Skip to main content

Full text of "Dictionnaire français-danois et danois-français"

See other formats 


Google 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book’s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 


public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 





We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual 
personal, non-commercial purposes. 





and we request that you use these files for 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google’s system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google “watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 






About Google Book Search 


Google’s mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world’s books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 
afhttp://books.google.com/ 














Google 


A propos de ce livre 


Ceci est une copie numérique d’un ouvrage conservé depuis des générations dans les rayonnages d’une bibliothèque avant d’être numérisé avec 
précaution par Google dans le cadre d’un projet visant à permettre aux internautes de découvrir l’ensemble du patrimoine littéraire mondial en 
ligne. 





Ce livre étant relativement ancien, il n’est plus protégé par la loi sur les droits d’auteur et appartient à présent au domaine public. L'expression 
“appartenir au domaine public” signifie que le livre en question n’a jamais été soumis aux droits d’auteur ou que ses droits légaux sont arrivés à 
expiration. Les conditions requises pour qu’un livre tombe dans le domaine public peuvent varier d’un pays à l’autre. Les livres libres de droit sont 
autant de liens avec le passé. Ils sont les témoins de la richesse de notre histoire, de notre patrimoine culturel et de la connaissance humaine et sont 
trop souvent difficilement accessibles au public. 











Les notes de bas de page et autres annotations en marge du texte présentes dans le volume original sont reprises dans ce fichier, comme un souvenir 


du long chemin parcouru par l’ouvrage depuis la maison d’édition en passant par la bibliothèque pour finalement se retrouver entre vos main: 





Consignes d’utilisation 


Google est fier de travailler en partenariat avec des bibliothèques à la numérisation des ouvrages appartenant au domaine public et de les rendre 
ainsi accessibles à tous. Ces livres sont en effet la propriété de tous et de toutes et nous sommes tout simplement les gardiens de ce patrimoine. 
Il s’agit toutefois d’un projet coûteux. Par conséquent et en vue de poursuivre la diffusion de ces ressources inépuisables, nous avons pris les 
dispositions nécessaires afin de prévenir les éventuels abus auxquels pourraient se livrer des sites marchands tiers, notamment en instaurant des 
contraintes techniques relatives aux requêtes automatisées. 





Nous vous demandons également de: 


+ Ne pas utiliser les fichiers à des fins commerciales Nous avons conçu le programme Google Recherche de Livres à l’usage des particuliers. 
Nous vous demandons donc d’utiliser uniquement ces fichiers à des fins personnelles. Ils ne sauraient en effet être employés dans un 
quelconque but commercial. 


+ Ne pas procéder à des requêtes automatisées N’envoyez aucune requête automatisée quelle qu’elle soit au système Google. Si vous effectuez 
des recherches concemant les logiciels de traduction, la reconnaissance optique de caractères ou tout autre domaine nécessitant de disposer 
d’importantes quantités de texte, n’hésitez pas à nous contacter. Nous encourageons pour la réalisation de ce type de travaux l’utilisation des 
ouvrages et documents appartenant au domaine public et serions heureux de vous être utile. 


+ Ne pas supprimer l'attribution Le filigrane Google contenu dans chaque fichier est indispensable pour informer les internautes de notre projet 
et leur permettre d’accéder à davantage de documents par l’intermédiaire du Programme Google Recherche de Livres. Ne le supprimez en 
aucun cas. 


+ Rester dans la légalité Quelle que soit l’utilisation que vous comptez faire des fichiers, n'oubliez pas qu’il est de votre responsabilité de 
veiller à respecter la loi. Si un ouvrage appartient au domaine public américain, n’en déduisez pas pour autant qu’il en va de même dans 
les autres pays. La durée légale des droits d’auteur d’un livre varie d’un pays à l’autre. Nous ne sommes donc pas en mesure de répertorier 
les ouvrages dont l’utilisation est autorisée et ceux dont elle ne l’est pas. Ne croyez pas que le simple fait d’afficher un livre sur Google 
Recherche de Livres signifie que celui-ci peut être utilisé de quelque façon que ce soit dans le monde entier. La condamnation à laquelle vous 
vous exposeriez en cas de violation des droits d’auteur peut être sévère. 





À propos du service Google Recherche de Livres 


En favorisant la recherche et l’accès à un nombre croissant de livres disponibles dans de nombreuses langues, dont le français, Google souhaite 
contribuer à promouvoir la diversité culturelle grâce à Google Recherche de Livres. En effet, le Programme Google Recherche de Livres permet 
aux internautes de découvrir le patrimoine littéraire mondial, tout en aidant les auteurs et les éditeurs à élargir leur public. Vous pouvez effectuer 
des recherches en ligne dans le texte intégral de cet ouvrage à l'adresse[http://books.google. con] 

















PEL TR 





PR Hg Le NRA ESA AR De CLARA A ALT RUE RU As ROME NE ANSE A ON 















DICTIONNAIRE 


FRANÇAIS-DANOIS ET DANOIS-FRANÇAIS. 


* 


se". 


a Loin À s 


* 
x 


4 
ind FS 
Li M AG 


AT M ev 


cu⸗ꝰ 


- 
. 
« 
⸗ 


KT 


DICTIONNAIRE 
FRANÇAIS-DANOIS Er DANOIS-FRANÇAI 


COMPOSÉ D'APRÈS LES MEILLEURS OUVRAGES MODERNES KT ANC 


et contenant: 1? tous les mots usités avec leurs différentes acceptio: 

propre et au figuré; 2? un choix d'exemples propres à eu éclair 

sens; 3? les mots du vieux langage, nécessaires pour l'intelligenc 

anciens auteurs: 4° les expressions proverbiales; 5? les termes pt 

aux sciences, aux arts et aux métiers; 6° les difficultés de ja i 

1ésolues selon les meilleurs gremmairiens;s 7? la prononciation quan 
s’écerte des règles ordinaires; 


e 


PAR 


L.-S. BORRING, « 


PROFESSEUR DE LANGUE FRANÇAISE À L'ÉCOLE MILITAIRE 
ET AU COLLÈGE MÉTROPOLITAIN. 





TOME SECOND. 
PARTIE FRANÇAISE-DANOISE. 


LA . 
CR EE 


F.-V. SOLDENFELDT, Libraire-éditeur, rue Fortunstræde, 


IMPRIMERIE DE BIANCO LUNO. 





1845, 


Sranft-Danit og Danit-Franit 


Haand⸗Ordbog, 


udarbeidet efter be bedſte nyere og æfore Bærfer, og indeholdende: 


19 alle brugelige Ord med deres forffjellige egentlige og figurlige Betybnins 
ger; 2° et Udvalg af Exempler, pasfenbe til at oplyſe Ordenes Betybning; 
30 forældede Ord, fom ere nødvendige for at forflane be ælbre Forfattere ; 
40 ordſprogelige Talemaaber; 5? Udtryk, henhørende til Bibenflaber, Kun⸗ 
fter og Haandvarker; 6° Sprogets Banfleligheber, forklarede efter be bebfle 
Sprogkyndige; 7° Udtalen, naar den afviger fra de fædvanlige Regler ; 








ved 
£.-3. Borring, 


Profesſor, Lærer i Franſt ved tet fongelige Landeadetcorps 
og Metropolitanffolen. 


Anden Deel. Franft-Danft. 





mo — * * à 
Forlagt af S. D. Solbenfelbt, Sortunitræbet Jr. 148. 
Tryft i Bianco Lunos Bogtrytterie. 





1845, 


sa 


MAL 4 LP 
' 4 


' PP, 271 
ART 


4 * 


PA A 


LES 2: 


NC 


hr om 


Fr 


— sy - 


LS 


4 


_ 


,T FA wIi SKA > 
> « , d : 


te + 


tt * 


mat Mons = + 


AG 
re. LS . N 


n FR s4 


+ — 


⸗ 
A 


ne 
— Le 
% «” 
moe 
A, 


Li 


DÆ 


TS. 


hr ⸗ 


LI AS Kor 
ONE SL TT 
V4 A 


* * 





—2 








Naar H, fom Begyndelſesbogſtav, 
zr aſpireret, betegnes det fer med … 
»Ha! int. ih! ba! udtryfter Udbrud 
af Forundring, Overraſtelſe, Vrede. 
… »Habe, f. lang Klæbebragt hos Ara⸗ 
serne. . 
«Habile, a. buelig, byatig: fnilt, 


fint; ſnedig; hurtig til fit Arbeibex 
"Jur.) lovlig berettiget, myndig til 
Roget; il est - dans son métier, fan 
er duelig à fit Bag; - en mathémati- 
ques, fyndig i Mathematik; il est —- 
à manier le ciseau, fan er færdig i 
at bebanble Meifleu; fig. og fa. être 
- à saccéder, være fnild i at forge for 
fin egen Fordeel. [inilot. 
Habilement, ad. bueligt; behændigt; 
Habileté, f. Dueligbed, Dygtighed, 
Særdighed, Beboubigheb, Gnilbbev.[fa. 
Habilissime, ad. overmaabe duelig ; 
Habilitation, f. (Jur.) Slags Myn: 
bigbebsbevilling eller Bercttigeife til 
at handle paa egen Haand. 
Habilité, f. (Jur.) bruges fun i 
Udtr.- à succéder, Rettighed til at arve. 
Habiliter, v. a. (Jurg berettige En 
til at foretage fig Noget pan egen 
Haand, gjøre En myndig. 
Habillage, m. Vildts el. Fjærtræeg 
Tilberedning til at fœites paa Spid; 
Lævers Tilberedning; Illuminerin af 
Spillekort; Samling af Delene af en 
Tommerflaade. 
Habillé, e, p. og a. (flædt; prydet; 
habit -, fort Qivfiole, Stadskjole. 
Habillement, m. Riwbning, Klæbes 
bragt; Paatlæbning; Goripning med 
Rlæder; - de tête, Hjelm, Hovedbe⸗ 
bæfning (u.). 
Habiller, v. a. ffœbe, ypaatiæbe: 
tfpne med. Klæder; ſye Klæder for 
n; brapere; indtfæde; fljule ; nedrive, 
tterliggjøre; tillave, tilberede, renfe 
Kogning, — desl.; v pr. 
be fig pan; klode fig ſmagfuldt; 
med Klæber; v. n. fre 
; pasfe efter Legemet; qui l'ha- 
em fper for 2 el. hvem 
fjer ham Kiœder? cet habit vous 
IE 








‘pensée en vers, inbtjæbe en 


habille bien, benne Kjole flwber Dem 
godt, fidder godt; cette veste habille 
bien, benne Troie ſidder godt; - une 
Œante i 
Vers; - une faute, befmytte el. ſtjule 
en Fell; - un arbre, beffære et Træ 
og forfriffe dets Rødder; - un train 
de bois, ſamle el. faſtholde be enkelte 
Dele af en Tømmerflaade; fig. og 
fa. - q. de toutes pièces, nedrive 
En, fige aft muligt Ondt om En. 

Habilleur, se, s. En, font forffaffer 
ef. fyer Klæeder i Theatre besl. 
Steder; Œn, fom tilbereder Sfind el.’ 
tager Indmaden ud af flagtebe Dyr. 

Habillot, m. Styfte Træ, fom fams 
menholder be forfliellige Dele af en 
Temmerflaabe. 

Habit,m. Klædning; fuloſtendig Klæ⸗ 
dedragt (i benne Betpbn. meeſt 1 p/.); 
Livtjole; Munke⸗el. Nonnedragt; pren- 
dre l’-, gane t Kloſter; porter, quit- 
ter P-, bære, aflægge Kloſterdragten; 
prov. l’- ne fait pas le moine, man 
maa iffe dømme efter Skinnet, efter 
bet Idre. , 

Habitable, a. beboelig. 

Habitacle, m. (Ecr.) Bolig; (Mar.) 
Rompaspuus. 

Habitant, e,s. Indvaaner; Beboer. 

Habitation, f. Beboelfe; Bolig, Bos 
væl; privat Sorbeienvon i en Colo⸗ 
nie; Golonie ; avoir - avec une femme, 
have fiobelig Omgang med et Gruen- 
timmer; 1- d’un animal, et Dyrs fœbs 
vanlige Opholdsoſted; l’- d’ane plante, 
en Plantes fædvanlige Plads; (Jur.) 
droit d’-, Ret tif at boe frit | en Ans 
dens Duus. 

Habiter, v. a. beboe; v. n. boe; 
-une maison, beboe ct Pusd; — dans 
une maison, sous des tentes, boe À 
et Huus, unber Telte; — avec une 
femme, bave fipbelig Omgang med 
et Sruentimmer. 

Habituation, f. Rapellans Plads. 

Habitade, f. Sedvane, Bane; note 
Betjenbtfiab, jevnlig Omgang (v.); 
- du corps, febvanlig legemliganfiant;; 

1 


Hab. 


(Méd.) Legemébeffaffenteb; fa. avoir 
une —, bave en Siærlighebsbiftorie. 

Habitué, e, s. Én, fom fjevnligen 
beſoger et Sted, en daglig Gjæft; 
un - de spectacle, en daglig Komedie» 

ænger; s. m. Medbjælp bod en Præft, 
apellan. 
{ Habituel, le, a. fœbvaniig, fom er 
blevet til Bane, indgroet; péché -, 
Todfæftet Synd; (Thé.) grâce -le, ved⸗ 
varende Naade. [ievnligen. 

Habituellement, ad, fædvanligen, 

Habituer, v. a. -q. à qc., vænne 
En til Noget; v. pr. s’- à qe, vænne 
fig til Noget; s’- dans un lieu, bo: 
fœtte fig paa ct Sted (Cp. u.). 

»Håbler, v.n. ſtryde, prale, broute. 
„Hablerie, f. Stryderi, Praleri, 

Brouten. 

»Håbleur, se, s. Skryder; Pral⸗ 
ans; En, fom holder af at fortælle 
ſandheder; pralenbe Mand, pralenbe 

Ovinde. 

„Hache, f. Dre ; - d'armes, Strids⸗ 
øre; - à main, Haandoxe; fig. og fa. 
avoir un coup de-(à la tête), være 
forrpft, bave en Skrue 1883 avoir un 
petit coup de, være lidt gal; cela 
est fait à coup: de-, det er plumpt 
gjort; cette. pièce de terre fait - sur 
telle autre, dette Styfte Land griber 
ind £ bette el. biint andet; (Imp.) 
imprimé en —, tryft med ulige lange 
Golonner (v.). [des håche-paille. 

»Hache-paille, m. Hakkelſekniv; pl. 

Hacher, v. a. hugge i fmaa Gtyt: 
ter, batte; flænge; hugge ned, flane 
ned; se faire-en pièces, el. se faire 
—, lave fig hugge ned, forfvare fig til 
bet Yderfte; fig. style -é, Stiil, fom 
beftaaer af altfor forte Sætninger 
uden grammatifalff Forbindelfe; (Dess. 
og Grav.) flattere med Rrptéfireger. 

»Hachereau, m. lille Dre. 

Hachette, f. lille Dre; Hammer, 
fom er ffarp tilben ene Site; (Mac.) 
Muurrebffab til at batte Gibé mer. 

»Hachis, m. (Cuis.) fünt battet 
Kjød; Bollebeig. [fniv; Hakkelſekniv. 

Hachoir, m. Hakkebræt; Hakke⸗ 

»Hachure, f. (Dess. og Grav.) 
Stattering med Krypdsſtreger. 

»Hagard, e, a. vild, forftyrret, barſt; 
esprit-, ufelflabeligt Sind; (Fauc.) 
faucon -, Falk, fom vanfleligt temmes. 

. Hagivgraphe, m. Forfatter, fom be 


2 Hal. 


firiver Selgeners Liv og Levnet 
les livres -s, te apofrypbiffe Bøg 

Hagiologique, a. angaaenbe H 
nerne, be hellige Ting. 

»Haha, m. Zabning paa en £ 
muur med en Grovt Foran (derir 
af et dobbelt Udbrud af Forund 
ef. Overrañleife (ha! ha!) over at t: 
en Dinbring, hvor man ventede ar | 
en Udgang). [med Sunbene flan: 

»Hahé, m. (Ch.) Jagtſtrig, h 

„Haie, f. Gjærde, Hæfte, Segn; 
Geled, opfillet Rekke af Soldater 
Andre; se mettre, se ranger en —, 
fille fig i Øeled; border la, | 
fig i Geled paa begge Sider 
Garten; (Agr.) Plougtræ, Deel 
en Ploug; (Mar.) langt fremraa: 
Stjær el. Steenbanfe; s. m. (H. 
Slags agpptiſt Slange. 

»Haie, int. hyp! Naab, hvor! 
fubffen opmuntrer Oeftene; prov. 
fig. el-au bout, og Noget oven! 
bet (v.). 


»Haineux, ge, a. hadefuld, bat 
»Haineusement, ad. paa en fc 
fuld Maade. | 
»Hair, v. a. (be 3 Perf. i Ent 
af le présent og ben 2x Perf. i | 
feltt. af l'impératif babe fun een € 
velfe: je hais, tu hais, il hait; hs 
hade; bære Afſty for, bave Mobbs 
ligbev for, iffe funne fordrage; pr 
-qn. el. qe. comme la peste, com 
la mort à la mort, bave Rogen 
Roget fom en Ulpkke, værre end 4 
den, t{ Døden. | 
„Haire, f. Haarſtiorte, Haarſa 
m. (Ch.) eenaarig Hjort. 
»Haireux, a. m. fold, fugtig; in 
»Haissabie, a. ſom fortjener at 
bes, forbabt. 
nHalage, m. Fartoiers Ærætni 
Saling; chemin de -, Bet langs 
Blod for Seftene, fom flulle tre 
Siovfartoierne.[(forb. ogfaa halebra 
»Halbran, m. (H. n.) ung Bild 
»Halbrené, e, p. og a. (Fat 


= 


Hal. 


Hal. 


ſonderbrudt Com en Rovfugl bois Bins| ,,Halenée, f. Aanbebræt, fom bar 
gefjærere brætfede) ; fig. pialtct plais.). | en ubehagelig Lugt. 


»Halbrener, v. n. gane paa Jagt 
efter Vildender (forf. ogſaa: hale- 
braner). 

»Håle, m. Solhede; Gofbrænbther. 

»Hålé, e, p. og a. ſolbrændt. 

»Hale-bas, m. (Mar.) Nedhaler, 
Zoug til at hale. en Raaſtang ned; 
uden pl. 

»Hale-bouline,m.(Mar. }flet Matros. 

»Halebreu, m. (Mar.) Ophaler til 
Neſans⸗Givtougene. 

. Haleine, f. Aandedræt, Aande; Cone 
til at holde fit Veir i en vis Lib; 
poé, Puft (om Binbene); perdre -, 
tabe Beiret; courir à perdre -, à 
perte d’-, føbe faa at man cr færdig 
ved at tabe Veiret; se mettre hors 
d'-, blive forpuftet, tabe Veiret; pren- 
dre -, træffe Veiret; bvile fig ct 
Dieblit i fin Tale el. Gjerning; re- 
prendre —, hvile fin Stemme, for igjen 
at funne tale; ubbvile for igjen at 


»Halener, tv. HA (Ch.) lugte Vils 
tet (om Hunde); pop. - q, lugte Ens 
Aande; fig. og fa. fjende Œns fvage 
Give, fomme efter boab der boer i En. 

„Ualer, v. a. anfpore, bibfe (om 

Heſte og Punde); - les chiens après 
q., bibfe Hundene pan En; (Mar.) 
ale; se - au vent, dans le vent, 
vinde i Luven, komme op til Luvart; 
v. n. -sur une bouline, el. 
hale i en Bugline. 

»Håler, v. a. folbrænde; tørre 
Hamp; v. pr. blive folbrændt. 

»Haletant, e, a. giſpende efter Beis 
ret, forpuſtet. 

»Haleter, v. n. puſte, fnappe efter 
Veiret; være aandepuſtet. 

»Haleur, m. En, font træffer et 

artoi op ab imod Strommen; Œn, 
om haler en Baad. 

„Hallage, m. Stadepenge for Ba 
rer, fom ubfælges paa et Torv el. et 


begynde et Arbeide; reprendre son —, | Marfed 


løjen fane Veiret; avoir beaucoup d’-, 
finne holde fit Beir el. Aandedræt i 
lang Tidy faire des discours à perte 
d'-, holde fange, tomme og fiebfom: 
melige Taler, holde En op med lang 
Hebfommelg Snak; avoir la courte —, 
l- courte, være ftafaanbet : cet auteur 
a la courte, benne Forfatter arbei⸗ 
der iffe med Lethed, frembringer itfe 
Meget; il a - vineuse, hang ande 
lugter af Viin; tout d'une —, i cet 
Jandedræt, i een Slurk, uden at hvile 
eller afbryde fit Arbeide; un ouvrage 
de longue —, et fangt, vidtloftigt Ars 
beibe, fom fræver megen Tid; (Man.). 
mettre un cheval en —, fætte en Heſt 
_  raft Bevægelfe; holde den i Aande; 
lui donner —, fade ben gaae i Skridi 
(tage Beiret) efter at have galoperet; 
en —, loc. ad. i Aande; i Arbeide, | 
ſtadig Dvelfes i ſpœndi Forventning, 
i Uvished; € Gang med Noget; ops 
lagt; tenir q. en-, holde Œn beftan: 
big ante; give ham altid Noget 
at beftille, holde En i ſpendt Forvent⸗ 
ning, mellem Frygt og Haab; je ne 
me sens pas en, feg føler mig iffe 
oplagt. 
»Halement, m. (Mac.) Knude el. 


Løfte paa et Toug tit e Noget 
Pa g tif at hidſe Rog 


arked. 

Hallali, m. (Ch.) Jagtftrig, ſom 
forkynder, at Hjorten er paa det Iderſte. 

Halle, f. en offentlig bedælt Mar. 
kedsplads el. Torveplads, Dalle; lats 
mende Huus, fom belsges af alle Slags 
Folt; langage des -s, Pøbelfprog. 

„Hallebarde, f. Hellebarde; fig. A 
pleut des-s la pointe en bas, det 
regner Skomagerdrenge neb. 

»Hallebardier, m. Øellebardebrager. 

»»Hallebrede, s. langt flygt Mands 
folt el. Fruentimmer; pop. v. 

»Hallier, m. tæt Buſtads; Bo 
el. Opfpnsmant ved en Halle; Ud⸗ 
fælger t en Safe. 

Hallucination, f. (Méd.) Sllufion 
el, Vildfarelfe, fom bilder En ind at 
fee, pad han ikke virtelig feer; Blend: 
vært. 

Halo, m. fpfenbe Ring om Solen ef. 
Maanen; rødlig Ring om Bryftvorten. 

„FHaloir, m. Sted, hvor der tørres 
Hamp ved ſtæœrk Hede. 

', Halot, m. Hul til en Raningaart. 

»Halotechnie, f. (Chi.) Deel af 
Chemien, ſom handler om Saltes Lits 
beredelſe. 

Halte, f. Soldaters Holdt, Hpvile 
underveis; Maaltid medens der hvis 
les; int. sou (militair Eommanbo)! 
halte-là! holdt! ſtands, ſtop! 


1% 


Hal. 


4 


Har. 


niaturgie, f. Kunſt at tilberede Calte. | kaſtes til et Fartoi, der vil om! 


»Hamac (c udtales), m. Hængetøle, 
Hengemaaite. 

Hemadryade, f. Skovnymphe, ſom 
fodtes og bebe med Træet, bois Be 
Vogtning blev hende betroet. 

»Hameau, m. lille Sanvébp uben 
Gognetirte, Bondeby. 

ameçon, m. Fiſtekrog med Mas 
ding; Sifletrog, Medekrog; fig. og fa. 
mordre à l’-, prendre à l’-, fade fig 
fange el. forføre ved en el. anden Lift. 
ameçonner, v. a. fange med Mes 
betrog; fig. forføre ved Smiger.[ vifter. 

Hamée, f, (Art.)Staft paa en Kanon: 

»Hampe, f. Staft paa en Helle⸗ 
barde sens are 9. best; (BU 
paa en el; 1 fe hamées (Bot. 
Stilk uden Blade (fom paaTulipanen); 
(Ch.) Bryft af en Hjort. 

»Hamster, m. (H. n.) Samfter (ben: 
hørende til Gnaverne). 

»Han, m. Slags oſterlandſt Verts⸗ 
uns, Raravanberberg ; pop. int. Skrig, 
om efterligner Lyden af et ſtorkt Slag. 

»Hanap, m. fort Bæger; v. burl. 

»Hanehe, f. Pofte; Bagdelen af 
en Def; (Mar) Laaring; fa. être, 
se mettre sur la-, fætte fig i Poſi⸗ 
tur til at flaaeg; (Man.) mettre un 
cheval sur les-s, bresfere en Def, 


(ogf. haussière ef. aussière). 
»Hanté, e, p. beboet, befoifet ; 
»Hanter, v. a. beføge jevn 

omgaaes fortroligt med; prov. 

homme a bien les foires, b, 

Manb befibber megen Erfaring; p 

dis-moi qui tu hantes, et je te 

rai qui tu es, fig mig bvem bu 
gaaes, ba flal jeg fige dig, hvo bu 

v, n, -chezq., fomme jevnligt til 
»Hantise, f. jevnlig, fortrolig £ 

gang, v. pop. 

»Happe, f. Beflag paa en Bi 
arel; Slags Serntrampe til at f 
menholde tvende Stytfer Træ cl. toc 
Stene 0. desl. 

»Happelourde, f. vægte Xdelſte 
fig. fmuit Mennefle uten Forſta 
ſmuk Deft uden Kraft. | 

»Happer, v. a. gribe med Begi 
lighed (om Hunde); fig. og fa. gr 


fange uventet. | 
vHaquenée, f. Pasgæenger (Hi 
v.; prov. og fig. aller sur la - | 
cordeliers, gaac til Fods, reife n 
Apofilernes Beforbring ; pop. c'est 1 
grende —, det er et langt, ople 
Gruentimmer. 
nHaquet, m. 


Slagé lang og fr 
Sarre uden Sid | 


fer; lille, ma 


faa at ben fører godt Bagdelen i | Deft (» 


Galop. [quiame uoire\, pop. 
Henebane, f. (Bot.) Bulmeurt (jus- 
„Hangar, m. Vognſtuur, Stuur. 
»Hanneton, m.(H. n.) Oldenborre; 

fa. c'est un -, il est étourdi comme 

un-, det er en Fuſentaſt; (Pass.) 

Slags Frynbfer med ſmaa Kvafter. 
Haunetoner, v. a. ryfte Oldenbor⸗ 

rer ned af Træerne. 

Hannouars, m, pl. forf. Saltoras 
gere i Paris, fom havde Met til at 
bære be franffe Kongers Kiſte tif 
Saint-Denis. 

»Hanovre, m. Hannover. 

»Hanovrien, ne, s. Pannoberaner; 
Pannoveranerinbe. 

»Hanscrit, m. Indianernes lærde 
Sprog, Sanfcrit, f. sanscrits bruges 
ogſaa fom a. 

»Hanse el. hanse teutonique, f. 
Sanfeforbunbet. 


Hanséatique, a. hanſeatiſt; ville -, | aan 
D 


feftar. 
»Hanstére, f. (Mar.) Troëfe, fom 


UV. }. 

»Haquetier, m. Subff, fom tjs 
en faaban Sarre (haquet), | 
»Harangue, f. offentlig Tale; 
lang og Hedelig Tale. 

»Haranguer, v.,a. og n. holde 
fentlig Tale; fa. tale vidtloftigen 
med Cftertryf; - le peuple, tift 
(holde Tale til) Folket; - devant 
roi, holde en Tale i Kongens N 
værelfe. | 

;,Harangueur, se, s, Taler; fa. 
fon altid bar Snbvenbinger at gi 

Haras, m. Stutteri; Stodhe 
(H. n.) for, langbalet Poppegoie (0: 
bara, ofteft ara). 

‘Harassement, m. Udmattelfe. 





»Harasser, v. a. trætte, udmal 
anfirænge over fine Evner. 

»Harceler, v. a. brille, tirre; | 
ſtynde; udmatte ved ivelige Angre 
»Harceleur, m. Driller; ‘D 


nHarcellement, m. Drillen, Tirv 
Plagen. | 








Har. 


»Hard, sm. (Gant.) Jern, hvormed 
Handſtemagere glatte SKind. 

»Harde, f. Flot Sjorte el. Daadpr; 
Rem i et Hundekobbel. 

wHardées, f. pl. (Ch.) Stade, Bild: 
et anretter { Kratſtoven. 


5 Har. 


ten, trætteljær ; ; prov. chien - a 
toujours les oreilles déchirées, gale 
Katte fane altin revet Slind. 
»Haricot, m. Gnittebenne, Bonne 
Ragout af Lammefjød med Roer. 
»Haridelle, f. Stindmær, usfel mas 


U 


vHerder, v. a. (Ch.) koble Sumbe | ger 


fammen 4 og 4 el. 6 og 6; (Gant.) 
glatte Skind. er. 

»Hardes, f. pl Toi, Klædnings: 

»Hardi, e, a. driftig, modig: tot; 
uforfærdet; uforflammets frœf; vafl, 
fi, utoungen (om Ubforelfen i visfe 
Ranfter); une entreprise —e, et driſtigt 
Foretagende; une proposition -e, cn 
Wiftig Sætning, fom vanſtelig lader 
fig forfbare; pensée -e, en driftig, 
heldig vovet Tante; ce peintre a le 
pinceau —, benne Maler bar en raff, 
let og utoungen Penſel; cet auteur 
a le style —, benne Forfatter fætter 
fig ud over be almindelige Regler; 
il a la plame -e, fan bruger driftige 
Udtryt el. udtryfter fig med Sribeb 
OWer delicate Materier; c'est un - co- 
Quin, det er en uforſtammet Slyngel; 
Un menteur, en fræf Løgner; cette 
file a l'air, benne Pige bar et frætt 
Udfeende. * 


»Hardiesse, f. Drifigheb; Forvo⸗ 
Venfed; Uforfammethed ; flor Frihed 
briftig üdforeiſe Mafthed, Letbed (1 
Sunfter); brifigt Sving; pl. brifiige 
Tanker, belbige, nfæbdvanlige Udtryk. 

»Hardiment, ad.vriſtigt,jckt, bjærvt: 
uforſtammet froctt:frit,uvenBetcæntning. 

»Harem, m. Hatem, affonvret Ops 
holdsſted for en Dubamebaners Fruens 
immer; ſelve Sruentimmerne. 

»Hareng, m. Sild; — frais, ferſt 
Sild; - blanc, nebfaltet Sild; - pec 
el. salé, Syegeffid; - rouge, saur el. 
sauret, Tøget Sild, Flæftefild; pro. 
A Caque sent toujours le-, Silde⸗ 
fjerdingen lugter altid af Sild, gamle 

aner forgaae ikke let. 

»Harengade, f. Sildegarn; (H. n.) 

t Brisling, Sardel. 

»Harengaison, f. Aarstid, ba der 
fanges Sild; Sildefangſt. 

—— 5 one, form fæl et 

> 09 andre Fiſt; fig. og fa. gt 
Rertjælling, trættefjært Fruentimmer. 

»Harengerie, f. Sildetorv. 

“Harenguière, f. Sildegarn. 

»Hargneux, se, a. fnattorn, trans 


Harmonica, m. Sarmonifa, nyt mus 
ſikalſt Inſtrument, or Glas trærer 
i Stedet for Metalfirengene paa Lans 
gentinfitumenter:; pl des hermonica. 

Harmonicorde,m.et barmonifil@trens 
geinfirument. 

Harmonie, f. forffiellige Toners Sams 
Hang ; en Ræffe af Accorder; Œnfemble 
af Bicfeinfirumenter; reen, Mangfulb 
Stemme; Vellyd i Sproget; fig. noie 
Overeensfiemmelfe mellem be enkelte 
Dele af et Heelt; Enighed; table d'-, 
Sangbunben paa et Pianoforte ; - imi- 
tative, Glenfanbenes Skildring i Gti 
len ved Orbenes Lyd. 

Harmonier, v. a. bringe I Parmoni 
v. pr. danne en Harmont cl. Sams 
Hang. [montft, velflingende Maade. 

Hermonieusement, ad. paa en bats 

Harmonieux, se, a. barmonift, fuld 
af Harmoni, indeholdende Harmoni, 
reen og klangfuld. 

Harmonique, a. frembringende Har⸗ 
moni; s. m. barmonifle Toner, frem⸗ 
faldte af en anden Tone. 

Harmoniquement, ad. overeends 
fremmende med Darmoniens Love. 

Harmouiste, m. Æonelunfiner, ſom 
Henber Reglerne for Harmonien. 

sHarnachement, m. Iforelſe af 
Seletoiet [Seletsiet, lægge Setetoi paa. 

»Harnacher, v. a. tføre en 

»Harnachcur, m. Remmeſnider, Gas 
delmager; Karl, ſom læggerScletøt paa. 

Harnais, m. Seleioi, Bogntel; 
en Mands fuldftændige Harniſt (v.); 
alt Boœrttoi, ſom bruges til et Arbeide 
el. et Saanboeært; blanchir sous le —, 
blive gammel unter Baabnene; en- 
dosser le-, gade over { ben militaire 
Stand, blive Kriger; (plais) iſore 
fig den geiſtlige Ornat; fig. og fa. 
s'échanfler dans son —, tale med 
Varme og Haftighed, komme i Harniſt. 

»Harnois,m.(gammelStrivemaade) 
Parnif, ſ. harnais; bruges endnu uns 
dertiden { Poeft og ben oratorifle Stil. 

„Haro, int. Raab, hvormed man, 
efter normandiſt Stil, lagde Beſlag 


Har. 


9. mettre — 


paa Nogen el. Roget; 
oget; crier 


sur qe. bemægtige fig 
- sur q., raabe af 4; vee! over En, 
yttre Ipbeligt fin Mishag med boat 
En bar fagt el. gjort. 

sHarpagon, m. Gnier; Dovebpers 
fonens Ravn i ben Gjerrige af Motière. 

»Harpailler (se), v. pr. rives og 
trættes med hinanden; fa. v. 

»Harpe, f.Sarpe; pincer (nu: jouer) 
de la-, fpille paa Harpe; - éolienne, 
MEolsbarye ; (Mac. )fremftaaenbde Steen 
ten Muur; (Ch.) Rioen paa en Pund; 


Hat. 


à tout =, loc. ad. i boat ber ent 
møde; i alle Tilfælde; dire qe. « 
à tout -, fige Noget, uven at 1 
være vid paa om det er fandt, 1 
at lægge nogen Bægt derpaa; J 
des propos au —, à tout =, lat 
ef. andet Ord falde, for at fee, 5 
leves det vif optages ; par =, loc. 
tilfœldigviis, hœndelſesviis. 
»Hesardé, e, p. og a. vovet; 
pan Spil; propos-, vel frit, let 
digt Udtryk, viande -e, Riet, ſom 
giemt for længe, og begynder at 


(Fort.) Slags Trætfebro i ben gamle! dærves 


gortification. 

»Harpé,e,p. og a. fmal og fremſtrakt 
med boit Bryft og fm Liv (om 
Mynder). [ktrarenet Entrehage. 

»Harpeau, m. (Mar.) (Entredræg, 

Harper, v. a. gribe og flemme Œn 
flerttmeb Henderne; v. pr.ſlaaes, rives; 
fa. p.u.; v. n. (Man.) løfte Bagbenene 
hurtigt, el. det ene botere env det andet 
og uden at baie Saferne (om Señe). 

“Harpie, f. (Myth.) Harpye, Slags 
Furie; fig. gridſt, havefygt Mennefte; 
ondt, artigtog trœtteticrt &ruentimmer. 

»Harpiste, s. Parpefpiller; Harpe⸗ 
fpillerinbe. 

»Harpin, m. (Mar.) Baadshage. 

»Harpon, m, Harpun, Slagé Ras 
felpob ti Dvoaififefangft; (Charp.) 
Slags Sernframpe. 

»Harponner, v. a. ublafte Harpu⸗ 
nen i Hvalen, barpunere. 

»Harponneur, m. Hvalfanger, fom 
fafter Harpunen. [Seire. 

»Harponnier, m. (H. n.) ameritanff 

“Hart, f. Baand af Vidier; Strikke, 
hvormed man forben bang Forbrydere ; 
fa. mériter la —, fortjene at hænges. 

Haruspice, m. f. aruspice. 

Hasard, m. Sændelfe, Tilfælde, 
Lytfetræf; are (i benne Betybn. ofte 
pl. ifær poé.); (Jeu) pl. visfe Points 
i Terningſpil, der ere gunſtige for ben 
Spillende; jeu de —, Haſardſpil, Lyk⸗ 
keſpil; fig. corriger le —, bedrage i 
Spil; livre de-, Bog, fom er kjobt 
for gobt Kjøb, leilighedsviis el. paa 
Auctton; courir le - de, fane Fare 
for, udfætte fig for ben Fare; j'en 
prends le - sur moi, jeg tager Faren 
paa mig; les -s de la guerre, Kris 
gens Farer; au —, loc. ad. paa Slump, 
paa Lytfe og Fromme, ubetæntfomt; 


…Hesarder, v. a. vove; fætte | 
Spil; - une parole, lave et Ord fc 
for at fee, hvorledes det vif optag 
- une expression, forføge at br 
et Udtryk, ſom iffe endnu er antag 
fig. og prov. -le paquet, prove 
Lytte, indlade fig i et ufiffert Gi 
tagende; ©. pr. drifte fig til, udſo 
fig for Fare; se - à dire qc., br 
fig til at fige Noget. | 

”Hasardeusement, ad. forvove 
paa en vovelig el. farefuld Maa 
med Rifico. s | 

»Hasardeux, se, a, forvoven, I 
flig; vovelig; farlig, farefuld. 

»Hase, f. Hunhare, Suntanin. 

Hast(studtales), m.bruges fun i Ud 
arme d’-, Stodevaaben paa et far 
Skaft, Spydſtage; v. ſde gamle Rome! 

Hastaire, m.(Anc.) Sppodrager f 

»Haste, f. (Anc.) langt Sppd 
Landſe; (Mon.) Spyd uden Spit 
langt Scepter (Attribut for te v 
gførende Guddomme). | 

»Hasté, e, a. (Bot.) bruges i Ubi 
feuilles hastées, landſeformige | 
fppoformige Blade 

»Håte, f. Daft, Hurtighed, Silfe 
dighed; avoir-, have Haſtvark; foi 
-, ffynbe fig; avec —, en —, doc. a 
hurtigt, bañigt; à la—, ad. i Saf 
med Jil. i 

»Håté, e, p. fremſtyndet; tidlig 
fom bar Daftvært; la saison est u 
peu—e, Aarstiden fommer noget til 
ligere end fædvanlig; il est extrême 
ment -—, han bar flræfteligt Daftværl 

»Håtelet, m. lille Spid. 

»Håtelettes, f. pl. Slags Nette! 
flegte paa ſmaae Træfpid, ſaaſon 
Kalvebrisſel, Gaaſelever 0. f. v.; fmat 
Træfpid. | 





Hit, 


»Håter, v. a. fremſtynde, brive paa ; 
udføre el. ende Roget t Daft; v. pr. 
fønde fig; -le départ, fremflpnbe 
Afreiſen; — le pas, fordoble fine Sfribt, 
gage ſterkt til; — les fruits, brive 
Frugterne tidligt frem; prov. on l'a 
bien -é d’aller, man bar givet ham 
en dygtig Srettefættelfe; (Ch.) le cerf 
håle son erre, Hjorten flygter hur⸗ 
hat afſted. 

»Håteur, m. forf. Sijeffenmefter, 
fom i vet tongelige Kjokken havde 
Opſyn med Stegen og førgede for, 
at ben blev færdig til rette Tid. 

»Håtier, m. Stegebuk. 

»Håtif, ive, a. for tidligt moden; 
fig. for tidligt udviklet. 

sHâtiveau, m. tidligt moden Pære 
el. Drue; øgf. tidligt modne Xrter. 

»Håtivement, ad, før den almins 
delige Tid Com Frugter og Blomfter). 

»Håtiveté, f. Frugts for tidlige Mo: 
denbet,Blomfters for tidligeldvifling;v. 

»Haubans, m. pl. (Mar.) Banterne 
paabegge Siver af Maſten; Dovebtoug. 

»Haubaner, v. a. (Maç.) gjøre 
Reb faft til en Kran, for at holde 
Paa den, mens Roget bibfes op; (Mar.) 
gjøre Touge faft til en —— t 

ꝓaubergeon, m. lille Pan ort; 
dehn, hvis Befinder fulgte Kongen | 

8 med Pantſer; prov. maille à 
maille se fait le —, ved at arbejde 
lidt og flabigt nager man fit Maal; v. 

“Haubert, m. Slags gammeldags 
panter, Pantferfjorte, beftanende af 

maa Jernringe (ogfaa: jaque de 
mailles ), 

.wHausse, f. hvad ber tjener til at 
gore en Ting hoiere; Unberlægning; 
Træ paa en Giolbue, hvorover Haa⸗ 
ene fpandes: Statspapirernes Gti 

s Jouer à la —, fpeculere paa 3 
ns Cul fpeculere paa Gour 


»Hausse-col, m. Ringkrave, fille 
alomaaneformig Mesfingplade, In: 
uitertofficererne bære i granfrig nes 
enſor Salfen, naar de ere i Tjenefte; 
På. des hausse-col. 

gHeussement, m. Forhoielſe; le 
- 4 Paules, Laften el. Trakken paa 

uldrene; le - des monnaies, Pen: 
genes Gtigen (p. u. 

»Hausser, v. a. forhoie, gjøre boiere; 
9 e cl. løfte i Veiret; fig. forøge, 
Vue, un. flige, gane & Veiret, 


7 


Hau: 


blive ; fig. blive bprere; v. pr. 
e fig op, reife fig i Bciret; fig. 
live overmobdig ; flareop ; - les épaules, 
træfte paa Glufbreme; -le ton, hæve 
Stemmen; tale i en bydende el. truende 
Toue; gjøre flerre Fordringer; Pop. 
-le coude (ogf. - le temps), bri 
bygtigt, britte fig en Perial; - le prix 
du pain, ffruc Sin op paa Brødet; 
avoir une épaule qui hausse, bave 
en @fulber, fom flaaer hoiere op end 
ben anden; fig. og fa. - d’un cran, 
tiltage lidt; prov. c'est un homme 
qui ne se hausse ni ne se baisse, det 
er en Mand, fom altid bliver ben 
famme, fom bliver hverken overmobig 
eller forfagt; le temps se hausse, 
Beiret klarer op, bet bliver boit Beir. 
»Haussier, m. En, fom fheculerer 
paa Gtatspapirernes Stigen; En, fom 
faner Courſen til at flige. 
»Haussoire, m. Bræt til at træffe 
op, fom holder Vandet tilbage i en 
Molleſluſe. | | 
Haut, e, a. foi; boit beliggenbe; 
hævet i Deiret, opløftet; dyb; ſting⸗ 
rende, hoiroſtet; lydelig; fg. ſtor, udmær⸗ 
ket; umaadeligt flor; ſtolt, owvermodig, 
bydende; arbres à -e tige, hoiſtam⸗ 
mede Træer; le - allemand, Hoitydſt; 
e — pays, Hoilandet, det Indre af 
Landet, fom er fœngft fra Havet og 
nœrmeft Flodernes Ubfpring; le - 
Rhin, Overrbinen; le - bout d’une 
table, ben øverfte Plads ved et Bord; 
il marche la téte -e, fan gaaer med 
fneifenbe Hover, med Hovedet i Vei⸗ 
ret; Pépée -e, med løftet Kaarde; 
la -e mer, rum So; la mer est -e, 
Havet ftaaer boit, det er Hoivande; 
ogf Havet er oprørt; le - mal, ben 
faldende Syge, Ligfald; être - en cou 
leur, have en ftært rød Anfigtéfarte, 
la-etrahison, fanbéforræbert; le ca- 
réme est -, Faſten fommer ſildigt; 
jeter les -s cris, udſtode hoie Strig ; 
fig. og fa. flage vidt og bredt, lyde⸗ 
ligen; nous n'avons jamais eu en- 
semble une parole plus -e que l’au- 
tre, vi have aldrig havt nøgen Strid 
ſammen; être - à la main, være ops 
farende, tede til at gaae til Haand: 
gribeligheber (v.); prendre le — ton, 
tre - en parole, avoir le verbe-, 
antage en floit, iruente el. vocrmo: 
big Zone; la chambre -e, Overhuſet; 


© D 
- 


le maître des-es œuvres, Starprets 
n. 
Haut, m. Soîre; Overdeel, bet 


Hau. Hau. 


>» >» 


»‘Haut-bord, . | 
qu Doors ce er des 
or 


rr Te > Fo +. 
Jus. at finliai 4A r' Z 


h — vu w 206 Le. 


e 


æ 7 7 ' . (Rn i 
SEE s nee LÆR SER à à ue tes : .A 
LE 8— “ F 2 Us © ' 
4 4 : ‘ : . > , 


DO Te KR Fe .: Fos en 4 
M É vw « CU Te, . 

>’. À: mt TA ee 
A « ra J 
ORTON 


| 4. 
- ie. 
ONE Re | 
. . MEE 
ne . 
J et 


. M: 


* 
* 
22 
4 
A 
ke 
mt 
LA 
4 





erſte; Top, Spids; le - du corps, 
Overtroppen; le - d'une montagne, 
Toppen af et Bjerg; le - du pavé, 
Sortouget; fig. og fa. crier du - de 
sa Lête, ranbe el. ffrige af alle Kræfs 
ter; tomber de son -, falde faa lang 
man er; fig. falde fra Styerne af 
Forundring; gagner le —, flygte; trai- 
ter qu. du — en bas, bebanbie En 
med Overmob, meb Daan; regarder 
du - en bas, betragte Én med 
oragt; il y.a du — et du bas (el. 
des-s et des bas) dans la vie, Livet 
et blandet af Godt og Ondt, Sorger 
og Glæder vandre tilbobe. | 
Haut, ad. boit, boit oppe; boire: 
flet; hovmodigt; recent ud, aabent; 
monter —, flige høit, boit op; flige | 
Priis, føbe op; cheval monté - el. - 
monté, hoibenet, uproportioneret Def; 
fa. être pendu - et court, blive hængt ; 
haut le pied, fynd big affted! faire 
le pied, tage Flugten, forfvinbe 
plubfeligen; mener un cheval - la 
main, rive en Heſt med firam Toile; 
fig. j'en viendrai à bout - la main, 
jeg fai fœtte bet igjennem meb Magt; 
il le porte -, ban bar fiore Tanker 
om fig felv; ban er ftoit af fine Penge 
el. fin Rang; parler -, le prendre —, 
tale ef. foarc i en hoi, bobmobig, 
bybenbe Tone; reprendre une histoire 
de plus-, begynde en Diftorie forfra; 
remonter plus —, gaac længere tilbage 
i Tiden; penser tout-, fige fin Des 
ning reent ud; haut et clair, reent 
ud, uden at befmyptte fine Ord; eu -, 
là-haut, loc. ad. opad; deroppe; 
ovenpaa; d’en-, de là-haut, ovenfra, 
ber oppe fra; d’en-, fra Himlen; là- 
haut, i Himlen; en - de, pp. svcrft 
Oppe, oppe paa; fa. aller par - et par 
bas, vomere og larerc. 
»Haut-à-bas, m. Bisſekremmer; v. 
»Haut-à-haut, m. Sagtraab, hvor⸗ 
med man falder paa fin Kamerat; 
uben pl. [ſtoragtig. 
»Hautain, e, a. hovmodig, ſtolt, 
„FHautainement, ad. hovmodigen, 
med DoYmobd, p. u. 
»Hautbois, m. Sobo; 
jouer du —, {pile paa Sobo; ompugge 
for Tiden en boiftammet Slov. 


»Heut-de-chansses, m. fi 
flæder; prov. og fig. cette 
porte le haut-de-chausses, denn 
er Mand i Pufet, bun bar n 
fige end Manden; pl des hau 
chausses 


Haut-dessus, m. (Mus.) 
Difcant : pl. des hauts-dessu:s 
“Haute-contre, f. (Mus.) A! 
fanger; pl. des hautes-contre. 
Haute-futaie, f. hoiſtammet 
pl.des hautes-futaies.fhautes-ju 
Haute-justice, f. Dverret ; ; 
sHaute-lice, f. Tapet, hvori $ 
el. Rendegarnet er verticalt, el. | 
virket af Silfe og Uld; pl. des h: 
lices. 

»Haute-liceur el. haute-licie 
gorfærdiger af det Slags Ti 
der kaldes haute-lice; Œn, fom 
fer med famme; pl. des haute-li: 

»Haute-latte, f. bruges fig. i 
emporter qc. de haute-lutte, 
Roget med flor Overlegenbel 
Overmagt; pl. des hautes-lutte 

»Haute-marée, f. Flodens f 
Standpunkt; pl. des hautes-ma 

sHautement, ad. brifiigen; be 
djærvt; folt; cffentligen, reent 1 

»Haute-paie, f. forpsiet € 
ben, fom faaer en faaban: pe 
bautes-paies. [gives Gtorfuiti 

vHautesse, f. Hoihed; Titel, 

»Haute-taille, f. (Mus.) bel 
norſtemme; pl des hautes-taille 

Hauteur, f. Hoide; boit ligi 
Ster, Dei; Dyb; fig. Faſthed, Stol 
Overmod; tomber de sa-, falde 
(ang man er; prendre la-de la 
maale Havets Dyb ; - d'un hotai 
en Bataillons Dybde i Opftilli 
el. Antal af Geleder, hvori be 
opſtillet; parler avec —, tale med © 
ben, Hovmod; être à la - d'une 
være under famme Bredegrad, 
en D; être à la - du siècle, forf 
fit Aarhundrede, have holdt © 
med ſamme; cet acteur est à | 
de son rôle, benne Stuefpiller er 
Rolle voren; pl. hovmodig Tale 


Soboift ; | Opførfel. 


Haut-fond, m. (Mar.) Sted, f 
Havet flaner favt; Grund, fon na 


Hau. 


næften op til Havets Overflade (bas- 
fond el. battures); pl. des hauts-fonds. 

»Haut-godt, m. (Cuis.) tfrybret, 
piquant Smag paa Retter; pl. des 
hauts-goûts. 

Haut-justicter, m. Godsherre, fom 
bar ben briefte Surisbiction i fit Dis 
firicts pl. des hauts-jasticiers. 

“Haut-le-corps, m. Spring, fom 
en Heſt gjør; fig. og fa. Bevægelfe af 
Forundring, Overraffelfe el. Medynk; 
faire an —, fpringe { Veiret, fare op 
af Sorbaufelfe: på. des haut-le-corps. 

»Haut-le-pied, m. Officer, fom 
bar Opſyn over Armeens Transports 
væfen; En, fom ifte bar nogen faft 
Stilling, men fan reife naar ban vil; 
pl. des haut-le-pied.[@yge; uden pl. 

»Haut-mal, m. Ligfald, faldende 

»Houturier, ère, a. (Mar.) bruges 
€ Udtr. pilote, Styrmand paa rum 
Sø; navigation ère, lang Soreiſe 
over det flore Dav. 

»Håve, a. bleg, mager, guften. 

»Havir, v. a. fvide en Steg over 
en aftfor flærf JM, uben at den ders 
for bliver mør indvendigen; v. pr. 
og v. n. blive forbrændt; v. p. u. 

»Håvre, m. Sohavn; ifær en ſaa⸗ 
ban, fom udtørres iEbben. 

»Håvre-sac, m. Ranbfel, Tornifter ; 
pl. des håvre-sacs. 

»Haye (La),s.f-DaagiReverlandene. 

»Hé, int. if! hør! bruges almin⸗ 
beligen til at udtrykke en Tiltale, el. 
en Slutningsfolge; undertiden gjens 
tages d. Interj., før at ubtryfte Bi 
fald: hé, hé! nu vel. 

»Heaume, m. Hjelm til at bebætte 
Hoved, Hals og Anfigt; v. 

Hebdomadaire, a. ugentlig, ſom 
udkommer hver Uge. 

. Hebdomadier, ère, s. en Geiſtlig, 
fom bar Uge i et Kloſter el. Dom: 
kapitel. 

Héberge, f. (Pal.) Hoiden af en 
Bygning, der er opført fil en Mellem⸗ 
muur; ben Deel af en Muur, fom 
er fælles for 2 tif hinanden opførte 
Bygninger; p. u. 

Héberger, v. a. berbergere, give 
Logis; modtage hos fig; fa. 

Hébétation, f. flevet &lfant. 

Hébéter, v. a fløve, gjøre bum el. 
tosfet; v. pr. flotes, blive ſtupid. 

Hébichet, m. Horſigte; Rorfigte. 


9 Hél. 


Hébraïque, a. hebraifſf. 

Hébraïsant, m. en Lard, font flus 
berer Hebraiſt. 

Hébraïser, v, n. flubere Sebraiff: 
antage Debræernes Meninger og For⸗ 
mer.  [fœregen bebraiff Talemaade. 

Hébraïsme, m. bebraiff Sbiotisme, 

Hébraïste, m. En, fom bar gruns 
big Kundſtab i Hebraiſt. 

Hébreu, m. det hebraiſte Sprog; 
fig. og fa. ce que vous dites est de 
l’- pour moi, jeg forflaner ikke, hvad 
De ver figer; ogf. a. m. le texte -, 
ben bebrailte Tert. IShetlands⸗Derne. 

Hébrides, f. pl. Driney-PDerne og 

Hécatombe, f. (Ant.) Offer af hun⸗ 
brede Dyr. | 

Hèche, f Vognhave el. Sibeñyite 
med Tremmer til en Karte. 

Hectare, m. Maal Agerland paa 
10,000Ovabratmetre cf.ontrenttf,000 
Qvabratfob. 

Hectique, a. (Méd.) bruges i Ubtr. 
fièvre =, Snigfeber (f. étique). 

Hectogramme, m, hundrede Grams 
Beat. 

Hectolitre, m. Maal paa funbrebe Lis 
tre el. 2,9174 Kubikfod. 

Hectométre, m. bunbrebe Metre. 

Hédérée, f. Vedbendeharpix. 

Hédissram, m. (Bot.) Elporfette, 
Sodklover. 

Hégire, f. Muhamedanernes Tids⸗ 
regning (fra 622 efter J. C.), Hegira; 
Hedſchra. 

Heiduque, m. Heiduk, ungarſt In⸗ 
fanteriſt; Tjener kledt paa Ungarft. 

»Hein, int. hvorledes! Interjection, 
hvormed der ſporges. 

Hélas, int. af! s. m. Hierteſuk, 
Udbrud af Klage. | 

»Héler, v. a. (Mar.) prale, til⸗ 
raabe et Stib i Søen. 

Hélianthe, m. (Bot.) Solſikke. å 

Hélianthème, m. Sorvæble (topi- 
nambour). 

Héliaque, a. (Astr.) bruges { Udtr. 
lever —, en Stjernes Tilſpnekommen 
fort for Solens Opgang; coucher -, 
en Stjerne Fordunkling af Solfiraas 
erne. 

Héltice, f. (Géo. og Arch.) Skrue⸗ 
finie, Sneglelinte; (An.) bet pdre Dre. 
Hélicoïde, a. (Géo.) ffruebannet. 
Hélicon, m. Bferg i Beotien, helli⸗ 
get Apollo og Muferne; fig. parvenir 


dl 
… > Li so te . : 
2 At . A 


2 


Fi 


— 


J J J ec Fu 
vor så" AM 1% À me V Lo + 


YÅ 


J 5 … 
Hu aies À 
As te Års 


EN … X PRE Puis et "à hd 
Le y 5 sn ei à 


rl | 
ÿ 109 
En 
3 
ne 
CRE 





Hél. 10 Her. 


au sommet de l'-, opnage flor Indeſtt  Hémodie, f. (Méd.) fDmbeb i 
fom Digter. berne, foraarfaget af Blodet. 
Hélicosophle, f. Runft at træffe] MHémophobie, f. f. hémaphob 
Sneglelinier paa en Plan. Hémoptoique, as. (Méd.) fon 
Héliocentrique, a. (Astr.) feet el. | ter Blod. 
beregnet fra Solens Centrum. Hémoptysie, f. (Méd&) Blodſppi 
Héliomètre, m. (Astr.) Snfirument|  Hémorragie (bedre: hémorrha 
tif at maale Solens og Planeternes | f. Blobfiprtning, Blodtab. 
Diametre. Hemorroïdal, e, a (Méd.) ÿ 
Hélioscope, m. (Astr.) Solfiffert. | rende tif ben gyldne Aare el. 
Héliotrope, m. (Bot.) Seliotrop; | menbe af famme; pl. m.-daux. 
Solſikke (tournesol); f. (Min.) Glagé|  Hémorroïdale, f. Blobaare tæ 
aſpis. [hélice). | Endetarmen; (Bot.) Svaleurt. 
Hélix, m. (An.) det pbre Dre (f.| Hémorroïdes, f. (Méd.) fmer 
Hellénique, a bellenifl, gammel:| Soulſt om Œnvetarmen, ben gy 
græff; s. m. det Gammelgræile. Aare; -sèches, ben blinde gyldne ? 
Hellénisme, m. grœff Idiotisme, Hémorroisse, f- Ovinbe, for 
foregen Talemaade i betSammelgroæfte. re af et Blodtab (bruges fun 
Helléuiste, m.bo8 be Gamle: alerans| Qvinben, der belbrebebes af Jeſu 
drinſt Jode, fom talte Sproget i Seps| Hémostasie, f. (Méd.) Bio 
tuaginta; en Sebe, fom fulgte græffe| Standéning (ogf. hémastate). 
Stikke, og en Grœfer, fom antog ben| Hémostatique, a. (Méd.) blot 
jodiſte Lære; nu: en Lærd, fom er| lende; m. biobftillente Middel 
kyndig i det Grafle, el. en Sfribent,| Hendécagone, m. (Géo.) CO 
ber bruger grafle Senbinger. kant; a. ellevetantet. 
Hélose, f. (Méd.) Dicenfygvom, fom|  Hendécasyllabe, m. Berg beflaae 
beftaaer i at Dielaagene frænge fig. | af elleve Stavelſer; a. elleveftavel 


Helvétique, a. ſchveitſerſt. »Hennir (ubt. ,,hanir), ©. n. vrin 

Hem, int. fm! beiba! Snteriection,| ..Hennissement (udt. „hanis 
hvormed der fporges el. kaldes. ment), m. Briniten. [vert 

Hémaphobie, f. Blodſty, Frygt for! Hépar, m. (Chi.) Svovellever, 
at fee Blod. [pierre -.|  Hépatique, a. henhørende {il Le 


Hémiatite, f.(H. n.) Blobficen ; ogf. a. | ren; (Bot.) f. Leverurt; Slags bp 
Hématocèle, f. (Chir.) Blobbrot. | Anemone. | 
Hématologie, f. (Méd.) Lære om| Hépatite, f. (Méd.) Leverſpgdo 
Blodet.  [tens Overgang til Blob. | Lebcrinflammation ; (Min.) Leverſte 
Hématose, f. (Méd.) Rwringéfaf:|  Heptacorde, m. fyvfrenget Lyi 
Hématurie, f. (Méd.) Blobpisfen. | fpvtonet Scala. | 
Hémérocalle, f. (Bot.) branbguul| Heptagone, m. (Géo.) Syvfar 
Lilie. (Fort.) Fæfining, forſvaret af 7 & 
Hémi, Ord, ſom begynder flere! ftioner; a. ſyokantet. | 
technifle Udtryk og betyder: halv. - Heptaméron, m. Bert, inbbe 
Hémicycle, m. Halveirkel; balwcir: | efter be 7 Dage. 
felformigt Amphitheater for Tilbsrere.|  Heptandrie, f (Bot) ſyvende Clag 
Hémiplégie el. hémiplexie, f.(Méd.) | af Linnees Spfiem med 7 Stovnaa 
Lambeb i det halve Legeme. en tveffønnet Blomſt. 
Hémiptère, m. (H.n.) halvvinges| Heptateuque, m. be 7 førfte Bøg 
bæltet Inſect; a. halvvingedættet af det gamle Teftament. | 
Hémisphère, m. Salvlugle, Salts| Héraldique, a. henhørende til H 
dec! af Simmelgloben el. af Jord⸗raldiken el. Baabentunften. 
fuglen. [af en Halvtugle. | ,,Héraut, m. Herold. 
Hémisphérique, a. fom bar Form Herbacé, e, a. (Bot) jom er blg 
Hémisphéroïde, f. bhalvfuglevans | og ifte træet (om Planter). | 
net Sigur; ogf. a. halvkugleformig. Herbage, m. alle Slags Urter 
Hémistiche, m. Halvdelen af et} Græs (i bisfe to Betpdninger mee 
alexanbrinff Beré. it pl); Græsgang. 


, 
, 


1 
' 


| 


… Her. 


Herbager, ére, s. En, ſom byrter, 
plutfer og fælger Urter. 

Herbageur, m. Dyrker af Urter. 

Herbageux, se, a. (Agr.) græsrig; 
fom frembringer Urter og Grasarter 
Com et Jordsmon). 

Herbault ef. herbant, m. (Ch) 


Hund, fom fiprter fig over Vildtet 


med altfor ftor Hidfighed. 

Herbe, f. Urt; Græes; du blé en 
—, Korn, fon endnu er grønt; prov. 
manger son blé en-, fortære fine 
Indtægter forud; c'est un docteur en 
—, det er En, fom fluberer for at blive 
Læge; un ministre en -, en vorbenbe 
Minifter; prov. og fig. couper l’- 
sous le pied à q., fortrænge En; 
mauvaise — croit toujours, Ufrubt for: 
gaaer iffe let; il a marché sur q. 
mauvaise herbe, ban er i onbt Lune, 
der maa være tilſtodt bam noget Ube⸗ 
hageligt; l’- sera bien courte, s’il ne 
trouve de quoi brouter, ban vif altid 
vive at flane fig igiennem, at ffaffe 
fig Opholdet; employer toutes les 
-S de la Saint-Jean, anvende ‘alle 
cptœntelige Midler; ce cheval pren- 
dra (aura)quatre ans aux -s, benne Heſt 
bliver 4 Aar tif Foraaret. Vildſvinet). 

‘Herbeiller, v. n. (Ch.) grægfe (om 

Herber, v. a. ybbrebe paa Græs⸗ 
fet for at blege. | 

Herberie, f, Borblegram. 

Herbette, f, fort og tyndt Græs 
(bruges ifær i Poeſi: danser sur l’-). 

- Herbeux, se, a. bevoret med Gros. 

Herbier, m Herbarium, Samling 
af tørrede Urter; Bog, fom banbier 
om Planter; førfe Mave hog de 
drovtyggende Dpr ; pl. (PÉ.) Græsplette 
midt i Bandet, Hvor Fiſtene tye ben. 

Herbiére, f. Kone, fom fælger Urter. 

Herbivore, a. (H.n.) urteæbenbe. . 

Herborisation, f. Urtefamien, Bo: 
tanifering; naturlig Tegning el. Ef⸗ 
terligning af Planter paa en Steen. 

Herborisé, e, p. og a. firibet af Na⸗ 
turen, ſom om det var tegnet med Plans 
ter (om Stene). 

Herboriser, v. n. ſamle Urter, bos 

Herboriseur, m. En, font botaniferer. 

Herboriste, s. Mand el. Ovinbe, 
fom fælger Lægeurter, el. font forfianer 
fig paa bem; En, fom botaniferer. 

Herbu, e, a. begroet med Græs. 

Hercotectonique, f.-Befæfningétunft. 


11 


. [tanifere. | P 


Hér, 


sHère, m. Using, Stymper; brite 
eg fun £ Ubtr. pauvre —,  flattels 
jævel; (Jeu.) Slags Sortepeer (ogs 
faa: l’as-qui-court). (arves. 

Héréditaire, a. arvelig; fon nede 

Héréditairement, ad. ifølge Arveret. 

Hérédité, f. Arveret; Arvelighed; 
en Afrobs Efterlabenffab. 

Hérésiarque, m. Begynder el. Stif⸗ 
ter til et Kjetteri. 

Hérésie, f. Kjetteri; fa. afvigende 
Lære ef. Mening; prov. il ne fera 
point d'—, fans Forſtand ſtilker ifte dybt. 

Hérésiologue, m. Forfatter, {om 
har ffrevet om Kjættere. 

Hérétieité, f. (Did.) Rjætteragtigs 
hed, bet Kjatterſte i en Mening. 

Hérétique, a. tjœætterſt; s. Kfætter. 

Hérigoté, a m. (Ch) chien -, 
Jagthund, fom bar et Mærke paa 
Bagbenene. [en Jagthunds Pagbeen. 

Hérigoture, f. (Ch.) Marke paa 

»Hérissé, e, p. og a. borfiet, fiv 
fon Borfter; fig. fivfindet. egenfins 
big: bebcæffet af el. befat med frems 
ragende Gjenſtande; fuld af Vanſte⸗ 
ligbebers c’est un homme-, bet er 
en Mand, fom bet er vanffeligt at 
fomme tilrette med; la vie est -e d’é- 
pines, Livet er fuldt af Torne; un 
pédant - de grec et de latin, cn Pe⸗ 
vant, fom altid citerer græffe og las 
tinſte Floſtler; (Mil.) un front —, en 
Front forfvaret af Bajonetter. 

»Hérisser, v. a. reife i Veiret (om 
Haar, Børfter, Fjær); bebætfe, befætte, 
rage frem paa; fylde med, ibeligen. 
anbringe; v. pr. reife fig; le lion 
hérisse sa criniére, Løven reifer fin 
Man; des rochers hérissent la mon- 
tagne, Klippeftyffer rage frem paa 
Bjerget; - son style de citations, 
overfylde fin Stiil med Citater; (Mac.). 
-un mur, ffine el. ubfpætte en Muur 
(i 5. Betydn. ogf. hérissonner, v.). 

vHérisson, m. (H.n.) Pinbfviin; 
(Méc.) Rambjul; (Mil) Slagbom, 
eat meb Jernpigge, foran en Stars 

orte 


»Hérissonne, f. (H. n.) Larve, bes 
fat med Børfer; fig vrantent og 
trættetjært Fruentimmer; a. fnarburn, 
tivagitg. 

Héritage, m. Arv; Arvepart, Ars 
vegods; Arvelod (urørlig Œienbom).; 
prov. og fig. promesse de grand. 


« 


. tj 
. * ’ v 
sic aner AV 


vb . 
NOM 


“ ” 


18 


+ Ve À 1% du MW Us 


s My 


4 
+ x FS « 
Aa nt W 


r 


N 
ae 
— 
=. 
A 
‘+ 


La 
à 
vr 
W 
2 


+ } 
DE 
F 
+ 
À 
4 
4 
År 


* 
4% søg 


on La -" 


et 


læ" 





*7 


rolsme). {pl héroï-comiques. — 


Hér, 12 Hét. 
n'est pas —, paa be Stores Løfter Kal | (Hydr.) fontaine de —, Deron 
man iffe bygge. Slags Vandfpring opfundet af B 


Hériter, v.n. arve; - de son oncle,| ,,Héronneau, m. ung Poire. 
arve efter fin Onde; - d’une grande| ,,Héronnier, ière, a (Faut 
fortune, arve en flor Formue; bruges | vettet tif Deirejagt: fig. og Ja. 
fom v. a. naar ber fommer 2 Stys| og mager, boibenet v. M 
relſer: il n'a rien-é de son père,| ,,Héronnière, f. Sted, hvor 
han bar Intet arvet .efter fin Faber. |rerne bygge Rede. | 

Héritier, ère, s. Arving; Barn,| ,,Héros, m. Halvgud; Helt; 
Livsarving. vebperfon { et Digt el. { en Be 

Hermaphrodite, m. Perfon af tvende | fed; boibiertet Mand af fañ Gi 
jen, Tvetulle; a. (ifær om Dyr og |teer; Øjenftanden for Ens Beund 
Planter). fig. og fa. vous êtes son —, 3 

Hermeline, f. (H.n.) Zobel. pans Delt, ben, fom ban altid r: 

Herméneutique, a. (Did.) bruges| ,.Herpe, f. (Méd.) Slags ; 
fun i Udtr. l’art, Kunſt at fortolte| Udflæt; (Mer) Gallions Ribbe 
de bellige Skrifter; s. f. Gortolfningés | Slags Trægelænber. 
tunft. Herpes-marines, f. pl. viéfe : 

Hermétique, a. alchymiſtiſt Ubtr. | bucter, Havet oplafter, faafom Ki 
angaaende Metallernes Forvandling; | ler, Rav o. desi. 
hermetiſt. »Hersage, m. Parvaing. 

Hermétiquement, ad. paa bermes| ..Herse, f. Darve; Saïbgitter | 
tif Maade, tillukket ved Smeitning, lem Trætfebroen og Sœfiningépor 
lufttæt. . Slags trefantet Trælpſeſtage (| 

Hermine, f. (H. n.) Permelin; |ter; (Mar.) Toug til at faftgjøre £ 
Hermelinsſtind; (Blas.) et af be 2 |tene; -de gouvernail, Roerfirop. 
Feldt t et Baabenmeærte. vHerser, v. a. barbe, 

Herminé, e, a. (Bles.) fom bar| ,,Herseur, m. Mand, fom harv 
en Solvbund med forte Stænt. »Hersilion, m. Bræt, befat 1 


Herminette, f. f. erminette. age. 
Hermitage, m. ſ. ermitage. Hésitation, f. Stammen; Uvisl 
Hermite, m. f. ermite. Raadvildhed, Tvivl, Vaklen, Betæntné 
»Herniaire, a. (Chir.) vebfommenbe|  Hésiter, v. n. flamme i fin Ta 
et Brot; chirurgien —, Broflæge. være raabvilb, vafle, betænfe fig ; 
“Hernie, f. Brot; Tarmebrot. n'hésite point à répondre, ban 
»Hernieux, se, a. fom bar et Sar: |tœnfte fig iffe paa at fvare. 
mebrot. ſhenhorende tif Sflecebrerne. |  Hesper el. vesper, m. (Astr.) Aft 
Herniole, f. (Bot.) Broturt, Plante | fferne. [Italien og Romernes Spani 
»Hernutes, m. pl. Sernbutter (frères | Hespérie,f.(Anc.)de gamieGræte: 


. moraves); undertiden ogf. i sing. Hesse, f.Sesfen.[néol.for courtisar 


Héroïcité, f. Heltemod (bruges ifœr| Hétaire, f. Stjøge hos Grakern 
om Selgene, ellers hedder bet: hé-| Hétéroclite, a. (Gr.) afvigende { 
Regler: fig. og fa. 1 

Héroï-comique, a. bervoiffscomiff; | terlig, belynberlig, fœifo . 

Héroïde, f. Seroibe, Seltchrer. Hétérodoxe, a. afvigende fra | 

»“Héroïfier, v. a. fœtte{ Rang med | firidende imod ben fande Lære; s. | 
Delte; plais. Brangtroenbe. 

Héroïne, f. modig, bølbjertet Ovinbe; |  Hétérodozie, f. vrang Lære. | 
Peltinve el. Hovedperſon i et Digt. Hétérogène, a. (Did.) uligearti 
… Héroïque, a. beltemæsfig; beroiff: | ueensartet, heterogen. [Ueensartethe 
(Méd.) meget fraftigt el. virkſomt Hétérogénéité, 7. Uligeartete 
(om Lægemidler). [Deltevtis. |  Hétérosciens, m. pl. (Géogr.) Ko 

Héroïquement, ad. feltemæsfigt, paa | teflag, fom om Middagen bave Sy, 
Héroïsme,m.Seltemob; © sibed. | gen til en mobfat Side: Beboerne « 
nHéron, m. cire; Heirefjeder; den nordlig tempererede Zone bat 
masse de -, Gjærbuft af Seirens Dale; | Styggen imod Nord, og be à ben før 


lig temypererebe Zone bave Sløggen 
imod Syd; undertiden ogf. sing. [ferne. 

Hetman, m. Hovding hos Koſak— 

“Hêtre, m. Bøg, Bøgetræ. 

Heu, int. Udbrud af Angſt, Utaal⸗ 

modighed ef. Beundring; s. m. flads 
bundet Fartoi paa 300 Tønder med 
sen Maſt. 
Heur, m. lyfteligt Tilfelde; brus 
ges nu fun i Udtr. il n’y a qu'heur 
et malheur en ce monde, Alt i denne 
Berven beroer paa Hændelfen; ben 
Enes Død er ben Andens Pret. 

Heure, f. Time; Klotfeflet; Times 
tal paa Ubrfliven; en vis beftemt Tid; 
Dodstime (med ct Eiendomsadj.); pl. 
Horaerne, Stundgudinderne; Bonnes 
bog; quelle - est-il ? dites-moi quelle 
il est? hvad er Klokken? fig mig, 
hvad Klokken er? il est trois -s et 
demie, Rioften er halv tre; il est 
quatre -s moins un quart, ben er 3 
Ovarieer til 4; il s’en va cinq -s, 
ben gaaer til 5; à deux -s de nuit, 
2 Timer efter Solens Nedgang; à 
deux -s de jour, 2 Timer efter Sos 
lens Opgang; à 3 -s de relevée, 
Ki.s om Eftermibbagen; à une - indue, 
for ſildig, efter at Alle ere gaacbe til 
Sengs ; til ubeleilig el. upasfende Tid ; 
arriver à la bonne, fommetil rette TID; 
de bonne=, tidligt; de meilleure -, 
tidligere; la belle - pour arriver, er 
det Tid at fomme paa! à cette -, nu; 
tout à l-, frar, om et Dieblik; nys 
lig (ogf. tout à cette, men fjelben); 
à l- qu'il est, i dette HDieblik; nus 
omftunber; sur l’-, gieblitteligen ; pour 
V-, for nærværende Tid, for Dieblits 
let; mettre une montre à l’-, pren- 
dre l—, frille Ubret rigtigen: il m’a 
donné - à cinq -s, ban bar fagt mig 
til til AI. 5; prov. chercher midi 
quatorze —S, ſoge Banfiteligbeber, hvor 
ber ingen er; être sujet à V-, iffe 
være Herre over fin Sid; prendre un 
ouvrier à l-, jeie en Arbejder time: 
vii; passer un mauvais quart d'-, 
move en Ubebageligheb, il a de bons 
et de mauvais quarts d’-, ban er 
iffe altid eens, ban er lunefuld; le 
quart d'- de Rabelais, det Dichlit, 
ba man flal betale hvad man bar 
nødt; et ubehageligt Sieblit; il ne 
fait rien qu’à ses -s, ban gjør Intet 
Uden til fine beftemte Tider; ban vil 


13 


Hex. 


ffte fade fig forflyrre i fin fædvantige 
Cont; -s de loisir, -s perdues, Fris 
timer: à ses-s dérobées, i ben Tid, 
man fan undbrage fra fit Arbeide; 
c'est nn ami de toutes les -s, det er 
en Sen, fom altid er velkommen; 
son n'est pas encore venue, bang 
Tour er ille endnu kommen; fans 
ſidſte Time er endnu iffe flaget. 

Heureusement, ad. belbigen; i en 
lyttelig Time; (pfteligoiis. 

Heureux, se, a. lyttelig; heldig; 
glad; begunftiget af SHjæbnen; for» 
deelagtig, gunfig; fortrinlig, uomærs 
ets vivre —, leve lyffelig; être - au 
jeu, have Held i Spil; -en tout, 
heldig i Alt; je suis - de vous être 
utile, bet ge mig at funne være 
Dem til Nytte; avoir la main -se, 
have Lykken med fig; have Held Ét 
Spil; tage godt af i Kort; d'-se 
mémoire, af beifalig Ihukommelſe 
(om Fyrſter); les- du monde, Vers 
bens Rige og Mægtige; prov. à V- 
l’-, Lytten føger gjerne ben Lytfelige ; 
hvor der allerede er, fommer Mere til. 

»Heurt, m. Stod; Morte af Stødet. 

„Hourtequin, m. (Art.) Stodejern 
paa Axelen af en Lavette. 

»Heurter, v. a. fløde, fløde imod, 
fløde til; fig. faare, frœnte; firibe 
imod; v. pr. fløde fig; fløde paa 
hinanden; v. n. fløde imod, lobe imod; 
bante paa Døren (i db. Beiydn. als 
mindeligere: frapper) ; - l'amour-pro- 
pre de q., faare Ens Saentiertighen: 
cela heurte la raison, det firiver imod 
Fornuften; - q. de front, fige En 
imod; = contre une pierre, fløde imod 


en Steen; prov. et fig, c'est - la 


tête contre la muraille que de lui 
vouloir persuader qc., bet vil være 
meget vanfteligt at overbevife ham 
om Noget; - à toutes les portes, 
anføge Alle, fœtte Alt i Bevagelſe for 
at opnane fit Maal 

»Heurtoir, m. Hammer paa en 
Dør (v. nu: marteau). 

Heuse, f. (Mr-) Pompeſtang; pl. 
(Ant.) Jernſto (ogf. pédieux). 

Hexacorde, m. Snfirument med 6 
Strenge; Scala paa 6 Toner. 

Hexaèdre, a. (Géo.) ferfidet; s. m. 
Legeme, fom bar 6 lige Sider, Tærs 
ning (eube). 

exagone, «a. (Géo.) fertantet, 


CN 


og 


Jar 


. * 
 * 


ue i . —— ce UND. 1 NN i ' 
we vr sl ide FR ON ae Vie våendnde AJ hé 


. -#. - | 
. 


HE. 


1 
V. ee 


\ 
L 


- 7. * 
Cd Vois A 


+ 
+ 4 
É 


Se . 
Fat, 
5" 

La 


1, 
Art A, 
7% res 
ace 
Le 


POLEN 
CAS 
så " 


5 
* REDET SENERE] — LE en 
OU Alle PAN bad À nt 5 


i, 
Fr. 

DER ed 
X 


L 
ii 
du FS 


Her. 14 His. 


s.m. Sexkant; (Fort.) Safiningévatt|  Hiérogiyphique, a. henhor 
med 6 Rafioner. Billedſtriften. 
. Hexamètre, m. Hexameter; ogf. a.  Hiérologie, f. Afhandling 
vers-, ſexfodet Vers. lige Gjenſtande; Brudevielfe hi 
Heiandrie, f. (Bot.) Et Glasfe af! ter og Jøder. 
Linnées Syſtem med 6 Støvnaale {| Hiéronique, a. (Ant) bct 
en toctjgnnet Blomf. visſe romerile Lege til Gudernes 
Hiatus (s udtales), m. Hiatus, en|s. m. Seierherre à be bieronin 
Endevokals Sammenſtod med Begyns| Hiérophante, m. (Ant.) ? 
belfesvotalen i det følgende Oro. præft ved Myſterierne i Elei 
»Hibou, m. Ugle; fig. tungfinbigt| nogle andre græffe Templer. 
Menneſte, fom flyer Seiſtab. en Mens ilarité, f. file Ølæte; y 
neffeffy; il fait le -, ban bolber fig | uventet Munterbet. 
affives i Gelflab og tager ikke Deel! ,,Hile, m. (Bot) Ar paa | 
i Gonverfationen; une’ retraite (el. | Moœrte af bet Sted, hvorved 
un nid) de hiboux, en Uglerede, et! faft tif Planten. 
øde forfaldent Slot, en Ruin. Hiloire, f. (Mar.) Stjærftot 
»Hic, m. Knude, Sovervanflelighed ; | let; m. på. Indfatning om Luge! 
c'est lå le hic, deri ftiffer Knuden. | Dæftet. (til at ſtandſe 
Hidalgo, m. fpanff Abelémanb, fom| ..Hinguet, m. (Mar.) Gtyf 
nedſtammer fra en œgtecbriftefiaSlægt.| Hippiatre, m. Oeftelæge; y. 
»Hideusement, ad. ffretteligt, afs:|  Hippiatrique, f. Deñelægeht 
flpeligt Hippocampe, m. (H. n.) 
»Hideux, se, a. hæslig, overots | Havfiſt; pl. (Myth.) Soguderne 
bentlig ſtyg, affivelia, grœsfelig. Hippocrène, f. (Myth.) Mi 
. “ie, f. Rebflab tif at nebramme | Rilbe paa Delicon; il a bu de 
Broftene, Jomfru (ogf. demoiselle); | de l'-, ban bar Digtertalent. 
Redſtab tif at neoramme Pæle (ogf.| Hippodrome, m. (Anc.) Pl 
mouton). [tif Cébulus). Heſteveddelob. [Heſt i à 
Hièble, f. (Bot.) Sommerbyiv, At: | Hippogrile, m. (Myth.) bi 
* “Hiement, m. (Charp.) Lyd afen] Hippolithe, f. Heſtebezoar, 
Sran, naar Byrder bivies op; Neds | Steen i Heſtens Blære el. In! 
tamning af Broftene og Pole. Hippopotame, m. (H. n.) 3! 
“Hier, tv. a nebramme Broftene | Havbeft, Nilheſt. 
el. Pate. Hirondelle, f. @vaie; pra 
Hier, ad. (gaar; - au Soir, igaar | fig. une-ne fait pas le print 
Aftes; avant-hier, iforgaars; d'- en |en Svale gjør ingen Sommer 
huit, om otte Dage fra igaar af; aar), et enkelt Exempel bevifer 
nous ne nous connaissons que d’-,| Hispide, a. (Bot.) befat Mme! 
vi bave fun fjendt hinanden i fort Tid. | og tyndt forbeelte Daar; fig. or 
Hiéracite, f. (H. n.) foftbar Steen, | ,,Hisser, v. a. hidſe, træfte 
Hogeſteen. [feøre. |vret; (Mar.) heiſe. 
Hiéracium, m. (Bot.) Drnesie, Mus| Histiodromie, f. Kunſt at ſei 
Hiérarchie, f. Œnglenes grabvife | Djælp af Seil, Somandskunſt. 


— Orben, Autoritetcrnes gravir Rangs| Histoire, f. Hiſtorie; hiſtoriſt 


følge; Rirteregicring, Præftevælde. hed; Fortælling; Eventyr; Beſt 
»Hiérarchique, a, henhørende til | af Raturgienftanbe; fa. à ce q 
Hierarkiet. ſbierarkiſt Maade. l efter det, der fortælled; je 
»Hiérerchiquement, ad. paa enl|bien son-, feg fjender godt bar 
nHiérarque, m. Prælat, Medlem | Liv og Levnet; voilà mon-, | 
af Pierartiet. bet, fom er bændet mig; le plus 
Hiératique, a. angaaenbe de hellige | de l-, det Markeligſte | ben be! 
"Ling, benberende til Præfterne; ca- | aivenbeb;s - que tout cela, det 
ractères -s, Strifttegn, fom kun kunde Fabel; on vous a fait une-, 
lœfes af Præfterne (f. démotique). har bint Dem Noget paa 9% 
… Hiéroglyphe, m. Billedſtrift. voilà bien des -s, det er mangi 





His. 


15 


haevelſer, mange Vanſteligheder; - na- fom angriber Heiren i Flugten, el. jager 
0 


turelle, Saturbiftorie. 
Historia, e, a-biftoriff ; pl. -riaux ; ©. 
Histurien, m. Hiftorieffriver; fims 
pel Fortæller, fom itfe anfliller Be 
tragininger over Begivenhederne. 
Historier, v. a. udfmytfe med fmaa 


p. 

»Hochepot, m. Oran Slagé Ras 
put af battet Orefjød meb Kananter, 
ver, 0. besl. [(ogf. bergeronnelte). 
»Hochequeue, m. (H. n.) Vipſtjert 
»Hocher, v. a. ryfe; - la nuque, 


Girater; bruges meeft i le part. passé. | flaae med Nakken (Tegn paa Miss 


Historiette, f. lille Hiſtorie, For: 
tælling af et lille Eventyr el. en ubes 
tydelig Begivenhed. i 

Historiographe, m. en af Regjerins 
gen udnævnt Difiorieffriver. 

Historique, a. biftoriff, fanb, vir: 
. felig; berømt; s. m. fimpel og omfiæns 
belig Fortælling af Begivenbeder. 

Historiquement, ad. overeensſtem⸗ 
mende med Hiſtorien; fimpelt fortalt 
uoen alle Forſtjonnelſer. [Slueſpiller. 

Histrion, m. Gogler, Harlekin; (let 

Hiver, m. Vinter; Vinterkulde; fig. 
P- de l’âge, Alderdommen; il-n’a pas 
besoin d’un fort —, der behøves ingen 
baarb Vinter for at gjøre Ende paa 
fane Dage, faa fvag er ban; hang 

ager ere faa forſtyrrede, at det 
mindſte Ubeld er not for at ødelægge 
bam; prov. mi-mai, queue d'hiver, 
i Midten af Mat faaer man ofte et 
Cfterfmæt af Binteren. et Land. 

Hivernade, f. Ophold om Binteren i 

Hivernage, m. (Mar.) Overvintring, 
Tid, Fartøierne ligge i Vinterhavn; 
Havn til at ligge i. om Vinteren; 
(Agr.) Tilberedelſe af Jorden før 
Binterens Komme. [teren; pl. -naux. 

Hivernal, e, a. henhorende tif Bins 

Hiverner, v. n. overvintre; v. a. 
plaie el. tilberede Jorden før Vinte⸗ 
reng Komme; v. pr. ubfœtte fig for 
ben forite Kulde, for at vænne fig tif 
Vinteren (p. u.). 

Ho, int. bei! hør engang! udtryk⸗ 
ter ogfaa Beunbring, Forbaufelfe, Mis⸗ 
billigelfe: if! ob! bo! bo! 

nHobereau, m. Larkefalk; fig. lille 
Landsbyjunker; plais. 

»Hoc, m. Slags Spil, hvori der 
ere 6 Kort, ſom fiifte alle be andre; 
fa. cela m'est-, det er Noget, fom 
itte fan flane mig feil, hvorpaa jeg 
er big; v. 

»Hoche, f. Sture, Snbfnit. 

“Hochement, m. bruges fun i Ubir. 
- de tête, Ryften med Hovedet. 

“Hochepied, m. (Fauc.) forite Falk, 


billigelfe el. Ringeagt); - le mors, 
la bride à q., foge at oplive el. tils 
flunte En. 

»Hochet, m. Rangle; fig. (iſer À 
pl.) Legetoi; il y a des-s pour tout 
âge, hver Alder bar fin Morffab. 

»Hoguer, v. à. ſtjcende, brumme: 
pop. p. u. [ges fun t pl. 

Hoir, m. (Prat) Livéarving; brus 

Hoirie, f. Arvepart. 

»Holà, ént, heida! hør! faa fagte! 
hold op! s. m. mettre le-, aire 
Ende paa en Trætte, fille Parterne, 
fom trættes, tilfrebs. [Of. 

Hollande, ‘f. Holland; m. boltandff 

»Hollander, v. a. prœparere Pens 
ncpofer. Skikke. 

»Hollandiser, v. a. give hollandfte 
genes m. Jødernes Brent: 
offer. 

Holstein, m. Holſtein. ſel. Mistillid. 

»Hom! int. hm! Udbrud af Tvivl 

»Homard, m. (H.n.) Summer. 

Hombre, m. Lhombrefpil; Lhom⸗ 
brefviller: [fommelig Moralpræt. 

Homélie, f. Præviten; fig. fiebs 

Homicide, m. Morder; Manbbrab; 
a. morberf, bræbende; fig. être - de 
soi-même, ødelægge fin Helbred {Us 
fvævelfer. 

Homicider, v. a. bræbe; v. 

Hommage, m. Lehnspligt, Sylveft; 
fig. Underdanighed, Xrbodighed, Xre⸗ 
frygt Ci d. Beiydn. ifær pl); (Gave, 
ffjænfet af KErbodighed; rendre la 
foi et, pde Tro og Hpldeſt; rendre 
-à la vérité, fige &andped: rendre 
Ses -s à q-, offrir, présenter ses -S, 
faire agréer ses -s à q.. bringe En 
fin œrbobige Dilfen, forfiftre En om 
fin Xrbodighed; faire-à q. de qe., 
forære Œn Noget til Tegn van Ags 
telfe el. Xrbodighed. 

Hommagé, e, a. (Féo.) font eies 
fom et Lebn, forlebnet. 

Hommager, m. (Féo.) Bafal, ber 
par Roget font Lebn; vaf. a. vassal —. 

Hommasse, a. mandlig (bruges fun 











Hom, 16 Hon, 


om Fruentimmer); elle est -, 
har et manbligt Vaſen; hun er 
en Mand. 

Homme, m. Menneſte; Manbfoit; 
Mgtemand; voxent Mennefle; Mand 
af faft Charafteer; il y a toujours 
3 l= * nos ark ber dater 

al noget [enn vore 
Éanblin —8 Se montrer, le fig faft, 
manthaitig; c'est un - sans facon, 
vet er en ligefrem Mand, fom itte 
gjør mange Omfænbigbever; c'est un 
= fort intérieur, det er et meget bpbts 
tœntende Mennefle; dépouiller le vieil 
ben gamle Sdam, de gamle 
me bonne tête d'—, et gobt 
bon cœur d'-, et godbjertet 
éffe ; une bonne pâte d'=, et godt 
firteigt .; un-de bien, ef retftaf 
fent M.; un bon-, et godt M.; un 
bonhomme, en enfoldig Staffel; en 
Mano til Harene; c'est un pauvre -, 
beter en Staffel; un petit bout d’-, et 
fille M. ; et fvagt. ufelvfienbigtM. ; c'est 
le dernier des-s, det er vet foragteligfte 
Bi un - nouveau, en Mand af ringe 





jomſt, fom har gjort Lytfe; c'est | migi 


mon -, det er ten Mand, jeg fan 
Bruge; en Maud efter mit Hoved; 
ben Mand, hvorom ber tales; c'est 
un-fait, det er et voxent Mennefte; 
c'est un — à tout, det cr en Mand, 
fom er fliffet til Alt; il est - à s’en 
venger, han er Mand for-at hævne 
fig; c'est un-à ménager, det er en 
land, man maa holde gøde Diner 
med; -du monde, Berbenémanb; - 
du jour, Modeherre; - du roi, en 
Danb, fom bar et Hverv for Ron: 
gen; - de guerre, Krigsmand; - d'é- 
pée, Kriger; — d'église, en Geifilig; 
= de robe, juridiſt Dvrighebsperfon; 
-de lettres, Bibenffabémanb; - de 
métier, Haandvartsmand; — d'état, 
Gtatémanb; - de pied, Snfanterift; 
= d'afaires, Befiprer af Ens Finans 
el. Forretninger; Huushovmeſter; 
ommis ſionair; - de paille, en intets 
figenve Perfon, en Mand, fom fun 
laaner fit Ravn til Noget; - de sac 
et de corde, en — - de Dieu, 
tout de Dieu, tout en Dieu, en Guds 


Mand, en gudfrygtig Mand; d’- d'hon- | Unbl 
| HEcedort: 


meur, en - d'honneur, paa ; 
8 de couleur, Mulatter; - des bois, 
Dranglltang; prov. l’- propose, Dieu 





dispose, Menneftet fpaaer, Gud 
il y a grande différence d'- : 
er flor Borftjel paa Mennefte 
d'-porte vertu, Arbeidet gaa 
naar man felv er tilfede; tar 
'=, tant veut sa terre, jo D: 
Œn er, defto bebre {pftes bans Gi 

Homocentrique, a. (Géo.) f 
fælles Centrum (ogf. concentr 

Homogène, a. (Did.) eensa 


geartet. 
Homogénélté, f (Did. XFenéa 
Homologation, f. (Jur.) € 
flelfe for Retten af en af 3 
ubftebt Act. 


Homologue, a.(Géo.) eenslig 
Homologuer, v.a. fabfæfe for? 
Homonyme, a. (Gr.\ fom bar « 
bende Ravn men forfellig Bery 
s.m, Ord, der lyder fom et 
men har en anden Betydning 
Perfon, der har famme Navn f 
anden. 
Homonymie, f. (Gr.) Oro | 
i Lyd under en bobbelt Betyrni 
Homophonie, f Toners San 
bed. [næfe (f. jonc! 
»Honchets, m. pi. Pindefpil, € 
SHongre, m. Ballt. 
wHongrer, v. a. faftrere en £ 
Hongrie, f. Ungarn. le 
»Hongrois, e, a. ungarft; s 
nHongroyeur el. hongrieur, m 
fom tilbereder Læder paa ungarfi Me 
Honnéte, a. ærlig, retffaffen, | 
fig; fœbclig, anftænbig; fømmelig, 
fende ; tætfelig, foarenbe til Ens € 
el Stilling; bøflig, dannet, velo 
jen (i b. Betpbn. altid bag 
LATIN s. m. det Retflaîne, Dy 
un - homme, en fliftelig, retſic 
Rand; en Lux) +, Stam; 
omme —, em , foretommu 
Mand; -s gens, tige Bolt; 
a d'-8 gens (el. des -s gens) | 
tout, ber er fliffelige Soit alleveg 
= aisance, fortune -, godt Udtom 
Hættelig Formue; - femme, & 
ſom der er Intet at ubfiette paa ; 
mille -, condition De Familie, | 
Stand, buerten bei el. lav; accuei 
feng range excuse =, rim 
PACA recompense = padfer 
lønning ; longueur -, 
ſelig Længde; habit, femme 
Slævning, pasſende til Gtand og} Alt 





Hon. 


Honnétement, ad. retffaffent, paa 
en ffiffelig, ſommelig, pasſende Maade; 
hofligen; tilftræffeligen; (iron.) meget, 
uhyre. 

Honnéteté, f. Retffaffenhed, Rede⸗ 
(lighed; Velantftændigbed, Semmelig: 
hed, Erbarhed; Hoflighed, Forekom⸗ 
menhed; Paaffjønnelfe; pl. Hofligheds⸗ 
bevifer; il a beaucoup d'- pour tout 
le monde, ban er fuld af Artighed og 
Forekommenhed imod Alle; il lui a 
fait mille -s, fan bar vitft fam mange 
Opmarkſomheder, givet ham mange 
røver paa Forekommenhed. 


Honneur, m.:%re; WEresfolelſe; 
Agtelſe; Retffaffenbeb ; Kydſthed; Pres: 
beviisning; pl. resbeviigninger; 
USrespofter; Regalierne; -s funèbres, 
ben fidfte Wre, fom pres en Afdød; 
être en —, flaae { Xre og Anfeelfe, 
begunftiges, beſtyttes; en tout bien et 
tout -, t al Tugt og Wrbarbed ; femme 
d'-, bybigt, ærbart Fruentimmer; faire 
faux-bond à son—, forfee fig imod 
fin Ære, begaae et Feiltrin; faire - à q. 
de qc., tilffrive En ren for Noget; se 
faire — de qc., tilffrive fig Noget, til- 
lægge fig Æren for Noget; tenir à —, 
gjøre fig en re af; faire — à son 
éducation, gjøre fin Oypbragelfe Xre, 
opføre fig godt; faire - à un repas, 
fpife dygtigt; affaire d'-, Xresſag, 
Duel; sur P-, sur mon -, d'-, foi 
d'homme d’-, en -, paa min re; 
piquer d'- une personne, overtybe En 
om, at bet gjælder bang Ære; sauf 
votre —, uden at tilfidefætte den ÆT: 
bodighed, jeg ffplder Dem (pop.); 
(Jeu) La partie d'-, bet tredie Spil 
efterat hver af begge Parter bar vun: 
bet; ne jouer que pour l'-, ne jouer 
que l'-, fun fpille for at fordrive Tis 
ben; prov. à fout seigneur tout -, 
re ben, fom æres bør; faire les -s 
d'une maison, modtage be Fremmede 
med Artighed; faire les -s de ses en- 
fants, nedfætte ben Roes, der gives 
Børn, faa at de høre derpaa; les -s 
changent les mæurs, naar gott fomme 
til Rre, veed be tte, hvorledes be ville 
være. 

»Honni, e, p. og a. faanet, vanæret ; 
- soit qui mal y pense, Stam faae 
ben, fom tœnter ilde derom (Indſtrift 
pan Dofebaanbéorrenen). 

IL. 


17 


Hoq. 


Honnir, v. a. haane, befffæmme, 
vanære; fa. v. 

Honorable, a. cœrefulb, hæderlig. 
agtoærbig, anfeet; anfeclig; - homme, 
Mand af god Familie (v.); faire 
amende —, gjøre offentlig Afbigt for 
en beganet Brode (v.); fig. faire 
amende —å q., give Œn en EXreser⸗ 
færing, erffende at man har forfeét 
fig imod En. [Maade; prægtigen. 

Honorablement, ad. paa en hæderlig 

Honoraire,a.fom farenTiteludenden 
bermeb forbundne function; membre, 
YEresmeblem ; s.m.Donorar (ifær ipl.). 

Honorer, v. a. ære, agte, bœbre; 
- q. de qe, beære En med Noget; 
- ee —— fit FA pbs ER 
pr. gjøre fig en Xre af; indlægge 
Ære ver. En Dre. 

Honorifique, a. bæbrenbe, {om ſtaffer 

»Honte, f. Stamfulbéer, Undſeelſe; 
Stam, Banære; Stænbfel; je n'ai 
pas - d’avoir fait cela, jeg unbfeer 
mig iffe over at bave gfort bet; je 
n'ai pas de — de lavoir fait, jeg bar 
iffe ben minbfie Unbfeelfe over at bave 
glort bet; faire — à q., gjøre En Stam, 

effæmme En; flamme &n ud; il fait 
la — de sa famille, ban er til Stændfel 
for fin Familie; avoir perdu (fa. bu) 
toute —, fa. avoir toute - bue, mettre 
bas toute —, have bidt Hovedet af al 
Stam; revenir, s’en retourner avec 
sa courte —, fomme tilbage med ufors 
rettet Sag, have faaet et Afflag. 

»Honteusement, ad. med Skam og 
Skendſel, paa en flændig Maade. 

»Hontcux, se, a. flamfuib, und» 
ſeelig; ſtammelig, flæntig; il est —, ban 
er unbfeelig, bly; il est - de, ban unbs 
feer fig ved, ſtammer fig over; fig. 
il est la partie -se de ce corps, ban 
er en Stam for dette Samfund; le 
morceau —, bet fidſte Stykke paa Fa⸗ 
det; s. ben Undſeelige; il n’y a que 
les - qui perdent, det er be Tilbages 
folbne, fom gaae af med Tabet. 

Hôpitai, m. Hospital, Fattighuus, 
Spgehuus; -ambulant, Felbthospital ; 
proc. il prend le chemin de P-, courir 
en poste à l'-, ødelægge fig ved taa⸗ 
belige Udgifter; pl. -taux. 

Hoquet, m, Hikke; Stod, Ryſten (v.). 

»Hoqueton, m. Slags Troie, ſom 
fubalterne Retsbetjente forhen bare; 
Betjenten, fom var iført en faadan; v. 

2 





Hor. 18 Hot. 


Heraire, a. angoaende Thmelnbbes 
Tingen; fom maales el. afbeles i Ti: 
mer; fom fleer i en Time, timeviis. 

»Horde, f. Horde, Stare, uorvents 
Tig Slot, Bande. 

»Horion, m. haardt Slag paa Hos 
vebet el. Stulderen; v. plais. 

Horizon, m. Øorljont, Synétrebs. 


*Horizontal,-e, a, horigontal, vandret, 
parallel med Horigonten; pl. -taux. 

Horizontalement, ad. dorizoniait. 

Horloge, f. pr, Stueubr, Kirteubr; 
- de sable, Zimeglas (sablier); — 
solaire (e(.-au soleil, cadran au soleil), 
Golffive; monter, remonter une -, 


Horrible, a. firaftelig, afftyelig, ve: 
Horriblement, ad. ffrætteligt, afs 
feligt, ubyre. 
Horripilation, f. (Méd.) told Gys 
fen, fom bringer Haatene tif at reife fig. 
Hors, pp. udenfor; ude af; und⸗ 
tagen (i b. Betybn. uden de); - de 
la ville, udenfor Byen (i daglig Tale 
udelades undertiden de); - de chez 
soi, ude af fit Diem; - d'icil bort 
erfra; — de son bon sens, berøvet 
in funbe Sands; - de soi, ude af 
felb; de raison, udenfor al dor⸗ 
nuft; - de saison, utibigt; - de ser- 
vice, ubrugbar; le malade est - d’af- 








faire, ben flaaer iffe La 
purs D ed pare. 
fin Tjeneftetid fom Pa; 
fin egen Derre, ce diamar 
d'œuvre, benne Diamant er 
fattet; Are) un cabinet. 
et fremfpringende Bærelfe, t: 
Dovebbpgningen; être — d'œu 
iffe henpøre til Dovevemnet, 
en Eyiſode; (Pal.) mettre - d 
afvife En fom Part i en Sag; 
la loi, ertlære for frebles; — 
trois, to el. tre undtagen. 

#Hors-d'œuvre, m. uvedtoꝛ 
Ting; Tilbygning; Biret; /ig 
Biomfænbighed, Epifove, Dig 
pl. des hors-d'æuvre. (Prag! 

Hortensia, m. (Bot.) forte: 

Horticulteur, m, Davedprter, 
elfter. LPavevæfenet; pl. 

Horticultural, e, a. penbere 

Horticulture, f. Pavedprfning 

Hortolage, m. Plads À en £ 
Miftbænte og Kjeffenurter; v. 

Hospice, m. Tilflugtftev for I 
fente, Derberg; si for Ge 
Fattighuus; Pospital 

Hospitalier, ère, a. gjæftfri. 

Hospitaliser, v. a. tilfiage el. 
Gieftfriper. 

Hospitslité, f. Gjañfribeb; 
venffab; Gorpligtelfe for visfe D 
famfunb til at modtage Sremm 
, Hostie, f. Offerbpr; Hoftie, & 
i Rabveren. 

Hostile, a. fiendtlig. [fom & 

Hostilement, ad. paa fiendtlig 

Hostilité, f. iendtligpeb; fic 
Sinds ſtemning. 

Hôte, esse, s. Bartéfuuép 
Bertépuuépolverfte, Stoner, ' 
Bartinde; Gjæft; fig. Beboer; | 
bou visage d'-, god Modtagei 

en; qui comple sans so 
compte deux fois, ben, ſom gjør 
ning uden Bært, bedrager fig gi 
lôtel, m. Pallavg, flor prægtig 
ning; fort Gjæftgiverfed; - de | 
Raathuus ; ”- des monnaies, My 

Hôtel-Dieu, m. almindeligt 
pital, Oovedhospital; pl des Hô 
Dieu. Giehgi 

Hôtelier, ère, s. Œn, fom bh 

étre. f Gear 6 


& 
nHotte.f. Kurv tif at bre pa Ryg 








Hot, 


-poissée, indvendigt beget Kar til at 
bære Binen fra Perfetarret ud pan Viin⸗ 
tønderne. 
‘Hottée, f. en Berekurv fuld. 
»Hotteur, se, s. Mand el. Ovinbe, 
ſom bærer en Bæreturv. [ouaiche). 
»Houache, f. (Mar.) Kiolvand Cogf: 


19 


Hue. 


»Housarder, v. n. fegte el. flancs 
paa Pufarernes Maabe. 

»Housche, f. lille Kjøttenhave bag 
ved et Bondehuus. 

»Housé, e, a. fmubfig, vaad; v. 

»Houseaux, m. pl. Slags Rama 
fer; fig. laisser ses - quelque part, 


»Houblon, m. Humle. [Pumle. | finde fin Dod et Sted; v. 
»Houblonner, vw. a. brygge meb| ,,Houspiller, v. a. træffe, ruffe i 
»Houblonniére, f. Humlehave. En; fig. plage; holde flemt Duus met, 


»Houe, f. Patte. 
»Houer, v. a. og nm. patte, omhaffe ; 
(Manu.) udvaffe Klæde. 
»Houilie, f. Steenkul [Steentulslag. 
»Houilier, ère, a fom indeholder 
»Houillére, f. Gteenfulsgrube. 
»Houilleur, m. Œn, ſom arbeider i 
Eteentulsgruberne. [Steentul. 
»vHouilleux, se, a. indeholdende 
Houle, f. (Mar.) Dynning,buni Sø, 
Serngrpde. 
.mHoulette, f. Oprbefat; (Jard.) 
lille Haveredſtab til at optage Biom: 
ficrleg. [er t ſterk Belgegang. 
»Houleux, se, a. (Mar.) urolig, fom 
»Houppe, f. Draft, Duff; Top (paa 
Jugfe);(Manu.)fæmmetlife.[RNetfeta e. 
»Houppelande, f. Oyrdekappe; vtid 
»Houpper, v. a. gjøre Ovaſter; 
(Maou.) femme Uld; (Ch.) falde paa 
fn Sagtlamerat. [Soldaterhuer. 
»Heuppette, f. tille Ovaft, Duff paa 
»Houppier, m. Uldkemmer; Zræ, 
fom Grenene ere huggede af indtil 
Kronen. [flette Punbe. 
„Hourailler, v. n. (Ch. fase med 
»Houraillis, sn. (Ch.) Kobbel flette 
Jagthunde. 


»Hource, f. (Mar.) Mefansbras. 
Îj'Hourdage, m. (Mac.) grovt Muur⸗ 
arbeide af Muurkalk og Gibs (ogf. 
bourdis). Larovt med Muurkall. 
»Hourder, v. a. (Mac.) udrappe 
„Pourdis, ſ. hourdage. (fund. 
»Houret, m. (Ch.) flet lille Jagt: 
„Nouri, f. fmutt Fruentimmer i 
Mubamebanernes Parabils. 
»Hourque, f. Slags flabbunbet bols 
ukkert. 


land Stib, 
m. Hurraſtrig; plubfeligt 


»Hourra, 
Angreb af udifciplinerede Tropper. 


rive ned; v. pr. vufle i hoerandre; 
trættes med hinanden. 

„Houspillon, m. lille Drik Biin tif 
Straf 1 for at bave glemt en Bordſtik; 
V. 


»Houssage, m. Affeining, Tot: 
ning; Gen) Betlebning af Bræeder 
om en Beirmelle. [af Stifpalmer. 

sHoussaie, f. Sted, fou ex bevoret 

»Houssard, m. f. hussard. , 

»Housse, f. Heſtedakten, Staberat; 
Stolebetræt, Overtræt til Meubler ; 
Dette til Aubilefæret og forb. til Ra: 
rethhimlen paa forftelige Vogne. 

»Housser, v. a. ſtobe af meb en 
—— settes, f. pl Slags Kuffert 

“Houssettes, f. p ag ⸗ 
laas, ſom gaaer i, naar Laaget falder 
ned; fort. Slags Sokker 

“Houssière, f. f. houssaié. Iror. 

vHoussine,f.@pibérot,tynbt@panft 

»Houssiner, v. a. bante Støv af 
Klæder med et tyndt Spanſtror; fig. 
prygle; das. 

»Houssoir, m. Feiekoſt; Stovekoſt. 

»Housson, m. f. hour. 

»Houx, m. Stikpalme. patte. 

»Hoyau, m. togrenet Hakke, Rydde⸗ 

»Huard, m. (H. n.) Soorn; Gaafts 
ørn (aigle de mer, orfraie). 

Hublot, m. (Mar.) Luftport, Søts 
bergat, Habning, fon flaffer Lys og 
Quft til Dellembeættet. [en olle. 

»Huche, f. Deigtrug; Meelbing i 

Hucher, ©. a. (Ch.) faite el. floite 
ab Sagthunbe. 

»Huchet, m. Sœgerborn, Raaber. 

»Hue, int. Vognmæends Naab til 
Heſte, for at fane dem til at gage tif 
poire; ogf. huhau og hurhau; f. dia. 

»Huée, f. Strig paa Ulve ef. Vild⸗ 


»Hourvari,m.(Ch.) Jægernes Raab | føfinjagt; fig. fpottende Latter, Hujen. 


Hundene, naar de have tabt Spo⸗ 
tet; fig. for Støi og Larm. 

»Housard, m. f. hussard. 

sHouserdaille, f, Hufarffjærmydfel. 


Huer, v. a. opjage Ulven meb 
etrig; fig. raabe, huje efter En, uds 
lee, udpibe En; v.n. tude (om Uglen). . 

»Huette, f. Natugle (hulatte), 


2% 


— RE 


Hug. 20 


»Huguenot, e, 3. (af eibgenoffen, 
fammentruttet paa Franuſt til egnot og 
fiden forvanitet tif huguenot), Øgenavn 
paa de Reformeerte i Granterig, Qu: 
gonot; Catholik uden Religion. 

‘Huguenote, f. lille Don med Roge: 
indretning; Slags Leergryte; œufs à 
la —, Xg togte i jus af Lammetjot. 

»Huguenotisme,m.@pottenavn paa 
be Heformeertes Lære. 

nHuhau, int. f. hue. 

Hui, ad. (Prat.) ven nærværende 
Dag; d’- en un an, idag ont et Aar; p. u. 

Huile, f. Olie; Olivenolie; Olie⸗ 
farve; prov. il tirerait de l- d’un 
mur, ban forfiaaer at drage Fordeel 


” afAit; jeter de l- dans (el. sur) le 


feu, gyde Olie i Ilden; forøge en 
allerede hœftig Lidenſtab; pop. régaler 
q. d’une sauee à l’- de cotret, give 
En Gtotteprpgl. | 

Huiler, v. a. ſmore, gnide med Olie. 

Huileux, se, a. olieagtig, inbgneben 
med Olie, fedtet. 

Huilier, m. Olieglas, Oliekrukke; 
Slags Patte til at fætte Olie: og 
Biinebbiteglas i. [Stibs. 

Huilière, f. (Mar.) Olietrutte til 

Huir, v. n. (Fauc.) ffrige fom en 
Høg el. Glente. 

Huis, m. Der (v.); bruges fun i 


Retsubtr. à huis clos, inden lufte Døre; 


demander le - clos, forlange en Dom 
affagt inden lutte Dore. 
Huisserie, f. Dorkarm, Derramme. 
Huissier, m. Dorvogter; Raadſtue⸗ 
tjener; Parlamentétiener; Retsbetjent. 
„NHnit,a.n.otte; ottende( omFyrſterælk⸗ 
fer); s.m. ben Ottende i Maancden; et 
Ottetal; otte i Kort. [oticlintet Strofe. 
nHuitain, m. Digt paa otte Bers; 
»Huitaine, f. Tid af otte Dage; 
remettre à — (à la —), udfætte Noget 
til om otte Dage. [Ottenbebeel. 
vHuitième, a. n. ottende; s. m. 
sHuitièmement, ad. for det Ottenbe. 
Huître, f. Dfers; fig. c’est une - 
à l’écaille, det er et meget bumt Mens 
neffe; jouer comme une —, {pile mes 
get flet. 
Hultrier, m. Dftersfanger, Oſters⸗ 
fanbler; CH. n.) Fugl, fom fanger 
Oſters. 


Hulot, m. (Mar.) Hul paa et Slib, 
hvorigiennem Roerſtangen gaaer. 


Hum. 


Humain, e, a. menneflelg; ? 
nefletierlig, meblibenbe, Sfelpfom, 
gisrenbe ; le genre -, Menneftefleg 
m'avoir rien d'-, være haard og ubc 
bfertig; s. m. fa. Menneffe; un bo 
et godt fliffeligt Menneft:; pl. 9 
neffer (i ophoiet Gtiil og poé.). 

Humainement, ad. efter be me 
ſtelige Evner; med Godhed, hum 
- parlant, ſom Foll tœnte el. ti 
Almindelighed. | 

Humaniser, v. a. gjøre mere 1 
neflelig, civilifere; gjøre fsieligere, 
gængeligere, gunfligere flemt; v. 
civilifere fig, blive mere human, 1 
foielig, mindre fireng i fin Tænte 
Handlemaade; læmpe fig efter Al 

Humaniste, m. Én, ſom forf 
godt Skolevidenſtaberne, el. fon 

ærer i famme. | 

Humanité, f. Menneffenatur; | 
neflelig Œvne; Menneffebeb, Men: 
flægt; Menneſtene; mennefteligt, 
mant Sind, Humanitet, Menneſte 
lighed, Medlidenhed, Dreeltagelfe; 
payer le tribut à P-, doe; lad 
benrive af menneflelig Svaghed; 
Skolevidenſtaber. 

Humble, a. pomyg; underd 
krybende; beſteden, ſimpel, ringe; 
prière, en ydmyg, underdanig 
une - demeure, en fimpel, vingt 
lig; m. pl de Idmyge. | 

Humblement, ad. ydmygt; u 
banigen; beffebent (poé.). 

Humectant, e, a. befugtente: 
frifente (om Rœringémibler, b 
fom Lœgemibbel); s. m. et forfrifl 
vebertoægende Middel. 

Humectation, f. Befugtning; 
friſtning (om Lægemidler) ; Udbſod 

Humecter, v. a. befugte, væde 
frifle, vederfvæge; v. pr. vœbes 
friffeg; pop. s'- le gosier, drift 

„Aumer, v. a. nebfluge Roge 
man træffer Beiret tif fa; ind 
- l'air, le vent, udfætte fig for 
Binben, faa at ben trænger ind 
gerne; - Podeur des mets, int 
med Velbehag Duften af Retter 

Huméral, e, a. benborenbe til 
beren; pl. m. -raux. 

Humérus (s ubtales), m. © 

Humeur, f. Sœbfle, ufund 3 
Sindsſtemning, Sindelag; ondt 


„Hulotie, f.(H.n.) Ratugle; f.huette. | fig. Indfald; Anlæg til at moi 


Hum. 


til at e Noget; être d’- à, være 
tilboielig tif, bave i Almindelighed en 
faaban Sindsſtemning 0. f. 0.; c'est 
un homme d'-, det er et lumefuldt 
Menneſte; n'avoir ni - ni honneur, 
være blottet for af Xresfolelſe, være 
ligegyldig ved Fornærmelfer; på. onde 
Væbffer; avoir les -s froides, have 
Rirtelfyge. 

Humide, a. vaad, fugtig; fuld af 
Sliim; s. m. bet Fugtige, det Baabe. 

Humidement, ad. paa et fugtigtSted. 

Humidité, f. Fugtighed; pi. Vadſter. 

Humiliant, e, a. pomygenbe, fræns 
fenve, beflemmenbe. 

Humiliation, f. Jomygelfe ; Rrœn: 
kelſe, Beflemmelfe. 

Homilier, v. a. ydmyge; frœnte; 


beflœmme; v. pr. ydinyge fig. [nighed. | Jo 


Humilité, f Idmyghed; Underda⸗ 
Humoral, e, a. (Méd.) hidrorende 
fra Vadſter i Kroppen; pi. m. -raux. 


Humorisme, m. (Méd.) Theori,| © 


hvorefter Sygdommenes Udſpring ifær 
tilſtrives Vodſterne i Legemet. 

Humoriste, a. ogs.lunefulb; (Méd.) 
fom anfeer Vadſterne i Legemet for 
Spgdommens Hbipring. pion 

Humus(s ubtales),m.(Did.) Muld⸗ 

»Hune, f € Mar.) Mers pan en 
Mat; (Charp.) Bjælte, hvorpaa en 
Klofte ophænges. 

»Hunier, m. (Mar.) Mersfeil; Mas 
ften, ſom bærer et faabant Seil; (Pe.) 
Slags Fiſtenet. 

»Huppe, f. Herfugl; Fugletop. 


21 


Stjemt og vittige Indfald; être en - fufende Menneſte; ad. 
de faire qc., have for SDiebliftet Lyft | tentfom el. fremfuſende 


Eyd. 


en ube 
L adde; fa. 

Huron, ne, 8. vildt Folkeſlag i Ames 
rifa; fig. og fa. vild, haard. 

Hurtebiller, v. a. bedæffe (om Faa⸗ 
renes Parring med Vaderen) 

»Hussard, m, Huſar; forf. hous- 
sard el. housard. 

-Hussarde (à la), loc. ad. paa Hu⸗ 
farers Viis; vivre à la —, leve af 


Plyndring. 

Hutin, a. m. trodſig, halsſtarrig (nu: 
mutin); bruges fun i Navnet: Louis- 
le-Hutin. 


»Hutte, f. Hytte. 

»Hutter, v. a. (Mar.) ſtryge Rœerne 
el. fille dem overkors; v. pr. bygge 
fig en Hytte (om Soldater alminde 
ligere: se baraquer). 

Hyacinthe, f. Hyacint fogf. jacin- 

the); Slags guulrod Ziratſteen af Zir 
nflægten. 
Hyades, f. pk (Astr.) Syoftiernen. 
Hybride, a. avlet af to forifiellige 
Arter; (Gr.) udledt af to forftjellige 
prog. [Legemet. 
Hydatide, f. (Chir.) Banbblegne pan 
Hydragogue, m. (Méd.) vanbaffss 
rende Middel; a vandafførende. 

Hydrargyre, m. (Chi.) Ovikſolv. 

Hydrate, m. (Chi.) Dybrat, Korbins 
delſe af en metalliſt Halvſpre og Band. 

Hydraulique, f. Sanblebuingstunft; 
a, bybrauliff.fora, mangebovebet Ubyre. 

Hydre, f. Banbflange; (Myth.) Sy: 

Hydrocèle, f. (Méd.) Banbbrot. 

Hydrocéphale, f. (Méd.) Patterfot 


LÉ Dovebet. 


Hydrodynamique, f. Lære om be 


Huppé, e, a. toppet; fig. og fa. flydende Legemers Bevægelfe og Liges 


3 
G Korb. med plus) fornem, rig, ans 
get; ſnedig; pros. les plus -s y sont 
pris, de Klogeſte blive narrede deraf. 
»Hure, f. Hoved af et Bifdfotin, 
af en Lar eller Giedde; Slags flor 
Børfe; fig. it a une vilaine —, fan 
par lange, firibe, urebte Daar. 
»Hurhau, int. f. hue, 
sHurlement, m. Œuben (af Ulve 
og undertiden af Hunde); Pylen, Klas 


eſtrig. 
8 »Hurler, v. n. tube (ont Ulve); byle, 
raabe og ffrige; prov. il faut - avec 
les loups, man maa tube med be Ulve, 
man er iblandt. . 
Hurluberlu, m et ubetæntfomt, frems 


vægt. [ogf. a. gaz -, Banvfiofgas. 

Hydrogène, m. (Chi.) Banbftof; 

Hydrogéné, e, a. (Chi.). forbundet 
med Vandſtof. 

Hydrographe, m. Én, fom ffriver 
om Bandet, el. fom fiuberer Læren 
om Banbmasferne. 

Hydrographie, f. Beffrivelfe af Vand⸗ 
masſerne; Navigationsfunft. 

Hydrographique, a. benborenbe til 
Pyvrografien ef. Beffrivelfen af Banbet. 

Hydrologie, f. Læren om Vandet. 

Hydromel, m. Miod. 

Hydromètre, m. Redſkab tif at maale 
Bandets Tyngde, Tæthed og Styrfe. 

Hydrométrie, f. Banbmaalingétunft. 


1 


À 
* 
Pir. 


Br 


| wo SEER AEK 
CR AE LÆR re el 


are 


hi Land ST . 
—J Lise Pre ta 
fr un x 
Ve cr — "|! 7 
NE Ps nn ST mør 
ès! en MAT de 


PAR: 
FNOK. 


Pa 
* 
el 
+ Vs 
” LS A 
Ré - 
A 


so Ada 


J 24 
FAR 
ar 


Dre 
DR oi 





> a 
* 


leo. 24 Igo. 


bas, bernebe, i benne Verden; int. kom 
bid (til en Pund)! 

Iconoclaste, m. Billedforſtyrrer, Bil 

Iconographe, m. Œn, ſom beffriver 
game Billeder; Œn, fom er fyndig i 

illedktundſtab. 

Iconographie, f. Beffrivelfe af gamle 
Billeder og Maleriet; Kundſtab om 
gamle Minbesmeærter, Büſter, Male 
vier 0. desl. 

Iconographique, a. henhørende til 
Billedbeftrivelſen. 

Iconolâtre, m. Billebbyrter. 

Iconologie, f. Forklaring af Bille 
ber, gamle Monumenter 0. desl. 

Iconomaque, m. En, fom befæmper 
Billeddyrkelſen. aunisse). 

Ictère, m. (Méd.) Guuſſot (alm. 


Ictérique, a. (Méd.) fom belbreber 
Guulfot (om Lægemidler); fom liver 
af Guulſot. 

Idéal, m. Sbeal, fufbfomment For⸗ 
billebe, fom beftaaer for Zanten, men 
ifte i Virkeligheden. 

Idéal, e, a. idealſt, dannet af en 
ening af Fuldkommenheder, fom 
jelden træffes; pl. m. -aux. 

Idée, f. Boeing: Begreb; buns 
kel Erindring; Tante; Grundform; 
Opfindelſe; Udkaſt; Indbildningskraft; 
pl. Øfernefpind; on n’a pas d’- de 
cela, man fan ingen Foreftilling gjøre 
fig derom, bet er noget ganfle Over: 
ordentligt; j'en ai quelque -, une - 
confuse, jeg bar en fvag el. en utps 
belig Œrinbring derom; il en a jeté 
P- sur le papier, ban bar bragt det 
førfte Udkaſt deraf paa Papiret; les 
-S de toutes choses sont en Dieu, 
alle Tings Grunbformer ere hos Gud; 
j'ai dans l’- qu'il ne viendra pas, 
jeg foreftiller mig, at ban iffe fommer; 
ce ne sont que des -s, des -s creuses, 
de belles -s, det er fun Djiernefpinb, 
tomme Snbfalb. 

Idem, m. det Samme (et fatinfl 
Ord, fom bruges ifœr i Regninger og 
quete, or at unbgañe Gjentas 
gelfer). 


Idémiste, m. og a. Sabrober; En, 
fom altid er af be Andres Mening; 


ats. 

Identifier, o. a. bringe to Ting ind 
under eet Begreb ; v, pr antage en 
anden Tings Charakteer, blive eens 


[ledformer. ſtu 


med; fætte fig ind i en Ande 
elſer. | 
identique, a. ſdentiſt, ind! 
under famme Begreb, eens; li 
Identiquement, ad. paa en 
Maabe. [dan 
Identité, f. Identitet, Lirgbe 
Idéologie, f. Lære om Beg 
og fammes Udvikling. 
Ides, f. pl. (Anc.) den Iſde i 


romerffe Almanak. 
Idiocrase, f. (Phys.) en Ti 
en Perfons færegne Natur. 
Idiolåtre, m. Œn, fom forgu 
ſelo, ſom er inbtagen i fig fel 
Idiolâtrie, f. Selvforgudelſe 
Idiome, m. Mundart, en $ 
el. en Provinbs’s færegne Tung 
Idiopathie, f. (Méd.) Sy 
en enkelt Deel af Legemet; | 
Tilbsielighed for en vis Ting. 
Idiot, e, a. og s. dum, eet 
blottet for Fattee dnez Idiot. 
Idiotisme, m. (Méd.) Slags 
forvilbelfe, ſom nier flev og 
(Gr.) Ciendommelighed i et 
m færegen Vending el. et f 


Idoine, a. (Pal.) flittet til Ni 

Idolåtre, a. afgubiff; flærtt fi 
s. Afgudsdprker. 

Idolåtrer, v. n. bebrive Af 
v. a. tilbede Afguder; fig. elff 
flabeligt, forgube. 

Idolâtrie, f. Afgudsdyrkelſe 
gubelfe, —— Tilbedelfi 

Idole, f. Afgudsbillede; till 
flet Gjenftand, Dieſteen; fig. 
c'est une -—, une vraie —, de 
fmut Pige, men uden Hnbe 
ligheb; il se tient lå comme 
ban flaner der med Sændern 
fors uden at foretage fig Rog 

Idylle, f. 3tyL 

Ieuse, f. Steeneeg (yeuse) 

If, m. Tartræ; Ppramide t 
mination. 

Igname, f. (Bot.) Jamsrod 
biff Plante, bois Rod tjener til $ 

Ignare, a. ufluberet, ufynbi 

Jgné (gogn udtales hver 
e, a. fom er af ilbagtig Ratu 

Ignicole, s. og a, bd el | 
fom tilbeber Ilden. 


Igo. 


ignitiou, f. (Chi) Metallers glo⸗ 
ende Hede el. Tilſtand. (meen. 

Ignoble, a. uærel, lav, fimpel, ges 

Ignoblement, ad. paa en uæbel 
Maade, lavt, fnpett. [Stænbfel. 

Ignominie, f. for Banœre, Stam, 

Ignominieusement, ad. med Skœnd⸗ 
fel, paa en meget vanærenbe Maade. 

Ignominieux, se, a. ffænbig, vans 
œrenbe. [p. u. 

Ignoramment, ad. med Uvibenbeb ; 

Ignorance, f. Uvidenhed; Uviden⸗ 
bebsfeil; (Prat.) prétendre cause d’-, 
unbffpibe fig med Uvidenhed. 

Ignorant, e, a. uvidende; s. uvis 
dende Menneſte. 

Ignorantin, s. og a.m. henhørende 
til et veligisft Proberfamfunb, der med: 
beler fattige Børn ben førfte Unber: 
viisning; Céron.) Obſeurantiſt, Fjende 
af Oplysning; uvidende. 

ignoré, e, p. ubekjendt; fuit. 

. Ignorer, v. a. Îffe vide, itfe fjende, 
være uvidende om; iffe udøve; — les 
hommes, ffte fjende Menneſtene; - 
Part de flatter, itfe forſtaae fig paa 
at fmigre; v. n. il n’ignore de rien, 
ban veed Alt, fa.; v. pr. s'- soi- 
même, ifte fjende fig felv, ikke fjende 
fine egne Kræfter. ſdet; pl. ils, be. 

Il, pr. pers. con]. m. han; ben, 


Ile, f. en D; i pl. betyder tet uns | fig 


bertiben: be vettinbifle Der. 

Hléon, ef. iléam, m. (An.) Langs 
tarm; ogf. a. l'intestin —, Langtarmen. 

Iles, m. pl. (An.) Siderne; os des 
=, Doftebenene (ogf. os iliaques). 

liéus (s ubtaleg), m. (Méd.) Tar⸗ 
megigt, Sygdom i Langtarmen (mi- 
serere). 

Iliaque, a. (Au. og Méd.) bruges 
{Ubtr.os-s,Poftcbenene ;muscle -, Mu: 
ſtel, ſom bevæger det sverfte Laarbeen ; 
passion —, Gigti Langtarmen, Miferere. 

Ilion, m. (An.) flørfte Doftebeen. 

Illatif, ive, a. hvoraf ber drages en 
Slutning. m. -gaux. 

Hlégal, e, a. ufovlig, lovſtridig; pl. 

illégalement, ad, paa en lovfiridig 


aa e. 

Llégalité, f.Lovfiribigher, Ulovlighed. 

Illégitime, a. uretmæsfig, utillabe: 
lig; uægte; ubefgiet, uretfærdig; en- 
fant —, uægte Barn. [uretfwrbigen. 

Iliégitimement, ad. uretmæsfigen; 

Iilégitimité, f. Uretmæsfigheb. 


25 


Ima. 


Illettré, e, s. og a. uſtuderet, uvi⸗ 
benffabelig; uvibenbe. 
Illibéral, e, & illiberal; fervit, frys 
bende; melaniff; pl. m. -raux. 
Ilibéralement, ad. pan en illiberai 
el. fervil Maade. . 
Illibéralité, f. Mangel paa Libe 
ralitet; Slaviſthed, Trallefinb. 
Ulicite, a. utilladelig, forbudt af 
Moralen og Lovene. [Maade. 
Hlicitement, ad. paa en utilladelig 
Illimité, e, a. uinbffrænfet, ubes 
grœnbfet. . . | 
Illisible, a. ulæfelig. 
Illuminateur, m. Œn, fort paatager 
fig at illuminere. [(i myſtiſt Forſtand). 
Illuminatif, ve, a. oplpſende Sjælen 
Illumination, f. Illuminering; gud⸗ 
ti nt vi 
ning (i my otftanb). 
Iiluminé, e, s. Bonar Illuminat 
(Myſtiker). 
Illumioer, v. a. oplyſe; illuminere; 
oplyſe Forſtanden (i myſtiſt Forſtand). 
Illuminisme, m. Illuminaternes Tro 
og Lere. 
Illusion, f. Blændvært, Sandſebe⸗ 
brag; tomt, ſtuffende lin; Hjerne⸗ 
ſpind; Drøm, Tryllebillede; faire - à 
q., fluffe En, ſmigre En med et fal 
bane i se faire - à soi-même, 
elv. 
[Ilusoire, a, blændende, bebragenbe, 
ſtuffende, lluforif, ſom ifte gear | 
Opfyldelſe. lilluſoriſt be: 
Illusoirement, ad. paa cn ffuffenbe, 
Illustration, f. Berømmeliggførelfe ; 
Glands, Anfeelfe; Forflaring, Oplys⸗ 
ning af fmutfe cl. vanffelige Steder 
pos en Forfatter (i d. Betydn. belft { på). 
Illustre, a. berømt, uoméærtet, glims 
rende; s. (plais) berømt Menneſte, 
iſer en berømt Kunſtner. EN 
Illustrer, v. a. berommeligg'gre, 
udmerke; v.pr. indlægge fig Berom⸗ 
melfe. [værdig. 
Illustrissime, a. meget berømt, glor⸗ 
flot, m. meget lille D, Holm. 
Ilote, m. (Anc.) Selot, fpartanff 
Slave. 
Ilotisme, m. Heloternes Slavetil⸗ 
ſtand, et Folks forkuede Trælletilftand. 
Image, f. Afbildning, Billede; Hel⸗ 
enbillede; Skildring; Foreſtilling; bil⸗ 
dlig Beſtrivelſe; Lighed; Dieu a fait 
l’homme à son -, Gud har ſtabt Mens 


. ét Barn) bet er fat 


ima. 26 


4 


neffet i fit Billere; fig. og fa. c'est ligne; ce peintre imite bien la natur 


une belle -, (om et Fruentimmer) 
bet er et fmuft Anfigt, men uden Liv; 
pop. il est sage comme une —, (om 
tilbageholdent. 
Imager, ère, s. Billedhandler, Bit 
ledhandlerſte. [aelfe af Billeder. 
Imagerie, f. Handel med el. Forfœrdi⸗ 
Imagioable, a. optæntelig, tæntelig, 
fon man tan foreftille fig. 
Imaginaire, a. inbbilbt; espaces -s, 
Indbildningens Regioner; (Alg.) umus 
lig; s. m. umulig Størrelfe. 
Îmagioatif, ve, a. opfinderſt, ops 
fimbfom, fom let ubtænter Noget. 

” Imagination, f. Indbildningskraft, 
Opfindſomhed; Opfindelſe; Foreltilling, 
Tante; Indfald. [bildningstraft, fa. 
»… Imaginative, f. Opfinbelfesevne, Ind⸗ 

Imaginer,v.a.tænte fig, opfinde, ubfins 
be; v. pr.foreftille fig ; bilde fig ind, troe. 

Iman, m. muhamedanſt Præft. 

Imanat, m. en Imans Vardighed; 
bang Œmbebôtib ; bang Refivents. 

Imaret, m. tyrkiſt Hospital. 

Imbécilie, a. fvag af Forſtand; en: 
folvig, taabelig, tosſet; s. Fjog, Fjante, 
Taabe, Tosfebover. al Forſtand. 

Imbéciliement, ad. taabeligen, uden 

Imbécitlité, f. Forſtandsſvaghed; 
Enfoldighed, Dumhed; fa. 

Imberbe, a. ſtiæggelos, duunhaget; 
meget ung; ogf. s. 

Imbiber, v. a. fugte, væœbe, gien⸗ 
nemblode; v. pr. giennemblodes; blive 


giennemtrukket af en Vadſte; inbfuge. | fr 


Imbibition, f. Gjennembisbning, 
Indſugning. 

Imbriaque, a. bruffen; énus. 

Imbriqué, e, a. (Bot.) fagt over 
binanben fom Teglſteen paa et Tag 
(ogf. tuilé). 

Imbroglio (g og 1 udtales hver for 
fig), m. Birvar, Forvirring; (Th.) 
indviklet Sntrigue, Gorvitling ; pl.uden s. 
. Imba, e, a. giennemblodt; fig. int: 
bruftet, glennemtrængt, fuld af. 

Imitable, a. fom fan efterlignes. 

Imitateur, trice, a. efterlignende, 
efterabende; ⸗. Œfterligner. 

Imitatif, ive, a. efterlignenbe. 

. Imitation, f. Gfterligning, Efter⸗ 
abelfe; à P- de, loc. pp. efter (Ens) 
Exempel ci. Mynfter. 

Imiter, v. a. efterligne; efterabe, 


benne Maler giengiver godt Raturer 
ce papler imite le velours, bette Vi 
pir ligner Floiel. 
Immaculé,e,a.ubefmittet, uden Sp 
bens Plet (om Marias Undfangelſe 
Immanent, e, a. (Did.) forblivent 
vedvarende.  [fbife, ufpifelig, p. 1 
Immangeable, a. ſom ifte lader fi 
Immanquable, a. fom iffe fan mi 
lyttes, flaac feit el. forfeile fin Birtnin, 
Immanquablement, ad nfeilba 
en. [velig, uforvisneli, 
Immarcessible, a. (Did.) uforda 
Immartyrologiser, v. a. benfæt 
blandt Martprerne. 
Immatérialiser, ©. a. antage A 
for aanbeligt, on dE 
Immatérialiste, m. Philoſoph, fo 
paaftaaer, at Alt er Aand, at Bern 
er fammenfat af tœntenbe Bæœfener. 
Immatérielité, 7. Ulegemlighed, di 
Œgenflab itte at beflane af Materie 
Immatériel, le, a. fom ifte beftaa 
af Materie, ulegemlig. [aanbetige 
Immatériellement, ad. ulegemlige 
Immatriculation, f. In ning 
Matritulen. 
Immatricule, /. Indſtrivningsbevii 
Immatriculer, v. a. indſtrive i M 
kulen. 
Immaturité, f. Umodenhed. 
Immédiat, e, a. umiddelbar. 
Immédietement, ad. paa en umi 
belbar Maade, umibbefbart; — aprè 
ar efter. [m. -riau 
Immémorial, e, a. umindelig; 1 
Immémorialement, ad. fra umi 
belig Tid af. 
Immense, a. umaalelig, overe 
bentlig ſtor, ubyre, uendelig. 
Immensément, ad.umaadeligt, Ove 
ordentligt, uhyre meget. 
Immensité, f. Umaaleligheb, uby 
Storper, Uenbeligbeb. 
Immensurable, a. umaalclig, p. 
f. incommensurable. 
Immérité, e, a. ufortjent. 
Immersif, ive, a. fom feer v 
Rebbypning; calcination -ve, Forka 
ning ved Neddypning; (Chi.) om Gi 
dets Prøve i Skedevand. 
Immersion, f.Revvyppelfe; (Astr.) 
Planets Indtredelſe ten andens Stpg⸗ 
Immeuble, m. urorlig Eiendon 


tage tif Mynſter; gjengive, træffe; |. ursrlig Com faſte Eiendomme). 


Imm. 


Immigration, f. Indvandring, Frem⸗ 
edes Rebfættelfe i et Land. 
‘Imminemment, ad. paa en truende 
Raave, overhængende, foreftaaende. 
Iimminence, f. truende Norhed, ben 
genſtab atværetruende, overhængende. 
Imminent, e, a. foreftaaende, overs 
ængende. 

s’Immiscer, v. pr. blande fig i Be 
prelfen af en Sag; trænge tud 
Noget uden Tillavelfc; (Pal.) tilegne 
g en Arv. [blande med noget Andet. 
Immiscible, a. font.ifte lader fig 
Immiséricordieux, se, a. ubarm⸗ 
fertig, ubeeltagenbe, p. u. 
Immixtion, f. (Jur.) Arvs Tiltræs 
elfe el. Tilegnelſe. 

Immobile, a. ubevægelig; uroklelig. 
Immobilier, ère, a. (Jur.) beftaaenbe 
f urorligt Gods, angaaenbe famme; 
. m. urørlig Œienbom. 
Immobilisation, f. (Jar.) Act, hvor⸗ 
'eb rorlig Eiendom giores urorlig. 
Immobiliser, v. a. (Jur.) giore ror⸗ 
igt Gods urørligt; p. u. [Urofteligheb. 
Immobilité, f. ilbevægelighen ; fig. 
Immodération, f. Umaabeligbeb. 
Immodéré, e, umaabelig, overdre⸗ 
jen, hæftig. | 
Immodérément, ad. umaabeligen, 
Iven Maabebolb, overdrevent. 
, Immodeste, a. ubeſteden; ufømmes 
ig, uanſtœendig, frœt. 

Immodestement, ad. ubeffedent; 
sanftænbigt, frækt. 

Immodestie, f. Ubeſtedenhed; Uan: 
lændighed, uſemmellghed, Frækhed. 

Immolateur, m. Én, ſom offtede 
ed be Gamles Offringer; inus. 

Immolation, f. Offring. 

fig. rte, 


._ Immoler, v. a. offre: 
tilintetgiore; pere fa. latterliggiore; 
. pr. opoffre fig; overvinde fin Mods 
bydelighed; lade fig fpotte el. latter: 
liggføre; = q: à son ambition, ſtyrte 
el. tilintetgøre En, for at tilfrebsftille 


fin WÆrgierrighed; s’- pour q., opoffre 
ig for En ghed; P q., opofft 


Immonde, a. ureen (i Bibelens 
Sprog); l'esprit -, ben urene Aand, 
Djævelen, 


Immondice, f. - légale, Ureenhed 
efter ben jodiſke Lov for at have be: 
rørt noget Ureent; på. Geieffarn, Ureens 
lighed, Gadeſnavs. 


27 


Imp. 


Immoral, e, a. ufædelig, umoralſt 
pl m.-raux. foærveife, Ryggesloshed. 
Immoralité, f. Uſcedelighed; For⸗ 
Immortaliser, v. a. ubebeliggfere; 
v. pr. giore fig udødelig, forevige fig. 
Immortalité, f. Moebeligbeb. 
Irmortel, le, a. udødelig; ufors 
gœngelig, varig; uforglemmelig; s. 
m. ben Udedelige, ben Œvige (bebre 
l'Éternel). 
Immortelle, f. Evighedeblomſt. 
Immortification, f. Dengivelfe til 
Sanbfeligheben, Ubobfærbigher. 
Immortifié, e, a.fom ifte har fpæget fit 
Kjøb, ſandſelig; ubodfærdig, uomvenbt. 
Immuabilité, f.Uforanderlighed (f. 
immutabilité). 
Immuable, a. uforanderlig. 


Immuablement, ad. uforanberligen, 
Immunité, f. Frihed for Afgifter, 
Stattefriber. 


Immutabilité, f. Uforanberligbed. 
Impair,e, a. ulige (om Tal; s. f. 
(Bot.) enfelt eneflaaendbe Blad. 
Impalpable, a. flin, ufolelig. 
Impanation, f. (Thé.) Sefu Chriſti 
Legemes Tilværelfe i Brødet i Rabs 
veren. . ' 
Impardonnable, a. utilgivelig (om 
Ting; inexcusable om Perfoner). 
Imparfait, e, a. ufuldendt; ufuld⸗ 
flænbig, ufulbfommen; s. m. (Gr.) 
Imperfeet. 
Imparfaitement, ad, paa en ufuld⸗ 
fommen Maabe, ufuldftændigen. 
{mparisyllabique, a. (Gr. grecque) 
fom bar een Stavelfe mere i Genitiv 
i Enkeltt. end i Nominativ. 
Impartable, a. (Pal.) ſom itle tan 
deles, udelelig; p. uw. 
Impartageable, a. udelelig. 
Impartial,e,a. upartiff; pl. m.-tiaux. 
Impartialement,ad. med Upartiſthed. 
Iropartialité, f. Upartiſthed. 
Impartibilité, f. (Féo.) Uadſtillelig⸗ 
hed(om to Lebn, fom ikke kunde ffilles ab 
for at gaae over til forffiellige Perfoner\. 
Impartible, a. (Féo.) nadſtillelig; f. 
impartibilité. [gang (cul-de-sac). 
Impasse, f. lille Stræde uden Ud⸗ 
Impassibilité, f. Egenſtab at funne 
modſtaae Lidelfer, el. iffe at lade fig 
paavirfe af perfonlige Denfyn. 
Impassible, a. foleslos for Libeifer 
og Sorger; uimovtagelig for Paavirk⸗ 


Immondicité, f. (Éer.) Ureenhed. ang af perfontige Senfpn, Haralteerfaft. 


Imp. 


Imp. 


Impastation, f. (Mac.) Sammen! (bruges i Ubtr. procès -, ca 


fætnin 
Muurſteen. 

Impatiemment, ad. utaalmodigen; 

Impatience, f. Utaalmodighed; pl. 
Folelſe af Utaaimobigher. 

Impatient, e, a. utaalmobig; fœng: 
felfulb; il est - de partir, han er 
utaalmobig efter at fomme tif at reiſe, 
ban længes efter at fomme afſted. 

Impatientant, e, a. font betager 
Æaalmobighbeben, fa. 

Impatienter, v. a. gjøre utaalmobig; 
v. pr. blive utaalmobig, tabe Taal⸗ 
modigheden. AA D 

Impatriote, », fom fattes Fæ- 

Impatriotique, a. npatriotiff. 

Impatriotisme, m. upatriotif Sind 
ef. Forhold. 

s’Impatroniser, v. pr. ſtaffe fig Ind⸗ 
Aydelfe i et Huus og tiltage fig Myn⸗ 
bigbeden i famme (almindelig i flet 
Forfi.); fa. [fom; fælfom, fa. 

Impayable, a. ubetalelig; fig. mor: 

Impeccabilité, f. (Thé.) Frifed for 

Synd, Syndesloshed. 

Impeccable, a. CThé.) fpnbesies, 
uden Synd; fa. feil 

Impeccance, f. (Did.) et Menneſtes 
Tilſtand, fom ile begaaer Syub. 

Impécunieux, se, a. fom fattes Pens 


ge; inus. 
Impécuniosité.f. Pengemangeliinus. 
Impénétrabilité, f. igfennemtræns 
geligheb; fig. Urandſagelighed. 
Impénétrable, a. uigjennemtræn: 
el; fig. uranbfagelig, uigjennem: 
Que ig, uubforflelig. 
Impénétrablement, ad. paa en ui 
giennemtrængelig Maade; p. u. 
Impéuiteuce,f.gorbærvelfeiSypnben. 
Impénitent, e, a. ubobfærbig, for: 
hærdet i Synden; mourir —, bøg uden 
at angre fin Synd. 
Impenses, f. pl. (Jur.) Omtofinin: 
ger for at vedligeholde en Eiendom. 
Impératif, ive, a. bybenbe; s. m. 
(Gr.) Imperativ. [Maade. 
Impérativement, ad. paa en bydende 
Impératoire, f. (Bot.) Erke⸗Angelik, 
” Mefterurt, en Skjermplante. 
Impératrice, f. Reilerinbe.  [telig. 
Imperceptible, a. umærfelig; ufats 
Imperceptiblement, ad. umeærtelis 
gen, lidt efter lidt. | 
Imperdable, a. fom ifte fan tabes 


af Muurtalt og fiint fødte | jeu —, en Proces, en Sag, el. ct 
[œnaficligen, uroligen. | fom Îfte 


tan tabes). 

Imperfection, f. Ufutbtomm 
Mangel; pl Detecter, overcom 
ef. vefecte Art af en Bog (v. 
défets). 

Imperforation, f. (Méd.) T 
el. Gammenvorning af en af 
mets naturlige Brie. 

Imperforé, e, a. (Méd.) font! 
er aabent, men ſom flulde være 
fammengroet. | | 

Impérial, e, a. leiſerlig; 
couronne —e, Keiſerkrone, en For 
blomſt; pl m. -riaux. | 

Impériale, f.Overbeelaf en Dilige 
Karreethoved; Sengehimmel («a 
ciel); Slags flint Sirts; Slags À 
ſpil; Keiſerblomme; (Bot.) Keifertn 

Impérialiste, m. Tilhænger af 
Keiſer. | 

Impérieux, m. pl. be teiferline ty 
Tropper; ven tydile Reifers Mini 

Impérieusement, ad. i en bytc 
Tone ;bydende, nodvendigt: hovmodi⸗ 

Impérieux, se, a. pobmobig, ft 
bydende; nécessité -se, trænge 
Rebrenvigher. ig 

Impérissable, a. uforgængelig ; 

Impéritie, f. Uerfarenhed, Ufyn 
bed, Udygtighed à fit Bag. [tæt 

Imperméabilité, f. (Phys.) V 

Imperméable, a. uigfennemtræ: 
lig (ſom Vand, IM el. Lys iffe 
trænge igjennem); - à l’eau, v: 
tæt; chaussure —, vandtæt Gobts: 

Impersonnel, le, a. (Gr.) uper 
lig; verbe —, uperfonligt Berbum, 
fun foretommer i ben 3die Perf 
Œnteltt. (verbe unipersonnel); m 
-, uperfonlig Modus (Snfinit. og S 
ticip). on 
Impersonnellement, ad. (Gr.) u 

Impertinemment, ad. uforflam 
uartigt, nægviift. 

Impertinence, f. Uforfflamme: 
Uartighed; uartig, fornærmelig ‘ 
el. Handling. 

Impertinent, e, a. ufommelig, 
tæntfom; uartig, uforflammet, for 
mende; (Prat. uvebfommenbe ( 
s. uartigt, uforflammet Mennefle 

Imperturbabilité, f. Sindérolig 
Uforfiprreligher, Uroffeligheb. 


Imp. 


Tmpertarbable, a. fom île fader fig 
forſtyrre; urottelig. 

Imperturbablement, ad. uden at 
late fig forſtyrre, uvofteligen. 

Impétrabie,a.(Dr.) fom fan erholdes. 

Impétrant, e, 3. (Dr.) En, fom ex: 
holder en Bevilling, et Embede el. des. 

Impétration, f. (Dr.) Erholdelſe (af 
en Raabe, et Embede el. desl.). 

Impétrer, v. a. (Dr.) erbolbe (ved 
Begjæring el. Anfegning). 

Impétueusement, ad. med Haftig⸗ 
het, voldſomt. 

Impétueux, se, a. hæftig, volbfom, 
ftormenbe, (om en Strøm) rivende; fig. 
bibfig, opfarenbe. [fomber, Hidſighed. 

Impétuosité, f. Hæaftighed, Bold: 

Impie, a. ugudelig, ryggeslos; s. 
en Gudsfornegter, et ugnbeligt Men: 


nefte. 

Impiété, f. Ugudelighed; Rpgges⸗ 
loshed; ugudelig, ryggeslos Tale el. 
Handling. 

Impitoyable, a. ubarmhjertig. 

Impitoyahlement, ad. ubarmbjertigt, 
uden Medlidenhed. 

Implacabilité, f. Uforſonlighed. 

Implacable, a. uforfonlig. 

Implantation, f. Snoplantning. 

Implanier, v. a. inbplante (p. «.); 
(An.) inbfettes v. pr. groe faft i 
groe fammen med, bæfte fig fait til. 

Implexe, a. omfliftende (om bra: 
matifle Arbeider, hvori der foregaaer 
en plubfelig Omverling). 

Implication, f. (Pai.) Snbvitling t 
en Sorbrybelfe; (Rhét.) Moofiget e. 

Implicite, a. indbefattet i Noget, 
uden at være udtrykkeligen nævnet el. 
forklaret, underforſtaaet; foi —, blind 
indffrænfet Tro pan Kirkens Lære, 
Kulfoiertro; ubetinget Tro paa EnsOrb. 

Implicitement, ad. pan en fil 
tiende Maade, uden at være nævnet 
el. udviklet. 

Impliquer, v. a. indvikle i en For: 
brydelfe, intorage i en ubehagelig Sag; 
medføre, involvere; - contradiction, 


indeholde Mobfigelfe. [ben; v. 


Imploration, f. Anføgning, Anraa⸗ 


Implorer, v. a, anraabe, paatalbe. 

Impoli, e, a. uhoflig, uartig ; plump. 

Impoliment, ud. paa en uhoflig 
Maade, uartigen. 

Impolitesse, f. Uhoflighed, Uartighed. 


29 


Imp. 


Impolitique, a. upotétifl, uffog, uover, 
lagt. Etik Maade, uklogt. 

Impolitiquement, ad. paa en upoli⸗ 

Impollu, e, a. teen, uplettet, ube⸗ 
fmitiet; inus. 

{mponctuel, le, a. unsiagtig. 

Impondérable, a. (Phys.) fom iffe 
faber fig veie. 

Impopulaire, a. upopulair, fom iffe 
flaaer i Folkets kar din fom iffe ſtem⸗ 
mer med dets Onſter. 

Impopularité, f. Ugunſt hos Folket. 

Importance, f. Viglighed; Anſeelſe, 
Indflpdelſe; mettre, attacher de l- 
à qc., tillægge Noget for Sata: 
faire l’homme d’-, agere en 
af Bigtighed el. Subflybelfe, paatage 
fig en ftoit Mine; d'-, loc. ad. dyg 
tigt, tilgavns (tfær naar der tales ont 
en flet Behandling), fa. betybeti 
.. Important, e, a. vigtig, eligs 
fuld af Anfeelfe ef. Snbfipbelfe; s. m. 
bet Bafentlige, Hovedſagen; flolt, ind⸗ 
bilde Menneſte; faire l’—, gjø 
vigtig. [indført Vare. 

Importation, f. (Com.) Indſorſel; 

Importer, v. a (Com.) indfore 
fremmede Barer; v. n. (lun i Piaf. 
og i den Svie Perf.) være af Bigtigs 
hed, være magtpaaliggende, bave at 
betyde; cela m'importe beaucoup, det 
er mig meget magtpaaliggende; qu'im- 
portent ses menaces? hvad fave bang 
Trudsler at betyde, hvad behøver man 
at bryde fig om bem? que m'importe? 
hvad bryder jeg mig om 0. f. %.; 
n'importe, det er ligemeget. 

Importun, e, a. befværlig, paatræns 

ende, paabængenbe ; byrbefulb; fjebes 
gt trættende. 

Importanément, ad. paa en Hebelig, 
paatrængenbe el. overhængende Maade. 

Importuner, v. a. falde tif Befvær, 
befvære, uleilige, overbænge; tjebe, 
trætte. [bæng; fiebelig Befværen. 

Importunité,f.Paatrængenber, Overs 

Imposable, a. fom der fan lægges 
Statter eller Afgivter paa. 

Imposant, e, a. imponerende, res 
frygt indgydende; anfeelig, betydelig. 
Imposer, v. a. lægge paa (i d. Des 
tydn. fun { Ubtr. - les mains, fægge 
Hænderne paa, meddele Daanbépaas 
læggelfe); fig. paalægge, foreffrive; 

aabyde; paanode, paatvinge; (Impr.) 
de ub; v. pr. paalægge fig, fore: 


imp. 


ffrive fig; - un nom, give et Navn; 
= Silence, paabÿbe Taushed; - des 
droits sur une marchandise, lægge 
Told paa em Danbelévare; - q., an: 
fœtte En til at fvare Afgift; — du 
respect, de Erefrygt (ogfaa ene 
ubeu Styrelte { d. Petyon.); sa pré- 
sence impose, fang Nervarelſe inbs 

yver Xxefrygt; en, føre bag Lyfet 

ilde En Noget ind; ne le croyez pas, 
il en impose, .tro bam ille, ban bes 
brager; il s’en impose à lui-même, 
fan bebrager fig fels. 

Imposition, f. Paalægning: - des 
mains, Haandspaaleggelſe; fig. Paa: 
lœg af noget Byrdefuldt; Stat; - des 
Noms, Mebdelelfe af Naon; (Impr.) 
Udſtydning · 

Impossibitité, f. Umulighed. 

Impossible, a. umulig; je ferais 
72 pour vous, jeg vilde gjøre Alt for 
Dem; fig. og fa. gagner, perère l'-, 
vinde, tabe overmande meget; proc. 
à P- nul n’est tenu, man maa iffe 
fordre Umauligbeber af Rogen; par -, 
hvad dog itte ſteer; si, par —, bris, hvad 
ber er ummuligt. (Geſims under en Bue. 

Imposte, f. (Arch.) fremftaaenbe 

Imposteur, m. Bebrager; Bagvad⸗ 
fler; falf Lærer; Dyfler; a. bebrages 
riff, falſt, føgnagtig. 

Imposture, f. Bebrageri; Bagvad⸗ 
elfe (i d. Betydn. ogfaa i pl); Blænd: 
vært, Rorblinbelfe, [Gtat. 

Impôt, m. offentlig Afgift, Paakra, 

Impotence, f. (Méd.) Lemmernes 
Aftroftelfe, Slaphed, Vanforhed. 

Impotent, e, a. vanfor, berøvet 
el. andet Lems Brug; v. Krobling. 

Impourvu (à |”), loc. ad. uformo⸗ 
tentligen, uventet; ©. p. u. 


Impraticable, a. ugferlig, audferlig; 
ufremfommelig; ubeboelig; fig. uom: 
gœngelig. n 


e. 
Imprécation, f. Forbandelſe, ondt 
Imprécatoire, a. (Did.) indeholdende 

en Forbandelſe. [ appréciable. 
Impréciable, a. uffatteertig (nu: in- 
Imprégnation, f. (Pharm.) et Me: 
dicaments Indtrængen { et Fluidum, 
fom derved antager fammes Egenfab. 
Imprégner, v. a. trænge ind i et 
fait el. i et flytenre Legeme og med⸗ 
dele famme fin Kraft; gjennemtrænge; 
fig. indprente; v. pr. giennemtrænges, 
gjennembrittes, foldes af. 


30 


Imp. 


Imprenable, a.uinbtagetig 
ninger). | 
Imprescriptibilité, f. (Dr 
fenbeb hos en Ting, ifølge 61 
ikke lan vindes Hævd paa bd: 
Imprescriptible, a. (Dr.) 
iffe Tan vindes Hævd paa. 
Impresses, a. pl. (Did.) 
inbyræget fig I vort Sind 
Hukommelſe; p. u. 
—— pu ; 
btryf, Præg; Snbvirining ; 
Je AS Tryt; Udgave; fai 
q., gjøre Indtryk paa En, à 
mauvaises -5 de q., ubbre 
Meninger om En; (Peint.) 


farve, hvorpaa der males; ( 


digitales, ſpage Fordphnin 
Fjerneſtallen dos Born. 
Impressionnable, a. mobta, 
Impressionner, v. a. gjøre 
paa En ; v.pr. mobtage Indtryk 
Emprévoyable, a. fom iffe 
Imprévoyance, f. Mangel | 
ubfeenfeb, Sorgloshed. 
Impréioyant, e, a. fom 
frem i Tiden, fom mangler 
ſeenhed, ubefinbig, for lo. det, 
Imprévu, e, a, forud eet, 
Imprimable, a fom fan tr 
Imprimage, m. (Techn.) G 
bens førfte og anden Træfning « 
Trættejernet hos Guldtrætfere. 
Imprimé, m. et tryft lille € 
Imprimer, v. a. paatrykke, 
trøtfe; trykke en Bog, udgiv 
indgøde, indprente; meddele; | 


et | male Grund, grunde; o. pr. 


fig. inbprentes; — da mouve 
un corps, meddele et Legeme 
effe; = du respect à q., inde 
bodighed; se faire —, lade fit 
tryfles, udgive boab man bar 
Imprimerie, f. Bogtrpttertunf 
trykkerinventarium; Bogtryfter 
cin; - en taille douce, Kobbert 
- lithographique, Gteentrytter 
Imprimeur, m. Bogtryfter; 
ver i et Bogtrykkeri; Lrpfier. 
Imprimure, f. (Peint.) Gru 
paa Lærred, hvorpaa der male 
Improbabilité, f. Ufandfyntt; 
Improbable, a. ufanbfpniia. 
Improbablement, ad. uland ÿ 
Improbateur, trice, a. og : 


billigente;, Débilliger. 


Amp. 


Improbation, f. Misbilligelſe. 

Improbité, f. Uredelighed; Ringeagt 
for Net og Retfærdighed. [frembringe. 

Improductible, a. fom iffe lader fig 

Improductif, ive, a. fom Intet fan 
frembringe. 

AImpromptu, m. et Œpigram el. et 
anbet lille Digt, fom forfattes ſtrax; 
et Bal, en Concert, en Diner, 0. besl. 


fon gives firar uden Forberedelfe; | 


ogf. 4.; pl. des impromptu. 

Impropre, a. uegentlig, unsiagtig 
(om Ord el. Ubtrypt). 

Improprement, ad. ugentligt; paa 
en unsiagtig Maade (om Stilen). 

Impropriété, f. det Uegentlige I et 
Ords Brug el. Betydning. 

Improvisateur, trice, s. Smyprovi: 
fator, Smprovifatrice; Mand el. Fruen: 
timmer, fom forfatter Berg, holder Ta⸗ 
Lex el. componerer paa ſtagende Fod. 
. Improvisation, f. Smyrovifering, 
gieblittelig Forfattelfe af Vers, Tale 
el. Mufit. 

Improviser, v. a. bigte Vers, holde 
Tale el. componere Muſik uden fores 
lobig Betænfning. 

Improviste (à |”), loc. ad. plubfe: 
ligen, uformobentligen, uventet. hutiogt. 

Imprudemment, ad. uforfatigen, 

Imprudence, f. Uklogſtab; Wotfig: 
tighed; uforfigtigt. el. uklogt Œoreta: 
gende (i.d. Betpbn. fan det bruges 
t pl.). , 
Imprudent, e, a. uflog; uforfigtig, 
ubetænffom ; s. et uforftantigt el. ube⸗ 
tœntfomt Mennefte. [bar. 

Impubèére, a.(Dr.)umynbig,umanb: 

Impudemment, ad. frækt, paa en 
ublu Maade. 

Impudence, f. Frækhed, Uforſtam⸗ 
methed, Ublufærdigbed; frœt el. ufor: 
flammet Tale el. Sanbling (t db. Be: 
tydning ogf. i pL). 

Impudent, e, a. fræf, uforſtammet, 
ublufærdig; 3. et fræft, uforſtammet 
Mennefte. 

Impudeur, f. Mangel af Blufær: 
bigber, Sræfbeb, Mangel af Tilbage: 
holdenhed. 

Impudicité, f. Ukydſthed; Utugt. 

Impudique, a. ufpbff, utugtig; ublu. 

Impudiquement, ad. paa en ublu 
Maade, utugtigen. 

Impagner, ©. a. moblige (en Me⸗ 
ping, en Lærefætniug, en Ret); v. 


31 


Ja. 


Impaissance, f. Uformuenhed, Aß 
magt; manblig Udygtighed. 

Impuissant, e, a. uformuenbe, af: 
mægtig; impotens, mandlig udpgtig; 
s.m. en Impotens, en mandlig Udygtig. 

Impulsif, ive, à. drivende, frem⸗ 
ſtodende; tifffpnbenbe. 

Impulsion, f. Impuls, Støv frems 
ad; Fremdriven; Tilfføndelfe; suivre 
les -s de son cœur, følge fit Hjertes 
Indſtydelſer. 

Impunément, ad. uſtraffet, upœts 
net; uden at lide berunber, uden 
flemme Følger. 

Impuni, e, a. ufiraffet, ubævnet. 

Impunité, f. Ubeblivelfe af Straf, 
Gtraflesheb, Sritagelfe for Straf. 

Impur, e, a. ureen; fig. u 

Impureté, f. Ureenhed; fig. Ulybfts 
bed; Utugt; pi. utugtige el. ufømmes 
lige Udtryk. 

Imputable, a. tilregnelig; (Fin.) 
fom overføres form Afdrag fra d. Ene 
til ben Anden (om Regnitaber). 

Imputation, f. Tilregnelfe; ubefoiet 
Beſtyidning; (Thé.) Overførelfe af Jeſu 
Chriſti Fortjeneſter; (Fin.) Afbetaling, 
Grabragning; Liquidering. 

Imputer, v. a. tilregne, tilffrive ; paa⸗ 
figte, beffyive for: — à négligence, à 
oubli, tüfirive Skjedesloshed, %ors 
glemmelfe 0. f. %.; - à crime, à faute, 
à blème, à déshonneur, bebreibe En 
en tilſyneladende ligegyldig Handling; 
ms ham ben til ait; (Thé.) regne 
06 Jeſu Chriſti Sortienefter tif Gode; 
v. pr. tilregne fig, tilfirive fig. 

Impattescible, a. fon iffe gaaer i 
gorraabnelfe, p. u. 

In, latinſt Prœpofition, bruges i 
Sammenfætning med mange Ord, font 
derved faae ben mobfatte Betydning 
af ben oprindelige. J be Ord, ver 
begynde meb en Vokal el. meb en 
anden Gonfonant end b, 1,.m, p, r, 
forbliver in uforandret: inattendu, 
uventet; inutile, unyttig ; injuste, uret⸗ 
færdig; foran m, b, el. p, forandres 


n til m: immortel, udødelig; impa- 


tient, utaalmodig; foran I el. r falder 
n bort og Begyndelſesbogſtavet for: 
bobles: illimité, ubegrænbfet; irré- 
gulier, uregelmæsfig; i nogle Korbin: 
belfer bar ben ingen negtende Betydn., 
men foarer tif ben lat. Præp. in, 
i: imbu, {nbbruffen; importer, {nb: 


Ina. 32 Inc. 


føre; incorporer, indlemme; i nogle | ligt at more. [Llofighed; udtry 
Boghanbierubtr. forenes in med Ordet! I : fig. 
ved en Bindeftreg: in - folio, in-| Inenité, f. Tombed; fig. Bo 
quarto, in-douze, etc. geligbeb, &o lighed. 
Inabordable, a. hvor mau iffe fan|  Enanition, f. Aftræftelfe, Arc 
lande; utilgængelig; fig. fom er vans| fed formedel Mangel paa Ro 
ficlig at fane i Tale; le ministre est]  Inapercevable, a. umærtelig ; 
-y Siniferen er ifte til at fane i Tale. |  Insepercu, e, a. ubemærtet. 
Inacceptable, a. uantagelig. [p.u. |  Inappétence, f. (Méd.) Mang: 
Inaccessibilité, f. Utilgængeligbed; | Lyſt til Mad, Madlede (anores 
Inaccessible, a. utilgængelig; fig-|  Inapplicabiiité, f. Manvendeli 
vanflelig at face i Tale; il est- aux]  Inepplicable, a. uanvendelig. 
prières, ban røres iffe af Bønner; il]  Inapplication, f. Uagtfomber ; 
est - à la flatterie, ban bevæges iffe | gel paa Flid, Efterladenhed. [ua 
af @miger; être — à la peur, vate|  Inappliqué, e, a. efterlaben, d 
utilgængelig for Frygt, ille funne| Inappréciable, a. uffatteerlig, 
ængites af Frygt. beerlig. 
naccommodable, a. fom iffe laber|  Inapte, a uduelig, uden Anl 
fig forlige, ſom itfe Tan bilwgges. Inaptitude, f.Ubygtigher, Ubuel 
Insccord, m. (Gr.) Wangel paa | Mangel paa Anlæg. 


grammatifalff Overeensſtemmeiſe. Inerticulé, e, a. fom iffe danner 
Inaccordable, a. fom ifte fan for: | Stavelfesutybeligen ubtaltuforftc 
enes ef. fom iffe lan tilfiaaes. Inartificiel, le, a. utunſtlet; 


Inaccostable, a. fom man iffe fan | fri; p. u. 
tale med, el. iffe omgaaes med; fa.p.u.|  Inassermenté, e, a. fom ifte ei 
Inaccoutamé, e, a. uvant; ufæbs| Inettaquable, a. fom iffe ?o 
vanlig (afminbeligere: inusité). gribes; fig. ubefiribelig. 


Inachevé, e, a. ufuibenbt. Inattendu, e, a. uventet. 
Inactif, ive, a. uvirtfom. Inattentif, ive, a uopmærtfom, 
Inaction, f. Uvirkſomhed. effe.| Inattention, fÜopmartfombet, 


Inactivité, f. Mangel paa Beffjæftis ſomhed. 

Inadmissibilité, f. Uantageligbed, | Inauguration, f. Indvielſe, h 
Ugyldighed. fig Indfættelfe I et Embede; di: 

Inadmissible, a. uantagelig, fon iffe | d'-, Indvielſes⸗ el. Tiltræbelfe: 
tan tilſtedes el. optages. mærffombebd. |  Inaagarer, v. a. indvie, bøitit 

Inadvertance, f. ogtfomben, Uops | indfætte. 

Inaliénabilité, f. Beffaffenbeb veb|  Inblämable, a. ulaficlig, uba 
en Ting, ifølge boilten ben fan| Inca, m. yperuvianff Fyrſte 
afhændes. [bes, fælges el. pantfcttes. | Spaniernes Antomft. 

Inaliénable, a. fom ifte fan afbæn:|  Incaguer, v. a. byde En Trods 

Inallisble, a. font ifte fan fammen:|  Incahotable, a. fom itfe fløde 
fmeltes (om Metaller); fig. uforenelig. | Vogne). [orbentli 

Inaltérabilité, f. Uforanderlighed. Incalculable, a. uberegnelig; 

Inaltérable, a. uforanderlig, ufor:|  Incalculablement, ad. paa c 
vanfrelig. regnelig Maade, i en meget høi 

Inamendable, a. uforbebrelig. Incamération, f. Forening 1 

Inamissibilité, f. (Thé.) Umiſtelig⸗ paveligt Domaine. 
beb, Ufortabeligheb (om Guds Raabe). Incamérer, v. a. forene et 

Inamissible, a. (Thé.) umiftelig,| med et paveligt Domaine. 
ufortabelig. Incandescence, f. Hvidglodn 

Inamovibilité, f. Uaffætteligheb;| Incandescent, e, a. fom ex 
Egenſtab veb et Embede, hvorefter det ifle | bende Tilſtand; fig. varm, hæl 
fan ophæves el. fratages ben,ber betiæber |  Incantation, f. Manen; 2 
famme, faalænge ban lever. [fophæves. | gelfesformular, Dereformular. 

Inamovihle,a.fom ifte fan affættes el. |  Incapable, a. fom er ube af 

Inamusable, a. fom bet iffe er mu: | til (de), uffiffet; uduelig, udyg 


Inc. 


Incapacité, f. Uduelighed. 
Incarcération, f. (Jur.) Indſpœr⸗ 
ring i Fœngfel. 
Incarcérer, v.a. (Jur.) fætte ijængfel. 
Incarnadin, e, a. blegrød; s. m. 
blegrod Farve. s. m. Rjobfarve. 
. Ancaruat, e, a. Hobfarvet, høirød ; 
Incarnatif, ive, a. (Méd.) fom er 
i Stand til at fane Kfød til at vore. 
Incarnation, f. (Thé.) ben guddom⸗ 
melige Raturs Forening med den men: 
neffelige, Guds Menneſteblivelſe i Chri: 
ſto; (Chir.) Kjodets Udvoxning i et Saar. 
Incarné, e, a. ſom bar antaget en 
menneflelig Skikkelſe; fig. Finbbarlig, 
livagtig; perfonificeret (fa.); c’est le 
diable -, det er ben ſtindbarlige Djæ: 


vel, et meget ondſtabsfuldt Mennefle. | f 


s'Incarner, v. pr. (Thé.) iføre fig 
menneflelig Stittelfe, blive til Men: 
neffe Com Ordet); (Chir.) vore ud 
(om Købet). 

Incart, m. f. inquart. 

Incartade, f. Overfuusning, ubeføtet 
gornærmelfe; dum Streg (i d. Bes 
tyon. ifær i pl.). 

Incendiaire, s. Branbftifter, Mord: 
brænder, -fle; a. morbbrænberif; fig. 
oprorſt, opbibfenbe. 

Incendie, m. Ildebrand, Ildlos; fig. 
Oprorsflamme; Krigsflamme. 

Incendié, e, s. Pranblibt. 

Incendier, v. a. fœtte Slb paa; af: 
brænde (om en flor Brand). 

Incération, f. Blanding med Vor; 
(Pharm.) en tør Materies Blodgjorelſe. 

Incertain, e, a. (om Ting) uvig, 
tvivlſom; foranderlig, uſtadig, fom der 
ikke tan ſtoles paa; ubeftemt; (om 
Perſoner) tvivlraadig; uvis om; s.m. 
det Uvisſe. [Tvivl el. Uvished; p. u. 

Incertainement, ad. ubeftemt, med 

Incertitude, f. Uvished; Ubeftemt: 
hed; Raadvildhed; Mftabigheb, Foran: 
berligbeb (om Beiret). 

Incessamment, ad. ufortovet, uop⸗ 
holdeligen, fnareft muligt; uophorli⸗ 
gen, ibeligen (v.). 

incessibilité, f. (Jur.) Œgenflab, 
Hvorefter en Ret el. et Privilegium 
ikke fan affiaaes til en Anden. ſſtages. 

Incessible, a. (Jur.) fom ifte fan af: 

Inceste, m. Biobffan. 

Incestueusement, ad. i Blodſtam; 
paa blodſtænderſt Biis. [Blodffænder. 

Incestueux, se, a. blodſtænderſt; s. 

IT. 


33 


Inc. 


Inchantable, a. ſom tte aber fig 
fynge. [denhed bar, umenneſtekjerlig. 

Incharitable, a. fom ingen Medu⸗ 

Inchoatif (ch ubt. k\, ive, a. (Gr.) 
ubtrptfenbe en Handlings Begyndelſe. 

Incidemment, ad. leilighedsviis, 
epiſodiſt. 

Incidence, f. (Géo.) en Linies el. 
en Slabes Sammenſtod med en anden 
Linie ef. Flade; (Opt.) en Lysfiraales 
Indfald i en glade; point d'-, Ind: 
falbépuntt; angle d'-, Indfaldsvinkel. 

Incident, e, a. (Pal.) fom indtræffer 
under en Sags Bebanbling; (Opt) 
fom træffer en tifbagelaftenbe Flade; 
rayon —, indfaldende Straale; (Gr.) 
proposition -e, Mellemfætning, Bi 
œtning. . , 

Incident, m. Begivenbeb, fom møber 
under en Sag; Epiſode, Biomftœn: 
dighed; Œvifiepuntt, fom ikke angaaer 
Gobeblagen, Biſag; Vanſteligheder, 
Chicaner. 

Incidentaire, m. En, ſom opkaſter 
Vanſteligheder, ſom fremkalder nye 
Tviftepuntter; en Chicaneur; p. u. 

Incidenter, v. n. (Pal.) fremfomme 
med Snbvenbinger, opfafte nye Vanſte⸗ 
ligheder, bringe Bifager paa Bane. 

Incinération, f. (Chi.) Xorbrændelfe 
til Aſte. (til Aſte. 

Incinérer, v. a. (Chi.) forbrænde 

Incirconcis, e, a. uomſtaaret; fig. 
uomvendt. 

Incirconcision, f. Egenffab at være 
uomffaaret; bruges fun fig. P- du 
cœur, Hjertets uomvendte Tilftand. 

Incirconscrit, e, a. ubegrænbfet. 

Incise, f. (Gr.) Bifætning, fom ud: 
gjør en Deel af en flørre. 

Inciser, v. a. (Chir.) gjøre et Ind: 
fnit, ffiære ind i; (Chi.) oplefe, ab: 
ffille, fordele, fortynve. 

Incisif, ive, a. inbffærenbe; (Méd.) 
fortpnbenbe, forbelendbe ; dents -ives, 
Sortænder, Sfxretænber. 

Incision, f. (Chir.) Snbfnit. 

Incisives, f. pl Sfæretænder; f. 
incisif. [Operateur⸗Bord. 

Incisorium, m. (Chir.) chirurgiſt 

Incitable, a. (Méd.) ſom lader fig 
opægge el' fiimulere. 

Incitant, e, a. (Méd.) inciterenbe, 
opæggenbe, ftimulerenbe; s. m. ſti⸗ 
mulerenbe Middel. [fimulerer. 

Incitatif, ive, a. fom opægger el. 


3 


å 


Inc. 


Incitation, f. Tilſtyndelſe, 
gelfe, Stimuf 
Inciter, v. a. tilſtynde, brive til; 
Iucivil, e, a. uhoflig, uartig ; (Jur.) 
ſtridende imod de borgerlige Love; 
clause -e, Klauſul, fom firider imod 
de borgerlige Love. | 
Incivilement, ad. paa en uhoflig 
Maade, uartigen. 
Incivilité, f. Uhoflighed, Uartighed, 
uhoflig Handling, uboflig Tale. 
Incivique, a. uborgerlig. 
Incivisme, m. Mangel paa Borger: 
fn, Adfærd ſtridende imod et faabant 
nd 


Inclémence, f. Saarbbeb, Unaabe, 
Ubarmhiertighed (i b. Betydn. fun 
pué.); fig. Strenghed, Barſthed (om 
Veiret). 


Inclément, e, a. haard, ubarm⸗ 
bjertig (fun poé.); fig. barſt Com 
Beivet). 

Inclinaison, f. (Géo.) en Linies el. 
Flades Boining imod en anden. 

Inclinant, e, a. boiende fig tif Si: 
den (om Solſtiver), ogfaa incliné, e. 

Inclination, f. Heldning, Psining; 
But; fig. Tilboielighed, Dengivenbe, 
Sortiærligheb, Riærlighebsforftaneife ; 
GOjenftanr, man bar Tilbsieligheb for; 
Perfon, man elffer, Kjærefte. 

Incliner, v. a. holde; boie, frumme; 
v. pr. hælde fig, baie fig; vife Xr⸗ 
bodighed; v. n. hœelde; være tifbaielig 
til; beſtemme fig for; give Fortrinet; 
- à la paix, fælde tif, være tilboielig 
tilgred; la poutre incline de ce côté, 
Bjælten hælder imod benne Give; 
j'incline pour cette couleur, jeg fore: 
trætter benne Farve; la victoire incline 
de ce côté, Seiren halder til benne 
Kant; s'- devant Dieu, bgie fig for 
Gud, have Mrefrygt for Gud. 

Inclus, e, p. af inclure, indffuttet, 
indlagt; ci-inclus, heri inbfluttet (b. 
Ubtr. er uforanderligt foran et Ord 
uden Artifel, men ellerg forandres det 
efter de alm. Regler); vous trouverez 
ci-inclus copie du contrat, De vil 
finde beri Afffrift af Contracten; men: 
ci-incluse la copie etc., heri Afffrifs 
ten 0. f. v.; demeurer —, blive ved 
en Balgforbanbling blandt bem, paa 
hvem Valget endnu fan falde. 

Incluse, f. det i en Pakke vedlagte 
Brev; fa. v. 


34 


Inc. 


Inclusion, f. det Snbfluttel 


ering. [opægge, ophidſe til ſtand, Snvflutning. 


Inclusif, ive, a. indſluttend 
Inctusivement, ad. inclufit 
indbefattet, iberegnet. 
Incoërcibitité, f. (Phys.) ( 
ikke at kunne fammentryttes. 
Incoërcible, a. (Phys.) fam 
fammentroties ef. tvinges. 
Incognito (gogn udtales fe 
ad. utjendt; m. ufjenbt Tilſtan 
der l’-, forblive utjenbt, itfe 
tiltienbe. [menbœng, Ufamm 
Incohérence, f. Dangel pa 
Incohérent, e,a. ufammenba 
Incolore, a. ufarvet. 
Incombustibilité, f. Uforbr; 
bed, Ubrænbbarbet. ubr: 
Incombustible, a. uforbr 
Incommensurabilité, f. (Gé« 
lighed at funne deles med 
famme Størrelfe eller maal 
cet fælles Maal. 
Incommensurable, a. (Gé 
ifte fader fig maale meb eet $ 
dele med en og famme Storr 
2 el. flere Sterreifer). 
Incommode, a. ubefvem; tr 
fieofommelig, befværlig; by 
une maison —, ét ubefvemt ( 
rettet) Huus; des habits -s, un 
Klæver; bruit, trættente Larn 
leur -, befbærlig Debe; un v 
en befværlig Nabo; un homn 
paatrængente el. byrdefuldt D 
Incommodé, e, p. føg, up 
être — d’un bras, d'une jam 
tunne bruge ten ene Arm, 
Been; fa. être - dans ses | 
leve i baarlige Raar (bruges 
tydning fun. { bd. Ubtryf ); 
vaisseau -, @hb, fom bar n 
af fine Mafter el. lidt en el 
Stade, fom hindrer det i at fe 
Incommodément, ad. paa 
kvem Maade, ubelvemt, befva 
Incommoder, v. a. uleilige, 
fætte i Forlegenhed; gjøre ur 
v.pr. genere fig, fætte fg ig 
bed; paabrage fig en lille W 
bed; si cela ne vous -e pas, 
itfe uletliger Dem; cette déper 
commodera, benne Udgift vil ſœo 
Sorfegenbeb ; ce petit excès l’a - 
lille Uorben (Afvigelfe fra hans 
lige Lebemaate)bar gjort ham u] 


Inc. 


35 


Inc. 


Incommodité, f. Uleilighed, Ue⸗GSyntaxens Regler: fig. uyasfente, 


kvemmelighed, Befværlighed ; Forlegen⸗ 
hed i Pengefager (p. u.); Upasfe: 
lighed; il n’y a rien qui n’ait ses -s, 
der er Sntet, fom fo bar fine Uleilig⸗ 
heder; les-s de l’âge, Alderens Sva⸗ 
geligheder; (Mar.) signal d'-, Nød: 
ſtudcalmindeligere: signal de détresse). 

Incommunicable, a. font ifte fan 
mebbeles. 

Incommutabilité, f. (Jur.) en Gien: 
doms Urorlighed, uforanberlig Eien⸗ 
doms Befibbelfe. 

Incommutable, a. (Jur.) ſom ikke 
fan lovligen berøves fin Eiendom, el. 
fom itle fan fratages fin Gicr. 

Incomparabilité, f. Uforlignelighet. 

Incomparable, a. uforlignelig, ma: 
gelss. 

Incomparablement, ad. uforlignes 
ligen, uden Sammenligning (bruges 
altid med et Sammenligningsadverb 
fom plus, mieux, etc.). 

Incompatibilité, f. Uovereensſtem⸗ 
melfe, Antipatbi; Uforeneligbeb. 

Incompatible, a. uforenelig. 

Incompatiblement, ad, uforeneligen. 

Incompeñisable, a. fom {ffe fan op 
veies el. erftattes. 

Incompétemment, ad. (Jur.) uben 
Competence, uden Befsielfe. 

Incompétence, f.(Jur.) Mangel paa 
Competence, Ubeføielfe. 

Incompétent, e, a. (Jur.) ucompe⸗ 
tent, ubefsiet. 

Incomplaisance, f. Ufoielighed; p. u. 

Incomplaisant, e, a. ufsielig (bedre: 
peu complaisant). 

Incomplet, ête, a. ufuldſtændig. 

Incomplexe, a. ufammenfat, enfelt. 

Incompréhensibilité, f. Ubegribes 
lighed. [ufortiarlig, ufattelig. 

Incompréhensible, a. ubegribelig, 

Incompressibilité, f. (Phys.) Umu⸗ 
lighed at funne fammentryttes, Uſam⸗ 
mentrykkelighed. [mentryftelig. 

Incompressible, a. (Phys.) ufam- 

Inconcevable, a. ubegribelig, ufat: 
telig; overordentlig. [gribelig Maade. 

Inconcevahlement, ad. paa en ube: 

Inconciliable, a. uforenelig, modfat. 

Inconciliablement, ad. paa en ufor: 
enelig Maabe. 

_Inconduite, f. Mangel paa forftans 
dig Adfærd, Ubefinvigher. 

Incongru, e, a. (Gr.) ſtridende mob 


ufømmelig. 

Incongruité, f. (Gr.) Gonftructions: 
feil, Feil imod Syntax; fig. Urime 
ligbeb, Uſommelighed; Uanjtæwnbigher 
(i d. Betydn. ffær pl). : 

Incongrûment (bebre: incongrue- 
ment), ad. paa en ſprogſtridig Maade; 
fig. urimeligen; ufommeligen. 

Inconnu, e, a. ubetjenbt, ukjendt; 
s. en Ubekjendt; m. det Ubetjenbte. 

Inconséquence, f. Snconfeqvents, 
Uovereensfiemmelſe mellem Princip og 
Handling; Modſigelſe; urigtig Slut: 
ning; sa conduite est pleine d'-s, 
hang Opførfel er fuld af Btoofigelf er, 
af Uovereensſtemmelſer mellem Canfe 
og Panbiing. 

Inconséquent, e, a. uovereensſtem⸗ 
mende med fig felv, ulig fig felv, in: 
confeqvent; ubetenHom; fa. elle est 
bien-e, fun er letfinbig; hun glem⸗ 
mer hvad BVelanftændighed fordrer; 
s, ct Menneffe, fom handler i Mods 
figelfe med fig ſelv; en Udetæntfom. 

Inconsidération, f. Ubetæntfomber, 
Ubeſindighed. 

Inconsidéré, e, a. ubetenkſom, ubes 
finbig; s. ubefinbigt Menneſte 

Inconsidérément, ad. ubetæntfontt, 
ubefinbigt. 

Inconsolable, a. utrøftelig. 

Inconsolablement, ad. utrefteligen. 

Inconstamment, ad. uftabigen, let⸗ 
finvigen. (righed, Soranberligheb, 

Inconstence, f. Ubeſtandighed, Uftas 

Inconstant, e, a. ubeſtandig, flygtig, 
uftabig, foranderlig; s. et uatigs el. 
foranberligt Mennefle. 

Inconstitutionnel, le, a. forfatningée 
ſtridig, firivenbe mob bet confitutios 
nelle Princip. 

Inconstitutionnellement, ad. paa 
en Maade, fom firiber mob Gorfatnins 
gen, mob Gonftitutionen. [ftelig. 

Incontestable, a. uſtridig, uomtvi: 

Incontestablement, ad. paa en uom⸗ 
toiftelig Maabe, ufiribigen. 

Incontesté, e, a. uomtbiftet, fom 
itte tan beſtrides. [paa Afbolrenber. 

Incontinemment, ad. af Mangel 

Incontinence, f. Dangel paa Af 
holdenhed, Ukpoſthed; (Méd. }- d'urine, 
Urinens uvilfaarlige Udløb. 

Incontinent, e, a. ifte afbofbenbe, 


ukydſt. 


3* 





lac. 


Incontinent, ad, fitar, ufortsvet, 
pieblifteligen. 

Incontroversable, a. fom iffe fan bes 
frites, uomtwiſtelig. [melig. 

Incouvenable, a. upasſende, uſom⸗ 

Inconvenablement, ad. paa en 
upasfenbe Maabe. [fel, Uſommelighed. 

Inconvenance, f. upasſende Opfor⸗ 

Inconvenant, e, a. upagfenbe, uføm: 
melig. 

Inconvénient, m. flem Følge af 
Roget, Ubehagelighed; Fortradelighed, 
Ulempe. 

Inconvertible, a. ſom iffe fan foran⸗ 
dres, omdannes el. omfættes; p. u. 

Inconvertissable,a.uombenvelig:font 
ikke lader fig foranbreel. omfœtte.[figheb. 

Incorporalité, f. (Did.) Ulegem⸗ 

Incorporation, f. Indlemmelfe. 

* Iucorporel, le, a. ulegemlig; (Dr.) 

urorlig, beſtaaende i Tanten. 

Incorporer, v. a. indlemme, ops 
tage; v. pr. indlemmes ; forenes med, 
fammenfmeltes. | [Beil. 

Incorrect, e, a. unsiagtig, fom bar 

Incorrection, f. Unsiagtigheb; Urig⸗ 
tighed, unolagtigt Sted. 

. Ancorrigibilité, f. Uforbeberligheb. 
Incorrigible, a. uforbeberlig. 
Incorrigiblement, ad.uforbeberligen. 
Incorrompu, e, a. uforbærvet. 
Incorruptibilité, f. Ufortrænteligbet, 

Uforraadnelighed; fig. Ubeftikkelighed. 
Incorruptible, a. ufortræntelig, ufor⸗ 

raadnelig; fig. ubefittelig. 

Incorruption, f. Uforbarveligher, 
Ufortrænteligher. 

Incoupable, d. uſtyldig, brobefri, p.u. 

Incourant, e, a. (Com.) ugangbar; 
inus. [frum Linie. 

Incourbe, a. (Bot.) indad gaaenbe 

Incrassant, e, a. giorende tyffere 
(om Blodet og Batflerne i Menne⸗ 
ſtets Cegeme) ; m. et Legemiddel, fom 
gjør Blodet tykkere (v.”. 

Incrassatien, f. (Méd.) Fortyttelfe 
af Blodet og Bædflerne; v. [Blodet ; v. 

Incrasser, v. a. (Méd.) fortyfte 

Incrédibilité, f. Utrolighed. 

Incrédule, a. tantro; vantroenbr. 

Incrédulité, f. Bantro. [ffabt, uffabt. 

Incréé, e, a. fom er til uden at være 

Incrimination, f. Antlage el. Ind⸗ 
flævning for Retten. 

Incriminer, v. a. anklage for Retten; 
beſtylde; tilregne fom en Forbrydelfe. 


36 


Ind. 


Incroyable, a. utrolig; ct 
lig, umaabelig; s. m. Let 
Spradebasſe. [lig Mac 

Incroyablement, ad. paa 

Incrustation, f. (Techn.) 
ning; en Muurs Beflætn 
Marmor og vesl. tit Prpdel 
agtig Storpe, fom fætter fig 
get; (Chir.) Storpe om et : 

Jocruster, v. a. (Techn.) 
et Snedkerarbeide med ir 
Kæde en Muur med Marmor 
danne en Skorpe om Noget. 

Incubation, f. iggen paa 

Incube, m. Mareriden ; 
fabelagtig Dæmon, ſom tr: 
plage Menneſtene i Sovne(cau 

Inculpation, f. Beſtyldnin⸗ 

Inculpé, e, beſtyldt, tiltalt; 
en Tiltalt. 

Inculper, v. a. anklage, b 

Inculquer, v. a. indprente, in 

Inculte, a. udyrket; fig. uban 

Inculture, f. ubpriet, raa : 

Incurabilité, f. Ulægeligber 

Incurable, a. ulægelig; fig 
lig, uforanderlig. 

Incurie,f.Sorglosbet, Ligeg! 

Incuriosité, f. Mangel pi 
gferrigbed el. paa Bivebegja 

igegyldighed for at oplyſe fin à 

Incursion, f. Streiftog, f 
Indfald i et Land; Reiſe el. 
for at udvide fine Kundſtaben 
fait quelques -s dans le dom 
la poésie, ban bar unbertider 
paa at ffrive Vers. 

Incuse, f. og a. f. une rn 
-, el. une —, en Huulmynt, 
baifle, hvorpaa Præget er 
Stedet for at være ophoiet. 

Inde, m. Indigo, Indigob 
Indien; les -s orientales el.les. 
—s, Oſtindien; les -s occid 
Beftindien. [tan finde Red 

Indébrouillable, a. fom n 

Indécemment, ad. paa en 1 
big Maade, ufemmeligen. 

Indécence, f. Hanftændigbed 
meligheb; uanfiænbig Tale el 
ling; pl. uanfiænbige Ord el. 

Indécent, e, a. uanftændig 
melig. | 
Indéchiffrable, a. (om Breve 
med fœregen Skrift) ſom ifte 
chiffreres; ulæfelig; bunfel, u 


Tig, u 


Ind, 
forftaaelig; 


37 


Ind, 
Belin mint 03 COM Merfans - 
Sribelia wii. 


Fe 


3 pm 
rte; 
rer, Mm Tille Bonbons c 


Ind. 


Indienne, f. Sirts, fiint figureret 
Bomulbetoi. [uden Goriliel, I Flæng. 

Indifféremment, ad. ligegyldigen, 

Indifférence, f. Ligegp{bigheb; Rule, 
Mangel paa Kjærlighed. 

Indifférent, e, a. (om Ting) lige: 
gyldig, fom itfe indeholder nogen Grund 
ul at foretrakkes; font ifte interesſe⸗ 
rer; fom er bverten god el. flet; (om 
Perfoner) ligegyldig, ſom ifte interes⸗ 
ferer fig mere for ben Ene end for 
ben Anden; ufølfom for Kjærlighed ; 
il est - que vous preniez ce chemin 
ou l’autre, det fommer ud paa Gt, 
om De tager benne Vet el. den ans 
ben; nous parlons de choses -tes, vi 
tale om ligegyldige Ting; une action 
te, en Panbling, fom hverken er god 
el.flet; il est - à tout ce qui se passe Jan 
er ligegyldig ved Alt hvad der foreganer. 

Indifférentisme, m. caen she 
Luntenbeb; Ligegyldighed i Troesſager. 

Indifférentiste, s. og a. ſom anfeer 
alle Religioner for lige gode. 

Indigénat, m. Indſodsret. 

Indigence, f. Trang, Armod, ſtor 
Fattigdom; be Fattige; - d'esprit, 
Aandsarmod; secourir l’-, hjælpe be 
Sattiac. [s. m. en Snbfobt. 

Indigène, a. inbfobt; fnbenlanbff; 

Indigent, e, a. meget fattig, trœns 
gende, nødlidende; s. m. en Træn: 
gende, en Fattig. 

Indigeste, a. ufordoielig, ufordølet ; 
fig. flet opfattet, forvirret, flet ordnet. 

Indigestion, f. flet Fordoielſe, Ufor⸗ 
doielighed; Forſtoppelſe. 

Indigète, m. og a. (Anc.) orage 
— Guderne (om Heroer og Halv⸗ 
guder). 

Indignation, f. Folelſe af Brede el. 
goragt, Sortrybelfe, Uvillie, Darme. 

Indigne, a. uværdig til (de); upas: 
fente for (de); ſtammelig, afffpelig, 
vanærende; (Jur.) udeluft fra Arv; 
s. et foragteligt Menneffe; fa. il est 
- de vos bienfaits, ban fortjener ifle 
Deres Belgierninger; c'est un -, bet 
er et uværdigt, et foragteligt Mennefte: 

Indignement, ad. paa en uværdig 
Maabe, flammeligen. [bragt. 

Indigné, e, p. og a. fortørnet, op⸗ 

Indigner, v. a. fortorne, ovirre, 
opbringe, væffe Indignation; v. pr. 
blive vred, fortornes; harmes; s'- 
contre q., barmes over En, oprøreg 


38 










tigbeb; uværdi 
melſe (i D. 

traiter q. avec -, bepanbie ( 
uværdig Maade ; souffrir des . 
uværdig Behandling, Beffæ 


Ind. 


i Sindet imob En; il s'i: 
voir que etc., ban opreri 
fee, at o. f. v. 


Indiguité, f. Uværdigbed, 9 
Behandling 
etydn. ogfa: 


Indigo, m. Indigo. 
Indigoterie, f. Snvigoplant 


hvor Indigo plantes og till 


Indigotier, m. Indigopla 

Indiquer, v. a. pege Y 
anvife, gjøre betjenbt med ; 
angive, anføre; beramme 
antyde, angive Hovertrætter 
du doigt, vife Noget med 
la carte vous indiquera 
Kortet vil angive Dem Bei 
assemblée, beramme Dag! 
———— à l'heure -ée, t 
atte Time. 

Indirect, e, a. fig. inbi 
befbar; louanges -es. flin $ 
rangue -e, Tale, hvori ber 
ifte indføres talende f eger 
vues -es, ſtjulte Denfigter, 
feger at opnade ab Dm 
es, moyens -s, Rrumbeie; 
tions —es, inbirecte Afgifter 
ges paa Handels⸗ el. Forbi 
ler, faafom Told, Stempe 
besl.); (Gr.) régime, ry 
Object, Perfonsobject. [1 

Indirigible, a. font ifte lab 

Indirectement, ad. paa € 
bar Maade, ab Omveie. 

Indisciplinable, a. urvgjet 
melig, gjenftribig. 

* Indiscipline, f. Mangel } 

Indiscipliné, e, p. og «. 
neret, uden Manbétugt; fle: 

Indiscipliner, v. a. gjot 
lig, gføre gjenftridig. 

Indiscret, e, a. ubetænt 
findig; ubeſteden; fon ikle 
at tie, aabenmundet; 2. en 
ſom, En, fom ifte fan tie. 

Indiscrétement, ad. pat 
tæntfom el. ubefinbig Maat 

Indiscrétion, f. Ubetæntfor 
findigbed; ubefinbig Handl 
Betydn ogf. i pl.); commett 
begaae Ubetæntfomfeder ; rot 
Hemmeligheder. 


Ind. 39 Ind. | 
Indispensable, a.uunbgaaetig; uunb:1  Indocte, a. ulærb, uvidende; p. uw. 
>cœrlig- [gen; uunbgaaeligen.|  Indolemment, ad. ffiobesloft; paa 


Indispensablement, ad. nobvenbi | en dorſt, ligegyldig Maade. 
Indisponible, a. (Jur.) biens -s,|{  Indolence, f. Stisbesleshet; Liges 
Æienvomme, fom man iffe tan borts | gyldighed; Troghed. Dorſthed; Sinds⸗ 
Jive ved Teſtament. rolighed; Foleslsshed. 
Indisposé, e, a. upagfelig. Indolent, e, a. ſtiodeslos, ligegyl⸗ 
Indisposer, v. a. gjøre upasſelig; dig, dorſt; (Med.) foleslos; s. et 
Fjøre vred, flemme En ugunſtigt. ſtjodesloſt Menneſte; en borff, liges 
Indisposition, f. Upasfeligheb; ugun: | gyldig Perfon. [melig. 
ftig Stemning (p.u.) Indomptable, a. uregjerlig, utæms 
Indisputable, a.uftridig,uomtviftelig. |  Indomptablement, ad. uregferligen. 
Indisputablement, ad. ufiribigen,| Indompté, e, a. utæmmet; vild, 
uomivifteligen. uſtyrlig; fom ikke fan temmes el. be: 
Jndissolubilité, f. (Chi) Uoplefe: | tvingeg; ubetbingelig (ffrives sf, in 
lighed; fig. Uofeligheb, Ubrabeligbeb. | domté). [Übfivr. 
JIndissoluble, a. (Chi.) uoplsfelig; | Indoté, e, a. font iffe bar faaet 


fig. uloſelig, ubretelig. In-douze, m. (Libr.) Duobeafor: 
Enudistinct, e, a. utydelig. mat; på. des in-douze. 
AEndistinctement, ad, utydeligt; ufors | Indu, e, a. utilbørlig, upasfenbe, 

ftaceligt; uden Forſtjel. ufædvanlig ; bruges i Ubtr. à une heure 


Individa, m. (Did.) Individ; en |-e, pan ubelcilig Tid; vexation -e 
felt Væfen (Dyr el. Plante); Perfon; utilborlig Unbertryttelfe. 
En, fom man iffe fjender el. iffe fjøt:|  Indubitable, a. upaatvivlelig, utvivl⸗ 
ter om at nævne, fa.; avoir soin de | fom, vis, beftemt. 
son -, conserver son —, brage for] Indubitablement, ad, upaatvivleli⸗ 
Omforg for fin egen Perfon, plais. | gen, ufeilbarligen, gang fitfert. 
Individualiser, v, a. (Log.) betragte| Induction, f. Tilſtyndelſe, Indſty⸗ 
fœrftilt, i og for fig; affonbre fra |belfe; Slutning; (Math) Maade at 
Slagſet, inbivibualifere. bevife en Sætnings Rigtighed ved at 
Individualité, f. Snbivivualitet, et|anvenbe den paa færegne Tilfælde; 
Individs Eiendommelighed. (Chir.) Udtvaring af et Plaſter. 
Individuel, lé, a. (Did.) henhsrende Induire, v. a. forlebe til (à); flutte 
til Individet; angaaendbe en enfelt|el. udleve af (de); -en erreur, lede 
Perfon, el. poer Perfon for fig. i Vildfarelſe; -en tentation, indlede 
Individnellement, ad. (Did.) fom | i Grifteife. 
Individ betragtet, i og for fig; hver]  Indulgence, f. Overbærelfe, Skaan⸗ 
for fig. fe, Eftergivenhed; Aflab (10. Betybn. 
| Andivis, e, a. (Prat.) ubeelt; pro- | ofte i pl.). 
priétaires-, Œiere, fom befinde Roget| Induigent, e, a. overbærende, ef: 
i Fællesfab; par -, loc. ad. i Gœlles: | tergivenbe, ſtaanſom. 
fab, i Fellig. Indulger, v. a. behandle med 
. Indivisément, ad. (Prat.) i Fællegs | Staanfel. . 
ab, i Fellig (par indivis). Indult (t føres), m. (Egl.) parts 
Indivisibilité, f. Udelelighed. lig Bevilling til at udnævne til visie 
Indivisible, a. udelelig, üadſtillelig. geifilige Embeder; old, fom hæves 
Indivisiblement, ad. ubeleligen, uads|1 Spanien af amerikanſte Varer. 
ſtilleligen. ſdomsbeſiddelſe, Fellesſtab.  Indultaire, m. En, Tom | Bølge ny 
. Indivision, f. (Prat.) fælles Ciens| pavelig Bevilling bar Krav van ed ie en. 
In-dix-hait, m. (Libr.) Bog i et| Indüment, ad. (Prat) uticorigen. 
faabant Format, at Arkei ubgisr 18 | uretmæsfigen. | orderdehe. 
lave ef. 36 Sider; des in-dix-huit. | Induration, f. (Cnir-), 3 Smile: 
. "bend . 2 dighed. SW 
ladocile, a. ufærvillig; utæmmelig,| Industrie, f. Bepæn tab ; Sun: 
tbøielig, uregjerlig. hev; Virtſonihed, Vindgibe —88 vivre 
lndocilité, f. Ulcervillighed; Utem⸗ flid; Haandvcerk, Nexingo L'on og 
gelighed, Uregierligher. d-, flane fig igjennem 














Ind. 


Industricl, le, a. henhørende til el. 
hidrorende fra Kunſiflid; s. m. En, 
fom briver en Næringsvel el. en Pan: 
bel; En, fom ved flette Midler ers 
hverver fig Opholdet. Iflid; kunſtigen. 

Industrieusement, ad. ved Kunſt⸗ 

Industrieux, se, a. ‘vinbffibelig, 
briftig ; kunſtfœrdig, opfindſom, behændig. 

Induts, m. pl. (Égl) Geiftlige, 
fom i Chorkaabe opvarte en Diacon 
el. Subdiacon ved Hoimesſen. 

Inébranlable, a. ubevægelig, urol⸗ 
kelig; fig. faſt, ſtandhaftig, uroffelig 
i fit Goriet el. fin Mening. 

Inébranlablement, ad. med Faſthed, 
paa en uroftelig Maade. 

Inédit, e, a. utrytt, fom iffe bar 
været udgivet. 

Ineffabilité, f. Uudfigelighed, Unæv⸗ 
nelighed; Ubeſtrivelighed. 

Ineffable, a. uubfigelig, unævnelig. 

Ineffaçable, a. uubdflettelig. 

Inefficace, a. uvirtfom, frugtesles. 

Inefficacité, f. Uvirtfomber, Kraft: 
loshed. 

Inégal, e, a. ulige; ujebn, knudret; 
fig. uregelmæefig; lunefulb ; terrain -, 
ujevnt, mudret Terrain; style -, ueens⸗ 
artet Stiil; homme -, vœgelfinbet, 
lunefufot Menneſte; (Méd.) pouls -, 
uregelmæsfig, uftabig Puls ; pl. -gaux. 

Inégalité, f. Ulighed; Ujevnhed; 
Uregelmædfighed; Ueensartethed; Lu: 
nefuldhed (bruges i egentf. og i fig. 
gorft. ogf. i pL.). | 

Inélégamment, ad. uden Gitrligbeb. 
" Inélégance, f. Mangel paa Sir: 
lighed. 

Inélégant, e, a. upyntet, ufiirlig; p. u. 
Inéligibilité, f. Uvalgbarhed. 
Inéligible, a. uvalgbar. 
Inénerrable, a. (Écr.) fom iffe la: 

ber fig fortælle. 

Inepte, a. uduelig, ufiffet, uden 
alle Anlæg; tosfet: flau, urimelig; il 
est—å tout, han er uffiffet tif Alt; 
tout ce qu’il dit est, Alt hvad ban 
figer er flaut. [meligher. 

Ineptie, f. Dumhed, Flauhed, Uri⸗ 

Inépuisable, a. uudtommelig. 

Inerme, a. (Bot.) uden Braad el. 
Torne. 

Inerte, a. træg; fig. lab, borff. 

Inertie, f. Trægben, Uvirtfomber; 


40 


Behendighed (i flet Forſtand); fi. | fig. Ladhed, Dorſthed; force d'-, Egen 
og fa. LA LAURE liſtig ſtab, ifølge hvilken et Legeme ifte for: 


Ine. 


lader fin Hvile uden en udvortes Aar: 
fag; pasfiv Modſtand, fom ptirer fig 
i iffe at adlyde. flat. 

Inérudit, e, a. ulærb, uben al 

Inérudition, — Mangel paa Lær: 
bom el. Runbfflab. 

Inespéré, e, a. uforubfeet, uventet 
(un i god Forſt.). 

Inespérément, ad. imod af For: 
ventning (om lykkelige Begtoenpober) ; 

eer 


p. u. ig. 
Inestimable, a. uburbeerlig, uſtat⸗ 
Inétendu, e, a. ſom ingen Udfrat: 

ning bar. [hev el. Tpdelighed. 
Inévidence, f. Mangel paa Kfar: 
Inévident, e, a.utybelig, utiar,vuntel. 
Inévitabilité, f. Nundgaaelighet. 
Inévitable, a. uundgaaelig. 
Inévitablement, ad. nstoenbigen, 

uunbgaaeligen. 
Inexact, e, a. unsiagtig, ſtisdeslos. 
Inexactement, ad. paa en unsiags 
tig Maabe. [tigheb, Skjodesloshed. 
Inexactitude, f. Unsiagtighed, Urig 
Inexcusable, a. uundſtyldelig, ufor: 
foarlig. 
Inexécatable, a. uudforlig; uoy: 
fyldelig (om en Contract el. en Zractat). 
Inexécution, f. Uudforlighed, Uop⸗ 
fyldelſe. 
Inexercé, e, a. usvet. [el. fordres. 
Inexigible, a. fom itfe fan trœves 
Inexistence, f. Mangel af Tilvæ 

relſe. flig; uboielig (à). 
Inexorable, a, uovertalelig, ubønbør: 
Inexorablement, ad. uovertaleligen. 
Inexpérience, f. Uerfarenbeb. 
Inexpérimenté, e, a. uerfaren, uevet. 
Inexpiable, a. fom ifte fan udſones. 
Inexplicable, a. ufortiarlig; ufatte 

lig, ubegribelig, befpnberlig. 
Inexpressible, a. uubtrpftelig. 
Inexprimable, a. ufigelig, ubefiri 

velig. 
Inexpugnable (g og n uttales bver 

for fig), a. uinbtagelig, uovervindelig. 
Inextensible, a. uubftræftelig. 
Inextinguibilité, f. Uudſlukkelighed. 
Inextinguible, a. uudfluttelig; fig. 

vedvarende; un rire —, en vedholdende 

Latter. [ryddes. 
Inextirpable, a. ſom iffe fan ud⸗ 
Ivextricable, a. forviflet, forvirret, 

fom det er vanfleligt at rede fig ud af. 


SRE CNE — — —— — — — — “SEE CEE —— ——— —— —— — ss 


luf. 


delighed, Ufeilbarlighed; Com Perſo⸗ 
ner) Ufeilbarhed. [feils ufeilbar. 

Infaillible, a. ſom iffe fan ſlaae 

Iufailliblement, ad. ufeilbarligen, 
upaatvivieligen. 

Infaisable, a. ugjørlig. 

Infamant, e, a. ærerørig, van 
rende, beflemmenbe. 

Infamation, f. (Jur.) Bersvelfe af 
Ens %Wre, Sfamplet. 

Infâme, a. œrelss; ffienbig, ſtam⸗ 
melig, vanœrenbe, afflvelig; fmubfig; 
ilde flæbenbe; lieu —, et offentligt Duus ; 
s. et æreløft Menneſte. 

Infamer, v. a. gjøre æreløs. 

Infamie, f. Xreloshed; Skjendſel, 
flet Rygte, Skamplet; Neberdrægtigs 
hed; pl. ærerørige Ord; vanærende 
Handlinger; dire des -s à q., fige 
En œrersrige Ord, overvælde En med 
Gtiælbsorb. 

Infant, e, s. Infant; Snfantinbe; 
Ravn, fom i Spanien og Portugal 
gives Kongens nœftælbfie Børn. 

Infanterie, f. Fodfoll. 

Infanticide, m. Barnemord ; s. Bars 
nemorber, —ffe. ſtrodenhed. 

Infatigabilité, f. Utrættelighed ; Ufor⸗ 

Infatigable, a. utrættelig ; ufortroden. 

Infatigablement, ad. utrætteligen. 

Infatuation, f. latterlig el. overbres 
ven gong pe for Rogen el. Ros 
get; Gorgabelfe el. Forlibelfe i Noget. 

Infataer, v. a. (q. de qc.) forud 
indtage En for Rogen el. Hoget, faa 
at ban ttte fan løsrive fg fra tamme; 
v. pr. forlibe fig, forgabe fig i (de) 
Rogen el. Noget. 

Infécond, e, a. ufrugtbar. 

Infécondité, f. Ufrugibarhed. 

Infect, e, a. ſtinkende, fordærvet, 
forpeftet, forraadnet. 

Infecter, v, a. fylde med Stanf, forpe⸗ 
fle; fig. fmitte, fordærve Aand cl.Sæber. 

Infection, f. Stank af forraadnede 
Legemer; Smitie 

Infectioniste, m. (Méd.) Læge, fom 
antager, at Sygdomme kunne ubbre: 
deg deb Smitte. 

Infélicité, f. Ulykke; inus. 

Inféodation, f. (Jur.) Gorlebning, 
Oprettelſe af Lebn. 

Inféoder, v. a. (Jur.) forlebne. 

Inférer, v. a. udlede af (de), flute, 
drage Slutninger af Noget. 


41 


Infaillibilité, ſ. (on Ting) Paali⸗ 


Inf. 


Inférieur, e, a. lavere; ringere; 
son talent est - au vôtre, hang Ta⸗ 
ent er ringere end Deres, juge, 
Underdommer; tribunal =, Ünberret; 
La Seine-Inférieure, Nedre⸗Seinen; 
s. m. Underordnet, lnbergiven. 

‘Inférieurement, ad. under, paa en 
ringere Maade (end, à). 

Infériorité, f. underordnet Stilling; 
ringere Grad af Talent, Fortjenefte, 
Magt 0. besl.; Ringhed i Sammen⸗ 
ligning med Anbre. 

Infernal, e, a. bjævelff; ondſtabs⸗ 
fuld, grufom, afſtyelig; machine -e, 
Helvedes⸗Maſtine; ruse -e, djavelſt, 
ondſtabsfuld Lift; på. -naux.[Maabc. 

Infernalement, ad. paa en biævelff 

Infernalité, f. bixvelff Charatteer. 

lnfertile, a. ufrugtbar; fig. tom, 
mager; matière, magert Stof. 

Infertilité, f. Ufrugtbarbet. 

Infestation, f.Hærgen; Odeleggelſe. 

Iufester, v. a. hærge; ødelægge, 
huſere; plage. , 

Infidèle, a utro, troløs; falff; vans 
tro; unoiagtig; être infidèle à sa pa- 
role, ikke holde fit Ord; la victoire 
lui devint =, @eiren foigtebe ham; 


peuple -, vantro golf; mémoire, 


upaalibelig Hukommelſe; copie —, unsls 
agtig Afffrift; s Utro; Bantroenbe 
(i 5. Betydn. iſer pZ); convertir les 
-8, omvende be Bantroenbe. 

Infidélement, ad. med Utroffab, 
troloſt, une iagtigt- . 

Infidélité, f. Utroflab; Uredelighed; 
Unsiagtighed; Bantro; l- d'un do- 
mestique, en Tjeners Uredelighed; 
P- d’un récit, en Gortællings Unsiags 
tigbeb; P- de la mémoire, Qufoms 
melſens Upaalibeligheb; être obstiné 
dans son —, være faft el. baarbnatfet 
i fin Vantro. [Snbtrængning i Roget. 

Infiltration, f. en flydende Materies 

Infiltrer (s’), v. pr. trænge fig ind 
(om en flyvende Materie). 

Infime, a. (bruges fun fig.) nederſte, 
ringefte, laveſte; les rangs -s de la 
société, be laveſte Rlasfer i Samfunbet. 

Infini, e, a. uendelig, ubegrænbfet; 
umaalelig; utadig: l-, det Uendelige; 
à P-, ad. i bet endelige. 

Infiniment, ad. uenbeligen, overs 
maade, overorbentligen. 

Infinité, f. Uendelighed; fort Ans 


| tal, ftor Mængde. 


4 


Inf. 


Infinitésimal, e, a. (Géo.) calcul -, 
Regning med uendeligt fmaa Storrxel⸗ 
fer: pl. -maur.  , . 

Infinitit, m. (Gr.) Infinitiv. 

Infirmatif, ive, a. (Pal.) fom ops 
bæver, fom gjør ugyldig. ſbelig. 

Infirme, a. fvagelig, ſygelig; frøs 

Infirmer, v. a. (bruges fun fig.) 
fvætte; (Jur.) gføre ugyldig, ophæve. 

Infirmerie, f. Sygeftuc i et Rio: 
fler, Spgehuus. 

Infirmier, ère, s. Sygevogter, -ffe. 

Infirmité, f. Svageligher, Sygelig- 
hev; Otrobeligheb; moralft Ufuldkom⸗ 
menbe. Brœnbharbct. 

Ioflammabilité, 

inflammable, a. brændbar, antœns 
delig. [tændelfe. 

Inflammation, f. Antændelfe; Be, 

Inflammatoire, a. (Méd.) foraar: 
fagenbe Betandelſe, hidrørende fra 
Betænbelfe. [fra ben lige Retning. 

Infléchir (s”), v. pr. (Opt.) afvige 

Inflexibilité, f. Uboielighed. 

Inflexible, a. ubøielig; ifær fig. 
ubevægelig, ubarmhjertig. [vægeligen. 

Inflexiblement, ad. ubgieligen, ube 

Inflexion, f. Boining; Put; Overs 
gang fra en Tone til en anben; 
(Opt.) Lysſtraalernes Afvigning fra 
ben lige £inie. 

Inflictif, ive,a. fom er paalagt el paa⸗ 
domt; fom medfører en Straf ef. en Le: 
gemlig Libelfe. [til en corporlig Straf. 

Infliction, f. (Pal.) Fordømmelfe 

Iofliger, v. a. (Pal.) paalægge en 
Mulkt, en Straf, en Lidelfe. 

Inflorescence, f. (Bot.) Blomſter⸗ 
nes fœregne Fordeling paa en Plante, 
Blomſterſtand. 

Influence, f. Indflydelſe, Indvirk⸗ 
ning; Anſeelſe; subir, éprouver une 
— mobtage en Snbvirfning. 

Influencer, v. a. udøve en Ind: 
flydelſe, indvirfe paa; v. pr. paavirtes. 

Jofluent, e, a. fom bar Indflydelfe, 

fom formaaer meget, formaaenbe. 
… Influer, v. n. gjøre Snbtrpt paa, 
indvirfe paa (sur, undertiden dans); 
v. a. (Astrol.) mebbelc ved en fem: 
melig Kraft. 

In-folio, m. (Libr.) Bog, bvori 
hvert Art udgier to Blade, Foliant; 
ogf. a. format in-folio, Foliant⸗For⸗ 
mat; pl. des. in-folio. 

Information, f. Unberretning; Er: 


42 


f. —e 


lof, 


tynbigelfe om en Perſons Forhold (i 
bd. Petybu. ifœr i pl); prendre des 
8, invhente Oplysninger; aller aux 
8, føge at flaffe fig Underretninger ; 
(Jur.) Bivnefsring i en criminel Sag; 
-de vie et de mœurs, Underfogelt 
af Ens Liv og Levnet. 

Informe, a. ufulbfommen, ifbeban: 
net, vanſtabt; fom ikke bar ben Form, 
bet bør bave. 

Informé, m. (Pai.) Unberfegelfe, 
foretagen af Retten; un plus ample 
=, en ÿverligere Unberfagelfe. 

Informer, v. a. (q. de qc.) under: 
rette; v. pr. erfpnbige fig om; v. n. 
(Jur.) anftille Unberiggelfe; — contre 
q., optage Vidneforhor over En, - 
sur un assassinat, anftille lnberfs: 
gelfe el. forhøre Vidner over et Mord 
(instruire). [Ubelb, Gienvorbigbeber. 

Infortune, f. Wlytte, Modgang; 

Infortuné, e, a. ulylelig; s. en 
Uiyftelig. 

Infracteur, m. Overtræber. 

Infraction, f. Overtrædelſe; c'est 
une - au droit des gens, bet er et 
Brud paa Folferetten; — d’un privi- 
lège, en Kræntelfe af en Forret. 

Infranchissable, a. fom man ifte 
fan træde ud over (om Grœnbfebe: 
ftemmeifer). [ufenberbryvelig. 

Infrangible, a. fom ikke fan brydes, 

Iufranctueusement, ad. uden Got: 
beel, uden Nytte. 

Infructueux, se, a. ufrugtbar, lidet 
indbringende; fig. frugteslos, ifte lon: 
nende. 

Infule, f. præfteligt Dovebfmytte, 
beſtaaende i et hvidt uldent Baand; v. 

Infundibulé, e, ef. infundibuliforme, 
a. (Bot.) tragtformig. [givet, medfødt. 

Infus, e, a. (bruges fun fig.) ind: 

Infuser, v. a. gyde Band paa en 
Plante, for at uddrage Saften af 
ſamme; v. pr. træfte; il faut donner 
au thé le temps de s’-, man maa 
labe Theen faae Tid til at træffe. 

Infasibilité, f. Uſmeltelighed. 

Iofusible, a. ufmeltelig. 

Infusion, f. Paagytning, Udblod⸗ 
ning; bet, fom paagybes; une — de 
camomille, en Rameelblomfithee ; fig. 
Indblægning; P- du Saint-Esprit, 
Snbblægning af ven Selligaanb ; (Chir.) 
Indſproiming af et Fluidum i en 
Aare, man bar aabnet. 











Inf. - 


Infusoires, m. pl. (H.n.) Infus 
fionsdyr. 

Ingambe, a. rørig, raſt, let tif Beens. 

Ingénérable, a. fom iffc fan avles 
el. frembringes; fom er det væfentlige 
og uforanderlige i Ting. 

Ingénier (s'), v. pr. føge at ud⸗ 


tœnte Midler til at rede fig ud af! 2 


Noget el. tilat fætte Noget igjennem ; fa. 

Ingénieur, m. Ingenieur, Mathe⸗ 
matiker, ſom er kyndig i den militaire 
Srigsbpgningétuntt; - des ponts et 
chaussées, Beiinfpecteur, Ingenieur, 
fom er kyndig i Beivæfenets - - con- 
structeur de vaisseaux, Skibſsbygnings⸗ 
mefter; -- géographe, En, fom opta: 
ger Kort; --opticien, optiff Snfiru: 
mentmager. [findſomt. 

Ingénieusement, ad. ſindrigt, op: 

Ingénieux, se, a. opfinbfom, find: 
rig; ſnildt udtænft; fom beflitter fig 
paa el. ftræber efter (à); être - à faire 
du bien, føge paa alle Maader at 


gjøre Godt; il est- à se tourmenter, | € 


ban tænfer fun paa at martre fig felv. 

Ingénu, e, a. aaben, ligefrem, uben 
al Forftillelfe, aabenbjertig; s. faire 
l—, agere ben Ligefremme, ben Naive; 
(Th.) jouer les -es, fpille unge naive 
Piger; (Anc.) Fribaaren; Snbfsbt. 

Ingénuité, f. Aabenbjertighbeb, Liges 
fremhed, Ukunſtlethed; p£. (Thé.) unge 
naive Pige⸗Roller. 

Ingéoument, ad. aabent vg naivt, 
aabenbjertigt, ligefrem. 

Ingérer (s’), v. pr. blande fig i 
Noget uden dertil at være opfordret; 
il s'ingére de tout, han blander fig 
i Alt; il s’ingère toujours dans vos 
affaires, ban blander fig altid ind i 
Deres Anliggender. ſkalſt; på. -caux. 

Ingrammatical, e, a. ugrammati: 

Ingrat, e, a. utafnemmelig; fig. 
mager, ufrugtbar, ulonnenbe; une 
terre -e à la culture, en Sorbbunt, 
fom iffe lønner Dyrfningen; un es- 
prit- aux leçons, et Hoved, fom ikke 
hoſter Nytte af Unberviisningen; s. en 
Utaknemmelig. Uſtjsnſomhed. 

Ingratitude, f. Utaknemmelighed, 

lugrédient, m. Ingredients, Be: 
ſtanddeel. [manland. 

Ingremanie cl. Ingrie, /. Inger: 

Inguérissable, a. ufægelig. 

Inguinal, e, a. (Chir.) henhørende 
til Lyſterne; pl. -naux. 


43 


Ini, 


Inhabile, a. uduelig, uffittet til (à); 
(Jur.) fom fattes be i Loven beftemte 
Egenſtaber for at udføre Noget. 

Inhabilement, ad. udueligen, paa 
en uduelig Maabe. 

Inhabileté, f. Uduolighed Udygtighed. 

Inhabilité, f. (Jur.) Uduelighed efter 
oven. 

Inhabitable, a. ubeboelig. 

Inhabitation J Ubebpggelfe, ubes 
boet Tilſtand, Mangel paa Boliger. 

Inhabité, e, a. ubeboet. 

Inharmonieux, se, a. ubarmonift. 

Inhérence, f. (Did.) Uadſtillelighed, 
noie Sammenhæng med (à). 

Inhérent, e, a. (Did.) uabffillelig 
fra, vœfentligen forbundet med (à). 

Inbiber, v. a (Jur.) forbyde; v. 

Inhibition, f. (Jur.) Forbud; for: 
enes næften altid med défense og 
bruges ifær i pl. inhibitions et dé- 
fenses sont faites å toutes personnes, 
ber er udgaget Forbud til Alle og 
nhver. 

Inhospitalier, ère, a. ugjeftfri; (om 
et Sted) fom ikke tilbyder Ly el. Bes 
ſtyttelſe. | 

Inhospitalité, f. Ugieſtfrihed. 

Inhumain, e, a. umenneftelig ubarms 
hjertig, grufom; s. et baarthjertet el. 
ubarmbjertigt Mermefte. 

Inhumainement, ad. paa en umen⸗ 
neſtelig Maade, grufomt, 

Inhumanité, f. lUmenneffeligher, 
Ubarmhiertighed, Grufomber. 

Inhumation, f. Begravelfe. 

Inhumer, v. a. begrave. 

Iuimaginable, a. fom man iffe fan 
gjøre fig nogen Foreftilling om, utæns 
felig, ufattelig. 

Inimitable, a. uefterligneltg, 

Inimitié, f. Fjendſtab; Antipathi 
mellem visfe Dyr el. Planter. 

Inintelligibilité, f. Üforſtagelighed. 

dninteltigible, a. uforftaaelig, ufats 
telig. 

Inique, a. ubillig, uretfærdig. 

Iniquement, ad. paa en ubillig Maade. 

Iniquité, f. Ubillighed, Uretfærvigs 
hed; Synd; pl. ſyndige Handlinger. 

Initial, e, a. henhørende til Ves 

yndelſen; lettre -e, Begyndelſesbog⸗ 
av; pl. -tiaux (ogſ. -tials). 

Initiale, f. Begyndelſesbogſtav. 

Initiation, f. Indvielſe; Indlem⸗ 
melfe i Myferier. 


Ini. 


44 


100. 


Initiatif, ive, a.fom gjør Begypnbelfen. | en Ulv | Raarctlæber, et ondſtabsfuldt 
Initiative, f. førfte Gremferelfe af| Menneffe uagtet fit fromme Udſeende; 


et Forſlag; Ret til at være ben Forſte, 
fører bet; prendre l’-, gjøre 
Regynbelfen, være ben Forſte, ſom 
gjør Sorflaget. [indvie i. 
Initier, v. a. optage, indlemme i; 
Injecter, v. a. (Chir.) indſproite. 
Injection, f. (Chir.) Snbfprsitning. 
Injonction, f. udtrykkelig Befaling ; 
fire une -à q., indſteerpe, paalægge 


oget. 
Injure, f. Fornærmelſe, Stjældsord ; 
dire des -s à q., fige En Uartigheder; 
se dire de grosses -s, fige hinanden 
lumpe Uartigheder; fig. l’- du temps, 
eirets Ublidhed el. ubebagelige åer 
anbringér; Tidens nedbrydende Sn: 
virfning; être exposé à l’- de Pair, 
være ubfat for Luftens ſtadende Ind⸗ 
virkning; les -s du sort, uforſtyldte 
Ubelb el. Gjenvorbigheber. 
Injurier, v. a. fornærme Œn med 
Ulvemsort, udffjælde En. 
Injurieusement, ad. paa en for: 
nœrmelig, ærerørig Maade. 
Injurieux, se, a. fornærmelig, ?rœn: 
kende, ærerørig; uretfærdig, flavelig. 
Injuste, a. uretfærdig; ubillig, ubes 
foiet; m. det Urette; bet Uretfærbige; 
uretfærdigt Menneſte. 
Injustement, ad. uretfærbigen. 
injustice, f. Uretfærdighed, Ubilligs 


ed; Uret. 

Inlisible, a.ulæſelig; fig. fom man ifte 
kan udholde at læfe;Flere ſtrive: illisible. 

Innascibilité, f. ufebt Tilfiant. 

Innascible, f. (Th.) fom ifte fan 
avles; fom ikke er frembragt. 

Innavigable, a. uſeilbar. 

Inné, e, a. (Did.) medfødt. 

Innocemment, ad, uſtyldigen; uden 
flet Henſigt; eenfolbigen. 

Innocence, f. Uſtyldighed, Uſtyldig⸗ 
hedstilſtand; Uſtadelighed; Grombeb; 
altfor flor Enfoldighed. 

nnocent, e, a, uſtyldig; uſtadelig; 
fom iffe fleer { nogen fot Henſigt; 
aaben, reen, ſtyldfri; troſtyldig, enfol⸗ 
big; il est - du crime, fan bar ingen 
Deel i Borbrpbelfen: un cœur -, et 
reent, et ſtyldfrit Djerte; un propos -, 
en Yttring, fom ikke er ilde meent; 
un remède —, et uffabeligt Middel; 
s. en Uſtyldig; et enfolbigt Mennefte; 
c'est un - fourré de malice, det er 


pl. be fmaa Uffylvige, Herodes lod 
myrde; nyfødte Dueunger; une tourte 
d'-s, en Poſtei fyldt med fpæbe Duc 
unger (fa.). ikjende. 

Innocenter, v. a. erflære uſtyldig, 

Innocuité, f. (Méd.) Uſtadeligheb. 

Innombrable, a. utallig. 

Innombrablement ad.utalligen ; p.u. 

Innomé, e, a. (Dr.) fom intet Navn 
har; contrats -s, Contracter uden 
færeget Navn, hvorefter ben ene Part 
handler, ben anden betaler, fom be 
mellem Hosbonde og Tyende. 

Innominé, e, a. (An.) ubenævnt; 
os -s, to fiore Been, fom danne Bæt: 
fenet; artère —e, en af de fiore Blot: 
aarer. 

Innovateur, trice, s. Indfører af 
noget Nyt (i Religionsfager hellere: 
novateur, trice). 

Innovation, f. Indførelfe af Nyt i 
Regieringéforfatning, i Lovgivning, i 
Kunſter og Videnſtaber, i Skik og 
Brug; np Forbedring, ny Inbretning, 
Reform. 

Innover, v.a. og n. indføre noget Nyt, 
nye Forandringer el. nye Stitte. [tælle. 

Innamérable, a. font itfe lader fig 

Inobéissance, f. Ulydighed; p. u. 

Inobservation, f. Tilftdefættelfe af 
Lovene, Overtrædelfe af famme; Uorts 
polbenbeb el. Misligholdelſe af inds 
gaaebe Gorpligtelfer. 

Invccupé, e, a. ubefkæftiget, orkeslos. 

In-octavo, m. (Libr.) Bog i octav 
Format, hvori et Arf ubgisr 16 Sis 
der; pl des in-octavo. 

Inoculateur, trice, s. (Méd.) En, 
fom inbpober Ropper. af Ropper. 

Inoculation, f. (Méd.) Snbpobning 

Inoculer, v. a. (Méd.) inbpobe 
Kopper; mebbele et Sygeftof; v. pr. 
inbpobes. Hnvpobningen ; p. u. 

Inoculiste, s. Cilbænger af Koppe⸗ 

Inodore, a. fom er uden Lugt. 

Inoffensif, ive, a. uffabelig, font 
Ingen flader el. fornœrmer. 

Inofficieux, se, a. (Jur.) inbes 
holdende en ubillig Udelukkelſe fra 
Aro (om et Teftament). 

Inofficiosité, f. (Jur.) ubillig Ude: 
lutfelfe fra Arv. 

Inondation, f. Overſpommelſe; fig. 
for Mængde Folk, fom overfvømme 


Ino. 


et Land; flor Mængde Ting (i flet 
Forſtand). | 

Inonder, v. a. overfbomme, fætte 
under Band; fig. overſtromme (om 
Armeer, fom gjøre Indfald i et Land, 
el. om Strifter, fom udbredes blandt 
Folket). {plubfclig. 

Inopiné, e, a. uventet, uforubfeet, 

Inopinément, ad. uformobentligen, 
pluvfeligen og uventet. 

Inopportun, e, a. ubeleilig. 

Inopportunité, f. Ubeleiligheb. 

Inorganique, a. (H.n.) uorganiff, 
voxende ved Tilfætning. 

Inouï, e, a. uhort, erempellus. 

In-plano, m. (Libr.) Format, bvori 
hvert troft Arf fun udgjør 2 Sider. 

In-promptu, m. f. impromptu. 

Inquart, m.(Chi.) Slags Luttring af 
Guldet, fom ſteer ved at blande tre Dele 
Sølv med een Deel Guld, faa at Guldet 
udgior &ferbeparten (quartation). 

In-quarto, m. (Libr.) Bog, hvori 
hvert Art ubgisr 8° Sider; pl. des 
in-quarto. 

Inquiet, e, a. urolig, œngftelig; 
sommeil -, cen urolig, ofte afbrudt 
Søvn; esprit-, ct uroligt Sind, fom 
altid ønffer Forandring. [œngftenbe. 

Inquiétant, e, a. foruroligende; 

Inquiéter, v. a. forurolige, ængfte; 
forftyrre En i Noget; v. pr. bryde 
fig om, bekymre fig, ængfle fig. 

Inquiétude, f. Uro, Bekymring, VEng: 
ſtelighed; Loft til Forandring; på. ſti 
fende Smerte i Benene, fom bevirker 
Uro i Legemet. [mer, Kjætterdommer. 

Inquisiteur, m. Ingvifitiongdoms 

Inquisition, f. ftræng Unberfegelfe; 
Domitol, for boilfen Ljættere dommes 
i visfe Lande, Inapiſitionsret (le 
saint-office). 

Inquisitorial, e, a. {nqvifitoriff, 
fom gaaer frem paa en fireng, miss 
tœntelig og vilkaarlig Maade ; pi. -riaux. 

Insaisissable, a. (Jur.) font ber 
ikke fan lægges Beflag el. Arreft paa; 
fig. ufattelig, ubegribelig. [ben, ufunv. 

Insalubre, a. flabelig for Sundhe⸗ 

Insalubrité, f. Stavelighed for Sund: 
beven, Ufunbheb (om et Glima). 

Insatiabilité, f. Umættelighed; fig. 
umættelig Begiærlighet. 

Insatiable, a. umættelig. 

Insciemment, ad. uden Œns St 
dende; uafvidende; p. u. 


45 


Ins. 


Inscription, f. Indſtrift; Overfrift: 

nbffrivning; - hypothécaire, en Pans 
teobligations Snbfsrelfe i Retéproto: 
tollen: -en faux, Proteft, hvorved et 
Actfiyite ertlæres for fald ; - maritime, 
Soindrullering; - sur le grand livre 
de la dette publique, noteret @tatés 
gielbéobligation. 

Inscrire, v. a. ſtrive Ens Navn i 
en Protofol el. paa en Gortegnelfe; 
inbffrive, indføre, optegne; notere; 
v. pr. ffrive fit Navn paa en For: 
tegnelfe, lade fig indſtrive i (sur); 
s’en faux, erflære for Retten, at et 
Document er falſt; benegte; je m'in- 
scris en faux contre ce que vous 
dites, jeg benegter, hvad De anfører. 

Inscrutabhilité, f. Uranbfageligher, 
Uudforſtelighed. ſforſtelig. 

Inscrutable, a. urandſagelig, uuds 

Insçu (à !), loc. ad. uden Én 
Vidende, f. insu. [i Gtytfer. 

Insécable, a. fom île fan ſtœres 
Insecouable, a, foin iffe tan afrpfies. 

Insecte, m. Snfect. Snfecter. 

Insectivore, a. (H.n.) fom æœber 

In-seize,m.(Libr.)Gebexformat;pl.des 
in-seize. [et Fro (en fympatbetiff Luur). 

Insémiuation, f. (Méd.) Gaaning af 

Insensé, e, a. affinbig, gal, vans 
vittig; fig. ufornuftig, uklog; ogf. 3. 

Iusensibilité, f, Ufolſomhed; Foles⸗ 
loshed. 

‘Insensible, a. ufolſom, foleslos; 
ſom ikke bar Folelſe for, fom ikke ro⸗ 
res af; umærfelig; ii est - aux louan- 
ges, ban røres ifle af Roes; une 
pente-, en fagte, umaærtelig Skraa⸗ 
ning; 3. Menneſte uden Gelelfe for 
Kjærlighed. [umærteligen. 

Insensiblement, ad. lidt efter lidt, 

Inséparabilité, f. Uadſtillelighed. 

Inséparable, a. uadſtillelig; s. m. pl. 
be Uadſtillelige. | 

Inséparablement, ad. uabff fleligen. 

Insérer, v. a. intfætte, indbringe, 
inbpobe; indrykke, indføre; — un ar- 
ticle dans un journal, optage (finds 
rykke) et Stykke i en Avis. 

Insermenté, a. m. fom îffe bar 
aflagt Porgereven Gr om visfe 
Geiftlige under Revolutionen). 

Insertion, f. Indfætning; Indføs 
relfe, Indrykning; (An.) Indhæftning; 
(Bot.) Stedet, bvor Blade el. Støv: 
traade ere udvorede; (Méd.) - de & 


Ins. 


petite vérole, Snbpobning af Bornes 
topyper. 

Iosession, f. (Méd.) Slags halvt 
Bab over ubfogte Urter; Dampbab, 
fom den Syge mottager fibbenbe paa 
en Stol. 

Insidiateur, trice, s. Efterſtraber, 
Île; Grifier, -fle; a. démon -—, fri⸗ 
fente Djævel. 

Insidieusement, ad. paa en lumſt, 
befnærende el. ronkefuld Maade. 

Insidieux, se, a. befnœrenbe, lumfl, 
liſtig, ræntefuld. | | 

Insigne, a. udmarket, ſjelden; vibts 
breven; faveur -, udmarket Gunf:; 
calomnie -, vibtoreven Bagvaſtelſe; 
= fripon, udlært Bebrager. 

Insigne, 8. m. ifær pl. Udmarkel⸗ 
festegn; Snfignier. 

Insiguifiance, f. Mbetpbeligher. 

Insignifiant, e, a. ubetydelig; ins 
tetfigenbe; charakteerlos; physionomie 
€, flaut, intetfigenbe Fyfionomie. 

Insinuant, e, a. inbfmigrenbe, ind: 
yndende, inttagenbe. 

Insinuation, f. Yttring, hvorved 
man paa en forblommet Maade gi 
ver Noget at ſorſtaae; fin, ubemærtt 
Gigteife el. Indſtydeiſe; (Prat.) et 
Documents Indſtrivning i en Protos 
col (v.). 

Iosinuer, v. a. indbringe Noget 
med Lempe, behandigen; fig. give 
Roget at forftaae paa en fin Maade; 
(Prat.) føre til Protocols (v.).; v pr. 
trænge fig ind; ffaffe fig Abgang til; 
indſmigre fig; s'- dans la bienveil- 
lance de q., indynde fig hos En, 
vinde Ens Belvillie. 

Insipide, a. flau; ſmaglos; ſom 
hoerken tiltaler Manden el. Sindet. 

Insipidité, f. $laubeb, Smagloshed. 

Insistance, f. vedholdende Paatræn⸗ 
gen, Paaſtaagenhed. 

Insister, v. n. blive længe ved at 

aftaae, trænge paa; flotte fig paa, 

eraabe fig flærît paa; il insiste à le 
demander, han bliver ved at forlange 
bet; il insiste sur cette preuve, han 
ſtager faft paa, holder faft ved d. Beviis. 

Insociabilité, f. Uſelſtabelighed. 

Insociable, a. uſelſtabelig; vanſte⸗ 
lig at omgaaes, fortræbelig. [Solen. 

Insolation, f. Solbad; Tørren t 

Insolemment, ad. med Uforflam: 
metbeb, paa en uforfflammet Maade. 


46 


Ios. 


Insolence, f. Uforſtammenhed, Til: 
fidefættelfe af Xrbodighed, Græfber; 
fornærmende Hovmod; fornærmelig 
Tale, uforflammet Adfærd. 

Insolent, e, a. uforſtammet, tilfive: 
fœttende al Erbodighed; hovmodig, 
baanlig; fræf, ublu: il est- en pa- 
roles, ban er uſorſtammet i fin Tale; 
il a Pair -, ban bar et obermoriat 
Bafen; s. uforffammet, frœtt Menneſfe. 

Insoler, v. a. (Cbi.) utfæœtte for 
Solen, babe i Solen; p.u. 

Insolite, a. ufædvanlig, ualmindelig. 

Insolubilité, f. (Did.) Uoploſelighed. 

Insoluble, a. (Chi) uopisfelig; 
fig. ufortiarlig. 

Insolvabilité, f. Snfolvents, Ufcr: 
muenbeb til at betale. [til at betale. 

Iusolvable, a. infolvent, uformuente 

Insomnie (m ubtaleé),f.Sovnissher. 

Insouciance, f. Sorgloshed, Lige⸗ 
gyldighed. 

Insouciant, e, a. ubefpmret, forg: 
los, ligegyldig; être - du lendemain, 
itte forge for ben nœfte Dag. 

Insoucieusement, ad. paa en ſorglos 
Maade, uven at betymre fig om Noget. 

Insoucieux, se, a.ubetymret, forges. 

Insoudable, a. fom ifte fan loddes el. 
ſpeitſes. 

Iusoumis, e, a. font iffe vif underkaſte 
fig; pee (ifær anvendt paa be Geiſt⸗ 
lige, ſom negtebe under Revolutionen 
at aflægge Borgereden). [lelig. 

Insoutenable, a. uforfvarlig; utaas 

Inspecter, v. a. efterfee, underføge ; 
befigte; bave Opſyn mov. 

Inspecteur, trice, s. og a. Opſyns⸗ 
mand; Dame fom bar Opſyn mer 
Roget; dame -trice, Dame, fom bar 
Tilſyn med en Dattreffole. 

Inspection, f. Efterſpn, Befigtelfe; 
Opſpn; Opipnépoft. ltilſtyndende. 

Inspirateur, trice, a. inſpirerende, 

Inspiration, f. Inſpiration, Indblos⸗ 
ning; Indſtpdelſe, Tilſtyndelſe, Raad, 
meddeelt Tanke; Begeiſtring; Int 
aanding. ſ(ligionsſocermer. 

Iospiré, e, s. en Snbblæft, en Re: 

Inspirer, v. a. indblæfe; begeifire; 
inbflpbe, indgive; tilffynde, raade; fa. 
je fus bien inspiré en faisant cela, 
ber var en lyffelig Stjerne over mig 
ba jeg gjorde det; (Méd.) indaande, 
indblæfe Luft. [biabcb. 

Instabilité, f. Ubeftanbigbeb, Uſta⸗ 


Ins. 


Instable, a. ubeflanbig, uflabig. 

Installation, f.Snbfættelfe i etEmbede. 

Installer, v. a indfætte i et Em⸗ 
bebe; anfette; v. pr. flytte ind; ops 
flaae fin Bolig; tuge Plads (/a.). 

Instemment, ad. indftændigen. 

Instance, f. indftændig Anmodning 
Ci d. Betydn. ifer pl.); Retsforfelgs 
ning; Inſtants; (Log.) ny Snbvending; 
faire de vives -s auprès de q., bede 
En meget inbfiænbigen om Noget. 

Instant, e, a. inbfiænbig; overhœn⸗ 
gente, truende; aux -es prières de q., 
paa Eng inbflænbige Bønner; le pé- 
ril est —, Faren er overhængende. 

Instant, m. Dieblik; fa. un -, hør 
et Dieblif! bliv lidt! à chaque -, à 
tout —, loc. ad. ideligen, uopborligen; 
à P-, dans l'-, loc. ad. firar, paa 
SDteblittet. [rende fun et ODieblik. 

Instantané, e, a. gieblitfelig, vas 

Instar (à W), loc. ad. ligefom; 
paa famme Maade fom; à P- de 
Paris, paa famme Maade fom i Paris. 

Instaurateur, m. En, fom indſtifter, 
opretter ef. iflanbfætter Noget. 

Instauration, f. Snbftiftelfe, Opret: 
telfe; Iſtandſattelſe. 

Instaurer, v. a. {fanbftte, fornye, 
opfriſte; genopbygge 

Instigateur, trice, s. Tilſtynder, An- 
fporer, Anftifter Calm. i flet Forſt.); 
a. amour —, ophidſende Kjærlighed. 

Instigation, f. Tilffyndelfe, Indſty⸗ 
belfe, Opæggelſe (alm. i flet Forft.). 

Instiguer, v. a. tilſtynde, opægge, 
ophidſe; p. u. [Snvgyben. 

Instillation, f. Dryppen, braabeviis 

Instiller, v. a. dryppe, hælde draa⸗ 
beviis; fig. indgyde umoærfeiigt, lidt 
efter lidt. 

Instinct, m. Snftinct, Naturdrift; 
uvilkaarlig Tilſtyndelſe; medfødt, uimod⸗ 
ſtaaelig Tilboielighed. 

Insunctiſ, ive, a. hidrorende fra et 
Inſtinet, inftinctmæsfig. 

Iustinctivement, ad, inſtinctmæsſi⸗ 
gen; efter Snfinct. 

Institner, v. a. indſtifte, oprette; 
indfætte, udnævne; beſtikke; - des jeux 
solennels, inbftifte, anorbne boitibelige 


47 


af 5 Academier ef. Gaculteter: pl. f. ſ. 
institutes. 

Institutes, f. pl. Romerrettens af 
Juſtinian forfattede Ctatuter, Inſtitu⸗ 
tionerne. 

Institateur, trice, s. Stifter, Stig 
terfle: Oypbrager, Opbragerinde; In⸗ 
ſtitutbeſtyrer, Snftitutbefiprerinve. 

Institutif, ive, a. ftiftenbe, oprettenbe. 

Institution, f. Oprettelſe; Stiftelfe, 
Anftalt; Opdragelſe; Dybragelfesans 
ſtalt; (Jur.) Udnævnelfe; faire - d'hé- 
ritier, ubnævne en Arving. 

Instructeur, m. Læremefter; Exer⸗ 
ceermefter for Refruterne; ogf. a. ca- 
pitaine —, Capitain, fom indover Re 
fruterne; (Jur.) juge -, Dommer, 
fom fever de førfte Forhør, el. fom 
underſoger, om en Sag ſtal fortfættes 
el. afviles. 

Instructif, ive, a. {œrerig, belærende. 

Instruction, f. Dpbragelfe, Unbers 
viiſsning; Kundſtab; Unberretning; For: 
holdsregel; Inſtrux; (Jur.) lnbers 
ſogelſe af en Sag, for at indlade 
ben tif Doms; c'est un homme d'une 
grande —, bet er en meget dannet ef. 
kundſtabsrig Wand; pour mon -, til 
min Underretning; for at vide hvad 
feg har at iagttage; j'ai mes -s, feg 
far mine Forholdsordrer; mes -s 
portent etc., mine Orbrer lyde paa 
0. ſ. %.; juge d'-, Dommer, tom ind⸗ 
henter alle Oplysninger om en Sag 
og optager Forhør. 

Instruire, v. a. underviſe; lære; 
afrette (om Dyr); underrette, mebs 
bele Kundſtab om; (Jur.) inbhente 
alle Oplysninger i en Sag; infiruere 
famme; v. pr. oplyfe fig, famie Kund⸗ 
flaber, banne fin Forſtand; inbhente 
Ovplyéninger; - un prince à gouver- 
ner, lære en Fyrſte at regjere; - aq. 
de ce qui se passe, underrette En 
om hvad ber foregaaer; aimer à s’-, 
effle at lære Noget, at oplyſe fin For⸗ 
fland; un homme instruit, en Mand 
med mange Kundſtaber. 

Instrument, m. Snfirument, Neds 
fab; Bærftøl; Dielpemivoel; mufiealft 
Inſtrument; - à vent, biæfenbe Snfir. ; 


Lege; — un héritier, udnævne en Ars |-à cordes, @trengeinfir.; (Prat) of: 
ving; - un juge, beffifte en Dommer. | fentligt Document (v.); (prov.) c'est 

Institut, m. religtøft Orbensfam: | un bel - que la langue, bet er lettere 
funbs Leveregel; ſelve Ordenen; lerdt | at tale om en Sag end at ubfsre ten. 


Selſtab; det franfle Inſtitut, beſtagende 


Instrumentaire, a. (Jur.) bruges 








Ins. 


48 


Int, 


fun i Mbtr. témoin —, Bibne fom bes| Opfland, ophibfe til Oprør; v. pr. 


nyttes af en Notarius til at give et 
etſtykke Gyldighed. 

Instrumental, e, a. tienenbe ſom 
Redſtab; musique -e, Snfirumentals 
muſik; uden pl. m. 

fustrumentation, f. (Mus.) Snftru: 
menternes Gorreling i et Stykke. 

Instrumenter, v. n. (Prat.) forfatte 
Gontracter og anbre juribifle Docu: 
menter; (Mus.) fordele Inſtrumen⸗ 
terne i en Concert. 

Insu (à I"), loc. ad. uden Vidende: 
à mon insu, uden mit Bidende; 
votre —, uden Deres Vidende; à l- 
de tout le monde, uben at noget 
Mennefle veed det. Manbétugt. 

Insubordination, f. angel: paa 

Insubordonné, e, a. fom er til: 
boielig til Opfætfighed mob fine Fores 
fatte; fom ofte forfeer fig imod Sub: 
orbinatisn. [tagenbe. 

Insuccès, m. flet Ubfalb af et Fore⸗ 

insuffisamment, ad. utitfiræfteligen. 

Josuffisance, f. Udygtighed, Util⸗ 
‘ frætfeligher. 

Insuflsant, e, a. utiffiræffelig. 

Insufflation, f. (Méd.) Indblœsning. 

Iosuffler, v. a. (Méd.) indblæſe 
Luft i et Legeme. 

Insulaire, s. og a. Dbocr. [nenbe. 

Insultant, e, a. fornærmende, baas 

Insalte, f. Fornærmelfe, Beffæm: 
melfe, Gorbaanelfe; (Mil.) Overrump: 
ling; faire — à q., tilføle Œn en For: 
paanelfe. 

Insulter, v. a. haane, fornærme, 
beffæmme; (Mil.) - une place, gjøre 
et aabent og bæftigt Angreb paa en 
Jæftning ; v. n. tilfideſette det Den: 
fon af Agtelfe el. Meblivenber, man 
fylder En; - aux malheureux, fpotte 
be Ulyftelige; — à la raison, au bon 
goût, troble Fornuft, god Smag. 

insupportable, a. utaalelig, ufor: 
bragelig; ubebagelig. 

Insupportablement, ad. paa en 
- utaalelig el. ubebagelig Maade. 

Insurgence, f. vedvarende Oprors⸗ 
ſtand, fortſat Opſtand. 

Insurgents, m. pl. forf. ungerſte 
Lanbfolbater: AUmeritanerne, fom 188; 
reve fig fra Engelland; Oprorere, 
Inſurgenter (i d. Betybn. alminde: 
ligere; insurgés). 

Insurger, v. a. bringe til at gjøre 


gjøre Opſtand, opflane i Masfe. 
Insurgés, m. pl. Oprørere; un des 
-, en af Oprørerne. 
Insurmontable, a. uoverfligelig, uo⸗ 
vervindelig, uimorftaaelig. 
Insarmontablement, ad. paa en 
uoverftigelig et. uimodftaaelig Maate. 
Insurrecteur, trice, a. font føger at 
ægge til Opſtand. 
Insurrection, f. Opſtand. 
Insurrectionnel, le, a. oprorſt. 
Intact, e, a. urørt, uffabt, uplettet, 


à | réputation -e, ubefmittet Rygte; vertu 


-e, uangreben Dyd; homme -, Mand 
af en pletfri Vandel. 

Intactile, a (Did) fom iffe fan 
fjendes ved Følelfen. 

Intangible, a. ſom ifte fan berøres. 

Intarissable, a. ſom iffe fan ut: 
tørres: fig. uudtømmelig. 

Intarissablement, ad. paa en uub: 
tømmelig Maade. 

Intégral, e, a. fubfiænbig, heel; 
(Math.) calcul —, Sntegralregning, 
Regningsart, hvorved man finder det 
til on uendelig lille Storrelſe ſparende 
Tal; ud. pl. m. 

Intégrale, f. (Math.) Sntegralct, 
ben endelige Størrelfe, fom fvarer til 
en vig uendelig lille. ftændigen. 

Intégralement, ad. i bet Dele, fuit: 

Intégralité, f. Deelber, Fuldſtœndig⸗ 
hed. [gende til at ubgisre et Deelt. 

Intégrant, e, a. integrerenbe, bidra⸗ 

Intégration, f. (Math.) Beregning 
i Integralregning, Udregning a Sn: 
tegralet. 

Intègre, a. rebelig, ubeſtikkelig. 

Intégrer, v. a. (Math.) finde Sntes 
gralet til en Differentialfterrelfe. 

Intégrité, f. uſtadt Tilſtand; Heel⸗ 
bed, Fuldſtendighed; Redelighed, Ube⸗ 
ſtikkelighed. 

Intégument, m. (An.) tynd Sub 
pan Legemets indvendige Dele. 

Intellect (ct udtales), m. (Did.) 
Forſtand, Fattecvne. 

Intellectif, ive, a. angaaenbe For: 
fanden; bruges fun i Ubtr. la fa- 
culté, la puissance -ive, ænfeevnen. 

Intellection, f. (Did.) Oypfatteife. 

Intellectuel, le, a. henborende til 
Forſtanden; aanbig Ci Dobfætning 
til materiel). 

Intelligence, f. Forſtand; Indſigt; 


Int, 


Duelighed; afenfibigt Benflab, Over⸗ 
eensſtemmelſe; Forſtagelſe; intellec⸗ 
tuelt, umaterielt Væfen; doué d’-, 
begavet med Forſtand; être à la por- 
tée de toutes les -s, være fattelig 
for enhver Fatteevne; l’- des affaires, 
Indfigt i Jorretningerne; faire preuve 
d’—, afgive Beviis paa Snildhed, Dyg⸗ 
tigbeb; être en bonne -, ftaae i god 
gorftaaelfe fammen, harmonere meb 
hinanden; entretenir - avec l'ennemi, 
vedligeholde Forſtagelſe med Fjenden ; 
être d’- pour (el. à) vous tromper, 
være enige om at bedrage Dem; les 
-s célestes, Englene; (Mil.) avoir 
des -s dans une ville, have Spioner 
i en fiendtlig By. 

Intelligent, e, a. forftantig, for: 
nuftig; kyndig, buelig, dygtig, fnilt. 
Intelligibilité, f. forfaaelighbeb. 

Intelligible, a. tydelig; fattelig, 
forfiaaelig. [fig og fattelig Maabe. 

Intelligiblement, ad. paa en tydes 

Intempéramment, ad. umaabeligen. 

Intempérance, f. Umaadelighed; fig. 
- de langue, utæmmelig Œunge, alts 
for flor Frihed i Tale. ſdelſer. 

Intempérant, e, a. umaadelig i Ry⸗ 

Intempéré, e, a. uordentlig, uden 
Maadehold i fine Zilbsieligheber og 
Begjærligheber; p.u. 

Intempérie, f. Uregelmæsfigheb qe 
om Seirliget); V- de l'air, Luftens 
altfor ſterke Kulde el. Varme i Fors 
hold til Aarstiden; l’- des saisons, 
Aarstidernes Uregelmædfighed ef. ufæds 
vanlige Rulve cl. Varme. 

Intempestif,ive, a. ubetimelig, utibig. 

Intempestivement, ad. ubetimeligen. 

Intendance, f. Beftyrelfe; Forvalt⸗ 
ning; Overopſyn; ben Tid, Ens For: 
valtning el. Overopſyn varer; en 
Intendants Diftrict el. Bolig. 

Intendant, m. Sntenbant, Overop: 
ſynsmand, Forvalter. 

Intendante, f. en Sntenbants el. 
Opfpnémanbs Kone; v. 

Intense, a. (Did.) ſtærk; bœftig; 
une chaleur —, en ſterk Hede; des sons 
-S, flærfe, gfennemtrængenbe Toner. 

Intensif, ive, a. ftœrt (bedre : intense). 

Intension, f. ben hoieſte el. flær: 
keſte Grad (bebre: intensité). 

Intensité, f. Sntenfitet, Styrke, 
Kraft, Virkſomhed. 

Intenter, v. a. (Jur.) begynde, ans 

IL. 


49 


en Artikel i en 


Ent, 


lægge Proces el. Klage; - un pro- 
cès contre (el. à) q., anlægge Sag 
menton, f. Øenfigt; Ment 

ntention, f. Henfigt; ening; 

Villie; avoir - de ARR base Bt 
Denfigt at gjøre Noget; avoir l’- de, 
bave en vig beſtemt Penfigt; il a V- 
de vous aujre, ban bar til Benfiat 
at flade Dem; l’- du fondateur, Stifs 
terens Mening; l’- de votre pére est 
que vous partiez, bet er Deres Fas 
ders Billie, at De ffal reife; faire 
qc. à l’- de q., gjøreNoget forEns Stylo ; 
direction d’-, caſuiſtiſt goregivende af en 
god Bevæggrund el. et godt Hiemed⸗ 

Intentionné, e, a. findet; bruges 
fun med bien, mal ef. mieux. 

Intentionnel, le, a. tifigtet, ved⸗ 
fommenbe Senfigten; foretaget i en 
vis Denfigt; espèces -les (el. im» 
presses), Billeder, fom be Gamle 
troede ubgif fra Legemerne og pa 
virkede @anbferne. 

Intentiounellement, ad. med Denfigt. 

Intercadence, f. (Méd.) Pulſens 
uregelmosfige Bevægelfe, Puléflag 
udenfor Reglen. [mæsfig (om Puifen). 

Intercadent, e, a. Med.) uregels 

Intercalaire, a. inbffutt; jour —; 
Skuddag; lune-, Skudmaane, fom 
indtræffer hvert: Sbie Mar: vers -8, 
Berg, {om gientages i Ballader, o. desl 

Intercalation, f. Indſtud, Indryk⸗ 
telfe; det, fom inbfipoes (fom Studs 
bagen), el. moryftes (fom et Ord i 
en Sert). . , ”, 

Intercaler, v. a. indſtyde (font en 
Skuddag), indrykke (fon en Linie ef: 
Text). 

Intercéder, v. n. tale til Fordeel 
for En, indlægge ct godt Ord for 
En; mægle; — pour q. auprès du 
roi, tale for En hos Kongen. | 

Intercepter, v. a. tanbfe, afbrpbe; 
opfange, opfnappe. 

Interception, f. (Did.) Afbrybelfe; 
-des rayons de la lumière, Afbry⸗ 
belfe af Lysſtraalernes retlinebe. Gang. 

Intercesseur, m. Mellemmanb, Tals⸗ 
manÿ. [En, Magling. 

Intercession, f. Forbon, Talen for 

Intercostal, e, a. (An,) beliggende 
mellem Ribbenene; pl. m. -staut. 

Intercurrent, e, d. (Méd.} foms 
mende til urette Tid; pouls-, ures 
gelmæsfigt el. ujeont Pulsflag, fièvres 

4 


Int. 
en, Bebre, fon indtræffe til forffiels 
e mellem be ſadvanlige Febre. 
Intercutané, e, a. (An.) belig: 
gende mellem Dub og Kiod. 
Interdiction, f. Forbud; Suspen⸗ 
fon, (Jur.) - des droits civiques, 
DBerøvelfe af PBorgerrettigheber; pro- 
voquer l’- d'uue personne, forlange 
En erflæret i Umyndighedstilſtand. 
Interdire, v. a. forbyde En Noget 
qc. à q.); ſuspendere; forbyde en 
eiſtlig at forrette Gudstjeneſte; fig. 
forbauſe, beſtyrtſe, forftene (i d. Be: 
yon. fun i de fammenfatte Tider); 
(Jur.) erklere En umyndig; (Anc.) 
le feu et l’eau, Forviisnings For: 
mular fog Romerne; v. pr. forbyde 
fig Noget; beſtyrtſes, forfumme. 
Interdit, m. Forbud for Geiſtlige 
at forrette Gudstjeneſten, Snterbict. 
Intéressant, e, a. interesfant, uns 
berpolbenbe, tiltrætfenbe; se rendre -, 
gjøre fig underholdende, indtagende. 
Intéressé, e, a. egennpitig, fom 
lun feer pan egen Fordeel; s. et egen: 
nyttigt Menneſte; Deeltager i et Fore⸗ 
tagenbe (i d. Betpon. tfær p/.). 
Intéresser, v. a. gjøre En beelag: 
tig i et Børetagente, vinde Œn for 
fig, give En Noget for at ban be: 
unſtiger Eng Sag; være vigtig for 
, —5 En; falde Velvillie 
og Decltagelfe hos En; fængfle, til 
trætte, bevæge; v. n. røre, benribe, 
more; v. pr. beeltage i et Foreta⸗ 
ende; interesſere fig for, antage fig 
$ Sag; on Pa =é dans cette af- 
faire, man har gfort bam beelagtig 
i denne Sag; - le jeu, gjøre Spillet 
tiltrætfende ved at fpille høit; cela 
ne m'intéresse en rien, bet angaaer 
mig ikke det minbfie; cet auteur nous 
intéresse à :son héros, denne Forfat⸗ 
ter vinder os for fin Helt; tout vous 
intéresse à, Alt opfordrer Dem til 
at 0. f. 9.5; ce roman n’intéresse 
pas, benne Roman vætter ingen Deel⸗ 
tagelfe, morer iffe; tout le monde 
s'intéresse. dans cette affaire, Alle 
interesfere fig for benne Sag; il ne 
s'y intéresse pas, fan interegferer 


fig ilke derfor; ban finder ingen Fors| bei 


nøielfe beri. 

Intéråt, m. Nytte, Fordeel, Gavin; 
Anbeel; Egennytte; Rente; Deelta⸗ 
gelſe; Dpmertfombet, Spænding; re 


60 


Int, 


renbe, underholdende Egenſtab; cu 
naltre bien ses -s, fjende godt : 
egen Gorbeel, fit eget Bebfle, av 
un-dens une entreprise, bave : 
Andeel i et Foretagende; mettre 

hors d’-, holde En ſtadeslos; l'- 
guide, Egennytte leder ham; prend 
- à q., intercéfere fig for En, pre: 
dre (eL embrasser) les -s de q., t: 
fig af Eng Sag, tage Eng Forſva 
prendre - à une affaire, tage fig 
en Sag; cela est plein d’-, det 
meget underholdende; cela est deu 
d’-, bet er blottet for alt Snteregior 
(Jur.) dommages et intérêts, €! 
beserfiatning og Sobtgisrelfe. 

Interfolier, v. a. gjennemfipde m 
rene Blabe. 

Intérieur, e, a. indvendig; indve 
tes, indre; inbenlanbff; ⸗. m. bet 3r 
vendige, det Indre; Landets int 
Forholde; buudlig Kreds; det Skjult 
Sindets lønlige Canter; le commer: 
=, den inbenlanbffe Dandel; la paix - 
ben indre Fred, @inbéro; être fort. 
være fordpbet i fig ſelv; anbæœati; 
ministre de |», — 
tableau d'⸗, Genremaleri; Fremſt 
ling af det Indre i en Bpgning; 
est fort malheureux dans son -, fa 
er meget ulpktelig i fit Diem, if 
puuslige Liv; Dieu seul connait l'. 
Gud fjender ene Menneſtets fljul 
Tanker. 

Intéricurement, ad, indvendigt, in! 
portes, i Sindet cl. Sampvittigheder 

Intérim (m udtales fœrffilt), nm 
Mellemtid; Beflyrelfe i en Mellen 
tid; Troesbeſtemmelſe, udſtedt af Kc 
fer Carl d. Ste; bruges meeſt for 
ad. dans l’=, par —, interimiſtiſt; fc 
=, tout va de travers, (midlertid gaae 
Alt forteert. 

‘Intérimaire, a. og s. interimiftif 
benborenbe til en Mellemtid. 

Intérimistice, a. f. intérimaire. 

Intériorité, f. iudre Tilſtand, indr 
Beſtaffenhed. 

Interjection, f. (Gr.) Snterjectior 
Udraabsord; (Pal.) - d'appel, Appe! 
lation, Appellering, Henholden til c 

ere Net. Snteriection 

Interjectivement, ad. i Form af el 

Interjeter, v. a. (Jur.) bruges tu 
i Udtr. - appel, - un appel, appeller: 
henholde fig til en baiere Ret. 


Int. 


ol 


- Int. 


Interlignes, m. Rum mellem to horer af og til; fièvre -e, uregelmæsds 


Linier; f. (Impr.) Skydelinie. 
Interligner, ©. à. (Impr.) abflille 
ved Sfydelinter, ſtyde. [Linier. 
Interlinéaire, a. ffrevet mellem to 
Interlinéer, v. a. flrite mellem to 
Linier. 
Interlocuteur, trice, s. Decitager i 
en Samtale; En, man taler met. 
Interlocution, f. hvad ber figes af 


… Deeltageren i en Samtale (p.u.); 


(Prat.) foreløbig Kiendelſe i en el. 
anden Pof, førend Soverfagen paa⸗ 
dommes, Interlokutoriikjendelſe. 

Interlooutoire, m. (Prat.) forelobig 
Kiendelſe i en Sag; Beſtemmelſe om 
at optage et Forhor cl. en retlig Un: 
verigge e; ogf. a. enquéte —, forelg: 
big Retsunderſogelſe. . 

Interlope, m. Smuglerſtib (ogſ. 
aventurier); a. commerce -, Smug⸗ 
handel til Søes. 

Interloquer, v. a. (Prat.) affige en 
foreløbig Kjendelfe, en Interlokutorii⸗ 
tjenbelfe; fig. bringe i Forlegenped, 
beſtyrtſe; v. pr. forvirres, forbloffes; 
ikke mere forſtaae hinanden. 

Intermède, m. Mellemſpil, Inter⸗ 
medium; (Ch.) Forbindingsmiddel. 

Intermédiaire, a. (Did.) ſom er 
imellem tvende; temps -, Mellemtib ; 
s. m. Mellemkomſt; Mellemmant; 
Overgang, Mellemled; par l- d'un 
tel, ved ben el. bens Mellemkomſt; 
sans —, uden Mellemled. 

Intermédiairement, ad. veb en An: 
vens Mægling. 

Intermédiat, e, a. fom ligger mel: 
fem fo Terminer; fun brugeligt 
Udtr. temps -, Mellemtib (bedre: 
temps intermédiaire); congrégation 
-e, Forſamling, fom afholdes mellem 
to Orvensfam fund; 8. m. lettres d'in- 
termédiat, fongeligt Naadebrev, hvor: 
ved En tilſtages Indtægterne af et 
Embede i en Vacantfe. 

Interminable, a. ſom iffe fan tif: 
enbebringes, uendeligt, fom varer me: 
get længe. 

Intermission, f. Ophør, Afbrybelfe; 
(Méd.) Dellemrum mellem to Anfaïr. 

Intermittence,f.Stanbsning af og til 
(om Pulsſlag el. om Feber); Afbrpdelfe. 

Intermittent, e, a. (Méd:) inter: 
mitterenbe, fom flanbfer af og tif; 
pouls -, uregelmæsſig Puls, fon op: 


fig Berelfeber. [mellem Muſtlerne. 

Intermuscutaire, a. (An.) beliggeuve 

Internat, m. Stole, hvor Eleverne 
tillige ere i Loft, Penſionsanſtalt. 

Interne, a. indvendig, indvortes ; 
éléve —, Elev, fom boer paa Skolen. 

Interner, v. a. inbflutte idet Indre; 
v. pr. forenes ved fortroligt Benflab. 

Internissable, a. fom Intet tan 
forbuntie. [orbentlig pavelig Geſandt. 

Internonce, m. Snternuncius, over: 

Internonciature, f. en Snternuncius'é 
Embede ef. Værdighed. 

Interosseux, se, a. (An.) beliggende 
mellem Rnoîlerne ; s. m. Slags chirurgiſt 
Inſtrument. 

Interpellation, f. (Pal.) Opfordring 
til at give et Svar el. en Erticring. 

Interpeller, v. a. opfordre til at 
give et Svar el. en Erklering. 

Interpolateur, m. Forvanffer el. 
Forfalſter af et Skrift. 

Interpolation, f. Forandring el. 
Forvanſtning af et Strift ved Gil 
fœtning i Terten; (Phys.) Ubfinbelfe 
afen fælles Lov for flere Phænomener; 
(Astr.) Udfyldning af Mellemrums 
mene mellem flere Beregninger el. 
Jagttagelſer. 

Interpoler, v. a. forvanſte en Tert 


ved Indflikning; (Phys.) forene Pha⸗ 


nomener el. Jagttagelfer under en 
folles Lov. 

Interposer, v. a. fætte imellem (i 
d. Forft. fun ſom v. pr.): fig. an 
vende, benptte, gjøre Brug af; v. pr. 
fomme imellem; fig. mægle, lægge 


f| fig imellem; — son autorité, anvende 


fin Myndighed; des amis se sont 
és pour les réconcilier, Venner 
have lagt fig berimellem (mægfict), 
for at forlige bem; négocier par 
personnes -és, unberbanbie veb An 
dres Mellemfomft. 

Interposition, f. et Legemes Mel: 
lemtomft mellem andre; fig. Mag⸗ 
ling, ifær Ovrighedens. 

Interprétateur, trice, s. &ortolter. 

Interprétatif, ive, a. fortoitenbe, 
forklarende. 

Interprétation, f. Overfættelfe, For⸗ 
tollning, Forklaring, Udtydning. 

Interprète, 3. Dverfætter; Toll, 
Forklarer; Udtyder; soyez I'- de mes 
sentiments, tolf mine Følelfer; les 


Ar 





mt, 


52 


Int 


yeux sont les -s de l'âme, Dinene  faïbe i Lobet-af en Sag; faire - la 


toile, hvad ver boer i Sjælen; - des 
souges, Udtyder af Drømme. 

Interpréter, v. d. overfætte; for: 
toile ; udtyde; udlægge, fortiare; v. pr. 
fortlares, forfiaaes, ubtpbes; cela peut 
s’- en bien, en mal, en mauvaise 
part.bet fan forfiaaes gobt,iflet&orftant. 

Interrègne, m. Snterregnum, Mel: 
femregiering, Tidsrum, hvori et Land 
regjereg af et andet Overhoved end 
det fæbdanlige. 

Interrex, m. Mellemregent, fom res 
gjererictInterregnum (alm. inter-roi). 

Interrogant, a. (Gr.) bruges fun i 
Udtr. point -, Sporgsmaalstegn (ab 
minbeligere: point d'interrogation). 

Interrogat, m. (Jur.) Spørgsmaal, 
fom gisres af Retten. [-fte. 
" Anterrogateur, trice, s. Utfporger, 

Interrogatif, ive, a. (Gr.) fpsrgenve. 

Interrogation, f. Spørgsmaal ; (Gr.) 
point d'-, Sporgsmaalstegn. 

Interrogatoire, m. (Prat.) Forhør; 
procéder à un —, ffribetil(anftille)er For: 
bør; subir un, udſtaae et Forhor. 

Interroger, v. a. fporge, udſporge; 
underføge, examinere; raabfporge; for: 
høre; v. pr. udfpørge hinanten; raad⸗ 
fporge fin Samvittighed.  [regnum. 

Inter-roi, m. Mellemregenti et Snters 

Interrompre, v. a. afbryde; for: 
fyrre, falde En i Talen; v. pr. af: 
bryde fig felv; (Jur.) - la possession, 
forbinbre, at en Eiendomsbeſiddelſe fort: 
fættes. [der en Anden i Talen. 

Interrupteur, trice, f. Œn, fom fal⸗ 

Interruption, f. Afbrybelfe, Stands⸗ 
ning. [ringspuntt. 

Intersection, f. (Géo.) Overffæs 

Interstice, m. Mellemtid, fom Sir: 
ten bar faftfat mellem Optagelſen i 
be geiftlige Ordener; (Phys.) Mellem: 
rum mellem et Legemes minbfte Dele. 

Intervalle, m. Mellemrum; Mellen: 
tid; sans -, ad. uden Mellemrum ; 
par -S, efter Mellemrum; (Mus) Af: 
flanb mellem to Toner, Interval. 

Intervenant, e, a. (Prat.) fon tom: 
mer endnu tif under Løbet af en Sag, 
font træder ind i en Sag; mæglende; 
m. Sntervenient. 

Intervenir, v. n. blande fig i en 
Sag, tage Deel i; lægge fig imellem ; 
mægle; benptte fin Myndighed til at 
afgjøreen Sag, intervenere; (Prat.) fore: 


force armée, lade ben væbnede Mag! 
afgisre Striden; plusieurs incidents 
intervinrent durant l'affaire, flere Bitil⸗ 
fælde indtraf under Løbet af Sagen. 

Intervention, f. Dellemtomft, Bilæg: 
ning, Intervention; (Prat.)3nbtrævelfei 
en Gag; (Com.) - à protét, Ziltrx: 
delfe af en Tredie, fom bonorerer en 
protefteret Vexel (ogf.acceptation par —). 

Interversion, f. Forſtyrrelſe af den 
fædvanlige Orden. 

Intervertir, v. a. forſtyrre, forandre 
ben fædvanlige Orden, vende op og 
ned paa. [tif Vidne; inus. 

Intestable, a. fom iffe fan tjene 

Intestat, a. (Jur.) bruges fun i 
Udtr. mourir, décéder —, døe uden at 
have gjort Teſtament; héritier ab -, 
Arving efter En, der {fe bar gjort 
Teftament. [guerre -e, Borgerkrig. 

Intestin, e, a. indvortes, indbyrdes ; 

Intestin, m. Tarm. 

Intestinal, e, a. (An.) henhorende 
til Tarmene; vers -naux, Indvolds⸗ 
orme. 

Intimation, f. (Jur.) retlig Forkyn⸗ 
delſe; Indftævning for en følere Ret. 

Intime, a. indre; fig. inderlig, for: 
trolig, intim; la nature - d'une chose, 
en Tings indre Natur; liaison —, 
nøte, inderlig Forbindelſe; j'en ai W- 
conviction, feg bar den inberligfte 
Overbeviisning derom; jeg er i min 
Sjæl overbeviitt derom; s. inderlig for: 
trolig Ben; c’est son-, det er fans 
betroede Gen. 

Intimé, e, s. Snbfievnet af en Ap⸗ 
pellant for en boiere Ret. 

Intimement, ad. naie, inberligen; 
être - convaincu d’une ch., være fuldt 
og faft overbeviift om en Ting. 

Intimer, v. a. (Jur.) fovligen for: 
fynbe; indflævne for en boiere Ret; 
- un concile, beflemme Tid og Sted 
for et Rirfemebes Forſamling. 

Intimidation, f. Snbjagelfe af Strat, 
Truſel. [jage Stræf, ffremme, œngfie. 

Intimider, v. a. gføre bange, ind: 

Intimité, f. noie & orbinbel e, For: 
trolighed, inderligt Benflab. 

Intinction, f. (Égl.) Blanding af 
en lille Dee af Softien i Vinen. 

Jntitulation, f. Titel paa en Bog 
el. Overffrift paa et Document (nu: 
intitulé). | 


lat, 


Entituté, m. Titel, Overffrift, 

Antituler, v. a. fœtte Titel paa en 
Bog; forfpne et Document med Over: 
flrift cl. med ben fædvanlige Formu⸗ 
lar; v. pr. tillægge fig Titel af, titu⸗ 
lere fig (plais. og éron.). | 

Intolérable, a. utaalelig ; uttigivelig. 

Intolérablement, ad. utaaleligen; 
utilgiveligen. 

Intolérance, f. Sntolerants, Mes 
nings⸗Ufordragelighed; uboielig Streng⸗ 
beb i Meninger; Forfolgelfesaand. 

Intelérant, e, a. intolerant, fom 
itte fordrager Meningsforſtjellighed ifær 
i Religionsfager; s. m. (ifær pl.) im 
tolerant Mennefte. [delag. 

Intolérantisme, m. intolerant Sin⸗ 

Intonation, f. Begyndelfe paa at 
fønge, Iſtemning; Tonefald i Talen. 

Intrados, m. (Arch.) indvendig 
Buerunding paa en Hvælving. 

Intraduisible, a. uoverfættelig. 

Intraitable, a. uomgængelig, vans 
flelig at omgages; fom ilfe vil bare 
Sornuftgrunbe, fom ilke vil labe fig fine. 

Intransitif, ive, a. (Gr.) fom itke 
lan bave et umiddelbart el. direct Ob: 
ject (om neutrale Berber); ogf. s. m. 

Intransmutable, a. (H. n.) fom iffe 
unbergaaer nogen Forandring. 

Intrant, m. Embedsmand ved det 
parififfe Univerfitet, fom udnævner 
fammes Rector. 

In-trente-deux, a. 0g s. m. (Libr.) 
Bog el. Format, hvori hvert Art er 
fammentagt i 32 Blade el. bar 64 Si 
der; pl. des in-trente-deux. 

Intrépide, a. uforfærdet, uforfagt; 
fa. ufortroden; s. m. en mobig, ufors 
færdet Mand. [dethed. 

Intrépidement, ad. med Uforfær: 

Intrépidité, f. Uforfærdethed, urot: 
keligt Mob. 

Intrigailler, v. n. opfpinbe fmaalige 
Rœnter; bas. p. u. 

Intrigant, e, a. rænfefuld; s. Rœn: 
fefmeb, Rænfemager, Lurenbreier. 

. Intrigaillerie ef. intrigoterie, f. fmaas 
lig, usſel Rænte; fa. p. u. 

Intrigue, f. liſtigt Kunſtgreb, Kneb, 
Rænfe; Knuden ef. Forvikuüngen i ent 
Roman el. et dramatiſt Arbeide; hem⸗ 
melig Kjærlighedsforftaaelfe; fa. For⸗ 
legenhed, fortrædeligt Tilfælde; dé- 
mêler, dénouer une-, oploſe en Sn: 


53 


Int. 


en Intrigue; se tirer d'-, rede fig 
ud af Gorlegenpeb. 

{ntriguer, v. a. fætte { Gorlegenber, 
ive Noget at tænfe paa; v. n. ops 
pinde Kabaler, ſmede Rænfer; v. pr. 
jøre fig al Umage, bruge mange 

idler for at fætte Roget igfennert; 

s’- partout, inbblanbe fig I Alt. 
Intrigueur, se, s. Rænfemager, Ren⸗ 
fefmeb({ flet Gorft. ; hellere: intrigant, e). 

Intrinsèque, a. (Did.) indvortes, 

indre; valeur -, fanbe, indre Bærdi. 

Intrinsèquement, ad. i indre For⸗ 

flanb, betragtet indvortes fra. 

Introducteur, trice, s. Serre cf. 
Dame, fom indfører En (i et Sel: 

flab el. til en Audients) 

Introductif, ive, a. indledende. 

Introduction, f. Snbforelfe; Ind⸗ 

bringelfe; Indledning, Forberebelfe til 
à); - d’une substance dans le corps, 
Jnbbringelfe af en Subfiants i Leges 
met; - d'une coutume, Snbfsrelfe af 
en Gfif; - d’une marchandise, Snbs 
forelfe af en Bare; - à une science, 
Sorberebelfe el. Indledning tif en Bis 
benffab; (Pal.) l’- d’une instance, 
en Gags Begyndelfe for en Domſtol. 
Introduire, v. a. føre ind, indbringe; 
fig. indføre; introducere, flaffe En Av: 

ang; anbringe, anfætte ; v. pr. ffaffe fig 

baang, bane fig Vei ind; - une 
sonde dans une-plaie, indbringe en 
Søger i et Saar; - des marchan- 
dises, indføre Barer; — une coutume, 
indføre en Skik; — q. à la cour, ins 
trobucere Œn ved Hoffet; il a intro- 
duit tous ses parents dans ses bu- 
reaux, ban bar faaet alle fine Slægt: 
ninge anbragte i fine Comptoirer; - un 
personnage sur la scène, indføre en 
Verfon paa Scenen; il s’introduit 
partout, ban trænger fig ind alle 
Vegne, baner fig alle Steber Adgang. 

Introït (t ubtales), m. (Egi.) Bon, 

fom forbereder til Hoimesſen. 

Intromission, f. (Phys.) ct Lege: 

mes Snbtrœngen i et andet. 

Intronisation, f. en Biſtops boiti 

belige Indfættelfe; Kongens Nedla⸗ 
belfe paa Thronen ved Kroningshoi⸗ 
tideligheden. 

Introniser, v. a. indfætte en Biſtop, 

fœtte ham paa ben bifloppelige Stol. 

Introuvable, a. fom man dffe fan 


trigue; conduire, mener une, fede | finde, fom der itfe er Mage til; fa. 


Int. 54 | Inv. 


Intrus, e, p. (af intrure, fom iffe 
bruges); inbtrængt ved Magt el. Lift 
i et Einbede. uden bertil at bave be 
nødvendige Egenſtaber; il s’est - dans 
cette charge, ban bar trængt fig ind, 
liſtet fig ind i dette Œmbebe; s. Œn, 
fonr er fluppet ind i et Embede, el. 
ved Lift bar trængt fig derind, uden 
bertil at være avalificeret. . 

Intrasion,f.Snbtrængelfe i et Embede. 

Intuitif, ive, a. (Thé.) beſtuende. 

Intaition, f. (Thé.) be Saliges Be⸗ 

elfe af Sub ; (Phil.) vérité d’-, far, 

inefaldende Sandhed. 

Intuitivement, ad. (Thé.) paa en 
befluelig Maade, Anfiat tit Anfigt. 

Intumescence, f. (Phys.) Opſvul⸗ 
men, Ophovnen. 

Iotus-susception, f. (Phys.) Opta⸗ 
gelfe af Safter i et organiſt Legeme. 

Inusité, e, a. ubrugelig. 

Inutile, a, unyttig; frugtesløs, fors 
gjæves ; ubrugelig, uvirkſom; une peine 
2, en forgjæves, fptibt Umage; un 
meuble —, etunpttigt, ubrugeligt Meus 
bel; laisser q. -, lave Œn uvirtfom; 
îfle benytte bang Kundſtaber; il est - 
de dire, bet nytter ilfe at fige 0. f. v.; 
cela est à dire, bet hjælper iffe, at 
man figer bet. [giæv 

Inutilement, ad. uden Nytte, fors 
. Inutilité, f. Unyttighed; Uvirtfoms 
beb, Mangel af Anfættelfe; pi. intet: 
figenbe, unyttige Ord; unpttige Ting; 
laisser q. dans l’-, lade En forblive 
uden Anfættelfe el. Leilighed til at 
vire; il ne dit que des -s, fan figer 
fun intetfigenbe Ting. 

Invaincu, e, a. ubefeiret, uover: 
vundet (i hoitidelig Tale og i Poeft). 

Invalide, a. fvag, fvagelig, ude af 
Stand til at arbeide; ubygtig til 
Krigstjeneſten form. Alderdom el. Saar; 
(Jur.) ugyldig, fom ifle bar de i Los 
ven faftjatte Egenffaber; m. Invalid, 
Soldat, fom itke længer fan tjene 
form. Saar el. Svagelighed; pl. In⸗ 


-balibernes Hospital. 


lovatidement, ad. (Jur.) uden ret: 
lig Gylbigheb, ugyldigen. 

Invalider, v. a. (Jur.) erflære ugpl⸗ 
rig, tilintetgjøre et Documenté Got, 
cb. 


Invalidité, f. (Jar.) retlig Ugyldighed. 
Invariabilité, f. Uforanberligher. 
Invariable, a. uforanderlig. 


Invariablement, ad. uforanbertigen. 

Invasion, f. fienttligt Indfald; fig. 
l’- des fausses doctrines, Sndtrængen 
ef. Ubbrebelfe af faifle Lerdomme; 
(Méd.) Udbrud af en Sygdom. 

Invective, f. bitter, nœrgagende 
Tale, fornærmende Beflyfbning, vreil 
Rraftubtryt; se répandre en -8, vomir 
des -s contre q., udbryde i fornar: 
melige Dttringer, udſtode Stjeldsord 
imod En. 

Invectiver, v. n. {vre-beftigen imot, 
bruge Kraftudtryk, Skjeldsord imod En. 

inventaire, m. Inventariiliſte; For⸗ 
tegnelſe over Gods, Meubler o. desl. 
Auction over ſamme (v.); héritier 
par bénéfice d'-, Arving, ſom fun er 
piatig til at betale ſaa meget af 

oets Gjeld, fom Inventariet beløber; 
(Prat. anc.) - de production, Fortegs 
nelſe over de til en Sag henhorende 
Actſtykker. 

Inventer, tv. a. opfinde, udtænke, 
opdigte; prov. il n’a pas -é la pou- 
dre, ban bar ikke opfundet Krudtet, 
bang Forſtand ſtikker ifte dybt. 

Inventeur, trice, s. Opfinder, —fle. 

Inventif, ive, a. opfindſom. 

Invention, f. Opfindelſesevne, Sy: 


e8. | finbfomber ;Opfindelfe; Paafunb ;(Egl.) 


Opdagelſe af Reliquier, Geft i ven 
Anledning; (Rhét) Balg og Forde: 
ling af Argumenter; fee brevet. 
Inventorier, v. a. forfatte Snoen: 
tarium el. Catalog; indføre Noget deri. 
Inversable, a. ſom iffe fan vælte. 
Inverse, a. omvendt; l’ordre —, oms 
vendt Orden; en sens —, i mobfat 
Retning; en raison — de, i omvendt 
Forhold til; s. f. Fremgangsmaade i 
modfat Retning; Gætning i omventt 
Orden ; faire l’-, foretage Noget i mod: 
fat Orden, el. tvertimod en Gorventnina. 
Inversion, f. (Gr.) Forandring af 
Orbenes naturlige Orden i en at 
ning, Omfætning. 
Invertébré, e, a. (H.n.) fom er 
uden Rygrab ; s. m. Dyr uden Rygrad. 
Investigateur, trice, s. Grandſter, 
Forſter; a. grandſtende, forſtende; des 
regards -s, forſtende Blik (Grandſtning. 
Investigation, f. Efterforſtning, 
Investir, v. a. forlebne med; be: 
flxbe med, indfætte; omringe; inde: 
flutte; Ag. ſtadigen omgive En for 
at udeluffe Andre; on l’a -i de l'au- 


Inv. 55 Ivej 


" Invotation, f.(Pah)Shudina af Ban: 

fletigbeber el. ryverier. finie ets piu, 

Involvé, e, d. forvirret, forvifiet, 

Invoquer, v. a. pantaîbe, anraabe: 

anføre tif fit Forfvar, paaberaabe fig) 
Invraisemblahle , .a. ufanbfpntig, 

. Invraisembiablement, ad, ufanbigni 


ligen, 
Bnvraisembience, f. Uſand ſynlighed; 
Urimelighed; uſandſynlig Fortcelling. 
Invulnérebilité, f. Ufüarligheb : de 
flaffenbeb iffe at kunne ſaares ef. faved; 
Invulnérable, u. ufaarlig; fig. ſom 
itfe fan rammes ef, fladess . . 
fode, M: (Chi.) ſtin, tynbfflvet, Mes 
tallif Subſtants, Sov. . 
Ionien, ne, a. toniff; s. m. ioniſt 
Mundart; ioniff Berfeart, [Ssileorden. 
lonique, a, ioniſt; ordre -, (onif 
lota, m. niende Bogſtav i: bet græffe 
Afphabet; fa. il n’y manque pas un 
-, ber fattes iffe bat - Hilerminbfie, 
itfe en Toddel. 
Ipécacuanha, m. (Méd:) Brækrod. 
Ipréau,m.(Bot.) bredbladet Elmetræ. 
Irascible, a. vredladen; (Philes.) 
Pappétit, la faculté, la partie — 
Giælétraft til at overvinte Banflekg: 
hever i Straben efter det Gode ef. i 
at undfive bet Onde. ! 
Ire, f. Brede (v. bruges Am poé.}. 
Iris, m. Regnbue; (Opt.) Farve⸗ 
ſtier om Gjenftande, fom fees à en 
Kikkert; Regnbuebinben I Diet; (Bot.} 
Svardlilie (ogf. flambe); f. Gudinden 
Gris; Regnbucfteen (pierre d’iris) ; - ci 
trine, Slags Bjergkryſtal(ſausse topaze). 
Irisé, e, a. (H.n.) fremftillenbe 
Regnbuefarberne.  [-inbe; irfanbff. 
frlandais, 6, s. og a. Srlænber, 
Irlande, f. Irland. 
Ironie, f. Sront, Stjæmt, Spot. 
Ironique, a. ironiff, fpottenbe. 
Ironiquement, ad. meb Sroni. 
Iroquois, e, s. og a. Jrotefer, vildt 
nordamerikanſt folteflag; pop. Sœr⸗ 
ling, befpnbertigt Menneſte. 
Irrachetable, a. fon man {lle fan 
indlsſe el. lostjobe fig fra. 
Irradiation, f. (Did.) Udſtraalen, 
hvorved be lyſende Legemers Omfang 
Involontairement, ad. uvilkaarli⸗viſer fig førfførret; - organiſte Legemers 
gen, uden at vilfe det. Bevægelfe indenfra udad. | 
Involucre, m. (Bot) @amling af! Irraisonuable, a. (Did.) ufornuftig 
Îmaa Blade, fom omgive en Blom: | (ont de umælende Dyr; om Mennes 
Rertrone i Form af et Bager. fler bruges déraisonnable). 


torité suprême, man bar beflæbt fam 
med ben øverfte Myndighed; les gen- 
darmes investirent la maison, 
barmerne omringebe Dufet. 

Investissement, m. Snbflutning el. 
Omringning af en Fæftning. 

Investiture, f. Sorlebning; geiſtlig 
Anfattelfe: Forlefningsbeviis. 

Invétéré, e, p. indgroet, forfærdet ; 
haine -e, gammelt, robfæftet Dad. 

Invétérer (s’), v. pr. blive gammel, 
robfæfte fig; v. n. fig. flaae Rob 
(meb laisser); il ne faut pas laisser 
— le mal, man maa iffe fabe det 
Onde fæfte Rob. [baagenbeb. 

Invigilance, f. Mangel paa Aar: 

Invincibilité, f. Uovervindelighed. 

Invincible, a. uovervindelig; fig. 
uimodſigelig, uomſtodelig. 

Invinciblement, ad. uimobftaaelis 
gen, uomfipbeltgen.  [lbrabeligheb. 

Inviolabilité, f. Ufortræntelighet ; 

Inviolable, a. ufortræntelig, bellig 
(om Kongens Perfon); ubrebelig; ma 
parole est —, mit Ord er ubrobeligt. 

Inviolsblement, ad. ubrobeligen; 
tenir qe. -, holde Noget ubrødeligen. 

Invisibilité, f. Uſynlighed. 

Invisible, a. ufpnlig; fom man iffe 
fan faae i Tale; il est —, ban neater 
fig hjemme; devenir -, forfvinbe plubs 
feligen, uden at man bliver det vaer. 

Invisiblement, ad. ufynligen. 

Invitation, f. Indbpdelſe. 

Invitateur, trice, s. (Anc.) En, fom 
indbod til et Maaltid; feiferlig Be: 
tient, font indbod til Doffefter. 

Invitatoire, m. (Egl.) Morgenfang, 
fon fpnges ved Sromesfe og opmun: 
trer til at prife Gud. 

Inviter, v. a. indbyde; opfordre, op: 
muntre til; anmode om; v. pr. ind: 
byde hinanden; fomme uindbudet; je 
vous invite à vous expliquer, jeg ops 
fordrer Dem til at forflare Dem; je 
vous invite à garder le silence, jeg 
beder Dem om at tie; il s’est -6 lui- 
même, ban er fommen uinbbuben ; jene 
m’y invite pas, feg figer Tak for mig. 

Invocation,f.Paafatbelfe; Anraabelfe. 

. Involontaire, a.uvilfaarlig, ufrivillig. 


















sit 


Jer. 56 ler. 


Irrationel, le, a. (Math.) fom tte 
fan maales med en fælles Œenbeb 
(om Størrelfer og Linter). | 

Irréalissble, a. fom fan reali⸗ 
feres et. ivertſœttes. 

Irrecevable, a. fom iffe fan mob: 
tages el. bonorereé, ſom er ugyldig. 

rréconciliable, a. uforfonfi (Ben. 

Irréconciliablement, ad. uforſonli⸗ 

Irrécusable, a. uforfaftelig. 

Irréductibilité, f. (Did.) Egenſtab 
îfte at tunne reduceres, el. bringes 
Len vis form el. til en vis Sior⸗ 
relſe; f. irrédactible. 

Lrréductible, a. (Chi.) ſom ifte 
fan bringes i metalliff Tilſtand; (Als.) 
fom itte fan reduceres til en fimplere 
Gorm; (Chir.) fom tfte fan bringes 
page i fin fœbvanlige Tilfand (om 
Beenbrub, Brot, 0. besl.).  [fom. 

Irréfléehi, e, e. uoverlagt, ubetænts 
-_ Irréflexion, f. Mangel paa Over: 
læg el. Œftertante, Ubetæntfombeb. 

rréformabilité, f. (Pal.) Œaenftab 
ifle at kunne forandres el. forbedres. 

Irréformable, a. (Pal.) uforanbers 
fig, uforbevrelig.  [lig; ufortafelig. 

Irréfragable, a. (Did-) uimovfige- 

irrégularité, f. Uregelmasſighed; 
Mangel paa Cenéformighed; en Geift: 
ligs Tiltand, fom bar paavraget fig 
Kirkeſtraf og ifte fan befipre fit Kald. 

Irrégulier, ère, a. uregelmæsfig, 
vregelret; ueensformig, ufpmmetriff; 
uorbentlig, fom ikle vil binde fig til 
Regler; (Égl.) fom bar paabraget fig 
Sirteftraf og itle fan befigre fit Kald. 

Irrégulièrement, ad. uregelmæsfis 
gen; uorbentligen. . 

Irreligieusement, ad. med Ringeagt 
for Religionen, ureligisft. - 

Irreligieux, se, u. irreligiss, ringes 
agtende Religionens Forffrifter, udvi⸗ 
fenbe Foragt for ſamme, gubéforgaaen. 

Irreligion, f. Mangel paa Religion, 
Ringeagt for Religionen, Ugudelighed. 

Irremédiable, a. fom ver ifte fan 
taabes Boo paa,ubobelig, uafbiælpelig. 

Irremédiablement, ad. ubobeligen. 

Irrémissible, a. utilgivelig. 

Irrémissiblement, ad. uten Barm: 
biertighed, uden at funne vente Ti 
givelſe. [fatteligber. 

Irréparabilité, f. Uoprettelighed, Her: 
er éperable; a. uoprettelig, uerfiats 

elig. 


‘Irréperabiement, ad. uerſtatteligen. 
rrépréhensibilité, f. Ulafieliabe, 


u affelighed. fela. 
gi hensible, a. ulaftelig, —* 


irréprochable, a. upaatlagelig, fem 
man Intet fan bebreibe; (Pal.) ufor: 
kaſtelig (om ct Vidne). [gen, p. v. 
irréprochablement, a, upaaflagel: 
Irrésistibilité, f. Uimobflaaelighet. 
Irrésistible, a. uimobfiaaelig. 
Irrésistihlement, ad. uimobflaaels 
gen; il est entrainé -, fan henrives 
med en uimobfiaaelig Magt. 
Irrésolu, e, 3. og a. ubettemt, raad⸗ 
vild, vægelfindig, vankelmodig. 
Irrésoluble, a. (Did.) uopløfelig. 
Irrésolament, ad. paa en uvis, 
raadvild Maade, vægelfindigen. 
Irrésolution, f. Ubeſtemihed, Raad⸗ 
vildhed, Bægelfind. 
Irrespectueur, se, a. tærbøbig. 
Irrespectueusement, ad. uœrbeti 
gen, tilfibefættenbe al rbødigben. 
irresponsabilité, f. Uanfvarligher. 
irresponsable, a. uanfoarlig. 
irréussite, f. mislyttet Udfald af 
et Soretagenbe (bebre: insuccès). 
irrévéremment, ad. paa en ur: 
bøvig el ærefrygtftridig Maade; p. u. 
Irrévérence, f. Mangel paa re 
frygt; ærefrygtfridig Tale el. Adfærd 
(om Gud og Religionen). 
Irrévérent, e, a. uærbsbig, ære 
frygtſtridig (i Tale om Religionen og 
hellige Ting). 
Irrévocabilité, f. Uigienfalbelighet. 
Irrévocable, a. uigjentalvelig. [ gen. 
Irrévocablement, ad, uigientalbeli: 
Irrigation, f. Vanding af Enge, 
Marker o. besl. ved Grofter og Canaler. 
Irrision, f. Spot; Haanlatter; v. 
Irritabilité, f. Pitrelighed. 
Irritable, a. pirrelig; folſom; sm: 
findtlig, fom let bliver vred. 
Irritant, e, a. ophidſende, opœg⸗ 
gende; (Méd.) pirrenbe, fremkaldende 
en Hidſighed t Legemet, en Betæn: 
delfe; (Jur.) condition -e, ueftergives 
ligt Vilkaar, uden hvilfet Acten bli: 
ver ugyldig. 
Irritation, f. Pirring; Betæntelfe; 
fig. Opirrelſe, bœitig Opbruugning. 
frriter, v. a, opbringe til Vrede. 
opirre, ophidſe, ægge; (Méd.) gjøre 
ømfindtlig, urolig; pirre, hidſe, irri⸗ 
tere; v. pr. blive vred, opirres; op⸗ 


ler. 


røres, blive hæftig bevæget; forværres ; 
— la colère, opægge Vreden; — la soif, 
opbibfe Tørften; -les désirs, opvæfte 
Begjærlighederne, Lengslerne; la mer 
s'irrite, Havet oprores. 

Erroration, f. (Méd.) Beftænfning, 
Bedugning; bain par-, Dugbad. 

Erruption, f. plubfeligt, fiendſligt Ind⸗ 
fald (for at erobre); Overfosmmelfe 
Com Bande). [s. m. Heſt af benne Farve. 

Isabelle, a. ifabelfarvet, hvidguul; 

Isard,m.(H. n.) Steengfed, vild Gieb. 

Ischion (ch ubt. k), m. (An.) 
Softebeen. 

Ischurétique (ch udtales k), a. 
(Méd.) urinbrivenbe. [ning af Urinen. 

Ischurie (ch ubt. k), f. Gtanbé- 

Isiaque, a. henhørende til Dyrkel⸗ 
fen af Isis; table —, œgyptiff Monu⸗ 
ment, fom opbevares t det tal. Bi 
bliothek i Paris, hvorpaa Geremonierne 
ved Ifis's Dyrtelfe ere fremftillebe. 

Islamisme,m. Islamismen, ben mu: 
hamedanſte Religion. 

Islandais, e, s. Sélænber, -inde. 

Islande, f and. 

Isocèle, {. isoscèle. [lige fang Tid. 

Isochrone, a. (Méc.) fom fleer i 

Isochronisme, m. (Méc.) fige Va: 
righed t et Legemes Bevægelfe. 

Isogone, a. (Minér.) ligevintiet (om 
Kryſtaller). 

isolateur, m. (Phys.) Legeme, ſom 
tjener tif at iſolere el. afſondre Gjen- 
ftanbe, fom man vil electrifere. 

Isoletion, f. (Phys.) Sfolering el. 
Affonbrin 
vil electrifere, fig. Affonbring fra an: 
vre Menneſter (f. isolement). 

Isolé, e, p. og a. affonbret, frits 
ftaaenbe, ifoleret: fig. uden Forbin⸗ 
belfe med Andre, ene, forladt; il vit 
isolé, han lever for fig.felv, omgaaes 
med Ingen; corps -, (Phys.) Legeme, 
fat ud af Forbindelfe med electriffe 
Ledere for felv at blive efectriferet. 

Isolement, m. Xffondring; fig. Een⸗ 
ſomhed, Ind etogendeb; forladt Til 
ſtand; (Arch) fſtand mellem Soi⸗ 
ler el. andre afſondrede Dele af en 
Bygning; (Phys.) et Legemes Afſon⸗ 
bring ved Ikke⸗Ledere for at blive elec: 
triferet. [fonbret Maade, fœrfilt. 

Isolément, ad. paa en ifoleret, afs 

Isoler, v. a. affonbre, ifolere, fjerne 
fra Berørelfe med andre legemer, 


97 


af ct Legeme, fom man 


Ite. 


N 


giore fritfianenbe: (Phys.) affontre 
et Legeme ved Ikke⸗Ledere at elecs 
trifere bet; fig. fætte ud af Forbin⸗ 
delſe med Anbre, affonbre fra Sams 
fundet; v. pr. abflille fig fra Sam⸗ 
fundet, leve for felv; vous vous 
isolez trop, De afholder Dem altfors 
meget fra Omgang meb Andre; De 
lever for eenfomt. 

Isoloir, m. (Phys.) Sfoleerfflammef, 
en Ikkeleder, ven Djælp af hvillen man 
affonbrer et Legeme, fom ffal electris 
ſeres. [tige Omfang. 

Isopérimètre, a. (Géo.) ſom er af 

Isoscèle, a. (Géo.) ligebenet (ont 
Zriangler). ſraelitiſt. 

Israélite, m. og a. Israeliter; is⸗ 

Issant, e, a. (Blas.) fremſtaaende 

om Dyr, hvoraf fun ben everſte 
eel er ſynlig). 

issu, e, p. (af issir, fom ikke brus 
ges mere); fommen, nebfiammenbe, 
ubfprungen fra; cousins issus de 
germain, Porn, fom ere fødte af to 
tjøbelige Gettere, Hødelige Sodſtende⸗ 

ørn. 

Issue, f. Udgang; Udløb; fig. Ud⸗ 
fald; Udvei; (Bouch.) Yberbele og 
Indvolde af fla tede Dyr: pl. Omegn; 
Bunbfalb { Maling af Korn efter 
Melet; donner — à la fumée, ffaffe 
Røgen Udgang; à l’- du diner, da 
Miboagémaaltibet var til Ende, ba 
man ftob fra Bordet; l’- du combat, 
Udfaldet af Striben; je ne troave 
point d’- à cette affaire, jeg finder 
ingen Udvei (intet Middel) til at flippe 
ud af benne Sag; le château a de 
belles-s, Slottet bar ſmukke Omgi⸗ 
velfer. 

Isthme, m. (Géogr.) anbtunge, 
fmal Strimmel Land, fom forbinder 
to Lande. 

Itague, f. (Mar.) Dreiereeb; Toug 
til at bivfe Raaen op og ned med. 

Italianisme, m. Œalemaabe, fom 
er eiendommelig for det italienfie 
Sprog (bedre: italicisme). 

Italie, f. Stalien. 

Italicisme, m. ttalienff Idiotisme 
ef. Eiendommelighed i Udtryk. 

Italien, ne, a. italienſt; s. Italie⸗ 
ner, -inbe> s. m. italienff Sprog. 

Italique, a. (Impr.) caractère -, el. 
blot - (s. m.), Œurfivftrift. 

Item, ad. ligeledes, endvidere; s.m. 


Ité, 


en Regnſtabspoſt; fa. voilà l’-, bet er 
netop Knuden. 

Itératif, ive, a. (Prat.) gfentaget. 

Itérativement, ad, (Prat) for an: 
ben Gang,g'entagneGangc.flereGange. 

Itérato, m. (Pal.) bruges i Ubtr. 
arrêt el. sentence d’-, Dom til per: 
foulig Arreft efter fire Maanebers Friſt. 

Itinéraire, m. Reiſeroute; Reiſebog; 
topografiff Reifebeffrivelfe; Ben for 
Reifenbe; a. colonne-, Pal, fom tjes 
ner til Bcivifer paa Korsveie; me- 
sure, Beimaal, Miil. 

Iale, m. (CH: n.}) Tufinbbeen, Slags 
vingeleft Snfect. 

Ivoire, m. Glfenbeen; fig. dents 
d'—, fneeboibe Tænder; cou d’-, fnees 
hvid Hals. . u. 

Ivoirier, m. Arbeiber i Elfenbeen; 

Ivraie, f. (Bot.) Klinte (ogf. zi- 
zanie); fig. séparer l’- d'avec le bon 
grain, flille Slinten fra Hveden. 

Ivre, a. brufien, bcffæntet, berufet; 
prov. être - mort, - comme une 
soupe, være fuld fom et Sviin, overs 
ſtadig fuld; fig. - de joie, berufet af 
Glade. 


Ivresse, f. Drukkenſtab, Ruus; fig. 
Beruſelſe, Henrykkelſe; la docte —, ben 
poetifle Begeifiring. ſkenboldt. 

Ivrogne, a. britfældig; 8. m. Drufs 

Ivrogner, v.n. brifte fig fuld; pop. 

Ivrognerie, f. Dritfælbigheb; pl 
Druttenffat. 

Ivrognesse, f. briffæfbigt Fruentim⸗ 
mer, pop. (hellere: femme ivrogne). 

Ixeutique, f. Runft at fange Fugle 
med Liimpinde; p.u. lilie. 

Ixia el. ixie, f. (Bot.) Slags Sværd: 

Izard, m. f. isard. 


J. 


Jå, ad. allerede; v. nu: déjà. 

Jable, m. (Tonn.) Faltſe i Tønde: 
ſtaver fl at faſtholde Bunden; ben 
ud over Bunden i en Tønde frem⸗ 
flaaente Kant. 
- Jabler, v. a. (Tonn.) gjøre Falt⸗ 
fen til Bunden i en Tønde. 

Jabot, m. fugletro; Kalvekryds; 
fa. faire-, trætte Kalvekrydſet frem; 
froe fig; pop. remplir son (se rem- 


58 


Jai. 


plir le) —, folde fig, tage gobt for fig 
af Retterne. (Munden løbe; fa. 

Jaboter, v n. flabbre ibetigen, lade 

Jacasser, v. n. ſtrige ſom en Sfate; 
fig. og fa. fnatte, vaafe. 

Jacée, f. (Bot.) Rnopbæger, Knop⸗ 
urt, Rornblomf. 

Jacent, e, a. (Pal.) forfabt (om 
Govs, hvortil ingen Eier el. Arving 
melder fig). ſom boiler. 

Jachére, f. (Agr.) Brafjord; Sort, 

Jachérer, v. a. (Agr.) ploie Sort, 
fom bar bvilet. 

Jacinthe, f. Syacint (ogf.hyacinthe); 
la - des Indes, Œuberofen; (Jard.) 
blaa aflang Blomme. 

Jacobée, f. (Bot.) Brandbæger, 
Korsurt, Sct. Jacobsurt. 

Jacobin, e, s. Dominicaner⸗Munk 
el. Nonne; Medlem af ben førfte des 
mocratifle Klub fra 1789; haftig Des 
mocrat. ſnernes Grundfitninger. 

Jacobinisé, e, a. indviet i Jacobi⸗ 

Jacobiniser, v. a. gjøre til Jaco: 
biner; v. n. agere Jacobiner; v. pr. 
antage Jacobinernes Grundſcetninger. 

Jacobinisme, m. Jacobinernes Lære ; 
reent Democrati. [Rettelvusg. 

Jaconas, m. (Com.) Saconet, Slags 

Jacquot, m. Ravn, fom gives Pos 

egoier; Ravn paa Sladen i Almue⸗ 
proget (Claus). 

Jactance, f. Praleri, Selvroes; fa. 

Jactancieux, se, a. fom gjerne pras 
ler, fuld af Pralcrt. 

Jactation, f. (Méd.) en Sygs uro⸗ 
lige Kaften og Venden i Sengen. 

Jaculatoire, a. bruges fun i Udtr. 
oraison —, fort og ivrig Bøn til Gun. 

Jade, m. (H.n.) mager Nefrit, 
Nyreſteen, Bitterfteen, Jade. 

Jadis, ad. fordum, tilforn; a. i 
Gorbinbelfe med temps: au temps —, 
i forrige Dage, i gamle Dage; fa. 

Jaguar, m. (H. n.) Jaguar, ame⸗ 
rikanſt Tigerfat. 

Jaillir, v. n. fproite, fpringe hæfti: 
gen frem (om flydende Legemer); fig. 
udfpringe, ubftraale. 

Jaillissant. e, a. fpringenbe, ſproi⸗ 
tende (om flpbenbe Legemer). 

Jaillissement, m. Uſproiten. 

Jais, m. Gagat, Steentul, Begtul; 
collier de —, Halsbaand af Steentuis: 
perler. 

Jelege, m. Afgift til Godsherren af 


Jai. 


39 


Jap. 


Bin, fom udfælges i fmaa Partier, i |avoir de bormes -s, les -s bonnes, 


Ztaale, 0. besl.; v. 

Jalap, m. (Bot) Jalappe⸗Snerle 
ogf. belle-depnuit); Salapperob. 

Jale, f. flor Skaal, Botte. 

Jalée, f. Skaalfuld, Bottefuld. 

Jalet, m. Bægfteen, lille rund Flin⸗ 
efteen; v. (galet). 

Jaion, m. Landmaalerſtok, Afftits 
ningsſtok, Stol til Morte; fig. fore⸗ 
gbige Sbeer ef. Puntter, fom vcilebe 
+ Studium el. et Arbeide. 

Jalonner, v. n. fœtte Stofte til 
Morte; v. a. afſtikke; fig. betegne, 
nærte. 

Jalonneur, m. (Mil.) Mand, fom 
1dftilles for at betegne en Retning. 

Jalousie, f. Gtinipge; Misundelſe; 
Vinduesgitter, Binbuesjalouft; - de 
métier, Brobnib; (Jard.) for Efter: 
narépære; fleur de-, Slags trefarvet 
Amarant. 

Jaloux, se, a. ſtinſyg; misundelig; 
nibtiær over; begjærlig efter; - du 
succés d'autrui, migunbelig over en 
Andens Held; il est - de son hon- 
neur, ban holder firœngt over fin 
Xre; il est - de ses opinions, fan 
taaler ingen Mobfigelfe; il est - de lui 
plaire. ban gjør fig megen Umage for at 
behage hende; voiture -se, Vogn, fom 
belber tif ben ene Side; (Mar.) belbenbe 
til ven ene Side (om Fartoier). 

Jamais, ad. nogenfinbe; ne...ja- 
mais, ingenfinde, albrig (undertiden 
unberforftaacs Negtelſen); si vous ve- 
nez-me voir, berfom De nogenfinbe 
tommer at befsge mig; ne me par- 
lez - de ces choses-là, tael aldrig 
til mig om bisfe Ting; avez-vous été 
à Rome? —, bar De været i Rom? 
afbrig; elle m'est plus chère que -, 
hun er mig fjærere end nogenfinbe; 
pour -, for ſtedſe; à, for evig (ſtœr⸗ 
kere betegnenbe end pour -); s. m. 
uendelig Tid; à tout -, au grand -, 
i al Evighed, albrigs fa. ” 

Jambage, m. Grundmuur, fom un: 
berfløtter en Bygning, el. ſom tjener 
til Støtter for Bjælfelaget, for en Dør 
el. et Vindue; be fige Linier i Bog: 
flaverne m, n el. u. 

Jambe, f. Been (fra Rnœet til Fo: 
ben); Green af en Pasſer; - de bois, 
Zræbeen; En, fom gaaer paa Træ: 
been; être haut en —, være langbenct; 


være en dygtig Fodgeenger; aller, 
courir à toutes -s, løbe af alle Kræf⸗ 
ter, ride { fuld Fart; prendre les -s 
à son cou, jouer des -s, løbe iilſomt 
bort, tage Benene paa Nakken; avoir: 
Ses -s de quinze ans, være endnu 
raff tilbeens; renouveler de -s, bes 
gynde at gage med ny Kraft; tage 
fat paa et Arbeide med np Iver; 
faire - de.vin, briffe et Par Glas for 
at gaae raffere, muntrere; il a la — 
tout d’une venue, ban bar ingen Lægge; 
fig. og fa. cela lui fait une belle —, cela 
ne lui rend pas la — mieux faite, det vin⸗ 
ber ban ikke Stort ved, det bliver fan ifte 
fceb af; couper bras et -s à q., flandfe 
En i fit Arbeide, berøve ham Midler 
til at virte; forbaufe Œn; jeter un 
chat aux -s à q., ſtyde Sfytden paa: 
En, volde En Ubebageligheber; jouer 
q. par-dessous (la) jambe, forftyrre 
Ens Planer, lede ham efter fit Hoved; 
(Arch.) - sous poutre, Muurpille uns 
ver en Bfælte; -s de force, to Bjæls 
ter, fom ſtode fammen i Gavifpivfen; 
(Ch.) - de cerf, Deel af en Hjorts 
god fra Doœlen til Kloven; (Mar.) 
- de chien, Trommeſtok, Bjælte, hvor⸗ 
paa Agteripeilet hviler; Bugt paa et 
Toug; (Pé.) - d'une maille, Sides 
fnor paa Maſten i et Fiſtenet; jambe 
de çà, jambe de lå, doc. ad. paa 
frævs (à califourehon). 
Jambé, e, a. bruges fun i Udtr. 
bien -, fom bar velffabte Been; fa. 
" Jambette, f. Golbetnib; pl. fmaa: 
Biclter, hvorpaa Sparreværtet hviler. 
Jambier, ère, a. (An.) henhørende 
til Benet; s. m. Skinnebeensmuſtel; 
s. f. Harniſt til Stinnebenet. 
Jambon, m. Gfinte. 
Jambonneau, m. lille Stinfe. 
Jan, m. (Jeu) Bræt i Triftrat. 
(Slags Brætfpil); le petit -. ben Deel 
af Brættet, hvorpaa Brifferne opftil 
les, naar Partiet begyndes; le grand 
-, ben anden Deel af Brættet. 
Janissaire, m. Sanitffar. 
Jansénisme, m. (Thé.) Janſenius's 
Lære om Raaben og Præbeitinationen. 
Janséniste, m. Tilhœnger af San: 
ſenismen; a. henhørende til venne Lære. 
Jante, f. (Charr.) Siulfælge. 
Janvier, m. Sanuar. 
Japon, m. Japan. . 


Jap. 


-Jeppement, m. Rjeffen. [Hunde). 

Jepper, v. n. bjeffe, gise (om fmaa 

Jaque, f. Jaffe; bruges nu fun i 
Ubtr. - de mailles, Pantferftiorte. 

Jaquemart, m. en harniſtklodt Figur 
paa Uhre tif at flane Timerne (Peder 
Dover); latterligt Mœbt Mennefte; 
gammeldags Kaarde; (Monn.) Gjever 
paa Trpkveerket i en Mynt. 

Jaquerie, f. be Livegnes Opflanb 
imod Godsherrerne i det 14v Aar: 
hundrede. 

Jaquette, f. Bondekofte; Smaa⸗ 
drenges Sloikjole; pop. trousser la 
-à un enfant, give et Barn Riis. 

Jardin, m. Dave; fig. frugtbart 
og paa forffiellig Maade dyrket Land ; 
fa. faire d’une ch. comme des choux 
de son —, bruge Noget fom om man 
var fulblommen Herre derover; jeter 
une pierre (el. des pierres) dans le 
-de q., fige En Sfofer. 

Jardinage, m. Davevæfen, Gart: 
neri;Davearbeide; Haver; Kiokkenurter. 

Jardiner, v. n. fysfelfætte fig med 
Davearbeibes v. a. (Fauc.) lade en 
galt brage friſt Luft. 

Jardinet, m. lille Date. 

Jardineuse, f. (Joa.) émeraude -, 
ureen Smaragd. 

Jardinier, m. Gartner; - fleuriste, 
Blomftergartner; - marafcher, Kjok— 
fengartner; - pépiniériste, Gartner, 
fom opelſter Frugttræer; - planteur, 
Gartner, fom befatter fig med Skov⸗ 
anlæg; (H. n.) pop. Sjærnebiber 
(bruant ortolan). 

Jardinière, f. Gartnerſte, Gartners 
pige; Opfaté tif Blomſter; (Cuis.) 
Slags Biret af Roer og Gulerødder ; 
(Cout.) Slags Stifning foran paa 
Mandetter. 

Jardons, m. pl. (Vét.) Havelſe 
paa en Heſtes Bagbeen, paa Haſen. 

Jargon, m. fordærvet Sprog, Kau⸗ 
dervelſt; fremmed Sprog, fom ikke 
forſtaaes; færeget Sprog el. færegne 
Udtryk for visfe Kredſe; (Joa.) Slags 
guulagtig Diamant. 

Jargonner, v. n. og v. a. tale et 
fordærvetel.uforftaaeligtS prog, tale flet. 

Jargonnenr, se, s. 0g a. Œn, fom taler 
et fordærvet Sprog el. fom taler flet. 

Jariot, m. (Mar.) Snbhugning og 
Galtfe i en Stibstjøl. 

Jarre, m. Slags fiort Maal til Olie 


60 


Jau. 


el. Bin: s. f. Clans BVandkumme af 
brændt Lær; (Mar.) flor Panvtrufte, 
(Manu.) Uld af peruvianſte Kaar: 
(Chap.) langt ſtridt Haar, ſom ifte 
fan filtes; pl Slags Glaéfiotter, 
fom tfœr bruges til electriffe Batterier. 

Jarret, m. Knæbafe; Haſe; fig. cg 
fa. être ferme sur ses -s, have en 
faſt Holdning, vife en fan Adfeœrd; 
(Jard.) lang Green uden Sidegqpiſte; 
(Arch.) urigtig Bugt paa en Hvæl:s 
ving; (Géo.) enhver Afvigelfe fra ven 
trumme finie. 

Jerreté, e, a. fom vender Bagbe 
nene indad (om Dyr); (Arch.}) fom 
banner en urigtig Bugt. 

Jarreter, v. n. være ujevn, puttet. 
flaae em Bugt; v. pr. fløde Haferne 
(p. u.); binde fine Gtrompebaant. 

Jarretière, f. Knæbaand, Strempe 
baand; fig. og fa. il ne lui va pas 
à la, ban ſtager bpbt under ham i 
Kundſtaber og Gortienefie; donner des 
-8 à q., give En Pidſteſlag over Benene. 

Jarreux, se, a. (Manu.) poils -, 
lange hvide eg ſtride Haar. 

Jars, m. Gasſe; fig. og pop. il 
entend le=, han er ifle dum, ban 
er buul. 

Jas, m. (Mar.) Ankerſtok. 

Jaser, v. n. flabre; fa. fortælle 
hvad ber flulbe holdes hemmeligt; 
fnafte (om Skader el. Popegsier); 


prov. - comme une pie, comme une | 


pie borgne, labe Munden altid løbe. 
Jaserie, f. Glavber. 

" Jaseur, se, s. Sladdrer; Sladder: 

taffe; En, fom flabbrer af Stole, fa. 
Jasmin, m. Sasmin. 
Jaspe, m. Safpis. 


Jasper, v. u. male med flere Far: 


ver, marmorere fom Safpis. 

Jaspure, f. Marmorering; Snit 
paa en Bog marmoreret fom Safpis. 

Jatte, f. dybt rundt Kar, Staal. 

Jattée, f. en Skaalfuld. 

Jauge, f. et Kars beftemte Maal, 
Bifirmaal ; Bifirftot; Bragermaal, Tom: 
meſtok. (Betaling derfor. 

Jaugeage, m. Opmaaling af Kar; 

Jauger, v. a. opmaale et Kar, vi: 
fire; (Mar.) opmaale et Stibs Snbbolr. 

Jaugeur, m. Opmaaler af Lar, Vis 
firer; Skibsmaaler. 

Jaunåtre, a. guulagtig. 

Jaune, a. guul; s. m. ben gule 


Vlr, ——imækmmkende— ne ee mm a. 





Jau. 61 Jet. 


jarve, bet Gule; fa. être - comme 
in coing, comme souci, comme sa- 
ran, bave en ftœrt guul Anfigtéfarve ; 
aune d'œuf, %ggeblomme, jaune 
isse, (Jard.) Slags erflen; f. bec. 

Jaunet, m. lille guul Markblomſt; 
‘a. et Guldſtykke. 

Jaunir, v. a. farve guul; v. n. 
ive guul, guuine. 

Jaunissant, e, a. guuinenbe; poé. 


Jaunisse, f. Guulfot (Méd. ictère). 


Javanais, e, s. Savanefer, -inbe. 
Javaris (s ubtales), m. (H. n.) 
Slags amerikanſt Bilbfviin, 
Javart, m. (Vét.) Muk, Bylb paa Des 
flensRecn ;-encorné, Byld under Hoven. 
Javeau, m. (E. F.) O, ſom er ban: 
net ven Opfkyllen af Sand el. Dynd. 
Javeler, v. a. (Agr.) lægge hoſtet 
Korn paa Skaar; v. n. falde paa 
Skaar, i Knipper el. Bundter; avoines 
tes, Pavre, fom er bleven fort og 
tung af Regnen, mens ben laa paa 
Staar. lægger Korn pan Skaar. 
Javeleur, m. (Agr.) Hoſtkarl, ſom 
Javeline, f. langt og tyndt Raftefppb. 
Javelle, f. flere Skaar hoſtet Korn; 
Rab, fom Kornet lægges i efter Len; 
Rnippe Biinranfer; Bundt Biinpæle 
el. Lægter. 
Javelot, m. Kaſteſppyd. 
Je, pr. pers. conj. jeg; pl. nous, vi. 
Jeannette, f. Diminutiv af Jeanne 
(Sanne); Navn paa et Korg med ct 
Djerte, fom Kruentimmerne bære om 
Halſen; (Jard.) Slags Pintfelilie. 
Jécoraire, a. (An.) henhørende til 
Leveren. ſtrende Bevægelfe. 
Jectigation, f. (Méd.) Pulſens fit: 
Jectisses, a. f. pl. bruges i Udtr. 
terres —, opfaftet Jord; (Mac.) pierres 


m. Sefus Gfrifus; (Pap.) papier jé- 
sus, Slags Tryfpapir af ftor Format. 
Jet, m. Kaſt; Straale; Cræftub, 
Spire; Metals Indgydning i Støbes 
formen; Regnen med Regnepenge (v.); 
le - des bombes, Bombekaſtning; - 
de pierre, et Rum, faa langt fom 
man fan fafie med en Sten; le - 
d’un filet, Udkaſten af et Fiſtenet, Fi⸗ 
ffebræt; le - d’une draperie, Drape⸗ 
rieté naturlige Fald i et Maleri; — 
de lumière, Lysſtraale; - d’eau, Band: 
fpring; — d’abeilles, ny Biſpcerm; - 
de marchandises, jet-à-la mer, Va⸗ 
vers Kaſten overbord { en Storm; - 
de voiles, et Gtibs fuldftændige Seil⸗ 
befætning; armes de —, Rafievaaben; 
d’un seul=, ſtobt paa een Gang, t 
een Form; fig. (i Runft ef. Litterat.) 
udført el. forfattet med Raſthed, paa 
gengang; ce n’est qu’un premier —, 
bet er et let, flygtigt Udfaft; du pre- 
mier —, ftrar, under Dieblittets Ind⸗ 
flyvelfe; canne d’un seul-, Rorſtok 
uden minbfie Knude; un beau -, un 
- bien droit, en fige Stot uden Knude; 
(Fauc.) lille Rem om Benet af en 
galt el. anden afrettet Fugl.  [terie. 
Jetage, m. (Chir.) Udflyden af Mas 
Jeté, m. (Da.) Slags balot Dand⸗ 
fetrin, Kaſtetrin. 
Jetée, f. Gteenbæmning ved Snbs 
løbet af en Havn til at fianbfe Bob 
gernes Hæftighed; Hob Steen, Sand 
el. Gruus langs med en Bei for at 
forbedre ben; ny Biſperm; - de chan- 
delles, bet Antal Lys, ſom forfærbis 
ges i een Støbning. 
Jeter, v. a. taie: anlægge, an⸗ 
bringe; udkaſte, ubfprzite; ubfiste; 
fœtte Rnopper el. Stud; fløbe; v. pr. 


