tankegang. Havde
ikke bans jeg vseret saa rigt, vilde ban faaet und-
gjselde sterkere berfor, end nu er blit tilfseldet.

— F0rste gang BJ0rnson greb afgj0rende ind
i den norske kulturs bistorie, var i teaterstriden
i 50-aarene. Mens vi paa andre omraader dengang

264 Det nittende aarhundredes kalturkamp i Norge.

var kommet saa langt, at vi med rette kimd&
begynde at betragte os som en selvstsendig na-
tion, — mens der endog i literataren af Ivar
Aasen var indvarslet en sproglig revolution^ som
bred med de forlsengst befsestede dansk-norske
traditioner — virkede vor scenekunst, med det
danske islsBt i selve det norske talesprog, med sit
trekvart danske eller i ethvert fald gjennem dan-
sken importerede repertoire og med sin faste stok
af danske skuespillere, som et levende og uimod-
sigeligt vidnesbyrd om, at endnn var vor aande-
lige selvstsendigbed af meget omtvistelig nator.
Den kultorform, som altid ndvikler sig senest, —
det nationale teater — den havde vi endnu ikke.
Her stod vi ikke paa egne ben. Hvor h0it der
taltes om norskheden, konde enhver upartisk frem-
med pege paa hovedstadens scene og si: I>maa
dog neies med et dansk provinsteater — er Norge
egentlig da saa langt fra at vsere en dansk pro-
vins? Man konde svare paa det sp0rg8maal, hvis
man, som Ivar Aasen, ligefrem vedstod, at byeme
endnn fomemmelig tilherte Danmark: Norge, det
var bygdeme, det var bonden. Men for den, der
vilde ha vort aandsliv som. helhed opfattet som
ndtryk for en bestemt folkeeiendommelighed, maatte
vort teater stille sig som en modsigelse, der ikke
lod sig bortforklare. Mange gik natnrligvis let hen
over dette spergsmaal: det var ikke nedvendigt,
at vor selvstsendigbed blev saaledes gjennemfort,

Kulturferere i norsk aandsliv. 265

tvertimod kunde det ha sin interesse, at man ikke
kom altfor langt bort fra Danmark, sondringen
var allerede stor nok, hvad det gjaldt om var
snarere samling. Mod den nationale selvstsen-
dighedsbevaBgelse virkede paa et punkt som dette
ganske naturlig skandinavismen. Og saa havde
det danske spil paa vor scene en ypperlig st0tte
i traditioneme og i smagen« Ovenikjebet talte
selve spillets kunstneriske valor til dets fordel.

Der skulde Bjernsons mod, selvtillid og sikre

overbevisning til for at knnne traede frem, som

ban gjorde, og si: «Vi maa alligevel ta det store

skridt. Vi maaogvi kan staa paa egne ben.»

Det viste sig, at ban regnede rigtig. Forst vandt

ban sin krig. Teaterslaget 6te mai 1866, hvor

ban mobiliserede ungdommen, lige til skolegatter,

blev afgj0rende. Og dernsest indfriede ban sit ord:

vi kunde staa paa egne ben. Den unge baer af

sceniske knnstnere, bvis evne ban bavde stolet

paa, svigtede ikke. Selv greb ban fra nn af stedse

virksomt ind i vort teaterliv, dels som kritiker,

dels som praktisk teatermand, dels og ikke mindst

som dramatisk forfatter. Hans kritiker viser bans

ypperlige sceniske skJ0n: ban noier sig ikke med

at bedemme prsestationerne, maale vserdien af det

endelige resnltat; ban er tillige knnstnemes kloge

veileder. Sin teaterpraksis begyndte ban i Bergen

(1857 — 1859), bvor tanken om en national scene

allerede var realiseret af 01 e Bull, og fortsatte

266 Det nittende aarhundredes kuUarkamp iNorge,

den senere i Kristiania (1865 — 1867), hvor ban
foldbyrdede det verk, ban havde begyndt i 1856.
Og samtidig kom den forste rsekke af nationale
dramaer^ bvorved Bjemson og Ibsen skabte yel
egenUig den vigtigste livsbetingelse for vor scene-
kunst.

Ingen bar spillet den rolle i vort sceniske
livs udvikling som Bjomson. Han medbragte ber
alle betingelser. En instmkter med den skabende
fantasia den trolddomsmagt, som ban eier, bar knapt
nok noget land bavt sidestykke til. Den gamle
definition af kunsten som en lek, et spil af krsef-
ters overflod, passer ber paa Bjernson. Han spiller
med levende brikker, beaander den enkelte og
gjer det bele til det billede, der bar staaet for
bans indre syn. Udtalelserne fra dem, der bar
arbeidet nnder bans ledelse, er enstemmige. Han
bar den geniale umiddelbarbed, der bos bamet
gJ0r grankongler til kjer og vedstykker til loko-
motiver, og ban bar den suggestive evne, der over-
f0rer forestillingen til andre. Og alt dette i fold
forstaaelse af den enkeltes sseregenbed og rsekke-
vidde.

Som vi ved, bar Bj0mson lige til det sidste
grebet personlig ind ved indstuderinger af sine
egne arbeider. Forovrigt bar ban bavt den lykke
at se den ledende stilling i norsk teaterliv ind-
taget afBjern BJ0rnson, bans egen S0n, der
paa en ndmerket maade bar taget i arv den

Kulturferere i norsk aandsliv. 267

kulturopgave, hvor faren ^orde det f0rste
store l0ft.

— Dommen om BJ0mson8 bondenoveller har
varieret sterkt. Ved deres fremkomst fandt mange
dem dristige i deres realisme, siden har man netop
indvendt mod dem, at de manglede realisme. Hvad
der gir dem deres storste historiske betydning, er
dels den sproglige fomyelse, de.bringer, dels den
merkelige forbindelse, digteren har knyttet mellem
nutidens og fortidens norske typer : Bjemson S0gte
under skildringen af nutidens b0nder de r0dder,
vor tids bondeliv har i sagaens bondeliv.

Udaf sprogets gjaering havde den unge kunstner
vundet en ny stil, der har sterkere farver og dy-
bere klang end Welhavens smukke dansk. BJ0m-
sons prosa gav trods de talrige danske vendinger
med et slag norsk sprog en selvstsendigere, nor-
skere klang. Ligesom dansken i begyndelsen af
aarhundredet udgik forynget af 0hlenschlagers
haand, saaledes m0der hos Bj0rnson det norske
sprog i vaarskrud, alia vaarens varme farver gj0r
sit indtog.

Det er navnlig i den fortasUende og beskri-
vende form, at BJ0msons sprog i 50-aarene viser
en saa stor fomyelse. Her naar han lasngere end
Asbj0msen, foruden at han, selvf0lgelig, er den
st0rre poet og den st0rre formkunstner. I repliken
derimod, i gjengivelsen af bondens tale, staar han
bonden langt fjernere end Asbj0msen, som har

268 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

grebet bondens udtryksmaade paa ferste haand,.
mens Bjemson bar gaaet veien om sagaen. Og
tar man for sig Bjemsons sprog i samtidige avis-
artikler, i kritiker og polemiske indlseg, er ganske
vist ogsaa disse prsegede af bans personligbed,
men der foreligger endnn ikke noget afgjerende
brad med datidens langelige, af talrige boved- og^
bissetninger sammenslyngede periodebygning, som
bavde udviklet sig i dansk under indfiydelse af
tysken og fremfor alt af latinen. I noveUen bavde
Bjemson indfort sagaens kortere ndtryksform, i
avisartikler anvender ban endnn tidens almindelige
dannede skriftlige udtryksmaade. Endnn sterkere^
er denne modssetning bos Ibsen, der i sit drama
er en mester i klarbed og knapbed, mens ban i
sine breve skriver dansk latin. Hos Bjemson
fulgte snart bans 0vrige prosa den vei, ban selv
bavde banet i novellen. Men det skede dog ikke,
for maalbevsegelsen bavde gjort sin virkning.

Bjemsons nye norsk bavde snget nsering fr&
mange kanter.

Det, som tsendte bos den unge digter, var
mere end nogen enkelt mand en bel litteratur : saga-
litteraturen. Videre var der Henrik Wergeland.
Bjornsons sprogknnst er vistnok suversBn, men
man foler, at Wergelands poesi er gaaet fomd
for Bjemsons prosa, ligesom man bos Wergeland
feler Sbakespeare, den evige kilde til sprogfomyelse,
— bvis poesis guldregn befrugtede vor ferste store

Kultnrferere i norsk aandsUo. 269

■ ' 1 ■ ■ ■ ' ' ' ■ . .■ I 1 ■■■■ M ■ ■■ ■ ■ ■■ - -■ -111 ^^mm^^ BBB^^

lyiiker, ligesom den engang befragtede Schiller,

ligesom den befragtede Victor Hugo.

Saa havde den nys vakte maalbevaegelse og-

43aa sin indsats i bondenovellemes sprog. Bjom-
«on, der var vokset op paa bygden, S0n af en
'bondefedt prest, havde alt dengang sit standpunkt
3)aa det rene: tag af landsmaalets rige farver og
^kraftige ord, men lad dets tunge formfulde gram-
matik ligge.

Endelig havde digteren oprindelig modtaget
indtryk fra H. C. Andersens eventyrstil, der senere
fortog sig.

Bondenovelleme bringer vel ikke nogen virke-
lighedsskildring af den norske bonde, meget var
fortiet og meget nnderstreget, men vsesentlige trsBk
var antydede, og det maleri, de gav af den norske
bygd, natur og beboere, var en stor kunstnerisk
l)edrift, der blev beslemmende for en eiendomme-
lig periode af vor nationale litteraturs ndvikling.
Naar man tsenker paa virkningeme af Bjemsons
Tingdomsdigtning, saa er disse langt fra bare de
-direkte : dette, at de yngre forsynede sig af Bjem-
.43ons ordforraad, opsegte lignende sujetter, festede
med paa hans ungdommelige triumftog over
Gorges land. At Kristoffer J an son og
J^agdalene Th ore sen gik lige i hans spor, at
Kristian Elster fulgte Bjomson, til han fandt
49ig selv, at Jonas Lie gjennem Bjemson op-
dagede sin egen domsene, — har alt ringere inter-

270 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

esse mod det, at Bjomsons poetiske seire msegtig^
bidrog til at hseve hele yort knnstneriske niveau.
Digteren forlangte mere af sig selv, vragede som
Bjemson det visne og elskede det yarme og nnge,
i Btemning og i sprog. Endnn i 1842 blev
Manrits Hansen, selv af msend som Jergen Moe
og L. E. Daa, betegnet som en stor digteraand;
hvor meget heiere stilles ikke fordringeme tyve
aar senere. Her bar Bjemson, navnlig i sproglig
benseende, bidraget mere end nogen til at skabe
den nye vserdimaaler.

Hos Wergeland er der billeder, som virker
kanske skjennere end alt andet i norsk poesi.
Men paa den anden side: bvor njevnt, bvor til-
fseldigt er ikke Wergelands sprog. Han bar
ingen stil. Der findes i bans digtning sjeldne
kostbarbeder. Hos Bjemson er, da ban naar til
sin fulde manddoms kraft, alt prseget af den
samme personligbed, alt er fast og frodigt tillige^
alt er kjed og blod af bam selv.

Mod slutningen af 60-aarene er der en krise
i BJ0msons ndvikling, og det er vel ogsaa den^
der bevirker etslags kort bvil i bans forfatterskab*
Krisens art forklares, saavidt jeg kan forstaa, i
«Fiskerjenten». I 'Synneve Solbakken» bavde
BJ0mson ikke taget baugianeme deres selvgode
gudeligbed ilde op. Og ban bavde i bonde-
novelleme malet kirken, dens plads i bygden og i
bendemes sind, S0ndagens beitid, med den dybeste

Kulturferere i norsk aandsliv, 271

forstaaelse. I cFiskerjenten* er den norske

haugianisme blit form^let med Qrundtvigs raildere

og gladere Isere, der gaar en lysning af danske

beke gjennem den norske barskog. Og den unge

kvinde, der i prestegaarden modnes til skue-

spillerinde, er en foreteelse, der kaster lys tilbage

og fremover. Men navnlig foler man i det op-

gjer, hvor bygdepietismen beseires af cFisker-

jentensi mandlige belt, den frisindede teolog 0de-

gaard, at fijernson er rede til at gaa endnn et skridt

videre. Nogle aar efter er den sterke pastors

helterolle, som vi gjenfinder i en rsekke af sen-

romantikens boger, udspillet med selve romantiken.

Der er imens foregaaet en dyb aandelig omvselt-

ning, — ogsaa hos Bjornson.

Mange illusioner var bristede. Betegnende
er det, at «Synn0ve Solbakkens» forfatter i 1877
i en replikveksling med Garborg i anledning af
«Magnhild» udtrykker sig saaledes: «Vi bar —
varmhjertede og i bedste mening — anderboldt
en altfor stor bondekultus. Jeg kjender mange
prsegtige bonder og det af alle lag i deres stands-
skilte forsamling. Men disse udmserkede und-
tagelser, — som ogsaa fremtidig skal styrke min
tro paa et stort, skjont, norsk bondeliv, — det
maa ikke afholde os fra stserkere end for at
bekjende for dem og for os de store brost, de
daarlige eftersygdomme af forladthed, slet behand-
ling, armod og uvidenhedens hovmod, som gras-

272 Det nitiende aarhundredes kulturkamp i Norge.

serer iblandt dem. Med skrydet faar det have
8lat.>

I de mellemliggende aar havde jaabsdkianismeii
ladet romantikeme Isere forholdenes virkelige natur
bedre at kjende.

I et brev til cStockholms dagblad* fra febmar
1879, ogsaa et indlsBg i disknssionen om «Magn-
hildt, sier Bjernson:

cMit sind ligger for at tro, og jeg tror frem-
deles. Men det, som videnskabelig er bevist at
ysere fabel, det bar jeg ogsaa maattet slippe, og
jeg bar bekjendt min overbevisning.*

tJeg tror fremdeles.» Men det var paa nye
guder, ban troede, paa nye opgaver. Under ind-
flydelse af en stor bevsBgelse udenfra gik ban
lykkelig ad af krisen, sterkere end nogensinde.
De modeme tanker, bvis meat indflydelsesrige
tolk i Norden var Georg Brandes, gjorde i
begyndelsen af 70-aarene et msBgtigt indtryk paa
Bj0m8on. I €Magnbild» og i <Leonarda» moder
vi en anden gmndstemning. Atter blev Bjomsons
navn et stridssignal, i kampen for aandsfrihed
i Norden. Atter flokkedes ungdommen om bam,
en ny slegt.

I Bjemsons realistiske forfatterskab staar
de to gmndlinjer i bans personligbed overordent-
lig tydelig. I overensstemmelse med realismeDS
ide S0ger ban vistnok at gi og tror at gi den
moderne virkeligbed, som den er. Men man f0ler

Kttlturferere i norsk aandsliv. 278

altid, hvor man elsker de soUyse pletter. Og
mens digteren opmller sine billeder fra livet,
staar prsedikanten ved siden af og messer sin
tekst. «Paa Quds veie» er som et gredefuldt
landskab i sol og regn, en levende vrimmel af
godt og ondt. Men midt i landskabet har en
prest reist sit altar. Der er disse to i Bjornson:
en, som ser, og hrad ban ser, blir til billeder,
en stor digters syner, — en, som forkynder, en
Iserer for menneskene. Ingen modeme digter er,
til trods for raceforskjellen, saa beslegtet med
BJ0mson som Victor Hugo. Ligesom den ild-
fulde franskmand har den djerve germaner i sin
digtning afspeilet sin tids store bevsegelser, selv
altid deltagende, en ordets kunstner og en hand-
lingens mand.

Bjornson har kjsempet for aandsfrihed: frihed

til at forske og til at tale. Og fordi bans r0st

«

var sterkere og myndigere end de flestes, har ban
her som kulturforer gjort praktisk gagn i stor
adstrsekning. Selv har ban ikke altid vseret saa
frisindet. Paa visse omraader bar ban domt
ganske snevert. Men det bar i virkeligheden
ikke skadet synderlig, fordi ban altid bar fast-
boldt aandsfribedens f0rste og sidste princip: en-
bver aerlig mening skal ha lov til at ytre sig.
Om nogen myndigbed af bvilkensomhelst art vilde
kneble en mand for bans ideers skyld, — ban
knnde gjeme vsere Bjomsons bitreste modstander

18 — Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

274 Det nittende aarhundndtM kaltarkamp i Norge.

— Bjemson vilde vsere den forste til at tale
bans sag.

Under arbeidet for menneskenes etiske for-
SBdling har Bjemson nndertiden pointeret sine
etiske idealer saa heftig og ensidig, at ban bar
syntes blind for alle vserdier udenfor de maal,
ban na engang bar stillet sig. Han staderer
neppe sine medmennesker for at forstaa dem.
Han Isegger en maalestok paa dem, og saa kom-
mer det an paa, om forboldene er de, som ban
bar beslattet skal vsere de rigtige.

Bjomsons virksombed for sedeligbeden —
i og for sig en sag af stor knltnrel betydning,
men en sag, bvor den personlige opfatning
er mere divergerende end paa noget andet om-
raade, og bvor desaden alle teorier gaar op i r0g,
naar natnren selv taler, — bar na i snart 30 aar
sat en msengde krsdfter i bevsegelse, og ban selv
bar, fra de forskjellige leire, vaeret betragtet snart
som en samfnndsforstyrrer, snart som en vseldig
profet og reformator, snart som en teoretiserende
moralist uden gebor for livets egen stemme, snart
som en gammel berre, der bar glemt sin egeD
nngdom.

I «Dagbladet> for 15de december 1877 skri-
ver Bjemson selv om <Magnbild> : cAt slippe
sine kjserligbedsyge dremme og tage fat, — jeg
gjentager det, at det er sedeligbed. Jeg torikke
afgjere, om den enkelte altid kan det (jeg har,

Kulturferere i norsk aandsUu, 275

soin man vil se, vogtet mig omhyggelig for d o m),
men jeg har af Magnhilds livsferelse vist, hvilken
linje jeg mener forer nd, og har under dette
ladet hende opdage, at vor cbestem-
xnelse» er mere end en, en tmangebla-
det». Dette tsBnkte jeg mig kunde blive til
trest for mange. »

Den tanke, som Bj0mson her har udkastet,
betegner vel kjemen i Bjemsons sedeligheds-
arbeide. Den har hensyn til et af livets dybeste
og vanskeligste probiemer. BJ0m8on har behand-
let det senere, — i €Laboremn8» er det dra-
maets grondtema — men ban har der taget for
meget parti for og mod sine personer til at kunne
gi nogen virkelig belserelse om de stridende liv8-
YSBrdier. Ghinnar Heiberg har i €Balkonen» set
problemet nnder en anden synsvinkel og nden at
ta parti. Kjaerlighedslivet mod aandslivet — det
er konfiikten, den evige. Kjserlighedslivet gir aands-
livet nsering, impulser, farve, flugt. For knnsten
er i ethvert fald kjserligheden den n0dvendige
grobund. Men kjsBrlighedslivet har andre love
end det intellektuelle, og det kan til tider virke
knltarfiendtligt, tilintetg]0rende for alle aandelige
Yserdier. Saa er det det, at hos msendene den
erotiske felelse og den intellektaelle kraftadfol-
delse aldrig samtidig staar i zenith. Er der ikke
krig mellem disse to magter, saa er der i alle
fald en mere eller mindre krigersk eller fredelig

276 Dei nitiende aarhundndes knitarkamp i Norge,

saccABsion. (Anderledes med kvindeme, hvor
der hyppig er en frodigere aandelig vegetation
omkring det tidspiinkt, da den fysiske fnldbyr-
delse af livets vilje finder sted.)

Bjemson synes vsBsentlig at ha set forholdet
slig, at de sanselige krav har at nnderordne sig
de intellektnelle opgaver. Man gjer bedst i at
cslippe de kjserlighedssyge dromme og at tage fati.
I cMagnhildt vil ban endnn ingen dom fsBlde,
ban viser kun, at vor bestemmelse (ogsaa kvin-
dens bestemmelse, bvad der var det^ som vakte
opsigt) er «mangebladett: navnlig er der tider,
bvor et sondt udviklet menneske uvilkaarlig vil
80ge afstand fra det sensnelt opbidsende for at
ndrette, bvad man tror sig kaldet til. I cLabore-
mas> fremstiller ban den kjserligbedsbegjserende
kvinde som en for mandens cbeiere* livsmaal
farlig magt, ban gir bende nret, skJ0nt bun dog
knn forfelger sit boieste livsmaal. Han opnaar
dramatisk det modsatte af, bvad ban vil: det er
Lydia, som bar vor sympatic fordi bun appellerer
til vor ridderligbed. Over temaet i «Laboremas>
knnde der nemt vsere bygget et belt andet drama:
tragisk, med kvinden som tragediens bovedper-
son. Den nnge mand, der foler lige sterkt som
mand og som kunstner, bar i sit kjaerligbedsfor-
bold bentet nsering for sin konst, ja, det er kjser-
ligbeden, der bar inspireret bam. Eftersom folei-
sen taber i styrke og i spsending, melder prodok-
tionstrangen sig. Kunstneren forlader Lydia for

Kulturforere i norsk aandslio. ,277

«at tage fat». Han gJ0r det mere eller mindre
nbarmhjertig. Men det er en sterkere magt, der
driver ham. Her blir forholdet virkelig tragisk.
Bj0mson bar derimod taget saaledes parti for
knnstneren mod kvinden, at ban endog fors0ger
at svserte bende. Under den modstand, «Labore-
inus» vakte, forfalgte ban sin tankegang i et nyt
flknespil, «Paa Storbove>, bvor ban ligefrem pole-
miserer mod den carbeidsfiendtlige^ kvinde. Men
den Maria, ban i Kanns skikkelse kaster aig over,
er kan en stakkars sindssyg, der trsenger at be-
handles som saadan. Da bar en anden af vore
store digtere, Knut Hamsun, skildret kampen
mellem kvinden, der krsever sin ret af manden,
og manden, der krseves af sin kunst eller sin
videnskab, med ganske anden dybde og menne-
skelig sandbed, med bumor, med lys fra alle sider
(cVed rigets port*). Det er en konflikt, bvor
ingen ensidig bar ret, men bvor alle lider.

Har BJ0mson saaledes uret i sin strenge dom
over Lydia og Maria, bar ban til gjengjseld evig
ret i sit stadige manende tilraab til menneskene:
arbeid, det er lykken! arbeid, det er din be-
stemmelse, fuldt saa meget som kjserligbeden er
det. Hans eget liv bar vseret en stedsevarende
illustration bertil. Arbeid! — er det f0rste
store bud i den religion, bvori al modeme kultur
l0ber sammen. «Jeg tror paa arbeidet», er den
modeme bednings f0rste troesartikel.

Da BJ0mson br0d med de kristelige tradi-

27SL ^^ nittende aarhundredtM kultarkamp i Norge.

tioner, da ban forstod, at ikke engang den humane
gmndtvigianisme kande bringes i samkbmg med
de forestillinger, natnrvidenskaben gav om verdens-
billedet, — var det rimeligt, at en mand med
bans etiake interesse maatte sege et nyt af det
kriatelige nafbsengigt gnmdlag for samfandsmora-
len. Na bavde akjenlitterataren i de store euro
pseiske kultarlande fra slatningen af 50-aarene
gjort det modeme samfond og dets seder til gjen-
stand for en nndersegelse, der bavde modtaget
sin systematiske karakter under indtryk fra den
modeme naturvidenskab. Ogsaa i Norden be-
gyndte man at dyrke den sociale roman, men den
fik ber gjennemgaaende en mindre objektiv karak-
ter. Den blev ofte vsesentlig en kritik af det
seldre samfunds brest, den blev tildels ogsaa en
propaganda for modeme religiose, politiske og mo-
ralske ideer. Her fandt Bjomson en udmerket
leilighed baade til at gjere op sit regnskab med
den endnu bestaaende samfundsmoral, bvor den
officielle kristendom og god gammel skik spillede
en saa vigtig rolle^ og til at formulere sin mening
om de sedelige love^ bvorpaa det nye samfund burde
bygges. Den naturvidenskabelige verdensopfat-
ning beb0vede saa langt fra at ba nogen oplosende
virkning paa moralen, at den tvertimod i visse
benseender anbefalede en strengere moral. Men
moralsystemets tyngdepunkt blev unegtelig flyttet.
Da den intime sammenbseng mellem de fysiske og

Knitarferere i norsk aandsUv. 279

de psykiske krsefter blev klar, fik det menneske-

lige legeme en anden vserdighed. Den gamle Isere:

fnens sana in corpore sano fik atter den betydning,

kristendommen havde berevet den, ja, den fik en

endnu dybere mening. Den greb Bjemson og gjorde

den energisk gjseldende : beskyt dit legemes sund-

bed, dets skjenhed, dets vsBrdighed. Der var megen

grsesk skjonhedsglsede i bans prsediken om sedelig-

hed. Han forstod at gi sedeligheden en hsBders-

plads i moderne knltar. Og naar ban i «Magn-

bild> kjsempede for «renbed> i segteskabet, eller

i fDet flagger i byen og paa bavnen» for ung-

dommens sedelige sundhed — saa bar ban visse-

Hg bos 08 vseret en kulturferer, vi kan vaere tak-

nemmelige. Han bar Inftet ordentlig nd. Is8Br

bar ikke mange msBnd ber i Norge gjort saa

meget for at opdrage den friske og kjekke nng-

dom, vi nu bar — en ungdom, som dyrker sit

legeme paa en ganske anden maade end for etpar

slegtled tilbage, og som samtidig bar en omgangs-

tone, friere, mere natarlig, mere asnerpet end vist-

nok tilfseldet er i noget andet land. Sport en

bar vel fremfor alt bidraget til at ndvikle det nng-

domsideal^ Bjernson saa for sig i «Det flagger».

Slig som den bog virkede paa den belt nnge
slegt i SOaarene, bar faa beger virket. Eftersom
man blev seldre, meldte nok kritiken sig, men i
mange unge sind bavde da bogen gjort sin gjerning
ved den begeistring og skjenbedsglsede, den vakte.

280 Dei nittende aarhnndredes kaltarkamp i Norge.

Sterre natnrlighed, sterre serlighed, men ogsaa
sterre strenghed — var Bjemsons sedelige krav.
Heri var den mand, der af vore egne ved siden
af Bjomson havde sterst betydning for nngdom-
men i 80-aarene, Arne Qarborg, vistnok enig.
Og 8om Bjemson angreb ban energisk det hyk-
]eri, samfandet fandt paakrsBvet, den samfonda-
beskyttede usedeligbed. Men dermed ophorte og-
saa enigheden. Ferst gik nu Gurborg dnstigere
paa end Bjemson. I €Mandfolk» lukkede ban
derene op paa vid vseg. DemsBst regnede Grar-
borg mere praktisk end Bjemson: ban vidste, at
natorens stemme var sterkere end alle teorier, og
at det vilde vsere baablest at opkonstruere et
almindeligt sedeligbedsbegreb passende for alle.
Han var fremfor alt yngre end Bjonson, ban felte
mere med de nnge, mere som den unge. Han
saa endog bnmoristisk paa teorieme. Selv gjorde
ban nok ogsaa en teori: cjenta paa bybelen».
Men ban lagde samtidig ikke skjnl paa sine tvil.
Hvad Qarborg som Bjemson vilde tillivs, var pro-
stitntionens besmittelse, samleiet nden kjserligbed,
aden natorlig sympati, samleiet som fysisk porga-
tion. Merkelig nok tsenkte begge mest paa beD-
S3^et til samfandet, til samfundets unge msend og
deres vordende bnstruer. Og dog er jo skjegen,
samfandets <middel», mest at beklage. Naar den
storm, som de litt/ersere «afsleringer» i 80-aarene,
Hans Jaegers «Fra Kristianiabobemen>,

Kulturferere i norsk aandsliv, 281

G-arborgs «Mandfolk» og Chr. Krohgs «A1-

bertine>, vakte, tilsidst medferte prostdtntionens

oplisevelse, var det vel saa meget samfundsmora-

lens krav, der blev det afgj0rende, som nogen

medfelelse med det offentlig stemplede kvindelige

proletariat. Og dog er en afgjorende bedring

knn da tsenkelig, naar man vil se sagen fra

kvindens standpnnkt og anvende alle midler

for at bjerge de individer, der befinder sig paa

skraaplanet^ istedenfor at stode dem udfor. Det

bedste indlseg var fra et socialt standpunkt Krohgs

«Albertine». Her f0rte Krohg et kraftigt hug

mod ondets rod. Jeg ved, at forfatteren bagefter

har villet fraJsegge sig en €reformatorisk» hensigt

med den udmerkede lille novelle — hensigten er

ikke destomindre klar, og den indignation, som

taler ad af bogen og omiddelbart og unndgaaelig

meddeler sig til IsBseren, gir tAlbertine* en

vserdi i norsk kulturkamp som meget faa andre

verker.

Det har mangengang fonmdret mig, at Bjem-

son stedse er vedblit vsesentlig at se sedeligheds-

sporgsmaalet fra et overklassestandpunkt : hvordan

skal vi bevare og opdrage vore hjems nngdom.

Det afgj0rende sporgsmaal blir dog: hvad kan vi

gi0re for den nngdom, som er nden hjem, og

hvorledes kan vi bedst modarbeide rekmteringen

af proletariatet ?

F0rst maa begrebet skj0ge i retslig for-

282 Det nitUnde aarhundrtdes knltnrkamp i Norge.

stand ndryddes^. Det er ikke det liv, en Bkjfdge
ferer, som i og for sig er det afgjerende for hen-
dee demoralisation. Der gives kvinder i andre
samfnndsklasser, som lever noiagtig som hende og
dog ikke synker saa dybt. Hvad der nedbryder
skjegen, er, at den behandling, bun faar, efter-
baanden indvirker paa bendes selvagtelse. Det
er selvopgivelsen, der gjer, at bun op-
be re r at vsBre menneske. Naar den ferst er
tilstede er der ikke Isenger nogen grsense for bendes
nedvserdigelse. Det, som gir de fleste kvinder
af denne klasse naadestedet, er, at samf ondet regner
med en forbrydelse, som ingen forbrydelse er:
modtagelse af penge i forbindelse med samleie, —
og at samfandet i overensstemmelse med denne
sin opfatning gir politiet adgang til at kontrollere
vedkommende kvindes privatliv. Hvis man nde-
Inkkede dette forbrydelsesbegreb af de civiliserede
landes straffelove og sergede for, at det heller
ikke sneg sig ind i politivedtsegter, vilde et over-
ordentlig stort antal kvinder reddes, som nn uhjsBl-
pelig gaar tilbnnds. Lad der vsere samme ret for
kvinder som for meend: begaar mandlige eller
kvindelige samfundsmedlemmer forbryderske hand-
linger, eller gjer de brad paa den offentlige orden,
saa lad dem straffes for hver enkelt forseelse.

1

Det kommer, som senere vil biive paavist, an paa
den nye straffelovs fortolkning, cm dette kan
sies at vsere opnaaet.

KuUurferere i norsk aandsliv. 283

Og gjentar disse handlinger sig paa en saadan
maade, at vedkommende blir farlig for den offent-
lige sikkerhed, lad der saa vsBre mulighed for
langvarigere anbringelse paa tvangsarbeidsanstal-
ter. Men lad betingelserne vaere lige for mand og
kvinde. Udryd det retslige begreb «skj0ge».
lF0r8t da kan et land ha lov til at tale om sede-
lighed.

Det var det nklare og holdningslese i 80-
aarenes sedelighedsbevsegelse, der gjorde den saa
lidet fmgtbar og tildels endog omgav den med et
komisk skjser.

Bj0mson nndgik heller ikke helt det komiske.
I «En hanske» overskred han grsensen til det
skyggelose land. Hvis digteren vil ha Svava op-
fattet som sit taler0r, er stykket i etisk henseende
ganske overfladisk, — hvis han derimod har ment
at gi en studie over den nnge kvindes folemaade
ligeoverfor msendenes praktiske moral, er denne
studie psykologisk helt forfeilet. Fra ethvert
synspnnkt er «En han8ke» en lige stor flanse,
men en saadan kan impulsive og overstremmende
iiaturer let komme til at begaa: BJ0m8on for-
tjener, at den blir ham glemt. Havde han endda,
som Tolstoi, taget skridtet fuldt ud, gjennemfert
paradokset, saa vilde det git en mening, en sterk
negativ mening. Det har cKreutzersonaten*. «En
hanske> er uden mening.

Hvis man i korthed skulde forklare

284 Det nittende aarhandredes kulturkamp i Norge.

Bjemsons betydning for vort land, knnde man
vel si, at det er ham, mere end nogen anden, der
har bragt os til at fele os som en selvstsendig,
advikUngsdygtig nation, ban bar £9rt os nsBrmere
til vor fortid, han bar ladet os fomemme vor nn-
tid sterkere, og ban bar bevirket, at vi med
sterre tillid bar rettet blikket mod fremtiden.
Han bar bavt en foronderlig evne til at gj0re vor
norskbed, i bistorie, i sprog, i temperament,
levende for folkebeyidstbeden.

I det festnumer, som «Bergens Tidende» udgav
8de december 1902, i anledning af Bjemsons 70-
aarige f0d8el8dag, fortseller Joban Begb i sin
artikel cBjemson og Bergen » :

cBlandt mindeme fra denne periode (Bj0m-
sons opbold i Bergen i slutningen af 50-aarene)
staar dog navnlig et enkelt i en sserlig glans, og
det vistnok for alle, der var med at opleve det.
Jeg sigter til Bjemsons tale 17de mai 1859.
Han staar endnu for min gnttefantasi som ind-
begrebet af alt det som belt var i de bistoriske
romaner, naar jeg gjenkalder i erindringen bans
berlige skikkelse, som den stod deroppe paa tri-
bnnen, rank og spsenstig, med legemets kraftige
og dog saa fine linjer, frembsBvet af snipkjolens
snevre snit, stillet mod den blanke vaarluft, , og
med det lysende leveboved beiet tilbage som i
overstr0mmende livsmod. Aldrig havde en slig
vellydende malmrest runget ndover Engens 17de

Kulturferere i norsk aandsliu. 285

mais skarer, aldrig havde man fomemmet en slig

magt til at tvinge hver enkelt ind under en

f 8ellesf0lelse af betaget stemning, og aldrig havde

cLet talte ord formaaet saa plastisk at forme

levende billeder for ens indre 0ie. Heller aldrig

liar der hersket en saa lydlos stilhed belt nd til

•de yderte rsekker, som den 17de maidag paa

£iigen.» «Betegnende for talens magt og dens

billeddannende plastisk er det, at jeg endnu den

dag idag berer, bvorledes det klang, da Bjemson

pegte ud med baanden og sagde: cHer staar vi

paa de gamle Jonsvoldene, bvor fsedrene vseltede

sig i kampen, og oppe paa beien der — (man

vendte sig uvilkaarlig) — stod kong Sverre i sin

side kjortel, tog sig om sit lange skjseg, for at

se om alt gik godt og vel,» — eller da ban i

fine linjer tegnede et billede af «m0drene^ der

byssede sine bam i sevn i takt af fsedrelands-

«angen^ som idag led under deres yinduer». Jeg

ved, at i mange aar blev Engen altid scenen, naar

jeg Iseste noget om Sverre, og at jeg endnu den

dag idag, naar processionen 17de mai drager syn-

^ende gjennem gademe, tsenker mig byssende

medre bag de aabne vinduer.»

Det er med denne suggestive magt, Bjornson
bar virket paa vor nationalfelelse i alle dens
former.

Det var i Bergen, at BJ0mson ferste gang
for alvor kastede sig ind i politiken. Som redak-

286 DH niOende aarlutndredes kuliurkamp i Norge,

t»r af cBeii^enspostens og issBr som folketaler
havde han en a^erende indflydelse paa stortings-
valget i 1859. Frisind, nye krsefter, friskt blod
— yar det, han vilde tdlienre Bergens politiske og
kommnnale liy. Naar han seirede i valgkampag-
nen, yar det saa meget bedre gjort, som den
clyriske* by i yirkeligheden er yel saa konservatiy
som nogen anden i Norge. Den bergenske lyrik
er en ting for sig, en ting til selskabsbmg, den
bar intet med den bergenske hyerdag at skaffe,
med yirkeligheden oyerhoyedel Men bergen-
seme eier en praktisk friskhed, en eyne til at
damme ohildet og at handle i rette eieblik, og
det ter ha ysaret denne eyne, Bjemson i 1859
satte i beysegelse. Paa en eller anden maade har
han dengang kommet i fmgtbar kontakt med bor-
gemes praktiske sans, og yirkningen heraf har
for Bergen ysaret kanske mere indgribende, end
man har gjort sig rede for. I 1860 kjsempede
Bjemson iyrig med i statholderstriden, hyor bans
standpnukt yar ndprseget norsk selystsendigt.
Bjemson yar yel fra sin ferste nngdom paayirket
af skandinayismen, men Norge og norskheden
hayde saa afgjort den yigtigste plads i bans
hjerte, at skandinayismen bos ham bley mere en
befmgtende stemning end nogen politisk mening
med trang til praktisk gjennem£9relse. I 60-
aarene yar han nok optaget af Danmarks olykke,
men endnu meget mere af yore indre anliggender.