— Ctene, fom bruges til alle Slags kaſte fig, fiprte fig; udgyde fig 


Bygninger og lægges med Haanben. 
Jéhovah, m. Sebova. 
Jéjunum, m. (An.) Gluntentarm, 
en Tarm i det menneffelige Legeme. 
Jérémiade, f. Rlagefang, ofte giens 
tagen Klage. ' 
Jésuite, m. Jeſuit; fig. Dytier. 
Jésuitesse, f. Nonne henhorende 
til en filial Forening af Jeſuiterordenen. 
Jésuitique, a. jefuitiff (i flet Forſt.). 
Jésuilisme, m. Sefuitermoral, Je 
fuitbaratteer, Hykleri. 
Jésus (s ſtumt), Jésus-Christ (st 
Rumt, undt. naar Christ bruges ene), 


; tage 
fin Tilflugt tif; v. n. ſpire, fætte SM ; 
frembringe en ny Bifværm; affutte 
Materie; - les fondements d’un édi- 
fice, lœgge Grunbvolben til en Byg⸗ 
ning; - les fondements d’un royaume, 
grunde et Rongerige;. - un pont sur 
une rivière, flage en Bro over en 
Flod; (Peint.) - une draperie, an: 
lægge et Draperi i dets bebsrige Fol⸗ 
ber; (Mar.) - l’ancre, anfre; - le 
plomb, la sonde, fødde; - un måt à 
bas, ſtyde en Maſt ned; - son navire 
à la côte, fætte fit Sktib paa Grund; 
(Jeu) - ses cartes, fpille fine Kort; 





Jet. 


(MIL) - des soldats dans une place, 
Tafte Soldater ind i en Fæftning; 
(Fauc.) = le faucon, flippe Fallen los 
(le låcher); (Impr - un blanc, labe 
ct aabent Rum; (Fond.) - une sta- 
tue en bronze, fløbe en Statue i 
Bronze; - en moule, fløbe; fig. - son 
bien, - tout par les feuêtres, forebe 
fin Formue, fatte Alt overfipr; - a. 
dans un cachot, fœtte En i et Sœng: 
fel; -les yeux sur q., fafte fine Dine 
paa En, udſee fig En; - des propes, 
lade Ord falde, benfafte en el. anden 
Httring; - des soupcons contre q., 
vælte Mistante imod En; -son dé- 
volu sur q., fafte fit Balg paa En; 
- une maison par terre, la - bas, 
rive et Huus ned; la fontaine jette 
de l’eau, Banbipringet ubfafier Band; 
des larmes, fælve el. ubapbe Taa⸗ 
ver; -un cri, ubfisbe et ©trig; — de 
profondes racines, flaae dybe Rod⸗ 
ber; - au sort, afgisre Roget ved 
Lobfafining; - une marchandise à la 
tête, falbybe en Vare til Spotpriis; 
une ch. à la tête de q., paangbe 
En Noget uden at ban begiwrer det; 
-de Vhuile sur le feu, gpve Olie i 
Siren; - de la poudre aux yeux, fætte 
Blaar i Hinene; - le froc aux orties, 
forlate Munkeſtanden, ben greiftlige 
@tanb; forlabe et Fag af Uſtadighed; 
son plomb sur qe. fætte fine Garn 
ud efter Noget; - le manche après 
la cognée, opgive Alt af Modloshed; 
- sa langue aux chiens, give fig tabt, 
opgive at giœtte en Gaade; - son 
bonnet par-dessus les moulins, fætte 
fig ud over ben alm. Mening; je jetai 
mon bonnet par-dessus les moulins, 
bermeb var mit Eventyr ude; il jette 
un vilain coton, fan taber fit gode 
SHygte; ..... les arbres commencent 
à, Zræerne begynde at flyde; cette 
ruche n'a pas encore -é, benne Rube 
bar endnu ikke fværmet; la plaie 
commence à =, Saaret begynder at 
fœtte Materie; .... se jeter sur qc., 
tafte fig begiærligen over Noget; se 
-au cou de q., falde En om HPalſen; 
se - à la tête de q., paanode fig En; 
cela ne se jette pas en moule, bette 
Arbeide frembringes ifte faa let; se 
- dans un couvent, gaae i Kloſter. 
Jeton, m. Regnepenge, Slentring ; 
ny Bifoxrm (jet d’abeilles); - de 


Jeu, 


présence, Morte, fom gives be tib 
Redeværende Medlemmer i vieſe Seb 
ſtaber; prov. être faux comme us-, 
have en falſt Gharaîteer. 

Jeu, m. Leg, Spog; Spil, Spille 
maade; Ens Kort i Spil; Indſats; 
Spillehuus, Sted, hvor der frille 
visfe Spil; Maade at bruge fine Bio 
ben paa; Spillen paa et Infrument; 
Komedieſpil; Frihed i Bevægelit; 
Maade at virke paa (om en Maſſine; 
(Peint.) Liv gå Afvexling; prendre 
qc. cn—, tage Noget for Spog; cel 
passe le —, cela est plus fort que le 
—, det er en Spøg, fom gaaer fi: 
vidt; se faire un — de qc., finde For: 
nøtelfe i Noget (i flet Forſt.) meure 
au —, gjøre Indſats; l'argent qui est 
sur le — (el. sur-), be Penge, fox 
ere indfatte; tenir un —, holde et Spil 
lehuus, holde Bank; tenir le — de q. 
fpille for En; tenir-, vedblive at 
fpile med En, fom taber; cevuper-, 
gaae bort, naar man far vundet; 
d'entrée de -, fra Segynbelfen af 
Spillet; fig. frar; entrer en -, be 
gynbe at fpille; fig. indlade fig i en 
Sag, i en Underføgelfe; se piquer 
su, vebblive at fpille, uagtet man 
taber; fig. vetblive at ville tætte Ro 
get igjennem uagtet alle Dinbringer; 
jouer bon -, bon argent, fpille fer 
Alvor, om Penge, med det Forfat 
ſtrax at betale; fa. bon — bon argent, 
alvorligt; prov. le - ne vaut pas k 
chandelle, ben Ting er iffe værd den 
Umage, man gjør fig; à quel — l'a—t-on 
perdu? hvorfor fommer ban ikke mer 
til 08, hvor bliver ban af? mettre 
q. en —, bringe Œn ind i en Sag 
imod bang Vidende; mettre qe. en -, 
benptte Noget; c'est sou-, bet er det, 
fan gar at gjøre; il sait bien son -, 
han forſtaaer nof, hvad han gjør; fa. 
donner (faire) beau - à q., give En 
god Leilighed tif at opnaae hvad ban 
onſter; prov. à beau - beau retour, 
lige for lige, fon man raaber faa 
faaer man Svar; à tont venant beau 
_, man vil vide at holde Œnbver 
Stangen; faire voir beau - À q., lær 
En ob at fee; tirer son épingle du 
— rede fig fnifbt ud af en vanſſelig 
Sag; faire bonne mine à mau- 
veis —, holde gobe Miner til flet 


Spil; ... på otrentlige Lege bos de 





h 3 


Jamie; (Myth.) Guber for Spog 
g Stjemt. 

Jeudi, m. Torsdag; - gras, Skær⸗ 
»sdag; prov. la semaine de trois 
s, trois jeurs après jamais, ben Uge, 
vori vi fane 2 Torsdage, aldrig. 

Jeun (à), loc. ad. faftende; prendre 
ic. à —, nyde Roget paa faftenbe Hjerte. 


Jeune, a. ung; ungdommelig, fyr: |: 


ig; uerfaren; pagfende for Ungdom: 
nen; ubefindig, ubetæntfom; s. ben 
jngre; un - homme, et ungt Men: 
ieffe (pl. des jeunes gens); il ne 
ieillit point, il est toujours -, ban 
liver iffe gammel, ban er altid liv⸗ 
ig og ungdommelig; le - âge, ben 
iolige Alder; cette couleur est -, 
enne Farve pagfer for be Unge; fa. 
ine — barbe, et ungt Menneſte uden 
Erfaring; mon Dieu, qu’il est, min 
Sud! bvor ban er ubetæntfom, frem: 
ufende; Pline le -, Plinius ben Mn: 
re; -s de langue, unge Mennefler, 
om lære be ofterlanbffe Sprog for 
eri at blive Tollk. 

Jeune, m. Faſte; Afbolbenbeb fra 
Risofpifer; Afbolbenber fra al Slags 
Spife; fig. enhver anden Slags Af: 
roldenfed; un jour de —, en Faſtedag. 

Jeunement, ad. (Ch.) nylig; brus 
zes fun i Udtr. cerf de dix cors —, 
Ojort, hvis Horn nyligen har faaet 
LO Taffer paa yver Side. 

Jeuner, v. n. faſte; fpife lidt, fuite; 
eg. og fa. negte fig Fornøielfer. 

Jeunesse, f. Ungdom ; unge Menne⸗ 
Ter; det unge Mandſtab; pop.ung Pige; 
fa. Ungdoms Daarſtab; prov. og fig. 
- est forte (el. bedre: difficile) à 
passer, i Ungdommen er bet vanftes 
ligt at ftyre fine Lidenſtaber; il faut 
que-se passe, man maa lade Ung⸗ 
Dommen rafe ud; man maa bære 
søer med ben; la = revient de loin, 
Ungdommen fan gaae meget igjennem 
(i Tale om Sygdomme), el. rette fig 
Ta ftore Feil; si - savait et vieillesse 
pouvait, hvis Ungdommen havde Er: 
faring, og Alberbommen Evne; il a 
fait bien des -s, ban bar begaact 
mangen Ungbomébaarffab. 

Jeunet, te, a. (bruges ifær i fém.) 
meget ung; fa. [fom fafter; fa. 

Jeuneur, se, s. Mand el. Ovinde, 

Joaillerie, f. Juveleerarbeide; Jus 
seleerlunf; Juveleerhandel. , 


— 


Jeu. doi. 


Joailler, ère, s. Suveleer. 

Jobard, m. enfolbigt, lettroenbe Mers 
neffe; pop. . [Tosſe. 

Jobelin, m. enfoldig, godmodig 

Jockey, m. Rideknegt, Forrider. 

Jocko, m. (H. n.) Slagé Oran: 

outang (ogf. pongo); pop. Menneſte, 
om.feer dum ud og gior Grimacer. 

Jocrisse, m. Giog, Nathue, Pottekiger. 

Jodelet, m. Pudsmager; fa. 

Joie, f. Glæede; Munterhed, Loſtig⸗ 
hed; pl. Glæder; Forlpſtelſer; Nydel⸗ 
fer; feu de -, Illumination af Gader 
og offentl. Pladſe; j'ai de la - de 
vous voir, bet glæder mig at fee Dem; 
fa. être à (el. bebre: dans) la - de 
son cœur, fryde fig, være t fin Pers 
reng Glæde; se donner au (bedre: à) 
cœur - de qc., glæbe fig bicrteligen 
over Noget, nyde Noget i fuldt Maal; 
une fille de —, en Gladespige. 

Joignant, e, a. tilftødende (om Huſe 
og fafte Eiendomme); une maison 
-€e à la mienne, et Duus, fom føder 
op til mit. [maison, tæt op til Huſet. 

Joignant, pp. tæt beb; tout - la 

Joindre, v. a. fammenfrie; tilføje, 
forene; fløde til, naue, indhente, træffe 
paa; v. pr. fammenfsies, forenes; 
træffe ſammen; v. n. flutte ſammen; 
-les mains, folde Dænderne; - q… 
ftøve til En, inbhente En; - Putile à 
l’agréable, forene bet Nyttige med bet 
Behagelige; la porte ne joint pas 
bien, Døren flutter ikke godt. 

Joint que, doc. conj. foruden at, 
v.; Ogfaa: joint à ce que, joint à 
cela que (ajoutez que, outre que). 

Joint,m. (An. )Leb, Lebemob ; (Mac.) 
Mellemrum mellem to hosliggende 
Steen (-gras, Aabning, fom er ſtorre end 
en ret Vinkel; - maigre, Aabning, fom 
er mindre) ; fa. trouver le —, finde ben 
bedſte Maade at tage en Sag paa. 

Joint, e, p. forenet, ſammenfoiet; 
sauter à pieds -s, fpringe med begge 
Benene paa een Gang; à mains -tes, 
med fammenfolbebe Hænder; ci- -, 
loc. ad. hermed; d. Udtryk foranbres 
iffe, naar det flaner foran et Ord 
uden Artikel: vous trouverez ci-joint 
copie de sa lettre, De vil finde beri 
Gjenparten af hang Brev. 

Jointe, f. (Man.) Gtyftet mellem 
Koden og Dverbelen af Heſtens Hov 
(f. f. paturon). . 





Joi. 


Jointé, e, a. (Man.) bruges om Hefle 
tfær med Mbtr. court og long; court--, 
Zortledet (f. joint); long- —, langiebet. 

Jointée, f. faameget der fan rum: 
mes i to fammenbolbte Hænder; p.u. 

Jointif, ve, a. (Men. og Arch.) 
tæt fammenfeiebe, fluttenbe tæt jammen. 
. dointoyer, v. a. (Mac.) tilfirpge el. 
udfylde med Ler el. Gips Furerne 
mellem Stenene i en Bygning. 

Jointure, f. Seb, Sanmenfoining 
(naar beriffe tales omRnotlerne,bellerc : 
joint); (Man.) Styttet nedenfor Roben. 

Jeli,e,a.net,nyvelig,vatter,bebagelig, 
fmut; fig. c’est un - sujet (garçon), 
bet er et ungt Mennefle, fom opfører 
Kg vel; éron. og pop. il est - gar- 


con, il s’est fait- garçon, ban er bes 


rufet, ban er i en maabelig orfat: 
ning, ban bar bengivet fig til Svir 
og flet Levnet; un - tour, et mor: 
fomt Pubs; une -e position, en got, 
forbeelagtig Stilling: s. m. vet Ry: 
belige, bet Rette og Smutte; det Mor: 
ſomſte; le-de l'affaire est que..., 
bet Morſomſte af Sagen er 0. f. v. 

Joli-cœur, m. fmœgtente Herre, 
før Fyr; pl. des jolis-cœurs. 

Joliet, te, a. ret nydelig, temmelig 
ſmuk; bruges almindeligen fun i fém. 
og fa. 

8 Eïiment, ad. paa en net Maade, 
nyveligt, vaffert, ſmukt; éron. ganile 
artigt; ftorligen, overmaave meget, 
tilgavns. 

Jolivetés, f. pl. nydelige Smaa⸗ 
ting, tjenende til Pynt; artige, vatfre 
JHitringer af et Barn; v. 

Jonc, m. Siv; tynd Rorſtok; glat 
Gulbring; fa. être droit comme un 
=, være rant fom en Piil (et Siv). 

Jonchaie, f. Sted, fom er bevoret 
med Giv. 

Jonchée, f. Biomfter, Qvifte 0. 
besl., hvormed Gaderne beftrøeg ved 
boitibelige Leiligheder; Slags Kar, 
hvori der holdes Fløde; Slags lille Of. 

Joncher, v. a. befirøe med Bloms 
fiers fig. opfylde med, bebæîte med 
hiſt og her; la terre était -ée de 
morts, Jorden laa fuld af Døde, var 
beftrøet med Døde. 

Jonchets (608 Nogle honchets), m. 
pi Pindeſpil, Strabnæfe (Borneſpil). 

Jonction, f. 
for, Sammenlob. 


64 


Jou. 


Jongler, v. a. more meb Taffen 
fbillerfunfter ; énus. [ieri, Martrigeri 
Jongierie, f. Taſtenſpillerkunſt; Gieg⸗ 
Jongieur, m. Zafenfpiller, art 
ffriger, Gogler; forb. omvandrende 
Sanger el. Mufitant. [nefiff arte. 

Jonque, f. en Sonla, et Slags di: 

Jonquille.f. Paaffelilie Slags Rarcit. 

Joseph, m. og a. m. Slags tyndt 
giennemfigtigt Papir; papier =. | 

Jouail, m. (Mar.) Anferftof (jas). 

Jousilier, +. n. fpille lavt og tun 
for Morſtab; fpille flet; fa. 








consues, have bule, inbfafbne Sin 
der; donner sur la -, couvrir la 
à q., give En et Orefigen; coucher 
q. en -, mettre q. en —, fœgge an 
aa Œn, figte efter En; fig. holde be 
anbigt Die med Œn, ile tabe ham 
af Gigte; (Mil.) tomber bien en-, 
falde godt an (til Rinben); en —, feu! 
an, før! (Mar.) Boug (paa et Chb). 
Jouée, f.(Arch.) Typftelfe af en Deuuri 
Aabningen tif en Dør, et Vindue, o. desl. 
Jouer,v.n.fege ; - à, more fig med et el. 
andet Spil, el. med en el. anden Leg ; fig. 
udfætte fig for; - de, fbillevaa et Infiru 
ment; (ud. Præp.) bevægefig let og frit; 
fpringe (om San fpring); 2.. tv. da. for: 
ſtaae at fpille et Spil, fpille et Kort el. en 
Melodie; fætte paa Spil, fpille om, bort 
ſpille; opføre paa Scenen; foreſtille en 
Perfon, udføre en Rolle; fluffe, narre; 
pattertigaføre, efterabe; ligne, bave Ut 
ſeende af; ... 0. pr. se - de qe., udfore 
med Letbeb hvad Andre finde vanfteligt 
el. farligt; bryde fig lidt om; faite cg 
valte med efter Behag; se — de q. 
bave En til Bevfte, holde En for 
Nar, fluffe En; se-à q., give fig i 
Raft meb En, angribe En ubetænt 
fomt; ...-aux cartes, fbille Kort; 
- aux échecs, fpifle Schak; — au co- 
lin-maillard, lege Biintebut: vous 
jouez à vous perdre, De arbejder 
paa Deres egen Undergang; — un 
jea, forftaae at ſpille et Spil; quel 
jeu jouez-vous? hvad Slags Spil 
fpiller De? il joue bien son jeu, 
ban fpiller godt fit Kort; fig. han 
bærer fig fnildt ab for at naae fit 
Maal; - une carte, fpille et Rort ud; 


orening; @ammen: | - gros jeu, fpille boit Spil; — un écu, 


fpille om en Daler; - cœur, fpill 


| Jou. 


Dierter ud; -en cœur, fpille i 
ter; - de bonheur, fpille med Held; 
- de malheur, de guignon, fpille med 
Uheld; - de son reste, gribe det fibfte 
Middel, vove bet Yderſte; fætte fin 
Formue albeles overſtyr; - au jeu 
sur, fpille et fitfert Spil; — au plus 
sur, gribe ben minbft farlige Udvei; 
- au (au plus) fin, føge ved Lift at 
1aae fit Maal; ne - que (pour) l’hon- 
2eur, fpille om Keiſerens Stjæg; 
fig. og fa. — (à) quitte ou double, 
sove Alt for at rede fig ud af en 
sadffelig Sag; -à qui perd gagne, 
pille et Spil, hvori ben Tabende vinder; 
sære fig faa fnilbt ab, at Tabet ffaffer 
tørft Gorbeel: - sa vie, vove fit Liv: 
ætte det paa Spil; - avec sa vie, avec 
a santé, iffe flaane fit Liv, fin Sund: 
sed; iffe forge for at bevare ſamme; 
- avec la vie, betragte Livet fom en 
igegyldig Sag; - sur le mot (ef les 
nots), fpille med Ord, bœnge fig i 
Dro, giore tvetydige Dentybninger; 
- du violon, fpille paa Fiolin; - un 
ir sur le violon, fyille en Melodi 
saa Fiolinen; fa. - de la prunelle, 
oquettere, fafte forlibte Blik til binan: 
ven, gjøre Tegn til binanden meb 
Dinene; pop. - dela poche, give Penge 
10 ; — du pouce, udtælle Penge; pop. - 
les couteaux, flaacs med Kaarder; 
- da bâton à deux bouts, fegte be: 
yœnbigen med fin Stof; - des gobe- 
ets, gjøre Taſtenſpillerkunſter; fig. 
øge at bedrage; - un tour à q., fpille 
En et Puds; -q., fpille med En (i 
Boltſpil el. Fjerboltſpil); fig. føre 
En bag Lyſet; - q. par-dessous (la) 
‘ambe, fañte Bolten tif En under Bes 
set; fig. have flor Overlegenhed over 
Sr faa at man leder ham efter fit 
Doveb; - les deux, føre begge Par: 
er bag Lyfet, idet man lader fom 
om man bjelper den ene mob ben 
inden; -la comédie, fpille Comebie; 
ig. gjøre Loier; hykle, forfille fig; 
- l’affligé, agere bedrøvet; - un grand 
rôle, flaae flort paa; prov. c’est un 
eu joué, det er en aftalt Rolle, en 
overlagt Lift; ce papier joue le ve- 
lours, bette Papir ligner Floiel; le 
ressort joue bien, Fjeren gaaer godt; 
prov. faire — toutes sortes de ressorts, 
fœtte alle Midler i Bevægelfe; les 
eaux jonérent tout le jour, Vandene 


IL. 


— 


65 


Jou. 


Hier⸗ſprang ben hele Dag; la mine jous, 


Minen fprang; ...ii fait sa besogné 
en se jouant, ban ubfører fit Arbeide 
med ſtorſte Lethed; il se joue de la 
religion, han lader baant om Relis 
gionen; il se joue des lois, ban bris 
ver Gjat med Lovene; ne vous jouez 
pas à lui, il n’entend pas raillerie, 
giv Dem ifte i Kaft med ham, ban 
taaler iffe Stemt. 

Jouereau (ubt. joùreau), m. flet 
Spiller, lav Spiller; p. u. 

Jouet, m. Legetøt; En, man bar 
til Bebfle el. gjør fig ipſtig over: 
(Man.) lille Munbtiebe; fig. être le 
- de la fortune, være en Bold for 
Stjæbnen; être le — de ses passions, 
tumies hid og bid af fine Libenffaber. 

Jouette, f. (Ch.) lille Kaninhul. 

Joueur, se, s. En, fom gjerne ſpo⸗ 
ger (i d. Betydn. fun i Ubtr. un rude 
-, une rude -se, En, fom ifte fan 
fpøge uden at faare Andre); Spiller; 
beau — ef. bon —, Spiller, fom altid 
beholder fin Fatning, hvorledes Spil⸗ 
let end gaaer; - d'instrament, Muſi⸗ 
kant; - de gobelets, Taffenfpiller ; 
prov. la balle cherche le -, au bon 
- la balle, la balle au —, Lykken føs 
ger gierne fin Mand (ben Snilbefte). 

Joufflu, e, a.ogs. pludstindet; fa. 

Joug (g udtaleg), m. Aag; fig. 
Srœlbom; (Méc.) den everſte Vægt: 
bjælfe; passer sous le —, gade under 
Aaget. 

Jouir, v. n. have Brug el. Ind: 
tægt af; nyde; - d’une terre, bave 
Snotægten af en Jordeiendom; il 
jouit de cent miHe livres de rente, 
ban bar 100,000 Livres i Rente; — 
de la vie, nyde Livet; le temps fuit, 
jouissons, Tiden løber, lader og nyde 
Livet; - de l'embarras de q., more 
fig over Eng Forlegenfed; - de q. 
nyde Eng Gelflab; - d'une femme, 
have tiobelig Omgang med et Fruens 
timmer. 

Jouissance, f. Npdelſe; Befiboelfe, 
Nytte el. Brug af Noget; Glæde 
Gornsielfe; avoir la —d'un privilège, 
være i Befibbelfe af et Privilegium ; 
trouver de la» å remplir son devoir, 
finde Fornoielſe I at opfylde fin Pligt. 

Jouissant, e, a. (Jur.) fom par 
Brug og Nytte af Noget. 

Joujou, m. Legetøl; pl. des -1, 


5 


se ——— — SE — — 
= states ed nn Fe Re — —————— roun ane 


Jou. 66 Joy. 


Jour, m. Daglys; Dag; Lyt, Des 
lysning; Aabning, foorigjennem Lyfet 
trænger ind, Rene; Udvet el. Mid: 
del til at fætte Noget igjennem; bors 
gerlig Dag el. 24 Timer fra Midnat 
til Mivnat; Tid fra Solens Opgang 
til dens Nedgang; pl. et vift Tids⸗ 
rum; Liv, Levetid; il commence å 
faire -, bet begynder at dages; if est 
-Chez lui, ban er faaet op; il est 
petit» chez lui, han er nylig vaagnet; 

demi-jour, fvagt Lys; fig. brûler le 
=, tænde Lys mens det endnu er 
Dag; mettre qe. au —, bekjendtgiore 
Noget; mettre un ouvrage au —, bringe 
et Arbeide for Lyſet, udgive det; 
mettre une ch. dans un - convenable, 
fülle en Ting i et pasfende Lys; met- 
tre qc. dans son —, tætte Noget i fit 
rigtige Lys; cela n’est pas à son -, 
bet er iffe Millet i fit rette Lys; il y 
a un faux -, ber er en falf Belpé: 
ning; il craint le -, fan er bange 
for at blive noie fijenbt; se faire -, 
bane fig 
berfom jeg feer. Middel til at fœtte 
det igjennem; un bon — en hoi Del: 
ligdag; faire son bon —, gaae til At 
terg; un -, engang; un beau —, ens 
gang, en Dag; tous les -s, hver Dag; 
fig. og fa. mettre q. à tous les -s, 
bruge Œn altfor tibt; omgaaes altfor 
fortroligt med Œn (v.); prendre le 
-de q., gribe det rette SDieblit, for 
at tale med En; voir le, fee Lyfet, 
fodes; être à son dernier -, være paa 
bet Yvderfte; à la fin de nos -s, ved 
vort Livé Ende; faire du - la nuit, 
et de la nuit le -, gjøre Dag til 
Rat og Nat ti Dag, fove om Da: 
gen og Yaage om Xatten; prov. vi- 
vre au — le - (an -la journée), iffe 
forge for ben Dag imorgen; gagner 
sa vie au- la journée, leve fra Haan⸗ 
pen i Munden, leve af ben baglige 
Gortienefic; à chaque - suffit sa peine 
(son mal), hver Dag bar fin Plage; 
å —, ad. gjennemfigtigt, giennembrubt, 
aabent; percé à —, gjennemftuftct, 
giennemfigtig; cette maison est à —, 
dette Duus er uden Derre og Bin: 
buer; être à —, bave fine Handelsbo⸗ 
ger i Orden, fan at Alt er indført for 
ben løbende Dag; de - à antre, loc. ad. 
efterhaanden, lidt efter lidt; d’un - à 
l'autre, fra den ene Dag tif ben anden. 


Bei; si je vois - à cela,!D 


Journal, m. bog; lan 
Uges el. Maanebfrifts en Morgen 
Land; a. m. (fun i Gorbinbelfe med 
livre ef. papier) livre-, Bog, hvori 
Qnotœgt og Udgift optegnes for bver 

ag; pl. -nauz. 

Journalier, ère, a. daglig; foran: 
berlig; la beauté est -ère, Stjonde⸗ 
ben er Forandring unbertaftet, ikke als 
tin den famme; s. m. Dagleier. 

Journaliste, m. Udgiver af et Da 
blab, Forfatter af et periodiſf Skri 

Journée, f. Dag (fra man ftacer 
op til man igjen lægger fig); Dag: 
gierning, Dagvært; Daglon; Dagé 
reife; et Feltflag; Dagen, paa hvil 
fen et Slag er flaaet; fig. fa. 
mentir à la -, være fommen i Bart 
med at fige Uſandhed; jour betegner 
et Tidspunft el. en vis Deel af Tu 
ten; journée forbinder med ſamme 
Begreb Tanten om en beſtemt Va— 
righed, der bar fine Underafdelinger. 

Journellement, ad. bagligen, boer 


ag. 
Joûte, f. Landfebrydning (forben 
til Heſt; nu ogfaa i Baade); la - des 
coqs, Panefægtning, 

Jodter, v. n. bryde en Lanbfe; 
fig. og fa. tvifte, bifvutere. ' | 
Joutereauxr, m. pl. (Mar.) ffract 
Tverſtykker paa be sverite Stænger, 
Gablinger; Bougſpryds Eſelhoveder. 
Joùûteur, se, s. Landſebrpder; fa. 
un rude —, en djærv Modſtander i 

Kamp, Spil el. Ordſtrid. 
Jouvence, f. bruges fun i Udtr.: 
la fontaine de =, Foryngelfestilden. 
Jouvenceau, m. Ingling, Unge 
fvend, ſmuk ung og velffabt Mand; 
plais. 7 [v. plaë. 
Jouvencelle, f. ung Pige, ny; 
Jovial, o, a. oprømt, munter, glad, 
lyftig; fa. . | 
Jovialement, ad. pad en jovialf 
munter, A Maabe. El. ·3. 
Joyau, m. Rlenobie, Juveel, Smotte, 
Joyeusement, ad. muntert, Ipfigt 
med Glæde. | 
Joyeuseté, f.lyſtigt Indfald, Stjemt; 
altfor fri el. letfærdig Yttring; fa. 
Joyeux, se, a. munter, glab, {y 
fig; mener -se vie el. une vie -se, 
leve i Fryd og Gammen; la bande 
-se, bet muntre Lag; droit de - 
avènement, Afgift, ſom betaltes Ron: 











Jub. 


en af Frankrig veb hang Tronbes 
figen e. uden Tænder. 
Jubarte, f. (H.n.) Slags Hvalfift 
Jube, f. en Løves Manfe; poé. 
Jubé, m. Pulpitur i Kirken mellem 
Skibet og Choret; fig. venir à —, un: 
bertafte fig imod fin Billie; finde fig 
i hvad ber forlanges. Valmetræ. 
Jubée, f. (Bot.) Slags peruvianſt 
_Jubilaire, a. henhørende til en Su: 
belfeſt. deraab, Jubel; fa. 
Jubilation, f. Glædesyttring, Frys 
Jubilé, m. Jubelaar, Jubelfeſt, Su: 


bilœum;fulbftænbig og hoitidelig Synds⸗ſom ingen Grad bar ved Univ 
tilgivelſe; fa. faire —, blande Kortene | fig. ukyndig Dommer, uden al 


fammen, faa at Ingen enten taber 
el. vinder; a. docteur -, Jubellærer, 
fom bar havt Doctorgraden i 50 Aar. 

Jubiler, v. n. glæde fig; vw. a. give 
en gammel Betjent Hvile med fin 
halve Løn i Penfion (p. u.), 

Juc, m. Sted, hvor Honſene flyve 
op, for at fætte fig til Hvile. 

Jucher, v. n. fætte fig op el. flyve 
op paa en Pind el. en Green for at 
fove (om Høns o. besl.); v. pr. f. 
Betybn.; fig. og pop. are 1 fe 
i en Ade el. Ste Etage; fœtte fig hoit 
tilveirs, tage Plads paa et boit og 
upasſende Sted; (Vét) cheval -é, 
Heſt, hvis Robe ſtager flartt frem (er 
det paa Forbenene bruges hellere: 
cheval bouleté). 

Juchoir, m. Honſejal, Honſepind. 

Judaïque, a. jodiſt. 

Judsïser, v. n. følge ben jobiffe 
Lov i viéfe Puntter. 

Judaïsme, m. Jødedom. 

Judas, m. fa. forræber; Aabning 
i Form af en Falddor i et Gulv, for 


at høre hvad ber foregaaer nebcnuns 


ver: baiser de — falff Kjertegn; poil 
de 2 , Tøbt Saar. [Vand fugt. 


Judée, f. Judæa; (H.n.) Slags 


Judelle, f. (H. n.) fort Vandhone. 

Judicature, f. Dommerembede, Dis 
righedspoſt. NE 

Judiciaire, a. henhorende til Ret: 
ten el. til Retspleien; retlig; forme -, 
RNetsform. 

Judiciaire, f. Dommekraft; fa. 

Judiciairement,ad.paa retlig Maade; 
i lovlig Form. : 

Judicieusement, ad. forftanbigen; 
med Stjønfomfed. [fom, Hog. 

Judicieux, se, a. forfianbig, ſtion⸗ 


67 


Jug. 

Juge, m. Dommer; Domftol; grand 
—, Sufitéminifier & Referperioben: - 
d'instruction, Dommer, fom føger at 
tifvelebringe alle mulige Oplysninger, 
ved at forhøre be Anklagede; - com= 
missaire, Dommer, fom Retten overs 
brager at unberfage og lede visfe Sas 
ger; - derigueur, Dommer, fom fol 
ger Loven i hele dens Strenghed; — 

e paix, Slags Forligelſescommisſair 
el. Dommer i mindre vigtige Sager; 
- maje, Landsdommer el. Fuldmægtig 
pos enSanbfogeb (v.); - botté, Dommer, 

erktetet(v.); 
, Ind⸗ 
figt; vous serez notre -, vous en 
serez le —, De flal domme 08 imels 
lem; se faire, s'établir, se constituer 
- de q. el. de qc., opiafie fig til Dom⸗ 
mer over Nogen el. Noget. 

Jugé, m. aſſagt Dom el. Kjendelſe. 

Jugeable, a. fom fan fœttes under 
Œtltale, el. dømmes af en Ret. 

Jugement, m. Dom, Paakjendelſe; 
Demmetraft; le - dernier, Domme 
bag, ben yberfte Dag; mettre q. en 
-—, inbfiœvne Œn for Retten, fætte En 
under Ziltale; il a le—sain, ban bar 
en funb Dømmefraft; je m'en rap- 
porte à votre —, feg hendolder mig til 
Deres Dom el. Mening. 

Juger, v. a. dømme, paadsmme, 
paatjenbe; bedømme; banne fig en 
Mening om; tœnte om; v. pr. be: 
dømme fig; anfee fig for; v. n. domme 
om; flutte, gisne; antage, mene; fores 
fille fig, tœnfe fig; -en dernier res 
sort, dømme i fibfie Inſtants; — en 
connaissance de cause, domme meb 
Gagtuntffab; - mal de son prochain, 
domme ifbe om fin Næfte; - des 
hommes sur la mine, domme om 
Soit efter Ubfeenbets - d'autrui par 
soi-même, dømme Andre efter fig: 
felv; = sur l'étiquette du sac, dømme 
efter det Ydre; que jugez-vous de 
cela, hvad flutter De beraf 2 - héces- 
saire de, anfee for nødvendigt o. f. v.; 
jagez un peu de ma surprise, forgs 
fil Dem engang min Overraffelfe. 

Jugère, f. vift Maal Agerlanb, oms 
trent 900 © Fod; v. 

Jugeur, se, s. En, fom dømmer 
om Noget uden Sagtundftab; fa. iron. 

Jugulaire, a. (Ån.) henførende til 
Struben el. Halſen; CH. n.) poissons 

5e 


Jug. 68 Jur. 


8, halsbugſinnede Fiſte; 3. f. Dages 
baanb pan en Hjelm ef. State: 
(An.) Halsaare. 

Jaguler, v. a. foæle; fig. ubpine 
ben ſidſte Stifling af En; énus. 

Juif, ive,s. Jode, Jodinde, Moſait; 
fig. og fa. Aagertarl: c'est le - er- 
rant, det er en Serulalems Skoma⸗ 

er, et Mennefte, fom iffe bar noget 
livente Sted; a. jodift. 

Juillet (t hores), m. Sulimaaneb. 

Juie, m. Sunimaanet. 

Juiverie, f. Jodegade, Ssbegvar: 
ter; fa. ublu job el. Salg, Sager. 

Jujube, f. Bot.) Bryftbær. 

Jujubier, m. (Hot.) Bryfbærtræ. 

Jule el. jules, m. romerff Munt af 
Værdi omtrent 8 5; (H. n.) Tufinds 
been (iule) [lur 

Julep,m.(Méd.) Slags følende Mix⸗ 

Julien (saint-), m. (Jard.) Slagé 
Blomme. 

Julien, ne, a. julianſt; calendrier 
—, fulianff Galenber; ère -ne, julianſt 


Tidsregning. 

Julienne, f. (Bot.) Aften e(hes- 
peris); (Cuis.) Urtefuppe, Suppe med 
flere Slags Urter. [gémart). 


Jumart, m. (H.n.) Muulore (ogf. 

Jumeau, elle, s. og a. Svilling; 
eensbannet ; fammenvoret; deux frères 
x, to Tvillingbrodre; sa sœur ju- 
melle, pans Tvillingføfter ; cerises ju- 
melles, ſammengroede Kirſeber; lits 
jumeaux, ligedannede og ligeftore 
Senge; (An ) muscles jumeaux, Muſt⸗ 
ler, fom bevæge famme Lem. 
, Jumeaux, m. pl. (An.) tvende Qaar: 
muſtler; (Chi.) tvende forenede Diſtil⸗ 
leertar, hvoraf det ene tjener til Res 
élpient for det andet; (Bot.) Slags 
Slampion, Bladhat. 

Jumelé, e, p. (Blas.) beftaaenbe 


. af tvende Ævillingfiriber. . 
N, Jumeler, v. a. flyrte el. befæfte Ros 


et med Klamper; (Mar.) lægge 

laal paa. 
. Jumelles, f. pl. tvende Opflanbere 
paa en Perſe; tvende opſtagende Styk⸗ 
fer paa eu Bogtrykkerpresſe; dobbelt 
Comedieliffert; (Artif.) tvende Malet: 
ter paa en fælles Stof; (Blas.) Tvil 
lingſtriber; (Mar.) Skaaler el. Riam: 
per til at flyrfe Maſten cl. Ræerne. 

Jument, f. Hoppe; - poulinière, - 
de horas, Folhoppe; (Mon.) Mynt: 


preëfe, four paa een Gang fløbte og 
prægede Mynten. 
Junon, f. Juno; (Astr.) Planet 
mellem a og Ceres. [Forfamling. 
Junte, f. Junta, ſpanſt raadgivente 
Jupe, f. Ctiert. 
Jupin, m. f. jupiter. 
Jupiter, m. Jupiter; (Astr.) Pla: 
net mel. Pallas og Saturn ; (ie) in. 
Jupon, m. Underſtjort, te. 
Jurende, f. Oldermands el. Rift 
ders Embede hos Haandværkere; Zi: 
ben famme varede; be Eedſvornes 
Samfund. [rabiergene. 
Jurassiens, m. pl Beboere af uw 
Jurat, m. fort. Navn paa Confus 
ler el. Stadskemnere i Bordeaur. 
Juratoire, «a. (Jur.) bruges tun i 


. | Ubtr. caution -, edelig Sorfffring at 


møde felv for Retten, naar det fordred. 
Juré, e, p. eebfvorén; fooren, ufor: 
fonlig; ennemi -, fvoren, uforfonlig 
Sienbe. [lem af Jury, Jurpbommuer. 
Juré, m. Gebfvoren; (Jur.) Mer: 
Juré-crieur, m. befnttet Udraaber 
af Auctioner; pl. des jurés-crieurs. 
Jurement, m. Ge (p. u.); For 
bandelſe. | 
Jurer, v. a. ebeligt forfittre, fat: 
fæfte veb Eed, bevibne; fværge, be 
fværge; love boitibeligt; tage Gun 
Ravn forfængeligt(- le nom de Dieu); 
v. n. fværge; bande; iffe pasſe ſam 
men, være affifienbe; v. pr. tilfværge 
hinanden; - fidélité, fværge Troftab; 
se - amitié, tilfværge hinanden Ses: 
fab; il a-ésa ruine, ban bar fooret 
(faft befluttet) fang Undergang; - sur 
son honneur, fværge ved fin Ste; 
il en a -6, ban bar fooret derpaa; 
prov. il ne faut- de rien, man få 
ifte fværge for Noget (flane inde for 
boab ber vil ffee); - comme un païes, 
comme un charretier embourbé, bantt 
fom en Hedning, fom en Holmens 
Matros (fom en Vognmand, der «1 
fommen med fin Vogn i et Morati 
[Fable de La Fontaine]); le vert jur 
avec le bleu, bet Grønne fliffer fem 
af ved Siden af bet Blaa; ce vio- 
lon jure, benne Fiolon flurrer. 
Jureur, m. En, fom altid fvergn 
el. banber. 
Juri, f. jury. 
Juridiction, f. Jurisdiction; Dom 
fol, fammes Difirict; degré de - 


| 


| Jur. 


Inſtants; ce n’est point de ma-, 
det ligger uden for min Gompetents. 
Juridictionnel, le, a. benborenbe til 
en Suriébiction. [retlig 
Juridique, a. jutibiff, lovformelig, 
Juridiquement, ad, paa en lovfor⸗ 
melig Maade. flærd 
Jurisconsulte, m. Lovkyndig, Rets: 

Jurisprudence, f. Lovkyndighed. 

Juriste, m. Surifi, Retskyndig, Rets- 
lærd; furibiff Stribent. 

Juron, m. Liveeb, Indlingseed; Eed; 
lâcher un gros -, udſtode en brøl Geb ; fa. 

Jury, m. (Jur.) Cedfvornes Sam: 
fund el. Ret; - d'accusation, Jury, 
fom beftemmer, om Tiltale ffal finde 
Sted; - de jugement, Jury, fom af: 
gier, om ben Tiltalte ſtal domfældes ; 
- d'experts, Eedfvorne, til at under: 
foge Barer; - d'instruction, Jury for 
Unverviiéningévæfenet, Skolecommis⸗ 
fion beſtaaende af Borgere. 

Jus, m. Saft, fom erholdes ved 
Rogning el. Udpresning; — de réglisse, 
Latritsfaft. 

Jusant, m. (Mar.) Ebbe. 

Jusque (unbert. jusques, ifœr i 
Poefi), pp. indtil (med à); enbog; 
jusqu’à présent, indtil nu; jusqu'ici, 
hertil; hidtil; jusqu’à ce que (fa. jus- 
qu’à tant que, p.u.), indtil at (med 
subj. naar der tales om noget Til: 
tommenbe}, jusqu'où? hvorlangt? 
jusqu’à quand? hvorlænge? jusque- 
lå, faavibt, il aime jusqu’à ses en- 
nemis, ban elffer endog fine Fiender; 
il n’est pas jusqu'aux valets qui ne 
s’en mêlent, Ale, ſelv Tfenerne, blande 
fig beri. [(hanebane),. alm. Buimeurt. 

Jusquiame, f..(Bot.) ulme; - noire 

Jussion, f. forf tongelig Cabinets: 
orbre. [üratte; p. u. 

Justaucorps, m. forf tort, fnever 

Juste, a. retfærdig, billig; grundet, 
gyldig, retmæsfig; retſtaffen, retfindig ; 
rigtig, noiagtig; træffende; une - pu- 
nition, en retfærdig, velfortient Straf, 
de -s espérances, grundede Gorbaab: 
ninger; un prince -, en retfærdig 
Fyrſte; cette méntre est-, bette Uhr 
bifer rigtigt; avoir l'oreille -, have 
et rigtigt Dre; ce fusit est très —, 
bette Gevær træffer meget gobt; mon 
habit est trop -, min Kjole er altfor 
fnæver, for fort; ad. rigtigt, noiagtigt; 
netop; deviner —, gjette rigtigt; être 


Jus. 


chaussé trop -, have altfor fnebert 
Fodtøj; au —, loc. ad. noiagtigt, paa 
bet nøtefte; je vous dirai au - ce que 


.| cela coûte, jeg ſtal fige Dem nsiag: 


tigt, hvad bet fofter; comme de -, 
luc. ad. fom billigt er; juste ciel! 


.| int. retfærdige Himmel! 


Juste, m. ben Retfærdige, ben Mets 
ſtafne; det Retfærdige; forb. fnever 
Bondepigedragt meb forte Sfjøder. 

Justement, ad. rigtigt, med Bette; 
netop, juſt; voilà — ce qu’il faut, det 
er netop hvad der flal tif, hvad der 
udfordres. 

Juste-milieu, m. Regjerings Sp⸗ 
fem, fom følger en Middelvei; Tils 
bœnger af et faabant Spſtem; pl. des 
juste-mikHeu. 

Justesse,.f. Rigtigheb, Roiagtighed; 
Takt for det Pasfenbe; il — avec 
-, ban vælger. fine: Udtryk rigtigt, 
ban ubtrptfer fig paa ben meeft pads 
feuve Maade; il écrit avec beaucoup 


de -, han ffriver meget correct; ré- 


pondre avec —, give et pasſende, træfs 
fente Svar. | 
Justice, f. Retfærbighebs Gyldig⸗ 
hed; Retsplete, Lov og Ret; Juris⸗ 
biction; Dyd og Retſtaffenhed; exer- 
cer la-, udøve Ret og Netfærbdighed ; 
marcher dans les voies- de la —, følge 
Religionens Forffrifter, vandre paa 
Dyvens Vet; fa: - aura son cours, 
Retten maa bave fin Gang; rendre 
-à q., lade En veberfares Net; ers 


fjende. Ens Bærd el. Fortienefte; reu- | 


dre la =, udøve Retfærdighed; faire. 
-à.q., tiffiane En, hvad ber tilkom⸗ 
mer ham, forflaffe fam fin Vet; faire 
- de q,, ftraffe En, behandle En efter 
Fortjeneſte; se faire — tilfiage fin 
Uret; se faire à soi-même, tage fig 
fetv til Rette; on ne peut avoir - du 
juge, man fan iffe formaae Domntes. 
ren fil at tage fig. af Sagen, til at 
give ben Fremme; se brouiller avee 
la-, udfætte fig for Rettens Forføls 
gelfe; déni de =, en Dommeré Unts 
bragelfe fra at domme i en Sag el. 


flaffe En Net; gens de -, Retsbes | 


tjente, Rettens Rolf; la haute -, Doms, 
fol, fom paakjendte civile og crimis 
nelle Gager; moyenne -, Domftoi, 
fom fun funbe dømme i faabanne 
criminelle Sager, ver iffe paabrog 
hoiere end 75 sous | Boder; hasse + 


— 


Jus. 


Bet, fom Fan endte Broder, ber 


70 


—— end 10 sous. i Italien. 


Kle, 


K Deig af bet finefte Meel 
— Date! Gtranbfifpare. 


Justicisble, a. fom forterer under!  Kahouanne, f. (H. n.) Slags Shi: 


eu vis Domfiol el. Surisbiction. 

Justicier, v. a, firaffe En corpor⸗ 
ligt i Følge Dom. 

Justicier, m. Œn, fom holder af at 
nbove QNetfærbigbed; Œn, fom bar en 
Suriébiction; ogf. a. seigncur-, Gods⸗ 
- gier, fom udøver Ret paa fit Gobs. 

Justifisble, a. fom fan retfærbigs 
gieres. [renbe. 

Justifiant, e, a. (Thé.) retfærdiggjøs 

Justificeteur, m. Sufterer, Tilpas⸗ 

(hos Striftfisbere); Juſterefiil 

Justificatif, ve, a. tjenende til at 
retfærdiggjøre; retfærdiggjørende; pié- 
ces -ves, retfœrdiggior . 

Justification, f. Retfærvigaicreife; 
retfærbiggiorenve Actſtykte; (Fond.) 

ab Skriftſtobere til at afs 
pe e Skrifttegnene; (Impr.) Linierneé 
femte Længde. 

Justifer, v. a. retfœrdiggiore; fris 
Meube: bevife Sandheden af hvad ber 
anføres; (Impr.) give Linierne ben 
beførige Længde; juſtere; v. n. (Pal.) 
bevife, godtgjøre (med de); v. pr. rets 
fœrbigaisre fig; se - d'une calomnie, 
retfœrdiggisre fig for en Bagvaffelfe. 

Justifieur, m. (Fond.) Rebfab hos 
Skriftſtobere til at afbovie Bogſiaverne. 

Justine, f. venetianff Mynt (omtr. 
2 Rbo. 20 4). ſaftfuid Gerflen. 

Juteux, se, a. fattig; pêche -se, 

Juveigneur, m. yngre Broder, fom 
har. Apanage. 

Juvénaux, a. m, pl. (Ant) jeux -, 
Ungdomslege indſtiftede af Nero (ogf. 
jeux néroniens). 

- Juvénil, e, a. ungdommelig. 

Juxta-poser (se), v. pr. (Phys.) 
føle fig efterhaanden til andre Leges 
mer ved udvendig Tilfætning. 

Juxta-position, f. (Phys.) Tingé 
Tilvext ved Tilfætning udvendigt fra. 


KK. 


Kabak, m. rusfif Vertshuus, hvor 
ber udfælges DI, Viin, Tobak o. desl. 
Kahin, m. muhamedanſt EXgteſtab 
for en vis beſtemt Tid. 


kler. Røgtobaf. 


Kakatoës (udt. kskatôèce kaks- 
tous), m. Slags Popegsie med er 
Top af lange gule el. robe Fjer. 

Kaléiduscope, m. (Opt.) &aleires 
flop, broget Barvefpeil. 

Kali, m. (Bot) Galturt, Saltyber: 
(Chi.) mineralf Ludſalt, Soda. 

Kamichi, m. (H. n.) flor, fort am: 
rikanſt Fugl, benberendbc til Trans: 
flægten. [Raravanpuus i Oſterlandene. 

Kan, m. Khan, tartarif Hopding. 

Kanaster, m. Kurv af SW ef. Rer, 
hvori ήobaf fentes fra Amerifa ni 
Europa; tabac de -, Kanafter, Slagt 


gto 
Kanastre, m. Tob ; Slag 
Kandjar el. kangier, 1. inbiff Doi. 
Kanguroo, m. (H.n.) Sængurut, 
et Pattedyr med meget fange Bagbeer 


Kaolin, m. chineſiſt Porcellainiort. 
Kapigi-bachi, m. Dervogter bot 
Gtorfultanen. [Aloe. 
Karata, m. (Bot.) Slagé amerifani 
Karmesse el. kermesse, f. aarliat 
Marteve i Nederlandene, fom hoitide 
ligpolbe med Procesfioner, Dante, 
afferaber, o. desi. 

Katakoua, m. ſ. kakatoës. 

Kermès (s ubtales), m. CH. n.) 
Stariagenbær ; - minéral (aim. pou- 
dre des chartreux), Slags rødt Pulver. 

Kermesse, ſ. kermesse. 

Kiastre, m. (Chir.) Korébind i Form 
af et X om et bræffet Snæ. 

Kilo (foran Ord, fom betyde Maal 
el. Bægt), tufinde Gange den Eenhed, 
hvortil det føles. [paa 1000 Gram. 

Kilogremme, m. Rilogram, en Vægt 

Kilolitre, m. Kilolitre, et Maal af 
1000 Litres. 

Kilomètre, m. Kilometre, et Long: 
bemaal paa 1000 Metres, omtrent er 
franſt Fierdingeer [hellige Bøger. 

King, m. Navn paa Cbinefernd 

Kinine, f. f. quinine. [vepavillon. 

Kiosque, m. tprtiff Lyſthuus, Où 

Kirsch-wasser (el. kirsch), m. Kir⸗ 
febærlifør (eau de cerises). 

Kisler-âga, m. tyrtig Overhoved 
for Gifvingerne. 

Klephte, m. greſft Biergbeboer 
(clephte). 


fra Ny⸗Holland. 


Eno. 


Knont (t udtales), m. Knut, rus 
ſiſt Straf; Pidſt, Handſchuh. 

Kopeck, m. ruoſiſt Kobbermynt, af 
Bærdi 18 À. 

Kouan, m. (Bot.) Plante, af hvis 
Fro Sarminfarve tilberedes. [Sapan. 

Koubo, m. Navn paa Meileren af 

Koufique, m. gammel arabiff Skrift 
(ogf. cufique). Ihbos Sottentotterne. 

Kraal, m. Ravn paa en Lanbéby 

Kraken, m. (H.n.) ftort Souhyre. 

Kreutzer, m. tydſt Mynt, af Vordi 
omtrent 1 f. [fra Senegambien. 

Kurbatos (s udtales), m. Vandfugl 

Kurtchis, m. perſiſt Kavalleri, be: 
faaenbe af ben gamle Adel. 

. Kurtka, m. polſt militair Dragt, 
rom bruges af bet parififfe Nationals 
avalleri. 

Kyrielle, f. tant (p. u.); fig. og 
Fa. lang Ræmfe af tiebfommelige 
Ling; gammel franff Berfeform, fom 
veftod i at gjentage bet famme Riim 
1. det famme Vers ved Enden af 
ver Strofe. [velfe fuld af Materie. 

Kyste, m. (Chir.) blœredannet Sœ: 

Kystique, a. (Chir.) af en blære: 
sannet Natur; ffiftet til at helbrede 
nm Dævelfe meb Materie (kyste). 

Kystotomie, f. (Chir.) Urinené lbs 
ørvelfe af Bloren ved chirurgiſt Ope⸗ 
‘ation (cystotomie el. kytéotomie). 


L. 


La, article og pr. f. f. le; s. m. 
[Mus.) fiette Robe ; Tegnet for ſamme; 
redie Streng paa en Giolin. 

Là, ad. der; derhen; til ben Tid; 
served, pan bet Punkt; bift; d'ici là, 
jerfra og bertil; fra nu af til ben 
Tid; cà et lå, bid og did, bift og ber; 
»n demeurer lå, blive flaacnbe der: 
seb; en venir là, fomme faavibt ; … lå 
œttes foran adſtillige Stedsadverber: 
à-bas, bift nede; là dedans, berinbe; 
à-dessus, berover; béfangaaenbe ;.…là 
œttes undertiden efter Subſtantiver 
»g bemonfirative Pronomer, for ſter⸗ 
ere at betegne bem: en ce lieu-là, 
saa dette Sted der; celui-là, biin 
er; .... Undertiden er lå et Slags 
Fyldeord tif flærfere at fremhæve et 
indet · Ord: c'est lå une belle action, 


71 


Lab, 


bet er hoad man Tan kalde en Msn 
Handling; vous avez fait là une belle 
affaire, ber bar De gjort noget Godt 
(el. et godt Stykke Urbeibe): . .. lå 
forenes med Præp. de, dès, par og 
jusque: au sortir de lå, ved Udgans 
gen derfra; à quelques minutes de 
lå, nogle Minuter derpaa; de lå ré- 
sulte mon malheur, berfra hidrører 
min Ulfyffe; dés=lå, fra det Dieblik 
af; af den Grund, naar fan er (v.); 
allez par lå, gaa derigfennem, ab ben 
Bei; qu’entendez-vonus par lå? hvad 
forfianer De derved? par-ci par-là, 
bift og ber; flere Gange, tif forſtiellige 
Tider ;jusque-lå, faavibt,inbtil ben Tid. 

La la, loc. ad. faa nogenlunde, 
faa temmeligt; est-il fort savant? la 
la; er ban meget lærd? fau nogens 
lunde; interj. nu nu; faa faa; faa 


fagte; la la, rassurez-vous, nu nu! 


berolig Dem (i db. Betpdn. ogſaa uns 
bertiben eng). 

Labarum, m. (Ane.) feiferlig ane, 
hvorpaa Gonflantin [ob fætte Korſets 
Tegn 08 J. € . 

Labeur, m. msifommeligt, befværs 
ligt Arbeide (ifær i ophøjet Stil og 
poé.); ces terres sont en -, disſe 
Jorder ere dyrkede, i Drift; (Impr.) 
fiort, omfattende Verk, hvoraf der tages 
et fort Oplag (modſ. ouvrage de ville). 

Ésbeurer, v. n. virke; fun i Udtr. 
en. peu d'heures Dieu labeure, Gud 
birfer i fort Tid. 

Labial, e, a. (Ana.) henhørende til 
Læberne; (Gr.) lettre labiale el. blot 
labiale, Læbebogftav (b, p, f, v, m); 
(Jur.) offre -e, mundtligt el. ffrifts 
ligt Løfte om at ville betale. 

Labiale, f. (Gr.) f. labial. 

Labiatiflore, a. (Bet.) Iæbeblomfiret. 

Labidoures c{.forficules,m.pl (H. n.) 
Drentvifter (alm. perce-oreilles). 

Eabié, e, a. (Bot.) læbedannet; s. f. 
Læbeblomft. | | 

Labile, a. foag; fun i Ubir. mé- 
moiré —, fvag, utro Hukommelſe. 

Laboratoire, m. Vaœrkſted med Ovn 
til emifle Arbeider; Laboratorium. 

- Laborieusement, ad. méifommelt 
gen, befværligen. ſſommelig; befværlig. 

Laborienx, se, a. arbcibfom; msi 

Laboriosité, f. Arbeibfombeb; inus. 

Labour, m. Yisining, terre en -, 
ploiet, bearbeivet Jord; donner deux 


"== gær 


Soke BE = à 


Lab 72 Lac. 


-8 à une terre, ploie en Ager to 
Gange; un cheval de -, en Plougheſt; 
(Géo.) Terre de —, Zerra bi Lavoro 
(iKongeriget Neapel). [terre -, Pisilanb. 
Labourable, a. flittet til at ploies; 
Labourage, m. Agerbprining; Ploi⸗ 

- Bing; Paaves Indflyring til en Bro, 
deres Bortfeiling ; Flaadetommer under 

Bandet. 

Labourer, v. a. dyrke Sorben, ploie, 
grave; omrobe, oprode; v. n. fig. 
og fa. udſtaae el. giennemgaae meget ; 
un jardin, omgrave en Dave; il 
laboure à deux charrues, ban pløier 
med 2 Plonge; fig. og pop. -sa vie, 

føre fig Livet fuurt; - le papier, 
Brive med Banfleligheb; - les vins, 
ubioëfe Bine; (Maer.) - le fond, røre, 
ffrabe over Grunben; l'ancre laboure, 
Znteret vipper; (Man.) -le terrain, 
fnuble (om Heſte). 

Laboureur, m. Agerdprfer, Bonde; 
(Techn.) Stof, hvormed Blpftøbere 
røre om i Sandet, naar de fløbe. 

Labre, m. (H. n.) Slags bryſtbug⸗ 
finnet if; Overlæbe hos Inſecterne. 

Labrosité, f. læbcdannet Rand. 

Laburne, m. (Bot.) pralende Stiff: 
bælle, Slags Cytiſus. 

Labyrinthe, m. Labyrint, Bilbnis; 
fig. Vildrede, Gorvitling, Forvirring ; 
il est engaegé dans um fâcheux —, ban 
er fommen ind i et ubebageligt Vir⸗ 
var; (An.) en Drehuulhed; (Bot.) - 
à chapeau, Glagé Sfampion. 

Labyrinthique, a. labyrintformig ; 
(An.) om Horenerven i ben anden 
Orehuulhed. 

Lac, m. W 

Lacer, v. a. ſnore; løbe el. bes 
bælte (om Hunde); (Mar.) - la voile, 
libfe Seilet; v. pr. ſnore fig felv. 

Lacération, f. (Jur.) Sonderrivelſe. 

fun on ds v. * (Jur.) ſonderrive 
ær om Papir). - 
( Laceret, m. (Men.) lille Boer. 

Lecerne, f. (Ant.) Slags Regn: 
fappe hos be gamle Romere. ſgiſt. 

Lacert,m.(H.n.)Glags palsbugfinnet 

Lacet, m. Snorebaand; Gnare; 
lille Jernſtifte til at fañibolbe en Char: 
nering; pl. fig. Snare, Baghold. 

Laceure (eu ubt u), f. Santning 
af fammenflyngete Baand; p. u. 

Lâche, a. flay, (58; fig. fraftcsles, 
mat, træg; feig; greiss, lumpen; 


corde —, flapt Toug; drep -; lof 
Klæde; avoir le ventre —, bave aabent 
Liv, libe af Buglsb; temps —, raat, 
fugtigt Beir; il est-au travail, han 
er træg til at arbeide; style —, mat 
Stiil uden Fynd; une action —, om 
lumpen, nederdrægtig Handling; un 
soldat, en feig Soldat ; (Bot.) feuities 
8, Blade, fom fibbe langt. fra fvers 


andre; .. Le — x mv 
træg, ære erfon; s. f. n. 
Bretling Sild, Pvasfild, Brisling;.. 
... ad. loſt; coudre -, fpe loft. 
Lâchement, ad. trægt, flat, kraft⸗ 
løft; feigt, spi 7 ardt di 
cher, ©. a. pe, e; flippe 
løg, lade unbflippe; v. pr. ſlappes: 
tillade fig upasſende el. uſommelige 
Ittringer; v. n. ſlappes, gane 106; 
aae af; — uu prisonnier, flippe en 
ange fri; -un coup de fusil, løsne 
et Geværflud; - les chiens, flippe 
Hundene løfe efter Bilbtet: — les hais- 
siers après q., fende Rettens Be 
tjente ud efter En; - prise, give flip 
paa hvad man holder; arfaae fra en 
Gorfoigelfe el. fra en Strid; — (le) 


pied, løbe fin Vei; give efter, vige; 


- la bride å un cheval, give en 


Toilen; - la main el. la bride à q. | 
ive En Toilen, frit Spil; — la bride 
ses passions i overgive fig ganſte 


til fine Lidenſtaber; — la- main, net 
flemme fine Gorbringer; nebfætte fin 
Pris, Cjeu) lade Stiftet el. Forhaan⸗ 
ben gaae til en Anden; - une parole, 


lade et ubetænffomt Ord undflippe; | 


= la parole, le mot, fige ben yberfte 
Priié, det Hoieſte, man vil give; gite 
enbeligen ft Samtytte; - le ventre, 
foraarfage aabent Liv; pop. - un 
coup, un soufflet, uddele et Prefigen; 


prenez garde que le fusii ne lâche, 


vogt Dem for at tarte Fe —** 
cheté, f. Feighed, Forſagthed, 
Modloshed; 
æreles Handling (i ð. 
ges det ogſaa i pl.). 
Lacinié, e, a. (Bot) ubffaaret, 
talket (om Blade). [mæsfig Uvffæring. 


bn. brus 


Laciniure, f. (Bot) fmal, nregek 


Lacis, m. Net af Silte el. Traad; 
(An.) netbannet Væv. Econif. 

Laconique, a. fort og fynbig, la: 

Laconiquement, ad. i fan Ord, 
paa en faconif Maade. . 








a ere lumpen, 





Lac. 


Laconiser, v. n. leve ſparſomme⸗ 
ligt; efterligne Lacebæmonernes Søs 
ber; tale à forte og fynbige Ord. 

Laconisme, m. fort og fpnbig Tale 
el. Udtryk. [Graab; pl. m. -maux. 

Lacrymal, e, a. (An.) vedkommende 

Lacrymatoire, m. (Ant) Taare 
frufte hos be Gamle; lille Srufte, 
Hvori opbevaredes en vellugtenbe Ollie, 
der udgjødes over et Baal, før det 
antœnbtes; ogf. a. vase -, Kar, be: 
flemt til at opbevare Taarer. 

Lacrymale, f. lille Taare; p.u. 

Lacs (cs udtales "Hr, m. tynd 
Snor; Smøre til at fange ilot 
med; fig. Snare, Net; elle le tient 
dans ses —, fun faſtholder bam i fine 
Garn; lacs d'amour, Sløife i Form 
af et Ottetal. 

Lactaire, a. { Mbtr. colonne —, Hits 
teborns Soilen i Rom. 

Lactate, m. (Chi.) meltefpret Salt. 

Lactation, f. (Méd.) Borns Ops 
amning. | pos 

Lacté, m. (H.n.) bvib ſortplettet 

Lacté, e, a. bruges i Ubtr.: (An.) 
vaisseaux -5, Melkekarrene; veines 
es, Melfcaarerne; (Méd.) diète -e, 
Melkekur; (Astr.) voie -e, Melfeveten. 

Lacune, f. tom labs, aabent 
Sted i en Bog, Hul. 

Ladre, a. fpebalff (lépreux); fig. 
foleslos; farrig; (Vét.) tintet. 

Ladre, m. [ladresse, f.] en Spedalſt 
Clépreux); fig. en Rarrig; un - vert, 
. en fmubfig Onier; (Vét) Sygdom 
pos Heſte, fom pttrer fig ved at Dags 
rene falde af om Dine, Mund og Næfe. 

Ladrerie, f. Spedalſthed; Hoſpital 
for Spedalſte; fig. ſmudfig Gnierag⸗ 
tighed; 98 Slags Rirtelfpge hos 
Sviin (Tinter). 

Ladresse, f. ſpedalſt Ovinde; fig. 
gnieragtig Ovinbe; f. ladre. 

Lady (ubt. lédi), f. XCrestitel for 
Damer af Stand { Engellanb. 

Lagon, m. (Mar.) fille Viig. 

Lagophtalmie, f. (Méd.) Dienfpgs 
bom, i hviften Dienlaagene træfte fig 


Lague, f. (Mar.) Kiolvand. 
Laguis (udt.s), m. (Mar.) Rendelykke 
paa Enden af et Toug, Sanbfefif. 
Lagune, f. lille Sø, Vandpyt; 
pl. Gmaaser, hvorpaa Benebia er bygt. 
Lai, e. a. verdslig, læg; frère -, 


73 


Lai, 


tjenende Kføfterbrober; sœur -e (nu: 
sœur converse), tjenende Kloſterſoſter. 

Lai, m. Lægmand; Klage, Klage: 
bigt (v.). [(forb. carex). 

Laîche, f. (Bot.) Star, Senegræs 

Laid e, a. hæslig, grim, ſtyg; fa. 
ufommelig; urigtig; il est bien - à 
vous d'avoir manqué à votre parole, 
bet er meget flygt af Dem at bave 
foigtet Deres Ord; prov. il n'ya 
point de laides amours, i Œifferens 
Die er ben Grimmefe ſmuk. 

Laidasse, f. ftort grimt Fruentimmer. 

Laidement, ad. paa en ſtpg, bag 
lig Maade. | 

Laideron, m. ungt og flygt, men bog 
bebageligt Fruentimmer; fa. 

Laideur, f. Styghed, Haslighed, 
Grimhed; Vederſtyggelighed. 

Laidir, v. a. giore ſtyg, bœsliggisre 
(bebre: enlaidir); fig. foærte, vanære; v. 

Laidure, f. Styghed; v. 

Laie, f. Vildſo; giennembuggen 
Bei ten Skop; Steenhuggerhammer; 
Giife, bugget i Stenen med Hamme⸗ 
ren; Kasſen til et Orgel. 

Lainage, m. ulène Barer; Faas 
renes Uld; Klodes Opkradſen ef. Ruen. 

Laine, f. Uld; Regrenes Hoved⸗ 
faar; --mère, Ryguld; - d’egnelin, 
Lammeuld; - de Moscovie (Cbap.) 
fin Uld af Beverens Bug; bêtes å 
-, alle uldflævte Dyr; prov. se lais- 
ser manger la - sur le dos, tage Alt 
godt op, finde fig t Alt. 

Lainer, v. a. opkradſe Uld, rue. 

- Lainerie, f. alle Slags uldne Va⸗ 
rer; Ulofabrif. [optrabfer Klode. 

Laineur, m. llbarbeiber ; Eu, fom 

Laineux, se, a. flœrft befat med 
Uld, uldrig, ulden. 

Lainier, m. Uldhandler; Uldarbei⸗ 
ber (ouvrier en laine), 

Laïque, a. verdslig; ttte geifilig, 
læg; LA Læ , Lægfone. 

Lais, m. (E. F.) Træftamme, 
fom ffdanes; (Jur.) Jord, fom tif 
ſtylles af Havet el. af Floder. [Stjøge. 

Lars (s ubt.), f. aandrig og elffværdig 

Laisse, f. Levefnor, —* man føs 
rer Jagthunde; Hatteſnor; une - de 
levriers, et Par Mynder (enten be 
ere fammenbunbne el. iffe); fig. og 
fa. mener q. en —, En efter fit 
Hoved, face ham til at gjøre At 
boab man vil. | 


Lai. 


Laissées, f. pl. (Ch.) Starn af Bit: 
foiin ef. Ulve. 
Laisser, v. a, labe blive efter fig, 
… efterlade; betroe, give i Gorvaring; 
overlade Noget tif Ens Omſorg; lave 
Noget forblive fom det er, labe det 
age, forlade det; lade fare, opgive; 
forbigaae; teflamentere; (foran et 
f.) tillade, fade, finde fig i, ifle 
thindre, iffe bryde fig om; v. pr. 
fffe tage fig t Agt for, lade Ås: 
= q. Join de soi, loin derrière soi, 
fomme langt forud for En; - q. dans 
le péril, forlade En i Faren; - q. 
dans la nasse, lade Œn i Knibe; - 
. en paix, en repos, tranquille, labe 
være © Fred, i No; — q. en son 
particulier, lade En være ene; lais- 
sez le monde comme il est, tænt 
file paa at forandre Verden; - à l’a- 
bendon, give til Prits, ikke drage Om: 
forg for; - en blanc, fade en Plads 
flaae aaben; ne - que les quatre mu- 
railles, rydde Alt ud af et Duus, 
tage Alt med fig; = q. pour mort, 
ace bort fra f ben Tanke, at 
an er død; — là q., bryde med En; 
là qc., ophore med Røget; fa. cela 
est à prendre ou à, man maa give 
hvad der forlanges el. flaae det af 
Lanterne: il ya à prendre et à - 
dans cet ouvrage, der er baade Gobt 
og Ondt i bette Vark; cela ne laisse 
rien à désirer, bet opfylder alle For: 
bringer; cela laisse beaucoap à dé- 
sirer, bet fader meget tilbage at snfle; 
je vous laisse à penser, feg overla⸗ 
ber til Dem at tænfe; il est pauvre 
mais il ne laisse pas d’être honnête 
homme, ban er fattig, men ban er 
ligefulbt et retffaffent Mennefle; fa. 
laissez donc, hold dog op; laissez, 
laissez, det er nof, hør op bermeb; 
laissons cela, [aber og ikke tale mere 
berom; -la vie (pop. ses os el. ses 
bottes) en quelque occasion, fade fit 
Lio ved en el. anden Leilighed; il 
. laisse une femme et des enfants, 
ban efterfaber fig Kone og Børn; 
laissez-les dire, fab bem længe not 
fige hvad be vif; il laisse toat trat- 
ner, ban fætter Intet paa ſin Plads, 
ban lader Alt ligge wordentligt; il 


laisse tout aller, han fader Alt gane | Præft 


fort det bedſt fan; se laisser aller, 
Üffe boite Stand imod Griftelfens elle 


74 


Lam. 


s’est laissée aller, fun far labet fig 
forføre; se laisser mourir, lægge fig 
til at døe; se laisser mener par le 
nez, lade fig tage ved Næfen. 

Laisser-alier (el. laissé-alier), m. 
frit utvunget Bæfen, Lethen à at foie 
fig efter Andre. 

Laisser-courre, m. (Ch.) Støv, 
hvor Hundene flippes lød efter Bild: 
tet; Tiden da dette feer; Signal der: 
til af Sagthornet. | 

Lait, m. ®eit; petit -, — clair, 
Balle; - de beurre (babeurre), Sjer: 
nemefl; - coupé, {tevanb; — de 
poule, Wggeblomme, omrørt me 
Melk og Sufter; - répandu, Neil 
ſygdom hos Barfelfoner; fièvre de-, 
Melteføber; frère de -, Pattebrober; 
vache à -, Melfefo; cochon de -, 
Pattegriis; dents de -, Melfetænber; 
prov. avoir uue dent de - contre q., 
lui garder une dent de -, bave Porn 
i Siden paa En; bouillir du - à q., 
more En, fornoie En, bebanbie En 
fom Barn; s'emporter comme une 
soupe au-, fare hurtigt op, fomme 
i Fyr o $lamme; cheveux soupe 
de —, Defte af en blegguul Farve. 

Laitage, m. hvad ber tillaves af 
Melt; Melfemad. | 

Laitance el. laite, f. Melten i Gif. 

Leité, e, a. fom bar Melk (om 
Fiſt); hareng-, Danfib, Meillſild; 
carpe —e, Panfarpe; fig. poule —e, 
foag taraîteeries Mand. 

Laiterie, f. Meltefiue. 

Laiteron, m. (Bot) Svinemell, 
Svinedild (laitron, laceron, sonchus). 

Laiteux, se, a. indeholdende en 
melfebvio Saft; mellefarvet, blattet. 

Laitier, m. Metalſtum, Affald af 
visfe Metaller idet be fmeltes. 

Laitière, f. Meltepige, Pige, fom 
fælger Melk; Kone, fom far megen 
Meik; Malfeto; a. à Udtr. vache -, 
Malteto. 

Laiton, m. Mesfing. 

Laitue, f. Laftut, Salat. 

Laize, f. (Manu.) Forſtiel meflem 
ben Brede, ct Stykke Toi bar, og 
ben, bet flulbe have; Toiets Brede 
(ogf. lé). | 

Lama, m. thibetanff el. mongolſt 
; (H. n.) Lama, Rameelgieb. 
Lamanage, m.Lobéning, Lodéarbeide. 
Lamaneur, m. Lods (ogſ. loc- 


1 


Lam, 


men); unbert. a. i Hbir. pilote -, 
Styrmand, font er Los. 

Lamantin ef. tamentin, m. (H. n.) 
Cofo, Havnod (manatus). 


Lambeau, m. Lap, Klud, Ptalt; | 


fig. Brudſtykke af et Bært (i flet 
Forſt.), Stump; mettre en -x, fon: 
derrive; son habit est en -x, s’en 
va en (par) -x, bang Kjole er i Stum⸗ 
per og Gtytter. 

Lombel, m. (Blas.) tiffsiet Sirat 
foroven paa be Ingres Baaben. 

Lambin,e,s. oga. Roler, Rolerfte ; fa. 
(H.n.) Dovenbyret. [tifværts ; nøle; fa. 

Lambiner, v. n. gane fangfomt 

Lambis (s ubtales), m. (H. n.) flor 
amerifanf Musling. 

Lambourde, f. Bjælfe, hvorpaa et 
Gulv lægges; blød Raltfteen fra Om: 
egnen af Paris. 

Lambrequins, m. pl. (Blas.) Sielms 
ſmykke i Baabener; (Arch.) tatftet Si: 
rat af Zræ el. Blik ovenom et Telt, 
et Vindue 0. desi. 

_Lambris, m. Paneelvark; Beklad⸗ 
ning med Bræbder, Gips 0. besl.; - 
d'appui \ Brpfipaneel i et Varelſe; 
- feint, forlorent (malet) Pancel; fig. 
og poét. les - dorés; be gyldne Sale; 
le céleste (ef. les célestes) -, Sims 
melbvæltingen. 

Lambrissage, m. Pancelvært: bet 
indvendige Muur⸗ og Snebterarbeibe 
i Bœrelfer. 

Lambrisser, v. a. panele, beflæbe 
et Bœrelfe med Brader, Gips o. desi. 

Lambruche el. lambrusque, f.(Bot.) 
bifbe Bünbruer, Sundebær, Bitterføde. 

Lame, f. tynd Metalplade; Klinge, 


Rnivsblab; (Mar.) Bølge; (A. n.) 


tyndt fiint Blad; tbnb Sieenfliſe; pe. 
Glitter, Galoner, Lahn; une - à deux 
tranchants, en tocægget Klinge; fig. 
og fa. c’est une bonne -, det er en 
dygtig Segtemefter, ban forftaner at 
bruge fin Singe; c’est une fine -, 
bet er et fnebigt Sruentimmer; prav. 
la - use le fourreau, vedholdende 
Hanbéarbeibe nedbryder Delbrebet. 

Lamé, e, a. gjennemwirlet med 
Buld og Sølv, med Lan. 

Lamelle, f. lille tyndt Metalblad; 
ile Slangetunge. / 

Lamellé, e, a (H.n.) befat med 
ynde Blade; beſtagende af tynde 
Stiver. 


75 


Lam, 


- Lamelleux, se, a. (H. n.) f. lemeflé. 
Lamentable, -a. bebrovelig, pntetig, 
jammerlig. - Elelig Maade. 
Lamentablement, ad. paa en pns 
Lamentation, f. Klagen, Klynken; 
Jamren; les -s de Jérémie, Jeres 
mias's Begrædelfesbog. 

Lamenter, v. a. beflage, fufte over, 
begrœbe (poé.); v. pr. jamre fig; 
v. n. famre; vous avez beau pleu- 
rer et, det nytter lidt, at De græs 
der og jamrer. 

Lamentin, f. lamantin. 

Lamie, f. (H.n.) Havkal, ſtorſte 
Haifiſt; Træbuk, vingevættet Snfect 
af Træborernes Slægt;. på. fabelags 
tige Veſener med en Slangefrop og 
et Ovindehoved. [forarbeider. 

Lamier, m. Lafntrætfer, Gallon⸗ 

Laminage, m. Metallers Platten, 
Piattenflagerarbeive. | 

Laminer, v. a. platte Metal, flane 
Metal ud ti tynde Plader. 

Laminoir, m. Plattemaftine. 

Lampadaire, m. Slags god ef. 
Ganbelaber til at fœtte en Lampe 
paa; (Anc.) Betjent, fom bar Lam 
per el. Fakler foran SReiferen el. ane 
bre baie Perfoncr. 

Lampadation, f. Slags Tortur, 
be forſte Dartyrev maatte udſtaage, 
og ſom beſtod i at be udſattes for 
Heden af brændende Lamper. 

Lampadédromies, f. pl. (Ant.) 
Bœbbelsb, fom udførtes med Fakler 
i Saanben hos be gamle Græfere. 

Lampadiste, m. (Ant.) Fakkello⸗ 
ber, Slags Bœbbelsber i det gamle 
Grekenland. 

Lampadophore, m. (Ant.) Lampe⸗ 
bærer ved be gamle graſte Feſter. 

Lampas, m. ſtiormynſtret chinefiſt 
Silketoi; (Vét.) Svulſt it Heſtens Gane 
(ogſ. fêve); fig. og pop. humecter le 
_, væde Ganen, dritfe Viin; burl. 

Lampe, f. Lampe; prov. il n’y a 
plus d’huile dans la -, Livskraften er 
fnart udtømt; (Mar.) - d’habitacle, 
Rathuuslamype. 

Lampée, f. fort Glas Viin; pop. 

Lamper, v. a. tømme bet ene Glas 
efter det andet, briffe ud tilbundo; 
v.n.britte med Umaadelighed, foire ; pop. 

Lamperon, m. Lamperor, hvori Bæs 
gen ligger. [nattonsfampe. 

Lampion, m. lille Sampe, Illumi⸗ 


Lam. 


Lempiste, m. ampefabrifant, Lam: 
pepanbier. 
Lampons, m. pl. gamle Dritfevifer. 
Lampresse, f. (Pé.) Garn, hvor: 
med ber fanges Regensine. [Rampret. 
Lamproie, f. (H. n.) Negenoie, 
Lamproyon el. lamprillon, m. (H. n.) 
lille Negenoie. [el Endivie. 
Lampsane, f. (Bot.) Slags Gitorie 
Lance, f. Lanbfe ; Landſedrager (v.) ; 
(oo) chirurgiſt Inſtrument; (Astr.) 
ldſtraale, Meteor; (Mac.) fpapeñors 
migt Varktoi hos Stutaturarbeibere; 
le bois de la —, Lanbfeffaftet; le fer 
de la-, £anbfefpibfen, - à outrance, 
à fer émoulu, Landſe med fpivft 
Jern; — courtoise (- mousse, - fré- 
tée, - mornée), fløv Lanbfe; la main 
de la -, Rytterens boire Daant; 
baisser la -, fælde el. fœnte Landſen; 
fig. give efter; tenir la - en arrêt, 
lægge Lanbfen an; fig. og fa. rom- 
pre une (des) lance (lances) pour 
q., bryde en Landſe for Ens Skyld, 
forfvare ham imod be Angribende; 
fig. s’en retourner à beau pied sans 
=, vende tilbage tif Fods; tomber de 
-en quenouille, (om et Lehn) gaae 
fra Sværdfiden over til Spinbefiven. 
+ Lancéolé, e, a. (Bot.) fpydformig. 
Lancer, v. a. fafte, ubflpnge; uds 
ſende; v. pr. flyrte løg paa, fiprte 
inv, fare frem; fig. optræde; … lan- 
cer des æillades, tilfafte Blik, coquets 
tere; il me lança un regard de co- 
lére, han fendte mig et vredt Dies 
faft; - des traits de raillerie, des 
épigrammes contre q., ftifle paa En; 
se - dans la littérature, optræde for 
førfte Gang i Literaturen; (Mar.) - 


un vaisseau à la mer, lade et Stib- 


løbe af Stablen; (Man.) - un che- 
val, fœtte en Deh i Galop; (Ch.) - 
la bête, le cerf o. f. d., opjage et 
vildt Dyr, en Hjort. 
Lanceron, m. (H. n.) ung Giede. 
Lancetier, m. Qanbfetfutteral, Lands 
fetbeftitip.u.[iern ;-à bœuf, Slagterkniv. 
Lancette, f (Chir. )Lanbfet, Aarelabes 
Lencier, m.£anbfebrager, Lanbfeneer. 
Lancinant, e, a. (Méd.) fun i 
Ubtr.: douleur -e, flyvende, fliftenbe 
Smerte; Stilfen, Jagen i Legemet. 
Lançoir, m. (Meun.) Mollebret, 
fom holder Bandet tilbage. 
Landamman, m. Landamman; førs 


76 


Lan, 
fle Pvrighebsperfon i be ſchweitziſte 


Cantoner. 


Landau ef. landew, m. Slags {ct 
fiirbjutet Berftabevogn, pois Overdel 


tan flanes op i to Styfter. 
Lande, f. Peveftrætning, Pere; 
Mar.) Sernbeflag paa Sfibajom: 
erne (moutons); pl. tørre Steder 
i en Dog. ù 
Landgrave, m. Landgreve. 
Landgraviat, m. Vanbgrcoffab. 
Landgravine, f. Landgrevinde. 


Landier, m. flor Ildbuk i et Rist 


ten ; | 
han er meget fold (af Charaîteer). 
Landreux, se, a. foagelig; v. inus. 
Landsturme, m. tybff Lanbftorm cl. 
Folket væbnet i Madfe. 
Landwehr, — 
korps for Linietropperne i Tydftkland 
og nogle andre Lande. [Oarvar. 


Laneret, m. (H. n.) Han⸗Tornſtade, 
Langage, m. Sprog, Tungemaal: | 


Maabe at ubtrytfe fig paa; le - des 
yeux, Dienfproget; le - des halies, 
pobelagtigt Sprog; vous me tenez 
lå an étrange -, deter et eget Sprog, 
De taler tif mig i; il a bien changé 
de, han taler nu i en anden Tone. 

Langard,m. Snakkebroder; ©. (Mar.) 
Bredfok, Prevfiorieil. 

Lange, m. Barnefvøb. 

Langourer (se), v. pr. ubtryfle fin 
Smægten, fin Kjærligherstoal.- 

Langoureusement, ad. paa en fmæg: 
tenbe Maade. 

Langoureux, se, a. mat (p. u.); 
fmægtende; s. (plais.) faire le — au- 
prés des dames, agere den Smag⸗ 
tenbe, giore Danebeen hos Damerne. 

Langouste, f. (H. n.) Sotrebs; 
Slags flor Græshoppe. 

Langue, f. Tungen; Ir Tun⸗ 
gemaal, Maade at ubtrylfe fig paa; 
tirer la-, rætfe Tunge; fig. vife at 
man er I Trang; frotte En; mattre 
de-, Sprogmeler ; il est maître de 
sa -, ban forftaaer at beberfte fin 
Tunge; enfants de =, jeunes de -, 
unge Menneſter, fom lære det Dfter: 
fanbffe for fiben at tjene fom Tolte; 
fig. og fa. tenir sa —, holde Tungen t 
Tømme; il a la — liée, ban tør ikke fige, 
hvad ban veed ;avoirla-grasse, have en 
tyt Udtale; dénouer, délier fa - à q. 
fane En til at lufte Munden op, tif 


Landeværn, Hiclpe⸗ | 


prov. il est froid comme an-, 





Lan. 


at fige hvad han vilbe forlige; n'avoir 
point de —, tale meget lidt, itfe vove 
at tale; avoir la — bien pendae, 
tale med flor Letbeb, tale gobt for fig; 
avoir la · bien affilée, tale meget og fly: 
dende; c'est une - dorée, bantaler fmuft 
for fig, ban forftaaer at belægge fine 
Ord; il a bien de la —, fan taler 
beflanbig, ban fan iffe fie med Nos 
et, je l'ai sur le bout de la —, det 
fever mig paa Tungen; la — lui a 
fourché, fans Tunge er gaaet { ag 
laaé; se mordre la —, bide fig i Tun: 
en, holde inde med hvad man vilde 
fre; se mordre la - d’avoir parlé, 
fortryde at have talt; donner du plat 
de la-, love Mere end man fan holde; 
faire merveilles du plat de la —, foge 
at forbavfe veb overdrevne Fortællins 
ger; c’est une mauvaise (méchante) 
—, Det er en ondſtabsfuld Tunge, en 
Tunge, fom gjerne bagtaler; donner 
un coup de-, øve fin giftige Tunge, 
bagtale; prendre - à q., hente Under: 
retning hos En; jeter sa — aux chiens, 
opgive at føge at gjette Noget; prov. 
qui - a, à Rome va, ben, ſom for: 
flaaer at tale for fig, fan fomme 
allevegne; bien parler n'écorche point 
la -, et godt Ord finder et godt Sted; 
ennuyeux à avaler sa-, i føl Grad 
fiebfommelig; avoir soif à avaler sa 
—, Være umaabelig terfig; mince 
comme une - de (comme la - d'un) 
chat, være meget tynd og fin; (Man.) 
donner de la —, røre Tungen, til 
ſtynde Seflen med et Tungeflag ; (Mar.) 
- de voile, Tunge, ſom fættes til et 
Sell; (Géogr.) - de terre, Landtunge; 
Nes, fom firæffer fig ud i Havet; 
Bot.) - de cerf el. scolopendre, 
jortetunge ; = de chien el. cynoglosse, 
Hundetunge; - de serpent (glosso- 
pètre), forfienet Fiſtetand. 

Langué, e, a. (Blas.) fom bar en 
Tunge af en anden Œmail end Les 
gemct. 7 

Languedocien, ne, s. og a. Snb: 
bygger fra Languedoc: henhørende til 
Languedoc. 

Languette, f. (Techn.) ubffaaren 
Tatfe i Form af en Tunge; Klap 
paa Inſtrumenter; Tungen paa en 
Vegtſtaal; Stillerum { en Ramin; 
tynd Metalplade, ſom føles ind i en 


74 


Lan. 
en Fure; Proveplade hos Metalar⸗ 
beidere. 

‘Langueur, f. Mathed, Svagbed; 
Nedſtemthed; Mismod; Smægten; 
Mangel paa Kraft as 3 Stilſtand 
i Handel; pl. Affrættelfe, Slaphed; 
il tralne sa vie en —, fan henſiceber 
fit Liv i fygelig Affræften; il y a de 
la - dans cet ouvrage, dette Arbeide 
er langtruffet, uven Liv el. Varme; 
éprouver des -s d'estomac, føle Siaps 
hed og Affræftelfe i Unberlivet. 

Langueyer, v. a. efterfee et Sviins 
Tunge for at fjende om bet er frig 
eller ifte. [terfee Sviin. 

Laugueyeur, m. Œn, fom maa efs 

Languier, m. røget Svinetunge el. 
Svinebryſt. 

Languir, v. n. hentœres, være mat 
og fvag; live af vedvarende Trang, 
Svaghed ef. Pinfel; vanfmægte, pines, 
martres; fig. længes ; plages af Kjed⸗ 
fombcb ; favne Kraft og Liv; (om Bœrs 
ter) itte trives; il.languit d’ennui, 
ban forgaaer af Kjedſomhed; ces 
vers languissent, bisfe Berg ere kolde 
og langtrufne; la conversation lan- 
guit, Samtalen gaaer i Staa; Pal- 
faire languit, Sagen trælter fig ud; 
les nouvelles languissent, man hører 
fun lidt Nyt, Nyhederne blive ſjeldne. 

Languissamment, ad. paa en mat, 
krafteslss Maade; med Længfel cl. 
Smægten. 

Languissant, e, a. mat, fvag, frafs 
teslos, afmægtig; vanfmægtende; fig. 
lœngfelsfult; fmoœgtenbe; vers =, mat 
Berg; regards -s, matte el. fmægs 
tende Blik. 

Lanice, a fun i Udtr. hourre-, 
Uld el. Fnok, fom falder af ved Overs 
ffæring ef. Kradsning, Kradsuld. 

Lanier, m. (H. n.) Suns Tornfabe, 
Hun⸗Harpax. [rem, Pidſterem. 

Laniére, f. lang og ſmal Læbers 

Lanifère,a.u{bbærenbe(ogf.lanigère). 

Laniste, m. (Ant.) Gegtemefter for 
Glabiatorer, Glabiatorbanbier. 

Lansquenet, m. Landsknegt, tydſt 
Soldat; Lansquenet (Slags Kortſpil). 

Lanter el. lenter, v. a: (Chandr.) 
flaae Sirater paa Kobber 

Lanterne, f. Laterne, Lygte; 3* 
pæl (under Revolutionen) ; gittret Loge 
el. Aflutte, hvorfra man ifle fan fees; 


ivgryg; Trætile, fom fuges ind il (arch.) Klle giennembrudt Taarn paa 











55 


Lan. 
) Pros 


78 


Lar. 


c'est une (vraie) -e, det er et on Rene, 


el. Bygning; 
lille Glasffab, Con Breve: fom faaer mange Børn 


ægten inf ættes for Îfte at paavirtes| Lapis (s nbtaies), m. A n.) ?as 


f Luften o. desl.; (Méc.) tattet Hiul, 
* Tænderne af et andet gribe 
d; (Art) - à mitraille, fle til 
Rartæbffer; - à gargousses, Butteral 
til Ranonpatroner; (Opt.) - magique, 
Troldlygte, Laternamagica; - sourde, 
Blændlygte; pl urimelige Gortællins 

er; conter des-s, fortælle urimelige 
Eng: ; prov. il veut nous faire croire que 
des vessies sont des -s, ban vil bilde 
08 ind, at Maanen er gjort af en 


Lanterner, v. n. nole, ifte fatte 
. nøgen Beflutning; forb. under Revo: 
futionen: hænge paa en Lygt 
v. a. holde Œn op med Gnaf; 

En med tosfebe Fortællinger; fa. 

Lanternerie, f. Raadvildhed; taas 
belig Snak; fa. 

Lanternier,m.lygtemager(p.u.);L 
tetænder(bedre:allumeur) ;fig.vægelfins 
bet Menneſte; tosſet Sladdrer, Vrovler. 

Lanternon, m. (Arch.) lille gfens 
nembrubt Kuppel. [Vaas; p 

Lantiponnage, m. togfet Sladder, 

Lantiponner, v.n. flatbre, vaaſe; pop. 

Lanture, f. (Chaudr.) Siraters An 
bringelfe paa Kobber. 

Lanturlu, ing. Udtryk til at betegne 
et uubvigenbe Svar el. et baanligt 
Afflag: jo vif! fa. 

Lanugineux, se, a. (Bot.) ufben, 
lodden, beflæbt meb Duun. 

-Laper, v. n. og a. britfemeb Tun⸗ 
gen, labe (ifær om Hunde). 

Lapereau, m. Raninunge. 

Lapidaire,m. Suvbeelarbeiver, Steens 
flærer; a. i Udtr. style —, Lapivarfrift. 

Lapidetion, f. Stening. 

apider, v. a. gene; fa. udbryde 
ghed mob En. 

Dr f. Dannelfe af Steen, 
Gteenprobuction. 

Lopidifier, v. a. (Chi) gjøre tif 
Steen; v. pr. blive til Steen 

Lapidifique, a. fom fan blive til 
Steen el. frembringe Steen. 

Lapin, e Kanin; pop. Pasfas 
geer, fou Ébber hos Kudſten; il est 
brave comme un -, ban er ny fralo 
Top til Taa (iført nye Klæver); il 
court comme un=, han gaaer ſtarkt, 
han løber, det bedfte fan far lært; 


* 


zurſteen (ogſ. lapis-lazuli). 

f. &jole af Rensdyr⸗ 
find; Finmuk. 

Lepon, ne, 4. a. Laplœnter, 
Laplænberinbe ; —** 

Laponie, f. Lapland. 

Laps (p og s udtales), m. 
ge fun i sing. og i Ubtr. - 

idsforlob. 

Laps(pogs udtales), e,a. (Dr. can.) 
frafalben (om en S&jetter); bruges 
med relaps: il est — et relaps, fan 
er to Gange falden tif Kjetteri. 

Laquais, m. Lakei, Tjener HædtiLiberi; 
;| fa. mentir comme un-, lyve fratt. 

Laque, f. Gummilak (ogf. gomme 
laque); Slags farvet Alunjord; m. 
dine 6] Fernis, Lafering ; lakeret Meubel. 

Laqueton, m. lille Lafai; fa. v. 

Laqueux, se, a. fom er af famme 
ns| Natur eller Farve fom Gummilak 
(gomme laqueuse). 

Laraire, m. (Ant.) Kapel tk Quus: 


bru⸗ 
de te temps. 


pop. | guberne (iares), Puustapel. 


Larcin, m. Tyveri; Tyvetoft; 
giat ; fig. faire un doux -, fjæle et bg 

Lard, m. Fleſt; Spæl; une flèche de 
-, en Side Sefts op. gras à —, fmœt: 
feeb; faire du -, LA ve hoit op paa De 
gen; dovne; prov. il est vilain comme 
- jaune, pan er meget karrig; il ne jette 
pas le — aux chiens, ban giver Intet 
bort, ban fparer, hvor ban fan. 

Larder, v. a. fpafte, fig. over: 
vælde; ajennemftifte: fa. - ses écrits 
de citations, udfpæfte fine Skrifter 
meb Citater; — q. de brocards, over: 
vælde Œn med Stikpiller; — q. de 
coups d'épée, giennembore En med 
Raarveñit; (Mar. ) bonnette -ée, fpœts 
tet Læfetl, fom anbringes under en 
Lak paa et Stib. 

Lardeur el. lardier, m. Betjent, 
fom forben inbirævebe Af ift afFleſt; v. 

Lardier, m. n.) 8 Meife. 
A Lardite, f. (Minér.) epe een, Fedt: 
een. 

Lardoire, f. Svæftenaal. 

Lardon, m. @trimmel Fleſt; fig. 
og fa. Stofe, Stikpille; Tillægsblab 

en Avis; (Artif.) Sværmer i Fyr: 

værteri.[ct Que di Afleb for Bandet. 

Larenier,m. (Men.) Rranbélifie paa 


- Lar. 


Lares, m. pl. Suuéguder; poé. 


Diem, Bolig; ogf. a. sing. un dieu —, 
n Huusgud. 

Large, a. bred; viid, rummelig; 
tor; fig. udftraft; gavmilb; (Arts) 
tig og brifig; ce chapeau est trop 
- d'entrée, benne Hat er for viid i 
Kabningen; une - blessure, et ftort 
Saar; ce cheval est - du devant, 
enne Heft bar en for Bringe; une 
ouche, un pinceau -, et raſt Anſtrog, 
n briftig Penfel; fig. avoir la cons- 
ience —, have cn iffe noieregnenbe 
Samvittighed; prov. faire du cuir 
Pautrui — courroie, fljære en bred 
Rem af en Andens Hud; il est bien 
-, mais c'est par les épaules, bet er 
nm Gnier; autant dépense chiche 
jue —, utidig Sparen flader mere end 
sen gavner (v.); (Mon.) ces piéces 
ont -S de loi, disſe Mynter ere 
pervægtige;....s. m. Brede; deux 
unes de —, to Alen i Brede; fig. 
ig pop. il en a eu el. on lui en a 
lonné du long et du —, han er ble: 
sen dygtigt afpryglet; (Arts) Raft: 
led; il y a du — dans ce tableau, 
sette Maleri er udført med en raſt 
ig driftig Penſel; (Mar.) rum Sø; 
rendre le —, føge rum Sø; fig. og 
‘a. prendre, gagner le -, tage Slug: 
en;.... ad. ud tif Siderne; (Arts) 
aff, brifiigt, fyldigt; cet oiseau fait 
-, benne Fugl udbreder fine Singer; 
Arts) peindre -, male briftigt, meb 
tærfe Farver; (Man) ce cheval va 
rop-, benne Heſt danner for for en 
äreds; ,..au -, loc. ad. rummeligt ; 
itre au —, boe rummeligt; fig. og 
‘a. have et rigeligt Ubfomme, (Mar.) 
‘ourir, aller au -, ftaae ud efter, til 
Søes; avoir le cap au -, flyre fra 
landet; au long et au-, loc. ad. til 
lle Sider; en long et en -, i alle 
Retninger; se promener en long et 
n = (el. de long en —), fpabfere 
ip og neb, tilbeire og tilvenfire; ... 
nu -, int. viig tilbage! gan til Siden ! 

Largement, ad. tigeligen, runbeli: 
jen ; (Arts) peindre —, male med en raff 
ig briftig Peufel. [Kreds (aller large). 

Larger, v. n. (Man.) beffrite en for 

Largesse, f. ifær pi. Gavmildhed; 
Haver; pièces de -, Gulbs el. Solv⸗ 


7 


Lar, 


Be nte 
* ca Mpnter holde 


Ober det, ſom er 
ſmalle Baant. 
Largette, f. (Pass.) Slagé meget 

Largeur, f. Brede. 

Largo, ad. (Mus.) meget langfomt. 

Largue, a. (Mar.) { Udtr. vent —, 
Bind, fom fjerner fig i det minbfe 
cen Streg fra Courfen; aller vent —, 
feile med en Sidevind; ad. porter, 
courir —, feile, løbe rumfliebs;... 
s. m. rum So; prendre le - (ab 
minbeligere: le large), føge rum Sø; 
grand —, Vind, fom holder over À 
Streger rumt;...à la —, loc. ad. 
langt fra Kyften el. fra be anbre 
Stibe, i rum Sø. 

Larguer, v. a. (Mar.) fire af pag 
Seil el. Toug; gjøre løs. 

Larigot, m. forb. et Slags Hyrdes 
floite, jeu du -, et Orgelregiſter; 
prov. og pop. boire à tire-larigot, briffe 
fom en Svamp (f. arigot). [(méière). 

Larix (x ubtales), m. (H. n.)Lærtetræ 

Larme, f. Taare, fa. lille Draabe; 
répandfè, verser des -s, ubgpbe 
Taarer; fondre en-s, brifte i Graar; 
s’abreuver de -s, vivre dans les 
Cvivre de) -s, græde altid, bens 
give fig til en flor Sorg; pleurer à 
chaudes -s, græde bebe Taarer; sé- 
cher, essuyer ses -s, aftørre fine 
Œaarer, trafte fig; avoir toujours la 
- à l'œil, være grœbenem, græbe over 
det Allermindſte; avoir le don des -s, 
funne græde efter Behag; il n’a pris 
qu'une - de vin, fan bar fun drukket 
en Draabe Bin; (Brod.) Broderi, 
foreſtillende Taarer; (Ch.)-s de plomb, 
puglepagl: -8 de cerf, guul Materie, 
om ubflpber af Sientrogene paa 
Piorte og Elsdyr; (Verr.) -8 de verre, 
-8 bataviques, Glasdraaber, Kixeers 
glas, fom forvandle fig til Støv, naar 
Spidſen afbrybes; (Bot)-de Job, 
Jobstaare, indiſt Plante, henhørende 
til Græsarterne. 

Larmette, f. lille Taare; fa. p. u. 

Larmier, m. (Arch.) Lifte paa en 


Geſims under et Tag el. paa en 
Muur, beftemt til Afløb for Regnen; 
pl. (Vét.) Tindinger paa en Def. 


Larmiéres, f. pl. Dienkrogene paa 
Hjorte og Elsdyr (ogf. larmiers, s.), 
Larmoiement, m. (Méd.) rindende 


nynter, fom veb feſtlige Leiligheder ublas] Mine, Taarernes beſtandige Udflpden. 


tebes Hi Follet; (Mon.) - de loi, ben 


8 


Larmoyant, e, a. grædende, ſom 





Lar. 


benfmelter i Graad; rørende; s. m. 
bet Rørende. 
Larmoyer, v. n. græbe bitterligt; fa. 
Larron, m.-nesse, f. Tyv; (Écr.) 
* Moverne paa Korfet; (Impr.) Læg, 
fom hindrer et Ord fra at komme 
frem under Trykningen; (Libr.) ube: 


ſftaaret fammenlagt Blad i en Bog; 


- de plume, Pennefjælen; un - do- 
mestique, en Duustyv; prov. il est 
= comme une chouette, ban fljæler fom 
- en Ravn (en Ugle) ; au plus - la bourse, 
ben florfte Skjelm betroer man ofte 
meeft; l’occasion fait le —, Leiligheb 
flaber Tyve; ils s'entendent comme 
-8 en foire, be ftaae i bemmelig For: 
flaaclfe med hinanden. 
Larronncau, m. lille Tyv; fa. 
Larve, f. (H. n.) Larve; pl. (Ant.) 
onde Aanber, de Ondes Sjæle. 
- Larynx, m. (An.) ben srerfie Deel 
af Luftrøret, Adamsæble. 
Las (s udtales), int. af! (nu: hélas). 
Las, se, a. træt; Hed af Noget; 
faire qe. de guerre -se, gjøre Noget 
efter lang Modſtand; un - d'aller, en 
Degeniat, fom ifte gider røre fig (bas). 
_ Lascif, ive, a. vellyftig, lesagtig, 
fetfærdig; ukydſt, geil; pppig. 
Lescivement, ad. paa en ukydſt el. 
vellyſtig Maabe. | 
" Lasciveté, f. Dang tit Bellyh, Lets 
færdighed, Geilhed; letfærbigt Væfen; 
ukpoſt Gremfilling. 
Lassant, e, a. trættende; ffebenbe. 
Lasser, v. a. trætte, være til Bes 
fvær; kjede; v. pr. trættes, tiebes; 
j'ai peur de vous -, feg er bange 
for at falde Dem til Befvær; at tiebe 
Dem; ma patience se lasse, Taal: 
mobigheben forgaaer mig, jeg taber 
Taalmodigheden; on se lasse de tout, 
man bliver fieb af Alt. 
Lassiére, f. (Ch.) Ulvegarn. 
. Lassitude, f. Trœthed; Mathed, 
Hffræftelfe ; Lede, Mobbybellaber.[lœft, 
. Last (ubt.stjel.laste,m.(Mar.)SHbg: 
Latanier, m. (Bot.) Biftepaime. 
Latent, e, a. fljult; bruges fun i 
Udtr.: (Vét.) vices-s, Ignlige Feil; 
maladies —es, lonlige Sygdomme, bois 
Symptomer. i lang Tid forblive ffjulte ; 
(Chi.) chaleur -e, fuit Varme, fom 
Thermometret ifle angiver. 
” Latéral, e, a. henhørende tif Siden 
af Noget; porte -e, Sidedor; (Alg.) 


80 


Lat. 


équation -e, enkelt Ligning; på m 
-raux. langs Sen. 
Latéralement, ad. fra Siden af 

Latere (à), f. iégat. 

Laticlave, m. (Ant) lang Klar: 
ning med en bred Purpurfgm for te 
romerfle Genatorer. 

Latin, e, a. latinſt; s. m. Latin, 
latinff Sprog; le pays -, bet Ovar: 
teer af Paris, hvori Univerfitetet lig 
ger; cela sent le peys-, det ſmager 
af Stolen; bet bar et lerdt Anftreg; 
du - de cuisine, Krommerlatin; du 
- de bréviaire, Munkelatin; fig. og 
fa. il y perdra tout son =, ban vi 
Intet funne udrette, ban ſpilder fin 
Tid og fin Moie, il est au bout de 
son—, han vecb iffe længer, vad ban 
ſtal foare el. hvad ban ſtal gribe til; 
c'est du - pour vous, det er Noget, 
De itte forftaaer Dem paa ; (Mar.) voile 
-e, Latinſeil (Slags trelantet Sci). 

Latiniser, v. a. give et Oro i dt 
andet prog en latinff Enbelfe ;( Thé.) 
an Grec -é, en Græfer, fom er gaact 
over til ben latinfle Kirke. 

Latinisme, m. latinfl Zalemaabe. 

Latiniste, m. En, fom forftaaer og 
taler gobt Latin, en god Latiner. 

Latinité, f. bet fatinfle Sprog; de 
fatinfle Borfattere; basse —, fordærvet 
Latin, faalebes fom be ſidſte latinite 
Forfattere ſtreve det. 

Latitude, f. (Géo.) Afſtand fra 
Wqvator maalt paa en Meribianbue, 
Brede; (Astr.) Afſtand fra Ekliptiken; 
Clima; fig. Udſtrekning; Spillerum; 
ce principe laisse trop de —, benne 
Grunbfætning tilfieber altfor for Ra 
dighed, aftfor fort Spillerum. 

Latitudinaire, m. (Thé) meget 
tolerant Menneſte; Fritænter. 

Latomie, f. (Anc.) Steengrube, 
hvori man indfluttede Fanger (Ty: 
rannen Dionps lod en faaban grave 
i en Klippe nær ved Syracus). 

Latrie, f. bruges fun i Udtr. cuite 
de —, Tilbedelfe, fom yves Gud alene 
(ft Modfætning til culte de dulie, 
Helgentilbedelſe). 

Latrines, f. pl. Privet. 

Latte, f. Lægte; flab Sernftang; 
Sremme paa Bingerne af en Beers 
mølle; (Mar.) - de bois, Presſen⸗ 
ningsliſte, Skalkeliſte. 

Latter, v. a. beflage med Lægter. 








. Lat. 


Lottis, m. Lægters 


81 
Paaflaaning, 


Lav. 


Lavanche el. lavange, f. f. ava- 


lœgteveært. [(Pharm.) Opiumsextraci. lanche, fom ene bruges. 


Laudanum (um udt. om), m. 
Laudatif, jve, a. rofende, lovta⸗ 


ende (om Gfrifter og Taler); p. u. 


Laudes, f. pl. (Égl.) Pfalmer og | blanchisseuse). 


Lavande, f. Lavendel. ſſter; v. 
Lavandier, m. kongelig Vadſteme⸗ 
Lavandière, f. Vadſtekone (nu: 
Lareflægten. 


Santater, ſom fpnges efter ben cas| Lavaret, m. (H.n.) Delt, Fit af 


poifle Morgenmesfe. 

Laure. 
Slags Munfe-Lanbsbp i Orienten. 

Lauré, €, a. frandfet med Laur: 
rær (om Hovedet paa Mynter 0. desl.). 

Lauréat, a m. laurbærkronet (om 
Digtere og om bem, fom vinde Præs 
nie i Sfolen el. ved Academiet); 
. m. en Clev, font bar vundet en 
Præmie; en Hofpoet. 

Laurent (saint-), n. pr. m. ben 
eflige Laurentius, Helgen i ben cas 
holſte Kirke; prov. être sur le gril 
‘omme-, bare I flærf Knibe; være 

en ftor Œjæletamp; crier à —, le 
liable se brûle, anraabe ben bellige 
2, Djævelen brænder (en Jpogenbe 
sopulair Salemaabe, naar En bræns 
ver fig af Vanvare). 

Laaréole, f. (Bot.) laurbærblabet 
Riælverbals. 

Laurier, m. (Bot) Laurbærtræ; 
%g. Seler, Pæbder, Roes; cueillir, 
noissonner des -s, famile Laurbær, 
vøfte Dæber, vinde Seier; flétrir ses 
-S, flœnbe fine Laurbær, forminvite 
in Dæbder; il revieut chargé de -s, 
jan vender feiertronet tilbage; s'en- 
iormir sur ses -s, hvile paa fine 
zaurbær, ophøre med at virle for fin 
bœber; (Bot.) iaurier-rose, Olean⸗ 
ver, Slags inbif Træ, fom bærer 
-ofenrode Blomſter; laurier-cerise, 
træ fra Ratolien, bois Blomfter ligne 
2aurbartræets og bvis Frugter ligne 
Rirfebær; laurier-thym el. laurier- 
in, Ovalfveb, Skovhyld; lauriers- 
ambons, alle de Slags Laurbærtræer, 
vig Blade bruges til Rrpderier. 

Lavabo, m. ben eatholſte Prœfis 
Bøn, idet ban vadſter fine Sænber un: 
ver Mesſen; Daanbfiæbet, Prœften 
ruger under Mesſen; Servante, el. 
Meubel med Babflefad 0. ſ. v.; pl. 
des lavabo. 

Lavage, m. Badfining; Vandſtyl; 
altfor tynd Suppe; tynd Drit, Slam: 
pamper; for megen Banddriften; Grt: 
feng Ubvavfining i Minerne. 

IL. 


Lavasse, f. Regnilp{(p.u.); fa. pop. 


f. n. pr. Laura; (Égl.) | tynd Suppe, tynd Drif, Slampamper. 


Lave, f. Lava. 

Lavé, e, a. tynd, mat, falmet (om 
garver); cheval de poil bai -, 
af en lys robbruun Farve. 

Lavée, f. bruges i Ubtr. lavée de 
laine, Hob vabilet Uld, fom man nys 
lig bar truffet op af Vandet. 

Lave-mains, m. Vandfad til at 
tove Dœnberne i veb pnbgangen tif 
Sacriftiet; et almindeligt Vadſtefad; 
pl. des lave-mains. 

Lavement, m. Babfining (i d. Ses 
tybn. fun om visſe Kirkeſtikkte; le - 
des picds, le-des mains, le - des 
autels); Klyſteer (clystère). 

Laver, v. a. vabfle, renſe; fipde 
tæt forbi; planere; (Dess.) illuminere 
med Tuſt, Gobfarve, 0. besL ; (Charp.) 
- une poutre, tlibugge ef. affauge en 
Bjælte efter en Snor; v. pr. vabfie 
fig; retfærdiggjøre fig; v. n. vadſte 
ænderne før Maaltibet; le Rhin 
lave les murs de Mayence, Rhinen 
beflyfler Mainz's Mure, lober tæt 
forbi famme; se - la barbe, inbfæbe fig; 
fig. og fa. - la tête à q., give 
en broi Srettcfættelfe; à - la tête d’un 
more (d’un âne) on perd sa lessive, 
det frugter ifte at prædife for Eſels⸗ 
øren; at ville vabfle en Neger Hvid 
er fpilot Umage, det er fom at flaae 
Band paa én Gaa; - ses péchés 
avec ses larmes, afgræbe fine Syns 
der; — une injure dans le sang de 
q., hævne fig bliobigen for en Fors 
nœrmelfe; se- d’un crime, gobtgfore 
fin Uſtyldighed, retfærbiagisre fig for 
en Forbrydelfe; je m'en lave les 
mains, jeg er uſtyldig deri. 

Laveton, m. Uld, fom falber af 
unter Balningen af grove Toier. 

Lavette, 7. Karklud. 

Laveur, se, s. En, fom vabffer. 

Lavis, m. (Dess.) Maling el. Il⸗ 
luminering med Tuſt, Malerſod el. 
anden udblodt Farve; dessiner au -, 
tegne med Tuſt; - noir, urørt Tuf. 


6 





Lav. 


Lavoir, m. Babflefted; Batflebent, 
Kjottenvadſt (- de cuisine); (Arm.) 
Uvtrabfer tif at renfe Gevarlobet; 
(Min.) Maſtine tif at ubvabfle Grtfen; 
(Mon) Bundfald af be Materler, 
om ere blevne brugte til Guldets el. 
Gslvets Smeltning. 

Lavure, f. Styllevand; Planering; 
fa. - de vaisselle, flet og tynd Suppe; 
(Mon.) Guldets el. Solvets Uddrag: 
ning af Diglen, Hvori bet er blevet 
fmeltet, el. fra be Beftanbbele, hvor⸗ 
med bet far været blandet; pi. Afs 
fald af Guld el. Sølv ver fammes 
Smeltning el. Udvadſtning. 

Laxatif, ive, a. (Méd.) afforende. 

Layer, v. a. (E. F.) hugge en fmal 
Bei gjennem en Stov; (Pav.) til 
hugge Stene med Pammeren. 

ayetier, m. Xſtemager, Forfærs 
biger af Kasſer, Strine 0. desl. 
” Layette, f. Papirſtuffe; Trækasſe, 
Skrin; p. u.; Barnetøi, Barnefvøb. 

Layetterie, f. Forfærdigelfe af Træ: 
fnéfer, Skrin 0. besl.; Handel ders 
med; be forfærbigede Barer. 

Layeur, m. (E. F.) En, ſom bugs 
ger Stier gjennem en Skov og mær: 
Træerne, ſom flulle hugges. 

Lazaret, m. Spgehuus, Ovaran⸗ 
tainehuus. 

Laæzæzi, m. comiſt Mineſpil i den italien⸗ 
fie Comedie, fum Handling i et Lyftfpil ; 
plat Vittighed, flet Stjemt; pi. des -s. 

Le, la; pl. les, artic. disſe Ars 
tifler bruges foran Ord, der ere tagne 
ten beftemt Forſtand, det er at fige, 
fom betegne en heel Glagfe, en heel 
Art el. et beflemt Snbivib: les avares 
‘ sont malheureux, be Gierrige ere 
uipffelige; les enfants dociles sont 
aimés de leurs maîtres, lærvillige 
Born elfes af beres Lærere; de bru: 
ges enten ene el. i Sorbinbelfe med 
Præpofitioner. De bruges ene foran 
Ord, deri en beſtemt Forf. fane fom 
Subj. ef. fom umiddelbart Obj.: la 
peur grossit le danger, Frygten fors 
ftørrer Faren; de Præpofitioner, fom 
de hyppigſt forenes med, ere de og à; 
naar en faaban Forening finder Sted, 
forandres de letildu, de les til des, 
à le til au og à les til aux: le cou- 
rage du (de le) guerrier, Rrigerens 
Mob; la franchise des (de les) en- 
fants, Børnenes Habenbjertigheb ; par- 


Léc. 


lez aw (à le) concierge, taef til Port: 
neren; obéissez aux (à les) lois 
ablyver Lovene; foran en Vokal cl 
et flumt h falde e og a bort af Ar: 
titien, og i ben bortfaibne Botas 
Sted fœttes en Apoſtrof; l’amiué, 
Venſtab; l'homme, Menneflet. 

Le, fam, ben el. det; la, bente 
ben el. bet; pl. les, bem; pr. Naar 
biéfe 
bortfalder e ef. a foran en Vokal cl. 
et flumt h: je le vis, jeg fane fam; 
je l'appelsi, jeg kaldte paa ham; 
flaae de derimod efter Verbet, uvelx 


ron. flaae foran et Berbum, 





ves Botalen iffe: voyez-le(ubt. e fomet 
bisbteu), à son retour, beføg fam, naar 


ramenez-la à 


ban fommer tilbage; 
dende tilbage til 


son devoir, 


brin 
— Pligt;.. "Saar Pron. le flaaer | 


Stedet for et Subf., retter det fig 
i jen og Tal efter famme Subit.; 
men flacer det derimod i Stedet for 


| 


et Adj. forbliver det uforandret: êtes- 


vous la mère de cet enfant? oui, 


je la suis, er De vette Barns Mo: 
ber? fa, feg er; madame, êtes-vous 


| 


malade? oui, je le suis, Frue, & | 


De fyg? ja, feg er. 

Lé, m Brede af Toi mellem be to Liſter 
(ogf. laize); Beilangs en Flod til at træt: 
fe Stibe; un demi-lé, en halv Brede. 

Léa,m.(Bot.)Giags bredbladet Kaal. 

Léard, m. (Bot.) Poppeltræ (alm. 
peuplier). 


Lèche, f. tynd Stive (fa.); une - 


de jambon, en Skive Sfinte; (Mon.) 
Slags Myntfernis. 

Léché, e, p. og a. egentl. fliffet; 
omhpggeligen ubarbeibet men uden 
Talent el. Smag; un tableau —, et 
altfor ængfleligen ubarbeibet (el. pend: 
et) Maleri; fig. og fa. c'est un 
ours mal léché, det er et plumpt og 
udannet Mennefte. - 


ee 


— 


Lèche-doigts (à), loc. ad. i ringe 


Ovantitet; fa. gnieragtigen; p. u. 
Léche-frite (Ac. léchefrite), f. 
Bradpande; Panbe, fom fættes un: 
ber Gtegen paa Spedet, for at op: 
ſamle Fidtet, ber brypper fra ſamme. 
Lécher, v. a. flitfe; fig. udarbeide 
med altfor fmaalig Ombu; (Peint.) 
penéle, male med altfor œngftelig 
Noiagtighed; prov. og pop. il n'a 
qu’à s’en lécher les barbes, ban 
faaer Sntet deraf, ban fan fun terre 


— 


Lec. 


ig om Munden; c'est à s’en - les 
loigts, det fmager ganſte fortræffeligt. 

Leçon, f. Underviisning, Forelces⸗ 
ting; Paaminbelfe, Abvarfel; Lectie, 
Øenfum; Læfemaabde ; forftjellig Frem: 
tilling af et Factum; (Egl.) lille Cas 
vitel el. Collect i ben catholffe Bon⸗ 
tcbog; faire des -s publiques, holde 
ffentlige Forelæsninger; prendre des 
-8 de dessin, tage Underviisning i 
Ecgning; donner des-s de musique, 
jive Unberviisning i Muſik; sppren- 
ire, étudier, réciter, dire sa —, lære, 
ndſtudere, frerafige fin Lectie; il fe- 
ait des -s de langue italienne, ban 
orſtager bet italienfe Sprog fuld: 
omment; faire sa —å q., underrette 
Sur om, hvad ban bar at gjøre el. 
ige; il a bien retenu sa —, han bar 
uſtet godt, hvad man bar fagt ham; 
nn lui a bien fait sa —, man bar 
jivet fam en broi Jrettefættelfe; don- 
ter une bonne - à q., give En en 
»ygtig Srettefættelfe; vous le racon- 
ez ainsi, mais il y a une autre -, 
De fortæller det pan ben Maade, 
nen der er en anden Berctning. 

Lecteur, trice, s. Oplæfer, Forelæ: 
er; Læfer, ben, fom lafer for fig 
elv hvad ber ubfommer (i db. Be: 
von. fun m.); offentlig Lærer, Lee⸗ 
or, Unberlœrer ved nogle Univerfiteter ; 
xeifilig Lector⸗Orden; avis au -, Slags 
Ale Fortale; fa. c’est un avis au-, 
set er ct Bint for Vedkommende; det 
x Roget, De lan tage Dem af, en 
Bebreibelfe, fom giælber Dem. 

Lectionnaire, m. (Égl.) Samling 
if Gollecter, Collectbog. 

Lecture, f. Lœsning; Oplæsning; 
rceſekunſt; Studering; ben ven Læs: 
ing erhvervede Kundſtab; faire la 
- de qc., oplœfe Noget; il y a eu 
ane - chez Lui, man bar oplæft et 
Stykke hos ham; elle aime. la -, 
jun holder meget af at læfe; il a 
ien profité de ses -s, ban bar hoſtet 
megen Nytte af fin Læsning; il a 
Jeaucoup de, fan er meget belæft, 
san bar mange Kundſtaber; comité 
je —, forfamling, foran bvilten Skue⸗ 
pit oplæfes før be opfores; cabinet 
le -, Læfeforening, Leſeſelſtab. 

Lécythe, m. (Ant.) Olietrufte, hvori 
Dlien inbebotbtes, hvormed Abtieterne 
nbfmurtes. - 


ss 


Lég. 


Lède, f. (Sal.) bet nibterfie og ſtorſte 
Rum i Saltbebolbningen i et Saltfpberi. 

Légal, e, a. lovbeftemt, lovforme⸗ 
lig, lovlig; foreffrevet i Loven (Mos 
felov); på. -gaux. [meltgen. 

Légalement, ad. fovligen, lovfors 

Légalisation, f. Erflæring af en 
Dommer el. anden competent Em— 
bedsmand, at et Actfiyile er authen⸗ 
tif, el. forfattet af ben, ſom har uns 
bertegnet famme. 

Légaliser, v. a. ertlære et Aciſtykke 
for authentiſt; retlig fladfæfte. 

Légalité, f. Lovmædfighed, Lovfor⸗ 
melighed; Redelighed (p. u.). 

Légat, m. pavelig Statholder; lé- 


U 


gat à latere (ubt. latéré) cf. blot 
légat, overordentlig pavelig Geſandt. 
Légetaire, s. (Jur.) , boem 


Roget teflamenteres. 

Légation, f. paveligt Statholderſtab; 
Tid, hvori famme varede; Gefanbts 
fab; Geſandiſtabshotel. | 

Légatoire, a. (Anc.) fun i Udtr. 
province =, Provinbs, font beftyrebes 
af en romerſt Statholder. [Rabning. 

Lège, a. (Mar.) fom ifte bar fuld 

Légendaire, m. Forfatter til en 
Legende, Legenbeffriver. 

Légende, f: Delgenbiftorie; fang 
ogtievfommelig Fortælling, fangRæmfe 
(plais.); (Mon.) Omfirift el. Ranbs 
flrift paa en Mynt. 

Léger, ère, a. Jet, livet vægtig ; 
hurtig, raſt; fetforbaictia: fin, tynd; 
fig. ubetydelig, uvigtig; lidet grundet, 
overfladift; flygtig, uſtadig; ubetænfs 
fom, ubefindig; (om Stilen) bebages 
lig, flydende; un habit —, en let Klæbds 
ning; marcher d’un pas —, d’un pied 
-, gaae med lette Sfribt; fa. j'y: 
suis allé de mon pied —, jeg er gaaet 
berben til Fods; prendre un - repas 
el. un repas-, nyde et let, tarveligt 
Maaltid, nyde lidt; du thé -, tynd 
Thee; avoir la voix —ére, fønge vans 
fletige Ting med Lethed; une couleur 
—ére, en tynd, luftig Farve; une -ére 
notion de qc., et let, overflabiff Bes 
greb om Noget; pour vous en don- 
ner une -ère idée, for at give Dem 
et loſeligt Begreb derom; un peuple 
_, et flygtigt, uflabigt, letfinbigt Folk; 
cette femme est bien -ère dans sa 
conduite, benne Kone er meget ube: 
tœntfom i fin Opførfel; elle a la 


6* 


Leg. 


conversation -ère, bun underholder 
fig med en let og behagelig Frihed; 
il a le style —, han bar en let cg 
flydende Stiil, ban ffriver med Letheb; 
poésies -ères, Leilighedsdigte; avoir 
la main -ère, bave en let Haand; 
være raf til at flane, bebænbig til at 
file (ogf. être - de la main); fig. 
bruge fin Magt med Maadehold; 
être - d'argent, have faaPengeiPungen, 
iffe være deb Muffen ; être - du cerveau, 
bave en lille Strue {sé ; à ta -ère, oc ad. 
let; ubetæntfomt, flygtigt; être armé, 
être vêtu. à la —, være let bevæbnet, tyndt 
kladt; traiter tout à la —, ‘bebanble 
Ait flygtigt; entreprendre qe. à la -, 
begynde paa Roget uden DOverlæg. 
Légérement, ad. let, tyndt; lidt; raſt; 
flygtigt, overfladiſt; letfinbigt, ubetænts 
fomt; (Mus. og arts.) let, utoungent; 
livligt; med Smag og Følelfe. 
Légéreté, f. Lethed; Raſthed, Sur: 
tighed; fig. Uſtadighed, Flygtighed; 
Ubetæntfombeb; Letſindighed; bebage: 
lig Fremſtilling, let og flydende Gore: 
brag; il a une grande - de main, 
ban ſtriver meb flor Lethed; (om en 
Tonekunſtner) ban bar et let og be: 


pageligt Foredrag; elle a beaucoup |. 


de - dans la voix, hun fpngcr med 
ftor Lethed; — dans l'esprit, Lethed 
til at bebanble et Emne med Forftand 
og Livlighed, men overfladiſt; la - de son 
esprit, la — de sa conduite, hang Aands 
Uftanighed, hang ubetæntfomme Opfor⸗ 
fel; ce sont des -s qui tiennent à son 
âge, det er Letſindigheds Feil, ſom 
Hidrøre fra fang Alder. 

Légion, f. Legion, romer Krigs⸗ 
bær; fig. og fa. ftor Mængde, Stare; 
la - d'honneur, Ereslegionen (en af 
Rapoleon inbftiftet Dæbdergorden); une 
- de parents, en Sfare af Slagtninge. 

Légionnaire, m. Soldat, henhørende 
til en romerſt Legion; Medlem af 
Wreslegionsordenen; ogf. a. épées 
8, Raarber, fom have været brugte 
i be romerfle Legioner. 

Législateur, trice, s. Lovgiver, Lot: 
giverinbe; ogf. a. le pouvoir -, ben 
lovgivende Magt. 

Législatif, ive, a. lovgivende. 

Législation, f. Ret til at give Love; 
Lovgivning; Lovkyndighed. 


Législature, f. lovgivende Korfam: 


Jing; Tider, ba ben holdes ; Legislatur. 


84 Len. 


Légitimaire, a. (Jur.) henhorende 


til det, Loven fordrer, at ber teftas 
menteres visfe Arvinger; héritier -, 
Arving, fom iffe fan forbigaaes i et 
Teftament. 

Légitimation, f. uægte Berne Lyd: 
ning i Kuld og Rien; en Fuldmagts 
juribifle Gylvdigbedserflæring. 

Légitime, a. fom far de € Loven 
forlangte Egenſtaber, retmæsfig: bil: 
lig, retfærdig, vel begrundet; enfant 


—, ægte Barn; roi —, legitim Konge, fom 


regierer fordi ban er født til Thronen; 
intérêt —, lovlig Rente; il a des pré- 
tentions -s, fan har billige, vel be: 
grundede 


vepart, Legitima. 
Légitimement, ad. overeensſtem⸗ 


mende med Loven; efter Ret og Bil 


lighed. 

Légitimer, v. a. lyſe i Kuld og 
Rien; gobtgjøre en Fordrings el. en 
Fuldmagts Gyldighed ; legitimere; vet: 
færdiggjøre, undſtylde; v. pr. legiti⸗ 
mere fig ; bevife finFuldmagtsRigtigbed. 

Légitimité, f. Legitimitet, Netmæs: 
ſighed efter Loven el. Vedtægter, Gyl⸗ 
dighed; Fodſels Xgthed. ſteret Save. 

Legs (udt. lé), m. Legat, teſtamen⸗ 


Léguer, v. a. teftamentere, efterlade 


ved Zeftament el. fibfte Billie; fig. 
give i Arv; il a-é sa prohité à son 
fils, ban bar givet fin Sen fin Ret 
ſtaffenhed i Arv. 

Légume, m. Sætgfrugt; Maburter, 
Grønt, Rodder (alm. i pl); (Bot.) 
g (gousse). 

Légumineux, se, a. (bruges ifær i 
f.)benborenbetil BælgfrugternesS lage. 

"Légumineuse, f. Bœlgplante. 

Lemme, m. (Math.) Sjælpefætning, 
Laanefætning. 

Lemming, m. (H. n.) Leming⸗Rotte, 
Lemœn, Lemuus. ſder, Giengangere. 

Lémures, m. (Anc.) natlige Han 

Lendemain, m. ben følgende Dag, 
næfte Dag, den Dag imorgen; le - 
de ses noces, Dagen efter hans Bryl⸗ 
lup; prov. il n’y a pas de bonne 
fête sans —, efter en glab Geft vil 


man gjerne endnu more fig ben nœſte 


Dag. [et vefigt Mennefle; pop. p. u. 
Lendore, s. en lab og dorſt Perfon, 





Fordringer; s. f. (Jur.) den 
t Loven visfe Arvinger tilſtktrede Ars 











er re ER 


Léa. 


Lénifer, v. a. (Méd.) milbne, finbre. 
Lénitif, ive, a. (Méd.) milbnenbe, 
ibrenbe; s. m. linbrende Middel; | 


7. Linbring, Trøft. 


Lent, e, a. langfom, feen; med 
ms foran et Subſt. og à foran et 
erbum: il est — dans ses mouve- 
ents, ban er langfom i fine Bevæs 


lſer; - à punir, feen tif at firaffe; 
oir la parole -e, ubtryfte fig med 
mgfombeb; fièvre -e,. Gnigfeber. 
Lente, f. Gnid, Æg af Luus. 
Lentement, ad. laugfomt; il se 
te =, ban foriler fig iffe. 

Lenteur, f. angfombed; - d'esprit, 
ngfom ÿatteevne. 


Lenticulaire, &. linbfebannet; (An.) 


=, Linbfebeen, lille Been i Dret; 
)pt.) verre —, Lindſeglas; (H. n.) 
erress, Linbfeftene; ...s. m. linbs 
ormigt chirurgif Snfirument. 
Lenticulé, e, (Bot.) og lentiforme, 
(An.) f. f. lenticulaire. 
Lentille, f. Lindfe; Lindſefro; (Opt.) 
nbfeglas, conter Forſtorrelſesglas; 
forl.)- de pendule, rund linbfefor: 
ig Bægt paa ct Perpenbifel; pl. 
regner. 
Lentilleux, se, a. fregnet. 
Lentisque, m. (Bot.) Maftirtræ; 
(Opt.) miroir -, Brandſpeil bes 
taende af to Glaslindfer. 
Léonin, e, a. eiendommelig for Løs 
m; société —e, Selſtab, hvori ben 
tærtefte bebolber Fordelen; vers -s, 
tinfle Vers, hvis Midte og Slut: 
ng rime fammen. 
Léopard, m. Leopard; poét le - el. 
s -s,, Œngellanb (med Hentpdning 
ta det engelſte Baaben). 
Léopardé, a. m. (Blas.) fun i 
fr. lion —, en gaaenbe Løve. 
Lépas (s ubtales), m. (CH. n.) 
uur, Noglemusling. 
Lépidion, m. (Bot.) Slags Rarfe. 
Lépidoptère, m. (H. n.) ffœlvinget 
nfect med 4 Ginger, Sommerfugl. 
Lèpre, f. Spedalſthed; fig. ſmud⸗ 
Sierrisbed: moraiff Vederſipgge⸗ 
3beb. 


Lépreux, se, a. og s. fpebalff. 
proserie, f. Sygehuus for Spes 
e. 


Lequel, m. laquelle, f. lesquels,m.pl. 
squelles, f. på. pr. rel. fom, bvilten, 
zilke; ogf.pr. énterr. poilten ? hvilke? 


85 


L fjefbent, naar det ev pr. res, ſom 
| Subjeet og direct Object, uden naar det 


Lés. 


\ 


jœlber om at unbgane en Tvetydig⸗ 
eb: il x æ une édition de ce livre, 
laquelle se vend à fort bon marché, 
ber”er en Udgave af benne Bog, der 
fælges for meget godt Rjiob;... naar 
Bet rel. Pron. fyres af de og følger 
efter det Subfantiv, hvoraf bet afs 
bænger, bruges. disſe Pron. i Stedet 
or dont i Zale om Zing; men tales 
ber om Perfoner, fan der ogfaa brus 
ges de qui: les moutons à la dé- 
pouille desquels (iffe dont) nous de- 
vons nos vêtements, Faarene, hvis 
afffippere Uld vi fylde vore Rlæber; 
le prince à la protection duquel (el. . 
de qui) vous vous fiez, Fyrften, paa - 
bois Beſtyttelſe, De ſtoler; ie livre 
dont (ifle duquel) vous m'avez fait 
présent, Bogen, fom De bar givet 
mig i Foræring; ... naar det rel. 

ron. ſiyres af à, og. Talen er om 

ing, bruges lequel 0. f. %., men 
tales ber. om Perſoner, foretrætfes à 
qui: les plaisirs auxquels (iffe à qui) 
nous nous livrons, be Sorngielfer, vi 
hengive 08 til; l’homme à qui vous 
vous fiez, ben Mand, paa hvem De 
ftoler. Disfe Regler for dette Pron.; 
naar det ſtyres af de el. à, anvendes 
ogfaa paa be Tilfælde, Hvor det fyres 
af andre Præpof. .. . Lequel, fom ſpor⸗ 
gende Pron, foretræffes for:qai, naar 
der iffe tales i Almindelighed, men 
med Senf. til fœregne Perſoner el. 
Ting: lequel de vos deux cousins 
Pa dit? bvo af Deres to Fettere bar 
fagt det? auquel des deux l’avez- 
vous donné? til hvem af de To bar 
De givet det?  Efover, Heoſelſover. 

Eerot, m. (H. n.) lille Slags Spv⸗ 

Lèse, a. f. (lat. læsus, p.p. af 
lædere, faare, fornærme) faaret, frœns 
fet; bruges i Ubtr. crime de lèse- 
majesté, Majeftætsforbrpbelfe; crime 
de lèse-nation, Forbrydelfe imod Ras 
tionen; crime de lèse-humanité, Fors 
brybelfe imod Menneſteheden. 

Léser, v. a. forurette, tilfsie Sfabe; 
(Chir.) faare, beflabige; je craindrais 
de vous —, feg vilde frygte for at 
gjøre Dem Uret; le coup a -é les 
parties nobles, Skudet bar faaret- 
(beſtadiget) be ædle Dele. 

Lésine, f. Karrighed, Gnieragtighed. 





Let. 


Lés. 86 
Lésiner, v. n. være farrig, pue Léthargique, a. fom liber af Sc: 
il lésine sur tout, ban er farrigt Alt. e; fig. foleolss, ſlov. [brœbentr. 


Lésinerie, f. Gnieri; Gnieragtighed. 
 Lésion, f. forurettelfe, Beſtadigelſe; 
(Chir.) Saar. 

Lessive, f.Lud; Ublubning, Bab; 
Lintoi givet til Vadſt; fig. og fa. fort 
Tab i Spil; (Chi) emif Udblod⸗ 
ning; (Méd.) flært Afforing; faire la 
-, vadffe; faire la - du Gascon, vende 
Skjorten, naar ben er fmubfig paa 
ben ene Side; fig. og fa. il a fait 
une étrange (une furieuse) -, ban er 
bleven bygtia optrutfen, ban bar tabt 
meget t Spil; ſ. âne el. laver. 

Lessiver, v. a. byge, vabfle i Lud; 
(Chi.) udvabfle forbagtige Dele i flere 
Gæt Vand 


Lest (t ubtales), m. (Mar.) Bags 
taf; faire du -, tage” Baglaft ind; 
retourner ef. revenir sur son —, fomme 
tilbage med Baglañ, uden Labning. 
- Lestage, m. (Mar.) et Stibs Bag: 


fining. | i 

Leste, a. let til Fods, raff, hurtig; 
let flœbt, faa at Riwberne iffe genere, 
ikke hindre Legemet i bets Bevægelfer; 
fig. behendig, fnilo til at finde Ud⸗ 
veie; letferdig, ligegyldig for Velan⸗ 
flændighed ; Kr mmelig, upasfende; il 
marche d’un pas -, pan gaaer meb 
lette Stridt; ce vieillard est encore 
fort —, denne Olding er endnu meget 
rørig; des troupes -s, let Hœbte og 
godt væbnere Tropper ; c’estun homme 
- en affaires, det er en fnilb Forret: 
ningémanb; cette femme est trop - 
dans sa conduite, benne Kone er 
altfor letfinbig i fin Opforſel; une 
réponse -, et ubetæntfomt, upasfenbe 

ar 


Lestement, ad. med Lethed; nct, 
behændigt; fnilbt:; letfinbigt; il s’en 
est tiré —, ban bar vebet fig fnifbt 
ud beraf; répondre —, fvare vel raſt, 
ubetæntfomt. 

Lester, v. a. (Mar.) forſyne med Bag: 
laſt, baglaſte; v. pr. fig. og fu. se 
=lestomac, forfpnc fin Mave, frife 
dygtigt. 

Lesteur, m. (Mar.) Pram, ſom 
fører Baglaft til Gfibe; ogf. a. ba- 
teau —, Baad til at føre Baglaſt i. 

Léthargie, f. (Méd.) Soveſpge, 
Stindød; fig. Ufolſomhed og Ligegpl⸗ 
bigbed for Alt, Slovhed. 


⁊ 


Léthifère, a. (Méd.) dodbringende, 


Leure, f. Bogftav; (Impr.) Strift 
ig Fortoltning; Brev, 


n; bogſtavelig 
Sfrivelfe; pl. Bidenffaber; flere Slags 
civile og geifilige Actfiyfter; (Mar.) 
Skibspapirer; une petite -, une - mi- 
auscule, et lille Bogflav; une - ca- 


pitale, une grande -, une - majuscule, 


et fort Bogſtav; la - dominicale el. 
la - fériale, Sondagsbogſtavet; - ini- 
tisle, Begyndelſesbogſtav; une - grise 
(historiée), et ubfret Beapndelſes⸗ 
bogflav; -s numérales, Romerta!; 
- moulue, ſtobt Gfrifttegn; - maigre, 
magert Skrifttegn; - bien nourrie, 
fedt Skrifttegn; lever la —, fœtte Skrift 
tegn op for at bruge bem; estampe 
avant la —, Aftryk af et Kobberſtykle 
før Int ſtriften er paaſat; estampe 
avec la — grise, Kobberaftryk, naar 
Snbfiriften lun er antydet; estampe 
après la —, Robberafiryt med Sat: 
frift; écrire un mot en toutes -s, 
ffrive ct Ord med fulde Bogſtaver 
uden Forkortelſe; fig. og fa. dire, 
écrire une ch. en toutes -s, fige el. 
flrive Noget reent ud uden alt For: 
behold; cet homme est écrit sur 
mon livre en -s rouges, benne Mand 
bar opført fig faa flet imod mig, at 
jeg ingenfinbe vil glemme ham; c'est 
un sot en trois -s, det er et ertes 
dumt Menneſte; la — tue, l'esprit vi- 
vifie, Bogſtaven ibielflaaer, Aanden 
levendegfør; à la -, au pied de la 
-, i bogfiavelig Forſtand; prendre ac. 
à la. tage Noget ordret; exécuter 
un ordre à la -, udføre en Ordre 
gen, nøiagtigen; aider à la -, 
orflare hvad ber er utydeligt el. bun: 
felt; biœlpe til ret at forfaae Menin: 
gen el. fatte Sandheden; - de change, 

erel; accepter, payer une - de 
change, antage, betale en Berel : - de 
marque, Kaperbrev; - de voiture, 
Fragtbrev; - de crédit el. de créance, 
Grebitbrev ; - decréance, Gribitiv, Brev 
fra en Syrie, hvormed en Gefanbt ac: 
crebiteres ved et Dof; - de recréance, 
Brev, fom en Geſandt overleverer fra 
fin Fyrſte i det ban tilbagetalbes, el. 
fom ban metbringer fra ben Fyrſte, 
hos hvem ban bar været anfat, - 
close (forb. - de cachet), fongeligt, 








Let. 87 


orſeglet og af @tatsferretairen con: 
trefigneret Brev; fig. og fa. ce sont 
pour nous -S closes, bet er Hemme⸗ 
igheder for 08; - de service, Skri⸗ 
elfe, boormeb en Officeer laldes tif 
in Tjeneſte; - de passe, Bret, hvor⸗ 
sen en Militair forfipttes; -s de no- 
blesse, Abelépatent ; -s patentes, aabne 
tongeligeBreve ; -s royaux(itferoyales), 
tongelige Breve; -s apnstoliques, 
Javelige Breve (alminbeligere: res- 
crits, brefs); les saintes -s, ben hel⸗ 
ige Strift; les helles -s, be ffignne 
Bivenffaber, Digtetunft og Veltalen: 
30; les -s humaines, maniora, 
Sfolevibenfaberne (p. &.); homme 
de -s, Bivenflabémanb. 

Lettré, e, a. færd, fluteret, funb: 
kabsrig; s. m. Lærd (i China). 

Lettrine, f. (Impr.) Henviisnings⸗ 


pogfav; Golumnetitel. [Oornbinben. | til 


Leucoms, m. (Méd.) hvid Plet paa 

Leucorrhée, f. (Méd.) bet hvide 
Flod hos &ruentimmer. 

Leude, m. Storvaſal under de 
forſte franſte Konger; f. forh. Indfor⸗ 
felstold af Levnetsmidler i Languedoc. 

Leur, pr. pers. pl. bem; bruges 
alm. om levende Væfener; bog ogs 
faa undertiden om livløfe Gjenſtande: 
je le leur dirai, jeg vil fige dem bet; 
dites-le-leur, flig bem bet; ne. le 
leur dites pas, fig bem bet ifle; les 
eaux d’Aix-la-Chapelle sont très esti- 
mées, je leur suis redevable de la 
santé, Badene ven Aden ere meget 
anfete, jeg har dem at taffe for min 
Helbred (1 Tale om Ting foretrættes 
ellers y). 

Leur, a. poss. sing.; leurs, a. 
poss. pl. deres ; naar Talen er om Ting, 
bruges en i Stedet for leur, berfom 
Ordet, bois Eiendom bet ubtryffer, 


ſtaaer i en foreganente Sætning, med: 


mindre at det fiyres af de: mes 
poiriers ont perdu toutes leurs feuilles, 
mine Pœrctræer have tabt alle bereg 
Blade; mes poiriers vont périr, les 
vers en ont mangé toutes les feuilles, 
mine Pæœretræer ville fnart gaae ur, 
Ormene bave œbt alle deres Blabe; 
j'admire la largeur de leurs feuilles, 
feg beundrer beres brebe Diabe.... 
Naar Hrtitlen fommer foran leur, 
bliver bet et Œienbomépron. (le leur, 
les leurs), og bette Eiendomspr. brus 


Lev. - 


ge undertiden i Fieert. ſom Sub: 
antiv: ils travaillent pour eux et 
pour des leurs, be arbeide for fig felv 
og for beres Familie (el. beres Vens 
ner, bem, fom ere bem bengivne). 
Leurre, m. (Fauc.) Loktebillede, uds 
ftoppet Figur i Form af en Fugt, 
hvormed Falten loffes tilbage ; (På. Lots 
femad ; fig. il ne se laissera pas prendre 
à ce —, ban bider ikke paa ben Krog. 
Leurrer, v. a. (Fauc.) afrette en 
fait veb en Lokkefigur; fig. lotte, tits 
træfte; v. pr. se - d’un fol espoir, 
fmigre fig med et taabeligt Daab (s'en 
bercer). [Ovpbibfen ved Maffiner. 
Levage, m. (Cherp.) Tommerets 
Levain, m. Giceringsſtof; Suurdeig; 


flarpe Bœbfler, Syre i Unberlivet: _ 


fig. Syndens efterladte Indtryk; Lev⸗ 
ninger af hæœftige Lidenſtaber, Spirer 
amme. 
Levant, a. m. bruges fun i Udtr. 
le soleil -, ben opgaaenbe Sol; fig. 
adorer le soleil, fmigre Storman⸗ 
ben, fom nylig er fommen til Roret;… 
s. m, Oſten; Solens Opgang; des 
vanten, Orienten, Oſterland; du - au 
couchant, fra Solens Opgang til 
bens Nedgang. . 
Levantin, e, s. Dfierlænber, -inbe: 


ogf. a. peuples-s, sfterlanbiie Goff 


(naar Talen er om de gamle Be 
boere af Orienten, bruges les Orien- 
taux; men man figer iffe: un Oriental). 

Levantine, f. Slags tyft Silketaft; 
CH. n.) Venusſtœl, Slags Musling; f. 
levantin. 

Léve, f. Slags Snfirument i Form 
af en Skee, fom bruges ved Mailfpil. 

Levé, e, p. opfiaaet; opløftet; al 
ler (la) tête -e, le front —, gaae med 
Hovedet i Beiret, med opreift Panbe, 
uben at frygte Noget; fig. og fa. 
prendre q. au pied —, gribe En ibet 
ban vil reife bort; tage En paa Dr: 
det, bebe En om Noget uden at lade 
fam Tid til Bet ing; ... 8 m. 
(Mus.) Angivelfe af Taften med Haan⸗ 
ben el. Foden; (Jeu) Stift Calminbe 
ligere: une levée). 

Levée, f. Indſamling; Snblrævelfe, 
Oppeborſel; Udffrioning af Soldater; 
Borttagelfe ;Breves Optagelfe af Brev: 
kasſen; de optagne Brede; Opbæs 
velfe, Ophør af et Move: Landſens 
Opløftelfe i Tourneerſpil for at flitte 





+ 


nn — — — — 


Lev. 88 


; Zordvold, Dige; la - des 
fruits, ternes 
la- d'une séance, et Mødes Slut: 
ning; la — d'un siège, en Beleiringé 
Opheevelſe; la - du scellé, Bortta⸗ 

elfe ved Dorigheben af en Forſeg⸗ 

ng; faire une - det:oupes, gjøre en 


Uoffrivning af Tropper; fig. faire | Gti 


une - de boucliers, gjøre et brams 
mende Angreb men uden Held; (Chir.) 
la - de l'appareil, Sorttagelfen af 
Forbindingen; (Géo.) la - d'un plan, 
Optagelfe af en Grunbtegning; (Taill.) 
bet Soi, fom gaaer med til en Kjole 
0. ſ. v.; (Jeu) Stik (ogf. levé). 
Lever, v. a. løfte, opløfte; hæve i 
Veiret; reiſe op; trætte el. hisſe op; 
borttage, aftage; afftjære; ophæve; 
fnbfamie, oppebære; ubifrive, hverve; 
v. n. flyde op af Jorden; gjære, raffe 
fig (om Deig); ©. pr. reife fig, ftaae 
op; fomme frem over Horizonten; 
bæve fig i Veiret; - les yeux au ciel, 
bave Dinene mob Himlen; - la toile, 
lade Teppet gaae op; — q., bjælpe 
En op, I Klæderne; - des difficultés, 
des doutes, hæve Banffeligheber, Tvivl; 
les fruits, indſamle Grugter; - les 
impôts, oppebære Afgifter; - des trou- 
pes, ub 
place, bæve Beleiringen af en Feſt⸗ 
ning; - un camp, bryde op med en 
Leir; - la sentinelle, afføfe Skildvag⸗ 
ten; — la séance, hæve Mødet; — la 
défeuse, tifbagefalbe Gorbubet; — la 
main sur q., hæve Daanben imod Œn 
fom for at flage ham; -la main en 
justice, aflægge Ed; j'en lèverais la -, 


jeg turde fværge derpaa; - boutique, |: 


aabne en Boutif; — le masque, tage 
Maſten af, vife fig fom man er (i 
flet Gorft.); - l’étendard, fille fig i 
Spidſen for et Parti; - l’étendard 
contre q., erflære fig aabenipft imod 
Œn; fa. - les épaules, trætte paa 
Skuldrene, give Tegn pan Misfor: 
nsielfe el. Foragt; cela lève la paille, 
bet. vælter Forundring; - le pied, 
flygte bort plubieligt og hemmeligt; 
la crête, blive opblæft, hovmodig ; 
— le lièvre, finde førft paa Noget; være 
ben førfte, fom gjør et Korflag; (Mar.)- 
l'ancre, lette Anter; (Géo.) - le plan 
d’une ville, optage Kort over en By; 
(Chir.) - l'appareil d’une plaie, borts 


e Tropper; - le siège d’une | f 


Lèv. 


—— * et Saar; (Jur.) 
Indſamling; la - * scellé, borttage et Se (om 
des impôts, Skatternes Oppeborſel; Po 


); => us arrêt, une sen- 
tence, udtage en Deftemmeife, en 
Dom; (Impr) - la lettre, fœtte; 
(Taill.) - de l'étoffe pour un habit, 
udtage det nodvendige Tot til en 
Kiole; (Jeu) - une main, tage et 
ft 0p;...0. n. les blés commen- 
cent à —, Kornet begpnber at ſtyde 
op; (Ch.) faire - un lièvre, opjage 
en Hare; ...0. pr. se - de table, 
face fra Bordet; se — pour el. con- 
tre une proposition, reife fig for at 
tale for el. imod et Gorflag; le so- 
leil se lève, Solen flaaer op; le 
vent seléve, Binben reifer fig; prov. 
il faut se — bien matin pour lat- 
traper, man maa være meget fniv, 
naar man fai narre bam. 

Lever, m. Opſtaaen, Tiden, ba 
man flaner op; Kongens Morgenau: 
bienté; le - du soleil, Solens Op⸗ 

ang; au - du rideau, de le toile, 
et Teppet gaaer op. 

Lever-Dieu, m. bet Dieblik i Med: 
fen, ba ben catholſte Præft hæver 
Hoftien; uden p/. 

Leveur, m. (Impr.) - de lettres, 
en raff, duelig Sætter; (Pap.) Svend, 
om tager Artene op i Papirsmollen. 

Levier, m. Løfteftlang; fig. Arait 
middel til at fœtte i Bevægelfe. 

Lévigation, f. (Chi.) Pulverifering. 

Léviger, +. a. (Chi.) rive tif fiint 
Pulver. [med en Broders Ente. 

Lévirat, m. en Ssbes Giftermaal 

Levis, a m. bruges fun i Utr. 
pont-levis, Binbebro. 

Lévite, m. Levit, israelitiſt Præf; 
f. Slags Fruentimmertiæbning; vid 
Manbs-Overtiole. 

Lévitique, m. trebie Mofebog. 

Levrauder, v. a. fig. og fa. drille, 
forfølge. . 

Levraut, m. ung Hare, Hareunge. 

Lèvre, f. Læbe; (Chir.) Randen af 
et Saar; (Bot) læbeformig Udfø 
ring paa et Blad; il le dit des -s, 
mais le cœur n’y est pas, ban figer 
bet nof, men mener det iffe: rire du 
bont des -s, {ee uden at det fommer 
fra Hjertet; je l'avais sur le bord 
des -s, jeg bavbe bet paa Tungen, 
men det er unbfluppet mig; se mordre 
les -s de qc., fortryde Noget, bite 


Lév. 


€ Læberne; avoir le cœur sur les 
, være aabenbjertig; il a la mort 
r les -s, Døden pilier ham paa 
‘berne; (Man.) ce cheval s’arme 

la —, denne Deft er baaromunbet. 
Lèvreteau, m. lille Dareunge, fom 
duu patter. 
Lévreter, v. n. jage med Mynber 
er Harer; fafte, føde Unger (om 
arer). 
Levrette, f. Hunmynde. 
Levretté, e, a. tynd om Livet 
m en Binbfpiller. [afretter Mynder. 
Levretieur, m. En, fom opfober og 
Lévreux, se, a. fom bar flore, fyl⸗ 
ge Læber. 

Lévriche, f. lille Hunmynde. 
Lévrier,, m. Mynde, Vindſpiller; 
7. og fa. en af Politiet udſendt Op⸗ 


orer, Opſtover. 
Mynde, ſom ikke 


Levron, m. u 
over et halvt Aar; lille Mpnde. 
Levûre, f. Gjær; Fleſteſvær. 
Lexicographe, m. Forfatter til en 


Irdbog; En, fom befatter fig med | tait 


ricografifte Arbeiber. 

Lexicographie, f. Udarbeidelſe af 
Ordbog; den berben horende Kundſtab. 

Lexicographique, a. lexicografiſt, 
ngaaenbe Udarbeidelſen af en Ordbog. 

Lexicologie, f. Runbflab om Orde⸗ 
es Oprinvelfe, Aflebning 0. f. v.; 
Irdvidenſtab; Afbanbling om Ord. 

Lexicologique, a. henhørende til 
Irdvidenſtaben. [græffe Sprog). 

Lexique, m- Orbbog (ifær i det 

Lez (udt. lé), pp. nærved, ved 
Biden af (ogf. ès); v. Le Plessis- 
ez-Tours. 

Lézard, m. (H.n.) Fiirbeen. 

Lézarde,f.Revne,Sprætte ien Muur, 
H. n.) Hunfiirbeen (p. u.). [en Muur). 

Lézardé, e, a. revnet, ſprukken (om 
. Lézarder (se), v. pr. faae Revner, 
prœffe (om Mure). 

Liage, m. Afgift af Viinbærme; 
Blanding af Salpeter, Svovl og Kul, 
hvoraf Krudt forfærdiges; (Tiss.) Gil: 
ketrevler, fom i fluine Toier fam: 
menbolbe Silken el. Gulbtraabene. 

Liais, m. Ravn paa en fiintornet, 
haard Kaltfteen; (Tiss.) lang Træ: 
Pang, fom fafibolber Trendegarnet. 

Liaison, f. Gammenføining, Fores 
AN fig. Gammenfæng, Forhold; 
Bordindelfe,jForfaaelfe; Betjenbtffab ; 


Lib. 


former, rompre une -, inbgace, afs 
bryde en Forbindelfe; if n’y a point 
de-entre ces deux idées, der er ins 
gen Sammenbæng, ingen Forbindelſe 
mellem disſe to Begreber; il y a une 
étroite — entre ces deux personnes, 
ber er en ngie, fortrolig Forbindelſe 
mellem bisfe 2 Perfoner; il a beau- 
coup de -s, mais peu d'amis, ban 
bar mange Befjenbtffaber, men faa 
Venner; (Gr.) Bindeord, Conjunctio⸗ 
ner; (Calligr.) flint Træf, fom forener 
Bogftaverne; (Mus.) Slöoifetegn; 
(Cuis.) Sevning af Æg o. desl., 
hvormed en Sauce ajforcs tytfere; 
(Mac.) Kalt el. Gibs til at binde 
Stenene fammen; maçonnerie en -, 
Muurarbeibe, boor ben eme Steen 
hviler paa Soreningélinien af to andre. 

Liaisonner, v. a. (Mac) ordné 
Stenene i en Bygning, faalebes at 
Stenenes Koreningélinie falder paa 
Midten af en anden Steen; udfylde 
Sammenfsiningéfieberne med Muur⸗ 
aft. [og Afrita. 
Liane, f. Rankeplante i Amerika 

Liant; e, a. boielig, ſmidig; fig. 
foielig, forekommende, omgængelig; 
s.m. Smidighed; Foielighed, Venlighed. 

Liard, m. diard, Hvid (en lille 
Mynt; fjerde Parten af en sou); 
fa. n’avoir pas un (le) —, være mes 

et fattig; ikke bave en Stilling hos 
fg: pop. il se ferait fesser pour un 
—, il couperait un - en deux, fan er 
pderſt farrig. [gnie; fa. 

Liarder, v. n. ffiinge fammen; 

Liasse, f. Patte Sftrivter, fans 
menbunbne Papirer; ſamlede Actftyts 
fer; Seilgarn til at binde bem fam: 
men; Bunbt Garn paa 80 Alen. 

Libage, m. flor, grovt tilhugget 
Grundſteen. 

Libation, f. (Ant.) Dritoffer, Ut: 
gybelfe af Vin til Pre for en Guds 
dom; bruges ifær i pl.: faire des -s, 
offre Viin o. besf.; fa. vritfe dygtigt. 

Libelle, m. Gtamfirift; (Jur.) - 
de divorce, Actfipfte, hvori en Skils⸗ 
misfe forlanges ; - d’un exploit, Gfrift, 
fom angiver Anlebningen tif en Steve 
ning. 

Libeller, v. a. (Jur.) udfærdige, 
opfætte en Retsaet; pasſende moti⸗ 
vere ſamme. ſſtrifter, Pasquillant. 

Libelliste, m. Forfatter til Skam⸗ 





Lib. 
Libéral, e, a. gavmild; æbdeltæne 
fende; frifinbet, yndende borgerlig, og 
olitift ed; éducation -e dig 
annelfe: principes -raux, friſindede 
Grunbfætninger; arts -raux, frie Run: 
er (Male nf, Billevbuggertunf ; 
Mobfætn. til arts mécaniques); 
s.m. Ben af frifinbebe Ideer ; pl. -raux. 
Libéralement, ad. gavmildt; paa 
en frifinbet Maade. 
Libéreliser, v. a. gjøre liberal, 
gore frifinbet og œbeltæntenbe, dræbe 
goiémen i Snteresfe for det almene 
Bedſte; v. pr. se —, blive frifinbet. 
Libéralisme, m. Snbbegreb af be 
frifinbebe Ideer; Handlen efter fri 
finbebe Grundfætninger; velvillig, ſelv⸗ 
opoffrende Stræben efter at fremme 
bet almene Bebflte. 
Libéralité, f. Gavmiltheb; Gave 
(i d. Betydn. ogf. pl.); Friſindethed. 
Libérateur, trice, f. Befrier; le - 
de la patrie, Fædrelandets Frelſer. 
Libération, f. (Jur.) $rigisrelfe 
fra en Gjæld el. Hæftelfe; la — de 
Pétat, Gtatégiæibens Afbetaling. 
Libérer, v. a. (Jur.) befrie fra 
Giœlb el. anden Hæftelfe (fra Servis 
tuter); biempermittere en Soldat; fris 
give en Slave; v. pr. afbetale fin 
fæld; forçat -é, Slave, fom er fat 
paa fri Fod. . 
Liberté, f. Frihed; Uafhængighed, 
Selvftændighed; Grimobigbeb, Frihed 
i Yttring og Handling; Utvungenhed, 
Letbed i Bevægelfer; pl. Friheder (ofte 
i flet Forſt.); Forrettigheder; - civile, 
borgerlig Frihed; - de conscience, 
Samvittigheds⸗Frihed; - des cultes, 
Religions⸗Frihed; - de penser, Tæns 
kefrihed; — d'écrire, Skrivefrihed; — 
individuelle, perſonlig Frihed; - de 
la presse, Pregfefribeb; - des mers, 
Net til at ſeile frit paa alle Dave; 
parler avec —, tale med Grimobigbeb; 
demander la = de, bebe om Tilla⸗ 
belfe til; je prends la —, jeg tager 
mig ben Gribeb; il prend beaucoup 
de -s, han tiltager fig mange Fris 
beber; - de ventre, aûbent Liv; en —, 
loc. ad. frit; en pleine —, med fulbfiæns 
big Frihed. 
Liberticide, a. dræbende Friheden. 
Libertin, e, a. udfvævende, rygges⸗ 
løs; uorbentlig i Levemaade; toiles: 
les; ufemmelig, ufæbelig ; fritæntenbe, 


Lib. 


vantro (v.); s. m. roggtéisft Men 
neſte; Libertiner; letfinbig, toilesles 
Glev; Sritœnter (nu: esprit fort). 

Libertinage, m. uorbenttigt Levnet, 
Ryggeslosſhed, Toileslosbed; Griten: 
keri (v.); — d'esprit, uflabig Tanke 

ang; — d'imagination, ubivævenn 
nbbilbningéfraft, donner, tombe 
dans le-, forfalde til Ubfvæveife. 

Libertiner, v. n. føre et uortent 
ligt, ryggesloſt Lvonet, ubfvæve; v. pr. 
blive rpggesiss, tilfibefætte fine Plig: 
ter; fa. p.u. 

Libidineux, se, a. vellyſtig, utyr?; 

Libraire, m. Boghandler; a. mar- 
chaude -, fruentimmer, font banbier 
med Beger. 

Librairie, f. Boghandel; Boglade; 
Bogbanbier:orening: Bogfamlina(v.\ 
; en camelote, Handel med Stole: | 

øger. ' 

Libration, f. (Astr.) Maanens (y 
lige Svin ning el. vaklende Bero 
gelfe om en re. 

Libre, a. fri; uaffængig; ubunden, 
utbungen; fom er i Beſiddelſe af pos 
litiff Frihed; ugift, uforlovet; frat 
ufømmelig, ufædelig; - de soucis, 
fri for Neringsſorger; il vous est - 
d'accepter ou de refuser, bet faaet 
Dem frit for at antage el. at afflaae 
det; - à vous de sortir ou de rester, 
bet fommer an paa Dem felb, om 
De vil gane ud el. blive; être -, 
avoir son temps -, være fri, tunne 
ganfle raabe over fin Tid; avoir le 
champ -, have Frihed til at gjøre 
hvad man vil, ifle møde nogen Sin: 
bring; avoir le cœur -, ifte være 
forelffet; n’avoir pas l’esprit—, bave 
Sindet el. Tanten faa befpœnbt, at 
man Intet fan foretage fig ; avoir ses 
entrées ⸗28 (- accès, el. un accés-) 
auprès de q., bave fri Adgang til 
En, faa at man tan gaae til bam 
paa hvad Tid, man vil; les chemins 
sont -s, Beiene ere ubinbrebe, fittre; 
fa. der ev Intet, fom binbrer En i 
at gane; fan fan gaae, naar ban vil; 
avoir la voix —, have en teen og ty 
belig Udtale, fom iffe hindres af Snue 
el. besl.; avoir la main —, bave en 
fri Haand, ffrive med for Lethed; il 
tient des propos bien -s, ban fører 
et letfærvigt, ufommeligt Sprog; il 
est bien — avec les femmes, ban et 


for fri i fin Opforſel mob Irnentim⸗ 


mer; avoir le ventre—, have aabent 
Liv; (Poé.) vers -s, Vers uden re 
gelmæsfigt Stavelſemaal. 

Librement, ad. frit; uden Tvang; 
uben Ceremoni, reent ud; uden noget 
Senfyn; (Peint.) men Letheb. 

Lice, f. Rendebane; Plads, hvor 
ver fliffes efter Ringen; Kampplads; 
Degn el. Sfranter om en Ridebane; 
Ræfvært om en Trættebro; fig. ofs 
fentlig Discusfion; Sted, hvor en 
faaban holdes; ouvrir fa -, aabne 
Gfranferne, Kamppladſen; begpnte 
Gtriven; entrer en —, træde i Skran⸗ 
fen imod En, indlade fig i Discusfion 
med En; fuir la, undvige Striden, 
undgaae Discusfion; (Ch.) Jagttæve; 
une -nouée, on brægtig Jagttæve; 
(Manu) Slags Tapet; haute--, Ta 
petvævet paa en Kjæde, ber er fpændt 
verticalt; basse. ·, Tapetvævet paa 
en horizontal Sjæde (f. lisse). 

Licence, f. Tilladelfe (v.); færegen 

Tilladelſe til at fælge el. udføre vigfe 
Barer; altfor flor Frihed, Uorden, 
Udfvævelfe, Toilesloshed; Licentiats 
grad; bet tif Licentiatgraden forbere⸗ 
bende Studium; il prend des -s, il 
se donne de grandes -s, han tager 
fig altfor flore Friheder; la - n’a plus 
de frein, Toileslosheden Fjender itfe 
længer nogen Tømme, ben gaaer 
over alle Grœnbfer; - poétique, Dig: 
terfribeb; (Peint. og Scuip.) Afoi 
elfe fra be faftfatte Regler for Pers 
pectio og Harmoni; (Calligr.) bris 
flige Penneſtrog til Sirater (i td. 
Betybn. p/.). 

Licencié, m. Ÿicenciat. [ning. 

Licenciement, m. Soldaters Aftats 

Licencier, v. a. aftatte Soldater; 
meddele Licentiatgrad; v. pr. tiltage 
fig for for Frihed, losgisre fig fra 
Pligtens Baand (v.). 

Licencieusement, ad. paa en aïts 
for fri, udfvævende el. toileslos Maade. 

Licencieux, se, a. uordentlig, uds 
foævenbe, toilesles, fret; ufæbelig; 
mener une vie -se, føre et udfvæs 
vende, toilesloſt, Levnet; des écrits 
-, ufæbelige Strifter. 

Licet (t udtales), m. Tilladelſe; 
obtenir un —, erfolde en Tilladelſe. 

Lichen (ch udt. k}), m. 


91 


Lie: 


Licitetion, . (Prat.) Salg af fait 
Eiendom til ben Hoiſtbydende. 

Licite, a. tilladt, lovligt. 

Licitement, ad. pan en tilladelig 
Maade; uden at overtræde Loven. 

Liciter, v. a. (Prat.) fætte til Aue⸗ 
tion en faſt Eiendom, fom tilfører Flere. 

Licorne,, f. (H.u.) Cenpjorning ; 
-de mer, Narval. 

Licou el. licol, m. Grime; fig. il 
traîne son —, ban enber med Galgen 
(licol bruges fun i Poé. foran en 
Bofal). [tient fo8 be gamle Romere. 

Licteur, m. (Anc.) Rictor, Retsbes 

Lie, f. Parme; de la -, brugt abs 
folut, betyder: Viinberme; fig. la — 
du peuple, Bærmen af foltet, Us 
ſtudet; prov. boire le calice (el. la 
coupe) jusqu’à la —, udtomme Lidel⸗ 
ſens Bæger indtil Bunden. 

Lie, a. glad, munter, lyſtig (v.); 
faire chére —, tage Deel i et muntert 
Gilde, gjøre fig til Gode med et godt 
Maaltid. 

Lié, e, p. og a. bundet; être - 
d'intérêt, være forenet ved fælles In⸗ 
teresſe, flaae i noie Forbindelfe med 
binanben; il a les mains -es, fan - 
bar bundne Hænder, ban fan lle 
giore hvad ban vil; la técasse est 
€, nu er Fuglen fanget (om en Pige, 
ber er forlovet); (Mus.) notes -es, 
floifebe Noder; (Jeu.) jouer en deux 
parties —es, hi e faa at man maa - 
vinde 2 Partier af 8, for at erpolde 
Indſatſen. 

Liège, m. Rortitræ; Kork (Barken 
af Træet); bouchon de =, Korkprop; 
(Sell.) Dele af Sablen paa Siderne af 
Sadelknappen; n. pr. f.(Géogr.) Lütti. 

Liégeois, e, 8. og a. Sütticher, -inde ; 
fom er fra Luͤttich; un -, en Littts 
cher⸗Almanak. [meb Kork. 

Liéger, v. a. forſyne et Fiſtegarn 

Liégeux, se, a. (Bot.) fortagtia. 

Lien, m. Baand; Kiede, Lænte (i 
d. Betpon. iſer pl); fig. Slegtſtabs⸗ 
baanb; Afhængighed; le - conjugal, 
le- du mariage, WÆgteffabsbaandet : 
briser, rompre ses -s, ſonderbryde 
fine Lenker; fig. løsrive fig fra en 
Sorbinbelfe el. Afhængighed; prov. 
n’est pas échappé qui traine son =, 
ben er {fle fri, fom iffe ganffe er unde 


(Bot.) | fluppen Faren el. losreven fra en Lis 


are, Lav; - d'Islande, island Mos. | benflab; (Jur.) double -, Slægtffab 


Lie. 92 Lie. 


mellem Porn, fem have faume 55 
der og Poder; — simple, læg 
mellem Salvfsbffenbe. 

Lienterie, f. (Méd.\ Durklob; v. 

Lier, v. a. binde, fammenføle, ſam⸗ 
menbinbe, forene; fig. fammrentnytte: 
inbgaac; forpligte; v. pr. binde fig, 
forene fl ; inbgaae en Forbindelfe el. 
en Forpligtelſe; - les mains à q. 
binde berne påa En; c'est un 
fon à-, det er en Bindegal; et exal⸗ 
teret Menneffe; je suis -é par ma 
promesse, jeg er bunden ved mit Løfte; 
it a bien —é sa partie, ban bar gott 
ubtæntt fin Plan; - la langue, binde 
tungen, tilintetgiore Talefriheden; — 
les lettres, ſtrive Sammenfrift, forene 
Bogfiaverne med hverandre; - une 
partie de promenade, beramme en 
Spadſeretour i Samling; - amitié 
avec q., indgaae Venſtab med En; 
- conversation avec q., indlade fig i 
Samtale med En; (Égi.) - et délier, 
negte cl. give Aflad; (Cuis.) - une 
sauce, fœtte Sebning paa en Sauce; 
(Mus.) - des notes, flaife Rober fams 
men; udføre flere Noder i eet Løb; 
se avec q., indlade fig i Forbindelſe 
med Œn; se - d'amitié avec q., træde 
i Benftabsforbindelfe med En; se - 
par un serment, binde fig ved en 
Ed; se-les mains, berøve fig felv 
Œvne til at handle; (Peint.) ace i 
en gob indbyrdes Forbindelſe. 

Lierne, f. (Charp.) Hanebaand 
paa Sparrer; (Arch.) Ribbeen paa 
en gothiſt Hvelving. [Hanebaand. 

Lierner, v. a. (Charp.) forſyne med 

Lierre, m. Vedbende, Epheu, Vin⸗ 
tergron. 
Liesse, f. Glæde (v.); bruges fun 
i Udtr. vivre en joie et en — leve i 
gryd og Gammen; fa. - 

Lieu, m. Rum, Sted, Plads; Sted 
i en Bog; pasſende Sted til at fige 
el. gjøre Roget ; beſtemt Sted, Gjer: 
ningéfteb (i d. Betybn. ofte pl); Be⸗ 
boelſesſted, Suusleitigheb (iſer pl.); 
fig. Herkomſt, Familie; Middel, Aars 
fag, Anledning, Leilighed; le - natal, 
Fodeſtedet; — public, offentligt Stød; 
le - saint, le saint -, Guds Quus, 
Kirken; — de sûreté, Fœngfel, Bare: 
tægtsſted; - de franchise, - d’asile, 
Friſted; - de plaisance, Lyfifted, Lands 
ſted; -x d'aisances (el. blot -x, p2.), 


s se transporter sur les -1 


el. sur le -), begive fig ben pui 


ferninggftebet: prov. n'avoir ni fea 
ni, bave bverten Huus el. Diem; 
fig. H vient de bon -, ban er af en 


god Herkomſt; 


god Familie; il vient de bas —, fan 
er af lav Herkomſt; je tiens cela de 
bon -, je lai appris de bon —, ;j 


har bet fra en gob Kilde, fra en 1 


fer og paalidelig Haand; ce n'est 
pas le - d'en parler, det er iffe ct 
pasfenbe Sted at tale derom; tenir 
- de, træde i Stedet for; avoir -, 


finde Sted; indtræffe; avoir — de, 
have Grund til; s’il ya- de, om 
ber er Mulighed i; trouver - de, finde 


Leilighed til; donner - à, foranietige; 
-X communs, forflinte Floſtier; en 
premier —, for.bet Førfte; au — de, 
loc. ad. i Stedet for. 


Lieue, f. franf Mil; une - à la 


ronde, en Miil i Omfreds; fig. og fa. 
être à cent -s, à mille -s d'une ch. 
være bimmelvibt borte fra Noget; il 
n'écoute pas, il est à mille -s d’ici, 
han hører iffe hvad ber figes, ban 
er i en anden Verden; seutir q. d’une 


-, ane Ens Antomft langtfra; il sent 
son fripon d’une =, ban fer firar, 
boat der boer i fam, at det er en 


Skielm. (eg. 
Lieur, m. En, fom binder Korn i 
Lieutenance, f. Lieutenantsgrad. 
Lieutenant, m. En, fom et Overs 

hoved i visſe Tilfælde overdrager en 

Deel af fin Myndighed; Lieutenant ; — en 

premier, Premierlieutenant; — en se- 

cond, Secondlieutenant; -de roi el.cotn- 
mandant d'armes, Plabécommantant; 


- colonel, Oberſtlieutenant; - général, 


Generallieutenant; - général de po- 
lice, Politiminifier (v.); - général du 
royaume, Gouverneur over Kongeriget. 

Lieutenante, f. Lieutenants Frue. 

Liève, f. (Féo.) Udtog af en Sor: 
debog, hvorefter der inbfræves Statter. 

Lièvre, m. Hare; un bec de-, et 
Hareſtaar; dormir en -, fove met 
aabne Dinc; un gentilhomme_ à -, 
en fattig Landjunker; être peureux 
comme un -, være bange fom en 
Hare; fig. lever le—, bringe Noget førfte 
Gang paa Bane; prendre le — au 
corps (au collet), tage en Sag fra 


it s'est allié en 
bon =, ban bar giftet fig ind i en 














Liè, 


Lig. 


ben rette Side, træffe Dovebet pan | minbelig Art; c’est un homme hors 


Sømmet; vouloir prendre le — au son 
de tambour, aabenbare fine Planer 
før Tiden; il a une mémoire de - 
qui se perd en courant, ban bar en 
utro Qufommelfe, fom Intet fan be: 
vare; c’est là que git le —, bet er deri 
Knuden ftiffer ; prov. qui court deux-s 
(à la fois) n’en prend aucun, ben, 
fom vil udføre to Ting ad Gangen, 
ubretter Sntet. 

Lièvreteau, m. ung Hate. . 

Ligament, m. (An.) Baanb, fom 
forbinder Dele af Legemet. 

Ligamenteux,'se, a. (An.) fom er 
i Form af et Baand el. af famme 
Natur; (Bot.) traabet, trævlet. 

Ligature, f. (Chir.) Harelabebinb ; 
fammes Ombinden; (Impr.) flere for: 
-eneveBoaftaver;(Mus.)$orening af flere 
Rover til at udtrykke een Stavelſe (v.). 

Lige, a. (Féo.:) henhørende til et 
Lehn; febnépligtigs homme -, en 
febnépligtig Mand, der var Lehns⸗ 
herren endnu fisrre lnberbanigbeb 
ſtyldig end en alm. Lebnéfnegt; m. 
Lehnsafgift, Lebnétienefte. 

Ligence, f. (Jur.) perfonlig Lehns⸗ 
pligt; perfonlig Lebnétienefte. 

Lignage, m. Slægt, Stamme (v.); 
Slags rød Bin. 

Lignager, m. (Jur.) Œn, fom er 
af famme Slægt fom en anden; a. 
bruges fun i Ubtr.: retrait —, Ret til 
at indloſe mob Kjøbefummens Udbe⸗ 
taling en Arv, fom af en Slægtning 
er bleven folgt til en Fremmed (v.). 

Ligne, f. Linie, Streg; Maaleſnor; 
Medeſnor; Wgqvator; Rad, Rakke; 
Stilling; Slagorden; Plabs, Rang; 
Tolvtedeel af en Linie; — droite, lige 
Linie; — courbe, frum Linie; tirer 
une- d’un point à un autre, drage 
en Linie fra et Punft til et andet; 
tracer des -s, affætte Linier; aller 
quelque part en droite —, tage lige 
ben til et el. andet Stød uden at 
følge Omveie; fig. il a toujours 
marché sur la même -, ban er altid 
bleven fine Grundfætninger tro; ces 
deux écrivains marchent sur la même 
—, disſe to Sfribenter holde Skridt 
med hinanden, ere lige fortjente; être 
en première —, være af førfte Clasfe, 
af bevfte Slags; être hors de-, være 
af et udmærtet Slags, af en ual⸗ 


de —, bet er en fielben uomærtet Mand ; 
écrire hors -, mettre hors -, tirer 
hors (de) -, frive i Margina; met- 
tre en - de compte, føre paa Reg 
ning, optage i et Regnflab; berøre, 
omtale; mettre un mot à la —, ffrive 
et Ord i en ny Linie; deux -s, et 
Par Ord, et fort Brev; je vous adresse 
ces —S, jeg ffriver Dem bette Brev 
el. bisfe Linier til; donner la - à q., 
ffrive i et Brev Ordene: min Herre : 
0: besl. oven over ben frite finie; 
planter des arbres à la —, plante 
Træer efter en Snor; pêcher à la —, 
angle; entrer en -, se mettre en-, 
ftille fig i Geled; se porter sur la -, 
begive fig ben til fin Plads i Geles 
det; rompre el. forcer la —, trænge 


fig for langt frem i Gelebct; rompre 


el. refuser la —, trætte fig tilbage i 
Gelebet; marcher en. —, holde ben 
rette Linie under Marſchen; troupes 
de —, Linietropper (mobf. tronpes ir- 
régulières el. légères); (Fort.) tra- 
vailler aux -s, arbejde paa Forſtands⸗ 
ningerne; les -s d’approches, Lobegra⸗ 
vene; la - de circonvallation, en Leirs 
gore Forſtandsning; la - de contre- 
vallation, Forſtandsning for at filtre 
imod Udfald af de Beleirebe; (Mar.) -de 
sonde, £obline ; - d’amarrage, Stikline; 
- de flottaison, Banbgang; - de charge, 


‘d’eau en charge, øverfte Sanblinie: 


- d’encolure, Kimmings Linie; — de 
front, Linien tvers paa Vinden; (Géo.) 
- de la section, Giennemſnitslinie; 
- de terre el. fondamentale, Grund⸗ 
linie; (Géogr.) passer, couper la -, 
feile forbi Yéqvator; - méridienne, 
Middagslinien; (Généal.) - mascu- 
line, Sværdfiden; - féminine, pins 
belinien: - collatérale, Sidelinie. 
Ligné, e, p. (Bot.) firibet, 
Lignée, f. Stamme, Affom, Efters 
fommere; mourir sans laisser de, doe 
uden at efterlade Livsarvinger; v. 
Ligner, v. a. (Charp.) affætte med 
Blpant paa Træ, hvad ber ſtal borts 
flœres af famme: (Ch.) parre, be 
bœtfe (om Ulve). 
+ Lignerolle, f. (Mar.) tyndt Stibés 
mandsgarn af Bart. 
Lignette, f. tynd, fin Snor til Fi 
flegarn el. Mebefnore (ogſ. brumet). 
Ligneul,m.(Cordon.)Begtraab;Rifh. 


Lig. 


, Se, a. (Bet) træet; 


94 Lim. 


la - Bur un ouvrage, rette 


Ligneux sser 
(Chi.) Træftof (caput mortoun) 85 —e udarbeide te 


Liguifier Mg , ©. pr. blive træet, 
forvandles til Træ. 

Lignivore, a. og s. m. (H. n.) træ 
œbenve; Træborer (et vingebættet In⸗ 
fect; ogf. xylophage). 

Ligue, f. Forbund; Pagt mellem 
Stater; Liguen i Frankrig, under Øens 
rit D. Sté og Henrik d. Abe; Sams 
menrotielfe; pl. les -s grises, fort. 8 
fmaa Republitter i Graubünbten. 

Liguer, v. a. forene i et Forbund ; 
v. pr. forene fig me hinanden; flutte 
Forbund med En. 

Ligueur, se, s. Medlem af Liguen 
{ vet 16% Aarhundrede, Liguifi. 

Lilas, m. (Bot.) Syringe cl. Sis 
retn; Lilafarve, Slagé rodblaa Farve 
(t d. Betpbn. ogf. a. 

Liliacé,'e, a. 
, 5. f. Vüilieplante. [de Paracelse). 

Lilium,m.bjertefiyrtenbe Lifer(lilium 

Limace, f. (H. n.) Snegl uden 
Duus; (Méc.) Archimedes's Skrue, 
Banbffrue. 

Limaçon, m. (H.n.) Snegl med 
Huus (escargot, limas); (An.) Snegle⸗ 
gangen i Drelabprinthen; ( Arch.) 
escalier en —, Bindeltrappe; prov. 
c'est un - qui sort de sa coquille, 
ban føger at hæve fig over fin Stand. 

Limaitle, f. Fiilfpaan. 

Limande, f. (H. n.)@trubbe (Slags 
&lynber); (Charp.) tyndt, fmalt Bræt; 
(Mar.) Smerting, tfæret Gtytle Geils 
dug til at vifle om Tougvark. 

Limas, m. f. limacon. 

Limbe, m. (Astr.) Solens el. 
Maanens père Rand; (Math.) Sant; 
inbbeelt Rand paa en Qvabrant; 
(Bot.) øverfte Rand af en Blomſter⸗ 


frone el. et Blad; pl. Randen af | frifende 


Stjærsilden, Opholdsfted for bem, fom 
ere bøde før Chriſti Fodſel, og for 
nbobte Børn. 

Lime, f. Gil; - douce, Glatfil; - 
carreau, Rafp; - sourde, Fiil, fon man 
ifte fan bore,naar ben bruges; fig. lumſt 
Mennefle, der pønfer bemmeligt paa 
Ondt; et langfomt fortærende Onde, 
en lumſt Gift; (Jard.) ſod Citron 
(ogf. - douce); (Ch.) på. Bildfoinets 
Duggétænber (ogf. défenses); (Mar.) 


). 
(Bot) oi HON 


med for Ombu:; donner le dernier 


coup de - à un onvrage, rette « 
Bart for ſidſte Gang. [bebre, fuldente 


Limer, v. a. file; fig. rette, for 

Limette, f. i Udtr. eau de -, te 
monertract. (- de police, Politifpion. 

Limier, m. Stoverhund; fg. og fa. 

Liminaire, a. fom flaaer i Spid⸗ 
fen af en Bog; épltre -, Fortale; 
nus, (nu: préliminaire). 


Limitatif, ive, a be rændfende 


inbffræntenbe. ſtrænkning. 
Limitation, f. Begrondoning, Snt: 
Limitativement, ad. paa en be 
grœnbfenbe el. inbfirænfente Maale; 
med Snbffrænfning. 
Limite, f. Grændſe (bruges ifar i 
pl); un pouvoir sans -s, en ude 
grœnbfet Magt; franchir, excéder les 
-S, gane ud over Grænbferne; ren- 
trer dans ses =s, træde tilbage inder 
for fine Grendſer. 
Limité, e, p. begrændſet, inbffræntret. 
Limiter, v. a. begrændfe; noie bo 
flemme, indſtrænke, fætte Grœnbfer for. 
Limitrophe, a. tilgrænbfenbe; be: 


liggende paa Grœnbfen; ce pays est 


- de l'Allemagne, bette Land ligger 
paa Grœnbifen af (grændfer til) 
Tpdſtland. Porre. 

Limoine, f:(Bot.) Solavendei, vid 

Limon, m. Dynd; fig. Herkomſt; 
(Charr.)Stængerne paa en Karre mellen 
hvilte Heſten gaaer; (Charp.) Tver⸗ 
flyffe under et Trappetrin, for at 
flotte ſamme; (Bot) Slags Gitron, 
Lemon. [af Citron, Suffer og Vant. 

Limonade, f. femonabe, Drit lavet 

Limonadier, ère, s. Én, ſom laver 

udfœiger Lemonade og andre for: 
rite.  [bpnbet, muddrei. 

Limoneax, se, a. fuld af Dynd, 

Limonier, m. Heſt for en Sarre 
el. Eenſpendervogn, Eenſpenderheſt, 
fig. En, ſom hele Arbeidet hviler 
paa; En, ſom far for legemlig 
Styrke; (Bot.) Lemontræ. 

Limonière, f. Slags Bereſtol, ſom 
hviler paa tvende Boanfienger: Een: 
ſpendervogn fiirhjulet Bogn med tvende 
Stænger i Stedet for Vognſtangen. 

Limonner, v. a. (Cuis.) fomme em 


- de mer, Spor, fom Havet efterlas | Gift i fogenbe Vand, for at betage 
ber paa Gtranbbreben; fig. passer |ben Smag af Dynvet. 


Lim, % Liq. 
nel, limousin, m, fra / Lin; m. CMar.)g, fom 
Vémoges; Fe fra —— pre lemober, 
Tr a mf Linguisse Sprog grå; * 
finer; —inde; Prov, il Mange du Pain Linier, ére, 5, Perttæmmer: ke. 
comme sel 7? ban fpifer Obermaabe . " arr, Befaaet mes ft 
røb. 
MS el. limousinage, m, 
Tovt Déuurarbepe af Broens Ca 
s Aimousine, ee 
Doid % 





rin 
uden 


—9 ”gna= 
“norme 5 dit, øve 
Dale; < mor ove uden åg je 
. el. Tænder; (Astr, sy et Stjer; —E 
) ride; : À l'ongle où na Le 2% 
es er, Siag Talen Benn andens Aand; C'est 
l'âne couvere de le Dea du —, bet 
ty ad. følgenpe eler e; Beg, ſom bir ere ben Gant 
m, Anfigtstræt, ; idre. Ja Peau du renard à 
Sandra, fete | cer da, føj ne SR mep à 
Betpbn. ffa Lionceau, mM. £øveun, å 
Liondent; Bot.) betanb. 
ne Qu: lonué, 8, 4. (Blas,) Téopai 
Tlæber 0. best, be Bonar 
Duge 09 Gi 8, a. .) Gubres. 
9. bep. - de Matique, à. É Ubtr. on 
po À fe ert man mes Bliv 
er et foa, t fur fe flaver. 
"use en sg Ces Slags Sym 
Paquet de el. 
en, Gun 





Uhymie, 
(ME. 4. € 
ef. AE) —B 
—8 OÙ el, fremftaaen 
ie | Perlæbe, fa. fai! 
—8*— (une vi. 
Udfærans 








? füurmute. 
DR 


Sat og frit Méga 
"ss, 

© fra hes inden. 

mee. nes Blindes. 
: TD.) Dine frem 

ar en; Ë 

L CE * 
——— 


Melteg, 


mage) 
———— 


gløre CW 
va frites 
er. 


Liq. 


Liqueur, f. Fludum, Bœbfle; di 
flilleret fhiritues Drift, Lifør; vins de 
-, Muflatvine, fpanfle Bine; ce vin 
a de la-, trop de -, benne Bün er 
altfor fob; -s fraîches, Limonade og 
anbre kolende Drifle; -s grasses, Olie, 
Liim, Tjære 0. degl. ; la - bachique, 
Vinen (poé.). 

Liquidateur, trice, s. Œn, fom af 
flutter el. opgjør en Regning. 

Liquidation, f. (Jur.) Afregning, en 
Regningé Slutning, Opgisrelfe. 

Liquide, a. flydende; poé. le - 
empire, la plaine =, Havet; (Gr.) 
consonnes -8, flydende Gonfonanter 
(1, m, n, r); (Dr.) reen og Har, 
fom ſtrax fan indkireves; liquid; gjæld: 
fri; bien —, gjældfri Eiendom; m. 
flydende Legeme, flydende Vare; ſpi⸗ 
ritussDrit ;(Méd.)nærendeDrif, Suppe. 

Liquider, +. a. (Prat.) ngie be- 
femme, opgiere, berigtige; v. pr. bes 
tale fin Gjæld; - des intérêts, noie 
beflemme el. beregne enter, - son 
bien, gjøre fin Ejendom giælbfri; je 
me suis —é avec lui, jeg bar afbetalt 
min Gjæld til bam. [Tilfand. 

Liquidité, f. Flydenhed, flydende 

Liquoreux, se, a. fom bar en færs 
egen Sodhed (om visſe Vine, fom 
Mufcatvine 0. besl.). [handler. 

Liquoriste, m. Diſtillateur; Likor⸗ 

Lire, v. a. lœfe; oplæfe; forklare, 

jennemgaae; forftaae; fig. gjennem: 
—* - couramment, læfe flydende; 
il lit Virgile à ses écoliers, han læs 
fer (gjennemgaaer) Virgil med fine 
Difciple; il lit Panglais, ban lœfer 
bet Gngelfle, ban forflaaer det, naar 


tyr, f. loir. 

Lis (s ubtales), sn. (Bot.) Lilie; 
fig. Liliehvibhhed; elle a un teint de 
lis et de rose, fun er rød og hvid 
fom Melt og Blod; fleur de lis (s 
ubtales iffe), Lilie i ben bourbonfle 
Families Baaben; poé. les lis (s uds 
taleg), forf. Frankrig. 

Lisbonne, f. Lisſabon. 

Liserage, en. (Brod.) Snbfatning i 
et Guld: el. Sille⸗Baand. 

Liseré, m. Œnor el. fmalt Baand, 
hvormed en Kjole, en Bef o. besl. 


96 Lit. 


fautes; ſmal Sant paa eh Baaud el 
et Tørtlævde. ſel. Snor. 

Liserer, v. a. inbfatte meb en Lidſe 

Liseron el. liset, m. (Bot.) Convol⸗ 
vulus, Snerle, Gipngeplante. 

Liset, m. (H.n.) @narorm (val. 
coupe-bourgeon); (Bot.) f. liseron. 

Liseur, se, s. Læfer, -inbe; m. 
(An.) en af be 4 Muffler om Diet 
(ogf. adducteur). 

Lisible, a. læfelig, fom let fan Lx 
fes; fig. cet ouvrage n'est pas -, 
bette Arbeide tan man itfe udholde 
at læfe, det er flet ffrevet, kiedſommeligt. 

Lisiblement, ad. paa en læfelig 
Maade, læfeligt. 

Lisiére, f. Klævelite; Ledebaant: 
Grænvfe af en Provinds, Uofant af 
en Slot; prov. il sera toujours à la -, 
ban vil altid gaae i Lebebaanb, aft 
behøve at fipres af ore faf en Boan). 

Lisoir,m.(Charr. )Brielammet( Det! 

Lisse, a. glat; s. f. (Manu. }) Slags 
Tapet, f. lice; (Mar.) Barkholt el. 
Ribbe, fom fammenpolber et Skbe 
foritiellige Dele; (H. n.) Slags euro: 
pœif Snog. 

Lisser, v. a. glatte; (Mar.) for: 
ſpne et Skib med Barkholter. 

Lissoir, m. Glatteredſtab af Glas, 
Marmor, Staal, Elfenbeen ef. anden 
haard Materie. 

Liste, f. Fortegnelſe, Lifte; — civile. 
aarlige Indkomſier, fom af Stew 
berne tilſtaaes Rongebufet. 

Listeau el. listel, m. (Arch.) life 
Sant, fom omgiver en Bygningsſirat 
ef. abffiller Striberne paa en Soile. 

Liston, m. (Blas.) fmait Baand, 
til Devifen i et Vaabenſtjold. 

Lit, m. Seng med Alt hvad dertil 
hører; Leie; Sengefted ; Sengeombang, 
Gengetiæber (literie); fig. Xgie⸗ 
fab; Flodſeng, Flodleie; Lag; (Mar. 
Vindens Retning; Vind⸗Mie; bois de 
-, Sengefted; tour de -, Sengeom⸗ 
hæng; ciel de -, Sengebimmel; fond 
de -, Gengebunb; - de plume, Dyne; 
un = d'indienne, et Ombœng af Bon 
uldstoi; - de camp, - de sangles, - 
brisé, Feltſeng; Brix; - nuptial, Br 
befeng; enfant du second —, Barn af 
andet EXgteſtab; — de parade, Para: 
deſeng; un - à la duchesse, en Seng 
uden Søller el. nedhængende Garbu 
ner; un - d'ange, en Seng, hvis Om: 


Lit, 


heng er faftgjort ved Loftet; - de repos, 
Løibænf; - de justice, Trone, hvorpaa 
Rongen tog Plads i Parlamentet; un 
- de sable, et Lag af Sand; garder 
le —, holde Sengen, ligge føg; étre au 
lit de (la) mort, sur son - de mort, 
være pan bet Yderſte, pan Dodsleiet; 
mourir au — d'honneur, døe paa Bal 
plabfen, € fit Kald; faire un—, rede 
Seng; 
for fa: ils ne font qu’un -, be 
fove fammen; prov. comme on fait 
son -, on se couche, fom man reder, 
faa ligger man; le = est Fécharpe 
de la jambe, @engen er Benets bebfie 
Lœgebom. . 

Litage, m. en grov Snors Pau 
foning paa Kanten af Klæbdelifter. 
Litanie, f. lang og fiebelig Ops 
regning; pl. Lütant: A 

Liteau, m. (Charp.) lille Træftang, 
fom bviler paa en anden, el: under: 
flytter andre; (Ch.) Uivens Leie om 
Dagen; pl. couleurte Striber paa 
Kanten af Duge og Servietter. 

Litée, f. (Ch.) Samling af flere 
Dyr i det famme Leie. 

Liter, v. a. nedlægge Fiſt lagviis; 
(Manu.) fge en Snor el. grov Traad 
langs Liſten af Klæde, ber flal farves. 

Literie, f. Sengeflæver; Alt hvad 
ber hører til en Ge 4 

Litharge, f. Blyfalt, Biporypb. 

Lithargé, e, el. lithargyré, e, a. 
forfalſtet ven Tilfætning af Blykall. 

Lithiasis (s udtaleg) el. lithiasie, 
f. (Méd.) Dannelfe af Steen i det 
menneſtelige Legeme; haard Svulft 
paa Kanten afDielaaget. [(nu: urate). 

Lithiate, m. (Chi.) flecnfurt Salt 

Lithique, a. (Chi.) acide —, Blære:s 
fleenfpre (nn: urique). 

Lithocolle, f. Steentit. 

Lithographe, m. Lithograph, Artift, 
font tegner pan Steen. 

Lithographie, f. Tegning paa Steen; 
Steentryk; —— 

Lithographier, v. a. lithographere, 
fteentrytfe. Ek 

Lithographique, a. lithographiſt. 

Lithologie, f. (H. n.) Stenenes 
Raturhiftorie. 

Lithologne, m. Steenkjender. 

Lithomarge, f. (H. n.) Gteenmart, 
Slags Leerart. 

Lithontriptique, a. (Méd.) ſom 


IL 


97 


ils font - à part, be fove hver | 


Lit 


fnufer ef. oploſer Blærefteen; m. fiecrs 
opisfenbe Middel. 

Lithophage, a. (H. n.) ſteenedende; 
s. m. Gteencæber, Gteengnaver, en 
Slags Orm (i Stiferfieen). 

Lithophyte, m. (H. n.) Steenplante 
ef. Plantedyr, fom ligner Stene ved 
fin Haardhed, og Planterne ved finForm. 

Lithotome, m. (Chir.) niv, fom 
bruges tif Steenoperation. 

Lithotomie, f. (Chir.) Kunſt at 
flœre el. operere for Steen. 

Lithotomiste, m. Steenoperateur. 

Lithotriteur, m. (Chir.) Snfirument 
til at fnufe Blærefteen; Operateuren. 

Lithotritie, f. (Chir.) Kunſt at fnufe 
Stenen i Blæren. 

Lithuanie, f. Lithauen. 

Lithuanien, ne, s. og a. Lithauer, 
inde; fom er fra Litpauen. 

Litière, f.Bœreftol ; Strselfe; Starn 
af Gilteorme; être sur la —, (om Defte) 
være fpg, nebfaget til at blive i Stab 
ben; fig. (om Menneſter) være fenges 
liggende, få.; prov. faire — de q. ch., 
gbôle med Noget, forode det. 

Litigant, e, a. (Jur.) fon ftriver 
for Retten el. fører Proces; v. 

Litige, m. (Jur.) Stud for Retten, 
Yroces; Trætte; étre en -, være omtviſtet. 

Litigieux, se, a. fom fan omtviftes ; 
fom bar Lyft til at ftrite el. trættes, : 
ſtridig, trættefjær. 

Litispendance, f. (Jur.) iv, da 
en Proces fvæver for Retten 

Litorne, f. (H. n.) flor Rramsfual 
med aflegraat Hoved, Snare⸗Drosſel. 

Litote, f. (Rhét.) rhetoriſt Figur, 
fom beftaner i at bruge et fvagere 
Udtryk for et ftærfere. 

Litre, f. fort Stribe, fom ved en 
for Mands Død anbringes paa en 
Kirke el. et Kapel med ben Afdodes 
Vaaben; m. franff Eenhedsmaal (en 
Kubikdecimeter) for tørre og flydende 
Barer; omtr. 17% Pægel for flydende 
Varer, 09 dy Sfjæppe for terre Barer. 

Litron, m. ældre franff Maal for 
tørre Barer, + Sffæppe el. 36 Kubikt. 

Littéraire, a. literair; henhorende 
til de ffisnne Videnſtaber; société —; 
fiterairt (lærbt) Gelffab. , 

Littérairement, ad.i literairForſtand. 

Littéral, e, a. bogftåvelig; sens -, 
bogfiavelig Forſtand; (Math.) Bogs 
favregning; le grec —, det gamle Guen i 

7 ” 


a 


dl 





Lit, 


fie; fa. cet homme est trop =, benne 
Mand tager Tingene i altfor bogs 
flavelig Forſtand; pl. - raux. 
Littéralement, ad. bogftaveligen. 
Littéralité, f. Stræben efter at holde 
fig til Bogſtaven { en Overfattelfe. 
Littérateur, trice, s. En, fom bar 
grundig Kundffab i Literaturen, fom 
er hjemme i ſamme. 
Littérature, f. Literatur, Runbffab 
i be ffjonne Bivenflaber; Snbbegrebet 
af en Nations literaire Skrifter. 
Littoral, e, a. henhorende til Kys 
fterne; CH. n.) poissons - raux, gifte, 
fom opholde fig langs med Kyſterne; 
4. m. Kyſtland. 

Liturgie, f. Kirkeſtikke; Kirkebonner. 

Liturgique, a. henhorende til Litur⸗ 
gien el. til &irteffiftene, liturgiſt. 

Liturgiste, m. Forfatter af Strifter, 
henhorende til Liturgien. 

Liure, f. Reeb til at faſtholde et 
Los paa en Arbeidsvogn; (Mar.) Sur: 
ring; Knæer til at ſammenholde Res 
lingen (i d. Betyon. far pl.) 

Livarde, f. (Cord.) Reeb omvundet 
af Seglgarn. 

Livide, a. bipfarvet, brun og blaa, 
ſorteblaa; guften. 

Lividité, f. Hudens forteblaa Farve. 

Livonie, f. (Géogr.) Liefland. 

Livonien, ne, s. Lieflænder, -inbe. 

Livraison, f. Udlevering af Varer, 
berere ſolgte; Defte el. Bind af en Bog. 

Livre, m. Beg; nn-en feuilles, 
en Bog | Materie; - blanc, Bog med 
hvide Blade; - dépeareillé, befect Bind 
af en Bog; --journal, Dagbog; - de 
compte, Regnſtabsbog; - de mise et 
de recctte, Bog over Uogift og Ind⸗ 
tœgt; - de raison, d'extrait, grand -, 
en Kjebmands Hovedbog; - mémorial 
el. brouillard, Riabebog: mettre el. 
écrire qe. sur un-, indføre Noget i 
en Bog; fig. être écrit sur le - rouge, 

ære tibe anffreven; il n'a jamais 
mis le nez dans un-, han bar aldrig 
læft Noget, ban er meget uvidende 
(pop.); sécher, pålir sur les -s, for: 
bobe fig for meget i fine Studier, hænge 
beflanbig over Bøgerne; j'y réussirai 
ou j'y brilerai mes -s, jeg vil fatte 
Alt i Bevægelfe for at drive det igjen: 
nem; à = oavert, loc. ad. fra Bladet; 
traduire nn auteur à - ouvert, over⸗ 
fætte en Forfatter firar i det man læfer 


98 


Liv. 


bem førfle Gang; à Pouverture én —, 
loc. ad, fom man aabner Bogen. 
Livre, f. Pund; Gran? (forben i 
Stedet for franc, naar derefter fulgte 
en Pret: trois -s cinq sous; endnu 
naar ber taleg om en aarlig Snbtægt: 
il a dix mille-s de rente, ban bar 
10000 Livres i aarlig Rente); vendre, 
acheter à la —, fjpbe punbeviiss il 
porterait cent -s pesent ef. blot cent 
pesant, ban vilde funne bære hun: 


"brede Punbs Bœgt; prov. faire de 


cent sous quatre -s, et de quatre -s 
rien, forøde fin Formue i flet Sanbel. 
Livrée, f. Liberi; Aile, fom bære 
famme Serres Liberi; Tjienerffabet, 
alle Lakaier; gens de -, Tjenere i 
Liberi; - de la noce, de la mariée, 
couleurte Baanb, ſom ved et Lands: 
bybryflup ubteles til be unge Karle 
Piger; - de la misère, de la ser- 
vitude, ydre Segn paa Elendighed el. 
trældom; (Ch.) Mærte cl. Stribe paa 
det unge Vildt, fom er under ct balotAar. 
Livrer, v. a. levere, udlevere, overs 
levere; overgive; udfætte for, give til 
riig for; v. pr. overgive fig, bengite 
ig til; betroe fig til; - une bataille, 
levere et Slag; fig. - bataille (el. com- 
bat) pour q., forfegte traftigen&n8Sag ; 
fig. og fa. je vous livre cet homme 
pieds et poings liés, feg flaaer Dem 
inde for, at benne Mand gier Aït, 
hvad De onſter; je vous le livre ruiné 
(marié, mort) dans un an, jeg indes 
flaner Dem for, at ban om et Aar 
vil være ødelagt (gift, 595); — au bras 
séculier, overgive til den verdslige 
Arm; fig. og fa. opgive hvad man itfe 
bryder fig mere om, el.itfe længere vil bes 
nytte; prov. tel vend qui ne livre pas, 
mangen En lover ofte at gjøre mere 
end hvad han enten bil el. fan; se 
- à la joie, hengive fig til Glæden; 
se - à q. betroe fig til En; c’est un 
homme qui ne se livre pas, bet er 
en meget forfigtig el. tilbageholden 
Mand; (Ch.) - le cerf Aux chiens, 
hidſe Hundene efter Hjorten. 

Livresque, a. érudition —, Bogs 
lærdom; inus. . 

Livret, m. lille Bog; Skudsmaals⸗ 
bog ; (Arith.) fille Muitiplicationstabels 
(Dor.) lille Bog til Guldpapiir. 

Livrier, m. Bogfabrifant (J.-J. 
Rousseau); inus. 


e 
< 





Lix. 


Lixiviation, f. (Chi) Udvabfining 
el. Udludning af Aſte el. andre Per 
flanvoele, for deraf at ubbrage Salt: 
delene. 

Lixiviel, le, a. (Chi.) ublubet; 
sel, Salt, erholdt ved Udludning. 

Lobe, m. (An.) Lap el. Flip; Pres 
flip; (Bot.) bred, fremftaaende Flip paa 
visfeBlade; pl. =s, el. -s séminaux, 
Froblade, fom udgaae af Frokornet, 
faafnart det begynder at ſpire. 

Lobule, m. (An.) lille Lap ef. Flip. 

Local, e, a. henhørende til et Sted 
el. havende Henſyn til famme; pads 
fenbe til Gjenflanben, mémoire -e, 
Stedhukommelſe; couleur -e, Farve, 
fom giengiver troligen Stedets el. 
Gienftanbens Eiendommelighed; pl. 
— Caux. 

Local, m. Sted med H. fil dets 
Snoretning el. Beſtaffenhed; alle et 
Steds Dele; Locale; pl. - caux. 

Localiser, v. a. afpasfe el. int: 
rette efter et vift Sted. 

Localité, f. færegen Egenſtab for 
et vif Sted; et Steds eiendommelige 
Beffaffenfed, Indretning, cl. færegne 
Omgivelſe (ifær pl.). 

Locataire, m. En, fom boer til Leie, 
Leier; principal -, Hovedleier, fom 
leier et Duus, for igjen at ubleie det 
til Anbre. 

Locateur, m. En, fomubleier ; Bart. 

Locati el. locatis (s ubtaleg), m. 
usſel Leiebeft el. Hyrevogn; fa. p. u. 

Locatif, ive, a. bruges fun i Udtr. 
réparations -ives, Sftanbfættelfer, fom 
tiffomme Leieren; valeur -ive, en uror⸗ 
[ig Eiendoms Værdi el. netto Ind: 
tægt naar den ubleies. 

Location, f. Bortleien, Udleining; 
Bortfæfining; Leietagning. 

Loch (h udtales tffe), m. (Mar.) 
løg, triangelformigt Sufrument, fafi⸗ 
ziort til et Toug, hvorved man fjen: 
ver, hvor hurtigt et Sfib løber. 

Loche, f. (H. n.J Slags Smers 
ing (en Fiſt). 

Locher, v. n. fibbe løg, være nær 
sed at falde (om Heſteſto); fig. il a 
oujours quelque fer qui loche, ban 
r altid fygelig, der fattes bam altid 
Røget; il y a quelque fer qui loche, 
er er Noget i Veien, Noget, fom 
indrer Sagen i at lyttes. 


Lochies, f. pl. (Méd.) Fruentim⸗ 


Log. 


mers Renfelfe el. Udtommelſe efter 
Rebtomften (alm. vidanges). 

Locomobile, a. fom er i Stand til 
at forandre Plads. [væge fig. 

Locomobilité, f. Œvne til at be: 

Locomoteur, trice, s. Œn, ſom be 
virker Forandring i Plads. 

Locomotif, ive, a. ſom bar Henſyn 
til el. vedkommer Forandringen i Sted; 
bruges ifær i Udtr. faculté —ive, Œvne 
til ved egen Kraft el. Billie at fors 
andre Sted; machine -ive, Maſtine, 
fom bar Kraft til at forandre en Tings 
Sted gl. fætte famme i Bevægelfe. 

Locomotion, f. foranbring i Steb, 
Evne til at bevæge fig ved egen Kraft. 

Locution, f. Talemaade, Udtryk; 
- hasse, lavt lbtryf. [faa loudier). 

Lodier, m. ftutfet Gengeteppe (ogs 

Lods (ubt. 10), m. pl. (Féo.) à. 
Udtr. - et ventes, Afgift, fom veb Salg 
af en Arvelod maa udredes til Gods⸗ 
herren. ' 

Lof, m. (Mar.) Palvbeel af et Skib, 
fom vender mod Vinden; Hals, Hals⸗ 
barm; lever les -s, ſtikke Halſene op; 
virer de bord — pour=, venbe for 
Vinden; tenir le —, holde Hoiden af 
Vinden; - au —, Roret i £æ; - pour 
-, Roer ombord; aller au-, venir 
au —, fnibe Vinden, gaae ben faa nær 
fom muligt. [der Binven. 

Lofer, v. n. (Mar.) luve, gage uns 

Logarithme, m. (Arith.) Logarithme. 

Logarithmique. a. (Arith.) fom bar 
Henſyn til Logarithmer; s. f. (Géo.) 
logarithmetiſt frum Linie. 

Loge, f. Sytte, lille Rammer: Celle ; 
Loge £ et Skueſpilhuus; Markedsbod; 
aabent Galleri i er italienft Bygning; 
Srimurernes Forſamlingsſted; euros 
pœiff Sanbelsetablisfement i en anden 
Berbendbeel; (Bot.) Rum, hvori Frugts 
tiærner inbflutteé; la - d’un portier, 
en Portnerg Kammer; -s découvertes, 
aabne Loger uden Loft over; la — d’un 
acteur, en Skueſpillers Paaftædningds 
værelfe; fig. être aux premières -s, 
fivbe forbeelagtigen for at fee Noget; 
avoir - à un spectacle, bave en abons 
neret Loge i et Theater; jour de -, 
Dag, ba man bar abonnerets la — 
pontificale, Celle, bvorfra Paven uds 
deler Belfignelfe; la — du lion, en Løs 
veg Indeluffe i et Menageri; les -a 
des petites- maisons, Gelferne i en 


7% 


— — — — — — 


Log. 109 Loi, 
Daarefifte; la - maçonnique, la - de | beftaner i at opiofe et Ord £ flere 


francs-maçons, Srimurerlogen. 
Logeable, a. belvem til at boe i; 


beboelig. 


Logement, m. Bolig, Bopæl; Lo: 
id, Qvarteer; (Fort.) Forfandéning ; 
tfæftet Samlingsplabs; - garni, Bos 

Hg, font udleies meubieret; faire le —, 
beftemme Soldaternes Ovarterer pos 
Borgerne. 

Loger, v. n. boe, være i-Logls, i 
Ovarteer; v. a. bufe, rumme; inds 

atteres v. pr. inblogere fig, feie 
g en Bolig; inbrette Le en fmuf og 

befvem Bolig; bygge fig et Huus; 
(Mil.) forflanbfe fig; fætte fig faſt, 
indtage en faft Stilling; (Chir.) blive 
ſiddende (om en Kugle); - chez ses 
parents, boe Dos fine Forældre; - en 
garni, boe i et meubleret Dotel; fig. 
à la belle étoile, boe under aaben 
Simmel; fa. il en est -é lå, det bar 
han engang fat fig i Sovebet, bet er 
en Mening, ban iffe lan løsrive fig 
fra; el. ban er i en flem Knibe; nous 
en sommes -és lå, nous voilà bien 
és, faavibt ere vi fomne, nu funne 
vi fête fomme længere (formebelft en 
tilfisbenbe Hindring); prov. - le diable 
dans sa bourse, tffe bave en Stilling 
i Lommen. 

Logette, f. lille Oytte, lille Loge. 

Logeur, se, s. Mand el. Kone, Tom 
udleier fmaa meublerebe Varelſer. 

Logicien, ne, s. Logifer; En, fom 
abvifier godt fine Tanker, fom vrais 
fonnerer godt el. er confeqvent i fin 
Tale; forb. Elev, fom fluderede Logit. 

Logique, f. Logik, Tæntelære; fund 
Tankegang, rigtig Tankefolge; færegen 
Maabe at tænfe el. flutte pan; forb. 
øverfte Sfoleclasfe, Hvori der lærtes 
Logit; a. logiſt, overeensſtemmende 
med fund Tenkning. 

Logis, m. Bolig, Duus; Hjem; 
Gjecſtgiverſted; corps - de - logis, Hos 
vebbpgning; être au -, være hjemme; 
fa. il n’y a plus personne au -, ban 
er bleven ganfle fløv; ban bar tabt 
fin Samling; maréchal - de - logis, 
Sergent, fom anvifer Soldaterne Qvar⸗ 
teer; aller marquer les —, reife foran 
for at beftille Ovarteer til Soldaterne. 

Logistique, f. i Udtr. - spécieuse, 
Bogſtavregning; v. 

Logogriphe, m. Slags Gaabe, fom 


og af bisfe at gjætte ſamme. 

Logomachie, f. Oroftriv. 

Loi, f. Lov; Magt, Billie, My 
dighed; Bud, Fordringer (id. Betydn. 
ifær pl); (Gr.) Regler; (Mon.) Mynt 
fon, Mynters lovbeſtemte Vægt (i d. 
Betybn. p. u. f. aloi); homme de-, 
Retslœerd, Lovtynbig; gens de —, Retés 
betjente; faire la, foreffrive Love; 
faire-, gfœlbe for Lov, bave Lové: 
fraft: se faire une - de, gføre fig Ro: 
get til Lov, paalægge fig en Forplig⸗ 
teife; subir, recevoir la - de q., lave 
fig foreffrive Lov af Œn; donner, 
dicter, imposer la-, bøde, befaie, 
foreffrise en Lov; être sous les -s 
d'une femme, flaae under et Fruen: 
timmeré Herredomme; les -s de l’hon- 
neur, XÆrens But; prov. n’avoir ni foi 
ni, bave bverfen Tro ef. Love, være 
uven Religion; ce que je vous dis, 
c'est la - et les prophètes, hvad jeg 
figer Dem er uomftsbelig Sandhed; 
nécessité n’a point de =, Nod bryder 
alle Love. oué) a | 

oimique, a. . agtig, 

Loïmopyre, f.(Méd.) peftagtiggeber. 

Loin, ad. langt borte, i lang Af; 
ſtand, langt, vidt; i lang Tid; aller 
-, bien, gjøre ſtore Fremſtridt; gjøre 
Lytte; fvinge fig op; il ne fe por- 
tera pas=, han briver det iffe vint; 
ban vil itte længe funne drive fit Spil 
el. gjøre det uftraffet; il n'ira pas -, 
fan gier det itfe længe, ban becr 
nart, eller han vil fnart være ste 
lagt; pousser - sa haine, drive fit Sad 
vidt; cela vous mènerait trop —, det 
vilde blive Dem altfor vidtloftigt; 
on le mêne-, man fan føre ham 
hvorhen man vif, gjøre meb ham hvad 
man vil; prov. pas à pas on va bien — 
ben, fom ffører med tube, fommer 
ogfaa frem; il ne voit pas plus - 
que son nez (que le bont de son 
nez), ban feer ifle langt ud i Frem: 
tiden, ban er uforfigtig; .... de -, 
loc. ad. langt borte fra; langt til 
bage fra i Tiden; voir de -, fee fænge 
forud hvad ber vil ſtee; voir venir 
q. de —, gfette, boorben En vil med 
foab ban figer, Hvad ban figter til; 
revenir de —, fomme fig af en farlig 
Sygdom; nous sommes parents, mais 
de-, vi ere i Slægt, men langt ude; 








Loi. 


ne connaître q. ni de près ni de -, 
flet itfe fjende Noget til En; prov. 
a beau mentir qui vient de, ben 
fan fagtens lyve, fom fommer langt 
borte fra, man fan iffe gienbrite fam ; 
du plus - qu’il m’en souvienne, fag 
længe jeg fan bufles c’est du plus - 
qu’il me souviease, det er fan længe 
fiven, at jeg neppe fan bufle bet; 
.... au, loc. ad, i ftor Afitant, 
fangt borte; au plus - que ma vue 
puisse s'étendre, bet længfte mit Pic 
fan nage; loin à loin, de - à-, de 
_ en -, loc. ad. vidt fra hinanden, 
efter lange Mellemrum; .... loin de, 
pp: langt fra; i Stedet for; prov. 
_ des yeux, — du coeur, btab der er 
ude af Diefgn er fuart glemt; - d’être 
triste, i Stedet for at være bedrøvet ; 
e……—, interj. loin d'ieil bort herfra! 

Lointain, e, a. fjern, langt bort: 
liggende; s. m. ffern Afſtand, det Fjerne. 
Loir, m. (H. n.) Syvfover; il 
dort comme un —, ban fover fom en 
Steen, det er en Syvfover. , A 

Loisible, a. tilladt. 

Loisir, m. Fritid, Gribeb fra Ar: 
beibe, Otium; befvem, beleilig Tid; 
aux heures de votre -, à votre, i 
bereg Fritimer, ved eiligheb; je n’ai 
pas le - d’y penser, jeg bar ifte Leilig: 
hed til at tœnfe berpaa;... à —, loc. 
ad. ved Leilighed, i god Mag; vous 
ferez cela à -, De fan gjøre det efter 
Deres Leilighed; il s’en repentira à - 
(il aura tout le - de s’en repentir), 
ban vil nof fomme tif at angre det, 
ban vil fane Tid not tif at fortryde det. 

Lok, m. (Méd.) Slags Latværge, 
f. looch. [Lænderne. 

Lombaire, a. (An.) henhørende til 

Lombard, m. Asſiſtentshuus; Yon: 

obarder; Lombarder; Tilhænger af 
ibelinerne. 

Lombes, m. pl. (An.) Lænder. 

Lombhoyer, v. a. (Sal.) gjøre Gal: 
tet tyffere. 

Lombrical, e, a. (An.) i Ubtr. 
muscles - caux, ormbannebe Muſtler, 
fom bevæge Fingre el. Taer. 

Londres, m. pl. London. 

Londrin, m. tyndt Toi, fom ligner 
maecif Klæde (det i London forfær: 
igede). 

Long, ue, a. fang; langvarig; fig. 
jedſommelig; langfom ; la chambre est 


101 


Lon. 


ue de 20 pieds, Værelfet er 20 $0d . 
fangt; lunette de -ue vue, Aiftert; 
voyage de cours, en lang Soreiſe; 
le temps est — à qui attend, Tiden 
er fang for ben, fom maa vente: il 
est - à tout ce qu'il fait, ban er ſeen 
{al fin Gjerning; fig. og fa. vous: 
nous donnez le caréme bien —, De 
lader og vente længe; c'est un pain 
bien-, det cr et Ardeide, fom man ifte 
vil tjene meget ved; il ne la fera 
pas -ue, han gjør det iffe længe, han 
lever iffe længe; il a les bras-s, les 
mains -ues, hang Magt firætter fig 
fangt; avoir les dents -ues, bien 
-ues, væré meget bungrig; ...s. m. 
Længde; six aunes de-, 6 Alen { 
Længde; prendre le plus-, gane den 
lærigfte Bet; flyde Per Gantes Gijens 
vei; s'élendre de son —, lægge fig el. 
falde faa lang man er; ... ad. vidt 
føftigt; il nous en a dit —, bien —, fan 
har fortalt og vidt og bredt derom; 
en savoir (bien) —, være burcbbreven, 
fiffig, faa at han iffe let overraſtes; 
...de-, en, loc. ad. paa langé; i 
Langdrag; fa. tirer de—, løbe 
Bei (v.); trætte i Langdrag; en- et 
en large, paa langs og paa toers: 
til alle Sider; de -ue main, i lang 
Tid;...au—, tout au —, loc. ad. vidts 
lsftigen, udforligen; il a traité cela 
bien au —, ban bar behandlet bette 
meget vidtloftigen; ...à la -ue, Loc, 
ad. i Længden, med Tiden; ...le— 
tout le -, tout du -, au - de, loc. pp. 
langs med; aller le- (au) du bois, 
gaae langs med Skoven; tout le - 
de la semaine, hele Ugen igjennem ; tuut 
le - (du -) de l’année, hele Aaret igjens 
nem; fig. og fa. il en a eu tout du 
- de l’aune, ban var bleven tagen ilde 
med; baarbt bebanblet, misbanbiet. 

Longanime, a. langmobig. 

Longanimité, f, Langmodighed (ifær 
om Gud); Taalmodighed. 

Longe, f. (Man.) Grimerem, Ling; 
(Cuis.) Ryrefiptte, - de veau, Kalves 
nyrefteg; fig. og fa. marcher sur 
(dans) sa —, blive forvirret, tabe Traa⸗ 
ben i fin Tale; forplumre fig i fine 
Forholdsregler. 

Longer, v. a. gage langs med; firætte 
fig langs meb, løbe langs med (om 
Ting); (Ch.) - le chemin, lobe t 
bort (om Bildt). 





Lon. 


Longévité, f. langt Liv, Tang Live: 
varighed. [maale Længver. 
Longimétrie, f. (Géo.) Kunſt at 
Longin (saint-), m. langfomt Men: 
neſte, Noler; fa. 
Longitude, f. (Géo. og Astr.) geo⸗ 
graphiſt el. aſtronomiſt Længde. 
Longitudinal, e, a. ſom gaaer efter 
Længden; pl. -naux. 
Longitudinalement, ad. med Længs 
ben, paa langs. 
Long-jointé, e, a. (Man.) fom bar for 
langt Fodſtykte nedenfor Koden. 
Long-pan, m. (Mac.) ben længfle 
Side af et Tag, fom bar omtrent det 
Dobbelte af dets Brede. 
Longrine, f. Bjælte, fom fammen: 
potter en Roœtte af Pole. 
Long-temps, ad. længe, fang Tid. 
Longue, f. lang Stavelfe; fig. og 
fa. observer les -s et les brèves, være 
fuld af Geremonier; være meget for: 
fiatig el. nslagtig; il en sait les -s 
et les brèves, ban fjender Ait til 
gant og Pritte; à la-, ad, f. long; 
Længden, med Tiden; tout s’use à 
la —, Alt opflites i Længden. 
Longuement, ad. længe; vidtlof⸗ 
tigen; vivre —, leve længe. 
Longuet, te, a. langagtig, lidt fang ; 
fa.; m. lille aflangt Hammerjern. 
Longueur, f. Længde; Langvarig⸗ 
bed; Langſomhed { Oferning; Langs 
truffenbed; je suis ennuyé de ses -s, 
jeg er kied af bang Seendragtighed; 
il y a des-s dans cet ouvrage, der er 
altfor for Vidtloftighed el. Fyldekalk 
t dette Arbeide; en -, loc. ad. paa 
langs; t Langbrag; trafner une affaire 
en —, trætfe en Sag længe ub. 
LLpooch (ubt. lok og frites af Nogle 
faalebes), m. (Méd.) f. lok. | 
Lopin, m. Styfte af fpifelige Ting, 
Bid, Mundfuld, pop.; Deel af Nos 
get, fom af en Arv; p. u. 
Loquace (ubt. locouace), a. fnat: 


OM PU . 
__ Loquacité(ubt. locouacité), f. Snak⸗ 
fombeb. 
Loque, f. Pfalt; Stump; fa. (Anc.) 
fpartanff Soborte paa 115 Mand. 
Loquèle, f. Lethed til at tale om 
Sverdagsgienftande; fœbvanlige Ud: 
tryk; fa. 
. Loquet, m. Dørflinfe; hausser le 
==, tage Klinfen fra; couteau à -, 


102 


Lot. 


Kniv, fom fuffes ved at træffe en 
Siar tilbage. : | 

Loqueteau, m. lille Klinke paa bet 
Doerfte af et Vinduesſtod. 

Loquette, f. lille @tytte (pop.); 
en Toie fartet Ur. | titel. 

Lord, m. Serre, en engelff Dærers: 

Lorgner, v. a. flotte til En; figge 
paa En med et Diegias: fa. have 
Roget i Kikkerten; fig. og fa. - une 
maison, bave Die paa et Duus for 
at tjøbe det; — une fille, bave et godt 
Die til en Pige. [fa. p. u. 

Lorgnerie, f. Kikken paa Roget; 

Lorgnette, f. Dieglas (monocle); 
Romevieliftert ; éventail à —, Vifte, hvori 
er indfattet et Dieglas. 

Lorgneur, se, s. En, fom figger 
efter Noget; En, fom lorgnerer; fa. 

Lorgnon, m. entelt Dieglas, form man 
pleier at bære om Dalfen i et Baant. 

Loriot, m. (H. n.) Svenſte, fveni 
Iriſt; (boul.) Bagertar. 

Lormerie, f. Magelfmebarbeite; 
Ragelfmedvare. 

Lormier, m. Sagelfmeb. 

Lorrain, e, s. Beboer af Lothringen. 

Lorraine, f. £othringen. 

Lors, ad. ba, paa ben Tid; bruges 
nu fun i Ubtr. pour -, paa ben Zid; 
dés -, fra ben Tid af; — de, loc. 
pp. i det Dieblit, paa ben Tid; — de 
son avènement, pan ben Tid ba ban 
tom til Regieringen el. befteg Tronen. 

Lorsque, conj. ba, naar; under: 
tiden filles lors fra que: lors même 
qu’il le voudrait, felv ba naar ban 
vilde det; lorsque bruges for at be 
tegne Leiligbeden, ved hvilken Roget 
fleer; quand bruges derimod for at 
betegne en Tidgomflændigbed. 

Losange, f. Kiirfant med to ſpidſe 
og to ſtumpe Binfler; Landmaalerne 
bruge d. Ord fom m. (Géo, almin⸗ 
beligere: rhombe). 

Losangé, e, a. (Blas:) rubret. 

Lot, m. Arvelob, Andeel; Lod i 
Lotteriet; fig. Stjæbne; le gros -, 
ben ftore Lod; travailler est le — des 
mortels, at arbeibe er de Dødeliges 
Lod el. Beftemmeffe. 

Lote ef. lotte (Ac.), f. CH. n.) Aale⸗ 
foabbe (ogf. barbote). 

Loterie, f. Lotteri; fig. og fa. ufiftert, 
voveligt Soretagenbe; mettre à la -, 
fœtte i Lotteriet; c’est un terne à la -, 








Lot. 


bet er en Korbeel, ſom ene afbænger 
af Hendelſen. 

Loti, e, p. fom bar faaet fin An: 
beel; iron. le voilà bien —, ban er vel 
faren, ban bar faaet et godt Stykke (om 
En, fom bar gjort et flet Giftermaal); fa. 

Lotier, m. (Bot.) Steentisver. 

Lotion, f.(Chi.)Ubvabfining ; (Méd.) 
Afvabfining, Bad; Vadſtevand. . 

Lotir, v. a. bele { Lodder, flifte; 
udlodde; (Minér.) - une mine, tage 
en Prøve af Erts. 

Lotissage, m. Probetagen af Erté. 

Lotissement, m. Udlodning af Bas 
rer; p. u. [Lodver. 

Lotisseur, m. En, fom intdeler i 

Loto, m. Lotterifpil (et Slags Fa: 
miliefpil); - -dauphin, Slags mere 
compliceret Lotterifpif. | 

Lotte, f. f. lote. 

Lotus ef. lotos (s ubtales), m. (Bot.) 
Lotusplante; prov. manger du -, 
glemme ſitFodreland. [funb, gotartet. 

Louable, a. voesværbig; (Méd.) 

Louablement, ad. roesvordigen. 

Louage, m. Leie; domestique de 
—, Ÿeietjener; cheval de —, Yeichef. 

Louange, f. Roes, Lovtale. 

Louanger, v. a. rofe med Over: 
brivelfe (i flet Forſtand ogplais.); v. pr. 
bolde Lovtaler over hinanden; pop. 

Louangeur, se, s. Én, fom rofer 
iflæng el. ſom roſer Alt løft og faſt; 
a. roſende med Overbrivelfe, lovtalerſt. 

ÆLouche, f, Potageſtee; m. Tve⸗ 
tybighen, Utpdelighed. 

Louche, a. ficeløtet; ſtelende; fig. 
ugjennemfigtig, uklar; plumret; uty: 
belig, bunfel, tvetydig; vin —, uflar, 
plumret Viin; expression =, buntelt, 
tvetydigt Udtryk. 

Loucher, v. n. ffele, være fleeloiet. 

Loucherie, f. Skeeloiethed. 

Louchet, m. Slags Spade. 

Louchette, f. Slags Klap ef. Brille 
tif at forebygge Skeeloiethed. 

Louer, v. a. leie, ubleie, bortfeie; 
tage til Leie; v. a. og n. rofe, prife; 
v. pr. leie fig ud, leies; rofe fig felv ; 

-q, en face, rofe En lige i PDinene; 
se - de q., vofe fig af En, være til: 
frevg med En; je me loue de ce 
remède, jeg er meget vel fornoiet 
med Virkningen af bette Lœgemiboel; 
Dieu suit -é! Gud fee Tal! prov. 
qui se loue s’emhoue, Selvroes fiuter, 


163 


Lou. 


Loueur, se, s. Udleier, Udleierſte 
C(ifær om bem, ter utieie Bogne, Heſte, 
Stole 0. desl.); - de cabriolets, Én, 
fom ubleier Rabrioletter; -se de chai- 
ses, en Gtolcubleierfte;... Œn, fom 
rofer i flœng (i d. Betydn. hellere: 
louangeur). Handelsſtib. 

Lougre, m. (Mar.) Lugger, Slags 

Louis, m. Ludvig; Louisd'or (nu 
blot: louis, men forben louis d’or, 
ba man ogſaa havde louis d'argent). 

Loup, m. Ulv; fort Floiels Maſte; 
(Chir.) fræftagtig Byld paa Benet; 
(Libr.) Pafftot; (P8.) Navn paa flere 
Slags Fiſtegarn; (Astr.) fybligt Stjer⸗ 
nebillete; (Mar.) - de mer, Uif, en 
Sømand, fom ibeligt flakker om paa 
Havet; un saut de -, en Grav ved 
Enden af en Allee, ſom ikke betager 
Udfigten og fom er fan bred, at en 
Ulv ikte fan fpringe over den; fig. 
og fa. il fait un froid de —, det er 
en Hundekulde; avoir un faim de -, 
bave cn fiært Sunger; marcher à 
pas de, fnige fig ganffe fagte; avoir 
vu le-, være erfaren, fave fect fig 
om i Verden ; være hæs (i d. Betydn. 
ogf. avoir crié au -); il est décrié 
comme le — blanc, ban flaaer i flet 
Rygte; il est connu comme le - 
gris, el. comme le — hlanc, være 
fjenbt overalt; on le regarde comme 
un — gris, Enhver flyer ham, man feer 
ham itte gjerne ; prov.quand on parle du 
-, on en voit la queue, naar man 
taler om Fanden, er han nærmeft; 
il faut hurler avec les -s, man maa tube 
med be Ulve, man er iblandt; it tient 
le - par les oreilles, han befinder fig 
i en flem Stilling, han veed hverken 
ud ef. ind; le - mourra dans sa peau, 
en Ondſtabsfuld bliver fielben bebre; 
les -s ne se mangent pas les uns 
les autres, ben ene Ravn hugger ifte 
Dinene ud paa ben anden; mettre q. 


à la gucate du -, udfætte En for 


gare; donner la brebis à garder au 
2, fætte Raven til at vogte Oixs;: 
enfermer le - dans la bergerie, lufte 
Ulven ind i Faareſtien; lutfe et Saar 
før det er Tid; brebis comptécs, le 
- les mange, ben ſtorſte Forſigtighed 
fittrer ikke altin mob Bedrag; entre 
chien et —, { Aftenſtumringen. 
Loup-cervier, m. (H. n.) Los; fig. 
Optratteri pil; pl. des loups-cerviers. 


Lou. 


Loupe, Svulſt el. Byld mød Dub 
over; Anaft paa et Træ; ureen el. 
ufulbfommen WXdelſteen; Forſtorrel⸗ 
ſesglas; renſet Jernmasſe beſtemt til 
at ſmedes; pl. Otpfier el. Stumper 
af gamle Ovne, hvori man har ſmel⸗ 
tet Guld el. Solv. [Knaſte. 

Loupeux, se, a. knortet, fuld af 

-Loup-garou, m. Varulv, Slags 
Ærolbmanb, fom troebes at kunne 
omflabe fig til en Ulv; fig. og fa. 
vrantent uomgœngeligt Mennefle; pl. 
des loups-garous. 

Loup-marin, m. (H. n.) Steenbider, 
Søulv (en St); pl loups-marins. 

Lourd, e, a. tung; fig.Hodfet, plump; 
ubebænbig, tolperagtig, tungnem; bes 
fværlig; meget befoftelig; nn fardeau 
-, en tung, fvær Byrde; faire une 
-e chute, falde tungt, med bele Leges 
mets Bægt; une — besogne, une -e 
tâche, et fvært, vanfieligt Arbeide, en 
focœr Opgave; nous avons un ménage 
bien —, vor Huusholdning fofier 08 
mange Penge; une — faute, en grov 
Mod un esprit —, et tungnemt Hoved, 
om bar ondt ved at fatte. 

Lourdaud, e, s. plumpt, ubebœns 
digt Meuneffe; Tolper; klodſet Fruen 
timmer, fa. ' 

Lourdauderie, f. plump Ubebæns 
dighed, Tolperagtighed. 

Lourdement, ad. tungt; fig. klod⸗ 
fet; plumpt; groveligen, tølperagtigen 

Lourderie, f. grov Feil imod fund 

Ganbé, mod Artighed og Sommelighed. 

Lourdeur, f. Tunghed (p. u.); ifær 
fig. Plumphed (bruges mere i be 
fonne Kunſter end i Literaturen). 

Lourdier, m. Slags Mabras. 

Lourdise, f. f. lourderie; v. 

Loure, f. (Mus.) Sætfepibe(v.); en 
langſom, alvorlig Dands; Melodi 
til | amme. J ' 

Lourer, v. a. og v.n. (Mus.) fløife 
Com Noder); efterligne Sæffepibens 
Tone paa et andet Inſtrument; v. p. u. 

Loustic, m. lyſtig Soldat i en Ca: 
ſerne; lyſtig Svend i et Varkſted. 

” Loutre, f. (H. n.) Siffobber. [haar. 
Loutre, m, Sat el. Muffe af Odder: 
Louve, f. Ulvinde; liberligt, udfvæs 

vende Gruentimmer; Sernflang, bvor: 
nteb Stene løftes op; (Mar.) Tonde uden 
Bund, fom fættes over Slibslugen, og 
boorigiennemSift bringes nebi Rumimet. 


104 


Luc. 


Louver, v. a. (Mac.) gjøre et Hul ien 
Steen, og beri anbringe en Jeruftang 
for at Stenen op. [(om Sefte). 

Louvet, te, a. graa fou en lis 

,Louveteaa, m. Ulveunge.  [unger. 

Louveter, v. n. fafte (eL fobe) Lives 

Louveterie, f. Alt hoad der bruges 


til Ulvefangſt; Sted, hvor famme 


giemmes. 

Louvetier, f. forhen Sœgermefter 
ved Ulvejagt; nu: @obéeier, ſom 
briver Ulvejagt. 

Louviers, m. Kfæbe, fom forfærbiges 
t Louvicrs. 

Louvoyer, v. n. (Mar.) frydfe, boute, 
lavere ; fig. gane ſnildt tilvorks. 

Louvre, m. Navn paa et fongeligt 

alads i Paris; fg. for og prægtig 

ygning. 


Loxodromie, f. (Mar.) et Slibs | 


ftjæve Løb mellem Hovedſtregerne paa 
Compasſet; ben frumme Linie, fom 
bet i et faabant Løb beffriver. 

Loxodromique, «æ. (Mar.) henho⸗ 
rende til et @tibs fljæve el. afvi⸗ 
gende Løb. 

Loyal, e, a. gate, uforfaiflet (p. 
u. I d. Betydn.); fig. rebelig, aaben 
og ærlig, trofaft, retflaffen: un homme 
-, en ærlig og oprigtig Mand; mar- 
chandise bonne et =e, god og fors 
foarlig Bare; - et marchand, fom er 
god og forivarlig Sanbelévare ; (Man.) 
cheval —, en vel afretiet Def; pi 
M. — YAUL. 

Loyalement, ad. paa én ærlig og 
oprigtig Maade; med Trofaſthed. 

Loyauté, f. Troſtab, oprigtig ts 
ligheb, Rebeligheb. 

Loyer, m. Huusleie; Løn (i d. Betpon. 


p.u. nu: gages for Tjeneſtefolk, og s⸗⸗ 


laire for Paanboærfere); Belenning (i 
d. Betybn. fun i sing. og poé.) 
Lubie, f. naragtigt Indfald; fa. 
Lubricité, f. Geilhed, Ublufærdighed. 
Lubrifier, v. a. (Did.) overtrafte 
med Gliim, gjøre flibrig. 
Lubrique, a. geil; ukydſt, vellpftig. 
Lubriquement, ad. paa en vellpſtig 
og ufømmelig Maave. 
Lucarne, f. Tagvindue. 
Lucide, a. {ÿ$ (p.u.); fig. tydelig, 
f{ar ; il a desintervalles -s, ban bar un: 


bertiben lyſe Dicblitfe(omenBanvittig). : 
Lucidité, f. bruges fun Ag.: Klor: 


bed, lyſt Gorebrag. 


. Luc. 


Lucifer, m. Morgenfiiorne, Deêpes 
8; Mortets Aand; Djævelen. 
Lucimètre, m. (Phys.) Lpsmaaler, 
iſtrument tif at maale Graderne i Lyfet. 
Lucratif, ive, a. indbringende, ſor⸗ 
elagtig. 

Lacrativement, ad. paa en forbeel: 
tig el. mernsge Lt sfaffec 
ucratoire, a. (Dr.) ſom forffa 
Gevinſt el. Fordeel. 
Lucre, m. Gevinſt, Vinding, Fordeel. 
Luctueux, se, a. (Méd.) flagenbe, 

sende (om anbebrættet). 


Lucabrateur, m. En, fom opoffrer l'aa 


e Ratter til literairt Arbejde el. 
>enffabelige Granffninger. 
Lucubration, ſ. élucubration. 
Luette, f. Drøvelen, Slags Kjøb: 
ip foran i Struben. 
Lueur, f. ſpagt Skin, foagt Lys; fig. 
limt, fvag Uofiat ; une - d'espérance, 
Glint af Saab. [genbe. 
Lugubre, a. fsrgelig, ynkelig, fas 
Lugubrerment, ad. paa en førgelig 
aade. | 
Lui, pr. pers. conj. (foran et Berb. 
efter et Imperativ) ham, bende; 
. pers. disj. ban; naar der tales 
n Ting, bruges en i Stedet for de 
i, og y i Stedet for à lui; men 
er andre Præp., fom efter avec el. 
rès, bruges lui ogfaa om Ting: 
torrent entraîne avec lui tout ce 
vil rencontre, benne Strøm river 
ed fig Alt hvad Den møder. Lui 
uges om en beflemt Perſon; soi 
rimod om en ubefiemt: cet homme 
: prend pas garde à lui, vette Men: 
fle tager fig iffe i Agt; il faut que 
acun prenne garde à sot, Enhver 
aa tage fig i Agt. 
Luire, v. n. (bruges iffe i le pas. déf. 


l’imparf.dusubj. ){pfe, ſtinne; glimre, 


inte, funtie, tindre; fig. un rayond’es- 
trance nous lait, en Straale af Saab 
fmiler og; prov. le soleil lait pour 
ut le monde, der gives Fordele, fom 
He ere berettigede tif at nyde. 

Luisant, e, a. ſtinnende, glinbfenbe, 
imrenbe, funklende; s. m. det Skin⸗ 
mbe, Glands; s. f. (Astr.) den Has 
fe el. meeft ſtinnende Stjerne i et 
tjernebillede. [Teftitier. 
Luites, f. pl. (Ch.) Vild ſvinets 
Lumachelle (ogf. lumaquelle), f. 
1. n.) Slags Marmor, hvori findes 


Lun, ” 
Levninger af Conchylier (aldes ogfan: 
marbre conchite). 


Lumb (b ubtales), m. (H. n.) om, 
en Fugl { det nordlige Ocean ved Gron⸗ 
land el. Spitsbergen. 

Lumbago, m. (Ma. Forlolelſe el. 
Gigt i Lænderne (ogſ. lombago el. 
lombagie). — dys ew 

Lumière, f. Lys; tændt ?y8; fig. Liv, 
Indſigt; Kundſtab; Oplysning ; Offente 
lighed ;(Méec.)Fænghul paa et b 
el. en Kanon; Lydaabning paa en Orgel⸗ 
pibe; (Mar.) - de la pompe, Pompe⸗ 
gab, I i en Pompe, fvorigiennens 

anbet lober; apporter de la (el. une) 
—, bringe Lyd, et tændt Lys; voir la - da - 
jourtel. bl.la ·, fee Dagens Lyd, komme 
tif Verden, fødes; il a perdu la —, 
ban bar tabt Synet, ban er bleven 
blind; fig. mettre une vérité en —, 
godtgjøre en Sandhed og udbrede den; 
mettre un livre en —, bringe en Bøg for 
Dagen, udgive den (Cp. &.); il jouit 
encore -de la —, ban lever endnu; je 
p’ai aucune - sur cette affaire, feg 
bar intet Lys i benne Gag; mettre 
(ef. cacher) la - sous le boisseaa, 
fœtte fit Lys under en Stjæppe, nebs 

rave fit Pund, ifte benytte ben For⸗ 
and, Gud har givet En; je compte 
sur VOS -s, feg ſtoler paa Deres Ind⸗ 
figter; ce peintre entend bien les -s, 
benne Maler forftaner fig godt pag 
Virkningen af Lys og Stygge. 

Lumignon, m.Lystande ; Siumplys. 

Luminaire, m. lyfende Himmel 
legeme; Rirtelss, ifær Lys tit Begra⸗ 
velfe; plais. Synet; il a usé son — 
à force de lire, ban bar ødelagt fit 
Syn ved at leſe for meget. . 

Lumineusement, ad. par en Nar, 
lyſende Maade. ” 

Lumineux, se, a. fyfende; fig. Har; 
glimrende; esprit —, lyft Hoved; des . 
traits —, glimrende Punkter. 

Lunaïire, a. henhørende tif Maanen 
ef. vebftommenbe famme; année -, 
Maaneaar; cadran-, Maaneuhr; s. f. 
(Bot.) Solvurt, Potentil; (An.) ans 
bet Been i Daanbiebet. 

Lunaison, f. Tiden, fom forløber 
meller tvende paa hinanden følgende 
Rymaaner. Iſyg, underlig, naragtig. 

Lunatique, a. maaneſpg; fg. lunes 

Landi, m. Mandag; -gres, Faſte⸗ 
lavnsmandag; - saint, Mandagen i 


LS 


Lun. 


fri Mandag. 

Lune, f. Maane; combien avons- 
nous de la -, à quel quantième de 
la —- sommes-nous ? hvad for en Maane 
babe vi? la — est dans son plein, 
c'est pleine —, det er fuld Maane; 
c’est aujourd’hui nouvelle —, det er 
{bag ny Maane; vieille -, aftagende 
Maane; la - est en décours, dans 
son décours, Maanen er i Aftagenbe; 
l'âge de la —, Tiden, fom er forloben 
fiven ny Maane; il fait un beau clair 
de —, det er et fmuft Maaneflin; coù- 
cher à l’enseigne de la -, fove under 
ben frie Himmel; la-rousse, April⸗ 
Maane; la- de miel, Hvedebrodsdage⸗ 
ne; un visage de pleine -, et rundt og 
fyldigt Anfigt; fig. il a (il est sujet à) 
des -s, fan er lunefuld; il tient de la - 
ban erfværmeriff, fantaftiff ; elle vient de 
Ja -, hun bar befpnberlige Indfald; 
il a la — (un quartier de-) dans la 
tête, han er iffe rigtig ved alle Fem; 
prendre q. dans sa bonne -, træffe 
En, naar ban er i fit gode Lune; 
prov. faire un trou à la-, løbe bort 
uden at betale fine Grebitorer; vou- 
loir prendre la — avec les dents, for: 
føge paa at gjøre hvad ber er umu⸗ 
ligt; aboyer à la -, ffrige mob En, 
fom man alligevel intet Ondt fan til: 
føle; (Man.) ce cheval est sujet à 
la —, benne Heſt bar af og til et dunkelt 
Syn; (Chi. anc.) - cornée, Hornſolv. 

Lunette, f. Dieglas, Kikkert; - con- 
vexe, ct hvælvet Glas, et Forftørrels 
fesglas; — à puce, Forſtorrelſesglas 

” til ſmaa Gienflanbe; - concave, For: 
mindſtelſesglas; - d'approche, - de 
longue vue ef. - à longue vue, el. 
blot lunette, Kilkert; - achiromatique, 
Kikkert, borigiennem Gjenfianbene fees 
frie for fremmede Farver; — aclini- 
que, np Slags Sbeatertiftert; (Arch.) 
lille Aabning i en Hvælving; fmaa 
Aabninger paa et Spiir; Aabning paa 
et Privet; (Horl.) Randen i en Ubr: 
kaste, hvori Glasſet indfattes; (Cuis.) 
Bryfibeen paa Fugle; (Tann.) Strabe: 
jern hos Garvere; (Fort.) lille Rave: 
lin (lille demi-lune) ; (Jeu.\mettre dans 
la —, fætte en Dam mellem tvende af fin 
Modftanders ;… pl. Briller ; fig. og fa. 
il n'a pas de bonnes -s, il a mis ses 
-S de travers, ses -s sont troubles, 


ben Mile Rge; pop. faire le -, folde | ban bar iffe det rigtige Die for Sa 
gen; chacun voit avec ses-8, à tre 


Lut. 


feer Sagen paa 


vers ses —, Œnbver 


fin Maade; chaussez vos -s, fut De | 
reg Dine op, fee rigtigt til; donner 


des -s à q. (iron.) betage en Upfig 
ten; (Man.) Skyklapper for en Deftes 
Dine; (Forg.) ferrer un cheval à -s, 
beflane en Heſt med halve Stoe. 
Lunetter, v. a. bruge Briller. 
Luvettier, m. Brillemager. 


Luni-solaire, a. (Astr.) dannet ved 
Beregning. af Maanens Dmbreining 


og Solens apparente Bevægelfe; an- 
née luni-solaire, et Tidérum af 532 
Aar; pl. luni-solaires. 


Laniste, s. En, fom troer pan Mau 


nens Indvirkning. [mig Sigur. 
Lunule, f. (Géo.) en balomaancetors 


Lupercales, f pl (Anc.) aarkige 
Feſte til Ere for Pan, tif hvem der 


offredes en Ulv. 


Lupin, m.(Bot.) Lupin, Ulvebonne. 


Loron, m. lyitigt Menneſte; en 
baanbfaft og beftemt Mand; fa. 
Luronne, f. et fiort og raſt Fruens 
timmer af et muntert og frit Bœfen; fa. 
Lustral, e, a. (Ant) fun i vtr. 
jour -, Dag bog Romerne, da be ny 
fobte Born oplalbtes og udſtode beres 
Nenfelfe; eau -e, Renſelſesvand, fom 
brugtes af be hedenſte Præfter. 
Lustration, f. (Ant) en vanhelliget 
Tings Renſelſe; etnyfodt Barns Beſtœnk⸗ 
ning medRenſelſesvandet (eau lustrale). 
Lustre, m. Glands; Glandsvand; fig. 
Pragt, Herlighed, Anſeelſe(i disſe Betpon. 
uden pe); 
afſAar; romerſtRenſelſesfeſt, forbundet 
med Offer, font indtraf hvert Ste Aar; 
servir de — à, tjenetilat give Glanbé cl. 
forboie Anfeelfe. [træffe mer Glands. 








pietrone; (Anc.) Tibérum 


Lustrer, v. a. give Glands, overs 
Lustreur, m. En, fom fætter Glands 


paa Tøj, Patte o. desl. 
Lustreux, se, a. flærit glindſende. 
Lustrine, f.Lyftring(Slags Silfetøi). 
Lustroir, m. Polerereb{fab, hvormed 
Pletter tages af Sypeilglas. 
Lustucru, m. en ondſtabsfuld Dreng; 
et ſtielmſt, men ondſtabsfuldt Menneſte 
(ogſ. lustricu); pop. 
Lut (t udtales), m. Slags Kit. 
Lutation, f. Tilklining, Tilkitning. 
Luter, v. a. tilkitte, Hine. [infirument. 
Luth (Lt udtales), m. Lut, Strenge: 


Lut. 


107 


\ 


Mec, 


Luthéranisme, m. Luthers Lære. beligt Inſtiiut eller Unberotisninge 


Luthérien, ne, a. overcenéfiemmente 
ned LuthersLare, lutherſt; s.Lutberaner. 

Luthier, mm. Luthmager; Forfær: 
tiger af Gtrengeinftrumenter. 


Lutin, m. Risfe, Spogelſe; fig. og 


a. muntert, lyſtigt Mennefe; Fielmit | Vedſte 


IT. baïfiprigt Barn; il ne dort pas 
lus qu’un —, ban er altid paa Færde; 
I fait le —, fan er reent balſtyrig. 

Lutin, e, a. opvaît, lyſtig, faab, 
veraiven. [v. a. ſtoie, pusle, fpoge. 

Lutiner, ©. a. plage, fvæle, ængfte ; 

Latrin, m. Chorpult, Syngepult; 
Eporfangerne. 

Lutte, f. Bryben, Rœmpen; Tvift, 
Strid, Krig; de bonne —, f ærlig Kamp, 
uden Svig; emporter qe. de haute -, 
brive Noget igfennem med Magt. 

Lutter, v. n. brydes; firibe, fæmpe; 
fig. - contre la destinée, fæmpe mod 
Stjæbnen. 

Lutteur, m. Bryder; Kæmper; brus 
ges af Nogle ogf. fom f. (lutteuse). 

Luxation, f. (Chir.) Gorvrioning 
af Been. 

Luxe, m Overdaadighed, Yppighed, 
Luxus; Overflodighed; Probelfe, Pragt; 
étaler, déployer un grand —, udfolde 
en flor Overdaadighed. 

Luxer, v. a. (Chir.) forvride; v. pr. 
gaae ud af Led (om Been). ffuld. 

Luxueux, se, a. overdaadig; pragt: 

Luxure, f. Utugt, Ukydfthed. 

Luxuriance, f. (Jard.) pppigt Skud; 
altfor for Frodighed. 

Luxuriant, e, a. (Jard.) ſom ffpber 
altfor yppigt frem; altfor frodig. 

Luxurier, v. a. flyde pppigt frem; p.u. 

Luxurieusement, ad. fad en ukydſt 
el. lssagtig Maade. ſlosagtig. 

Luxurieux, se, a. ufybff, utugtig, 

Luzerne, f. (Bot.) Foderklover. 

Luzernière, f. Riovermart. 

Ly, m. chineſiſt Miil (2, danſt Mir). 

Lycanthrope,m. (Méd.)Affinbig, fom 
enten er bidt af en Ulv, el. bilder fig 
ind at være en Ulv. 

Lycanthropie, f. (Méd.) Affinbigher, 
fom yttrer fig i Efterligning af Ulvens 
Skrig, fordi den Syge bifver fig int, 
at han er forvandlet til en Ulo el. 
til et andet vildt Dyr. 

Lycée, m. Lyceum, groſt Gymna⸗ 
fum el. offentligt Seb for Legemss 


anftalt. [mel (Sæbftøvet af Planten). 

Lycopode, m. (Bot.) Ulvefod, Deres 

Lymphatique, a. (Méd.) Ipmphatif ; 
vaisseaux -s, Bæbfletarrene i — 

Lymphe, f. (Méd.) Sanbagtigt æbrig 

æ i det menneffelige Legeme; 
(Bot.) Plantevædſte. 

Lynx, m. Los; fa. avoir des yeux 
de —, fee fom en Los, bave et meget 
flarpt Syn. - 

Lyre, f. Lyre (et Strengeinſtru⸗ 
ment); fig. Digtergave, poctiff Talent; 
lyrik Poefte; les maltres de la -, 
flore Digtere; (Astr.) et nordligt 
Stjernebillede. ſter; lyriſt Poeſie. 

Lyrique, a. lyriſt; s. m. lyriſt Dig⸗ 

Lysimachie, f. (Bot.) Fredløs, Slags 
Banvylante (ogf. souci d’eau). 

Lythrode, f. (H. n.) rød Fedtſteen. 


Ma, a. poss. f. min; f. mon. 

Mac-adam, m. Slags haard Steens 
vet, opfunden af Mac-Adam. 

Mac-ademiser, v. a. anlægge en 
SteenveiefterMac-Adam. {division}, v. 

Macaf,m. (Impr.)Stilletegu (trait de 

Macaque, m. Slags fladhoved og 
ſtumphalet Abe. 

Macaron, m. Makron; fig. og fa. 
mettre du sucre sur du -, forføde 
Ens Lyft, overdrive en Fornøielfe. 

Macaronée, f. Berg i Rræmmers 
latin, macaroniff Vers (opfyldt af 
fremmede Ord med latinſte Endelſer). 

Macaroni, m. Macaroni, italienſte 
Nudler. 

Macaronique, a. macaroniſt, blan⸗ 
det med Ord af Hverdagsſproget, ſom 
man har givet latinſte Endelſer (om 
et Slags burleſt, latinſt Poefie).. 

Macaronisme, m. macaroniſtPoeſie. 

Macédoine, f. Blanding af for⸗ 
ſtjellige Risttenurter, Ruſtumſnuſt; lis 
terairt Potpourri el. blandet Samling ; 
Navn paa et Rortfpil ſammenſat af flere 
Slags Spil; (Géogr.) Macebonien. 

Macédonien, ne, s. og a. Snbvuas 
ner i Macebonien:; macedoniſt. 

Macération, f. (Chi.) Ubbiebning; 
Sjøbets Svægelfe med Fafte el. Pe⸗ 
nitents. 


ovelſer; Arifioteles’s Stole; vivenffa; | Macérer, v. a. (Chi.) ubblebe, uds 


- 


L 


Mae. 


trotte Gafter deb Paagydning af et 
foldt Sluibum; fig. ſpege; v. pr. 
fpæge fit Kjød, underkaſſe fig Faſte el. 
Pentitente 


Machabées (ch ubt. k), m. pl. 
Maccabæerne; Maceabæernes Bøger. 

Måche, f. (Bot) lille Baldrian; 
pop. Fraadſeri. 

Mächecoulis el. mâchicoulis, #. 
(Fort.) Aabning paa det sverfte Bryft 
værn af gamle Sœfiningéverter, hvor⸗ 
” igjennem Stene o. besl. nedkaſtedes paa 
de Stormenbe; den overſte Gang om: 
kring ſaadanne Fœſmingsverker. 

Måche-dru, m. (pop.) flor Fraab⸗ 
fer; pl. des mâche-dru. 

Mâchefer (r udtales), m. Hammer⸗ 
fliel, Smebegruus. 

Mäâchelière, a. dent -, Kindland; 
ogf.s.f. les -s, Rinbtænberne(molaires). 

Mâchemoure, f. (Mar.) Smuler af 
Gtibstvebat. 

Mâcher, v. a, tpgge; fa. = de haut, 
fpife uden at bave Appetit; — à vide, 
fee Anbre fpife uden felv at kunne nyde 
Noget; fig. nære tomme Forhaabnin⸗ 
ger; fig. og fa. = à q. sa besogne, tilbes 
rede Arbeidet for En, faa at bet ingen 
Umage tofter bam ; il faut ini - tous ses 
morceaux, il faut tout lui —, man maa 
forfiare bam bet Allerminbfie, je ne 
le lui ai point -é, feg bar Intet ffjuit 
for bam, jeg bar fagt bam Alt reent ud. 

Mäâcheur, se, s. En, fom tygger; 


En, fom fpifer graabigt (pop.); - de | hæl 


tabac, En, fom flraaer. 

Machiavélique, a. vvereensſtem⸗ 
mende med Machiavels politiſte Des 
ninger; fig. falff, forræderi, ræntefuld. 

' Machiavéliser, v. n. handle efter 
Machiavels Grundfætninger, handle 
rænfefuldt. 

Machiavélisme, m. Machiavels po: 
litiſfte Syſtem; Gruntfætninger el. 
Danblinger i Machiavels Aand; fig. 
trædffe, ræntefulde Handlinger. 

Machiavéliste, s. Tilhænger af Ma: 
chiavels Lære. 

Mâchicatotre, m. Tobak el. anden 
Ting, fom man tygger paa uden at 
fluge ben. 

Machicot, m. Kirkeſanger bos Cas 
tholikerne (ifær i Notre-Dame Kirken 
i Paris), v.; flet Sanger. 

Machicoter, v. a, fynge flet; v. inus. 
- Måchicoulis, ſ. måchecoulis. 


Mc. 
Mechisel, e, a. mafllumeofig, me 


taniſt; pl. m. - naux. 

Machinelement, ad. maſtinmesſi 

Machinateur, mm, Opfpinber af ct 
Complot; Renkeſmed, Sntrigant. 

Machination, ff. Opſpind, liſtigt, 
ræntefuldt Anflag ; Sammearottelfe 
for at flade el. ſtyrte En. 

Machine, f. Maftine, fammenfat 
Redſtab, hvorved Noget drives el. fœttes 
i Bevægelfe; Ma ved et Thea: 
ter; ſtort Runfvart; Anbringelſe af 
Lys og Fordeling af Øjenfandene i 
et Maleri; fig. aandloſt Menneſte 
uden Energi; Sntrigue, Paafunb, Sif, 
Kunſtgreb; - électrique, Electriſeer⸗ 
maffine; - pneumatique, Luftpompe; 
= à vapeur, Dampmaſtine; la - ronde, 
Jordkloden; fig. og fa. cela sent la 
—, benne Sheatereffect er iffe naturlig; 
le dénouement de cette pièce arrive 
comme ane-, Oplosningen af dette 
Stykke udledes iffe af ſelve Danbiin: 
gen, ben fommer altfor brat; il a 
remué toutes sortes de -s, ban bar fat 
alle Drivefiebre i Bevægelfe; c’est 
une pure —, bette Mennefle er en reen 
Maffine; (Peint.) ce peintre entend 
bien la —, benne Maler forflaaer fg 
godt paa Lys og Stygge; (Mar.) - 
mâter, Maſtekran. 

Machiner, v. a. ponſe paa Onbt, 
opſpinde Ondt, ubruge Planer Courdir); 
(Cordon.) glatte Sommen un Sko⸗ 
en. [Maſfinvæſen. 

Machinisme, m. Brug af Maſfiner, 

Machiniste, em, Maſtinmager, Ra 
flinmeñer. 

Machinoir, m: (Cordon.) Rebffab 
til at glatte Semmen pan Stebæien. 

Mâchoire, f. Kindbeen; fa. Dum: 
rian, Tølper; c'est une vraie —, det 
er en ægte Klodrian; avoir la — pe- 
sante, værebdum og tølperagtig; (Arm.) 
Haneffrue paa en Gevoœrlaas; pl. 
(Méc.) Kjæberne paa en Strueftot. 

Mâchonner, © a, tygge med Be: 
fværligded el. ſtjodesloſt; fig. ne faire 
que - ses paroles, tale Ordene halvt 
ub, tale bem utpbeligt ud; fa. 

Mâchurat, m. (Impr.) fiubifet Bog: 
tryfferdreng, fom tilfmorer Artene, 
ber trykkes; flet Arbeider. 

Måchurer, v. a. ſpœrte, beſmore 
med forte vieuer (pop.); (Impr.) ifte 
tryfte reent. ° 


Mac. 


Mects, m. ben indvendige @fal 
aa en Muſtatblomme. 

Macle el. macre, f. (Bot.) Sant: 
tød(tribaleaquatique);(Minér. )Slagé 
igureret fiirfantet Steen; (På) Slags 
tormaſtet Fiſtegarn (folle). 

Macon, m. Murer; Frimurer (franc 
nacon); fig. og fa. plump Arbeider. 

Maconnage, m. Muurarbeide. 

Maconuais, e, s. Indvaaner i Ma- 
on; —e, f. gad Viin fra Macon. 

Maçonner, v. a mure; tilmwrc; 
fig. og fa. arbeide plumpt. 

Maçonnerie, f. Muurarbeide; Fris 


mureri (franc-maçonnerie).  [reriet. 
Maçonnique,m. henhorendetil Frimu⸗ 
Macre, ſ. macle. 


Macreuse, f. (H.n.) Stræftte, Slags 
Vildand t det nordlige Europa; prov. il 
a un sang de —, bet er et koldt, fulesloft 
Menncfle. [Mobfætn. til microcosme). 


Macrocosme, m. ben ftore Berden (i 


Maculation, f. (Impr.) Befubielfe. 
Macalature. f. (Impr.) DMaculatur ; 
- grise, flort, graat Papir. 
Macule, f. Plet; fig. Syndens Plet. 
Maculer, v. a. befubie, piette(om trykte 
Blade vgRobbere) ; v.n. plette, fmitte af. 
Madame, f. Frue; Titel, fom gives 
Koner og Ronner; unvertiven, fom i 
Æragebier, ogfaa unge Damer; faa og 
alle Damer afRegentensFamilie, faavel 
ifte fom ugifte; iBreve el. i Tiltale til 
ronningen bruges dette Ord, men itfe i 
Omtale; faalebes bebber det: Madame, 
si votre majesté ..., men derimod {fte: 
madame la reine; det hedder i Omtale 
biot la reine ;forh.brugtes dette Ord uden 
nogen Zilføielfe om Kongens el. Dau⸗ 
phins ældſte Datter, faa og om Kongens 
Broders Gemalinbe; pop. og plais. 
faire la madame, opføre fig fom en for: 
nem Dame; c’est une grosse —, det er 
en rig None; pl. mesdames. [Affald. 
Madarose, f. (Chir.) Dienpaarences 
Madécasse, a. og s. fom er fra 
Madagascar. [ning, Sfennembledning. 
Madéfaotion, f. (Pharm.) Befugt: 
Madéfier, vw. a. (Chi.) befugte, 
giennemblobe. - 
Mademoiselle, f. Jomfru, Froken; 
forben: Titel for Uabeliges Koner; 
forben ogfaa: gldſte Datter af ben 
franffe Ronges Broder, el. ben førfte 
Prindſesſe af Blodet, faalænge hun var 
ugift; på. mesdemoiselles.  [deraviin. 
Madère, f. Den Mabera; m. Ma: 


— 


109 


Mag. 


Madone, f. Madomabillede. 

Madrague, f. (På.) Tantetefifferi ; 
Slags .ftor tt til Tanteier og 
andre if. 

Madras, m. Slags indiſt Silketoi 
(halvt Silke, halvt Bomuld). 

Madré, e, a. plettet (fordærvet Ubs 
tale af marbré); fig. og fa. liftig, 
ſnedig; (Faue-) oiseau -, fait, fom 
bar fældet flere Gange; s. et ſnedigt, 
liftigt Mennefle, en huul Broder; fa. 

Madrépore, m.(H.n.) Stiernetoral. 

Madréporite, m. (H. n.) forfenet 
Stjerneforal. | 

Madrier, m. meget tyk Egeplanke. 

Madrigal, m. lille Digt, fom inde⸗ 
bolber en findrig Æante, el. en fmuf 
Compliment; pl. -gaur. 

Maëstral, m. Nordveſtvind paa Mid⸗ 
delpavet (ogf. mistral}; uden pl. 

Maëstraliser, v. n. (Mar.) gaae om 
til Rorbveft (om Magnetnaalen i Coms 
pasfet). ſeorpulent; ogf. s. 

Maflé, e, a. plubétfiæbet; fploig, 
. Magasin, m. Forraadskammer, Op⸗ 
lagsſted, Patbuus; Kasſe ef. Rum bag 
paa en Düigence til be Reifenbes Toi; 
Rrambob, Lade; literair Samling; fig 
og fa. il en veut faire -, fan vil 
danne figenSamling deraf (omEn, fom 
optiober mangeTing af ſamme Slags). 

Magasinage, m. ben Tid, hvori Sas 
rer benligge i et Palhuus; Betaling 
for Varernes Oplag. 

Magasiner, v. a. oplœgge Baker i 
et Pakhuus; hellere; emmagasiner. 

Magasinier, m. Magafinforvalter ; 
pellere: garde-magasin. [Piafter. 

Magdaléon, m. (Pharm.) Rulle 

Mage, m. Mager; sfterlanbff pe 
el. Viis; pl. be 3 ofierlandſte Viſe, de 
belligetreRonger; a.{lbtr :juge-mage, 
el. bedre: juge-maje, Juſtitsbetjent (v.) 

Magicien, ne, 8. Hexemeſter, Der; 
Trofomand, Trolbavinbe. 

Magie, f. Trolddom, Dereri (ma- 
gie noire); fig. Trylleri, Fortryllelſe; 
Ting, ſom er vanffelig at fatte; — 
blanche, - naturelle, naturlig Magt, 
naturligt Pereri. 

Magique, a. magiff, henhørende ti 
Sereri; baguette -, Trylleſtav; lan- 
terne —, Troldfygter Fig. forbaufenbe, 
fortryllende, benrivenbe. 

Magisme, m. Magernes Religion. 

Magister (r ubt.) m. Landsbyſtole⸗ 
mefter; pl. des magister; v. 


Mag. 


110 


Mai, 


Magistère, m. altheferorbenens | gflmrenbe Still; des promesses -s, 


Stormeſterſtab; Stormeſterens Embeds⸗ 
tb; (Chi.) chemiſt renſet Lægemiddel, 
Droœcipitat, SlagsPulver, Magiſterium. 

Magistral, ©, a flolemeferagtig, 
flolemeftererenbe; plais. (Méd.) com- 
position -e, Legemiddel tillavet firar 
efter Lægens Recept; (Égl.) prébende 
" =€, Prebende tilhørende visſe Dom: 
Urter; commanderie -e, Gode ef, Ind⸗ 
tægt forbunden med Maltheſerordenens 
Stormeſterſtab; (Fort.) ligne —e, en 
Gafinings DPovebomribs, Magifiral 
gang; pl. -traux.  [fererenbe Tone. 
. Magistralement, ad. i en ſtoleme⸗ 

Magistrat, m. Ovrighedsperſon, en 
Byes Dorigher, Ma fra: - de så- 
reté, Ovrighedsperſon, ſom vaager 
over en Byes Sikkerhed el. ſom paa⸗ 
taler Forbrydelfer. 

Magistrature, f. PDvorighedsembebde ; 
Tiden ſamme varer; Samlingen af en 
Byes Dvrighebdsperfoner, Magiftraten. 

Magma, m. (Pharm.) Bundfald af 
en Salve. 

Magnanerie, f. f. magnanière. 

Magnanier, m. Beſtyrer af et Ans 
leg til Silteormes Opilakning. 

agnanière, f. Sted, hvor Silke⸗ 
orme optlæœttes. ſ⸗. m. den Hoimodige. 
. Magnanime, a. hoimodig, hoihjertet; 

Magnanimement, ad. hoimodigen, 
med Hoimodighed. 

Magnanimité, /. Hoimodighed, Sjælgs 
forbev.[Polen,endnu ilingarn);ifær i pl. 

Magnat, m. hoi Adelsmand (forb. i 

Magnésie, f. (Minér.) Bruunſteen. 

Magnétique, a. (Phys.) magnetiſt. 

Magnetiser, v. a. magnetifere, ans 
vende ben dyriſte Magnetisme. 

. Magnétiseur, se, s. Mand el. Ovin: 
be, fom magnetiferer. 

Magnétisme, m. magnetiſt Kraft; 
- animal, byrif Magnetisme. 

Magnificat (gogt udt.), m. (Égl.) 
catboiff Kantate, ſom begynder med 
Ordet magnificat, og fyñges i Aften: 
fang til re for Jomfru Maria. 

Maguificence, f. Pragt, Glauds, 
Herlighed; ftor Rigdom; pl. prægtige 
Gager; frore, brammenbe Udgifter. 

Magnifier, v. a. lovprife, boit bes 
rømme (bruges { Tale om Gud); v. 

Magoifique, a. prægtig, pragtfuld ; 
berlig, glimrentes ypragtelflenbe, fom 
gjerne gjør flore Udgifter; un style —, en 


prægtige Løfter; un temps —, et fmuk, 
herligt Beir. [Pragt; rigeligen. 

Magnifiquement, ad. prægtigen, må 

Magnolier, m. (Bot,) Magnolie, & 
amerikanſt Træfort, der bærer færdeid 
ſmukte Blomſter. 

Magot, m. flor Abe uden Hale, 
Bavian; fig. flygt, plumpt Menneſte; 
plump chineſiſt Porcelainéfigur ; fa. en 
fjut@tat. [fom bærer forte Kirſebar 

. Mahaleb, m. (Bot) vildt Rirfebærtre, 

Mahométan, e, s. og a. Mahomeda 
ner, Mabomevanerinde ; mabomevani. 

Mahométisme, m. Mahomeds Lære 

Mahute, f. (H. n-) ben overſte Deri 
af Rovfugles Binger ind imob Kroppen 

Mai, m. Mai, Maimaaned; Mai 
træ; (Mar.) Sicretrug tif at tjære 
Zoug i ( d. Betpon. ogſ. Maie). 

Maïdan, m. oſterlandſt Torve⸗ el. 
Markedsplads; ſelve Markedet. [Mai 

Maie, f. Deigtrug; f. ſidſte Betydn. si 

Maïeur, m. i nogle Dyer f. { 
maire; v. p. u. 

Maigre, a. mager; fig. tør, ringe; 
ufrugtbar; soupe -, tynd Suppe, fon 
itte er lavet pan Riot; repas —, Maab 
tid uden Kjodſpiſer; - repas, flet, tinge 
Maaltid; - chère, fmal Koft; — sujet 
en ringe, ubetydelig Anledning; sujet 
-, üfrugtbart Stof, magert Emne; 
un style —, et foldt og tørt Foretrag 
uven alle Prybelfer; une - réception, 
en folb Mobtagelfe; écriture —, tynd, 
mager Skrift; jours -s, Dage, pa 
ville det er forbudt Ratboliterne at 
fpife Kisd; pop. - échine, en meget 
mager Perfon; marcher comme un 
chat —, gaae meget hurtigt; s. m. del 
Magre af Kjødb; Faſteſpiſe; faire -, 
manger —, afholde fig fra Kieodſpiſer; 
(H. n.) Slagé flor Saltvandsfiſt. 

Maigrelet, te, a. lidt mager (om 
Børn og unge Fruentimmer); fa. 

Maigrement, ad. magert; tjær fig. 
fparfomt, knapt, larrigt, usſelt; fa. 

Maigret, te, a. lidt mager; fa. p.v. 

Maigreur, f. Magerhed; fig. Tynd⸗ 
hed; Torhed; la - d’une colonne, en 
Soiles Tyndhed; la - du style, Gore 
brageté Torhed; la-du sujet, Em 
nets Ufrugtbarper. 

Maigrir, v. n. blive mager. 

_ Maigue, m. Balle; f. CH. n.) Hvid⸗ 
ling, Blege. . 


Mai. 


Mail, m. Mailſpil; f. Redflab, fom 

bruges i dette Spil til at kaſie Kuglen 

- frem; Bane til Spillet ; offentlig Spad⸗ 

feretour, bvor ber forben pilledes 

alt; ſtor Hammer, ſom bruges af 
Steenbrydere. | 

Maille, f. Maſte i Strifning; Ring 
. € en Pantierffiorte, Plet i Diet; Diet 
paa Rierene af Agerhons; lille Kobber: 
mynt mindre end en Penning ; fig. Ting 
af meget lille Vordi; reprendre, re- 
lever une —, optage en tabt Mafle; 
une ootte de -s, en Pantſerſtjorte; 
il n’a ni denier (sou) ni —, ban eier ifte 
det Mindſte; cela ne vaut pas une 
. —, bet er ikke en Hvid værdt; ils ont 
toujours = à partir ensemble, be fave 
altid Noget at lives om; prov. - à — se 
. fait le baubergeon, ved at arbeide lidt 
og flabigt, faaer man omfider fit Arbeibe 
. færdigt. Laitter. 

Müaillé, e, p. fer-, Jern⸗Vindues⸗ 
… Mailleau, m. lille Træredffab, fom 
. bruges ved Overffjæring af Klæde. 

Mailler, v. a. forfpne medPantfer(om 
Sagthunbe); danne Mafler; fætte Stots 
Tene, fom ſtulle flotte Viinſtokkene, i lige 
Affianb fra hinanden; glatte Huder; 
©. pr. og n. faae Pletter paa Fjerene 
Com Agerhons); v. n. fætte Knopper 
Com Druer, Meloner, Agurter 0. desl.). 

Maillet, m. Træfølle, tvehovedet 
Træfammer; (Mar.) - de caifat, Gal: 
fathammer. 

Mailtelage, m. (Mar.) Spigerhud. 

Mailleter, v. a. (Mar.) forſpne med 
Spigerbub, beflaae en Skibsforhudning 
med Søm el. Spiger. 

Mailleur, m. En, fom forfærbiger 
Garn (ogſ. laceur). ” 

Maillier, m. Pantfermager, For: 
færdiger af KSjæder 0. desl. 

Mailloche, f. flor Træfølle. 

Mailion, m. Lcd À en Ajæbe; lille 
Ring til at udſpende Traadene i Riwben 
paa en Bar. 

Maillot, m. Barnefvøb ; fnœvre Thea- 
terbeenfiæber; enfant en -, el. blot 
maillot, Svøbelfebarn; enfant au -, 
Barn i Svøb; fig. meget ung. 

Maillotin, m. Slags Stridshammer 
el. Stridskolle (v.); pl. Inſurgenter 
under Carl b. åde. (feng Vinger. 

Maillare, f. (Fauc.) Pletter paa gal: 

Maimon, m. (H.n.) Slags ſtump⸗ 
balet Abe. 


ul 


Main, f. Haand; fig. Magt; Af 
hœngighed; Omhu (ifær om Opdra⸗ 
gelfen): c'est un coup de la - de 
Dieu, det er et Stød el en Tilſlik⸗ 
telfe af Gud; être sous ia - de q., 
fase under En; il est formé de la — 
d’an tel, ban ſtylder ben og ben fin 
Opbragelfe, ban er dannet ved bang 
Ombu; (Méc.) Daanbgreb paa et 
Brondreeb; Jernring paa Unberbelen 
af en Vogn; Ring, hvormed en Stuffe 
trættes ud; Baand indvendig i ex 
Vogn, til at tage fat i; Gardinboile; 
Skuffe til at bære Ild i; Redſtab, 
hvormed man tager Peuge af Kasſen; 
Kladebog (brouillard); (Jeu.) Fors 
baanben, Rortgivning ; - chaude, Tam⸗ 
peleg; - de papier, en Bog Papir; 
combat de -, de -à -, Rœvctamp, 
Tvekamp; coup de-, uventet, briftigt 
Angreb, Overrumpling; homme de -, 
beftemt og uforſagt Mand; jeu de-, Leg. 
hvori der uddeles Slag med Haanden; 
Næveflag; revers de -. Slag med bet 
Pages af Haanden; il n’y va pas de 
- morte, ban flaaer dygtigt tif, ban 
lægger iffe Fingeren imellem ; ban brus 
ger Rraftubtryf; cette injure n’est pas 
tombée en - morte, benne Sornærmelfe 
er ikke flrevet i Glemmebogen; les -s 
du cheval, Heſtens Forfødder; la main _ 
de la bride, Rytterens venſtre Haand; 
le cheval est bien dans la —, benne 
Heſt er let at figre; tour de —, Daanbes 
vending; SBebænbighebs-Runft; de - 
demaître, medMefterhaand, mefterlig ; 
une chose faite de - d'homme, en 
Ting udført med Menneflepaand, de : 
longue —, fra lang Tid af; de-en-, 
fra Haand til Haand; les arts de la 
— be Runfter, hvori Haanden er Dos 
vebrebffabet, gagner q. de la —, fomme 
En i Gortisbet; fane Forfpring for 
En; tout ce qui vient de votre —, alt 
hvad der fommer fra Deres Haand; 
de ma —, fra min Haand, fra mig af; 
de la — à la —, fra Haand i Haand, 
uben noget Skriftligt; tenir une nou- 
velle de bonne -, have en Nyhed fra 
en ſikker, paalivelig Kilde; de la pre- 
mière —, fra forſte Haand; de la se- 
conde =, paa anden Haand; de tou= 
tes less, fra Alleſomhelſt (i flet For⸗ 
fanb) ;.... avoir qc. en -, have Ros 
get { Daanben, have Noget til fin 
aabigbeb: mon affaire est dans 


Moi. 


entre) ses -s, min Sag er i fans 
er; prendre en - les intérêts de 

qe, tage fig af Ens Sag, forfegte 
famme; avoir preuve en —, have Des 
viis { dande; avoir la parole en —, 
ubtryfte fig med Lethed; étre en-, 
være i Stand til at gjøre Noget meb 
Lethed; (Bill.) je suis en —, jeg bar 
min Bal i Haanden; fig. en bonne -, i 
gode Hender; en - tierce, i Tredie⸗ 
mands Haand; je le lui ai remis 
en - propre, jeg bar leveret ham bet 
ægenhændigen ; .. tout lui passe par les 
-S, Alt gaaer igjennem hans egne Pæn: 
ber; il passera par mes —, han 
fane min Hævn at føle;... à la -, 
med Haanden; i Haanden; ved Daan: 
ben; acheter à la —, tjobe paa Haan⸗ 
belaget, paa Slump; une chose faite 
à la—, en Ting, fom forud er aftalt; 
mettre l'épée à Ja, træffe blant; mettre 
à q. le pain à la-, lægge Grunden 
til Ens Optomſt; mettre à q. le marché 
à la —, overlade til En om ban vil 
“boîte en Contract el. Îfle, fœtte En Sto⸗ 
Yen for Døren; cela est bien à la —, bet 
ſtaaer godt i Haanden, det er let at bruge; 
avoir la parole à la -, tale med Lets 
bed; un cheval à deux -s, à toutes 
-s, en Def, fom tjener til at ride og 
tigre med; cet homme est à deux -s, 
benne Mand beflæber 2 Embeder; il 
est à toutes -s, ban er fliffet tif alle 
Slags Forretninger; donner à pleines 
-S, give rigeligen, overflodigen; il en 
a pris à belles -s, fan bar taget faas 
meget deraf, fom ban bar villet; en 
venir aux-s, fomme i Daanbgemæng; 
... avoir sous la —, have ved Haan⸗ 
ben, paa rede Haand; être sous la 
de-q., flane i Ens Magt, under En; 
faire qe. sous-, gjøre Noget under 
Paanben, bemmeligt; ... avoir de la 
2, Udføre med Lethed (om Mufif); 
avoir la — bonne, have et godt Haan⸗ 
belab; avoir la - rompue à Pécri- 
ture, à un instrament de musique, 
bave Fardighed i at ffrive, i at be: 
banble et Inſtrument; il a des -s de 
beurre, vet er en Riatfinger, ban {aber 
Ait falde; avoir la - heureuse, tage 
heldigt af i Kort; vinde ofte; bave 
Held met fig; elle a de la gorge 
comme sur la —, fun bar et meget 
flabt Bryſt; avoir la — légère, være 
raſt til at ſlaae; være behændig tif at 


112 


Mai, 


fjæle; fl a la = crochue, il n'a ps 


les -s gourdes, il est dangereux de 
la =, il n'a pas toujours les -s- das 
ses poches, il n'oublie pas ses -5, 
il ne va pes sans ses —s, fan vi 


gierne gjøre fange Fingre; avoir les 
-s nettes, være redelig, iffe tilvente 


fig ulovlig Fordeel; avoir le cœur 
sur la -, Være aaben; avoir un mor- 
ceau dans la —, udføre et Muſiknum⸗ 
mer met Ferdighed; baiser les -s à 
q., hilſe paa En; undſtylde fig for at 
man er af anden Mening; change 
de —, gage over i en Audens Cir, 


1} ſtifte Eier; donner (prêter) la —å q, 


yde En fin Hjælp; donner sa — à q. 
ægte En; donner les -8 à qe., give 
fit Samtytte - til Noget; il a donné 





les -s dans ce mariage. pan bar fan 
tytlet i bette XEgteſtab; être haut à 


la —, være bpvenbe, bidfig, hurtig til | 


at flaae; faire -‘hesse (sur), iftc 


flaane Nogen; plyndre; faire sa -, 
givre fig utilladelig Fordeel, fjæle 


faire crédit de la - à la bourse, ifie 
give Credit, fælge fun for rede Penge; 
forcer la — à q., tvinge En til at gjøre 
Noget ; låcherla= à q., tilftede Œn fisrre 
Frihed end fœbvanligt; se laver les 4 


de qc., ertlœre fig uflplvig i Noget; , 


(prov. june - lave l’autre. ben eneDaand 
vadfker ben anden; lier Les -s à q., binde 
Eng Dœnber, betage En hans Raadig⸗ 
bed; manger dans la —, være altfor 
familiair ; mettre la — à qe. blande fig i 
Noget, foretage fg Noget; mettre la 
= à l’œuvre, lægge Daanben paa Bær: 
fet; mettre la = sur qc., bemægtige 


fig Noget; mettre ‘à q. la — sur le 


collet, gribe En for at arreftere ham; 
mettre le — à la plume, gribe ennen 
for at ffrive; sans - mettre, uden at 


bet tofter En Arbeide; partir de la 


—, flane let an i Galop, løbe raff (om 
Sefte); udføre vieblittetigt og med 
Iver hvad der fan være En til Nytte; 
peser à la —, være En til Beſpœr ved 
fin Dumbeb; prêter la - à qc., hjælpe 
til at udføre Hoget; se présenter les 
-S vides, inbfinbe fig uden Penge der, 
hvor Foræringer vilde gavne; sortir 
des -s de q., flippe fra En; tendre 
la —, bede om Almisſe; tendre la - 
à q.; pte En Hjcelp; se tenir par la 
-, ftane i Sorftaaelfe fammen: tenir 
la à qe., vaage over at Roget, godt 


Mai. 


113 


Mai. 


udføres —8 la = hante à q., bes Maintien, m Vedligeholdelſe; Haand⸗ 


handle med Strenghed; tenir la 
- haute dans une affaire, gjøre ſtore For: 
bringer i enSag; prov.froides-s, chau- 
des amours, folde ænder, varmiHjerte. 

Main-coulante, f. nedlobende Gelæns 
ber paa et Rælfvært om en Trappe; 
pl. des mains-coulantes, 

Main-courante, f. lille Regnſtabs⸗ 
bøg for be daglige Udgifter; pl. des 
mains-courantes. | 

Main-de-Dieu, f. (Pharm.) Slags 
Plaſter; pl des mains-de-Dieu. 

Main-d’œuvre, f.Daanbarbeibe; Len: 
nen for ſamme; pl. des mains-d'œuvre. 

Main-forte, f. Dvorighebens Biſtand; 
uden pl . 

Main-garnie, f. ShϾnbebavelfe af en 
omtviftet Ting; pl. des mains-garnies. 

Main-levée, f. Ophævelfe af Arreft 
el. Beflag; pl. des mains-levées. 

Main-mise, f. (Pal.) Beflag ef. Ars 
reft, fom lægges paa Noget (Féo.); fig. 
og fa. user de —, lægge Haand paa En, 
prygie En (v.); pl. des mains--mises, 

Main-mortable, a. (Jur.)unberfafiet 
Livegenflab, vornedfodt; (on ſtedſe⸗ 
varende Stiftelfer og Ciendele) fom 
ifte fan afhændes, el. ved Arv el. Salg 
overdrages til Andre. 

Main-morte, f. (Féo.) Livegenſtab, 
Bornebflab; gens de -, Golf henho⸗ 
rende til Gtiftelfer el. Samfund, bois 
Fiendom iffe fan overdrages til Andre. 

Main=pote, f. en lemlæſtet, opſvul⸗ 
met Haand; pl. des maius-potes. 

Maint, e, a. mangen, mangt; il m'a 
fait mainte et mainte difficulté, ban bar 
aiortmig mange Banffeligheber; main- 
es fois, loc. ad. mange Gange; fa. 

Maintenant, ad. nu, i dette SDieblit ; 
saa benne Tid; - que, loe. conf. nu ba. 

Maintenir, v. a. holde faft; vebs 


igebolde, haandhæve; forfiftre, paas | fi 


täae; v. pr. holde fig; haandhæves; 
- son autorité, haandhæve fin Anſeelſe; 
e maintiens que cette opinion est 
'ausse, jeg paaſtager, at benne Mening 
x fald; se- dans son poste, holde 
ig paa fin Poft. 

Maintenon, f. (Joa.) Dame⸗Hals⸗ 
rmytte € Form af et Korg, befat med 
Diamanter. 

Maintenue, f. (Pal.) retlig Beffyt: 
elfe i fin Eiendom; Hnertjenbelfe af 
Ens Eiendomsret. 


IT. 


bævelfe; Beſtyttelſe; Poldning, An⸗ 
ſtand, Udſeende; le - des lois, Ÿovenes 
Haandhavelſe; avoir un noble —, hate 
en ædel Anflanb; n'avoir point de -, 
fattes Anſtand, have et forlegent Ud⸗ 
feente. : 

Mairain, m. f. merrain. 

Maire, m. Maire, Byfoged, en Byes 
el. Communes pverfte Municipalem⸗ 
bebémanb:; maire du palais, Major 
Domus (v.). [vens Kone. 

Mairesse, F Mairens el. Byfoges 

Mairie, f. Mairens Embede; hans 
Embedstid; Stedet, hvor Mairen har 
fit Embedscomptoir. 

Mais, conj. men; non-seulement, 
- encore, iffe alene, men besuben; 
- qui plus est, ja hvad mere er; ad. 
(fa. med pouvoir, brugt negtenbe el. 
fpørgende) je n’en puis, jeg er iffe 
Stylo deri; en puis-je - de vos sot- 
tises ? tan jeg gjøre Noget for, at De 
beganer dumme Streger. 

Maïs, m. Mais, tyrkiſt Hvede. 

Maison, f.Quus ; Suusbolb ; Tyende; 
Familie, Slægt ; Dofftat ; Handelshuus; 
Feug Samfund; — de campagne, 

andſted; - de plaisance, Lyſtſted; une 
- de bouteille, et Canbfieb nærved 
Byen, fon ofte beſoges; - de prêt, 
—— - d'éducation, Kofi: og 
Opdragelſesanſtalt; - de santé, Syge⸗ 
uus; — garnie GBinftgiverfteb, ets 
erg med meublerebe œrcifer; pe- 
tite —, Quus til hemmelige Sornsielfer 
t et affives Ovarteer af Byen; les 
petites —, Daaretifien ; -de ville, Raabs 
huus; -de force, - de correction, 
Tugthuus, Sorbebringébuus ; - d'arrêt, 
de détention, Arreſt, Baretwgtsfængs 
fel; — de charité, Fattighuus; -— de 
Dieu, Rirten; - du roi, Kongens Hofs 
at; - militaire du roi (el. - du roi 
ef. blot —), Rongens Livvagt; - royale, 
Prinbferne af Blodet; les maisons 
du soleil, Dyrtrebfens 12 Tegn; les 
gens de la —, en Families Tjeneſte⸗ 
foif; les gens de — golf, fom maae 
tjene fom Tyende; garder la —, holde 
Stuen el. blive hjemme form. Upas⸗ 
ſelighed; tenir—, føre egen Huushold⸗ 
ning; avoir une bonne -, gjøre ofte 
Gjceſtebud; faire bien les honneurs 
de sa —, tage vel imod fine Offer; 
il a fait une bonne-, fan bar fam: 

8 


let fig megen Formue; faire sa —, 
famie Alt Hvad ber hører til et fort 
Huus, Domeftiter, Equipager, o. f. v.; 
faire-nette, afffebige alle finegolf ; faire 
peuve, antage nye Golf; traiter, accom- 
moder q. en enfant de bonne —, revſe 
En alvorligt, afprygle En; par-dessus 
les -s, overortentiigt dyrt. 
Maisonnage, m. Aygningétemmer. 
Maisonnée, f. alle de til en Fami⸗ 
lie henhørende Yerfoner, ber boe i 
fanrme Huus; Huushold; fa. 
Maisonner,.v. n. bygge Huſe; mot: 
tage En i fit Huus; v. 
Maisounette, f. lille Huus. 
Maître, m. Serre; Eier; Meſter, 
Overmand; Lærer ;Haandværfsmefter ; 
- de dessin, -à dessiner, Tegnelæs 
rer; - d'armes, - d'escrime, Fegteme⸗ 
fter; —és-arts, Magiſter; - -maçon, 
Muurmefter; — valet, Overtjener; 
(Mar.) Puttelerer; le - garçon, Old⸗ 
gefellen; - d'artillerie, Feldttoimeſter; 
grand - de la maison du roi, Overs 
hofmeſter; - des eaux et forêts (nu: 
conservateur des e. et f.), Forfts 
mefter ; le - des œuvres, Overbygmefter 
{ en Stab (v.) ; le - des basses œuvres, 
le - fifi, Ratmanben; le - des hautes 
œuvres, Gtarpretteren; - fripon, Erke⸗ 
ſtjelm; — fou, Erfenar; un — gonin, 
en liſtigKarl; un - aliboron, en uvidende 
Perſon, ſom vil forftaae figpaa Alt ;-Jac- 
ques, En, fom bar flere Veftillinger i et 
Huus; c'est un - homme, det er en 
Hog Mand, fom veed at holde fig i 
Anfcelfe; petit--, Straajunter; il 
cherche: encore -, ban veed endnu iffe 
for hvem ban ffal erflære fig, hvad 
Parti ban flal tage; il à trouvé son 
-—, ban bar fundet fin Overmand; 
se rendre - de, gjøre fig til Serre 
over, bemægtige fig ; être - de ses pas- 
sions, være Serre over fine Zilbsies 
ligbeber; être (le) - de faire qe., have 
Frihed til at gjøre Noget; vous (en) 
êtes le —, bet ſtager Dem frit for; 
passer q. —, gjøre En til Meſter; être 
- passé, bave udlært, være blevet Mes 
fer; være meget duelig i et Fag; 
heuiter en —, bante flærft paa; prov. 
tel=, tel valet, fom Herren er, faa 
er Tjencren; qui a compagnon, a 
maître, man maa ofte rette fig efter 
deres Billie, fom man lever fammen 
med; le temps est un grand-, Ti 


114 


Maj. 


ben er en flor Læremefter; ... a. le 
- autel, Høtalteret. 

Mattresse, f. Herſterinde, Eierinde, 
Frue; Lærerinde; Kjærefte; Frille; la 
-du logis, Fruen i Huſet; — d'école, 
Stolebeñprerinbe; petite-—, en fir, 
affecteret Mod edame; le maître et 
la -, Perflabet; ... a. elle est — de 
ses passions, hun er Herre over fine 
Livenffaber; - femme, et dygtigt, for: 
flanvigt Sruentimmer, fom bar tiltaget 
fin Mpyndigheden; — vodte, Hover: 


Pet la - rotte d’une horloge, 


Hovedhjulet i et Ubr. 

Maîtrise, f. Meferflab, Net til at 
være Meſter; gagner la—, blive Mo 
fer; la grande- - des eaux-et-forêts. 
Overforſtmeſterplads. 

Maltriser, v. a. herſte over; be 
berile, betvinge; v. pr. beberfle fig feir. 

Majesté, f. Majeftet; imponerente 
Hoihed; Herlighed, Verdighed; votre 
- royale, Deres kongelige Majefiat; 
sa = danoise ef. sa - le roi de Dane- 
mark, fans Mafeftæt Kongen af Dan: 
nemark; sa - la reine, hendes Maje— 
fet Dronningen. | 

Majestueusement, ad. meb Bœrbig 
bed, paa en majeftætiff, imponerente 
Maabe. . 

Majestueux, se, a. mafeftætif, fon: 
gelig; opboiet, herlig, prægtig, impo⸗ 
nerende. 

Majeur, e, a. ſtorre, vigtigere; ſtor, 
vigtig, overveiende; (Jar.) myndig; la 
force -e, ben overlegne Styrke; cau- 
ses es, Sager af flor Vigtighed; la 
-e partie, det ftørfte Antal, be Fleſte; 
la mer -e, bet forte Dav; (jeu) 
tierce =e, Tertsmajor (t Le 
quarte =e, ftor Ovart; (Mus.) ton -, 
peiefte Interval; ... s. ben Myndige; 
m. pl. Gorfatre, Forgængere (v.). 

Majeure, f. (Log.) Forfatning i en | 
Syllogisme. 

Major, m. Major; - -général, Ge 
neralmajor;adjudaut--,Regimenté:Ad 
futant; aide-- général, Generaladju⸗ 
tant; a.état —, Generalftab; chirurgien. | 
=, Regimentéhirurg ; sergent- - Com⸗ 
manbeerfergent; tambour- —, Regis 
mentstambour; tierce —, f. majeure. | 

Majorat, m. Majorat, Slags Fidei 
commis, hvorefter viéfe Forrettigbete 
el. en vig Rang tilfalder den ældi 
Søn; Ma;oratgoté. 





Maj. 115 Mal. 


Majordome, m. Overhuushofmeſter; | til at fortryde Roget; il passera - son 
Major⸗Domus; (Mar.) Proviantéfor: | temps, bet vil gane ham ilbe; la 
alter pan en Oalei. tête me fait -, mit Hoved gjør mig 

Majorité, f. Diynbighebsaîber, Mons | ondt; s’y prendre —, bære fig flet. ad 
»ighedstilſtand; Majorsplads; Stem: | mer Noget; il est - À cheval, fan 
nefleerhed, Maforitet; - absolue, Das | fivber flet til Def; aller de -en pis, 
ovitet, fom tæller een Stemme over | blive beftanbig flettere;... a. bon gré, 
Daïlvparten af be Stemmegivenbe ;'| mal gré, med det Gode el. meb betOnbe, 
- relative, Stemmefleerheb, fom en|pvoab enten man vil det eller ikke; bon 
Soncurrent erholdt fremfor en anben.|an, mal an, bet ene Aar meb det andet. 


Majorquin, e, s. Beboer af Den 
Drajorta. 
Majuscule, a. og s. f. fort Bogſtav; 


Malachite (ch ubt. k), f. (H. n.) 
Malatit, en Steenart. 
Malacie, f. (Méd.) Lyft 508 Frugt: 


. Mm. (Égl.) Slags Cantorværdighed. | fommelige efter ufæboanlige Ting. .. 


Maki, sn. (H.n.) Mali, Slags Abe. 


Maltacoderme, a. (H. n.) blodhudet; 


Mal, m. Onde, Ondt; Stade, Gors | s. m. Bløddyr. 


ræd; Elendighed; Moie, Befværligs 


Malactique, a. (Méd.) blødgførende ; 


ed; Gienvorbigbeb, Ulptfe; Smerte, | s. m. blødgjørende Lægemiddel. 


Sygdom; - de tête, Hovedpine; il a 


Malade, a. fyg; fvag; tomber -, 


- à la tête, ban bar ondt i Hovedet; | blive føg; - à la mort, - à mourir, 
- de cœur, Ovaime; - d'aventure, | bebelig La: il est au lit —, ban maa: 
Buflenflab i en Singer; - de mer, | bolde Sengen; être - de la fièvre, 
Soſyge; - de terre, Skorbug; - des! have Feber; il est plus - de l'esprit 
irdents, Rofenfeber; - de Naples, de: | que du corps, ban er mere fpg paa 
teriſt Søge; - St. Main, Spedalſthed; Sjælen end paa legemet; (iron.) vous 
- de Siam. ben gule Feber; - d'enfant, | voità bien —, jo, De bar Noget at Hage 
Fod ſelsſmerter; le - caduc, le haut —, | over; fa. il n’en mourra que les plas 
e — St. Jean, le de - saint, den faldende | -s, est bien - qui en meurt, ben 
Syge, SLigfalb; cela me fait-, bet| Sygdom er ikke farlig; der døer In⸗ 
zjor mig ondt, det fmerter mig; il |;gen deraf; un aimant —, en fvag Mage 
y a pas de-, det flaber iffe; il a| net; le vin est-, Vinen ta fin 
»u bien du-, fan bar giennemgaaet | Styrfe; ... s. m. og f. en Syg. 
meget; j'ai eu bien du - à voustrou-| Maladie, f. Sygdom; fig. for Til⸗ 
rer, feg bar haft megen Sanfleligbeb | boielighed til Noget; la — du pays, 
sed at træffe Dem; dire du - de q-,! Hiemvee; il couve quelque -, ban 
ige Ondt om En, prendre qc. en-,| gaaer med en el. anden Sygdom i 
age Noget ilde op; tourner qe. en-,| Éegemet; il court de fâcheuses -s 
enfore Noget til en flet Henſigt; l’ex- | cette année, der grasferer flemme Syg⸗ 
»liquer en -, lægge bet flet ud; fa. | domme i Aar; il a la - du jeu, ban 
nettre une femme à -, forføre et Fruen: | bar Dang til Spil; il a la - des livres, 
immer; prov.rendre le - pour le bien, | ban bar Manie for Bøger. 
jjengiælbe Godt med Ondt; tomber de|  Maladif, ive, a. fygel gs ffrantende, 
iévre en chaud -, falde fra Aſfen t IIden; (valétudinaire). [dalſte (léproserie); v. 
in — atti:e l’autre, en Ulyffe kommer Maladredrie, f. Sygehuus for Spe⸗ 
jelben ene; - d'autrui n’est que songe, |  Maladresse, f. Ubehæendighed, Kei⸗ 
Andens Ulykke rører 08 fun lidt; pl tethed; fig. Uforfigtigber, Ubetæntfoms 
naux;... ad. flet, flemt, ilde; cette af- | hen, Mangel pan Klogſtab. 
aire va-, bet ftaaer fig flet med benne]  Maladroit, e, a. ubebændig, feitet; 
Dag ; il est — dans ses affaires, det | fig. uforftanbig, uflog; 3. ubehændigt 
taaer flet tif med ham; ils sont -| Menneffe, en Klodrian; fig. ct ufors 
nsemble, be leve & Uenighed; il est | flanbigt el. ubetænffomt Menneffe. 
- avec lui, ban ftaaer paa en flet $ob| Maladroitement, ad. ubebænbigt, 
ned ham; mettre q.- avec un autre, klodſet; fig. uforftanbigt, uklogt. 
tifte Uenighed medlem to; être, vare| Malagme, m. (Chir.) blødgjørende 
neget føg; se trouver -, fane Ondt; bes | Omflag. guineiff Peber. 
inde fig Übe; setrouver-de qe.,fomme]  Malaguette, f. (Bot.) Paradiistorn, 
gt 


Mal. 
Malei, m. det malalffe Sprog, fom 
tales i Indien; a. malaiſt; Nogle frive 


malais, e (brugeligft). [Kindbenene. 
Malaire, a. (An.) henhorende til 
Malais, e, s. og a. f. malai. 
Malaise, m. legemligt Sivebefin: 
bende; avoir du =, føle fig ilde; fig. 
être dans le —, leve i trange Kaar. 
Malaisé, e, a. vanflelig, befværlig, 
ubefvem, umagelig; fig. trœngenbe, 
fom bar ondt ved at fomme ud af 
bet; fom er vanflelig at omgaaeé; un 
escalier —, en umagelig Trappe; riche 
—, en Rig, bois Formue ifle fan flane 
til; personne =e, en Perſon, fom det 
er vanffeligt at fomme ud af bet med. 
Malaisément, ad. paa en befværlig, 
ubelvem el. moiſommelig Maade. 
Malandre, f. (Vét.) flydende og 
ildelugtende Aabning el. Revne paa 
VeftensKnæ, Rafpe ; pi. (Charp.Jranbne 


116 


Mal. 


Malédiction, f. Borbanbelfe; end 
Stæbne, ulpkkelig Stjerne; fa. la - 
est sur cette maison, ber hviler e 
ulpftellg Stjerne over dette Huus. 

Malefsim, f. for utaatelig Dunge: 
burt. v. uden pl. [føles ved Æroibren. 

Maléfice, m. Dereri, Gtabe, fomul 

Maiéficié, a. forberets fteomoter: 
ge bebanbiet af Naturen; ubtera 
af Sygdom; fa. 

Maléfique, a. fom bar en ond, fat 
lig Indflydelfe (om Simmellegemer). 

Malemort, f. pntelig Det, flet Er 
beligt; 0. inus. ' 

Malenconue, f. Ulytte, Uheld; p.… 

Malencontreusement, ad uiyttt 
ligviis; v. 

Malencontreux, se, a. uheldig, ulyé 
kelig; (om Ting) ubelbbringenbe, uheld⸗ 
fvanger. 

Mal-en-point, ad. { en uheldig d 


Stever ef. Rnafter i Bpgningétemmer. | farlig Stilling; il est -, ban er in 
Malandreux, se, a.( VéL.) fom lider af | faren; p. u. 


Naspe; (Charp.) ſom er fuldt af raadne 
Knaſter. 

Mal-appris, e, s. og a. et Menneſte 
uden Ovporageife, fom ikke fjender Skt 
og Brug. om har ondt ved at læfe; v. 

Maiapre, m. (Impr.) uduelig Sætter, 

Mal-å-propos, ad. til urette Tid. 

Malart, m. vild Anbrif. 

Malate, m. (Chi.) œblefuurt Salt. 

Malavisé, e, a. og s. ubetœntfoin, 
uforfigtig, uklog; et ubetæntfomt, ufors 
ftanbigt Menneſte. [2 

Malazer, v. a. (Chi.) blødgjøre ved 

Malbåti, e, a. og s. flet voret, flet 
ſtabt, ilbebannets fig. se sentir tout -, 
føle fig ganfle upasfelig; fa. 

Malcontent, e, a. og s. utilfreds, 
misforngiet (nu bruges hellere mécon- 
tent). {(nu: médisant). 

Maldisent, e, a. og s. bagtalenbe 

Måle, m. det manblige Kion, Hans 
fon; a. manblig, mandig; ſiart, fraf: 
tig, energiſt; udtryksfuld; værdig, ims 
ponerende; une voit —, en mandig 
Stemme; un style —, en fraftfuld, uds 
tryfsfuld Stiil; fleurs -s. (Bot.) Han: 
mer (Mar.) la mer est —, 

avet er oprørt; le bâtiment est —, 
Skibet hugger ifte, vet ligger godt paa 
Bølgen og giver itte Vand ibaardt Bcir. 

Malebeste, f. (Mar.) Dre, fom brug: 
tes til at kalfatre Skibe med; v. 

Malebéte, f. farligt Mennefte. 


Malentendu, m. Misforftaaelk: 
Vildfarelſe, Feiltagelſe; på. des mi- 
entendus, Misforfaæelfer. 

Malentendu, e, a. miéforftaor: 
flet ubtænft; flet anlagt. 

Malepeste, int. for en Ulptte! fa. 

Mal-être, m."Sibebefinbenbe ; sentir, 
éprouver du -, itfe føle fig vel, fok 
fig ilde. [ilbefindet ; fa. p. v. 

Malévole, a. onbflabéfulb, ffabefre, 

Malfaçon, f. Feil ved et Arbeide; 


(tning. | Ag. Misligher, Bebrageri, Unberflrt: 


fa. p. u. 
Malfaire, v. n. begaae Ondt, tilføt 
Stade ef. Fortreb (bruges fun i l'inl) 
Matfaisance, f. Onbflab, onbt Siø 
delav, Skadefrohed; p. u. 
Malfaisant, e, a. ondſtabsfuld, fa 
befro; (om Ting) fladelig for Sund 
peben, uſund. | 
Malfait, e, a. uformelig, {foetus 
net, flet ſtabt; flet indrettet; flet uvab 
beidet. ryd 
Mailfaiteur, trice, s. Forbryder, don 
Malfamé, e, a. fom bar et {let Rogie 
berygtet (ffrives ogf. i 2 Ord); fa 
Malgracieusement, ad. paa en ube 
lig, uartig el. uvenlig Maade; fau 
Malgracieux, se, a. uhoflig, uartig 
uvenlig; umaneerligs fa. p. u. 
Malgré, pp. imod Ens Billie, u 
tet, trobs, til Trods for; = moi, im 
min Billie; — lui et ses aidants, 


Mal, 117 Mal. 
Trods for ham og hans Mebblwlpere;| Malhonnéteté, f. Ua Mof⸗ 
-tout, hvad ber ſaa end giores, hvad lighed, Uanftænbigber ; uartig, ubeflig 


der fan end fleer; - que, loc. conj. 
(bruges fun Med avoir) - qu'il en ait, 
foorfebes ban end bær fig ab, 
Trods for ham. futorfandig. 
Mathabile, a. udygtig; ubebænbig; 
Malhabilement, ad, paa en ube: 
hændig el. uforſtandig Maade. 
Malhahbileté, £. Mangel paa Due 
lighed; Udygtighed; Ubebændighed. 
Matherbe, f. (Bet.) Slags Farve 
plante, henhørende til Tbymelæaceerne. 
Malheur, m. Ulykke; Ulykkestilfolde; 
Modgang, Gienvordighed; Ubeld; 
tomber dans le =, geraate i Ulyffe, 
blive ulyffelig; porter -, bringe Uheld; 
jouer de -, fpille meb Uheld; prov. 
à qc. — est bon, det er aldrig faa 
uipftetigt, at det jo er godt for Nos 
et; un -ne vient jamais .seul, en 
fytfe fommer aldrig ene; il n'y a 
qu’heuar et - dans ce monde, Alt bes 
roer paa Omflænbigheberne, den Œnes 
Det er ben Andens Brød; par -, 
loc. ad. uilypfeligvlis; -! ne vce! 
- aux vaincus, pee de Overvunbne! 
- Sur eux et sur leurs enfants, veg 
over Dem og bereg Børn! 
Malheureusement, ad. uiylielig: 
viis; paa en uytfelig Maade. 
Maiheureux, se, a. ulyttelig; elen: 
big, AE ubelbig, uheldſpanger; 
flet, usfel, lammerlig; - au jeu, ulyb 
felig i Spil; - en tout, ubelbig t Alt; 
avoir la main -se, bave en ufeldig 
Haand (i Spil), tabe næften altid 
efter at have givet Kort; iffe kunne 
røre ved Noget uden at flaae bet i 
Styfter; være uheldig i ethvert Fore⸗ 
tagende; faire une fin -se, døe paa 
en ynkelig el. vanærende Maade; être 
- comme les pierres, være næften 
altid upelvig, være meget elendig; 
s. m. en Ulyklelig; et ſialkels Men: 
neſte; et flet Mennefle; s. f. ef flet 
Sruentimmer; en Sfjøge; il ne hante 
que des -ses, ban beføger fun offents 
Lige Gruentimmer. | 
Maïhonnète. a. (foran Subft.) flet, 
uredelig; (efter Subſt.) uartig, ubøf- 
Lig; c'est un - bomme, det er et flet, 
urebeliat Menneffe; c'est un homme 
—, det er et Mennefe uden Oppdragelſe. 
Malhonnétement, ad. flet, lumpent; 
paa en uhoflig el uartig Maade. 


til | ondſtabsfuld Handling; 


Tale el. Handling. 

Malice, f. Ondſtab; Gfabefropeb ; 
3 Stjælmeri, 
Stjælmftyfte, Pubs ; fa. il n'y a pas en- 
tendu —, han bar ifle meent noget 
Ondt bermeb; fig. un innocent fourré 
de -, en Ulv i Kaareflwber; faire ane 
-à q., fpille En et Puds. 

Malicieusement, ad. paa en onds 
ſtabsfuld Maade, liſtigen; Fjælmf. 

Malicieux, se, a ondſtabefuld; 
ſtjelmſt; un cheval -, en Heſt, fom 
vit flaae ub. 

Maligne, f. malin, 

Maltignement, ad. paa en onbffabés 
fuld Maade, ffændigen. 

Malignité, f. Ondſtabsfuldhed; onbs 
ſtabsfuld, ſtadefro Tænfemaade; Ond⸗ 
artethed; ſtadelig, farlig Egenſtab. 

Malin, maligue, a. ondſtabefuld, 
ſtadefro; ſppdig; ſtlælmſt; liſtig, ſne⸗ 
dig; ondartet, ſtadelig; maligne joie, 
hemmelig, ondſtabsfuld Glæde over 
Andres Uheld; discours -, fppdig Tale; 
le = esprit ef. l'esprit -, den onde 
Aand (ogf. blot: le malin); une 
fièvre -gne, en ondartet Feber; s. et 
fnebigt, ondſtabsfuldt Menneffe, en 
huul Broder. | 

Maline, f. (Mar.) Springtid, ben 
Tid ba for Flod finder Sted ved ny 
eller fuld Maane; ifœr i pl. 

Malines, f. Mecheln; fine flans 
berfte Rnivlinger fra Mecheln (vet hed⸗ 
ber de la malines meb ets ogf. t sing.). 

Malingre, a. foag, fom vanffelig 
gienvinber fine Kræfter, fpgelig: fa. 

- Malintentionné, e, a. og 8. ilde⸗ 
ſindet; ildeſindet Mennefe. ſyre. 

Malique, a. (Chi.) acide -, Mble- 

Malitorne, a. og 3. plump, teltet, 
tolperagtig; Tølper, Klodrian; fa. 

Mal-jugé, m. urigtig, feilagtig 
Dom af en Dommer. 

Malle, f. Reifetuffert; Bisfetræms 
mers Kurv el. Kasſe; Brevpof (malle- 
puste); faire sa —, patfe fit Toi ned 
i fin Kuffert; défaire sa-, patte fin 
Kuffert op; fig. og fa. trousser en -, 
bortftappe hurtigt (v.); il a été trüussé 
en —, ban er revet hurtigt bort af en 
fort Sygdom (v.). | 

Maliéabilité, f. Udfrætlelighed uns 
ber Sammeren. , 


Mal. 


Malléable, a. fom fan fmebes, uds 
bamres, ubfirattes under Hammeren. 

Malléole, f. (An.) Antelen paa 
goden (la cheville da pied). 

Malle-poste, f. f. malle; pl. des 
malles-postes. 

Malletier, m. Ruffertmager, fle: 
mager (nu: layetier). ° 

Mallette, f. lille Kuffert, lille Kurv, 
Mfte el. Badfæt; p. u. 

Mailier, m. Stangbeft for en of: 
vogn; Poftheft, fom bærer Poffætten 
og rides af Pofttarlen. 

Malmener, v. a. ivettefætte; be: 
banble ilde; tilfoie En et fort Tab; 
tiffoie Fjenden et Nederlag. 

Malotru, e, a. og 8. ildedannet, 
plump, afflvelig; et plumpt, uf 
ligt Mennefte. 

Malouin, e, s. Indvaaner i Saint- 

Malpeigné, €, s. og a. en uot: 
dentlig, furvet Perfon. | 

Maiplaisant, e, a. fortræbelig, ubes 
bagelig (ifær om Ting); v. nu: dé- 
plaisant. [ſmudfig. 

Malpropre, a. uordentlig, ureenlig, 

Malpropreinent, ad. ureenligt, ſmud⸗ 
fiat; plumpt. [figheb, Svineri. 

Maipropreté, f. Ureenlighed, Smud⸗ 

Malsain, e, a. ufund, ſtadelig for 
Sundheden. [uanfiænbig; ilde Mæbenbe. 

Malséant, e, a.ufemmelig,upasfenbe, 

Maisonnant, e, a. anftebelig, ſto⸗ 
bende, ſtridende mob Belanfiænbigbeb ; 
(Thé.) ftridende mob ben fanbe Lære. 

Malt (1 og t ubtales), m. Malt. 

Malte el. bebre malthe, f. Slags Ait, 
Slags Blanding af Vor og Beg; klæb⸗ 
rigt Jordbeg; (Géogr.) Malta. 

Maltôte, f. uretmæsfig Afpresning 
af Penge; Udſugning; fa. Samfund el. 
Samling afdem, ſom uppresfe Penge; v. 

Maltôtier, m. ben, fom ubpreëfer 
uretmægfig Afgift; Skattekraver; v. 

Maltraiter, v. a. misbanble; baarbt 
medtage; forurette; bedomme ugunftiat. 

Malvacée, f. (Bot.) Malva, Ratoft ; 
a. henhørende til Malvaflægten. 

Maiveillance, f. Uvillie, ond Billie, 
Brangvillie, Dad. 


Malveillant, e, g. ildeſindet, onb- 
flabéfnib, hadefuld; s, en Sibefinbet, 


en Ondſtabsfuld, en Uven. 
Malversation, f.Mnberflæb, utro Beſty⸗ 

relfe af et Embede. ſvalte med Utroſtab. 
Malverser, v.n.begaae Uuberflæb, for: 


118 


orme⸗ 
[Malo. 





Man. 


Malvoisie, f. Navn paa en By i 


Morea; greft Biin, Malvoifier-Biin; 
Muffatviin. 


Mal-vouloir,m.onb Billie; Nag ;p.u. 

Malvoulu , e, a. forhadt, ilde lidt 
(ogf. mal-voulu); p, e. 

Maman, f. Mama; grand’-, bonne 
-, Bebftemoder; pop. grosse -, en 
ty! og feed Kone. [Bpyld. 

Mamantprian, m. (Chir.) veneriſt 

Mamelle, f. Bryft; Bryſtvorte; Dy: 
renes Patter el. Iver; ben ſpede Alder; 


fig. un enfant à la —, et Pattebarn. 


Mamelon, m. Bryſtvorte; ſmaa 
firtelagtige Udværter paa Huden el. 
Tungen; (Méc.) Tap til en Hangſel; 
fig. Bjergtop. 

Mamelonné, e, a. (H. n.) befat 
med fmaa runde Udværter. 

Mamelu, e, a. fom bar ſtore Bry⸗ 
fer; s. En, fom bar ftore Bryſter; pop. 

Mameluk (uk ubt. ouk), m. Me 
melut, œaypptiff Cavalerift (ffrives ogf.: 
memmeluk øg mamluk). 

Mamillaire, a. (An.) tortebannet, 

Mamiouk, ſ. mameluk. [Bryfterne. 

Margmaire, a. (An.) henhorende til 

Mammifère, m. (H. n.) Pattedyr; 
a. fom bar Bryfter. | 

Mammiforme, a. (An.) vortefor: 
mig, lignende i Form Bryſworten 
(bellere: mastoide). 

Mammout el. mammouth, m. Dam: 
mut, Dyr af Elefantflægten benborende 
til Urverbenen. 

M'amour (for mon amour), m. 
min Eilſtte, Kjærlighevsudtryt tif et 
ÿruentimmer. 

Manant, m. Beboer af en latte 
el. Landsby (v.); Bonde; Tolper; fa. 

Mancelle, f. Lænfe veb en Heſtes 
Halskobbel; p. u. 

Mancenillier, m. amerikanſt Træ, 
ſom har en giftig melfeagtig Saft. 

Manche, m. Skaft, Greb, Haand⸗ 
tag; Gribebræt paa en Fiolin; un 
- à balai, et Softeffafts le - de la 
charrue, Plougſtangen; le - d'un gi- 
got, Stanfen paa en Yammefjerving; 
(Imp.) - du barrcaa, Skaft til Pres⸗ 
febengelen; (H. n.) - de coutean, 
Slagt toffallet Musling; fig. branler 
au-, dans le —, være tvivlraadig, sos 
i fin Beſlutning, iffe ſidde faft i fi 
Embede, trues med Tab af fin For 
mue; jeter le =aprés la cognée, op 


Man. 


give et SGorebavenbe af Vrede el. 
Lune: ..... s. f. XÆrme; Canalen 
mellem Œngelland og franfrig; (Mar.) 
Lœberflange til at fplbe Tønderne med 
Band; Rulfeif; (Pé.) tragteformigt Fis 
ffenet; (Mil.) défiler par -s, trætte 
bort robeviig; fig. og fa. avoir q. 
dans sa, funne gjøre med En hvad 
man vil; il ne se fera pas tirer la 
— (par la-), ban gjør det gjerne, ban 
laver fig iffe bebe 2 Gange terom ; il 
s’est fait mon garde de la -, ban 
følger mig overalt, ban overbænger 
mig; il a la - large, il a la conscience 
large comme la - d’un cordelier, ban 
er itfe ſamvittighedsfuld; c'est une 
autre paire de -s, bet-er en anden 
Sag, en np Diftorie; du temps qu'on 
se mouchait sur la-, { gamle Dage, 
ba man levede i Simpelhed. [tag, Sant. 
Manchereau, m. (Manu. )lille Haand⸗ 
Mancheron, m. Plougftjert, hvormed 
man fiprer Plougen, naar der plaies. 
Manchette, f. Manffet; (Men.) den 
Deel af Armen paa en Læneftol, fom 
overtræffes med Zøl; (Imp.) ouvrage 
à —S, Manufeript, bois Margina er 
opfyldt med Tilfætninger; pl. fig. faire 
des -s, flemme Saanblebet, med Fin⸗ 
grene, faa at det gisr ondt; prov. 
vous m'avez fait lå de helles -s, De 
har ved Deres Ubefinbigheb fat mig 
i Forlegenhed, De bar fpillet mig en 
net Streg. ; . 
Manchon, m. Muffe; (Forg.) Jerns 
baant, fom fætteg om Sammenfoi⸗ 
ningerne paa Metalror; (Verr.) Glas⸗ 
cylinder til Glasſtiver. 
Manchot, e, a. eenbaanbet, eenarmet; 
fig. i n’est pas —, ban forfiaaer at bruge 
fine Daœnber, ban er fnild. 
Mandant, e, s. (Jur.) En, fom bes 
fufomeægtiger en Anden tif at handle 
i fit Sted. ” 
Mandarin, m. Mandarin, chinefift 
Lærd; a. henhørende til Mandarinerne. 
Mandarinat, m. Mandarinværdighed. 
Mandat, m. Fuldmagt; Bœlgernes 
Inſtrux til beres Deputerede; (Com.) 
Ordre tif at udbetale En en vis 
Sum; (Égl.) paveligt Refcript, hvor⸗ 
ved ban bortfflænter et vacant Em⸗ 
bede; (Pal.)- de comparution, Ordre 
til at indfinde fig hos Inſtruct ons⸗ 
dommeren; - d'amener, Ordre til at 


119 


Man. 


d'arrêt, Arreſtordre; (Fin.) - territo- 
rial, Statspapir, fom 1795 beſtemtes 
at ffulle fræde i Stedet for Asfignaterne. - 

Mandataire, s. (Jur.) Befulomægs 
tiget, Manbatarius; (Ég1.) ben, fom 
ved et paveligt Mandat anbefales tif 
et ledigt Embede. 