Kulturferere i norsk aandsliv. 287

H!an tog virksomt del i begivenhedeme omkring
1870, da vort demokrati vandt det sikre fod-
fseste, og da det unionsforslag, der endnu faa aar
forud havde saa smukke chanser, blev stedet til
hvile for stedse. 1872 vakte hans udtalelser om
forholdet mellem tyskere og dansker baade i Dan-
mark og i Norges gamle skandinav-kredse ikke
liden uvilje. Bjemson mente, at man nu «maatte
diskutere paa et andet grundlag end for » . Tyskeme
var heller ikke blit rigtig behandlede af de danske.
Ja, BJ0rnson tillod sig at si lige nd: «Tysk-
lands arbeide til samling baade i aand og ud-
f0relse viser tilbage paa en storartet intellektuel
og ssedelig forberedelse, som vi ikke bar havt nogen
an else om^ for resultatet stod der.» Det national-
liberale parti i Danmark havde efter hans opfatning
fra gammelt fordservet Slesvigs sag. Skulde man
nu opnaa noget for senderjydeme, maatte man
slaa ind paa en anden bane: «Ligesom det er den
tyske folkestemning, folkefolelse vi bar havt og
bar til fiende mere end den saakaldte preassiske
politik (det er Tyskland, som bar fert Preussen
til Slesvig, ikke omvendt), saaledes er det alene
ved at paavirke denne tyske folkefolelse, at vi
kan vente retfaerdigbed og broderskab.» Ordet
«bFoderskab» er betegnende. I «signalfeiden»,
som denne strid i 1872 kaldtes, meder man ganske
tydelig spireme til Bjemsons senere panger-
manisme.

288 Del nitlende aarhundredes knlturkcanp i Norge.

I den indre politiks «demokratiske merke-
8ager> fnlgtes Bjemson med Johan Sverdrup og
bidrog, ikke mindgt i yalgkampen i 1882, ganske
▼SBeentlig til yenstres seir. Da den blaagnle
moderationspolitdk i 90-aarene kom til magten,
var det fijemaon, som mere end nogen anden
holdt det rene venstre oppe. I deli unionelle
politik lierte ban til den grappe inden venstre,
som mere og mere blev fortrolig med tanken cm
en nnionsoplesning som den eneste tilfredsstillende
ndgang af vanskelighedeme. Ogsaa ber indtog
ban den mest ieinefaldende plads. Han bavde
fer nogen anden sit brev fserdigt til at clsegge i
posten». I brevet stod der at Isese, at unionen
var opl08t, at fiemadotteme bavde oph0rt at
regjere, og at nordmaendene kunde glsede sig ved
en repnblikansk forfatning. Det brev blev nn
ikke afisendt dengang, og senere bar Bjemson
villet ba det anderledes redigeret. I 1903 var
ban, i tillid til svenskemes serlige bensigter, med
paa csamlingstankens. Han blev sknffet, som^
saa mange, beire og venstre. Men skuffelsen
reagerede ikke saa kraftig bos bam som bos en
flerbed af bans landsmsend. Tvertimod forbausede
ban 08 ved at trsede i skranken for «den lange
lovlinje» og ved senere at angribe det norske folks
ledende msend for deres efter bans opfatning
dristige politik. Den bevsegelse, bvis drivkraft ban
bavde vseret faldt saa meget som nogen, var hsbet

Kulhirferere i norsk aandslio. 289

Kam selv i forveien. Da unionens oplesning var
et fait accompli^ tog den gamle repablikaner ordet
for monarki.

Det norske folk havde iaar anledning til at
^ sig selv en « national konge». Bjernstjeme
JBJ0mson skulde vi kaaret. Ingen vilde den norske
krone ha klsedt bedre. For et hof han kunde
samlet om sigl Og hvilken konge at staa i
opposition modi Han turde ogsaa vsere gammel
nok for purpuret nu.

«Aandfall og tvieggjad, soleids nettap det,
som eg kallar norsk, » er Yinjes dom om Botten
Hansen. Dommen passer faldt saa godt paa
Yinje: Har nogen nordmand vseret «aandfall og
tyieggjad», saa er det han. Og « nettap norsk »
var han ogsaa. Norsk i sin modsigelsestrang og
i sine indre modsigelser. Djerv til at bygge op
og ulysten til at anerkjende, nationalstolt og skep-
tisk. Som den norske bonde dsekkede han gjerne
sine varmere f0lelser. Slap han sine tvil og blev
begeistret, tog han det gjerne igjen med haan
paa anden kant. Han havde bondens mistro dybt
i blodet, og ligeoverfor al overvurderen af vore
krsefter stod han fserdig med sin mistillid og sin
lystige kritik. Ironisk og selvironisk. Han
elskede de reale vserdier: kundskab, livsklogskab,
praktisk virkekraft. Hans fsedrelandskjserlighed
var bondens kjserlighed til hj emmet, til jorden,

19 — Det nittende aarhundredeg koltorkamp i Norge.

290 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

og hans naturlige trang til at dyrke sin lod.
Hos Vinje omsat i det store: Landets og dets
aandelige odling. Men bondens kjolige kl0gt for-
lod ham ingensinde. Hans patiiotisme gik aldrig
i det blaa, den har aldrig havt karakteren af en
selskabelig rus. Undertiden driver hans skepsis
ham saa langt, at hans ord klinger selvopgivende :
«Det kan for bokavlen vera det sama, anten man-
nen (her Bjemson) skriver og prentar her elder
i Kj0benhavn, naar maalet er det sama, for det
er daa berre barnetale at tale um ein norsk litte-
ratur; og all tale um, at Noreg bar holda paa
slike folk, er fager, men like daarleg for detl
Vaar histori yil likefullt segja, at me i maal og
derfor i dei fleste tankar var eit lydrike af Dan-
mark, som 1814 berre miste den ytre magt. Der-
for maa eg smila, naar eg hffyrer folk tala um,
at me er eit fritt og sjelvstandande folk. Nei,
det kostar at vera karl, og me ero for arme hus-
menn til den kostnaden. Me maa innfera jutens
maal og tankar liksom hans kom og flesk» (1860).
Naar Vinje gaar saa vidt i sin mistillid til
norsk kultur, ligger der dog den fremtidstanke
under: Skal vi bli «eit fritt og sjelvstandande
folk», maa vi ferst anerkjende og st0tte vort eget
sprogy o: landsmaalet. Han gj0r det bestaaende
saa smaat som muligt for at fremhseve maal-
sagens storhed. Heller ikke er det uden betyd-
ning, at «mannen» er Bjomson: ingen faar saa

Kulturferere i norsk aandsliv. 291

let Vinje til at vende det lodne til. BJ0mson8
tro egger altid Vinjes tvil. Som den citerede
ndtalelse maa en stor del af hvad Vinje sier for-
staaes med sidehensyn. Betfrem er han ligesaa
sjelden som den norske bonde. Men den realisme,
hvormed han ser paa de nationale anliggender, er
paafaldende, saa gpogefold som formen kan vsBre:
€ Under ellers like amst0dur maa talet paa tankar
i eit land svara til talet paa hermenn og kanonnr,
for det land, som hever raad til at halda den
eine her hever ogsaa raad til at halda den andre. »

Det er naturligt, at Vinje med sin sterke
virkelighedssans feler sig tiltrukket af Schweigaard,
og saa forskjellige disse to msend har vseret —
saa enkel og klar Schweigaard, saa «tvieggjad»
Vinje, — har de ikke sjelden virket i samme ret-
ning. Vinje har meget vel forstaaet Schweigaards
betydning: « Schweigaard, som i storthinget verd
sett upp imot framstigsfolki, han er just nettup
ein framstigsmann, ja, det som meire er, han er
eit omsteytande hoved, nokot som heller ikki kan
vera annorleids, daa der seser so mange tanker
i det.»

I Schweigaards opfatning af den tyske filo-
sofi, der nu var rykket os nser og i en menneske-
alder, fra Monrad kom til magten, indtog en her-
skerstilling ved vort universitet, var Vinje ganske
enig: cWilhelm liyngs provefyrelesning til den
philosophiske doctorgrad heyrde eg om fredagen,

292 Dei nittende aarhundndes kulturkamp i Norge.

og, det er best med eingong segja, som det er til :
Eg sat so andl0gd den heile tid, at eg var raedd
for at yekja forargelse i den store salen full af
folk. Eg kan ikki for det, men naar eg hoyrer
dette tysk-philosophiske tatermaal framsagt med
aalvor og fall tra paa det, so hover det sama ko-
miske magt over meg som det beste skjemtedigt.
Det er meg nemlig afattelegt, at voksne og stu-
derade folk kunna verda hangande i det ordnet
og ikki sjaa det hole i s]ike « phraser ». Det er
ingen troUdom at koma inn i deim.» cDen sanne
fomoft og det greide mannavit (bon sens) er for-
bodi vare for desse philosopher, og hr. Lyng be-
gyndte med at f0ra krig imot desse magter, som
likevel visst koma til at vinna fram etter denne
tid liksovel som for, til trass for alle slike kabba-
listiske hezeformler. Det er ikki det mindst latter-
lege at h0yre desse philosopher billa seg inn at
vera so framifraa «grundige» og djuptenkte. Det
skal idetmindste ikki aand til denne «grandighed».
Eg sat og saag paa Lyng, om der ikki skulde lysa
ein lett smil over hans aasyn, daa han med desse
ordkonster cbeviste» f. eks. «treenighedsl8eren>.
Men neil det gjeng paa tri alt i den Hegelske
philosophi, og hr. Lyng synes at tra alt det, som
til er, og vel so det. Han er visst ellers vel
heime i desse formler.»

Hvor meget af Vinjes ironi der har havt
personlige aarsager, er vanskeligt at si. Han har

Kulturferere i norsk aandsliv. 293

utvilsomt felt modssetningen mellem eget vaerd,
mellem den aandelige magt, ban eiede, og de ydre
vilkaars uganst, den personlige afmagt, meget sterkt.
Naar han er saa vagtsom ligebverfor Bjemson, saa
snar til at gribe bans fell, saa lysten paa at re-
dacere bam, undertiden ligefrem smaalig, saa er
det til visse noget af Noureddin-typen, som gi0r
sig gjsBldende ligeoverfor den Aladdin, der var saa
nfattelig meget beldigere. Det er Sknle mod Haakon.
Grundene til Vinjes personlige ubeld bar vseret
forskjellige. Men det var paa det tidspunkt van-
skeligere for en mand af bans berkomst og uden
formaaende forbindelser . at kjsempe sig frem, end
det er nu. Og det var endnu langt vanskeligere,
naar manden var saa «aandfnll og tviegg]ad» som
Vinje.

«Tvieggjad» er Vinje selv i den nationale
strid. Han bar vittige baansord for den nationale
romantik, ban lager et navn, der betegner norsk
nsundbed: «Amemenn» (af Bjomsons «Ame»). I
det ene 0ieblik paastaar ban, at bondefortsellin-
geme lader livets raabed komme for meget til
syne. I det nseste bebreider ban dem, at de
mangier virkeligbed. I det ene oieblik taler ban
som spiritualist, som ensidig aandsdyrker, som
modstander af det legemlige i kunsten. I det
nseste er ban realisten, kjenderen, der kritiserer
feilene ved den legemlige form, kunstneren bar
git sit billede. Bjemsons bonde er for raa og for

294 Del niUende aarhundredes kulturkamp i Norge.

lidet interessant til at komme ind i digtningen,
og saa er han deanden ikke bonde. Den samme
Vinje, der kjsmper for norskheden og for bonden,
aier om Bjemaon og bans emner fra den norske
bondes liv: «Det visar no ogso den umogne man-
nen, som tmr, at ei skildring af berre aalmnga-
folk kann kallaat eit digt i ordets sanne meining,
for bondelivet kann ikki lyma i seg dei djupaste,
beste og sedlaate tankar. Dease vekaa og gro fram
af si rot, alt etteraom me ganga fram i npplys-
ning og folkeskikk og sjaa livet fraa fleire sidor,
naar alt gjenger friskt og rett til. Skal alike
tankar gjeymast under bondeknfta, so vil det ganga
som at tappa ny vin paa gamle flaskor. > cEg minnest
godt med meg sjelv, kvat tankar bonden magtar
at bera, og likso litet som han kan naa tankens
djnp, liksolitet er ban det hflnsehovud, som BJ0msoii
altsom tidast gjerer honom til. Han er ein greid
klok mann paa sit vis, som ikki ferer med fjas;
men han maa ikki vera meir i eit dikt enn i riks-
livet — ». Det er ikke frit for, at Vinje selv i
digtet om Ueland, vestlandsbondens inkamation,
€g]0ymer store tanker nnder bondekafta» og frem-
stiller ham som et bondeideal: ceit Ijos for bygd
og thing og rike».

Er der en ndprseget dobbelthed i Vinjes f0-
lelser for bonden, og just fordi han staar ham saa
nser og kjender ham saa godt, finder man en lig-
nende dobbelthed i bans ndtryk om ckultaren*.

Kttlturferere i norsk aandslio. 295

Men knltur og kultur er jo ogsaa to ting. Det
var det ord, hvormed Monrad og ligesindede vilde
feie €D0len» ud. Der var en flad og gold cdan-
nelse», som Vinje havde anledning til at iagttage
paa kort hold. Den havde sine prester, der lod
folk som Vinje merke, at hvor store tanker disse
gjorde sig om sit eget vserd: i det gode, i det
udvalgte, i det herskende selskab kom de ikke
ind, eller de kom der kun paa naade. Den knl-
tur, der g]0r alting cjavnt og slett», «alle kattar
graa og alle krypar sterke», og hvor «manna-
merket ligger i at ganga for eit numer» — den
hader Vinje af ganske hjerte, selv om han nu og
da halvt nsikkert, halvt ironisk tar hatten lidt for
dybt af for dens reprsesentanter. Men Vinje havde
tillige dannet sig en forestilling om en almenmenne-
skelig kultur, hvortil nationeme ydede hver sin
indsats, — en kultur, der var summon af alle folks
bedste vserdier. Det var det ideal, hvor han S0gte
Isegedom for sin tvilende og syge sjsel, for de saar,
verden og hans egen ctvieggjade^ tanke gav ham.
I denne verdensdannelse var der plads for alt,
hvad der var segte i «norskheden», men maalt med
dens maal blev ogsaa den Monradske kultur, der
saa hoffsRrdig viste norskheden d0ren, kun en usegte
skillemynt, et blikkenslagerfalskneri. Det er den
tanke, der faar udtryk i Vinjes ypperlige digt
cNationalitet» :

296 I^^t nitiende aarhnndredes kulturkamp i Norge.

<Vi meina og tm det gjsevaste er,

at vera ein Norges mann.

Ja, denne heimen os forat er kjser;

men vita vi maa, at den store verd

er berre vaart store federland.

Dei sttfrste tankar vi altid faa

af verdsens det store vit;

men desse tankar dei brjotas maa^

lik straalar af soli, som altid faa

i hver si bylgje ein annan lit.>

I belysning af dette digt ser man bedst Vinjes
forhold til det norske aandsliv, til Danmark, til
Europa. For Vinje var norskheden uadskillelig
fra landsmaalet. Det var paa bygdesprogets seir,
at ban onskede at bygge hjemmets fremtidige
knltnr. Just den cnationalei retning, der holdt paa
«norsklied>, men ikke paa «maalet» , var det, ban frem-
for alt vilde tillivs. Det var ham en falsk og farlig
Isere. Endna en grand, hvorfor ban altid var imod
Bjemson. Den rene danske linje, reprsesenteret
af Welhaven, passede ham nlige bedre, ligesom
Welhaven selv, bans kritiske klarhed, bans sikre
form, stedse fandt anerkjendelse bos Vinje. Naar
Orla Lebmann (i « Norge og nordmsendene 1836
og 1865») kritiserer det nnge norske samfund, gir
det bare Vinje vand paa bans m0lle. Det er jo
ikke det samfund, ban arbeider for eller er an-
svarlig for. Det er ikke bans folk, det gaar ud
over, naar der sp0ges med «nordm8endene8» natio-
nalisme. Tvertimod kan Vinje tsenke sig, at maal-

Kulturferere i norsk aandslio. 297

bevsegelsen og skandinavismen ingenlimde er ufor-
enelige: cNaar no svensken og dassken reinska
sine tungemaal, som del visst eingong koma til at
gjera, for vi sjaa alt mange merki til dette, so
motas vi nettnp. Og naar vi Isera godt alle desse
tri landskapsmaal^ og lata deim ymse beinka
paa kverandre, so koma vi likeins nserare og nse-
rare kverandra, liksom til eit maal. Ser det derfor
at fraa fyrst af , at vi liksom skulde einstaka os, so er
det berre som naar da siktar over, for at kala skal
raaka rett paa langt skot.» Men fremfor alt tsen-
ker ban sig den lille ^nbed, norsken, som en selv-
stsendig kaltar-kanton i den store 6nbed, den al-
mindelige earopseiske civilisation: «Vi maa^ som
alle mindre folk, faa vaare fleste og beste ideer
fraa dei store caltarfolk, engelskmannen, tysken
og franskmannen. Det er ein litet framkomen
mann, som kann berga seg med at lesa dansk.
For den hsegre aplysning naar soleides ikki dansk
fram, og for aalmagens aplysning vita vi alle at
norsk maatte vera betre. Eg vanvyrdar paa ingen
maate det danske bokrike. Det er, som vi alle
vita, i mange ting godt, det vesle som er, og
navnlig ero Holberg og Wessel gjaeve for os.
Men, det er liksom ein liten insJ0 i likning mot
havet, eller rettare, det er ein liten, men god flekk.

* Udhsevet her.

298 Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge,

liksom Danmark sjelv er, i sammenlikniag med
Europa. »

Vinje fremhsever paa den ene side <den sterke
magt og den store sanning, som ligg i det at vera
fyrst og fremst seg sjelv, far ein kann vera nokot
annat». Datidens ordf0rere for norsk knltnr synes
ham ikke at forstaa, «kvat det er at vera ein
Bjelvvaksen mann*, og endnn mindre forstaar
de, «kvat der skal til for at vera ein ntbildad
mann» : «Ein mann til godt husbruk heime skal
vera ein norsk; men ein mann, som skal balda
maal til ein tankens hermann, han maa vera enro-
p8eisk.» Der er i Vinjes rsesonnement kun det
— ikke uvigtige hnl — at han lader b e t y d n i ng en
af det sterre sprogsamfund ud af betragt-
ning. Men ellers ser vi her klart den h0iere en-
hed, hvori Vinjes modsigelser oploser sig. Pei>
sonlig var han en friskytte, en irregulser soldat i
knltarens broget sammensatte hser, og det hsendte,
at hans haand var mod alle og alles mod ham.
Person]ige sympatier og stemninger, modsigelses-
trangen og kamplysten drev ham mangen gang nd
i det «tvieggjades» yderlighed, i et paradoks med
vantro til alle kanter. Men inderst inde begjse-
rede Vinje at tro. Og hans tro gjaldt den
snm af knlturvserdier, de store lande havde
udvnndet. Han kjendte disse vsBrdier godt
nok til at elske dem, og han stod deres til-
blivelsessteder fjemt nok til ikke at generes af

Kulturferere i norsk aandslio, 299

nsersynets fristelser, som her hjemme ofte besei-
rede ham.

«Den cnivellerende tendents» er eit

sunnt og godt « instinct* i vaart og kverteit folk,»
skriver Vinje i sin artikel om cfnfantar*, der er et
ypperligt eksempel paa, at hans egen ironi kan fere
ham saa langt, at den ophorer at vsere ironi,
fordi den blir dobbelt; i sin modsigelseslyst ven-
der han den nemlig baade mod €frifanteme» og
mod publikum. «Frifanterne» definerer han som
dem, der gaar skudfri, naar de ikke burde vaere
det, de «privilegerede» i samfondet, hvortil ogsaa
ctankens stormsend* (in casu Bjomson) hyppig
herer. Dem vil Vinje ha tag i. Men samtidig
driver han med publikum: Folk flest, siger han,
vil heller here og tale godt end ondt om andre.
Denne beskyldning varierer han saa Isenge. at han
tilsidst maTstaa ^ed den. Ironien har kjert ham
i ring: cSladder og bagtale er i sin grunn eit
uttryk for vaar felelse af retfserd.* «At eit folk
krosfester den, som dei ikki forstanda, sjaa det
er rimeligt, og det visar, at folket er godt, men
villfarande. Derfor (I) bad og vaart monster for
slike villfarande fiender, som trudde, stakkar, at
dei gjorde det, ret var.» Her er Vinje saa
ctvieggjadi, at han befinder sig paa den anden
side af ironien.

«Det gode instinkt*, Vinje omtaler, er vel
det sterkeste af alle instinkter^ ikke alene i vort

300 Det nittende cuwhundredes knltarkamp i Norge.

folk, men ogsaa i andre. Engang, hvor Vinje
taler i alvor, fnldferer ban billedet, og da kom-
mer det til at se anderledes nd. Hans emne er
ved denne leiHghed egentlig cakademier*, og ban
minder om, bvad der bsendte Voltaire og Holberg:
f Voltaire var ein tilkomen og navngjeten mann,
daa ban melde seg til det franske academi, men
ein krok, som eg tmr badde skrivet eit dikt om
csneen*, og som ingen no kjenner, ban vann pri-
sen, og Voltaire slapp ikki in^ for beile Earopa
laag for bans foter, og daa ikki academiet knnde
bjelpa bonom, men ban det. Likeins med vaar
Holberg. Daa ban var paa sit beste og skapte
cfselleslitterataren*, daa slapp ban ikki in i det
danske sellskap. Han vart af pedanteme, som
ban risdengde, kallad <en skjsendsel for nniversi-
tetet» og af dei laarde menn ein mann, som vel
skreiv <l0ierligt», men cnden V8erdigbed». Han
kunde knappt gange i fred paa gata for cspids-
borgeme»^ som sagde, at altid skolde ban cskan-
dere skikkelige folk>. Som aldrande mann verdt
ban endelig nptekjen i sellskapet, men som rime-
legt var, kom ban der aldri, men sonde in til np-
lesning eit stykke om ckvaegsygen^ (eller kanske
det var bans afbandling om «sm0r»).» cNei, det
er folk so midt imillom, som koma lengst, og for
desse ero slike sellskap skapte. Undermaalsmenn
naa sjeldan npp (?) og overmaalsmenn stoyta
ifraa seg paa somange kantar, at dei enno mindre

Kulturferere i norsk aandsliv. 301

koma fram, iar det er forseint. Det er det, som
nettnp halda maal, so sine 62 tommar, slike som
store kvendfolk^ — det er desse, som staten og
Iserde sellskap brukar mest; og med desse stend
alt so fredlegt og stillt.>

Trangen til at nivellere ytrer sig lidt for-
skjellig hos det store folk og hos de cslnttede
sel8kaber», der prsBtenderer en bestemt art af
kyndighed. Hos det brede publiknm ytrer den
sig fomemmelig som de smaas drift til at trsBkke
andre ned. «Sladder og bagtale» er det alminde-
ligste middel. Og jo mere fremskudt en mands plads
er, desto lettere er ban udsat for, at sladderen for-
S0ger at gJ0re bam et boved kortere. Det er saa langt
fra, at den — som Vinje paastaar — er ndslag af en
bsBderlig felelse, at den tvertimod er udgaaet af
er Bseregen art egoisme : man vil vinde paa
nsestens bekostning, drage bam ned til det niveau,
bvor man selv befinder sig, belst dukke bam endnn
dybere. De feil, man finder bos andre, kan man
under en nivellering altid kreditere sig selv. Og for
sikkerbeds skyld er det altid bedst at korsfsBSte
det, man ikke forstaar.

Hos de «sluttede selskaber», bos politikeme
f. eks., viser navnlig nivelleringstrangen sig som
en tilbeieligbed til at udestsenge alle, bvis over-
legenbed frygtes. En mand, der bar udrettet
noget betydeHgt paa et fra politiken forskjelligt
omraade, bar saaledes altid vanskeligere for at bli

302 Det nittendt aarhundredes knlturkamp i Norge.

accepteret som cfagpolitiker> end hvilkensomhelst
homo novus. Og gnmden er den, at man har
ondt for at indregistrere ham 00m menig i geled-
det. Yinje har, karakterifitisk nok, selv gjort den
erfaring for del tilfselde, at manden er digter:
cDiktaren kan ikki vera statsmann og politiker,
er ei Issre, 00m npoetiske folk fara med at faa i
stil no.» cDet er ei nyttig Isere for prosaiske
og aandlanse folk for paa denne maaten at koma
til starste magt og gjeming i eit samfond. Nettap
det altso, som gjer deim til mindre evnefolle og
store menn, nettap dette skulde gjeva deim retts-
brevet paa at styra lagnaden for land og folk.*

<Den kan vera sann denne Isera, dersom du
ved poeten berre tsenker paa vimsefolle faakun-
ningar (ignoranter), som klnnka og gjera vers og
herka ihop saft- og saltlause historier (noveller,
romaner). Men tek da diktare i den store ver-
densmeining af ein aand- og evnefall og in-
billnings- og kannskapsrik mann, so er det likefram
vanvit.» <Det poetiske i ein natar er berre lik-
som ei fraa den vanlege lei litt sterkare gjennem-
saltning af det aandfalle og fantasirike i os, og
det er graden af denne saltstyrke, procenteme i
den, som er den poetiske rangklasse.* «0g dette
saltholdige i mannen skalde gjera honom olagad
til at vera politikerl Det er altso den saltlaose,
den €flaae>, som skal vera statsmann 1>

— Tidligere end nogen anden <litter8Br> mand

KuUurferere i norsk acmdsliv, 303

i Norge var Vinje grebet af en sterk interesse

for aarhundredets industrielle fremskridt. Eien-

dommeligt nok finder man hos Vinje lignende

udtryk af begeistring for maskinindustrien, staal-

legememe, der er indblseste af menneskets aand,

som vi meder hos den yngste generation, hos

en Johs. V. Jensen: «Det er mannatanken,

som her paa skapervis hever blaasit liv i nosi

paa jordklumpen, og gjort kol og vatn og eld og

mahn til tenaren sin; derfor skriker og fr0ser i

fugleflog denne tenaren nnder svipeslaget af vaar

aand, og me sitja paa vaar sigervogn stoltare end

dei romerske sigerherrar, og turva ikki som dei

hava ein narreklsedd mand bak paa vogni, som

ropar til manngarden paa baade sidur af siger-

skeidet :

«Kom i hug, store mand, at du maa d0y. » —
Denne Vinjes felelse for de reale vserdier er
ogsaa udtrykt i den ssBtning, at fdraum og dikt
og kunst ero bleike og blodlause mod det fyrste
augnekast af livet i si sanning, naar me sjaa det
i rette laget*. Han har sagt det i en sp0gefuld
forbindelse (Anne, der kommer med morgenkaf-
fen), men det er utvilsomt hans alvorlige mening.
Det 19de aarhundrede kjendetegnes mere end
noget andet af naturvidenskabemes merkelige ud-
yikling og det nye gmndsyn, denne har git os
ogsaa paa menneskelivet. Saa meget af en spiri-
tualist som Vinje var, har han inderligere end de

304 ^^ nittende aarhnndredes kalturkamp i Norge,

fleste nordmsend af sin generation folt slegtskabet
mellem mennesket og den levende natnr. Han dvse-
ler ved dette* slegtskab, snart paa sin eiendomme-
lige ironiske maade, snart i bestemte og klare
ord. Sin opfatning bar ban faaet foldt saa meget
gjennem opdragelse og ad instinktiv vei som gjen-
nem tidens dannelse. Han fomemmer rent umid-
delbart sammenbaengen, og det er kanske det dy-
beste karaktertraek bos Vinje. Han bar levet sig
ind i den tanke fra gat af, i de forbold, hvori
ban voksede op. Det er ikke bare den ekonomi-
ske interesse, der knytter bonden tU * bans dyr,
selv om denne kan vaere saa sterk, at dyrene blir
bam vigtigere end bans medmennesker, endog de
nsBrmeste: cEg bever beyrt koner segja, at dei
beller vilde bava mist den beste kyri si enn man-
nen sin, men dette er sagt i en tone som visar,
at kyri i grunnen er betre. > Det er flere motiver,
der virker sammen, naar i cTbelamork ei fin ka
vekkjer sama sensation som ei god skuespillerinde
i Ej0benbavn>. Intet sted udvikler den instink-
tive felelse af slegtskabet med dyrene sig let-
tere end paa de smaa pladse i fjeldbygden, bvor
ckalven og kviga og den voksne ka er liksom
meir eit medlem af familien». Tidlig bar Vinje
studeret «mannanataren> bos grisen og vaeret kame-
rat med besten. Og som moden mand bar ban
forstaaet, at det ingen fordel gav at <bortcivili-
sere» denne naivt fortrolige betragtning af d3a:ene.

Kulturferere i norsk aandsliv. 305

«Dette samliv med natnren, denne samsorg og
samglede med den, kunna me enno hava, for det
om me hava Isert nokot meir og taka det i aande-
leg meinung. Det er so godt og so fagert dette,
at den mand, som ikki kan gjera det, han er ikki
som han ber vera. Han er snusklok og turtenkt,
og han saag aldrig den store sammanhseng i livet.
Han er med eit ord raa. Med meg er det so, at
di eldre eg verdt og di meir eg Iserer, di meir
finn eg atter denne bamdomen min og talar
og samlider og samgledar meg med alt, som
livande er.»

Ingen digter har som Vinje formaaet at male
livet paa de smaa gaarde og husmandspladse i vort
land, forholdet mellem tobenede og firf0ddede
beboere uden og inden dere, han har malet det
med mesterskab, med den inderligste forstaaelse
og med et hum0r, som trseffer det karakteristiske
ved enhver tilsyneladende trivialitet, og som kaster
glans over det graa. Han er gjetens digter og
grisens, han har udspioneret det forstandsliv^ der
kan gjemme sig i en ko, og han har skrevet en
hel liden af handling om hesten («Faa 8tav»),
hvor han gaar tilbage til Homer og til gammel-
germansk folkedigtning.

Det er ligesom Vinje aldrig blir saa bled i
stemmen, som netop naar han taler om dyrene:

«I folkebarndomen var hesten — eg nev-
ner no honom for alle dyr og den heile natur —

20 — Det nittende aarhandredes kultorkamp i Norge.

306 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

ferst var han, segjer eg, liksom jamgod med folk
og eit med dem. Dette verdt i kuostmaalet kallad
den c naive » og cmythiske* tid. So IsBrde folk
meir, og so vardt skilnaden gjort millom folk og
fe, og folk sette seg so h0gt, at der liksom ingen
elsk og vyrdnad vardt atter for hesten. Han vardt
eit dyr i den verste meining af dette ord. Dette
vardt kallad nplysning og endaa religion I Og
me sjaa jamvel enno folk, som tru seg gudelege
fram ifraa andre, tala med foragt og eit hardt
hjarta om alt, som heiter dyr og ikki er menne-
ske. Elg minnest just slik ein mann, og han
sknlde liksom heita boklserd attaat, som spottande
sagde om vaar brotbolk (kriminallov) af 1842: —
cSo^ hesten er og eit retssubjegt noi> De vita
nemlig, at der er sett stra£E for dyreplaging.
Men so kom denne nyare tid, som ganske rigtig
heve gjort hesten til eit <retssubjekt», idet den
livande kjende samanhengen i naturen og saag,
at mannen ikki heve somyket framifraa hesten,
som dei eldre halvuplyste folk trudde. Og dette
syn for samanhengen og samlivet i nataren verdt
finare og finare, ettersom vitenskapen gjeng fram-
etter, og folk betre og betre sjaa Guds gode tanke
i den heile skapnad. Idet folk bli meir manna-
milde (humane), maa dei og bli meir dyremilde.»
Vinjes dyremalerier vrimler af morsomme
smaatrsek. Hvor han glseder sig, naar han taler
om sugga fra Morast, som var et <strategisk geni»,

Kulturferere i norsk aandsliv. 307

men forfeilede sin bestemmelse, eftersom tanken
med grisen er, at den skal gi flesk, «og den up-
dragelse, som gjeng ut paa at skjerpa bans for-
stand, er skakk og skjeiv». «Men sugga paa
Morast leid vondt og var derfor « intelligent », men
mager. Ein poet skal hava det som ho, men ikke
eit svin; for ban skal gjera tankor, ban.»

Vinjes «Ferdaminni» er baade digterisk
og kulturbistorisk et af de vserdifuldeste doku-
menter, vi eier om vort folks liv og skikke
i midten af forrige aarbundrede, — indebolder
en rigdom af skarpe iagttagelser og friske billeder
fra de forskjelligste bygdelag. Bare de eiebliks-
fotografier, ban bar taget fra kongefserden til
Trondbjem 1860, er uvurderlige. Man glemmer
ikke tunet paa Dovre og Kongsvold under
kongebeseget. En stor del af Vinjes skildringer
fra bondebygden er <!:tendensdigtning». Han tar
for sig en rsekke af nationale sseregenbeder,
som ban onsker at reformere. Men bvert
enkelt af disse sp0rgsmaal er bebandlede med et
vid, der fjemer alt ubebag ved det belserende,
og udstyret med et bilag af levende eksempler,
der bar sin egen selvstsendige interesse som men-
neskeskildring. Og paa bvilken ny farverig maade
gir ban ikke sine venner blandt fjeldbendeme
billeder af livet i den store verdenl Faa msend
bar forstaaet den norske bonde bedre end Vinje,
ingen bar kritiseret bam skarpere og samtidig

308 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

havt et saa klart bilk for bans vserdifulde egen-
skaber. Just derfor bar ingen virket mere for
bondens kultur end ban.

Ibvorvel alle sager, der i denne benseende
bavde nogen betydning, laa Vinje paa hjertet, er
i den almindelige opfatning bans navn fortrinsvis
blit knyttet til maalbevaegelsen. Hans betydning
for norsk sprogudvikling kan ogsaa vanske-
lig vnrderes for b0it.

Fra 1851 til 1858 gjennemgik Vinje en
streng sproglig krise. Fra det arbeide, ban sam-
men med Ibsen bavde paabegyndt i «Andbrimner>,
fores ban lidt efter lidt over til den opgave, ban
satte sig i «D0len». Modet med Ole Vig var
ikke uden vaerd for bam: der var bos Vig
en personlig fortrostning, som gjorde indtryk
paa Vinje. Demsest influerede Botten Hansens
kritik af det inkonsekvente og affekterede i den
«fomorskning», som baade Vig og Vinje ferst
prevede med. Endelig gjorde Ivar Aasen ud-
slaget: for bam boiede Vinje sig i den dybeste
veneration.

Det er nu af den sterste interesse at se den
modtagelse, €D0len» fik i 1858.

Botten Hansen i «Illustreret nybedsblad* var
den af Vinjes modstandere, som modtog bam bedst.
Han bilser Vinje ridderlig velkommen, samtidig
med at ban reserverer sig. Han c borer ikke til
de nyhedslystne overbovedet paa dette felt» —

Kiilturferere i norsk aandsliv. 309

«snarere ter vi henregne os til det sproglige
ortodoksis forfsegtero. Og kritikeren er sig i
hoi grad maalbevsegelsens fare bevidst: c Giver
man fanden en finger^ tager ban den hele krop,
beder det. Bag smaa fordringer lurer der ofte
store revolutioner. » Men bvor klogt og lidet
snevert Botten Hansen tsenkte, viser fortssettelsen :
«Vore sprogreformatorer kunde man maaske dele
i to klasser: de som ville noget nyt og tillige
noget stort, og de, som ville noget nyt, men kun
fordi det er nyt, altsaa ikke det gamle. I en
vis benseende kunde de ogsaa deles i ideens msend
og renommister. I spidsen for bine staar Ivar
Aasen med sit normalsprog, og til samme parti
maa nu ogsaa Vinje benregnes, om ban end af
bensyn til folks bekvemmeligbed ikke bar taget
samme vseldige skridt, men er ligesom gaaet paa
akkord. Vi respektere en strseben, bvis maal er
stort, — om vi end ikke dele troen paa det bel-
digste udfald, men vi kunne derimod ikke bare
OS for barme ved at se folk i ydre ortbografiske
smaatterier

— med ivrigbed at ffiegte

om slige ringe ting som ei er vserd en bsegte^ ^

cNaar en mand vil noget stort, bukke vi os
for bam, selv om vi ikke dele bans tro paa nd-
faldet, medens vi derimod gjeme insnltere folk,

^ Der sigtes til E. Knudsen.

810 ^' nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

der have yigdghedens skin, men ikke kjende
ideens kraft. Demsest maa vi sige, at der i hiin
radikale strseben, om den end maatte mislykkes,
altid ligger et slags fremskridt, sterre end hvad
alle orthografiske spidsfindigheder kan fere til.
Thi disse paa bygdedialekter grnndede sprog inde-
holder dog en msengde ord og talemaader, der
engang ville adeve sin indflydelse paa bogsproget
og give dette lidt efter lidt en national farvning
og fremfor alt klare begrebeme om hvad der virke-
lig er nationalt.» «Deslige forseg vil saaledes
idetmindste have den virkning, at de, som As-
bjemsens Huldreeventyr, 0stgaards Fjeldbygd o. fl.
forfatteres skrifter aabne sansen for det nationale
i sprogtonen, hvilket vi saa ofte have savnet selv
hvor et svsert ydre nationalitetsartilleri var opstillet.»