Mandement, m. Orbre, ubftebt fra 
en Ovrighed, en Ret, el. en Biſtop; 
Ordre til en Udbetaling; Tilfigelfe. 

Mander, v. a. melde, underrette om 
ſtriftligt el.ved etBud, meddele ; - q.,give 
En Ordre til at møde hos fig, fende 
Bud efter En; mandons et ordonnons, 
vi byde og befale, Ord, hvormed Slut: 
ningen af en fongelig Ordre begynder. 

Mandibuie, f.(An.) Rinbbeen, Under⸗ 
tjæben ; boerafDelene af ct Reb.[bebeen. 

Mandibulithe, f. forftenet Kiffeffæs 

Mandil, m. Slags perſiſt Turban. 

Mandille, f. forh. Slags Tjener⸗ 
kappe; v. [lille Gitar. 

Mandoline, f. Mandolin, Slags 

Mandore,f.Strengeitfirument, Slags 
Luth. [runerod (solanée narcotique). 

Mandragore, f. (Bot.) Alrune, Al⸗ 

Mandrin, m. (Serr.) Drilboer; 
(Tourn.) Dreierredſtab; (Chaudr.) 
Jernſtang, hvorover Valdhorn for⸗ 
mes; (Chir.) Soger, brugelig ved 
SDienfvagbed; pop. Rover. 

Manducation f. (Thé.) Ryvelfe af 
Jeſu Cbrifti Legeme i Nadveren. 

Manéage, m. (Mar.) Matroſernes 
Arbeide uden Betaling ved Ladning 
og Losning. 

Manège, m. Riveffole; Ridebane; 
Rivetunft; fig. fnilb, liftig Adfærd ; 
(Minér.) Gteenfulaarernes Retning; 
(Mar.) Kunſt at figre et Skib; voilà 
un étrange -, det er en befpnberlig 
Fremgangsmaade; il est fait au —, 
han er vant tif at gaae fnebigt tils 
vœrks, ban forflaner at bruge Rænter. 

Mäânes, m. pl. be Afdødes Sjæle 
el. Sfygger; a. dieux, unberforbifie 
Guver. : 

Manganèse, m.(H. n.) Bruunfteen. 

Mangeable, a. fpifelig. 

Mangeaille, f. Xde til Fugle; fa. 
Føde, Mad. 

Mangeant, e, a. fpifenbe ; fa. je l’ai 
laissé bien buvant, bien mangeant, 
jeg bar forladt bam i snfleliat Bel 
bekindende. 


føre Œn frem for en Domſtol; -| Mangeoire,f. Rrybbe:prov.vgpop.tour- 


Mm 


ner le dos (le eul) à la - 
Mobfatte af hvad man fu be gjøre 
for at naae fit Maal. 

Manger, v. a. fpife; æde; fortære; fig. 
fætte overfipr, ødelægge; opfluge; don- 
ner à — holde Spifegvarteer; il dunne 
souvent à —, bang Venner ſpiſe ofte hos 
ham; fig.0g fa.ses domestiques le man- 
gent, bang Tjeneſtefolk ødelægge ham; 
- les mots, fluge Ordene, iffe udtale tyde⸗ 
ligt alleStavelfer ; prov. l'appétit vient 
en mangeant, fo mere man bar, befto 
mere vil man fave; - comme un 
chancre, fpife med en overordentlig 
Appetit; à petit - bien boire, ben, 
font bar lidt at fpife, brifter befto 
mere; savoir bien son pain —, for: 
face godt fin Korbeel; il a -é son 

in blanc le premier, ban er fra 

efflanb fommen i Armob; il a -é son 
blé en herbe(en vert), ban bar fortæret 
fine Snblomfter forud; elle a -é de 
la vache enragée, hun bar gjennem: 

aet for Mangel og Gienvordigbeb ; 
ils se mangent des yeux, be funne 
iffe fee fig mætte i hinanden; ils se 
sont -é le blanc des yeux, be have 
været bygtigt oppe at trettes; se - 
les uns les autres, leve i Kiv og 
Trætte; les loups ne se mangent 
pas, ben ene Rrage hugger iffe Dinene 
ud paa ben anden; il ne vous man- 
gera pas, han bider Dem iffe; je le 
mangerais avec un grain de sel, à 
la croque au sel, bam ſtal jeg let 
gjøre Œnbe paa, fane Bugt med; il 
vous mange dans la main, ban om: 
gaaes altfor fortroligt med Dem; il 
y a à boire et å—, ber er baade at 
vinde og tabe derved, bet fan have 
gode og flette Følger, det har fine 
gobe og finc flette Sider; - ses dou- 
leurs, bide fine Sorger i fig, græmme 
fig uden at ſoge Trøft bos Andre; la 
lune g -é les nuages, Maanen bar 
forbeelt Styerne. 

Manger, m. Mad, Føde; il en 
perd le-et le boire, fan er faa for: 
dybet i fit Arbeide, at ban glemmer 
alt Andet derover. 

Mangerie, f. XEderi, Fraadſen; fig. 
overdrevne portier, Udſuelſe; pop, 

Mange-tout, m. SDdelanb, fa.; pl. 
des mange-tout. 

Mangeur, se, s. ſicerk Spifer, Frands 
fer; fig. Doelanb : un beau -, en 


120 


bet | for Fraadſer; fig. og fa. un - de viandes - 


apprétées, de soupe apprêtée, en Des 
genigt, fom gjerne vil leve godt pau 

nores Befottning; un - de crucifix 
(d'images, de saints); en Sfinfellig ; 
un - de chrétiens, Én, fom plager 
og ubfuger Almuen; un - de char- 
rettes ferrées, de petits enfants, en 
Skryder, en Praler. 

Mangeure (geure ubt. jüre), f. 
Skaar i Toi, Brød 0. desl. bibrs: 
rende fra Orme, Muus el. anbre 
Dyr; (Ch) Bilofbiins og Ulves Føde. 

Mangle el. manglier, m. (Bot.) 
amerifanff Træ, fom vorer ved Strands 
brebben(conocarpus).[ger, Fiſtehand ler. 





Mangonnier, m. (P6.) Fiſteudſœl⸗ 


Mangoustan el. mangostan, m. 
(Bot) oftinbift Træ, bois Frugt lig⸗ 
ner Oranger; Mangoflan, Garcinie. 

Mangouste, f. (H.n.) Slags Ik⸗ 
neumon. ED fort giteg 

angue, m. . arn; 
f. Mangofrugt [oftinbif Træart. 

Manguier,. m. (Bot) Mangotre, 

Maniable, a. fom let baanbteres : 
fom let bearbeibes, fmivig (ont Mes 
tatler); fig. og fa. omgængelig, baies 
lig; (Mar.) vent +, Pramfeilé-Ruling. 

Maniaque, a. og s. affindig, gal; 
en Vanvittig, en Affinvig. 

Manichéen, ne, s. Manidæer, Res 
figionsfect fra det tie Aarh. font ans 
tog et godt og et ondt Bafen, Lyfet 
og Mortet. 

Manichéisme,m.ManidæernesLære. 

Manichordion (ch ubt. k), m. et 
Inſtrument med Zangenter; (Tir.) 
finefte Slags Staaltraad; fig. elle 
a joué du —, hun bar havt en bem: 
melig Kjerlighedsbhiſtorie. 

Manicle, f. Slags Halvhandſte, fom 
bisfe Daonboærtere bruge ved Benyt: 
telfen af deres Bærttøt; ſ. manique. 

Manie, f. Mani; Banvib; fir Idee; 
urimelig og udelukkende Forkjerlighed 
for en el. anden Gjenftand. . 

Manié, e, p. og a. brugelig, gængfe; 
ce mot est peu—, dette Ord er lidet 
brugt, lidt gangbart; (Mar.) vaisseau 
bien -, Stib, fom fipres af en dygtig 
Styrmand. 

Maniement (nie ubt. ni), m. Be: 
følen, Folen paa; Lemmernes Bevæ: 
gelfe ; fig. Beſtprelſe, Ledning; le — 

u pinceau, Maaden, hvorpaa Pen: 


Mao. 
felen føres; le- des armes, Behand⸗ 
lingen af Saabnene : il a le - de son 


bien, ban befiprer felv fin Formue. 

… Manier, v. a. føle paa, e, tage 
i daanden, faanbtere, behandle, bes 
tjene f af 3 fig. anvende, benytte, 
bruge; føre, lebe, flyre; beſtyre; v. n. 
(Man.) udføre godt alle Bevægelfer 
(om Heſte); je ne l'ai ni vu ni-é, feg 
veed ikke, hvor det er; det er hverken 
fommet mig for Die el. faldet mig 
i Sænder; -le pouls, beføle Pulſen; 
-le blé, fafte Kornet; — la plume, 
føre Pennen; — un sujet, behandle et 


Emne; — q., vende og breie En efter: 


fit Godtbefindende; — une affaire, lede 
en Sag; cela ne se manie pas ainsi, 
tet ganer fe faa let til, man fan 
(le gage frem paa ben Maade; - les 
deniers publics, forvalte be offentlige 
dtægter; — son corps de bonne 
grâce, føre fit Legeme med Anſtand; 
Un cheval, tumle en eft; ce che- 
val manie bien, benne Heſt lyſtrer 
godt, bar en god” Sfvle; prov. on 
le peut- du (le) beurre sans s’en- 
graisser les doigts, ben, fom bar 
Yenge at beflpre, tjener altid Noget 
derved; - debout (Charp.) belægge 
dage meb nye Spær og omlægge 
Teglſtenene; (Pav.) opbryde og om: 
lægge en Steenbry. [ved at. føle paa. 
Manier (au), Zoc. ad. ved at berøre, 
Manière, f. Maade, Biis; Frem: 
gangsmaade, Dandlemaade; Skik Sad⸗ 
vane; en Forfatters el. Kunſtners 
Kiendommelighed i Behandlingen; føgt 
i, Maneer, overdreven, affecteret 
Maade at bebanble fit Stof paa; pl. 
Bær; Bœfen, Manerer; — d'agir, 
Panblemaade; - de vivre, Maade at 
te paa; - de voir, Synsmaade; — 
de parler, Talemaade, Udtryfsmaabde; 
fring, ſom iffe er faalebes meent; 
dela bonne, de la belle —, tifgabns ; 
den Staanfel; par - de dire, par - 
de conversation, for at fige Noget, 
T at have Moget at tale om, uden 
at lægge videre Bægt derpaa; faire 
gt. par — d'acquit, gjore Noget fljøs 
left, fordi man ifle fan blive fri 
or, en aucune —, paa ingen Maade; 

. (0 quelque —, paa”en vig Maade; 
de quelque - que ce soit paa hvad 
Nagde det fag end feer; il fut abordé 
Per une. de valet de chambre, ban 


121 


blev tiltalt af Œu, ber lignede en 
Rammertjener; il a de bonnes -s, 
fan har gode Manerer, et gobt Va⸗ 
en; avoir les belles -s,(iron.) antage et 
forriemt Bæfen over fin Stand; de 
- que, loc. ad. faa at (med Buts 
fonct., naar der tales om en tilkom⸗ 
mende Tid eller om noget ubefiemt); 
de - à, loc. prép. faa at. 

Maniéré, e, a. tvungen, unaturlig, 
forkunſtlet, fotffruet, maniereret; s. m. 
bet Sunfilebe, det Forſtruede. 

Maniériste, m. Maler, font behands 
ler fit Emne paa en føgt, kunſtlet el. 
forffruet Maade; p. u. 

Maniette, f. (Impr. manu.) Viffeklud. 

Manieur, se, s. Én, ſom holder 
af at befole, fingerere; - de blé, Korn⸗ 
fafter ; - d'argent, Pengeomfætter, Pens 
geubbetaler; plais. 

Manifestation, f. Tiltjendegivelſe. 
Betienbtaisrelfe; Fremſtilling, Yttring, 
Erklœring; Aabenbaring. 

Manifeste, a. aabenbar, klar, siens 
ſynlig, betienbt for Alle; vitterlig, nos 
toriff: rendre —, bringe for Lpfet; s. m. 
offentlig Erklæring, Sremfilling af fine 
Anflueller, Retfœrdiggiorelſesaet, Mas 
nitef. [sienfontigt. 

Manifestement, ad. aabenbart, Hart, 

Manifester, v. a. aabenbare, gjøre 
betjenbt, bringe for Lyſet; v. pr. 
anbenbare fig; blive betienbt, komme 
for Lyfet, ptire ſig 

Manigance, f. Kneb, Fif, Brug af 
hemmelige Midler til at naae fit 
Maal; fa. [hemmeligt og ſnedigt; fa. 

Manigancer, v. a. opſpinde, ſtyre 

Manille, f. Manille, anden Trumf ” 
i PHombre, Ovabrille og Trefetfpll ; 
flor guul Robberring, ſom Regrene 
bære til Pynt om Arme el. Been; 
(H. me. Slags giftig indiſt Slange; 
(Sucr.) Bver. rikanſt Brødtræ. 

Manioc, m. (Bot.) Maniok, ame⸗ 

Manipulaire, m. (Ant.) Hovding 
for et Compagni romerfle Soldater. 

Manipulateur, m. (Chi. et Pharm.) 
En, ſom tilbereber Noget med Haan⸗ 
ben; Œn, fom ælter el. blander No⸗ 
get fammen. 

Manipulation, f. (Chi. et Pharm.) 
Bearbeidelſe med noerne, its 
ning 9. besl. 

'" Manipule, m. Proſtens Armſmykte 
mens ban forretter Mesſen; (Méd ) 


La 


" Man. 
Haandfuld Urter 0. besl.; (Anc.) Af- 


- beling romere Soldater fra 100 til 9 
200 Mand 


- Manipuler, v. a. (Chi.) bearbeive 
meb Zaanden, ælte, blande ſammen, 
0. besi. 

Manique, f. Halvhandſte, fom visfe 
Paanbværtere bruge under Arbeidet; 
pop. il est (c'est un homme) de la -, 
ban er Skoflikter. 

Maniveau, m. lille flad Vidiekurv, 
hvorpaa Frugt 0. besl. udſtilles tif 
Salg. [en Maſtine ombreies. 

Maunivelle, f. Haandgreb, hvormed 

Manne, f. Manna; {ang og flad Kurv 
meb to Hanker; Slags Bugge (f d. 
Betydn. hanne i populair Uttale); c'est 
une vraie —, bet er en rigelig Ræring; 
fig. det er en fanb Aandsfode; la - cé- 
leste, det guddommelige Ord. 

Mannequin, m. {ang og fmal Kurv, 
hvori Grugt el. Fiſt bringes til Torvs; 
Dufte meb botelige Led; fig. c’est 
un vrai —, bet er et charakteerloſt 
Mennefte. [beide paa Bygninger. 
. Mannequinage, m. Billedhuggerar⸗ 

Mannequiné, e, a. (Peint. og 
Sculp.) altfor toungent, unaturligt (om 
Drapyerier el. Billedhuggerarbeide). 

Mannette, f. lille Hankekurv (ogſ. 
maunclette); p. u. 

Manœuvyre, m. Saanblanger; fig. 
middelmaadig Arbeiber, Fuſter; fne: 
big, liftig Karl; f. (Mil.) et Regis 
menté Bevægelfe, Svingning 0. desl. 
Manceuvre; fig. fnild, fnedig Frem: 
gangsmaade; (Mar.) Tougværf, Brug 
af ſamme; Styrelfe af et Skib; pl. 
"alle Toug, hvormed Seilene og Sti: 
bet ſtyres; -s courantes, løbende Red⸗ 
flab; -s dormantes, ftaaende Redſtab; 
-S majeures, fvær Takkelage; me- 
nues =8, fmœtfer Takkelage; amarrer 
une —, gjøre en Ente faft. 

Manæuvrer, v. n. (Mar.) ſtyre 
Touge og Seil; (om et Skib) udføre 
godt fine Bevægelfer; (Mil. om et 

roppekorps) udføre visfe Bevægelfer 
og Svingninger, manceuvrere, lede 
en Armees Bevægelfer; fig. tage fine 

Forholdsregler for at naae fit Maal. 

Manœuvrier, m. Œn, fom flyrer 
godt et Stib; En, font leder godt en 

rmees Bevægelfer, ſom manoeuvre: 
rer gobt. ſi at manceuvrere. 

Manœuvrier, ère, a. (Mil.) bulig 


12 


Man. 
Manoir, m. (Pal. 
Manomêtre, m. (Phys.) Snfirument 


tif at maale Luftens Forandring i 


Tethed. 
Manon, f. Pigenavn: Marie. 
Manoque, f. &obatérule. 
Manoscope, m. f. f. manomètre. 
Manouvrier, m. Dagleier, fom ut 
fører Paanbgierning. 


Manque, m. Mange; - de, loc.pr. 


af Mangel paa (oftere: faute de); 
- d'argent, af Mangel paa Penge; 


de-, loc. ad, mindre end der fulde | 
være; j'ai trouvé dans ce sac dix. 
écus de —, jeg bar fundet 10 Rigé | 


Poé.) Bolig, 
uus; le sombre —, Underverdenen. 


| 





daler mindre end der fulde være i 


benne Pofe. 


Manqué, e, p. ufulbfommen, man: | 


gelfufb ; forfeilet, mislytfet ; un ouvrage 
-, et mangelfuldt ef. forfeilet Arbeide. 
Manquement, m. Unblabelfe, Fer: 
ſommelſe; Mangel (id. Betpon. hellere: 
manque). 
Manquer, v. n. feile, foigte, flaat 
feil; klikke; falde, forfalde, bee; alive, 


live bort; fvigte; fallere; — de, fatte, 
ave Mangel paa; (foran et Iw 
finit.) undlade, glemme, være nær ver, 


-à, undlade at gjøre hvad ber er 





Pligt; undlade at vife En ſtyldig 
Opmærffomfed;...v.a. forfeile; itfe 


træffe; ikke opnaae:.. 


compromittere fig, flade fit gode Ravn; 


il n’est si bon qui ne manque, der 


er Ingen faa from, at ban jo tan 
fetle; les vignes ont -é cetie année, 
Binen bar flanet fell i Zar; le fusil 
manque, Geværet flaaer Klit; la 
terre manqua sous leurs pieds, $or: 
ben gav efter, fanf fammen under 
bereg Fødder; le pied lui a —é, Fo: 
ben er gleden for ham; ce marchand 
a —é, denne Kjøbmand bar falleret; 
il manque de cœur, ban fattes Mor; 
il ne manque de rien, ban fatte 
Intet; je ne manquerai pas de vous 
en avertir, jeg ſtal ikke glemme at 
underrette Dem derom; il a -é d'être 
tué, ban var nær bleven brœbt; il a 
-é à sa parole, ban far fvigtet fit 


Ord; il a -6 son but, ban bar fors 


feilet fit Maal; j'ai -é cet homme, 
feg bar itfe truffet benne Mand; il l'a 
=é belle, ban bar unbfluppet en flor Fare. 


. v. pr. gage 
feif af binanben; se — à soi-même, 





mer; étage en-, Ovifictage; toit en 
-, brudt Tag. 
Manseau, manselle (Nogle fige: 


manseaute), s. Indbygger i Provinb: 


fen le Maine el. i le Mans; un - 


vaut un Normand et demi, en Snb: 
bygger fra le Maine er endnu mere 


fnevig end en Rormanber. 

Mansion, f. (Anc.) Natteqvarteer for 
Soldaterne paa Marfehen. [græf? Kirke. 

Mansionnaire, m. Dorvogter ved en 

Mansuéte, a. mild, ſagtmodig, p. u.; 
poire de-, Slags velfmagende Pære. 

Mansuétude, f. Sagtmodighed; Gods 
modighed, Taalmod. 

Mante, f. Slags Fruentimmer⸗ 
Kaabe uden Xrmer; ſtort fort Sør: 
geffør; : 
mer, Keier (ogſ. squilles). 

Manteau, m. Kappe, Kaabe; fig. Stin, 
Paaſtud; (Fauc.) Farven af Rovfugles 
Fjer; — de cheminée, ben fremſprin⸗ 
gende Kant pan en Ramin; s'enve- 
lopper de son-, indhylle fig i fin 
Kappe; fig. oppebie taalmobigen fin 
Stjæbne; vendre, débiter qc. sous 
le —, fælge Noget bemmeligen; sous 
le - de la religion, under Stin af at 
bet er for Religionens Skyld; fig. og fa. 
manger Son pain sous son —, fortære alle 
fine Indkomſter; være gjerrig: gar- 
der les -x, holde Bagt, cl. Intet 
foretage fig, mebens de Anbre udføre 
en Forbrydelfe; rôles à —, Formyn⸗ 
ders og gammel Mands Roller. 

Mantelet, m. lille Kaabe; Biſpe⸗ 
kaabe; Stjærmlæder til at flane ned 
for en Caleche; fille Saddel til en 
Kjoreheſt; (Fort.) Stormtag, SHœrm 
for Sfandfegravere; (Mar.) - de sa- 
bord, Gtylport. [berfruentimmer. 

Manteline, f. lille Raabe for Bøn: 

Mantellate, f. Ronne af Serviter: 
ordenen. 

Mantelure, f. Ryghaarene paa en 
Lund, naar be have en færegen Farve. 

Mantéque, f. Bifbfviñefibt. 

Mantille, f. lille Fruentimmerkaabe 
uden Hætte. 

Mantonnet, m. (Serr.) lille Jern: 
frampe, fom faftbolber en Skaade. 

Mantouan,e,s. Snbvaaner iMantoua. 

Manture, f. (Mer.) Bolgernes bof: 
tige Slag; (Forg.) Serntraab, fom 
er brændt paa enfelte Steder. 


123 


Mansarde, f. Tagvindue; Taglams 





Ronnebragt; (H.n.) -s de 


Mag. 


Manuel, m. Haandbog; Slags Ben: 
nebog; kortfattet Lærebog. - 

Manuel, le, a. fom udføres med 
Haanden; travail -, Haandarbeide; 
distribution -le, Domberrernes Hono⸗ 
rar for at forrette visfe Gubétieneñer. 

Manuelle, f. (Mar.) Sernftang, fom er 
faftgiort ved Roerpinben; (Cord.) Reebs 
flager:Rebffab til at fnoe lange Tong. 

Manuellement, ad. fra Paanb i 
Haand. 

Manufacture, f. Forfærdigelfe af 
Toier og deslige Arbeiber, fom uds 
føres med Hænderne (i b. Betpbn. 
nu bellere:-fabrication); Bygningen, 
hvor ſaadanne Arbeiber forfærdiges ; 
Arbeiverne fammeftebs. 

Manufacturer, v. a. forfærdige Ma 


nufacturarbeider (nu hellere: fabriquer). 


Manufacturier, ère, a. og s. fom 
forfærbiger Manufacturarbeibe; Mas 
nufacturift, En, fom arbeiber i et Gas 
brit; Gabriteler, Fabrikbeſtyrer. 

Manumission, f. Livegnes Frigivelſe. 

Manus (in) [s udtales), forekom⸗ 
mer I Talemaaden: dire son in-ma- 
nus, befale fin Sjæl i Guds Haand 
i Dødens Dieblit. 

Manuscrit, e, a. haandſtrevet. 

Mahuscrit, m. baanbfirevet Bog, 
Manufcript. 

Manutention, f. Daanthævelfe, Be⸗ 
varelfe(v.); Beftyrelfe, Forvaltning; 
militairt Brodbageri. 

Mappemonde, f. Verdenskort, frem⸗ 
ſtillende Jordens tvende Halvkugler. 

Maque, f. Hamphryde; Bundt Garn 
paa 100 Alen; pl. tvende Stykker 
Træ, ſom gaae fra Bunden af en 
Berekurv op til Halſen. 

Maquereau, m. (H. n.) Makrel; 
pl. Pletter paa Sftinnebenene, bibrss 
rende fra at være fommen for næt 
til en beeb Kakkelovn. 

Maquereau, elle, s. Ruffer, Rufferſte. 

Maquerellage, m. Rufferi. 

Maquette, f. (Sculp.) forſte Model 
tif en Statue; (Arm.) Sernmobel tif 
et Geværløb. 

Maquignon, m. Oeftepranger;, En, 
fom unberbaanben briver Deftebanbel 
paa en foigagtig Maade; fig. og fa. 
en fnetig Underhandler; c’est un - 
de chair humaine,&bet er en Kobler 
el. en hemmelig Dverver. 

Maquignonnage, m. Defteprangen, 


så 








Maq. 


unde; flg. . 
pers DE gro andla où * 


teſtab, Embeder o. best. 

Maquignonner, v. a. prange med 
Heſte, bruge utilladelige Kunſtgreb ved 
Heſtehandel; fig. og fa. koble, under⸗ 
handle for Andre om Xgteſtab, Em⸗ 
"beder p. desl. faa at Underhandleren 
felo brager Fordeel deraf. 

Maquilleur, m. Fiſterbaad med en: 
kelt Det til Makrelfangſt. 

Marabout, m. mubamebanff Prefſt, 
aufat ved en Moſtee; pop. og and; 
Slags Kaffekande meb en viid ug (og 
cafetière du Levant); (Mar.) Galei⸗ 
ſeil; CH. n.) oftindif Fugl; pl. Fjer 
af denne Fugl, Maraboutfjer. 

. Maraboutin, m. (Mar.) Hovedſeil 
paa Gtormafñten af en Galei. 

Maraicher, ère, 8. Kjøtfengartner i 
Paris og Omegnen. 

Marais, m. Morads, Sump; Navn 
pan et Ovarteer i Paris, hvor der dyr: 
eg Kføtfenurter; lavt Sted i Cons 
ventet, boot Antijacobinerne fabbe, og 
disoſe felv; - salants, Saltfjær; prov. 
se sauver par les —, røde fig ud af 
Forlegenhed veb flette Grunde. [fot. 

Marasme,m. (Méd.)Tæring, Svind⸗ 
Marasquin, m. Litør, lavet af et 
Slags fure Rirfebær. 

Maratisme, m. Snbbegreb af Ma: 
rats og Zilbængeres Gruntfwtninger ; 
blobterftig politiſt Mening. 

Maratiste, m. Tilhænger af Marat. 
.  Marâtre, f. ond Stedmoder; grus 
fom, unaturlig Moder. 

Maraud, e, s. flet Rarl, flet Ovinde. 

Maraude, f. (Mil.) Pipnoring i 
Omegnen af Leiren, Marodering; 
Skolediſciples Frugtplyndring. 

Marauder, v. ft. gaae ud at plyn⸗ 
bre, marobere. 

Maraudeur, m. Soldat, fom forla 
der Leiren el. Armeen for at plynbre, 
Marobeur; (om Slolebifciple) Frugt: 
plyndrer. 

Maravédis, m. lille fpanff Kobber 
mynt, omtr. 4 Stilling Danſt. 

Marbre, m. Marmor; fig. og fa. 
rester comme un =, forblive tavé, 
ubevægelig; il est de-, han er fold 

følesløs; la table de —, forfen 
avn paa visſe Surisbictioner, font 
for Marſchalsretten, Gorfivæfenet, Ads 
miralitetet; (Impr.) den Deel af Press 


124 


Mar. 


fen, goorpaa Formen lægges ; (Peint.) 


Steen, hvormed ber rives Farver; 


pl. Prøver af forffjellige Slags Mar: 


mor; Marmorværter. 
Marbrer, v. a. male fom Marmor, 


marmorere; (Verr.) ubbrede paa Mar 
morplaber det fmeltebe Glas, fom 


findes i Enden af Smeltereret; veau 

-é, marmoreret Kalveſtind; truffes 

marbrées, graae og bvide Trofler. 
Marbrerie, f. Rarmorfavning, Mar: 

morpolering; Varkſted, hvor 

ret forarbeides. 


Marbreur, m. Marmorerer, En, 
fom marmorerer Papir, @nittet paa | 


Boger, o. desl. 


Marbrier, m. Marmorffærer; Mars | 
morpolerer ; Marmorforarbeider; Mars | 


morbanbier. . 
Marbrière, f. Marmorbrud. 
Marbrure, f. Marmorering ; mar: 

moreret Arbeide. 

Marc (c udtales ifte), m. det, font 
bliver tilbage af ubpresfebe Druer el. 
grugter; en Perfefuld'; Raffegrums; 
Mark; halvt Pund; payer au - la livre 
(nu: au - le franc), betale Enhver i For: 
hold til fin Anbeel 1 en Gjald ef. et Anligs 
gende (pro rata); le marc d’or, en vis 

um, fom betaltes Kongen af et Embede, 
for man nød Indtægterne af ſamme. 

Marcaige, m. Afgift af Saltvandsfiſt. 

Marcassin, m. Vildſviinunge under 
eet Aar. | [fteen. 

Marcassite, f. (H. n.) Slags Fyr⸗ 

Marcation, f. fun i Ubtr. ligne de 
=, Demarcationslinie, fom affattes af 
Alexanber ben 6te, og hvorefter be 
Lanbe, fom opdagedes veftligt for denne 
Linie, ſtulde tilhøre Spanierne, og de, 
berimob, fom opbagebes Oſten for 
famme, ſtulde tilhøre Portugiferne. 

Marchand, e, 3. Kjøbmand, Kjeb⸗ 
mandskone; Kiober; — forain, omrei: 
fente Kjøbmand, Martebétremmer; 
il y a -, (Auctionsudtryt) jeg holder 
Bubet, jeg giver hvad bet raabes 
op for; fig. n'étre pas bon - d’une 
chose, tffe finne fin Regning ved 
Noget; il en sera mauvais —, ben 
Handel vil ban komme til at fortryde ; 
bet vil betomme bam ilde ; prov. il faut 
être — ou larron, en Kjøbmand maa 
være ærlig; de - à-il n'y a que la 
main, mellem Kjøbmænd er et Ord 
nof; n’est pas - qui toujours gagne, 


arme | 











Mar. 


tiden at tabe, el. undertiden at møde 
Gienvorbigbeber; - qui perd ne peut 
rire, ben, fom taber, fan ikke være vel 
timobe: ... a. handlende; giælbenbe 
mellem Handlende; fom er god og for: 
foarlig Com Barer), fon let finder Af⸗ 
fætning ; une ville -e, en Handelsplads; 
une rivière —e, en Flod, feilbar for San: 
belsfarfartsier ; nn navire —, et Roffarbis 
fKb ; prix —, Indkjobspriis; ce blé est -, 
bette Korn er godt, det vil let finde 
Affætning; rien n’est si — que ce pro- 
cédé, Intet er fan fræmmeragtigt fom 
denne Fremgangsmaade; style=, Kjob⸗ 
mandsſtiil (hellere: style mercantile). 
Marchandailler, v. a. prutte længe 
og om en Ubetydeligbeb; pop. 
Marchander, v. a. ſporge om Pri⸗ 
fen; handle om Noget, prutte ; fig. (faane; 
v.n. prutte, tinge ; fig. (med en Regtelfe) 
betænfe fig, valle; il ne le marchanda 
pas, ban gjorde itfe mange Om: 
flænbigheber med ham, ban ffaanebe 
ham iffe; il ne Mmarchande pas sa 
vie, han er iffe bange for at vove 
fit Liv: il ne faut pas - avec lui, 
man maa iffe prutte med ham; il le 
fit sans -, ban gjorde det uden at 
betœnte fig; il ne faut pas tant -, 
man maa ifle vatie faa længe. 
Marchandise, f. Bare; Sanbel; - 
mélée, Blandingsgods; le feu est à 
cette —, benne Bare bar en rivende 
Affetning: faire - de qe., brite Dan: 
bel med Noget; fig. faire métier et 
- de ge., være vant til at gjøre No: 
get; faire valoir sa —, rofe fine Barer; 
rofe hvad man felv gjør el. figer; 
bien débiter sa -, ubhæbe boab man 
figer, veb Maaden, hvorpaa det figes ; 
prov. moitié guerre, moitié —, paa 
en tvetydig Maade, halvt med det Gode, 
halvt med Magt el. med det Oude; 
le pavillon couvre la —, i Krigstid maa 
man itfe vifitere et Slib, der fører et 
neutralt Flag. 
, Marche, f. Gang; Vet fra et Sted 
fil et andet; høitideligt bog ; et 
Skibs Fart; Gtjernernes Gang; 
Gangen i et Arbeide; Ideers frems 
ſtridende Udvikling; Melodi til en 
Marſch; Trappetrin; Fodtrin paa Bo: 
verſtole, Dreierbænte 0. besl. ; for. et 
LandéGræntdfe (endnu i enfeite Ubtr.); 
= forcées Jilmarſch; fausse =, forfiit 


125 


man man være belavet pan nnbers| arf 


; battre la -, sonner la -, give 
Signal til at marfrbere med Tromme, 
med Trompet; se mettre en —, 

ſig paa Marſchen; cacher sa, fig. fiule 
fin Fremgangémaade, folde fine For: 
holdsregler hemmelige; les -s de 
l'orgue, Pebalerne i Orgelet. 

Marché, m. Torv; Salg; Rieb; det, 
fom kiobes; Samling af bem, ſom 
fjøbe el. fælge; mundtlig eL ffriftlig 
Overeensfomit om et Risb; Priis paa 
hvad ber fiobes el. fœlges; c'est un 
d'or, det er et meget fordeelagtigt 
Kjob; c'est un - donné, un larron de 
-, bet er faa godt fom ingen Priis, 
bet er Roverkjoh; vivre à bon -, leve 
billigt, for godt Kjob; - å prime, 
Statépapirers Salg og Kjøb paa Tid; 
—fait, beſtemt, faftfat Prité; on n’a 
jamais bon - de mauvaise marchan- 
dise, flette Varer fofte altid for Mes 

et; un - d’enfant, et Kjob, man iffe 

jøtter om at holde; vin da —, Lit 
tisb; faire bon - de qe., odſle med 
Noget, itfe fpare derpaa; avoir bon 
- de q., let faae Bugt med En; faire 
bon - de sa peau, ubfætte fig letfins 
bigen for Livéfare, vove fit Skind; 
sortir d’une affaire à bon -, flippe ud 
af en Sag uden ſtort Sab; vous en 
avez été quitte à hon —, De er ſſuppen 
godt berfra; vous n’amendez pas 
votre -, De forbedrer iffe Deres Sag, 
Deres Omſtæendigheder; il le paiera 
plus cher qu’au, ban vil fomme til 
at fortryde det; aller, courir sur le 
- de q., ſlaae ind f en Anbens Nerings⸗ 
vel; overbybe en Anden; føge det 
famme Embede fom en Anden; mettre 
à q.le - à la main, fœtte En Stolen for 
Døren; give en Valget imellem at fold: 
el. bryde enForpligtelfe;prov. à grand — 
faire, til ben laveſte Prité(v.inus.); loc. 
ad. fa. par-dessus le —, ovenitiobet. 

Marche-pied,m. Fodſtammel; Vogn⸗ 
trin; fig. Middel tif at opnaae Noget; 
(Mar.) Pert; pl. des marche-pieds. 

Marcher, v. n. gane; ride, fiores . 
marſchere; fig ſtride frem; fvinge fig op; 


;| nærme fig Opløsningen (om et dras 


matiff Arbeide); være flydende (om 
Berg); (Mar.) feile; - comme un 
Basque, gaae meget hurtigt; - à pas 
de loup, gaae fagte og forfigtigt; - 
à pas de tortue, gane meget I" 
fomt; - à grands pas, à pas de gés 


Mar. 


gane med flærfeGtridt, mebfæmpeffribt; 
- = droit, gaae lige, fig. gaae oprigtigt 
tilværts; - sur qe., træde paa Noget; 
- sur les pes de q., træbe i Ens gods 
fpor; — sur les talons de q., følge 
tæt efter En, følge En i Sælene; fig. 
nærme fig Œn i Ulver, i Held el. For⸗ 
mue; il marche sur des charbons ar- 
dents, han gaaer let ben over det Hans 
Belige; il a -é sur quelque mauvaise 
herbe, ber er mebt ham noget Ubehage 
ligt, ban er forficmt; il faut que cette 
affaire marche devant (la première), 
benne Gag maa førft afgjeres, maa 
bave Sortrinct; l'aſſaire marche bien, 
Sagen er À god Gang; cela marche 
tout seul, det gaaer af fig felv; il 
marche hardiment à son but, ban 
nærmer fig vaff fit Maal; - à tâtons, 
famle for-fig; je le ferai bien —, jeg 
flai not bringe bam frem; v. a. (Chap.) 
la capade, valke Gilten; (Pot.) - la 
terre, træde Potteleret; ... s. m. Gang, 
Maade at gane pan; Sted, hvor der 
aaes; je le reconnais à son —, jeg 
jender bam paa hang Gang. 
Marchette, f. Stillepind t et Buur 
til at fange Fugle; pi. (Tiss.) fmaa 
Trin, fom træffer Sillen i Væven 
fangfomt net. - 
Marcheur, se,s. Gotgænger,-ffe ; m. 
Arbeider, fom træder Leret til Muur⸗ 
fleen; f. Rufferffe(racoleuse\. Flæggere. 
Marcoter, v. a. (Jard.) plante Afs 
Marcotte,f (Jard.)Aflægger,Ctitling. 
Merdelle, f. Steenrand om en Brønd 
(margelle). & 9 
Mardi, m, Tirsdag; - gras. Hvide⸗ 
Tirsdag. 85 i 
Mare, f. Gumyp, Pyt; Viinhaffe ; 
rug, hvori man presfer Oliven. 
Merécage, m. Morads, Mofe. 
Marécageux, se, a. morabfig; fum: 
pig; fom bar en fumpin Duft el. 
Smag; air —, fumpig Luft. 
Maréchal, m. Grovfmer, Ruurfmed 
(ogf. - ferrant); - -des-logis, Goureer, 
Bagtmefter, Qvarteermefter; - général- 
des-logis, Regimentsqvarteermeſter; 
- de camp, Generalmajor, Brigabe 


vagtmefter; - de France, Marſchal af 
EE grand - du palais, Overs 
hofmarſchal; pl. - chaux. 


Maréchale, f. Marſchals Gemal⸗ 
inde (madame la -). 


126 


Mar. 


Maréchalerie, f. Gmebehaaub vært. 

Maréchaussée, 7. forb.arfhalsret ; 
franſt ridende Politi; ©. 

Marée, f. Ebbe og Flod; haute -, 
-montente, Hoivande, Flod; basse-, 
- descendante, favvanbe,Œbbe ; — morte 


el. bâterde, Riptib ; - étale, Mibbelvars | 


be; prendre la-, pasfepaa naar Strøm: 
men er gunfiig for at løbe ind ef. ud; 


refoulerla —, feile op imo Floden; fig. 


arriver comme - en carême, ankomme 
til beleilig Tid; avoir vent et—, have 
be gunfigfte Ubfigter, bave Alt for 


fig; aller contre vent et -, bave At 





imod fig, udfore baarbnaftet fine Pla- 


ner trobs alle Sinbringer. 
Marelle, f. Poppen paa eet Been fra 


Trin tif Erin gjennem en Stige, aftegnet | 


paa Jorden (Paradiisleg, Bsrneleg). 


Marer,v. a. (Agr.) bearbeibe medal 


ten. Ibearbeidet (ivoire, bearb. Elefantt.) 
Marfil, m. Elefanttand for ben er 
Margajat, m. lille uorbentlig Dreng; 
‘nus. [fat (chat-tigre). 
Margay, m.(H. n.) amerikanſt Tiger: 
Marge, f. ven hvide Rant om Terten 
i Bøger el. Breve, Margen; écrire 





qe. en - el. à la —, ſtrive Noget i | 


Margenen; fig. og fa. avoir de la-, 
bave mere Tid og flere Midler end 
ber behøves til at udføre Roget. 


Margelle, f. Steenrand om en Brønd | 


(mere brugelig end mardelle). 
Marger, v. a. (Impr.) afpasfe Mar: 
enen omfring det Trykte; (Verr.) til 

R oppe alle Munbingerne paa en Din. 


Marginal, e, a. henhørende til Mars 


genen; bruges fielbent uden i Uotr. 


note -e, Randglosſe; pl. m. -naux. 

Margot, m. (H. n.) Strætte, Sø: 
fugl; f. Stave; fig. og fa. fnaffomt, 
letfærbig 


t Fruentimmer; Diminutiv af | 


Marguerite, Gretbe. 


Margoter, v. n. ffrige (om Vagtler). | 


Margouiillis, m. Sole, 
fig. og pop. 
bringe Eni gorlegenbens pop.p.u. [inbe. 
Margrave, 3. Markgreve, Martgret: 
Margraviat, m. Markgrevſtab. 


Mubver; 


as. 

Margritin, m. f. ſ. margritlette. 
Marguerite, f. (Bot.) Gaafeurt (ogf. 

pâquerette el. mr dg reine —, 

Slags Afterg; (Mar.) 

paa Stibstougene ; (Ker.) Perle; prov. 





mettre q. dans le -, 


Margrillette, f. Slags merteblaat 
general; — de bataille, forf. General: | GI ” . 


ifte; Knude 


Mar. 


il ne faut pas jeter les -s devant les 
pourceaux, man ffal ifle kaſte Perler 
for Sviin. 
Marguillerie, f. Rioftertienefte; p. u. 
Maerguillier, m. Kirfeværge , Kirke⸗ 
forſtander; Klofter. [Datter. 
Marguillière. f. Klokkerens Kone el. 
Mari, m. JCgtefælle, Mand (b. Ord 
bruges meeft {Omgangéfproget ; époux 
berimob i ben boiere @tiil); — com 
mode, Mand, fom ifle er ſtinſyg. 
Marisble, a. giftefærbig. 
__ Mariage, m. Xgteſtab, Giftermaal; 

Bryllup; EXgteſtand; Bryllupsudſtyr, 
Brudemedgift; — de conscience, bem: 
meligt Wgteffab; - sous la cheminée, 
hemmelig orbinbelfe, ved fvilfen 
ISgteffabs-Ceremontierne itfe ere iagt⸗ 
tagne, naturligt Xgteſtab; - de la 
main gauche, Xgtieſtab tif venfire 
Haand; - en détrempe, - de Jean 
des Vignes, utillabeligt Samliv under 
Skin af Xgteſtab; demander el, re- 
chercher en -, begfære til Ægte; 
(Mar.) Syning mellem to Dine el. Lou: 
fer; - de tournevire, Stibsmandstnut. 

Marié, e, s. Brubgom, Brud; nou- 
veau —, ung Ægtemand; nouvelle -e, 
ung Kone; prov. il se plaint que la 
-e est trop belle, fan fager over 
helt Sfinb. « 

Marier, v. a. gtevie; gifte fammen ; 
bortgifte ; fig. forene, fammenfeie ; pagfe 
ſammen; v. pr. gifte fig; tage fig en 

Kone; fane en Mand; holde Bryllup ; 
. cette fille est bonne à -, benne Pige 
er giftefærbig; il s’est -é à Mlle A+, 
ban bar giftet fig med Frøfen Af; il 
s’est —é richement, ban har gjort et 
rigt Parti; - des couleurs, paéfe Far: 
ver fammen; cette épithète ne se ma- 
rie pas bien avec ces mots-là, bette 
Tillægsord pasfer iffe godt til disſe Ord. 

Marieur, se, s. Dellembanbier el. 
Mellemhandlerſte i Giftermaal; Xgte⸗ 
ſtabsſtifter; ſa. i 

Marin, e, a. henhørende til Søen; 
monstre —, Souhpre; carte -e, Sokort; 
avoir le pied -, være føvant; fig. bes 
holde fin Fatning under vanſtelige Om: 
ſtendigheder; aiguille -e, Søcompag ; 
trompette —e, eenfirenget Snfirument, 
fon fpilles med en Bue; aigue, Be: 
ryl, en bjerggron Ebelfteen ; .. . s. m. 
Sømand; - d’eau douce, raſt Sø: 
mand paa Landiorden. 


127 


Mar. 


Marinade, f. Saltlage til at cons 
ferbere Kfødvarer; marineret Ret. 

Marine, f. Søvæfen; Somagt; 
Skibsflaade; Solugt, Smag af Se 
vandet; (Peint.) Gsfiytfe; officier de 
-, Soofficeer; gens de -, Ssfoit; 
- militaire, Rrigéflaaben ; - merchande, 
Panbelsflaaben ; il entend bien la -, 
ban forftaaer fig godt paa Søvæfenet; 
sentir la —, fmage ef. lugte af Sovand. 

Mariné, e, p. feflaact, fortærvet af 
Sovandet; marineret; (Blas.) font 
bar en Fiſtehale. 

Mariner, v. a. marincte, flege Gif 
og dernæft nedlægge dem i Guurt for 
at confervere dem; følte Kjødvarer, 
nedlægge bem i Œbbife med Løg 0. desl. 

Maringouin, m. (H. n.) Slags 
amerifanf Myg. 

Mariuier, m. og a. Sømand; Baade 
fører paa Floder; officiers -s, Unbers 
vfficeer paa Flaaden (v. nu: sous-offi- 
ciers de -marine). 

Marionnette, f. Dutfe, Traabbutfe ; 
fig. og fa. lille maniereret Fruentims 
mer; karakteerloſt Mennefle; faire 
jouer les grandes -s, fætte Alt i Bes 
vægelfe for at naae fit Maal, bruge 
frdftige Midler. ſmanden; pl. -taux. 

Marital, e, a. (Pal.) tilhørende Ægte: 

Maritalement, ad. fom bet tilbører 
fig en Mand, paa Xgtemands Viis; 
vivre —, leve fom Mand og Kone. 

Maritime, a. beliggende ved Søen, 


ved Havet; henhørende til Søen; ville 


-, Soſtad; puissance -, Somagt. 
Maritorne, f. fort, bæsligt, mands 
baftigt Fruentimmer; p. u. 
Marivaudage, m. forfinet, ſentimen⸗ 
tait Sprog, blandet med triviale Tales 
maaber, i Smag afStifen fogMarivaur. 
Marjolaine, f. (Bot.) Merian. 
Marjolet, m. ung aps, fom gior Cuur 
til Damerne, el. agerer den Kloge; p.u. 
Marli, m. Slags Gilteflor. 
Marmaille, f. Flok Smaaborn; fa. 
Marmelade, f. tyk Saft af Frugter 
blandet med Suffer ; cela est en -, 
bet er fogt altformeget ud, bet er fom 
en Grød; fig. det er knuſt. 
Marmenteau, s. og a. m. (E. F.) 
Grebffov, Skov, fom iffe bugges. 
Marmite, f. Gryde, Kjodgryde; Grp: 
befuld; fig. og fa. un écumeur de -, 
enSnyltegfæft ; proc. la - bout, la - est 
bonne dans cette maison, i bette Dur 


La 


Mar. 


frifer man godt; la - est renversée 
dans cette maison, i bette Huus holdes 
ingen Middagsgilder; fa. avoir le nez 
én pied de —, bave en bred opfiaaenbe 
Male. [fom altid Hynfer; v. p. u. 
Marmiteux, se, a. ynkelig; ſpgelig; 
Marmiton, m. Koktedreng. 
Marmitonner, v. n. agere Roftebreng, 
gaae altid i Kjokkenet; p. u. 
Marmonner, v. a. 0g n. mumle, 
brumme (alm. marmoter); fa. 
Marmot, m. (H. n.) Marfat, Slags 
fangbalet Abe; lille plump Gigur af 
Gteen, Træ, 0. desl.; fig. lille Oreng, 
og; croquer le —, vente længe; fa. 
‘Mermoter, v. a. tale utydeligt, 
mellem Tænderne, mumle; fa. 
Marmotte, f. (H.n.) Murmeldyr ; lille 
Pige; Slags Fruentimmer Hovedpynt, 
et Tørflæde bundet ned under Hagen. 
Marmouset, m. lille plump el. van: 
ffabt Sigur; lille Dreng; lille flygt og 
plumpt Mennefle, Slags Ildbuk prydet 
med en ef. anden Figur. 
Marnage, m. (Agr.) Merglen, Brug 
af Mergel. 
Marne, f. Mergel. [med Mergel. 
Marner, v. a. (Agr.) mergle, gjøde 
Marneron, m. Mergelgraver. 
Marneux, se, a. mergelagtig, inbes 
holdende Dergel. 
Marnière, f. Mergelgrav. 
Marnois, m. Baad, fom bruges paa 
Marnen; ogf. a. bateau —. 
Maronite, a. og s. Maroniter ; Navn 
aa Tilbængerne af en catholſt Sect, 
Dm beboer Libanon. 
Maroquin, m. Saffian; uéfelt, fors 
agteligt Mennefle, pop.; Slags Drue. 
Maroquiner, v. a. tilberede Gaare: 
el. Kalveſtind fom Gaffian. 
7" Maroquinerie, f. Kunſt at tilberede 
Saffian; Saffiansfabrit. 
Maroquinier, m. @affiangbereber. 
Marotique, a. marotiff, forældet, i 
Marots Maneer (om Stilen). 
… Marotte, f. Rarrefcepter, Rarreftof, 
Rarrebrir; fig. og fa. Riepbefts c’est 
un fou à -, det er en ægte Nar; cha- 
cun a sa-, Enhver bar fin Rjiepbeft; 
prov, à chaque fon plaît sa —, enhver 
Nar ſpnes godt om fin Rarretappe. 


lille Baateltonge. 
* Maroufle, m. Slyngel, Kjoter; Tol⸗ 
per; f. (Peint.) Slags guul Malerliim. 


128 


Mar. 


Maroufier, v. a. (Peint.) 
Lærred til Oliemaleri paa Træ el. ans 


bet Lærred; overfirpge det med gul . 


Malerlitm. 

Marquent, e, a. fom ubmærtfer fig, 
fom titrætter fig fœrbeles Opmart 
fombeb; (Jeu) cartes -es, Sort, fom i 
visfe Spil gjælde visfe Points. 

Marque, f. Morte, Stempel, Præg; 


Sjenbetegn ; Brændemærle; Kræmmer: 
omærte, Priismœrte; Moder: | 


mærte, 


morte; SDæbdersmærfe; Udmærfelfe; 


Vidnesbyrd; il a subi la —, han er 
bleven brœnbemeærtet, fa. faire porter | 


féine 





ses -s à q., mishandle En, fan at ban 
bærer Mærte beraf; ce chien a de 


belles -s, benne Hund er ſmukt tegnet; 
des -s de la petite verole, Ar efter 


Bornetopper; des-s de Judas, Greg 


ner; droit de,-, ©tempelafgift for 


Barer, ber ſtemples; lettre de -, Ka 


perbreb; un bomme de —, en anfert, 
udmærfet Mand; des -s d'honneur, 
Decorationer, Orbenstegn; — d'inſa- 
mie, Gtijæntielémerte, il n’en donne 
aucune -, man ffal itfe fee det paa 
ham; (Jeu) il est heureux à la -, 
ban mærter flere Pointé end pan vinder. 

Marqué, e, p. marlet; flemplet; 
branbemartet; tydelig, isinefalbenbe; 
du papier, Stempelpapir; être né 
_, Være føbt med ct Mobermaærte; 


son fruit en sera It hun bar for | 
e 


Lyft til Noget, hun iffe fan fade; - 
de la petite vérole, være foparret; 
avoir les traits -s, bave ftærfe Aus 
figtstræf; avoir un goût - pour qc. 


have en fœregen Smag for Noget; 


un ouvrage - au bon coin, et Bært, (om 


er udmærfet i fit Slags; fig. og fa. il. 


est — au B, fan bar en Feil, fom begyn: 
ber med B; ban er puftefrygget, balt, 
eenoiet (f. B.); il est - sur le livre 
rouge, ban er flet anffreven, fan 


flaaer ſtreven i ben forte Bog; ce 
cheval est-en tête, benne Heſt bar 


en Blis i Panben. 
Marquer, v. a. mærke; flemple; be 
tegne, efterlade Merke; beflemme, an: 


give, antyde; melde, mebbele; bevibne, 


ubtryfle, (Jeu) fave flere Points end 


fin Mebfpiller; v. n. angive Tid el. 
Marouette, f, (H. n.) lille Snarre, | Af 


ber; være ioinefaldende; ubmaærte 
fig; titratte fig Opmærffomfed; - 
des serviettes, mærfe Servietter; - 


un criminel, brændemærte en For⸗ 





Mar. 


- 


røber; - un camp, afftiffe en Leir; 
. Sa reconnaissance, bevidne fin Gr: 
fjendtlighed; -— à q. ce qu’il doit faire, 
mberrette Œn om hvad ban bar at 
jjore; (Jeu.) je vous marque de dix 
vints, jeg bar 10 Points mere end 
De; (Mil.) - le pas, marfhere paa 
Stedet ;. . . cette allée commence à - 
Træerne t benne Allee begynde at flaae 
in; ce cheval marque encore, benne 
deſt angiver endnu. fin Alder; cela 
narquerait trop, det vilde blive alt 
or ivinefalbenbe, bet vilde altfor me: 
jet røbe Senfigten; cet homme ne 
narque pas, benne Mand tiltrætter fig 
ikke Opmœrkſomheden, udmarker fig ifte. 
Marqueté, e, p. plettet; indlagt. 
Marqueter, v. a. gføre plettet, an: 
inge Pletter paa. | 
Marquette, f. Klump Somfruvor. 
Marquetterie, f. indlagt Arbeide; 
ig. literairt Arbeide, beftaaende af 
Styfter uben indbyrdes Sammenhæng. 
Marqueur, m. Stempler, En, fom 
lempler Klæde, Læber o. besl.; Mar: 
ør i Spil, En, fom optegner Spil 
erneg Points. ; , 
" Marquis, m. Marquis; plais. vig⸗ 
19 ung Herre; fig. 9 fa. c'est un 
- de Carabas, bet er en Mand, fom gjør 
ig til af at eie fiore Landeiendomme. 
Marquisat, m. Marquisoærbigher; 
m Marquis's Gobs. 
Marquise, f. Marquisinde; Overs 
tæt til et Officeerstelt; Telt til Brug for 
em, fom gage i Bab; (Jard.) Slags 
pære; (Pe.)Fiſtegarn med ſmaa Maſter; 
"Artif.) Slags Raket; (Mar.) Solſeil. 
Marquiser, v. a. give Titel af Mar: 
mig (p. u.); v. pr. falde fig Marquis. 
Marquoir, m. (Tail) Strædderlis 
teal ; (Brod.) Ravnetlub. IGudmoder. 
Marraine, f. ‘“ruentimmerfabber, 
Marri, e, a. bedrøvet, angerfult; v. 
Marron, m. Slags ftor Kaſtanie; 
- glacé, oberfuffret Kaſtanie; prov. 
e servir de la patte du chat pour 
irer les -S' du feu, bruge fnildt en 
Inden til at iværtfætte fit Forehavende; 
Mil.) Timetegn for ben runderende Ofs 
iceer; (Artif.) Slags teglebannet Pe: 
arde el. Sværmer; (Impr.) Bog, fom 
r trykt i Smug; (H.n.) Slags Bras 
en el. Sfalle; pl. flore Haarlokler. 


hd 


129 


Mar. 


undveget (fun i d. Betpon. bruget det 
i fém.); habit -, en kaſtaniebruun 
Kjole; courtier —, en uberettiget Meg: 
ler; nègre -, bortloben Negerflave; 
négresse -ne, en bortioben Negerſlav⸗ 
inde; cochon -, et forben tamt Gvlin, 
fom er blevet vildt; s. SBuflneger, 
bortloben Regerflave. 

Marronnage, m. Negerſlavers Ports 
loben; bortisbne Negres Tilftand. 

Marronner, v. a. frifere Haar f 
ftore Loffer (v.); (Impr.) trytte Bøs 
ger i Smug; v. n. murre. 

Marronnier, m. (Bot.) ægte Kaſta⸗ 
nietræ; - d'Inde, vildt Kaftanietræ. 

Marrube, m. (Bot.) ftœrttfugtenbe 
Kortlæbe”, Marrube, Slags Ratteurt. 

Marrubiastre, m. (Bot.) uægte 
Marrube. 

Mars (s ubtales), m. frigéguben 
Mars; Planeten Mars: Martémaas 
ned; fig. flor Kriger; le métier de 
-, Rrigéfaget; prov. cela vient comme 
-en carôme, det kommer altid til bes 
ſtemt Tid, ret beleiligt; champ de 
Mars Marten, Exerceerplads; CH. n.3 
Dagfværmer; (anc. Chi.) Jern; pl. 
Baartorn (Byg, Pavre). 

Marseillais, e, s. og a. Indvaaner 
i Marfeitle, Marfeillaner. 

Marseillaise, f. Marfeilanermars 
fhen, fæbrenelanbff Sang, forfattet af 
Rouget de l'Isle. | 

Marsouin, m. (H. n.) Marfviin; 
pop. gros, vilain, flygt, plumpt 
Menneffe; (Mar.) - d'arrière, Agters 
ſtavns Knæ. [Pungbpr. 

Marsupiaux, 8. og a. m. pl. (H.n.) 

Martagon, m. (Bot.) Slags ſmaa⸗ 
blomſtret Lilie. 

Marteau, m. Dammer; Dorham⸗ 
mer; CE, F.) Stempelhammer; (H.n.) 
Hammerfiſt; (An.) Sammeren i Pret; 
fig. og fa. aYoir un coup de -, un 
petit coup de —, have en lille. Sue - 
168; graisser le —, betale Portneren 
godt, for lettere at fomme ind; n'être 
pas sujet au coup de —, {tte behøve 
at ablpbe paa forfte Binf.. | 

Martel, m. Pammer (v.); fig. i 
Udtr. martel en tête, Angft, Ps 
tanfe; mettre - en tête à q., fœtte 
En Fluer i Hovedet, vælte Miotanke 
eller Skinſpge hos En (v.). 


Marron, ne, a. kaſtaniebruun; fom |  Martelage, m. (E. F.) Træers Mar 
dover et Fag uberettiget; -bortiobet, | ning med Siempelhammeren; Mærtet 
II. 9 


Pom ul fæle.” 

m e fæ 

Martelé, e, p. hamret; msifommes 
t ubarbeibet: médaille -e, omflaaet 
ebaille; vers -s, moifommeligt uds 


arbeidede Bers. 
f. pl. (Ch.) Starn af 


Martelées, f. 
Hjorte og Randyr. 

Marteler, v. a. hamre; fig. msi 
fommeligt adarbeide (om Hanbsarbets 
der); œngfe; v. pr. Engſte fig for: 
urolige Kg. 

Martelet, m. lille Hammer. 

Martcleur, m. Damrefmeb, Stang: 
jernſmed, Smed i en Hammermolle. 

Marteline, f. Spidshammer. 

Martial, e, a. frigerf, ſtridbar; 
(anc. Chi 3) jernholdig ——i — 
pl. m. -tiaux. 

Martin, m. Morten; la St Martin, 
Get. Mortensbag; le mal St. —, en 
Nuus, Druttenftab ; faire la St. —, ajøre 
fig ; prov. il y a plusieurs ânes 
à fa foire qui s'appellent —, der ere 
flere brogede Koer til end Præftens ; 

un point - perdit son âne, pan 
havde nær gjort en flor Lykke; Nerved 
føder ingen Hare. 

Martinet, m. Banbhammer; Slags 

mmermolle; lille Lyſeplade meb et 

aanbtag ; Sosbe (v.); (H. n.) 


Martingale, f. Man.) Springrem; 
83 Spillemaade, fom beſtager i at 
oble ſin Indſats hver Gang man 
bar tabt; jouer à la —, forboble fin 
— for at vinde det Tabte. 
Martinisme, m. Martiniſternes Lære. 
Martiniste, s. Tilhænger af en Re: 
ligionsfect, beftaaenbe af et Slags Illu⸗ 
minater, fom troe at flaae i “ inbelfe 
med Xander og bimmelfle Væfener. 
Martin-pécheur, m. (H. n.) SØ: 
vapegele, Slags Alte, Pingvin⸗Alke. 
Marti in-sec, f. (Jard.) Glagé Bin, 
; pl. des poires de martin-sec. 
Martre, f. (U. D.) Maar; Maar: 
ſtind; - sibeline, Zobel; prov. pren- 
dre = pour renard, forverie det Ene 


ſor det Andet. 

Martyr, € s, En, fom udſtaaer Do⸗ 
ben for ro, Blobvibne, Martyr ; 
En, {om ubbolber flet Behandling el. 
flor Kamp og Gienvorbigheb ; étre le 
- de qe, lide Meget af En; Ag. og 
fa. être du commun des * hore til 


190 
utærfe de Træer, pet als almindelige Slags; ikke ubmærfe 
g ved 


Noget. 
Martyre, mm, Martyrdod, Martyr: 
bom; fig. Oval, Pine 4 Warter. 
Mertyriser, v. a. ladbeŒn udſtaae Mar 
tyrbeben for ſin Tro; fig. marire, pine. 
Martyrologe, m. fortcgnelfe over 
Martyrer og Helgene, Martyrbog. 
Martyrologiste, m. Forfatter til en 
Bog over Martyrerne. [ef. Timian. 
Marum, m. (Bot.) Slags Merian, 
Mascarade, f. orticbning ; Samling 
af maflercbe og fortlænie oner, Na 
— Maſtebal, M ands; fig. 


Mascaret, m. Brending ved lt: 
løbet af Gironde el. Dordogne, naar 
Havet fliger flærft (ved Udlobet of 
Seinen hedder bet barre). 

Mascarin, m. (H. n.) Slags for 
hovedet Papegoie. 

Mascaron, m. (Arch.) plumpt, van: 
flabt Hoved, fon anbringes over 
Dorre, Banbipring 0. besL. 

Masculin, e, a. mandlig; (Féo.) 
fief -, manbli t Lehn, fon fun fan 
etes af Sværdfiden; (Gr.) terminai- 
son e, mandlig Endelſe, Endelſe af 
et On, pois ſidſte Gtavelfe iffe dans 
ned af et fumt e; sm. (Gr.) Pantjon. 

Masculiniser, v. a. (Gr.) give et 
Ord Hankjonsendelſe el. Damtjønnet 

Masculinité, f. manbli — 
den Egenſtab at børe til anbfi 

Masque, m. WMaffe;” mafferet —* 
fon; fig. paataget — Skalle 
fſtiul; (Arch.) Afbildning af et Meme 
ffeanfi t til Sirat; (Sculp.) Ler, 
hvori Formen af Ens Anfigt aftag | 
(Mil.) Blenbering: fig. sous te - 
la piété, under Fromheds Shin; al 
sous le -, foritille fig; être toujou 
en-, sous le - altid forfiille fi 
racher le — à q.. afrive En Ra 
blotte Ens Falſthed; lever le —, 
kaſte Maſten, banble aaben{yf ; av 
un bon-, (om en Stuefpiller) ba 
et Anfigt, fom pasfer godt til Roll 
ban ubfører; faire un = de qc. à 
overfmøre Ens Unfigt med Roget. 

Masque, f. pœsligt, flygt Sruentié 
mer, Gribbcuille; p. u. 

Masquer, v. a. maffere, forfiot 
fig. ftjule Hoget unber et faif Sk 
betage Spnet af Roget; (Mil.) bå 
dere; v. pr. maſtere | fortlæde 









Mas. 131 Mas. 


ig. forffille fig; fie fin Henſigt; 
tre toujours -é, altid forſtille fig; 
alé, Maſlſebal. 

Massacrant, e, a. fortrædelig, vran⸗ 
ns; bruges ifær i fém.: être d'hu- 
eur —e, Være À et meget flet Lune. 

Massacre, m. Myrderi, Biobbab, 
dedſabling; for Fældning af Vildt; fig. 
g fa. en Sufler, en Stymper, en flet 
[vheiber, fom forbærver hvad ban 
rager at udføre; en foftbar Ting, fom er 
sroærvet: (Ch.) afflaaret Hoved af en 
fort el. et Daabyr; sonner le -, 
rive Jægere og Dunbe fammen for 
t hver fan fane Hnbeel i Byttet; 
BI.) Oforteboveb med Gevir. 

Massacrer, v. a. nedhugge, ncbs 
able, myrbe; fig. og fa. fordærve, 
belægge; (om en flet Arbeider) for: 
uffe; cet ouvrier massacre tout ce 
qu’il fait, benne Arbeiver forfufier 
{it, hvad ban udfører. 

Massacreur, se, s. Rebfabler, Mors 
er; fig. og fa. En, fom ødelægger 
I. ſonderſlager af Ubehendighed, hvad 
an faaer fat paa; en Fuſter. 

Massage, m. (Chir.) emmernes 
Sammenpresning for at gjøre bem 
»Sieligere. 

Masse, f. Maéfe, Klump; et Heelt, 
nm ſamlet Mængde; Lag t et Steen: 
rud; Sernfolle; Ceremoniſtav; (Mil.) 
—— fum til Equipering; (Bill.) den 
vite Ende af en Billardſtok Mas; (Jeu) 
nofats i Hazardſpil(i d. Betydn. fériver 
cad. mâsse); fa. c'est une - de 
hair, det er en Kjøbmagfe uden Aand 
om et fobfet og voaff Menneſte); 
a — des biens, ben hele Formue, det 
ainlebe Œfterfabenflab; en-, loc. ad, 
naëfeviis, Alle tiffammen, i Masfe; 
bet Dele; seleveren —, reife fig Alle fom 
fen; menuiserie en - (en plein bois), 
Znedkerarbeide gfort af et enefte Styfte. 

Masselotte, f. Metallevning ved 
Btobning af Kanoner. [bat. 
" Massemore, m. fmuforet Skibstve⸗ 
: Massepain, m. Marfipan, Slags 
gvecerk. | | 
Masser, v. a. (Peint.) opſtille masfe: 
8, fordele Partierne i et Maleri; 
hir.) guide Lebemobene, Femme dem 
lem Hænderne for .at gjøre bem 
idigere; (Jeu) fætte ind i Spul (i 
etydn. ffriver Acad. mâsser\; masse 
qui dit, jeg fætter int, bois Rogen 













fofber; masse la poste, jeg fætter ind 
faa meget, fom der allerede ſtager (v.); 
v.pr. (Mil.) fluttefig maſſeviis fammen. 

Masseter (r udtales), m. (An.) 
Tyggemuffel. 

Massette, f. lille Sammer; (Bot.) 
Dunhammer, Bantplante, hvis Blomſt 
inofluttes ien aflang Kapfel (ogf. masse 
d'eau, typha) ;(H.n.) Slagé Indvolds⸗ 
orm, Sliimorm. ' 

Massicot, m. Slags guul Farve; 
Slags Fernig til Fajence, beſtagende 
af en Blanding af Slag, Kalt og Tin; 
(Chi.) Slags Blyoxyd. 

Massier, m. Marſchal, ſom bærer 
Ceremoniſtaven foran viéfe Corpora⸗ 
tioner; Pebel. 

Massif, m. (Arch.) tÿf Grundmuur, 
masſio Muur; (Jard.) tyt Skov, fom 
man iffe fan fee igjennem; un - de 
rosiers, en tæt Samling af Kofensræer; 
(Artif.) - d’une fusée, en Ratetftof. 

Massif, ive, a. masfiv, tyk og 

el. 


plump; heelt (fom iffe er buuit, 


indlagt meb andre Beftanbbele); fig. 
raa, plump, udannet; un esprit —, en 
Dumrian. 

Massivement, ad. paa en masfio 
Maade, ftærft, faft, gedigent. 

Massiveté, f. Tythed, Faſthed, Ge⸗ 
digenhed; p. u. 

Massorah el. massore, f. ben els 
lige Strifts critifle Behandling af jøs 
bitte Lærde. 

Massurète, m. jodiſt Lærd, fom bar 
eritiſt oplyſt Texten i ben hellige Sfrift. 

Massorétique, a. angaaenbe ben 
jebifle Critik af ben hellige Strift. 

Massue, f. Rolle; faire de sa tête 
-, anftrænge fig fiærft, opbybe Ait, 
udfætte fig for flor Fare for at naae 
fit Maal; c'est un coup de - pour 
Ini, il a eu un coup de-sur la tête, 
det er et Æorbenflag for ham, ber er 
tilſtodt ham en uventet Gfenvordighed. 

Mastic, m. Maſtix; Kit. 

Mastication, f. (Méd.) Tygning. 

Masticatoire, m. og a. Tœgemids 
bel, fom tygges for at beforbre Salt 
vationen; remède -, @ppttemibbcl. 

Mastigadour, m. (Vét.) Sla 8 Bid⸗ 
fel, ſom bringer Defñe tif at ſtumme. 

Mastiquer , v. a. fitte, tilkitte. 

astodonte, m. (H. n.) Der fra 
Urverdenen, hvis Tænder have Ligh 
med Elephantens. 


9" 





met 





- 


132 


Mat. 


Mastoïde, a. (An.) vortebannet (om condant (ten Krigsflaade); un- d'eau 


eu vorteformig $remragning paa Tins 
bingbenet); muscle-,Muftel,tienenve tif 
atbutte Hovedet. [finittelfe. 

Masturbation, f. Onani, Gelvbe: 

Masturber (se), v. pr. brite Onani. 

Masulipatan, m. Slags fiint ins 
bianff Bomuldstoi. 

Masure, f.Ruin, forfalden Muur; fig. 
brøftfældigt Duus, uéfel gammel Røn. 

Mat (1 udtaleg), te, a. mat, upo⸗ 
leret, uden Glands (om Farver og 
Metaller); altfor tæt, compact (om 
Deig); altfor overlæsfet (om Solv⸗ 
el. Guldbroderi); (Jeu) être —, bave 
tabt i Schakſpil, være mat (échec et 
); faire q. échec et —, gjøre en fat 
mat; fig. vinde en fuldftændig Seir 
over En; s. m. det Matte i ct Metal: 
arbeide el. i et Maleri; (Jeu) Mat i 
Sat, Træf, fom gior Mobfianreren 
mat; donner échec et — à q., fætte 
En mat. 

Mt, m. Maſt, Maftetræ ; - de beau- 
pré, Bougfprpb; - d'avant, - de mi- 
saine, Fotfemaft; - de maltre, grand 
-, Stor⸗Maſt; - d'arrière, - d'arti- 
mon, Meſanmaſt, bagerfte Maſt; - 
de rechange, Vareſtang; - de fortune, 
Nodmaſt; - de perroquet, Bramfiang ; 
- de cacatoi, Boven⸗Bram⸗Stang; - 
d'un brin, Maft beftaaenbe af eet Stykke; 
forcé, Maſt, fom er nær ved at 
brætfeg; — venu à bas, fønderbrudt 
Maſt; aller à -s et cordes, lœnfe for 
Takkel og Toug, brive for Veiret 
uden Geil, caler les -s de hune, ftrpge 
Gtœngerne; couper le —, fappe Maften ; 
- de cocagnel, Klavremaſt, paa bois 
Top ophænges en Præmie for den, 
fom førft naaer derop. 

Matador, m. ben, font fælder Ty: 
ven i en Xytelægtning; (Jeu) de 3 
førfte Zrumfer i PDombre; 
en meget anfect Mand i fit Fag. A 

Måtage, m. (Mar. )Snbfcættelfe af Das 

Matamore, m. Gtorpraler, En, fom 
brofter fig af et Mob, ban ikke bar; fa. 

Matassin, m. Slags Gogledands, 
Buffodands; Gogledandſer.en Kareth. 

Matelas, m. Matras; Sidehynde i 

Matelasser, v. a. forfpne med Ma: 
trasſer, med udſtoppede Hynder. 

Matelassier,ére, s. Mand el.Kone, ſom 
udſtopper Matrasſer, Matrasſemager. 

Matelot, m. Matros; Folgeſtib, Se⸗ 


fig. og ſa. p 


douce, en uerfaren Matros; a. vais 


seau -, Krigsſtib, fon underſtotier 


et fierre. 

Matelotage, m. Matrosbpre. 

Matelotte (Ac. ffriver matelote), f. 
Ret, beſtagende af flere Slags Ft, 
tillavet paa Stibsmaneer med Salt, 
Løg 0. desl.; Matrosdands, Melodi 
til ſamme; à la —, loc. ad. paa Mas 
trogviis. 

Mater, v. a. give visfe Dele af et 
Metalarbeibe et mat Anſtrog (ogſ. 
matir); (Jeu) gjøre ſchakmat, fœtte 





Kongen mati Schak; fig. fpœge; kue, 


ydmyge. 

Måter, v. a. (Mar.) fœtte Maſter 
ind; fætte over Ende, reife paa Enden 
(om gave, Gfibétender 0. besl.). 


Mâtereau, m. (Mar.}) lille Ma, 


Gtytte af en Maſt, Barefviir. 
Matérialiser, v. a. benfore 
bet egemlige, betragte Alt fom Legems 
ligt; v. pr. blive til Legeme. 
Matérialisme, m. Materialiſternes 
Syftem, Subbegreb af deres Menin 
ger, der paañtaae, at Ait er materielt. 
Matérialiste, m. Tilheenger af Mo 
terialigmen. 
Matérialité, f. Legemlighed. 
Matériaux, m. pl. Materialier. 
Matériel, le, a. legemlig, materiel; 
tyf, plump; fig. fløv; borneret; s. 
m. bet Materielle (mobfat det For: 
melle); Material; (Mil.) Styts, Ba 
gage, Rrigémunition. 
Matériellement, ad. i materiel For 
ſtand; plumpt, klodſet. 
Maternel, le, a. moberlig ; amour 
—, Movertierligheb; la langue -le, 
Modersmaalet. [en Moder. 
Maternellement, ad. moderligt, ſom 
Materniser, v. n. flægte fin Moder 
aa; inus. [MRover. 
Maternité, f. Moderſtab, det at være 
Mâteur, m. (Mar.) Maftemager, 
Snbfætter af Mafte. 
Mathématicien, m. Matbematiter. 
Mathématique, a. mathematiſt; 
ftrængt beviift, fulbfomment vis; … 
s. f. Matbematit; ifær pl. enseigner 
les-s, underviſe i Matbematif: étu- 
dier les-s, flubere Mathematik; les 


-s qures, ben rene Mathematik; les 
| 
| 


-S mixtes (nu bellere: appliquées), 


ben anvendte Mathematik. 


it til 





Mat. 


Mathématiquement, ad. i mathe⸗ 
matiff Sorflanb, efter Mathematitens 
Regler. 

Matière, f. Materie; det Legems 
lige; Stof; fig. Emne; Aarfag, Ans 
ledning; s’élever au-dessus de la -, 
hæve op @wer det Sandſelige; fa. 
être enfoncé dans la -, avoir la for- 
me enfoncée -dans la —, have fun 
fynbige Tilbøieligheder, el. have en 
inbffrœæntet Forſtand, et tyft Hoved; 
traiter à fond une —, behandle et Emne 
med Grunbigbeb; prêter, fournir — à 
rire, pve Stof til Latter; il a donné 
-à ce discours, ban bar givet Anled⸗ 
ning tif benne Tale; table des -s, 
Indholdsliſte i en Bog; (Mon.) - d'or, 
d'argent, bet til Udmyntning fmel 
tbe Guld el. Sølv; (Méd.) Materie 
i et Saar; Udtommelſe, Ercrementer 
(ifœr pl i d. Betydn.); la — de la 
transpiration, Sved ; - médicale, Kund⸗ 
ffab til Lœgemibierne og Maaden, hvor⸗ 
paa be tilberedes el. anvendes ; (Jur.) 
enfelte Dele af Retsvibenffaben (ifær 
pl); ... en-de, loc. pp. hvad ans 
gaaer, med Senfyn tif; en - de reli- 
‘gion, i Religiongantiggenber. 
Mâtin,m.Gaarbhunb, Dyrdes ef Slag⸗ 
terhund; Sister; fig. flet el. kiedſomme⸗ 
liatMenneffe (pop. ); voilà un beau - 
s’il voulait mordre, dette Menneſte kunde 
gjerne udrette Noget, naar ban fun vilde. 

Matin, m. Morgen; Morgenfiunb ; 
Sormibbag; à une heure du -, à 
deux heures du —, ff. 1, Kl. 2 om 
Natten; il travaille tout le —, ban 
arbeiver hele Formiddagen; ce —, i 
Formiddags; un de ces-s, en af bisfe 
Dage; un beau -, engang, en Dag, 
førend man minbft venter det; fig. 
og poé. le - de la vie, Livets Mor: 
gen, ben fpœbe Alder; prov. qui a 
bon voisin a bon - (Rogls ftrive måtin), 
ven, fom bar gode Raboer, fan leve 
tryg og tilfrebé; rouge au soir, blanc 
au —, c’est la journée du pélerin, 
Aftenreb og en Har Morgen bebude 
en ſtion Dag;..- ad. tidligt; demain 
=, imorgen tidlig; se lever -, fort-, 
ſtaae tidligt, meget tidligt op; de bon 
-, de grand —, loc. ad. meget tidligt; 
il faudrait se lever bon - pour le 
surprendre, man ſtulde flage meget 
tidligt op for at fange ham; prov. 
on a beau se lever -, quand on a le 


133 


Mat. 


renom de dormir tard, naar Man ens 
gang bar tabt fit gode Rygte, er al 
Umage for at gienerholde bet form 
ofteft ſpildt. 

Matinal, e, a. fom ſtaaer tidligt 
op; vous n'êtes pas - aujourd’hui, 
De flaner ilke tidligt op idag. 

Mätineau, m. lille Gaardhund, lille 
Bulbider. 

Matinée, f. Morgenſtund, den Tid, 
fom forløber fra Daggry til Middag, 
Formiddag; fa. dormir la grasse —, 
fove langt op ad Dagen. 

Måtiner, v. a. løbe med en Tæves 
fund af en fmutfere Race; fig. og 
pop. ubffiæive, overfufe ; p. u. 

Matines, f. pl. Morgenmedfe; fig. 
être étourdi comme le premier coup 
de —, være meget ubefinbig el. frems 
fufenbe; corriger le magnificat à —, 
irettefætte En (el. forandre Noget) tif 
urette Tid; le retour est pire (pis) 
que (les)-, Enden er værre end Be 
gpnbelfen. [togt vp. 

Matineux, se, a. ſom pleier at ſtaae 

Matinier, ère, a. henhorende til 
Morgenflunben; bruges { Udtr. l'étoile 
re, Morgenfiiernen. ” 

Matir, v. a. gjøre Guld ef. Sølv mat. 

Matois, e, a. og s. liftig, fnebig, 
lumſt, trœbff; c'est un fin —, det er 
én huul Broder, en fnebig Ræv. 

Matoiserie, f. @nebigbeb, fuebig 
Opferfet, PCT re. ’ 

atou, m. Hankat; fig. og fa. flygt, 
ubebageligt Menneſte; c'est un vilain 
-, det er en afſtyelig Karl. 

Matras, m. (Chi.) Retorte; forf. 
en fernbeflaget Piil til en Flitsbue. 

Matricaire, f. (Bot.) Matrem, Slags 
Rameclblomf. . 

Matrice, f. (An.) Moderen, Foſter⸗ 
leiet; (Minér.) Sted el. Steenart, 
hvori der indeholdes Metaller; (Impr.) 
Støbeformen for Typerne; (Mou.) 
Myntftempel ;. .. . Prøvemaal, Prøves 
vægt; Sfatteligningslifte; .... a. 
église —, Doveblirfe; langue —, Stam: 
meſprog; couleurs -s, Hovedfarver, 
hvoraf andre dannes. [m. Modermord. 

Matricide, s. og a. Modermorder; 

Matricule, f. Fortegnelſe, hvori 
Meblemmerne af et Selſtab indftri⸗ 
ves; Medlemmernes Indſtrivñing, Ind⸗ 
matriculering; Atteft, fom bevidner et 
Medlems Judſtrivning. | 


Matrimonial, e, ,a. ægteffabelig, 
angaaenbe Xgieſtabet; pl m. -nianx. 
atrone, f. ‘jorbemober, fom cr 
udnævnt til en Unberfegelfe; aldrende 
Dame, Matrone (plais.). 

Mate, f. (Mét) ureen metallift 
Cubfianté, fom erholdes ved ben forfie 
Smeltning af Crifen; (Bot) Para: 
guaiurt; (Pé.) Gtiim af Tantefer. 

Matter, v. a. (Forg.) udhamre Jern; 

Dor.) - de Vor, overtræfte det matte 

uld med Lim. 

Matton, m. (Pav.) for brændt Steen 
til Brolægning; (Cord.) Knude el. 
Micbnbeb paa et Toug. 

Maturatif, ive, a. (Méd.) fremflyns 
bende en Bylds Mobenber el. Mate: 
riens Dannelfe i famme; s. m. et 
Mibbel, fom bar en faaban Birtning. 

Maturation, f. Modning af Grugter 
9. begl., (Chi.) Goræbling af et Me 
tal; (Méd.) ffabelige Vedſters For: 
tynbdelle og Affondring. 

âture, { et Skibs Mafter; Ma: 
fetræ: unit at indfætte Maſter; Ma: 


flefran, Rebflab til atinbfætte Maſterne; | ifle i 


Varkſted, hvor der forfærdiges Mafter ; 
ce vaisseau a beaucoup de —, dette 
Skib er hoimaſtet; il a peu de -, bet 
er lavmaftet. 

Maturité, f. Modenhed; ia - de 
l’âge, Alderens Mobenbeb; fig. avec -, 
med modent Overlæg, forfigtigen. 

Matutinal, e, a. henhørende til Morges 
nen,tilMorgenmesfen;p.u.;pim.-naux. 

Maudire, v. a. forbande, udſtode 
Sorbanbelfer over; (om Sub) fordom⸗ 
me, ſtode fra fig. 

Maudisson, m. Sorbanbelfe. 

Maudit, e, p. forbandet, fordømt; 
afſtpelig; - soit ce coquin! forbandet 
være den Slyngel! un-chemin, en 
fordømt, afffpelig Bei; un temps -, 
et forbifiret, beberfiyggeligt Beir. 

Maugréer, v. n. bande; pop. p. u. 

Maupiteux, se, a. grufom, ubarm: 
hjertig, v.; ynkelig; faire le —, tipnte, 
flage uren egentlig Grund; v. p. u. 

Mauresque, f. moresque. 

Maurin, e, s. Slags fort Due. 

Mausolée, m. Mauſoleum; prægtigt 
Gravmeæle; Ratafalque, fom opreifes 
i Kirken ved fyrfielige Perfoners Be: 
gravelfe. 

Maussade, a. ubebagelig, mobbys 
belig, ſtyg, hebelig, fuurmulende; flet 


134 


Me. 


sort, flet forfærdiget; s. et ubehage⸗ 
gt Mennefle, en Suurmuler. 
Maussadement, ad. paa en ubefa 
gelig, fraftøbende Maade, ſuurmulende. 
aussaderie, f. ubehageligt, fraftø 
dende, ſuurmulende Veſen; Vranten 
bed; forleert, ſmaglos Mauneer. 
Mauvais, e, a. flet, ond; ſtadelig 
uſund; flem, farlig; ildevarslende; 
ſtadelyſten, ondſtabsfuld; maadelig; 
temps, flet Veir; -e odeur, ſlem 
Lugt; - à la santé, ſtadelig for Sund 
heden; — pour l'estomac, uſund for 
Maven; femme de -e vie, berygtet 
Fruentimmer; — lieux, offenilige be 
røgtede Steder; avoir - visage, -e 
mine, bave et baarligt, fhgeligt 1: 
ſeende; faire - visage, —e mine à q. 
tage flet imod Œn, mobtage En me 
Kulde; prendre qe. en —e part, tage 
Roget ilde op; - plaisant, en maare 
lig Bittighebéjæger; —e tête, vibtisfs 
tigt Mennefle, uroligt Hoved; — gar- 
pement, — sujet, ryggeoloſt Penne, 
fnavé Karl; cela n'est pas —, det er 
be: .... 8. m. bet Slette, de 
Onde; fa. fairele —, agere den Slem⸗ 
me, true med at flaae, at begynte 
Strid; ... ad, ilde, flemt; sentir -, 
lugte ve; il fait- marcher dans un 
temps de glace, bet er flemt (farligt) 
at gaae, naar bet bar frosfen; trou- 
ver —, tage ilde op, misbillige. 
Mauve, f. (Bot.) Katoſt, Malva. 
Mauviette, f. (H. n.) Tarte; fig. 
øg fa. c'est une -, det er en fvag og 
fpintel Perfon. 
Mauvis, m. (H. n.) Biinbrosfel. 
Maïillaire, a. (An.) henhørende til 
Siæbebenene. 
Maxime, f. Gruntiætning, Maxime; 
- d'état, Gtatégrmbfætning ; (Mos.) 
Node, fom ene gjælver 4 Tacter (v.) 
Maximum, m. (Math.) bet Saieñe, 
hvortil en Størrelfe fan bringes ; ben 
høtefte Grad i Alm.; den hoieſte Priis 
paa Barer og Levnetsmidler. [ger; v. 
Mazarin, m. Slags alminbeligt Bø 
Marzarine,f.(Pât.)SlagéManbeltage. 
Mazette, f. @finomeær, usfel Sel; 
usſel, maabelig Spiller ; Stymper. 
Me, pr. pers. conj. mig; fætte 
alm. foran Verbet, og er enten Obj. 
direct, naar det ſtaaer i Stedet for 
moi, eller Obj. indirect, naar det 
flaaer i Stebet for à mol; il me loue 


? 
Méa. 


(it loue moi), ban rofer mig; il me 
plaît (il plait à moi), ban beba et 
mig; i Forb. med en bruges bet efter 
et betræftenbe Imperativ: j'ai besoin 
de conseils, donnez-m'en, jeg beho⸗ 
ver Raad, giv mig nogle. 
Méandre,. Mm. fig. o pod. od⸗ 
Bugt; (Ant.) Tegning, —*8 foreftiller 
Sobeni eanbereKrumninger. LIppoun. 
Méandrite, f. (H. n.) © Pos 


| 
Méat, m. (An.) Kanal, Gang;lf 


- auditif, Horegangen. 
Mécanicien, ne, s. Metaniter. 
Mécanique, f. Mefanit, Maflins 
Tœre,. Bevægelfestheori; et Legemes 
el. en Tings indre naturlige el. fun: 
flige Indretning, Mekanisme, Maſtine; 
.-. à. henhørende til Metaniten, me: 
faniff; regelmæsfig, haantværfsmæs: 
fig, fom er bleven til Bane; geste =, 
ftv, mefanif Geberde; c'est un mé- 
tier bien —, det er et ganffe fimpelt 
Daandvært, [niſt Maade. 
Mécaniquement, ad. paa en melas 
Mécaniser, v. a. bruge fom en 
affine; gjøre til en Maffine; fig. 
fiebe (pop.). 
Mécanisme, m. Mefanidme, et Le: 
gemes Indretning el. Bevægelfe efter 
Mekanikens Love. 
Mécéne, m. Mæcen, Bidenffabers 
nes Beſtptter eller Belpnber. 
Méchamment, ad. paa en onds 
ſtabsfuld Maade, af Ondſtab. 
Méchanceté, f. Ondſtab, Ondſtabs⸗ 
ſtabsfuldhed; ondſtabsfuld Handling, 
flet Streg, ondſtabsfuld, fornærmende 
Attring Ge Betybn. ogfaa À pl: 
fa. (om Børn) Stivfindeihed, Ulydig⸗ 
bed, Uartigher. ØR 
Méchant, e, a. flet, elendig, usſel; 
ond, ondſtabsfuld; flammelig, urets 
færdig; mibbelmaabig, fammerlig, 
maadelig; ulpbig, uartig, flivfindet; 
un-chemin, en flem Bei; un -re- 
pas, et usſelt Maaltib; avoir -e phy- 
sionomie, -e mine el. avoir la phy- 
sionomie -e, la mine-e, fee ond ud; 
ävoir -e mine betyder ogf. undertiden : 
have et fimpelt, ſchofelt Udſeende; —e 
langue, ond Tunge, Bagtaler, être 
de —e humeur, være i et fortræbeliat 
Lune; trouver plus - que soi, finde 
fin Overmanb, En, fom er flærfere; 
vous. êtes bien - de n’être pas venu, 
bet er flet gjort af Dem, at be ifle er 


135 


Méc. 


fommen; une -e éplgramme, et maa⸗ 
beligt, flaut Cpigram ; une épigram- 
me —e, et bidende, ondſtabsfuldt 

ram; un homme, ct flet Menneſte, 
om banbler flet; et flemt Mennefte 
— Udtr.); un homme -, en Mand, 
om taler ilde; et ondt Menenfle; . .. 
s. m. flet Menneffe; et flemt Mennefte, 
et baarbbjertet Mennefle (venlig Jrette⸗ 
fœttelfe); faire le —, holde vygtigtOuus, 
are op, true. 

Mèche, f. Bæge; Tønder, Fyrfvamp, 
gammelt forbrændt Linned fil Fortet; 
la- ne prend pas, Æonberet fænger 
ikke; Lunte; Snert paa en Pidff; Haar⸗ 
tot; Spidſen af et Bribtboer; Træt 
fejernet pan en Proptræffer; (Cord. 
Tot el. Streng i Midten af et ty 
Toug, hvorover be andre Strenge 
flaaeg; - de cordage, Kalv i Toug⸗ 
værftet; (Mar.) Stamme i en Maſt, 
et Noer el. et Spil; (Art.) mettre la 
- sur la lumiére, bringe Lunten til 
Gœngbullet; fig. éventer, découvrir 
la —, lugte Lunten, opdage et hemme⸗ 
ligt Komplot; pop. il n'y a pas -, 
ber er Intet at fortjene. 

Méchef, m. Ulytfe, Uheld; v. 

Mécher, v. a. (Com.) ſvovle Biin. 

Méchoacan, m. (Bot.) hvid ameri⸗ 
lanff Rhabarber. 

Mécompte,m.Regningsfeit, Misreg⸗ 
ning ; fig. feilflaget Daab; trouver du -, 
finde fig ſtuffet i fin Beregning, i ft Daab. 

Mécompter (se), v. pf. forregne 
fig; fig. ſtuffes t fin Sorventning; 
v. n. (ont et Sage) flade en ans 
ben Time end ben Biferen angiver. 

Méconial, e, a. indeholdende Val⸗ 
muefaft el. Opium; beflægtet med 
famme; pl. m. -nieux. [fpre. 

Méconique, a.(Chi.)acide-, Opium: 

Méconite, m. (H.n.) Slags Rail 

fleen, fom ligner Balmuefrs. 
Méconium (um ubt, om), m. (Chi.) 

Balmuefaft, Opium; fort og tyk Ureen⸗ 

lighed i Indvoldene hos nyfodte Børn. 

Méconnaissable, a. uffenbelig, Vans 
flelig at gienfienbe. ” 

éconnaissance, f.Mangel — 
nemmelighed, Tilfibefættelfe af Erkjendt⸗ 
lighed; v. [uertienbtlig, utaknemmelig. 
Méconnaissant, e, a. uſtjonſom, 

Méconnaître, v. a. ftte gientjende; 
ikke vebfiende fg En; miskjende; v. pr. 
glemme boab man bar været, hvab 


Méc. 


136 


Méd. 


man er cl. hvad man ffylder Andre; |tfode; Legedom, Lægemidbel; — agis- 


forglemme fig felv. | | 
Mécontent, e, a. og s. miéfornsiet, 
utilfreds (de); s. en Misfornøiet ; s. pl. 
be, fom ere utilfrebfe meb Regieringen. 
Mécontentement, m. Misiornsielife, 
Utilfrebébeb; donner du - à ses pa- 
rents, volde fineForældre Misfornoielſe. 
Mécontenter, v. a. give Anledning 
til Misfornoielſe, givre misfornøiet 
el. utilfreds. 
Mécréant, m. en Chriſten, fom iffe 
troer paa fin Religions Lærefætninger, 
en Bantro, en Ugudelig. 


Mécroire, v. n. itte troe; bruges. 


fun i Udtr. ii est dangereux de croire 
et de—, det er forligt at troe ogiffe troe. 

Médaille, f. @fuempnt; (Arch.) 
rundt Baérelief paa en Bygning; - 
contre-marquée, Mebaille med et Bi 
tegn; = fausse, en uægte antil Mes 
daille; - fourrée, Medaille, fom er 
forfelvet el. forgyldt; - fruste, en 
næften ubflettet Mebaille; - inanimée, 
Medaille uvenOmffrift ; - incuse, Huul⸗ 
mynt, Mebaille, ſom fun er myntet 
paa ben ene Side; — martelée, fimpel 
Mebaitlè, fom er ompreget til en af 
et ſjeldent Sage ; - saucée, Medaille 
af fortinnet el. forfølvet Kobber; un 
visage de -, et Anfigt med flarype, 
flœrte Træt; c’est une vieille, det 
er et gammelt Fruentimmer med ſtarpe 
Træf; prov. chaque — a son revers, 
enhver Zing bar tvende Sider, fin 


ode og flette Side; tournez la -,|p 


ce Sagen fra ben anden Side. 

Médailleur, m. En, ſom flifter Mes 
baitler, fom udffærer Skuemynter. 

Méüaillier, m. Myntflab; Mynt⸗ 
ſamling, Myntcabinet. 

Médailliste, m. Myntkjender; Myni⸗ 
ſamler; Forfatter, fom beſtriver Mynter. 

Médailion, m. ſtor Stuemynt; rundt 
Swmpkle el. Ramme, hvori en Mebaille 
indfattes; (Arch.) rundt Baérelief paa 
en Bygning. 

Médecin, m.Læge; un - d’eau douce, 
en uerfaren Læge; prov. après la 
mort le —, Hjælpen fommer for ſildigt; 
=, guéris-toi toi-même, giv ifte An: 
bre Raad, faalænge Du iffe fan bjælpe 
Dig felv; la robe ne fait pas le -, 
Titlen borger iffe for Kundſtaberne; le 
temps est un grand —, Tiden læger Alt. 

Médecine, f. Lœgetunft; Lœgemes 


sante, Sœgemetbobe, fom firar ffrider 
til Mebicamenter; — expectante, Re 
thove, fom forft venter Naturens Med⸗ 
virfning; -de cheval, en altfor frert 
Eur, en Deftecur; prov. il faut avaler 
la -, man maa finde fig i det Onde; 
il ne faut pas prendre la — en plu- 
sieurs verres, man maa udføre firar 
og paa een Gang bet Ubehagelige, man 
iffe fan unbgaae; argent comptant 
porte …, rebe Penge raater Bob paa Alt. 
Médeciner, v. a. inbgive el. fors 
frite Lægemidler (ifær i flet Forſt.); 
v. pr. overlæsfe fig med Lægemidler ; fa. 
Médial, e, a. (Impr.) fom fettes 
i Midten af et Ord; pl m. —dials 
Médian, e, a. (An.) fom er beligs 
gende i Midten; la veine —e, Mebians 
aaren (midt paa Forarmen). | 
Médianoche, m. Midnaténraaltid, 
Midnats ſviir (ifær ved Overgangen fra | 
en Faſtedag til en Fefttag). 
Médiante, f. (Mus.) Mellemtone. 
Médiastin, m. (An.) Bryfiffillevæg. 
Médiat, e, a. middelbar. [Maade. 
Médiatement, ad. paa en middelbar 
Médiateur, trice, s. Mægler, Mægs 
lerſte; Midler, Mellemmand. 
Médiation, f. Mægling, Mellem⸗ 
komſt; (Astr.) det Oieblik, da en 
Stjerne culminerer; (Mus.) Pauſeren 
i Midten af et Vers ved Affyngning. 
Médiatiser, v. a. befrie en Fyrſie el. et 
Land fra Afhængighed af en Overherre; 


. tt. 
Médical, e, a. henhørende tif Læge 
vibenffaben, fœgevibenflabelig; belbres 
bende; pl. m. -caux. 
Médicament, m. Lagemiddel. 
Médicamentaire, a angagende Læs 
gemibierne, bantienbe om ſamme. 
Médicamenter, v. a. give el. fores 
ffrive Lægemidler. 
Médicamenteux, se, a. virkende font 
Lægemiddel, helbredende. 
Médicinal, e, a. tjenlig til Læge 
middel; pl. m. -naux. 
Médimne, m. (Ant.) grœff Maal 
for tørre Varer, omtrent en halv Tønde. 
Médiocre, a. middelmaadig; m. 
bet Mivrefmaabige. - 
Médiocrement, ad. iffe fynderligt, 
miboelmaabigt, nogenlebes; lidt. 
Médiocrité, f. Middelmaadighed; 
Middelvei; mibrelmaatige Kaar; mid: 





Méd 
La 


187 , 


Mél, 


belmaabige Evner; prov. garder la]  Mégalantbropogénésie, 7. indbiſdt 
- en toutes choses, holde Middelveien Kunſt at avle aanbrige Børn. 


i Alt (v. nu bellere: le juste milieu 
en toute ch.). 
Médionner,v.a.(Arch.); tage Mellem⸗ 


Mégarde, f. bruges fun i Udtr. par 
—, loe. ad. af Uagtſomhed, af Banvare. 
Mégère, f. (Myth.) Megære, Furie ; 


florrelfen;ubjævne,opbeie(compenser). | fig. ond, hidſig Ovinde. 


Médire, v. n. tale ifbe om En (de 
q-), bagtale; - de son prochain, bags 
tale fin Næfte. | 

Médisance, f. Bagtalelfes Lyſt til 
at bagtale; c’est une pure —, det er en 
grundløs Beſtyldning, en reen Bagta⸗ 
leife. [taler, Skumler. 

Médisant, e, a. bagtalenbe; s. Bags 

Méditatif, ive, a. granflenbe, efter: 
tœnfenbe, grublenbe; m. bybfinvig 
ŒTœnter, Eftertænter, Grubler. 

Méditation, f. Eftertænfning, Granit: 
ning; fille Ben, Andagt; Andagtsbog. 

Méditer, v. a. eftertænte, note overs 
veie ; udtænke, ponſe paa; v. n. gran: 
fe; noie prøve; gruble; anfille fromme 
Betragtninger; holde Anbagt; - une 
question, mobent overveje el. eftets 
tœnte et Spørgsmaal; - la ruine de 
q., pønfe paa Ens Undergang; - sur 
un sujet, granffe over et Emne; je 
médite à qui je le conferai, jeg 
overveier (tænfer over) hvem jeg ſtal 
betroë .det. 

Méditerrané, e, a. indfluttet el. 
omgivet af Land; la mer Méditer- 


Mégie, f. Gelbereverfunft; passer 
en —, tilberede Sind. 

Mégisserie, f. Felberederhaandverk; 
Felberederhandel. 

Mégissier, m. Felbereder. 

Meigle, f. Slags Hakke. 

Meilleur, e, a. bedre; le -, la -e, 
ben el. det Bebfle; s. ben Bedſte; bet 
Bebfte i fit Slags ; fu. le - est que... 
det Bebfie er at o. f. 0.; bôire el. tirer 
du —, brifte af ben bebfte Biin, man bar. 

Meistre, el. Mestre, m. (Mar.) le 
mât el. l’arbre de —, ben ſtorſte Daft 
paa en Galci. 

Mein (le), m. Dainfloben. 

Mélancolie, f. Œungfinvigheb, førge 
mobig Sindéftemning; se laisser aller 
à la —, fade fig benrive af Tungfind ; 
tomber dans la -, forfalde til Melan⸗ 
oli; prov. il n’engendre point la 
(de) — han er aïtib i muntert Lune. 

Mélancolique, a. tungfinbig, forge 
modig; trift, forgelig ; s. en Tungfinbig. 

Mélancoliquement, ad. tungfinbigts 
paa en trift, ſorgmodig Maade. 

Mélange, m. Blanding; fammens 


ranée el. blot la Méditerranée, Mid⸗ blandeve Ting; Blanding af Racer; 


befpavet. 


forfalffet Biin (pop.); (Peint.) Farve⸗ 


Médium (ubt. médiom), m. Mid: | blanding; pi. blandede Strifter, Sams 


belwei, Ubvei, Forligelſesmiddel (fa.); 
(Mus.) Mellemſtemme mellem det Dybe 
og bet Høle. 


Médoc, m. berømt Biin fra Meboc | 


(dép. de la Gironde) ; Slags glimrende 
Stintefteen. [Kortene (v. mal donner). 
Médonner, tv. a. (Jeu) forgive 
Médullaire,a.benbgrenbe til Marven. 
Méfaire, v.n. handle ilde, gjøre noget 
Ondt, tilføie Skade el. Uret; fa. p. u. 
Méfait, m. Udaad, Misgjerning; 
bruges fun i Udtr. il a été puni pour 
(de) ses -s, ban er bleven firaffet 
for fine flette Gjerninger; fa. 
Méfiance, f.Distillin, Mistro; prov. 
— est mère de süreté, tro Ingen for vel; 
Mistro føder Tryghed. 
Méfiant, e, a. mistroiff, mistænffom. 
Méfier (se), v. pr. mistænte; se 
_ de q., bave Mistanke tif En, ikle 
troe En. . 


ling af blandede Afhandlinger o. f. 0. 
Mélanger, v. a. blande, fammens 
blande; v. pr. fammenblanbes. [nat. 
Mélanite, f. (H. n.) Slags fort Gras 
Mélasse, f. Gufterfirup. 
Mélée, f. Haandgemeng, Sffærs 
mybdfel, Slagsmaal, Rlammeri. 
Mêlé, e, p. blandet; vin-e, fors 
faiflet Viin; compagnie -e, blandet 
Selffab; fig. og fa. c'est marchan- 
dise—e, det er et Selſtab, fom iffe 
pasfer fammen; det er en Perſon med 
gode og flette Ggenflaber; il a les 
dents -es, ban udtaler iffe tydeligt, 
fordi ban bar bruffet for meget. 
Méler, v. a. blande, fammenblanbe ; 
bringe i Urede; fig. inbblanbe i, forene 
med; v.pr.blande fig med ; fig. tage fig 
af, befatte fig med; blande fig i; - 
de l’eau avec du vin, blande Band 
og Bin ſammen; - le vin, blande fors 


Ejeflige Slags Vine fammen, forfalſte 
inen; les cartes, blande Kortene; 
fig. og fa. bringe Sagerne i Forvir⸗ 
ting; - une serrure, forbreie en Laas, 
bringe ben i Baglaas; - du fil, gføre 
Œraav urede; - les races, frybfe Ras 
cerne, parre bem med hverandre; — 
q. dans une accusation, bringe En 
ind under en Anklage; - l'agréable à 
l’utile, blande det Behagelige med det 
Nyttige; se — dans la foule, blande 
fig ,i Mœngben; mélez-vous de vos 
affaires, pas De Deres egne Anligs 
ender; de quoi vous mélez-vous ? 
vad blander De Dem i, boab rager 
det Dem? il se méle de politique, 
han befatter fig med Politif. 
Méléze, m. (Bot.) £ærfetræ (larix). 
Mélisnthe, m. (Bot.) Honningblom⸗ 
fler, afrifanfPimpernelle (fleur miellée, 
pimprenelle d'Afrique). 
élica, m. (Bot.) Slags Dirfe. 
Mélicéris, m. (Chir.) Slags By. 
Mélier, m. Slags hvide Biinbruer. 
Mélilot, m, (Bot) Honningklover. 
Mélisse, f. (Bot.) Hjertensfryd. 
Mellifère, a. (om Planter) bonning: 
ydende; s.m. Gnfect, fom famler St: 
vet af Støvtraadene. | 
Mellification, f. Honningens Til: 
berebelfe af Bierne. [altfor fev. 
Melliflu, e, a. fom giver Honning ; 
Mellithe el. mellilithe, m. (H. n.) 
Sonningfteen, lille vulfanagtig Rryfial, 
bois guulagtige Farve ligner Dons 
ningens. Dielfras, Honningeder. 
Mellivore, m. (H. n.) fonningæbenbe 
Mélodie, f. Melodie; Syngemaabe. 
Mélodieusement, ad. paa en melo: 
diff, velflingende Maade. [ffingenbe. 
Mélodieux, se, a melobif, vel: 
Mélodrame, m. Slags Drama, hvori 
Diategen afvexler med Sang; nu : Thea⸗ 
terſtykke, ſom ſoger at gjøre Effect ved 
overordentlige Begivenheder, ved Batail⸗ 
ler, Dands o. besl., og hvor Skueſpil⸗ 
lernes Gremtræben ledſages ef. bebudes 
af Orcheſtret. lelſter. 
Mélomane, s. lidenſtabelig Mufits 
_Mélomanie, f. lidenſtabelig For: 
fjærlighed forMuftt. [melon(pastèque). 
Melon, m. Melon; - d’eau, Band: 
- Melongène, f. (Bot.) Xggeplante 
(aubergine). 
Melennier, m. Melonhandler. liant. 
Melonnière, f. Melonbeb, Melon: 


138 


Mem. 


CS 


Mélopée, f. us.) be Gamles 
Regler for muſikal 
deres Recitering af Sange. [af Gain. 


Méloplaste, m. ny Sanglœremethode 


Mélote, f. (Écr.) Faareſtind med 
Ulden paa. 

Mémarchure, f. (Man.) Forvrid⸗ 
ning veb et Feiltrin (om ). 

Membrane, f. (An.) tynd fiin Dinbe. 

Membraneux,se,a.binbeagtig ; (Bot.) 
beflaaenbe afSinber ; tynd four en Hinde. 

Membre,m.?em; fig. Meblem:(RhéL) 
Lev af en Periode; (Arch.) Deel af 


en Bygning, af et Gefims 0. deël.; 


| 


Gompoñition el. for 





(Alg.)Led af en Ligning; (Mar.) Spant. 


Membré, e, a. bruges fun me 
bien: être bien —, fave velffabte Lem⸗ 


mer; (Blas.) fom har Been el. Fødder 
af anden Farve endRroppen ComSuglie). 


Membru, e, a. fom er flor og førr 
af Lemmer; s. un gros —, Œn, fon 
har flore og føre Lemmer; fa. 

Membrure, f. (Men.) Indfatning 
om Snedkerarbeide; Favnemaal til 
Brænde; (Mar.) Indtømmer, Spa 
terne i en Stibstrop. 

Méme, a. (foran et Subſt., efter 


et Pron.: el. et enfelt Subf.) famme, 
felv; fig. og fa. lignende ; i bsiefte Grad 


(efter Subit., fom betegne enŒgenffab); 
le - homme, ben famme Mand; ce 
n’est qu’une seule et- chose, det et 
fun een og famme Ting; donnez-nous 
du = vin, giv od af ben famme Bün; 


ellé est la bonté, hun er Godheden 


felv, overordentlig god; être soi- -, 
blive fig felv lig, iffe fornegte fig feiv; 
faire qc. de soi--, gjøre Noget af 
egen Tilffyndelfe ;… bruges undertiden 
fubflantiviff: cela revient au —, det 
fommer ud paa Cet;.. ad. (efter 


to el. flere Subſt.; efter et Berbum, 


foran et Pron. el. et Subſt. fom bar 
Artiklen foran; foran el. efter et Adj.) 
les animaux, les plantes —, Dyrene, 
Planterne enbogfaa; les animaux et 
même les plantes sont sensibles 
aux bienfaits, "Dyrene og fefo Plans 
terne ere folfomme for Selgjernin 
ger;.. à =, loc. ad. i Stand til; 
vous êtes à - de, De er i Stand til 


De tan let; mettre q. à - de faire 


qe, fœtte En i Stand til at gjøre 


"Røget; fa. hoire à - la bouteille, 


brifte af Slaflen,... de, tout de -, 


loe. ad. pan famme Maade, ligeledes; | 


Mém. 


il en est de - de cela que de toutes 
les autres choses, bet forholder fig 
paa famme Maade bermeb, fom med 
alle andre Ting; de - que, ligefom. 

Méêmement, ad. ligefaa, paa famme 
Maade; endog; ©. 

Mémento, m. Erindringstegn; For: 
bøn i ben catholſte Mesfe for Levende 
og Dode; pl. des —. 

Mémoire, f. Hukommelſe; Grin: 
bring, Minde; Shufommelfe, Efter: 
mæle; Mindefeſt; — locale, Stedhu⸗ 
kommelſe; je n’ai pas de - de cela, 
jeg evinbrer mig bet ikke; cela m'est 
sorti, cela m'est échappé de la —, bet 
er gaaet mig i Glemme; il me vient, 
fi me revient en —, det rinder mig i 
Tante, jeg huffer det; se remettre qe. en 
-, gientaibe fig Noget, opfriffe Noget 
i fin Erindring; autant que j'en ai 
de, ſaavidt jeg buffer ret; il a une 
- de liévre, il la perd en courant, 
ban bar en meget fort Dufommelfe, 
han fan ifte buffe fra Næfen til Mun: 
ben; de-d”homme, i Mands Minde; 
d'heureuse —, af falig Ihukommelſe (om 
Fyrſter og berømte Mænd); votre aïeul 
de pieuse —, Deres faligBedftefader (fa: 
ligSbutommelfe); à la — de, til Minde om; 
l’église fait aujourd'hui - d’un saint, 
Rirten feiver idag en Helgens Mindefeſt. 

Mémoire, m. Grinbringsfebbel; Œrs 
indringsord; Regning; Afhandling; 
régler un -, afgiore en Regning; pl. 
Samling af et Selſtabs lærde Afbanb: 
linger; Memoirer, hiſtoriſte Meddelelſer 
af en Mands Liv og Erfaringer; il 
a eu de méchants -s, han fjender Sas 
gen flet, ban er flet unberrettet. 

Mémorable, a. mindeværdig; mær: 
felig, mærfværdig. 

Mémorahiement, ad. paa en mars 
kelig Maade, mærtværdigen. 


Mémoratif, ive, a. fom bufler No: | N 


get; soyez-en -, huſt De det, fa. v. 
Mémorial, m. Optegnelfe af Begi 
venbeber (le M- de Sainte-Helène); 
Bønffrift, Anfogning (til Paven); 
(Com.) Rlabebog, Dagbog, Journal 
(brouillard el. journal); pl. -riaux. 
Menaçaut, e, a. truende. 
Menace, f. Trudfel; des -s en l’air, 
tomme Trudſler; les -s ne tuent pas, 
af Ærubfler boer man ifte. 
Menacer, v. a. true; fig. bebube; 
fa. lade haabe; Pair nous menace 
d’un grand orage, Luften truer 08 med 


139 


Mén. 


et fort Hver; - ruine, frue meb at 
ſtyrte ned; nous sommes menacés 
d’une fête brillante, vi bave faaët Daab 
om en glimrende Feſt (antiphrase): 
poét. ces tours menacent le ciel (el. 
les cieux), bisfe Taarne kneiſe imod 
Dimilen.[/ig-vafenbe, opfarenveOvinbe. 
Menade, f. (Myth.) Bacchantinde; 
Ménage, m. Puuébolbning:; bet til 
en Huusholdning nødvendige Bohave; 
Omforg for Orden og Reentlighed i 
Huſet; Sparſommelighed; Familie, 
fom holder Huusholdning; WÆgteftand; 
pain de -, hjemmebagt Brød; toile 
de —, biemmegiort si; vivre de —, 
leve fparfommeligt; undertiden plais. : 
fælge fit Bohave; on lui remue son 
=, Grebitorerne fælge hang Bobave; 
- de bouts de chandelles, fmaalig 
Sparfommeligheb; mettre une fille 
en —, gifte en Datter bort; ces époux 
font mauvais —, disſe Xgtefolk [eve 
flet ſammen; il n’y a qu’un - de gâté, 
beter et daarligt Ægtepar ; be ere begge 
to lige ufornuftige; avoir — en vilie, 
underholde en Maitresfe udenfor Dufet. 
Ménagement,m.Baerfomber Forfigs 
tighed, ffaanfomOpmeærtfombeb ; traiter 
q. sans —, behandle En ſtaanſelloſt. 
Ménager, v. a. holde godt Huus 
meb, ſpare; fig. behandle fo t; lede 
med Klogſtab; behandle En med Skaan⸗ 
ſel, med Opmarkſomhed, ſaa at man 
ifte mishager; bruge fit Herredom 
over En maadeholdent; anbringe; rig⸗ 
tigen fordele; forſtaffe, forbeholde; v. 
pr. tage fig i Agt, ſtaane fin Helbred; 
omgaaes forfigtiger med hinanden; ops 
føre fig klogt; forſtaffe fig, fittre fig ; »ses 
paroles, tale lidt; - ses termes, ud⸗ 
tryfte fig med Gorfigtigheb ; - le temps, 
benytte godt Tiden; — l’occasion, fors 
berede Leiligheden, føre fig ben til 
ptte: = les intérêts de q., varetage 
Ens Bedſte; fee godt paa Ens Forbecl; 
ses pas, unbgaae at gjøre noget 
unbttigt Skridt, gaae faa lidt fom 
muligt; — sa bourse, folde tifraabe 
med fine Penge; - une entrevue, fo 
anftaite en Sammenkomſt; - un esca- 
lier dans une maison, anbringe en 
Trappe i et Duus; - q., omgaaes vers 


flabeligt med En; foge at vinde En; 


behandle ham ffaanfomt ; je n’ai rien à 
- avec lui, feg behøver ikke at flaane 
ham; prov. qui veut aller loin, ménage 
sa monture, ben fom agter at leve længe 


od 


Mén. 


maa unbgane ordentligt Levnet; - la 


chèvre et lechou, holde gobe Miner med 
begge Parter, faa at man Ingen ſtoder; 

eint,) - les couleurs, gobt fordele 
Core t et Maleri; se- des res- 
sources, aabne fig Udveie; se =, ſtaane 
fig, tage fig i Hat; il sait se — avec 
tout le monde, tan forflaaer godt at 
gjøre Alle tilpas, at fomme ud af det 
med alle Mennefter. 

Ménager, ère, a. ſom forftaaer at 
boîte Huus, buuébolberff, fparfomme: 
lig; être bon - du temps, bruge Tiden 
npttigt; .. s. Huusholder; Huushol⸗ 


derſte; Huusmoder (pop.). 


Ménagerie, f. Sted, hvor Kvæg el. 
Miertræ febes paa ſtore Lanbgobfer: 
Menageri, Sted, poor man unberbol: 
der en Samling af ſjeldne og vilde Dyr. 

Mendiant, e, s_ Tigger; les quatre 
s, de 4 Ordener af Tiggermunte 
(Sacobinerne, Granciflanerne, Auguſti⸗ 
nerne og Gxrmeliterne); fig. 4 Slags 
tørre Frugter: Signer, Manbler, Ro: 
finer, Nødder (til Desfert);... a. les 
religieux -s, Tiggermunfene. 

Mendicité, f. Betlerſtand; Betleri; 
réduire à la —, bringe i Armob, til 
Betlerftaven. 

Mendier, v. a. tigge; fig. bonfalde 
om paa en krybende Maade; trygle; 
. nm: bete. ( J in 36h 

enduie cl. mandole, f. (H.n.) bryſt⸗ 
bugfinned Gift i Middelhavet. [Vinvne. 

Meneau, m. (Arch.) Krydspoſt i et 
. Menée, f. hemmeligt, ondſtabsfuldt 
Anflag (meeftipL); (Ch.)VildtetsGang. 

Mener, v. a. veilede; lede, føre; 
indføre, forflaffe Adgang til Nogen; 
anføre; De COUR); tjore(enBogn); 
flyre Cet Skib); beherſte; tvinge til 
at følge efter; opholde, more, affpife 
med Snak; cela ne mène à rien, det 
leder til Intet; c'est à vous de - la 
danse ef. le branle. det tiffommer Dem 
at foregane med Exempel; prov. tout 
chemin mène à Rome, man fan naae fit 
Maal ab forffiellige Veie; — bien sa 
barque, fipre godt fine Sager; - le 
deuil, gaae forreft i et Ligfølge; — 
grand deuil de qc., være meget bedrøvet 
over Noget; - de front plusieurs af 
faires, ſtyre under Et flere Sager; 
-q. à la baguette, behandle En paa 
en bydende Maabe, med Hoomod; — 
les ennemis battant, tvinge Sjenberne 


140 


Men. . 
til hurtigd lugt og forfolge tent ; — q. bat- 


tant, tambour battant, le - bien vite, 
bon train, grand train, rudement,lgaae 
En haardt tillios, trænge hæftigt ind 
paa ham, faae fnart Bugt med ham; 
- (un) grand train, leve paa en flor 
Fod, fætte mange Penge tif, ſlaae 
Stort paa; - beau bruit, grand bruit, 
giore fort Sprel, ſtoie, larme; — q. 
par le nez, giore med En alt hvad 
man vil; — q. par la lisière, føre En 
i Ledebaand; - q. en laisse, fede En 
efter fit Gobtbefinbenbe; — rondement 
une affaire, bebanble en Sag med Sver 
og Kraft, brite hurtigt paa ben uden 
at flanbfe veb Enfeltbeberne; - q. avec 
de belles paroles, affpife En med fmutte 
Løfter; -loin q., le - comme il faut, ru- 
dement, volde En mange Bryberier, mes 
gen Ubebageligbeb; cet argent ne le 
mènera pas loin, bisfe Penge ville 
iffe ſtrekke længe til for. fam (i d. 
Betybn. alm. negtende). 
Ménestrel, m. forf. ombantenteSans 
ger, omreiſende Muſikant, Minneſanger. 
Ménétrier, m.Spillemand, Bierfidler. 
Meneur, m. En, fom fører en Dame 
frem ved baitibelige Leiligheder; fig. 
En, fom leber el. ftyrer Andre; En, 
fom ſtaaer i Spidſen for en Sntrigue 
el. en Sammenrottelſe; un - d'ours, en 
Bjørnetræfter.[tan,omgivetafJaloufier. 
Méniane, f. (Arch.) lille italienff Ale 
Ménianthe, m. (Bot.) Bitterkisver 
(trefle d’eau). 
Ménil (Iſtumt), m. Landsby; v. inus. 
Menin, m. Junker, anſat hos Dauphin 
(der vare 6 ſaadanne); v. 
Méninge, f. (An.) Hjernehinde. 
Ménisque, m. (Opt.) Maaneglas, 
Glas, ſom er convert paa ben ene 
Side og concabt paa ben anden. 
Ménologe, m. Martyrealenber i ben 
grœffe &irle. ſhvis Sud fanes Safian. 
Menon, m. (H.n.) orientalſt Gjeb, af 
Menotte, f. Barnebaanb ; pl. Haand⸗ 
jern; Feltjern; fig. mettre des -s à 
q., binde Øænderne paa En, berøve 
En Letlighed til at handle. ſbundne. 
Menotté, e, a. fom bar Sœnberne 
Mense, f. forf. Spiſebord; Snbtegt 
af et Abbebi; — abbatiale, Indtægt, 
fom tilfaïber Abbeden; - conventuelle, 
Indtægt, fom deles mellem Munkene; 
- commune, Snbtœgt, fom Abbeden 
og Munfene nyde i Fallesſtab. 


; 
i 


Men. 


Mensole, f. (Arch) Gfuttefteen i 
en Dvælving. 

Mensonge, m. Løgn, Uſandhed; 
Vildfarelſe, Blœnvoært; Fabel, Op 
digtelſe; dire un -, fortælie en Uſand⸗ 
bed; faire un —, opfpinte en Uſand⸗ 
bed; fig. og fa. un - puant, un puant 
_, en plump, frœf, baanbgribelig Uſand⸗ 
fed; l'esprit du -, le père du —, ben 
onde Aand, Djæbdelen. | 

Mensonger, ère, a. lognagtig, falſt, 
ſtuffende (om Ting og poe.). 

Menstrual, e, a. (Méd.) angaaenbe 


vw“ 


Fruentimmernes maaneblige Renfelfes 


pl. m. -aux. 

Menstrue, f. (Chi) Oplosnings⸗ 
middel (v.); pl. (Méd.) $ruentimmers 
neg maanevlige Udtommelſe (règles, 
lux menstruel). 

Menstruel, le, a. (Méd:) maaned: 
lig (om Sruentimmernes maaneblige 
Renfelfe). - 

Mensuel, le, a. maaneblig. 

Mental, e, a. (ſjelden uden i fém.) 
fom foregaaer i Zanten ; fom bar D. til 
Forſtanden; restrietiou -e, Gortielfe af 
en Deel af fin Sante, for derved at ffuffe 
Andre; aliénation -e, Sindsſorvil⸗ 
belle; pl. m. -taux (p. u.). 

Mentalement,ad.inbvortes,iTanten. 

Menterie, f. Uſandhed; fa. 

Menteur, se, a. ogs. lognagtig; faif? ; 
ſtuſſende; s. Løgner, Lognerſte; il est - 
comme un arracbeur de dents (comme 
un laquais, comme une oraison funé- 

re, comme un panégyrique, comme 
une épltre dédicatoire), ban er en Erke⸗ 
løgner, ban lyver fom en Heſt kan rende. 

Menthe, f. (Bot.) Mynte; - cré- 
pue, -frisée, Rrufempnte. 

Mention, f. Omtale; - honorable, 
hædrende Omtale, en Ubmarkelſe, fon 
tilljendes et Arbeide; der bar concurs 
veret om en Præmie, men iffe erholdt 
ſamme; faire - de qc., omtale Noget. 

Mentionner, v. a. omtale, berøre, 
hæbne, anføre; — honorablement, el. 

t-, omtale med Udmarkelſe et 


Arbeide, fom er ſtrevet for en Præmie. 


Mentir, v. n. fige Ufanbbeb, lyve; il 
en a menti, ban bar løjet (undertiden 
tilfeies: par sa gorge, pop. v.); il ment 
impudemment (hos Nogle urigtigen : - 
impunément), fan lyver fræft; prov. 
i wenrage pas pour -, ban betænter 


fig 


141 


Mép. 


il ne prend point d'argent pour -, 
il ment comme un arracheur de dents, 
ban lyver for et godt Ord; bon sang 
ne peut, af en. god XEt fommer en 
od Slægt, XSblet falder ille langt 
ta Stammen (i god %orft.); a beau 
- qui vient de loin, ben far godt ved 
at lyve, fom kommer langt borte fra; 
Sans -, à ne point -, loc. ad. uben at 
lyve, fandt at fige. 

Menton, m. Page; avoir deux -s, 
un - à double étage, have en dobbelt 
Hage; fa. être assis à table jusqu'au -, 
finde meget lavt tilbords; lever le-,agere 
ben Mobige; pop. branler le —, fpife. 

Mentonnière,f.Dagemaite(v.), Dages 
baanb; (Chir.) Gorbinbing om Hagen. 

Mentor (ubt. mèntor), m. Hovme⸗ 
fler, Veileder, Raabgiver. 

Menu, e, a. tynd, fmæffer; fin; 
fig. ubetydelig; cette corde est trop 
-—€, benne Snoer er altfor tynd; écri- 
ture —e, fin Ofrift; pluie -e, fin 
Regn; — bétail, finant OQvæg (modſ. 
le gros bétail); -s grains, Sommers 
forn (Byg, Havre o. f. v.); -e mon 
naie, Stillemynt; - peuple, Almue; 
= plaisirs, Smaafornoielſer; Smaa⸗ 
udgifter, ommepenge; -s droits, Ider⸗ 
belene af Bilbt, hvoraf laves Ragout ; 
-S suffrages, Biinbtomfier, Sportler; 
(Égl.) fmaa Bønner efter Gubétienes 
ften til Delgenes Ihukommelſe; (v.)... 
s, m. compter par le —, tælle Stytfe 
for Stykke, meget noie; vous saurez 
tout par le, De flal fane Alt udføre 
ligt at vide; le — d’un repas, Spiſe⸗ 
feblen ; un paquet de —, en Patte fmaat 
Linned; fa. se donner du -, give fi 
go Œiv, more fig;… ad. fmaat, 
maa Styfter; hacher —, hatte i fmaa 
Stykker; écrire —, frive ſmaat; il 
pleut dru et—, bet regner tæt og füints 
marcher dru et —, gaae med fmaa, raffe 
Skridt. [Nængde ſmaaFiſt; Smaating. 

Menuaille, f. Nængde Smaaypenge; 

Menuet, m. Menuet. 

Menuise, f. Fuglehagl; fmaa Fiſt. 

Menuiser, v. 4. 0gv.n.$g eds 
kerarbeide, fnebtre. - 

Menuiserie, f. Snedkerhaandvæerk; 
Snebterarbeibe; (Orf.) fmaat Guld el. 
Solvarbeide (mobf. la grosserie). 

Menuisier, m. @nebter. 

Méphitique, a. indeholdende Otis 


Île pan at løve, ban lyver tit; ſtof, qvælende, forpeftenbe, ſtinkende. 


Mép. 


Méphitiser, v. a. forpefle, opfylde med 
quelenbe, finfenve Luft. [Ubbunfining. 
Méphitisme, m, ufunb, ildelugtende 
Mépiat, e, a.fom er mere tyf end 
bred; (Peint.) fom gaaer fra ben rette 
Linie over til ben cirtelformige og om: 
vendt (for miplat f. à demi-plat) ; ... 
s. m. (Peint.) Angivelfe af en Øjen: 
ſtands forftjellige Planer; Overgang 
fra ben rette Linie til ben cirtelfors 
mige og omvendt, 
Méprendre(se), v. pr. tage feil, tage 
ben Ene for ben Anden; forglemme fig, 
lemme at vife den (fyldige Erbodig⸗ 
d; imiter à s’y —, efterligne fluffenbe; 
vous vous méprenez sans doute, De 
glemmer vif, hvem De taler tif. 
Mépris, m. Foragt; foragtelig Sif: 
fland; pi. Udbrud af Goragt (1 Ord 
el. Gjerning), foragtelig Tale, forag⸗ 
telig Behandling; au - de, Loc. pp. til 
Trods for, uagtet; au — dés lois, til 
Trods for Lovene; en - de, loc. pp. 
af Soragt for; en - (bedre au -) du 
devoir, med Goragt for Pligten. 
Mébprisable, a. foragtelig, fom forts 
tjener at foragtes. 
Méprisablemant, ad. paa en foragtes 
lig Maade, med Foragt. 
Méprisamment, ad. i en foragtelig 
Zone, baanligen. [lig, baanlig. 
Méprisant, e, a. foragtenbe, foragtes 
Méprise, f. Geiltagelfe, Misgreb, 
Bilbfareife; par —, doc. ad. af Feils 
elfe, af Banvare. 
épriser, v. a. foragte, ringeagte, 
fee baanligt ned paa; v. pr. foragte 
inanden; - des services, ringeagte, 
te fœtte Pris paa Tienefter; - les 
dangers, foragte, ifte te Farerne. 
Mer, m. Pat, Sø; ftort Biinfar, fom 
beligen fyldes; coup de -, Soſtyrti⸗ 
ning, forivarenbe Storm; belle —, 
fmuit Band; — houleuse, Dynning; 
- clapoteuse, Kobling; en pleine —, 
i rum So; par-, til Soes; - haute, 


OeisBanbe ; basse, Lav⸗Vande; - étale, | f 


MivbelsBanbe; la - monte, Bandet 

er; la - descend, Bandet falder, 
ebber; la - rapporte, Floden begynder 
igjen; la = va chercher le vent, Soen 
tommer lige imod Vinden; la - se 
creuse, @gen gaaer huul; la - a perdu, 
Floden fagtner; il y a de la-, ber 
et flæri Sogang; il n’y a plus de-, 
il fait calme, plat, Binben er op og 


142 


Mer. 


ned, bet er Blikſtille; grosse —, flært 
Sogang; la - roule, Havet ruller ; la — 
est courte, Bølgerne ere fmaa og forte, 
Søen løber bort; la - est longue, 
Bølgerne ere ftore og lange; la - hrise, 
Sgen bryder, brænder; la - mugit, 
Sgen brufer; la — blanchit, moutonne, 
Søen er bvib, ſtummer; se mettre en —, 
inbflibe fig; mettre à la, gaae til 
Soes; mettre une flotte en —, fade en 
Flaade ftifte i Søen; mettre une flotte 
à ia, gaae til Seils med en Flaade; 
mettre uu vaisseau à la -, le mettre 
à l’eau, lade et Stib løbe af Stablen, 
gføre det flot; tirer à la -, porter le 
cap à la—, lægge fra Landet; tenir 
la —, holde Søen; fa. chercher q. par 
-et par terre, føge En vidt og bredt; 
prov. c'est la - à boire, det er en Sag, 
der ingen Ende er paa, det er en umulig 
Ting; voguer en pleine —, fave Lyffen 
med fig, være ovenpaa, fibbe i Lyk⸗ 
feng Skjsod; être en pleine —, være i 
fuld Gang meb Ubførelfen af et Fore⸗ 
tagente; c'est porter de l’eau à la —, 
bet nytter til Intet; c'est une goutte 
d’eau jetée dans la —, bet er en Draabe 
i Havet, en Hjælp, fom ifle føles; il 
avalerait la — et les poissons, ban 
faner aldrig not; un homme de -, 
en Sømand; un écumeur de —, en 
Sorover. [(Handelen; mereantilſt. 
Mercantile, a. fom bar Henſyn til 
Mercantilement, ad. paa Kreæœm⸗ 
merviié. [bandel; p. u. 
Mercantille, f. Kremmeri, Smaa⸗ 
Mercantoriste (rigtigere mercanto- 
rique), a. fom vedkommer Kføbmænd. 
Mercelot el. mercerot, m. Bisſe⸗ 
trœmmer, Martebétremmer; v. 
Mercenaire, s. Œn, fom arbeiber blot 
for Betaling, Dagleier, Leiefveub ; c'est 
un =, det er en Mand, der er tiffais, 
en Egennyttig, fom fun beftemmes af 
past: ... ad. fom ffeer for Betaling ; 
om gjør Alt for Penge, fom er tils 
as, venal; témoin —, underfjøbt Vidne; 
des louanges -s, fjøbt Smiger; trou- 
pes -S, £eietropper. 
Mercenairement, ad. for Betaling, 
for Penge egennpttigt. |[Rremmerftanb. 
Mercerie, f.Rrambare ; Rrambanbel; 
Merci, f. Barmbjertigber, Naade; 
crier, demander —, anraabe om Raabe, 
bebe om Naade; le don d’amoureuse 
-—, en Dames Gunftbeviisning (i be 


Mer. 


gamle Mibberromaner); se mettre à 
la - de q., overgive fig i Eng Vol, 
overgive fig til En paa Naade og 


| Unaabe; être à la — des flots, være til 


Prüs for Bølgerne; - de ma vie! jeg 
er er bobfens, for en Ulypite!... m. Tak; 
grand —, mange Sat! voilà le grand - 


. que j'en ai, bet er al ben ta, jeg har 


derfor; Dieu —, Gud flee Ta 


Mercier, ère, s. Kræmmer, Krom⸗ 


. mere; Piéfefræmmer; prov. à petit 


- petit panier, man maa fœtte Tœring 
efter Næring, man maa ifte fpeculere 
over fine Œvner. 

Mercredi, m. Onsdag. 

Mercure, m. Mereur, en Planet; 
Ovikſolv (vil - argent); - vierge, ges 
bigent Ovilfølv; - fulminant, Rnalbs 
quitſolo; - sulfuré, Jinnober; fixer. le 
-, forene Ovikſolvet med et andet Les 
geme, faa at det ophører at være flyden⸗ 


"De, fig. fængfle et uſtadigt Mennefte; 


… fig. og fa.Rellembhandlerti et ſletFore⸗ 
tagende; (H. n.) Slagé Sommerfugl. 
. Mercuriale, f. forf. Parlamentsſam⸗ 
ling, fom holdtes om Onsdagen; Tale 
veden faadanSamlingsAabning; Sams 
ling aftærbde; fig. Jrettefættelfe; faireune 
- àq., give En en broi Jrettefættelfe; 
Bot.) Bingelurt; pl. Fortegnelfe over 
ornpriferne el. Torvepriſerne; (Ant.) 
tomerfegeftertilåre forMercur. [følv. 

Mercuriel, le, a. indeholdende Qvif:s 

Mercurification, f. (Chi.) Ovitfølvs 
Udtræfning af Metallerne. 

Merdaille, f. Flot af uartige Born, 
Bemefverm; pop. 

Merde, f. Gtarn, Mog; dire - à 
q, fige, at man blæfer En et Støtte 
(pop.); couleur - d'oie, .en gronguul 
Farve; prov. bas. il y a de la — au bå- 
ton, ben Sag gjør bam Skam; plus on 


remue la -, plus elle pue, jo mere man 


rorer deb Skarn, desmere ftinter det. 

Merdeux, se, a. tilfolet, fuavfet ; fig. 
og bas. c’est un bâton —, on ne sait par 
quel bout le prendre, bet er et sanfreligt 
Rennefte at: omme YA gr il 

Bi son cas —, ban føler yldig. 

Mère, f. Moder; Himuetone til 
Aarene; Ravn, ſom gives en Ronne, 
der far aflagt et Løfte; fig. Aarfag, 
Udſpring, Sted, hvor Noget bar bes 
gyndt; grand’ -, Bedſtemoder; belle- 
— | ber, Stedmoder; - de 
mille, Familiemoder; - nourrice, 


143 


Mér. 


Amme; fig. contes de ma - l’oie, 
Ammeftuebifiorier : venez çà la -, tom 
bid Moder! pros. l'oisiveté est la — de 
tous les vices, £ebiggang er Moder 
tif alle Lafier ; … a. lareine-, Enkedron⸗ 
ningen; la — patrie, Moberlanbet: la 
langue -, Stamſproget; l'idée-, Sos 
vebibeen, fom bar frembragt be Andre; 
la — goutte, Sorbraaber; la - laine, ben 
fincfte Uld; la perle, for Perlemu⸗ 
flel, fom indeholder et fort Antal 
Perler; (Chi.) Saltlud; (An.) dure- 
=, pie-=, Hiernehinder. 

Méreau, m. Kirketegn; Zegnifor at - 
inblabes paa et Steb, el. for at deel⸗ 
tage i en Fordeling; Tegn til Dome 
herrerne, fom forrettede Gudstjeneſte. 

Mérelle el. marelle f. Slags Borue⸗ 
leg; Paradiisleg, Hinkeleg, fom beftaaer 
{at man paa eet Been hopper over Tris 
nene i en paa Jorden aftegnet Stige, 

Méridien, m. (Astr.) Meribian, 
Mivoagstrebs, fom gaaer igjennem 
Polen og et Stebé Zenit. 

Méridien, ne, a. (Astr.) henhsrende 
til Middagslinien; ligne -ne, 
bagélinien (méridienne). 

Méridienne, f. Middagslinie; Mid⸗ 
dagsſovn; faire la (sa) —, tage fin Mibs 
vagsfuur. [-naux. 

Méridional, e, a. ſydlig; pl. m. 

Méringue,f.Sagetil3is, Meringues. 

Mérinos ( s ubtales), m. fpanff gaar; 
SlagsSirts af ſpanſtuid; SlagsS avt. 

Merise, f. Fuglekirſeber, Fuglekræge. 

Merisier, m. Fuglefirfebærtræ. 

Méritant, e, a. fortjenfifulb ; un hom- 
me fort -, en meget fortjent Manb. 

Mérite, m. Fortjeneſte; det Kortienfts 
lige; fortienfifuibe Œgenffaber ; be mens 
neſtelige Gierningers Beffaffenbeb, beres 
Boœrvigheb tif Løn el. Straf; homme 
de —, en fortienfifuib Mand; se faire 
uo- de qc., gjøre fig en Fortjeneſte, 
en re af Noget; faire valoir ses 
=, overbrive Vardien af fine Tjene⸗ 
filer (plais.);.il sera traité selon ses 
-8, ban vil blive lønnet efter fine 
Gierninger (ifær i flet Forſt.); pl. les 
8 de la passion de J. C., Sefu Chriſti 
Libelfe og Deb, form bave retfærdiggjort 
og; les -s des saints, ÿelgenernes 
gøde Gjerninger. ” 

- Mériter, v, a. fortjene, være el. giore 


fig værbig til; paabrage fig; bien = 
de q., indlægge g —X pos En, 


Mér. 


vife En væfentlige Tjenefter; il a bien 
6 de la patrie, ban bar gjort fig 
fortjent af Fædrelandet; - beaucoup, 
være værdig til Belsnning; - une 
favear à q., forflaffe En en Gunſt; 
cela mérite punition, det fortjener 
at ftraffes; cela mérite réflexion, det 
er vœrbt at overvele; cette nouvelle 
mérite confirmation, benne Nyhed 
trænger til at betræftes. | 
Méritoire, a. fortjenſtfuld; cela n’est 
pas —, beri er ingen Sortjenefte, det 
var bebre, om det ifle var fleet. 
Méritoirement, ad. paa en fortienft: 
fuld Maade; p. u. | 
Merlan, m. (H. n.) Slags fiin 
Forf, Hvidling; pop. Paryfmager: 
ſvend; gober le -, løbe i Fælden. 
Merle, m. (H. n.) Drosfel, fig. 
fin —, en fnu, fnebig Sarl; c’est un 
dénicheur de -s, ban forftaaer at ops 
fpore Alt boab ber fan være ham til 
Nytte; jaser comme un -, fnaffe me: 
get, lave Munden lobe; pop. si vous 
le faites, je vous donnerai un - blanc, 
jeg vilgiveDemAlt, hvad De sufler, bois 
De formaaer at gjøre det. [der og Næb. 
Meriette, f. (Blas.) Fugl uden Fod⸗ 
Merlin, m. Bræœndehuggeroxe; Slags 
terkolle; (Mar.) Merling, tynd Stritte, 
Haabaanb. | 
Merline, f. Lirekasſe, lille Pofitiv. 
Merliner, v. a. (Mar.) - une voile, 
binde et Sell under Raaen, med Ra 
bænbder og Werling. 
Merlon, m. (Fort.) Bryſtvcern mel: 
lem to Sfpvepuler. [ret Rabliou. 
Merluche, f. (H. n.) Gtoffiff, tør: 
Merius(subtales),m.(H.n.)Rabliou. 
Mérovingien, ne, a. fom nedſtammer 
fra Granternes Konge Mérovée; s. m. 
Merovinger, Defcenbent fra Mérovée. 
Merrain, m. tynde, fmalle @gebræ: 
ber til Tondeſtaver; (Ch.) Hjortehorn. 
Merveille, f. Under, Bibunber; Un: 
dervcerk; noget Udmarket el. Overor⸗ 
dentligt; c'est une jeune —, bet er en 
overordentlig fmut ung Pige; c’est 
une des sept -s, c’est la huitième —, 
det er et af Verdens 7 Bibunbere, det 
er Bet 8de Bibunber, bet er noget ganfle 
overordentligt i fit Slags (plais.); 
fa. ce n’est pas grande =, bet er intet 
Under, beri er intet Overorbentligt; 
voilà une belle, (iron.) ben Ting er 


ganfle ligefrem; faire —, gjøre Noget 


144 


Mes. 


færbeles godt; udmærke fig; prov. pro- 
meltre monts et -s, love Guld og 
grønne Skove; à -, doc. ad. meget 
godt, pyperligt; cet habit vous va à —, 
benne Kjole flæber Dem fortræffeligt ; 
pas tant que de —, ifte fpnberligt (v.). 

Merveilleusement, ad. ganfle forts 
traffeligt, udmærket, vidunderligt. 

Merveilleux, se, a. beundringsvœor⸗ 
big, forbaufenbe; ypperlig, fortræffes 
lig; vidunderlig; befpnberlig (éron.); 
s. m. det Overnaturlige i et bramas 
tif Arbeide; bet Bibunberlige, Under⸗ 
fulbe ; s.m. en Mobeberre, Movebame, 
en Mobenar, en inbbifbff Perfon (v.). 

Mes, a. poss, pl, mine; |. mou, ma. 

Mésair el. mézair,m.(Man.) Heſtens 
Spring med begge Sorbeen, fmaa 
Gaprioler. [p. u. 

Mésaise,m.legemiigtSfbebefinbenbe; 

Mésalliance, f. uflanvémeæsfigt Gifs 
termaal, ulige Xgieſtab. 

Mésallier, v. a. gifte med En af 
lavere Dertomft; v. pr. gifte fig under 
fin Stand; fig. og fa. nebværbige fig, 
omgaaes med fine Undermænb. 

Mésange, f. (H. n.) Meife; - hup- 
pée, Topmeife ; - à longue queue, lang⸗ 
palet Meiſe; grosse -, Muévit. 

Mésangère, f. (H. n.) Musvit, forts 
hoved Meife (grosse mésange).  [fer. 

Mésangette, f.Snare til at fange Dei: 

Mésarriver, v. n. imp. tilſtode, veder⸗ 
fares et Uheld; løbe galt af; p. u. 

Mésavenir, v. n. imp. f. f. més- 
arriver; p. u. Handelſe. 

Mésaventure, f. Vanheld, ulpkkelig 

Mésantère, m. (An.) Tarmefrøfet. 

Mésentérique, a. (An.) henhorende 
tif Krøfet. 

Mésestime, f. Ringeagt, Dangel 
af Agtelfe. 

Mésestimer, v. a. ringeagte En, 
bave flette Tanfer om En, unbervurs 
bere en Ting. [Uenighed, Split. 

Mésintelligence, f. Misforfiaaelfe ; 

Mésinterpréter, v. a. flet fortolte. 

Mesmérien, s. og a. m: Tilbænger 
af Mesmers Lære om ben vyrifle Mags 
netisme; henhørende tif Mesmers Lære. 

Mésmérisme, m. Mesmers Lære 
om ben byrifle Magnetisme.  [p. u. 

Mésoffrir, v. n. misbpde, ſtambyde; 

Mesquin, e, a. gniragtig, karrig; 
usfel, fmaalig; (Peint.) mager, fmags 
188; avoir l'air —, fee ud fom en Stobs 





“ 


Mes. 145 Mes. 


der, bave et usfelt og fimpelt Udſeende; 
mener une vie —e, føre et uôfelt Liv. 

Mesquinement, ad. gnieragtiat, tar: 
rigt, usſelt. 

Mesquinerie, f. Gnieragtighed, Kar: 
righed; usſelt, farrigt Udſtyr af Noget. 

Message, m. Xrinde, Senbebub; 
Budſtab. 

Messager, ère, s. Bud, Sendebud, 
En, fom udfører et Mrinbe; Patfepoft ; 
fig. Bebüber, Forlober; - de malheur, 
Ulykkens Prophet, En, fom ofte brin: 
ger fergeligt Budſtab. 

Messagerie, f. Pakkepoſtembede; Be: 
fordring med Difigencer og deslige 
Vogne; felve Vognene; Stedet, hvorfra 
de afgaae, og hvor de funne beftilles. 

 Messaline, f. ben romerſteKeiſer Clau⸗ 
diug’8 Kone ; ubfoævenbe Gruentimmer. 

Messe, f. Mesſe; Hoimesſemuſik; 
-haute, grande — (ci. grand’ -), Hoi⸗ 
mesſe; - basse, petite —, fille Mesſe; 
une -des morts, - des trépassés, en 
Gjelemesfe; dire la —, lœfe Mesſe; 
entendre, ouïr la—, høre Mesſe; fa. 
voilà une - qui sort de la sacristie, 
der fommer Præften ud fra Sacriftiet 
for at boite Mesſe; prov. il ne faut 
pas se fier à un homme qui entend 
deux -s, man maa tage fig i Xgt for 
Hpklere; il ne va ni à-ni à prêche. 
det er et Mennefle uden Religion. 

Messéance, f. Uſommelighed, Uan⸗ 
ſtendighed. | Fftæntig. 

Messéant, e, a. ufømmelig, uan: 

Messénien, ne. s. Mesfenier, Ind: 
Yaaner { Mesſenien. 

_Messénienne, f. Œlegi over Mesfes 
niens Ulyfter; Sorgedigt (Delavigne). 

Messeoir, v. n. itfe anſtaae, iffe være 
padfende, tffe flæbe: dette Verbum 
bruges iffe mere i Infinitiv, men, lige⸗ 
ſom seoir, fun i d. Sbie Perſon af de 
enkelte Tider; cette couleur messied 
à votre âge, benne Farve pasſer ikke 
for Deres Alder. 

Messer (r udtales), m. forældet Ord 
i Sted. for messire; forefommer tun i 
ltr. -gaster, Maven (v. LaFontaine). 

Messidor, m. tiende Maaned i ben 
republikanſte Galenber (fra d. 19te Jus 
nt til ben 18te Juli). : 

Messie, m. Mesſias; fig. og fa. on 
l'attend comme le, man venter ham 
med for Utaalmodighed. - 

Messier, m. Markvogter I Born: 


IL. 


føften el. i Biinbofitiven. [monsieur. 
Messieurs, m. mine Herrer; pl. af 
Messire, m.restittef, fom forb. gas 
ves unmærfereMænd i Retébocumentcer. 
Messire-Jean, m. Slags Gutters 
pære, fom modnes [October el. Novem⸗ 
ber; pl. des poires de messire-Jean. 
Mestre (s udtales), m. (Mar.) arbre 
de -, @tormaft paa en Galet og 
andre mindre artsier. 
Mestre-de-camp (s udtales), m. 
forf. Commanbeur el. Oberſt for et 
CavaleriRegiment ; .… f. la - de camp, 
Livcompagni À et Cavaleri⸗Regiment, 
førfte ESavabron. [maalelig. 
Mesurable, a. fom fan maales, 
Mesurage, m. Maaling; Maale: 
penge; Afgift af hvert Maal; Lands 
maalers Beretning og optagne Plan. 
Mesure, f. Maal; Ubfiræfning; bet, 
ſom inbebolber et Maal; fig. Forholds. 
regel; Maadehold, Tilbageholdenhed, 
Gorfigtigheb; (Poé.)Serfemaal:(Arith.) 
gactor for et Sal ; (Mus.)Tact ; (Escr.) 
ben rigtige Afftand for at bibringe el. 
afparere et Stød; (Man.) en tifreben 
Heſtes afmaalte Gang; - juste, rigtigt 
Maal;-de longueur, Lœngdemaal; faire 
bonne, give godt Maal; prendre la - 
d'un habit, tage Maal tif enRjole ; prov. 
de la — dont nous mesurons les au:res, 
nous serons mesurés, med det ſamme 
Maal, hvormed vi tifmaale Anbre, . 
ffulle vi felv tilmaales; faire tout avec 
poids et-, gjøre Alt med Forfigtighed ; 
avoir deux poids et deux -s, dømme 
med Partiſthed; être sans règle et 
sans —, gaae til Mberligbeb i Alt; avoir 
comblé la =, være en topmaalt Syns 
ber; ne garder la - en rien, {tte holde 
Maade med Noget; ne point garder 
de — avec q., bebanble En uden 
minbfte Skaanſel; prendre des &s avec 
q., gjøre Aftale med En ont Noget; 
battre la —, flane Tacten; serrer la —, 
trænge ind paa fin Modſtander; mettre 
q. hors de —, bringe En ud af Fats 
ning, forftprre hang Planer; rompre 
les -s de q., forhindre Udforelſen af 
Ens Planer; être jeté hors de ses æ, 
være bleven forftyrret i fine Planer, 
revet bort af Omfiænbigheberne; être 
en - de faire qc., være t Stand til 
at gjøre Noget; à —-de, i Forhold ti, 
forholdsvtis; à - que, con). efierhaan⸗ 
ben fom, alt efterfom; à fur et à-, 
10 





Mes. 146 Mt. 


forholdeviis, efter Omſtendighederne; | Metallerne afGriferne og bearbeide dem, 
outre-, sans —, loc.ad. over al Maade, | Metallurgi. : [tallurgien, metallurgi. 
over alle Grœnbfer, umaabeligen. Métailurgique, a. fenhørende té Me⸗ 
Mesuré, e, p. afmaalt; overveiet;|  Métallurgiste, m. Metallurg. 
forfiatig. [med Gorfigtiabeb. | Métamorphose, £. Forvandling; fig. 
Mesurément, ad. meb Maadeholn, | paafalbente Forandring i Ens Ydre; 
Mesurer, v.a. maale, afmaale, op: | for Forandring i Ens Kaar, Stilling 
maale; fig. indrette efter; prove, vere, | el. Charakteer. 
overveie; — comble, maale med Top: Métamorphoser, v. a. forvandle, 
maal ; - ras, ſtryge Maalet; - à Paune, | forandre; fig. omſtabe Ens Idre, Ens 
maale med Alen; fiy -q.des yeux,betrag: | Gharafteer el. Tœntemaare. [Udtryk. 
te En noie ; - sa dépense à son revenu, | Métaphore, f.(Rhét.)Trope,figurligt 
afpasfe fin Udgift efter fin Indtægt;|  Métaphorique, a. inbebolbenbe et 
- ses discours, noie veie fine Ord; — | figurtigtUdtryt; uegentlig, figurlig, bit 
les autres à son aune, dømme Andre | lebtig; fuldt af Lignelfer. [iebligMaave. 
efter fig felv; — son épée avec q. (avec|  Métaphoriquement, ad. pag en bil: 
celle de q.), buellere med En; se -|  Métaphrase, f. orbret Overfættelfc. 
avec q., maale fig med En, fammens|  Métaphraste, m.(Did.) ordret Over: 
ligne fig med En; binde an med En; | fætter. lſom fluberer Metapbyfit. 
grov. à brebis tondne Dieu mesure]  Métaphysicien, m. Metaphyſiker, En, 
le vent, Gud paalægger Ingen mere] Métaphysique, f. Metaphyſik, Lære 
end hvad ban fan bære. [Rornmaaler. | ont det Dverfanbfelige, om Ideernes 
Mesureur, se,s.Maaler ; - de grains, | førfte Udſpring; a. overſandſelig; ait 
Mésuser, v.n. misbruge, flet benytte; | for abftract; certitude -, gienfpnlig 
il mésuse de vos bienfaits, ban gjør | Vished. ſphyfiſt el. overfandfelig Maade. 
en flet Brug af Deres Belgjerninger. |  Métaphysiquement, ad. paaen metas 
Métabase, f. (Rhét.) Omfætning.|  Métaphysiquer, v. n. tale el. fFrive 
Métabole, f. (Rhét.) Gammenfiitlen | over en metapbyiiff Materie, el. paa 
af flere fynonpme Udtryk til at betegne | en altfor abfiract Maade; p. u. 
bet ſamme Begreb; (Méd.) en ©yg:] Métaplasme, m. (Gr.) Forandring af 
doms Overgang til en anden. et Ord ved at bortſtære, tilfsie el. tors 
Métacarpe, m. (An.) ben flabeHaand | andre et Bogftav el. en Stavelſe, f. Er. 
mellem Fingrene og Haandledet. malgré lui, malgré ses dents, i Ste: 
Métachronisme, m. Feil i Tivéregs | det for: malgré lui, malgré ses ai : 
ningen, fom beftaaer i at henføre Bes | dants, uagtet af hang Umage. 
givenbeberne til en tidligere Tid. Métastase, f. (Méd.) en Sygboms 
-Métairie, Avlsgaard, Meieri. | Forflyttelfe fra en Deel af Legemet tif 
Métal, m. Metal; (Fond.) Malm; en anven. 
(Orf.) -d’Alger, Slags Nyfølv; - de]  Métatarse, m. (An.) bet Midterſte 
prince, Slags Medfing,Tombat; (Blas.) | af Foden mellem Tæerne og Briften. 
Guld og Sølv; pl. -taurx. Métathése, f. (Gr.) Ombytning af 
Métalepse, f. (Rhét.) Talfefigur, fonr | et Bogſtav. 
fætter Aarfagen for Følgen el. omvendt. |  Mélayer, ère, s. En, fom forpagter 
Metallifére, a. indeholdende el. frems | el. driver et Meieri, Meier, Meierſte. 
bringende Metaller. Méteil, m. Blanbing af Rug og 
Métallique, a.metallift, henhorende tif | Hvede; passe, Korn, Fm indebolder 
Metallerne; angaaenbe Medailler; his- | to Trediedele Hoede med en Tredie, 
toire -, Medaille⸗Hiſtorie; s. f. Mes deel Rug; ogſ. a. blé -, Blanbingétorn. 
tallurgi (v.) Métempsychose (ch udtales k), f. 
-Métallisation, f. Metallernes naturs | Sjælevantring. 
lige Dannelfe; (Chi) Overgang til!  Métemptose, f. (Astr.) Correction 
metialliſt Tilftand. deb Beregning af Rymaanerne i be. 
Métalliser, v. a. forvandle til Metal. | Secularaar, fom iffe ere Slubaar. 
Métallographie, f. Beftrivelfe af Mes| Météore, m. Luftfpn, Meteor. | 
tallerne; Lære om Metalierne. Météorique, a, augaaenbde Luftfpn : 
Métllurgie, f. Runft at ubbrage | meteoriff. 






























Mét, 


e 

Méiéerisé, e, a. (Méd.} opblæſt, nb: 
ſpendt (om lUnberlivet.) 

Météorisme, m. (Méd.) Unberlivets 
Opblæsning el. Spænding. 

Météorologie, f. Lære om Deteorer, 
om Atmofpbærens Forandringer. 

Météorologique, a meteorologiſt, 
| angaaenbe Meteorer og Forandringer 
i Vairliget. ' . . 

Méthode, f. Methode, planmæsfig 
Behanbling af en Materie, princip: 
mæsfig Udførelfe af Noget; rigtig For: 
deling af Emnet i et Skrift; plan: 
mægtig Anviisning til at lære Noget ; 
Elementarbog; Skik, Sæbdvane; (H.n.) 
Naturgienſtandes rigtige Inddeling 
efter fælleg Kjendetegn. 

Méthodique, a.methobiff, udført efter 
vigfe beftemte Principer, i en vig Orden. 

Méthodiquement, ad, paa, en mes 
thodiſt Maade, i en vig beſtemt Orden. 

Méthodisme, m.MethobifternesLære. 

Méthodiste, m. Tilbænger af en 
fræng religiøs Sect i Engelland, Mes 
thodiſt; Forfatter til en Methode el. 
et Syſtem. [œngfelig Maade. 
Méticuteusement, ad. paa en fvag, 
" Méticuleux, se, a. ſmaaligt æng: 
felig; frøgtfom for det Allermindſte; 
ogſ. 3. ſhed, Frygtagtigbed. 
Méticulosité, f. fmaalig Engſielig⸗ 
Métier, m. Haandvark; Haandte⸗ 
ring,Næringsvei, Levevei, Fag; (Méc.) 
Væverftol; Syramme; (PAL) Slags 
Rrumtage ; - à broder, Brobeerramme; 
- de tisserend, Vaverſtol; le - des 
armes. Saabenfaget; un homme de 
-, en Haandværter; un corps de », tt 
Haandværkslaug; fig. c’est un homme 
de tous métiers, det er en Saga 
fom forflaaer at rette fig efter Alle, 
fl. ſom befatter fig med Alt; faire — 
de qe., gjøre Noget til daglig Bane, 
tære vant til af gjøre Noget; il est 
du-, han er af Faget, en gob Kjens 
der; elle est du —, fun fører et uds 
frævende Levnet; entreprendre sur le 
-, arbeite hemmeligt udenfor Bært: 
ſtedet, fufle; avoir (le) cœur au -, 
arbeide meb Liv og Sjæl, være ivrig 
k ft Fag; gåter le, fordærve Faget 
for Andre ved at fælge fit Arbeide 
fi Spotpriig; faire - et marchandise 
d'une chose, giore Noget jevnligen, 
giere Roget tik en Indtcgtskilde; si 
-est, hvis bet gjøres nobigt (».); 


147 


Met. 


donner, servir un plat de sen =, gfôre 
el fige Noget, ſom pasfer til Ens Fag, 
til Ens Charattecr; jouer un tour de son 
-brugeet affine fædvanligeRneb ; prov. 
quand chacun fait son -, les vaches 
seront bien gardées, naar Enhver pas 
fer fin Dont, gaaer Alting godt; fig. og 


fa. il a un ouvrage sur le —, fan bar et 


Bart under Arbeive. 

Métis (s ubtaleé), se, s. og a. Mes 
fit, Barn af en Curopæer og en In⸗ 
bianerinbe, el. af en Snbianer og et 
europœiff Fruentimmer; (om Dyr) af 
blandet Race. let Ravnved Overfættelfe. 

Métonomasie, f.(Did.)Forandring af 

Métonymie, f. (Rhét.) Figur i Ta⸗ 
len, hvorved Aarfagen fættes for Virke 
ningen, det Snbbolbenbe for Indholdet. 

Métope, f. (Arch.) Mellemrum, bes 
ftemttil Ornamenter paa Kavitælerne af 
borifteSøiler. [rafteren af Anſigtets Trœb 

Métoposcopie, f. Runf at gjætte Cha⸗ 

Métoposcopique, a. fom bar Hen⸗ 
fon til Phpfiognomien. 

Mètre, m. Vers (v.); Metrum, 
Berfemaal; Cenbeb for det nye franfle 
Lœngremaal (en tiende Milliondeel af 
Meribianbuen til Xqvator, omtr. 3 
god 11 Linie). [Varer (omtr 40Yœle.) 

Métrète, f. (Ant.) Maal for flydende 

Métrique, f. Metrif, Lære om Stas 
velfernes Qvantitet og be forffiellige 
Slags Berfemaal; .. a. beflanenbe af 
forte og lange Stavelſer (om græffe 
og latinfle Vers); fom bar Henſyn 
til det nye franſtekengdemaal. [og Bægt. 

Métrologie, f. Afhandling om Maal 

Métromane, s. Berfenar, Œn, fom 
bar en overdreven Lyft til at ſtrive Vers. 

Métromanie, f. overdreven £yft tik 
at ſtrive Vers, Rimefyge. 

Métropole, f. forhen: Hovedſtad; 
nu: Stab, fom er Erkebiſpereſidents; 
Moderſtat (m. D. tif Colonier); église 
…e, ertebiffoppelig Kirke, Hovedkirke. 

Métropotitain, m. Œrtebifp. 

" Métropolitain, e, a, ertebiffoppetig. 
Mets, m. Ret, Mad. [(om Klæver). 
Mettable, a. ſom man fan tage paa 
Metteur, m, bruges i Udtr. (Orf.) 

un en œuvre, Suéeleer, fom inbfats 

ter Stene; fig. Forfatter, fom laaner 

Andres Ideer; (Impr.) - en page, 

Sætter, fom ſamler be ubfatte Styts 

fer til Sider; (Mar.) un - à port, en 

Skibsudlosſer. 


10* 


LA 


Met. 


Mettre, v. a. lægge, fætte; anbringe; 
opſtille; udfætte; anvende; forfpænde; 
fføre, tage paa (om Klæder); v. pr. 
lægge fig, fætte fig; flæbe fig; give 
fig til, tage fat paa; —å l’école, fætte 
i Skole; — en apprentissage, fætte i 
Lære; - sur le trône, bringe paa Thro⸗ 
ren; - la main à l’encensoir, anmaéfe 
fig den biffoppelige Myndighed; - la 
main sur q., lægge Haand paa En; 
- la main sur qc., bemægtige fig Roget; 
= d. au fait, underrette En om hvad 
Per er feet; — pied à terre, flige af 
Heſten; il est si faible qu’il ne seu- 
rait - un pied devant Pautre, ban er 
faa foag, at ban iffe fan gane; fig. - la 
main à l’œuvre, à la pâte, lægge Saan: 
ten paa Værftet; — une affaire sur le 
tapis, bringe en Sag paa Bane; - 
la eharrue devant les hæufs, begynde 
Roget bagvendt; - de l’eau dans son 
vin, betænfe fig, nedftemme fine For: 
bringer; -la main à l'épée, gribe 
efter Raarben; — l'épée à la main, 
trœtte Kaarden; — un navire à l’eau, 
lade et Skib løbe af Stabelen; — q. 
dans le monde, føre En ind i Vers 
ben; - au monde, bringe til Verden, 
føde; - un diamant (en œuvre), ind⸗ 
fatte en Diamant; — un habit neuf, 
tage en. ny Kjole paa; il met sur 
Jui tout ce qu’il gagne, ban fætter 
Alt i Klævder, i Pynt; - nne terre en 
blé, befaae et Stykke Land med Korn ; 
- une chambre en couleurs, male et 
Barelfe; -q. en faveur, bringe En i 
Gunft; - fin à qc., gjøre Ende paa 
Noget; - à fin, tilenbebringe; - bas, 
fafte, føre Unger; le cerf a mis (så 
tête) bas, Djiorten bar fældet fine 
Horn; - habit bas, træffe fin Kjole 
af; -bas son chapeau, tage fin Pat 
af; - pavillon bas, ſtryge Flaget; - 
bas son orgueil, aflægge fin Stolthed, 
pomyge fig; le cheval Pa mis à 
bas, Defien bar fafiet bam af; - q. 
à même, à portée de, fœtte En i 
Stand tif; - à part, lægge til Side; 
- de l'argent de côté, {pare Penge; 
- q. à bien, lede En til det Gode; 
- q. .å mal, forlebe En til det Onbe, 
forføre En; - une femme à mal, for: 
føre ct Fruentimmer; - q. au pis, au 
pis faire, opfordre En til at gjøre alt 
tet Onde, ban fan eller ponſer paa; 
= q. à pis faire, opfordre Œn til at 


148 


Meu. 


e 

gfort; - au pillage, overgive HI Plon: 
bring; = à feu et à sang, færge med Ild 
og Sværd; - à nu, afffebe, blotte; 
- au net, reenſtrive; — à intérêt, uds 
laane paa Rente; - à profit, gjøre 
intbringente; - à couvert, bringe i 
Sitterbeb; — q. à quia, au sac, bringe 
En tif Tavshed; (Mar.) - à la voite, 
gaae under Seif; — à la cape, ligge 
bf;... - en couleurs, farve; — en 
cendres, forvanble til Aſte; - en ligne 
de compte, føre til Regning, tage i 
Betragtning; — en délibération, bringe 
under Dverveielſe; — en doute, falde i 
i Tvivl; - en vente, fætte tif Auction ; 
- en pièces, fonberrite; - en oubli, 
bringe i Sorglemmelfe; - tout en 
usage, opbyde Alt; -en beaux draps 
blancs, opdage Eng Feil, glennembegte 
En; - tout sens dessus dessous, vende 
Op og ned paa Ait; prov. je n’y prends, 
ni n'y mets, jeg hverken taber el. vinder 
derved; vet er mig ligegyldigt; jeg 
fortæller bet fom jeg bar hørt Det; ... 
se—à, give fig tif, begynde paa; se 
- à l'étude, begynde at ſtudere; se — 
à qe., befficftige Øg med Noget; se 
- à son aise, gføre fig det mageligt; 
se - au fait .d’ane ch., gjøre fig noie 
betjenbt med Roget; se - à tout, itte 
undſlaae fig for Noget, hjælpe til med 
Ait; se - en homme, flæbe fig ſom 
Mant; se - en colère, blive vred; 
se - en frais, fætte fig i Betofining : 
se- en tête, inbbilbe fig; fœtte fig No⸗ 
get faft for; se — en peine de qc., 
giore fig Umage for Noget; biive 
urolig, bekymret for Røget; se — en 
chemin, begive fig paa Vel; se — en 
repos, flaae fig til Ro; se — tout en 
eau, arbeibe faa man focber: se — en 
quatre pour qc., gfør fig al optœntes 
lig Umage for Roget; se - en quatre 
pour q., opbyde Alt for at tjene En; 
se - dans le jeu, hengive fig til Spil; 
se - dans la dévotion, blive gudfryg⸗ 
tig; se - dans les tableaux, blive Kunſi⸗ 
effler, anvende fine Penge tif at tisbe 
Malerier; se - sur les rangs, inbftille 
fig blandt be Sogende; se - sar son : 
quant à soi, fœtte fig paa ben hoie Def. 

Meublant, e, a. tjenlig til Ombæœng, 
Betrak, Gardiner 0. besl. ; (Jur.) meu- 
bles -s, ffle nagelfañe Mobilier. . 

Meuble, a. fom let fan plsies el. 
flottes; bruges i Mbtr. terre-, Muld⸗ 


giore mere Ondt, end ban allercbebarljorb; (Jur.) biens -s, rerligt Gobs. 





k'eu. 


Meuble, m. Alt hvad ber tjener til 
at meublere et Bærelfe; Bobave, Ind: 
bo; (Jur.) rørligt Gods; (Blas.) et: 
hvert enfelt Stytfe i Vaabenfeltet; il 
a un beau - dans son salon, fan bar 
et ſmukt Ameublement i fin Sal; il 
a de beaux -s, han bar fmufte Dieu: 
ber; se mettre dans ses -s, fisbe fit 
Indbo; mettre une femme dans ses 
s, unberbolbe et Fruentimmer, for: 
fpne bende med Snbbo. 

Meublé, e, p. forfpnet med Snbbo; 
être bien —, bave et godt Indbo; fig 
avoir la tête bien -e, befibte mange 
Kundſtaber; avoir la bouche bien -e, 
have fmutfe Tender; une cave bien 
—, en vel forfynet Kjælder. 

Meubler, v. a. meublere, forfpne 
med Meubler, med Indbo, med Befæt: 
Wing ; -une ferme, forſpne en Avlsgaard 
med Avlsredſtaber og Befætning; fig. 
sa tête, sa mémoire, berige fit Sos 
ved, fin Sutommeife med Kundſtaber; 
… 1. n. tage fig ud i et Varelſe; 
telle étofe meuble hjen, dette Toi 
tager fig godt ud til Betræt, Ombœrig 
0 desl.... v. pr. forfgne fig med Ind⸗ 
bo, tjøbe Meubier.' [er brugeligt. 

Meugler, v. n. f. beugler, hvilfet ene 

Meule, f. Molleſteen; Slibefteen ; 
feftaf; Kornhes; - de fromage, ftor 
und og flad Of; (Ch.) mudret Rob 
Ma Diortens Takker; (Verr.) Stykte 
Glas, fom hæfter fig deb Smelterøret. 

Meulier, m En, fom tilhugger Slibe⸗ 
der Molleſteen. 

Meulière, f.Steen, hvoraf forfærtiges 
Rolleſteen (ogf.pierre de -); Molleſteen⸗ 
brud; ogf. a. f. pierre -, Møllefteen. 

Meunier, ère, s. Møller, Møller» 
nc; garçon —, Møllerfvend; prov. il 
Sest fait d'évêque -, ban er fommen 

"af Dynen i Halmen; ban bar degras 
deret fig; m. (H. n.) Slags Karpe; 

(Bot.) tidligt moden blaa Drue;… f. 

(H.n.)(angbatet Meife; Slags Krage. 
Meurt-de-faim, sm. flet Arbeider, 
fom intet Arbeide fan fane; pl. des 
Mar -de-fajm. 

turtre, m. Mord, Drab; fig. og 
fa. flor Slade; crier au -, beflage 
fig lydeligen over tilfoiet Uretfærbig: 
td, il sen défend comme d’un - 
han fralægger fig det ivrigen, fom bet 
Strætteligfte, hvorfor han fan beſtyldes. 

eurtri, e, p. ſlaaet bruun og blaa. 


w 


19 


Mic. 


Meurtrier, ère,s. Dorber, Morderſte; 
a: morberiff; … f. (Fort) Sfybcput. 

Meurtrir, v. a. flage bruun og blad; 
forflaae; (Peint.) betage ben altfor 
flœrte Golorit i et Maleri. 

Meurtrissure, f. blaa Plet, foraar⸗ 
faget ved et Stod. 

Meute, f. Robbel Sagthunbe; clefs 
de-, be bebfle Dunbe i Robbelet, fom 
føre de andre an; fig. og fa. Mænd, 
font bave for Indflydelſe pan deresLige. 

Mévendre, v. a. (Com.) fælge med 
Tab, til Spotpriis (v.). 

Mévente, f. Salg til Spotpriis (v.); 
Mangel paa Affætning; p. u. 

Mézair ,f. mésair. 

Mézzanine, f. (Arch.) lille Etage 
mellem to ftørre, Mezzaninetage; Mez⸗ 
ganinvindue (i d. Betpon. ogf. a.: 
fenêtre —). 

Mezzo-termine (Œnbevofalen e utt. 
é), m. Mivbelvei tif at bilægge en 
invoiffet Sag; på. des mezzo-termine. 

Mezzo-tinto, m. Middelfarve; Kob⸗ 
berftit i mørt Maneer el. i ben forte 
Runft (gravure à ta manière noire); 
pl. des mezzo-tinto. 

Mi, DPartitel, fom fættes foran flere 
Ord on ba betyder: halv, midt À el. 
paa. Naar mi forenes med Navn paa 
Maaneder og med ca:ême, blive disſe 
Ord af Suntj.: la mi-mai, Midten af 
Mai; la mi-caréme, Mivfaften. Mi- 
nuit, Mibnat, er m., ffisnbt nuit ex 
f.;à mi-chemin, loc. ad. midtveis;... 
m. (Mus.) tredie Tone i Scalaen. 

Mi-août, f. ben 15de Auguf. 

Miasme, m. (Méd.} fmittenre Syges 
flof; adelig Uddunſining; ifær i på 

Miaulée, f. Net, fom beitaaer af 
Brød og Biin. 

Miaulement, m. Kattes Miaven. 

Miauler, v. n. miave. 

Mica, m. (Minér.) Glimmer; — 
jaune, Rattequib; - blanc, Katteſolv; 
- el. verre de Moscovie, Marieglas, 
rusſiſt Slag. 

Micacé, e, a. (Minér.) glimmers 
artet, indeholdende Glimmer. 

Mi-carême, f. Midfafte, Torsdagen 
{ ben 3die Uge i Faften. 

Miche, f. lille hvidt Brød ; flor Brobs 
trumme; fig. Naadesbeviisning; c'est 
lui qui donne les -s, det er ham, ſom 
uddeler Naadesbeviisninger (pop. v.). 

Michon, m. Penge; pop. v. 


- vet minbfte (inus). 


Mic. 


” Micmac, m.Reænte, hemmeligt Kneb, 
Bryteris fa. [fra be varme Lande. 
Micocoulier, m. (Bot.) fort Træ 

. Microcosme, m. lille Verden. 

‘ Micrographie, f. Beffrivelfe af Gien: 
ftanve, fom fun funne fees ved Dixip 
af DMicrofcopet. 

Micromètre, m. afironomiff Snfiru: 
ment til at maale fmaa Gterrelfer 
paa Himlen, faafom Sticrnernes Gjen: 
neminit, meget forte Afftand o. besl. 

Microphone, m. Snftrument, fom 
hjælper til at høre de foagefte Toner; 
a. fom bar en ſvag Tone; fom fvæt: 
fer Tonernes Klang. 

Microscope, m. Forſtorrelſesglas; 
fig. il voit tout avec un —, ban overs 
driver Alt; - solaire, Solmikroſeop. 

Microscopique, a. fom fun tan fees 
med et Mikroſtop. 

Mi-denier, m. (Jur.) Salvbelen af 
to Xgtefolks fælles Udgifter tif For⸗ 
bebring af et Arvegods. 

Midi, m. Middag; I. 12 om Mid⸗ 
bagen; Syd; bé fpblige Lande; — 
moyen, Pivbelfoitib; en plein-, ved 
hoilps Dag; ne voir pas clair en 
plein -, tvivle om hvad der er alde⸗ 
les viſt, iffe fatte hvad der er ſoleklart; 
prov. chercher - à quatorze heures, 
foge Baniteligheter, boor der ingen cr; 
sa fortune est à son —, hang Lykke er 
paa det Hoieſte. [af Mandens Formue. 

Mi-douaire, m.(Jur.)halvEnkepenſion 

Mie, f. Brodtrumme; Veninde (For: 
kortelſe af amie); Barnepige (almin⸗ 
deligere: bonne); ad. ne... mie, ikke 


Miel, m. Sonning; une mouche à 
-, en Bi; fig. og fa. être tout suere 
"et tout -, være AL og flebff, la lune 
de —, YCgteflabets Hvedebrodsdage; 
prov. on prend plus de mouches 
. avec du — qu'avec du vinaigre, man 
ubretter mere med det Gode end med 
det Onde. . [ningdug. 

Miellat, m. el. mieliée, f. Don: 

Mielleusement, ad. paa en ſod el. 
flebff Maade. | 

Mielieux, se, a. honningſod; vam⸗ 
mel; fig. flebff; s. c’est un —, det er 
et flebf Dennefte. 

Mien, ne, a. poss. min, mit; for: 
enes unbertiben med un: un — parent, 
en af mine Glægtninge (fa. p. u.); 
... 8m. ben mig tilhørende Gienbom ; 


150 









Mie. 


på. mine Paarorende; f. pl. bumme 
Streger; le mien et le tien, Mit og 
Dit; fa. j'ai fait bien des miennes 
dans ma jeanesse, jeg far gjort mange 


gale Streger i min Ungdom. 
Miette, f. lille Rrovtrumme, Brod⸗ 
ſmule; fille Bid; fa. | 
Mieux, ad. (compar. afbien), bebre ; - 
mere; hellere; il vaut-, — vaut, det 
er bebre (naar efter dette Ubtr. følger 
2 Infin., fœttes de foran bet ſidſte): 
mieux vauts’accommoder que de plai— 
der, det er bedre åt forliges end at 
føre Sag mob hinanden; j'aime —, 
jeg holder mere af (f. aimer); je ne 
demande pas », jeg onffer Intet Dels 
flere, mere forlanger jeg iffe; être —, bes 
finve fig bcbre; fee bebre ub; opføre fig 
bebre; le malade estanpea -, den Syge 
befinder fig noget bebre; elle est - que 
sa sœur, hun er fmutfere end fin Søs 
fer; il m'a reçu on ne peut pas —, 
ban bar taget imod mig paa bet Bebfte; | 
aller de — en =, gaae beftandigt fremad 
til bet Bedre; à qui mieux mieux, 
omfap med hinanden; faute de —. af 
Mangel paa noget Bedre; prov. un 
tiens vaut mieux que deux tu l’au- 
ras, en Fugl i Daanben er bebre end 
10 i£uften ; le - du monde, au -, tout au 
=, loc. ad, ganfle fortræffeligt, paa det 
Bebfte; cela va le - du monde, bet 
aaer ypperligt, bet fan ikke gaae 
ebre; du =, le - (tout du —, tout le — 
que, v.) que, loc. conj. faa godt fom det 
er muligt; il s’en est tiré le qu’il a 
pu, fan bar redet fig ud deraf paa 
ben bebfte Maade, ban bar funnet ;… 
s.m. det Bedſte; def Bedre, Bedring; il 
a tout arrangé pour le -, fan bar 
indrettet Alt paa bet Bedſte; il y a 
du - dans son état, il y a un — sen- 
sible, le - se soutient, der er en kien⸗ 
beligBebring hos ben Syge; Bedringen 
vedbliver; fa og pop. elle chante des -, 
hun fonger blandt be Bedfte, bun er 
en Sangerinde af førfte Rang; om 
dit qu’elle n’a que vingt ans, elle a 
-, Man ffger, at fun fun er 20 ar, bun 
er ældre; prov. le = est l'ennemi du 
bien, altid at ville giore bet bebre duer ikke. 
Miévre, a. og s. overgiven, ſtjelmſt; 


s. Stjelm, Skalk; v. inus. 


Miéèvrerie, miévreté, f. Overgiven⸗ 


hed, SHelmeri, Spilop, Uglſpüſtreg; 


v. tnus. 


Mig. 


Mignerd, e, a. nydelig, fin, belicat: 
affecteret indtagende; s. m. en fmægs 
tende Perfon ; il fait le —, han agerer fsb 
Fyr; (Peint.) vet Affecterede, det Søgte. 

Mignardement, ad. nybeligt, fiint; 
med ſogt, affecteret Inde 

Mignarder, v. a. forfjæle; fig. 
kunſtle; v. n. antage en fød Tone; affecs 
tere —* v. pr. forfjæle fig; give fig 
et affecteret Bœfen; — un enfant, for: 
fjæle et Barn; - son style, funfile, 
manierere fin Stiil; fa. 

Mignardise, f. Fiinhed, Nydelighed ; 
føgt, paatagen Inde; (Bot) Slags 
lille fiin Nellike; pl. nydelige, kjelne 
Manerer; indtagende Bæfen. 

Mignon, ne, a. lille og nydelig, net, 
indtagende; visage —, flint, nydeligt 
Anfigt; des pieds-s, fmaa, nydelige 
Fødder; fa. argent —, @parepenge; 
péché -, Gtjsbefpnb ; un ouvrage -, 
et meget flint Arbeibe;... s. Indling, 
Diefteen (ffær om Børn); mon-, ma 
-ne, min Kjæledægge; s. m. Favorit 
(under Denrit ben Sie). 

Mignonne, f. (Jard.) Slags morte: 
rodPœre (grosse —); (Impr.) lille Skrift 
i Gterrelfe nœft foran la nonpareille. 

Migoonnement, ad. pag en fiin og 
nydelig Maabe. Ô 

Mignonnette,f SlagéfincRniplinger; 
fint født Peber ; lille Nellike, Fjærnellite 
(mignardise); pop. lille Solvſtilling. 

Mignot,te,a. fortiælet(omBsrn);p.u. 

Mignoter, v. a. behandle altfor om: 
hyggeligt, fmigre for, fortjæle; fa. 

Mignotise, f.Smiger, Kjœrtegn; fa.v. 

Migraine, f. Hovedpine i den halve 
Del af Hovedet, ofte ledſaget af Fe⸗ 
ber og Hjerteondt. i 

Migration, f. Folkevandring; Træf: 
fuglenes periodiſte Tog tif andre Lande. 

. Mijaurée, f. indbildſt affecteret Fruens 
funmer; lille knibſt Pynteduffe ; fa. 

Mijoter, v. a. (Cuis.) fade kege 
langſomt; fig. on fa. fortiæle. 

Mil, a. n. tufinde (om Harstad). 

Mil (I mouilleres), m. (Bot.) Hirſe 
(almindeligere millet). 

Milan, m. (H. n.) Olente; Knur⸗ 
ff, Rnurbane; n.pr. Staden Mailand. 


Milanais, e, 8. og a. Indvaaner i | få 


Mailand; s. m. Provinbien Mailanb. 

Miliaire, a. (Méd.) fom ligner Hirſe⸗ 
forn; birfebannet; éruption -, meget 
fint Hududſlet; fièvre-, Nelbefeber ; 


151 


Mil. 


... + f. (H. n.) Slags Snog. 

Milice, f. de Gamles Rrigélunf, 
Krigshar (i ophoiet Still); Landmilits, 
Landeværn (mobf. troupes réglées}; 
det unge Mandſtab; tirer à la —, træffe 
Lod til Krigstjeneſten; fig. og pod. les 
-s célestes, de himmelſte Harſtarer, 
Englene. [beret. 

Milicien, m. Landſoldat; Gonferis 

Milieu, m. Midte; Middelvei; (Phys.) 
faft ef. flydende Legeme, ſom giennem⸗ 
krydſes af andre; le juste-milieu, ben 
rette Mibbelveis Navn paa det confers 
vative Partie i ÿranfrig; il n’y a point 
de — à cela, der er intet andet at vælge, 
ingen anben Udvei; le point —, Midt⸗ 
punftet (i db. Betybn. er milieu brugt 
fom a.); couper par le —, flære midt 
over ; fig. garder le-, holde Middelveien; 
fa. au beau -, lige i Midten; au 
- de, loc. ad. midt i, iblandt; au - 
de ses victoires, Midt under fine Seier⸗ 
vindinger; fa. au - de tout cela, med 
Alt det, desuagtet. 

Militaire, a. henhørende tif Krigen ; 
angaaenbe Krigsſtanden, egen for ſam⸗ 
me; s.m. Kriger, Krigsmand; Krigsfolt. 

Militairement, ad. paa Rrigéviis, 
paa Soldaterviis. 

Militant, e, a. f. (Thé.) bruges 
fun i Udtr.: l'église -e, ben Fri 
dende Kirke, be Troendes Samfund 
her paa Jorden (l'église souffrante, 
de Troende, fom lide i Stjærsilden; 
l’églisetriomphante, be Troendes Sams 
fund i Himlen). 

Militer, v. n. (Pal.) firibe, kæmpe; 
bruges fun fig.: cet argument milite 
pour moi, dette Argument taler for mig. 

Mille, a. n. tuſinde; mangfoldige; 
on l’a dit et fois, man bar fagt bet 
mangeGange, tibt not; omAarstal,naar 
ver følger et Talorb efter, brugeé mil; 


Mille-feuilles, f. (Bot.) tufinbblabet 
Rollike; pl. mille-feuilles. 

Mitlle-fleurs, f. eau, huile de -, 
Slags biftilleret Band el. Olie af Kos 
tasfer; rossolis de, fün, vellugtenbe 
Liqueur, diftilleret af mangfoldige Blom⸗ 
er; pl. des mille-fleurs. 
Milie-graines, f.(Bot.) Slags Iſop, 
ameritanff Peber; Brofurt (herniole, 
turquette); pl. mille-graines. 

Millénaire, a. indeholdende Tuſinde; 


s. m. Hartufinbe; pl. Sect Ebrifine, 
fom troede, at be Udvalgte efter ben 
pderſte Dom ſtulde leve Der pau Jor⸗ 
ben i et tufindbaarigt Rige. 

Mille-pieds, m. (H. n.) Zufinbbeen, 
et Snfect (ogf. myriapodes); pl. des 
mifle-pieds. 

Millépore, m. (H. n.) Punttforal. 

Milleret, m. (Pass.) Girat til Gar: 
neving paa Damefjoler. 

Millérine, f. Sirfeager. 

Millésime, m. Aarstal paa Myn⸗ 
ter og Medailler. 

Millet, m. f. mil, 

- Mifliaire, a i Mbtr. colonne -, 
pierre =; borne —, Mileftatte, Milepæl ; 
vaf. s. m. Mileftatte, Milepel; - doré, 
Soile, fom Auguſt lod opreife i Mid⸗ 
ten af Rom, og fra bvilten Milene i 
hele Riget regnebes. 

Milliard, m. tufinbé Millioner. 

Miliiasse, f. uendeligt fort Antal (i 
. flet Rorflanb), Sværm, Vrimmel; fa. 

Milliéme, a.n. den Œufinbe; s. m. 
en ŒSufinbebeel. 

Millier, m. et Tufinde, en Samling 
af Tufinde; tufinbe Punds Vægt; en 
meget flor længe; un - de foin, 
tufinve Knipper Ho; un - de cuivre, 
tufinbe pur Kobber; à -s, par -s, loc. 
ad. tufinbeviig, { meget ftor Mængde. 

Milligramme, m. Zufindedeel af et 
Gram; omtr. Halvtredfindstyvendede⸗ 
ten af et Gran. - 

Mitlilitre, m. Œufinbebeel af et Liter. 

Millimètre, m. Œufinbebeel af en 
Metre; omtr. en halv Linie gammelt 
franff Maal. NE 
- Million, m. en Million; en utallig 
Mængde; être riche à -s, beſidde 
Millioner, være uhyre rig. 

Millioniéme, a. n. ben tibunbrebes 
tufinde; s. m. en Milliondeel. 

Millionnaire, s, og a. fom eter een 
el. flere Millioner, fom er ubyre rig. 

Milord, m. engelf Ord, fom bety: 
ber: min naabige Herre, Mylort; 


op. en rig Mand. 
P ) Slags iffe gif: 


Milort, m. (H. 
tig Slange i Stalten. 
Milouin, m. (H. n.) Slags Ant. 
Mi-mai, f. Midten af Mat. [glnen. 
Mi-marge (à), loc. ad. midt i Mars 
Mime, m. Slagé Farce ef. comiſt 
Lyftfpil bogs Romerne; Forfatter af 
eslige Stykker; Skueſpiller i det Co⸗ 


152 


Min. 


miſte, Mimiker; il est hon-, fan pas 
robierer godt Andres Tale el. Geſtus 
Cogf. a. i d. Betydn.). 

Mimique, a. henhorende tif bet Cos 
mille, mimiſt; s. m. imiter, Skue⸗ 
fpiller i bet Comiſte; s.f. Mimi, Kunſt 
atefterligne Anbres Miner og Gebærber. 

Mimologie, f. Efterabeife af Andres 
Tale el. Gebarder. 

imologue, a. og m. fom er øvet 
i at efterligne Andre. 

Mimosa, f. (Bot.) Mimoſa, følfom 
Plante (la sensitive). 

Minable, a. fom bar et pnieligt 
Udſeende, {om væfter Meblibenber. 

Minage, m. Maaleafgift af Korn, 
fom fœlges paa et offentligt Torv. 

Minaret, m. bet pan Moffeerne ans 
bragte Spiir, hvorfra Folket kaldes til 
Bøn, og hvorfra Timerne forfyndes. 

Minauder, v. n. gjøre fjælne, for: 
libte Gcharber for at behage, ſmidſte. 

Minauderie, f. fjælent, affecteret 
Væfen, Coquetteri; pi. forlibte, affecs 
teerte Gebærber. 

Minaudier, ère, s. og a. Én, fom 
coquetterer, fom gjør forlibte Gebœrs 
ber (ifær om Fruentimmer). 

Mince, a. tynd; fig. og fa. fille, 
ringe, foag; prov. - comme la langue 
d’up chat, overordentligt tynd; la paie 
est -, Betalingen er flet; un revenu 
-, en ringe Snbfomft; un savoir -, 
en ringe, mibbelimaabig Kundſtab; il 
a la mine bien —, han feer meget ubes 
tydelig el. intetfigenbe ud; c’est un 
homme bien -, de — étoffe, det er en 
tynb Perfon, ct fvagt, tntetfigente 
Menneſte. 

Minceur, f. Tyndhed. 

Mine, f. Anfigtétrat, Mine; Ud⸗ 
feente; Fatning; Gebærber, Grimas 
fer (Ed. Betydn. iſer pl); Metals 
grube, Mine; Erts; Krudtmine; gam⸗ 
melt franſt Maal, 4 HOeectolitre; 
et Agermaal paa omtr. 1000 Ova⸗ 
bratfob; en gammel grœf Mpynt paa 
omtr. 100 Drakmer el. henved 50 
Franks; en lille tyrfif Mynt, omtr. 
enHundrededeel af en Piaſter; un homme 
de bonne -, en Mand af et godt lbs 
feenbe, af et forbeelagtigt. Ydre; un 
homme de mauvaise -, en Mand, fon 
feer fortægtigtub; fa. payer de-, have 
et gobt More, men lidet intre Værd; il 
paye de =, mais il ne se porte pas 


Mis. 7 


bien, fan feer nof ud tif at være raff, 
men Dan er bet itfe; avoir (une) 
bonne =, fee ud tif at befinde fig vel; 
avoir mauvaise —, fee fpgelig ud; avoir 
une bonne —, avoir une mauvaise —, fee 
ub tilat bave en god, en flet Charakteer; 
avoir Ja -de, fee ud fom; il a la - d’être 
fou, han feer ud fom om ban var gal; 
porter la — de, fee ud fom (i flet Forſt.); 
il fait - d’être content, ban lader fom 
om han er forngiet; faire bonne — à 
q, tage bel imod En; faire triste -, 
grise —, froide - à q., tage foldt imod 
En; faire la — à q., fee fuurt til Œn; faire 
la fætté et flygt Anſigt op, fuurmule : 
faire des-s à q., giore Tegn til En; 
fente En fjælne Bit; voilà un plat 
qui a bonne —, ber er en Net, fom 
feer læffer ud; prov. il faut faire 
bonne - à mauvais jeu, man maa holde 
god Mine med flet Spil; cet homme 
est une = de savoir, benne Mand er 
grundlærd; faire sauter une —, fprœnge 
en Mine; prov. il en a pour sa — de 
féves, ban bar faaet Løn fom forſtyldt; 
éventer une —, opdage et hemmeligt 
Anflag og forebygge dets Følger. 


Miner, v. a. minere; undergrave, | … 


ndhute; fig. langfomt fortœre, øde: 
lægge libt efter dt; v. pr. hentæres 
lidt efter libt; l’eau mine la pierre, 
Banbet huler Stenen; le chagrin le 
mine, Summer bentærer bam. 
Minerai,m. ris; - rebelle, Erts, fom 
vanſtelig fmelter ; -fusible, letfmelteligt 
Mineral. [turlegeme; pl. -raux. 
Minéral, m. Mineral, uorganiff Ras 
Minéral, e, a. mineralff; le règne 
-, Minerafriget; pl. m. -raux. 
Minéralisateur, m. (Chi. og Minér.) 
Gubflants, fom ved at forbindes med 
et Metal, forvandler famme til Grts. 
Minéralisation, f. (Chi. og Minér.) 
et Metals Forvandling til Erts ved 
at forenes med en fremmed Subſtants. 
Minéraliser, v. a. (Chi. og Minér.) 
forbanble til Erts.  [neralarbeiver. 
Minéraliste, m. Mineralfjender, Dis 
Minéralogie, f. Lære om Minera⸗ 
lierne, Minevalogi. [Minerallæren. 
Minéralogique, a. henhørende til 
- Minéralogiste, m. Dineraltienber, 
Mineralog. [men minbre brugeligt. 
Minéralogue,'m. f. f. minéralogiste, 
Minerie, f. Gaftmine. 


153 





Mia. 


fmut, bybig og bannet Ovinde; Digs 
tergeni; Hoved; Dierne (fa.). 

Minet, te, s. lille Rat, Mis: fa. 

Mineur, m. Bjerggraver, Bjergs 
mand; Minebygger; Minerer. 

Mineur, e, a. mindre; i d. Betybn. 
fun brugelig i Ubtr : les quatre or- 
dres -s, be fire geiſtlige Underordener; 
l’excommunicetion -e, det mindſte Rirs 
feban; les frères -s, Grancifanerne; 
l'Asie -e, lille Afien; (Jeu) tierce -e, 
lille Terz i Piquet, (Mus.) tierce -e, 
Terts, beſtagende af en heel og en 
halv Tone; mode -, blød Toneart;... 
(Jur.) s. og a. mindreaarig; Umyndig. 

Mineure, f. CHE) anden Sætning 
i en Slutningsfolge; den mindſte D 
ſputats for en theologiſt Licenciatgrad. 

Miniature, f. Miniaturmaleri; Por⸗ 
træt, Bog el. Kunſtvcerk i Miniatur; 
et lille, nydeligt Fruentimmer; en —, 
loc. ad. i lille Format, i lille Dimenſion. 

Miniaturiste, m. Miniaturmaler. 

Minière, f. Grtégrube, Biergvært. 

Minime, ad. meget lille, ubetydelig; 
morfegraa, morkebruun (af ſamme 
Farve fom Minimernes Munkedragt); 
s.m. Munkeorden, fliftet af Saint- 
François de Paule; s. f. (Mus.) forf. en 
halv Robe (blanche). 

Minimité, f.Sivenber, Ubetydelighed; 
mindfte Deel af Noget. 

Minimum, m. minbfte Grab, hvor⸗ 
til en Størrelfe fan bringes; ben minds. 
fe Mulct el. Straf, Loven fåftfætter ; 
uden pl. 

Ministère, m. Embede, Œmbebsfors 
retning; Statsminiſters Embede, bang 
Regiering; famtligeMinifre, Miniſte⸗ 
riet; Dixip, Biſtand, Mellemfomfi; - pu- 
blic, Porighed, anſat ven Domſtolene 
for at vaage over den offentlige Orden 
og Lovenes Udovelſe. [Plan el. Syſtem. 

Ministérialisme, m. Minifterpartieté 

Ministériat, m en Statsminiſters 
Regiering; hang Regjeringstid. 

Ministériel, le, a. eienbommelig for 
Minifterict, tilhørende Minifteriet, uns 
derordnet ſamme; Minifteriet hengiven; 
(Thé.) le chef - de l’église, Kirkens 
Overhoved i Chrifti Sted, Paven; s.m. 
Tilbænger af Minifteriet. [éornt. 

Ministériellement, ad. i minifterief 

Ministre, m. Statsminiſter; Ge 
fandt; Kloſterforſtander; fig. Reoflab : 


Minerve, n. pr. f. Minerva; fig. |- de Dieu, Herrens Tjener, Pra 


Min. 


- du saint Eyangile, - de la parole 
de Dicu, el. blot —, proteflantiff Præft. 
Minium (um udt. om uden Næfe: 
lyd), m. (Chi.) Monnie, Minie. 
Minois, m. ungt, behageligt Piges 
anfigt; fa. 

Minon, m. Dis, Miéfetat. 

Minoratif, m. (Méd.) mildt, afføs 
rende fœgemibbel (ogf. a.), 

Minorité, f. Dinoritet; Minbreaa: 
righed; Tiden, hvori Ens Umpudighed 
varer; en Fyrſtes Mindregarighed. 

Minot, m. gammelt franſt Maal 
til Korn o. desl., 4 Hectolitre. 

Minuit, m. Midnat; il est - sonné, 
Klotfen er over 12 (Widnat). 

Miauscule, a. bruges fun i Udtr.: 
lettre -, caractère —, lille Bogſtav; 
ogf. s. f. 

Minute, f. Minut; en Tredſinds⸗ 
tyvenbebeel af en Grad; et Dieblik; me: 
get lille Skrift; en Klade, en Concept; 
et originalt Document ; je reviens dans 
une —, jeg fommer igjen om et Dies 
blit; être à la -, være meget nsiag: 
tig; des côtelettes à la —, Ribbeenés 
fleg, fom hurtigen riſtes og firar 
ſerveres. 

Minuter, v. a. concipere, gjøre Ud⸗ 
kaſtet til et Document, ffrive Klare; 
ſtrive meget fiint; fig. udkaſto Planer; 
v. n. bave i Sinde, tœnfe paa. 

Minatie, f.Ubetydelighed, Smaating. 

Minutieusement, ad. fmaaligen. 

Mioutieux, se, ad. fmaalig; fom 
befatter fig med Smaaligheder; s. et 
fmaaligt Menneffe.  [Perfon; pop. 

Mioche, m. lille Dreng; foragtelig 

Mi-parti, e, a. fammenfat af to 
ligefiore, men forſtjelligt farvede Dele; 
fig. beelt i to omtr. lige flore Dele; 
chambres —es, Ramre, beftaaenbe halvt 
af Gatboliter og halvt af Proteftanter 
(ophævede under Ludvig den l4be ). 

Miquelet, m. Slags Røver i Spa: 
nien, paa Pyrenæerne og paa Grænd: 
ferne af Catalonien og Aragonien; 
fpanff Livvagtsfoldat hos Statholderne 
i Provinbferne. 

Miquelot, m. fort. lille Dreng, fom 
betlebe under Paaffud af en Pilegrims⸗ 
vanbring til Saint-Michel; pop. faire 
le —. agere Hpykler, paatage fig et 
ſtinhelligt Veſen; inus. Blomme. 

Mirabelle, f. Slags lille guulagtig 

Miracle, m. Miratel, Under; Bids 


154 


Mie 


under; Undervcerk; fa. cela se peut 
sans —, det gaaer til uden Hexeri, bet 
er meget let at gjøre; c'est un - de 
vous voir, man feer Dem fun ſſel⸗ 
bent; faire des -s en quelque occa- 
sion, udmarke fig ved en el. ans 
den %eiligheb, aflægge Prøver paa 
Tapperhed; à —, loc. ad. uvmærfet, 
overordentligt godt (fa. p. u.). 

Miraculeusement, ad. paa en vid⸗ 
underlig, forbaufende el. beundringds 
værdig Maade. 

Miraculeux, se, a. vidunderlig; fors 
baufende, beundringsværdig. : 

Miraillé, e, a. (Blas.) befat med 
Dine af forffjellig Email, ef. med Fjær 
af forffiellig Farve. [løve (myrméléou). 

Mircolion, m. (H. n.) Slags Myre⸗ 

Mirage, m. Luftfpeiling, Fata⸗Mor⸗ 
gana. 

Mire, f. Gigtetorn paa et Gevær; 
prendre sa —, tage fit Sigte; point 
de =, Sigtepunkt; bet Maal, man 
føger at naac. . 

Miré, a. (Ch.) bruges fun i Ubtr. 
sanglier =, Bildfviin med indadboiede 


Duggetænder. 


Mirement, m. (Mar.) être en —, 
vife fig hoiere beliggende og længere 
borte end i Birfeligheven. . 

Mirer, v. a. figte; holde op imod 
Lyſet for at fee igjennem; fig. tragte 
efter; v. pr. fpeile fig; beundre fig 
felw; - un emploi, afpirere til et Ems 
bebe, have det i Sigte; se - dans les 
actions d'autrui, fce fig i Speil paa 
Andre, tage Erempel af Andres Hands 
linger; on se mire dans cette vais- 
selle, dette Bordtoi er faa blaykt, at 
man fan fpeile fig deri; se — dans son 
ouvrage, betragte fit Arbeide med Selv⸗ 
tilfrebébeb; fig se - dans ses plumes, 
være indtaget af fin Stjonhed, af fin 
Pynt. - - [mager: fa. 

Mirlillere, m. ung Mobeberre, Cours 

Mirliton, m. Slags fimpel Rorfloite. 

Mirmidon (el. myrmidon), m. lille 
ubetydeligt Dennefle, Dvoarg; fig. 
Stymper, fom er fuld af latterlige, overs 
fpœnbte Snbbilbninger om fig felv, fom 
føger at bœve fig over Andre; fu. plais. 

Miroir,m.@yeil; fig. Mynſter, Exem⸗ 


pel; - ardent, Brœnbfpeil; cheval bai 


à - (bai miroité), Speilffimmel ; œufs 
au -, Speilæg ; (Mar.) Agteripeilet paa 
et Stib (v. nu: tableau); (E, F.) det 


La 


* 


Mir. 


155 


Mil. 


med Skorhammeren markebe Sted paa | flet Mennefle; s. f. et losagtigt Fruens 


em Traſtamme. 
Miroitant, e, a. (H. n.) givende 
ns si om pure ) fpeilplettet 
roité, e, a. (Man. i e 
(om Heſte); { miroir. pe 
Miroiterie, f. Speilhandel. ſhandler. 


timmer; faire une fn —, bøge en ynke⸗ 
lig Død i Armob, el. paa en pnfelig 
Maabe; ce sont de -8 disputes, bet 
er ynkelige, jammerlige Stridigheder; 
secourir les -s, hjælpe be Ulpftelige; 
c'est un —, det er et elendigt el. ct 


Miroitier, m. Speilmager, Speils| flet Mennefle: c'est un petit =, bet er 


Miroton, m. (Cuis.) opſtuvet Kjodret. 
Mi:til, m.(H.n.) SlagsSommerfugl. 
Mirtille, f. (Bot.) Blaabær; Blaa: 


et vanartigt Barn. lel. pntelig Maabe. 
Misérablement, ad. paa en uéfel, 
Misère, f. Elendighed, uiptfelig For⸗ 


bœærbuſt (airelle); (H. n.) f. f. mirtil. | fatning, flor Trang, Nød; Oval, for 


Mis, m. (Jur.) Datum paa et Act: 
flyfte, fon angiver ben Dag, det af: 
leveres i Retten. un 

Mis, e, p. og a. lagt, fat; Hæbt; 

bien —, være veltflædt; mal —, flet 
flædt;(Man.)tiltedet, afrettet. ſ Fokkemaſt. 

Misaiue, f. (Mar.) Fok; mât de —, 
AMisanthrope, -m. og a. Menneſte⸗ 
fjende, Menneſtehader; drantent, uom⸗ 
gengeligt Menneſte; menneffefienbff, 
mennefteffy. 

Misanthropie, f. Menneſtehad; Fol⸗ 
keſtyhed; Uomgengelighed, Braritenbeb. 

Misanthropique, a. menneſtefjendſt. 

Miscellanées, m. pl. blandede Af: 
handlinger, bianbebe literaire Stykker 
(uu hellere: mélanges). 

Miscibilité, f. Beſtaffenhed ved en 
Ting, i Følge boilfen ben fan blandes 
med Andre. [Andet. 

Miscible, a. fom fan blandes med 

Mise, f. Indſtud, Indſats; Bud ved 
en Auction; Maade at flæve fig paa, 
Klededragt; Gangbarhed; fig. og fa. 
cet homme est de —, bet er en dans 
net Mand, fom fan vife fig overalt; 
sa = est élégante, hang Paatiæbning er 
fmagfuld; cette excuse n’est pas de 
=, denne Undſtyldning er iffe antage: 
lig; cette étoffe n’est plus de —, bette 
Toi er iffe fænger brugeligt; la - en 
scène, et Styttes førfte Opførelfe, de 
dertil nødvendige Foranſtaltninger; — 
en vente, Stillen til Auction; — en 
œuvre, Udarbeidelſe; (Pal.) -en ac- 
cusetion, DSenfæftelfe i Anklageſtand; 
-en jagement, Overgivelſe til Dom; 
-en possession, Gætten i Beſiddelſe 
af Roget; — en liberté, Yeslabelfe; 
(impr. ) - en pages, Udſtydning; (Com.) 
-hors, Gorffud, Udlæg. 

Misérable, a. ulyftelig, elenbig; 
ondſtabsfuld; usſel, jammerlig; s. m. 
en Ulytfelig, et elendigt Menneſte; et 


Ubehagelighed; Usſelhed; fa. Ubetyde⸗ 
ligbeb; tomber dans la -, geraade i 
Rob og Elendighed; la — du temps, 
flet Tivéomftænbigbeb; collier de -,". 
moiſommeligt Arbeite, fom man iffe 
fan løgrive fig fra; Trælleaag; il 
s’est fâché pour une -, ban er bleven 
vred for en Ubetydelighed; (Jeu) faire —, 
fpille Misére, iffe gjøre et enefte Stil. 

Miséréré, m. ben 50be Pfalme (mi- 
serere mei, Domine); Tid, fom bes . 
høves til at fremfige benne Pfalme; 
(Méd.) Slags meget bœftig Mavelolik. 

Miséricorde, f. (Thé.) Barmhjer⸗ 
tigbeb; forbarmende Naade; Tilgi⸗ 
velfe; fille Cœbve el. Bræt anbragt uns 
der Chorfiolen; Slags Dolf, te gamle 
Riddere bare i Beltet; être à la — de 
q., afhænge af Ens Naade og Barm⸗ 
bjertighed; se remettre, s'abandonner 
à la — de q., overgive fig til Ens Raabe 
el. Unaade; faire - à q., vife Barm⸗ 
bjertighed imod En, tilgive En; crier 
-, Taabe af! og vec! ... énéerz. barm⸗ 
biertige Gud; Gud forbarme fig over 08. 

Miséricordieusement,ad.mebBarms 
biertigheb.  [s. m. ben Barmbjertige. 

Miséricordieux, se, a. barmbijertig; 

Misnie, n.pr. f. ben meißniſte Kreds. 

Misogyne, m. Sruentimmerbaber. 

Misogynie, f. Had til fruentimmer. 

Missel, m. Mesfebog. 

Mission, f. Genbelfe; Hverv; Fuld⸗ 
magt til at forfynde Guds Ord; Sams 
ling af Misfionairer; Nætfe af Pre 
bifener til Oplysning el. Omvendelfe ; 
il est en —, ban er reift ub at forkynde 
Chriſtendoinmen blandt de Bantroe; 
fig. prêcher sans —, tale el. handle uden 
dertil at være berettiget. [geombenber. 

Missionnaire, m. Misſionair; Sebnins 

Missive, a. bruges fun i Udtr. lettre 
—, Sendebrev; 3. f. Sendebrev, Skri⸗ 
velfe; pluis. ja. 


Mistral. m Ravn paa Nordveſwoinden 
i det fyblige Srantrig (ogf. maëstral). 
Mitaine, f, Bælgvante, Hvori fun 
er Tommelfinger ; pl. Halvhandſte, Thee⸗ 
handſte; fig. cela ne se prend pas sans 
-S, Det erboltes fun veb for Gorfigs 
tigheb; pop. ce sont lå des -s à 
quatre pouces, det er forgjæves For⸗ 
fog, Midler, fom ifle biælpes de l’on- 
guent miton- —, Middel, fom bverten 
gavnerel.flaber; croque--,Suéfemant. 
Mite, f. (H. n.) Mide, Ofimive. 
Mithridate, m. Modgift, et Middel, 
fom tilfirives Mithridat; vendeur de -, 


fig. og fa. Martffriger, Storpraler, | 


fon lover mere end ban holder. 


Mitigatif, ive, a. formilbenbe, fins | 


brende. Lindring. 
Mitigation, f. Formildelſe; (Méd.) 
Mitiger, v a. formilde; peine -ée, 
formilbet Straf; morale —e, flapMotal. 
Mitis (s ubtales), m. ftor Hankat. 
Mitoicrie, f. (Prat.) Fœllesſtab om et 
Skillerum; fælles Muur, Degn el. Grav 
mellem to Gicnoomme. 
Miton, m. Santffeærme. 
Mitonner, v. n. foge fagte (om Brød, 
ſom udblodes i Suppe over Siren) ; o.a. 
fa. fortjæle; drage flor Omhu for Ens 
Helbred; fmigre for En; vinde En; 
invpnde fig hos En veb at fmigré for 
ham; il aime qu’on le —, han holder af 
at man fmigrer for fam; - une affaire, 
lede en Sag med Forſigtighed; v. pr. 
flaane fig, tage fig i Agt. [fig-Smigreri. 
Mitonnerie, f. (Cuis.) Opkogning; 
. Mitoyen, ne, s. fom ligger i Mid⸗ 
ten, mellem to andre Øjenftande; une 
cloison -ne, en Mellemvæg; un état 
-, en Middelſtand; un avis -, un parti 
-, en Mibbelbei. 
Mitoyenneté, f. en Gjenſtands Be: 
liggengev mellem tvende andre; Ra: 
boers fælles Ret over en Mellemvæg, 
et Degn o. best. [fler med Rarteætfler. 
Mitraillade, f. Nedſtyden af Menne⸗ 
Mitraille, 'f. alle Slags Smaafager 
af Sern, Kobber el. Mesfing; Smaas 
mynt af lidet Gehalt; Rartætiter. 
Mitrailler, và a. nedſtyde med ar: 
tætffer; v. n. flyde Kartætftffud. 
Mitre, f. catholff Biſpehue; (Ant.) 


156 


Moc. 


bære Biſpehne; bruges gjerne i For⸗ 
bindelfe meb erossé: abbé crossé et 
=, Abbed, fom-bar Net til at bære 
Bifpeftav og Bifpebue. | 

Mitron, m. Bagerfvenb (pop.); Bis 
fpebue el. Hovedpynt af Papir. 

Mixie, a. blandet; s. m. Legeme 
af en blændet Sammenfætnina. 

Mixtion, f. (Pharm.) Gammenblan: 
ding af flere Mebicamenter til enMirtur. 

Mixtionner, v. a. blande en Drif 
med et Mebicament (ofteft i flet Sorft.); 
lave Mirtur. - 

Mixture, f. (Pharm.) Mixtur. 

-Mnémonique, f. Sutommelfestunft ; 
ogf. a. art mnémonique. . 

" Mobile, a. bevægelig; fig. forans 
berlig, uſtadig; fom let modtager fors 
ſtjellige Indtryk; fête, Feſt, ſom ifte 
altid indtræffer tif famme Tid; un 
esprit —, et let bevægeligt Gemyt; s. 
m. Legeme, fom er fat i Bevægelfe ; 
bevægende Kraft, Drivefieber; fig. En, 
font fætter en Sag i Gang, Anftifter ; 
l'intérêt est le - de la plupart des 
hommes, Cgennytte er be fleite Men: 
neflers Drivefiever; (Astr.) le temps 
du premier —, Tid, fom maales efter 
Stiernernes Tilbagekomſt i Meridianen. 

Mobiliaire, a. (Dr.) beftaaende i 
rørligt Gods; henhørende til famme, 
ef. angaaenbe ſamme; dispositions -s, 
Beſtemmelſer angagende Bohave. 

Mobilier, ère, a. (Dr.) rorlig; be⸗ 
ſtagende i el. angaaenbe rorligt Gods; 
effets -s, rørlige Eiendomme; sac- 
cession -êre, Arv af Meubler; héri- 
tier —, Arving af Meubler; s. m. Bos 
have, Snbbo. 

Mohilisable, -a. (Mil.) font fan fæts 
tes paa famme Fod fom Linietropper, 
fenbes til Grœnbferne eller fordeles i 
Jæftningerne. . 

Mobilisation, f. (Dr.) urorlig Gien, 
doms Omfliftning til rorlig (ameu- 
blissement); (Mil) en Borgervæbs 
nings Forandring til Sinietropper. 

Mobiliser, v. a. (Dr.) behandle uror⸗ 
ligt Gods ſom rørligt (ameublir);s 
(Mil.) fætte en Borgervæbning paa 
ſamme Fod ſom Linietropper. 

Mobilité, f. Bevægeligheb ; fig. Ube⸗ 


Slags Sovebpynt, fom brugtes af be |ftanbigheb, Uflabigheb; Foranderligs 
romerfle Damer) (Mac.) en BVinfel | beb; la — de la physionomie, Anfigteté 
paa 45°; (Arch) Roghat af Tegl: | Ubtrytsfulbher, Kærbigheb i at forandre 


feen oven paa en! Storfteen. 
Mitré, e, a. fom bar Ret til at 





trøftet; (Méd.) RNervesPirrelighev. 
Moche, f, Pat'e Gilte, faalebes fom 


Moc. 157 Mod. 


| ben kommer fra Udlandet; soie en —, 


ufarvet@ifte, fom iffe bar faaetAppretur. 
Mock, m. Slags Banvit, fom frems 
fommer af at nyde for meget Opium. 
Modele, a.( Log.) proposition -, Sœt⸗ 
ning, indeholdende en Indffrænfning 
el. Betingetfe. [Maade at være paa. 
Modalité, f. (Log ) Beſtaffenhed, 
Mode, f. Mode; Stil; Smag; Viis; 
pl. moderne Dameppnt: Modehandel; 
cet homme est à la —, benne Mand 


"ert pag Moden; ogf. ban er meget 


føgt, meget afholdt; c'est la —, det 


. et Sk og Brug; un ami à la—, en 


uflabig Ben; oncle, tante à la — de 
Bretagne, Oncle el. Tante langt ude; 
Faders ef. Moders Sodſtendebarn; du 
bœuf à la —, Oxekjod gfennenfiuttet 
med Fleſt; en fimpel Borger; elle 
faitbien les -s, hun føer geo Pobeponte 

Mode, m. Form, Maade at være 


| paa; (Gr.) Modus; (Mus.) Toneart. 


Modelage, m. Mobelering. 
Modèle, m. Mynfter, Model; Af 
bilbning i Leer ef. Bor; Afbiloning 
efter en formindſtet Maaleſtot; poser 
le -, fille Modellen i den Stilling, 
man vil fremſtille; être fait comme un 
-, bære fœrbeles velſtabt. [af Formerne. 
Modelé, s. m. (Sculp.) Afbilbning 
Modeler, v. a. (Sculp.) modellere, 
afbilde i Leer, Gibs el. Bor; afbilde 
efter en formindſtet Maaleſtok; fig. 
danne, indrette efter (sur); v. pr. 
dame fig efter (sur). 
Modeleur, m. Artift, fom mobellerer. 
Modénature, f.‘(Arch.) Girat paa 
Gefinfer ; ſammesForholdsmesſighed; 
Gefims. [politiffe Syftem. 
Modérantisme, m. be %oberates 
Modérateur, trice, a. ledende, flys 
rende; s. En, fom le er, ſiyrer el ned⸗ 
ſtemmer eralterebe Gemvptter. 
Modération, f. Maadehold; Neds 
fættelfe af en Pris (p. u.); Formil⸗ 
defeafenStraf, Nedſattelſe afen Duict. 
Modéré,e, p. og a.maabebolben ; fom 
følger en Mivdelvei, fom iffe gaaer til 
Iderligheder; moderat, fintig, rolig; 
sm, en Moberat, En, fom bar maabdes 
holdne Anffuelfer el. hylder moderate 
Grundſætninger. 
Modérément, ad. med Maadehold; 
Paa en moderat Maade, ſindigen. 
érer, v. a. formindſte i —*8 ; 
formiibe; nedfemme; fætte Grændfer 


for; flyre; v. pr. flyre fig, Beberfie fig, 
tæmme fig; formildes, formindfles ; - 
le feu, formindſte Siben; — les im- 
pôts, nebfœtte Afgifterne ; - sa colère, 
tæmme fin Brede; ses désirs, fivre 
fine Onſter; le froid se modère, Auf 
ben tager af, bliver mifbere: il ne 
sait pas se, ban forflaaer iffe at holde 
Maade, at betvinge fig; modérez — 
vous, ſtyr Dem, tæm Deres Hivfigheb. 

Moderne, a, ſom fører tif ben nperé 
Tid; fom er efter Moven, i ben nyefte 
Smag; s.m. pl. de nyere Forfattere; 
ben nyere Tids Lærde eller Kunſtnere; 
à la —, loc. ad. efter ben nyeſte Mobe. 

Moderner, v. a. (Arch.) opfriſte en 
antif Bygning i moderne Stiil; p. u. 

Modeste, a. beſteden; maadebholden; 
fimpel, fevn, fom iffe gjør Opſigt; 
(om Farver) ſom tffe praler el. fals 
ver i Dinene; fædelig, biufærbig. 

Modestement, ad. beſtedent; fimpelt, 
fevnt, tarveligt, maadeholdent. 

Modestie, f. Beſtedenhed; Maade⸗ 
holdenhed; Jevnhed; Belanfiænbigher, 
Bluferdighed. 

Modicité, f. Ubetydelighed, Rings 
beb ; La - de son revenu, fans Indtægts 
Ringhed; la - du prix, PrifensPilighev. 

Modificatif, ive, a. nærmere be 
fremmende, mobificerenbe; s. m. Be 
flemmelfesort. 

Modification, f. Formildelſe, Lomp⸗ 
ning; Inbffrænfning, nærmere Beftents 
melfe ; Forandring i et Legemes Vaſen. 

Modifier, v. a. modificere, nærmere 
beftemme, formilde: forandre en Gjens 
ftanb i enfelte Dele; v. pr. formilbes, 
forandres i det Œnfelte, forbebres. 

Modillon,m.(Arch. )lille fremſtaaende 
Sirat paa Geſimſen af Spoiler, Spar⸗ 
rehoved (f. mutule). 

Modique, a. ubetpbelig, ringe i 
Værdi; prix-, billig Priis. 

Modiquement, ad. ubetyteligt, {tte 
meget, ringe; vivre —, tomme ud af 
bet med meget libt. [handlerinde. 

Modiste, s. Modehandler, Modes 

Modulation, f. (Mus.) Overgang fra 
en Tone til en anden; Æoncarternes 
parmonifle Sammenfmeltning; muſi⸗ 
kalſt Foredrag. - 

Modate, m. (Arch.) Maal, hvor⸗ 
efter be indbyrdes Gorbolb mellem et 
architectoniſt Arbeides forffjellige Dele. 
beftemmess Forholdsmaal; en Me. 


Mod. 


dallles eller et Pengeſtylles Gien 
nemfnit. 


.Modaler, v. a. (Mus.) forfatte en 
Melodi efter Harmoniens Regler; v. n. 
jennemlobe en Tonearts forftiellige 
oner; mobulere, foredrage, udføre. 
Moëlle, f. Marv; fig. Kjærnen, Er: 
tract af et Skrifts Indhold, bet Væs 
fentiigfie af famme; fig. og fa. il lui 
tire jusqu’à la — des os, ban ubfuger 
ham ganfle, ban obelægger ham lidt 
efter lidt; tirer (extraire})la - d’un livre, 
ubbrage bet Bebfte af en Bog. 

Moëlleusement, ad. bruges fun fig. 
blødt, fyldigt, marvfulbt (peint). 

Moëlleux, se, a. fuld af Marv; fig. 
marvfuld, fjærnefuld, fplvig, blød, bebas 
gelig; étoffe -se, Tel, fom er faft, blødt 
og —*8* pinceau —, blød, behage⸗ 
lig Penſel; contours, blødt Omrids; 
voix -se, blød og fuldtonende Stemme; 
vin -, fiœrt og behagelig Viin; dis- 
cours —, forfianbig, fiærnefulb Tale; 
s. m. Smidighed (t Bevægelfer); Blod⸗ 
hed, bebagelig Fyldbigbed (om Penſlen). 

Moëllon, m. (Mac.) Byggefteen, 
Slags Sanbficen; — brut, vraa Bygge: 
flecn;-d'appareil,tilpuggetByggefteen; 
- bloqué, fpreb, utilbugget Byggefteen. 

Moëllonnier, m. Aile til at fprænge 
Ganbfecen el. Byggefteen. [mode). 

Moœuf, m. (Gr.) Modus; v. (nu: 

Moœurs(subtales),f.pl.Cæœber; en Na⸗ 
tions færegne Levemaade, Tilboielighe⸗ 
ber el. Gfifte; (pas) et Folks moralſte 
, Gædvaner, dets Henſyn tilSædelighed; 

(Peint.) Folts Stifte, Dragt o. besl. ; 
avoir des —, have gode Sæder, føre 
et moralff Levnet; n'avoir point de-, 
føre et flet Levnet; cela n’est pas dans 
nos —, det er ie overeensſtemmende 
med dore Sæber, med vor Stil og Brug ; 
les - des animaux, Dyrenes forffiellige 
Levemaade; prov. les honneurs chan- 
gent les —, naar Soit komme til re, 
veed be ifte, hvorledes be ville være. 

Mofette, ‘f. flabelig Uddunſtning, 
ifær i Diergoærter. 

Mohatra, a. m. bruges fun i Udtr. 
contrat-, Aagercontract, hvorefter man 
inblefer for en ringe Pris, hvad man 
bar folgt til en hoi Priis dg paa Credit. 

Moi, pr. pers. jeg, mig; bruges fom 
Gubjech vous et moi nous irons à 
Paris, De og jeg ville reife til Paris; 
c'est moi que l'ai dit, det er mig, 


158 


Moi. 


fom Sar fagt det; fom direct Object: 
envoies-y-moi, fenb mig derhen; font 
indirect Object: pardonne-moi, til: 
giv mig; ... de vous à moi, mellem 
08 fagt; c’est à moi, bet er mit; à 
moi! tom 'mig til Hjælp! quant à 
moi, hvad mig angaaer;. se tenir sur 
son quant-à--, være ftolt, boumobig el. 
tilbageholden, talc i en floit Tone ; se 
mettre sur son quant-à—,antage en ſtolt 
Mine; tale t en afgisrenbe Tone, blive 
bæftig ; s.m. Menneſtet med finEgentiers 
lighed ; (Phil.)enPerfonsSnbivivualitet. 
Moignon, m. Stump af en Arm 
cl. et Been, fom er affat; Stump af 
en affugget Green. 
Moilette, f. Rebffab, bekledt meb 
Filt, fom bruges til at polere Speile. 
Moinaille, f. Munkepak; fa. 
Moindre, a. comp. mindre, ringere; 


mindre i Bœrbi; minbre god; votre 


douleur en sera, Dercs Sorg vil ders 
ved blive mindre; ce vin lå est — que 
l'autre, benne Viin er mindre gob (el. 
flettere) end ben anden; le el. ia —, 
den minbfie, ben ringefte; i Forbin⸗ 
belfe med en foregaaenbe Negtelſe brus 
ges det i Betydn. af ingen, ifte ben 
minbfte, itfe en enefte; il ne lui a pas 
dit le - mot, ban bar iffe fagt fam 
et enefle Ord; s. m. les quatre -s, 
de 4 ringefte Munfeorbener (f. mineur). 

Moine, m. Munk; Sengevarmer ; 
Papiirhpifter til Krudtet, hvormed man 
tænder en Mine; Top (f bd. BPetpbn. 
bruges bet paa Landet); — lai, forb. 
Invalid, fom inblagbes i et Kloſter; 
-bourru, Strælfebillede, Fusfemanb ; 
vrantentMenneffe(fa.); prov. il est gras 
comme un, han er meget feed ; l’ha-— 
bit ne fait pas le —, man ffal itte domme 
Manden efter Kjolen; on se doît garder 
d'un - de tous côtés, man tan ifte tage 
fig not € Agt for en Munk, ban er 
itfe at lide pan; attendre q. comme 
les -s font Pabbé, ifte vente paa En 
medMiddagsmaden; nourun-l'abbaye 
ne faut pas, pour un - on ne laisse pas 
de faire un abbé, paa en Enfelt tom. 
mer det iffe an; fordi Œn er borte, 
flal en Sag ikke flanbfes. 

Moineau, m. Spurv; prov. tirer sa 
poudre aux -x, ſpilde fine Kræfter paa 
Ubetydeligbeder; (Fort.) Baftion, bois 
Spids banner en flumyp Binfel; a. m. 
cheval -, en Deft med afffaarne Dren. 


Moi. 


Moinerie, f. alle Munte; Munke⸗ 
væfen (1 flet Forft.). 

Moinesse, f. Ronne; plais. p. u. 

Moineton, m. lille, uanſeelig Munk 
(almindeligere: moinilion). [Ubtryt). 

Moinillon, m. lille Munk (baanligt 

Moins, ad. minbre; le —, bet minds 
fe; s.m. (Alg.) Minus, Gubtractions: 
tegn; (Impr.) Tanteftreg; ... à - de, 
loc. ad. for ringere Priis end ; uden paa 
ben Betingelfe ; à —, foren mindre Sum; 
for en mindre Aarſag; je ne le lui 
vendrai pas à - de mille francs, jeg 
fælger ham ben iffe under 1000 Fr.; 
on se fåcherait å —, man funde blive 
vred for mindre; vous ne l’aurez pas 
à-, De faner det ikke for mindre; … à 
- que, con. med mindre at (bruges 
med ne foran et følgende Subjunetiv, 
og meb de foran et Snfinit.); il n’en 
fera rien à - que vous ne’lui en par- 
liez, ban gjør Intet, med mindre at De 
taler med fam derom; ils ne peu- 
vent en parler, À - que de se que- 
reller, be funne ifte tale berom, uden 
at de fomme op at fljændes; au —, 
i bet minbfte (om itfe mere); du -, 
idet mindſte (naar man vil inbffrænte, 
hvad man treer at bave fagt for me: 
get); il est au — aussi riche que son 


frère, ban er idet minbfie ligefaa rig | 


fom fin Broder; c'est un de ses amis, 
ou du = un bomme qu’il prend pour 
tel, det er en Ben af ham, el. i det 
mindfie en and, ban ahfeer fom faa: 
dan... de —, loc. ad. for lidt; mindre; 
il y a vingt francs de -, ber er 2) 
dt. for lidt; vous l'aurez pour qc. de 
-, De ſtal faae det for Noget min: 
bre. .en — de, dans - de, loc. pp. i 
fortere Tid end; en - de rien, doc. ad. 
i meget fort Tid, meget fnart;... rien 
- que, Intet mindre end (bette Udtr. 
frembyder ofte en Tvetydighed, hvor⸗ 
for man i de flefte Tilfcelde gjør bedſt 

lat unbgaae at bruge famme). : 
Moire, f. Tilberedelfe af vævede 
Toier, hvorved de erholdeet vatret Sfin ; 
ſom har faaet en ſaadan Appre⸗ 
fur, vatret Soi; - de soie, Silkemor. 
Moiré, e, p. vatret; s. m. moiré 
métallique, vatret Blik. ” 
Moirer, v. a. give vævebe Toier et 
SatretlidfeenbevedRulning el. Presning. 
Moireur,m. Arbeider, fom giverTøier 

09 Metaller et vatret Udfcende. 


159. 


Moi. 


"Mois, m. Maaned; maaneblig Be: 
taling; au-, par -, maaneblig, maa⸗ 
nebébtis ; trois, et fjerbingaar; six 
-, et halvt Aar; neuf, tre Fjerding⸗ 
aar; le deux du —, ben anden i Macs, 
neden; prov. nous avons tous les 
ans douze =, Yi blive med hver Dag 
ældre; elle en a pour ses neuf —, fun 
har ladet fig befvangre; pl. Fruentimmer⸗ 
nes maaneblige Renſelſe; elle a ses 
=, bun bar fit Maaneblige. 

Moise, f. (Charp.) Baand i Tom⸗ 
merarbeide. J 

Moiser, v. a. (Charp.) anbringe 
Baand af Lagter o. desl. tif at f 
holde Tommerarbeide. ſſtimlet Lugt. 

Moisi, m. Skimmel, bet Skimlede; 

Moisir,-v. a. ſtimle (p. &.); v, n. 
og v. pr. ffimles, blive ſtimlet, muggen. 

Moisissure, f. Sfimmel, Muggen⸗ 
hed; bet Sfimlede, net Mugne. 

Moison, f. Sorbs Forpagtning mob 
at foare en Deel af Afgroden; - de 
drap, Yængven af et Stykke Klæde. 

Moisonnier, m. $orpagter, ſom bes 
taler fin Jordafgift med en Deel af Af⸗ 
groden. [ranter med deres Drueklasſer. 

Moissine, f. Knippe vfſtaarne Viin. 

Moisson, f. Hoſt; Hoſttid; por. 
Aar; faire la —, hoſte; fig. une - de 
lauriers, en Rakte Seire; il a vu 
cinquante -s, ban er bleven 50 Mar 
gammel; prov, il ne faut pas mettre la 
faucille dans la - d'autrui, man maa 
itfe gjøre Snbgreb i Andres Ret, man 
maa iffe jage pan Andres Enemaærter. 

Moissouner, v. a. høfte, indhoſte; 
fig. vinde; bortiive; - des palmes, 
vinde Seirspalmer; il a été -é 
dans sa fleur, Døden bar bortrevet 
ham i bang tidlige Ungdom; prov. 
celui qui sème le vent, moissonnera la 
tempête, ben, fom udſaaer Splid, blis 
ver felo Bytte for endnu flerre Strid. 

Moissonneur, se, s. Hoſtkarl, Hoſt 
fvinbe. 

-Moite, a. flam, libt fugtig. 

Moiteur, f. Klamhed. 

Moitié, f. Salvbeel, Halvpart; fig. 
Huſtrue; partager une ch. par =, bele 
Noget halvt, i to Halvparter; fig. cet 
homme est - chair, - poisson, bet er 
vanfieligt at blive flog paa benne 
Mand, at fatte, boab ban egentlig vil; 
il a fait sa fortune - guerre, — mar- 
chandise, ban er fommen tif fin For: 


Mok. 


160 


Cd 


Mom. 


mue paa en tvetydig Maade; il a] Moliniste, m. Tilhænger af Moli: 


consenti - guerre, - marchandise, fan 
ban bar givet fit Samtykke halvt med 
bet Gode, halvt med det Onde; - 
figue, -raisin, halvt i Spøg, halvt i 
Alvor; halvt med det Gode, halvt meb 
bet Onve;… à —, loc. ad. i Fællesffab ; 
halvt; labourer une terre å—, ploie hver. 
bet Halve af en Jordlod; il est à - ivre, 
ban ex halvt berufet; à - chemin, paa 
Halvöeien; à-prix, for halv Prits; 
être de - avec q., være halvt med En; 
gaae i Compagni meb En; fig. en 
rabattre de (el. de la) -, agte En 
langt mindre end før; en rabattre (la)-, 
flaae vet Salve af, troe iffun det Halve 
Com en overdreven Fortælling, Roes 
el. Davbel). [Pola i Arabien. 

Moka, m. Mokabonne, Kaffe fra 

Mol, le, f. mou. 

Molaire, a. f. (om Tænderne) dent 
-, Kindtand; s. f. Kindtand. 

Moldavie, f. Moldau. 

Moldavique, a. molbauiff, fom er 
fra Moldau; s. f. (Bot.) tyrtiff Mes 
lisfe el. Hjertensfryd. 

Moie, f. (Méd.) tipbagtig Gevært 
4 Moderen, formeentligtFofter (Mola); 
(H. n.) Klumpfiſt. 

Måle, m. Dæmning til at beffytte 
en Davn mob Strommens Hæftighed 
Cifar i Mibrelbavet); (Anc.) Slags 
romerſt Gravmæle. | 

Moléculaire, a. henhørende til be 
menbcligt fmaa Dele, fom man falder 
Moleculer. 

Molécule, f. uenbelig lille Deel el. 
Grundbeſtanddeel afet£egeme. [blanc). 

Molène, f.(Bot.) Rongelys (bouillon 

Moler, v. n. (Mar.) feile for fuld 
Bind, bave Vinden bagfra. 

Molestation, f. Fortrædigelſe. 

Moiester, v. a fortrædige, tilfoie 
ae og Bryveri, befvære, plage, 

rurolige. 

Molette, f. Sjul ten Spore; (Vét.) 
Svulft paa Koden af en Heſi, Sene: 
gele; (Techn.) Slags lille Sjul À et 

br; Gufrfmcbtang; Løber paa en 
Garvefteen. [revffab. 

Moletter, v. a. polere med et latte: 

Molière, f. Gteenbrub, hvoraf uds 
hugges Møllefteen; ogf. a. terre —, 
leret, feragtig Sort. 

Molinisme, m. Sefuiten Molinas 
Lære om Raaben, 


nas Lære. 

Moltah, m. muſelmanſt Preft, fom 
holder Bønner tif visſe Timer fra det 
Dverfie af Moffeen. 

Mollasse, a. blød, laffet; (om Toi) 
altfor tyndt og løf. | 

Moile, f. mou. 

Mollement, ad. blødt; fig. med en 
yndig el. yppig Utvungenfed; paa en 
bag, lab el. kraftlos Maade; quint: 
agtigt, blodagtigt. De 

Mollesse, f. Biobher ; Slaphed; fig. 
Mangel paa Kraft el. &aftteb, Svags 
hed, overdreven Overbærelfe el. Efter⸗ 
givenhed; Blodagtighed, Ovinbagtigs 
hed, vellyftigt Levnet; Mildhed i Tem⸗ 
peratur; behagelig Utvungenhed i Fore⸗ 
drag; (Peint.) la - des chairs, Efter⸗ 
ligning af Hudens Blodhed; la — des 
contours, Omribfenes Blodhed, bolge⸗ 
agtige Afrundetfed; la — du pinceau, 
Tenfelens Slaphed el. Mangel paa 
Faſthed. [érynbfe. 

Mollet, m. Læg paa Benet; lille 

Moilet, te, a. blød, fiin og blød; 
du pain -, fiint, foampet, hvidt Brød ; 
œufs -s, blødfogte Æg; fa. avoir les 
pieds -s, fave danffelabeo ved at gaae 
efterSygdom. [Toi el.Silketoi; Multum. 
Molleton, m. blødt og løft uldent 

Moilification, f. (Méd.) Blodgioren, 

ortynben. . Efortønde. 
- Moilifier, v. a (Méd.) blødgjøre, 

Mollir, v. n. blive blød, blive flap; 
fig. give altfor fnart efter, ifle flane 
imod; (Man.) le cheval mollit, Seften 
trættes, fnubler; (Mar.) le vent moilit, 
Vinden loier af; v. a. -un cordage, 
flappe, fire lidt paa en Ende; — la barre 
du gouvernail, holde Roerfiangen min: 
bretit Vinden, forminbfte Bintien, Roret 
banner med Agterfievnen. 

Mollusque, m. (H. n.) Bloddyr, 
Dyr udenLedemod. [tenbatfe; ſtorHund. 

Molosse, m. (H. n.) hundeartet Afs 

Moluques, f. pl. be mofutfifle Der, 
Syd for de pbilippinfie. 

Moly, m. (Bot.)Slags Hvidlog. ſSalt. 

Molybdate, m. (Chi.) vanvbipfuurt 

Molybdène, m. (H. n.) Molybs 
been, Sanbbly. 

Molybdique, a.(Chi.)acide -, Bands 
blyſyre. [veri; pop. Gabebreng. 

Môme, m. Barn, fom er bœftet for Ty⸗ 

Moment, m. Dieblit; un bon-, et 


Mom. 
gunftigt Dieblik; il a de bons -s, fan 
er undertiden À odt Lune; (om en 
Banvittig) han har undertiden fine 
lyfe Diebfifte; manquer le —, gaae Glip 
af Leiligheden; saisir les bons -s, 
gribe bet gunitige SDieblif, pasſe ben 
rette Lib; un =! bi libt! .., doc. ad. à 
tout -, à tous -s idelig, uophorligen; de 
en, fvert Dieblik; en ce —, nu, 
dette Hieblik; dans le —, ſtrax, viebliffes 
ligen, meget fnart ; … loc. pp.au-de, i 
Begreb med; ... loc conj. au - où, au 
- que, dans le — que, i det Dieblik ba, 
naar; du- que, fra det Dieblik af ; efterbi. 

Momentané, e, a. gieblittefig, forts 
varende. [otif; i Forbigaaende. 

Momentanément, ad. for et Dies 

Momerie, f. forb. Maffcrabe; nu: 
ſtromtet Folelſe; Gorftillelfe; morfom 
Spøg for at fluffe En; latterlig Ceres 
mont; fa. 

Momie, f. Mumie; fig. og fa. c'est 
une =, une vraie —, det er en mager, 
morkladen Perſon; (Peint.) bruun 
gave, fom fages af ben jorbbegagtige 
Befonbbeel, font omgiver Mumier ; 
(Jard.) Slags fort Povevor. 

Momification, f. Behandling, hvor⸗ 
deb et Lig conferveres fom Mumie; 
fert Heniceren. 

Momon, m. Opforbring tif Terning⸗ 
fpil af en mañteret Perfon; Slags Ind⸗ 
fats ifanbstnegt (lansquenet); couvrir 
le-, modtage Opfordringen; holde 
Indſatſen. [rifanff Peberfual, Tutan. 

Momot (tubtales), m. (H. n.) ame: 

Momas (s ubtaies), m. (Myth.) 
Gud for Spot og Shemt. 

Mon, a. poss. m. min, mit; fa. ma; 
foran et Ord, fom begynder med en 
Botal el. ct ſtumt h, bruges, for at 
undgaae Hiatus, mon i fém. i Stedet 
for ma; pl. m. og f. mes, mine; mon 
frère, min Broder; ma sœur, min 
Gefter; mon histoire, min Hiſtorie; 
mes beaux - frères et mes sœurs, mine 


Cvogre og mine Søfire ( Eiendomsad⸗ 


jectivet maa i bet Franſte gientages 
foran ethvert Subfiantis). 

Monacal, e, a. benbsrenbe tif Mun: 
keſtanden; babit —, Munfebragt; pl. m. 
= Caux. 

Monacalement, ad. paa Munkeviis. 

Monachisme, sn. Muntevæfen, Mun: 
keſtand (haanligt Udir.). 

Monade, f. entelt udelelig Beſtand⸗ 

IL, 


161 


Mon. 


bee, hvoraf, efter Leibnitz, alle Væfener 
ſtulle være fammenfatte; CH. n.) det 
mindſte Slags mieroſcopiſte Dyr. 
Monadelphie, f. (Bot,) IGte Clasſe 
af Linnées Syſtem, ſom inbebolber de 
lanter, hvis Stovnaales Stifter ere 
ammenvorne i eet Legeme i en tve⸗ 
kjonnet Blomſt. 
Monandrie, fo) lifte Glasfe af 
Qinnées Syftem, fom invebolber Plans 
ter med een Støvnaal i en tvetionnet 
Blomſt. | 
Monarchie, f. Monarki. 
Monsrchien, ne, a. Tilbænger af 
et conflitutionelt Monarki. 
Monarchique, a. monarkiſt. Itiſt Viis. 
Monarchiquement, ad. paa monar⸗ 
Monarchisme, m. det rene Monar⸗ 
tics Grundfætninger el. Syſtem. 
Monarchiste, m. Tilhænger af det 
rene abſolute Monarki. 
Monarque, m. Monark. 
Monsstère, m. Kloſter. 
Monastique, a. kloſterlig, angaaende 
Munke og Nonner; vie —, Kloſterlevnet. 
- Monaut, a. m, eenoret; p. u. 
Mouceau, m. Dynge; fa. avoir des 
-X d'or, bave Gulbbynger, meget Guld. 
Mondain, e, a. verdslig, hengiven 
tif Perben og dens Forfængeligheder; 
s.m. verdsligt Menneſte, Verdens Barn ; 
feed, tam Due. [Viig. 
Mondainement, ad. paa verbélig 
Mondanité, f. Hengivenhed til verds⸗ 
lige Ting, verdslig Forfængeligbed. 
Monde, m. Verden; Jordkloden, Sovs 
ven; Soit; ſtorMæœngde Menneſter; Ens 
Tjenere, Alle, ſom ſtage under En, el. 
hore til @n ; undertiden ecn el. flere Pers 
foner; Fremmede (fom fomme i Beſog); 
Samfund af en vis Clasſe Menneffer ; 
Gelflabslivet; le nouveau —, Amerita; 
le - ancien, ben Deel af Sorbfioben, 
fom ve Gamle fienbte; venir au -, 
fodes; mettre um enfant au -, føde 
et Barn; être au —, være tif; n'être 
plus au -, være bob; l’autre -, det 
tilfommenbe Liv; il est allé dans 
l'autre —, ban er gaaet over À en ans 
ben Verden, ban er bob; fa. v’est un 
homme de l’autre -, det er en Mand 
af.en anden Verden, fom er fremmed 
for fin Tids St og Brug ef. for fin 
Tids Anfluelfer; dire des choses de 
Pautre —, fortælle befynberlige og utros 
lige Ting; n'être pins du -, Have 
11 


Mon. 


truttet fig tilbage fra Verden; tout 
le, alle Mennefter, Øvermand; il y 
avait bien du - à la promenade, ber 
var mange Menneſter ude at fpabs 
ferc; il doit à Dieu et au -, han 
ſtylder Gud og hver Mand; il y a 
du - avec lui, der er En (el. Flere) 
med fam; notre — n’est pas encore 
arrivé, vore Fremmede el vort Gel: 
flab er endnu itte fommet; il a con- 
gédié tout son —, ban bar afffebiget 
alle fine Folk; il a amené, tout son 
-, ban bar ført hele fin Familie med 
fig; le grand -, ben rige el. ben for: 
nemme Verden; det flore talrige Sels 
flab; le beau —, bet fine, dannede og 
meeſt uomæriebe Selffab; le petit —, 
Smaafolt, fimple Folk; le — savant, 
le-lettré, ben lœrbe Verden, Viden: 
ſtabsmendene; c’est le - renversé, det 
er ben forfeerte Berben; homme du 
-, en Verdensmand, en Mand, fom 
lever i ben fornemme Verden (pl. les 
gens du -); il sait hien le -, il sait 
son -, il a l'esprit du =, il a du -, 
ban befibber Berben, det er en Mand 
af Verden, ban forftaaer godt at ſtikke 
fig blandt Folk; connaître le —, bes 
finde Menneſtekundſtab, Verdenskund⸗ 
fab; connaître bièn son -, forſtaae 
godt at behandle Folk, man har med 
at beſtille; monde er undertiden et For⸗ 
fiærtelfesorb: il a dit de vous tout 
le bien du-, fan har fagt alt muligt 
Godt om Dem; cela va le mieux du 
— bet gaaer ganſte fortræffeligt; nous 
sommes le mieux du -, vi flaae os 
fortræffeligt ſammen, vi ere ganife enige; 
il loge au bout du -, han boer meget 
langt herfra; c'est le bout (tont le 
bout) du -, bet er ben hoieſte Priig, 
bet Aderſte, hvortil jeg gaaer; proc. 
depuis que le-est—, faalænge Ver⸗ 
ben bar flaaet; ainsi va le —, c'est 
le train du -, faa gaaer det til i Ver⸗ 
den, bet er Verdens Løb. 
Monde, a. reen (bibelff Udtryk om 
fpifelige Dyr; mobfat immonde). 
Mondé, e, p. renfet, filt fra Stat 
len; de l’orge -, Bantebyg. 
_Monder, v. a. renfe fra Skallen, 
aiffalle, - de l'orge, tilberebe Sante: 
bøg; - les amandes, afffaîle Manbier. 
Mondificatif, ive, a. (Chir) rem 
fentes p. u. [Saar); p. u. 
Moudifier, v, a. (Chir.}) venfe (om 


LS 


162 


Mo, 


Mondique, f. fibet indfolbsrig Tin: 
grube; Slags Küs. [bante. 
Mondrain, m. (Mar.) lille Sands 
Monétaire, m. Mymmeſter; a. font 
angaaer Myntvæfenet; science —, 
Mypntvidenſtab; système —, Myntfod. 
Monétiser, v. a. fœtte Papirspenge 
i Omlob. [lierinbe; a. mongolſt. 
Mongol, e, s. Mongolter, Mongo⸗ 
Monial, e,a.(Dr.can.) anganenbeRio- 
flers-ogMuntevafenet:-e,s.f-Ronne:p.u. 
Monin, m. flor Abe; v. 
Moniteur, trice, s. Paaminber, Raab: 
giver, Mentor; unbervifenbe Elev i 
ben indbyrdes Undervisning; m. et 
franft Regjeringsblad. . 
Monition, f. (Dr. can.) Paamin⸗ 
belfe fra Biffoppen fer Baniyéningen. 
‘Monitoire, mm. Opforbringsfinibelfe 
fra ben geifilige Porighed til at met: 
bele alle Oplpsninger om en Brave 
el. andet factum; ogf. a. lettre -. 
Monitoriael, e, a. bruges fun i i Udtr. 
lettre -e, Paaminbelfesitrivelfe (f. f. 
monitoire). . 
Mongolique, a. mongolff. 
Monnaie, f. Mynt, myntet Penge; 
Smaapenge, Mynten, hvor ber uds 
myntes (hôtel de la-); papier- —, 
Paypirspenge; - de compte, - imazi- 
naire, Mynt, fom ikke virfelig exiſte⸗ 
rer (tMobfætn. til - réelle el. effec- 
tive); — obsidionale, Mynt, fom ud⸗ 
flebes i en beleiret By og alm. er 
af ringe Gebalt; - de billon, Sølv: 
mynt, forfaiflet med Robbertilfætning ; 
fausse -, falſt Mpnt; — fourrée, falft 
Mynt, fom er forfolvet cl. forgyitt ; 
- faible, let Mynt; - forte, fvær Mynt, 
grov Mynt; battre —, mynte; fig. for: 
ffaffe fig Penge ved at fælge fine Ef- 
fecter; avez-vous de la = Sur vous? 
bar De Ømaapenge bos Dem? don- 
nez-moi la — d’un louis d’or, verel mig 
en Louisd'or i Smaampnt; fig. og fa. 
être décrié comme de la fausse —, bave 
et flet Rygte, være ilde omtalt; ren- 
dre à q. la- de sa pièce, bævne fig 
paa En; payer q. en même-, betale 
En i famme Mynt, gjengjælde En Lige 
for Lige; payer q. en - de singes, 
fpibfe en Grebitor af med Snak, gjøre 
g lyftig over fam. der præges. 
Monnaierie, f. Sted i Mynten, hvor 
Monnayage, m. Myntning. | 
Monnayer, v. a. mynte; præge Mont. 








” Mon. 


Monnayear, m. Myntner; faux —, 
Falſtmyntner. 

Monnéage, m. forh. Afgift af Mynten. 

Monocéros, m. (H. n.) Narhval, 
Soeenhjorning (licorne); Næshorn. 

Monochromate el. monochrome, m. 
Maleriteen eneſteFarve; SlagsKamee. 

Monochrome, a. fom fun er af 
een Farve. 

Monocle, m. (Opt.) orgnette, Die: 
plaë tif cet Die; Bandage el. Klap 
for bet ene Die; a. fom bar fun eet Dic. 

Monocorde, m. Inſtrument med een 
Streng. 

Monocutaire, a. fom fun bar eet Pie. 

Monucale, m. (Chir.) Bind til ect 
Die; Hieglas (monocle). | 

Monoculiste, m. Cyelop; v. 
_Monoecie, f. (Bot.) 21e Clasſe hos 
tinnée, fom bar færffifte Dans og Huns 
bomfter pan een Plante, Eenbo. 

Monogame, s. og a. fom fun bar været 
fn Gang givt; fom fun bar een Rone. 

Monogamie, f. enefte Xgteſtab; 
Xgteſtab med een Kone. 

Monogramme, m. Navnetræk. 

Monographie, f. Beftrivelfe af en 
mefte Gjenſtand, en enefte Clasſe. 

Monoïque, a. (Bot.) henhørende til 
den 21de Clasſe, fom bar færffilte Dans 
og Hun⸗ blomfter pan een Plante. 

Monolithe, m. (Arch.) Arbeide, for: 
færdiget af en eneite Steen; a. fom er 
of een Steen. 

._Monologue, m. Monolog, drama⸗ 
tlf Scene, Hvori en entelt Perſon 
taler ene el. med ſig ſelv. 

Monomane, s. og a. Sindéfvag, ſom 
lun beſtjeftiger fig med en enfelt Idee. 

Monomanie, f. Sindsſvaghed, hvori 
en enkelt Idee uveluttenve beffjæftiger 
Aanden. 

Monôme, m. (Alg.) enkelt Stor⸗ 
relfe, ſom itfe beflaaer af Dele, for⸗ 
enede ved + eller  . 

Monopétale, a (Bot.) fleur -, Blomſt, 
ſom fun bar eet Biomfierblab. 

Monophylle, a.(Bot.) calice -, Blom- 
herbæger, fom fun beftaer af et enefte 
Blad.Fod; a. ſom far een Fod(solipede). 

Monopode, m. (Ant.) Bord meb gen 
Gen Pole) m. Monopol, Enehandel, 

eret. 


Monopoler, v. a. og n. forf. op: 
fpinde Rænter; nu: drive Enebanbel. 
Monopoleur, m. Monopoliſt, Ene⸗ 


163 


Mon. 


handler; Toldembedsmand (baantigt 
Udtr. i » Betydn.). 

Monopoliser, v. a. og n. tilſtede 
Enehandel; brive Enehandel. 

Monoptère, m. (Arch.) rundt Tem⸗ 
pel uben Mure og bois Tag hviler 
paa Soiler. . 

Monostique, m. Epigram el. Inde 
ffrift, fom fun beflaaer af et enefte Vers. 

Monosyllabe, m. (Gr.) Eenſtavelſes⸗ 
ord; a. fom fun bar cen Stavelfe. 

Monosyllabique, a. vers -, Bers, 
fom befñlaaer af Œenftaveifesord, ef. 
af en enefle Stavelfe. | 

Monotone, a. eenstonet ; altfor eens⸗ 
formig, uden al Afverling. 

Monotonie, f. Eenslyd; altfor flor 
Eensformighed. 

Mons (s udtales), m. Forkortelſe af 
monsieur, min Herre. Dette Ubtr. bru⸗ 
ges i fongelige Strivelfer tif Biſper 
og Erkebiſper, men mellem Private 
tilffenbegiver bet Ringeagt. 

Monseigneur, m. (frites forførtet 
Mer.) naabige Herre; brugetig i Tale 
til Prinbfer og de hoieſte Embedsmænd; 
for Tyvedirk (ſ. f. rossignol)s pl. 
messeigneurs, og i Anføgning til 
Statsraadet: nosseigneurs. | 

Monseigneuriser, v. a. give En Ti 
tel af naabige Herre, plais.; v. pr. 
ageré ben naabige Herre; antage benne 
Œttel; give binanben ben indbyrdes. 

Monsieur(n og r udtales ikke), m. (ſtri⸗ 
ves fortortet Mr el. M., og i pl. Mrs 
cl. MM.) min Perte, Derr; Herren i 
Huſet; en Herre; forf. Kongen af 
Frankrigs œibfe Broder; (Jard.) for 
fiolet Blomme (prune -de —); il fait 
(bien) le —, han agerer en vigtig $erre, 
ban giver fig en vigtig Mine; il est 
devenu gros —, ban bar gjort Lykke; 
c’est un beau —, det er en elegant 
Serre; c’est un vilain —, det er en 
ſtyg Perfon, fom Ingen fan komme 
tilrette med; ce petit —-, benne Ufor⸗ 
flammede; proc. - vaut bien madame, 
Manden er ligeſaa god fom (iffe bedre 
end) Konen; iron. 

Monstre, m. Sanflabning, Misfos 
fer; flygt og hæsligt Væfen, Strafte: . 
bitleve; gruſomt, unaturligt Menneſte, 
Ubyøre; vildt glubende Dyr; overor: 
dentlig ftor Fiſt; (Jard.) dobbelt Blomſt; 
ut - de cruauté, un - d'ingratitade, 
et ubyre grufomt, et uhpre utatnem: 


11° 


Mon. 


meligt Menneſte; fig. se faire un - de 
qc., frættes over Noget, ber itte er 
fan farligt; foreftille Noget fom 
ubpre vanffeligt. 

Monstrueusement, ad. overorbent: 
ligt; bruges fieltent uven i Ubtr.: 
- grand, ubpre flor; - gras, wi feed; 
= gros, ubpre tyf; — laid, uhpre ſwyg. 

Monstrueux, se, a. vanſtabt; una: 
turlig; vidunderlig, overortentlig à fit 
Slags, uhpre; veberfipggelig. 

Monstruosité, f. Vanſtabthed; una⸗ 
turligt Bæfen; vidunderlig Gjenftand ; 
fig.enubort Daad, enBeberfipggelighe. 

Mont, m. Bjerg (bruges fielben i 


Profa uden med et tilfoiet Egennavn:- 


le - Sinaÿ, Bjerget Sinai, og det bar 
ba aldrig Præp. de efter fig); i pl. 
bruges det abfolut for Alperne; au 
de lå des -s, biinfives Bjergene, hiin⸗ 
nres Alperne; pos. le double =, Pars 
nas; fa. le - pagnotte, en Pøl, hvor: 
fra man er Tilftuer af et Slag, uden 
At være ubfat for Gare (v.); le - -de 
piété, Uéfifentsbufet: par -s et par 
vaux, over Bjerge cg Dale, allevegne; 
fig. applanir les -s, udjevne alle an: 
fetigbeber; cela lui coûte des -s d’or, 
bet fofter bam ubpre Summer; pro- 
metre des -s d’or à q., lui promettre 
monts et merveilles, love En Guld 
og grønne Gfove. 

Montage, m. Opſtigning; Opbæs 
ring; Ovyfetning; le = des bateaux, 
Baades Opleilen ab en Flod; payer 
le - du bois, betale for Brændes Op⸗ 
bæring; - du métier, Oypfetning af 
Baven, bens Stillen i Redſtab. 

Montagnard, e, s. og a. Bjergbes 
beer; Medlem af Rædfelspartiet i Cons 
ventet, Terroriſt; les peuples -8, 
Biergfoltene. 

Montagne, f. Bjerg; Bjergpartiet 
el. det exalterebe Parti i Conventet; 
- de glace, Jisbjerg; -s primitives, 
Urbjerge; une chaîne de -s, en Bjergs 
tjede; prov. il n’y a point de - sans 
vallée, hver Ting bar fine naturlige 
Egenflaber og Følger; enhver Ting 
bar fin Hale; il a sa — dans la tête, 
ban gaaer foanger meb en fior Plan; 
la — a cnfanté une souris, be fiore 
Sorberebelfer bave fun havt et latter: 
ligt, intetfigenbe Reſultat. 

Montagnette, f. lille Bjerg; inus. 

Montagneux, se, a. bjergfuld. 


164 


Mon. 


Montain, m. (H.n.) Biergfate fra 
Hrrennerne. (Legetiv. 
Mentaison, f. (På.) Forellernes 
Montant, m. Beløb, Sum; en pi⸗ 
fant Smag af Noget, en færegen Duft ; 
Embedsmand, fom i Følge Ancienne: 
tet flager nœrmeft til at erbolbe et 
andet Embede (v.); (Méc.) lodret op⸗ 
ſtaaende Sryftfe Træ, Jern el. Steen 
i visfe Slags Snedker⸗, Smede⸗ el. 
Muurarbeide; les -s d'une raquette, 
Strengene paa etgierbolttre ; (Man. )ops 
flaaenbe Styfte paa et Stangbidſel; 
(Jard.)PfanternesStengel;(Fanc.)pren- 
dre le—, flyve hoiere end en anden Fugl. 
Montant, e, a. opad gaaenbe, op: 
fligende; opfeilenbe; un chemin —, en 
Bei, fom gaaer opad; la marée —e, 
Floden; garde -e, Bagt, fom trætter 
op; (B1.) opretfanenbe. [Tiden dertil. 
Monte,f.Bebætning(@tutteriubtryf); 
Monté, e, p. ridende; forfpnet met ; 
flemt i en vis Tone; eralteret; être bien 
-, mal —, være gobt ef. flet ridende; bave 
gode el. flette Defte, god Befordring; il 
est - comme un saint George, ban 
par en meget ſmuk og god Def; il 
est bien - en meubles, fan er fors 
fønet med gode Meubler; il est — sur 
un ton plaisant, ban er ſtemt i et 
fpøgende Lune; c'est une tête —e, pet 
er et exalteret Hoved; le vaisseau est 
- de cent hommes, Gfibet bar en es 
fœtning af 100 Mand; ce cheval est 
= haut ef. haut —, benne Defter ho ibenet. 
Montée, f. Opftigning, Opgang; 
Sted, hvorfra man gaaer op til et 
Bjerg; Opgangeſted til en Bygning; 
lille Trappe; pop. Trappetrin; (Arch.) 
en Hvelvings Buehoide; (Fauc.) Falkens 
opſtigende Flugt efter Deiren: Ia - 
d'essor, Falkens hoieſte Flugt, naar 
ben forfoinver for Diet; pop. faire sau- 
ter les -s à q. kaſte En ned af Trapperne. 
Monter, v. n. flige op; gaae op, 
ride, Høre, feile op ab; flyve op; 
flige op paa cf. op til; forfremmes ; ftige, 
tiltage i Vært, i Priis; belobe fig til; 
... v. da beftige; flige op paa; rive 
pan; forføng med Fornsdenheder; uv: 
ruſte, equipere; opfætte, fammenfætte ; 
bringe op-paa et hoiere Sted; ftenrme 
hoiere; forhoie; opbibfe; …v. pr. belobe 
lig til; forfpne fig med; bæve fig v 
til; blive bæftig, blive beed i Sover 
bet; - dans sa chambre, gare op i fi 


Mon. 


Bærelfe; la rivière monte, Floden fi: 
ger; cette fille monte en graine, d. 
Yige bliver gammel; — au faite des 
boupeurs, de op til rens Top; 
cet officier est monté en grude, D. 
Officeer er avanceret ; - au(bebresur le) 
le trône, beſtige Thronen; - sur an 
raissean, - sur mer, gaae ombord; 
- sur le théâtre, gaae tif Theatret; 
-suf les planches, Beftige Braderne, 
blive Skueſpiller (haanligt Udtr.); - 
à l'assaut, løbe Storm; - en voiture, 
-dans une voiture, flige til Vogns; 
-åcheval,flige til Seſt; ride ; - en croupe, 
fætte fig op paa Deflen bag en Anden; - 
ådos, - à na, - en poil, ride udenS adel ; 
fig. sur ses grands chevaux, pttre fig 
om Roget med Stolthed, med Brede; 
-aux nues, blive bæftig, fare op; 
-sur ses’ ergots, blive varm i fin 
Tale, hæve fin Stemme; “en chaire, 
brœbife; ... — l'escalier, flige op ab 
Trappen; - du foin au grenier, bringe 
Po op paa Loftet; - une montre, 
tætte et Ubr op;.-un piano, flemme 
tt Gortepiqno; — un instrument au 
lon d’un autre, flemme et Inſtrument 
i famme Tone fom et andet; - un 
cheval, ride paa en Heſt; pleie at ride 
Ma en Heſt; tifribe den; - un vaisseau, 
have Overbefaling paa ct Skib, føre 
lamme; - une maison, forfpne et Huus 
ned nobventigt Bohave; - une im- 
primerie, indrette et Bogtrykkeri; - 
un fusil, flæfte et Gevæbr; - un ca- 
non, affutere en Kanon; - un cavalier, 
Cquipere en Rytter, forfyne ham meb 

og Vaaben; - un diamant, ind: 
fatte en Diamant; — une estampe, 
faite et Robberfiptée i Ramme; - un 
violon, fætte Strenge paa en Fiolin; 
fig. - sa lyre, begynde at ſtrive Vers ; - 
la garde,” trætte paa Vagt; - une 
farde à q., give Œn‘eu droi rettes 


lættelfe; - une cahale, forberede en 


Kabale; - la tête à q., fœtte En Ro: 
geti Dovebet :; .. le mémoire se monte 
à cent francs, Regningen beløber fig 
hl 100 Grant; il s'est -6 au ton 
de la plus haute éloquence, ban har 
hevet fig til ben hoieſte Beltalenbe ; 
il s'est -6 la tête, sa tête s’est -ée, 
haner bleven bibfig, opfarenbe, eralteret. 

Monteur, m, Œn, ſom inbfatter toft: 
bare Stene, ſmed opbebet Luft. 
“Montgolfière, f. Luftbalion, pitt 


165 


Mon. - 


Monticule, m. lille Doi el. Patte. 

Mont-foie, m. Titel paa Frankrigs 
forfte Baabenfonge; forb. Feldtſtrig 
brugt i Kampen (Mont-joie Baint- 
Denis!); ...s. f. Steendynge enten 
til at betegne en Bet el. til Minbe om 
en Scier; la droite — de l'honneur, 
ben lige Bei til re; v. 

. Montoir, m. Steen el. Trablok til 
at flige tif Deft paa; le côté du», 
ben venfire Side af Heſten; le côté 
hors du —, Deftens hoire Side; ce 
cheval est difficile, ést rude au -, 
denne Heſt er vanflelig at ſtige op paa. 

Montre, f. Lommeuhr; Prøve. af 
Roget, ver fælgeg; Vare, fom en 
Kjøbmand udbænger til Stue; en Jus 
veleers Glaskasſe, hvori Smykker og 
Ringe opbevares; udvendig Orgel⸗ 
pibe; Sted, hvor der prøves og fæl: 
gesHeſte; fig. Stillen tilStue; Bram, 
Uoframmen, forf. Revue over Sols 
dater; régler sa =, ftille fit Uhr; — à 
quantièmes, Uhr, fom vifer Dato; 
la - avance, Ubret gaaer for ſtarkt; 
elle retarde de cinq minutes, det 
gaaer 10 Minuter for fagte; acheter 
du blé sur -, fjøbe Korn efter Prøve; 
ne me faites point de -, lad mig 
ftrar fee det Bedſte og Smutfefte, uden 
at framme faa meget op for mig; 
cela n’est que pour la —, det flaaer. 
tun til Stads; faire - de son esprit, 
bryfte fig af fin Forſtand, bramme 
med den; cela peut passer à la —, 
det fan gjerne .qaae med blandt bet 
Dorige (ſtjondt det er mindre godt); 
prov. belle -, peu de rapport, ſmukt 
More, lidet Gebalt. 

Montrer, v. a. forebife, vife; pege 
paa, betegne; give Tegn paa, udvife ; 
bevife; undervife (i d. Betybn. ogſ. 
v. n.); v. pr. lade fig fee; vife fig; 
- le chemin aux autres, vife Andre 
Beien, foregane bem med Grempel; 
- la porte à q., vife En Døren; — 
q. au doigt, pege Fingre ab En; — 
à lire, (ære at læfe; ce maître mon- 
tre bien, benne Lærer unbervifer 
godt; fig. og fa. je lui montrerai à 
vivre, jeg ffal lære ham op at fee; 
- les dents à q., vife Œn, at man 
ifte er bange for ham, vife ban 
Tænderne; - les talons. ſmorre Has 
fer; cet habit montre la corde, il 
fait peur aux larrons, benne Sjolc 


“ bomme montre la -, benne 


Mon. 


er luſſidt, ben flrœmmer Tyvene 
bort; cela montre la corde, det er 
en Lift, man ſtrax giennemſtuer; cet 
J ant 

vifer, at bet er pat Heldingen med 
hans Sinantfer; -à q. son béjaune, 
overbevife Œn om fin Uvidenhed; — 
son nez quelque part, viſe fig et 
Dieblit paa et Sted og firar igien 
gaae; se bien —, vife Aanbénærtæ- 
reife, Faſthed og Beſtemthed. 

Montueux, se, a. ujevn, bjergfufv. 

Monture, f. Dyr, boorpaa man ri 
ber; (Méc.) bet, fom tjener til at 
ſammenholde Dele af et Bœrttoi o. 
besl.; Zræværket paa en Sav; Sfæts 
tet paa et Gevæbr; Metallet, hvori 
Roget inbfattes pan Daaſer 0. desl.; 
Indfatningen; prov. qui veut aller 
loin, ménage såa -, hvad man ønffer 
at bebolbe længe, maa man behandle 
ſtaanſomt; hvo fom ønffer at leve 
længe, maa five Udfvævelfer. 

Monument, m. Mindesmærfe; Grav: 
minde, Øravmæle; élever. un —, ops 
føre et Gravminde. 

Monumental, e, a. fom er eien⸗ 
dommelig for Mindesmarker, fom bar 
Lighed med el. Henſyn til gamle Mo: 
numenter; pi. m. -taux. 

‘Moquable, a. fom man fan el. 
maa holde fig op vover; p. u. 

Moque, f. (Mar.) Blokhuus uden 
Blok; Duxhoved. 

Moquer (se), v. pr. holde fig op 
over ; lade baant om; foragte; ffjæmte, 
fpøge; on se moque de lui, man 
par ham tif Bedſte, man gjør fig 
lyfig over ham; il se moque de 
l'opinion publique, ban bryder fig 
ifle om ben offentlige Mening; je 
m'en moque, det bryber jeg mig lidt 
. om; vous vous ferez — (de vous), 
De vil givre Dem latterlig; vous 
vous moquez, je pense, jeg formos 
ber, at bet iffle er Deres Alvor; 
vous vous moquez (de moi), De er 
altfor artig, De behager at fpøge; pop. 
se - de la barbouillée, Intet frygte, 
fremføre Latterligheder, Tatterlige For: 
flag; prov. la pelle.se moque du four- 
gon, ben ene Tosſe holder fig op over 
den anden; il ne faut pas se - des 
. chiens qu’on ne soit hors du village, 
man flal iffe lee af Faren, førend man 
er iGifterbeb; … Participiet af d. Berb. 


166 


Mor. 


bruges unbertiben med être: il fat mo- 
qué de tout le monde, ban blev uds 
feet el. ſpottet af Alle. 
Moquerie , f. Spot, Haan; Urime⸗ 
lighed, Uforſtammethed. - 
floielsagtigt 


Moquette, f. Slags 

Moqueur, se, a. {om gjerne holder 
fig op over Andre, fpottefyg, fpottenve ; 
s. Syotter, Stjæmter, Gpottefugl ; m. 
CE. n.) mangſtemmig Drosfel, Spotte⸗ 
fugl, Slags ameritanff Drosfel. 

Morailier, v. a. (Verr.) frœtte Gas 
thed en Serntang; (VéL.) bremfe Sefte, 
knibe ſtedige Heſtes Neſe med en Tang. 

Morailles, f. pl. (Verr.) Tang, 
fom bruges i ct Glaspuſteki tif at 
ſtrekke Giasſet; (Vét.) Brems, fom 
lægges paa Heſte, for at fane tem 
til at fane fille, Slags Tang, hvor⸗ 
med de knibes i Næfen. 

Moraillon, m. Sernbage, fom ans 
bringes paa Laaget af en Kuffert el. 
Rifte, og griber ind i Laaſen for at 
lutte famme. 

Moraine, f. Uld af Zaar, ber ere 
bøde af Sygdom; (Mac.) Ring af 
Kalt el. Leer omfring en Muur; (H. n.) 
Orme hos Hefte, der ere fatte paaGræs. 

Moral, e, a. moralſt, fædelig; ce 
livre est fort —, d. Bog indeholder en 
funn Moral; s. m. ben moralffe 
Stemning, moralfle Tilftand ; på. -raux. 

Morale, f. Sævdelære; Afhandling 
om Saderne; ben moralffe Betydning 
ef. Moralen i en Fabel; Srettefæts 
telfe, Formaning. 

Moralement, ad. ifølge Sævelæren ; 
overeensſtemmende med Sædelæren, 
moralſt; — parlant, efter af Sandſyn⸗ 
lighed, efter alle Fornuftgrunde. 

Moralisation, f. Sadeligheds⸗Til⸗ 
flanbens Forbedring. 

Moraliser, v. n. anſtille moralſte 
Betragtninger; v. a. formane el. irets 
tefætte En; forbedre Sœberne. 

Moraliseur, se, s. Én, fom gierne 
moraliferer; Dydsprædikaut; plais. 

Moraliste, m. Forfatter, fom giver 
moralſte Leveregler, fom ffriver om 
Sædefæren. 

Moralité, f. moralſt Betragtning ; 
moralſt Indhold af en Fabel cl. et 
Digt, Moralen i ſamme; en Sand: 
lings moralſte Værd; en Perſons 
moralſte Charakteer, hans moralſte | 


Mor. 


Grundfætninger, hans Sadelighed; 
Slags gammeldags Sfuefpil. 

Morateur, m. En, ſom udtrætter 
en Sag; p. u. 

Moratoire, a. i Ubtr. lettre —, Skri⸗ 
velfe, fon tilſtager en Ubfættelle. 

Morave, s. Mæbrer, Snbvaaner i 
Mabren. 

Moravie, f. Mæbren. 

Morbide, a. (Peint.) fom med Blob: 
bed afbilder Huden el. Kjødet; (Méd.) 
fom antyder Sygdom. 

Morbidesse, f. (Peint.) Kjodets 
blode Form, ifær hos Børn og Fruens 
timmer. [fager Sygdom. 

Morbifique, a. (Méd.) ſom foraar⸗ 

Morbleu, énferj. (for mort de 
Dieu) Gudsdod! 

Morce, f. (Pav.) Stetn, fom i en 
Steenbro forener Beien med Reblobet 
til en Renbefieen. 

Morcean, m. Bid; Stykke; Brud: 
flytte; ogfaa undertiden en beel Øjen: 
fand, et Vært, et Arbeide; aimer les 
bons=x, folde af at fpife godt; fig. 
og fa. doubler les (ses) -x, mettre 
les -x doubles, en double, fpife purs 
tigt, jage Maden i fig; le - honteux, 
det fibfe Stykke paa be: s'ôter le 
-, les -x de la bouche, berøve fig 
felv det Nodvendige for at bjælpe 
Andre; tailler les -x à q., foreffrive 
En, hvormeget ban maa udgive; tail- 
ler les =x bien courts à q., tildele 
En meget knapt; il a ses -x taillés, 
ban bar ifle mere end hvad ban brus 
get; ban bar fin Ordre, hvortil ban 
maa noie bolde fig; rogner les -x à 
q., beffære Eng Invtægt; compter 
les -x åq., ikle give En mere end bet 
hoiſt Nedvendige; prov.- avalé n'a plus 
de goût, forbigangne Glater have 
lidet Bærd; en nydt Belgierning glem⸗ 
mes fnart; c'est un-de prince, bet 
et et fofibart Stokke; fa. c’est un 
hiand -, un — de roi, bet er en 
nydelig Pige; (Mus.) un - d'en- 
semble, et Muſiknummer, fom ſynges 
af flere Stemmer. : - 

Morceler, v. a. udſtylke, bele i flere 
Stytter, ſonderlemme, ubparcelere. 

Morcellement, m. Udſtykning, Sen: 
derlemning, Udparcellering. 

Mordache, f. Slags ſtor Knibetang. 

Mordacité, f. bidende, æbende Skarp⸗ 
bb; fig. bidende Bagtale, Spydighed. 


167 


Mur. 


Mordant, m. fernis, hvorpaa man 
forgylder; Tang; (Impr.) Tenatel, 
Redſtab, hvormed Manuſeriptet fafts 
holdes; (Teint.) Subſtants, ved Pfælp 
af bvilten Farver bide paa lib, Gitte 
0. besl.; fig. bidende, original, til 
træffende Egenſtab; il a du - dans 
l'esprit, ban bar et bidende Vid, en 
gjennemtrængende Sfarpfinbigheb; sa 
voix a du, ban bar en klangfuld 
og giennemtrængende Stentme. 

Mordant, e, a. bidende; œbenbe; fig. 
ſppdig, ſterende, fom finder Bebag i 
at nebrive Andre. 

Mordicant, e, a. ſtarp, fiffenbe, 
œbenbe; fig. bablefyg, bitter og ſpy⸗ 
big, flwrenve, hvas. 

Mordicus (s udtales), ad. baarbs 
naffent; soutenir son opiuion-, fots 
foare fin Mening haardnakkent; fu. 

Mordienne, à la grosse, ad. lis 
gefrem, uden Omfvob, oprigtigen; pop. 

Mordieu, inter. Gudsdod. 

Mordiller, v. a. bide lidt og gien⸗ 
tagne Gange. 

Mordoré, e, a. vebbruun; s. m. 
røbbruun Farve; (CH. n.) Slags Due. > 
Mordre, v. a. bide; æve, ætfe; fig. ” 
dadle, laſte, nedrive; v. pr. bide fig felv ; 


fig. og fa.- à Phamecon, bide paa Kro⸗ 


gen, lade fig fange; — à la grappe, 
gribe begjerligen et Forſlag, troe blindt 
ben ct Løfte; - la poussière, bide i 
Gresſet, falde i Kampen; il ne sau- 
rait y —, ban fan itfe fatte bet; il 
cherche à - sur tout, ban føger at 
tive ned paa Alt; (Impr) la fris- 
quette mord, det bar ſtaaret fig, Bog⸗ 
flaverne ere itte fomne frem i Rans 
ten; la vignette mord sur les lettres, 
Vignetten ftaaer for høit; (Cout.) il 
faut — plus avant dans l’étoffe, man 
maa fye længere ind i Tøtet, længere 
fra Kanten; prov. chien qui aboie 
ne mord pas, ben, fom gjør megen 
Alarm, er mindſt "at frygte; fig. se - 
la langue, afbrybe plubfeligt, hvad 
man vilde til at fige; fortryde at 
bave fagt Noget; s’en - les doigts 
Ce pouces), fortryde hvad man far 
ort. 

More, m. Morian, Mor; gris de —, 
fortegraa; cheval cap de - el. cavecé 
de —, forthovebet Robffimmel, Moren: 
fop; prov. traiter q. (en user avec 
q.) de Turc à -, bepanble Œn med 


. Mor. 
. ubarmbiertig Haardhed; à laver la 


tête d’un -, on perd sa lessive, man 
ſpilder fin Lud paa flurvebe Doveber. 

Moreau, a. m. bruges i Ubtr. che- 
val —, on kulfort Oef. 

Morelle, f. (Bot.) giftig Plante, 
henhorende til Ratfipggeflægten. 

Moresque, a. maurif, moriff; s. f. 
maurif Danbs; phantaftiff Maleri af 
Grene, £ovværf, 0. besl. (oftere: 
arabesque). 

Moresse, f. Morinbe. 

Morfil, m. lille Ujevnhed paa Eggen 
af en nyligt fleben Kniv; uforarbeitet 
Elefanttand. 

Morfondre, v. a. gisre fold, kolne, 
isne; v. pr. blive fold, forkole fig; 
fig. ſpilde fin Tid paa et Foretagende 
fom iffe lykles; kjede fig ved at vente 
forgjæves; (Boul.) blive flæg, tabe 
fin giærende Kraft (om Deig). [Señc. 

Morfondure, f. (Vét.) Snue pos 

Morgeline, f. (Bot.) Arve (alsine, 
le mouron des petits oiseaux). 

Morgue, £ alvorlig, boumobig Mine; 
Hovmod; Sted ved Indgangen til et 
gængfel, hvor Fanger üdſtilles, for 
at man fan betragte dem og tage 
Kjiende af dem; Ligbuus, hvor nbne 
Lig benlægges til Stue. 

Morguer, v. a. betragte Œn med 
et flolt trobfenbe Blik; trodfe En; v. 

Morgueur, m. Arreftforvarer, ſom 
noie beſeer de ubfiillebe Fanger; Ports 
ner veb et Lighuus; p, u. 

Morgueux, se, a. fom bar et bovs 
modigt, trobfenbe Blik; p. u. 

Moribond, e, a. døende; mat og 
bobfig; s. en Doende. 

.Moricaud, e, a. fortebrun:; s. Men: 
nefle af fortebrun Farve; fa. 

Morigéner, v. a. optrage i gode 
Sœber, v.; revfe, føre tilbage til 
Pligten; fa. pignon. 

Morille, f. Morte, Slags Cham: 

Morilion, m. blad Viindrue; (H. n.) 
Slags lille And; pl. rane Smarag: 
der, fom fælges efter Vagt. 

Morion, m. let Hjelm; forf. Sol 
baterfiraf, ſom beftod i at flaae ben 
Skyldige bag paa meb Skaftet af en 
Lanbfe ef. med en Geværtolbe; pl. van: 
flabte Perfoner, fom hos deGamle tjente 
til Morſtab for be indbudte Gjæfter. 

Morne, a. bedrøvet, mort og ned⸗ 
flagen, fummel; un - silence, en mørt 


168 


Mer. 


Tauéteb:; an œit -, et mertt, ſtum⸗ 
melt Die; temps —, morkt Veir; s. m. 
lille Høj el. Forbjerg i Amerika; (Blas.) 
Ring paa Enden af en Lanbfe. 
orné e, a. afſtumpet, flev Com 
Baaben); (Blas.) lance -e, afftumpet | 
Lanbfe med en Ring; lion —, Løve uden 
Tænver, Tunge, Kløer og Dale. [pop. 

Mornifle, f. Næveflag i Anfigtet, 

Morose, a. vranten, vanfielig, for: 
trœbelig, fnarvorn. 

Morosité, f. Sortræbeligheb, Vran⸗ 
tenbeb, Knarvornhed. 

Morphée, m. n. pr. (Myth.) Mors 
pheus, Ole Luføie. 

Morphine, f. (Chi) Morphin el. 
Morphium, bet ſovndysſende Grunbs 
ſtof i Opium. pates p. u. 

Morphique, a. ſovndysſende; fig. kje⸗ 

Morpion, m. (H.n.) Fladluus. 

Mors, m. Bitfel; Stangen t et 
Bidſel; (Verr.) Enden af Blæferøret ; 
(Men.) Kjœbe paa en Skrueſtok; (Bot.) 
- du diable, Djævelsbid, afbibt Ska⸗ 
bios; prov. prendre le = aux dents, 
løbe lobſt; fig. overlade fig til fine Liden⸗ 
flaber: fare baftig op; give fig til at 
arbeide med Sver. [phant. de mer). 

Morse, f. (H. n.) Hvalros (élé- 

Morsure, f. Bidet; Bid; fig. Bags 
talelfens Virkning. 

Mort, f. Død; Dødsfald; fig. flor 
Smerte; flor Sorg, flor Rummer; 
Undergang, Aarfag til famme; mou- 
rir de sa belle -, doe en naturlig 
Død, Straadød; être à l’article de 
la —, være ban bet Jberfte; être (ma- 
lade) à la mort, være bødelig føg; 
être au lit de (la) —, ligge paa Dødés 
{eiet, være nærved åt døe; à son lit 
de —, paa fit Dodsleie; avoir la - en- 
tre les dents, iffe bave lang Tid at 
leve i; avoir la — sur les lèvres, være 
Døden nær; fee ud fom en Doende; 
cetle affaire va à la —, benne Sag 
fører til Retterſtedet; fig. souffrir — et 
passion, ubftaae ſtor Qval og Angſt; 
souffrir mille -s, ubfiane ſtore Smer⸗ 
ter; c’est. une - que d'attendre si 
long-temps, bet er en Pine at maatte 
vente faa længe; pop. il serait bon 
à aller quérir la -,-ban er fænge om 
at udføre fit Wrinde; ban vilde være 
god til at fende efter Doben; le mo- 
nopole est la — de l’industrie, Œne: 
handel er Induſtriens Undergang; la 





Mor, 


169 


Mos. 


- civile, borgerlig Død, Berovelſe af| hade En til det Yderſte, i holeſte Brad. 


borgerlige Rettigheder; — aux rats, 
Rottefrubt; prov. après la - le mé- 
decin, ægemibbelet fommer for fil 
big; la — n’a pas, faim, Døden vil 
(fe fave ham endnu; den Syge maa 
længe martres; point de remède con- 
tre la⸗, for Doden gives intet Mid⸗ 
del; par la-l énterj. fer flal jeg døe! 
faa fanbt jeg ever! ... då, doc. ad. 
bebeligt; blesser à — faare bebeligt; 
combat à, Kamp paa Liv og Død; 
condamner à —, domme fra Livet; met 
tre å —, ffille ved Livet, dræbe; ...å 
la - loc. ad, i hoi Grad; haïr à la 
-, hade til Døden, paa bet bœftiafe; 
… då la vie et à la, i Liv og Død, 
altid; je suis à vous à la vie et à 
la, jeg tilhører Dem for ſtedſe; ni 
à la vie ni à la, alvrig. 

Mort, e, p. bob; c’est an homme 
— ban er dodſens, ban er uden Neds 
ning; avoir le teint —, les yeux -s, 
les lèvres es, fee ud fom en Dødens 
Ganbibat: langue -e, uddøbt Sprog; 
eau —e, ſtilleſtaaende Band; -e-eau, 
døbt Band, foagefte Strøm; bois —, 
uddodt, hentorret Træ; — -bois, flet, 
loſt, unyttigt Træ; il a la gueule e, 
ban er fom flaaet paa Munden, ban 
fan iffe foare et Ord; prov. -e ia 
bête, = le venin, naar äjenben er 
død, fan ban ifte flabe lœnger;... 
s en Aſded; et dodt Legeme; prov. 
less ont tort, man ffyber altid Skyl⸗ 
den paa be Døde. polſe. 

Mortadelle, f. ſtor italienſt Rulle⸗ 

Mortaillable, a. (Féo.) Livegen, 
efter hvem Eieren arver; v. 

. Mortaise, f. (Méc.) Taphul. 

Mortalité, f. Dodelighed; Meng⸗ 
ben af be Dobe I et Aar; Mængven 


Morte-paye, f. gammel Soldat, 
fom beſtandig underholdes (v.); gammel 
Tjener, fom nyder Raabfensbred; be, 
font ikke funne betale deres Statter (i d. 
Betydn ifær i pl); des mortes-payes. 

Morte-saison, f. Aarstid, ba visfe 
Haandvarkeres Arbeide hviler; saison 
€, Aarstid, ba Handelen ligger fille; 
pl. des mortes-saisons. 

Mort-gage, m. (Jur.) dedt Pant, 
Pant, fom Crebitor brager Renter af, 
uden at fantme brages fra Gielden; 
pl. des morts-gages. 

Mortier, m. Morter; Morfer, Mors 
ter; Muurkalk; Slags ſtobt Voxlys; 
forh. galoneret Hue for Præfter og dem, 
fom Havde en acabemiff Grad; ſenere: 
fort dloiels Hue for Retépræfibenter. 

Mortifère, a. dødbringende, brœs 
bente, giftig.  [genbe, beflemmenbe. 

Mortifiant, e, a. frænfende, ydmy⸗ 

Mortification, f. (Chir.) Kjodets Dens 
bsenel. Tilintetgjørelfe; fig. Spægelfe3 
Kræntelfe, Idmygelfe; Gienvorbigbeb. 

Mortifié, e, p. mørt, balot forbære 
vet (om job); fig. bedrøvet; frænfet. 

Mortifier, v. a gjøre Kjød mørt; 
fig. pages betæmype fine Libenflaber, 
bæmpe jamme; frænfe, pbmpge. 

Mort-ivre, a. m. overſtadigt bruts 
fen; pi. morts-ivres (om et Fruens 
timmer hedder bet: ivre-morte, på. 
ivres-mortes). - 

Mort-né, a. m. bøbfødt; (om et 
literairt Arbeide) bob i Fodſelen, mis⸗ 
lyttet; på morts-nés. 

Mortuaire, a. fon angaaer Døde, 
fom hører tif Ligbegængelfe 0. besl.; 
drap —, Ligtiæbe; extrait. —, Dobsats 
teſt; registre -, Dodsliſte; droits -s, 
Ufgifter til Dorigheden ved Ligbegæns 

elfe. | 


af bem, ſom À fort Tid bøe af famme | geif 


derhen. 
Mortellement, ad. dodeligen; fig. 
oderordentligen, i hoi Grad; hoir q.-, 


f. (H. n.) Stokfiſt. [Snive. 
f. Slim fra Næfen; (Vét) 
Morveau,m.feig@liim fraRæfen;bas. 
Morver, v. n. have Rœfen forfioppet; 
(Jard.) raabne (om Raalplanter). 
Morveux, se, a. fnottet; (om Heſte) 
fom bar Snive; s. ungt Barn uden 
Erfaring (baanligt Udtr.); prov. qui 
se sent — se mouche, ben Pund, man 
rammer, den piber; fa. 
Mosaïque, a. mofaiff; s. f. Nos 
fait, Mofaitarbeibe: Kunft at forfærs 
dige famme; fig. Aanbéarbeibe, bes 


flanente af Styfter af blandet Indhold. 
Mosaïste, m. Forarbeider af Mofait. 
Moscouade, f. raat Sutter. | 
Moscovie, f. Moffovien, Ravn paa 
Rusland. 
Moscovite, s. og a. Moffoviter, 
Beboer af Moſtov; Ruoſer. [Tempel. 
Mosquée, f. Moſtee, muhamedanſt 
Mot, m. Ord; et Par (nogle faa) 
Ord el. Linier; moœrteligt Ord el. Hits 
tring; Tankeſprog; Valgſprog; Ord 
{ en Devife; Opløsning af en Oaabe; 
Bud pan Noget; Beviis el. Tilſtagelſe; 
intetfigende Ord; Parol, Gelbtraab; 
- propre, pasſende Ord; — à deux 
ententes, — à double entente, - équi- 
voque, - ambigu, Ord, fom fan tages 
i en dobbelt Forſtand; jeu de -s, Ort: 
ſpil; gros -s, Eder; Trusler; Ufvemss 
ord; -gras, et ufædeligt Ord,; grands 
-—8, Overbrevne Udtryk; -s consacrés, 
bjemlede Ord tif at udtrykke visfe Ting, 
for hvilke ingen andre Ord gives; - 
factice, rigtigt beriveret Ord, men endnu 
iffe fommet i Brug; - hybride, Ord, 
bannet af to cl. flere fremmede Ord; 
bon —, vittigt Indfald; le-, le petit 
- pour rire, Ord til at lee af, mor: 
fomt Indfald; — heureux, et belbigt 
valgt Ord; - fin, findrigt Ord, fnilb 
Ittring; le fin —, ben hemmelige Mes 
ning el. Senfigt med hvad der ſiges; 
-8 couverts, forblommede Ord; - du 
guet, Løfen; trainer ses -s, tale fang- 
truffent, meget langfomt; compter 
ses -s, tale med en affecteret Lang: 
fombeb; manger ses -s, ia moitié de 
ses-s, {ffe udtale tybeligt, fluge bet 
Halve af fine Ord; trancher le —, 
tale veent ud, tage Bladet fra Mun⸗ 
ben, dire les-s et les paroles, tale 
reent ud uden Skaanſel; nævne Tin: 
gene ved deres rette Navn; ce sont 
des -s, bet er tomme Ord, Ord hen 
i Veiret; vous dites-là le-, De bar 
truffet det Rette; n'avoir qu'un -, fige 
fin Mening reent ud; ogf. bave fun 
een Priis; le mot de l'énigme, Op: 
løsningen paa Gaaben; avoir le-, 
føre Ordet; være underrettet om hvad 
ber flal figes el. gisres; il n’y a 
qu'un mot qui serve, man maa fige 
fa el. net; De maa beftemme Dem; det 
er mit ſidſte Ord ef. Bud; ne dire (son- 
ner, souffler) —, Îffe fige et Ord, tie 
füfle; prendre q. au —, tage En paa 


170 


Ordet; nous en dirons deux -S quand 
vous voudrez, Yi fluile tales nærmere 
ved, naar De ønffer det; je lui en 
dirai deux -8, jeg flai fige bam et 
alvortigt Ord; jeg ſtal læfe bam 
ham bang Text; prov. qui ne dit - 
consent, ben, fom tier, famtytfer ; 
s’il ne dit, il n'en pense pas moins, 
taler ban lidt, faa tœnter ban des⸗ 
mere; en un-, loc. ad. meb eet Ord, 
fort; en un - comme en cent (comme 
en mille), med eet Ord faa godt font 
hundrede; - à =, - pour —, doc. ad. Ord 
for Oro, Ord til andet; un — à -, 
en ordret Overfættelfe, à ces -s, Loc. 
ad. ved bisfe Ord, efter faalebes at 
pave tait. 

Motacille, f.(H. n.) Bipftiert. 

Motelle, f. (H.n.) Ovabbe (Ferſt⸗ 
vands Gift i Shweit). 

Motet, m. Motet, Rirfefang. 

Moteur, m. Ophavsmand; Drives 
fjeder; (Méc )Drivetraft; *Dampvogn, 
Locomotiv; (An.) Ledemods Muſtel; 
il (el. elle) fat le principal - de cette 
entreprise, ban (el. hun) var pos 
vebbjulet { bette Goretagenbe. . 

Moteur, trice, a. bevægende; la 
force -trice, ben drivende Kraft. 

Motif, m. Bevæggrund, Drivefjes 
ber; (Mus.) Thema; Motiv. 

Motion, f. (Did.) Bevægelfe; For: 
flag af et Medlem i en Sorfamling. 

Motionner, v. n. fremfomme mcb 
et Forſlag. | 

Motionneur, m. Œn, fom gjør et 
Sorflag; Proponent, p. u. 

Motiver, v. a. fremføre Grunbe 
for, unberfioite med Grunde, bes 

runde, motivere, foranledige; (Th.) ret: 
œrbiggiore, fandfynliggjøre (Perfoners 
gremtræden og Danblen i et Stytte); 
v. pr. begrundes, motiveres. 

Motte, f. Jordklump; Jord, fom 
hænger ved Roden af et Træ, der 
lageg op; runde Tørv af brugt Gar: 
vebart; lille Sorbboi; (Fauc.) pren- 
dre —, fœtte fig pan Jorden. 

Motter (se), v. pr. fljule fig bag 
Sorbtlumper (om Agerbons). . 
Motus (s ubtales), int. tyg! - sur 
cetteaffaire, ti fille om benne Sag; fa. 

Mou, m, Lunge af Køer, Kalve, 
gaar 0. bdesl.; (Mar.) le - d’un cor- 
dage, bet Loſe af en Ende; donner 
du - à une manœuvre, fire paa en Œnbe. 





Mou. 


Mou, mol (foran en Vocal el. et 
fumt hj), a m. molle, a. f. blød; 
mild og fugtig (om Beiret); fig. foag, 
kraftlos; uvirkſom, ligegyldig; — 
tet, udmarvet; bisbagtig, flap; c'est 
un bomme —, bet er en fvag, borf 
el. affræftet Mand; prov. il ne lui 
promet pas poires molles, ban {over 
ham intet Godt, ban truer fam; 
(Peint.) un pinceaa —, en mat, fvag 
Penſel. 

Mouchard, en. Politiſpion (ogſ. 
mouche). 

. Moucharder, ©. a. og: n. brite Pos 
litifpioneri; : fane paa Luur, for at føre 
hvad der figes. | , 

Mouche, f. Flue; Spion (mou- 

chard); Stjønfebdsplet, hvormed Da: 
merne forben udhævede deres hvide 
Teint; (Jeu) Slags Kortſpil; (Astr.) 
lille ſydligt Stjernebillede; pi. de førfte 
Fodſelsveer; — à miel, Bie; fig. fine 
=, fnebig, uͤſtig Perſon; pieds de- fiin, 
ulæfelig Skrift, Kragetæer ; un abreu- 
voir à -s, et bredt og blodigt Saar; fig. 
og fa. être tendre aux -s, være mes 
get omfindtlig, let fødes; prendre la 
=, blive let vred, være fort for Dos 
vebet, quelle — vous pique? hvad 
aaer ber af Dem? hvorfor farer De 
aaledes op? pop. gober des -s, 
ſpilde fin Tin med Ingenting, ſtaae 
og gabe; faire la - du coche, gjøre 
fig vigtig, tillægge fig Andres For: 
tjeneſte; faire d’une - un éléphant, 
overdrive; prov. on preud plus de -s 
avec du miel qu'avec du vinaigre, man 
ubretter mere med det Gode end med 
det Onde; dru comme -s, loc. ad. i 
for Mængde; fa. 

Moucher, v. a. ſnyde, pubfe (Lys); 
udfpionere (fa.); v. pr. ſnyde, pudſe fin 

æfe; pop. il ne se mouche pas du 
pied, det even dygtig, fnild Karl: du 
temps qu’on se mouchait sur la 
mouche, {ben gamle enfoldigeTid;prov. 
f. morveux. [fuapper(gobe-monches). 

Moucherolle, f. (H. n.) Slags Flue⸗ 

Moucheron, m. lille Glue, Myg; 
Enden af en brændende &anbe. 

Mouchet, m. "(H. n.) Spurvehog 
(oftere: émouchet). 

Moucheté, e, p. og a. plettet, bes 
rent med Pletter; (Escr.) épée -e, 

or 


Moucheter, v. a. anbringe fman 


171 


Mou. , 


runde Pletter pan oi; brfbrenge 
Dermelin med fmaa forte Pletter. 

Mouchette, f. (Men.) Liſthevl; 
(Arch.) ven everſte fremſtaaende Deel 
af et Geſims; pi. Lyfefar. 

Mouchéture, f. naturlig Plet paa 
Dyr; Pletter, fom anbringes til St: 
rat paa Toier og Dermelins (Chir.) 
let Kopfætning, Scarification. 

Moucheur, se, s. Lyfepudfer ved 
et Theater. 

Mouchoir, m. fommetørtlæde; — 
de cou, lille Damehalstorklode (Cv. 
nu: fichu); fig. og fa. jeter le-, 
lade fit Balg falde paa et Gruentimmer. 

Mouchon, m. Ende af en Lyfetanbe. 

Mouchure, f. fun i Ubtr.- de chan- 
delle, afflaaret Lyfetanbe. 

Moudre, v. a. male med Oværn; 
0. n. male, være i Gang (om en 
Melle); fig. - un homme de coups, 
merprygle et Menneſte; on l’a moulu, 
tout moulu de coups, man bar mers 
bantet ham; proc. il n’est que d'être à 
son blé, Intet bfæfper bedre til at 
fremme en Sag enn ſelv at være med. 

Moue, f. ſpids, vrœnget Mund; 
fig. baantig Mine; fa. faire la-, 
fee fuurt, vrœnge Mund, 

Mouée, f. (Chas.) Hiorteblod med 
Brød og Mell til Jagthunde. 

Mouette, f. (H. n.) Gtranbmaage. 

Moufetté, f. f. mofette. 

Mouflard, e, s. Én, fom bar et 
plustiæbet Anfigt; pop. . 

Moufle, m. Bælgvante med ecn 
Singer (v. nu: mitaine) ; (Méc.) Sams 
ling af flere Tridſer, Sisfemaftine; 
(Chi.) Leertar tif at fmelte i; (Men.) 
Slags Trætang til at holde Jern, 
fom glodes. 

. Mouñé, e, a. fun i Udtr. poulie 
-€, Tridſe, fom er forbunden med cn 
el. flere anbre. 

Mouflettes, f. på. (Vit.) Glarmes 
ftertang til at holde Lobbeboften. 

Muufion, m. Muffelfaar, vildt Zaar. 

Mouillage, m. (Mar.) Ankergrund; 
(Tann.) Huders Æifberebning ved 
Befugtning. 

Mouille-bouche, f. ſaftig Som⸗ 
merpære; pl. des mouille-bouches, 

Mouillé, e, p. vaad; être = comme 
un canard, være ganfe giennemvaad; 
fig. og fa. c'est du papier —, bet er 
tyndt Toi, fom ifte holder længe; 


\ 


Mou. 


nepélremmer: fig. og fa. il se croit 
le premier - du pape, ban tillægger 
fig en Bigtigbeb, der iffe tilfommer ham. 

Moatier,m. Kloſter, Kirke (v.); fores 
tommer i Udtr. mener une fille au-, 
føre en Pige til Brudeffamlen; lais- 
ser le - où il-est, ifte forandre gamle 
Skikke, lade det forblive ved det Gamle. 

Mouton, m. Bede; Bedekjod; Faa⸗ 
reſtind; fig. fromt, godmodigt Menneſte; 
Spion hos Fanger; Rambuk til at 
brive Pœle ned; Kloftetræ; pl. Faar; 
Karethbuk; ſtummende Bølger; bløde, 
frufebe Skyer; fig. og fu. c'est un 
— il est doux comme un —, ban er 
faa from fom et Lam; il cherche 
cinq pieds à an, ban vif have mere 
end ber er; un-de cinq quartiers, 
en afrifanf Bede med en tyk feed 
- Dale; prov. c'est un - de Berry, il 
ressemble aux -s de Berry, ban bar 
en @framme over RNæfen; le peu- 
ple fait comme les -s, Folket gjør 
hvad bet feer Andre gjøre, det lader 
fig fede, hvorhen man vil; revenons 
à ns -S, lader 08 igfen begynde hvor 


ay. 

Moutonnage, m. Afgift af gaar; v. 

Moutonnaitle, f. be, fom blindt ben 
efrerabeAndre (burl.); prov. le peuple 
west que franche -, Hoben lader fig 
drive og lede fom en Flot Faar. 

Moutonné, e, p. trufet fom Uld; 
tête -ée, frufet, lotfet Hoved; le temps 
est, Himlen er overtruffen med fmaa 
tynde Styer. , 

Moutonner, v. a. frufe (fjelben 
uden i part); v. n. fflumme (om 
Bølgerne); ubipionere en Fange. 

Moutonneux, se, a. fom flummer 
(om Havet). 

Moutonnier, ère, a. faareagtig; 
dum, efterabende blindt ben Andre; fa. 

Mouture, f. Kornmaling; Male 
penge; Maleafgift; Blandkorn; prov. 
tirer d’un sac deux -s, lade fig det 
famme betale to Gange; gjøre fig 
dobbelt Fordeel af en Ting. 

Mouvance, f. (Féo.) Lebnafpængig: 

d; v. 

Mouvant, e, a. bevægende (id. 
Betpbn. fun i Hunkj. la force -e); 
bevægelig; 188; (Féo.) afhængig af 
et andet Lebn; (Blas.) fremragenbe 
ovèr Vaabenſtjoldet; du sable -, Flyve⸗ 


174 


Moy. 


Jord; un tablesn-, et Maleri med 
bevægelige Figurer. 

Mouvement, m. Bevægelfe; For⸗ 
anbring i et Samfund ved bets Med: 
lemmers Omflytning; Forfremmelfe 
f et Korps; Forandring i Priſer; 
Soranvring t et Terrain, Afverling af 
Hoie og Dale; Sindébevægelfe; Til: 
ſtyndelſe, indre Drift; Sjæring i Ge⸗ 
mytterne, Røre; Liv; (Horl.) Varket 
i et Ubr; (Mus.) livligt Tonefald, 
Takt; (Peint.) Afverfing i Udtryk; 
donner ie —å qe, fætte Noget i Gang; 
se donner bien du —, tage fig meget 
ivrigt af Noget, være meget om fig; 
cela ne vient pas de son propre —, 
bet fommer ikke fra fam felv; bet bar 
han itte gjort af egen Drift; pacifier les 
-S d’une province, dæmpe Urolighes 
berne i en Provinbé; un - perpétuel, 
et Perpetuum mobile, en beflanbiat 
felbbevægenbe Maffine; fig. chercher 
le - perpétuel, føge Opløsningen af 
en uopløfeliz Opgave; jouer de —, 
tydeligt ubbæve Takten i fit Spil; — 
de terres, Oenbringelfe af Jord til 
Agerbyriningens Forbedring; - duter- 
rain, et Terrains Afverling. 

*Mouvementé, e, a. fuld af Afver: 
ling, bakket, ujevnt (om et Terrain); 
Amable Tastu. 

Mouver, v. a. løgne Jorden i en 
Urtepotte; (Suc.) flille Sukkeret fra 
Formen; pop. bevæge, rore; ©. pr. 
bevæge fig. 

Mouveron, m. (Suc.) Stok tif at 
omrøre det fogende Suffer. 

Mouvet (brugeligft) el. mouvoir, m. 
(Chand.) Gtot til at omrore Talgen. 

Mouvoir, v. a. bevæge, flytte; fig. 
drive, tilſtynde; v. pr. bevæge fig, 
fætte fig i Bevcegelſe; faire —, fœtte 
i Bevægelfe. 

Moxa, m. (Chir.) brændbart Stof, 
fom afbrændes paa bet fpge Steb. 

Moye, f. (Macç.) blød Aare cel. 
blødt Lag f en Steen. 

Moyen, m. Middel; Letlighed; Cone 
til at udrette Noget; Djælp, Mellem. 
fomft; pl. naturlige Anlæg, Natur⸗ 

aver; Rigdom, Yengemidler; (Pal.) 

runde; (Fin.) voies et -s, alle en 
Stats Indtægter; je n’en ai pas le 
—, det flaaer iffe { min Magt; il n’y 
a pas-de le faire, bet ér île mu: 


fant; de la terre —e, løg, fmulbret | ligt at gjøre det, det fn ifle fee; 


Moy. 175 Mug. 


le - (quel -) d'y réussir! hvorledes 
opnaae bet! hvorledes flal det funne 
lyftes mig? il a obtenu cet emploi 
par le = de son oncle, ban bar er⸗ 
boibt bette Embede ved fin Oncles 
Sielp; cet enfant a peu de-s, dette 
Barn bar ringe Anfæg; je ne connais 
pas ses -s, jeg fjender iffe bang For⸗ 
muegomflændigpeder ; (Pal.) produire 
sess, fremfomme mcb fine Grunde; 
-s de faux, Bevifer for at Roget er 
falſt; au - de, Loc. ad. ved Hjælp af; 
au - de quoi,bvorveb,formebelft boilfet. 
Moyen,ne, a.fom holder Middelveien, 
fom flaaer midt imellem, mellemſte; — 
“âge, Middelalderen (fra 475 til 1453); 
être de-âge, være midaldrende, buerten 
gammel el. ung; femme de -ne vertu, 
gruentimmer af et tvetødigt Rygte; 
les auteurs de la -ne latinité, latinſte 
Forfattere fra Keiſer Ceverus til bet 
romerſte Riges Forfald; écrire en -, 
five med Bogſtaver af Mellemfør: 
relfen; (Log.) - terme el. terme -, 
Mellemled i en Slutning; fig. Mid: 
delvei; (Astr.) le lieu —, en Planeté 
Middelſted, bet Sted, hvor ben vilde 
være, hvis den havde en regelmasſig 
Bevægelfe; le temps, Miboelfoitit. 
Moyen-âge, m. ſ. moyen; uden pl. 
Moyennant, pp. ved Hjælp af; 
-quvi, ved Djælp af bviltet. 
Moyenne, f. (Arith.) Mellemled, 
Mellemfterreife (- proportionnelle, ogf. 
m. moyen proportionnel).  [gen; v. 
Moyennement, ad. mivbelmaabis 
Moyenner, v. a. mægle, forffaffe 
Roget ved Mellemiomft; pop. il y a 
moyen de —, ber er Grund til at 
gjøre det; v. [fave bem midt over. 
Moyer, v. a. klove ftore Stene, 
Moyeu, m. Hjulnav; Slags føltet 
Tomme; Xggeblomme (v. nu: jaune 
œuf). 


Mozarabe, s. Chriſten af mauriſt 
Herkomſt; a. henhørende til be mau. 
tie Chriſtnes Gudsdyrkelſe (bedre: 
moꝛarabique). lherrelaabe. 

Mozeite, f. lille Biſpekaabe, Dem: 

Muable, a. foranderlig, uſtadig; p. u. 

Muance, f. (Mus.) en Nodes Foran⸗ 
Wring tif en anden; Zoneforantring ; v. 

Muent, m, (Sal) Canal gjennem 
en Galtgrav. [(f. musser). 

Muche-pot (à), loc. ad. i Smug 

Mucilage, m. feig Saft; Planteſliim. 


Mucilagineux, se, a. (limet; (An.) 
glandes -ses, Sliimtjertler. 

Mucosité, f. el. mucus (s. udtales 
m. (An.) Gliim; (Bot) flimet Saft. 

Mue, f, Gœlving af Fier, Daar, 
Dam, Tatfer o. besl.; Tiden, da Fæls 
bingen foregaaer; be affaldne Fjer 
el. Daar; ben afffudte Dam; be af 
lagte Talfer; flort Buur, Hvor en 
Fugl, fom fælder, benfættes ; morkt 
Sted, bvor Fierkro febes. 

Mué, e, p. fældet; forandret; 
oiseau —, Fugl, fom bar fælbet ; voix -e, 
Stemme, hvis Overgangétid er forbi. 

Muer, v. n. fælde Daar el. Fjer: 
flpbe Sud; fælde Zaffer; gaae over 
(om Stemmen). 

Muet, te, a. ſtum; tavs; maallos 
(af Sfræt el. Forbanfelfe); il n’est 
pas —, ban forflaner nok at tale, ban 
tier iffe; il est-comme nn poisson 
(comme une carpe), ban giver iffe 
en Lyd fra fig, ban er flum fom en 
Gif; on joue à la -te, man er fan 
fille fom i en Kirke; sourd--, bats 
udtales; e—, flumt e, fom enten flet . 
iffe udtales el. lyder agi (Ch.) 
chien -, Sund, fom ikke flaner an; 
-, 8. m. te, f. en Stum; m. pl. 
Etorfultanens Tjenere og Bodler. 

Muette, f. (Ch.) Jagthuus, hvor 
be fældede Yiortetatter opbevares, el. 
hvor Falkene, der fælde, henfættes 
(v.); Jagtpavillon, Sagtflot. 

Mufe, m. Mule, Snude (hos Oren, 
Tyren, og visfe glubende Dyr, fom 
Løven, Tigren); plais. fælt, flygt Ans 
flat; plumpt, ubehageligt Menneſte; 
douner sur le - à q, give Œn paa 
Snuben, pop.; (Arch.) Byguingé: 
firat fom et Dprehoved. 

. Mufti ef. muphti, m. Mufti, tyr: 
tif Ipperſtepræſt. 3 

Muge, m. (H. n.) Mulle (Fiſt, M 
mulet); = volant, flyvende Knurfiſt 
(exocet, adonis el. faucon de mer). 

Mugir, v. n. brøle (om Tyren, 
Oyen og Koen); fig. tale bsit og 
bæftigt, ſtrige; fufe (om Vinden); 
brufe (om Bølgerne). . 

Mugissant, e, a brølende; fig. 
brufenbe; fufente. .  [fen; Snfen. 

Mugissement, m. Brolen; fig. Bru: 

Muguet,m.(Bot.) Liliekonval (lisdes 
vallées); fig.fiirlig Dameven (fa.p.u.). 


lm 3 


Mug. 


Mugueter, v. a. og n. gjøre Cuur 
til Damer; fig. vælge vet gunfige 
Diebtit for at erholde Noget; v. 

Muid (d udtales iffe), m. Oxe⸗ 
hoved, Biinfab (indeholdende 288 Kan: 
der); Maal af forftiellla Størrelfe 
til Korn, Kul, Salt, Kalt o. desl. (v.); 
" fa. cet homme est gros comme un 
=, benne Mand er tpf fom en Tønde. 

Muire, f. (Sal.) Sole, Galtfole. 

Mülâtre, tresse, s. Mulat, Mulat⸗ 
inde (ført af en Reger og en Euro: 
pœerinbe el. omvendt); ogf. a. men 


ba hedder det malâtre for begge Rien: 


un valet —, en Mulat⸗Tjiener; une 
servante -, en tjenende Mulatinde. 

Mulcte, f. Mulft (v. nu: amende). 

Mulcter, v. a. (Jur.) muiftere; 
giennemhegle; v. 

Mule, f.frucntimmer:Sfouben Bags 
tappe; Toffel (ou fun omPatendToffel) ; 
(4. n.) Muulafeninbe; pi. Froſibyld; 
(Vét.) Revne paaHeſtens Robe ; fig. être 
têtu comme une-, være meget egen: 
finoig, baléftarrig; prov. ferrer la -, 
tjene paa Indkjob til Andre; à vieille 
frein doré, gamle fruentimre føge 
at udmerke fig ved bereg Pynt. 

Mulet,m.(H.n.)Muulœfel, Muuldyr; 
ethvert Dyr af blandet Race, Baſtard; 
Multe Cen Gif, f. muge) ; (Mar.) Slags 
portugifif Skib med 3 Mafter og Las 
tinfeil; (Ch.) tullet Sjiort, ſom nylig 
bar fældet; fig. og fa. être quinteux 
comme le = du pape, være meget 
flivfinbet, ſteedig; il lui fait garder le 
, ban fader ham vente længe; il 
est chargé comme un —, ban cr be: 
lœsfet fom et Muulæfel, ban bar mes 
get at bære; être rembourré comme 
un bât de —, have mange Klæber 
paa; pop. 

Muletier, m. Muulæfelbriver. 

Mulette,f.Rallunet bosRalve;:(Fauc.) 
Rovfuglenes Kro; Pip, Sygoom hos 
Fugle; (H.n.) Slags toſtallet Musling. 

Mulon, m. Saltbunke paa Strand⸗ 
bredden; Hobunke. 

Mulot, m. Markmuus; fig. og fa. 
endormir le —, folde En op med 
nat for at føre bam bag Lyict. 

Muloter, v. n. robe i Jorden, i 
Martmufenes Duller (om Vildſpinet). 

 Mulquinerie, f. meget flint Lœrrcbs 
Fabrik; Gorfærbigelfe og Forhandling 


af meget fiint Lærred. 


176 


Mu: 
un. 


Mulquinier, m. Gr, font forfærbiger 
ef. forbanbier meget fiint Lærred; inus. 
Muitifiore, a. (Bot.) ſom bærer 
mange Blomiter (om en Blomfterfiilt). 
Multiforme, a. (An.) fleerformet. 
Multinôme, m. (Alg.) {. polynôme. 
Multiple, a. (Arith.) font indehol⸗ 
ber et andet Tal flere Gange uden 
Reft ; fig flcerfibet ; ſammenſat afglere ; 
s. m. Størrelfe, fom indeholder en 
anben flere Gange. [ceres. 
Multipliable, a. fom fan multipli⸗ 
Muitiplicande, m. (Arith.) Multis 


blicant, Tal, fom ſtal multipliceres 


med et andet. 

Multiplicateur, m, (Arith.) Multis 
plicator, Tal, hvormed et andet mul: 
tipliceres. 

Multiplication, f. Formerelfe, Mang⸗ 
fofvigaisrelfe ; CArith.) Multiplication. 

Multiplicité,, f£. Mængde, Mang: 
foldighed. 

Muitiplier, v. a mangfoldiggjore; 
(Arith.) multiplicere; v. nm: formeres; 
v. pr. formere. fig; givre flere Ting 
paa cen Gang; være ligefom paa 
flere Steber paa een Gang; il a le 
don de se—, fan forftaaer at være 
allevegne, han er overordentlig driftig. 

Multitude, f. Mængde, Mangfol⸗ 
bigbeb; ben flore Sob, Almuen. 

Multivalve, a. beflaacnbe af flere 
Skaller; s. f. mangeffallet Musling. 

Munich, m, München. 

Municipal, e, a. henhorende til en 
Commune, til en Communebeſtyrelſe; 
garde -, municipal Garbift, Politifols 
bat i Paris; s. m. Politifolbat; com: 
munal Embedsmand; på. -paux. 

Municipaliser, +. a. indføre conts 
munal Beſtyrelſe. 

Municipalité, /. Rorgerraab, Com⸗ 
munebeftyrelfe; Gommunebefiprelfens 
Sæve; Communen. 

Municipe. m. [f.efter Nap. Landais] 
(An.) Stad el. Gommune, fom nød 
Deel i ben romerſte Borgerret. 

Munificence, f. Gavmildhed. 

Munir, v. a. udruſte, forfpne meb 
det Nodvendige; befæfte; - une place, 
befæfte en Stad; - une ville de pro- 


visions de bouche, forfpne en By | 
meb Mundforraad; v. pr. forfone fig 


med bet Robvenbige; væbne 
faut se — de patience, man maa væbne 
fig med Taalmodighed. 


g; il. 


Munition, f. Sorraab, Proviant, 
Amunition (bruges ifær i pl); -s 
deguerre, Krigsforraad; -s de bouche, 
Mundforraad; pain de -, Commis 
brød; lusit de =, Infanterigevær. 

Munitionnaire, m. Provtantsfor: 
valter, ber forffaffer en Armee det nod⸗ 
vendige Mund⸗ ogKrigs forraar,el. bar. 
Opfigt dermed. [Pundsog&Krigsforraad. 

Munitioaner, v. u. forſyne med 

Muqueux, se, a. (An.) flimet, ins 
deholdende Sliim; membrane -se, 
Sliimhud; s. m. Slim, Slimftof; 
s. f. la -se de lestomac,, Mavens 
Gliimbinbe. 

Mur, m. Muur, Væg; - de face, 
Formuur; - d'appui, Bryfimuur; gros 
-, Hovedmuur; -de clôture, Rings 
muur; - de refend, Stillemuur i 
det Indre af Huſet; — de parpaing, 
Muur af Stene, fom bave Murens 
zytfelfe; pl. les -s d’une ville, Murene 
el. Boldene, fom omgive en By (i 


d. Forf. bruges mars ofte ene; uns | Aal 


dertiden betegner bet felve Byen: de- 
puis quand êtes-vous dans nos -S? 
borlænge har De været i vor Stad ?); 
fig. og fa. mettre q. au pied du -, 
bringe En i Knibe, tvinge En til at 
tage en Beflutning; prov. cet homme 
tirerait de l’haile d’un —, denne Mand 
et faa ſnild, at ban vil vide at brage 
Fordeel af Alt; c’est (se) donner de 
la tête contre un —,- det er at gføre 
fig forgjæves Umage; les -s ont des 
oreilles, man fan itle være forfiatig 
nof, naar man taler om Hemmelig: 
deder; Væggene have Dren. 

Mur, e, a. moden; fig. fat, finbig; 
(om en Pige) giftefærvig : l'âge —, 
den modne, mandlige Alder; esprit -, 
moden, eftertæntfom Forſtand; homme 
- fat, findig Mand; vin-, Bin, fom 
har ligget længe not for at lunne 
driftes; habit —, gammel, flivt, ſtior 
&jole; fig. entre deux vertes une 
—<, meliem. to flette Ting var ber 
dog een god; il faut attendre à cueil- 
lir la poire qu’elle soit -€, Alt maa 
have Tid, man maa bie til Sagen 
bliver moden til at behandles. 

Murailte, f. Muur (ifær en Høi: og 
masſiv Dunr; mur, en mindre Muur); 
Væg; Fæftningsmuur, Bold; (Min.) 
Læg t en Kulgrube; pl. (i ben hoiere 
Stil) By; cette - pousse, denne 

IL 


177 


Muur truer med at figrte ind; en- 
fermer q. entre quatre -s, fætte En 
i Fængfel; il n'y a que les quatre 
-s, ber er fun be fire Vægge, ingen 
Meubler; être comme une - devant 
Pennemi, ſtaae faft og urottelig (font 
en Muur) for fin Fjende; prov.les -s 
sont le papier des fous, Narrene overs 
male Bæggene; (Escr.) tirer à la-, 
glore Udfald mob Œn, fon fun af: 
parerer. 

Mural, e, a. { Udtr. cercle —, aſtro⸗ 
nomiſt Hvadrani, ſom er fafigiort 
til en Væg; plante -e, Muurpiante, 
sel -, Muurfalpeter; couronne -e, 
Muurtrone, fom Romerne fMœntebe 
ben, fom forſt befteg ben fjendtlige 
Muur i en Storm; pl em. -raux. 

f. Morbær; - sauvage, 
Brombær. 


Müûrement, ad. mobent, note, efs 
tertæntfomt. 
Muréne, f. (H. n.) Murœne, Slags 
al. [tifmure. 
Murer, v. a. inbflutte med Mure; 
Murcx, m. (H.n.) Purpurfnefte. 
Muriate, m. (Chi.) faitfnrt Salt. 
Muriatique, a. (Chi.) faitfuur; 
acide -, Saltfyre. 
Môrier, m. Morbærtræ. 
Mèrir, v. n. blive moben, modnes; 
v. a. mobne, bringe til Modenhed. 
Murleau, m. Slags blaa Drue. 
Murmurent, e, a. risfenbe. 
Murmurateur, trice, s. og a. Én, 
fom murrer mob fin Forefatte; p. u. 
Murmure, m. Mumlen; Knurren, 
Brummen, Httring af Misfornøielfe; 
Binrens Suſen; Vandets fagte Rislen. 
Murmurer, v. n. mumie; munie, 
fnurre, brumme; ymte om, fmaa 
fnatte om; ſuſe; risle; il murmure 
entre les dents, ban mumler i GHæ 
et; on. en murmure, man fnalfer 
aa fmaat derom; cela se murmure 
à l'oreille, man taler faa fagte derom. 
Murrhin, e, a. (Ant.) i Udtr. vases 
8, meget anfete antife Bafer, dans 
neve af en Stecn, faldet murra, 
hvorom Plintus taler. 
Murrhine, f. (Anc.) Drik af fød 
Bin, blandet med Rrybert. 
Musagéte, a. (Myth.) anforende 
Muſerne (Tilnavn for Apollo). 
Musaraigne, f. (H. n.) Spidsmuus. 
Musard, e, a. fom gaaer og gas 
12 


Ting; ⸗. 
er ge [A Dafbriveri. 
Muserder, v. n. more fig med at 
fee paa hvad ber foregaaer, gane oms 
fring uben at foretage fig jet; 
muser. 
Muse, m.(H.n.)Moftusbpr; sou; 
couleur de=, moffuébruun one 
Mascade, 5. f. og a. 
car noir 3,* Muftat; ie Sarre 
(pilertugle; rose -, Muſtatroſe [pære. 
Muscadelle, f. (Jard.) Muftatellers 
Muscadet, m. hvid Muſtatelierdrue; 
Muftatellerviin ; p. ts. 
Muscadier, m. (Bot) Muftattræ. 
Muscadin, m. under Revolutionen 
Ogenavn paa Golbater af Borger: 
væbni 3 Sprabebagfe, parfumeret 
Derre; Desmerpaftilleel. Desmertugle. 
Muscadine,f.parfumeretINobebame, 
Muscadiner, v. n. agere @prabes 
basfe, Slane; p.u [muus. 
Muscardin, (H. 0.) m. Slags Marts 
Muscari, m. (Bot) Muflathpacint. 
Muscat, a. m. duftende form us 
flat; s. m. Muffatbrue (fra Fronti 
pan sø Toulon); Muffatviin; Mus 


"Muscle, m, Muftel. [ftutøs. 

Mosclé, e, a. (An. 0g Peint.) mu: 

Muscosité, f. fleicléagtig Betlævs 
ning À drsvtyggende Dyrs Mave. 

Musculaire, a. (An.) henhørende 
til Muſtlerne. 

Muscule, m. (Anc.) Stjærmtag 
hes de Gamle tif at beffytte de Be: 
Teirenve; fø, (An.) — 

lusculeux, se, a, fuld al fers 
muffelftært, fraftfuit. 


Muse, f. Dufe; 8 


Mus, 


Museler, v. a. binde en SRenblurb 
et Dyr; fig. binde Munden paa 

, binbre ham i at tale. 

Muselière, f. Mundturv; Naſe⸗ 
remmen paa Bidélet. 

Muser, v. n. brie Tiden ben med 
" lintetfigende Ting (fa. v); prov. qui 
refuse, muse, ben, fom afflaaer et 
Tilbud, gaaer ofte derved Gjlip af en 
lød Leilighed, ſom ifte igjen tilbyder fig; 
(om Diorte) træde ind i Brunfitiden. 

Muserolie, f. Mæfebaandet af et 


Gtangbivfel. 

Musette, f. Sætfepibe, Dubelfat; 
Melodi ubfat for en Geftepibe. 

Muséum (um udtales om uben 
RNæfefyb), m. Muſcum. 

Musical, e, a. mufitalf; pl. -caux. 
adr etlement, ad. efter Mufitens 

jer 

Musicien, ne, s. Tonetunfiner, To⸗ 

netunfinerinde; Muſikus; Componiſt. 