<Udgiveren maa ikke vente, at man skal
IsBse bans blad for dets sprogs skyld, men uagtet
dets sprog, og med det gode, ban siger, tages
indklsedningen som et andet kors, og msBngden
ser i det hele forelebig kun et tankeexperiment.»

cStille vi OS paa forfatterens stand ponkt og
holde OS bans maal for 0ie, maa vi her sige, at
ban bar l0st sin opgave msdrkvsBrdig godt. Medens
ban med begeistring taler nationalitetens og spro-
gets sag, bar ban bavt et aabent oie for svag-
hedeme ved sin stilling og lader selvironiens
funker fare ben over sine forbaabningers mark.
Dette bar meget forsonet os og flere med os. Bet

Kulturferere i norsk aandsliv. 311

gj0r altid godt at see, at en mand ved siden af
sine brsendende interesser bar selvbevidsthedens
klarhed. »

Da er «Morgenbladets» tone en anden. Det
aftrykker f0rst Vinjes program *til forn0iel8e for
vore l8esere». Senere er der en knlturapostel,
uden tvil Monrad, som i to lange artikler gir
Vinje det glatte lag:

«Denne dialektlitteratur vil altid vsere meget
snevert begrsenset og kun indtage saa at sige et
lidet bJ0me af folkets almindelige litteratur. Det
er kun en ringe kreds af stoffer og former, der
egner sig til at bebandles i dette sprog, det er
efter sin natur bundet til sseregenhed og ikke
frigjort til sand almindelighed (1). Anvendt uden-
for sin grsendse vil det antage prseget af maner
i ordets sletteste forstand, af maniereertbed ; tbi
herved forstaar man netop anvendelsen af en udvortes
form paa et forbold, bvor den ikke h0rer inderlig
bjemme. At tsBnke sig at almuesproget skulde
vsere nationens almindelige og almengyldige litte-
raere meddelelsesmiddel, det middel, bvorigjennem
den tilegner sig og udvikler alle b0iere kultur-
elementer, er et svsermeri, der staar i strid med
alle kulturudviklingens love. Tsenke sig, at man
skulde forlade det sprog, der alene bar fulgt med
tidens fremskridt og bvori alle den b0iere udvik-
lings fmgter ere nedlagte, for at antage et, der
med al sin naive kraftigbed og skj0nbed dog for

312 i>et nitiende aarhundredes knlturkamp i Norge.

lang tid siden er kommet agterad for ciyilisa-
tionens udvikling og na vsesenfclig knn tilh0rer
idyllen, er at ville ignorere tidens fremskiidt over-
hovedet og ssBtte folket idethele tilbage paa idyl-
lens standpunkt. Idyllen har som sagt sin skjon-
hed, men det er dog en kjendsgjeming og hvad
mere er, en lov, at idyllen stedse er i svindende.
Man kan, om man vil, istemme de mest rerende
elegier over denne svinden — ogsaa disse elegier
have sin skjenhed og berettigelse — men standse
den eller bringe det svnndne tilbage anderledes
end i en konstform, et reflekteret billede, staar
ei i dedeliges magt. Folket vil nu engang op-
lyses, det vil haeve sig over sin umiddelbarhed,
det vil tilegne sig, hvad der er blevet kulturens,
menneskehedens almindelige eiendom; det til-
trsenger dertil blandt andet et sprogmiddel, der
ikke er blevet agterseilet af kultnren. Knltnr-
sproget, der her som overalt, hvor der idethele
er en kultur, er forud for almnens i dialekter
splittede hverdagsmaal, udbreder sin indfiydelse i
videre og videre kredse, flere og flere S0ge hen
til denne kilde for at hente en heiere belaerelse
og aandsunderholdning, clandsmaaleti trsenges
hcdere og hoiere op i afkrogene. Man kan som
sagt beklage det, men — det sker, og det
nytter ikke at stampe mod brodden. Saa gaar
det jo ogsaa med de nationale dragter — .»

«I Delens maal savne vi — — sedel natur-

Kulturferere i norsk aandslio. 313

lighed. Det er ingen af ktmsten gjenf0dt natar,
men en temmelig tilfseldig blanding af natur i
slet f orstand o : raahed — og kunst i slet f orstand
o : kunstleri. Dette sprog er saaledes (hvad thele-
marksmaalet i sig selv ingenlunde er) vsesentligen
stygt, fordi det er vsesentligen usegte. Det er et
bastardsprog, etslags lingva franca, af bogsprog
og thelemarksmaal, der sethetisk betragtet altid
blir en nting og som knn kan forsvares som en
nedhjselp til at forstaa hinanden, hvis saadan ned
virkelig er tilstede.* Monrad finder Ivar Aasens
sprog langt heldigere (her kunde jo gyldige grunde
anferes), mens cDelen* synes ham «et monstrum
af en flyvefisk, som vel kan flaxe en liden stund,
men snart vil synke tilbage i sit element.*

Vinje var selv fnldt saa meget som nogen
opmerksom paa de indvendinger, der maatte reises
mod bans «sprogbastard». Ikke blot var der bi-
beholdt en msengde af skriftsprogets ord og sserlig
dets former, men der fandtes talrige udtryk og
vendinger, som kun tilsyneladende er landsmaal:
de er i virkeligheden tsenkt paa dansk-norsk og
siden oversatte paa maalet. Heller ikke skriver
nogen nu netop det sprog, som Vinje dengang
lagede sig. Ikke desto mindre har det havt en
voldsom indflydelse og det tilogmed i den sprog -
leir, hvor Vinje havde sine modstandere.

I «Copisten>, det ypperlige lille interior fra
departementet^ skriver ban:

314 Dei nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

cDer i contorerne ekjemta del over si armod
og lesa sine tidninger og vita alt det, som hender
i by og paa land og gjeva det den rette domen
sin. Det stakkars storthinget fser og sit, og der
er Guds gaavor at hanga paa der, og heist i
desse sidste dagar. Somyket eg veit, so er det
ikki solitet den javne copisten heller maa gjera,
og heist ein mann lik meg, som og lyt Isera seg
np i det departementale tatermaal. «Er det ein
periode, da har paa heile den sida?» sagde eg til
ein departementsmann. «Nei, det er berre ein
halv ein,» svarade han; og so var, for han var
ikki komen lenger end til: — csaa skulde de-
partementet» osv.

Det er underlegt med det: kver stand og
stilling har sit sereigne spraak, og dette sereigne
maalet kallar eg tatermaal. Det juridiske tater-
maal er godt kjennande, og denne taterstiien
gjerer det meste til, at fagsmenn aldrig kanna
skriva literaert. Derfor er den gode presten og
den gilde juristen daarlege skribenter. Da seer
paa ferste setningen, kvat manden det er».

Lige ovenfor er anfort et citat, hvor Monrad
gir den bedste illustration til det cfilosofiske*
tatermaal. «T8enke sig, at — — sprog, der — ,
og hvori — , for at — et, der — er kommet
agterud, og nu — , er at ville ignorere — og
saette folket tilbage — » Her er der den rette
tarmslyng i bygningen. Ssetningen er uangribelig,

Kulturferere i norsk aandsUv. 315

den er ikke uklar, det er ovenikjebet et let til-
fselde. Monrad kande sit tatermaal. For en filo-
sof er det af vigtighed, at ban i en periode faar
udtiykt sin mening saa faldstsendig som muligt,
saa n0iagtig som muligt og dens enkelte dele i
deres logiske sammenhseng. Enhver afbrydelse er
derfor at frygte. Han kommer let til at ta sin til-
flngt til et stort anbang af bissetninger, bvoraf
relativssetningen vil vise sig saerlig byppig. Der
er ingen nodvendighed for, at ban bevseger
sig i saadanne indviklede, sindrig slyngede perioder,
men det er et sprog, der bar aarbundreders tradi-
tion. Noget lignende er tilfseldet med juristen.
Ogsaa ber maa intet af meningen slippe bort eller
udstaa til senere. Det, som ikke i rette tid, d. v. s.
saa snart som vedkommende pankt kommer til
bebandling, er paastaaet, er bortprocederet. Tid-
ligere er citeret endel af Bankers perioder. De
er menstergyldig klare, de gir den fulde og den
n0iagtige mening, men det er labyrinther, bvor
laeseren maa bolde bovedssetningen ombyggelig
fast, bvis ban skal komme velbjerget igjennem
dem. Men bvad der gjaldt og tildels endnu
gjselder for filosofen og for juristen, gjaldt ved
midten af aarbnndredet mere eller mindre for en-
bver forfatter, der skulde rsesonnere. Departe-
mentsbetsenkningen var den gamle periodebygnings
blomst^ men en dog de ailerfleste avisindlseg, af
bvad art de saa var, viste slegtskab med Mon-

316 I^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

rads og Dunkers adtryksmaade, blot at de fserreste
Dordmaend beherskede sit sprog som de. Dunkers
perioder er ofte kunstverker. De, som byggedes
af jevne tavisindsendter*, blev ofte nhyggelige
vanskabninger.

Det oprindelige monster, det traditionsskabende,
var latinen. Eiidna for ikke mange aarhundreder til-
bage var latinen Europas eneste kultursprog. Det
var for kulturens samarbeide et tab, at den op-
herte at vaere det, og de claBrde» gav kun mod-
strsebende slip paa sit crigsmaalt. Folkesprogene
tog efterhaanden litteraturen i besiddelse, men de
gjorde det under latinens segide. For de roman-
ske folk var det ikke saa vanskeligt at finde den
naturlige ssetningsbygning. Men det var vserre
for de germanske. Lettest gik det for det under-
lige praktiske blandingsmaal engelsken. Men
tyskernes og nordboemes sprog kom under en
indfiydelse af den latinske periode, som foles den
dag idag. Og det uagtet de gamle germaner
havde havt et ypperlig dyrket skriftsprog.

Tyskeme bar, som vi ved, fremdeles en tung
ssetningsarkitektar. Da er den modeme norske,
hos vore virkelige stilister, overordentlig meget
lettere. Men det er navnlig de to sidste menneske-
aldres verk.

Vor seldre prosa var ikke alene latinbestemt.
Den var demsest tyskbestemt. Man ser, at Lu d v ig
Holberg bar en lettere, greiere, med vort nuvae-

Kulturferere i norsk aandsliv. 317

rende sprog mere beslegtet byggemaade end gene-
rationeo' efter ham. Han var langt mere engelsk
end tysk paavirket. Den egentlige fortyskelse af
dansken begynder i bans tid, men den skader
ikke ham.

Omkring 1850, lidt senere, gJ0r der sig i
norsken en indflydelse gjaeldende, som blev skjebne-
svanger for den tysk-latinske udtryksmaade. Det
var paavirkningen fra oldnorsk, fra sagalitteraturen.
Den ytrede sig forst i den skjenlittersere for-
tselling og i den dramatiske replik (Bjomson og
Ibsen). Men den virkede videre. Og efter old-
norsken kom landsmaalet. I det eieblik maal-
bevsegelsens msend S0gte at indfere de norske
bygders tale i skriftsproget, blev den latinske
tradition brudt. Baade Aasen og Vinje var alt-
for lydhore kunstnere til ikke at fole, at lands-
maalets ord ikke passede ind i traditionelle tysk-
latinske vendinger. Saa dannede der sig en ny
udtryksmaade, med gammelnorske traditioner og
dagliglivets fynd. Aasens sprog er i renhed
Vinjes langt overlegent, men til gjengjseld er
Vinje i sin saBtningsarkitektur den banebrydende.
Aasen bar i sine afhandlinger klare, velbyggede,
men endnu ret langelige perioder. Vinje er den,
der hugger latinen op og viser os en ny norsk
prosa, kort, knap og fyndig, selvstsendige saet-
ninger uden storre slseb, med en klog og sikker
anvendelse af sideordnede led. Bissetningeme er

318 Det nittende aarhundredes kultiirkamp i Norge.

ikke flere end hovedssetningeme, mens tidligere
en hovedssBtning sad ligesom i sit hoissede omgit
af en flok bissetninger som husmsend. Der er
ingen halve perioder paa en hel side.

«Det er underlegt med det: kver stand og
stilling har sit sereigne spraak, og dette sereigne
maalet kallar eg tatermaal. Det jaridiske tater-
maal er godt kjennande, og denne taterstilen gjerer
det meste til, at fagsmenn aldri kunna skriva
litersert. Derfor er den gode presten og den gilde
juristen daarlege skribenter. Du seer paa forste
ssetningen, kvat manden det er.» Denne udtryks-
maade har dagiigtalens natarlige opstykning, og
Vinje godtgjer i sin behandling af de forskjelligste
emner, at en saadan opstykning ikke er uforenelig
med et logisk fyldestgjorende rsesonnement. Han
aabner endog en malighed for, at «den gilde
juristen » kan komme til at skrive godt norsk.
Nu er det i ovenanf0rte ssetning paafaldende,
at den dagligtale, der ligger under, ikke er
bygdemes, men tvertimod byens. Slig som Vinje
i Kristiania har talt med Botten Hansen og Ernst
Sars, uses ten slig har han ovenfor udtrykt sig.
Kun at han har sat ordene om paa etslags lands-
maal. Her er en tydelig vekselvirkning. ^ Lands-
maalet bryder traditionerne ogsaa for bymaalet.
Og det er Vinjes prosa, der aabner den nye tid.

Man kunde maaske si, at selv om Vinje
havde vedblit at skrive rent dansk-norsk, vilde

Kulturferere i norsk aandsliv. 319

bans stil paa denne maade brudt nye baner. Det
er mnligt, men bvad der er sikkert, det er, at
bygdesprogets knappe fynd bar vseret gudmor for
Vinjes ssetningsperiode. Direkte og indirekte bar
landsmaalet ovet en saare vigtig indflydelse paa
den moderne norske rigsmaalsprosa og maaske
endnu mere paa arkitekturen end paa klangfarven,
om end bygdernes sprog, baade ordforraad og
tone, for de fserreste bar vaeret uden betydning.
Tar man fire navne — dem, der nu maaske
skriver vor bedste rigsmaalsprosa — Gunnar Hei-
berg, Knot Hamsun, Sigurd Bodtker og Nils
Kjaer — vil det vsere paafaldende, bvor de er mindst
lige gode arkitekter, som de er malere.

Om begreberne prosa og poesi hersker der
bos OS lidt oklare forestillinger. Uklarbeden
stammer fra den tid, da det ophorte at vsere en
nedvendighed for digtningen at ba metrisk form.
Man taler nu om digtning «i prosa ^, og man
bruger samtidig udtrykket « poesi » om digtningens
prosaiske former. Poesi gaar baade paa form og
paa indhold. Prosa anvendes til at betegne alt,
som ikke er metrisk formet, og tillige i engere
forstand om al produktion, der er ikke-digterisk,
men gir et fortlobende raesonnement. Vort sprog
savner her distinkte betegnelser.

En god prosaist kan dog kun den sies at
vaere, der udvikler en betydelig kunst, udenfor
det digteriske, i rsBsonnerende bebandling af et

320 I^t nitiende aarhundredes kulturkamp i Norge.

emDe. Og af dem har vi ikke mange. Aanrad,
der i novellen naar sin digteriske hensigt saa
faldkommen, skriver i sine avisartikler en omtrent-
lig prosa. Kinck, den merkelige sprogfornyende
fortseller, blir ganske hverdagslig og borgerlig,
naar ban gJ0r reisebreve, en god aviskorrespondent
blandt bundrede andre. Men for de fire ovenfor
naBvnte er prosaen en lige ansvarsfuld knnst,
bvad den saa bebandler. Tag en avisartikel af
Hamsnn eller Heiberg, og De vil ikke finde en
ligegyidig ssetmng.

Den gode norske prosa begynder med Vinje.
Hos bam faar den sin nye arkitektur. En stilist
som Bodtker bar latinens prsegnans saa godt som
nogen af den seldre tids bedste latinere. Han er
klar som Dnnker. Men latinen er kun forudsset-
ning, fordannelse. Ssetningen er nynorsk bygget.
Hos ingen er den nynorske arkitekturs knaphed
og fynd mere udprseget end bos Heiberg. Lidt
villet kan den nok virke, og ikke sjelden finder
man den underf orstaaelse, som kan udmerke
oldnorsken i modssetning til latinen, den german-
ske ironis underbond^ saaledes anvendt, at knap-
beden blir sterre end klarbeden. Men ikke savner
Heiberg klare ord, naar ban vil. Han bar dem
saa klare og saa kolde, at de skinner som is-
tapper.

Hos stilister, der ikke er saa fremragende
som disse, kan det merkes, at vi maaske allerede

Kulturferere i norsk aandsliv. 321

er kommet for langt bort fra latinen. Nils KjsBr
omtaler det i en anmeldelse (J. Morland: Norsk
grammatik. «Verdens Gang* juli d. a.):

«I den gamle latinskole Iserte eleverne at
skrive bedre norsk. Mange mener, fordi den
Iserte dem latin. Det er ikke til at lade haant
cm, at en af Tysklands storste prosaister, Schopen-
hauer, erklserer, at han skylder latinen sin gode
fltil. Det er ogsaa vserd at Isegge merke til, at
vor egen hidsigste latiner, Ludvig L. Daae, tillige
er vor eneste fremragende prosaist af den seldre
skole.

Sligt er ikke tilfseldigt. Latinen har ikke
hersket over aarhundreder forgJ8Bves. De modeme
folkesprog blev skabte af poesi, men deres prosa
maatte poleres mod den haarde latin. Der er gjen-
1yd af romersproget i al god stil.»

cEt (andet) misforhold ved norskandervisningen
staar i indirekte sammenhseng med afskaffelsen af
latin. I den nye skole Iserer eleverne sprogene
ved efterligning af lydene, Iserer at lalle dem, de
faar lidet eller intet begreb om ordenes familie-
forhold og stifter ikke bekjendtskab med deres
bedstemedre. Om norsk faar de den falske fore-
stilling, at det er et sprog i oplosning, uden faste
regler, et slags fantesprog, som snart skal af-
skaffes, Qg som snarest afskaffes, naar man ssetter
komma, hvor det falder bekvemt, og snupper enden
af ordene og bider hovedet af al sproglig skam.>

21 — Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

322 f^i nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

Denne leshed i spro^behandlingen svarer til
en bestemt sproglig impressionisme i litterataren.
Jonas Lie gik i sine noveller i spidsen for en
impressionistisk sprogbevaegelse, ban S0gte at re-
producere dagligtalen i dens friskbed. Selv en stor
kanstner er ban farlig for efterlignere. Saerlig
farlig blir retningen, naar den fra novellen smitter
den almindelige prosa. Helt forkastelig er den,
metodisk gjennemfert i skolen.

Datter af eidsvoldspresten Nicolai Wergeland,
den lidenskabelige lisevder af Norges ret ligeover-
for det seldre danske berredemme, S0ster af Norges
folkekjspreste digter Henrik Wergeland, selv ved
varmt venskab knyttet til bans modstander Wel-
baven og senere ved segteskab til dennes menings-
fselle P. Collett stod Camilla Col let t i en tid,
bvor to stridende partier ad forskjellige veie S0gte
det samme: at gmndlsegge en norsk kaltar, —
midt i brsendingen. Nogle tiaar senere, efterat
baade bendes bror, bendes far og bendes mand er
vandrede bort, meder ban selv med sin indsats,
et boist merkeligt arbeide: <!cAmtmandens dotre*.
Mens alle andre er beskjseftigede med vor bistorie
og vort folkeliv, midt i folkeeventyrenes og de hi-
storiske dramaers og bondenovellemes og maalstri-
dens tid, gaar Camilla Collett sin egen selvstsen-
dige vei og gir os vor ferste samfundsroman, det
f0rste realistiske billede fra de b0iere klassers liv,

Kulturferere i norsk aandsliv, 323

-et billede, der bar lige megen interesse ved sit
sujet og gjennem det problem, der her berores
for f0rste gang bos os: kvindens sociale stilliDg.
Senere bar Camilla Collett oplevet en tid, bvor
just samfundsromanen og samfundsdramaet bavde
bovedinteressen i vor litteratur, og bvor det pro-
blem, som bun i en stor del af sit liv viede sine
krsefter, medferte en sterk og praktisk bevsBgelse.
Hun fik se, at Norge ogsaa aandelig bsevdede den
selvstsendigbed^ der laa bendes far saa varmt paa
bjerte, bun fik se, at Henrik Wergelands og Wel-
bavens verk l0b sammen og bar frugt. Aldrende
saa bun, bvilken magt bendes egen gjerning bavde
bavt.

Og dog synes det, som om der til det sidste
var noget utilfredsstillet, saart, 0mfindtligt paa
bunden af dette sterke sind. Der er naturer, som
altid mindre feler, bvad der er vundet, bvad der
er lykkelig opnaaet, end bvad der endnu staar
tilbage, — som bar vanskeligt ved at glfede sig
over seiren, for alle de saar, kampen bar git.
Der tor bos Camilla Collett ba vseret et vist
slegtskab med disse naturer.

Et grundtrsek i bendes karakter, ligesom i
bendes brors, er et brsendende bad til uret. Dette
er bos dem begge udsprunget af deres varme
bjerte og deres fribedskjserligbed. Det er en rent
instinktiv fornemmelse, som ikke bar noget med
deres intelligens at gJ0re. Just derfor virker deres

324 Det nittende aarhundredes knlturkamp i Norge,

angreb paa alt, som oprenrer dem, saa varmt ser^
liga, saa opflammende, mens de ogsaa kan virke
yilkaarlige, noverveiede, oretfserdige. Hos Henrik
Wergeland var der et lysere sind, en stor bamlig
glfldde ved livet, som Camilla Oollett ikke bar bavt.
Derfor blev der mere af anklage i bendes ord, af
dom, af uvilje mod m^nneskene i almindeligbed
for deres aret mod den enkelte. Som ong kvinde
bar bun oplevet en skuffelse ; sterkt og varmt som
ban bar felt, bar denne skaffelse merket bende.
Stolt og oknelig bar ban vaebnet sig mod livet.
Og saaledes vflsbnet vedblev ban at leve. Altid
paa vagi mod den oret, der skede den svagere,
nndertiden nnedig paa vagt. Ferst og fremst var
det den aret, bendes eget kjen led nnder, som op-
rorte bende. Maaske bavde ban ber naaet Isenger
ved beller at betone det positive, kvindens ret,
end ved at klage over mandens og samfondets
aretfserdigbed. I etbvert fald bavde bendes sag
derved traadt i et sandere lys. Kvindeme led ikke
saa meget, som Camilla Collett troede. Han syntes,
at de skald e f0le, at de maatte fele den onder-
trykkelse, de var gjenstand for. Kvindeme felte
ikke aldd saaledes. Det var det svage i bendes
polemik. Hendes styrke var bendes mod, klarbed
og inderlige overbevisning om sin sags retfser-
digbed.

DemsBst var det ikke blot kvindens sag, som
laa bende paa bjerte. Ligesom broren felte bun

Kultarferere i norsk aandslw, 825

inderlig med alt levende; ethvert vsesen, der led
under den sterkeres void, var hendes ven. Saa-
ledes kom han til at bli en ivrlg talsmand for dy-
renes besk3^else, en af dem, der gik i spidsen
hos OS.

Grundfelelsen i Camilla CoUetts forfatterskab
er en frihedskjserlighed, der deltagende ops0ger
den nndertrykte og lidenskabelig vender sig mod
nndertrykkeren.

Er der vsesentlige traek hos Camilla

CoUett, som minder om Henrik Wergeland, er der
andre, som endnn mere minder om faren. Der bar
vseret et vakkert forbold mellem far og datter,
hun satte bam meget b0it, og man ser, at de
skuffelser, den gamle virkelystne mand modte i
sin alderdom, ogsaa af bende bar vaeret felt som
bitter uret. Nicolai Wergelands klare forstand,
lidenskabeligbed og ensidigbed er alt gaaet i arv
til datteren. Og just disse egenskaber bar bjnlpet
bende til at fuldbyrde sit livsverk. Maaske er det
sjelden, at en betydelig sag feres frem, nden at
dens fork] semper til tider bandler i den lidenskab,
der gj0r bam d0v for modpartens argnmenter.

Tilberer Camilla Collett end ved sit

temperament og sine livsideer den Wergelandske
kreds, er bun end blod af det Wergelandske blod,
saa staar bun som kunstner, ved sin smag og sin
stil, den retning, Welbaven og Collett tilberte,
langt n^rmere. Sin sestetiske opdragelse bar bun

326 Oet nittende acurhundredes kulturkamp i Norge.

faaet hos det danskvenlige intelligensparti. Hendes
ferste artikler trykkes i det konservative blad cDen
Constitationelle*. Og vi ved, at hun, trods sin
varme sympati for broren, Dsermest delta sin mands
littersBre anskuelser. Knyttet til begge leire, bar
bun fnndet godt og daarligt bos begge. « Jeg endte
som en temmelig lunken partimand, men med at
svserme for begge particbefeme,* lader bun i cAmt-
mandens detret Cold gi som sit standpnnkt. Men
rent sestetisk tilberer Wergelands S0ster Welbavens
kreds. Denne revolationaere kvinde bar en klar
sleben stil. Man gjenfinder saare lidet af Henrik
Wergelandfi brogede blomsterpragt. Tvertimod er
ndtrykket gjeme glat og korrekt, lidt glansl0st.
Men det kau ogsaa faa en egen myg varme. Endei
af skildringerne fra den gamle prestegaard paa
Eidsvold, «I de lange nsetter^, bar en sseregen
ynde: ber ligger bendes nngdoms stemningsliv
varmt og skjselvende ander. I «Amtmandens d0tre»
er fremstillingen overordentlig bred og sproget for
det meste farvefattigt. Et enkelt udtryk kan dog
pladselig fremkalde et billede, gi en stemning.
Naar det beder om vaaren, den farlige vaar, det
f0rste fine grses, der virker saa sselsomt paa men-
neskets sanser: cGad bevare os alle for det onde
grses » — saa er der Wergelandsk fantasi i dette
bitre ord, saa ulig tanken er bam.

Camilla Colletts kunstneriske bovedverk, « Amt-
mandens d0tre», er mere et socialt indlseg end en

Kultarferere i norsk aandsliv, 827

poetisk frembringelse. Der er fortraeffelige enkelt-
heder, fine smaatrsek af livet i et ungt pigesind.
Men i det store og hele lever hendes mennesker
ikke. Man ser dem vanskelig, man kjender dem
knapt. Forfatterinden eier ikke den umiddelbart
skabende evne. Derimod er hendes skildring af
de mennesker, hun omtaler i sine erindringer, ofte
meget malende. Hvor staar ikke Nicolai og Henrik
Wergeland klart for os i de stemningsfalde
billeder fra Eidsvold.

«Amtmandens d0tre» gjorde megen opsigt.
Og med rette. Det, som blev sagt, var hos os dristigt
og nyt. Det var et voldsomt slag mod det haslige
kvindelighedsideal, — det var en djerv protest
mod den sociale anordning, som pedantisk eller
bratalt afstak kvindens felt. Det var fremfor alt
en haevden af den kvindelige folelses ret. Forfatter-
inden tog dog ikke konsekvenserne af sin tanke-
gang, bogen var vsesentlig en paavisning af de
nlykkelige tilstande, som forefandtes, en klage,
et bittert nodraab. Noget bestemt program gav
den ikke.

«Amtmandens d0tre» er et ganske selvstsen-
digt verk, forsaavidt som det er belt oprindeligt i
sin folelse og bygget paa selvsyn. Men er der
nogen forfatter, som bar bavt indfiydelse paa Ca-
milla Collett, og just i denne bog, saa er
det George Sand, Trods den store forskjel i
milieuet er der ogsaa en lignende grondstemning 1

328 I^t nittendt aarhandndes kultarkamp i Norge.

Camilla GoUetts roman som i GFeorge Sands nng-
domsarbeider.

Camilla Collett betoner atter og atter, hvor-
ledes samfandet tneder den kvindelige felelse ned,
— hvor liden overensstemmelse der er mellem
romantikens poetiske lovprisning af kjaerligheden
og den nykteme borgerlige virkelighed. Han taler
etsteds til den nnge pige: «Du vil snart merke,
at din msegtige ajselsevne knn i tale og digt hseves
saa heit og gives de smnkke navne af «dit hjertes
skat », cli vets fomyelseskilde^ o.s.v., men at denne
skat paa dens egen grand er en saare ringeagtet,
asselig ting, som da maa skjnle naesten som en
skam, skjole, andertrykke, indtil den bar fortseret
sig eller maaske i bedste tilfselde dig selv. Den
kan fortselle dig, at selv bvor det hsender, at lyk-
kens store lod kommer ad, selv bvor det vidan-
derligste bsender, at din felelse besvares og et
af disss stills bsevende forbold indtrseder, som ordet
endna ikke bar beseglet eller tiUiden gjort aangri-
beligt, vil dette samfand bave tasend midler til
forstyrrende at gribe ind.»

Han fsester vor opmerksombed ved bverdags-
livets tragedie: «Det f alder naesten aldrig i en
kvindes lod at segte den, bun elsker, og dog er
det bendes bestemmelse at segte nogen. » Han lader
forstaa, at jast dette sidste indebserer mindst lige
megen ned og lidelse som den alykkelige kjser-
ligbed.

Kulturferere i norsk aandsliv.

329

I virkeligheden gjselder hendes opposition
hele det modeme samfand, den borgerlige gjennem-
snitligheds tsenkemaade og vedtsegt. Det heder i
«Amtmandens d0tre» om en dame: «Hnn var en
inkamation af den moderne kvindelige stobegods-
opdragelse, der synes at ha sat sig som maal at
afslibe ethvert spor af individnalitet, kvaele hver
gnist af et selvstsendigt liv, og som i mindre dybe
naturer frembringer usandhed i alt: affektation
istedenfor f0lelse, snerperi for blufaBrdighed og
fraser for noget selvtaenkt.*

Der er et varsel om Ibsen i disse ord. Ca-
milla Collett er den ferste norske forfatter, som i
en kritisk unders0gelse af samfundsforholdene stiller
det romantiske ideal og den borgerlige virkelighed
skarpt op mod hinanden. I cAmtmandens detre^^
er der spirer til «KJ8erlighedens komedie». Idet
Camilla Collett optager hverdagslivets problemer
til debat^ er der to ting, hnn forst og fremst hsev-
der: det er, hvad der er blit kaldt «at vaere i
sandlieds>, og det er individualitetens ret.
Hun forer sit slag mod dem, der vil «kv8ele et-
hvert spor af selvstaendigt liv», og hnn skjsenker
sin dybeste foragt til dem, der,byder caffektation
istedenfor folelse, snerperi for blufserdighed og
fraser for noget selvtsenkt*. I alt dette viser hnn
sig som en forlober for hin store digter, der ikke
Isenge efter skulde ta hele vort samfund, dets
tsenkemaade og vedtsegt^ saa grundig i 0iesyn.

330 ^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

Camilla Colletts store betydning for vort
aandsliv merkes saaledes vaesentlig i to retninger:

Praktisk bar bun kanske mere end nogen
bidraget til at gi kvinden en anden social stilling;
efter den tid/ da endog kvindelig forfattervirk-
sombed ansaaes for fnkvindelig», da cAmtmandens
d0tre» i overensstemmelse bermed udkom ano-
nymt, er en msegtig omvseltning foregaaet. Her
bar Camilla Colletts arbeide vseret banebrydende.

I vor litteratar er ban den, der bar aabnet
diakossionen om bverdagslivets problemer. I en
natorlig og klar fremstilling, med skarp reflek-
tionsevne og lidenskabeligt retfserdigbedsbegjaer bar
ban adviklet flere af de spergsmaal, der sserlig i
80-aarene dannede materialet for en interessant
og mangefarvet digtning, den norske sociale roman
og det sociale drama.

cl sin livsforelse at realisere sig selv mener
jeg er det beieste et menneske kan naa til. Den
opgave bar vi allesammen, men de allerfleste for-
fasker den.» Bet er denne grandtanke, Henrik
Ibsen bar falgt, aboielig og bensynslest. Det
er forklaringen til det steile og ensomme i bans
vsesen. Hans livsopgave forlangte, saaledes som
na bans natnr var indrettet, en vis fjembed.
cJeg ved, at jeg bar den mangel ikke at kanne
komme tset og inderlig nser til de folk, for bvem
fordringen er at skalle give sig ben aabent og

Kulturferere i norsk aandsliv. 331

helt ud. Jeg har noget af det samme som skal-
den i «Kongsemneme», jeg kan aldrig komme
mig ret for at klsede mig helt af.> «Veiiner er
en kostbar luksns; og naar man ssetter sin kapi-
tal paa en kaldelse og en mission her i livet, saa
har man ikke raad til at holde venner. Det kost-
«pielige ved at holde venner ligger jo ikke i,
hvad man gJ0r for dem, men hvad man af hensyn
til dem nndlader at gjere. Derved forkrobles
mange aandelige spirer i en. Jeg har gjennemgaaet
det, og derved har jeg bag mig en del aar, hvori
jeg ikke naaede frem til at blive mig selv.» (1870).
«Hvad jeg ferst og fremst vil 0nske Dem,» skriver
han 1871 til Georg Brandes, «er en fuldblods
egoisme, der kan drive Dem til for en tid at
Bsette Deres eget som det eneste, der har vserd
og betydning, og alt andet som ikke eksisterende.
Optag ikke dette som et tegn paa noget brutalt i
min naturl De kan jo ikke gagne Deres sam-
fund paa nogen bedre maade, end ved at udnytte
det metal, De har i Dem selv. Det solidariske
har jeg egentlig aldrig havt nogen sterk felelse
af; jeg har igrunden kun taget det med som
traditionel trosssetning, — og havde man mod til
fuldt og helt at ssette det ud af betragtning, saa
blev man kanske kvit den ballast, som tynger
vserst paa personligheden. Overhovedet er der
tider, da hele verdenshistorien staar for mig som
et eneste stort skibbrud, det gjaelder at frelse sig

332 J^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

•

8elv.» Og i 1867 heder det i et brev til Bjern-
8on: cTrofasthed, det er just ordet. Ikke
trofasthed mod en yen, et formaal eller sligt, men
mod noget nendelig heiere.* Bette cheiere* er
tydeligvis at re alia ere sig selv, lose sin op-
gave.

Ovenstaaende ssetninger gir forndssBtningeme
for Ibsens virksomhed. Disse bans ord er man-
den. Det er ievrigt eiendommeligt at se Ibsen
jnst ved denne tid, ca. 1870, ligeoverfor Brandes
og Bjemson, gjere sig til tolk for en saa aristo-
kratisk radikalisme. Han er i sin betragtning af
demokratiet ndgaaet fra romantikens yderste beire.
Han staar midt mellem S timer og Nietzscbe.
Samtidig var ban som ung grebet af den anar-
kistiske bevsegelse og vedblev altid at se paa
samfandet med skeptiske oine. Karakteristisk er^
bvad ban i 1871 skriver til Brandes: <Jeg gaar
aldrig ind paa at gjore fribeden ensbetydende med
politisk fribed. Hvad De kalder fribed, kalder
jeg fribeder; og bvad jeg kalder kampen for fri-
beden, er jo ikke andet end den stadige levende
tilegnelse af fribedens ide. Den, der besidder
fribeden anderledes end som det efterstrsebte, ban
besidder den dodt og aandlost, tbi fribedsbegrebet
bar jo dog det ved sig, at det stadig ndvides
under tilegnelsen, og bvis derfor nogen under
kampen bliver staaende og siger: nu bar jeg den,
— saa viser ban derved, at ban netop bar tabt

Kulturferere i norsk aandsliv. 388

den. Men netop denne d0de sidden inde med et
vist givet frihedsstandpunkt er noget karakteristisk
for statssamfnndet; og det er dette jeg bar sagt
ikke er af det gode.

Jo, vistnok kan det vsere et gode at be-
sidde valgfribed, beskatningsfribed osv.; men for
bvem er det et gode? For borgeren, ikke for
individet. Men det er aldeles ingen fomuft-
nodvendigbed for individet at vaere borger. Tvert-
imod. Staten er individets forbandelse.»

Saa radikal en tankegang bar vel ikke Ibsen
git tilkjende nogensteds i sine verker.

Det falder af sig selv, at ban med disse an-
sknelser udtaler sig ironisk om en mand som
Staart Mill. Han staar i det bele taget empiri-
keme fjemt. 1873 skriver ban til Brandes : «Jeg
kan aldeles ikke finde, at Staart Mill bar l0st
den af Dem antydede opgave. «Tingene» er jo
dog noget ganske andet end alskens urene fore-
komster og tilfseldigbeder. Der kan vaere nedlagt
saare megen skarpsindigbed i et sligt skrift; men
bvis dette er videnskab, saa er «den kristelige
etik» ogsaa et yidenskabeligt verk.»

I religies benseende bavde Ibsen tidlig vnndet
et ganske frigjort standpnnkt. Selve den kriste-
lige Isere bar aldrig 0vet nogen varigere ind-
flydelse paa bam, og ligeoverfor de kirkelige
institntioner er ban enten ligegyldig eller uvillig
stemt. Da ban skriver til Conrad Maurer om

334 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

valget af skole for sennen, erklserer ban ndtrykke-
lig, at det er Hgegyldigt, hvilken konfession den
bekjender sig til. Til Laura Kieler, der hen-
vender sig til Ibsen, efterat bun bar skrevet
« Brandts detre*, svarer ban: «De vil ba bogen
betragtet som en opbyggelsesbog, og det slags
literatur forstaar jeg ikke at bed0mme.» «Mis-
tydningen (af «Brand»)>, beder det et andet sted
(1869), «bar aabenbart sin rod i, at Brand er
prest, og at problemet er lagt i det religiose.
Men begge disse omstsendigbeder er ganske
uvsBsentlige. Jeg skulde vseret mand for at gjere
den samme syllogismus lige godt om en billed-
bugger eller en politiker, som om en prest. »
Under cGenganger^-striden udtaler ban sig med
inderlig ringeagt om de «formummede teologer*,
der agerer anmeldere.