Musique, f. Zonetuoft; Œuft, mus 
ſitaiſt Compoſition ; —* af Tone⸗ 
funfinere, ot; faire dela -, 


ubfore Mufif; voilà ane aatre —, bet 
Hinger € en anden Tone; papier de 
= Robepapir; livre de-, cahier de —, 
Robebog; -enragée,- de chiens et de 
chats, elendig Mufit; (pop.) Klammeri 
mellem flere Perfoner; (prov.) être 
réglé comme un papier de-, være 
vunttlig 08 nsiagtig i Ait. 

Musiquer, v. n. udføre Mufi (J.J. 
Rousseau); v. a. fætte i Mufit 
(Grimm); inus. 

Musqué, e, p. lugtende af Moſtus; 
parfumerets 5 fig. føv, behagelig; manies 
reret, poire-e, Muftatelpære; fig.style—, 
føgt, maniereret, blomftrende' Stiil; po⸗ 
roles -es, føde, fmigrendeOrd; fantai- 


pair Hand; det € * sense fat Eu messe 

ter; den Gje %s|—e, five Nesle, fom bivaanes ifær 
LR, om begeiftrer »)| af Golf af ben fornemme Berben. 
PA TER af ge |  Musquer, v. a. gjøre vellugtenbe 
' Tx, | med Moftué. 

—S On D] Musse, f. Stjulefted, v.; (Ch.) 
Flab (plais. pop. e|fnæver Aabning i et Øjerde fil Gjens 
clef, Kanten paa ea og: Con) nemgang for Parer, Kaniner 0. besl. 

Lœneñpfte paa en Ghorftol. [usse-pot (à), loc. ad. i Smug. 

Musée, m, Mufeum; Sted, hvor Musser (se), v. pr. fljule fig; v. 


fofoare Raturgjenflande el. Kunftar⸗ 

er opbevares; Gamling af Lærde 
is Sunfinere, fom forfamles i et 
Mufeum; på. f. Mufernes Fefte (ogſ. 
muséides). 





Musuiman, e, s. og a. SRufefmand, 
Muſelmandinde; RNettroemde; a. mus 
felmanft, tyrtift. 

Musulmanisme, m. mafemang el. 
mupamebanf Rellgion. 


Masurgie, 

bringe pasfenbe Conſonantſer og Did: 

fonantfer. 
Mutabilité, f. goranberligher, 


179 
f. (Mus.) Sanft at an:| Myopisme, m. Kort 


Mys. 


fynetpeb. 
Myosie, f. (Méd.) Pupillens veb: 


I: La varende Sammentræfning. 


Myosotis (s udtales), m. (But) 


Matende, f. Slags Munke⸗Been⸗ | Sorglemmigei (oreille de souris, le 


flæver; v. 

Mutation, f. Ens Anfætielfe i Stes 
det for en Anden, Forandring; pl. 
Forandring i Temperatur; Gtatéon: 
valtninger. 

Mutilation, f. Lemlæftelfe; fig. et 
Kunſtarbeides el. et literairt Arbeibes 
gorvanfining. 

Motiler, ©. a. lemleſte; cafirere; 
fenderbrybe, misbanbie (om Mindes⸗ 
matter, Malerier 0. desl.); fig. bort 
fre Noget af et literairt Arbeide, 
forvanffe; ©. pr, caſtrere fig. 

Mutin, e, a. gjienfiribig, haardnab⸗ 
let, trobfig (ifær om Børn); oprorſte⸗ 
ſindet; livlig, opvalt; ⸗. en Dalé 
farrig, en Ærættctjær, en Oprorer. 

Mutiné,e, p.oprørt; fig.bæftig; trou- 
pes es, oprorſte Tropper; fig. og poé. 
les vents =s, de hæftige Binbe; les 
flots -s, be oprørte Bølger. 


Mutiner (se), v. pr. blive hals⸗ 
farrig el. gienfiribig Com Bern): 
blive oprorſt. 


Mutinerie, f. Opfotfigher, Hals⸗ 
flarrighed, Gienfiribigheb (om Born); 
Nytteri, Oprør. 

Matir, v. n. (Fauc.) fafte Sfarnet 
fra fig (0.); bræge el. brumme fom 
en Gied; ffrige font en Stum. 

Mutisme,m. Stumhed (mntité. p.t.) 

Matité, f. Mangel pan Evne til 
at frembringe articulerebe Lyn; Stum⸗ 
bed (f. mutisme). 

… Mutualité, f. Gienſidighed; gienfibig 
dorpligtelfe mob hinanden. 

Mutuel,-le, a. gjeufitig; ensei- 
gnement —, gjenfidig, indbyrdes Un⸗ 
derviisning. 

Mutueliement, ad. gienfibigen. 

Mutule, f. (Arch) fremlaaende 
Girat paa den doriſte Geſims (mo- 
dilion paa be andre Soileordener). 


ne m'oubliez pas). [@enberlemning. 
Myotomie, f. (An.) Muffiernes 
Myriade, f. (Anc,) Myriade, Tal 
af ti Œufinbe, fig. uendelig for 
ængde, Utallighed. 
Myriagramme, m. ti tufinbe Grams 
Bægt (omtr. 20 S 14 Lob). 
Myrialitre, m. ti tufinve £itre (10 
muids). [(omtr. 2 franfle Mil). 
- Myriamètre, m. ti tufinbe Metre 
Myrméléon, m. (H. n.) Myrelove. 
Myrmidon, m. f. mirmidon. 
Myrobolan, m. (Bot.) inbiff Plante 
henhørende til Gombreterne. [bolantreæ. 
Myrobolanier, m.(Bot.)inbiff Myro⸗ 
Myrrbe, f. Myrrha, Slags vellugs 
tende Gummi fra det Ipffetige Arabien. 
Myrrhis (s udtales), m. (Bot) 
Slags vellugtende Korvel. 
Myrte, m. (Bot.) Myrtetræ. 
Myrtiforme, a. (An.) myrteblade⸗ 
rmig. [teblab. 
Myrtille, f. (Bot.) Blaaber; Myr⸗ 
Mystegogie, f. (Ant) Judvielſe i 
Myſterier el. Neligionsbemmeligheber. 
Mystagogue, m. (Ant.) græft Præft, 
ſom indviede i Religionens Lemmeligs 
heder. minbre Myfterier. 
Myste, m. (Ant.) en Snbvtet i be 
. Mystère, m. Hemmelighed; Relis 
gions Hemmelighed; Myſterium i ben 
chriſtelige Troeslerdom; fig. Raturens 
uudforſtelige Virken; et eget Greb ef. 
gif I ve fienne Kunſter; Hemmelig⸗ 
hedsfuldhed; Vanſtelighed, Digne 
(i flet Gorft.); gammelt franff dibelſt 
Skueſpil (vat. faldt mystère de la 
passion; Stuefpillerne kaldtes: con- 
frères de la passion); faire (un) - 
de qc., gjøre Demmeligheb af Nos 
et; y a-t-il tant de-à cela? er der 
aamegen Vanſtelighed deri? il est 
tout cousu de petits -s, il est tout 


An 


o 


Myographie, f. (an.) Xfbilbning | - de la tête aux pieds, han bar al: 


el. Befirivetfe af Mufflerne. ſlerne. 


tid Hovedet fuldt af Hemmeligheder. 


Myologie, f. (An.) Lære om Mufl:! Mystérieusement, ad. hemmelig: 
Myomancie, f. Spaadom af Hot: | hedsfulbt. 


fer el. Muus. 


Mystérieux, se, a. indeholdende et 


Myope, a. og s. fortfønet; s. m.|Myfterium, en fljult Betydning; for: 
(H. n.)Slags tovinget Sufect. [netbeb. | blommet: hemmelighedsfuld. 
Myopie, f. torifpnet Tilfand; Rortfps| Mysticisme, m. hemmelighedsfuld 


12* 


Mys. 


180 


Nag. 


Trocslærbom; Sang til religioſt Gru⸗ (Arch.) halvoval Gorbpbning { en 
bleri, tit Fordybelſe igubelig Anbagt, | Profil, Bygningsfirat. 


Myfticigme. 

Mysticité, f. Grubleri i Troesgjen⸗ 
flanbe, Fordybelſe i Zroeslærbommene ; 

overfpændt myſterios Andagt. 
M,gystliſcateur, m. En, ſom forftaaer 
at firere, at føre bag kyſet el. bave 
Anbre til Bedſte; en Sirerer.[Drillert. 

Mystification, f. Fixeren, Warren, 

Mystifier,’0. a. firere, narre; more 
fig paa Eng Betofining, gjøre En 
latterlig; v. pr. føre hinanden bag 
Lyfet ; ge hinanden Fornærmelfer. 

Mystique, a. myſtiſt, allegoriſt, bil 
leblig (om Troesgienſtande); forfal: 
ben til religioſt Grubleri; (Jur.) tes- 
tament —, forfeglet Teſtament; s. m. 
Myſtiker, religisé Grubler. 

Mystiquement, ad. { myſtiſt, alles 
goriſt Forſtand. [flydende Varer. 

Mystre, m. (Ant.) græfi Maal for 

Mythe, m. Mythe, Oldtidsſagn, 
Gubefagn. [Mythologi. 

Mythologie, f. Gubelære, Fabellære, 

Mythologique, a. henhorende til 
Gutetæren, mythologiſt. 

Mythologiser, v. a. forfiare el. 
forevrage Mytbologiens tage i my: 
thologiff Forſtand. 

Mythologiste ef. mythologue, m. 
Forfatter, fom ffriver om Mytholo⸗ 
gien; Lærer i Mytbologien. 

Mytule, f. (H. n.) toſtallet Musling. 

Myure ef. myurus (ubt. s), a. 
(Méd.) bruges fun i Udtr. pouls -, 

uls, pois Slag blive foagere og 
vagere. 


v 


N. 


Nacre, f. Perlemoer; - de perle, 
(H. n.) Perlemusling; (i alm. Tale) 
Perlemocr. 

Nacré, e, a. flinnenbe fom Yerle: 
mocr; s. m. (H. n.) Slags Som: 
merfugl. 

Nadir, m. (Astr.) Fodpunkt, Nadir. 

Naffe, f. (Bot) fun i Ubtr. eau 
de, Pommerantévant. 

Nage, f. Svommen, Svømning; 
fig. og fa. être en -, tout en —, være 
brivoaab af Sved, ganffe foevigs à 
la —, loc. ad. fvgmmente, ved at 
ſpomme; passer la rivière à la —, 
fosomme over Floden; se sauver à la 
—, Tedde fig ved at foemme;. se je- 
ter à la —, fpringe i Bandet for at 
fosmme: pop. à -pataud, loc. ad. 
arbeibenbe mob Bandet, for at redde 
fig (om en Hund, fom faftes ud i 

andet, el. om et Mennefle, fom er 
i Gare for at brune; plais.); fig. og 
pop. il est à-pataud, ban bar Alt 
t Overflod. . 

Nageant, e, a. (Bot) ubfiraft paa 
Vandet, foommende (om Blomſter 
og Blade); (Méc.) carde -e, Karte 
med bløde Tænder. 

Nagée, f. det Rum, en Svommer 
tilbagelægger i hvert Tag. - 

Nagement, m. Fiſtenes Svommen. 

Nageoir, m. Svommeſted; p. u. 

Nageoire, f. Fiſtefinne; Svømmes 
belte, Svømmeblære; Træbræt, fom 
Bandbærere lægge oven paa Vandet 
i en fuld Spanb. 

Nager, v. n. ſpomme; flyde; Toe; 
- entre deux eaur, ſvomme under 
Vandet; fig. bære Rappen paa begge 
Skuldre; fig. - en grande eau, leve 


"li Overflod, bave Alt fuldt op; - dans 


Nabab, m. Rabob, inbiff Fyrſte el. 
Statholder; Rigmand, bjemtommen 
fra Indien (plais.). 

Nababie, f. Nabobs Vardighed; 
Diftrict underfagt en Nabob. 

Nable, m. Slags Strengeinſtru⸗ 
ment hos de gamle Scbræere. 

Nabot, e, s. lille Perfon, Pusling; 
fa. plais. | [rød, lyſerod. 

Nacarat, m. hoirsd Farve; a. hoi⸗ 

Necelle, f. lille Baad uden Daft 
el. Seil (iſer pod); fig. la - de St. 
Pierre, ben romerſt⸗catholſte Kirke; 


l’opulence, være i Befibbelfe af ftore 
Rigbomme; (Mar.) - debout, roe 
flaaende; - à bord, roe ombord; nage 
qui est paré, ro, hvo fom er færdig; 
nage à faire abattre, ro for at holde 
af; = sec, roe uden at flænfe; — à 
sec, ftage fig frem ; - plat, five Aurene; 
- de force, træffe paa Aarene; (Man.} 
faire — à sec, lade en Deft trave paa 3 
Been; v. a. roe; burere; (Mar.) — la 
chaloupe à bord, roeGpaloupen ombord; 
- un vaisseau, burere et SKb. 
Nageur, se, s. Svommer, Svom⸗ 








Nag. 


merſte; Cr, fom roer; pl.m.(Hn.)Stems 
mefugle. ([(foritfelænge) ſiden (poé.). 
Naguére el. naguéres, ad. for kort Tid 
Naïade, f. Nymphe for Floder el. 
Rilber, (Bot.) Slags Vandplante. 
Naïf, ve, a. naiv; naturlig, liges 
frem, ukunſtlet; aabenbjertig; enfol: 
big; s.m. det Naive i Runft og Literatur. 
Nain, e, s. Dværg, Dværginde;” a. 
dværgagtig; arbres -s, Dværgtræer, 
Krobbeltræer; œuf -, Bindæg. 


Naissance, f. Fodſel; Herkomſt; abes | P 


lig Fodſel; fig. Oprindelſe, Begyn⸗ 
delſe; Udſpring; forf. Raturanlæg (nu: 
naturel); être de grande -, være af 
høi Byrd; il a de la -, ban er af 
adelig Slægt; donner - à, give An: 
ledning tlf, bringe for Lyfet; prendre 
-, udfpringe; la — du printemps, For: 
aarets Begpnbelfe, Foraarets Komme. 
Naissant, e, a. fom fødes ; frembrys 
dende, fremfpirende; fig. begyndende; 
oppaagnende, opftaaenbe ; jour —, frem: 
brydende Dag; arbre =, fremfpirende 
Træ; passion -e, opvaagnende Liden: 
fab; ville -e, opſtaaende By, fom er i 
Optomft; cheveux —s, lange fritnedhæn: 
gende el. krollede Daar; perruqué -e, 
Jaryf meb nedhængende Haar; tête 
-t, afraget Hoved, paa hvilfet Haa⸗ 
tene begynde igjen at ffybe frem. 
Naître, v. n. fodes, komme til Vers 
den; fomme op, vore frem; fig. ud⸗ 
ſptinge; fremfomme: hidrore fra; bes 
gynbe, opſtaae, frembrybe, fremfpire ; 
le jour commence à -..bet begpnber 
at blive Dag; faire, fremtalbe, for: 
anfebige;s cela m'en a fait — l’idée, 
det far bragt mig paa ben Tante; 
fa. il est comme Venfant qui est à 
-, €L qui vient de -, fan er faa uſtyl⸗ 
dig, fom det Barn, ber nylig er født; 
Son pareil est å —, hang Mage er 
endnu ifte født, gives ikke; il est à — 
que, det er endnu iffe bœnbt (v.). 
Naïvement, ad. naivt, naturligt, 
ubunſtlet; aabenbjertigt; enfoldigt. 
Naïveté, 7. Naturlighed; Ligefrem⸗ 
hed; indtagende Simpelhed i UÜdtryk; 
utilbageholden Fremſtilling af Sant: 
bed; Œnfolbigbeb; Aabenhjertighed; 
Itring, fom unbflipper En af Enfob 
dighed el. Uvidenhed (lun id. Betpbn. 
bruges det i pl): dire des-s, frems 
føre enfoldige Ytringer, aabenbjertige, 
ubetentſomme Tilfiaaelfer. 


181 


Nar. 


Mn 


Nanan, m. Guttergobt, Slitferi; fa. 

Nanquin, m. Nanting, guult chine⸗ 
ſiſt Bomuldstoi. 

Nantais, e, s. og a. Indvaaner i 
Nantes; s. m. gammel Solvmynt. 

Nantir, v. a. fœtte Pant hos En til 
Sikkerhed for et Laan; v. pr. filtre-fig 
veb Pant, tage Pant; fa. forfpne fig 
med; lægge Penge til Side af et Em⸗ 
bedes Indtægter; it s’est -i de bons 
effets, han bar taget gode Meubler À 
ant; se - d’un manteau pour la pluie, 
tage en Kappe med for Tilfælde af Regn. 

Nantissement, m. Pant; prêter sur 
=, laane pan baanbfaaet Pant. 

Napacé, e, el. napiforme, a. (Bot.) 
roeformig. 

Napée, f. (Myth.) Skovnymfe, Bjergs 
nymfe; (Bot.) Slags Katoſt. [olie. 

Naphte,m.(Minér.)Naphta ; Bjergs 

Naples, ne. Reapel; mal de -, pe: 
neriff Sygdom. 

Napotéon, m. Napoleonsd'or, franfl 
Guldmynt med Napoleons Bryſtbillede 
paa 20 el. 40 Franks; brugt ene, er 
bet et Stykke paa 20 Frants. 

Napolitain, e,s. og a. Reapolitaner, 
Rcapolitanerinde; f. Slags Toi. 

Nappe, f. Borddug; (Ch.) Hjorte⸗ 
hud, paa hvilfen Hundene fane deres 
Vildtret; Fuglenet til at fange Vagt⸗ 
ler, Lærfer, Dortulaner 0. besl.; - 
d'autel, Alterdug, Alterflæde; - d’eau, 
Slags bredt Vandfald; en rolig Band: 
flade; mettre la —, breve Dugen, bætfe 
Bordet; fa. mobtage Fremmede til 
Middag el. Aften; ôter la —, lever 
la —, baœfte af Bordet; fig. og fa. la 
= est toujours mise .chez lui, der er 
altid dekket op hos ham, man faaer 
altid Noget at leve af hos ham, naar 
man faa end fommer; il a trouvé la 
- mise, fan bar gfort et godt Gifter: 
maal, ban er gaaet ind til (ban bar 
faaet) et vel forfpnet Huus. 

Napperon, m. Serviette, lille Dug, 
ſom brebes over en flørre og tages 
bort ved Desferten. 

Narcisse, m. Pintſelillie; en Herre, 
fom er indtagen i fin egen Perſon, 
indtagen af fit cget Anfigt. 

Narcotine, f. (Ch.) Opinmsesfents. 

Narcotique, a. føvndysfende, bets: 
vende; fig. fiebeligs s. m. Sovedrik, 
ſovndysſende Middel. 

Narcotisme, m. (Méd.) Sovefpge. 


Nar. 


182 


Nat. 


| Nard,m. (Bot.) Slagt fwrttfugtente| Nasicole, m. (H. n.) Drm, fom 


Lavendel; Senegras; Lavenbetotie. 

Nargue, f. Ringeagt, Foragt; brus 

eg fun i Udtr.: dire - d’une ch., lade 
aant om en Ting; faire — à, over: 
gaae; nos vins font - aux vôtres, 
vore Bine fige Sparto til Deres ; … 
interj. bort med; - du chagrin, bort 
mer Sorgen! fa. 

Narguer, v. a. trobfe med Foragt; v. 
pr. bolde fig op over, bave til Bebfte; fa. 

Narine, f. Naſeboer. 

Narquois, e, a. liftig, fiffig; 2. 
Stjælm; Spottefugl; fa. pop. parler 
=, tale et Sprog, {om fun forſtaaes 
af bem, ber ftaae i Sorflaaelfe fams 
men, et Slags Rothvalſt. ſtellerſte. 

Nerrateur, trice, s. Fortæller, For: 

Narratif, ive, a. fortællende; frems 
ſtillende ubforligt (i bd. Petpbn. med 
de); mémoire - de ce qui s’est passé, 
Beretning, fom udførlig meddeler hvad 
ber er foregaaet. [retning, Fremſtilling. 

Narration, f. &ortælling, udforlig Bes 

Narrative, f. Fortællefunft; p. u. 

Narré, m. fort Fortælling af et enkelt 
%actum; faire des -sS, anføre flette 
(Grunde. [toriſt Stiil). 

Narrer, v. a. og n. fortælle (i rhe⸗ 

Narval, m. (H. n.) Narhval, So⸗ 
cenbjisrnirg (licorne de mer). 

Nasal, m. (Blas.) Overbeel af en 
Hjelm, Pittelbue. 

Nasal, e, a. (Gr.) font ubtales giens 
nem Næten (pl. m. -sals); (An.) bens 
hørende til Neſen (pl. m. -saux). 

Nasale, f. Gonfonant, fom udtales 
gjennem Neſen. 

Nasalement. ad. (Gr.) med NRæfelpb. 

Nasaler, v. a. udtale med Næfelpd ; 
v. pr. ubtales gjennem Naſen. 

Nasalité, f. (Gr.) Næfelyd. 

Nasard, m. Regifter i et Orgelvært, 
fom efterligner Neſetoner. 

Nasarde, f. Næfeftyver; fig. og fa. 
un' homme à -s, et Menneſte, fom 
fortjener at fpottes; donner une - 

"(des -s) à q., fpotte el. nedrive En 
paa en pomypgenbe Maade. 

Nasarder, v. a. give Næfeftyver ; 
fig. og fa. have En til Bedſte, baane 
En; p.u. . 
Naseau, m. Ræfeboer hos Dyr (ifær 
om Heſten); fendeur de -x, Praler, 
Stryber (inus). [øverfte Raad. 

Nasi, m. Præfident i Jødernes 


— 


banner fig i Næfen. 

Nasicorne, m. (H. n.) Slags So⸗ 
ſtildpadde; R orn⸗Torbiſt; Ross 
porn: Slægten. [Snovler, -fle. 

Nasillard, e, =. og a. fnsvienve: 

Nesillardise, f. ſnovlende Hotale a 
et Ord. 

Nasillement, m. Snovlen. 

Nasiller, v. n. ſnovle; (om Bilds 
foinet) rote meb Trynen. 

Nasilleur, se, s. @nevler, -ffe; 
f. ſ. nasiliard. [nem Næfen. 

Nasillonnement, m. flet Ubtale gjens 

Nasillonner, ©. n. fngvle lidt. 

Nasique, f. (H.n.) langnæfet Abe; 
Slags Slange. . nois). 

Nasitort, m. (Bot.) Havekarſe (alé— 

Nasonner v. a. tale gjennem Rœfen 
og flamme. 

Nasse, f. Fiſternſe; fig. être dans 
la =, være inbviflet { en flet Sag. 

Natal, e, a. henhørende til Fødfes 
fen el. til Fodelandet; angaaenbe Fode⸗ 
ſtedet; jour =, Fodſelsdag; pays -, 
Fodeland; ville -e, Fødeby; pl.m. -tals. 

Natante, a. f. (Bot.) feuitle —, fogms 
mende Blad: 

Natation, f. Svommekunſt; Svom⸗ 
men; école de, Svommeſtole. 

Natatoire, a. (H. n.) vessie -, 
Svemmeblære hos Fiſtene; m. Svom⸗ 
meſted; p. u. 

Nataux, m. pl. de 4 fiore Feſte: 
Juul, Paaſte, Pintfe og Allehelgensfeſt. 

Natif, ive, a. indfødt, barnefsbt; 
fig. naturlig, medfødt; (Minér.) ges 
digent; s. Éibfebt. 

Nation, f. Ration, folfefærb, Folk; 
be tif en Ration henhørende Indivi⸗ 
ber, fom opholde fig paa et fremmed 
Sted; en Clasſe Individer, fom hylde 
famme Grunbfætninger; ford. en Afs 
beling af Facultetet for be ffjønne Run: 
fter veb Univerfitetet i Paris, un Fran 
çais de —, en indfødt Franſt; pe. (Écr.) 
Detningerne og de Vantro. | 

National, e, a national, henhørende 
tif en Nation; eienbommelig for en Ra: 
tion; pl.m.-naux; s,m.pl be Indfodte. 

Nationslement, ad. nationalt, paa 
ben et Golf ejendommelige Maade; 
{ en beel Nations Navn. | 

Nationaliser, v. a. optage blantt et 
Folt, give Indfodsret; v. pr nedfætte fig 
blandt et Folk; antage ſammes Skikke. 


Nat. 183 Nat. 


Nationalité, f.Rattonalitet, Rational: | Mennefleflægten; l’état de (pure) -, 
caralteer, bet for et GollŒienbommelige. | Raturtilfianben; fa. être dans l’état 
*Nationicide, m. Folkemorder, &ils | de pure -, være ganffe nøgen; il est 
intetgierer af et Folls Eiendommelig⸗ | de - billeuse, il est bilieux de - el. 
fed; a. .sbelægaenbe for KRationalts | de sa -, ban er af galbeagtig Cons 


teten, folkemorderſt. 


fitution el. Temperament; il est gai 


Nativité, /. Fodſel Com Krelferen, Sfr. | de sa -, ban bar et muntert Tempe⸗ 
Maria og nogle Helgene); (brugt ene) | rament; la - est fragile, ben fanbfes 


Jeſu Cprifti Fodſel, 
lede foreſtillende Jeſu Fodſel; (Astrol.) 
Stjernernes Stilling i Fodſelstimen; 
dorudſigelſe af Eng Stjæbne efter 
Stjernerne i Fodfelsøieblittet. 

Natron ef. natrum (um ubt. om uben 
Neſelpd), m.(Chi.) fulfuurtZoda el. mis 
neralfludfalt(nu: carbonate de soude). 

Natte, f-Maatte,Straamaatte; Daar: 
fletning ;(Pass.) flat, trefnoret Fletning. 

Natté, e, p. flettet; belagt med 
Maatter; (På.) morue -e, Stokfiſt, 
fom er beffabiget ved Opfiabling paa 
Maatter. 

Nater, v. a. belægge el. beflæbe 
med Maatter; flette; (Man.)- un che- 
vel, flette Manken paa en Heft. 

Nattier, ère, s. forfærbiger el. For: 
handler af Maatter. 

Naturelibus (in), ad. lat. i Roger: 
heds Tilſtand; puris in -, ganfle 
nøgen; fa. [fsbéret, Naturalifering. 

Naturalisation, f. Meddelelſe af Ind⸗ 

Naturaliser, v. a. mebbele Indfods⸗ 
ret; fig. indføre fremmede Kunſter og 
Stitfe; optage i Landets Sprog (om 
fremmede Ord); overføre fra et 
fremmed Clima (om Dyr); omplante 
iLandets Jordbund (om Planter); v. pr. 
venne fig til et Landé Sæder og Slikke. 

Naturalisme, m. Naturlighed, For: 
klarlighed af naturlige Aarfager; Na: 
turtro, Fornufttro, naturlig Religion; 
ct Lands Raturbiftorie. 

Naturaliste, m. Raturforffer, Nas 
turfyndig; Naturaliſt, Religionslærer, 
ſom forflarer Alt af naturlige Grunde, 
Fornufttheolog. 

Naturalité, f. Egenſtab ſom Indfodt, 
Adkomſt til Indfødéret; droit de —, 
Jndfpbéret; lettres de, Indfodsrets 
Bevilling 

Nature, f. Natur; Bæfen, Egenflab, 
Cientommelighed ; Legemsbeſtaffenhed, 
Conftitution; Temperament; Sinds⸗ 

femning; fandfelig Natur; Naturgas 
de, Naturtilſtand; Slags, Art; la - 
humaine, ben nienneſtelige Natur; 


Julefeſten; Bil⸗ lige Natur er ffrobelig; cette action 


est contraire å.la —, contre -, denne 
Handling firiter mod el. oprører de 
menneſtelige Følelfer; payer le tribut 
à la =, bee; payer en —, betale med 
Raturprobucter; forcer =, ville ubrette 
mere end man formaacr; prov. l'ha- 
bitude est une autre (seconde) -, 
Banen er en anten Ratur; nourri- 
ture passe -, Oporagelfen bar flørre 
Magt over 08 end Haturen; (Peint.) 
peindre d’après -, male efter Status 
ren; figures plus grandes que —, Figu⸗ 
rer flørre end be virkelige Gjenſtande; 
de demi- —, af halvnaturlig Storrelſe. 
Naturel, le, a. naturlig; medfødt; 
femmenbe med Naturens Love; eine 
bommelig; uforffift, ukunſtlet; Let, 
utvungen; uforfalffet; nous avons un 
désir - d’être heureux, vi bave et mebs 
fodt Dnffle om at blive lykkelige; il 
a de l'esprit, han befivber en naturs 
lig fund Forſtand; il a un air - qui 
plait, ban bar et frit, utounget Bæfen, 
fom behager; des causes - les, naturs 
lige Aarſager (flemmenbe med Rats 
rens Love); cela n’est pas —, det gaaer 
ikke naturligt til; der fiffer Roget uns 
ber; il lui est de marcher vite, det 
hører til hans Natur at gaae hurtigt; 
un enfant —, et uægte Barn; un en- 
fant légitime et —, et ægte Barn og 
ſom iffe er adopteret; un Espagnol -, 
en indfødt panier; du vin, ublans 
det Bin; l’histoire -le, Raturbiftorie: 
les parties Jes, Risnébelene. 
Naturel, m. Indfodt; naturlig, eiens 
dommelig Beffaffenbeb ; naturligt Sins 
befag el. Tilboielighed; naturlig, deel⸗ 
tagenbe Følelfe; naturlig Letbed, nas 
turlig Frihed, Utvungenhed; enhver 
Tings ybre Form; (Peint. og Sculp } 
Model; les-s du pays, Landets Ind⸗ 
fødte; c'est le - du feu de tendre en 
haut, bet er det Eiendommelige ved 
Ilden at ftræbe op ab; il est d'un 
= colère, ban er af et vrebagtigt Ge 
myt; cette mére n’a poiut de —, denne 


Nat. 


Moder bar lagen Folelſe for fine Korn; 
son style n’a point de —, fans Still 
fattes naturlig Letbeb, Utoungenbeb; 
dessiner d’après le —, tegne efter ben 
levende Model; au -, loc. ad. efter 
Naturen: cela est peint au-, det er 


184 


Ne. 


Naret, m. (Bot. )botfe{bffRoe. ſſtotter. 
Navetier, m. Forfærdiger af ers 


. Navette, f. Røgelfetar i Form af | 


en lille Baad; (Tiss) Saœverflotte; 
(Bot.) Rapfæb (colza); (H.n.) Slags 
eenflallet Snette; (Mar.) indiſt Sartsi ; 


malet med træffende Lighed; (Cuis.) | fig. og fa. faire la —, gaae frem og 


uden &ryberi: du bœuf au -, Oretjsb 
tillavet uden Tilfætning. 

Naturellement, ad. naturligen, i 
Følge Raturens Orden; ved Naturens 

en Djælp; paa en let og fimpel 

aade; uden Forſtillelſe; med utvun⸗ 
gen Frihed; uden Kunſt; cela s’er- 
plique tout -, det forflareg ganſte 
naturligt, paa en let og ligefrem Maa⸗ 
be; cela ne se fait pas =, bet gaaer 
iffe naturligt til; il écrit —, ban (fri: 
ver med naturlig Letbeb, uden noget: 
fombelft font; parlez-moi —, tael aa: 
benbjertigt med mig; — parlant, i egent: 
lig naturliggorftand. [Stantelbeentæge. 

Naucore, f. (H. n., Dam-Tæge, 

Naufrage, m. Stibbrud; fig. Tab; 
Undergang; faire - au port, fee fine Pla: 
ner mislyktes i det Dieblif, be vare nær 
ved at fulbbyrbes. [bar lidt Stibbrub. 

Naofragé, e, a. ffibbruben; s. En, ſom 

Naulage, m. (Mar.) Fragt, Færges 
lon (bruges ifær i Davnene ver Mibs 
delbavet; ogf. nolis). 

Naumachie, f. (Anc.) Lyftfægtning 
til Soes (408 be gamle Romere); Stes 
bet, hvor ben holdtes. 

Nauséabond, e, a. (Méd.) fom 
volder Ovaime; œfel: fig. vœmme: 
lig, modbydelig. 

Nausée, f. Ovalme; Bæmmelfe; fig. 
Leve, Mobbpbeligheb; j'en ai eu des 
=S, det bar foraarfaget mig Bæm: 
melfe fremkaldt Modbydelighed hos mig. 

Nautier, m. (Pe.) Slags Kniv, ſom 
bruges af Kablioufangerne. 

Nautile, m. (H. n.) Skibsnautil, 
en eenſtallet Snekke; - papyracé cl. 
argonaute, Papirfnette. 

. Nautilier, m. (H. n.) Dyret i Ctibs- 
nautilerne, Papirsſnekterne 0. besl. 

Nautique, a. benborente til Skibs⸗ 
farten; carte, Sokaart; compas -, 
©etompas. [fører (poë.). 

Nautenier, ère, s. Baabforer, Skibs⸗ 

Naval, e, a. hørende til Søvæfenet; 
angaaenbe Krigsſtibe; combat —, Søs 
træfning ; bataille -e, Soſlag; arehitec- 
ture-e, Gtibébypgningsfunft; plm.-vals. 


tilbage; gane og fomme; flatte om; 
faire faire la—å q., give En meget 
at løbe om; la langue lui va comme 
la - d'un tisserand, fans Tunge løber 
fom en (Baœverfiptte) Kaffequcern. 
Naviculaire, a. (Bot.) fom bar Form 
af en lille Baad; m. 
paa et Been i Brifien. 
-Navigable, a. feilbar. 
Navigateur, m. Søfarende, font bar 
giort lange Reiſer; erfaren Styrmand; 
a. fom ernærer fig af Søen; peuple 
-, et Folk, fom lever af Søfart. 
Navigation, f. Seilads; Søfart; 


(An.) Ravn 


Somandskunſt; canal de —, feilbar Ga: 
nal (canal d'irrigation, Vandlednings⸗ 
canal); - côtière, Kyftfart; - à vapeur, | 
Dampfart ; - par estime, Gartefter Gis: 
ning ; — hanturière, Getlabs i rum Sø. 


Naviguer, v.n. feile; fare til Soes; 


fyre; — en pleine mer, feile i rum | 
Sø; - sur le plat, feile efter det platte 


Sort; - sur la carte réduite, feile efter 


det vorende Kort; - à terre, fomme fors 


ud for fit Beſtikz - juste, fomme godt 
ud meb fit Beſtik. ning. 

Naville, f. Vandgrav til Vandled⸗ 

Navire, m. Gfib; - marchand, - de 
commerce, Handelsſtib, Goffarbiftib ; 
- dé charge, Laſtſtib; - en charge, 
Skib, fom ligger under Labning; - de 
conserve, Gonvoiffib ; = à frét, Fragtſtib. 

Navrant, e, a. biertegribenbe, bierte: 
ffiærente. 

Navrer, v. a. faare bybt (v.); fig. 
bedrove, fmerte, volde for Summer; 
j'en suis -é, j’en ai le cœur -é, cela 
me navre le cœur, det fmerter mi 
dybt, det ffiœrer mig i Hjertet; (Jard. 


gjøre ctIndfnit i en Stang, el. Vünſtok 


for at rette famme (p.u.). [Stiferbrub. 
Naye, f. (Minér.) lodret Hare i et 


Nazaréen, ne, s. Nazarcer (chriſte⸗ 


lig ect i det lifte Aarhundrede). 
Ne, ad. ben Deel af Negtelfen, 
fom fættes foran Verbet: ne... pas, 
ifte; ne... point, flet ifte, aldeles ikke; 
je ne juue pas, jeg fpiller iffe (nu); 
je ne joue point, jeg fpiller aldrig; 








Ne. 


il n’a pas d'esprit, ban bar iffe flor 
Forſtand; il n’a point d’esprit, fan 
er aldeles blottet for Forſtand; n'a- 
vez-vous pas été au spectacle? far 
De ifte været paa Comedie (ber for: 
mobes, at De bar været der)? n'avez- 
vous point été au spectacle? bar De 
maaffee tffe (ingenfinbe) været paa Go: 
mebie?… neubelabes, naar Verbet un⸗ 
berforftaaes : point d’argent, point d'a- 
mis, uden Penge ingen Venner ;… pas 
og point udelades: a) foran et andet neg⸗ 
tende Udtr.; il n’a ni talents ni bonne 
volonté, ban befibber bverten Zalenter 
el. god Bil; il ne fait que rire, 
ban gjør ifte andet end at lee; b) efter 
Verberne cesser, oser, pouvoir, sa- 
voir: on ne peut contenter les envieux 
man fan itte tiifrebaftille be Misun⸗ 
belige; c) i en nentenbe relativ Sætn., 
der beſtemmer en foreganenve negtende 
Gæin.: je ne conuais personne qui 
ne vous loue, jeg fjender Ingen, fom 
jo vofer Dem; d) efter prendre garde, 
vogte fig for: prenez garde qu’on ne 
vous trompe, tag Dem i Hat for, at 
man its bedrager Dem; e) efter si, der: 
. fom, når der gaaer en Regtelfe foran, 
og efter que i Betydn. af pourquoi i Be: 
gyndelfen af en Sætn.: le beau ne 


186 


Né, 


gige Sætning: je ne crains pes qu’il 
vienne, jeg frygter iffe for, at ban flal 
komme; er Dovebfætningen ſporgende, 
maa man unberfoge, om Spørgémaas 
let indeholder en negtende Wen ng el. 
ikke, thi deraf affænger i bet Tilfælde 
Brugen af ne; bar det ſidſte Verbum 
en Regtelſe I Danſt, fœttes begge Neg⸗ 
telfer i Franſt; c) efter douter, déses- 
pérer, disconvenir, nier, brugte negs 
tenbe: je ne doute pas qu'ilne le fasse, 
jeg tvivier ilfe paa, at ban jo gior det; 
d) efter empêcher, forbinbre, tenir, 
brugt uperfonliat i Betydn. af at frem⸗ 
byde en Hindring, og efter s'en ſal- 
loir, forbunden med en Rentelfe ef. 
med peu: peu s’en faut qu'il ne soit 
aussi grand que vous, ber fattes tun 
lidt i, at ban er ligefaa bei fom De; 
empêchez qu'il ne le fasse, forebyg, 
at fan gjør det; c'est à vous qu'il 
tient qu'il ne parte, det er Dem, ſom 
er Skyld i, at ban iffe reiſer; e) efter 
be conjunctivifle Mbtr.: à moins que, 
de pear que, de crainte que: à moins 
qu'il ne fasse mauvais temps, med 
mindre, at bet bliver {let Veir; N efter 
il y a, det er fiben, og depuis que 

fiven at, foran et Serbum ile pass 

indéfini, le plusque-parfait el. le 


plait qu'un jour, si le beau n’est | futur antérieur: il y a trois mois que 


utile, bet Stjønne behager fun een 
Dag, bois det Skjonne ifle er nyttigt; 
que ne sommes-nous plus raison- 


nous ne [avons vu, bet er et Fierding⸗ 
aar fiven at vi bave feet bam. 
Né, e, p. født; født til, oplagt til; bes 


nables? hvorfor ere vi iffe fornuftis| flemt til; il est né pour la guerre, 
gere2... ne bruges i franfl, uden at han er fodt for (har Anlæg til) Krigs⸗ 


der er nogen tilfvarende Negtelſe i ſtanden; bien —, af god 


Danfl: a) efter, et comparativiff Udtr : 
il parte mieux qu'il n’écrit, ban taler 
bebre end ban ſtriver; er den forfte 
Sætning negtente, falder ne bort i 
ben underordnede Sætning, med mins 
dre at famme indeholder et negtende 
Begreb: il ne parle pas autrement qu’il 
pense, ban taler iffe anderledes end 
han tænter; la conduite des Russes 
envers les Polonais ne sera pas plus 
juste dans cinquante ans qu'elle ne 
l'est aujourd'hui, Rusfernes Opforſel 
mod Polatferne vil iffe være mere ret: 
færdig om 50 Mar, end ben er bet 
idag; b) efter craindre, appréhender, 
avoir peur, trembler: j'ai peur qu'il 
ne soit malade, feg er bange for, at 
han er ſyg; men er Hovedfætningen 
hegtende, fœttes ifle ne i ben afbœn 


amilies- af 
odt Gemyt, vel opbraget, mal, af 
et Gempt, ondartet; héritier né du 
trône, født Thronarving; ennemi né 
des talents, født Fjende af Talenter; 
il est né coiffé, det er en Lpffens Kjole⸗ 
vægge 5 il est né prié, ban er altid 
vellommen; pop. né natif de Paris 
(i Stedet for: il est né à P., el. na- 
tif de P., el. blot il est de P.), ban 
er født i Paris; mort-né, dodfedt; 
C'est un ouvrage mort-né, bet er et 
Arbeide, fom ingen Lytte bar gjort 
(fun né forandres i f. og ipl.); nou- 
veau-né, nyfødt; premier-né, førftes 
født (bisfe to fivfie Udtr. bruges ogf. 
fom s., men fun i det ſidſte forandres 
begge Ord i f. og pl.: une fille nou- 
veau-née, en nyfødt Pige; les pre- 
miers-nés, be Førftefødte). 


| Néa. 


Néanmoins, ad. iffebeéminbre; af 
ligevel; bog. . 

Néant, m. Intet; fig. Forgænges 
lighed; Intetfigenfeds réduire au —, 
tilintetgiøre; faire rentrer q. dans 
son —, lade En føle fin Ubetydelighed, 
fit Intet; le- des grandeurs humai- 
nes, be menneflelige Storheders For⸗ 
gœngeligbeb; c’est un homme de -, 
_bet-ev et intetfigenbe Mennefle, et 
ringe Menneffe; pour -, for Intet 
(v. nu: pour rien); (Pal.) mettre- 
sar une requête, forfañte en Begjæs 
ring (v.); mettre une appellation au 
=, fortafte en Appel; ... inter. nel; 
it voulait bien l'avoir, mais néant, 
han vifte gierne fave det, men ber 
bliver Intet af (fa.). 

Nébuleux, se, a. taagct; fig. mørt; 
ubeldfvanger; tunafinbig, befymret ; 
Phorizon est =, Horizonten er ind⸗ 
hyllet i Taage; fig. Uvfigterne ere 
morte, det ſeer uroligt ud; il a un 
air —, fau feer bekymret, ſorrigfuld 
uv; étoiles -es, matte, bunfle Stjer⸗ 
ner; Samling af utydelige Stjerner; 
s m. (H. n.) Fiſteart; -se s. f. (Astr.) 
Stjernetaage, Samling af dunkle Stiers 
ner; (H. n.) Slags hvidgraa Slange. 

Nebulosité, f. let, tynd Taage. 

Nécessaire, a. nødvendig, uunboœr: 
lig; s.m. bet Nodvendige; dei Nodtorf⸗ 
tiges denVigtige; Reifeffriin, Damecæfle; 
se rendre —, gjøre fig uundværlig; il 
fait le —, ban agerer ben Vigtige; il 
a le -, ban bar det Nodtorftige. 

Nécessairement, ad. nodvendigviis; 
ufeilbarligen. 

Nécessitante, a. f. bruges fun i 
Udtr. de nécessité —, af uundgaagelig 
Nodvendighed; grâce —, tvingende Naa⸗ 
ve; pauvreté -, nødlidende Fattigdom, 
fom tvinger til Arbeide. 

Nécessité,f. Robvendigheb; Uundgaae⸗ 
lighed; Nød; pl. Fornodenheder; Livets 
… Rotvenbigheber; Pengetrang; Privet ; 
une - argente, en trængenbe, uopiattelig 
Nødvendighed ; être réduit à la dernière 
-, Være bragt til ben pberfte Rød; une ch. 
de première —, en;Ting, fom hører til Lis 
vets førfte Fornødenheder; fa. faire 
de - verta, finde fig i Nodvendighed; 
prov. -n'a point de loi, Nod Henber 
ingen Love; -s de la nature, Natu⸗ 
rens Trang; de -, de toute —, de - 
absolue, loc. ad. nødvendigt; uunbs 


186 


Nég. 


gaaellat, abfolut nødvendigt; par -, 
af ob, af Trang. [fornødent. 

Nécessiter, v. a. tvinge, node; gjøre 

Nécessiteux, se, a. trængende, fats 
tig, nodlidende; s. en Nøblivende. 

Nécrographe, m. Underſoger og Des 
ffriver af døde Lenemer.  [Regemer. 

Nécrographie, f. Beſtrivelſe af bete 

Nécrologe, m. Sortegnelfe el. Lifte 
over Afdede; berømte Afdødes Lev⸗ 
nets{sb; Recrologi. 

Nécrologie, f. tortfattet hiſtoriſt Be⸗ 
retning om en Afdod; Necrologi. 

Nécrologique, a. fenførende til en 
Recrologi. . [ninger om Afdøde. 

Nécrologue, s. Forfatter af Berets 

Nécromente ef. néeromancie, f. 
Døves Fremmanen (bet førfte af disſe 
Ormderældfi,det fibfte nu mecftbrugelint). 

Nécromancien, ne, s. Maner, Aan: 
bebefbærger, Troldmand. 

Nécromant el. négromant, m. Mas 
ner, Gortfunfiner; v. [graver. 

Nécropbore, m. (H. n.) Aabfet 

Nécrose, f. (Méd.) Beenbrand. 

Nectaire, m. (Bot.) Blomſternes 
Donningbæger. . 

_Nectar, m.(Myth.) Guberncé Drik; 
fig. uvmærfet Bin, liflig Drift. 

Nef (fubtales), f. Slib (poé.); ben 
mibterfie Deel af en Kirke, Skibet i 
Rirten; moulin å =, Vandmolle, bᷣyg⸗ 
get paa en Baab. 

Néfaste, a. (Ant.) forbudt, ulykkelig; 
jours -s, Dage hos Romerne, paa 
hvilke det var forbudt at drive offents 
lige Sysler; Feſtdage, lebfagebe af 
Offringer; —— — 

Néfle, f.(Bot.) Miſpel; prov. avec 
le temps et la paille les -s müris- 
sent, fommer Tid, kommer Raad; 
med Tid og Taalmodighed nager man 
fit Maal; on vous donnera des -s, 
man giver Dem fun ufle Ting. 

Néflier,m.(Bot. )Mifpeltræ(meslier). 

Négatif, ive, a.negtenbe; cet homme 
est, benne Mand afflaaer Hit, figer 
net til Alt; il a Pair —, fan feer ud, 
fom om ban vil fige net. [teifesorv. 

Négation, f. Negtelſe; (Gr.) Regs 

Négative, f. negtenbe Soming; fa. 
Afflag; (Gr.) Regtelfe ( d. Betydn. 
bellere: négation); il est fort sur la 
-, ban er fort i at fige net, ban pleier 
at afflane Ait; tenir pour la -, holde 
med bem, fom ere imod en Sag. 





Nég. 


Négativement, ad. paa en beneg: 
tende ef. afflaaendbe Maabe. 

Négligé, e, p. forſomt; tilſideſat; 
ſtiodeslss; uden al Pynt; s. m. Dragt 
uden al Pynt, Morgenbragt, Ratvragt ; 
(Peint,) Let, ſtiodeslos Dragt. 

Négligement, m. (Peint.) forfætlig 
Skjedeslsshed; p.u. [Stisbesissber. 

Nésligemment, ad. ſtjodesloſt; med 

Négligence, f. Efterladenhed; Stjøs 
desloshed; Unsiagtighed; Hagtfombeb ; 
-s de style, Uagtfombers Feil (ifær i pl.) 

Négligent, e, a. forſommelig; ſtis⸗ 
deslos, tigegplbig s. forſommeligt el. 
ſtjodesloſt Mennefte. 

Négliger, v. a. forſomme; undlade 
at benptte; fieldent beſoge; tilfibefætte ; 
ffte gjøre fynverligt af; v. pr. for: 
femme fin Klædedragt; iffe pasſe fit 
Arbeide el. fine Forretninger fom forben ; 
- sa santé, forfomme at førge for fin 
Helbred; - une occasion, forſomme at 
benytte en Zeiligdev ; vous négligez 
vos amis, De beføger ſjelden Deres 
Bennerz il néglige sa femme, fan 
bar fffe-ben Opmarkſomhed for fin 
one, ban burde; ce jeune homme 
Commence à se - (à négliger sa per- 
Sonne), dette unge Mennefle begynder 
at gane fljøvesløft Mœbt; cet auteur 
se néglige, benne Forfatter er mins 
dre omhpggelig for fin Stiil. 

égoce, m. Dandel { bet Store (com 
merce øg trafic, Barebanbel); fig. og 
fa. Haandtering (i flet Forft.); naar 
Talen er om et Lands el. en Nations 
Handel, bruges commerce og ifte 
négoce; faire - de tout, drive Handel 
med Alt; it se fait grand — de cette 
marchandise, ber brives flor Handel 
med benne Bare; se mettre dans le 
=, s'adonner au —, se jeter dans le —, 
flaae fig tit Handelen; hengive fig til 
Dandelen, give fig af med at hanble. 

Négociable, a. fom fan forhandles, 
affættes (om Statspapirer, men iffe 
om Varer). 

Négociant, m. Handelsmand, fom bris 
berDanbel ibetStore(mobf. marchand). 


187 . 


Ném. 


Sag, hooront ber underhandies; or: 
panbling, Omfxtning. 

Négocier, v. a. unberbanble (om 
et Statsanliggende, om et Forlig, et 
MEnteflab o. desl.); forbanble, oms 
fœtte (om Statépapirer); ©. n. un: 
berbanblez drive Handel; v. p. under⸗ 
panbies ; Éorbanbies 3 = la paix, unbere 
fanbie om Freden; - en soie, bande 
meb Silfe; la paix se négocie à Paris, 
Green unberbanbies i Paris; il se 
négocie bien des choses en secret, der 
opfpindes mange Ting i Demmeligheb. 

Nègre, sse, s. Reger, Regerinde; 
traiter q. comme un —, behandle Én. 
fom Slave, med flor Haardhed; faire 
travailler q. comme un =, lade Én 
arbeide over fans Kræfter; (H. 0.) 
Abe fra Java; Slags Matrel; Slags 
Sommerfugl. 

Nègrerie, f Regerbuus, Sted, poor 
be til Salg beftemte Regre invfluttes. 

Négresse, f. Regerinde; f. nègre. 

Négrier, M. og a m. Regertti ; 
Regerbanbier; vaisseau - (el. biot", 
Regerflib; capitaine -, Regerpanbier. 

Négrillon, ne, 2. lille Neger, lille 
Negerinde; Barn, fom er overfværtet. 

Négrite, f. ung Regerinbe. 

Négromancien, f. nécromancien. 

Négrophile, m. Negerven, fom on⸗ 
flex Slavehandelens Afftaffelfe. 

Neige, f. Snee; fig. blændende 
Hvidbed; il tombe de ia, der falder 
Snee, det fneer; œufs å la —, Slum: 
æg; la- de ses cheveux, hans fnees 
puibe Daar; prov. cela grossit comme 
uné pelote de, cela fait la pelote, 
la boule de, bet vorer beflanbigen 
mere og mere fom en rullende ©nees 
bold; pop. voilà un beau docteur de-, 
det er en Doctor Hjælpelss (plais.). 

Neiger, v. n. fnee; fig. og fa. il 
a neigé sur sa tête, ban bar ganffe 
hvide Haar. 

Neigeux, se, a. fuld af Snee, be: 
bættet med Snee; il fait un temps-, 
bet er Sneeveir, det feer un tif Snee. 

Neille, f. (Tonn.) Blaar el. Bart, 


Négociantisme, m. egennyttig Dans | hvormed Revnerne flopres i en Tønde. 


delsaand el. Handelsſpflem. 


Néméens, a. pl. m. (Ant.), bruges 


Négociateur, trice, s. @tatéunbers | i Udtr. jeux -s, nemæiffe Lege til Er 
handler (i d. Betpbn. fun m.); pris for Hercules. 


vat Unberbanblier, Mellemmand. 


Némésées, f. pl. (Myth.) Sorge⸗ 


Négociation, f.Statsunderhandling ; | fefte til MEre for Nemeſis. 


Ném. 


Némora'es, f. pl. (Myth), Befte til 
Ere for Diana. 

Nénies, f. pl (Ant), Sorgeſange 
ven Liigbegængelfe hos Romerne. 

Nenni, ad. nci; il n'y a point de —, 
ber giælter intet Reis De er nodt til 
at gjøre tet; s. m. un doux=, et 
indbydende Afflag (v.); fa. 

Nénufar, m. (Bot.) Aafanbe. 

Néocure, m. (Ant) Sempeltiener, 
Zemypelbevogter hos Græferne; By, 
fom havde opreif et Tempel for Rei 
feren; inus. 

Néogale, m. (Méd.) ny, friff Mell. 

Néographe, s. og a. Snbfsrer af 
" en np Retffrivning. [ny Orthografi. 

Néographie, f. Afhandling over en 

Néographisme, m. nyt Metfiriv 
ningsfpftem. 

Néologie, f. Opfinbelfe el. Brug 
af nye Ord; gamle Ords Brug i en 
ny Forſtand. ” 

Néologique, a. angaaenbe nye Ords 
Brug, npftabt, nevlogiff; expression -, 
npflabt Udtryk. [Ord (innover); p. u. 

Néologiser, v. a. og n. flabe nye 

Néologisme, m. Lyſt til at ſtabe 
nye Oro, el. til at bruge Ord i en 
ny Betydning (i flet Forſtand), 

Néoiogue, m. En, fom i Tale og 
Strift gjør Brug af nye Ord, Sprog: 
reformator (ſom ofteft i flet Forſt.). 

Néomésie, f. (Astr. anc.) Jødernes 
Rymaane; Nymaanefeſt(hos Romerne). 

Néophyte, s. en Npomvendt, en 
Nydobt. 

Néphrétique, a. (Méd.) angagende 
Ryrerne el. Ryrefpgoomme; la coli- 
que =, Nyrekolik; un remède -, et 
Middel mob Ryretolits s. m. Nyre⸗ 
patients Middel imod Nyrefmerter. 

Népotisme, m. Pavernes Omſorg 
for deres Paarsrende; Magthavendes 
Tilbsielighed til at fremhæve beres 
Slægtninge paa Andres Bekoſming. 

Neptune, n. pr. m. (Myth.) Neptun, 
Havets Gud; poé. Havet. 

Néréide, f. (Myth.) Savgubinde, 
Davnymfe; (H. n.) Nereide, Soorm, 
So⸗Skolorm. 

Nerf (f udtales, undt. i pl. og i 
nerf de bœuf), m. Nerve, Senge; 
fig. Kraft, Styrke, Eftertryk; Hoved: 
drivefjeder; (Rel.) Enore paa Ryg⸗ 
gen af et Bind; il s’est foulé un —, 
han bar forfiraft en Sene; cet hom- 


188 


Net. 


- 


me a du -, deme Mand befidder 
Kraft; ce style est plein de —, benne 
Stiil er fraftfulb ; l'argent est le - de la 
guerre, Penge er Krigens Hovedbjul. 

Nerf-férure, f. (Vét.) Slag, fom en 
Heſt bar faaet paa en Gene i Benene; 
pl. des nerfs-férures. ” [Snette. 

Nérite, f. (H. n.) Rcrite, eenflallet 

Néroli, m. Gsfents af Pommes 
rantéblomfier. 

Néronien, ne, a. neroniſt; grufont 
fom Nero; s. m. på. (Anc.) Lege, inds 
ftiftebe af Vero for Digtelunit og 
Veltalenhed (jeux -s). [bœrtorn. 

Nerprun, m. (Bot.) Brietorn, Kors⸗ 

Nervaison, f. (An.) Rervefpfiem. 

Nerval, e. a. godt og pasfenbe for 
Rerverne; pl. m. -vaux; p. u. 

Nerver, v, a. omvifle el. vocrtrætte 
med Sener; (Rel.) - un livre, ans 
bringe og flifire Snorene paa Rygs 
gen af Binbet paa en Bog. 

Nerveux,se, a. angaaenbe Nerverne; 
nervefvag, fom bar meget pirrelige Rers 
ver; fuld af Nerver; ſeneſtæerk; frafts 
fuld; fig. fyndig, eftertryttelig; fièvre 
se, Rervefeber; elle est-se, fun er 
nervefvag; il a le bras —, ban far 
en fraftfulb, feneftærf Arm; un dis- 
cours =, en fyndig Tale. 

Nervin, a.m. (Méd.) nerveftprtenbe; 
s. m. nerveſtyrkende Middel. 

Nervure, f, Omoifling med Sener; 
(Tail.) Libfe til Sirat paa Syning : 
af Klæder; (Rel.) Snorer paa Rpg⸗ 
gen af. et Bind; (Arch.) fremflaaende 
Sirat paa gothifle Svælvinger; (Bot.) 
Ribber i Blade. ' 

Nestor, n. pr. m. Neftor (hos Dos 
mer); fig. ven Ældſte i et Samfund; 
erfaren Olding. [teri. 

Nestorianisme, m. Neſtorius's Riets 

Nestorien, ne, s. og a. (Thé.) Til: 
hænger af Reftorius’s Lære, Neſtorianer. 

Net, te, a. reen, net; reenlig; ublans 
bet; flar, giennemfigtig; glat, blant, 
uplettet; tydelig; rybbellg; fig. fri for 
Gield; Har, utvetydig; fri for al Mis: 
tanke; ndeu Svig; (Com.) netto, efter 
Fradrag af Omfoftninger el. Indpak⸗ 
ning; un enfant, et reenligt Barn; - 
comme une perle, meget reen; ce vin 
est, benne Biin er far el. ublanbet ; 
avoir la vue =te, fee ffarpt, tydeligt ; une 
vie =te, ct babbelfrit Liv; une expres- 
sion te, et flart, tydeligt Udtryk; avoir 


Net. 


l'esprit ·, have en lys og Har Forſtand; 
avoir la conception -te, opfatte tydeligt ; 
ce bien est —, paa tenne Œienbom 
bœfter ingen Gjeld; son procédé est 
-, hang Fremgangsmaade er aaben 
og redelig; il a l’âme, la conscience 
te, hang Camoittigheb bebreiber bam 
Intet; son cas n’est pas —, ban er 
ilfe ganfte fri for Brode i benne Sag; 
il a les mains -tes, ban bar iffe 
beriget fig paa en uretfærdig Maade ; 
je veux en avoir le cœur-, feg vil 
være paa det Rene dermed; faire 
maison -te, fage alle fine Folt bort; 
faire tapis —, Vinde hele Snbfatfen ; 
mettre au —, frite Roget reent; ... ad. 
paa eengang; recntud; Fart, tydeligt ; 
aldeles; cela s’est cassé - comme un 
verre, det er gaaet lige over (paa 
cengang) fom et Stykke Glas; tran- 
cher —, fige fin Mening reent ud; il 
a refusé tout —, han har afflaaet det 
ganſte og aldeles; voir — fee klart og 
tydeligt. 

Neſtement, ad. net, reenligt; fig. art, 
pores reent ud; concevoir qc. -, 
fatte Noget Hart, tydeligt; parlez-lui 
-, tal tif fam uden Omfvøb. 

Netteté, f. Reenhed, Renlighed ; 
fig. Klarhed, Tydelighed. [ning. 

Nettoiement, m. Reengjoren, René: 

Nettoyage, m. f. f. nettoiement. 

Nettoyer, v. a. reengigre, renſe; 
fie, børfte; fig. og fa. rydde, tømme; 
gjøre gjældfri; — un habit, borfte en 
Kjole; -les souliers, pubfe Skoene; 
fig. og fa. - une maison, flytte Alt 
bort af et Duus, tømme det; — la 
tranchée, jage Sienben ud af Løbe: 
graven; — le tapis, vinde bvab ber 
er inbfat; — ses affaires, betale fin 
Gjelb; (Peint) - les contours, gjøre 
Omridfene renere og nsiagtigere. 

Neuf, a. n. ni; ben niende; s. Nis 
tal, Nier; Louis -, Ludvig b. niende; 
le-avril, ben niende April; un - de 
cœur, en Hjerternt ; fa. cette femme est 
dans le (son) -, benne Kone er i 
niende Maaned af fit Svangerſtab; 
il est, il entre dans le (son), han 
er fpg paa niente Dag. 

Neuf, ve, a. ny (nylig forfærdiget) ; 
lidet brugt; fig. uerfaren; itfe før 
fagt, kjendi ef. behandlet; s. m. bet 
Rye; tout battant —, ganffe ſplinter⸗ 
Dpt; terre -ve, Yanb, fom endnu ifle 


- KJ 


189 


Neu. 


har været dyrket; da bols -, nyt 
Brænde, bragt til Søes el. til Vogns 
(mobf. du bois flotté); il est — aux 
affaires, ban er uerfaren, uffenbt med 
Sorretningerne; il est tout - dans le 
monde, ban er ganfle uerfaren t Vers 
ben: avoir un cœur tout —, befibbe 
et ierte, fom itfe bar fenbt Kjærs 
ligbeb s faire corps -, fomme fig igjen 
af en Sygdom; faire maison -ve, 
afſtedige alle fine Tjeneſtefolk og fæfte 
nye; il fait balai —, il n’est rien tel 
que balai —, nye Koſte feie bebft; 


voilà une ch. toute -ve. pour moi, 


bet er Noget, fon er ganfle nyt for 
mig, Hvorom jeg iffe for bar ført 
tale; ...à—, Loc, ad. paa ny, i np 
Stand; remettre qe. à —, iftandfætte 
Noget faa at det bliver fom nyt; de 
-, loc, ad. fra ny af; bruges i Udtr. 
habiller de —, give nye Klader. 

Neume, m. (Mus.) Forlængelfe af 
en Zone. 

Neure, f. lille hollandſt Fartoi til 
Sildefangft. | 

Neutralement, ad. (Gr.) i neutral 
Forſtand, fom intranfitiot Berbum. 

Neutralisation, f. (Chi.) Reutrali⸗ 
fering, Forvandling til et Middelſalt; 
(Dipl.) et Landé el. en Byes Erflæs 
ring i neutral Tilſtand; foreløbig Neu⸗ 
tralitets Act. 

Neutraliser, v. a. (Chi.) forvandle 
tif et Middelſalt; fig. gjøre uſtadelig, 
uvirkſom; tilintetgjøre; (Dipl.) erflære 
et Land el. en By for neutral; (Mar.) 
- son pavillon, anfaffe fig et neutralt 
Klag; v. pr.ophæve hinandens Birining. 

Neutralité, f. Neutralitet; en Stats 
Tilſtand, ſom forbliver neutral el. ikke 
tager Deel i Stridighederne mellem 
to Magter. ' 

Neutre, a. neutral; ſom iffe bols 
ber med nogen af te frigførende 
Parter; pavillon -, neutralt Flag; 
(Gr.) intranfitiv; fom iffe horer enten 
til Hankjonnet el. til Suntfønnet; verbe 
=, intranſitivt Verbum; nom —, In⸗ 
tetfjøngord; (Chi.) sel —, neutraliferet 
Salt; (Bot.) Intettjønsblomft; ...8. 
m. pl. de neutrale Magter. 

Neutriser, v. a (Gr.) gjøre ins 
tranfitiot (om et Serbum). 

Neuvaine, f. ni Dages Bøn og 
Andagt; la docte -, be ni Muſer (plais.). 

Neuvième, a. n. ord. niende; 8, 


Neu, 


ben Niende; s. m. Niendedeel; ben 
niende Dag; ben niende Maaned; s. f. 
(Mus.)Octaven tilSerunten, et Interval. 
Neuviémement, ad. for def Niende. 
Neveu, sm. Broder: el. Søfterføn, 
Neven; petit-- el. arriére- -, Søn 
af en Neveu; fa. - à la mode de la 
Bretagne, Søn af en Goufin el. Con: 
fine; pl. (poét.) nos -x, Cfterflægten, 
vore Œftertommere. 
Névralgie, f. (Méd.) Rervefmerte. 
Névrilème, m. (An.) Rervebub. 
Névrilémite, f. (Méd.) Rervehu⸗ 
bens Betændelfe. , 
Névrite, f. (Méd.) Rervebetænbelfe. 
Névritique, a. (Méd.) nerveſtyr⸗ 
tenbe; s. m. nerveſtyrkende Middel. 
Névrographie, f. (An.) Beftrivelfe 
af Nerverne; Afhandling om Ner⸗ 
verne, om Nervefpgdommene. [verne. 
Névrologie, f. (An.) Lære om Her: 
Névroptère, m. *8 n.) netvingel 
Zuſect, en Clasfe af Snfecter. 
Névrose, f. (Méd.) Rervefpgbom. 
Névrotique, a. (Méd.) nerveſtyr⸗ 
fenbe. [fenberlemme Rerverne med. 
Névrotome, m. (An.) Kniv til at 
Névrotomie, f. (An.) Rervernes 
Ssnberlemmelfe. | 
Newtonianisme, m. (Phil.) New: 
tons Love om Dimmellegemernes Bes 
vægelfe; hans Raturpbilofophi. 
Newtonien, ne, a. og s. angaaenbe 
Rewtons tære; Tilhæenger af Rewton. 
Nez, m. Næfe; fa. bele Anfigtet; 
Qugten; parler du -, tale gjennem 
Mæfen; donner sur le — à q., flaae 
En i Anfigtet; fig. fige En noget Kræns 
lende el. Ydmygente; fig. og fa. au 
de q., ligefor Ens Næfe; rire au 
- de q., lee En op i Dinene; il a 
bon -, le — fin, ban bar en fiin Næfe, 
han lugter godt; il a le- long, ban 
feer længe forud hvad der vil flee; 
ce n’est pas pour son —, det er iffe 
beftemt for bam; il ne voit pas plus 
loin que son -, que le bout de son -, 
ban forfiaaer ikke at fee ud i Frem: 
tiden; il n'a pas le - tourné vers 
cela, ban er ifte tilbøjelig dertil; elle 
" a le — tourné à la friandise, hun er 
coquet, bun fcer forliebt ud; avoir 
un pied de —, flamme fig over at 
være gaaet glip af Noget, faae en 
lang Naſe; faire un pied de- à q., 
give En en lang Rae, giore fig lyftig 


190 


Nia, I 


over Én; il a donné du - en terre, 
bang Forehavende er mislpflebess il 
s’est cassé le -, ban er fommet ilde 
an, ban er fommet galt fra fit Gore: 
havende; il lui a reproché cela à 
son —, il le lui a jeté au —, fan bar 
bebreibet bam det; il a toujours le — 
sur les livres, ban bœnger altid i 
Bøgerne; il met el. il fourre son — 
partout, ban bar fin Næfe i Alt, ban 
blander fig i Alt Hvad der iffe ans 
gaaer ham; mener q. par le—, føre 
n ver Næfen, faae bam til at gjøre 
Ait boab man vil; tirer les vers du 
à q., føle En paa Tænderne, føge 
at udlokke Ens Hemmelighed; cela 
paraît comme le -au milieu du vi- 
sage, det falder Ale i Dine, det er 
Noget, man forgjæves vif føge at 
ſtjzule; cela n’a point de —, det flins 
ger ikke godt; det er hverken hugget 
el. fluftet; (prov.) il vaut mieux 
laisser son enfant morveux que de 
lui arracher le —, det er bedre at 
finde fig i et lille Onde, end at ville 
fordrive bet ved et flørre; saigner 
du —, have Næfeblod; fig. fattes Mob 
el. Aandbgnærværelfe; saigner au -, 
bave et Saar, fom bløder paa Næs 
fen; (Ch.) chien de haut-, en god 
Sporhund; ce chien a le- dur, det 
er ingen god Sporpunb ; Mar.) le 
- du vaisseau, Stibets Næfe el. Fors 
flavn; ce vaisseau est sur le -, bette 
Skib hælder for meget forover, det ligger 
paa Ræfen. L. des nez-coupés. 
Nez-coupé, m. (Bot.) Skovpiſtacie; 
Ni, conj. bverten, eller; to Sub: 
jecter, forenede med ni, figre Verbet 
i Fleert, med mindre at Oanblingen 
tun benfsres til det ene af be to: ni 
l'or ni la grandeur ne nous rendent 
heureux, bverfen Guld el. Gtorbeb 
giore os lykkelige; n$ l’un ni l’autre 
ne sera nommé consul, Ingen af 
de to vil blive udnævnt til Gonful; 
ni l’un ni l’autre n’ont fait leur devoir, 
Ingen af dem bar gjort fin Pligt; 
ni même, iffe engang (naar ni iffe 
er gientaget, er bet iffe abfolut nød: 
vendigt at pas el. point udelades 
efter flamme). 
Niable, a. fom fan benegtes. 
Niais, e, a. bum, enfoldig, ner: 
faren; (Fauc.) oiseau —, Vinge, fom 
endnu ifle bar været ude af Reden; 


Y 


Nis. 


s. en Tosſe; faire, contrefaire le, 
fille fig bum an; prov. og fig. c'est 
un - de Sologne qui ne se trompe 
qu'à son profit, ban filler fig dum 
an, fordi det fan være ham til Nytte; 
pcp. c'est de la graine de —, det er 
Roget, fom lun fan fore Tosſer bagLyſet. 

Niaisement, ad. enfoldigt, dumt. 

Niaiser, v. n. more fig med Rar: 
reftreger, med intetfigenve Ting, fiafe; 
i ne fait que, ban begaaer lutter 
Dumbheber. ' 

Niaiserie, f. intetfigende Ting, Bas 
gatel; Dumbed, Enfoldighed; il ne 
dit que des-s, han figer fun Dum⸗ 
beder; il est d’une - étonnante, ban 
befibber en forbaufenbe Œnfolbigber. 

Niche, f. Gorbpbning i en Væg 
til en Billedſtotte, en Kakkelovn, o. besl.; 
Slags Altove til en Seng; et Deus 
bel til en Stuehund; Puds, Stjelm: 
flytte (iv. Betydn. i Stebet for nique); 
fa. faire une - à q., gjøre Loier med En. 

Nichée, f. Redefuld, Yngel; fa. 
Hob flette Mennefter. 

Nicher, v. n. bygge fig en Rede; 
v. a. fa. benfotte paa et Sted; v. pr. 
fœtte fig, tage Plads, føge fig et Op- 
bo deſted. 

Nichet, m. Xg, fom lægges i en 
Rede, for at fane Dons til at ruge. 

Nichoir, m. Hakkebuur til Ranaris 
fugle. [Metal. 

Nickel, m. (Minér.) Niftel, Slags 

Nicodème, n. pr. m. Nicodemus; 

fig. meget enfolvigt Menneſte; pop. 

Nid, m. Rede; fig. og fa. c’est un 

= à rats (f. coiombier), un vrai — à rats, 
bet er et usfelt fille Kammer ; il a trouvé 
un bon-, han er traabt ind i et vel 
forfpnet Duus (om En, fom far gjort 
et rigt Parti); han er fommen inb i 
en god Stilling ; on a découvert son —, 
man har opdaget hang Sfat, bané 
&üflugtéfieb; il croit avoir trouvé la 
pie au-, ban bilder fig ind at bave 
gjort eu vigtig Opdagelſe; on n’a 
trouvé que le —, Fuglen var allerede 
fløiet bort; Perfonen, man fulde 
fange, var loben fin Vei; prov. pe- 
tit à petit l'oiseau fait son —, .libt 
titer lidt naaer man fit Maal; à 
theque oiseau son = est beau, ens 
ver Fugl ſpnes bedſt om fin egen 
Bede, Enhver finder fin egen Œiens 
dom ſmuk. 


191 


Niq. 


‘Nidoreax, se, a. fon lugter el. 
fmager raabent, el. brændt, el. fom 
Xg, der bar været ruget (ifœr i Méd.). 

Niéce, f. Broder: el. Soſterdatter; 
petite —, Datter af en Reveu cl. en Niece; 
f. neveu. s 

Nielle, f. (Bot.) Klinte; Ruſt i 
Korn, Meelbug; (Orf.) Sirat indgravet 
i Guldſmedarbeide med forte Striber 
af Email (i d. Betydn. m. efter Ac.). 

Nieller, v. a. fordærve Korn med 
Ruſt el. Meeldug; (Orf.) anbringe Stris 
ber af fort Email paa Guld el. Sølv. 

Nier, v. a. negte, benegte, erflære 
for faiff el. ufanb; — une dette, fras 
gaae, at man bar en Gjæld; f. ne. 

Nigaud, e, a. enfoldig, dum; s, 
Tosſe, enfoldigt Meunefle; m. (H. n.) 
Slags Fedtgaas. 

Nigauder, v. n. begane bumme 
Streger, more fig med intetfigenbe 
ing. Dumber. 

Nigauderie, f. dum, tosfet Streg; 

Nigauteau, m. (Mac.) overbugget 
Teglſteen til at dekke Mellemrummet 
mellem Bfælfeenderne. 

Niguedouille, m. Tosſe; pop. 

Nigromancie, f. Kunſt at fienbe 
Jordens fljulte Ting. 

Nil, m. Nilfloden; Slags Mynt 
brugelig i Indien. 

Nil-gaut, m. (H. n.) Slags Antiloy. 

Nille, f. lille fpivalformig Stilt paa 
Vünranken; (Jard.) Buxbomskant om 
et Blomſterbed; (Blas.) ſmalt, faſtgiort 
Kors. [-, anferformigt Kors. 

Nillée, a. f. (Blas.) i Ubtr. croix 

Nilomètre, m. gradueret Støtte til 
at maale Banteté Gtigen i Nilen. 

Nimbe, m. Gtraalefrone;s Straale⸗ 
glands, Helgenſtin, Nimbus (ogf.limbe). 

Nimois, e, s. og a Beboer af 
Nîmes; fon er fra Nîmes, 

Nippe, f. ifær i pl Klæver, Met: 
bler, @maafager, Ait hvad der tje 
ner til Pont; fa. il en a eu (tiré) 
de bonnes -s, fan har braget god 
Nytte, god Fordeel deraf. 

Nipper v, a. forføne med Klader, 
Meubler, Pynt; v. pr. forfpne fig 
med gode og fmufle Sager. 

Nique, f. haanlig Ryſten med Hove⸗ 
bet; bruges fun i Udtr. faire la — à q., 
lave haant om En, blæfe En et Stytte, 
timfe ab En. paa Ringeagt; v. 

Niquet, m. intetfigende Ting; Zegn 


Nis. 


Nisanne, f. (Bot) Slags mebici: 
nal Rob imod Befvineife. 

Nitouche (el.mitouche), f.fun i Udtr. 
sainte. —, Hykler, Stinbellig. [Cait. 

Nitrate, m. (Chi.) falveterfuurt 

Nitre, m. (Chi.) Salpeter (nitrate 
de potasse; alm. salpêtre). 

Nitreux, se, a. (Chi.) falpeteragtig. 

Nitrière, f. Galpetergrube. | 

Nitrique, a. ubbraget el. beflaaenbe 
af Salpeter; acide -, Salpeterſyre; 
radical-, Gaïlpetergrunblag. 

Niveaa, m. Vaterpas; borigontal 
Stilling; de-, au—, Loc. pp. À lige 
Linie med; fig. paa famme Stants 
puntt, lige med i Rang el. Kundſtab; 
meitre de -avec el. au - de, ftille i 
lige Linie med; être au — de, aller 
de - avec, flade i lige Anfeelfe med; 
à son —, i Lighed med fam, paa 
famme Punkt. 

Niveler, v. a. maale el. ftille efter 
Vaterpas; bringe i lige Linie; gjøre 
horisontal; fig. gjøre lige i Rang el. 
Formue; la révolution a -é les rangs, 
Revolutionen bar gjort Alle fige i 
Rang, udjevnet Rangforſtjelligheden. 

Niveleur, m. En, ſom afmaaler 
Jord efter Vaterpas; fig. En, fom 
gjør Alle Lige i Formue, Rang og 
desl.; Navn paa dem, fom under den 
franffe Revolution føgte at indføre For: 
anbringer i Regjeringsformen efter Sn: 
dependenternes Exempel unberGromwel. 

Nivellement, m. Afmaaling efter 
Vaterpas; en Flades Stilling i hori⸗ 
zontal Linie. [Sneefpurv. 

Nivereau, m; (H. n.) Sneeverlinn, 

Niverolle, f. (Bot.) Snecblomf, 
Sneeklokke. 

Nivet, m. hemmelig og utilladelig 
Fordeel, en Commisſionair erholder ved 
Indkjob; pop. Ce Ferſten. 

Nivette, f. (Jard.) Slags meget 

Nivôse, m. fjerde Maaned (forfte 
Bintermaaneb) i ben republicanfte 
Galenber (fra ben 2lbe Dec. til den 
19te San.). Efterfommere. 

Noachides, m. pl Woatiter, Noas 

Nobiliaire, m. Fortegnelſe over ct 
Lands adelige Familier; a. angaaenbe 
Adelen, henhørende til Adelen (ofte i 
flet Forf.). 

Nobilissime, a. (Anc.) hoiadelig 
(Zitel tüfianet Cæfarerne og beres 
Stoner); s. m. Bærbighed, fom blev 


192 


Noc. 

inbfliftet af Gonflantin og gav et 
til at bare Purpuret; forb. ældfte 
theologiſte Licenciat i Sorbonnen. 

Noble, a. adelig; fig. ævel, ophoiet; 
être — de naïssance, — d'extraction, 
de - sang, d’un sang -, de race -, - 
de race, være af adelig Byrd, af 
adelig Herkomſt, af adeligt Blob, af 
adelig Slægt; un cœar -, et ædelt 
Hjerte; biens -s, Lehnsgodſer; les 
parties -s, be œblere Dele af Vege 
met EGdjertet, Diernen etr.); prov. 
être - comme le roi, vœre af en bai 
abelig Dertomits il est fou, ou le roi 
n'est pas -, ban cer en for ar; 
...s, m. Adelsmand: det Ædle, bet 
Ophoiede; (Monn.) Trediedeel af et 
Pund Sterling; — à la rose, gammel 
engel Guldmynt, gangbar i Grant: 
rig under Carl d. 7be og Carl bd. 8de. 

Noblement, ad. paa adelig Biis, 
fom Adelsmand; paa en ædel Maade, 
med Vardighed. 

Noblesse, f. Adel, Avelflab: Abe: 
lens fig. Storbeb, Hoihed, Vardig⸗ 
bed; - d'extraction, Adel af ubetjenbt 
Udſpring; ancienne —, gammel franft 
Adel før 1789; nouvelle -, ben yngre 
Adel; la haute, ben hoie Abel, den 
ældfte o berømmet fle ; la petite -, 
ben yngſte og lidt berømte Adel; — 
d'épée, Abel, erhvervet ver Krigers 
baab; -de rohe, bel, erhvervet i 
Giviletatens - de la cloche, Adel, 
forbunden med Borgermefterværbighes 
ben, il faut soutenir sa —, man maa 
leve paa en Fod, der foarer til Eng 
Adel; prov. — oblige, ben, fom er 
adelig, maa opføre fig paa en ædel 
og værdig Naade; - vient de vertu, 
fun ved Dyd og Fortjenefte hæver 
man fig over Andre. 

Noce, f. Bryllupofeſt; Bryllups ſel⸗ 
ſtab, Bryllupsgjæfter ; pl. Bryllup, Gifs 
termaal; épouser en premières -s, 
gifte fig for førfte Gang; convoler en 
secondes ‘-s, indlade fig I andet Xgte⸗ 
fab; fig. og pop. il n'a jamais été à 
telles (à pareilles) -s, Sligt er endnu als 
brig før veberfaret ham, ban er aldrig 
før bleven faalebes behandlet (el. været 
ſtedt i en ſaadan "aller n'étre pas 
à la—, være i en ſſem Vaande; il y 
va comme à la - (comme aux -s), 
ban gaaer glad og munter i Striden; 
prov. voyage du maître, -s des valets, 


Noc. 


Simerne bave bet aldrig bebre, end 
naar be ere paa Reifer. 
Noceur, m. En, fom holder af at 
leve godt, en Svirebrober; pop. 
Nocher, m. Styrmand (p06.); (ved 
Middelhavet) Stipper. 
Nocier, ère, s. En, fom foreflaaer 
et Bryllup. [ſte. 
Noctembule, s. og a. Søvngænger, 
Noctembulisme, sm. Tilboielighed 
til at gaae i Sevne. ſgermuus. 
Noctilion, m. (H. n.) Slags Fla⸗ 
Noctilaque, a. lyſende om Natten; 
2. m. et Dyr el. en Øjenftand, fom 
finner om Ratten. 
Nocturlabe, m. Inſtrument til at 
maale Rorvfijernens Hoide om Ratten. 
Nocturne, a. natlig; sm. naflig 
Mesſe; en fleerfiemmig, ſorgmodig 
Muſik; (U. n.) en Art flælvingede 
Inſeeter. p. u. 
Nocturnement, ad ved Nattetid; 
Nocuité, f. Brodefuldhed. 
Nodosité, f. (Bot) fnubret Egen: 
flab; Knude. [Beentnube. 
Nodus (s ubtales), m. (Méd.) 
Noël, m. Juul; Sulepfalme (i vd. 
Betydn. bruges noël med Artitel og 
t pl); fatiriff Sang (v.); aux fêtes 
de-, à- (itfe à ja —), til Julen; fig. 
og fa. on a tant chanté (el. crié) 
noël, qu'à la fin il est venu, man 
bar faa flænge tait derom, at det. om: 
firer er fleets prov. quand on voit 
les moucherons à -, à pâques on 
voit les glaçons; quand - a son pignon, 
piques & son tison, Sulefommer gi: 
ver Paaftevinter. 
Nœud, m. Knude; Sloife; knude 
formigtopbsiet Arbeide; fig.Forbindelfe 
mellem Perſoner; bet meeſt forvib 
lede Sted i et bramatiff Stykke; Knus 
den i ſamme; det væfentligfe Punkt 
Len Sag; Fingerled; Adams«eblet i 
Halſen (iorynx); Benet i Halen paa 
en Deft, Hund el Kat. 0. f. v.; Been⸗ 
tnude, Seneknude; Knaſt paa et Træ; 
(Bot.) Lev paa Planteftængier; (Astr.) 
Overitæringépunfret for Œcliptila og 
en Planets Banes (Mar.) Sømtil, 
Knob; filer 7 à 8 -s,. frile 7 til 8 
Mile i Bagten ;... - coulant, Mendes 
lotte; - gordien, gordiſt Knude, Vans 
ſtelighed, fom ikke tan loſes; voilà le 
- de l'affaire, veri Riffer Rnuben; prov. 
ce rire ne passe point le - de la 


IL 


198 


Noi. 


benne Latter kommer iffe inden⸗ 
or Tænderne, ben er fremtoungen. 

Noguet, m. flor, lang og flad Kurv 
med en Pant tverg over. . 

Noir, e, a. fort; ſortladen; guul 
og blaa; mørt, fummel; ſmudſig; fig. 
bedrøvet; tungfntig; onbifabsfulb: s. 
m. den forte Farve; bet Sorte; Res 
ger; le temps est —, Beiret er morkt; 
froid —, raakoldt; le blé -, Boghvede; 
il a passé l’onde —e (Styr), ban er 
bød; de la viande -e, Kjod af vigfe 
Dyr, fom af Darer, Snepper 0. des. ; 
bêtes -es, Vildſviin; cet homme est 
ma bête —e, jeg fan ifte taale at fee 
bette Mennefle, ban bringer mig Ulypite ; 
chambre -e, camera obscura; - de fu 
meé, - à noircir, Kønrøg; fig. le - cha- 
grin, ven fortefie Summer; une âme 
-e, en fort, en onbflabsfuld Sjæl: il 
n'est pas si diable qu’il est -, fan 
er ikke faa onbflabsfuir, fom ban lader; 
rendre —, ubffrige; fværte En; il voit 
tout —, tout en -, il voit —, ban feer 
Alt fra ben forte Side; fa. il ne con- 
naît que blanc et - dans un livre, 
ban tan ifle læfe inden i en Bog; si 
vous lui dites blanc, il répondra, han 
finder altid Bebag i at fige imod; 
mettre du - sur .du blanc, ffrive; 
gare le pot au —, tag Dem i Agt, det 
brænder (i Blindebut); passer, aller 
du blanc au -, gaae fra en Yderligs 
bed tif en anden; vendre du -, be: 
brage, bilde Noget ind; faire, broyer 
du =, overlade fig til morte Grubie- 
rier; s’enfoncer dans le —, fordybe 
fig t morte 4 anfer. 

Noirâtre, a. fortagtig, fortiaben. 

Noiraad, e, a. fom bar forte Daar 
og mørt Anfigtéfarte; s. et meget 
morkt, ſortladent Mennefle (fa.); m. 
(H.n.) Glagé Baanbfift. 

Noirceur, f. ©ortber, fort Plet; 
fig. ©tienvigbcb; ſtjendig, nebrig 
Danbling, Bagvaffelfe; il a des —s 
au visage. ban bar forte Pletter i 
Anſigtet; fig. la - de sa trahison, bet 
Sorte, bet Hebrige i hang Gorræberi; 
il a dit des-s sur cette femme, bon 
bar fagt fflammelige Ting om dette 
Fruentimmer. 

Noircir, v. a. gjøre ſort, foærte; 
fig. ilde omtale (ſterkere Udtr. env 
dénigrer); v. n. blive forts v. pr. 
gjøre fig fort, foærte fig; blive fort; 


13 


Non. 


fife fører H ben anglicantle Kirke (En, 
gelland; pl. non-conformistes. [melfe. 

Non-conformité, f. Uovereengftems 

None, f. fpvenbe Bøn af ven ca: 
thoifle Bonnebog (faaleres faldt forti 
ben fœfes i ben Yde Time af Dagen 
før Aftenfang); f. pl (Anc.) ten 
anden af den romerfle Maaneds 3 Afs 
delinger, boillen begpntte ben 7be og 
. talte 6 Dage i Marts, Mai, Juli og Ocs 
tober, og ben dte, men varede fun 4 
Dage, i be andre Maaneder. 

Non=étre, m. Ille⸗Tilvorelſe, en 
umulig, Ting; uden pl. [mésange). 

_Nonette, f. (H. n.) Meiſe (alm. 
" Non-existence, f. Sffe-Tilværelfe; 
uden pl. 

Nonidi, m. ben 9be Dag af en 
Decade i den republicanfte Calender. 

Non-intervention, f. (Dipl.) polis 
tig Uvirkſomhed ved Afgjørelfen af en 
Rabomagts indre Anliggender. 

Nonius (s udtales), m. lille, un: 
berafbelente Scala paa en Maaleſtok; 
Gelunbs el. Minutinddeler. 

Non-jouissance, f. (Prat.) Savn 
af en Tings Brug; Affavn; pl. des 
non-jouissances. 

Nonnain ef. nonne, f. Nonne; plats. 

Nonnat, m. (Pé.) lille Ferſtvandsfiſt. 

Nonne, f. f. nonnain; pet de -, 
Sprutbakkelſe, Slags Xbleſtive. 

Nennerie, f. underboldende Nonne⸗ 
forſamling; Nonnekloſter; p. u. 

Nounette, f. ung lille Nonne; (H.n.) 
- cendrée, MudvitsMeife, Musvit; 
Slags afrikanſt Orn; pl. Slags Pe: 
berkage fra Rheims. 

Nonobstant, pp: uagtet, uden at 
tage Henſpn til. : [m. non-ouvrés. 

Non-ouvré, e, a. uforarbeivet; pl. 

Non-paiement, m. Mangel par Be 
taling; pl. des non-paiements. 

Non-pair, e, a. ulige(alminbeligere: 
impair); pl. m. non-pairs. 

Non-pare:l, le, a. uten Lige; mas 
gels; pl m. non-pareils, 

Non-pareille, f. Slags ſmalt Baand; 
fmaa Gufferfugler el. Suffergodt ; 
(Impr.) Slags Perleſtrift, mindre 
end Petit. 

Non-pris, m. Mangel pag Værdi 
(aim. non-valeur); à non-prix, loc. 
ad. for Spotpriig; p. u. 

Non-résidence, f. &raværelfe fra 
fin Refidents, fra det Sted, hvor 


196 


Nor. 


man ffulbe Does pl. des non-rési- 
dences. 

Non-réussite, f. Mangel paa at 
gfare Lytte; flet Udfald; på des non- 
rénssites. 

Non-sens (s ubtales), m. Sætning 
uden Mening; Nonſents; pl. des 
pon-sens, 

Nou-succès, m. et iffe heldigt Ud⸗ 
fair; pl. des non-succés. 

Nonuple, a. nifold; p. u. ſp. u. 

Nonuples, v. a gientage ni Gange; 

Non-ussge, m. Mangel af Brug, 
Stteafbenyttelfe; uten pl. 

Non-valeur, f. Mangel af Bærdi ; 
Ovpber af et Huſes el. en Jordeien⸗ 
doms Indtegt; Fordringers Uvisber, 
Gtattereftancers Uſikkerhed; pl. des 
non-valeurs. 

Non-vente, f. Mangel paa Salg; 
pl. des non-ventes, 

Non-vue, f. (Mar.) tyf Taage paa 
Søen, Tykning; uven pl. 

Nopsge, m. Noppen, Afpillen af 
Royperne i Klæde. [nille:Gactus. 

Nopal, m. (Bot.) amerifanff Coche⸗ 

Noper, v. a. noppe, afrive Hop: 
perne i Klade. 

Nopeuse, f. Fruentimmer, font afs 
river Ropperne i Klæde, Ropperfte. 

Noquet, m. (Arch.) Blyplade til 
at betiæbe Hførnerne af Tage el. til 
at inbfatte Saavinbuer. 

Nord, m. Nord, Nordpol; Nord⸗ 
vinds Norden, nordlige Lande; le 
vent du =, Nordvinden; il a voyagé 
dans le Nord, ban bar reift i Mors 
ben (i d. Betpon. ffrives det Med et 
fort Begyndelfesbogftav); ( Mar.) 
faire le —, feile mod Nord; perdre le 
-, forvilde fig til Gøs; ogſ. a. le 
pôle -, Nordpolen; degré de lati- 
titude =, nordlig Brebegrab. 

Nord-caper (r udtales) m. (H. n.) 
Svæfpugger, Sverdfiſt, for Delphin. 

Nord-est (s og t ubtaless Søfolt 
udtale berimob nord-é), m. Nordoſt; 
Nordoſtvind; ogf. a. le vent est —, ins 
ben er Roiboft; (Mar.) nord nord-est 
(N. N. E.), Nord⸗Nordoſt (RR. R O.); 
nord-quart- nord «est (N. i N. E.), 
Nord til Of CR: t. O.); nord-est. 
quart-nord, Rorboft tif Rorb (N. O. 
t. %.); nord-est-quart-d'est, Nord 
OR tif Of (N. À. t. O.). 

Nord-ester, v. n. (Mar.) mid 


| 





Nor. 


197 


Not. 


vife fra Nord til DA Com Magnets) Notamment, ad. i ©urbeleshet, 


naafen),  * 

Nord-ouest (s og t udtales; i Søs 
mandéfproget, hedder det undertiden: 
nord-ouè), m. Nordveſt; Nordveſt⸗ 
vind; ogf. a. ie vent est-, Sinben 
er Rorbveft; (Mar.) nord-nord-ouest 
(N.N. 0.), Nord Rorbveft (R. R. B); 
nord-ouest-quart-nord (N. O.1 N.), 
Rordveft til Nord (R. V. t. N.); nord- 
quart-nord=-ouest (N. 1 N. O.), Nord 
til Nordveſt CR. t. R. V.). 

Nord-ouester, v. n. (Mar.) bave 
veftig Rigviiening Com Tlagnetnaalen). 

Normal, e, a. fom tjener ti Rettes 
fnor, normal; école -e, Normalſtole; 
(Géo.) ligne —e, lodret Linie (i d. Be: 
tydn. ogf. s. f.); pl. m. -maur. 

Normand, e, s. Rormanber, -inbe; 
a, normandſk; fig. foritilt, tvetydig ; 
c'est un fin —, det er en fnu, fnebig 
Rarl; une réconciliation -e, et For: 
lig paa Skromt; une réponse -e, et 
tvetydigt Svar; répoudre en =, give 
et undvigende Œvar. 

Normandie, f. Rormanbiet. 

Norvège, n. pr. f. Rorge. 
Norvégien, ne, s. og a. Rormant, 
inde; norſt. 

Nos, a. poss. pl. vore (sing. notre). 

Nosugraphe, m. Forfatter tif en 
Beitrivelfe af Sygdomme. 

Nosographie, f. (Méd.) Peftrivelfe 
af Epgromme. 

Nosologie, f. (Méd.) Lære el. Af: 
handling om Sygdomme. 

Nustalgie, f. Hiemvee. [Tare. 

Nostoc, m. (Bot.) Slimaig, Slags 

Nostomanie., f. Længfel efter at 
vende tilbage til Aævrelanbet. 

Nota, m. Anmærtning i Ranben af 
enBog; latinff Udtr. ſombetpder: Mært 
(undert. ogf. nota bene); på. des … 

Notabilité, f. Anſelighed; pl be 
mecft anfete Dent i en By el. i 
et Land; be Rige og Mægtige. 

Notable, a. mærtelig, anfelig; pl. 
Rotablernes de Anfeligite; de Fornem⸗ 
fe; de Rigeſte el. de Indſigtsfuldeſte. 
_Notablement, ad. markeligt, anfes 
ligt, over maade meget. 

Notage, m. rigtig Ordning af Valt: 
ferne el. Cylindrerne i en Lyretasfe. 

Notaire, m. Notarius; prov. c’est 
comme si le - y avait passé, det er 
Roget, man fuldkomment tan fioie paa. 


fornemmeligen, navnligen. 

Notarial, e, a. henhorende til Nota⸗ 
rial⸗Embedet; pl. -riaux. 

Notariat, m. Notariusembede. 

Notarié, e, a. og p. befræftet af Nos 
tarius ; acte -, Rotarialaet, Document, 
for er ftabfæîtet af Rotarius. 

Notarier, v. a. lave verificere af 
Notarius, ubfiete et Document for 
Rotarius. 

Notation, f. (Géo. og Alg.) Stor⸗ 
relfers Angivelfe ved Tegn. 

Note, -fr,Diærfe med Pen el Blyant 
i en Bog el. et Sfrift; Anmarkning; 
Bemaxkring (v.); fort Udtog, Dovcbs 
innbold; Regning; biplomatif Med⸗ 
belelfe; Skamplet; Rode; Tonetegn ; 
j'ai mis une - sur mon livre, jeg bar fat 
et Tegn i min Bog; mettre des -s à la 
merge, des -s marginales, ffrive Nand⸗ 
glosſer; je prendrai -de ce que vous me 
dites, jeg vif optegne, hvad De figer mig ; 
une - d’infamie, une = infamante. et 
Gtiwntfelsmærte; chanter la —, fønge 
Scala, foifeggere; chanter bien la, 
fønge correct, men uden Smag; bien 
attaquer la —, flaae rigtigt an, være 
fitter i fin Betoning; fig. ne savoir 
qu'une -, chanter toujours sur la 
même =, iſtemme altid den gamle 
Sang, tale altib om betSamme; cela 
change la —, bet forandrer Tingen, 
Gagens Natur; changer de -, chan- 
ter sur une autre. flaae paa en 
anden Streng, iſtemme en anden Tone. 

Noté, e, p paroles -ées, Ord, ſom 
ere fatte i Muſik; bomme —, berpgs 
tet Menneffe. 

Noter, v.a. notere; bemærte; fig.fætte 
iflet Lys; (Mus.) ſtrive Roder; j'ai-é co 
vers sur mes tablettes, feg bar ope 
tegnet dette Berg i min Anmaærfningés 
bog; notez bien cela, læg vel Mærte 
dertil; — q. d'infamie, bevæffe Œn med 
Stjændfel; cela le- note bien mal 
dans mon esprit, bet fætter bam i et 
flet Lys hos mig; = un air, fætte en 
Melodi i Mufit. 

Noteur, m. Nodeſtriver. 

Notice, f. Rotits, hiſtoriſt, biogras 
ft el. flatiftiff Artikel; Overfigt el. 
Indhold af et Strift, en Avis o. desi ; 
fort Gortegnelfe over en Bogſamling. 

NotiGcation, f. retslig Meddelelſe, 
Befjenntgjørelfe fra PDorigbeden. 


Non. 


196 


Nor. 


fe horer til ben anglicanfle Rirte (Ens man ſtulde boe; pl. des non-rési- 


gelland; pl. non-conformistes. [melfe. 

Non-conformité, f. Uovereensftems 

None, f. fpvenbe Bøn af den ca: 
tholſte Bonnebog (ſaaledes faldt forri 
ben lœfes i ben 9te Time af Dagen 
før Aftenfang); f. på. (Anc.) ten 
anden af ben romerfle Maaneds 3 Afs 
delinger, hvilken begyndte ben 7de og 


. talte 6 Dage i Marts, Mai, Juli og Des | 


tober, og ben 5te, men varede fun 4 
Dage, i de andre Maaneder. 

Non«étre, m. Ifte-Tilværelfe, en 
umulig, Ting; uden på. [mésange). 

_Nonette, f. (H. n.) Meiſe (alm. 
" Non-existence, f. Sffe-Tilværelfe; 
uden pl. | 

” Nonidi, m. ben Jbe Dag af en 
Decade i ven republicanfte Calenber. 

Non-intervention, f. (Dipl.) poli 
tig Uvirtfomber ven Afgjørelfen af en 
Rabomagts indre Anliggenber. 

Nonius (s udtales), m. lille, un: 
berafbelenbe Scala paa en Maaleſtok; 
Sekund⸗ el. Minutinddeler. 

Non-jouissance, f. (Prat.) Savn 
af en Tings Brug; Afſavn; pi. des 
non-jouissances. 

Nonnain ef, uonne, f. Nonne; plais. 

Nonnat, m. (Pé.) lille Ferſtvandsfiſt. 

Nonne, f. f. nonnain; pet de -, 
Sprutbakkelſe, Slags Mbieftive, 

Nsnnerie, f. unberbolvenbe Nonne⸗ 
forſamling; Nonnekloſter; p. u. 

Nounnette, f. ung lille Ronne; (H. n.) 
- cendrée, Musvit⸗Meiſe, Musvit; 
Slags afrikanſt Ørn; pl. Slags Ve: 
bertage fra Rheims. 

Nonobstant, pp: uagtet, uden at 
tage Senfpn til. [m. non-ouvrés. 

Non-ouvré, e, à. uforarbeibet; pl. 

Non-paiement, m. Mangel paa Be: 
taling; pl. des non-paiements. 

Non-pair, e, a. ulige (almindeligere: 
impair); pl. m. non-pairs. 

Non-pare:l, le, a. uten Lige; ma: 
geleé; pl m. non-pareils. 

Non-pereille,f. Slags fmaftBaand ; 
fmaa Gutfertugier el. Suttergodt ; 
(Impr.) Slags Perleffrift, mindre 
end Petit. 

Non-prix, m. Mangel pag Værdi 
(aim. non-valeur); à non-priz, loc. 
ad. for Spotpriis; p. u. 

Non-résidence, f. $raværelfe fra 
fin Refidents, fra det Sted, hvor 


dences. 

Non-réussite, f. Mangel paa at 
gføre Lytte; flet Udfald; på des non- 
réussites. 

Non-sens (s ubtales), m. Sætning 
uden Mening; Nonfents; pl. des 
non-sens. i 

Nou-succès, m. ct iffe heldigt. Ut: 
fair; pl. des uon-succès, 


Nonuple, a. nifoib; p.u  [p.u. 


Nonuples, v. a. gjentage ni Gange; | 


Non-ussge, m. Mangel af Brug, 
Ikkeafbenyttelſe; uden pl. 

Non-valeur, f. Mangel af Værdi; 
Ophør af et Huſes el. en Jordeien⸗ 
doms Indicegt; Fordringers Uvished, 
Skattereſtancers Uſikkerhed; pl des 
non-valieurs. 


Non-vente, f. Mangel paa Salg; 


pl. des non-ventes, 


Non-vue, f. (Mar.) tyk Taage paa 


Søen, Tykning; uven pl. 


Nopage, m. Noppen, Afpillen af 
[nille-Cactus. 
Nopal, m. (Bot.) ameritanff Coche⸗ 
Noper, v. a. noppe, afrive Hop: 


Royperne i Klæde. 


perne i Klæve. 


Nopeuse, f. Fruentimmer, ſom afs 


river Nopperne i Klæde, Ropperfte. 


Noquet, m. (Arch.) Blyplade til 
at beflæde Hførnerne af Tage ef. til 


at inbfatte Tagvinduer. 


Nord, m. Nord, Nordpol; Nord⸗ 
vinn; Norden, nortlige Lande; le 
vent du -, Rorbvinben; il a voyagé 
dans le Nord, ban bar reift i Hors 
ben (i d. Betydn. ffrives bet Med et 


fort Begyndelſesbogſtavy; (Mar.) 
faire le —, feile mob Nord; perdre le. 
-, forvilbe fig til Gøs; ogf. a. le 
pôle -, Rortpolens degré de lati- 
titude =, norblig Brebegrat. | 

Nord-caper (rubtalies), m. (H. n.) 
Spatbugger, Svertfiff, for Delphin. 

Nord-est (s og t udtales; Sofolt 
udtale berimob nord-é), m. Nordoſt; 
Nordoſtvind; ogf. a. le vent est —, Vins 
ben er Nordoſt; (Mar.) nord nord-est 
(N.N. E.), RordsNordoft (RER O.); 
nord-quart-nord-est (N. I N. E.), 
Nord til Of (N. t. O.); nord-est. 
quart-nord, Nordoſt tif Nord (HR. D. 
t. N.); nord-est-quart-d'est, Mord 
Of fil OR (R. O. t. O.). 

Nord-ester, v. n. (Mar.) mig: 








Nor. 


197 


Not. 


vife fra Nord til DA Com Sagnet | Notamment, ad. i @urbeleshet, 


naalen), * 


fornemmeligen, navniigen. 


Nord-ouest (s og t udtales; i So-. Notarial, e, a. henhørende til Rota⸗ 


manbéfproget, bebber det undertiden: 
nord-ouè), m. Nordveſt; Rordveſt⸗ 
vind; ogf. a. le vent est, Vinden 
er Nordveſt; (Mar.) nord-nord-ouest 
(N.N. 0.), Nord Rorvveft (N. À. B); 
nord-ouest-quart-nord (N. O. 1 N.), 
Nordveſt til Nord (R. 8. t. N.); nord- 
quart-nord-ouest (N. ÉN. O.), Nord 
til Nordveſt CR. t. R. V.). 

Nord-ouester, v. n. (Mar.) bave 
veſtlig Misviisning om Magnetnaalen). 

Normal, e, a. ſom tjener til Rette⸗ 
fnor, normal; école -e, Normalſtole; 
(Géo.) ligne —e, lobret Linie (1 d. Be: 
tydn. ogf. s. f.); pl. m. -maur. 

Normand, e, s. Rormanber, -inbe; 
a. normanbff; fig. forflilt; tvetydig ; 
c'est un fin —, det er en fnu, fnebig 
Karl; une réconciliation -e, et For: 
lig paa Stromt; une réponse -e, et 
tvetydigt Svar; répondre en —, give 
et undvigende Œvar. 

Normandie, f. Rormanbiet. 

Norvège, n. pr. f. Norge. 

Norvégien, ne, s. og a. Normand, 
inde; norſt. | 

Nos, a. poss. pl. vore (sing. notre). 

Nosugraphe, m. Forfatter til en 
Befrivelfe af Spgdomme. 

Nosographie, f. (Méd.) Beſtrivelſe 
af Spgdomme. 

Nosologie, f. (Méd.) Lære el. Af: 
handling om Sygdomme. 

Nustalgie, f. Hiemvee. [Tare. 

Nostoe, m. (Bot.) Sliimalg, Slagé 

Nostomanie, f. Længfel efter at 
vende tilbage til Fædrelandet. 

Nota, m. Anmarfning i Ranben af 
enBVog; fatinff Udtr. fombetyder: Mært 
(undert. ogf. nota bene); pl. des — 

Notabilité, f. Anfeligheb; pl be 
mecft anſete Berfoner i en By el i 
et Land; de Rige og Mægtige. 

Notable, a. mærtelig, anfelig; pl. 
Notablerne; ve Anfeligite; de Fornems 
fe; de Rigefte el. de Indſigtsfuldeſte. 
_Notabiement, ad. markeligt, anfes 
Egt, overmaade meget. 

Notage, m. rigtig Ordning af Valt⸗ 
ferme el. Cylindrerne i en Lyretasfe. 

Notaire, m. Notarius; prov. c’est 
comme si le - y avait passé. det er 
Roget, man fuldkomment tan fole paa. 


rial⸗Embedet; pl. -riaux, 

Notariat, m. Notariusembede. 

Nutarié, e, a. og p. bekræftet af Nos 
tariug ; acte -, Rotarialact, Document, 
ſom er fiabfæftet af Rotarius. 

Notarier, v. a. lade verificere af 
Notarius, udſtede et Document for 
Rotarius. 

Notation, f. (Géo. og Alg.) Støv 
relfers Angivelfe ved Tegn. 

Note, :fjiœrte med Pen el Blyant 
i en Bog el. et Sfrift; Anmarkning; 
Bemaxtring (v.); fort Ubtog, Dovcbs 
indhold; Regning; biplomatif Med⸗ 
belelfe; Skamplet; Mode; Tonetegn ; 
j'ai mis une - sur mon livre, jeg bar fat 
et Tegn min Bog; mettre des -s à la 
marge, des -s marginales, ſtrive Nand⸗ 
glosſer; je prendrai-de ce que vous me 
dites, jeg vil optegne, boab De figer mig; 
une — d’infamie, une - infamante. et 
Stiwntfelémærfte; chanter la -, ſynge 
Scala, foifeggere; chanter bien la-, 
fønge correct, men uben Ømag; bien 
attaquer la =, flaae rigtigt an, være 
fiffer i fin Betoning; fig. ne savoir 
qu’une -, chanter toujours sur la 
même =, tficmme altid ben gamle 
Sang, tale altid om det Samme; cela 
change ia —, bet forandrer Tingen, 
Sagens Natur; changer de -, chan- 
ter sur une autre”, flaae paa en 
anden Streng, iſtemme en anden Tone. 

Noté, e, p paroles -ées, Ord; fom 
ere fatte i Muſit; homme —, berpgs 
tet Menneſte. 

Noter, v.a. notere; bemærte; fig. fætte 
iflet Lys; (Mus.) ffrivcRober; j’ai-é ce 
vers sur mes tablettes, jeg bar op⸗ 
tegnet dette Veré i min Anmaærfningés 
bog; notez bien cela, læg vel Mærte 
vertil; — q. d’infamie, bevæffe En med 
Stiænbfel; cela le- note bien mal 
dans mon esprit, det fætter bam i et 
flet Lys hos mig; - un air, fætte en 
Melodi i Mufit. 

Noteur, m. Nodeſtriver. 

Notice, f. Notits; hiſtoriſt, biogras 
fit el. ſtatiſtiſt Artikel; Overfigt el. 
Indhold af et Strift, en Avis 0. des ; 
fort Fortegnelfe over en Bogſamling. 

Notification, f. retslig Meddelelſe, 
Bekjendtgisrelſe fra Drorigheben. 


? 


- at forhindre 


Not. 


Noitfier, v. a. formeligen betjenbt 
gjøre, funbgiore ved Retten. 

Notivn, f. Kundſtab, Begreb; - 
claire, Hart Begreb; selon la - que 
j'en ai, ifølge ben Goreñilling, jeg 

Y derom. etjenbt. 

Notoire, a. notorif, alminbeligen 

Notoirement, ad. aabenbart, isines 
faldende, uimobfigeligen. 

Notoriété, f. offentlig og alminde⸗ 
lig Kundſtab om et Factumz il est 
de-que, bet er almindeligen betjenbt 
at 0. ſ. v. actes de -, Documenter, 
fabfæftede af Notarius og tjenende 
tif Vidne i en Sag. 

Notre, a, poss. vor; pl nos, vote; 
pr. poss. le el. la nôtre, vor, vort; 
bet, fom tilhører 085 pl. les nôtres, 


tore; vore Slægtninge; vore Lands⸗ 


mænd; vore Benner og Tilhængere; 


_ Be serez-vous pas des nôtres, vil 


De ifte være paa Parti med 06, gisre 
Getflab med 08: fa. nous avons bien 
fait des -s, vi have gjort mange 
Optoier; vi have moret og gobt. 
-Notre-dome, f. Jomfru Maria; 
Fruedag; Mariabillede; Fruelirke. 
Notule, f. lille Anmærfning; p. &. 
Nosailleux, se, a. fnubret, fuld af 
fnuber (noueux); p %. 
Nouasse, f. vild Muſtatnod. 
Noue, f. inbabgaaenbe Bintef, fom 
banned af to fammenfiwbente Tage; 
Diabe af Blik ef. andet Metal til at 
beffæde en faabar Bintel; huul Tags 
feen til Afløb for Bandet; feed og 
fugtig Jordbund. 
Noaé, m. (Chir.) Slags Bind til 
rekirtlernes Svulſt. 
Noué, e, p. knyttet; fig. forviklet; 
cet enfant est —, bette Barn bar 
Knuder i Lebemobene, bar ben engelfle 
Søge; cet homme est — de goutte, 


Gigten hos benne Mand bar fat fig | 


t Sebene; cette pièce est bien ou 
mat —e, Sntrigen er gobt el. flet for: 
vitlet i dette Stykte. 
. Nouées, f. pl. (Ch.) Hjortens Gjed⸗ 
ning fra Maimaaned til September. 
ouement, m. Gammentnytning ; 
(Jard.) Frugtené begyndende Dannelfe 
hos Frugtiræerne; pop. - d’aiguillette, 
Trolddom for at forbinbre et Wgte⸗ 
flabs Fuldbyrdelſe. 
Nouer, v. a, kinytte, binde en Knude, 


en Sloife; inbfosbe i Noget og flaae | Ta 


Knude for; fig. ſammenknytte; banne 


£ 


Nou. 


S&nuben i et Slueſpil; forene; v. pr. 
knytte fig; fætte Frugt (t d. Betpdn. 
ogf.v.n.); fig.- une intrigue, opfpinte 
en Sntrigue; il a bien -é sa tragé- 
die, ban bar godt forviffet Knuden i fin 
Tragedie; pop. - l'aiguillette , forbins 
bre et Wgieſtab ved Trolddomskunſt; 
(Man. flaae ud (om Defte) ; les pom- 
mes se nouent, Xbletræerne fœtte 
Srugt; les fruits commencent à nouer, 
Frugterne begynde at fatte fig; cet 
enfant se noue, dette Barn faner ben 
engelfle Syge; la goutte se noue, 
Gigten fætter Knuder i Lebemobene. 

Nouet, m. linned Pofe til Urter, 
ſom flulle koges eller udblodes. 


Nougtte, f. (arch.) Slags Tegl⸗ | 


ficen med fremftaaendve Kant. 


Noueux, se, a. mudret (om Zræ). 


Nougat, m. Slags Manbelfage. 


Nouilles, f. pl (Cuis.) tydſte Rub: 


ler Mogle ffrive urigtigen: noules). 


Noulet, m. Kanal dannet af Bip el 


Tagfteen til Bandets Afløb; Trærende | 


mellem to Gavle. 
Nourrain, m. Ziffeyngel (alevin). 
Nourri, €, p. næret; fig. fold, 
fraftig; homme bien —, tyl og fecd 


Mand; ce blé est bien-, bette Korn 


er meget fyldigt; style — rig, fjernes 
fuld Stiil; lettre bien -e, velformet 
Bogſtav med flærfe Træf; couleur -e, 
tyk, ſtork Farve. 

Nourrice, f. Amme; Moder, ſom 
felo opammer fit Barm; fig. By el. 

rovinds, fom forfpner anbre med 

evneismibley; mettre un enfant en 
—, fœtte et Barn ud for at opammes; 
changer un eñfant en —, forbytte et 
Barni Bugaen; fig. battre sa —, angribe 
ben, man (fylder fin Opbragelfe; brus 

es ogf. fom a. mère, Mover, ſom 
ftv giver Bryſt. [fødes Silkeorme. 

Nourricerie, f. Sted, hvor der ops 
Nourricier, m. en Ammes Mand; 
Softerfaber, Pleiefader; fig. og ja. 
gorførger for Andre. 

Nourricier, ère, a, nærende; ops 
foftrenbe; suc, sève -ère, Ræringss 
faft; père, Fofterfader ; fig. Forſorger. 

Nourrir, v. n. nœre,’ give Bryſt; 
emære, befpife, febe; fig. opfoftre; 
opbrage; underholde; vedligeholde; 
v. n. være nærende; v. pr. nære 
fig, opholde Livet; fig. beffjæftige fine 


nfer; = un enfant .dens Va 


mour de la vertu, oplære et Barn i 


Nou. 


Herlighed til ; — de la haine 
dans son cœur, nære el. vedligeholde 
Had i fit Sierte; les provinces nour- 
rissent la capitale, Provinbferne fors 
føne Hovedgaden meb Levnetsmidler; 
se - d'idées tristes, beffjæftige fig med 
førgelige Tanker; prov. il nourrit un 
serpent dans son sein, han opfober el. 
bejptter en Utafnemmelig, fom en Dag 
vil fyrte fam; il n’y a si petit métier 
qui ne nourrisse son homme, Arbeide 
føder altid fin Mand; (Fin.) - une 
action, ſtyde Noget tif ben Sum, hvor⸗ 
paa en Actie lyder; — nn numéro, 
fætte altin paa famme Hummer i et 
Lotteri, idet man forøger Snofatfen; 
(Peint.) - le trait, lægge Tryt i, gjøre 
ft Penſelſtrog fyldigt; (Mus.) - les 
sons, angive Tonerne fraftigt, give 
dem deres fulde Varigbed. 

Nourrissage, m. bruges fun i Ubtr. 
- des bestiaux, Qvægé Opfobning 
el. Opdræt. 

Nourrissaut, e, a. nærende. 

Nourrisseur,m. En, ſomholder Oveg 
pan Stald, for at fælge Melken. 

Nourrisson, m. Pattebarn, ſom er 
fat ud bo8 en Amme; Fofterbarn; fig. 
Elev; less des Muses, Digterne. 

Nourriture, f. Roœring, Føde; Ops 
foring; fort. Opbragelfes Opdræt 
af Oveg, Tillæg af Siertræ; prendre 
de la-, tage Næring til fig; prendre 
-, trives; tage til, vore; prov. - passe 
nature, Dprragelfe retter ofte flette 
Zilbøieligheder; faire des -s, opelſte 
Des, lægge Fjertræ til(v.); (Mar.) - 
de temps, tpft Beir, mørt, overtruk⸗ 
ten Himmel. 

Nous, pr. pl. vi; 06; bd. Pronos 
men er enten Subj. el. direct Object 
el. inbir. Obiects det flaner alminde⸗ 
ligt foran Verbet, undt. i Smper.; 
nous autres, Vi, fom høre til ſamme 
Clasſe; nous autres étudiants, vi Stus 
denter; entre - soit dit, mellem 08 fagt 
(uden at tredie Mann faaer det at vide). 

Nouûre, f. engelſt Syge bos Børn 
(rachitisme); Anfætning til Frugt. 

Nouveau, foran en Vocal nouvel, 
a. m. nouvelle, a. f. ny; uerfaren; 
Anden, lignende; s. m. Nyt; det Nye; 
noget Uſcedvanligt; ad. nylig; un 
habit =, en nymodens Kiole; un nou- 
vel habit, en anden Kjole end ben, 
Man nylig havde paa (un habit neuf, 


CA 


Now 


en nyttig ſyet el. en tibet brugt Kjole) 
du vin —, nylig perfet Bin; da - vin, 
Bin, fom der nylig er flulten Dul 
paa; le nouvel an cl. l'an -, Begyn⸗ 
belfen af Aaret; cet bomme est bien 
- dans le monde, benne Mand er 
meget uerfaren i Berben : c'est un 
homme æg det er et Mennefte, fom 
bar founget fig op fra ringe Ders 
fomft; un nouvel homme ef. un hom- 
me —, et ved Guds Naade gienfont 
el. omvendt Mennefle; un - visage, 
en Perfon, man itte for bar feet; un - 
César, en anden Gafar; prov. c’est du 
fruit- que de le voir, det er noget 
ganfle Nyt at fee bam; .… voiti du-, 
der bar vi noget Nyt;.. du beurre - 
battu, npfiernet Smør; de nouveaux 
mariés, Nygifte; la nouvelle mariée, 
Bruben, ven unge Kone; de -, loc. ad. 
paa ny, igjen, endnu engang; à —, loe. 
ad. (Com.) paa ny Regning; porter 
à =, ffrive paa ny Regning. 
Nouveau-né, m. (bruges ifle i f.) 
nyfødt Barn; pi. des -x--5. 
Nouveauté, f. Rybed; ny Gienſtand, 
noget Nyt; den Tid, Rybeden varer; 
ny Lære; nyt Strift; nyt Siykke; ny 
Pynt; np Frugt, Nyt af Aaret; ny 
Brug af Ord; c'est une - que de 
vous voir, det er noget Nyt at fec 
Dem; ce marchand est toujours fourni 
de -s, denne Kjøbmand er aïltib fors 
fonet med nye Barer; marchand de 
-S, Kjobmand, fom handler med nye 
Zøter el. Bøger; magasin de -s, 
Mobeboutit, Galanteriboutik; cette 
mode est encore dans la -, benne 
Move er endnu i fin Nyhed. 
Nouveau-venu, m. En, fom nylig 
er ankommen; på. des -x- -s. 
Nouvel, le, a. ſ. nonveau. 
Nouvelle, f. Rybeb, Efterretning, 
Tidende; lille Roman, Novelle; avoir 
- (med de og et Gubf., ef.” mer 
que og et Berbum) faae Efterretning 
om, erfare; avoir des -s, medtage 
betaiflerebe Efterretninger; de qui te- 
nez-vous ces -5? fra hvem bar De 
bisfe Efterretninger? être à la source 
des -s, være veb Nyhedernes Kilde, 
bave dem fra førfte Daanb; des -8 
de basse-cour, d’antichambre, de 
l'arbre de Cracovie, latterlige og 
ugrunb£be Tidender; des -s à la main, 
ſtrevne vperiobifle Efterretninger (v. 


Nou. 


nu: journat ef. feuilles publiques): 
envoyer savoir des-s de q., fenve Bud 
ben at børe, hvorledes Én befinder fig; 
lade høre til Œn; mandez-moi de vos 
s, lab mig høre fra Dem; recevoir 
des -s de q., fane Brev fra En; 
fa. n'avoir ni vent ni -s d’une personne, 
iffe bave nogenfombelft Efterretning 


fra Œn; pouvoir en dire des -s, være| @ 


vel underrettet om Noget, vide god 
Beſted derom; je sais de vos -s, jeg 
fjender Deres hemmelige Streger; 
vous aurez, vous recevrez de mes 
, De flai nof bare fra mig, jeg ſtal 
net vide at gjengicibe Dem det; (Mil.) 
envoyer aux -s, fende ud for at ind: 
benteMnberretning om Noget ;…. gran- 
des -s, fore overordentlige Begiven⸗ 
beder; point de -s, deraf bliver Sn: 
tet, berom hører man Intet, det feer 
ifte; prov. point de -s, bonnes -s, 
ingen Efterretninger ere gode Efter⸗ 
retninger. 
Nouvelle-mariée, f. Brud, nygift 
Kone; pl. des nouvelles-mariées. 
Nouvellement, ad. nylig, for tort 
fiven. [Eiendomsbeſiddelſe; inus.. 
Nouvelleté, f. (Jur.) Forſtyrrelſe i 
Nouvelle-zemble, f. Rovaia Semlja, 
to Der i det norblige Jishav. 
Nouvelliste, m. En, fom gjerne 
hører Nyheder, og finder Behag i at 
udbrede dem, Ryhebéfræmmer. 
Novale, f. og a. nylig ophrudt Sorb; 
pl. Tiende af nylig opbdyrfet Sort. 
Novateur, trice, s. og a. Œn, fom 
føger at indføre noget Hyt, Stifter el. 
Snofsrer af nye Stitfe, nye Menins 
ger, nye Ord 0. desl. [en Contract. 
Novation, f. (Jur.) Forandring i 
Novelle, f. bruges ifær i pl. (Jur.) 
Reifer Juſtinians Love, Novellerne, 
fom udgjøre Ade og ſidſte Deel af 
. ben romerfle Net. 
Nåvembre, m. Rovember. 
Novice, s. og a. Munt el. Nonne 
paa Prøve; fig. Begynder; En, fom fun 
ijender lidt til Verden; uerfaren; usvet; 
fig. og fa. ferveur de -, Iver, font 
Rybeben fremfalder; n'être pas -, 
befiobe for Erfaring; une plume -, 
en uøvet Pen el. Stribent. 
Noviciat, m. en Munts el. en Rons 
nes Prøvetin; Sted, hvor Prøven af: 
lægges ef. hvor RNovicerne opholde 
fig; fig. Læretin, Provetid. 


Ney. . 


Novissimé, ad. lat. ganfle nylig ; fa. 

Noyade, f. flere. Perfoners Drut 
ning paa een Gang; pl. miélentte 
genre Drufning t en Baad, for: 
pnet med en Bentil, fom aabnetes 
under Vandet, under ben førfte frans 
fle Revolution. ” 
Noyale, f. ubleget Sampelærred til 
eildug. 
Noyau, m. Steen i Blommer, Kir⸗ 
febær, Ferſtner o. desl.; Spiralen af 
en Vindeltrappe; ſig. Stammen el. 
Kjernen i et Samfund; Begyndelſe 
til'et Antæg el. et Foretagende; (Astr.) 
ben lyſende Deel af en Komet; pl. 
flet brændte Kalkſteen; pop. Dalere; 
prov. il faut casser le — pour en avoir 
l'amande, ben, fom vif naae fit Maal, 
maae ingen Moie five. 

Noyé, e, p. brufnet; fig. ødelagt 
uden Redning; fa. nn homme -, tt 
ødelagt Menneſte, fom bar tabt fin 
Formue el. fit gode Ravn og — 
un homme - de dettes, en Mand, ſom 
er forgiælbet, fom fiber i Gjæld op 
over rene; des yeux -és de larmes, 


Dine fulde af Taarer, taareblænbt, . 
fosmmende i Taarer; (Impr.) papier 


=, Papir, fom man: bar gfort altfor 
vaabt; (Mil.) batterie -e, altfor døbt 
liggende Batteries s. en Drufnet. 
Noyer, m. (Bot) Balnøddetræ; 
table de —, Bord af Balnebbetre. 
Noyer, v. a. bruîne; overfosgmme; 
v. pr. bruîne fig; fig. ødelægge fig: 
- son vin d'eau, lomme altfor meget 


Band i fin Viin; - sa raison dans le 


vin, briffe fin Forſtand bort; prov. 
qui veut - son chien, dit qu'il a la 
gale, naar bet gjælder om at ſtyrte 


En, finder man altid Paaffad; (Jeu) 


- så boule, fafte fin Kugle ud over 
Maalet; (Peint.)- les couleurs, fans 
menfmelte Garverne, faa at Overgan⸗ 
gen bliver umærtelig; c'est un homme 
qui se noie, fig. vet er en Mand, 
ber ødelægger fig fclo, der bærer fig 
ad fom en Gal; il se noie dans la 
débauche, ban ødelægger fig i Ud⸗ 
fvævelfe; il se noie dans les larmes, 
ban udgyder ſtrommeviis Taarer; il 
se noie dans le sang, ban befubler 
fig med Blod, ban begaaer ffrettelige 
Grufombeber; prov. il se prend à tout 
comme un homme qui sc noie, fan 


Noy. 


| n 
| aviber #5 eihvert Mibdel for at rebbe 
fa, for at rebbe fig ud af Forlegenhed. 
Noyon, m. yberfie Linie i Rugelfpil, 
uten for hvilken Ruglen ikke maa tomme; 
(Horl.) lille valfeformig Fordybning. 
Nu, e, a. nøgen; bar, blottet; fig. 
Uden Rorftilletfe 3 uden Prybeife; (naar 
det flager foran et Subſi., bliver det 
uforandret; naar det derimod ftaacr 
efter ſamme, forandres det i Kjøn og 
TaD) ... 8. m. (Peint. og sculpt.) 
bet Nogne, det Ubevætfede af en Fi: 
gur; (arch.) Mangel af Sirat ; (Men.) 
det Forreſte af et Stykke Arbeide; … 
pl. Fattige, fom neppe have &læderne 
paa Kroppen; une épée -e, en bras 
get Raarbe; observer qe. à, l'œil -, 
lagttage Noget med bart Die, uden 
Ritterts c'est la vérité toute-e, det 
er den rene (ben nøgne) Sandhed; 
être - en chemise, være i bar Gtjorte: 
un pays —, ct Land, fom er blottet 
for aft Gront; vétir les -s, flæbe de 
dattige; prov. s’enfuirun pied chaussé, 
l'autre —, flygte bort i al Haſt; … à-, 
loc. ad. nøgen, ubedæft; fig. ufors 
fit; monter un cheval à — (cl. à 
dos-), ride paa en Deft uden Sabel ; 
faire voir son cœur à-, Intet ffjule 
af hvad der ligger En paa Hjerte. 
Nuage, m. Sip; Uveir; fig.Taage for 
Dinene; Kummer; Tvivl; Mistanfe; 
Uvished; (Méd.) tynd, bvibagtia Sub: 
ſtants i Urinen; Æg.un- de poussière, en 


203 Nui. 


Nubillité, f- andbarhed. 

Nudité, f. Nogenhed; (Peint) nes 
gen Sigur (i d. Betydn. ifær pl). 

Nue, f. Sty; tynd, let Sly; fig. 


porter, élever une personne aux -5, : 


jusqu'aux -s, bave en Derfon til 
Styerne, rofe ham meget; cette pièce 
a été aux es, bette Stytfe bar gjort 
for Lyfte; faire sauter q. aux -s5, 
føre En vred, bringe Œn i Fyr og 

lamme; tomber des =s, blive overse 
Orbentlig forundret; ce dénouement 
tombe des -s, benne Opløsning (om 
et bramatiff Stykke) fommer alveles 
uforberedt; il est Lombé des -s, ber 
er Ingen, fom vil vedfjende fig ham; 
se perdre dans les -s, hœve fig faa høit 
i fin Tale, at Emnet tabes af Sigte. 

Nuée, f. tyf, mørt Sty; fig. Sværin, 
for Mengde (af Perfoner el. Dyr, ſom 
fomme floffeviié); Uveir, Gammenrots 
teife, fom er nær ved at bryde 1583 
une - se forme, der trœtter et Uveir 
fammen; pi. (Joa.) merte Pletter i 
Xdelſtene. [ftit; (Féo.) umiddelbart. 

Nuement, ad. aabent, ligefrem, ufors 

Nuer, v. a. og n. flattere, blande 
Farverne (i Sille: el. uldne Arbeider), 
faa at be gaae umærfeligt over i 
boeranbre (aim. nuancer). 

Nuire, v. n. flade, tilføje Fortred, 
binbre, flaae i Veien; cela ne nuit à 
(en) rien, bet flaber flet iffe; ne pas 
_, undertiden: bjælpe, tjene; je ne 


Støvfiy; il a un — devant les yeux, | lui ai pas nui, jeg bar bjulpet ham 
fan bar en Taage for Dinene; des | boab jeg bar funnet; pro. trop par- 
jours sans —, ffyfrie, forgfrie Dage; | ler nuit, altfor megen Tale gavner 
se perdre dans les -s, udirytte bunfie | iffe, abondance de biens ne nuit pas, 
Ideer i et foulftigt, uforftaaeligt Sprog. | Overflod af Eiendomme flader itle. 

, Nuagé,e,a.(Blas. )fremftilletinbhpliet|  Nuisible, a. ſtadelig; - à la santé, 
i bølgende Linier, 1 flammende Træt. | ffabelig for Delbreben. 

Nuager, ère, a. henhørende till Nuit, f. Nat; passer une bonne -, 
Glyerne; ſtyformig; beboenbe Skyer⸗ fove godt; passer une mauvaise —, 
ne; p. u. fove uroligt, el. fler iffe fove; passer 

Nuageux, se, a. obertruttet med la —, vaage, itte gaae i Seng; ce ma 
Gtyer, flyfulos (Joa.) buntel, plettet | lade ne passera pas la —, beune Syge 
(om Xdelſtene). [Binv. | overlever itte Natten; - blanche, ſovn⸗ 

Nuaison, f. (Mar.) flabig, flanenbe | Les Nat; - close, bælmort Rat; il fait, 

Nuance, f. Gfattering, umærfelig | det er Nat, det er morkt; il se fait, 
Overgang fra en Farve til en anden; | Ratten falberpaa; voyager -etjour,reife 
fig. fin Forſtiel mellem to Ting af Dag og Rat; faire de la - le jour, et du 
famme Slags. jour la —, gjøre Rat til Dag og Dag 

Nuancer, v. a. ſtattere; fig. antyde | til Nat; se mettre à la - (s'anuiter), 
den fiue Forſtjel mellem Karakterer. |ubfætte fig for, at Ratten falder paa, 

Nubécule, f. (Méd.) Taage for inden man naaer fit Beſtemmelſesſted; 
Diet; (Astr.) Plet paa Himlen. la des temps, ben fjernefte Oldtid; 

Nubile, a. giftefærdig, mandbar. | pod. les feux de la —, Nattens Stjer 


Nui. 


mer; (Peint.) effet de -, RMatftyfte; 
prov. la — tous: chats sont gris, i 
Morke ere alle Katte graae; la - porte 
conseil, det er godt at bie tif næfte 
+ Dag med at tage fin Beflutning; de 
—, loe. ad. om Natten; — et jour el. 
jour et, loc, ad. uaflabeligen. 

Nuitamment, ad ved Rattetib. 

Nuitée, f. en Rats Arbeide; Betas 
ling for Natteleie; par -, for hver 
Rats Arbeide, el. for Natteleie; pop. 

Nul, le, a. ingen, intet : uden Værdi; 
ugyldig; ubygtig tif Nogetſombelſt, 
uden Gortiencite el. Talenter; ce tes- 
tament est -, bette Teftamente er 
uayfoigt; son crédit est -, ban bar 
ingenfombeif Snoflptelfe; c'est un 
homme —, det et en Mand, fom ifte 
buer til Noget, el. fom cr uten al 
Anſeelſe; ... m., pr. indéf. Ingen 
(lun fom Subject og om Perfoner); 
tal n’est exempt de mourir, Ingen 
et fri for at vue. [feritrift; v 

Nulle, f. intetbetpbenbe Tegn i Zif⸗ 

Nullement, ad. ingenlunde, paa 
ingen Maade; (Pal.) ugyldigt, tvert: 
imod Lovene. [intetafore. 

Nallifier, v. a. gjøre til Sutet, til 
. Nullité, f. Nullitet, Ubetydelighed, 
Hopatigbe; (Pel.) Ugyibigber. 

Nüment, ad. f. nuement, 

Numéraire, a. i Udtr. valeur -, 
Penges lovbeftemte Værdi; s. m. rede 
Penge, klingende Mynt. 

Numéral, e, a. betegnende et Tal; 
adjectif, Talord; lettre —e, Talbog⸗ 
Rav; pl. m.-raux; vers -raux, Vers, 
hvis Talbogſtaver, der ffrives med 
ſtore Bogſtaver, angive Aarstallet for 
en Begivenhed. [en Brok. 

Numérateur, m. (Arith.) Tæller i 

_Numération, f. Tælling; Talſtriv⸗ 
ning; Taloplæsning; Ubtxling. 

Numérique, a. fom angaaer Tal: 
ftørrelfer el. udføres ved Tal; Punité 
—, Zalgenbed; calcui-, Regning med 
Tal (mobf. calcul littéral, Bogſtavreg⸗ 
ning); dans l’ordre, efter Rummer. 

Numériquement, ad. i virkeligt Tal, 
noiagtigt beregnet. 

Numéro, m. Nummer; Tegn paa 
Barer; Barers Størrelfe, Længde ef. 
Brete, el. færegne Egenſtab; nume⸗ 
reret Deel af en Journal el. et Bart; 
fig. og fa. cette marchandise est du 
bon —, benne Bare er af en gob Ova⸗ 


Nut. 


litet; pop. cet homme entend le -, 
benne Mand forfiaaer fig paa Hans 
belen, han veed at gjøre fig den ind: 
bringende. 
Numérosité, f. Talrighed; p. u. 
Numérotage, m. Rumerering. 
Numéroter, v. a. numerere, marke 
med et Tal. [Slags flan Kalkfteen. 
Numismale, f. (H. n.) Myntfecn, 
Numismate el. numismatiste, m. 


-Mynttienver, Rumismatifer. 


Numismatique, a henhørende til 
Montvidenſtaben; angañenbe ve gamle 
Mønter; s. f. Myntvidenſtab, us 
mismatik. 

Numismatogrephie, f. Beſtrivelſe 
af Mynter og gamle Mebailler. 

Numme, m. (Ant.) gammel ros 
merſt Mynt. 

Nummulaire, f. (Bot.) Hurdetaſte, 
pete CH. n.) Mynt⸗Porcelains⸗ 
nefte, Snogepanbe. 

Nuncupatif, a. m. (Jur.) i Udtr. testa- 
ment, munbtligt forfattet Teſtament. 

Nundinaire, a. (Ant.) marchés-5, 
Martever, fom holdes Hver nicnbe 
Dag hos Romerne; jour —, Dag, 
hvorpaa disſe Marteber holdes. 

Nundinal, e, a. (Ant.) i Udtr. jour 
=, Markedsdag hos Romerne (ren 
Ide Dag efter 8 Arbeidsdage); lettres 
les, de otte førfte Bogftaver af Ab 
phabetet, der anvendes, ligeſom Sons 
bagsbogfiavet, paa Dagene i Aaret, 
faa at eet af bem angav Markeds⸗ 
dagen; pl. m. -naux. | 

Nundinales, f. pl (Ant.) be otte 
førfe Bogftaver- af Alpbabetet hos 
Romerne, f. nundinal. — 

Nu-propriéteire, s. (Jur.) Eier af 
en Ting, hvoraf en Anden hæver And 
tægten (mobfat: usufruitier). 

Nu-propriété, f. (Jur.). Eiendom, 
hvoraf én Anden bæver Indtægten. 

Nuptial, e, a. angaaenbe Egteſta⸗ 
bet; henhørende til Brylluppet; på m, 
-tiaux; gains -tiaux, f. gain. 

Nuque, f. Ratte. 

Nutation, f. Svingning; (Bot.) Plans 
ters Boining imod Solen; (Astr.) 
Jordaxens ubetydelige Svingning fra 
ef. imob Œcliptica. 

Natriment, m, Næring; v. (nu: 
nourriture). 

Nutritif, ive, a. nærende. 

Nutrition, f. Rating, Reringéfais 


Nye. ms Obi. 


tens Obergang tif Legemets Ont. 
ſtants. ſom Natten end om Dagen. 
Nyctalope, s. En, fom fer bevre 
Nyctalopie, f. (Méd.) Dienfpgbom, 
fom gier, at man iffe feer faa godt 
om Dagen fom om Ratten. 
Nyctère, m. (H. n.) Glags Klager: 
muus, Aftenbatte. [Ratugie. 
Nyctérien, m. (H. n.) Natfugl, 
Nyctinome, m. (H. n.; Vampyr. 
Nymphe, f. (Myth.) Nymphe; poé. 
—7— velſtabt Pige; (H. n.) Puppe, 
forſte Grad af Inſecternes Forvand⸗ 
ling; Myreæg; på. (An.) de ſmaa 
Sfamfæber. [Aakande. 
Nympheau el. nymphéan, m. (Bot.) 
Nymphée, f. (Anc.) offentligt Babes 
fuuë hos be gamle Romere; Babe: 
lamme , 
Nymphomanie, f. (Méd.) utæmmeli 
ſandſelig Begjærlighed bos Fruentimre. 


0, m. O; fig. c’est un o en chiffre, 
det er et Menneffe, fom itfe duer til 
Noget, det er et Nul. 


0, interj. 0! à temps! à mœurs! 
0 Tider! o Sæbver! les O de noël, 
m Rirtefange, fom begynde med o! 
og fpnges efter hinanden de ni Dage 
for Juul. 

" Oasis (s udtales), f. Oaſe, frugts 
bar Gronplet i en Sandorken; fig. 
lykkelig Egn. 

Oasite, s. Beboer af Lybiens Oaſer. 
. Obédience, f. forf. Lydighed; ſtrift⸗ 
lg Zillaveife for en Munt el. Nonne 
tk at reife et Sted ben, el. til at 
gage fra et Klofter i et andet; en 
Munts el. Honnes færegne Beftilling i 
Kloſteret; Munkes og Geiſtliges Lydlghed 
Imod deres Overhoved; pays d’-, Land, 
hvori Paven beſtikker til geiſtlige Embe⸗ 
der og udover et fœregent Herredom. 

Obédienciaire, m. forf. ben førfte 
Odensgeiſtliges Titel i Oomfapitiet 
St. Suit { Lyon. 

Obédiencier, m. Ordensgeiſtlig, fom 
efter Ordre beſtyrer et geifiligt Em⸗ 
bede i en Andens Navn. 

Obédientiel, le, a. henhørende til 
et Kloſterembede, el. til ben pavelige 
Juriddtetion. | 

Obéir, v. n. adlyde, underkaſte fig 


ber Ens Herredom; fig. bø 
mes; - aux lois, ablybe Lovene; — à 
la nécessité, give efter for Nodvendighe⸗ 
ben; il sait se faire —, ban forftauer 
at flaffe fig Lydighed; il veut être 
obéi, ban vil, at man lyder Sam (i 
d. Bewdn. bruges det pasfiot fom et 
activt Berbum); une lame d'épée 
obéit, en Raarbeflinge er fmibig, gi 
ver efter; ce cheval obéit bien à l’é— 
peron, benne Deft er let at regjere. : 

Obéissance, f. Lydighed; Underka⸗ 
fielfe, Unbervanigbeb;s Herredomme; 
manquer d'-, glemme at vife Lydig⸗ 
bed; vivre sous l’- d’un prince, leve 
unber en Fyrſtes Herredomme; prêter 
- à un prince, fværge en Fyrfte Puld⸗ 
fab (v.); prov. - vaut mieux que 
sacrifice, Lydighed er Gud velbepages 
ligere end Offer. . 

Obéissant, e, a. lpdig; foielig; fig.” 
fmibig, bsielig(omStaal, Læder o.vesl.). 

Qbèle, f. lille Tverſtreg; Tegn, fom 
angiver en (Gjentagelfe, en uriatig 
Lœfemaabe el. et overflødigt Ord t et" 
gammelt Saanbifrift. 

Obélisque, m. Obeliff, pyramibes 


Œns Drbre, give efter for; flaae un⸗ 
les, frunts 


formig Støtte af en enefte Steen. 


Obéré, e, p. forgiælvet, betpnget 
af Gield. . 

Obérer, v. a. bebæfte med Gjæld; 
v. pr. fætte fig i Gjeld. heſte. 

Obésas (subt.), m. pl. (H.n.) Flod⸗ 

Obése, a. overdreven feed. 

Obésité, f' (Méd.) overdreven 
Fedme; fig. Tyfpovedbed.  [aubier, 

Obier, m. (Bot.) Hvidtorn (bedre: 

Obiner, v. a. (Jard.). plante unge 
Træer tæt ved hinanden, for fiven at 
omplante bent. 

Obit (t ubtales), m. (Égi.) Sjæles 
mesfe for en Afdød. 

Obituaire, a. i Ubir. registre -, 
Sjiœlemesferegifier;s s. m. En, fom 
bar erholdt Løfte om en Riofterinbtægt, 
ber er bleven ledig ved en Anbens Død. 

Objecter, v. a. indvende, forelaitc ; 
bebreibe (qe. à q.). 

Objectif, ive, a. obfectiv, fom bar 
Henſyn til Objectet: (Opt.) verre -, 
Objectivglas, bet Glas i en Kittert, 
der vendes imod Gienſtanden (mobf. 
verre oculaire); s. m. Objectivglas. 

Objection, f. Indvending. 

Objectivité ; f. Obfectivitet, et Be⸗ 





Obi. 
grebs Individnalffering el. Fremirøs 
ben i et Object 


Objet, m. Gjenſtand; Formaal; 
Ting (ifær pl); être l'- de la rail 
lerie, være Gjenflanb for Spot; voilà 
P= principal de ma tristesse, bet cr 
Povevgrunven til min. org; avoir 
pour - de plaire, bave til Formaal at 
bebage; des -s de première néces- 
sité, be forfte Fornodenheds⸗Artikler, 
uundværlige Ting; pop. mon, min 
Elſtede, min Stat; (Gr.) Object. 

Objurgation, f. baftig Bebreivelfe, 
bitter Srettefattelfe; ©. . 

Oblat, m. Barn, beftemt til Alte⸗ 
vets Tjeneſte; Invalid ef. Lægbrober, 
fom fit Loft og fogis À et Kioſter 
(moine lai). 

Oblation, f. Offring; Offergave. 


Oblationnaire, m. ben, fom mobs 


tager de Troendes Offer; v. 
Obligation, f. Forpligtelfe; For: 
bindtlighed; Forſtrivning, Giecldsbe⸗ 
viis, Obligation; avoir - de qc. à q., 
være Œn forbunven for Noget; il lui 
en a passé el. fait uue —, ban bar 
derfor udſtedet bam en Obligation. 
Obligatoire, a.forpligtenbe, bindende. 
Obligé, e, a. forpligtet; forbunden; 
fyldig; je vous suis - de vos soins, 
jeg er Dem forbunden for Deres Om⸗ 
bu; (Mus.) obligat (om en accom: 
pagnerenbe Stemme, ter ifte fan unbs 
væres); récitatif —, et Recitativ, bris 
Mellemrum ubfpibes med Inſtrumen⸗ 
talmufit; ...s. @fyloner;s Lœrecon: 
tract mellem en Øaandværter og bané 
Dreng; le principal, Hovedſtyldneren. 


lægge en Forpligtelſe, formage tit 
bruges obliger med à foran et In⸗ 
fininv; men i Betydn. af at vife en 
Tjenefte, el i Pasfiv, bruges det med 
de: la loi divine nous oblige à ho- 
norer père et mère, ben guddomme⸗ 
fige Lov paalægger 08 at ære Fader 
og Moder; il s’oblige à le faire, 
ban forpligter fig til at gjøre det; 
vous m'obligerez de le lui dire, De 
vil: vife mig en Tiencfie med at fige 
ham det; il est obligé de le faire, 
ban er nodt til at gjøre det; il a -é 
tous ses biens, ban bar fat alle fine 
Eiendomme i Pant; s’- pour q., gane 
i Caution for En; s'- corps et biens, 
fœtte fin Derfon og Formue i Pant. 

Obiique, a. ffraa, fljæv; fig. (uit, 
hemmelig; fom ifle gaaer aabent el. 
redeligt tilværts, fom føger Omveie; 
sa conduite est —, bang Opførfel er 
ſtiult, fnebigs des voies -s, Snigveie; 
une louange —, en inbirect Roes :p. &.); 
(Gr.) ces -s, anbre Gafus enn Ros 
minativ; modes -s, Gubjunctiv og 
Gonbitionuel, ben underordnede Sæt: 
nings Maaber; (Mil.) ordre -, ſtraa 
Stilling, efter boillen Angrebet bes 
gyndes fra en af Floiene; pas-, Marſch 
efter Diagonalen. 

Obliquement, ad. fljævt, paa ffraa; 


mivbelbart (p. u.); il agit toujours — 


ban gaaer altid fuit tilværig, paa 


en lumſt ef. urebelig Maade. 


Obliquité, f. Straabed; fig. Snes | 
dighed, Falſthed, Renkefuldbed. 


Oblitération, f. Udſlettelſe (p. u.); 


Obligeemment, ad. paa en forces! (An.) Sammengroning, hvorved Veien 
kommende, artig el. forbinrtiig Maade. | fpærres gjennem en Canal; (Méd.) 


Obligeance, 
Tienſtvillighed; if est d'une extrème 
tjenftvillig. 


el. 

Obligeant, Te, a. tienſtvillig, velvits 
lig, forefominenbe, artig; un homme 
—, et tienfivilligt, foreftemmente Men: 
neffe ; une parole -e, ctforbinvtiigt Oro. 





f. Forekommenhed; | Berøvelfe af en Sands cl. en Cone. 


fig fnevigt, ræntefuldt, ab Omveie, 


Oblitérer, v. a. uvflette efterbaans 


fan er overordentlig forefommenbe | ben; v pr. udſlettes; fig.tabe fig (p.u.); 
(An.) luttes lidt efter (int (om en Canal), 
groc fammen. 


Oblong, ue, a. aflang, langaatig; 


(Libr.) længere i Breben end i Hoiden. 
Obole, f. Hvid, lille Skillempnt; 


Obliger, v. a. forpligte, raatægge (Pharm.) 12 (Gran, halv Strupel; 
en Gorpligtelfe; formane, bevæge til; | prou. je n’en donnerais pas une —, 
nobe til, tvinge til; forbindej, vife en |jeg vilde ifte give en Hvid berfor, 


Tienefte 
apprenti, fætte en Dreng i Lære paa 


; bebæfte, vantfætte; — un jeg bryder mig flet iffe om det. 
Obombrer, v. a indhylle i ſin Stygge, 


visfe Viltaar; v. pr. forpligte fin til | omſtygge; ffiule, tilbylle (v. buri.). 


forbinde fig til; være anfvarlig for; 


Obreptice, a. (Chanc.) tilfneget ved | 


fætse Pant for; i Betyon. af at pans : at fortie Noget (modſ. subreptice). 





Obr. 


Obrepticement , ad. 
Maade ved Gorticife. 


295 
paa en fnebig! ges Sifaud; 


Obs. 


pl. (Ant) offentlige 
bønner hos te gamle Romere 


Ohrep ion, f. (Chanc.) Tilfnigelfe for at afvende Ulytter. 


ved Fortielſe af Sandheden. 

Obron, m. (Serr.) Krampen ef. Das 
gen pan Laafen af en Kuffert. 

Obronnière, f. (Serr.) Sernplabe 
paa det Indvendige af Laaget paa en 
Kuffert, hvortil Sagen el. Krampen i 
faafen fafigisres. 

Obscène, a. faarente Blufærbigbet, 
fmutfig, uanfiænbig, gemecn. 

Obscénité, f. ublu'ærbigt Udtryt el. 
Billede, fmuvfig Tale el. Danviing, 
Uanfkentigher. 

Obscur, e, a. mørt; fig. dbuntef, uty⸗ 
delig, uforflaaelig: ubetjenbts uanfe: 
lig; il fait —, det er morkt, det er 
mørft € Brivets passage —, buntelt, 
uforſtaaeligt Sted; cundition-e, utjendt 
Siilling; cet homme est d'une nais- 
sance —e, denne Wand er af cn fims 
pel, uanfelig Herkomſt: (Peint.) clair- 
obscur, Lys og Sføgge i et Maleri 
(les clairs et les bruns, les jours et 
les ombres, la lumière et l'ombre); 
dessin de cla‘r-obscur, en Tegning 
uden andre Farver end Hvidt og Sort. 

Obseurent, m. Obfcurant, Fjende 
af Oplysning. ' 

Obscurcir, v. a. formørte; fig for: 
dunkle; gjøre utydelig; v. pr. blive 
mørt, for mørfes ; foæffes (om Synet); 
fig. forbunties, blive utydelig; le 
temps s'obseurcit, det bliocr mørkt i 
Beirets son visage s’obscurcit, hans 
Anfigt bliver alvorligt, antager et 
ftrængt, vredt Udſeende; sa gloire 
S'ohscureit, hans re forvunties, ta: 
ber fig; sa vue s’obscurcit, bans 
Syn focttes. 

Obseurcissement, m, Formorkelſe; 
Svakkelſe (om Synet); fig. Dunkelhed, 
Utydelicbed; Forrunfling. . 

Obscurément, ad. duntelt; fig. uty: 
deligen; utjenbt, ubemærtt. 

Obscurité, f. Morte; Mørtbed; fig. 
Uffendtbev; Uvidenhed (om Fremtiden) ; 
Utydeligheb, Dunkelhed (i Begreb el. 
Urtryt); Mangel af Berommelighed; 
Ringbeb i Stilling; vivre dans l-, 
leve ubemeerkt, utienbt; P- de sa fa- 
mille, hans Families ſimple Derfomft; 
pl. buntie Steder. 

Obsécration, f. (Rhét.) 
delfe af Guddommens el. de 


aafafs 


bséder, v. a. beleire En, ibeligt 
omgive En for at bortholde Andre; 
overbænge, plage Œn; (om Djævelen) 
befætte En; cet homme m'obsède, 
bette Mennefle plager mig altid, overs 
hænger mig. [gengelſe. 
Obsèques, f. pl. pragtfuld Lugbe 
Obséquieusement, ad. paa en altfor 
ærbødig el. overdreven frybende Maade. 
Obséquieux, se, a. altfor ærtødigs 
altfor artig og forefommenbe; krp⸗ 
bente; c'est un homme -, det er en 


Evotfirtter. 

Obséquiosité, f. frybente Sinde⸗ 
lag, altfor for Erbodighed el. Uns 
bervan.gbeb. [mærfelig, 

Observable, a. fom fan iagttages, 

Observance, f. Sagttagelfe af ex 
Riofterregel, af en Lov for et religioſt 
Samfund; felve Ordensreglen el.E ame 
fundsloven; Obſervants; religioſt am⸗ 
fund, hvori visſe Regler overholdes; 
étroite -, Deel af en religios Orden, 


fom mere boafinveligt overholder Or⸗ 


denens Forffrifter; -slégales, de i 

Jodernes Lov foreffrevne Ceremonier. 
Observantin, s. og a Munk af 

Sranciffanerorvenen. 

Observateur, trice, s. En, fom ef 
terteper ef. overbolter hvad der er 
foreftrevet i Loven; Sagttager af Ras 
turens, ifær af Himmelens Phœnomes 
ner; Tilſtuer; Jagttager af Andre for 
at controllere deres Opiorſel: Spion; 
ogf. a. esprit -, Jagitagelſes⸗Aand. 

Observation, f. Overpotvelfe el. Ef⸗ 
terleveife af en Hegel el. en Lov; Op⸗ 
fyldetfe af et Løfte; Jagttagelfe; Bes 
merkning, Indvending; Anmarkning; 
être en-, se tenir en-, holde fig paa 
et. Sten, bvorira man fan iagttage 
hvad der foregaaer, flaae paa Upkig. 

Observatoire, m. afironomiff Obſer⸗ 
vatoriunt. 

Observer, v. a. efterleve, overholde; 
betragte noie; iagttage; lægge Merke 
til, bemærte; ubfpeibe, botte Die med 
En; v. pr. være forfigtig i Tale og 
Handling; tage fig noie i Agt; tage 
binanden i Diefpn, mynitre hinanden; 


LA 


- le silence, iagttage Taushed; faire - 


- à q., gjøre En opmerlfom paa: 
fig.og prou.-les longues et les e° 


Obs, 


Occ. 


el. les points et lès virales, {agb Obtention, /..(Chanc.) Erholvelſe 


tage alle Ceremonier; være overbre: 
ven noiagtig { de mindſte Ting; c'est 
un homme qui s'observe, bet er en 
Manv, fom tager fig meget i Agt. 
Obsession, f. Befættelfe af Djæve 


P- d'un privilège, Erholdelſe af et 
Privilegium. [Voœdſters Skarphed. 
Obtondant, e, a. (Méd.) betagende 
Obturateur, m. (Phys.) Klap tif at 
floppe en Aabning; (Chi.) Glaeplade 


len; fig. Rabig Dœngen over En, Overs | til at ſtoppe Mundingen af en Recipi 


bæng, Plagen; beleiret Tilſtand. 

Obsides, m. pl. Gidsler mellem 
krigforende Magtér. 

Obsidiane el. obsidienne, f. (H. n.) 
Obſidian, islandſt Agat, Giasagat. 

Obsidionai, e, a. bruges fun i Udtr. 
couronne -e, Krands af Grønt, fon 
Romerne fjænfede ben, der hævede en 
Beleiring; monnaie-e, Beleiringsmynt. 

Obstacle, m. Sinbring, Forbindring ; 
Modſtand; faire naître un —, frem⸗ 
kalde en Dinbring; lever tout —, bæve 
enpver Hindring el. Vanſtelighed; ren- 
contrer un =, mode en Hindring; faire 
- à q., lægge Dinbring i Beien for 
En; mettre - à qe., forbinbre en Sing; 
iln'yanul-, berer Intet i Veien. {funit. 
. Obstétrique, f. (Chir.) Jordemoder⸗ 

Obstination, f. Daarbnatfenbeb, 
Halſtarrighed; Stivfind, Egenſind. 

Obstiné, e, p. baarbnaftet, hal: 
flarrig; ſtivſindet, egenſindig; un en- 
fent—, ct ſtivfindet Barn; un rhume 
-, en baarbnatfen Forfølelfe; s. en 
baarbnatfen el. ftivfinbet Gharatteer. 

Obstinément, ad. med Daarbnat: 
kenhed, balftarrigen.- 

Obstiner, v. a. gføre baarbnatten, 
forherde; v. pr. blive baarbnatten, 
holde baarbnatfent faft ved Noget; il 
s'obstine dans son opinion, ban flaaer 
faft paa fin Mening; il s’ohstine à 
le persécuter, ban bliver baarbnattent 
ved at forfølge bam. [foppenbe. 

Obstruant, e, a. tiffpærrenbe, for: 

Obstruetif, ve,a.(Méd. }forfoppenbe. 

Obstraction, f. (Méd.} Forſtoppelſe. 

Obstruer, v. a. fpærre, hindre; for: 
ftoppe, volde Forſtoppelſe; v. pr. fpær: 
res; forſtoppes; - le passage, hindre 
Feardſelen; -un canal, tilſtoppe enKanal. 

Obtempérer, v. n. (Pal.) adlyde, 
. @fterfommes — à une sommation, ef: 
tertomme en Opfordring. 


ent under Bandet; (Chir.) Ouibs el. 
Solvplade til at Roppeen unatarlig Aab⸗ 
ning I Ganen el. paa anbre Steber. 

Obturateur, trice, a.. (An.) tilſtop⸗ 
pende; muscles -s, Muffler, ſom tjene til 
at ſtoppe Aabningen paaLangtarmbenet. 

Obturation, f. (Chir.) Yutning, 
Ctopning af indtræffenbe Huller i 
Ganen el. paa anbre Steder. 

Obtus, e, a. fump; fløv; afrundet ; 
(Géo.) angle -, Stumppinkel; fig. 
esprit -, indffræntet, tungnemt Hoved ; 
sens —, afſtumpet, ſlovet Sands; (H. n.) 
poisson à tête —e, Gif meb runtt, flads 
tryft Hoved; (Bot.) feuille —e, af 
rundet Blad. [Com en Triangel.) 

Obtusangle, a. (Géo.} ſtumpvinklet 

Obus (s ubtales), m.(Art.) Haubits⸗ 
granat, lille Bombe. [betanon. 

Obusier, m. (Art.) Saubits, Bom⸗ 

Obvention, f. (Dr. can.) geiſtligt 
Paalæg, Afgift til Kirke og Kloſter. 

Obvers, m. ben mobfatte Side af 
Reverfen paa en Mebaille uden Brpfs 
billede; p. u. 

OlWier, v. n. forhindre, forebygge; 
- å un malheur, forefomme en Ulyffe. 

Oca el. oke, m. (Bot) amerifanf 
Brødrod (cavij. 

Ocaigner, ©. a. (Gant.) tifberebe 
Handſter til at parfumeres. 

Occase, a. f. (Astr.) i Udtr. am- 
plitude - (el, occidentale), Bue pax 
Horizonten fra en Stjernes Rebgangs: 
punkt til Sorigontens og Eqpators 
Overſtœringopuntt (f. ortive). 

Occasion, f. Leilighed; Anfebning; 
dons PF," ved Leilighed; quand P- se 
présentera, naar Leilighed tilbyder fig; 
prendre - de qu. eh., tage Anledning 
af Rogets cela a été - de sa perte, 
bet har været Harfagen til hans Ruin; 
prov. V- est chauve, bet er vanſte⸗ 
ligt at træffe det rette Dieblik, den 


Obtenir, v. a, erholde, opnanez uds |-gunfige Leilighed; il faut prendre 


virfe; v. pr. erpolbes; Faire - qe. à 
aq, forftaffe En Noget, udvirke Noget 
for En; (Pal.) - un arrêt, udvirfe el. 
opuaae at erholde Dom i en Eag. 


_ 


P- aux cheveux, au toupet, man man 
ribe Leiligbeben, faafnart ven tilbyder 
gs. l’= fait le larvon, Leilighed gior 

Syve; par —, 400. ad. leilighedoviis 


Ocr. 


d'-, ‘loe, ad. ved Leiligheb, underhaan⸗ 
ben; marchandise d'-, Leiligfedévare, 
Gotttisbévare. 

Occesionnel, le, a. (Did.) fom til: 
byder Leilighed, foranlebigente. [viis. 

Occesionsellement, ad. leiligheds⸗ 

Occasionner, v. a. give Leilighed 
tif, foranledige. . . 

Occident, m. Veften; Oecibenten, 
de veſtligt beliggende Lanbe. 

Occidental, e, a. veflig; les In- 
des —es, Veſtindien; bet bebber ikke 
empire -, bet vefilige Keiſerdomme, 
men. empire d'occident; heller ifte 
église —e, den vefilige Kirke, men église 
d'occidents pl. m. -taux. 

Occidentaux, s. på. m. Œuropæerne. 

Occipital, e, a. (An.) benborenbe 
til Baghovedet; pl. m, taux. 

Occiput, m. (An.) Baghoved. 

Occire, v. a. bræbe; v. inus. 

Occision, f. Mord, Drab; v. inus. 

Occultation, f. (Astr.) en Stjernes 
Formorkelſe ved Maanen. 

Oceulte, a. ſtiult; bemmelig; cause 
-, fjuit, ufjenbt Aarſag; meladie …—, 
Sygdom, bois Aarſag iffe vides. 

Occupent, e, u. fom tager Noget 
i Befibbelfes avoué -, beſtuͤket Sag: 
fører til at infirucre en Sag, el. fætte 
ben i Stand tif at paatjendes; s. m. 
premier =, ben, fom førft tager No 
get i Beſitdelſe. 

Occupation, f. Beſticeftigelſe, For⸗ 
retning; Semægtigelfe, Befiddelſes⸗ 
tagelſe; (Dr.) Beboelſe af et Huus; 
donner de l'- à q., ſtaffe En Seftiæf: 
tigelfe; fig. foraarfage En Bryveri, 
gide Én Roget.at tœnke paa. 

Occuper,v.a.opfølde, optage; betfæbe, 
beſœtte; beſtjceftige, fysfelfætte; beboe; 
bemægtige fig, fœtte fig i Beſiddelſe af; 
v.n. (Pal.) føre Eus Sag, mode for En 
(pour q.) forRetten; v.pr.beffjæftige fig; 
s- de 
Omførg for at udføre Noget, beſtickf⸗ 
tige fig med. Midler til at fætte det 
igjennem; s'- à qc.; beftjæftige fig 
med Noget, give fig af dermed, ar: 
beibe «berpaa; cela orenpe trop de 
place, bet optager for megen Plads; 
-une maison, beboe et Huus; - q., 
give En Noget at. beſtille; -la place 
de q., beſorge End Embede; — une 
place, betlæbe et Embede; je m'oc- 


qe., tœnte paa Noget, brage 


Oct 


af Deres.Sag, feg føger at brive ben 
igjennem; s'- à lire, à l'étude, av 
jeu, beffjæftige fig med Læsning, med 
Studering, med Spil; aimer à s'…, 
holde af at beffjæftige fig, af at arbeide. 
Occurrence, f. Mode, Tilfælde, ind⸗ 
træffende Leilighed. 
Octurrent, e, a. inbtræffenbe, forefal⸗ 
dende; les cas -s, de mødende Tilfælde . 
Océan, m. Verdenshavet; fig. ftor 
Masle, uhyre Mængde; l- Atlenti- 
que el. blot l'Océan, Utlanterhavet 
l= Pacifique, Sydhavet; un - de lu- 
mière, en flor Lys⸗Masſe; un — de 
maux, en Stare af Onber. 
Océane, a. bruges fun i Udtr. la 
mer —, Oceanet; v. 
Océanie, f. Auſtralien (ogfaa: Au- 
strasie, Australasie, Polynésie). 
Océanien, ne, a. henhørende. til 
Oceanet. [anet, beliggende i famme. 
Océanique, a. henhørende til Dces 
Ocellaire, f. (H. n.) Gtcenvolyy. 
Oche, f. f. hoche, ſom ene bruges. 
Ochlocratie, f. Pebelrrafering, 
Ocre, f. (H. n.) Guuljord, ” 
Offerguuls m. en foenff Mynt. 
Ocreux, se, a. indeholdende Offer ; 
offerfarvet. fLyre. 
Octacorde, m. (Mus.) otteftrenget 
Octaèdre,m. (Gé0.) Legeme, fom bar 
til Sider 8 ligeſidede Triangler. 
Octaétéride, f. (Astr.) otteaarig 
Cyclus hos de gamle Græfere. 
Octandrie, f. (Bot.) ottende Clasſe 
i Linnées Spſtem, Ottehannede med 
8 Støvnaale i en tvefjønnet Blomft. 
Octant, m. (Astr.) Oftant, Inſtru⸗ 
ment beftaaenbe af en Girtelbne paa 
45 Grader og tjenende til at maale 
Gtiernernes Hoide; Afftand paa 45° 
mellem to Planeter (ogf. octile). 
Oxctante, a.n. firfinbétyve;v. [bes v. 
Octantième, a. n. ord. fiirſindstpoen⸗ 
Octave, f.ODttedags-Feft; Keftens ottens 
beDag; (Mus.)Octave,etOinfang af otre 
Toner; (Poé.) otteliniet italieng Vers . 
Octavier, v. mn. (Mus.) lade en 
Tone gaae for boit, faa at ben flaner 
over i en anden Octav; p. u. 
Octavin, m. (Mus.) lille Octav⸗ 
floite med meget hoie Toner. 
Octavo, f. in-octavo. . 
Octavon, ne, s. Œn, fom er avlet 
af en Hvid og en Palvmalat. ' 


tupe de votre affaire, jeg tager mig] Octidi, m. ben ottende Dag i em 


Oct. 


Decade (Uge i ben franfle republi⸗ 
canffe Calender). - 


Oei. 


Odomètre, m. Inſtrument til ai 
maale ben Vei, ber er tilbagelagt 


Octil, a. m. (Astr.) fun: £ Udtr. (ogf. pédomètre el. compte-pas). 


aspect —, to Planeters Stilling, fom 
flaae 45 Graver fra hverandre. 

Octile, m. (Astr.) Afſtand paa 45° 
mellem to Planeter; f. octant. 

Octipéde, a. (H. n.) ottefodet; s. 
m. ottefobet Infect. 

Octobre, m. Octobermaancb. 

Octogénaire, a. firfinbétpveaarig; 
8. fiirſindstppeaarig Oiving. 

Octogone, a. (Géo.) ottefantet, ottes 
ſidet; s. m. Ottetant. 

Octopétslé, e, a. (Bot.) fom har 
gtte Blomſierblade. 

Octroi,m.(Chanc.)Beviling,Octroi ; 
Afgift af Kebevarer, fom indføres i en 
My: Comptoiret for Oppeborſelen af 
benne Afgift. [tiffiaae. 

Octroyer, v. a. (Chanc.) bevilge, 

Octual, m. ottende Deel af en 
Tente, Otting; v. 

Octuple, a. ottefoib. 

Octupler, v. a. forboble otte Gange, 
tage otte Gange; p. u. 

Ocutaire, a. témoin, Dienvidne ; 
(An.) benhorende til Diet; nerf -, 
Synénerve; (Opt.) verre -, Ocular: 

las (i d. Betpbn. ogf. s. m. mob: 
at l'objectif). [gen; med egneSDine; p.u. 

Oculairement, ad. ſynligen; tybeli: 

Oculiste, m. Dienlæge (ogf. a. 
médecin —). 

Odalisque, f. Oraliff, Fruentimmer 
i ©torfuitanens Harem. 

Ode, f. Ode; lyriſt Digt, beſtemt 
hos ve Gamle til at fynges. , 

Odéon el. odéum, m, (Ant.) Byg: 
ning, beftemt hos be Gamle til Synge⸗ 
prøver; Ravn paa et Theater i Paris. 

Odeur, f. Lugt; fig. Rygte; pl. 
veflugtente Sager; cela n’a point d'-, 
bet lugter ifte; fig. être en bonne, fave 
et godt Rygte; mettre q. en mau- 
vaise —, tale ifte om En, forte En; 
.mourir en - de ssinteté, doe fom en 
Helgen, fom en from Chriſten; n'être 
pas en- de sainteté près de q., itfe 
være yntet af En, være mistæntt. pos 
Œn for flet Opforſel. ” 

Odieusement, ad. paa en forhadt 
Maabe, afſtpeligt, ondſtabsfuldt. 

Odieux, se, a. forhadt, afſtyelig, 
veberfipggeligs se rendre -, gjøre fig 
forhadt ;s.m. detForhadte, det Afffpelige. 


Odontalgie, f. (Chir.) Zanbpine. 

Odontaigique, a. fom er i Stand til 
at flille ef. lindre Tandpine; remède 
=, Middel mob Tandpine; s. m. un 
bon-, et gobt Middel mob Tanbpige: 

Odrntogiyphe, m. Slags Taubfitter. 

Odontoïde, a. (An.) {om bar form 
af en Tand; s. m. (H. n.) forfienet 
Haitand. [iom handler om Tænderne. 

Odontologie, f. Deel af Anatomien, 

Odontotechnie, f. (Chir.) Tand⸗ 
lœgetunft. [Profabruges odoriférant). 

Odorant, e, a. vellugtende; (poé.; i 

Odorat, m. Lugt (Santfen); avoir. 
l fin, have en fin Lugt. - 

Odoration, f. (Méd.) Lugten (Pand⸗ 
lingen); p. v. 

Odorer, v. a. lugte (ved Hicelp af 
Sandſen); bruges i Stedet for sentir, 
ber bar en dobbelt Betpbning. ſtende. 

Odoriférant, e, a. vellugtenbe, bufs 

Odorifère, a. ubbrevende en beha⸗ 
gelig Lugt. 

Odoroscopie, f. (Méd ) Prøve af 
lugtende Sager, Kundſtab til famme. 

Odyssée, f. Odysſeen, et Heitedigt 
af Homer; fig. en eventyrlig Reiſe. 

Oecuménicité (æ ubt. .é), f. (Égi.) 
Almindelighed (om en Kirteforfamlingi. 

Oecuménique, a. (Ëgl.) i Udtr. 
concile -, almindelig Sirteforfamiing, 
fom bivaanes af alle ven eatholſte Kirkes 
Biflopper. [minbelig, univerfel Maade. 

Oecuméniquement, ad. paa en ab 

Oedémateux (æ ubt. é), se, a. 
inbebolbenbe en vanbagtig. Svulft. 

Oedème, m. cl. œdématie, f. (Chir.) 
vanbagtig Svuif. 

Oedipe, ni. Oedipus, Konge i She 
ben, berømt for at bave giettet Sphinxs 
Gaabe; fig. og fa. en farpfindig Mand. 

eil, m. Die; Bit; rundt Hul; 
lille rund Aabniug; Glanbs, Ruance 
i en Farve (om Zsi,. Mbelfiene 0. . 
begå ; id. Betydn fun i sing.); (Jard.) 
lille frembrybente Knop; (Impr.) bet 
ophoiede Præg paa Skrifttegn; pl. 
yeux, Dine; Briller; runde Puller, 
fom i Form ligne Diet, faafom Pers 
ler paa Suppe, Dine i Of, i Brød 
(é d. Betpon. ogf. æils); elle a dl 
spirituel, les yeux spirituels, hun 
bar et aanbrigt Sie, ganbrige Dine; 





Oei. 


on bel 2, deux beaux yeux, et Par 
fuutte Dine; ce drap a un bel, 
bite Klede bar eu ſmuk Glands; ce 
vin a un - louche, benne Bin feer 
baïtet ud; cette affaire a un - lou- 
che, benne Sag feer mistæntelig ub; 
fg. avoir l’- à qe. el. sur qe., brage 
Omforg for Noget, pasfe paa Røget; 
avoir P- sur q., holde Die mer En; 
sure q. de l’=, boîte fabigt Die med 
Ens Opførfel; avoir les yeux sur q., 
fæfte fine Dine paa En, betragte bam 
med Opmoœrtfombeb; avoir l’- exercé, 
babe et md og nt eus gvolr 
'- au guet, give Agt paa Alt, lægge 
Marte til Ait hvad ver foregaacr; 
prov. avoir un — aux champs et l’au- 
tre à la ville, Have altid fine Pine 
med fig, et Die paa hver Finger; 
air le compas dans l’-, have et 
pppertigt Diemaal, maale noiagtigt 
med et Diefaft; donner dans l- à 
q., gjøre et ſtarkt, levende Snbtrpt paa 
En, domier dans les yeux de q. (el. 
à q.), blænde En, frifte, forføre En; 
voir une ch. el. une personne de bon 
-, fee en Ting el. en Perfon med et 
godt Die, meb Velbehag; voir qc. 
d'an- sec, fee noget Sorgeligt uden 
at bebrgves; pop. je m'en bats l-, 
jeg bryder mig lidt berom, det rører 
Mig iffe; autant vens en pend à P-, 
det Gamme fan hænde Dem; prov. 
l- da maître engraisse le cheval, 
det, man fe bar Die med, lyttes 
betft; aveir bon pied, bon -, befinde 
fig raſt og vel; c'est un beau coup 
d'-, det er et beiligt Syn; avoir le 
coup d'= excellent, bave et fortræf: 
feligt Bit, fee firar, hvad der er rigs 
tigt; en un clin d'-, i et Dieblit; 
arrêter, fixer, jeter, porter ses 
yeux sur q., fœfte, fafte fine Pine paa 
En, jeter les - sur q. pour qe., ut: 
fre En til at udføre Noget; avoir des 
-, bemærfe, hvad der foreganer, være 
fu; avoir les = on ne sait où, itte 
blive vaer, hvad ber foregaaer; avoir 
de bons —, have gode Dine; fig. 
fee Hart à en Gag; avoir des - de 
bœuf, have ftore One: avoir des - 
de chat, have funtienbe og onbflabé: 


Oei. 


Maven biitertibligere mæt tud Dinene; . 
aimer q. comme ses —, effle Œn, form 
fin Diefteens faire les - ‘doux à €. 
fee pan Œn med forlibte Pine; couver 
q. des —, betragte En med fiort Vei⸗ 
bebag; crogez-vous qu'on fait cela 
pour vos beaux —? troer De, at man 
gjør det for Deres Shyld el. for In⸗ 
tet; dessiller les — à q., aabne Dinene 
paa En; bringe Œn ud af Bildfarelfe; 
ouvrir les —, faae Dinene op, begynde 
at fee Hart i en Gag; ouvrir des-, 
blive forbavfet; ouvrir de grands -, 
gjøre fiore Pine, blive meget forums 
bret; fermer les -, døe; fermer les » 
sur qc., lade fom om man ifte feer 
Roget;s jeter de la poudre aux -, 
fætte Blaar i Dinene paa En; mettre, 
une ch, sous les - de q., forelægge 
En Roget til Bedommelſe; être prêt 
à s’arracher les -, være ude af fig 
felv af Fortvivlelſe; être près de s’ar- 
racher les =, se manger les -, le 
blanc des -, se santer aux —, være i 
pœftig Strid med hinanden; frapper 
les -, være ioiefaldende, falde let i 
Dine; sauter aux —, være indlyſende; 
crever les -, fille Dinene ud; fig 
ligge lige for Ens Dine; voir -tont 
par ses —, fee Alt med egne Dine; 
ne voir rien que par les - d'autrui, 
fee Ait med Andres Pine; prev. lola 
des —, tein du cœur, Afftanden kolner 
Benflabet; ... à l’œil, Loc. ad. cela 
se voit à l-, det feer man frar;-om . 
en juge à l'-, man bebover blot at 
feevet for at funne dømme derom ; faire 
toucher une chose au doigt et à l'-, 
bevife en Ting Hart, gjøre ben ans 
fiuelig; à P- nu, med bet blotte Dies 
à vue d'-, faavibt man fan bemme 
efter bet blotte SDiefon; il s’affaiblit 
à vue d'-, ban bliver fienveligen fo 
gere; pas plus que dans mon -, ins 
genlunve; pas plus qu'il. m'en tien- 
drait dans l'⸗, ilfe mere end hvad der 
funde ligge bag paa min Haand; 
aux yeux de q., | Eng Pine, i Ens Me: 
ningy à tous les —, for Alles Pines 
regarder q. entre (les) deux -, fee 
fit paa En; entre quatre -, under 
five Wine; j'en ai par-dessus les = 


fulde Dine; avoir des - au bout des | feg bar mere end nofberaf, fuldt op deraf. 


doigts, være 

dardighed i Baandarbeiber; on a les 

- plus grands que le ventre (la panse), 
IL, | 


fingernem, beſidde ftor|  Oeil-de-bœuf, m: rund Loftsluge; 


raise! før ben flore Apartements⸗ 
Slottet Verſailles; (Bot.) Dresie, 
14 


Oei. 


Morgenfrue; (Mar.) Sæle, Patent 
Sas; Aabning iSkyerne i haardt Veir; 
pl. des œils-de-bœuf. 

Oeil-de-chat, m. Slags Agat, Slagt 
Pbetfieen: pl des æiis-de-chat. 

Oeil-de-chèvre, m. (Bot) Slags 
Græœsart; pl. des œils-de-chèvre. 

Oeit-de-chien, m. (Bot.) Beibreb 
(plentain); pl. des œils-de-ehien. 

: Oeil-de-christ, m. (Bot.) Chris 
ſinssie, blaa @tiernebiomft; pi des 
œits-de-christ. 

Oeil-de-lièvre,m. (Méd.) Dienfoag: 
he, form foraarfager, at Dict itfe luftes 
under Sopnen; des œils-de-lièvre. 
” Oeil-de-loup, ss. (H. n.) Slagé 
Xdeiſteen af en mort Farve; Slags for: 
Renet Tand; pl. des œils-de-loup. ” 
* Oeil-da-monde,m.(Min.)GlagsOypal, 
Verdensoie; pl. des œils-du-monde. 

Oeil-de-pordrix, m. Slags roblig 
Champagneviin; (Brod.) Drouningfing; 
Rupper i Broberi;s pl des œils-de- 
perdrix. - [pl des œils-de-pie. 
 Oeil-de-pie, m. (Mar.) Reebhul; 

Oeit.de-serpent, mn. (H.n.) Snoge 
pande, forfienet Tand (crapaudine); 

des œils-de-serpent. - 

Oe-de-vache, m. (Bot.) Sovie, 
HMameelblomſt; pl. des œils-de.vache. 
. Oeil-double, æ.(Chir.) Glass Bind 
for begge Dine; pi. des œilssdoubles. 
* Oeil.da-jour, m. (H. n.) paanitt 
Payilion (ogſ. paon-du-jour); pl. 
des wæils-du-jour. 

: Oeillade, f. Dietañ, fijaalet Blik; 
jeter, lancer des-s, tilfafte fieine Blit. 

Osillader, v. a. tillafte fjærlige 
Bit, p. u. [leaux). 
: . Oellterds, m. pl, Slibefteen (meu- 

Oeilté, e, a. giennemſigtig; sinet; 
med concentrifle Kredfe; m. (H. n.) 
Pundepai, Daifift. | 
.— Oëillère, f. lille ovalt fab tif Diens 
bar: lille Dientiap til en Def, Sky⸗ 
Hap; a. f. i Udtr. dent -, Dientanb 
(dent canine). 

Oeillet, m. Snvrebul; (Bot.) Reg 
{ile ; - simple, entelt Reglife ; - double, 
dobbelt Reglife ; -frangé, Fjerneglife ; 
= barbu, Gartheuferneglife; - de poète, 
Jille Stovneglife; - de boutiques, 
Buffnegtite; - d'Espagne, lille rød 
Reglite; - d'inde, Floielsblomſt. 

- @Oeilleton, m. Aflægger; Reglike 
aflægger (marcotte d'eeillet); bre 


Oeu. 


fotaflwgger; (Opt ) fille giemmemboret 
Robberpiabe paa Enden af en Lillert. 
Oeilletonner, v. a. (Jard.) affære 
Regliteaflæggere; p. u. [mucolie. 
oillette, f. Valmue (pavot); Bal 
Oeilletterie, f. Regliteber. 
Oeil-simple, m. (Chir.) Bind til et 
entelt Die: pl. des œils-simples. 
Oenanthe (æ ubt. é), f. (Bot) 
Banbfeenbret, Klaſeſtjerm (persil 
des marais). [n.} vifb Skovdue. 
Oenss (œ ubt. é og s høres), m. (H. 
Oenologie (æ ubdt. é), f. Kunſt at 
tilberebe og bevare Viin; Afhandling 
om Vinens Tilberedelfe og Opbevarelſe. 
Oenologiste(œubt.é), m. Forfatter, 
fom bar ffrevetom Vinens Tilberedning. 
Oenomancie (œ ubt. é), f. (Anc.) 
Spaadom af Bin, beftemt til Offringer. 
Oenomel(æ ubt. é),m.(Pharm. Sons 
ningviin. [til at maale Vinens Siyrke. 
Oenomètre (æubt. é),m. Inſtrument 
Oenophore(œubt.é),m.(Anc.)Biinfab, 
Biinbunf ; Kjeldermeſter hos be Gamle. 
Oesophage (æ ubt. é), m. (An.) 
Madpibe, Spiferør.  [Slags Raſeri. 
Oestre, m. (H. n.) Bræmfe; (Méd.) 
. Oeuf, m. Eg; Fifterogn; un - 
frais, et frig de: un — couvi, el 
raabent Æg; des -s à la coque, des 
-s-mollets, biobfogte Æg; des -5 
durs, haardkogte Søg; des-s brouil- 
tés, Røræg; des -s au miroir, des -S 
sur le plat, Speilæg; des -s rouges, 
des -s de pâques, Paaffeæg; blanc 
d’-, Xggehvide; jaune d'=, Xgge⸗ 
blomme; plein comme un -, prop 
fuldt; fig. og fa. il marche sar des 
-S, ban opfører fig meget forfigtigt; 
il conve sur ses -s, ban lever roligt 
af fin Formue; il a des-s de four- 
mies sous les pieds, ban fan itfe ſidde 
fille, ban bar Knappenaale i Benene; 
il trouverait à tondre sur un -, pan 
er gjerrig indtil Smudſighed; il ne 
faut pas mettre tous ses -s dans un 
panier, man maa itfe anvende alle 
fine Penge paa et enteit Foretagende; 
il ne donne un- que pour avoir un 
bœuf, ban giver ifle et Xble bort 
uden at fan fager en Pære igjen; 
elle a cassé ses-s, hun er fommen 
altfor tidligt ned; je ne lai ai dit ni 
= ni bœuf, jeg bar ifte fagt bam bel 
minbfte fornærmeligt; ils se ressem-| 
blent comme deux 8, be ligne bin: 


Oeu. | 2 OK. 


anden fom to Dranber Band; cela 
est égal comme deux -s, bet er af 
deles ligegyldigt. 

Oeuvé, -e, a. fom indeholder Rogn; 
arpe-e, Rognfarpe; hareng - Rognftib. 

Oeuvre, f. Bærf, Arbeide; en Kirtes 
bygning, Fond tif dens Opforelſe og 
Vedligeholdelſe; Rirtebetientenes Bænt 
i Kirlen; pl. Aandsarbeider, fiteraire 
Værter; mettre en =, anvende, be: 
nytte; mettre tout en - pour rénssir, 
fette Alt I Bert for at naae fit Maal; 
mettre à l—, fœtte En til et Arbeide; 
se mettre à l—. tage fat paa et Ar: 
beibe, fœgge Haand derpaa; l’œuvre 
de la (de) chair, Hobetig Omgang 
mellem Wand og Ovinde; fa. elle est 
enceinte de ses -s, hun er frugtfom: 
melig veb fam; ne faire — de ses 
dix doigts ; tête foretage fig Rogetſom⸗ 
bel) jamais Boiteau n’y fit —, aldrig 
tide DF funne gjøre ham bet efter, 
funne ffrive faabanne Vers; fron. voilà 
de vos -s, vous avez fait lå une belle 
-, det er et net Styffe Arbeite, De 
far gjort; prov. bon jour, bonne -, 
det er en net Danbling paa en Sel: 
ligdag (rom): à l’- on connaît l’ou- 
trier, paa theibet fjendes Mefteren ; 
la fin couronne l’-,. Enden froner 
Værfet; la main-d'-, Saanvaferning, 
Arbeidbskøn; maître des basses -5, 
Ratmant: meître des hautés-s, Starp⸗ 
retter; des-s-blanches, polerte Jern⸗ 
Qtbeiber, ‘ftert Jernvcerktoi; (Mar.) 
les -s vives d’un bâtiment, Underſti⸗ 
bet; less mortes Overſtibet. 

Oeuvre, m. Samling af en Robber: 
fiflers el. en Tonekunſiners Arbeiber; 
le grand —, be Bifeé Steen; (Mét.) 
Bly, fon indeholder Sølv; -(Joa.) 
Indfatning af en Mvelſteen; mettre 
en-, inbfatte; (Arch.) de fre Mure 
af en Bygning; dans —, Foc. ad. inb: 
vendigt, indenfor Bygningens Mure; 


me; (Jea.) iffe indfattet; fig. itte 


en Sagen uvebfommente Digresſion; 
sous -, doc. ad..i Udtr. travailler sous 
- reprendre sous - ef. en sous - un 
bâtiment; reparere Grunden af en 
Bpgning uben at rite Bygningen no ; 


fig. og fn. reprendre sous -, omar: 
(be (om et literairt Arbeide); à pied 
Bygning, fou DRE 
guing, tom 
Oeuvriste, m. En, fom banbier mer . 
Samlinger af Kobberſtykker; p. . 
Offe, m. fpanf Siv el. Straa. 
.-Offensant.e,a.fisbenbr, fornærmende, 
Offehse, f. Fornærmelfe; (t teli⸗ 
gios Forſtand) Synd. [Fornærmebe. 
Offensé, e, a. og s. fornærmet; ben 
Offenser, v. a. fornærme, frænfe: 
beflabige; fig. ſtode, ſaare; v. pr. fors 
nœrmes, blive ſtodt over; prov. il n'y 
a que la vérité qui offense, det er 
fun fortjente Bebreibelfer, font ſaare; 
il s’offense de (d’un) rien, ban for 
tornes over bet Allermindſte; ce coup 
lai a -é le cerveau, bette Stod bar 
beflabiget hans Sicrne; ecla ofense 
l’oreilie, det føder Pret; - Dieu mor- 
tellement, begaae en bebelig Synd. 
Offenseur, se, s. Fornærmeren. 
Offensif, ive, a. angribende; brus 
ges t Ubtr.: traité -, Offenſivtractat; 
ligue -ive, offenfivt Forbund; guerre 
-ive, rebstrig; armes -ives, Au⸗ 
grebsvaaben; f. défensif, . 
Offensive, f.(Mil.) Angreb; prendre 
P—, begynde at angribe, gane ans 
grebsvlis tilværts. 
Offensivement, ad. angrebsvus. 
Offerte, f.el.offertoire, m.(Égi.)Bon, 
fom holdes for Nesfeoffringen: Mesſeof⸗ 
fring (nu bruges iſcer det fode Uderyt). 
Offce, m. Pligt; Tjenefte, Biſtand 
(i d. Betydn. fun i pl. med bon el. mau- 
vais, og i sing. foran de); Kirketjeneſte; 
baglig Kirkebon; Embede; Forretning ; 
Tilberedelſe af Desferten; Tjenere, fon 
ſpiſe i Fadeburet (I be 2 ſidſte Betydn. 
f.608 Nogle); faire qe. d’-, gjøre Noget 
paa Embedsvegne el. af egen Drift; ac 
cordez-moi vos bons -s auprès du mi» 
nistre, pb. mig Deres Biflanb, tal min 
Sag hos Miniſteren; vonslui avez renda 
un - d'ami, De bar viiſt bam et Vens 
flabsftytfe; rendre de mauvais -s à 
q-, vife En en flet Tjeneſte; dire son 
-, boîte fin Rirtebon (om Geiſftlige); 
divin, Gubstjeneſten; l- des 
morts, Ben for be Afdøde; le saint 
—, Saavifitionen. - 
” Office, f. Værelfe, hvor Desferten 
tilberedes, el. hvor Vordtoiet giem⸗ 
vvadebuur. 


14* 


Of. : 


212 


Oh. 


Official, m. Forftanber for en gel! Offre, f. Tilbud; Bud; faire - de 


lig Ret, geiftli er; pl.-ciaus. 

Offieiatité, f. ben geifilige Overs 
bommers Surisbictions Stedet, hvor 
famme holdes. 

Officiant, e, a. fom forretter Gubés 
tjencfte; s. m. ben Geifitige, fom for: 
retter Tjeneſte; -e, s. f. Ghornonne. 
. “Officiel, le, a. officiel, fom udgaaer 
fra Ovrigheden ef. fra Regjeringen. 

Officiellement, ad. paa en. officiel 
Maabe; fra Dorigheven el.Regieringen. 

Officier, v. n. forrette Gubétiene: 
feu, forrette Hoimesſen; fig. og fa. 
il officie bien à table, ban fpifer o 
brifler godt, ban tager godt til fig a 
Retterne. 


Officier, m. Embebémant ; Officer; 
Solvpop, Betjent, fom drager Om⸗ 
forg for Fadeburet o.f.0. i et fort Huus; 
- de santé, Læge; -S municipaux, 
Gommunalemberémaænb ; les -s géné- 
… Faux, Generaler; -s de la bonche, 

Betjente ved Kongens eget Taffel, Rofte, 
Forffærere; -sdu goheſet, Mundfænte ; 
-8 du commun, Tjenere ved Kongens 
ankre Œafler. [filling t et Kloſter. 

Officiére, f. Ronne, fom bar en Be⸗ 

. OMcieusement, ad. paa en fcres 
tommenbe, tijenfivillig Maade 

Officieuseté, f. 3 jenfiagtigheb; éron. 
_ Offcieux, se, a. hentlagtia, tjenſt⸗ 
fœrdig, tjenſtvillig. forefommende; zèle 
-, Tjenſtiver; mensonge —, Uſandhed, 
hvormed man fommer En til Hjælp 
uden Slade for Andre; s. m. tjenſi⸗ 
Aand; faire l’-, agere ven 
Tienftibrige, den Forekommende (éron.\. 

Officisal, e, à. (Pharm.}) officinel, 
— tientig i Pharmacien; plantes -es, of: 

ficinelle Planter, Planter, brugelige i 
Medicinen; compositions es, Mirtus 
ver, fom haves færdige i Apotpetet 
(mebf. compositions magistuales, Dir: 
turer, fom tillaves efter Recept); pl 
m. -naux. Ltbet, Laboratorium. 

Officine, f. (Pharm.) Officin, Apos 

Offrande, f. Offer; Offerceremoni ; 
Gave; Pylbing; aller à l’-, gane op 
at offre; prov. chaqne saint veut -, 
man maa pbe Enhver hvad ber tif 
fommer ham; vous allez trop vite à 
P-, De er altfor rede til at gjøre Gas 
ver; recevez - de mes.voeux, mobtag 
mine Onffers Hylding. [Pøifbydende. 

Offrant,m. (Pal. ){ilbér. le plus —, ben 


f | Stil 


qe. à q., tifbybe Œn Noget; accepter 
une —, mobtage et Tifbub; son - a 
été reçue, hans Bud er blevet antaget. 
Offrir, v. a. tilbyde, bybe; offre; 
frembypre, frembife, opvife; v. pr. til 
byte fig; frembyde fig; vife fig; il 
offre mille risdales de ia maison, 
ban bpber tufinte Rigébaler for Sus 
fet; il m'a offert ses services, ban 
bar tilbudt at ville tjene mig; ce 
poème offre de grandes beautés, dette 
Digt frembyber(indebolber) RoreStions 
heder; il s'offre une grande dificailté, 
ber møder en flor Vanſtelighed. 
Offusquer, v. a. formørte; betage 
Udfigten, binbre fra at fee el. feed; 
blænde; fig. forvirre, omtaage; miss 
bage, føde; fordunkle; vous m'offus- 
quez la vue, De flaaer mig i Lyfet; 
les passions offusquent la raison, 
Lidenſtaberne omtaage, forvirre dor⸗ 
nuften; tout l’ofusque, Ait misbager 
bam; son rival l’offusque, hans Rival 
ftiller bam i Sføgge, overgaaer bam. 
Ogival. e, a. (Arch.) opført med ſtarpe 
Buer (om Hvælvinger); pl.m. -vaur 
Ogive, f. (Arch.) flarp, fremſprin⸗ 
gende Kant i en gotbif Hvælving; 
b ogf. fom a. voûte - el. en -, 
en Dvælving med ſtarpe Buer. [wing. 
Ognement el. oignement, m. Gabs 
Ognon (Ac. ffriver oignon men uds 
taler ognon), m. Løg, @vibel; haard 
Hud, Vridbiegn; chapetet d'-s, flort 
Knippe Løg; prov. être vêtu comme 
un —, bave mange Klader paa, være! 
dygtig invpaltet: regretter les -s dÉ- 
gypte, fame fin forſte mindre gode 
Wing; pop. marchand d’-s se con- 
naît en ciboules, man bebrages vas 
ſteligt i Ting, ber høre til Ens Fag; 
en rang d'-, loc, ad. opſtillet i ce 
Linie; se mettre en rang d'-, ta 
Plavs i et Selflab, bvortif man | 
fører, el. iffe er indbudt. 

Ognonet el. oignonet, #. (Jard.} 
Slags Sommerpære. [faaet med tøge 
Ognoniére el. oignoniére, f. Bet, 
Ogre, esse, s. menneffeædende Uhy 

Varulv; manger comme an -, fb 
med Umaaretiabeb. | 
Ogresse, f. |. ogre. 7 
Oh! ént. po! (bruges tif at beteg 

en Overrafleife, en Seunbring, 
Befræftetfe) oh, que erla est bes 





Oie. 


Ok. 


o! hvor bet er fuit! oh çà, au vel! | Enhver finder fit Diem fut, enhver 


oh, pour cela, non, 0! hvad bet ans 
gaaer, ingenlunde! 

Oie, f. Gaas; fig. og fa. Todfe; 
coute de ma mère l-, Ammeſtuehi⸗ 
fore; patte d'-, Foreningspunkt for 
flere Beie el. Alleer; merde d'-, gren- 
lig, guulaatig Farve; petite-oie, Hals 
og Singer, fom flæres bort af en Fugl, 
ver flal anrettes; fig. be forſte Gunſt⸗ 
beviigninger af et Fruentimmer. [ment. 

Oignement, m. Salving; f. ogne- 


Oignon, ss. ſ. ognon. 
Oille, f. Suppe af flere Slags Kjod 
og Urter. 


Oindre, ©. a. inbgnibe med alive; 
falve; prev. og fig. oignez vilain, il 
vous poindra; poignez vilain, il vous 
oindra, gjør Du vel imod en Nidding, ba 
vil han ſtade dig; men behandler Du ham 
ilde, da gior han, hvad Du ouſter. 

Oing, m. bruges fun i Udtr. vieux 
- gammelt Svinefent til Bognfmoreife. 

Oint, e, p. ſalvet; s. m. (Écr.) den 
Galvede. 

Oiseau, sm. Fugl; (Fauc.) Kalt: 
(Mac.) Kalktrug; - aquatique, Band: 
fugl; - de proie, Rovfugl; - passa- 
ger, - de passage, - voyageur, Træf: 
fugl; - de bois, Stovfugf; - de ra- 
mage, Sangfugl; - domestique, Huus⸗ 
fugl; tirer P-, flyde efter Fuglen; - 
dressé, en afrettet Falk; - de leurre, 
Balf afrettet til at vende tilbage til 
den ubfioppebe Loffefugl; - de poing, 
fait, fom foger Saanben : - branchier, 

gl, fom flyver fra Green til Green; 
fig. être battu de l-, være bleven 
modlos formevcift tilſtodte Uheld; ce 
n'est pas viande pour vos-x, det er 
for bprt for Dem; det overfriger De: 
reg Gatteebne; c’est un - de mauvais 
augure, det er enUlykkesfugl, et Menneſte, 
dois Komme lover intet Godt; pop. 
l' de saint Lue, Oxen; léger comme 
'- de saint Luc, tung og fiobfet fom 
en Ore; fig. P- s’est envolé, Fuglen 
et flølet, Fangen cr løbet fin Bei; 
åre comme P- sur la branche, fvæve 
i Hoished, iffe vide boat man ſtal 
gribe til; pop. ne voilå-i-il pas en- 
core un bel —, hvor grim ban end er, 
Kor ban fig dog; fee ben Nar, hvor 
fan fig vigtig; prov. la belle 
plame fait le bel -, &læber flabe 
dolt; à chaque — son nid est beau, 


Rar ſynes gobt om fin egen Kappe; 
petit à petit P- fait son nid, lidt 
efter lidt naaer man fit Maal; il a 
baltu les buissons, et un autre a 
pris -, ban bar havt Ulciligbeven, 
en anden Fordelen; à vol d'-, doc. 
ad. i tige Linie; à vue d'- (Peint.) 
feet boit fra, ovenfra, fom af en Fugl 
i Flugten. 

Oiseau--mouche,.m. (H. n.) ame 
rikanſt Fluefugl, Col:bri; pl. des oi- 
seaux-mouches. 

Oiseler, v. a. (Fauc.) afrettt en 
fait til Jagt; v. n. (Ch) fpænde 
Garn for Fugle. . 

Oiselet, m. en meget lille Fugl. 

Oiseleur, m. Fuglefœnger. 

- Oiselier, m. Fugleafretter; Fugle⸗ 
træœmmer. [rette Fugle; Fuglehandel. 

Oisellerie, f. Runft at fange og af: 

Oiseux, se, a. orkeslos; (om Ting) 
tom, unyttig; des paroles -ses, intet 
figenbe Ord. 

Oisif, ive, a. orkeslos, lab, doven 
(ifær om Perfouer; oiseux ifær om 
Ting); une vie -ive, et orkesloſt Liv; 
laisser son argent, lade fine Penge 
benligge ubrugte; s. en Dagoriver, 
en Orkeslos (fjelden i f.). 

Oisilion, m. en lille Fugl; fa. 

Oisivement, ad. i Drteslesber, paa 
en orkeslos Maade, uvirtfomt. 

Oisiveté, f. Drteslesber, Lebiggang; 
prov. l’- est (la) mère dé tous (tes) 
vices, tebiggang ep oder til alle Laſter. 

Oison, m. Gjæsling; fig. og fa. 
cet homme est un =, un = bridé, benne 
Mand er en flor Tosſe, et Fiog, man 
fan gjøre med hvad man vil. 

Okigraphe (bellere : ochigraphe), m. 
Hurtigſtriver, En, der ffriver ligefaa 
burtigt ſom der tales. 

Okigraphie (ochigraphie), f. Kunſt 
at ffrive ligefaa hurtigt fom der tales. 

Oléagineux, se, a: oliet, olicagtig; 
barpiragtig. [bærrofe (laurier-rose 
Oléandre, m. (Bot.) Oleander, Laur⸗ 
Olécråne, m. (An.) Albueknuden. 
Olfactif, ive, a. (An.) henhørende 
tit Lugten. 

Olfaction, f. Lugtens Sands. 

Oifactoire, a. ſ. f. olfactif. 

Oliban, m. (Pharm.}) bevfte Slags 
Birat (vaf. encens mâle).  [ver; fa. 

Olibrius (udt. s), m. Praler, Stry 


” 


Ok. 


214 


Ome. 


Oligarchie, f. Regjeringsform, hver] Ombiliqué, e, a (Bot) 


Gtatémagten er overdraget nogle Faa. 

Oligarchique, a. oligartiff, henho⸗ 
rende til Oligarliet. af O 
.  Oligarque, s. Tilhænger el. Medlem 

vens m. pl gamle Protocoller i 

pariſiſte Parlament. ge. 
inde, f. fin brafilianff Raarves 

Olinder, v. à. Brage Kaarden; inus. 

Olindeur, m. © 
teur, ferrailleur); À fa. 

Olivaire, a. Chir.) oliven⸗ 

Olivaison, f. — Aarstiden, 
da den — at indtræffe. 

Olivâtre, a. olivenfarvet. 

Olive, f. Oltven; Olietræ; (Arch.) 
olivenbannet Sirat; couleur d'-, el 
couleur …. grønliggarve,fom falder lidt i 
bet Gule; huile d'-, Bomolie, Oliven: 
olte; fig. og pod. joindre P- aux lauriers, 
flutte Fred efterat have vundet Seir. 

Olivet, m. (Bot.) Slags vildt Olie⸗ 
træ; a. le mont, Oliebjerget. 

Olivette, f. provencalft Dans: Olie⸗ 
have (olivière) ; (Bot.) Ribbit-Rebbite; 
(H. n.) inefif Finke.  [Sinbbiflete. 

Olivier, m. Oliventræ; fig. Fredens 

Olivière, f. Oliehave. 

Olivine, f. (Minér.) Olivin, Taltart. 

Otlaire, a. f. (Minér. )pierre —, Grys 
deſteen, Fedifieen. 

Olographe, a. (Jur.) i Udtr. testa- 
ment —, egenbænbigt ffrevet Teſtament. 

Oiympe, m. pt (Bferg i Thes⸗ 
ſalien); pod. Himlen. 

Olympiade, f. (Ant.) Tidérum af 


[dannet 


agébrober (bret- 


forfpnet 

med Ravie; navet (om Blade). 

Ombrage, m. Stygge af Træer; 
fig. Mistante, Mistitlib: faire - à q., 
indgyde en Mistante; donner de ”- 
à q., fremtalde Mistro bos En; pren- 
dre — de qe., fatte Mistanfe til Noget. 

Ombrager, v. a. omflygge; po. 
indhylle, bebætfe; les lauriers ombra- 
gent sa tête, Laurbær tranbfe Sans 
Dover, han har vundet flere Seire; 
(Brod.) anbringeGiltebroderi panGuld. 


er se, a. fly (om Defte); 


g 
Ombre, f. Stygge; fig. Stin ; — 
Styggebillebe; (SAMAR 
SAT; (Peine) (test As. Shane. 
parti i et Maleri; pl. (Anc.) Perfos 
ner, fom be Gnbbubte hos Romerne 
førte med fig; fig. c'est P- et le 
corps, be ere uabffiflelige; il le suit 
comme P- fait le corps, il. ne le 
quitte pas plus que son -, pan fol 
ger ham overalt; il a peur de son 
= ban er bange for det Allerminbfie; 
tout lui fait —, han bar Mistro til 
Alt; prendre Ve pour le corps, tage 
Skinnet for Virkelighed; il n’y a pas 
- de doute, der er iffe ben minbfe 
Tvivl; courir après une -, overlade 
fig til et invbifot Haab; faire - à q., 
forbuntie Ens Fortjenefte ; pop. mettre 
un homme à l-, fætte en Mand i 
Arreſt; dræbe bam; pod. les -s de la 
nuit, Nattens Morte; les -sdela mort, 
Døvden; l- du tombeau, Graven; 


4 Aar mellem Høitidel LES af (Peint.) les -s sont hien entendues 


be olpmyifle Lege (ben 1 
be” À Quli T6 À pe 


Olympien, KØL a. — olymviff | à P- de, 


Olympiade | dans ce tableau, Sfyggepartierne ere 


anbragte med Forſtand i dette Maleri; 
loc. ad. fig. under Bey 


(om de 12 flore Guddomme, og iSærde: | telfe af; ” sous-, sous l- de, loc. ad. 
leshed et Tilnavn for Jupiter og Juno). | fig. under Skin el. Paaſtud af. 


Olympique, . a. —8 olpmpiſt; 
jeux -s, be olympiſte © 
.  Ombelle, f. (Bot) © 

Ombellifère, a. (Bot) fom bærer 


Ofjermblomfier; plante -, Stjerms| Ombrer, 


plante; s. f. pl. Stiermyplanter. 


Ombres m. (Jeu.) f. hombre, 
Ombré, e, a. (Blas.) fom er af en 


Shermbtom. forffiellig Email for at antyde Skyggen. 


Ombrelle, — lille Parafot. 
v. a. eine. > 


Ombrette, . f. (H. n 


fingge. 
es 


Ombelliforme, f. (Bot) Stjerm⸗ Stranvfugt fra Senegal. Tate ve 


plante (ombellifères). 
Ombilic, m. (An.) Navle (nom- 


Ombreux, se flvaggefulb , 
Ombromtre.' ‘mn. animent Et 


— (Bot.) en lille Fordybning paa |maale Regnmasſen, Regumaales 
ernfrugter (œil); det Sted Faa et| Oméga, m. ſidſte Bogſtav i bel 


4 hvor Aabningen findes. 


rœfle Alphabet; fig. Enden; l'alpha 


Ombilical, e, a. (An.) benborenbe | et l'oméga, Begyndelfen og Enden. 


til Navlen; pl. M. -CAUL.\ 


Omelotte, f. XEggetage. 


. Ome. 


Omettre, v. a. nnbinbe, udelade: 
forbigaae; forſomme; il n omis ce 
mot, han bar ubelabt dette Ord; il 
n'omet rien pour parvenir à ses fins, 
pan unblaber el. forfommer Intet for 
at naae fit Maal; j'ai omis de vous 
dire, jeg bar glemt at fige Dem. 

Omineux, se, a. ilbevarflenbe. 

Omission, /.Udeladelſe, orbigaaelfe, 
Forſommelſe; péché d'-, Efterladel⸗ 
ſes⸗Synd (modf. péché de commission). 

Omnibus (s ubtales), m. ftor offent: 
lig luft Boan, hvori Sæberne ere an: 
bragte paa langs; fig. og fa. offent: 
ligt Fruentimmer. 

Omnipotence, f. Almagt; uinbffræn: 
kt Magt; uindſtrænket Decifiongret 
i visſe Sager. [retfe. 

Omniprésence, f. Alleſtedoncervce⸗ 

Omniscience, f. Alvidenhed. 

Omnivore, a. nærende fig af alle 
Slags Fodemidler, af Kjod faavels 
fom af Planter. 

Omoclaviculaire, s. og a. m. (An.) 
Baand, fom forener Slulderbladet 
med Noglebenet. 


Omuphage, a. font fyifer raat Kjod. 


Omoplate, f. (An.) Skulderblad; 
det Flade af Skulderen. 

Omphalocèle, f. (Chir.) Raviebrot. 

Omphaloptre, a. (Opt.) lindſedan⸗ 
net (om Forſtorrelſesglas). 

Omphalotomie, f. (Chir.) Overs 
færing af Ravicfirengen. 

On, pr. indéf. man; bette Pron. 
er alm. m. og séng.; dog, naar Dienins 
gen fordrer det, antager bet under: 
tren Hunkj., og ſtyrer be tiffoarenbe 
Adjeetiver ogParticipier i Fleert., Fionbt 
Berbet forbliver i Enteltt.: Mile., rop- 
pelez-vous qu'on n’est pas toujours 
jeune et belle, huſt paa Froken, at 
man ilfe altid er ung og fmuf, on 
se battait en désespérés, man ſloges 
fom fortvivlede; ... Vellydsbogſtavet 
L fœttes foran on, naar bet følger efteret, 
où, on, qui, eller ogf. efter que, foran et 
Berbum, fom begynder med et c, der ly⸗ 
der fom q. Dog unbtages det Til: 
fælde, at on er fulgt af le, la el. les: 
on parle et l’on agit, man taler og 
handler; on croit être aimé, et on 
pe l’est pas, man troer at være elffet, 
og er bet ifle;... fa. croire sur un 
on dit, sur des on dit, tros Noget 
efter tomme Mygter; prov. se mo- 


On. 


quer du qu’en dira-t-on, lle brybe fig 
om, hvad Goit fige; on est un sot, 
et løg Rygte forener ifte Ziltro. 

Onagre, m. (H. n.) vildt Xſel; 
(Anc.) Kaſtemaſtine hos be Gamle 
tif at ubflpnae Stene; pierre d’-, 
Bezoardſteen hos det vilde Xſel. 

Onanisme, m. Onani(masturhation.) 

Onc cf. onques, ad. nogenſinde; 
albrig (med ne.; v. 

Once, f. Unge, to Lod; fig. og fa. 
il n’a pas une - de bon, sens, ban et 
afveles blottet for fund %oritanb; 
CH. n.) lille Slags Panterdpr, linge. 

Onceau, m. (H. 9.) Unge af en 
Unge, lille Une. [ger fra Barbariet. 

Oncetle, f. (H.u.) lille Slags Tis 

Onciale, a. f. (Anc.) i Ubtr. lettre -, 
fort Bogſtav, fom brugtes til Indſtrifter. 

Oncte, m. $arbrober ef. Morbroder; 
Onkel; grand -, Bebitefarers el. Bed⸗ 
ftemobers Broder; - à la mode de 
Bretagne, Faders el, Moders Hobes 
lige Fætter. .… [af en Bold. 

Oncotomie, f. (Chir.) Opflæring 

Oncre, m. (Mar.) Slags lille Fartoi. 

. Onction, f. Indgnidning, Salving ; 
fig. Salvelfe; Opbyggelfe, Rorelſe til 
Andagt; extrême -, ben ſidſte Olie, 
ct af ben catbolffe Kirkes Sacramen⸗ 
ter; - intérieure, Sindets indre Ro⸗ 
relfe; - du Saint-Esprit, ben Hellig⸗ 
aands ref. [velſe. 

Onctueusement, ad. fig. med Sal⸗ 

Onctueux, se, a. fivtet, olieagtig; 
fig. fuld af Safvelfe, rørende, frem⸗ 
kaldende Andagt. [Natur. 

Onctuosité, f. fibtet el. olieagtig 

Onde, f. Bølge; pod. Band, Dav; 
på. bølgeformige Striber i ei, bøls 
geformige Flammer el. Aarer i Træ 
0. besl.; P- noire, Styr; passer l’- 
noire, doe; sur la terre et sur P=, 
over Land og Hav; des cheveux en 
-S, bølgende Daar. 

Ondé, e, a. bølget, vatret, flammet 
(om Toi, Træ 0. desl.). 

Ondée, f. Sfylregn, Byge; laissez 
passer l’-, (av Bygen gaae over; il 
pleut par -s, det regner bypgeviis. 

Ondécagone, m. og a. regelmæsfig 
Ellevekant; ellevetantet. 

Ondin, m. Vandaand, Roffe. 

Ondine, f. Unbine, Vandnymphe. 

On-dit, m ubetænffom Bereming, 
loft Rygte; på. des on-dit, f. on. 


Odd. 


- 


Ony. 


Ondoiement, m. Røbbaab, Diem | bebe af Sulbe; (Vét.) fubagtis Ut: 


mebaab. 

"  Ondoyant, e, a. bølgende; fig. bol⸗ 
tbannet, bølgeformig, flagrende (om 
raperi). 

Ondoyer, v. n. fig. bevæge fig bol⸗ 

geformigt; flagre; v. a. bicmmebgbe, 

meddele Noddaab. 

Ondulation, f. Bolgegang; bolge⸗ 
formig Bevægelfe; (Peint) bolgende 
Folder i et Draperi; bolgende Form 
af et Omrids. 

Ondulatoire, a. (Phys.) i Udtr. 
mouvement -, bølgeformig Bevægelfe. 

Ondulé, e, a. bølget. 

Onduler, v. n. have en langſom 
Bølgebevægelfe, bølge fig fagte. 

. Onduleux, se, a. bølget, bolgefor⸗ 

mig, dannende Bølger. . 

néraire, a.(Jur.)fom bæretByrden 
af Noget, mevens en Anden nyder 

Wren deraf, fungerende. 
Onéreux, se, a. befværlig, byrbes 

fuld; bebyrbenbe. 

Ongle, m. Regf ; Rio (ffær omLoven; 
om andre Rovbpr hellere: griffes om 
Rovfugleaim. :serre}; Heſtehov; (Bot.) 
ben Deel af et Blomſterblad, hvor⸗ 
med dette hæfter faft til Bœgeret (ogf. 
onglet); (Oc.) Dinte over Diefenen: 
Samling. af Materie mellem Hornhin⸗ 
ben og Regnbuebinben; (Fauc.) Plet 
paa Diet 508 Gallen; fig..rogner les 
-S à q., fiætfe Ens Binger; forminb: 
fe Ens Magt el. Formue; il a bien 
rongé ses -8, han bar anvendt megen 
gid paa fit Arbeide; il a eu sur les 
-—5, han har faaet over Fingrene; fan 
er bleven firaffet; il a bec et -s, fan 
bar Neb og Kløer, ban forftaaer at 
forfvare fig; il a du sang sous les 
(aux) -s, ban befinder Mob og Mands⸗ 


bierte, ban har Kloer; rougir jusqu'au 


bout des -s, blive rød over hele Ans 
figtet (af Skamfuldhed); avoir de 
l'esprit jusqu’au hout des -s, befibbe 
megen Forſtand; prov. à l’- on con- 
natt le lion, paa Værtet fjender man 
Meſteren. 

Onglé, e, a (Blas.) fom bar Riser 
af en forfifellig Email; (Fauc.) fom 
bar Harpe Kloer (om Rovfugle). 

Ongle-de-chat, m. (Bot.) torn 
Mimofe; pl. des ongles-de-chat. 

” Onglée, f. Smerte i Fingerenderne 
af Kulde; j'ai l-, mine Éingre ere 


vært i Dienkrogen. 

Onglet, m. (Grav.) Gravftiffe; 
(Impr.) omtryft Blad; (Rel.) Strim⸗ 
mel Papir, fom inbhæftes for derpaa 
at kliſtre Kort, Robbere 0. besl.; (Men.) 
to Stykkers Gammenfsining, faa at be 
forenebe danne en ret Binlel (assem- 
blage à—3 i db. Betyon. i Stedet for: 
à anglet); (Bot) ven Deel, hvormed 
et Blomſterblad fivber faft paa Bæge 
ret (f. ongle); (Vét.) f. onglée. 

Onglette, f. en Kleinſmeds Grars 
fliffe; Fordybning paa et Knivsblad 
til at aabne bet ved Hjælp af Reglen. 

Ongletté, e, a.(Bot.) forfpnet med 
en Negl (om et Blomſterblad, f. onglet), 

Onguent, m. Salve; pop. un - 
miton-mitaine, et Middel, fom ver: 
fen flader el. gavner; prov. dans les 
petites boîtes sont les hans -s, hos 
de Smaa boer ofte den flørfte forftand. 

Onguiculé, e, a. (H. n.) fom far 
en Negl el. Klo paa hver Taa; s. 
pl. m, Cladfe fiirføbdere Dyr, fon 
har Negle el. Riocr paa Tæerne. 

Onguicure, m. RNeglelæge; p. v. 

Ongulé, e, a. (H. n;) fom bar Hove 
el. love paa — s. pl m. für⸗ 
foddede Dyr, tom bave Dove el. Klove. 

Onirocrite-(onéirocrite), m. Drøm: 
meubiyber, Drammeuviægger. 

Onirocritie (onéirocritie), f. Drøm: 
meubtybning, Dremmefortoifning. 

Oniromance el. oniromencie, f. 
Spaadom af Drømme. 

Onisque, m. (H. n.) Bœntebiber. 

Onocrotale, m. (H. n.) Pelikan 
(pélican). [foners Ravne. 

Onomancie, f. Spaadom af Per 

Onvomatopée, f. (Rhét.) Orbbar: 
nelfe efter Lyden; Ord, fom ere bars 
nede ved Gfterligning af Lyden. 

Ononis (ubt. s), m. (Bot) Krage⸗ 
flo, Rragetorn (arrête-bœuf). 

Onosmode, m. (Bot.) virginſt Per: 
legres; CH. n.) Slags Granit. 

Onthophage, m. (H n.) Starnbasfe. 

Ontologie, f. (Did.) Lære om Tin⸗ 
genes Væfen, Ontologie. 

Ontologique, a. (Did.) henhørende 
til Ontologien, ontologift. ” 

Ontologiste, em. En, fom befattt 
fig med Studium af Ontologien. 

Onyz, m. (Minér.) Onyxſteen, Cab 
cebon, Slagé Agat. 


Onz. 


Onte, a. n. elleve; ellevte; 2. m. 
Tallet elleve; Œnvetonfonanten foran 
onze udtales iffe, og en foregaaenbe 
Botal høres, fom om onze begyndte 
med et afpireret h: le = du mois, 

ellevte i Maaneben; vers les — 
heures, henimod Kl. 11. Ilevtedeel. 

Onzième, a. og s. m. ellevte; El⸗ 

Onzièmemnent, ad. for det Ellevie. 

Ovlithe, f. (Minér.) Rognſteen 
(Raïltart). ” 

Opacité,f.(Did.)Uigiennemfigtiabet. 

Opsle, f. (Minér.) Opal, Slagé 
—— sigjennemf 

paque, a. (Did.) uigiennemſigtig. 

Opéra, m. Opera; Ovperafaget; 
Operatpeater, Operabuus; fig. og fa. 
en vanſtelig og forviflet Sag ; pl. des -s. 

Opérateur, m. -trice. f. En, fom 
udfører chirurgiſte Operationer, Ope⸗ 
rateur; Marfifriger. 

Opération, f. Virken; Maade at 
virfe pan; chirurgiſt Operation; tri 
geriſt Foretagende; Handels Foreta⸗ 
gende; Stats⸗Foretagende; - d'ariih- 
mélique, Regnemaade, Regning t de 
4 Syecier; fu. og iron. vous avez 
fait lå une belle —, bet er et net 
Stytte Arbeibe, De der bar gjort; bet 
er et frugtesloft Goretagenbe. 

Opereuie, m. (H.n.) Laag; Øjet: 
lelaag; hindagtig Laag paa eenſtel⸗ 
lede Muslinger; (Bot) Kapſellaag, 
Frolaag. [med Laag. 

Opereulé, e, a. (H. n.) forfgnet 

Opérer, v. a. bevirke, ndføre, iverk⸗ 


fætte; v. n. virke; operere; v. pr. 


foregaae, udføres ; — sa jonction, forene 

med et andet Korps; - sur l’es- 
prit du peuple, virke paa Folkets 
Aand; la médecine a bien -é, Læs 
gemidlet bar gjort god Virkning; il 
s'est —é an grand changement, ber 
er foregaaet en flor Forandring; être 
-6, se faire -, unbertafte fig en Ope⸗ 
tation; éron. il a bien -é, ban bar 


Intet udrettet, fom det er værdt at! ft 


hævne. [til Sparrer el. Bjelter. 
Opes, m. pi. (Arch.) Huller i Mure 
Ophiase, f. (Méd.) Paarets Affald 
——— (Mes mt Slag 
Paicicide, m. (Mus.) nyt 8 
fangeformigt Inſtrument. 

Ophidien, m. (H. n.) Slange; pl. 
ægt (ogf. a. les reptiles -s). 

0 » M. Slangetilbeber. 


217 


Opi. 


Ophiolâtrie, /. Tilbedelſe af Slanger. 

Ophiomancie, f. Spaadom af 
Slanger. 

- Ophiaphage, m. og a. Slangeæber. 

Ophite, m. og a. (H.n.) Gerpens 
tinfieen. uden Snflammation. 

Ophthalgie, f. (Méd.) Dienfmerte 

"øphthalmie, f. (Méd.) Dienbetæns 
delte. 

Ophthalmique, a. (Méd. og An.) 
angaaenbe Dinenc; eau —, Dienvant. 

Ophthalmographie, f. Beftrivelfe 
af SDiet, Afhandling om Diets fors 
ſtjellige Dele. , 

Opiat (t uttales), m. Slags Lats 
værge (hos Nogle: opiate, f.); Slags 
rodt Tandpulver. 

Opilatif, ive, a. (Méd.) forſtoppende. 

Opilation, f. (Méd.) Gorftoppelfe. 

Opiler, v. a. (Méd.) forftoppe. 

Opimes, a. f. pl. (Ant.) bruget i 
Udtr. dépouitles —, Bytte, fom en ro: 
merſt Feldtherre erholdt fra en fienvts 
lig Særfører, ban med egen Haand 
pavbe fældet. 

Opinant, m.ben, fom yttrer fig el. til⸗ 
kjendegiver fin Mening i en Sorfamling. 

Opiner, v. n pitre fig el. udtale 
fin Mening i en Gorfamling over ben 
Gijenflanb, hvorom der raabflanes; 
fig. - du bonnet, erflære fig i Et og 
Alt for en Antens Mening uden at 
tilfoie el. forandre Noget. | 

Opiniâtre, a. ſtivſindet, egenfinbig, 
paaftaaelig, haardnakket; vedholdende; 
s. fivfinbet, egenfinbigt Mennefle; un 
enfant, et ftiviinbet, halsſtarrigt Barn; 
combat —, en haardnakket Kamp; tra- 
vail —, vedholdende og vanfleligt Ars 
beibe; maladie -, fangvarig, haard⸗ 
nalfet Sygdom. 

Opiniâtrément, ad. med Haard⸗ 
nattetheb, baiéfiarrigen; ſtandhaftigen. 

Opiniâtrer, v. a. paañase Noget 
baardnattent (v.); vedblive at imobs 
fige En faa at man derved gjør ham 
vfindet; n’opiaiâtrez point cet en- 
fant, gjør ifte bette Barn flivfindet; 
v.pr. vedblive baarbnattet, være pans 
ſtaaelig, fætte fig Noget faft i Doves 
bet; il s’opiniâtre à soutenir cette er- 
reur, han bliver beflanbigt ved at 
forfoare benne Bildfarelfe. 

Opiniâtreté,f. Dalsftarrigheb, Saarbs 


). | nattetbed, Stivfind, Paañaaeligheb; 


Faſthed, Standhaftighed, Vedholdenhed. 


Opi. 


Opinion, f. Mening, Stemme; An: 
fluelfe af en Sag; l- publique el. 
blot l—, ben offentlige Mening; c'est 
une —, det er en Paaſtand, fom er 
ÆZvivi unberlaftet; un mal d'-, et 
indbildt Onde; c'est lå mon -, det 
er min Mening, min Anftuelfe; al- 
lons aux -s, lader os ffribe tif at 
femme; c'est une affaire d’-, bet er 
en Sag, hvorom Œnbver fan tænte 
hvad ban finder for godt; avoir - de 
q. ef. de qe., love fig noget. Godt 
af En ef. af Roget; il a bonne - de 
lui-même, ban bar gode Tanker om 
fig felb;-je n'ai pas grande - de lui, 
feg bar iffe flore Zanfer om fam. 

Opiam (um udtales om), m. Opium, 
Balmuefaft. 

Opiomachie, f. (Ant.) Gladiator: 
kamp med Raarber el. Dolke. 

Opobalsamum (um ubt. om), m. 
œgyptiff Balfom. 

Opossum (am ubt. om), m. (H. n.) 
Slags Pungrotte i Aufiraliens[melig. 

Opportun, e, a. befvem, beleilig, betis 

Opportunité, f. Beleilighed, Beti⸗ 
melighed; gunftigt Dieblif. 

Opposant, e, a.(Pal.) protefierenbe; 
8. m. Opponent, Beberpart; le parti, 
Modpartiet. 

Opposé, e, a. og p. modſat; mob: 
ſtridende; s. det Modfatte, en Con: 
traſt; ils sont toujours -s l’un .à 
l'autre, be ere aftid binanben imod; 
cet homme est tout l’- de son frère, 
benne Mand er en reen Contraft til 
fin Broder. 

Opposer, v. a. fætte imod, opftille 
imod; indvende imod; flille lige over: 
fr; fætte i Ligning med; v. pr. fætte 

imod, være imod; (Jur.) gjøre 
Snbfigelfe imod, proteftere imod; — 
. la force à la force, bruge Magt imod 

Magt; j'oppose à ce que vous diles ete. 

jeg. indvender imod hvad De anfører 
0. f. v.; quel orateur opposer à 
Démosthène? bvilfen Taler ſtal man 
fœtte lige med Demofibenes? je m'y 
oppose, jeg protefterer derimod. 

Opposite, m. det Movfatte; il est 
tout l’- de son frère, ban er ganfle 
bet Mobfatte af fin Broder; à 1, 
doc. pp. og ad. ligeoverfor; leurs 
L'autre sont ufe lg l= l’une * 
autre, deres Huſe ligge ligeoverfor 
hinanden. 


218 
— Opposition, f. Modſtand, Hindring; 


Gpt, ‘ 


Indfigelſe; for Forſtjel, Mobfætning ; 
je n’y meitrai aucune —, jeg Hal iffe 


gjøre nogen Snbfigelfe derimod, iffe 


ægge nogen Dinbring i Beien ders 
for; faire, former, mettre - à qc. 
proteftere imod Noget; ils sont tou- 
jours en -, il y a toujours de V- 
entre eux, be ſtaae altid i Modfæts 
ning tif hinanden; ie parti de l-, 
el. blot l'⸗, Oppofitionépartiet, Ops 
pofitionen. 

Oppresser, v. a. trykke, tiemnte; 
fig. nevtrytte, fue, nedboie; il y a 
qc. qui m'oppresse, der er Noget, 
fom femmer mig; il est -é par le 
chagrin, ban er nebtryft, nebboiet af 
Summer (f. opprimer). 


Oppresseur, m. Unbertrpfter, Uns 


berfuer; ogf. a. un gouvernement -, 
en befpotiff, unberfuenbe Regjering. 
Oppressif, ive, a. unbertrpffente; 


figtenbe til atunbertrgfte; moyens-s, 


Undertrykkelſesmidler. 

Oppression, f. Zrytfen, Klemmelſe; 
ſigꝛ Undertryktelſe; fortrykt Tilſtand; - 
de la poitrine, Trytten for Bryſtet; gé- 
mir sous l’-, fufte under Zryltet af 
en Defvot. 

Opprimer, v. a. undertrykte, un» 
berfue (om Perfoner, om en befpos 
tiff og uretfærdig Magt, til Forfjel 
fra oppresser, der bruges om Ting, 
om Summer og Sorg). 

Opprobre, m. Stændfel; Beffæm: 
melfe; Slam; Skamplet; souffrir, 
endurer un —, lide, udholde en Skœnd⸗ 
fel; être l’- de sa famille, være en 
Skamplet for fin Familie. 

Opsigone, a. (Did.) fom tommer 
ien ſildig Alder; dent-, Viisdomstand. 

Optatif, ive, a. gnflende; s. m. 
ben ønffende Modus, Optativ. 

Opter, v. n. vælge, beftemme fig 
for cen af flere Gienfianbe, fom man 


itfe fan befinde alle. [firumentmager. 


Opticien, m. Optieus; optiſt In⸗ 
Optimé, ad. (latinſt Ord) meget 


godt, ypperligt, fortræffeligt; fa. 


Optimatie, f. en Byes bedyſte el. 
fornemfte Snovaanere. 

Optimisme, m. Lære, pvorefter 
Ait er paa det Bebfte i Verden, Ops 
timisme. , 

Optimiste, m. Tilhænger af Ops 
timidmen, Optimiſt; veu, fopt finder, 


Opt, 


. at Alt er godt el ſom er forusiet 
med Alt. 

Option, f. Balg; donner, avoir ”'- 
de, have Salg imellem ; faire +, vælge ; 
m. Prog pos en Cenm⸗ 
tion; Medbjælper. 

Optique, f. Optik, Geefunf; Kilke⸗ 
laëfe ; illusions d'—, perſpectiviſt Blents 
3 see @ optiſt; verre —, opti 
Glas, ſom bevarer el. ſterper Synet ; 


Chambre =, camera obscura (cham- 


erfl 
f. for Rigdom, for 
ormue, Overflodighed. LL Overflod. 
Opulent, e, a. meget ae. (om lever 
Opantia, f. (Bot.) Nopalplante, 
Fe va (nopal, raquette, figuier 
Inde). 
Opuscule, m. lille literairt Vært. 
Or, m. Guld; Guldmynt; forgyldt 
Solvtraad; fig. Rigbom ; (Blas.) den 
ak Farve; pl. Guldets forſtjellige 
arver; - natif, vierge, gedigent Guld; 
- en feuilies, Dogue = en lames, - 
trait, tynd og ſmal Guldplade ; - filé, filé 
d'-, Silketraad omvbunbet med Guld; — 
bas, flet Gulb, Guld under 12 Rarat: 
- de Manheim, uægte Guld, Bilan: 
ding af Kobber og 3inf; — au titre, 
22 Karats Guld ; - d'essai, Provegulb 
(henved 24 Sarats Guld); - blanc, 
byatina (v.); âge d’-, siècle d’-, 
uldalder; fig. des jours filés d’- 
et de soie, gyldne, lykkelige Dage; 
marché d'⸗ meget forbeelagtigt Kjøb; 
P- de sa chevelure, hendes gyldne 
Haar; l’ordre de la toison d’-, det 
gyldne Flies; un cœur d'-, et for: 
træffeligt Hjerte; un livre d'-, en 
toftelig, herlig Bog; vendre qe. au 
poids de P—, fælge Roget til en meget 
foi Pris: c'est un homme d'-, il 
vaut son pesant d’-, bet er en Mand, 
fom er Guld værd, fom er tjenfifærs 
dig og arbeibfom, fom er. tro i fit 
Kald; ni pour-ni pour argent, for 
Intet i Verden, iffe for alt Verdens 
Guld; c'est de l’- en barre, bet er 
faa godt fom rede Guld, rede Penge; 
il marche sur 1’- et sur l'argent, il 
a des monceaux d’-, il est tout 
Cousu d'-, fan lever i flor Rigdom, 
han ef overordentlig rig; adorer le 


219 


Ora. 


veau d’-, fimigre for ben rige Mand; 
il dit d’-, ii parle d’-, ban taler 
pperligt, ban figer Mit hvad der fan 
iges til Fordeel for en Bag; Saint 
Jean bouche d'-, en Mand, font fé 
ev Sandheden vent uv, uden al 
orbeholdenhed; c'est de P- de Ton» 
louse qui lui coûtera cher, bet er 


fllen Fordeel, fom ban fiben kommer 


byrt til at betale; c’est l'histoire de 
la dent d’-, c'est la dent d'-, bet 
er Noget, fom man maa fee før 
man fan troe bet, det er en utrolig 
Hiſtorie; promettre des monts d'=, 
gjøre ftore Løfter, love Guld og grønne 
tove; faire un pont d’- à son en- 
nemi, give fin Fjende Leilighed tif at 
træfte i tilbage; tilſtaae fam nogte. 
Fordele for at fane ham til at vige; 
prov. tout ce qui reluit n’est pas -, 
Ait hvad ber glimrer er ifle Guld. 

Or, conj. nu, nu vel; altfaas — 
çà, nu ba, nu vel ba. 

Oracle, m. Orakel, Orafelfvar; 
fig. ben hellige Skrifts Sandheder; 
paalibelig Œrticring, beflemt Dom; 
En, fom fælder en afgjørende Dom; 
parier comme un —, tale meget fors 
ftanbiat; parler d'un ton d’-, tale i 
en afgjørende Tone: s'exprimer en 
style d’-, ubtrytfe fig tvetydigt el. i 
et bunfelt Sprog; cet homme est 
un-, benne Mand er et Orakel, hang 
Raad el. Mening følges overalt. 

Orage, m. Uveir; flœrt Regn, lebs 
faget af Storm el. Tordeu; fig. 
Ulytte; Urolighed, Oprør; essuyer 
un —, Udftane et Uveir; fig. udholde 
hœftige Bebreidelſer; dissiper P-, ads 
fprebe Uveiret, ben truende Fare; dé- 
tourner, conjurer l’-, afvenbe Uveiret, 
Ulytten; les -s des passions, Liden⸗ 
flabernes Storme. 

Orageux, se, a. ſtormfuld, truende 
med Uveir; fiormenbe, oprørt; uros 
lig; hæftig; le temps est-, Beiret er 
ſtormfuldt; une mer -se, et oprørt 
Pat; une vie -se, et uroligt, ftorms 
fuldt Liv: une assemblée -se, en 
ſtormende Forſamling. 

Oraison, f. Bøn til Gud; Tale 
(be Gamles Taler; Ligtaler); faire 
-, faire, boîbe Ben, bebe; l’- do 
minicale, Fadervor; - funèbre, Lig⸗ 
tale; (Gr.) les parties de l-, Ta⸗ 
lebelene. | 


Ora. 


220 


Ord. 


Oral, m. Mesfeſlor; forh.  Orbiculairement, ad. i en Runt: 
- 9 ae 9 9 


Fruentimme , fom Jodin⸗ 
berne bare, naar be gif £ Byen. 
Oral, e, a. mundtlig; tradition -e, 
mundtligt Sagn. 
Oran-hleu,m(H.n. jafrifanffDrosfel; 
pl. orans-bleus. [Slags for Abe. 
Orang, m. (H. np.) Orangutang, 
Orange, f. Pomerants; — douce, 
Myelfiñn; couleur d’- cl. couleur —, 
OrangesKarve; n. pr. f. Oranien. 
Orangé, e, a. pomerantéfarvet, 


orangeguul; s. m. orangeguul Farve. 


Orangeade, f. Pomerantsvand. 

Orangeat, m. fpltet Pomerantsffal; 
Pomerants-Sufterlugle. 

Orange-d'hiver, f. (Jard.) grøn 
Sinterpære ; på. des oranges-d'hiver. 
Orange-musquée.f.(Jard.)tibligSom: 
merpære; pl. des oranges-musquées. 

Orauger, m. Pomerantätræ. 

Oranger, ère, s. Œn, fom fælger 
Pomerantfer, Appelfiner 0. desl. (brus 
ges alm. med fruitier: un fruitier —). 

Orangerie, f. Drivhuus til Orans 
_Setrocr; Pommerantshave; Samling 
af Orangetræer, Orangeri. [Ratañia. 

Orangesse,f.Pommerantéliter, Slags 
Orangin, m. (Bot) Græstar, fom 
ligner en Aypelfin. 

Orsngiste, m. En, fom opelffer 
Orangetræcr (p. u.); Tilbænger af 
Spricbufet af Dranien. 

Orang-outang, m. (H. n.) Orangu: 
tang; f. orang (l’homme des bois); 
pl. des orangs-outaiigs. 

Orateur, m. Taler; i Œngellanb: 
— i Underhuſet; — sacré, 

rædikant. 

Oratoire, a. oratoriſt; art —, Sa: 
lertunft; s. m. Sebetammer, Bebe: 
huus, Oratorium; la congrégation de 
V-, el blot l-, en geifilig Orden i 
Srantrig, Oratoriums Ordenen. 

Oratoirement, ud. paa oratorif! 
Viis, i Talerfproget. [riums Ordenen. 
Oratorien, m. Medlem af Drato: 
Oratorio,;m.Oratoriun, religisft Syn: 
gefiyfte (ogf. hiérodrame); pl. des —. 

Orbe, m. (Astr.) Planetbane; pod. 
Klode; le grand = de la terre, Jor⸗ 
bens Bane om Solen... a. (Chir.) 
eoup —, Ctreifefub: (Maç.) mur -, 
Muur uden Port el. Vindue. 
Orbiculaire, a, frebéformig, fugels 

føgærig. 


freds, trebéformigit. , 
Orbitaire, a. henhørende til en Pas 
netbane; (An.) henhborende til Dies 
huulheden. [de l'œil, Oiehuulhed. 
Orbite, f. Planetbane; (Au.) l- 
Orcanette, f. (Bot.) rød Dretungr, 
Sarveurt(buglosse).[frivelfe af Danbé. 
Orchésographie (ch ubt. k), f. Be: 
Orchestique (ch udt. k), f. (Ant.) 
Danvfetunft; a. henhørende tif be 
Gamles Dandſekunſt. 
. Orchestre (ch ubt. k), m. Ordes 
fer, Plabs for Mufifforet i et Stuc: 
fpilbuus; Mufittorcts Deel af Vars 
tettet nœrmeft Orcheſtret; (Anc.) paa 
bet græffe Sbeater: Dandſepladſen, 
paa bet romerffe Theater: Senato⸗ 
rernes Plabs. [Oornbrager, Kufterurt. 
Orchis (chis udt. kis), m. (Bot) 
Ordalie, f. Uffyldighedsprøve, Jern⸗ 
prøve, Ildprove, Bandprove. 
Ordinaire, a. ſadvanlig, alminde⸗ 
lig, orventligs middelmaadig, daglig⸗ 
dags; médecin -, fædvanlig Lage, 
Quuslæge; vin —, fimpel Vin; un 
homme —, et Menneſte uden fynders 
lige Anlæg; conseiller d'État - (en 
service -), Statsraad, fom bar Cæde 
i Gtatsraavet bele Aaret; (Mil.) pas 
-, Solvaterhes langfomfie Slidt; 
(Jur.) question -, Torturens forfte 
(Grader; .... s. m. fœbvantig of, 
Hverdagskoſt; fædvanlig Portion Mad 
paa et Spifeqvarteer; det fædvanlige 
Maal Vin, fom gives Tjeneftefols 
bene; fæbvantigt Maal Havre tit Heſte; 
Sædvane, fædvanligt Arbeide ; Poſten, 
fom fommer og afgaaer til beftemte 
Tider; den Dag, Poſten pleier at 
afgaae; Biffoppen i Stiftet, den geifts 
lige Stiftsovrighed; ct vacant Bifpe 
embede; pl. m. forf. Sangerne og 
Sangerinderne ved Operaen (les -s 
de l’Académie royale de Musique); 
pl. f. Gruentimmernes maaneblige Rens 
feife; il a toujours un bon —, ban bar 
altid et godt dagligt Bord; à mon -, 
efter min Sædvane; je vous écrirai 
par le premier —, jeg flai ffrive Dem 
til med forfte Poft (v. nu: par le 
premier courrier); l’- de la messe, 
de fœbvantige Mesſebonner; i- des 
guerres, forben et Fond tif at betale Ron: 
gens Dofetat, Rrigécommisfairerne og 
Genbarmeriet . ad. 


3 — à Pr," doc. 


Ord. 
fom 
pour l’=, loc. ad. font ofteft, i Als 
minbeligheb. [fom ofteft. 


Ordinairement, ad. fœtvanligvüs, 

Ordinel, a. m. (Gr.) nombre -, 
Orbmétal; adjectif —, Adjectiv, fom 
angiver en Talorden; på. m. -naux. 

Ordinsnd, m. Geiflig, fom ſtal 
indvies el optages i en Orden. 

Ordinant, m. ordinerende Rifioy. 

Ordinsteur, m. En, fom bringer 
Roget i Orden, p. &.(f. ordonnateur). 
_ Ordination, f. Præftevielfe, boitibe 
lig Optagelfe t en elfttig Orden. 

Ordo, m. lille Bog, ſom indehol⸗ 
der Gorflrifterne om den daglige Guds⸗ 
tjenefte hos Gatbotifterne ; på. des ordo. 
_ Ordonnance, f. Anordning, Forde⸗ 
ling, Indretning; &orifrift, Forord⸗ 
ning, Reſcript; Recept; (Fin.) Ud⸗ 
giftsordre til Glatfammeret, Anvüis⸗ 
ning til Udbetaling; (Mil) Ordon⸗ 
nants; l’- d’une bataille, Ordningen 
af et Slag; l’- d’un poème, Forbes 
lingen af et Digt; une - de dernière 
volonté, et Teſtament (v.); porter 1'- 
chez l’apothicaire, bringe Recepten 
paa Apotheket; habit d’-, Regnnentés 
uniform; fa. être meublé suivant 
P-, have fun be boif nødvendige 
Meunbler, være flet meubleret. 
Ordonnancer, v. a. (Fin.) antife 
til Ubbetaling, yaategne en Regning 
el. en Obligation til Udbetaling af 
Sinantferne. 

Ordonnateur, trice, s. En, fom ords 
ner eller indretter Noget; Œn, fom 
meddeler Mrbetalingsorbrer; a. com- 
missaire-ordonnateur, Beſtprer af en 
Armees el. en Flaades Uvgifter. 

Ordonné, e, p. ordnet, indrettet; 
une maison bien 6e, et vel befipret og 
vel ordnet Huus; une tête bien -ée, 
et ſundt tænfente Hoved; une tête 
mal '-ée, et forvirret Hoved; prov. 
charité bien -ée commence par soi- 
même, Œnbver er fig felv nermeſt. 

Ordonnée, f. (Géo.) Orvinat, en 
lobret Linie draget fra en Bue ned 
til ſammes Are. 

Ordonner, v. -a. ordne, inddele; 
befale, bøde, foreffrive; mebbele en 
genie Orden, ordinere; (Fin.) give 

re til at udbetale (v. rettere: 
ordonnancer}; — une fête, ovne en 
del; - un remède, foreffrive et Læs 


923 
ſom man pleier; d’-, gemibbet; v. 


Ord. 


nm. befale; orbinere; - 

de qc. beſtemme Hvorledes ber ff 
forholdes, tage en Beſſemmelſe med 
Noget; v. pr. foreſtrive fig Noget; 
indrette fig, tage fine Forholdsregler. 
Ordre, m. Orden; Rolighed; Hors 
beling; Methode; Ordre; Parolbefas 
ling; Noiagtighed, Regelmesſighed; 
Sparſommelighed; Tilſtand; Stand; 
Ordensſamfund; geiſtlig Orden; Rid⸗ 
derorden; Orbengtegn; (Com.) En⸗ 
bogfement; (Arch,) Soileorden, font 
beſſemmes efter visſe Forholde ef. 
Ornamenter; (Bot.) Underafdeling af 
en Clasſe; = de bataille, Slagorden; 
- des créanciers, fortegnelle over 
Grevitorerme efter deres orbringers 
Datum; - du jour, Gorbanbiingernes 
beftemte Orden i en raabflaaente Furs 
famling; passer à l'- du jour sur une 
proposition, forbigaae et Forflag for 
at følge Sorbanblingernes engang bes 
ſtemte Orden; le grand - du jour, 
Sagerne af den flørfte Vigtighed; le 
petit - du jour, Sagerne af underord⸗ 
net Vigtighed; rétablir l'-, gjenops 
rette Ordenen; maintenir ie bon -, 
vedligeholde god Orden, Roligbeb; 
mettre = à qe., forge for at Noget 
foretages paa den behorige Maade; 
donner =, apporter - à, forge for det 
Fornødne; j'y mettrai bon —, jeg ſtal 
not forge for, at bet flær; cela est 
dans Ll’-, bet er i fin Orden, ſom det 
bør være; cela est en bon—, det et 
i god Orden, i god Stand; cela est 
en mauvais —, bet er i Uorden, i flet 
Stand; les finances sont bien en», 
en bon —, Finantſerne cre i god Or⸗ 
ben; cet homme à remis de l’- dans 
ses affaires, benne Mand bar igjen 
bragt fine Sager i god Orden; il 
n’a point d'ordre, fan ev uorbentlig, 
itfte fparfommelig; j'attends vos -s, 
jeg venter, hvad De bar at befale; 
je suis à vos -s, jeg flaaer ganfle tif 
Deres Tjeneſte; donner l⸗, give Parolen; 
le mot (de l) d’- ef. blotl’-,feltraabet; 
c’est un esprit du premier -, det er et 
Hoven af forite Rang; l”- de la prétrise, 
Præœflevielfen; donner les -s, confé- 
rerles-s, meddele ben geifilige Vielſe; 
(Com.) mettre un - au dos d’un 
billet, endosſere en Berel, transpor⸗ 
tere ben tif en Anden; billet à -, 
Vexel, fom {lai betales tif den, par 


Ord. 


22 
hvem ben fyber, el. tif ben, HE fvem | fig.boregunfigt, give 


Ore. 
Gehor; ——E—— 


ben transporteres ; par - de, loc. ad. | høre meget opmærffomt; ouvrir les -s, 


paa Befaling af, i Følge Orbre fra; 
en sous-ordre, loc. ad. fom Under 
otbnet; un sous-ordre, s. m. en Un: 
berorbnet, 

Ordure, f. Sfarn; Snavs, Emubs; 
fig-ftjændig, fmubfig A ſmudfig 
Tale; uſedeligt Udtryk i Skrift; pl Feie⸗ 

"Garn; il se plait à dire des -s, ban 
finder Behag i at føre uanflenbig 
Tale; cet homme n'est pas innocent, 
il y a bien de W”- dans son fait (à 
ses flûtes), benne Mand. er iffe uffyls 
big, hang Sag er ifle reen, ber tlæ: 
ber meget flet deb bam, der er meget 
at fige om fam; il est noirci de 
beaucoup d'-s, ber figeé mange 
femme Ting om fam. 

Ordurier, ère, s. og a. En, fom 
fører ct ufæbeligt Sprog el. ffriver 
ufœbelige ©triftrr; a. fmubfig, uteer: 
lig; des chansons -ères, fmubfige Bifer. 

Oréade, f. (Myth.) Bjergnympbe. 

PR) Gt, Eee langøret; s. m. 
(B. n.) Slags Slagermuus. 

Oreille, f. Dre; Horelſe; Gehor; 
Vant; Sforem; Læg paa et Blad It 
en Bog; . Enbeflip paa en Patte; 


pere gueen et Forflag af egennyt⸗ 
tige Grunde; n'avoir point d’-s pour 
qe., ifte ville tilfaae el. indvilge Ros 
get; avoir les -s battnes, rehattues 
d’une ch., have ofte ført tale ont en 
Ting, fan at man er kjed deraf; se- 
couer les -s, iffe bryde fig om hvad 
der figes: dormir sur les deux -s, 
forholde fig rolig, ilke bryde fig ont 
Noget; étourdir, rompre les -s de 
q., overhenge En, trætte En med fine 
Klager el. Begjæringer; échauffer les 
-S à d., opirre En veb fin Zale; 
corner aux -s de q., tale ibeligen tif 
En om Noget; les -s ont bien då 
vous corner, bet bar maattet fpnge 
bygtigt for Deres Dren, vi have tait 
meget om Dem; il a la puce à V-, 
ban bar fun een Tanke, fom forfsb 
ger og œngfier bam beflanbig; se 
faire tirer P—, lade fig længe bede 

for man indvilger i Roget; avoir LP | 
de q., være vel anftreven bos En, 
funne tale med fam naar man vil; 
être toujours pendu aux -s de q., 
være altid omkring En, tale beftans 
big med En; se gratter P-, være bes 


goerhe Tam paa en Ram; (Imp.)| fomret;. bave ondt : ved at tage er 


ungen pan Bogtryfferrammen ; (Bot. 
Læbe el. Flig paa et Blomfterblad 
ereillon el. oreillette); (Mar.) Ans 

tflig; avoir bonne -, høre godt; 
avoir l- fine, bave et flarpt Dre; 
avoir l’- dure, une dureté d’-, être 
dur d'-, være tungborig; avoir de 
2, Ps juste' et délicate, have Gebsr, 
et fint, mufifalff Dre; faire la sourde 
-—, lade fom om man iffe hører; 
avoir les -s délicates, blive let ſtodt 
over bvad der figes; cela chatouille, 
charme, flatte V-, bet fmigrer Pret; 
cela blesse, offense, choque, écorche 
'=, bet faarer el. ſtoder ret; avoir 
l basse, en avoir sur l’-, hænge 
meb SDret, være mat af Sygdom, af 
Mrbeite el. af Sviir; avoir sur l- 
Com grugttræer, Korn 0. besi.), bave 
taget Sfade af Groft el. flet Veir; 
avoir P- basse, l’- pendante, bais- 
ser l'=, være fluføret, nebboiet over 
et Tab, ydmyget; il lève, il dresse 
les -s, ban er opblæft, bovmobig; 
avoir des -s d'âne, være meget en: 
folbig; prêter l’-, høre cpmartfomt; 


Beflutning el..veb :at erindre fig Ro: 
gets y laisser ses -s, ifte flippe heel⸗ 
flinvet berfra; frotter les -s à ., 
ffjænte paa En, prygle En; donner 
sur les -s à q, flaae En paa Pret, 
prov. tenir le loup par les-s, tte 
vide, boorlebes man flai flippe ud 
af en Forlegenhed, el. holde En t en for: 
legen Stilling; cela lui entre par une 
-et lui sort par l'autre, ban las 
der bet gane ind af bet cne Dre og 
ud af det andet; chien hargneux & 
toujours l- déchirée, gale Hunde 
fane revet Skind; ventre aflamé n'a 
point d'⸗s, Nød brpber alle Love, 
ben, fom er bungrig, fader fig ille 
afvife med Løfter; jusqu'aux -s, oc. 
ad. fra Top tif Taa; par-dessus les 
-S, loc. ad. cp over rene, mere 
end man fan udfolde. 

Oreiilé, e, a. fom bar ſynlige 
Oren; (Bot.) feuille —e, oreformigt 
Blad, forfønet med Drelæber. 

Oreille-d’âne, f. (Bot) Kulfutfer 
(consoude); pl. des oreilles-d’âne. 

Oreille-de-chat, f. (Bot) Glagé 


Ore. 


Tare, Levrebinbe (témelle}; pl des 


oreilles-de-chat. 

Oreille-de-Judas, f. (Bot) Su 
tadsre, SDreLevrebinte, Tare paa 
Dyllebærkræer; pl. des oreilles-de- 

uuas, 

Oreille-de-mer, f. (H.n.) Støre, 
Slags Suette; pl. des oreilles-de-mer. 

Orcille-de-Midas, f. (H. 2.) Mi 
dagere, Slags Snefte; pl. des orcilles- 
de-Midas. 

Oreille-de-souris, f. (Bot.) Mu: 
fre, Forglemmigei (myosotis); pl. 
des oreilles-de-souris. 

Oreille-d’ours, f. (Bot.) Xuritel ; 
pl. des oreilles-d’eurs. 

Oreille-grande , f. (H. n.) Zanteie 
(thon); pop. pl. des oreilles-grandes, 

Oreiller, m. Hovedpude; prov. une 

conscience pure est un bon-, naar 
man Intet bar at bebreive fig, fover 
man tryggeſt. 
Oreillete, f. lille Boile, Hvori 
Drenringe faſtgisres; (Chir.) lille 
Rlub til at lægge bag Pret; (An.) 
Djertetlap. . 

Oreillons el. orillons, m. pl. afs 
flaarne Stytfer Læder til Liim; (Méd.) 
Dævelfe i Drelirtierne, Faareſpge; 
(Arch.) Snirkler til Girat paa Dør: 
el. Binduespofter. . 

Oremas (s udtales), .m. Bøn; fa. 

Oréographie, f. Beftrivelfe af Jord⸗ 
flodens Bjerge Cogf. orographie). 

Orexie, f. (Méd.) vedvarende Hun: 
ger el. Trang til at fpife. 

Orfèvre, m. Guldſmed, Gufbarbei 
der; =-josiller, Zuveleer. : 

Orfèvrerie, f. Guldarbeiderkunſt; 
Guldſmedprofesſton; Gulbfmebarbeibe; 
Handel med Gulbarbeider. . 

Orfévri, e, «a. forarbeidet af en 
Guldſmed; p. +. [de mer) 

Orfraie, f. (H. n.) Soorn (aigle 
. Orfroi, m. tigt guibbroberet Smyfte 
til en Ghortaabe el. en Mesfchagel; v. 

Organdi, m. Slags Musfelin el. 
Meget tynot Bomuldstoi. 

Organe, m. Organ; Sanbferebffab; 
Stemme; fig. Perfon, fom meddeler 
el. ubfører en Anbens Tanfe el. Billie ; 
par l- de q., ved Ens Hjælp el. 
Medvirkning. 


ns TS 
arganeaa), 


hm 


Org. 


Organique, €. oran (Méd.) 
maladie —, Sygdom, fom angriber et 
Organ, der er nebvenbigt for Livs⸗ 
functionerne; (Dr.) loi =, Lov, fom 
beflemmer Manden, hvorpaa et Sets 
flab el. en Stiftelfe flal virke;... 
s. f. (Ant) Safirumentalmufif. 

Organisateur, m, Orbner, Sntret 
ter af en Forfatning, Beflemmer af 
et Selſtabs Virkemaade. 

Organisation, f. et Legemes indre 
Dannelfe ; Statsſamfundels indre Ord⸗ 
ning; en Gtiftelfes Subretning. 

Organisé, e, p. og'a. organüeret, 
bannet, indrettet; fig. une tête bien 
€, et vel begavet Hoved, et Mennefte 
med et Hart og funbt Omdømme. 

Organiser, v. a. organifere, banne 
Legemets Organer overeensſtemmende 
med deres Functioner; fig. indrette 
en Stiftelfe el. en Beftyrelfe, ordne 
et Statsfamfunbs Indore; - un forté- 
piano, forene et Fortepiano mceb et 
life Orgel; v. pr. dannes, ordne, 
indrettes. 

Organisme, m. Snbbegreb af et 
Legemes organifle Functioner, dets 
indre Bygning el. Dannelfe Organisme. 

Organiste, s. Organiſt, Mand ef. 
Sruentimmer, fom fpiller paa Orgel. 

Organuographie, f. (H. n.) Befris 
veife af Planters el Dyrs Organer. 

Organsin, m. (Manu.) Organfins 
filte, to Gange tounben Sille. 

Organsinage, m. ŒZilberebelfe af 
Organfinfitte, Silkens dobbelte Toins 
bing. 

Organsiner, v. a. tvinde Gilles 
traade enkeltviis til Paire og derefter 
famiebe tif Benfire. 

Orgasme, m. (Méd:) Vodſternes 
Oybruuéning, Organerneg Opſvulmen. 

Orge, f. Byg; sucre d'—, Boltſer⸗ 
futter, Slags Sukkerdeig lavet af 
Sutter og et tyndt Opfog af Byg⸗ 
meel; un grain d'-, et Bygkorn; 
grain d’-, linge grain d'-, linge de 
(à) grain d’-, Lærred med ifprœngte 
Prikker, der ligne Lygforn; fig. og 
pop. faire ses -s, faire bien ses -s, 
gjøre, fig fmaa Fordele (i flet Forſt.), 
mele godt fin Sage; être grossier 
comme du pain d’-, være meget grov 

g plumb;...s. m. i Udtr. = mondé 


o 
f. Bankebyg, renſet Byg; Bankebpgſuppe; 


-perlé, pᷣerlegryn; tynd Perlegrynsſuppe, 


Org. | 


Orgesde, f. nu: orgeat. 

Orgeat, m. kolende Drit af Byg: 
meelsvand, Manbelmelf (forf. crême 
d'orge); fa. il est froid comme une 
carafe d’-, ban er fold og foleslos, 
told fom Si. 

Orgelet, m. (Méd.) Sygtom i 
Hienlaagene, Gvulft fom et Bygkorn. 

Orgie, f. Xde- og Drittegilte; pl. 
Bacchusfeſt. 

Orgue, m. Orgel, Orgelvark; i 
pl, ev deite Ord f.; bog bruges bet 
i m. efter un de: un bon —, et gott 
Orgel; il y a de bonnes -s dans 
cette ville, der er gode Orgeler i 
benne By; un des plus beaux -s, et 
af de fmuftefte Orgeler; un petit -, 
un - de Barbarie, un - d'Allemagne, 
en Lirefagfe; fa. ils sont comme des 
tuyaux d'-, be ere af ulige Bart 
(om flere Børn af forftiellig Højde); 
(Mus.) point d'-, Fermate, Sted i en 
Gompofition, fom ten Syngende udfører 
efter Behag og hvor Accompagner 
mentet ophører; (Mil) Slags Fald: 
gitter, fom nedlades foran Porten i 
en beleiret By; Samling af flere 
forenede Muſtetlob med et fælles 
Fœnghul; (H. n.) - de mer, - pier- 
reux, fnippeviis forenede Koralror. 

Orgueil, m. Indbildſthed, Sovmon ; 
Stolthed; Selvfølelfe; un noble — 
en ædel Celofsielfe. med Stolthed. 

Orgueilleusement, ad. hopmodigen; 

Orgueilleux, se, a. indbildſt, hovs 
modig, overmodig, ſtolt; fig. ſtolt, 
kneiſende Com Bjerge el. Bølger o. 
besi.); s. en Hovmodig. 

Orient, m. bet Sted i Porizonten, 
vor Solen faner op; Dfien; Oſter⸗ 
land; Oſtaſien; commerce d'=, San: 
bel meb Pfiafien (til Forſtjel fra com- 
merce du Levant, Handel med Befi: 
afien); l'empire d'-, det sfilige vos 
merſte Rige; (Jos.) l’- d’une perle, 
eu Perles Band el. Farve. . 

Oriental, e, a. øftlig, oſterlandſt; 
les Indes -es, les Grandes-lndes, 
Oſtindien; les langues -es, be pfter- 
lanbfle Sprog; style —, foulftigr, bib 

lebligt Sprog; på. m. -taux. 
Orientales, s. f. pl. feilfrie Xdel⸗ 
ſtene (i Mobfætn. til les occidentales); 
Napne paa en Samling lyriffe Digte 
af Vict. Hugo [oſterlandſte Saber ; p. u. 

Orientaliser (5), v. pr. antage 


Ori. 


Orientaliste, m. Sert, ſom er fon 


big i be oſterlandſte Sprog. 


Orientation, f. Crientering, rigtig 


Angivelfe af Verdenshjornerne. 

Orientaux, m. pl. de oſterlandſte 
Folkeſlag. 

Orienté, e, p. og a. ſtillet cf. 
rettet efter Verdensbjornerne; une 
maison bien —e, et Quus, fom er 
gobt befiggende m. H. til Dften og 
bg andre Sinde. 

Orienter, v. a. ſtille rigtigt efter 
be fire Verdenshiorner; (Arch.) - un 
plan, aubringe en Compasroſe paa 
en Grunbtegning el. en Bygnings: 
plan; (Mar) 


- Jes voiles, fille Sei- 


lene fant, faa at be flaae godt for 


Vinden; v. pr. orientere fig, finde 


poor Diten og de andre Verdenshior⸗ 


ner ere med H. til det Sted, hvor 


man befinder fig: fig. fee en Sag 


fra fin rette Side, fatte hvorom tet 

gielder; overbeie, hvorledes man bebft 

flat bære fig ab; befinde fig. 
Orifice, m. Munbing; Aabning 


paa Dele af Legemet el. paa de 


miſte far. 


rigen. 
Origan, m. (Bot.) Merian (mar- 


Originaire, a. nebflammenbe fra 


oprindelig. 
Origmairement, ad. oprindeligen. 


Oriflamme, f. Fane, fom Frankrigs | 
amie Konger løv bære foran fig i 
(jolaine). 





Original, m. Original, Gjenftand, | 


font er ben forfte 
oprindeligt Paanbitrifts Grundtert; 
Kunſtarbeide, fom er af ben Kunſt⸗ 
ner, det tilſtrives; fig. en udmarket 
Forfatter; fa. en Særling; pl. -naur; 


fit Slags; et 


d'-, doc. ad. fra. Kilden; bruges fun 


i Udtr.: savoir une chose d’-, fjende 
en Ting fra førfte Haand; en, loc. 
ad. i Originale, i Granbffriften el 
bet oprindelige Haandſtrift; fa. en 
propre =, { egen Perfon. 

Original, e, a. original, fom iffe 
er efterlignet, fom ex det førfte i fit 
Slags; ny, eiendommelig; une pen- 
sée -e, en ny Tante; avoir un ca- 
ractère —, bave en fœregen, fra An: 
bre forficilig Maade at tente og 
handle paa; pl. m. -naux. 

Originalement, ad. Paa en ny, 
paa en egen, eiendommelig Maade, 
originalt. . 


Ori. 


Ors. 


Origimatité, f. Criginafitet, @ien:|  Ornière, f. Diulfber; fig. gammel 


dommelighed; Egenhed; Sarhed (fun 
i den fe Betydn. bruges det t p/.). 
Origine, f. Oprindelſe, Begyndelſe; 


Slendrian; forældede Anſtuelſer; sui- 
vre la mauvaise -, følge gammel 
Slendrian, holde faft ved forældede 


Sertomft; il est de basse —, fan er| Meninger. 


af lav Herkomſt; tirer son - de, nebs 
flamme fra; dans P-, loc. ad. op: 
rindeligen, i Begyndelſen; dès P-, 
loc. ad. fra Begyndelſen af. 


Originel, le, a. oprindelig; (Thé.) So ane [lene 


le péché, Arveſynden; fig. og fa. 
cet homme a le péché -, tenne 


Ornithies, m. pl (efter Nogle: 
f. pl.) milde Foraarévinde, med Hvile 
Trekfuglene pleie at komme. 

Ornithogale el.ornithogalon,m.(Bot.) 


Ornithographie, /. Beſti ivelſe af Fug⸗ 
Ornithologie, f. Fuglenes Natur⸗ 


Mands Fodſel el. Familieforholde hin⸗ hiſtorie, Afhandling om Fuglene. 


dre ham i at gjøre Lykke, at opnaae 
en el. anden Vardighed. 
Originellement, ad. oprinbeligen, 
i gølge fin Natur (bruges fun i bb 
beift Forſtand). 


Orignal, m. (H. n.) Elodyr (Ravn, 


fom gives dette Dyr i Canada). 

Orillard, e, a. f. oreillard 

Orilion el. oreillon, m. life Dre, 
Sant (bruges fun /ig.). 

Orillons, m. pl. f. oreitlons. 

Orin, m. (Mar.) Boiereb, fom for: 
binder Boien med Anteret. 

Orion, m. (Astr.) Orion, et føb: 
ligt Stjernebillede. - 

Oripeau, m. Flitterguld; fig. Flit⸗ 
terſtads; Klæder, fom Forgyldningen 
er ganen af; uægte Prydelfer.- 

Orle, em. (Arch.) Rand nebenom 
et Rapitæl; (Blas.) Som, Kant. 


Oriéanais, e, m. Reboer af Orleans. 


Ormaie, f. Elmelund. 
Ormeau, m. lille Eim, lille Elmetræ. 


Ornithologique, a. fom angaacr 
Fuglenes Siftorie. 
Ornithologiste, m. Ornitholog, En, 
fom fluverer Fuglenes Raturbiitorie, 
Sugletienver. 
rnithologue, m. {. ſ. ornithologiste. 
Ornithomance el. ornithomancie, 
f. Spaabom afFuglenes Slugt ef. Sang. 
Ornithophonie, f. Buglemufit, GE 
terligning af Fuglenes Sang. 
Ornithotrophie, f. Kunft at uds 
Haœfte og opdrage Huusfugle. 
Orobanche, f. (Bot.) maſteblomſtret 
Plante, Slags Snyiteplante.ſFladbelle. 
Orobe, f. (Bot.) Lindſeart, knollet 
Oronge, f. (Bot.) Slags ſpiſelig 
Stampion i det ſydlige Frantrig. 
Orpailleur, m. Én, ſom udvaffer 
Flodſandet for deraf.at ubbrage Guld⸗ 
ftøv, Guldvaſter 
Orphelin, e, 3. forældreløft Barn; 
Faderlos, Moderlos (fielben i ſidſte 
Betydn.); il est - de père et de mère, 


Orme, m. Elm; prov. og fron. han bar miftet baade Fader og Mos 


altendez-moi sous l’-, De fan fane 
længe at vente (om et Løfte, fom 
man iffe far ifinbe at holde, cl. om 
et Møre, Hvortil man ifte vil ind⸗ 
finde fin). [af unge Elmeſtud. 

Ormille, f. Elmeſtud; Ovfrebning 

Ormin, m. (Bot.) Siags Salvie. 

Orne el. ornier, m, (Bot.) ftalienfl 
AR (frêne à fleurs), 

Omemaniste, m. (Arch. og. Sculp.) 
Omamentflærer; Artif, fom forfær: 
diger Ornamenter. 

Ornement, m. Prybelfe, Sirat; 
Smytte, Pynt; fuldfiendig Mesfes 
dragt; pl. geiftlig Embebebragt, Ornat. 

Orner, v. a. pryde, fmyfte, fors 
Benne, fire; v. pr. fmytte fig; fig. 
0rner son esprit de connaissances, 


fmytte fin Forſtand med Kundſtaber. 
IL. 


ber; pl. Baifenbuus: j'ai été aux -s, 
jeg bar været paa Baifenpnfet. 
Orphelinage, m. Barns Tilſtand 
efter at have miftet Fader og Moder. 
Orphie, f. (H.n.) Pornfit. 
Orphiliére, f. (Pe.) Slags Fiffes 
gårn tél at fange Hornfift. 
Orphique, a. orphiſt, tilbørende Or: 
pheus; vie —, afholden, regeimæsfig 
Levemaate; inbgetogent Levnet; s. f. 
les -s, Slags Baccanalier. 
Orpiment, m. {Chi.) Svoviarfenif; 
Operment, Auripigment, Slags Guld: 
farve ſHuuslog,Semperviv (joubarbe). 
Orpin, m. f. f. orpiment; (Bot) 
Orque, f. (H.n.) Spatbugger; f. 
épaulard. | 
Orse, f. (Mar.) et Skibs Geilabs 
imod Vinden ved Hjælp af Aarer. 


15 


Ors. 


Orseille, f. (Bot.) Orfeille Lan, Ur: 
teorſeille; deraf tiflaves med Urin og 
Soda en fiolet Farve. 

Orser, v. n. (Mer.) feile imod 
Binben veb Diælp af Harerne. 

Ort,a.(uforantberligt)brutto(brut);. 
ad. (Com.) peser ort, veie med Indpak⸗ 
ing; s.m.(Mon.)GjerbepartafenDaler. 

Orteil, m. Taa, ifær ben flore 
Taa; (Fort) fmal Bei mellem Bol: 
ben og Graven (f. berme). 

Orthodoxe, a. rettroenbe, orthodox; 
s. ben Rettroenbe. 

Orthodoxie, f. Retiroenbed, Over: 
eensſtemmelſe med ten rene Lære. 

Orthodromie, f. (Mar.) et Gtibs 
fige Lob fremad mob et af be 4 Ber: 
bensbjerner ; p. u. 

Orthoépie, f. correct Still, Lære 
om Skrifttegnenes rigtige Udtale. 

Orthogonul, e, a. (Géo.) font er 
lodret, el. fom bar rette Vinkler; pl. 
-Naux. 

Orthogonalement, ad. efter.ben lod⸗ 
rette Linie, perpenbicuiairt. 

Orthogone, a. (Géo.) fom falder 
lodret, perpendiculatr. | 

Orthographe, f. Retffrivning; fig. 
faire une faute d'-, itfe opføre fig 
fom man burbe. 

Orthographie, f. (Arch.) Afrids af 
en Bygning i dens rigtige Forholde; 
(Mil.) lodret Gjennemfult el. Profil 
af et Stantdfevært. 

Orthographier, v. a. ffrive ortho: 
Bree boshavere rigtigt; v. pr. bogs 


reg. 
Orthogrephique, a. henhørende til 
Retførtvningen el. til et Afribs af en 
Bygning, fremftillet lodret. 
Orthograptiste, m. Lærer { Ortho⸗ 
rafi; En, fom lægger Vind paa at 
bcgflavere rigtigt, en Orthograf. 
Orthologie, f. Runft at tale correct. 
Orthopédie, f. Runf at bœve Le: 
gemsfeil hos Børn, Orthopæbi. 
Orthopédique, a. orihopædiſt, ben: 
hørende tif Kunſten at belbrebe Les 
geméfeil. 
Orthopédiste, m. Læge, fom bes 
handler Afvigelfer i Legemets Form. 


Orthopnée, f. (Méd.) tungt, bes. 


fværligt Hantebrat. 

Ortie, f. (Bot.) Relbe; fig. jeter 
ie froc aux -s, opgive ben geifilige 
Stund; (Vét) Leterrem, font i vidle 


Ose. 


Spgdomme hos Deften Milles ind 
mellem Sub og Kiod. [-e, Reldefeber. 
Ortié, e, a. (Méd.) i Ubtr. fièvre 
Ortive, a. f. (Astr.) latitude el. 
amplitude =, Bue paa Horizonten 
fra bet Punft, boor en Stjerne flaaer 
op,tildÆgvators og Horizontens Overſte⸗ 
ringépunft (f. occase). [hilan:Berling. 
Ortolan, m. (H.n.) Ortolan, or: 
Orvale, f. (Bot) Slags Salvie 
(sclarée, toute-bonne). 

Orviétan, m. Slags Mobgift, Thes 
tiaf; marchand d'-, Ovatfalter, Maris 
riger, Praipans. i 

Oryctognosie, f. Læren om Gosfifier 
og Jineralicr, Mineralogi. 

Oryctographie, f. Beffrivelfe af Foëfis 
lier og Mineralier, Læren om ſamme. 

Oryctologie, f. Læren om fosfilierne. 

Oryctologiste, m. Mineralog, For⸗ 
fatter til en Lære om Sosfilierne. 

Os (s.ubtales), m. Been; l- de 
la jambe, Gfinnebenet; — de baleine, 
fort Fiſtebeen; - de sèche, hvidt Gi 
ſtebeen; Meerſtum; fig. casser, rom- 
pre, briser les - à q., flace Arme og 
Becn itu paa En, prygle En ffræfte: 
ligt; fa. il n’a que la peau et les 
=, il a la peau collée sur les -, les 
-lui percent la peau, ban er meget 
mager, fun Stind og Ben; être 
percé, mouillé jusqu'aux -, være 
giennemblobt, vaab indtil Skindet; 
il ne fera pas de vieux —, ban bliver 
iffe gammel; il y laissera ses —, fan 
lægger fine Been. der, ban fommer 
aldrig tilbage derfra; ronger q. jas- 
qu'aux —, ødelægge En i Bund og 
Grund; donner un - à ronger à q; 
give En Noget at leve af; vife En 
en ubetydelig Gunſt; volde En By 
deri, paabrage En en fortræbelig Sag; 
jusqu’à la moëlle des —, til Mar 
og Ben; il est avere jusque dans 
la moëlle des-, fan er tilgavns gier⸗ 
rig; (Ch.) pl. Ojortens Bagkloer. 

Oscillation, f. (Méc.) Svingning; 
Slingren, Vaklen; fig. Uftabighed, 
Batlen. | ‘ 

Oscillatoire, a. (Méc.) foingende. 

Oscille, f. (Myth.) lille Mennefte, 
anfigt, fom man belligete til Satur⸗ 
nus; pl Slags hygge Maler; v. 

Oscilier, v. n. fvinge frem og tif 
bage (ont Penbulet). | 

Oscitant, e, q. (Méd.) gabende. 


Ose. 
Oscitation, f. (Méd.) Gaben. 


Ote. 
jen til Stue; per -, af Pralerie; 


Osé, e, p. og a. brifiig, forvoven. | faire - de qe, prale med Noget, fille 


Oseille, f. Eyrer. 
Oser, v. a. 09 n. vove, brifte fig 


Noget til Stue. 
Ostéocolle, f. (Chi.) fulfuurt Salt, 


til; turte; begynde Noget brifligt; | ber ſamler fig fom en Beenmasfe om 
n'-, ifte turde el. te ville Noget af | Planter og andre € 


Forſigtighed; vous n’oseriez, De un: 
derfaaer Dem iffe at gjøre bet; ben 
anden Deel af Regtelien (pas) ude⸗ 
lates i Almindelighed efter dette Ber: 
bum foran et Sufinitis. 

Oseraie, f. Piletrat; Sted, bevoret 
med Piletræer. [forfærtiget af Bivier. 

Osereux, se, a. fuld af Biviepile ; 

Oseur, se, s. og a. en driftig Mand 
el. Ovinde; briftig, forvoven. 

Osier, m. Vidiepiil; Bibiegreen; 
fa. être pliant comme de l’-, være 
feielig, forflace at rette fig efter Alle: 

franc comme l’-, være aaben 


og oprigtig. [af Oxekjod. 
Osmazôme, f. (Chi.) Rraftesfenté 
Osmonde, f. (Bot) Oémunbe, En⸗ 


gelbregne (fougère à fleurs). - 
Osselet, m. lille Been; lille Been⸗ 
fnoltel; forf. Slags Torturfirue, fom 
anbragtes mellem Fingrene; (Vét.) 
benogtig Udvcext paa —*2 Been 
i Rarbeben af Koden; (Bot) Slags 
lille Grotapfel. [Ben af døbe Dyr. 
Ossements, m. pl. Døbningebeen ; 
Osseux, se, a. bernagtig, benet, 
fuld af Been el. Knokler. 
Ossification, f. (Au.) Beendanneife, 
dorvandling til Been. 
Ossifier, v. a. forvandle til Been. 
Ossifique, a.fom forvandler til Ben. 
Ossifrague, m. (H. n.) flor Soorn, 
Bifeorn (f. orfraie). 
Ossillon, m. lille Fuglebeen. 
Ossivore, a. (Méd.) beenæbenbe. 
Ossu, e, a. fom bartytte, ſterke Been. 
Ossuaire, m. Samling af Been; 
V- de Morat, Monument, fom Schweit⸗ 
ferne opreifte af Benene af de Sas 
get ved Morat faldne Purgunbere. 
Ostensible, a. fom fan forevifes ; 
anſtuelig, sienfpnlig, aabenbar. 
Ostensiblement, ad. paa en aaben: 
bar ef. anfuelig Maade. 
Ostensoir el, ostensoire, m. Hoſtie⸗ 
Kite, Monfirants; Religoietasfe. 
Ostentateur, tice, a. pralenbe, 
brammende; foit. 
Ostentation, f. Brammen med fine 
forteelagtigeEgenflaber ; Yralen, SHL 


er. 
Ostéocope, f. ME) Bcenfmerte, 
Brud og Bert i Benene.[af Benene. 
Ostéographie, f. (An.) Beffrivelfe 
Ostéolithe,m. (H.n.) forſtenet Been. 
Ostéologie, f. (An.) Deel af Ana⸗ 
tomien, fom handler om Benene, 
Beenlere. [Blodgiorelſe. 
Ostéomalaxie, f. (Méd.) es 
Ostéotomie, f. (An.) Sonderlem⸗ 
melfe af Benene. . 
Ostracé, e, a. (H. n.) fom har to 
el. flere Skaller; toſtallet; m. toſtal⸗ 
let Musling. 
Ostracion, m. (H. n.) Pantferfift. 
Ostraciser, v. a. fordomme ve 
Oſtracisme; v. pr. banlyſe hinanden. 
Ostracisme, m. (ane.) Yanbéfon 
viisning paa ti Zar hos Athenien⸗ 
ferne (Dommerne voterebe. ved at 
opffrive ben Anklagedes Navn pe 
Potteſtaar eller —— al. 
Ostracite, f. (H. 0.) forſtenet fiers 
: Ostrogoth, m. Dfigotber; nu: raat, 
uvidende Menneſte; ogf. a un goût 
-, en raa, udannet Gmag. 
Otage, m. Gibfel; ville d'-, Fœſt 
ning, font overleveres Kjenben i Gas 
ranti for en Vaabenſtilſtand el. en 


ebsflutning. 
Otalgie, f. (Méd.) Drepine. 
Otalgique, a. remède =, 


Middel 
imod Prepine (ogf. s. m. i d. Betydn.). 


Ôté, pp. undtagen, foruden, fras 
regnet; p. u. 
Otenchyte, m. Drefproite. 


Oter, v. a. boritage; tage bort, 
fœtte bort, lægge bort; afbugge; fra⸗ 
tage, berøve, ſtille af med; betage; 
hæve, tilinteigiore; v. pr. gaae bort 
fra; - son chapeau à q., tage Hats 
ten of for En; -la nappe, tage Du⸗ 
gen af Bordet; — les chevaux, fpænde 
Heſtene fra; - les taches, aftage Viet 
terne; fig. - le pain de la main à 
q., tage Œn Brødet ud af Haanden, 
berøve En fit Bevebrød; - l'honneur 
à q., berøve Œn fin Ære, æreffænde 
En; -à q. qe. de l'esprit, faae En 
Roget ub af Hovedet; - q. de doute, 


15* 


Oti 228 Oui. 


d'incertitude, bringe En ud af Tvivi, 
af Uvished; Ôtez-vous de là, gaa 
bort derfra; Ôtez-vous de mon che- 
min, flaa mig iffe i Veien; Ôtez-vous 
de mon jour, ſtaa mig ifte i Lyfet; 
Ôtez-vous de mes yeux, gaae bort 
fra mine Pine; s’- qe. de la tête, 
Jane Noget ud af fine Zanter. | 
Otieux, se, a. orkeslos; v. 
Otite, f. (Méd.) Drebetænbelfe. 
Ottoman, e, s. og a. Osmanner, 
Osmannerinde; osmanſt, tyrtiff [nape. 


Otiomane, f. Ottoman, tyrkiſt Ras 


Ottuple, m.(Mus.fire Fierdedeelstakt. 

Ou, conj. eller; med andre Ord; 
ou bien, eller ogſaa; ou ... ou, en⸗ 
ten... eller; Artiklen gientages efter 
ou, undtagen naar bet andet Ord 
tjener tif at forflare tet førfte: la 
victoire ou la' mort, Seir eller Død; 
dans les savanes ow prairies améri- 
caines, paa Savanerne eller de ame: 
ritanffe Enge. 

. Où, ad. hvor; bvortil, hvorhen; 
boorpaa, hvori; où que, hvorſomhelſt 
7 u.); où allez-vous? hvor gaaer 

e ben? où en suis-je? bvorvitt er 
jeg fommen? hvordan er jeg faren? 
où en sommes-nous? fvor ere vi, 
hvorvidt eve vi fomne? ... det brus 
ges undertiden for auquel, à laquelle 
0. f. %, naar ber tales om Sing, 
med Begreb om en Uvfirælning: le 
bonheur où j'aspire, ben Lytte, boots 
efter jeg tragters ...bet forenes met 
de og par: d'où vient que vous 
faites cela? hvoraf fommer det fig, 
at De bærer Dem faalebes ad? hvor: 
for gjør De faa? par où? gjiennem̃ 
hvilke Steder? ved hvilfe Midler? 
d’où bruges med Verberne sortir og 
descendre i egentf. Forſt, men dont 
bruges med bisfe Berber i fig. Forft.: 
la maison d’où je sors, det Huus, 
hvorfra jeg gaaer ud; c’est une an- 
cienne maison dont il descend, bet 
er en gammel Familie, hvorfra ban 
nedſtammer. 

Ouaiche, m. (Mar.) Kfølvand; ti- 
rer un vaisseau en —, trætte et Skib 
paa Slæbetoug; v. ” 

Ouaille, f. —* (v.); nu fun fig. 
og ifær i pl. i Beipon. af Ofrivte 
barn, Siorb; Menighed. 

Ouais, int. if (Udbrud af Over: 
raffelfe el. Spot)! av (bruges i d. 





Betybn. iſer i be vefilige franffe Pros 


vindſer)! f 


Ouate, f. Bat; acheter de la ouate, 
Hebe Bat: une jupe piquée d'-, et 
vaterct Sfjørt. 

Ouater, v. a. fore med Bat, vatere. 

Ouatergan, m. Grovt fuld af Dynb. 

Oubier, m. (H.n.) Slags Fall 

Oubli, m. Forglemmelſe; Glemſel; 
tomber dans l’-, gaae 1 Glemme, 
glemmes; mettre en —, ffrive i Glem 
mebogen, bringe i Forglemmelſe; l- 
de soi-même, Selvfornegtelfe. 

Oubliance, f. Glemſomhed, Got 
glemmelfe; v. ſviet Hoſtie. 

Oublie, f. Krumkage; Oblat, uind⸗ 

Oublier, v. a. glemme, forglemme, 
forſomme; tilfibelætte; v. pr. glemme 
fig ſelo; blive ſtolt, forfængelig; glemme 
fin Pligt el. egen Fordeel; - à, glemme 
af Mangel paa Ovelſe, tabe en Fur | 
dighed; = de, forbigaae af Mangel 
paa Hukommelſe, forglemme: j'ai -£ 
à danser, jeg bar tabt Soelfe i at 
banbfe; f’ai-é de vous dire, jeg far 
glemt at fige Dem; prov. metre 
une ch. au rang des péchés -és, 
ſlaae Noget ud af Tanferne, iffe tœnte 
mere derpaa. : | 
Oubliettes, f. pl. forf. Fængfel 
med en fljult Falddor, evigt Fængfel, 
Fængfel til hemmelige Denretteller: 
faire passer. par les -s, bringe En 
bemmeligt af Dage, henrette bemineligt. 
Oublieur, se, s. Mand el. Fruen: 
timmer, font faver el. udfælger Krum⸗ 
fager. 

Oublieax, se, a. glemfom. 
Quest, m. Beiten, Veſtenvind; veft 
ligt beliggende Land el. Egn; un 
vent d'-, en Veftenvind; le vent est 
à l-, est —, Vinden er Beften; -- 
nord- =- (0. N. O), B.R.V.; --sud- 
- (0. S. 0.), 8 ©. B; --quart- 
nord- —, (0.3 N. 0.), V. til N. 

Ouf (f uttales), int. uf! av! vee! 

Oui, ad. ja! je crois que oui, 
jeg troer ja; det gjentages undertiden 
for ſtorre Cftertryf: oui, oui, je le 
ferai, ja, ja, jeg ſtal nof gjøre dets 
undertiden ubtryfter det en forunbring: 
il a dit ceta, oui? ban far fagt det, 
er bet muligt? (i d. Tilfælde udtales 
det med et længere Tonehold); uns. 
bertiden forenes det med certes, vrai- 
ment 9. besl. Ord: oui certes, j? 


4 





Oui. 


ganfte ffffert! vraiment oui, er det 
virteligt? eh mais oui, tifbisfr! oui. 
da, ja gjerne; il ne dit ni oui ni 
non, ban figer fverfen ja el. nei; 
ogfaa s. m. je ne vous demande 
qu'un oui ou pm non, jeg beder 
Dem fun om et Ja eller et Nei! 
prov. dire le grand oui, gifte fig. 

Outcou, m. inbianff Drit af Kar⸗ 
tofler, Signer o. besl., fom bruges 
af de Bilde i Amerika. 


\ 


Ouï-dire, m. Rygte, Byſnak; Ros | Pigg 


get, man bar hort fige ; pi. des ouï-dire, 

Ouïe, f. Horelſen; på. Fiſtegjeller; 
Lybhuller paa en Harpe, en Fiolin 
el. deslige Inſtrument. 

Ouille, f. (Cuis.) Hrtefuppe. 

Ouir, v. a. høre (bruges fjelden 
uten i Pinfin., i le pas. défin., i le 
prés. du subj. og i de fammenfatte 
Tider); gite Audients; bønhøre, høre 
gunſtigen; (Pal.) afhøre (Vidner). 

Ouistiti, m. (H. n.) fille Abe, Ui⸗ 
fiti-Abe, Saguin. 

Oulmière, f. Elmeſtov, Sted, be 
plantet med Œfmetræer. [vinb. 

Ouragan, m. Crfan, bœftig Storm: 

Ouranographie, f. Beffrivelfe af 
Simlen. ' 

Ouraque, m. (An.) Blareſtreng, 
km gaaer fra Blæren til Navlen paa 

oſteret. 


Ourdir, v. a. fœtte Trendegarn paa 
Bæven; fave Bibier; fig. - une trame, 
opſpinde, fifte et Complot; prov. à 
bile ourdie Dieu envoie le fil, Fors 
ſynet ſtaffer Midler til at fuldføre et 
begyndt Arbeide. [ning paa Vaven. 

Ourdissage, m. Trendegarns Cæt: 

Ourdisseur, se, s. En, fom fætter 
Trendegarnet paa Bæven. 

Ourdissoir, m. Ramme, hvorpaa 
Garnet trenbes; Trendekiſte. [fætning. 

Qurdissure, f. Trendegarnets Op⸗ 

Ourdon, m. falſte Sennesblade. 

Ourler, v. a. ſomme. 

Ourlet, m. Sem paa Riwber; faire 
an-, fpe en Som. | 

Ourque, f. (H. n.) Spækhugger, 
Svardfiſt (orque). 

Ours (s ubtales), m. (H.n.) Bførn ; 
Îg. og fa. et Menneſte, fom ſtyer Seiſtab; 
«Marin, @sbigrn; un - mal léché, 
tt tolperagtigt Menneſte uden Opdras 
gelfe; il est fait comme un meneur 
d'-, fan er flet og uortentligt pau 


Out. 


flœbt; prov. il ne faut pas vendre 
la peau de |", avant qu’on l'ait mis 
par terre, man maa iffe fælge Bijor⸗ 
nens Oub, fer man bar fældet ben. . 

Ourse, f. (H. n.) Bjorninden; 
(Astr.) Ctiernebillebe; la grande -, 
ben ftore Bjørn, Karlsvognen; la pe 
tite, ben lille Biorn; pod. Norden; 
(Mar.) Mefans:Braé. 

Oursin, m. (H. n.) Sgeller, Søs 
æble, Blodorm befat med bevægelige 

igge. 

Ourson, m. Bisrneunge. 

Ourvari, m. Lift af ct Dør, fon 
ſtuffer Hundene ved at vende tilbage 
ab fit førfe Spor; ( Ch.) Raab, 
hvormed Jægeren tifbagetaiter Hun⸗ 
dene, der babe tabt Sporet; fig. og 
fa. for Stoi; ubebageligt Tilfælde; 
(ffrives ogf. hourvari} 

Outarde, f. (H. n.) Trapgaas. 

Outardeau,m.(H.n.)ung Trapgaas. 

Outil (l ſſtumt), m. Varktoi, Red⸗ 
ſtab; prov. un mauvais ouvrier se 
plaint toujours de ses -s (ne saurait 
trouver de bons ru en flet Arbeiber 
Hager altid over fit Varktoi. 

Outillé, e, p. a. bien on mal -, 
godt el. flet forfønet med Værttøt, 
med det Nodvendige til fit Foretagende. 

owner v. a. forfpne med York 

; fa. 

Outrage, m. grov Fornærmelfe; 
faire - à q., fornærme En groveligen, 
tilfsie En Beſtemmelſe; faire - à la 
raison, au bon sens, fige Ting, fom 
frite mob fund Sands; po. l'- des 
ans, les-s du temps, Tidens Tant. : 

Outrageant, e, a. fornærmende, 
beffæmmende (fun om ing); pa- 
roles tes, Ukvemsord. 

Outrager, v. a. groveligen fornærme, 
beffæmme, frænte; (i moral Forf.) 
faare, fløde an imod; v. pr. fornærme 
hinanden gfenfidigen; - q. dans sa per- 
sonne, fornærme En perſonligen; — 
a raison, gjøre el. fige noget Ufor⸗ 
nuftigt s 

Outrageusement, ad. paa en hoiſt 
fornærmende Maade, arersrigen; 
ubarmbjertigen; on l’a battu -, man 
bar pryglet ham ubarmbjertigen, til 
bet Iderſte (à outrance). 

Ouirageux, se, a. hoiſt fornærmes 
lig, œrersrig, frœnfende. 

Outrance (à), à toute outrance, 





Out. 


230 


Our. 


loc. ad. over al Maade, ubyre, tilMiddel; Anledning, Leilighed; Tilſtaaelfe, 
det Iderſte; combat à, Kamp paa | fortrolig Meddelelſe; (Mns.) Ouver⸗ 


Liv og Død. 
. Outre, f. Læberflaffe. 

Outre, pp. hiinſides; foruden; - 
cela, foruden det, beéforuben; outre- 
mer, biinfibes Havet; ... ad. videre; 
passer —, gane videre; en —, loc. ad. 
besuben, endvidere; d'-en-, loc. ad. 
tverdigiennem; — mesure, loc. ad, 
over al Maade, over alle Ørændfer;… 
_…que, loc. conj. foruben at (v.). 

Outré, e, p. udmattet, aftræftet ; 
fig. overoreven; giennemtrængt ; bragt 
til det Yderfte, opbragt; un cheval -, 
enubafet Deft ; sentiment=, overfpændt 
Folelſe; - de douleur, hølft bedrøvet ; 
- de cet affront, opbragt over benne Bes 
flæmmelfe. [ajerrigheb; Forvovenhed. 

Qutrecuidance, f. Indbildſthed; Er⸗ 

Outrecuidant, e,a.inbbi{bflforvoven. 

Outrecuidé, e, a. og p. inbbifvff, 
forvoven; v. Maade; p. u. 

Outrément, ad. paa en overbreven 

Outremer, m. Ultramarin, Slags 
himmelblaa Farve. [delen. 

Outre-moitié, loc. ad. over Halvs 
_ Outre-passe, f. (E. F.) Overftri 
belfe af be fañfatte Grœnbfer for en 
Trafæibing. 

Outre-passer, v. a. overfirive. 

Outrer, v. a. overdrive; overlæsfe; 
udmaite, groveligen fornærme, bringe 
til det Yderfe; v. pr. anfrænge fig 
over Evne; v. n. overdrive. 

Quvert, e, p. og a. aaben; ubes 
fæftet, blottet for Forfvar; fig. ops 
rigtig, frimobig; tenir table -e, holde 
aabent Taffel; pays -, aabent. Land, 
blottet for Sœfininger, Bjerge og Flos 
der; guerre -e, er æret Krig. compte 

=) Regning, fon endnu ille er af: 
' et; un enfonceur de portes -es, 
en Pralhans; un homme —, en aaben: 
bjertig Manb; (Man.) un cheval -, en 


ture; il y a une - à la marailie, der 
er en Spræekke i Muren; à l'- de la 
lettre, ved Brevets Habning; à l- 
du livre, veb at aabne Bogen, paa 
Slump; l’- des états, Gtenbernes 
Aabning; c’est une — que je vous 
donne, det er en Leilighed el. en Ans 
ledning, fom jeg giver Dem; — de 
cœur, Aabenbiertigbeb, Oprigtighed; 
d'esprit, hurtig Satteeune, lyft Dos 
ved; faire des -s de paix, gjøre be 
førfte rebsforflag; (Féo.) il y a - 
de fief, Lehnsherren bar Ret til at 
nyde Frugterne af Lehnet. 

Ouvrable, a. helliget til Arbeide; 
bruges fun i Udtr. jour -, Arbeids⸗ 
bag, Søgnedag (jour ouvrier, pop.). 

Ouvrage, m. Bart; Arbeibet; se 
mettre à l-, tage fat paa, el. fœgge 
Haand paa Arbeibet; fa. avoir le cœur 
à l'-, være ivrig i Arbeidet; arbeide 
med Liv og Sjæl; c'est un - de pa- 
tience, det er et Taalmodigheds Ar: 
beive; P- du hasard, Hændelſens 
Bœrt; il y a de P- pour trois ans, 
ber er Arbeide for 3 Aar; (Fort.) - 
à corne, Hornvært; - extérieur, Ader⸗ 
vært; - de campagne, Skandſe; (Mac.) 
les gros -s, Hovedarbeiderne, Opfo⸗ 
telfe af Mure o. besl.; les menus 
-8,Storftenene, Lofterne o desl. (Impr.) 
-S de ville, lille Bart af et lille Op: 
lag ;-s à filets, Regifire, Plakater o. desl. 

Ouvragé, e, p. og a. meifomme: 
ligt ubarbeibet; fom bar frævet mes 
get Arbeide. [Pændernes Hjelp; p. u. 

Ouvrager, v. a. ubarbeibe med 

Ou‘rant, e, a. bruges i Udtr. à 
porte -e, à portes -es, ved Portens 
el. Portenes Aabning; å jour —, ved 
Daggry. | ne 

Ouvré, e, p. og a.linge —, Linned 
meb Mynfter f; argent —, forarbeibet 

olv. 


Beſt, hvis Forbeen ere godtſtilte fra hinan⸗Sol 


ben; loc. ad. à livre-, uden Forbes 
rebelfe, fra Bladet; à force-e, med 
væbnet Saanb; à bras-s, med Gorc: 
tomunenbeb ; à cœur —, aabenbjertigen ; 
à bureau -, (Com.) faafnart man 
indfinder fig (om Udbetalinger). 
Ouveitement, ad. reent ud, aaben: 
Uyſt; uforftilt, aabenbiertigt, frimobigt. 
" Ouverture, f. Habning; fig. Begyn⸗ 
belfe, Indledning, forſte orſlag; Udvei, 


Ouvreaux, m. pl (Verr.) Side⸗ 
aabninger paa en Glasovn, giennem 
hvilke der arbeides. 

Ouvrer, v. n. arbeide (v.); v. a. 
forarbeide, tifvirte (om Linned); mynte. 

Ouvreur, se, 3. Mand el. Kone, 
font aabner; ogeaabner cf. Logecon: 
troleur; une -se d’huîtres, en Kone, 
fom aabner Dfters. 

Ouvrier, ère, s. Arbeider, Arbei⸗ 


| Our. 
taie; Haandarb 
korfatter; - aux pièces, Arbeider, 
{om betales for Hvert Styfte; (Impr.) 


-en conscience, Sætter, fom betales 
dagviis; fig. -S d'iniquité, de onde 
Menneſter; på. (Mon.) de, ſom tils 
fære og tilpasfe Myntpladerne ; . .. 
a. jour =, Sognedag (f. ouvrable); 
la classe -ère, Arbeidstlasſen; che- 
ville-ère, Sluttenagle, ſom fammens 
holder linberbelen af en Bogn; fig. 
Hovedhjulet i et Foretagende. 

Ouvrir, v. a. aabne; anbringe en 
Aabning; oplukke, ſtille ab; fig. be: 
gynde; bane; frigiore; v. pr. aab⸗ 
nes, aabne fig; fig. meddele fine 
Tanker; v.n. aabnes; aabne Døren; 
fig. begynde; — an livre, flaae en 
Bog op; -les bras, aabne Armene; 
- les bras à q., tage imod Œn med 
aabne Arme; -sa maison à q., give 
En Adgang À fit Huus; - sa bourse 
à q.. tilbyde En ae e; — la porte 
aux abus, give Misbrug Indpas; 
-son cœur à q., aabne fit Hjerte for 
En, betroe Œn fine Folelſer; - les 
yeux à qe, aabne Dinene paa En, 
bringe bam tif at fee Sagen fra ben 
rette Gibe; - de grands yeux, gjøre 
fore Dine, betragte Roget med For: 
undring; - les oreilles à q. sur qe., 
bringe En til at høre Noget opmært 
fomt; = de grandes oreilles, høre 


Roget med Forbaufelfe, med Foruns| Salt 


ding; — la bonche, aabne Munden, 
begynde at tale; - l'appétit, give Aps 
petit, Loft tif at ſpiſe; — les ports, 
aabne Davnene for Alle; - à q. le 
chemin des honneurs, bane En Bei 
til Saber; - une forét, anlægge Beie 
gjennem en Skov; -la séance, bes 
gyndte Mødet; — le jeu, begynde 
Spillet; - une école, begynde at boîte 
Skole; — bontique, begynde et Ud: 
falg, aabne en Boutit; - l'esprit, ops 
lyfe, færpe Forſtanden; - un avis, 
fremføre forft en Mening; la porte 
ouvre sur le jardin, Døren gaaer ud 
til Daven; la scène ouvre par un 
monologue, @cenen begynder med en 
Monolog; la foule s'ouvre devant 
lui, Stimlen aabner fig el. Miller fig 
où for ham; s- un chemin. bane 
fig en Bei; s’- à q., meddele En fine 
Anſtuelſer; (Tann.)- les peaux, blød: 
gjøre Duderne ved at frabe bem; 


Oxy.. 


eider; fig. og fa.|(Manu.) - la laine, bante 11/den over 


en Riisfletning for at renfe ben fra 
Støv; (Ch.) = ja chasse, befiemme, 
naar Jagten maa begynde; (Com.) 
- un compte avec q., indføre i fin 
Handelsbog Navnet paa En, man 
træder i Handelsforhold til. 

Ouvroir, m. Borfficb; Varelſe i et 
Klofter, hvor Ronnerne arbeide fammen. 

Ovaire, m. (An) Xggeſtok; (Bot.) 
Frugtknude. 

Ovalaire, a. œggeformig; (An.) 
trou -, œggeformigt Hul i Hoſftebenei. 

Ovale, a. aflangrunb, œggerunb; 
s, m. aflangrunb Figur, Oval; s. 7. 
Slags GiftesTvindemaffine. 

Ovaler, v. a. tvinde Silke pos Silke⸗ 
vævere; p. uw. - 

Ovation, f. (Anc.) Triumf hos Ro: 
merne, i hoiſten ben Æriumferenbe 
brog ind i Staden tif Fods el. til 
Deft og offrebe et Zaar; fa. Hpldeſt⸗ 
beviisning, fom pdes En af en for: 
famiet Mængde. 

Ove, m. (Arch.) œgbannet Sirat. 

Oviforme, a. œgformisg. 

Ovin, m. (Mar.) f. orin. 

Ovipare, a. (H.n.) œglæggenbe; 
m. pl. Dør, fom lægge Ka. 

Ovivore, a. (H. n.) fom æber Æg; 
s. f. ægævdende Slange.[og Tykkelſe). 

Ovoïde, a. (Bot.) ægdannet (i Fornt 

Oxalate, m. (Chi.) ſuurtloverſuurt 
ait. ſtlever. 
Oxalide, f. (Bot.) Gisgemab, Suur⸗ 

Oxalique, a. (Cbi.) acide -, Suur⸗ 
kloverſyre. [oct med Saltlage. 

Oxaime, m. (Méd.) Biinabbite blan⸗ 

Oxycèdre, m. (Bot.) lille fpibéblas 
bet Geber.  ['Bünæbbite og Sutter. 

Oxycrat, m. (Méd.) Drit af Bant, 

Oxycrater, v. a. vaffe med Viin⸗ 
œbbite; lave B'inæbbiteLimonabe. 

Oxydabiiité, f. (Chi.) Œgenffab at 
funne forenes med Suurſtof. | 

- Oxydable, a. (Chi.) fom fader fig 
forene med Suurſtof. 

Oxydation, f. (Chi.) Biriningen af 
Guurftoffens Gorbinbelfemeb etLegeme. 

Oxyde, m. (Chi.) metallif Dalv: 
føre; Oxid. 

Oxyder, v. a. (Chi.) forvandle til 
en metalliſt Halvſyre, mætte et Mes 
tal med Suurſtof. 

Oxygénation, f. f. f. oxydation. 

Oxygène, m. (Chi.) Suurſtof. 


Oxy. 


Pag, 


. Osygéner, v. a. (Chi.) forene med|  Paction, f. (Pal) f. f. pacte; v. 


Guurfof (oxyder bruges ifær, naar 
ber tales om Metallerne 

Ozygone, a. (Géo.) fpibévint{et. 

Oxymel, m. Orymc, rit be 
faaenbe al Honning og Biinævrite. 

Oxyrrhodin, m. (Pharm.) finbrenbe 
middel beflaaenbe af Roſenolie og 
Rofenæbbite. 

Oyant, e, a. og s. (Prat.) ben, til 
boem Regnſtab aflægges for Retten. 

Orène, m. (Méd.) Næfebyld. 


P. 


Pacage, m. Grasgang. [græsfe. 
Pacager, v. n. (Dr.) grœgle, lade 
Pacane el pacanief, m. (Bot.) 
amerifanff Balbnobbetræ. 
Pacant, m. Bonve, Tølper; pop. v. 
. Pacf ef. pañ, m. (Mar.) Gtorfeil 
paa Gtormafñien, et Unberfeil. [tiet. 
Pacha, m. Paſcha, EXrestitel i Tyrs 
Pachalik, m. Statholderſtab under 
en Paſcha. ſhudet Dyr. 
Pachyderme, 1. 
Pacifére, a. fredbringende. 
Pacificateur, trice, s. og a. Freds⸗ 
füfter, Fredsſtifterinde; Grevsmaægier. 
Pacification, f. Fredsſtiften, Øjens 


 oprettelfe af Fred og Rolighed; Bi |Belennin 


læggelfe af Stridigheder. 

Pacifier, v. a. —*— Fred, gienop⸗ 
rette Rolighed; bilægge Stridigheder. 

Pacifique, a. frebfommelig, fredes 
lig, rolig; la mer —, bet flille Hav, 
Sybhavet. [fille og roligt. 

Pacifiquement, ad. freveligen, i Fred, 

Pacotille, f. Sfibéfolts Foring, Patte 
Barer, fom Stibsfolt maa medtage 
til Forhandling (ogf. portée); fig. 
og fa. Samling af flere Slags Øjen: 
flanbe, Skramleri; (Com.) forſtjellige 
Slags Barer til Skibsladning; mar- 
chandises de —, Barer af ringere 
Sort, font forfendes til Golonierne ; 
flette Barer. 

Pacotilleur, m. Handelsmand, ſom 
leverer Udvalg af Varer, pasfenbe 
til Salg i Colonierne el. andre Lande. 

Pacte, m. Overeenskomſt, Pagt; For⸗ 
bund; pacte de famille, Overeens⸗ 
fomft mellem be enfelte Lemmer af 
en Familie. 


og a. (H.n) tyts | ftp 


Pactiser, v.n. flutte en Pagt, en Over⸗ 
eenſtomſt; unberbanble (i orft.). 

Pactole, m. Flod i Lydien, berømt 
pos de Gamle for fit Guldſtov; avoir, 
posséder le =, være overordentlig rig. 

Padelin, m. (Verr.) Digel ti 
Glasfmelining. i 

Padou, m. Florettesbaand. 

Padouan, ne, s. Indvaaner i Pabua. 
i Fadouane, f. eftergiort antit Me 

aille. - 

Pagaie, f.inbianffAaré; (Bot.) Slags 
amerifanft Træ, hvoraf be Vilce for: 
færdige Baade og Aarer; (Suc.) for 
Treæſtee til at røre om med i Sutteret, 
naar bet begpnter at aftøles. 

Paganisme, m. Hedenſtab. 

Pagayer, v.n. roe med en inbianff 
Baad; p. u. ſdianſt Baad; p. u. 

Pagayeur, m. (En, ſom voer en ins 

Page, f. Side af et Blad Papir; 
fig. c’est la plus belle — de son his- 
toire, det er ben ffjonnefte Daab i 


bang Liv; (Impr ) mettre en =s, famle 


be entelte ubfatte Stykker tif en Side. 
Page,m. Page; fa. tour de -, Sfjelm: 
He; prov. être effronté comme un 
- de cour, comme un-, være meget 
uforffammet; être sorti de -, have 
ubtjent fom Page; être hors de -, 
være fin egen Derre: le hors de - 
fom tilfiobes Pagerne ved 
Ublobet af deres Tfeneftetid (v.); - de 
la musique, Barn, fom opdrages til 
at fynae for Kongen; - de la vénerie, 
ungt Mennefle, beftemt til Sagttiene 
ſten; (Mar.) Gfibébreng (mousse). 
Pagination, f. Paginering, Antegs 
nelfe af Gibetallene i en Bog. 
Paginer, v. a. paginere, numerere 
Sibernei en Bog. [Regre og Indianere. 
Pagne, m. Gfigrt ef. Fortlæde bos 
Pagnon, m. meget fiint fort Klæde 
fra Sedan. [et Mollehjul. 
Pagnones, f. pl. Træftovlerne. paa 
Pagnotte, m. feigt Menneſte, Krys 
ficr, Gujon; a. mont -, følt Sted, 
hvorfra man uben Gare fan fee paa 
et Slag. 
Pagnotterie, f. Feighed; p. u. 
Pagode, f. indiſt Afgnbétempel; 
Afaubébillebe, fom beri tilbebes; lille 
Porcellainsfigur med bevægeligt Dos 
vedz indianſt Gulbmpnt (af i 
3 Rod. 24 8); fig. og fa. ce n'est 


Pai. 


qu'une =, bet er et betpbninasioft ef.1 —, træffe Strana; prov. tout y va la 


charakteerloſt Mennefte. 

Paie, f. Sold; Lonning, Arbeids⸗ 
løn; Lonnings Udbetaling; Betaler, 
Glylbner; c'est une bunne —, ban bes 
taler godt, neiagtigt; prov. d’une 
mauvaise - on tire ce qu'on peut, af 
en flet Betaler maa man noies m:b 
hvad man fan face; man maa iffe 
forlange af Folk, hvad der overitiger 
deres Kræfter; la haute —, højere Sold 
end den fædvanlige; En, ſom flaaer 
pan foi Sold (15. Betydn. ifær pl.) ; 
morte, Naades ſoldat, gammel Sol: 
bat, fom underholdes i en Garniſon 
i gred fom i Krig; gammel Tjener, 
fom nyder Naadſensbrodet i en Familie. 
Paiement el. paiment, m. Afbetas 
ling; Betaling; le jour du -, Beta: 
lingsdagen. 

Païen, ne, s. og a. Afgudsdyrker, 
Pedning; bebenff; jurer comme un -, 
bande ideligen. 

Poillard, e, s. og a. vellyſtig, uds 
fvævende, losagtig; bas. 

Paillarder, v. n. drive Utugt; bas. v. 

Paillardise, f. Losagtighed; pl. ges 
mene Sanblinger, Gemeenheder; bas. 

Paillasse, f. Halmdyne; Palmfet; 
muret Underlag til en Ovn. 

Paillasse, m. Bajas. 

Paillasson, m. Straadæekke; Straa⸗ 
maatte til at viſte Fodderne af paa. 

Paille, f. Straa, Halmſtraa; Avne, 
Stjeve, Splint; Blare el. Revne 
Metalarbeide; Plet iren YEbelfieen ; 
homme de —, interfigenre Menneſte, 
Gtraamanb; ben blinde Mand i Kort: 
ſpil; feu de —, fig. bæftig opbluéfenbe 
men fortvarende Lidenſtab; coucher 
sur la =, ligge paa Straa; fig. leve 
i ſtor Rød og Elendighed; fig. og fa. 
mettre q. sur la =, bringe En i Ar: 
Mmob{ faire fouler la - à q., kaſte En 
Uet mørkt, elendigt Fengſel; rompre 
la -, bryde en Accord; rompre la - 
avec q., hæve al Gorbinbelfe med En, 
blive uenig med En; ils sont lå com- 
me rats en —, be have ber Alt fuldt 
Op, de fave bet befvemt og godt; il 
est dans la · jusqu'aux yeux, ban fibber 
Varmt inden Derre, ban bar fit gode 
Udtomme; il a mis bien de la - dans 
ses souliers, fan bar godt ſpakket fin 
Pung; cela lève, enlève el. erhporte 
la, bet er uomettet; tirer à la courte 


ge» 


et le blé, Alt gaaer meb, ber bli⸗ 
ver Intet tilbage; voir une - dans 
Pæil d'autrui, et ne pas voir la poutre 
dans le sien, fee Stjæven { Naſtens 
Die og iffe blive Bjælten vaer i fit 
eget; (Mar.) - d'arrimage, Gtuvholt; 
- de bitte, Bebingébolt; - en cul, 
lille Raaſeil, Driver. [farvet. 

Paillé, e, a. ; Blas.) fpraglet, manges 

Paille-en-cnl el, paille-en-queue 
f. (CH. n.) Slags Bipftjert, en tropi 
Fugl; pl. des pailles-en-cul. 

Pailler, m. Ladegaard, Gaart, fom 
er opfyldt med Palm, Korn; chapon 
de —, el. chapou--, feed Kapun; fig. 
og fa. il est sur son —, c'est le coq 
sur son —, han er paa fit Eget, paa 
et Sted, hvor ban er ben Staerkeſte. 

Paillet, a. fun i Ubtr. du vin -, 
bleg rød Biin. 

Paillette, f. Guldkorn; YPaillette, 
lille rund forgyldt el. forfølvet Plade 
til Brodering. [el. leverer Palm. 

Pailleur, se, s. Œn, fom uvfælger 

Paillenx, se, a. revnet (om Metaller). 

Paillier, m. utærffet Halmdynge, 
Halmſtak, Ses. 

Paillon, m. flor Paillette; fille. tynd 
Metalplade; tynd Tinffive til Lodning. 

Paillonner, v. a. ſmelte Tinſtiver 
til Lodning. 

Pain, m. Brod; fig. Underhold, 
Ophold; — noir, fort Brød; — de 
seigle, Rugbrød; - blanc, hvidt Brod; 
- de froment, Pvedebred ; = rassis, 
gammelt, fortørret Brød; - de ménage, 
- bourgeois, hjemmebagt Brod; - de 
munition, Commisbrgb; — quotidien, 
bagligt Brød, Hverdags Spsſel; — 
chaland, ſtort, hvidt Brød (v.); petit, 
Franſtbrod; - d'épices, Peberkage, 
Pebernodder; — bénit, indviet Kirle⸗ 
brød; - à cacheter, Oblat; - à chau- 
ter, Oblat; Hofte; le - des anges, le, 
- céleste, ben indviede Dofie; - de 
sucre, Guttertop; - de bougie, Vox⸗ 
flabel: — d'acier, Staalftfump; - de 
plomb, Blyklump; fig. du - cuit, et 
Arbeide, fom fiven vil bære Frugt cl. 
komme Œu til Gode; il a son pain cuit, 
han bar fit filtre Ophold ; liberté et — 
cuit, {pffelig ben, fom fan leve uafpæns 
gigt og bave fit Udkomme (prov. p. u.); 
du - dur, en Levevet el. et Underhold⸗ 
font crhverves med flor Anſtrengelſe; 


* 


Pai. 


du = bien long, et Foretagende, font 
fun lønner fig efter lang Tid; long 
comme un jour sans —, meget lang: 
varig og fjedfommelig; il y a lå un 
morceau de -, bet er ct Arbeide, ſom 
lønner fig, fom fan fode fin Mand; 
mettre à q. le- à la mein, ffaffe En, 
hvad ban fan fete af, et Levebrod; être 
ben comme le (du) bon —, være blid og 
d; être au - et à l’eau, fidde paa 
and og Brød; perdre le goût du -, 
døe; faire passer (perdre) le goût du 
- à q., bringe En af Dage; c'est - 
bénit pour lui, det er en lille Ulykke, 
font ban bar vel fortjent; manger son 
= à la fumée du råt, fee paa at en 
Anden bar det godt, uven felv at 
fane Deel deri; manger son - dans 
sa poche, fortære fin Formue alene, 
. Uden at late Andre nyde Godt deraf; 
manger du- d'un autre, tjene for fit 
Brød; avoir mangé plus d'un —, have 
reift meget, bave ſamlet megen Cr: 
faring; il sait son — manger, plus 
que son — manger, ban er meget dyg⸗ 
tig, fan befinder Erfaring; il ne vaut 
pas le - qu'il mange, det er en Dags 
briver, font {ffe duer til Noget; man- 
ger son — blanc le premier, forøde 
fin Formue: og fiben Intet have; elle 
a pris un = sur la fournée, fun er 
bleven frugtfommelig for Brylluppet; 
avoir du - quand on n’a plus de dents, 
erholde Velſtand, naar man ifte læns 
ger fan nyde Livet; prov. promettre 
plus de beurre que de -, love mere 
end hvad man fan el. vif folde; à mal 
enfourner on fait les -s cornus, man 
maa giore en god Begyndelſe for at ende 
godt; fom man reder, faa ligger man. 
Pair, m. Pair, Medlem af Pairs⸗ 
kammeret; Medlem af Overhufet; 
Ligemand; Mage ; (Com.) fuld Værdi, 
fvarende til det, hvorpaa en Vexel el. 
. Obligation lyver; vivre avec ses -s, 
leve med fine Lige; être jugé par ses 
8, dømmes af fine Lige; le change 
est au -, Berelcourfen ftaacr al pari; 
g. être au —, iffe ſtaae tilbage i fit 
rbeide... a. lige; nombre —, fige 
tal; être - et compagnon avec q., 
leve med En fom med fin Ligemanb; 
homme sans -, Mand uden Lige; pair 
ou impair, lige el. ulige; jouer à - 
eu non, fpille Œffen el. Nicffen; ... de 
-, ad. pan lige Maade, lige med; 


Pal. 


traiter q. de - à compagnon, bebanble 
En fom fin Ligemand; il va de - avec 
q., ban gaaer lige med, ſtaaer lige 
faa boit ſom En; ... hors du —, hors 
de —, doc. ad, over fine Lige; il s’est 
mis hors de -, fan far hævet fig 
over fine Lige. 

Paire, f. Par (om to Zing, fom 
nodvendigviis maae følges ab, til For⸗ 
ffiel fra couple); Par Dyr(HanogOun, 
ifær om Siwrtræ); une = de gants, 
et Par Handſter; une - de pigeons, 
en Dan og enHun⸗Due; une - de bæufs, 
ct Dar Oxer, beflemte til at gaae t 
Aag fammen; fa. une - d'amis, to 
Venner; une - de ciseaux, en Sar 
(i d. Betydn. om Gjenflanbe ber bes 
flaae af to Styfter); une - d'hèures, 
en Ponnebog, fom. indeholder Aften: 
og Morgenbønner; fa og prov. les 
deux font la —, be ere fon to ud af 
cet Stytte, ve bave famme Feil til: 
fælles; c’est uue autre - de manches, 
det er en ganſte anden Sag. 

Pairement, ad. (Arith.) nombre — 
pair, Tal, fom fader fig dividere mcb 
4, el. bois Halvdeel ogfaa er et fige Tal. 

Pairesse, f. en Pairs el. Parla⸗ 


mentsberreé Gemalinde; engelff Dame, 


fom eier et Gods, ber er forbundet 
med Pairsvardighed. 

Pairie, f. Pairéværtigheb, Gods 
el. Lebn, ſom medførte Pairsværdighed. 

Paisible, a. fredelig, fredelſtende; 
rolig, ſtille; uforſtyrret; — possesseur 
de qc., rolig, uforſtyrret Befinder 
af Noget. 


Paisiblement, ad. fredeligen, roliz 


gen; paa en fille og uforfiyrret Maade. 

Paissant, e, a. græsſende. 

Paisseau, m. 
at flytte Biinranten. [af en Biinrante. 

Paisseler, 0. n. fœtte Pæle ved Foden 

Paisselière,f.Steb,btorDoæle til Viin⸗ 
ranfer forfærdiges ef. giemmes ; p. w. 

Paisselure, f (Vign.) Hampebaand; 
Baanb, hvormed Viinranken bindes til 

ælen. 

Pa:sson, f. Alt hvad Oveget og be 
vilde Dyr afæbe, iſer i Sfovene;... 
m afrundet sirfelformigt Jern ; (Gant.) 
Redffab tilat firætte og udvide Stindene. 

Paissonner, v. a. ftrælte en Hud; p.u. 

Paître, v. a. (forekommer itfe i be 
forbigangne og fammenfaite Tider) 
æde (Græs, Olden o.besl.); føre Ovæg 


Pœl, fom tjener til . 











Pai. 


ub at grædfe, vogte bet (pos. og i 
opheiet Stiil); (Fauc.) fodre Rov⸗ 
fugle; fig. (i religiøs Forſt.) belære, 
fode med Guds Ord (paltre da pain 
de la parole); v. n. grœsſe; mener 
-, føre ub paa Øræsgangen; fig. og 
fa. envoyer — q., vife En bort med 
Foragt; v.pr. ernære fig (om Rovfugie). 
, Paix, f. Fred; Enighed; Forlig; Ros 
lighed, Stilhed; flabt Laag til at bedæfte 
Alterbegeret el. Kalken (f. paténe); afs 
billet Sfulberbeen af en Kalv el. et Faar; 
- plåtrée ef. fourrée, forftilt Fred, hvori 
man famtyfler imod fin Billie; - inté- 
rieure, indre Sindéro; Dieu lui fasse la 
-, Gud ffiente ham fin Fred, Salighed! 
faire la —, flutte Fred; fig. faire sa —, 
lomme par ny i Gunft; fig. og fa. 
se donner le baiser de-, flutte For: 
lig med binanben; laisser q. en -, 
lade en i Fred, à Ro; être ou vivre 
en-et aise, føre et roligt og mage: 
ligt Lib: ne donner ni - ni trève à q.. 
lave En hverken Rif el. Ro, plage 
og overhenge ham beflanbigen; prov. 
hissons les morts en —, lader o8-ifte 
tale ilde om Døde el. Fraværenbe:. . . 
int. fille! tos! ' 
Pal, m. tiffpibfet Pæl; pl. pals. 
Palabre, f. nødtvungen Gave til 
Roverfiaterne. 
Palache, f. langt, bredt Sværd. 
Palade, f. (Mar.) Aaretag. 
Paladin, m. Ridder ved Karl d. 
Stores Hof; Ridder, fom føger Even: 
fyr: Herre, fon rofer fig af fin Taps 
perhed og fin Lyffe hos Damerne. 
Palais, m. Pallads; Fyrftebolig; 
&ragtbolig ; Dombuus, Stev, bvor 
tttergang holdes; Advocaturen; Gas 
te; Smag; gens de -, Dommere; 
Style de —, Rettergangsfprog; jours 
de, Retédage; suivre le -, agere 
Abbocat; avoir le - fin, have en fiin 
Smag; (Bot.) Gorboining paa Unber: 
læben af visfe Slags Blomſter. 
Palamente, f. (Mar.) famtlige Aas 
ter paa et Fartsi. [til at beife op meb. 
Palan, m. (Mar.) Talje, Gie, Tattel 
Palanche, f. Aag af Træ, til at bære 
to Spande Band over Stulorene; grovt 
Toi tif at fore Matrosfiæber. 
Palançons, m. pl. (Mac) Brœber 
til at beklede Siderne af en Leervæg. 
Palanque, f. (Fort.) Pæletært. 
Palanquer, v. a. (Mar.) lade el. losſe 


Pål. 


ven Diæilp af Tafien; bale Taljen; tatfe 
an; (Fort.) befæfte med Pælcvært. 

Palanquin, m. Palankin, afatifBære . 
fol, (Mar.) lille Tafttel; - de ris, Reeb⸗ 
talje, Agterhaler; - de sahord, Porttalje. 

Palardeaux, m. pl. (Mar.) Propper, 
overtrufne med Beeg og ? tif at 
ftoppe flubte Duller el. andre Aab⸗ 
ninger i et Kb. [en Lans. 

Palastre, m. (Serr.) Iderplade paa 

Palatale, a. (Gr.) consonne -, Gas 
nefonfonant, fom dannes ved Tungens 
Bevægelfe op imod Ganen (D, T, L, 
N, R); s. f. Ganetonfonant. 

Palatin, e, a. comte —, Pfaltsgreve; 
maison -e, phaltégrevelig Familie; 
princesse -e, Phaltégrevinbe; (An) 
os -, Ganebeen; (Ant.) jeux -s, Lege, 
fom hoitideligholdtes paa Palatiners 
bjerget; s. m. ungeril Vieekonge; polſt 
Voivode; Phaltsgreve; forf. Provins⸗ 
ſtatholder; s. f. -e, Palatin, Fruens 
timmer⸗Halspynt af elsvært. \ 

Palatinat, m phaltsgrevelig Bærbi 
hed; Phalts; polſt Provinds, Voivodſtab. 

Pale, f. Stytébræt, ſom tilbagehol⸗ 
ber Bandet fra en Sluſe; Laag af 
Pay el. Lærred til Kalken paa Alteret ; 
ben flade Ende paa en Aare, Aareblad. 

Påle, a. bleg; mat; du jaune-, 
blegguult; un style —, en mat Stiil; 
less couleurs ef. la chiorose, Blegſot. 

Palé, e, a. (Blas.) inddeelt ved 
lodrette, pæleformige Linier. 

Paléage, m. (Mar.) en Salt⸗ el. 
Korn sLadningé Kaſtning el. Omro⸗ 
ring med en Stovl. 

Palée, f. Rette af nebrammebe _ 
Pele, tjenende tif at danne en Dæms 
ning 0. desl. ” 

Palefrenier, m. Staldkarl. 