Denne store anarkist taler dog undertiden
om « discipline. Han tsenker vel bovedsagelig
paa den indre disciplin, individets selvopdragelse.
Personligbedens kultur bar altid vaeret bam vig-
tigere end den nationale, individet vserdifuldere
end samfundet. Undertiden bar dog tydeligvis
en ydre samfundsdisciplin forekommet bam nod-
vendig. «Situationen i Frankrige synes ikke at
bekymre dem (de franske fanger),» skriver ban
1870 fra Dresden ; «alt dette er imidlertid ganske
naturligt for en revolutionser nation, uden tugt og
nden disciplin. Vi nordmaend burde uddrage en

Kultiirferere i norsk aandsliv, 335

IsBre heraf; thi netop mod en lignende indre op-
lesniog er det, at karle som Jaabsek, Johan
Sverdrup osv. 80ger at drage vort folk. > Ibsens
syn paa vor indre politik forandrede sig under
dennes udvikling. I 60-aarene stod ban h0ire
nsermere end bondedemokratiet, i 80-aarene ansaa
ban beire for et visnende parti. Men bans grund-
ansknelse vedblev altid at vsere den samme: en
aristokratisk individaalisme. Han forbebolder sig
ikke at vsere «partigi8enger». I 1882 skriverban:
«Jeg faar mere og mere bekrseftelse paa, at der
ligger noget demoraliserende i at befatte sig med
politik og i at slutte sig til partier».

cVor gamle bistorie faar vi nu slaa en streg
over; tbi nutidens nordmsend bar aabenbart ikke
mere med sin fortid at gJ0re, end graekerpiraterne
bar med den slsegt, der seiled til Troja og blev
bjnlpen af gudeme,> skriver Ibsen i 1864. Ingen
begivenbed bar bidraget saa sterkt til at skjsBrpe
Ibsens tidlig vaagne kritik ligeoverfor sine lands*
msend som krigen i 1864 og nordmgendenes for-
bold til de danske «br0dre». For det f0rste f0lte
ban sig opr0rt over den ynkelige maade, bvorpaa
de store l0fter blev indfriet. Det bekrseftede de
indtryk af smaaligbed og uvederbeftigbed, ban
bavde modtaget ber bjemme. Det bestyrkede
bam i bans afsky for cfrasemageriet*, der endog
kan bringe bam til at udbryde: «Det bedste,
der knnde times vort land, var en stor national-

336 Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

olykke.y Men demsBst var Ibsen oprigtig og
ivrig skandinav: Han saa i de tre nordiske
landes forening baade en vigtig betingelse for ud-
viklingen af en rigere knltar og en vsesentlig
polidsk betryggelse. Hvad der hsBndte i 1864
var ham derfor en voldsom sknffelse, og det ind-
virkede atter laenge paa bans stemning ligeoverfor
Tyskland. Forst efter adskillige aars forl0b knnde
derfor bans skandinavisme ndvikle sig til den
mere omfattende skikkelse, vi moder i bans senere
germanisme, bans interesse for de samlende
bevsegelser i germansk aandsliv. Forevrigt bar
al art af bygdepatriotisme altid vseret Ibsen imod.
I 1888 skriver ban endog: «For et nogenlunde
aandsndviklet menneske strsekker ikke nntildags
det gamle faedrelandsbegreb til.» Personlig uvilje
mod ssBrlige norske foreteelser bar natarligvis ber
bavt nogen betydning. Han erklserer samme aar,
at ban aldrig bar felt sig mere frastedt af Norge
og nordmsendene. Bruddet inden venstre, da
Joban Sverdmp fjemede sig fra alle sine gamle
meningsf seller, er ikke mere, end ban bavde ventet.
Han bar i saa benseende vseret forberedt paa alt.
Denne bans skepsis er gjennemgaaende, naarsom-
belst ban taler om de bjemlige forbold. Fremfor
alt forarger den megen cmunkedom» og missions-
svindelen bam. Hans samlede indtryk synes at
vsere: « Norge er et frit land, beboet af nfrie
mennesker. > Det blir derfor «i ndlandet, vi nord-

Kulturferere i norsk aandsliv, 337

boer skal vinde vore feltslag». Men om Ibsen
sier, cat der gives saa altfor meget hjemme i
vore egne lande, som det er mig magtpaaliggende
at baane», — saa er dog bensigten med denne
baan overalt klar: Engang at Isere nord-
msendene «at tsenke stort».

— Der er disse to linjer i Ibsens virksom-
bed: en sterk og bensynsks individualisme, en
dyrkelse af jeget, der samtidig stiller de sterste
krav til dette, — og en kosmopolitisk bumanisme,
som stadig bringer norskbeden i relation til de
store kultursamfund. I cPeer Qynt* gjorde ban
op med vore nationale dr0mme og indbildninger,
i «En folkefiende» med demokratiet. I cEosmers-
bolm» viste ban den moderne kolturs fjerne maal,
vort almenmenneskelige ideal. Endnn er fjernbeds-
f0lelsen saa overvseldende, at ban ingen anden
ndvei ved for «det glade adelsmenneske»
-end at lade det gaa i mollefossen. Og afstanden
vil altid bli vseldig Er Bjomsons fortjeneste den,
at ingen bar Isert os som ban at elske vort eget
og at vseme om det, saa bar Ibsen vist os den
evige nodvendigbed i at maale vort eget efter den
store maalestok. Vi maa ikke ta feil af vore
egne dimensioner. Mens vi dyrker vort jeg,
skal vi ikke glemme at speile det i
idealet. Mens vi odler vort land, skal
vi ikke glemme at vende blikket udad,
mod borisontens uendeligbed.

22 — Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

338 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

Dei er el Ibsens og Georg Brandes' brev-
veksling tydeligt, hvor meget disse to skylder
hinanden. Det er i det hele taget nmuligt at
skrive om det betydeligste i det 19de aarhundres
norske aandsliv nden at gi Georg Brandes en
central plads. Jeg har engang brugt det udtryk,
at vi tilegner os ham i kraft af vor gjseld til
ham. I hele vor aandelige okonomi har han havt
en faldt saa stor indsats, som de st0rste af vore
egne. Han er i et billede af norsk kultor mere
n0dvendig end Ibsen, der tilherer Europa mindst
lige saa meget, som han tilherer os.

Der har vaeret tillagt Brandes' jediske af-
stamning sterre eller mindre betydning. Sikkert
er det, at den germanske kultur skylder jodisk
indflydelse ikke lidet af sin frugtbarhed. Det
har vist sig at vsere en lykkelig konstellation.
Den sydlandske glod, Brandes har tilfert de nor-
diske nationers kulturarbeide, har vseret over-
ordentlig stimnlerende. Nordboeme t0r ha havt
dette gjserstof behov. Jodeme udmerker sig lige-
overfor germaneme ved en sterkere, mere ildfuld
religiositet og ved en gjennem aarhundreders
kampe alsidig ndviklet praktisk smidighed. Den
J0diske religi0sitet er hos Brandes omsat i den
entusiasme, hvormed han ferer sin krig for aands-
frihedens sag i Norden, for frihed i forskning,
for en friere og personligere kunst. Det er latter-

Knlturferere i norsk aandsliv. 339

ligt at gjere Brandes irreligi0s: den sag, han
kjsemper for, er for ham en religion. Da har
snarere vi, der nedstammer fra de gamle nord-
boer, dispositioner i den retning. Vi synes ikke
sjelden, at det kan vsere nogenlande det samme,
om vor «statskirke» ofrer til Tor eller til Hvide-
krist. Jedeme har gjennem aartnsinder lidt for
sin tro. Paa den anden side ved den intelligente
J0de meget vel, hvad et presteskabs trylleformler
er vserd. Der er han saa skeptisk som nogen.
Men bans religiositet staar og f alder ikke dermed.
Nordboerne er mere overtroiske end troende. Det
er gammel nordisk overtro, naar bonden hos Aan-
rud gir det sondagsbjergede h0 tilbage til Vor-
herre, men det er ikke religiositet. Ingen mand
i Norden har iidbredt saa megen tro som Brandes^
ingen har skabt saa megen entusiasme, ingen har
bragt saa mange ange msend til at gjere sig rede
for sin overbevisning, til at handle efter den, til
at kjsempe for den.

Brandes har ogsaa havt J0dens praktiske
sans. Det er den, der har anlagt €Hovedstr0m-
ninger». Dette bans store verk var fuldt saa
meget et indlseg i kolturkampen, som det var en
litteraturhistorie. Det var ingen objektiv tilrette-
Iseggelse af dokumenterne, hvert bind gav udtryk
for en ide, den samme store ide: hvad kan den
nnge slegt i vore dage Isere af de forrige slegters
kampe, deres bedrifter, deres seire og deres fra-

340 Det nittende aarhandredes kultarkamp i Norge.

fald? I den belysning blev alt set. Brandes
flkildrede de histonske knnstvsBrdier med deres
anvendelse i fremtiden for 0ie. Han skildrede
dem med skinnende farver, med religios nidkjser-
faed, med vittig haan, med aUe de midler, bans
betagende fremstillingsknnst eiede. Det var et
kaltarprogram, ban gav. Og ferst da denne
bans ferste store bedrift bavde gjort sm virkning,
kande ban bengi sig til en roligere forskning.

Han IsBrte de onge at elske aandsfribed, at gJ0re
aandsfribeden til en religion. Og ban laerte dem at
dyrke sin personligbed, med krsesen kritik at S0ge sin
personlige form. Det var tildels de samme maal,
som Ibsen satt«. Men Brandes' tale var langt
lettere at forstaa. Og mens Ibsen i sin jegfordybelse
lod baant om samfnndet, var Brandes' endelige
maal netop samfnndet. De. unge skolde dyrke
sin personligbed ikke bare for selv at knnne ha
den storst mulige glsBde af sit jeg, men ogsaa og
ikke mindst, for at dette jeg konde bli vserdi-
fuldt for samfnndet.

I Danmark indblseste Brandes slegten nyt
iiv, da den var gaaet trset efter 1864. I Norge
var der ikke den samme trsBtbed, men den natio-
nale romantik befandt sig i oplosning. Fremfor
alt bavde Ibsen og Vinje gjennembnllet den med
sin kritik. De nnge stod famlende. Paa den ene
side skrsemte bondesnrbed og skillingpolitik, paa
den anden side bureankratiets goldbed. Jaabsek

Kulturferere i norsk aandsliu. 341

eller Monrad — hvad skulde man vselge? Saa
viste Brandes os veien ud til Europa: der var
fornyelse at hente. Den nationale kultur holdt
paa at fortsere sig selv, den trsengte nyt stof.
Og samtidig vendte ban kritiken mod det hjem-
lige, ban eggede frem en reformdigtning, den
sociale satire. Imidlertid troede Brandes dengang
fastere paa demokratiet, end ban gj0r nu. Og
her fulgte ungdommen ham. Det blev til en be-
gyndelse Brandes og Bjomson, som bestemte nng-
dommens « signalers. De demokratiske ideer ferte
dem sammen, saa forskjellig som de tsenkte og f0lte.
Ibsens indflydelse var af langsommere og mere
skjult natur. Den lignede en underjordisk ild,
som dybt og stille forvandlede selve grundvolden
for vor tankegang. Til en begyndelse misforstod
man bam ofte. Mange tog bam for en demokra-
tisk samfundsforbedrer, fordi bans dramaer ogsaa
indeboldt 'social satire.

I sit bjemland havde Brandes vaegtige grunde
for at slutte sig saa uforbeholdent til demokratiets
sag, som ban gjorde. I Norge kunde en tveegget
kritik vseret mere nedvendig. De samfunds-
skildrende og samfnndsreformerende digtere an-
greb de kredse, bvor Monrad sad som knlturenB
b0iesteret, men lod Jaabaek l0be. Det var bureau-
kratiet, baade det verdslige og det geistlige^ som
satiren isser ramte. Den typiske roman fra
denne tid er K i e 1 1 a n d s « Arbeidsf olk» . Vor

342 J^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

skjonlitterator omkring 1880 kom derfor til at
virke sammen med venstre i politiken. Kielland
bidrog faldt saa meget som de fleste af de aktive
politiske ledere til dot gamle einbedsmaiidsli0ires
nederlag. Som bekjendt viste ikke venstre sig
sserlig taknemmeligt. Det kom deraf, at den
cfrisindede» skjonlitteratar dog havde taget en
norsk folkelig svaghed nnder behandling : gnde-
ligheden, det religiose hykleri. Selv om det isser
var presteme, der fik undgjselde, saa gik det
ogsaa kraftig ad over laegprsedikanteme og Iseg-
folket. I Elsters cFarlige folk» er Vildhagen
en superb adgave af racen, og Kielland havde
heller ikke videre respekt for disse det norske
folks laskede yndlinge, selv om han ogsaa har
skildret en enkelt hsederlig foreteelse (Fennefos).
Der gik i de dage en frisk loftning gjennem de
lumreste lag af vort aandsliv, men det viste sig
ogsaa, at man ikke ostraffet lofter kappen af
hellige msend. Ait hvad der er pietistisk betsendt
i vort land har senere havt vor skjenlitteratnr i
kjserlig erindring. Vestlandsbendeme hasker nok
den, der har krsenket deres husguder, — det fik
Kielland sande. Det fedest fodrede gudebilled,
de havde, rebede selv, hvad der husedes i dets
indre, men hvad hjalp det? Denne mand, Lars
Oftedahl, blev taget under behandling af vore
skarpeste penne, ferst af Kielland, siden af Ham-
sun; han skyllede sit syndige undertoi i over-

Kulturferere i norsk aandsliu, 348

vserelse af sin menighed; det gjorde ham kun
sterre. Intet sted har den snedige Isere om den
angrende synders opli0ielse paa alle retfserdige
cfaris8eeres» bekostning slaaet bedre an end i de
svovlsurt anlebne byer og bygder i vort land.
Den kamp, som reistes i slntningen af 70-aarene
mod hykleriet og demmesygen, de uhyggeligste
af vore nationale laster, er endnu kon i sin be-
gyndelse. Der er langt frem, der kommer idelige
tilbagefald. Men stillingen er dog meget klarere na
end for 80 aar siden. Man tor aabent vedkjende
sig, at man vil surheden tillivs. Det er et stort
fremskridt. Og den mand, der mere end nogen
af vore egne bar seren herfor, er vor danske
landsmand, Georg Brandes. Havde vi et begreb:
« Norsk 8eresborger» — skulde ban vsere den
f0rste, som bar den titel.

Brandes' indflydelse paa vor sestetiske kultor
var ikke mindre end bans betydning for norsk
aandsfrihed. Hans virke var paa forskjellig maade
forberedt» isser gjennem Welhaven, der fremfor
alt arbeidede for sprogets klarhed, dets renbed
og harmoni, for tankens adsekvate udtryk, —
gjennem Bjornson, der gav os en intens fore-
stilling om billedemes talende magt, — og gjen-
nem Vinje med den fyndige saetningsbygning og
det skiftende, flertydige tonefald. Brandes ind-
prentede de unge, at det ikke var nok, naar de
skrev en €god» stil, det var ikke for kunst at

344 Det nitUnde aarhundredes kultarkamp i Norge.

regne, alene den var knnstner, der havde ain
eg en stil. Han gjorde dem begribelig vigdg-
heden af sprogets sigtning, det slidte maatte
erstattes, det er knnstens opgave at fomye, for-
ynge sproget — knnstneren skal stimolere sit
morsmaal, han skal hjsBlpe det og lede det under
vseksten. Han bar lov til at indf0re nye ord,
hvis de passer til jordbonden, ban bar pligt til
at stille de gamle sammen i nye forbold, saa de
faar ny belysning. Brandes gay en ypperlig vei-
ledning til forstaaelse af ordenes valor er. En
sprogkonstner maatte ikke alene kunne si noiagtig,
bvad ban vilde, og vsere en god s9Btningsarkitekt,
— der forlangtes desuden, at ban var en maler i
ori Ord er mnsik, ord er farve. Hvert ord er
et levende lidet vaesen, som kunstneren bar i pleie.
Se det fik Brandes de ange til at forstaa.
Og blandt de danske sprogkunstnere gay navnlig
en, J. P. Jacob sen, ogsaa vor ongdom en glim-
rende illustration til Brandes' teori. Det er under
ganske sterke indtryk fra dansk kritik og dansk
sproglig virtuositet, at den yngre slegt bos os
bar S0gt sit eget. Kan yi ikke opyise saa talrige
og fine sprognuanser som den moderne danske
litteratur, er det dog en eiendommelig og merke-
lig musik- og farveskala, vi ogsaa meder bos os,
fra den tunge og S0de sprogets sang bos T bo-
mas P. Krag til Kincks knitrende baardbed.
Hos nogle er det gamle frsBndskab med dansken

Knlturferere i norsk aandsliv, 345

endnu betydeligt (bredrene Krag), hos andre er
det ieinefaldende, hvor meget vi bar nsermet os
landsmaalet (Einck). Ikke faa bebandler sit instru-
ment med megen kyndigbed. Vilbelm Krag
synes mig t. eks. at mestre en gammel klinger
gaitar, Tbomas Krag ynder floiten, bos Hamsun
er der det bele orcbester, fra violoncel til bom-
musiky sterke, 0mme, blede, kaade toner —
akkorder saa stille, at de drommer bort, og bar-
barisk livsfryd. Hos Kinck endelig skingrer der
nye ssere blikinstrumenter, som ikke bar faaet navn.
Vilbelm Krags farve feler jeg som lilla, men
der er tegninger af et sort, som bar fleilets blod-
bed. Tbomas Krags fortsellekunst virker med en
varm gulrod tone. Kincks ssetninger skriger i et
skarpt daglyst grent. Collett Vogt bar bei-
blaat, ban bar ogsaa et staalblaat, bvori der
skinner sol. Hamsun er som morild.

Hvad der betinger Arne Garborgs frem-
trsedende stilling i modeme norsk aandsliv, er
den betydningsfulde krydsning af europseisk og
national kultur; ban bar optaget de fleste af de
ideer, der beskjseftiger sindene i de store kultur-
lande, til dreftelse, og ban bar sat overordentlig
megen energi ind paa den norskbedsbevsegelse,
bvis kjeme er maalsagen. Han er <europ8Ber»,
og ban er « nationalist ». Hertil kommer, at ban
bar vaklet mellem rationalisme og mystik. Han

346 Det nittende aarhundredet kulturkamp i Norge.

Har den gjennemtrsBngende forstand, der udmerker
de ypperste af vore bender, og ban bar den
religiese trang, der bar sat saa varige merker i
vort folk baade til godt og til ondt.

Det er for en mand, der som jeg paa et
tidligt tidspunkt er blit klar over, at ban selv
er vsesentlig rationaiistisk anlagt, ofte vanskeligt
at domme om mystikere. Man kan nok ad
forstandens vei forklare sig en mystikers troes-
standponkt, men den opfatning, man paa denne
maade danner sig, vil altid sayne den begeistrin-
gens forstaaelse, som kan det personUg beslegtede
gir. I tvilstilfselde er man dei*for tilbeielig til
at betragte mystikerens paastande enten som ud-
slag af bjemens uklarbed eller som et balvt til-
sigtet selvbedrag, en felelsens seir over tanken.
Eors0ger man, strengt samvittigbedsfald, at reser-
vere sig mod sine egne sympatier, paa en maade
at flytte over til mystikeren for at forstaa bam,
kan ogsaa dette lede ind paa farlige sidespor. Og
0nsker man at virke for en bestemt linje i sit
folks aandsliv, vil man stadig mindes om, at den
mystik, man erkjender som et natnrligt ndslag af
personligbedens anlseg og ndvikling, i praksis
let vil komme til at gaa i forbnnd med de daar-
ligste magter i folket, overtroen, bomertbeden, alt
bvad der er fribedsiiendtligt.

Mest vsBrdifold er mystiken for kunsten. Et
stort antal betydelige digtere er inderst inde

Knlturferere i norsk aandsliv. 347

mystikere. Her vil imidlertid ogsaa rationalisten,
om han har poetisk sans, kunne felge mystikeren
med glsede. Kunsten har altid forbindelse med
det store halvmerke omraade, hvor anelsen, gis-
ningen, dremmen, underbevidstheden har sit spil.
Dette omraades omfang og betydning staar eller
kan ialfald staa lige klart for rationalisteD, som
for mystikeren. Vanskeligheden indfinder sig,
naar mystikeren fra dette halvm0rke vil hente
bevis for anskuelser, der skal gjennemfores i
praksis, naar der af anelser skabes religiese dog-
mer, naar en « seers » drom gives betydning for
menneskers frihed og velfserd, med andre ord:
naar mystikeren danner parti og blir samfonds-
magt. Historien har ingen tristere fsenomener
end saadanne mystiske partier, der ufravigelig
kommer i kamp med hinanden og da i sin
eksaltation mister enhver aandelig ledelse: det er
vilde, skrsemte, rasende dyr, der gyver paa hin-
anden. Derfor: lad mystikeren digte, dremme,
bede — men rationalisten maa regjere. For-
standen begaar aldrig saa farlige adskeielser
som felelsen. Menneskenes velfserd kan langt
sikrere betroes rationalister end mystikere. Det
er rationalisten, som maa vsere humanitetens
lods.

Jeg har ovenfor sagt, at nordboen kanske er
vel saa overtroisk, som han er religios. Der er
i ethvert fald megen natorovertro i hans glide-

348 I>et nittende aarkandredes kulturkamp i Norge,

lighed. Men af hvad art mystiken nu end er,
sikkert er det, at den stikker dybt i mange af
vore bender. Hvor dybt — viser Ame Gar-
borg. Hans bamdoms voldsomme indtryk, som
ban saa mesterlig bar skildret i <Fred», lever
endnu den dag idag saa sterkt i bans sind, at
ban atter og atter vender tilbage til religiese
fsenomener. Det er vistnok som interesse
for mystiky at jsederbondens religiositet nn gjer
sig gjse^dende bos Garborg, men der er en egen
intensitet i denne interesse, som viser, bvor mysti-
cismen altid bar gjsBret i bans sind.

Det er sikkert ikke mindst dette, der be-
virker, at Gurborg som knltnrferer bar naaet det
norske folk saa nser, som ban bar gjort. Han
kjender a He sider af dets sjsBleliv, ban bar selv
gjennemgaaet de farlige kriser. Han bar set
deres virkninger paa nsermeste bold. Og ban
kan derfor komme i forbindelse med folket, bvor
det falder vanskeligt for mange af os andre.
Eeligios intensitet er, som vi ved, en kraft, der
kan omssBttes. Den optrseder i «v8Bkkelsen» som
en sygdom, der knuger menneskenes sind, an-
griber bele deres aandelige konstitution og i
svsere tilfselde bevirker en nlsegelig selvfortserelse
— bos sin far saa Garborg et eksempel berpaa.
Men omsat i andre former, ledet mod andre maal,
kan den religiose disposition bli fmgtbar. Det
er denne omssetning, en mand som Garborg er

Kulturferere i norsk aandsliv, 349

sserlig skikket til at foretage. Han har kontakt
til begge aider.

I <Knadaheibrev» viser ban den vei, udvik-
lingen bos den norske bondenngdom kan ta og
delvis har taget. Han gir et bistorisk billede af
<y8Bkkelsen», bvis livsfiendtligbed efterbaanden maa
vige for en lysere modbevsBgelse med sans for
virkeligbedens vserdier. I denne er en sterk na-
tional interesse fremberskende. Fra Hans Nielsen
Hauges ind£ydelse kommer den norske bonde
under Aasens og Vinjes. Og G-arborgs — bor vi
tilf0ie. Det er en stor og beldig forandring. I
«Knudabeibrev» faar man et godt indtryk af det
vaerdifulde i den bevsegelse ude i vore bygder,
som allerede i ikke ringe grad har forandret vort
folks fysionomi. Kundskabsterst og arbeidsglsede
er i begreb med at aflose hsengehoderiet. I den
politiske emancipations spor gaar en mere almin-
delig: bondeungdommen fors0ger, paa basis af
selvstsBndigt aandsarbeide, at danne sig en me-
ning om de fremmede kulturvsBrdier. Et saadant
gjennembrud er altid vanskeligt. Mange naar kun
halweis frem: det blir eftersnak og fraser og den
raaeste halvdannelse. Kinck bar skildret den i
sterke farver. Men selve bevsegelsen er lige vser-
difuld for det. Det vilde vsere dumt at under-
vurdere den, fordi om en kritisk overgangstid altid
bringer meget, som er usmageligt. Vort lands
fremtid afhsenger jo dog af vor bondestands frem-

350 Dei nittende aarhandndes kattarkamp i Norge.

gang i intellektael og materiel knltur. Fremfor
alt gjsBlder det at vsekke haiis virkelyst, at hel-
brede ham for de sygdomme, der slogte haiis
kraft. Ondeligheden bar ndover bygdeme virket
8om et sovemiddel, en bedevelse, en langsom, men
sikker gift

Naar den religicpse energi, fra at ysere selv-
fortserende, omssettes paa andre livsomraader, er
det ikke til at undgaa, at nogle af de nbeldige egen-
skaber, dens anvendelse i gadeligbedens tjeneste
bar opelsket, fremdeles fislger den. Omsaettes den
i interesse for det nationale, og gjeres maalsagen
til den vigtigste post i arbeidsprogrammet, er det
natorligt, at der vil aabenbare sig endel fana-
tusme. Ja, denne kan endog iagttages bos Qar-
borg selv i «Knadaheibrev». Men om man end
bar en anden opfatning af spergsmaalet cHvad
er det vsesentlige og bestemmende i begrebet
norsk nationalitet?» — kan man knn glsede
sig over den store interesseforandring bos bonden.
Er ban ferst kommet klar af gndeligbeden, bar
ban fremtiden for sig, alle udviklingsmnligbeder,
og bvor langsomt det kan gaa, vil det sikkert
lenne sig at tale til bans ratio. For den mang-
ier ban ikke.

Oarborgs virksombed i vort folk strsekker sig
nn gjennem et tidsmm af over 30 aar. Han bar
bavt sin andel i alle de sterre sociale bevsegelser
i vort land. Som aktiv politiker bar ban ikke

Knlturferere i norsk aandsliv. 351

optraadt, men han bar dog meget bestemt git
sine politiske sympatier tilkjende (<De uforson-
liget), han har leveret indlseg af stor interesse i
sedelighedsstriden og kvindesagen («Mannfolk»,
<Fri skilsinJsse», cHos mama»), han har vseret
maalbevsegelsens ferste mand, han har git skil-
dringer af blivende vserd fra den norske bondes
liv (fFred*), af bonden, der gjor sit indtog i by-
knltoren (<Bondestudentar»), af brydningeme i det
norske samfunds unge hovedstad (cTrsette m8end»).
fian har vseret kulturskildrende og knltorferende,
for det meste seirende, uden ham vilde maal-
msendene paa langt nser ikke naaet den sikre stil-
ling, de nn har; uden ham vilde ogsaa bonde-
reaktionen gjort sig langt sterkere gjaeldende, end
tilfseldet er blit. Han har vseret den bedste for-
midler mellem Europa og det norske bondefolk.
Hvilket standpunkt man indtager til maalbevse-
gelsen, vil vi alle ha felt det betydningsfulde
i denne formidling.

«Alt, hvad Gunnar Heiberg har skrevet
som digter og journalist, rober en overlegen mands-.
vilje og gammel kultur. Blandt det meget usikre,
ufserdige, begavet uklare i norsk litteratur staar
Gunnar Heiberg der saa rolig og sikker, mod sin
fodte dannelse, sit solide fond af kundskab og
erfaring, en myndig mand, der ved, hvad han vil,
og ved at si det uden omsveb, kort og klart, si

352 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

akkurat det han har tsenkt.^ «Heiberg er i sit
temperament og sit sprog norsk, — norsk 0st-
Isending. Og dog er der meget, — i hans gjen-
nemarbeidede refleksion, hans kjelig klare tanke-
gang — som bringer det danske blod i erindring.
Saa er Heiberg ndprsBget bymenneske — menne-
Skene og deres gjeminger forekommer ham ulige
interessantere end nataren. En smuk gade, en
dekorativ bygning, et lykkelig anbragt dokument
taler sterkere til hans fantasi end noget landskab.
Han er ligesom af hjertet hjemmehorende i den
modeme storby, han elsker den kunstneriske ve-
getation, som udfolder sig i Paris' gader og gade-
liv, Uden ros og uden bebreidelse: han er den
mindst bondefodte af alle norske forfattere. Kos-
mopolit i knltnr, i aandens frie og vide syn, i
smag og interesser. Men nordmand i temperament.
Og med et ere for det norske sprogs rytme som
de f serreste. » ^

Siden 8ohweigaards dage har neppe det
norske aandsliv havt en saa helstobt personlighed.
Heiberg har hidtil fortrinsvis tilhort den littersere
verden, hvor han, ved siden af Hamsun, vor sterste
poet, har staaet som vor betydeligste kritiske
aand. Han har imidlertid altid folgt vaagent med
i vort samfundsliv, og i den sidste tid har han
som bekjendt grebet aktivt ind i vor politik, hvor

^ H. 0. : <.Vort littersere Liv>.

Kulturferere i norsk aandslw. 353

hans gjennemtrsengende logik, bans klare og fyn-
dige form, hans djervhed og vid har vakt stor
opmerksomhed.

Heiberg synes mig skabt til forer for et ungt
frisindet intelligensparti. Han har baade den
nforfserdede fordomsfrihed og den fasthed, som
her vilde kraeves. Uden en eneste gang at gaa
paa akkord med moderetninger og magthavere i
vort land har han vidst at skafEe sig respekt
overalt. Han er den uforsonlige modstander af
al halvhed, al vassen kompromispolitik og alt
hykleri. Det er hans glsede at m0de ethvert for-
S0g paa auktoritetstryk, enhver prsetention paa at
ud0ve aandeligt formynderskab. Det er navnlig
her, at han ofte er kommet til at staa skarpt mod
BJ0rnson. BJ0mson har en vis trang til at op-
traede som fors0rger og opdrager for sit folk, han
er desuden ikke saa lidet af en opportunist, han
er hyppigst at finde der, hvor str0mmen vokser^.
Heiberg ved, at en maalbevidst og bestemt oppo-
sition, hvor liden den tilT en begyndelse er, aldrig
er hensigtsl0s ; de vserdier, den repraesenterer, den
kritik, den 0ver^ det mod, den viser, vil senere
eller tidligere faa betydning. Han er for den
sags skyld en af de faa i vort land, som ikke er
rsed for at staa alene.

^ <Han er aldrig Isenger fremme, end at han ved,

der staar hundrede mand om hj0rnet.>
23 — Det nittende aarhundredes koltorkamp i Norge.

854 Dei nitttnde acwhundredet kultarkamp i Norge.

Det, 80in til en begyndelse kanske stiller
Heiberg lidt fjernt fra en sterre del af det norske
folk, er, at al gnmdtvigianisme i alle dens former
har gaaet ham forbi. Det er setlingen af den
aristokratisk fritsenkende slegt fra omkring 1800,
8om har indlemmet Darwin og demokratiet i sin
tankegang, men uden at beie sig for de demokra-
tiake instinkter, uden at ffide sin «tro» efter fol-
kets. Det var ved sin spireevne i nklare og morke
Bind, at pietismen fra neden gjorde sit angreb paa
intelligensen, det var ved sin bamlige overfladisk-
hed, sin folkelige gemytlighed, at grundtvigianis-
men kom i forbond med demokratiet og paa sin
maade ogsaa bidrog til at isolere intelligensen
med dens rationalistiske anskuelser. De fleste af
vore ledende msend har gjort de folkelige
forestillinger indrommelser, de har til tider pak-
ket sin intelligens ned, mens de var paa bes0g
hos €folket>. Nogle har ikke gjort det: ikke
Schweigaard, ikke Ibsen, ikke Heiberg. Alle har
vi nu accepteret demokratiet som et faktum, som
ndviklingens givne resnltat. Derfor beier vi os
dog ikke for majoritetens meninger. De fleste
g}0T det maaske, ialfald offentlig. De unders0ger
f0rst, hvilke meninger der kan ha haab om at
samle parti,-^ storre eller mindre, — parti, der kan
vokse. Saa gaar de til folket med disse menin-
ger, fremstiller dem og faar anbud. Men nogle
raadsp0rger kun sin egen intelligens og sier saa,

Kulturferere i norsk aandsliv. 355

hvad de tsenker, i det haab, at fer eller senere
vil det aerlige og selvstsendige ord virke. Den,
som ikke har det Jbaab^ gj0r sig til privatmand.

Gunnar Heiberg bar det. Han finder det ri-
meligt, at <de, som bor i landett, bestemmer, navn-
lig, naar ikke dannelsesforskjellen er sterre, og ban
bar desuden en vis tillid ti] folkets udvselgel-
sesevne. Muligheden er der i etbvert fald
for, at denne evne kan udvikles med folkets voks-
ende knltor. Baade den lysere intelligens-bevse-
gelse, vi merker bos vor bondeungdom, ogkanske
ikke mindre den sterke rorelse bos byemes ar-
beidere tyder paa, at der inden selve det store
folk er krsefter, bvor et intelligensparti knnde
finde stette.

Hvordan vor politik praktisk vil forme sig
under de nye forbold^ der er indtraadt, kan man
natnrligvis endnu vanskeligt ba nogen mening om.
Sikkert er det, at de enkelte fraktioners stilling
tildels vil bli bestemt af nseringslivets interesse-
modssetninger. Men demsest er det tsenkeligt, at
ogsaa den modssetning, vi nu bar iagttaget i kam-
pen mellem monarki og republik, vil bevare sig.
I det mindste er dette sandsynligere, end at det
gamle beire og det gamle venstre skalde opstaa
fra det dode. Endelig vil der jo altid i et folk
staa frisindede og fribedsfiendtlige magter mod
binanden. Og de fribedsfiendtlige vil nu fortrins-
vis bli at S0ge inden demokratiets yderste venstre.

356 Det nittende aarhundredet fcultarhamp i Norge.

blandt tilbsengeme af en konsekvent socialistisk
samfandBordning.

Man skolde tro, at de nye forhold vil vise
st0rre partideling, en flerhed af fraktioner^ hvoraf
kanske ingen blir den afgjort herskende (det
flkolde da vsere et samlet «landmannaparti»). I
saa fald kan der opstaa bedre chanser ogsaa for
minoriteteme, hvortil et lands €intelligens» som
regel jo vil here.

Da Gnnnar Heiberg udgav «Folkeraadet», var
der mange, som blev fornsBrmede paa ^fsedrelan-
dets» vegne. De fattede ikke den dybe indigna-
tion, som her fik udtryk ligeoverfor en patrio-
tisme, der knn er ordrasl, feststemning, lofter.
Fra skandinavismens bnlder i 1848 til det nye
leftebrud i 1864 og videre til retraeten i 1895
havde vor politiske historie vsBret en kjede af
ikke-handlinger. Og samtidig blev der snakket,
som om intet folk var taprere i verden. Vi bar
forsaavidt intet at lade vore bredre svenskeme
li0re i retning af knaldende fraser. Vort fsedre-
landssind og vort mod var haevet over enhver
tvil — saa Isenge det fik udtryk paa talerstolen,
i stortingskorridoreme, i de <nationale» aviser.
I «Folkeraadet» fortalte Heiberg os, hvad den art
fsddrelandssind var vserd, og fik i den anledning
here, at ban ingen « patriot » var. Han bavde na
engang ikke kannet tilegne sig grondtvigianernes
hedenoldske heltesprog. Han kaldte tingene ved
deres jordiske navne.

Kulturferere i norsk aandsliv, ^57

Der gik ti aar efter 1895, og bruddet med
Sverige kom. Der blev handlet. Baade de,
som havde vaeret forsigtige og ikke netop vil-
let paastaa, at vi k u n d e staa paa egne ben,
d. V. s. det gamle h0ire, — og de andre, de for-
skjeUige venstregrupper, var nu enige.

Men skridtet var saa stort, at de, som tog
det, bagefter fik skrupler. Forst gik de med paa
en henvendelse til Sverige, som i virkeligheden
var en annullation af 7de jnni-beslutningen, der-
nsest optog de til forhandling et svensk ultimatum,
som ganske felelig bererte landets suversenitet,
endelig accepterede de vilkaar, som maaske efter
den tidligere vigende holdning ikke kunde blit
bedre ad fredelig vei, men som ikke tilfredsstillede
nogen nordmands nationale seresfelelse Paa et-
hvert punkt stillede Gunnar Heiberg — der selv
havde taget en virksom del i de begivenheder, som
gik umiddelbart forud for ministeriet Hagerups
sprsengning og 7de junibeslutningen, — alt, som
senere skede, i dagens ubarmbjertige lys. Hver gang
gjorde ban resultatet klart: dette skal vi ikke
lyve OS fral «Folkeraadets» digter tog kon-
sekvenseme af sine ord. Da det kritiske 0ieblik
kom, haevdede ban tydelig, djervt og utraettelig,
hvad efter bans mening vor selvfolelse som folk
alene kunde finde sig tilfredsstillet ved.

Begivenbedeme ligger endnu for nsert, til at
vi kan bedemme, om 1905 tjener os mere til aere

358 Dei nitiendeaarbundndeskalinrkampiNorge,

end 1848, end 1864, end 1895. Vi opnaaede
noget realt, oplasningen af en nnion, som sven-
flkeme havde gjort os nndholdelig; men maaden
▼ar i ethvert fald ikke saeriig Honorabel.

D et er Heibergs standpnnkt i det nationale :
hans patiiotisme er en real stolthed, en mands
haBvden af sin vaBrdighed, han kjebslaar ikke, ban
har heller ingen fommelae af skinnet, han staar
ikke op og takker Gkid for seiren efter tabt slag,
flan ser det nationale hverken som en boi^;erlig
nytte eUer som et bemsningsmiddel, han ser det
som en del af hver enkelt mands jeg: det er os
natorligt at forsvare det, som vi forsvarer yore
bom og vort hjem. Hos os er denne fsedrelands-
felelse endnu ikke klart adviklet: endnu vil den
norske bonde vanskeHgere finde sig i, at man be-
rover ham en kvadratalen af bans jord, end at
man IsBgger et servitnt paa bans land.

Der er fortrinsvis to veie, ad hvilke en knl-
turferer kan naa sit folk og gavne det. Der er
den direkte henvendelse, hvor han gjennem et
kunstverk, et politisk skrift e. 1. soger at paavirke
folkets anskuelser, og der er det indirekte ar-
beide, han kan nedlsBgge i folkets institutioner og
samlivsorganer, ofte nden at han faar nationen
umiddelbart i tale, og uden at den storre del af
bans medborgere ved, hvad de skylder ham.

Et sserdeles vigtigt afsnit i landenes kultur-

Kalturferere i norsk aandsliv. 359

historie er deres indre lovgivning og dens ud-
vikling. Den har i virkeligheden mere inter-
esse end deres forfatningsstiidigheder. Og hyp-
pig vil dommen om en mands virksomhed falde
ret forskjellig, eftersom man ser den under den
ene eller den anden synsvinkel. Ikke sjelden har
den politiker, der i forfatningssporgsmaal viste
sig konservativ, i den indre lovgivning lagt for
dagen et langt sterre frisind end den, der i «stor-
politiken» var bans liberale modstander. Tidligere
har jeg nsevnt Schweigaard som en af hamanitetens
mest betydningsfulde forkjsempere i vort land. I
hans tid blev der gjennemfert en rsekke af prak-
tiske frisindede reformer i vort lovvsesen, hvor
ban havde en stor andel, og ved hans side endel
msend, der gjennemgaaende tilborte vort samfunds
mere «aristokratiske» lag, som Fr. Stang, T. H.
Aschehoug og 0. J. Broch. Tildels havde disse
at kjsempe med fordomme og egenhensyn bos vort
bondedemokrati. For at vsere frisindet, maa man
ikke bare vsere det paa sine egne og sin stands
vegne. Det var ofte graensen for Uelands ved-
kommende. Naar f. eks. busmandsloven af 1851
blev saa vidt liberal som den er, og fattigloven
af 1863 ikke endnu vserre end den blev, kan man
ikke just takke vore bonder herfor. Senere er
lovgivningen i visse henseender gaaet fremover i
demokratisk og frisindet retning, mens det i andre
kan vsere meget tvilsomt, om der foreligger noget

360 Det nittende aarhundredef kulturkcunp i Norge.

virkeligt fremskridt. I skolevsesenet er fremgan-
gen ieinefaldende (lovene af 26de joni 1889). Den
nye lov om fattigvaesenet (19de mai 1900) beteg-
ner ogsaa en forbedring. Langt mere tvilsom er
loven om lesgjsengeri, betleri og drukkenskab (3 lie
mai 1900). £n dristig og god foranstaltning er lov
om vsemskogeDS bevarelse og mod skogenes 0de-
Iseggelse (20de jnli 1893). £t virkeligt betyd-
ningsfuldt verk er, hvilken mening man bar om
enkelthedeme, den nye strafEelov (22de mai 1902).
Ingen mand bar grebet saa vsesentlig ind i den
sidste generations lovgivningsarbeide som Bern-
bard 6etz.

Gtetz tankegang er paa den ene side sterkt
prseget af hensyntagen til samfundets tarv, paa
den aoden side af bnmanitet. Det bsender, at
samfondsbensynene bos bam gaar den individuelle
fribed lovlig nser, og det bsender, at bans iver
for at beskytte den prsesnmptivt svagere part
leder til urimeligbeder. Det lader sig ikke negte,
at ban bar vseret med paa at anvise veie, der
kan bli farlige. Men at ban ved sin ledende
deltagelse i forarbeideme til den nye straffelov
bar slaaet et msBgtigt slag for bumanitetens sag i
vort land, er sikkert nok. Paa intet omraade bar
6etz' opfatning dog gjort sig mere energisk gjsel-
dende, end naar det gjaldt den kvindelige paria-
klasse, der endnu i civiliserede lande bebandles
efter middelalderlige synsmaader. Getz' motiver

Kulturferere i norsk aandslip, 361

til straffeloven og bans motiver til lov om ofientUg
usedelighed og venerisk smitte er dokomenter Q.f
den heieste interesse for vor kultnrhistorie. Af
alle nyere humane lovgivninger har ban hentet
fragtbare indtryk, overalt bar ban prevet, valgt
og vraget med overlegen kritik, og mangengai^g
er ban selv den nyskabende. Det bar lykkedes
bam at bygge op et bele, som indgyder dyb re-
spekt, bvor uenig man kan vaere i visse princip-
spergsmaal. Getz borer til de jurister, der ikke
bare gir samfundet den korrigerende myn-
digbed, som med nodvendigbed folger af dets ide,
men udstrsekker denne myndigbed til i visse ben-
seender ogsaa at bli o p d r a g e n d e. Heri ligger
faren. Men paa samme tid maa det indrommes,
at ban^ baade naar det gjselder den korrigerende
og den opdragende samfundsmyndigbed, laegger
den storste vsegt paa de bumane bensyn, og at
ban altid kraever solide kauteler. Han er en be-
stemt modstander af den gamle administrative vil-
kaarligbed. Er Scbweigaard i sit bele livssyn fuldt
saa frisindet som Getz, saa er til gjengjseld denne
langt dristigere i gjennemferelsen af sine
frisindede anskuelser.

Paa samme tid som Getz vender sigmodden
seldre art af vilkaarligbed j vort retsJiv, er ban
en tilbsenger af en anden form, der overlader r e t-
tens skJ0n et ganske stort spilleram. Den trse-
der typisk frem ved de saakaldte betingede straffe*

362 Det nittende aarhundredes kalturkamp i Norge.

domme samt lesladelsen paa prove. Getz ensker,
at man skal behandle den nnge «tilf8eldige» for-
bryder med sterst mnlig varsomhed, mens man
maa ha lov til at ta sssregne sikkerhedsfor-
anstaltninger ligeoverfor farlige vaneforbrydere.
En saadan foranstaltning er den, at retten alene
fastssBtter lavmaalet for den straffetid, forbry-
deren skal nnderkastes. Efter denne tid skal der
efter nsermere bestemte regler vsere adgang til at
beholde ham, og c finder manved en nsermere un-
ders0gelse, som med visse mellemr.am b0r gjen-
tages, at fangen ikke forsvarlig kan tilbagegives
samfandet som en fri mand.^ vil man maattegj0re
bmg af denne adgang». Dog mener Getz, at ad-
gangen ogsaa maa ha en begrsensning: « ligeover-
for individet b0r det ikke lades ud af betragtning,
at haabet ikke ber adelakkes». Han vil her ha
tillagt staten en prseventiv myndighed, som nok kan
vffikke betsenkeligheder. Det er denne tanke, der har
faaet udtryk i straffelovens § 65, hvor retten ved
visse forbrydelser gives acledning til at erhverve
lagrettens udtalelse, om forbryderen «maa ansees
sserlig farlig for samfandet eller for enkeltes liv,
helbred eller velfaerd. Bejaes det stillede sporgs-
maal, kan dommeren bestemme, at domfaeldte be-
holdes i fsengsel, saalsenge det findes fomedent,
dog ikke Isengere ud over den fastsatte straffe-
tid end det tredobbelte af denne og i intet til-
fselde Isengere end 15 aar ud over samme». Om-

Kniturferere i norsk aandstiv. 363

vendt bar retten efter § 52 adgang til, naar den
id0mmer straf af beder, hefte indtil 5 maaneder
eller fsengsel indtil 3 maaneder, og visse hensyn
taler herfor, at bestemme, at straffens fuldbyrdelse
skal ndstaa. Vedkommende gaar da fri, bvisban
ikke inden 3 aar atter blir demt.

Den eiendommelige blanding af strengt juri-
disk rsBSonnement og af menneskelig forstaaelse
og medf0lel8e kommer klart frem, bvor Getz dref-
ter, om fors0g paa bamemord b0r straff es: cHeri
er, saavidt vides, alle love enige, selv de, som i
langt videre adstrsekning nndtager fors0get fra
straf end vor lov eller nservaerende udkast.
Ikke destomindre taler vistnok meget vsegtige
grunde for straff rihed, ialfald i tilfselde, bvor
bamet overbovedet ingen skade er tilf0iet vedfor-
S0get. Hensynet til bamet drager nbetinget i
denne retning. Jeg tsenker ikke ber nsBrmestpaa
dettes f0lelser, skj0nt det vistnok ogsaa kan frem-
boldes, at naar det vokser til og kommer til
skjels aar og alder, vil kundskaben om, at mode-
ren for dets skyld bar udstaaet strafarbeide, i
mere end en retning vsBre pinlig. Vaesentligere
b0r det imidlertid vsere, at det kan vsere skjsebne-
svangert for det nyf0dte bams trivsel, om mode-
ren istedetfor at lades i ro med barnet tages bort
fra det eller ialfald maa gjennemgaa straff efor-
f0lgningens kvaler. Noget retfserdighedskrav, som
forbyder at f0lge denne betragtning, kan visselig

364 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge-

ikke paapeges. I man^ tilfselde af endog grovere
forbrydelser, saasom yoldtsBgt, har loven fandetat
borde stille hensynet til fomsBrmede over, hvad
en apartdak retfserdighed kunde synes at kraeve.
Saa meget mindre kan den da stille sig i veien
her, hvor der ikke handles om en forbrydelse^
udsprongen af et slet sindelag, eller for hvis gjen-
tagelse der er fare, eller om et individ, der, for
ikke at trae samfandets sikkerhed, maa S0ges
forbedret i en strafanstalt. Ikke heller kan den
betsenkelighed mod straffrihed tillsegges nogen be-
tydning, at derved straffetmselen svsekkes. Lige-
saalidt som man af denne grand har undladt at
nedssette straffen i overensstemmelse med, hvad
billighed synes at krsBve, vil den burde kanne
hindre.) at man opgiver at straffe for fors0g, naar
forevrigt de vsBgtigste hensyn taler derfor. I
virkeligheden er barnemord af de forbrydelser,
der overhovedet lidet eller intet influeres af straffe-
truselens storhed eller strenghed, og intet stiller
sig i veien for, at samfundet lader glemselens
sler kastes over et enkelt oiebliks forvildelse, som
lykkeligvis er bleven uden alvorlige f0lger, og
som ikke bedre kan gjenoprettes end ved en dob-
belt nidkjser fremtidig opfyldelse af de moderlige
pligter.»

Hvor meget Getz paa den anden side lad^
sig bestemme af samfundshensyn, selv hvor nyt-
ten for samfundet er af saare tvilsom beskaffen-

Knltarferere i norsk aandsUv. 365

hed, viser det, at han vil ha straf for enhver
medvirken til andres selvmord og endog har be-
tsenkeligheder ved at lade fors0g paa selvmord
straffrit : «Seet fra den praktiske side ligger der
visselig ikke Hden vgegt paa, at selvmord stemp-
les af loven. Mere og mere fremtraeder ialfald i
mange samfund den tendens at onddrage sig an-
svaret for eller felgerne af sine slette handlinger
ved et skud for panden eller en dosis gift. Ikke
alene er dette selv som oftest ndtryk for en slet
og feig moral, men den derved vundne ansvars-
leshed virker yderligere i samme retning. Det
b0r da ialfald fastholdes, at ikke omgivelseme
straSrit kan forlede eller tilskynde eller i raadog
daad yde nogen medhjaelp til selvmordet, men at
det er deres pligt, om ikke positivt at forhindre
det, saa i det mindste at afholde sig fra al
fremme deraf.»

Her ligger Getz' opfatning langt fra den
modeme individualisme, som bestemt vil haevde,
at naar den enkelte ikke har forpligtelser, som
han ikke b0r unddrage sig, er han herre over sit
eget liv. Endog om han har saadanne forplig-
telser, vil selvmord ikke kunne betragtes som
nmoralsk, hvor vedkommende saa alligevel er
dedsdomt af en smertefuld sygdom eller lober i
overveiende stor fare for at bli sindssyg eller paa
anden maade at ssettes ude af stand til at fors0rge
Big og sine. Og selv om man tar livet af sig,

366 Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge,

knn fordi man traes af vansere, vil i mange til-
fsBlde denne form, «egen jnstits», baade for ens
familie og for samfundet vsere den mindst ube-
hagelige leaning af spergsmaalet. Getz' regel
singes her af undtagelseme.

Mellem disse to grsenser bevseger Getz sig.
Han er overbserende mod det svage og fortvilede
individ, men ban slipper stadig ikke samfondets
krav af syne, og ban finder kray, bvor mange nn
vil anse individet for ansvarsfrit.

Kraftigst og klarest kommer Getz' bumanisme
frem i bans energiske og vellykkede angreb paa
prostitntionen. Da Getz* udkast til lov om mod-
arbeidelse af nsedeligbed og venerisk smitte frem-
kom i 1892, var der en sterk bevsegelse, ikke
mindst inden Isegeverdenen, for at faa gjenoprettet
den offentlige kontroi, som man i Kristiania i
1887 bavde fjemet. Det ter sikkert for en ikke
uvsesentlig del tilskrives Getz, at denne bevsBgelse
ikke ferte til noget resultat. I en grondig og
ypperlig tilrettelagt nnders0gelse af sporgsmaalets
sanitsere side doknmenterede Getz, at kontrollen
ingensomhelst betryggelse gav, naar det gjaldt at
modarbeide de veneriske sygdomme. Disse ud-
viklede sig i alle lande i bestemte kurver, som
viste sig nafhaengige af, om kontrolsystemet var
berskende eller ei. Det var ovenikjobet slet ikke
sikkert, at den ofientlige indskrivning ikke vir-
kede i modsat retning af bvad den tilsigtede.

Kulturferere i norsk aandslivJ 367

I det nsevnte arbeide dreftede ban dernsest
det spergsmaal: if aid man undlader at stille pro-
stitutionen under offentlig opsigt, b0r man saa
modarbeide den ved at belsegge den med straf?

Getz mener nei: «Efter min mening bar
prostitutionens bistorie indtil denne dag vist, at
det er faafsengt at baabe ved straf at kunne
bffimme eller endog blot mserkbart modarbeide
dens ndfoldelse, ialfald i de stcrre st8eder.»

Han gir et kort resume af de barbariske for-
anstaltninger, bvormed man i tidligere tider for-
S0gte at ramme ondet. De virkede alene almin-
delig forraaende uden at bjselpe det mindste. Pro-
stitutionen forandrede blot skikkelse.

Hverken de strengeste straffe, ei beller de
sygdomme, som de prostitnerede med overveiende
sandsynligbed kan paaregne at erbverve, bar vist
sig at kunne skrsemme. Intet virker «saa Isenge
de sociale tilstande er uforandrede».

«At dette ogsaa maa vsere saa, vil blive
klart, naar man betsenker, bvorledes prostitutionen
rekruteres. Det er ikkun sjelden voxne menne-
sker, *i besiddelse af livserfaring og moden d0mme-
kraft, som med beraad bu bengiver sig til den;
det er unge piger, der enten ved opdragelsen eller
slette medfodte anlseg er givet liden modstands-
kraft mod dens fristelser, som allerede fra barnsben
af, uden selv at maerke eller forstaa det, glider ind
paa de veie, som forer dem for ssedeligbedspolitiets

368 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

skranke. Straffetruselen har ikke staaet for deres
bevidsthed og har da ikke kunnet afholde dem
fira at fortssette. Den vil alene trykke det stem-
pel paa dem, som yderligere van8keliggJ0r en til-
bagevenden. Intet viser derfor heller, at prostitu-
tionen er almindeligere i England^, hvor den er
baade kontrol- og strafEri, end i Frankrige, hvor
d«n stserkt kontrolleres, eller i 0sterrige eller
Danmark, hvor den baade straffes og kontrolleres.*

Q-etz paapeger saa, hvorledes en effektiv
straffeforf0lgning maa virke uheldig i sanitaer
henseende. Det gjselder jo om at bringe det did,
at alle, der angribes af veneriske sygdomme, fri-
villig melder sig til undersegelse, Isegebebandling
og indlseggelse paa hospital. «En betingelse for,
at noget i denne retning skal kunne opnaaes, maa
det imidlertid vaere, at prostitationen ikke i og
for sig gjeres til strafbart forhold.*

Videre fremholder han, at enhver offentlig
indgriben er forkastelig, ogsaa fordi cdiskretion,
malkonduite, vilkaarlighed og myndighedsmisbrag
intetsteds ligger hverandre saa nser som her. Der
er utallige grader af ussedelighed og overgange
mellem prostitution og dyd. Prostitationen an-
tager desuden under forfolgningen alleslags for-
dsekte former, og en efiektiv forfelgning blander
derfor politiet og domstolene op i allehaande mis-

» ■ ■ - ■ -

^ I England atraffes den prostituerede kun^ naar
hun optrseder usemmelig paa offentligt sted.

Kulturferere i norsk aandsUv. 369

tsenkelige forhold og blotstiller en msengde feil-
trin, som ingen varig men vilde have efterladt,
om alt var l0bet af i stilhed. Ikke heller holder
under sin stadige befatning med de prostituerede
nogen politietat sig faldt ud hsBvet over de fri-
stelser, som saa stserkt drager andre msend^ og
den magt over alt, hvad der tilhorer eller mis-
tsenkes for at tilhere prostitutionen, som maa blive
«n felge af en efiektiv forfolgning, vil derf or ikke
konne nndgaa at lede til misligheder, der til og
med vil kunne ramme nskyldige.»

Den sikreste virkning af justitiens indgriben
paa dette omraade vil vsere, at tilbageveien
spaerres for de kvinder, der mere eller
mindre sterkt har streifet prostitutionens ene-
merker, men ellers kanske kunde vendt om og
S0gt serbart erhverv.

«Klarlig er prostitutionen ingen retskrsenkelse
i den forstand, at nogen andens ret derved sker
overlast.» «Vil man derf or fastholde straf, saa
maa denne da vsesentlig baseres paa handlingens
forargelige beska£Eenhed.» «En saadan forargelse
kan vistnok den prostitution siges at vsekke, der
utilhyllet og udseskende S0ger sine kunder paa
gader og andre ofientlige steder, ligesaavel som
de msend, der krsenker den ofientlige anstand ved
der paa saadan maade at S0ge den.t «Men bort-
seet herfra maa det bensegtes, at prostitutionen
er mere egnet til at fremkalde berettiget for-

24 — Det nittende asrhundredes kultorkamp i Norge.

370 Det nitUnde aarhundredet kultarkamp i Norge.

argeLse end meget andet, der nu lades straffrit.
Saare ofte vil det vsere noden, som driver til.
denne last, og om det lader sig paiastaa, at kvin-
den paa redelig maade konde tjene nok til sit
livsophold, er det dog forstaaeligt, hvor stsBrk
fristelsen maa vsere for en livsglad ongdom, der
af livet fordrer noget mere end det daglige n0d-
t0rftig8te bred. Gjennem forlovelser, kjaereste-
forhold, som brydes, gJ0res det ferste skridt fra
dydens vei, og ofte er herved et skraaplan be-
traadt, som drager dybere og dybere.»

Getz finder da heller, at der kan vsere god
grand til at behandle cforferelse, navnlig af unge
kvinder eller ved sser forkastelige midler» stren-
gere end hidtil. Han staar her, som ellers, af-
gjort paa den svagere parts side. Saa fremhsBver
han, at man har langt sterre opfordring til, isteden-
for de prostituerede, at ramme alle, der har 0ko>
nomisk nytte af dem. I denne henseende har
vor nye straffelov ogsaa taget kraftig fat.

Oetz viger tilsidst lidt tiibage, han felger
ikke konsekvenserne af sin tankegang helt ud.
Maaske ligger der heri nogen politik fra hans
side. Saa djerv den stille videnskabsmand i virke-
ligheden var, og saa megen magt hans ord havde,
har han kanske fundet, at man fik neie sig med
at paastaa det, som der var udsigt til at opnaa.

I iovudkastet af 1892 opererer han endnu i
visse forbindelser med begrebet «erhvervsm8essig

Kulturferere i norsk aandsliv, 371

ntagt». I motiveme til straff elovsudkastet af
190B gir han anvisning paa en fremgangsmaade,
hvorved den prostitution, der vsekker «offentlig
forargelse», eftertrykkelig kan rammes. Mens
«erhvervsni8es8ig utugt* som selvstsendig forbry-
delse er udgaaet af straffeloven i dens endelige
skikkelse^, eksisterer de paragrafer, hvortil Getz
i 1893 henviser, fremdeles; kun den ene er kom-
met ind i straffeloven (§ 378), mens den anden
nu er § 4 i losgjsengerloven af 1900. flvis
paragrafeme i deres forbindelse kan gives den
mening, som Oetz anviser (herom er ikke al tvil
udelnkket), saa er det spillemm, myndighedeme
bar beholdt ligeoverfor prostitutionen, dog frem-
deles ganske vidt. Der kan, som senere vil bli
vist, v8Bre grand til at trsekke endnu mere be-
stemte grsenser, foruden at lovens udtryk bor
vsere klarere og logisk mindre angribelige, end
tilfseldet er nu. Imidlertid er det, som allerede
er opnaaet, ikke lidet. Hele det gamle grundlag
for behandlingen af disse vanskelige forhold er
ryddet bort. I Danmark, hvormed vi saa Isenge
delte retsvsBsen, regjerer endnu barbariet fra
femte Kristians tid. England er derimod et
stykke foran os. Men i ethvert fald maa Norge
i denne sag, ved den nye straffelovs ikrafttrseden
(1903), sies at vsere naaet ganske langt i civilisa-

* Hvorimod forledelse hertil er strafban

372 Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

torisk henseende. Og for det kan vi — som
for adakillige andre reformer — takke Bemhard
Getz.

Han indtager en lignende stilling 1 aarhun-
dredets slatning, som Schweigaard indtog i dets
midte. Han var sjselen i et stort praktisk knltor-
arbeide i vort samfund.

VI.

£n af de modeme stormagter, en af de
st0rste, pressen, er i virkeligheden opstaaet i
det 19de aarhondrede. De periodiske revuer og de
kundgjflnrelsestidender, som var dens forl0bere,
havde mod nutidens presse en forsvindende betyd-
ning. Da staternes borgere i det 18de aarhun-
drede begyndte at beskjaeftige sig sterkere med de
offentUge anliggender, foregik diskussionen dels
mundtlig, dels i brochurer og beger. Kaffehusene
fik dengang en blomstringstid, som i virkeligheden
indvarsler en ny sera i kolturlandenes politiske liv.
Borgeme, der endna i de fleste enropseiske lands
ingen direkte indflydelse havde paa statens ledelse,
yist« en stigende interesse for denne: politiske
samtaleemner blev almindelige, og kafiehusene antog
karakteren af etslags halvoffentlige politiserende
forsamlingssteder, der var fuldt saa livlige som
nutidens avislsesende kafeer. Ved siden af den
mundtlige diskussion trivedes i de lande, hvor det

VoT presse og kultumdviklingen. 37S

var nogeDlonde let at bringe sine meninger i tryk-
ken, brochurelitteraturen. Struensees trykkefri-
hedsforordning gav i Danmark signalet til en hel
strem af brochurer, der tilsammen bar karakteren
af en modeme avisfeide, f0rt over bele linjen med
stor beftigbed. Ogsaa den ligbed var der, at bro-
cbureme gjeme, som de modeme «indsendte», var
pseudonyme eller anonyme. Det var stemmer fra
folket, natnrligvis ikke fra menigmand, der liden
eller ingen skrivekyndigbed bavde, men beller ikke
som regel fra de mest eleverede elementer. Tonen
i Kjebenbavns brochurelitteratur omkring 1771 er
gjennemgaaende ikke sserlig dannet, en stor del af
den staar paa samme niveau som den modeme
skandalpresse. Den skabte ogsaa en opinion mod
trykkefribeden. En af fareme ved en fri presse
blev aabenbar, nden at man var paa det rene
med, bvor modvsegten var at S0ge. Det nemme-
ste var at gjenindfore censur, og det blev ogsaa
gjort.

I den politiske fribedsbevsegelse i Danmark
omkring 1788 til 1800 var det centrale kravet
paa skrivefrihed eller trykkefribed. Det
var dette krav, der fremfor alle andre formu-
leredes med stor bestemtbed af den liberale be-
vaegelses ledere: Birckner, Pram, P. A. Hei-
berg m. fl.

De saa beri en saa vigtig betryggelse for
folkets rettigbeder, at sp0rgsmaalet om en folke-

374 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

reprsesentation kom i anden rsekke eller endog an-
saaes for overfledigt. Man rsBsonnerede som saa,
at hvis folket — eller rettere sagt de msend, der
betragtede sig som kaldede til at varetage folkets
interesser — havde anledning til at tilkjendegi
sin mening offentlig, klart og bestemt, vilde det
vsBre vanskeligt for magthaveme af modssette sig
denne. For Birckner Bjnea saaledes en fri presse
at ha fremstillet sig som et folkeligt magtmiddel
af omtrent samme val0r som en reprsesentativ for-
fatning. For andres vedkommende (som P. A. Hei-
berg) er det vel rimeligt, at de koncentrerede sin
yirksomhed paa dette ene ponkt, fordi det var den
reform, der turde vsere lettest gjennemf0rlig og
siden kunde aabne veien for flere. AUerede paa
denne tid viste det sig dog, at pressen ingenlonde
behever at vaere et udtryk for folkets — eller
rettere for den oplyste dels — meninger, men at
den kan bli et tveegget vaaben og med megen
virkning benyttes af de tilfseldige magthavere.
Bag et presseforetagende maa der staa en kapital,
og der sp0rges da, af hvem denne kapital dispo-
neres. Ligeoverfor de frisindede periodeskrifter,
som <Minerva» og «Den danske .tilskuer»
stillede man et reaktionsert, med den opgave at
mist8enkeliggJ0re «friliedsm8Bndene», og gay dette
organ det betegnende navn «Folkevennen».
Blandt de norske medarbeidere kan merkes Joh an
Nordal Bran.

Vor presse og kulturuduiklingen. 375

I det moderne samfand er pressen blit et
nedvendigt meddelelsesmiddel, det er et organ,
man ikke kan vsere foruden. Men den er i endnu
langt hoiere grad end litteraturen i almindelighed
et kundskabens trse for godt og ondt. Den naar
til alle samfundskredse, ogsaa did, hvor kritiken
er svagest, den er selv udtryk for 0ieblikkets
stemninger, den staar saa godt som altid i et be-
«temt partis tjeneste og bar den opgave at arbeide
for dettes program, st0tte dets mssnd, undskylde
deres feil, fastholde alle paastande, benegte mod-
partens, i al menneskelig feilbarhed at vsere ufeil-
barlig. Videre er mange presseforetagender mindre
organer for bestemte meninger, end de selv er
spekulationer i meninger, de styrer ikke stremmen,
men felger den, de lader, som om de veileder pn-
blikum, mens de beiler til dets gunst. Paa denne
maade blir de med i magtens deling, mens de til-
lige bester 0konomiske fordele. Den storste fare
er dog pressens ansvarslosbed. Det er den letteste
sag for et presseorgan at skade de enkelte indi-
vider, uden at overskride de af loven trukne grsen-
ser. Og da det meste af, bvad der forefindes i en
avis, prsesenterer sig anonymt^ ligger ikke alene
beri, at man ikke kan naa den enkelte journalist
og afsvsBkke bans aoktoritet, men at publikum
kommer til at staa ligeoverfor et mystisk «man»,
en ubekjendt alvidende og allestedsnservserende
8t0rrelse, som virker ganske anderledes imponerende

376 Det nitiende aarhundredes kulturkamp i Norge,

paa folk i almindelighed end en mand, der bare
kan stette sin paastand til sit eget navn. Lige
saa stor som pressens indflydelse uvsegerlig vil bli
i et modeme koltorland, lige saa skjebnesvanger
kan denne indflydelse bli. Almenheden er dog
ikke afskaaret fra at 0ve en vis kontrol, ligesom
den kan boycotte orenslige presseorganer. Det er
af sterste vigtighed for samfundenes koltnradvik-
ling, at det gaar op for folk, hvor nadvendig denne
kontrol er.

Pressen er nemlig knltorens store postbnd.
Den spreder oplysningen i alle kroge. Den skal
gi den popnlsere ekstrakt af alt, hvad der bevseger
sig i almenhedens aandsliv. Saa gjselder det, baade
at ekstrakteu — efter fattig leilighed — ndtrykker
den rigtige mening, og at de ting, der virkelig
bar vsBrdi, naar frem til sin bestemmelse.

Ser man paa pressens udvikling her i Norge
i det 19de aarhundrede, er der intet, som saaledes
maaler vort samfonds raske vsekst. Samtidig vil
man nden betsenkelighed knnne konstatere, at med
alle sine feil — pressens almindelige og de for
vor ssBregne — bar den norske presse rogtet sit
bverv som popnlser koltorbserer anerkjendelses-
vserdig, i etbvert fald sammenlignet med pressen
i andre lande paa nogenlnnde samme knltnrtriii.

Heiest bar den staaet som formidler af poli-
tisk oplysning, lavest som formidler af konstnerisk
forstaaelse. Dette bar — ialfald i aarrsekker —

Vor presse og kulturudoiklingen. 377

delvis havt sin grand deri, at de organer, der
fortrinsvis henvendte sig til landets «intelligens»,
i den norske kunst ingenlnnde saa en forbunds-
fselle til leaning af de sociale og politiske opgaver,
de opfattede som de vigtigste. Mellem det mere
aristokratiske og konservative parti i et land og
dettes nationale kunst bnrde der, hvis det nsevnte
parti er tilstrsekkelig hoit udviklet, vsere en na-
tnrlig tllknytning. Det demokratiske parti, der
fortrinsvis henvender sig til klasser, hvor kunst
lettelig vil opfattes som luksus, bar ikke saa god
anledning til at virke for kunstens sag som i re-
gelen landets beire. Hos os bar stillingen vseret
den, at det fomemmelig er venstre, som — til
trods for de modstrsebende elementer inden selve
partiet: — bar ydet kunsten den stette, den bar
faaet.

I forbindelse bermed maa nsevnes et andet
fsenomen. Det skulde synes, som om et udprseget
demokratisk samfund vilde ba lettere for at fatte
interesse for kunst end for videnskab, i etbvert
fald naar der staar en alment tilgjsengelig kunst-
art mod en eksklusiv videnskab. Dette bar ikke
vseret tilfseldet bos os. Maaske det kommer af det
norske folks alvorlig anlagte,tunge karakter. I et-
bvert fald kan de bebreidelser, man bar lov til at rette
mod vort storting paa grund af den ringeagt, det
ofte bar vist kunsten, ikke gjeres det samme stor-
ting, naar det gjselder videnskabelige eiemed.

378 Det nitUnde acwhundredes kulturkamp i Norge.

Noget lignende har vseret tilfseldet med pressen.
Bigtignok har denne vseret mere imedekommende
ligeoverfor kansten end den bevilgende statemyn-
dighed. Navnlig har der i de sidste aartier i vor
prease, enten den reprsesenterer h0ire eller venstre^
vseret skjsenket de forskjellige konstarter en gan-
ske vidtkiftig omtale. Men forholdet har dog ogsaa
her vseret dette, at forstaaelsen for kunstens op-
gave i samfandet har vseret svagere end forstaa-
elsen for videnskabeus.

Paa de forskjeUige videnskabelige omraader
har vore aviser, og ferst i rsekkeu det seldste af
de store h0ireorganer, vist en benndringsvserdig
agtpaagivenhed. Her har pressen i ganske sser-
egen grad vseret sig sin formidlende kulturgjeming
bevidst: at vsekke og vedligeholde interessen hos
det norske folk for norsk videnskab.

Et tilbageblik over det 19de aarhundres presse
viser os til en begyndelse en stor fattigdom. Baade
Bergen og Trondhjem og i endnu hfidere grad Kri-
stiania havde jo karakteren af smaa provinsbyer,
som modtog sine aandelige impnlser mest gjennem
familier, der stod i rapport med Kj0benhavn.
KJ0benhavn var det aandelige centrnm, og de kj0-
benhavnske periodeskrifter fandt ogsaa adskillig
afssetning i Norge.

De norske stiftsstseder havde vistnok sine
€aviser». Den seldste af disse er som bekjendt

Vor presse og kulturudoiklingen, 379

cNorske Intelligenz-Sedler*, der begyndte at nd-
komme 25de mai 1763 og i det 18de aarhundrede
indeholdt et ogandet af interesse, mens der fra 1814
i lang tid forekom overordentlig lidet af betydniDg.
Nsesten jevngammel med «Norske Iiitelligeiiz-Sedler»
er cEfterretninger fra Adresse-Contoiret* i Bergen
(fra 4de februar 1765). Dette blads redaktor havde
af den danake regjering kjebt eneretteu til at
trykke annoncer, et privilegium, som den norske
stat og Bergens kommune senere maatte indl0se
for en ganske betydelig sum. Den samme eneret
besad cThrondhjems Adresse-Contoirs Efterretnin-
ger» (gnindet 1767) og cChristianssandske Uge-
blade*, 1780 — 1788, senere fortsat under titelen
cChristianssands Stiftsavis og Adresse-Contoirs
Efterretninger» .

Det var vel fremfor alt de store politiske
begivenheder i begyndelsen af det 19de aarhun-
drede, som vakte trangen til en nyhedspresse i
mere modeme forstand. En dansk mand, B. H.
V. Munthe af Morgenstierne, var hos os
den f0rste, der i dette eiemed fors0gte et periodisk
tidsskrift cPolitik og historie* (Kristiania
1807 — 1810). Morgenstierne havde selv ude i
Europa f0rt et ganske vekslende liv. Som ung
jurist havde han i KJ0benhavn gjort en glimrende
karriere, der blev brat afbrudt. Han var assessor
i dansk h0iesteret, da han begik en formfeil, der
havde hans afssettelse til f0lge. Siden vankede

380 Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

han her og der, var eiendomsforpagter i Holstein,
mnBiker i Tyskland, skoleholder i Norge. Saa
slog han sig paa jonmalistiken, men ndmerkede
sig samtidig ved sin deltagelse i organisationen af
Yort kystforsvar. Imidlertid fik han tilbage de
rettigheder qva jurist, som ved hans afissettelse
var blit ham frademt, og efterat vi havde faaet
et nyt styre, blev den alsidige mand regjerings-
advokat (1816). I vort offentlige liv optraadte
han sterkt regjeringsvenlig. Denne vor ferste jour-
nalist dede 1835 som sorenskriver i Bamble. For-
uden cPolitik og historie* udgav han cNorges
Minerva* (3 hefter 1809—1810).

NsBsten samtidig med Morgenstieme begyndte
Niels Wulfsberg at udgi cEfterretninger
og opmuntringer angaaende de nservse-
rende krigsbegivenheder» (25de august —
28de november 1807). En fortssettelse af disse «efter-
retninger» var bladet «Tiden» (januar 1808 —
31 december 1814), der i en ny form, «Den
norske B.igstidende» (redigeret af Wulfsberg,
P. C. Hoist, I. H. Vogt og C. Dederlein)
forandrede sin karakter af nyhedsblad og blev
officielt annonceblad. Wulfsberg var oprindelig
teolog, etablerede en boghandel, fik 1815 en se-
kretserstilling ved det norske ministerium i Stock-
holm og blev tiUige kronprins Oscars Iserer i norsk.
Senere kom han ind i toldvsRsenet.

Det nseste norske presseforetagende, vi- steder

Vor presse og kulturuduiklingen, 381

paa, startes, eiendommelig nok, ikke i nogen by.
Det er «Norsk landboblad*, der 1810—1816
ndgaves af S. K. Aarflot paa bans gaard Egsset
i Romsdals amt, hvor ban, uden at vsere typograf ,
bavde indrettet sig et meget originalt bogtrykkeri.
Dette blad fortsattes under forskjellige navne af
bans S0n og senneson lige til 1867.

Vor forste avis med politisk program er
imidlertid <Det norske nationalblad» (1815
1821), redigeret af Hans Abel Hjelm. Dermed
indtrsBder vor presse i et nyt udviklingsstadium.
Bladet viste fra forste numer, at det bavde en
bestemt <plan».

«Det er blandt et frit folks berligste rettig-
beder, at bver borger kan offentlig give sin stemme
tilkjende i nationens vigtigste, som i sine egne
anliggender. Folkets msend ville ved agregatet af
saadanne ytringer erbolde fuldere vished om deres
mandanters vilje. Constitutionens belligbed vil finde
et vsem deri, den offentlige retfserdighed fremmes,
uordener forebygges, servserdigt fribedssind og der-
ved nationalkraft og nationalaand bevares. Det
berlige England er et talende eksempel berpaa.
Igjennem dertil egnede tidender udtaler der folket
boit sin vilje, advarer, revser. Man kalder saa-
danne blade oppositionsblade, fordi de paa en vis
maade staar i modssetning til den eksecutive magt,
— skjont denne modsaetning kun er tilsyneladende,
da bver god og liberal regjering gjerne lader sig

382 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

tuiderrette om folkets ensker, gjeme seer sine for-
anstaltninger anstsendigen bedomte fra forskjellige
synspankter, for derved enten desto nedere at over-
bevise sig om sine foranstaltningers gavnlighed.
ved at Iflere alle modgmnde at kjende, og veie
dem, eller for at rette mangleme.»

cMan har i mangel af bedre leilighed bmgt
Kristiania Intelligens-Seddel til kampplads for be-
mserkninger om offentlige anliggender og deraf op-
staaende feider. Men at en adresse-ayis kun lidet
egner sig dertil, felger af sig selv, og i al fald
maa kostbarheden af at faae noget, som er mere
end blot avertissement, derigjennem offentliggjort,
bringe mangen ellers virksom plan i hvilende til-
stand. Man troer derfor, at det ikke vil vsere fra
nogen side nvelkomment, naar der aabnes en mere
passende tnmleplads for slige gjenstande igjennem
et dertil bestemt blad, kaldet

Det norske nationalblad af blandet indlLold.»

Det var begyndelsen til den politiske norske presse.
Sserlig lovende var den ikke. Udgiveren blev med
stor iver forfalgt af regjeringen for sager^ som man
nn vil anse for betydningslese, idamt strenge straffe,
hvoraf de strengeste dog ikke blev eksekverede^
og omsider kjebt til at indstille sin virksomhed
mod en nnderstettelse af 600 spd. af kongens
kasse. Blandt medarbeideme var de mest kjendte
redakt0rens bror, Jonas Anton Hjelm, der

Vor presse og kulturuduiklingen. 383

mistede sin stilling som regjeringsadvokat paa grand
af sin forbindelse med bladet, og den drammen-
siske krigsraad Pierre Poumeau Flor, der
altid vedblev at vsere en ivrig journalist, medar-
beider i en rsekke af oppositionsblade, som efter-
haanden fremstod.

<Det norske nationalblad* havde til trods for
sin forsmaedelige afslutning utvilsomt visse gode
egenskaber. Det ansaa det i ethvert fald for pres-
sens pligt at oplyse folket og at staa paa dets
«ret». Efter det kom Ludvig Mariboes <Pa-
troullen» (1824 — 1832), der var et absolut hae-
derligt oppositionsorgan, alvorligt, omstsendeligt,
med saa godt som udelokkende politisk og stats-
0konomisk indhold. Det bar et overordentlig for-
skjelligt udseende fra nutidens aviser. Tar man
for sig en aargang af cPatroollen*, moder man
mest lange afhandlinger, som fortssettes fra numer
til numer. Afhandlingeme beskjseftiger sig vistnok
med dagens aktuelle stridsemner, men deres ud-
f0rlighed og terre faglighed gj0r det klart, at de
kun kan naa frem til en engere kreds.