Palefroi, m. Paradeheſt for Fyrfter 
ved deres Indtog; Rideheſt for en 
Dame; v. | 

Paléographie, f. Runbffab om gamle 
Skrivttegn; Kunft at ubtybe famme. 

Paleron, m. Bov pan Defle. 

Palestine, f. (Géogr. NZelæſina: 
(Impr.) dobbelt Cicero⸗Skrift. 

Palestre, f. (Ant.) Dvelfespiabs 
for Kæmpen og Bryben (iv. Bewdn. 
undertibens.m.) ; felvetegemsøvelferne. 

Palestrique, a. exercices ‘-s, Ve 
gemsovelfer, fom foretoges paa be 
offentlige MDvelfespiabfe. . 

Palet,m.Diflus, jen rund, og flad Kaſte⸗ 


Pal. 

e af Metal el. Steen, hvormed der 
aftes til Maal; (På) - de Gascogne, 
Slags Fiſtegarn. 

Paleter, v. n. Lafle til Maals med 
en Kaſteſtive (p. u.). 

Paletot, m. tort Fralke af grovt 
Toi; ſpanſt Vams. 

Palette, f. Ratet tif Fjerboltſpil; 
(Peint.) Malerbret; fait d’une seule 
—, fan vel udført, fom om Alt var 
malet med eet Penſelsſtrog; sentir 
la —, fattes Harmoni i Farveblandin⸗ 
gen; avoir une belle —, være god Kos 
Torift, god Maler; (Chir.) Harelabes 
bætfen; Kop Blob; on'lui a tiré trois 
-S de sang, man bar taget tre Kop: 
per Blod fra bam; Empr.) Sernflee 
til at tage Sværte med; (Dor.) For⸗ 
gylderbræt; (Rel.) Forgplderkniv; 
(An.) fnœffal. 

Palétuvier, m. (Bot.) ameritanff 
Træ, hvis Grene flane Rod, faafnart 
be berøre Sorben. [Perfoner). 

Pâleur, f. Bleghed (bruges fun om 

Palier, m.Zrappeaffaté; - de com 
munication, Trappegang mellem Be: 
relfer i famme Ctage. 

Palification, f. (Arch. )en Jordbunds 
Sañgiorelfe ved nevrammebe Pæle ; p.u. 

Palimpseste, s. m. Pergament el. 
Papir, bris Sfrift er ubflettet for paa 
np at ffrive derpaa; v. 

Palingénésie, f. (Did.) Gjenfrem: 
bringelfe; Gienfodelſe. 

Palinod, m. Digt til re for Ma: 
rias uplettede Unbian elfe. 

Palinodie, f. Gjenfalvelfe af hvad 
man far fagt; chanter la —, tage fit 
Ord tilbage. 

Pâlir, v. n. blive bleg, blegne; - 


sur les livres, hænge alttd i Bøgeriie; | ( 


son étoile pålit, hans Anfcelfe aftager, 
ns Lykkesſtjerne fvinder; v. a. gjøre 
leg, blege. 

Palis, m. Gjærbdeftav; Hegn af 
Gjærdeftaver; Sted, indhegnet med ef 

legjærde; (Pe.) Fiſtenet, fom uds 
vændes paa Pæle. 

Palissade, f. Rakke af fpivfe Be: 
fæfiningspæle, Palisſade; Skandſepœl; 
levende Hegn, Hakke. 

Palissadement, m. Indhegning el. 
Befeſming med Gtantfepæle ; Stand: 
fcpœlene. 

_ Palissader, v. a. omgive med Pas 
lisfaber, befæfte med Standfepæle; 


Pal. 


indhegne meb Gjærde cl. Rakverk. 
Palissage, m. Opbinding af Gre 
nene af et Træ tif en Muur. 
Palissandre ef. palixandre, m. vellugs 
tenbe, fioletfarvet Træ til fine Arbeider. 
Pâlissant, e, a. blegnende. 
Palisser, v. a. binde Træer op til 
en Muur el. et Statit, fpaliere. | 
Palisson, m. (Cham.) Stavefern 
pos Gelbbereberne. | 
Palladium (um ubt. dm), m. Mis 
nervas Billedftøtte { Troia; Sfytsbils 
leve; Beffyttelfe, Garanti; (Mét.) hvidt, 
tlobeftanbigt Metal. 





Pallas (s udt.), f. (Myth.) Pallag | 


Minerva; (Astr.) Planet, fom følger 


efter Geres. 
Palliateur, trice, s. 0 
ter; En, fom bruger Skinmidler. 
Palliatif, m. Sfinmivbef, Palliativ. 
Palliatif, ive, a. (Méd.) lindrende; 
cure -ive, palliatio Guur, fom helbreder 
tilfynelabente: remède -, Skinmiddel. 
Palliation, f. Undſtyldning, Befmyts 
kelſe; Linbring; v. 

- Pallier, v. a. beſmykke, unbfipibe, 
fremftille { et gunftigere Lys; (Méd.) 
helbrede tilſyneladende, hjælpe for en Tid. 

Pallium (um udt. om), m. fold 
ind viet Bifpelaabe, beſaaet med Kors; 
forb. Slags Slor; på. des pallium. 

Palme, f. Palmegreen; fig. Seler; la 
- du martyre, Martyrbob ; (Bot.)-de- 
Christ, palma-Christi, Ricinus (ricin). 

Palme, m. Haandslæengde, Span. 

Palmé, e, a (Bot) baanbrannet, 
fom bar 5—7 omtr. lige flore Lapper, 
bois Indſnit naae længere end til 
Midten afBladet; CH. m)platfodet, ſom 
har Taerne forenede med en Hinde 
om Fugle). [Com Spnaale). 

Palmer, v. a. (Techn.) ſlaae flade 

Palmette, f. Sirat i Form af Pal⸗ 
meblade; (Bot) lille Palmetræ. 

Palmier, m. Dabbelpaime; Palmes 
træ; vin de-, Palmeviin. 

Palmiforme, a.baanbformig(palmé). 

Palmipède, m. (H, n.) platfodet 
Fugl med Spvommehinder; ogf. a. 
oiseaux -s, platfobebe Svømmefugle. 

Palmiste, m. (Bot.) Palmetræ; 
chou--, el. — franc, faalagtig Areka⸗ 
palme; CH: n.) Œgern, fom lever pag 

almetræerne; Fugt, henhørende til 
roſslerne. [Palmeſaft. 

Palmite, m. Palmetræets Marv, 


a. Beſmyk- 


Pal. 


Palombé, f. (H. n.) @fovbue fra 
Pyrencerne; (Cord) Ctytfe. Toug, 
hvormed et Reb unter Arbcide fa 
giores tif Hjulets Are. 

Palonneau, m. f. palonnier. 

Palonnier, m. Vognhamle, Vogn: 
ſoingel. 


Palot, m. Bondeklods, Bondeknold; 


por. p.u. (Pé.) Slags Spade til at 
grave Orme ud af Sandet med til 
Mading; Pæl, hvortil Mebefnoren faft: 
gieres ved Gtranbbreben. ” 

Pälot, te, a. lidt bleg. 

Paipable, a. fom man tan føle paa; 
fig. baandgribelig, flar, sienfpniig. 

Palpablement, ad. paa en haand⸗ 
gribelig el. indlyfende Maade. 

Palpe, f. (H. n.) lille Folehorn hos 
Inſecter; Travle ved Fißenes Mund. 

Palpébral, e, a. (An.) henhorende til 
Hienlaagene; pl. m. -braux. 

Palper, v. a. berore vaerſomt, be⸗ 
føle; fig. cg fa. mottage; - de l’ar- 
gent, hæve Penge. 

Palpets, m. på (H. n.) Mund: 
travler hos Fife og Sniecter. 

_Palpeur, m. (H. n.) Munbtravie; 
bingevatfet Snfect med Munbtrævier. 

Palpitant, e, a. ſtœrkt banfenbe, 
fitrende; frampagtigt bevæget. 

Palpitation, f. frampagtig, fittrenbe 
Bevægelfe; haftig Diertcbanten. 

Palpiter, v. n. bevæge fig bæftigt, 
frampagtiat; bante, flaae Com Hjertet, 
Varmen 0. desl.); fittre; bæve. 

Palplanche, f. (Arch.) Bret, til 
ſpidſet fom en Pœl for at nedrammes. 

Paltoquet, m. Vondeknold; tykt, 
plumpt Menneſte; pop. 

Paludier, m. (Sal.) Saltſpder. 

Palus (s udt.), m. (Géogr.) Mo: 
rads (bruges tun i Forbindelſe med 
et Egennavn: le Palus - Méotide). 

Påmer, v. n. og v. pr. befvime, 
falde i Afmagt; - el. bevre se - de 
rire, rire à, à se, forgaac af Lat: 
ter; il se pâme de joie, ban er ude 
af fig felo af Glade. 

Påmolson, £ Befvimelfe, Afmagt. 

Pampe, f. Blad pan grønt Korn. 

Pamphlet, m. Pamphlet, eritiſt Fly⸗ 
veſtrift (ofteſt à flet Forftand). 

Pampblétaire el. Pamphlétier, m. 
Sorfatter til et ſatiriſt Flyveſtrift (i flet 

rand). brøden iKnopper. 
Pempination, f. Bi 


⸗ 


Pan. 


Pampiniforme, a. (An.) ſammen⸗ 
ſnoet ſom Spirerne i Viinranken. 

Pamplemousse, f.(Bot.) indiſt Ponts 
merantétre; fammes Frugt. 

Pampre, m. Süiinranfegreen med 
Plate; (Arch) Sirat i Jorm af en 
Biinrantegreen. 

Pempré, e, a. (Blas.) med Viins 
ranter, hvorpaa hænge Druer af en 
anden Email. 

Pan, m. ſtort Styffe el. Stød af 
en Kjole, 0. desl.; Sideſtykke af en 
Muur; Side af et Snebferarbeibe, 
Guldſmedarbeide o. besl., fom bar 
flere Sforner ; Slange fængtemaal, brus 
geligt { bet" fydlige granfrig (9 Towns 
mer); une tonr à six =s, et ferfantet 
Taarn; pan coupé, Sibeſtykke, foin 
tjener til Hjørne og forbinder to Hos 
vedfider af en Muur; - de bois, Rams 
me af Tommer, fom udfoldes med 
Muurarbeibe i Bindingsvarks⸗Bygnin⸗ 
ger; (Myth.) Hyrdernes Gud. 

Panacée, f. univerfelt Lœgemibbel. 

Panache, m. ÿjerbuff, Ojelmbuft; 
overſte Deel af en Rirtelampe, Lampes 
franbs; (Arch.) fremfiaacnde Hvæfls 
ving, af Form fom en Triangel, og 
tienente tit at unberfigtte et Taarn; 
(Jard.) brogede Ghiber paa en Blomſt; 
(H.n.)- de mer, Søfjer, ffervannet Kos 
ral; (Cuis.) -s de porcs, riftebe Svines 
øren, befirgebe med Brød (panerete). 

Panaché, e, p. og a. prydet med Fier⸗ 
buff; (Jard.) firibet, ſpraglet; (Conf.) 
glace -e, Jis af flere Slagé Farver. 

Panacher, v.n. ogv. pr. blive ſpraglet 
el. firibet (om Blomfter og Fugle). 

Panade, f. Brodſuppe. 

Panader (se), v. pr. bryfic fig, kroe 
fig (fpottente Udtryk; afminbeligere: 
se pavaner); fa. p. u. 

Panage, m. Tilladelſe tif at fente 
Sviin { en Sfov for at æde Olden; 
droit de —, Aygift for benne Tillabelfe. 

Panais, m. (Bot) Paflinat; Paſti⸗ 
nafrob (ogf. pastenade, f.). [af. 

#Panaire, a. fom der fan laves Brød 

Panard, a. m. (Man.) cheval -, 
Heſt meb udadſtagende Forbeen. 

Panaris, m. Bollenſtab i Fingers 
enderne, Neglebpld. 

Panathénées, f. pl. (Ane.) Feſte i 
Athenen tif Rre for Minerva. 

Pancatiers, m. (Bot) Savoikaal 


rantens lb: | (ogf. &. choux -). 


Pan. 


Pancarte, f. Fortegnelſe over Afgif⸗ 
ten af Levnetémibiers enhver Slags 
plakat; plais. ſtrevne Sager. 
Pancrace, m. (Anc.) Legemeovelſe 
beflaaenve i Bryden og Navekamp. 
Pancratiaste, m. (Anc.) Seierherre 
ft Bryten og Ravetampe. 
Pancréas(subt.), m.(An.) Kirtel i Un⸗ 
derlivet bag Maremunden.[Mavetirtlen. 
Pancréatine, f. (Méd.) Saft fra 
Pancréatique, a. (An.) henhorende 
til Mavekirtien; suc —, Saft fra Ma: 
vetirtien (pancréatine). 
Pancréatite, f. (Méd.) Betændelſe 
i Mavctirtien. [becter. 
Pandectaire, m. Samler af Pan: 
Pandectes, f. pl. Pantecter, Gant: 
ling af gamle romerſte Lovbefiemmel: 
fer, ver af Suftinian erholdt Lovs⸗ 
fraft (ogf. le digeste). 


Pandémoninm (um ubt, om), m.- 


Damonernes Samlingéfteb i Under: 
verdenen; fig. Camling af iftefinbebe 
Mennefter, Djævlerede. 

Pandiculation, f, (Méd.) Etralnirg 
” af Lemmerne med Folelſe af Træthed. 

Pandore, f. (Anc.) Slags Luth 
med Mesfingfirenge (bedre; pandure) ; 
(Myth.) Pandora. ' 

Pandour el.pandoure,m.Pandur, uns 
gerſtEoldat; fig. barſt Menneſte; p.u. 

Pandure, f.=f. pandore. 

*Panéfaction, f. Brodbagning. 

Panégyrique, m. Ÿovtale.  [p.u. 

Panégyrisme, m. overdreven Roes; 

Panégyriste, m. £ovtaler. 

Paner, v. a. befirse Kjed med revet 
Brød où berefter rifte det. 

Panerée, f. Kurvfuld. 

Paneterie, f. Sted, hvor Brød ud: 
deles i Gaferner, Pofpitaler, Koftgœn⸗ 
geranftalter 0. beél.; fongeligt Brød: 
magafin; be, fom ere anfatte ved 
Brebubvelingen. 

Panetière, f. Syrtetaffe, Brodpoſe. 

Pangolin, m. (H. n.) Slags Mys 
rebjorn, Myrefluger. : 

Panicalef. (Bot.)Slomfterciasfe Blom⸗ 
fler, fammenbobebe paa fmaa Stilfe. 

Panicum (um ubt. om), m. (Bot.) 
Srebælg, Dirfe (vgf. panis el. panic). 

Panier, m. Kurv; Kurvfuld; Bi- 
ude; Fiſtebeensftiort; Midten af cn 
Flitsbue, hvor Kuglen el. Pilen læg: 

es; - d'osier, Vidtefurv; - à anse, 
ankekurv; - à claire-voie, giennem⸗ 


238 


Pan. 


figtig Surv; - d'un coche, bagefte 
Rum paa en Fragwogn; — à ouvrage, 

yfurv; — à bouteilles, Flaffefoder; 
fig. og fa. le dessus du —, bet Pverfie 
af Kurven, de bebfte Barer; le fond 
du —, bet Unberfie af Kurven, be mintf 
gode Barer; un - percé, en Sdeland 
sot comme un-, meget rum; prov. 
elle fait danser l’anse du —, hun gjør fig 
ulovlig Fordeel ved Indkjob; mettre 
tous ses œufs dans an —, vove belc 
fin Formue paa et enefte Foretagende; 
adieu -s, vendanges sont faites, Lets 
ligheben er tabt, der er Intet mere 
at haabe; (à) petit mercier, petit -, 
man maa Îtfe fpeculere over fine Evner; 
man maa fætte Taring efter Raring. 


Panification, f. Meelſtoffets For⸗ 


vandling til Bret. 

Panique, a. bruges fun i Udir. 
terreur —, en paniff, plubfelig og ugrun⸗ 
bet Stræt; s. f. en paniff Gfret. 

Panne, f. Flos af Uld, Bomuld, 


Gite, Plyds; Silkeflos (brugt ent 


bar det altid d. Betydn); Sfier, Bugs 
fibt; (Charp.) Tagftol; den flabe Ente 


af Hammeren; (Mar.) Opbraëning; | 


être en -, rester en —, Se tenir en- 
ligge opbraft, ligge bi; fig. itte forcs 
tage fig noget Chrivt før man feer 
Begivenhedernes Udfald. 


Panneau, m. (Arch.) Side af en | 
tilhugget teen; Model af Pap el. 


Træ,- hvorefter en Steen tilbugges; 
(Men.) Fylding i en Dør; Table i 


angelvært; (Sell.) Sadelpude; (Mar:) 
uge; (Ch.) Sœgergarn; fig. Snare, | 
pænde en | 
Snare for En; donner dans le — 


Fælde; tendre un - à q., 


lobe i Snaren, fade fig narre. 
Panneauter, v. n. (Ch.) fpœnte 
Garn for Kaniner el. Harer; ©. 
Pennelle, f. (Blas.) Poppelpileblad 
Panner,v a.flaacDullerel.FureriMes 
tal med ben fpibfe Ende af Hammeren. 
Panneton, m. Noglekam; - d’espag- 
nolette, Haandtag paa Sernfvingelen, 
hvormed Vinduer el. Skaader luffes. 
Pannicule, f. (An.) Muſtelhud; - 
charnue, Kjodhinde under Huden; - 
graisseuse, Cellevæv. 
Pannomie, f. Ravn paa en. Sans 
ling af Love og Refcripter. | 
Pannonie, f. Billede pan en Medaille, 
foreftillende en Figur, fom holder ganet 
i Daanben tif Symbol paa Gorfwbrenes 


# 





Pan. 


Tapperbed; (Géagr. anc.) gammelt 
Navn paa Ungarn, Panonien. 

Panonceau, m. Baabenmærfe paa 
en Plakat, el. pan en Grændfepæl til 
Jurisvicttonstegn. | 

Pansege, m. en Sefis Strigling. 

Pansard, e, a. tyhnavet. 

Panse, f. Bug, ave; forſte Mave 
hos be drovtyggende Dyr; det runde 
Zræt af et lille a; fig. og fa. se faire 
crever la —, lade fig flane ibjel i Krig 
el. i Duel; avoir les yeux plus grands 
que la -, fave en flært Appetit og 
bog blive fnart mæt; prov. og pop. 
aprés la - vient la danse, naar man 
far ſpiiſt godt, tænfer man fun paa 
at more fig; n'avoir pas fait une - 
d'a, iffe bave ffrevet en Toddel. 

Pansement, m. Gorbinbing af et 
Saar ; de Saaredes Pleie ; Deftes Rogt. 

Panser, v. a, tage Omflaget af et 
Saar, renfe famme og forbinde det 
paa np; firigle og røgte en Heſt; fig. 
og pop. cet homme est bien pansé, 
denne Mand bar fpiift og bruffet godt. 

Pansu, e, a. tyk᷑mavet; fau. s. tyts 
mavet Mennefte; pu | 

Pantalon, m.langeBeenflæber ; gam⸗ 
mel Mand ibenitalienffe Komedie, alm. 
en veustianff Kjøbmand: fig. og fa. 
En, fom paatager fig alle Slags Roi 
ler for at naae fit Maal; à la barbe 
deP-, trods den, det interesſerer meeſt. 

Pantalonnade, f. Giogleſpil, Narre⸗ 
bands; fig. latierlig Udflugt; forſtilt 
Udbrud af Glæde el. Sorg. 

Pantelant, e, a.puftende, gifpende; v. 

Panteler, v. n. pufte, gifpe færft; v. 

Pentenne, /. (Mar.) aftattet Stibs 
Zilfanb. 


Penthéisme, m. (Thé.) Pantheisme; 
Cyftem, hvorefter Gud er ens Sjæl 
og Verden Guddommens Legeme. fmen. 

Panthéiste,m.Tilfænger afPantheis: 

Panthéon, m. alle Guders Tempel 
hos Romerne; Frankrigs fiore Mændé 
Rrestempel i Paris; Samling af fmaa 
Statuer, fom foreſtillede de forſtjel⸗ 
lige Guddomme. i 

Panthére, f. (H.n.)Panterdyr; pierre 
de, Jaſpagat (ogſ. panthéra). . 

Pantière, f. Slags Auglegarn. 

Pantin, m. ŒÆraabbufte, Marionet⸗ 
figur; fig. og fa. villieles Perfon, fom 
tt et Redſtab for Anbre, ef. fom ges 

fig pan en latterlig Maade. 


Pep. 


Pantine, f. Bunfe Silfegarn, bes 
ſtaagende af et vig Antal Fed. 

Pantographe, m. @tortefnabel, et 
Snftrument til at afcopiere Tegninger. 

Pantoiement, m. (Fauc.) Trangs 
bryſtighed hos zugie. 

Pantois, a. m. trangbryſtet, aande⸗ 
los; ſig. forbloffet, forſtenet; v. 

Pentomètre, m. Landmaalerinſtru⸗ 
ment til at maale Vinkler, Hoider og 
Afflanbe (holométre). 

Pantomime, m. Dimiter, mimiſt 
Skueſpiller; f. Mimif, Mineſprog; Ge⸗ 
bæœrdeſpil; Pantomime; a. pantomimiſt. 

Pantouſſe, f. Toffel; mettre ses 
souliers en -s, trœbe Haleſtykket ned 
paa fine Sko; fer à -, el. blot -, 
Heſteſto, fom er tyffere indad end udad; 
prov. og fig. raisonner comme une —, 
el. raisonner —, tale ufornuftigt, fnaîte 
ben i Taaget; en-s, loc. ad. i Ma⸗ 
geligbeb, efter fin Belvemmeligher. 

Panurge, m. Zufindfunfiner; mou- 
tons de -, Efterabere, CH. n.) Glagé 
aarevinget Sufect, Clags Bi. 

Pson (ubt. pau), m. Han⸗Paafugl; 
for broget Sommerfugl; (Astr.) {pbs 
ligt ©tjernebitlebe; fig. og fa. être 
glorieux comme un -, bryite fig font 
en Paafugl; være meget hovmodig 0 
forfængelig; prov. c'est le geai par 
des plumes du-, bet er En, fom ſmykler 
fig med fremmede Fjedre, fom vofer fig 
af hvad ber tilhører Andre. 

Pavnne, (ubt. pane), f. Hun⸗Paafugl. 

Paonné (udt. pané), e, a. af flere 
garver fom en Paafugle-Dale. 

Paonneau (udt. pand), m. ung 
Paafual. fugle⸗Vogter. 

Paonnier (udt. panié), m. Paa⸗ 

Papa, m. Papa, Fader (et venligt 
barnligt Udtryf); grand- —, Bedftefas 
ber; fa. bon -, flitteligt Mennefte; 
gros - de bonne mine, en aldrende 
Mand, fom er vel ved Magt og af 
friſtt Udſeende; ameritanf Rongegrib 
(roi des vautours). [til Pave; inus. 

Papable, a. m. fom fan udvælges 

Papal, e, a. pavelig; pi. m. -als. 

Papalin, m. Soldat iPavens Tjeneſte; v. 

Papas (s udt.), m. Navn, ſom flere 
oſterlandſte Chriſtne give deres Præfer. 

Papauté, f. Pavedom, pavelig Bars 
dighed; Pavens Regjeringstid. 

Papaverseée,f.(Bot.) Balmucpiante. 

Pape, m. Pave; CH. n.) fmut, lille 


"Pap. 
trefarvet amerikanſt Fugl; fig. nous 
eussions fait un pape, vi bave havt 
ben famme Tante. 

Papegai, m. Fugl af malet Pap 
ef. Træ, fom man ſtyder til Maals 
efter; frrh Slags Papegoie; tirer 
au —, flyve til Fuglen. 

Papelard, e, a. og s. faiff, fin: 
hellig; Minbellig Hytter.  [hyfle; v. 

Papelarder el. papelardiser, v. n. 

Papelardise, f. Hpkleri, Ctinpellig- 
bed; fa. [Sflat af Bomuld. 

Papeline, f. Slags Silketoi med 

Papelonné, e, a. (Btas.) bevæft 
med Sfœl. ° 

Paperasse , f Peffrevet Papir uben 
Vardi, gamle ffrevne Sager; fa. 

Paperasser, v,n rode om i gamle 

apirer; fa. fmøre Noget fanimen, 

toc idelig til ingen Nytte; fa. 

Paperassier, m. Œn, fom ſamler 

aa gamle unyttige Papirer, En, fom 
ver beflanbig til ingen Nytte; fa. 

Papesse, f. Pavinde (bruges fun 
om ben formecntlige PavinbeSobanne). 

Papetier, ère, s. Papirfabricant, 
Papirmager; Papirbanbler. 

Papetterie, f. Papirmolle; Papir: 
fabrication: Papirbanbel. 

Papier,m. Papir; Document; Berel, 
Gjeldsbeviis, Obligation; Dagbog, 
Regnffabsbog (v.); fig. pl. Pas, Legi 
Dante à à lettres dy - iD écrire, Sfrivs 
papir; - à lettres, Poftpapir; - à im- 
primer, Zryfpapir; - brouillard, Træt: 
papir; - qui boit, Papir, fom flaaer 
gjennem; - mécanique, Maffinpapir ; 
- de musique, Modepapir; — réglé, 
linieret Papir; — timbré, - merqué, 
Stempletpapir; - libre el. mort, uſtem⸗ 
plet Papir; - peint, --tenture, Bes 
træfpapir; une feuille de -, et Art 
Papir; une main de-, en Bog Pa: 
pir; une rame de-, et Ris Papir; 
= volant, en løg @ebbel; - -monnaïie, 
Papirpenge; -s royaux, Obligationer; 
-s publics, -s-nouvelles (v.), Avifer; 
terrier, Fortegnelfe over be til 
et Jordegods benborenbe Eiendomme 
og fammes Afgifter; (Com.) - d’é- 
lite, bebfe Berler; (Mar.) -s de 
bord, Gfibépapirer; (Impr.)commen- 
cer le — blanc, begynde ben fmutfe 
&ryl; mettre, jeter ses idées sur le 
— nedſtrive ſine anter, fœtte bem paaPas 
piret; brouiller,barbouiller, gâter du —, 


240 






Pap. 


ffrive latterlige og unpitige Ting; cela 

est beau surle-, det tager fig ſmuft 
ud pan Papiret, men det lader fig 
iſte udføre; je ne veux pas de son-, 
jeg vil iffe bave bang Berler; le - 
hausse, Obligationerne flige; tout son 
bien est en-, af fans Formue ftaaer 
i Gtatspirer; il a un visage de - 
måché, fan feer bleg og fpgelig ud; 
fig. og fa. être sur les -s de q., ſtylde 
En Penge; être bien ou mal dans 
(el. sur) les -s de q., være godt el. 
flet anffrevet pos En; dtez, rayez 
cela de vos-s, ſtol iffe derpaa, ſlaa 
prov. le - 


la chandelle comme un-, ban føber 
felv i Snaren, ſtyrter fig felv | Faren. 
Papillonnage, m. Flagren. 
Papillonner, v. n. flagre fra en Øjen: 
ftanb til en anden (bruges fun fig.); fa. 
Papillotage, m. Blinten med SDinene, 
fig. altfor glimrende Effect i et Mas 
leri; altfor billevligt Sprog; (Impr.) 
ureen Tryk, hvorved Skriften er lige 
fom dobbelt ven Udgangen af Linierre. 
Papilloter, v. n. blinfe (om Dinene); 
fig. blænde” ved en altfor glimrente 
Golorit (om Maferier) el. ved et altfor 
blomſtrende Sprog; (Impr.) fmitte 
af el. tryffe dobbelt; v. a. opkrolle 
Saaret med Papir (p. u.); v. pr. krølle 
fit Daar op. : 
Papillots, pl m. robe Pletter pan 
Legemet i Grislinger el. Purpurfeber. 
Papillotte, f. Haarkrolle af Papir; 
Guld: el. Solv Pailletter paa Klæbder; 
Bryftfutter el. Ehocoladefufter i Pas 
pir; être en -s, avoir la tête en -S, 
have Haaret opteoliet cela n’est bon 
qu’à faire des-s, (om et Skrift) det 
buer fun tif Maculatur. 


Psp. 


Pepin, m. Slags Meelgrod; mar- 
mite à—, Gryde med tiffiruet Laag. 

Pepisme, m. Pavedom. 

Papiste, s. og a. Papiſt; papiftiff; 
Ravn, fom Proteflanterne bruge om 
Gatboliferne.  - 

Papyracé, e, a. (Bot.) tyndt og 
og tørt fom Papir, hindeagtigt. [tre. 


Papyrier, m. (Bot.) PapirsMorbær: | i 


Papyrus (s ubt.), m. (Bot) Pa: 
pirplante, Papirbuſt. [ning i Tonder. 

Paquage, m. ſaltede Fiſtes Nedlæg 

Påque, f. Jødernes Paaſtefeſt; Paa: 

lam. [(paquet-bot). 
Paquebot, m. Pafetbaab, Patetflib 

_Paquer, v. a. (Pé.) neblægge lag: 
bis i Tonder faitebe Gif, fom Sild 
el. Lax; trytfe bem famnien. 

Päquerette, f. (Bot) (Gaafeurt, 
Tuſindfryd, Paafteurt. 

Pâques, an, "be Chriſtnes Paaffe; 
œufs de-, Paaffeæg; fig. Paaſtega⸗ 
der, la semaine de —, Paaffeuge, 
Ugen mellem Paaſtedag og førfte Sens 
dag efter Paaſte; la quinzaine de -, 
Ziten mellem Palmeſondag og førfte 
Sondag efter Paaſte; fig. se faire 
brave comme un jour de =—, pynte 
fig fom paa en føl Helligdag; ... i 
M. ev påques f.: faire ses —, gane 
ul Xlterg en af Dagene mellem Palme: 
ſondag og førfte Søndag efter Paaſte; 
-fleuries, Palmeſondag (le dimanche 
des rameaux); - closes, førfe Søn: 
dag efter Paafle (la quasimodo). 

Paquet, m. Patte, Bpldt; Brev: 
pafte, Brevpoſt; fig: et fort Sruen: 
fmmer, paañlæbt uden Emag og fun 
hl Uleilighed i et Selſtab; pop. Per 
drageri, Fuds; (Impr.) ufufteret Co⸗ 
lumne; trousser son -, ſnore fin Bylt 
hl, gjøre ben færdig; fig. og fa. faire 
son =, pate fit Tøj ſammen og gaae fin 
Bei, reife bort fra fit Ojem; plier son —, 
reiſe hemmeligt bort; faire ses -s pour 
l'autre monde, plier son -, lægge fig 
hl at døe; faire un - (des -s) sur q., 
fortælle ufande Hiſtorier til Eng Skabe; 
Cest un porte-paquet, bet er et Mens 
nee, fom fortæller left og faft, Alt 
hvad fan hører; hasarder, risquer le 
= indlade fig i et ufiffert Goretagenbe; 

Bner ef. faire-le - à q. tillægge 
En noget Ubebageligt el. Banærenbe 
(0); fyille En et Dubé; ne nous 
donnez pins de ces-s-1à, {pif 06 ifte 

IL, ” 


241 


Par. 


oftere ſaadame Streger; donner dans 
un -, lade fig narre; donner å q. 
son —, give Œn et bidende og træs 
fende Svar. 

Paquet-bot, m. ſ. paquebot. 

Paquetier, m. (Impr.) Cætter, font 
fætter i ujuſterede Columner. 

Par, pp. af, ved; igijennem; med; 
; Over; — cette raison, af benne 
Grund; il a été battu - son ennemi, 
ban er bleven pryglet af fin Fjende; 
= votre secours, ved Deres Hjælp; 
aller -les rues, gaac gjennem Gas 
berne; il est arrivé - la diligence, 
ban er fommen med Diligenceu; le 
poème ‘est divisé - chants, Digtet er 
inddeelt i Sange; voyager - un beau 


temps, reiſe i fmuit Veir; il a des : 


taches rouges - tout le corps, ban 


har robe Pletter over hele Legemet; 


undertiden er bet et Udfyldningsord: 
il est — trop grossier, ban er altfor 
plump; de- le roi, i Kongens Navn; 
de - le monde, i Verden; par-devant, 
fortil; par-derrière, bagtil; compa- 
raître par-devant le juge, møde for 
Dommeren; par delà les monts, hiin⸗ 
files Bjergene; sauter par-dessus 
les murailles, fpringe over Murene; 
par-devers soi, hos fig;... par ici, 
loc. ad. ab denne Bei: berigiennem; 
par lå, loc. ad. ab bin Vet, deris 
gjennem; berveb, ved bette Middel, 
ved bisfe Ord; qu'entendez-vous par 
lå? hvad forflaacr De derved; prov. 
il faut passer par lå ou par les fe- 
nétres, det er det enefle Middel, ben 


enefte Udvei; der er Intet andet for; 


par-ci, par-lå, oc. ad. bift og ber, 
af og til; par trop, loc. ad altfor; 
par conséquent, loc, ad. følgeligen. 

Para, m, en tyrkiſt Mynt, omtrent 
3 Stilling. 

Parabolain, m. ben —55 Gla⸗ 
diator hos Romerne; Geiſtlig, font 
pleiede Peſtſyge. 

Parabole, f. Lignelfestale, Para 
bel; (Géo.) Kegleſnitslinie, Rañelinie, 
Parabol. 

Parabolique, a. lignelſesviis; (Géo.) 
feglefnitagtig, frum fom en Parabol. 

Paraboliquement, ad. i Lignelſer, 
lignelſesviis; (Géo.) i Form af eu 
Parabol, beffrivenbe en faaban. 

Paracentèse, f. (Chir.) Batterfottis 
ges Æapning {ponction}. 

16 


4 


Par, 


et Bert; v. 
Parachever, v.a fuldføre, fuldende; v. 


222 
Parachèvement, m. Fuldendelſe af 


Per. 


Paradoxe, m. Sæining, fom | 
mob ben alm. Mening, urimelig 
Paaftand; ogf. a. underlig, urimelig 


Parachronisme, m. Feil i Tidsreg⸗ (v. bedre: paradozal). 


ningen, fom beftaaer i at anfætte en 


Peradoxisme, m. (Rhét ) rhetoriff 


Begivenhed til en fildigere Sid end | Figur, fom beftaaer i at forene tilfps 


ben virtelige. 
Parachute, m. Galbffjærm. 
Peraclet, m. Troſteren, Navn paa 
ben Helligaand. | 
- Peraclétique, m. (Egl.) Bonnebog 
til Delgenpaataidelfe, benborenbe til 
ben græftscatholge Gudstjeneſte; p. u. 
Parade, f. Uoftilling til Skue; 
Fragt; (Mil.) Parabe, Vagtparadens 
Ovelſe før ben trætfer op; (Escr.) 
Afparering; (Th.) burlesque Scene 


- foran Indgangen til et Gogler⸗Thea⸗ 


LS 


ter, for at tiltrætfe Tilſtuere; fig. 
Gpitfegteri, (Man.) Sted, hvor Defte 
faldholdes (montre); Heſtens Stand: 
jen el. Anbolben; un habit de -, en 
Gtabétjole; lit de -, Paradeſeng; 
mettre une ch. en —, ftille Noget 
frem til Stue; faire - de, prunte med, 
bramme med; (Escr,) manquer la -, 
forfcile en Afparering; il n’est pas 
heureux à la -, ban er iffe belbig i 
at afparere; fig. ban forſtaager iffe at 
tilbagevife en Etjemt; (Mar.) faire 
la —, prale med Flag. , 

Parader, v. n. (Man.) faire — un 
cheval, lade en Heſt manoeuvrere paa 
Stedet, hvor ben falbydes; €Mar.) 
frydfe, gjøre Mine til at angribe; 
(Mil.) opſtilles til at træffe paa Vagt. 

Parsdigme, m. (Gr.) Mynſter for 
et Ords Brininger. , 

Paradis, m. Paradis, Eden; fig. 
— Opholdsſted; de Saliges Op⸗ 
oldsſted; ben lykkeligſte Tilſtand; (Th.) 
Galleriet i et Skueſpilhuus; fig. og 
fa. chemin du -, ſnaver Bel; être, 
se trouver, croire en —, nyde en flor 
Glæde, troe at befinde fa paa Lykkens 
Top; faire son - de ce monde, leve 
fun for benne Verdens Glæder; se 
recommander à tous les saints du -, 
anraabe Alles Biftand; CH. n.) oiseau 
de, Paradisfuglen; (Bot.) pomme 
de —, Paravisæble. 

Paradiste, m. Bajas foran et Mas 
rionettheater el andetSlagsGjøglerbod. 

Paradoxal, e, a. urimelig, ftrivenbe 
mod ben alm. Mening, parabor; 
pudende Paradoxer; på. m. -xaux, 


neladende modſtridende Egenſtaber hos 
famme Gjenftant. | 

Perafe, m. f. paraphe. | 

Parafer, v. a. f. parapber. | 

Perage, m. forf. Stand, Herkomſt; 
bruges nu fun i Udtr. de haut —, af 
høi Byrd, af fornem Hertomft; (Mar.) 
Farvand; fa. Sted, hvor man pleter 
at fomme; que venez-vous faire daus 
nos -s, hvad fommer De at gjøre i | 
vort Farvand, paa vore Enemærter; | 
(Vign.) Biinrantens førfte Beffæring 
efter Biinboften. | 

Paragoge, f. (Gr.) en Stavelſes 
Tilfætning til Enden af et Orb. | 

Paragraphe, m. Underafdeling af 
et Capitel; affluttet Styfte af en Af⸗ 
handling; Tegnet, hvormed Unberafs 
delingen angives. 

Paraisonner, v. a. (Verr. )pufte Gias. 

Paraisonnier,” at. (Verr.): Speil⸗ 
glasbiæfer. | 

Paraltre, v. n. vife fig, fomme til 
Syne, fonime frem; udfomme (ont 
Bøger); falde i Dine, givre Opfigt; 
bave lbfeenbe af, ſpnes; il paraît 
une comète, ber vifer fig en Komet; 
il a paru un livre, der er uofommen 
en Bog; il aime à —, ban holder af 
at gjøre Opfigt; il paraît savant, ban 
lader tif at være lærd; il pareît que 
vous avez raison, det fpnes, at De 
har Ret; il me parait, bet foretom: 
mer mig; il y paraît, bet feer man, 
bet vifer fig, bet er der endnu Spor 
af; fa. cela paraît comme le nez 
au milieu du visage, det et isincfals 
bende; il n’y a rien qui n’y paraisse, 
bet er endnu fulbfomment fienbeligt. 

Paralipomènes, m. pl. (Ecr.) Kro⸗ 
nikernes Bøger. 

Paralipse, f. (Rhét.) rhetoriſt Sigur, 
four beftaaer i at fæfte Opmærffoms 
heden pan en Øjenfland ved at lade 
fon om man forbiganer el. tilfibefæts 
ter ben (ogf. prétérition). 

Parallactique, a. (Astr.) parallab 
tif, henhørende til Parallaris. | 

Parallaxe, f. (Astr.) Parallaris ; 
gorfiel mellem en Gticrnes Sted, 














Per, 


fret fra Jordens Overflade og beregs 
net fra Jordens Centrum, el. ben 
Bintel, fom bannes i en Stjernes 
Mivtpunit af, to Linier, hvoraf ben 
ene gaaer fl Sorbens Centrum og 
den anden tif Jagttagernes Die. 
Parrallele, a. ligelobende, parallel; 
s. f. Parallellinie; (Fort.) Løbegrav, 
fom lober parallelt med Fæftningen, 
ber beleires; s. m. Girtel, parallel 


med Wqvator; Sammenligning; éta- | fortælle vibtisftigen ; udfmytte el. over 


blir un =, anftille en Sammenligning; 
mettre deux choses en —, ſammen⸗ 
ligne to Sing med hinanden; faire 
le- d'Alexandre avec César (cl. d'A. 
et de C.), anftille Sammenligning 
mellem À og C. 

Parallèlement, ad, parallelt. 

Parsllélipipède, m. (Géo.) Paral: 
lelipipebum, en Bigar, fom har til 
Sider fer Parallelogrammer, hvoraf de 
modſtaaende ere ligeftore og parallele. 

Parallélisme, mm. Liniers parallele 
Egenſtab | 

Parsllélogramme., m. (Géo.) Fiir⸗ 
font, hvis mobfatte Sider ere ligeftore 
og parallele. [Soypbisme. 

Paralogisme, am. urigtig @lutning, 

Paralyser, v. a. gjøre lam, para: 
leve; fig. flamme, forhindre Virk⸗ 
ningen af, tilintetgjøre 

Paralysie, f. Lamhed, Rorelſe, et 
Lems Følesløshed. 

Paralytique, a. lam, berøvet Fo⸗ 
letfen af et Lem; ogf. s. en Lam. 

Paramètre, m. (Géo.) en uforans 
re Linie, {om tjener til Maal for 

ue. 


Parangon, m. Mpynſter; Gammens| Paratonnerre —* 


ligning (i disſe Betpbn. v. og inus.); 

fn —— D —A 
tmor;(Impr.)Parangonfrift,S 

for Shift: … a. piettri (om Perler 


Par, 


Parapher, v. a. (frive fit Name 
træt el. Bomerke pan et Document. 
Perspherual, e, a (Jur.) bruges 
ifær i pl. m. i Udtr. biens parapher- 
naux, eu Kones Formue udenfor Meb 
giften, over hvilken Manden iffe raas 
der ; s. an. en gift Stones ſærſtilte Formue. 
Paraphrase, f. Omffrivning; fa. 
ondſtabsfuldudtponing ; vidtloftig Sual. 
Paraphraser, v. a. omſtrive; fa. 


brive et Factum. (tæller; Overbriver. 


Paraphraseur, se, s.fa. vidtløftig For⸗ 
Parapbraste, m. Forfatter eu 
fri ætter, fom ifte 


ogsftrivning, 
polrer fig til Bogftaven, men forkla⸗ 
rer Terten. [gaaende Vanvid. 
Paraphrénésie, f. (Méd.) forbis 
Paraplégie, f. (Méd.) Lambed, fore 
hidrører fra et apoplectif Tilfælde. 
Parapluie, m. Regnſtœorm. 
Parapoplexie, £ Méd.) ondartet 
cher, ledſaget af Dobfigher og Sinds⸗ 
orvirring. [maal paa 30 Gtabier. 
Paresenge, f. (Anc.) perfif ei 
Paresélène, f. Bimaane, Gienſtin 
af Maanen i Elyerne. . 
Parasite, m. Snyliegjæft; ogſ. a. 


expressions -s, overflødige Udtryk el, 
faabanne, fom gjentages oftes 
plante =, Suylteplante. [vaue. 


Parasitisme, m. Snylteri, Gnyltes 

Parasol, m, Golflærm, Paraſol. 

Paratitlaire, m, Forfatter til en 
fort Fortlaring af Overfrifterne i 
Gober el. Pandecterne. 

Paratitles, m. pi. tortforflaring af 
Overſtrifterne i Codex og Panbecterne. 
Lynafleder. 
Paråtre, m. Stedfader; inus. 
Paraveut, m. Stærmbræt. À 
Perbleu, int. i Ganbheb! ved Bud! 
Parc, m. Dyrrhave, indhegnet Lyſt⸗ 


04 Xdeiſtene). [tegnenes Sperring. | fov; indgroftei Gresgang til Stude; 


Parangunnsge, m. (Impr.) Stri 


indhegnet Sted paa Marten, Hvor 


Parangonner, v. a. fammenligne Faarene overnatte, Faarefold; Parc- 


(v. inus.); (Impr.) ſperre. 
Parant, e, a. prydende, 
Paranymphe, m. (Anc.) 


ntende. 


rudefo⸗ 


aux- Cerſs, Slags Serail i Parken ved 


erſailles under Ludvig bd. 15be; (Ch.) 
fed, indrettet til Vildſvinefangſt; 


ter hos Romerne; fenere: Herre, ud⸗ (Pe.) Fangeſted for Fiſte, naar be 
Valgt til at føre en fyrſielig Brud til | følge Strømmen ud ab; kunſtig Oſters⸗ 
fn Gemahl; Univerfitetstale ved Ud, bante; (Mil.) Sted, hvor Artilleriets 


deling af en Licenciatgrad. 


Parapet, m. Muur, fom tjener til 
; Bryftværn. : 
Paraphe, m, Ravnetræt, Bomærte, 


ilbeber opbevares; hele en Armees 

eltmateriqlie; (Mar.) —- à moutons, 

axefti ombord. [hold paa en Ager. 

Parcage, m. faarefolb, Faars Ops 
16* 


Per, 


Percellaire, m. Sortegnelfe over 
alle til en Commune el. tif et Gods 
henhorende Sorbiotter og fammes 
Afgifter; ogſ. a. i Udtr. cadastre -, 
betailleret Skatteregiſter over Jord: 
eiendomme. 

Parcelle, f. lille Deel.  [ubfiytte. 

Parceller, v. a. dele i fmaa Dele, 

Parce que, conj. fordi, af ven Brund. 

Parchemin, m. Pergament ; - vierge, 
fünt Pergament; pop. visage de-, 
magert og guſtent Anfigt: fig. og fa. 
allonger le -, trœfte en Sag ud ved 
uiypttelige Striverier ; pi. Adelspatenter. 

Parcheminerie, f. Sted, hvor Pers 

ament tilberedes, Pergamentfabrik, 
unſt at tilberede Pergament. 

Parcheminier, m. Pergamentma⸗ 
ger, Pergamenthandler. 

Par-ci, par-là, loc. ad. ſ. par. 

Parcimonie, f. fmaalig Sparfom: 
melighed, Gnieragtighed (i ophoiet 
Stiil). [fparfommelig, gnieragtig. 

Parcimonieur, se, a. overdreven 

Parcourir, v. n. gjennemlobe, gien⸗ 
nemreife, giennemvanbre; fig. giens 
nemgaae, gjennemfee flygtigt, gjens 
nemblabe; - la ville, gjennemløbe, 
giennemfreife Myen; — toutes les 
mers, befeile alle Save; — des yeux, 


giennemiebe med HOinene; — des pa- | 


piers, giennemblade Papirer. 
Parcours, m. Ret til paa visfe Ti 
ber af Aaret at brive fine Hjorder 
inn paa en Andens eller en fælieg 
Jordlod. 
Pardi, pardienne, int. ved Gud! fa. 
Pardon, m. Tilgivelſe; Benaadning; 
Ringen til Bon, Bedeklokke (i d. Be⸗ 
tydn. v. almindeligere: angelus); pl 
Aflad; je vous demande -, jeg beder 
. Dem om forlabcife; lettres de -, 
forb. kongelig Benaabelfe for mindre 
Forſeelſer (for ſtorre: lettres de grâce); 
pardon! int, forlad mig! med Dereg 
Tilladelfe! mille -s, tuſinde Gange 
om Forladelſe! ſdelig (fun om Ting). 
Pardonnable, a. tigivelig, undſtyl⸗ 
Pardonnaire, m. Gciftlig, fom bar 
bet Sverv at uddele Aflab. 
Pardonné, e, p. tilgivet; prov. 
péché caché est à demi —, en Feil, 
fom itfe vætter Sorargelfe, fan lettere 
tifgives; fa. vous êles tout -, man 
tilgiver Dem gjierne (Hoflighedsudtr. 


244 


Par. 


for bette Tilfælde bruges pardonné iffe 
om Perfoner). i | 

Pardonner, v. a. forlade, tilgive; 
benaade; undſtylde, bære over med; 
v. n. ffaane (i d. Betydn. med à og 
en Regtelfe); je lui pardonne ses 
torts, jeg tilgiver ham hang Forſeel⸗ 
fer; pardonnez à ma franchise, til 
giv min Aabenbjertigbed; pardunnez 
si je vous contredis, forlad mig, at 
jeg figer Dem imod; pardonnez-moi, 
vous me pardonnerez, forlad mig 
bet! De tilgiver, at jeg ikke er af 
Deres Mening; la mort ne pardonne 
à personne, Døden undtager (fau 
ner) Sngen. Fo 

Paré, e, p. og a. ſmykket, forſtien 
net; pyntet; fa. elle est -e comme 
une épouse, comme une chässe, 
comme un autel, fun er i ſtiv Stadse, 
style —, Stiil, fuld af blomſtrende Us 
tryf; cidre -, Moſt, ſom bar gjæret; 
(Prat.) le titre est-, Documentet er 
i en faavan Form, at bet fan ele 
queres uden Dom; (Mar.) vaisseau 
-, ©tib fom er flart tif at flans, 
bien -, ryddeligt, flart (bien alesti). 

Paréage ef. pariage, m. (Féo.) t 
Godse eres fælles Ret til en og famme 
Jordeiendom. 

Paréatis (s udt), m. Reſcript, ſom 
tilſtod Ret til at lave en Dom fuld⸗ 
byrde af anbre Domftole udenfor 
ben, fom havde offagt ben. | 

Paresu, m. ftor inbiff Baad; Kje⸗ 
del til Borfmeltning; pl. m. fort 
Stene til at fœnte Kiflegarn. | 

Parégorique, a. (Méd.) ſmerteſtil⸗ 
lende (p. u. aiminbeligere: anodin, e) 

Pareil, le, a. liig, ligedan; fans | 
ban; de - âge, af lige Alder (0. al⸗ 
minteligere: de même âge, égaux en 
âge)x de -s amis, .faabanne Venner; | 
toutes choses -les, naar alle Zing 
ere lige, under lige Forbolbe ; ... 5 
Ligemand; Mage; il n’a pas son-, 
ban bar iffe fin Lige; sans —, sans | 
le, uden Mage, mageløs, uforligne: 
lig;--le, s. f. ſamme Behandling; je 
vous rendrai la -le, jeg ſtal gjen: 
gielde Dem det, betale Dem med 
lige Mynt;... à la-le, loc. ad. pad 
ſamme Maade; Lige for Lige (v.). 

Pareillement, ad paa fammeMaade; 
ligeledes; vous le voulez, et moi-, 


naar En beder om Forladelſe; uden De vil det, og jeg ogfaa; portez- 











Par. 


tous bien! .., et veus -! fev vel! ... 
bet onſter jeg Dem ligeledes. 

Parelle, f. (Bot.) Taalmodigheds⸗ 
Momft (patience). 

Parement, m. Prydelſe; Alterflæde ; 
Opflag paa rmet; udvendig Side 
af et Muur⸗ el. Snedkerarbeide; tyk 
Knippel, ſom fættes yderſt i et Riis⸗ 
mippe; (Pav.) Bordurſteen. 

Parenchyme, m. (An.) Indvolde⸗ 
nes eiendommelige Beſtanddeel; (Bot.) 
det fine Cellevæv i Planternes Blade 
el. Stengler. (Dyd; p. u. 

Parénèse, f. (Did.) Formaning til 

Parénétique, a. (Did) fom for: 
maner til Dyd, opbyggelig. 

Parent, €, s. Slægtning, Paaro⸗ 
rende, Frende; pl. Forældre; Stam: 
fædre; il est devenu - de cette fa- 
mille par le mariage, ban er fom: 
men i Slægt med benne Familie ved 
Giftermaal; nos premiers -s, Adam 
; Eva; nos grands -s, be Bigtigfte 
af dore Nerpaarorende; prov. ren- 
\oyer q. chez ses -s, bife En bort, 
afſpiſe En; les rois et les juges 
vont point de -s, Konger og Dom: 
mere maae tiffivefætte Deres perfon: 
lige Tilbsieligheder for det alm. Bebfte. 

Parentage, mm. Slægtffab; v. : 

Parenté, f. Slægtiffab; alle Eng 
Clrgtninge; assembler la -, famie 
fine Glegtninge. [v. 

Parentèle, f. Slægtffab, Slægtninge; 

Parenthèse, f. Parenthes, indklam⸗ 
ret Mellemfætning:; “Jarenthestegn; 
fermer la —, flutte Parentheſen; fig. 
Og pop; avoir les jambes en -, være 
hjulbenet; par — loc. ad. i Forbigaaende. 

Parer, v. a. pynte, pryde, fmytfe ; 
udpynte, oppubfe; afparere, afværge; 
beffytte imod (de); (Mar.) gjøre flar; 
v. pr. pynte fig, fmytte fig; giore fig 
hl af; beffytte fig imod; v. n. afbøde, 
afparere (meb à); (Man.) ftanvfe, 
bolde an; -sa marchandise, udpynte 
fine Barer; cela vous parera de la 
pluie, det vil beiflærme Dem imod 

egnen; - un coup, afbste ct Stød; 
on ne saurait - à tout, man fan ifte 
afværge Alt; se — d’un titre, bryfte 
fig, givre fig tit af en Titel; prov. 
se - des plumes d'autrui, pynte fig 
med laante Gjebre; rofe fig af An: 
dres Arbeide (ffær om en Piagiator): 
(Vét.) -le pied d’un cheval, ubvirte 


- 


245 


Par. 


en Heſtehov, bortffære Noget af Doven 
for at beffoe den; (Dist.) - du cidre, 
fane Moft tik at gjære for at betage 
ben fin føbe Smag; (Bouch.) - la 
viande, flaae Suben af og borttage 
Fidtet; (Mar.) - une ancre, gigre et 
Anker flart tif at falde; - un cable, 
baie Bugt op af Touget; - un cap, 
Hare et Forbjerg fra fig; fetle forbi det. 
Parère, m. (Com.) en Risbmanté 
Raab ef. Betentning i et Handelsan⸗ 
liggende. ” 
Paresse, f. Dovenſtab, Ladhed; Fors 
ſommelſe; Kjærlighed til Mageligbed 
el. Rolighed; - d”esprit, Aandsſlov⸗ 
beb, Aandsdorſthed, langſom Fatteevne; 
prov. relever q. du péehé de paresse, 
pille Dovenffaben ud af En, tvinge 
En til at gjøre fin Pligt. | 
Paresser, v. n. dovne, ligge paa 
ben labe Side; fa. 
Paresseux, se, a. fab, doven; borff; 
magelia; - d'écrire, doven til at ſtrive; 
- à servir, feen tif af tiene; — au tra- 
vail, {ab til fit Arbeide; il a l'esprit 
-, ban har Sang tit Dovenſtab; ban 
bar et langfomt Nemme, en vanſtelig 
Satteebne; (Méd.) j'ai l'estomac -, 
min Mave vil ikke givre fin Pligt, 
ben bar vanfeligt ved at forbgie: s. 
et bovent Menneſte, en Lebiggænger, 
en Dagdriver; s. m. (H 1.) Dovenvyr. 
Pareur, m. En, fom fuldender et 
Arbeide, lægger ven ſidſte Haand paa 
bet, afpudfer bet. . 
Parfaire, v. a. fuldende; udfylde, 
completere; bruges fun i Pinf. og t 
be fammenfatte Tider, og fun i Tale 
om Rets⸗ og Finants⸗Sager; - un 
payement, completere det Manglende 
i en Betaling; -le juste prix, holde 
Sælgeren af en urorlig Eiendom ffas 


deslos. 


Parfait, e, a. fufofommen, fuldendt; 
fuldftændig; fait et -, fir og færvig; 
(Mus.) accord -, fufbftemmig Accord; 
(Gr.)le prétérit-,el.s.m. le -, Perfectum 
(nu bellerc: passé indéfini); (Arith.) 
nombre —, et fulofomment Tal, fom 
er lig Summen af bets aliquote Dele 
(6—1+2+93); s. m. det Fuld: 
komne; Fuldkommenhed. 

Parfaitement, ad. fuldkomment, ti 
Fuldkommenhed; ganſte, aldeles. 

Parfilage, m Udtrævlen af Guld: og 
Solvtraade; udtrævlet Arbeive. 


Par. 


Parfiler, v. a. udtrœvle Guld: og 
Solvtraade. 

Perfois, ad. undertiden. 

Parfondre, v. a. inbfmelte Farver 
i Slag el. Email overalt lige jevnt. 

Parfournir, v. a. levere Alt fuld⸗ 
ſtendigt; p.u. 

Parfam, m. Vellugt; vellugtende 
Duft; vellugtende Band: Rogelſe; fig. 
Biraf; un — dantiquité, en Ofbtios 
Duft, en med Oldtiden beflegtet Aand 
el. Tone (om et Strift); le - de la 
louange, Rofens Biraf, Gleben over 


at høre fig rofe. 

Parfumer, v. a. gjøre vellugtenbe, 
udbrede Bellugt over; gjennemrøge; 
v. pr. parfumere fig, folde fit Daar 
el. fine Klæver med vellugtende Es⸗ 
ſents; - une lettre, dyppe et Brev i 
Eddike og ubfætte det for Svovllugt 
el. besl. for at betage dets Smitteftof. 

Parfumeur, se, s. En, fom forfær: 
biger og fælger vellugtenbe Sager. 

arfamoir, m. Røgelfetar. 

Parguié! parguienne (fordærvet Ud⸗ 
tale af pardi ! pardienne) | int. ved Gud! 

Parhélle,m.Bifol, Gienftin af Solen. 

Pari, m. Bæddemaal; Snbfatfen, 

orom ber væbbes; tenir le-, folde 

bemaalet, væœbbe imod; payer le 
=, betale Bœbbemaalet; être hors de 
— bave allerede tabt (1 et Veddemaal 
mellem Flere). 

Paria, m. Menneſte, henhørende til 
ben ringefte indiſte Kaſte, med hvem 


be andre Kaſter iffe ville have mindſte 


Parade, £. Agerhønfenes Darringé. 
ariade, f. Agerhonſenes Parring 
tid; beres Li paa ben Tid; et 


Par parrede Agerbens. 
Parier, v. a Yæbde; - pour q., 
vœbbe om, at En vif vinde; — à coup 
sûr, vædde med Sikkerhed om at 
vinde; fa. il y a à -, beaucoup à-, 
gros à —, tout à - que, der er al Grund 
tifattroe, beternbenfor al Tviv! at o. ſ. v. 
Pariétaire, f. (Bot.) Muururt, 
Pariétal, a. mn. (An.) i Uotr. os 
aux, Pierneffallens Sidevægge, Fors 
fovebets Ben; ogſ s.m ib. Betydn. 
Perieur, se, s. En, fom vædbder. 
Parisien,ne,s. Pariſer, -inbe;(tron.) 
finPerfon ; nysgjerrigTaabe(badaud); 
-ne,s f.Sang af V.Hugo i Anledn. af Ju 
lirevolutionen; Slags Omnibus:(Impr.) 
Perleſtrift, mindre end Ronpareille. 


246 


Par. 


Parisis(subt.), à. mpntet i Paris; v. 
Parisyllabique, a, (Gr.) fom far 
lige mange Stavetfer. ” 


Parité, f. (Did.) Lighed; Lignelfe, 


Sammenligning. 

Parjure, m. Meeneed, falſt Eed; 

Meeneber ; c: meenfooren Page M 
arjurer (se), v. pr. aflægge fa 
Eed, forfværge fig; brybe fin Eed. 

Pariege, m. nat, Sladder, Ord⸗ 
gyderi; fa. 

Parlant, e, a. talende, fom gierne 
taler, mebbelenbe; udtrylsfuld; træfs 
fente, lignende; fa, il est peu -, 
ban taler itfe meget, ikke gjerne; des 
regards -s, udtryfsfulde Blik; ce por- 
trait est —, dette Portræt er træffente; 
trompette -e, Raaberor (nu: porte- 
voix); (Blas.) armes -tes, Vaaben, 
fom antyde Gierens Navn; gént- 
ralement-, oc. ad. i Almindelighed tait. 

Parlement, m. forf. Rigéforfans 
ma. Overret t Grantrig; ſammes 
Difirict (i disſe Beiydn. v.); nu: det 
engelfle Parlament. 

Perlementaire, m. Tilhænger af 
Parlamentet; Parlementair, Undev 
handler; (Mar.) Parlementairftib (ogf. 
vaisseau —): a. underhandlende, pars 
lemeniariſt. 

Parlementer, v. n. underhandle, 
indlade ſig i Underhandling, parle⸗ 
mentere; prov. ville qui parlemente 
est à demi rendue, en By, fom uns 
derhandler, er halv tabt. 

Parlée, a. f. fun i Ubtr. la langue 
parlée, Sproget, fom tales (i Modſ. 
tif la langue écrite), 

Parler, v. n. tale; ubtrytte fig, 
pttre fig; fige fin Mening; fnafte (om 
visfe Fugle); v. a. udtrytfe fig i dt 
el. andet Sprog; forflaae det; v. pr. 
tales (om Sprog); tale fammen må 
binanben; tale med fig felv; il faut 
lui -, man maa tale med fam (i 
daglig Tale hedder det undertiden? 
- à lui); - avec q., underholde flg 
med Én; il trouvera à qui -, AR 
vil finde fin Mand for fig, En, ig 
forſtaaer at fare; trouver avec 
parler, finde Rogen, man fan unden 
bolde fig med; il n'a pas fait - 
lui, fan bar Intet gjort, fom fu 
forffaffe ham et Navn, bringe bant 
Omtale; elle n’a point fait - 8 
fun bar altid opført fig godt; on 











- 


Par. 


beancoup parlé d'elle, hun er bleven 
meget udraabt; la chose parle d’elle- 
måne, @agen taler for fig felv; ben 
er flar og tybelig; cela parle tout 
seul, det behøver ingen Forklaring; 
lout parle pour lui, Alt taler til 
fans Fordeel; faire - q., tillægge Œn 
Jttringer, ban itte bar brugt; lægge 
noget Ondt { Ens Ord; il faut que 
q. ait parlé, ber maa Nogen bave 
fnatfet af Stole; apprendre à - à q., 
lære En at være forfigtig i fin Tale, 
vife fam til Rette; - bien, tale godt, 
tale reent og fmutt; - juste, tale rigs 
tigt, fornuftigt; - français, fig. ud: 
tryfte fig Hart og beftemt; — français 
à q., tale til En i en myndig Tone; 
- mal, ubtrptie fig flet, forfee fig imod 
Eproget; mal —, tale ide; — mal de 
q, tale ile om Œn; - gras, lægpe; 
-en l'air, tale ben i Beiret, uden at 
bide ret Beſted; - au hasard, tale 
uden Overlæg, ubetænffomt; -à tort 
el À travers, tale op av Bœggene, 
ned ab Stolperne, uden at tœnte ved 
hvad man figer; — légèrement, tale 
uden at være vis i fin Sag; - de la 
pluie et du beau temps, tale om 
intetſigende Ting; - pour —, tale uten 
at have Noget at tale om, om liges 
gylbige Ting; - d’une affaire à bâ- 
tons rompus, tale bib og bib om en 
Sag, uden Sammenpæng; — d’or, 
belægge godt fine Ord (+ - haut, 
tale boit; tale i en uforflammet Tone; 
-à cheval à q., tale til En i en by- 
dende Zone; - de grosses dents, 
tale i en truende Tone; - en. maître, 
tale meb Sagkundſtab; tale i en af: 
glørende Tone; — à cœur ouvert, tale 
aabent og fortroligt; - à son bonnet, 
tale med fig felv; - d’abondance, tale 
uforberedt; — d’'aboudance de cœur, 
tale af Hjertets Fylde; — à un mur, 
tale tif En, fomifte vif lade fig røre 
af hvad man figer; il en parle bien 
à sun aise, pan har let ved at raabe, 

n ffal ikke udføre det, ef. ban tan 
agtené tale, ban veed iffe hvad Ans 
dres Mød bar at betyde; - politique, 
tale om Politik; — chasse, tale om 
agt; - affaires, tale om $orretnin- 
ger (ogf. - de politique, — de chasse, 
- d'affaires); - raison, tale fornuftigt; 
- Phébus, føre et hoitiravende Sprog; 
- Cicéron, tale fom Cicero, i ciceros 


247 





Par. 


nianfle Idtryf; - normand, tale med 
ven Rormanderne egne Accent, - ia 
tin devant les cordeliers, taie om 
Roget tif Folk, fom forftaae fig bebre 
berpaa; parlez-moi de cela, beri er 
jeg enig med Dem, beri ſamtykler 
jeg; voilà ce qui s'appelle -, voilà -, 
c'est — cela, det fan man falde at 
tale med Raiſon; det fan man finde 
fig i; det er Mart og beſtemt; il faut 
laisser — (le monde), man ſtal fun 
lade Golf tale, iffe bryde fig om hvad 
ber figes; il en sera -é, det vil der 
gaae Ry af; il en sera -é à jamais, 
bet vif der tales om til den ſildigſte 
Tid; prov. trop - nuit, trop gratter 
cait, at tale altfor meget flaber ;... 
s. m. Maade at tale paa; Sprog, 
Dialect; il a le- bref, ban udtrytter 
fig fort og fynbigt; le - picard, Dias 
lecten i Picardiet; fa avoir son franc 
—, have fit frie Sprog; prov. beau - 
n'écorche pas la langue, et godt Orb 
finder et godt Sted. 

Parierie, f. Sladder; fa. p.uw 

Parleur, se, s. Œn, fom taler mes 
get og gjerne; Sladderhank, Slad⸗ 
berfolter; il est beau —, fan taler 
godt for fig; il est grand —, fan tas 
ler altfor meget.[v..s.m. Abbocat;v.inus. 

Parlier, ère, a. orbrig, fhafteipg; 

Parioir, m. Taleſtue. Parmefanoft. 

Permesan, e, a. parmefanff; s. m. 

Parmi, pp. iblandt (bruges meb et 
Gollectio og med et Sleert., fom udtr. 
flere end to el. tre; entre bruges 
derimod, naar der tales ont to el. tre); 
- le peuple, blandt Folket; — les 
hommes, mellem Menneſtene. 

Parnasse, mn. Bjerg i Phocis bel 
liget Apollo og Muferne; le - fran- 
çais, ben franfie Diatefunft; Grantrigs 
Digtere; monter sur le, hellige fig 
til Poeſien; ffrive Vers. 

Parodie, f. Parodi; latterlig Efter: " 
ligning af ct alvorligt Digt el. af et 
dramatiſt Arbeide. 

Parodier, v. a. ſtrive en Parodi; 
fordreie el. forandre et Digt, for at 
latterliggiore det; - q., efterabe En. 

Parodiste, m. Forfatter af en Parodi. 

Paroi, f. forh. muret Bæg; Stil 
{erumsvæg; nu: be indvendige Sider 
af et Kar el. af et Rør (fom often 
i pl); (An.) de inbbenbige Siver og 
Skillerum i Huulheder 1 legemet; 


Par. 


CE. F.) Nærtciræer, fom blive fanenbe 
ved Skovhugſt. . 
Paroir, m. (Forg.) Virkejern, hvor: 
meb Heftehoven beffæreg; (Tann.) 
Stavejern. | 
Paroisse, * Sogn; Sognelirke; 
Soognefolk, Menighed; le coq de la 
=, ben rigefte og meeſt anfete Mand 
i Sognet ; habit de deux -s, Kjole af to 
Slags Farver, ſom ikke pasfe fammen. 
Paroissial, e, a. henhørende til et 
Sogn; église -e,Sognetirfe; ubenpl.m. 
Paroissien, ne, s. Sognemanb, Sog⸗ 
nefone, Lem af Sognet; s. m Bøn: 
nebog, font bruges ved Gubétieneñen: 
a. henhorende til Sognet. | 
Parole, f. Ord ; Taleevne; Stemme; 
Gentents, mœrteligt Ord; Løfte, For: 
filtring; Forſlag; Foredrag, Beltalen: 
ben: Eresord; pl. Yttringer; bittre, 
bidende el. fornærmende Ord; tomme 
Løfter; Terten til en Melodie; la - 
de Dieu, la - divine, Guds Or, 
Skriften; avoir le don de la -, avoir 
la = à commandement, manier bien 
la —, fa. avoir la — à la (en) main, 
befinde Talegave, have et ſmukt og 
flydende Foredrag; perdre la—, tabe 
Mælet ; forſtumme af Frygt el. Over: 
raſtelſe; il a la - forte, ban bar 
en ſterk Stemme; avoir la — haute, 
tale i en føl, floit Tone; demander 
la =, forfange at tale; porter la —, 


føre Ordet, tale i Fleres Navn: 


adresser la - à q., henvende Talen 
til Én; couper la - à q., afbryte En 
i fin Tale; — d'honneur, Xresord; 
homme de -, Mand af Ord; - de 
paix, Fredsſorſlag; sa - y est enga- 
gée, il a donné sa —, ban bar givet 
fit Ord derpaa; se dédire de sa -, 
retirer, reprendre, dégager sa —, tage 
” fit Ord tilbage; n'avoir qu’une —, iffe 
” tage tilbage hvad man eengang bar 
fagt; bave en beftemt Priis; homme 
d'honneur n’a que sa —, en Mand af 
re bryder iffe fit Ord; il a deux 
8, ban figer fnart Cr, fnart et An: 
bet; man fan itfe bygge paa hans 
Ord; la- fait le jeu, vaut (le) jeu, 
t Spil maa man holde fit Or; 
payer en-s, de belles-s, betale med 
fmutte Lefter; il m'a donné de bonnes 
8, ban har tait til mig med Bel 
ville; givet mig gode Ord; se pren- 
dre de -s, fomme op at mundhugges; 


248 


Par. 


ils ont eu de grosses -s ensemble, 
be bave været oppe at fHœnbes, ce 
bave fagt hinanden Uartigheder; fa. 
je lui ferai rentrer les -s deus le 
corps, jeg ffal nof bringe fam til at 
tage fine Oro tilbage; les -s de l'air, 
Ordene tif Melodien; sur, loc. ad.efter 
en Andens Udſagn; pan fit resort. 
Paroli,.. (Jeu) det Dobbeite af 
forfie Indſats (i Basſetie, Farao og 
besl Spil); Fold paa Kortet tif Tegn 
paa at man vil fordoble fin Indſats 
- de campagne, falſt Paroli; fig. og 
fa. faire —, rendre le — à q., gien⸗ 
gixive En dobbelt. . 
Paronomase, f. (Rhét.) ligelydende 
Ords Gammenftiling. : 
Paronomasie, f. {Did.) Lighed mel: 
lem Ord af forftjellige Sprog, fom 
antyder en fælles Oprindelſe. 
Paronyme, m. (Gr.) Ord, fom 
figuer et andet i Form el. Dannelfe. 
Parotide, f. (An.) Orekirtel; Svuif 
i Dretirtien (ogſ. parotite). | 
Parotidite, f. (Méd.) Betændelfe 
el. Svulſt i Pretirtlen. | 
Paroxysme, 2. (Méd.} hæftigt An: 
fald af en Sygdom; Sygoommens 
værfte Standpunkt. | 
Parpaillot, m. Spottenavn, hvor: 
med man forben nœbnebe Proteftans 
terne i Frankrig. 
Parpaing, in. (Mac.) Steen, ſom 
aaer giennem Tykkelſen af en Muur; 
rundſteen under Binbingsveært. 
Perpayer, v. a. betale det Sidſte af en 
Giceld; v. inus. 
Parque, f. (Myth.) Parce. 
Parquer, v. a. fœtte Faar i Fold; 


tte ind i etinbeluft Sted (om Stuèe, 


Heſte, Oſters); bringe Feltſtyis og Rrigés 
forraad fammen; v. n. flaae i Fold (om 
Oveg);liggeitcir,feire fg(omArtillert). 

Parquet, m. taviet Gulv; affons 
bret Plads for Dommerne og Advo⸗ 
taterne i Retsfalen; Sted, boor En: 
bedsmæendene i et Dinifterium holde 
Møde; ſamtlige Dommere el. Em: 
bebémeænb; Sted, bvor Retsbetjentene 
opholbe fig medens Dommerne ere 
famiebe; tenir le =, boîte Møde; le 
- des agents de change, Verelmæg: 
(ernes Samlingsplads paa Børfen; 
(Th.) Plads 1 et Theater mellem 
‘Parterret og Orcheſtret (nu alminde: 
ſgere: orchestre); (Mir.) Zræbetlæb: 


Par. 


ning hf et Spell; (Mar.) Rugleramme, 
Rupletranbé.  [Eavierne i et Gulv. 

Parqaetage, m. Gorfærbigeife af 

Parqueter, v. a. indlægge et Gulv. 

Perquetterie, f. Runft at forfærvige 
Savlearbeibe, at indlægge Gulve. 

Parrain, m. Kabber ved Barnebaab >? 
den, fom giver en Kirkeklokke Navn 
deb dens Snbvielfe; ben, fom en 
Soldat, dømt til at ſtydes, udvælger 
til at binde fig for Dinene; forb. 
Secundant i en Duel; Ens Propos 
nent til Optagelſe i en Ridderorden. 

Parricide, m. Faders el. Moder: 
morder; grændemorder; Rongemor: 
der; gædrenelandsforræbder ; Fader: el. 
Modermord; Frændemord; Attentat 
mob Konge el. Fodreland; s. f. Gas 
bers ef. Modermorderſte; ogf. a. fa 
bermorberff, fœbrenelandéforreæberft. 

Parsemèr, v. a. befirge, befaac. 

Part (t ubt.), m. (Jur.) nyfobt 
Barn; ud. pl. - 

Part, f. Deel, Andeel; Sted, Kant; 
den, hvorfra Noget fommer; Bebs 
fommende; (Mar.) Part, Stibspart; 
avoir - à, babe Andeel i, bidrage til; 
prendre - à qc., tage Deel i Noget; 
intercéfere fig for; je prends part à 
tont ce qui vous touche, jeg tager 
Deel i (interesferer mig for) Alt 
hvad der angaaer Dem; être de — 
avec q., tage Deel med En i Noget; 
faire - de qe. à q., dele Noget med 
En; meddele Œn Unberretning om 
Roget; melde En Roget; billet de 
faire —, el. -billet de =, Meddelelſes⸗ 
ſtrivelſe i et Familieaniiggende; faire 
la- de, tage i Betragtning, tage Dens 
føn til; Pacteur a peu réussi, mais 
il faut faire la — de la timidité, Stues 
ſpilleren far iffe gjort ſynderlig Lytte, 
men man maa tage bang Biybeb i 
Betragtning ; faire la — de la critique, 
blande nogen Dadel i fin Roes; Ag. 
Og fa. faire la - du diable, tage hans 
Page Side i Betragtning, dømme 
faanfomt; avoir — au gâteau, bave 
Deel i Udbyttet af et Foretagende; 
pop. ne pas jeter sa - aux chiens, 
Jutet opgive af fine Gorbringer; la - 
da lion, ben Stærtercs Part; pren- 
dre en bonne —, tage i en god Mes 
ning, tage godt op; prendre en mau- 
Valse =, tage ilde op; udlægge Noget 
Paa bet Værfte; dites-le iui de ma 


Per. 


U 
—, flig ham det fra mig af; de quelle 


"_ vient cette nouvelle? fra hvad Rant 


el. fra hvem fommer benne Œfterrets 
ning; je le sais de bonne -, jeg bar 
det fra en filter Haand, fra en god 
Kilde; je prends cela de la - d'où il 
vient, jeg bryder mig iffe om bvab 
ban figer om mig; je vais quelque —, jeg 
gaaer et Sted ben; pour ma -, for 
mit Vedkommende; (Mar.) être à la 
— have Deel i Pyttet;...à =, loc. 
ad. for fig felo, færftilt, til Siden; 
affideg; med Unbtagelfe af; af en 
færegen Art; tirer q. à —, tage En 
til Siden; mettez cela à —, læg det 
for fig felv; raillerie à —, uden at 
ville ffjemte; un homme à-, et uds 
market Menneſte, et færeget Menneſte; 
dire à —, fige affides (Th.); je di- 
sais à - moi, jeg fagbe ved mig felv ;… 
de = et d'autre, de toute -, de toutes 
8, loc. ad. paa flere Steder, allevegne; 
pan begge Sider; fra alle Ranter; je 
suis allé de — et d'autre, jeg bar væs 
ret flere Steder; il arrive des sol- 
dats de toutes -s, ver fommer Sols 
dater fra alle Kanter; on est content 
de et d'autre, man er tilfrebé paa 
begge Sider; ... de -en-, loc. ad 
tvers igjennem;...en l'autre =, de 
l’autre —, loc. ad. (Com.) pag ben 
anden Side af Bladet. 

Partage, m. Deling; Andeel, Ars 
velob ; Delingsact: Gave af Naturen 
el. Lytten; Stemmelighed i en For⸗ 
famling; cela m'est échu, m'est 
tombé en-, bet er faldet i min Ans 
beel; Dieu lui a donné l'esprit en -, 
Gud bar tifbeelt ham Forſtand; elle 
a eu la beauté en -, hun bar faaet 
Stionber til Deel; être à q. sans -, 
tilbore En ubeelt; en cas de -, i Til⸗ 
fælde af Stemmelighed; (Hydr.) le 
point de -, bet hoieſte Punkt, hvorfra 
et Banblsb fordeles. | 

Partagé, e, p. beelt, gienfibig; un 
amour =, en gjenfidig Kjærlighed. 

Partageable, a. belclig. 

Partageant, e, a. (Jur.) En, ſom 
faaer en Part i en Deling. 

Partager, vd. a. dele; beeltage i; 
give en Anbeel af, tildele; adſtille | 
Partier; v. n. have Ret til en Ans 
deel i Noget; dele med hinanden; - 
qc. avec q, bele Noget med Én; - 
ge. entre les pauvres, dele Rogct 


Per. 


gane ud fra et Princip; partons de 
là, lader og gane ud derfra; les nerfs 
partent du cerveau, Nerverne uds 
fpringe fra Hjernen; cela part d’un 
bon cœur, det uvfpringer fra et godt 
Hjerte; (Man.) - de la main, fætte 
firar i Galop; fig. beførge burtigt 
et Erinde, være ſtrax færdig tif at 
gaae; s. m. (Man.) Heſtens Anfats 
tGalop;...à- de, loc. ad, at regne 
fra; à — d'aujourd'hui, fra idag af; 
à— de lå, naar man gager ub derfra, 
i Forudfætning deraf. 

Partisan, m. Tilbænger; Partigæns 
ger; forb. Finantsforpagter. 

Partiteur, m. (Arith.) Divifor; p. u. 

Partitif, ive, a. (Gr.) betegnende 
en Deel af et Deelt, vartitiv. 

Partition, f. (Gr.) en Gienſtands 
Deling; (Mas.) Partitur; pl. (Blas.) 
Afdelinger i Baabenftiolbet. 

Partner, m. f. partenaire. 

Partout, ad. overalt, allevegne; 
bvoorfombelft; fa. se fourrer —, four- 
rer son nez-, blande fig i Alt, have 
fin Næfe allevegne; prov. on ne peut 
être -, man fan iffe være alleftebés 
nærværende. 

Parure, f. Pynt, Prybelfe; Smykke; 
une - de diamants, et Smykke af 
Diamanter; des meubles de même -, 
Meubler af famme Arbeide; des che- 
vaux de même =, Defte af famme 
Bært og Farve; fig. tout est de 
même -, Ait er af famme Suurdeig 
Com en Perfon el. et Skrift; p. u. 
og fun i flet Forſt.); (Vét.) Heſte⸗ 
hovens BVeffæring, Udvirkning; (Rel.) 
Hvad der ſtœres bort af Lœberet med 
Kniven; lignende Betydn. i andre 
Daandvært. 

Parvenir, v. n. naae Maalet; naae 
til, komme til; fig. opnage; v. n. 
fore Lytfe, komme til Hævder, fvinge 

g Op; votre lettre m'est parvenue, 
Deres Brev er kommet mig ibænbe; 
- à une charge, opnaae et Embebe; 
il ne peut manquer de —, det tan 
iffe feile, at ban jo not vil gjøre 
Lytte, komme frem. 

Parvenu, e, s. ct Menneffe, ſom 
fra ringe Kaar bar plubfelig hævet 
fig i Beiret (ifær ven Begunſtigelſe, 
veb Andres Dfælp); en Lyftens Padehat. 

Parvis, m. Plads foran Hovedkirke⸗ 


Pas.: >; 


plets Forgaard; pl. Veſtibule; les cé- 
lestes —, Dimien, pod. 

Pas, m. Skridt; Fied; Trin: Tridt; 
Gænge; Dandſetrin; Fodſpor; Traps 
petrin, Dortrin; fnævert Pas; Sund, 
Stræede; fig. Skridt el Umage for at 
fætte Noget igjennem; Net til at gane 
forret; petit —, fort Skridt; - aceé- 
léré, hurtigt Skridt; — de charge, 
Gtormfiribt; aller au —, gaae i Fod: 
gang; forcer, doubler le —, tage flørre 
Stridt; marcher à -lents, à - comp- 
tés, gane med langſomme Skridt; 

ler à — de tortue, gaae Sneglegang; 

- mesurés, med maalte Sfridt, med 
Forſigtighed; mesurer ses —, gaae for: 
figtigt tilværts; à - de loup, fagte, 
faa at man iffe mœrtes, for at over: 
rumple; aller à grands —, gane med 
forte Skridt, gjøre flor Fremgang; 
aller à = de géants, gjøre Kæmpeffridt, 
fœmpemeæsfig Fremgang; faire un 
faux —, gjøre et Feiltrin; un - de clerc, 
en Uforſigtighedsfeil; un — de deux, 
en Danbs, fom banbfes af To; met- 
tre un cheval au -, fœtte en Seit i 
Skridt; mettre q. an —, bringe En 
til Raifon; retourner sur ses —, vende 
tilbage til det Sted, man er gaaet 
ud fra; marcher sur les — de q., 
vandre i Eng Fodſpor; s”attacher aux 
-de q., følge En allevegne; c’est un 
- glissant, det er en vanſtelig, flibrig 
Stilling; être dans un mauvais -, 
befinde fig i en vanffelig el. farlig 
Stilling; se tirer d’un mauvais -, 
rede fig ud af en vanflelig Stilling; 
franchir le —, beſtemme fg endelig 
efter lang Betænfning; sauter le -, 
gjøre Noget imod fin Vine, efter lang 
Toven; il lui 8 fallu passer le -; 
ban er omfiber bleven nødt tif at 
gføre det; il a passé le -, ban er 
bød, ban er benrettet; faire aller q. 
plus vite que le -, give En meget 
at tage vare; give ham meget at bes 
file; vous devriez baiser la trace 
de ses —, De fylder ham meget, fan 
har gjort meget for Dem; cela ne 
se trouve pas dans le — d'un cheval, 
det er Noget, man (fai føge længe om; 
plaindre ses —, ifte holde af at gjøre 
fig Uleiligheb for Andre; regretter 
ses —, fortryde ben Umage, man far 
giort fig; faire les premiers — gjøre 


børen; (Écer.) le - du temple, Sent: | ferfeStritt;prov. tout dépend d’an(du) 


Pas, 


premier -, Udfaldet af en Sag beroer 
paa hvorledes ben begpnres; il n’y 
a que le premier - qui coûte, det 
ferite Skridt er det værfte; det er bet 
førfe Sfridt, fom toftcr Dvervinbelfe ;… 
-à-, loc. ad. Gtribt for Skridt, langs 
fomt; de ce, tout de ce-, loc. ad. 
far, sieblitfeligen. 

Pas, ad bruges alm. i ÿorbinbelfe 
med et foregaaenbe ne cl. non: ne... 
pes, DON... pas, iHe, il n’écrit pas, 
han ſtriver iffe; il m’est indifférent 
d'écrire ou de ne pas écrire (el. de 
n'écrire pas) vet er mig ligegyldigt 
om jeg ffriver cl. ifte ſtriver; il faut 
se conduire par raison, et non pas 
par fantaisie, man maa lade fig ſtyre 
af Fornuften, og ifle af Lune; - un, 

ngen; — un ne le dit, Ingen figer 
det; = trop, itfe fpnberligt, iffe meget ; 
point udtryfter en flærtere Negielſe 
end pas; f. ne. [flen; pl m. -cals. 

Pascal, e, a. henhorende til Paa: 

Pas-d'âne, m . Slagé Bidſel; Reeds 
fab til at aabne Munden paa en 
Heſt; Kaarde-Hæfte, fom bedalker hele 
Daanden; (Bot.) Heſtehov, Streppe, 
en ſtraalblomſtret Plante (tussilage); 
pl. des pas-d’âne. 

Pasigraphie, f. Kunſt at ffrive et 
Eprog, fan at det forſtaaes af Alle 
udenDverfættelfe; univerfelS frivetunfl. 

Pasquin, m, Skamſtotte i Rom, 
fvorpaa fatirifle Plakater opflaaes ; 
"plump, onbffabsfulb Spotter; Tjener 
i et Lyſtſpil. 

Pasquinade, f. Stamſtrift, Pasqpil; 

Pasquiniser, v. a. ſtrive Pasqviller ; 
ſtoſe En; tale ilde om En; p. u. 

Passable, a.taalelig,font fan gage an. 

Passablement, ad. taaleligen. 

Passacaille, f. Slags langſom Danb: 
ſemuſik; Slags fpanff Dands. 

Passade, f. Gjennemreife,tort Ophold 
Paa et Sten ; flygtig Nydelſe; *Rebbuts 
tn, donner une - à q., buffe Œn neb 
Under Bandet; Almisſe til Giennem⸗ 
reiſende (v.); fa. prôv. cela est bon 
-Pour une —, det gaaer an gen Gang, 
men fom ifte fiere; (Escr.) Stød i 
dægtning; (Man.) fefñens Gang frem 
og tilbage t famme Retning. 

Passage, m, Øjennemrelfe, Glen: 
nemgang, Giennemfart; Overfart; 
Betaling for Dverfarten; Afgift fer 
at pasfere et Sted; Veien, man pass 


OU "2 mn 


fpottenve Stiemt.. 


ning; Betaling for Po 


Pas. 


ferer fra et Sted til et andet; fnœver ” 
Gang; fig. Overgang; fort Varigs 
ben; Sted hos en Forfatter; (Mus.) 
Løb, Roulade; (Peint) Overgan 

fra en Farve til en anden; (Astr. 

en Plancté Gang forbi et vig andet 
Dimmellegeme; (Man.) en Heſts afs 
maalte, taftmædfige Gang; cette ville 
est d'un grand —, der er megen Ford⸗ 
fel gjennem venne By; oiseau de -, 
Sratiugl; fig. En, fom fun opholder 
fig fort pan et Stød; refuser le —, 
negte Én en Øjennemgang ; payer le 
—, betale Overfarten, el. betale Bros 
penge; citer un -, anføre et Sted af 
en Forfatter; le = de l’amour à la 
haine, Overgang fra Kjærlighed til 
gad; la vie n’est qu’un -, Livet er 
fun en fort Vandring. 

Passager, v. a. (Man.) lade en 
Heſt paradere; holde ben i dens afs 
maalte Gang; v. n. parabere, holde 
godt fit beſtemte Skridt (p. u.). 

Passager, ère, a. forbigaaende; 
fom itfe opholder fig længe paa et 
Sted; fortvarende; flygtig, forgæns 
gelig; la beauté est -ère, Sfjønheden 
er fortvarende, forgængelig; s Pass 
fageer ombord paa et Skib; Œn, font 
tun opholder fig fort Tid paa et Sted. 

Passagérement,ad.igorbigaaende, for 
fort Tid. [melbags attenpunbig Kanon. 

Passandau cl. passandeau, m. gam⸗ 

Passant, e, a. fiærft befaret: als 
far; rue -e, en Gade med megen 
&ærdfel; chemin —, en meget befaret 
Bei, en alfar Bei. 

Passant, m. Forbigaaende; Øjens 
nemreifenbe ; Banbrer ; (Cordon.) Sno⸗ 
repuller paa Halvftøvler; (Charp.) 
Slags lang Tommerſaug; en -, loc. 
ad. i Gorbigaaenbe. 

Passation, f. (Jur.) Udfærdigelfe, 
Unbertegnelfe af en Contract. 

Passavant, m. Pasfereferbel; (Mar.) 
Gang ombord paa et Krigsſtib fra 
Skandſen til Batten. 

Passe, f. lille Tilſtud tif en Mynts 
fort for dermed at afgisre en Reg: 

en, poor man 
modtager Penge; Indſats i Spil; 
Aabning i Mailſpil, hvorigiennem 
Kuglen maa gaae; Skygge paa en 
Damehat; (Escr.) Stod, Udfald; 
(Impr.) main de-, Tilſtudsark, font 
leveres Tryttere foruden Riſet (ogf. 


Pas. 4 


| ehaperon); (Mar.) Bavvand mellem ! 


Stjær; fig. og j'a. être en - d'avoir 
un emploi, befinde fig i en guns 
ftig Stilling for at erboide et Embede; 
être en belle —, have gode Ubfigter til 
Gorfremmetfes ... ad. lad gade; - 
pour cela, lad det gage, Tab det nu 
være fom det er. 

Passé, e, p. forbigangen, forfouns 
ben; tidligere; falmet; s. m. Fortis 


den; det, der er fleet; (Gr.) den for: 


bigangne Tid; ... pp. efter; passé 

celte époque, efter ben Tid. 

Passe-avant, ſ. passavant. 

Passe-balle, m. (Art.) Kuglemaa⸗ 
ler: pl des passe-balle. 

.  Passe-bleu, m. (H. n.) Slags 
Gyurv; pl. des passe-bleu. 
Passe-boulet, m. {. ſ. passe-balle. 
Posse-carreau, m. (Taill) Perfes 

træ; pl des passe-carreau. 

" Passe-cheval, m. Heftefærge, pl. 

des passe-cheval, 

Pesse-cicéro, m. (Impr.) Gtrift, 
fom er flerre end Cicero⸗Skriften; 
pi. des pssse-cicéro; p. u. 

Passe-cicéron, m. en lærd Philo⸗ 
log, fom ffriver bedre Latin end Cis 
cero; pl. des passe-cicéron; fa. 

Passe-corde, m. (Sell) Trætte: 
haal til at træffe en Snor gjennem 
en Rem; pl des passe-corde, 

Passe-debout, m. Pasſereſeddel; 
pl. des passe-debout. 

Pesse-de-saule, sn. (H. n.) Glags 
Syurv el. Bogfinfe; pl. passe-de- 
saule. - pl. des passe-dix, 

Passe-dix, m. Slags Sarningfpil; 

Passe-droit, m.Cftergivelfe imob Lov 
08Sæbvvane af en eller anden Lovbeſtem⸗ 
melfe; uretfærbigt Spring ved Embeds⸗ 
befættelfe, hvorved den mere fortjente 
Candidat tlifivefættes; pl. des passe- 

roit. 

Passée, f. (Ch.) Sneppernes Træt; 
fort Garn td at fange Trætfugle; 
Spor af flort Vildt; (Perr.) Daars 
em ng bogs Parykmagere; (Taill.) 
Trendſeſyning for Rnapbuller ; (Tiss.) 
Baverfipttens Gang frem og tilbage. 

Passe-fleur, f. (Bot.) Anemone; 
pl. des pssse-fleur. 
Passement, m, Snor el fmait 
Baand af Guld⸗, Solv⸗ el Giles 
traab 0. besl. 

Passementer, v. a. befætte meb 


254 


Pas. 


Snore cl. Borber af Guldiraad, Gil 
ketraad o. besl. 

Passementerie, f. Poſamentmager⸗ 
tunft, Pofamentmagerpandel. 

Pessementier, ère, s. Pofament: 
mager, Pofamentmagerite, 

Passe-méteil, m. Sornbianbing, bes 
ftaaende af en Deel Rug og to Dele 
Hvede; uden pl. 

Passe-mur, m. Feltflange, lang 
Sanon (grande couleuvrine); pl. des 
passe-mar.{rotte; pl des passe-musr. 

Passe-musc, m. (H. n.) Desmers 

Passe-musque el. passe-muscat, 1. 
Muflatbrue; pl. des passe-musque. 

Passe-parole, m. (Mil.) Befaling, 
font gaaer fra Mund tit Mund i en Ars 
mee; Lobeordre; pl. des passe-parole. 

Passe-partout, m. Hovednogle; Gas 
dedorsnogle; (Grav.)Robberfipite, hvori 
der er en Aabning til at anbringe et Bog⸗ 
ſtav el. et Stytte, hvortil det forſte fan 
tjene til Ramme; Ramme med Glad 
til, hvori Tegninger kunne indfattes; 
(Techn.) ftorlirændeffærerfaug ; Slagé 
tveægget Saug hos Drgelbpggere; 
Redſtab til at fløve Skiferſtykker; prov. 
l'argent est un bon —, Penge aabner 
alle Dorre. 

Passe-passe, m. bruges fun i Udtr. 
tour de passe-passe, T'affenfpillertunft; 


g. og fa. Kneb, lifigt Bedrageri;, 


fi 
pl des passe-passe, 
Passe-perle, m. finefte Slags Staal⸗ 


el. Mesſingtraad; pl. des passe-perie. 


Pesse-pied,m.S1ags Dands, hurtig 
Menuet; pl. des passe-pied. 
Passe-pierre el. perce-pierre, f. 
(Bot. }Gteenbræt, Stranbfennitel; Pim⸗ 
pinelle (bacile maritime, fenouil ma- 
rin), på des passe-pierre. 
Passe-poil, m. ſmal Lisſe el. Kant 
iSemmenafflæber;pl.des passe-poils. 
Passe-port, m.Pas ; fig. Middel til at 
aabne Adgang for hvad man ifte ſtjotter 
om; fa. il porte son - avec lui, ban 
bar et behageligt Pbre, fom aabner ham 
Adgang overalt; pi. des passe-ports. 
Passer, v. n. tage fra et Sted til 
et andet; gane over, forbi el. igjen 
nem et Sted; inbfnige fig; optages, 
antages; komme i en Andens Eie; 
anfees for, gjælde for; ophøre, ende; 
gaae af Brug; forløbe; forgane, døe; 
(Pal.)paabommes ; ...v. a. gaae over 
el. igiennem, velfeigiennent; over 


Pas. 


fra et Sted til et andet; træffe paa; 
flifte ind i; udgive, blive af med (om 
flette Penge); levere; overffribe; overs 
gaae; tilbringe (om Tiden); gaae 
let forbi, bersre (i Tale); udelade, 
ife omtale; undertegne (for Nota⸗ 
rius); tilſtaae; billige, indrømme, tifs 
pre; .… v. pr. forløbe, tilbringes ; 
alme, forgaae; foregaae, ffee, bœn: 
de; noies med, være tilfreds med; 
undvære; .. il à =é par la ville, ban 
er raft igjennem Byen; il est -é en 
Amérique depuis un an, han er reift 
til Amerika for et Aar ſiden; — chez 
q, beføge En i Gorbiganente; — à 
l'ennemi, løbe over til Fjenden; - de 
celle vie à une meilleure, gaae fra 
dette Liv over til et bedre; il a -é, 
han er gaaet bort, ban er død; fig. 
sdu blane au noir, gaae fra ben enc 
Øverligbed til den anden; - par de 
rudes épreuves, giennemgaae en haard 
Gfole, udftaae meget; cela lui a —é 
pur la tête, bet er falvet ham ind, 
ban far tænft derpaa; cela lui a -é 
de la tête, bet er gaaet fam ab Glem⸗ 
me; - par dessus, fpringe over, iffe 
tage i Betæntning, fætte Kg ud over; 
- sur les défauts d'un ouvrage, ifte 
"lægge Morte til, itfe gjøre opmært: 
ſom paa Geilene i ef Bært; il faut - 
lå-dessus, man maa tilgive det, glem: 
me det; — sur le ventre à q , kaſte 
En overenbe, ride En ned; ce mot a 
-€ dans la langue, dette Ord bar ind: 
fneget fig, er blevet optaget i Spros 
get; - en coutume, blive Skik; — en 
proverbe, blive tif Orbfprog; — de 
mode, ophøre at være i Mode; la 
loi a -é, Loven er bleven antagen; 
la chosé à —é à fleur de corde, Sagen 
Var nær mislyftets cette fleur est -ée, 
denne Blomſt erfalmet, bar afblomfiret ; 
nos beaux jourssont-é 8, vore unge Da: 
geere forbi; ilne passera pas à I'examen, 
han befaaer ifte fin Examen; ce vin est 
n,ilpeut=, denne Biin er nov, den fan 
gaae an; = outre, gane et Stridt bé 
deres vedblive ; cela a-6 par ses irains, 
det er gaaet gjennem hang Hænder, 
ban far havt dermed at gjøre; en - 
par, finde fig i; il faut en - par où 
il lui plait, man maa finde fig i hvad 
han finder for godt; il faut - par lå 
Où par la fenêtre, man bliver nødt 
NL at finde fig deri; le notaire y a 


255 


Pas, 


t, Notarius Sar befræftet bets il 
passe pour un honnéte homme, han 
anſees for en retflaffen Mand; celte 
monnaie passe pour tant, benne Mynt 


giælber for faa og faa meget; (Com.). 


= debout, pasſere toldfrit (om Varer); 
( ser) - sur q. gjøre et Udfald imod 
En, faa at man afvæbner bam;... 
son chemin, fortfætte fin Bel uden 
at flanbfe; passez votre chemin, gaa 


beres Vet! le batelier m'a -6, Baabs 


føreren bar fat mig over; — un habit, 


trætte en Kjole paa; - le bras dans la ‘ 


manche, ſtikke Armen i ÆRrmet, - une 
monnaie fausse, blive af med en faiff 
Mynt; passez-moi ce volume, rat 


Mig dette Bind; — les bornes, overs 


ffribe Grændferne; gaae altfor vidt; 
il a -é ses camarades, ban er fpruns 
gen fine Rammerater forbi; cela me 
passe, det forflaaer jeg Intet af, det 
begriber jeg iffe; = son temps à Fé- 
tude, tilbringe fin Tid med at fluderes 
- mal sen (le) temps, blive ilde bes 
banblet ; - son envie d’une ch., tilfreds⸗ 
ftille fintyfttilenTing ; -la nait, vaage; 
il ne passera pas la nuit, ban overs 
lever iffe Natten; il a passé le pes, 
ban er bob (tfær om en voldſom Dev); 
- sous silence, forbigaae med Zavé 
fed; que cela ne nous passe pas, 
lab det blive mellem 08; passez-moi 
cet article, tilſtaa mig dette Puntt; 


-un contrat, oprette en Contract for 


Notarius; il ne faut rien lui-, man 
maa ifle tilgive bam Noget; — con- 
damnatioh, tiffiane, at man bar Uret; 
il est -é maître, on l’a -é maître, 
ban er bleven Mefter; il est maltre 
<, ban er Mefter (dygtig) i fit Fag; 
- du linge å la calandre, rulle Lim 
ned; — des coutures au fer, firyge 
Sommene ud; — à q. la plume par 
le bec, fluffe Œn i fine Sorbaabuins 
ger; - une chose par l’étamine, prøve 
en Sag npie; la - au gros sas, un: 
berfone den overfladiſt; — au fil de 
l'épée, lade fpringe over Klingen; - 
un soldat par les armes, lade en Sol⸗ 
bat flyde el. ubftaae en militair Straf; 
- la lime sur un ouvrage, unbertafe 
et Arbeide Filen, fuldende det; ... le 
temps se passe, Ziden løber ben; il 


faut que jeunesse se passe, man mag : 


bære over med Ungdommens Feil; il 
s’est-6 bien des choses, ber er fores 


— 


Pas. 


gaaet mange Ting; se - de vin, unbe 
være Viin; il se passe à pea, ban 
noies med lidt. [Peberurt. 
Passerage ef. chasse-rage, f.(Bot.) 
Possereau, m. Spurv. [Gobgængere. 
Passerelle, f. Sunfpurv; finalBro for 
Passerinette,f.(H.n. lifleSræsfmutte. 
Passe-rose, f. (Bot.) Gtotrofe (ai- 
cée-rose, rose trémière); pl des 
passe-rose, [des passe-temps. 
Passe-temps., m. Tidsfordriv; pl. 
,… Passetie, f. (Tiss.) Kjedetraad; 
Mesfingtraab til: at holde Ciltetraa: 
bene i &jæten. 
Passeur, se, s. Færgemand, Farge⸗ 
one, fom fætter Folt over en Flod. 
Passe-velours, m. (Bot.) Amarant, 
Floielsblomſt, Fufindftjen 3 pl. des 
- pesse-velours. 
Passe-vert, m (H.n.) grøn Spurv 
fra Cayenne; på, des passe-vert, 
: Passe-vogue, 7. en Galeis ef. andet 
Fartois hurtige Fart ved at roes af 
alle Krafter; pi. des passe-vogue. 


Passe-volant, m. Soldat cl. Matrog, |’ 


fom indfandt fig ved Menfiringen uden 
at være indroleret, for at ubfyibe 
Antallet; fig. og fa. Gnyltegjæft, ſom 
lifter ſig ind i et£yfiparti el. iSkueſpilhu⸗ 
fetuten at betale; pl. des passe-volants. 

Passibilité, f. Modtagelighed for 
Indtryk aflivelfe el. Smerte, Folſomhed. 

Passible, a. fom er i Stand tif at 
føle Livelfe el. Smerte, følfom; (Jur.) 
fom fan idømmes en Straf; il est 
- d'une amende, fan fan fomme til 
at betale en Mulct. 

Passif, ive, a. uvirffom; obéis- 
sance -ive, blind Lydighed; dette -ive, 
Gjœld; (Gr.) verbe -, pusfivt Vers 
bum;... s. mn. Ens hele Gjælb; lac 
tif surpasse le —, Kormuen overfliger 
Gjælden; (Gr.) Pasfivum. 


Passiflore, f. (Bot.) Pasfionsblomft. 


(grenadille). 

Passion, f. Gbrifit Lidelſe; Lidel⸗ 
fesbifiorien ;  Pasfionépræviten paa 
Langfredag ; fig. og fa. baftia Sindsbe⸗ 
vægelfe; Lidenſtab; ftor Tilboielighed 
eller Fortjærlighed; Fordomsfuldhed; 
levende Fremſtilling af Lidenffabers 
ne (i de ffijonne Kunſter); Gjenſtand 
for Eng Fortjærlighed; (Méd.) fmer: 
telig Sygdom; souffrir mort et —, uds 
fade fiore Lidelfer; være meget utaal 


256 


Pas. 


ligen; elle a fait beaucoup de -s, 
bun bar været libenflabeligen elflet af 
glere; fig. lâcher la bride à ses -s, 
overgive fig ganſte til fine Lidenſtaber; 
de -, loc. ad. libenffabeligen. 
Passionné, e, p. lidenſtabelig for 
elffets bœftig indtaget for el. imob. 


Pessionnément, ad. libenflabeligen, 


bæftigen, ivrigen. 


Passionner, v. a. give et libenffas | 


beligt Udtryk; interegfere levende; v. 
pr. lade fig benrives af en Lidenſtab; 
blive libenffabeligen indtaget for; ins 


teresfere fig levende for; vous vous 


passionnez trop, De lader Dem fors 


meget benrive; il se passionne fort . 


pour cette affaire, ban er ivrig int: 


taget for -denne Sag, han tager fig 


med Varme deraf. 


Passivement, ad. voligt, uden at 


foretage Noget; (Gr.) i pasfio el. 
lidende Forſtand; pasfivt. i 

Passiveté, f. lidende, uvirkſom Til⸗ 
flanb; indre og ydre Folſomhed; p.t. 
Passoire, f.. Dø 


Rofiner; Slags Rofin. 
Pastel, m. Paſtel; Paſtelmaleri; 


(Bot.) Baib, en Garveplante (guède). 


Pastenade, f. (Bot.) f. panais. 

Pastèque, f. (Bot.) Vandmelon. 

Pasteur, m. Hyrde; fig. Sjæleførs 
ger; proteltantiff Prœfts a. fom fører 
et Hyrdeliv. 


Pastiche, m, (Peint.) Maleri, co: 


pieret efter Flere, el. Maleri, hvori 
enteite Egenſtaber hos en anden Mas 


fer ere efterlignede; literairt Arbe 


be, hvori Stilen og Sbeerne ere en 
Copi af Andre; Opera, fammenfat af 


Stykker laante fra flere Componiſter. | 


Pastillage, m. (Conf.) Slags Sub 


terbeig el. Bagvært tif at pryde Tab 


lertener med Degfert. 


rflag. 
Passtle, f. Sonning, titlavet med | 





Pastille, f. Rogelſekugle; Peber 


myntekage, Sufterfugle 0. besl. 

Pastoral, e, a. hyrdemæsfig, land: 
lig; henhorende tif Præfteembedet; vie 
€, Hprdeliv; poésie -e, Hyrdedigt; 
le soi - des âmes, Præftens Omſorg 
for Menigheden fon Sjælefgraer; 2 
m. Ritual for Biffopper; pl. m.-rau. 


4 


f. Hoprdeſtylle; Oprde⸗ 





Pas. 


Pastonrean, elle, s. ung Ÿyrbe, 
ung Pyrbinbes pod. 

Pat (t udt.), a. (Udtryk | Schak) 
fom iffe fan træffe fin Songe uten 
at blive mat. 

Patache, f. Toldfartoi; Vagtbaad; 
Baab til at befordre Breve el. Pass 
fagerer; Slags fimypel Pofitogn, hvis 
Stole ikke bœnge i Siere. 

Patachon, m. Fører af ef Toldfar⸗ 
hi, el. af det Slags Rivretsi, fom 
daldes pateche. 

Patagon, an. fpanff Mynt, fon gicel⸗ 
der omtr. & Grant; (Bot.) Glags Bal 
brian; (Géogr.) Beboer af Patagonien. 
. Pataque, f. Slags Mynt, brugelig 
i Batavia og i Braftlien. 

Pa-t-a-qu'est-ce, m. urigti 
bindelfe af Conſonanter og Bocaler; 
. f. cuir, getæer. 

Pataraffe, f. ulæfelig Strift; Kræ 

Patarasse, f. (Mar.) Bagſtag (hau- 
bau de fortune); Slags Stoppejern 
ul Kalfatring. 

Patard, an. vid, lille SKlling. 

Patate, f. Rartoffel. 

Patatras, int. bartuus! ber faldt 
fan; af! ber gif det i Stytter. 

Pataud, m. Hundehvalp med tyffe 
Soter; fa. être à nage - Com en Hund, 
der er faflet i Bandet for Løier, el. 
om Œn, ber er falden i Bandet), an: 
frange fig for at komme op igjen; fig.og 
pop. fvomme i Overflod. [s.Tytfal; fa. 

Patand, e, a. tyt, foabfet: klodſet; 

Patauger, v.n. trabfle i et Morads; 
fig. forvirres, forpfumre fig | Talen. 

Pâte, f. Deig; Masſe; (Cordon.) 
Kliſter; fig. og fa. Legemsébeflaffens 
hed, Helbred; Sindsſtemning, Gempt; 
-de confiture, Œutterbeig; - de por- 
celaine, Porcelainsmasſe; - d’aman- 
des, Mandelklid; Manbelfæbe; - de 
verre, Slags malet Glas, Glaspaſte; 
(Peine yDætfarve ; pi. uftemplebe Solv⸗ 
fenger ; faire lever la —, fane Deigen til 
at gjære; - veule ef. lâche, altfor blød 
Deig; mettre la main à la -, gaae 
flo meb i Risftenct; fig. tage felv 
Deel meb à Arbeivet, prov. quand 
on 4 mis ls main à la —, il en de- 
meure LS aux doigts Den, fom bar 

ange ge under Hænder, gaaer 
fjelden tomhændet bort, der klæber als 
id Roget ved; il n’y a ni pain ni- 
au Jogis, der er ifte Brød i Huſet; 

IL. 


Kor: 


257 


Pat. 


il est de bonne -, fan bar et gobt 
Helbred; c'est une bonne - d’ 

det er et gobt ærligt Mennefle, et 
gobt@tinb;(Empr.)tomber en, falde fra 


hinanden (om Bogflaverne i enform). 


Paté, m. Poftei; fig. Tytiats Blot 
plet; (Jeu) brager Roriblanbing; 
(Impr.) Sammenbianbing af Stri 
tegn; (Fort.) Slags rundt Bolværk; 
(Agr.) Plads, fom Biingaarbémanben 
glemmer at omgrave; (Jon) Sams 
ling af flere Slags Xdelſtene; - d'er= 
mite, tør gigen, hvori findes en Mans 
def el, Balnød; — en pot, Kjød, inbs 
bagt i Poftei; prov. c'est un prix fait 
comme celui des petits -s, bet er em 
beflemt Driis, fom Alle fjende; quand 
il mêle”les cartes, il fait le —, naar 
pan blander Kortene, palier ban dem 
(gjør ban Kneb). 

Pâtée, f. Meeltiump til at fete 
Siertræ; Blanding af Brød og Kjød 
til Huusdyrene. 

Patelet, m. Slags Rabliau. 

Patelin, e, s. liftig og flevg Mand 
el. Fruentimmer; a. ſledſt; s. m. 
(Verr.) lille Provedigle. 

Patelinage, m. Sledſthed, Fuxſvand⸗ 

Pateliner, v. n. gane underfundigt 
tilvorts, ſledſte, furſpandſe; v. a. be 
drage En ved at ſmigre for ham; 
dreie og vende en Sag ſnedigt. 

Patelineur, se, s. liſtig Bedrager, 
bedragerſt Smigrer el. Smigrerffe. 

Patelle, f, (Anc.) Slags helligt Offers 
far; (CH. 0.) Ruur, en Skalorm (lépas). 

Patène, f. (Égt.)-Œallerten, bvors 
paa Hoftien lægges, el. fom bedælfer 
Kalken i Alterens Sacramente. 

Patendtre, f. Fadervor; enhver ris 
ftelig Bøn; pl. Roſenkrands; Kug⸗ 
lerne paa famme; (Arch.) Bygnings⸗ 
ſirat; prov. pop. dire la — de singe, 
brumme, fljænde mellem Tænderne. 

Patendtrerie, f. Salg af Rofens 
krandſe; Opſtillen af ſamme; v. 

Patenôtrier, m. En, ſom forfærbl: 
ger og fælger Roſenkrandſe; v. 

Patent, €, a aabenbar, tybelig; 
(Chanc.) acquit- -.fongelig med Stato⸗ 
feglet forfpnet Anviisning paa Stats 
famret: lettre -e, Patent, Bevilling. 

Patente, f. Patent, Bevilling, Di 

lom; Næringsflat; Ovittering for 
amme; pale . 
Patenté, e, a. {om bar et Patent. 
- 17 


Pat. 258 Pat. 


‘ Patenter, v. a. mebbrie Bevillin 
Patent el. Diplom; v. pr. forſtaffe 
tent. . 

Pater (r udt.), sm. Fadervor; be 
fore Kugler paa Roſenkrandſen, paa 
poiite Fadervor læfeg; fa. ne savoir 
pas son —, være meget uvirenbe: sa- 
voir une ch. comme son -, fjende Noget 
udenar, paa fingrene fom fit Fadervor. 

Påter, v. a. (Cordon.) flitire Læder 
ſammen; v. n. (Ch.) tafte Jord op 
mer Gebrerne. [Byaningéftrat. 

Patère, f. (Anc.) Offerffaal; (Arch.) 

Paterne, a. faderlig; fa. 

Paternel, le, a. faberligs fædrene; 
pan Faderens Side; amour —, Fader: 
hjærlighed; maison - le, fædrene Huus; 
Suecession = le, fædrene Arv; parents 
-$, Glægtninge pan Faderens Side. 

Paternellement, ad. faverligen, fom 
en gader. ſ[paa; p. u. 

Peterniser, v. n flægte fin Fader 

Paternité, f. Faderſtab, Patcrnitet. 

Pâteux, se, a. beiget, klegt; flimet; 
leret; avoir la languc -se, bave en bes 
lagt Tunge; un chemin -, en lerct, 
æltet Vei; liqueur--se, tyt Lifør; (Joa.) 
ce diamant est -, benne Diamant er 
ifte Har; (Peint.) un pinceau -, en 
morvfulb Penfel. 

Pathétique, a. patbetiff, rørende; 
s. m. bet Rørende, det Pathetiſte. 

Pathétiquement, ad. paa en patbetiff, 
rørende Manbe. [vœtte Litenffaberne. 
. Pathétisme, m. Kunſt at røre og 

Pathognomonique, a (Méd.) signes 
8, faregne Sjenbetegn paa enhver 
Sygdom. 

Pathologie, f. Deel af Lœgeviten: 
ſtaben, foin handler om Spgdomme⸗ 
nes Natur og Ricnbetcgn. [thologien. 

Pathologique, a. henhorende til Ya: 

Pathologiste, m. Læge, fom ftriver 
el. tocerer om Sygdommenes BVæfen, 
Aarſag og Kjendetegn. 

. Pathos (s utt.), m. det Rørende i 
Udtrykket; nu: en affecteret Sæftighed 
el. Folfomhed i Stilen; plais. 

Patibulaire, a. henhørende til Gal: 
gen; fourches -s, Galge; physiono- 
mie —, forbryder Ubfeenbe, Gavtyves 
anfiat. -[beb, taaimobigen. 

Patiemment, ad. med Taaimobig: 

Patience, f. Taalmodighed; Udhol⸗ 
benbcb; prendre son mal en-, bære 
fit Onde med Taalmodighed; avoir -, 
fave Taalmodighed; prendre -, se 


donner —, vente meb Taalmodighed; 
(An.) Muffef, fom bevæger Skulder⸗ 
bladet opad; (Mil.) ſmalt Bræt, hvor: 
over Soldaterne pubfe deres Knapper ; 
(Bot.) frufet Sfreppe; -! ing. vær 
blot taalmodig! bi lidt! 

Patient, e, a. taalmodig; ſagtmodig, 
overtærende; udholdende; (Did.) mot: 
tagende et Snbtryt; s. Misdeder. tømt 
fra Livet; fig. og fa.En, fom udholder en 
chirurgiſt Operation; (Did. ;denLitenre ; 
il n’a été que le-, ban bar forboldt 
fig rolig og ikke giengieldt be Uartig⸗ 
beder, bvormed man bar overøft fam. 

Patienter, vw. n. have Taalmodig⸗ 
bed; vente med Taalmodigbed. 

Patin, m. forben Slags tyHaalet 
Sruentimmerffo; Sksite; aller en -s, 
sur des -s, lobe paa Skoiter; (Charp.) 
Underlag under en Trappe; (Vét.) fer 
à —,- Rugeljern, fom lœgges under Fo⸗ 
ben paa en Left, for at den ſtal fotte 
paa ben mobfatte Fod; (Impr.) Træ 
flytte, fom ſamle Opflanderne paa 
Presfen og holde dem lodrette. 

Patinable, a. fom ber fan løbes paa 
med @foiter; fom fan befoles. 

Patinage, mm. Støiteløben. 

Patine, f. Spanfigrent, fom danner | 
fig paa gamle Statuer og Mevailler; 
(Pcint.) Smuds paa gamle Malerier. 

Pativer, v. n. lobe paa Sføiter; 
v. a. befole. | 

Patineur, se, s. Skoitelober, Sksi⸗ 
teloberſte; En, fom gferne befoler Fruens 
timmerg Hænder og Arme. 

Påtir, v. n. lide, udftaae Nod; Tide 
Stade, untgjælde; les pauvres patis- 
sent en hiver, be Fattige lide meget 
om Vinteren; tel en påtira qui n'en 
peut mais, mangen En maa undgjælte, 
fom ifte bar nogen Skyld; votre santé 
en pâtira, deres Sundhed vil lide vers 
unter; nature pâtit, ban lider i Stilhed. 

Pâtis, m. Debelanb el. Brakjord 
til Græggang. 

Pâtissege, m. Ret til Gresgang; 
Lægning af Deig til Rager. 

. Pâtisser, v. n. lægge Deig til Bag: 
værk; lave Kager og Poſteier. 

Pâtisserie, f. Deig til Sager og Po: 
ficier, Bagvært; Kunft at lave Lager 
og Poſteier. [Ruftenbager, —ffe. 

Påtissier, ére; s. Pofteibager, —ffe ; 

Påtissoie, f. chineſiſt Silketoi. 

Påtissoire, f. Ruflenbagerbort med 
Kant om. . 


Pat. 


259 


Patois. m. Amiens færegne Sprøg, ! 


Pat. 


Patron, m, %orm.el. Memfler, hvor⸗ 


Bonbefprog, Provindsſprog, Bonde⸗ | efter Noget Pres; (Peint.) udſtaaret 


dialect. 

Pâton, m. Deigffumyp, hvormed man 
fiopperSuale, fom flulle fedes; (Cordon.) 
Yæber til at forſterke Næfen paa So; 
(Pot.) lille Leerklump til at danne et 
Dre el. en Sant. 

Patraque, f. gammel forflint Mas 
fine; ma montre n’est qu’une —, mit 
Ubr er fun en gammel Gtegevenber ; 
fa. gammelt, foageligt Menneſte. 

Pâtre, m. Ovæeghyrde. 

Patres (ad -, s ubt.), loc. ad. lat. 
i Urtr. aller ad —, døe; fa. 

Patriarcal (el. patriarchal), e, a. 
patriartaiff: pl. m. -caux. [Biis. 

Patriarcaiement, ad paa patriarkalſt 

Patriarcat (el patriarchat), m Patris 
arts Værtighed, Diftrict el. Embedstid. 

Patriarche, m. Patriark; Bifp i 
visfe af be ſtorſte Bifperømmer; Overs 
hoved i ben graſte Kirke, og i visſe 
andre Religionsiecters forſte Lærer i 
en geifilig Orden; œrværbig Olding. 

Patrice, m. Patricier. [triciefianben. 

Patriciat, m. Patricicværdighed ; Pa: 

Patricide, m. Fadermorder, fæbres 
nelandeforræder; p. u. f. parricide. 

Patricien, ne, s. Patricier, Defcens 
bent fra Roms fsrfte Senatorer; Adels: 
mand; a. henhørende til Patricierne; 
adelig. | 

Patrie, f. Fœdreland, Fodeland; 
Fodeegn, Fødeby; Sted, hvor en Kunſt 
el. Videnſtab ifær dyrkes og beſtyttes; 
Egn, hvorfra en Dyreart nedſtammer; 
amour de la —, Kfærlighed tif Fædre: 
landet; Athènes fut la - des philo- 
sophes, Atbenen var Silofofernes Føs 
telanb; la Laponie est la - du renne, 
Laptanb er Rensdyrets Diem. 

Patrimoine, m. Gœbrenearv; Sami 
liegods, Arvegovs. 

Patrimonial, e, a, henhørende til 
en Fædrenearv; pl. m. -niaux. 

Patriote, s. Patriot, Fodrenelands⸗ 
ven, —inbe; a. patriotiſt. 

Patriotique, a. patriotiff, ſædrelands⸗ 
finbet, elflente fit Fædreland. 

Patriotiquement, ad. paa en færre: 
lantéfinvet Maabe. ſlandsſind. 

Patriotisme, 4. Patriotisme, Fædre: 

Patrociner, v. n. fnafte vidtloftigen 
for at overtale En; bruges alm. i 
Gorb. med précher; v. plais. 


Papirmonſter, hvorover Noget males 
el. tryffes; fa. être formé sur un 
bon —, være dannet eller bave dannet 
fig cfter et gobt Mønfter. 

Patron, ne, s. ©fytébelgen, -inbe: 
Beffytter, -inbe; Kaldsherre; Hunde 
herre; Principal, Meſter; Slaveherre 
i Levanten; Sfipper; fa. - de la case, 
Huusvært; - de la barques ben meeft 
Anſete i et Selſtab, Sfælen i et Fore⸗ 
tagende;... a. cardinal —, forb. Car: 
dinal, der tillige var forſte Miniſter; 
galère = ne (ogf. la = nc), den anden 
af de kongelige Galeter. 

Patronage, m. en Godsherres el. Præs 
laté Kaldsret; en mægtig Mants Be 
ſtpttelſe. [Stytehelgen; uven pl. an, 

Patronal, e, a. angaaenbe et Steds 

Patronner, v. n. firpgc Farver paa 
efter et udſtaaret Monfier. [-fle. 

Patronneur, se, s. Monſtermager, 

Patronymique, a. nom =, Stamme⸗ 
navn, fælleg for Defcendenterne af 
ſamme Slægt, Familienavn. 

Patrouillage, m. Sjaffert, fammens 
rørt Plubber; p. u. 

Patrouille, f. Patrollering; omgaa⸗ 
ende Bagt; Patrol; fa. og pop. se 
mettre en —, beføge det ene Vortshuus 
efter det andet. 

Patrouiller, v.n. patrollere; pjadſte 
i mubbret Band; v. a. røre om i Fos 
get paa en uorbentlig Maade, behandle 
uordentligt, forbærve; pop. 

Patrouillis, ma. mubbret, omrort 
Vand, Plabver, moradſig Sump; pop. 

Patte, f. Pote, Rio, Fod (om Dyr, 
der have Œœer, om Fugle, undt. ont 
Rovfugle, og om nogle Inſecter, ſom 
Krebs 0. desl.); fig. og fa. Fod el. 
Haand paa Menneſtet; Fod paa et 
Glas; Klap ef. Flip til at mappe en 
Kjole, el. til at ſtikke gjennem etSpænte; 
(Mar.) - d'ancre, Anterflig; mouiller 
en -8 d'oie, ligge for tre Ankere; 
(Bot.) Rod, fom ligner'en Lap; (Mus.) 
Klap paa et Inſtrument; Nodepen;... 
fa. marcher à quatre -s, frpbe paa 
alle fire; mettre la — sur q., lægge 
Haand paa En, prygle En; tenir 4. 
sous sa —, have En i fin Magt, bave 
Leilighed tif at fade En; tomber (pas- 
ser) sous la - de q., komme i Ens Dœns 
der, ubfættes for at blive faartt bes 


17° 


— 


Pat. 


" Patenter, ©. a. meddele Bevilling, 
tent el. Diplom; v. pr. forſtaffe 
Patent. . 

Pater (r udt.), m. Fadervor; be 
fore Kugler paa Roſenkrandſen, paa 
hvilke Farerver laſes; fa. ne savoir 
pas son, være meget uvidende; sa- 
voir une ch. comme son -, fjende Noget 
udenar, paa Fingrene fom fit Fadervor. 

Pâter, v. a. (Cordon.) flittre Læder 
ſammen; v. n. (Ch.) fafte Jord op 
med Fodderne. [Bygnings firat. 

Patère, f. (Anc.) Ofjerfaal; (Arch.) 

Paterne, a. faverlig; fa. 

Paternel, le, a. faverligs fædrene; 

a Gaberens Side; amour —, Fader: 

lighed; maison - le, fædrene Huus; 
succession - le, fædrene Arv; parents 

, Glagtninge paa Faderens Side. 
Paternellement, ad. faderligen, fom 

en gader. [paa; p. u. 
Paterniser, v. n flægte fin Fader 
Paternité, f. Faterffab, Paternitet. 
Pâteux, se, a. beiget, klegt; flimet; 

ferct; avoir la languc -se, bave en bes 
lagt Tunge; un chemin =, en leret, 
æltet Bei; liqueur--se, tyt Lifør; (Joa.) 
ce diamant est -, benne Diamant er 
ftfe Har; (Peint.) un pinceau -, en 
marvfuld Penfel. 

Pathétique, a. patbetiff, rørende; 
s. m. bet Rørende, det Patbetifte. 

Pathétiquement, ad. paa en pathctiff, 
rørende Manbe. [vætte Livenffaberne. 
. Pathétisme, m. Kunſt at røre og 

Pathognomonique, a (Méd.) signes 
, fœregne Sjenbetegn paa enbver 
Sygdom. 

Pathologie, f. Deel af Lageviden⸗ 
flaben, fom handler om Sygdomme: 
nes Natur og Ricnbetcgn. [thologien. 

Pathologique, a. henhørende til Was 

Pathologiste, m. Læge, fom ſtriver 
el. toccrer om Spgdommenes Yoœfen, 
Aarſag og Kjendetegn. 

Pathos (s udt.), m. det Rørende i 
Udtrykket; nu: en affecteret Sæftighed 
el. Rolfombeb i Stilen; plais. 

Patibulaire, a. henhørende til Gal: 
gen; fourches -s, Galge; physiono- 
mie —, forbryder Ubfeenbe, Gavtyves 
anfiat. -[beb, taaimobigen. 

Patiemment, ad. med Taalmobigs 

Patience, f. Taalmodighed; Udhol⸗ 
denbcb; prendre son mal en—, bare 
fit Onde med Taalmodighed; avoir -, 
bave Taalmodighed; prendre -, se 


Kant om. 


Påt. | 


donser -, vente meb Taalmodighed; 
(An.) Muffel, fom bevæger Skulder⸗ 
bladet opad; (Mil.) ſmalt Bræt, bvors 
over Soldaterne pubfe dereé Knapper ; 
(Rot.) frufet Skreppe; -! ing. vær 
blot taalmobig! bi lidt! 

Patient, e, a. taalmodig; fagtmotig, 
overtæœrentes udholdende; (Did.) met: 
tagenbe et Indtryk; s. Misvæder, tomt 
fra Livet; fig. og fa. En, fom udholder en 
irurgifOp:ration; (Did. ;ben£ivente, 
il n’a été que le-, ban par forboitt 
fig rolig og ikke giengiætrt de Uartig⸗ 
heder, hvormed man bar overof ham. 

Patienter, v. #. bave Zaalmotigs 
bed; vente med Taalmodighed. 

Patin, m. forhen Slags tytfaalet 
Fruentimmerſto; Sfølte; aller en, 
sur des =s, løbe paa Sføiter; (Charp.) 
Underlag under en Trappe; (Vét.) fer 
à, Kugeljern, fom lægges under Jos 
ben paa en S'ef, for at den ſtal ſtotte 
paa ben mobfatte Fod; (Impr.) Trø 
flytte, fom famie Opftanderne paa 
Presfen og holde rem lodrette. | 

Patinable, a. fou der fan løbes paa 
med Cføiter; fom fan befoles. 

Patinage, 18. Sløiteløben. 

Patine, f. Gpanfigrent, fom danner 
fig paa gamle Statuer og Medailler; 
(Pcint.) Smuds paa gamle Malerier. 

Patiner, v. n løbe paa Sfoiter; 
v. a. befole. i 

Patineur, se, s. Skoitelober, Støt: 
teloberſte; Œn, fom gjerne beføler Fruens 
timmers Sœnber og Arme. | 

Pâtir, v. n. lide, ubftaae Rød; lide 
Stade, untgjælde; les pauvres pâtis- 
sent en hiver, be Gattige lide meget 
om Sinteren; tel en pâtira qui n'n 
peut mais, mangen En maa undgqjelde, 
fom iffe bar nogen Skyld; votre santé 
en pâtira, deres Sundhed vit lide ver: 
unter; nature påtit, han liver i Stilhed. 

Påtis, m. Hedeland el. Brafjord 
til Græsgang. 

Pâtisssge, m. Ret til Grasgang; 
Lægning af Deig til Kager. 

Pâtisser, v. n. lægge Deig til Bags 
vært; lave Kager og Poſteier. 

Pâtisserie, f. Deig til Kager og Pr: 
ficier, Bagværk; Runft at lave Lager 
og Poſteier. [Ruttenbager, -ffe. 

Pâtissier, ére; s. RU te; 

Påtissoie, f. chineſiſt Gittetei. 

Pâtissoire, f. Ruffenbagerbort med 


Pav. 


ter le —, gane forfigtigen tilverks; bråler 
le, ride ef. tiore I Galop; prov. bride en 
main sur le —, bet er farligt at galop: 
pere pag Gaden; man maa iffe over: 
de fig i vanſtelige Sager; battre le -, 
drœbe Tiden med at firøife om paa 
Gaden; batteur de -, Gabeftryger; 
être sur le —, være uden Hjem, i Ar: 
mod; el. være uden Anfættelfe; être 
sur le - du roi, være paa ben offent: 
lige Landevej, hvor Alle have lige Ret; 
mettre q. sur le —, jage Én ud af fit 
Logis ; berøve En alle Hjælpemidler. 

Pavé, e, p. brolagt; fig. les rues 
en sont -ées, Byen er opfyldt deraf ; 
il a le gosier —, fan Fan fpife og 
britfe be bedefte Ting. 

Pavement, m. Brolægning; Fliſe⸗ 
lægning; be til Brolægningen nød: 
vendige Materialier. LStifer. 

Paver, v. a. brolægge, belægge med 

Pavesade, f. (Mar.) Skandſekappe 
paa Galeier, for at ffiule for Fjenden 
bvad ber foregaaer ombord, 

Paveur, m. Brolægger. 

Pavie, f. (Jard.) Slags Ferffen ; 
(Bot.) Slags Kaftantetræ; (Géogr.) Pa: 
via,. Stad i Lombardiet. 

Pavillon, m. Telt til en Leir; Senge: 
omfæng i Form af et Telt; Udbpg⸗ 
ning paa ct Duus, Floi; Lyſthuus; 
Flag ; en Nations Orlogéflaabe ; fig.Bes 
fyttelfe; (Mus.) den nederfte vide Mun: 
ding paa enSrompet ; (An.)Prebruffen ; 
(Bot.) øverfte Blomſterblad paa Balg⸗ 
planters (Jeu) Tegn paa dobbelt Parti 
i Toccategli; amener le —, hale Flaget 
ned, ſtryge det; assurer son —, affyre 
st Stud idet Nationalflaget heiſes; 
-en berne, Flag i Sjov; battant de 
-, ben vaienbe Deel af Flaget; - fendu 
en cornette, @plitflag; fig. baisser 
le - devant q., erfjende fig for Eng 
Undermand; se ranger sous le - de q., 
fille fig under Eng Commando, gaae 
pan Ens Parti; déserter le-, forlade 
fit Parti; le - couvre la marchandise, 
det neutrale Flag el. de Reutrales Dan: 
bel maa refpecteres. | 

Pavillonné, e, a. (Blas.) cor -, 
Valdhorn, bois vide Munbing er af 
en anven Farve. . 

Pavillonner, v. n. fjæmte; pop. 

Pavois, #. ſtort Sfjold (v.); (Mar.) 
Sanbstappe paa Skibe, Finkenets 

æde. 


261 


Pay. 


Pavoiser, v. n. (Mar) befænge et 
Stib med Standstappe og Flage. 

Pavot, m. (Bot.) Balmue. 

Payable, a. fom Kal betales til en 
vis Termin, forfalden til Betaling. 

Payant, e, a. betalende; carte -e, 
Regning paa hvad man bar fortæret 
hos en Spifevært; s. ben Betalende. 

- Paye, f. paie. 

Payement, f. paiement. 

Payen, ne, f. païen, ne. 

Payer, v. a. betale, udrede; fig. 
undgjælde for Noget; paallignne, bes 
lønne, giengjælde, ſtadeslosholde, er⸗ 
fatte; ſiraffe; udfone, bøde for; v. pr. 
betales, gjøre fig betalt; noies med, 
være tilfreds med; je me paierai, jeg 
ſtal not gjøre mig betalt; se faire 
bien =, gjøre fig fit Arbeide el. fin 
Tienefte dyrt betalt; je ne me paie 
pas de cela, dermed laber jeg mig 
iffe noie; c’est une chose qui ne se 
peut -, det cr Noget, fou itfe not fan 
paaſtjonnes, det er fortræffeligt; — q. 
de révérences, fpife En af med Com⸗ 
plimenter; — d’ingratitude, befonne 
med Utaknemmelighed; - q. de retour, 
vife En Øjengjæld; - en même mon- 
naie, betale med fige Mynt, giengiælve 
Lige for Lige; - d’effronterie, lyve fig 
igjennem, rebe fig ud af en Goricgens 
hed med Uſandhed; - d'audace, afvife 
et Angreb med fjæf og monig bfærd; 
- de sa personne, vove fit Liv, naar 
bet gielder; gane felv med overalt; 
- de bonne mine, fee godt ud, men 
for Reften iffe due til Noget; - le 
tribut å la nature, lægge fig til at 
bøe; il a -é pour tous les autres, 
ban bar maattet bøde for alle de Ans 
bre; prov. qui répond paie, ben, 
fom gaaer i Borg, gaaer i Sorg; 
fen paierai la folle énchére, bet vif 
fomme tif at gaae ud over mig; - 
en monnaie de singés (en gamba- 
des), fpotte Œn i Stedet for at bes 
tale; fl paiera les pots cassés, fan 
vif fomme til at betale Oilbet, Dan 
vif fomme til at undgjælde berfor; — 
chopine, pinte, bouteille à q., betale 
for En i et Vertshuus; - les violons, 


"betale Omtoftningerne og lade Anbre 


have Fornoielſen; - en |’ (à ') acquit 
de q., betale for en Anden; - ric-à- 
ric, -comme un changeur, comme 


| un saunier, betale fuapt, noie, karrigt; 


Pay. 


prov. les battus paient l’amande, Spot 
og Stade følges ab. 
Payeur, se, s. Betaler, -ffe. 
Pays, m. Land, Egn; Fædreland, 
Fodeegn, Fødeby; Landsmand (pop. 
{ db. Betydn. bruges i f. payse); - 
plat, - de plaines, fladt Land, Slette 
land; plat-, ubefæftet Land (i Mobf. 
til befæftebe Steder); — montueux, 
Bjergland; - d'États, forf. Provinvfer, 
poor Afgifterne forbeeltes af Stæn. 
berne; — d'élection, forf. Valgpro⸗ 
vinds; - d'obédience, Provinbs, hvor 
Paven udnævner til visfe Embeder; 
- de sapience, forf. et Ravn paa Nor: 
manbiet ; les Pays-Bas, Reverlantene; 
- de cocagne, Overflødighedsland, Sla⸗ 
raffenland; - perdu, Land uden Djæl: 
pekilder, el. affides Egn, fom ligger langt 
fraHandel og Civilifation ; - mort, Land 
uven Handel el. Induſtrie; — latin, 
Univerfitetéquarteret i Paris; vin de 
=, Landviin; fig. og fa. gagrier -, tom: 
me videre frem, fomine affted (v.); 
tirer =, undvige, løbe fin Bei (v.); 
avoir la maladie du —, have Øjemvee ; 
battre le -, unberfgge; recognofcere 
Landet ; battre du—, gjennemreife mange 
Egne; behandle mange forffiellige Mas 
ferier; faire voir du - à q., give En meget 
at tage vare, volde En Bryderi; savoir 
Ja carte du —, fjende godt be Folk, man (es 
ver iblandt; être en- de connaissance, 
befinde fig blandt Bekjendtere; være 
vel befjendt med fine Forretninger ; 
juger à vue de -, dømme efter et 
flygtigt Overblif; cet homme est bien 
de son -, benne Mand er meget eens 
foldig, meget fettroende; de quel - 
venez-vous? hvorfra kommer De, naar 
De ifle vecb det, hvorom Ale tale; 
— prov. nul n’est prophète dans son —, 
Sagen er Prophet i fit eget Land. 
Paysage, m. Landſtab; Landſtabs⸗ 
maleri; Landſtabsmaling. 
Paysagiste, m, Landſtabsmaler. 
Paysan, ne, s. Bonde; Bonteypige, 
Bondekone; Vondeknold; fig. plumpt, 
uoporagent Menneſte; ogſ. a. avoir l'air 
—, fee ud fom En fra Landet, fom en 
Bonde; à la-ne, loc. ad. paa Bon: 
Devils. . 
Paysannerie, f. Bondeſtand; Bonde⸗ 
clasfe; Bondemaneer, Landsbyvaſen; 
2 Us 
Pays-Bas, m. Nederlaudene. 


262 


- 


Pec. 


Payse, f. Lanbémanbinbe: f. pays. 


- Pé, m. opſtagende Stof i Rurve: 


fletning; Stytteſteen i Shiferbrud (i 
d. Betydn. ogſ. pey). omhuus. 

Péage, m. Bompenge; Bropenge; 

Péager, m. Bromand; Forpagter 
af Bom⸗ el. Bropenge; a. m. che- 
min -, Bet, paa. hvilten der erlægges 
Bompenge. [el. Bropenge. 

Péagier, m. En, ſom ſtal betale Gom: 

Peau, f. Hud, Skind; Balg; Dinde; 
Sener i Kjed; (Pal.) Pergament; 
pop. gammelt, Rygt, losagtigt Fruen: 
timmer; - de mouton, Faareſtind; - 
de bœuf, Oxehud; - de serpent, lan: 
gebam; — de chien. Harffind; - crue 
el. verte, raa ugarvet Dub; ce bouilli 
ne vaut rien, il n'y a que des -1, 
bette Oxetjod duer iffe, det er fun Se: 
ner; maladie de -, Subfpgbom ; contes 
de Peau d’ânè, Ammeſtuebiſtorier; étre 
gras à pleine -, være fmotfeeb; les 
os lui percent la -, elle n'a que la 
-et les os, elle a la - collée sur les 
os, hun er meget mager, fun er fun 
Skind og Been; fig. og fa. la - lui 
démange, Ryggen fløer paa fam, 
ban udfætter fig for at faae Vant; il 
a peur de sa =, ban frygter for at 
fane Bank; vendre bien cher sa -, 
værge fig tappert, til det Mverfte; faire 
bon rharché de sa-, vove fit Liv uten 
at det gjøreg nødigt; il ne saurai 
durer dans sa -, ban fan ikke flaat 
fig til Ro, ban er meget urolig; il 
crêve dans sa —, ban revner af Fedme; 
ban gaaer ud af fit gode Sfind; fan 
ærgrer fig ihjel; il mourra dans så 
-, il ne changera pas de-, pan blé 
ver aldrig anberlebes; je ne voudrais 
pas être dans sa —, jeg vilde iffe være 
{pans Steb ; je ne veux point me char- 
ger de votre —, jeg vil iffe have Dem 
paa Halſen, itfe befatte mig med De 
reg Sager; coudre la — du renard à 
celle du lion, forene Lift med Magt. 

Peausserie, f. Handel med Slind; 
Stindvarer. NE 

Peaussier, m. Feldbereder; Skind⸗ 
handler; a. (An.)muscle —, Hudmuſtel. 

Peautre, #4. Stibéroer; fa. envoyer 
q. au -, jage En Potter i Bold; v.inus. 

Peautré, e, a. (Blas.) fom par en 
Fiſtehale af en anden Farve end Kroppen. 
, Pec, a. m. i Udtr. hareng -, net: 


faiter Sild. 


Pec. 
Fl 
Peccable, a. fpnbig, { Stand tif at 


ynde. ſcſeelſe. 
Peccadille, f. lille Synd, ringe For: 

Peccant, e, a. ſom ſynder (p. u.; 
(Méd.) ſtadelig, ondartet. ſger; p.u. 

Peccata, m. Xſel i Dyrefegtnin⸗ 

Peccavi, m. ſand Anger; fa. pl. 
des peccavi. 

Pèche, f. Ferſten (forf. persique); 
Fiſtefangſt; Fiſteri; ef til at fiffe; 
giffedræt, fangede if; la = des per- 
les, Perlefangft; aller à la -, gane ud 
paa diffefangh ; fig. og pop. un cous- 
sin rembourré de noyaux de =s, et 
Dynde el. en Pude, fom er overor: 
bentlig haard. ” 

Péché, m. Synd; - originel, Ar⸗ 
vefønd; — de commission, Overtræ⸗ 
beffesfpnb ; - d’omission, Unbiavelfeés 
fpnb s — de fragilité, Skrobeligheds⸗ 
fond; le — de la chair, Utugt; — mi- 
gnon , Skjodeſynd; pour mes -s, for 
mine Synders Skyld, til Straf for 
mig; fa. rechercher les vieux -s de 
q. giennemgaae Ens forrige Vandel; 
se dire les sept-s mortels, fige bin: 
anden be grovefte Uartigheder; mettre 
q. au rang des -s oubliés, flaae En 
ud af fine Tanfer; itte tœnte mere 
paa ham; prov. - caché est à demi 
pardonné, ben Synd, fom holdes 
futt for iffe at pætfe Sorargeife, tan let: 
tere tifgives ; à tout - miséricorde, man 
maa være overbærenbe, el. man maa 
haabe, at Gud tilgiver. 

Pécher, v. n. ſynde, forfec fig, be: 
gaac Feil; feile; — contre la bien- 
séance, forfee fig imod Belanftænvig: 
hev; cet ouvrage pèche par trop d'or- 
nement, bette Vark Par den Feil, at 
bet bar altfor mange Prybelfer, ce 
n'est pas par là qu’il pèche, det er ifte 
beri hans Feil beftaaer; ce vin pèche 
par la (en) couleur, benne Viin bar 
iffe den ægte Farve; ben er uflar; 
prov. qui perd pèche, ben, font lider 
et Tab, tilffriver Alle Skylden. 

Pécher, v. a. fifle; fig. tage; — à 
la ligne, file med Medeſnor; - un 
étang, udfiſte en Part, fange alle Fi 
flene i famme; fig, où avez-vous pé- 
ché cette nouvelle? hvorfra bar De 
bentet benne Rypbeb? - en eau trouble, 
file i rørt Band, benytte offentlig el. 
privat Forſtyrrelſe til egen Fordeel; 
pop. - au plat, tage ſelv af Fadet 


Péd, 


hvad man ønffer; prov. toujours né- 
che qui en prend un, man flal itfe 
forſmaage enFordeel, hvor lille ben end er. 

Pèêcher, m. Ferffentræ ; couleur fleur 
de, Kiodfarve, Kerffenblomfifarve. 

Pécheresse,f.Synberinbe; f.péchear. 

Pécherie, f. Fiſteſted, Fiſteri. 

Pécheur, eresse, s. Synder; fa. 
vieux, gammelt ubfsævenbe Menne⸗ 
fle; prov. Dieu ne veut’ pas la mort 
du, man mad være overbærenbe, tils 
give ligefom Gud tilgiver. 

Pécheur, se, s. Fiſter, Fiſterkone; 
Panneau du -, paveligt Gegi til visfe 
apoftoliffe Documentcr; (H. n.) mar- 
tin--, martinet- =, Jisfugl; Soravn 
(ogf. - -du-roi). [ Dosmer, Tosſehoved. 

Pécore, f. Dyr (p. u.); fig. og fa. 

Pecque, f. dumt, inbbiloff og nœs⸗ 
viiſt Fruentimmer; p. u. 

Pectiné, e, à. dannet fom en Ram, 
famformig; s. me. (An.) Laarmuffel. 

Pectineax, m.(An.)trebieRaarmufte(.' 

Pectinier, #. (H. n.) Dyret t en 
Kamoſters oſters. 

Pectinite, f. (H. n.) forſtenet Ra 

Pectoral, e, a. henhørende tif Brys 
ſtet; gavnlig for Bryſtet; croix —e, 
Rors, Biflopperne bære paa Bryftet ; 
sirop-, *ryftfirup, Bryftfafts pZ.m.-raux. 

Pectoral, m. broderet Smyffe, Ses 
dernes ypperite Prœft bar paa Bry⸗ 
flet; (An) ifor pl. Bryftmuftel; (H. 
n.) pl. bryfibugfinneve Fiſte (thora- 
ciqaes); på. -raux. . 

Péculat, m. Rasfetyveri; Underflæb. 

Pécutateur, m. Kasfetyv; p. u. 

Pécule, m. Formue, fom En, der 
er i en Andens Tjenefte, bar erhvervet 
ved eget Arbeide; lille Hjord. 

Pécu'ier, ère, a. fom bar privat ſelp⸗ 
erhvervet Eiendom; fœregen, fœrbeles ; 
p. u. 

Pécune, f. rede Penge; v, 

Pécaniaire, a. beftaaenbe i Penge, 
angaaenbe Penge; peine =, Penges 
bove; intérêt —, Pengefordecl. 

Pécunieux, se, a. rig, fom har 
mange rede Penge; fa. og p. u. 

Pédagne, m. en Roerkarls Fodfæfte 
el. Fodſtammel paa en Gale. 

Pédagogie, f. Borneoporagelfe; of: 
fentlig Opdragelſesinſtitut; Pœdago⸗ 
gieum; p. u. 

Pédagogique, a. henhorende tif Børs 
ncoporugelfen, proagogif. 


Péd. 


‘Pédegogue, m. Oytrager, Leremes 
fler (fun plais. nu hellere: précepteur). 
Pédale, f. Pedal i et Orgel; Tans 
ent, fom trædbes meb Foden, paa et 
iano el. andet Inſtrument; Stytte 
ræ, fom trebes med Foden for at 
fœtte en Møllegværn el. en Dreierbænt 
… ÅBevægelfe; bybefte Tone paa enGagot. 
édané, a. m. bruges fun i Udir.: 
juges -és, anbsbybommere, fom fiaas 
ende holdt Ret. 

Pédant, e, a. pedantiſt, fmaalig, 
fo og nøteregnende; s. Sfolemefter, 
Skolemoder (1 fpottenbe Betvdn); En, 
fom giver 
taler ten a fgjerente Tone; En, fom 
er altfor nøteregnende i Smaating, 
Skolefux, Pebant. . 

Pédantaille, f. Debanteri; pebantiffe 
Soit (fpottenpe Ubtr: v.). 

édanter, v.n. agere Sfolemefter ; 
agere Pedant; v. ' 
Pedanterie,f.Stolemefterfaget (fpots 
tende Udtr. v.): Sfolemeftervæfen, Pe⸗ 
danteri, overdreven Noiagtighed iSmaas 
ting; fmaalig brammende Lærdom. 

édantesque, a. pebantiff, fmaalig, 
fmagenbe af Pevanteri. 

Pédantesquement, ad. paa en pe: 
bantiff Maade. 

Pédantiser, v. n. agere Yebant, 
være fmaatigt noieregnende; fa. 

Pédantisme, m. perantif Bæfen ; 
Gmaalighebsaant. 

Pédéraste, m. En, fom bar una: 
furlig Omgang med Drenge. [Drenge. 

“Pédérastie, f. unaturlig Utugt med 


Pédestre, a. fremfillet i en flaa | 


ende Stilling; fom foretages til Fods 
CE d. Betpon. p. u.); statue —, Bil⸗ 
ledſtotte i en fiaaenbe Stilling. 

Pédestrement, ad. i Ubtr.: aller 
-—, gaae til Fods; fa. 

Pédète, m. (H. n.) Springhare. 

Pédicelle,m, (Bot.){ifleBiomfterftit. 

Pédiculaire, a. (Méd.) maladie — 
Luſeſpge. 

Pédicule, m. lille Stift el. Real, 
hvormed et Blomfierblab hæfter faft 
ven Bægeret. 

Pédicure, m. Liigtornfæge; ogf. a. 
m. (chirurgien —). 

Pédiluve, m. (Méd.) Fodbad. 

Pédimane, m. (H. n.) Pattedyr meb 
Pt Sommeltaa paa Bogfsbberne ; 
ogf. a. 


en lærd Mine, el. fom | Stib 


Pei. | 


| 
Pédomètre, m. Beimaaler; f. f 
odomètre. 
Pédon, m. Gobbub, Fodpoſi. 
Pédoncule, m. (Bot) Blomfie: 


filt, Grugtfilf. 

Pédonculé, e, a. (Bot.) forfynet 
med Gtilt (om Vlomſter og Frugter). 

Pégase, m. (Myth ) Pegaſus, vinget 
Heſt, Digternes Def: fig. poetif Ind: 
ffydelfe ;(Astr.” nordligt Stjernebillede. 

Pégasides, f. pl. (Myth.) Tilnaon 
for Muferne. 

Pégauliére, f. Baad, hvori Beget 
fmeltes, fom bruges til at falfatre et 
tb. Lo. desl.; Kemmen. 
Peignage, m. Hegling af Der, Samb 

Peigne, mm. Ram; Degle; Bæver: 
fam; (Vét.) Muk hos Heſte; (H. n.) 
Slags toſtallet Conchylie; fig. og por. 
donner un coup de — à q.. prygle 
En; être sale comme un -, være 
fmubfig og uorveutiig. 

Peigné, e, p. fœmmet; fig. ovdent: 
lig, reenlig, omhyggeligt behandlet; 
un jardin bien —, en ordentlig, fmult 
revet, vel vedligeholdt Have; un 
ouvrage bien —, et omhyggeligt udar⸗ 
beibet og rettet Arbeide; être - à la 
diable, have uorbeutligt Haar, være 
uordentlig i fin Paatlæbning; (PÉ) 
harengs -s, Sild, fom have miſtet 
deres Ainner el. Stæl; s. un mal 
ct uordentligt, lurvet Menneſte. | 

Peignée, f.Slagémaat; Prygl; pop. 

Peigner, v. «a. rede med en Kam; 
tæmme; hegle; fig. prygle, mishandle; 
v. pr. fæmmes; pop. prygle hinanden. 
Peigneur, se, s. Uldkxmmer; fer 
begler.  [(alin. faiseur de peignes). 

Peignier, m. Kammager; p. % 

Peignoir, m. Pubberffiorte, Friſeur⸗ 
mantel; Babeitiorte. 

Peignon, m. Bunbt Hør ef. Sam, 
fom Rebflageren bærer fom et Bælte 
om Livet, naar ban ſpinder; på A 
fald af Uld, fom femmes. 

Peignures, f. pl Haaraffald ved 
Rœmning. | [fonnier). 

Peiller, m. Rlubefamier (nu: chif- 

Peilles, f. pl. Klude til Papir; inus. 

Peindre, v. a. male; afbilde, 
dre, beffrive; v.n. ffrives v. pr. male 
fig; ſtildre fig; - en huile, - à lhuile, 
male med Olie; — en détrempe, male 
med Banbfarve;s - en rouge, male 
rødt; -sur toile, male pan herted 


Pei. 
- d'idée, 


Jutommelfen:; — d’après nature, male 
efter Naturen; être fait à —, være 
ſmukt ſtabt; cet habit va å—, benne 
Kjole finder overordentligt godt; —q., 
male Cu, Ens Portrait; cet auteur 
se peint dans ses ouvrages, denne 
gorfatter filbrer fig felo i fine Vær: 
ler, fig. og fa. s'achever de -, ode⸗ 
lægge fig ganfle; vanœre fig; begynbe 
at brifte forfra efter at bave brutfet 
dygtigt; pour nous achever de —, til 
endnu ſtorre Ulpkte; voilà qui nous 
achève de, der fattebes fun det for 
ganffe at ødelægge 06. 

Peine, f. Straf, Revfelfe; Smerte, 
Lidelſe; Sorg, Summer, Bedrøvelfe ; 
Seymring; Rød; Befværlighed, moi: 
fommeligt Arbeide, Umage; Vanſte⸗ 
lighed, Hindring; Ulyſt, Modbydeligs 
bed for at fige el. gjøre Roget; Ar: 

« on le lui a ordonné sur -, 
sous, à de la vie, man bar befas 
let ham det under Livs Straf (af de 
tre Udtr. er sous - det brugeligfte); 
sous les -s de droit, under ben der: 
for faftfatte Straf; la - du sens 
Helvedsſtraf; être dans la —, være i 
Trang; je suis fort en — de-ce qu'il 
est devenu, jeg er meget belpmret 
for Hvad der er blevet af ham; ne 
vous en mettez pas en —, vær iffe 
belymret derfor; ce n’est pas la -, 
cela n’en vaut pas la —, bet er ifte 
Umagen værd; la chose en vaut 
bien la —, Sagen er not Umagen 
Værd; perdre sa-, gøre fig forgix: 
ves Umage; mourir à la—, døe uden 
af nage det, hvorfor man bar arbeis 
det, det, hvorfor man bar kœmpet; 
prenez (donnez-vous) la - de, gjør 

Dem den Aleilighed at o. f. v.; comp- 
ter pour rien ses -s, være meget fore: 
lommenbe; meget virkſom; un homme 
de, en Mand, fom fortjener fuurt 
fit Brød; faire une ch. sans, gjore 
Roget gjerne, uden ‘at tvinges; avoir 
de la — à marcher, bave vanffeligt 
deb at gade; payez-lui sa —, betal 
ham for hans Umage, betal fam hang 

rbeibe; prov. nul bien sans —, man 
etfolber intet Gode uden Meie;.. 

à-, loc, ad. neppe, ifte faafnart; 
vanſteligen; à - le soleil fut-il levé 
que, .». neppe var Solen faact op 


tegne efter Fantaſi; ud af|fer...;s à - seit-il lire, ban fan neppe 
Povebet; = de mémoire, tegne efter læfe; 


Pei. 


à grand” —, loc. ed. vanijieligen, 
med flor Befoær. ” 

Peiné, e, p. og a. betymret, bes 
brevet; ubarbeibet moiſommeligt, œngs 
fteligt; je suis fort - de cela, bet 
gior mig meget belymret, jeg er mes 
get bedrøvet derover; un style -, en 
œngfeligt ubarbeibet Stiil. 

Peiner, vw, a. fmerte, forurolige, 
belymre, bedrove; ubarbeibe moiſom⸗ 
meligt, ængfeligt; volde Befvær, trætte ; 
v. n. arbeide med for Anfrængelfe, 
trætteg, ubmatte fig; true med at 
butte under for altfor flor Byrde; 
bave Ulpi el. Mobbybeligheb for; 
v. pr. gjøre fig Umage; cela m'a 
beaucoup -6, det bar bedrøvet mig 
meget ; il peine beaucoup ses ouvrages, 
ban ubarbeiver fine Værter meb for 
Ombu el. WÆngftelighed; cette poutre 
peine beaucoup, benne Bjælte bærer 
altfor fvær eu Byrde: il peine à pu- 
nir, ban firaffer ugierne; il n'aime 
pas à se —, han holder ikke af at 
gjøre fig Umage. | | 

Peineux, se, a. moiſommelig, bes 
fværlig; pop. | 

Peintre, m. Maler; - d'histoire, 
Hiſtoriemaler; - de portrait, Portraits 
maler; - de paysage, Landſtabsmaler; 
-en miniature, Miniaturmaler; — en 
bâtiments, - au gros pinceau, à la 
grosse brosse, Bygningsmaler; une 
femme -, en Malerinde; ce poète 
est un excellent —, benne Digter mn 
brer fortræffeligt be Gjenſtande, han 
omhandler; fa. être gueux comme 
un =. være i meget maabelige Om⸗ 
flenbigheber. 

Peintreau, m. flet Maler. 

Peinturage, m. en Farves Anſtryg⸗ 
ning paa Træ el. Muur. 

Peinture, f. Malerkunſt; Maling; 
Maleri; fig. en Digters el. Talers 
levende Skildring af en el. anden 
Gienſtand; (Jeu) Herreblad (alm. 
figure); pop. cela est fait comme 
une —, det er fœrbeles godt udført el. 
udarbejdet ; en —, loc. ad. tilfynelas 
dende; efter Skinnet el. Ubfeenbet; fa. 

Peinturer, v. a. overfirpge med en 
og famme Farve, anfirpge. 

Peintureur, m. Saandværfer, ſom 
overfiryger Mure, Bægge, Lofter 0. 
desl. (ogf. harbouilleurJ. 


! 


Péj. 

Péjoratif, ive, a. font frembringer 
el. udtrykter en Sorværrelfe. 

Pékin, m. Slags chineſiſt Siltetøt ; 
fa. Sptréborger; Borgerfolbat;(Géogr.) 
Chinas Hovedſtad. 

Pélache, f. grovt Plyds. 

Pelade, f. Haarets Affalden, Slags 
Sygdom (salopécie); Uld, ſom ved 
Sjælp af Kalt, falder af Faareſtind. 

Pelage, m. visſe Dyrs (Heſtens, 
Hiortens og desliges) Haarfarve, Bb. 

Pélagianisme, m. (Thé.) Kjætteri, 
fon benegtede Arveſpnden og aa: 
dens Birfning. (derne. 

Pélagie, f. (Méd.) Rofen i Pæn: 

Pélagien, ne, s. Pelagianer (f. pé- 
lagianisme). [Tantei, fpanff Makrel. 

Pélamide, f. (H. n.) ung Thunfiſt, 

Pelard, a. m. bruges fun i Ubtr.: 
bois-, Zræ, fom er afbartet medens 
bet endnu groer. 

Pelauder, v. a. flaae, prygle, revfe ; 
v. pr. baxes; pop. p. u. 

Pelé, e, p. og a. afpillet, flaldet; 
un roc, en nøgen, ubevorcet Klippe; 
un vieux -, en gammel Gfalbepanvde; 
prov. il n’y avait que trois tondus 

teigneux), et un pelé, det bar et 
pelt og iffe tairigt Selſtab. 

Péle-mêle, ad. imellem hinanden, 
uden Orden, hulter til bulter; s. m. 
Morven; Bunterad: Sidden til Bords 
i Flæng uden at følge Rangen. 

Peler, v. a. aftage Saar, ffolbe; 
ffrælle; v. n. flalle af (om puden); 
v. pr. ſtrœlles, afſtalles; luvſlides; — 
un cochon, ſtolde en Griis; — la terre, 
grave Grønfværen bort; mon corps 
péle, Huden paa mit Legeme ffaller; 
ce velours se pèle premptement, 
bette Floiel luvſlides hurtigt. 

Pèlerin, e, s. Bilgrim, Balfarté- 
qvinde; Banbrer, Banvrerfle; fig. og 
fa. Hykler, Hyklerſte; fiffigt, foritilt 
Menneffe; (H.n.) m. Slagé toffallet 
Musling; prov. rouge au soir, blanc 
au matin, c'est la journée du =, Af: 
ten rod og Morgen hvid bebude Ban: 
breren en ſmuk Dag. 

Pèlerinage, m. Pilgriméreits, Vils 
grimégang, Salfart; Valfartsſted 

Pèlerine, £ pèlerins Slags 
gruentimmer-Halsbeflævning, Pelerine, 
Modeft. [fab til at forme Muuriteen. 

Pelette, f. (Mac.) lille Stovt, Red: 


Pet. 


Tandudtrekkerredſtab; (Chi) Slags 
Diſtilleermaſtine; (Charp. } lille rampe 
til at faftbolbe Træ, fom fauges.[flange. 

Pélice, f. (A. n.) Slags inbiff Odder: 

Pelin (bebre: plain), m. læſtet Kalt, 
hvori Huder ſtolles; Raltgrubetif Huder. 

Pelisse, f. Pelé, Damekaabe foret 
med Pelsvark. 

Pelisson,m.{aaben Vams, Skindpels. 

Pellâtre, f. Bladet paa en Stovl. 

Pelle, f. Skovl; - à feu, Ildſtuffe; 
fig. og fa. avoir de l’argent à remuer à la 
-, have mange Penge (faa at man | 
fan ffovie bem); prov. la - se moque 
du fourgon, ben ene Nar leer af ben 
Anven. [Sæve ligner en Skool. 

Pelle=å=cul, f. Slags Haveſtol, hvis 

Pellée, pellerée ef. pelletée, f. 
Stovlfulv (pellerée er det brugeligite). 

Pelleron, m. (Boul.) {ang og fmal 
Bagerffovl til ſmaa Brød. | 

Pelleterie,f-Bundtmagerbaanbberf; 
Pelsvcerk; Bundtmagerboutik; Bundi⸗ 
magerlaug. [magerflei Pelshandler. 

Pelletier, ère,s. Bundtmager, Bunbl: 

Pellicule, f. tynd Sud; Dinte. 

Pelliculeux, se, a. beflænt med flere 
Hinder, bubagtig. [og Feldberedere. 

Peloir, m. Stavejern hos Gartere 

Pelosard, m. Navn paa et Glagé 
Druer i Egnen om Perpignan. 

Pelutage, m. (Com.) Vigogneuld 
(3tie Slags). 

Pelote, f. Bold, Klump; Nøgle 
Traad o. besf. (almindeligere pelo- 
ton); Naalepude; Blis, hoid Plet t 
Manden paa Heſte (ogſ. étoile); pop. 
lille tyf og feed Perſon; une - de 
neige, en Sneebolt; fig. og fa. faire 
sa —, famie fig en Formue lidt efter 
lidt; gjøre fig utillatetig Fordeel; 
cela fait une - au bout de q. temps, 
bet løber omfiber op tif en Sum; 
la-se grossit, Feilene blive ftørre og 
ftørre; Fordelene vore mere og mere; 
Oplobet tager beitanbigt til. 

Peloter, v. n. ſpilie Bold, fafle 
Bolden fra den Ene til den Anden; 
kaſte Sueebolde; fig. forføge paa 
Noget, prøve paa at foretage Noget; 
v. a. fa. prygle; nedrive; v. Pr 
prygle binanben, ſlaaes, fhjænded; 


‘prov. = et attendant partie (mieux), 


noget Ubetpbeligt, i For: 


foretage fi 
!: noget Bedke; prøve paa 


ventning a 


Pélican, am, (HL n.) Pelikan; (Dent ) hvad man tør gjøre. 





Pel. 


Peloteur ; m. En, fom fafter med 
01. 


Peloteuse-mécanique, f. lille Mas 
fine tif at vinde Romuldsgarn i Nøgler. 

Peloton, m. Nogle Traad 0. bes. ; 
Bold, fom ifte er overtrukken; aa: 
lepude; Klump; fig. Dob; Mennefte: 
Klynge; lille Troppekorps, Peloton; 
fa. se Mettre en —, frumme fig, fam 
men, træffe fig ſammen fom et Nogle. 

Pelotonner, v. a. vinde i Nøgle; 
v. pr. fammenbobe fig; longe fig 
fammen; frumme fig fammen fom et 
Nøgle. [Sræsplet, Gronplet 

Pelouse, f. Slags fiint, fort Græg ; 

Pelta, f. (Ant.) fille udhulet Amazon: 
Skjold; (Bot., Kapſel hos Lavarterne. 

Peltaste, m. (Anc.) græff ffioids 
væbnet Soldat, Sfolbbærer. 

Pelte, f. (Anc.) lille Skjold, Ama⸗ 
zon⸗Skjold; f. pelta.  [fiolbformig. 

Pelté, e, a. (Bot.) ffjolbbannet, 

FA e, a. bevoret med pans nas 
Tet; fig. og fa. patte-pelue, Hytter, 
faif, flevff Menneſte. 

Peluche, f. Plyds, Flos. ſlaaden. 

Peluché, e, p. og a. flosſet, baaret, 

Pelucher, v. n. blive laaben, flos⸗ 
fet ef. baaret (om et Slags Stof el. 
Klæde); v. pr. blive flosfet. 

Pelure, f. Strælling; Skal, Bælg, 
Hinde; Storpe (af Of). 

Pelure-d”ognon, f. (Bot.) Slags 
Svamp; Kartoffelart; (H. n.) Slags 
lile Ofters; (Com.) Navn paa Fars 
ven af visfe Slags Viin. 

Pelvien, ne, a. (An.) henhørende 
til Bœftenet i Unberlivet. [Munk. 

Penaillon, m. Pjalt (fa.); (iron) 

Pénal, e, a. underkaſtende en Straf; 
code —, Straffelovbog; pi. m. -nals. 

Pénalité, f. Gtraffebeftemmelfe; 
Straffeſpſtein; Strafbarber. 

Penard, m. bruges fun i Udtr. 
vieux, gammel Rœv, gammelt frie: 
digt Menneſte; gaminel Bellyfining. 

Pénates, m. pl. (Anc.) Suuéquder 
(lares); fig. og fa. Bolig; revoir 
ses fee fit Diem igijen. 

., Penaud, e, a. foriegen, betuttet, 
forbløffet; undfeelig, ſtamfuld; fa. 

, Pence, m. lille engelſt Mynt; Tolv: 
tedeel af en Sonia | 

Penchant, m. @fraaning, Sfraa: 
ber, Skrænt; fig. Sælding; naturlig 
Tilbeielighed, Hang; sa fortune est 


267 





Pen. 


sat son, bans Lykke cl. Formue er 
paa Hældingen; le = de l'âge, Alde⸗ 
rené aftagende Kraft; être sur le — 
de sa ruine, ftaae paa Manden af 
fin Untergang; avoir du - pour q., 
have Tilboielighed for En. 

Penchant, e, a. hældende, ſtjcev, 
fraa; fig: nœrmenve fig fin Unbers 
gang, vaklende (bebre: chancelant). 

Penché, e, p. ffraa, ffjæv, hældende; 
avoir des airs -s, have affectcerte Lader. 

Penchement, m. Halden tif ben 
ene Side, Hælven forover med Kroppen. 

Pencher, v. a. hælde, bøte, bringe 
ud af fin lodrette Stilling; v. n. være 
ffraa, hælde, boie fig; fin være tile 
boielin til; v. pr. boie fig, butte fig, 
være fffxv el. ſtraa; = la tête, hælde 
med Sovebets le mur penche de ce 
côté, Muren fælder til benne Side; 
l'empire penche vers sa ruine, Riget 
nærmer fig fin Undergang; il penche. 
plus pour l’un que pour l’autre, fan 
bar florre Tilbøielighed for ben Ene 
end for ben Anden. 

Pendable, a. fom fortjener at bœns 
ges; cas-, Danbling, hvorfor Gjers 
ningsmanden fortjener at hænges; fa. 
jouer à q. un tour -, fpile Œn en 
lumpen Gtreg. 

Pendage, m. (Minér.) en Aares 
ffraa Retning i en Ruimine. 

Pendaison, f. Ophængning i en 
Gaïge; pop.  - 

Pendant, m. Deel af et Gebœng, 
focrigiennem Kaarden ſtikkes; Deel 
af et Uhr, hvori Kjcden faſigiores; 
Drenrings Smykke, Orenpendelok (f 
d. Betydn. ifær pl. -s d'oreilles); Si⸗ 
beftotte, Stykke, ſom i Smag og Stor⸗ 
relſe foarer til et andet; fig. Perſon 
af famme Charakteer ef. Tenkemaade 
fom en anden; faire le= de, faire — 
à el. avec, udgjore et Giveftytte tif. 

Pendant, e, a. hængende, nedhœn⸗ 
gende; fig. anbœængig, invfiævnet; des 
fruits =s par les racines, Frugter, font 
endnu Îffe ere inbfamlebe; le procès 
est - à ce tribunal, Procesfen (væver 
(ef. er anbœngig af) for benne Domftol. 

Pendant. pp. medens (paa ben 
Tid; til Forſtjel fra durant, imebens, 
fom medfører Begreb af en Varighed, 
der iffe afbrydes): je l'ai vu - son 
séjour ici, jeg bar feet ham under 
bang Ophold per; l’armée se repo- 


Pen. 


soit durent hiver, Armeen ubévliebe 
fig faalænge Vinteren varede; - que, 


loc. conj. medens at (tandis que,. 


medens at, medfører Begreb af en 
Mobfetning). 

Pendard, e, s. Galgenfugl, Gal: 
gentnebel, Døgenigt; Ratfermær; fa. 

Pendeloque, f. Prenrings Smykke, 
SDreupendelot; Kryſtalprisma, fom bœns 
ger ned paa en Lyſekrone; Pialt, fom 
bænger ned fra en iturevet@jole ( plais.). 

Pendentif, m. (Arch. ) fremfiaaende 
Due paa en Pvætving, 

Penderie, f. Samling af Stænger, 
hvorpaa Feldberederne opfænge deres 
Stind; pop. Ophængning i Galgen. 

Pendeur, m. (Mar.) Enden af et 
Toug, hvori der gager en Tridſe; 
CH. n.) Navn paa et Slags Spatte. 

Pendice, a. f. i Ubtr. araignée -, 
ERdderkops Spind, fom er faſtheftet 
til Loftet. 


Pendillard, m. Slags fort Drue. 
_Pendiller, v. n. bœnge i Luften, 
bingle for Bind og Beir; fa. 

Pendillon, m. (Horl.) Deel af et 
Uhrværk, fom holder Perpendiklen i 
Going. 

Pendre, v. a opfænge; hænge i 
en Galge; v. p. hænge fig; u n. 
bænge; hænge ned, hænge for langt 
ned; fig. og fa. être toujours pendu au 
cou (el. aux trousses) de q., ffærtegne En 
{beligen; être toujours pendu aux côtés 
(el. à la ceinture) de q., følge En alles 
vegne, være altid i Pælene paa En; 
- son épée au croc, forlade Krigs⸗ 
fanden; être pendu haut et eourt, 
være bieven hængt (v.); il y a de 
quoi se—, man funbe gjerne fortvivle 
derover; dire pis que - d’un homme, 

e om Œn alt det Bærfte, der gives; 

e⸗ lebne ham re for fire Shling; 
il ne vaut pas le = (bebre: la corde 
pour le —), ban er itle en Stritte (et 
Stud Krudt) værd; prov. autant 
vaudrait être pendu que d’avoir fait 
cela, man maatte lige faa gjerne 
onſte fig dod og begraven fom at have 

ort det; autant lui en pend à l’œil 
à l'oreille, au nez), det Samme 
fan gjerne bœnbes bam. 

Pendu, e, p. hængt, opbængt; fig. 
og fa. avoir la langue bien -e, være 
flaaren govt for Tungebaanbets prov. 


268 


Pén, 


gior fort Proces med bem; man brus 

er bem ſtrax faafnart be indfinde 
ig;...5. den Sængte; il a Pair d'un 
_, han feer daarlig og elendig ud, 
fom om ban var-flaaren ned fra 
Galgen; il est:sec comme un-, ban 
er tør og mager fom en Beenrad; 
avoir de la corde de - dans sa poche, 
vinde altid i Spil; være heldig i Alt, 
boab man foretager fig; prov. il ne 
faut pas parler de corde dans la 
maison d'un = (d’un homme qui a 
été —), man maa iffe bringe paa 
Bane, hvad ber fan faare den, med 
hvem man taler. 

Pendule, m. ets Pendul; 
f. Perpendikeluhr, Penduluhr, Taffeluhr. 

Penduline, f.(H. n.) Pendulin⸗Meiſe. 

Péne, m. Tappen el. Stangen i en 
Laas, ver fpringer frem og fufter, Rigel; 
(Mer.) Tjærelvaft; overſte Gtytte paa 
en Raaflang. [trœngeligher. 

Pénétrabilité, f. (Did.) Giennem⸗ 

Pénétrable, a. gjennemtrængelig. 

Pénétrant, e, a. gjennemtrængende; 
fig. indtrængende, rørende ; ſtarpſfindig; 
discours —, en rørende, hiertegribende 
Tale; avoir Pæil (le coup d'œil, le 
regard) -, bave et ſtarpt, giemmembos 
rende Blif; avoir l'esprit —, være ſtarp⸗ 
ſindig, befibbe eu dyb Forſtand, ſom 
trænger til Bunds i Alt. 

Pénétratif, ive, a. (Did.) gjennem: 
trængende, fom trænger let til Bundé 
Noget; p. u. 

Pénétration, f. (Did.) giennem⸗ 
trængende Egenſtab; fig. Skarpfin⸗ 
dighed, giennemſtuende el. giennem⸗ 
trængende Forſtand. Lbevcæget. 

Pénétré, e, p. vert, bedrøvet; dybt 

Pénétrer, v. a. trænge igiennen, 
trærige ind i; fig. gjennemfiue, "trænge 
til Bunds i, erbolbe dyb og grundig 
Runbffab i; røre, dybt bevæge; v. pr. 
gjøre fig fortrolig med; overipde fig 
om; fætte fig ind i; tilegne fig; v. n. 
trænge ind i; fig. - les secrets de la 
nature, giennemſtue Naturens -Dems 
meligbeber; sa douleur me pénètre 
le cœur, bang Sorg gaaer mig nær 
til Hierte; il pénétra dans la Russie, 
ban trængte ind i Rusland; - dans 
les secrets de la nature, udgrunde 
Naturens Hemmeligheder; se — de ses 
devoirs, fœtte fig ganſte ind i fine 


aussitôt pris, aussitôt pendu, man ! Pligter, levende gjennemtrengrs af 


Pen. 
famme; se - d’une vérité, tatprente 
fig dybt en Sandheb. 


Penguin el. pengouin, f. pingouin. 

Pénible, a. moiſommelig, befvær: 
lig; fig. piinlig, fmertelig; un travail 
-, tt meifommeligt Arbeide; un sen- 
timent-, en fmertelig Folelſe; c’est 
un aveu — à faire, det er en Zilflaaelfe, 
fon det er pünligt at gjøre. 

Péniblement, ad. b igen, van: 
fleligens fig. piinfigen; nobigen. 

Péniche, f. (Mar.) lille Transport: 
fartei; væbnet Baar. 

Pénicille, 2. Penſel; énus. 

Pénicillé, e, el. pénicifliforme, a. 
(An.) penfelformig, endt i en Duff. 

Pénide, f. (Pharm.) fart Gutter; 
Boitferfufter. 

Pénil, #. (An.) Benugbjerg, baar: 
bevoret Sted om Gobfelsbelene. 

Péninsulaire, s. og a. Beboer af 
enHafvø; henførende tilen Halvø; p.u. 

Péninsule, f. Halvo; Spanien og 
Portugal (la — ibérique). 

Pénitence, f. Anger; Pod; Bods⸗ 
fraf; Straf for en begaaet Feil; 
Ctraf i Juleleg; faire - de ses pé- 
chés, bebe for fine Synder; fig. og 
fa. faire —, fœttes paa fmal Soft; 
mettre un. enfant en —, paalægge et 
Barn en Straf; pour -, pour votre 
-, en = de cela, loc. ad. til Straf, 
til Straf derfor. 

Pénitencerie, f. paveligt Aflads⸗ 
cancelli; Bods⸗Ret; Bodsdommers 
Embede. 


Pen. 


Penne, f. fior Fjer paa en Mon 
fugl, Svingfier; Fjer til en. Pül. 

Penné, e, a. (Bot) fjeret (om 
Blade, bois Aarer ligne Fjer). 

Penaiforme, «a. (An.) fierdannet 
Com Muflier, bois Fibrer ligne Fa⸗ 
nen paa gjer). [vingede Fødder. 

Pennipède, a. (Myth.) fom barbe 

Pennon, m. Slags gammeldags 
Standard, tilhorende en Ridder, font 
havde 20 bevæbnede Mand under fig. 

Pénombre, f. (Astr.) Halvſtygge. 

Penon (bedre: pennon), =. (Mar.) 
Spanjer, Stytfe Kort befat met Fjer og 
beftemt til at fjende Vindens Netning. 

Pensant, e, a. fæntenbe; bien —, 
veltænfenbe, velfinbets mal —, flettæns 
kende, ildedommende, fom dømmer 
ifbe om Andre. 

Pensée, f. Tæntning; Tanke; Taunus 
feeone; Mening; føre Idee, Plan, 
Udkaſt; Stedmodersblomſt (bruges à 
Srantrig flinbbillebligen tligefom for. 

emmigeien bos 08); pl. Æanter, 

etragtuinger ; entrer dans ta - de q., 
fœtte åg ind i Ens Tanter; fatte Ens 
Mening; lire dans la - de q., gien⸗ 
nemflue Ens Tanker; cela n’est ja- 
mais entré dans ma =, det er aldrig 
fommet indenfor mine Tanker; cela 
m'est venu dans la — (en —), det er 
faldet mig ind; s’enfoncer dans ses 
=, forrpbe fig i fine egne Zanter ef. 
Betragtninger; il n’est pas tourmenté 
par ses -s, pans Tanker plage ham 


œf. | iffe, ban befibber fun lidt Forſtand; 


[præft. 

Pénitencier, m. Bodspræſt, Aflads⸗ 

Pénitent, e, a. og s. bodfærdig, 

angerfuld; Skriftebarn; bobfærtig 

Synder; Medlem af en eatholſt Bods⸗ 
orden. 


Pénitentiaire, a. angaaenbe Boden 
el. Bodsſtraffen; tjenende til at af: 
bøde Synden. | 
_Pénitentiaux, a. m. pl. henhørende 
til Lirkeboden; bruges i Ubtr. :pssumes 
* 7 vobepſalmer canons -, firfelige 
Bodslove. ſpaaleggelſe. 

Pénitentiel, m. Ritual for Bods⸗ 

Pennache, f. (H. n.) Sofjer, Slags 
Mantedyr. Foden; v. 

Pennade, f. Trin el. Spark med 

Pennage, am. Fugles Vingefjer; 
(Faue.) Rovfugles Fier. 

Pennatule, f. (H.n.) Soffer; ſ. 

pennache. 


avoir de mauvaises -s, bave flette 
Tanker, tænfe paa flette Ting, bave 
ondt i Sinde; il a jeté sur la toile 
la … de son tableau, ban bar ublaftet 
pan Lœrrebet Gfitfen til fit Maleri. 
Penser, v. a. tœnfe; ubtænte, ude 
finde; troe, mene, domme om; 'v. n. 
tænte; anftile Betragtninger; efters 
tænfe, overveie; tænle paa, erindre 
fig; have Roget i Sigte, have i Sinde; 
tage fig i Agt; være nær ved; il ne 
dit pas tout ce.qu'il pense, ban figer 
iffe, Alt hvad ban tænfer; qu’en pen- 
sez-vous? hvad mener De derom ? j'ai 
pensé une ch. (Ac.; bedre: j’ai pensé 
à une ch.) qui vous sera utile, jeg 
bar tænkt paa Noget, fom vil være 
Dem til Nytte; à quoi pensez-vous 
donc? hvad har De dog t Sinde? 
it n’y pense plus, ban bar flaget det 


Pen. 


mb af fine Tanker; — à mal (ef. - 
mal), have ondt i Sinde; mal -, 
bave flette Tanker el. Meninger; que 
pensez-vous faire? Hvad bar De i 
Ginte at gjøre? pensez à vous, tag 
Dem i Agt; j'ai -é mourir, jeg bar 
været nær ved at døe; — tout haut, 
fige Alt hvad man tanker, fige hvad 
man burde ffjule; facon de —, Mes 
ning, Anſtuelſe; à ce que je pense, 
efter min Mening, efter hvad jeg 
troer; ouvrage bien -é, et vel abtœnît 
Arbeide. 

Penser, m. Tanke (poé.). 

Penseur, m. Zænter; profond —, 
dyb Tenker. li Tanker. 

Pensif, ive, a. tankefuld, fordybet 

Pension, f. Sofipenge; Betaling 
for Soft, Logis og Unverviisning; 
Penfions el. Koſtgongeranſtalt; Un⸗ 
berviigningéanftalt, hvor Eleverne til- 
lige bave Koſt og Logis (id. Betyon. 
ogf. pensionnar); be i famme værende 
Sofigængere ; aarlig Raabesgave, Pen: 
fions demi-—, Huus, hvor man bar 
often men. itfe boer; Betaling for 
famme. 

Pensionnaire, s. Koſtgenger; Elev, 
fom er i Koſt, Penfionift;s comédien 
=, ef. blot =, Slueſpiller, fpm bar 
beftemt Løn og ifle tager Deel i Ud⸗ 
byttet; demi--, Elev, fom bar Koft 
men itte Logis; grand- -, forf. førfte 
, Minifier i Holland. 

Pensionnat, m. Underviisningsan⸗ 
flait, Poor Eleverne tillige have Koſt 
D9Logis ;Koftgængeranftalt ; f.pensionr. 

Pensionner, ©. a. give Œn aarlig 
Penfion. s 

Pensum (um ubt. om), m. Extra⸗ 
arbeite, foin forefættes en Elev til 
Straf; på. des pensum. [Lyra. 

Pentacorde, m. (Anc.) femftrænget 

Pentadactyle, a. (H. n.) femtaaet, 
fom bar fem Zæer paa hver Fod. 

Pentadécagone, m. (Géo.) Figur, 
fom bar 15 Sider og Vinkler {ogf. 
quindécagone).  [fom bar 5 Sider. 

Pentaëdre, m. (Géo.) faft Legeme, 

Pentaglatte, a. ſtrevet paa 5 Sprog. 

Pentägone, m. og a. (Geo.) Figur, 
fom bar 5 Sider og & Bintier. 

Pentamètre, m. og a. femfodet Vers. 

Pentandre, a. (Bot.) fembannet. 

Pentandrie, f. (Bot.) femte Klasſe 
af Linners Spſtem, indeholdende Plan: 


270 


Pép. 


ter med 5 @tebraale i en tveljønnet 
Blomſt. 

Pentapole, f. (Geogr.) Egn cl. 
Provinds, fom indeholder 5 Hoved⸗ 
ſteder; inus. 

Pentarchie, f. Regiering beflaaenbe 
af 5 Perfoner; en ſaadan Debregents 
Bærdighed og Embebévarigher. 

Pentarque, m. Medlem af en af 
5 beftaaenbe Regjering. 

Pentastyle, m. og a. (Arch.) Byg⸗ 
ning, bois Facabe frembiter 5 Soiler. 

Pentateuque, m. be 5 Mofebøger. 

Pentathle, m. (Ant.) fem Giags 
Ramplege hos Græferne. | 

Pente, f. @traaning, Sefbing; 
Strænt; Faldet af et Vandlob; nets 
bœngente Gtrimmel paa Gardiner, 
om en Gengebimmel, en Bogreol 0. 
besl.; fig. naturlig Dang, Tilboielig⸗ 
hed; avoir de la — au libertinage, have 
Hang til Unfvævelfe; se laisser aller 
à la — naturelle, hengive fig til fin 
naturlige Tilboielighed. i 

Pentecostaire, a. henhørende til 
Pintſen, angaaende famme; s. m 
Kirkebog for Pintſefeſten. 

Pentecôte, f. Pintſefeſt; les fêtes 
de la-, Pintfebagene. 

Pentière, f. (Ch.) f. 'pantière. 

Penture, f. Jernbaand el. Sernbe 
flag med en Krog til en Dørs el. 
Vindueshængſel. ſidſte Stavelſe. 

Pénultième, a. næftfidfte; s. f. nœft 

Pénurie, f. flor Mangel paa de 
førfte Fornsdenheder; ſtor Pengetrang; 
Armor, Nød og Elendigdhed. 

Péotte, f. Slags for Gondol, flor 
venetianff Sluppe. [ffers Modenbed. 

Pépasme, m. (Méd.) ufunbe Vad⸗ 

Pépastique, a. (Méd.) lettende For: 
doielſen, forbelenbe uſunde Vadſter 
(ogſ. peptique). [Tufficen. 

Péperin, m.(H,u.) graa vulfanif 

Pépie, f. Pip (Sygdom hos Hons); 
fig. og pop. il wa pas la —, han 
britfer gjerne, ban bar en tørftig 
Sjæl; ban er ffaaren gobt for Tun⸗ 
gebaandet; il. nous fait avoir la -, 
ban giver os Intet at brifte. 

Pepin, m. ÿrugtfjerne. [teffole. 

Pépinière, f. Træffole; fig. Plan: 

Pépiniériste, m. (Gartner, font ops 
elſter Zræer (ogſ. a. jardinier —). 

Pépita el. pépite, f. (Minér.) Mes 
talflump i Minerne; Guldſtive. 


Pép. 


Péplion ef. péplis (s udtales), m. 
(Bot.) Rattebale, Lythre. 

Péplon el. péplum (um ubt. om), 
m. (Ant) lang $ruentimmertaabe el. 
broteret Slor. 

Peplique, a. f. pépastique. 

Péragration, f. (Astr.) en Banes 
Gjennemiob ; p. u. 

Percale, f. boibt oſtindiſt Bomuldstoi. 

Percaline, f. Blanfiærreb til Foer, 
Slags Dvælg, Sbirting. 

Perçant, e, a. ſpids, giennembos 
rende, giennemtrængenbes fig. flarps 
findig; un froid, en bidende Kulde; 
une vue-e, et ffarpt Syn; un es- 
prit-, en farpfinvig Forſtand. 

Perce, f. Pibeboer, Inſirumentboer 
(f. perce-à-main); en -, loc. ad. 
anfluffen; mettre du vin en —, flitfe 
Sul (bore Taphul) paa et Blinfab, 
aftappe Biin. 

Percé, e, p. gjennemboret, gjen: 
nemffaaret; bullet; gjennemtrængt; le 
rez-de-chaussée est - de quatre croi- 
sées, Stueetagen bar 4 Binbuesfag; 
une maison bien -e, et Huus, fom 
har mange baie og fmutte Vinduer; 
un habit - par le coude, en Kjole 
med Huller ſpaa Albuen; une forêt 
bien =e, en Skov med ftore og fmutte 

ele; un paysage bien —, et ant: 
fab med viid Ubfigt; je suis - jus- 
qu'aux os, feg bar iffe en tør Traad 
paa Kroppen, jeg er vaab indtil 

findet; fig. avoir le cœur -, have 
Djertet gjennemboret af Sorg; être 
bas =, være pan Knaene; un panier 
“ en OPdeland; ..,s. m. Habning 
el. Bei i en Skov (f. percée). 

Perce-à-main, m. Yibebocr, hvor: 
med der bores Quller i Snfirumenter 
(f. perce); på. des Perce-à-main. 

Perce-bois, m. (H.n.) Srœborer; 
åræorm; pl. des perce-bois. 

Perce-bosse, m. (Bot.) Fredløs 
(ysimachie); pl. des perce-bosses. 

Perce-bourdon, m. Boer, boormeb 
der dores Huller i en Sakiepibe; pL 

es perce-bourdons. 

Percée, f. Aabning el. Bei i en 
Soy (f. percé); faire une -, reife 
Ind i det Indre af et Land. 

Perce-feuille, f. (Bot) fladkjernet 
Etixrmplante; pl. des perce-feuilles. 

Perce-forêt, m. fa. Grtejæger, Buſt⸗ 
jeger; pl. des perce-forêts. 


e- 


271 


Per. 


Perce-lettre, m. Rebflab, hvormed 
man fiat Huller i Breve for deris 
gjennem at trætte en Silfefnoer, font 
forfegletes; pl. des perce-lettres. 

Percement, m. (Arch.) Øfennems 
brydning af en Muur for at anbringe 
en Dør el. et Vindue; (Mine.) Bands 
ſtalle i Fjergværter. 

Perce-meule, m. Hulboer til Slibe⸗ 
ef. Molleſteen; pl des perce-meules, 

Perce-mousse, m. (Bot.) Uldhæœtte; 
Somfrubaar (polytric); på. des perce- 
mousses. 

Perce-muraille, f. (Bot) Slags 
Nælde, Cecropie (pariétaire); pl. des 
perce-murailles. 

Perce-neige, f. (Bot.) Sneettotte, 
Sommergint; pl. des perce-neige. 

Perce-oreille, m. (H. n.) Oren⸗ 
toifts pi. des perce-oreilles. ‘ 

Perce-pierre, f. (Bot.) Gteenbræf; 
pl des perce-pierre.[pebsrfelsbetfent. 

Percepteur, m. Subeaéferer, Op: 

Perceptibilité; f. Oppebærligber ; 
Spnbarhed. 

Perceptible, a. fom fan oppebee⸗ 
reg; fom fan fees el. bemaærtes (it. 
Betpon. fun med en Negtelfe; bellere: 
imperceptible). 

Perception, f. Oppeborſel; Oppe⸗ 
berfeispoft; (Phil.) Opfattelfe. 

Percer, v. a. gfennembore, gfcns 
nemftifte, gjennembrybe, gicnnemflære, 
aabne, bane Vei igjennem, giennems 
trænge; fig. gjennemffue, ubgrunbe;. 
v. n. bane fig Aabning, fomme frem; 
have en Udgang tif; gjennemtrænge, 
trænge ind 1; fig. fomme for Dagen, 
bryde frem; fvinge fig op, gjøre Frems 

ang, fomme til Anſeelſe;... v. pr. 
æare fig; flare fig; - un mur, gjen: 
nembrybe en Muur; - une -croisée 
dans un mur, gjøre Aabning tif ct 
Binbue { en Muur; - un tonneau, 
bore Taphul pag en Tonde; — du 
vin, fliffe Sul paa et Viinfad; — la 
foule, trænge fig igiennem Mængven; 
fig. - un mystère, ubgrunbe en Dents 
meligbeb ; - l’avenir, giennemffue Frems 
tiden; crier à — les oreilles, ffrige 
Orene fulde; — les nuits à étudier, 
à jouer, tilbringe Nætterne med at 
flubere, med at ſpille; cela me perce 
l'âme, det ffjærer mig i Hjertet; ce 
coup perce dans les chairs, dette 
Hug trænger ind i Kjødet; les dents 


Per. 


commencent à - à cet enfant, Ten 
berne begpnbe at fomme frem bos 
bette Barn; les os lui percent la chair, 
ban er meget mager, Benene. fliffe 
allevegne frem; sa maison perce dans 
deux rues, hang Huus gaaer ud (bar 
Udgang) til to Gader; - dans l'avenir, 
flue ind i Fremtiden; le jour perce, 
Dagen bryder frem; le cerf perce, 
Hjorten tager Flugten; la vérité perce 
à la longue, Sandheden fommer om: 
fiber for Lyfet; ce jeune homme 
percera, dette unge Menneſte vil fvinge 
fig op; se - de son épée, gjennem: 
bore fig med fin egen Raarbe. 

Percerat, m. (H.n.) Soorn. [pop. 

Percerette, f. Slags Boer (vrille); 

Perce-ronde, f. Slags Pasſer; 
pl. des perce-rondes.[paa en Fløite. 

Perces, f. pl. Puller, fom anbringes 

Perceur, m. (Mar.) Borer. 

… Percevoir,v. a. oppebære ef indſamle 
Gtatter, Indtægter, Frugter 0. besl.; 
(Log.) opfatte. 

Perchent, m. Voftefugl. 

Perche, f. Maal af 18 tif 22 Fod 
(v.); Stang; (Ch.) et med Takker 
befat Diorteborn; (Mar.) Baadshage; 
(H:n.) Aborre; fig. og plais. c'est 
ane grande —, det er et boit, magert 
og uproportioneret Sruentimmer; pl 
(Areh.) runde, hvælvede Piller, fom 
tjene til at danne en Buehvelving. 

Perché, e, p. floiet op; fig. og fa. 
être toujours - sur sa grandeur, sur 
ses aïeux, beraabe fig altid paa fin 
Adel, paa fine Aner; 8. m. (Ch.) 
tirer les faisans au —, flyde Faſaner, 
fom ere fluiebe op, paa en Øreen. 

Perchée, f. Gamling af Fugle, 
fom fibbe paa en Green. 

Percher, v. n. fætte fig op el. flyve 
op paa en Green el. en Pind; pleie 
at flyve ‘op el. fætte fig paa en Green 
0. besl ; v. pr. flyve op, fœtte fig 
op; fig. og fa. fœtte fis op paa et 
boit Sted for bedre at fee el. høre. 

Perchis, m. Indhegning med Stœns 
ger; Ritégierde. 

* _ Perchoir, m. Stang el. Pind i et 
Honſehuus el. i et Fuglebuur til at 
flyve op pan; Honſeſtige. 

Perelus, e, a. lam; il est - de tous 
les membres, fan er (am i alle em: 
mer; fig. cg fa. avoir l'esprit —, 
mangle Omdømme. - 


272 


Per. 


Perçoir, 
ſpidſt Jern til at gjøre Huller meb. 


Percussion, f. (Did.) Stød, Slag; | 


m. Boer til Taphuller, 





to Legemers Sammenſtod; - directe, 


lige 
(Arq.) batterie à - Percusfionslaag ; 
(Mus.) instrument de =, Inſtrument 
ti at flaae paa, Slaginſtrument (Paus 
fer, Tambourin o. desl.). 
Perdable, a. fom tan tabes. 
Perdant, e, s..ben Tabende; iſær 
i pl. (om Tabende i Spil) il est 
dans les (du nombre des) -s, fan 
hører til be Tabende; ogf. a les 
numéros-s, be tabende Numere. 
Perdition, f. flet Brug af fin Eien⸗ 
bom (i d. Betydn. fun brugeligt i 


Mbtr. tout son bien s’en va en — | 


bele hang Formue gaaer til Grunde 
orm. Odſelhed); moralſt Fordærdelfe; 
maison de —, flet Huus, liderligt Duus; 
(Écr.) le chemin de —, Gyndené Bel; 
être dans la voie de —,. være paa 
Beien tif Fordærvelfe; le fils de -, 
Judas; l'enfant de —, Syndemenne⸗ 


flet; (Mar.) étre en =, være ved at 


forliſe. 

Perdre, v. a. tabe, miſte; forlægge; 
lede vild; forfeile; gâae Gti af; uffe 
benytte, fpilde; fig. forſpilde; sde 
lægge, ſtyrte; vanære; fordærve, bes 
ſtadige; v.n. tabe; fig. fonte, falde i 
Priig; v. pr. forfvinde; fig. tabe fig; 
ødelægge fig; udfætte fig for Banare 
cl. Beffæmmelfe; fare vild; (Bill) 


forføbe fig; (Peint.) fmelte ſammen, 


forene fig umærteligt med hinanden; 
Mar.) lide Stibbrud; blive ført al 


ind og Strøm bort i en anden | 
Retning; - la vie, døe, omfomme; | 
- la parole, tabe Mælet; forfumme | 


af Frygt el. Forbaufelfe; — haleine 
CP hateine),tabeBelret; — la téte,miftetis 
vet; gaae 

fin Aanbénærværelfe ; il en perdie boire 
et le manger, ban glemmer Ait for 
fit Arbeide, ban tænfer iffe paa nos 
getfombelft Andet; - q., føre En vild; 


tsd; — oblique, ſtievt Stød; 





aForſtanden, tabe fingatning, 


ftyrte En, ødelægge En; - q. de ré- 


putation, forfpilte Eng gode Ravn 
og Rygte; - q. dans l'esprit d'un 


autre, fvœrte En, fætte ondt for En. 


pos en Anden; - la trace, les voies 
d’une affaire, tabe Gangen {en Gag; 
-le fit d'un discours, tabe Traaden 


ten Tale; - du terrain, vige tilbage; | 


Per. 


pied, = terre, ile fænger finde Bund 
(iVandet); fig.ttfe vide længer hvorledes 
man er faren, itfe funne bjælpe fig 
mere; -terre, (om et Skib) tabe Lans 
det af Sigte; — la tramontane, tabe 
polarfiernen af Sigte; ifte længer 
mne hjælpe fig med Kompasſet; fig. 
og fa, tabe ganfle al Fatning; - la 
carte, forvirres, fomme ud af Fat: 
ning; — son latin, fpilbe fin Umage, 
bruge fine Runbflaber ef. fin Overtas 
{elfe uden Nytte; vous y perdez vos 
pas, Deres Umage er fpilbt; bet nyt: 
ter iffe bvab De gjør; - un objet de 
vue, tabe en Gjenfanb af Sigte; 
fig. - de vue une affaire, ophøre at 
forfølge en Gag; - q. de vue, ikke 
længer høre tale om En; ifte fænger 
funne følge Ens Tankegang; il joue 
å tout, han fætter Alt paa eet Kort, 
Alt paa Spil; jouer à qui perd 
gagne, fpifle el. handle faa at Tabet 
bliver til Fordeel; il perd sur sa 
marchandise, ban taber paa bet, ban 
fælger; ce papier perd, dette Slags 
Gtatérapir fpnfer, falder; il se per- 
dit dans la foule, fan forfvantt i 
Gtimmelen ; l'odeur s’en est perdue, 
Lugten deraf bar tabt fig, er forbun: 
fet; ces couleurs se perdent l’une 
dans Pautre, bigfe Farver ſmelte fam: 
men i binanben; cet usage se perd 
de jour en jour, benne Stik - gaaer 
mere og mere af Brug; je m'y perds, 
leg fan itfe fatte det, det gaaer over 
min Horizont; se perdre à plaisir, 
de gaieté de cœur, ødelægge fin Del: 
bred, fin Formue cl. fit gode Navn 
af Ubeſindighed ef. Uforftanbigheb; le 
navire s'est perdu, @fibet er gaaet 
fl Grunbe. 

erdreau, m, Agerhonekylling; p/. 
(art) Granater, fom udſtydes tillige 
med Bomber. 

Perdriaux, #. pl. Steen, for læg: 
ged ved Siden af Grœnbfepæle el. 
Grœnvfeftiet. 

Perdrigon, m. Slags Blomme. 
. Perdrix, f. (H. n.) Agerhone; linge 
à œil de —, nuppret Dætfetøi; vin 
œil de, lys og flar rød Viin; prov. 
, la Saint-Rémi tous les perdreaux 
ont=—, ved St. Remis Feſt ere Ager: 
honekyllingerne fuldvoxne. 8 

Perdu, e, p. tabt, ſpildt; ødelagt; 
tout est, Alt er tabt, ber er intet 

IE, 


278 


Per. 


| Daab, ingen Hbfigt mere; être - d'hons 
neur, have forſpildt fin re; être - 
de dettes, ftifte dybt i Gjeld; c’est 
un homme —, bet er et Menneſte uden 
Rebning; une femme -e, det er et 
fortabt, ef offentligt Kruentimmer ; 
une tête-e, et forvildet Poved; pays 
=, Øde, ubeboet, langt bortfiggenve 
Land; puits, Brond med en bis 
Bund, hvori Vandet taber fig; tirer 
à coup —, flyde paa Slump, el. À for 
lang Afſtand; ouvrage à pierres es, 
Arbeibe, opført paa nevfæntebe Steen ; 
faire flotter du bois à bois-(à bâche 
€), fare Træftytfer drive enkeltviis need 
Strømmen for at ſamles i en Flaade ved 
Mundingen; mettre de Pargent à 
fonds -s, ubfœtte Penge paa Livrente 
faa at Capitalen tite tilbagebetales ; 
à vos heures es, naar De faner Tid 
fra Deres Arbeide; sålle des pas —s, 
for Gal foran en Retsfal; à corps -. 
uden at ffaane fig, uden at tage fig i 
Agt ef. bruge Forfigtighed, med Hids 
figbeb; ( Mil.) sentinelle -e, Skildvagt 
paa den yderſte Poft; enfants -s, Sol: 
bater, fom ubfenves i et farligt Fores 
tagende, el. ſom begynte Kampen; 
prov. ce qui est différé, n'est pas 
=, hvad ber er opſat, er derfor iffe 
tabt; un bienfait n’est jamais -, ext 
god Handling lønne tidlig el. filbig ;… 
s. m. crier comme un —, ffrige af 
alle Kræfter; prov. pour un =, deux 
retrouvés (el. deux recouvrés), tabes 


ber Noget, faa vindes der igfen desmere. 


Perdurable, a. ſtedſevarende; v. inus. 
Pére, m. Fader; Stamfader; fig. 
Skaber; Stifter, Ophavsmand; Beflpts 
ter; Pater, Kirkefader; - de famille, 


| Familiefader; - légitime, Fader til et 


ægte Barn; - naturel, Fader tif et 


uægte Barn j - putatif, Fader, ſom 


fun er det af Navn; - adoptif, Pleie⸗ 
fader; - nourricier, Mand til et Barns 
Amme; fig. Famtlieforførger; le — 
des pauvres, be Gattiges Belgisrer: 
grand--—, Bebflefader; beau--, Stifs 
fader; Svigerfader; - spirituel, Sfrifs 


tefaber; - temporel, en Ziggerorbens. 


Almisfeoppebærer; les -s du concile, 

Biffopperne, fom bivaane et ARiries 

møde; les -s de lPéglise el. blot les 

3, Rirlefæbrene; le saint. -, le très 

saint- -, le- des fidèles, Paven; le 

= éternel, Gud, ben evige Fader; — 
18 


214 


heureax en enfants. aber, fom bar!  Perfectissime, m. Verdighedstitel 
funbe, gode og velffabte Børn; - heu=' under bet romerfle Riges Forfald. 

reux dans ses enfants, Fader, pois | Perfide, a. trolos, forræterff; faif; 
Børn eve godt forførgeve; fa. bon:træbff, underfundig; s. Trolss; For: 
jour, =, god Dag, gore Mand; pop. rœver; ami, troles Ben;- sourire -, 
un - ta joie, En, fom forflaaer at falſt Smiil; il lui a joué un tour-, 
face Andre tif at lee, at bringe Folf ban bar fpillet ham et fnebigt Pubs; 


Pér, Pér. 


i godt Lune; - douillet, En, fom bois 
ber af Mageligbeb; - aux écus, Grun: 
femant:; nos pères, vore Forfæbdre; 
de - en fils, Loc. ad. fra Farver til 
Son, ved Arv, arveligen. 


mois de —, periotiff Maaned. 

Pérégrinaire, m. (Egl.) Pillegrims⸗ 
beværter, Pillegrimspater; a. tilho⸗ 
rente Fremmede. [lLande; v. 

Ptrégrination, f. Reiſe i fremmede 

Pérégrinité, f. (Jur.) en Udlæn: 
bings Forhold el. Tilſtand i et frem: 
med Land. [felpft; inus. 

-Pérégrinomanie, f. overdreven Het 

Péremption, f. (Prat) en Reté: 
fags Ugpivigbensertlæring form. Af⸗ 
bryvelfe t en vis Tir. 

Péremptoire, a. afgigrenbe, uimod⸗ 
figelig, peremptoriſt; (Prat) erklæ⸗ 
tenbe ugyldig; exception -, Indfigelſe, 
fom crtiærer en Sagføgning for ugyldig. 

Péremploirement, ad. paa en pe: 
rempytorifte'. beftemt akgjorende Maave. 

Péremptoriser, v. a. og n. ind: 
rømme Tidsfriſt; forlænge, uvfætte, 
udvide; p.u. 

Pérennial, e, a. vedvarende; pl. m. 
=Riauz; v. p. u. 

. P‘rennité, f. Langvarighed. ſinus. 
. Péréquation, f. fige Fordeling; v. 

Perfectibilité, f. Modtagelighed for 
ſtotre Udvikling, Egenſtab at funne 
blive beſtandig fuldkomnere. 

. Perfectible, a. ſom er modtagelig 
for ſtorre Udvikling, fom fan blive 
beftanbigt fulbtomnere. 

Perfection, f. ulbfommenbeb ; Fuld⸗ 
endelſe; udmærtet Egenſtab (i d. Be: 
tydn. ifær pl); les-s divines, Guds 
Œgenffaber; en -, loc. ad til fuit: 
fommenbeb, uomartet. 

Perfectionnement, m. Fuldkommen⸗ 

jsrelſe, Forbedring, fuldftændigere 
bdannelfe. 

Perſectionner, v. a. forbedre, uds 
danne, bringe til ſtorre Fuldkommen⸗ 
hed; v. pr. uddannes, forbedres, blive 
fuldkomnere. 


serment, falſt, trolss Eed. 
Perfidement, ad. paa en troisé el. 
forræterff Maade. 
Perfidie, f. Troloshed; Falſthed. 





Perfolié, e, a. (Bot.) giennemboret | 
Pérégration, f. (Astr.) i Udtr. (om et Blad, hvis Baſis omfatter | 
Ctengelen, ef. om Planter, fom have | 


faabanne Blade). 


Perforant, e, a. gjennemborende; | 


s. m. (An.) Fingermuſtel (ogf. le 


profond). . 

Perforateur, m. (Chir.) Steenborer 
(Deel af et Stecnoperateurinfirument, 
hvormed Stenen gjennembores). 

Perforatif, ive, a. gjennemborende ; 
s. m (Chir.) Trepanecrinftrument 
(trépan). 

Perforation, f. Øfennemboring. 

Pergolèse, m. (Vign.) Slags Drue, 
Perledrue (fra Pergola). : 

Péri, s. perfiff Genius, perfiff Fee. 

Périambe, m. (Poé.) Berfefob bes 
flaacnre af to forte Stavelfer. 

Périanthe, an. (Bot. ) Rlomficrbæget. 

Périapte, mn. Slags Amulet el. 


Taliéman, fom be Gamle bare om 


Halſen til Beſtyttelſe imod Sypgronme. 

Périblepsie, f. (Méd.) ſtirrende 
Blik hos Vanvittige. 

Péribole, m. (Anc.) inthegnet, be 
plantet Plads omtring: de Gamles 
Templer; (Arch) Rummet mellem 
en Bygning og Hegnet om famme; 
(Méd.) Sygeftoffets Forſthtning fil 
Legemets Overflade. 

Péribrose, f. (Méd.) Caar el. 
Œvuift pa Dienlaagene. 





Péricarde, m. (An.) Dinde, fon 


omgiver Hjertet. 
Péricardiaire, #”. © 


a. ver LE 


(H. n.) Orm, fom avles i Djertebinden. 


Péricardin, e, a. (An.) henhørende 
til Hjertehinden. ft Hjertehinden. 
Péricardite, f. (Méd.) Betendelſe 
Péricarpe, mn. (Bot.) Frohuus, Frøs 
bætte.[Dinbe om visfe bruffagtige Delr. 


Périchondre (ch ubt. k), m. (An.) 


Péricliter, v. n. være i Fare (fun 
om Ting), ſtaae pan Spil. 


Pér. 


Péricrâne, m. { An.) Sierneffa 


275 


fhinbe. | fom ba 


Pér, 
r Rythums og Baflang, fox 


Péridot, m. (Joa.) Chrplolit, falſt er rig paa Perioder; écrit -, Tipés 


Smaragd. 

Péridrome, m. (Areh.) bebœtt Gang 
tjenende til Spadſeretour mellen Piller 
og Muur. 

Périer, m. (Fond.) Sernflang, hvor: 
med Udlobet i en Smelteovn aabnes 
(f. perrier). ' [Devdelærfe. 

Périère, f. (H.n.) Siags - Lære, 


Périgée, m. (Astr.) det Sted i en 


Planetbane, fout ex nærmeft Jorden, 
Perigeum. 

Périgueux, m. Slags fort og haard 
Steen, fom bruges af Glaspuſtere 
og Pottemagere. | - 

Périhélie, m. (Astr.) bet Sted i en 
Planetbane, fom er nœrmeft Solen, 
Peribelium. 

Péril, m. Fare; être en —, være i 
gare; s'exposer au —, se mettre en —, 
udfætte fig for Fare; au - de ma vie, 
med Fare for mit Lv; faire une ch. 
à ses risques ets, gjøre Noget paa 
egen Rififo, paa eget An: og Silfvar; 
ilya-en fa demeure, ben minbfie 
dorfinfelfe fan medføre for Stade. 

Périlexe, f. CRhét.) Omffrivning 
(circonlocution).  [Maabe, i Fare. 

Périlleusement, ad. paa en farlig 

Périljeux, se, a. farlig, farefuld; 
saut —, ha'sbræffende Spring, salto- 
mortale; fég. Voveſtykke. 

Pé:imer, v.n. (Jur.) forfalde (om 
en Cag, fom iffe forfølges); laisser 
- une instance, flade en Klage blive 
ugyldig, fordi den itfe forfølges til 
rette Tid.  [Omirebs el. Omfang. 

Périmètre, m. (Géo.) en $igurs 

Périmétrique, a. (Géo.) henho⸗ 
rende til en Gigurs Omkreds. 

* Périnée, m. (An.) Stedet mellem 
Enbeiarmen og Fødfelsdelene. 

Période, f. Dimmellegemes Om: 
løb; Rrebsisb ; beftemt Tidsrum, Tids⸗ 
affnit, Epoke; (Méd.) Sygdoms Sta: 
dium; afberlende Feberparoxysme; 
(Gr.) Periode, Sætning beftanenbe af 
flere Led: m. en Tings briefte Sta: 
dium, Culminationspuntt; et ubeſtemt 
Zitérum; dans le dernier - de sa 
ve, { ben fibfie Tid af bang Liv. 

Périodicité, f. perioviff Beſtaffenhed. 

Périodique, a. periobiff, fom bar 
 regelmæsñfigt Omlob; fom ubtoms 
mer til befleinte Tider; (om Stilen) 


ffrift; écrivain —, Sournalift. 

Périodiquement, ad. perlobiff, i et 
regelmæëfigt Kredslob; efter beftemte 
Sivérum; plais. el. iron. parler - 
bruge mange funfige Perioder i fin 
Tale; føre et affecteret, afmaalt Sprog. 

Périodiste, m. Sournalif (hellere: 
écrivain périodique). 

Périoeciens, m. pl. (Géogr.) Jord⸗ 
beboere under famme Brebegrab, men 
forſtjellig Længde; Sivebeboere. 

Périophthalmie, f. (Méd.) Slagé 
Betændelfe af Dienranden. 

Périoste, m. (An.) Beenbinbe. 

Périostite, f. (Méd.) Petænbetfe 
af Beenbinben. [af Beenhinden. 

Périostose, f. (Méd.) Opfoulmen 

Péripatéticien, ne, s. par atetiker, 
Ariſtoteliler, Tilbænger af Ariftoteles’s 
Lære; a.henhørende ttlAriftoteles'slLære. 

Péripatétisme, m. Peripatetiternes 
Lære, Ariſtotelesss Stole. - 

Péripétie, f. Stjæbnens pludfelige 
Omvexling; Rnubens Løsning el. Hand⸗ 
lingens Udvikling t et dramatiſt Stykke. 

Périphérie, f. (Géo.) en trum Lis 
nies Omkreds, Peripheri. 

Périphrase, f. Omffrivning. 

Péripbraser, v. n. bruge Omfkriv⸗ 
ninger, tale i uegentlige Udtryk (i flet 
Forſt.); v. pr. omitrives. 

Périple, m. (Géogr. anc.) Selling 
om et Dav, rundt om et Lands Sy 
fter el. om en Verdensdeel; 
velfe af en ſaadan Omfeiling. 

Péripneumonie, f. (Méd.) Lunge: 
betænvelfe. 

Périptère, m. (Arch. ore) Bygning, 
omgivet af fritſtaaende Søiler; ogſ. 
a, un temple =, et Tempel med frit 
flaaente Soiler rundt omfring. 

Périr, v. n. forgaae, omfomme; 
forfalde, nebfivrte, qaae til Grunde; 
gaae under, forlife; (Jur.) laisser … 
une instance, ophøre at indanke en Gag 
videre; lade den henfalde (f. périmer); 
bet conjugeres med avoir, naar Ti⸗ 
ven el. Omfiœnbigheben, hvorunder 
Tilintetgiørelfen bar fundet Sted, an⸗ 
tydes, men ellers med éfres il a péri 
dans le combat, ban er falden i Sam: 
pen; il est péri, ban cr omfommen. 

Périsciens, m. pl (Géogr.) Be 
boere af de folde 3oner, hvis Sfygge 

18" 


Pér, 


ortva⸗ 
overflødig Gjenta⸗ 


Périssable, a. forgængelig, 

Périssotogie, f. 
gelfe i andre Ord. 

Péristaltique, a. (Méd.) bruge 
fun i Udtr. mouvement -, Indvolde⸗ 
nes bugtede Mepægelfe, hvorved For: 
døtelfen begimfligeg (ogſ. mouvement 
vermiculaire,. — [bugtede Bovægelfe. 

Péristole, f. (Méd.) Indvoldenes 

Péristyle, m. (Arch.) bevaft Gang 
af fritſtaagende Soiler omkring det 
Indvendige af en Bygning; Raktke 
el. Samling af ſaadanne Seiler. 

Périsystole, f. (Méd.) Mellemrum 
mellem Of rte:8 og Pulsaarernes Sam: 
mentrætning og Ubvibelfe, eller mels 
lem to Pulsſlag. 

Péritoine, m. (An.) Sinde, fom 
beflæver indvendigen hele Unberlivet. 

Perkaline, f. percatine. 

Perle, f. Vale: (Impr.) Perleſtrift, 
det mindfte Slags Sfrift; (Arch.) 
fugleformige Ornamenter; (H. n.) 
Perle⸗Florvinge, Inſect; - d’une belle 
eau, Perle af en ſtjon hvid Giants; 
-S fines, fine, ægte Perler; -s fausses, 
falite, nægte Perler; semence de -s, 
te minbfie Perler; nacre de -s, Per: 
lemocr, fig. og fa. c'est la. - des 
hommes, tet er en Perle af et Mens 
neffe, tet bedſte Menneſte i Verden; 
cela est net comme une —, bet er 
meget reent og Hart; elle a des -s 
daus la bouche, deux rangs de -8, 
hun bar fmuîte hvide Tænder; proc. 
nous ne sommes pas ici pour enfer 
des-s, vi ere iffe fomne fer for at 
fpibe Tiden med unpttige Ting; cela 
ne S’euñle pas comme des -s, bet 
gaaer iffe faa let til fom man bils 
der fig ind. 

Perlé, e, a befat med Perler ; 
prybet meb Perler; fig. fiint, fürligt 
ubarbeibet: bouillon —, feed og fraftig 
Suppe; orge =, Perlegryn; sucre —, 
sucre cuit à la perle, meget fiint to 
Gange fugt EŒutter: fig. og fa. 
onvrage —, Perlefpning, Syning el. 
Brobering med fine og lige Sting; 
(Mus.) jeu-, reent, brillant Spil. 

Perler, v. a. udføre et Daanbar: 
beibe med Noiagtighed og Siirlighed, 
til for Fuldkommenhed; (Conf.) over: 
firoe vigfe Slags Kager med ſmaa 


278 


til viôle Tider af Aaret beffriver en | perleformige 
Krers rundt om Horizonten. [rende danne Guftertoru. 


Per, | | 


Sutterforn; lave fans 


Perlette, f. lille po [Art Infect. 
Perlide, m. (H. n.) Perle⸗Florvinge, 
Perloir, m. G@ravfite, hvormed 

perlefornige Ornamenter udføres; 

(Conf,) Tragt til at lave Sufterperler. 
Perlon, m. (H. n.) Slags Knur⸗ 

ſiſt (trigle). [meget fmaa Bar. | 

Perlosette, f. Slags Drue med 

Perluaux, m. pi. tørre Siyller 
Træbart, overtrufne med Darpir og 
tjenende tif Fakler. [Siortetatter, 

Perlure, f. (Ch.) lille Knop paa 

Permanence, f, beftandig Bebbliven, 
uafbrudt Vedvarenhed; l'assemblée 
a déclaré sa -, s’est déclarée en-, 
Sorfamlingen erfiærebe fig permanent, 
vedvarende inttil dens Formaal var 
opnaaet; (Thé.) la = du corps de 
Jésus-Christ dans Peucharistie, Tib 
ficveværelfe af Jeſu Gbrifii Legeme 
og Blod i ben hellige Ravvere. 

Permanent, e, a. ſiedſevarende, uaſ⸗ 
brudt vebbliventes uforanderlig; as- 
semblée <e, uafbrudt, vedvarende For 
famting. ſtrœngelighed. 

Perméabilité, f. (Phys.) Gjennem⸗ 

Perméable, a. (Phys.) gjennem 
trœngelig. | 

Permesse, m. (Myth.) lille Flo i 
Bocotien, fom ubfpringer fra Delieon 
og var helliget Apollo og Muſerne 
(nu: Permesso); fig. fréquenter le - 
(les bords du -), vbyrfe Poefien, 
frive Berg. 

Permettre, v. a. tillade, tilftede; 
tilſtede Nydelſen el. Brugen af Re⸗ 
get; taaie, ikke forhindre; forunte 
Lei'ighed tit Noget; v. pr. tillade fig; 
tage fig den Frihed; je le lui ai per- 
mis, jeg bar tilladt ham det; le mé- 
decin lui a permis le (J'usage du) 
café, Lægen bar tilladt ham at npte 
Kaffe; vous me permettrez el. per- 
meltez-moi de vous dire, el. blot 
permettez, tillad mig at indvende, 
at gjøre Dem opmartiom paa; Je 
me permettrai de vous dire, jeg ta⸗ 
ger mig ben Fribed at fine Dem; il 
n’est permis à personne de ..., 3 





gen bar Ret tif...; fa. si vous vov- 


lez vons fâcher, à vous permis (fl. 
permis à vous), hvis De Lar i Sinde 
at gjøre Dem vred, fan ſtaaer del 
Dem frit for (er det mig ligegyldigt). 


Per. 


Permis, m. Tilladelſesbevlis, Tilla⸗ 
belfe til at inbftibe el. udfore Barer, 
fil at opholde fig et Sted; Afgift, 
fom derfor erlægges. 

Permission, f. Tilladelſe; abuser 
de la—, misbruge en tilftaaet Frihed, 
aae for vidt; avec votre -, med 
Deres Tilladelſe, med Forlov (Jef 
ligbersudtryf). [ombyttes. 

Permutabilité, f. Egenſtab at funne 

Permatable, a. fom fan ombyttes. 

Pecmutant. e, s. Én, fom ombyts 
ter Roget, fer et Embede; les deux 
-S, begge be byttende Parter. 

Permutation, f. Ombytning af ct 
Embede imod et andet; Omfætning 
af enkelte Dele, ſom udgiore et Heelt; 
(Gr.) Ombytning -ef. Forandring af 
Bogſtaver. 

Permater, v. a. ombytte (ifær om 
Embeder); v. pr. (Gr.) ombyttes (om 
Bogſtaver). [forbærveligen. 

Pernic eusement, ad. ffaveligen, 

Pernicieux, se, a. ffabelig, fordær⸗ 
belig ; farlig; ondartet; fa. une langue 
-se, en ond Œunge, en Skumler; 
fiêèvre-se. farlig, ondartet Feber. 

Péroné, m. (An.) Lægbeen. 

Péroonelle, f. dumt, ſladderagtigt 
Fruentimmer, Snakkeſoſter; pop: 

Pérons, m. pl (Fauc.) be Gamle 
(om Rovfugie). [af en Tale. 

Péroraison, f. (Rhét.) Slutningen 

Pérorer, v. n. tale fænge, tale med 
Cftertryt, boite Taler. 

Péroreur, se, s. Œn, fom gjerne 
holder Taler, fom ubtrytter fig med 
Vidtloftighed; Snaftebroder. 

Pérot, m. (E. F.) Zræ, fom er 
blevet ſtaaende efter 2 paa hinanden 
følgende Sfovhugninger, batvtrebfinbs: 
tyveaarigt Træ (nu: moderne, i Mot: 
fætn. tif jenne). 

Pérou, m. (Géogr.) Perou, fpbames 
ritanſt Provinds, rig paa Guld⸗ og 
Colvminer; fig. øg fa. gagner le-, 
dinde flore Statte; ce n’est pas le-, 
bet er ingen flor Skat, bet er ifte 
meget værd (pop.). 7" 

Pérouasca, m. (H. n.) Slags Il⸗ 
der, fom bar hjemme i Polen. 


Péroxyde, m. (Chi.) overfyret Mes | 


faltait, [lodret Linie. 
Perpendiculaire, a. lodret; s. f. 
Perpendiculairement, a. perpenbis 
culairt, efter en lodret Linie. 


- 


277 


Per, 


Perpendicalarité, f. lodrei Stilling, 
perpenbiculair Retning. 

Perpendicule, mm. fodret Linie ; Snor 
med et Lod til at angive den lobrette 
Linie, Batterpas; Perpendifel. 
Fuldbyrdelſe. 

Perpétrer, v a. (Jur.) udøve, fuld⸗ 
byrde, begaae(om enforbrybelfe);u.p.u. 
. Perpètres, f. pl. Jorder, ſom bes 
npttes i Follesſtab, Folleder;  - 

Perpétuation ..f. (Did.) Vedvarelſe, 
Vedligeholdelſe. 

Perpétuel, le, a. vedvarende; ſted⸗ 
fevarenbe; ſtadig; for Livstid; evig ;. 
byppig, jeonfig; un bruit —, en vebs 
varende, uafbrudt Stoi; un bannis- 
sement =, en Forviisning paa Livs⸗ 
tid; des plaintes -les, evige, uophor⸗ 
lige Klager. , 

Perpétuellement, ad, uophorligen; 
beftanbigen, altid; jevnfigen, hyppigen. 

Perpétuer, v. a. beſtandiggiere, 
gjøre ſtedſevarende, eviggjøre ; v. pr. 
vedligeholde fig, bolde fig; fornye fig 
beftandigen, forplante fig; cela s’est 
perpétué jusqu’à nous, det har ved⸗ 
ligeholdt fig indtil og; se - dans une 
charge, holde fig beftandigt i et Œm: 
bebe, hvori man fun fluide forblive 
en fort Tid. 

Perpétuité, f, uafbrudt Vedvaren; 
à —, loc. ad. for beflanbigt ; for Livstid. 

Perplexe, a. beſtyrtſet, forbløffet ; 
raaïvilb; forvirret; cette nouvelle les 
rendit tout -s, benne Œfterrétning 
gjorde bem ganffe beftyrtieve (forvirs 
rede, raabvilbe); situation —, ængftes 
lig Stilling, 

Perplexité, f. Raadvilbbed, Wngs 
ſtelighed, Forvirring, Beſtyrtelſe. 

Perprendre, v. a. bemagtige fig No⸗ 
get egenmægtigen; inus. 

Perquisiteur, m. En, fom anſtiller 
en Underſogelſe; Efterforſter. 

Perquisition, f. Efterſogning; Un⸗ 
derſogelſe, Efterforſtning. 

Perquisitionner, v. n. anſtille en 
noiagtig Underſogelſe, efterforſte; p. u. 

Perreau, m. flor Kjedel hos Box: 
flateltrættere. 

Perrier, m. Arbeider i et Skiſer⸗ 
brub; (Fond.) Sernftang, hvormed 
Ubisbécanalen i en Smelteovn aab⸗ 
nes (f. périer). [brud (ardoisière). 
Perrière, f. Steenbrud; Sliferſteens⸗ 


Per. 


. Perrique, f. lle Papegoie. 


+ 


— ælvede Snbretninger (ogf. blot -). 


norbligt 


Perron, m. (Arch.) Trappe ubens 
for et Huus; = double, à double 
rampe, Trappe med Opgang fra to 
Gider; -cintré, Trappe med runde Trin; 
> å pans, Trappe med afflaarne Hjor⸗ 
ner; (Hydr.) trappeformigt Vandfald. 

Perroquet, m. (H. 2.) Papegoie; 

Men.) Slags Feltfol til at ans 

mmen; (Mar.) Bramfeil; mât de -, 
Bramſtang; — volant, Shyſtraber; fig. 
og fa. cette maison est un håton 
de —, bet er et boit og {malt Huus 
med flere Œtager, fom hver fun have 
ect Bærelfe; parler comme un -, 
tale efter Hukommelſen uden at vide, 
hoad man figer; pop. de la soupe à 
=, Brød dyppet i Biin. 

Perrot, m. ged Garn til Sflæt; p.u. 

Perruche, f. Hun⸗Papegoie; lille 
ſpidshalet Papegoie; (Mar.) Boven⸗ 
Krydsſeil. 


Perruque, f. Paryk; tête å —, Pas 
lof; fig. gammelt fordomsfuldt 
enneſte, flivfindet Tilhænger af for: 















Perruquier, ère, s. Parpkmager, 
Paryfmagertone. 

Pers, e, a. blaagron; v. 

Persan, e, s. Perfer, Perſerinde; 
m. bet perfifle Sprog; a. perfiff. 

Perscrutateur, m. ngiagtig, omftæns 
belig Efterforſter; v. 

Perscratation, f. noie Œfterforfining, 
grunbig Unberfsgelfe, ° 

Perscrater, v. a. noie efterforffe, 
unberfege omhyggeligt; v. 

Perse, f. Perſien; fmutt farvet 
perfiff Toi; m. Perfer, Navn paa 
Perſiens gamle Beboere (nu: Persan). 

Persécutant, e, a. paatrængenbe, 
overhængende, befværlig. , 

Persécuter, v. a. forfølge; plage; 
overhænge, overløbe, trænge paa; le 
sort le persécute, Stjæbnen forfsl: 

er ham ; ses créanciers le persécutent, 
ans Grebitorer trænge flærft paa ham. 

Persécuteur, trice, s. og a. Kor: 
følger, ſte; Paatrængende, Plageaand; 
un zile, en forfølgende Iver, For: 
folgelſesaand. 

Pers6cution, f. hæftig, uretfærdig 
Forfolgelſe; be Chriſtnes Forfolgelſe; 


Paatrængenhed, Overlob, Overhæng. 
Persée, m. (Astr.) Perſeus et 
Gtiernebilebe. 


278 


_ Per. 


Persévéramment, ad. med Vedhol⸗ 
benbeb, paa en udholdende Maabe;p.u. 


Persévérance, f. Sebbofbenbeb, Ud⸗ 
holdenhed; Standhaflighed; Beflan: 
dighed i Troen. 

Persévérant, e, a. vedholdende, ud⸗ 
holdende; fremturende; flanbhaitig; 
il faut être - dans le bien, man maa 
være vedholdende i det Gode; un 
homme »=, et udholdende, et ſtandhaf⸗ 
tigt Menneffe; un mal -, et vedva⸗ 
rende, haardnaftet Onde. , 

Persévérer, v. n. vedblive, holde 
ud, være flanbhaftig; fremture; bolde 
faft ved fin Mening; - dans l'étude, 
blive ved at flubere; — dans le bien, 
holde ftanbhaftigen faft ved det Gode; 


son mal persévère, hang Sygdom 


bliver beftandigt ved; je persévére, 
feg bliver faft veb min Mening. 

Persicaire, f. (Bot.) Pileurt. 

Persicot, ' m. (Dist.) Liter af Gers 
flentierne, Perfiko. ſduesjaloufi. 

Persienne, f. Slags udvendig Bin: 

Persiffiage,m. Spotteri, fin Sypotten. 

Persiffler, v. a. fpotte, gjøre lat⸗ 
terlig; v. n. tale ironiff, drive Spot. 

Persiffleur, se, s. Spotter, -ffe; 
Spottefugl. ſterſilie. 

Persil (I er ſtumt), m. Perſille el. Pe⸗ 

Persillade, f. Slags Ragouͤt tilla⸗ 
vet med Perfillie. 

Persillé, e, a. bruges alm. fun i 
Ubtr. fromage -, muggen Oft, Of, 
fom indvendig er fuld af grønne Pletter. 

Persique, a. (Arch.) ordre —, pers 
fig Soileorden; (Géogr.) golfe —, pers 
fife Bugt. 2 aftighed. 

Persistance, f. Vedholdenhed, Stand⸗ 

Persistant, e, a. (Bot.) vedblivende 
Com Bægeret el. Bladene). 


Persistér, v. n. blive ved med; 


vedblive, fremture; være ſtandhaftig; 
il persiste à nier, ban vedbliver at 


i Laften; je persiste, jeg flaaer faft 
ved hvad kg har fagt, jeg er endnu 
af famme Mening. 





egte; il persiste dans sa résolution, 
ban bliver faft i fin Beflutning; il 
persiste dans le vice, ban fremturer 


Personnage, m. Perſon; ſtor, ud⸗ 


merket Mand; ene eller | Forbindelſe 
med et Adject. undertiden i ſpottende 
Forſtand: c’est un ‘plaisant —, det er 
en moerfom Fyr; c'est un sot—, bet 
er ct taabeligt Menneſte; Charakteer 





Per, 


el. Rolle i et Skueſpil (i d. Betydn. 
ogſaa om $ruentimmer): elle joue 
le - d'Andromaque, fun udfører An: 
dromakas Rolle; il jone bien son —, 
ban giver fin Rolle godt; fig. jouer 
un beau —, beftyre et Œmbere hæder: 
ligen, opføre fig paa en agtvardig 
Maade; trancher du -, fpille ben 
flore Serre, agere ben Vigtige; ta- 
pisseries à -s, Tapet med &Gigurer 
ef. biforiffe Scener. 

Personnaliser, v. a. fremfille en 
Gantheb el. en Idee fom en Perſon, 
perfonificcre; f. personnifier. 

Personnalité, f. Perſonlighed; Egen: 
Harligheb, Egoisme; perfonlig for: 
nærmende Pentydning. 

Personnat, m. Prœbenbe ver en 
Dom: el. Stiftstirfe; Bærdighed over 
en Domberrcs. ' 

Personne, f. Perfon, Mand el. 
gruentimmer; i vigfe Sorbinvelfer blot 
om $ruentimmer; c'est une — de mé- 
rite, det er et fortjenſtiuldt Menneſte; 
des -s de qualité, Standsperſoner; 
sans acception de -s, uden Perfoné: 
anfeelfe; um pensionnat de jeunes 
personnes, en Koftgængeranftalt for 
unge Piger; voilà une belle -, une 
jeune = bien faite, fee, det er en 
fmut Pige, en ung, velfflabt Pige; 
la - du roi, Kongens Perfon, Kongen; 
i Gorb. med et Eiendomsadj. bruges 
det om ben Paugjældendes Legeme 
el. Liv: il est bien fait de sa —, ban 
er velffabt, ban bar en ſmut Figur; 
je ne réponds que de ma, jeg foa: 
ter fun for mig felb; on s’est assuré 
de sa —, man bar arrefteret ham; 
payer de sa —, udfætte fig felv for 
dare; tage felv en virkſom Deel i 
bet Arbeide, man beflprer: aimer sa 
—, bave for Omſorg for fig felv, for 
fit Helbred, for fin Bekvemmelighed, 
for fin Pynt; être content de sa -, 
være indtaget i fig felv; en-, en - 
propre, feiv, i egen Perfon; en sa -, 
(med H. til Berbeté Obiect), ham 
ſelo; (Gr.) Perſon (Iſte, 2ben ef. 3bie);… 
det er untertiten af Zankj. naar 
Ari. el. Pronomet, fom fur S. til 
dette Ord, er fjernet verfra, td Me: 
ningen vifer, at der tæntes paa Mænd: 
Quoique ces 3 personnes eussent 
des intérêts différents, ils étaient 


279 . 


Per. 


ner havde forfficllige Sntercéfer, vare 
pe Alle enige;... pr. indéf. m. og 
sing. Nogen; med Negtelfe: Ingen; 
- ne le sait, Ingen veed det; je doute 
que - le sache, feg tvivler pan, at 
Nogen veed bet; y a-t-il = d'assez 
hardi? er Nogen driftig not tif o. ſ. v. 

Personnée, f. (Bot.) Perfonie. 

Personnel, m. perſonlig Peflaffens 
bed, Eiendommelighed, Perfonlightr 
(v.); Perfonalet. 

Personnel, le,’a. perſonlig; egots 
fif; critique -le, Kritik, fom inbiaber 
fig pan Perſonligheder; entrée -le, 
Adgang blot for Eng egen Perſon; 
homme -, Egoiſt; prov. les fautes 
sont -les, Ingen fvarer for Andres Feil. 

Personnellement, ad. perſonligen, 
i egen Perfon. 

Personnification, f. Perfonificering, 
en Idees Fremſtilling € en Perfon. 

Personnifier, v. a. fremftille en Sbee, 
fom en Yerfon, perfonificere. , 

Perspectif, ive, a. (Peint.) pers 
fpectiviff, fremſt lende en Gjenſtänd 
i Perſpectiv, faa at det fees { Fraſtand. 

Perspective, f. Runft at fremftille 
Gijenftanbe, m. H. til Sterrelfe og Farve, 
idet Forhold, fom Afflanben, hvori be 
flulle fecé, fordrer; perfpectiviff Maleri ; 
Syn af fjerne Gienſtande; fig. Ud⸗ 
figt i Fremtiden; il a la - d’ane grande 
fortune, ban bar Udfigt til engang 
at erholde en flor Formue; en -, 
loc. ad. i en Afftand indenfor Diets 
Synskreds; fig. i en Fremtid, fom 
man haaber paa; avoir qc. en-, have 
Udſigt til Noget; être heureux en -, 
glæde fig i Udſigt tif en-fpffelig Fremtid. 

Perspicace, a. flarpfindig; p.'u. 

Perspicacité, f. Sfarpfinbigheb. 

Perspicuité, f. (Did.) Rfarbeb, Ty⸗ 
belighen (om Stilen). Uddunſtning. 

Perspiration, f. (Méd.) umeærtelig 

*Persuadable, a. overtalelig. 

Persuadant, e, a. overtalenbe, overs 


beviſende. 


Persuader, v. a. overtale; overs 


tyde, overbevife; v. pr. bilde fig ind; 


troc; il m'a =é de sa sincérité, han 
bar overtybet mig om fin Oprigtigs 
hed; — une vérité à q., overtpbe Én 
om en Sandhed; — à q. de faire 
qe., overtale En til at gjøre Noget; 
il se persuade que (med Indic.) 


lous d’accord, ſtjvndt disſe 3 Perføs| han bilter fig inb (troer) at o. f. v. 


Per. 


Persussible, a. fon man Tet fan over⸗ 
be fig om, bevtislig; fom lader fig 
overtale. 

Persuasif, ive, a. overtalende, obertÿs 
bende; ſom befibber Gave til at overtale. 

Persuasion, f. Overtalelfe; Over: 
beviisning; il a la - sur les lèvres, 
ban er meget overtalenbe, Overtalelfe 
ſtrommer fra bang Læber; j'ai la - 
(je suis dans la-) qu’il me rendra 
ce service, jeg har ben faſte Zro (jeg 
er overbevtift om), at ban vil vife 
mig benne. Tjeneſte; j'eñ ai la -, 
berom er jeg overbeviift. 

Perte, f. Tab, Skade; Undergang, 
Sortærvelfe, Forliis; il a souffert de 
grandes -s, han bar lidt flore Tab; 
jarer la - de q., fværge Ens Under: 
gang; courir à sa —, løbe fin Under: 
gang imgbe; la - de l'âme, Æabet af 
ben evige Salighed; la - du Rhône, 
bet Sted, bvor Rhonen forfvinber uns 
der Klipper; (Jeu) être en - d’une 
somme, babe tabt en Sum; se reti- 
rer sur Sa —, forlade Spillet naar 
man taber; træffe fig tilbage fra 
Verden efter et Ubelb;...en pure -, 
loc. ad. til ingen Nytte, uden mindſte 
Nytte; cela lui est tourné en pure —, 
bet er fun faldet ud til Stade for 
bam;..,.à=, loc, ad, med Tab, med 
Stade; vendre à -, fælge med Tab; 
à-de vue, faa langt SDtet fan naae, 
faa langt man fan sine; fig. og fa. 
discourir à - de vue, tale ben i Taa⸗ 
get; courir à - d’haleine, løbe faa at 
man taber Beiret el. bliver aanbelos. 

Pertérébrant, e. a. (Méd.) i Mtr. 
douleur -e, giennemborende Smerte. 

Pertinacité, f. Saarbnattether, Hals⸗ 
ſtarrighed. 

Pertinemment, ad. pasſende, træfs 
fende, forſtandigt, ſtionſomt (om Talen). 

Pertinence, f. (Pal.) Henſigtsmæs⸗ 
ſighed, det Pasfende, det Træffende 
(om en Rettergangsfag): 

Pertinent, e, a. pasfenbe, træffende; 
(Pai.) benfigtéfvarenbe, henhørende til 
bet Væfentlige. . 

_ Pertuis, m, Mobning paa en Dige 
til Gjennemfart for Baade; Sluſe⸗ 
aabning; (Géogr.) fnever Gfennems 
fart, Bælte, Stræde; (Techn.) Hul 
i en Noglepibe, i et Træftejern, i 
Slugblitk. 

Pertnisane, f. Partiſan, Slags 


280 


Pes. 


ammeldags Hellebarde, til at ſtaudſe 
avallerieis Anfald; v. 
Pertuisanier, m. Soldat, ſom er 
væbnet med en Partiſan; Slavevog⸗ 
ter; inus. - | 
Pertuiser, v. a. gjore Huller; gjens 
nembore med en Partifan; du bois | 
6, ormftutfet Træ; p.u. 
Perturbateur, trice, s. Forſtyrrer; 
- du repos public, Forſtyrrer (el. 
Rebbryber) af den offentlige Rolighed. 
Perturbation, f.  Gindébevægelfe, 
Sindsuro; (Méd.) Gorfiprrelfe i be 
byrifle Functioner; (Astr.) Afoigelfe | 
i Dimmellegemernes fœbvanlige Løb 
form. bereg gienfibige Tiftræfning. 
Pertuse, a. f. (Bot) feuille -, gje | 
nempriftet Blad. i 
Péruvien, ne, s. og a. Perubianer, 
—inde; peruviauſt; s. f. peruvianf 
Silketoi. [tergron, Vinca. 
Pervenche. f. (Bot.) Singrøn, Bin: 
Pervers, e, a. fordœrvet, ondſtabs⸗ 
fuld, laſtefuld, ryggeslos; un naturel 
=, et fordærvet, ondſtabsfuldt Sinde 
lag; mœurs -ses, laftefulde, rygge: 
fløje Sæder; s. m. Ondſfabsfuld, Hygs "| 
eslos; Dieu châtiera les —, Gud vil 
raffe de Ugubelige. 
Perversement, ad. paa onbffabé 
fuld, forvorpen Maade. . 
Perversion, f. Fordærvelfe. 
Perversité, f. Vanart, Forvorpen⸗ 
hed, Ondſtab, Ryggesloshed. 
Pervertir, v. a. fordærve, forføre; 
fig. forſtyrre; forbanfle, forbreie; v. 
pr. fordærves, blive flet, laftefulr; 
- la jeunesse, fordærve, forføre Ung⸗ 
bommen; — le sens d’un passage, 
forbreie el. forvanffe Meningen af et 
Sted f en Bog; il s’est perverti, ban er 
bleven fordærvet, forført tif Vanart. 
Pesade, f. (Man.) Oploften af For⸗ 
fødderne uden at bevæge Bagbenene 
(om Heſte); - de chèvre, Forfødder | 
nes Oploften uden at boie dem. | 
Pesamment, ad. tungt, befværligt; 
fangfomt; flobfet; uden Lethed el. 
Ynbe; marcher —, have en tung Gang; 
parler —, udtrykke fig med Befværligs 
hed; écrire —, have en tung Haand. | 
Pesant, e, tung; fuldvægtig; fang | 
ſom, ſeen; fig. dorſt, uden Liv, Lets 
bob el. Inde; fiebfommelig, befværlig; 
trytfende; corps -, fvært Legeme; 
ducat -, fuldvcegtig Ducat; joug -, 








Pes. 


trøftende Aag; avoir la main -e, bave 
et flet Haandelag, fattes Lethed; ogf. 
have en flærf Haand; avoir le bras 
=, have en fiœrt og fraftig Arm; 
fig. beſidde Magt til at hævne fig; 
conversation —e, fjepfommelig, Tang: 
truffen Underholdning; avoir la tête 
-e, bave Hovedet betaget; avoir l’es- 
prit —, babe en langſom, vanifelig 
gatteebne: composition -e, en altfor 
overlægfet Gompofition, (Man.) ce 
cheval est - à la main, benne Heft 
hviler tungt paa Bibilet; fig. og fa. 
cet homme est - à la main, denne 
Mand er langfom og tievfommelig 
i fin Zale;...s. m. cet homme vant 
son — d'or, benne Mand er ikke tif at 
veie op med Guld, er Guld værd; 
(Taill.)Slags Perſejern(ogſ. plomb);.. 
ad. une livre-, et Punds Bægt. 
Pesanteur, f. Tyngde; Tunghed; 
Vagt; Kraft; Langſomhed, Seendræg: 
tighed, Dorſthed; fig. Slovhed, Dvaſt⸗ 
hev; Dumhed; la — spécifique, ben 
ſpeeifiſte Tyngde, eiendommelige Tyngde; 
je crains la- de ses coups, jeg frygs 
ter bang fraftige, vægtige Slag; - 
d'estomac, Svænding i Unberlivet ; 
- de tête, Tunghed I Hovedet; - d'es- 
prit. langfomatteebne, Aands⸗Slovhed. 
Pesée, f. Veining; Vagiſtaalfuld, 
bet, der veies paa een Gang; (Arch.) 
Fleres forenede Tryt pan en Bægtftang. 
Pèse-lidheur, m. Inftrument til at 
underføge flydende Legemers ſpecifiſte 
Tyngde; pl. des pèse-liqueurs. 
Peser, v. a. veie; fig. underſoge 
noie, overveje, noie betænte; v. n. 
have en vis Vægt, veie; ligge tungt, 
boile tungt paa, tynge ftærft pag; 
fig. være til Byrde; volde Bekymring, 
ængfte; opholde fig ved, lægge Bægt 
paa; = mürement une ch., prøve en 
Ting med moden Overveielſe; — ses 
paroles, veie fine Ord; cette viande 
pèse sur l’estomac, dette Kjød er 
vanfleligt at fordøje; fig. og fa. cet 
homme lui pèse sur les épaules, 
benne Wand er bam til Befvær; il 
lui pèse sur les bras, ban er fam 


til Byrde, ban maa forge for bam; 


cela lui pèse sur le cœnr, det ligger 
ham tungt paa Hjertet; ce secret lui 
pèse, benne Demmeligheb trykter ham, 
ban tan ifte tie med ben; (Gr.) - sur 
une syllabe, lægge Tryt paa en Gtas 


281 


Pes. 


veffe; (Mus.) - sur une note, holde 
paa en Tone; fig. - sur une circon- 
stance, lægge Bægt pan, ubhœve en 
Omfltænbigbed; (Man.) ce cheval pèse 
à la main, benne Heſt ligger tungt. 
paa Bibflet: fig. og fa. cet homme 
pèse à la main, benne Mand er kjed⸗ 
fommelig, utaalelia for fin Dumhed. 

Peseur, se, s. Veier, Beiermefter; 
Veiekone. 

Peson, m. Bismer, Bægtftang men 
en Løber paa- den ene Arm, hvori 
Sægten anbringes (balance romaine 
el. blot romaine). 

Pessaire, m. (Chir.) Rebflab tif at 
helbrede visſe Slags Moderſpgdomme. 

Pesse, f. (Bot) Slags Fyrretræ. 

Pesselage, ci. paisselage, m. forb. 
Ret til at ffære Biinpæle i en Sfov. 

Pessimisme, m. bereg Lære, ſom 
finde, at Alt gaaer til paa bet Bærfte. 

Pessimiste, m. Én, fom feer Alt 
fra den forte Side, fom finder, at 
Alt er paa det Varſte. . 

Pesson, m. krumt Jern, hvormed 
Felberederen ffraber Sfind. 

Pessonure, f. Affald af Stinb, fom 
ffrabes, og hvoraf der laves Liim. 

Peste, f. Peft; fig. Uykke; farligt 
Menneſte, djævel Unge; dire - et 
rage de q., fige alt muligt Ondt om 
En; c'est une méchante petite —, 
bet er en dfævelf? lille Unge (p. u.)5…. 
a. il est un peu —, han er lidt ond⸗ 
ſtabsfuld (p. u.)3 ... int. fa. Potter! 
- soit de l’ignorant, Skam faae ben 
Dumrian! — qu’il fait froid! for Pots 
ter! for en Ufærd! hvor det er koldt! 

Pester, v. n. bande, fjende, ffic{te; 
prov.-entre cuiret chair, være mis- 
forngtet uden at turde pttre det; fa. 

Pestifère, a. peſtbringende, peſti⸗ 
lentialſt; p. u. 

Pestiféré, e, a. fmittet el. befængt 
af Peft; s. en Peñfyg; fuir q. comme 
un —, flye Eng Gelflab fom om ban 
var befængt med Yef. 

Pestilence, f. Peftluft, udbredt Pefts 
fmitte, Peftilentfe; bruges fun i Udtr. 
dans un temps de -, paa en Tid, ba 
Peſten rafer; (Écri.) être assis dans 
la chaire de — forebrage el. udbrede 
en falft, fietterff Lære. [fmitfom; p. u. 
” Pestilent,e, a. peflartet, peftbefængt ; 

Pestilentiel, le, a. forpeftet, peftoes 
fœngt; fig. fmitfom. 


Pes. 


Pestilentieux, se, a. f. f. pestilentiel. 

Pet,.m. Luftens Ipbelige Udſtrom⸗ 
men fra Œnbetarmen, Bind; pet-en- 
Pair, Fruentimmertroie med Stjøber 
(fa.); pet-de-nonne, @prubbatteife. 

Pétache, m. (Mar.) lille, let engelſt 
Fartoi 

Pétale, m. (Bot.) Kronblad. 

Pétalisme,m (Anc.)%orviiéning ved 
Affemning paa Olivenblade, brugelig 
fort. i Spracus og foarenbe til Athe: 
uienfernes Oſtracisme. 

Pétarade, f. flere paa hinanden 
følgende lydelige Udſtromninger af 
Qui fra Endetarmen (om Heſie); fig. 
og fa. en Lyd fra Munden til Tegn 
paa Foragt. ” 

-Pétard, m. (Art.) Metairebffab, 
fyldt med Krudt til at fprænge Fæft: 


ningsporte, Petarde; Eværmer i Fyr⸗ 


værkeri.  [Ojelp af Petarder; p. u. 
Pétarder, v. a. (Art.) fprœnge ved 
Pétardier, m. Soldat, fom anbrin: 

ger en Petarbe. 

Pétase, m. (Ant.) rund Dat med 

Stygge ; le-ailé, Mercurs vingede Hat. 
Pétasite, m. (Bot.) Heſtehov, Skreppe 


(tussilage). S 

Pétaud, m. bruges fun i Udtr. la 
cour du roi —, Sted fuldt af forvir: 
ring, hvor alle ville regicre (af en 
gammel Skik, bvorefter forben ethvert 

amfunb i Frankrig valgte fig en 
Bormanb, der faldtes Konge; Tigger⸗ 
neg Konge blev ba faldt roi Pétaud 
af det lat. peto). 

Pétauderie, f. Sted, hvor Alle ville 
regiere og Ingen adlyde; fa. 

Pétéchial, e, a. (Méd.) bruges 
alm. fun i f. fièvre -e, ondartet es 
ber, forbunden mer Pletter over hele 
Legemet, Sprintelfeber. 

Pétéchies, f. pl. (Méd.) Pletter 
paa Legemet i ondartet Feber, Sprinficr. 

Pet-en-l'air, m. f. pet. 

Péter, v. n. lade Luft unbflippe 
med Lyd af Endetarmen, fierte; fig. 
fnittre, fnalbe; fa. og bas: - dans 
la main, fvigte; iffe blive betalt (om 
Tilgodehavende); - plus haut que le 
cul, foretage fig Noget over fine Rrœfs 
fer; la gueule du juge en pètera, 
man vil iffe indgaae paa Forlig, Sas 
gen ſtal ubproceberes. 

Pétérolle, f. CArtif.) Saanbfoær: 
mer, lie Sværmer. | 


Pet. 


Péteur, se, s. En, fom fjerter; bas. 
on l’a chassé comme un - (pop. pé- 
teux), man bar paa en haanlig Maade 
jaget bam bort. 

Pétilie, f. (Bot.) Slags Œulyan. 

Pétillant, e, a. gnifirende; ſprud⸗ 
fenbe; fig. funtienbe, tinbrenbe. 

Pétillement, m Gniftren, Kniitren; 
fig. Sprudlen, Funklen. 

Pétilier,v.n.gniftre,tnittre; fig.funfle, 
ſprudle; il pétille dejoie, ban funfier af 
Glæde; il pétille d'esprit, ban fprubs 
ler af Vid, ban bebuder fort Bi, 
ses ycux pétillent, fang Pine funfie, 
fpille; le sang lui pétille dans les 
veines, Blodet foger i bang Aarer, 
il pétille de vous aller voir, han | 
brænder (biger utaalmodigen) efter at | 
fomme ben at beføge Dem. | 
Pétiolaire, a (Bot) benpsrende 
til Bladſtilken. 

Pétiole, m. (Bot) Blavftilt. 

Pétiolé, e, a. (Bot) bladſtillet, 
fibbenbe paa en Bladſtilk. | 

Pétiolule, m. (Bot.) Smaabladſftill. 

Petit, e, a. lille; fort, ſtumpet; fig. 
ringe, ubetydelig; usfelt, lavt; hær; 
aller an — pas, gane i fmaa Skridt; 
bruler à — feu, brœnbe langſomt; 
marcher à bruit, gaae fagte, uden 
Stoi; à -es journées, i forte Dagrei⸗ 
fer; -e bière, tyndt SD; porter des 
cheveux, bære forte, afffaarne Daar; 
porter le-collet, bære bên getftlige 
Dragt; un.- service, en. ringe, ubes 
tydelig Tjeneſte; — talent, ringe Ta: 
lent; un — esprit, Œn, fom har et 
indffrænfet Hoved, en fmaalig ant, 
ef. en lav Tænfemaade; cela est bien 
-, Det er meget lavt, uædelt; se 
faire -,. trybe fammen, gjøre fig fan 
lille fom muligt; unbaaae at tiltræffe 
Opmeartfombeb; se faire — devant q. 
frybe for En, ydmyge fig for En; 
être = devant q., tabe fig el. falde 
igicnnem ved Siden af en Arden; 
en être aux -s soins avec q., fade 
en fœrveles Opmarkſomhed for En; 
au — pied, i forminbftet Maaleſtok; 
-S pieds, (Cuis.\ Rraméfugle; ma-e, 
femme, min Fjære lille Kone; prov. 
-e pluie abat grand vent, med det 
Gode ubretter man meeft, et godt 
Ord finder et godt Sted; le - monde, 
Smaafolk; le - peuple, Almuen; de 
-€s gens, des gens de -e étoffe, Folt 


Pet. 


af ringe Stanb; — marchand. Sjøbs 
mand, fom briver en lille Danbel, 
&ræmmer; la -e pointe du jour, Dags 
ry; la -e guerre, Guerillatrig, Krig, 
om indffrænfer fig til Stjermposler; 
forftilt Krig til Dvelfe for Tropperne ;… 
s. en Lille: et lille Barn; et tjært 
Barn; mon —, min fjære lille Dreng ; 
min fjære Ben; ma -e, min fjære 
lille Pige; ... m. det Smaa; en Unge; 
du - au grand, fra det Lille (bet Smaa) 
til det Store; cette chienne a fait 
des-s, benne Tæve bar faaet Unger;… 
m. pl. Smaafolk; be Yngre; les -s 
pâtissent des sottises des grands, de 
Smaa bebe for be Stores Feil; les 
grands et les -s, de Store og be 
Smaa; te Eldre og be Yngre; …. 
en —, loc. ad. i Miniatur, i formind⸗ 
flet Maaleſtok; peindre en —, male i 
Miniatur:-...-à-, loc. ad lidt efter 
lint; prov. - à - l’oiseau fait son nid, 
lit efter libt naaer man fit Maal. 

Petit-barrage, m. fmalfiribet Dreiel ; 
pl. des petits-barrages. 

Petit-blanc, m. gammel franff Solv⸗ 
mynt; pi. des petits-blanes 

Petit-canon, #4. (Impr.) Bogtryk⸗ 
kerſtrift, ſtorre end ben, fom kaldes 
Saint-Augustin ; på. des petits-canons. 

Petit-chêne, m. (Bot.) Slags Cy: 
pres; pl. des petits-chênes. 

Petit-chou,.m. (PAt.) Slags Rage 
af Smordeig; fig. fierligt Uvtryf: 
mon petit-chou, min lille Snut; pl. 
des petits-choux. 

Petit-corps, m. Girtsfabrifant; le 
petit-corps des marchands, frænt: 
merfauget; des petits-corps. 

Petit-coup,m. Skrue paa en Strøm s 
pevæverftol; pl. des petits-coups. 

Petit-deuil, m. (H. n.) afrikanſt 
Meife fra Kap; Slags Baandfiſt; pl 
des petits-deuils. ' 

Petite-fille,. f. Sonnedatter, Dats 
terbatter; pl. des petites-filles. 

Petite-maîtresse, f. Modedame; 
pl. des petites-maîtresses. 

Petitement, ad. meget lidt; kum⸗ 
merligen; karrigen; fmaaligen; il a 
du bien, mais il en a —, han befib- 
der formue, men fun meget lidt; être 
logé fort =, boe meget inbffræntet ; il 


vit, han ſlager fig fummerligen. 


igjennem, ban bar ondt ved at fomine 
ud af det; traiter q.-, tractere En 


283 


il est plein de -s, ban er 


Pet. 


paa en gnieragtig Maade; penser -, 
tœnte ſmaaligi. 

Petite-niéce,f. Broberfons eller Bros 
berbatterss Datter;pl.despetites-nièces. 

Petite-oie, f. @aafetraafe; fig. 
Smaapynt; ſmaa Gunfibeviisninger 
(ſ.oie); pl. des petites-oies.ſ lehospital. 

Petites-maisons, /. pl. Daarekiſte, Sas 

Petit-espadon, m. (H. n.) Slags 
Hornfiſt; pl. des petits-espadons. 

Petitesse, f. Lidenhed, lille Omfang 
eLUbftratning; fig. Ringhbeb,Ubetydeligs 
bed; Svaghed; Smaalighed; Lavheb; 
la - d'âme, Aands⸗Smaalighed; la — 
de cœur, Sneverhjertethed; il y a 
de la - à s'occuper de telles baga- 
telles, der er Smaalighed i at holde 
fig op ved faabanne Ubetpdeli ener 

a 
Smaaligheder. [des petites-véroles. 

Petite-vérole, f. Bornefopper; pl. 

Petit-fils, m. Sonneſon, Datterføn; 
pl, des petits-fils. . 

Petit-gris, m. (H. n.) Slage Egern 
fra be nordlige Lande; Stindet af. 
famme, Graavært; Duun under Fins 
gen paa Strubfen; pl. des petits-gris 
(om Egernet). 

Petit-haut, m. fjerde Lag i en 
Rulmile; på. des petits-hauts. 

Petition, f. Bonſtrift, Anſogning, 
Petition; (Phil.) - de prineipe, fe 
agtig Beviismaade, beflaaenbe { at 
ſoge Bevifet fra det, fom ſtal bevifeé. 

Petitionnaire, s. Œn, fom indgiver 
et Bonſtrift, en Anſogende. 

Petitionner, v. n. indgive en Ans 
fégning, en Begfæring.  [tits-laits. 

Petit-lait, m. Balle; pl. des pe- 

Petit-maître, m. Straajunfer, Mos 
beberre; pl. des petits-maltres. 

Petit-métier, m. (Pât.) Rrumfage; 
pl. des petits-métiers. 

Petit-neveu, m. Søn af en Bros 
ber: el. Søfterføn ; på despetits-neveux. 

Pétitoire, m. (Prat.) Begfæring om 
at forblive i Beſiddelſe af en Ciens 
bon, el. at fættes igjen t Beſiddelſe 
af famme; ogf. a. action —. 

Petit-parangon, m. (Impr.) Bog⸗ 
trykkerſtrift minbre end le petit-canon; 
pl. des petits-parangons. 

Petit-pied, m. (Vét) bruffagtig 
Becn i Heſtens Hov; pl. des petits- 
pieds. l. des petits qué. 

Petit-qué, m. ‘(impr.) Semicolon 


Pet. 


Petit-somaein, m. (Impr.) Slags 
Strifttegn, lille Antiqua; på des 
petits-romains. 

Petit-royal, m. forb. fiin franff 
Guldmynt; pl. des petits-royaux. 

Petit-texte, m. (Impr.) Glags Per: 
leftrift:p£ des TE POS LOUE rt 

Peton, m. lille Barnefob, Pusſe⸗ 

Pétoncle, f. (H. n.) Siags toſtœllet 
Musiing. I [(drageon). 

Pétreau, m. (Bot) vildt Rodſtud 

Pétrée, a. f. fun i Ubtr. l’Arahie —, det 
flenebe Arabien; f. (An.)f. f. os pétreux. 

Pétrel, m. (H. n.) Petrel, Uveirsfugl. 

Pétreux, se, a. (An.) fieenagtig, 
ſteenhaardt; l'os -, Rlippebenet i Lin: 
bingen (fa. rocher). 

Pétri, e, p. og a. æltet; fig. ban: 
net, fammenfat, beflanenbe af; fig. 
og fa. être = de salpètre, være bœfs 
tig, opbrufente; - d’orgueil, fammens 
fat, opblæft af Stolthed. 

Pétricherie, f. (Pê.) Udruſtning til 
Gtolfiffefangft; godt Sted for en faa: 
ban Fangſt. 

Pétrifiant, e, a. forfienenbe. 

Pétrification, f. Forſtening; forftes 
net Gjenflant. i 

Pétrifier, v. a. forftene; fig. bes 
flyrtfe; v. pr. blive til Steen, forfienes. 

Pétrin, m. Deigtrug; fig. og pop. 
être dans le —, befinde fig i Forlegenhed. 

Pétrir, v. a. lægge Deig, ælte; 
banne, fammenfætte: fig. Dieu nous 
a tous pétris du même limon, Gud 
bar ſtabt og Alle af ben famme Deig 
(Dynb), ban bar givet os alle famme 
Evner og famme Sdagheder. 
> Pétrissage, m. %Cltning. 

Pétrisseur, se, s. En, fom lægger 
Deig; En, fom trœber Leer. - 

Pétrissoir, m. f. f. pétrin. 

Pétrole, m. (Minér.) Bijergolie. 

Pétro-myson, m. (H. n.) Regengie, 
Lamvpret (lamproie). [fef, Sornftiver. 

Pétro-silex, m. (Minér.) Bjergki⸗ 

Petto (in), loc. ad. i Tanten, hems 
meligt. 

Pétulamment, ad. paa en bibfig, 
opfarenbe Maade, med Haftighed. 

Pétulance, f. Hidfighed, bæftig Op- 
farenhed. 

Pétulant, e, a. bibfig, bœftig, op: 
farende, opbrufenbe. 

Petan, m. Tobak; plais. 

Petuner, v. mn. ryge Zobaf; v. plais. 


284 


Peu. 


Pétunsé, m. (Minér.) Slags Gelbs 
ſpath, Porcellainsjord. 

Peu, ad. lidt; faa; parler-, tale 
lidt; — m'imporie que ete., jeg bry⸗ 
ber mig fun lidt om; — s’en faut, der 
fattes iffe meget i (f. falloir og ne); 
- de chase, noget Ubetyveligt; en 
ringe Ting; c’est - de chose que ce 
livre-là, bet er en ringe Bog, fon 
itte bar fort Værd; c'est - de chose 
que de nous, vi ere fun foage fire 
belige Bæfener; prov. à grands sei- 
gneurs - de paroles, med flore Der: 
rer maa man fatte fig i Korthed; - 
de monde le sait, La Mennefter 
vive det; il y a - d'hommes qui pen- 
sent ainsi, ter gives faa Menneifer, 
fom tænte ſaaledes; peu ou point, 
nœften Intet; ni - ni point, aldeles 
Intet; -ou prou, lidt ef. meget (v.); 
ni — ni prou, bverten lidt el. meget 
(v.); prov. - et bon, man fan noies 
med lidt, naar det fun er godt; pair 
et, leve i Fred og have et tarveligt 
Ubtomme, det er Alt, boab man bør 
pnfle;...un-, ad, lidt, et Dieblif, 
engang; attendez un —, bi lidt, vent 
et Oieblik; écoutez un —, hør engang; 
dites-moi un —, fiig mig engang;. 
s. m. Lidt, Ubetydelighed; vivre de-, 
leve af Lidt; — lui suffit, ban kommer 
ud af det med Lidt; un homme de-, 
en Mand af ringe Stand; il n'y en 
a pes pour -, der er iffe faa lit, 
ber er meget; excusez du —, undſtyld, 
at jeg iffe giver Dem mere (tron.);.. 
peu à peu, doc. ad. lidt efter (dt, 
efterhaanden, langſomt; ... dans —, 
sous =, avant —, avant qu'il Soit -; 
loc. ad. om fort Tid, med det 
gorfte; ... peu après, loc. ad. fort 
efter; ...à-prés, à - de chose près, 
loc. ad. paa lidt nær, næœften, om 
trent; ... quelque -, loc. ad. en 
mule; ...tant soit-, loc. ad. mes 
get lit; ...pour peu que, loc. conj. 
vet minbfle at; pour peu que vous 
lui en parliez, naar De blot taler 
lidt til bam derom. | 

Peaplade, f. Samling af Coloni⸗ 
fer; Nybpggere; Folkeſtamme, Sole 
færd; Kiflepngel, bvormed en giftes 
part befættes; faire une — dans un 
pays, fente en Coloni ben at nebfætte 


fig i et Land. _ 
Peuple, m. golf; Golteflag. Nation; 


Peu. 


Almue; Klasſe, Ofare, Mængde; 
en Byes Indvaanere (i b. Peiyon. 
p. u.); Gattefif, Rodſtud paa et 
Zræ; le = -roi, det gamle romerfie 
Folk; le petit —, le menu —, le bes —, 
la liedu-, Pobelen, Bœrmen af Fol⸗ 
fet; un - de valets, en Stare af Tje⸗ 
nere; prov. la voix du - est la voix 
de Dieu, Folkets Stemme er Guds 
Stemme. [fort -e, folterig By. 

Peuplé, e, p. og a. befolfet; ville 

Peuplement, m. Befoltning; p. u. 

Peupler, v. a. befolke; formere Sol: 
femængden; formere fin Slægt; bes 
fætte meb Vildt, med Gif; (Peint.) 
opfølde med Figurer; v. m. formere 
fig; v. pr. blive beboet el. befoltet. 

Peuplier, m. Poppeltræ, Poppel 
(unvertiven: peuple). 

Peuplière, f. Slags Skampion paa 
den italienffe Poppel: 

Peur, f. Frygt, Stræt; avoir - de 
q., være bange for En, frygte En; 
avoir — pour q., frpgte for at Noget 
flal tilſode En; avoir - de son om- 
bre, være bange for det Allerminofre; 
j'ai- que cela ne vous fasse de la peine, 
jeg er bange, at det volder Dem Uleilig: 
hed; mourir de-, doe af Augſt, være 
meget bange; faire - à q., inbjage 
En Stræt, gjøre En bange; je lui 
ferai la moitié de la —, jeg bryder 
mig fun lidt om hang Trudſler, jeg 
frygter ham ilke; être laid à faire-, 
være overordentlig flyg, faa at man 
fan blive bange for En; prov. la - 
n'est bonne à rien, ne guérit de 
rien, det nytter iffe at være bange, 
Frygt hjælper itke; la — grussit les 
objets, Grygten feer Alt { et overdre⸗ 
vent Lys; n’aille au bois qui a - des 
feuilles, maar man frygter Faren, 
gjør man bebft i at blive bjemme:… 
de —, loc. ad. af Frygt; ... de de, 
loc. pp. af Frygt for;... de - que, 
loc. conj. at Frygt for, for at unbgaae; 
restez icide-qu'on ne vous attaque, bliv 
her, for at man itfe Bal overfalde Dem. 
_Peureax, se, a. frygtſom, ængfles 
lig, bange, forfagts ...s. en Frygt: 
fom, en Engſtelig, en Aujon. 

Pent-être, ad. maaſtee; peut-être 
qu'il viendra, peut-être viendra-t-il, 


maaffee fommer ban; s. m. et Mao: | - 


fee; fa. il n'y a pas de -, der er 
agen Grund tif at tvivle. 


485 


Pha. 


Pezize, f. (Bot.) Skaallille, tags 
klokkedamet Morkel el. Skampion. 

Pfenning, m. lille Kobbermynt, 
Penning. 

Phaéton, m. Slags let fiirhjulet 
Calechevogu; (Astr.) Stjernebilledet 
Kudſten; CH. n.) Slags Vandfugl 
med to fremragende Halefjer (ogſ. 
paiile-en⸗queue). 

Phagédénique, a. (Méd.) æbenbe 
Com Saar og ætfende Lægemidler). 

Phalange, f. (Ant.) Phalanr (Corps 
Soldater, opfiillet paa en færegen 
Maade); pod. Infanteribataillon, Kris 
erræfte; (An.) Levene i Fingrene og 

æerne; (H.n.) Slags giftig ÆD:s 
berfop, Næve:Xdderkop, Tarantel (ta- 
rentule); (Bot.) Slags Blad⸗Skede⸗ 
plante, Slags Lilie (phalangère). 

Phalanger, m. (H.n.) Pungdyr. 

Phalangére, f. (Bot.) f. phalange. 

Phalangette, f. (An.) pberfte Sins 
gerled, hvorpaa Neglen ſidder. 

Phalangine, f. (An.) Mellemled 
paa en Ginger. 

Phalangite, m. (Ant.) Soldat bens 
førende til en romerft Phalanx; (H. n.) 
Slags vingebættet Infect, Slags Tors 
bift (1 begge Betydn. ogf. phalangiste). 

Phalanstére, m. nyt Samfunds⸗ 
forbund med Fallesſtab i Formuc 
(foreflaaet af Fourrier). . 

Phalanstérien, ne, s. Medlem af 
Fourriers Gamfunvéforbunt. 

Phalaris, m. (Bot.) Glandsfro, Ror⸗ 
græs, Ranarigræs. Natſommerfugl. 

Phalène, f. (H.n.) Ratfværmer, 

Phalcuce el. phaleuque, s. m. og 
a. Slags latinff femfovet Vers. 

Phanérogame, a. (Bot.) i Udtr. 
plantes -s, Planter med fpnlige Kjons⸗ 
dele; ogf. s. f. [med Sort. 

Pharaon, m. Pharao, Haſardfpil 

Phare, m, Fyr; Fyrtaarn; (Bot.) 
Glags Græsart, Sutferart; (Geogr.) 
le - de Messine, Øtrædet mellem Ita⸗ 
lien og Sicilien. 

Pharelle, f. (Bot.) f. f. phare. 

Pharisaïque, a. farifæif; fig. fins 
belig. 

Pharisaïsme, m. farifæiff Sindelag 
el. Charakteer; fig. og fa. Stinpellig: 
hed, Sytleri. [hellig, Hykler. 
Pharisien, m. Fariſceer; fig. Skin⸗ 
Pharmaceute, m,(Anc.)Pharmaceut, 
Apotheker, Tilbereder af Lægemidler. 


Pha. 


Pharmaceutique, f. Pharmacologi; 
Lære om Yoœgemiblernes Tilberedelfe 
og Anvenbelfe:...a. pharmaceutiff; 
henhørende til Hpotbetertunften. [tbet. 

Pharmacie, f. Apotbetertunfi; FPO: 

Phermacien, ne, s. Apotheter, Apos 
thetcrtone, Pharmacent. 

Pharmacologie, f. Pharmacologi, 
Apothekerkunſt, Lære om Lægemibiers 
nes Tilberedelſe. 
un de * eneret 

farmacologien, pharmacologiff. 

— f. Apothekerbog; Af⸗ 
handling om be forſtjellige Legemid⸗ 
lers Tilberedelſe. 

Pharmacopole, m. Apotheker; plats. 

Pharmacoposie, f. (Méd.) en afs 
førende Mirtur. [theteræfte. 

Phermacothèque, m. forf. lille Apos 

Phergngien, ne, a. (An.) henho⸗ 
rende til Svælget. 

Pharynz, m. (An.) Svælget, ben 
overſte Munding af Mabpiben. 

Phase, f. (Astr.) Maanens og Plas 
neternes forandrede Udſeende, Korans 
bring i Belysning; fig. visfe Tings 
fuccesfive Forandring. —* 

Phasé, f. jodiſt Hoitid; Jodernes 

Pnaséole, f. (Bot.) Elagé Bønne, 
tyrtiſt Bønne (faséole). 

.Phébus (s udtales), m. Phoebus, 
Apollo; fig. Sol; dunkel cg foulftig 
Still; donner dans le-, forfalde til 
Svulſt; parier -, ubtrytte fig foulftigt. 

Phénicien, ne, s. Phoenicier, Phocs 
nicierinbe. [Sumpfugl (flamant). 

Phénicoptère, m. (H. n.) Flamingo; 

Phéuigme, m. (Méd.) blæretræfs 
fende Middel, fon frembringer røde 
Pletter. 

Phénix, m. fabelagtig Fugl, fom 
var ben enefte i fit Slags og gien: 
fødtes forpnget af fin Afe hvert hun: 
brede Aar; fig. et i fit Slags fjels 
bent el. uvnmærtet Mennefle (plais.); 
(H.n.) Slags Sommerfugl; (Bot) 
Slags Raigræs el. Svingel; (Astr.) 
fpoligt Stjernebilleve. 

Phénomenal, e, a. phonomenagtig; 
fig. overorbentlig, vibunberlig; pl m. 
Nhaux. - 

Phénomène, m. Phœnomen, Luft: 
fon, Naturbegivenhed; fig. Særfyn; 
Bitunber; c'est un - que de vous 
voir, bet er en flor Sjeldenhed at fee 
Dem; cet homme est un -, bette 


286 


Phi. 


Mennefle er et Bibunber, meb 

fielbne, overorbentiige Egen , 
Philandre, m. (H. nå Philander, 

Pungdyr, ſurinamſt neaé. 


Philanthrope, m. Menneſteven. 


Philanthropie, f. Menneſtekjeærlighed. 


Philanthropique, a. menneffetjcrlig. 

Philanthropisme, m. philanthropiſt 
Aand og Beftræbelfe. € 

Philautie, f. Egentjærligbed. 

Philharmonique, a. mufiteltende. 

Philhelléne, s. Grækerven. 

Philiâtre, m. ivrig Ben og Dyrker 
af Lœgevitenffaben. 








Philiâtrie, f. ivrig og vebbolbente 


Dyrtelfe af Lœgevibenffaben. 
Phitippique, f. Ravn paa Demoſthe⸗ 

nes's Taler imod Philip; fig. haftig, 

bidende Tale. 


(Philippe. | 


Philippiste, s. Tilbænger af Louis- 


Philistin, m. Philiſter. 

Philodoxe, a. indtaget af fine egne 
Meninger, fliv og haardnattet i at 
forfvare fin Mening. 

Philologie, f. Sproglærdom, Sprogs 
bibenffab, Philologi. ſphilologiſt. 

Philologique, a. fprogvidenffabelig, 

Philologue, m. Sproglærd, Sprogs 
fynbig, Philolog. | 

Philomathique, a. lærebegjærlig; 
société —, Selffab af Bibenftabévenner. 

Philomèle, f. (Myth.) Philomele; 
(poë.) Rattergal. 

Philopatrimanie, f. obervættes Kjærs 
lighed til Fæbrenelanvet. 

Pbilosophailler, v. n. agere Philo: 
fof, tale om Filoſofi. 

Piilosophale, a. bruges fun i Ut. 
pierre =, be Viſes Steen, Guldma⸗ 
gerfunften; fig. il faut qu’il ait trouvé 
la pierre -, ban maa bave lært af 
giore Guld (fiven ban fan gjøre fau 
danne Udgifter); il n’a pas trouvé la 
pierre, han bar iffe opfundet Rrubtet. 

Philosophe, m. Filoſof; filofophif 
Student; Mennefle, fom er hævet 
over Ærgferrighebensg Fordomme, el. 
fom fører et fille og tifbagetruftet 
Liv: Fritenker; ... ogſ. a. filofofift. 

Philosopher, v. n. afbanble filofos 
file Gienflanbe; drøfte en eller anden 
Materie; indlade fig i fpivéfinbige 
Unverføgelfer. 

Philosophie, f. Filoſoſi; filofofif 
Syftem; Snbbegreb af. en Videnſtabs 
Grunbprinciper; Aands⸗Stprke, ſom 


Phi, 


bover Menneſtet over Fordomme og 
Gienvordigheder; Leveviisdom; (Impr.) 
Strifttegn, fom er noget mindre end 
tet Slags, ber kaldes Cicero. 
Philosophique, a. filoſofiſt; esprit 
-, Har, lys Aand, ophgiet over For: 
tomme og Lidenſtab. 
Philosophiquement, ad. paa en med 
gilofofien øvereensftemmende Maade; 
paa filoſofiſt Viis; ſom Silofof. 
Philosophisme, m. falſt Filoſofi; 
Misbrug af Filoſofien, Fritœnkeri. 
Philosophiste, m. falſt, indbildt Gi: 
loſof, Gritænter. fterne. 
Philotechnie, f. Kjærlighed tif Run: 
Philoteehnique, a. elffenbe el. dyr: 
tente Kunſterne. brif 
Philtre, m. Kjœrlighededrik, Elſtovs⸗ 
Phimosis (s ubtales), m. (Méd.) 
Forhudens Sammenfnerpning. 
Phiole, f. f. fiole. 
Phlébologie, f. (An.) Afhanbling 
om Aarerne i Legemet. [Aarelabning. 
Phlébotome, m. (Chir.) Lancet til 
Phlébotomie, f. (Chtr.) Aarelad⸗ 
ning; Aarelavetunft. 
Phlébotomiser, v.a.(Chir.)aarelabe. 
Phlébotomiste, m. Anatomift, fom 
gfer Marerne tif Gjenfand for fit 
Studium; Aarelaver. 
Phlegmagogue, a. f. flegmagogue. 
Phlegmatique, a. f. flegmatique. 
Phlegme, m. f. flegme. 
Phlegmon, m. f flegmon. 
 Phlegmoneux, se, a. {. flegmoneux. 
Phlogistique, m. (Chi.) SBrœnbfiof, 
Pblogifton (nu: calorique); a. (Méd.) 
indeholdende en indre ophebenbe Barme. 
Phlogose, f. (Méd.) flyvende Debe, 
unaturlig Sarme. 
Phiyctène, f. (Méd.) Sebeblegn. 
Phocacée, f.(H. n.)Sæltunde- Slægt. 
Pholade, f. (H. n.) Daddel⸗Pholade 
(Slags Stalorm). 
. Phonique, f. Lære om Lpben (acous- 
tique); a. fom angaaer Tonen el. 
ren; Gr.) signes -s, Tonetegn, 
fyntegn. [maaler. 
Phonométre, m. Lydmaaler, Tones 
Phoque, m. (H. n.) Sælbunr. [@alt. 
Phosphate, m. (Chi.) phosphorfuurt 
Phosphore, m. Dhoëphorus. [phor. 
Phosphoré, e, a. indeholdende Phos⸗ 
n ap Eee f. AR, — 
elfe a osphorus; phoëphora 
Udſtrommen af Lys i Mertet. 8 


. 287 


Phr. 


Phosphorescent, e, a. (Chi.) fom 
bar ben Egenſtab at Ipfe | Msrtet. 

Phosphoreux, se, a. (Chi.) phos- 
phorbolbig; acide —, Phoephorſyre, 
frembragt ved Sorbrænving af Phoës 
phor; briquet, funftigt —*— for⸗ 
fœrdiget ven Djælp af Phosphor. 

Phosphorisation, f. (Méd.) phods 
pherfuurt Salts Anvendelſe paa bys 
riſte Legemer. [Morgenftierne 

Phosphorus (s udtales), m. (Astr.) 

Phosphure, m. (Chi.) phosphors 
holdigt Metal. 

Photomètre, m. Mebflab tif at 
maale Lyſets Styrte. 

Phrase, f. Sætning, Periode; Tas 
lemaade; - faite, vedtagen Talemaade; 
fa. parler par -s, udtryffe med mange 
Ord hvad der fan figes i faa; faire 
des -s, tale i føgte og ſiirlige Udtryk; 
faiseur de -s, affecteret, fürlig Taler ; 
- botanique, fort botanif Plantebes 
ffrivelfe; (Mus.)- musicale, mufitalff 
Pbrafe, fammenfœngenbe Æonelsb el. 

armoni 

Phrasé, e, p. bruges i Udtr. style 
bien-, en vel afrundet Stiil, font 
bar en god Yerioveb-gning el. vel 
dannede @œtninger; de la musique 
bien -e, harmoniſt Muſik meb vel uds 
hævede Phrafer. 

Phraséologie, f. (Gr.) et Sprogs 
el. en Skribents Gienvomnieligheb À 
Ubtryt ef. Periobebpgning. 

Phraser, v. a. afrunve fine Perios 
ber; føre et hoittravende Sprog (v.n.); 
(Mus.) vel ubhave hver Pbrafe el. 
fammenbængente Deel af en mufis 
kalſt Gompofition (ogf. v. n.). 

Phraseur, m.pyntelig affecteret Taler, 
Phraſemager(almindeligere: phrasier). 

Phrasier, m. fogt, affecteret Taler 
el, Stribent, tom, indholdsløs Phra⸗ 
femager; ogf. a. fa. [frénésie, etc. 

Phrénésie, f. phrénétique, a. f. 

Phrénique, a. (An.) f. diaphragms- 
tique; (Phil.) angaaenbe Tanfningen. 

Phrénitis (s ubtales), phrénitie el. 
phrénite, f. (Méd.) Betænbelfe i Mel⸗ 
lemgulvet. | 

Phrénologie, f. Phrenologi, Lære orit 
Pandeſtallens Dannetfe font Middel til 
at fjende Aandsevner og Tilbsieligheber. 

Phrénologique, a. phrenologiſt. 

Phrénologiquement, ad. ifolge Pres 
nofogien, paa phrenologiſt Bus. 


Pbr. 


&orfbarer af Phrenologien. 
- Phthirisse, f. (Méd.) Lufefpge. 

Pbthisie, f. (Méd.\ ©vinbfot, Tes 
ring; - pulmonaire, Lungefvinbfot. 

Phthisique, a. (Méd.) fvinvfottig. 

Phylactère, m. (Anc.) Jodernes 
Tantefervel, beflanenbe i en Strim⸗ 
mel Lævder el. Pergament med en bi: 
belff Indſtrift, ſom tillagdes en overs 
naturlig beſtyttende Kraft; Talisman. 

Phylarque, m. (Ant.) Stammehov⸗ 
ding; Slags Ovrighed bos Athe⸗ 
nienſerne. 

Phyllithe, f. [m. efter Ac.] (H. n.) 
Steen, fom bærer Marke af Blade; 
forftenet Blad. 

Physicien, ne, s. Raturforffer, Ras 
turkyndig, prets forb. Elev, fom 
fluverebe Phyſik. 

Physico-mathématique, a. phyſi⸗ 
kalſt mathematiſt; angaaenbe paa een: 
gang Phyſik og Mathematik. 

Physiogoomonie, f. Lære af Anfigts: 
trattene at Fjende Charatteer og Tilbsie 
ligheder; Afhandling besangaaenbe. 

Physiognomonique, a. phyfiognos 
miſt, angaaenbe Phyſiognomien. [p. u. 

Physiographie, f. Naturbeſtrivelſe; 

Physiologie, f. (Méd.) Lære om 
bet menneffelige Legemes Organisme, 
om Legemet og dets Sunctioner i fund 
Tüſtand; Afhandling degangaaende. 

Physiologique, a. phpfiologiff, ben: 
hørende tit Phyſiologien. 

Physiologiste, m. Phyfiolog. 

Physionomie, f. Anfigtébannelfe ; 
livligt og behageligt Anfigtéuvtryt; 


Cærtiende; Kunſt at fjende Gharaîteer | fel 


og Tilboieligheder af Anſigtstrakkene. 

Physionouniste, m. Pbyfiognom, 
En, fom af Anfigtstræftene forftaaer 
at ubtybe Charakteren. 

Physique, f. Naturlære; Clasſe, 
Hvori der unbertifes i Raturlære; 
m. Legemets naturlige Beffaffenber ;… 
a. phyſiſt; grundet paa Raturlovene; 
benberenbe til Naturleren. 

Physiquement, ad. i phpfiff For⸗ 
fland ; ifølge Naturlovene. 

Phytolithe, f. [m. efter Ac.] (H. n.) 

lantefteen, Steen, fom bærer Aftryt af 

fanter. 

Phytologie,f. Plantebeftrivelfe; Plan: 

ære [Plantetjenber. 


Phytologiste, m. Plantebeffriver, 


288 
Phrénotogiste, m. Tilhænger ef.| Phytotomie, f. 


Pic. 


lanteanatomi. 
Piaculaire, a. ubfonenbe, forfonenbe 

(bellere: expiatoire). a. v. 
Piaffe, f. Praien, Stryden, Bram; 





Pieffer, v: n. prale, férpbe, prunfe; 


v. (Man.) parabere, hæve Forbenene 
ſtolt, gaae ſtolt. 

Pisffeur, m. (Man.) Heſt, ſom gaaer 
med ſtolte Skridt; a. ſtolt, forfœnge: 
lig, brammende; pop.p.u.[omBorn);fa. 


Piailler,v.n.ffrigeiveligen ſtraale(iſer 


Piaillerie, f. ideligtStrig,Sfraal ; fa. 

‘Piailleur, se, s. Pibeſtjeg, Skrig⸗ 
hals; fa. 

Pian, m. amerikanſt, veneriff Syge. 

Pianiste, m.Pianifi,Sortepianofpiller. 

Piano, ad. (Mus.) fagte. 

Piano, pisno-forte el. forté-piaua, 
m. ortepiano; jouer du — ef. toucher 
le —, fpille paa Fortepiano; exécuter 
une pièce sur le —, udføre et Stykle 





paa Fortepiano; tenir le piano dans | 


un concert, udføre 
Concert; pl. des -. 

Piaste, m. polf Æbroncanbivat; 
Defcenbent fra en gammel polff Fa: 
milie, Piaft. 

Piastre, f. fpanf Solvmynt, af 
Verdi omtr. 11 x 12 (5 Frant 38 
Centimer). 

Piat, m. Sfadeunge; p. u. 

.Piauler, v. n. pibe (om Kyllinger); 
fig. og pop. flæbe, Hynte og græve. 

Pic, m. ſpids Jernhammer el. Sern: 
patte; (Jeu) Tredſindstyve i Pifet; 
(Manu.) Glagé Maal for Alenvarer; 
(H. n.) Træpiffer; (Geogr.) meget 
boit Bjerg; (Mar.) - d'artimon, Gaf: 
; å-, loc. ad. lodret; cette 
montagne est coupée å —, dette Bjerg 
gaaer -brat el. fteilt ned; côte à -, 
brat, fleil Soft; (Mar.) être à — sur 
l'ancre, ligge op og ned (lodret) over 
Ankeret; mettre à -, bive ind til, 
hive fobret op. 

Pica, m. (Méd.) unaturlig Mads 
lyſt hos Frugtſommelige og bog Fruen: 
timmer, fom have Blegſot. 

Picard, e, a. Picarder, Indbygger 
i Picardiet. 

Pichina, m. flamſt Vadmel. 

Picholine, f. (Bot.) mindfte Slags 
Oliven; ogf. a. 

Picolets, m. pl fmaa Rramper, 
fom holde Laastappen tilbage. 

Picorée, f. Plypnèrng Marobeurer: 


Pianopartiet i en 


Pic. 


nes Særgen; fig. aller à la -, (om 
Marobeurer) drage ud at Plyndre; 
(om Bier) flyve udb at fuge Biom- 
ſternes Donning. . 

Picorer, vw. n. brage ud at plyndre 
(v.); flyve ud at fuge Donning af 
Blomſterne (om Bierne); fig. og fa. 
(om Forfattere) plyndre Andres Bær: 
fer; p. u. [Plagtator; v. 

Picoreur, m. Marobeur; fig. of fa. 

Picot, m. lille tilbagebicoen Spids 
cl. Stub af et afbugget Træ; lille 
Takke paa Aniplinger; Slags Spids⸗ 
hammer; (Pé.) Slags nevfœntet, ſtille⸗ 
ſtaaende Fiſtenet (ogf. picoteux). 

Picoté , e, p. foparret. 

Picoter, v. a. prifte, ſtikke; pifte i 
Frugt Com Fugle); fig. ftifle paa, 
drille; (Man.) fpore lidt. [net (picot). 

Picoteux, m. (Pé.) lille Baad ; Fifle: 

Picotin, m. lille Maal til Havre. 

Picotte, f. Beornefopper (p. u.); 
Slags grovt Ramelot, ulbent Toi af 
Rameelgarn. [i Huden. 

Picottement, -m. Priften, Gtitten 

Picotterie, f. Stit{en, Drillen ; Trætte 
om Smaating. 

_Picpus (s udt.), m. Slags fran: 
ciſtanermunt, Ziggermunt. Kalkjord. 

Picrite, m. (H. n.) Bitterfpat, kulſuur 

Picrochole, a. (Méd.) galdeſpg, 
brebagtig. 

Pie, f. Stabe; prov. jaser comme 
une, comme une - borgne, flabbre, 
lade Munben altid løbe; il est lar- 
ron comme une -, ban ftiœler fom 
en Ravn (State); il croit avoir 
trouvé la au nid, ban troer at bave 
gjort en vigtig .Oybagelfe; (Jeu) il 
donne à manger à la =, ban ftitfer 
en Deel af fin Gevinft i Lommen (v.); 
fromage à la —, hvid Hollænberoft ; che- 
val - ef. blot —, Deft af to Farver, 
hvoraf ben ene er hvid; (Cuis.) ops 
varmet Levning af en Beretolle. 

Pie, a. from; fun brugeligt i Ubtr. 
œuvre-, from Medlidenheds Gave. 

Pièce, f. Del, Styffe; Bærelfe; 
Kanon; Ctrift, Verk; Theaterftyfte ; 
muſikalſt Compoſition; Document i en 
Sag, Actfiptte ; Pengeftytte; fig. Puds, 
Etreg; (jeu d'échecs) Officeer; tra- 
Vailler à la —, arbeide paa Accord for 
hvert Gtyfle > ils coûtent un franc 
la-, be fofte en Grant hver (Styttet) ; 
- de drap, Stytke Klæde (et becit 

IL 


Pi. - 
Style); - de gibler, Style Bit; 


- de vin, fab Bin; — d'eau, 

Vandbeholdning tif Gorffisnnelfe af en 
Have; - de four, — de pâtisserie, 
Stytte Bagrært, Rage 0. besl ; - 
d'estomac, Mavebelte; — de blé, 
Gtytfe Korn, Kornmark; - de théâtre, 
Theatertwfte; — d'artillerie, - de ca- 
non, Kanon; -s de batterie, bedre: 
-s de siège, Kanoner af frœrt Galis 
ber; -s de campagne, Feltſtykker; des 
-s de huit livres de balle (el. blot 
de huit), ottepunbige Kanoner; — de 
résistance, ftort Stykke Kjod; fa. c'est 
une - de chair, une grosse - de chair, 
det cr en Kjøvdplump, et ftort, Hovfet 
og dumt Gruentimmer; pop. c'est la 
- de bœuf, det er et Stykke, man als 
minveligt bruger; det er det vigtigſte 
Stytte t en Samling; c'est la meil- 
leure — de son sac, det er det Fordeelag⸗ 
tigite for ham, bet,ban bebf fan ftolepaa ; 
-S de rapport, fmaa Styfter foftbart 
Træ ef. haard Steen til indlagt Arbeide; 
fig. ouvrage de -s de rapport, literairt 
Arbeide beflaaente af ufammenbans 
gende Stykker; la petite, Lyſtſpil i 
cen ef. to Aeter, fom ſpilles efter bet 
ftørre Gtytte; -s d'honneur, Kronen, 
Scepteret og de andre fongelige Sn: 
fignier; (Blas.) -s honorables, Hoved⸗ 
fivtferne i Vaabenſtjoldet; armé de 
toutes -s, væbnet fra Top til Zana: : 
fig. og fu. accommoder, habiller q. 
de toutes -s, bchanbie En ilde; rive 
dygtigt ncd paa En; tailler une ar- 
mée en-s, tilfoie en Armee et totalt 
Reberlag; mettre tout le monde en 
—S, tale ilde om alle Menneffer: em 
porter la —, fpotte el. nedrive En paa 
en ubarmbjertig Maade; jouer el. faire 
une - à q., lui faire —, fpille En et 
Pubs, en flem Streg; c’est une bonne 
-, une fine -, une méchante —, bet 
er en liftig, fnevig, ondffabsfuld Pers 
fon; une table tout d’une —, et Bord 
af et enefte Styffe; faucon tout d'une 
=, Falt af en encfte Farve; fig. être 
tout d’une -, holde fig altfor fiv; 


"være ftreng og uboielig; ifte ville 


læmpe fig efter Andre; dormir tonte 

d'une -, fove hele Natten ud i Gt; 

donnez-moi la monuaie de cette —, 

verel mig benne Mynt; prov. og fig. 

rendre, donner à q. la monnaie de 

sa =, hævne fig pan En, vife En 
19 - 


Pie. 


Gijengfeld, tage fig ſeld til Rette; 
être près de ses -5, være i en flem 
Gorlegenbeb, ifte være pr. Kasſe; pop. 
Ja-, en Douceur, en Godtgiorelſe for 
en Uieiligbev;.- à -, le. ad. Gtytte 
for Ciytle, bet Ene efter det Andet. 

Pied, m. Fod; Fodſpor; ben nederſte 
Deel af enGjenftant ; Fodſtpkkeo Længde: 
maal af en halv Alen, Fod, Tommeſtok; 
Dect af et Berg, Bersfor ; 3 raftamme, 
Plante; (Teint.) Grunbfarve, Grunb; 
un valet de -, en Yafai; gens de -, 
Fodfolt (v.); le - d’un lit, Foden el 
bet Nederſte af en Seng; - plat el. 
plat, bred cg plat Fod; fig. og fa. 
en fnavs, foragtelig Perfon; petits -s, 
fmaat Auglevilbt, Kramsfugle, Vagt: 
ler 0. besl.; fig. og fa. -s de mouche, 
Aragetaer, lille utydelig Ctrift; prov. 
disputer sur un - de mouche, trættes 
wed En om en UÜbeipdelighed; des 

ièces de plain--, VBærelter, fom ligge 

famme Gtage, & lige Hoide; fig. og 
6 cela va de plain--, det forftaner 

g af fig felv, det fofier ingen Van: 
fcligbeb; il y a cinq cents -s d'ar- 
bres dans cette avenue, der er 500 
Sraflammer i denne Allee; - carré, 
en Ovabratfob; — cube, en Kubiffod ; 
elle a un — de rouge sur la figure, 
hun. er overordentligt ſtorkt fmintet ; 
avoir un - de nez, faae en lang Ræfe; 
fl voudrait être à cent pieds sous 
terre, ban er faa ffamfulb, el. faa 
Heb af Livet, at ban ønffede at være 
langt under Jorden; fig. og pop. 
il a été déferré des quatre -s, ban 
er bleven flaaet af Marten, ban er bragt 
til Tavshed, fan at ban ikke v ex, 
hvad ban ſtal fvare; fa. aller bien 
du -, aller du - comme un chat mai- 
gre, bave en let og raſt Gang, være 
let tilbeens ; aller de bon - dans une 
affaire, gaae aabent og ivrigt tilværté 
i en Sag; aller du même -, gane 
pag cen og famme Maade; aller de 
son — gaillard, de son - léger cl. 
mignon, teife til Fods, let og fpar: 
fommceligt; avoir les -s poudreux, 
fomme langocigfra i en daarlig For: 
fatning; avoir les -s chauds, have 
bet paa det Torre, fit gode og ma: 
gelige Udfomme; avoir le - à l’étrier, 
være reifefærdig; begynde en Levevei; 
være nærved at forfremmes ;. prov. 
avoir bon = bon œil, være fund og 


Pie. 


raſt; være paa fin Poſt; avoir le - 
marin, funne flaae faft ombord paa 
et Skib; fig. bebolte fin Fatning i 
karen; avoir un - dans la fosse, være 
meget fvag, have ben ene god i Gra- 
ven? avoir toujours un - en l'air, 
være altid paa Færde, altid i Bet 
gelfe; couper l'herbe sous les -s à q., 
fitte Œn ud; donner un coup de - 
jusqu’à tel endroit, gaae indtil det 
og det Sted; croire tenir Dieu par 
les-s, troe at være evig lykkelig, at 
bave ffudt Pappegoien; être mis en-, 
være bleven virteligt anfat; être sur 
—, vare oppe; være paa Benene; être 
sur un bon —, befinde fig i en god 
Stilling; se mettre sur le - d'un 
homme de qualité, opføre fig fom 
en Œ©tanbéperfon; être encore sur 
ses -s, pare entnu i Stand tif at 
gjøre hvad man finder for godt; ifle 
være bunden endnu; endnu holde fig 
uagtet de Tab, man-bar lidt; remet- 
tre q. sur —, hjælpe En igjen paa 
i enene ; faire —F ie > løbe fin Bai, | 
cher (le) —, flygte; vige; mettre - 
å terre, * af Heſten el. af Vognen; 
mettre une ch. sous ses —, itfe bryde 
fig om en Sing, foragte famme; ne | 
pas se moucher du —, være flog og 
fnifb; peindre q. en -, male En I 
fuld Gterrelfe; perdre =, ifte langer 
finte Bunden i Vandet; ifte længer 
vide, hvorledes man er faren; pren- 


dre q. au-levé, tage En i bet Dit 


blik ban vil reife; benptte til fin For: 
deel bet mindſte Ord, fom undſlipptt 
En; sur ce - là, ba Tingene forholde 
fig ſaaledes; tenir- à boule, tage fat 
paa Noget med ftor Berbolbenbe; 
tenir à q. le - sur la gorge, tvinge 
En til at gjøre Noget, fætte En Kni⸗ 
ven for Struben; tomber sur ses -S, 
rede fig heldigt ud af en vanffelig 
Sag; trouver chaussure à son -; 
finde hvad der netop behøves; trafit 
en Mand for fig; tirer — ou aile d'une 
ch., drage en el anden Fordeel af 
Noget; sécher sur -, forgnae af 
Utaalmodighed; raser une maison re 
-, rez terre, floife et Huus lige me 
Jorden (v.); n.ettre q. au - du mur, 
bringe Œn ud af Stand tif at fvare, 
node En til at indvilge; donner du 
- à une échelle, fœtte en @tigé i en 
ffraa Stilling, ub fra Muren; pren- 


0 
\ 


Pie, 


dre-sur qc., rette fig efter Noget, 
tage famme hi Følge; au - de la 
lettre, i bogftavelig Forſtand; egent: 
ligt tait, uden Overdrivelſe; réduire 
un plan aa petit-, tegne et Grundrids 
efter en forminbflet Maalefiot; être 
réduit au petit -, være nødt til at 
indfirænte fig, til at biælpe fig knapt; 
je lai payé sur le - d’un louis l’aune, 
jeg bar betalt det med en Youisb’or 
Alen; sur le - de guerre, paa Krigs 
fod; (Mar.) tirer 10 ou 12 -s, ftitte 
10 ef. 12 Fod; .. . à-, loc. ad, til 
doté; voyager à -, reife til Fods; 
loger à — et à cheval, mottage 
Reifenbe til Fods og til Delft; fig. 
être à —, tffe bave Oefte og Vogn; 
chercher q. à - et à cheval, føge En 
allevegne; aller à beau - sans lance, 
gaar ti Fodé ; . . . de - ferme, loc. ad. 
uden at forlade fin Poſt; mobigen; 
d’arrache-pied, loc. ad. uden Ophor, 
uaflaveligen; ...-à-, Joe. ad. Fod 
for Fod; gradviis; forfigtigen. 

Pied-à-terre,m. Aftrædelfesværelfe ; 
pl. des pied-à-terre. 

Pied-bot, m. Klumpfod; En, fom 
har en Klumpfod; pl. des pieds-bots. 

Pied-cornier, m. (E. F.) Hførnetræ, 
fom tjener til Mærte for hvor Skov⸗ 
hugſten ſtal høre op; (Charp.) Hjør: 
nepille, Hiornepoſt; pl. des pieds- 
corniers. 

Pied-d’alonette, m. (Bot.) Ribber: 
fpôre, pl. des pieds-d’alouette. 

Pied-d’âne, m. (H. n.) Slags 
Oſters, bois Stal ligner en Xſels⸗ 
fod; pl. des pieds-d’âne. 

Pied-de-biche, m. (Dent.) Tand: 
lœgeinfirument; (Horl.) vinfelformig 
Bier; (Serr.) Slags Dortiinte; (Men.) 
Bordbeen i Form af en Hiortefod; 
pl. des pieds-de-biche. 

Pied-de-bœuf, m. Slags Borneleg 
(at trafte Handſter); pl. des pieds- 
de-bœuf. 

Pied-de-chèvre, m. (Mée.) Slagé 
Hisſeredſtab; et ſpaltet Brœttejern; 
(Impr.) Bogtryfterredffab ; (Bot.) Ans 
gelit; pl. des pieds-de-chèvre. 

Pied-de-griffon, m.(Chir.) Accou⸗ 
cheur.Redſtab; pl.des pieds-de-griffon. 

Pied-de-lièvre, m. (Bot.) Slags 
fin Kløver; på. des pieds-de-lièvre. 

Piéd- de-lien, m. (Bot.) Bibernelle; 
pl des pieds-de-lion. 


99] 


Pie. 


Pied-de-loup, m. (Bot.) Ratteurt: 
pl des pieds-de-loup. 

Pied-de-mouche, m. fin, utydelig 
Strift (f. pied); (Impr.) Denviiée 
ningétegn, Gignaturmeærte; pli. des 
pieds-de-mouche. 

Pied-d’entrée, m. Fodramme { en 
Kareetdør; pl des pieds-d’entrée. 

Pied-de-pigeon, m. (Bot.) @lagé 
Geranium, Storteneb; pl. des pieds 
de-pigeon. 

Pied-de-roi, m. Waaleftof paa 
tolv Tommer; pl. des pieds-de-roi. 

Pied=d'étape, m. Ragelfmebambolt: 
pl. des pieds-d'étape. 

Pied-droit, m. Dorſtolpe; Binbuess 
poft; pl. des pieds-droits. 

Pied-équin, m. (Méd.) vanffabt 
Fod, Deftefob; pl. des pieds-équins. 

Piédestal, m. Soilefod, Govitytte: 
pl -staux. 

Pied-de-vent, m. ffar Aabning i 
Styerne ved Horizonten, fom vifer, 
hvorfra Binben fommer; pl. des pieds- 
de-vent. {[pieds-forts, 

Pied-fort, m. Provemynt; pl. des 

Pied-fourché, m. Indforſelsafgift 
for Dyr med Klover; pl. des pieds- 
fourchés. [pl des pieds-gris. 

Pied-gris, m. (H.n.) Œngiærte; 

Pied-toraire, m. Trediedeel af Pers 
penbifiens Længde; pl. des pieds 
horaires. [flytte til en Bufte o. desl. 

Piédouche, m. lille, füriigt Fod⸗ 

Pied-plet, m. usfelt, foragteligt 
Menneſte (f. pied); pl. des pieds-plats. 

Pied-poudreux.,m barfobet@tobber ; 
Lanbfirpger; pl. des pieds-poudreux. 

Pied-vert, m. (CH. u.) Beccafinunge; 
pl. des pieds-verts, 

Piège, m. Snare: fig. Fælde, Lift; 
tendre, dresser un - à q., fpœnbe 
Snare for En; donner dans le, 
lobe i gælden; tomber dans le —, 
falde i Snaren. 

Pie-grièche, f. (H. n.) fille, broget 
Svætte; fig. Davgasfe, trœttetfært 
Sruentimmer; på. des pies-grièches. 

Pie-mère, f. (An.) inderſte Hfers 
nehinde; pi. des pies-mères. 

Piémontais, e, s. Yiemontefer. 

Pierraille, f. Samling af Smaa⸗ 
flene, grovt Gruus. : 

Pierre, f. Steen; Ryrefteen, Blæs 
reſteen; Steenfpgbom; fig. Hindring; 
- fière, haard Oteen; — pleine, haard 

19* 


Pie. 


Oteen uden Huller eller Tilfætninger; 
=velne, raa Steen, fom fommer fra 
Steenbrudet; - en chantier, Steen ops 
filet for at tilbugges; - émillée, 
grovt tilbugget fiirfantet Steen; — 
hachée, Steen, bois Sider ere tils 
huggede; - rustique, Steen, hvis Si: 
ber ere tilbuggede og hvis Overflade 
ér løft bearbeidet med SEpidshamme—⸗ 
ren; -louvée, Steen med Hut i tif 
Lofteſtangen; -moulinée, grufet Steen, 
fom ſmuldres af Fugtighed; — par- 
paigne, Steen, ſom gaaer ud til begge 
Sider af en Muur; — à chaux, Kalt: 
ſteen; - à fusil, Fyrſteen; - à aigui- 
ser, Slibeſteen; - à passer, Stryger 


fieen; — à broyer, Riveſteen til Far: | 9 


ver; - d'évier, udhulet Steen tif Ud⸗ 
løb for Kjokfenvadſten; — à laver, 
Steen til at vabfle paa; - de meule, 
= (de) meulière, Mølleftcen; - à bru- 
nir, Polerefteen (hos Guldſmede); - 
ponce, Pimpſteen; - infernale, - à 
cantêre, Helvedsſteen; - noire, Gort: 
kridt; - millisire, Milepel; -angu- 
laire, Hjorneſteen; — fondamentale, 
Grundſteen; -s sèches, Steen, ſom 
ere lagte paa hinanden uden Forbin⸗ 
delſesmiddel; - de touche, Proveſteen; 
d'attente, fremfiaaente Steen i en 
Muur, tjenenve til Gorbinbelfe med 
en anden Bygning; fig. begyndt Bært, 
fom fai fortfætteg; ouvrage à -s per. 
dues, Arbeide, opført paa Etene, der 
ere nebfunfne i Bandet; -s précieuses, 
Edelſtene; — stmosphérique, - aéro- 
lite, — de Pair, Meteorſteen; - d'a- 
choppement, Anſtodsfteen; fig. og fa. 
la-en est jetée, Loddet er faftet; il 
gèle à-fendre, bet fryfer, faa det 
Mager; prov. faire d’une - deux 
coups, flaae to Fluer i et Smet; 
= qui roule n’amasse pas de mousse, 
ben, fom ofte flifter Stilling, bliver 
fielben rig; trouver des -s dans son 
chemin, mobe mange Hindringer for 
fit Forehavende; mener q. par un 
chemin où il n’y a pas de -s, for: 
følge En ivrigt, uden at lade ham 
Ro; jeter des -s dans le jardin de 
q., give En Stifpiller; tout le monde 
lui jette la — Alle ftifle paa fam el. 
rive bam net. 

Pierrée, f. Gteenrente, Udlobsrende 
af fammeniagte Steen. 
. Pierreries, f. pl Utelftene, Suveler. 


Pie. 


Pierrés, m. pl. (Pé.) Nedſeænknings⸗ 
fleen tif Kiffenet (bedre: cäblières). 

Pierrette, f. lille Sten (p. u.); 
Slags Borneleg; forb. Fruentimmer: 
Morgentrgie, Carnavalsdragt for 
Sruentimmer; (H.n.) Gpurvebun(fa.). 

Pierreux, se, a. fuld af Sten; 
ſtenig; s. Steenpatient. 

Pierrier, m. (Mar.) @vingbaëfe, 
Saltonet, lille Ranon: tif Kartatſcher, 
brugelig ved Œntring. [en Fæftning. 

Pierrières, f. pl, Steendynger foran 

Pierrot, m. Sanfpuro (fa.); Piers 
rot, Bajaé. 

Pierrures, f. på. (Ch.) frufete 
Smaaknopper om Moden af Djortené 


orn. 
Piété, f. Fromhed, Gudsfrygt; barns 
lig Kjerlighed; Xrbodighed for Af; 
bøde; filiale, barnlig Kjarlighed; 
- conjugale, ægteffabelig Kjærlighed; 
mont de -, Asfiftentébuus. 
Piéter, v. n. holte Foden til Marke 
i Kegleſpil; inddele et Favnemaal | 
Fodder og Tommer; vw. a. ophidſe 
En til Modſtand (fa. p. u.); (Mar.) 
- l'étrave, l'étambot, paañette Ans 
ningétallene paa Kor: og Agterftavs 
nen; v. pr. fætte fig til Bærge, giore 
alvorlig Modſtand (p. u.). 
Piétinage, m. (Manu.) Stampning, 
Balfning med Fødderne. 
Piétinement, m. Stampen, Trippen. 
Piétiner, v. n. trippe, flampe (af 
Brebe el. Utaalmodighed); v. a. ſtampe, 
træbe. [Fromhed. 
Piétisme, m. Pietiſteri, overdreven 
Piétiste, m. Pietifi. ſgeiſte. 
Piéton, ne, s. fobgænger, Fodgern⸗ 
Piètre, a. uéfel, ringe, lurvet; fa 
Piétrement, ad. paa en usfel, elens 
dig Maade; fa. [Stramieri, fa. 
Piètrerie, f. usſelt Gots, elentigt 
Piette, f. (H.n.) Dyfter, Slags 


Vandfugl (harle). 
fa. croire - une ch., troe Noget 


Pieu, m. Pœl. | 
Pieusement, ad. gubfrpgtigen; fig. 
o 
af Religtøfitet, ifølge Autoritetstre, 
blindthen. 


Picur, se, a. from, gudfrygtig; 


religiøs, gudelig;- barnlig; pensée -£e, 
gubelig Tanke; croyance -se, front 
enfoldig ro; Kulføtertrø; - respect, 
barnlig Erefrygt; legs, fromt Legat 
tif milde Stiftelfer. 





| 


| 


Pif. 


Piffre, sse, s. Fraadſer; Tykſak; bas. 

Piffrer (se), v. pr. fraabfe (almin: 
beligere: s’empiffrer); bas. 

Pigeon, m. Due; fig. og fa. et 
bumt Mennefle, fom Bebragere føge 
at loffe i beres Garn; - ramier, 
Skovdue; - domestique, privé, Huus⸗ 
due, tam Due; -fuyard, Markdue; 
à grosse gorge, fropbue; - tam 
bour, -glou-giou, Trommeldue; — 
culbutant, - trembleur, Tumler; - 
coquille, Øfelmdue; - nonnain, - cha- 
peronné, - pâté, Ronncbue, Slordue; 


gorge-de-pigeon, Duebalsfarve (f.|, 


gorge); aile de —, Slags Paarfrifur; 
une paire el. un couple de -s, to parrede 
Duer; une couple de -s, et Par Duer, 
uden Ÿ. tit Kjonnet; prov. il ne faut pas 
laisser de semer pour la crainte des 
=s, man ffal itfe opgive en forbeelag: 
tig Sag, fordi ben fan være forbun: 
ben med Fare. [Cticœrligt Udtr.). 
Pigeonne, f. Qunbue; lille Due 
Pigeonneau, m. Dueunge, urg Due; 
fig. og fa. ungt enfoldigt Menneſte, 
fom optrættes; (Cuis.) fricassée de 
x, Duefricasfee. 
Pigeonner, v. n. (Mac.) flaae Gips 
op i Haanden nteb Muurifeen. 
Pigeonnet, m. lille rodmusſet Gfs 
teraargæble, Pigeoh. 
: Pigeonnier, m. Duchuus, Dueflag. 
Pigne, f. Guld⸗ el. Solvkage ud: 
braget af Grtfen. 
Pigperolle, f. (Bot.) Slags Tivfel. 
Pignocher, v. n. fpife uden at bave 
Appetit, nippe til Maven; fa. 
Pignolat, m. fpltet Grantierne. 
Pignon, m. Orantjernc; Gavl paa, 
et Duus: (Méc.) det minbfe af to 
Hjul, fom gribe ind i hinanden; prov. 
avoir = sur rue, have fit eget Huus; 
være Grundeier; prov. quand noël a 
son -, pâques a son tison, en grøn 
Juul giver en hvid Paaſte. 
Pignoné, e, a. (Blas.) gaviformig. 
Pignoratif, ive, a. (Jur.} contrat 
—, Gontract, hvorefter Kioberen uds 
leier til Sælgeren ben tjøbte Gien: 
bom imod Renterne af Kjobeſummen. 
Pigou, m. (Mar.)Jern⸗Stibslyſeſtage. 
Pika, m. (H. n.) Slags ſiberiſt Hare. 
Pilastre, m. fiirtantet Pille. 
Pilau, m. oſterlandſt Ret, beſtaaende 
af Riis kogt med Kjød og Smør cl. Fedt. 
Pile, f. Stabel, Bunte; Pille under 


. Pil.: 


en Bro; gammel franff Mønt; Mynt⸗ 
ſtempel; Hovedſiden af en Mynt; Stampe⸗ 
el. Knuſeredſtab (p. u.); la - voltalque 
el. - de Volta, Voltas galvanifle 
Støtte; croix ou -, Plat og Krone 
(Børneleg; jouer à croix et à - el. 
à croix-pile); prov. mettre q. à le 
- au verjus, tale meget ie om En; 
avæle el. feigpine En. 

Pilée, f. Knusning; Valkning; bet, 
ber fnufes ef. valkes pan eengang. 

Piler, v. a. fløde, flampe; fnufe i 
en Morter. [fødes Sutter el. Salt. 
Pilerie, f. ©tampebuus, boor ber 
Pilet, m. (H.n.) Slags langhalet 
Vildand i de nordlige Lande. 

Pilette, f. Valketræ til Uld. 

Pileur, se, s. Œn, fom famper el. 
fnuferRoget med enStsber; pop. Ever. 
. Pilier, m. Pille, Støtte; Skampœl; 
Skillerumspille i en Sefteftafd; - bou- 
tant, Støttepæl for en Hvælving; 
fig. og fa. - de tabaret, Menn 
fom altid bœnger i Bertébufet; pop. 
avoir de bons gros -s, bave flærfe 
tyffe Been; prov. se frotter au-, 
antage Andres flette Baner. 

Piliforme, a. (An.) haarformig; 
s. f. tyndefte Diehinde. 

Pillage, m. Plyndring; (Mar.) plyn⸗ 
bret Gods (v.); pro. il est ſait comme 
un voleur ‘qui revient du —, ban feer 
noget confifferet ur, hang Riæber ere 
uorbentlige og forrevne; tout y est 
au —, Alt er der bulter til pulter. 

Pillard, e, a. begiwrlig efter at 
røve og plyndre; m. Pipnbrer; Tje⸗ 
ner, fom bedrager fin Herre; (Eh.) 
chien -, bidſt Hunt. 

Piller, v. a. plyndre: udſuge; bes 
mægtige fig alt det Bedfte af en Des⸗ 
fert; udgive Andres Arbeide for fit, 
begaae Plagiat; (om Hunde) anfalde 
Menneffer og Dyr (p. u.); (CH) 
pille! pus (Raab, hvormed Hundene 
binfes paa Dyrene). [Uofugning. 

Pillerie, f. Tyveri; Udpresning, 

Pilleur, se, s. En, fom uvplynbrer, 
ubfuger el. beganer Piagiat; Plyn⸗ 
drer; Ubfuger; Plagiator. 

Piloir, m. (Tau.) Stamper, hvor⸗ 
med Huderne tryffeg ned under Bandet. 

Pilon, m. Stoder til.en Morter ; 
Stamper i en Parts el. Papirmolle; 
Sernftang tif at omrøre den fmeltebe 
Glasmasfe; fa. mettre un livre au 


Pil. 


=, fønderrive Blabere i en Bog, faa 
at ve fun tue til at bringes paa Pas 
en. 

Pilonage, m. Stampning; Sañts 
ning; Omrøring af Glasmasſen. 

Piloner, v. a. valte Uld; omrøre 
en Glasmasfe. 

Pilori, m. Gabeftot, Skampal. 

Pilorier, ©. a. fœtte i Gabeftoffen ; 
fig. offentligt beflæmme el. kundgjore 
Ens Slethed. [fra Antillerne. 

Piloris, m. (H.n.) Desmerrotte 

Piloselle, . (Bot.Orneoie, Mufcøre. 

Pilot, m. (Sal.) Saltbunke; (Mus.) 
lille Hammer el. Fjer til at aabne 
Klapperne i et Orgel. 

Pilotage, m. Pœlevært; (Mar.) et 
Skibs Ind⸗ og Udlodsning; Styr⸗ 
mandskunſt. 

Pilote, m. Styrmand; — côtier, 
Lodé; — hauturier, Styrmand paa 
lange Reifer (nu: capitaine au long 
cours). 

Piloter, v. n. nebramme Pale; 
v. a. bejæfte et Œerrain med nets 
rammede Pæle; (Mar.) lodſe et Skib. 

Pilotin, m. Lærling i Styrmandés 
kunſtent; Soverpæl; (Mus.) f. pilot. 

Pilotis (s flumt), m. flor nedram⸗ 
me Pœl, runvpal; bâtir sur -, 

ge paa Pate. 

— à a. (Pharm.) pilleartet; 
s. f. (Bot.) Rifebrægne. 

Pilule, f. (Méd.) Ville; fig. og 
fa. dorer la —, indtlæde noget Ube⸗ 
bageligt t formilbenbe Udtryk; - avaler 
la —, bide i vet fure Xble. 

Pimbéche, f. ftoit, uforſtammet 
gruentimmer; fa. 

Piment, m. (Bot.) ſpanſt Peber. 

Pimentade, f. ſtarp Sauce. 

Pimpant, e. a. ſtadſeligt pyntet, 
flirlig; vous voilà bien -, hvor De 
er firaalente! fa. plats. 

Pimpesvouée, f. latterligt ubmeiet 
Fruentimmer; v. inus. ſ[Steenbrek. 

Pimprenelle, f. (Bot) Pimpinelle; 

Pin, m. Oran, Grantre. | 

Pinacle, m. Zinten af Temypelet À 
Jerufalem; fig. og fa. être sur le -, 
være paa Lykkens Top, nybe flor Mn: 
deſt; mettre q. sur le -, hæve En til 
©fyerne. 
Pinaie, f. Granplantning, Granftot. 

Pinasse, f. Sluppe; pl. Slags 
indiſt Soi af Pa. 


294 . 


Pia. 


Pinastre, m. vifdt Grantræ. 
Pinçard, s. og a. m. (Man.) Señ, 


fom fun træder paa Spibfen af Bags 


floen (ogf. rampin). 

Pince, f. forrefte Spids paa Des 
ſtens Hover, paa Klovene hos Hjorte, 
Vildſviin og desl. Dyr; det Forrefte 
paa en Defteffo; Knibetang; Klo bos 
Krebs og Summer; Lofteſtang. Bræt: 


jern; Faſtkniben; Arreſt; (Cout.) ſpidſt 


Læg el. Fold paa Sytøi; pl. be 4 
forrefte Kindtænder hos Heſte; cet 
homme a la - forte, la = rude, denne 
Mand holder faft paa hvad ban bar 
i Haanden; pop. craindre la, frygte 
for at blive arrefteret; sujet à la —, 
(om Perfoner) titbsielig til at gjøre 
fig ufovlig Fordeel; (om Penge) ud⸗ 
fat for at forvanfies el. roves; — à 
-, doc. ad. fnapt; auner- à -, maale 
knapt. 

Pincé, m. (Mus.) brillant Spil paa 
visfe Inſtrumenter, Pizzicato. 

Pincé, e, p. ſtram, affecteret, firs 
fig; un air-, et fürligt, pertentligt 
Bæfen 


Pinceau, m. Penfel; fig. Maade 
at male paa; Œaleres og Digteres 
Maabe at flifore-paa, Golorits coup 
de -, Penfelfrøg; donner le dernier 
coup de - à un tableau, lægge ben 
flofte Haand paa et Maleri; fig. og 
fa. on- lui a donné un vilain coup 


de, man far ſtrevet en Satire overham. 


Pinceauter, v. a (Manu.) udbedre 
med Penſlen, tilføie be Farver, ſom 
Toiet iffe modtager i Tryfningen. 


*Pinceauteur, m. (Manu.) Œfters 


maler; Plademaler. 

Pince-balle, m. Tang til at bære 
en gloende Kugle; pl. des pince-balle. 

Pincée, f. faa Meget, fom man 
fan holde med to el. tre Fingre. 

Pincelier, m. Malerkar med to 
Rum, hvoraf det ene er til Olie og 
bet andet til at ffylle Penſler -t. 

Pince-maile, m. farrig Gnier; 
pl des pince-maille. 

Pincement, m. (Jard.) Afpilning 
el. Aftnibning af Rnopperog unge Skud. 

Pincer, v. a. fnibe, flemme ; gribe med 
enTang; foraarfage Smerte; fig. og fa. 
gribe i Gjerningen; bable, flofe, flitle 
paa; il le pince rudement, ban gi⸗ 
ver bam bittre Sfofer, ban gaaer 
ham baarbt til Livs; (Jard.) ibe 





—— 





Pin. 


Knopper og unge Skud; (Mus.) fpille 
med Singerfpiblen (pissicato); (Man.) 
berøre fagte med Sporen; - des deux, 
røre med begge Sporer; (Mar.) fnibe 
Vinden, feile digt med Vinden; v. n. 
fnibe; fig. ffofe; il pince sans rire, 
ban Rifler folvt, fiint; (Mus.) fpille 
paa Strengeinfirumenter (med de; nu 
bellerc: jouer); v. pr. klemme fig, 
inibe fg; se faire -, être -é. blive 
fraffet for en Uforfigtighed; blive ar: 
reſteret. [Syporen. 
Piacer, m. (Man.) Krillen med 
Pince-sans-rire, m. lumff, fpybigt 
Menneſte; pl. des pince-sans-rire. 
Pincette, f. (almindeligt i p2.) 
Ildtang; Nippetang; Tang; fa. bai- 
ser q à la—, kysſe Œn idet man mi: 
ber Kinderne fagte med Fingerſpid⸗ 
ferne (om Børn); on ne le touche- 
rail pas avec les -s, ban er faa ſmud⸗ 
fig, at man flyer at fomme i den 
minbfie Berørelfe med bam. 
Pinceur, se, 3. En, fom gjerne fniber. 
Pinchard, m. (H. n.) Slags Finte. 
Pincbe, m. (H.n.) lille fmut Abe 
med filtebløde Daar. 
Pinchina, m. grovt uldent Toi. 
Pincon, m. blaa Plet efter Rniben ; 
(Man.) Kant paa Spivfen af Bagfto. 
Pinçoter, v. a. fnibe fagte med 
Gingrene. | 
Pinçoteur, se, s. Én, fem fniber 
Med Singrene; (Manu.) {. pinceauteur. 
Linqure, f. lille Krølle el. Fold paa 
æde. 


Pindarique, a. pinbariff, { ben græffe 
Dbebigter Pindars Smag. 

Pindariser, /v. n. tale ef. ſtrive i 
fogte, beittravente Ubtryf ; fa. 

Pindariseur, m. en fouiftig Digter 
el. Skribent; fa. p. u. 

Pinde, m. Pindus, Bjerg i Thes— 
alien, helliget Muſerne; les nourris- 
Sons du -, Digterne; les maîtres, 
les héros du -, de fiore Digtere. 


gants 8* f. An) tun i more 
nde — jernetirte rm af en 
Granta k je do Drue. 


[ 
Pineau, m, Slags blaa burgundi 
Pingouin ef. pinguin, m. (H. n.) 
ingvin, Bebtgang. 
Pingre, m. Slags Fartøt uden Gal: 
lion; fa. ængftelig Gnier; flyg Karl; 
a, ondfabéfulb, uforffammet. 
Pinnatifide, a. (Bot) finnefliget. 


Ph. 


Pinnée, a. f. (Bot) fouille -, fin 
net Blad. 

Pinne-marine, f. (H. n.) Skinke⸗ 
fæl; pl. des pinnes-marines. 

Pinnipède, a. (H. n }) oiseaux -5, 
Svømmefugle, Banbfugle. 

Pinnulaire, f. (H. n.) forfienet 
Svømmefinne. 

Pinnule, f. (Opt.) Diopter, Tille 
Kobberplade med en Aabning for 
Lyfet paa mathematiſte Inſtrumenter. 

Pinque, f. (Mar.) Pink, Floite, 
hollandſt fladbundet Stib. 

Pinson, m. (H. n.) Bogfinke; prov. 
gai comme un -, meget munter. 

Pinsonnée, f. Jagt efter Sinter og 
Smaafugle om Natten. 

Pinsonniére, f. (H.n ) Neife. 

Pintade, f. (H. n.) Perlehone; ame⸗ 
rikanſt Perleſſange; graaſtribet Musling. 

Pintadeau, m. Perlebønefylling. 

Pinte, f. halv Pot (48 Kubik 
Tommer); boire =, briffc en baty 

ot; pop. mettre-- sur chopine, 

erufe fig ; prov.il n’y a que la première 
- qui coûte, det er fun det fsrfe 
Strivt, der fofter Overvinbelfe; je 
voudrais qu'il m'en eût coùûlé une 
- de mon sang, et que cela ne fàt 
pas arrivé, jeg vilde onſte, at j 

funde bave afværget det meb mit 
eget Blob. ” 

Pinter, v. n. foire, fuppe; pop. 

Pinule, f. (Bot.) lille Blad, Deel 
af et ſammenſat Blad (foliole), 

. Piochage, m. Arbeide med Haklen; 
Løn derfor. Gtecnpuggerbammer. 

Pioche, f. Hakke; - à marteau, 

Piocher, v. a. ombafte, omgrave 
med Datfen; v. n. arbeide firengt og 
ufortrødent (fa.); v. pr. flaaes (pop.). 

Piocheur, se, s. Én, fom ombab 
fer Sorven, el. fon arbeider med 
Hatfen ; fa. dygtig, ufortroden Arbeiber. 

Piochon, m. (Charp.) Zvesre. 

Pion, m. Bonde i Skakſpil; Steen 
i Damfpil; fa. Tilſpnsmand ved Av 
beibet i en Skole; forf. Fodgænger, 
Løber; fig. og fa. damer le = à 4 
overbybe En, Lire over En. 

Pionner, v. n. (Jeu) gane {08 pan 
Bønderne i Skak, tage Bønderne. 

Pionnier, m. Standfegraver, Pions 


neer. 
Piot (t ft), m. Vün; . VW. 
Din SE sne n Ske tuvfe. 


Pip. 


Pipe, f. fort Fad Biin, Pibe Biin ; To: 
bakspibe; (Men.) lille Sernfilc; (H. n.) 
Raalefiff{syngnate) ; -d'écume de mer, 
Meerſtumspibe; remplir la-, charger 
la —, fioppe Viben; allumer la -, 
tænde Piben; fumer la -, ryge Piben. 

Pipeau, m. Hyrdefløite, Rorpibe 

(i Hyrdedig'e); Lottevibe; pl. Lin: 
pinde til at fange Fugle; fig. og fa. 
fmaa Runfigreb for at bedrage En; 
Kneb; j'ai évité ses -x, jeg bar ikke 
ladet mig narre af ham. 
. Pipée, f. fuglefangft med Lokkepibe 
og Liimpinde; fig. og fa. attraper 
pue ch. à la -, tilvende fig Noget 
paa en fnilb og bebændig Maade. 

Piper, v. a. fange Fugle med Lot: 
Bepibe og Liimpinde; fig. og fa. bes 
brage; bruge &neb i Spil; - des dés, 
gjøre falfle Tarninger. 


Piperie, f. Bedrageri i Spil; Res 


brageri { Alm.; pop. v. 
. Pipet,m.(H.n.) Gluefnapper.[Tragt. 
Pipeite, f. lille Pibe (inus.) ; (Chi. )file 
Pipeur, se, s. Fuglefænger; falff 
Spiller; pop. - 
Pipi,m.(H.n.)Pibelærte, Saugelærte; 
(i Børnefproget) faire —, lade Banret. 
Pipiement,m. Smaafuglenes Sfrig. 
Pipistrelle, f. (H. n.) Slags Klas 
germuus. [faſtholde Ailer. 
Pipoir, m. (Men.) Redfkab til at 
. Piquamment, ad. paa en bibenbe 
ef. opirrente Maade. 
Piquant, m. Pife, Braad, Torn; fig. 
bet Tiltrætfende, det Interesſante; vet 
Vittige; le — de l’histoire, det Tiltræfs 
kende i Hiſtorien; le - de la réponse, 
bet Spydige cl. Bittige i Svaret. 
. Piquant, e, a. ftiffenbe: ypirrenbe, 
bidende, flarp; fig. ſpydig, fornær: 
mende; tirræffenpe, interesſant; vit: 
tig, opvakt, livlig; indtagende; les 
orties sont -es, Nelderne ſtikke; la 
sauce est -e, Saucen er ſtarp; le 
froid est, Kulden er barſt, bivente; 
ane réponse €, et fppdigt Svar; 
des paroles -es, nærgaaende Ord; 
une raillerie -e, et bidende Stjæmt; 
"ane conversation —e, en interesſant, 
livlig, underholdende Samtale; une 
figure -e, et tiltræffende, indtagende, 
udtryksfuldt Anſigt. 
Pique, f. Pile, Sppd; Landſe; 
kg. og fa. lille Uenighed; Rag; 


296 


Pipage, m. Afgift af et Fad Viin. | bemmeligt Fiendſtab; il a une-con- 
tre moi, ban bærer Nag til mig; il | 


Pig. 


y a de la dans cette affaire ber er 
hemmeligt Fiendſtab med i Spillet i 
benne Sag; être à cent -s (v. for 


pieds) au-dessus de q., ftaae meget. 


boit over En; vous en étes à cent 
-8 (pieds), De er meget langt fra 
at bave gjættet el. truffet det (u.). 
Pique, m. Spader i CRortfpif). 
Piqué, m. Slags flammet Bomulds⸗ 
tøj, Piket; (Mus.) Mufit el. Sang 
med flærft uvhævede Toner (i db. Be: 
tyon. ogf. a). [des pique-assiette. 
Pique-assiette, m. Snøyltegjæft; pl. 
Pique-bœuf, m. Orevriver ; (H. n.) 


Slags afritanft Fugl, fom nærer fig 


af de i Orens Hud udflæffede Lars 

ver; pl. des pique-bœufs. 
Pique-chåsse, m. (Artif.) Fyrver⸗ 

ker⸗Syl; pl des piquc-chåsse. 


Pique-nique, m. Give, tif Hvilket 


enbver Deeltager betaler fin Part; 
pl. des pique-niques; . .. à (en) pi- 
que-nique, loc. ad. diner en pique- 


nique, tage Deel i et Mivoagémaab . 
tb, hvor Enhver betaler fin Andeel. 


Piquer, v. a. flitte; bide (om Slan⸗ 
er); giennembore, gjøre Huller 1; 
bore; fpaffes aarelade; bide paa 
Tungen; fig. giore et behageligt Ind: 
tryf, interegfere, fornærme, opirte, 
bave Opſpn med; v. n. ftitte; have 
en bidende el. ubebagelig Smag; tn 
teresſere; v. pr. ftitfe fig; fig. for: 
nærmes, flødes over; roſe fig af, 
gjøre fig til af; blive bivfig i Spil; 
blive ormcædt; blive fuur; un ser- 
pent l’a -é, en Slange par bidt ham; 
- le nerf, faare Nerven ved Aarelad⸗ 
ning; - du papier, gjøre Huller i Pos 
pir; - un coller d’habit, ſtikke en Kjole⸗ 
frate; - une courte-pointe, ftifte € 
Gengeteppe; — de la viande, fpæffe 
Kjod; — une futaille, ſtikke Hul pat 
et Biinfad; - le poisson, fløde Fiffø 
frogen ind i Ziffeng Svælg; - un 
cheval, fpore en Heſt; — des deux, 
give Deften af begge Sporer for at 
ride ftærfere; fig. ſtynde fig af alle 
Kræfter; — la mazette, ride paa en 
Stinrmær;s ce cavalier pique bien, 
benne Rytter rider godt til, i ſtarkt 
Galop; il pique en latin, ban rider 
flet; ce vin pique la langue, benne 
Viin bider paa Tungen; ce poisson 











— Piq. 


pique, benne Siff er fordærvet; fig. 
-la curiosité de q., œgge Ens Nys⸗ 
gierrighed; il n’y a rien dans ce livre 
qui pique, der er Intet i benne Bog, 
fom intercéferer ef. fpænber; la moin- 
dre ch. le pique, det Allermindſto for: 
nærmer fam; prov. quelle mouche 
l'a 6? hvilken Flue bar ftuttet ham? 
hvorfor bliver ban vred (uden Grund)? 
- q, d'honneur, tilifpnde En ved at 
vætte hansresfolelſe; se d'honneur, 
anfpore fig af yderſte Evne, af Er sf: 
lelſe; itse pique de bien écrire, ban gjør 
fig tif af at ffrive godt; - des ouvriers, 
paëfe paa Arbeiverne, faa at te itfe 
fpilve Tiden; — les absents, optcgne 
be Fraværende, for fiven at afforte 
deres Løn; — le coffre, le tabouret, 
vente forgixves i et Forgemak (inus); 
- les assiettes, fnylte; le bois se pique, 
Træet bliver ormftutfct; le vinse pique, 
Binen bliver fuur; (Bill) = la bille, 
give Ballen et raff Stød; (Jeu) se 
- au jeu, blive-bibfig i Spillet; fig. 
ville fœtte Noget igjennem uagtet alle 
Sinvbringer; (Dess.) - un dessin, ud: 
hæve be lyfe Steder i en Tegning; 
(Mac.) gjøre fmaa Huller i en Steen 
med Spidshammeren, tilpiffe den; 
(Mus.) flœrft udhæve enfelte Toner; 
(Mar.) - au vent, fnibe til Vinden. 
Piqueron, m. lifle flarp Spids. 
Piquet, m. lille Pæl tif at faſtholde et 
Telt; Landmaalerſtok; (Mil.) Felt⸗ 
vagt, Piquetvagt; Pæl, hvortil Heſte 
opbinves; forb. Slags militair Straf, 
ſom beñob i at ftane et Par Timer 
med ben ene Fod paa en Pæl; plan- 
ter le—, opflane en Leir; fig. og fa. 
planter le - chez q., opſlaae fin Bolig 
hos En; lever le, bryde op med Let: 
ren; fa. être droit comine un —, holde 
fig fiv fom en Pal; être planté comme 
un -, flaae ftiv og ubevægelig ; (Jeu.) Pis 
fet: un sixain de -, 6 SpilKort tif Ditet. 
Piquette, f. Drift, lavet af Vand 
og Bundfaldet af be perfebe Druer; 
flet, foag Viin; fig. tynd, uéfel Drit. 
Piqueur, m. Opſynsmand ved Bei: 
arbeide, Bygningéarbeibe o. besl. (ogf. 
chasse avant); ben, fom i ct Dons 
kapitel optegnebe be fraværende Dom: 
herrer (f. piquer); Forrider; Beri: 
der; Sæger til Heſt ved Parforcejagt; 
En, fom trœfter Kjæben i en Bæv 
jennem Rittet, Navn paa Rolig: 
edsforſtyrrere, der overfaldt de For: 


297 





Pis. 


bigaaenbe med Stik; Stegefpætter; 
- d’assiettes, Snyltegjæk (i de 2 fibfie 
Betydn. hedder det 1 f. piqueuse). 

Piquier, om. Soldat, væbnet meb 
en Pite; Pifeneer. 

Piqure, f. Stift; Ormſtik; Stift 
ning af Tepper, Snørliv o besl.; ſtuk⸗ 
ket norliv; udhugget Arbeide i Taft. 

Pirate, m.Sørøver, Corſar; Udſuger. 

Pirater, v. n. drive ©preveri, 

Piraterie, f.Sørøveri; fig.Uvfugning. 

Pire, a. værre, ſlettere; le —, det 
Barfte, bet Slettefte; il y a eu da 
- dans cette affaire, der bar været 
Tab (el. Uheld) ved denne Sag (v.); 
prov. il n'y a - eau que celle qui 
dort, bet ftille Band bar ten dybe 
Grund; qui choisit prend souvent 
le —, ben, fon vælger, griber ofte bet 
Sletteſte. [vannet. 

Piriforme, a. pœreformig, pires 

Pirugue, f. Baad hos be Bilde, 
udhulet af en Træftamme. 

Pirolle,f.(Bot.)Bintergron.[Sængfel. 

Piron, m. (Serr.) opretfiaaenbe 

Piroueter, v. n. foinge fig rundt paa 
Zaafpivfen ; fig. - pendant des heures, 
breie fig (i Talen) beflanbigen om Gt 
og det Gamme. 

Pirouelte, f. @ypinbetone, Slags 
Top; frebéformigt Sving pan Taas 
fpiofen; (Man.) Slags Bolte; (Horl.) 
kredsformig Pendul; fig. on fa. payer 
ses créanciers en -s, ſpidſe fine Cre⸗ 
bitorer af med Hbflugter; qui a de 
l'argent a des-s, ben, fom bar hvad 
ber flinger, bar hvad ber fpringer; 
répondre par des -s, fvare med Spøg 
paa en alvorlig Tale. [el. en Gied. 

Pis, m. Aer paa en Ko, et Faar 

Pis, ad, værre, flettere; le —, bet 
Værfte; qui - est, hvad værre er; le 
- qui puisse arriver, det Bærfte, font 
fan hænde; faire du - qu’on peut, gjøre 
med Billie Noget faa flet fom muligt; 
tilføle En al ven Stade, man fan; 
mettre q. au (à) pis faire, byde En 
Trods, opfordre En til at giore Noget 
endnu værre el. faa flet ban fan; prendre 
les choses au —, fee Tingene fra ben værs 
fle Side; c'est votre - aller, det er 
vet Værffe, fom fan møde Dem; le - 
aller de q., Ens Nodanker, Hjælp À 
Noden; au aller, loc. ad. i det vœr⸗ 
fle Tilfælde; de mal en pis, de pi? 
cn pis, loc. ad. værre og VAT 
beftanvigt flettere. 





_ 
v 


Pis. 
Pis-etlor, m. f. pis. 
Piscantine, f. f. piquette. 
Piscine, f. (Écr.) Dam, hvis Band 
aarlig omrertes af en Engel (Be: 
thesda; ogf. - probatique); (Égl.) 
Sted i Sacriftiet, hvor Vandet, der 
er brugt til at flylle be bellige Kar, 
ubfaftes; (Ant.) Fiſtedam; .. Vadſte⸗ 
ſted hos Tyrkerne. 
Piscivore, m. (H. n.) fiffleæbenbe 
Slange; a. fileæbente (om Fugle). 
Pisé, m. Jord, fom er flampet til 
en faft Masſe for at bruges til 
Bygninger. [ftampet Sorv. 
Piseur, m. Murer, fom bygger med 
Pissasphalte, m. (H. n.) jordagtig 
Biergbeg; Blanding af Asphalt og 
Jordbarpix. Menneſteurin. 
Pissat, m. Urin af Dyr; fordærvet 
Pisse-froid, m. koldt, følesføft Men: 
nefle (Mand el. Fruentimmer); en 
Smyotens; pop. 
Pissement, m. (Méd.) uviffaarlig 
Urineren; - de sang, Blovpisfen. 
Pissenlit, m. (Bot.) Lopetand (dent- 


_de-lion);pop.Barn,fom pisferiSengen. 


Pisser, v. a. og n. pisfe; pop. elle 
a =é des os, hun bar faaet et Barn 
i Smug; c’est Jocrisse qui mène les 
poules —, det er en Yernittengryn, 
en Pottetiger. | 

Pisseur, se, s. Pidfer, Pisferfie. 

Pissite, f. Slagé ung ugjæret Biin; 
CMinér.) Begſteen. 

Pissoir, m Pisſekrog. 

Pissote, f. Træhane paa ct Ludkar. 

Pissoter, v. n. pisfe lidt og tibt. 

Pissotière, f. flet- Banbfpring med 
en foag Straale; Pisſeſted. 

Pistache, f. (Bot.) Piſtacie; - de 
terre, Slags Balgplante. 
Pistachier, m. (Bot) Piflacietræ. 

Piste, f. Spor; fig. suivre q. à 
la —, følge En i Pœiene, cfterfpore 
En; (Man.) Heftetraat. 

Pistil, m. (Bot.) Stovveien. 

Pistole, f. fpanf Guldmynt; gams 
mel franf Mont af Bærdi 33 Rod.; 
la - volante, Penge, fom fommer altib 
igjen; prov. être cousu de -s, være 
beflaaet med Dufater, være meget rig. 

Pistoler, v. a. flyde ihjel med Pi 
ſtol; inus. 


Pistolet, m. Piſtol; - de poche,. 


Lommepifiol; coup de -, Piſtolſtud; 
prov. si.ses yeux étaient des 8, il 


le tuerait, ban feer faa vredt til barm, 


Pit, 


fom om ban vilde æde ham. 
‘Piston, m. Pompeftang; fusil à —, 

Gevær med Rnalbbættelans. 
Pitance, f. Ration af Brød, Kied 

og Viin, fom uddeles i Kloſtre; fa. 


tagligt Underhold (v.); aller à la — 


gaae ud at inbtisbe Levnetsmidler 

0p.). . Kloſter; v. 

Pitancerie, f. Spiiskammer i ct 

Pitancier, m. Opifemefter el. Pros 
viantsforvalter i et Kloſter; v. 

. Pitaud, e, s. Bondeknold; plumpt 
Bondefruentimmer; v. 

Piteusemeut, ad. ynkeligen, jam⸗ 
merligen; fa. 

Piteux, se, a. ynkelig, pnfoæroig, 
betfngelfedværbig; fa. faire - se mine, 
fœtte et fuurt Anfigt op; faire — se 
chère, fpife flet, fane mager Kofi; 
faire le —, fille fig ynkelig an; t{pnfe 
uden Grund. . 

Pithométre, m. Snfirument til at 
maale Snbbolbet af Kar. 

Pithométrique!, a. bruges i Udtr. 
échelle =, Maal til at beſtemme Ind⸗ 
holdet af Kar. 

Pitié, f. Medynk, Medlidenhed; 
Int; avoir - de q., bave Meblibenber 
med Œn; prendre q. en —, fatte Med⸗ 
livenfed med En; regarder q. en -, 
betragte En med Meblivenbeb, el. fee 
med &oragt paa En; ce serait grand’ 
(grande) —, det vilde være for Skade; 
il chante à faire —, ban fynger jam⸗ 
merligts prov. il vant mieux faire 
envie que —, bet er bedre at misun⸗ 
deg end at ynfes. 

Piton, m. lille Bjergſpids, Bjergpynt; 
(Serr.) Ringfom, Ringſtrue; Nagle. 

Pitoyable, a. meblivenbe (p. u.); 
pntelig, jammerlig; usſel, elendig. 

Pitoyablement, ad, ynfeligen, jams 
merligen, uéfelt, efenbigt. [tus Vini. 


Pitrépite, m. ftœrt Likeur af Spiri⸗ 
Pitte, f. forh. lille Robbermynt, | 


omtr. en halv Hvid; (Bot.) amerifanf 
Aloe, Agave. 
Pittoresque, a. maleriſt; pittoreſt. 


- Pittorcsquement, ad. paa en male | 


rig Maade. lel. afſondrer Sliim. 
Pituitaire, a. (An.)fom indeholder 
Pituite, f. Sliim; flux, débordement 
de, @liimfiob, fært Uvtsmning af 
Slim. [Sltim, fom liver af Sliim. 
Pituiteux, se, a fom cr fuld af 











Pr. 


Pivert, m. (H. n.) Grénfvotte. 

Pivette, f. (H.n.) ung Bettafin, 

Pivoine, m. (H n.) Dompap; f. 
(Bot.) Pœon. 

Pivot, m. Tay, hvorom Noget breier 
fig; fig. Drivefjeren el. Sovebbjiuiet i 
en Gag; ben, paa brem Alt berver; 
(Mil.) Floi af en Dær, om bvilten 
ber foinges ; (Bot.) tapformig Hoved⸗ 
rod; (Ch.) fremftaaenbe Been, fom 
bære Sornene hos Daadyr. 

Pivoter, v. n. breie fig om en Tap; 
CBot.) flyve en tapformig Rob. 

Pizzicato (ubt. pidzikäto), m.(Mus.) 
Spil med Ringerfpivfen paa Strenge: 
inſtrument; ad. jouer —, fpille med 
Singerfpivfen, flimpre. 

Placage, m. (Men.) indlagt Træ: 
arbeive, Finering; (Mac.) flpbenbe 
Muurleer; fig. famimenflitfet {iterairt 
Arbeite uden Plan ef. Eenhed; Fylbetalt. 

Placard, m. Plakat; Ctamitrift 
(Impr.) Strift, ubfat colonnevits uden 
Sidetal; (Men.) Sirat til Bellætning 
af Snedkerarbeide, fom naaer frø Over: 
belen af Døren op til Loftet; "Stab i 
en Bæg. ' 

Ptacarder, va. opflaae en Plakat; 
q.. opſlaae fornærmelige Plakater 
om En, udbrede Skamſtrifter om En, 
rive Œn offentligt ned. 

Place, f. Plads, Sted; rette Plads; 
offentlig Plads; Sted, poor Handels⸗ 
Affairer affluttes; Handelsplads; Feeſt⸗ 
ning; fig. Embede, Vardighed; faire 
-å q., gjøre Plads for En; gaac af 
Veien for En; give en Plads ved Si⸗ 
ben af fig; se faire —, ſtaffe fig Plads, 
trœnne fig frem; faire = nette, for: 
lave fit Logis og flytte Alt ud af famme; 
ce mot n’est pas dans (à)sa-, betteOrb 
er iffe paa finrette Plads; mettre 
chaque ch. à (en) sa —, fœtte enhver 
Ting paa fit rette Steb; cet homme 
n’est pas à så —, denne Mand er itfe 
paa fin rette Hylde; se mettre à la 
- de q., fætte fig i Ens Stød; se te- 
nir à sa —, iagttage hvad der paéfer 
for ben Plads, man betlæber; être 
en —, være i offentligt Embede; être 
hors de —, være ube af Tjenefte; tom- 
ber mort sur la —, falde bød om paa 
Stedet; il est demetré mille hommes 
sur la —, der ere blevne 1000 Mand 
paa Balyplabfen; - marchande, Sted, 
beleiligt for Danbelen; être en - mar- 


299 


| chande, være paa et Sted, hvor man 


Pla.. 


fan fees og høres; - de fiacres, Hol⸗ 
befteb for Syrevogne; jour de —, Dag, 
ba en Byes Danbelémænb pleie at 
forfamies:; - d'armes, Grerceerplabs, 
Paradeplads; Vaabenplads (i en Løbes 
rav); Grœnbfeftab, el. Hoveddepot 
ot en Armees Rrigéforraab ; ... place 
place! tnt, gjør Plads! gaa afveien 

Placé, e, p. og a. fat; anvendt, 
anbragt; anfat; avoir le cœur bien 
-, bave Diertet paa det rette Sted; 
cela n’est pas bien —, bet er itfe godt 
anbragt, itfe pasfenbe. 

Placel, m. (Mar.) jeon Bund i 
Havet; Stær, høi Grund; p. u. 

Placement, m. Anbringelfe af Penge, 
Uvdfættelfe af famme; bureau de-, Fœ 
mandsComptoir, Sted, hvor Tjeneſtefolk 
henvende ſig for at erholde Condition. 

Placenta, m. (Aan.) Moderkage, blod⸗ 
agtig Masſe, ſom indhyller Foſteret; 
(Bot.) Xgſtol; Knopgrunden, Knop⸗ 
pens Baſis. 

Placer, v. a. fœtte, opſtille; anbringe ; 
ubfœtte, fætte paa Rente; benfille; 
anfætte, bringe i Vei; forffaffe Cons 
bition; v. pr. tage Plads, fætte fig; 
anbringes; forffaffe fig en Plads;- 
une ch., fætte en Ting paa fit Sted; 
fig. - bien ce qu’on dit, komme frem 
med hvad man bar at fige til rette 
Tid og paa rette Sted; - bien ses 
aumônes, ubbele fin Almisſe med 
Stjenfombeb; — son amitié en bon 
lieu, ffiœnte fit Venſtab til Bœrbige, 
til Perfoner, man fan flole paa; - de 
l'argent, anbringe, ubfætte Penge; — 
une personne, forffaffe en Perfon en 
Anfœttelfe; il s’est -é au rang des 
hommes les plus célèbres, ban bar ſtil⸗ 
let ſig i Clasſe med de beromteſte Mend. 

Placet, m. lille Stol uden Arme 
ef, Rygſtod (v. nu: tabouret); Pons 
ffrift, Anføgning; présenter un - au 
tribunal pour obtenir une audience, 
indgive et Bønffrift tif en Domſtol for 
at erbolbe en Aubienté (udenfor dette 
Tilfelde bruges nu bellere: pétition). 

Placeur, se, s. En, font anvifer 
Blanfe pan Torve el. i Skueſpilhuſe; 

n, ſom fom forffaffer Anfættelfer el. 
Conditioner. 

‘Placier, ère, s. Lecter af en Plads pag 
et Torv el. et Marked. 

Placité, e, a. (Prat.) bevilget; v. 


Pla. 


Plafond, m. gibfet Loft i et Bærelfe ; 
(Mar.) Bundtilje. [fammes Bibsning. 

Plafonnage, m. Beklædning af et Lott, 

Plafonner, v. a. beffæve et Loft, 
gibfe famme; (Peint.) - une figure, 
give en Figur under Loftet fin rette 

imenfion, for at ben, feet nebenfra, 
Lan gjøre fin rigtige Effect (id. Vetydn. 
og: v. n. cette figure plafonne, benne 
Sigur er overcensftemmende med Per: 
fvectivets Regler). . 

Plage, f. (Mar.) flad Strandbred; 
pod. Kyft, Egn, Simmelegn. 

Plagiaire, a. ſom udffriver Andres 
fiteraire Arbeide, fom begaaer Plagiat ; 
m. Plagiator. 

Plagiat, m. literairt Tyveri; Sted, 
fom er ftjaafet fra en anden Forfatter. 
- Plaid, m. Gagforelfe, Plaidure; 
Bjergflotternes Rappe af ternet uibent 
Toi; i d. forfte Betydn. fun i prov. 
peu de chose, peu de —, ben ag er 
îtle værd at toifte om; om en ringe 
Ting flal man ikke holde fang Tate; 
pl. tenir les —s, holde Retsmode; pl. 
Rettergang; prov. on est sage au 
retour des -s, efter en tabt Sag for: 
gaaer Lyften til at plaivere. 

Plaidant, e, a. fom proceberer; les 
parties —es, be fagførende Parter; 
avocat, Sagfører; s. le -, ben Sag: 
førende. | 

Plaidable, a. (Pal.) jour -, Retters 
gangérag; cette cause n’est pas - 
(v.), benne Sag er det itfe værdt at 
procebere om. 

Plaider, v. a. plaitere, føre Sag; 
fagføge; v. n. forfvare Ens Sag; - la 
cause de q., forfvare Eng Sag; tale 
Ens Sag; - q., fagfsge En (v.); - un 
fait, anføre, paañtaae et Factum; - 
pour q., forfvare En for Retten. 

Plaideur, se. a. Mand el. Ovinbe 
fom fører Proces; En fom ynder Strid 
og Proces; en Chicaneur. 
Pilaidoierie, f. Sagføren, Plaiberen; 
Runfien at plaidere en Sag; Sags 
førerens Hverv. 

Plaidoyable, a. v. f. plaidable. 

Plaidoyer, m. mundtlig Sagførelfe, 
Tale i Retten tif Forſvar for en Client. 
+ Plaie, f. Saar; Ar, Sframme; fig. 
Slade; Skaar; Kræft, Fordærvelfe; 
Lanbeplage; la - s’est rouverte, Gaa: 
ret er brudt op igjen; fig. faire une 
- à Phonneur de q., tilføle Ens Ære 


_ 


300 


Pla. 


et Sfaar; le désordre des finances 
est la - du pays, Uorden i Pengeva⸗ 
fenet er Lantets Kræft; les -s d'Égypte, 
Xgyptens Lanveplager; prov. mettre 
le doigt sur la -, fige reent ud, hvor⸗ 
fra Eng Onde hidrører; ne demander 
que = et bosse, ønffe Andres Uheld 
for beraf at profitere. 

Plaignant, e, a. (Pal.) fom fører 


Klage; la partie -e, ben flagènte | 


Part; Klager, Sagfsger. 
Piain, m. Garvertule; Garvertaif. 
Plain, e, a. flad, jeun, lige, glat; 
en -e campagne, paa flad, jedn Marl; 
satin =, glat Atlaſt; étoffe -e, glat, 
ufigureret Toi, de plain-pied, i famme 
Etage, i ligeLinie ; chambres de - -pied, 





Barelfer, fom gaae ud i Eet; cela va 


de --pied, bet er ganſte ligefrem; det 
gaaer af fig felo; (Fauc.} l'oiseau va 
de —, Fuglen foæver uden at bevæge 
Bingerne. . | 

Plain-chant, m. Kirkeſang, Choral; 
pl. des plains-chants. 

Plaindre, v. a. bevibne fin Deck 
tagelfe, beklage; anvende meb Uvillie; 
v. pr. beflage fig, flage, yttre Misfor⸗ 
nøtelfe over; je vous plains de la 
perte que vous avez faite, jeg bekla⸗ 
ger Dem over bet Tab, De bar lidt; 
il est à—, ban er at beklage; il ne 
plaint point l'argent, ban fparer iffe 
Penge, fan udgiver bem gjerne; - 
sa peine, ville nobigen gjøre fig Ulei⸗ 
lighed; — le pain à ses gens, tft 
give fine Goff det nødvendige Brød; 
il se plaint de vons, ban beffager fig 
over Dem; elle s’est plainte à moi 
de vos procédés, fun bar betlaget 
fig for mig over beres Fremferd; il 
se plaint qu’on l'ait calomnié (med 
Œubjunct. naar der flages uden Grund; 
ellerå med Snbic.), ban Hager over, 
at man bar bagvaffet fam; il se plaint 
de ce qu'on lui fait tort, ban betias 
ger fig over, at man tilfsier fam Uret; 
se-en justice, flage for Retten; il 
se plaint toutes choses, “ban negtet 
fig felv Ait (af Gjerrighed; p. à). 

Plaine, f. Slette, flor jeon Flade; 
- d’eau, ftor ubevæget Vandmasſe; 
poé. la - liquide, Havet. 

Plain-pied, m. f. plain. | 

Plainte, f. Klage, Klynken; mundi⸗ 
lig el. fhriftlig Klage, Befværing; 
former des -s contre q., fremføre 


Pla. 


Klage imod En; porter -, føre Klage; 
porter ses -s au ministre, indgive 
fin Klage tif Minifieren; on lui fera 
justice sur ses -s, man vil give 
bans Klage Gehor, ffaffe ham Ret i 


" Bvad han flager over; porter - en |: 


justice, flage for Retten. 

Plaintif, ive, a. flagente, veemo⸗ 
tig; fom altid fager; voix -ive, fla: 
gende Stemme; c'est un homme -, 
bet er et Menneſte, fom idelig klyn⸗ 
fer og flager. [t{pnfenoc Tone. 

Plaintivement, ad. i en klagende el. 

Plaire, v. a. behage; v. pr. finde 
Sornsielfe cl. Behag i; ville gjerne 
være paa et Sted; triveg paa et Sted 
(om Dyr og Planter); elle plait à 
tout le monde, hun behager Alle; il 
se plaît à lire, ban finder Behag i 
at læfe; il se plait à la campagne, 
ban opholber fig gjerne paa Landet; 


comment vous plaisez-vous à la ville? | fi 


hvad fones Dem om Byen, hvorledes 
morer De Dem der? le gibier se plait 
dans les taillis, Vildtet opholder fig 
"gjerne i &ratifove; le sapin se plait 
sur les montagnes, Fyrren trives godt 
paa Bjergenc; se - à soi-même, være 
vel fornoiet meb fig felv; fu. cela 
vous plait à dire, De bebager faa at 
fige (men bet fan iffe være Deres Me: 


ning); vous plait-il d’être de la par- | - 


tie? bar De Lyft tif at være med ? 
plaft-il? hvad behager? je ferai ce qu'il 
me plaira, jeg vil gjøre hvad jeg faaer i 
Ginde; je ferai-ce qui me plaira, jeg 
vil giore hvad der behager mig; s’il vous 
plaît bruges enten fom Hoflighedsudtr., 
eller til at forftærfe, hvad man vif fige: 
dites-moi, s’il vous plaît, vær faa 
god at fige mig; n'allez pas, s’il 
vous plait, vous imaginer etc., gaa 
for Alting ifle ben at troe o. f. v.; 
prov. cela va comme il plaît à Dieu, 
bet gaaer fom det bebft fan (iffe foin 
vet ffulbe); être chez q. (auprès de 
q., devant q.) à plaît-il maître, fan 
er fang unberbanige Tjener i Alt, 
han fryber for fam (v); plaise à 
Dieu, plut à Dieu que, loc. conj. 
Gud give at o. f. v.; plaise à Dieu! 
plût à Dieu! int. Gud høre det! Gud 
give det; à Dieu ne plaise que, loc. 
conj. Gud forbyde at; à Dieu ne 
plaise, ee qu’à Dieu ne plaisel tnt. 
bet Gud forbyde! 


301 


Pla. 


Plaisamment, ad. paa en bebagelig 
Maade; morfomt, latterligt; ſlet; il 
raconte —, fan fortæller bebageligt; 
c'est - répondre, bet falder man at 
give et net (flet) Svar. 

Plaisance, f. fun { Ubtr. lieu de -, 
maison de-, Lyſtſted, Lanbfteb. 

Plaisant, e, a. behagelig, morſom; 
morende; befpnberlig, latterlig, uris 
melig; il n’est pas — de, det er ifte 
bebageligt at 0. f.v.; il n’y a rien de 
- dans ce conte, ver et intet Morenbe 
i d. Fortælling; c'est un conte, det 
er en loierlig Fortælling ; un homme 
-, ft morente, underholdende Mennes 
ffe; un - homme, et latterligt, beſyn⸗ 
berligt Menneffe;.... s. m. Spoge⸗ 
fugl; Nar; bet Morſomme; il fait 
le —, ban agerer Spogefugl; c’est un 
mauvais —, det er en enfoldig Pubfen: 
mager, cl. en onbffabéfuib Gtjemters 
a. le-de l’histoire, det Morſomſte 
(det Bedſte) af Hiſtorien. - 

Plaisanter, v. n. fpøge, ffiemtes 
v. a. drive Spog med, bolbe for Nar; 
il plaisante sur tout, ban flaaer Alt 
ben i Spøg ; fa. c’est un homme qui ne 
plaisante pas, tet er en Mand, ſom iffe 
fpøger, ſom gaaer alvorligt tilvarks; il 
ne plaisante pas là-dessus, han fpøger 
iffe bermcb, ban tager det alvorligt. : 
Plaisanterie, f. Spog, Stiemt, Spot, 
il n'entend pas —, ban taaler ikke Spog, 
pan ftødes let, el. ban forlanger Alvor 
og Nøiagtighed i Alt; il entend bien la 
—, han taaler godtSpøg ; el. han forftaaer 
godt at fpøge; — à part, alvorligt talt. 

Plaisir, m. Fornoielſe, Lyft, Sæde; 
Abfprebelfe, Underholdning, Moerffab; 
Billie, Samtytfe; Gunſt, Tienfivilligs 
hed, Foielighed; (På.) Krumkage; pi. 
gorlyftelfer; c'est - de l’entendre, det 
er en Fornoielſe af høre ham; il y'a 
- à travailler, det er en Fornoielſe at 
atbeive: il ne prend - à rien, han 
finter iffe Fornøtelfe i Noget; cela 
fait (donne du) - à voir, bet er en 
Norngielfe at fee; se faire un - de qc., 
finde Gorngielfe i Noget; faites-moi 
ce-, gjør mig ben Gorngielfe, vis 
mig ben Gunft; si c'est votre —, pris 
det fan bebage Dem ; bvis-bet er Deres 
Billie; tel est notre -, deri ffee vor 
Billie (Cancellifkif); sous votre bon 
-, med Deres Samig'fe; menus -s, 
Smaaforngielfer, Udgifter til Smaa: 


* 


Pla. 


fornoielſer, forh. Kongens Udgifter 
til Hoffeſter o. desl. (i d. Beiydn. 
ogſ. blot les menus); à -, loc. ad. 
med Fornøielfe, med Ombu, faa at 
bet fornøier at fee; for at more; 
uden Grund; cela est travaillé à -, 
bet er omhyggeligt utarbeibct; conte 
fait å —, Fortælling for at more; j'ai 
tout vu à =, jeg bar feet Alt meget 
mageligt; se tourmenter à —, plage 
fig uden Grund; par —, loc. ad. for 
Sorngielfes for at prove Noget; ce 
n'est que par —, Det er fun for Fors 


noielfe el. for at prøve vet (at man. 


gfør det). [Afſtoldning i Kalt 

Plamage, m. (Tann.) Haarenes 

Plamée, f. (Tann.) Garverfalf. 

Plamer, v. a. (Tann.) faae Haa⸗ 
rene til at gane af Huder. 

Plamerie, f. (Lann.) Sted, hvor 
Haarene afſtoldes i Kalt. 

Pilamoter, v. a. (Suc.) tage Suk— 
Rertoppene ud af Formerne. [Daft ; v. 

Plamuse, f. Kindheſt, SDrefigen, 

Plan, e, a. (Math.) jævn, flat; 
angle —, fan Bintef, affat.paa en 

Slade; trigonométrie -e, Plantrigo: 
nometrie; (Opt.) miroir —, fladt Speil; 
(Arith.) nombre —, lige af; (Mar.) 
carte —e, plat Kort, hvor en Deel af 
Jordfladen fremftilles, fom om ben 
laae i en lige Plan. - 

Plan, m. glade, jeon Overflade; 
Afrids, Grunbtegning; fig. Urtaft, 
Plan; Beſtemmelſe; - incliné, Ctraas 

lan; - à vue d'oiseau, Grundtegning, 
eet ovenfra; — en relief,. Grunbteg- 
ning med be i famme foretommenbe 
Øjenftande i ophøjet Arbcibe; lever 
un —, optage en Grunbtegning; (Peint.) 
le premier -, Forgrunden; la dégra- 
dation des -s, Gjenftanbenes Formind⸗ 
flelfe i Storrelfe i Forhold til Afſtan⸗ 
den; fig. tracer un -, ubfafte en Plan; 
jeter son - sur le papier, opfœtte fin 

fan paa Papiret; suivre un =, for: 
ølge en Plan; manquer un -, for: 
feile en Plan; concevoir un vaste -, 
fatte en ubfiraft Plan; faire son -, 
tage fin Peftemmelfe. 

Planche, f. Bræt, Plante; Kobber: 
plade; Kobberftyffe; Havebed; Muul: 
æfels:Sfo; ben nederſte Deel af Stig: 
boilen; faire la —, fogmme paa Ryg: 
gen uven ſynlig BVevægelfe; fig og 
fa. faire la — aux autres, bryde Bas 


. Pla. 
nen for Anbre, vife bem Beien, være 
ben Gerfte, fom begynder et vanſteligt 
Soretagenbes faire —, gjøre Begyn⸗ 
belfen, gjøre Noget, fom fiven fan 
eftcrlignegs c'est ma — dans le nau- 
frage, det er min Hjælp i Noden; 
s'appuyer sur une - pourrie, forlade 
fig paa En, fom iffe formaaer at 
bjætpe; (Th.) monter sur les -s, bes 
ftige Bræverne, fpille Romebie; être 
toujours-sur les-s, ville altid agere 
Komedie. 

* Planchéier, v. a. beklxde med Bræs 
degulv. 

Pianchéieur, m. forf. En, ſom 
lagde Brader fra en Skibsbro op til 
et Skib; nu: Snedker, fom lægger | 
Brædegulv. - 

Plancher, m. Gulv el. Loft i et 
Bœrelfe; flere rabviis lagte Brœnde⸗ 
fivtter, hvoraf ber brændes Kul ; (Impr.) 
to Brater, fom holder Farvebrættet; 
Fodſtamlen; fig. og fa. il n'y arien 
de tel que (de marcher sur) le — 
des vaches, bet er filtrere at reife 
paa Vanbiorben end til Søe; faire 
sauter q. au -, brise Œn til det 
Iderſte ved at paaſtaae Urimefigheber. 

Plancher, v. a. (Manu.) flibe Saren 
efter Længden. 

Planchette, f. lille Bræt; (Man.) 
lille Dameñigboile, (Géo.) Landmaa⸗ 
leres Maaleborr. 

Piancon, m. (Agr.) Gatteavif, 
Sattepiil (f. plantard). 

Plane, m. (H.n.) Slags Flynder; 
(Bot.}). Løntræ (platane). 

Plane, f. Baandkniv; Glaktejern. 

Planer, v. a. jeone; glatte; polere; 
v..n. fvæve i Luften; fee fra et boit 
Sted; fig. overſtue el. betragte fra 
et ophoiet Synspunkt. 

Planétaire, a. henhorende til ef. 
vebfommende Planeterne; système -, 
Pianetfpftem; année -, cn Planets 
Omlobstid; s. m. Maſtine, fom fanb: 
feliggier Planetſyſtemet. 

Planète, f. Planet; -s supérieures, 
Planeter, fom ere længere fra Solen 
cnd Sorben; -s inférieures, Planeter, 
fom ere nærmere ved Solen end Sors 
ben (Mercur og Venus); fig. être 
né sous une heureuse —, være føbt 
under en lyffelig Stjerne. [fer. 
Planétolabe, m. (Astr.) Planetmacs 
Planeur, se, s. Polerer; -en cui- 








… Pla, . 


vre, Œn, ſom polerer Robberplater 
til Kobberſtik. 

Pianiforme, a. pfanformig; m. (H.n.) 
Klasſe flatrannebe Snfecter. 

Planimètre, m. Snfirument Ki at 
maale plane laver. 

Planimétrie, f. Runft at udmaale 
plane Flader; Planimetri. 

Ptanimétrique, a. benpsrenbe til 
Planimetrien. [Ruglcart. 

Planirostre, m. (H.n.) flabnebbet 

Planisphère, m. Simmeltugiens el 
Sortfugiens Afbilbning paa en Flade, 
Planigiob. 

Planoir, m Tolereftaal. 

Planorbe, m. (H. n.) eenſtallet Serff: 
vands⸗Muslingſtal. 

Planorbier, m. (H. n.) eenftallet 
Ferſtvands: Musling. 

Plant, m. ungt Stud, Sætteqvift; 
Treæſtole (ogf. pipiniére); Terrain, 
beplantet med Zræer i en regelmas⸗ 
fig Orden; ung Sfov paa 20 til 30 
Aar; jeune -, nouveau -, ung el. 
nylig anlagt Biinpave. . 

Piantade, f. Sted, beplantet meb 
Træer, Træplantning; v. 

Plantage, m. Sted i Amerita, fom 
er beplantet med Sukkerror, Kaffe⸗ 

træer 0. begl., Plantage; % fantning. 
Plantaginée, f (Bot. )Beibrebplanter. 

Plantain, m. (Bot.) Veibred. 

Plantaire, a. (An.) henhorende til 
Fodſaalen; m. (CH. n.) Pungdyrenes 
Klasſe. [plantet Pileſtud (f. plançon). 

Plantard, m. plantet Satteqpiſt, 

Plantat, m. aargammel Biinpave. 

Plantation, f. Beplantning; Tra⸗ 
plantning ; Steb beplantet med Træer; 
" ungt Colonianlæg. 

Plante, f. Plante, Træ, Urt; Læs 
geplante, medicinal Urt; ung Biin- 
tante; fig. ung Dreng el. Pige; le 
jardin des -<, ben botaniffe Save: 
du vin de (jeune el. nouvelle) -, 
Viin af en ung Jiante; la - du pied 
el. des pieds, Fodſaalen; den Deel 
af famme, fom ligger mellem Tæerne 
og Dælen. 

Planté, e, p. plantet; beplantet; 
beliggente; flaaenve; terre bien -e, 
Sort, beplantet med mange og ſmukke 
Alleer; maison bien -e, behageligt 
beliggente Huus; cheveux bien -s, 

aar, fom have en god og fiært 

ært; fig. og fa. il est bien - sur 


303 


Pis. 


ses pieds, fan bærer fin Krop godt, 
han far en fmut Vært; statue en 
pied bien -e, Billedſtotte, fom flaacr 
i en fmuf Stilling; me voilà bien - 
pour reverdir, her fan feg blive ftaaenbe, 
uden at Nogen tænfer paa mig; man 
lader mig i Stikten. 

Planter, v. a. plante; fætte ned { 
Jorden, nedramme; v. n. beffjæftige 
fig med Plantning; v. pr. plantes; 
file fia; — des bornes, nedramme 
Grœnbfepæle, affiiffe Grændfer; - des - 
pépins, fœtte Rjærne; = un bois, ans 
lægge en Skov; — un édifice, lægge 
Grunden til en Bygning; - l’éten- 
dard de la croix, plante Rorfets Ban⸗ 
ner; indføre Chriſtendommen; — des 
échelles à une muraille, fille Stiger 
op til en Muur for at beftige den; 
fig. og fa. <q. en un endroit, ftille 
En paa Poſt ef. paa Udkig paa et 
Sted; — là q., forlabe En, fade En 
flaae uden at bryde fig bibere om 
bam; - lå q. pour reverdir, lade En 
flaae at vente uden at fomme at 
hente bam efter Løfte; — le piquet 
en quelque licu, forblive nogen 
Zid paa ct Sted; - qe an nez 
de q., fige En noget Ubebageligt 
lige i Dinene; fade En føre Roget; 
planter un soufflet sur (au beau 
milieu de) la joue, give Œn et Ore⸗ 
figen; il est allé - ses choux [chez 
lui], ban bar truffet fig tilbage yaa 
Landet: se - devant q., ftille fig lige 
foran En, i Beien for ham; pop. 
vienne (arrive) qui plante, fad der 
ſtee bvad der vil. 

Planteur, se, s. En, fom holder af 
at plante; Gier af en Plantage; fig. 
dg fa. un- de choux, En, fom bar 
truttet fig tilbage pan Landet, for at 
leve i Rolighed. 

” Plantigrade, m. 09 a. (H. n.) Dyr, 
fom gaaer paa hele Fodſaalen (bjørne, 
Muldvarpe 0. desl.) 

lantivore, a, planteæbenbe (p. u. 
betre: frugivore). 

Plantoir, m. Plantepind, ſpids Stof, 
hvormed ter plantes.  [fimplante. 

Plantule, f. (Bot.) ‘iantefpire, 

Plantureusement, ad, rigeligen, 
overflodigen; v. 

Plantureux, se, a. rigelig, overflo⸗ 
big, meget frugtbar; v. 

Planure, f. &rafpaan, Hovleſpaan; 


Pla. 


(Méc.) Rulaare langs med Overflas 

ben af Minen (ogf. plature). 

Pisque, f. Metalplade; Ypfeplabe, 
fom fañgigres til en Bæg; Parere: 
plade paa en Kaarde; broderet Mid: 
bertorg (crachat). 

Plaqué, m. pletteret Arbeide. 

Plaqué, e, p. pletteret, befflædt med 
en tynd Solvplade; cuirs -s, tørrede, 
garvede Huder. | 

Plaqueminier, m. (Bot.) Sbenbolt: 
træ, Eben (diospyros). 

Plaquer, v. a. beflæbe med tynde 
Plader; finere; plettere; — de Por 
sur du bois, indlægge Guld i Træ; 
- de la vaisselle, betlæte Bordtoi, 
gabe og Tallerfener med tynde Tia: 
ber af Guld el Sølv; — du plâtre, 
overfirpge en Muur med Gibs; - du 
gazon, betiæbe med tynd Gronſpar; 
pop. - un soufflet sur la joue à q. 
give En et Drefigen; - qe. au nez 
de q., rive Én Noget i Næfen. 

" Plaquesain, m. (Vitr.) Metalffaal, 
vort Glarmeſtere udbløde ren hvide 
arve, hvormed de marte Glasſet 

(ogf. écuelle de plomb). 

Plaquette, f. Slags Smaamynt; 
prov. cela ne vaul pas une —, bet 
er ie en Hvid værdi.  - 

Plaqueur, m. Finerer; Pletterer; 
l’art du-, &inecrtunf, Pletteerkunſt. 

Plaquis, m. (Mac.) flet Beklædning, 
tynd Forſtaling. 

Plasme, m. raa pulveriferet Sma⸗ 
ragd; Smaragdpulver. 

Plastique, a. (Phil.) dannende, fla: 
bende; plaftif; Part —, ef. s. f. la -, 
Modelleerkunſt, Plaftit (hos de Gamle). 

Plastron, m. Bryſtharniſt; Bryſt⸗ 
lærer, Bryſtbind (bo8 Fegtemeftere) ; 
Bryftbeflædning hos Stildpadder og 
besl. Dyr; fig. og fa. En, ſom tie: 
ner til Slive for Andres Spot. 

Plastronner, vw. a. beflæbe med 
Bryſtharniſt; give En Bryſtlader paa; 
v. pr. ifore fig et Bryſtharniſt; tage 
et Bryftbind paa. 

Plat, e, a. flad, jævn; fig. uden 
Smag; uden Vid, flau, intetfigende ; 
pays —, fladt Land; le = pays, det 
flade, aabne, ubefæftede Land; vais- 
seau —, fladbundet Skib; visage —, et 
fladt, noget nebtrpft Anfigt; cheveux 
8, glatte Haar; cheval -, finallivet 
Heſt; vaisselle -e, Solvtoi af et encfte 


304 


Pla. 


Stykke (ifær om Fade og Tallertener); 
fig. physionomie -e, intetfigende Ans 
figtstræf, uden Udtryk; un- valet, en 
ugfel, krybende Tjener; fa. avoir le 
ventre —, have en tom Mave; avoir 
la bourse -e, iffe bave Penge; du 
vin —, en flau, fvag Viin; un discours 
fort —, en meget flau, intetfigenbe Tale; 
vers à rimes -es, Berg, bois Rim 
ikke krydſe hinanden, men fom rime 
to og to; battre q: à -e Couture, 
flaae En totalt; se coucher à - ventre, 
lægge fig plat ned; être à - ventre 
devant q., frybe for En; (Mar) 
calme -, SBinbftille;s à -, tout à -, 
loc. ad. ganſte og aldeles; la piéce 
est tombée à -, @tytfet er faldet 
ganfle igjennem; il Pa refusé tont À 
-, ban bar afflaaet det veent ut; 
tout, loc. ad. faa fang man ett; 
reent ud; -il tomba tout-, pan faldt 
faa lang ban var; je vous dis tout 
net et tout, jeg figer Dem det reent 
ud, uden alle Omfrøb; à -e terre, 
loc. ad. paa Jorden, paa Gulvet; se 
coucher à -e terre, lægge fig lige ud 
paa Jorden. 

Plat, m. bet Flade; Fad; Fadfuld, 
Ret; donner des coups de - d'Épée, 
flaae med den flade Sabel; fig. og 
fa. il lui a donné du- de la langue, 
ban bar gjort ham ſmukke Løfter ſom 
pan iffe bar holdt; ... servir - 8-; 
fervere een Ret ad Gangen; - deba- . 
lance, Vagtſtaal; — de verre, tund 
Glasplabe; fig. og fa. un bon - de 
gelée, en ftœrt Froſt; pop. il ue 
chasse qu'au -, ban gaaer fun pal 
Jagt efter bet Vitnt, fom er anrettet; 
prov. servir un - de son métier, gjør? 
eler fige Noget, fom ſtemmer med 
Eng Charaftcer el: Sædvane; meilre 
les petits -s dans les grands, gjote 
fore Anretninger for En, Intet ſpare 
for at tage gott imod Œn; il nen 
saurait faire un bon, det nytter iffe 
hvad ban figer, ban formaaer dog 
iffe at gjøre vet godt; at undſtylde 
vet, ter engang er gjort flet; voilà 
un bon —, det er et fmuft Kamara: 
fab, en net Samling af flette New 
neſter; à -s couverts, (oc. ad. hems 
meligt; fig. og fa. il ne le sert på 
à-s couverts É an lægger iffe Ctjul 
paa fin Opforfel imob ham, ban efter 
ſtreber ham aabenlyſt. 





Pla. 


305 


Pla. 


Platane, CCR logi, plane).| Platitude, f. flau Smag; Flauhed, 


Plataniste, m. (Ant.) Sted, bes 
plantet med Plataner, hvor ben fpars 
tanffe Ungdom øvede fine Lege. 

Plat-bord, m. (Mar.) Reeling el. 
Rætvært omkring Stibsbættet; pl. des 
plats-bords. 

Plate, f. (Blas.) Glags Gelomynt ; 
(Mar.) Slags ſtor flabbunbet Baad 
til Seilads paa Floder; pl. Mesſing⸗ 
plaber af lige Tykkelſe beelt igjennem. 

Plateau, m. Bræt paa en ftor Vægt: 
ffaal; Slags aflangt Bagerbræt; Pros 


ſenteerbakke; ſtort Fad med Blomſter 


og desi. tif Sirat paa et Bord; (Mil.) 
jævn, ophoiet Plats til at anlægge 
et Batteri paa; Hoiſlette; pl. (Ch.) 
Ureenligheb af Raa⸗ og Daa-Bildt. 

Plate-bande, f. (Jard.) fmait Das 
veber ; Rabat; (Arch. )Binouesranme ; 
Dorkarnis; (Art) Metalbaand om: 
ring Sanoner; couteau à ---, Kniv 
med Sølvs og Guibtanter pan Ryg: 

en; pl. des plates-handes. | 

Platée, f. (Arch.) Grundmuur uns 
ber en heel Bygning; pop. fort Sabfulb. 

Plate-forme, f. (Arch.) fladt Tag 
paa et Huus; (Jard.) Terrasſe; (Art.) 

ridſt til at fille Skptſet paa; pl. 
des plates-formes. 

Plate-longe, f. lang og bred Rem 
til at holde uregjerlige Heſte medens 
be ffoes, el. til at forhindre dem i at 
flaae ud; lang Line, hvori Beriveren 
holder Seften mens den traver rundt; 
(Ch.) Reeb til et Robbel Hunde; pl. 
des plates-longes. 

Platement, ad. paa en plat el. 
flau Maade; fa. uden Omfvøb, gan: 
ffe ligefrem, reentuv. 

Plateure (eu ubt. u), f. (Mét.) 
Lag el. Aare i Bjergværter, fon førft 
lober lobret og fiden horisontalt. 

Platine, f. Slags hvelvet Kobber: 
plabe til at tørre og ſtryge Linned 
paa; (Hori.) Mesſingſtiverne i et 
Uhr, mellem fvilfe Hjulene bevæge 
fig; (Peint.) Zarvebræt hos Kortma⸗ 

ere; (Arm.) Plade paa en Gevær: 
aas; (Serr.) Laaſeplade; verron à -, 

Skaade, forbunden med en Jernplade 
(ogf. ‘- de loquet); (Impr.) Digle 
paa en Bogtrykkerpresſe; (Mar.) Plat: 
lod, Blikplade over Fænghullet pan 
Kanonerne. | 

Platine el. or blanc, am. Platina. 


IL 


Smagloshed, Plathed; flaut, plat, ges 
meentUvtryf ;ce vin est d’une - extrême, 
benne Biin bar flet ingen Smag; ce 
discours est de la dernière —, benne 
Tale er poerft flau el. ſmaglos; il 
ne dit que des-s, ban figer fun Flau⸗ 
bever, ban bruger platte Udtryk; fa. 

Platole, f. Flodeſtaal. 

Platonicien, ne, s. Piatoniter, Tifs 
fænger af Plato; a. platoniſt. 

Platonique, a. platoniff, bruges i 
Ubtr. amour -, Kjærlighed uden hands 
felig Begjarlighed ; année -, Omlobs⸗ 
tid, hvorefter Dimmellcgemerne ville 
befinde fig paa famme Sted, fom paa 
Stabelfens Tin; (Géom.) corps =s el. 
corps réguliers, Legemer, hvis Egens 
ffaber ere ubfundne af Platos Sole. 

Piatonisme, an, Platos philoſophiſte 
Syftem. , | 

Plâtrage, m. Gibsarbeibe. 

Plâtras, mn. affaldet Gibsſtykke, Gibés 
brotfe af gamle Mure. 

Plâtre, m. Gibs; Gibsafſtobning; 
Gibsmodel; fig. hvid Sminke; pe 
(Arch.) Gibsarbeide paa en Bygning, 
fom Rarnis, Geſims, 0. besl.; - cru, 
raat Gibs; — cuit, brændt Gibs; 
noyé, ubbistt Gibs; - au panier, 
- au sas, renfet Gibs; — éventé, Gibs, 
fom ved at være ubfat for Luft of 
Fugtighed er bleven fordærvet; faire 
du-, cuire du =, brænde Gibs; tirer 
un - sur q., tage en Gibsafſtobning 
af En; prov. battre q. comme -, 
giennemprygle En dygtigt; fig. cette 
femme a deux doigts de - sur le vi- 
sage, dette Sruentimmer bar brugt 
altfor megen poid Sminke. 

Plåtré, e, p. gibfet; fig. fmintet: 
byticts paix —e, Fred paa Strømt, 
kortvarende Fred. 

Plåtrer, v. a. gibfe; fig. beſmykke; 
v. pr. fminfe fig (plais.). [plåtriére). 

Plåtrerie, f. GOibégrube (bedre; 

Plâtreux, se, a. blanvet med Gibs 
el. Krid. Larbeiber; Gibébanbier. 

Plåtrier, m. Gibsbræender; Gibés 

Plätrière, f. Gibsgrube, Gibésbrut; 
Gibshytte, hvor der brændes Gibs. 

Plåtronoir, m. (Mac.) Muurrebfflab 
til at gibfe med. [giftig Slange. 

Plåture, f. (H. n.) inhiff, flathalet 

Plausibilité, f. (Did.) Rimeligbeb, 
Antagelighed. 

20 


Pla. 306 Ple. 
Plausible, a. rimelig, antagelig. tjernefuld, indholderig Still; bois -, 


Piausiblement, ad, paa en rimelig, 
antagelig Maade. 

Plébéianisme, m. Almuens Tilftand 
og Interesſer; Tilboielighed til at bes 
flotte Almuens Snteresfer. 

Pliébéien, ne, s. Plebeier, fimpel 
Borger el. Borgerinbe, Mand el. 
one af Almuen; «a. henhorende til 
Almuen, angaaenbe famme. 

Plébiscite, m. (Anc.) Beflutning, 
tagen af ben romerffe Almue. 

Pléiade, f. (Astr.) Syvftjernen 
Calm. i pl); la - poétique, 7 berømte 
Digtere. 

leige, m. (Pal.) Borgen; v. énus. 

Plelger, v. a. (Pal.) gane i Bor: 
gen for; v. inus. 

Plein, e, a. fuld, opfyldt; fom bar 
fuldt op af; heel; rigelig, overflodig; 
fyldig, fee; fig. inttagen af; fuite 
flændig; fulbfommen ; uintifræntet : le 
jardin est de fruits, Saten er fuld 
af Frugt; - comme un œuf, propfulb ; 
un bomme - d'esprit, en Mand med 
megen Forſtand; - de difficultés, me: 
get vaniteligs il est - d’expédients, 
ban veed altid at finde Udveie; — de 
vie, fuld af Liv og Kraft; mourir - 
de jours, (Écr.) te mæt af Dage; 
- de vin, berufet; - de lui-même, 
indtaget af fig ſelv, meget forfœnges 
lig; être - d'une ch., have Hovedet 
fuldt af Roget, itfe tænte paa Andet; 
être - de loisir, have Tid not at raade 
over, være uden Forretninger; visage 
-, Tundt, fyldigt Anfigt: -e lune, Fuld⸗ 
maane; visage de -e lune, Fuldmaa⸗ 
neanfigt;: nous sommes dans la -e 
lune, vi bare fulbmaane; fig. og fa. 
c'est une —e lune, det er et Fuldmaa⸗ 
neanſigt; un jour —, en heel Dag; mois 
-, £unar»Maanet paa 30 Dage (mois 
cave, M. paa 29 Dage); année -e, 
Maaneaar paa 354 Dage (année 
cave, Zar paa 353 Dage); -e récolte, 
Al Hoſt; être en - rapport, (om en 
Elendom) være i fortræffelig Stand, 
faa at ben giver godt af fig; avoir 
le cœur -, bave Diertet fuldt af Glæde, 
Sorg el. Misfornsielfe; fa. avoir le 
ventre —, være mæt; pop. il est -, 
ban er mœt; elle a le ventre-, fun 
er frugtfommelig:; bête -e, brægtigt 
Dyr; fig. un ouvrage —, et indholds⸗ 
rigt Bart; un style - et nourri, en 


tæt, faft Træ; — bois, (Mar.) Sfbet 
ovenfor Bandet; (Jeu) prendre une 
bille -e, fløde Billardkuglen i Gens 
trum ; (Bot.) fleur -e, dobbelt Blomſt; 
(Bles.) écu -, Sthjoid af een Email; 
armures es, Vaaben uden Underaſde⸗ 
fing;...en-joursen- midi, ved hoilys 
Dag; en -e rue, midt paa Gaden; en - 
été, midt om Sommeren; en - air, i fri 
Luft; en- champ, paa aaben arf; 
en - vent, fritffaaente; en -e marche, 
i fuld Marſch; en -e retraite, paa fufbs 
fommen Flugt; être en -e mer, være 1 
rum So; tailler en - drap, have 381 
nof at flure af; fig. have fuldt op 
af hvad man bebgver;... crier à -e 
tête, à -e gorge, ffrige af fuld Hals; 
boire à - verre, britfe af bet fuite 
Glass donner à -e main el. à -es 
mains, give med fulde Hander, riges 
ligen; cette étoffe est à -e main, dette 
Toi er tyft og blødt; tirer à - collier, 
fpænde alle Kræfter for; (Man.) ce 
cheval a l'appui à —e main, denne 
Deft ligger gott paa Bidſlet; ... de 


- droit, med fuld Ret; de-(de son 
-) gré, med bedfte Villie; franchir 


no fossé de - saut, fpringe raff over 
en Grovt; d’un — saut, i eet Springer 
bruges fom prép. i visfe Udtr. avoir 
du vin-sa cave, bave Viin fuldt cp 


i fin Kjelder; avoir de l'argent - 58 


poches, bave fine Lommer fuite af 
Penge;...en -, loc. ad. ganſte; a 
deles; il a perdu son procés en -; 
tout en —, ban bar tabt fin Sag 
ganffe og aldeles; le soleil y donne 
en=, Solen flaaer der lige if pan; 
lout =, loc. ad. fuldt op af, meget, 
mange; il y a tout - de monde dans 
les rues, der er fuldt op af Goff paa 
Gaterne; ...à pur et à —, loc. ad. 
aldeles; absous à pur et à, aldeles 
frifundet for Siltale. 

Plein, m. bet fulde Rum, det Fulde; 
Midten af en Stive; det fede cl. (pb 


dige Træt af et Bogftav; (Arch) 


bet Tyffe af en Muur; (Jeu) Wi 
delt Befætning af et Rum i Damfpil. 
Pleinement, ad. fuldfomment, ganffe 
og aldeles. [des pleins-pouvoirs 
Plein-pouvoir, m. Fuldmagt; på 
Plein-sucre, m. (Conf.) confire 
—, fylte med ligeſaameget Sutter, ſom 
bet, der fai føltes, veier. 





Plé. 


gence =, fulbfommen Aflad; cour -, 
foitibelig Samling af hele Sofperfo: 
nalet, alm. Hofforſamling. 
Plénipotentiaire, mn. befulomægtiget 
Gefanbt (af anden Rang); a. mi- 
nistre —, befuldmægtiget Minifter. 
Plénitude, f. Fylde; ifær fig. la - 
da cœur, Hjertets Fylde; (Ecr.) la - 
da temps, Tidens Fylde; la — de la 
grâce, Naadens Fylde; (Dipl.) par - 
de puissance, ifølge Regentens Magt: 
folde; i egenti. Forf. fun i Udtr. - 
d'humeur cl. blot -, Overflob af 
Vadſter. 
Pléonasme, in. Overflod af Ord 
for at forfærte Ubtryffet, Pleonasme; 
i flet Forf. fiebelig el. unyttig Ord: 
rigrom. [Overflob af Vædffer. 
Pléthore, f. (Méd.) Fuldblodighed, 
Pléthorique, a. (Méd.) fuivbiobig, 
overfpiot af uſunde Vadſter. 
Plearant, e, a, græœbenre. 
Pleurard, €, s. og”a. Barn, fom 
altid græder; Gijerrig, fom altid klyn⸗ 
ter; enfant, grabevornt Barn. 
Pieure-misère, pleure-pain, 2. 
Gnier, fom altid flager over fin Nød 
og flette Tider (f. pleurard); pl. des 
pleure-misére, des pleure-pain; pop. 
Pieurer, v. a. begræde; græde el. 
forge over; v. n. græde; rinde (om 
SDinene); - qd, begrave Eng Der, 
Tabet af En; - ses péchés, græde 
over fine Synder, angre bem; fig. 
og fa. on ne l’a -é que d'un œil, 
man bar fun forget over bam for 
Gtinneté Stylo; il pleure le pain 
qu’il mange, fan under fig felv neppe 
Brodet; — sur q., græde over Ens 
&eil el Ufpffer; - à chaudes larmes, 
græde bebe Taarer; les yeux lui 
pleurent, hang Mine rinbe; la vigne 
pleure, Btinranten drypper (efter at 
være nyligen betaaret) ; prov. - comme 
une vache el. un veau, græde umaas 
beligen, ifær over Ingenting; il ne 
lui reste que les yeux pour -, han 
bar miftet Alt; il a -é pour avoir un 
chapeau, ban bærer en lille ny Hat, 
naar det er Moden at bære en flor; 
il pleure d’un œil et rit de l’autre, 
ban græder og leer paa eengaug. 
Pleures, f. pl, (Com.) Uld af bebe 


aar. 
Pleurésie, f. (Méd.) Betændelfe i 


307 
Plénière, a. bruges i Ubir. indal-{Ribbecnsbinben el. i 


Ple, 


erbelen af Lums 
gen, forbunden med cher og Sting. 

Pleurétique, a. (Méd.) fom angaaer. 
en Ribbeensbetænbdelfe el. Sidefting ; 
s. En, fom lider af Sidefting. 

Pleurear, se, s, og a. Mand ef. Kone, 
fom græder uden Grund; Flæbeffæg; 
saule -, Gradepiil; s. m. (H. n.) 
Grœteabe. 

Pleureuses, f. pl. Slags Manchet⸗ 
ter tif ſtor Sorg; (anc.) Grædefoner 
ved Begtavelfer hos Graterne og Ros 
merne. 

Pleureux, se, a. græbdefærbig; font 
feer ud tif at bave grædt; forgrædt, 
taarefuld; avoir les yeux —, have 
Dinene røde af Graad; s. grædenemt 
Menneſte, Flxber; fa. 

Pleurnicher, v.n. græde paa Skromt; 
fade fom om man græder, tvinge fig 
til at græde; fa. 

Pleurnicheur, se, s. Œn, der græs 
ber paa Sfrømt; En, der græder over 
Ingenting; fa. [mer, Flynverflægt. 

PJeuronecte, m. (H. n.) Sideſpom⸗ 

Pleurs, m. pl. Taarer; verser, ré- 
pandre des —, uogÿbe Taarer; essuyer 
ses —, aftørre fine Taarer; fig. trøfte 
fig; fondre en —, brife i Graad; - 
de- terre, Regnvand, fom trænger 
frem mellem Sorblagene; les = de la 
vigne, Band, fom drypper fra be unge 
nyligt beflaarne Viinrankeſtud; poé, 
les = de l’aurore, Duggen; i opbstet 
Stül bruges pleurs unbert. i sing: 
le pleur éternel, ben evige Graab 
(Bossuet, orais, fun. d'Anne de Gon- 
zague). 

Pleutre, m. uéfeit Menneffe uden 
Mod el: Dygtighed, Kujon; Guier; fa. 

Pleuvoir, v. imp. regne ; fig. ſtromme 
ned; være fuld af; il pleut à verse, 
det ſtylregner; il pleut à seaux, bet 
regner ſpandeviis, prov. quand il 
picuvrait des hallebardes (unbertid. 
tilfoies: la pointe en bas), om det 
end regner @fomagerbrenge (Selles 
barber) ned, om det end er not faa 
flet Veir; i fig. Forft. bruges det un: 
dertid. i pZ. les sarcasmes pleuvent 
(il pleut des sarcasmes) sur lui, der 
regner bidende Vittigheder ned over 
ham; pop. il a bien plu sur sa friperie, 
hans ſtarke Helbred el.hangFormue er als 
deles nedbrudt; il dépense de l’argent 
comme s’il en pleurvait, ban ubgiver 

20* 


Plè, 


_ 


Penge for Bobe; c'est un écoute s’il 
pleut, det er en Kryſter, fom bet 
Mindſte affræffer; bet er et tomt 
Løfte, et tomt Haab. 

Plèvre, f. (An.) Ribbeensbinbe, 
Bryfbinve (ogf. pleure). 

Plexiforme, a. (An.) bannet fom 
en Fletning, netformig. 

Plexus (s ubtales), m. (An.) Rer: 
venet, Rervcfletning. 

Pleyon, m. Bivichaanb tif at op: 
binde Viinranker; Straabætte til Miſt⸗ 
bœnte. 

Pli, m. Læg, Fold, Bugt; Rynke; 
Krumning; fig. Sadvane; Bending ; 
cet habit ne fait pas un —, benne 
Kjole flaaer iffe en Fold; il fait un 
faux -, den flaaer en Rynke; avoir 
des -s au front, have Rynker i Pan: 
den; le - du jarret, fnæboiningen; 
mettre deux lettres sous le même -, 
lægge to Breve under famme Om: 
flag; (Mar.) - de cåble, Længden af 
en Omgang pan et oprullet Toug, 
Kovs À et opflubt Toug; ... fig. c'est 
une affaire qui ne fera pas un (pe- 
ti) -, Det er en Sag, ſom iffe vil 
afftebfomme nogen Sanfteligheb, el. 
fom ifte taaler Morfigelfc; fouiller 
dans (sonder) tous les -s et replis 
du cœur, underføge alle Hjertets Fol⸗ 
ber el. Semmeligbeber; prov. il res- 
semble au camelot, il a pris son -, 
el blot il a pris son —, han laber 
fig iffe rette, ban er uforanderlig; il 
a pris un bon =, ban har antaget 
gode Œatvaner, en god Pli; donner 
un bon - à une affaire, give en Sag 
en god Sending. 

Pliable, a. boielig, ſmidig, let at 
boie Ci egenti. og fig. Forſt ). [ning. 

Pliage, m. Boining; Cammenlæg: 

Pliant, m. el. siège pliant, %eltftol. 

Pliant, e, a. boielig, fmitig; fig. 
fœrvillig, foielig; il a l'humeur -e, 
fan bar et fsieligt Sind. 

Plica, m. f. plique. [lægge i Folder. 

Plicatile, a. (Bot.) fom laver fig 

Plicatule, f. (H.n.) Slags Musling. 

Plie, f. (H.n.) Slette, Flynder. 

Plié, m. (Da.) Knaboining. 

Pliement, m. Gammenlægning af 
Papir tif Snbbinting (hellere; pliage). 

Plier, v. a. lægge f Læg el. Fol⸗ 
der; boie, frumme; fig. læmpe, rette 
efter; vanne til; v. pr. brie fig, 


308 


Pli. 


trumme fig; fig. læmpe ef. rette fig 
efter, give efter for; v. n. flane Bugt, 
baie fig; fig. unbertafte fig, give efter 
for; træffe fig tilbage; — une lettre, 
lægge et Brev fammen; -q. aux vo- 
lontés d'autrui, boie En efter en 
Andens Billie; se - aux circonstances, 
fœmpe fig efter Omfiænbigbeberne, - 
bagage, trætte fig tilbage, flygte for 
Fienden; fig. og fa. gane ubemærtet 
bort, lægge fig tif at doe Ci b. fidfte 
SBetybn. ogf. - son paquet, pop.); 
= latoilette de q., fjælg Eng Klæder(v.); 
- les genoux devant le veau d'or, 
trybe for den rige Mand; - sous le 
faix, butfe unter for Byrden; c'est 
un roseau qui plie à tout vent, bet 
er et foagt Menneſte, ver breier fig 
efter Vinden; il vaut mieux - que 
rompre, vet er bebre at give efter 
end at gaae til Grunbe ved at flan 
imod; (Man.) - un cheval à droite 
et à gauche, vænne en Deft til med 
Lethed at. ipſtre begge Pænver; - It 
cou d'un cheval, vænne en Def til 
at breie fig med Lethed; (Mil.) l'ir- 
fanterie plia, Infanteriet veeg; (Mar). 
- sur tribord, trænge over Styrbort; 
-les voiles, opduge @eilene. 

Plieur, se, s. Œn, fom lægger Ro 
get i Læg el. Folder. 

Plinthe, f.(unvdert.m.)(Arch.) Zatlt 
el. flad Lifte paa en Pillefod (ogf. socle) 
cl. om Kapitcelet (i d. Betyon. val. 
tailloir); Slags Geſims til at avftile 
Etagerne; (Men.) Fodliſte fangé #1. 
Bag; (Art) SGernbaant om en Ko 
non; (Mill) Opſtilling af Troppet 
boë be gamle Græfere & Form af et 
Trapezium. 

Plioir, m. Faltſebeen. 

Plique, f. (Méd.) Sygdom, ihrib 
ten Haarene filte fig Cefjendt ifer | 
Polen). [Folder (bedre end plissement). 

Plissage, m. Gammenfægning | 

Plissé, e, p. lagt i Læg; s 
CH. n.) Slags Fiirbeen. 

Plissement, mm. f. plissage. | 

Plisser, v. a. lægge i Læg el. dob 
ber; v. pr. lægges i Læg; v. nr 
tes, flane Folder; ces rideaux plissen! 
bien, bisfe Gardiner faire à fmuli 
Folder. 

Plissure, f. Maaden at lægge 
Læg paa; Samling af flere eg à 
Lægene. 


Plo. 


Ploc, m. Udſſuds.Uſd; (Mar.) Ge: 
baar til Stibsforhudning, tienlg til 
at beſtytte imod Orme. 

Plocage, m. Uldkartning, Ulds Til 
bercbning med Kamme. 

Plomb(b ftümt), m. By; Hagel, Rug- 
ler, Pipfegl til Gtempling af Barer; 
Baterpas ; Kjokkenvadſt; Ovalluft, fom 
uboifier fig i Priveter, Sygdom, fom 
opflaaer af at inbaanbe denne Luft; 
(Mar.) - de sonde el. blot-, Lod til 
at peile med; pi. les -s (de Venise) 
Blpkamrene i St. Marcus: Palaiet i 
Venedig, Fængsler; .. -laminé, Bly 
i tynde Plader; du - en saumons, Bly 

.i ſtore Klumper; mine de -, Blyant; 
blanc de -, Blyhvidt; du - à giboyer, 
Kug'er og Dagel tit Jagtbosfer; prov. 
menu —, Gtraa, fmaa Blyſtumper; il 
n’a ni poudre ni —, ban bar bverten Krudt 
el. Kugler; fig. ban mangler Alt, hvad 
han behøver til fit Arbeide ; fa.mettre du 
- dans la tête de q., ſtyde En en 
Kugle gjennem Panden; prov. il lui 
faudrait un peu de - dans la têie, 
ban trænger til at blive ſindig, il a 
du - dans la tête, det er en fold og 
betæntfom Mand; il vaut son pesant 
de —, det er et dumt, ubjælpfomt Den: 
nefle, il est fin comme une dague 
de -, ban er dum og eenfolbig; cul 
de, flittigt, ftillefiddende, Menneſte; 
il a fondu du —, ban har brevet Zi: 
ben ben i Stebet for at arbcibe; changer 
son or en —, give noget Godt bort for 
noget Slet; nager comme une bague 
de —, fosmme fom en Blyklump; jeter 
son — sur qc., ftile fine Planer efter 
at erbolbe Noget; (Impr.) lire sur 
le —, fœfe ben ubfatte Skrift; … à —, 
loc. ad. fodret; mettre qe. à -, fiille 
Noget lodret; le soleil donne à - sur 
cet endroit, Solen ftaaer lige paa 
bette Sted; f. aplomb. 

Piomhage, m. Plombering, Udfyld: 
ning med Bly ; (Agr.) Jordens Stamp. 
ning efter at den er tilfaaet. [plomb). 

Plombagine, f. Blyant (mine de 

Plombateur, m. ben, fom tryffer 
Œiyfeglet paa be pavelige Buller. 

Plombé, m. Blyfarve, fom ifær bru: 
ges til Snittet paa Bøger;- (H. n.) 
Slags bryſtbugfinnet Rift. 

Plombé, e, p. plomberet, forfegiet 
med Blp; udfyldt med Bly; blyfarvet, 
biaagraa; fig-ubefindig; dent-e, plombes 


309 


Plo. 


ret Tand; teint—, blaaagtig Anfigtés 
farve; tête -e, letfinbigt Menneſte. 

Plombée, f. Slags rødagtig Farve ; 
forf. Blptølle; (Arch.) lodret Linie 
el. Stilling; (P8.) Bipvæat til at fœnte 
Fiſtegarnet. 

Plomber, v. d. vedhæfte Bly; paa⸗ 
trykke Blyſeglet, ſtemple Varer (ogf. ſer- 
rer, marquer); glasſereLeertoi med Bly⸗ 
ant; (Dent.) udfylde med Bly; (Rel.) 
farve Snittet paa en Bog med Bly⸗ 
farve; (Charp. og Mac.) fille lodret efter 
Baterpas ; (Agr.)ftampe henfpttet Ford. 

Plomberie, f. Blyftøbning; Bears. 
beibning afBly; Blyſtoberi, Blyvarkſted. 

Plombeur, m. Vareſtempler. 

Plombier, m. Blyſtober; Blyar⸗ 
beider, Bivtætfer; Blyhandler. 

Piombiére, a. f. pierre =, Steens 
art, fom ligner Biyant,.….. s. f. Blys 
tœkkerſte; Blyſtoberſte; Slags fiin Jis 
tillavet med ſyltede Frugiſtaller. 

Plomboir, m. (Dent.) Inſtrument 
til at plombere Tænder. 

Plongé, e, a. neddyppet; chan 
delle —e, Spiddelys. 

Plongeant, e, a. fom gaaer fra oven 
nedad; vue-e, Udſigt ovenfra. 

Plongée, f. (Fort.) la - du parapet, 
Bryſtvcernets overfte Sfagning ud imod 
Lanbfiven. 

Plongeon, m. Dykker; (H. n.) Dyfs 
and, Alte; Lom; — huppé, toppet og 
batéfravet Dyffer;, (Astr.) Bandfværs 
mer;… faire le —, dyffe under { i Svom⸗ 
ning; fig. butte Hovedet, naar der 
ſtydes; opgive fin Paaftand, naar man 
mobfiges, træffe Seilene ind, fnige 
fig bort af Frygt. . 

Plonger, v. a. nedfænfe, byppes 
fig. ſtode ind; ſtyrte (i Sorg); fœtte 
G Sorlegenbeb); v. pr. fig. overgive 
ig til; hengive fig tif; v. n. byfte, 
dukke under; fig. flue ned; gaae ned 
ad; ffpbe ned ab; (Mar.) ftiffe døbt; 
- dans l’eau, plumpe i Banbet;... — 
le poignard dans le sein de q., ſtode 
En Dolfen i Bryftet; — q. dans le 
malheur, flyrte En i Ulpkke; se - dans 
la débauche, hengive fig el. forfalde 
til Sviir; se - dans le sang de q., 
myrde En; il plonge bien, ban bpfs 
ter godt under; du haut de cette tour 
on (lavue) plonge sur toute la ville, 
oven fra dette Taarn overffuer man 

lbele Byen; ce coup d'épée va en 


Plo. 


longeant, dette Raarbeftif gaaer oven- 

à nedad; ce coup de canon est tiré 
en plongeant, dette Ranonffub er ſtudt 
ovenfra. 

Plongeur, m. Dyffer; (Pap.) ben, 
fon ncobypper Formerne i Papirs 
beigen; pl. (H. n.) Dytfefugiene. 
© Ploutre, m. (Agr.) Tromle. 

Ploquer, v. a. (Mar.) lægge Haar 
imellem Forhudningen; (Manu.) - les 
laines, fammenblanbe Lib af forftiel: 
lig Farve; (Bonn.) les laines se 
ploquent, Ulden filtes. 

Ploques, f. pl. Toier af fartet Ur. 

Ployer, v. a. boie, krumme; fam: 
menrulle; v. pr. baie fig, unberfafté 
fig, rette fig efter; bruges ifær i ben 
hoiere Stitl, brorimob plier { famme 
Betydn. bruges i Hverdagsſproget. 

Ployon, m. (Vann.) Vidicqpiſt, 
Vidiebaand. 

Pluche, f. ſ. peluche. 

Plucheux, se, a. fnugget Com brugt 
Linneb}); ulbent (om Føl, fon iffe er 
overflaaret). 

Pluie, f. Regn; fig. une - d’or, en 
Guld⸗Regn, en for Uddeling af Gaver ; 
prav. parier de la - et du beau temps, 
tale om ligegyldige Ting; faire la - 
et le beau temps, ordne Alt i et 
Duus, være Potte og Pande; après 
late beau temps, paa Regn følger 
Solſtin; petite - abat grand vent, et 
godt Ord finter et godt Sted; se 
jeter dans l’eau de peur de la -, ſtyrte 
fig i en flerre Uleilighed for at und» 

aae en minbre. 


Pluie-de-feu, f. (Artit) Ildregn, 


Slags Fyrvarkeri; pl.des pluies-de-feu. 

Plumage, m. Fjerbeſætning, alle 
en Fugls Fier. 

Plumail, m. fille Fjerfoft ; pl-·manx. 

Plumart, m. Gjertoft (v.); (Charp.) 
Unterlag. 

Plumasseau, m. Fierkoſt; Tangent: 
fier; Piilfjer; Klump udtravlet Lærred 
el. Charpi til et Saar; Væle. 

Plumasserie, f. Fierfabrik. hvor der 
forfærdiges Fierpynt; Fierpynthandel. 

Plumassier, ère, s. Mand el. Kone, 
ſom forfærdiger Fierpynt el. briver 
Handel dermed. 

Plumbago, m. (Minér.) Blyant 
(plombagine); @sfvaare blandet med 
Blp;... visfe Perlers blaaagtigeFarve. 

Plume, f. fer, Fugles Gierbetiæbs 


310 


Ptu. 


ning; Samling af Fjer; Penneffjer, 
Pen; fig. Skrivi; Skrivemaade, Stiil; 
Skribent; (Mar.) officier de -, el. la 
—, Pavneftriver, Stibsfecretair (v. nu: 
officier d’administration);,.. la — de 
cet oiseau tombe, benne Fugls Fjer 
falde af, ben fœfber (il mue); lit de 
-, Dyne; marchand de -, En, fom 
handfer med Fjer til Dyner; mar- 
chand de -s, Én, form handler med 
Penne; — hollandée, præpareret Pen; 
tailler une —, ffære en Pen; la crie, 
Pennen ffrpber; prendre la —, mettre 
la main à la—, tage Pennen i Haan⸗ 
ven for at ffrive; poser la —, høre op 
at ffrive; fig. il a une belle —, fan 
fører. en finuf Pen, han bar en fmut 
Haand; il a une excellente —, ban 
ffriver fortræffeligt for fig; c’est une 
- feconde, det er en frugtbar Sfri: 
bent; il vit de sa-, han lever af fin 
Ven; gens de-, Golf, fom leve af at 
ffrive; guerre de —, Pennefeibe; c'est 
jui qui tient la —, det er bam, ſom 
fører Pennen, ſom lever Forhandlin⸗ 
gen; écrire au courant de la —, føre 


fine Santer ftrax i Pennen, fœtte dem | 


ftrar paa Papiret; ce mot est resté 
au bout de ma —, dette Ord bar jeg 
glemt; il s’est trouvé au bout de ma -, 
det er fommet fom af fig felv og jeg 
har flrar nebffrevet det; laisser de ses 
-S, lide Tab, tabe Penge; avoir des 
-S de q., Yinde Penge fra En i Spil ; 
arracher à q. une belle = de Paile, 
berøve En noget Betydeligt, et Ems 
bebe: passer la — par le bec à q. 
fmore En om Munden med tomme 
Løfter; jeter la - au vent, fabe Hœn⸗ 
belfen raabe; ce chien est au poil 
et à la-, benne Hund fan bruges tif 
at jage Dyr og Fugle; cet homme 
est au poil et à la =, benne Mand 
fan bruges til Alt; prov. la belle — fait 
le bel oiseau, Klader fflabe Folk. 


Plumeau, m. fjertoft, Siervinge; | 


Meubel tit Skrivertoi. 
" Plumée, f. Pen fuld af Blaek; 
(Pav.) faire une —, affætte med Dam: 
meren en Rand paa en Steen. 
Plumelle, f. (Bot.) Plante, hvis 
Blade ligne Fanen pra Kjer. 
Plume-marine, f. (H_n.) Skinkeſtæl, 
Silkemusling (pinne-marine, pinna- 
tule); på. des plumes-marines. 
Plumer, v. a. plulfe Fjer, afville 


Plu. 


Fier; fig. og fa. optrætte, bedrage, 
ſupde; on a-é ce jeune homme, man 
bar pluttet (optruften, bedraget) dette 
unge Menneſte; prov. - la poule sans 
la faire crier, afpresfe Paalæg faa 
bebœubigt, at der ifte flages derover. 

Plamerolle, f. (Bot.) Sjertulipan. 

Plumet, f. Otrubéfjer tif at fœtte 
i en Dat; Hattefjer; fig. og fa. ung 
Militair (plais.); Kul⸗ el. Rorndrager ; 
(Mar.) -S de pilote, Fjer tif at fee, 
hvorfra Vinden fommer. 

Plumeté, e, a. (Blas.) flint brode⸗ 
ret fom Fier, flæntet. 

Plumetis, m. Udkaſt til et Gfrift (v.) ; 
Slags Bomuldsbroderi; broder au -, 
brobere mer Bomuld. 

Piamette, f. Slags tyndt uldent Toi. 

Piumeux, se, a. (Bot.) fjeret, bes 
fat med torarebe Haar. 

Piumitif, m. (Jur.) Domprotocol; 
Forhandlingsprotocol; tenir le —, føre 
Forhandlingsprotocollen; a. canaille 
=ive, usle Papirfmarere, Forfattere til 
Stamffrifter (Beaumarchais). 

Plumotage, m. Befugtning og Bear: 
beidning af Jorden for at renfe Sukkeret. 

Plumoter, v. a. befugte og ſtampe 
Jorden for at renfe Gufferet. 

Piumale, f. (Bot.) Fjeren, Stengels 
fpibfen og Rimfnoppen tiffammen, 

Plupart (la), f. det fterfte Antal, 
Storftebelen, de Flefte; naar 5. Ord 
er brugt ene, fœttes det tilfvarende 
Berbun i pl, men har det derimod 
en Styrelfe, retter Verbet fig i Tal 
efter benne: la — jgnorent leurs véri- 
tables intérêts, be Fleſte fjende ikke 
beres fanve Bel; la —- du monde igaore 
etc., be flefte Menneffer ere uvidende 
om 9. f. 0.; pour la- (undert. ube: 
lades pour), loc. ad. for ſtorſte Delen; 
la — du temps, loc. ad. fom ofteft, 
almindeligſt. 

Pluralité, f. Fleerhed; Mœngbe; det 
ſtorſte Antal; Stemmeflcerbeb, — ab- 
solue, abſolut Stemmefleerhed, fom er 
idetmindfte een mere end alle Stem» 
mernes Dalopart; - relative, relativ 
Gtemmefleerbeb, fom er det ftønfte 
Gtemmeantal i Sammenligning med 
be andre Soncurrenter. [i Flertallet. 

Pluriel, m. (Gr.) Fleertal; Ord, brugt 

Pluriel, le, a. (Gr.) fom er af Fleer⸗ 
tallet, fom hører til el. betegn. Fleertallet. 

Plus, ad. mere, flere; længer ; tes- 


311 


Plu. 


uden, frembeles, endvidere; le —, (fors 
an et Adj. banner det Guperlatit) 
ben meeſt; .… Conj. end efter plus 
overfættes veb que i en Sammens 
ligning, og ved de foran et Tal 
ord, naar Sætningen iffe er negtens 
be, el. faar vet iffe faner fom Subf. 
for en følgente Sætning: il est - 
heureux que vous, pau er Iytfeligere 
end de; il possède - de trois mike 
risdales, ban eter mere end 3000 Rigéb. ; 
il n'a pas plus que deux schillings, 
ban bar iffe mere end to Skilling; 
il travaille plus que deux autres (ne 
travaillent), ban arbeiber mere end to 
Andre; ..... pas falder bort foran 
plus for at betegne Ophoret af ‘en 
Handling: il ne joue plus, ban ſpil⸗ 
ler iffe længer; … undertiden ubelas 
bes Regtelfen: plus de larmes, ingen 
Taarer mere;... i Dpregnelfer: ends 
vibere: plus, une armoire d’acajou, 
endvidere et Mahogni Sfab;... plus 
.. plus, fo mere, befto mere; — je le , 
connais, = je l’aime, jo mere jeg kien⸗ 
der ham, befto mere holder feg af 
bam;… (Alg.) Additionstegnet +; 
s. im. det Mefte; det Mere; il ne s’agit 
que du - ou du moins, der er fun Tale 
om det Mere el. Dinbre,... loc. ad. 
de- en-, mere og mere; au —, tout 
au =, I det Hoieſte; tant et —, overs 
maade meget; il y a —, bien -, qui 
- est, de —, envidere, hvad ber cr 
endnu mere; ni-ni moins que, hver⸗ 
fon mere el. mindre end; qui -, qui 
moins, Nogle mere, Nogle mindre; 
d”autant plus, faa meget mere; sans 
-, uben længer; uven videre; uden 
flere; uden at lægge mere til, uden at 
aae videre; au plus tôt, paa det ſnareſte, 
aa fnart fom muligt, uopholdeligen. 
Pluser, v. a. (Manu.) renſe Ulv. 
Plusieurs, a. og pr. pl. flere, mange, 
abffillige; par - raisons, af flere Grun⸗ 
de; - prétendent, Flere paaftaae. 
Plus-pétition (subt.), f.(Prat.) overs 
breven Begjæring. 
Plus-que-parfait (s udt.), m. (Gr.) 
Plusqvamperfectum. 
Plus-value, f. (Jur.) Foregelſe i 
en Tings Værdi; bet en Ting overs 
gaaer t Værdi hvad der er givet for 
ben; pl. des plus-value. 
Plute, f. (Ant.) Skjold dannet af en 
meb Skind overtrukken Bivieturv. 


Plu. 


Platôt, ad. hellere, fnarere (plus 
tôt, tibligere). 

Plovial, m. (Égl.) Kappe, fom bas 
res af ve Oeiftiige, naar be reifie ud 
for at uddele Gacramenterne; ogf. 
Slags Mesſekappe (v.); pl. -viaux. 

Pluviale, a. f. bruges fun i Üotr. eau 
—, Regnvanb; s. f. (H. n.) Slags Frø. 

Pluvier, m. (H. 0.) @tranbffave, 
Brokfugl. 

Plavieux, se, a. regnfuld, regnagtig, 
regnbringenbe ; un temps, en Regntiv ; 
un vent —, en Bind, fom medfører Regn. 

Pluviométre, m. (Phys.) Snftru: 
ment tif at maale, hvormeget Regn 
der falder, Regnmaaler. 

Plnviose, m. femte Maaned i ten 
franſte republicanffe Calender (fra td. 
20de Januar tif ben 18be Februar). 

Pnéomètre, m. (Phys.) Inſtrument 
til at maale Aandevrættets Styrke. 

Pneumatique, a. (Phys.) angaaenbe 
Luften; machine —, Luftpompe; bri- 
quet -, funftigt Fyrtøt, fom tænder 
ved Luftens piubiclige Sammentryts 
ning; chimie-, Chemi, fom handler 
om Luftens og Gazarternes Egenffaber; 
.… sf. Lære om Luften og Øagarterne 

Pneumatocèle, f. (Chir.) Vindbrof. 

Pneumatologie, f. (Did.) Lære 6m 
Aanderne; Lære om Luften. ſvindbrok. 

Pueumatomphale, f. (Chir.) Ravles 

Pneumatose, f. (Méd.) Mavens 
Opblæsning af Binte. 

Pneumologie, f. (Did.) Læren om 
Qungen og dens Sygdomme. —8 

Pneumonie, f. (Méd.) Lungebetœn⸗ 
. Pneumonique, a. ffiffet til at bel: 
breve Qungcfpgromme; reméde-, Læs 
gemibbel imob Qungefoge. 

Pneumonite, f. f. f. pneumonie. 

Pueumorrhagie, f. (Méd.) Blodſppt⸗ 
ning, font fommer fra eungerne: 

Pneumotomie, f. (An.) Lungeana⸗ 
tomi; Afbanblina om Lungens Anatomi. 

Pnyx, m. (Ant.) offentlig Forſam⸗ 
lingsplads i Athenen. 

Poaillier, m. Stykke Metal, hvori 
Tappene paa en ophængt Klokke Hvile. 

Pochade, f. (Peint.) farfte Udkaſt, 
flygtigt Omrids. 

Poche, f. Lomme; Pofe, Set; Fold 
paa en Kjole; Blare i et Saar; Fugles 
ro; dyb Skee med fort Skaft; Kanin: 
garn; Fiſſenet til fmaa Fiſt; Dantfes 
meftervtolin (ogſ. pochettes p. u.); 


312 


Poë. 


pl. fort. Slags ubfiaaenbe Kifleheens: 
fiert til Lommerne; un mouchoir de 
—, et Lommetørflæte; un pistolet de 
-, en Lommepuffert; cet habit fait 
des -s, benne Kjole flaacr Rynker, 
pofer; fig. og fa. mettre en -, fliffe 
t fin egen Lomme Penge, man far 


faaet til andet Brug; cela vaut mille : 


écus dans la =, bet eè 1000 Rigéd. 
værd t netto Indtægt; payer de sa 
—, Udgive af fin egen Lomme, af fine 
egne Penge; jouer de la —, udgive 
enes manger son pain dens sa-, 
ortære fin Fortjenefte ene uden at dele 
med Andre; avoir ses mains dans 
sa —, lægge Sænderne i Skjodet, In⸗ 
tet beftille : il n’a pas toujours les 
mains dags ses -s, ban er tifbsiclig 
tif at gjøre lange Fingre; acheter 
chat en —, fjøbe Noget, man ifte for; 
ud fjender, fjøbe Katten i Pofen. 

Poché, e, p. ifær i Udtr. les year 
-S, brune og blane Dine; des œnfs 
-s, fogte 
forbleven feel; une écriture -e, (1 
Skrift, hvori pe LT eve flet dan⸗ 
nede og fulde af Blæt. 

Pocher, v. a. ſlage bruun-eg blaa; 
= l'œil à q., give En et hovent Die; 
(Cuis.) - des œufs, foge Æg, fan at 
Bilommen forbliver brel. | 

Pocheter, v a. gjemme nogen ab 
i fin Lomme (ifær om Frugter, fom 
man troer derved ville blive bedre); 
v. n. ligge nogen Tid i Lommen. 

Pochetier, m. Œn, ſom fper og tib 
ffærer Lommer. 

Pochette, f. lille Lomme; fille Garn, 
lille Danbfemeñerviolin (p.u.). [si 

Pochure, f. Pofe ef. Fordybning | 

Podagraire, f. (Bot) Plante, XT 
anfees for Middel imod Pobagra 

Podagre,f. Méd.)Pobagra;..m.09f" 
Podagrift; … a. fom liver af Podraga. 

Podestat, m. Politidommer i flere 
Byer i Italien. 

Podium (um ubt. om), m. (Arch. 
ane.) lille Muur el. Galleri omfring 
Kampplabfen;Raadsberrernesogsporigs 
hedsperſonernes Sæde { Stuefpilpufent. 

Podométre, m. Snftrument til at 
tælle deSkridt, der tilbagelægger el. Om⸗ 
breiningerne af Hjulene paa en on 

Poecile, m.(Aut.) en offentlig med Na⸗ 
ferier fmyttet Buegang hos Grakerne. 

Pole, m. Ligilæde; Bryllupoſlor, 





g, hvoraf Blommen er 


Poë. 


brugeligt veb ben catfolffe Bielfe, Rats 
keloon; Stue med en Kakkelovn; mettre 
un enfant sous le —, lyſe i Kuld og 
Rien et Barn, fom er føbt før Xgte⸗ 
flabet (veb at bringe bet ind under 
Bryllupsſloret); ... f. Stegepande; 
Syltepande (- à confitures; forf. bas- 
sine); (Pé.) bybefte Sted i en Fiſte⸗ 
part, bvor Siflene ſamles; prov. bien 
embarrassé qui tient la queue de la - 
den, paa hvem Alt bviler, Fjender beb 
Vanftelighederne; tomber de la - dans 
la braise (le feu), falbe fra Dynen 
i Salmen. 

Poélée, f. Pandefuld. 

Poëlette, f. lille Panbe, lille Bæffen. 

Poëlier, m. Daanboærter, fom for: 
færdiger og opfætter Kakkelovne, Rat: 
kelovnsſtober. 

Poélon, m. lille Panbe; - à fondre 
des métaux, @meltepanbe. 

Puélonnée, f. Pandefuld. 

Poème, m. Digt. 

Poésie, f. Digtelunſt; Poeſie, Digs 
teraand, bigteriff Begeiſtring; Kunſt 
at ſtrive Vers, Berfification, pl. Dig: 
terværter 


Poéte, m. Digter, Digterinde; Mme 
Tasta est un — aimable, Mad. T. er 
en elffværdig Digterinde; fa. - crotté, 
usſel Digter; être né -, være født 
med poetiſt Talent; avoir lu les -s, 
have" læft Digterne (ifær be græffe 
og latinfle). [mager, Riimſmed; fa. 

Poétereau, m. flet Digter, Berfes 

Poétesse, f. Digterinbe; inus. 

Poétique, a. poetiff, digteriſt; li- 
cence —, Digterfribeb; s. f. Lære el. 
Afhandling om Digtetunften, Poctit. 

Poétiquement, ad. paa Digterviis; 
i poetiſt Forſtand. 

Poétiser, v. n. ſtrive Vers; fa. p. u. 

Poge, m. (Mar.) hoire Side af et 
Slib, Styrbordſide. 

Poids, m. Tyngde, Vagt; faſtſat 
el. lovbeſtemt Vægt; Bœgtiob; Uhr⸗ 
lod; fig. Ryrbe, Befvær; Vigtigbed; 
Kraft; Anfeelfe; cette monnaie est 


de, benne Mynt er fuldvægtig; faire 


bon -, give god Bægt; fig. un bomme 
de, en Mand af Anfcelfe, af Ind: 
flpbelfe, af for Gortienefte; acheter 
qe au - de Por, veie Noget op med 
Guld, tjøbe det dyrt; avoir deux - et 
deux mesures, domme forflielligt om 
den famme Øjenfand, efter Perſons⸗ 


313 


Poi. 


anfeelfe; fsire toutes choses avec - 
et mesure, gaae forfigtigt tifværts { 
Alt; peser qe. au - du sanctuaire, 
unberfone Noget med flor Noiagtig⸗ 
hed, med Samvittighedsfuldhed; prov. 
porter le - du jour et de la chaleur, 
bære Dagens Byrde og Debe, alle 
Befværlighederne. 

Poignant, e, a. f. ſtikkende, bræns 
dende, hœftig; douleur -e, hæftig, fils 
kende Smerte. 

Poignard, m. Dolk; fig. for Sorg, 
flor Summer; fig. c'est un coup de 
-, Det er et Dolkeſtik, en pludſelig 
uventet Sorg; tenir à q. le-sur la 
gorge, boîte En Kniven paa Struben, 
tvinge En til Noget. 

Poiguarder, v. a. faare, bræbe meb 
en Doit; fig. volde En flor Sorg, 
fmerte En; martre; fig. og fa. l’a- 
varice le poignarde, Gjerrigheb mar 
trer fam. 

Poignée, f. Haandfuld; Haandtag, 
Greb, Hank; fig. lille Antal; Par, 
Bundt; une - de soldats, en Haand⸗ 
fuld Soldater; une - de morue, et 
Par Stoffifl ; å—, loc.ad. bobevlis, {for 
Mængde; jeter de l'argent à —, uds 
firøe Penge i for Mengde. [nina. 

Poignet, m. Haandled; Sfjortelins 

Poil, m. Daar (paa Dyr og Plans 
ter); Stjæg; Loeb, Heſtes Daarfarve; 
Luv paa kløtel el. Klæve; (Méd.) Mets 
feng Styrkning i Bryftet hos Ammer; 
pl. (Bot.) tynde Trevler paa Overflas 
den af visſe Planter; un chien à long, 
en langhaaret Hund; - follet, Duun 
paa Hagen hos unge Mennefler; se 
faire le —, barbere WE faire le — à 
un cheval, ordne Manken paa en Def, 
flippe Daarene paa Fødderne; foie el. 
afrive be lange Hovedhaar; de quel 
- est ce cheval? af hvad Lob el. Farve 
er benne Deft? monter un cheval à 
—, Tide paaenDeft ndenSadel; un lièvre 
en —, en ſtudt Dare, fom Duveu ikke 
er trutfen af; gants sur -s, Peltshand⸗ 
fler med det laabne udad; des velours 
à trois -s, tretraabet Floiel; fig. og 
fa. c'est un brave à trois -s, det er 
en bygtig Dugaf, en Praler; c'est un 
gaillard qui a du —, bet er en Karl, 
fom iffe er bange for Nogen; il se 
laisserait arracher la barbe — à —, pan 
par iffe bet allerminbfie Mob, man 
fan gjøre med ham $vad man vif; 


Pol. 


fliftet; prov. avoir le = (el. du -) à 
q., bave en Fordeel over En, vinde 
fra En; reprendre du - de la bête, 
foge Middel mob et Onde i Onbets 
Aarſag, begynde igjen forfra, fordrive 
en Ruus meb en anden. 

Poil-de-nacre, m. Perlefilte (taine 
de pinnc-marine, soie de mer); pl. 
des poils-de-nacre. 

Poil-noir, m. (Minér.) Skiferſteen 
af gob Ovalitet; pl. des poils-noirs. 


Poil-roux, m. (Minér.) flet rsbprit: 


tet Skiferſteen; på des poils-roux. 

Poilette, f. Sernvigle til Smørelfe; 
(Chir.) lille Aarelavebcæften. 

Poilier, m. Mollejern, fom Mølles 
flenen boiler paa. 

Poilu, e, a. haarrig, faaben. 


Poincillade, f. (Bot) Balgfrugt⸗ 


plante, Gæfalpinie. 

Poinçon, m. Preen; Gulds og Sølv: 
ftempel; (Mon.) ophoiet Myntfiempel ; 
(Impr.) Patrice; (Man.) Slags Træ: 
. fpore (v.);… Viinfad (omtr. to Tres 
biebeel af et Dreboveb). 

" Poindre, v. n. bryde frem; ſpire 
frem; le jour ne fait que -, Dagen 
er nyligen brudt frem; v. a. ſtikke: i 
Ubtr. fig. og fa. quel taon vous point ? 
hvilten Bræmfe ftifter Dem? hvad 
gaaer af Dem (v. nu: quelle mouche 
vous pique)? prov. oignez vilain, il 
vous poindra; poignez vilain, il vous 
oindra, falv en Nidding, ba vil ban 
ſtikke big, ſtik fam og da vil ban falve 
dig; roſer Du et flet Mennefle, va 
forfølger han Dig ; lafter Du ham ver: 
imod, ba rofer han Dig. 

Poing, m. fnyttet Daanb, Næve; 
fermer le —, luffe Daanben: serrer 
le -, nytte Neven; flambeau de -, 
-Daanbfaftel; oiseau de -, godt afret: 
tet fait el. Rovfugl, fom vender til: 
bage tif Sœgerens Haand uden at 
lotfes; faire le coup de -, flaaes med 
Nævirne; montrer le-à q., vife En 
ben fnyttebe Næve, true En; mener 
une femme sur le —, føre en Dame 
ved Haanden (v.); fig. og fa. je vous 
le livre pieds et -s liés, jeg overgi⸗ 
ver ham ganfle i Deres Bold; il ne 
vaut pas un coup de-, fan er fvag og 
affælbig, ban er ikke et Stud Krudt værd. 


814 


cet bomme est su - et à la plume, 
denne Mand buer til Alt (f. plume); 
un-ne passe pas l’autre, fan er faa 
fürlig, fan pyntet, font om ban var 


Poi. 


Point, m. Sting; flutfet Arbeide; 
Slags fpebe Kniplinger; Punct; Prif; 
Punctum; Stik eL Hul i en Rem; 
fig. Sætning, Punct ef. Deel af en 
Materie; Afinit: det Vigtigfte el. Ban: 
fleligfte {en Sag, Hovedſagen, Knuden; 
Standpunet, Stilling, Trin, Grant, be: 
ftemt Dieblit; (Méd.) Sting i Siden; 
(Mus.) Punct, fom paa frire Side 
af en Node forboier famme med en 
Halv; ((Impr.) typographiſt Maal for 
Skrifitegn; (Jeu) Die, Point; Rum 
mel i Pitet; accuser son -, angive 
fin Rummel i Piket; (Joa.) Pletter 1 
Diamanter; (Mar.) Beſtik; faire le -, 
udregne fit Beſtik; être en avant de 
son-, være forud for fit Beftif, (Astr.) 
-S cardinaux, de 4 Berbenébjorner; 
- culminant, Œclipticas Overfaringé 
punct med Meridianbuen; Culmina⸗ 
tionspunct; - d'été, Sommerpundt, 
Solens Snbtræbelfe i Krebfen;…. - de 
chatnette, Kjedeſting; - eroisé, Kryde⸗ 
fing; ouvrage de petit — fiint ubar: 
beivet Arbeide; — du jour, Daggry: 
sur le - de partir, i Begreb med 
at reife bort; - de vue, Ubfigt, Syn 
punct, Standpunct; - d'appui, Gtytte 
punct; - capital, essentiel, décisif 
Dovebpunet, Hovedſag,  afgierenbt 

unct; le-de l'affaire, bet vanffeligs 

e Punct i Sagen, Rnuben; un - dé- 
licat, en Sag, fom vet er vanfeligt 
at berøre; - d'honneur, %Wresfag; 
preadre tout au point d'honneur, tage 
Alt fra Erens Side, være for noie⸗ 
regnente med Denfyn til fin Eresfs— 
felfe: il s’en fait un - d'honneur, fan 
gfør det til en Rresſag for fig; han gået 
fig en re deraf; Paflaire en est 
ce, ſaavidt el. paa bet Standpunct 


er Sagen; il est toujours au méme 


—, han befinder fig altid i famme Stil: 
ling, under famme Omfiænbigheber, 
ses affaires sont en mauvais = (mål 
en, v.), hang Sager ſtage flet; il 
est en bon, han befinder fig i got 
Omftæntigheder, hang Sager fladt 
godt; au plus haut - de la gloire, pad 
rens boiefte Spids; ces lunettes 
sont à mon —, bidfe Briller pasſe til 
mine Dine; fig. og fa. faire venir 4: 
à son -, fane En til at gjøre hoad 
man ønffer; pop. ils ne chaussen! 
pas à même -, be femme iffe ſam⸗ 
men, be paëfe ifte for hinanden, de 
ere af forffiellig Toœntemaabe, prot. 


Poi, 


faute d’un -, Martin perdit son âne, 
en Übetydelighed er ofte Skyld i at 
en Sag mislyfles ;... loc. ad. de - 
en —, tif Punft og Priffe, uden at 
forbigaae Noget; nøiagtigen;... de 
tout —, en tout —, i enhver Senfeenbe; 
en tout - conforme à, i Ét og Alt 
overeensfiemniende med; équiper q. 
de tout -, udruſte En med Alt, hvad 
ban behøver ; fig.accommoder(el.équi- 
per) q. de tout, bebanbie En meget 
flet, rive en dygtigt neb;... au dernier 
—, I hoieſte Grad; ... à -, Toc.ad. tif rette 
Tid, beleifigt; prov. tout vient à - à 
qui peut attendre, med Tid fommer 
Raad, med Taalmodighed naaer man 
fit Maal; cuit à -, togt tilpag;… à 
- nommé, til ren beitemte Tid, til 
rette Œib;... à son - et aisément, 
efter hvad der er En bebft beleitigt. 
Point, ad. itte, flet ifte; ingen; 
net; ftœrfere Wegtelfe end pas (f. ne 
og pas); point fan bruges ene i Svar 
paa et Spørgsmaal, pas derimod itfe; 
êtes-vous. fåché? point, er De vred? 
ingenlunde; point du tout, aldeles 
te, prov. point d'argent, point de 
Suisse, uven Penge opnaaer man Sn: 
tet, uden Penge ingen Hjælp; - de 
nouvelles, derom er iffe Talen, deraf 
bliver ber Intet; - de nouvelles, bon- 
nes nouvelles, naar man iffe crbolber 
Efterretninger, er det Tegn paa at 
Alt er paa det Bedſte. 
Pointage, m. (Art) en Kanons 
Retning imod et Sigtepunct; vis de 


-, Skrue til at rette en Kanon af 


fvær Kaliber; (Mar.) Betegnelfe af 
Skibets Sted paa Kortet; (Manu.} Weil 
i Riœbe, hidrorende fra Overffæringen. 
Pointal, m. (Charp.) fodret, ops 
reift Stolpe ef. Støtte; pl. -laux. 
Pointe, f. Spids; Stift; Naal til 
at gravere Pynt; (Impr.) Aal, Bog: 
tryfferrevffab tél at hæve en Linie op, 
hvori der ſtal forandres Noget; (Cout.) 
Rite paa en Fruentimmerkjole el. Sark; 
(Ch.) Fuglens opabitigente Flugt; 
(Blas.) ben neberfte Deel af Vaaben⸗ 
ſtjoldet; (Man.) Heſtens Afvigetfe i 
en Bolte fra ben frumme Linie ; (Fort.) 
bet yderſte Djørne af en Baſtion; fig. 
behagelig vifant Smag af Bin el. 
Sauce; findrig Tante; flint Ordſpil, 
bidende Vittighed; Plan; la - du jour, 
Dagary; fig. og fa. faire une», for: 
lavde fin Bei et Dieblik for at gjøre en our 


315 


Poi. 


f en anden Retning; (Mil.) falro une -, 
fjerne fig et Dieblit fra fin Operas 
tionslinie; (Mar.) Compasſtreg; aller 
à - de bouline, feile bigt ved Vinden; 
saivre, poursuivre, pousser sa -, forts 
fœtte ef. forfølge fin begyndte Plan; 
avoir une - de vin, une petite - de 
vin, être en - de vin, have en Ruus, 
bave bruffet libt for meget; une - 
d’ironie, en ironiſt Sentydning; dire 
des -s, give Spidſer, inter; disputer 
sur la - d’une aiguille, trættes om en 
Ubetydelighed; emporter une ch. à la - 
de l'épée, tage Roget meb Magt; en -, 
loc ad.ien Spids; tailler en -, føfære 
til i en Spids, tilſpidſe. 

Pointement, m. (Art.) Gtitlen ef. 
Retnina af en Ranon (alm.: pointage). 

Pointer, v. a. bibringe et Raardes 
fit; fille el. vette en Kanon mob et 
Gigtepunct; betegne Noget ved en 
prif med en Pen el. Naal; optegne 
be Fraværende; bemærke Feil el. Ude⸗ 
ladelſer en Regnffabsbog; (Manu.) 
fammenrie Klæde føfeligen med nogle 
Sting; (Impr.) faftbæfte Papiret paa 
Dattelen; (Mar.) = la carte, affætte 
Beftiffet paa Kortet, prilfe Kortet; v. 
n. (Peint.) punctere (i Miniaturmas 
feri); (Fauc,) flyve op el. ned med 
en hurtig Flugt; (Man.) ſteile med 
Forbenene udad; (Bet.) begynde at 
fire frem; pippe frem ; (Mus.) gjøre ent 
Rætte Noder afverlende lange og forte. 

Pointeur, m. Conſtabel, fom ſtiller 
Kanonen; chanoine -, Domherre, font 
optegner be Domberrer, der ere tilftede 
ved Gubétjeneften. [i Miniaturmalert. 

Pointillage, m. (Peint.) Puncturen 

Pointille, f. fmaalig Spidsfindighed. 

Pointillé, m.(Peint. og Grav.) Puncs 
turen; puncterct Arbeibe; CH. n.) plets 
finnet Lar. 

Pointiller, v.n. pritfe el. punctere med 
en Pen el. Penfel ; fig. tviſte, firide om 
Ubetydeligheder (sur des riens); v. a 
give En Spidſer el. Finter, fige En Ube⸗ 
hageligheder; v. pr. flit{e paa hinanden. 

Pointillerie, f. Trætte om Smaa⸗ 
ting, Munbhuggeri. 

Pointilleus, se, a. og s. trættefjær, 
ſpidsfindig; trættetjært Menneſte, Daar: 
klover (pointilleur). 

Pointu, e. a. fpibs, tilipidſet; fig. 
fpibsfinbig; fig. og få. avoir l'esprit 
=, have et fpivéfinvigt Hoved; være 
tilboielig tif at flitle el. give Spibfer. 


/ 


Poi. 


Pointure, f. —5 Puuctur, lille 
Jernſpids, ſom faſtholder Papiret paa 
Dattelen medens det trykkes; (Mar.) 
Reebning af et Seil. 

Poire, f. Pære; Modvægt paa en 
Bismer; Krudthorn; (Impr.) Metal⸗ 
flaſte til Bogtryfterfværte; (Pass.) 
pœreformigt Treſtykke til Qvafter; 
(Man.) - secrète, Deel af Munvfipt: 
Let pan Bidslet;.. . - d'angoisse, beeſt 

ære; Beegplaſter ef. Munbfnebel, 

vormed Tyve forbinbre bem, de ville 

udplyndre, fra at ffrige; des -s ta- 
pées, tørrede Pærer; - molle, Pære, 
fom begynder at forbærves; fig. og fa. 
faire avaler des -s d'angoisse, volde 
En Rummer og Ærgrelfe; il ne lui 
promet pas-s molles, ban Lover ham 
intet Godt, ban truer med at hævne 
fig paa ham; la — est mure, Planen 
er moben til at iværffætteg; entre la 
- et le fromage, ved Enten af Maal: 
tidet; garder une - pour la soif, giemme 
Roget til be gamle Dage, lægge en 
Nodſtilling til Side . 

Poiré, m. Pœremoft. 

Poireau ef. porreau,m.Sorte ; (Bot.) 
Purre, Kiokkenurt (helſt poireau i førfte 
SBetyon. og porreau i ſidſte Retydn.). 
*  Poire-de-terre, f. (Bot.) Sorvæble 
(topinambour); pl. des poires-de-terre. 

Poirée, f. (Bot.) Bebe (ogf. bette). 

Poirier, m. Pæretræ; fig. og fa. 
je l'ai vu -, jeg bar fjendt ham ba 
han var ganfle fimpel. 

Pois, m. Grt; — verts, petits —, 
- en cosse, grønne Erter; - sans cosse, 
- goulus, Gutfererter; - gris, - chi- 
ches, graa Erter; ramer des —, ftænge 
Erter; écosser des —, pille Grter; une 
purée aux — verts, en grøn affiet @rtes 
fuyve; prov. donner un - pour avoir 


_ une fêve, give et Xble bort for at 


faae en Pære igjen; manger des - 
chauds, være forlegen, iffe vide hvad 
man ffal foare; c’est un avaleur de 
= gris, det er en Mand, fom bar god 
Appetit og fpifer Alt uden Forſtjel, el. 
bet er en Odeland (pop.); (Chir.) 
- à cautère, Gontenellefugle. [Lærdom. 


Poison, m. Gift; fig. forværvelig 


Poissard, 6, a. pabelagtig. 
Poissarde, f. Fifferfjælling. 
Poisse, f. (Art) Riisknippe overs 
gydet med Beg. [noget Klæbrigt. 
Poisser, v. a. bege; tilſmore med 


316 


Poi. 


Poisson, m. Fiſt; Maal for flys 
dende Varer (omtr. 1 Pægel); - de 
mer, Saltvandsfift - d’eau douce, Ferſt⸗ 
vandsfiſt; — vert, nebfaltet Fiſt; - ma- 
riné, marineret Fiſt (font er flegt og 
nedlagt i Suurt); -s sees, tørrede 
Fiſt; (Astr.) — autral, fydligt Stjerne: 
billede; pl. cet af be. tolv Dimmeltegn 
i Dyrkredſen; prov. être comme le - 
dans l’eau, være i fit rette lement, 
have det godt og bekvemt; être comme 
le — hors de l'eau, ifte være i fit Ele⸗ 
ment, iffe være hvor man belft onſtede 
det; rester muet comme un —, for⸗ 
ſtumme, itfe vide boab man ffal ſpare; 
il n’est pi chair ni-, ban er boerten 
varm ef. fold, ban veed iffe tif hvad 
Parti, ban ſtal høre, ban er uden Cha⸗ 
rafteer; ne savoir å, quelle sauce 
manger le -, være meget forlegen, iffe 
vide hvorledes man ffal gribe Tingen | 
an; la sauce vaut mieux que le —, | 
Tilgiften er bedre end Sagen ſelv; les 
gros-s mangent les petits, de Store 
ville. altid ud over de Smaa, de Mag: 
tige unbertrytfe be Ringe; donner m 
(faire manger du) - d'avril à 4, 
lave En løbe April, — sans boisson est 
poison, Gif uden Drif er Gift, Fiſten 
vil ſpomme. 

Poissonnaille, f.Smaafift, Fiftepngel. 

Poissonnerie, f. Ubfalgéfed for 
Fiſt, Fiſtetorv. 

Poissonneux, se, a.-fifferig. 

Poissoanier, ère, Fiſtehandler, Fife 
handlerſte; se faire - la veille de På- 
ques, begynde et Foretagende i urette 
Tid, naar der Intet er at fortjene; fr 
Fiſtekiedel. [Poitou; ſom er fra Poitou. 

Poitevin, e, s. og a. Indvaaner I 

Poitrail, m. Deftens Bringe; By 
ſeletsi, Bryſtrem tif en Heſt; (Arch); 
Tverbjælfe, ſom hviler paa Stolper 
og tjener til Underlag; på. -ails. 

Poitrinaire, a. fom fiber af Bryft 
ſpge; s. Bryftfyg. 

Poitrinal, m. fort Bosſe; 

Poitrinal, e, a. fom faft 
Bryftet; på. m. -naux. | 

Poitrine, f. Bryft; Stemme; il a 
mal à la —, han par ondt for Bryſtet; 
il est malade de la —, fan lider al | 
Bryfifoge; il n’a point de-, pan far 
ingen Stemme; fun en fvag Stemme; 
il a bonne =, ban bar en flært Stemme. 

Poitrinière, f. Bryfibrædt, Stylle 


pl. -naux. 
gjores over 








Poi. 


Træ fige ud for Arbeiderens Bryſt; 
ryftrem. 

Poivrade, f. (Cuis.) @auce lavet 
til med Peber, Salt og Xddike; 
manger des artichauts à la —, fpife 
Erteffoffe raae med Peber og Galt. 

Poivre, m. Peber ; prov. cher comme 
=, meget dyr, pebret. 

Poivré, e, p. pebret; fig. dyr; pop. 
angrebet af veneriff Sygdom; sa cui- 
sine est trop —e, ban tillaver fine Ret: 
ter med for meget Peber; cette mar- 
chandise a été bien -e, denne Vare 
er bleven folgt meget dyrt. 

Poivrer, v. a. frydre med Peber, 
pebre; fig. og pop. meddele vencrifl 
Smitte; (Fauc.) vaſte Falken i Pes 
bervand for at befrie ben fra Utøt el. 
for at tæmme ben. 

Poivrier, m. (Bot.) Pebertræ;... 
Peberdaaſe (bellere: poivrière). 

Poivrière, f. Kryderdaaſe; Peber: 
baafe, Peberbssfe. IPeber. 

Poivron, m. Slags Peber, ſpanſt 

Poix, f. Beg; --résine, - de Bour- 


gogne, - jaune, Srxbarp'ï; — miné-- 


ral, Jordharpix; — navale, - bâtarde, 
Skibsbeg, Blanding af Beg og Fjære; 
cela tient comme», bet flæber ftærtt 
fammen. | 

Polacre ef. polaque (befft vet fibfte), 
m. polſt Rytter; f. (Mar.) Polatte, 
tremaftet Fartoi  Mibbelbavet med 
Latinfeit og Harer. 

Polaire, a. beliggende ved Polerne, 
hørende til Polerne; étoile -, Polars 
fljernen; cercle-, Polartrebs. 

Polarisation, f. (Phys.) - de la 
lumière, ©yfeté dobbelte Brydning 
gjennem Kryftal. 

Polariser, v. a. (Phys.) bryde Lyd: 
ſtraaler dobbelt, frembringe en Ret: 
ning mod Polerne, polatifere. 

Polarité, f. (Phys.) Magnetené 
Œgenflab at vende imod Polerne. 

Polastre,m. Blyſtoberes Loddepande. 

Polder (r udtales), m. Eng el. {avt 
Land i Reberlanbene, beffyttet ved Di 
ger mob Overſvommelſe. 

Pôle, an. Pol; - arctique ef. boréal, 
ogf. blot pôle, Nordpol; - antarctique 
el. austral, Sydpol; de l’un à l’autre 
_ fra Pol til Pol, over hele Verden. 

Polémarque, m. (Ant.) grœf Felt: 
pres trebie Archont i Atbenen, fom 

Krigstider var Overfeltherre. 


317 


Pol. 


Polémique, f. Pennefeide, færd 
Strid; a. polemiſt, angaaenbe et Strids⸗ 
ſporgsmaal. 

Poli, m. Glands, Glathed, Politur; 
(om Stilen) Reenhed, Fuldendthed, 
Smagfuldhed. 

Poli, ey p. og a. glat, glindſende; 
fig. høflig, fleben, artig, forekommende; 
homme -, fiin, artig Mand. 

Police, f. Politi, Ordens Haand⸗ 
bævelfe i en By el et Samfund; Pos 
lice, Contract, hvorved Erftatning for 
indtræffende Tab garanteres imod en 
beftemt Gobtgisreife; (Impr.) Stobe⸗ 
febbel el. Overflag over de Strifter, 
fom indeholdes i et Stoberi; Strifs 
terne felv; la - correctionnelle, Sugts 
politiretten; tribunal de, Politivet ; 
salle de - el. de discipline, Yrreftfiue 
for Soldater i en Gaferne; bonnet 
de =, Felthue for Soldater. 

Policé, e, p. og a. vel indrettet, 

vel ordnet, forfynet med godt Politi; 
civiliferet. 
Policer, v. a. intfore Orben el. 
Oprette Politi { en By el. i et Land; 
vænne vilde Folteflag til en lovbun⸗ 
ben Orden, civilifere. 

Polichinelle ef. bellere polichinet, 
m. pukkelrygget Bajas i neapolitanffe 
Farcer; Ærœbutfe, ſom foreſtiller en 
pukkelrygget Harlekin; fig. og fa. c'est 
un vrai —, det er en fanb Bajas, en 
naragtig Spogefugl; le secret de -, 
Noget bele Verden veed. 

Poliment, m. Poleren, Slibning; 
Glands el.Politur,fom gives Xdelſtene. 

Poliment,- ad. hofligen, artigen; 
paa en fiin og fleben Maade. 

Polir, v. a. flibe, glatte; affile; 
Bone, polere; fig. afflibe, danne, for: - 
fine, civilifere; - une langne, gjøre et 
Sprog renere, regelmæsfiaere og ſmag⸗ 
fuibere; — les mœurs, forfine Sederne. 

Polissage, m. Poleren, Affliben; 
Politur. 

Polisseur, se, s. Polerer, Polererſte; 
- de glaces, Speilfliber; - de pierres, 
Gteenfliber. 

Polissoir, m. Polererebflab, Poles 
reftaal, Glattcfteen, Poleretanb. 

b Polissoire, f. Polereborſte; Stryg⸗ 
ræt. 

Polisson, ne, s. Gadedreng, Gas 
betes, Uglſpil; frivoit Mennefle, 
fom fører et letfærvigt Sprog; forag- 


Pol. 


tetig Perſon; ... a. fetfærdig, uſom⸗ 
melig. 

Pelissonner, v. n. begane Drenges 
fiveger, opføre fig fom en Gabebreng; 
føre et letfœrbigt Sprog, bruge ge 
mene Udtryk. . 

" Polissonnerie, f. Gabebrengeftreg ; 
plat, ufømmelig Sfjemt; gemeent Ur: 
tryk, gemcen Snak.  [ben; Potitur. 

Polissure, f. Poleren, Glatten, Sli⸗ 

Politesse, f. fiin Levemaade, fint 
Bafen; Fiinhed; Hoflighed, Artighed, 
Forbindtſighed; il manque de-, han 
Hienver ifle til Levemaade; il s'est 
" confondu en -s, ban bar været uub: 
tommelig | Artigheber. 

Politique, a. politiff, fom angaaer 
patte el. Statskunſten; forſigtig, 

ild, fiffig, Hog, tilbageholden, foritift; 
droits -s, Siatorettigheder, Ret for 
Borgeren ul at becitage I Statsfor⸗ 
valtningen; économie -, Statéoeco: 
nomie. 

Politique, m. Statsmand; fnilb, 
klog Mand; forftitt Meunefte, Politi: 
cus (alm. i flet Forſt.), Lurenbreier ;… 
s. f. Statskunſt; Statsret, Stotsvi⸗ 
denſtab; Kundſtab til Verdensbegiven⸗ 

derne; Begivenhederne fclv: fig. 

erbenstiogffab, Snildhed, Vif, Snes 
bigbeb; parler-., tale om Politif, om 
Gtatsfager, om Verdensbegivenhederne. 

Politiquement, ad. efter politiſte 
Grunbfwtninger, overeensſtemmende 
med Politiken; fig. paa en fiin el. ſtjult 
Maade; ſnildt, ſnedigen. 

Politiquer, v. n. politicere, tale om 
Statsſager; fa. 

Politiquerie, f. ufornuftig politiſt 
Snak, politik Ranbefisberi. ' 

Politiqueur, m. politiff Ranbeftober. 

Pollen, m. (Bot) Sævftøv, Blom: 
fterftøv (poussière séminale). 

Pollicitation, f. (Dr.) inbgaaet Løfte, 
fom fun er forbindende for en Œntelt 
tif Forffjel fra pacte, fom er en 

ereenskomſt imellem ŒÆvenbe). 

Pollination, f. (Bot.) Upkaſielſe af 
Sævftøvet; Planternes Befrugtning. 

Pollué, e, p. vanbelliget, befubiet. 

Polluer, v. a. vanbellige, befuble, 
befmitte; v pr. begaae Selvbefmittelfe. 

Pollution, f. Banbcligelfe af et 
tempel; Selvhefmittelfe. 

Pologne, f. Polen. 

Polographie, f. aſtronomiſt Beſtri⸗ 


318 


Pol. 
velfe af Dimien, Beſtrivelſe af Polerne 


Polonais, e, s. og a Polaf; 
polſt; s. m. Slagé Due; -e, 5. f. 
polſt Dands; polſt Frakke; polſt Fruens 
timmerkjole. | 

Poltron, ne, a. feig, bange, s. feigt 
Mennefle, Kujon, Kryfter; (Fauc.) | 
oiseau —, Falk, bois Bagkloer man 
bar ſtaaret, el. fom itfe fader 

Poltronnerie, f. Feighed, 
Rujoneris frig Opforfel. 


fig afrette. 
anghed, 





Polyadelphie, f. (Bot.) 18te Œlaëfe 
pos £innee, Mangedeelte, med Stov: 
naalenes Stifter fammentorue t fre 
cl. flere Legemer i en tvetjonnet Blomf. 

Polyandrie, f. (Bot.) 13te Glaëfe 
pos Linnce, Mangebannebe, med 20 


el. flere Stovnaale paa Blomfierbuns 


ben af en tvefjønnet Blomſt. 


. Polyanthé, e, a. (Bot) fom har 


mange Blomfter. 
Polyerchie, f. Regfering af Flere; 
Stat, fom bar mange Overhoveder. 
Polyarque, m. Merlem af en Re: 
giering, der beflaaer af Flere. 
Polycéphale, f. (H. n. 
Blæreorm, Siags Intvolnéorm (egſ. 
vésicairc); a. mangeboveb. 
Poiychreste, a. (Pharm.) font fan 
bruges mob mange Sygdomme. 
Polydactyle, m. og a. Œn, fom bar 
mere end fem Fingre el. fem Æatt; 
mangcfingret; pl. (H. n.) Slags Gif 
hvis Bryfifinner beftaae af fritſtaaende 
Gtraater. — [Legeme. 
Polyédre, m. (Géo.) mangeſidet 
Polygame, s. Mand, ſom paa een: 
gang bar flere Koner, el. Kone, fom 
har flere Mænd; a. (Bot) plante -, 
Sleerbo: Plante, fom, foruven eentjons 
nebe Blomſter, ogf. bærer tvefjønnede. 
Polygamie, f. Œn Mands famtibige 
Xgteſtab med flere Koner, el. en 
Kones Xgteſtab med flere Mænd paa 
eengang; (Bot.) Sambo, Blomſter⸗ 
clagfe med tvekjonnede Kroner. 
Polygamique, a. vedkommende fant 
tidigt Wgteffab med flere Mænd el. 
Koner. [erklærede fig for Polygamiet. 
Polygamiste, m. (Egl.) jeter, fom 
Polygarchie, f. Regjeringsform, hvor 
Magten er à Fleres Hander. 
Polygarque, m. Medlem af en Res 
giering, beſtagende af Glere. 
Polyglotte, a, ffrevet (mange Sprog; 
s. f. Bibel, fireven paa mange Sprog; 


Fleerbo⸗ 


Pol. 


fig. cet homme est une (vraie) -, 
benne Mand forfiaaer mange Sprog. 

Polygone, a. (Géo.) mangetantet; 
s. m. Mangekant; (Art.) Styreplads 
for Artiflerifter. [ver i mange Materier. 

Polygraphe, m. Skribent, fom ffri 

Polygraphie, f. hemmelig @frives 
kunſt, Kunſt at ffrive paa mange hems 
melige Maader og at funne übtyde 
famme; Sted i et Bibliothek, fom 
indbefatter Skribenterne i flere Materier. 

Polymathe, s. En, fom befibber en 
for Masſe Kundſtaber i ſorſtjellige Fag. 

Polymathie, f. udbredt Runbffab i 
foritiellige Fag. 

Polynôme, m. (Alg.) algebraiſt 
Gterreife, beflaaenbe af flere med + 
og + forbundne Ubtryt, 

Polype, m. (H. n.) Polyp, Plantes 
bør; (Chir.) tjodagtig Udvært paa 
Legemet, ifær i Neſen; fammentsbet 
Blod i be indvendige Kar. 

Polypétale, a. (Bot.) mangeblabet 
(om Blomftertronen); f. en Blomſt 
med en mangebladet Krone. ' 

Polypeux, se, a. (Chir.) polypagtig. 

Polyphagie, f. Graabigber:; (Méd.) 
Evne til at forrsie mange Slags 
Raringémibier. | 

Polyphermacie, f. Misbrug af Me: 
bicamenter; @ammenblanding af Læs 
gemibler uden Orden. 

Polypharmaque, M". Læge, font fore⸗ 
flriver mange Debicamenter. [Remmig. 

Polyphone, a. mangetonet, fleers 

Polypier, m. (H. n.) Polyphuus, 
fælles Bolig for Polyper. 

Polypode, m. (Bot.) Mangeløv, 
Bregne; (H.n.) Lufintheen, Slags 
uvinget Infect (myriapodes el. mille- 
pieds). (Art. (om Boger). 

Polyptique, a. beflaaenbe af mange 

Polyspaste el. corbeau d’Archi- 
mêde, m. Slags ubyre Œntrebage 
Opfundet af Archimedes; Taftel med 
mange Trivfer(mouflle).[mangegriflet. 

Polystyte,a.(Arch.)mangefsiletst Bot.) 

Polysylilabe, a. (Gr.) beftaaenbe af 
flere Stavelſer, fleerfiavelfet; s. m. 
Fleerſtavelſesord. 


Polysytiabique, a.(Gr.)fleerftatelfet. 


Polysynodie, f. Slags coflegial 
Borfatning , Regjering ved Raadsfor⸗ 
amlinger i Stedet for ved Miniſtre. 


Polytechnique, a. bruges fun i 


Ubir. école —, polpteniff Stole, hvor 


319 


Pom. 


Matfematit, Phyſik og Chemi udgiore 
Hovedfagene. | 

Polythéisme, m. Yleerguberi. 

Polythéiste, m, Tilhænger af Fleer⸗ 
guberiet. 

Polytypage, m. Kunſt at mangfols 
biagiere Tryk veb Afftøbning. 

Polytype, m. Œn, fom mangfoltigaier 
Tryt ved Afitøbning ; a. flere Gange afs 
tryft ved Afftøbning. [vid Afftøbning. 

Polytyper, v. a. mangfoldiggjøre Tryt 

Polyurie, f. (Méd.) Urinens alt: 
for flærfe Affætning. 

Polyurique, a. (Méd.) bibrsrenbe 
fra altfor for Urinbebolbning i Blaren. 

Pommade, f. Haarſalve, Pomade; 
(Man.) Dreining paa Heſten idet man 
med ven ene Haand holder fig faft 
veb Gabelfnappen (pommeau). 

Pommader, v. a. indſmore Daaret 
med Pomade; v. pr. bruge Pomade 
tit fit Daar. 

Pommaille,fringeSfagéXSbler ;p.u, 

Pomme, f. Xble; la - d'Adam, 
Avamsgæblet under Halſen; - dé pin, 
Grantap; - de chéne el. noix de 
galle, Galæbles - de terre, Kartoffel; 
- d'églantier, Bebequar, lodden Ud⸗ 
vært paa Syvenshofeutræet, foraars 
faget ven Stif af Roſens Galhveps; 
- d'amour, Kfærlighersæble (tomate); 
- de chou, Kaalhoved; la - d'une 
canne, Knappen paa en Spadſereſtok; 
- de lit, ©engefnap; (An.) - de la 
joue, ben overfte fremftaaente Deel 
af Sinven;s (Mar.) - de pavillon, 
Flagknapz - de mât, Knap paa en 
Stang; (Cuis ) - tapée, tørret Æble; 
- cuite, ftegt Æble; fig. ſvagt, charak⸗ 
teerisft Menneffe; fig. - de discorde, 
Tvevragtens ble; emporter la -, 
vinde Prifen; donner la - à une dame, 
tittjenbe en Dame Prifen for Skjonhed. 

Pommé, m. Xblemoſt. , 

Pommé, e, p. og a æbleformig, 
œblerunb; choux -, Doveblaal, fig. 
og fa. un fou -, en topmaait Nar; 
une soltise -e, en fuldendt Dumhed. 

Pommeau, m. Kaardeknap; Sabs 
belfnaps (An.) æggen paa Benet; 
den øverfte Deel af Kinden (oftere: 
pommette). 

Pommelé, e, p. og a. blommet; 
ciel, Dimmel overtruffen med fmaa, 
lette Stver; cheval gris-—, abildgraa 

| Deft; prov. temps - ct femme fardée 


Pom. , 


ne sont pas de longue durée, fmaa 
Styer paa Himlen og fminfet Fruens 
timmer vare fun fort. 

Pommeler (se), v. pr. overtrætfes 
med fmaa, runde, bvibe og graa 
Skyer (om Dimien); blive abildgraa 
(om Pefte). 

. Pommelette, f. lille Æble. 

Pommelière, f. (VéL) Tungebe: 
tœnvelfe, Lungefvinbfot hos Heſte og 
Qvæg i dens førfe Grab. 

Pommelle, f. Slags Rift el. Bræt 
med Huller i til at ſatte for Enden 
af et Rør, for at hindre Ureenligheder 
i at trænge berinb. 

Pommer, v. n. fætte Hoved (om 
Kaal og Salat). - 

Pommeraie, f. Xblehave. 

Pommeté, e, p. og a. (Blas.) bes 
fat paa Enden med en lille œblerunb 
Knap. [Aaleſtang (piétiner). 

Pommeter, v. n. (Pé.) fifte med en 

Pommette, f. œbleformigt Sirat af 
Træ el. Metal; (An.) øverfte, frem: 
ſtaagende Deel af Kinden op imod 
SDiet; pl. fmaa runte Knapper af 
Traad paa Skjortelinninger 0. desl. 

Pommier, m. Ebletræ; Pande til 
at ftege Xbler i; chéne- -, Rrybbeleeg. 

Pompe, f. Pragt; hoitideligt Op: 
tog; ophoiet Maade at ubtrpfte fig 
paa; glimrende Goretrag; Pompe; 
renoncer au monde et à ses -s, fors 
fage Verden og vens Gorfængelighes 
ber (bens Glimmer); - aspirante, 
Œugepompe; - foulante, Æryfpompe; 
à feu, - à incendie, Brandſproite; 
= pneumatique, Luftpompe; - de mer, 
Etypompe (trombe); canif à -, Pen: 
nefniv, hvis Blad flydes tilbage i 
Skaftet. 

Pomper, v. a. udpompe; - l’humi- 
dité, indſuge Fugtighed; v. n. fætte 
en Pompe i Gang, pompe. 

Pompeusement, ad. med Pragt, 
paa en pragtfuld Maade; fig. i ædle, 
ophøjede Udtryf; i flolte, glimrende, 
foulftige Ord : i 

Pompeux, se, a. prægtig, pragt: 
fuld; fig. ophaict, veltlingenves fioit, 
boittravenbe (om Stilen); des éloges 
=, pragtfulde, glimrente Lovtaler; fa. 
- galimatias, Gammenboben af fmufte 
ucorrecte, intetfigenbe Srafer.- 

Pompier, m. Pompemager ; Sprsite: 
mefter; Branblari; le corps des -s, 


- 


320 


Pon. 


Brandcorpfet; fa. c'est un fameux -, 
bet er en dygtig Dranter. 

Pompou, m. @maapypnt tif Fruen: 
timmerſtads, Dovebppnt, Daarppnt, 
(Mil.) rund Uldbuſt til @bacoen i 
Stedet for Fieder; fig. Floſtel i Sti 
len; pop. à lui le —, ham tilbører 
%Éren. 

Pomponner, ©. a. 
terftang, med Dovebpynt 0. desl.; fig. 
= son Style, ubppnte fit Foredrag; 
v. pr. pynte. fig. 

Ponant, m. (Mar.) Beften, Soud⸗ 
tryf i Middelhavet; la mer du-, el. 
blot le —, Oceanet (1 Modſetn. til 
Middelhavet); p. u. 

Ponce, f. Pimpficen; lille Pofe 
fyldt med Kulſtov til at tage Aftryk 
af en Tegning el. et Mynfer; a. 
pierre =, Pimpfeen. i 

Poncé, m. Slags fort Farve til 
at liniere Papir og ffrive Navn paa 
Lærred; Markeblek. 

Ponceau, m. lille Bro over en 
Pot; Slags hoirod Valmue (coque- 
licot); hoirod Farve; a. hoirod. 


Poncer, v. a. afgnide el. afrive 


med Pimpfieen, glatte, jevne; gien: 
nemſtikke Omridſet og Sovedtræftene 
{ en Tegning, og derefter overgyde 
famme med Kulftøv for at tage Af 
tryf deraf; liniere Papir efter et af: 
flaaret, linieret Blad. 


Poncette, f. lille Pole meb Kulføv . 


tif at tage Aftryt af et Mynfter. 

Ponceux, se, a. fom ligner Pimp: 
ſteen el. er beflægtet med famme. 

Ponche, m. f. punch. [Gta fyites. 

Poncire, m. tyfffallet Citron, hvis 

Poncis, m. priffet Mynſter, ſom 
overſtroes med Kulſtov for at erholde 
Aftryk; linieret Papirblad tif at ffrive 
lige efter. [Vatterfottige. 

Ponction, f. (Chir.)- Tapning af 
, ponctualité, f. Noiagtighed, Punkt⸗ 
ighed. 

Ponctuation, f. Interpunetion. Til⸗ 
fœtning af Stilletegnene; Tilfætning 
af Sofaltegnene i de sfterlanbffe Sprog. 

Ponctué, e, p. og a. (Bot.) ptits 
fet; CH. n.) befaaet med fmaa Punc: 
ter; ...s. m. (H. n.) Fürbeen og 
Slange, font bave et pritfet Ydre. 

Ponctuel, le, a. noiagtig, regcfs 
moœsfig, punftlig. fpanttiigen. 

Pouctuellement, ad. nsiagtigen, 





pynte med Flit⸗ | 
| 





Porn. 


Ponctuer, v. a. interpungere, afbele 
med Stilletegn: (Mus.) angive Doi: 
lepunkterne i en Compoſition, punctere. 

Pondag, mm. (Mine) en Kulaares 
fraa Retning ; et Kullags Fald. 

Pondage, m. Afgift, fon i Engel: 
land hæves efter Bægten af alle Ba: 
rer ved beres Ind⸗ el. Udgang. 

Pondérable, a. (Did.) fom lader 
fig veie, bois Vægt lader fig beftemme. 

Pondérant, e, a. tung: vægtig; p. u 

Pondération,f. (Phys.) Ligevægtsfor: 
fold meflem Bægten af Gjenftanbe, der 
veies imod hinanden; fig. Ligevægt mel: 
fem Statémagterne; (Peint.) Ligevægt 
i Fordeling af Gjenftanbene i Malerier. 

Pondérer, v. a fun i fig. Forf 
om Statsmagterne: veie imod binanden. 

Pondeuse, f. Hunfugl, ſom lægger 
Ma; fig. og por. Rone, fom faaer 
mange Børn; a. f. poule -, Høne, 
fom lægger mange Kg. 

Pondre, ©. a. og n. lægge Æg; 
prov. og fig. pondre sur ses œufs, 
være meget velbavenbe, nyde Arugten 
af fine Rigdomme i Mageligheb. 

Pondu, e, p. œuf frais pondu, et 
npligt lagt ME. - 

Ponère, m. (H. n.) Slags Myre. 

Pongam, m. (Bot.) bœllefrugtet 
Plante af Hedyfareernes Grupye. 

Ponger, v. n. (Tann.) gjennem: 
trœnges'af Band (om Lærer ;. 

Pongitif, ive, g. (Méd.) fliftende 
(om Smerter). 

Pongo, m». (H.n.) Slags ftor Abe. 

Pont, a. Bro ; (Mar.) Det; (Taill.) 
Burctiap (ogf. petit-pont, pont-levis) ; 
- de bateaux, Stibébro af fammen: 
foicbe Baade, bebœtfebe med Planter; 
- suspendu, Hœngebro; - -levis, Bin: 
debro; (Man.) Rabriof af en ſteilende 

eft;...-à bascule, Bippebro; - 
volant, flpbenbeBro af Baade, fafigjorte 
ved et Toug i Midten af en Flod; Det 
paa et Handelsfartoi til at tage af; 
faux-pent, Banjer: Dæl; - coupé, 
aabent Dæf; — entier, glat Dot; 
second —, Mellemdæt; - courant d’a- 
vant arrière, heelt Oœt fra for til 
Agter; vaisseau à trois -s, Tredætter ; 
jeter an" —, flane en Bro; les -s et 
chaussées, Bros og Beivæfenet; prov. 
laisser passer l'eau sous les -s, 
ifte brybe fig om hvad der iffe ans 
gaaer Œn; il passera bien de l’eau 

IL. 


321 


Pon. 


sous les -s entre ci et lå, ber vil 
løbe meget Band til Strand inden 
ben Tid; la foire n’est pas sar le, 
bet bafter iffe faa ſterkt; faire un - 
d'or à l'ennemi, iffe bringe Fjenden 
til bet Mberfie, lette ham Tilbagetos 
get; faire un — d’or à q., formaae 
En til at opgive fine Fordringer el. 
til at afftaae fit Œmbebe ved at tif 
bøde bam fiore Fordele; c'est le - 
aux ânes, det er Noget, Gud og hver 
Mand veed; det er Noget, fom En: 
hver fan gjøre; det er ct dumt Svar, 
fom Togferne pleie at gjøre for at 
befvare en Snbvenbing; (Jeu) faire 
un —, lægge et Zæg paa Kort for bers 
meb at gjøre Kneb. 

Pontac, m. Slags rød Viin. 
Pontain, m. (Anc.) Zigger, fom 
bad om Almisſe pan Broen Sulpicius 
i Rom. | Skibs⸗Opbde. 
Pontal, m. (Mar.) Skibs⸗Hoide, 

Ponte, m. Hierteres i LHombre, 
naar der ſpilles i Hierter; Ruder«s, 
naar ber ſpilles i Ruder, Ponto; (i 
Haſardſpil) En, ſom ſatter Penge 
paa et Kort imod Panfeuren;...s. f. 
%glægning ; Læggetid ; (Mine) Klippe, 
fom i en Mine tjener til Støtte for 
en Aare. [at beffytte Saanben. 

Ponté, m. Deel af Kaardefæftet tif 

Ponté , e, a. (Mar.) forfgnet med 
Det; vaisseeu-, Fartøi med Dæt; 
non-ponté, fom er uden Dot. 

Ponteau, m. (Manu.) Stykle Træ, : 
fom bruges til at faſtholde Silfcvæven. 

Pontée, f. Alt hvad ber underſtot⸗ 
ter og fañbolber en Bro. 

Ponteler, v. a. (Manu.) anbringe 
Træftyffet (ponteau), font ffal faſtholde 
en Silkevœv. 

Ponter, v. n. (Jeu) fœtte Penge 
aa et Kort imob Banfeuren i Da: 
arbfpif. 

Pontet, m. (Arm.) Boile, fom bœf: 
fer Fjeren paa en Geværlaas; (Sell.) 
Sadelbue. 

Pontife, m. Ypperftepræft; (i ben ea⸗ 
tholſte Kirke og i ophoiet Stiil) Biſtop, 
Wrælat; le souverain —, Paven. 

Pontifical, m. Rituaf for Biffopper ; 
pl. -caux. 

Pontifical, e, a. ppperftepræfielig; 
pavelig; biffovpelig; pi. m. -caux. . 

Pontificalement, ad. paa Ipperſte⸗ 
prœftens Vüs; i biffoppelig Ornat. 


21 


. Pon. 322 Por. 


Pontificat, m. ppperfepræfietig Bars] Populeriser, v. a. udbrede Hantt 
bigbeb ; Jeve Vardighed ; Pavens Re⸗Folket, almeenfattelig; gjøre yn⸗ 
gieringstid. bet af Folket; v. pr. forffaite fig Fob 

Pontil, m. (Verr.) Jernſtang med keyndeſt, gføre fig yndet af Almuen. 
en Glasknap, bvormed Glaskar fafts| Popularité, /. Nedladenhed, Venlighed 
holdet, naar bet Milles fra Smelters: | imod Almuen; Folkepndeſt, Folkegunſt. 
ret; Speilglas beſtemt tif at flibes. Population, f. Befolfning, Folke: 

Pontiller, v. n. (Verr.) fafitoibe | mængde; favoriser la —, befordre Fol⸗ 
Glasvarer meb Glastangen (pontil). | femængren. 

Pontilles el. épontilles. f. på. (Mar.)| Populéum (am ubt. om ut. St: 
Finkenetſcepter. felyb), m. (Pharm.) Poppelſalve; ogf. 

Pontins.a.m.pl.tun ilbtr.merais-,be | a. onguent —. 
pontinffe Moradſer i Nerheden afRom. | Poputeux, se, a. folferig. 

Pont-neuf, m. Ravn paa en Bro| Populicide, a. m. Goltemorter, 
i Paris; Gadeſang til en befjendt | follemorb; a. folkemorderſt; firibende 
Melodi; pl. des ponts-neufs. mob Folkets Sebfles tilintetgigrenbe 

Ponton, m. Bro, bygget af ſam⸗ dets Rettigheber el. dets Frihed. 

menfoiebe Baade, belagte med Bræs| Populo, #. lille triveligt am 
ber; (Mil.) Kobberbaad tif at flaae | (plais.); inus. 
Bro over en Flod, Ponton; (Mar.)| Poque,m.(Jeu) Pukſpil; Pufbræt;v. 
Pram; Blokſtib til at invilutte Fanger i.|  Poquer,v.a.(Jeu)fañteRugien i Veiret 
. Pontonage, m. Bropenge; færge: i Kugleſpil, faa at den falder ned uden 
, penge for at fætte over en Flod. at trille; v. n. putfe (i Pukſpil). 

Pontonier, m. Bromanb, fom op⸗ Porc (c fiumt), m. Sviin; Svine 

ebærer Bropenge; Slags Artillerift, | kjod; — frais, ufaltet Svinekjod; filet 
om flaaer Broer, Pontoneer. de- frais, ferf Svinemørbrad; soit 

Poutnseau, m. (Pap.) Metaltraab | de -, Svinebørfte; — marin, Mar 
toers over Papirformens Stribe i Das | foin; fig. og fa. c’est un vrai -, 
piret frembragt af Metaltraabene. bet er et foinff og fraabfenbe Mennefe. 

Pope, sn. (Anc.) underordnet Ofs|  Porc-épic, m.(H. n.) Pigdyr, lag 
ferpræft; nu: græffscatbolft Præfl. fort Pindſpiin; på des porcs-épics. 

Popeline, f. RAS Slags Toi,| Porcelaine, f. Porcelain; Porc 
fom er halvt af Silfe, halvt af Uld | faingvafer, Porcelainskar; (H. n.) Por 
(hellere: papeline). celainfnette ; (Méd.) Slags Hududſlei 

Popine, f. Suué, poor Offerpræften | a. cheval -, graablommet Def. 
udſolgteKjod afOfferdyrene; Vorishuus.  Porcelanite, m. (H. n.) Slags for 

Poplitaire ef. poplité, e, a. (An.) ſtenet Porcelainfnetfe. [berorm. 
henhørende til Rnœbafen. Porcelet, m. (H. n.) Slags Sjel 

Populace, f. Pøbel. Porchaison, f. (Ch.) Tid ba Vild⸗ 

Populacier, ère, a. pebelagtig. ſvinet er febeft og bebft at fpife 

Populaire, a. tilbsrenbe el. am] Porche, m. hvælvet Indgang el. 
gaaenbe Folket; eienbommelig for Fols | Forgaard ved en Kirke el. et Palads; 

t el. Aimuen; fattelig, let forfiaae: | - en tambour el. blot tambour, Slagt 
lig; alminbeligen ubbrebt; neblabenbe, | Zræ-Doælving indenfor "Indgangen til 
venlig, yndet af Folket; préjugé -, |en Kirke. 
en Gorbom, fom er udbredt blanbt| Porcher, ère, s. Svinevogter; Sol 
Soltet el. egen for Almuen; gouver- | nevogterffe; m. fig. og fa. plumpt. 
nement —, Kofferegfering; rendre une | fvinff, udannet Menneſte. | 
science —, gjøre en Videnſtab fattelig| Pore, an, (ifœr i pi) Pore, Sté: 
ef. tilgængelig for Alle; ce roi est —, dehul; fin Aabning pan Segemer À 
benne Konge er yndet af Folket;... Almindelighed. 
s.m.en overordentlig ſtor Mœngde( p.u.).  Poreux, se, a. fom bar Porer, fulb 

Poputairement. ad. paa Folfets Viis, af fine Aabninger, porsé. 
paa Almuens Maade; efter Folkets Porisme, m.(Géo.anc.) let, almindel. 
Maade at udtrykke fig paa; populairt, Djælpefætning (v.) [over Utugt; inus 
paa en Folket behagelig Maade. Pornographe,m.Gorfatter til et Skriſt 








— — — — — — 
— — — — — — —— — — — — — 





Por. 


Porosité, f. Porofitct, Egenſtab hos 
fafte Legemer at havre Porer (bruges 
ifte om Dyr). ſden, knokleldannende. 

Porotique, a. (Chir.) færdende Qu: 

Porphyre, an. (Minér.) Porfør, en 
rød, bvibprilfet Gtecnart. 

Porpbyrion, m. (H. n ) Purpurhone. 

Porphyrisation, f. Rivning- paa 
Porfyr ci. en anben haard Materie. 

Porphyriser, v. a. rive Noget til 
Pulver paa en haard Materie, fæt: 
vanligen paa Porfpr; papier -é Pas 
pir, fom er blevet glat og glindfende 
ved at guides med Sanbraf. 

Porphyrogenéte, a. (Anc. om Børn 
af be græffe Keiſere) fød i Purpur⸗ 
el. Porfyr⸗Kammeret, el. fsb under 
deres Faders Regjering. . 

Porque, f. ifær pl. (Mar.) Baand 
til at fammenboibe Tømmeret i Skibs⸗ 
rummet, Rattefpor; -s acculées, Ag: 
terbaand⸗Spor. ſe, a. guulgron. 

Porracé (Ac. ſtriver ogf. poracé), 

Porreau, m.(Bot.) Porte ; f. poireau. 

Porrection, f. (Egl.) Overlevering 
af be til en underordnet geifilig Or: 
ben henhorende Neavifiter. 

Porrigineux, se, a. (Méd.) ſturvet. 

Porrigo, m. (Méd.) Glurv i Hovedet. 

Port, m. Savn; Soſtad med Havn; 
Skibs⸗Dreægtighed; Fragt, Porto ; Hold⸗ 
ning, Anflanb, Væfen; (Jeu) Kort, 
man bolber paa; — franc, Frihavn; 
-de barre, Savn, fom er beffyttet af 
en Ganbbante el. Steendæmning, og 
hvori man fun fan løbe ind med Sø 
vande; — de toute marée, Havn, 

ori man til enhver Tid fan løbe 
ind; relâcher dans un —, løbe ind fi 
en Havn; prendre —, fomme i Savn, 
lægge ind til Land; fig. nage Maas 
let for fine Onſter; arriver à bon -, 
tomme i god Havn, antomme i god 
Behold; fig. og fa. fuldende belbigen 
et Foretagende; faire naufrage au -, 
fig. ſtrande i Ubfsrelfen af et Gore: 
fagenbe, fom bar nær ved at lyt; 
kes; — de salut, fitfer Savn; fig. Til: 
flugtſted; il est dans le —, ban er i 
Rolighed, i Silkerhed; ogf. ban er 
bød; avoir ses -s francs, faae fine 
Breve tilfentte franferebe; — permis, 
bet, en Slibécapitain el. Pasfageer 
fan bave frit ombord; - d'armes, Ret 
el. Tilladelſe til at føre Vaaben; en 
Soldats Stilling idet ban fulbrer; 


323 


Por. 


il a un besu- de tête, fan bærer fit 
Hoved med Anfland; elle a le — d’ane 
reine, hun- far en Anſtand fom en 
Dronning; (Bot.) le - d’une plante, 
en plantet etenbommelige Udſeende 
el. Bart; (Mus.) - de voix, Stem⸗ 
mené umærtelige Stigen. 

Portable, a. fom man fan bære, 
fom man fan gaae med Com Klader); 
(Jur.) rente —, Rente, fom udbetales 
paa et beflemt Sted (til Forſtjel fra 
rente requérable, Rente, fom maa 
inntræves hos Debitor). 

Portage, m. Bæring; Tranéportes 
ring til Vogns; droit de —, Net, fom 
en Sømand bar, tif at føre vigfe 
Punta Vægt frit med ombord (nu 
bellere: port-permis); faire —, bære 
en Baad over Land, hvor Scilavfen 
paa en Flod afbrydes af Vandfald; 
portage, Sted i en Flod, hvor Baa⸗ 
ben maa bares videre formebcift 
Vandfald. 

Portail, m. Portal; Hovedport paa 
et Tempel; Facçaden, hvor Hoveddoren 
til en Kirke findes; pi. des -tails. 

Portant, m. Sant el. Greb paa en 
offert el. Kasſe; Rem, fon tjener 
til at forforte el. forlænge et Raarbes 
gebœng; (Phys.) Jern, med Hviltet 
Magneten løfter Vægten. 

Portant, e, a. bruges fun i Udtr. 
bien —, deb god Helbred; être. mal -, 
bave en flet Helbred; tirer à bout -, 
‘fpte nœrper, med Piben paa Bryftet; 
fig. og fa. dire des choses fåcheuses 
à bout —, fige Œn Ubehageligheder 
lige i Dinene; l’un - l’autre, loc. ad. 
det Ene med det Andet. 

Portatif, ive, a. fom let fan bæres ; 
dictionnaire -, Lomme⸗Ordbog; fa. 
cet homme n'est pas-, benne Mand 
er ikke let til Fods. [ports-d’armes. 

Port-d'armes, m. {. port; på. des 

Port-de-voix. m. f. port; pl. des 
ports-de-voix. 

Porte, f. Port, Dør; Porten ef. 
ben tyrkiſte Sultans Hof; fig. Ind: 
febning, Begyndelſe, Nøgle til; Vet 
el. Middel til; på. fnæver Bei mellem 
Bjerge, Snævring, Pas; - cochère, 
Risreport; - bâtarde, ftor, bred Mort 
for Fodgængere; - coupée, Port med 
to el. fire Floie, deelte midt over; — 
brisée, Port, til at flaae ſammen i 
flere Stykker fra overſt til neberft; 

21* 


* 


Por. 


croisée, Vindue, fom naaer fra 
Loftet til Gulvet og aabnes ub til en 
Save: elf. Balcon; - battante, Dørs 
ramme, beſlaaet med Klæde foran en 
Der og beftemt til at forebygge Træt; 
= feinte, blind Dør; - perdue, Tapet: 
vør, fom itfe falber i Dine; - vitrée, 
Glagvør; — de glace, Dør med fors 
tinnet Glas i; — sccréte, - dérobée, 
bemmelig Dør; - de secours, bemmes 
melig Der, hvorfra SDjælp fan inb: 
lades; - de derrière, Bagdør; fig. 


Ubflugt, Undſtyldning; refuser sa - à 


q., ilte ville tage imod Ens Befsg; 
faire défendre sa —, forbyde Nogen 
at fomme ind til fig; fermer sa - à 
q., ikke ville tillade En at fomme til 
fig; fermer à q. la au (surie) nez, 
fmette Døren flærtt i for En; trou- 
ver = close, ifte finde Rogen bjemme, 
iffe indlades; mettre q. à la —, vife 
En bort, jage en paa Døren; être 
logé à la- de q., boe veb Siden af 
En; fig. og fa. prendre la =, fnige 
fig bort, life fig bort; passez-moi 
la —, enfilez-moi la —, lav mig flippe 
« hurtigt bort; mettre la clef sous la 
=, flygte hemmelig bort; heurter, frap- 
per à toutes les -s, forføge alle Veie 
eller henvende fig tit Alle for at naae fit 
Maal; it est entré par une belle —, 
ban bar erboibt fit Œmbebe paa en 
bæberlig Maade; se faire écrire à la 
- de q., lade fig inbffrive hos Ports 
nereu, for at Serren fan faae at vide, 
at man bar været bo ham; toutes 
les -s lui sont ouvertes, ban er alle: 
vegne godt antagen, alle Porte ſtaae 
aabne for ham; il faut qu’une - soit 
ouverte ou fermée, man maa tage en 
Beflutning, beftemme fig paa en el. 
anden Maade; enfoncer une - ou- 
verte, anfirænge fig for at befæmpe 
en inbbilot Mobftanb ; il a écouté aux 
-S, ban bar lyttet efter; ban bar gfet- 
tet Semmeligbeben; (iron.) fan bar 
fun fattet det Halve; étre aux -s de 
la mort, være paa det Hberfte, være 
Doden nær; loc. ad. à-ciose, bems 
meligt, under fire Dine, inden lufte 
Dérte; à -s ouvrantes, ved Portens 
Aabning; à -s fermantes, paa ben Tid 
ba Porten luffes: -à-, Dør veb Dør; 
. de-en-, fra Dør til Dør, fra Duus til 
Huus; .. s. f. (An.) veine-, Pors 
taare, ſom fører Blodet til Leveren. 


324 


Por. 


Porté, e, p. baaret; tilboielig; fa. 


vous voilà tout -, De behøver iffe ders 
for at røre Dem af Stedet: être - à, 
være tilbsielig til; être plus - pour 
une ch. que pour une autre, fave 
florre Tilboielighed el. Lyſt for Et end 
for et Andet; prov. antant vaut trainé 
que —, figefaa gobt.paa ben ene Maade, 
fom paa ben anben. 

Porie-affiche, m. ftor Tavle tif at 
opflane Plakater paa; Ombærer af 
Plakater; pi. des porte-affiches. 

Porte-aiguille, m. (Chir.) chirur⸗ 
giff Snfirument til at faſtholde Maale; 
pl. des porte-aiguiHe. * 

Porte-allume, m. (Boul.) Fyrfab 
til brændende Sul, hvormed man 
lyfer for fig ved Efterſyn af en Ovn; 
pl. des porte-allume. 

Porte-allumettes, m. Svoolſtifke⸗ 
Fouteral; pl. des porte-allumettes. 

Porte-arquebuse, m. Betjent, fom 
bar Kongens Gevær paa Jagt; fammes 
Œmbebe; pi. des porte-arquehuses. 

Porte-assiette, m. Metalbaffe el. 
Straabritte til at fætte Tallerfener 
paa; pl. des porte-assiettes. 

Porte-auge, m. Muurhaandlanger; 
pl. des porte-auges. 

Porte-baguette, m. Ring paa Ge: 
værffjæftet tif at holde Ladeftoffen; 
pl. des porte-baguettes, 

Porte-balle (porteballe efter Acad.), 
m.Bisfetræmmer; pl. des porte-balles. 

Porte-barres, m. Grimering tif fam 
mentoblebe Defte; pl. des porte-barres. 

Porte-bossoir, m. (Mar.) Stotte un⸗ 
der £ranbjælfen ; pl. des porte-bossoir. 

Porte-bouchoir, m. (Boul.) den 
forrefte Deel af en Ovn, Forovn; pl 
des porte-bouchoir. 


Porte-bougie, m. (Chir.) Rør, hvor⸗ 


ved Vox⸗Sonden indføres i Uringai 
gen; pi. des porte-bougie. 
Porte-broche, 1. (Arm.) løft Stat 





til forffiellige Slags Værftøl; pl des 


porte-broches. 


Porle-cahier, m. Mappe til ffreone 


Hæfter; nl. des porte-cahiers. 

Porte-carabine, m. Krog paa en 
Bandeleerrom til Karabinen; pl. des 
porte-carabines. 


Porte-carreau, m forbpining af 


Træ til at lægge Puder paa; 
porte-carreaux. 
Porte-chandelier, m, Slags Que 


pi, des 





Por. 


ribon ef. Meubel paa een Fod til en 


kyfeſtage; pi. des porte-chandeliers. 


Porte-chape (portechape, Ac.), m. 
Rictchetient, fom bærer Chorfaaben ; 
pi. des porte-chape. | 

Porte-choux (portechoux, Ac.), m. 
Garinerbeft, fon bærer Raal og antre 
UrtefagertilTorvet:pi.des porte-choux. 

Porte-cigarre, m. Gigarrer ; pl des 
porte-cigarre. 

Porte-clefs, m. Slutter, Arreftfor 
varer; Sangentrætte paa et Claveer ; 
pl. des porte-clefs. fportes-cochéres. 

Porte-cochère, f. Kjoreport; pl. des 

Porte-coliet (portecollet, Ac.), m. 
Kraveſtykke af Pappapir el. af over: 
truffen Fiſtebeen til at lægge ind i 
Kjofetraven for at holde den i Veiret; 
pl. des porte-collet. ” 

Porte-coton, #.Rammertiener, Gar: 
berobebetjent: fig. frybenbe ©migrer, 
Spytflifter; pl. des porte-coton. 

Porte-couteau, mn. Kniv til at over: 
fire Staditraab, hvoraf der gisres 
Fiſtekroge; pl. des porte-couteaux, 

Porte-crayon(portecrayon, Ac.), m. 
Metalfouteral til en Blyantspen; pl. 
des porte-crayon. 

Porte-crête, m. (H. u.) Leguan⸗Fiir⸗ 
been med en taffet Ram paa Ryggen; 
pl. des porte-crête. 

Porte-croix, m. Rorgbrager [en Pro: 
cesſion; Rorsbrober ; pi.des porte-croix. 


Porte-crosse, m. Œn, fom bærer 


Bifpeflaven foran en Biffop; (Man.) 
lille Lederſtede, fañgjort til Sablen 
og hvori Enden af Karabinpiben inde 
Miles; på. des porte-crosse. 
Porte-culotte, m.herſteſpg Kone, ſom 
regierer Huſet, ſom underkuer Man⸗ 
den; pl. des porte-culottes. 
Porte-de-mouille, f. (Hydr.) ne: 
derſte Aabning paa en Slufe; pi. 
des portes-de-mouille. - 
Porte-de-tête, f. (Hydr.) øverfte 
Glufeaabning ; pl. des portes-de-tête. 
Porte-Dieu, in. Geiftlig, fo brin: 
ger Sacramentet til en Syg; pl. 
des porte-Dieu. 
. Porte-drapeau, m. Fanebœrer, ane: 
junker, Gœnbril; på. des porte-drapeau. 
Portée, f. faa mange linger, ct 
Dyr faner paa eengang ; Skudvibde; 
Afſtand, form angiver, hvor langt Daans 
den, Stemmen el. Synet rætfer; fig. 
Fatteevne, Aandskraft; en Perfons 


AJ 


+ 


‘te fem Nobel 


Po r. 


Evne i Forhold tif Stand el. For 
mue; et Udtryks el. et Raifonnementé 
hele Omfang og Betydning; (Mus.) 
inter; (Arch.) ben hele 
Uoftræfning af en horizontalt liggende 
Steen el. Bjælte; pl. (Ch.) Spor af 
Hjorteng Horn i et Krat; une - de 
fusil, et Geverſtuds⸗Afſtand; être hors 
de la - des balles, være udenfor Studs 
vibben, udenfor ben ZAfflanb, boori 
Kuglerne funne rœffe; être à - de qe., 
være i Stand tif at tunne gjøre Ros 
et; ce n’est pas à la = de ma main, 
aavibt fan min Haand iffe rælte; il 
est à - de vous servir, fan er i Stand 
tif at funne tjene Dem; nous étions 
à la — de sa voix, vi vare faa nær, 
at vi funbe hore, hvad pan fagbe; je 
connais la --de son esprit, jeg fjender 
pans Gattecvnes se mettre à la - de 
qn., gjøre fig fattelig for En; cela 
passe ma —, det overfiiger mine Rræfs 
ter; c'est au-dessus de sa —, bet gaûer 
over hang Horizont; il y a peu de 
gens de sa —, der ere faa Wenneffer, 
ber ere fan dygtige fom ban. 

Portée, a. f. (Blas.) croix —, Lord, 
fom bar en ffraa Stilling i Feltet. 

Porte-enseigne, mn. Fanebærer i In⸗ 
fanteriet (nu blot: enseigne); pl. 
des porte-enseigne, [des porte-épée. 

Porte-épée, m. Kaardegebæng; på 

Porte-épéron, m. @porelæber paa 
Støvler; pl. des porte-épérons. 

Porte-épine, f. porc-épic. 

Porte-étendard, m. (Mil.) Rytter, 
fom bærer Stanbarten paa Marſchen; 
Sko, bvori Stanbarten fætieg; pl. 
des porte-étendard, 

Porte-étriers, m. Loderrem, hvori 
Stigbøilen ophæftes, naar man er 
ftegen af Seften; pl. des porte-étriers, 

Porte-étrivières, m. Sernringe paa 
begge Sider af Sablen, hvori Stigrem⸗ 
men faſtgjores; pl. des porte-étrivières. 

Porte-faix (portetaix, Ac.), an. Laſt⸗ 
brager, Drager; pl. des porte-faix.' 

Porte-fer, m. Slags fouteral t 
Sadlen til Heſteſto; pl. des porte-fers. 

Porte-feu, #. (Artif.) Løbetid tif 
at antænde Noget i Afſtand; (Art) 
Branvrer til Bomber el. Granater; 
pl. des porte-feu. 

Porte-feuilies (portefeuille, Ac.) 
m. Brevtaſte; fig. en Minifters Pors 
tefeuille (Departement); forb. en rs 





Por. 


tiſtes Samling af Tegninger el. Kob⸗ 
berfiyfter (nu: le carton el. hellere: 
album d’an peintre, d’un artiste); 
avoir toute sa fortune en -, bave bele 
fin Formue i Verler ef. Statspapirer; 
cet auteur a tous ses ouvrages en -, 
benne Forfatter bar endnu Intet uv: 
givet, hans Bærfer ere i Manufcript; 
pl. des porte-feuilles, 
Porte-flambeau, #. Fattelbærer ; 
” pl. des porte-flambtaux. 
Porte-fcret, m. Skrueſtok tif et Bor; 
Borcplabe til at holde Borct faſt; 
pl. des porte-foret. 
Porte-gargousse, m. (Art. og Mar.), 
puul Træcytinder til Kanonpatroner; 
Koggers; pl. des porte-gargousses. 
Porte-grève, m. førfte Porighedés 
perfon i enSohavn; pl.des porte-grève. 
Porte-hache, m. Fouteral til en 
Sapeurs el. militair. Tommermands 
Dre; pl. des porte-hache. 
Porte-haubans, m. (Mar.) Ref, 
Træftænger, fon ere faftnaglede til 
Maften og tjene til at faſtholde Van: 
terne; pl. des porte-haubans. 
Porte-huile, m. (Horli.) fille In⸗ 


ftrument til at inbgnibe Uhrvarket | ft 


med Olie; pl, des porte-huile. 
Pofte-huilier, m. Slags Platme⸗ 
nage tif Olie- og Eddikeflaſter; pl. 
des porte-huiliers. 
Porte-lanterne, m. (H. n.) Lygtedra⸗ 
ger, ct Snfect; pl. des porte-lanternes. 
Porte-lettres, m. lille Brevtaſte; 
pl. des porte-lettres. 
Porte-malheur, m. fa. Ulykkesfugl, 
Ulyktersſpaamand; ulptteligt Barfel; 
pl des porte-malheur. 
Porte-manchon, m. Baand tif at 
bære en Muffe i; Muffering, hvortil 
et faabant Baand faſtgiores; pl. des 
porte-manchon. [pl.des porte-manger, 
Porte-manger, m. Slags Madſpand; 
Porte-manteau, m. Vadſæk, Man: 
telfæt; Klæderæfte ; Knage til at hænge 
Klæver paa; forb. Tjener, font bar 
Kongens Kappe, naar han gifud; (Mar.) 
aand; pl. des porte-manteaux. 
Porte-masse, m. En, fom bærer 
Ceremoniſtaven; pl. des porte-masse. 
Porte-mèche,m.(Chir.)Rebffab tif at 
indbringeenVæge;pl.des porte-mèches. 
Portement, m, Bœren; (Peint) Bil⸗ 
lede, fom foreftifler Sefus bærende 
Sorfet (- de la croix). 


Por, 


Porte-miroir, m. (H. n.) Slags 
ſurinamſt Sommerfugl; pl. des porte- 
miroir. {pl. des porte-montre. 

Porte-montre, #. lille Ubrfouteral ; 

Porte-montres, #.(Horl.) fille Glas⸗ 
flab til Uhre; pl. des porte-montres. 

Porte-mors, m. Læber tif at holde | 
Bidslet; pl. des porte-mors. | 

Porte-morts, m. (H.n.) Slags Aad⸗ 
felgraver (nécrophore); pl.des porte- 
morts.  [pl. des porte-mouchettes. | 

Porte-mouchettes, m. Lofefarbatte; 

Porte-mousqueton, an. Krog paa 
en Bandeleerrem; Krog paa en Uh 
fjædbe; pl. des porte-mousquetons. 

Porte-musc, 13. (H. n.) Moſtus⸗ 
yder, Moffusbyr; pl. des porte-must. 

Porte-objet, m. Mesfingtraad, fom 
holder Gienftanben, man betragter gjens 
nem et Mifroffop ; pl. des porte-objets. 

Porte-page, m. (Impr.) Papiruns 
berfag, hvorpaa en ubfat Golonne 
lægges; pl. des perte-pages. 

Porte-panier, m. Krog til at fænge 
en &urv paa; pl. des porte-paniers. 

Porte-pierre, m. (Chir.) lille Res 
talrer, hvormed man holder Helveds⸗ 
gen; pl. des porte-pierre. - 
.Porte-queue, m. (H, n.) Glagé 
Sommerfugl med Dale ;... Tjener, ſom 
bærer Slæbet; pi. des porte-queues. 

Porter, v. a. bære; bringe; bibringe; 
føre, fremføre; babe paa, gane med, være 
iført; holde, bave en vis Udftræfning; 
gaae fvanger med, være drægtig; fig. 
taale, ubholbe; lede, formaae, bevæge 
til, tiſſtynde; aabenbare, tilfjendegive, 
røbe; lyde paa;... v. n. hvile paa; 
ræffe, naae; (Mar.) ſtyre efter;.… 
v. pr. begive fig hen til; tage en ti 
Retning; tage fat pan, hengive fig til; 
befinde fig (gobt el. flet);… - de 
Pargent sur soi, bære Penge hos fig; 
- des habits brodés, gaae med bros 
berebe Klæder; - le deuil, bære Gorg; 
la robe, føre til ben juribifle Bei; - 
l'épée, høre til Militair⸗Etaten; cetle 
poutre porte dix pieds, benne Bjælfe 
bolber ti Fod; — la tête haute, holde 
Hovedet i Veiret, kneiſe; - les pieds 
en dehors, vende Foden udad; - le nez 
au vent, fœtte Næfen høit; il le porte 
haut, fan bilder fig meget ind; - la 
main à qc., lægge Haanben paa Nos 
ge gribe Røget; - an coup à q., bis 

ringe En et Stød; - coup à, ſtade; 


Por. 


tout ce qu’il dit porte coup, alt hvad 
han figer gjør fin Virkning, gjør Ind⸗ 
tryt; -le joug, bære Aaget, være un: 
vertuet; il ne le portera pas loin Se 
paradis, en l’autre monde), ban ffal 
iffe unbgaae fin Straf, ban flal itte 
døe i Synben; = q. sur les épaules, 
bare Overbœng af En; - q. dans son 
cœur, elfe Œn høit; - q. en terre, 
bære Œn tif Graven; — q. par terre, 
lañle En til Jorden; — q. aux nues, 
tofe En overortentligt, løfte En til 
Styerne; ce vin porte bien l’eau, 
denne Sin fan taale at ſpodes; il 
porte bien le vin, ban fan taale me: 
gen Biin, uden at berufes; il y a des 
personnes puissantes qui le portent, 
ber er mægtige Perfoner, fom unbers 
flotte bam, fom føre fam frem, fom 
beffytte fam, fom vælge fam; qui 
portez-vous? hvem flemmer De for? 
hvem vælger De? -ses pas en quel- 
que lieu, begive fig et Sted ben; - 
ses regards, sa vue en q. endroit, 
vende fine Dine, fit Blit et Sted ben; 
- ses vues bien haut, bien loin, lægge 
flore Planer, gjøre fore Fordringer; 
- Son ambition jusqu’à ..., Drive fin 
Mrgierrigheb ſaavidt o. ſ. v. — son 
malheur en patience, bære fin Ulykke 
med Taalmobigheb; - la terreur par- 
tout, udbrede Radſel allevegne; — à 
l'extrémité, brive tif det Yderſie; - 
q à la vengeance, tilſtynde Œn til 
Hævn; - honneur à q., bevife En re; 
-tavie à q., misunbe Én; -témoi- 
Bnage, aflægge Vidnesbyrd, vidne om ; 
- amitié, - affection à q., être porté 
d'amitié pour q., nære Benflab for 
En; - bonheur à q., bringe Œn Held; 
- malheur (guigoon) à q., bringe En 
Uheld; - préjudice à q., flade En; - 
la santé de q., - une santé à q, uds 
bringe Ens Staal, en Staal for En; 
+ la parole, føre Ordet; je lui ai porté 
Parole de dix mille francs, jeg bar 
lovet ham, givet fam SGorfiftring om 
10,000 Gr.; - à q. des paroles de 
Paix, gjøre En Grebéforflags - son 
Jugement sur (ef. de) qc., affige fin 
Dom over Noget ; la lettre porte que... 
ledet mælder at o.f.0.; le juge- 
nent porte condamnation, Dommen 
lyder Paa Fordommelſe; - une somme 
Sur le grand livre, indføre en Sum 
i Hovedbogen, - en dépense, anføre 


(4 r. = 


327 . 


Por. 


fom Udgift; porter un article sur le 
compte de q., føre Noget til Regnin 

for Œn; — un article à compte, afs 
ſtrive on Poft i Eng Regning; ce billet 
a porté cent écus, benne Seddel bar 
vundet 100 Rixbaler; il n’a pas porté, 
den bar iffe vundet; cela porte intérêt, 
bet bærer enter; (Jeu) - beau jeu, 
bave gode Kort paa Haanden; bien 
=, fafte godt af; - une couleur, have 
be flefte Kort af en vis Farve; (Mil.) 
- les armes, ſtuldre; (Mar.) - la voile, 
holde et Seil fuldt… 

— v. n. le fusil porte loin, Geværet 
rœffer langt; vous voyez où porte 
ce discours, De fecr, hvortil benne 
Tale RQ: ce vin porte à la tête, 
benne Viin fliger til Hovedet, gaaer 
i Hovedet; — sur les nerfs, irritere, 
angribe Nerverne; le coup a -é juste, 
Skuddet har truffet rigtigt; - à faux, 
ikke ligge lige paa Unberlaget ; - à fond, 
ligge lobret paa Unberlaget; - à cra, 
ligge lige paa Jorden, uden Under⸗ 
lag; (Jeu) - à une couleur, Holde 
paa en Farve; il porte à trèfle, han 
older paa Kiøver, ban føger at faae 

ne Stil i Kløver; (Mar.) - au nord, 
fyre mod Nord; — au large, flaae ud 
efter; — återre, flanc ind efter; - sur ” 
un vaisseau, fiyre mob et Sfib; — 
plein, holde fulde Seil; — près et 
plein,- ligge fufo og bi; (Man.) le 
cheval porte beau, $eften fører Hos 
vedet godt; il porte bas, ben buffer. 

— v. pr. la foule s’y porte, Mængs 
ben ftimler berben; le sang se porte 
à la tête, Blodet fliger til Hove⸗ 
bet; il s'y est porté en homme de 
cœur, ban har opført fig ber fom en 
bebfertet Mand; se - aux études, 
tafte fig paa Gtuberingerne, tage fat 
paa ſamme; se - bien, befinve fig vel; 
se - au bien, flaae ind paa ben gobe 
Bei; se - à des extrémités contre q., 
ffrive til Iderligheder imod En; se - 
partie contre q., optræbe fom Klager 
imod En; se- (pour) héritier, melde 
fig fom Arving. [engel Ol. 

Porter (r ubtales), m. Porter, ſtærkt 

Porte-rames;, m. (Manu.) Bræt, 
hvortil Snorene i en Vav faltgisres; 
(Mar.) Ring afReeb ſom Aarerne i en 
Baad ftiftes ind i; pl. des porte-rames. 

Portereau, m. (Hydr.) Slufe, foin 
holder Bandet tilbage i en Flod, for 


Por. 


Pos. 


at gjøre ben mere feilbar; (Charp.) buf:... a. fom er i en faaban Alder, 


Slags Bærebræt. 

Porte-respect, sn. Forfvarsvaaben, 
fom indgyder Reſpect; udvortes Wreds 
tegn; alvorligt 
be linge i Tomme; fa. pl. des porte- 
respect [Salt i; pl. des porte-sel, 

Porte-sel, m. Saltfurv til at bære 

Porte-tapisserie, m,Træramme over 
en Dør, hvori et Gardin el. Forbæng 
udfpændes til at beffytte mod Træt; 
pl. des porte-tapisserie. 

Porte-torche, m.f.f.porte-flambeau. 

Porte-trait, m. Laterffebe paa En: 
ben af Hammelreb; pl. des porte-trait. 


Porteur, se, s. Bœrer (bruges meef | G 


om Œn, der bærer fmaa Byrder, hvor: 
imob porte-faix el. crocheteur, brus 

eg om En, der bærer fore Byrber), 

ærerffe; Portehaifebærer (ogſ. — de 
chaise); Overbringer, Shænbebaver; 
Sjørebeft, hvorpaa Rubffen rider; bil- 
let au —, Vexel, fom lyder paa IJhæn: 
bebaveren; - d'une lettre de change, 
ben, til bvem en Vexel adodfereg, cl. 
ben, fom det overdrages at bœve fans 
mes Beføb; - de nouvelles, Overs 
bringer af Rybcber; - de paroles, En, 
fom. det er overdraget at fremføre en 
Andens Gorflag, Ordfører; - de con- 
traintes, Betjent, fom underretter Skat⸗ 
tepberne, der reficre med deres Afgif⸗ 
ter, om Følgerne af bereg Ubeblivelfe. 

Porte-valise,m. paveligOfficecr, fom 
{Procesfioner rider foran Pavens Ride 
junkere; på. des porte-valises. 

Porte-vent, m. Rør, hvorigiennem 
Luft bringes ind t en Sættepibe el. i 
et Orgel; pl. des porte-vent. 

Porte-verge, m Pedel el. Kirke⸗ 
betjent, fom fører en Stat, hvormed 
ban holder Orden i Kirken; pl. des 
porte-verge. [blif; pi. des porte-vis. 

Porte-vis (s ubt.), m. (Arm.) Gfruc: 

Porte-vois, m, Zalersr, Raaber; 
pl. des porte-voix. : 

Port-franc, m. Fritagelſe for Afgift 
af hvad der beſorges med Poften; pl. 
des ports-francs. 

Portier, ère, s. Portner, Porinet: 
fle; Dorvogter, Dorvogterſte; a. frère 
—, Klofter-Broder, fom er Kloſterport⸗ 
mers sœur -ère, Kloſterſoſter, fom er 
Portnerfte i et Riofter. 

Portière, f. Aabningen paa en Ka⸗ 
ret, SKaretbør; Forheng ef. Gardin 
for en Dør; (Art.) Floidor i et Sfydes 


enneffe, fom bolber 


at ben fan blive drægtig (ont Ovæg). 
Portion, f. Deel, Anbeel; Ovantis " 
tet Sjød og Brød for en Deeltagende 
i et Maallid; — congrue, el. blot: la 
congrue, Gave cl. Gebyr, ſom yves 
Præften til hans Underhold; (Jur.) 


= virile, Part i en Arv, hvor alle Ar: 


vinger gane i lige Ret; Broderpart. 
Portioncule, f. lille Deel, lille Por: 
tion; fa. p. u. 
Portionnaire, s. 0g a. (Jur.) Deel⸗ 
tager ienArt ; beeltagentei flamme: p.t. 
Portique, m. hvælvet Gang, Soile⸗ 
gang; (Jard.) - d'arbres, en løvbedæft 
ang. [gule Aarer. 
Portor, m. fort Marmor med guld 
Port-permis,m.bet, en Somand maa 
føre fritmed omborb.fafbifbe,afmale; v. 
Portraire, v. a. aftage Ens Portrait, | 
Portrait, m. Billeve, af en Perfdn; 
Charafteerffitbring ; Beffrivelfe; - en 
pied, Ens Billede i Legemoſtorrelſe; 
- parlant, Portrait af en talende Lig⸗ 
bed; - chargé, Garricatur; ce fils est 
le - de son père, venne Søn er fin 
gader op ad Dage, fang livagtige 
Billede. [tre de portraits). 
Portraiteur, m. Portraitmaler (pein- 
Portraiture, f. Portraits Kunſt at 
aftage Portraiter (v. i begge Betydn.); 
livre de —, Anviisning tif at tegne 
alle Legemets Dele. | 
Portugais, e, s. og a. Portugifer, 
inde; portugifif; ..… s. me. bet portugifé 
Île Sprog ; —e, 8. f. (Mar.)(amarrage en 
=) Bændfel, fom bruges paa en But. 
Portulacée, f. (Bot.) Portulaf. 
Portulan, m. (Mar.) Kyſtbog; So⸗ 
mandsbog om Pavneinbiob; v. 
Posage, m. Arbeide ved at opfætte 
Steen el. ved at opfille Noget; Des 
taling for famme; (Peint.) Gtillin 
hvori en Artift fætter en levende Model. 
Pose, f. Opfætning el. Opſtillen 
af Steen; en Grunbdfieens Mcblægning 
og ben dermed forbundne Hoitidelig⸗ 
bed; Stilling, hvori en levende Mo 
bel fættes af en Artift; (Mi) Poſt 
el. Gtifbvagt, fom udftilles efter Tap: 
penfireg ; caporal de —, Gefreiber, font 
udftiller el. afloſer Skildvagterne. 
Posé, e, p. cg a. fat; antaget, 
forubfat; flabig, ſindig; afvorlig; cels 
=, bet forubiat, under ben Gorubfxt: 
ning; un enfant -, et fat og ſtadigt 
Barn; un ton —, en findig, rolig Zone; 





- Pos. 


krire à main -e, five meb en fañ 
fg fitter Haand; (Bl.) lion —, hvilende 
ge. 
Posément, ad. langfomt, ftabigt, 
Poser, v. a. fœtte, fille, lægge; 
(Peint.) fætte i visfe Stillinger; 
(Arith.) benfœtte Tal under binanben ; 
(Mil.) udfætte Stildvagter; nedlægge, 
ftrætfe (Gevær); (Mus.) - sa voix, 
intonere reent og beftemt; fig. forut: 
fætte, antage; opſtille, etablere; frem⸗ 
fætte beſtemt, noie angive; v.m. ligge 
paa, hvile pan; fætte fig i en vis Stil: 
ling for at males, ſidde for Maleren ; 
ſtudere fine Stillinger; v. pr. fætte 
fig; fille fig; opfafte fig ſom; - une 
pierre, fægge en Steen faft; - une 
sonnette, tætte en Kloffe op, gjøre 
den faſt; = des sentinelles, udfætte 
Skildvagter; - à cru, opmure el. op: 
fette uden Grundlag; - à sec, mure 
uden Lær; - le cas, forudfætte ef. ans 
tage et Tilfælde; - une question, op⸗ 
lafte el. fremfætte et Spørgsmaal paa 
en beflemt og nøtagtig Maade; = un 
principe, opftille en Grundfætning; 
celle femme pose toujours, bette Fru: 
entimmer fluderer altid fine Gebærber 
el. fine Dietdft for at gjøre Indtryk. 
Poseur, m. Steenfætter; - de son- 
nelles, En, ſom opfætter en Dortiotte. 
Positif, ive, a. vis, beſtemt, paa⸗ 
lidelig; nsiagtig; befræftende; des 
preuves =ives, visſe, filtre Bevifer; 
un esprit—, em Wand, fom forlanger 
Roiagtighed og Beftemthed i Ait, ſom 
træder op med Beſtemthed; une lou- 
ånge =ive, en bejaende el. betræftenbe 
Roes; le droit —, ben pofitive Net 
(mobfat den naturlige), ben, fom er 
grundet paa Bebtægter cf. Sædvas 
Mer; 8. an, det Bidfe og Beftemte, 
tet Paalibelige, det virkeligt Beſtaaen⸗ 
de; Pofitiv, lille Orgel; (Gr.) førfte 
Comparations⸗Grad, Pofitiv. 
Position, f. Beliggenhed; Stilling ; 
Tilſtand; Gigurerè Stilling; Pofitur ; 
(Did.) Punft_ i en Afbanbling (v.); 
(Da) Foddernes Stilling imob bin: 
anden; (Mus.) Optacts Robernes 
Pads paa Linien; Haandens Plads 
paa Grebet af et Strengeinfrument ; 
Vous connaissez ma —, De veed i hvad 
Stilling jeg befinder mig; être en - 
de, være I Stand til el. under faa: 
danne Gorbolbe at o. ſ. v. ” 


[finvigt, alvorligt. | 


Pos. 


Positionnaire, m.Rebflab til at an⸗ 
give Stævders Beliggenhed paa et Rort, 

Positivement, ad. beſtemt; noiag⸗ 
tigt, ubtrpfteligen. 

Positiviste, an. Philoſof, ber fun 
antager el. trocr paa hvad der noi⸗ 
agtigen er beviift. [et Armeekorps. 

Pospolite, f. polſt Adel, famiet i 

Possédé, e, p. fom er befat af en 
ond Aand; s. en Brefat. 

Posséder, v. a. befinde, ele; bave 
bos fig, i fit Huus; fig. beherſte; fors 
face fuldkomment; v. pr. beberfte fig 
fefv, være Serre over fig felv; - une 
terre, eie en Landejendom; - une 
charge, være i Befibbelfe af et Cm: 
bebe: - les bonnes grâces de q., nyde 
Ens Ynbeft; - q., bave En hos fig, 
nyde bang Harværelfe; - l'esprit de 
q., beberffe Eng Sind; - son âme en 
paix, have en rolig Samvittighed; - 
son sujet, være Derre over fit Emne; 
- une langue, forfiane et Sprog grun⸗ 
digt; il ne se possède pas de joie, 
ban er ude af fig felo af Slæde. 

Possesseur, m. Beſidder, Ihœnde⸗ 
haver; Eiermand; il en est - de longue 
main, fan bar eiet det i meget lang 
Tid; naar Talen er om Dufe og Grunbs 
eiendomme bruges bellere propriétaire. 

Possessif, a. m. (Gr.) i Udtr. pro- 
nom —, Gienbomépronomen; adjectif 
Eiendomsadjeetiv. 

Possession, f. Beſiddelſe; Eiendom; 
Beſathed; ètre en - de qe. være i Ves 
fivvelife af Noget; être en - de faire 
qe., have Tiflabetfe til, Evne el. Gave 
til at gjøre Noget; se mettre en - de 
qe., fætte fig i Beſiddelſe af Noget; 
prendre —, bemægtige fig, overtage. 

Possessoire, m. (Jur.) Eiendoms⸗ 
ret (i Tale om Grundeiendom); a. 
action⸗-, Retsact, hvorved man ſoger at 
haandbæve fin Eiendomsret. ſdomsret. 

Possessoirement, ad. i Folge Eien⸗ 

Possibilité, f. Mulighed; il n’y a 
pas -, det er iffe muligt. 

Possible, a. muligt; +. det Mulige 
hvad der er muligt; venez le plus 
tôt qu’il vous sera - (fa. le plus tôt 
-), fom faa fnart fom muligt; le 
moins de fautes, faa faa Feil fom 
muligt; je ferai tout mon — jeg ffal 
gjøre mitBebfte, Alt boab jeg formaaer. 

Postal, e, a. angaaenbe Poſten; 
route -e, Pofivei; pl, m. -staux. 


Pos. 


Postcommunion, f. Preftens Bøn 
for Altcret efter Gommuntonen. 


Postdate,f.urigtig Dato, fildigere end | - 


ben fanbe; p. u. [gere end det er ffrevet. 

Postdater, v. a. datere Roget ſildi⸗ 

Poste, m. Bagtpoft, Poft; Embede, 
Beftilling; - d'honneur, Erespoſt, 
meget farlig Poft; boit Embede; - 
jaloux, en of, fom er meget ubfat 
for Overfald; relever un -, aflefe en 

oft; retirer un —, træffe en Poft ind ; 

e à son, være paa fin Poſt, givre 
fin Pligt; être à - fixe dans un lieu, 
være bofibbenbe paa et Sted; occuper 
un = élevé, betfæde et ophoiet Embede. 

Poste, f. Poftbefordring, Heſte til 
Poſtſtifte; Poſthuus, Poſigaard; Poſt⸗ 
Tidens to Poſtmiil; Brevpoſt; pi. Slags 
ſmaa Kugler; la aux chevaux, pots 
Buus, Hvor ber fliftes Heſte; la - aux 
lettres, Brevpoſt; maltre de —, Poſt⸗ 
mefict; grande -, Sovebpoft; petite —, 
Bipoſt, Fodpoſt; - restante, Ubffrift 
paa etBrev, hvorefter det beroer paaPoſt⸗ 
bufet til bet afhentess aller, voyager 
en —, reife med Poſtheſte; prendre la 
-, tage Poftbefordring; courir la -, 
ride paa Poſtheſte; tage Extrapoſt; 
fig. og fa. reiſe hurtigt; læfe el. ſtrive 
altfor hurtigt; faire tout en —, en cou- 
rant la —, gjøre Alt i flyvende Daft; 
à, loc. ad. tif visfe aftalte Terminer 
(v.); à sa, loc. ad. til fin Tjeneſte, 
tif fin Raadighed (v.). 

Posté, e, p. og a. opfillet, pos 
fleret; anbragt; nous sommes mal 
-8 pour voir, vi ftaae flet for at fee; 
il est bien -. ban er gott anbragt, 
han bar faaet et godt Embede; fa. 
nous voilà bien -s, nu ere vi i en 
flem Knibe. | 
,… Poster, v. A. benftille En paa et 

Sten, poftere, fætte paa Vagt; anbringe 
{et Embede; v. pr. flille fi 
Sted; fætte fig faft, tage en fait Plads. 

Postére, m. Bagdeel; fa. pluis. v. 

Postérieur, e, a. filbigere, nyere, 
yngre; bagefte; son droit est - au 
mien, fang Net er yngre end min; 
à une époque =e, tif en fenere Tid; 
cet ouvrage est - à l’autre, dette Vært 
er ublommet fenere end det andet; 
la partie -e de la tête, ben bagefte 
Deel af Hovedet; 3. m. Pagbeel. 

Postérieurement, ad. fenere, bags 
efter; cela est arrivé - à ce que vous 
dites, bet er indtruffet fenere end De 


af det for et 


paa et 


Pos. 


. [efteren Sags nodvendige Folger. 
Re [Re (à), loc pr (Log.) 
Postériorité, f. ben Egenſtab hos 
en Ting, at ben cr fenere el. yngre 
end en anden. 

Postérité, f. Efterſlogt, Efterkom⸗ 
mere, Afkom, Efterverden; il est mort 
sans — (sans laisser de —), ban er 
bød uben Affom; transmettre son nom 
à la —, overlevere fit Navn til Efter⸗ 
verdenen. ſel. Bagtale i en Bog. 

Postface, f. Sfutningéord, Epilog 

Posihume, a. fobt efter Faderens 
Dod; fig. udkommen efter en Forfat⸗ 
ters Død; ... s. Barn fodt efter Ga 
derens Dod. 

Postiche, a. ſenere tilfsiet; itfe pads 
ſende; falſt, uægte; cet épisode est -, 
benne Epiſode pasfer iffe til det Ov⸗ 
rige; des cheveux -s, forlorne Daar; 
dents -s, inbfatte Tænder; caporal -, 
Soldat, font gjør Gorporalétjenefte, 
Vice-Corporal; ... s. m. Kunſt at for: 
forfærbige forlorne Haar el Tænder. 

Postille, f. Randgloſe (v. nu: 
apostille), 

Postillon, m. Poſtkarl; Poſtillion; 
Brevdrager; Forrider bga ben forres 
fte Deft af et Spænd; (Mar.) let SHb 
tif at ubfpeibe Fjenden el. indhente 
Nyt; (Jeu.) Point over Halvparten 
arti faftfatte Antal. 

Postliminie, f.(Jur.) Gienindſcttelſe 
i en Stilling, hvori man har været før 
Krigen; p.u. [Blade i en Bog); p. v. 

Postposer, v. a. indfætte bag efter (om 

Postpositif, ive, a. (Gr.) ſom føicé 
til Enden af et Ord. | 

Postposition, f. (Rel.) et Blads Ind⸗ 
fœtning bag efter et andet; (Anc.) 
Opftillen i bagefte Rette; (Méd.) - 
du paroxisme, et Geberanfaibs fenere 
Snbtræben. | 

Postscenium (um ubt. om uben 
Næfelpd); m. (Anc.) ben Deel af be 
Gamles Theater, der laa bag Scenen. 

Post-scriptum (um udt. om uden 
Næfelyd), m.Cfterffrift (forfortet P.S.) ; 
pl. des post-scriptum 

Postufant, e, s. og a. Œn, fom fager 
inbfiænbigen om at erbolbe Noget (i 
d. Betydn. ifær pl); forb.Œn, fom ſogte 
om at optages i et Rloficrs avocat, Ad⸗ 
vofat, fom forte pr for Unberretten. 

Postulat, m, indflændig Begjæring ; 
(Géo.) Sætning, fon forbres anta: 
get uben Beviis; Poflulat. 





Pos. 


Postulateur, m. En, fom havde bet 
Hverv at fremme en Canoniſation el. 
Drtagelfe blandt Selgene. 

Postulation, /. Anſogning bos Pas 
ven om at hæve hvad der binbrer Ens 
Valg til et geiftligt Embede, Poſtu⸗ 
lat; Begicering om at optages i et 
Kloſter; (Jur.) Fremſtilling for Retten 
af hvad der taler for og imod de fags 
førende Parter. 

Postuler, v. a. begjære indftændis 
gen, anføge om; v. n. (Jur.) føre Ens 
Sag for Retten. 

Posture, f. Stilling, Holdning, Vofi⸗ 
fur; se tenir dans une - respectueuse, 
fade i en ærbøbig Stilling; se me.tre 
en - de faire qc., fætte fig i Pofitur el. 
lave fig tif at gjøre Noget; fig. étre 
en bonne = auprès de q., ftaae i In⸗ 
beft bos En, være vel anffrevet hos En. 

Pot, m. Potte, Grøde; Pottemaal; 
Sjelm (v.); - à fleurs, Blomfierpotte; 
- de fleurs, Potte med Blomſter; — 
de confitures, fruffe Syitetsis — à 
confitures, Syltetøisfruffe; - à l’eau, 
Vandkrukke; — d’eau, Potte Band; - de 
chambre, Kammerpotte, Natpotte; 
Slags Letecabriolet i Omegnen. af Pa: 
rig; sœur dt -, Slags Sygevogterite 
henhørende til en religiøs Orden; - de 
vin, Litkjob, Foræring ved Afflutning af 
et Kjob; — -au-feu, ſaameget Kjod, fom 
ber er beſtemt til at fomme i Gryben ; 
fig. og fa. on. n’en mettra pas plus 
grand - .au-feu, man vil berfor ikte 
gjøre flere Anretninger, flere Omftæn: 
digbeber ; — à feu, Svcermer, Begkrands; 
pot-pourri, Net af forffiellige Slags 
Kjod, fom koges fammen med flere 
Slags Urter; Potpourritrutte; Bog 
af blandet Indhold uden indbyrnes 
Sammenhæng; muſikalſt Underhold⸗ 
ning af flere bekjendte Melodier af 
forſtjellig Art; fig. og fa. il en a fait 
un--pourri, banbar i fin Tale blans 
det bet Œne med bet Andet, faa at 
man Intet bar forſtaaet deraf; fa. in- 
viter å la fortane du —, indbyde paa 
hvad Sufet formaaer; courir la for- 
tone da-, ubfætte fig for at fpife flet 
til Middag ved at fomme ububen; 
Sourd comme un —, meget dov el. 
meget dum; tourner autour du —, bruge 
Omførivninger, iffe nævne Tingen ved 
fit rette Navn; gare le - au noir, tag 
Dem i Agt (1 BlindebuD; fig. vogt 


381 . 


Pot. 


Dem for iffe at lobe i Zælden; prov. 
il a donné dans le - au noir, ban er 
løben i Zælden; it en paiera les pots 
cassés, han vil fomme tif at betale 
Staden; il parle comme un - cassé, 
ban taler med en foag og mat Stemme; 
un - fêlé dure long-temps, et Mens 
nefle med et fvageligt Helbred lever 
ofte meget fænge; il va et vient comme 
pois en —, ban fan iffe være rolig et 
Dieblit; il a découvert le = aux roses, 
ban bar fnaftet af Stole, aabenbaret 
Hemmeligheden; ce n’est pas par lå 
que le - s'enfuit, det er ille derved 
at Planen vil mislykkes; bet er itfe 
bet, fom man fan bebreibe Sam; il 
est à - et à råt dans cette maison, 
ban er Pot og Panbe i dette Duus; 
ban fpifer ber næften altid; ils sont 
ensemble à et à råt, be leve fams 
men fom Mand og Kone. 

Potab'e, a. fom fan drikkes; cette 
bière n’est pas très bonne, mais elle 
est =, bette Ol er iffe meget godt, 
men det lader fig brifte. 

Potage, m. Suppe; fig. og pop. 
pour: tout =, loc. ad. Alt i Ait, Alt 
tilſammenlagt. 

Potager, m. Kjokkenhave, Slags 
Confourovn til at lave Supper, Ra⸗ 
gouts o. beël.; Madſpand. 

Potager, ère, a. bruges fun i Udtr. 
jardin —, Kjøtfenhave; herbes el. plan- 
tes -ères, Guppeurter, Risffenurter: 

Potalie, f.(Bot. )Œnz'anurt(gentiane). 

Potamide, f. (H. n.) Slags Cons 
ylie; pi. (Myth) Slobnpmpber. 

Potasse, f. Potaſte. afte. 

Potassé, a. (Chi.) inteboltenbe Pots 

Potassium (am udt. om uden Neſe⸗ 
lyd), m. (Chi) metalliſt Subfants, 
fom er Grunbbeflanbbelen i Potaile. 

Pote, a.f. fun i Udtr. main -, tyf, 
opfouimet Haand;.. s. f. Slags Par: 
megryde med Hank. 

Poteau, m. Pæl, Stolpe; - cor- 
nier, Ÿisrnepæl; - de décharge, Sti⸗ 
ver, Gtottepæl; planter des =x, fœtte 
Pœlc;s attacher un criminel à un -, 
binde en Korbryber til en Stampæl. 

Poteau-d’huisserre, m. (Charp.) 
Dorpoſt, Binbuespoft; pi. des po- 
teaux-d’huisserie. 

Potée, f. Pottefuld; fig. og pop. 
for Mængde, Vrimmel; prov. il est 
éveillé comme une - de souris, (om 


Pot. 


ct Barn) bet er luttert Liv, altid mun⸗ 
tert og lyftigt; = d'étain, Tinaſte; - de 
montagne, Rjergblaat ; (Fond.) moule 
de-, Gtobeleer. faffet. 
Potelé, e, a. tyk og feed, buttet, 
Potelet, m. (Charp.) lille Stolpe, 
lille Pille t et Rætvært. 
Poteleur, m. En, fom udffænfede 


Dritfevarer uben at bolde Bærtshuug ;v. 


" Potelot, m. (H. n.) Molybdeen, 
Vandblp. 

Potence, f.. Knæ tif at ſtotte en 
Bjælte; Galge; Kryfte; Hoidemaal 
(for Defte og Soldater); Træfiyfle, 
" hvorpaa Ringen hænges i Tourneer⸗ 

il; armée rangée en -, en Hær, 
ber er opfüllet faatebes, at een af 
Floiene danner en Bintel med Front: 
Hnienz table en —, langt Borb, ved 
Enden af hvilket et andet er anbragt 
- paa tvers; dresser une =, opreiſe en 
Galge; condamner q. à la —, dømme 
En til at hænges; fig. og pop. gi- 
bierde - Galgenfirit; (Man. )briderla —, 
fløde imod Træet i Stedet for at fange 
Ringen i Tourneerſpil. 

Potencé, e, a. (Blas.) fryffeban: 
net, for ved hver Ende er gjennem: 
flutfet af en Tverſtang. 

Potentat, m. Potentat, Monark; 

fig. og fa. trancher du —, agere ben 
mægtige Herre, paatage fig en Big: 
tigheb, fom ifte tilfommer @n. 
. Potentiel, le, a. (Méd.) virfenbe 
ikke umiddelbart, men paa en féiuit 
Maade, ved en ætfende Kraft; cau- 
tére —, en ætfende Fontenelle. 

Potentiellement, ad. (Méd.) paa 
en ætfende Maade, ved en ffiuit Kraft. 

Potentille, f. (Bot.) Potentil, Gaaſe⸗ 
Potentil, Soivurt. 

Poterie, f. Pottemagervare; Potte⸗ 
magervarkſted; Pottemagerhaandvært ; 
Aflobéror ‘af Lær i en Latrine. 

Poterne, f. (Fort.) hemmelig Ud⸗ 
faldsport i en Fæftning, Poterne. 

Potestatif, ive, a. (Jur.) beroende 
paa be contraherende Parter. 

Potier, ère, s. Pottemager, Pottes 
magertone; — d’étain, Kandeſtober, 
Æinfteber. ['Diftilleertolber. 

Potin, m. Tombak; Klokkemalm; pl. 

Potine, f. Varmegryde (pote). 

Potinieres, f. pl (På) Slags tragt: 
formigt Fiffenet til at fange Sardeller; 
Maffer i ſamme. 


Pou. | 


Potion, f. (Méd.) Lægebrit, Mirtur. 
Potiron, m. Slags rundt Grædtar; 
flor Sfampion; prov. il vient comme 
un, fan trives godt, ban flyder op 
fom en Pabbebat. [pourris. 
Pot-pourri, m. ſ. pot; pl. des pots- 

Potreau, m. (Charp.) fille Bjælte i 
en Taarnbygning. | 

Potron-minet, m. fun i Ubtr. dès 
le potron-minet, fra Daggry af, me 
get iibligen (p.=. forben ogfaa: dès 
le potron-jâquet). 

Pou, m. Luus; fig. og pop. C'est 
un - affamé, det er et pengegferrigt 
Mennefle; il est laid comme un - 
ban er overordentlig ſtyg; chercher 
des-x à q., foge Strid med En for 
at Mille fig af med ham; prov. il 
écorcherait un - pour en avoir la 
peau, hang Gierrighed gaaer over 
alle Ørændfer. | | 

Pouacre, v. fmubfig, foiinf, s 
foitnff Menneſte; m. (H.n.) Slagt 
fpettet Deire. | 

Pouacrerie, f. Smudſighed; Gnier⸗ 
agtighed; pop. p. u. 

Pouah! int, Fy! fa. 

Pouce, m. Tommelfinger; Comme; 
(Hydr.) - d'eau, Banbmagfe, fom I | 
et Minut udſtrommer med lige Durs 
tighed åf en Aabning af en Tomme | 
Gjennemfnit paa en Vandbeholdning; 
fig. og fa. serrer les -s à q… tvinge 
En til at fige, hvad man ønffer al 
vive; mettre les -s, gite Kjøb, give 
efter; if s'en mordra les -s, fan vil 
fomme til at fortrpbe det; jouer du 
=, udbetale Penge; manger syr ler, 
fpife flaacnbe, i Haft; il y met les 
quatre doigts et le —, ban fhifer grads 
bigen, ban tager for fig af Retterne 
med alle 5 Fingre; si on lui donne 
un —, il en prendra long comme le 
bras, naar man giver ham en Fis 
gersbred, tager ban den hele Haand; 
j'aimerais autant baiser mon -, det 
er Noget, jeg brpder mig meget fit 
om; n'avoir pas un - de terre, ifit 
ele en Fodbred Land. | 

Poucier, m. Fingerhytte el. Finger: 
ring, fom viéfe Arbeibere fætte pan 
Tommelfingeren medens be arbeide. 

Pou-de-soie, m. Slags glat Sil— 
ketoi uden Gants; pi. des poux-de- 
soie. , ſding, engelſt Ret. 
Pouding (ubt. poudingue), m. But: 


Pou, 


Poudingue, m. (Minér.) Subbings 
feen, fammenvorebe Kiſelſteen; (H. n.) 
Slags tegleformig Condylie. 

Poudre, f. Støv (i d. Betydn. ifær 
i Poe. og ophoiet Stil); Sand, Strø: 
ſand; Pulver; Pudder; Krudt; - à 
canon, Krudt; — à giboyer, — à tirer, 
fiint Krudt; - de mine, fimpelt Slags 
Krudt til at fprænge Miner; — ful- 
minante, Knaldpulver; - de projec- 
tion, Alchymiſternes Guldtinetur; mou- 
lin à —, Krudtmslle; tabac en -, 
Œnuustobat; un œil de —, fint An: 
ftrøg af Pudder i Saarets - de per- 
linpinpin, Unberpulver, boormed Marts 
ffrigere ville belbrebe alle Sygdomme ; 
mettre de la - sur une lettre, firge 
Sand paa et Prev; mettre en —, ré- 
duire en —, lægge i Affe, ødelægge, 
tilintetgjøre; fig. mettre en - un ou- 
vrage, nedrive el. tilintetgiove et lites 
rairt Arbeide; faire mordre la - à ses 
ennemis, bringe fine Fjender til at 
bide i Græsſet; jeter de la - aux yeux 
de q.. ſtroe En Sand i Dinene, fœt: 
te ham Blaar i WDinene, blænde En; 
prendre la — d'escampeite, flygte bort, 
løbe fin Bei; il est vif comme la -, 
han er overordentlig bivfig, ban kom⸗ 
mer let i Harniſt, i Fyr og Flamme; 
le feu prend aux -s, han farer op, 
ban fpringer i Flint; mettre le feu 
aux -s, opomtte Had el. Splid; bringe 
i Oprør; tirer sa - aux moineaux, 
anvende forgiæves fine Penge og fin 
Movie, ſpilde fn Møie; il n'a pas in- 
venté la —, bang Forſtand ftitter iffe 
dybt, ban bar iffe opfunbet Rrubtet. 

Poudrer, v. a. pubbre, befirge med 
Pubber (om Haaret); v.-pr. pubbre 
fig; v. n. affætte Støv (om Site: 
tøier); (Ch.) le lièvre poudre, Haren 
fløver i det ben flygter, faa at bens 
Spor fiules. [Rrudtmolle. 

Poudrerie , f. firubtfabrication ; 

Pougrette, f. Slags tørret, pulves 
riferet Gjebning. | 

Poudreux, se, a. ſtevet; pied - 
(Acad.), Landſtryger, Soldat, fom 
beferterer. 

Poudrier, m. @anbhuus; Krudt 
maler ; Siags Sigte; (Mar.) Timeglas. 

Poudrière, f. Rrubtmolle; Krudt⸗ 
taarn, Rrubimagafins Rrubtoaafe el. 
Krudthorn; Sanbhuus. 

Poudrin, m. (Mar.) Skum el. 


* 


933 


Pen 


Støv af Søbanbdet, nant det bevæs 
ges af en Gtorin. 

Pouf, int. plump! puf! Snteriection, 
ſom udtrytfer ben bumpe Lyd af et 
Legeme, fon falder, el. Rnalbet af et 
Sipdegevcer; ...s. m. Slags Hoved⸗ 
pynt for Fruentimmer; pop. faire un 
-, flane en Plade; tage Barer paa 
Credit uden nogenfinde at betale. 

Pouf, fe, a. ſprod, henſmuldrende 
unber Gorarbeibelfen (om Stecnarter), 

Pouffer, v. n. bruges fun i Ubtr. 
-de rire, brifte i Latter: fa. 

Pouger, v. n. (Mar.) feile for ins 
ben, bave Binben agter ind; p.u. 

Pouillé, m. $ortegnelfe over alle 


de geiftlige Œmbeber og Snbfomfier i 
et 6 


tift el. i en Provinds; inus. 
Pouiller, v. a. træffe (en Kjole) paa; 
fige En plume Uartigheder, udſtjelde; 
v.pr.ffictbe binanben ud ; lydſte fig ; pop. 
Pouillerie, f. Kammer til gamle 
Klæver i et Dofpital. 
Pouilles, f. pl. droie Uartigbcber, 
Skjeldsord; chanter - à q., overgfe 
En med Ctielbéorb ; pop. 
Pouilleux, se, a. luſet; bois -, 
Træ fuldt af Pletter, fom ct Tegn 
paa at det begynder at. forraabne; 


's. usſel Stodder. 


Pouillier ef. pouillis, m. usſelt 
Herberg, Tiggerherberg. [Seil. 
Pouillouse, f. (Mar.) ſtore Stags 

Poulaille, f. Fjærfræ. 

Pouiailler, m. Honſehuus; Galles 
riet ef. be overſte Pladſer i Theatret 
(pop.); Honſekremmer (i db. Betydn. 
ogf. a. marchand-); Honſekremmen 
befordring; gammel usſel Bogn (fa.). 

Poulain, m. Føl; ung Heſt til b. 
3vie Aar; (Charp.) Slags Slæde til 
fore Byrder; Slags Skraaplan til 
at bringe Viinfade neb'i eu Kjælder; 
(Chir.) veneriſt Byld i Lyffen (bubon). 

Poulaine, f. (Mar.) Gallion, Spid⸗ 
ſen foran paa et Skib; souliers à la 
—. ©fo, ſom endte i en lang Spids, 
hvorpaa man anbragte fmaa Biœl: 
der, brugelige under Philip db. Smukke. 

Poulan,. in. (Jeu) dobbelt Snbfats 
af ben, fom giver Kort i visfe Spil; 
Parti, hvori der giores vobbelt Snbfats. 

Poulangis, m. Slags halvuldent 
og balbiinnet Toi. 

Poularde, ſ. ung fedet Hone, Poulard. 

Poule, f. Høne; (Jeu) Pullie; la 


J 


# 


Pou. 


= pond, Hønen lægger ég; elle 
couve, ben ruger; — d'eau, Vandhone, 
Blis; - faisane, Faſanhone; - d'Inde, 
kaltunſt Høne (dinde); - de bruyère, 
Urhone, Tiurbøne; lait de, ubrort 
Aggeblomme i Vand og Sufter; 
cuir de —, tyndt, usfeit Læder; chair 
cl. peau de -, Gaafebub, Sub, fom 
ligner Duben af en pillet Hone; fig. 
og fa. c'est une - mouillée, det er 
et foant, fvinbagtigt Menneſte, en 
Kryfter, en Kujon; être frisé comme 
une - mouillée, fave ganffe glatte 
Haar; cele fait venir la chair (la 
peau) de =, bet bringer til at gyfe, 
til at fittre; faire le cul de -, gføre 
en ſpids Mund; prov. être empêché 
comme une - qui n’a qu'un poussin, 
bave travit med ingen Ting; plumer 
la — sans la faire crier, ubfuge En 
aa faa behændig en Maade, at ban 
tte flager derover; c'est le fils de 
la - blanche, det er Lykkens Kjæles 
bœgge; ce n’est pas à la - de chan- 
ter devant le coq, det pasfer fig iffe 
for Konen at overflemme Manden; 
tuer la pour avoir l'œuf, cpoffre et 
tilfommenbe Gobe for en lille sieblifs 
kelig Fordeel. 
Poulet, m. Kylling; Kjerligheds⸗ 
billet; fiint Papir med forgyldt Snit 
til. billets doux: fig. og fa. Glut 
(venligt Udtryt til Born); - de grain, 
Kylling, febet med Horn. 
Poulctte, f. Dønefylling; fig. og fa. 
ung Pige (Hærligt lot lille Tos. 
Poulevrin, m. (Art.) fiint Rrubt 
tit Fenghullet; Rrubthorn tif Sængtrubt. 
Pouliche, f. Hoppeſol (til 3 Aar); 
forb.: poulaine. 
Poulie, f. Srivfe, Blot med Stive 
{, Binde; - courante, lobende Blot. 
Poulier, v. a. hidſe op, vinde op. 
Poulierie, f. Dreiervarkſted, hvor 


der forfærbiges Æribfer; p. u. 


Poulieur, m. Saanbværter, fom for: 
fœrbiger Tridſer; p. u. 

Poulin, e, s. ſ. poulain og pouliche. 

Pouliner, v. n. fole, kaſte Fol. 

Poulinière, 8. og a. f. jument -, 


| Folhoppe. 


Pouliot, m. (Bot) Plante af Myn⸗ 
teflægten; pi. (Manu.) Blokhuus. 

Poulnée, f. Duemog, Honſemsg. 

Poulomancie, f. Spaadom af Son: 
fenes Even. 














Værdi omtr. 9 Noir. 2 x) 


meget flor af (i Sorbold til) fin 


Pou. 


Poulot, te, s. lille Barn, Slut; fa. | 
Poulpe, f. tyft, faft Risb paa Dy⸗ 


renes Legemer; Kjød paa Frugter ; 
CH. n.) ottearmet Polyp. 


[fet Riot. 
Poulpeton, m. (Cuis.) Ret af hak⸗ 
Pouls (ubt. pou), m. Puis; le - 


lui bat, hang Puls banter; fig. ban 
er bange; tâter le = à q., føle Ens 
Puls; fig. og fa. foge at ubforfte 
En, at føle En paa Sœnbernes se 
tâter le—, gane { Rand med fig felv. 


Poumon, m. Lunge; il a de bons 


-S, han bar gode Yunger, en flært 
Stemme; user ses -s, s’user les -s, 
ſtrige fig træt. 


. Poumonique, a. pop. f. pulmonique. 
Pound, m. Pund Sterling (af 
arm. | 
Poupard, m. Svøbelfebam; Dukke⸗ 
Poupart, m. (H. n.) Slags Krabbe. 
Poupe, f. (Mar.) Bagſtavn paa ct 
Skib; avoir le vent en —, bave Pet: 
bør; fig. og fa. begunftiges af Lykken. 
Poupée, f. Dufte; ung, ſmukt pyn⸗ 
tet Pige; pop. Glædespige; Tot Sør 
tif en Teen; (Jard.) Maade at pote | 
paa, forffiellig fra Oculering; (Perr.) | 
Slags Parrykblok af Pap; c’est un 
visage de =, det er et nydeligt An 
fiat; c'est une vraie-, det er en bille 
Pyntebuffe; faire sa - d'une maison, 
fœtte fin Fornsielſe i at pynte et Duus. 
Poupelin, #. (PAL) Slags But 
terbeigétage.. [til Butterteigéstage. 
Ponpelinier, +. (Cuis.) Zœrtepanve 
Poupetier, m. Dukkemager; Dukke⸗ 
fræmmer; p.u. 

Poupeton, m. f. poulpeton. | 
Poupiettes ,. f. pl. (Cuis.) farceret 
Ralvetjob i Sfiver; p. u. 

Poupin, e, a. pyntet fom en Dukke; 
s. Straafunfer; Pyntedulfe; fa. p. u. 

Poupon, ne, s. Barn med et rundt 
fyldigt Anfigt; ma -ne, min lille 
Dufte, min Allertiwrefte. 

Pour, pp. for, paa Grunb af, i 
Betragtning af; for Ens Sly; met | 
Henſyn til, i Forhold til; i Stedet 
for; til, imod; fom, i Œgenflab af; 
i Sammenligning med ; Hvad angaaer; 
ni - or, ni - argent, bverten for Gulr 
el. Gølv; - de bonnes raisons, af 
gode Grunde; fa. et — cause, og af 
gode Grunde, fom man ifle vil nœvne; 
il est bien grand -son âge, ban er 

Al⸗ 





? 





Pou. 


ter: — Pamour de Dieu, for @ubs 
Skyld; j'irai lå - vous, jeg flai gaae 
derhen i Stedet for Dem; son amour 
- la patrie, bang Kjærlighed til Fode⸗ 
landet; cela est - la fièvre, bet er 
godt imod Feber; prendre q. - do- 
mestique, tage Œn til Tjener; tenez 
cela — assuré, anfee det for vif, tag 
bet for afgjort; rendre amour : amour, 
giengielde Kjærlighed med Kjærligs 
bev; prison - prison, af ZFængfel at 
væres mourir - mourir, il vaut mieux 
que, naar man bog ſtal døe, faa er 
. bet bebft 0. f. v.; traduire mot - mot, 
overfætte npiagtigt, Orb for Ord; 
il mourut deux ans après, jour — jour, 
ban bete to Aar efter paa ben famme 
Dag; l'histoire est longue, il y en 
aurait - deux heures, Hiſtorien er 
lang, ben vil funne optage to Timer; 
il est bien ignorant — avoir étudié si 
long-temps, ban er meget uvidende, 
efter at bave (ſtjondt han bar) flus 
beret fad længe; - moi, hved mig 
angaasr, for mit Bebfommente: ... 
- que, loc. conj. for at (med le subj.) 
- que je puisse, for at jeg fan o. { v.; 
-peu que, doc. conj. vet minbfte at; 
pour peu que vous lui en parliez, 
bet mindſte De taler til bam berom, 
naar De fun figer fam et Ord derom ; 
- peu qu'on y touche, bet minbfie 
man rører derved; ...- lors, loc. ad. 
ba, tif ben TX; ... s. m. hvad ber 
er at fige til en Sags Forſvar; sou- 
tenir le - et le contre, tale for og 
imod en Gag. i 

Pour-boire, m. Dritfepenge; pl. 
des pour-boire. 

Pourceaa, m. Sviin; fig. folinft 
Menneſte; - d'Épicure, liderligt Mens 
neffe ;-une étable à -x, en ©vinefti; 
et foiinff, uorbentligt Huus; prov. 
semer des perles devant les -x, firøe 
Perler for Sviin, vife el. fige En 
hvad ban iffe formaaer at ffatte. 

Pourreau-de-mer, m. (H. n.) Mars 
fotin (alm. marsouin); pl. des pour- 
ceaux-de-mer, 

Pourchasser, v. a. attraae ivrigen, 
ftræbe at erholde (v.); (Ch.) jage el. 
forfølge Bilbt ivrigen. 

Pourfendeur, m. en brabelig Kem⸗ 
per; grand - de géants, flor Gfryver 
Bramarbas; v. - 

Pourfendre, v. a. klove meb et 


Pou. 


Sabelhug fra Dverft Hi Nederſt, giens 
nempugge; v. [Unberpanbiing. 
Pourparlier, m. Samtale, mundtlig 
Pourpier, m. (Bo!.) Portulat; pour 
pier de mer, Slags Strandplante, 
Slags Melde. 

Pourpoint, m. Troie; fig. og fa. 
il a bien rempli son -, ban bar fvitft 
bygtigt; le moule du -, Legemet; 
donner à q. un - de pierre ‘de taille, 
fætte En i Arreft; f. à brûle-pourpoint, 

Pourpuinterie, f. Troieſpning; v. 

Pourpointier, m. Trøieffræder; v. 

Pourpre, m. Purpur, Purpurrødt; 
CH. n.) Purpurfinette, (BL) Purpurs 
farve, fom betegnes ver Diagonallis 
nier fra oven nedad imod Oeire; 
(Méd.) Purpurfeber, Grislinger;... 
s. f. Purpurfarve (farveñtoffet); purs 
purfarvet Toi; fig. overſte Magiſtrats⸗ 
værdighed i det gamle Rom; Garbis 
nalværvighed; fongelig Vardighed. 

Pourpré, e, a. purpurfarvet:; s. m. 
Blomſters Purpurfarve, [purfnefter. 

Pourprier, m. (H.n.) Dyret i Purs 

Poarprin, m. Blomſters Purpure 
farve (f. pourpré). . 

Pourpris, m. Omfrebé ; Indbegning, 
poé. Bolig; le céleste -, Himlen; v. 

Pourquoi, conj. hvorfor; voilà —, 
C'est —, bet er derfor; fa. demandez- 
moi =, fpørg mig om Grunden! jeg 
veed iffe bbab Grunden er; ad. - 
pas? hvorfor ilfe? s m. Grunden, 
Aatfagen; je veux savoir le -, jeg 
vif vide Grunden; fa. vos pourquoi 
ne finissent pas, De vil vide Gruns 
ben tif Alt; De fporger altid om 
Grunden. 

Pourri, m. bet Raabne, Raabbenbeb. 

Pourri, e, p. raabben: fordærvet; 
il est - d’ulcères, ban er fuld af Byl⸗ 
der og Saar; un homme, et Den: 
nefle, fom er befœngt overalt af ves 
neriſt Syge; fig. membre —, farligt 
Medlem af Samfundet, Perfon, fom 

før et Selffab Skam; cœur -, flet, 
orbærvet Gemyt; planche -e, Perſon, 
fom man ikke fan ſtole paa; temps -, 
fugtigt, uſundt Beir. i ' 

Pourrir, v. n. raadne; forblive i, 
henſidde is; fremiure i; ©. a. bringe 
til atraabne; fordærve; pop. modne; 
v. pr. forbærves; - dans la misère, 
henleve ef. forgane i Elendighed; — 
en prison, benfidde i Sœngfel; - dans 


Poe. 


- 


le vice, freinture i Laffen; il ue pour- 
rira pas daus cet emploi, ban bliver 
iffe gammel (ilte flænge) i dette Em: 
bede; faire — la viande de cuire, foge 
Kjodet altfor mørt; pop. ce remède 
fait pourrir (pourrit) le rhume, bette 
Middel helbreder hurtigen Forkolelſen; 
le melon se pourrit, Melonen fordæerves. 
Pourrissage, an. (Pap.) Kludes Ud: 
bledning og Opløsning i Vand, for 
beraf at forfærdige Tabir. 
Pourrissoir. m. (Pay.) Gteb i en 
Papirfabrik, hvor Kludene ubblsbes 
og oploſes. 
Pourriture, f. Forraadnelſe; Raad⸗ 
denhed; - d'hôpital, Slags Rolbbrant. 
Poursille, f. (H. n.)Stlagé Marfviin. 
Poursuite, f. Forfølgelfe; fig. ved⸗ 
holdende Stræben, Beftræbelfe; retlig 
Forfolgelſe, Sagføgning; se mettre 
à la — de l'ennemi, give fig til at 
forfølge Fjenden; s’acharner à la - 
d'une affaire, vedblive baarbnatfet at 
forfølge en Gag, at flræbe efter at 


fætte den igjennem; faire ses -s, for⸗ 


følge fin Sag for Retten. 
… Poursuivable, a. ſom fan forfølges, 
fom tan fagføges for Retten; p. u. 
Poursuivant, e, s. Œn, fom frœber 
at erholde Noget, el. fom anfsger 
om et Œmbebe;, en Beiler; En, ſom 
fagfeger en Anden for Retten; — 
d'armes, for. En, fom. fulgte en 
Vaabenherold og attraaede hans Plads. 
Poursuivre, v. a. forfølge; ftræbe 
at erbolde Noget; vedblive bet Be: 


gynbte, fortfætte; fig. plage, overs: 


bænge; (Prat.) fagføge; forfølge en 
Gag; v. n. vedblive, fortfætte; - q., 
forfølge En; overhænge, plage En; 
fagføge En; — un emploi, føge fort 
gen om at erbolbe et Embede; - une 
fille en mariage, frie tif en Pige (v.); 
- Son chemin, fortfætte fin 
og fa. -sa pointe, fortfætte et Fore⸗ 
- bavente ligefaa ivrigen fom bet er 
begyndt; poursuivez, fortfæt. 

Pourtant, ad. dog, iffebesminbre, 
alligevel. 

Pourtour, m. Omkreds. 

Pourvoi, m. (Jur.) Snbanfning af 
en Sag for en boiere Domfiot; Ind: 
anfning for Gasfationéretten; le - a 
été admis, Subanfningen er antaget; 
il a été rejeté, ben er bleven fortaftet. 

Pourvoir, v. n. fsrge for, raave 


ei; fig. | 


i 
336 


Pou. 


Bob paa; udnævne, falde til; v. a. 
forføne mer; fig ubrufte med: for: 
førge; v. pr. foripne fig med det Nød: 
vendige; inbante en Sag for Retten; 
il a pourvu à tous nos besoins, ban 
bar førget for alle vore Sornsbenteber ; | 
il y a pourvu, ban bar raabet Bud 
berpaa; le roi pourvoit à toutes les 
places, Rongen befætter (udnævner tif, 
falder til) alle Embeder; le roi l'a 
pourvu de cette charge, #ongen 
bar beſtikket ham til dette Embede; - 
une place de vivres, forfpne en Feeſt⸗ 
wing med evnetémibler; le ciel Pa 
pourvu de bonnes qualités, Himlen 
bar ubruftet ham med gobe Œgenffa: 
ber; ce père a bien pourvu tous ses 
enfants, benne Fader bar godt for: 
forget alle fine Børn; il faut se - 
Pété pour l'hiver, man man forfone 
fig om Sommeren med bet Fornodne 
til om Vinteren. 

Pourvoierie, f. Proviantémagafin ; 
Proviantsbeſtyrelſen. 

Pourvoyeur, se, s. Leverandeur, En, 
font forfyner en Huusholdning mer 
det Nodvendige. 

Pourvu, e, p.forfpnet (de); forſorget. 

Pourvu que, loc. com. ſaafremt, i 
Tilfælde at, naar fun, forubfat at; 
pourvu qu’il vienne, faafremt (naar 
tun, i Tilfælde at) ban fommer. 

Pousse, f. Træerne Stud; ufunte 
Uddunſminger i Miner; Trangbryſtig⸗ 
hev hos Heſte; Retsbetjente, fom bru: 
ges til at udføre Haftelſer (v. i d. 
Betybn.; nu: recors). 

Poussé, e; p. fremflubt, vreden; — de 
nourriture, overmæt (om Defte)s vin 
—, Vin, fom er fordærvet ved for ftert 
Varme; fom er bleven boven. 

Pousse-balle, m. Slags Sernfate: 
fof; pl. des pousse-bales. 

Pousse-broche, m. (Ep.) Slags 
Raalemagermeifel; pl. des pousse- . 
broches. | 

Pousse-cambrure,m.(Cordon.)Sft: | 
magerrebflab til at fveie Saalen; pt 
des pousse-cambrures. | 

Pousse-cul, m. pop. Noler, ben 
Sidſte i en Nætfe; ford. DOgenavn 
til Retébetiente, fom førte Golf i Ar: 
reft (v.); pl. des pousse-cui, 

Poussée, f. (Arch.) Tryk af en 
Dvælving, af et Tag 0. besl; pop. 
donner la - à q, gane En flærtt paa 








Pou. 


Cu; vous avez fait lå une belle -, 
(éron.) ber bar De gjort et net Stykle 
Arbeide, ber bar De baaret Dem godt ab. 

Pousse-pieds, m.(H.n. )mangeffallet 
Gondylie, Ande⸗Ruur (anatife); Slags 
Baad (accon); på. des pousse-pieds. 

Pousse-pointe, m. (Horl.) Bœrttoi 
til at brive Stifter ind; pl des 
pousse-pointes. 

Pousser, v. a. ſtode, brive, fluppe, 
puñfe, fparte; flute til, tafte frem; 
Drive frems forlænge; fig. hjælpe frem; 
fortfætte ; udftræltte; angribe, fors 
nærme; tilſtynde, formaae til; v. n. 
flyde frem, vore ud; ſtyde paa, hjælpe 
til; fortfætte fin Bei; (Arch.) tryffe 
pen, tønge paa; (Man.) være trang: 

rpſtet; v. pr. foinge fig op, bringe 
fig frem; poussez cela un peu vers 
moi, ryk det lipt ben til mig; - q. du 
coude, fløde til Œn med Albuen; - un 
clou dans le mur, face et Gsm i 
Murens; - une moulure, danne et 
Gefimé; — la porte au nez de q., 
flaae Døren i for Ens Næfe; - les 
ennemis, brive Sjenberne tilbage; - 
une clôture plus loin, bpgge en Stille: 
væg længere ud; — un cheval, fœtte 
en Deft i Galop; fig. - un éléve, 
bringe en Œleb frem; - le temps avec 
l'épaule, føge at vinde Tid; fane Ti 
den til at gane faa godt man fan i 
Daab om voget Bebre; - son bidet, 
foinge fig frem (pop.); - une 
botte à q. ringe En et Stød el. 
et Stik; fggnive En cn Skoſe; - des 
cris, des soupirs, udftøbe Sfrig, Suk; 
- son travail, fortfœite fit Arbeide med 
Kraft; -sa pointe, fortfætte raſt hvad 
man bar begyndt; - la raillerie trop 
loin, drive Stjemtet forvibts — les 
beaux sentiments, agere ben Senti⸗ 
mentale; -q. de questions, trætte Œn 
med Spørgsmaal; - q. de nourriture, 
give En for meget at fpife; il l’a -é 
vivement, ban er gaaet fam baarbt til 
Livs, ban bar angrebet bam flærtt; - 
q- (la patience de q.) à bout (à l’extré- 
mité), gjøre En vred, bringe Ens Utaal⸗ 
modighed til det Yderfte; - q. à bout, 
bringe Œn til Tavshed, fan at fan Intet 
veed at ſpare; les arbres commencent à 
—, Træerne begynde at ſtyde; ce mur 


per te en dehors, benne Muur fas 
ke, 
IL 






837 
Livet, forfølge En baftiat, plage, œngle | 


Pou. 
roue, ffpbe paa Oiulet; bjæl 


til; 
= aux ennemis, gane val les 
paa &jenden; ne poussons pes plus 
loin, lader 08 ifle tale videre derom; 
poussez, bliv ved, fortfæt; pous- 
sons jusqu'à ce village, lader 08 forts 
fœtte vor Gang til benne Lanbéby: 
(Peint,) ce tableau pousse au noir, 
bette Maleri falder i det Mørke; il 
faut = à Peffet, man maa føge at 
frembringe ſtorre Effect. [ureent Salt. 
Pousset, m. Salt af ringefte Sort, 
reg rette, f.Ruappen eeg; Kug⸗ 
pil. 
Pousseur, se, s. En, ſom ſtoder 
tif en Anden; fig. - de beaux senti. 


.ments, En, fom agerer ben Folſomme. 


Poussier, m. Kulftev; Krudtſtov; 
(Maç.) Muurgruus. 

Poussière, f. Støv; fig. ringe 
Stand; (Bot.) - fécondante, - sémi- 
nale, Plantefiov, Piantefæb (polten); 
réduire en —, tilintetgjøre; faire mor- 
dre la—à q., bringe En tif at bide i 
Græsfet, brœbe En; tirer q. de ia =, 
bave En fra en ringe Stilling. 

Poussiéreux, se, a. fulb af Støv. 

Ponssif, ive, a. trangbrpftig (ifær 
om efte); fortaanbets s. mm. un gros 
-, et corpuient og fortaanbet Mens 
neſte (pop.). | 

Poussin, m. Kylling; prov. il est 
empêché comme une poule qui n’a 
qu'un -, ben mintfte Æing fætter 
bam i Forlegenhed; ban bar travit 
fom en Muus i Barfelfeng. [nen; fa. 

Poussiniére, f. Pleiaberne, Syvfijers 

Poussoir, m. (Dent) Snfirument 
til at trætte Zænder ud med; (Horl.) 
Siœr, fom ber tryffes paa i et Mes 
peteeruhr for at fane bet til at flage. 

Poussolane, f. ſ. pouzzolane. 

Pout-de-soie, ſ. pou-de-soie. 

Poutie, f. Støv paa Klæbder; inus. 

Poutre, f. Bjælte; prov. voir une 
paille dans l'œil de son prochain, 
et ne pas voir la poutre dans le 
sien, ‘fee Shæven i fin Probers Die 
og Île fee Bjælfen i fit eget. 

Poutrelle, f. lille Bjælte. - 

Pouvoir, v. n. funne, være i Etanb 
til; være muligt; v. a. bave Cone, 
bave Kraft, bave Midler til, formane; 
v. pr. være muligt; je peux el. je 
puis, feg fan; naar Berbet bruges 


fager en Bugt udad; — à la] fpørgende meb je, foretrættes pais: 
22 


Pou. 


. puis-je vous étre utile? fan jeg være 
Dem tit Nytte; il pourrait arriver 
que, det kunde bœnbes at; il peut se 
faire qu'il ne vieune pas, det lan 
være, at ban fffe kommer; il se peut 
qu'il réussisse, dét er muligt, at tet 
lyttes bam; cela se peut, det er mu- 
ligt; je n’en puis plus, jeg formnaaer 
itle mere, jeg er faa aftræftet, at jeg 
itte fan mere; il est fatigué à n’en 
plus, fan er faa udmattet, at ban 
ifle tan Røget mere; fa. ne - mais 
d'une chose, itte bave Skyld À en 
Ting, iffe bave minbfle Decl veri; 
prov. tel pâtit qui n’en peut mais, 
mangen En maa lide for det, ban er 
uffyfdig i; si jeunesse savait et vieil 
lesse pouvait, berfom Ungrommen 
befab Erfaring og Alderdommen Evne; 
sauve qui peut, den redde fig, fom 
fan! ... pouvoir bruges ofte ene i 
Œubjunct. tif at udtrykke et Onfte; 
puisse-t-il arriver bientôt! gid ban 
fnart maa anfomme; puissiez-vous 
réussir dans vos projets, gid De 
maa fave Lyffe med Dem i Dercs 
Planer; ...vous pouvez tout sur lui, 
De formaner Alt over ham; fa. je 
ne puis qu'y faire, jeg formaaer iffe 
at hindre det; ...on ne peut banner 
undertiden i Forbindelſe med plus et 
Slags Superlativ; il est on ne peut 
plus malheureux, ban er fan ulykke⸗ 
lig fom man vel fan være tet, i hølefte 
Grab ulykkelig. 

Pouvoir, m. Evne; Magt; Raa⸗ 
dighed; Befibtelfe; Fuldmagt; Ret 
til at befale, Myndighed, Herredomme; 
Magthaver; Overvægt, Indflydelſe; 
avoir qe. en son-, være i Stand til 
at funne gjøre Noget; bave Noget 
i fit Verge; je n’en ai pas le -, 
cela passe mou —, det ér jeg ikle i 
Stand hf, bet overſtrider min Cone; 


agir en vertu d'un —, handle i Kraft 


af en Fuldmagt; j'ai - de lui, jeg 
bar faaet Fuldmagt fra ham; être 
fondé de-s, være i Befibbelfe af. en 
Fuldmagt; il a beaucoup de — dans 
cette maison, ban bar. megen Infly: 
beife i dette Huus; flatter le —, fmigre 
. Magthavereu. ” 

Pouzzolane (Nogle ffrive pozzo- 
lang), f. (Minér.) olanjord, vul: 
lanſt Bicrgart. . 

Pragmatique, a. bruges i Ubir. - 


338 . 


Pre. 


seaction, fongelig Rirtefororbning ; s. 7. 
Gorprbning af Carl bd. 7be angaaenbe 
nogle Decreter i Kirkemodet i Baſel; 
en Regents Beſtemmelſe angaaende 
Staten el. fin Familie. 

Prairial, m. tredie Foraarsmaaned 
i ben republifanffe Calender (fra ». 
20be Mai til d. 29be Juni); uden pl. 

Prairial, e, a. (Bot) vorende paa 
Enge;plante -e, Engplante;pl.m -riaux. 

Prairie, f. ng; poé. l'émail des 
-8, Engenes Biomfierfmyfte. 

Praline, f. brændt Guftermanbel. 

Praliner, v. a. (Couf.) indbage 
Manbler i Sufter. Flodſtib. 

Prame, f. (Mar.) Pram, flabbunbet 

Pramnion, m. (Minér.) Slags fort 
Bjergkryſtal; Slags foftbar Steen; 
(Aut.) Biin fra Smyrna. 

Prasoïde, f. (Minér.) tofibar Steen 
af loggron Farve, Pratem. 

Praticable, a. udførlig, giorlig, 
brugbar; fremfommelig; fig. omgœns 

elig (v.); cela n’est pas-; det lader 
åg tffe udføre; ce chemin n’est pas 
-, benne Bei er iffe fremfommelig. 

Praticien, m. Practicus; erfaren 
Sagfører; erfaren Læge; En, fom 
fjender bedre bet Practiffe end det 
Theoretiſte i en Kunſt; (Sculp.) Bil: 
lebhuager, fom tildanner Marmoret 
for Deftcren. 

Praticien, ne, a. fom far megen 
Erfaring; fom holder fig til det Pracs 
tiſte; practiferenbe. ' 

Pratique, f. Praris, Anvendelſe ef. 
Udøvelfe af en Theori, Ssertfættelfe; 
St, Sæbdvane; lang Erfaring; dags 


fig Dvelſe; Søgning, Kunde; Mes 








talinfirument, boormeb Marionetſpil⸗ 


lere forandre deres Stemme; (Jur.) 
Rettergangsmaade, Vedtægt | Proceé: 
førelfe; pl. udvortes Anbagtéovelfer: 
bemmelig Sntrigue el. Forftaaelfe med 
Modparten; (Mar.) fri, uhindret Ad⸗ 
gang til en Havn, Tilladelfe til at 
gage i Land; s. m. (Mar.) erfaren, 
betjentt Mand, Styrmand, fom tien: 
der godt et Farvand; ...a. practiſt; 
(Mar.) fom er bekjendt meb en Kyſi 








el. et Farvanb;... cela sera difficite | 


dans la -, det vil være vanfreligt à 
Praxis, i Udovelſen; celte vertu est 
d’une - difficile, benne Dyd er vans 
flelig at udøve; mettre en —, bringe 


i Udevelſe udøve; il sait la langne | 


Pr. 339 Pré. 


par —, fan fjender Sproget af daglig 
Dvelfe; peindre de -, male efter —* 
kommeiſen, efter Routine; ce tailleur 
a beaucoup de -, benne Skrædder 
bar meget Arbeibes il n'aura plus 
ma —, ban ſtal iffe fænger. faae mit 
Arbeibe; je lui donnerai bien de la 
—, jeg flal give fam meget at beftille, 
meget at tage vare (v.); il a de 
bonnes -s, ban bar gode Kunder; il 
entretient des-s avec l'ennemi, fan 
vedligeholder bemmelig Forftaaelfe med 
Fjienden; pop. il a avalé la - de Po- 
lichinetle, fan er megct bœs. 

Pratiquement, ad. i Anvenbetfen, 
fra et practiſt Synspunkt, i practiſt 
Forſtand, practiff. 

Pratiquer, v. a. udsve; omgaaes 
med; føge at vinde for fig, forlebe, 
beftiffe; anbringe; v. n. ypractifere; 
v. pr. udøves otte; være SRE; - la 
vertu, udøve Dyden; - la médecine, 
practifere; - des gens de bien, om: 


gane retflafne Koif; - des témoins, | Forfi 


eſtikke falffe Vidner; — des intelli- 
gences, underholde hemmelige For: 
bindelfer; - un escalier, anbringe en 
Trappe; cela se pratique tous les 
jours, det forefalber el. ffecr hver Dag. 
Pré, m. Eng; Kampplads for en 
Duel Co.).[for det fættes til Auction. 
Préacheter, v. a. tjøbe Noget forud, 
Préadamite, m. Præatamit, Til: 
bœnger af en crifielig ect, fom ans 
tog, at der far været Mennefler fer 


Adam. 

Préalable, a foreløbig; ſom forſt 
maa underſoges el. afgiores før man 
gaacr videre; demander, réclamer la 
question —, forlange afgjort om en Sag 
ſtal ftilles under Deliberation el. ifte; 
i alm. Tale: forlange, at der itle 
belibereres over et ZForflag;...5. m. 
et forelsbigt Spergsmaal, en forels: 
bia Unberfogelfe; au —, loc. ad. fores 
lobigen, forud, forft. [préalable). 

Préalablement, ad. forelsbigen (an 

Présllégué, e,a. forhen anført; p. u. 

Préembulaire, «a. fom tjener til 
Indledning; p.u c. 

Préembule, m. Indledning; Slags 
Fortale; Omfveb, Digresſion. 

Préau, m. forf. lille Eng; nu: 
Feœngſelsgaard; Kloſterhave el: Gaard⸗ 
plads i et Kloſter. 

Prébende, f. Indkomſt af et Dom: 


herreembede; Domperrermbebet; Gber: 


indtægt; Prœbenbe. 
ringe e, a. fon nyder Snbs 


tægt af et Domberrecmbebe: s. m. 
En, fom nyder en faaran Anbtægt, 
el. fom bar et Dræbenbe. 

Prébendier, ère, s. Unberbomberre, 
——— font tjener i Choret; 

attig, ſom underholdes af Domher⸗ 
reembedet. | 

Précaire, a. tüfianet for en vis 
Tid; forbigaaenbe; ufifter; mislig; 
(Prat.) posstder par —, befibte Nos 
get ved Begunfligelfe, faa at man 
fun bar Nytten el. Frugten beraf, cl. 
tun far det for en Tid imod at frare 
Rente. , ” 

Préceirement, ad. i Følge Tilla⸗ 
belfe el. Begunfligelfe; il en fouit —, 
han far fun Rydelſen deraf (v.). 

Précaution, f. Gotfigtigheb, Vaer⸗ 
fombeb; prendre ses -s, tage fine 
Forfigtighedsregler; user de —, bruge 
gtigbeb; prov. trop de = nuit, 
altfor flor Forfigtighed fader. 

Précautionné, e, p. forſigtig, klog, 
vaerſom. {af Forſigtighed. 

Précautionnel, le, a. forfigtig, fuld 

Précautionner, v. a. beflytte imob 
(p. u.); v. pr. bruge Forſigtighed, 
tage fine Gorbolbéregler. [varfom. 

Précautionneux, se, a. forfigtig, 

Précédemment, ad. forud, ovenfor, 
i det Goregaaenbe. 

Précédent, e, a. font gaaer umid⸗ 
belbart foran, foregaaenbe; forrige: 
s. m. et tidligere Factum, béort { 
henviſes; et foregaaenbe Grempel, en 
Bedtægt. 

Précéder, v. a. gaae foran, gane 
forud; foregage tidligere; bave For: 
rang; il nous précéds, han gif foran 
os; ceux qui nous ont précédés, . 
be, fom bave levet før 08: ls musique 
précéda le souper, Mufifen tom for 
el. gif forud for dftenémaattivet : - 
q. en dignité, have hoiere Bærvigher 
el. Rang end. en Anden. 

Préceinte, f. (Mar.) Barkholt, Be⸗ 
klœdning rundt om et Skib (lisse). 

Préceller, v. a. overgage; v. p. u. 

Précenteur, m. forh. Forſanger i 
Rirten, førfte Kirkeſanger (ogſ. pré- 
chantre, nu: greud-chantre). ou 

Précepte, m. Lære, Regel, Forſtriſt; 
Bud (Religionsbud, Guds Pub). 

22* 


_ Pré. 


Précepteur, m. Lærer, Hobmeſter. 

Préceptoral, e, a. egen for en Læs 
rer; ton—, Hopmeſtertone; pl. m.-raux. 

Préceptorat, m. £œreembebe, Hov⸗ 
mefterpoft. 

Préceptorial, e, a. henhørende til 
et Sproglærerembebe hos unge Geiſt⸗ 
lige; prébende -e, Indtægt forbunden 
med en Lærepoft font Grammaticus 
i et Klofter el. hos unge Geiſtlige; 
pl. m. -riaux. 

Préceptoriale, f. ben med en Lære: 
voft fom Grammaticus hos Geiftfige 
forbundne Indkomſt. 

Précession, f. (Astr.) i Udtr. - des 
équinoxes, Xquinoctialpuncternes flas 
bige men umaærfelige Tilbagegang. 

Préchantre, m. {. précenteur. 

Préchantrerie, f. firteligt Forſan⸗ 
gerembebe. 

Prêche, m. Prabiten hos Protes 
ſtanterne; proteſtantiſt Kirke, Ravel el. 
Bedehuus; aller au -, se rendre au 
—, gage ben at høre en proteftantift 
Prœbifen, gaae i proteſtantiſt Kirke; 
quitter le —, gane ub af en proteſtan⸗ 
tiſt Kirke efter at have hørt Præbifes 
nen; fig. forlabe ben yprotefiantiffe 
Religion. 

Précher, v. a. prævife; prœbite for 
el. over; fortyndes anbefale; fig. og 
fa. formane; rofe; - la parole de 
Dieu, forfynde Guds Ord; - le ca- 
rême, prœbife t en og famme Kirke 
i hele Faſten; - les gentils, præbite 
for Pebningene: - la vertu, anbefale 
ef. opmuntre til Dyd; - d'exemple, 
banble felo faalebes fom man op: 
muntrer Andre tif at handle; il ne 
fait que - malheur, ban hebuber altid 
Ulykker; prov. - famine sur un tas 


de blé, Hage over Rød naar man 


bar Alt i Overflodighed; flage over 
beeit Stinb; il prêche toujours la 
même chose, ban gjentager altid det 
Samme; il ne fait que - la grandeur 
de ses ancêtres, ban rofer beftanbigen 
fine Sorfœbres Storbeb; — pour son 
saint, pour sa paroisse, rofe En af 
egennpttige Grunde, fnåffe for fin 
egen Pofe; on le prêche inutilement, 
bet nytter iffe, at man formaner ham; 
- un converti, ſoge at overbevife En, 
fom allerede er overbeviift; il prêche 
dans té désert, fan — i Orke⸗ 
nen, der er Ingen, ſom horer ham; 


Pré. 


prov. a beau - qui vient de loin, 
man lytter fjelden til bens Raad, man 
iffe fjender; el. ben, man ikke fjender, 
fan ſagtens tale om fine Fortjeneſter, 
thi Ingen fan mobbevife bem; on a 
beau précher qui n'a cure (gf. cœur) 
de bien faire, det nytter ifle at for: 
mane ben, ſom ikke vil rette fig.[p.u. 

Précheresse, f. Dominilanernonne; 

Précheur, m. Munk af Dominita 
nerorbenen (ifær i pL; ogf. frère —); 
iron. voilà un beau —, bet er en uéfel 
Præditant; fa. c'est un - éternel, det 
er en ebinbelig Moralift, ban bar als 
tin Noget at indvende felo imod be 


uſtyldigſte Ting. [font altib moraliferer. . 
Précheuse, f. Dybépræbifantinbe, 
Précieuse, f. affecteret Fruentimmer 


t fin Tale og fine Mauerer; Snerpe, 
Sippernip. 
Précieusement, ad. omhyggeligt, 


med for Omhu; bruges ifær me 


garder og conserver; je conserverai 
- cette marque de votre amitié, jeg 
ffal omhyggeligt bevare bette Tegn 
paa Deres Venſtab; (Peint.) un ta- 
bleau - fait, ct med flor Omhu udar⸗ 
beivet Maleri. 

Précieux, se, a. koſtbar; fig. bes 
tydelig; Hær, dyrebar; føgt, affecteret; 
omhyggelig; pierres-ses, Edelſtene; 
les moments sont -, MPieblittene ere 
tofibare; ber er ingen Tid at give 
bort; sa vie est -se à l’état, pans 
Liv er vyrebart for Staten; un style 
-, en ſiirlig, affecteret Still; (Peint.) 
ce tableau est d’un fini +, bette Ma: 
leri er malet med overordentlig Ombu ; 
.… 8. m. det Søgte, bet Sürlige, bet 
Gorffruebe. [og Bæfen, Snerperi; p. «. 

Préciosité, f. føgt Siirligbed i Tale 

Précipice, m. 


du —, flaae paa Fordærvelfens Rand; 
entraîner q., jeter q. dans le —, rive 
En bort el. ftyrte En i Fordærvelfens 
Afgrunt. 

Précipitamment, ad. pan en over: 
ilet Maade, i Saft, hovedkuls, over 
Hals og Hoved. . 

Précipitant, m. (Chi) Middel, 

fom bevirfer et Bunbfalb. — 
” Précipitation, f. Jil, flor Haft; fig. 
Overilelfe: agir sans -, banbie uden 
Overilelfe; (Ct.)Bunbfælbning, Frem: 
bringelfe af et Bundfald. 


fgrund; fig. flor 
Fare, ftor Uiyffe; être sur le bord 





Pré. 


Précipité, m. (Chi) Sunbfaft. 

Précipité, e, p. haſtig, ülfærbig; 
oberilet: (Chi.) bunbfælbet. 

Précipiter, v. a. fiprte i en Afgrund, 
nedſtyrte; fig. au bringe i Ulptfe 
og Fordervelſe; fremffpnbe, bafte med; 
overife; (Chi.) bundfælde; v. pr. ftyrte 
fig ned, ſtyrte fig i; forhaſte fig, over: 
ile fig; - ses pas, fordoble fine Skridt; 
cette démarche a -é sa perte, bette 
Skridt far fremffyndet hang Under⸗ 
Gang; - q. dans le malheur, ſtyrte 

1 Uiytfe; se - dans les bras l’un 
de l’autre, flyrte fig I binanbens Arme, 
ile atomarme hinanden ; se - sur l’en- 
nemi, fiprte løg paa Fienden; se - 
dans le danger, fiprte fig i Karen. 

Préciput, m. (Jur.) Het, fom tils 
flaacs en Arving forlods for Med⸗ 
arvingerne; Fordeel, fom forud er 
tiftanet en overlevende WÆgtefælle. 

Précis, m. Hovebinbholb, fort, fum: 
mariſt Udtog. 

Précis, e, a. beſtemt, berammet, 
faſtſat, nsie angivet; noiagtig: ut: 
tryffelig; henfigtsſpvarende; venir à 
l'heure —e, fomme til ben beſtemte 
Zime; faire des demandes précises, 
forebringe for Retten udtryMelige, for: 
. Melige Degjæringer el. Klager; pren- 
dre des mesures —es, tage pasienbe, 
fenfigtéfharente Forholdsregler; lan- 
gage -, beftemt Sprog, fom ubtryfter 
netop hvad der flal figes og intet vi 
dere; cet homme est -— dans ses dis- 
cours, denne Mand er beflemt og 
fammentrængt i fin Tale. 

récisément, ad. noiagtigen, netop ; 
fa. ganile rigtigt; dire — ce qu’il faut, 
fige netop hvad der behøves; vous 
allez partir pour Paris? —, De har 
i Sinde at reiſe til Paris? ja, netop. 

réciser, v. a. ngie beſtemine, nøle 
angive, fremſtille noiagtigen; il faut 
-les circonstances, man maa nøie 
betegne el. angive Omftændighebderne. 

Précision, f. Beftemther, Noiagtig⸗ 
hev © Udtryk, ſammentrangt Frems 
filling af Roget uden alt Overflødigt; 
nøden; noiagtig Adſtillelſe og Ude⸗ 
luftelfe af alt Ubedkommende (p. u.); 
s'exprimer avec -, ubtryfle fig med 
Beſtemthed. [foranfert. 

Précité, e, a. (Pal.) forud anført, 

Précoce, a. tidligt moden; fom 
bærer tidligt moden Frugt; fig. fom 


341 


Pré. 


udviller fig tidligt; ubétimeligs s. f. 
tidligt modent Kirfebær; un cerisier -, 
et Kirfebærtræ, fom bærer tidligt modne 
Kirfebær, Maitiriebærtræ; un enfant 
— et tidligt uddannet Barn, ct Barn, 
fom bar flørre Forſtand end Alderen 
medfører; ce que vous dites là est —, 
prab De figer der er ubetimeligt. 

Précocité, f. tidlig Modenhed; fig. 
tidlig Uddannelſe, UÜbetimelighed. 

Précompte, m. (Fin.) Regning med 
Afdrag forud; p. u. 

Précompter, v. a. (Fin.) fradrage 
forüb, afforte Roget forud i en Reg: 
ning; p. u. [Opfattelfe af Noget; p. u. 

Préconception, f. forſte uprøvede 

Préconcevoir, v. a. opfatte forud 
uden Prøven, forubfattes p. u. 

Préconisation, f. Œrtlæring i bet 
pavelige Confiftorium, at en udnævnt 
Biſtop el. Benificiariug bar be for: 
langte Egenſtaber. 

Préconiser, v. a. erklære i bet pa⸗ 
velige Gonfifiorium, at en udnævnt 
Biffop er værdig til fit Embede; fig. 
beromme, lovpriſe; — un remède, rofe 
Fortrinligheden af et Legemiddel. 

Préconiseur, se, s. Lovpriſer, Be⸗ 
rommer. 

Précordial, e, a. (an.) henhorende 
til Mellemgulvet; pl. m. -diaux. 

Précurseur, m. Forløber, En, fom 
bebuber en Andens Komme; Forgœn: 

er; Forvarſel; ogf. a. signes -s, 
egn, fom bebube Et ef. Andet, vars⸗ 
lende Tegn. 

Prédécédé, e, p. (Pal.) fom forud 
er afgaaet ved Døden; s. En, fom 
er død førend en Anden. [en uden. 

Prédécéder, v. n. (Pal.) døe førend 

Prédécès, m. (Pal.) Død, fom ind⸗ 
træffer førend en Andens. 

Prédécesseur, m. Forgænger, Fors 
mand; pl. Forfæbre. . 

Prédestinateur, m. En, fom troer 
paa en forubbefiemt Stjæbne. 

Prédestinatianisme, m. tictterſt Lære 
om en forubbeftemt Udkaarelſe, el. ont 
en forubbeñtemt Fordommelſe el. Sas 
ligheb. 

Prédestinatien, m. Tifhœnger af 
Læren om en forubbeftemt Udkaarelſe. 

Prédestination, f. foruvbeftemt lbs 
faarelfe til Salighed; forubheftemt 
Stiæbne, uunbgaaelig Stjæbne. 

Prédestiné, e, p. forudtaaret; forud⸗ 


Pré. 


beftemt; s. Menneſte, fom er forud⸗ 
faaret tif Salighed; fa. il a un vi- 
sage de —, ban bar et fyldigt, rod⸗ 
musſet og vel tilfreds Anfigt 
Prédestiner, v. a. forubfaare til 
ten evige Salighed; forubbeftemme. 
Prédéterminant, e, a. (Thé.) fots 
udbeſtemmende; s. En, fom antager, 
at Gud forudbeſtemmer Menneſtets 
Panbiinger. | 
Prédétermination, f. (Thé.) Forud: 
betemnelfe af Menneſtets Sanblinger. 
Prédéterminer, v. a. (Thé.) for: 
nbbeftemme Menneſlets Sanblinger. 
Prédial, e, a. (Jur.) vedkommende 
ct Gods, en Sorbeienbom, en Arve: 
lod; bæftenbe paa famme ; pl. m.-diaux: 
Prédicable, a. (Log.) fom fan overs 
forces paa et Subject (om et Prebi 
cat); v. 
Prédicament, m. (Log.) en af be 
tt Gathegorier, hvorunder Ariſtoteles 
vilde henføre alleGfenftande ; fig. og fa. 
être en bon ou en mauvais —, flaae 
i et godt el. flet Rygte; v. 


342 


Pré. 


Prééminence, f. Fortrin, Forrang; 
avoir la- sur q., have Fortrin eller 
Forrang for En. 

Prééminent, e, a. fortrinlig, ub- 
mærket, meeſt fremragende (ifœr i 
moralſt Forſtand); c'est son mérite -, 
bet er fans meeft fremragende, meeft 
udmærfede Fortjenefte. ' 

Préemption, f. (Jur.) Statskasſens 
Ret til at kiobe forud Barer, hvis 
Værdi er unoiagtigen angivet. 

Préétablir, v. a. forud fafifætte, 
forud beftemme. 

Préexcellence, f. flor Overlegenber, 
hoieſte Grad af Fortrinlighed. 

Préexistant, e, a. (Thé.) forudtil- 
værende, foin bar været til før en anden. 

Préexistence, f. (Thé.) Forudtil⸗ 
værelfe, et Bœfens tidligere Tilværelfe 
end ct andet. [tidligere end en Anden. 

Préexister, v. n. (Thé) være til 

Préface, f. Fortale, Forord; Ind 
ledning, Indgang. 

Préfectural, e, a. henhørende til et 
Præfectur, udgaaet fra en Præfect; 


Prédicant, m. proteſtantiſt Prœft, | pl. m. -raux. 


Præbifant (foragteligt Udtr.). 
Prédicateur, m. Prævifant; offent: 
lig Forfynder el. Udbreder af vidfe 
Lærdomme. 
Prédication, f. Forkyndelſe af Evans 
geliet; Præbditen (i d. Letpbn. p.u.). 
Prédiction,f.Zorudfigelfe;Spaadom. 
. Prédilection, f. Forfjærlighed. 
Prédire, v. a forubfige hvad ber 
vil fee; forfpnbe forud; ſpaage. 
Prédisposant, e, a. (Méd.) bruges 
i Udtr. cause -e, Warfag, fom forans 
lebiger en el. anden Sygdom, el. ſom 
libtefterlibt gjør modtagelig for famme. 
Prédisposer, v. a (Méd.) gjøre 
efterhaanden modtagelig for en Syg⸗ 
tom; fig. fremfalve el. medføre en 
Tilboielighed til Roget. 
Prédisposition, f. (Méd.) forud: 
gagende Modtagelighed for en Sygdom. 
Prédominance, f. (Méd.) fremf er: 
ſtende Indflydelſe. 
Prédominant, e, a. fremherſtende. 
Prédominer, v. n. fremherſte, have 
Overhaand over; v. a. beberfle i høi 
Grad; c’est l'intérêt qui prédomine 
en lui, det er Ggennytten, fom er 
fremberffenbe hos ham; c’est l'intérêt 
qui le prédomine, bet er Egennytten, 
fon ifær beherſter ham. 


. Préfecture, f. Præfectur, Beſtyrelſe 
af et Departement i Frankrig, Amt: 
manbéffab; en Præfecté Diftrict el. 
Departement, hang Embedstids Ba: 
rigbeb; bang Hotel; bang Comptoir; 
la - de police, Politiovrighedens Em⸗ 
bebe i Paris, Politimefterens Hotel, 
hang Comptoir ſammeſteds. 

Préférable, a. fom fortjener at 
foretræftes; la mort est - à Pinfamie, 
Doden maa foretræffes for Stixnbfel. 

Préférablement, ad. fortrinsviis, 
fremfor; il faut aimer Dieu - à toutes 
choses,, man maa elfe Gud over 
alle Ting. 

Préférence, f. Gortrin; pi. Bevifer 
paa Eng fœrbeles Agtelfe el. Bens 
ſtab; je vous donnerai la -, jeg vil 
give Dem Fortrinet; cet emploi lui 
a été donné par - à tout autre, dette 
Embebe er givet ham fortrinsviis for 
enhver Anden; prendre qe. de —, give 
Roget Gortrinet, vælge Noget frem 
for alt Andet; vous êtes trop accou- 
tumé aux -s, De er aftfor vant til 
at blive foretrutten, til at modtage 
Bevifer paa færdeles Opmaertfombet. 

Préférer, v. a. foretræffe, give For: 
trinet; ville bellere; il faut - Phonnéte 
à l'utile, man maa foretrætte det 








. Pré. 


Reiſtafne for det Nyttige; il préfére 
de se retirer, han foretraf at trœfte 
fig tilbage. - 

Préfet, m. Præfert, Statholder bos 
Romerne; førfte Dorighed i et Des 
partement i Srantrig, Amtmand ; forb. 
Unbervisningéinfpecteur, foin bavbe 
Opſyn i en Hoiſtole med Elevernes 
Flid og Opforſel (censeur des études); 
= de police, Politiovrighed, Politime: 
fier i eines Departementet; — mari- 
time, Beſtyrer af Søvæfenet i ct Sø: 
diſtrict. 

Préfète, f. en Praæfects Kone. 

Préfinir, v. a. (Pal.) faftfætte en 


Tid, i hvilken en Sag ſtal afgiores; p u. 


réfix, e, a. (Pal.) beftemt, fafts 
fat; lettre de change à jour -, Vexel, 
fom betales paa en beftemt Dag uden 
Løbedage; deuaire -, Underholdning 
for en Ente, beftemt i Xgteſtabscon⸗ 
tracten. 


Préfixion, f. (Pal.) Beftemmelfe (af |. 


en Termin el. en Udfættelfe); v. 

Préfleuraison, f. (Bot ) Rnopleiet, 
Stillingen af Blomfiens Dele i Knop⸗ 
leiet, før den ubfpringer. [Gulvirættere. 

Prégation, f. antet Trakkejern hos 

Prégnant, e, a. (Méd.) bœftig, 
voldfom (bruges fun i Gorbinbelfe 
med douleur øg mal). [tion). 

Prégnation, f. €vangerffab (gesta- 

Préhension, {. Dorigbedens Bemæg: 
tigclfe af Fornodenhedsartikler imod 
en beftemt Æart; (Méd ) Snbtagelfe 
af et Næœringsmiddel. 

Préjudice, m. Skade, Sorurettelfe; 
porter —à q., tilfoie En Stade: au - 
de sa réputation, tif Stade for bang 
gode Navn og Rygte; sans - de mon 
droit, uden at træde min Ret for nær, 
uden at gjøre Subareb i famme. 

Préjadiciable, a. ſtadelig; foruret: 
tenbe; cela est - à son commerce, 
bet er tif Stade for hang Handel. 

Préjudiciaux, a. m. pl. (Pal ) bru: 

es fun i Ubtr. frais -, Retégebybr, 
om maa ubrebes for ber fan appel: 
levres tif en følere Domfitol. , 

Préjudiciel, le, a. (Pal.) bruges 
fun { Hbtr. question -le, Spørgsmaal, 
fom niaa afgieres fer Hovedſagen 
fan behandles; moyens -s, Midler, 
et faavant foreløbigt Rets: 
porgsmaal forfvares. | 

Préjudicier, v. n. flade, være til 


Pré, 


Stade for, gjøre Skaar el. Afbræt i; 

forurette; la débauche préjudicie à 

la santé, Sviir flader Sundheden; 

cela préjudicie à sa réputation, bet 

ge Skaar i hang gobe Navn og 
ygte 


Préjugé, m. forubfattet Mening (1 
d. Betydn. bruges bet almindeligt £ 
flet Forſt, naar bet ikke modificeres 
af et tiffsiét Adjectiv); Fordom; For⸗ 
varfel, Tegn paa hvab ber vil inds 
træffe; (Jur.) foreløbig Kjendelfe i en 
enfelt Poft af en Sag, Præjudicat; 
se défaire dun», aflægge: en foruds 
fattet Mening; un homme à -s, et 
fordomsfuldt Mennefle; dissiper, dé- 
truire les -s, abfpreve, tilintetgiore 
Sorbominene; le bon accueil qu’on 
lui a foit est un - pour le succès de 
se demande, ben gode. Mobtageife, 
man bar vift ham, er et Forvarfel 
for bet gobe Udfald af hang Forlangenbe, 
Préjuger, v. a. formode, domme 
om Noget forud efter foreganente . 
Omftœnbigheber; (Jur.) afgive en 
foreløbig Kjendelfe t en Sag; afgjøre 
et Spørgsmaal foreløbigt, før man 
fjender famme ngie. . 

Prélart, m. (Mar.) Prefeuning. 

Prélasser (se), v. pr. paatage fig 
en ftoit Mine, gaae gravitetiff, bryſte fig. 

Prélat, m. Prœlat, fornem Geitlig, 
ber udøver en Suriébiction, faafom 
Biffoppen; Geiſtlig ved det pavelige 
Hof, ver bar Ret til at bære den 
violette, Farve. 

Prélation, f. Fortrinsret, hvorefter 
Born have fortrinlig Adgang til deres 
Faders Embede. i 

Prélature, f. Prælatværbdighed. 

Prêle, f. (Bot.) Padderotte, Skav⸗ 
græs, Gtrabegræs, Seftebale. 

Prélecture, f. Gjennemlæéning af 
Manufcriptet før bet trykkes; p. u. 

Prélegs (gs udt gue), m. (Jur.) 
Prœlegat; forlods Legat, fom udleves 
reg for Arvens Deling. 

Préléguer, v. a. (Jur,) teſtamen⸗ 
tere forlods. [græs (préle); p. u. 

Préler, v. a, polere med Skav⸗ 

Prélèvement, m. foreløbig Opta⸗ 
gelfe el. Fradragelfe af en Deel af 
en Arv el. et Bo. 

Prétever, v. a. optage el. fradrage 
forlods før Arvens Deling en Deel 
af Boets Masſe. 


Pré. 


Préfibation, f. (Féo. ' 
anmasfede Ret til Nydelſe af Brute 
natten (cuissage). 

Préliminaire, sø. foreløbig, forbere 
bende, indledende; discours -, Fortale, 
—A articles -s, foreløbige, 
udledende 5 — fom maae afgjo⸗ 
res førend Dovebfagen; ...s.m;: fore⸗ 
— Forſog; le - de conciliation, 
Bo og paa at erbolbe Forlig; pl. 

elobige, indledende Puncter, Pra⸗ 
liminarier. 

Préliminairement, ad. forelobigen. 

Prélire, v. a. (Impr.) lafe og gien⸗ 
nemfee ven forſte Gorrectur, fer ben 
ſendes til Forfatteren; p.u. 

Prélombaire, a. (An.) beliggende 
foran Lænderne. 

Prélude, m. Forſpil, Forſang, im- 
proviferet Mufifnummer t Form af 
et Forfpil, Præludium; fig. Forlober, 
Forvarſel; dorberedelſe, Indledning. 

Préluder, v. n. præludere, ſpille 

orſpil; øve fin Stemme i forſtjellige 

oner for man begynder en Sang; 
fig. give en Idee om hvad man fors 
maaer at gjøre; forberede fig til nos 
get Større ef. Banfleligerc;°- à une 
ch. par ane autre, bane fig Bei til 
en Ting ved Hjælp af en anden. 

Prématuré, e, a. for tidlig moden; 
fig. for tidlig udviklet; for tidlig ind: 
truffen; for tidlig begyndt, ubetimes 
lig; une murt -e, en altfor tidlig 
Død; votre démarche est -e, Deres 
Skridt er ubetimeligt, overilet. 

Prématurément, ad. altfor tidligt, 
før Tiden. , - 

Prématurité, f. fig. altfor tidlig 
Modenhed, for tidlig Udvikling. 

Préméditation, f. foregaaenbe Over: 
veielſe; Overlæg ; sans-, uden Overleg. 

Prémédité, e, p. forubbetænft, for: 
fætlig. [forud overveie, over lægge. 
” Préméditer, v. a. forud betænte, 

Prémices, f. pl. Forſtegrode, Jor⸗ 
dend førfte Afgrode; Hjordens Forſte⸗ 
fodte; fig. førfte literaire Arbeider; 
en Regjedings forſte Periode; førfte 
Frugter; purſte Kjærlighed. 

Premiet, ère, a.n. forſte; forrefte; 
fornemfte, fortrinligfe, ppperfe; uund⸗ 

aaelig, uundværlig; tivligfie; overs 
kanin. flygtig, løfelig; s. ven Forſte; 
s. m. førfte Etage; s. f. (Impr.) 
- forfle Correcturart; s. f. pl. (Th.) 


, 


381 
———* Loger i forſte Glage; le canse -ére, 


Pre. 


Tingenes forte Ophav, Dub: la ma- 
tière -ère, Urfiof, Grunbfiof; nom- 
bre —, Primtal; - médecin, Overlæge ; 
- président, Overpræfibent; les -s be- 
soins de la vie, Livets ferfte uund⸗ 
gaaelige Fornsdenheder; ce n’est 
qu’une -ère idée, det er fun en loſe⸗ 
lig, overflabiff Idee; le — venu, den 
&orfifomne, ben Forſte ben Bevfte : 
il a pris le - venu, ban bar taget 
ben Førfte ben Bebfles confier son 
secret au -venu, betroe fin Hemme⸗ 
lighed til Enbverfombelft; marcher le 
_, gane førft, forreft: se jeter dans 
l’eau la tête la —ère, ſiprie fig paa 
Hovedet ned i Banbet; prov. il est 
éjourdi comme le - coup de matines, 
ban er meget overgiven; il vaut mieux 
être le - que le dernier de sa race, 
det er bedre at ſtylde egne Fortjeneſter 
fin Rang og Formue, end fun at 
ſtylde Forfedre famme; il demeure 
au —, ban boer paa forſte Sal; lire 
une feuille en -ère, læfe et Art i 
førfte Gorrectur; . .. loc. ad. en — lieu, 
for det Forſte; (Jeu) jouer en — 
{pifle ferft ud, bave Forhaanden. 
Premièrement, ad. for det Førde. 
Premier-né, m. førfleføbte Søn 
(vet bebber itfe première-née om en 
Pige); pl. des premiers-nés. 
Prémisses, f. pl (Log.) Præmids 


fer, Gorfetninger hvoraf en Glutning 
ubbrages. 
Prémontré, m. Prœmonfiratenfers 


munt, Slags Auguitinermunt. 

Prémotion, f. (Thé.) Guds beſtem⸗ 
mende Medvirkning ved Menneſtets 
Handlinger. 

Prémunir, v. a. beffferme, bevare, 
beflytte, betrpgge; v. pr. filtre fig 
imod, beſtytte fig imod; se - contre le 
froid, beffytte fig imod Kulden; se — 
contre les erreurs, fiffre fig imod 
Vildfarelſer. 

Preuable, a. ſom let fun erobres, 
indtagelig (om Bper og faſte Plad⸗ 
fer); fig. beſtikkelig (om Perſoner); 
il n’est — ni par or ni per argent, 
ban lader fig iffe beſtikke, ban er ikke 
tif at vinde enten med Guld eller 
Sølv. 

Prenant, e, a. modtagende; (Fin.) 
partie -e, Modtager; (H. n.) queue 
-v, Snohale, Hale, hvormed visfe 


— 








Pre, 


Dyr, ſom Mberne, noce fig faſt ti 
Grene og vestige Gienfianbe. 
endre, v. a. tage, gribe; tage 
fat paa; tage paa, ifere fig; tage 
med fig; fratage, berøve; bemægtige 
fig; fange; fængete; erobre; overs 
rumpte; fpife, brifle, nyde; forlange; 
jobe; vælge, foretræffe; fig. fatte, 
forſtaae; forffare; — les armes, gribe 
til Vaaben; on ne sait par où le, 
man veed itfe, hvor man flal tage fat 
aa ham, han er fmertefulb over bele 
egemet; fig. han bliver let vred; el. 
ban er ufølfom, Intet rører ham; - 
å pleines mains, å (el. de) toutes 
mains, tage til fig det Bedfte man 
bar lært, iffe fave nogen Eeilighed 
til at berige fig undflippe; — une af 
faire en main, antage fig en Sag; 
-en main les intéréts de q., forfoare 
Ens Interesfer; — une ch. du bon 
côté, tage en Sag fra ben rette Side; 
prov. — le tison par où il brûle, - 
une affaire à contre-poil, tage en 
Sag fra den forfeerte Side; il en 


prendrait sur l'autel, han tager Ait Heſt 


hvad ban fan faae, og overalt hvor 
ban fan finde Noget; il est à — (el. 
il n’est pas à -) avec des pincettes, 
ban er faa fuubfig, at man iffe fan 
røre ved bam; - le mors aux dents, 
løbe 10bff; c’est vouloir — la lune avec 
les dents, det er at ville forfsge vet 
Umutige;...- un habit, tage en Kjole 
paa; — le' deuit.- anlægge Sorg; - 
l'habit de religieux ef. blot - Phabit, 
ane i Munfetlofier; - le voile, blive 

onne; —-le froc. blive Munk; - le 
petit collet, antage den geifilige Stand; 
...- un parapluie, tage en Paraply 
meb fig; -q. à la gorge, gribe En i 
Gtruben; - q. au corps, par le corps, 
bemægtige fig Œns Perjon, fætte En 
faft; — de (par) foree une femme, 
voldtage et Sruentimmer; - l'occasion 
aux cheveux, - la balle au bond, à 
la volée, gribe Leiligheden, naar den 
tilbyder fig; - q. par son faible, tage 
En fra fans fvage Give; — q. par 
ses propres paroles, gjendrive En 
med bané egne Ord; -q au mot, 
tage En paa hang Ord, modtage 
bang Tilbud ſtrax; — q. sur le 
fait (en flegrant délit) gribe En i 
Øjerningen; -q. la main dans le ssc, 


gribe Œn à det Dieblit ban begaaer 


bet; il y a pris le typhus, $ 


et Tyveri; -q. saus vert, overrumple 
En uventet; — q. au pied levé, tvinge 


En tif at gjøre Noget sieblitfeligen ; 
-q. au sant du lit, gaae ben at træffe 


En tidligt om Morgenen for ifle at 


gaae glip af bam; la pluie nous prit 
en chemin, Regnen overfaldt og uns 
berveis; la fièvre l’a pris, ban bat 
faaet et Feberanfald ;… - du café, brifte 
Kaffe; - du tabac, bruge Snuustobal; ” 
- l'air, tage friff Luft: tage paa Lans 
an er 
bleven fmittet der af Typhus⸗Feber; 
- de mauvaises habitudes, paabrage 
fig flemme Baner; il a pris son pli, fan 
er uforbebertig, ban laber fig tite 
mere rette; il prend des airs, fan 
giver fig en vigtig Mine, ban antas 
ger et ſtolt Bæfen; - le ‘haut ton, te 
- sur le haut ton, le - très haut, tale 
i baie Toner; - le dessus, tomme 
igjen til Kræfter; komme i bedre Kaar; 
l'affaire prend un bon tour, Sa⸗ 
gen tager en god Vending; — le 
galop, flaae ind £ Balop (om en 
);...ce marctand prend trente 
francs de l’aune de ce drap, benne 
Kjøbmand forlanger 30 Gr. for Alen 
af d. Rlœbe; je prendrai le tout à 
six francs la pièce, feg fjøber det Hele 
for 6 Fr. Stykket; prov. qui prend 
se vend, ben, fom tager mob Gaver, 


underkaſter fig Giverens Billie, ef. 


formaaer ikke længer at mobftane Gris 
felfen; ... où avez-vous pris cela? 
hvor bar De hørt det? Hvorfra bar 
De den Nyhed; — femme, gifte fig; 
- så bonne part de la fête, tage god 
Deel i Feſten, more fig dygtigt; je 
n’y prends ni n’y mets, Tingen cv 
mig aldeles ligegyldig, el. jeg fots 
tæller Hiſtorien ſom ben er, jeg læge 
ger Intet til og tager Intet fra; — 
une affaire à ses risques, périls et 
fortunes, tage en Sag paa fit Ans og 
Tilfoar; - une affaire à forfait, overs 
tage en Gag mob en beftemt Afgift, 
hvad enten ber bliver Tab el. Gors 
deel; - un engagement, inbgaae en 
Forpligtelſe; = le haut bout, vælge 
ben øverfte el. fornemfte Plads; - un 
expédient, vælge et Middel tif at 
gføre Ende paa en Sag; - ses me- 
sures, tage fine Forholdsregler; — 
une résolution, un parti, tage en 
Beſlutning; - son parti, beftemme fig 


Pre. 


i en vanfielig Sag; finde fig i hvad 
ber faa end fler; - le parti de l'épée, 
vælge den militaire Vei; = parti pour 
q. ertlære fig for En; - parti, lave 
fig hverve; — parti avec q. gade i 
Gus Tjeneſte; -son mal en patience, 
bære fit Onde, fin Lidelfe med Taalmo⸗ 


dighed; - dutemps, udſatte cl. forhale 


Moforclfen af Noget; medtage lang Tid ; 
- son temps, giore Hoget efter fin 
Leilighed; benytte bet gunitige Dieblif ; 
"le temps-de q., vælge det Dieblit, 


ber er Œn bebft beleiligt; -ses avau- 
tages, benytte fig af Leiligheden, naar 
ben tilbyder fig; - de l'avantage el. 


son avantage pour monter à cheval, 


. fane pan et boit Sted for at flige 


til Def; - de l'âge, blive gammel; 
= de l’embonpoint, lægge fig uv, 
blive feed; -la grande (haute) main 


dans une affaire, overtage Befiprel: 
= la fuite, - le large, 
flygte; — l’épouvante, forfærbes, fors 


fen af en Gag; 


frættes. plubieligen; - son élan, tage 
Sart til, foinge fig frem; - le change 
Sur une affaire, lave fig føre bag 
Lyfet i en Sag; - la liberté de, tage 
fig ben Frihed; - des libertés avec q., 
omgaaes for frit med Cn; - les avis, 
les voix, indſamle Stemmer; — la 
parole de q., tage et Løfte af En; 
- la parole, begynde at tale; vous 
prenez mal mes paroles, De miss 
forfiaaer mine Ord; - qe. à rebours, 
à gauche, de travers, tage Roget for: 
keert, forflaae det galt; - qe. en bonne 
part, optage Noget vel; tage det i 
god Forſtand; - qe. au pied de la 
lettre, à la lettre, tage Noget bogs 
ſtaveligt; — qe. sur soi, foare for Ro: 
get, overtage Anfvaret for Noget; - 
la mouche, -la chèvre, blive pluvfes 
lig vred, fisbes (et; - la voie de la di- 
ligence, reife med Diligencen; — la 
bonne voie, opføre fig vel, beflitte 
fig paa det Gode; - les devants, tage 
Bor pring for En; fomme ham i For 

bet;...- à témoin, tage til Vidne; 
=q. à partie, angribe Œn for Retten, 
tilregne En Noget, gjøre En anfvars 
lig for Noget; - une chose à cœur, 
tage fig meb Parme af Noget; - à 
tâche de, fætte fig Noget for, beftræbe 
fig for Roget af alle Kræfter (ifær i 
flct Gorfl.);...-une personne pour 
une autre, tage sen Perfon for en 


udfordre, give fig i Saft med, holde fi 
til; give fig til, begynde; blive tyk, føbe | 


Pre. 


anden; -q. pour une dupe, tage En 
for en Todfe; - q. pour dupe, narre 
Œn; - pour bon, troe, tage for aote 
Varer; — garde, tage fig iagt (med 
ne foran det følgende Bert -); - garde, 
betænte (ib. Betpbn. udelades iffe pas 
efter det folg.Berb.); . . . - racine, flage 
Rod; - feu, fomme i Brand, antœn: 
beg; - haleine, træffe Veiret; - soin, 
brage Omforg for; - pitié, fatte Mer: 
livenbeb med; = faveur, fomme i Jin: 
beft; - langue, inbhente Aunbffab ; - 
querelle, geraabe i Strid; - exemple 
sur, tage Exempel efter; — intérêt à 
qe. interesfcre fig for Noget; - part 
à, tage Deel i;... (Mar.}) - la mer, 
gaae til Søes; — vent devant, falde 
overſtag, breie af; - le plus près, 
breie til Vinden ; - terre, gane i Land.… 
loc. ad. à tout —, naar Ait fommer 
til Alt, i det Hele taget; au fait et 
au —, naar bet fommer an paa at 
handle, naar det kommer til Stykket (v.). 
— v. n. flaae Rob: tage fat; gjøre fin 
Virkning; fryſe til, ſammenlobe; fig. 
lpfles, vinde Bifald; interesſere fig 
for; la vigne ne prend pas dans les 
pays du Nord, Binftotten ſiaaer ilke Rod 
i be nordlige Lande; le feu a pris à 
cette maison, ber er opfommet Ild i 
bette Duus; cette couleur ne prend | 
point, benne Farve bider ikke paa; 
cela prend à la gorge, bet river i 
Halfen; la fièvre lui a pris, ban bar 
faaet et Anfalb af Feber; bien lui a 


pris de s'être corrigé, bet er bekom⸗ 


met ham vel at have forbebret fig; 
mal lui en prendra, bet vil befomme | 
ham ilde; la rivière a pris, Floden 
er lagt til; - sur son nécessaire, tage 
fra fine Fornodenheder, indffrænte fig; 
- à droite, gaae til Doire, — à tra- 
vers champs, gaae ligefrem uden at 
følge Beiens - à travers (les) choux, 
gaae lige til Maalet uven at fade fig 


bolde tilbage af Rogetfombelfi; cette 
pièce n’a pas pris, dette Styffe bar 
itte gjort Lyffe; ce jeune homme a 
bien pris dans le monde, bette unge 
Mennefle er fommet godt frem, bar 
giort Lyffe; il ne prend à rien, ban 
intercéferer fig for Intet; (Jeu) joner 
sans né | fville Solo.... ” | 


— 0. pr. tage fati, tage fin Tifflugt til; | 


| 





Pre. 


ſammen; bruges; un hemme qui se 
noie se prend à tout ce qu'il peut, 


et Mennefle, fom er ved at drukne (om Sadkarrene). 


tager fat i Ait, hvad ban tan faae 
fat pan; ne savoir où se», itfe vide 
boab ban flal tye til; s’en - à q., 
flyde Skylden pan Én; s'y -, bære 
fig ab; elle se prit à pleurer, hun 
gav fig til at græde; ce mot se 
prend figurément, dette Ord bruges 
i figurlig Forſtand; se - d'amitié pour 
q., fatte Benflab for En; se- de pa- 
roles avec q., fomme op at trættes 
med Én; se - de vin, berufes. 

Preneur, se, s. Én, fon tager el. 
fanger Noget; En, fom nyder Noget; 
(Juür.) Leietager; - de taupes, ul: 
varpefanger: — de café, Saffecifler ; 
- de thé, Thevandsynder; - de tabac, 
Œobat{nufer; (H. 1.) - de mouches, 
Stuefnapper; ... a. (Mar.). bâtiment 
-, ©tib, ſom opbringer fartgier. 

Prénom, m. Fornavn, Dobenavn. 

Prénotion, f. (Did.) foreløbig, over: 
fladiſt Kundflab tif en Materie, man 
itte bar noie prøvet. 

Préoccupation, f. Tanternes ubelut; 
kende Befliwftigelfe med en vis Øjen: 
ſtand; forubfattet Mening; juger sans 
—, dømme uben forubfattet Mening; il 
est dans une telle - d'esprit qu'il 
n’entend rien, ban er faa forubinbs 
taget af Fordom, at ban Intet fatter. 

Préoccupé, e, p. beffjæftiget ude: 
futfenve med en entelt Gjenflanb; 
avoir l’esprit - d'un objet, bave Do: 
vebet fuldt af een Gienſtand; il a 
Pair —, ban feer fan taufefulb ud. - 

Préoccuper, v. a. beftjæftige Tan: 
ken udeluffende; forudindtage (i flet 
Forſt.); sc laisser —, lade fig forud: 
indtage; cette idée le préoccape tou- 
jours, benne Tanke løber ham aftid 
om i Dovebet, beffjæftiger ham beſtandig. 

Préopinant, e, s. En, fom giver 
fin Stemme førend de Andre, Œn, 
fom forft figer fin Mening. 

Préopination, f. en tidligere udtalt 
Mening cl. Anftuelſe; (Méd.) Lægens 
Uvished £. at beftemme en Sygdom 
eiter ſammes Rjendetegn. 

Préopiner, 0. n. give fin Stemme 
førend Anbre, fige fin Mening forf. 

Préordonnance, f. foreløbig Beñem: 


Prè 
Préparage, mn. Forbevedelſe. 
Préparant, e, a. (An.) tilberetende 


[ifær i på). 
Préperatif, m. Tilberedelſe (bruges 
Préparation, f. Forberedelſe; Til⸗ 

beredelfe; Tillavning (ifær om Mes 

bicamenter); tillavet Mebicament. 

Préparatoire, a. forberedende, ops 
lyfende, indledende; s. m. forberedende 
Indledning. . 

Préparer, vu. a. tilberebe; tillave; 
indrette; forberede; ubtœnfe; v. pr. 
tillaves, tilbercbes ; forberede" fig; bes 
fave fig paa Noget; -les voies à q., 
bane Seien for En; cela nous pré- 
pare de grands malheurs, det beres 
ber og flore Uiyfter; — un discours, 
ubtœnte en Tale; -q. à soutenir un 
examen, forberebe Œn til at tage en 
Examen; se - pour un voyage, berede 
fig tif en Reife; se - au combat, lave 
fig til, rufle fig til Strid; le temps 
se prépare à être beau, det lader til 
at blive godt Beir; un orsge se pré- 
pare, bet trœtfer op til et Uveir, et 
Uveir træffer fammen. [legenhed. 

Prépondérance, f. Overvægt, Over⸗ 

Prépondérant, e, «a. overvejende, 
afgisrende. | 

Prépasé, e, p. fat til, beffiffet til (med 
à el. pour); s. m. Oppeborfelébetfent. 

Préposer, v. a. fœtte til at fiyre 
Noget, beffitte til; on l’a -é à la di- 
rection des affaires, man har fat 
ham til at leve Gorretningerne. 

Prépositif, ive, a. (Gr.) fom fættes 
foran anbre Ord; particules -ives, 
Partitler, fom bruges i Begyndelfen 
af fammenfatte Ord; locution -ive, 
flere forenede Ord, der bruges fom 
en Præpofition (vis-à-vis de, à lé 
gard de). _ [Prevofition. 

Préposition, f. (Gr.) Forholdsord, 

Prépositionnel, le, a. beflægtet med 
Prœpofitioncr,brugelig ſom Prapoſition. 

Prépuce, m. Forbud; (H. n.) - de 
mer, Slags Cofier, Plantebpr. 

Prépucine, f. (An.) tlœbrig SBœbffe 
paa bet Indvendige af Dielqaget. 

Prérogative, f. Forret, Gortrin, font 
tilſtaaes visſe Bærdigheder, Prœrogativ. 

Près, pp. nær, nær ved; tæt ved; 
bøg; - næften, henved; - de l’église, 
nærved Kirken; s'asseoir - de q., fætte 


melfe ef. Ordning; p.u.[foruo beftemme. | fig hos En; il est- de midi, RL er 
Préordonner, v. a, forud anorbne, | benveb 12 (om Middagen); il y a - 


Pré 


"Sales om et Sted: il demeure - la 
porte du Nord, ban boer tæt ved Rørres 
port;... près bruges med D. til Per: 
. foner og Ting; men proche, bruges 
fun med D. til Sing;...prav. étre 
_ de ses pièces, ifle være per Raëfe, 
have en tom Lomme; avoir la tête 
- du bonnet, være fort for Dovebet:… 
de près, Loc. ad. nær veb, I Nerheden; 
regarder de —, fee noie til; il y re- 
garde de-, ban feer paa Gfillingen; 
ban fer paa den minbfie Fordeel; 
cette chose le touche de —, benne 
Gag er af flor Bigtigheb for ham; 
ils se touchent de —, de ere nær bes 
flægtøde; se voir de —, buellere; ser= 
rer q. de—, forfølge En hæftigt; te- 
nir q. de près, holde flabigt Die 
med En, holde En firengt; ces en- 
fants se suivent de -, bisfe Børn 
følge ftrar efter hinanden, ber er fun 
en lille Forſtjel i Alder mellem dem; 
je ne le connais ni de- ni de loin, 
keg fjender ikke det Mindſte til ham;.. 
à, loc. ad. tætved binanben ; p. u.… 
à cela —, loc. ad. pan bet Nær, med 
Undtageiſe deraf; il n’est (ef. it n’en 
est) pas à cela, bet bindrer ham iffe 
i at gjøre hvad ban har beſtemt; Det 
er fun en Smaating for ham; det 
ødelægger bam iffe; ... à peu de 
chose —, doc. ad. nœfien, paa lidt 
mær;... à beaucoup =, loc. ad. det 
er langt fra; ...à peu -, loc, ad. 
paa lidt nær, nœfien, omtrent. 

Présage, m. Forvarſel, Sertegn; 
Gisning, Gormobning; mes -s se 
sont accomplis, mine Sormobninger 
ere gaaebe i Opfpyldelſe. 

Présager, v. a. varsle, bebube; 
forubfiges cela ne nous présage rien 
de bon, det bebuber og intet Godt; 
il a lui-même —é sa mort, ban bar 
felv forubanet el. forubfagt fin Dev. 

Présanctifié, m, (Égl.) forudindviet 
Hoftie; la messe des-s, Mesſe, ver 
hvilken der bruges forud inbviebeDoftier. 

Presbyopie, f. Langſynethed (pres- 
bytie). 

Presbyte, s. (Opt.) Œn, fom fcer 
bebre langt borte end nær ved, en 
Langſpnet; a. fangfynet, fjernfonet; 
avoir la vue, være fjernfynet. 


Fi i 
7 ES 


Pré. 


rende Pref 
gaarden; pi. m. -raux. 

Presbytère, m. Proftegaarb, Præs 
ſtebolig; forb. Præſteraad, Præftefor: 
ſamling. [nernes Lære og Sect. 

Presbytérianisme, m. Presbyteria⸗ 

Presbytériat, m. Xfoftes Væerdig⸗ 
bed i en presbyterianſt Menigbed. 

Preshytérien, ne, s. Dresbyterianer, 
engelf Proteflant, fom iffe ertjenber 
a! biffopyeligt Overhoved; a. presbp⸗ 

an 


Presbytie, f. f. presbyopie 

Prescience, f. Forudvidenhed (fun 
om Gud). [fen; a. forubvitendes p. u. 

Prescient, s. m. forudvidende Va⸗ 

Prescriptible, a. (Jur.) font ver 
fan vindes Hevd paa. 

Prescription, f. (Jur.) Gienboms 
Crhvervelfe paa Grund af en vis 
RNætfe Aars uafbrudte Beſiddelſe; 
Hæevd; Gields Befrielſe paa Grund 
af en vis forloben Tid, hvori ſamme 
itte er fordret; Forſtrift, Befaling (p.u.); 
-S médicales, Lægers Forſtrifter. 

Prescrire, v. a. foreſtrive, befale; 
(Jur.) vinde Hævd paa; tilintetgjøre 
en Gjelb formedelft bens XElde; v. pr. 
foreſtrive fig; tilintetaisres el. tabes 
formevelft db; v. = paaberaabe 
ci. gføre Brug af Hœvd; fig. l'usage 
ne saurait - contre la vérité, Vedtœgt 
formaaer iffe at tilintetgigre Sandhed. 

Préséance (s udtales” fiærft fom i 
séance), f. Forſede; Ret tif at gane 
foran en Anden; Forrang. 

Présence, f. Rarværelfe: Tilſtede⸗ 
værelfe; fig. - d'esprit, Aandsner⸗ 
vœrelfe; droit de -, Godigiorelſe, 
fom i et Samfund betales be tilſte⸗ 
beværende Medlemmer; en —, loc. ad. 
i Rærværelfe af, ligeoverfot hinanden; 
les deux armées sont en -, be to Ars 
meer flaae ligeoverfor hinanden; en 
de q., i Ens Nærværelfe, for Ens Dine. 

Présent, e, a. nærværende, nuvæs 
rende; tilftebeværende; cela m'est 
toujours — à l’esprit, bet ſtager altid 
levende for mine Tanter, det foreſoce⸗ 
vet mig beſtandig; Dieu est - partout, 
Gud er alleftebénærværenbeseethomme 
est - à tout, il est — partout, benne 
Mand ex allevegne, er overordentlig 
briftig; il n'est jamais-, bart er al: 
tid abfprebt, fan bar aldrig fine Tan: 











Pr 


fer ſamlede; avoir l'esprit, befibbe 
Tantsnærværelfe; avoir la mémoire 
—, bave en levende Hukommelſe; la 
-e lettre, bet nærværende, foreliggende 
Brev ; remède —, fraftigt Læegemiddel, 
ſom virter vicblifteligt; (Zur. épou- 
ser par paroles de —, gifte hinanden 
ſtrax; ...à-—, doc. ad. nu; les hom- 
mes d'à -, Menneffene nuomflunber; 
pour le -, loc. ad. for Siebliflet, 
nu, for nærværende Tid; de -, loc. ad. 
nu (notarialt Udtr. v.). 

Présent, m. Gave, Foræring; ben 
nærværende Tid, Nutid; på m. be 
Tilſtedevcerende; donner qc. en - à q., 
give En Noget i Forcring; faire - 
de qc. à q., forære En Noget; -s 
de noces, Bryllupégaver. 

Présente, f. (Com.) nærværende, 
foreliggende Brev; le porteur de la —, 
Overbringeren af nærværende Brev. 

Présentable, a. fom det er pasſende 
at byde Nogen; fom fan fremvifes ; (om 
Perfoner) fom fan optræde med Ans 
flanb, fom fan lade fig fee. 

Présentateur, trice, s. Œn, ſom har 
Ret til at foreflaae tilet geiſtligt Embede. 

Présentation, f. Fremviisning, Fores 
sligning ; gremfilling; Indſtilling til 
et Embede; (Jur.) en Advokats Møde 
i Retten for en Client (nu: constitu- 
tion d’avoué)}); le - à la cour, en Pers 
fons Fremttilling for Kongen el. den 
fongelige Familie; da - de la vierge, 
Feſt til Xre Tor Maria, Marias Of: 
fringsfef. [rende Tid; nyligen; firar. 

Présentement, ad. nu, paa nærvg: 

Présenter, v. a. byde, tilbyde; yde; 
forevife; invaive, overrætte; forefille 
En for en Anden, indføre, inbtrobus 
cere: indſtille tif et Embede; - le bras 
à une dame, bøde en Dame Arnien; 
- des lettres de créance, fremvife 
Creditivbreve; - ane lettre de change, 
forevife en Berel til Betaling; — un 
placet à q., indgive et Bonſtrift til 
En; — un enfant au baptême, holde 
et Barn frem til Daaben; - une per- 
sonne à une autre, introducere en 
Perfon hos em anden; — à q. ses 
respects, forfiffre En om fin Hoiag⸗ 
teife; je vous présente les choses 
telles qu’elles sent, jeg foreftilicr Dem 
Œingene faaiebes fom be ere; cela 
présente des difficultés, bet frembys 
der Vanſteligheder; (Mil.) - les armes, 


Pré. 


præfentere Gebehret; - la bataille, tifs 
byde et Slag, nisre de forusbne Lits 
berebelfer til famme: (Mar.)- le bout 
à la lame, feile op i Søen; - le tre 
vers à un bâtiment, lægge Brevfiven 
til et Stib; (Men.) prøve el. anbringe 
et Snebferarbeibe for at fee om vet 
aôfers. ..v. mn. inbfille til et Œms 

be; (Mar.) - au vent, feile faa nær 
Binben fom muligt;... v. pr. inde 
finde fig hos En, fremftille fig 698 
En; gaae hen at beføge En; frems 
byde fig; fremtræde med Anſtand; 
indſtille fo blandt be Anſogende; il 
se présente de bonne grâce, han præs 
fenterer fig meb god Unflanb, ban 
har behagelige, utoungne Manerer; 
ce palais se présente bien, tette Das 
lads prœfenterer fig fmuft, tager fig 
gobt ud; cela se présente à mon 
esprit, bet falber mig ind, det rinder 
mig i Tante; se — pour une place, 
optræde blandt de Anføgende om et 
Embede; se = pour une partie, frem⸗ 
fille fig i Retten for at varetage en 
Clients Anliggender; il se présente 
une diffculté, ber frembyder fig en 
Banffeligbed. 

Préservateur, trice, a. forebyggende; 
betryggende ; 8. mm, (Dor.) Slagé Ovn, - 
ſom beffytter Forgyldere imod Doit 
ſolvadampen. 

Préservatif, ive, a. forebyggende, 
beffjærmende; s. m. Zorebyggeljesmide 
vel, ræfervativ. behpage, 6 

réserver, v. a. ge, bevare, 
beffjærme; v. pr. betrpgge fig imod, 
vogte fig for; Dieu me préserve de 
penser à cela! Gud bevare mig for 
at tænfe derpaa; se - d’une tentation, 
vogte fig for en Friftelfe. 

Présidence, f. Forfæde, Net til at 
bave Forfædet; Præſidentpoſt; Præfis 
bentépoñiens Varighed. . 

Président, m. Formand i et Sams 
fund, Prefibent, Præfes. 

Présidente, f. Fruentimmer, ſom 
far Forſede i en Forſamling; Præs 
fibentens Kone. 

Présider, v.n. fave Forfædet, fore⸗ 
flane, præfidere; flyre, vaage over: 
v. a. foreflane, præfidere; -_une as- 
semblée, - à une assemblée, bave 
Korfæde I en Forſamling; il préside 
à la direction de l’euvrage, ban forss 
flaaer Ledelſen af Værter. 


Pré, 


Pre, 


Présides, f. pl. Steder, hvorhen ſom He fan opfættes; travl; plaget; 


Spanien fenber Oaleiflaver. 


fammentrængt; je suis —, jeg bar 


Présidial, m. (Jur.) Landret; Ste | travlt; c'est une affaire -e, det er 
bet, hvor Lanbretten holdtes; pl.-diaux.| en Sag, fom det haſter meb, fom 


Présidial., e, a. (Jur.}) henhørende til 
Lanbretten; juge -, Landsdommer; 
pl. m. -diaux. 

Présidialement, ad. (Jur.) bruges 
fm i Ubtr. juger -, dømme efter 
Lanbretten, uden Appel. i 

Presle, f. ſ. prêle, 

Présomptif, ive, a. formeentlig; brus 
ges fun i Udtr. héritier —, formeentlig, 
præfumtiv Arving (den nœrmefe Paa: 
rorende). bildſthed, Hovmod. 

Présomption, f. Formodning; Ind⸗ 

Présomptueusement, ad. paa en 
indbildſt Maade, hovmodigen. 

Présomptueux, se, a. indbildſt, an⸗ 
masſende, hovmodig; flolt; s. et inbs 
bilde Mennefte. 

Prespinel, e, a. (An.) beliggende 
foran Rygraden; p. u. 

Presque, ad. næften, paa lidt nær. 

Presqu’fle, f. Halvo (péninsule). 

Pressamment, ad. paa en paatr@ns 
gende el. presferente Maade; p. u. 

Pressant, e, a. paatrængende, preg: 
førende; vigtig; uopfettelig; overbæœn: 
gende; bœftig; affaire -e, en paatræn: 
gende, uopfœttelig Sag; des raisons 
es, vigtige, indtrængente Grunve; 
des remords -s, baœftige ©amvittigs 
bebsnag; douleur -e, haftig, flittenre 
Smerte; un homme bien-, et mes 
get paatrængente Menneſte. 

Presse, f. rængfel, Stimmel; flem 
Stilling; Forlegenhed, Knibe; (i Engels 
land)Matrospresning; Presfe, Bogtryk⸗ 
trryresfe; Slags feriten ;tiberté dela, 
Presſefrihed; la - périodique, Journal: 
litteraturen ; l'ouvrage est sous +, Vær: 
et er under Tryfning; fig. faire gé- 
mir la —, lade et Vark trytfe; fig. 


d 
af et flet Lag, af en farlig Stilling; 
cet homme est en —, denne Mand er 
i Knibe; ce prédicateur a la —, denne 
Prævdifant bar ftort Tillob; la — est 
à celte étoffe, la - y est, dette oi 
bar en rivende Affætning; il n’y aura 
pas grande — à le faire, ber vil ifte 
være Mange, form bave Lyſt til at 
ges bet; prov. à la - vont les fous, 
osſerne lobe altid efter Trængflen. 
Pressé, e, p. fom bar Oafivart, 


fa. se tirer de la =, rede fig ud h 


ftrar maa beforges; je suis - de finir, 
jeg lœnges efter at faune Ende der: 
paa; = par la faim, brevet, plaget af 
Hunger; il est - d'argent, ban er i 
Forlegenhed for Penge, ban fattes 
Penge; soyez - dans vos narrations, 
værer fammentrœngte i Œbers For 
tællinger. . 

Presse-artère, m. (Chir.) Inſtru⸗ 
ment til at forbinde en Aare; pl. 
des presse-artères. 

Pressée, f. Papir, fon er opftablet 
paa Presfen, Presſefuld. 

Pressement, m. (Phys.) Tryt (om 
Luften). 

Pressément, ad. I Haft; p. u. 

Pressentiment, m. Forudfølelfe, 
Anelſe; un — de fièvre, en Forudføs 


qc., bave Anelſe om Noget. 


licife af Reberanfalb; avoir un — de 


Pressentir, v. u. ane, forudføle; 


føge at opdage, ubforfle; - un mal- 

heur, ane en Ulykke; — q., fonbere 

rå ng intentlon de q., ubforfte Ens 
enſigt. 

Presser, v. a. tryfte, presſe, klemme; 
ryffe nærmere, trænge ſammen; ftærtt 
forfølge, trænge ind paa; paaſtynde, 
hafte med, fremſtynde; (Taill.) perfe; 
fig. drøfte, underføge noie, urgere; 
gane En til Livs, bringe En i Knibe 
i en Diſpyt; bebe intftænbigen; v. n. 
være uopfættelig, overhængende; være 
bæftig (om Smerte); v. pr. trænge fig 
fammen; trykke fig op til En (contre q.); 
ffynde fig; — une éponge, udtryffe 
Vandet af en Svamp; — ses rangs, 
flutte ſi 
ture, ffrive tættere; - l'ennemi, for» 
følge Fjenden bæftigt, trænge ind paa 
am; — les ouvriers, drive paa Ars 
beiberne; - q de partir, ffpnbe paa 
Ens Afreifc; - q. de questions, trænge 
ind paa En (overvælde En) mo 
Spørgsmaal; le temps me presse, 
Tiden ſtynder paa mig, jeg bar fun 
fnap Tid; il ne faut pas trop - cette 


‘comparaison, man maa iffe uraere 


Sammenligningen, fortfætte den for: 
vidt; - son style, ſtrive concift, fan: 
mentrœngt; (Mus.) - la mesure, frem⸗ 
flpnbe Taften, l'affaire presse, Sa⸗ 


nærmere ſammen; — l’écri- 


Pre. 


gen taaler iffe Opfæltelfe; la douleur 
presse, Smerten er bæftig. 

Pressette, f. (Pap.) lille fin Presfe. 

Presseur, se, s. Præsſer, En, fom 
prœsfer Toi. 

Pressier, m. (Impr.) Trykker. 

Pression, f. ryt; la — de l’air, 
Luftens Tryf; machine à vapeur à 
haute —, Doitrpté Dampmaftine. 

. Pressirostre, m. (H.n.) Broffugl, 
Klyde. (el. Urter; p. u. 

Pressis, m. udprasſet Saft af Kjod 

Pressoir, m. Viinperſe; Stedet, hvor 
Druerne perſes; fiin Presſepude hvor⸗ 
med Guldblade presſes paa Papir. 

Pressurage, m. Blinperénina; ſidſte 
og flettefte Viin; (Féo.) Afgift til 
Lebnsberren for Brug af bang Perfe. 

Pressure, f.(Ép.)Roaletitfpibéning. 

Pressurer, tv. a perfe; udpræsſe 
Saften af Frugter; Zig. ubfuge ved 
Afgifter, ubpine. ” 

Pressureur, se, s. Viinperſer, Mand 
el. Ovinde, fom foreflaaer Perſen. 

Prestance, f. god Holdning, vær: 
bigt Udſeende, Anftand; un homme 
de grande -, en ſmul, anfelig Mand, 
en Mand af et imponerende Adre. 

Prestant, m. (Mus.) Principal £ et 
Orgel, Orgelpibe, hvorefter de anbre 
Orgeltoner rette fig. 

Prestation, f. (Pal.) bruges { Uotr. 
-de serment, Gersaflæggelfe; — de 
foi et hommage, Pevivnelfe af fin 
Hpyldeſt for Lebnsberren; — en nature, 
Vevcrance af Brød, fourage 0. desl. 
til en Dar, Leverance in natura; - 
d'argent, Ubrebelfe af Penge (v.). 

Preste, a. burtig, raſt; bebænbig; 
il a la main bien -, fan er meget 
rap paa Haanden; il est — à la ri- 
plique, han bar ſtrax et Svar paa 
rede Haand; ad. hurtigt! allez lå, 
et dépêchez-vous, -! gaa derhen, og 
ſtynd Dig, hurtigt! 

Prestement, ad. hurtigt, rafft, I Saft. 

Prester (r udtales), m. brændende 
Luftſpu; Skppompe; (H.-n.) Slags 
giftig Slange. 

Prestesse, f. Hurtighed; Bebæn: 
bigbeb; fig. la - de ses réponses, 
Qurtigheben i hang Svar; (Peint.) 
Rafthed i Udforelſen. | 

Prestidigitateur, m. ÆŒaffenfpiller, 
fom bar flor Gingernembeb. | 

Prestidigitation, f. Taſtenſpiller⸗ 


Pré 
funft, Taffenfpillerens etierbighen. 
gt ent Bee beflaacr i 


Singerfærbigheo Com Taffenfpillertuns 
ften). (Trylleri, 
Prestige, m. Kogleri, Blændvært ; 

Prestigiateur, m. Gogler, Trolds- 
mand; p. u. [blinbenbe; fortryllende. 

Prestigieux, se. a. foglenbe, fors 

. Prestimonie, f. (Dr. can.) privat 
Stiftelfe el. Capital til Unberbolb for 
en Geifilig. 

Prestissimo,ad.(Mus.)meget hurtigt. 

Presto, ad. (Mus.) hurtigt. - 

Prestolet, m. flet, maadelig Præft, 
Præſtemand (baanligt Udtr.). 

Présuccession, f. (Jur.) Ret, font 
gaaer forud for Arveretten. | 

Présumable, a.rimelig, formodentlig. 

Présumé, e, p. anfeet el. antaget 
for; il est- innocent, ban er anſeet 
for uffploig. . 

Présumer, v. a. formode; v. n. have 
hoie Tanfer, være indbildſt; je ne pré- 
sume rien de”bon de tout cela, j 
aner el. venter mig intet Godt al 
alt det; il présume bien de son pro- 
chain, fan rærer gode Tanfer om 
fin NRæfte; il présume trop de son 
crédit, han gjør fig altfor flore Tan⸗ 
ter om fin —æ il présume 
de soi, ban bar ftore Tanker om fig felv. 

Présupposer, v. a. forubfœtte; cela 
-6, det forubfat. 

Présupposition, f. Forudfætning. 

Présure, f. Løbe til at lave Of, 
Oftelobe. 

Prêt, m. aan, Yengelaan, bet 
Laante; (Mil.) Lonning; — gratait, 
rentefrit aan; — sur nantissement, 
Laan paa baanbfanet Pant; maison 
de —, Laanebuus, Asfiftentébuus. 

Prêt, e, a. færdig. til, rede til; bes 
lavet, forberedt; il est - à partir, ban 
er reifefærbig; il est — à tout faire, 
ban er rede til Alt; il n’est jamais —…, 
ban fan aldrig blive færdig, ban kom⸗ 
mer altid for ſildig; le diner est — 
Mivbagémaben er færdig. 

Prétantaine, f. bruges fun i Ubir. 
courir {a —, løbe om uden noget Maal, 
føite; pop. elle court ta —, fun gaaer 
paa Œtovejagt. 

Prèté, e, p. laant; s. m. c'est un 
- rendu, bet-er ct velfortfent Gjengjæfv. 

Prétendant, e, s. og a. Én, font 
anbolber el. anføger om Noget; Præs 


Pré 


tenbent, Præienbdentindes Veller, Frier 
(i d. Betydn. fun m.): 

Prétendre, v. a. fordre, begjæres 
paañlane, troe fig overbeviiſt om; 
bave i Sinde; ville; mene; v. n at 
frace, gjøre &ortring paa, anholde 
om; il prétend le pas sur un tel, 
ban forbrer at gaae foran ben og ben; 
il prétend que cela n’est pas vrai, 
ban paaflaaer, at bet Îffe er fandt; 
je prétends qu'il fasse son devoir, 
{eg forlanger (vil) at ban gjør fin ty 
bigheb; je prétends partir demain, jeg 


bar i Ginte at reife i Morgen; ilif 


prétend à cette place, ban attraaer 
el. gjør Fordring paa bette Œmbebe. 
Prétendu, e, p. foregiven, formeent, 
indbildt (fœites foran Subſt.); un - 
bel esprit, et inbbifbt vittigt Hoved ;… 
s. Brubgom, Brud, Korlovebe, Kjæs 
reſte; Beiler, Frier (id. Betydn. fun m.). 
Préte-nom, m. En, fom laaner fit 
Navn til Noget (ved Udftedelfen af 
en Contract el. I et Dandelsanliggende); 
pl des préte-noms. 
Prétentaine, f. prétantaine. 
Prétentieusement, ad. paa en for: 
bringsfuld Maade. 
Prétentieux, se, a. fordringsfuld; 
feat, affecteret: s. et fordringsfuldi 


ennefle. 
Prétention, f. Fordring, Paañlant 
a Noget; Gorpaabning; pl. Ind⸗ 
ifbninger, avoir des -s, gjøre fig til 
af fine Talenter, af fin Dertomf; 
cette femme a encore des -s, bette 
Fruentimmer bilder fig ind at være 
enbnu fmuf, vil endnu behage; c'est un 
homme sans -s, det cr et fordringsløft 
Menneffe; une femme à -s, et Fruens 
timmer med indbildte Ideer om eget 
Vard; et forfængeligt Fruentimmer. 
Prêter, v. a. laane Noget til en 
Anden; laane En Penge; v.n. firæfte 
fig, udvide fig; fig. give Stof; v. pr. 
pren fig fil; famipite i, finde fig 
, føle fig efter, — à intérêt, laane 
paa Rente; — à usure, laane paa 
Hager; — sur gage, laane paa Pant; 
= à la petite-semaine, laane for tort 
iv og mob opfiruet Rente; - main- 
forte, poe retlig Biflaub ven Lovenes 
Daanbhætelfe; - la maip à qe., være 
bebfælpelig. ved Noget; - la main-à 
q., give En eu Paanbéræfning; - le 
cullet à q., tilbyde fig at flanes meb 








Pré. 