«N8erv8erende patroulle (saa skriver mer-
kelig nok Mariboe ordet, og da en modstander
paapeger det, tar ban skrivemaaden i forsvar) er
udsendt fra en authoritet med hvilken ingen d0-
delig magt kan maale sig.» «Autboriteten» er
den offentlige mening. «Min instruks lyder: at
lade altprivat gode uantastet, derimod streng

384 Det niOende aarhundredes kulturkounp i Norge.

nndsage i enliver vraa, hvor offentlige sager findes.
Mit laaen er: Grundlovens overholdelse>.
Eiendommelig nok opgiver den skarpe oppositions-
nutnd denne gnmdlov at vaere af 4de november
1814. Enhver tendens til at rokke ved grandloven
betegnee 8om cveirhanesystem*. Hele <Patroullen»s
virkaomhed gir et levende billede fra en tid, da
et af de karakteristiske tnek ved vort frisindede
parti yar dets koDBervatisme. Grandloven var den
poUdake friheds basis, og den maatte ikke rokkes.
Det Uberale embedsparti gjorde front opover, mens
bandeme ingenlonde var belt at stole paa. Den
vsesentlige betiyggelse laa natorligvis i stortingets
Uberale majoritet, men efter fattig leilighed S0gte
daogsaa press en atvseme om vor endnn utrygge
selvstsBndighed. Ogibestemt felelse af, at pressen
maa ba sin mandant, lader Mariboe cden almene
8temme» tale. Det er den, der ndtrykkelig gives
ordet, naar de beitideligste sandbeder skal frem.
Formen, bvori dette sker, signatureme osv., min-
der sterkt om det 18de aarbnndrede. «Ligefrem,
pensionist bos politisk visdom» er f. eks. en af
de skikkelser, bvori Mariboe formammer sig.

Tonen karakteriseres af ssetninger som disse :
cDet er fyrstemes og nationemes fiender, som
stedse tale om at udvide fyrstemes rettigbeder og
indskrsBnke nationemes. » — cStatsanliggendemes
grandskning og deeltagelsen i disse tilkommer ei
Isenger et eget laug.> Mariboe 0nsker da ogsaa,

VoT presse og kultarttdviklingen, 385

at der indredes et offentligt diskussionslokale, mens
stortinget er samlet. cDen ofientlige stemme» kan
da bedre gJ0re sig gjseldende.

Der er en vis trohjertethed i €Patroullen»s
tone, en duft af de primitive forhold. Den kan
natarligvis ikke lade vsere at sergre sig over, at
regjeringen n0dig indremmer blade med opposi-
tionel tendens den portonedssettelse, som var saa
vigtig for deres eksistens. Men ofte ser «Patroal-
len» ret forhaabningsfuldt paa magthaveme. Der
er en fortrolig advarsel i ndtryk som disse : cHans
ord er kongeord — et ordsprog, som aldrig ber
gaa af minde. » Den glseder sig til, at tronarvingen,
om ban blir vicekonge, skal faa bedre anledning
til at gjere sig bekjendt med nationen. Den er
rent bamslig, naar den ivrer mod altfor fine uni-
former og mod nniformer for civile embedsmsend,
thi det viser «pragtlyst».

Der er natarligvis adskilligt nnderforstaaet i
€Patronllen»s ndtryksmaade ligeoverfor konge-
magten. Den citerer af Christies tale 26de novbr.
1824 med synlig fomoielse forsikringen til kongen,
at «han bar vnndet et folk^ hvis nsvigelige ben-
givenhed og troskab det ikkun beror paa bam
selv at erbverve*^.

Nsesten samtidig med «Patroallen> dukker
der op et blad, som reprsesenterer meget forskjel-

* Udhsevet ber.
25 — Det nittende aarhuDdredes kultarkamp i Norge.

386 Dei nittende aarhundredes kuUurkamp i Norge.

lige anskaelser, <Tilskaeren>, redigeret af P.
Treschow Han sod. De to blade laa i feide
deD korte tid, «Til8kneren» bestod (den ndkom i
tilsainmen 104 numere). Det synes, som om cTil-
skneren* gjeme bar villet tsekkes magthaveme —
den stod langt paa beire flei.

I €Patroallen»8 politiske artikler maner Ma-
riboe stedse til aarvaagenbed. Folket maa vsere
paa sin post. cVselg aldrig embedsmsend, nden
af den mest provede dyd, og iblandt dem ingen,
som kan afssettes uden lev og dom», er «Einar
Nordmands^ raad til vselgerne. Redakiionen vil
ikke ba valglov, fordi der derved gives anled-
ning for den udevende magt til at gribe ind.
Stortinget kan afsi den endelige dom, uden at der
bebeves nogen speciel lov. Med cTilskuereni
kjaemper Mariboe isser om det absolute veto. Saa
er ban mod forandring i stortingets samlingstid
og mod forandringer i skattelovene. Han anser
det for tvilsomt, om en embedsmand, der njder
€ pension af kongent, kan vselges til stortingsre-
prflBsentant (ban sigter berved til den ovenomtalte
Morgenstierne). Mod C. M. Fa 1 sen er ban na-
turligvis ikke blid. Falsens cAftvungne forsvar i
anledning af Constitntions-Committeens bedommelse
af bans paa stortbinget 1S21, under 27de juni
indleverede forslag om forandring i grundlovens
76de §> er anmeldt i cPatroullen» 5te juli 1824.
Mariboe belyser Falsens to vidt forskjellige stand-

Vor pre9se og kulturudviklingen. 387

punkter, i skriftet om den norske odelsret, hvor
Norges bonde prises som det virkelige vsem for
vor frihed, og i forslaget om grundlovsforandriDgezi
med tilh0rende forsvar, hvor pan faar vide, at
bondereprsBsentaBterne for en stor del er uduelig^
og uvidende og regner med stortingsdiseten. «Det
er en mening, hvori der efterhaanden er kommet
virvar.* Mod Sibbern, hvis uafhsengighed ellers
prises, optrseder Mariboe umiddelbart efter, fordi
ban bar h0rt, at Sibbern skal ba udtalt (I), at
stortinget kanske ikke bavde ret til at negte gage
til et af kongen oprettet embede (Falsen var ud-
seet til generalprokurer).

Almindelig oplysning, mener Mariboe,
er «con8titutionens sikreste st0tte». Derfor arbei-
der ban ogsaa for en forbedret organisation af
skolevsBsenet paa landet, ligesom ban forlanger, at
almaesmanden skal holdes k jonr med lovgivnin-
gen, «kjende dens bud>. Opslag paa kirkebakken
og oplsesning derfra af lovene er praktiske midler.
Prester og forligelseskommissserer bor ba love til
udlaan, og fogderne skal ba dem tilsalgs.

Karakteristisk for det trin, bvorpaa den poli-
tiske udvikling deugang befandt sig, er Mariboes
omtale af statbolderens stilling til det norske folk:
«' — betragter ban sig som ven og ligemand af,
men ikke controletir over statsraadets 0vrige med-
lemmer, da — — — vorder svensk mand, som
statholder i Norge, det middelbare redskab til at

388 Det nittende aarhundredes knltarkamp i Norge.

forjage enhver ablid felelse, enhver ubehageli^
erindring, som kande opstaa hos nordmsend o^
svensker.* Samtidig er Mariboe bestemt nok, naar
ban opdager noget, som viser tilsidessettelse af
Norges interesser. En saadan tilsidessettelse mente
ban at finde i en affsBre, bvorved i virkeligbeden
kon blev tilkjendegit, at Norge og Sverige —
bvad jo Norge netop selv krsBvede — var at op-
fatte 8om to forskjellige stater. Der blev indgaaet
en bandelstraktat mellem Storbritannien og Sverige.
Hvorfor Sverige alene? sperger Mariboe: cKongen
bar jo dog ogsaa norske nndersaatter, ban er konge
til Sverrig og Norge. »

Ved siden af de politiske spsrgsmaal, der
vedrerte vor selvstsendigbed og fribed, er Mariboe
meat interesseret for finanspolitiken og i det bele
taget for statsekonomiske problemer af praktisk
betydning for Norge. Disse emner fylder en stor
del af €Patroallen»s spalter. Der forekommer i
1824, den ferste aargang, som jeg ber vsesentlig
bar benyttet til illustration, bl. a. en meget lang
anmeldelse af et skrift, betitlet cStatsoeconomisk
anskuelse af Norge », bvor recensenten bar mange
fornaftige ting at si, omend baade bans og endna
mere forfatterens grundsyn er feilagtigt. «Pa-
troallen» er enig med den i skriftet udtalte
mening, at cdet norske folk ber gjere ager-
dyrkningen til sit formaal», men advarer dog
mod cskovenes ndryddelse*. Skriftets for-

Vor presse og kulturudviklihgen. 389

fatter er deriniod for «ageren2> mod «skov6ii» 1
Bug nedl

Baade af ideelle og af statsekonomiske grunde
kjsBmper Mariboe {contra «Tilskueren») tappert
mod laugsrettigheder. flan vil gjere de forskjel-
lige Deeringer saa frie som mnligt og bar desuden
smaafolks privattarv for 0ie: «Med beosyn til 0I-
brygning og brodbagning b0r vi endnu anmserke,
at disse baandteringer drives bos os og, forsaavidt
vi vide, til gavn og ei til skade for samfundet,
af mangen en enke og i smaa kaar vserende familie-
fader, for anstsendigen og tarveligen at emsere og
opdrage sine.» Han krsever, at der ingen fordel
skal vsere for byeme. Det gjselder i forste linje
om at fremme jordbraget, at bidrage til landman-
dens opkomst.

«Patroullen» gir et udmerket billede af vor
presses og derigjennem ogsaa af vor kulturs stand-
punkt for 80 aar siden. For en historisk betragt-
ning af vor presses udvikling bar det sserlig inter-
esse at Isegge merke til, bvorledes et blad dengang,
bvis det overbovedet var noget vserd, virkede mere
som en personligbed end i vore dage, som en
ensartet organisme. Det bsenger naturligvis for
en del sammen med forboldenes enkelbed. Det
forste blad, der bos os tydelig viser den modeme
presses upersonlige grundtype, er «Morgen-
bladet» under Stabells ledelse.

Der kommer i 20-aarene flere blade, som

890 Det nitiende aarhundredet knltarkamp i Norge.

tar sigte paa lettere tuiderholdmng a£ et kanst*
neriak prseg. Mindst interesse har «Idaii> (1822
—1823), adskillig mere <Hermoder> (1821 —
1827), redigeret af davsBrende stabskaptein, senere
generalmajor Th. C. Broch, der ved siden af sin,
forfattervirksomhed som ingeni0rofficer ogsaa drev
gkjenlittersere sysler og senere kom til at indlsegge
sig fortjeneste af en flerhed af vort lands kanst-
neriske institadoner. Videre ndgav Maurits
Hansen «Den norske huasven» (1827 —
1830), hvortil ban selv leverede en stor del af
indboldet. En merkelig stilling indtager «Cbri-
stiania Aftenblad* (^dje oktober 1827— 28de
September 1828), redigeret ferst af H. A. Bjerre-
gaard og H. L. Bern ho ft i forening, senere af
Bjerregaard alene, med regelmsessige bidrag af
Henrik Wergeland, 0. R. Holm og Chr.
Hans son. Det prsBsenterer sig straks, ved sin
subskriptionsindbydelse, ved redaktionens indled-
ningsbemerkninger og ved det farste nnmers ind-
hold som et udprseget littersert blad, hvor teatret
har den ferste plads. Der forekommer endel
originale og oversatte noveller, nogle digte, en
farce («AhI» af Siful Sifadda alias Henr.
W.) samt reisebeskrivelser, men tilsidst blir teatret
naesten eneraadigt. Det er bemerkelsesvserdigt, at
nogen da hos os vovede et saadant foretagende,
der neppe eugang nu turde ha store chanser. Ee-
daktionen gjorde sig heller ikke store forventninger

Vor pretse og kulturnduiklingen. 391

«i en tid, da det saakaldte og som of test indbildte
nyttige overalt fortrsenger det skj0nne>. Bladets
korte tilvaerelse viste det berettigede i denne frygt.

cChristiania Aftenblad* er den bedste kilde,
naar det gjffllder datidens teaterforhold, og dets
kritiker udmerker sig ved en saglighed, en iver,
en virkelig kunstnerisk omhu, som stiller dem
langt over det meste af, hvad der i den retDing
fremkom hos os i forste halvdel af det 19de aar-
hundrede. De fleste kritiker er skrevne af 0. E.
Holm, der senere fortsatte sin virksomhed i et
periodeskrift «Critica> (25de november 1829 —
12te mai 1880), som kan beskjsef tiger sig med
teater, samt en kort tid i «Morgenbladet» (f 1831).
Betegnende for forholdene er det, at Holm tilsidst
felte sig saa irriteret over de stadige angreb og
chikanerier, bans kritiske virke (baade bans ros
og bans daddel) ndsatte bam for, at ban af den
grund stansede den. I sidste numer af « Critical
udtaler ban sig berom. Stillingen bar bavt megen
ligbed med den, der vilde opstaa, om en mand i
en af vore dages smaabyer o£Fentlig og vedboldende
gav sig til at kritisere sine nsBrmeste medborgeres
prsestationer af forskjelligt slags.

Det betydeligste periodiske skrift, som ud-
kommer udenfor Kristiania i dette f0rste udviklings-
stadium af det 19de aarbnndredes aandsliv, er
«Den norske tilskuer» i Bergen (1817 — 1821),
redigeret af J. Rein, C. M. Falsen og H. Foss

892 ly^ nitiende aarhuadredes kulturkamp i Norge.

Her foreli^cger ikke lidet, navnlig af politisk inter-
ease. I 1821 dade imidlertid Rein, og Falsen og
Fobs var aUerede dengang paa vei til at fjeme sig
fra hinanden i sine politiske ansknelser. Hvad der
ellers i 20- og 30-aarene adkommer i Bergen
(<Den Bergenske Kontroll0r» (1832—1834),
<Den Bergenske Merkur* (1833—1839) m.
m.), bar mindre betydning.

Omkring 1830 begynder der at komme liv i
Kristiania-pressen.

Til de ndprsBgede oppositionsblade borer «Skil-
derie af Gbristiania og Stockbolm» (1828
— 1833), bvor Wergelands ven Georg Frederik
y. Krogh en tid var den ledende mand, og
«Folkebladet» (1830—1833). bvor navnlig Flor
bavde indflydelse, og bvor Wergeland ogsaa deltog
i redaktionen. Ingen af disse presseorganer fik
dog anledning til at spille nogen merkeligere roUe.

Adskillig st0rre interesse bar inden den libe-
rale leir i begyndelsen af 30-aarene J. A. Hjelms
cAlmindeligt maanedsskrift» (1830 — 1832),
bvis tildels vsegtige indbold vidner meget fordel-
agtig om aandslivets vekst i det ange samfond.
I maanedsskriftet forekommer den bekjendte af-
bandling af Cosmopolita (Henrik Wergeland):
«Hvorfor skrider menneskebeden saa
langsomt frem», bvor den 23-aarige samfunds-
reformator gjer rede for sin bistorisk sociale be-
tragtningsmaade, der er belt i oplysningstidens

Vor presse og kulturudviklingen. 393

aand. Den besvares af en «Christiania Cos-
mopolita», som optrseder til forsvar for de kri-
stelige dogmer, og begge afhandliDger blir bag-
efter kritiseret i «Vidar> af Schweigaard, som
indtar et konservativt, men hnmant standpunkt til
de ideer, Oosmopolita er en tilhsenger af. Sserdeles
interessant er en frisindet antisocialistisk afhand-
ling, formentlig af redaktoren selv: «Betragt-
ninger over statens forhold til dens bor-
gere».

fStatens 0iemed er kun at forskaffe
dens medlemmer sikkerlied.» «Det maa
overlades til statens borgere selv at afgj0re, hvortil
de tror sig bedst skikkede, samt at vselge de mid-
ler, hvorved de tro snarest at kunne naa den grad
af fuldkommenhed og lyksalighed, som de attraa.»
Forfatteren gj0r energisk opmerksom paa «de ulyk-
kelige felger for folkene, som have resulteret af
den maade, hvorpaa man har betragtet statens
0iemed» — «den uheldige control med borgemes
private anliggender, som staten har tilladt sig>.
Han opstiller det sp0rgsmaal: Dersom folkene
«istedenfor at blive lykkelige ved det af deres
herskere befulgte system, befandt sig i den yderste

grad af elendighed» «skulle de da snarere

med J0disk taalmodighed (?) vente den belovede
lyksalighed og hungre ihjel, end, ved at tilintet-
gj0re et feilagtigt regjeriDgssystem, ska£Fe sig ud-
sigter til en bedre fremtid?» Og han fastslaar,

394 Det nittende aarhandredes kulturkamp i Norge.

at <retm»ssigheden af at opbsBve det bestaaende,
naar dette bevisligen er til binder for menneskets
moralske adyikling», umiddelbart felger af selve
statens eiemed. Statsprobiemet maa efter bans
opfatning stilles saaledes: «Hvorledes skalle indi-
viderne forskafifes en frihed, der paa samme tid
som den overlader dem den mest nbindrede brag
af deres evuer ei skal omstyrte staten.* Og ban
gjer den kloge bemerkning: «Hvad vilde staten
udrette ved at forbyde slige bandlinger, der blot
knnne vsere skadelige for den bandlende? Ikke
andet end at bandligen blev foretagen i skjul, og
det saameget begjserligere, som der ligger en na-
tiirlig lyst bos mennesket til elusion. » Forfatteren
vil i det bele taget ikke vide af «8tatens utidige
formynderskab over borgeren».

Afbandlingen, der i enhver benseende staar paa
heide med modeme frisindet aandsdannelse, er
et vserdifnldt dokument i den norske kultnrudvik-
lings bistorie. Den gir en essens af den gamle
liberale embedsstands livsvisdom.

«Nogle ord om nationalmasik» og den
ndferlige indledning til Iste bind af ndgiveren,
bvor ban bl. a. frembsever «det o£fentlige skue-
spirs» betydning for et folk, indvarsler paa en
merkelig maade den nationale bevsegelse i 40-
aarene.

Maanedsskriftet bar en rsskke ombyggelige
anmeldelser (bl. a. af cSkabelsen, Mennesket

Vor presae og kulturudviklingen, 395

eg Messias>, vistnok af redakteren — «0m
det johanneiske Logos», fragment af en re-
cension over Treschows skrift clB^vangeliet efter
Johannes* — Bjerregaards «Blandede digt-
iiinge», recenseret af Nicolai Wergeland).

Til Hjelms maanedsskrift havde de nnge «ra-
dikalere» adgang, selv om deres arbeider ikke var
faldmodne. Det er vel denne liberalitet, det
skyldes, naar saaledes G. F. v. Krogh faar trykt
sin ungdommelige af handling «Universiteteme8 for-
hold til og indflydelse paa stateme med sserdeles
hensyn paa Norge» i dens helhed.

Skj0nt maanedsskriftet ikke herer ind under
begrebet «presse» i modeme forstand, er det ned-
vendigt at nsevne det her, fordi det, — ligesom
det konservative modstykke, det 1832 fik i «Vi-
dar», — indtog en lignende plads i den aandelige
bevsegelse, ikke mindst den politiske, og 0vede eh
lignende indflydelse som i vore dage dagspressens
ledende organer. Paa en tid, da telegrafen, tele-
fonen og de hurtige modeme kommunikationer
endnu ikke havde skabt en saadan rapport mellem
den store verden udenfor og det enkelte samfunds
presse og atter mellem denne presse og dens publi-
knm, havde ikke aviserne og tidsskrifterne faaet
fiaavidt tydelig afgrsensede felter, som tilfseldet er
nu. Et tidsskrift vil nu sjelden komme til at spille en
Tolle i agitationen, til at reprsesentere en direkte
indsats i dagens karap. Det har mindre karakteren

396 D^ nitiende aarhnndredes kultarkamp iNorge.

af en kombattant end af en tilskner, der belyser
resoltaterne og derigjennem vil knnne 0ve en vigtig
indflydelae paa landets aandsliv. Dette hindrer
selvfalgelig ikke, at tilskneren her kan ta bestemt
parti. Det gode tidaskrifts opgave er jnst at aigte
den nationale koltnrs foreteelser, samtidig med at
den stiller den hjemlige udvikling i forbindelae
med fremmed.

cVidar» (1832 — 1834) var i endnu heiere
grad end Hjelms maanedsskrift et aktnelt parti-
organ. Det dannede, som vi i en anden forbin-
delse bar set, samlingsstedet for det ange intelli-
gensparti. Det skulde V9Bre et bolverk mod <raa-
heden» og al «nmoden radikalisme». En vis en-
sidighed var felgen af dette program, men saa
dygtig en stab af medarbeidere som tidsskriftet
havde (Schweigaard, P. A. Munch, Welhaven og Fr.
Stang var alle fast knjrttede til redaktionen), er
det selvsagt, at det bragte vserdifulde ting.

Det er betegnende, at indholdet af disse to
tidsskrifter tilsammen gir en langt tydeligere fore-
stilling om datidens norske dannelse og dens
bedste krsefter end 20- og 30-aarenes aviser til-
sammen. Dagspressen var ikke blit den sociale
nedvendighed, som den er na, og samfandslivets
virksomme msend var ikke saaledes henviste til
at gaa den vei for at bli hert.

Kravet meldte sig imidlertid snart til en
letvindtere meddelelsesform, end tidsskrifter kunde

Yor presse og kulturudoiklingen. 897

vsere. Da «Viclar» gik ind, fik den (1836) en
fortssBttelse, og det var et dagblad: <Den Con-
stitationelle*. Helt over paa den modsatte
fl0i virkede <Stat8borgeren> (1831—1837).
I midten stod «Morgenbladet».

Den, som skalde skrive «Morgenbladets»
historie, vilde komme til at gi et anseligt kapitel
af det 19de aarhundredes norske historie. Fra
et nbetydeligt nyheds- og avertissementsblad vok-
sede det sig langsomt op til at bli det msegtigste
politiske blad, vort land bar havt. Startet 1819
boldt det sig det forste tiaar temmelig beskedent.
Det var mest cindsendteme*, som regjerede. Men
allerede mod slntningen af 20-aarene begyndte
det at udvikle sig til et meget Isest nyhedsblad.
1831 blev A. B. Stabell dets redaktor, og det
var ham, der gjorde bladet til en magt, ikke altid
ved de sedleste midler (cfr. L. K. Daa's dom om
«avisskriveren», der ikke er uretfserdig). Midt i
30 aarene bar det faaet et politisk standpunkt.
Det er liberalt oppositionsblad med bestemt stette
i stortingets bondefraktion. 8nart f0lger det og-
«aa ganske godt med i udlandets forbold. Tar
man en aargang som 1834, finder man t. eks.
29de januar en ledende ndenrigspolitisk artikel
cEuropa siden julirevolutionen», oversigtlig og
klar, med motto: <i^Jeg tror ikke, at friheden blot
er viist mennesket^ ligesom Tantali frugt, for at
bevise det, at det ikke kande nyde samme.»

^98 Del nittende aarhundredes kultwrkamp i Norge.

Sterlig krsesen er redaktionen ikke: 17de februar
faar saaledes Carl Bonaparte Roosen plads
til en temmelig taabelig artikel om tre embeds-
bessBttelser. Men den bar jo den opgave at gi
oppositionen hnsly. Flere medarbeidere kan deD
vsere sserdeles fomeiet med: Wergeland, far eg
sen, H. F088, L. K. Daa o. a. Henrik Wergeland
skriver der i adakillige aar til stadigbed, og redak-
teren bar eiensynlig git bam frie teller. Sserdelee
neie passer bladet paa begivenbederae i Sverige.
Om den bekjendte Lindebergske sag inde-
bolder «Mrgbl.» 1834 en bel rsBkke artikler for-
nden en disknssion mellem «MrgbL» og Lindeberg
om de unionelle spergsmaal, videre et opraab til
kongen, med fransk tekst, og endelig en takke-
skrivelse fra Lindeberg. Da Crnsenstolpe
ndgir sine berygtede cSkildringer til dagens
indre bistorie», tror cMrgbl.» rigtignok ferst,
at forfatteren er oberstleitnant Montgomery, men
da dette berigtiges fra svensk bold, bar bladet straks
en artikel om Crnsenstolpe. At der jevnlig bringes
nyt fra Danmark, er kon rimeligt, selv om «Mrgbl.»s
kreds vsesentlig bestod af danomanemes modstan-
dere. Ogsaa i modeme europaeisk litteratur viser
bladet sig vel bevandret. I den nsevnte aar-
gang er der artikler om Byron, og af Heine
gjengives fortalen til «Franzosiscbe ZastSnden* i
overssettelse. Endvidere bar bladet jevnlig
anmeldelser af indenlandske beger. I slutningen

Vor presse og kulturuduiklingen. 399

af aargangen finder man — naturligvis — en hel
«D8emrings-feide», hvor redaktionen lader an-
gribere og forsvarere komme ligelig til orde. Kort
sagt: vi staar foran en ny fremtoning i norsk
knltur, en avis med alsidigt aktuelt indhold.

J. E. Sars skildrer Stabell saaledes: «Det
var vistnok en offentlig hemmelighed, at han var
den egentlige redaktor af «Morgenbladet». Men
om man henvendte sig til ham som saadan og
fors0gte at gJ0re ham ansvarlig som saadan, til-
bageviste han dette med indignation som overfald
paa sagesl0S mand, indbrud i et fredeligt hus.»
«Denne Stabells anonymitet kunde saa meget
lettere opretholdes, fordi bans stil var saa lidet
individuel, saa prseg- og farvelos. Og deri
laa en vis magt. «Morgenbladets> redakter
kande i kraft heraf komme til at gjselde som et
slags abstrakt vsBsen, trods alt hvad man vidste
om dens sammenssetning; det morgenbladiske «vi»
kande i menige Ideseres oine synes noget andet
og mere, end en enkeltmand, — noget i lighed
med det mangehodede, nbestemte og ubestemme-
lige uhyre, som kaldes folket, publikum, den
oSentlige mening.» Det er just som stedfortraeder
for denne offentlige mening, at den moderae
presse har erhvervet sig en saa voldsom ind-
flydelse. Her regnede Stabell ganske rigtig. Han
forstod ogsaa at f0lges med sin store mandant.

I 40-aarene var han en af oppositionens haand-

400 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

gangne msend og arbeidede for rigsret og mis*
tillidsadresse. Men da vinden omkring aarhun-
dredets midte vendte sig, da baade bonder og by-
folk tog skrsBk af arolighedeme nde i Enropa og
endog af den smnle bevsegelse herhjemme, som
Thrane vakte, — da vendte Stabell med. Han
nsermede sig forsigtig til regjeringen, og et tiaar
senere efterlod ban sin avis til Christian
Friele som regjeringsorgan. Det var atter
en nydannelse af norsk presse, et karakteristisk
fsenomen i den politiske og i pressens udvikling.
Under Friele fik avisen et kraftigere personligheds-
prseg, men det mystiiske «vi» opretboldt sin ank-
toritet. I omkring 25 aar var «Morgenbladet»
det konservative ministeriums herold, stotte og
kompagnon. JEgteskabet mellem Friele og den
Stang ske regjering blev gjennemgaaende lykkeligt,
men det var ingensinde i «Morgenbladets» tanke
at lade sig sende i serinder, hvortil det ikke paa
forhaand havde git ait samtykke. Det hsevdede
sig i hoires has som en myndig mater familias,
og da Stang i 0. A. Selmer fik sig en mindre
betydelig efterfelger, gled vistnok styret endnu
mere over i husmoderens haand. 8aa kom krachet
i 1884, og siden den tid bar ingen avis i vort
land indtaget cMorgenbladets^ stilling fra bine
dage, da Fr. Stang og Friele i forening styrede
statens ror.

Mens «Morgenbladet» gjennem allianser af

Vor presse og kuUurudviklingen. 401

forskjellig art, med 40-aarenes bonder og med 50-
aarenes hureaukrater, med kristendom og med
Monradsk kultur, med skandinavister, amalgamister
og vetopolitikere, arbeidede sig frem til den an-
seelse, det nod i 70-aarene — en anseelse, som
det, uanseet bladets anskuelser, fortjente paa grand
af den myndighed, der prsegede dets holdning, og
den kyndighed, der udmerkede mange af de fag-
lige bidrag, — havde det en rsekke af kon-
kurrenter, hvis liv ikke blev saa iangt og gjen-
nemgaaende heller ikke saa lykkeligt. Disse kon-
kurrenter tilhorte dels den samme type som
«Patroulleni, det er blade, der er et med sin
redaktor, dels staar de nsermere den genre, i
hvilken <Morgenbladet» udviklede sig, de er ikke
ndtryk for bestemte personligheder, men for be-
stemte partier. Skillet er dog ikke altid saa
skarpt. Til den forste gruppe horer L K. Da as
«Granskeren» og i endnu hoiere grad Vinjes
«D0len». Til den anden: «Den Constitu-
tionelle», «Christianiaposten> og «Aften-
bladet». En mellemstilling indtager «Stats-
borgeren». Af mere litterser end politisk natur
er «Illastreret Nyhedsblad*.

— Da «Morgenbladet»s betydning for opposi-
tionen i midten af 80-aarene blev intelligenspartiet
klar, var rimeligvis dette en vsesentlig grand,
hvorfor det fandt sig foranlediget til at gi det en
modvaegt. «Den Constitationelle»s ankomst (1836)

26 — Det nittende aarhandredes kulturkamp i Norge.

402 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

blev ogsaa modtaget i «Morgenbladet», som den
var meDt. 20de november foreligger der et ganske
vel tilspidset angreb paa det nye blad. Til yder-
ligere at pointere modssetniDgen bidrog en artikel
i dansk «Dagen> (12te november) af Overskou,
om «Partieme i Norge og Den Constitutionelle»,
hvor den kreds, der var samlet om «Den Constitu-
tionelle» karakteriseres som «det nye Norge »,
knltarbserere i kamp mod de teileslese og pralende
demagoger. Denne artikel imodegaaes 28de no-
vember i «Morgenbladet>.

Intelligenspartiets organ redigeredes af Foug-
stad, U. A. Motzfeldt og Schweigaard, og
de 0vrige medarbeidere i «Vidar» slog ogsaa
f0lge over. Bladet havde sin bestemte plan, som
det fulgte uden vaklen. Man vidste, at det var
organ for en kjendt kreds, og dets mening blev
i overensstemmelse hermed tillagt den betydning,
som kredsen havde. Noget blad for det store
publikum var det ikke, og man havde ikke, som
senere i «Morgenbladet», den folelse, at det var
«folkets r0st», der talte. Som beaumondens avis
prsetenderede «Den Constitutionelle» en vis finhed,
men denne var ofte ikke andet end en overfladisk
puds af udtryksmaaden. Da de betydeligste med-
arbeidere efterhaanden blev saa sterkt optagne med
sine mange offentlige gjoremaal, at «Den Constita-
tionelle* begyndte at bli mat og monoton, havde
bladet udspillet sin roUe (1847).

Vor presse og kulturudoiklingen, 40S

— «Stat8borgeren» foregav at varetage «de
smaas» interesser og levede i en stedsevarende
bekrigelse af embedsmsendene. Den kunde maaske
betegnes som en arbeideravis, men de fleste af
nutidens arbeideraviser vilde vistnok betakke sig
for at bli stillede i klasse med cStatsborgeren^.
Som regelmsessigt og planiagt skandalblad —
avishysene — reprsBsenterede den utvilsomt en ny
pressetype, der imidiertid bar fundet daarlig gi^
band i vort land. Henrik Wergelands fors0g paa
at redde «Statsborgeren», efterat Soelvold, redak-
toren, var blit «tremarksmand», lykkedes som be-
kjendt ikke. Af de mere bemerkelsesvserdige op-
satser i Wergelands redaktionstid er en ganske
vittig, men ogsaa temmelig personlig artikelrsekke
om «Den Constitntionelles* redakterer. Det gaar
hovedsagelig ud over Fougstad, som — ikke belt'
uden grand — skildres som en streber og en
snob.

Langt heldigere end i «Stat8borgeren» kom
Wergeland til at virke for sine sociale interesser
i det periodiske blad cFor arbeidsklassen»
(1839—1845). Det verk, ban ber begyndte, fort-
sattes paa en noget anden grundvold, med et
indbold, der tog sigte paa en storre kreds,
i «Fo Ike Venn en5», der begyndte at adkomme
1852. De ferste 6 aargange redigeredes af Ole
Vig, siden var Eilert Sundt Isenge den ledende.

Et demokratisk, bsederligt, Isenge meget ud-

404 Del nitiende aarhundredes kulturkamp i Norge.

bredt blad var (fra 1849) cAlmuevennen*^
hvifl redakter, Chr. Jobnsen, var varmt interes-
aeret for folkeoplysning.

Efter «DeD Con8titationelle»s ded var <Mor-
genbladet> et eieblik temmelig eneraadende. Men
det varede ikke Isenge, fer det fik en ganske
dygtig konkurrent. Under omtalen af L. Kr. Daa
bar jeg ogsaa berert bans organ cGranskeren*.
For saa vidt som cG-ranskerents ansknelser gik i
arr til cCbristianiaposten» (1848 — 1863), hvor
ogsaa Daa^ selv i adskillige aar var redakter, kan
dette blad opfattes som en fortssettelse af cGran-
8kereren», paa bredere basis. Det fik snart karak-
teren af et virkeligt partiorgan. Og da nn cMor-
genbladet» gjorde sin vandring fra bondeopposi-
tionen over i boreankratiet, kom disse to^ «Chri-
stianiaposten* og <Morgenbladet>, til at staa
ligeoverfor binanden som den mere liberate og
den mere konservative presses spidser, skjent
partisondringen dog ikke var saa skarp som senere.
Imidlertid var der dakket op en tredje dagsavis,
som i benved en menneskealder kom til at spille
en betydelig rolle i norsk aandsliv. Det var
cAftenbladet*. Ogsaa dette blad havde ad-
viklet sig af et «personligt> organ: Ditmar
Mejdells cKrydsereni, der begyndte at ud-

* Ved siden af ndgav Daa i diRse aar nok en avis,
«Den norske tilskaer* (1861—1853;.

Vor presse og kulturudviklingen, 405

komme i 1849. «AfteDbIadet» levede fra 1855
til 1881 og dode nsBrmest af moderation: det
havde faaet en uholdbar stilling som etslags
moderat kulturblad mellem to bittert kjaempende
partier og deres paagaaende organer. I flere aar
havde €Aftenbladet» under Bichter's og Mej-
dell's ledelse et vsegtigere og mere alsidigt ind-
hold end nogen anden avis i landet. De fleste
liberale msend af betydning bar i 60 og 70-aarene
vseret dets medarbeidere. Der ndviklede sig her
en faldt moderne avis med jevnlige redaktions-
artikler, med talrige bidrag af navngivne msend
eller kjendte merker, en god udenrigsaf deling, en
bred mark for indsendere, en ret vel skjettet
nyhedsrubrik. Tonen var mere tolerant end i
€Morgenbladet», og det var ogsaa tydeligere,
hvem der var ansvarlig for de forskjellige ud-
talelser. En vis forsigtighed prsegede altid «Aften-
bladet», — det var ikke mindst herved, at det
vandt saa megen anklang hos den mere dannede
del af det store publikum. Det indlod sig ikke
paa vovestykker. Derfor lod det ogsaa i 1860
en af sine redakterer, Bjernstjerne Bjem-
son, gaa: ban var for dristig i unions-
striden.

I lang tid var «Aftenbladet» et amested for
skandinavismen. Det vedligeholdt stedse et vist
reserveret frisind, men det passede ikke, da den
politiske strid bred los for alvor, da valget blev

406 Det nittende aarhundredez kulturkamp i Norge^

mellem at hsBvcle det absolute veto eller at ar-
beide for rigsret.

P. Botten Hansen, den ndmerkede kri-
tiker og bibliograf, forsegte sig som blad-
ndgiver i 1851 sammen med Ibsen og Vinje.
Deres €Andhrimner» ndkom imidlertid kon i
•39 numere. Men i oktober samme aar startede
Botten Hansen den merkeligste €knlta]*ayis»,
vi nogen gang bar havt, «Illustreret Nybeds-
blad», der holdt sig til 1866. Her skrev en
msengde anseede forfattere: I. Aasen, Bjem-
stjeme Bjemson, Ibsen, Asbjemsen, 0. J. Brocb,
Ohr. Hansteen, P. A. Mnncb, 0. A. Lange, Ca-
milla CoUett m. fl. Nsermest tUlustreret Nybeds-
blad» i litterser tendens stod vel BJ0msons clllu-
streret folkeblad» (1856 — 1857) og senere
«Norsk folkeblad* (1866—1871), hvor dog
politiken snart fik overhaand.

Vinjes «D0len» er det eiendommelige eksem-
pel paa, at en avis knn bar vseret skrevet af en
mand. Den f alder derfor ogsaa i omtale sammen
med bans personlige forfatterskab.

— I Bergen bavde 0. Begb, C. N. S.
Platon og A. Sagen udgit cBergenske
blade» (1848 — 1852), der bar sin ikke ringe
bistoriske interesse. Men det var dog af provins*
blade €Bergensposten», der tidligst fik nogen
betydning. Den begyndte i 1854, redigeredes i
slutningen af 50-aarene en kort tid af Bjernson

Vor presse og kaltarudoiklingen. 407

og blev efterhaanden baade i politisk og i litterser
henseende et organ, der hsevdede en selvstsendig
og anseet plads i vor avisverden, et blad med
vaagen sans for alle den norske knlturs udtryks-
former. Fra 1867 fik det en virksom nabo i
cBergens Tidende», hvormed det nu er sam-
mensluttet.

I de sidste 30 aar bar der med cMorgen-
bladet* og «AfteubIadet» som de oprindelige vei-
visere udviklet sig den modeme presse, vi nu
kan rose os af. Alene bovedstaden bar et dusin
dagblade. Den forandring, som er foregaaet paa
dette sidste stadium af den norske presses udvik-
ling, er nsermest, at den €upersonlige» avis, som
S0ger at bevare det mystiske, auktoritative vi,
tillige bar fundet det bensigtsmsBSsigt at stette
sig til en flerbed af kjendte navne, og at avisen
paa samme tid seger at gi solide oplysnin-
ger paa faglige omraader og at tilfredsstille
publikums nybeds- og underboldningstrang. Avisen
er blit en verden af selvstsendige smaa-aviser,
som bver bar sit kald. Mellem disse smaa-aviser
og i dem bevsBger sig en stab af navngivne med-
arbeidere.

vn.

tOg det er egentlig det tresteslese.
«Medalsnotr» staar det i det gamle kvad, —
middelsklog skal bver mand vserel Dette er

408 I^^t nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

krsemmemes sonsfomuftige galdland; er der ikke
ram til at riste ind det gamle vers som inskrip*
tion omkring den norske leve.*

Det er doktor Rest i Kincks <Emigraiiter>,
som taler. Han er flygtet fra hovedstadens
SDobber, fra den halvfinhed, der rynker paa nsesen
til al djerv og oprigtig tale, der har anskaffet sig
cgnldplomberte ansknelser», der ikke glefser til
nogen kant uden der, hvor noget synes at ligge
ander i kampen saa alligevel, der ikke cskriker
op», om coldinge begaa de skamleseste sprset paa
de aabne pladse», der kort sagt har «mistet sin
evne til V8emmelse». Han har flygtet fra disse
snobber for at falde op i en ny sort, halvdannel-
sens snobber paa bygden, som gasser sig med
alskens halvraat sammenseltede fraser og bernser
sig i sin stilling som nationens ndvalgte, midt
imellem de til aandelig undergang merkede ind-
flytterfamilier paa den eue side og den endna
materialistisk dormende, ukaldede hob paa den
anden. Under denne emigration ledsages den hel-
dige mand af en tredje snob-art, den mesi ndsegte
af alle, kvinden som snob, kulturprsekersken, der
gjemmer sit lamre livsbegjser under den nyeste
reformdragt og et af verdensidealerne afbleget og
adlet smil.

Skarer man snobben, saa kalkpndsen gaar af
ham, vil der staa igjen et menneskedyr, som viser
tsender, og som, ifald det ikke hindres af sin

Halvdannelse. 409

feighed, ogsaa prever at bmge dem. Vender du
dyret ryggen, har dn det sikkert i Iseggene. Det er
snobbens sjsel, som seger sit naturlige udtryk.

Slig blev ogsaa doktor Rests erfaring. Den
nye afart, bygdesnobben, udgjorde ingen und-
tagelse.

Snobberi — d. v. s. den vigtige vserdileshed,
som reprsesenterer den fine og rigtige middelvei
og samtidig altid svsever i frygt for ikke at vsere
fin og middelveis nok — vil, eftersom snobben
tilherer bestemte klasser, er kry af sin stand, af
sine penge, af sin Iserdom osv., antage en bestemt
kulor.

Bygdesnobbens ssermerke er, at ban er kry
af sin halvdannelse og rsed for ikke at folge
de skikke, sidste bygdemode bar paabadt.

Kinck har lagt sin sserlige elsk paa denne
type og har skildret den atter og atter, under-
tiden i saa kraftige farver, at han forer figuren
helt over i farcen.

Bygdesnobben har ofte faaet sin forste op-
dragelse blandt de gadelige. Der har han Isert
at sigte mellem klinten og hveden. Og til klinten
regnes alt, som ikke staar paa bans eget aande-
lige niveau.

Saa faar mere modeme bevsegelser fat i ham.
Den spekulation og de unoder, som felger turist-
livet, virker sammen med den halvkultur, som
gjennem folkeheiskolerne og avislsesningen kan

410 Det nittende aarhundredes kalturkamp i Norge.

opstaa. Der fremkommer typer som BemiDarist
Melkevig. Kinck skildrer hans indtneden i et
natligt drikkelag paa en sjobod i € pollen » saa-
ledes:

<Han steg varsomt ind som en bene over en
tarskel, — det var nn igrunden ogsaa saa at si
hans pligt at vsere tilstede her inat, svarte han,
for at cbidrage sit besyv til at hsBve tonen i
laget»; det var en lyshaaret mand, men ban bar
barter og en yseldig fip som Napoleon den tredje,
og han beholdt det snit paa sksegget, endda
prsesten for ham fortrolig havde ndtalt sin mis-
noie med det: Man skulde ikke spjaake sig ndl
Han bar en pibe med mygt langt r0r i haanden;
det var knn han, som hadde den pibefa9onen i
i hele pollen, og i treielommen stak der en bro-
deret tobakspose op med to dusker, som dingled
spraglet ndenfor.» —

Toristliveta indflydelsa paa bygdesndbben bar
Kinck symboliseret ved Vigleik Ejiarrevaags navne-
forandring. Paa forslag af doktor Eost kalder
han sig, for at tsekkes engelskmanden, Weiglyc
Onarrawaagh. Symbolet ndvikles videre i doktor
Rests skaaltale til den nydobte:

«Bare nu den sjelden uhildede maade, hvor-
paa han (Vigleik) just i dette oieblik gik ind paa
mit forslag, at forandre navn, er et sserprseg ved
denne mand — og ved mange gamle, store msBud
i Norge. Dette merkvserdig omfindtlige 0re for

Halodannelse. 411

ttdlandets domi Dette enestaaende aabne blik
for, hvad Europas kultur kraever af os, for reformer
og forbedringer, som stammer derfra eller bar
faat endog det svageste stempel deradefra ....
JE^ me gamle? Nei, me se'kje gamle! .... Jeg
«r saaledes ikke i ringeste tvil om, at jo denne
foraoderlig elastiske, gamle mand felger mit raad,
naar jeg nn ogsaa i tilslutning til det tnifne
arrangement, foreslaar bam snarest at anskaffe et
■eget stempel, eller et signet, med forbogstaveme
i sit nye navnetrsek indgraveret: «W. C.» Det
•er i ndlandet et byppig forekommende monogram,
aom altsaa, overfert ber, vil bevirke, at den frem-
mede torist f0ler sig som bjemme^ straks ban
stiger iland i Knarrevaag. Det kan synes en
smaating; men knlturen finder netop sit udslag i
de smaa ting. Jeg siger: Dette lille stempel,
som for fremtiden vil slaa os im0de fra bver kon-
volut og bvert brev og blinke som en gammel
kjending fra bvert skilt, det betegner intet mindre
end et Vendepnnkt i fjordpoUens udviklingl Det
er saa at si et stempel paa en bel ny aands-
retningl»

Den seirsssele bevidstbed bos unggatten, der
kommer ndlsert, tale- og skrivefor, fra «skolen»
og optrseder som kalturmissionsBr i sin bygd,
faar sit udtryk i Vesle Vikleiks straffetale til

sine sambygdinger: «Skulel8erare, so ingen-

ting veit! Storfolk so er som store stod-bestarl

412 Det nittende aarhandredes kulturkamp i Norge.

. . . Flatbraud-tyggararl grautmaularar I tutlarar
og puslarar, kor du snur deg! . . . RaaheitI
usedelig ungdom so berre farar paa tusk og seple-
tjneril . . . Og utabygds gjselder ingen lov: ein
stele paa timen ein kommer ndenfor Utskserl
M slikt kiiltur? . . . Eller i stuene her rundt i
pollen: ei saapa paa garenl — as slikt kiiltur?
. . . Og vaskefatet paa ein fillekrakl — se slikt
kiiltur? . . . Eg skal skriva nm jer i fjordbladetI»
Endnu en type af halvdannelsens snobber, en
af de farligste, fordi den er i hei grad smitte-
ferende: seminariebestyrer Orrerod. <Han hadde
hat tjenestefrihed dette halvaar og reist Norges
kyst rundt paa det offentliges bekostning og holdt
foredrag over emnet: Hvad er kultur? — for i tide
at stanse den om sig gribende, forbausende usikker-
hed paa dette for vort folk ikke uvigtige punkt*
Og det hadde lykkes ham; han hadde indblsest
de smaa sjobyer nyt livsmod, sk0nt han nemlig
holdt paa det hjemlige, bares det dem dog for,
at han som en isbryder gik ud og ind leden og
pleied den op og ud til Europa, eller at det ial-
fald efter bans foredrag ikke var saa umuligt at
se derud for eine, som var halvblinde under hver-
dagens slseb og slit. — Og ovenpaa denne lands-
tume hadde han slaat sig ned her i den avsides
fjordpoll for at nyde nogen ugers hvile. Det
kunde nok trsenges, hvis aviseme hadde ret, naar
de fortalte at man paa vedkommende hold var

Haludannelse. 413

betsenkt paa at koste ham ud paa en ny tume
eg denne gang til ungdomsforeningerne i landet
over emnet: Hvad er konslighed? for om muligt
at bringe storre klarhed i dette for al personlig
livsbetragtning grundlseggende sp0rsmaal.»

Den europsBiske W.-C.-tone i pollen gjer ikke
det formodede indtryk paa turisterne og maa der-
for vige for en national retning, som styrkes ved
allehaande knnstige midler. Mellem disse to
moder svinger bygdesnobberiet cFladbred blev
indfert paa botellet ogsaa, rommekolle og fladbrod ;
midt paa bordet stod der ved hvert maaltid et
taam med leiver; rosemalte sm0r-0skjer kom og-
saa frem. Og naar der steg turister i land og
bad om logis, skulde de vsere trsege, som om det
slet ikke var deres levevei, og svare: me fser
sjaal»

Snobberiet bar i lange tider vsesentlig bavt
den bedste jordbund i byeme. Selv om Kincks
dom t0r vaere for baard, er det sikkert, at vore
^ygd^r allerede er ikke lidet angrebne. At vaere
sig selv — deri skalde vore bender saette sin
sere. Bygdesnobber ssetter sin sere i at pynte
sig efter eieblikkets fremmede eller nationale
mode — at vsere som de andre og for de
andre.

414 Dei niiiende aarhundredet kulturkamp i Norge.

vm.

Man meder undertiden et nesoDnement, som
tillflegger saa godt som enhver aandBretning med
poeitivt maal en vis knltorvserdi. Ensidige krsBfter,
der arbeider for en bestemt sag med nndertrykkelse
af andre og yigtigere knltarinteresser, sknlde ikke
knnne karakteriseres som knltorfiender, al den
stand deres arbeide direkte eller indirekte havde
mnlighed for at bli en skjasrv til knltnradviklingen.
Dette er dog nrigtigt. I det fideblik det positivt
gode, et menneske bringer, er nvsesentligt mod
det knltnmedbrydende eller knltnrstansende verk,
ban forseger at eve, er vedkommende en koltnr-
fieude og maa bebandles som saadan. Den vege-
tarianer, som gjer nytte ved at ndbrede kondskab-
om visse nseringsmidlers yierd, men som ved
lovbnd vil tvinge andre til at indrette sin levevis
efter vegetarianske regler, er en knltnrfiende. Den
moralist, som i skrift og tale af sit bjertes mening
arbeider for at forbedre menneskenes seder, men
som samtidig vil forbyde anderledestsenkende at
skrive og si, hvad de mener, er en knltnrfiende.
Ti det gode, de begge tmer, — menneskets
personlige fnhed, dets ret til selvstsendig ndvik-
ling inden den ram me, som andres ndviklingsret
drager, — er af vsesentlig sterre betydning end
den n3rtte, de kan komme til at gjere.

Undertiden vil det natnrligvis vaere vanske-

Kulturfiender, 415

ligt at si, om det kulturfiendtlige i en maDds
virksomhed er saa overveiende, at man skal be-
tragte ham som et skadedyr. Det er navnlig ikke
let paa det religiese omraade, hvor brutal intole-
ranse og varm offertrang ikke sjelden findes for-
enede hos samme Individ, og en ikke ringe
folelseskoltnr kan vsere forbundet med intellektuel
sneverhed.

Men i det store og hele er grsenselinjerne
greie at trsBkke for den, der bar gjort sig op en
mening om hvilke vilkaar der for kulturudvik-
lingen er de vsesentlige.

Der var en tid i vort land, da visse sam-
fondsklasser mente, at de havde forpagtet kul-
toren. De var de dannede i modsaetning til
«almaen». Som tidligere omtalt blev det falske i
denne opfatning grondi'g belyst af Ivar Aasen.
Men endnn mange aar ' efter, at Aasen havde
offentliggjort sine smaa afhandlinger, der i saa
meget blev epokegjorende, trivedes de gamle for-
domme. De fandt navnlig nsering i Chr. Frieles
«Morgenblad5>, og ypperstepresten for de i sandhed
«kultiverede* var Isenge Marcus Jacob Monrad.
Selv var Friele og Monrad ved sin mangel paa
forstaaelse for de nye kulturvasrdier, for hele det
nyvakte aandelige liv i Europa, om ikke kultur-
fiender, saa dog tveeggede svserd for den sag, de
mente at tjene. Hovedingredienseriie i Frieles
dannelse var dels sansen for formen, for de to

416 Det nittende aarhundredes kulturkcanp i Norge.

knltarmagter stil og smag, under hvis merke
Welbaven havde modtaget sit ridderslag, dels
interessen for den sociale balanse, for ordenen i
statsmaskineriet, hvilken orden efter bans mening
alene kunde sikres, naar tyngdepunktet laa i den
tndflydelse^ de cknltiverede* klasser udevede. I
sit forsvar for stil og orden anvendte Friele lig-
nende vaaben som Welbaven : viddet, det baanende
smil.

Det, som gay Friele lykke i bans kamp for
ordenen, var jnst. at ban selv saa ofte bred den.
Det cbarmante ved hans stil var dens galde.
Monrad neiede sig ikke med at anlsegge den
iBStbetiske smag og den offentlige orden som
kaltnrmaalestok. Han indpassede alle sociale
fenomener i sit system, ban gav dem rang og
rubrik, og ban fik det borgerlige sedeligbeds-
begreb, den Intberske kristendom og det ind-
skrenkede monarki til at bli etslags kaltnrens
troesartikler af absolnt sandbed. Denne tinker
bavde ikke mere respekt for tanken, end at ban
tjorede den ndenfor sine dagligstnevindner.

Hvad bverken Friele eller Monrad forstod,
det var^ at knltarens vsesen er den evige vsekst.
De tilbarte begge det praktiske eieblik, bvad der
kan rettes som en bebreidelse mod filosofen
Monrad^ men i mindre grad mod joomalisten
Friele.

Ser man paa den stilling, disse msBnd af

Kulturfiender, 417

fortidens heire indtog til den norske kultnrkamp,
maa man dog ikke glemme, at vel har de be-
kjaempet nye kulturvaerdiers indvandring til vort
land, men de har dog ogsaa ment at stille sig i
bresjen mod kultarfiendtlige magter i selve landet.

Hvad var det egentlig, det saakaldte norske
«bondeparti» arbeidede for, efterat det fra midten
af firtiaarene begynder at samle sig og bli maal-
bevidst ?

Stemmegivningen i stortinget gir den bedste
illustration.

Partiets holdning ligeoverfor de saakaldte
demokratiske reformer (statsraadssagen,
stemmeretssagen, aarlige storting, juryen, den al-
mindelige vaernepligt m. m.) var vaklende.

Nu kan der om berettigelsen og nytten af
flere af disse reformer reises vel motiverede
tvil, og for enkeltes vedkommende (saaledes stem-
meretssagen) var det kun naturligt, om bonderne,
— der af «Morgenbladet» med rette er blitbetegnet
som det mest konservative element i vort land, —
hoidt sig endel tilbage. Men det, som kan ind-
vendes mod bondemes holdning, er jast, at den
savnede klarhed og sikkerhed. Der var noget til-
fseidigt ved deres standpankt, snart fandt man
dem her, snart der. Det var oiensynligt ikke
disse sp0rgsmaal, der i forste raekke optog deres
interesser. Endnu mindre var det unionsfor-
holdet. Det indgik — som en af deres forere

27 — Det niitende aarhundredes kulturkamp i Norge.

418 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

engang ndtaykte det — under €storpolitiken>, og
den forekom til en begyndelse bendeme at ligge
udenfor deres sfsere. Det varede meget Isenge, for
bendeme falte nogen trang til at vseme om vor natio-
nale selvstsendighed. Karakteristisk er bendemes
optneden i de sager, der virkelig var et slags
prevestene paa de stemmeglvendes knlturstand-
pnnkt. De nedstemte gang paa gang jodesagen,
de ndsatte dissenterloven, de forsegte i 1845 at
gjennemfere en saa vsesentlig indskrsenkning i
nsBringsfribeden, at de vilde forbyde al brsBnde-
vinsbnenden og al indfersel af brsendevin. Hvor
de knnde knibe paa bevilgninger til cknlturbud-
gettet», gjorde de det som oftest. De havde 6n
sikker post paa sit program, og den var negativ:
at spare. Inkamationen af benderaes sparetanke
var Jaabsek. Paa den levede ban, paa den blev
ban en magt, som vort venstreparti var nodt til
at kjebe. Det lykkeligste udtryk for den Jaabsekske
finanspolitik var ideen om 6n tvungen rentefod
over det hele land. Og der var meget, som viste
en lige snever borisont. Ligeoverfor denslags foreteel-
ser var det ikke urimeligt, at en badsk modstan-
der af bondepartiet som advokat Homann kunde
tale om bendemes cnvidenbed og sneversyn*.
Og selv en mand som L. Kr. Daa er allerede i
1845 kommet til saa bitter en erkjendelse af sine
tidligere partifsellers mangel paa elevation, at ban
erklserer det umuligt for en frisindet mand at

Kultarfitnder. 419

holde venskab med bondeoppositionen. De eneste
< reformer », hyor man kunde gaa nd fira, at man
fik bondeme med, var saadanne, som flyttede
stats- og embedsmands-myndigheden over i dat
kommnnale selvstyre. Denne art af decentra-
lisation var bondemes eneste bevidste maal.
Landet sknlde opstykkes i et stort antal smaa
repnbliker, hvor bendeme knnde skalte og valte
efter sit eget hoved nden at ta noget hensyn til
det heles gavn. Fra 1865, da Jaabsek stiftede
den forste bondevenforening og begyndte at udgi
sin «Folketidende», blev partiet stedse mere paa-
gaaende, indtil Johan Sverdrup, der saa Jaabseks
msend af sparehensyn nedstemme baade juryen og
— hvad der var venstres ferste programsag —
de aarlige storting, endelig fik istand den sam-
menslutning, hvoraf det store nye venstre fremgik,
med et program, hvor de Jaabsekske finansid^er
forelobig figurerede sammen med de modeme de-
mokratiske reformer. At <Morgenbladet»s kreds,
der mente sig at vasre den natnrlige beskytter af
«kulturinteresseme» mod bondesneverheden, ved
den nye allianse kom i en endna vanskeligere
stilling, er klart.

Den farligste feil, h0ire begik, var, at par^
tiet gjorde sig nnationalt ved at S0ge svensk ven-
skab som modvsegt mod de farer^ hvormed ben-
dernes voksende magt antoges at true vor aands-
ndvikling. Til lykke for landet kom ikke de

420 Dei nittende aarhundredes kalturkamp i Norge.

kultorfiendtlige elementer, skilliDgspolitikeme o^
de hellige kaniner, til at spille saa stor roUe inden
venstre, som der oprindelig var gmnd til at
frygte for. Men ved enkelte leiligfaieder tog de
dog sit mon igjen for den maade, hvorpaa de
delvis blev narret for den betingede betaling.
Kiellandssagen i 80-aarene gav saaledes signalet
til et af diase ndbmd, hvorved kiUtarhadet i vort
land nn og da m a a lafte sig. Den behandling,
Wergeland i 40-aarene fik i Norges storting, var
det ferste alvorlige varself og det slog ikke
fell.

Da heire efter rigsretten langsomt begyndte
at reise sig, forstod dets farere, at partiet maatte
80ge nyt livsindhold. Det var da, ved sin snevre
fastholden af gamle bnreankratiske forestillinger,
lige ved at afgi eksempel paa et parti, der virker
knltorfiendtligt ved sin knltars vissenhed, ved sin
mangel paa forstaaelse af kolturens vaekst.
20 aar efter var sitnationen den, at intet af de
politiske parti er knnde sies at ha noget afgjort
fortrin som knlturferende. Begge partier havde vser-
difolde elementer, og begge havde i sin midte msend,
som har virket og fremdeles vil komme til at
virke som knltorfiender.

Der er, som det vil fremgaa af ovenstaaende,
to slags af dem: de, som reprsesenterer en ded
knltnrs modstand mod nye koltnrformer, og de,
som er direkte modstandere af en fri og selv-

Kaltarfiender. 421

stsendig knltnradvikliDg paa gmnd af den rene
aandsforladthed, eller sneversyn, eller fanatisme i
en eller anden form, eller — hvad der ikke er
det mindst hyppige tilfaelde — politisk afhsengig-
hed, personlig sergjerrighed, vselgerfrygt, traeldom
under hobens fordomme og slette instinkter. Af
de to kultnrfiender : manden af det yderste heire,
som lever i fortiden, og det modeme demokratis
styggeste fremtoning: bygdefordommenes lakei —
er den sidste aden sammenligning den farligste.
Den anden kan vi, saaledes som udviklingen bar
gaaet i vort land, nsesten ssette ud af betragtning.
Men den demokratiske lakei er vel vserd at ta i
0iesyn.

Det er ikke at vente, at en liden jordbniger
i en af sidesliggend e bygd, som sliderbaardt i det
fra dag til dag, som af snr erfaring kjender skil-
lingens vserd, som bar tilbragt sin tid i bjem-
bygden, bvor sendagens kirkegang, nogle bryllup-
per og begravelser bar vseret det eneste ndbsevede
i strsevets ensformighed, — skal ba nogen vid
synskreds. Sset, at ban er en naturlig begavet
mand, dygtig i sin dont, og at ban ved sambyg-
dingers tillid og begivenbedemes lune rykkes ud
af sine omgivelser og pludselig en dag staar i
vort storting, — om ban da m0der et krav paa
100000 kroner fra en kulturinstitution, som ban
saavidt kjender af navn, er det saa underligt, at
ban feler etslags mildt ubehag: saa mange.

422 Dei niiitnde aarhundredes kaltarkamp i Norge.

skilliiiger paa et bretl Og hvor gaar de egent-
lig hen?

I laii||;e tider var bondens dannelse mangen-
gang alene baseret paa bygdeixaditioiieme (som
konde y»re bra nok) og paa den smnle almae-
skolelsBrdom, ban havde modtaget (og den var
ofte slet). Ved ethvert sp0rgsmaal af storre
rskkevidde eller af mere kompliceret art var ban
henviat til de tilfsBldige aoktoriteter, skjebnen
havde anbragt i bans nserbed, og forovrigt til at
stole paa sit eget natorlige skjen.

Folkebsiskoletanken bavde unegtelig en vis
storbed. Den var det natnrlige adtryk fordet0n*
ske at gjsre bonden aandeUg selvstsendig og spe-
cielt at aabne bans blik for de mere ideelle livs-
v»rdier.

Na blev det jo ofte saa, at bvad boiskole-
eleven naaede, blot var den uklare balvdannelse,
som blev f arlig, naar ban i kraft af sin nyerbver-
vede IsBrdom betragtede sig som selvskreven dom-
mer i samtlige materier. Sikkert er det dog, at
den folkeb0i8koledannelse, der var blit kanaliseret
ndover bygdeme, i forbindelse med den voldsomt
tiltagende avislaesning, i bei grad bar udvidet
bondens synskreds. Til gjengjseld bar den i
af orboldsmsessig b0iere grad 0get bans selv-
tillid.

Bygdemes kommunestyrer bar nu ndviklet
sig til at bli saagodtsom suversene^ Desto mere

Kultarfiender. 423

afgjereode vil det vsere for vort lands frem-
tid, hvilke indflydelser der blir de sterkeste inden
bondestanden.

Det gjselder om, at de msend, der griber
virksomt til, er belt ud sBrlige. Det gjaelder
om, at de er fortrolige med bondens tankegaDg,
klare over bans berettigede sserinteresser. Men
ligesaa meget gjaelder det om, at de bar forstaa-
else af landets, af det beles tarv. En selvstaen-
dig og solid bondekultur er et af de vigtigste
maal, om ikke det vigtigste maal, for aandsarbeidet
ber i Norge, og den mand, som modarbeider det,
b0rer til vore farligste kulturfiender.

En saadan er netop den demokratiske
1 akei.

I gamle dage var de store berrers lakeier en
af samfandets farer. De fik ofte en beist ubeldig
magt. Smigrere ligeoverfor magtbaveme var de
tyranner mod de smaa. Selv uden dannelse for-
agtede de menigmand. Ved de msegtiges gunst
kom de i stillinger, bvor de udsugede smaafolk,
mens de ingenlunde stod paa sine berrers bedste.
Karakteristisk for bele deres liv var det falske,
det marvl0se, det parasitiske.

Tideme bar skiftet. Den sterste magtbaver
er nu det suversene folk. Men det bar ogsaa
sine lakeier. Ja, bver liden suversen kommune
bar dem: msend, som ingen serlige og selv-
stsendige meninger eier, speknlanter i menig-

424 Del nittende aarhundredes knlturkamp i Norge.

hedens eieblikkelige stemninger, friere til folke-
gansten.

Ligesom de gamle herskabstjenere af dea
daarlige art smigrer de sin herre og ndnytter ham
samtidig. De bar et aabent 0ie for bans slette
instinkter, og de dyrker bans fdrdomme, da dette
er bekvemmere end at udrydde dem, og da for-
dommene desnden betegner lige saa mange svag-
beder, der kan vsere beldige at bolde vedlige.

De svagbeder bos den norske bonde, som
bans lakeier dels dyrker, dels vogter sig for at
rere ved, er af forskjellig art, men kan dog sarn-
ies i etpar gropper.

Ferst er det bans veneration for skillingen.
Ikke saa at forstaa, at den norske bondes spar-
sombed jo er naturlig og nedvendig. Men der er
som bekjendt en kortsynt sparepolitik, som gjem-
mer skillingen og derved gaar glip af daleren.
Bonden bar en oprindelig uvilje mod at anvende
penge til alt, som ikke umiddelbart kaster noget
af sig. Han er fra sin egen dont vant til at
sperge om, bvad der bar materiel nytte, og ban
bar Isert, at det, ban Isegger ud, skal komme
igjen paa en bestemt maade. Han vil samme
best se fmgten af, bvad ban bar saaet om vaaren.
Og fordi ban lever mere for sig selv end byemes
folk og vsesentlig omgaaes sine lige, msend med
samme gjerning, samme interesser, samme livssyn,
faar ban ikke den alsidige slibning som bymenne-

Kulturfiender. 425

sker, der har bedre anledniDg til at iagttage, hvor-
ledes de forskjellige livsgjeminger griber ind i
hinandeD. En arbeider i de store byer har lettere
for at ssette sig ind i, hvorledes der tsenkes i
andre klasser, end en bonde. flan blir maaske
bitter ved at bemerke, hvor evnen til at tilfreds-
stille livsinteresserne er ulige og vilkaarlig til-
maalt, men ban forstaar bedre de forskjellige in-
teresser, deres udspring og almenvserd. Han lever
saa at si den almenmenneskelige kulturs centrer nser-
mere. Kommer arbeideren ind i en stats lovgiv-
ningsarbeide, vil man finde, at ban gjennemgaaende
stiller sig liberalere end bonden til de mere ide-
elle formaal. Ti ban kjender bedre deres betyd-
ning. Det er jo ogsaa saa, at ban kan ba mere
direkte nytte, om ban vil, af de institutioner, hvor-
igjennem den boiere kultur manifesterer sig — bi-
blioteker, mnseer, teatre o. s. v. — end bonden.

Man skal ikke derfor d0mme bonden altfor
strengt, om ban opfatter alt det som Inks us,
der ikke kaster direkte materielt udbytte af sig.
At stotte denne luksos blir, efter bondebomeret-
hedens opfatning, byemes sag.

Derimod kan man ikke domme strengt nok
om dem, som lader bam bli i sin blindhed, fordi
det passer i deres politiske kram. Ved at vsere
eftergivende eller tale ham efter mnnden paa dette
omraade, hvor ban maaske er mest emtaalig,
haaber de at kunne udnytte ham paa andre. Spar-

426 Det nittende aarhandredes kalturkamp i Norge,

Bomhed ligeoverfor alt, hvad der smager af Ink-
sas, — det agn er bonden altid villig til at bide
paa. Men det bar maDgen gang skjolt en farlig
fiskekrog. Hvis det gjselder at knappe af paa
andre klassers indtaegter, smager det bam na ssdr*
lig godt. Hvorfor skal andre leve anderledes
eller bedre end ban selv? I aarrsBkker var der-
for afknapning paa embedsmsends pensioner et af
de midler, bvormed venstre gjorde sig «landets
mest konservative elements forbindtligt. Det var
det Isekre r0go£Eer til jaabsekianismen. Lige-
overfor videnskab og kunst prevede de bedre af
venstres ledere nu og da at bibringe sine bonde-
forbandsfseller en rummeligere opfatning, men det
lykkedes kan delvis. Men intet gik det saaledes
udover som militservsesenet. Det bar fra
gammel tid vseret bonden forbadt, og cforsvars-
nihilismen> blev den fineste trumf, vore politiske
bondefangere kunde spi]le ud. Her stred beire
virkelig tappert imod. Den tanke, at vort land
maatte ofre, bvad det efter ringe evne formaaede,
for at beskytte sin selvstsendighed., afvistes baan-
lig af venstre, indtil dette parti i 1895 selv op-
dagede en fare, som rigtignok beire dengang v»g-
rede sig ved at tro paa. Ved en skjebnens ironi
blev venstres ferere nu de ivrigste militarister.
Men er der nogen, som bar Iserdom at ta af de
sidste ti aars bistorie, saa er det vore bonder I
Hvis nogengang et folk bar maattet sande, at det

Kalturfiender. 427

ikke er skillingspolitiken, som f0rer det frem,
Baa er det vort. Det er ikke de korte maal og
den amiddelbare nytte, som et folk skal sigte paa,
om det Dogengang t«»r gjere sig haab om at naa
til aandelig og materiel velstand. Uden ofrene
til vort forsvar vilde vi ikke vondet vor folde
frihed. Og uden de msend, hvis gjeming jaa*
bsekianismen sikkert vilde have indregistreret under
€kaltarlnksas» — en Henrik Ibsen eller en
Eridtjof Nansen — vilde vi ikke staaet, hvor
vi na staar. En mere lennende forretning end
den at smide etpar hundrede tosen kroner i Nor-
dishavet har Norge aldrig gjort.

Kun det folk, som forstaar at gi i rette eie-
blik, at udnytte sine egne vserdier, aandelige og
materielle, at vove og vove klogt, har en fremtid.

Det er ikke bare paa «knltnrbadgettets>
omraade, at en stor del af den norske nation har
en disposition for smaalighed. Den reber sig og-
saa paa et belt andet felt, i det sneversyn og
den aforstand, der ikke sjelden, takket vsere de
samme kolturfiendtlige krsBfter, gjor sig gjseldende
i lovgivningen om vort naeringsliv. Her kom-
mer vi imidlertid ind paa en anden af vor land-
befolknings skjedesynder, som jeg tidligere har
nsevnt i f orbigaaende : dens skinhellighed.
Og det er egentlig paa dette felt, at de folkelige
lakeier har havt den allerbedste leilighed til at
drive sit spil.

428 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

NordmsBndene er ofte blit sammenlignede med
skotteme. Seighed, staedighed og en vis religi0S
interesse er karaktermerker baade hos skotten o^
hos nordmanden. Ikke mindst fremtrsedende er
ligheden mellem yestlandsbonden og heilsenderen.
At gamle dags blodblanding her bar noget at si^
■er jo ikke urimeligt^.

Der er noget strengt formelt ved skottemes
religiesitet, som bl. a. faar sit udtryk i deres-
sondagsvedtsegter. Samtidig er det karakteristisk
for Skotland, at sekter altid der bar bavt god
jordbond. Ogsaa den vestlandske bonde er formalist^
teologisk og jiiridisk fortolkningsknnstner, mens
bans felelse bygevis reagerer mod dagliglivets
t0rre materialisme gjennem «v8ekkelser> af sekte-
risk karakter, som undertiden er skadeligere end
selve materialismen.

I sin «C]vilisationens bistorie> frembsever
Buckle, bvor sterke de aandelige modssetninger
er i Skotland. «Der findes ikke noget land, som
eier en mere eiendommelig, videbegjaerlig og re-
formlysten litteratur end Skotland, men der findoB
heller ikke noget andet civiliseret land, hvor saa
meget af middelalderens aand endnu er tilbage.

^ Ganske kariest er det, at ligesom norske navne i
stor adstrsekniiig gaar Igjen i Skotland, bar enkelte
skotske, f. eks. Bruse, hos os som fornavn i visse
yestlandsbygder boldt sig gjennem aarhandreder.

Kulturfiender. 429

hvor der endnu troes saa mange absurde ting, og
hvor det vilde vsere saa let at vsekke tillive den
gamle religiese mtoleranse.» Et andet sted peger
han paa det sergelige forhold, at skjent den ka-
tolske religion gir plads for mere overtro og ufor-
dragelighed, end den protestantiske sknlde gJ0re,
findes der i Skotland blandt presteskabet og folket
i almindelighed et -st0rre mon af bigotteri, overtro
og foragt for andres religiose meninger, end til-
fseldet f. eks. er i Frankrige.

Saa sammenstiller han Skotland og Sverige
og fastslaar, at ogsaa i det sidste land, et af de
SBldste protestantiske i Earopa, raader der sedvanlig
en ufordragelighed og forfelgelsesaand, «som vilde
vsere nedssettende for et katolsk land, men som
hos et folk, der sier sig at grande sin religion paa
den enkeltes ret til at granske og prove, er dobbelt
vanaerende*. Havde Buckle kjendt norske forhold,
— hvad han ikke gjorde, af den gode grand, at det
norske aandsliv endnu dengang, da han skrev sit store
verk, ingensomhelst opmerksomhed havde paadraget
sig eller kunde paadrage sig, — vilde han med endnu
storre ret sammenlignet Norge og Skotland.

Den sekteriske forfolgelsesaand, — det smaa-
lige og personlige tyranni, man feler glsede ved
at udove over anderledesta&nkende, er det norske
folks allerf arligste last, og deter mod den,
alle venner af norsk kultur maa rette sin
krig, naar vi nu har lost den opgave at

430 Dei ttitknde aarhtutdredes kuliarkamp i Norge,

befsBste Yor ydre selstsencliglied. Det er
det nsste store maal, vi maa ssette os.

Den sekteriake fiwatisme faar, som vi ved^
ikke bare sit ndtxyk paa det religiose omraade.
Den kan ogsaa ta andre former. I de senere aar
bar den saaledes git den norske afboldsbevsegelse
sit praeg.

Det ynrste for oe nordmaelid er, at fanatis-
men i vort land finder en saa ypperlig forbnnds-
faelle i skinhelligbeden. I virkeligheden er an-
tallet af de egentlige fanatikere i en be-
vsegelse nsBsten altid mindre end antallet
af de skinhellige, folk, som af feigbed eller
af egennytte slntter sig til strsmmen.

Skinhelligbeden er vistnok mere udbredt i
Norge end i noget andet land, enkelte ameri-
kanske nybyggerstater nndtagne. Tilbcdeligbeden
til hykleri bar slaaet dybe redder i det nor-
ske folk.

Jeg bar tidligere gjort opmerksom paa, at
denne tilbcdeligbed ikke oprindelig var noget norsk
racetrsek.

Aarsageme til demoralisationen er naturligvis
ikke saa lette at paavise med bestemthed. 'En hi-
storiker, der sserlig bar beskjaeftiget sig med det
norske folks racesammenssetninger, bar opstillet
den interessante hypotese, at befolkningen i yisse
streg af vort land nedstammer f ra en undertrykt race,
der i lange tider maatte gJ0re trselletjeneste. Just

Kaltarftender. 431

denne del af vort folk skulde vsBre disponeret for
skinhellighed.

Sikkert er det, at den historiske udvikling i
Norge bar fremmet hykleriet. For tiden er den
bevsBgelse, der skaber de fleste hyklere, uden sam-
menligning totalismen : hver liden bygdesergjerrigbed
skynder sig at proklamere krig mod ollet.

I den udmerkede lille brochure <Faa gale
veie», som 0, W. Fasting forrige aar
adgav, og bvor ban bebandler afboldsbevaegel-
sens feilgreb paa en ligesaa anderboldende som
fyndig maade, berores ogsaa dette forbold. De
tal, ban gir, yidner tydelig nok.

Forboldet udover bygdeme er nu dette: ud-
adtil maa et medlem af berredsstyret ssette det
rigtige ansigt op, — bvad ban ellers foretager
sig, eller bvad ban lukker einene til for, er min-
dre vsesentligt.

Denne dobbeltbed er navnlig praktisk lige-
overfor de udskjsenkningsbevilgninger, som merkelig
nok meddeles yore landsboteller af berredsstyret,
skjent botellernes stilling til bele vort reiseliv
sknlde gJ0re det indlysende, at en anden myn-
digbed, med sterre oversigt (amtmand eller depar-
tement) ber var den rette, mens berredsstyret alene
skulde gi sin indstilling og meddele oplysninger.

Afboldssmitten bar vseret saa stor, at den
afstedkommer bele afboldsepidemier. 500 sol-
dater paa en eksercerplads indgiver t. eks. ans0g«

432 t^t nittende aarhandredes kulturkamp i Norge.

ning om at faa fjemet et 0ludsalg, saa der ikke
skal forekomme fristelse til diik; de ved ikke,
hvilken amyndighedsattest de derved adsteder for
sig selv. Randt om i landet regner det med for-
bad i de smaa bygderepubliker, hyppig dikterede
af motiver som privat misnndelse. Samtidig trives
den ulovlige adskjseokning som aldrig fer.