En; tifbpbe fig at biépuiere med En; 
fig. = l'oreille, laane Øre til; — at- 
tention, give Agt paa, være opmærfs 
fom; - silence, forholde fig tavs, tie; 
sa voix à q., son ministére à q., 
tale til Bedſte for En; lægge et godt 
Ord ind for Én; - secours, - aide, 
bjælpe; - faveur, begunftige; — ser- 
ment, aflægge Ed; - fui et hommage, 
fværge En Hyldeſt; - à q. ua ouvrage, 
tilſtrive el. tilægge En et Værk; - le 
flanc à l'ennemi, tilbyde Sienben Flan⸗ 
ten, ubfœtte fig for at angribes i Flan⸗ 
ens — le flanc, give fig blot; cela 
prête au ridicule, det giver Stof til 
Latter; cela prête à des fåcheuses 
interprétations, det yder Stof til ufor: 
deelagtige Sortolininger ; prov. on ne 
prête qu'eux riches, det er fun til 
be Rige, at man ſtytter om at laane; 
fig. vet ev fun be Øjønne Aander, at 
man tillægger Bittighbeber; . . . du cuir 
qui prête, Læber, fom rætter fig; 
c’est un sujet qui prête beaucoup, 
det er et inbholbérigt Emne, hvorover | 
der lader fig meget figes -..il se 
prête à tout, ban gjør Alt med; il 
faut savoir se =, man maa forftaae 
at være eftergivende; je me prête à 
cet accommodement., jeg indvilliger 
i dette Forlig; se - aux circonstances, 
læmpe fig efter Omflændigbederne; ... 
s. m. Laanen; Laan; prov. ami au 
-, ennemi au rendre, man laaner 
til fin Ben og forbrer tilbage af fin 
Sienbe; c'est un -(bebre: un prêté) 
à ne jamais rendre, bet ex et aan, 
man fan flyde en hvid Pind efter. 

Prétérit (t udtales), m. (Gr.) ben 
forbigangne Tid. 

Prétérition, f. (Jar:) Forbigaaelſe 
el. Forglemmelſe à et Teftament af 
en berettiget Arving; (Rhét.) rheto 
vif Form, hvorved man ertiærer at 
ville forbigane, hvad der alligevel ans 
føres; f. Cr. je ne vous dirai point 
qu’il était aussi brave que modeste. 

Prétermission, f. (Rhét.) {. f. pré- 
térition. 

Préteur, m. (Anc.) Prœtor, Stats 
holder i Rom el. t en romer Provinds. 

Préteur, se, s og a Udlaaner, 
Ublaanerfic; prøv. la fourmi n'est 
pas-8e, Perfonen, hvorom der tales, 
holder iffe af at gjøre Udlaan. 

Prétexte, 1m. Paaftud, Gtingrunt, 


Pré. 


Pré. 


Udflugt; -spécieux, plensible, et ri | indtræde i Fræfteflanben, blive Praf: 
meligt, tilfpnelabente gyldigt Paaffub ; | - habitué, Præft, four er anfat ved 


sous — de piété, undergro: 


n'y a pes de — à cels, il n’y a 
de —, der gives ingen rimelig Grund 
el. Undffyldning derfor. 

Préteyte, f. (Anc.) lang purpur⸗ 
brœmmet $jole for de romerſſe Ce 
natorer og ODorigbedsperſoner, naar 
be bipaanebe de offentlige Lege; for: 
nemme Drengeberns Dragt i Rom 
indtil sket 1702 dar til Paaftnd 

Préteater, v. a. tage til Paaſtud; 
undſtylde fig met, foregive; de quoi 
peut-il — un tel procédé? frormeb 
fan ban befmyfte en faaban Frem» 
færd? — une maladie pour ne pas 
s’y trouver, foregive en Sygdom for 
itfe at indfinde fig der. 

Prétibial (udt. -thi-), e, a. (An.) 
penberende til det Forreſte af Stinnes 

et. 


Prétintaille, f. Slags Falbelade el. 
uddaffet Garnering paa Fruentimmer: 
klæder; fig. og fa. Bifirater; tilfæb 
dige, ubetydelige Biting. J 

Prétintailler, v. a. paafætte Falbela⸗ 
ber; fig. udftaffere med Bifirater; inus. 

Prétoire, m.(Anc.) Brætoreng Dom: 
huus; hans Bolig i Rom; Feltherre⸗ 
telt; le préfet du—, Oberſt for Keiſerens 
Livvagt; (under det romerfle Riges For: 
fald) Gtatbolber over en af Keiſer⸗ 
dømmeté fire Povcbbele. 

Prétorien, ne, a (Anc.) præto⸗ 
rianſt; bebfommente Prætoren; ben 
hørende til en af Prætoren el. Stat: 
holderen commanberet Hær; garde 
-ne, Pratorens Livoagt; droit, Afs 
gift tiffommenbe Prœtoren; porte -ne, 
ben forſte af be fire Porte paa en 
romerſt Leir, fœbvanlig ligeoverfor 
Sienben; ...s. m. Pratorianer, Sol: 
bat af Prætorens Livoagt. [Forclle. 

Prétora el. prêtra, m. (H. n.) Slags 
—— a (Anc.) tee 

olig; (Mar.) Rapitainens Kahyt pan 
et Krigsftib. 


Prétrage, mm. Præfteffab; pop. p. u. 

Prétraille, f. Præfteffab, Praftefram, 
Præftefleng (ſpottende Urtr.). 

Prêtre, m. Præft; catboiff Prœf 


Soregi let vift Sogn; cardinal-—, Cardinal, 
vende; servir de —, tjene til Paaſtud; il | fom er optaget i 


Preæfteordenen; le 
grand — de la loi,” ben jebifie Lov 
Ipperſteprœſt; prov. il faut que le - 
vive de l'autel, Enhver maa funne 
lève af fit Fan; (Fort.) bonnet à (de) 
=, Uvenvært med fremfpringenbe Vinkler 
imod Sanbfiven. venfle Qultué). 

Prêtresse, f. Prættinde «i ben be 
Prétrise, f. catbolff Prœſteſtand. 
Préture, f. (Anc.) Prætorembede 
grætorværdigøen ; Pratorens Cuts 
ti 


Preuve, f. Beviis; , Bidness 
byrd; oplpſende Actfipite; la - en est 
que el. — de cela est que, Bevifet 


derpaa er 0. f. v.; pour - je dis que, 


til Beviis derpaa, anfører jeg at o. f. v.; 
en venir à la —, berigtige; faire = de 
noblesse el. bfot faire ses -s, godt 
gjøre fin abelige Herkomſt; faire - de 
courage, aflægge Beviis paa Mod; 
il a fait ses —s, ban har aflagt fu 
Prøve, ban bar ved flere Leiligheder 
beviift fit Mob, fin Retſlaffenhed el 
fin Dygtighed; (Jur.) - muette, Be⸗ 
vis, bentet fra Omſicendighederne. 

Preux, a. tapper, fjœt; bruges fun 
i Ubtr. un - chevalier, en tapper Ribs ” 
der; un et hardi chevalier, en fixt 
og brifig Ridder; s. m. en tapper 
Kriger; plais. 

Prévaloir, v. n. overgane, bære 
Sortrinet ; v. pr. benytte fig af, bra 
Gorbeel af; gjøre fig til af; son ad- 
versaire a prévalu, bang Modſtander 
har beholdt Dverhaanden; il ne faut 
pas que la coutume prévale sur (el. 
contre) la raison, Sebtægt bør ille 
foire cl. fane Overbaanb over Fox 
nuften; il s’est prévalu de son auto- 
rité, ban bar benpttet fig af fin Mons 
bigbeb; il s'est un peu trop prévaln 
de son succès, fan bar gjort fig lidt 
vel meget til af fin vundne Fordeel. 


Prévaricateur, trice, s. og a. Én, 
fom tilfibefætter el. forraaber An Pligt; 
en Trolos 


Prévarication , f. ſpigagtig Tilftves 
fættelfe af Embevøptigt ; troles Ads 
færd imod bem, bois Gag man burde 


(i den proteftantiffe Kirke hedder det | forf 


alm. ministre eL pasteur); consacrer 
un-, indvie en Præf; se faire -, 
u. 


orſvare. 
Prévariquer, v. n. tilfitefætte ſvig⸗ 
agtigen fin Ë bebépligt; forraabe 
23 


Pré, 


bem, fois Sag, det var Pligt at 
forfvare. , [(agaric). 
Prévat, m. (Bot.) Slags Bladhat 
Prévenance, f. Forekommenhed, fores 
Tommenbg Artighed, Sorbinbtligher. 
Prévenant, e, a. forefommenbe, for: 
binbilig; indtagende; un homme, 
et forefommenbe Mcnneffe; un air -, 
et behageligt, indtagende udfeende. 
Prévenir, v. a. komme for en An 
ben, fomme forf, fomme i Forkjobet; 
forebygge, forefomme; befvare Int: 
Denbinger før be fremſaites; vinde 
for fig, forud indtage; underrette om; 
v. pr. labe fig forud indtage; - l'heure, 
fomme før ben beftemte Tids — le 
mal, forebygge det Onde; - une ma- 
ladie, afværge en Sygdom; - le dan- 
ger, afvende Faren; - les besoins de 
q., afbjælpe Ens Trang; - les ob- 
. fections, forud møde Snbvenbingerne; 
son air prévient en sa faveur, bang 
Ubfeente inbtager for ham; - le juge, 
forud indtage Dommeren; je jen 
al prévenu, jeg bar forud underrettet 
ban derom; il faut autant qu'on le 
peut = tout le monde par de bons 
offices, man maa faa meget fom mu: 
ligt vite forekommende Tjenſtvillighed 
fmob Alle; il se prévient aisément, 
ban laber fig let forud indtage. 
Préventif, ive, a. forebyggende, afs 
vœrgende; des mesures -ives, fore: 
byggende Forholdsregler. 
© Prévention, f. forubfatiet Mening, 
Fordom; (Jur.) Anklageſtand; en à oms 
miré Ret til forſt at paafjende en 
Sag ; anticiperct Udevelſe af en 
Anvens Ret (v.); Ubnavnelfe af Pas 
ven tif ct Frœbente før Kirkepatronen 
tunde benytte fin Udnævnelfegret; se 
défaire, se dépouiller de toute -, 
aflægge enhver Fordom; juger sans 
=, bomme fotboméfrit; être mis en 
=, filles unter Anflage. 
Préventivement, ad. paa en fore: 
byggenbe Maade. i 
révenu, €, p. forudindtaget; tif: 
talt, anklaget; il est = en faveur de 
cet homme, ban er forudindtaget for 
venne Mand; - de vol, tiltalt for Ty: 
veri;...s. en Tiltalt, en Anklaget. 
Prévision, f. Forudſeenhed; pl. Gig: 
inger. ' 
Prévoir, v. a, forubfec; tage For: 
dolvéregler for modende Zilfælde; 


854 


P ri 


tout a été prévu, Ali bar været ſorud⸗ 
feet, man har taget alle nødvendige 
Forholdsregler. 

Prévôt, m. Forſtander; Overdom⸗ 
mer: Prevſt; Overprofos; — d’un 
chapitre, Forſtander for et Domeapi⸗ 
tel; Domprovſt; - général, Cverfors 
flanber for visſe geiftlige Drbener; 
- des marchands, Formand for Sans 
delsſtanden og Borgerffabet, munici 
pal. Oorighed, Overborgermeſter; - 
royal, fongelig Overdommer, gverfte 
Dommer: 1 en Landsoverret; grand 
- de France, - de l'hôtel du roi ef. 
blot - de l'hôtel, Overbofmarfhal, 
Overtommer i Poffager; - de Paris 
el. du grand Châtelet, Overdommer 
i Paris ved Retten i Châtelet; - de 
la connétablie, Oberſt for Marfbalss 

arden; - des monnaies, Myntmefter, 
om forgebe for Kalffimpnteres - Paas 
gribelfe og Afftraffeife; - de lle, Overs 
hoved for Lantpolitiet i og om Paris; 
- des maréchaux, Øberft for Lands 
politiet i Provinbferne; - de l’armée, 
grand —, Dverprofos for Armen; - 
d'un régiment, Regimentis⸗Profos; - 
de la marine, Overprofos i Marinen ; 
- de salle, Unberlærer { en Fægteffole. 

Prévôtal, e, a. henhorende under 
Lanbpolitiets Overboveb, cas =, Sag, 
fom afgisres for Landpolitiets Dom: 
fol; cour -e, Yanbpolitiret ; pl. m.-taux. 


Prévôtalement, ad. afgjort uden 


Appel af Lanbpolitiovrigheven. 
Prévôté, f. Domprovſtens Embede 
el. Difirict, Domproviti; en civil el. 
militair Overbommers Œmbebe el. 
Difirict. [figtighed. 
Prévoyance, f. Gorubfeenbeb; For⸗ 


Prévoyant.e,a.forubfeenve; forfigtig. 


Priape = de- mer, m. (H.n.) Stagg 
Blodorme, Sonelde; pl. des-s-de-mer. 
Prispée, f. ufemmeligt Digt el. Mas 
levis pl. efte til Ære for Priapus; 
obfceng Digte, hvori Priapus befynges. 
Priapisme, m. (Méd.) fmertelig 
vedholdende Grection af det mand: 
lige em. [Eomige, Slags Blodorm. 
Priapule, f. (H. n.) Holuturie, 
Prié, p. inviteret, indbudt; s. m. 


indbuden Sfæft (ifær pl); ilestné-, 


han er cen Gang for Alle indbuden. 
Prie-Dieu, m. Bedeftol, el. Bede⸗ 
puit; pl. des prie-Dieu. 
Prier, v. a. bede, bonfalde; i:t: 


Pri. 


855 


Pri. 


bybe, v. n. Bebe til Gud, gane i| Primatie, f. Primasvardighed; Pris 


Sorben for; - Dieu, bete til Gud; 
- q- de qe, de faire qc., bete En 
om Noget, om at gjøre Noget; o 
Va —é à diner, man bar imbbubet 
bam tif at fpife til Middag; je l’ai 
-é de diner avec nous, jeg bar bedet 
ham (Cleilighebsviis, uden Geremoni) 
om at fpife tif Mitbag med og; on l’a 
-é de la noce, man bar inbbutet 
fam tif Brylluppet; - pour q., gaae 
i Forbon for En; il aime à se faire 
— ban holder af at nødeg; ne -le 
faites pas, je vous prie, je vous*en 
prie, for. Alting, gjør det ifle. 

Prière, f. Bøn; Begjæring; exau- 
cez ma—, før min Bøn, bønfør mig; 
être en -, være beftjæftiget meb at 
bete; faire sa —, holde fin Pen. 

Prieur, m. Prior, Overhoved i et 
Kloſter; fort. Præfident i Handels: 
confulatet { visſe Byer; - commen- 
dataire, r, fom nød Indtægten 
af et Klotter uden at udøve nogen 
Myndighed over Munkene; - curé, 
Ganonicu?, fom foreftod et Præftes 
fald; grand- - de l'ordre de' Malte, 
Maltheſerordenens Storprior; prov. 
il faut toujours dire du bien de 
monsieur le —, man maa altid tale 
vel om fine Forefatte. 

Prieural, e, a. (Égl.) henhørende 
til en Prior: église -e, Prioraltirte; 
pl. m. -raux. 


Prieure, f. Priorinde; grande--, 


Ronne, fom var den næfte i Bærdig- 


hev efter Abbebisfen. 

Prieuré, m. Munkekloſter, affæn: 
gigt af et Abbebi og ſtaaende under 
en Prior; Nonnekloſter under en 
Priorinte; Priori; - -cure, Priori med 
tilhørende Sognekald. 

Primage, m. (Mar.) Gobtgforelfe, 
ſom tilſtages undertiden Skibseapitainen 
foruden Sfibgfragten. 

Primaire, a. bruges i Udtr. école 
-, Clementarffole for Børn; instruc- 
tion, enseignement -, Œlementarun: 
derviisning; instituteur —, Rorneltrer; 
assemblée —, førfte Balgforfamling, 
hvor Bælgerne udnævnes. 

Primat, m. Primas, Overerkebiſtop; 
Dverpoved for en graſt By el. Provinds 

Primatial, e, a. henhorende under 
en Primas; église -e, Kirke, fom 
ſtaaer under en Primas; pl. an. -tisux. 


mat, Difirictet under en Primas. 
Primauté, f. forrang; (Jeu) For⸗ 


n|faanb; fig. gagner q. de-, fomme 


En i fortjobet. 

Prime, f. Asſurance⸗Præmie, Brands 
præmie; Præmie til Opmuntring; 
marché à -, Kjob af Gtatépapirer 
paa bet Vilkaar, at Kjøberen, imod 
en vis Prœmies Erlaggelſe, fan tif 


‘en beftemt Termin beftemme fig for 


at modtage Papirerne el. ikke; (Escr.) 
førfte Stilling i Fegtning ; (Jeu) Slags 
Süirforts avoir —, bave 4 Kort hver 
af fin Farve; (Manu.) fineſte Slags 
ſpanſt Uld; (Joa.) halv gfennemfigtig 
Steen, ſom tjener til Model for Kry⸗ 
ſtaller; (Egl.) ben førfte af de 7 fas 
noniſte Bønner; (Arith.) Tiendedeel 
af Eenheden; (Com.) Abe Deel af 
et Gran; (Géo.) 6Ode Deel af en Grab. 
Prime abord (de), ad. ſtrax, veb 
forſte Diekaſt. 
Prime-morue el. morue de prime, 
f. (Com.) Rabliau af førfte Fangſt; 
pl. des primes-morues. i 
Primer, v. n. indtage førfte Plads 
i Boldfpil, labe Bolden tafie til fig; 
fig. fave Fortrinet, udmærke fig; 
v. a. overgaae, forbuntle; il aime à 
=, ban holder af at være den Ypyerfte ; 
(Jur.) - q. en hypothèque, fave Vans 
teret foran en Anden. [paa een Gang; v. 
Prime-saut (de), ad. plubfeligen, 
Prime-sautier, ère, a. fom følger 
ben forſte Indſtydelſe; v. p. u. 
Primeur, f. tidligfte Tid for Fru 
ters og urteſagers Modenhed; pl. 
tidligt modne Frugter og Urteſager; 
ce vin est bon dans la —, benne Vin 
er god at briffe, naar ben er ung. 
Primevère, f. (Bot.) Primulavetis, 
Baarlyft, Slags Aurikel. 
Primevert (primevère, Ac.), m. det 
begyndende Foraar; Baargront ; v. p. u. 
Primicériat, m. Seniors Værdighed 
i et Stift el. Domcapitel, Seniorat, 


Primicier, m. @tiftéfenior; Univers 


ſitetsrector. 

Primidi, m. forſte Dag i en De 
cabe efter ben republicanffe Calender. 

Primipare, s. og a. f. (Méd.) Kone, 
fom førfte Gang gjør Barfel. 

Primipilaire, m. (Anc.) @pybbra 
ger i en af be ti forſte Centurier i en 
romer Legion. 

. 239 


æ 


Pri. 


Primipile, #.(Anc.) forfte Døvidds 
mand el. Chef for Spyvbragerne i en 
romerft Legion. 

Primitif, ive, a. oprindelig, forſte, 
œlbftes langue -ive, @tammefprog, 
bet oprindelige Sprog ; mot-, Stamuie: 
ord; couleur -ive, Grundfarve; monde 
=, Urverden; la -ive église, aldſte 
triftelige Rirte; curé —, en Kirkes egentt. 
Preft, fom holder beftanbig Kapellan. 

Primitivement, ad. oprinbeligen. 

Primo,ad. for bet Forſte. [fovfeléret. 

Primogéniture,f.Førfteføvfel ; Førftes 

Primordial, e, a. oprindelig, forſte, 
œlbfte; (Bot.) feuilles es, Kimblade, 

be forſte Blade; pl. mm, -diaux. 

:_ Primordialement, ad, oprindeligen. 

Primulacée, f. (Bot) Kodrive; 
Fredlos; Sacavinie. 

Prince, m. Fyrſte, Prinds; Coude: 
rainen, hvorom ber taleg; fig. ben 
Ipperſte, ben Gorfte el. Fornemſte; 
prov. vivre en —, leve paa Fyrſteviis, 
paa en glimrende Fod; être vén en 
—, være prægtigt flæbt; ce sont jeux 
de —, qui ne plaisent qu’à ceux qui 
les font, bet er Fyrſtegleder el. Moer: 
flab, fom fun forngier bem, fom ben, 
aiver fig bertil; Glæder, hvis Fabelige 
Folger for Andre ikke tages i Betragt: 
ning; fig. og fa. être bon -, fave 
en —*— og eftergivende Charakteer 
{om Private); l'ami du -, (iron.) 
Agent for Fprſtens hemmelige Gla⸗ 
ber; le - des poètes, ben ypperſte 
Digter, Digterfongen ; les -s de PE- 
glise, Carbinalerne, Erfebiflorperne 
og Bifperne; les-s des apôtres, Ve: 
ter og Paulus; le = des ténèbres, 
Mertets Aand, Djævelen; (Anc.) le 
du sénat, ben Førfte af @enatp: 
rerne; le - de la jeunesse, ben yngſte 
Prinds af ven keiſerlige Familie, fom 
ved Doitibeligholbelfe af be trojanſte 
Lege anførte Senatorernes Sønner. 

Princeps, a. f. lat. { Udtr. édition 

—, ben førfte Udgave af en gammel 
Auctor. 

Princerie, f. Fyrfteværbighed el. 
Eentorværdighed (primicériat). 

- Princesse, f. Prinbfesfe, Fyrftinde ; 
fa. Dame (untertiten fpottende Ubtr. 
til Fruentimmer af flet Rygte); fig. 
og fa. faire la —, . antage et fioit og 
bydende Bæfen; heureuse comme une 
— evigt fyttelig; a. i Udte. amandes. 


856 


Pri. 

-S, Mindſesſe⸗Mandler, fom have en 
fpreb Gal. i | 
Princier, ère, a. førftelig; maison, 
famille-ére, fyrfielig Familie med Fyr» 
flesTitel og Fprſte⸗Rettighed; s. m. 

f. f. primicier. 
Princitlon, m. fille Prinbs (plais.). 
Principal, m. vet Bæfenligfte; So: 
bevfag Hovedpoſt; Hovedſtol, Kapi⸗ 
De å ANAL ne be 
erfte, de Ipperſte; les -paux d’une 
ville, en Byes Notabiliteter (p. u.). 
Principal, e, a. vœfentligfie, vigs 
tigfte;s son — bat, hang Hoved⸗For⸗ 
maal; son - défaut, fang væfentligfte 
Feil; la propdsition -e, Sovebfætnin: 
gen; le - locataire, Sovebleieren, fom 
igjen udleier det, han harleiet; le-obligé, 
Hovedſtyldneren; prov. c’est la -e pièce 
du sac, det er bet Nodvendigſte { ben 
paagiælbende Sag; pl m. -paux. 
Principalat, m. Rectorpoft. | 
Principatement, ad. fornemmeligen, 
ifær, fremfor Ait. 
Principalité, f. Rectorpoft; v. 
‘Principat, m. (Anc.) ben pverfte 
Senatorværvighen i Rom. 
Principauté, f. fprftelig Verdighed; 
Fyrſtendomme; pi (Thé.) vet Sie 
Englechor. | 
Principe, m. Ovprinbelfe, Zingenes 
førfte Begyndelſe, forfte Ophav, Ud: 
fpring; Grundſtof, Grunbelement ; 
Grunbfætning, Grunbregel, Leveregel; 
Hovedſandhed, Princip;p/ gode Grund: 
fætninger; (Anc.) be yngfte romerſte 
Soldater, fom. begpntte Kampen; 
Dieu est le - de toutes choses, Gud 
er ben førfte Harfag til Alt; il fant 
remonter au — des choses, man maa 
aae tilbage (fige op) til Tingenes 
orſte Grund; dès le -, fra Begyn⸗ 
belfen af; le - de la chaleur, Sarme 
ftoffet; établir un —, opfille en Grunt: 
fanbheb, et Princip; partir d’un -, 
gane ud fra ct Princip; avoir des -s, 
bave gode Grunbicetninger; un homme 
sans =S, et Mennefle uden gode mo | 
ralſte Gruntfetninger. | 
-Principicule, m. ung Prinbs, lille 
Prinds; plais, p. u. [(fpottenbe Udtr.). 
Principion, m.lille, ubetpdelig Prinvs 
Printanier, ère, a. foraars lig, fors 
aarsagtig; fleur -ère, Baarbtomf: 
étotres -éres, lette,tynte Foraarstoier. 
Printemps, m, Goraar, Baar; fig. 








Pri, 


Ungdom; le - de la vie, Livets Vaar; 
elle comptait seize-, hun havde ops 
levet fit 16de Jar. 

Prion, m. (H. n.) Peirel, Uveirs fugl. 

Prione, f. (H.n.) Slags vinge 
bættet Snfect. 

Prionode, s. (An.) favformig. 

Prionote, m.(H.n.) Suurfif, Ssbhane. 

Priorat,m.Priorg Berbigheb, Priorat. 

Priori (à), loc. ad. ifølge en tibligere 
antaget Grunbfæming; uden H. til Er: 
faringen. | 

Priorité, f. Gortrin i Tid; tidligere 
Tilværelfe; et Forſlags Ret tif at bes 
handles fer et andet; - de date, ældre, 
tidligere Datum. 

‘Prisable, a. fom fortjener en Be: 
lønning, prüéværtig; f. appréciable. 

Pris, e,p. taget, erobret; hæftet; fig, 
indtaget; narret, bedraget; un parti -, 
en taget Beflutning; une ville —e, en 
indtaget By; un homme - de vin, 
et Menneſte, fom er beflæntet, fom er 
halvt fuld; bien - dans sa taille, vel: 
fabt; le lait est, Melken er bleven 
tyt; il y sera —, fan bliver narret 
ber; fig. øg fa. il a l’air d’un pre- 
mier —, ban feer forbløffet, ganſte 
mobfalben ud (v.); prov. à parti — 
point de conseil, det nytter ikke at 
give Raab, naar Beflutningen er tagen ; 
c’est autant de - sur l'ennemi, bet 
er bog Noget vundet. 


Prise, f. Borttagelfe, Indtagelſe, 
Erobring; Bytte, Fangſt; Sæftelfe, Tas 


en tif Fange; Steb el. Leilighed til at tage 
at; Trætte; (Méd.) Dol; pl. Strid ; 
- d'armes, Træden under Vaaben; 
Griben ti Vaaben imov Reg,erirgen ; 
= d’habit, Munfes ef, Nonners An: 
læggelfe . af Kloſterdragten (veture); 
(Jur.) -— de corps, Haftelſe; — de 
possession, Tagen i Befiobelfe (om 
et Embede, en Arv 0. besl.); la — à 
partie, en forureitet Parts Anlæg: 
gcife af Sag imod Dommeren;... 
une ch. de bonne -, en Ting, man 
tan bemægtige fig med "Rette; être 
en—, Være ubfat for at funne tages; 
hors de -, fom itfe fan tages; uben: 
for Fare; ce vase est tout rond, il 
D’y apas de —, benne Safe er ganfle 
rund, ber er ltte Roget at tage fat 
ved; avoir, trouver = sur q., have el. 
finde Leilighed til at angribe Œn, til 
at rive ned paa Œn; donner - sur 


357 


Pri. 


soi, donner - à la eritique, ubfætte 
fig for at blive critiferet; lâcher —, 
Mppe hvad man bar taget; fig. give 
efter; ils ont eu - ensemble, ils ont 
eu quelque -, be fave været oppe at 
trœites: en venir aux -s, komme i 
Daanbgemeæng; en être aux -s, være 
i Raft fammen, være i Klammeri el. 


i Strid med hinanden; être aux -s 


avec la mort, være i Dodskamp, 

Prisée, f. Vurdering, Burberingés 
fum; faire la —, vurbere, tarere. 

Priser, v. a. vurdere; fig. ffatte, 
fœtte Pris pan; v. pr. flatte fig felv, 
rofe fig; v. n. bruge Snuustebaf, tage 
en Pris, prov. il prise trop sa 
marchandise, ban fætter for flor Priis 
aa fine Barer; ban vu:berer fig alt 

ve høit; il se prise beaucoup, ban 
fætter flor Priis paa fig felv, ban 
rofer fig vidt og bredt. 

Priseur, se, s. Mand el. Song 
fon bruger Pristobak; a. i Udtr. 
commissaire- —,, Taxationsmand, Vur⸗ 
deringécommis{ar. 

Prismatique, a. prismatiff, fom 
bar Form af ct Prisme; -couleur -, 
Regnbuefarve. 

Prisme, m. Priéma; fig. voir à 
travers un -, fee Tingene gjennem et 
Sorffionnelfesglas, ſaaledes fom man 
gnfer at fee bem.  . | 

Prismoïde, a. bannet fom et Prisma; 
s, m. (Géo.) Prismoide (et geometr 
Legeme). 00 

rison, f. Rœngfel; Fangenſtab; 
mettre en —, fœtte i ; fig. cette 
maison est une —, bette Huus er 
morft og flummelt; prov. og pop. 
il est gracieux comme une porte de 
— han er plump og frafisbende; être 
dans la - de Saint-Crépin, have for 
fnœvert Fodtøi; f. amours. i 

Prisonnier, åre, s. Fange; Arre⸗ 
fant, Arreſtantinde; - d'État, Gtatés 
fange; - de guerre, Rrigsfange; faire 
—, tage til Fange. æget; p. 4. 

Privable, a. ſom fan berøves Nos 

Privance, f. Fortrolighed med Uns 
dergivne; v. inus. 

Privatif, ive, a (Gr. om Partifier, 
fom forbindes med Ord) fom betegs 
ner bet Mobfatte el. Savnet af en 
vis Gjenftand ef. Egenſtab; s. m. neg: 
tenbe Partikel. | 

Privation, f. Tab, Savn; Bero⸗ 


Pri. 


velſe; Selofornegtelſe; - de la vue, 
Berovelfe el. Tab af Synet; vivre 
dans la - de toutes choses, live Mans 
gel paa bet Nedvendigſte; s'imposer 
des-s, paalogge fig frivillige Savn. 

Privativement, ad. udelutfenbe; brus 
ges fun i Ubtr. — à tout autre, ude⸗ 
luftenbe fremfor enhver Anden. 

Privauté, f. fior Fortrolighed; pren- 
dre, se permettre des -s, tage fig 
flore Gribeber (ifœr m. D. til Fruen: 
timmer). 

Privé, m, Privet, Vandhuus (nu: 
cabinet el. lieu d’aisances). 

Privé, e, p. berøvet; a. privat, 
hemmelig; tam; fortrolig, familiair 
(p.u.); -de la liberté, berøvet ri 
heden; vivre en homme-, leve fom 

tivatmant; agir de son autorité -e, 

ndle egenmeægtigen; en son propre 
et-nom, for fit eget Bebfommenbe, 
t fit eget Navn; conseil d'État, ges 
heime Statsraad; un oiseau —, en 
tam Fugl; fig. c'est un oiseau, un 
canard-, det er en Perfon, fom brus 
ges tif at lokke Andrei en Bane: [p.u. 

Privément, ad. paa en fortrolig Fod; 

Priver, v. a. berøve; tæmme; v. pr. 
berøve fig, fille fig ved; undvære; 
tœmmes; - q. de sa liberté, berøve 
En Fribeden; se - d'un plaisir, negte 
fig en Fornøtelfe. | 

Privilège, m. Privilegium; Forret; 
Document, fom tilſtager en Forret; 
fig. Naturgave; fa. visfe Fribeder, 
ſom tilftaaes En i et Samfund; (Jur. 
en Creditors tidligere Hypothek el. 
Forret for Andre. , 

Privilégié, e, a. fom nyder e 
vilegium; fig. fortrinligt ubfiyret af 
Maturen; fa. fom tiltager fig eller 
fom tilfiaaes fœregne Friheder i et 
Samfund; jour —, Dag, paa bvilten 
der iffe fan arrefteres for Gjælr; 
autel —, Alter, ved fvillet der fan 
lafes Sfælemesfer paa de Dage, det 
fffe er tilladt ved be andre Altre; 
(Jur. can.) cas —, færeget Tilfælde, 
hvori ben verdslige Dorighed becltager 
med ben kirkelige I at dømme en Geiſt⸗ 
fig; s. En, fom er i Beſiddelſe af et 
Privilegium. 

Prix, m. Priis; Bærdi; Betaling; fig. 
Opoffrelfe; Værd; Løn, Belonning; 
Straf; Præmie; vendre à haut-, fælge 
til hoipriis; à has⸗, til lav Priis; à vil-, 


Pro. 


til Spotpriis; à (au) - coûtant, til 
Indkjobspriſen; au = du marché, tif 
Torveprits ; au - courant, tif ben gængfe 
Pris; à juste —, tif billig Pris; à 
= fixe, til en beflemt Priis; — fait, en 
aftalt el. accorberet Priig; vendre à 
nou- =, fælge under Indtjøbsprifen, 
for mindre end hvad bet bar foftet; 
à tout -, til enhverſomhelſt Priis; à 
quelque - que ce soit, hvad bet faa 
end maa fofie; à bon —, for godt 
&jøb; hors de, overordentligt Dyrt; 
c'est une ch. sans -, cela n’a point 
de, det er af en meget fior Bærdi; 
Prifen for famme er ubeftemt; les 
effets publics sont sans -, Gtatépa: 
pirerne efterfporges ifte, feges itfe; 


‘cela vant toujours son -, det behol⸗ 


ber altid fit Saœrb; prov. chacun 
vaut son -, Enhver bar fit Gortrin; 
un homme: sans —, et uffatteerliai 
Mennefle, en Mand af fielbent Bærd ; 
mettre la tête d’un homme à —, ut: 
fœtte en Pris paa en Mands Hoved; 
il a manqué le - de peu de voix, 
pan fattebes fun faa Stemmer for 
at erholve Prifen; remporter le -, 
vinde Prifen; il recevra le — de ses 
crimes, han vil erbolde Løn (blive 
firaffet) for fine Forbrydelfer; . . . 
pour —, loc. ad. forholddviig; naar 
den Ene fammentignes med ben An: 
ben; au - de, Zoc. pp. med Oypoffrelfe 
af; i Sammenligning med; au - de 
sa vie, med Opoffrelfe af fit Liv; ce 
bienfait n’est rien au — de tout ce 
qu'il a fait pour moi, benne Bel: 
gierning er Intet i Sammenligning 


Pris | med Alt, hvad ban bar gjort for mig. 


Probabilisme, m. (Thé.) Meningẽ⸗ 
tro, Lære, Hvorefter man med god 
Samvittighed fan følge en - rimelig 
Mening, uden D. til at ber gives 
Andre mere rimelige. ſbabilismen. 

Probabiliste, m. Tilbænger af Pros 

Probabilité, f. Sandſynlighed; Ris 
meligbed; il n'y a pas de — à cela, 


il n’y a nulle —, der er ingen Sant : 


ſpnlighed derfor; il y a des =s pour 
et contre, der er rimelige Grumbe for 
og imod; (Thé.) doctrine de la — 
f. probalisme:; (Math.) calcui des -s, 
Beregning af be rimelige Tilfælde, 
SanbfpnlighebSberegning. 

Probable, a. fanbfpnlig:; rimelig; 
s. m. bet Sanbfpnlige. 





Pro. 


meligen. 

Probante, a. f. bevifenbe; bruges 
i Udtr. raison —, overbevifenbe Grund ; 
en forme, i authentiff form; pièce 
-—, Stytte, fom tjener til Beviis. 

Probatif, ive, a. bevifenbe. 

Probation, f. Provetib, fom gaaer 
forud for Kloſterlovtets Aflæggelfe ; 
Prøvetid før Indtrædelfe blandt Ro: 
Vicerne. 

Probatique, a. fun i Udtr. piscine —, 
Sgen Bethesda, hvor Jeſus belbres 
bebe ben Lamme. 

Probatoire, a. fun { Mbtr. acte —, 
procione for Afpiranterne til en 

niverſitetsgrad; v. 

Probe, a. redelig, vetffaffen. 

Probité, f. Retifaffenbeb; homme 
. d’ane — reconnue, Mand af en er: 
fijenvt Retſtaffenhed; — éprouvée, à 
toute épreuve, incorruptible, prøvet, 
ubeñtiftelig Redelighed. 

Problématique, a problematiff, uaf: 
gjort; tvivifom; tvetydig. 

Probiématiquement, ad. Paa en 
problematiſt, paa en tvivifom Maade. 

Problème, m. Opgave, Problem; 
tvivlſomt Spørgsmaal, Stridsfpørgds 
maal; Gaade, indviklet Sag; ufor: 
klarlig Charakteer; résoudre un -, 
føfe en Gaabe; cet homme est un 
vrai —, dette Menneſte er en fanb Gaade. 

Proboscide, f. (Ane. h, n. og Blas.\ 
en Œiefants el. et Inſeets Snabel. 

Procatharctique, a. (Méd.) i Ubtr. 
cause, førfte begyndende Aarfag til 
en Sygdom. 

Procédé, m. fremgangémanbe, Ops 
forfel; (Techn.) Methode, chemiſt Pros 
ces; pl Levemaade; Strid; avoir un 
bon -, el. de bons -s pour q., be: 
handle En godt, opføre fig vel imod 
En; manquer aux - s, forfee fig imob 
Levemaabe; il a des -s avec Lous ses 
voisins, ban ligger i Strid med alle 
fine Raboer; il a inventé un nouveau 
=, ban bar opfundet en ny Methode, 

Procéder, v. n. fomme fra, uds 
fpringe, bibrore fra; gane frem, ffribe 
til; opføre fig imod Andre; (Pal.) 
procedere; son mal procède de cha- 
grin, hans Sygdom ubfpringer el. 
hidrører fra Kummer; - à l'examen 
de qc., ſtride tif Mnberfsgelfen af Ro: 
get; il a -é avec moi en homme 


260 
Probablement, ad. fanbfynfigen, ri 


Pra, 


d'honneur, San har opført fig imoh 
mig fom en Mand af Ere; ce pré- 
dicateur procède par périodes, benne 
Drœbifant taler i Perioder, bang 
Sprog er fuldt af Periober; ce poème 
procède bien, Planen og Gangeu { 
bette Digt ere gode; (Pal.) - crimi- 
nellement contre q., forfølge Œn før 
Retten fom Forbryder; Rille En for 
Criminal⸗Retien; (Thé.) le Saint-Es- 
prit procède du père et du fils, ben 
Delligaanb ubgager fra Faderen og 
Sønnen. 

Procédure, f. Rettergangsmaade, 
en Sags retlige Behandling; Proces 
dure; be til-en Proces henhørende 
Actſtykker. 

Procédprier, m En, ſom forfianer 
fig paa Procedure; En, ſom forftaaer 
at trætte en Sagé Behandling længe 
ud; p. u. 

Procéleusmatique, m. (Pros.) las 
ting el. grœff Verſemaal, beſtagende 
af fire forte Stavelſer; inus. 

Procellaire, m. (H. n.) Slagé 
Stranbmaage, font bebuber Uveir; 
graanaffet Maage. | 

Procès, m. Proces, Retsſag; alle 
be til en Sag henhørende Documens . 
ter; mettre les parties hors de cour 
et de —, afvife en Sag; entrer en -, 
indlade fig i en Proces; faire un - à 
q., anlægge Sag imod En; faire le - à 
q., forfølge Œn for Grimiual-Retten; 
fig. fordomme Œn for vad ban bar 
fagt ef. gjort; faire le - à une ch., 
rive ned paa Noget; faire un - sur 
la pointe d'une aiguille, begynde 
Strib om en Ubetpbeligheb; le — est 
pendant à tel-tribunal, @agen er 
begyndt for ben og ben Domftol ; faire 
dormir un, pendre un - au crot, 
lægge en Sag til Side, lave ben hvile; 
réveiller un —, igjen, tage fat paa eu 
Sag; il a gagné son —, han far vun: 
det fin Sag; fig. bang foretagende 
er lytfedeg; sans autre forme de -, 
uden vibere Ophæbelfer, uden vibere 
Omftænvigheber. 

Processif, ive, a. ſom holder af 
Procesfer, trættetjær; P. u. We 

Procession, f. Procesſion, hoitide⸗ 
ligt, firteligt Optog; lang, uafbrudt 
golterættes (Thé.). la - du Sainat-Es- 
prit, den Helligaands Udgang fra gas 
deren og Sonnen; prov. on ne peut 


Pro. 


sonner et after à la—, man fan 
paa cen Gang være paa to for: 
Pietlige Steder, man fan ifte tjene to 
Herrer paa een Gang. 


Processionnaire, a. fom følge ras à 


bebiis efter hverandre. 


Processionnal, m. Kirkebog, fom!-ia honte de q., u 


Pro. 


Procieme, f.en Manks Betjendelſe 


af fine Feil; p.v. 

Proclemer, v. a. offentligt ubraabe, 
forfønde paa en britibelig Maade, 
roclamere; fig. offentliggjøre, ud⸗ 
prede; - un roi, ubnævne en Konge; 
bfprebe el. funds 


indeholder Bonnerne, ber fynges uns) gjøre Ens Banære. 


ber Procesfioner ; Proceffionebog; 
på. -naux. ſcesſion, t feſtligt Optog. 

Processionneliement, ad. i Pros 

Processionneur, m. Decttager i en 
Procesfion. 

Procès-verhal, m. firiftlig Peret: 
ning af bvab ber forhandles i en Gag, 
Protocollering af en Sag; pl. des 
procès-verbaux. 

Prochain, m. Næfte, alle Menneſter 
(bruges fan i sing.); aimer son —, 
ae fin * 


Prochain, e, a. nœrmefe; næfte, 
næftfommende, nær forefiaaende; au 
= village, i næfte Landsby; l’année -e, 
det nœfifommenbe War; son départ 
est —, hans Afreife feer fnart, er nær 
for Oaanben; à la -e occasion, ved 
allerforſte Leilighed; (Thé.) occasion 
, nær Leilighed til at begaae Synd. 

Prochainement, ad. om foie Tid, 
fnart, mev det Gerfte. 

Proche, a. nærliggende; nær for 
Paanben; nær paarsrenhe; s, m. pl. 
nærmefte Slægt, Nærpaarørende; la 
ville la plus -e, den nærmefte By; 
le temps est-, Tiden er nær; - pa- 
rent, nær beflægtet; c’est un de mes 
=—5, det er cen af mine Slægtninge. 

Proche, pp. nærved, tætved (bru: 
ges fun om Stedet); - de la ville, 
nærved Byen (i fortrolig Tale udes 
lades ofte de); — le palais, tæt ved 
Slottet; ... ad. nærved, i Rærheden ; 
il demeure ici —, han boer i Narhe⸗ 
den, tæt herved; ... de - en —, Zoe. ad. 
nær paa hinanden; fra Sted til Sted; 
fig. lidt efter lidt, gradviis. 

Proches, m. pl. f. proche, s. 

Prochronisme, m. Geil { Tidsreg⸗ 
ningen, hvorved en Begivenbeb bens 
føres til et for tidligt Tidsrum. 

Procigale, f. CH. n.) Lygtebrager. 

Proclamateur, trice, s. Mbraaber, 
Forkynder; Udraaberſte. 

Proclamation, f. hoitidelig Forkyn⸗ 
belfe; Ubranbelfe; friftiig Betiendts 
givrelfe. ‘ 


Procombant, e, a. (Bot.) liggende 


benab Jorden. [fair, Undercommisſair. 


Procommissaire, m. Vicecommis⸗ 
Proconsat, m. (Anc.) Biceconful, 
romerff Statbolber. 
Proconsulaire, a. ſilhorende en Bi 
ceconful, regjeret af en faavan. 
Proconsulat, m. Biceconfulat, Vi⸗ 
ceconfuis Vordighed ef. Embevstid. 
*Procrastinateur, m. Woler, ſom 
holder af at udfætte Ait tif næfte Dag. 
Procrastination, f. Udfættetfe, Opfæts 
telfe, Forhaling. [til ven følgende Dag, 
*Procrastiner, v. a. og n. udføtte 
Procréation, f. Børneavling. 
Procréer, v. a. avie Børm. 
Procris (s udtales), m. (H.n.) 


fmut Dag-Sommerfugl. [oetarmen, 


Proctalgie, f. (Méd.) Smerte i En⸗ 
Proctite el. proctitis (s udtales), 
f. (Méd.) Betændelfe i Œnbetarmen. 
Procureteur, m. (Ane.) romerſt 
tenvant eller Statholder under Reis 
erne; nu: Porighed i Venedig og 
Genua, ſom beſtyrede be Umyndiges 


Midler; grands -s de ia nation, to 


Medlemmer af ben franfle lovgivende 
orfamting, fom havde det Hverv at 
ede criminelle Sager. 

Procuration, f. Fuldmagt; Doc 
ment, fom meddeler en magts 

Procura. [en Fuldmagt er overdraget. 


Procuratrice, f. Fruentimmer, po 


Procure, f. Kfofterforvalters 
bebe: Kloſterforvalterens Comptoir. 


Procurer, v. a. forſtaffe, tilveiebringe, 


bevirke; v. pr. forffaffe fig. 
Procureur, m. forf. Sagfører (nu: 








avoué}; Fuldmægtig; Klofterforvalter; 
= général, forb. Parlements Advo-⸗ 


cat, fom varetog Kongens, Kirkens el. 
de Umpnbiges Retstarv; nu: Gene⸗ 
ralprocuieutr el. fongelig Avocat i 
Overretterne; - du roi, fongelig Ads 
vocat ved en Domftoi i In⸗ 
flants; - fiscal, f. fiscal. 


Proctreuse, f.en Sa en Fuld⸗ 
mægtige el. —ãi — — —— 8one. 





Pro, 


Prodietateur, m. (Ane.) Probictas 
tor, Bice-Dictator, fom udnævntes os 
Romerne, naar Omfwnbigheberne iffe 
tilobe at udnævne en Dictator. 

Prodigalement, ad. paa en odſel 
Maabe, pbfeit. 

Prodigatité, f. Dbfelbeb: Dbflen. 

Prodige, m. Bibunber, Undervært; 
cela tient du =, bet grændfer til bet 
Vidunderlige; c’est un - de savoir, 
bet er et Vidunder af Kundſtab. 

Prodigieusement, ad. vidunderli⸗ 
gen, overorventiigen. 

Prodigieux, se, a. vidunderlig, 
Fi tin uhyre (bruges fun om 

na). 

Prodigue, a. odſel; meget gavmild ; 
il est de son bien, ban fparer ifte 

aa fit Gods; il est- de sa vie, ban 
Baaner ifte ft Liv: il est - de pro- 
messes, ban lover meget (men bols 
ber fun lidt); l'enfant, den foriorne 
Søn, ulybig sn, fom omvender fig 
og erholder Zilgivelfe; . ..s. MDbelanr. 

Prodiguer, v. a. øde, forøde, bert: 
øofle, fætte overſtyr; tildele rigeligen ; 
= ses trésors, øde fine Sfatte; la na- 
ture lui a -é ses dons, Naturen bar 
rigeligen tifbecit bam fine Gaver. 

Prodition, f. Forræderi; v. inue. 

Proditoirement, ad. (Pal.) paa for: 
ræderſt Viis, fvigagtigen. 

Prodrome, m, Foriale, Indledning 
(iſcer om naturhiſtoriſte Arbeider); 
(Méd.) Korleber for en Spgdom, 
foregaaenbe Upasſelighed. 

Producteur, trice, s. Srembringer, 
Probucent; a. frembringende, flabenbe. 

Productif, ive, a. frembringenve, 
indbringende, frugtbar 
6 Prodaetion, (tige ge 

ragt (4 uet; al. rem⸗ 
læggelfe af Beviſer el Actfiptter;: 
ActfyHerne, fom fremvifes; €An.) 
Sorlœngeife. 
Produire, v. a. avle; frembringe; 


Pre. 


témoins, fremføre Diner; - une au- 
torité, paaberaabe fig en Autoritet; 
- q. dans le monde, indføre Cn i 
ben ſelſtabelige Verden; il s’est pro= 
duit avec éctat, ban er traabt op 
paa en glimrende Maade. 

‘Produit, m. Judtægt af et Ouus, 
et Gods, et Embede 0. desl.; Grents 
bringelfe, Product; - net, RettosJude 
tægt; (Arith.) Produetet af to Tal, 
fom multipliceres fammen. 

Proéminence, /. Fremſtaaenhed, frem⸗ 
ragende Stilling. [fremragenbe. 

Proéminent, e, a. fremfiaaenbe, 

Profanateur, -trice, s. Banbelliger, 
Banbelligerfe, Mand el. Qvinde, 
fom misbruger bellige Ting. 

Profanation, f. Banbelligelfe; Miss 
brug af ſieldne el. fofibare Ting. 

Profane, a. Vanfellig: verdslig; 
uvidende; l'histoire -, Verdenshiſto⸗ 
rien; le - vulgaire, ben uvidende Hob; 
s. m. det Berbslige; s. Religions⸗ 
foragter; Uindviet; Uvidende, Van⸗ 
funvig; il parle des choses saintes 
comme un =, han taler fom en Guds⸗ 
befpotter om de bellige Ting; c'est 
an =, bet er en Uindviet. 

Profaner, v. a. vanbelige; miss 
bruge, nedvcerdige; c'est- son talent 
que d'écrire de pareilles ordures, af 
ffrive faabanne Smudſigheder er at 
nedværbige fit Talent. 

Profectif, ive, a. (Jur.) nedarvet 
fra Fædrene; p. u. 

Proférer, v. a. fremføre Ord, uds 
tale iyveligt; il n’a pas -6 une ps- 
role, fan bar iffe fremført et Ord; 
- le nom de Dieu en vain, tage 
Guds Navn forfængeligt. 

Profès, se, a: fom far aflagt Rio: 
—* rå Zunt el. Nonne, ſom 

r aflagt Løfte. 

Professer v. a. betienbe fig til, 
bylde; offentlig foredrage el. lære 
(om en Videnſtab); udøve (en Runf, 


forfatte; indbringe; foraarfage, fors|et Fag); v. n. foredrage, underviſe; 


volde; anføre tif fit Forſvar, paabes 
raabe; fremlægge el. fremvife Act: 
fiptter; indføre,” introducere; v. pr. 
trœbe frem, giore fig haderligen bes 
fjenbt; ce siècle a produit beaucoup 
de grands hommes, bette Aarbunbrebe 
bar frembragt mange flore Mænd; 
son commerce produit beaucoup, 


- une religion, betjenve fig til en 
Religion; — la médecine, practifere 
fon Yœge;-il professe bien, ban uns 
bervifer godt. | 
Professeur, m. offentlig cl. privat 
Lærer, Profesfor; Forfatter med D- 
til Læren, fan mobreder; Udøver af 
en Kunſt, af et Brodfag; - de latin, 


hans Danbel indbringer meget; > des | Lærer i Latin; cet écrivain est un 


Pro. 


= d'impiété, benne Skribent ubbreber 
Ugubeligher. ” 

Profession, f. offentlig Beljendelſe 

el. Tilſtaaelſe; Fag, Levevei; Haand: 

; Lærefaget (p. u.); boitidelig 
Aflæggelfe af Kloſterloftet; faire sa - 
de foi, aflægge fin Troesbetjendelfe; 
faire - d’une religion, befjende fig of: 
fentligen til en Religion; faire — de, 
udgive fig for, gjøre Fordring paa, 
rofe fig af; il fait - de bel-esprit, 
pan tiltroer fig at være el. gjør For: 
bring paa at anfees for. et vittigt 
Hoved; il fait - de tenir sa parole, 
fan rofer fig af at holde fit Løfte; 
il est joueur de-, ban er Spiller àf 
Profesfion, ban an iffe leve uden 
Spil; embrasser une —, vælge en 
Stand, et Levefag; exercer une -, 
brive et Fag, et Saanbveært. 

Professo (ex), loë. ad. bigen, 
tilbunbs, fom en Mand af Faget. 

Professoire, m. Aar, hvori. Rio: 
ſterloftet aflægges. 

Professoral, e, a. vebfommenbe el. 
henborende til Lærefaget; un ton - 
en Læremeſter⸗Tone; famille —e, Gas 
milie, fom tæller flere offentlige Læ: 
vere; pl m. -raux. 

Professorat, m. Lærefag, Lærer: 
bot, Profesforpof:; Profesfors Em: 


Profil (1 udtales uden at mouille: 
reg), m. Dmribs af Anfigtet, af en 
Bygning cl. af en By feet fra Sis 
ben, Profil; (Arch.) Gjennemfnitsteg- 
hing; elle est plus belle de face 
que de-, fun er fmuftere naar. fun 
fees forfra end fra Siden. 

Profiler, v. a. (Arch.) aftegne efter 
Giennemſnitslinien, fremftille i Profil, 

ve Omridſet af et architectoniſt Ar: 

eide dets eiendommelige Præg (i Mas 
lerkunſten bruges derimod i den tilfoa: 
rende BetydningUdtr. faire le profilde..). 

Profit, m. Gevinſt, Binding; For: 
deel. Nytte; Indtægt; Fremffridt (p.4.); 
pl Tjeneftetpendes Smaafordele; ti- 
rer du - de qc., drage Gorbeel, drage 
Nytte af Noget; il fait - de tout. 
gan træffer Fordeel af Alt, ban gjør 

indbringende; celæ tourne å votre 
— det vender fig til Deres Fordeel; 
mettre qc. à -, anvende 
Nytte; 
benpt det til Deres Fordeel; c'est un 


Pro. 


…tout clair, cast tout -, bet er en 
reen Gevinſt; lire avec —, læfe med 
Nytte; cela fait da-, beaucoup de-, 
bet varer flænge, meget længe; un 
habit fait à-, en Kiole, fom er ſaa⸗ 
ledes fyet at den fan bruges længe. 
Profitable, a. nyttig, fordeelagtig, 
indbringende. [declagtig Maade. 
Profitablement, ad. paa en for: 
Profiter, v. n. have Fordeel af, 
vinde; drage Nytte af; være indbrin 
gende; være til Nytte for, gavne; 
giore Fremſtridt; voxe, trives; il pro- 
fite à ce marché, han vinder ved 
benne Handel; il a beaucoup -é sur 
ces marchandises, fan bar tient me: 
et paa biéfe Barer; - da temps, 
enpite Zidbens cela ne lui a € de 
rien, det bar iffe været ham til nogen 
Nytte; cela n'a -é ni à lui ni au 
siens, det far gavnet hverfen ham el. 
bang; prov. les biens mal acquis 
ne profitent jemais, flet erhvervet 
Gods bringer albrig Gorveel; faire - 
son argent, fœtte fine Penge ud, gjøre 
dem indbringende; — en vertu, gant 
frem i Dyd; cet enfant profite à 
vue d'œil, bette Barn trives for hver 
Dag, sienfpaligen. 
Profiterole, f. (Cuis.) Deig bagt 
under Aſten; v. p. u. | 
Profond, e, a. dyb; fig. vanffelig 
at fœtte fig ind i, vanflelig at fatte 
urandfagelig; grundig; dybt gram 
ſtende, —* fuldendt, gjennem | 
dreven; s. m. det Dybde, Dyb; ablme 
—, dyb Afgrund; - silence, dyb Taus 
bed; —e révérence, dybt But; —e mé- 
lancolie, dyb Œungfinb; cette science 
est trop -e pour lui, benne Videnſtab 
er altfor vanſtelig, gaaer altfor dybt 
for fam; il a de —es connaissances, 
han har grundige Sundffaber; un sa 
vant —, en bybfindig Lærd; un-scé- 
lérat, en giennemdreven, fuldendt Sturt. 
Profondémeut, ad. dybt; tifbunbé; 
trygt; sentir - une injure, føle dybt 
en gornærmelfe; s'incliner —, boie fig 
dybt; être — versé dans une science, 
være fulbfomment bjemme i en Bi 
benflab; dormir-, fove trygt. 
Profondeur, f. Dybde; ldfræfning 
i Længde; fig. Ubegribeligher, Urand⸗ 


et til | ſagelighed; Grunbigheb, Skarpfindig⸗ 
benytte Alt; talus ad =, — — Dole: A 
Havets Dybde 


la — de la mer, 
; celte cour a tant de 





Pro. 


-, benne Gaard har fanmenen Dybbe;: 
la = des jugements de Dieu, Guds 
Dommes Urandſagelighedz la - de 
son esprit, fang ffarpfinbige, dybt 
gaaenbe Forſtand; (Mil.) une armée 
rangée sur tant d'hommes de —, en 
Hær opftillet faa mange Mand bai. 

Profontié, e, a. (Mar.) bybt gaaende, 
dybt ftiffenbe (om Sfibe). 

Profus, e, a. pbfel; p. u. 

Profusément, ad. odſelt, overflo⸗ 
bigt, rigeligen. 

Profusion, f. Odſelhed, Overflob; 
odſel, overdreven Gavmildhed; faire 
de grandes -s, bortobfle flore Sum: 
mer; donner des louanges avec el. 
à, være odſel med fin Roes. 

Progéniture, f.Aftom, Børn ;v.plais. 

Programme, m. Snobpbelfesfirift, 
Program; le - des spectacles, Stue⸗ 
pilplacat. | 

Progrès, m. Fremſtriden; fig. Frem: 
gang, Fremffridt; faire. du = el. des 
- dans les sciences, gjøre Fremſtridt 
i Bivenflaberne. 

Progresseur, a. fremffribenbe; mou 
vement —, fremabfribende Bevægelfe 
mob en bedre Tingenes Orden. 

Progressibilité, f. Œvne tif at funne 
gaae frem ab, til at udvikle fig fuir: 
komnere. 

Progressible, a: ſom befinder Evne 
tif at gane frem ab, tif at udvikles 
mere og mere. [fremffridende. 

Progressif, ive, a. fremabgaaenbe, 

Progression, f. Fremſtriden; frem: 
ſtridende Rekke; la - des causes, des 
effets, uafbrudt Retle af Aarfager el. 
Birfninger; (Math.) - arithmétique, 
aritpmetiff Progresfion, i pollen DIF 


ferentfen mellem Ledene er conftant;: 


- géométrique, Progresfion, hvor For: 
holdet mellem Lebene er det famme. 
Progressivement, ad. paa en fremad: 
ſtridende el. progresfiv Maade. 
Proherbe, f. (Bot.) abyfinig Korn: 
fort, fom giver godt Meel. 
Prohibé, e, p. forbudt; marchan- 
dise —e, Bare, ſom ikke maa indføres ; 
degré —, Slegtſtabsgrad, hvori det er 
forbubt at gifte fig med binanden. 
Prohiber, v. a. (Jur.) forbybe ved 
en Los. 
Prokhihitif, ive, a. Jr) forbpbenbe. 
Prohibition, f. (Jur.) lovbeſtemt 
Forbud. 


Pro. 


Prohibitirement, ad. (Jur.) paa en 
forbydende Maabe.. 

Proie, f. Rov; Bytte; oiseau de -, 
Rovfugl; être en - à la médisance, 
være Gienſtand for Bagtalelſe; être 
en — à ses passions, benrives af fine 
Lidenſtaber; être la - de ses passions, 
blive et Rov for fine Livenflaber;: 
être en - à la cupidité des usuriers, 
optrættes af gridſte Aagerkarle. 

Projectile, m. (Méc.) Legeme, ſom 
udkaſtes med Kraft; (Mil.) Legeme, 
ſom ublaftes af Skydevaaben, Proieo⸗ 
til, Kugle, Bombe o. desl.; .. a. font 
ubfafter; mouvement —, Raftebevægelfe. 

Projection, f. Ubtafining af et tungt 
Legeme; Metalftøbning i Sand el. Bor; 
Legemers perſpeetiviſte Gremftilling pan 
englade; (Chi.) Pulvers Kaſten i Smel⸗ 
tediglen; poudre de —, Pulver, hvor⸗ 
med Alchymiſter troe at funne fors 
vanble Metaller til Gulv. 

Projecture, f. (Arch.) fremftaaenbe 
borigontalt løbende Kant paa et Byg⸗ 
ningsarbeibe. 

Projet, m. Forſlag, Anlæg, Plan; 
Forfæt, Forehavende; forſte Idee, Ud⸗ 
taft; concevoir un =, ubtænfe en Plan; 
faire un -, former des -s, udtafte et 
Borflag, danne Planer ; rédiger un -, . 
opfætte et Udkaſt. | 

Projeter, v. a. lægge an paa, fatte 
et Gorfæt, have i Sinde; fremfille 
et el. andet Legeme paa en Slave 
efter geometrifte Regler; kaſte (Skygge); 
v. n ublafte Planer, gjøre Udkaſt; 
falde ben over (om Skyggen); v. pr. 
fremhæve fig;. fremtræde; ſtreekke fig 
uds il vient å bout de taut ce qu'il 
projette, ban fætter igjennem alle de 
Planer, ban udfafter; il projette un 
voyage, ban bar i Sinde at foretage 
en Meile, ban pønfer paa at reiſe; il 
perd son. temps à —, ban fpilder fin 
Tid paa at udfafte Planer; - des 
cercles sur la sphère, affætte Cirkel⸗ 
linier paa Himmelgloben; Parbre pro- 
jette son ombre sur la. muraille, 
Træeet kaſter fin Stygge paa Muren; 
Pombre projette sur le gazon, Skyg⸗ 
gen falder ben over Grægfet; l’om- 
bre se projette au loin, Slyggen 
ftrætter fig vidt ud; cette figure se 
projette trop, benne Figur træder alts 
for færkt frem. [iectmagerfte. 

Projeteur, se, s. Projecttmager, Pros 


\ 


Pre. - 


Protstion, f. (Mus.) vedholdende 

Prolectation, f. (Méd.) be finere 
Deles Sondring fra de grovere; p. w. 

Proiégoménes, m. pl. forerinbring, 
fang og vidtløftig Fortale. 

Prolepse, f. (Rhé.) foreløbigt Svar 
el. Giendrivelſe afen mulig Indvending. 

Proleptique, a. (Méd.) fièvre —, 

eber, hvori hvert Anfald fommer 

ligere end bet foregaaenbe. 

Prolétaire, m. Fattig af den laveſte 
Clasſe, fom boerten bar Eiendom el. 
Raringévei. 

Prolifique, a. (Méd.) fliffet til vs 
ling, i Stand tif at forøge Avietraften. 

Prolixe, a. vidtløftig, langtruften 
Com en Tale el. en Forfatter). 

b Prolitité, f. Vidtloftighed i Fore⸗ 

Prolocuteur, m. Taler el. Preſident 
i bet engelſte Dverbuus. 

Prologue, m. Fortale (hos viéfe 

fe Forfattere); dramatik Forſpil; 
rolog; (Anc.) Stuefpiller, fom frem⸗ 
be Prologen. Ubfættelfe, Grift. 
rolongation, f. Forlængelfe i Tid, 

Prolonge, f. (Art.) Slæbetoug til at 
trætte Feltſtykler md af et Morads el. 
føre bem med paa — Slags 
Kuſt⸗Vogn. ſgelſe, Ubftrælning. 

Prolongement,m. Forlæengelſe, Foro⸗ 

Prolonger, v. a. gjøre langvarig, 
trætte i Langdrag; forlænge, udſtrække; 
v. pr. forlænges, fortfættes, udſtrække 
fig; (Mar.) -un vaisseau, lægge et 
Stib lange med og tæt ved et andet. 

Prolusion, f. Forfpil; Bebudelfe af 

Vært; v. inus. 

Promenade, f. Spadſeren; Spad⸗ 
feregang, Sted, Hvor der ſpadſeres; 
fort Tour; - à pied, Fodtour; — à 
cheval, Ridetour; — en voiture, Rjes 
retour: - en bateau, - sur l’eau, Sei⸗ 
letour; faire un tour de —, gjøre en 
@pavferetour; aller à la (en) —, gaae 
ud at fpabfere; la - est belle aujour- 
dehui, det er beiligt Spatfereveir idag ; 
ce n'est qu’une -, det er fun en fort 
Æour, en lille Reiſe. 

Promener, v. a. fore Œn ub at 
ſpadſere, føre En omtring for at more 
ham el. flaffe ham Bevægelfe; fig. 
fafte fit Blit paa, føre fine Tanker 
hen paa; v. pr. fpadfere; gjøre fig 
on Tour; fig. løbe omfrinà, fare oms 


Pro. 
frings = un étranger, vife em gren: 


med om; - un cheval, flaffe en Heſt 
en langfom Bevægelfe; -ses regards 


surtune assemblée, fafle fine Blil 


ud over en Forſamling, overffue en 
Forſamling; — son esprit sur divers 
objets, overtænte forſtjeſlige Gienſtande; 
fig. og fa. - q., føre En bag £yfet 
trætte Œn meb tomme Løfter; se - à 


pied, fpabfere, gane til Fodé; se-à 


cheval, ride; se - en voiture, fjore; 
se - en bateau, feile; se - de long en 
large dans sa chambre, gaae op 0ÿ 
ned i fit Bærelfe; le ruisseau se pro- 
mène lentement à travers la prairie, 
Bætten risler laugſomt gjennem Ex 
gen; son esprit se proméne d'un 
objet à l’autre, pans Tante farer fra 
en Gienſtand til en anden; allez- 
vous =, gan Deres Bei, tal ifte til 
mig om aabanne Ting, gaa Poffer 
old. 

Promeneur, se, s. En, ſom vifer 
en Anden omtring, eller fører En ud 
at fpadfere; En, fom gjerne fpadfes 
rer; pl ve Spadſerende. 

Promenoir, m. Spadſereſted; Spad⸗ 
feregang i en Have, i et Hopital, | 
et Fængfel; p. u. | 

Promérops (s udtales), m. (H. 0.) 
brafilianſt Bifluger, Spætte. [Deriual. 

Promérupe, 2, (H. n.) Slags intif 

Promesse, f. Løfte, Tilfagn; Gieités 
beviis; - verbale, mundtligt Løfte; 
- par écrit, ſtriftligt Seite; garder så 
-, tenir sa —, holde fit Løfte; rétrac- 
ter une —, tage et Løfte tilbage; ac- 
complir sa -, opfylde fit Løfte; se 
ruiner en-s, ødelægge fig ved Løfier, 
fove hvad man iffe fan holde; re- 
connaltre une, vedkjende fig et @ceibés 
eviis. . 

Prometteur, se, s. Mand el. Kone, 
fom lover raſt vœt uden at tænte paa 
at opfylde fit Løfte; Œn, fon gi 
{etfinvige Løfter. 

Promettre, v. a love; bebubt; 
vætfe Sorbaabuing ; fa. forfittre; v. pr. 
love fig, haabe; forelætte fig, beflutte; 
le temps promet de la pluie, 
bebuder Regn; ce jeune homme pro- 
met beaucoup, bette unge Menneſte 
vætter flore Gorbaabninger; je vous 
promets qu’il s'en repentira, jeg ſtaaet 
Dem inde for, at ban vil angre det; 
il se promet cela de votre bon 


Pro. 


Pro. 


| ban haaber det af Deres Gobbeb; je! Promptement, ad. Hurtigt, fentt; 


me suis promis de ne jamais le re- | revenez -, fom fnart igjen. 


voir, jeg bar forefat mig (faſt beflut⸗ 
tet) atvrig at ville fee ham mere; 
prov. il promet monts et merveilles, 
ban lover Guld og gronne Stove; 
et tenir sont deux, at love er œrs 
ligt, at holde befværligt; - plus de 
beurre que de pain, love mrre env 
man fan holde; se ruiner à - et s'en- 
richir à ne rien tenir, gjore flore 
Løfter og Intet holde. + 
Prominence, f. Gremragning; v. 
Promipent, e, a. fremragende, fæ: 
vende fig over Omgivelſerne; v. 
Prominente, f. (An.) ſidſte Pals⸗ 
hvirvelbeen. [bave fig frem over. 
Prominer, v. n. rage op over, 
Promis, e, p. lovet; la terre -e, 
bet forjettebe Land, Canaans Land; 
fig. et rigt og herligt Land; prov. 
chose -e, chose due, hvad man far 
Jovet, maa man folde. 
Promiseu,e,a. bandet, forvirret; p. u. 
Promiscuiié, f. uorbentiig, forvirret 
Blanding (om Perfoner af forfjelligt 


}. 

Promission, f. Forjættelfe; la terre 
de, bet forjættede - Land, Ganaan, 
fig. etrigt, overflødigt Land; f. promis. 

Promontoire, m. Forbjerg, Pynt af 
en Landtunge, Næes, Odde. 

Promoteur, trice, s. Beforbrer af 
et Anliggenbe, den, fom ifær drager 
Omhu for famme; Tilfønber, den, 
fom giver den førfte Impuls til Noget; 
Lever el. Raabgiver i en geifilig Net; il 
est le — de cette querelle, ban er 
Ophavsmand til benne Strid. 

Promotion, f. Korfremmielfe, Ud⸗ 
nævnelfe el. Ophoielſe til en Vordighed. 

Promoavoir, v. a. (bruges fun i 
Infinitiv og de fammenfatte Tider) 
forfremme, ophoie til en Værdighed. 

Prompt, e, a. hurtig; forbigaaenbe ; 
taff, flinf, virtfom; færdig, redebon; 
hilfig, opfarenbe; -e réponse, hurtigt, 
pieblitieligt Svar; sa joie fut -e, 
hang Giœbe var fun flygtig, varede 
fun forts = comme l'éclair, hurtig 
fom Lynet; il est - À servir ses amis, 
ban er rede til at tjene fine Venner; 
atoir l'esprit, bave et Soveb, fom 
fatter med Letfed; il a l'humeur -e, 
han er af ct hidfigt Gemyt; avoir la 
maine, være raſt ul at uddele Slag. 


Promptitade, f. Ourtigheb, Raffber; 
Hwſighed; agir avec —, gane hurtigt 
tüveærts; - d'esprit, hurtig Opfattei⸗ 
ſesevne; sa-me dure pes, bans Hei⸗ 
tigbeb varer fun fort; pl bæftige 
Udbrud (p. %.). 

Promptuaire, m. Udtog; un - da 
droit, et fort Udtog af Retsvidenſtaben. 

Promu, e, p. Ophoiet, forfremmet 
(f. promouvoir", 

Promaigation, f. offentlig Forkyn⸗ 
belfe el. Betjenvigierelfe af en Lov. 

Promualguer, v. a offentligt for 
fonde el. bekjendtgiore en Lov. 

Pronateur, a. m. (An.) nedad 
boiende; mnscles ⸗2s, Muſiler, fom 
tjene til at bsie Haanden med ab; 
s. m. nebabbsionbe Daanbmuflel. 

Pronation, f. (An.) mouvement de 
_, Paanbené Lire posgele 

rone, 1”. diken; fig. og fa. 
tiebfommelig Formaning el. - Srette 
fœttelfe (p. u.); recommander q. au 
=, bebe for En fra Prædifeftolen, ans 
befale En tit Menigbebens Forbonner; 
flage over En for hans Overhoved. 

Prôner, ©. a. bergmme, rofe tif 
Overvriveife, lovprife; v. nm. holde 
lange og tiebfommelige Taler el. For⸗ 
tællinger; ses amis le prônent sans 
cesse, hans Benner blæfe uopberligen 
i Bafunen for bam; il ne fait que - 
tout le long du jour, ban gjør ifte 
andet end prœbife og formane fans 
længe Dagen Varer. | 

Prôneur, se, s. Udbaſuner af Ans 
dres Moes, En, fom vofer Aubre til 
Overbrivelfe; En, fom altid fnatter el. 
formaner. [Stebort. 

Pronom, m. (Gr.) YPronomen, 

Pronominal, e, a. (Gr.) henhorende 
til Pronomet, forbunden mer et Pros 
nomen, beflœgtet med famme; verbe 
=, pronominalt Berbum (reflerivt el. 
reciproct Berb.); adjectif -, pronomi⸗ 
naît Avjectit; på. m. -neux. 

Pronominalement, ad. fom pronos 
minait Verbum; pronominaift. 

Prononcé, m. (Pel.) i vtr. le - 
du jugement, DommensAffatning, Orb 
el. Udtryk, hvori Dommen er affattet. 

Prononcé, e, p. udtalt; beſtemt uds 
tryit; des traits -és, ffavpe, ſtœrkt 
fremtrædende Træf; ue caractère -, 


Pro. 


en beftemt, tydeligt udtalt Karakteer; 
(Peint.) des muscles bilen -és, 
udhœvede el. fremſtillede Muffler. 

Prononcer, v. a. udtale; fremfige, 
foredrage ; affige, fælde; oplæfe; (Peint.) 
tybeligt udbæve; v. n. fælde Dom, 
domme; ertlare fig, fremfige fin Mes 
ning, tage en Beſtemmelſe; v. pr. 

endegive fin Anſtuelſe, yttre fin 
Mening; - distinctement, udtale ty⸗ 
teligt; - un arrêt, affige en Dom; 
- så propre condamnation, affige fin 
egen Dom, fælde fig felv ved fine 
egne Ord; je n'ose - entre vous et 
" Jui, jeg tør iffe erflære mig el. fælde 
Dom mellem Cem og fam; il s'est 
trop -é pour qu’on puisse douter deson 
intention, ban bar lagt fine Dleninger 
altfor tydeligt for Dagen til at man fan 
tvivle om fang Dentigt. 

Prononciation, f. Udtale; fcrebrag; 
Affigelfe af en Dom; il a la - nette, 
distincte, ban bar en reen, tydelig 
Udtale; il a la — belle, ban far et 
fmutt Foredrag. ' 

Pronostic (rettere: prognostic), m. 
Bormobning om hoad ber. vil flee, 

gning; Tegn, hvorefter man forudſeer 

vad der vil indtræffe; Jertegn ;(Astrol.) 
oruvfigelfe af Stjernernes Stilling; 
(Phys.) meteorologiff Infrument, ved 
hvilfet Forandring i Beiret Henbes forud. 

Pronostication, f. Gorubfigelfe, Bes 
bubelfe; p. u. 

Pronostique, a. (Méd.) i Ubtr. 
signe -, Tegn, hvoraf Udfaldet af en 
Sygdom fjendes forud; p. u. 

Pronostiquer, v. a. forubfige, bebube. 

Prenostiqueur, se, s. Forudforkyn⸗ 
der, Forudſiger, Gpaamanb (fa. iron.). 

Propagande, f. Misfionécollegium 
i Rom, fom bar Troens Urbrebelfe 
til Formaal; Samfund, fom forefæt: 
ter fig at ubbrebe politiffe og revolu⸗ 
tionaire Meninger. 

Propagandisme, m. Lære og Grund: 
fætninger, fom tilhøre en religiøs cl. 
pl Propagande; et politit® Sam: 
funds Stræben efter at udbrede Fris 
heds Grundfætninger. 

Propagandiste, m. Medlem af en 
religiøs el. politiſt Propagande; Ud⸗ 
breder af Friheds Grundſcetninger. 


Propagateur, trice, s. bruges fun fig. | 


om En, fom udbreder Ideer, Ovfintelfer 
0. des[ ; - de le foi, Utbreber af Troen. 


vel Udbredelſe. 


tif at bevare Sundheden, Pr 


Pro. 
Propagation, f- Borplantning; fig 





Propager, v. a. forplante; fig. uds 
brede; v. pr. forplante; ubbrebes; 
la foi, l'erreur, la vérité, udbrede 
Œroen, Bitvfaretfe, Sandhed; le son 
se propage en tous sens Lyden fors 
planter fig t alle Retninger; celte 
maladie s'est beaucoup -ée, denne 
Sygdom bar meget ubbrebt fig. 

Propagine el. propagule, f. (Bot) | 
Sævftøv hos⸗ Mosarterne. 

Propension, f. Yegemernes naturlige 





Stræben imod Jordens Centrum (p.u.); 


fig. Dang, Tilbsielighed. 
Prophète, m. Prophet; fig. og fa. 
Sorubfiger, Spaamand; un - de mal- 


heur, en Ulykkens Spaamand; un 


faux —, en falſt Prophet; en Mand, 
pois Gorubfigelfer ſlaae Fell; prov. 
voici la loi et les -s, bet er Loven 
dg Propheterne, Boger, fom maae 
giœelde for Autoriteter; nul n'est = en 
son pays, 
eget Land. 
Prophétesse, f. Prophetinbe. 
Prophétie, f. Prophetie, Spaadom; 
fig. Forudſigelſe. 
: Prophétique, a. prophetif, forud⸗ 
ende. i 
BPronhétiquement, ad. paa prophes 
tif Vlig, fom en Spaamand. 
Prophétiser, v. a. ſpaae; fig. 09 
fa. forubfige. 
Prophétisme, m. Sang el. Tilbetes 
lighed til at fpane: en Prophets Me 
ning el. Syſtem. - 
Prophylectique, f. (Méd.) Kunſi 
at bevare Sundheden, Lære om Heb 
bredens Bevarelfe (hygiène); a re 
méde =, Middel til at bevare Sunds 
heden. 
Prophylazie, f. (Méd.) SA 
ervattd. 
Propice, a. gunflig, naabig; for 
beelagtig, beldig; le sort lui est -, 
Stjæbnen er ham gunftig; le moment 
-, det gunftige Hieblik; tout lui « 
été, Alt bar foiet fig til bans For⸗ 
deel; un vent —, en belbig,snffelig Bind. 
Propination, f. (Anc.) ferfte Staal, 
fom eme or — Maaltis 
ber; bacchanti r; p.t. 
Propine, f. el.) Gebyr til Gars 
binaler for et Embede el. anden Indtægt. 
Propitiation, f. bruges fun i Wir. 


Ingen er Prophet À ſit 


Pro. 
sacrifice de -, Forfoningdoffer; vic- 


time de —, Syndoffer. 

Propitiatoire, a. forfonenbe; sacri- 
F i Sorfoningsoffer; . . .s. m. Raa 
deftof. | 


Proplastique, a. i Udir. art -,Kunſt 
at forfærdige Stobeformer til Billed» 

øtter. 

Propolis (s udtales), f. Liimvor i 
Bikuber, barpiragtig Materie, hvor⸗ 
med Bierne tilſtoppe Revner i Kuben. 

Proportion, f. Overeensſtemmelſe 
mellem Delene af et Heelt; Forhold ; 
(Math.) Gorbolbéligher, Proportion; 
pl Udftræfning; juste, rigtigt For⸗ 
huld; observer, garder les -s, iagt, 
tage, bevare Forholdene; la colonne 
B'est pas en - avec son piédestal; 
Soilen flaaer ikke i rigtigt Forhold 
til dens Fodſtykke; règle de —, règle 
de trois, Regulavetri; ...à-, en -, 
-par-, loc. pp. i Forhold til; forboirs: 
viis; en - de ses services, | Forhold 
til fans Tjeneſter; cent pièces d'ar- 
tillerie et de la poudre à —, hundrede 
Seltfioffer og Krudt i pasfenbe Kors 
hold; ... — gardée, toute - gardée, 
loc. ad. i Forhold tif Gorftiellen mel: 
lem Perfonerne.el. Gjenſtandene; naar 
Forholdene tages i Betragtning. 

; kroportionnalité, f. Gorbolbébeffaf: 
enhed. 

Proportionné, e, p. bragt i rigtigt 
Forhold, forholdsmæsſig; bien —, vel 
proportioneret, bois Dele flane i rigs 
tigt Forhold til hverandre. 

Proportionnel, le, a. forbolbémcæs: 
fig, flaaenve i et rigtigt indbyrdes 
Forhold; quantités -les, proportio: 
nale Gterrelfer. [tionaifierreife. 

Proportionnelle, f. (Math.) Propor⸗ 

Proportionnellement, ad. (Math.) 
efter en vis Proportion, i et vift Forhold. 

Proportionnément, ad. i Forhold 
til (à); p. u. 

Proportionner, v. a. fagttage det 
rigtige Forhold; afpasſe, indrette efter ; 
v. pr. fœtte fig à rigtigt Forhold til; 
læmpe fig efter; il faut - sa dépense 
à son revenu, man maa bringe fin 
Udgift i Forhold til fin Indtægt; se 
- à son sujet, fœtte fig à rigtigt For: 
hold til fit Emne, afpasfe fin Still 
efter famme; se - à l'intelligence de 


ses anditeurs, læempe fig efter fine | 


Tilhorere. 


Pro. 


Propos, m. Tale, Mring; Gfens 
flanb at tafe om, Materie; tom Guat; 
Bagtalelſe; Forſlag(p.u.); Beflutning ; 
ils ont tenu d’étranges —, be 
fremført befpnberlige Httringer; met. 
tre certains - sur le tapis, bringe viéfe 
Materier paa Bane; — interrompu, 
ufammentængenbe Tale; ce sont lå 
des —, det er tom Snak; on a tenu 
des-sur son compte, mon bar fors 
tait Difiorier om ham, tait ifbe om 
fam; mettez-vous au-dessas des —, 
fœt Dem ud over Bagtalelſe; jeter 
des - d’accommodement, gjøre Fors 
flag tif Forlig (v.); faire un ferme de 
s'amender, fatte en faſt Beflutning 
til at forbedre fig;...de - délibéré, 
loc. ad. med velberaad Dud;... à - 
loc. ad. til rette Tid, til rette Sted; 
pasſende, beleiligt: ſiden Talen er ders 
om, [den Anledning; vous venez à -, 
De fommer tilpas; tout à-, ret tits 
pag; il parie toujours mai à -, pan 
taler altid paa urette Sted el. til 
urette Tid; il est à — de faire cela 
det er pasſende at gjøre det; j'a 
jugé à - que vous y allassiez ensem- 
ble, jeg bar fundet bet pasfende, 
at De gif berben i Samling; ... 
På=propos, m. Det, at gribe bet 
rette Dichlif, at fomme til rette 
Tid, at tage rigtigt Henſyn til Tid, 
Sted og Perfoner; l’à-propns fait 
le mérite de tout, bet Bigtigfte i 
Ait er at vælge ben rette id; .... 
à quel —, så = de quoi? Loc. ad. i 
hvilken Anledning, af hvad Narfag? … 
à tout —, loc. ad. ved enhver Leilig⸗ 
bed, til ethvert SDieblif; ... hors de 
=, à - de rieu, à - de bottes, loc. ad. 
uden Grund, uden Aarſag, uden mindſte 
Anledning. [antagelig. 

Proposable, a. fom fan foreflanes, 

Proposent,m. ung proteftantiff Theos 
log, fom afpirerer til at blive Præft;… 
a. m: bruges i Udtr. cardinal -, Gars 
dinal, for hvem be, der udnavnes til 
Biſtopper i beaf Paven afbængige Lande, 
aflægge deres Troesbetjendelfe. 

Proposer, v. «a. fremfætte;. fores 
ſſage; tilbyde; ublove ; fremftille ; bringe 
i Sorflag til et Embede; v. pr. fores 
fœtte fig, bave i Sinde; . beflutte fig 
til; Have for Die; - un plan, frem: 
fætte en Plan; -une question, op⸗ 
fafte ct Spørgsmaal; - un e, 


LJ 


Pre. 7 


Pro. 


Protation, f. (Mas) vebfølbende | fring; — un étranger, wife en gren 


Tonetsb, Roulabe. 


Prolectation, f. (Méd.) be finere |en langfom Bevægelfe; -ses regar 


Deles Sondring fra be grovere; p. ss. 
Prolégomènes, m. pl. Sorerinbring, 
lang og vidtløftig Fortale. 
Prolepse, f. (Rhét. ) foreløbigt Svar 
el. Gjenbrivelfe afen mulig Quobendiag. 
Proleptique, a. (Méd.) fièvre —, 
&eber, hvori hvert Anfald kommer 
tidligere end bet foregaaenbe. 
Prolétaire, m. Fattig af ben laveſte 


Clasfe, fom hverken bar Eiendom el. 


Raringévei. 

Prolifique, a. (Méd.} fliffet til Avs 
ling, i Stand tif at forøge Aviletraften. 

Prolixe, a. vidtløftig, langtrutten 
Com en Tale el. en Forfatter). 

Prolixité, f. Vidtloftighed i Gore 
brag, Langtrutfenter. 

Prolocuteur, m. Taler el. Prefibent 
i det engelſte Dverbuus. 

Prologue, m. Fortale (hos visfe 

le Forfattere); dramatik Forfpil; 
rolog; (Anc.) Stuefpiller, fom frems 
de Prologen. dſcettelſe, Friſt. 
rolongation, f. forlængelfe i Tid, 

Prolonge, f. (Art.) Siæbetoug tif at 
trætte Geltfiviier ud af et Morads el. 
føre dem med paa et Tilbagetog; Slags 
Ruſt⸗Vogn. ſgelſe, Udſtrokning. 

Prolongement, m. Forlœngelſe, Forøs 

Prolonger, v. d. giore langvarig, 
trætte i Langdrag; forlænge, — 
v. pr. forlænges, fortfættes, udſtrække 
fig; (Mar.) -un vaisseau, lægge et 
Stib langs med og tæt ved et andet. 

Prolusion, f. Forſpil; Bebudelfe af 
et Bert; v. énus. 

Promenade, f. Spadferen; Spad⸗ 
feregang, Sted, hvor der ſpadſeres; 
fort Tour; - à pied, Fodtour; - à 
cheval, Ridetour; — en voiture, Kjøs 
retour: = en bateau, - sur l’eau, Sei⸗ 
letour; faire un tour de —, gjøre en 
Gpabferetour; aller à la (en) —, gaae 
ub at fpadfere; la - est belle aujour- 
d'hui, det er beiligt Spadſereveir idag ; 
ce n'est qu'une —, det er fun eu fort 
Tour, en lille Reife. 

- Promener, v. a. føre Én ud at 
fpabfere, føre En omtring for at more 
bam el. flaffe bam Bevægelfe; fig. 
fafte fit Blit pan, føre fine Tanker 
hen paa; v. pr. fpabfere, gjøre fig 
on Tour; fig. lobe omtring, fare oms 


med om; -un cheval, flaffe en pet 
sursune assemblée, fafle fine Slt 
ud over en Forſamling, overfue en 
Forſamling; - son esprit sur divers 
objets, overtænte ſorgeng Gienſtande; 
fig. og fa. - q., føre En bag Lyfet, 
trætte Œn med tomme Løfter; se - à 
pied, fpabfere, gage til Fods; se -à 
cheval, rive; se - en voiture, fjøre; 
se - en bateau, ſeile; se- de long en 
large dans sa chambre, gaae op og 
ned t fit Bærelfe; le ruisseau se pro- 
mène lentement à travers la prairie, | 
Bekken risler langfomt gjennem Em 
gen; son esprit se promåne d'un 
objet à l’autre, bans Tante farer fra 
en Gjenftanb tif en anden; allez- 
vous=,. gan Deres Bei, tal iffe til 
mig om ſaadanne Ting, gan Polfer 
i Vold. | 
Promeneur, se, s. En, fom viſer 
en Anden omtring, eller fører En 0 
at fpadfere; En, ſom gjerne ſpadſe⸗ 
rer; pl. de Spadſerende. 

Promenoir, m. Spadſereſted; Spad⸗ 
ſeregang i en Dave, t et Hoſpital, i 
et Fængfel; p. u. | 

Promérops (s udtales), m. (H. 0.) 
brafilianff Bifluger, Spette. [Oerfugl. 

Promérupe, æ, (H. n.) Slags intif 

Promesse, f. Løfte, Tilſagn; Gjældés 
beviis; — verbale, mundtligt Lofte; 
-par écrit, Øriftligt Lofte; garder så 
-, tenir sa —, holde fit Løfte; rétrac- 
ter une —, tage et Løfte tilbage; ac- 
complir sa -, opfylde fit Løfte; se 
ruiner en-s, ødelægge fig ved Løfter, 
fove hvad man iffe fan Holde; re- 
connaltre une —, Vebljenbe fig et Gjæbbé 

ey i8. ° 

Prometteur, se, s. Mand el. Kone, 
fom lover raff væt uden at tænfe paa 
at opfylde fit Løfte; Œn, ſom gm 
letſindige Løfter. 

Promettre, v. a. love; bebube, 
vælte Forhaabning; fa. forſikkre; v. pr. 
love fig, haabe; forefætte fig ,- beffutte; 
te temps promet de la pluie, Beirct 
bebuber Regn; ce jeune homme pro- 
met beaucoup, dette unge Menneſte 
vætter flore Forhaabninger; je vous 
promets qu’il s'en repentira, jeg faaet 
Dem inde for, at ban vil angre det; 
il se promet cela de votre bonté, 





Pro, ” 


Pro 


pan haaber bet af Deres Godhed; Je! Promptement, ad. furtigt, ſuart; 


me suis promis de ne jamais le re- 
voir, jeg bar forefat mig (faſt beflut: 
tet) atbrig at ville fee ham mere; 
prov. il promet monts et merveilles, 
ban {over Guld og gromme Skove; 
- et tenir sont deux, at love er œr: 
ligt, at holde befbærligt; - plus de 
beurre que de pain, love more end 
man fan holde; se ruiner à - et s’en 
richir à ne rien tenir, gjøre flore 
Løfter og: Intet holde. + 
Prominence, /. Fremragning; v. 
Promipent, e, a. fremragende, fæ: 
vende fig over Omgivelferne; v. 
Prominente, f. (An.) fivfte Hals⸗ 
hvirvelbeen. [hæve fig frem over. 
Prominer, ©. fn. Tage op over, 
Promis, e, p. lovet; la terre -e, 
bet forjetteve Land, Œanaans Land; 
fig. et rigt og herligt Land; prov. 
chose -e, chose due, hvad man bar 
lovet, maa man folde. 
Promiseu,e,a. blandet, forvirret; p. u. 
Promiscuité, f. uordentlig, forvirret 
Sanving Com Perfoner af forfjelligt 


n e ' 

Promission, f. Forfættelfe; la terre 
de, bet forjættede : Land, Ganaan, 
fig. etrigt, overflødigt Land; f. promis. 

Promontoire, m. Forbjerg, Pynt af 
en Tanbtunge, Næs, Odde. 

Promoteur, trice, s. Beforbrer af 
et Anliggenbe, ben, fom ifær brager 

Omhu for famme; Œilffynber, ben, 
fom giver ben forſte Impuls til Noget; 
Leder el. Raabgiver i en geiſtlig Net; il 
est le — de cette querelle, ban er 
Ophavsmand til benne Strib. 

Promotion, f. Korfremmielfe, Ut: 


nævnelfe el. Ophoielſe til en Værdighed. | formaner. 


Promouvoir, tv. a. (bruges fun i 
Infinitiv og de fammenfatte Tider) 
forfremme, ophoie til en Værdighed. 

Prompt, e, a. hurtig; forbigaaente ; 
tof, flinf, virffom; færdig, rebebon; 
bitfig, opfarende; -e réponse, hurtigt, 
Bieblitfcligt Svar; sa joie fut -e, 
hang Gleede var fun flygtig, varede 
fun forts = comme l'éclair, hurtig 
fom Lynet; il est — à servir ses amis, 
han er rede til at tjene fine Venner; 
Avoir l'esprit, fave et Soveb, fom 
fatter med Lethed; il a l'humeur -e, 


revenez -, kom fnart igjen. 
Promptitade, f. Ourtigheb, Raffbed ; 
Hidſighed; egir avec —, gaae burtiat 
tifværis; - d'esprit, hurtig Opfattels 
ſesevne; sa—pe dure pas, fans Hæfe 
tigbeb varer fun fort; pl bæftige 
Udbrud (p. u.). | 
Promptusire, m. Udtøg; un - da 
droit, et tort Ubtog af Retsvidenſtaben. 
Promu, e, p. ophoiet, forfremmet 
(f. promouvoir, 
Promulgation, f. offentlig Forkyn⸗ 
belfe el. Betjenbigisrelfe af en Lov. 
Promuigner, v. a. offentligt for: 
fpnbe el. betjenbtgiore en Lov. 
Pronateur, a. m. (An.) nebabs 
boiende; mascles ⸗·s, Muflier, font 
tjene til at boie Daanben ned ab; 
s. m. nebabbsicnbe Saandmuftel. 
Pronation, f. (An.) mouvement de 
-, Haandens nebabbsienbe Bevægtlfe. 
Prône, m. Prædifen; fig. og fa. 
tiebfommelig Formaning el. - Srette 
fœttelfe (p. u.); recommander q. au 
— bebe for En fra Prœbifefioien, ans 
befale En ti Menigbebens Korbsnner; 
flage over En for bang Overhoved. 
Pråner, v. a. beromme, rofe ti 
Overvrivelfe, loopriſe; v. mn. holde 
lange og tjevfommelige Taler el. Got 
tællinger; ses amis le prånent sans 
cesse, hans Benner blæfe uophorligen 
i Bafunen for ham; il ne fait que - 
tout le long du jour, fan gjer ifte 
andet end præbife og formane faas 
flænge Dagen Sarer. | 
Prôneur, se, s. Ubbafuner af Ans 
bres Roes, En, fom roſer Aubre til 
Overdrivelſe; En, font altid matter ef. 
[Stebortb. 
Pronom, m. (Gr.) Yronomen, 
Pronominal, e, a. (Gr.) henhørende 
til Pronomet, forbunden med et Pros 
nomen, beflægtet med famme; verbe 
=, pronominalt Berbum (reflexivt el. 
reciproct Berb.); adjectif -, pronomi⸗ 
naît Adjeetiv; pl. m. -neux. 
Pronominalement, ad. fon pronos 
minait Berbum; pronominalft. 
Prononcé, m. (Pal.) | Udtr. le - 
du jagement, DommensAffatnina, Orb 
el. Udtryk, hvori Dommen er affattet. 
Prononcé, e, p. udtalt; beſtemt uds 


ban er af ct bidfigt Gemyt; avoir la |trytt; des traits -és, ſtarpe, 
maine, være raft ul atubbele Slag. | fremtrædende Træf; un caractère - 


Pro. 


en beftent, tydeligt udtalt Rarafteer; 
(Peint.} des muscles bien -és, 
ubhaævebe el. fremſtillede Mufficr. 

Prononcer. v. a. udtale; fremfige, 
foredrage ; affige, fælde; oplæfe; (Peint.) 
tydeligt udbæve; v. n. fælde Dom, 
bømme; erklære fig, fremfige fin Mes 
ning, tage en Beſtemmelſe; v. pr. 
tittjendegive fin Anſtuelſe, pttre fin 
Mening; - distinctement, udtale ty⸗ 
deligt; - un arrêt, affige en Dom; 
. sa propre condamnation, affige fin 
egen Dom, fælde fig felv ved fine 
egne ; je n'ose = entre vous et 
* Jui, jeg ter ifte erflœré mig ef. fælde 
Dom mellem Dem og ham; il s’est 
top -é pour qu’on puisse douter deson 
intention, ban bar lagt fine sent 
altfor tydeligt for Dagen tif at man fan 
tvivle om fang Henſigt. 

Prononciation, f. Udtale; Foredrag; 
Affigelfe af en Dom; il a la - nette, 
distincte, ban far en reen, tydelig 
Udtale; il a la - belle, ban bar et 
fmutt Foredrag. ' 

Pronostic (rettere: prognostic), m. 
Formodning om hvad der vil flee, 

Sning; Tegn, hvorefter man forubfecr 
vad ber vil indtræffe; Sertegn ;(Astrol.) 

orubfigelfe af @tiernernes Stilling; 
(Phys. meteorologi? Infrument, ved 
hvilket Forandring i Beiret Hendes forud. 

Pronostication, f. Gorubfigelfe, Bes 
budelfe; p. u. 

Pronostique, a. (Méd.) i Udir. 
signe —, Tegn, hvoraf Ubfalbet af en 
Sygdom fjendes forud; p. u. 

Pronostiquer, v. a. forubfige, bebube. 

Pronostiqueur, se, s. Forudforkyn⸗ 
ber, Forudſiger, Spaamand (fa. éron.). 

Propagande, f. Misfiongcollegium 
i Rom, fom bar Troens lUrbrebelfe 
til Formaal; Samfunt, fom forefcæt: 
ter fig at utbrebe politifle og revolu⸗ 
tionaire Meninger. 

Propagandisme, m. Lære og Grund: 
fœtminger, fom tilføre en religiøs cl. 

olitiſt Propagande; et politif Sam: 
funds Stræben efter at udbrede Fris 
pets Grunvfætninger. 

Propagandiste, m. Medlem af en 
religiøs el. politiſt Propagande; Ud⸗ 
breder af Friheds Grundſceminger. 


Propagateur, trice, s. bruges fun fig. | 


om En, fom udbreder Sbeer, Opfindelſer 
0. besl ; = de la foi, Utbreber af Troen. 


Pro. | 


Propagation, f. Borplantning; fig. 
Ubbrebelfe. 

Propager, v. a. forplante; fig. uds 
brede; v. pr. forplantes; udbredes; 
-la fot, l'erreur, la vérité, udbrede | 
æroen, Bitvfaretfe, Sandhed; le son 
se propage en tous sens Lyden for: 
planter fig i alle Retninger; cette 
maladie s’est beaucoup -ée, denne | 
Sygdom bar meget udbredt fig. 

Propagine el. propagule, f. (Bot.) 
Sævftøv Pose Mosarternre. 

Propension, f. Legemernes naturlige | 
Stræben imod Sorbens Gentrum(p.u.); 
fig. Dang, Tilbsielighed. 

Prophéte, m. Prophet; fig. og fa. 
Sorubfiger, Spaamand; un - de mal- 
heur, cen Ulykkens Spaamand; un 
faux -, en faiff Prophet; en Mand, 
pois Gorubfigelfer flane Feil; prov. 
voici la loi et les -s, bet er Loven | 
dg Propheterne, Roger, fom mate 
gicelde for Hutoriteter; nul n'est-en 
son pays, Sngen er Prophet i ſit 
eget Land. 

Prophétesse, f. Prophetinde. 

Prophétie, f. Prophetie, Spaadom; 


g. Forudſigelſe. 
re que, a, prophetif, fort 


Prophétique, 
figenbe. 
Pronhétiquement, ad. paa prophe⸗ 
tif Bis, fom en Spaamand. 
Prophétiser, v. a. ſpaae; fig. og 
fa. forubfige. 23. 
Prophétisme, m. Hang ef. Tilbeie⸗ 
lighed til at fpane; en Prophets Me 
ning el. Syftem. - 
Prophylectique, f. (Méd.) Runi 
at bevare Sundheden, Lære om Hel 
brebens Bevarclfe (hygiène); a. re- 
méde =, Middel til at bevare Sunds 
heden. 
Prophylaxie, f. (Méd.) Lægemidbel 
til at bevare Sundheden, Prætervattt. 
Propice, a. gunfig, naabig; for 
beelagtig, belbig; le sort lui est -; 
Stjæbnen er fam unftig ; le moment 
=, bet gunftige Wieblif; tont lui 8 
été, Alt bar foiet fig til pans For 
deel; un vent —, en heldig, onſtelig Bind. 
Propination, f. (Anc.) førfte Staal, 
fom temtes veb be Gamles Maalti 
der; bacdantiff Sviir; p.u. 
Propine, f. (Égl.) Gebyr til Cars 
binaler for et Embede el. anden Snbtægf. 
Propitistion, f, bruges fun i Mir. 


Pro, 


sacrifice de —, Forſoningsoffer; vic- 

Propitistoire, a, forſonende; sacri- 
fice -, Gotfoningéoffer, ...s.m. Naa⸗ 
teftof. | 

Proplastique, a. { Udtr. art -,Kunſt 
at forfærbige Stobeformer til Billed⸗ 
ftotter. 

Propolis (s udtales), f. Liimvor i 
Bikuber, barpiragtig Materie, hvor⸗ 
med Bierne tilſtoppe Revner i Kuben. 

Proportion, f. Overeensſtemmelſe 
mellem Delene ef et Heelt; Forhold ; 
(Matb.) Forholdslighed, Proportion; 
pl. Udftræfning; juste —, rigtigt For⸗ 
bolb; observer, garder les -s, iagt, 
tage, bevare Forholdene; la colonne 
n'est pas en - avec son piédestal; 
Goilen flaacr iffe i rigtigt Forhold 
tit dens Fodftyffe; règle de —, règle 
de trois, Regulavetri; ...à—, en -, 
par —, loc. pp. i Forhold til; forholds⸗ 
viis; en-de ses services, { Forhold 
tif fans Tjeneſter; cent pièces d’ar- 
tillerie et de la poudre à —, hundrede 
Feltſtykker og Krudt i pasfende Kor: 
hold; ... - gardée, toute — gardée, 
loc. ad. i Forhold til Forſtjellen mel: 
lem Perfonerne.el. Gjienflanbene; naar 
Sorbolbene tages i Betragtning. 


Proportionnalité, f. Forholdsbeſtaf⸗ 


fenhed. 
Proportionné, e, p. bragt i rigtigt 
Forhold, forbolbémeæsfig; bien —, vel 
proportioneret, buis Dele flaae i rigs 
tigt Forhold til hverandre. 
Proportionuel, le, a. forholdgmæs: 
fig, flaaente i et rigtigt indbyrdes 
Forhold; quantités -les, proportio: 
nale Størrelfer. [tionaifierreife. 


Proportionnelle, f. (Math.) Propor: 


Proportionnellement, ad. (Math.) 
efter en vis Proportion, i et vift Forhold. 

Proportionnément, ad, i Forhold 
til (—); p· .. 

Proportionner, v. a. iagttage det 
rigtige Forhold; afpasſe, indrette efter; 
v. pr. fœtte fig à rigt'at Forhold til; 
læmpe fig efter; il faut - sa dépense 
à son revenu, man maa bringe fin 
Ubgift i Forhold til fin Indtægt; se 
- à son sujet, fœtte fig i rigtigt Kor: 
hold til fit Emne, afpasfe fin Stiil 
efter famme; se-à Vintelligence de 
sés auditeurs, lœmpe fig efter fine 
Tilhorere. 


367 


Pro. 


Propos, m. Tale, Attring; Ofen. 
flanb at tale om, Materie; tom nat: 
Bagtalelſe; Forſlag(p.u.); Beflutning ; 
ils ont tenu d’étranges —, be bave 
fremført befpnberlige Ittringer; met 
tre certains - sur le tapis, bringe viéfe 
Materier paa Bane; — interrompa, 
ufammenbœngente Tale; -ce sont lå 
des, bet er tom Snak; on a tena 
des-sur son compte, mon bar fors 
talt Diftorier om fam, talt ilde om 
fam; mettez-vous au-dessus des -, 
fœt Dem ud over Bagtalelfe; jeter 
des — d’accommodement, gjøre For⸗ 
flag til Forlig (v.); faire un ferme- de 
s’'amender, fatte en faft Beflutning 
til at forbedre fig; ...de - délibéré, 
loc. ad. meb velberaab Dub; ... à, 
loc. ad. tif rette Tid, til rette Sted; 
paëfenbe, beleiligt; ſiden Talen er bers 
om, {ben Anledning; vous venez à -, 
De fommer tilpas; tout à—, ret tits 
pag; il parle toujours mat à —, fan 
taler altid paa urette Sted el. tif 
urette Tid; il est à = de faire cela 
bet er pasſende at gjøre det; j'a 
jugé à — que vous y ellassiez ensem— 
ble, jeg bar fundet det pasfenbe, 
at De gif derhen i Samling; ... 
På=propos, m. Det, at gribe bet 
rette Dieblit, at komme til rette 
Tid, at tage rigtigt Denfpn til Tid, 
Sted og Perfoner; Fl'à-propns fait 
le mérite de tout, det Bigtigfte t 
Alt er at vælge ben rette Tib;.... 
à quel -, à - de quoi? Loc. ad. i 
hvilken Hnlebning, af hvad Harfag? .. 
à tout —, loc. ad. ved enhver Leilig⸗ 
bed, til ethvert Dieblik; ... hors de 
-, à - de rien, à - de bottes, loc. ad. 
uden Grund, uden Aarſag, uden minbfte 
Anledning. [antagelig. 

Proposable, a. fom fan foreflanes, 

Proposant,m. ung proteftantiff Theo⸗ 
log, fom afpirerer tif at blive Prœft ;.… 
a. m: bruges i Udtr. cardinal —, Car: 
dinal, for hvem de, der udrævnes til 
Biffopper i de af Paven afbængige Lande, 
aflægge deres Troesbetjendelfe. 

Proposer, v. a. fremfætte;. fores 
ſſage; tilbyde; udlove; fremftille ; bringe 
i forflag til et Embede; v. pr. fores 
fœtte fig, bave i Sinde; . beflutte fig 
til; bave for Die; - un plan, frem: 
jœtte en Plan; -une question, ops 
fafte ct Spørgsmaal; - un mariage, 





Pro. 


foreflaae et MEgteflab: il me l’a -€, 
ban bar tilbudt m ; = un prix, 
ublove en Belsnning; — un sujet, 
ubfætte en Priisopgave; — q. pour 
un emploi, indſtille En til et Embede; 
-q pour modèle, fremftille En til 
Mynſter; il se propose de partir, 
han bar i Sinde at reife; il se pro- 
pose un but plus noble, fan bar et 
… biere Formaal for Die; prov. l’homme 
propose et Dieu dispose, Menneſtet 
fpaaer og Gud raader. 

Proposition, f. Sætning, Mening ; 
—2 — Betingelſe; (Math) Frems 

illing af en Lærefætning el. en Op⸗ 
pave; (Gr.) Sætning ; (Mus.) muft 
alſt Sætning, førfte Deel af en Fuga ; 
avancer une -, fremføre en Gætning, 
en Mening; soutenir une —, forfvare 
en Paaſtand; délibérer sur une -, 
raabflaae om (overveie) et Forflag ; 
faire des -s à q., gjøre En Sorflag; 
accepter une =, antage et Forflag ; 
rejeter une =, forfafte ct Foiſlag; 
adoucir ses —5, nebfiemme fine Be: 
tingelfer; démontrer une -, bevife en 
Lærefætning; des pains de -,. Stue: 
brød bog Jeverne. 

Propre, a. egen; egentlig, oprins 
belig, naturlig; pasſende; ſtikket tif: 
brugelig til; reen, net, pæn, orbent 
lig, anftæntig; je l'ai vu de mes 
propres yeux, jeg har feet bet med 
mine egne Sine; le sens - d’un mot, 
et Ords egentlige, oprindelige Betyb: 
ning; le mouvement - d'un astre, en 
Gtiernes virfelige Bevægelfe; en ces 
-S termes, i bDisfe famme Ubtryf; 
il s’est servi du mot, du terme -, 
han bar brugt det pasfenbe Ord, bet 
abæquate Udtryk; le sable estie ter- 
rain - de cette plante, Sandet er det 
Œcrrain, fom egner fig for benne 

fante; il est toujours très - sur lui, 

an er altid meget reenlig, ordentlig 

fin Paatlædning ; il est — à tout, 
han er fliftet til Alt; prov. qui est 
- à tout, n’est - à rien, hvo der tan 
bruges til Alt, buer til Intet; …. 
s. m. Saregenhed, Eiendommelighed, 
Gertiende; egent ig Forſtand; (Jur.) 
urørlig nedarvet Eiendom (ifœr pl); 
‘le = du chien est d’aimer l’homme, 
bet Eiendommelige hos Hunden er at 
elfe Menneffet; le = du courtisan, 
Oofmanbens ejendommelige Charalteer, 


Pro, 

Gentiente: avoir en, posséder en —, 
beſidde ſom fin Œienbom; prendre 
un mot au, tage et Ord i egentlig 
Boranb; les =S paternels, ben fra 
œbrene Side nedarvede Eiendom; 
(Égl.) le - du temps, Bøn, fom 
holdes tif visfe Tider; le — des Saints, 
Bøn paa Delgenes et [ret Amtmand. 

Propréfet, m. Vice⸗Prefect, conſtitue⸗ 

Proprement, ad. netop; cgentligt, 
i egentlig Forſtand; reent, veenligt; 
ſommeligt, anflænbigt: pænt, fmutt, 
net; parier —, udtryffe fig reent og 
correct; - dit, egentligt talt; s'habiller 
-, Hævde fig anfændigt, net; écrire 
=, ffrive en reen Haand; danser -, 
banbfe net, fmuft (v.};...à - parler, 
= parlant, loc. ad egentligt talt, med 
rene og Hare Ord. | 

Propret, te, s. Mand el. Qvuinde, 
fom Hæder fig med overdreven Pœnhed; 
s. m. pæn Mand, ppntelig Herre; fa. 

Propreté, f. Reenhed; Nethed, Pæn 
hed, Pynteligheb; elle est d’une grande 
=, hun bar flor Sands for Reenlig⸗ 
hed og Rethed. | 

Propréteur, m. (Anc.) forhenve⸗ 
rende Prætor; romerff Lanbfogeb. | 

Propriétaire, m. Eier, Duuseier, 
Jordegodseier. 

Propriété, f. Eiendomsret; Gien 
tom, Huus, Bordegobe ; Egenftab; 
færegen Egenflab, Eiendommelighed; 
et Ords egentlige Brug og Betydning; 
nue —, en Grundeiendom. booraf eu 
Anden nyder Indtægten; (Gr.) il en- 
tend bien la - des mots, ban fatter 
gobt Orbenes egentlige Betydning; 
la- des termes, Udtrykkenes rigtige 
Valg. [længelfe af Dele af Legemet. 

Proptôme, m. (Méd.) fygelig Got: 

Proptôse, f. (Méd.) Gorrplning of 

upillen, af en el. anden Deel af 

egemet. 

Propylée, m. (Arch.) Veſtibul i et 
Tempel; pl. prægtig Soileindgang 
foran et Tempel, Forhal. [Oveſtor. 

Proquesteur, m. (Anc.) conſtitueret 

Proquesture, f. en conflitueret Ove 
ſtors Barbighed el. Embede. 

Prorata (au), loc. ad forholdsmas 
figen, i rigtigt Forhold ; au — de leurs 
parts, i Forhold til deres Anbeel. 

Prorogatif, ive, &. foriængenbe; 
opfættende, ubfættenbe. | 

Prorogation, f. Forlængelfe; Op 





Pro. 


fœtteife, Idfættelfe; - de quinze jours, 
fjorten Dages Zorlængelfe el. Friſt; 
la — des chambres, Afbryveife i Ram: 
tenes Møder, deres Opfættelfe til en 
vis Tid; (Jur )- de jurisdiction, fri 
villig Underkaſtelſe under en fremmed 
Domftol. 

Proroger, 0. a. forlænge en tilſtaaet 
Tid; udfætte; - les chamb res, udfætte 
Samrenes Moder til en vis Tid. 

Prosaïque, a. profaiff, henhørende 
til ben ubundne Gtiil; upoetiſt. 

Prossaïser, v. n. ſtrive i ubunben 
Stiil, i Profa, upoetiff; p. u. 

Proseïsme, m. Dangel paa Poefi 
i et Digt. 

Prosateur, trice, m. profaif Skri⸗ 
bent el. Gfribentinbe, Profaift. 

Proscenium (um ubt. om), m. 
(Ant.) Forfcenen paa Theatret, bvor 
Stuefpillerne trœte frem (nu: avant- 
scène). 

Proscriptenr, m. (Anc.) Ophavds 
mand til tantéforviisninger, En, fom 
vifer Folf i Landflygtighed. 

Proscrire, v. a. ertlære frebiss; 
lanbéforvife; udftøde af et Samfund, 
fjerne; fig. afſtaffe; udelukke af Spro⸗ 
get; on a proscrit cet usage, man 
bar afifaffet denne Stift. 

Proscrit, m. Fredløs; Lanbflygtig, 
Lanvsforvüft; il a une figure de -, 
ban bar et Anfigt, fom mishager Alle; 
un jeu de =, et overordentligt flet Kort. 

Proscrit, e, p. landsforviiſt; udſtodt 
af et Samfund; fig. afffaffet, ophævet ; 
il a une figure -e, han har et fras 
ftodende Anfigt. 

Prose, f. Proſa, ubunden Stiil; 
rimet, lating Opmne uden Qvantitet, 
ſom affpngcs hos Catholikerne under 
Mesſen, for Evangeliet; prov. faire 
de la-<ans le savoir, opnaae Noget 
tilfælrigen; fomme fovenbe til Lyften. 

Prosecteur, m. (An ) Profector, 
Amanuenfis, fon tilbereber Kadavere 
for en Lærer i Anatomi. 

Prosélyté, s. PDrofelpt, Overgænger 
fra Hedenſtabet til Jodedommet; En, 
fom nylig er omvendt til Catholieismen; 
2 ilbænger, fom vindes for en Sect el. en 
Mening. [Profelyter (i flet Forf.). 

Prosélytisme, m. Iver for at flabe 

Proser, v. n. flrive Profa; inus. 

Prosodie, f. (Gr.) rigtigt betonet 
Ubtale overeensſſemmende med Spro: 

IL 


369 


Pro. 


ets Accent; Lære om Stavelfernes 
onefald og Ovantitet (deres Længde 
eL Korthed); pl. Slags græffe Hym⸗ 
ner til Gudernes Pris. 

Prosodique, a. henhorende til Pro: 
fobien; langue -, prog, fom bar en 
ftærtt betonet Ubtale el. en beftemt 
Dvantitet. 

Prosographie, f. Beffrivelfe af Pers 
foners Udſeende, af hele Menneftets 
Udvortes. 

Prosonomasie, f. Lighed i Lyd mel⸗ 
lem flere Ord af ſamme Sætning. 

Prosopalgie, f. (Méd.) fmertelig 
Krampetrækning i Anfigtet. 

Prosopographie, f. Beffrivelfe af 
Anfigtet, Portrait; (Rhét,) Billede, 
Skildring. 

Prosopopée, f. (Rhét.) en bob el. 
fraværende Perſons Snofsreife fom 
talende; det Uperfonliges Fremſtilling 
ſom perſonligt, Perfonificering. 

Prospectus (s udtales), m. Plan 
over ct Vært, Udſigt over dets Ind⸗ 
hold og nærmere Beſtaffenhed, Sub⸗ 
ferptiongplan; Bebudelſe af et nyt 
Anlæg el. Foretagende. 

Prospère, a. gunflig, lykkelig, hel⸗ 
big (ifær i ophoiet Stiil); que le ciel lui 
soit —, gid Himlen maa være ham 
gunſtig; un état —, en heldig Tilftand 
cl. Forfatning. - 

Prospérer, v. n. være lykkelig, bes 
gunſtiges af Lyften; lytfeg, trives; 
il ne prospérera pas, ban fommer 
itfe til Lytte el. Anſeelſe; hans Fore⸗ 
tagende lykkes bam iffe; toutes choses 
lui ont -é, alle Ting ere lykkedes fam. 

Prospérité, f. lyftelig Tilſtand, Lytte; 
Medgang; Velgaaende ; Belftand ; pl. 
lyttelige Begivenheder; je vous sou- 
haite toute sorte de —, jeg onſter Dem 
alt Held; on ne manque pas d'amis . 
dans la -, man fattes iffe Venner i 
Medgang; il est maintenant dans 
une grande —, ban er nu i flor Bel: 
ſtand, i gunfiige Omftænvigheder; la 
- du commerce, Handelens Flor; la 
- des armes, Vaabnenes Fremgang; 
it a une mine de-, fan bar et lyt: 
leligt, et glad og tilfreds Udſeende; tant 
de -s lui sontarrivées, faa mange lyffes 
lige Begivenheder erc indtrufne for ham. 

Prostate, f. (An.) tirtelagtigt Les 
geme ved Stœrené og Urinrarets Gore: 
ning, Sæbtirtel. 

24 


Pro. 


Prostatite, f. (Méd.) Snflamma 
tion i Sœtirtierne. 

Prosternation, f. Rebfafteife, Knc⸗ 
fald, Fodfald (ſ. prostration) 

Prosternement, m. Redtaftelfe; p. u. 
f prosternation. 

Prosterner (se), v. pr. kaſie fig ned 
for Ens Fobber, gjøre Rnæfalb for En; 
fig. se- devant q.. pttre dyb Beundring 
for En; ertjente Eng Dverlegenber. 

Prosthèse, f. (Gr.) Tilfætning af 
et Bogftav i Begyndelfen af et Ord 
uden at fammes Betydning foranbres 
(f. Gr. gnatus for natus); (Chir.) 
funftig Tilfætning af en el. anden 
Deel paa vet menneſtelige Legeue 
(ogf. prothèse 

Prostibule, m. Soretippe. 

Prostitué, e, p. flæntet, vanæret; 
nedværbiget; fom bar æreløft bengivet 
fig i en Andens Bille; c'est un homme 
- à la faveur, det er en Mand, fom 
bar folgt fig til Magthaveren; c’est 
une plume -e, bet er en neboæreiget 
Skribent, fom bar folgt fig til at 
ffrive mob Sandhed og egen Overs 
beviisning. [offentlig Hore. 

Prostituée, f. gemeent Fruentimmer, 

Prostituer, v. a. forføre til Losag⸗ 
tighed, ſtande; fig. beſtemme, vanære, 
nedvcerdige; v. pr. hengive fig til 
Losagtighed; fig. beſtemme fig; ben: 
give fig ſom et blindt Redſtab for en 

ndené Billie af egennpttige Grunde; 
cet écrivain prostitne sa plume, se 
prostitue, bonne Gfribent nebværbiger 
fin Jen, flriver mob Sandhed og 
Overbeviisning. 

Prostitution, f. fruentimmers Sens 

ivelfe til Losagtighed; lieu de -, 
dorbel; fig. - des lois, flammelig 
Miébrug af Lovene; — de la justice, 
flunvig Tilfidefættelfe af Retfærvighe: 
ben; (Ecr.) Forfald til Afgubert. 

Prostration, f. Nedkaſtelſe (ifær ved 
Afgudsdyrkelſe; et flærfere Udtryk env 
prosternation); (Méd.) - des forces, 
Rrœfternes Tilintetgjørelfe, total Af⸗ 
trœftelfe, Slaphed. 

Prostyle, m. (Ant.) Bygning, fom 
un bar Soiler paa gorfiden (ogf. 
a. m. temple -), 

Protagoniste, m. (Ant.) Sluefpiller 
fom bar Dovebrolen. , 


Protase, f. (Nid.) Indledningen til | Beflu 


et dramatiſt Digt, hvori Gangen og 


370 


Pro. 
Indholdet af famme fremfillles (alm. 


exposition). 

Protatique, a. (Did.) bruges fun 
i Udtr. personnage, Skueſpiller, font 
lun træder op i Begyndelfen af et 
Styfte, i Indledningen. 

Prote, m. (Impr.) Factor i et Bog⸗ 
tryfteri, Correcteur. 

Protecteur, trice, 8. Beflytter, Bo 
ſtytterinde; Velynder, Belpnderinte; 
Forſvarer, Patron; s. m. Protector 
(Cromwell); Cardinal, fom befyprer 
bisfe Regjieringers el. visfe Munfcorte: 
ners geiñlige Anliggender; ... a. de 
flyttenbe; bras —, beffyttente Arm; 
main -trice, beſtpttende Haand. 

Protection, f. Beſtyttelſe, Beffær: 
melſe; Underſtottelſe, Begunſtigelſe; 
Patron; geiſtligt Patronat (ſ. pro- 
tecteur); prendre q. sons sa -, en 
sa —, tage Én i Beffyttelfe, under fin 
Baretægt; accordez-moi votre-, til 
faa mig Deres Underſtottelſe. 

Protectorat, m. Protectorværdighed 
(ont Cromwell). 

Protée, m. (Myth.) Proteus; fig. 
vægelfindet, foranverligt, ubeftandigt 
Menncfles En, fom ifører fig all 
Slags Roller el. træder op paa for: 
ſtjellige Maader. 

Protégé, e, s. En, ſom beſtyttes el. 
begunſtiges af en Anden; Gunſtlmg; 
elle est ma-e, fun flaaer under mi 
Beſtyttelſe. [at tage i Beſtyttelſe; pu. 

Protègement, m. Deftyttelfe, Lyſt il 

Protéger, v. a. beffptte, beflurme 
forfoare; bibrage tif Ens Vel, til en 
Sags remme; pre Ly og Beſtyttelſe. 

Proterie, f. (Impr.) Factorené Comp 
toir; hang Forretning; Tiden, boot 
ban er Factor. 

Protestant, e, s. Proteftant, Prots 
flantinde; a. proteftantifl. [ire 

Protestantisme, m. ten proteſtantiſt 

Protestation, f. offentlig Grilerins 
el. Bevidnelſe af fin Mening ef. Stew 
ning; Forfiftring, Løfte; Indſigelß 
imod, Movertfæring; il fui e h 
mille -8 d'amitié, han har foriittté 
ban paa det Barmefte om fit Be 
fab; aprés tant de -s de fidéli 
efter ſaamange Æroffabs sr 
faire sa - contre an arrêt, gjøre In 
figelfe (nedlægge Proteſt) imod 
tning. 

Pro.ester, v. a. love, forfittre 6 











Pro. 


tibeligt; (Banq.) lade en Borel pro: 
teftere; ©. n. erflære fig imod, gjøre 
Indfigelſe imod; je vous le proteste 
sar mon honneur, jeg lover Dem 
bet, jeg befvarger Dem bet beb min 
re; - contre une résolution, gføre 
Snbfigelfe imod en Beflutning; (Pal.) 
- de violence, erflære, at det ct paa 
Grund af anventt Volt, at man bar 
indvilliget i Roget; - d’incompétence, 
erflære en Dommer for incompetent. 

Prôtet, m.(Banq.) en Vexels Pros 
teft, Grtiœring for Retten at Udſiede⸗ 
ren af BVerelen og ben, paa hvem 
ben er traceret, ſtulle være anfvarlige 
for Følgerne af bens Sfrepetating. 

Prothèse, f. (Chir.) f. prosthèse. 

Protévangile el. protévangélion, m. 
Protevangelium, førfte Evangelium, 
ſom tillægges Apoftelen Jacob. 

Protucanonique, a. (Thé.) protoca: 
noniff (om Boger i Biblen, der an: 
ſaaes for hellige før Canon forfattebes ). 

Protocole, m. Forhandlingsbog, Pro. 
tocol; Formular til offentlige Actiyfter ; 
Titularbog. 

Protomartyr,m. (Égl.) førfte Martyr. 

Protonotaire, m. forſte pavelig No⸗ 
tariug, pavelig Overgeheimeſtriver. 

Protopathique, a. (Méd.) maladie 
—, førfte, oprindelige Sygdom. 

Protosyncelle, m. Bicarius hos en 
graff Patriart el. Biftop. 

Protothrône, m. førfte Suffragan 
608 en Patriart; ferite graff Biſtop 
i en Provints. 

Prototype, m. førfte Model (om Me: 
bailler og andre Gjenftanbe, ſom fte- 
bes); fig. Forbillede, Mynfter (plais.) 

Protovestiaire, m. (Anc.) Overgar⸗ 
derobemeſter hos de græffe Keiſere. 

Protoxyde, m. (Chi.) Protoryr, 
Oxpd, fom indeholder ten minbft mu: 
lige Deel Suurftof. 

Protubérence,f. (An.)SKnute,lidvært. 

Protuteur,m.formynber for en Mynd⸗ 
fing, der er boſiddende ifrantrig og bar 
fine Eiendomme i Golonierne; For: 
anpnbers Gtebfortræber. 

Prou, ad. nof, meget; bruges fun 
i Ubtr. peu ou —, lidt el. meget; ni 
_peu ni, hverken lidt el. meget; fa. 
plais. Gtib, Forftib. 
Proue, f. (Mer.) Forſtavn paa et 

Prouesse, f.Deltebebrift (plais.) ; fig 
og fu. overtreven Sviir el Ubivæs 


371 


Pro. 


velfe; voilà une helle -, det er en 
rigtig Heltedaad (iron.). beviſes. 

Prouvable, a. beviüslig, ſom tan 

Prouver, v. a. bevife; ubvife; - à 
q qu’il a tort, beviſe Œn, at ban bar 
Uret; — la vérité d’un fait, gottgføre 
Sandheden af ct Factum; sa réponse 
prouve de la présence d’esprit, fang 
Svar røber Aantsnarværelfe; prov. 
qui prouve trop ne prouve rien, ben, 
fom anfører for mange Bevifer, for: 
feiler tit fin Denfigt cl gjør Sagen 
mintre trolig. 

Provéditeur,m. forb. venetianfOvers 
befalingsmand ef. Overopfpnémant. 

Provenance, f. (Com.) Alt poab 
ber indføres fra et fremmed Land; 
pl. Barer el. Probucter fra et frems 
med Land; des marchandises de — 
étrangère, Barer af fremmed Oprin⸗ 
delſe. [menbe fra. 
 Provenant, e, a. hidrorende, tom: 

Provende, f. Proviant (v.); Bland⸗ 
forn til Føde for Faar. 

Provenir, v n. fomine af en el. 
anden Aarfag, hidrøre, utfpringe, fave 
Oprindelſe; d'où provient cette ma- 
ladie, hvorfra ubfpringer denne Syg⸗ 
bom? cet enfant provient du premier 
mariage, bette Barn flammer fru 
forfte WÆgteftab.  [vinft af en Sag. 

Provenu, m. Gorbeel, Udbytte, Ges 

Proverbe, m. fr dfprog; lille Ko 
mebie, fom fremfiiller et Ordſprog. 

Proverblal, e, a. ovrbfprogelig: pl. 
m. -biaux.[parler -, tale i Drbiprog. 

Proverbialement, ad. proterbialff; 

Provicaire, m. Abjunet pos en Bi: 
earius, Hjelpevicar. 

Providence, f Forſyn; s'ahandon- 
ner à la-, forlade fig paa Forſynet, 
hengive fig i Forſynets Willie; fig. og 
fa. être la — de q., forge for hvad 
En behøver, boab ber fan være En 
til Nytte el. Behag; bibrage til End 
Lytte el. Velſtand. 

Providentiel, le, a. bibrerenbe fra 
Forſpnet; les vues -les, Gorfpneté 
Planer; main -le, Forſynets Daanb. 

Providentiellement, ad. efter Got: 
fynets Maabe, forfpnligen. 

Provignement, m. (Vign.) Reblægs 
ning af Biinranteflud i Sorven for 
at be funne flaae Rod. 

Provigner, v, a. (Vign.) neblægge 
Viinrankeſtud i Jorden for at de funne 

i 24° 


Pro. 


værter ved at nedlægge Grene 
famme i Jorden, uven at flille bem 
fra Stammen; v.n. formere fig (om 

lanter og Træer; forb. ogf. fig. om 

enncier). J 

Provin, m. (Vign.) nedlagt Vün 
rankeſtud; nedlagt Aflægger af Træer 
el. Buffværter. 

Province, f. Provinds; Landet i 
Movfætn til Hovedſtaden; Kloſterdi⸗ 
firict el. Forening af flere Rlofire un: 
der et Overhoved (provincial); forb. 
Udftræfning af en Erkebiſtops Juris: 
biction; les Provinces-Unies, be 7 
forenede Provinbfer, fom udgjorde ben 
bollanbfle Republit; il a un air de 
-, man fan fee paa ham, at ban cr 
nylig kommen fra Lanbet. 

Provincial, e, a. fom hører til en 
Provins, fom angaaer famme; pros 
vinbfial, eienbommelig for Landet i 
SModfætn. til Hovedſtaden; manières 
es, Kjøbftæd: el. Landsbyvæfen; ... 
s. Mand el. Ovinve, fom er fra Lans 

Modfætn. til Hovedftaden) ; 


bet (i 
En, tom bar en provindfial Accent 


el. Landébymanerer; ...s.m. geiftlig 
Overopfynsmand over et Klofterdiftr.ct 
el. over en Samling af flereKloſtre af en 
visOrden ; Kloſterforſtander; pl.-ciaux. 

Provincialat, m. Provinbfialat, Rio: 
ſterforſtanderens Embede el. Embedsotid. 

Provincialisme, m. Talemaade, Ud: 
tryt el Tonefald eiendommelig for 
en Provinds. 

Proviseur, m. Overforflanber for 
en tongelig Beiftole : forf. Overhoved 
for visfe Samfund. 

Provision, f. Forraad, Munbfors 
traav, Arigéforraab, fig. Mengde; 
Portion; (Pal.) foreløbig Tiltjendelfe 
el. Gobtgisrelfe, tiltaget en ſagforende 
Part; (Egl.) Kaldsret; Udnævnelfe 
til et qetiat Embede; (Banq.) Penge, 
ſom Ubfiebcren af en Berel, udreder 
til fin Correſpondent til Vexelens Bes 
taling; Gebphr, ſom betales til Veres 
leren for 
brev, Beftalling (ogf. lettres de -); 
faire - de qe., indſamle Forraad af 
Noget; faire ses-s, forſyne fig med 
bet Nodvendige; il faut avoir une 
grande - de patience, man maa bave 
en for Portion Taalmodighed; prov. 
=, destructiou el. -, profusion, naar 


372 


flane Rod; formere Træer el. Buff | man 


erelaffairer; pl. Kalds⸗ 


Pru. 


er fig med Fornodenheder 


af | for lang Tid, rutter man med famme; 


par —, loc. ad. forelobigen, indtil Videre. 

Provisionnel, le, a. fom ſteer fores 
lobigen, indtil Videre. 

Provisionnellement, ad. forelobigen, 
for vet Forſte, til Videre. . 

Provisoire, a. (Pal. foreløbig; 
fa. midlertidig, proviforiff; jugement 
-, foreløbig Dom; matière -, Sag, 
fom fræver hurtig Œrpebition, s. m. 
bet Foreløbige; det Midlertidige; in- 
troduire un, intføre en midlertidig 
Beftemmelfe.[bigen; fa. midlertidigen. 

Provisoirement, ad. (Pal.) forele 

Provisorat, m. Skoleforſtanderpoſt 
Forſtanderens Embedstid. 

Provisorerie, f. Stoleforſtanderens 
Comptoir; fammes Bolig. 

Provocateur, trice, s En, fem 
opfordrer, opægger el. ophidſer til 
Noget; a. opæggende, ophidſende; 
agent —, Tilſtynder til en ſtrafſtyldig 
Gjerning, Uroftifter. | 

Provocation, f. Dpæggelfe, Ophid⸗ 
felfe, Tilfyndelfe; Udfordring; - à ls 
révolte, Cpæggelfe til Oprør. | 

Provoquer, v. a. opægge, ophidſe 
tilſftynde; udfordre; fremfalde; - 4 
au combat, udfordre; ophidſe En til 
Strid; cela provoque au sommer, 
bet indbyder til Søvn; — le sommtil, 
fremkalde Søvn. 

Proxène, m, (Ant.) athenienſiſt Pr: 
righedsperfon, ſom mobtrg de Frem 
mede, forgebe for bereg Fornodenhedel 
og paagede over deres Opforſel. 

Proiénète, m. Underhandler (v.); 
Kobler; p. u. 

Proximité, f. Raœrbeb, Rabolag; 
nært Ciægtflab mellem to Perſonet. 
avoir une ch. à sa =, À —, have en 
Œing t fin Nærbed; la — du sans, 
Blods⸗Forvandtſtab, Slægtitab. 

Prude, a. overdreven tilbageholder, 
affecteret nøieregnende i hvad der kau 
ſtode an mod Velanftændighed, fnemd 
(ifær om Fruentimmer); ...s. f. coque 
Fruentinmer, fom affecterer en på 
Grav af Erbarhed, Snerve. 

Prudemment, ad. klogeligen; for 
figtigen; forftanbigen. | 

Prudence, f. Riogflab, Forfigtighed: 
Forſtand; (Écr.) - mondaine, - dt 
la ebair, verdslig Klogſtab. I 

Prudent, e, a. tog, forſtandig 








Pru 


373 


Psy. 


forfigtig; tenir une conduite —e, op: herrerne forfamiches, og frøer ber 


føre fig klogt; garder un silence -, 
ingttage en forfigtig Tavshed; c'était 
fort — de votre part, det var meget 
Hogt, meget ſnildt af Dem. 

Pruderie, f. ſtromtet Xrbarhed, 
Snerperi, Knibſthed (fun om Fruens 
timmer). [delighed; v. 

Prud'homie, f. Retſtaffenhed, Res 

Prud'homme, m. ærlig, redelig 
Manb(v.);(Prat. )Sagtynbig; Spnbicus 
for Silkearbeidere ogHattemagerei£yon; 
Opſynsmand med Fiſterierne ved Mid⸗ 
delhavet, fon udvælges af Fiſterne for 
at domme i Stridigheder om Fiſteriet. 

Prudoterie, f. Snerperi, ſtinhellig 
Xrbarhed (La Fontaine); p u. 

Prune, f. Blomme; prov. ce n’est 
pas pour des -s, bet er ifte for Intet. 

Prancau, m.Svebfle, tørret Blomme. 

Pranelaie, f. Blommebauge. [mos. 

Prunelée, f. Blommemos, Svedſte⸗ 

Pranelet, m. Slaanmoſt. 

Prunelle, f. Slaan; (An.) Pupil, 
Diefteen ; Manu.) Slags tyndt Soi 
af Uld og Silfe, Brynel; jus de -, 
Slaanmoſt; prov. jouer de la —, cos 
quettere, tilfafte binanben fjærlige Dies 
faft; conserver qe. comme la - de 
l'œil, bcoare Noget fom fin Diefteen, 
med for Omhu. 

Pranellier (bebre: prunelier), m. 
Slaantræ, Slaantornbuft. 

Prunette, f. lille Blomme. 

Prunier, m. Blommetræ. [Kløen. 

Prarigineux, se, a. foraariagenbe 

Prurit (t ubtales), m. (Méd.) bæf: 
tig Kloen i Duben. 

Prusse, f. Preusſen; bleu de -, 
(Chi.) Berlinerb{aat. 

Prussiate, m. (Chi.) blaafyret Salt; 
= de fer, biaafpret Jern; - de potasse, 
biaafpret Potafte. [ferinde; a. preusfiſt. 

Prussien, ne, s. Preusſer, Preus⸗ 

Prussine, f. (Chi.) Blaaſpreſtof, 
Eyanogen (cyanogène). fyre. 

Prussique, a. (Chi.) acide -, Blaa⸗ 

Prussite, #. (Chi. anc.)f.f prussiate. 

*Prassomanie, f. overdreven For: 
fjærligheb for det preusſiſte Rrigsvæfen. 

Prytanat, m. (Anc.) athenienfiff Ses 
natorværbighed; Tiden, Senatorværbigs 
heden varcbe. [herre el. Senator. 

Prytane,m.(Anc.) athenienſiſt Raado⸗ 

Prytanéc, m. (Anc.) Prytanœum, 


holdtes offentlige Maaltiver. 
Prytanide, f. (Anc.) veſtalſt Præfts 
inde bog Græterne. | 
Prytanie, f. Tiden, Hvori det athes 
nienfife Senatorembede varede (f. 
prytanat ). 
Psallette, f. Syngeſtole, Hvor Chors ‘ 
fangerne oplæres (v. nu maltrise) 
Psalmiste, m. Pfalmebigter (ifær 
om David). S 
Psalmistique, a. pſalmodiſt, hen⸗ 
hørende til Pſalmedigtning. 
Psalmodie, f. Maade at ſynge Pfal 
mer paa, Pfalmefpngning; fig. eens⸗ 
formig, monoton Maade at recitere 
Vers paa, monoton Oplæsning. 
Psalmodier, v. » fønge falmer; 
fig. tale, fœfe el. declamere paa en 
monoton lRaabe(ib. Betybn. ogf. v. a.). 
Psalmographe, m. SA roi 
Psalmographie, f. Pfalmeffrivning ; 
Pfalmebigtning; Samling af Pal 
mer; Afbantling om Pfalmer. 
Psaltérion, m. Pialter, fleerſtrenget 
mufifaiff Snfirument, hvorpaa ber ſpil⸗ 
ledes med en lille Metalſtok. 
Psaume, m. Piaime. Pſalmer. 
Psautier, m. Samling af Davids 
Pseudo, gr@f Ord (wsvdos), fom 
forenes med flere Ord at betegne, 
at ben Egenſtab, be udtrykke, er falſt 
el. ikke pasſer paa ben Ting el. Perfon, 
hvorom ber tales. 
Pseudo-diement, m. (H. n.) uægte 
Diamant, fom fun bar Diamantens 
Glanvé; pl. des pseudo-diamants. 
Pseudonyme, a. fom bar et falſt, 
opbigtet Ravn; fom tilifrives en ops 
bigtet Forfatter; ogf. s. i begge Betydn. 


Psendo-prophète, m. faiſt Profet; 
pl des pseudo-prophètes. 
Psora, m. (Méd.) Slags fnat, 


t{genbe Uvflet. [bunden med flurt Kloen. 
Psoride, f. (Méd.) Hudſpgdom for: 
Psorique, a. (Méd.) benførende 
tif Dububvflet, fnattet: belbrebenbe 
Fnat; ogf. s. m. Middel imod Fnat, 
Psychagoge (ch ubt. k), m. Maner. 
Troldmand, fom foregav at kunne frem⸗ 
mane be Døde. [af be Dødes Sjæle. 
Psychagogie(ch udt.k),f.Fremmanen 
Psyché, f. (Myth.) Pſyche; fort 
bevægeligt Œoiletipeil, anbragt paa 
en horisontal Axel, og ſtaaende paa 


for Bygning i Athenen, hvor Raads. | Fødder med Hjul under. 


Psy. 


Psychique, a. pfychiſt, angaaente 
Sjelen. 

Psychologie (ch udt. k), f.Stælelære. 

Psychologique (ch utt. k), a. fen: 
re til Sjælclæren, angaaenbe 
amme, pfpchologift. 

Psychologiste el. psychologue (ch 
udt.k), m.Philoſof, fom ſtuderer Pſycho⸗ 
logie; Forfatter, ſom har ſtrevet om 
Sjælclæren. 

Psychomancien (ch ubt. k), ne, s. 
Gremmaner af Dore. [friffenbe. 

Psychtique, a. (Méd.) fofente, for: 

Psylte, m. (Anc.) Martifriger, fom 
foregav at. funne tæmme Slanger ; 
(H. n.) afrikenſt Goglerſlange; s. 7. 
(H.n.) Slags Bladkryb. 

Psythie, f. (Bot.) Slags Viinranke, 
hvis Druer ere meget afboltte. 

Ptérophore, m (Anc.) Jilbud, ſom 
bar ct med Fjeder befat Spyd; (H. n.) 
Art halvvingedekket Infect. 

Ptyalisme, m. (Méd.) Spptteflod, 
Sppyttecuur. [en ſtinkende Maabe. 

Puamment, ad. med Gtant, paa 

Puant, e, a. finfenve, fig. og pop. 
mensonge -, plump, uforſtammet Yøgn ; 
(Ch.) bêtes -es, fintente Vildt, visfe 
Dyr, faafom Rœve, Grœvlinger, o. 
besl.;...s. m. et ildelugtende Mens 
neſte; et fortælet, qavinbagtigt Men: 
neffe; pop. 

Puanteur, f. tant. 

Pubère, a. manbtoxen, manbbar; 
(Jur.) aiftefærvig efterLoven; … s.manb: 
borent ungt Menneſte, manbbar Pige. 

Poberté, ſ. mandvoxen Alder, Mands 
barhed; âge de-, giftefærvig Alter. 

Pubescence, f. Daarbeflæbning; 
(Bot.) Duunbetlæbning. 

Pubescent, e, a. (Bot.) buunbaaret, 

Pubien, ne, a. (An.} henhørende 
til Sfambenet. [benet (ogf. a. os -). 

Pubis (s ubtalcg\, m. (an.) Skam⸗ 

Public, ique, a. offentlig; almeen ; 
almindelig; betjentt for Alle, almin: 
teligen udbredt; la voix -ique, ben 
offentlige Stemme; le hien-, bet af: 
mene Bedſte; personnes -iques, Per: 
foner i Ffentligt Embede; cours -, 
offentt g Forclæsning; rendre une ch. 
-ique, gjøre en ing almindeligt bc: 
fjenbt, donner un livre au -, udgive 
en Bog; lieux -s, Steder fom flaae 
aabne for Alle ef. cre tilgængelige. 
for Alle: édifices -s, Bygninger, fom 


374 





Pod. 


havre en offenilig Beſtemmelſe, ſom 
bruges til bet entiiges Tjeneſte; 
femmes -iques, offenttige Sruentimre; 
maison -ique, offentligt Sorepuus. 

Public, m. Folket; Almeenheden; 
Publicum; en —, loc. ad. offentligen; 
se montrer en —, vife fig offentligen; 
parler en —, tale offentligen. 

Publicain, m. Toldforpagter, For: 
vagter af Statsindtægter (1 flet Gorf.); 
(Anc.) Tofber. 

Publicatear, m. En, ſom offentlig: 
gjør ef. bekjendtgior Noget. 

Publication, f. Betjendtgjørelfe, Of; 
fentliggførelfe; Udgivelfe; la - d’un 
livre, Udgivelfe af en Bog 

Publiciste, m. Lærer i Statôretten, 
orfatter, fom ffriver over Gtatsret: 
ten; En, fom er kyndig i famme. 

. Publicité, f. Offentlighed; Kund⸗ 
barbe. . 

Publier, v. a. offentligaisre, bc: 
Henbtgjore, forkynde; udgive; fa. - 
qc. sur (par-dessus) les toits, fortynte 
Roget paa en Maade, fom gjør Opfigt, 
betienbtgigre bet for hele Verden; 
-des bans, tillyfe et 2Egtepar fra 
Prædikeſtolen. [ben hele Verden. 

Publiquement, ad. offentligen, for 

Puce, f. toppe; prov. avoir la -à 
l'oreille, være ængftelig for Udfaldet 
af en Sag; mettre la — à l'oreille de 
q., indiage En Bekymringer; a. bruun; 
couleur -, rodbruun farve,Loppe- arte. 

Puceau, m. Ungerſvend, fom iffe 
bar havt Omgang med Fruentimmer. 

Pucelage, m. Svenddom; Mødom; 
fa. (H.n.) Slags eenſtallet Musling, 
Art Poreelains Snekle. 

Pucelle, ſ. Ms; les doctes -s, 
Muferne (plais.); (H. n.) Slags Gar: 
del; Slags lille Conchylie. ſluus. 

Puce on, m. (H. n.) Bladluus, Tra⸗ 

Pucher, v. a. (Suc.) oſe Sutforet 
op med en lang Sfee. 

Puchet, m. (Suc.) lille Oſeſtee; f. 
pucheux. 

Puchette, f. (Pé.) Slags Giffenet. 

Pucheux, m. (Suc.) lang Skee til 
at oſe Sufferet op meb. 

Puchoir, m. (Sal.) Saltøfe, 
med Saltlagen oſes op. 

Pudeur, f. Blufærbighebs 2Erbar: 
bed; Tilbageholdenhed, Undſeelſe; 
homme sans-, ubfufærtigt, ſtamloſt 
Menneſte; rougir de-, blive ſtamrod; 


poor: 











Pud, 379 Pui, 


ménager, épargner la -, faane, unt: | (cornouiller sanguin); s. m. (E. F.) 


gaae at faare Ens Undſelighedsfolelſe. 

Pudibond, e, a. bly, blufærdig, und⸗ 
felig, famfuld; rougeur-e, Anfigtets 
Rodme af Undſeelſe el Blufærdighed ; 
fa. plais. 

Pudicité, f. Kydſthed. 

Pudique, a. fybft, blufærbig, ærbar, 
tugtig (pod. og ophoiet Stiil). 

Pudiquement, ad. blufævdigen, paa 
en fytfi og œrbar Maade. 

Pué, m. (Mana.) Trændegarnets 
Ordning og Tilberedning til Bœven. 

Puer, v n. lugte ilde, ftinfe; v. a. 
lugte ftœrtt af, finfe af; fig. cela lui 
pue au nez ef. blot cela lui pue, 
vet er fam vœmmeligt, mobbybeligt 
(pop.); il pue comme un rat mort, 
comme une charogne, ban lugter fælt 
Cfom en bød Sat, fom et Aadſel); 
cela pue lg musc, det par en ftœrt 
Lugt af Noffug; il pue le tabac, 
ban lugter flaœrtt af Tobak (b. Ber: 
bum bruges fverten i le pas. déf. el. 
i le part. passé og be af famme af: 
ledte Tider; det forefommer fun i le 
prés., l’imparf., le futur og le condit. 
forhen heed det i le prés. de Pind. 
je pus, tu pus, il put, men nu brus 
ges fun: je pue, tu pues, il pue). 

Paéril, e, a. barnagtig; pasfenbe 
for Børn; ufornuftig, latterlig; fa. 
ii n’a pas la civilité -e, han Fjender 
iffe be almindelige Hofligheds Regler 
Ccivilité -e, Titel paa en gammel 
Bog, ſom indeholdt Hofligheds Regler 
for Born); une excuse -e, en latter: 
lig Undſtyldning. 

Puérilement, ad. paa en barnagtig 
el ufornuftig Maade. 

Puériliser, v. a. gjøre til Bam; 
fremitille Roget fom barnagtigt el. 
latterligt. 

Puérilité, f. Barnagtighed; ufor: 
nuftig Smaalighed; barnagtigt Be: 
fen; il ne fait que des -s, fan be: 
gaaer fun Barneñreger. 

Puerpérale, a. f. (Méd.) bruges 
fun i Udtr. fièvre -, Barfelfeber. 

Pugilat, m. (Anc.) Navekamp (en 
gpinnañtiff Dvelle hos de Gamie). 

* Pugile, m. (Anc.) Nævefæmper; fa. 
- du lustre, Theaterklapper. 

Pugiliste, m. (Anc.) Nævefæmper 
(nu: boxeur). 

Paine, f. (Bot) rød Korneeltræ 


ubgaaet Træ; p.u. 

Pulné,e, a. cg 8. yngre, fenen 
ført; pngre Broder el. Soſter; c'est 
mon —, det er min yngre Broder (i 
baglig Samtale foretræftes aïminbes 
fig: mon cadet. Brugt ene, bar puiné 
Henſyn til ben More, hvorimod ca- 
det betegner den Yngfic: l'ainé, le 
puiné, le cadet). 

Puis, ad. fiten, derefter; et—, og des⸗ 
uden, iøvrigt; et-? og hvad faa videre ? 
et puis qu’en arrivera-t-il? og hvad vif 
faa deraf følge, og hvad vil dernæft ſtee? 

Puisagée, m. Doning. 

Puisard, m. Sul, Hvori overflødigt 
Band fan afdbe; Vandfang; Slags 
Brønd til at opfange Regnvand; -s 
de source, Slags Brønde, fom gras 
ves tif at opdage Kilder. 

Puiselle, f. (Chand.) Slags Skee 
med et langt Skaft til at øfe ben 
fmeltebe Talg. 

Puiser, v. a. og n. oſe; fig. hente, 
laane; udlede fra; — de l'eau à la 
rivière, oſe Vand af Floden; — à 
(dans) la source, øfe af Kilden; fig. 
- dans les (aux) sources, fente Ops 
lygninger fra Kilderne, fra Dovebfor: 
fatterne, fra be originale Skrifter; - 
dans la bourse de q., laane hos En, 
øfe af Eng Pung; j’ai-6 de grandes 
consolations dans votre entretien, 
jeg bar hentet flor Troſt fra Samta⸗ 
len med Dem. pu af en Tørvegrav. 

Puiscur, m. Arbeiver, fom øf.r%anv 

“Puisoir,m. See, hvormed Safpeteret 
tages op af Kjedelen; Slags lille Vand⸗ 
beholdning. [fom. 

Puisque, conÿ. efterti, efterfoin, fans 

Puissamment, ad. fraftigen, efter: 
tryfteligen, meget, overordentligt; agir 
=, handle med Kraft; il est — riche, 
pan er overvæites rig. 

Paissance, f. Magt; Negiering, 
Herredomme; fouverain Magt; Magt: 
haver; Kraft, Styrle; Cone; (Math.) 
Potens; (Méc.) den bevægende Kraft ; 
toute- —, Almagt; - du glaive, Magt . 
til at dømme fra Livet, Ret over Liv 
og Død; la-des clefs, Kirkens Ret 
til at binde cl. loſe fra Synden; 
avoir q. el. qc. en sa-, have en Pers 
fon el. Ting i fin Magt, være Herre 
over famine; il n’est pas en sa - de 
faire qe., det faacr iffe i hans Magt 


Pui. 


de mère, flaae umibbelbart unber 
ders og Moderé Formonberflab, faa 
at Intet fan foretages uben deres 
Samtytfe; il devient une -, fan blis 
ver en Mand af flor Indflydelſe; il 
est bien avec toutes les -s du jour, 
ban flaaer fig godt med SDiebliftets 
Ctormænd; traiter de = à -, under⸗ 
handle fom Lige med Lige; l’aimaut 
a la d'attirer le fer, Magneten bar 
ten Œgenflab (la vertu el. la propriété) 
at tunne tiltrætfe Jernet; Hautes 
Puissances, Titel for Generalfiaterne 
i ven bollanbffe Republik; Nobles -s, 
Titel for Stænberforfamlingen i hver 
entelt af te 7 hollandſte Provindſer. 

Puissant, e, a. mægtig; formaaende, 
indflydelſesrig; kraftig, virtfom; dyg⸗ 
tig; overordentlig rig; feed, vel ved 

agt; tout--, almægtig; le Tout- 
Puissant, ben Almægtige; avoir de 
-S amis, have mægtige, formaaenbe 
Venner; un - remède, et virffomt, 
fraftigt Middel; de -es raisons, traf: 
tige, afgisrenbe Grunde; - logicien, 
dygtig Logiker; - capitaliste, overors 
bentlig rig Capitaliſt; cet homme est 
devenu très-, faute de faire de 
l'exercice, benne Mand er bleven 
overordentlig feed af Mangel paa 
Bevægelfe; s. m. pl. de Store og 
Mægtige; les -s du siècle, Aarpun: 
brevets Store og Magtige. 

Puits, m. Brønd; - perdu, Brønd 
med Sandbund, Hvori Bandet taber 
fig; fig. og fa. c'est un - de science, 
det ev en overordentlig færd Mand; 
un — d'or. en overordentligt rig Mand; 
prov. il faut puiser tandis que la 
corde est au-, man maa fmebe mes 
tens Jernet er varmt; la vérité est 
au fond du -, Sandheden er ffjuit, 
ben findeg fun ved alvorlig Ssgen; 
ce qu'on lui dit, tombe dans un -, 
hvad man figer ham cr vel bevaret, 
ban fortæller det ifte til Andre; cela 
ne tombera pas dans le, bet ffrives 
iffe i Glemmebogen; (Mil.) Ulvegrav, 
Grav, fom tilbatfes met Grene o 
Ford for at Rytteriet fan ſtyrte deri; 
(Min.) Skakt, Aabning, bvcrigfennem 
man fommer ned i en Grube. 

Pulicaire, a. (Méd.) fetfaget af 
røre Pletter; fièvre -, Slagé Pur: 
purfeber. 


376 


at gjøre Noget; être en - de pére et;  Pulluletion, f. flert og hurtig For: 


Pum. | 


merelfe. 

Pulluler, v. n. formere fig flerit i 
fort Tid; fig. udbrede fig hurtigt vidt 
og bredt (om fabclige Meninger og 
Bilbfarelfer). | 

Pulmonaire, a. fenbsrenbe tif Am: 
gen; 8. f. (Bot.) Lungeurt; Lungemos. 

Pulmonal, e, a. hidrorende fra Lun⸗ 
gen; pl m. -naux. 


Pulmonie, f. 2 (6) Lungefot. 





Pulmonique, a. (Méd.) fom fiber 
af Lungefyge, lunge 
liter af Lungeſpgdom. 

Pulpation, f. (Pharm.) visſe Plan: | 
tefubfantferd Udtværing til Moë el. 

Pulpe, f. Kjod paa Frugter og | 
Risttenurter, Marv i Træarter; det 
finefte Kjød af Dyr; (Pharm.) Mos 
el, Deig af Plantemarv; (An )- cé- 
rébrale, Øjernemarv. til Mos. 

Pulper, v. a. (Pharm.) ubtvære 

Pulpeux, se, a. (Bot.) opfyldt af 
en blød Masfe, hiodfuld. 

Pulpoire, f. (Pharm.) N: Frø: 


; 5. En, fom 





flee til at udtvære met. guedoc. 

Pulsare, m. Slags Drue fra Lors 

Pulsatif, ive, a. (Méd.) banfende; 
douleur -ive, fmertelig Banten. 

Pulsation, f. (Méd.) Banten, Puls: 
flag; (Phys) foingenbe Bevægelfe. 

Pulsiloge, m. Juͤſtrument til at af 
maale Puloſlagenes Hurtighed (bedre: 
pulsimètre). 

Pulsimancie, f. Med.) Gorutfigelfe 
af Pulſens ſtorre el. mindre Hurtig; 
hed; p. u. 

Pulsimètre, m, f. pulsiloge. 

Pulvérage, m. (Féo.) Afgift ti 
Gotsberrerne af Gaarene, fom fom 
ind paa beres Jorder; v. 

Pulsérin, m. Gœngfrubt (ogf. pous- 
sière); Rrubthorn tif Zængfrudtet (v.); 
fine Banvoraaber, fom ligne Støv (i 
Vandſpring). 

Pulvérisation. f.Pulverifering, Knus⸗ 
ning el. Forvandling til Pulver. 

Pulvériser, v. a. pulverifere, fors 
vanble tif Pulver; fig. omføve; af 
deles gjenbrive el. tilintetgjøre. 

Pulvérulent, e, a. fom let pulve 
riferes el. forvandles til Pulver; (Bot). 
belagt med fiint Støv, pubret. 

Pumicin, m. Palmeolie (huile de 


Sénégal). 


Pun. 


Punsis, e, «a. flintende af Næfen; 
næften berøvet Lugten; s. m. En, fom 
fattes ugten el. fon finter af Næfen 
(bruges tite fom s. f. formedelſt dets 
Lighed med efterfølgende Ord). 

Punaise, f. Bæggetæge, Vœoggeluus; 
prov. og pop. avoir le ventre plat 
comme une —, have en tom Mave, 
være ffrupfulten.[ Berpvelfe af Lugten. 

Punaisie, f. Süvelugt af Næfen; 

Punch (un ubt. on), m. Punſch. 

Punique, a. puniſt; bruges kun i 
Ubir. les guerres -s, de punifle Rrige, 
tre Rrige mellem Rom og Garthago; 
foi-, Troloshed. 

Punir, v. a. ſtraffe; giengiælbe Godt 
med Ondt; il a été bien -i de son 
induigence pour ses enfants, fan 
par maattet bebe baarbt for fin Over: 

œrelfe med fine Børn; être puni 
par où Por a péché, lide Følgerne 
af Synden. 

Panissable, a. ftraffipibig firafværtig. 

Punisseur, se, 8. og a. Straffer, 
Havner; firaffenbe; v. [Tugtelſe. 

Punition, Afſtrafning (v.); Straf, 

Papillaire, a. (Jur.) tilbsrende en 
Myndling; (An.) membrane —, Sinde, 
fom tillufter Pupillen hos Fofteret. 

Pupillarité, . Mindreaarighed; p. u. 

Pupille, s. Myndling; forf. Elev; 
f. (An.) Dieſteen, Aabning paa Dies 
binden. fol. 

Papitre, m. Pult, Strivepult, Node⸗ 

Pupue, f. el. puput, m. ÿerfugl, 
Derpop; p.u.f. huppe. [fugl; p. u. 

Pupuler, v. n. 

Pur, e, a. reen; flar; ublanbet, 
uforbærvet; kydſt; fanb, ene og alene 
(i d. Betpbn. alm. foran Subfi.); un 
air —, on reen Luft; du vin —, ublan- 
bet el. uforfalffet Bin; un cœur -, 
tt reent, uſtyldigt Dierte; un style -, 
en teen Stiil (uden fremmebe Ord 
el. Bendinger); l’état de -e nature, 
Adams Tilftand før Syndefaldet, Mens 
neflets Naturtilſtand; être en état de 
-€ nature, være ganfle afflædt (in 
puris naturalibas); c’est la -e vérité, 
det er ben nøgne, ben rene, fljære 
Sandhed; par -e malice, af blot 
Onbfiab; .. en -e perte, loc. ad. til 
ingenfombelft Nytte, forgjæves; en - 
don, Loc, ad, fom en Gave uden nos 
gen Betingelfe; à - et à plein, loc. 
ud. ganfle og aldeles .irius), 


877 


ffrige fom en Der: | feif 


Pur. 


Pureau, m. (Maç.) ben ubebættebe 
Deel af en Tegifteen. 

Purée, f. affiet Mos af Erier, 
£invfer, Bønner 0. desl.; potage à 
la —, el. blot —, affiet Suppe af Mr 
ter, Lindfer o. beël.; - de pois, rs 
tefuppe; = de gibier, Bifotfricasfee. 

Purement, ad. rent; uſtyldigen; 
teent ud; blot; i Sprogets Aand ; 
vivre =, leve i Uſtyldighed; - par plai- 
sir, blot for Fornøielfe; écrire —, 
ffrive reent i Sprogets Aand ; - et sim- 
plement, uden mindſte Forbehold el. 
Betingelfe. 

Purer, v. a. (Brass.) i Udtr. - le 
haquet, renfe Bryggerkarret. 

Pureté, f. Reenhed; Roiagtigheb i 
Valg af ub k, Sprogreenbcb; Reen⸗ 
hed i moralff Forſtand, Retſindighed, 
Reiſtaffenhed; Reenhed i Sæder, Kpoſt⸗ 
bed; (Peint.) Noiagtighed i Tegning; 
la = de ses intentions, bang rene, 
rebelige Denfigter; la - de ses mœurs, 
bang rene, uforbærvebe Sæder; la — 
du goût, ben rene, luttrebe Smag. 

Purette, f. jernholdig Gtropulver, 
magnetif Glimmerſand. 

Purgatif. ve, a. afførende; s, m. 
afforenbe Middel. 

Purgation,f. Renfelfe, Afforing; afføs 
rende Middel ; - canonique, ben Ankla⸗ 
geves Retfærdiggjørelfe for den geiſtlige 

ommer; - vulgaire, ben Anklagedes 
Netfærdiggjørelfe veb Ild⸗ Vand: el. 
Vaabenpreve; pl. -s menstruelles el. 
blot -s,Gruentimmers maancblige Rens 


elfe. 

Purgatoire, m. Stjerdild; fig. og fa. 
faire son - en ce monde, lide megenRums 
mer og Gjenvorbigheb i berme Verden. 

Purge, f. peñfmittebe Barers Rens 
felfe; (Prat.) Uvfletning af Priorite. 
ter i en Eiendom. 

Pargement, m. (Méd.) Afforing; 
Birtningen deraf; p. u. f. purgation. 

Purgeoir, m. (Hydr.) Renéningés 
fanal ved en Banblebning; pl. Pate 
fener fyldte med Sand, bvorigiennen 
Kildevand renfes. : 

Purger, v. a. renſe; affore; luttre 
fig. befric fra Noget; flyre; dæmpe; 
v. pr. renſe fig; fig. retfærobigaisre 

: - le malade, give ten Syge et 
a ende rie eg — pira- 
tes, renfe Pa t 37 
métaux, renſe Metallerne for frem⸗ 


jh 


Pur. 


mede Beſtandele; fg. = sa consience, 
befrie fin Samvittigh 
Grund tit Bebreidelſe; — les passivns, 
dampe ef. titintetgisre Lidenſtaberne; 
- une langue, ubelufte af et Spro 
alle Unsiagtigheber og fremmede T 
fϾtninger; (Pal.) - son bien de det- 
tes, frigisre fin Gienbom for Gjæld; 
= sa coutumace, overgive fig til Nets 
ten efter at være bleven dømt fom 
udebleven; indſtille fig for at retfærs 
diggiore fig; se - d'une accusation, 
retfærdiggøre fig for en Antlage; 
(Mar.) - un vaisseau, ffrabe et Stib, 
afffrabe ben gamle Tire. 

Purgerie, f. (Sucr.) Sted, hvor 
Gutteret renſes, tuttringebuu6. 

Purification, f. Renſelſe; Mariæ 
Renfelfesfeft (la chandeleur, Rynbel: 
mesſe); Saltené Renfelfe med Viin 
efter Nadveren i ben catholffe Kirke; 
-8 légales, Renfelfcéceremonier, be: 
ftemte i ten joviffe Lov. 

Purificatoire, m. (Fgl.) Klæde, hvor⸗ 
med Præften aftorrer Kalken efter 
fammes Renfelfe (f. purification). 

Parifier, v. a. renfe; fig. luttre; 
v. pr. renſe fig; lagttage ben i ben 
jodiſte Lov befalede Renfelfescercmoni ; 
fig. luttre fig. 

Puriforme, a. (Méd.) materieagtig. 

Purisme, m. altfor vibtbreven ver 
for Reenhed i Sproget, overdreven 
Reenhed el. Noiagtighed i Udtryk. 

Puriste, s. En, ſom lægger altfor 
ſtor Bind paa Reenhed i Ubtrpt, Sprogs 
renſer, Puriſt. 

Purita n, e, s. Puritaner, Purita⸗ 
nerinde, fireng engelſt Presbpteria⸗ 
ner; a. henhorende til Puritanerne. 

Puritanisme, m. Muritanernes Lære. 

Puren, m. Valle renfet for alle 
Smorbeſtanddele. [farvet. 

Parpurin, e, a. purpurrod, purpurs 

Purpurine, f. revet Metal, fom 
bruges til Fernifcring el. til Bronze⸗ 
farve. 

Purpurite, f. forſtenet Purpurfnefte. 

Purulence, f. (Méd.) Bullenſtab, 
Bullenhed. 

Purulent, e, a. (Méd.) blandet 
med Materie; foyer —, Stedet i en 
ne hvor Materien famier eller dan⸗ 
ner fig. 

Pus, m. Materie { en Byld; (Chir.) 
- louable, gobartet, censfarvet Materie. 


878 


Pyg. 
Pusillanime, a. mobiss, mobfafben, 


ed fra enhver | forfagt; s. foriagt, modloſt Menneſte. 


Pusillanimité, f. overbreven Frygt» 
fomber, Modloshed, Forfagther. 
Pustute, f. (Méd.) Deveblegn, 
Blegn meb Materie. 
Pustuleux, se, a. (Méd.) lignende 
en Debcblegn, lebfaget af Biegne. 
Putain, f. offentfigt fruentimmer; 
bas. (Fruentim ner; p. u. 
Putaniser, v. n. løbe efter flette 
Putanisme, m. offentlige Fruen: 
timres utugtige Levnet; Ganitvem 
med offentlige Fruentimre; bas. 
Putasserie, f. utugtigt Levnet; fla: 
bigt Samkvem med offentlige vin: 
ber; bus. inde; bas. 
Putassier, ére, s. Horekarl, Dore: 
Putatif, ve, a. (Jur.) fom anfees 
for, fom holdes for, formeentlig. 
Putativement, ad, (Jur.) formeents 
en. [lig Brønd. 
Putéal, m. (Anc.) Laag tif en bel: 
Putéal, e, a. fommenbe fra en 
Brønd; eau -e, Brondvand; p. u. 
Putide, a. forpeftet, ufunb; p. u. 
Putine, f. lille ef. ung Stjøge; p. u. 
Putois, m. (H. n.) Ilder; Silver: 
finn; Penfel af Ilderhaar. 
Putput (t udt.), m. f. pupue. 
Putréfactif, ive, a. forraabnentx, 
frembringende Forraadnelſe. 
Puatréfaction, f. Gorraabnelfe, for: 
raadnet Tilſtand. 
Putréfait, e, a. forraadnet, fin: 
kende (p. u. alminbeligere: putréfié}. 
Putréfier, v. a. bringe i Forraad⸗ 
neffe; v. pr. gade i Forraadnelſe, 


raadne. 
, a. (Méd.) raaben, for: 
baœrvet, ftintende; fièvre —, Forraad⸗ 
nelfesfeber. Lforraatnet Tilſtand. 
Putridité, f. (Méd.) Forraadnelſe, 
Putrilage, m. (Méd.) fordærvet 

gave, om udflyder af fræftartebe 
aar. 


i 


en 
Π


Putrilagineux, se, a. (Méd.) for: 
bærvet (om Materie, fom ubflpber af 
fræftartede Saar). 

Puy, m. Bjerg; v. inus. 


Pycnotique, a. (Méd}) gjørende 


Babflerne tyftere. 
Pygargue, m. gr: n.) en hvidhalet 
Rovfugl, Slags Drn. 
Pygmée, m. Pymæ; Dvirg; Le 
Menneſte; fig indbildſt Stymper. 








Pyl. 


Pylète, f. (Méd.) Betændelſe i Mas 
vemnnbingen. 

Pylône, m. (Arch.) fiort Portal 
med et fiirfantet Taarn foroven paa 
Forſiden af be ægvptiffe Templer. 

Pylore, m. (An.) neberfe Mave: 
munbing. [MRavemunbingen. 

Pylorique, a. (An.) benbsrenbe til 

Pyorrhagie ef. pyorrhée, f. (Méd.) 
Utisb af Materie. 

f. (Méd.) Dienfoagber, bes 
i en beftanbig Affætning af 
[Pbalæne, Lysføger. 

Pyralide, m. (H. n) lygføgende 

Pyramidal, e, a. pyramibeformig, 
ppramidedannet; fa. uhpre, colosfai ; 
œuvre —<, fæmpemægfigt, colosſalt 
Vært; succès —, ubpre, ubort Held; 
pl. m. -daux. [Rtoftebiomft. 

Pyramidale, f. (Bot) høi, blaa 

Pyramide, f. Ppramide, Støtte, 
fom løber ſpids til foroven; (An.) 
fremſtaaende Korbsining i Drets Trom⸗ 
mehuulhed; en —, Joc. ad. ppramibes 
forinigt. 

Pyramider, v. n. (Peint.) bave el. 
antage en ppramidalſt form, løbe til 
i en Spids. [vildt Pæretræ. 

Pyraster (r udtales), m (Bot.) Slags 

Pyrée, m. (Ant.) Sted, hvor Ma: 
gerne el. Sfbtilbeberne vedligeholdt ben 
hellige Ild; (Géogr.) Navn paa en 
Havn ved det gamle Athen (Piræus). 

Pyrénacée, f. (Bot.) bæragtig Plans 
te, pois Frø indfluttes i en bcenagtig 
Stal, omgiven af en fjødagtig Maëfe. 

Pyrène, f. (Bot.) fruatfteen, fom 
intfluttes i en fisvantig Masſe. 

Pyrénéite, m (H. n.) fort Granat 
fra Pyrenæerne. Létomf. 

Pyrèthre, m. (Bot) Slags Rameels 

Pyrétique, a. (Méd.) éberforbri 
vende, feberfiillenve. [om Gebere. 

Pyrétologie, f. (Méd.) Afbanblins 

Pyrétologiste, m. (Méd.) Forfatter 
tit en Afhandling om Febere; En, fom 
fluverer Febernes Natur og Behandling. 

Pyrique, a. benbsrende tif Siven; 
spectacle -, Stuefpil meb Fyrvarkeri. 

Pyrite, f. (Minér.) Svoolkiis. 

Pyriteux, se, a. (Minér.) indehol⸗ 
dende Svovlkiis, fvovihisagtig. 

Pyroboliste, m. Fyrværfer. 

Pyrolåtre, s. og a. Ildtilbeder; til 
bedende Ilden. [for Zoroaſters Diſciple. 

Pyrotâtrie, /.Tilbedelſe af Ilden, egen 


370 


Pyr. 


Pyrole, f. (Bot.) Vintergqron. 

Pyroligneus, se, a. (Chi.) i Udtr. 
acide -, Syre, fom er ubbraget af 
Træ ver Ildens Hjelp. 

Pyrolignite, m. (Chi.)træfuurt Saft. 

Pyrologie, f. Kunft at forfærbige 
Fyrverkerier, Syroærtertunft; Aſhand⸗ 
ling om Fprvarkeri. 

Pyromance el. pyromancie, f. 
Spaadom af Ilden. 

Pytomètre, m. (Phys.) Inſtrument 
tif at maale Ildens foriicllige Gra⸗ 
der, el. til at maale Legemers, ar 
Metallers, Udvidelſe ved Ilden. 

Pyrométrie, f. Kunſt at maale Les 
gemers, ifær Metaller, forſtjellige 
Udvidelſe ved Ilden. ſmaalekunſten. 

Pyrométrique, a. henhorende til Ild⸗ 

Pyromaque, a. ſom afgiver Ild 
under Fyrfiaalet; pierre -, Forfteen. 

Pyronomie, f. Kunſt at flyre el. 
vedligeholde Siren under chemiſte Opes 
rat oner. [nat. 

Pyrope, m (CH. n.) bohmiſt Gras 

Pyrophage, m. Ildader; f. f. igni- 
vore. [nemfigtig over Sven. 

Pyrophane, a. fom bliver gajens 

Pyrophore, m. (Chi.) Pu.ver, fon 
antænves i Berørelfe med Luften; pl. 
(Anc.) græffe So.dater, fom bare 
Rar med Ild i Spidfen af Armeen. 

Pyroscaphe, m. Slags Dampbaad. 

Pyroscope, m. (Phys.) Inftrument 
til at maale Straalevarmen. [brpnbe. 

Pyrosis (s udtales), f. (Méd.) Hals⸗ 

Pyrostatique, f.Lære om at ſtyre og res 
gulere Siven; ogf. a. regulerende Stben. 

Pyrotechnie, f. tære om Sibens 
Brug og Anvendelſe; Fyrvarkerkunſt; 
- chirurgicale, Kunſt til at benptte 
brændende Midler" til Helbredelſe af 
Sygdomme. 

Pyrotechnique, a benhørende til 
Læren om Ildens Anvendelſe, ans 
gaaende Fyrvarkerkunſten. [brændenbde. 

Pyrotique, a. (Méd.) atſende, 

Pyrrhique, f. og a. (Anc.) militair 
Dands i fuld Ru ning; græſt Verſc⸗ 
maal, beftaaende af to forte Stavelſer. 

Pyrrhonien, ne, s. (Ane.) Tilpæns 


ger af en péilofophifl Sect, ver tvivs 


leve om Ait; nu: En, fom tvivler 
om Ting, Andre anfes for visfes ... 
a. henhørende til Tvivlernes Sect. 

Pyrrhonisme, m. Bane el Tilboie⸗ 
tigbeb tif at wivie om Ait. 


Pyt. 


Pythagoricien, ne, a. hørende til 

fhagorad’s @ect, ber troede paa 

jælevandringen; (Ar:th.) table -ne 
(el. pythagoriquc, cl. de Pythagore), 
ben lille Multiplicationstabel; .. s. 
Pythagoræer. - 

Pythagorique, @. f. pythagoricien. 

Pythagorisme, m. Pythagoras’s Lære 
om Gjæœlevanbringen. 

Pythiade, f. (Ant) Tidsrum af 
fire Aar, fom forløb mellem be py: 
thifle Leges Ho tiveligholbelfe. 

Pythie, f. (Ant) ,Apolio's Præfts 
inde i Delphi; f. pythonisse. 

Pythien, a, m. f. pythique. 

Pythique, a. (Ant.) jeux -s, pys 
thiſte Lege, fom hoitideligholdtes hvert 
ate Aar til re for Apollo (faldt 
med Tilnavn Pythien, efter Slangen 

thon, fom han dræbte); flûte — 
toite, fom accompagnerebe Sangen 
til Xre for Apollo. 

Pythonisse, f. (Ant.) Apollos Prœfts 
inde, fom gav Oratelfvar i Detphi ; 
Gipaalvinre, Der. 

Pyulque, m. (Chir.) Slags Sproite 
tif at bortffaffe Materie. 

Pyurie, f. (Med.) Afføring af Urin 
blandet med Waterie. 


@. 


Quadernes, m. pl (Jeu) alle ire 
t Tærningtaft (i Bretfpil; alminde⸗ 
ne : carmes); amener —, kaſte alle 

re, faae alle Gite op i eet Kaſt. 

Quadragénaire (koua-), a. fyrre: 
fyveaarig, fyrr Aar gammel ; 
(Math) inbebolbeñbe fyrretyve Gens 
heder; .. s.m. en fyrretpteaarig Mand. 


Quadragésimal (koua-), a. henho⸗ hjulet Vogn meb 


rende til Faſtetiden; på. m. -manx. 
Quadragésime (koua-), f. druges 


380 


Qua. 


gemers Stilling imod hinanden i cn 
Afſtand af 909 (v. ſ. quadrature). 

Quadrateur (koua-), m. Œn, ſom 
foger el. bilver fig ind at bave fun: 
bet Cirklens Ovabratur (iron.). 

Quadratin, m. (Impr.) lille Sluttes 
quabrat, Gevicrt (f. cadratin) 

Quadratique (koua-), a (Aïg.) 
équation —, qvabratiff Ligning. 

Quadratoriste (koua-), m. Fresco⸗ 
maler, fom maler Ornamenters p. u. 

Quadratrice (Kous-), f. (Géo.} trum 
Linie, hvorved man vilde beflemme 
Girtiens tilnærmede Qvabratur. 

Quadrature (kous-), f. frumme Li 
nierg Forvandling til en Ovabrat; 
(Peint.) italienff, arditebtonif Freſco⸗ 
maleri; (Astr.) to Dimmellegemers 
Stilling imod hinanden i en Affianv 
af 909; (Hori ) f. cadrature. 

Quadrer, v. a. og n. f. cadrer. 

Quadricapsulaire (kous-). a. (Bot.) 
fammenfat af fire Rapiler, fürlapilet. 

Quadricolore (koua-), m. (H. n.) 
fiirfarvet oſtindiſt Berling Slags Gult: 
fpurv; f. (Bot) fiirfarvet Anemone. 

Quadricorne (koua-), m. (H. n.) 
fiirhornet drovtyggende Dyr, Slags 
Antilop. ſfiirtandet. 

Quadridenté (kous-), e, a (Bot.) 

Quadriennal, a f, quatriennai. 

Quadrifide (kous-), a. (Bot.) für: 
fpaitet, fiirtisvet. 

Quadriflore (koua-), a. (Bot.) fom 
bærer fürhobede Blomſter. 

Quadriſolium (koua-), m. (Bot.) 
Plante, fom bærer fire Blade pan en 
Stilk, Sürtisver. 

Quadrigsire (koua-), m. (Ant) 
Kudſt for en tobjulet, fitripænvig Bogn 
boë de Gamle. 

Quadrige (koua-), m. (Ant) to: 
re jevnfibes fors 
fpœnbte Defte: (Chir.) Slags Bind, 
fom anvendes deb Brud af Ribbeen 


kun i Udtr.: le dimanche de la -, | (quadriga). 


forſte Søndag i Gañen. 


Quadrijugué (koua-), e, &æ (Bot) 


Quadrangie (koua-), m. (Géo.)|firparret (om mobfat finnede Blade). 


Siaur, fom bar fire Vinkler og fire 
Giber, Gürtant. 
Quadrangulaire (koua-), a. (Géo. 


Quadrilatère (koua-), & (Géo) 


[ftrtantet. | firfdet, s. m. en firfivet Sigur. 


Quadrille, m. Danbfepartt, bes 


Quadrangulé (koua-), e, a. f. {. | ftaaente af fire Par Danvfere; Slagé 
quadrangulaire. (der foretrættes. Fpombrefpll, Ovadrille; s. f. Job Rib⸗ 

Quadrat, m. (Impr.) f. cadrat,|bere af famme Parti i Tourneerfpil. 

Quadrat (koua-), e, a. (Astrol.)| Quadrillion (koua-), m. Ovarril: 
bruges i Ubtr. aspect —, to Pimmelles | lion, en Million Gange en Trillion. 


Qua. 


381 


Qua. 


lebé (koua-), e, a. (Bot) 8 Titel, betitlet; anſelig, fornem, af 


Quadri 
fiirlappet (om Blade). 

Quadriloculaire (koua-), a. (Bot.) 
fiirrummet (om Frugt). 

Quadrimane (koua-), a. fiirhœn⸗ 
bet; m. (H.n.) Snfect, med fire Fod: 
trœvier. 

Quadrinome (koua-), m. (Alg.) 
algebraiſt Ubtr. beflaaente af fire Yet. 

Quadriparti (koua-), e, a. (Bot.) 
fiirdeelt. 

Quadriphyile (kous-), a. (Bot.) 
fiirblabet, fom bar fire fmaa Blade. 

Quadrirème (koua-), f. (Ant.) Ga: 
lei med fire Raber Harer. [velfet Ord. 

Quadrisyllabe (koua-}), m. fiirſta⸗ 

Quadrivalve (kousa-), a. (Bot.) fitr: 
klappet (om Frøgjemmet). 

Qnadrumane (Loue). a. (H. n.) 
füvhændet (om Aberne); m. firhæns 
bet Dyr, Abe. . 

Quadrupède (kous-), a. (H. n.) 
fürfoddet; sm. fiirføbdet Dyr. 

Quadruple (kuua-), a. fom er fire 
Gange faa flor, fiirdobbelt; (Mus.) 


croche —, Gierbepart af en Ottenbeels | f 


Robe; m. vet Fiirdobbelte; Slags 
ſpanſt Gulomynt af omtr. 32 Rigs⸗ 
dalers Bærdi. 

Quadrupler (koua-), v. a. tage fiirs 
bobbelt; multiplicere med Fire; gjøre 
fire Sange ſtotre; v. n. forøges til 
bet Fiirdobbelte. 

Quai (kié), m. Bolvært langé med 
en Flod el. Kanal, for at beffytte imod 
Overſvommelſe; Lade⸗ el. Lodſeplads 


ved en Savn; Gade, ſom løber langs |. 


med Stranden, med en Flod el. en 
Quaiage, f. quayage. [Kanal. 
Quaiche (kièche), f. (Mar.) Lag: 
ftib, Tœgéfartsi med Gaffel. [QOvæter. 
Quaker el. quacre (koua-), m. 
Quakeresse (koua-), f. Ovæterinbe. 
Quakérisme (koua-), m. Ovæter: 
nes Lære. | 
Qualificetèur, m. Theolog i ben 
catbolffe Kirke, fom bar det Hverv at 
underføge og bedømme forelagte Res 
ligionsſporgsmaale og at bedomme om 
Udbredelſen af et Strift kan tillades; i 
Spanien: Biſidder i Snavifitionsretten. 
Quatificatif, ve, a (Gr.) betegnende 
en Œgenffab, beſtrivende; m. Egenſtabs⸗ 
ord. [Titel el. et Ravn, Benævnelfe. 
Qualification, f. Meddelelſe af en 
Qualifié, e, p. og a. fom er 


Stand; les personnes —es de la ville, 
Stanbéperfonerne i Byen, be meeit 
Anfete i famme; Pal.) un crime —, 
en fvær Forbrydelfe 
Qualifier, v. a. give en Ting el. en 
tfon et Ravn, benævne, betitie, er: 
ære for; v. pr. benævne fig; udgive 
fig for; - q. de fourbe, falde En en 
Bedrager; — un système d’erroné, . 
erflære et Syſtem for vilbfarenbe; — 
q. de comte, give En Titel af Greve 
(i 5. Betybn. l'an de udelades: — doc 
tear, benœone Œn Doctor; Brugen af 
de tilhører ifœær Omgangéfproget); il 
se qualifie docteur, fan falder fig 
Doctor el. giver fig ud for Doctor. 
Qualité, f. Egenſtab, Beſtaffenhed; 
god Egenſtab; Tilboielighed, Natur⸗ 
anlæg, Sædvane; fornem Stand; Ti: 
tel: (Jur.) Œgenffab, fom bjemicr En 
en vis Net; Bemyndigelſe; pl. les -s 
d'un arrêt, perfonlige Omftœnbighever 
faafom Ens Navn, Fag el. Bolig, 
ber anføres i Indledningen tif en afs 


agt Dom; cet homme a beaucoup 
de bonnes -s el, blot beaucoup de 
-8, tenne Mand befibber mange gode 
Egenſtaber; ce vin a de la -, benne 
Viin er af ct fortrinligt Slags; homme 
de —, Mand af Stand; personnes 
de —, Gtanbéperfoncr; il prend la — 
de prince, ban giver fig Titel af Fyrſte; 
avoir - pour faire une ch., værge bes 
mynbiget til at gjøre Noget; prendre 
= d'héritier, optræbe fom Arving; 
. en — de, loc, pp. i Egenſtab af; 
en — de tuteur, fom Formynder. 

Quand, ad. naar, ba; til hvilken 
Tid; — viendrez-vous? naar fommer 
De? quand je le pourrai, faafnart bet 
bliver mig muligt; depuis - êtes- 
vous venu? bvorlænge er det fiben, 
at De er anfommen? jusques à — 
le garderez-vous? fvooriœnge vil De 
bebolve ben? pour - me le proinet- 
tez-vous? til hvad Tid lover De mig 
det? ... conj. om end, om endog; 
je le ferais, - même (ef. - bien même) 
vous ne le voudriez pas, jeg vilde gjøre 
bet, om enbogfaa (felb om) De itte 
gnflebe bet; ... loc. pp. - et —, pan 
famme Tid fom (v.). 

Quanquam (kousnkouam), m. en 
fatinff Tale, fom fremfagtes af en 


tillagt | Stolevifcipel; v. 


Qua. 


Quant à, ad. hoad angaaer; naar 
Styrelfen for quant iffe er Subject 
for det følgende Berbum, bruges dette 
Urtryk; i mobfat Tilfælde foretræffes 
pour: quant å moi, tout m'est in- 
différent, hvad mig angaaer, ba er 
Alt mig ligegyldigt; pour moi, je ne 
m'en mêlerai pas, hoad mig angaaer, 
ba blander jeg mig iffe deri; fa. il 
se met sar son - à soi, han talcr i en 
afgisrenbe, arrogant Tone; tenir son - 
à soi, se tenir sur son — à soi, antage et 
ftoit, arrogant ef. tilbagebolbent Bafen. 

Quantes, a. f. pl. forcfommer fun 
i Gorbintelfe med lois og t Udtryk⸗ 
fene: toutes et - fois que, faa ofte 
fom; toutes fois et —, faa ofte Lei: 
lighed t'ibyter fig, v. fa. 

Quantième, a. bvilten i Tallet? le 
"| êtes-vous dans la compagnie? hvil⸗ 
fen i Tallet er De i Compagnict ? 
(v. nu bellere : le combien êtes-vous ?); 
s. m. Dag i Maaneben, Datum; quel 
-avons-nous? hvad ffrive vi'& mon- 
tre à -s, Ubr, fom v'fer Datum. 

Quantité, f. Størrelfe, Tal; ftort 
Antal, Mængde (id. Betpon. ogf. ad.); 
(Gr )Gtavelfemaal, Quantitet; (Mus.) 
Tonernes relative Varighed; il y avait 
- de monde à la promenade, ber 
var en fior Mængde Menneffler ude 
at ſpadſere; du vin en -, Viin i flor 
Mœngve; (Math.) - continue, et Le: 
gemes Uofirafning i alle Dimenfioner; 
= discrète, Samling af færffilte Gien: 
flanbe. 

Quarantain, m. (Manu.) Slags Toi, 
fom holder 4000 Traade i Kjæden; 
(Bot.) Slags Vevfsi. 

Querantaine, f. Antal af Fyrretyve; 
fyrretyve Aars Alder; fyrretyog Da: 
ges Faſtetid; Quarantaine; approcher 
de la —, nærme fig vet fyrretyvenve 
Aar; jedner la —, holde fyrretyve Da: 
ges &afte: faire (ia) —, holde Qva⸗ 
rantaine. 

Quarante, a. n. fyrretyve: les - 
heures, Bønner, fom holdes tre Dage 
foran ren hellige Hoſtie i ben catholſte 
Rirte, for at anraabe Guds Liftand i 
farefulde Begivenheder; s. m. Tallet 
Svrretpve: les —, det franfe Acade⸗ 
mies Medlemmer; le tribunal de -, 
te Fprretppes Domftol i Benebig; 
(Jeu) le trente et -, Slags Haſard⸗ 
fpif; avoir querante-cinq, have tre 


882 


Qua. 


erdedeel af de faftfatte Points i Bolt: 
pil; fig. og fa. avoir - -cinq sur la 
partis, have flore Fordele i en Sag, 
være næften vis paa at vinte Seir 

Quarantic, f. de Fyrretyves Ret i 
Venedig. 

Quarantième, a. n. ord. fyrretys 
vende; s. m. fyrretyvende Deel. 

Quarderonner, v. a. (Cherp.) af: 
runde be ffarpe Kanter paa en Sjælfe. 

Quaréographe, m. nyt Snftrument 
til Perfpectivtegning. 

Quarré, f. carré. 

Quart, m. Fjierdedeel; Ovarteer; 
deux'heures un -, ct Ovarteer til 
Fre; un - d’aune, et Ovarteer, Fjer: 
depart af en Alen; un - de liene, 
en Sicrbingvei; un - de boisseau, et 
Fjerdingkar; portrait de trois -s, Pors 
trait, fois ene Side fees en face, og 
ben anden forfortet efter Perfpectivets 
Regler; lerraut de trois -s, ung 
Hare, der er næften fulbvoren; fa. 
passer un mauvais - d'heure, frifie 
en Ubebageligheb; le — d'heure de 
Rabelais, bet Dieblif, ba man flal 
betale fit Maaltid; et ubebageligt Die: 
blif; le tiers et le —, Kreti cg Pleti, 
alle Slags Golf; cunter ses affaires 
au tiers et au -, fortælle fine Anligs 
gender til Alle og Enhver; — d’écu, 
en gammel Wynt, fom gjaldt omtr. 
21 ß.; cet homme n’a pas un — d'écu, 
denne Mand er meget fattig; (Mar.) 
Vagt om Bord; être de —, være paa 
Vagt; - de vent, Compaéfreg; ve- 
nir au vent de 5 -s, luve 5 Streger 
tif, holde 5 Streger af; — de cercle, 
Doabrart; (Astr.) - de cercle mu- 
ral, fafiflanenve Ovabrant til at maale 
Middagshoiden; (Arch.) - de rond, 
Rarnis, hvis Bue ubgjer Fjerdedelen 
af en Girtel; (M1l.) - de conversion, 
Sving, hvorved Fronten af en Floi 
bliver perpenbiculair paa ven £inir, 
ben før indtog; (Mus.) - de soupir, 
quute fom fvarer tif en Fjerdedeels 

obe; (Man.) - en -, Slags Boite; 
(Hori.) pièce des -s, ben Dee i Uhr⸗ 
vært, fom flaacr Ovarterer. 

Quart, e, a. fjerde; bruges fun i 
Uttr. (Fin.) - denier, Fierdedeel af 
en Penning, Slags Afgift; (Ch.) le 
- au, el. I eet Ord le quartan, Alder 
af fire Zar (om Vildſviin); (Méd.) 
fièvre —e, Feber med to Dages Mel— 











Qua. 


lemrum; fièvre double -e, Feber, fom 
fommer tilbage to Gange i tre Dage. 
Quartaine, a. f. fièvre —, Trebiebags 
&cber (fièvre quarte); bruges fun i 
Udtr.: que la fièvre - le serre! gid 
Feberen maa knue fam! gid Peften 
annamme bam (pop.). 
Quartan, f. quart. 
Quartanien, m. (Anc.) romerf Sols 
bat af fjerde Legion. [melt Bilbfviin. 
Quertanier, m. (Ch.) fire Aars gam: 
Quartation, f. (Mon.) Blanding af 
en Fierdedeel Guld meb tre Fjerdedele 
Sølv (ogf. inquart). [ver, Anter. 
Quartaut, m. Rjerdepart af et Oxeho⸗ 
Quart-d’heure,m. Ovarteer; f.quart. 
Quarte, f. gammelt Maal paa omtr. 
fire Pægle; (Escr.) Qvart, Slags Støv 
i gægtning; (Mus.) Interval af 2} 
Toner; (Jeu) fire paa hinanden føls 
gende Kort af famme Farve i Piquet; 
(Vét.) Spræffe i Deftens Son (ogf. 


seime —); (Géo.) 216,000be Decl af | 


Minut. 

Quarte-falcidie, f. (Jur.) Frabrag, 
til Fordeel for Arvingen, af en Fjerdes 
part af ct Legat. 

Quartenier, f quartiuier. 

Quarter, v. n. undgaae Hiulſporene, 
ved at fjøre imellem dem; (Escr.) 
undvige et Stød ved en Sidevending; 
(Mus.) fpille med Sniervaller af 2! 
Zoner, quartere. 

Quarteron, m. Fierdingspund; Fjers 
bepart af Dunbr.be (om Æing, fom 
fælges efter Antallet el. foin veics); 
lille Bog invebolbenve 25 Blade Bog: 
guld. 

Quarteron, ne, s. Én, fom er født 

Quartidi (koua-', m. fjerde Dag i 
en Decade efter ben franffe repubiis 
canſte Calender. 

Quartier, m. Fjærdepart; Quarteer, 
Kjerdedecl af en Alen; fort Styîte; 
Dæleftyffe; Sideftyfte af en Heſtehov; 
Ovarteer af en By, Nabolag, Di: 
ſtriet; Fjerdingaar; Cantonnement, 
aaben By, bvori der ligger Garniſon; 
Caſerne; QOvartal, Afgift el. Rente: 
beløb for et Ovartal; Fjerdepart af 
Maanens Bane; Fierdepart af et 
Vaabenſtiold; pl Aner; Omegn, Ras 
bolag paa Landet; mettre en -s, ſon⸗ 
berbugge og adſprede en Delinqvents 
emmer; fig. se mettre en quatre -s 
pour q., 'gjør fig al optæntclig Umage 


et 


383 


[af en Hvid og en Mulat. 


Qua. 


for at tjene Én; éculcrics s de ses 
souliers, træde Rapperne ned paa fine 
Sko; être le bouffon de son —, være 
ven, fom Alle bave til Bebfte el. more 
fig over; - général, - du général, 
Hovedqpvarteer; - d'hiver, Binterqoars 
teer; donner -, give Parbon, ffaane 
Ens Liv; demander -, anraabe om 
Parbon; l'alarme est au -, ber er 
Uro i Leiren; maître de — (almindeli⸗ 
gere: maître d’études), Repetent, fom 
bar Opfigt med YPenfionairernes lid 
og Opforſel i en Stole; … à —, loc. 
ad. til Siden, afſides (v.). 

Quartier⸗maltre, m. Qvarteermes 
fler; — du régiment, Regimentéquar: 
teermefter (quartier-maltre-trésorier) ; 
pl. des quartiers-maltres. 

Quartier-mestre, m. forſte Pants 
mefter ved et fremmed Cavaleri⸗Re⸗ 
giment (maréchal-des-logis); pl. des 
quartiers-1r.estres; v. 

Quartile (koua-), a. m. (Astrol ) fun 
i Udtr.: — aspect, to Planeters Stil: 
ling imod hinanden i en Afſtand af 
909 (f. quadrature). 

Quartinier, m. Rodemefter. 

Quarto (koua-), m. fpanff Kobber⸗ 
mynt; in-, f. in-quarto, 

Quartuaire, m. Grœnbferptter paa 
ve puifle Grœnbfer; v. 

Quartumvwirs (koua-), m, pl. (Ane.) 
romerfle (Sabebetiente. 

Quartz (kouartz), m. (Minér.) 
QOvarts, tryfiafliferet Steenart med 
Glasglands. [agtig. 

Quartzeux (koua-), se, a. quartés 

Quasi, m. Styfte Kalvelaar; ad. 
fa. faa gobt fom, omtrent, nœften. 

Quasi-contrat, m. (Jur.) Ovafé 
contract, ftiltiende Contract; på. des 
quasi-coatrats. 

Qussi-délit, m. (Jur.) en uforfæt: 
lig Probe; pl. des quasi-délits. 

Quasimodo, f. forfie Sondag efter 
Paaſte (le dimanche de (de la) Quasi- 
modo). 

Quasi-pupillaire, a. (Jur.) af famme 
Beflaffenbeb fom hvad der angaaer 
Umypnbige; p. u. 

Quass (kouâs), m. Slags Bren⸗ 
beviin, be ruéfifle Bonders fædvans 
lige Drit. træ. 

Quassie (koud-), f. (Bot ) Ovadfias 

Quaternaire (koua-), a. indehol⸗ 
bende fire Œnere, 


Que. 


Queterne, m. Ovaterne i Lotteri: 
ſpil. [(om fammenfatte Blade). 

Quaterné, e, a (Bot) fiirtobblet 

Quatortaine, f. (Pal.) Tid af fjors 
ten Dage mellem Opraab tif Auction 
af Eiendomme, ber ere lagde under 
Beſlag. | 

Quatorze, a. n. fjorten; fjortende; 
s. m. Tallet fjorten; ven fjortende 
Dag; (Jeu) en Fjortener i Piquet; 
Louis -, Ludvig db. Ffortente; le — 
janvier, ben fjortende Januar; avoir 
quinte et —, være vig paa at vinde i 
Piquet; fig. have grunvet Haab om 
at fee fit Forehavende lytfeg; prov. 
chercher midi à — heures, føge San: 
ffetigbever, Door ber ingen er; faire 
en - jours quinze lieues, reiſe fangs 
fomt; fig. være langfom i Alt boat 
man foretager fig. 

Quatorzième. a. n. ord. fjortende; 
s. m. fjortende Decl; fjortende Dag; 
s. ben Fiortende. [tende. 

Quatorziémement, ad. for det Fior⸗ 

Quatrain, m. fiirliniet Strofe med 
afvexlende Riim. 

Quatre, a. n. fire; fjerde; s. m. 
Kiirtal; ben Fjerde; Aire i Rortfpil; 
Henri -, Senrit den Fjerde; le — du 
mois, ten Fjerde i Maaneden; fig. 
un - -de-chiffre, en Rottefælde; mar- 
cher à — pattes, frybe paa alle Fire; 
entre = yeux (Mange ffrive og udtale 
entre quatre-s-yeux), under fire Sine; 
comme —, meget, overvættes; il fait 
du bruit comme =, ban gjør en Pot: 
kers Stoi; il boit comme —, ban brif: 
fer dygtigt; fa. il fait le diable à —, 
ban før byatig Støt, han farer hæfs 
tigt op; fan anvender al fin Kraft 
paa at fætte fin Villie igjennem; il 
faut le tenir à —, man maa bruge 
al * t for fer ne pan; det er 
vanſteligt at flyre ham; se tenir à — 
gjøre Bold paa fig felv for iffe at 
udbryde i Dæftighed; prov. se met- 
tre en - pour q., gjøre fig al optœn: 
tetig Umage for at tjene En; cela est 
clair comme deux et deux font —, det 
er faa tiart ſom at to og to er fire. 

Quatre-à-la-livre, m. Slags Pund: 
Birfcbær; på des quatre-à-la-livre. 

Quatre-cornes, m. (H. n.) Slags 
Un, en Fiſte⸗Art; pl des quatre- 
cornes. 

Quatre-dents, m. (H. n.) Fiirtand, 


384 


Que. 
Slags Kugleſiſt (tétraodon); pl. des 
quatre-dents 


Quatre-æils, m. (H. 1.) Slagé Phi 
lander (didelphe); pt, des quatre-œils. 
Quatre-semences, f. pl. (Pharm.) 
fire Slags Frø, fom tilfirives famme 
Lœgetraft. 
- Quatre-temps, m. pi. Gatfolifernes 
&jerdingaardfafte, Ovatemberfafte. 

Quatre-vingtième ;: a. n. ord. fiir 
finrétpvente ; s. m. fiirfindstyvende 
Deel ; s. ten Fürſindstyvende. 

Quatre-vingts, a. n. fiirfintétyve; 
bet ffrives uten s foran et andet der: 
med forbundet Talord: quatre-vingt- 
deux, to og fiirfindstøve ; s.m. flanveri? 
Hundeart (ogf. faldt chien d'Artois). 

Quatre-yeux, m. (H. n.) Slagé 
fangbaaret Pungrotte; pl. des quatre- 
yeux. 

Quatrième, a. n. ord. fjerte; s. m. 
Fjerdepart; fjerde Dag; Sierbemant ; 
fjerde Etage; Elev af fjerte Klasſe; 
il est pour un = dans cette affaire, 
ban bar en Fjerdepart { benne Sag; 
il loge au —, ban boer { fjerde Etage; 
s. f. ben Kjerbe af flere Damer; fjerde 
Clasſe; (Jeu) Qvart iViquet, fire efter 
hinanden følgende Kort i fammefarve; 
- mejeur, QOvart⸗Major (i P'quet). 

Quatrièmement, ad. for det Fjerde. 

Quatriennal, e, a. füraarig, fom 
varer i fire Aar (om Œmbebstib); m. 





füraarig Embedsmand el. füraarigt 


Embede; pl. m. -naus. 

Quatrouillé, a. m. (Ch.) Daar af 
anben Farve end Oovebfarven (om 
Sunde). 

Quatuor (kous-),m.(Mus.) Ovartet, 
firfemmigt Stytte; pl. des quatuor. 

Quayage, m. (Com.) Afgift for 
Tillavelfe til ‘at ublosfe og udfælge 
Barer paa en Havneplads; Lanvingé 
told, Havnepenge 

Que, pr. rel. ſom; bd. Pron. bruges 
fom direct Object for det efterfølgenvte 
Berbum: Dieu que j'adore, Gud, fom 
jeg tilbeder; voilà ce que c’est, ber 
feer De hvad bet bar at betyde; fu. 
je n'ai que faire, jeg bar Sntct at 
befille; je n'ai que faire de lui, jeg 
trænger iffe til ham; je n’ai que faire 
de vous dire, jeg behøver iffe at fige 
Dem; je n’ai que faire à cela, jeg 
bar ingen Snteresfe derfor; je n'ai 
que faire lå, jeg er ganfle tilovers 








Que. 


der; ... pr. interr. hvad; que faites- 
vous lå? hvad gjør De ber? qu'est- 
ce que c'est? høad er bet? qu'est-il 
devena? hvad er der blevet af ham? 
...... conj. fom Conjunct. bruges que 
paa mange Maader: I) til at forene 
en underordnet Sætning med Dovcb: 
fætn.: je crois que Dieu a créé le 
monde, jeg iroer, at Gud bar flabt 
Verden; 2) til at forene de tvende Led 
af en Sammenligning: il est plus 
riche que son frère, han er rigere 
end bang Broder; [efter et Eompar. 
overfættes end ved de foran et Tal: 
ord, naar dette iffe er Subject for et 
følgende Serbum: il possède péus de 
trois mille risdales, ban eler mere 
end tre tufinbe Rigsdaler; il travaille 
glus que trois autres, ban arbeider 
mere end tre Andre]; 3) efter Tids: 
bcitemmeffer i Stedet for: ba, i hvil: 
Pen: un jour que je le trouvai, en 
Dag da jeg traf ham 0. f.0.; l’hiver 
qu'il fit si froid, Vinteren, i hvilten 
bet var faa foldt; 4) i Stevet for 
hvor, i bvillet: c'est dans cette 
maison gw’il demeure, bet er i dette 
Duus, at han boer; c'est lå qu’il 
habite, bet er der, at ban boer; 
5) i Stedet for hvorfor? hvortil? 
que ne se corrige-t-il? hvorfor for: 
bevrer ban fig iffe2 que sert-il de 
se flatter ? hvortil nytter det at fmigre 
fig? 6) til at betegne et Dnfle, en 
Befaling, en Afffy; qu'il vienne, [ab 
ham fomme! qu’il sorte, lab ham 
gaae bort! que je trahisse mon ami! 
feg flulbe forraate min Ben! 7) til 
at indffrænfe en negtenbc Sætning: 
il ne pense qu’à amasser de l’argent, 
ban tœnîer fun paa at ffrabc Penge 
fammen; 8) for iffe at gientage en 
forud nævnt Gonjunction: lorsqu'on 
a des dispositions, et qu’on veut étu- 
dier, on fait des progrès rapides, naar 
man befivber Anlæg og man vil læfe 
med Sver, gjør man hurtige Frems 
ffribt, comme tout était prêt, el qu’on 
n'attendäait plus que etc., de Alt var 
fœrbigt, og man fun ventede; si vous 
êtes modeste, et que vous soyez ap- 
pliqué, ete. berfom De er Beflcben 
og De er flittig; 9) i Stedet for 
visſe Conjunctioner, med hvilfe ben 
pleier at forbindes : attendez qu’il 
(jusqwWå ce qu'il) revienne, vent, 
ET. 


385 


Que. 


indtil ban fommer tifbage; qu'il (dès 
qu'il) fasse le moindre revers, il est 
malade, naar fan blot tillater fig ben 
minbdfie Uorden, bliver ban ſtrax ſpg; 
je ne me marierai pas que (avant que) 
je n’aie un emploi, jeg vil tte gifte 
mig for jeg faaer et Embede; venez 
que (afin que) je vous montre ce 
dessin, fon at jeg tan vife Dem 
benne Tegning; 10) til at betegne et 
Udraab: que de fois je suis venuici! 
hvor fit er jeg ikke fommen ber! 
qu’il fait beau! hvor bet er fmutt! 
insensé que je suis! fvor jeg er ubes 
tænffom! 11) naar Prœbifatet fœttes 
foran Subfectet ved Hjælp af ce, faa 
fætteg que foran et ſaadant Subject, 
bois bet er et Subſtantiv, og que de, 
hvis det cr et Snfinitiv: c’est un beau 
pays que la Suisse, Schveits er et 
beiligt Land; c’est un plaisir que de 
soulager les pauvres, det er en Glæde . 
at bjælpe de Fattige; 12) foran oui 
og non efter répondre, dire, espérer, 
oh, voilà, og fom Fyldeord i nogle 
andre eiendommelige Talemaader: oh 
que oui! o Ja! il répondit que non, 
pan foarebe Nei! voilà qu’il tonne, 
ee nu tordner bet; si j'étais que de 
vous, hvis jeg var i Deres Sted; 
cela ne laisse pas que d’être inquié- 
tant, det unblaver ikke at vatte Be: 
fymring; que si vous m’objectez, bers 
fom De gjør mig ben Indvending. 
Quel, le, a. indf. hvilken, hvilket; 
hvad for en ef. et, af hvad Art; quel 
temps fait-il? hvad Beir er bet? 
quelle heure est-il? hvad er Klokken? 
quel malheur! fvilten fior Ulytte! quel 
qu’il soit, hvilken ban end er; quelle 
que soit votre intention, bvilten end 
Deres Henfigt maa være ; tel quel, mid⸗ 
delmaadig, faa fom faa; c’estdu vin tel 
quel, bet er fun en mibbelmaabig Biin. 
Quelconque, a. indf. hvilkenſomhelſt, 
nogenfombelft; il ne lui est demeuré 
chose -, ban bar iffe beholdt nogets 
fombelft tilbages donnez-en une rai- 
son =, anfør en el. anden (en bviltens 
fombelft) Grund derfor; d’une ma- 
nière —, paa enel. anden Maade. 
Quüellement, ad. bruges fun { Udtr.: 
tellement —, faa nogenlunde; je me 
porte tellement —, jeg befinder mig faa 
nogenlunde, taaleligen, hverken godt 
25 


- 


Que. 


Quelque, a.indf. nogen, enel. anden ; 
lidt; si cela était, - historien en au- 
rait parlé, hvis det var faa, vilde en 
el. anden Oifiorieftriver bave talt der: 
om; cela me fait - peine, bet volder 
mig nogen org; - pen d'argent, en 
Smule Penge; - chose (m.), Roget; 
Haar quelque bruges i &orb. med 
que, er det enten a. el. ad.; bet er 
a., naar quelque og que ere adſtilte 
ved et Subſt. el. ven et Adjeet. og et 
Subſt.; det er derimod ad., naar bel 
flaaer foran et Avjectio uden Subft. el. 
foran et Talord; i ſidſte Tilfælde be: 
tyder det omtrent: quelques efforts 
que vous fassiez; hvor megen An: 
frœngelfe, De end gjør Dem; quel- 
ques grands biens qu'il ait, hvor ftore 
Kigdomme, han end befinder; quelque 
puissants qu'ils soient, hvor mægtige 
de end ere; il y a queique soixante ans, 
bet er omtrent tredſindstyve Aar fiden. 

Quelquefois, ad. unbertiben. 

Quelqu'un, e, pr. indf. Rogen; pl. 
quelques-uns, quelques-unes, Nogle ; 
naar quelqu'un ftaaer abfolut, det vil 
fige ene, uden Forbindelfe med et 
Subſt., ba bruges det fun om Per: 
foner, og antager Puntf. og Fleert. 
fun fom Subject: j'attends quelqu'un 
(ifte: quelqu’une, eibeller quelques- 
uns), feg venter Nogen; quelques- 
uns m'ont dit cela, Rogle have fagt 
mig bet; connaissez-vous quelqu’une 
de ces dames, fjender De Nogen af 
bisfe Damer ? 

Quémander, v.n. tigge af Doven: 
flab ; betle i Smug (v. ogf caimander). 

Quémandeur, se, s. Betler, Betler: 
fe; Tigger iSmug (v.ogf.caimandeur). 

Qu’en-dira-t-on, m. Byfnat, Folke⸗ 
fnaf; se moquer du qu’en-dira-t-on, 
ifte bryde fig om hvad Golf figer; 
pl. des qu’en-dira-t-on. 

Quénelle, f. Slags KjødsFarce el. 
Sisbbolte, Kjøvflump i en Poftet. 

Quénia, m. (H. n.), afrifanff Pind: 

Quenotte, f. Barnetand; fa. [on 

Quenouille, f. Haandteen; Rokke⸗ 
hoved; Silke, Dør el. Uld, fom vikles 
om Saarbtenen el. Rokkehovedet, Tot; 
Sengeftolpe; Æg. Spindeſiden, Ovin: 
belinten; monter, charger, coiffer une 
—, vikle Silfe, Hør el. Uld om en Haand⸗ 
teen el.om et Rokkehoved; fig. ce royau- 
me est tombé en —, Thronen er i 


386 


bette Kongerige gaact over til Ovin⸗ 

delinien; prov. allez filer votre —, 
pas De Deres Teen (om et Fruen: 
limmer, fom blander fig i Sager over 
pentes Œvner). 











Que. 


[Roftebovetet- 
Quenouillée, f. Teenfuld, Tot om 
Quenouillette, f. lille Daanbteen, 

Spinterot; (Fond.) Jernſtang, hvor⸗ 

med Enden af Støberøret floppes. 
Quérable, a. (Jur.) f. requérable. 
Quérat, m. (Mar.) Huden fra Ris: 


len indtil unberfte Barkholt, Rimmin: 


gen til famme Barkholt. 

Quercerelle, f. f. crécerelle. 

Quercitron, m. (Bot.) Slags ames 
ritanff Bintereeg el. Steeneeg, hvis 
Bart giver en guul Farve; Barken 
af benne Slags Eeg. 

Querelle, f. Trætte, Klammeri, 
Strid; faire, chercher - à q., yppe 
Rlammeri med En; susciter une - 
à q., paafore En en Strid; entrer 
dans une -, indlade fig { en Strid; 
embrasser, épouser la — de q., tage 
Ens Parti i en Strid; prendre - 
pour q., forfegte Ens Sag; vider 
une —, gjøre Ende paa en Strid; 
prov. - d”Allemand, ubefgiet Striv, 
Rlammeri uden Anledning. 

Quereller, v. a. pppe Klammeri; 
ffjænde paa En; v. pr. trættes; ſtjcn⸗ 
bess v. n. fives; fljænde; son père 
Va -é, hang Faber bar ffienbt paa 
ham; ils se querellent tonjours, be 
ligge altid i Klammeri fammen; il 
aime à —, han holder af at fives el. 
af at ffiænbe. 

Querelleur, se, a. trætteffær; bidſt 
(om Hunde); s. trættetjært Menneſte, 
Gtienbegiæft. 

Quérimonie, f. (Dr. can.) Bøn: 
ſtrift til en geiftlig Dommer om Tit 
ladelfe til at ubficbe en Opfordring 
til at oplyfe et Factum. 

Quérir, v. a. bente, faa at ben el. 
bet, der bentes, bringes med; bd. Berb. 
bruges fun i l’infin. efter aller, ve- 
nir, envoyer: je Vai envoyé —, jeg 
bar fenbt Bud ben efter ham (v.): 
prov. og pop. il serait bon à aller 
- la mort, ban bliver fœnge borte, 
naar ban fenbes i ct Xrinde, vet er 
en Roler. (fatr; rv. 

Quésiteur, m. Slags Politicommis 

Questeur, in. (Anc.) Skatmeſter (i 
Rom); forb. Beflyrer af Univerſitetets 

















Qui. 
Anita til Sondagen efter Paa⸗ 


e (inclus). 

Quinze, a. n. femten; femtende; 
s.m. Tallet femten; ben femtende Dag; 
Slags Kortfpil, boori ben, hvis Stik 
tælle 15 Points, vinder; en af fire 
Toure i et Parti Boldſpil; Louis 
quioze, Ludvig d. femtende; le - du 
mois, ben gemtende i Maaneben ; 
depuis - jours, fiben fjorten Dage; fa. 
celui-là en vaut, det er meget mors 
fomt; avoir — sur la partie, have en 
Fordeel forud i en Sag, bave vundet 
Œvyils il pourrait vous donner - et 
bisque en cela, ban bar beri et ftort 
&oripring for Dem; ban er beri De: 
res Mefter; … s.m. les Quinze-Vingts, 
Hoſpital for trebunbrebe Blinte i Pa: 
ris; un quinze-vingts, en Blind fra 
bette Sofpital (fa.). 

Quinziéme, a.n. ord. femtende; s.m. 
femtende Dag; Femtendedeel. [tenbe. 

Quiazièmement, ad. for det Fem⸗ 

Quiossage,m.(Tann.) Lœbers Stats 
ning ef. Glatning paa Saarfiben for 
at renfe det for Kalt o. besl. 

Quiosse, f. (Tann.) Slags Steen 
til at fave Væber. [for at renfe det. 

Quiosser, v. a, (Tann.) ffave Læber 

Quipos, m. @noer, fom Peruvis 
anerne fnpttebe paa forffiellige Maas 
ber, for derved at erindre fig el. med⸗ 
bele Andre en Ratte Begivenheder. 

Quiproquo, m. Geiltageife, Forvex⸗ 
ling af Udtryf; pl des quiproquo. 

Quirizao (kui-),m. (H. n.) Slags 
Kaltun fra Samaita. 

Quis (kis) ef. quisse, m. (Minér.) 
Bitriolfieen, Robbertiis, Svovitiis. 

Quiscale, m. (H. 1.) Maisader, 
indiſt Stær. [ubftebe Ovittering. 

Quittance, f. Ovittering; donner -, 

Quittancer, v. a. quittere paa en 
Obligation el. andet Gjælbsbeviig. 

Quitte, a. quit, gjældfri; befriet for; 
être - envers q., have betalt hvad 
man fylder En; have gjengfældt en 
Tjenefte, fom man bar mobtaget af 
En; il a couru un grand danger, il 
en a été — pour la peur, ban bar 
været ubfat for en flor Fare, ban er 
fluppen derfra med Skrakken; il en a 
été — à bon marché, fan er flup: 
pen let derfra; fa. - pour (à) être 
grondé, eg vil fane libt tien, og 
bermeb il bet være forbi; je Pen 


391 


Qui. 


tiens -, feg fritager ham derfor ; 
jouer à - ou à double el. jouer - ou 
double, fpille qvit el. dobbelt; fig. 
vove Alt for at rede fig ud af en 
vanflelig Sag; - à -, loc, ad, lige 
op; nous voilà - à —, nu ſtylde vi bins 
anden Intet mere; nu bar ban faaet 
Gjengjæld. 

Quittement, ad. (Prat.) bruges ab 
minbeligt i Forbindelſe med franche- 
ment: on jui a vendu ce bien ſranche- 
mentet-, man bar folgt ham benne 
Eiendom frigiort fra al Gjæld; v. 

Quitter, v. a. forlade; gaae bort 
fra; affægge; opaive, afftaae fra; fras 
træde; tage af; flippe; fritage for, efs 
tergive; v.pr. se —, forlade hinanden, 
Milles ab; v.n. overgive fit Spil, ifte 
længere boîte Snbfatfens forlade fit 
Korlæt; la fortune le quitte, Lytten 
forlaber ham, vender bam Ryggen; 
- Ja chambre, gaae ud; - le lit, ſtaae 
op; = le droit chemin, afvige fra Pligs 
ten; — le théâtre, gaae fra Theatret; 
- le monde, frafige fig Verden, træffe 
fig tilbage; gane i Kloſter; - la vie, 
dse; — ses habits, træffe fine Klæder 
af; = la robe, forfate ben furivdiffe 
Bane; — sa peau, flifte Sam; fig. 
forlade fine Sxboaner, flifte Charat 
teer; - ses mauvaises habitudes, afs 
lægge fine flette Baner; l’arbre quitte 
ses feuilles, Bladene falde af Træet; 
= la partie,inbromme, at man bar tabt; 
fig. opgive fin Paaſtand; prov. qui 
quitte la partie le perd, ben, fom fore 
laver Spillet for det er ude, taber; 
ben, fom opfører at forfølge fin Plan, 
naaer iffe fit Maal; — prise, flippe, 
hvad man har faaet fat paa; fig. afs 
flane fra fit Forehavende, opgive fit 
Korfæt; il ne quitte jamais, hvad fan 
engang bar begyndt, det opgiver ban 
itfe let; je vous quitte de vos remerct- 
ments, jeg forlanger ifle Deres Tal. 

Quitus (kuitus, s ubt.), #. (Fin.) 
endelig Ovittering. 

Qui-va-là! m. Hvem ber! et Tilb 
raab naar ber høres Støl; fig. il a 
toujours réponse à qui-va-la! ban 
bar altid Svar paa rede Haand; avoir 
réponse à tout, hormis à qui-va-là, 
kunne foare paa Alt, undtagen netop 
paa bet forelagte Spørgsmaal. 

Qui-vive, m. Hvem der! Œilraab 
af.en Soldat, naar Rogen nærmer 


Que. 
vaa ægteffabelig Viis før Brylluppet; 


il n’y en a point de si empêché que 
celui qui tient la - de la poêle, ben, 
fom løver Sagen, bar bet afminbeli: 
gen vanffeligft; il s'en est retourné 
onteusement la — entre les jambes, 
ban er fommen ganffe flutsret tilbage; 
queue à queue, loc. ad. rættes 
vis, ben ene efter ben anden; à la - 
tou leu, Borneleg (Raven efter Høns 
fene); ils sont venus à la - leu leu, 
be ere fomne i Rakke, ben ene efter 
ben anben. 
Quene-sigue, f. (H.n.) Slags Gjær: 
befmutte; pl. des queues-aigues. 
Queue-blanche, f. (H.n.) Rovfugl 
af Orneſlegten; pl. des queues-blan- 
ches. " [pl des queues-bleues. 
Queue-bleue, f. (H. n.) Fiirbeen; 
Queue-d’aroude, f. (Méc.) kløftet 
Nagle; pl. des queucs-d’aronde, 
Queue-de-cheval, f. (Bot.) Heſte⸗ 
ale, Skov⸗Padderokke, Skavgræs 
prêle); pl. des queues-de-cheval. 
Queue-de..cochon, f. (Méc.) Slags 
Huulbore; pl. des queues-de-cochon. 
Queue-d’hermine, f. (H.n.) Slags 
Conchylie; pl. des queues-d’hermine. 
Queue-de-lion, f. (Bot.) afritanft 
Læbeblomſt, Ratteurt (léonurus); pl. 
des queues-de-lioa. 
Queue-de-pourceau,f. (Bot.) Slags 
Fenikel; pl. des queues-de-pourceau. 
Queue-te-rat, f. (Méc.) rund Fiil, 
til at forftørre Huller; (Vét.) Slags 
Udſlet langs med Heſtens Been; (Mar.) 
Katning; på. des queues-de-rat. 
Queue-de-renard, f. (Bot.) Ræve: 
hale; Saflegræg; (Méc.) Slags tres 
ægget Værttøl; pl. des queues-de-re- 
nard. [pl]. des queues-de-souris. 
Queue-de souris, f.(Bot.) Muſeurt; 
Queue-üu-ehat, f. (Da.) Rattefving, 
Sigur i en Coniredands; pl. des 
queues-du-chat. 
Queuc-jaune, f. (H. n ) Slags Ma: 
frel; pl. des queues-jaunes. 
Queue-lancéolée, f. (H.n.) Glanges 
art; pi. des queues-lancéolées. 
Queue-noire, f. (H.n.) Slags Abors 
re; pl. des queues-noires, 
Queue-plate, f. (H. n.) fladhalet 
Gilange ; pl. des queues-plates. 
Queuc-rouge, f. (H. n.) rsthalet 
Musvit; Slags Mafrel; pr des 
queues-rouges. 


ps. 


388 


Qui. 


Queurse, f. (Tann.) Sfrabefteen, 
fom Garverne bruge. 

Queurser, v.a. (Tann.) ſtrabe Saar 
af Stinb meb Sfrabeftenen; p. u. 

Queussi-queumi, loc.ad. ganſte paa 
femme Maabe, ligeledes ; inus. 

ueuter, v. n. (Bill) ftove begge 
Billardkuglerne frem med ben fpibie 
Ende af Billardſtokken. 

Queux, an. Slags Hvæsfefteen 
(queue); forb. Kok. 

Qui, pr.rel. fom; efter en Prœypofit. 
bruges dette Pron. fun om Perfoner; 
lequel bruges derimod ſom invir. Object 
baade om Perfoner og Ting: l’homme 
à qui (el. auquel) je pense, Man: 
ben, paa hvem feg tænfer; la lettre à 
laquelle (ifte à qui) j'ai à répondre, 
Brevet, jeg bar at foare paa; .. det 
bruges undertiden abfolut  Betpbn. 
af bro ſom; on ne sait qui meurt 
ni qui vit, man veed itfe, Hvo der 
doer ef. hvo der lever; c’est à qui 
mieux mieux, be fappes om, hvo der 
fan gjøre det bedſt; ... undertiden ute 
labes ce foran qui: voilà qui est beau, 
bet fan man falde ſmukt; qui pis 
est, hvad værre er; qui plus est, 
boab mere er; ... qui que ce soit, 
hvo det faa end er; il n’y a qui que 
ce soit, der er Ingenſomhelſt; .... un 
je ne sais qui, En, jeg vecb itfe ſelv 
hvem, et Menneffe uden Agtelfe; . 
ils étaient dispersés qui çà, qui lå 
de bare abfprebte, Nogle ber, Nogk 
ber (v.); ... pr. inter. hvo? bocmf 
i d. Betydn. bruges ret fom Subj 
og Obfect, men fun om Yerfoner 
qui de lui ou de mon frére obtiendra 
prix? hvo, enten ban cl. min Brod 
erbolter Priſen? qui choisirez-vous 
prem vil De vælge? 

à Quia (aku-ia), loc. ad. bru 
fun i Ubtr.: mettre à quia, brin 
En ud af Stand til at fvares être 
quia, iffe vide mere, hvad man 
foare. 
Quibus (kuihuce m. fun i Lt 
avoir du —, fave Penge, være rig; p 

Quiconque, pr. indf. hvo fom, b 
fombelft; naar det bruges met befi 
Henſyn til et Fruentimmer, fœttes 
tilfoarende Af. i f; - devous, m 
dames, serait assez forte pour 
oo der af Dem, mine Damer, v 
være ſtœork not til 0. f. v. 





Qui. 


Quidam (/. quidane, Pal, Ae.), s. et 
vift Menneſte, et vift Fruentimmer, en 
vis Perſon, fom man ikke vil nævne; 
Pantienéformen forefommer i Om: 
gangsfproget, men Duntisnéformen tun 
iRetsuotrpt; pl m. quidams. 

Quiddité (kui-), f. Phil. en Tings 
Veſen i og for fig; v. 

Quiescent (kui-), e, a. (Gr. hébr.) 
lettre -e,flumt Bogitav ; (Chi.) hvilende. 

Quiet (kui-é), e, a. rolig, fille: v. 

Quiétisme (kui-), m. nogle Mys 
ſtikeres vifbfarenbe Mening, at ben 
Friftelige Fuldkommenhed beftaaer i 
Hanbens fulobfomne Uvirkſomhed. 

Quiétiste ne s. oga. Ovietiſt, 
Myititer, fom anfaae Sindets Nolig: 
bed og Uvirkſomhed for ben hoieſte 
rifielige Fuldkommenhed; under Re: 
volutionen: En, fom ikke vilde deel⸗ 
tage i be politifle Benægelfer, 

Quiétude (kui-), f. Sinbéroligheb, 
Uvirkſomhed; Sorgloshed. 

Quignette el. quinette, f. uldent 
Soi af Rameelgarn, Slags Camelot. 

Quignon,n. fort Stykte Brød ; pop. 

Quilboquet, x. (Men.) lille Vinkel⸗ 
hage tif at maale Taphuller. 

Quiilage, m. (Mar.) i Ubtr. droit 
de —, Afgift, Danbelsffibe bave at 
betale, naar be forfie Gang anlobe 
en franff Havn. 

Quillard, m. (Jeu) Kegleſpiller; p.u. 

Quille, f. Kegle; (Mar) Kjol; 
(Charp.) Stolpe under en Bro; jouer 
aux -s, fpille Kegler; faire toutes les 
neuf -s, flaac alle ni Kegler; pop. 
être planté comme-une -, fiaae op 
og ned uden at røre fig; prov. être 
reçu comme un‘chien dans un jeu 


de -s, blive meget flet modtaget; don- | 


per à q. son sac et ses quilles, jage En 
bort; trousser son sac et ses 8, be: 
give fig hurtigt bort. 

Quailler, v. n. kaſte hver en Kegle 
for at fee, hvo der Kal høre fammen 
el. hvo der Mal fpille ført; reiſe de 
flagne Kegler Ep. u.); ... v. a. tafte 
Steen el. Regler efter Ens Ben; figte 
efter Roget og føge at naae bet med 
et Kaſteredſtab. 

Quilleter, v. n, holde fig opreiſt; v. 

Quiillette, f. Sættepiil. 

Quillfér, m. Seglcbane, Stedet, 
hvor Keglerne opftilles; alle ni Reg: 
ler; faire tout le —, flage afle ni Regier. 


389 


Qui. 


Quillon, m. Stang, fom forener Pas 
reerpladen med Raarbebæftet. [60 Yunt. 

Quillot,m. ( Com.) tyrtiſt Maal, omtr. 

Quin, m. (Mar.) Saltgrube, ſom 
fyldes af Saltvand ved Hoivande. 

Quinaire, a. fom [aber lig bele med 
fem; s. m. (Ant) gammel Mynt af 
mindſte Størrelfe. 

Quinate, m. (Chi.) Kninfuurt Salt ; 
(Bot.) Slags Kløver (nissole). 

Quinaud, e, a. forfegen, ſtamfuld 
over at være bleven flaaet af Mars 
ten; v. p. u. 

Quineaille, f. Kobber» el. Serntei, 
fom Knive, Gare, Lyfeftager 0. f. v.; 
Sfentram; fig. Robbermypnt (p. u.). 

Quincaillerie, f. Sfentrambanbel, 
Sfenfrant. [Sfenfremmerfte. 

Quincaillier, ère, s. Iſenkremmer, 

Quinconce, m. rubeformig Wants 
ning af Træer; Rrybéplantning i Form 
af et Schakbræet; Sted, beplantet med 
Træer i Form af Ruder. —* -ciaux. 

Quinconcial, e, a. rudeformig; pl. 

Quincunce, a. m. (Astr.) aspect —, 
to Planeters Stilling imod hinanden 
{en Afftand af 150 Graver. 

Quindecagone (kuein -), m. (Géo.) 
Femtenkant (pentédécagone). 

_ Quindécemvirs (kuein -), m. pl 
(Anc.) femten Opfpnémeænb over be ſy⸗ 
billinffe Bøger hos de gamle Romerc. 

Quindenté (kuein -),"e, a. (Bot.) 
femtandet (quinquedenté). 

Quine, m. to gemmer, alle gem i 
Tærningfvil; Ovine, fem paa een 
Gang vundne Œal i Lotteriet. ” 

Quinette, f. quignette. [Kinabark. 

Quinine, f. (Chi.) Rinin, Extract af 

Quinique, a. (Chi.) acide —, Kinas 
føre. IStjærventfel. 

Quinola, an. Diertertnegt i Reverſi, 

Quinquagénaire (kueinkous-}), a. 
halvtredfindstyveaarig; s.. halvtreds 
finnstyveaarig Mand ef. Ovinbe. 

Quinquagésime (kueinkoua-), f- 
Dvinquagefima, Søndag før aften; 
dimanche de la -, dimanche gras); 
- pascale, Pintſeſondag. 

Quinquangulé (kueinkouan-), e, a. 
(Bot.) femvinglet, femkautet. 

Quinque, m. CH. n.) Slagé Droés 
ſel (ogſ. kink); (Mus.) femftemmigt 
Muſiknummer. | 

Quiuquodenté, e, a. (kuein —} f. 
quindenté. 


Qui. 


Quinquenelle (kuein-), 7. femaarig 
Betalingéfrif. [aarig; pl m. -naus. 

Quinquennal (kueinkuë-), a. fem: 

Quinquemuales (kueinkuèë-), f. pl. 
(Auc.) Ovinquenalier, efte, font feires 
des bos Romerne hvert femte Aar. 

Quinquennalité (kueinkué-) . 
femaarigt Tivérum; femaarigt Œmbete. 

Quinquennium (kueinkuënniom), 
m. femaarigt Studium el. Œurfué; 
femaarigt Tidsrum. 

Quinquenove (kuein-), m. Ternin⸗ 
gefpil med Æerninger paa à og 9 
Points. 

Quinquerce (kueinku-), m. (Anc.) 

riis, vundet i fem Rampe paa famme 

ag af ben famme Atblet. 

Quinquérème (kueinku-), f. (Anc.) 
Galei med fem Raber Aarer. 

Quinquet, m. Slags Lampe oplafbt 
efter Opfinderen. 

Quinquévir (kueinku-), m. (Anc.) 
En af fem underordnede SDvrighebs: 
perfoner i det gamle Rom; på. For: 
ening af 5 Præfter, fom forrettede 
Offringerne for be Afdøde. | 

Quinquille, f. f. quintille. 

Quainquina, m. Rinabarf; Kinatræ. 

Quinquinate, m. f. quinate (fom 
er brugeligere). [at tage Kina. 

Quinquinatiser, v. a. faae En til 

Quint, a.n. ord. femte; bruges fun 
i disſe tre Udtr.: Charles-Quint, Rei 
fer Garf ben Ste; Sixte-Quint, Pave 
Sixtus bd. dte; Philippe-Quint, Philip 
b. 5te:,.. s, m. Femtedeel (udenfor 
Retsfproget hellere: le cinquième); 
(Féo.) Afgift til Lehnsherren af en Fem⸗ 
teveel af et fjøbt Lehnsgods's Værdi. 

Quintadiner, v. n. (Mus.) give en 
ureen Tone, en bump, ſnovlende Lyd 
(om Orgelpiber). 

Quintaine, f. Pal, hvorefter ber 
faftes el. ſtikkes med Lanbfe. 

Quintal, m. Gentner; flor Steens 
truffe; (Mar.) charger au -, lade 
med Styfgods fra Flere for at fuld: 
flœnbiggiore Laſten (Udtr. brugeligt 
ved i Middelhavet; ved Oceanct hedder 
det charger à cueillette); pl. -taux. 

Quintan, m. (Man.) bevægelig Træ: 
figur til at øve Ryttere i at bruge 
Landſen i Tourneerridt (ogf. faquin). 

Quintane,a.f.(Méd.) fiévre ,Fjerdes 
dags⸗Feber (ogf. fièvre quinte). [per 

Quintau.m. Sob Neeg, Job Riisknip⸗ 


390 


Qui. 


Quinte, f. hœftigt Anfalb af £ote 
(Stikhoſte); fig. Lune, Egenfind, flet 
Sinvéftemning ; il est sujet à des -s, 
ban bar ofte Luner; (Mus.) Snterval 
beftaaenbe af fem paa hinanden fol: 
gende Toner; Slags flor Fiolin; — 


f. | couverte, et af Orgelregifterne ; (Escr.) 


femte Stilling i Fegtning; (Man.) Se 
ftens pludſelige Stilleftfaaen; (Jeu) 
Femten i Piquet; ... a.f. f. quiutane. 

Quinte-feuille, f. (Bot.) fingerdan⸗ 
net el. femfoblet Blad; pl. des quin- 
tes-feuilles. | 

Quintelage, m. Bylt el. Toi, en 
Matros bar frit ombord ; Ballaſt. 

Quinter, v.a. ftemple Guld og Solv 
efter at have prøvet famme; v. n. 
fvile med femtonere Sntervaller. 

Quintessence, f.Ovintegfents, Kraft: 
extract, Kjernen af Noget; Hovedind⸗ 
hold af et Skrift; hele Fordelen af et 
Foretagende. 

Quintessencier, v. a. drage Qvint⸗ 
esſentſen ud af Noget; fig. ſpidsfin⸗ 
digt udgranffe, haarklove. 

Quintette el. quintetto (kuein-), m. 
(Mus.) Ovintet, Mufifnummer til fem 
Snftrumenter: pl. des quintetti. 

Quinteux, se, a. lunefpg, egenfin. 
big; (Man.) ftævig. 

Quinticlave (kuein-), m. (Mus.) 
bevægende Deel af et Valdhorn tif at 
forandre fammes Toner. 

Quintidi (kuein-), m. femte Dag 
i en Decade efter den republicanfte 
Galenber. 

Quintil (kuein-), e, a (Astr.) 
= aspect, to Planeters Stilling imod 
hinanden i en Afftanb af 72 Graver. 

Quintimètre(kuein-), m. $emtebec! 
af en Meter. 

Quintille (kuein-), m. L’Hombre: 
fpil med fem Spillere, Cinquille (quin- 
quille). [m. bet Sembobbeite. 

Quintuple (kucin-), a. femfold; s. 

Quintupler (kuein-), v. a. multiplié 
cere meb fem, gjøre fem Gange ſtorre. 

Quinzain, a. (uforanderligt i Hunkj. 
og Fleertal) femten imod femten i 
Boldſpil; les joueurs sont —, Spil 
lerne bave hver femten. 

Quinzaine, f. Antal af femten; fjor: 
ten Cage; remettre une capse à —, 
udfætte en Sag fjorten Dag; revenez 
dans la —, fom igjen om fjorten Dage: 
la - de Pâques, fjorten Dage fra 





Qui. 
Airis til Sondagen efter Paas 


e (inclus). 

Quinze, a. n. femten; femtende; 
s.m. Tallet femten; ben femtende Dag; 
Slags Kortfpil, hvori ben, hvis Stik 
tælle 15 Points, vinder; en af fire 
Toure i et Parti Boldſpil; Louis 
quinze, Ludvig b. femtende; le - du 
mois, ben %emtenbe i Maaneben ; 
depuis - jours, fiden fjorten Dage; fa. 
celui-là en vaut, bet er meget mot: 
ſomt; avoir - sur la partie, bave en 
Fordeel forud i en Sag, bave vundet 
Epil; il pourrait vous donner - et 
bisque en cela, fan bar beri et ftort 
Aorfpring for Dem; ban er deri De: 
res Mefter;...s.m. les Quinze-Vingts, 
Hoſpital for trehundrede Blinde i Pa: 
rig; un quinze-vingts, en Blind fra 
dette Sofpital (fa.). 

Quinzième, a.n. ord. femtende; s. m. 
femtende Dag; Femtendedeel. [tenbe. 

Quinzièmement, ad, for bet Fem⸗ 

Quiossage,m.(Tann.) Læder Stats 
ning el. Glatning paa Haarſiden for 
at renfe det for Kalt 0. best. 

Quiosse, f. (Tann.) Slags Steen 
til at fave Læder. [for at renfe det. 

Quiosser, t. a. (Tann.) ſtave Læder 

Quipos, m. Snoer, font Perubis 
anerne knyttede paa forffiellige Maas 
ber, for derved at erindre fig ef. meds 
bele Andre en Rætfe PBegivenbeber. 

Quiproquo, m. feiltagelfe, Forvex⸗ 
ling af Udtryf; pl. des quiproqno. 

Qairizao (kui-),m. (H. n.) Slags 
Kalkun fra Samaita. 

Quis (kis) ef. quisse, m. (Minér.) 
Vitriolſteen, Robbertiis, Svovlkiis. 

Quiscale, m. (H. n.) Maisader, 
indiſt Star. ſudſtede Ovittering. 

Quittance, f. Qvittering; donner -, 

Quittancer, v. a. quittere paa en 
Obligation el. andet Gjælbsbeviis. 


Quitte, a. quit, gjælbfri; befriet for; 


être — envers q., bave betalt bvab 
man fylder En; bave giengiælbt en 
Tienefte, fom man bar mobtaget af 

; il a couru un grand danger, il 
en a été — pour la peur, ban bar 
været ubfat for en flor Fare, ban er 
fluppen berfra med Stræften; il en a 
été - à bon marché, fan er flup: 
pen let derfra; fa. - pour (à) être 
grondé, jeg vil fane lidt Sfjænd, og 
vermed vil bet være forbi; je Pen 


391 


Qui. 


tiens —, jeg fritager bam derfor ; 
jouer à - ou à double el. jouer - ou 
double, fpille qvit el. dobbelt; fig. 
vove Alt for at rede fig ud af en 
vanffelig Sag; - à -, loc. ad, lige 
op; nous voilà - à —, nu ſtylde vi bins 
anden Intet mere; nu bar ban faaet 
Giengield. 

Quittement, ad. (Prat.) bruges al 
minbeligt i Forbindelfe meb franche 
ment: on lui a vendu ce bien franche- 
ment et —, man bar foigt ham benne 
Eiendom frigjort fra al Gjæld; v. 

Quitter, v. a. forlade; gaae bort 
fra; aflægge; opgive, afſtaae fra; fras 
træde; tage af; flippe; fritage for, efs 
tergive; v.pr. se —, forlabe hinanden, 
Milles ab; v.n. overgive fit Spil, ifte 
længere boite Snbfatfens forlade fit 
$orlæt: la fortune le quitte, Lykken 
forlader bam, vender ham Ryggen; 
- la chambre, gaae ud; — le lit, ftaae 
op; — le droit chemin, afvige fra Pligs 
ten; — le théâtre, gane fra Theatret; 
- le monde, frafige fig Verden, træffe 
fig tilbage; gage i Kloſter; — la vie, 
bee; — ses habits, træffe fine Riæber 
af; = la robe, forfate ben juridiſte 
Bane; — sa peau, flifte Dam; fig. 
forlade fine Sadvaner, flifte Gharats 
teer; — ses mauvaises habitudes, afs 
lægge fine flette Vaner; l'arbre quitte 
ses feuilles, Bladene falde af Træet; 
= la partie, indrømme, at man bar tabt; 
fig. opgive fin Paaſtand; prov. qui 
quitte la partie la perd, ben, fom fore 
laver Spillet fer det er ude, taber; 
ben, fom ophorer at forfølge fin Plan, 
naaer iffe fit Maal; — prise, flippe, 
hvad man har faaet fat paa; fig. afs 
flane fra fit Forehavende, opgive fit 
Korfæt; il ne quitte jamais, hvad ban 
engang bar begyndt, det opgiver ban 
iffe let ; je vous quitte de vos remerct- 
ments, jeg forlanger iffe Deres Tal, 

Quitus (kuitus, s ubt.), #. (Fin.) 
endelig Ovittering. 

Qui-va-lå! m. Øvem ber! et Til⸗ 
raab naar ber høres Stoi; fig. il a 
toujours réponse à qui-va-la! ban 
bar altid Svar paa rede Haand; avoir 
réponse à tout, hormis à qui-va-là, 
funne fvare paa Alt, undtagen netop 
paa det forelagte Spsrgémaal. 

Qui-vive, m. Hvem ber! Tilraab 
af.en Soldat, naar Nogen nærmer 


Qui. 


fig; fig. og fa. être sur le qui-vive, 
være altid opmeœrffom paa hvad der 
foregaaer; il est toujours sur le qui- 
vive, ban er ait.b œngficlig og urolig. 

Quoailier, v. n. (Man.) bevæge be 
flanvigt Halen (om Defte). 

Quoi, pr. hvad; hviltet; fom rela- 
tivt Dr. ubtrytier bet noget Ubeftemt 
cg bruges i Almindelighed fun efter 
en Præpofition, i Forbindelſe med ce, 
voilà, voici, rien: voilà de — je vou- 
lais vous parler, bet er terom, at jeg 
onſtede at tale meb Dem; il n’y a 
rien sur — on ait plus écrit, ber. er 
Sntet, hvorover man bar ffrevet mere; 
c'est en - vous vous trompez, det er 
beri, at De feiler; de quoi foran et 
Snfinitio betegner et Middel el. en 
Aarſag: il n’y a pas de - me remer- 
cier, det er Intet at tatfe mig for; 
il n’y a pas de quoi, ingen Aarfag ; 
il a de - (unberforfiaa: vivre), ban 
befinder Sormue;... efter rien bruges 
ifte de quoi, men i beté Sted dont: 
il n’y a rien dont il ne se mêle, ber 
er Sntet, fom ban jo blander fig 1;… 
fom fpørgende Dr. bruges quoi fun 
efter en Præpof., undtagen foran et 
Uri. og naar det flaaer enc: de quoi 
est-il question? hvorom banbles ber ? 
quoi de plus beau! hvad er vel fmut: 
tere!... comme -, Ovorlebes (v.); 
... quoi que, hvad end (med subj.); 
- que vous fassiez, hvad De end gfør; 
un je ne sais quot, et ⸗» jeg veed ei 
hvad⸗, noget Uforflarligt;... unbers 
tiven bruges quoi fom en Snterjec: 
tion til et Ubraab af Gorbaufeife el. 
Becunbring: -! vous avez fait cette 
imprudence! Hvad! De bar funnet 
begaae benne Uforfigtigheb! hé -1 if! 
hvorledes! 

Quoique, conj. ſtiondt, hvorvel; 
quoiqu'il soit pauvre, omendſtjiondi 
ban er fattig. 

Quoi que ce soit, pr. indf. hvad det 
faa end er, hvadſomhelſt; med en 
Negtelſe betyder det: Sntetfombelf. 

Quolibet, m. flet Ordſpil; flau Bits 
tighed; pl. des quolibets. 

Quolibetier,m. flau Vittigbedstræm: 


392 


Rab. 


part, Euhvers Andeel i Fordelingen 
af en Sum ; pl. desquote-parts; f.cote. 

Quotidien, ne, «a. bruges fun i 
Uvtr.: fièvre -ne, Hverdags⸗Feber; 
journal -. feuille -ne, Avis, fom uds 
tommer bver Dan; notre pain —, Sort 
daglige Brød; fig. og fa. c'est son 
pain -, det er bang Sæbvane. 

Quotidiennement, ad. bagligen. 

Quotidienneté, f. en Danbdiinas el. 
en Sedvanes daglige Gjentagelfe. 

Quotient, m. (Arith.) Ovotient, 
Tal, fom angiver. bvorofte Divifor 
inbebolbes i Divivenben. 

Quotité, f. ben Sum, Enhvers An: 
beel beløber; la — du cens, Grunbaf: 
giftens Beløb for en Enkelt. | 

Quottement, m. (Hori.) Hiultœn⸗ 
bernes Rivning i det be gribe ind i 
hverandre; p. u. 

Quotter, v. n. (Horl.) rive fig imod 
binanten, fløbe fammen (om ÿDiuls 
tænderne); p.u. | 


R. 


Rabâchage, m. hyppig og unyttig 
Gfentagelfe af hvad der engang er 
fagt; fa. 

Rabâcher, v. a. og n. gjentage ofte: 
og uden Nytte hvad man bar ſagt; fa. 

Rabåcherie, f. trættende og unyttig 
Gientagelſe. 

Rabâcheur, se, s. En, ſom gientager 
fine Ord tif ingen Nytte; fa. 

Rabais, m. Afflag i Priis, ſom til: 
flaaes Kjøberen, Rabat; Gorminbffetfe 
i Tings Priig og Værdi; Penges Re: 
duction; Licitation; fig. mettre q. trop 
au —, nebfætte En altformeget, tale 
altfor uforbeclagtigen om Œn. 

Rabsissement, m. forminbfleife, 
Rebfœttelfe (om Penges Værdi og Af; 
gifters Storrelſe). 

Rabaisser, v. a. fœtte Noget lavere, 
flytte Noget længere ned; nebiætte, for: 
mindſte; fig. nedſtemme; dæmpe; yb: 
myge; unbervurbere miskjende; v.pr. 
ydmyge fig; fornebre fig; — la voix, 
tale ſagtere; — le vol, flyve lavere; 


mer, Opfinter af flette Ordſpil; inus. | fig. ſiage minbre fort paa, formintfte 
Quolibétiste, m. En, fom holder af | fine Udgifter; nebftemme fine Fordrin⸗ 
Ordſpil; En, ſom fommer meb flaue | ger; - sa dépense, inbffrænte fine Ud⸗ 


Indfald, el. opfinder flaue Vittigheder. 


Quote, a. bruges lun i Udtr.: quate- | 


ifter; — l’orgueif de q., bølle Eng 
tolthed; — le caquet de (à) q., futte 


Rab. 


Munden paa En, bringe En tif Tans, 
bed ved at anføre Grunde el. ved fin 
Myndighed; — le mérite de q. ned: 
jette Ens Fortjeneſte; (Man.) - les 
hanches du cheval, bresfere en Def, 
faa at ben fører godt Bagdelen. 

Raban, m. (Pé.) Line, hvormed en 
flaaende Snøre faſtgjores til en Steen 
i Bandet; (Mar.) Raabaanb, Line til 
at beflaae Geilene med. 

Rabaner, v.a. (Mar.) ſtikke Raabaan⸗ 
dene ind i et Seil for at beflaae famme. 

Rabanter, v.a. (Mar.) flaae Seilene 
op under Ræerne (enverguer). 

Rabat, m. fort Faldkrave med hvide 
Kanter for catholffe Præfter; Tag paa 
HSufct til et Boldſpil, hvorfra Boldene 
kaſtes tilbage ; Raft af Kuglen i Kegleſpil 
fra vet Sted, hvor ben er ftant fct; (Ch.) 
Oporivning og Samling af BVildtet. 

Rabat-eau, m. Styffe Filt, fom faſt⸗ 
giores til en Slibeſteen ovenover Ban: 
det i Truget, for at forebygge, at 
Bandet ikke fproiter til Siderne. 

Rabat-joie, m. Gladesforſtyrrer; 
fa. ſorgmodigt Menneſte, ſom er en 
giente af Andres Glæde; pl. des ra- 
bat-joie. [Fravragning, Tara. 

Rabattage, m. (Com.) Formindſtelſe, 

Rabattement, m. (Jur.) Formind⸗ 
flefe el. Afflag i Auctionsprifens — 
d’un décret, Tilbagekaldelſe af ct Til: 
flag ved Auction; - d’un défaut, Til: 
bagefalbelfe el. Opfævelfe af en form. 
Ubeblivelfe fœlbet Dom (af en Dom 
in contumacia). 

Rabattre, v. a. flaae ned, fœtte ned, 
trytfe ned; fig. vœmype, kue; formind⸗ 
fe; ſlaae af; - un mur, rive en Muur 
ned; - les coutures d’un habit, prœsſe 
Sommen ned paa en Rjole; (Jard.) - 
un arbre, fappe be overſte Srene af et 
Zræ; beffære bet; (Agr.) - les avoi- 
nes, tromie Havren; — les sillons, 
icone Plougfurerne ved Djælp af en 
Tromle; (Ch.) - le gibier, brite Vild⸗ 
ict fammen til Jægerne; (Man.) - les 
cogrbettes, bresfere en Seft til at 
fætte begge Bagbeen til Jorden paa 
cen Gang; (Peint) - une couleur, 
gjore en Farve ſpagere; (Jur.) - an 
défaut, ophæve en Dom in contu- 
macia; (Escr.) - un coup, afparere 
et Stød, et Sug; fig. og fa. - les 
coups, formilde Partierne, Rille bem 
tilfreds; - la voix, tale fagtere, bæmpe 


393 


Rab. 


fin Stemme; il faut - beaucoup du 
prix que vous demandez, De maae 
flaac meget af i Prifen, De forlanger; 
je n’en rabattrai pas un sou, feg flager 
itte en Stilling af; il n’en veut rien —, 
ban vif iffe nedſtemme fine Fordringer; 
- de l'estime qu’on a pour q., tabe i 
Agtelfe for En; j’en rabats beaucoup, 
jeg bar tabt meget af min Agtelfe for 
ham; - l’orgüeil de q., pdmyge Ens 
Dovmod; ... v.n. breie af ab en an: 
ben Bei; vous rabattrez à droite, De 
dreier af til Hoire; …v. pr. flane ned ; 
flaae ind paa en anden Bei; fig. gaae 
pludſeligt over til at tale om en an: 
ben Materie; indſtrænke fig til; les 
perdrix se rabattirent dans le blé, 
Agerhonſene flog ned i Kornet; il se 
rabattit sur la politique, ban flog 
plubfelig ind paa Polititens Gebet, gav 
fig til at tale om Politik; il se ra- 
battit à demander, ban indftrænkede 
fig tif at forlange, o. ſ. v. 

Rabatiu, e, p. og a. nebflaaet, neb- 
tryft; dæmpet; chapeau -, nebframpet 
Hat; épée -e, afflumpet Raarbe; da- 
mes es, Slags Brætfpil, fom fpilles 
med Tærninger og Dambrikker; prov. 
tout compté, tout —, el. tout bien 
compté et —, Alt vel overveiet. 

Rabattue, f. (Mar.) Sted, hvor 
Ræfværfet paa Overſtibet el. Skandſen 
er afbrudt. 

Rabbani, m. Lærd el. Gubfryatig 
pos Sober el. Mufelmænd.  [Sect. 

Rabbanite, m. Silbænger af en isbiff 

Rabbin, m. Rabbin; grand -, en 
Synagoges Overhoved; fig. un vieux 
_-, en gammel Lærd (plais.). 

Rahbbinage, m. Studium af Rabbi 
nernes Skrifter (ſpottende Udtr.). 

Rabbinisme, m. Rabbinernes Lære. 

Rabbiniste, m. Tilbænger af Rab⸗ 
binernes Lære; En, ſom fiuderer deres 
Skrifter. 

Rabboth, æ. allegoriſt Fortolkning af 
Pentateuchen (be fem Mofebøger) 

Rabdoïde, a. (An.) lignende en 
Gta ; suture - ef. sagittale, Djernepat, 
leng anden Sammenbaftning. 

Rabdologie, f. Slags Regnetunf, 
fom udføres ved Hjcelp af fmaa Stotte, 
hvorpaa Tallene opfirives. 

Rabdomance el. rabdomancie, f. 
Spaarom ved Djælp af Onſtegrenen 
el. ved Linier ruine med en ryllefiot. 





4 


Rab. 


304 


— Rae. 


Rabdtir, v. a. gjøre bum og cenfols tet i fin Bært; fig. og fu. lille og | 


big (pop.); v.n. blive bum. [ane 

Rabette, f.Roeolie; unbertivenf.f.na- 

Rabiau, m. (Mar.) Reft af DL 
Bin cl. Brendeviin, fom bliver til: 
bage i Skibskanden efter at Uddeling 
er ffcet tif Manbffabet. 

Rabiauter, v.n. (Mar.) brifte Reſten 
af hvad der bliver i Skibskanden. 

Rabiole, f. Slags Roe. 

Rabique, a. (Méd ) hidrorende fra 
Raſeri el. bevirtende famme. 

Räble, m. Ryg af en Dare el. Ra: 
min; Ovnrage (fourgon), Redſtab 
tif at røre op i Siten med el. til at 


lægge be Gjenftanbe til Rette, fom 


ſtulle forkalkes; Stang til at røre fmels 
tet Bly ud over Formerne; Form tif at 
ſtobe Orgelpiber; fa. fort Ryg; avoir 
le - épais, have en flœrt og bred Ryg 
(plais.). Gibé 
Râblé, a, m. renfet for Kul (om 
Räbler, v. a. lægge Sib til Rette; 
renfe Gibs fra Kul. 
Råblot, m. (Boul.) fille Ovnrage. 
Räblu, e, a. fom bar bpatigt Kjod 
paa Ryggen (om Darer, Kaniner 0. 
beél.); plais. c’est un gros garçon bien 
—, det er en flært brebffulbret Karl. 
Råblure, f. (Mar.) Faltfe ef, Spundſe 
i Stibstjølen. 
Rabobeliner,v.a.overftrøge med Gibs; 
ſtamflikke, flitte plumpt og flet; pop. 
Rabolane, f. (H.n.) Rype (gélinotte 
blanche). [v. n. blive bebre. 
Rabonnir, v. a. forbcbre (Biin); 
Raborder,v.a.(Mar. )føge at entre paa 
Ny efter at være bleven tifbagebreven. 
Rabot, m Høvl; Kalkftuffe; Have⸗ 
ſtuffe; Glatteredſtab; fig. og fa. pas- 
ser le — sur un ouvrage, y donner un 
coup de —, rette, file paa et Vært. 
Raboter, v. a. høvle, glatte; fig. 
og fa. file, rette, forbedre (et literairt 
Arbeide); il y a bien encore à —, der er 
enbnu meget at afflibe Com ct ungt 
Mennefte). [bruger Hovlen. 
Raboteur, m. Paanboærter, fom 
Raboteuse, a. f. f. raboteux; s. f. 
(H. n.) Slags Skildpadde. 
Raboteux, se, a. fnortet;s ujævn, 
knudret; fig. plump, ufleben, upoleret, 
udannet; s. mn. (H.n.) Slags Ut, en Gift. 
Rabotier, m. ( Mon.) giennemflaaret 
Bord, hvori Mynififene opfilles. 
Rebougri, e, a. vantreven, forfnpts 


uformelig; petit homme —, lille van: 
trevent Menneffe. 

Rabougrir, v n. forknyttes i Bærten, 
vantrives; v. pr. blive vantreven, lille, 
trum og fljæv. 

Rabouillière, f. Raninpule. 

Rabouquin , m. Slags trefirenget 
Guitar, et Sufirument brugeligt hos 
Hottentoterne. [Ende til Ende, 

Raboutir, v. a. fammenftyfte Toi, 

Rabrouer, v. a, afvife haanligt, be 
handle uartigt, bide En af (naar man 
migbilliger et el. andet Sorflag) ; il 
rabroue tout le monde, fan overfufer 
alle Menneffer; pop. 

Rabroueur, se, s. Œn, fom over: 
fufer olt ef. afvifer bem paa en uar 
tig og haanende Maabe. 

Racage, f. (Mar.) Kuglefrands oms 


). | fring Maften, Rakke; pl. Trœftefugler, 


trufne paa en Snor og bundne om 
Maften for at lette Bevægelfen af Raas 
ftœngerne. [Sammenfætning. 

Racahout, m. en uærende, melet 

Racaille, f. gemeent Pal, Kicel⸗ 
tringpak; Udſtud. 

Racambeau, m. (Mar.) Klyverboile; 
Jernring, ſom faſtgior Raaſtangen til 

Racanette, f. (Ch.) Krikand. [Maften. 

Raccommudage, mn. Flikning, Lay: 
ning; Betaling for ſamme; bet Glit 
tete og Lappede. 

Raccommodement, m. Forlig, For⸗ 
foning efter en lille Strid. 

Raccommoder, v. a. iffanbfætte, Tap: 
pe, fliffe, floppe, ordne, fœtte til Rette 
(om Haaret); rette, forbedre Com 
Aandsarbeider; p.u.); ordne (et Anlig: 
gente, forfiprrebe Omſtendigheder); 
oprette, gjøre godt igjen; forlige, for: 
fone; v. pr. forlige fig med hinanden. 

Raccommodeur, se, s. En, ſom 
flitter el. lapper; - de faïence, En, 
fom klinker Leerioi; -se de bas, Stop: 
petone. 

Raccord, m. (Arch.) Forening mel: 
lem to Zing, der iffe ligge i fige Li: 
nie, eller mellem en gammel og en 
ny Bygning, faa at de ubgføre ligefom 
et Heelt; fig. pasſende Overgang fra 
en Deel af et Digt til en anden. 

Raccordement, m. (Arch.) Udjevning 
el. Forening af Dele af et Arbeide, faa at 
be fomme i famme Linie; Forening 


mellem en gammel og en ny Bygning. 





Rac. 


Raccorder, v. a. (Arch.) forbinde 
to Bygninger ff et Heelt (ſ. raccord); 
(Peint.) omarbeibe et Maleri for at 
fifvetebringe en bebre Overgang fra 
ben ene Farve til ben anden, en ſtorre 
Harmoni; (Letr.) forene et Digts 
enfelte Defe til et Heelt; Mus.) 
flemme et Snfirument paa Ny; fig for: 
tige to Perfoncr med binanben (bel: 
flere: raccommoder). 

Raccouplement, m. fornyet For: 
ening el. Sammentobling. 

Raccoupler, v.a. parre fgjen fam: 
men; bringe igjen under famme Aag; 
fammenfoie el. fammenfæfte paa Ny. 

Raccourci, m. fort Udtog; (Peint.) 
perſpectiviſt Sorforming; en —, loc.ad. 
udtogsviis, {tort udtog; (Peint.) efter 
en forfortet Maafeftof. 

Raccourci, e, p. forfortet; fortfattet ; 
altfor fort, afflumpet; cet habit a un 
air =, benne Kjole feer altfor fort el. 
afflumpet ud; à bras —, loc. ad. af 
alle Kræfter. 

Raccourcir, v.a. gjøre fortere; for: 
forte, afforte; fig. formindſte; gjøre 
mindre varende; v. pr. forkortes, 
blive fortere, frybe ind; frumme fig, 
buffe fig fammen; v. n. blive for: 
tere, aftage; — un discours, gjøre en 
Tale tortere; — les jours de q., for: 
forte Ens Dage; - ses pas, gaae lang: 
fommere; tage forte Skridt; - le bras, 
trætte Armen tilbage; (Men.) - un 
cheval, holde en eft an, faa at ben 
gaaer med langfommere Skridt; cette 
toile s’est —ie, bette Toi er løbet ind; 
les jours se raccourcissent, Dagene 
tage af, blive fortere. 

Raccourcissement, m. Forkortelſe. 

Raccourir, v. n. komme løbende til: 
bage; v. [Sammenfrympning; p.u. 

Raccours, m. Klædes Indlobning, 

Raccoutrement, m. Udbebring, Flit⸗ 
ning; v. [lappe; v. 

Raccoutrer, vw. a. ubbebre, flitte, 

Raccoutumer (se), v. pr. (à qc.) 
vænne fig paa Ny til Noget; optage 
en gammel Vane. 

Raccroc (c ubtalcs iffe) m. (Bill.) 
uventet Stød, ſom er mere belbigt 
end befændigt; par -, loc. ad. bœns 
belfesviig, uden at ville bet. 

Raccrocher, v. a. hænge op igjen; 
fig. antafte Forbigaaende Com flette 
Sruentimmer); v. pr. tage fat i (à), 


395 


Rac. 


ribe fat paa; gribe faſt ved Roget 
or at hjælpe fig; fg. gienvinbe paa en 
Kant, hvad man bar tabt paa en anden; 
forlige fig; fig. og fa. il s’est -é au ser- 
vice, han har igjen faget Tjenefte, ban 
er vendt tilbage i ben Tjeneſte, ban 
Havde forladt; il trouvera bien moyen 
de se -, fan finder not Leifigheb til 
igjen at fomme paa Benene. 

Raccrocheuse, f. offentlig Stjøge, 
fom antafter de Forbigaaende. 

Race, f.Slægt; Folkeſtamme; Rfasfe, 
Xt (i flet Betydn.); Race, Dertomit ; 
la - humaine, la - mortelle, Menne⸗ 
ffeflægten, be Dobeliges Slægt; la - 
future, les -s à venir, Cfterflægten, 
Cfterfommerne; la — des fripons est 
nombreuse, Slynglernes Klasſe er 
talrig; un cheval de —, en Hef af 
œbel Herkomſt; prov. les bons chiens 
chassent de -, EXblet falder ikke langt 
fra Stammen; cet homme chasse de 
=, benne Mand flægter fine Fædre paa 
CE god og i flet Betydn.); cette fille 
chasse de = (fun i flet Betybn.), 
benne Pige flægter fin Moder paa À 
Coquettert ; — de vipères, Sgleæt 
Com Fharifæerne); ondſtabsfulde Mens 
neffer. 

Rachalandage, m. Kundernes el. 
Sogningens Tilbageførfel tif fin Boutit. 

Rachalander, v. a. ffaffe Søgningen 
tilbage, ffaffe Kunder igjen. 

Rachat, m. Øjentjøb; Loskjobning, 
Udlosning, Gjenlssning; le - des cap- 
tifs, be Gangnes Løsfjøbning ; le - 
du genre humain, Wenneftellægtens 
Gjenføsning ; le - d’une rente, Fris 
gjørelfe fra en aarlig Rente imod Be⸗ 
taling af en vig Sum. 

Rache, f. (Sal.) Saltmaal, omtr. 
40 Pund; (Mar.) Marke, fom giores 
paa et Styffe Træ, for at angive, 
hvorvidt det ſtal ffæreg; - de goudron, 
Tjærebundfald, Tjærebærme; (Méd.) 
Slags Borneſygdom, Sturv, Udflæt; 
(Charp.) Knuder i Træ. 

Racher, v.a. (Mar.) affætte Morte 
paa ct Styffe Træ, for at vife, boors 
vidt bet ſtal færeg; (Brod.) ende et 
Broderi meb radeviig anbragte Punkter. 

Rachetable, a. fom fan tilbagefføs 
beg, fom tan aftisbes el. inblofes. 

Racheter, v. a. tifbagetisbe, igjen 
affjøbe; tiobe en Ting i Stedet for 
en anden af ſamme Slags, fom man 


Rac. 


396 


Rac. 


før far eict; løstføbe fig fra en aarlig | mal, couper - au met, udrydde det Onde 


Rente ved en Sun een Gang for alle; 
lestjobe el. udløfe af Fangenſtab; fig. 
jenloſe; erftatte, opveie, gigre god igjen; 
CArch.) rette en Bygningsfeil, gjøre den 
mindre ioinefaldende; forene to Hvcl⸗ 
vinger af forffiellige Slags med binan: 
ben; o.pr. løstjøbe fig, frigjøre fig; - un 
captif, løsfføbe en Fange ; se - de cap- 
tivité, lootjobe fig af Sangenfflab; J.-C. 
a racheté le genre humain, 3. Gbr. bar 
gienloſt Menneffeflægten; - ses péchés 
par l’'aumône, erbolbe Synbétilgivelfe 
ved at uddele Almisſe; ses défauts 
se rachètent par de bonnes qualités, 
pans Fell oprettes veb gode Egenffaber. 
Racheur, se, a. mudret, trævlet (om 
Træ); (Méd.) flurvet. 

Rachèvement, an. Fuldendelſe; 
(Chand.) fibfte Retbyppelfe af Tallelys. 

Rachever, v. a. fuldende, lægge ſidſte 
Oaanb paa; (Chand.) neddyppe Tel 
lely8 for fivfte Gang; (Fond.) ud: 
bedre el. fulbenbe Smeltearbeive. 

Racheveur, se, s. (Fond.) Œn, fom 
fuldenver et Arbeide i ct Stoberi el. 
andet desl. Smeltevarkſted. 

Rachialgie, f. (Méd.) Smerte i Ryg: 
raden ; Slags Kolik (colique des 
peintres). [til Rygraben. 

Rechidien, ne, a. (An.) benbsrenbe 

Rachis (subt.), m. (An.) Rpgrab; 
CBot.) tynd, fier Are, fom bærer ras 
deviis Blomſter hos Grœsarterne. 

Rachitique, a. ſom lider af ben 
engelſte Syge; s. Barn, ſom er belagt 
med benne Sygdom. 

Rachitis (s udt.), m. (Méd.) ens 
elſt Sygdom, Rygradens Rrumning, 
ebenes Ophobning, dobbelte Leder. 

Rachitisme, m. (Méd.) f.f rachi- 
tis; (Agr.) Rorns Cammenffrumpning, 
Slags Brand i Korn. 

Racinage, m. Farve af Valnoddebark, 
af Baïlnsbbeflaller el. Balnobbeblabe. 

Racinal, m. (Charp.) Grundbialle, 
fom tjener til Støtte el. Underlag ; 
pl. -naux. 

Racine, f. Rob; fig. Grund, Be: 
gynteife, Üdſpring; (Gr.) Rodord, 
Stammeord; (Arith.) Rodſtorrelſe; 
prendre —, ſlaae Rod; forblive Tænge 
paa et Sted; rodfæfte fig; extirper 
jusqu'à la —, udrydde med Roden; 
aller à la —, gaae tif Udſpringet, til 
Kilden, føge Aarſagen; couper la - du 


med Rod; la - carrée, Qvadratro⸗ 
ben; la - cube ef. cubique, Kubikroden. 

Racineaux, æ.pL (Jard.) ſmaa Stot: 
te, fom fütfes ned deb Siden af Plans 
ternes Rodder. 

Raciner, v.n. flaae Rødder; v. a. 
farve med Valnodde⸗ el. Robfarve. 

Racinien, ne, a. eiendommelig for 
Digteren Racine (om Stilen). 

Rack, m. Arak (erack). 

Râcle, m. (Mar.) Straber, Rrabfe 
jern (gratte); f. (Tuill.) Muldbræt, 
Bræt, hvormed Leerjorden firyges til 
Muurs el. Tegifteen; (Bot.) Gresart. 

Râcle-boyau, m. Bierfibier, flet Mu: 
fifant (fa.); pl. des râcle-boyau. 

Râcle-fourneau, m. Storſteens feier 
(i vet ſydlige Frankrig); på des râcle- 
fourneaux. 

Râcler, v. a. ffrabe, ſtave; firyge 
et Kornmaal; fpille flet, gnide; — un 
air, ſpille en Melodi flet; il râcle le 
boyau, han guider Fiolinen; ce vin 


råcle les boyaux, benne Biin river i i 


Sarmene. lemand. 
Racleur, m. Bierfiedler, usſel Spil⸗ 
Räcloir, m. Skrabejern. 

Racloire, f. Strygetræ tif at ſtryge 
et Kornmaal; (Horl.) tyndt, tocægget 
Strabejern. Spaaner. 

Råclure, f. bet Afſtrabede, afffrabeve 

Racolage, m. Hververhaandvark. 

Racoler, v. a. hverve med det Gode 
ef. med Lift; fig. ſamle, kapre; - des 
admirateurs, fapre Beundrere. 

Racoleur, se, s. Hverver, Hververſte. 

Raconter, v. a. fortælle; — qc. en 
détail, fortælle Noget omfiænbeligen ; 
- Sommairement, fortælle Dovebind: 
holdet; - brièvement, fortælle torteli 


en; je lai oui - à un tel, jeg far 


ørt det fortælle af den og ben; il 
en a —é bien long, ban bar fortalt vidt 
og bredt derom. 

Raconteur, se, s. En, font altid 
vil fortælle ; kjedſommelig Fortæller ; fa. 


Racorni, e, p. haard og feig; fams | 


menfirumpen. : 
Racornir, v. a. gføre haard og feig; 
fammenfirumpe; v. pr. blive haard 


og feig; ffrumpe fig fammen, bœrbes. 


Racornissement, m. Seighed, Haard⸗ 
hed, Indſtrumpning. 

Racquit, m. Gjenvinbing af det, 
man bar tabt i Spil. 








Rac. 


397 


Raf. 


Racquitéer, 0. a. (Jeu) gjenvinde | Sluſebund; (Charp.) Grundlag af 


til En det, ban bar tabt; fa. erfiatte 
En fit Tab; v. pr. tilbagevinbe hvad 


man bar tabt; oprette fit ab; je 


Vai -é, jeg bar tübagevunbet for fam 
det, ban bar tabt; je me suis -é, jeg 
bar forvunbet mit Tab, jeg bar faaet 
Opreisning. 

Rade, f. Rhed; — foraine, - ou- 
verte, aaben Rhed; être en —, ligge 
paa Reden; être en grande —, ligge 


lœngft ude paa Rheden; mettre en —, | ft 


aller en —, lægge ud paa Fibeben. 


Fjælfer og Bræter, boorpaa en 
Mølle opføres; Mellemrum mellem 
Bropiller. 

Radieux, se, a. ſtraalende, ffinnenbe ; 
raſt og vel tilfreds; il est, il a Pair —, 
ban er friff og fornsiet, ban bar et 
glad og fornsiet Udſeende. 

Radiomètre,m.(Astr.) Snftrument til 
atmaale Middagshoiden el. Eticrnernes 
Hoide til Søes, Hoidemaaler, Jacobs 
av (rayon astronomique, arbalète). 
Radis, m. (Bot.) Rabife, Raddike 


Radeau, m. Tommerflaade; Glaabe:| (petite rave, rave des Parisiens). 


brænde, Flaabctommer. 


Rader, v. a. (Mar.) lægge ud paa Ben i Gorarmen. [Strøg 


Rheden; (Sal.) firyge et Maal Galt 
med Strygetræet. [ger ; p.w 
Radeur, m. Galtmaaler, Saltfirys 
Radiaire, m. (H. n.) Straaledyr, 
Slags Plantebpr. 

Radial, e, a. firaalet; couronne -e, 
Gtraatetrone;, (An.) os - el. os du 
rayon, @traalebeen, et Albuebeen; pl. 
M. AUX. 

Radiant, e, a. (Opt.) ftraalenbe. 

Radiation, f. Ubfirygning, Udſlettelſe; 
Streg , hvormed en Regningspoſt uds 
ftryges; (Opt.) Lyſets Ubfiraalen, 
Straaletafining. 

Radical, e, a. (Bot.) ubfpringenbe fra 
Roden; fig. oprindelig; indgroet; feuille 


Radius (s udtales), m (An.) minbfte 
etræ. 
Radoire, f. (Sal.) @altmaaleres 
Radotage,m. to8fet Snat, Polſeſnak, 
Brovl; fa. 

Radoter, v. n. føre tosfet Snak, 
fatte over fig; vaafe, vrøvle. 

Radoterie, f. tosfet, urimelig Snak, 
Snikſnak, vroviagtig Tale; fa. 

Radoteur, se, s. Vaaſer, Vrovler, 
Snattebrober, Snakkeſoſter. 

Radoub (bubt.), m. (Mar.) Gtibs 
Fortomring, Reparation. 

Radouber, v. a. (Mar.}) fortemre, 
lalfatre et SHb; reparere ct Seil; fig. 
vpr. oprette et Tab; fomme igjen ti 
Kræfter; fane fit Helbred igfen. 

Radoubeur, m. Slibsfortomrer, 


-€, Grundblad; (Alg.) signe-, Rod: | Kalfatrer. 


tegn; quantité -e, Rodſtorrelſe; (Gr.) 
lettre -e, Rodbogftav, Stammebogſtav; 
fig. vice —, indgroet Fell; pl.m. -caux. 
Radical, m. Zilbænger af et Ultra: 
parti, fom ønffer en fuldftændig Omvælt- 
ning af Regieringen ; (Chi.) Grunbftof, 
Grundlag; Gr.)Verbums Rob; Roborb; 
Ordſtamme; pl -caux. [Grunten af. 
Radicalement, ad. oprinbeligen, fra 
Radicalisme, m. Snbbegreb af ret 
radicale Parties Grunbfætninger, ſam⸗ 
me Parties Charakteer el. Syftem. 
Radicant, e, a. (Bot) ubffpbenbe 
Rødder, rodflaaende. [Rodder. 
Radication, f. (Bot.) Udſtydning af 
Redicivore, a. robæbende.  [fpire. 
Radicule, f. (Bot.) lille Rod; Rod: 
Radié, e, a. (Bot.) firaalebannet ; 
(Blas.) couronne -e, Rrone med mange 


Radoucir, v. a. gfore fmibigere (om 
Metaller); mildne, gjøre mildere (ifær 
om Veiret); fig. formilde, berolige, 
ftile tilhevs; v. pr: blive mildere; 
fig. fille fin Vrede, formildes. 

Radoucissement, m. Formildelſe af 
Veirliget, Kuldens Formindſtelſe; flg. 
Lindring, Forandring til det Bedre 
(hellere: adoucissement). 

Radresse, f. lille Bivei; inus. 

Raf, m. (Mar.) flært Strøm. 

Rafale, f. (Mar.) Vindpuſt, Vindſtod. 

Rafalé, e, a. fom er paa Rnæerne, 
patelig, elendig; pop. 

Raffaisser (se), v. pr. ſynke atter 
ner; fœtte fig, fonte fammen. 

Raffe, f. (Bot.) mebicinÿf Plante, 
brugelig imod Slangebib ; (Pé.) Slags 
fifenct; (Ois.) Net til at fange finaa 


Straaler; s. f. (Bot.) ftraalebannet | Fugle; pl Affald el. afſtaarne Styk⸗ 


Plantefamilie. 
Radier, v. a. ubfiryge, utflette. 


Radier, m. (Hydr.) Sluſeriſt, tere; ſtyrke; bringe 


ter af Suver. 
Raffermir, v. a. gjøre faftere, flærs 


f 
? bedre Stand; v. 





Raf. 


.blive faftere; - le courage abatta, 

rte det nebflaaebe Mob; se - dans 
sa résolution, blive faftere i fin Be⸗ 
flutning. 

Raffermissement, m. @tyrlelfe; le 
- de la santé, Sundhedens Gjenopret: 
telfes le - de l'autorité, Mynbighevens 
Befæftelfe. | 

Raffiler, v. a. (Gant.) afrunbe Gin: 
gerne t Panbffer, give dem ben pas: 
fente Form. [fer. 

Raffinade, f. bet finefte hvide Œut: 

Raffinage, m. Rensning, Luttring; 
le - du sucre, @uttereté Raffinering; 
le - des métaux, Metallernes Luttring. 

Raffiné, e, p. luttret, renfet, for: 
finet; fig. fin, poleret; fart; ſnedig, 
lifig; - d'honneur, meget filben i 
Eresſager (v.). 

Raffinement, m. Rensning, Luttring; 
iſer fig. overdreven Forfinelfe, Runft: 
len; les -s du luxe, Dverdaadighedens 
Forfinelſer. 

Rafiner, v. a. luttre, renſe, raffinere; 
fig. forfine; v. n. anftille Underſogel⸗ 
ſer, giore nye Opfindelſer (v.); gran⸗ 
fle, gruble; haarklove; v. pr. blive 
ſinere; fig. raffineres, forfines; blive 
tlogere, ſnedigere; il raffine sur tout, 
ban baartisver Alt; - sur la langue, 
gruble over Eproget; le monde se raf- 
fine, Verden bliver beftanbig klogere. 

Raffinerie, f. Gufterraffinaberi. 

Raffineur, se, s. Raffinabeur ; - de 
sucre, Gufterrafinabeur ; - de salpêtre, 
Salpeterſpder. 

Raffoler, v. n. være lidenſtabeligen 
indtaget el. forgabet; elle raffolle de 
cet homme, hun er forgabet i dette 
Menneſte. 

Raffolir, v. n. blive gal, blive tos⸗ 
fet; bruges kun i Udtr: vous le ferez 
-, De vil gjøre ham gal. 

Raflutage, m. fulttommen Iſtand⸗ 


fættelfe af en Dat cl. af et Barttsi. | N 


Raffuter, v. a. (Chap.) iftandfætte en 
Sat t alle Senfeenber; f. rebouiser. 

Rafiau, m. (Mar.) lille Baad, fom 
roes i Middelhavet. 

Râfle, f. Druetlasfe med afpillede 
Bær; Lœrninglaft, hvori hver Tar⸗ 
ning vifer ligemange D'ne; fig. faire 
-, tage Alt med fig, tage Rub og Stub. 

Råfler, v. a. bortage Alt i en Fart, 
rapfe, røve; fa. [£Zutfer). 

Räfleux, a.m. fuutret, ujcont (om 


398 


Rag. 


Raflouer, v. a (Mar.) gføre et 
Fartoi igjen flot. 

Rafralchir, v.a. føle; forfriffe ; iſtand⸗ 
fætte; fornye; beffære; berolige; ubbvis 
le,vederfvæge; v.n. blive følig; v. pr. 
aftoles; udhvile fig, vederkvege fig; 
tage Forfriſtning; - Pair, afføle Luften; 
- un tableau, opfriſte, iſtandſœtte et Ma⸗ 
leri; — à q. le mémoire d’une ch, op: 
frifle hos En Crinbringen om Roget; — 
les cheveux, flippe Haarene; - les bran- 
ches d’un arbre, betfippe Grenene paa et 
Zræ; —le bord d’un chapeau, beffære 
Kanten paa en Pat ; - une place d'hom- 
mes et de munitions, forfpne en Gœft: 
ning med nyt Mandſtab og ny Mu: 
nition; — des troupes, udhvile Trop: 
per, flaffe bent godt Åvarteer ; - le 
sang, føle, berolige Blodet; fig. be 
rolige, forngie ; le vent rafralehit, 
Binden føler; venez vous -, font at 
drikke et Glas, at nyde Noget, at ve: 
berfvæge Dem; se - la tête, hvile fit 
Lover, berolige fit Sind. [tifær p1.). 

Rafrafchissant, on. følende Middel 

Rafratchissant, e, a.føjente; veber: 
fvægende; beroligende. 

Rafratchissement,m. Affølning, For: 
friſtning; Vederfvægelfe; quartier de 
—, Qvartcer, hvor Tropperne utbvile 
og veberaqvæge fig; pl. kolige Drifte, 
Frugter 0. desl; Levnetsmidler til en 
Gang, en Armee el. en Flaade; 
(Mar.) ferſt Kjød og Grønt 

Rafratchisseur,m (Distill.)Svatetar; 
(Suc.) ftort Robbertar i et Raffinaberi 
(ogf.rafraichissoir) [glad og opromtsfa. 

Ragaillardir, v. a. opmuntre, gjsre 

Ragats, m.pl. haarde Steen i Kalt. 

Rage, f. Raferi, Bandffræt (med. hy- 
drophobie); fig.beæftigt Udbrud af Vrede, 
Dad, Xrgrelſe; umaadelig Grufom: 
hed; bæftig, utaalelig Smerte; flor, 
bæftig Tilbøiclighed, Fortjærlighed for 
oget, Mani; — blanche, fraadende 
Punbegalffab, i hvilken Hunden bider; 
- mue, fille Sundegalffab, i bvilten 
Qunten iffe biber; assouvir sa —, tif: 
frevsftille fin Forbittrelſe, fit Dad; il 
a la — d'écrire, bet er pans Mani at 
ville rive; il a la - du jeu, ban li: 
ber af Spillemant ; fig. og fa. aimer 
q-à la-, elſte En til Raſeri; faire -. 
vente op og neb paa Alt, bringe Alt 
i Forftyrrelte; ogf. gribe fig baft'at 
an, gjøre Alt hvad der flancr i Ens 








Rag. 
Magt; dire - de q. 


prov.quand on veut noyer son chien,on 
dit qu’il a la —, naar man vil figrte 
En, tillægger man bam alle mulige 
Feil; naar Bognen hælder, flyde Alle 
efter. [terne; pop. 

Ragonner, v.'n. fnurre mellem Tæns 

Ragot, m. underfætfigt Menneſte, 
Zyttert; (Charr.) Krog el. Sage paa 
en Vognſtang; (Man.) fort, ſtump⸗ 
halſet Def; (Ch.) toaarigt Bild: 
foin; (Bot.) flor, fort Ræddife; pl. 
faire des -s, føre tosfet Snak; bagtale. 

Ragot, e, a. lille og tyk, ftumpet, uns 
terfætfig.  [brumme, fljænde; pop. 

Ragoter, v. n. føre Sladder, bagtale; 

Ragotin, #. latterligt, forvoret Men: 
nefle; uformeligt, vantrevent Barn; 
burl. [Bladhat. 

Ragoude, m. (Bot.) Slags Svamp, 

Ragouminier, m. (Bot.) Dværg:s 
kirſebertræ. | 

Ragoût, m. Ret, tillavet med pir: 
rente Ingredientfer; fig. Middel til 
at væffe Lyſten (p. u.); (Peint.) - 
de couleur, livlig Farve, fom tiltræt: 
fer Dict (v.) 

Ragoüûtant, e, a. velſmagende, lœf: 
fer, pirrenbe; fig. behagelig, tiltræf: 
kende, indtagende; cela est peu -, det 
er lidet indbydende, ikke behageligt. 

Ragouter, v. a. gjengive Lyft, Aps 
petit; fig. vætte paa Ry Ens Lyft til 
Noget; v. pr. faae igjen Appetit; væffe 
fin Lyſt til Noget paa Ny. ligen faft. 

Ragrafer, v. a. hæfte paa Ny, hæfte 

Ragrandir, v.a. gjøre endnu ſtorre; 
v.pr. forfiurres. 

Ragréer, va. lægge ſidſte Saanb 
paa en Bygning, afputfe; glatte; 
tftandfætte (om Meubler); udjevne 
(om Farver); tilfsie det Manglende; 
v. pr. (Mar.) forſyne fig med bet Man: 
glende. 

Ragrément, m. (Arch.) Aſpudsning, 
Utbedring ; (Men.) Jftandfætning ; 
(Peint) Farvers Gammenfmeltning; 
QE Afhovling af Etibétiæbningen ; 

otfpning med det Manglenre. 

Raguer, v. a. (Mar.) ffamfile (om 
Touge); v. pr. ſtamfiles. [bliau. 

Raguet, m. (H. n.) lille, ferff Ga: 

Raguette, f. (Bot.) Glags Syre. 

Raïa, m. tyrkiſt Unberfaat, fom er 


399 


fige om En Ait: unbertaftet Kopſtatten, ſaaſom Gbrifine, 
bet Onde, man fan finde paa (p.u.) ; | Jøder 0. f. v. 


[deur, roidir. 
Raide, raideur, raider, {. roide, roi- 
Raie, f. Zræt, Strøg; Streg; 

Stribe ; Fure; Haarſtjel; (H.n.) Rotfe; 

tirer une —, flaae en Streg ; une - 

de plume, et Penneſtrog; étoffe à 

grosses -s, ſtorſtribet Soi; - bouclée, 

A rot à la —, loc. ad. i Gjeunems 

nit, det Ene med det Andet (inus.). 

Raiement el. Rafment, m. firibet 
Tegning, Affætning af Striber; Rids⸗ 
ning; firibet Egenſtab. 

Raieton. m. (H. n.) fille Pig⸗Rokke. 

Raifort, m. (Bot ) - cultivé, Rœbs 
bife; - sauvage, Peberrob (cran, pop.) 

Rail, m. Sernbancflinne, Siulfpor 
paa en Jernbane. 

Railé, e, a. (Ch.) i Udtr. chiens -s, 
Hunde af lige Størrelfe. [p. u. 

Raillard, m. Spogefugl, Stjemter; 

Raille, f. (Sal.) Redſtab til at røre 
Gleberne fammen i Ovnen. 

Railler, v. a. fpotte, gjøre latterlig ; 
v.n. ſtjemte, fpoge; v.pr. gjøre fig lys 
ftig over, gjøre Nar af; il raille tout le 
monde, han fpotter over Alle, gior 
Alle latterlige; il se raille de tont, ban 
gior fig lyſtig over Alt. | 

Raillerie, f. Spog, Œtjemt, Spots 
teris entendre la -, entendre bien la 
—, forftane ben Kunſt at ffiemte: en- 
tendre —, ifte fornœrmes over Skjemt; 
il n’entend pas —, ban forftaacr iffe 
Skjemt; ban taaler iffe, at man ſpo⸗ 
ger; il n’eutend pas - sur cet article, 
ban taaler ie, at man ſpoger med 
den Sag; la-enest-elle? er det tifs 
ladt at fpoge derover? — à part, sans 
-, alvorligt talt; cette - passe le jeu, 
benne Skjemt gaaer forvibt; cels passe 
la=, det er for grovt, el. det er Nos 
get, hvormed man Îfte maa froge. 

Raï'leur, se, s. Mand ef. Ovinbe, 
fon holder af at fljemte; Spottefugl, 
Œypotter, Spotterſte; prov. souvent 
les -s sont raillés, be, fom fpotte 
Andre, blive ofte felv fpottebe; ... a. 
ſpottefuld, ſpogefuld, fpottenbe, ffiems 
tenbe. [ffinner; pl. des rails-routes. 

Rail-route, m. Bei, belagt med Serns 

Railure, f. Huulning paa en Sys 
naal, bvort Diet ligger (hellere : rai- 
nare). 

Raimer, v. a, elſte paa Ny; p. u. 


400 


Rai. 


Rain, m. i Ubtr. - de bois, Efots | prov. il n’y a ni rime ni raison à tout 


rand; en Skovs Grandſeſtjel. 
Raine, rainette, f. (H. n.) Frø; 
la — verte, ben grønne Frø; v. 
Raineau, m. (Charp.) Baant af 
Tommerarbeide til at fammenbolbe 
Grunbpele. [en Faltſe. 


Rainer, v. a. (Men.) danne en $ure, | h 


Rainette, f. Rainetœble: ſ. raine. 
Roinoire, f. (Men.) Hovl til at 
ploie Furer i Zræ. [Slure, Suulning. 
Rainure, f. (Men.) Fuge, Gaitfe, 

Raiponce, f. (Bot.) Raypuntfcl. 

Raire,v.a.rage Haaret el. Stjæget tæt 
af; trætte igjennem et Zraœttejcrn; p.u. 

Raire cl. réer, vw. n. (Ch.) ffrige 
fom en Hjort i Brunfi (rallier). 

Rais, m. Hjuleger; pl. Gtraaler; 
(poé. v.); (Blas.) Spidſer, fom ligne 
Gtraaler. 

Rais, e, p. raget (p. u.);s. ne. prov. 
il ne se soucie ni des -s ni des ton- 
dus, ban bryder fig om Sngenfombelft. 

Rais-de-cœur, m. (Sculp.) hjerte: 
formigt Lovvcerk paa GOefimier ; pl. 
‘rais-de-cœur. 

Raisin, m. Viindrue; - sec, Rofin; 
= de bois, Blaabær (airelle); - de 
loup, Slags Natflygge; - d'ours, Tyl⸗ 
tebær (busserolle) ; - de renard, Œct: 
bær, Fireblad (parisette); — impérial, 
Strandgræg, Tang (fucus, varec); 
- de mer, Slags Soſnegl; — de sè- 
ches, Bfætfprutteæg ; (Pap.) du grand- 
raisin, Slags Trytpapir til Pragtud⸗ 

aver; prov. moitié figue et moitié -, 
alvt med det Gode, halvt med Magt; 
deels godt, beels flet. 

Raisiné, m. Viindruemoes, Slags 
Syltetøi af Biinbruer blandet under⸗ 
tiden med Pærer og Qvuader. 

Baisinier, m. (Bot.) Polygonee, 
Pileurt, amerifanf Plante. 

Raison, f. Fornuft; Forſtand; fund 
Gants, Sornuftens rette Brug; Bil: 
lighed; Set; Regnſtab; Opreisning; 
Erſtatning; Grund, Aarſag, Anied: 
ning, Sevæggrunds (Math) For: 
bold; (Com.) Firma; en Handels: 
compagnons Anbeel i en Capital (v.); 
livre de —, Hovedbog (nu: grand-livre); 
(Charp.) Plads; mettre les pièces de 
bois en leur —, lægge hvert Styfte 3 rœ 
paa fin Plads; plz Adkomſter; il a 
perdu la —, ban er gaaet fra or: 
fanden; parler -, tale fornuftigt ; 


ce qu'il dit, ber er ingen fund Sands | 
t Alt hvad ban figer, det er hverken 
hugget el. fluffet; être de —, Djerne: 
fofter, inbbittt Bæfen (mobf. être réel); 
se rendre à la —, give efter for For: 
nuftarunbe, finde fig i Ret og Billig: 
eb; mettre q. à la -, bringe En 
til Raifon, bringe En til at give ef: 
ter, til at finde fig i Billigbeb, il ne 
veut pas entendre la —, ban vif ifte 
lade fig fige; ban vil iffe høre Grunde; 
prov. où force domine, - n’a pas de 
lieu, Magt gaaer for Ret; avoir de 
la —, befinde Forſtand; avoir —, bave 
Net; parler - à q. tale et fornuftigt 
Ord til En; donner = à q., give En 
Ret, tilſtaae at En bar Ret; avoir la - 
de son côté, have Retten paa fin Site; 
demander la - de qe. fpørge om Grun: 
ben til Noget; demander à q. - de qe. 
forlange Dprrisning af En for Noget; 
rendre - de sa conduite, gjøre Regn: 
fab for fin Opførfel; rendre - à q., 
give En Satisfaction, tuellere med En; 
tirer - d’un affront, tage Satisfaction 
for en Fornærmelfe; se faire — soi- 
même (à soi-même), tage fig ſelv til 
Rette; faire - à q. d’une santé qu’il a 
portée, britfe med En en Staal, fon 
ban bar ubbragt; befvare en Staal; 
faites-moi - de cet homme, oplys mig 
om Bevæggrundene til dette Menne⸗ 
fles Opforſel; je ne saurais tirer — de 
ce débiteur, jeg fan intet Regnffab, 
ingen Betaling faae af benne Debi⸗ 
tor; il m'a payé de bonnes -s, ban 
par givet mig gode Grunde; je me 
rends à vos -s, jeg giver efter for 
Deres Grunde; point tant de-s, ins 
gen Raifonnering; pour = à moi con- 
nue, af en Grund, fom jeg ifte vil 
anføre; conter ses -s à q., forklare 
Grundene tif fin Opforſel for En; 
comme de =, fem billigt er; seton 
Dieu et —, efter hvad Gud og Bil 
lighed fræver; plus que de -, mere 
end hvad fornuftigt er; prov. il y a 
= partout, der er Maade med Ait, 
enhver Ting maa fave fin Grændie; 
loc. ad. pour - de quoi, (Prat.) af 
boilfen Aarſag; à telle fin que de -, 
(Prat.) i ben $ormening, at det fan 
være til Nytte; fa. i hvad ber env 
maa funne ffees à bonne —, med god 
døje, med fuld Ret; à plus forte —, 











Rai. 





pasfenbe, letfelig, anfelig: il est en— 
fin devenu —, ban er omfider bleven 
fornuftig; son langage est —, hang 
Yale er rimelig; je l'ai trouvé ce 
soir, dans sa profonde affiction, plus 
- que ce matin, jeg har i Aften funs 
bet ham mere fattet i fin dybe Sorg 
end fau var bet imorges; un revenu 
tn Hættelig Indtægt. 
Raisonnablement, ad. fomuftigen; 
padfende; temmefigen; meget; il a 
de la fortune —, han har temmelig 
megen (en itfe fiden) gormue; plais. 
elle est - laide, hun er dygtig fipg- 
Raisonné, e, p. og a. unberfiottet 
med Grunde og Bev:fer, udførligt bos 
tumenteret, motiveret; ubforligen ops 
If og uvviflet; grammaire -e, Grant: 
Fun fom anfører Grunde for enhver 
egei 
Raisonnement, m. Forſtand, Dom⸗ 
metraft; Beviisførelfe; Grund, Beviis, 
fa. faire des -s à perte de vue, ans 
føre føfe Grunte, fom Intet bevife; 
point tant de -s, ingen Raifonneren. 
Raisonner, v. n. pre fin Sornuft; 
demme, flute; drøfte Grunde for og 
imod, overveie; fremføre Indvendins 
, Taifonnere; va. noie prove; fætte 
rigtigt ind 1; (Mar.) praie; fore⸗ 
ie fine Ghbépapiter, v. pr. gjøre fig 
fels Regngab Re ne Panblinger; - 
sur une affaire, noie drøfte og over- 
veie en Sag; fa. ne raisonnez pas, 
raiſonneer 1ffe, ti og adlyd; - de tra— 
vers,- comme ma pantoufle,raifonnere 
forteert, uben al Sornuft, op ab Bægs 
gene ned ad Stolperne; il rai- 
sonne bien ce qu’il fait, han prøver 
el: overvejer noie hvad ban gjør; cet 
acteur raisonne bien ses rôles, benne 
Slueſpiller inbftuterer godt fine Roller. 
. Raisonueur, se, s. Œn, fom gjør 
idelig Bemærtninger; En, fom trætter 
ved vidtløftige Bevifer el. Fortlaringer; 
en Brovler, en Brøvlerfte; En, fom altid 
bar Undſtyldninger el. altid gjør Ind⸗ 


401 


Ral, 


Byrfe, Baſal af Reiferen af Mogol. 
jamber, v. a. firæve over igjen; 
overffribe paa Ry. 

Rajeunir, v. a, gjøre ung igjen, 
forpnge; give et ungbemmeligt Ubs 
fende; fa. fværte graae Haar forte; 
Barbere; beſtere Zræer; anvende et 
forældet Ord paa Ry; v.pr. give fig 
et ungbommeligt Udfeende; øre fig 
yngre end man er; v. n. blive ung 
igjen, forynges. oplivenbe. 

Rajeunissant, e, a. forpngenbe, 

Rajeunissement, m. forpngelfe. 

Rajolin, m. Slags burgunbiff Drue. 
— pajustement m. Orening; Sfanbs 
ſat ſe. 

Rajuster, v. a. iftandfætte; bringe 
igjen i Orden, fætte til Rette; fig. 
bilægge, ubfone, forlige (v.); v. pr. 
fætte fine Rlæter til Rette, ordne igjen 
fin Pynt; rajustez-vous à la hâte, 
bring Deres Klæver, Deres Pynt el. 
Deres Brifur hurtig i Orden. 

Råle, m. Rallen i Palfen; (H.n.) 

narre, Vagteltonge. 

Rålement, m. Hallen; f. f. râle. 

Ralentir, v, a. gjøre langiommere, 
fagtne; v. pr. blive langfommere, fors 
minbfles, aftage; - sa course, fagtne 
fittøb; - son zèle, forminbfe fin Jver; 
- sa vivacité, fløve Livligheden. 

Ralentissement, m. Gorminbffelfe el. 
Aftagelfe i Bevægelfe, i Birtiomber ; 
Sagtnen. hd 

Råler, v. n. ralle om Døenbe). 

Ralingue, f. (Mar.) Liig ou bvor⸗ 
med Seilene fantes; - de tétière, — 
d'envergure, Raaliig; — de chute, 
flaaende Liig; - de fond, Unberliig; 
metre ane voile en —, brafe et Geil 
levende. 

Ralinguer, v. a. (Mar.) fye Liget 
paa ft Sell; — n. vende Seilene, faa 
at be inden. ” 

Baker (2) vp. Me ain fer 

liggende, blive igjen fyg. i 
se Ed CA —8 ça) frise Com pion 
i Bruni ; ogf. raire € — 

Ralliement, m. (Mil) CSA 
Troppers Gamling; mot de —>, A 
raab; fig. øjen; signe de —> 9%, 
goorpaa Tropper af _famme 
Hende hinanden: 


—e— 


mer 












venbinger el. Indfigelfer, en Selvtlog; 
… a uforffammet { at 
vendinger, paaſtaaelig, ſelviſog · 
Rajah el. raja, Rajah, oſtindiſt 
LUS 


re Suds | pa 


3 point de —, Samuu 
Ve Digerbe Sover Roi 


Ral. 


Sted, poor et Samfunds Medlemmer 
famles; Mening, hvori Perfoner, fom 
ellers ere uenige, femme overeené. 

Rallier, v. a. (Mil.) ſamle igien 
abfprebte Tropper, opflille bem paa Ry 
imod Fienden; (Mar.) - le vent, fuibe 
uren; — un vaisseau dans le vent, 
vinte i Luven op tif et SKb; — la 
terre el. se - à terre, nærme fig Land. 

Rallonge, f. tilfat Gtytte, Stykke 
til at forlænge Noget meb. | 

Rallongement, m. forlængelfe, Til: 
fœtning for at gjøre Noget længere; 
Forogelſe i Længde. 

Rallonger, v. a. gjøre længere ved 
Tilſeming, forlænge; - une table, 
forlænge ct Bord ved et tilfoiet Style; 
= an habit, gjøre en Kjole længere ved 
at fve Roget til. 

Rallamer, v. a. antænde paa Ry; 
fig. opflamme paa Ny, vakle til nyt 
Liv, gjenoplive; v. pr. antændes igjen ; 
fig. vpflammes paa Ny; gienoplives; 
la guerre se rallume avec une nouvelle 
force, Krigsluen flammer igfen op 
med ny Gtyrle. [ned hos Iyrkerne. 

- Ramadan el. remazan, m. Faſtemaa⸗ 

Ramadouer, v.a. formilde En igjen 
ved Rjertegn. [Sgneomon,Pharaorotte. 

Ramadoux, m. (H. n.) inbift Rotte, 

Ramage, m. Grenene paa et Træ; 
Afbitoning af Grene, Blomſter og Lov 
t vævet Soi; Fuglefang; fig. Børns 
Pludren® p. u. 

Ramager, v. n. fønge (om Fugle); 

Ramaïigrir, v.a. gføre igien mager, 
udmagre atter; v.n blive mager paa Ny. 

Ramalgrissement, m. Udmagring 
paa Ny; tilbagevenbt Magerbeb. 

Ramaillage, -m. (Chem.) Tilbered⸗ 
nina af Semslader, af Putte:, Gjede⸗ 
el. Gemſeſtind. [Semsiæver. 

Ramailler, v. a, (Cham.) tilberede 

Ramaire, a. (Bot.) faſthæftet el. 
benberente til Grenenc.  [icrfenlat. 

Ramaline, f. (Bot.) Lavart, Tal: 

Ramandots, m. pl. fammenbunbne 
Krudtpakter. 

Ramart, #. (H. u.) Slags ſtor Sild. 

Ramas, m. Cyuge, Hob, Samling 
af ubetydelige Smaating (om betyde⸗ 
ligere Ting bruges amas); Flok (om 
Perſoner). 

Ramasse, f. Bjergſlade, Slade til 
at flige ned ab fncbetæîte Bjerge. 

Ramassé, e, p. fammenffrabet, fam: 


402 


ſammen; ſamle op, tage op hvad der er 
faldet ned; faae fat paa En; tage fig af 
En; arrefiere ; ilbe medtage (v.); trætte 


&ræfter; le hérisson se ramasse, Pinds 


fom er i Nød; — des vagabonds, ar: 
reftere Dagbrivere ; prov. og pop. 
cela ne vaut pas le —, bet er iffe Uma⸗ 





kædet; pois -s, fiengebe Erter ; balles 


Ram. 


menfamtet ; tyk, unberfætfig, ſiirſkaaren, 
traftfuld; des gens -s, ſammenſtrabede 
Kolt; un homme —, en tyf, underfæt: 

fig Mand; (Bot) fammenbobet, tæt 
famiet; des feuilles -es, tœtſiddende 


Biabe. 
Ramasser, v.a. {amie fammen, ffrabe 


ten Bjergflæve; v.pr. ſantle fig; træffe 
fig fammen; - les cartes, ſamle or: 
tene fammen ; - ses forces, ſamle fine 


foinet træfter fig fammen; - une per- 
sonne, reife En op; tage fig af En, 


gen værd at tænte paa. 

Ramasseur, m. En, fom træffer en 
Bjergflædbe; En, fom famler Smaating 
fammen; plais. 

Ramassis, m. Gammenffrab, Sam: 
ling, Dob el. Bunke af Ting uden 
Orden; Dob tynde Ørene; ſammen⸗ 
ffrabet Slot. 

Ramassoir,m. Redſtab til at mars 
morere Papir med. 

Ramazan, ſ. ramadan. 

_ Rambade, f. (Mar.) ending paa 
Gortantenaf Skandſen el. Hytten el. paa 
Agtertanten af Batten. ſgelſt Furtoi; v. 

Ramberge, f. (Mar.) langt og let ens 

Rambour, m. Glags fort, fuurt 
ble (ogf. pomme de -). 

Rambourrage, f. rembourrage. 

Rame, f. Erteriis, tynd Green el. 
Roift til at ſiotte Erter, Bønner 0. desi. 
Aare til at roe med ; Riis Papir; (Tap.) 
Ramme til at ubfpile Klæde, Baand 
0. desl.; (Pot.) Stang tif at omrøre 
Leerbeigen med; (Meun.) ufigtet Meel, 
mariniers de —, Roertarie, ſom leieë 
(ogſ. bonnes voglies [udt. vo-ie], i 
Modfætn. til forgats); aller à la -, 
roe: faire force de -s, roe af alle 
Rræfter; à force de -s, med alle Harer; 
à Voiles et à -s, med Aarer og Seil; 
fig. og fa. être à la —, arbeide meget, 
have et haardt, befværligt Arbeide; 
vendre du papier à la —, fælge Payi 
i Riis; mettre un livre à la —, fælge 
en Bøg til Malulatur. | 

Ramé, e, p. flaget, fænget; fammen 





Ram. 


es, Kugler, fammentjæbede med Staal 
traad; boulets -s, Lænkekugler. 

Raméal, e, a. (Bol.) baaret af en 
Svift (om Blade og Frugter); pl. m. 
aix. 

Rameau, m. Rvif, lille Green; fig. 
Underafdeling; le dimanche des -x, 
Palmeſondag; fig. présenter le — d’o- 
livier, tilbyde Srebéforilag. 

Ramée, f. Løvhyttc, ſammenflettede 
Grene; løvfulde Grene. 

Ramender, v. a. nedſeætte Priſen 
(pop. v.); (Dor.) udbedre en For: 
gyldning ved ſmaa tilfoiede Guldblade; 

é.) iſtandſette et Fiſtenet; v. n. 
pnle el. falde i Priis (p. u.). 

Ramener, v. a. bringe En med an: 
ben Gang; føre En tilbage til det 
Sted, hvorfra ban er kommen; føre 
med tilbage; fig. formilde; tale En 
til Rette, gienoprette en mislylfet Gag; 
bringe igjen paa Fode; indføre paa 
Ry; bringe igjen i Brug; v.pr. føres 
tilbage; (Man.) bære Hovedet godt; 
- à la raison, bringe igjen' til Gor: 
nuft; — q., fille En tilfreds; berolige, 
tilfredsſtille En; - un malade, bel: 
brede igjen en Søg; — une vieille 
mode, indføre paa Ny en gammel Mode; 


(Jeu) - un coup, fafte en Fjerbolt til⸗ 


bage; (Man.) - un cheval, bringe en 
Heſt til at buffe Hovedet; ce cheval 
se ramène bien, benne Heſt bærer fit 
Hoved godt; fig. - des affaires de bien 
loin, bringe forfaldne Sager igfen i 
Orden. 

Ramèneret, m. (Charp.) Streg, af: 
ſat efter Maaleſnoren, Streg efter 
Kridtſnoren. 

Ramentevoir, v. a. tilbagekalde i Cr: 
indringen; v.pr. erindre ig toget ; v. 
Ramequin, #. (PAL) Oſtekage. 

Ramer, v. a. underſtotte Œrter, Bon: 
ner 9. desl. med Stænger, flænge; uds 
fpile Tøli i en Ramme; v. n. roe; 
fig. og fa. gjøre fig megen Umage; 
prov. il s’y entend comme à - des 
choux, han forfiaaer fig flet ikke ders 
paa; il aura bien à - pour parvenir, 
bet vil fofte ham megen Umage inden 
han fætter det igjennem. 

Ramereau, m. ung Skovdue. 

Ramette, f. (Impr.) Jernramme 
bos BogtryMere til Plafater 0. desl. 
Arbeider paa cen Give. 

Rameur, m. Roerkarl, Sluproer; 


403 


Rem. 


pl. bøitfløvende Fugle, Lolkefugle; 
(H.n.) Art balvvingebættebe Inſecter. 

Rameuter, v. a. (Ch.) flandfe de 
forreſte Hunde for at oppebie de efter 
følgende. [beler fig i mange Grene. 

Rameux, se, a. (Bot.) grenet, fom 

Ramier, m. (H. n.) Skovdue (ogf. 
a, pigeon -). 

Ramification, f. Grenencé Frems 
ſtydning og Stilling (p. u.); (An.) 
gorgrening, Fordeling af Aarer, Rers 
ver 0. desl.; fig. Underafdeling; For: 
grening el. Beſtanddele af en Sams 
menrottelfe. 

"Ramifier (se), v.pr. dele fig i flere 
Grene; fig. underafvele fig, forgrene fig. 

Ramille, f. (Bot.) @maagreen, ben 
yderſte ved ſidſte Deling fremfomne 
Green; pl. fmaa Grene, ſmaa Kviſte 
til Riisknipper. 

Ramingue, a. (Men.) cheval -, 
ſteedig Heſt, ſom itle Ipfirer Sporen. 

Ramipare, m. og a. (H. n.) Plantes 
dyr, ſom lever paa Grene. 

Ramiret, m. (H.n.) Ringdue. 

Ramoindrir, v.a. giore igien minbre. 

Ramoitir, v. a. gjøre igjen fugtig; 
v. pr. blive igjen klam. 

Ramolade, f. remoulade. 

Ramollir, v. a. gjøre igjen blød, 
givre fmidigere el. mindre haard; fig. 
giore feig og qvindagtig, forfæle (iD. 
Betydning hellere: amollir); (Fauc.) 
- un oiseau, befugte en Falks Fieder 
med en vand Svamp; v.pr. blodgio⸗ 
reg; fig. formildes. . 

Ramollissant,e, a. (Méd.) bisbais: 
rende, oplofenbe, formilbenbe; s. m. 
oplafenbe, formilbenbe Lægemiddel. 

Ramon, m. Roft, bunden af Riis el. 
Qvifte (rameaux); v. 

Ramonage, m. Skorſtenes feining. 

Ramoner, v.a. feie en Skorſteen. 

Ramoneür, m. Skorſteensfeier. | 

Rampant, e, a. frybenbe; fig. lav, 
nebrig, plat; (Arch.) ffraa, nedad⸗ 
gaacnbe; âme -e, lavt, krybende Sind; 
style —, lat, plat Stiil. 

Rampe, f. Ærappe fra en Trappe⸗ 
affaté til en anden; rappegelænber, 
Rætvært om Trappen; ffraa Optisrfel, 
Bolvbatte, Patte i en Dave, fom føs 
rer op til et boiere Sted; Skraaning 
af en Hoi; (Th.) Lampermtte foran 
Skuepladſen. 

Rampement, m. Kryben. 

26 * 


— 


404 


Ramper, v.n. trybe; flynge fig langs | fienbtfig 


ben ab Sorben (om Planter); fig. | det 


Sinbéfemmings - à part, Das 
fat til Side Com Perſoner, der, 


netlabe fig tif usſel @miger, være ſtjondt i Uenighed, inbgaac en Mellem⸗ 


lav og trybenbe; beſi 
my ende, foragtelig dis: ffrive 


fig i en yds| bande); — tenante, uden at fadet 


temmes; sans —, point de, loc. fa. 


en fav, plat Stiil; (Arch.) ffraae fagte | lad alt Dad være glemt. 


ned ab; il rampe dans la misère, ban 


Rancuneax, se, a. tibsielig til Nag, 


lever usſelt, i Summer og Elendighed; | babefulb. 


il pe fait que —, ban gjør iffe andet 
end frybe og finigre; ban ffriver en 
fav, fimpel, ſmaglos Still. 

Rempin, a. m. (Man.) chéval -, 
Def, fom fun træver paa Spidfen af 
Bagffoene (ogſ. pinçard). 

Ramponeau, m. Slags bredbladet 
niv; Legetoi, Slags Skralde. 

Ramponer, v.n. berufe fig; inus. 

“Ramponner, v.a. gjøre Nar af En; v. 

Ramure, f. Hjortetatfe ; et Træes 
famtiige Grene (i d. Betydn. p. u.). 

Ramuscule, m. lille Ovift. 

- Rance, a. baril; s. m. harſt Lugt, 
har mag; s. f. (Mar.) ubvenvig 
Betlædning paa et gammelt Stib. 

Rancer, v. a. (Mar.) ſtyrke et Stib 
ved udvendig Beflædning. 

Rancette, f. Blilpiabe til Raftelovns: 
Ror; f. rangette. 

Ranche, f. Trin pan en Bjelk flige. 

Rancher, m. Kranbjelke med Trin 
paa; (Charr.) Bognbom i en Rarre. 

Ranchier, m. (Blas.) Blad paa 
en Hoſtlee. [sure). 

Rancidité, f. Harſthed (f. rancis- 

Rancio, a.m. i Udtr. vin — fpanft 
rod Biin, fom er bleven guulagtig paa 
Grund af fin Aider (Udtr. laant fra 
tet Spanſte). 

Rancir, v. a. blive barff. 

Rancissure, f. harſt Egenſtab, barf 
Smag, barff Lugt. 

Rancæur, m. Pad, Nag; v. 

Rancon, m. gammelt franff Sværd, 
med tilbagebsiede Kroge ved ben brebe 
Ente i Form af en Lillie; p. uw. 

Rancon, f. Løfcpenge; c'est la - 
d'un roi, bet er en uhyre flor Sum. 

Ranconnement, m. Fordring af tøs 


Dpytrætferi, Udſugelſe. 

Rançonner, v. a. fordre Loſepenge, 
branbffatte; fortre ublu Betaling, op: 
trætte, utfuge. 

Rançonneur, sé, s. Optretter Op: 
ffruer, Udſuger; fa. p. u. 


Raneune, f. indgroet Pad, Nag, | for; antage er orbentiigere Levemantes 


ven; bringe ind unber; 


Rancunier, ère, s. Œn, fom bærer 


Nag el. indgroet Fjendſtab til en An 
ben; ogf. a. 


9, P. vu. 
bebœttet Gobfii i en 


Raudon, M". 


Randonnée, f. (Ch.) Kreds, fom 
det opiagebe Bitot beffriver om fit 


Qeie før det forlader ſamme; fa. faire 
une grande —, gaae en lang Vei uden 
at hvile. 

Rang, m. Rakke, Rab, Seler; 
gros, Sted; Rang; Orden; Tour; 

tand; Stilling; på. Rætter, Gelever; 
Klasſer; remettre un livre en (å) son 
—, fætte en Bog igjen ben paa fin 
Plads; à son —, efter fin Tour; entrer 
dans les -s d’une armée, indtræde ien 
Armee, optages i ſamme; se mettre 
sur les -s, fille fig i Skrankerne, for 
at vife fig rede til Kamp; indſtille fig 
blandt be Anſogende om et Embede; 
rompre les -S, te Gelederne; ser- 
rer les -s, flutte Gelederne; soutenir 
son —, opføre fig efter fin Stand; 
tenir le premier - parmi etc., indtage 
ben overfie Rang, ven forſte Plads 
iblandt o. ſ. v. mettre au - de, bens 
regne iblandt; prov. mettre une ch. 
au - des péchés oubliés, flaae en Streg 
over Noget, flane Roget ub af fine Tan: 
fer; se mettre en - d’ognon, fille fig 
tæt fammen, ved Siden af hverandre. 


Range, f. Rab af ligeſtore Broſteen. 


Rengé, e, a. opffllet i Orden; or: 
bentlig; bataille —e, Kamp imellem 
to i Slagorden opflilleve Te, or⸗ 
bentligt Slag; homme -, orventiigt, 
nsiagtigt Menneſte, fom fører et or: 
bentligt Levnet (f. réglé). 

Rangée, f. Ræfte, Rav; (Arch.) lis 


gelobenbe Side, fom iffe afbrydes af 
fepenge; overtreten Pris, Prelleri, | V 


inkler. 

Ranger, v. a. ordne; opſtille I On 
benregne 
iblandt; fætte til Side, flytte af Beien ; 
fig toinge(v.); (Mar ) pasſere tæt forbi; 
dreie til; v. pr. opflille fig; gaae 
Siden, af Veien; üntage, ertiare fig 











Ran. 


- des livres, flille Bøger i Orden; - 
une chaise, fætte en Stol af Veien, 
til Siden; - une province sous sa do- 
mination, bringe en Provinds under 
fit Oerrebsmme, unberkaſte fig ben; 
- q. à son devoir, bringe Œn til at 
glore fin Pligt; — q. à la raison, 
ringe Œn til Fornuft; rangez votre 
fils, bring Deres Søn til at adlyde(v.); 
se — sutour d'une table, tagePlabs om⸗ 
fring et Bord; se — du parti de q., gaae 
over paa Œns Parti; se - sous les dra- 
peaux de q., begive fig under Ens Ga: 
ner, bylde hans Parti; se - à l'avis 
de q, tiltrede Ens Mening; se - 
pour laisser passer q., træde til Side 
el. gane af Beien for at lade En 
fomme forbi; (Mar.) - le vent, breie 
tif Vinden; - un bâtiment à l’hon- 
neur, pasfere et Skib faa nær, at 
man fan tale med hinanden; le vent 
se range au NO., Vinden bliver RY. 
Rangés, m. pi. (Blas.) Dyr opſtillede 
i en horizontal Rekke. 
Rangetie, f. (Forg.) Blik tif fat 
kelovns Rør, 6 à 8 Punds Jernplade. 
Rangier, m. (Blas.) Rensdyr, fom 
bar Horn fom et Daadyr.  [flasfe. 
Rangifère, m.0g a. (H.n.) Rensdyr⸗ 
Ranguillon, m. (Impr.) Punttur 
paa Daftelet | en SBogirpfierpresfe; 
Qui i Papiret, boorveb dette hæftes 
faatebes til Presfen, at begge Giver 
fvare til hinanden; lille Torn paa en 
Siftetro 


Ranimer, v.a. bringe igjen tif Live; 
fig. give nyt Lib, ny Kraft; opfrifie, 
oplive, opmuntre; v. pr. fomme igjen 
til Live; fige genoplives, opvæffes til 
ny Kraft og Virkſomhed; - l'esprit 
gienoplive Daabet; - les soldats, fætte 
Mob igjen i Solbaterne ; la conver- 
sation se ranime, Samtalen bliver 
mere levende. [aarerne unter Tungen. 

Ranine, a. f. (An.) artères -s, Frøs 

Ranuleire, a. f. f. ranine. 

Raauie, f. (Méd.) Svulft under 
Tungen i Nærheden af Tungebaandet 
(ogf. grenouillette). 

Ranz, m. tun i Ubtr. le - des va- 
ches, berømt ſchweitfiſt Oyrdeſang, ſom 
ſpilles pan Saticpiben. . 

Rapace, a. robbegjærlig, graavig 
efter Bytte, gridgt s. graabigt Men: 
neffe; m.pl. Rovfugle [$ed. 

Repacité, f. Rovbegjærligbed, Guivif: 


405 


Rap. 


" Rapaiser, v. a. berolige Œn paa Ry, 

fille En igjen tilfreds. [haar til Sigter. 

Rapatelle, f. Haardug, Toi af Seftes 

Rapatriage, m. $Gorligelfe, Gorfo: 
ning; fa. [f. f. rapatriage. 

Rapatriemåkt el. Rapatriment, m. 

Rapatrier, v.a. forlige, forſone; v. 
pr. forſones; fa. i 

Råpe, f. Rivejern; Rasp; afpillet 
Druetlasſe (râfle); Arfærgel; pl. 
(Vét.) Raſpe, Revne paa Heſtens Knæ 
(malandre). 

Râpé, m. Dructlasfe, fon man 
fommer i et Biinfab for at forbebre 
Vinen; Bin, fom ſaaledes er forbed: 
ret; revet Tobaf; - de copeaux, Hovl⸗ 
fpaane, fom bruges til at klare Vinen. 

Rapé, e. p. vafpet, afſlidt; habit -, 
luvflivt Role; comme il a Pair -, 
bvor ban feer fattig og afpillet ud. 

Råper, v.a. raſpe; rive til Pulver. 

Rapetasser, v.a. fliffe, lappo gamle 
Klæver el. Meubler; fa. ” 

Rapetasseur, se, 3. Lappeffræber ; 
Stoflitfer i p. u. 

Rapetisser, v.a, giore mindre; for: 
mindſte; v. n. blive mindre; v. pr. 
frybe ind, løbe ind (om Toi); fig. 
gjøre fig ubetydelig; neblabe fig. 

Raphaélesque, a. pnbig, ibealff, i 
Raphaels Smag. [Beenbrud paa wers. 

Raphanédon, m. (Chir.) Tverbrud, 

Raphanis (s ubt.), m. (Bot.) Slags 
Rœvvite. ſdike, Agerkaal. 

Raphanistre, m. (Bot.) Kidvdif:Ræds 

Raphe, m. (H.n.) Slags Karpe; f. 
(Bot.) Rablefiribe, Stribe fra Navlen 
tif Kimpletten. 

Raphé, m. (An.) Rapha, Syning 
el. Snor, fom forener enkelte Dele 
af egemet. | 

Rapide, a. hurtig, haſtig, rivende; 
fig. livlig. henrivende; le cours = du 
fleuve, Flodens hurtige, rivende Løb; 
jeter un coup d'æil - sur un ouvrage, 
fafte et flygtigt Blik paa et Verk; un 
style —, en flydende Stiil; une élo- 
quence —, en henrivende Veltalenhed. 

Rapidement, ad, furtigen, i aivende 
Fart. [Livlighed, henrivende Fart. 

Rapidité, f. Hurtighed, Haſtighed; fig. 

"Rapiécement, m. Flikken, Lappen. 

Rapiécer, v. a. flikke, lappe, ubbebre. 

Rapiècetage, m. Slitferi, Lapperi; flik⸗ 
fat ef. lappet Soi. flitte. 

Rapièceter, v.a. fætte Lap pau Lap 


Rap. 


Rapiére, f. lang gammeldags Saar: 
be, Rapier, Dyrendal; traîueur de -, 
En fom altid bærer Kaarde (plais.). 

Rapin, m. Lærevreng, ifær Malers 


breng. 

Rapine, f. Røveri, Hiyndring; Ty 
veri; Rov; røvet Gods; cet oiseau 
vit de —, b. Fugl lever af Hot. 

Rapiner, v.a. gjøre fig ulovlig For: 
deel, rapſe; v.n. fnybe; il rapine sur 
Loat, han fnyber i Alt. 

Rapinerie, f. f. rapine. 

Rapineur, se, Snyder, Bedrager, Be: 
dragerſte. [luve, dreie tif Vinden; p. u. 

Repiquer, v.n. (Mar.) - au vent, 

Raponce, m. (Bot.) Lobelie, lotte: 
plante, Gampanulacec. 

Raponcule, f. (Bot) Rapuntſel, 

Rappareillement, m. Gjenanflaffeife 

af en Mage, Gienforening meb fin Lige. 

Rappareiller, v. a, forene igjen med 
fin Mage, forbinde fammen Perfoner 
el. Ting, der pasfe tif binanden ; (Mar.) 
giore ſeiltlar. 

Rappariement, m. Parring paa y ; 
Genparring; fornyet Auſtaffelſe af 
Magen til Noget. 

Rapparier, v. a. parre igfen fam- 
men; finde paa Ny Magen til en Ting. 

Rappel, m. Tilbagekaldelſe; Hjem⸗ 
falbelfe, Rappel, Troppernes Samling 
ved at røre Zrommen; - de ban, en 
Forviisnings Tilbagekaldelſe; — à Por- 
‘dre, en Talers Tilretteviisning i en 
Folteforſamling; (Dr.) - à succession, 
uberettigede el. udelutkede Slægtnin: 
gers Snblalbelfe til Arv; (Fin.) - de 
compte, Fordring af en forben tiffienbt 
Gobtgisrelfes Udbetaling, el. af en 
til Gobe fommenbe Ref; (Peint.) - 
de lumière, Lyſets Tilbagekaſten paa 
Bigfenflandene t et Maleri. 

Rappelant, a. i Udtr. souvenir —, 
byb, levende Grinbring; p. uw c. 

Rappeler, v. a. falde igjen paa En; 
kalde En tilbage; falde En hjem; fig. 
tilbagetalde i Erindringen; v. pr. til: 
bagefalde fig, huſte, erindre; v. n. 
flaac Appel; mes affaires me rappel- 
lent à la ville, mine Forretninger nøde 
mig at vende tilbage til Byen; - q. 
d’exil (de l'exil), falde En tilbage fra 
Landflygtighed; - q. à la vie, falde En 
igfen til Live; se- sa jeunesse, erindre fig 
fin Ungtom; se -ses esprits, famic fine 
Æanter;- q. à l'ordre.faibe En tifOrben, 


406 


Klokkeart. 