Hykleriety den norske skjedesynd, er ved
totalismen nsesten blit en nedvendighed i vort
samfundsliv.

Demsest har det — hvad man atter og atter
bar frembfiBvet fra kyndigt bold — de skade-
ligste virkninger paa vort nseringsliv. De mange
forbudelove, som er fragten af vore politikeres
leflerier med sektereme, opbsever enbver sikker-
bed paa nseringsveienes omraade. Talrige og
tangt beskattede bedrifter staar i fare for at
mineres. Og vi gj0r selv alt, bvad der er
muligt, for at modarbeide Norges fremtid som
turistland.

Feigbeden er et vsesentligt motiv bos mange
politikere. I virkeligbeden bar de ingen sym-
pati for sektererne. Det er kun mod, de trsBnger,
for at bryde den skjebnesvangre allianse. De er
skinbelligbedens lakeier af frygt. De vil saa
n0dig miste sin lille politiske bestilling. Saa
boier de sig for den msegtige mode.

Farligere er de lakeier, der ser sin positive
fordel ved at st0tte de kulturfiendtlige bevsegelser.

Kulhirfiender. 433

Alene gjennem dem kan de komme til at spille
en rolle. EUer de S0ger endog paa den maade
sit levebrod. Det er en ny udgave af de pie-
tistiske emissserer, hvoraf saa mange efterhaanden
kom til at robe sin virkelige natur.

Disse lakeier fors0ger gjeme at overtrumfe
fanatikerne i fanatisme.

Ser man paa afholdsbevsegelsens demagoger,
hvad er det saa egentlig for folk: grovttsBnkende
smaatyranner, der isveber sig en ideens toga, som
Scharffenberg, eller aabenbare spekolanter i
dumheden, som A arrest ad, der frsekt debiterer
de klareste usandheder, skjent de gang paa gang
afsleres.

En typisk reprsesentant for demokratiets
lakeier er just Aarrestad. Han er lykkelig fri
for enhver honnerfelelse. Det er med ham
som med Tors bnkke. Han blir slagtet hver
dag, men ban reiser sig den nseste, ganske levende
og ganske den samme, for at slagtes.

Man skulde tro, at f. eks. en saa taabelig ud-
talelse som den bekjendte Kristianssonds-resolution
heist vilde glemmes af dem, der havde afstedkommet
den, naar den oieblikkelige afholdsros var gaaet
over. Men der tar man feil. En mand som
Sven Aarrestad har ikke fred, naar tansheden
Isegger sig om ham. cForbauses man ikke Isenger
over mit merkelige mod? Ja, da er det paa tide

28 — Det nittende aarhundredea knltarkamp i Noryo-

434 Det nittende aarhandredes kulturkamp i Norge.

at minde dem om, hvad jeg engang foretog mig
deroppe i ErisiiaD88und.>

€Morgenbladet» paapegede engang det op-
lysende faktnm, at det antal, hvortil Aarrestad selv
analaar landets totalister, ikke udgjer mere end en
ringe del af den samlede vselgermasse. Kristians-
sonds-resolntionen, som afgaves paa vegne af <tre
fjerdedele» af nationen, trseder ved totalisternes
egen statiatik i den latterligste belysning. Her
var der natnrligvis noget at forklare for Aarre-
stad. Han tolkede det i <Dagbladet» saaledes:
Afholdspartiet er et rummeligere begreb end
totalisteme. En stor majoritet af stortings-
'msendene havde det «mandat> af sine vselgere at
stemme for den nye «rasdriklov». Som om hr.
Aarrestad ikke vidste, at v»]geme8 eksamination
af stortingskandidateme paa de fleste steder bar
vseret af ganske almindelig natur og desnden er
sket underbaanden. At de allerfleste stortings-
msend bar erklseret sig «afboldsvenlige>, er vel
utvilsomt; men at de paa forbaand bar ned-
vserdiget sig til at svaerge til Aarrestads program
for at vinde nogle totaliststemmer, beres ntsenke-
ligt. Vistnok er der udover vore bygder mere
end en mand, som prater afbold og forbud mod
sin overbevisning. Men at majoriteten af stor-
tingsmsendene skulde ba bundet sig paa oven-
nsevnte maade, er en ubeviselig paastand. Sam-
tidig dokumenterer den, bvor farligt det lavt-

Kulturfiender, 435

liggende lefleri med afholdsfanatikerne kan vsere.
Det heder, at man ikke skal gi fanden en finger.
Det synes at vsere lige farligt for en mands ret
til at stemme efter sin overbevisning, at ban gir
totalisteme denne finger. Det er en fristelse baade
for beire og for venstre at «bruge» dette tredie parti,
som bar forelsket sig saa dumt og fantastisk i en
enkelt sag, at alle de 0vrige sager blir gjen-
stand for forbandling og eventuelt for salg.
Men de demoraliserende virkninger bar allerede
tydelig vist sig.

At Aarrestad gjeme vilde gi en forklaring
til de famese <tre f]erdedele», er endda forstaae-
ligt. Selv om ban ogsaa ber bavde gjort bedst
i at tie stille. Men endog det npassende og taabe-
lige udtryk, resolutionen indeboldt om statsraad
Schening, fandt ban bebag i at gjentage. cTota-
listerne bar stemplet statsraad Scboning som
«spritintere8sernes talsmand». Og med fuld ret.
For bam gjaldt det spritinteresseme forst og sprit-
interesseme sidst og — saavidt man kan se —
intet andet end spritinteresseme.* For Aarre-
stad er f. eks. bensynet til vor fiskeeksport til de
vinproducerende lande eller til vor indtsegt som
turistland «8pritinteres8e», « intet andet end sprit-
interesse».

Det var morsomt at bemerke, bvor det op-
rerte Aarrestads kunstneriske forfsengeligbed, at
«Morgenbladet» bavde citeret bam feilagtig. Han

436 Dtt nittende aarhundredes knlturkamp i Norge,

havde ikke sagt c8piritu£hmteresse», han havde
brogt et andet og gyldnere ord : <sprit-interes8e>.
Man har eieblikkelig billedet af Isegprsedikanten,
der kjender sine fedevarers vserdi. En saadan
glose lader man sig ikke frarane. Den smelter
paa Iseben som spsek i en grenlsenders mnnd.

Den sag, jeg her Isegger frem, har to aider:
En ideel og en praktisk. Den ideelle er kampen
mod hykleriet: lad os vsRre os selv og ind-
remme andre deres ret til at vsere sig
selvl Af samtidig ideel og praktisk art er kam-
pen for at skaffe vor aandelige knltur
sterst mnlig materiel beskyttelse. Og
endelig er den rent praktiske side den, at fana-
tismen og dens lakeier vil konne paaf0re landet
et varigt materielt tab, som vi maa
undgaa.

Det gjsdlder, kort sagt, om at alle venner af
norsk knltur, og alle, der er interesserede i nd-
viklingen af et sandt norsk nseringsliv, slntter sig
sammen mod koltorfiendeme og deres lakeier.

IX.

Det er et interessant fsanomen, at respekten
for eiendomsretten og respekten for den person-
lige frihed og selvbestemmelsesret langt fra pleier

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge, 437

at vsere sammenhsengende eller at forekomme i
lige sterk grad paa samme kulturtrin. Den ab-
solute eiendomsret er et begreb, der byppig aner-
kjendes paa et kulturstadinm, bvor menneskets
personlige fribed er gjenstand for den st0rste
vilkaarligbed. I gamle dage var eiendomsretten
en af de bellige ting, enten det nn var
retten til en kone eller til et pengestykke. Langt
ned gjennem tiderne straffedes tyveri med deden.
Samtidig var det meget smaat bevendt med
respekten for menneskets person.

Kulturudviklingen bar medfert, at eiendoms-
retten er blit mere og mere relativ, mens kravet
om personlig selvbestemmelsesret stedse bar til-
taget i styrke. Statemes lovgivninger indremmer
naturligvis ikke den enkelte ret til vilkaarlig at
tilegne sig andres eiendom, men mere og mere
gj0r den betragtning sig gjseldende, at staten, til
fordel for samfundet, for efterslegten, kan baand-
bseve etslags overeiendomsret : dels under nsBr-
mere bestemte betingelser tilegne sig den enkeltes
eiendom, dels ba indseende med, at den enkelte
ikke til det beles skade eder, bvad ban besidder.
Den modeme lovgivning anerkjender i virkeligbe-
den ikke Isenger noget absolut eiendomsbegreb :
den enkelte eier kun saa Isenge, som staten finder
det forsvarligt at beskytte bans ret.

Paa samme tid bar menneskets personlige
selvf0lelse, voksende med kulturen, fremtvnnget

488 Det nittende aarhundredes kaltarkamp i Norge.

bedre og bedre kaateler for den personlige frihed.
Grand principet i al moderne loygivning er, at
intet menneske skal bereves friheden uden ved
lov og dom. Og videre kraever frihedstanken, at
man trsekker grsensen mellem lovlige og ulovlige
handlinger der, hvor handlingen enten krssnker
en andens retssfsere eller gj0r brad paa den offent-
lige orden. Det er denne tanke, som skal vsere
grandlaget for al hnman lovgivning.

Vi roser os af at vsere et civiliseret folk.
Det er ikke frit for, at vi nn og da indbilder os
at vsere verdens mest civiliserede. Fattige er vi,
det er sandt, men det skyldes ikke nogen mang-
lende civilisation, det skyldes i det hele taget
ikke OS, men Vorherre og den norske natnr.

Anvender vi de nsevnte koltar-kriterier paa
vort eget land, vil vi gjere den iagttagelse, at
respekten for den private eiendomsret er relativt
storre end i de fleste koltorlande, mens respekten
for den personlige frihed er mindre.

— — Den vsBsentlige indskrsBnkning af
eiendomsretten, vor seldre lovgivning kjender,
er ekspropriationsretten, og betegnende nok er
dennes anvendelse. ferst og fremst naar det gjsdl-
der indostrielle anlsBg, i alle lande stadig blit ud-
videt. Man erkjender her er social nedvendighed.
Men dernsest faar forholdet mellem samfundet
(staten, kommunen) og den enkeltes eiendomsret
st0rst praktisk interesse, hvor det gjselder de saa-

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge. 439

kaldte nationale herligheder: skogene, elvene,
vildtet, fiskerierne. Opfatningen af det offentligeis
stilling til disse rigdomme, dets ret og dets pligt
til at kontroUere den enkelte, er sserdeles oply-
sende for et folks dannelsestrin. Hvordan staar
det her til hos os?

Lad OS f0rst ta skogen.

20de jali 1893 fik vi den saakaldte «vaern-
skog8lov». Vedvaemskog forstaar loven«skog, der
skjennes at tjene til vsern mod sneskred, stenskred,
elvebrud eller sandflugt eller til sserlig beskyttelse
for anden skog eller for bebygget land, videre
grsenseskog og fjeldskog, som paa grund af sin
beliggenhed op imod heifjeldet, ud imod havet
eller heit mod nord bar saa liden veksterlighed,
at den skjennes at ville laegges 0de, om den mis-
handles eller forhugges*. Efter forslag af skog-
styret skal amtstinget bestemme, om og i hvilke
herreder vedtsegter til vsdrnskogens bevarelse skal
fastssettes.

Saa ndmerket, som denne bestemmelse i og
for sig er, har den dog langt mindre rsekkevidde
end en paragraf i lovens slutning, der kan faa
ganske radikale konsekvenser. Her siges det nem-
lig^ at «form8end og reprsesentanter kan, ved be-
slutning stadfaestet af kongen, for kommunen fast-
ssette vedtaegter mod sko genes odelseg-
gelse». Derved er man inde paa den tanke-
gang, der f. eks. i Tyskland og Danmark har

440 Dei nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

faaet et alvorligt og bestemt udtryk i lovgiv-
ningen: den enkelte skogeiers herredemme over
sin eiendom er relatiyt, det er begrsenset af de
hensigtsmsessighedshensyn, staten finder paakrae-
vede, og det er i disse lande i praksis sterkt
begrsenset. Hos os var professor Brandts Isere
den, at en mand kunde svie sin skog af, om
det morede ham, bare ban ikke derved bragte
andres i fare. Vi er nu paa vei til at saette
gnenser for denne barbariske form for eiendoms-
ret. Vistnok kan der reises tvil, om ikke cvsern-
8kog8loven» staar i strid med vor grundlov, men
hidtil er intet fors0g gjort for at modvirke den,
og skulde det ske, maa der serges for, at det
blir grandloven, der forandres. Hidtil bar vi vsem-
skogsvedtsegter for 57 og almindelige skogved-
tsegter for 27 berreder. Skogvedtaegteme er for-
trinsvis indfert i Akersbus, Hedemarkens, Existi-
ans og Nordre Trondbjems amter. Men den tid
er kanske ikke fjem^ da en almindelig gjennemfo-
relse af saadanne vedtsegter fremmes ved lov.
Og saasandt det er kriteriet for en civiliseret na-
tion, at den ikke barbarisk odelsegger sine ber-
ligbeder, er en saadan lov paakrsBvet ogsaa bos os.
En anden berligbed, jag ten, opnaaede ved
vor nye jagtlov, saa mangelfold den var, dog be-
dre betingelser end tidligere. I det oieblik, man
fastslog eierens eneret, var muligbeden tilstede for
en rationel pleie af vor vildtbestand. Hvad der

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge. 441

her ssdrlig savnes, er foranstaltninger, der gjer
loven e f f e k t i V. Hvormeget der skydes til nlovlig
tid og paa fremmed grund i vort land, er ganske
utroligt. Der er krybskyttere, som skaffer sig en
hel liden nseringsvei ved at afbeite storfugleterrae-
neme i fredningstiden, mens den virkelige eier
holder sig loyalt hjemme og ovenikjebet kanske
har den fomoielse at here skuddene. Der trsenges
et ordnet jagtopsyn i vort land, der traenges ogsaa
bestemmelser om forudssetningen for at kunne fserdes
med b0sse og hund i andenmands terrsBn. Det er
ikke nok, at man angir at gaa paa kraakejagt.
Krybskytteme fserdes ievrigt meget hyppig uden
hnnd, de skyder paa lok.

Her kunde der sies: Det anferte viser jo,
at respekten for eiendomsretten i Norge slet ikke
er stor — tvertiraod. Selv om man kun tsenker
paa den offentlige menings respekt for eiendoms-
retten og dens officielle udtryk, saa synes der i
det almindelige krybskytteri at vaere udtrykt en
opinion. Forklaringen er imidlertid den, at jagten
i de fleste dele af vort land har vaeret betragtet
som en herlighed, der med faa indskrsenkninger
var allemands eiendom< Den nye lov ansaaes
derfor af mange net op som en indskrsBnk-
ning af den hellige eiendomsret. Ogsaa
her kunde der vsere anledning til at paaberaabe
grundloven, og det er virkelig blit gjort, omend
kan i avisopsatser. Tankegangen er den samme

442 Dei niftende aarhundredes kultnrkamp i Norge.

8om den, der ferer til skogenes edelseggelse : det
er Hgegyldigt, om en herlighed pleies og bevares
for efterslsegten, naar blot jeg for min part op-
naar en eieblikkelig fordel, en fomeielse eller en
indtaegt. Vi har, som sagt, faaet jagtloven, men
vi savner midler til at ssette den igjennem. Og
endnu vigtigere end at skaffe sig disse midler
vilde det vsere, om man kunde reformere en bar-
barisk tankegang.

Vaergt stillet er dog en tredie af vore natio-
nale herligheder: ferskvandsfisken — laksen og
laks0rreten ondtagne. For disses vedkommende
bar vi fredningsbestemmelser. som er ganske e£Eek-
tive. Betegnende nok vsekker ogsaa d e paa mange
bold uvilje. I en kristianiaavis bar jeg set en
artikel, tildelt redaktionelt ndstyr, bvori der an-
kedes over, at lakserreten var fredet i oktober
maaned. Ja, for den gik saa sent op i elvene, at
elvefiskerne bavde daarligere cbanser end sJ0fi-
skemel Nu gaar lakserreten vistnok senere op
end laksen, men den forekommer i etbvert fald i
de fleste elve i betydeligt antal allerede i august.
Oanske upraktisk vilde det ogsaa vsere at gi den og
laksen forskjellig fredningstid. Endelig er oktober
maaned, som bekjendt, gydetiden^ og grund-
principet i al rationel fredning er selv-
felgelig, at fisken da skal vsere be-
skyttet.

Det er dette princip, som ikke endnu er gjen-

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge, 443

■ ■ n . ■»■■■■ — ^ ■■■■■ ii»Mi| I I

nemf 0rt forfjelderreteos vedkommende *. Vore
b0Dder forstaar til nod, at en herlighed som lakse-
fiske, der mangesteds i vort land gir en gaard-
bruger sterre indtsegt end selve hans gaard, blir
alvorlig opfattet af vor lovgivning. Men en saa
almindelig og billig fisk som fjelderreten finder man
det i mange bygder ganske latterligt at ta hensyn
til. Benderne bar vsBnnet sig til den forestilling,
at der ber er et uudtommeligt fond at ta af.
Den, som bar fisket i forskjellige egne af vort
land og interesseret sig for at laere de ber om-
bandlede forbold at kjende, ved, bvordan denne
opfatning virker. Der oses voldsomme 0rret-
msengder op af smaaelvene i gydetiden. Der er
endnu bygder, bvor 0rreten om bosten saltes ned
i tendevis. At den paa den tid er en slet spise,
spiller ingen roUe. At fiskebestanden tar jevnt
af,- bar heller ikke noget at si — man kniber,
bvad man kan komme over — det blir efter-
slegtens sag, om den faar mindre. At en gaard-
bruger bar en gydebsBk paa sin eiendom, bvor
fiskebestanden paa det givne tidspunkt samler sig,
er en berligbed, som det var dumt ikke at be-
nytte sig af.

Hvor sportsfiskere bar leiet, der faar jo maaske
0rreten som regel i den kritiske maaned gaa i fred.
Men det bsender^ at eieme, om de bar bortleiet et

^ I samme stilling befinder sig tor (r0i), sik^ bar.

444 Det nittende aarhundredes knlturkamp i Norge .

vand eller en elv, betragter gydebsekkene og de
smaa bielve som andtagelser, og at de, naar ved-
kommeDde leier er reist, forsyner sig med den
gydende fisk paa gammel vis.

Det er nu overladt til hver bygd at bestem-
me, om den ensker fredning af erreten. Der er
ogsaa endel, som bar bavt fremfsBrd og forstaaelse
nok til at kneve en saadan. Men det er den
storre del, som ikke bar denne fremfserd eller
endog bestemt vil modssette sig, at rovfisket for-
bydcs.

Paa dette pankt som paa mange andre maa
vi komme bort fra det enemsegtige lokalstyres
princip. Det er den sterste fell i indre norsk po-
litik, at alt for meget, der bar betydning for det
bele land, overlades til sneversynte bygdemyndig-
beders afgjerelse.

— Naervaerende sporgsmaal blev for kort tid
siden bebandlet i Norsk jaeger- og iiskerforening,
bvor merkelig nok fiskeriinspekteren — under bvia
medvirkning en sterre del af vore fredningsresolu-
tioner er bragt istand — udtalte, at ban ikke
kunde tilraade en lov om almindelig fredning, og,
efter bvad der er blit mig refereret, motiverede sit
standponkt ved at benvise til, at gydetiden er sterkt
varierende. Det er mig for det ferste ufatteligt, at
dette skal vsere nogen bindring. En fredning for
orretens vedkommende, der strakte sig fra ]5de
September til 15de marts, vilde udelukke nsesten

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge, 445

«nhver chanse for rovfiske i gydetiden. For de
0vrige ferskvandsfiskes vedkommende vilde tiden
vsere forskjellig. Man kunde ogsaa l08e sporgs-
maalet ved en bestemmelse, hvorefter vore fersk-
vandsflskerier frededes saa og saa mange maaneder
1 og omkring gydetiden, — naermere bestemmelse
at udfserdige af departementet efter derom indhen*
tede oplysninger fra vedkommende herredsstyre.
I visse herreder, hvor gydetiden i de enkelte vande
turde vsere varierende, var der selvfalgelig ingen
vanskelighed ved at gi sserskilte bestemmelser for
hvert vand. Hvis vi faar et jagtopsyn, maatte det
vsere praktisk at kombinere dette med et fiskeri-
opsyn, og det blev da denne myndighed, der
heist burde gi departementet de fornodne op-
lysninger.

Men dernsest — og det er her det vsesentlige
— havde fiskeriinspekteren paa det nsevnte made
udtalt, at «det vilde vsere ubilligt mod enkelte
opsiddere^ som kun i gydetiden havde anledning
til at fiske, at forholde dem deres ret».

Her har vi en sserlig norsk opfatning, der
fortjener den alvorligste modarbeidelse : en vig-
tig landssag maa ikke drives igjennem,
fordinogleenkeltmsendlideretforholds-
vis ringe tab. Overfart paa jagtens omraade
vil fiskeriinspektorens rsesonnement lede til, at man
ikke burde frede fuglevildtet i hsekketiden, hvis
det kunde paavises, at faglen i en eller anden

446 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

bygd hsekkede paa steder, som den senere for-
lod, saa eieren af disse steder alene i hsBkketiden
havde anledning til at nyttiggjere sig csit>
vildt.

Ovenanferte eksempler t0r veere tilstraekkelige
til at belyse det kalturstandpankt, vort land i
denne henseende indtager. Saa farligt det er, at
den drivkraft slappes, som det gir at vide sin eien-
dom beskyttet, saa feilagtig er den maade, hvor-
paa' man tildels endnu hos os betragter eiendoms-
retten og dens natarlige grsenser.

Anvender vi paa vore forhold det andet

koltor-kriterinm, beskyttelen af den personlige
frihed, respekten for menneskets per-
son og selvbestemmelsesret, vil neppe
heller de resoltater, man kommer til, vsere tilfreds-
stillende.

Der er nu for det forste det tryk, som den
socialistiske bevsegelse mere og mere bar formaaet
at udeve. Vi kan allerede iagttage ganske kraf-
tige virkninger baade af den modeme stats-
socialisme og af fagforenings-organisationerne.

Disse sidste begrsenser i virkeligheden den
personlige selvbestemmelsesret fuldt ^aa meget
som middelalderens lang. De negter en mand
friheden til at arbeide, en af de allervigtigste
rettigheder, mennesket eier. Endnu bar socialise
men hos os ikke belt formaaet at gjennemfere sit
program , hvoref ter det vil bli fagforeninger

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge. 447

og ikke den enkelte, der bestemmer, hvormeget
den enkelte maa benytte sin arbeidskraft. Jeg
indr0mmer, at der her staar store interesser imod
hinanden. Den tvungne normalarbeidsdag er paa
den ene side en beskyttelse, paa den anden
side en tvang, en sterk indskrs^nkning i den
personlige frihed. Det samme er tilfssldet med
forbudet mod berns og mindreaariges anvendelse
til visse arter af arbeide. Men at vi her allerede
er gaaet for langt, er utvilsomt. Vi havde nylig
et slaaende eksempel, da det forbodes mindre-
aarige at forrette nogetslags arbeide i restauranter.
Det rigtige princip turde vel vsere at beskytte
b0rn mod overanstrengelse og usunde beskjsef-
tigelser, men at gi voksne selvbestemraelsesret.
Lad arbeideme samle sig i fagorganisationer og
gjennem dem fremtvinge sine krav ligeoverfor
arbeidsgiverne. Men lad det vsere en frivillig
sag, om en arbeider vil tilhore en fagorganisation
og rette sig efter dens bestemmelser. Beskyt og-
saa den arbeider, der vil arbeide 9 timer og
ikke 8. Fremfor alb krseves der beskyttelse for
de arbeidere, der ikke finder en streik paakrsevet
og derfor ikke vil deltage i den. Pagforeningernes
tyranni er mangengang mindst lige truende for
en arbeider som kapitalisternes.

At de socialistiske fagforeninger begaar over-
greb ligeoverfor individets personlige frihed, er
vistnok intet sserlig norsk fsenomen. Jeg kan

448 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge,

gjeme medgi, at det andetsteds er vserre end i
Norge. Men ogsaa vi befinder os her paa et
farligt skraaplan. Desaden er norsk foretagsomhed
endnu saa svag og norsk industri saa haardt be-
skattet, at der for nordmsendene er sserlig grand
til at betsenke sig, fer de gJ0r socialisteme yder-
ligere indremmelser.

Deler vi med hensyn til socialistemes tyranni
lod med andre nationer, saa er det tyranni, af-
holdsfolket ndever i vort land, derimod naesten
enestaaende. Hvor man vender sig, ser man
sporene af deres virksomhed. Alle vore mest
beskattede nseringsveie rammes af totalisthumbugen.
Nylig gav en offentlig henvendelse fra 0stlandets
landmsend det tydeligste vidnesbyrd om, hvad
forfelgelsen af brsenderieme kan medfere af skade
for norsk landbrog. Den krig, der feres af
afholdsagitatorer, hyppigst folk, som 1 e v e r af selve
agitationen, har antaget saadanne former, at den
personlige frihed stadig antastes paa den sjofleste
maade. Den fremmede, der reiser i vort land,
ved ikke, om ban skal le, eller om ban skal aergre
sig over de bamagtige bestemmelser, hvormed vi
generer os selv og endnu mere vore gjaester. Der
er en gammel anekdote, som passer paa disse
forhold. I en storre forretning havde chefen
slaaet op et vidtleftigt og pedantisk reglement,
indrettet efter bans personlige smaasserheder. En
morgen stod tilfoiet som ferste paragraf: Ingen

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge. 449

af personalet maa spise eller drikke noget, som
chefens mave ikke taaler.» Det er prsecis denne
tanke, der er den bestemmende i afholdsbevsegelsen.
Baade socialismen og totalistbevsegelsen er
udtryk for en msegtig modeme aandsretning, der
samtidig med, at den gj0r samfundet ansvarlig for
individerne, saaledes indordner deres privatliv ander
samfundets kontrol, at den personlige frihed blir
minimal. Det officielle hensyn er samfundets,
majoritetens, de manges tarv. Eetningen bar dels
faaet udtryk paa det okonomiske omraade, dels
ved den maade, bvorpaa den tar sig af indi-
vidernes €opdragelse». Den bar bevirket endel
godt, mere, som er af tvilsom vsBrdi, eller belt
forkasteligt, eller i etbvert fald faretruende for
fremtiden. Den ser staten som en stor barnefar,
mild og streng paa samme tid. Bamefaderen serger
for alle og bestemmer for alle, landets bem og
landets voksne. Landets bem skal gaa frit i
skole, ha fri mad og frit materiel. Skatydeme
betaler. Alle landets arbeidere s&al forsikres, for
ulykkestilfsBlde og for sin alderdom. Arbeids-
berrerne betaler. Endelig skal alle de, der ikke
er tilstrsekkelig beldig opdragne i sin ungdom,
opdrages paanyt paa statens bekostning. De, som
drikker, skal Itere at bli afholdende, de, som ikke
vil arbeide, skal Isere at slide, de, som betler,
skal Isere at tjene sit bred. Denne storartede
forbedring betaler staten. Alle de arbeidende

29 — Det nittende aarhundredes kultarkamp i Norge.

450 Det nittende aarhnndredet kulturkamp i Norge.

skatydere skal forserge de ikke arbeidende og
ikke skatydende i statelige og kostbare anstalter,
indtil de bar omvendt sig.

Det er dette princip, som er gjeimemf0rt i
lesgjflBDgerloveo. Det er en smnk tanke.
Navnlig, bvis koren lykkes. Jeg tror, at kuren
vil mialykkeB i ni af ti tilfselde. De fleste vane-
drakkenbolte og yanelosgjsBngere omvender sig
ikke, fordi om man ganske berever dem deres
vilje. Det er tvertimod alene ved en opevelse af
viljen, at de folk bar en mnligbed for at reise
sig. Og for dem, der endnn ikke er sanket saa
dybt, folk, der kun er et stykke nedover skraa-
planet, vil skammen ved en indfisettelse i de fleste
tilfffilde gJ0re resten. Tvangsarbeidsanstaltemes
befolkning vil aldrig^ naar den slippes nd, til-
nsermelsesvia kunne gjengjselde staten dens op-
ofrelser.

Det var den praktiske side af sagen. Men
desnden er vi ber inde paa en saare farlig vei.
Over et aarbondrede bar na Enropas folk arbeidet
paa at betrygge den individaelle fribed i forboldet
til staten. Det absolute enevselde bavde sine
lettrea de cachet, indssBttelsesordrer, der som be-
kjendt paa familiens anmodning ogsaa byppig
anvendtes mod medlemmer, der mentes at f0re et
mindre tilfredsstillende liv. Hvorledes disse ind-
ssdttelsesordrer brngtes, ved vi alle. Nn er det
staten, den socialistiske stat^ der gjenoptager den

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge, 451

gamle institution fra enevaeldet. Formeme er
mere betryggende, det er sandt, men misbrog er
ingenlunde udelnkket. Desuden: Hvis man ferst
boier sig for den socialistiske tanke cm staten
flom opdrager for bem og voksne — en opdrager
med revsende fadermyndighed, — er det umuligt
at si, hvor langt man vil komme.

Jeg tror ikke paa staten som formynder og
opdrager. Lad staten brage sine anstalter paa
en saadan maade, at de yder de lovlydige borgere
den st0rst mulige sikkerhed for indgreb i deres
retssfaere eller for forstyrrelser af den offentlige
orden. Lad ideologeme forbedre de indsatte for-
brydere og ordensforstyrrere, saa godt de kan. Men
for0g ikke statens byrder ved at indssette personer,
som ingen direkte skade forvolder^, i det for-
faengelige haab, at en «statsopdragelse» af denne
art skal gjore dem til nyttige borgere. Visinok
er der st0rre glsede i himmelen over den ene
synder, som omvender sig, end over de ti, som
ikke bar omvendelse behov. Men den jordiske
Stat kan og ber ikke regne saaledes.

— I «l0sgJ8Bngerloven» er ikke nsevnt pro-
stituerede. At den dog under visse betingelser
kan anvendes ogsaa paa dem, er sikkert den
almindelige opfatning. Den finder st0tte hos Getz,
som i motiveme til straffeloven (1893) ser sagen
paa folgende maade:

* T. eks. ufarlige betlere.

452 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

f Efter den (1893) gjaeldende praxis fortolkes,
8kj0nt vistnok med tvilsom ret, fattiglovens §§61
og 76 saaledes, at politiet i heDhold til den kan ind-
ssette prostitaerede i tvangsarbeide, og medens
straffeloven i byeme sjelden eller aldrig bringes
til anvendelse paa dem, anvendes disse fattiglovens
bestemmelser ret regelmsessig ligeoverfor pro-
stitaerede, der navnlig ved dmkkenskab eller anden
sser nanstsndig opfersel giver anledning til for-
argelse. Selvfelgelig ber der imidlertid ligesaalidt
paa dette felt som paa andre blive tale om at
opretholde denne politiets ukontrollerede magt-
foldkommenlied, hvis forenelighed med gmndloven
til og med alene gjennem futile spidsfindigheder
lader sig forsvare. Udkastet opretholder tvangs-
arbeidet og skjserper det endog betydelig med
hensyn til den tid, hvori det kan anvendes,
men fordrer paa den anden side den garanti, som
ligger i dom. Det leser ogsaa de tvil, som de
nugjseldende bestemmelser efterlader angaaende
betingelserne for dets anvendelighed, derhen, at
«enhver, som hengiver sig til lediggang eller
driver 0rkesl0s omkring under saadanne forhold,
at der er grand til at antage, at de ssedvans-
mspssig emserer sig af strafbare handlingeri
(§ 348), kan d0mmes til tvangsarbeide. Herunder
vil alle de prostitaerede, som driver omkring paa
gader og strseder og intet lovligt erhverv kan
paavise, indgaa, idet disse maa antages ssedvans-

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge. 453

msessig at emsere sig ved efter § 378 strafbare
handlinger [§ 378 lyder: «Med fsengsel indtil 3
maaneder straffes den, som enten ved ord, tegn
eller uanstsendig opf0rsel paa offentligt sted eller
paa nogen maade, som er egnet til at vsekke
offentlig forargelse, utvetydig opfordrer eller ind-
byder til utugt osv.], og § 348 danner saaledes
et ret effektivt supplement til denne paragraf og
vil s8Btte i stand til kraftig at modarbeide den
prostitution, der er den mest aggressive og der-
for farligste. Da der her paa den ene side ikke
krseves positivt og direkte bevis for professionel
utugt, naar dog ingen anden levevei kan paavises,
medens paa den anden side enkelte beviste til-
fselde af utugt ikke er tilstrsekkelige, naar ved-
kommende indehar en stilling, hvori hun anstsen-
dig kan tjene sit bred, vil de betsenkeligheder,
som maa reises mod at true prostitutionen i og
for sig med straf, ikke her vaere tilstede.> § 348
bar nu som § 4 i lesgjsengerloven faaet felgende
form: «Den, som bengiver sig til lediggang eller
driver omkring (§ 3) under saadanne forhold, at
der er grund til at antage, at ban til sedvane
belt eller delvis emserer sig ved strafbare band-
linger, som kan medfere beiere straf end boder,
straffes for losgjgengeri med faengsel. Derbos
bliver paataJemyndigbeden i dommen at bemyn-
dige til at lade bam anbringe i tvangsarbeidsbus
for en tid af indtil 3 aar, men af indtil 6 aar,

454 ^t nittende aarhundredes kultnrkamp i Norge.

saafremt han tddligere har vseret anbragt i tvangs-
arbeidshos i henhold til denne lov.» Ifelge lovens
§ 28 behandles overtrsedelse af § 4 efter de
for politisager gjseldende regler; dog blir for-
svarer at beskikke. Fomyet behandling for lag-
mandsret efter tiltaltes begjsering finder ikke sted,
medmindre han under samme sag tillige er dom-
fseldt for en anden forbrydelse, for hvis vedkom-
mende sagen indbringes for lagmandsret.

Herved er at bemerke:

Det er i ethvert fald tvilsomt, om nogen kan
sies at erneere sig af handlinger som den, der
i straffelovens § 378 betegnes som strafbar, nem-
lig indbydelse til utngt. Man maa da be-
tragte indbydelsen, utngten og pengeerhvervelsen
som et hele, en sammenhaengende handling, og der-
til er man neppe logisk berettiget. Qaar man med
paa en saadan fortolkning, har loven den brist,
at vedkommende ikke behever at vsere straffet
for nogen saadan handling, hvis det kan godt-
gj0res, at han driver erhvervsmsessig utngt. Det
er da nok, at etpar vidner (t. eks. private detek-
tiver) bekrsBfter, at de nogle gauge har set
vedkommende forgaa sig mod § 348. Herved
mister man den betryggelse, som det gir, at et
bestemt casus er blit bedomt under indkaldelse
af de da tilstedevserende vidner. Dertil kommer,
at udtrykket coffentlig forargelse» er et saa
svsBvende udtryk, at det g]0r en saadan from-

Eiendomsretten og den personlige frihed i Norge. 455

gangsmaade endna farligere. Vil politiet forst
forfelge de prostituerede med kraft, kan det nok
opfattes som «v8ekkende offentlig forargelse:!>, hvis
en «prostitaeret» kvinde viser sig i et cfasjonabelt*
8tr0g under forhold, der gjer det sandsynligt, at
hun vil bli bemerket. Grsenseme gir endnu ad-
gang til stor vilkaarlighed. Det maa for det
f0rste ktinne forlanges, at vedkommende i et be-
stemt casus er straffseldt efter § 378, fer
tvangsarbeide kan anvendes, og i analog! med be-
stemmelseme om drukkenskab (l0sgJ8engerlovens
§§ 16, 17, 18) synes det rimeligt at krseve, at
gjentagelser i et vist tidsrnm bar fandet sted.
Demiaest er begrebet coffentlig forargelse» her
baade farligt i sin anvendelse og desnden over-
fl0d]gt, da den handling, der trues med straf,
allerede er tilstrsekkelig skarpt og udtommende
karakteriseret. Getz var ogsaa inde paa den
tanke, at en sserbestemmelse om cindbydelse til
utugt» var upaakrsBvet, da enhver opforsel paa
offentlige steder, hvorved anstaendigheden blev
krsenket, kunde straffes. Med andre ord: det
havde vseret nok, om man boldt sig til den nu-
vaerende strafiEelovs § 212 og aabnede adgang til
at indssBtte paa tvangsarbeidsanstalt personer, der
gjentagne gauge i nsermere begrsenset tid gjorde
sig skyldige i overtrsedelse af denne. Man kan
vistnok ikke si, at den « prostituerede » efter «10S-
gJ8engerloven» er slettere stillet end f. eks. bet-

456 Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

lereD, men det her omhandlede forholds emtaalige
Qatar gjer overhovedet enhver indgriben fra poli-
tiets side vanskelig.

I det bele er «l08gJ8eDgerloven» et farligt
skridt ind paa den bane, som allerede Jonas Anton
Hjelm i c Norsk maanedsskrift> advarede imod, ti:

cStatens 0iemed er kun at forskaffe
dens medlemmer Bikkerhed.»

PsiSL H. Aschehoiig & Co.s foriag, Kristiania,
er udkommet felgende boger af

Hjalmar Christensen:

En seirherre, Skuespil i 4 alder . . . Kr. 1.75

Unge nordmaend. Et kritisk grundrids . » 2.50

Bastarder. Roman fra det unge Kristiania » 2.80
indb » 4.00

Folkets tjener. Skuespil i 4 akter ...» 2.25

Nordiske kunstnere. Med 4 portraetter . » 3.60

Streiftog i < Oplysningstiden > . . . . » 3.50

Det retfaerdige spil. Skuespil i 3 akter . )» 1.50

Ovenstaaende boger faaes i alle boglader.

0*1 ■alliiiialM ■■t«i>Mwil A/8

: X