Rep. 


viſe En kl Rette: ce vin rappelle son 


buveur, benne Bin er fortræffelig, ben 
indbyder til at briffe (fa.); je me le 
rappelle (iffe: je m'en rappelle), jeg 
erindrer mig bel ; (Jur.) - q. à sa suc- 
cession, inbfœtte uberettiget el. ude 
lukt Slægtning til Arv; (Peint.) - la 
lumière, lade Lyſet ſtraale tifbage fra 
Hovedfigurerne i et Maleri paa BE 
gienftanbence. [anbringe paa y. 

Rappliquer, v. a. lægge igien paa, 

Rappointis, m. gamle Sernftifter el. 
Serntroge. | 

Rapport, m. Indkomſt; Bercining; 
Melding; Forklaring, Sremfilling af 
en Sag; ubetæntfom Mebvelelfe af 
Noget, Dretuberis Retæntning I en 
Sag; Overeensſtemmelſe; Forbindelſe, 
Sammenhæng, Henſyn; Ovfisben af 
Maven; (Math.) Gtorcifers Forhold; 
(Gr.) Ords Forhold tif binanten ; (Fin } 
Tilbagebetaling af cu urigtia anført 
Udgiftspoſt; (Chi.) chemiſte Krafters 
Stræben efter at træde i Forbindelfe 
med hinanden; -ce champ est dun 
grand —, benne Mark er meget ind⸗ 
bringende; être en -, en plein -, 
være i Drift, i fulo Drift; faire un 
fidèle - de qe, gjøre en tro Beretning 
af Noget; faire - de qe. à q., indgive 
Rapport om Noget til En; faire son 
=, indgive fin Melbing (Mil.); n'a- 
joutez pas foi aux -s, fæt ikke Lib til 
SDretuderi; mon procès est au — de 
tel juge, min Proces ſtal referercé 
hos ben og hen Dommer, ligger til 
Referat hos ben og. ben; ce qu’il dit 
aujourd’hui u’a aucun - avec ce qu'il 
disait hier, hvad ban figer idag, ſtem⸗ 
mer iffe med hvad ban fagbe igaar; 
je n’ai aucun - avec lui, jeg ftaaet 
ikke i nogen Forbindelfe med fam; 
avoir — à, have Denfyn til, leve til; 
le — de l’adjectif au substantif, Adjec 
tivets Forhold ef. Henſyn til Gubf.; 
cette viande me donne (me cause) 
des -s, dette Riob volber mig Op⸗ 
fløden, ſtoder op; terres de —, Sort, 
ſom er henflyttet fra et andet Sted; 
pièces de -, fmaa Træs el. Metal: 
fiptfer til indlagt Arbeide; prov. belle 
montre peu de -, bet Indre fvarer 
iffe til det Ydre; par — à, loc. pp. 
med Henſyn tif, boab angaaer, i For: 
hold tif. 

Rapportable, a. (Jur.) fom maa 





Rap. 


intflpbe i Sterrboet tif Arvingerne; 
font benborer under Arven. - 

Rapporté, e, p. tilbagebragt; fortalt; 
anført, citerct, paaberaabt; henflyttet; 
indlagt; terres -es, henfiyttet Jord; 
pièces —es, indlagte Stykker. 

Rapporter, v. a bringe tilbage; 
bringe hjem meb fig; medbringe; frem. 
bringe, indbringe; anføre; melde, bes 
rette; fortælle; flabbre af Skole; ben: 
føre til; tilfrive, udlede fra; tilføle; 
henflytte; (Jur.) tifbagetalbe, annul⸗ 
lere; foredrage, referere; (Géo.) afs 
fætte opmaalte Vinkler paa Papiret; 
v.pr. bave Henſyn til, ſtaae i Forhold 
tils have Lighed el, Overeensſtemmelſe 
meb, pasſe fammen: s’en - à q., bens 
boite fig tif En, unbertafte fig Ens 
Skjsn; flole paa En, v. n. bringe 
igjen, rapportere (om Hunde); fløde 
op (om Spiſe); (Jur.) gjøre Regn: 
ſtab tif et Bo for boab Arv, en Ar: 
ving bar faaet forud; il a -6 beau- 
coup de glaire de cette action, han 
bar føftet megen Hæder af benne Daab ; 
son argent lui rapporte six pour cent, 
bang Penge indbringer ham 6 Pros 
cent; il rapporte tout à soi, ban ben: 
fører Alt til fig felv; — l'effet à la 
cause, hidlede Birfningen fra Aarſa⸗ 
gen; l’exemple qu’il a -é ne prouve 
rien, Exemplet, ban bar paaberaabt 
fig, bevifer Intet; il rapporte fidèle- 
ment ce qu'il a vu, ban fortæller noi: 
agtigen hvad ban bar feet; il rap- 
porte tout, ban fortæller Alt igjen, 
ban flabbrer af Skole; — une affaire, 
referere en Bag; — une loi, tilbage; 
faive en Lov; je m'en rapporte à ma 
dernière lettre, jeg henholder mig bess 
anganenbe tif mit fidfte Brevs je 
m'en ropparte à ce qui en est el. 
blot je-m’en rapporte, jeg lader det 
faae veb fit Bærd (p. &.); un fils 
qui a été avantagé par son pére, doit 
-, tu Gen, fom er bleven begunftiget 
af fin Fader, er forpligtet til fenere 
at erſtatte Boet. 

Rapporteur, se, s. Sladdrer; Pres 
luder; Referent, Ordfører ; (Géo.) 
gravueret Halvcirfel, hvormed opmaalte 


inkler affættes paa Papiret, Trans⸗ 


porteur. [lære paa Ry. 


Rapprendre, v. a. lære om igjen, 


Rapprivoiser, v.a. gjøre tam igjen. 


407 





Rar. 


Sammenfilling (af 


Samling; fig. 
' Beer); gorening, Ud⸗ 


Begreber el. 
foning, Forlig. 

Rapprocher, v. q. bringe igfen nœrs 
mere; fœtte nærmere; fig. flemme til 
gienfibig Velvillie; forfone, forlige; 
v. pr. nœrme fig igjen; fig. forliges, 
forſones; blive mindre vanfielig med 
H. til en omtviſtet Gienſtand, nærme 
fig binanben; les lunettes à longue vue 
rapprochent les, objets, Kikterterne 
giore, at Gienftanbene ſpnes nærmere; 
l'amour rapproche les distances, Kjærs 
lighed ubfletter Stanbéforifielligheben ; 
le besoin rapproche les hommes, No: 
ben nærmer Menneffene til hinanden, 
forener dem; — deux personnes, fors 
lige to Perfoner; (Ch.) - un cerf, 
lade Hundene langfomt fpore Hjorten. 

Rapsode, m. omvankende Barbe, 
ſom fang Homers Digte. 

Rapsoder, v. a. fammenflitte, ubs 
bedre ſtiodesloſt; p. w. 

Rapsodie, f. løsrevet Stykke af Dos 
mers Digte; fig. og fa. ſſei, ſammen⸗ 
flitfet literairt Arbeide, Sammenfurium. 

Rapsodiste, m. maabelig Samler 
af Brudſtykker, Smorer. 

Rapsodomancie, f. Forudſigelſe af en 
Diaters Bers,ubbalgte ved Lod træfning, 

Rapt (p og tubt.), m. Bortforel 
af en giftefærdig Pige el. ung Mand, 
Ovinderan. ſpaam 

Räpure, f. hvad der afraſpes, Raſpe⸗ 

Rapuroir, m. Kiedel hos Salpeter⸗ 
ſpdere. [Torſt 0. desi. 

Raquet, m. (Pé) Boffudsf af. 

Requetier, m. Forfærdiger af Bold⸗ 
træ, Udfælger af Boldtræ. 

Raqueton, m. ftort, bredt Boldtræ. 

Raquette, f. Ratet til Boldſpil; 
Redſtab, fom bruges i be nordlige 
Lande til lettere at gane paa Sneen; 
(Charp.) Slagé Tømmerfaug; (Ois.)- 
Snare, hvormed Fuglene fanges ved 
Benene; (Bot.) Slags Cactus (opun- 
tia); monter une —, overtræffe ct 
Sierbolbtræ med Strenge; fig. og pop. 
grand casseur de -s, Slagsbroder, 
Skryder (v.). 

Rare, a. fjelben, ufæbvanlig, uals 
mindelig; fortrinlig, udmarket; tynd; 
tyndfaact; (Méd.) langſom, foag (om 
Pulfcu); un homme d’un esprit -, 
dun - mérite,.en Mand af en fiels 


Rapprochement, m. Gjennærmelfe; | ben Forſtand, af udmarlket Fortjeneſte; 





" Rat, 


Rate, f. Dunrotte; (Aa.) Mit; 
prov. épanouir (désopiler) la —, leg 
af Oiertenégrunb. 

Raté, e, p. gnavet af Rotter; can- 
nes —es, gnavede Sulkerror. 

Râteau, m. Rive; Slags Rebffab, 
hvormed man i Spillehufe indeasſerer 
Pengene; passer au —, vverrive. 

Râtelée, f. Rivefulb; dire sa-, for: 
tælle Ait Hvad man veed (inus.); une - 
d'injures, en Strøm af SHjældsord (v.). 

Râteler, v. a. rive med en Rive, 
rive fammen. 

Râtelet, m. lille Rive. 

Råteleur, se, s. Dagieier ef. Dags 
lcierfle, fom river Dø, Korn 0. besl.; 
Driver, Opriverſte. 

Räteleux, se, miltføg; v. 

Rätelier,m, Søbætfe, Rryppe ; Knag⸗ 
rætte; SourfhettetilSeværer; fig. dob 
belt Rad Tænder; fig. mettre le = bien 
hant à q., gjøre en Ting meget vanflelig 
for En; manger à plus d'un —, bave 
Snvtœgten af flere Embeder, bave flere 
Levebrsb; remettre les armes au —, ned⸗ 
lægge Baabnene, opføre at føre Krig. 

Rater, v. n. klikke, flanc Klit; fig. 
forfeile Maalet, iffe nage famme ; 
v.a. flybe feil af; fig. gane Glip af; 
son fusil rata, pans Gevær flog Klit; 
il a -6 le lièvre, ban bar ſtudt feil 
af Paren; il a -é cette place, ban er 
gaaet Slip af d. Embede. 

Rate-rousse, f. (H.n.) Markmuus. 

Ratepenade, f. f. rat. 

Ratier, ère, a. og s. lunefuld; Gril⸗ 
lenfœnger, Ørillenfængerfte; pop. 

Ratière, f. Rottefælle.  [ficerente. 
- Ratificatif, ve, a. flabfæftenbe, rati⸗ 

Raüification, /. Stadfaſtelſe; Be⸗ 
kræftelſesdocument. 

Ratifier, v. a. ftabfæfte, bekræfte 
hoad ber er lovet el. inbgaaet; ratis 
ficere. [Cogf. railleton og rayon). 

Ratillon, m. fille Rotte; lille Pigrofte 

Ratinage,m.(Manu.)forfærbigelfe af 
Ratin. [optrufet, uldent, frydsvævet Tai. 

Ratine, f. (Maau.) Ratin, Slags 

Ratiner, v. a. (Manu.) opfrufe ul: 
bent Toi. fraften. 

Ratiocination, f. Brug af Osmme: 

Ratiociner, v. n. (Log.) bemme, 
flutte fornuftigt. 

Ration, f. baglig Portion Brød ef. 
Fodevarer til Soldater el. Matrofer; 
dagligt Peftefober. 


410 


Rat. 


Rational, m. ben. jodiſte Ipperſte⸗ 
præfts Bryfifpang el. Bryfifmyfte, et firs 
fantet Stytte Toi, ſom bares paa Bryſtet. 

Rationalisme, m. Fornufttro. 

‘ Rationa'iste, m. En, fom hylder 
Sornufttro:n, Rationalif. 

Rationalité, f. Dommeeone; For: 
nuftgylvighed. 

Rationnel, le, a. opereengftemmente 
med Fornuften, fornuftgyivig; (Math.) 
quantité de, Rationalſtorrelſe, fom 
fan beles lige med fin Enhed; (Astr.) 
horizon =, ſande Horizont. 

Ratis (subt ), m. (Boueh.) arme 
febt; f. (Bot.) Brægne (fougère). 

Ratissage, m. Rivning; Sfrabning. 

Ratisser, v. a. rive el. fluffe (Sange 


lidt om Dig. 

Ratissette, f. Strabetræ til at renfe 

Ratissoire, f. Strabejern til at 
renfe Davegange 0. besl. 

Ratissure, f.. Afffrabning, det Af: 
ſtrabede (ifær pi.). 

Rativore, m. (H. n.) Boaſlangen, 
ſom lever af Rotter og Muus. | 

Raton, m. lille Rotte; Ofetage; 
fa. Glut, tjærligt Udtr. til et Barn. 

Ratoncule, f. (Bot.) Mufebale (pop. 
queue de souris). 

Rattacher, v. a. gjøre igjen fait 
binde igfen; faflbæfte; fig. knytte; 
v. pr. binde fig til; nytte fig til; ben: 
give fig til; — une question à une 
autre, fnytte et Spørgåmaal. til ct 
andet; se — à q., binde fig til En, 
fnytte fig til En; se - à l'étude, fers 
give fig paa Ny til Stuberingerne. 

Ratteindre, v. a. faae igjen fat paa, 
inbbente igjen. lling. 

Rattel, m. (H. n.) afrikanſt Grev⸗ 

Rattendrir, v.a. rore, bevæge paa R9; 
v.pr.prøves paa Ny, blive igjen bevæget. 

Rattiser, v. a. lægge Siben ſammen 
for at faae ben til at brænve bedre, 

Rattraper, v.a. fane igjen fat paa; 
indhente igjen; fig. tilbagevinde; on a 
-é le prisonnier, man har igjen pas 
rebet Fangen; il a -6 la santé, ban 
ar gienvunbet fit Delbreb; il a -é ca 
qu'il avait perdu, fan bar gienvunbe 
boab ban havde tabt; fa. on ne m'y 
rattrapera plus, bien fin qui m’y rat 
trapera, man fal ifle narre mig tiere. 

Rature, f. det Udſtrogne; Ud 








Rat, 411 


Rav, 


ning ; Wettelfe; — de parchemin, Af | En, fon ſtopper; Flitter, Stoppekone; 
Fra ? af pergament. [et Pennefrøg. fig. Sladdrer, Gladvertaffe (fa. p. 4), 

Ravaux, m. pl. (Ch.) lange Stænger, 
beflævte med Grene Og tøv til Fugle⸗ 


Raturer, v.a ubfiryge, ubflette med 

Ratåreur, se, s. Pergamentiraber; 
En, ſom ubfiryger fvabd der er ffrevet. 

Raucité, f. Hashed, hæs, huul 
Œtemme : men). 

Rauque, a. bœg; huul (om Stem: 

Rauquer, v. n. ffrige, brøle (om 
Æigeren). 

Ravage, m. Doelæggelfe, State; 
Forværvelje, Uorden, Forſtyrrelſe; fa. 
faire du - el. faire —, gjøre flor Sioi, 
anrette flor Forſtyrrelſe. 

Ravager, v. a ødelægge; hærge; 
ærme; la grêle a -é ses vignes, 
Haglen har meet (ef. anrettet for 
Skade © hang Viinhaver; la petite 
vérole a —é son visage, PBornetopperne 
bave flemmet hans Anfigt. 

Ravegeur, se,s. Ddelægger, Berger. 

Ravale, f. (Agr.) Redſtab til at 
feone Jordbunden. > 

Ravalement, m. fig. Yomygelfe, 
Fornedrelſe (v.); (Mac) en Muuré 
Uvrapning; (Arch.) lille Fordybning 
cf. Fure mcd en fremftaaenbe Kant; 
CMar.) Standfe bag paa et Skib; 
(Mus.) piano à -, Fortepiano med 
flere Tangenter end fædvanligt. 

Ravalé, e, p. truffet ned; fig. nebs 
fat, ybmyget, des bas -s, Strømper, 
font falde ned over Fødderne. 

Ravater, v.a. igjen nedfluge; træffe 
længere ned; fig. og fa. holde tilbage, 
boab man var i Begreb meb at fige; 
nebfætte, nedværbige; (Mac.) ubrapre 
en Wuur; (Tann.) gjøre Læderet tyn: 
bete; (Jard.) fappe Toppen af et Træ; 

, ve mn. falde (om Havet og Floder); 
aftage, fynfe i Pris; v. pr. fornebre 
fig, yomyge fig; fig. og fa. je lui 
ferai bien — ses paroles, jeg Pal not 
tvinge ham til at tage fine Ord til⸗ 
bage, tif at fortrpbe hvad ban bar 
fagt; vous l'avez trop -é, De bar 
nebfat bam altfor dybt. 

Ravaudage, m. Gtopning; Se er 

af gammelt Sois fig. og fa. Fuſteri. 

Ravauder, v. a. ftoppe, lappe; fig. 

og fa. tiftafe ilde; overoſe med Har: 
tigheder; v. n. overfuſe meb Grovhe⸗ 
ver; ſpsle i et Huus med at bringe 
Ait i Orden. ber; fa. 
Ravauderie, f. tom Snat, Slad⸗ 
Ravaudeur, se, s. Œn, fom lapper; 


LA 


Rave, f, HPvidroe; 


Eddike. [fagt. 


Ravelin,m. (Fort.) Ravelin; Slags 
Udenvark til at rælfe en Bro el. en 
Muur mellem to Baftioner. øl. 

Ravenelle, f. (Bot.) Slags guul Lev⸗ 


Ravendoir, m. 
Bryggekar. 


(Brass.) aflangt 


Ravestan, m. (Verr,) Kurv til Glas⸗ 
varer, fom komme fra Ovnen. 

Ravestir(se), v.pr. (Jur.) give giens 
fibige Gaver; v.inus. 


Ravestissement, 


m. (Jur.) gicns 


fidig retlig. Gave; v. inus. 
Ravet, m. (H.n.) Kakkerlak (blatte). 
Ravi, e, p. henrykt; glad; tifrebs ; 
je suis - que vous ayez gagné votre 
procès, det glæber mig, at De bar 


vundet Deres 


— 
Ravier, m. Slags Desſertiallerken; 
(Bot.) Svamp, Bladhat. 

Ravière, f. Roeager [Svag (pop.)- 


KRavigoter, ©. a. 


rte, RE te 
a⸗ 


Ravigotte, f. grøn Sauce med 


lottelog. 


gjøre, beſtemme. 


Ravilir, v. a. fornedre, foragteligs 

Ravilissement, m. Fornedrelſe, Neds 
værbigelfe, Beſtemmelſe. 

Ravin, m. Vei udhulet af Vand⸗ 
ſtyl; Huulvei, Ravin. 

Ravine, f. Regnbak, Vandſtyl; Bei 


udhulet af Vandſtyl. 


Ravir, v. a. røve, borttage med 
Magt; berøve; fig. indtage, benrytte, 
fortrylle; César ravit la liberté aux Ro- 
mains, Gœfar frarsvede Romerne Fris 
heden; elle ravit tout le monde, hun 
benryptfer Ales à — loc. ad. beuns 
bringéværbigt, henrivende; elle chante 
à —, hun fynger henrivende beiligt (fa.). 

Raviser (se), v. pr. forandre Mes 
ning, betænte fig, fable om. 

Ravissant, e, a. rovende, glubenbe ; 
fig. benryttente, fortryllende; henri⸗ 


vende, elffoærbi 


Ge 
Ravissement, m. 


Bortførelfe Com 


elena og Proferpina); fig. Denryt: 
re — un » de ie føle Giles 


| cé 
besbenrptfelfe, perds si SERGE (Ve 


Ravisseur, m. 


ve. 


aa %9- 


Betydn. ogf. f. -se); Bortforer, Sun 


timmerraner. 
Ravitaillement, 


m. Provianterni 





Reb. 
Rebettu, e, p. ombanfet; fig. ofte 


taget; des histoires -es, forflite | Ny 


iſtorier; avoir les oreilles -es d’une 
chose, være tjeb af at have hørt en 
Sag omtale faa tidt. 

Rebaudir, v. a. (Ch.) tlappe, fiers 
tegne Hunde; v.n. firwtte Halen lige 
ud fom unden, fom bliver opmærts 
fou paa nøget Ualminbeligt. [p.u. 

Rebec, m. Slags trefirenget Biolin ; 
. Rebelle, a. oprorf; gjenfiribig ; 
baardnaftet (om Sygdomme); (MéL.) 
fom vanfteligt ſmeltes; être - à qc., 
itte give efter for el. iffe lade fig boie 
af Noget; les esprits -s, De falvne 
Mander cl. Engle;... s. Oprorer. 

- Rebeller (se), v.pr. gjøre Opſtand, 
modfætte fig. 

Rébellion, f. Oprør, Opſtand; faire 
- å la justice, forhindre med Magt 
Uvøvelfen af Dvrighedens Befaling. 

Rebénir, v.a. indvie paa Ny. 

Rebecquer (se), v. pr. fvare en 
gorefat flot, være flubs imob En 
(contre q.); fa. 

Rebercer, v. a. lægge igien i Bug: 
gen: vugge igjen; v. pr. vugge fig i 

ovn; fig. fmigre fig paa Ny med. 

Rebiffer, v.a. rette; ftille igjen op, 
reife igjen op; v. pr. gjøre Mobftanb, 
flaae bag ud; v. el. blege igjen. 

Reblanchir, v. a. fbibte igjen; vadſte 

Reblaedir, v.a. (Féo.) gjøre Ind: 
vending imod en Beflaglæggelfe; ers 
fyndige fig om Grunden; v. 

Reboire, v.a. britfe igjen; (Brass.) 
- son eau, indſuge Bandet (om Maltet). 

Rebondi, e, a. runblaben, trinb, 
fyldig; fa. 

Rebondir, v. n. fpringe tilbage, 
fpringe op igjen, gjøre flere Spring; 
prelle tilbage. 

Rebondissant, e, a. fpringenbe op 
igien,tilbagefpringente:ttibageprellenbe. 

Rebondissement, m. Gjenopfprins 
gen, gjentaget Spring, Tilbageprellen. 

Rebord, m. Lifte om Randen paa 
Noget; ophoiet Kant, Bort. 

Reborder, v. a. fætte en ny Kant 
vw, fante paa Ry. 

Rebotter, v.a. give En igjen Støv: 
ler paa, forſyne Œn igjen med Støvler; 
v. pr. trætte fine Støvler paa igjen. 

Rebouchage, m. Tilftopning af Rev: 
ner cl. Huller i Mure el. Pancel før 
famme igjen males. 


414 


Reb. 


Rebouchement, m. Tilfropning paa 


KReboucher, v. a. tiffioppe paa y; 
v. pr. lufte fig af fig felv (om et Sul); 
fig. trummes, baie fig (om en Œyivie). 

Rebouillir, v. n. foge igjen; faire -, 
omfoge, opfoge. (om en Hat). 


Rebouisage,m.(Chap.)Opputgning 


Rebouiser, v. a. (Chap.) oppubfe; 
fig.og fa.fnybe, ftjæle behændigen; gjøre 
En mindre enfoldig; irettefætte; p.u. 


Rebourgeonner, v.n. faae nye Knop: | 


per, flyve ud igjen. 

Rebours, m. Modſtrog af Uldens 
naturlige Fald (contre-poil}); fig. og 
fa. vet Mobfatte, ben mobfatte Side; 
tout ce qu’il fait est le — du bon sens, 
Alt hvad ban gjør er tvcrtimob fund 
Sands; le - d'une voiture, Bagfatet 
i en Bogn, hvor man vender Ryggen 
imod Deflenes à —, au -, doc. ad. 
imod Strøget; bagvendt; forfeert; lire 
à —, læfe bagvendt; à (el. au) - du 





bon sens, tvertimod fund Sands; il | 


prend tout à —, han tager Alt forteert. 

Rebours, e, a. gienſtridig (bruges 
fjelbent i f.); fa. 

* Reboutement, m. Indſtikning af 
Enden af en Snor i et Hul i et Stytte 
Læder; p. u. 

Rebouter, v. a. ftiffte Enden af en 
Snor gjennem et Hul i Læder; famile 
igjen brœftebe Been. 

Rehouteur, m. En, fom fætter Been 
igjen i Led (renoueur); pop. 

Reboutonner, v. a. knappe igjen. 

Rebras, m. (Gant.) Overdelen af 
Handſten, fom gaaer op paa Armen; 
forb. Kant paa en Kjole. 

Rebrasement, m. (arm.) Omfveiss 
ning af Sernfiptter. 

Rebraser, v. a. (Arm.) omfveife 
flet ſammenfoiede Stykker Jern; p. u. 

Rebrasser, v. a, ombrygge; firyge 
%Wrmerne igjen op Tv). [paa. 

Rebrider, v. a. lægge injen Somme 

Rebrocher, v. a. omfæfte, indheefte 
igjen. [Broveri. 

Rebroder, v. a. ombrodere; ubbebre 

Rebrouiller, v, a. bringe igjen i 
Uorben, blande igjen ſammen; v. pr. 
blive igjen uenige. [Farver, 

Rebroiement, m. Omrivning af 

Rebrousse, f. (Dra.) Borſte H{ at 
opfrabfe Luven. 

Rebrousse-poil (à), loc. ad. imod 


Reb. 


| Saarere, imob Strøget; fig. og fa. 
forteert. 


Rebroussement, m. (Géo.) en krum 
Linies Tilbagebsining i mobfat Retning. 

Rehrousser, v. a. firyge, berfte, 
femme imod Paarenes Fald; fig. venbe 
plubfelig tilbage; - chemin, tage Beien 
tilbage; vw. n. vende tilbage i mobfat 
Retning. . 

Rebroussette, f. (Manu.) Ram, hvor: 
med Luven paa Klæbe firpges op; 
Luvens Fald formedelſt et Læg (queue 
de rat). 

Rebroussoir, m. f. f. rebrousse. 

Rebroyer, v. a. fløde enbnu engang 
fmaat; rive om pag Ny (om Farver). 

Rebrunir, v. a. glatte igjen; farve 
igjen bruun. - 

Rebultfade, f. flet Mobtagelfe ; 
haanlig Afflag, lebfaget af haarde Ord, 
Overfufen. [fufe. 

Rebuffer, v. a, baanligt afvife, overs 

Rebus (s ubtaies), m. Sorfiging 
af Ord ved Figurer, fom tages i en 
anten Betpbning end ben naturlige; 
flet Ordſpil, Calembourg; écrire en -, 
five i gaabefuibe Billeder. 

Rebut, m. haard el. Laanlig Afviis: 
ning; Udſtud; fig. Afſtum; marchan- 
dise, chose de —, Vraggods; mettre 
une lettre au —, lægge et uindløft Brev 
tilfibe,opbevare det indtil bet reclameres. 

Rebutant, e, a. afffrættenbe, fras 
fødende; ubehagelig, modbydelig. 

- Rebute, f. lille Inſtrument, Mund⸗ 
harpe (guimbarde); v. 

Rebuter, v. a. afvife med Saarb- 
hed; afflane; affræfte, gjøre kjed af; 
fraſtode, misbage; v.pr. tabe Movet, 
blive mobles, blive tjeb af; on le re- 
buta à la porte, man vifte bam vredt 
bort ved Døren; le grand travail le 
rebute, meget Arbeide gjør ham mobs 
løg; il est -é de la guerre, ban er tjev 
af Rrigen; sa mine rebute tout le 
monde, bang Ubfeenbe ftøver alle Mens 
neſter fra fig, miébager Alle; il ne Taut 
Jamais se —, man maa aldrig blive 
mobles, tabe Modet; (Man.) ce cheväl 
se rebute, benne eft. bliver flæbig. 

Recacher, v: a. ſtjule igjen. 

Recacheter, v. a. forfegle igjen. 

Récaicitrant, e, a. halftarrig, haard: 
nakket, gienfiribig. . 

Récalcitrer, v. mn. flane ud (om 
Sete); fig. og fa være firidig, mots 


415 


Rée. 


fætte fig haardnakkent (bruges fieften 
uden i le part. prés.). 

Recaler, v. a. unberfistte paa Ny, 
fægge igjen Noget under; (Men.) glat 
afføvle; v. pr. fomme tilbage til fin 
førfte Stilling (pop.). 

Recaloir, m. (Men.) Glathovl. 

Recamer, v. a. brobere Sølvs el. 
Guld⸗Brocade med nyt Broderi. 

Récapitulateur, trice, s. Œn, fom 
forfatter en fort Overfigt, en fort Gjens 
tagelfe af Roget; p. u. 

Récapitulation, f. fort Gfentagelfe. 

Récapituler, v. a, gjentage fort, give 
et tort Refume af Noget. [Uld paa Ry. 

Recarder, v. a. omfarte, optratfe 

Recerreler, v. a. belægge med nye 
Fliſer; forfaale paa Ry. 

Recasser, v. a. brætte igjen; (Agr.) 
omploie en Ager efter Hoſten. 

Recassis, m. (Agr.) Mart, fom er 
omploiet efter at Kornet er boftet. 

Recéder, v. a. aftræbde igfen til En 
hvad ban havde afftaact; overlade En 
igjen hvad man bar fjøbt. 

Recel, m. (Jur.) Holeri. 

Recélé, m. ur) Fordolgelſe el. 
OSemmeligbolbelfe af et Samfunds 
Gienbele, af Arvegods 0. besl. 

Recélée, f: Gtjul; v. 

Recèlement ef. rettere: recellemen 
m. Fordolgelſe el. Hemmeligholdelſe a 
hvad ber tilhorer Andre. 

Receler, v.a. giemme ſtjaalne Sas 
er; forvolge Arvegobs el. et Sams 
unds Gienbele ; buts Forbrydere; fig. 

indeholde, inbeflutte; - un corps mort, 
fordølge Eng Dod for at drage Fors 
deel deraf; la terre rceelle une in- 
finilé de trésors, Jorden gjemmer el. 
inbeflutter en uenbelig Mængde Statte; . 
v.n. (Ch.) ffiule fig i Leiet, iffe fors 
lade famme i flere Dage (om Hjorte). 

Receleur, se, Oœler, fle. [fiben. 

Récemment, ad. nyligen, for fort 

Recensement,m. Optælling af Per: 
foner, af Stemmer; Efterregning; ny 
Befigtelfe og Efterfyn af Barer; le 
- de la population, Folfetælting. 

Recenser, v. a. optœlle; efterregne; 
efterfee Regninger, unberfoge Barer; 
= la population, tælle Folfemængden. 

Recension, f. Refultatet af en Fol⸗ 
fetælling;. p. w. 

Récent, e, a. ny, nyligen fleet el. 
indtruffen; friſt; ce fait est -, benne 


Rec. 415 Rée. | 


| 
du haut da båtiment, faaer 
fit 2yé ovenfra; les parents de qui 
elle a reçu le jour (l'existence), For: 
œltrene, fom bun flviber fin Tilvæs 
relfes — des visites, modtage Befsg ; 
bien —, optage godt; bifalde; mal - 
optage ilde; misbillige; il reçoit bien 
son monde, ban tager vel imod dem, : 
fom beføge ham; cela sera mat recu 
Receper, v. a. afilære Biinranfen |å la cour, det vil blive flet optaget 
indtil Rodſtammen; tappe Toppen af | ved Doffet; prov. og pop. - q comme | 
Træer for at de kunne flyde nye Grene; | un chien [dans un jeu de quilles], 
fre vet Pverfte af en Pol for at|tage meget flet imod En; - q. mem- 
gjøre ben lige med andre. bre d'une société, optage En til Mer: 
Recepisse (Ac. récépissé), m. Mods | lem af ct Selſtab; il a été reçu mal- 
tanelfesbeviis ; pl. des recepisse. tre, ban er bleven optaget tif Mefter ; 
Réceptacie, m. Samlingsſted, Ops | ce inot est reçu, bette er fommet 
holdsſted (ifær ont flette Perfoncr el. |t Brug; - q. au nombre de ses amis, 
Ting); (Arch. hydr.) Beholdnings⸗ | gjøre tif fin Ven; - les ordres de 
ſted; (Bot) Fiugtbunven. q., unbertafte fig Ens Befalinger; ind: 
Réceptibilité, f. Mobtageligbeb for | bente Ens Ordrer; crfpnbige fig om 
Indtryk; p. u. Ens Onſte; — q à serment, indlade 
" Réceptif, ive, a, (Méd.) fom er En ‘if at aflægge Ed; - le baptême, . 
mobvtagelig for pore Indtryk (om Ors|veb:8: madame ne reçoit pas au- 
ganer); p. u. jourd'hui, Fruen tager ifte imod Be: 
Réception, f. Modtagelſe; Antas|føg idag. [peteriybere). 
gelfes Optagelfe; Indfættelfe; accu-| Recevoir, m. Salpetertrug (hos Sal: 
ser (la) - d’une ch., tilfiaae at have! Recez, m. Document el. Protocol, 
modtaget en Ting; — de caution, indeholdende Forhandlingerne ved en 
Gautioné Antagelfe; faire une bonne | tpbif Rigsdag; v. labs. 
= à q-, tage vel imod En, modtage 
Œn godt; jour de -, Dag, paa hvil: 
ten der modtages Bifiter. 
Réceptivité, f. Cone at funne mob: 
tage Indtryk; v. Ikredsformige Baand. | ning af Farver (ogf. échampir); 
ecerclé, e, p. (Blas.) omgjorbet af | (Dor.) ubbebre Pletter med Bleghvidt. 


Begivenhed er ny; une plaie —e, et 
frig Gaar, en nyligen indtruffen Sorg ; 
avoir la mémoire =e de qe. have Ro: 
get i friff Minde. 

Recepage, m. Biinranters Afffæs 
ring; Træers Aftappen for at faae 
tem til at flyde frobigere. 

Recepée, f. ben affappebe el. ryd⸗ 
bebe Deel af en Stov; p. u. 





Réchafauder, v.n. bygge npt Stil: 
Réchampir, v. a. (Peint) unfæve 
pure fra Grunden, enten ved at 
orftærfe Contouren el. ved Movfæt: 





Recercler,v.a. lægge nye Baand paa. 
Recette, f. Indtægt; Oppeborſel; 
Oppebsrfelécomptoir ; Recept; Ans 
vilsning til at tillave Noget; fig. og 
fa. Leveregel; forcer en —, forftørre 
ben opgivne Ind tegi (v.); le - d’un 
remède, Opffrift paa et Læegemiddel. 
Recevable, a. antagelig; gyldi 
Receveur, se, s. Modtager, 
cadferer; Oppeborſelsbetjent. 
Recevoir, v. a mobtage, erbolbe, 
—— oppebære; antage; optage; ind: 
ætte i et Embede el. en Vardighed; 
unberfafie fig; v. n. modtage, tage 
imod Viſiter; — de l'argent, oppebære 
Fate le port reçoit 400 navires, 
avnen rummer 400 Fartoier; - qe. 
dans sa main, gribe Noget i Haan⸗ 
den; — un grand dommage, lide en 


nds 


en proteñteret Berel ; 
(Mar.) Stytte til at flifte med; de-, 
brugeligt i odsfald; voiles de -, Stif: 
efeil. 


Rechange, m. (Com.) Opgelbt for 
Retourverel ; 


Rechanger, ©. a. og v. n. forandre 


igjen, ombytte, ſtifte; un habit à -, 
en Kjole til at flifte med; il change 
ctrechange d'avis, ban flifter Mening 
hvert Dieblir. 


Kechanter, v.a. gientage en Sang, 


ſpnge om igjen; fig. og fa. gjentage 
en Avvarfel el. Formaning; foreholde 
En altid det Samme. 


Réchappé, e, s. En, fom er unt: 


pes fra en Fare el. fra et Fæng: 


el; c'est un - des galères (de la po- 


tence), det er et farligt Mennefle, en 
mistæntelig Perfon, der feer ud til 
for Stade; l'escalier reçoit son jour |b rſte. 


Réc. 


Réchapper, v. a fomme fig af en 
Sygdom ; unbflippe en fare; flippe ud 
af et Fængfel. 

Recharge, f. ny Ladning af et Ge: 
vær; gientaget Angreb; gjentagen Be: 
giœring: Sorsgelfe, Forftærtelfe; bru: 

eg ifær i Ubtr. venir à la = (om Per: 
oner), og venir en - (om Ting); il 
est revenu à la, ban bar fornyet fin 
Begjæring, beftormet med gientagen 
Bøn; cette nouvelle vient en - de ta 
première, benne Gfterretning tjener til 
at beftgrte ben førfte, til at forftærte 
Snbotryttet af famme. 

Rechargement, m. Omiabning; ny 
Indladning el. Paalæsning af Varer. 

Recharger, v. a. lade paa Ny (om 
Barer); fædfe igjen paa; lade igjen 
et Gevær; angribe paa Ry; indſtœrpe 
el. forftærfe en Ordre; je vous avais 
chargé et —é de le lui dire, feg havde 
innffærpet el. paalagt Dem tidt not at 
fige ham det (fa.); (Charr.)- un essieu, 
gjøre en forflibt Are tyftere og flærfere. 

Rechasser, v. a. ubjage igjen; fors 
brive pan Ry; brive fra et Sted til 
et andet; brive tilbage; v.n. fa. jage 
igjen paa et el. andet Sted. 

Rechasseur, m. Jagtbetjent, fom 
er fat til at drive Vildtet tilbage i 
Skoven; p. u. [Rulbatten. 

Réchaud, m. Fyrfad; Barmebotten ; 

Réchauf, m. (Jard.) varm Gjeb: 
ning omfring en Distbœnt. 

Réchauffage, m. Plagiat af gamle 
Sager, der udgives for nye, Opfog. 

Réchauffé, e, p. gjenopvarmet; fig. 
opfogt; s.m. opvarmet Ret; fig. og fa. 
tibt gjentagenGortælling,optogt Hiſtorie. 

Rechauffement, m. Gjenopvarming. 

Réchauffement, m. friſt Gfødning 
paa en Miftbænt. 

Rechauffer, v.a. varme anden Gang. 

Réchauffer, v. a. opvarme hvad der 
er blevet koldt; Zig. oplive igjen, til: 
ſtynde paa Np; (Jard.) - une couche, 
lægge frig Yjøbning paa en Mist: 
bænf; v. pr. blive igjen varm; fig. 
oplives, opflammes paa Ny; le temps 
se réchauffe, det bliver igfen varmere 
i Veiret; son zèle se réchauffe, bang 
JIver oplives paa Ry; prov. - un 
serpent dans son sein, nœte en Slange 
i fin Barm, gjøre Vel imod en Utaf: 
nemmelig.  . Mad i. 

Réchauffoir, m. Ovn tif at varme 


n. 


417 


Rec. 


Rechaussement, m. (dard.) Jordens 
Opgravning el. Ophobning omkring 
et Zræ; p. u. 

Rechausser, v. a. gite En igien 
Sko og Strømper paa; (Jard,) lægge 
friff Jord el. Gjøvning om Foden af 
et Træ; (Mac.) forftærfe Fodſtykket af 
en Muur med nye Steen; (Mon.) 
ombamre en Mynt for at gjøre ben 
mindre; v. pr. trætte ſelv andre Sko 
og andre Strømper paa. 

Rechaussoir, m. (Mon.) Slags 
Mynthammer (f. rechausser). 

Réche, a. haard og ujævn at føle paa, 
ffruppet, ru; fig. barff, vanſtelig at 
omgaaes. 

Recherchable, a. ſom fortjener at 
føges el. underføges (J.-J. Rousseau} 

Recherche, f. @sgning, Cfterfsg: 
ning; fig. Underſogning, Cfterforit, 
ning, Granfining:;  Underføgelfe ; 
Frieri; Ombu i Uvarbeibelfen el. Fuld⸗ 
enbelfen af en Kunſtners Arbeide; 
Kunſtlen, Forfinelfe; (Mac. og Pav.) 
Sflanvfættelfe af et Muurs el. Pros 
læggerarbeibe ved Snbfætning af mangs 
lente Steen; CE. F.) Gfterfpn af de 
manglende Zræer i en Sføv for at 
erftatte ſamme; on est à la - de 
l'auteur du crime, man er i Færd 
med at efterfoge Ophavsmanden til 
Forbrydelſen; faire la = de qe., føge efs 
ter Noget; anftille en Unberfogelfe af 
Noget; faire la - d’une fille, frie tif 
en Pige; s'occuper de =s sur un ob- 
jet, beffjæftige fig med Granbffning 
over en Materie: ce livre est plein de 
-S, benne Bog er fuld af interesfante 
Unberfsgelfer; il y a trop de - dans son 
style, der er for megen Kunſtlen, for 
meget Søgt i hans Stiil; un style sans 
-, en naturlig, ufunfilet Stiil; cette 
femme est mise avec —, benne Dame 
er flabt med en altfor føgt Smag. 

Recherché, e, p. ſogt; noie under» 
føgt, markelig, uſedvanlig Cv.); ubars 
beidet med ſtor Omhu; funftiet, altfor 
føgt; une parure -e, en rig men altfor 
føgt Pynt; une expression -e, et føgt, 
maniereret Udtryf; un homme -, et 
Menneſte, hvis Selffab er meget ſogt; 
(Sculp. og Peint.) une figure bfen 
-e, on ombyggeligt ubarbeibet Figur. 

Rechercher, v. a. føge igjen, paa 
Ny; foge ombpageligt, opføge, efter: 
fpore, gjennemføge, efterfee; anftille 

27 


Rec. 


Hinberfsgelfe om; føge at erbolde; 
frie til; onfle at omganes med; - 
les secrets de la nature, efterfpore 
Raturens Demmelighbeber ; il a -é 
tous les mémoires, ban bar giennems 
gaaet alle Memoirer; — la vie de q., 
anberfoge Ens Vandel; - la faveur 
de q., føge at erholde Ens Gunft; 
- une fille, frie til en Pige; tout le 
monde le recherche, Ale ønffe fang 
Selftab, at fee ham hos fig; (Peint. 
og Sculp.) ubarbeibe med Omhu, rette 
be minbfte Feil; (Man.) - un cheval, 
tilſtynde en Seft ved alle Slags Mivier. 
Rechercheur, m. Œfterfoger, Under: 
føger; Arbeider ved et Teglfteensværf, 
fom Hører til Ovnen Alt hvad ber 
bører til Sabrication af Tegifieen; * u. 
Rechigné, e, p. fuurmulenbe, knur⸗ 
vorn; fortræbclig af Ubfeenve. 
m. Guurmuleri, 
Let vredt Anfigt op. 


” Rechignement, 
Snurbornbeb. 
Rechigner, v. n. fre fuur ud, fœtte 
Rechoir, v. n. falde igjen; fig. faite 
tilbage i ſamme Sygdom el. til ſamme 
; ve 
Rechute, f. nyt Fald; ifær fig. Til⸗ 
bagefalb (til en Synd el. i en Sygdom). 
Récidive, f. Tilbagefald til en Feil ; 
prenez garde à la — vogt Dem for 
. oftere at begaae ven eil; en cas de 
=, i Tilfælde af Tilbagefald. 
Récidiver, v.n. begaae paa Ny en 
Brode; falde tilbage tif famme Feil. 
Récicf, m. (Mar.) en Skippers Ve: 
vis for Varers Modtagelſe. 
Récif, m. Stræfning af Skjær, Rev. 
Récipé, m. tægerecept; pl. des ré- 
Récipiangle,m.Bintelmaaler.[cipés. 
* Récipiendaire, s. Canbibat til en 
hoitidelig Optagelfe i et Samfund. 
Récipient, 2. (Chi.) Kar, hvori 
— af en Diſtillering opfanges; 
lasklokken over Luftpompen. 


418 


poilte Gubjectet forben eneerPræbicatct | 
ben anden og omvendt; (Math.) raison 


Réc. 


=, f.f. raison inverse ; s.m. Gjengjæld. 
Réciproquement, ad. gjenfidigen, 
omvendt. . 
Réciproquer, v. n. vife Gjengjæld, 
gjengjælde; pu. [Vox; blante paa Ry. 
Recirer, v. a. overftrpge pan Ny med 
Récit, m. Fortælling; sur le - 
qu’on m’en a fait, efter ben Beftrivelfe, 
fom man bar glort mig deraf; faire 
un grand - (el. de grands -s) de q…, 
fortælle meget Godt om En, tale me: 
get fordeelagtigt om En; (Mus.) Go 
loparti; Hovedſtemme i en Symphoni. 
Récitant, e, a. (Mus.) partie -e, 
Soloparti; ben, fom udfører Dovebs 
partiet, HSovebfiemme (partie concer- 
tante). [get efter Hukommelſen; p. u. 
Récitateur, m. En, fom fremfiger Jos 
Récitatif, m. (Mus.) Recitativ. 
Récitation, f. Gremfigelfe af Roget 
udenad; (Mus.)forebrag af etS&olopari. 
Réciter, v. a. fremlige Noget udens 
ad; fortælle; foredrage; (Mus.) udføre 
et Goloparti, fpnge el. ſpille en Solo. 
Réciteur, m. $ ortæller af Diftorier, 
fa. - éternel, fiebfomntelig Fortæller; 
p. u. ſtilbagefordrer Noget. 
Réclamant, e, s. (Jur.) Én, ſom 
Réclamateur, m. (Com.) Œn, fom 
tilbageforbrer Skib ef. Barer, fon 
man med Urette har bemægtiget fig. 
Réclamation, f. Tilbagetordring, 
Indſigelſe; être en —, bave gjort nd 
figelfe, bave tilbageforbret Roget. 
Réclame, m. (Fauc.) Raab el. Sig: 
nal, hvormed Falfen faites tilbage; 
f. (Impr.) Deel af et Ord nederſt paa 
Siden, hvorved Begyndelſen af næfte 
Side angives; (Libr.) fort Anmeldelſe 
af et fiterairt Arbeide; (Mus.) Ud⸗ 
gangéftrofe { Chor; (Th.) Gtifort. 
Réclamer, v. a. anraabe; tilbage 


Réciprocation, f. Mobtagelfe af|forbre; tale Eng Sag; (Ch) faite 


Gjengjæld (p. u.); (Phys.) Foran: 
bring I Penbulets Retning til Dagens 
forffjellige Timer, fom en Følge af 
Orandring af Centrum for Sorvens 
ravitet. [ſidigt Forhold. 
Réciprocité, f. Gjenſidighed, gien⸗ 
Réciproque,a. gjenfibig ; (Gr ) verbe 
=, Berbum, fom betegner en Handling, 
ber foregaaer mellem ts el. flere paa 
hinanden gfenØdigt virtenbe Gjenſtande; 
(Log.) propositions -s, Sætninger, { 


Hundene el. Falken tilbage; v. pr. Se 
- deq., beraabe fig paa En, fon fin 
Slægtning el. Beflptter ; v. n. ind 
vende, inbfige imod; - le secours de 
q, anraabe Œns Biſtand; — son do- 
mestique, forbre fin Tjener udleveret, 
tale hang Gag; - des meubles loués, 
tilbagefordre ubleiebe Meubler; - con- 
tre qc., proteftere imod Noget, befvære 
fig over Roget; - contre ses vœux, til 
bagefalve fine aflagte Løfter (om Munle). 








Réc. 419 Rec. 


Réclemeur, m. (H. n.) Ravn paa | Oplæsning af Vidners Ubfagn, for 
en afrifanff Drosfel. lat erfare, om ber Intet er deri at fore 
Réciamper, v. a. (Mar.) ifianbfætte ; andre; CE. F.) Befigtigelfe af et Skov⸗ 
en ſonderbrudt Daft el. Raaftang, . hug; (Pret) faire le - d'un inven- 
lægge en Skaal paa. [Siffegarn; p.u. | taire, underføge om Fortegnelſen over 
Réclare, m. (Pé.) Slagé tætmaffet et Snventarium er rigtig. ſpaa Ny. 
Réclinaison,f. (Astr. XSrabetal,bvors|  Recoller, v. a. fliftre el. fammentime 
med en Solſtive fjerner fig fra Peiten| Récollet, m. Granciffancrmunt. 
(fra ben verticale Linie gjennem Zenith). |  Récollette, f. Nonne, fom fulgte 
Réclinant, a, m. bruges fun i Mbir. | Grancifcanerorrenens Regel. 
cadran -, Solſtive, hvis Stilling fiers|  Récolliger (se), v. pr. famle fine 


ner fig fra ben lobrette Linie. Tanter; v. [fig. Samling. 
Récliner, v. n. fjerne fig fra ben| Récolte, f. Hoſt; det Indhoſiede; 

lodrette Linie (om Solfliver). Récolter, v. a. bofte, indhoſie. 
Reclouer, v. a. nagle igjen faft. Recommandsble, a. roesværbig, 


Reciure, v. a. bruges fun i l’in-|agtoærvig, anbefalelfesværdig. 
finitif og de fammenfatte Ziver: inbe:|  Recommandaresse (bære: recom- 
fpœrre, inbeflutte; v.pr. lufte fig inde. | manderesse), f. forhen Fœſtekone, fom 

Reclus, e, fnbefluttet, indefpærret; forſtaffede Ammer. 

il est — dans sa chambre, fan bolber| Recommandataire, m. en hæftet og til 
fig inde og feer Ingen; .. s. Ene⸗ | længere Arreft anbefalet Debitors Cre⸗ 
boer, Eneboerſte; Eremit; vivre comme | ditor. 

un —, leve fom en Œremit, itfe fee] Recommandation, f. Anbefaling ; 
andre Menneſter. Anfecife, Agtelfe; (Prat.) Anvfigelfe 

Reclusage,m. Fongſel; v. [bolig; v. | imod Losladelſe af en Arreftant, der 

Recluserie, f. Munfecclle, Eremit⸗ er hæftet paa Gorlangenne. 

Reclusion, f. Indefpærring; Fœngs⸗ Recommander, v. a. —& for⸗ 

i 





ling; Eremitbolig ; Celle. ; mane til; anbefale; mobfætte fig en 
Reclusionnaire, a. fom er dømt Arreſtants Losladelſe; anmelde fljaalne 
til Invefpærring, til Fongsling. Sager for Handlende, hos hvem ve 


Recocher, v. a. { Udtr. - la pâte, | funbe faldbydes; v. pr. anbefale fig; 
bante Deigen endnu engang meb ben j'ai recommandé à mes gens de vous 
flave Haand; p.u. obéir, jeg har paalagt mine Folk at 

Recogner, v. a. flaae fgjen ind; fig. | adlpde Dem; — le secret à q., ans 
tilbagedrive; - l’ennemi, flaae Fien- mode Œn om at bevare en Demmes 


ben tilbage (pop.). ligbeb; on lui a -é d'être sage, man 
Récognitif, ive, a. (Jur.) i Udtr. bar formanet ham til at opføre fig 
acte —, Anertjenbelfesact. vel; — q. au prône. anbefale Œn til 


Récognition, f. (Did.) Unberfegelfe. | Menighedens Underſtottelſe fra Præs 
Recoiffer, v. a. ordne igjen Hoved⸗ | bitefiolen ; fig. og fa. il a été bien -é 
pynten; fœtte Hovedtoiet igjen i Lave. | au prône, man bar fat Ondt for ham, 
Recoin, m. lille Krog, hemmelig | man bar fværtet ham hos hang Fores 
Krog, Smuthul; fig. les -s du cœur, | fatte; se - à q., anraabe Eng Bis 
Hjertets Lonkammer (i ævlere Stiil: flan, anbefale fig til En; se - de 
les replis du cæur). soi-même, anbefale 9 af fig ſelv, 
Récoler, v. a. forelæfe endnu en⸗ have faa mange gode Égenflaber, at 
ang for et Vidne ſammes Udfagn | man ingen Anbefaling behøver; pop. 
or Retten; CE. F.) cfterfee et Sfovs|se — à tous les saints et saintes du 
bug; (Prat.) - un inventaire, unber:| Paradis, anraabe alle Menneffer om 
føge om $Gortegnelfen over et Snven: | Beffyttelfe. belfe. 
tarium er rigtig. Recommencement, m, np Begyn⸗ 
Récollecteur, m. En, fom forfatter|  Recommencer, v. a. 0g n. begynde 
Samling af Love, el. foin ſamler Faeta. paa Ny, begynte igjen; - un élève, 
Récollection, f. (Thé.) Tankernes begynde en Eievs Underviisning igjen 
Samling. forfra; — un cheval, tage en Heſt paa 
Récoilement (Ac. récolement), m. |RNy i Sfole; c'est toujours à —, der 


27* 


Rec. 


er altid Roget at forandre, man maa 
altid begpnbe forfra, bet er fom om 
ber Intet var foretaget; — de plus 
belle, sur de nouveaux frais, begynde 
paa Ny forfra, meb flørre Iver end før. 

Recommenceur, se, s. Œn, fom al: 
tid begynder forfra; En fom altid 
gjentager det Samme. 

Récompense, f. Perou ; Len; 
Erſtatning; fig. fortjent Straf, Veder⸗ 
lag; il a obtenu la - de ses bons 
offices, ban bar erholdt Lønnen for 
fine gode Tjeneſter; pour -, til Er: 
flatning; il a eu la - de ses crimes, 
pan har faaet ben Straf, ban fortjente 
ør fine Forbrydelſer; en -, loc. ad. 
til Erſtatning, til Gjengjæld. 

Récompenser, v. a. belønne; ets 
flatte, ſtadeslosholde; fig. firaffe; v. pr. 
bolde fig ſtadeslos; - q. de qe. lonne 
En for Noget; - le temps perdu, 

jenvinbe ben tabte Tid, oprette det 
Rorfente. [fuldftændiggføre igjen. 

Recompléter, v. a. udfylde paa Ry, 

Recomposer, v. a. fætte fammen 
igjen; fammenfætte, udarbeide paa 

v; (Impr.) fætte paa Ny, fætte for: 
fra; (Chi.) ſamle igjen et Legemes 
abffilte el. affonbrebe Dele. 

Recomposition, f. Sammenfætning 
paa Ny; det paa Ny Gammenfatte; 
Omarbeidelſe; (Chi.) Gfenforening af 
et Legemes Dele; (Impr.) Omfet: 
ning forfra. [tælle; overregne. 

Recompter, v.a. tælle paa Ny, oms 

Réconciliable, a. fom fan forfones; 
bruges fjelbent uden med Regtcife: 
ces deux familles ne sont pas -s, 
bidfe to Familier ere ifte at forfone. 

Réconciliateur, -trice, s. En, fom 
forliger Ueniges Gorfoner, Gorfoner: 
inde; a. forfonenbe; une lettre -trice, 
et forfonenbe Brev. 

Réconcilietion, f. Sorfoning, For: 
ligelfe ; Gjeninbvielfe af en Kirke; 
- d'un hérétique à (avec) l’église, 
en Kjetters Gjenubfoning meb Kirken. 

Réconcilier, v. a. forlige, forfone ; 
bringe til at barmonere; v. pr. for: 
fone fig med En; ffrifte endnu ens 

ang før Communionen; - le tbé- 

tre avec la morale, bringe Theatret 
i Overeensſtemmelſe med Sabelæren; 
- une église, gienindvie en vanhelliget 
Kirke; - un hérétique à (avec) l’église, 
gienubfone en Sjetter med Kirken; 


420 


Rec. 


se - avec soi-même, forfone fig med 
fin Samvittighed. 

Réconduction, f. (Jur.) bruges fun 
i Udtr. tacite -, ſtiltiende Fornyelfe 
af en Forpagtningscontract paa famme 
Biltaar fom forben. 

Reconduire, v. a. følge En, fom 
bar aflagt et Beføg, ud tif Døren el. 
tif Bognø; ledſage Œn biem fra et 
Gelflab ; fa. jage En paa Døren 
(iron.)3 - une dame chez elle, følge 
en Dame bjem; - q. à coups de 
canne, jage En bort med Stokkeprygl. 

Reconduite, f. Ledſagelſe hjem fra 
et Selſtab; Bortviisning (tron.). 


Reconfesser, v. a. ffrifte En igjen, | 


flrifte En anden Gang. 


Réconfort,m.Æreft; v. [ftenbe (v.). 
“Réconfortant, e, a. fiprfenbe; trés 
Réconfortatif, 21. ſtyrkende Middel. 
Réconfortation, f. Styrkning. 


[paa Ry. | 
Reconfirmer, v. a. betræfte, befiprie 


Réconforter, v.a. ſtyrie; trefte (vu). 


Reconfrontation, f. (Pal.) Vidners 
gientagne Gremfilling med ben Ans 
klagede. 

Reconfronter, v. a. (Pal.) fremftille 
Vidner paa Ny med ben Antlagebe. 

Reconnaissable, a. fienbelig, let at 
gientjenbe. 

Reconnaissance, f. Gjenkjendelſe; 
fuldftændig Underføgelfe; Befjendelfe, 
Vedgaaelſe; ffriftiig Tilftaaelfe for en 
Modtagelſe; Erkjendtlighed, Taknem⸗ 
melighed; —— .Belonning 
Cp. u.); (Mil.) Recognoſcering; Trop⸗ 
peafdeling, ſom udforer en Recogno⸗ 
ſeering; le dénouement se fit par 
une -, Opløsningen ffete ved en Øjen: 
tienbelfes faire la — des lieux, noie 
unberfsge Localiteterne; avoir de la -, 
være erfjendtlig; témoigner sa —, bes 
vidne fin Erkjendtlighed; il m'a passé 
une - de la rente qu’il me doit, bon 
bar udfærdiget til mig en Tilſtaaelſe 
for Renten, ban ſtylder mig. 

Reconnaissant, e, a. erkjendilig, 
taknemmelig. 

Reconnaître, v. a. gjenfienbe ; noie 
unberfoge, iagttage; erfjenbe, inbfee; 
tilfiaae, betjenbe; vebfienbe, vedgaae; 
paaffjønne, være tatnemmelig for ; 
giengiæibe ; (Mil.) recognofccre; v. pr. 
gientienbe fig felv; gjentjende fine Ans 
ffuelfer i en Anden; orientere fig; 
gane i fig felv, inbfce at man bar 


Rec. 


feifet; befinbe fig; on reconnaît un 


écrivain à son style, man gienkjender 
en Stribent paa hang Stiil; on a 


reconnu son innocence, man far er 
tjendt, indſeet bang Uſtyldighed; il a 
reconnu sa faute, han bar vedgaaet, 
titftaaet fin Feil; il l’a reconnu pour 
son fils, ban bar vebtjenvt fig bam 
fom fin Søn; - un gouvernement, 
anerkjende en Negjering; - des bien- 
faits, paaflfønne Selgierninger; — un 
service, gjengjælde en Tjenefte; il se 
reconnait dans son fils, pan gjens 
fjender fig felo i fin Søn; ce manus- 
crit est si plein de ratures, que je 
ne puis my —, dette Haandſtrift er 
faa fuldt af udftrøgede Steder, at jeg 
ikte fan finde Rebe deri; il se recon- 
nut sur ses vieux jours, ban gif i fig 
felv paa fine gamle Dage; quand il 
vint à se —, ba ban tom til Beſindelſe. 

Reconnu, e, p. gjenfienbt; tilſtaget, 
vebfjenbt, anerkjendt; paaſtjonnet; ers 
jendt. [gienvinde. 

Reconquérir, v. a. gienerobre; fig. 

Reconquête, f. Gjenerobring; det 
Gjenerobreve; p. u. 

Reconstitution, f. Erhvervelſe af 
et nyt Laan til Afbetaling af et œl: 
bre, hvorved ben, font yder Laanet, 
inbtræber i ben forrige Panteeiers Ret. 

Reconstruction, f. Gjenoybpggelfe. 

Reconstraire, v. a. gjenopbpgge, ops 
bygge paa Ry. 

Reconsulter, v. a. fperge paa Ny til 
Raads; overveie paa Ry. 

Reconter, v. a. fortælle igjen. 

Recontinuer, v. a. fortfætte igjen 
hvad ber har været afbrubt; tage igjen 
fat paa. 

Recontracter, v. a. indgaae en For: 
pligtelfe paa Ny; paabrage fig atter. 

Reconvenir, v. a. (Pal.) indgive 
Gontraflage. 

Reconvention, f. (Pal.). Gontra: 
ſogsmaal; Contraklage fra ben An: 
klagede imod Anflageren. . 

Reconventionnel, le, a. (Pal.) an: 
gaaenbe el. henhørende til et Gontra: 
fagémaal. ſdelſe. 

Reconvocation, f. ny Sammenkal⸗ 

Reconvoquer, v.a. fammentaite paa 
Ny, ſamle anden Gang. 

Recopier, v. a. afſkrive igjen. 

Recoquiliement, m. Sammenrul⸗ 
ning, Rrumning. 


421 


Rec. 


Recoquiller, +. a. fammenrulle, om: 
boie, frumme; prov. il n’y a point 
de si petit ver qui ne se recoquille, 
ber gives ingen faa fige Fjende, fom 
fo tænfer paa at forfvare fig el. vife 
Gjengiælb, naar ban angribes. 

Record, m. Vidnesbyrd; inus. 

Recorder, v. a. gjentage hvad der 
ſtal læres; repetere (p. u.); fade uns 
berffrive af Vidner (i db. Betpbn. i le 
part.); v. pr. gienkalde i fin Hukom⸗ 
melfe; se - avec q., gjøre Aftale med 
En. [bedre paa Ry. 

Recorriger, v. a. rette igjen, fors 

Recors, m. en Retsbetjents Vidne 
el. Medhjelper. 

Recoucher, v.a. lægge igien { Sens 
gen; lægge igjen ned; — son ennemi 
å terre, flaae fin Sienbe igien til Jor⸗ 
ben; v. pr. gaac { Seng igfen. 

Recoudre, v. a. {pe igjen fammen. 

Recoulement, m. Flyden paa Ry; 
gfentagen Siening; Giennemſyn af 
Kort ved at late dem lobe gjennem 
Fingrene foran Lyſet. 

Recouler, v. a. fie paa Nys gien⸗ 
nemfee Kort ved at fabe bem løbe gien: 
nem Fingrene foran Lyſet; v. n. flyde 
paa Ny. 

Recoupage, m. (Mir.) Udjevning 
af be af Poleerbrættet paa Speilfladen 
efterfabte Spor. 

Recoupe, f. Gruus el. Affafb fra 
Steenhugning; Klidaffald ved Sigt: 
ning; anden Hoſlet. 

Recoupement, m. (Arch.) Snbryfs 
ning af en Muur for hvert Lag Steen 
for at frembringe flørre Faſthed. 

Recouper, v. a, fljære igjen; tilffjære 


paa Ny; tage igjen af (i Kort); (Mir.) 


borttage Ujevnhederne paa Speilfladen. 

Recoupette, f. Klidmeel; Meel, fom 
faaes af Klidaffald. 

Recourbé, e, p. ombølet, krummet. 

Recourber, v. a. ombsie, krumme 
Enden af Noget. 

Recourir, v.n. føbe igjen; anraabe 
om Hjælp, tage fin Tilfugt til, tye 
til; - à Dieu, anraabe Gud om Hjælp ; 
- aux remèdes, tage fin Tilflugt til 
Lægemidler; — à l’artifice, anvende 
Lift; - aux manuscrits, efterfee Haand: . 
ffrifterne: (Pal.) - en cassation, ap⸗ 
pellere til Gasfationéretten ; (Mar.) - 
un cable, unberbale et Toug. 

Recourre, v. a. befrie en Tange fra 


Rec. 


bem, fom føre bam bort; rive ud af 
Hænderne det, fom bæres bort; v. 
Recours, m. Tilflugt; avoir — à q., 
tye til En, fogg Hicelp bos En; (Jur.) 
Ret til at føgt Opreisning, Skades⸗ 
lséholbelfe; - en cassation, Appelles 
ring til Casſationsretten; - en grâce, 
Anſogning om Forandring el. Efter: 
givelie af en idomt Straf. 
Recousse, f. Befrielfe af en Fange, 
fom føres bort med Vold; à la -, 
loc. ad. befrier bam! v. 
Recousu, e, p. fammenfyet igjen, fyet 
paa Ny; des vers -s, ſammenflikkede 
ers. [gienerholdes. 
Recouvrable, a. (Fin.) fom tan 
Recouvrance, f. Gjenerprervelfe; v. 
Recouvrement, m (Sjenerboldelfe 


af bvad der er tabt; Gjenerbvervelfe 


af Helbreden; Snbbrivelfe af Tilgode⸗ 
havende; Kapfel (paa et Uhr); (Arch.) 
Sant paa en Tagiteen, hvorved ben 
griber fat i ben nœfte. 

Recouvrer, v. a. finde igjen, gjen: 
erholde, gienvinbe, faae igien; mobs 
tage Betaling; oppebære, invbrives — 
la santé, gienerholde fin Sundhed; il 
a recouvré la vue, han har faaet fit 
Syn igjen; — les impôts, inddrive 
Gfatterne. 

Recouvrir, v. a. tildætte paa Ny, 
bebæœtte igjen, overtrætfe igjen; fig. 
befmyttes v. pr. overtrættes pan Ry; 
formertes igjen; — un toit, lægge et 
Tag om; — un livre, -overtrætte en 
Bog igjen; - qe. de beaux prétextes, 
fliule Noget under fmutte Paaflud, be: 
fmytfe Noget; leciel se recouvre, Sim: 
len cvertræftes paa Ny. ſſpptte igjen. 

Recracher, v.a. fpytte igjen ud; v. n. 

Récréance, . f. (Dr.) foreløbig tif: 
faaet Npdelſe af en omtviftet gcifilig 
Snbtœgt; lettres de-, Tilbageat{veffe:: 
firivelfe for en Gefanbt ved et frem: 
med Hof; Sfrivelfe, en tilbagefaibt 
Geſandt modtager til fin Fyrſte fra 
Fyrſten, hos hvem ban var anfat. 

Récréancer, v. a. (Dr.) tilfiftre En 
Rybelfen afen omtviftet geiftlig Indtægt. 

Récréatif, ive, a. forfriſtende, mos 
rende, unberbolbenbe; fa. 

Récréation, f. Gorfrifining, Veder⸗ 
fvægelfe, Adſpredelſe; Hviletid, Gris 
time; l'heure de la —, cl. blot la -, 
Rritime, Legetime; prendre un peu 
de -, vederkvage el. forfriffe fig lidt. 


422 








Rec. 


Récrédentiaire, m. Interimsbeſidder 
af en omtviſtet geifilig Indtægt; p.u. 

Récréer, v. a. gienoprette, gieninb: 
føre, give en np Tilværelfe. 

Récréer, v. a. more, forngie, ab: 
fprebe, vederkvege; forfrifle; oplive. 

Récrément, m. (Méd.) Bœbfte, fom 
affonbres fra Blodet, faafom Sppyt, 
Galde o. desl. 


Récrémenteux,se,a.(Méd.jaffondret 


fra Blodet (om visfe Bœbfter i Legemet). 
Récrémentitiel, le, a. f, {. récré- 
menteux. LOypfmintaing. 
Recrépiment, m. ny Uvofpæfning; 
Recrépir, v. a. ubfpætte paa 9; 


opſminke; omarbeibe (om et fiterairt 


Arbeide); — un mur, afrappe igjen en 
Muur; - son visage, fminte fit An: 
fiat ſterkt; — un conte, fortælle en 
Hiſtorie paa en ny Maade, med For: 
anbringer ef. Tilfætninger.  Foybere. 
Recreuser, v. a. grave igjen, grave 
Recribler, v. a. fie om igjen. 
Recrier, v. a. og v.n. raabe igjen; 
ffrige pan Ny. 
Récrier (se), v. pr. ubbrybe i hote 
Strig af Beundring el. Overraſtelſe; 
erflære fig lydeligen imod Noget; se 


- contre une injustice, proteftere imod. 
en Uretfærvigheb: (Ch.) fordoble fin 


Gioen (om Sunde). 

Récrimination, f. Modbeſtyldning; 
user de —, fremfomne med Modklage. 

Récriminatoire, a. indeholdende en 
Mobtiage. 

Récriminer, v. a. fremføre Modbe⸗ 
ſtyldninger, fremkomme med Dobtiage, 
gfengjælde Sfielbéorb med Skjoldsord. 

Récrire, v. a. omffrive, ffrive det 
Samme flere Gange; befvare (et 
Brev; p.u.); fig. omarbeibe. 

Recroire, v. a. begynde igjen at 
troe paa Noget; p. u. 

Recroisetté, e, a. (Blas.) dobbelt: 
forfet Com Rors, hvis Grene ende fig 
i andre Korg). 

Recroître, v. n. vore igien. 

Recroqueviller (se), v. pr. ſtrumpe 
fig fammen.  [v. pr. tilfmubfe fia. 

Recrotter, v. a. tilfmubfe paa Ry; 

Récrouir, v. n. ubbisbes og begynte 
at raabne i Band (om Der el. Dany); 
(Orf.) onttoge Metaller. 

Recru, e, træt, udmattet; p. u. 

Recru, m. ny Opvært af en Sfor, 
fom er bleven afbugget. 


i 





Rec. 
Recrudescence, f. LL fæftig 
Tilbagevendelſe cl. Fornyelſe af en 


Sygdom. 

Recrue, f. Rekrutering; Ubffrivning 
af nye Soldater; Refrutter; fig. og fa. 
uventede Sjæfter. 

Recrutement, m. Udſtrivning af 
Soldater; Hvarving; Refrutering. 

Recruter, v. a. udſtrive Soldater, 
hværve; forfpne med Rekruter; rekru⸗ 
tere; fig. føge Tilhængere el. Bunds⸗ 
forvante; v. pr. forføne fig med Nes 
fruter. 

Recruteur, m. Troppeudſtriver; 
Hverver; a. capitaine-, Hvarverkapi⸗ 
tain. [Vei; punktligt, præcist; fa. 

Recta, ad. lat. ligefrem, ben lige 

Rectale, a. (An.) i Udtr. veine -, 
indvortes gyldne Aare. 

Rectangle, a. (Géo.) retvintlet; m. 
Rectangel, retvinklet Parallelcgram. 

Rectangulaire, a. f. rectangle. 

Recteur, m. Rector, Overbobeb for 
en Hoiſtole; forb. Overboveb for et 
Univerfitet; Sognepræft (i Bretagne); 
a. m. (Chi.) esprit —, en Plantes aro⸗ 
matiſte Subſtants. 

Rectificateur, m. Redſtab til at 
futtre ef. biftillere endnu engang (recs 
tificere) Lifører. 

Rectification, f. Berigtigelfe; (Chi.) 
Luttring, Ombiftillering ; (Gé0.)- d’une 
courbe, en frum Linies Tilbageforelſe 
til en ret Linie. 

Rectifier, v. a. berigtige, rette; 
bringe i den rette Form; (Chi.) luttre, 
biftillere paa Ny ; (Géo.) - une courbe, 
finde en lige Linie, fon i Længde foa: 
rer til en frum. 

Rectiligne, a. (Géo.) retliniet 

Rectitude, f. (Géo.) lige Retning, 
retliniet Egenſtab; fig. Rigtighed, For: 
nuftmæsfigheb; Redelighed. 

Recto, m. forfte Give af et Blad 
(modſat verso); pl. des —. 

Rectrograde, a. fom gaaer frem ab 
en lige Line. [Rector; pl. m. -raux. 

Rectorsl, e, a. henhørende tif en 

Rectorat, m. Rectorembebe, Rector: 
vœrdighed; en Rectors Embebétib. ſv. 

Reẽtorerie, f. et Sogns Forvaltning ; 

Rectorier, v. a. betale Pergaments⸗ 
afgift til Univerfitetsrectoren i Paris ; v. 

Rectrices, f. pl. fange Dalefjer, fom 
tjene til at fivre Fuglenes Flugt. 


423 


Rec. 


Rectum (um ubt. om), sn. (An.) 
Enbetarmen, Skidentarmen. ſbeviie 

Reçu, m. Ovittering, Mobtagelfes 

Reçu, e, p. mobtaget; antaget; 
vedtaget; des usagese-s, vedtagne 

Recueil, m. Samling. (Ste. 

Recueillement, m. Tanterneé Sams 
ling el. ubcelte Opmærffombed paa 
en enfelt Øjenfland; Sindets Fordy⸗ 
belſe i fig felv, Andagt. 

Recueillir, v. a. ſamle; indſamle; 
opfamie; hoſte; fammenbrage, com: 
pifere; udlede, flutte; tage vel imod, 
laane Huus; v. pr. famie fine Tans 
ter, fatte fig, henvende fin Opmark⸗ 
ſomhed paa en enfelt Gienftanb: fors 
bybe fig i fig felv, løsrive Sindet fra 
bet Jordiſte; - des fruits, inbfamie 
grugter; on y recueille beaucoup de 
blé, man avler der meget Korn; — 
les voix, famle Stemmerne; - une 
succession, faae en Arv; = les pas- 
sants chez soi, laane be Sorbireifenbe 
Huus, yde bem Ophold bos fig; - 
tout ce qu’il y a de plus beau dans un 
ouvrage, fammenbrage alt det Smufe 
fefte, der inbebolbes t et Vork; - ses 
esprits, famie fine Tanker; tout ce 
que j’ai pu - de son entretien, c’est. .…, 
Alt hvad jeg bar kunnet udlede af at 
tale med ham, er...; - du fruit de 
qe., hoſte Nytte af Noget; après s’é- 
tre —i, efterat have ſamlet fine Tan⸗ 
fer, efterat have befinvet fig. 

Recueilloir, m. (Cord.) Rebffagers 
værttøt til at fpinbe flere Snore ſam⸗ 
men. [bage igien; brænde igjen, udglode. 

Recuire, v.a. foge paa Ny; opfoge; 

Recuisson, f. gfentagen Rogning: 
(Glac.) Ophedning af Glasfet t en flær 
Ild; Glasfets langſomme Afføling. 

Recuit, m. Udglodning, Ubbrænbing 
(Operation, hvorved Metaller hærdes). 

Recuit, e, p. omfogt; kogt ſtærkt; 
bagt igjen; udglødet; (Méd.) bærbet, 
ſtyrknel Com Vadſter). 

Recuite, f. Metallers Uvglebning; 
pl. oftagtige el. ſmoragtige Dele, ſom 
afſondres fra Vallen efter at ben førfte 
Of er uddraget af Melfen. 

Recuiteur, m. (Mon.) Læredreng, 
fom ubgleber Metalffiverne til Myn⸗ 
terne. 

Recul (1 ubtale8), m. Ranons TÅ 
bageleb efter at være affpret; (Horl.) 


Rec. 


échappement à -, tilbagefpringenbe 
Hagebjul el. Stoppehiul. | 

Reculade, f. Tilbagerykning; TIL 
bagerullen; fig. og fa. Zilbagegang, 
Ti evigen Udfættelfe af en Gags 
endelige Afgjørelfe. 

Reculé, €e, p. ſtodt tilbage; fig. 
fjernt; fraliggende; le temps le plus 
-, ben fjernefteTid; être bien —, være 
langt tilbage i Runbffaber, i Uddannelſe. 

Reculée, f. bruges fun i Udtr. feu 
de —, ftœrt Sib, fom ffræmmer til: 
bage; p. u. | 

Reculement, m ilbageryptning : 
Tilbagevigen ; (Man.) Robbelrem (Deel 
af Geletsiet til en isrebeft). 

Reculer, v. a. rytte tilbage, flyde el. 
brive tilbage; fig. fjerne, forfinte, fors 
hale; v. n. gaae tilbage; fig. gane 
Krebsgang; vige, give efter; udfætte, 
træffe i Langdrag; v. pr. trætte fig 
tilbage; træde tilbage; - une mu- 
raille, vyffe en Muur længere ud; 
= les frontières, udvide Grœnbferne; 
cet évènement l’a fort -é, benne Be⸗ 
givenbcb bar fat ham meget tilbage; 
il recule ses payements d’un mois, 
ban uvfætter fine Betalinger en Maa⸗ 
ned; il ne recule jamais, on ne l’a 
jamais vu —, ban viger aldrig; ban 
holder faft ved fine Meninger; il ne 
recule à (devant) rien, Sntet for: 
maaer at affirætfe ham; ban paatager 
fig ethvert Arbeide, der forbres af 
ham; prov.reculer pour mieux sauter, 
give efter for Dieblikket for fiben at 
vinde befto ſtorre Fordeel. 

Reculons (à), loc. ad. baglænbs; 
aller à —, gane Krebsgang. 

Récupérable, a. fom fan gienerpol: 
beg, fom fader fig gfenoprette. 

Récupération, f. (Astr.) en Stjer⸗ 
neg Gjenerboldelfe af Lys, idet ben 
ubtræber af en Formorkelſe. 

Récupérer, v. a. gjenerbolte; bru⸗ 
ges ifær fom v. pr. faae fit Tab gjen: 
oprettet. [mer hos Blikkenſlageren. 

Récurage, m. Sturing; Skurekam⸗ 

Récurer, v. a. ſture; renſe paa 
Ry; (Vign.) omhagge et Biinbjerg tres 
bie Gang. 

Récurrent, e, a. (An.) tifbagelss 
bende; nerf -, Nerve, fom løber ud 
t flere Grene 1 Mufflerne om Stems 
meridfen; (Poé.) vers -s, Vers, der 
lœfes bagvendt. 


424 









Red. 


Récusable, a. ſom ber fan indven⸗ 


des imod, fortafieligs juge —, en 
Dommer, fom man gjør Indfigelfe 
imod. [juge, en Dommers Ifteantagelfe. 


Récusation, f. Forkaſtelſe; — d’un 
Récuser, v. a. gjøre Suofigelfe imot, 


ercipere imod; betragte fom mistœn: 
kelig, forfafte; v. pr. vige fit Sæde, 
afbolbe fig fra at domme i en Sag. 


Rédacteur, trice, s. Udarbeider af 


en Afhandling, Forfatter til friftlige 


Ovfatfer; Udgiver, Redacteur; ogf. a. 
le gérant -, ben anfvarbavende Re: 


bacteur. 


Rédaction, f. orfattelfe af en ffrifts 
Artitel, Ubarbeivelfe el. Samling 


fi 
a en Avis, Revaction. 


Redan, m. (Fort) Fæftningslinie | 


beſtaaende af inds og ubgaaenve Vink⸗ 
ler; (Minér.) trappeformig Steenfat: 


ning i et Skiferbrud. [banbfe paa Ry. 
Redanser, v. a. og n. dandſe igjen ; 
Redarguér, v. a. bable, lafte, giens | 
nembegles v. [v. p. u. 
Rédargution, f. Replit i en Strid, 
Reddition. f. Overgivelfe (af en 
Fæftning); - de compte, Indlevering 
af en Regning til Cfterfpn. 
Redditionnaire, a. fom er pligtig 
tif at aflægge Regnſtab; p. u. 
Redébattre, v. a, beftribe paa Ny, 
forfegte igjen. [yttre igjen. 
Redéciarer, v. a. erklære igjen, 
Redédier, v. a. tilegne igjen; ints 
vie paa Ny. [igjen av. 
Redéfaire, v. a løfe igjen, fille 
Redéjeüner, v.n. fpife igjen Frokoſt. 
Redélibérer, v.a. overveie pan Ry, 
tage igjen under Overveiclfe. 
Redélivrer, v. a. befrie igjen. 
Redemander, v. a, forlange igjen, 
anføge igjen om; tilbagefordre, fræve 
atter. et Sten. 
Redemeurer, v. n. boe igjen paa 
Redémolir,. v. a. rive ned igjen, 
fløife igjen. 
Rédempteur, m. Forloſer. 
Rédemption, f. Menneſtenes Forlød« 
ning ved J. €. ; la - des captifs, driftne 
Fangers Udlosning fra tyrkiſt Slaveri. 
Redent, m. (Arch.) Afſats i en 
Muur, fom er opført paa ct ujævnt 
Terrain; pl. (Mer.) Subfnit, hvorved 
visfe Dele af Sbstemmeret famies. 
Redépécher, v. a. affærbige igjen 
i Daft, affenbe paa My. 


Red. 


Redescendre, v. n. flige igjen ned, 
gaae ned igjen; v. a. tage igfen neb. 

Redessiner, v. a. tegne om igjen, 
tegne paa y. 

Redevable, a. ſom endnu ſtylder 
Noget; flyldig; il lui est - de cent 
risdales, ban ffylber ham endnu buns 
brebe Rixdaler; il Ini est — de tout, 
ban bar bam at taffe for Alt;... s. 
Styldner; je suis votre —, jeg er De: 
reg Sfyloner. 

Redévaler, v. n. fige igjen ned ; 
v. a. fœnte mere ned; p. u. 

Redevance, f. Afgift; Landgilde; - 
en blé, Kornafgift. 

Redevancier, ère, s. Mand el. Ovin: 
be, fom bar en aarlig Afgift at fvare; v. 

Redevenir, v. n. blive igjen. 

Redévider, v. a. afbafpe igjen. 

Redevoir, v. a. vœre endnu ſtyldig, 
ftaae tif Reft med; il lui redoit dix 
risdales, ban ſtylder ham endnu ti 
Rixvaler. 

Rédhibition, f. (Jur.) Paaftanb 
om et Kiobs Ophavelſe formebelf 
Beftaffenberen af bet Kjobte; Tilba⸗ 
gegivelfe. 

Rédhibitoire, a. (Jur.) bevirfenbe 
Ophavelſe af et Kiob; cas —, Tilfælde, 
hvori Kjøbet gaaer tilbage. 

Redicter, v. a. bictere igjen. 

Rédiger, v. a. affatte, oplætte, fors 
fatte; ſamle, ordnes fatte fort, gien: 
give i faa Ord; - un journal, famie 
el. redigere et Tidsffrift. 

Rédimer (se), v. pr. løstjøbe fig, 
befrie fig fra (ifær om Spørgsmaal 
for Retten og om Forurettelfer). 

Redingote, f. forb. fang og viib 
Overtiole tif Ridetoure i Kulde el. 
flet Beir; nu: Frakke; Fruentimmer⸗ 
Morgentiole, ſom er aaben foran fra 
øverft til nederft. | 

Redire, v. a. fige igfen, gientage,; 
efterfnaîte; fortælle hvad der er meb: 
beelt i Fortrolighed; bable, ubfætte 
paa (i d. Betydn. fun i Piaf. og med à); 
it redît toujours la même ch., fan 
fortæller altid bet Samme; il trouve 
à — à tout, ban finder at uvdfætte paa 
- Ait; il y a beaucoup à - à ce compte, 
ber er meget at indvende imod benne 
Regning. . 


p 
Rediseur, se, s. Gjentager, Efter: | flulle igien begynde at brifte ? 


fnafter, Vrobler; Sladderhank; fa. 


425 


Red. 


Redistribuer, v. a. uddele igien; 
fordele paa Ny. (Fordeling. 

Redistribution, f. np Uddeling, ny 

Redite, f. Gjentagelfe; tomber dans 
des -s ennuyeuses, forfalde tif kjed⸗ 
ſommelige Gjentagelfer. 

Rediviser, v.a. inddele paa Ry. . 

Redompter, v. a. undertvinge igjen. 

Rédondance, f. overflødig Ord⸗ 
ſtrom, Bivtisftigheb i Tale; Fyldekalk. 

Rédondant, e, a. overflødig (om 
Ord og Udtr.); un style —, en pleos 
nañiff Stiil. 

Rédonder, v. n. være overflødig; 
have Overflodighed paa; cette épi- 
thète rédonde (bedre: est une ré- 
dondence), bette Tillægdord er overs 
flebigt; ce livre rédonde de passages 
connus, benne Bog er overfyldt af 
betjendte Steder. 

Redonner, ©. a. tilbagegive; gjens 
ive; v. n. forfalde igjen til, hengive 
g paa Ny til; angribe paa Ny; v.pr. 

igjen hengive fig til, igien tage fat 
paa; il a redonné du courage aux 
troupes, fan har gjengivet Tropperne 
Mod; - dans quelque faute, forfalde 
igjen til en el. anben Fell; - dans le 
piège, løbe igjen i Snaren; la pluie 
redonne de plus belle, Regnen bes 
gynber igjen flærtere end forben; se 
- aux affaires, igjen tage fat paa fine 
Forretninger. 

Redorer, v. a. forgylde igien; oms 
forgylde; poe. belyſe paa Np. 

Redormir, v.n. ſove ind igfen. 

Redorte, f. (Blas.) Bibiegreen, fnoet 
i form af Winge. ift. 

Redoter, v. a. give en ny Med⸗ 

Redoublé, e, p. forvobiet: forftærs 
tet; forøget; (Mil.) pas -, forceret 
Marſch; (Poé.) rimes -es, flere lige 
paa hinanden følgende Riim. 

Redoublement, m. Fordobling, For: 
øgelfe, Tilvært. 

Redoubler, v.a. fordoble; gientage 
ftærfere; forøge meget; fætte nyt Foer 
i; v. n. tiltage; — ses efforts, fordoble 
fine Anftrængelfer; - de soins, fore 
boble fin Ombu; le froid a -é, Ruls 
ben er tiltaget meget; - de jambes, 
fordoble fine Skridt, gaae fiærtere; 

op. voulez-vous -? vil De, at vi 


Redoul,m.(Bot.) Sumach, Træ, hvis 


Redissoudre, v. a. oplofe pan Ny. Bark brugeg til Berebning af Rorbuan, 


Red. 


farlig. | 

Redoute, f. Standfe; offentligt 
Sted, Hvor ber enten banbfes eller 
holdes Haſardſpil. 

Redoutée, f. (Bot.) Slags Katoſt. 

Redouter, v, a. frygte meget; se 
faire —, gjøre fig frygtet.  [fangf. 

Rådre, m. (Pé.) ftort Net til Silde⸗ 

Redresse, f. (Mar.) Rabbeltoug, 
hvormed Stibe igfen reiſes over Ende. 

Redressement, m. Udjevning el. 
Ligegioren; Reigning, Ovfilling; fig. 
Berigtigelfe, Raaben Pod paa. 

Redresser, v. a. gjøre lige, rette; 
reife paa Ny, opſtille igjen; føre igjen 
paa rette Vei (p.u.); fig. revfe, vife 
til Rette (p.u.); bebrage, ſnyde (inus.); 
v.pr. reife fig igjen op; folde fig lige; 
fig. vette fig; - un jugement, berig: 
tige en Dom; - les griefs, gjøre Uret: 
færdigheder gode igien; = les torts, 
gjøre Feil gobe igjen; fomme Undertryfte 
til Djælp (fa.); redressez-vous, fold 
Dem rant; elle commence à se—, el.elle 
seredresse, fun pynter fig omhyggeli⸗ 
gere end før; (Tann.) - les peaux, ud: 
fpænde Stinbene og ffrabe bem igjen. 

Redresseur, m. bruges fun i Udtr. 
- de torts, vandrende Ridder, ſom 
føgte at fomme ben Undertryfte til 
Hjælp; fa. og iron. En, fom retter 
altid paa Andre og lafter Alt. 

Redressoir, m. Ranbefisberbammer 
til at rette Buler. | 

Redü, m. Reftance; p. u. 

Réductible, a. fom lader fig rebu- 
cere til mindre Dele (om Maal, Mynt 
el. geometriſte Figurer); (Chir.) fom 
fan bringes tilbage i fin normale 
Stilling (om Beenbrub 0. besl.). 

Réductif, ive, a. (Chi.) reducerende, 
oploſende. 

Réduction, f. Formindſtelſe; Ind⸗ 
ſtrenkning: il a subi bien des -s, ban 
far giennemgaaet mange Indſtrænknin⸗ 
ger; Unbertvingelfe ; 

eregning til andre Penge el.Størrelfer, 


426 


Redoutable, a. frygtelig, ffrættelig, | Pimpossible, à Pabsurde, Beviis ben: 


Réd. 


fra det Mobfattes Umulighed el. 
Urimelighed. 

Réduire, v. a. node, tvinge til; un: 
berfafte, undertvinge, erobre; bringe 
til Lydighed; afrette (en Heſt); for: 
anbre, forvandle; omfætte; nedfætte, 
forminbffe, indſtrenke; (Géo.) rebu: 
cere en geometriff Figur til en lig» 
nende, men mindre; (Peint.) eftertegne 
i famme Forhold men efter en mindre 
Maaleſtok; (Chir.) bringe en Deel af 
Legemet tilbage til dets normale £cie: 
(Chi.) adſtille Salvfpren (Oxpdet) fra 
et Metal; v. pr. indffrænfe fix til; 
føres tilbage til; formindſtes; oploſes; 
undertvinges; bringes tif at adlyde; 
à quoi me réduisez-vous? bvortif nøs 
ber De mig? - q. au silence, tvinge 
En til at tie; — sous ses lois, un: 
berlægge fine Love, unberfafte; - une 
maison en cendre, lægge et Duus 
i (forvandle det tif) Aſte; - une ville 
en poudre, ødelægge en By aldeles ; 
fig. = q. en pondre, flaae En aldeles af 
Marfen ; tage Luven fra ham ; gjendrive 
fam fufblomment ; - un royaume en | 
république, forvandle et Kongerige til 
Republit; -— à la raison, bringe til For⸗ 
nuft; - sa dépense, inbffrœnte fin Ud⸗ 
gift; -les pensions, forminbffe Raabeës 

averne: - son avis, udtrykke fin Mening 
i faa Ord (v. hellere: résumer); son 
discours se réduit à prouver, hans 
Tale gaaer ud paa at vife; la jeu- 
nesse ne se réduit pas aisément, 
Ungdommen bringes iffe let tif For: 
nuft, lader fig tffe {et boic; prov. - 
q. au petit pied, fœtte En paa final 
Roft; (Arith.) - les fractions en en- 
tiers, forvandle Brofer til hele Tal; 
(Chir.) - une luxation® bringe et Lem, 
fom man far forvrebet, igjen i Led. 

Réduit, m. lille Bolig, Braa; Til: 
flugtsſted; Samlingsſted (v.); (Fort.) 
lille Skandſe, lille D alomaaneert af: 


entenedfættelfe, | fonbret ved en Grav fra et ſtorre Bart. 


Réduit, e, p. forminbffet, inbffrœn: 


—Aãa— Reducering af ket, tilbageført; nobtivungen, underka⸗ 
l 


en igeometriff Figur til en minbre lig: 
nende; (Peint.) Tegning efter en mindre 
Maaleftot; (Chir.) et Lems Tilbage: 
bringelfe til dets normale Stilling; 
(Chi.) Metallers Udſondring; (Mar.) 
quartier de -, Rude⸗Qvadrant; - de 
route, Gourfens Robling; (Log.) - à 


filet; vous êtes trop — De er altfor 
inbffræntet, De boer for indffræntet; 
le voilà bien —, ban er fommen me: 
get tilbage, i trange Kaar; carte —e, 
Rort, hvis Bredegrader tiltage el. af: 
tage i Forhold til Affiriben fra Polen. 


Réduplicatif, ive, a. (Gr.) fom 





Réd. 


427 


Réf. 


tjener til at fordoble; fom antyber en |(Cuis.) = de la viande, fætte Kjød 


&orvobling, en Gfentagelfe; s.m. Ord, 
fom antyder en Fordobling. 

Réduplication, f. (Gr.) Gientagelſe 
af en Stavelfe el. et Bogftav. 

Réédification, f. Gjenopbyggelfe. 

Réédifier, v. a. gjenopbygge, gjens 
opføre. 

Rééditeur, m. Gjenudgiver; p. u. 

Réédition, f. ny Udgave. 

Réel, le, a. virfelig; (om Perſo⸗ 
ner) fanboru, tilforlabelig; (Jur.) sai- 
sie —le, Beflaglæggelfe paa urerlige 
Eiendomme; taille -le, Afgift af 
Grunbeienbom; offre -le, Bud, fom 
gisres i rede Penge; s. m. det Birfes 
lige, det Sande. [Udvælgelfe. 

Réélection, f. Gfenvalg, gjentagen 

Rééligibilité, f. Œgenflab at funne 
vælges paa Ny. (Ry. 

Rééligible, a. fom fan vælges paa 

Réélire, v. a. vælge atter, vælge 
paa Ry. 

Réellement, ad. virfeligen, ſande⸗ 
ligen; (Jur.) saisir —, lægge Beflag 
paa urørlig Gienbom [frembringe igjen. 

Réengendrer, v. a. avle paa Ny, 

Réer, v. n. f. raire. 

Réexaminer, v. a. prøve el. under: 
føge paa Ny. [udforſel. 

Réexportation, f. (Com.) Gjens 

Réexporter, v. a. (Com.) udføre 
igjen hvad ber er blevet indført. 

Réesposer, v. a. ubflifle paa Ny. 

Refâcher, v. a. gjore igjen vreb. 

Refaçonner, v. a. omforme, forme 
paa y. 

Réfaction, f. (Com.) Œftergivelfe 
i Told af bavarerebe Varer; Nedſaet⸗ 
teife i Prifen paa Varer, der enten 
have lit Skade, eller iffe befindes 
fvarende til Beſtillingen m. H. til 
Maal el. Reffaffenber. 

Refaillir, v. n. gjøre pan Ny Fallit, 
fallere anden Gang. 

Refaire, v. a. gjøre om igjen, gjøre 
paa Ry, begynde for fra; omarbeibe, 
iftandfætte, udbedre ; give nye Kræfter, 
flyrfe igjen; pop. bedrage, optrætte; 
(Jeu) give om igjen; v. pr. fomme 
fig, komme igjen til Rrœfter; forvinve 
fit Fab; si c'était à —, je ne le fe- 
rais pas, hvis det var muligt at be: 
gynbe forfra igjen, vilde jeg ttfe gjøre 
det; je commence à me -, jeg bes 
gynver at komme igjen til Kræfter; 


e 


igjen over Ilden el. lade tet optoge 
paa Ry. [omgføre ef. begpnve forfra. 

Refaisable, a. ſom lader fig igjen 

Refaisage, m. (Tana.) Neblægnin 
af Huder i Garvertulen med vobbe 
Garverbart, 

Refait, e, p. omgjort, omatbeibet, 
iſtandſat; flyrfet; cheval —, en ødelagt 
Heſt, fom man bar foret og udhvilet 
i nogen Tid; bois — vel tilbugget 
tømmer. 

Refait, m. (Jen) uafgjort Spil, fom 
begynder igjen forfra; (Ch.) nye 
Takker paa en Hiort. [Sang. 

Refaucher, v. a. flane Græs anden 

Réfection, f. Maaltid I et Klofter; 
Aftanviettelfe ef. Udbedring af en 
Bygning (v). Let Riofter); p.u. 

Réfectionner, v.n. holde Maaltid (i 

Réfectuire, m. Spiſeſtue i et lc: 
fier el. en Rofigængeranftalt. 

Réfectoral, e, a. angaaende @pifes 
fluen el. Beværtningen i et Kloſter. 

Réfectorier, ère, s. Taffeldæfter, 
Taffelbatterfle i et Riofter. 

Refend, m. mur de -, Skillerums⸗ 
muur; bois de -, Brænde, fom er 
fauget paa langs (mobf. bois de brin); 
mur à -s, Muur mob Gurer, fom ans 
give Steenfagene; des -s, Binbefteen. 

Refendoir, m. Redſtab, hvormed 
Afſtanden afpasfes mellem Tænderne 
i en Karte. 

Refendre, v.a. klove paa Ny, ſpalte 
igjen; fauge paa langs. 

Refendret, m. Jerntile i Sfiferbrub. 

Référé, m. en Dommers aflagte 
Beretning. 

Référendaire, m. Referenbarius, 
Caneelliſt, fom aflagde Beretning om 
be tagne Beſtemmelſer m. D. til de 
indfomne Sager; nu: Ordforer i 
Rentetammeret, 

Référer, v. a. henføre tif, tillægge, 
tilſtrive; v. pr. bave Henſyn tif, bens 
bolde fig til; v. n. foredrage, fores 
bringe, referere; — le choix à q., overs 
lave En Valget (v.); ce passage se 
réfère à celui qui est ci-dessus, bette 
Sted figter til det ovenfor; (Prat.) - 
le serment à q., henholde fig til ben 
Ed, fom aflægges af en Anden, flyde 
Even tilbage paa en Anden; il faut 
en = à la Chambre, man maa fores 
brage det for Kammeret. 


Ref. 


Refermer, v. a. lufte tif igjen. 
Referrer, v. a. beflaae igjen. 
Refèter, v. a. feire igjen, helligholde 
igjen. [bobbelt Falts. 
Refeuiller, v. a. (Men.) gjøre en 
Refeuilleter, v. a. giennemblade 
endnu engang. ” 
Refeuillure, f.(Men.) bobbelt Falts. 
Reficher, v. a. flaae ind igjen, fætte 
ind igien; (Mac.) overfiroge Kurerne 
ten Muur. [fammen, blive igjen tyk. 
Refiger (se), v. pr. løbe igjen 
Ref, m. (Com.), meget fiin fpanft 


Refixer, v. a. faftfætte igjen, be: 
flemme igjen; opflaae igjen (fin Bo: 
lig); v. pr. nedfætte fig igjen. 

Reflamber, v. a. holde igjen over 
Ilden; fvie igjen; v. n. blusſe op paa 

Reflatter, v. a. fmigre igjen. INyp. 

Réfléchi, e, p. tilbagetaftet, tilbage: 
ſtraalet; overlagt, overveiet, gjennem: 
tæntt; betæntfom; (Gr.) verbe — ve: 
flerivt (tilbagevirfenbe) Serbum ; (Bot.) 
tilbageboict (om Grene og Blade); 
opinion peu -e, lidet overvejet Me: 
ning; crime —, overlagt Sorbrybelfe ; 
homme —, betæntfomt Menneſte. 

Réfléchir, v. a. kaſte tilbage; give 
Gjenſtin; v. n. tifbagetafte Straaler, 
fpringe tilbage; fig. falde tilbage; overs 
veie, overlægge, overtænfe; v. pr. fa: 
ftes tilbage, reflecteres, affpeiles; gien⸗ 
lyve; (Gr.) virte tilbage paa Sub: 
jectet; la gloire des grands hommes 
réfléchit son éclat sur leurs déscen- 
dants, flore Mænds Sæder fafter et 
Gienſtin af fin Glands over Gfter: 
fommerne; la honte de cette action 
réfléchit sur sa famille, @fammen 
af benne Handling falder tilbage paa 
bang Familie; le ciel se réfléchit dans 
le lac, Dimien fpeiler fig i Søen. 

Réfléchissant, e, a. ttilbagetaftenbe; 
tilbageſtraalende; fig. overvejende, ef: 
tertænfenbe. | 

Réfléchissement, m. Tifbagefaften; 
Tilbageſtraalen; Gjenflin ; Gjenlpd. 

Réfecteur, a. m. tilbageftraaienbe; 
miroir, Refleriong©peil; s. m. Res 
flexions⸗Speil, Reflectiongs Plate, Res 
flector. 

Réflective, a. f. vvervetet ; résolution 

Reflet, m.(Peint.)Gjenffin; Gienflær. 

Refiéter, v. a. fafte Lys el. Farve 
tilbage paa en anden Øjenftand, give 


[-, overveiet Beffutning. | felfe af Misbrug; la - des monnaies, 


428 * Réf. 
Gienſtin el. Gjenſtjer; v. pr. fafte 
tilbage, tilbageftraale. (Ufo. 


Refleuret, m. anden Sort fpanit 
-Refleurir, v. n. biomfire paa Ry; 
fig. gienbiomfire, fomme paa Ny i 
Flor og Anſeelſe. [tilbageftraalet. 
Réflexe, a. bevirfet ved et Gienſtin; 
Réilexibilité, f. (Phys.) Œgenffab hos 
et Legeme, ifølge hvilken dets Straaler 
funne tifbagetaftes. 
Réflexible, a. (Phys.) fom er i Stand 
til at faftes tilbage (om Straafcr.). 
Réflexif, ive, a. tilbageſtraalende. 
Réflexion, f. Tilbagekaſtning; if 
bageftraalen ; fig. Œftertante, Overlæg, 
Overveielfe, alvorlig Betragtning; agir 
sans —, handle uden Œftertanfe, uden 
Overlæg; un homme de =, et be: 
tœntfomt Mennefle, fom handler meb 
Overlæg; toute - faite, efter at have 
taget Alt i Betragtning; réflexions 
morales, moralfle Tanker, moraifle 
Betragtninger. 
Refluer, v. n. flyde tilbage, ſtromme 
tilbage; fig. udbrede fig over. 
Reflux, m. Ebbe; fig. i Forbindelſe 
med flux: Omvexling. 
Refonder, v. a. (Prat.) bruges fun 
i Udtr. - les dépens de contumace, 
erfiatte Omtofiningerne foraarfagere 
ved en Mbeblivelfe fra et Møde. | 
Refondre, v. a. omfløbe, omfmelte; 
fig. omarbeïite ; omdanne; foranbre 
Ens Charafteer, Eng Sæder og Sæt: 
vaner; fa. je ne puis me —, jeg fan 
ikke omſtobe mig; il faudrait le —. 
han er uforbederlig. 
Refonte, f. Omfisbning, Omfmelt: | 
ning; fig. Omarbeibning. 
Reforgement, m. Omfmebning. 
Reforger, v. a. omfmebe. 
Réformable, a. fom fan el. bør for: 
bedres; fom maa forandres el. afffaffes. 
Réformateur, trice, s. Sorbebrer, 
-inbe; Ombanner; Reformator; s'é- 
riger en —, faire le —, optafte fig til 
Reformator; give fig af med at vette 
paa Anbre. 
Réformation, f. Forbedring; ag 
flaffelfe; Gorbebring af Religionen 
Reformation; la - des abus, Afſtaß 


Ompræguing af Mynter. 

Réforme, f. forbebring, bedre Ind 
retning; Afſtaffelſe af Misbrug; Gjen 
indforelſe af ben gamle Difeiplin i ct 





Réf. 429 Réf. 


Slofier, Indførelfe af ben proteftans| (Art) £abningens Indſtodning i Ka⸗ 
tiffe Religion; proteftantiffe Lære; Gor: | nonen; (Mar.) Bandets Tilbageſtrom⸗ 
andring i Levemaade, regelmædfigt | men. 
Levnet; Troppers Aftalfeife; Afſted til| Keſouler, v. a. valke igjen; ſromme 
en Soldat, fom er bleven uſtikket til | tilbage, flyde tilbage; le vent refoule 
Tijenefte (vof. congé de -); Reducs | la fumée, Vinden flaner Røgen tils 
tion af Œmbebéperfonalet; Formint- | bage; (Art.) ſtode Ladningen ind med 
ſtelſe i Perfonalets Antal; Indfrænt Kanonladeſtokten; (Mar.) - le Courant, 
ning i et Huus; Afmpnfiring af Sefte, | vinde mod Strømmen; - la marée, 
deres Casſation, pl. afmynfirebe el. | feile imod Strømmen; - une cheville, 
casſerede Heſte; embrasser la —, an: | jage en Bolt ud; pompe qui refoule 
tage Proteſtantismen; il vit dans une | l’eau, Trykpompe. 
grande —, ban fører et meget firængt|  Refouloir, m. (Art.) Ladeſtok tif en 
Levnet; il s'est mis dans (à) la -,| Ranon, Anfætter; (Mar.) Tougvifter. 
ban har begyndt en orventligere Leve: Refourbir, v. a. polere igjen, pubfe 
maabe; il a fait une grande — dans | 6p igicn. [v. pr. forfgne fig paa Np. 
sa maison, fan har gfort flore Ind. Refournir, +. a. forføne igjen; 
ffrænfninger { fit Ouus; la - des Réfractaire, a, oprorſt, gjenftridig ; 
monnaies, Mynteré Zilbageførelfe til | (Chi) foin vanſtelig lader fig fmelte; 
deres fande Værdi (v.). s. mm, Bærnepligtig, der ifte vil gjøre 
Réformé, e, p. omdannet, forbebs Æjenefte; Geiftlig, fom ille vilde af: 
ret; aftaffet; le cutte —, Proteftan: lægge Ed til ven civile Svrighed 
tismen; officier —, neige Offieier | (prêtre insermenté). [firaalerne. 
paa halv Gage; s. Zilbænger af Pro: Réfracter, v.a. (Phys) bryde Lys: 


teſtantismen, Proteftant. Réfractif, ive, a. (Phys.) ftraale: 


KRéformer, v. a. omdanne, omfornte, 
rette, forbedre; afffaffe; inbfirænte: — embringende en Straales 


ige, aftatte; afmynſtre el. caé: [ning. 
Aerz, HE ls tete fg;| Réfraction, f. (Phys.) Straalebryd⸗ 
fore en —5 — Levemaade; - les gi éfractoire, f. (Géo.) Slags trum 
abus, afffaffe Misbrug; - sa dépense " He 
afffaffe nogle af fine Uvgiftspofter, —— m. Omkvad; fig vet, En 
inbffrœnte fin Udgift; - les troupes, aftid gientager el. altid raaber paa; 
formindſte Troppernes Antal; — les ho ben famme Ben hr Det les 
j i M ar. pig 
monnaies, ompræge Dynter, forandre fom ruller tilbage fra TR lipp2 (p. dy 
Refranchir, v. a. fpringe iafen over; 


fammes perl; il se réformera, bar 
liver orbentligere, han aflægger fine 

bi gere, h flags (Mar.) poinpe ud igjen; v. pr. fœttes 

igjen ved Udpompning af Bandet. 


Baner. - 
Reformer, v. a. danne paa Ny, ſamle 
igjen, opflille paa Ny; v. pr. famie|  Refranger, v. a. befætte med nye 
fig igien, opſtille fig igien i Orben Fryndſer; (Phys.)tilbagetafte Straaler. 
Refrangibilité, f. (Phys.) Lpsſtraa⸗ 
lernes Brydbarhed. [(om Lpsſtraaler). 


(om adſpredte Tropper) 
Réformiste, m. Tilhænger af Res 
Refrangible, a, (Phys.) brpbbar 
Refrapper, v. a. flaae igjen; bante 


form i Parlamentet, ef. af politiffe 
paa Ny; refrappez à cette porte, bang 


Misbrugs Affrafrelfe. 
Refortifier, v. a. ſtyrke paa Ny. 
igjen paa benne Dør; - des mon- 
maies,ompræge Mynter. [med dingerne. 


Refouetter, v. a. pibffe igjen. 

Refouillement, m. Eftergravning, 
Refrayer, v. a. (Pot.) glatte Scertar 
Refréner, v. a. fun fig. tæmme, 


Omgravning; ny Gjennemføgning; Ud⸗ 

pulning af en Steen til et Trug 0. besl. 

Refouiller, v. a. eftergrave igjen; | tvinge; - sa langue, lægge Baand 

omgrabe paa Ny; gjennemføge paa Ry. | pan fin Tunge; - ses passions, holde 
‘fine Lidenſtaber i Tømme. 

Réfrigérant, e, a, følenbe; m. før 


Refouir, ©. a. grave paa Ny, om: 
grave, grave dybere. | 

lende Middel; (Chi) Rar, ſom fl: 
beg meb Band og fættes over Di 




























Refoulement, m. Omvalfning; - 
de la famée, Rogens Tilbagetafning; 


Rec. 


Underſogelſe om; ſoge at erholde; 
frie til; onfle at omganes med; — 
les secrets de la nature, efterfpore 
Naturens Demmeligbeber; il a —6 
tous les mémoires, ban bar giennem⸗ 
gaaet alle Memoirer; - la vie de q., 
anderfsge Eng Vandel; - la faveur 
de q., føge at erholde Ens Gunft; 
- une fille, frie til en Pige; tout le 
monde le recherche, Alle ønffe bang 
Selſtab, at fee ham hos fig; (Peint. 
og Sculp.) ubarbeibe med Omhu, rette 
be minbfte Geil; (Man.) - un cheval, 
tilſtynde en Deft ven alle Slags Midler. 
Rechercheur, m. Efterføger, Under: 
føger; Arbeider ved et Teglfteensvært, 
fom Hører til Ovnen Alt Hvad der 
bører til Sabrication af Teglſieen; p.u. 
Rechigné, e, p. fuurmulenbe, nur: 
vorn; fortræbclig af Udſeende. 
* Rechignement, m. Guurmuleri, 
Knurvornhed. Let vredt Anſigt op. 
Rechigner, v. n. ſee ſuur ud, fœtte 
Rechoir, v. n. falde igjen; fig. falde 
aner i ſamme Sygvom cl. til fanime 


9 V. 
Rechute, f. nyt Fald; ifær fig. Til⸗ 
bagefald (til en Synd el. { en Sygdom). 
Récidive, f. Tilbagefald til en eil ; 
prenez garde à la —, vogt Dem for 
. oftere at begaae ven Geil; en cas de 
i Tilfælde af Tilbagefald. 
Récidiver, v.n. begaae paa Ny en 
Brode; falde tilbage til ſamme Feil. 
Récief, m. (Mar.) en Skippers Be: 
viis for Varers Mobtagelfe. 
Récif, m. Gtrœfning af Gtiær, Rev. 
Récipé, m. ægerecept; pl. des ré- 
Récipiangle,m.Bintelmaaler.[cipés. 
‘ Récipiendaire, s. Candidat til en 
hoitidelig Optagelfe i et Samfunb. 
Récipient, mm. (Chi.) Kar, hvori 
roductet af en Diftillering opfanges ; 
lasklokken over Luftpompen. 
Réciprocation, f. Modtagelſe af 
Gjengjæld (p. u.); (Phys) Foran: 
bring I Penbulets Retning tif Dagens 
forſtjellige Timer, fom en Følge af 
orandring af Centrum for Jordens 
ravitet. [ſidigt Forhold. 
Réciprocité, f. Gjenſidighed, gjen: 
Réciproque,a. gjenfibig ; (Gr ) verbe 
— Berbum, fom betegner en Handling, 
ber foregaaer mellem ts el. flere paa 
hinanden gjenfidigt virkende Gjenſtande; 
(Log.) propositions -s, Sætninger, { 


418 


Réc. 


—* Subjectet for ben ene er Prœdicatet 
ben anden og omvendt; (Math.) raison 
=, f.f. raison inverse ; s.m. Gjengialb. 
Réciproquement, ad. gjenfibigen, 
omvendt. . 
Réciproquer, v. n. viſe Giengixib, 
giengielde; pu. [Vor; biante paa Ry. 
Recirer, v. a. overſtryge pan Ny med 
Récit, m. Fortælling; sur le - 
qu’on m'en a fait, efter ben Beffrivelfe, 
fom man bar gjort mig deraf; faire 
un grand — (cl. de grands -s) de q., 
fortælle meget Godt om En, tale mes 
get fordeelagtigt om En; (Mus.) Søs 
loparti, Hovedſtemme i cn Symphoni. 
Récitant, e, a. (Mus.) partie -e, 
Goloparti; ben, fom udfører Doveb: 
partiet, Povebftemme (partie concer- 
tante). [get efter Hukommelſen; p. u. 
Récitateur,m. Œn, fom fremfiger Ro: 
Récitatif, m. (Mus.) Recitativ. 
Récitation, f. fremfigelfe af Noget 
udenad; (Mus.)forebrag af etSoloparti. 
Réciter, v. a. fremfige Noget uden⸗ 
ab; fortælle; forebrage ; (Mus.) udføre 
et Soloparti, fønge el. fpille en Solo. 
Réciteur, m. Sortaller af Hiſtorier; 
fa. - éternel, tjedſommelig Fortæller; 
p. u. [tilbageforbrer Noget. 
Réclamant, e, s. (Jur.) En, Qu 
Réclamateur, m. (Com.) En, fom 
tifbageforbrer Gtib el. Varer, fon 
man med Urette bar bemægtiget fig. 
Réclamation, f. Tilbagefordring, 
Snbfigelfe; être en —, bave lort Ind⸗ 
figelfe, bave tilbagefordret Noget. 
Réclame, m. (Fauc.) Raab ef. Sig⸗ 
nal, hvormed Falken kaldes tilbage; 
f. (Impr.) Deel af et Ord nederſt paa 
Siden, hvorved Begynbelfen af næfte 
Side angives; (Libr.) fort Anmelvelfe 
af et literairt Arbeide; (Mus.) Ut: 
gangsſtrofe i Chor; (Th.) Gtifort. 
Réclamer, v. a. anraabe; tilbage: 
forbre; tale Eng Sag; (Ch.) faire 
Hundene el. Falken tilbage; v. pr. se 
- deq., beraabe fig paa En, fom fin 
Slægtning el. Beffytter; v. n. inde 
vende, indfige imod; - le secours de 
q, anraabe Ens Biſtand; — son do- 
mestique, fordre fin Tjener udleveret, 
tale hang Sag; - des meubles loués, 
tilbagefordre ubleiebe Meubler; — con- 
tre qc., proteftere imod Noget, befoære 
fig over Noget; - contre ses vœux, tifs 
bagetalbe fine aflagte Lofter lom Munke). 


a 


— — 








— — 





Réc. 


Récleameur, m. (H. n.) Ravn paa 
en afritanff Drosfel. 

Réclamper, v. a. (Mar.) ifianbfætte 
en fonverbrutt Maft el. Raaftang, 
lægge en Skaal paa. [Aiflegarn; p.u. 

Réclare, m. (Pé.) Slags tætmaffet 

Réclinaison,f. (Astr. XSrabetal hvor⸗ 
med en Golftive fjerner fig fra Hoiden 
(fra ben verticale Linie gjennem Zenith). 

Réclinant, a, m. bruges fun i Udir. 
cadran -, Solffive, hvis Stilling fiers 
ner fig fra ben lobrette Linie. 

Récliner, v. n. fjerne fig fra ben 
lobrette Linie (om Solfliver). 

Reclouer, v. a. nagle igjen faft. 

Reclure, v. a. bruges fun i l’in- 
finitif og de fammenfatte Tider: inde: 
fpœrre, inbeflutte; v. pr. luffe fig inde. 

Reelus, e, inbefluttet, inbefpærret; 
il est - dans sa chambre, ban holder 
fig inde og feer Ingen; .. s. Ene: 
boer, Eneboerſte; Eremit; vivre comme 
un —, leve fom en Eremit, ifte fee 
andre Menneſter. 

Reclusage,m. Zængfel; v. [bolig; v. 

Recluserie, f. Muntecelle, Eremit: 

Reclusion, f. Snbefpærring; Fængs: 
ling; Eremitbolig; Celle. 

Reclusionnaire, a. fom er dømt 
til Snvefpærring, til Fongsling. 

Recocher, v. a. i Udtr. - la pâte, 
bante Deigen endnu engang med ben 
flave Haand; p.u. 

Recogner, v. a. flaae igjen ind; fig. 
tifbagebrive; - Pennemi, flage Gien: 
den tilbage (pop.). 

Récognitif, ive, a. (Jur.) i Udtr. 
acte —, Anertjendelfesact. 

Récognition, f. (Did.) Unverføgelfe. 

Recoiffer, v. a. ordne igjen Hoved⸗ 
pynten; fætte Hovedtoiet igjen i Lave. 

Recoin, m. lille Krog, hemmelig 
Krog, Smuthul; fig. les -s du cœur, 
Hjertets Lønfammer (i ædlere Stiil: 
les replis du cæur). 

Récoler, v. a. forelæfe enbnu ens 
ang for et Bidne fammes Udſagn 
or Retten; CE. F.) cfterfee et Skov⸗ 
bug; (Prat.) - un inventaire, under: 
foge om Gortegnelfen over et Inven⸗ 

tarium er rigtig. 

Récollecteur, m. Én, fom forfatter 
Samling af Love, ef. fom famler Facta. 

Récollection, f. (Thé.) Zanternes 
Samling. . 

Récollement (Ac. récolement), m. 


419 


Rec. 


Oplæsning af Vidners Udſagn, for 
at erfare, om der Intet er dert at fors 
anbre; (CE. F.) Befigtigelfe af et Skov⸗ 
bug; (Prat.) foire le — d’un inven- 
taire, unberfoge om Fortegnelfen over 
et Snventarium er rigtig. [paa Ny. 

Recoller, v. a. fliftre el. fammentime 

Récollet, m. Franciffanermunt. 

Récollette, f. Ronne, fom fulgte 
Franciſeanerordenens Regel. 

Récolliger (se), v. pr. famie fine 
Tanker; v. [fig. Samling. 

Récolte, f. Hoſt; det Indhoſtede; 

Récolter, v. a. hoſte, indhoſte. 

Recommandsble, a. roesværbig, 
agtoærbig, anbefalelfesværbig. 

Recommandaresse (bære? recom- 
manderesse), f. forhen Sæftetone, fom 
forffaffebe Ammer. 

Recommandataire, m. en hæftet og til 
længere Arreft anbefalet Debitors Cre⸗ 
bitor. 

Recomiandation, f. Anbefaling ; 
Anfeclfe, Agtelſe; (Prat.) Snbfigelfe 
imod Losladelſe af en Arreftant, ber 
er hæftet paa Forlangenre. 

Recommander, v. a. beordre; for: 
mane til; anbefale; mobfaætte fig en 
Arreſtants Losladelſe; anmelde ftjaalne 
Sager for Handlende, hos hvem ve 
kunde faldbydes; v. pr. anbefale fig; 
j'ai recommandé à mes gens de vous 
obéir, jeg bar paalagt mine Golf at 
adlyde Dem; — le secret à q., ans 
mobe En om at bevare en Hemme—⸗ 
lighed; on lui a -é d’être sage, man 
bar formanet ham til at opføre fig 
vel; — q. au prône, anbefale En til 
Menighedens Unvertisttelife fra Præs 
biteftolen ; fig. og fa. il a été bien -é 
au prône, man bar fat Ondt for fam, 
man bar fværtet ham hos hang Fores 
fatte; se - à q., anraabe Eng Bi 
ſtand, anbefale fig til En; se — de 
soi-même, anbefale fig af fig fels, 
have faa mange gode Egenflaber, at 
man ingen Anbefaling behøver; pop. 
se — à tous les saints et saintes du 
Paradis, anraabe alle Menneffer om 
Beffyttelfe. [delfe. 

Recommencement, m. np Begyns 

Recommencer, v. a. ogn. begynde 
paa Ny, begynte igjen; - un élève, 
begynde en Elevs Underviisning igjen 
forfra; — un cheval, tage en Heſt paa 
Ry i Stole; c'est toujours à —, der 

27% 


Rec. 


ex altid Noget at foranbre, man man 
altid begynde forfra, det er fom om 
ber Intet var foretaget; — de plus 
elle, sur de nouveaux frais, begynde 
paa Ny forfra, meb flørre Iver end før. 

Recommenceur, se, s. Œn, fom als 
tb begynder forfra; En ſom altid 
gjentager det Samme. 

Récompense, f. Belonning; Lon; 
Erſtatning; Ag. fortjent Straf, Veder⸗ 
lag; il a obtenu la - de ses bons 
offices, han bar erbolbt Lønnen for 
fine gode Tjenefter; pour -, til Gt: 
flatning; il a eu la - de ses crimes, 
ban bar faaet ben Straf, ban fortjente 
for fine Gorbrybelfer; en -, loc. -ad. 
tit Erſtaming, til Gjengjæld. 

Récompenser, v. a. belønne; et: 
flatte, ſtadeslosholde; fig. fraffe; v. pr. 
holde fig flabeslos; - q. de qe., lønne 
En for Noget; - le temps perdu, 

jenvinte ben tabte Tid, oprette bet 

orſomte. Efulofiænbiggisre igjen. 

Recompléter, v. a. udfyſde paa Ny, 

Recomposer, v. a. fætte fammen 
igjen; fammenfætte, ubarbeibe paa 

y; (Impr.) fœtte paa Ny, fœtte for: 
fra; (Chi.) famle igjen et Legemes 
adſtilte el. afſondrede Dele. 

Recomposition, f. Gammenfætning 
paa Ny; bet paa Ny Sammenfatte; 
Omarbeidelſe; (Chi.) Gienforening af 
et Legemes Dele; (Impr.) Omfæt: 
ning forfra. Ltœlles overregne. 

Recompter, v.a. tælle paa Ry, oms 

Réconciliable, a. fom 
bruges fielbent uden med Regtclfe: 
ces deux familles ne sont pas -Ss, 
bidfe to Familier ere tfte at forfone. 

Récontiliateur, -trice, s. En, fom 
forliger Uenige; Forſoner, Forſoner⸗ 
inde; a. forſonende; une lettre -trice, 
et forfonenbe Brev. 

Réconciliation, f. Gorfoning, For: 
ligelfe ; Gjenindvielfe af en Kirke; 
- d’un hérétique à (avec) l’église, 
en Kjetterg Gjenubfoning med Rirten. 

Réconcilier, v. a. forlige, forfone ; 
bringe til at harmonere; v. pr. for: 
fone fig med En; ffrifte endnu ens 

ang for Communionen; - le thé- 
tre avec la morale, bringe Zbeatret 
i Overeensſtemmelſe med Sadelaren; 
- une église, gjeninbvie en vanbelliget 
Kirke; - un hérétique à (avec) l’église, 
gienudſone en SRjetter med Kirken; 


420 


an forfones ; | (p 


Rec. 


se - avec soi-même, forfone fig med 
fin Samvittighed. 

Réconduction, f. (Jur.) bruges fun 
i Udtr. tacite -, ſtiltiende Fornpelfe 
af en Zorpagtningécontract paa famme 
Vilkaar fom forben. 

Reconduire, v. a. følge En, fom 
bar aflagt et Beføg, ud til Døren el. 
til Bognå; levfage Œn biem fra et 
Selſtab; 

(éron.); - une dame chez elle, følge 
en Dame hjem; - q. à coups de 
canne, jage En bort med Stokkeprygl. 

Reconduite, f. Lebfagelfe hjem * 
et Selſtab; Bortviisning (iron.). 

Reconfesser, v. a. ſtrifte En igjen, 
ſtrifte En anden Gang. [paa Ny. 

Reconfirmer, v. a. befræfte, beſtyrke 

Réconfort,m.Zreft; v. Iftende (v.). 

FRéconfortant, e, a. ſtyrkende; trøs 

Réconfortatif, in. ſtyrkende Middel 

Réconfortation, f. Gtyrining. 

Réconforter, v.a. ſtyrke; trøtte (v.). 

Reconfrontation, f. (Pal.) Vidners 
gientagne Fremſtilling med ben Ans 
klagede. 

Reconfronter, v. a. (Pal.) fremſtille 
Bidner paa Ny med ben Antlagebe. 

Reconnaissable, a. fienbelig, let at 
gienfienbe. 

Reconnaissance, f. Gienkjendelſe; 
fuldftændig Unberfsgelfe; Befjendelfe, 
Vedgaaelſe; ſtriftlig Tilftaaelfe for en 
Modtagelfe; Erkjendtlighed, Taknem⸗ 
melighed; Godtgisrelſe, Belonning 
.u.); (Mil.) Recognoſcering; Trop⸗ 
peafdeling, ſom udforer en Recogno⸗ 
ſeering; le dénouement se fit par 
une —, Opløsningen flete ved en Gjen: 
tienbeifes faire la - des lieux, npie 
underſoge ocaliteterne; avoir de la-, 
være crijenbtligs témoigner sa —, bes 
vidne fin Erkjendtlighed; il m'a passé 
une - de la rente qu'il me doit, fan 
har udfærdiget til mig en Æüfiaaelfe 
for Renten, ban ſtylder mig. 

Reconnaissant, e, a. erifenbttig, 
taknemmelig. 

Reconnaître, v. a. gienkjende; noie 
underføge, iagttage; ertjende, indſee; 
tilſtaae, befjende; veblfenbe, vedgaae; 
paaffjønne, være taknemmelig for; 
giengfælde; (Mil.) recognoſecre; v. pr. 
gientienbe fig felv; gjenfjende fine Ans 
fluelfer € en Anden; orientere fig; 
gane i fig ſelv, inbfce at man bar 


fa. jage En paa Døren 





Rec. 


feifet; befinde fig; on reconnaît un 
écrivain à son style, man gjenfjender 
en Skribent paa hans Stiil; on a 
reconnu son innocence, man far er: 
tjenvt, inbfeet hang Uſtyldighed; il a 
reconnu sa faute, ban bar vebgaaet, 
tifftacet fin $eil; il l’a reconnu pour 
son fils, ban bar vedfjendt fig ham 
fom fin Søn; - un gouveraement, 
anerfijenbe en Regjering; — des bien- 
faits, paafffønne Velgjerninger; — un 
service, gjengjælde en Tjenefte; il se 
reconnaît dans son fils, ban gjen: 
fjender fig felv i fin Søn; ce manus- 
crit est si plein de ratures, que je 
ne puis my —, dette Daanbffrift er 
faa fuldt af ubfirsgebe Steder, at jeg 
ikke fan finde Rede deri; il se recon- 
nut sur ses vieux jours, ban gif i fig 
feft paa fine gamle Dage; quand il 
vint à se, ba ban tom til Befindelfe. 

Reconnu, e, p. gjenfjendt; tiffiaaet, 
vebfienbt, anerffenbt; paaffjønnet; er: 
fienvt. [gienvinde. 

Reconquérir, v. a. gienerobre; fig. 

Reconquête, f. Gjenevobring; det 
Gienerobreve; p. u. 

Reconstitution, f. Erhvervelſe af 
et nyt Laan til Afbetaling af et œl: 
bre, hvorved ben, fom yder Laanet, 
indtræder i ben forrige Panteeiers Net. 

Reconstruction, f. Gjenopbpggelfe. 

Reconstruire. v. a. gjenopbygge, ops 
bygge paa Ry. | 

Reconsulter, v. a. ſporge paa Ny til 
Raads; overveie paa Ny. 

Reconter, v. a. fortælle igjen. 

Recontiauer, v. a. fortfætte igjen 
hvad ber bar været afbrubt; tage igjen 
fat paa. 

Recontracter, v. a. inbgañe en For: 
pligtelfe paa Ny; paabrage fig atter. 

Reconvenir, v. a. (Pal.) indgive 
Gontrafiage. 

Reconvention, f. (Pal.) Gontra: 
ſogsmaal; Contraklage fra ben An: 
klagede imod Antlageren. 

Reconventionnel, le, a. (Pal.) an: 
gaaenbe el. henhørende tif et Gontra: 
ſogsmaal. [belfe. 

Reconvocation, f. ny Sammenkal⸗ 

Reconvoquer, v.a. fammentalbe paa 
Ny, famle anden Gang. 

Recopier, v. a. afifrive igfen. 

Recoquillement, m. Sammenrul 
ning, Rrumning. 


421 


Rec. 


Recoquiller, +. a. ſammenrulle, oms 
Paie, frumme; prov. il n'y a point 
de si petit ver qui ne se recoquille, 
ber gives ingen faa life Fjende, fom 
fo tænfer paa at forfvare fig el. vife 
Øjengjæld, naar ban angribes. 

Record, m. Bidnesbyrd; inus. 

Recorder, v. a. gjentage hvad ber 
ſtal læreg; repetere (p. u.); lade uns 
berffrite af Vidner (i db. Betydn. i le 
part.); v. pr. gfentalte I fin Hukom⸗ 
melfe; se - avec q., gjøre Aftale med 
En. [bedre paa Ny. 

Recorriger, v. a. rette igjen, fors 

Recors, m. en Retsbetjents Vidne 
el. Medhjælper. 

Recoucher, v.a. lægge igjen i Sens 
gen; lægge igjen ned; — son ennemi 
återre, flaae fin Fjende igjen til Sox 
ben; v. pr. gaac i Seng igjen. 

Recoudre, v. a. fye igjen famnten. | 

Recoulement, m. Flyden paa Sy; 
gientagen Siening; Gfennemføn af 
Rort ved at late bem løbe gjennem 
gingrene foran Lyfet. 

Recouler, v. a. fie paa Ny; gien⸗ 
nemſee Kort ved at lade dem løbe gien⸗ 
nem Fingrene foran Lyſet; v. n. flyde 
paa Ny. 

Recoupage, m. (Mir.) Udjevning 
af de af Polcerbrættet paa Speilfladen 
efterladte Spor, 

Recoupe, f. Gruus el. Affald fra 
Stecnbugning; Klidaffald ved Sigt: 
ning; anden Høflet. 

Recoupement, m. (Arch) Indryf⸗ 
ning af en Muur for hvert Lag Steen 
for at frembringe flørre Faſthed. 

Recouper, v. a. ffiœre igjen; tilfffære 
paa Ny; tage igjen af (i Kort); (Mir.) 
borttage Ujevnhederne pan Speilfladen. 

Recoupette, f. Klidmeel; Meel, fon 
faaes af Klidaffald. 

Recourbé, e, p. omboiet, krummet. 

Recourber, v. a. omboie, krumme 
Enden af Noget. 

Recourir, v.n. lobe igjen; anraabe 
om Hielp, tage fin Tilflugt til, tye 
til; — à Dieu, anraabe Gud om Hjælp; 
- aux remèdes, tage fin Tilflugt til 
Lægemidler; — à l'artifice, anvende 
Qift; - aux manuscrits, efterfee Daand: . 
fPrifterne; (Pal.) - en cassation, aps 
pellere til Gagfationsretten ; (Mar.) - 
un cable, unberbale et Toug. 

Recourre, v. a. befrie en Lange fra 


Rec. 


bem, fom føre ham bort; rive ud af 
Hænderne det, fom bæres bort; v. 

Recours, m. Tilflugt; avoir — à q., 
tye til En, fogg Djælp bog En; (Jur.) 
Ret til at føgt Opreisning, Sfavess 
løsholdelfe; - en cassation, Appelle 
ring til Casſationsretten; - en grâce, 
Anføgning om Forandring el. Efter⸗ 
givelle af en idonit Straf. 

Recousse, f. Befrielfe af en Fange, 
fom fores bort med Vold; à la -, 
loc. ad. befrier bam! v. 

Recousu, e, p. fammenfyet igjen, ſyet 
paa Ny; des vers -s, fammenfliffebe 
Bers. [gienerboibes. 

Recouvrable, a. (Fin.) fom fan 

Recouvrance, f. Gjenerhvervelfe; v. 

Recouvrement, m Gienerholdelſe 
af hvad der er tabt; Gjenerhvervelfe 
af Helbreden; Snbbrivelfe af Tilgode⸗ 
havende; Kapfel (paa et Uhr); (Arch.) 
Sant paa en Tagſteen, hvorved den 
griber fat i ben næfte. 

Recouvrer, v, a. finde igjen, gjen: 
erholde, gienvinde, faae igien; mob: 
tage Betaling; oppebære, inddrive; - 
la santé, gienerholde fin Sundhed; il 
a recouvré la vue, ban bar faaet fit 
Syn igjen; — les impôts, inborive 
Gtatterne. 

Recouvrir, v. a. tildætfe paa Ny, 
bevæffe igjen, overtræffe igjen; fig. 
befmytfe; v. pr. overtræftes paa Ry; 
formorkes igjen; — un toit, lægge et 
Tag om; - un livre, -overtræfte en 
Bog igjen; - qe. de beaux prétextes, 
ſtjule Noget unter fmutfe Paaſtud, be: 
fmytte Noget; leciel se recouvre, Sim: 
len cvertræftes paa Ny. [fpytte igjen. 

Recracher, v.a. fpytte igjen ud; v. n. 

Récréance, .f. (Dr.) foreløbig til: 
flanet Nydelfe af en omtviſtet gciftlig 
Indtægt; lettres de, Tilbagealldelſe?⸗ 
flrivelfe for en Gefanbt ved et frem: 
med Dof; Skrivelſe, en tilbagekaldt 
Gefanbt modtager tif fin Fyrfte fra 
gorften, hos hvem ban var anfat. 

Récréancer, v. a. (Dr.) titfiftre En 
Npdelſen afen omtviftet geiſtlig Indtægt. 

Récréatif, ive, a. forfriflenbe, mo: 
rende, unberbolbenbe; fa. 

Récréation, f. Gorfrifining, Veder⸗ 
tvægelfe, Avfprebelfe; Oviletio, Fris 
time; l'heure de la -, el. biot la —, 
Kritime, Legetime; prendre un peu 


422 


Rec. 


Récrédentiaire, m. Interimsbeſidder 
af en omtvifiet geifilig Indtægt; p. u. 

Récréer, v. a. gienoprette, gienind: 
føre, give en ny Tilværelfe. 

Récréer, v. a. more, forngie, ab: 
fprebe, vederfvæge; forfrifle; oplive. 

Récrément, m. (Méd.) Bœbfle, ſom 
affonbres fra Blodet, ſaaſom Sprt, 
Galde 0. desl. 

Récrémenteur,se,a.(Méd.;affonbret 
fra Blodet (om visſe Bæbfler i Legemet). 

Récrémentitiel, le, a. ſ. ſ. récré- 
menteux. [Oypfminfning. 

Recrépiment, m. ny Ubfpæfning; 

Recrépir, v. a. ubfpætte paa Ry; 
opſminke; omarbeide (om et literatrt 
Arbeide); - un mar, afrappe igjen en 
Muur; - son visage, fminte fit An: 
fiat ſterkt; — un conte, fortælle en 
Siflorie paa en ny Maade, med Fur: 
anbringer el. Silfætninger. ſdypbere. 

Recreuser, v.a. grave igjen, grave 

Recribler, v. a. Îte om tgjen. 

Recrier, v. a. 0g v.n. raabe igjen; 
ffrige paa Ny. 

Récrier (se), v.pr. udbryde i boie 
Skrig af Beundring el. Overraffelfe; 
erflære fig lydeligen imod Noget; se 
- contre une injustice, proteftere imod. 
en Uretfærdighed; (Ch.) fordoble fin 
Gioen (om Sunde). 

Récrimination, f. Modbeffyfoning ; 
user de —, fremfomme med Modklage. 

Récriminatoire, a. indeholdende en 
Modklage. 

Récriminer, v. a. fremføre Modbe 
ffyldninger, fremkomme med Modklage, 
glengjælde Sfjældgord med Skjceldsord. 

Récrire, v. a. omſtrive, ſtrive det 
Samme flere Gange; befvare (et 
Brev; p. u.); fig. omarbeide. 

Recroire, v. a. begynde igjen at 
troe paa Roget; p. u. 

Recroisetté, e, a. (Blas.) bobbelts 
forfet Com Kors, hvis Grene ende fig 
i andre Korg). 

Recrottre, v. n. vore igjen. 

Recroqueviller (se), v. pr. ffrumpe 
fig fammen.  [v. pr. tilfmubfe fig. 

Recrotter, v. a. tiſſmudſe paa Ny; 

Récrouir, v. n. udblodes og begynde 
at raabne i Band (om Sør el. Damp); 
(Orf.) omtoge Metaller. 

Recru, e, træt, udmattet; p. u. 

Recru, m. ny Opvært af en Sfov, 


de -, vederkvage el. forfriffe fig lidt. | fom er bleven afhugget. 








Rec. 


Recrudescence, f. (Méd.) boœftig 
Tilbagevendelfe el. Fornyelſe af en 
Sygdom. 

Recrue, /. Refrutering; Udſtrivning 
af nye Soldater; Refrutter; fig. og fa. 
uventede Gjæfter. 

Recrutement, m. Udſtrivning af 
Soldater; Hvgrving; Refrutering. 

Recruter, v. a. ubffrive Soldater, 
bværve; forfpne med Rekruter; retru: 
tere; fig. ſoge Tiülbængere el. Bunds⸗ 
forvantes v. pr. forfpne fg med Re: 
fruter. 

Recruteur, m. Œroppeubifriver ; 
Hværver; a. capitaine-, Dværverfapi: 
fain. [Vei; punttligt, præcist; fa. 

Recta, ad. lat. ligefrem, ben lige 

Rectale, a. (An.) i Udtr. veine -, 
indvortes gyldne Aare. 

Rectangle, a. (Géo. retvinklet; m. 
Rectangel, retvinklet Parallelcgram. 

Rectangulaire, a. f. rectangle. 

Recteur, m. Rector, Dverboveb for 
en Hoiſtole; forb. Overboved for et 
Univerfitet; Sognepræft (i Bretagne); 
a. m. (Chi.) esprit-, en Plantes aro: 
matifle Subſtants. 

Rectificateur, m. Redſtab til at 
futtre ef. biftillere endnu engang (rec 
tificere) Lifører. 

Rectification, f. Berigtigelfe; (Chi.) 
Luttring, Ombiftillering ; (Géo.) - d’une 
courbe, en frum Linies Æilbagefprelfe 
tif en ret Linie. 

Rectifier, v. a. berigtige, rette; 
bringe i ben rette Form; (Chi.) futtre, 
diftillere paa Ny; (Géo.) - une courbe, 
finte en lige Linie, ſom i Længde fva- 
rer til en frum. 

Rectiligne, a. (Géo.) retliniet 

Rectitude, f. (Géo.) tige Retning, 
retliniet Egenſtab; fig. Rigtigber, For: 
nuftmæsfighcb ; Redelighed. 

Recto, m. forfte Gibe af et Blad 
(motfat verso); pl. des -. 

Rectrograde, a. fom gaaer frem ab 
en lige Line. [Rector; pl. m. -raux. 

Rectoral, e, a. benborenbe til en 

Rectorat, m. Rectorembebe, Rector: 
værtighed; en Nectors Embedstid. [v. 

Reétorerie, f. et Sogns Forvaltning ; 

Rectorier, v. a. betale Pergaments⸗ 
afgift til Univerfitetérectoren i Paris ; v. 
Reetrices, f. pl. lange Haleffer, ſom 
tjene til at fyre Fuglenes Flugt. 


423 


Rec. 


Rectum (um ubt. om), m. (An.) 
Enbetarmen, Stiventarmen. ſbeviis 

Reçu, m. Ovittering, Mobtagelfes 

Reçu, e, p. Modtaget; antaget; 
vedtaget; des usagese-s, vedtagne 

Recueil, m. Samling. [Stute. 

Recueillement, m. Tankernes Sams 
ling el. ubcelte Opmærffombed paa 
en enfelt Gjenftand; Sindets Fordp⸗ 
belfe i fig ſelv, Anbagt. 

Recueillir, v. a. famile; indſamle; 
opfamie; bøfte; fammenbrage, com: 
pilere; udlede, flutte; tage vel imod, 
laane Huus; v. pr. famie fine Tans 
ter, fatte fig, henvende fin Opmært 
fombeb paa en entelt Gjenftanb; for: 
døbe fig i fig ſelv, løgrive Sindet fra 
bet Jordiſte; — des fruits, indſamle 
grugter; on y recueille beaucoup de 
blé, man avler der meget Korn; - 
les voix, famle Stemmerne; — une 
succession, faae en Arv; — les pas- 
sants chez soi, faane be Forbireiſende 
Huus, yde bem Ophold hos fig; — 
tout ce qu’il y a de plus beau dans un 
ouvrage, fammenbrage alt det Smuk⸗ 
fefte, der indeholdes t et Vært; - ses 
esprits, famie fine Tanker; tout ce 
que j’ai pu - de son entretien, c’est... 
Alt hvad jeg bar kunnet udlede af at 
tale med ham, er...; - du fruit de 
qc., høfte Nytte af Noget; après s’é- 
tre -i, efterat babe ſamlet fine ans 
fer, efterat have befinvet fig. 

Recueilloir, m. (Cord.) Rebffager: 
værttøt til at fpinde flere Snore fants 
men. [bageigien; brænde fgjen, udglode. 

Recuire, v.a. foge paa Ny; opfoge; 

Recuisson, f. gfentagen Kogning; 
(Glac.) Ophebning af Glasfet i en fiert 
Ild; Glasfets langfomme Affoling. 

Recuit, m. Udglødning, Ubbrænbing 
(Operation, hvorved Metaller bærbes). 

Recuit, e, p. omfogt; fogt ſtœærkt; 
bagt igjen; udglodet; (Méd.) hærdet, 
ftyrfnet (om Vadſter). 

Recuite, f. Metallers Uvgløb ning; 
pl. oftagtige el. fmøragtige Dele, ſom 
afſondres fra Vallen efter at ben forfte 
Of er uboraget af Melfen. 

Recuiteur, m. (Mon.) Lærebreng, 
fom udgloder Metalfiverne til Myn⸗ 


erne. 
Recul d ubtales), m. Ranons TL 
bagelob efter at være affpret; (Horl.) 


+ 


Rec. 


échappement à -, tifbagefpringenbe 
Hagebjul el. Gtoppehfut. | 

Reculade, f. Tilbagerykning; TIL 
bagerulen; fig. og fa. Tilbagegang, 
Tilbagevigen; Udfættelfe af en Gags 
endelige Afgjørelfe. i 

Reculé, e, p. ſtodt tilbage; fig. 
fjernt; fraliggende; le temps le plus 
=, ben fjernefteTid; être bien —, være 
langt tilbage i Runbffaber, i Uddannelſe. 

Reculée, f. bruges fun i Ubtr. leu 
de —, ſtœrk Sib, ſom ffræmmer tif: 
bage; p. u. 

Reculement, m. Tilbagerykning; 
Tilbagevigen; (Man.) Kobbelrem (Deel 
af Seletoiet til en Kjørebef). 

Reculer, v. a. rykte tilbage, ffybe el. 
brive tilbage; fig. fjerne, forfinte, fors 
hale; v. n. gaae tilbage; fig. gaae 
Krebsgang; vige, give efter; ubiætte, 
træffe i Langdrag; v. pr. trætte fig 
tilbage; træde tilbage; - une mu- 
raille, vyfle en Muur længere ud; 
= les frontières, udvide Ørændferne; 
cet évènement l’a fort -6, benne Be: 
givenbeb bar fat bam meget tilbage; 
il recule ses payements d’un mois, 
han ubfætter fine Betalinger en Maa⸗ 
ned; il ne recule jamais, on ne Va 
Jamais vu — fan viger aldrig; ban 
holder faft ved fine Meninger; il ne 
recule à (devant) rieu, Sntet for: 
maaer at atffræffe ham; ban paatager 
fig ethvert Arbeide, der forbres af 
ham; prov. reculer pour mieux sauter, 
give efter for Dicbliffet for ſiden at 
vinbe befto ſtorre Fordeel. 

Reculons (à), loc. ad. baglænds; 
aller à -, gane Krebsgang. 

Récupérable, a. fom fan gjienerhol⸗ 
deg, fom faber fig gfenoprette. 

Récupération, f. (Astr.) en Stjer⸗ 
neg Gjenerbolbelfe af Lys, idet ben 
ubtræber af en Formørtelfe. 

Récupérer, v. a. gjenerbolbe; brut: 


424 


Red, 


Récussble, a. fom ber fan indven⸗ 
des imod, forkaſtelig; juge -, en 
Dommer, fom man gjør Indfigelfe 


imob. [juge, en Dommers Ifteantagelfe. 


Récusation, f. Forfaftelfe; — d'un 

Récuser, v. a. gjøre Indſigelſe imod, 
ercipere imod; betragte fom mistæn: 
felig, forkaſte; v. pr. vige fit Sæde, 
afholde fig fra at dømme i en Sag. 

Rédacteur, trice, s. Udarbeider af 
en Afhandling, Forfatter til ffriftiige 
Opfatfer; Udgiver, Redacteur; ogſ. a. 
le gérant -, ben anfvarbavende Re: 
bacteur. 

Rédaction, f. Forfattelfe af en ffrifts 


fi 
ap en Avis, Redaction. 

Redan, m. (Fort) Fæftningslinie 
beftaaenbe af ind: og udgagende Bin: 
fer; (Minér.) trappeformig Steenfat: 
ning i et Skiferbrud. [banbfe paa Ry. 

Redanser, v. a. og n. banbfe igjen; 

Redarguër, v. a. bable, lafte, gien⸗ 
nembegles v. 0. p. u. 

Rédargution, f. Replik i en Strid, 

Reddition. f. Overgivelfe (af en 
Fæftning); - de compte, Indlevering 
af en Regning tif Efterfpn. 

Redditionnaire, a. fom er pligtig 
tif at aflægge Regnffab; p. u. 


Artitel, Uvarbeitelfe el. Samling 


Redébattre, v. a. beftribe paa Ry, 


forfegte igjen. [pttre igjen. 
Redéclarer, v. a. erklære igjen, 
Redédier, v. a. tilegne igjen; inbs 
vie paa Ny. (igjen at. 
Redéfaire, v. a. løfe igjen, ſtille 
Redéjeuner, v.n. fpife igjen Frokoſt. 
Redélibérer, v.a. overveie paa Ry, 
tage igjen under Overveicife. 
Redélivrer, v. a. befrie igjen. 
Redemander, v. a. forlange igjen, 
anføge igjen om; tilbagefordre, fræve 
atter. let Sted. 
Redemeurer, v. n. boe igien paa 
Redémolir, v. a rive ned igjen, 


ges ifær ſom v. pr. fage fit Tab gjen: | fløife igjen. 


oprettet. [mer hos Bliffenflageren. 
Récurage, m. Skuring; Skurekam⸗ 
Réeurer, tv. a. 


Rédempteur, m. Forloſer. 
Rédemption, f. Menneflenes Forlos⸗ 


ſture; renſe paa|ning ver J. C.; la - des captifs, chriſtne 


Ry; KV iBn.) ombagge et Biinbferg tres | Fangers Udløsning fra tyrkiſt Slaveri. 


bie g. 


Redent, m. (Arch.) Afſats i en 


Récurrent, e, a. (An.) tilbagels- Muur, fom er opført paa ct uſevnt 
bende; nerf -, Verve, fom løber ud | Terrain; pl. (Mar.) Snbfnit, hvorved 
i flere Grene i Mufflerne om Stems| visfe Dele af SHbstemmeret ſamles. 


meridfen; (Poé.) vers -s, Berg, der 
læfes bagvendt. 


Redépécher, v. a. affærbige igjen 
i Saft, affende paa Ny. ge "el 


Red. 


Redescendre, v. n. flige igfen ned, 
gaae ned igjen; v. a. tage igjen neb. 

Redessiner, v. a. tegne om igjen, 
tegne paa Ny. 

Redevable, a. fom endnu ſtylder 
Noget; flyldig; il lui est - de cent 
risdales, ban ſtylder ham endnu hun⸗ 
brede Rirbaler; il lui est - de tout, 
ban bar ham at tatte for Alt;... s. 
Gfyloner; je suis votre —, jeg er De: 
tré Styldner. 

Redévaler, v. n. flige igjen ned; 
v. a. fœnfe mere ned; p. u. 

Redevance, ig Afgift; Landgilde; - 
en blé, Kornafgift. 

Redevancier, ère, s. Mand ef. Ovin: 
be, fom bar en aarlig Afgift at foare; v. 

Redevenir, v. n. blive igjen. 

Redévider, v. a. afhaſpe igjen. 

Redevoir, v.a. være endnu ſtyldig, 
ſtaae til Reſt med; il lui redoit dix 
risdales, ban ffplber ham endnu ti 
Rirdaler. 

Rédhibition, f. (Jur.) Paaſtand 
om et Kjiobs Ophavelſe formebelf 
Beſtaffenheden af bet Kjobte; Tilba: 
gegivelfe. 

Rédhibitoire, a. (Jur.) bevirfende 
OSphœvelfe af et Kjøb; cas —, Tilfælde, 
hvori Kjobet gaaer tilbage. 

Redicter, v.a. bictere igjen. 

Rédiger, v. a. affatte, opfætte, for⸗ 
fatte; ſamle, ordne; fatte fort, gien: 
give i faa Ord; - un journal, ſamle 
el. redigere et Tivéffrift. 

Rédimer (se), v. pr. løstjøbe fig, 
befrie fig fra (ifær om Spørgsmaal 
for Retten og om Forurettelfer). 

Redingote, f. forb. lang og viib 
Overtiole tif Ribetoure i Kulde el. 
flet Beir; nu: Frakke; Gruentimmer: 
Morgentiole, ſom er aaben foran fra 
poerft tif neberft. | 

Redire, v. a. fige igfen, gjentage; 
cfterfnafte; fortælle hvad der er mebs 
deelt £ Fortrolighed; bable, udfætte 
paa (id. Betpbn. fun i l'inf. og med à); 
il redit toujours la même ch., han 
fortæller altid bet Gamme; il trouve 
à - à tout, ban finder at udfætte paa 
"Alt; il y a beaucoup à - à ce compte, 
der er meget at indvende imod benne 
Regning. 

Rediseur, se, s. 
fnafter, Broblèr; Sladderhank; fa. 


425 


Red. 


Redistribuer, v. a. ubbele igfen ; 
fordele paa Ny. (Fordeling. 

Redistribution, f. ny Uddeling, ny 

Redite, f. Øjentagelfe; tomber dans 
des -s ennuyeuses, forfalde til fjebs 
fommelige Gjentagelfer. 

Rediviser, v.a. inddele paa Ny. . 

Redompter, v. a. undertvinge igien. 

Rédondance, f. overflødig Drbs 
ſtrom, Vidtloftighed i Tale; Fyldekalk. 

Rédondant, e, a. overflobig (om 
Ord og Uvtr.); un style —, en pleo⸗ 
naſtiſt Still. 

Rédonder, v. n. være overflødig ; 
have Overflodighed paa; cette épi- 
thète rédonde (bedre: est une ré- 
dondance), dette Tillægsord er overs 
flebigt; ce livre rédonde de passages 
connus, benne Bog er overfyldt af 
bekjendte Steder. 

Redonner, v. a. tilbagegive; gfens 

ive; v. n. forfalde igjen til, hengive 
fa paa Ny til; angribe paa Ry; v.pr. 
igjen hengive fig til, igjen tage fat 
paa; il a redonné du courage aux 
troupes, ban bar gjengivet Tropperne 
Mob; - dans quelque faute, forfalde 
igjen til en el. anden Feil; - dans le 
piège, løbe igjen i Snaren; la pluie 
redonne de plus belle, Regnen bes 
gynder igien flærtere end forben; se 
- aux affaires, igjen tage fat paa fine 
Gorretninger. 

Redorer, v. a. forgylbe igien; oms 
forgylde; poé. belyſe paa y. 

Redormir, v.n. ſove ind igfen. 

Redorte, f. (Blas.) Bibiegreen, fnoet 
{ Form af Ringe. ift. 

Redoter, v. a. give en ny Med⸗ 

Redoublé, e, p. fordoblet; forftærs 
tet; forøget; (Mil.) pas -, forceret 
Marſch; —— rimes -es, flere lige 
paa hinanden folgende Riim. 

Redoublement, m. Fordobling, For⸗ 
øgelfe, Tilvært. 

Redoubler, v.a. fordoble; gjentage 
ſterkere; forøge meget; fætte nyt Foer 
i; v.n. tiltage; - ses efforts, fordoble 
fine Anſtrengelſer; — de soins, for 
boble fin Ombu; le froid a -é, Kul⸗ 
ben er tiltaget meget; - de jambes, 
fordoble fine Skridt, gaae fiærtere; 

op. voulez-vous -? vif De, at vi 


pop 
Gfentager, Efter: | flulle igien begynde at drikke? 


Redoul,m.(Bot.) Sumach, Træ, bois 


. Redissoudre, v. a. oplofe paa y. (Bart brugeg til Berebning af Korduan. 


Red. 


Redoutable, a. frygtelig, ſtræklelig, 
farlig. | 

Redoute, f. Skandſe; offentligt 
Sted, hvor der enten banbfes eller 
bolves Haſardſpil. 

Redoutée, f. (Bot.) Slags Katoſi. 

Redouter, v. a. frygte meget; se 
faire —, giore fig frygtet. fangſt. 

Rèdre, m. (Pé.) ſiort Net til Silde⸗ 

Redresse, f. (Mar.) Kabbeltoug, 
hvormed Skibe igfen reiſes over Ende. 

Redressement, m. Udjevning el. 
Ligegioren; Reisning, Opſtilling; fig. 
Berigtigelſe, Raaden Bod paa. 

Redresser, v. a. gjøre lige, rette; 
reife paa Ny, opftille igjen; føre igjen 
paa rette Bei (p.u.); fig. revfe, vife 
til Rette (p.u.); bedrage, ſnyde (inus.); 
v.pr. reife fig igjen op; holde fig lige; 
fig. rette fig; - un jugement, berig: 
tige en Dom; - les griefs, gjøre Uret: 
færdigheder gode igien; - les torts, 
giore Feil gobe igjen; fomme Undertrykte 
til Diæip (fa.); redressez-vous, bold 
Dem rant; elle commence à se, el.elle 
se redresse, fun pynter figombpagelis 
gere end før; (Tann.) - les peaux, ud: 
fpænde Stinbene og ffrabe dem tajen. 

Redresseur, m. bruges fun i Udtr. 
- de torts, vandrende Ridder, fom 
føgte at fomme ben Unbertrofte til 
Sfælp; fa. og iron. En, fom retter 
altid paa Andre og lafter Alt. 

Redressoir, m. Kandeſteberhammer 
til at rette Buler. 

Redu, m. Reftance; p. u. . 

Réductible, a. fom lader fig rebu: 
cere til mindre Dele Com Maal, Mynt 
el. geometriffe Figurer); (Chir.) fom 
fan bringes tilbage t fin normale 
Stilling (om Beenbrud 0. besl.). 

Réductif, ive, a. (Chi.) rebucerenbe, 
oploſende. 

Réduction, f. Formindſtelſe; Ind⸗ 
ffrænfning: il a subi bien des -s, han 
bar giennemgaaet mange Indffrænfnin: 
ger; Underivingelfe; Rentenedfættelfe, 

eregning til andre Penge el.Størrelfer, 
Convertering; 
—— Figur tif en mindre fig: 
nende; (Peint.) Tegning efter en mindre 
Maaleftot; (Chir.) et Lems Tilbage: 
bringelfe til teté normale Stilling; 
CChi.) Metallers Ubfonvring; (Mar.) 
quartier de -, RudeQvadrant; - de 
route, Courſens Robling; (Log.) - à 


426 


Réd. 


! J’impossible, à l'absurde, Beviis ben: 
tet fra det Mobfattes Umulighed el. 
Urimeligheb. 

Réduire, v. a. node, tvinge tif; un: 
berfafte, undertvinge, erobre; bringe 
til Lydighed; afrette (en Def); for: 
andre, forvandle; omfætte; nedfætte, 
formintffe, indffrænfe; (Géo.) rebu: 
cere en geometriff Figur til en lig» 
nende, men mindre; (Peint.) eftertegne 
i famme Forhold men efter en mindre 
Maafeftof; (Chir.) bringe en Deel af 
Legemet tilbage til dets normale Lcie; 
(Chi.) abffille Halvſpren (Oxydet) fra 
et Metal; v. pr. indffrænfe fa til; 
føres tilbage til; formindſtes; oploſes; 
undertvinges; bringes til at adlyde; 
à quoi me réduisez-vous? Hvortil nes 
ber De mig? - q. au silence, tvinge 
En til at tie; — sous ses lois, un: 
derlægge fine Love, underfafte; - une 
maison en cendre, lægge et Huus 
i (forvandle det til) Aſte; - une ville 
en poudre, ødelægge en By aldeles ; 
fig. - q. en poudre, flaae En aldeles af 


Darten ; tage Luven fra ham ; gienbrive | 


bam fuftfomment ; - un royaume en 
république, forvanble et Rongerige til 
Republif; - à la raison, bringe til For⸗ 
nuft; - sa dépense, inbffrœnte fin Ud⸗ 
gift; -les pensions, forminbfte Naades⸗ 
averne: - son avis, udtrykke finMening 
t faa Ord (v. hellere: résumer); son 
discours se réduit å prouver, fang 
Tale gaaer ud paa at vife; la jeu- 
nesse ne se réduit pas aisément, 
Ungdommen bringes iffe let til For: 
nuft, fader fig iffe {et bølge; prov. - 
q. au petit pied, fœtte Œn paa fmal 
Soft; (Arith.) - les fractions en en- 
tiers, forvandle Brofer til hele Tal; 
(Chir.) - une luxatior? bringe et em, 
fom man bar forvredet, igjen i Led. 

Réduit, m. lille Bolig, Vraa; Til: 
flugtsſted; Samlingéfted (v.); (Fort.) 
lille Skandſe, Tille Salvmaanevært afs 
fondret ved en Grav fra et ſtorre Bart. 

Réduit, e, p. forminbffet, indffræn: 


(Géo.) Reducering af |fet, tilbageført; nodtwungen, unberta: 


fit; vous êtes trop —, De er aftfor 
inbffræntet, De boer for indffræntet; 
le voilà bien —, ban er fommen me: 


et tilbage, i trange Raar; carte -e, 


ort, hvis Brebegraber tiltage cl. af: 
tage i Forhold til Affañben fra Polen. 
Réduplicatif, ive, a. (Gr.) fom 


Réd. 


427 


Réf. 


tiener til at forboble; fom antyder en |(Cuis.) - de la viande, fætte Risb 


forvobling, en Gjientagelſe; s.m. Ord, 
fom antyder en Gorvobling. 

Réduplication, f. (Gr.) Gfentagelfe 
af en Stavelfe el. et Bogftav. 

Réédification, f. Gjenoybyggetfe. 

Réédifier, v. a. gjenopbpgge, gjens 
opføre. 

Rééditeur, m. Gjenudgiver; p. u. 

Réédition, f. np Udgave. 

Réel, le, a. virfelig; (om Perſo⸗ 
ner) fanbbru, tilforlabelig; (Jur.) sai- 
sie -le, Beflaglæggelfe paa urørlige 
Eiendomme; taille -le, Afgift af 
Grunbeientom ; offre -le, Bud, fom 

jøres i rede Penge; s. m. det Birte: 
ige, det Sande. [Uvdvælgelfe. 

Réélection, f. Gfenvalg, gientagen 

Rééligibilité, f. Œgenffab at tunne 
vælges paa Ny. Ny. 

Rééligible, a. fom fan vælges paa 

Réélire, v. a. vælge atter, vælge 
paa Ry. 

Réellement, ad. virkeligen, fandes 
figen; (Jur.) saisir —, lægge Beflag 
paa urørlig Cienbom [frembringe igjen. 

Réengendrer, v. a. avle paa Ny, 

Réer, v. n. f. raire. 

Réexaminer, v. a. prøve ef. unbers 
føge paa Ny. [udforſel. 

Réexportation, f, (Com.) Gien⸗ 

Réezxporter, v. a (Com.) udfore 
igien hvad der er blevet indfort. 

Réexposer, v. a. udſtille paa Ry. 

Refåcher, v.a. gjøre igjen vred. 

Refaçonner, v. a. omforme, forme 
paa y. 

Réfaction, f. (Com.) Eftergivelfe 
i Told af havarerede Barer; Nebfæt:s 
telfe i Prifen paa Varer, der enten 
have lidt Skade, eller iffe befinbes 
fvarende til Beftillingen m. H. til 
Maal ef. Reffaffenber. 

Refaillir, v. n. gjøre paa Ny Fallit, 
fallere anden Gang. 

Refaire, v. a. gjøre om igjen, gjøre 
paa Ny, begynte for fra; omarbeide, 
iftandfætte, ubbebre ; give nye Kræfter, 
forte igjen; pop. bedrage, optrætte; 
(Jeu) give om igjen; v. pr. fomme 
fig, fomme igjen til Kræfter; forvinve 
fit Fab; si c'était à —, je ne le fe- 
rais pas, hvis det var muligt at be: 
gynde forfra igjen, vilde jeg tffe gjøre 
det; je commence å me —, jeg bes 
gynder at komme igien til Kræfter; 


igien over Ilden el. lade bet optoge 
paa Ny. [omgføre el. begynde forfra. 

Refaisable, a. ſom lader fig igjen 

Refaisage, m. (Tanu.) Nedlægning 
af Suber i Garverfylen med dobbelt 
Garverbark. 

Refait, e, p. omgjott, omarbeidet, 
iſtandſat; fiyrfet; cheval —, en ødelagt 
Heſt, fom man bar foret og ubbvitet 
i nogen Tid; bois -, vel tilhugget 
Tømmer. 

Refait, m. (Jeu) uafgfort Spil, fom 
begynder igien forfra; (Ch.) nye 
Takker paa en Piort. [Sang. 

Refaucher, v. a. flaae Græg anden 

Réfection, f. Maaltid i et Riofter; 
Ifiandſeitelfe el. Udbedring af en 
Bygning (v). Let Kloſter); p.u. 

Réfectionner, v.n. holde Maaitid (i 

Réfectoire, m. Spiſeſtue i et Rio: 
fer el. en Roftgœngeranftalt. 

Réfectoral, e, a. angaagende @bpifes 
fluen el. Beværtningen i et Riofter. 

Réfectorier, ère, s. Taffelbætter, 
Taffetbætterffe i et Riofter. 

Refend, m. mur de -, Skillerums⸗ 
muur; bois de -, Brænde, fom er 
fauget paa langs (mobf. bois de brin); 
mur à -s, Muur mcd Gurer, fom ans 
give Gteenfagene; des -s, Binbefteen. 

Refendoir, m. Redſtab, hvormed 
Afflanben afpasſes mellem Tænderne 
i en Karte. 

Refendre, v.a. klove paa y, fpalte 
igjen; fauge paa fangé. 

Refendret, m. Jerntile i Skiferbrud. 

Référé, m. en Dommers aflagte 
Beretning. 

Référendaire, m. Referendarius, 
Caneelliſt, fom aflagde Beretning om 
de tagne Beftemmelfer m. 9. til de 
inbtomne Sager; nu: Ordfører i 
Rentetammeret, 

Référer, v. a. henføre tif, tillægge, 
tilftrive; v. pr. have Henſyn tif, bens 
boite fig til; vw. n. foredrage, fores 
bringe, referere; — le choix à q., overs 
lade En Balget (v.); ce passage se 
réfère à celui qui est ci-dessus, bette 
Sted figter til det ovenfor; (Prat.) - 
le serment à q., henholde fig tif ben 
Ed, fom aflægges af en Anden, flyde 
Even tilbage paa en Anden; il faut 
en - à la Chambre, man maa fores 
brage bet for Rammeret. 


Ref. 


Refermer, v. a. lufte til {gjen. 
Referrer, v. a. beflaae igjen. 
Reféter,v. a. feire igjen, helligholde 
igien. [dobbelt Falts. 
Refeuiller, v. a. (Men.) gjøre en 
Refeuilleter, vw. a. gicnnemblabe 
endnu engang. ” 
Refeuillure, f.(Men.) dobbelt Falts. 
Reficher, v. a. flaae ind igjen, fætte 
ind igjen; (Mac.) overftryge Furerne 
ten Muur. [fammen, blive igjen tot. 
Refiger (se), v. pr. lobe igjen 
uken» m. (Com.), meget flin fpanff 


Refixer, v, a. faftfætte igjen, be: 
flemme igjen; opflaae igjen (fin Bo: 
lig); v. pr. nebfætte fig igjen. 

Reflamber, v. a. holde igjen over 
Ilden; foie igjen; v.n. blusſe op paa 

Reflatter, v. a. fmigre igjen. [Ny. 

Réfléchi, e, p. tilbagetattet, tilbage 
ſtraalet; overlagt, overbeiet, gjennem: 
tæntt; betænffom; (Gr.) verbe —, re: 
flerivt (tilbagevirfende) Berbum ; (Bot.) 
tilbagebøict (om Grene og Blade); 
opinion peu -e, lidet overvejet Me: 
ning; crime —, overlagt Forbrydelfe ; 
homme —, betænffomt Menneſte. 

Réfléchir, v. a. fafte tilbage; give 
Gienſtin; v. n. tilbagekaſte Straaler, 
ſpringe tilbage; fig. falde tilbage; overs 
veie, overlægge, overtænfe; v. pr. fa: 
fles tilbage, reflecteres, affpeiles; gien⸗ 
lyde; (Gr.) virte tilbage paa Sub: 
jectet; la gloire des grands hommes 
réfléchit son éclat sur leurs déscen- 
dants, fiore Mænds Hæver fafter et 
Gjenflin af fin Glands over Cfter: 
fomimerne; la honte de cette action 
réfléchit sur sa famille, Skammen 
af denne Handling falder tilbage paa 
pans Familie; le ciel se réfléchit dans 
le lac, Himlen fpeiler fig i Søen. 

Réfléchissant, e, a. tilbagekaſtende; 
tilbageſtraalende; fig. overvejende, efs 
tertænfende. | 

Réfléchissement, m. Tilbagefafien; 
Tilbageſtraalen; Øjenffin ; Gjenlpd. 

Réftlecteur, a. m. tilbagefiraalenbe ; 
miroir =, Reflexions⸗Epeil; s. m. Re: 
flexions⸗Speil, Reflections:Plabe, Re: 
flector. [-, overveiet Beflutning. 

Réflective, a. f. operveiet; résolution 

Reflet,m.(Peint.)Gjenffin; Gjenffær. 

Refléter, v. a. fafte Lys ef. Farve 
tilbage paa en anden Gienflant, give 


498 v 


Réf. 


Gienflin el. Gjenfjær; v. pr. kaſte 
tifbage, tilbageftraale. Ur. 

Refleuret, m. anden Sort ſpanſt 

-Refñleurir, v. n. biomfire paa Ny; 
fig. gienbloinftre, fonme paa Ny i 
Flor og Anfeeife. [tbageftraalet. 

Réflexe, a. bevirtet ved et Gjenflin; 

Réfexibilité, f. (Phys.) Œgenffab hos 
et Legeme, ifolge bvilfen beté Straaler 
funne tilbagetaftes. 

Réflexible, a. (Phys.) fom er i Stand 
til at faftes tilbage (om Straaler.). 

Réflexif, ive, a. tifbageftraafeube. 

Réflexion, f. Tilbagetafining; Til⸗ 
bageſtraalen; fig. Eftertante, Overlæg, 
Overveielfe, alvorlig Betragtning; agir 
sans —, handle uden Œftertante, uden 
Overlæg; un homme de -, et be 
tæntfomt Mennefle, fom Handler med 
Overlæg; toute - faite, efter at have 
taget Alt i Betragtning; réflexions 
morales, moralfle Tanker, moralffe 
Betragtninger. 

Refluer, v.n. flyde tilbage, frømme 
tilbage; fig. udbrede fig over. 

Reflux, m. Ebbe; fig. i Forbindelſe 
med flux: Oinverling. 

Refonder, v. «. (Prat.) bruges fun 
i Uôtr. — les dépens de contumace, 
etftatte Omtofiningerne foraarfagere 
ved en Ubeblivelfe fra et Move. | 

Refondre, v. a. omfisbe, omfmelte; 
fig. omarbeibe ; omdanne; forandre 
Ens Charakteer, Ens Sæder og Cat: 
vaner; fa. je ne puis me —, jeg fan 
ile omſtobe mig; il faudrait le -, 
han er uforbederlig. 

Refonte, f. Omftøbning, Omfmelt: 
ning; fig. Omarbeibning. 

Reforgement, m. Omimebning. 

Reforger, v. a. omfmebe. 

Réformable, a. fom fan el. bør fon 
bedres; ſom maa foranbres el. afflaffes. 

Réformateur, trice, s. Gorbebrer/ 
inde; Omdanner; Reformator: s'é- 
riger en -, faire le —, optfafte fig tif 
Heformator; give fig af med at rette: 
paa Anbre. | 

Réformation, f. Sorbebring; Aſ 
flaffeife; Gorbebring af Religione 
Reformation; la - des abus, Afſtaß 
fetfe af Misbrug; la - des monnaies, 
Omprœguing af Mynter. 

Réforme, f. Forbedring, bebre In! 
retning; Afffaffelfe af Misbrug; Gien 
indførelfe af ben gamle Difeiplin i 








Rem. 


441 


Rém. 


faculté de -, Net NI inden en beflemt | til Bords Le - à l'étude, tage igfen 


Tid at funne ibagetiobe Roget. 
Remesurage, m. Ommaaling ; p. u. 
Remesurer, v. a. maale om igjen, 

maale pan Ry. 

Remettage, m. Overlevering, Ind⸗ 
fenbing ; (Tiss.) Traadenes Træfning 
giennem Kjæbden. 

Remettre, v. a. lægge, fætte ef. fille 
Noget tilbage paa fin Plads; foreftille 
paa Ry; bringe Ting el. oner i 
famme Stand jom før; indfætte igjen; 
forlige; bringe igjen i Led; helbrede; 
bringe igjen i Orden; berolige; til: 
bagelevere, udlevere, overlevere; overs 
fende el. remittere Penge; udfætte; 

fætte; vife tilbage til; fritage for, 
eftergive; tilgive; betroe fig til Eng 

Omſorg; gienkjende; ... v. pr. fætte 

fig igien paa fin forrige Plads; bes 

fatte fig igjen med, tage igjen fat paa; 
tomme fig igjen; berolige fig, fatte fig; 
udhvile fig; betroe fig til, henholde 
fig tif; erindre; - un livre à sa place, 
fætte en Bog hen igjen paa fit Sted; 

- une armée sur pied, bringe en Ars 

mee igjen paa Benene; — son habit, 


fat paa eringerne; se — d'une 
maladie, fomme fig af en Sygdom; 
il a eu bien de la peine à se -, ban 
bar havt megen Banfleligheb ved at 
fatte fig igjen; remettez-vous, berolig 
Dem; s’en - à q., forlade fg ganfte 
paa Én i bvad ban figer el. gjør; se 
- entre les mains de q., give fig i 
Dænterne paa En; betroe fig ganſte 
til En; se - qc., erindre Roget ; 
cn) la perdrix se remet, Agerhonen 
ætter fa | flyver ned) df Ry 
emeubler, v. a. forſyne paa 

med Meubler, meublere igjen. 

Rémiges, f. pl. Svingfier. 

Réminiscence, f.fvag Gienerinbring, 
Reminifcence: j'ai quelque - de ce 
que vous dites, jeg fan mindes hvad 
De figer. 

Rémipède, m. tingebættet Infect, 
fom fvømmer i Bandet (ogf. necto- 
pode). [tanf Grægart. 

Remire, m. (Bot.) Slags ameri 

Remis, e, p. 0g a. benfat; tifbages 
fenbt; udleveret; ubfat, opfat; bels 
brevet; beroliget (v.); tilgivet, efters 

vet. 


trætte fin Kjole igjen paa; - qe. sur | givet 


le tapis, bringe Noget igjen paa Bane; 
- qc. devant les yeux à q., foreftille 
En Noget; - q. dans tous ses droits, 
igien inbfœtte En i alle hang Rettigs 
heder; - bieb ensemble des personnes 
brouillées, forlige Perfoner, der vare 
i Uenighed; on lui a remis le bras, 
man bar igjen bragt pans Arm i Led; 
Pusage du lait l’a entièrement remis, 
Brug af Melteeuren bar ganffe giens 
givet fam hang Selbreb, ce que vous 
lui avez dit, lui a remis l'esprit, hvad 
De har fagt fam, bar igjen berofiget 
pans Sind; - une lettre en mains 
‘propres, overlevere et Brev egenbæn: 
bigen; — qc. à une autre fois, opfætte 
Noget til en anden Gang; on lui a 
remis la moitié de sa dette, man bar 
eftergivet ham Halvdelen af fang 
Gjæld; — une offense, tilgive en For: 
nærmelfe; il lui a remis la conduite 
de cette affaire, ban bar overdraget 
el. betroet ham Lebelfen af benne Sag; 
je vous remets bien, jeg fjender Dem 
godt igjen; (Mar.) - à la voile, gaae 
igjen under Seil; (Ch.) - un chien 
sur la voie, bringe en Sund igjen pan 
Spor; ... se — à table, fætte fig igjen 


Remise, f. Ublevering, Overleve⸗ 
ring; Pengeforſending, Remiſe; Ud⸗ 
fættelfe, Opfættelfe ; Eftergivelſe; 
Commisfionsgebyhr, Douceur; Rabat; 
Bognfluur; (Jeu) Bect i gbombre; 
(Ch.) Sted, hvor Agerhons fatte fig; 
life Rratffov el. Indelukke til Parer, 
Agerbons 0. begl.; voiture de —, leiet 
Hprevogn; fig. og fa. il est sous la 
=, on l’a mis sous la —, fan er gaaet 
af, ban er uden Anfættelfe; ban er 
for gammel cl. for foag til at befille 
Noget; on le laisse sous la —, man 
benytter bam ikke, ffjsnbt ban kunde 
være til flor Nytte. 

Remise, m. Hprevogn, ſom leies 
dagviis el. maanedsviis. ſtuur. 

Remiser, v. a. fœtte ind i et ogns 

Rémissible, a. tilgivelig, fom fan 
eftergives. 

Rémission, f. Tilgivelfe; Benaabs 
ning; Overbærelfe, Skaanſel; (Méd.) 
Aftagelfe el. Formindſtelſe af Feber; 
un homme sans -, et uforfonligt 
ffaanfeloft Mennefte. 

Rémissionnaire, s. en Benaabet, 
En, fom bar erholdt Benaadningsbrev 
el. fom ovcrbringer ſamme. 


Réf. 


füfleertofben, for at afføle be: fra 
famme opfligenbe Dampe; Svaletar. 

Réfrigératif, ive, a. (Méd.) kolende; 
s.m, felenbe Drit, følende Middel. 

Réfrigération, f. (Chi.) Affeling 
ved Diftilleren; (Méd.) Køling. 

Réfringent, e, a. (Phys.) foraar⸗ 
fagende Yysfiraalernes Brybning. 

Refrire, v. a. ftege igjen. ligjen. 
- Refriser, v. a. frufe paa Ny, frifere 

Refrogné el. renfrogné, e, p. ryn⸗ 
tet, fnarvoren, fortræbelig. 

Refrognement ef. renfrognement, 
m. Panbens Rynkning, Suurſeen. 

Refrogner el. renfrogner (se), v. pr. 
tonte Panben, fee fuurt. 

Refroid, m. (Tann.) Affoling. 

Refroidir, v. a. affole; fig. kolne, 
formindſte Eng Sver ef. Virkſomhed; 
v.n. blive fold; v. pr. blive fold, for: 
føles; følncg; la pluie a refroidi Pair, 
Regnen bar affolet Luften; les dif- 
ficultés Pont -i, Banffeligheberne bave 
følnet bang ver; laissez - ce bouil- 
lon, lab benne Suppe flaae og blive 
fold; il s’est -i, ban er bleven for: 
følet; leur amitié s’est refroidie, des 
reg Venſtab er følnet. 

Refroidissement, m. Affoling; For: 
følelfe; fig. Formindſtelſe i Iver, i 
Venſtab el. Kjærlighed, Kulde. 

Refrotter, v. a. gnide igjen; fa. 
prygle igjen. 

Refuge, m. ziflugtflcb, Avi; fig. 
Tilflugt; fa. Undſtyldning, Udflugt; 
vous-êtes mon —, De er min Tilflugt, 
min Hjælp i Noden. 

Réfugié, e, s. Flpgtning, landflyg⸗ 
tig Udlænding; pl Calviniſter, fom 
ven Tilbagekaldelſen af det nantiffe 
Ediet maatte forlade Franfrig. 

Réfugier (se), v.pr. flygte et Sted 
hen; føge at fætte fig i Sikkerhed; 
fig. tage fin Tilflugt til. 

Refuir, v. n. (Ch.) flygte tilbage, 
vende om for at bringe Jægerne i 
Bilofarelfe (om Vildt). 

Refuite, f. (Ch.) Stedet, hvor en 
inget Hjort pleier at tye ben; Vildtets 
Lift for at unbgaac punbene; fig. 
Udflugt, hvorved man føger at træffe 
en sag i Langdrag (p. u.); (Men.) 
altfor flor Dybde i et Taphul. 

Réfulgent, e, a. glimrende (p. u.). 

Refus, m. Afflag, Vagring; af: 
flanenbe Svar; bet, En har afſlaaet; 


480 


Reg. 


fa. cela n’est pas de —, bet figer jeg: 
iffe net til, det tager jeg gjerne imod; 
cela n’est pas à votre -, det er iffe 
Noget der bydes Dem; Det beroer 
iffe paa Dem at Modtage el. afflanr 
det; avoir qe. au - d’un autre, faat 
Noget efter at en Anden bar vraget det; 
je ne veux pas du - d’un autre, jeg 
vil iffe bave det, en Anden bar dre 
get; enfoncer un pieu jusqu'à - dé 
mouton, flaae en Pæl faa dybt ned 
at ben iffe fan fomme videre, el. af 
Rammebukken iffe fænger fan nan 
ben; (Ch.) un cerf de — en treaang 
Hjort. [p. 4 

Refusable, a. fom fan afflaati, 

Refuser, v. a. forkaſte brad tel 
tilbydes ; afflaae; negte, vægre fig 
ved; v.pr. negte fig felv Noget; berøve 
fig; unbflane fig for, iffe tillade; v. n 
give Afflag; (Mar.) gaae imod, ffralls 
(om Vinden); - son consentement, 
negte at give fit Samtykke; il - tout 
le monde, bang figer nei tif Alle; il 
refuse de lui obéir, ban vægrer i 
fig ved at adlyde fam; la nature ln 
a -é la beauté, Naturen far iffe be— 
gavet hende med Skjonhed; - en ma 
riage, ikke ville give el. have tilYgte; ! 
se refuse le (jusqu’au) nécessaire, bi 
nenter fig (enbogfaa}) det Rodeenn 
il se refuse à travailler, ban undſlaae 
fig for at arbeide; ma fortune sert: 
fuse à cette dépense, min gomil 
tillader mig iffe benne Udgift; pre 
qui refuse, muse, mangen En fig 
nel, fom fiven fortryder det; (Man 
ce cheval refuse, benne Heſt fil 
el. vil iffe lyſtre; (Mil.) Pennemiré 
fusait sa droite, Fjenden vilte if 
lave fin boire Fløi deeltage i 93 
ningen.  - [Reg 

Refuseur, se, s. En, fom affa 

Réfusion, f. (Prat.) - de dépens 
Omtofiningers Erfatning. Gus 

Réfutable, a. fom lader fig dl 

Réfutation, f. Gjenbrivelfe. [beftrt! 

Réfuter, v. a. gjendrive, bekemp 

Regagner, v. a. vinde igjen; erob 
igjen, fratage igjen; gienerholde; 0! 
naae igjen; inthente igjen ; nage gif! 
- q., vinde En igjen for fig, brun 
En igjen paa fin Side; - le dessu 
fane igien Overhaand; - le chemi! 
fomme igjen tilbage tif Beien, må 
bar forladt; (Mar.) - le dessus € 








Reg. 


vent, ef. - le vent sur l’ennemi, fade 
Hoiden igjen fra Fjenden; fomme op 
til Luvart for Fjenden; fig. - le des- 
sus du vent, bringe fine Sager igjen 
paa en god god; gienoprette fin Gres 
bit, fin Formue. 

Regaillardir, v. a. bringe igjen i 
godt Humeur; v. pr. blive igjen munter. 

Regain, m. Eftergræs, Efterffæt; 
fig. - de jeunesse, Tilbagevendelſe 
af Sundhed og Ungdomskraft. 

Regaires, f.pl. Biſtoppers verdslige 
Jurisdiction t Bretagne; v. 

Régal, m. Gjeſtebud, Feſtmaaltid; 
fig. og fa. Livret; flor Gornsielfe; 
pl. des régaïs. 

Régalade, f. Beværtning; Udtom⸗ 
men af Glasfet paa een Gang; fur: 
tig Opvarmen af et Bœrelfe ved at 
føre raſt Raminen; boire à la -, 
fylle i fig Com Viin), drikke ud tif den 
fidſte Draabe; faire une bonne -, 
føre dygtigt i Kakkelvvnen for at tage 
imod Én; fa. 

Régalant, e, a. morenbe, under: 
foltente (a. ffœr med en Negtelfe 
08 tron.). 

Régale, m. (Mus.) Regal, en vis 
Etemme t Orgelet (ogf. la voix hu- 
maine); f. Kongens Net til at hæve 
Judtægterne af et Biſpedomme i Ba: 
cantfen, ef. til at bortgive i famme 
Tid et af Biſpedommet afhængigt Præs 
bende; .,. a. fun i Udtr. eau -, Kon: 
gevand, en Gompofition, fom Chemi⸗ 
lerne bruge tit at oploſe Guld. [Fil 

Régalec, m. Slags barbugfinnet 

Régalement, m. lige Fordeling af 
et Paalæg; (Arch.) Udjevning af en 
Byggeplads. 

Régaler, v. a. bevarte, give et Feſt⸗ 
maaltib, tractere; fornsie, underholde; 
fordele et Paalæg lige; (Arch.) jævne 
ft Terrain; v. pr. fpife lœkkre Sager, 
føre fig tilgode; il le. régala d'une 
bouteille de vin de Champagne, han 
tracterete ham med en Flaffe Cham: 
pagner; il nous régala d'une jolie 
aistoriette, han underholdt og med en 
muf lille Hiftorie; on le régala de 
ingt coups de bâton, mon tildeelte 
am (iron. gforbe ham til Gode med) 
pre Gtofteprygl. (Plads. 

Régaleur, m. En, fom jœvner en 

Régalien, a.m. bruges fun i Ubtr. 
lroit =, Net, fom ene tilfommer Fyrſten. 


431 


Reg. 


Régalis, m. pl. (Ch.) Sted, hvor 
et Daadyr har ffrabet. 

Régaliste, m. Geiftlig, fom Kongen 
bar udnævnt til at nyde Inttægten 
af et Præbenbe. 

Regard, m. SDietaft, Blik; Aabning 
paa en Banblebning for at efterfee 
flamme; på. Opmarkſomhed; Maleri, 
fom fremitiller to imod binanben vendte 
Portraiter; fixer, arrêter, attacher ses 
-S sur q., fœfte fine Blik paa En; 
avoir un —, forfee fig paa Noget (om 
frugtfommelige Fruentimmer); attirer 
tous les -s, tiltrælfe fig Ales Ops 
merkſomhed; ...en —, loc. ad. lige⸗ 
overfor; une traduction avec le texte 
en —, en Overfættelle med Terten 
ligeoverfor; ... au - de, loc. ad. med 
Henſyn til, i Sammenligning med (v.). 

Regardant, m. Tilſtuer (bruges fun 
{ pl); fa. p.u. n 

Regardant, e, a. feenbe nøie tif, font 
er altfor fparfommelig ; il est par 
trop —, ban er altfor noieregnende. 

Regarder, v. a. fafte SDinene paa, 
fee paa, betragte, beffue; vende imod, 
være lige overfor; betænfe, overveie; 
angaae, vedkomme; anfee for (comme); 
v. n. lægge Marke til, være opmark⸗ 
ſom paa, tage fig i Agt for, v. pr. 
ſee ſig i Speilet; ſee paa hinanden; 
ſtaae lige overfor hinanden; — q. en 
face, fee En lige i Anfigtet; fig. - q. de 
baut en bas, du haut en bas, de travers. 
de côté, fee baanligt paa En; betragte 
En med Foragt; -q. de mauvais œil, 
fee paa En med et vrebt, ffclenbe 
fit; - q. favorablement, de bon œil, 
fee venligt til Én; - q. en pitié, 
fee paa en med et meblibenbe cl. fors 
agteligt Blif; cette maison regarde 
l'Orient, dette Huus vender imod Oſten; 
cette fenétre regarde sur la riviére, 
bette Bindue vender ud imob Floden; 
cela ne me regarde pas, dette ans 
gaaer iffe mig; on le regarde comme 
un homme de bien, man anfeer ham 
for en retſtaffen Mand ; prov. un chien 
regarde bien un évêque, ben Fors 
nemme maa tte fortryde paa at be: 
tragteg af ben Ringe; il regarde de 
près, ban er fortfønct; ban er noie⸗ 
regnenbe; il n’y regarde pas de si près, 
han tager det iffe faa noie; regardez 
y bien, giv noie Agt derpaa; regardez 
bien à ce que-vous voulez dire, over- 


Reg. 


vet ef. betent vel hvad De vif fige; 
il faat y - deux fois, man maa nie 
overveie bet, man maa være forfig: 
tig; il ne faut pas y - après lui, man 
fan ganfle forlabe fig paa ham; il 
faut en tout - la fin, man maa i Alt 
tante paa hvad Enden ffai blive. 

Regarnir, v. a. forføne paa Ny 
meb Noget; fante paa My; meublere 
paa Ry. 

Régates, f. pl. Voddelob ef. Bob: 
befeilats med Baade (i Venedig). 

Regayer, v. a. begle Samy. 

Regayoir, m. Hamphegle. 

Regayure, f. bet, fom bliver tilbage 
i Hampheglen efter at bave beglet 
Hampen; Hampeblaar. 

Regel, m. ny Froſt. 

KRegeler, v. a. og n. frpfe iajen. 

Régence, f. Regentſtab; Regent: 
labs Varighed; bet Diftrict, fom en 
Regent, Statbolber el. Byovrighed be: 
ſtyrer; den Tid, hvori en Lærer holder 
Sorelæsninger ved en Hoiftole. 

Régénérateur, trice, s. Gjenopret⸗ 
ter, Gjenindfører, Fornyer; ogſ. a. 

Régénération, f. Gjenfetelfe; Øjen: 
oprettelfe, Fornyelſe; Forbedring; (Thé.) 
le sacrement de la -, Daabsfacra: 
mentet; (Chir.) la - des chairs, Ajs: 
dets Gfenvært. 

Régénérer, v. a. gienfode ved Daa: 
ben, iflanbfætte igjen; omdanne, for: 
bebre, fornye; v. pr. gienfobes; fors 
nyes; forbebres ; (Chir.) udvoxe igjen 
(om Kjodet). 

Régent, e, s. Regent, Regentinde; 
Lærer i be nederſte Clagfer I en Doi: 
flole (be, fom unbervifte j Rhetorit og 
Pbhilofopbi, kaldtes professeurs); - de 
la banque, Mebbefiprer af Bankraa⸗ 
bet.; ogf. a. regferende; bocerenbe; 
la reine -e, ben regferenbe Dronning 
4 en Minbreaarighedb; docteur -, bo: 
cerenve Lærer ved et Univerfitet. 

Régenter, v.n. lære offentlig (v.p.u.); 
ville gjerne herſte, beberfte, beftyre; holde 
offentlige Forelæsninger (v). [igjen. 

Regermer,v.n.fpire frem paa Ny, ſpire 

Régicide, m. Rongemorb; Songe: 
morder; a. fongemorberff. 

Régie, f. Forvaltning af Eiendomme 
" forbunden med Gorpligtelfe til at af: 
lægge Regnſtab for ſamme; Beſtyrelſe 
af visſe Afgiftsoppeborſeler el. offent⸗ 
fige Arbeider; mettre des travaux 


432 


Reg. 


publies en -, lade offentlige Arbeiver 
udføre paa Statens Betofining. 

Regimbement, m. Heſtes Slaaen 
op; Stæbdighed. 

Regimher, v. n. flaae bag op (om 
Heſte); være flædig; fig. og fa. fætte 
fig op imod en forefat (contre l’épe- 
ron), negte Lydighed. 

Régime, m. Leveorden, Diæt; Re: 

jering, Beſtyrelſe, Regjeringsform; 

—— i et Kloſter; (Gr.) 
Styrelfe, Object; - de figues, Figen⸗ 
qvift, bebængt med Frugt; ancien -, 
gammeldags Regjeringéform, abfolu: 
tiſtiſf Regjeringsform; vivre de —, leve 
efter Sundhedsforſtrift; être au -, 
være nødt tif at holde Diet; (Gr.) 
= direct, umiddelbart Object. 

Régiment, m. Regiment; fig. og 
fa. for Mængde; un - de créanciers, 
en Har af Grebitorer. 

Régimentaire, a. benbsrenbe tif et 
Regiment; école -, Regimentsffole. 

Régine, f. (H. n.) Slags Slange. 

Réginglette, f. Snare tif at fange 
Fugle. 

Regingot, m. (Men.) Liſte under 
Vindueskarmen til Afløb for Vandet 
(larmier). | 

Région, f. ftor Landſtrokning, Sort: 
frog, Egn; Himmelegn; Region, 
(An.) Dee! af d. menneffelige Legeme; 
la haute —, la - supérieure, ben hoiere 
Luftregion; la basse -, det lavere Luft: 
ftrøg; la moyenne —, bet mellemfte 
Luftirøg; les hautes régions de la 
philosophie, Pbhilofophiens hoie Re: 
gioner; (An.) la - ombilicale, ec 
gionen om Navlen. 

Régione (é), loc. ad. lat. (Impr.) 
lige overfør (om Columne⸗Tryk). 

Régir, v.a. regfere, beberfte (i 
hoiet Still); (Pal.) beftyre; (Gr. 
fyre, forbre en vis Styrelfe. 

Régisseur, se, s. Forvalter, Fo 
flanber, Beftprer af Noget for 
Anden. 











for at fbille paa famme; (Im 
Overeensſtemmelſe mellem Linicev 
paa et Blads tvende Sider; (Ch 


Rég. 


ger le —, ffrive ind i Protocollen; 
décharger le —, affirive Noget af Pros 
totollen; tenir - de qe., føre Proto: 
fol over Noget; prov. tenir — de 
tout, bemarle Alt noiagtigen; erindre 
Alt, hvad man hører; cet homme est 
sur mes -s (aiminbeligere: sur mes 
tablettes), jeg buffer not benne Mands 
Opforſel imod mig, feg bar iffe fre: 
vet hang Streger i Glemmebogen. 
Registrer, v. a. indføre Noget i 
en Prototol (ogf. enregistrer). 
Regttre, regitrer, v. i Stedet for 
registre, registrer. 
Réglage, m. Ziniering af Papir. 
Règle, f. Linial; fig. Regel, Grund: 


fætning, Princip; Mynſter, Rettefnor, 
Forſtrift; god Orden; færegen Be: 
ſtemmelſe, Bedtægt; Kloſterregel, Ind: 


begreb af Rlofterets Leveregler; (Arith.) 
les quatre -s, be fire Species; - de 
trois, Regula be Tri; pl. (Méd.) 
Sruentimmers maaneblige Renfelfe ; 
... il n’y a point de - dans cette 
maison, der er ingen Orden i dette 
Duus; il est de — que, det er overs 
eensſtemmende meb Sfif og Brug at 
0. f. %.; être en —, være i behørig Or: 
ven; se mettre en —, foie fig efter en 
faftfat el. vedtagen Orden; dans la —, 
en bonne —, efter Stil og Brug, el. 
efter hvad Loven fordrer; - générale, 
i Almindelighed, i alle Tilfælde; fa. 
une sottise dans toutes les -s, en 
Dumhed i fin bele Udſtrakning, en 
Erkedumhed. 


Réglé, e, p. linieret; fig. ordentlig, 
regelmægfig; faſtſat; punktlig; men: 
ſtrueret; montre bien —e, lbr, fom 
goser rigtigt; il est - que, det er 
eftemt at 0.f.0.: homme - comme 
un papier de musique, punttfigt Den: 
nefle, fom foretager fig ver og bet 
Samme omtrent til famme Ti; 
homme —, ordentligt Menneffle, fom 
fører et regelmædfigt Levnet; une vie 
-e, et regelmasſigt Levnet (godt el. 
flet); [une vie régulière, et eensfor: 
migt, roesværbint Levnet]; fièvre -e, 
Feber, bois Anfalb indtræffer regel 
mœëfigt; troupes -es, regulære Trop: 
per; femme -e, Sruentimmer, bois 
Maaneblige indtræffer til rette Tid. 

IT. 


433 


Blifplade pan en Ovn tif 
—— ——w ... char- P 


Règ. 


Réglée, f. (Pap.) Gtabel tifflaarne 
apfytfer indrettede til at presſes. 
Règlement, m. Beñemmelfe, fom 
ſtal tjene til Regel; Orden, fom ſtal 
iagttages; Faftfættelfe, Beſtemmelſe. 
Berigtigelſe; — de police, Politian⸗ 
ordning; - des limites, Grendſebe⸗ 
femmelfe; - de juges, Kjenvelfe, fom 
afgfør, under hvilken Domfiol en Sag 
henfører. dentligt. 

Réglément, ad. regelmasſigt; or⸗ 

Réglémentaire, a. angagende en 
Anordning el. en Beſtemmelſe, inde⸗ 
holdende en ſaadan; administration-, 
Beſtyrelſe, ſom opbynger Anordning 
paa Anordning. 

Réglémenter, v.n. mangfolbiggiere 
Hnorbninger o Beftemmetter (bruges 
fun i flet orfi.). 

Régler, v. a. finiere; nnbertafte Reg⸗ 
fer: indrette, beflemme, ordne, fa 
fœtte; iflanbfætte; file; - sa vie, ind: 
rette fit Levnet efter en beflemt Regel, 
bringe Orden i fin Levemaade; — sa 
maison, indrette fit Huus paa en bes 
hørig Maade; - ses affaires, bringe 
Orden i fine Anliggender; — sa dé- 
pense, bringe Orden i fine Udgifter, 
indffrænfe ſamme; - le prix, faltfætte 
Prifen; - un compte, berigtige en 
Regning, afflutte famme; - un diffé- 
rend, afgjore el. ende en Strid; — 
une montre, flille et Uhr; (Pret.) - 
de juges, beflemme foran hvilken Dom: 
fol en Sag flal behandles; ... se — 
sur q., følge Eng Exempel, tage En 
til Mynfter; se — sur qe, vette fig 
efter Noget. 

Réglet, m. (Impr.) Skrifttegn til 
at abfille en Bogs Affnit; Streg (al 
minbeligere: filet); (Arch.) Lifte, Kant. 

Réglette, f. (Impr.) Sættelinie. 

Régleur, se, s. Œn, font linierer Papir. 

Réglisse, f. Lakrits; Lafritérob; 
jus de -, Lakritsſaft. 

Réglissier, m. (Bot.) Aftragel, vild 
Latrité (astragale). 

Régloir, m. Rebffab til at liniere 
med, Nodelinial; (Cordon.) Skoma⸗ 
geres Glattetræ. NE 

Réglure,f.Liniering ; detrutne Linier. 

Régnant, e, a. regferende; fig. 
berffenbe, gœngfe; grasferenre; le 
prince =, ben vegicrenbe Œyrite; le 
goût —, ben herſtende Smag. 
Règne,m.Regjering; Alterirones Pos 

28 


Rég. 


velone; fig. Derrebom, Snbfipbelfe; 
(H.n.)ie- animal, Dyreriget, - végétal, 
Planteriget; - minéral, Mineralriget ; 
fig. être en —, fiane i Anfeelfe, være 
i Bælten; fa. du règne d'un tel, under 
ben og vens Regjering, paa hans Tid. 

Régner, v. n. regiere, herſte; fig. 
bave Overbaanb, bave Snbfpbelfe; 
fremberfle;s finde Sted; forefomme 
hyppigt, være gængs, være i Valten; 
fræfte fig langs med; - sur ses pas- 
sions, beberffe fine Lidenſtaber; l'ironie 
règue dans ce discours, Sronien gaaer 
igiennem (cr fremherſtende i) bd. Sale; 
Ja maladie qui règne, Sygdommen, 
fom grasſerer; ces côteaux règnent le 
ong de la rivière, digfe Hoie firatte 
fig langé med Floden. 

Régnicole (gn ubt. hver for fig), s.0g 
a. indført Borger; Udfænding, fom cer 
tilfaaet lige Ret med de Indfødte. 

Regonfiement,m. Opfvulmen cl.Stis 
gen af Vandet, font ſtandſes i fit Løb. 

Regonfler, v. n. opfouime, flige (om 
Vandet, fom ſtandſes); v.a. opblæfe paa 
Ny, fylde igjen med Luft el Damp. 

Regorgement, m. Overſtromning, 
Udtræden over fine Bredder; le - de 
la bile, Overſtromning af Galden. 

Regorger, v.n. løbe over, firømme 
ud over fine Bredder; fig. have Over: 
flod af være opfyldt af; give tilbage; 
les magasins regorgent de marchan- 
dises, ‘ŸPatbufene ere overfyldte af 
Barer; - de santé, fvulme af Sund: 
fed, bave et prægtigt Helbred ; on 
lui fera - l’argent qu'il a volé, man 
vil node ham til at tilbagelevere Pen: 
gene, ban bar fljaalet. 

Regouler, v. à. overfufe Œn, over: 
vælde En med Uartigheder; overfplde 
Œn mer Mad el. Dritte; pop. 

Regourmer, v. a. give paa Ny 
Ctumtjæren paa (om Defte); uddele 
igjen Næveflag. [fpife igjen Befpertoft. 

Regouter, v. a. fmage igjen; v. n. 

Regracier, v. a. benaade paa Ny. 

Regrat, m. @maabanbel, Hokreri 
(ifær med Salt, Korn, Kul 0. beël.); 
Bare af liden Værdi, fom fiobes for 
at udhokres; Sted, hvor Salt uvfæl 
ges i fmaa Partier. 

Regratter, v. a. kradſe paa Ry, 
ſtrabe igjen; (Grav.) afflibe paa Ny 
en Kobberplade; (Arch.) afffrabe For: 
flalingen, oppudfe (et Huus); v. n. 


434 


Rég. 


brive Smaahandel (ifær med Salt, Auf 
0. besl.); fig. mibe, ; il regratte 
sur tout, ban fniber paa Alt (p.u.). 

Regratterie, f. Hokerhandel, Salt: 
ubfalg i det Smaa; Pelervare. 

* Regratteur, se, s. Hoker el. Hokerſte 
med Salt, Kul, Serntram 0. desl.; Efter: 
ffraber, Rendeſteensſtraber (3. Janin). 

Regrattier, ère, s. Hoker el Hokerſte 
med Salt 0. vesl. (f. regratteur); 
fig. og fa. Karrig, Gnier, fom kni⸗ 
ber paa Alt; Compilator. 

Regreffer, v.a. pode paa Ny. 

Regrélage, m. Voxets gientagne 
Tilberedning tif at bieges. 

Regréler, v. a. tilberebe Voxet an: 
ben Gang til at bieges. 

Regrès, m. (Jur.) Ret til at træde 
igjen inv € en afftaaet geiftlig Bær: 
bigbcb el. £ et geifiligt Privilegium, 
faa længe Eftermanben tåfe er udnævnt; 
Ret til inden 24 Timer at tilbagetaibe 
en Afpændelfe af et Embede (v.) 

Regret, m. Sorg over at fave tabt 
el. forfeilet et Gode; Sorg over Ta⸗ 
bet af en tjær Perfon; Summer, Savn; 
Anger, Sortrpbelfe; pl. Klager, Be 
tlagelfer; à mon grand —, til min 
ftore Sorg; j'ai grand - à mon ami 
qui est mort, feg begræter fmerteligt 


Tabet af min Ben, fom er dod; j'ai 


- que vous ne l'ayez pas fait, jeg 
betfager, at De iffe bar gjort det; 


avoir - de ses péchés, angre fine Syn⸗ 


der; à -, loc. ad. ugjerne, imod fin 
Billie; unobigen. 
Regrettable, a. fom favnes, fom 
begræbes, begræbelfesværvig. 
Regretter, v. a betlage, begræbe, 
føle Savnet af; længes efter; angre, 
fortryde; je regrette mon ami, jeg 
begraber Tabet af min Ben; je re- 
grette d’avoir perdu mon temps, jeg 
fortryder at bave fpilbt min Tid; je 
regrette qu'il soit parti, feg betiager, 
at ban er reifi. 
Regros, m. (Taon.) for Garvebart. 
Regrossir, v a. (Grav.) gjøre Stre⸗ 
gerne bredere med Gravitiften. 
Reguinder, v. a. hidſe igjen op; 
v. pr. (Fauc.) fvinge fig paa Ny op 
i Styerne, [lering. 
Régularisation, f. Ordning, Regu⸗ 
Régulariser, v. a. ordne, regulere 
(ifær om Udgifter). | 
Régularité, f. Regelmœsſighed; noie 


* 





| 





Rég. 


Sagttagelfe af ſine Pligter, af fore 
ſtrevne Regler, af ensregler; il 
met beaucoup de — dans sa conduite. 
ban fører et meget ordentligt og res 
gelmægfigt Liv. 

Régulateur, m. (Hori.) Uhrfjeder, 
erpenbitels (Méc.) ethvert Apparat, 
om flyrer en Maſtines Bevægelfer; 

fig. En, fom leder el. flyrer et Gore: 
tagenbe (i d. Betydn. ogf. f. -trice). 

Régulateur,trice,a. fiprenbe, ledende. 

Régule, m. (Chi. anc.) reen mes 

talliſt Beftanbbeel i et Dalometal, Me: 
talfonge; pl. Lobber paa et Stueubr. 

Régulier, ère, a. regelmægfig, over: 

eensſtemmende meb foreffrevne Regler, 
med Ordensregler; nøtagtig, punktlig; 
il est — dans les moindres chs., ban er 


punktlig og nsiagtig i be minbfie Sing; | Bog 


clergé —, Geiſtlighed beſtagende af 
Munteorbenerne ; habit, Klofterdragt; 
ss m. Ordensgeiſtlig, Riofterbrober. 

Régulièrement, ad, regelmcæsfigen ; 
ordentligen; punktligen; noiagtigen. 

Réguline, a. (Chi.) reen meialliſt. 

Régurgitation, f. (Méd.) gjentagen 
Retflugen af Rœringémibier (om drov⸗ 
tyggende Dyr). 

Réhabilitation, f. Snbfœtfèlfe igjen t 
ben forrige Stand, Gjenoprettelfe af 
bet gobe Omdømme, @jenerbolbelfe 
af forſpildt Agteife. 

Réhabiliter, v. a. gienintfætte i ben 
forrige Stand, i forrige Rettigheder : 
gienerholde forfpildt Agtelſe; (Jur.) 
- un mariage, gienoprette et fræntet 
Xgteſtab ved en ny Vielſe; v. pr. 
indtræde igjen i forrige Rettigheder. 

Réhabituer, v. a. vænne hg igfen 
til; se — au travail, vænne fig igjen 
til Arbeide. [gang, omhakke. 

Rehacher, v. a. baîfe endnu ens 

Rehanter, v. a. belge paa Ny, om: 
gaacs igjen med En. [igjen paa Spil. 

Rehasarder, v.a. vove pan Ny, fætte 

Rehaussement, m. Forhoielſe; For: 
ogelſe. 

Rehausser, v. a. forhoie, forøge; 
fig. uvfæve, fremhæve; roſe meget; 
priſe; v. n. ſtige i Priis, i Vardi; 
- le courage de (à) q., forøge Mos 
bet hos En; de mérite d’une action, 
forboie el. flærfere ubhæve bet For⸗ 
tienfilige i en Handling; - d’or, fors 
vœrfe Effecten I et Maleri ef. iet Broderi 
fo terpaa at anbringe Guldfarver. 


Réi. 


Rehauts, m. pl (Peint.) be fyfefte 
Steder i et Maleri, hvor Farverne 
ere meeſt glimrende. 

Reheurter, v. a. ſtode igjen; fløde 
atter imod; banfe igjen paa. 

Reillère, f. (Hydr.) Bandrende, fom 
fører Bandet ben paa Mollehjulet. 

Réimporter, v. a. gjenimføre, inbs 
føre paa Ny. 

Réimposer, v. a. paalægge igjen 
Stat, beffatte paa Ry; (Impr.) ſtyde 
et Arf bebre ben paa Formen. 

Réimposition, f. ny Paalægning af 
en fat. 

- Réimpression, f. nyt Aftryk af en 
Bog, uforandret Oplag. 

Réimprimer, v. a. aftrytte À 
tage et nyt uforandret Oplag af en 

0 


Rein, m. Nyre; Grœnbfen af en 
Sfov; pl. Lœnber; fig. Styrte, Kraft, 
Smidighed; avoir mal aux -s, have 
ondt i Lenderne; il a les -s souples, 
il est souple de -s, ban bar et fmi 
bigt Legeme; avoir les -s forts, 
have ſterke Lender; fig. og fa. være 
rig og mægtig, i Stand til at føre 
fit Foretagende igjennem; se donner 
un tour de -3, forvride Øoften; on lai a 
donné un tonr de -s, man bar gfort 
fam megen Sfabe, viiſt ham en flet Tje⸗ 
nefte; poursuivre q. l'épée dans les -s, 
trænge baarbt ind paa En, gane En 
ftœrft til Livs; (Arch.) les -s d'ane 
voûte, en Bucbvælvingé Vinkel. 
Reinaire, a. (Bot.) nyreformig- 
Reine, f. Dronning; la - du ciel, 
la = des anges, ben hellige Jomfru; 
la - mère, Rongené el Dronningens 
Moder; la - abeille, Biernes Dron: 
ning; la - du bal, Dame, fom gjør 
meeft Lyffe paa et Pal, el. for hvem 
Ballet gives; elle a an port de -, 
hun bar en fmul, ſtolt Solbning. 
Reine-claude, f. Slagé grøn fafts 
fulb Blomme; pl. des reine-claude. 
Reine-des-bois, f. (Bot) Slags 
Affodille. [aetarpe. 
Reine-des-carpes, f. (H.n.) fon: 
Reine-des-prés, f. (Bot) Slags 
Potentil, Spiree, Mjødurt ( spirée, 
ulmaire). (urt, Tuſindfryd. 
Reine-marguerite, f. (Bot.) Gaaſe⸗ 
Reinette, f. Reinetæble (f. rainette). 
Réincorporer, v. a. indlemme igjen 
i ct Samfund. 


Réi. 


Réinfecter, v. a. fmitte el. befænge 
paa Ry. i et Embebe. 
Réinstallation, f. Øjenindfættelfe 
Rtinstaller, v. a indfætte igjen i 
et Embede. fœntver. 
Reinté, e, a flor og flærk af 
Réint(grande, f. (Jur.) Gjeninb: 
fættelfe i Befivoelfe af en Giendom. 
Réintégrationu, f. f. f. réintégrande. 
Réintégrer, v. a. inbfætte igjen i 
ben forrige Befibbelfe. [i nyt Forhør. 
Réinterroger,v.a. udſporge igfen,tage 
Réinviter, v. a. indbyde igjen. 
Reis, m. brafilianff Mynt af Bærdi 
ranf. [Rigétantéler. 
Reis-effendi, m. Reiseffendi, tyrkiſt 
Réitératif, ive, a. gjentaget. 
Réitération, f. Gjentagelfe. ſviis. 
Réitérativement, ad. gjentagelfegs 
Réitérer, v. a. gfentage, gjøre det 
Samme endnu engang; v. pr. gjen: 


tages. 

Reître (Nogle ffrive rêtre), m. tpbff 
Rytter fra vet 16te Aarhundrede; 
Slags gammeltagé Rytterfappe ; vieux 
-, erfaren Mand, fom bar reift og 
feet meget, fnebigt Mennefle (i flet 
Gorft. plais.). 

Rejaillir, v. n. fpringe, fpraite; fas 
fles tilbage, fpringe tilbage; fig. falde 
tilbage paa; faire - de la boue contre 
q., overftænte En med Skarn; la honte 
en rejaillit sur vous, Skammen berfor 
falder tilbage paa Dem. 

Rejaillissement, m. Sproiten, Til: 
bagefpringen; Tilbagefalden. 

ejaunir, v. a. farve igjen guul. 

Rejcetion. f. Tilbagekaſtning; For⸗ 
Paftelfe. 

Rejet, m. forfaftelfe, Utefutteife ; 
en Regningspoſts Henviisning el Over: 
førelfe til et andet Sted i Regningen; 
Paalog af en np Afgift; (Agr.) nyt 
Skud paa en Plante el. et Træ; Afs 

ger. [fan antages. 

ejetable, a. forfaftelig, ſom ifte 

Rejeteau, m. (Arch.) fremftanenbe 
Sant over et Bindue. 

Rejeter, v. a. kaſte igjen; kaſte tif: 
bage; ubfañe, opfafte; flyde ud paa 
My (om Stud paa Træer; ogf. v.n. 
i d. Betpin ); benvife el. overføre til 
et andet Sted & en Regning; fig. for: 
kaſte, vrage, iffe antage; paalægge ny 
Afgift; — les notes à la fin de l’ou- 
vrage, henføre Roterne til Slutningen 


436 


Rel. 


af Værftet; — la faute sar q., flyde 
Skylden over paa En; on a —é ses 
conseils, man har fortaftet pans Raad; 
cet arbre rejette par le pied, bette Træ 
flyder ud fra Foden af Stammen. 

Rejeton, m. nyt Stud paa et Træ, 
Aflægger; fig. Eftertommer, Defcen: 
bent; Tobak, forfærdiget af de nye 
Blade, der ſtyde frem, efter at Tobaks⸗ 
planten førfte Gang er bleven afſtaaren. 

Rejetonner, v. a. afbryde be unge 
Stud el. de nye Blade paa Tobaks⸗ 
planten; v. n. flyde ud, fætte nye Stud 
(om FZræer og Planter). 

Rejoindre, v. a. fammenfsie igjen, 
fœtte igjen fammen; fig. indhente En, 
komme igjen til En, træffe Œn igjen; 
v. pr. ſamles igfen, træffe igjen fam: 
men; où pourrai-je vous = 2? hvor 
vil jeg kunne træffe Dem igjen? nous 
nous rejoindrons à Paris? bi træffe 
igjen fammen i Paris. 

Rejointoyer, v.a. (Arch.) fammen: 
føle igjen Furerne i en Bygning, ut: 
bebre famme. 

Rejouer, v. a. og v. n. fpille paa 
Ny; ſpille om igjen; fpille igjen ud; 
v. pr. ſpilles paa Ny. | 

Réjoui, e, p. og a. glad, lyflig; 
s. lyftigt Gempt, muntert Mennefle, 
fom er vel ved Magt. 

Réjouir, v. a. fornsie, glæbe, more; 
v.pr. more fig; glæde fig over; for: 
lyfte fig; gføre fig Ipflig over; le vin 
réjouit le cœur, Vinen fryder Djertet; 
- la compagnie, more Selffabet; se 
- de qc., glæde fig over Noget; se 
- aux dépens de q., more fig paa 
Ens Betofining, holde fig op over En. 

Réjouissance, f. Glæbespttring; 
fornoielfe, Fryd; Frydefeſt; (Jeu) 
Sort, hvorpaa ber fœttes (i lansque- 
net); (Bouch.) onapængaftpkte, min: 
bre godt Kjiod, fom maa tages med! 
i Kjøbet; des cris de -, Subetffrig. 

Réjouissant, e, a. morenbe, fors 
noielig, lyſtig. lengang; p u. 

Rejouter, v. n. bryde Landſenſendnu 

Relâchant, e, a. (Méd.) blodgjo⸗ 
rende; flappenbe; s. m. bisbgjerenbe, 
lintrenbe el. afforente Middel. | 

Relâche, m. Afbrødelfe, Ophør 
med Arbeibet, Hvile, Ro, Linbring; 
Friſt; (Th.) Dag, paa hvilken der ift: 
ſpilles Romebie, prendre un peu de 
-—, vederkvcge fig lidt, tage fa tivt 








Rel. 


Hvife; sans —, loc. ad. 


437 


Rel. 
foigtet fin ro; En, fom igfen er falden 


.… 8. f. (Mar.) Ankerplads; Standés| tilbage til en Sroesbetjendelfe, ban 
ing i Seilladſen veb at lægge fig | havde forladt. 


ind i en Havn. 
Relåché, e, p. 


og ê- flap; fig. val, 
lende i fit Zorfæt; Les, letfinbig; ryg⸗ 
geslos. 


Relâchement, m. Slappelſe; Affo⸗ 
ring; Mildning I Veiret; fig. Veder⸗ 
tvægelfe ; Slaphed; Rpggesloshed; il y 
a un peu de — dans le temps, der er 
fint Mildning i Beirets le - de la 
discipline militaire, Slaphed i Krigs⸗ 
tugten; après le travail on a besoin de 
quelque —, efter Arbeidet trænger man 
til nogen Vederfvægelfe. 

Relåcher, v. a. netfpænde, løsne, 
flappe; losgive; fig. afftaae fra, fra: 
falde, eftergive; v.n. aftage i Iver el. 
Noiagtighed; (Mar.) anlobe en Havn, 
for at ſoge Ly el. for at proviantere 
fig; v.pr.flappes:; mildnes; fig. veber: 
foœges, udhvile fig; give efter, afſtaae 
fra fine Sorbringer; nedſtemmes, blive 
minbre hæftig el. ivrig, mindre fmerte: 
fuld; - un prisonnier, fætte en Fange 
i Frihed; il ne veut rien - de ce qu’on 
lui doit, ban vif Intet eftergive af 
hvad man ſtylder ham; il a beaucoup 
-6 de sa première ferveur, fan bar 


tabt meget af fin forfle Sver; le! fpa 


temps se relâche, det bliver mildere 
i Beiret; se — l'esprit, vederkvage fin 
and; son zèle se relâche, hans Sver 
aftager. [ning i en aline. 
Relai, m. (Sal.) anden Vandbehold⸗ 
Relais,m. Forſpand, Gorfpanbébefte ; 
Skifteſted; Poſtſtation; (Ch.) friff Rob: 
bel Sunde; (Fort.) en tre Fod bred Vei 
ved goden af en Bold mellem Volden og 
Graven; (Manu.) Mellemrum mellem 
tvende Farver i Tapeter; fig. og fa. 
être de —, være fri, Intet bave at 
beftifle; des habits, des meubles de -, 
Rlæber el. Meubler tif at fifte meb. 
Relaissé, p. og a.m. (Ch.) lièvre 
-, ubmattet Pare, fom ftanbfer af 
Træthed. [af Trætfed (om Darer). 
Relaisser, v.n. (Ch.) fafte fig ned 
Relancer, v. a. (Ch.) opfage paa 
Ny; drive tilbage; fig. og fa. -q., 
opføge Œn for at formaae ham til 
oget, hvorpaa ban ikke tæntte el. 
hvortil ban itfer bar Lyn; affærbdige 
En fort, give Œn et fort Svar. 
Relaps (psudt.), e, a.ogs. fom har 


Rélargir, v. a. udvide mere, gjøre 
bredere, lægge ud; v. pr. blive bre, 
bere, blive for bred. (Breden. 

Rélargissement, m. ny Udvidelfe À 

Relater, v. a. fortælle, berette. 

Relateur, trice, s. Forfatter til en 
Beretning, Fortæller. 

Relatif, ive, a. fom bar Henſyn tif; 
relativ; s. m. (Gr.)relatiot Pronomen. 

Relation, f. Henſyn; Forhold mel 
lem to Perfoner el. to Gjenftanbe; 
Sorbintelfe, Samlvem, Sammenbæng 
med; Fortælling, Beretning. 

Relationnaire, m. Forfatter til en 
&ortælling el. Beretning (p. u. ſ. re- 
lateur). [Cà); i relativ Forſtand. 

Relativement, ad. med Denfpn ti 

Relatter, v. a. (Arch.) belrgge med 
nye Lœgter. 

. Relaver, v. a. vaſte igjen, paa Ny. 

Rélaxation, f. (Méd.) Slappelfe; 
(Pal.) Losladelſe, Grigivelfe. 

Rélaxé. e, p. og a. (Chir.) flap, flaps 
pet (om Rerver og Muſtler). 

Rélaxer, v. a. (Jur.) frigive, løslade. 

Relayer, v. a. afløfe (om Arbei⸗ 
pere); v.n. flifte Defte, tage nyt For⸗ 

n 


Relécher, v. a. fliffe atter ef. ofte. 

Relégation, f. (Jur) Forviisning 
til et beftemt Sted. 

Reléguer, v. a° forvife til et bes 
flemt Sted; benvife til en ringere 
Plads; v. pr. trætte fig tilbage til et 
afſides Sted. 

Relent, m. muggen Smag (om 
Rist, ver giemmes paa et fugtigt Sted). 

Réler (se), v. pr. fpringe ſtykkeviis 
af (om Talgen paa Lys). 

Relevailles, f. pl. en Barſelkones 
Indlysning { Kirfen ved hendes forſte 
Kirtegang. 

Relevé, m. lbtog af en Indholds⸗ 
life cl. af Punkterne i et Regnffab 
(- de compte); tort Sortegnelfe; faire 
le — des fautes d’an ouvrage, forfatte 
en Lifte over Feilene i et Bart: (Vét.) 
Aftagning og Paafægnina af en Heſte⸗ 
flo; (Ch.) Tirden ba Vildtet forlader 
fit Leie for at gresſe; (Cuis.) - de 
potage, Ret, fom følger efter Suppen. 

Relevé, e, p. og a. hoi, ophoiet, 
ædel; des sentiments -s, hoie Zanter; 


Rel. 438 Råd. 
mine —e, fornem Mine; style — ops | garde une compagnie. løfe et Com⸗ 
hoiet Still; un godt —, en pot, piquant | pagnt af Bagt; (Mar. - l'ancre, lette 


Smag; (om en Barfelfone) elle est 
e, hun er førfe Gang gaaet ud efter 
Barſelſengen. 

Relevée, f. (Jur.) Eftermiddag: à 
trois heures de -, SI. 3 om Œfter: 
middagen. 

Relève-gravure, f. (Cordon.) Sko⸗ 
magerfniv; pl. des relève-gravure. 

Relèvement, m. Gjenopreisning; 
Ovisfteife ef. &orboieife af en Ting; 

efbrebelfe af en Sygdom; nsiagtig 

regnelfe el. Opgiorelſe af en Reg⸗ 
ning; (Mar.) Hoiden af et Slib for 
og agter, Peiling. 

Reléve-monstache, m. Tang, fom 
bruges i Smeltevarkſteder; Borſte til 
Knebelsbarterne; pl.des relève-mous- 
tache, {des relève-quartier. 

Relève-quartier, m. @foborn; pl. 

Relever, v. a. reiſe op, løfte op; 
tage op, optitte, femme tilbage, ſtryge 
op; gjøre hoiere; give en forboiet 
Smag; fig. fætte igjen { Stand, bringe 

en paa godes; gienoplive; give ſtorre 

lands; fremhæve, udmærfe; prife, 
rofe; gjøreovmærtfom paa; irettefætte ; 
(Jur.) fritage Œn for Noget; (Mil.) 
afløse En; (Mar.) gjøre flot; peile; 
(Cuis.) fervere en ny Ret; ... v.n. 
komme fig af en Sygdom; fomme 
of af Barſelſengen; benbøre under, 
afbænge af; —9 — reiſe fig igjen; 
flace igjen op; ff fig igien paa 
Benene, forvinde et Tab, retfe fig af 
et Uheld...; — les levées (ou les 
mains) qu'on a faites, tage Gtitfene 
op; — le manteau, tagge Rappen op, 
tifte den op; - la Lête, hæve Hovedet 
i Beiret; fig: reife Modet; - le cou- 
rage, oplive Modet; — sa fortune, 
forbedre fine FormueSomfiænbigbeber; 
- fa moustache avec le fer, kruſe fin 
Kenbelsbart; pop. - la moustache à q., 
tæmpe Ens Overmod, ydmyge En; 
- une bonne action, frembæve en god 
Handling, lovprife den; — les fautes 
d'un auteur, ubhæve &ellene pos en 
Sorfatter; — un mot piquant, give et 
godt Svar paa et bidende Angreb; 
2 q., give Œn et bittert Svar; (Jur.) 
=q. dun contrat, loſe En fra en Con: 
tract; = un appel, forffaffe fig Tilla⸗ 
belfe til at appellere; (MIil.) - une sen- 
tinelle, afløfe en Slidvagt; - de 


Anfer: - un uavire, givre et Stib flot; 
- les branles, fnore Sængetøierne op; 
- le quert, tomme paa Bagt; (Cuis.) 
- une sauce, give en Sauce en ffars 
ere Smag; (Ch.) — un défaut, gien⸗ 

nbe et tabt Spor; ...- d’une mala- 
die, fomme op af en Sygdom; — de 
couches, komme op af Barfelfengen; 
- de sentinelle, aflefes fra en Poft; 
+. Se — d'une perte, forvinbe et 
Tab; la pièce s’est relevée à la se- 
conde représentation, Styttet bar bas 
vet fig (erholdt Bifald) ved den ans 
ben $oreftilling. 

Releveur, s. og a. m. (An.} Muſfel, 
ſom trœtter et Lebemob opab. 

Reliage, m. (Tonn.) Tondebaands 
Paalægning. 

Relief, m. ophoiet Arbeide; Figu⸗ 
rers Sremitræben i et Maleri; fig. 
Glands, Berømmelfe, Anſeelſe; (Fort.) 
Fæftningsværters Hoide over bet Ter⸗ 
rain, hvorpaa be ere anlagte; (Mar.) 
et Skibs Hoide over Vandſpeilet; 
(Féo.) Lehnsafgift at udrede ved visſe 
intræffende Forandringer; (Mil.) Or 
bre tif at udbetale en Officeer hang tit 
bagefñlaaenbe Gage; pl. Vevninger fra 
et Maaltid (ifær af Kjodretter; v.). 

Relien, m. grovt ufigtet Krudt ti 
Bprværteri. 

Relier, v. a. binde igjen faft, binde 
igjen ſammen; (Rel.)indbinde ; (Tonn.) 
lægge Baand om en Tønde. [binberfte. 

Relieur, se, s. Bogbinder, Bog: 

Religieuse, f. Ronne. 

Religieusement, ad. paa en from, 
gubfrygtig Maade, gudfrygtigt; fam: 
vittighedsfuldt, noiagtigt, punftliat. 

Religieux, se, a. angagende Reli⸗ 

fonen; from, gudfrygtig, religieus; 
amvittighedsfuld, nstagtig, punftlig; 
henhørende tif en geiftfig Orden; ... 
s. m. Munt; s. f. Ronne; (H. n.) 
Slags Svale. 

Religion, f. Gudsdyrkelſe; Reli⸗ 
gion; Tro, Gudéfrÿgt, Fromhed; 
geiſtlig Orden; Maltheſerordenen; en- 
trer en —, gaae i Kloſter; mettre une 
fille en -, fœtte en Pige i Kloſter; 
se faire une — de qc., gjøre fig Nos 
get tif en Samvittighedsſag; violer la 
- du serment, bryde Eden; surpren- 


dre la - de qn., fluffe Ens Retfær: 





Bel. 


bighebdfølelfe ved fald Foregivende. 

Religionnaire, s. Reformert (Spot 
tenavn under Heligionstrigene). 

Religiosité, 7. Religisfitet. 

Relimer, v. a. tilfile paa Ny; fig. 
rette, omarbeibe. 

Relinguer, v. a. f. ralinguer. 

Reliquaire, m. Reliquieftriin. 

Retiquat, m. (Pret) Regningéreft; 
(Méd.) Mindelfe af en Sygdom (ifær 
om vencrifle Sygdomme); pl. Lev: 
ninger fra et Saaltin 

Reliquetaire, m. Debitor, font endnu 
har en Reſtance at betale. 

Relique, f. Reliquie; Levning af 
en Helgen, Noget, fom bar tilført 
ham: pl. Lebninger af noget Betyd⸗ 
ningsfuldt; fig. garder une ch. comme 
une —, opbevare Noget fom en Sel: 
ligoom, ombyggeligt ; on n'a pas 
grande foi à ses -s, on ne prendra 
pas de ses -s, man bar itfe ftor Til: 
lib til ham; les tristes -s de sa for- 
tune, be fsrgelige Levninger af bang 
Formue (v.). 

Relire, v. a. lœfe igjen, lœfe ofte. 

Reliure, f. Indbinding; Bind om 
en Bog; - de camelote, Sfolebint, 
flet Gnbbinbing. 

Reloeation, f. (Jur.) Ubleining paa 
anden Haand (aiminbeligere: sous- 
location). [Salg af en Arvelod. 

Relods, m. pl. Afgift el. Gebyhr ved 

Reloger, v. a. tage En paa Ny i 
Huſet, give En igjen Logis; v. n. 
flytte ind igjen i en fordums Bolig. 

Relouage, m. Sildens Legetid. 

Relouer, v. a. leie paa Ny; udleie 
paa anben Saanb (bellere: sous-louer). 

Relucter, v. n. gjøre Modſtand, 
fætte fig imod af alle $ræfter; p. u. 

Reluire, v. n, flinne, funtie; fig. 
glimre, ſtraale; les diamants reluisent, 
Diamanterne funtle; prov. tout ce qui 
reluit n’est pas or, Alt boab der glim: 
ter, er ifte Guld; Skinnet bedrager. 

Reluisant, e, a. flinnende, glind⸗ 
fende; glimrende. 

_Reluquer, v. a. flotte til En, fee 
tjælent til En; have Noget i Kikker⸗ 
ten, fpeculere paa at erholde det; fa. 

Relustrer, v. a. gfengive Noget dets 
Glanbs, give np Glandé. 


Remaconner, e.a, mure igjen, iſt 
fætte en Muur. [af den pderfte Pa 

Remaillage, m. (Cham.) Afſtrabning 

Remailler, v. a. (Cham.) afffrabe 
ben yderfte Dub. 

Remanants, m. pl (E. F.) Affald 
af Grene og Spaaner ved Skovhugſt. 

Remander, v. a. mælde paa y, 
fenbe igjen Bud om, tilbagekalde. 

Remaudure, f. (Sal.) @alteté 16 
paa binanben følgende Rogninger. 

Remanger, v.a. fpife paa Ny. 

Remaniement ef. remaniment, m. 
gientagen Befsling; gientagen Bears 
beibning med Hænderne; Udbedring, 
Iſtandſcettelſe; - d'un pavé, Omlægs 
ning af en Gteenbro; - d’un toit, 
Omlægning af et Tag; (Impr.) Om⸗ 
brœtning; Bebanbling af det befugtebe 
Papir, for at det fan blive lige vaabt 
overalt. 

Remanier, v.a. beføle paa Ry; bes 
arbeive paa Ry med Hænderne; uds 
bedre, iftandfætte; omlægge; omarbeibes 
(Impr.) ombrætfe; flaae bet befugteve 
paie om for at det fan være lige 
ugtigt overalt. 

Remarchander, v.a. handle paa Ny 
om Noget. [gynde igjen at gade. 

Remarcher, v. n. gaae igjen, be⸗ 

Remariage, m. andet Xgieſtab. 

Remarier, v. a. gifte bort tafen, 
gifte paa Ny; v. pr. gifte fig igien. 

Remarquable, a. mærfværbig, mær: 
teligs anfelig, uomertet. 

Remarquablement, ad. marteligen; 
ſjeldent; paa ubmeærtet Maade. [ning. 

Remarque, f. Bemærfning, Anmærts 

Remarquer, v. a mærke paa Ny; 
bemærte; lægge Morte til, give Agt 
paa; udmærfe; il est à - que, det 
fortjener at lægges Marke til o. f. v.; 
faire — à q., gjøre Œn opmærffom 
paa; se faire —, tiltræfte fig Opmark⸗ 
ſomheden, udmarke fig. 

Remarqueur, se, s. En, ſom gior 
Bemeærfninger (i flet Forſt.; p. u.); 
(Ch.) Oppasſer paa Honſejagt; p. u. 

Remasquer, v. a maflere paa Ny; 
v. pr. tage igjen en Maffe paa. 

Remastiquer, v. n. udfølde paa Ry 
med Maftir (Slags Ait). 

Remballage, m. Ompakning, ny 


Rem, 
tante 
bd. 


Remâcher, v. a. tygge om igjen, Indpakning. 


drovtygge; fig. og fa. overveie Roget, 
tænte oftere derover. 8 


Remballer, v. a. inbpatte paa Ry. 
Rembarquement, m. Snbffibnine 


Rem. 


pan Ry; np Jublabuing af Varer 
o. desl. 


Rembarquer, v. a. inbflibe igjen 
indlade paa Ry; v. pr. gaae igjen 
ombord; fig. og fa. se - dans une 
affaire, indlade fig paa Ny i en Sag 

Rembarrer, v. a. fløde kraftigt til: 
bage (i egentl. Forft. p. u.); fig. og 
fa. -q., afvife En med Eftertrpt; fors 
Naſte el. tilbagevife Ens Gorflag efters 
trytteligt. [foldning med Sort. 

Remblai, m. Jordopdyngning, Ops 

Remblaver, v. a. (Agr.) tilfaae 

n. [tilfaaet Jord. 

Remblavure, f. (Agr.) anden Gang 

Remblayer, v.a. opfylde med Jord. 

Remboliement, m. Øjenindfættelfe 
af et forvrebet em. [Lem igjen i Stand. 

Rembotter. v. a. fætte et forvredet 

Rembouger, v. a. fylde igjen et 
Dritfefar; v. [delfe af farvet Uld. 

Rembourrage, m. (Manu.) Tilbere⸗ 

Rembourrement, m. Udſtopning. 

Rembourrer, v. a. udſtoppe; fig. 
og pop. il a bien -é son pour- 
point, fan bar fpift bygtigt; - q., 
afvife En eftertrpiteligt, tale bart til 
En. udſtoppe med. 

Rembourroir, m. Sebffab til at 

Rembourrure, f. Uld, Deftebaar o. 
desl. til Ubfiopning.  [bagebctales. 

Remboursable, «a. fon fai tif: 

Remboursement, m. ŒZilbagebe: 
tafing. 

Remboarser, vw. a tilbagebetale, 
bætte, erflatte, v. pr. gjøre fig betalt ; 
- une rente, indbetale Sovebftolen; 
se - de ses avances, gjøre fig betalt 
for fine Udlæg; fig. og fa. - un souf- 
flet, ftiffe en Drefigen i Lommen. 

Rembraser, v.a. antænde paa Ry. 

Rembrasser, v, a. omfavne igjen, 
fysfe igien.  [Svibbet, fpivbe bedre. 

Rembrocher, v. a. fœtte igjen paa 

Rembruni, €, p. og a. mørf; fig. 
forgmobig ; un air —, en forgfulv Mine. 

KRembrunir, v. a. give en mortere 

arvei, fig. gjøre mere bedrøvet, mere 
orgfuld; v. pr. blive morkere; fig. 
blive fargmobigere. 

Rembrunissement, m. (Peint.) 
morft Anſtrog, mørt Tone i et Maleri. 

Rembüchement, m. (Ch.) Bilotets 
Tilbagevenden tif Leiet ef. til Skoven. 

Rembücher (se), v.pr. (Ch.) løbe 
gien ind i det Tykle af Skoven. 


440 


Rém. 


Remède, m. Lægemidbel; Dixipes 
middel; Lavement; fig. Sjælp, Udvei; 
(Jur.) - du droit, Retémivbel, hvor⸗ 
veb man forfølger fin Sag for en 
bøtere Domfiol; (Mon.) tilfaaet For⸗ 
ringelfe i Myntbægten (- de poids), 
el. i Metalleté Reenhed (- de loi); 


le grand —, Spyttecuur, mercurialRuur; | 


c’est un - d'amour, det er ct gammelt 
og fivgt fruentimmer; - de bonne 
femme, Huusraad; apporter du — à 
qc. , afhjælpe Røget, raade Bob bers 
paa; il n’y a point de -, c'est sans 
—, bet flaner iffe til at ændre; être 
dans les -s, bruge Lægemidler; se met- 
tre dans les -s, begynde at bruge Mes 
bicamenter, bruge en Cuur; ( 
c'est un remède à tous maux, bet 
ex et Middel, ſom furerer Alt; et 
Middel, fon ikke duer; prov. aux 
grands maux les grands -s, til fiore 
Onder maa ber en radical Cuur; der 
maa ſtarp Lud til ſturvede Hoveder; 
il ya — à tout, hors à la mort, ber 
er Middel imod Alt, fun ifte imod 
Døden. [Bob paa, fom fan afhjælpes. 

Remédiable, a. fom der fan raades 

Remédier, v. n. afbjælpe, raave 
Bob paa; cela ne remédie à rien, det 
afbjælper Intet, bet nytter til Intet. 

Remeil, m. (Ch.) rindende Band 
el. Banbbebolbning, hvor Snepperne 
gjerne opholde fig om Vinteren; p. u. 

Reméler, v. a. blande paa Ry; - 
les cartes, blande Kortene om. 

Remembrance, f. Erindring; v. 

Remémoratif, ive, a. tjenende til at 

fenfalde en Erindring ; fête -ive, 
inbringéfeft. 

Remémoration, /. Gjencrinbring. 

Remémorer, v. a. tilbagefaibe i 
Erindringen; se - qe., tifbagetalve fig 
Noget, huſte Noget; v. 

Remenée, f. (Arch.) lille Buehvœl: 
ving over en Dør el. et Vindue. 

Remener, v. a. føre igjen tilbage; 
tjøre Noget tilbage til det Sted, hvor 
det var før. 

Remercier, v. a. takke; unbflyite 
fig for at modtage boab der tilbydes ; 
afflane hofligt; afſtedige, aftatte; - q. 
de qc., takte Œn for Noget. 

Remerciement ef. remerciment, m. 
Tak, Takſigelſe; je vous en fais mes -s, 
feg bevidner Dem min Taf derfor. 

Réméré, m. (Pal.) Tilbagetjøb ; 





tron.) | 


Rem. 


Tid at funne Kibagetjobe Roget. 
Remesurage, m. Dmmaaling ; p. u. 
Remesurer, v. a. maale om igjen, 

maale paa y. 

Remettage, m. Overlevering, Ind⸗ 
fending ; (Tiss.) Traavenes Trakning 
giennem Kjæden. 

Remeitre, v. a. lægge, fætte ef. file 
Noget tilbage paa fin Plats; foreftille 
paa Ry; bringe Ting el. Perſoner i 
ſamme Stand fom før; indfætte igjen; 
forlige; bringe igjen i Led; helbrede; 
bringe igjen i Orden; berolige; tif: 
bagelevere, udlevere, overlevere; over: 
fende el. remittere Penge; udfætte; 
ovfætte; vife tilbage til; fritage for, 

tergive; tilgive; betroc fig til Eng 

Omſorg; gientienbe; ... v. pr. fætte 

fig igjen paa fin forrige Plads; be: 

fatte fig igjen med, tage igjen fat paa; 
fomme fig igjen; berolige fig, fatte fig; 
udhvile fig; betroe fig til, henholde 
fig til; erindre; — un livre à sa place, 
fætte en Bog hen igjen paa fit Sted; 

- une armée sur pied, bringe en Ar: 

mee igfen paa Benene; - son habit, 


trætfe fin Kjole igjen paa; - qe. sur|g 


le tapis, bringe Noget igjen paa Bane; 
- qe. devant les yeux à q., forcftille 
En Noget; - q. dans tous ses droits, 
igjen inbfœtte En i alle hang Rettig: 
beder; — bien ensemble des personnes 
brouillées, forlige Perfoner, der vare 
i Uenighed; on lui a remis le bras, 
man bar igjen bragt hans Arm i Led; 
Pusage du lait l’a entièrement remis, 
Brug af Melfeeuren bar ganſte gien: 
givet ham bang Selbreb; ce que vous 
lui avez dit, lui a remis l'esprit, hvad 
De bar fagt ham, bar igjen beroliget 
hang Sind; — une lettre en mains 
propres, overlevere et Brev egenbæn: 
bigen; — qc. à une autre fois, opfœtte 
Noget til en anden Gang; on lui a 
remis la moilié de sa dette, man bar 
eftergivet ham Halvdelen af bans 
Gjæld; — une offense, tilgive en For: 
nœrmelfe; il lui a remis la conduite 
de cette affaire, fan bar overdraget 
el. betroet ham Lebelfen af benne Sag; 
je vous remets bien, jeg fjender Dem 
godt igjen; (Mar.) - à la voile, gade 
igjen under Sell; (Ch.) - un chien 
sur la voie, bringe en Pund igjen paa 
Spor; ... Se - à table, fætte fig igjen 


441 
faculté de —, Ret HI inden en beftemt | til Bords; se — à 


Rém. 


l'étude, tage igjen 
fat paa Stuverin erne; se — d'une 
maladie, fomme fig af en Sygdom; 
il a eu bien de la peine à se -, ban 
har havt megen Vanſtelighed ved at 
fatte fig igjen; remettez-vous, berolig 
Dem; s’en - à q., forlade fig ganſte 
paa En i hvad ban figer el. gjør; se 
- entre les mains de q., give fig i 
Daœnberne paa En; betroe fig ganſte 
til En; se - qe. erindre Noget; 
(Ch. la perdrix se remet, Agerhonen 
ætter fig (flyver ned). 

Remeubler, v. a. forfyne paa Ny 
med Meubler, meublere igjen. 

Rémiges, f. pl. Svingfjer. 

Réminiscence, f.fvag Gjenerinbring, 
Reminifcence; j'ai quelque - de ce 
que vous dites, jeg fan mindes hvad 
De figer. 

Rémipède, m. vingebættet Snfect, 
fom fosmmer i Bandet (ogf. necto- 
pode). [tanf Grasart. 

Remire, m. (Bot.) Slagé ameri 

Remis, e, p. og a. benfat; tilbages 
fendt; udleveret; ubfat, opfat; bel: 
brevet; beroliget (v.); tilgivet, efters 

{vet. 

Remise, f. Uvlevering, Overleve⸗ 
ring; Pengeforſending, Remiſe; Ud⸗ 
fœttelfe, Opſættelſe; Eftergivelſe; 
Commisfionsgebyhr, Douceur; Rabat; 
Vognſtuur; (Jeu) Beet i LHombre; 
(Ch.) Sted, hvor Agerhons fœtte fig; 
lille Kratſtov el. Indelukke til Harer, 
Agerhons o. desl.; voiture de — leiet 
Hyrevogn; fig. og fa. il est sous la 
-, on Pa mis sous la, fan er gaaet 
af, ban er uden Anfættelfe; ban er 
for gammel el. for foag til at befille 
Noget; on le laisse sous la -, man 
benytter ham itfe, ffjøndt ban funbe 
være til flor Nytte. 

Remise, m. Hprevogn, ſom leies 
dagviis el. maanedsviis. ſtuur. 

Remiser, v. a. fœtte ind i et Vogn⸗ 

Rémissible, a. tilgivelig, ſom tan 
eftergibes. 

Rémission, f. Tilgivelfe; Benaad⸗ 
ning; Overbærelfe, @faanfel; (Méd.) 
Aftagelfe el. Formindſtelſe af Feber; 
nn homme sans -, et uforfonligt 
ſtaanſelloſt Mennefte. 

Rémissionnaire, s. en Benaabet, 
En, fom bar erholdt Benaadningsbrev 
el. fom overbringer famme. 


Rem. 


nyt Huld. tomme. 

Rempocher, v. a. fiffe igjen i fin 

Rempoisonnement, m. gjentagen 
Forgiftelſe. 

Rempoisonner, v.a. forgifte paa Ny. 

Rempoissonnement, m. ny Beſer⸗ 
ning med Fiſte; ny Sattefifk. [i en Park. 

Rempoissonner, v. u. fætte nye Fiſt 

Remport, m. (Jur.) Gjæld, hvorfor 
Bohave fættes i Pant. 

Remporter, v. a. tage tilbage, bære 
igjen bort; bære bort (emporter); 

„vinde, erholde; — la victoire, vinde 
Seiren; — le prix, erholde Prifen. 

Rempotage, m. (Jard.) Omflytning 
af en Plante i en anden Potte. 

Rempoter, v. a. (Jard.) omflytte i 
en anden Potte (om Planter). 

Remprisonnement, m. Gienind⸗ 
fœttelfe i Fongſel. [Sœnafel. 

Remprisonner, v. a. fætte igjen i 

Remprunter, v. a. giore nyt aan, 
laane igjen. [bevæges. 

Remusble, a. fom fan flyttes el. 

Remuage, m. Omroring, Omryft: 
ning, Omfafining, Omflytning (om 
Korn og Biin). 

Remuant, e, a. fom er beftandig i 
Bevægelfe, urolig; enfant —, et uro: 
ligt Barn, fom altid gjør Optoier; 
esprit —, uroligt, oprørfg Hoved. 

Remué, e, p. bevæget, flyttet; fig. 
og pop. cousin — de germain, fjødeligt 
Sodſtendebarn. 

Remue-ménage, m. Udflytning af 
Bofate, Omflytning; fig. og fa. Uor⸗ 


444 
igjen; fomme igjen tif Kræfter, fane | remuez, 


Ren. 


vous êtes perdu, berfom De 
rører Dem el. begynder paa Noget, 
er De fortabt; fig. og fa. - une af- 
faire, røre paa Ry op i en Sag; - 
ciel et terre, fætte Himmel og Jord 
i Bevægelfe; opbyde alle tæntelige 
Midler; ne remuez pas la cendre des 
morts, taler iffe ilde om de Døde; 
- beaucoup d'argent, fave mange 
Pengeomfætninger; - l'argent à la 
pelle, fave mange Penge ; l'argent 
se remue, ber er mange Penge i Dm: 
løb, der ffeer mange Pengeomfætnins 
ger; prov. il ne remue ni pied, ni 
patte, ban er uden al Bevægelfe, 
ban tan ifte røre et Lem. 

Remueur, m. &ornfafter. 

Remueuse, f. Svøbefone; inus. 

Remugle, m. mugen Lugt; v. inus. 

Rémunérateur, trice, s. Belsnuer, 
Gijengiælber; a. gfengiælbenbe (i op: 
hoiet Stil). [befennenbe. 

Rémunératif, ive, a. giengiælbenbe, 

Rémunération, f. Belsnning, Gien: 
giælvelfe. 

Rémunératoire, a. (Jur.) fom tie 
ner til Gfengiæfb, fom er beftemt ti 
Belønning. [giælbe (i ophsiet Stiif). 

Rémunérer, v. a. belønne, gjen: 

Remuseler, v. a. binde igjen en 
Mundkurv paa; lægge igjen Tomme 
el. Grime paa. 

Renåcler, v. n. fnøfte af Harme; 
fnyfe; fig. og fa. vifeUlyft for at gjøre 
Noget, afflane Noget (f. renifler). 

Renager, v. n. fvsmme igfen. 

Renaissance, f. Gjenfødtel; fig. 


ben og Forvirring I en Familie el. &| Igjenfodelſe; Gjenopkomſi. 


en Stat; pl. des remue-ménage. 

Remuement ef. remument, m. Be⸗ 
vægelfe; Omflytning; fig. Forſtyrrelſe 
i et Duus; Uro blandt Folket, Ojæs 
ring, Urolighed. 

Remuer, v. a. bevæge; flytte, røre 
ved; fig. røre, gjøre Indtryf paa; v.pr. 
bevæge fig, gjøre fig Bevægelfe; fig. 
være om fig, gjøre fig Umage; v. n. 
forandre Sted, røre fig; fig. forſoge paa 
Noget, begynde Noget; afftedfomme 
Uroligheder; - de la terre, flytte Jord 
fra et Sted til et andet; — la terre, 
opgrave Sorben for at anlægge For: 
flanbéninger; — du blé, fafte Korn; 
= un enfant, renfe et Barn og give 
bet andet Svob; ne remuez pas de 
là, rør Dem iffe af Pletten; si vous 


Renaissant, e, a. fom gienfsves; 
fom lever op paa Ry; gienopblom⸗ 
frenbe; le jour —, ben paa Ny frem: 
brpbenbe Dag; des besoins toujours -s, 
ibeligt gienkommende Fornsbenbeber. 

Renaître, v. n. gienfodes, leve op 
paa Ny, komme igjen til Live; flyde 
rem igjen, vore op igfen; komme 
igien til Syne, vife fig igjen; fig. 
vaagne op til nyt Liv, til nyt Saab; 
- au bonheur, fødes til np Lyffe; - 
à la vie, gienerhoſlde Sundheden; faire 
- Vespérance, gjenoplive Haabet; — 
par le baptême, øfenføbdes ven Daaben. 

Rénal, e, a. (An.), henhørende til 
Nyrerne; calculs rénaux, Nyreſteen. 

Renard, m. RÆV; fig. fnevigt, ræntes 
fuldt Mennefle; (Hydr.) fjult Revne 








Ren. 


paa en Bandledning el. et Vandſpring, 
bvorigiennem Vandet løber ud; (Mac.) 
blind Væg med eftermalede Binbuer 
0. desl.; (Astr.) nordligt Stjernebil⸗ 
lede; faire an —, kaſte op, vomere (om 
et fuldt Menneſte); fig. agir en -, 
gaae fnebigt og rænfefuldt tilværte ; 
prov. se confesser au —, betroe fin 
Hemmelighed til en Sorræber; iltousse 
comme un — enfumé, ban bar en 
ffræftelig Hofte; il fait comme le - 
des raisins, ban aber fom om ban 
forfmaner hvad ban iffe fan erbolde; 
un bon - ne mange point les poules 
de son voisin, en fnild Ræv holder 
god Mine med fine Naboer; queue- 
de- —, (Bot.) Rævebale; (Hydr.) Puf 
af Ufrubt i Habningen af Banbipring. 
Renarde, f. Hun⸗Rav. 
Renardé, e, a. fom bar tabt fin 
Lugt, forbunftet; p. u. 
Renardeau, mn, Rœveunge, ung Ræv. 
Renarder, v. n. bruge Ravekneb; 
fafte op (faire an renard); v. a. bes 
tage Lugten af Noget. [fed; p. uw. 
Renarderie, f. Snedighed, Zrœft: 
Renardier, m. Nævefæger; p. u. 
Renardière, f.Rævehule. [vorks; p u. 
Renardiser, v. n. gaae fncvigt til: 
.  Rencaissage, m. Keblægning igien 
it en Sifte; (Jard.) Omflytning t en 
anden Kasſe. 
Rencaissement, m. Gjenindpakning 
el. Rcvgfæmning igjen i en Aifte. 
Rencaisser, v. a. nedpakke igjen i 
en Rie; (Jard.) omflptte { en anden 
asie. 


Renceint, m. renceinte, f. (Ch.) 
gientagen Omringning af Bilbtet, Op: 
fliling paa Ny i Kredfen. 

Renchalner, v. a. lægge igjen 1 
Lænte; fammentfæbde paa Ny. 

Renchéri, e, p. forvyret; s. faire 
le —, el. la -e, gjøre fig fofibar. 

Renchérir, v. a. gføre dyrere, koſt⸗ 
barere; v.n. blive dyrere, flige i Priis; 
fig. - sur q., overbyde En; fig. over: 
gane En. [i Priis. 

Renchérissement, m. Fordhoielſe 

Renchier, m. (Blas.) Renébyr. 

Renclolirer, v.a. fætte igjen i Riofter. 

Renclouer, v. a. fornagle paa Ny. 

Rencogner, v.a. fætte Œn ind À et 
Hiorne; træffe En ben i en Krog; 
v. pr. flille fig i en Krog el. “et 
Hjørne; fa. 


445 


Ren. 


Rencontre, f. Møde, tilfœldig Sant: 
menkomſt; Sammenſiod, Berøring; 
fjendtlige Troppers tilfælbige Sam: 
mentref, tilfældig Fegtning; Duel 
uden foregaaende Udfordring; Haœn⸗ 
delſe, Leilighed; vittigt Indfald' (v.); 
(Horl.) roue de —, Hjul, pris Tæn: 
ber gribe ind i Tappen, ber fætter 
Perpenbiflen i Bevægelfe;... mar- 
chandise de —, Leiligheds⸗Vare, fom 
erholdes for godt Kjob (ogf.: c’est 
une -); faire — de q., træffe En 
bœnbelfesviis, unberveis; aller à la — 
de q., gaae En imøde; ... s. m. 
(Blas.) Dyr, fom fees forfra. 

Rencontrer, v. a. mode, træffe, fløde 
fammen med; v. n. træffe heldigt, 
have Lykken med fig, gjætte rigtigt; 
batte lykkelige Indfald; (Ch.) begynde 
at finde Vildtets Spor; v. pr. træffe 
fammen, fløde paa hinanden; møde 
hinanden; træffes, gives; findes; fig. 
bave famme Tante, famme Snbfaib ; 
= q. dans la rue, møde Én paa Ga: 
ben; il a bien —é, ban bar gfort et 
belbigt Valg; il rencontre heureuse 
ment, ban bar heldige Snbfalb; cela 
ne se rencontre pas tous les jours, bet 
hœndes iffe hver Dag; prov. les 
beaux esprits se rencontrent, te ffjonne 
Aander møve binanben, bave ſamtidi⸗ 
gen famme Tanker. [Sruentimmertiole. 

Rencorser, v.a. fætte nyt Livſtykke { en 

Rencourager, v a indgyde nyt Mob, 
fætte Mod i En igjen; opmuntre En. 

Rendage, m. en Kalkovns daglige 
Product. 

Rendant, e, s. (Jur.) Œn, fom afs 
lægger et Regnſtab (ogſ. le rendant 
compte). [Suffertogning. 

Rendement, m. (Suc.) Udbytte af en 

Rendetter, v, a. bringe paa Ny i 
Giæib. 

Rendez-vous. m. Stevnemode; Mo⸗ 
deſted; Samleplads; pl. des rendez- 
vous. 

Rendonnée, f. (Ch.) det opdagede 
Vildts trebéformige Bevægelfe om 
Leiet (f. f. randonnée). 

Rendormir, v.a. byéfe igjen i Søvn; 
v. pr. falde igjen i Søvn. 

Rendormissement, m. Dysſen paa 
Ry i Søvn, Gjenindflumren; p. u. 

Rendoubler, v. a. gjøre en Kjole 
fortere ved at lægge famme ind. 

Rendre, v. a, give igjen, tilbage: 


; overgive, overlevere; aflevere ; 
ovbre; beførge; gfengjælde; ops 
fylde fin Skyldighed imod En; pde el. 
vife En Opmerkſomhed; gjøre; frem: 
bringe, indbringe; erfægge; faite op; 
udtrykke, gjengive; overfætte; gjen: 
tage; ...v.n. indbringe; føre til (om 
en Bei);... 0. pr. gjøre fig; begive 
fig ben til; føre ben til (om en Bei); 
overgive fig; give efter; give fig tabt; 
- un dépôt, tilbagelevere betroet Gods ; 
je vous rendrai en tel endroit, feg Pal 
befordre Dem til det el. det Sted; 
il doit me - les marchandises à Lyon, 
han ſtal beførge mig Varerne til Lyon; 
- du sang par la bouche, opfafte Blod ; 
fig. - à q. sa parole, løfe En fra fit 
Ord; - hommage à q., pbe En Hyl⸗ 
befts - grâce à q., pre En Sat; -vi- 
site à q., aflægge En Beſog; — à q. 
sa visite, gjengjælre Eng Beføg; — 
ses visites, aflægge te Beſog, fom 
Gonvenienté fordrer; - le salut, be: 
fvare Ens Hilſen; — service à q., tjene 
En, vife En Tjeneſte; — de mauvais 
offices à q., fœtte Ondt for En; - la 
pareille, vife Øfengjæld; - le mal pour 
le bien, betale Godt mer Ondt; Dieu 
vous le rende, Gud lønne Dem der: 
for; - compte de qc., aflægge Regn: 
flab for Noget; - témoignage, aflægge 
Vidnesbyrd; — un arrêt, affige en 
Dom; - justice à q., late En veber: 
fares Ret; — la justice, udøve Ret 
og Retfærdighed; - raison de qc., for: 
flare Grunden tit Noget; - raison à 
q, give En Opreisning, buellere med 
En; - l’âme, opgive Aanben; - un 
passage mot à mot, oberfatte et Sted 
Oro for Ord; sa terre lui rend près 
de dix mille risdales, hang Gods inv: 
bringer ham henved ti tufinbe Rigs⸗ 
baler ; - heureux, gføre {pffelig; (Man.) 
= la main à un cheval, give en Heſt 
lidt Tøilen; ... ce chemin rend à la 
ville, benne Vei fører til Byen; .... 
se — à la campagne, begive fig (tage) 
paa Landet; ce fleuve se rend à la 
mer, benne Flod udgyder fig i Havet ; 
se — à son devoir, begive fig hvorhen 
Pligten Falder; følge Pligtens Bud; 
se - à l'heure marquée, indfinde fig 
tif ben beftemte Tid; je me rends à 
vos raisons, jeg giver mig for Deres 
Grunbe; je me rends, jeg giver mig tabt; 
se - nécessaire, gjøre fig nødvendig. 


446 


Ren. 


Rendu, e, p. le vin coûte — à Pa- 
ris etc., Vinen tofter naar ben er 
fort frit til Paris 0. f. v.; nous 
voilà -s, nu ere vi der; je suis —, 
jeg er ganffe træt; compte —, aflagt 
Regnftab; ...s.m. Overlober (ifær i 
pl; v.); fa. c'est un —, bet er Gjens 
gfæld. 

Renduire, v. a. overfirpge igien. 

Reudarcir, v. a. gjøre baarbere, 
bœrte mere; v. pr. blive igjen haard; 
fig. forbærde fig. [Xorbærvelfe. 

Rendurcissement, m. forbærbning, 

Rène, f. Tomme; fig. (altid pi) 
Regjering; Les -s de Pétat, Gtatens 
Tommer, Statsbefiyrelfen. : 

Renégat, e, s. Renegat, En, font 
er falden fra Chriſtendommen. 

Reneiger, v. n. fnee igjen. 

Rénette, f. (Vét.) Virkejern; (Sell) 
Slags Syl til at gjøre Huller i Lœberet. 

Rénetter (bebre: réneter), v. à 
(Vét.) virfe Heſtens Hov ud og beri 
anbringe Striber med Birfcjernet. 

Reneitoiement, m. Rensning paa Ny. 

Renettoyer, v. a. renſe paa Ny. 

Renfaltage, m. Sftanbfættelfe af 
Gavlen pan ct Duus. [paa et Duus. 

Renfatter, v. a. iftandfætte Gavlen 

Renfermé, e, p. inbeluft; s. m. 
muggen Lugt el. Smag; cela sent le 
=, det lugter muggent; une odeur de 
—, en indefpærret Lugt; en kvalm Luft 
i et Bærelfe, hvor man længe iffe 
har luftet Vinduerne op. 

Renfermer, v. a. inbefpærre jgjen ; 
indefpærre, indelutfe; fig. indeholde; 
indſtrenke; v. pr. lukke fig igjen inde; 
fig. indſlutte fig, indſtrenke fig; — q., 
fœtte En i Fængfel; - un prisonnier, 
indefpærre en ange i et fnevrere 
gængfel; - une matière en certains 
points, fammentrænge en Materie til 
visfe Puntter; (Man) - un cheval, 
ſtramme Toilen, holde Seften ſtramt 
med Dænder og Knæ; ...se — en 
soi-même, famie fine Tanfer; se - 
dans son sujet, holde fig ſtrengt til fit 
Emne; se — dans un silence prudent, 
inbeflutte fig i en forfigtig Tavshed. 

Renflammer, v. a. antænbe paa Ny. 

Renflé, e, p. opfoutmet, bufnet ud. 

Renflement, m. Opfvulmen, Til 
tagelfe i Omfang; (Arch.) umeærteligt 

qe Ubbugning paa en Søile fra 
Baſis indtil Trediedelen af Staftet. 














- Ren. 


Renfler, v. n. foulme op; bulne 
ud, tage til i Omfang under Kog⸗ 
ning; raffe fig. 

Renfoncement, m. (Arts.) en Gjens 
ſtands tilſyneladende Affianb og For: 
bybning; (Arch.) Duulning3 (Impr.) 
Tilbagerykning af en Linies Begyndelſe. 

Renfoncer, v. a. flage ind tgjen, 
fløde ned igfen;s (Tona.) fætte Bund 
i en Tønde; (Impr.) ryffe Begyndel⸗ 
fen af en Linie tilbage. 

Renforcé, e, p. forftærfet; étoffe 
€, Uatminbeligt ftœrtt Toi; bidet —, 
en fiœrf underfætfig Def; fig. og fa. 
bourgeois —, en rüg og opblæft Bor: 
ger; un paysan —, en pengeftolt Bonde, 
fom vit agere fornem; un fat —, en 
ægte Laps. 

Renforcement, m. Forſtærkning. 

Renforcer, v. a. forfiærte:; v. pr. 
blive ſterkere; - une armée, forøge 
en Armees Styrke; - la dépense, for, 
øge Udgiften; — la voix, lægge mere 
Kraft it Stemmen; fig. se — dans le 
calcul, sur la langue grecque, blive 
flærfere i Regning, mere øvet, mere 
hjemme i bet græffe Sprog. [Handſter. 

Renformer, v. a (Gant,) udvide 

Renformir, v. a. (Maç.) ubbebre en 

ammel Muur ved at indfætte uds 
afone Stene el. ved at oppudſe famme. 

Renformis, m. (Mac.) Udbedring 
af en Muur, bens Ubipætning. 

Renformoir, m. (Gant.) Stof el. 
andet Rebffab til at udvide Handſter. 

Renfort, m. gorftærfning, Soragelfe, 


jœlp. 

Renfrogner (se), v.pr. ſ. refrogner. 

Rengagement, m. ny Snbfætning 
af et Pant; Fornyelſe af en Over: 
eenskomſt, af en Contract el. et Œjes 
nefteforbolb; np Dverving. 

Rengager, v. a. pantfætte paa Ny; 
inbaaae en ny Borpligtelle; hverve paa 
Ny, tage paa Ny i Tjeneſte; begynde paa 
Ny; v. pr. indlade fig paa Ny i Ho: 
et; tage Tjenefte paa Ny, lade fig 
hverve paa Ny; tage igfen fin Be: 
yndelfe; — sun cœur, bortffænte "igjen 
t Øjerte; — une action, begynde en 
gægtning paa Np; se - dans un pro- 
cès, indlade fig igjen i en Proces ; 
le combat se rengagea, Fægtningen 
begyndte paa Re: 

Rengaîne, f. Afviiéning; pop. v. 

Rengalner, v. a. flitfe igjen i Ske⸗ 


447 


Ren. 


ben; fig. og fa. - un compliment, 
gebolbe el. iffe fuldende en Coms 
pliment (v.). 

Rengendrer, v. a. avle eL frem. 
bringe paa Ry; v. pr. avles paa Ry; 
frembringes paa Ny. [Bryftet; Rneifen. 

Rengorgement, m. Fremhaven af 

Rengorger (se), v. pr. brpfte fig, 
fueife (fun om Gruentimmer); fig. og 
fa. give fig en vigtig Mine, gjøre fig 
vigtig. 

Rengorgeur, m. (an.) Halsmuſtlen. 

Rengouffrer (se), v. pr. opfluges 
igien el. fiprte fig igjen i Afgrunden. 

Bengrainement', m. Gryns Afſtal⸗ 
ling, Klidens Afſondring fra Grynene. 

Rengrainer, v. a. ffille Grynene fra 
Kliden; afflalle Gryn ved Maling. 

Rengraisser, v. a. fede paa Sy: 
v. n. og v. pr. blive igjen feed; fig. 
gienoprette fine Sager. 

Rengrégement, m. Forøgelfe el. Fors 
værrelfe af et Onde; v. [pr.forværres; v. 

Rengréger, v. a. forøge, forværre; v. 

Rengrénement, m. (Mon.) fornyet 
Prœgning. 

Rengréner, v. a. (Mon.) præge paa 
Ny, flaae anven Gang meb Mynts 
femplet; (Meun.) komme Grynene 
igjen i Rarret over Mollefoærnen. 

Renhardir, v. a. gjøre briftigere. 

Reniable, a. fom fan benegtes el. 
fragaaes; fun brugelig i Ubtr.: tout 
vilain cas est —, man vif gjerne bes 
negte en Stiænbfcléfireg, men derved 
gottaisr man iffe fin Uffpib. - 

Renié, e, p. forfisbt, forffubt; ſom 
bar affvoret fin Tro; chrétien —, 
Apoſtat. 

Reniement el. renfment, m. For⸗ 
negtelfe; bruges fun i Udtr. le - de 
St-Pierre, Peters Fornegtelſe af Jeſu. 

Renier, v. a, fornegte; ikke ved: 
fjende fig; frafalde, affoærge; — q. 
pour son parent, ifte ertiende En for 
fin Slægtning; - ses parents, iffe ved: 
fjende fig fine Forældre; - sa foi, fras 
falde el. affværge fin Sro; - Dieu, 
tage Guds Navn forfængeliat, forge, 
bruge Gubésbefpottelfe. [befpotter. 

Renieur, se, s. Gubéfornegter, Gubés 

Reniflard, m. Øane paa en Damp⸗ 
maffine til at udelade Luften af ſamme. 

Reniflement, m. Snøften. 

Renifler, v. n fnøfte, træffe Beiret 
til fig gjennem Neſen; fig. og fa. 


Ren. 


pttre Modbydelighed; (Men.) le che- 
val renifle sur Favoine, Heſien fnufer 
til Havren, vil iffe fpife ben. 

Reniflerie, f. Snoften; pop. 

Renifleur, se, s. Én, fom træffer 
Beiret til fig gjennem Næfen. 

Réniforme, a. (Bot.) nyreformig. 

Rénitence, f. (Phil. ) fafte Legemeré 
Modſtand imod andre Legemer. 

Reniveler, v. a. opmaale pan Ny 
med Baterpas, eftermaale, unberfsge 
om ber er nivelerct rigtigt. 

Renivellement,m.gjentagen Opmaa⸗ 
ling med Saterpas.  [Rensbprhorn. 

enne, m. Rensdyr; bois de -, 

Renoircir, v. a. fværte igjen. 

Renom, m. Rygte, godt Navn, Navn⸗ 
kundighed; uden Adjeetiv bruges det al: 
mindeligt | god Forſtand. [navnkundig. 

Renommé, e, a. beromt, anfeet, 

Renommée, f. Rye, Bcremmelfe, 
Navnkundighed; Rypgtet; elle est en 
mauvaise —, hun ſtager i flet Rye; elle a 
une bonne -, fun far et godt Rygte; 
prov. bonne - vaut mieux que cein- 
ture dorée, et gobt Rygte er bebre 
end et gyldent Belte. 

Renommer, v. a. ubnœbne el. ud⸗ 
vælge paa Ny; omtale med Roes; be: 
rømme; faire —, gjøre berømt; se - 
de q., beraabe fig paa En (v.) 

Renonce, f. (Jeu) Mangel paa en 
Farve i Kortſpil. 

Renoncement, m. Brafigelfe, For⸗ 
negtelfe, Affald; - à soi-même, - de 
soi-même. 

Renoncer, v. n. frafige fig, afſtaae 
fra, gjøre Afkald paa, frafalde; v. a. 
fornegte, itfe vebljenbe fig; - à une 
succession, frafige fig el. gjøre Af: 
kald paa en Arv; - à ses prétentions. 
opgive fine forbringer; - au palais, 
opgive Advocatveien; - à soi-même, 
vife Selvfornegtelfe; - q. pour son 
parent, iffe erfjende En for fin Slægt: 
ning; (Jeu) - à une couleur, fvigte 
en fare, ifte beffende. 

Renonciataire, s. Œn, for hvem 
ber giores Affald. [Affald paa Noget. 

Renonciateur, trice, s. (En, fom gjør 

Renonciation, f. Frafigelfe, Af— 
ſtaaelſe, Affald.  [blomfiret Plante. 

Renonculacée, f. (Bot.) ranuntel: 

Renoncule, f. (Bot.) Ranunfcel, 
Ÿanefob. [urt (centinode). 

Renouée, f. (Bot) Beigrxs, Pile: 


448 


Ren. : 


Renouement el. renouemnt, m. 
Fornyelſe; bruges fun fig. — d’ami- 
tié, Venſtabs Fornyelſe. 

Renouer, v. a. binde igjen, knytte 
igjen; fig. begynde igien, fornpe; 
v pr. fornped, begpnbed paa Ny Com 
Unberbantlinger); - la conversation, 
begynde igjen en afbrudt Samtale; 
- amitié avec q., indgaae paa Ny Ben: 
flab med En. 

Renoueur, se, s. Œn, fom bringer 
forvredne Lemmer igien i Lede (ogf. 
rebouteur cl. rhabilleur). 

Renouveau, m. Foraar; fa. p. u. 

Renouvelable, a. fom fan fornyes. 

Renouveler, v.a. fornge, fœtte Ro 

et Nyt i Stedet for det Gamle; for: 
riſte, gjenoplive; begynde pau Ny; 
fætte igjen { Rraft: .v. n. begynde med 
fornyet Kraft, forboble (med de); 
v. pr. fornyes, gientages, vende til: 
bage ; - un vigne, beplante paa Ny 
et Bünbjerg; - un bail, fornge en 
Contract; - sa maison, antage nye 
Tjeneſtefolt; — une mode, indføre 
paa Ny en Mode; - une ordonnance, 
fœtte en Befaling paa Ry i Kraft; 
- une douleur, oprippe en Sorg; - 
son attention, forfiærte fin Opmort 
fombeb; — de zèle, vife ny Iver; 
- d’appétit, fane Appetit paa Ry; - 
de jambes, fordoble fine Skridt; fig. 
og fa. begynde Noget med fornyet 
Kraft; le froid se renouvelle, Kulden 
fommer igjen; se — dans le souvenir 
de q., gjentaibe fig el. opfriffe fig i 
Eng Erindring; cela est renouvelé 


des Grecs, det er Noget, man for 
lang Tid fiben bar kjendt. 
Renouvellement, m. Fornyelſe; 


Gjentagelfe; Forvobling el. Forsgelſe. 
Rénovateur, trice, s. Fornper af 
hvad der bar været tilintetgjort el. 
forandret; (Féo.) Fornyer af Jorde— 
godsboger. 
Rénovation, f. Fornyelſe. 
Renseignement, m. Anviisning, 
Beilebning, Unberretning; prendre des 
-S, indhente Unberretninger, Oplysnin⸗ 
ger. [paa Ny, unbervile En paa Ny. 
Renseigner, v. a. lære En Noget 
Rensemencement, m. ny Tilfaaning. 
Rensemencer, v.a. tilfaae paa Ry, 
omfaae. 
Kentamer, v. a. fljære igjen £ul 


paa; fig. begynde paa Ry; — une 


Ren. 


449 


Ren. 


. conversation, indlede paa Ny en afs| tilbage; fomme igjen hjem; begynbe 


brudt Samtale. 
Rentasser, v. a. opfiable paa y; 
v. pr. dynge igjen paa hinanden. 
Rente, f. aarlig Indkomſt; aarlig 
Afgift af en Grundeiendom; Rente; 
frivillig Save til beftemte Tider, Pen: 
fion; - usuraire, Aagerrente; - via 
gère, — à fonds perdu, Livrente. 
Renté, e, p. fom bar en aarlig 
Indkomſt, en aarlig Rente; fom bar 
Formue, fom er rig. 
Renter, v. a. anvife En enter, 
forſyne En med en aarlig Indkomſt. 
Renterrer, v.a. begrave igjen. 
Renteux, se,s. En, ſom har en aar: 
lig Rente el. Afgift at udrede; v. 
Rentier, ère, s. Capitalift, fom le⸗ 
ver af fine Renter; forf. ogfaa En, 
font ſparede aarlig Afgift ti Lehns⸗ 
herren. [reb el. Musſelin til Kniplinger. 
Rentoilage, m. ny Befætning af Lær: 
Rentoiler, v. a. forſyne Kniplinger 
meb ny Befætnings (Peint,) kline et 
gammelt Maleri paa nyt Lærred. 


Renton, m. (Charp.) Faltſe, Fuge. |( 


Rentonner, v. a. fylde igjen i en 
Tønde; omtappe af et Rar i et andet. 
Rentortiller, v. a. omvikle igjen. 

Rentrafner, v.a. bortrive igjen med 
fig; benrive igjen. 

Rentraire, v. a. (bruges fun i le 
prés., i le fut. og i be fammenfatte 
Tider) fe fammen, faa at Syeningen 
ifte fees, fve forloren Syening. 

Rentraiture, f. @ammenfpning, 
Gtopning, forloren Syening. 


Rentrant, a tinbabgaaenbe (om 


Vinkler); s, m. (Jen) Spiller, ſom 


aflofer en Tabende. 

Rentrayeur, se, s. Mand el. Kone, 
fom befatter fig med at fammenfye 
ef. floppe Klævder, Lappeffræber. 

Rentrée, f. Aabning paa Ny af en 
Ret, en Stole, en Forelæsning; en 
Skueſpillers Gjenoptræben efter en 
Fraværelfe; Indkjorſel af Hs 0. vesl,, 
Indbetaling af et ventet Tilgodeha⸗ 
vende, Oppeborfel af ſamme; (Ch.) 
Vildtets Tilbagevenden til Skoven ved 
Daggry; (Mus.) Soveremnets Tilbage: 
komſtien Fuge; (Mar.) Skibets Indfalg 
foroven; (Jeu) Kjobekort, Kort, ſom 
tages af Stammen i Stedet for bem, 
fom fañes; (Impr.) pk Trytformer. 

Rentrer, v.n, gage ind igjen; vente 


II. 


igien; træde igjen op efter en Fra⸗ 
værelfe (om en Skueſpiller); indkomme 
(om Tilgodehavende); ſlage ind Com 
Ouvubflet o. desl.); (Grav.) anbringe 
Gravſtikken paa Ny for at gjøre Stre⸗ 
gerne dybere; (Jeu) overtage en tas 
ende Spillers Parti; faae nye Kort 
paa Daanben i Stebet for be kaſtede; 
v.a. bringe ind igjen, bære iajen ind; 
fjøre ind; (Impr.) trætte en Linie lœns 
ere tilbage; il n’est -é qu’à minait, 
an er førft fommen hjem AI. 12 om 
Natten; - du foin, tigre Se ind; fig. 
- dans les bonnes grâces de q., gien⸗ 
erholde Eng Indeſt; = dans son bien, 
gfenindfættes i Befiddelfen af fin Eien⸗ 
vom, gienerholde fin Formue; - dans 
son bon sens, fomme igjen til Œfter: 
tanfe; — en soi-même, gaae igjen i 
fig felv; — en fureur, blive igjen ræs 
fenbe; — en danse, begynde en Sag 
paa Ny; faire - q. dans la poussière 
(el. cent pieds sous terre), tilintets 
gjøre En, forſtrekke En ven Trudſler; 
Jeu) il m'est -é beau jeu, jeg har 
kiobt beilige Kort. 
Rentrure, f. (Manu.) Sted, hvor 
Delene af et Mynfter træffe fammen. 
Renvahir, v. a. overfalde paa Ry, 
befætte paa Ny. [el. indhylle igen. 
Renvelopper, v.a. ompifle, omringe 
Renvenimer, v. a. forgifte paa Ry; 
forværre endnu mere; fig. forbittre 
endnu mere; v. pr. blive mere ons 
artet. [Rurvefletning. 
Renverger, v. a (Van.) tante i 
Renvergeure (geu ubt. ju), f. (Van.) 
Rurv:fantning. 
Renvers, m. (Couv.) Monningens 
Belægning med Sfifcrfieen. 
Renverse (à la),/oc.ad.baglænvé,paa 
Ryggen; tomber à la, falde baglændd. 
Renversé, e, p. omfigrtet, fafiet 
omfulb; fig. bragt i Uorben, ødelagt, 
forſtyrret; fig. og fa. avoir la figure 
_e, fee bleg og mobfalben ud; c’est 
le monde -, det er ben forfeerte Vers 
ben; la marmite est -é dans cette 
maison, i dette Huus er Koften ma: 
ger (el. er Smalhans Kok). 
Renversement, m. Omſtyrten; fig. 
Uorden, Forftyrrelfe; Undergang, Does 
læggelfe; le = de la tête, Forfiprrelfe 
i Tankegangen; le = de l'esprit, fuld⸗ 
fommen Sinbsforvirring; (Mer.) Ont 
. 29 


Ren, 


loening af en Skibslaſt i et andet Fartoi 
(v. nu: transbordement); (Mus.) Ac: 
cord, hvori Difcanten fættes i Stebet for 
Basſen; (Arith.) le - d’une fraction, 
Omfætning af en Brøt, faa at NÆævs 
neren gjores til Tæller og omvendt. 

Renverser, v. a. omfañe, omfigrte, 
fuibtafics vende op og ned paa; fig. 
bringe { Uorden; forfiprre; øvelægge; 
C(Mil.) nebbryve, ſloife; bryde Linierne, 
adſplitte; (Mar.) omlosſe Barer i et 
andet Fartoi (v. nu: transborder); 
Mus.) omfætte en Melodi i en anden 

oneart, transponere; (Arith.) gjøre 
MNævneren til Tæller og omvendt ; 
v. pr. lægge fig paa Ryggen; fig. 
forvirres, blandes fammen; tilintets 

føres; (Mil.) abfylittes; forantre 
ront; ... - sens dessus dessous el 

blot -, vende op og ned paa; - des 

espérances, tilinteigiore Forhaabnin⸗ 
er; - l'esprit de (à) q., indgive En 
tte Tanker; forſtyrre Ens Poven. 

Renverseur, m. Kuldkaſter, Ned⸗ 
river; = de noms, Ravneomfætter, 
gorfatter af Anagrammer; fa p.u. 

Renvi, m. (Jeu) Overbud i Spil. 

Reuvier, v.n. (Jeu) gjore en Ind: 
faté foruden ben almindelige, over: 
bøde i Spil. 

Renvoi, m. Zilbagefendelfe; Hen: 
viisning, Henyiisningstegn; Lyſets Til 
bagetatining; Afſted, Aftattelfe; (Pal. 
en Gags Denviisning til Dommerne 
ef. tif en anden Domftol; en Sagé 
Hbfattelfes pl. (Méd.) Salsbrynvbe, 
Opſtodning af nødte Driffevarer:; le 
- d'un ministre, en Miniſters After; 
une voiture de —, en tom tilbageven: 
bende Reifevogn ; des marchandises 
de -, tilbagegagende Varer. 

Renvoyer, v. a. fenbe igjen, fenbe til: 
bage; tilbagelevere; afffebige, aftafte; 
henviſe; afviſe; udfætte, opjætte; tilba⸗ 
geftøde; tilbagefafte; (Jur.) benvife en 

ag til en Anbens Kjendelſe; fritjenbe 
en Anflaget; v. pr. fenbe hinanden 
Rogct tilbage; - un présent, fenbe 
en goræring tilbage, afflaae ben; - un 
domestique, afffebige en Tjener; - à 
un livre, henviſe til en Bog; — au 
lendemain, ubftte til ben næfle Dag ; 
prov. - aux calendres grecques, ben: 
vife tif en Tid, fom aldrig indtræffer ; 
fig. og fa. - q. bien loin, affærtige 
(En fort, give En et fort Afflag; - la 


450 


Rép. 


balle à q., tafte Bolten tilbage tif En; 
. foare En, fom ban bar fortjent, 
i en bidende Tone; se — la balle, 
ſtyde Skylden over pan binanben; — 
un accusé, fritjende en Anflaget. 
Réoccuper, v. a. befætte paa Ny, 
indtage igjen. [gang. 
Réopiner, v. n. flemme endnu ens 
Réordination,f.gientagenSnbfættelfe 
af en Geiftlig. [fætte en Geiftl'g paa Ry. 
Réordonner, v. a. befale igjen; inbs 
Réorganisition, f. Indretning paa 
Ry, ny Ordning. lordne paa Ry. 
Réorganiser, v. a indrette igjen, 
Réouvert, e, p. gienaabnet. 
Réouverture, f. Gjenaabning, Aab⸗ 
ning paa Ny. 
Réoxyder, v. a. (Ch) forvandle 
igjen til et Oxpd el. en Halvſyre. 
Repaire, m. vilde Dyrs Hule; fig. 
Tpvehul, Roverkule; (Eh.) Skarn af 
Ulve, Harer og nogle andre vilde Dyr. 
Repairer, v. n. (Ch.) ligge i fin 
Hule (om vilde Dyr); v. p. u. 
Répaissir, v.a. gjøre tyftere; v. n. 
blive tyttere. 
Répaississement, m. Fortytfelfe. 
Repaltre, v.n. æve fit Foder; fpife uns 
berbeis ; v. a. nære, føde (ifær i fig. Bes 
tydn.); v.pr.nære fig af; - ses yeux d'un 
spectacle, gotte fine Pine med Synet 
af et Skueſpil; — q. de vaines espé- 
rances, affpife el. opholde En med 
tomme Gorbaabninger; il ne se repaît 
pas de si peu de choses, ban lader 
fig iffe nøje med faa Lidt. [dende Band. 
Repamer, v.a. ffplle Lærreder i trins 
Repåmer (se), v.pr. befoime igjen. 
Répandre, v. a belbe ud; ſpilde; 
udgyde, udoſe, uddele; udbrede; 
v. n. ſpilde; v. pr. urgpbe fig; ut: 
breve fig; deeltage i felffabelige Giles 
ber; — du vin sur la nappe, fpifbe 
Viin paa Dugen; prenez garde de ue 


rien -, vogt Dem for Intet at fpilde; 


- des larmes, udgyde Taarer, græde; 


- de l'argent, uddele Penge; — du 


sang, ubgybe Blob, faare, træbe; - 


une erreur, udbrede en Bilbfarelfe; 


la nouvelle se répandit vite, Œfters 
retningen ubbrebte fig burtigts se - 


en longs discours, udbrede fig i mange 
Ord, holde fange Taler; il aime à se | 
- dans le monde, ban holder af at 


fomme meget omkring. 
Répandu, e, p. ubbrebt; étre fort - 











Rép. 


. dans ie monde, tage megen Deel i fels 


451 


Rep. 
Répertir, v. a. (regelmæsfigt Vers 


ffabelige Glæder; pop. avoir la bile | bum fom finir), dele, fordele. 


-e dans le sang, have Guuifot. 

Réparable, a. fom fan iflantfættes 
el. erftattes. [færing af Klæde. 

Réparage, m. (Manu.) anden ver: 

Reparaltre, v. n. fomme igjen til 
Syne. 

Réparateur, trice, s. Gjenopretter 
(p.u.); le - du genre humain, Men: 
neffeflægtens Gorfoner, Gbrifius: fa. 
og iron. - des torts, uanmobdet Freds⸗ 
mægler; a. sommeil -, veberfoæ: 
gende Sovn. 

Réparation, f. Forbedring, Udbed⸗ 
ring, Sftanbfættelfe ; Godigiorelſe; 
Ertiatning ; + d'honneur, XÆresopreis- 
ning; faire - à q., gjøre En en Xres⸗ 
ertiæring; (Jur.) -s civiles, Skades⸗ 
etflatning for en tifsiet Uret.  [renbe. 

Réparatoire, a. crftattenbe, godtgjøs 

Repere, f. Mærte til at fjende Des 
lene af et fammenfat Arbeide (repère). 

Réparer, v. a. ubbebre, iflanbfæite : 
fig. opreife, gienoprette; gjøre en Feil 
gob igjen; erftatte; fig. - ses forces, 
gienvinbe fine Kræfter; — ses affai- 
res, bringe fin Formue igjen paa en 
god Fods - sa faute, ubflette en Feil; 
- l'honneur de q., forifaffe En en 
MEresopreisning ; — une perte, fors 
vinde et Tab; - le temps perdu, 
gieninbhente ben tabte Tid. 

Reperer, v. a. udfmytfe paa y, 
pryde el. forffjønne igjen. 

Réparition, f. (Astr.) Stjerner 
Udtræden igjen af Formørfelfen, deres 
prentomf igjen (mobf. oecultation; 
. réapparition). 

Reparlier, v. n. tale paa Ny om 
Neget; v. a. tale igjen (et Sprog); 
v.pr. tale meb hinanden igjen; se avec 
q., inpgaae igien Venſtab meb En, 
blive igjen Venner. 

Repartage, m. anden Deling. 

Repartager, v. a. dele igjen, dele 
anden Gang. 

Repartie, f. @jenfoar, rede, bur: 

Répartiement, m. Fordeling af 
Paalceg. | 

Repartir, v. n. reife igjen; vente 
tilbage til (pour); v.a. og v.n. fbare, 
give et raff Svar; - des (el. par 
des) impertinences, give uforffam: 
mede Gienſvar, ſvare med Uartig: 
eder. 


[tigt Svar. 


Répartiteur, s. og a. m. Œn, font 
befiprer en Fordeling. 

Répartition, f. Deling, Fordeling. 

Reparton, m. Styfte af en Stifers 
fleensblot. 

Repas, m. Maaltid; un - prié 
et Gjæftebud, Hvortil et beftemt Antal 
Perfoner ere indbudte; ne faire qu’un 
-, fun folde cet Maaïltio om Dagen. 

Repassage, m. Slibning; Stryg⸗ 
ning; Opfartning; Afpolering. 

Repasse, f. (Boul.) grovt Meel, 
blantet med Klid; gjentagen Difilles 
ring. 
Reposser, v.n. gaaeigfen forbi, fonts 
me oftere forbi; v. a. gane igjen over, 
fætte igjen over; flibe, aftrætte; ryge, 
glatte. polere; opfarve; fig. overvetes 
giennemſee, gjennemgaae; tilbagefalde 
fig; nedrive; prygle; - la mer, fætte 
igien over Davet ; - un rasoir, flibe el. 
aftrœtte en Rarbeerkniv; - la lime sur 
un ouvrage, polere et Arbeide paa Rp, 
omarbetbe det; — des étoffes par la 
teinture, opfarve pan Ny; farve bem 
anden Gang; - un chapeau, opfætte 
en Pat; - sa leçon, repetere fin Lectie, 
giennemiæfe den endnu engang; - un 
compte, gjiennemgaae paa Ny en 
Regning; - qe. dans sa mémoire, tifbas 
gefalbde Ka Noget i Hukommelſen; pop. 
- q., tive En dygtigt ned; A 

Repassette, f. (Manu.) fiin Karte. 

Repasseur, se, s. (Ép.) Œn, ſom 
fliber Raatefpivfer; /. Strygetone. 

Repaumer, v. a ovbcrilære leve 
anden Gang ; ubvafle el. ffylle Klæde 
i Band. [lægge Steenbroen. 

Repaver, v. a. brolægge paa Ny, oms 

Repayer, v.a. betale endnu engang. 

Repécher, v. a. træffe op af Van⸗ 
bet, hvad ber er faldet beri, opfifle. 

Repeigner, v. a. femme igjen. 

Repeindre, v. a. ommale, opmale 
igjen; opfrifle beffabigebe Steder i et 
Maleri. 

Repeint, €, p. opmalet paa Ny. 
ommalet; s. m. ommalet el. opfriſtet 
Stev i et Maleri. 

Repeler, v.a. (Tann.) ffrabe et Stind 
anben Gang. - 

Repeloter, v. a. opvikle paa Ny i 
Rogle. 

Repeudre, v. a fœnge op igjen. : 


2 * 


Rep. 


Repenelle, f. (Ois) Snare tif at 
fange Smaafugle. 

Repenser, v. n. tœnfe igjen over 
Roget, overveie paa Ny. 

Repentailles, f.pl. Anger, Ruelfe ; v. 

Repentance, f. Anger, Fortrydelfe 
cer Synden. [færdt 

Repentant, e, a. angerfuld, bob: 

Repenties, f.pl. botfærbige Geftre, 
Slags Nonner (ogf. filles -s). 

Repentir, m. Anger; (Peint.) Spor 
af et førfte Ubtaft, fom man bar villet 
foranbre. 

Repentir (se), v. pr. angre. for: 
tybe; il se repent de sa mauvaise 
conduite, ban angrer fin flette Opſorſel. 

Repépion, m. (Ep.) Slags Preen. 

Repercer, v. a. gjennembore el. 
giennemftitfe paa My. 

Reperceuse, f (Joa.) ÿrucntimmer, 
ſom gjennemborer Arbeiver, der ffulle 
være gjennemfigtige. 

Répercussif, ive, a. (Méd.) tilbage 
brivenbe: s. m. inabbrivente Middel. 

Répercussion, f (Méd ) Zübage: 
drivning af Vodſter; (Phys.) Tilbage⸗ 
kaſten af Lyden el. Lyfet; (Mus.) hyp⸗ 
pig Gfentagelfe af de ſamme Toner. 

. Répercuter, v. a. (Méd.) vrite Bæds 
fer tilbage; (Phys.) fafte tilbage. 

Reperdre, v. a. tabe igjen. 

Repère, m. arte til at fjende 
Delene af et ſammenſat Arbcide; Mærte 
fom tjener til Maal (f. repare). 

Repérer, v.a. anbringe Marker. 

Répertoire, m. ordnet Regifter over 
en Samling ; Fortegnelfe over be 
Styfter, fom opføres paa et Theater ; 
Lifte over Cluefpillene, ſom ſtulle op: 
føres i en Uge; fig. og fa. En, fom 
buffer mange Zing, et levende Repers 
torium. . [paa Ny. 

Repeser, v. a. veie om igjen, veie 

Répétailler, v, a. gfentage kjedſom⸗ 
meligen Et og det Gamme; fa. 

Répéter, v. a. gjentage; fortælle 

vad Anbre bave fagt; giennemgaae 
or fig felb, lœfe flere Gange over 
paa; fortlare el. gjennemgaae Lectier 
med Elever, SA ſamme; anftille 
Prøve (om Skueſpil); reflectere, af: 
fpeile, gentage for Spmetriens Sfyir ; 
(Jur.) forbre tilbageleveret, recfamere; 
afhore Bibner; v.n ſladdre af Stole; 
v. pr. fortælle altid det Samme, gien: 
tage fig. felv; indtræffe el. hændes 


452 


. Rep. 


ofte; — une expérience, gjentage et | 


orſog; — ses écoliers, gjennemgaae 
Lectier med fine Elever; les enfants 
aiment à —, Born ville gjerne flabdre 
af Stole. | 

Répétiteur, m. Repetent, fom gjens 


g- |nemgaaer Sfolelectier med Elever og 


overhører bem i famme; (Mar.) Skib, 
font repeterer Signaler; a. cercle —, 
Inſtrument til at urmaale SBinfier 
med flor Noiagtighed. i 

Répétition, f. Gjentagelfe; Gien⸗ 
nemlæsning el. Subfubering af en 
Lectie; Prøve over et Sfuefpif; être 
en —, indøves (om et Skueſpil); have 
et Stytte, fom inbeves til Opforelſe 
(om en Forfatter); (Jer.) Tilbage 
forbring. 

Repétrir, v. a. ælte enbnu engang. 

Repeuplement, m. Gjenbefolfning, 
et Lands Opfyldning med nye Ind: 
vaanere; en Fiſtepa 
nye Fiſt; en oprsbbet Stovs Beplant⸗ 
ning paa Ry. 

Repeupler, v. a befolfe et Land 
paa Ry; fætte nye GE i en Fiſtepark; 
folde en Vildtbane med friff Vildt; 
beplante en oprebret Stov paa Ry; 
v. pr. befoltes, fyldes paa Ny. 

Repic, m. (Jeu) en Halvfemfinds: 
tyver givet; fig. faire q. = et capot, 
bringe En til Tausber. ERy. 

Repiler, v. a. fløde el. flampe paa 

Repiquer, v. a. ftiffe en Gang 
endnu. 

Répit, m. Friſt, Opfættelfe, Sens 
Rand; lettres de -, Senflants Be 
villing, fom tilſtaaes Skyldnere. 

Replacement, m. en Tings Opftillen 
el. Senfattelfe igjen paa dens Plads; 
ny Anfættelfe. 

Replacer, v. a. opſtille cl. henſœtte 


Noget igjen paa fin Plars; ſtaffe En 


igjen en Tjeneſte; v. pr. fomme igjen 
i Tjenefte, fane en ny Plads [paa Ry. 
Replaider, v. a. forfoare en Sag 
Replanchéier, v. a. belægge mev 
nye Brœber, lægge nyt Brodegulv. 
Replanir, v. a. glatte, afhovle, afs 
ffrabe. [bovling. 
Replanissement, m. Afpolering, Af: 
Replantation, f. Omplantning. Bes 
plantning paa Ny. 
Replanter, v. a. omplante et Træ; 
beplante en Plads med nye Træer. 


Replåtrage, m. tynd Beklædning 





Befætning med | 





Rep. 


af Gibs; fig. og fa. flet Middel til 
at fljule en Feil, usſel Udflugt; ffrem: 
tet, korwarende Forſoning. 

Replatrer, v. a. gibſe paa Ry; vver⸗ 
trœfte fgjen med Gibs; fig. og fa. 
foge at befmplfe en Geil el. at gjøre 
ben god igjen. 

Replâtreur, m. En, fom føger at 
undſtylde og befmpfte Alt; fa. 

Replet, éte, a. tyf og feed, fyldig 
(fun om Menneffer). 

Répiétion, f. overdreven Fedme, 
Fuldblodighed, Mavens Overlægning ; 
(Dr. can.) en grabucret Geiſtligs 
fuldſtendige Forførgelfe el. Indtræs 
delfe i Nydelſe af en Kloſterindtægt. 

Repleurer, v. a. begræbe igjen; 
v. n. grave paa Ny. 

Repleavoir, v. n. regne igjen. 

Repli, m. Læg, Fold; fig. Sjælens 
Hemmelighed; les plis et i2s -s du 
cœur humain, bet menneffelige Djertes 
lonligfte Folder; pl. Glangens Bugs 
ter, naar den bevæger fig. 

Repliement, m. Sammenlægning i 
Lœg; fammentagt Fold. 

Replier, v. a. lægge igjen i Fold; 
v.pr, frumme fig, bøie fig, fnoe fig; 
fig. bruge nye Kunſtgreb el. Omveie 
for at fætte Noget igjennem; se - sur 
soi-même, anft.lle Betragtninger over 
fig fev, gaae i fig felv; (Mil.) træffe 
fig tilbage i flutteve Ræffer; se - sur 
un corps, flutte fig til et Corps, for⸗ 
ene fig med famme; (Man.) dreie el. 
foinge fig burtigen. 

Réplique, f. Gjenfovar; Gjenmæle; 
(Mus.) Gjentagelfe af Octaverne ; 
(Th.) Stikord; cela est sans —, bet: 
imod fan Intet inbrenbes. 

Répliquer, v. a. fvare, gienbrive; 
indvende; v.n. give ct fort og bidende 
Svar; il ne sonffre pas qu’on lui 
réplique, han taaler itfe, at man foas 
rer bam igjen. 

Replisser, v. a. lægge igjen i Læg. 

Replonger, v.a. neddykke igjen; fig. 
flyrte igjen i; v.n. dykke igjen under; 
v. pr. bytte fig igjen under Vandet; 
fig. hengive fig paa Ny til Roget; 
- q. dans de nouveaux malheurs, fryrte 
En igfen i nye Ulykker; se — dans la 
débauche, hengive fig paa Ry til 
Udfvævelfer. 

Repolir, v.a. glatte igjen, polere igjen; 
fig. vette, efterfce igjen et Skrift. 


458 


Rép. 


Bepolissage, m. Ompolering, gjens 
tagen Pofering af et Guldarbeide. 

Repolon, m. (Man.) Solte el 
Sving i fem Tempo. 

Repomper, v. a. udpompe igien. 

- Répondant, e, s. Examinand veb 
en offentlig Cramen; Reſpondens veb 
en Difputats el. ved en Kirkemesſe, 
Gautionift, Borgen; se rendre caution 
et - pour q., gaue { Caution for En 

Repondre, v. a. lægge igien Xg. 

Répondre, v. a. ſvare, befvare; 
gjøre Unbffploninger el. Indvendinger; 
lenbrive; ſtode ud til; fiane i rigtigt 
orhold til; femme med, fvare tits 
viſe. Gjengiælb; inbeflaae for, være 
Borgen for; v. pr. fvare fig ſelv, 
foare hinanden; forflaae binanbe 
harmonere, fympatbifere; il ne 1 
répondit rien, ban foarebe ham Sns 
tet; = à propos, fvare til rette Tid; 
- en Normand, give et tvetydigt Svar; 
- à une objection, gfenbrive en Snbs 
vending; un valet qui répond, en 
Tjener, fom glor Snbvenbinger; cette 
allée répond à la cour du château, 
benne Allee fører til Slotsgaarden; 
la sonnette répond dans Ja cuisine, 
Rloften gaaer ud (borc8) i Kjøtfenet; 
la douleur lui répond à la tête, Smer⸗ 
ten virter eller foles op i hang Hos 
ved; la seconde partie du discours ne 
répond pas à la première, ben anben 
Deel af Talen faner iffe i Forhold 
til ben førfte; tout répond à nos vœux, 
Wit ftemmer med vore Duffer; - à 
l'amour de q., gjengjælde Eng Kjærs 
lighed; = pour q., gaae i Borgen for 
Œn; - d’un prisonnier, inbeflaae for 
en Fanges Tilftedeblivelfe; leurs cœurs 
se répondent, bereg Dierter ſympathi⸗ 
fere; prov. il ressemble au prêtre 
Martin, il chante et il répond, ban 
fvarer paa fine egne re ee 
qui répond paye, ben, fom borger, 


maa betale. 


Répons, m. Skriftſted, hvormed 
Choret foarer Præften { Kirken; (Impr.) 
færeget Sfrifttegn, fom betegner Cho⸗ 
rets Svar. , 

Réponse, f. Svar; Gjenbrivelfe; 
une - de Normand, et tvetydigt Svar; 
rendre — de (el. sur) qc., give Svar 
paa Noget; attendre —, vente Svar; 
avoir pour —, faae til Svar; faites- 
moi = par le premier courrier, fvar 


Rep. 


454 


Rép. 


mig med forfte Poſt; il n’y a pas de | forfabe fig paa; fig n'avoir pas où 


— ber behøves intet Svar; prov. telle 
demande, telle -; à sotte demande, 
sotte —, fom man raaber i Skoven, 
faner man Svar; à sotte demande, 
point de —, ct taabeligt Sporgsmaal 
er iffe Svar værdt. 

Reponte, f. ny Mglægning. 

Répopulariser, v. a. gføre igjen 
yndet af Folket. 

Report, m. (Com.) Tranéport af 
Summen paa ben ene Site til den 
næfte; den transporterede Sum. 

Reportage, m. aarlig Afgift bes 
ſtagende i den halve Tiende. 

Reporter, v. a. føre tilbage, bringe 
tilbage; overføre fra et Sted til et 
andet, transportere; fortælle boab man 

ar fcet el. hørt anbetfieb8; v. pr. 
egive fig tilbage til et Sted; fig. 
henflytte J til et Sted i Tanken. 

Repos, m. Ophor af Bevagelſe, 
Ophold med Arbeibe, Hvile; Rolig⸗ 
bed, Sindshvile, Sindsro; hvilende 
Stilling: Sted, hvor man fan hvile; 
(Arch,) Affats paa en Trappe; (Poé.) 
Cæfur efter den Gte Stavelfe i Aleran: 
brinere og efter d. 4de Stavelfe i tis 
fodede Vers; (Mus.) Pauſe; (Peint.) 
Sted i et Maleri, hvor Lyfet er mins 
bre flærft og hvor der fun er faa en: 
felte Gjenflanbe ; le champ du -, 
Sirfegaarren; mettre le chien d’un 
fusil au —, flille Hanen paa et Gevær 
i Ro; se tenir en — holde fig rolig; 
je suis en - de ce côté-là, berfor er 
jeg ganffe rolig, det œngfter jeg mig 
itfe for; dormir en - sur une affaire, 
ikke ængfte fig for en Gag; soyez en 
- sur mes affaires, bland Dem ifle 
i mine Anliggender, bryd Dem ifte 
derom; aller prendre son —, lægge 
fig til at fove. 

Reposé, e, p. ubhvilet; un teint, 
en friff og livlig Anfigtsfarve (ifær 
om &ruentimmer); à tête -e, efter 
noie Prøvelfe, efter moben Betænfning. 

Reposée, f. (Ch.) Sted, hvor Vild: 
tet udhviler fig (ogſ. lit el. chambre). 


- sa tête, iffe have hvad man fan 
hœlde fit Love tif, være uden Diem, 
i ben yderſte Nød; - ses yeux sur un 
objet, lade fine Dine med Belbchag 
boœle ved en Gjenſtand; cela repose 
la vue, bet vederfvæger Synet; quand 
ce vin sera -é, il sera hon, naar 
benne Biin faaer fat fig, vil ten blive 

ob; laissez - vos esprits, fad Deres 

ind blive roligt, fatte fig; c'est en 
vous seul que mon espoir repose, 
bet er paa Dem ene, at mit Saab 
ftotter fig; je me repose sur lui, jeg 
floler paa fam. 

Reposoir, m. Hvilealter, font op: 
føres paa Beien for Procesfionen paa 
Chriſti Legemsfeft. 

Repous, m (Mac) Slags Muur: 
falf blanvet med Muurgruns. 

Répouser, v. a. tage igjen tif Ægte. 

KRepoussable, a. fom maa brives 
tilbage; fom maa afvifes, forfaftes. 

Repoussant, e, a. frafisbenbe, mobs 
bydelig. 

Repoussement, m. Tilbagefisben 
Com * Stydegevær, ſom er for færtt 
adet). 

Repousser, v.a. fafte tilbage; drive 
tilbage; tilbagevife, afvife, gjendrive; 
forfafte; v. n. flaae imod; fløbe (om 
et Gevær); flyde ud igjen, vore frem 
paa Ry; fig. være fraſtodende; (Empr.) 
tryffe med Saanten et Bogſtav, fom 
fattes i hvad ber er trykt; - la force par 
la force, tilbagebrive Magt med Magt; 
- une injure, afvife en Fornærmelfe ; 
- la calomnie, gfenbrive Bagvaſtelſen; 
= unetentation, mobftaae en Friſtelſe; 
ce ressort repousse trop, benne Fjer 
fpringer for ſtoerkt tilbage; le fasil 
repousse, Geværet figber; cet arbre 
repousse du pied, bette Træ ffpter 
igjen ud fra Roden; fig. og fa. il aune 
figure qui repousse, ban bar et fra 
ſtodende Anfigt. 

Repoussoir, m. Sernrebffab til at 
drive Ragler ud; Tang til at udtræîfte 
Tænver; pl. (Peiut.) Figurer, malede 


Reposer, v. a. lægge i en rolig|i Forgrunden med flærfe Farver for 
Stilling, forſtaffe Hvile, udhvile; fig. at andre Gjenſtande funne fees i Af: 


vederfvæge, forfriffe; berolige; v. n. ſtand. 


vile, ſove; henligge, opbevares ; fætte 
g; fætte Bundfald; hvile paa; fig. 
berolige fig; fatte fig; grunde fig 


[renfe vet for Klumper. 
Repouster, v. a. ryfte Krudt for at 
Répousseter, v. a. affløve paa Ry. 
Répréhensible, a. laftværdig, bas 


paa; v.pr. udhvile fig; fig. fiole paa, | defværdig. 











Rép. 


Répréhensif, ive, a. dadlende, irettes 
fœttente. [Jrettefættetfe. 

Répréheasion, f. Dadel, Bebreibelfe, 

Reprendre, v. a. tage igjen; tilbage: 
tage, indtage paa Ry; paagribe igjen ; 
erholde igjen; fortfætte igjen; opføre 
igjen; fe ſammen; bable, laſte, irettes 
fætte; critiſere, uvfœtte paa; v. n. 
fomme fig igjen, læges; lægge til igjen; 
begynde igjen, vende tilbage; finde Bis 
fald efter et Uheld; flaae igien Rob (om 
Værter, fom omplantes); (Man.) flifte 
Fod i Galop; v. pr. rette fig felv i 
Talen; læges; — ses forces, fomme 
igien tif Kræfter; - courage, fatte 
‘igien Mod; -,ses esprits, fomme 
igjen til fig ſelv; - haleine, træffe 
Beiret, hvile fig; — la conversation, 
begynde igien en afbrutt Samtale; 
- la chose de plus haut, gaae læns 
gere tilbage i en Sag, begynde en For⸗ 
tælling om Noget længere tilbage i 
Tiden; — le dessus, faae igjen Over: 
haand; - un mur sous œuvre, udbedre 
en Muur fra Grunden af; — une 
étoffe, ſpe Noget fammen yaa et 
Gtytte Eat; on reprend en vous bien 
des choses, man batier mange Ting 
hos Dem; il n’y a rien à - en cela, 
der er Intet at ubfœtte derpaa; il 
trouve à - à tout, ban finder Noget 
at ubfætte paa Alt; (Pal.) - une ins- 
tance, fortfœtte en Sag, fom er bleven 
afbrudt enten med famme el. med en ans 
benPart; il a été repris de justice, han 
er bleven flraffet af Durigbeden; ... 
la fièvre lui a repris, ban bar igjen 
faaet Feber; la goutte l’a (lui a) re- 
pris, hans Povagra er igjen fommen 
tilbage; le froid a repris, Rulben er 
begyndt paa Ny; la rivière a repris, 
Sioten er igjen lagt til; la plaie 
commence à —, Saaret begynder at 
læges; le malade reprend, ben Syge 
fommer fig; cette pièce de théâtre a 
repris, bette Theaterſtykke bar igjen 
bœvet fig; ce pommier a repris, dette 
Sbletræ bar igjen flubt Rob; .… il 
dit un mot peu convenable, mais il 
se reprit aussitôt, han brugte et lidet 
asfenbe Udtryk, men ban rettere fig 
—* ſtrax; la plaie se reprend, Gaa: 
ret luftes igjen, læges. 

Repreneur, se, s. Œn, fom finder 
at udfætte paa Alt; fa. 

Représaille, f. Sjengfældelfe ; Hævn, 


455 


af et Stue 


Rep. 


fom udøves imob en Fjende, ber bar 
træntet Krigéretten, Repreſaille (iſcer 
{ pl.); fig. user de -s, gjengjælde 
en fornærmelfe med en anden, Stjemt 
med Stjemt. 

Représentant, e, s. En, fom træder 
i en Andens Sted; Repræfentant ; 
Deputeret. 

Représentatif, ive, a. foreftillenbe, 
repræfenterenbe; caractère -, overor⸗ 
bentlige Gefanbters Fuldmagt tif at 
foreftille deres Souverain; gouverne- 
ment —, Regjeringsform, i boilten 
Folkets Udvalgte tage Deel i Regfes 
ringen. 

Représentation, f. Fremvtiéning ; 
Afbiloning ; Sremftlling ; Foreſtilling 

pil; mbedsmands 
Maade at leve paa overeensſtemmende 
med fin Stillings Verdighed; værdig, 
imponerende Anſtand; beſteden Ind⸗ 
A Boreftling ; la - nationale, 
Foreſtilling af Rationen ved bens lbs 
valgte; Kationens Net til Deeltagelſe 
i Regferingen ven Udvalgte; c'est un 
homme d'une belle —, det er en Mand 
af fmut Anftanb; faire des -s, gjøre 
Snbvenbinger, Foreſtillinger; (ur 
droit de —, Ret til at træde i en afs 
dod Arveberettigets Steb. 

Représenter, v. a. fremvife; fores 
viſe; gienkalde Billedet af; foreftilles 
afbilde; beffrive; opføre; træbe i Ens 
Sted, repræfentere; fremtræde med 
Værdighed; føre et Duus el. en Stand 
fvarende til fin Værdighed; gjøre ops 
mærtfom paa; v. n. have en værdig 
Anſtand; føre fig efter fin Stand; 
føre et ſtort Duus; v. pr. fremſtille fig; 
foreſtille fig; erindre fig, tænte fig; 
opføres ; cetle glace représente fidèle- 
ment les objets, dette Speil giengiver 
nsiagtigen Gjenfianbene; cet enfant 
me représente parfaitement son père, 
dette Barn gjentalber mig fulbtomment 
fin Faber; ce poéte a bien -é le ca- 
ractère de sou héros, benne Digter 
bar belbigen fremftiflet (ſtildret) fin 
Helts Charakteer; cet homme repré- 
sente bien, benne Mand far et im⸗ 
ponerenbe Ydre, forfiaaer at baanbs 
hæve fin Ctillings Bærdighed; on lai 
a —é les suites fâcheuses de sa dé- 
marche, man bar foreftilt (foreholdt) 
bam be forgelige Følger af hang 
Stribt. 


Rép. 


Répressif, ive, a. unbertrpfienbe, 
menbe. [ning, Afværgelfe. 
Répression, fUnbertryftelfe, Stands⸗ 

Reprêter, v.a. laane ud paa Ry. 

Reprier, v.a. bede igjen. 

Réprimable, a. fom fan el. bør 
pœmmes el. unbertryites. 

Réprimandeble, a. fom fortjener 
et bables, at irettefættes. 

Réprimande, f. Srettefættelfe. 

Réprimander, v. a. irettefætte; je 
l'en ai -é, jeg bar iretteſat fam derfor. 

Réprimant, e, a hœmmende, un: 
bertrpticnbe. 

Réprimer, v. a. flanbfe, bæmme, af: 

Repris, m. (Pal.) un - de justice, 
Œn, fom forhen bar været tiltalt for 
Netten el. afftraffet for en Forbryvelfe. 

Reprise, f. Fortfættelfe af boab der 
bar været afbrudt, Bjentagelfe ; (Th.) 
Gienopfsrelſe af et Styfte; (Mus.) 
Deet af en Melobi, ſom ſtal gjentas 
ges; anden Deel af en Melodi; Res 
petitiongtegn; (Peint.) Omarbeidning 
af et Male ; (Mac.) Sfianbfætteife 
af en Muur; (Cout.) Udbedring el. 
@topning af Tøi, Raiplinger 0. desl.; 
(Fiu.) Regnſtabspoſt, ſom endnu ikke 
er indkommen og derfor anfores baade 
paa Indtægté og Udgifts Liſten; (Jeu) 
Parti, ſom ſpilles om, Bete; (Mar.) 
tilbageerobret SED; … pl. (Jur.) hvad 
Enten el. Børnene funne tage forlods 
ud af en Arv; (Meun.) Gryn og Klid, 
fou blive tilbage efter det forſte Meel; 
... à plusieurs -8, loc. ad. gjentagne 
Gange. [Synaalen, ftoppe. 

Repriser, v.a. omtarere; ubbcbre med 

Réprobateur, trice, a. dadlende, 
misbilligende. 

Réprobation, f. Fordommelſe, For⸗ 
ſtodelſe fra ben evige Salighed; Miss 
billigelſe. 

Reprochable, a. dadelverdig, laſt⸗ 
værdig; (Pal.) fortaſtelig (om et mis: 
tæœnkeligt Vidne). 

Reproche, m. Bebreidelſe, Srette- 
ſattelſe; pl. Indſigelſer imod Vidner; 
sans —, uben at gjøre Bebreidelfer; 
homme sans —, en babelfri Mand. 

Reprocher, v a. bebreide, irettefætte; 
v.pr. gjøre fig Bebreidelfer; forirpde 
Noget; negte fig Noget; il lui re- 
procha ses fautes, han bebreibebe bam 
bang Feil; — un bienfait à q., erindre 
En om en Belgierning, ban ſynes at 


456 


[værge; undertryfte. | brin 


kanſte Forfatning. 


Smaafuale. [y 


Rép. 


bave glemt; fa. - les moreeam å q… | 
tælle hver Bid i Munden; (Jur.); 
- des téinoins, gjøre Indſigelſer imod | 
Vidners Troværdighed; l'avare se re= 
proche tont, ben Øjerrige negter fig ſelb 
Ait. [bringende paa Ry,reprobucerenbe. 

Reproducteur, trice, a. (Did.) frem: 
Reproductibilité, f. (Did.) Repro⸗ 
buctivitet. 

Reproductible, a. (Did.) fom tan: 
frembringes pan Ry, fom fan repros, 
bucereé. 

Reproductif, ive, a. (Did.) gienftem⸗ 
gende; faculté -ive, Reproduc⸗ 
tiongevne. [Ry; Forplantelfe. 

Reproduction, f. Frembringelfe paa 

Reproduire, v.a. frembringe paa Ry, ! 
fremkomme igjen med Noget; 5 
v.pr. frembringes paa Ny; forplante fig; 
fig. lade fig igjen fee, viſe fig igien. 

Repromettre, v. a. gientage fit Løfte. | 

Réprouvé, e, a. ogs. fordømt, for | 
ſtodt; abandonner q. å son sens =, lade 
En forblive i fin Vildfarelſe, i fin 806 
ftottelfe;s. en Fordomt; et flet Menneſtt, 
fa. avoir un visage de -, have dt 
flummelt Aaſyn. 

Reprouver, v. a. bevife paa Ry 

Réprouver, v. a, forfafte, misbillige, 
forremme. Silletei. 

Reps (s udt.), m. Slags meget flærtt 

Reptile, m. frybenbe Dyr, Retil, 
Kryb; fig. Kryber, krybende Gharab 
teer; Menneſke, ſom web lave Midlet 








føger at hæve fig; a. trpbende. [ire). 


Repu. e, p. foret; fig. mættet (f.repal- 
Républicain, e, a. angaaenbe el. 


henhørende til en Republit, republé 


fanff; republikanſt finbets s. Republi 
faner; -inbe. 
Républicaniser, v. a giore til Re 


publit, gjøre republifanff finbet. 


Répablicanisine, #. vepublitanf 
Aand; Tilboieligheb for ben republl⸗ 
Republu. 

Républicole, m. Beboer af en 
République, f. Friſtat, Republik ; 


Stat; fig. la = des lettres, ben lærde 
Verden; fa. c'est une petite —, bet 
er en talrig Familie, en heel lille Stat. 


Repuce, m. Snare til at fan 

elſe. 
Répudiation, f. en Huſtrues For⸗ 
Répudier, v. a. forſtyde fin Huſtru; 


fig. forſtyde, fortefte; (Jur.) - une 
succession, frafige fig en Arv. 


Rép. 


Répugnence, /. Modbpdelighed; 
Utilbsteligheb; avoir de la - à faire 
ac. bave Modbpdelighed for at gjøre 
Roget; avoir de la - pour q., bave 
Utiſboielighed for En. | 

Répugsant, e, a. modbydelig; ſtri⸗ 
bende imod; praposition -e à la rai- 
son, Forſlag firibente mob Fornuften. 

Répugner, v. n. firibe imod; inde: 
holde Modfigelſe; føle ef. foraarfage 
Movbyveligheb; cela répugne au sens 
commun, det firider imod fund or: 
nuft; cela répugne, bet indefolder 
Modfigelſe; det vælter Modbpdelig⸗ 
hev; j'y répugue, det har jeg Mods 
bydelighed for; cet homme me ré. 
pugne, benne Mand er mig mobby- 
delig. [formere fig ſtorkt, mylre frem. 

KRépulluler, 0. n. atter formere fig; 

Répuisif, ive, a. (Phys.) tilbage: 
ſtodende. 

Répulsion, f. (Phys.) Tilbageſtod⸗ 
ning 3 Fraſtodning; Tilbageſtod. 

Répurgation, f. ny Affpring. 

Répurger, v. a. afføre paa Ry. 

Réputation, f. Rygte; godt Navn 
og Rygte, Anſeelſe (uden Tillægsord 
altio i god Betybn.); Ry; être en 
bonne —, el. blot être en -, ftane i 
godt Ry; être en mauvaise —, have 
et flet Rygte; se faire une —, ffaffe 

g et Navn; acquérir de la —, er: 
bolve Anfeelfe; mettre q. en -, bringe 
Œn i Anſeelſe; perdre q. de —, for: 
ſpilde Ens gode Navn og Rygte. 

Réputer, v.a. anfec for, antage for; 
je le réputais homme d'honneur, jeg 
troebe, at han var cn Mand af Xre; 
il est -é fort riche, ban anfeeg for 
meget rig. 

Requart, m. (Féo.) Kjerdepart af 
Kierbebelen (Lehnsafgift af Salg, Arv 
el. Stænd).. [fræves el. fordres. 

Requérable, a. (Jur.) fom fan int: 

Reqaérent, e, a. (Jur.) anfogenbe; 
begiærente; s.m. Regvirent, Anføger. 

Requérir, v. a. foge om Noget, 
anholde om; forbre, begfære; requis 
rere; fa. udfræve; hente anden Gang 
Ci vD- Petybn. i l’inf. med envoyer); 
il m'en a requis, ban bar anmodet 
mig derom; - aide et assistance, be: 
gjære (reqvirere) Ojxlp og Biflanb; 
fa. cela requiert célérité, det fordrer 
Hurtigher. 


453 


Res. 


ſtolene, Anſogning, Bonſtrift; fa. Bøn; 
(Ch.) gjentagen Jagt efter Vildt, 
bois Spor man har tabt; présenter - 
à un tribunal, indgive Anſogning til 
en Domfol; on a accordé, refusé sa 
-, man bar bevilget, afflaaet hans Be⸗ 
giæring; on a prononcé sur sa -, man 
bar taget en Beſtemmelſe angaaente 
bang Anfogning; il a été débouté de sa 
— hang Anfogning er bleven afviift; on 
a mis néant au bas de sa —, man bar af» 
flaaet hang Anfsgning; j'ai fait droit à 
sa —, jeg bar opfyldt hang Bøn; 
lettres de — civile, Befaling tif Ops 
hœvelſe af en fældet Dom; maître 
des -s, Referent af Antegninger, 
fom indgives; (Com.) être de -, 
være ffelben (om Barer); (Ch.) cor- 
ner à —, blæfe Hundene fammen for 
at opfpore Bildtet paa Ny. 

Requété, m. (Ch.) Sagtmelobi, 
hvormed Hundene kaldes tilbage. 

" Requéter, v.a. (Ch.) opfpore paa Ny. 

Requiem, m. Bøn for de Døde, 
Sjælemesfe (messe de -); pl. des —. 

Requin el. chien de mer, m. (H. 2.) 
Haififr, Dai. [paa en naragtig Maare. 

Requinquer (se), v.pr. ubmeie fig 

Requint, m. (Féo.) Femtedeel af 
Femtedelen (Lehnsafgift af Salg, Arv 
el. Stænf). 

Réquiper, v. a. ubrufte paa Ny. 

Requis, e, p. fom ubforbres; fors 
langt, nødvendig; les qualités -ses, 
be forbrebe el. nødvendige Œgenflaber. 

Requise, f. i Ubtr.: ceue chose 
sera de —, benne Ting vil blive fiefs 
ben (bellere: sera de requête). | 

Réquisition, f. Anfsaning, Begfæs 
ring, Sorbring, Requifitions Udſtriv⸗ 
ning; Opbud; bet ubfirevne Mand: 
fab (1790). 

Réquisitionnaire, m. ungt Mens 
nefle, ubffrevet til Krigstjeneſten. 

Réquisitoire, m. Begfæring til en 
Ret fra Generalprocureuren; Reqpi⸗ 
fitorium. 

Réquisitorial, e, a. fom foretages 
i Følge et Reqpiſitorium. 

Resacrer, v. a. indvie paa Ny. 

Resaigner, v. a. aarelabe igjen; 
v. n. bløde paa Ny. [fin Hilſen. 

Resaluer, v.a. hilſe igjen; gientage 

Resarcelé, e, a. (Blas.) indlagt 
med Kors af andre Farver (om Kors). 


Requête, f. Begjæring til Dom:l' Resarcler, v.a. luge igjen, omluge. 


Res. 


458 


Rés. 


Rescampir, v.a. (Dor.) udbedre med | bolten imod Cu; — à dire son avis, 


Bleghoidt. [af et Segl, ny Forfegling. 
Rescellement, m. ny Paatrykning 
Resceller, v.a. befegie paa Ny. 
Rescif, m. f. récif. 

Rescindant, m. (Pal.) Begjæring 
om en Doms Ophævelfe. 

Rescinder, v. a. (Pal.) erflære en 
Retsact for ugyldig, omfiobe. 

Rescision, f. (Pal.) Ophavelſe el. 
Tülintetaiorelfe af en Retsbanbling. 

Resciso re, m. (Pal.) Hovebgjenfians 
ben for ben annullerede Retébanbling. 

Rescription, f. ffriftiig Anviisning 
tilat beve et Pengebelsb (ogf. mandat). 

Rescrit, m. be romerfle Keiſeres 
friftlige Svar paa Spørgsmaal ans 

aaende Regjeringsanliggenber; Re: 
cript; Pavens Svar paa et Sporgé: 
maal { firfelige Anliggender (ogſ. 
balle el. monitoire). 

Réseau, m. lille Jagtgarn; Net; 
ſtrikket el. fileret Arbeide; (an.) Blod⸗ 
farrenes Sammenfletning. 

Résection, f. (Chir.) Affavning af 
Beenudværter. 

Réséda, m. (Bot) Refeva. 

Résédacée, f. (Bot.) Refebaart. 

Réservation, f. Ret, Paven bar for: 
beholdt fig tif at udnævne til visfe 
Embeder ; Ret, En bar forbeholdt fig. 

Réserve, f. Forbehold, forbeholden 
Undtagelſe; forbeholden Gfenftand ; 
Tilbageholdenhed, Beſtedenhed; For: 
figtighed; (Jur.) - légale, Arvedeel, 
— ber iffe fan disponeres og 
om forbeholdes enkelte Arvinger ; (Mil.) 
Referve; armée de —, Reſervearmee; 
(E. F.) bois de -, Sfov, fom ikke fan 
bugges uden Ovrighedens Samtyptte; 
.... faire des -s, forbeholde fig flere 
Ting; avoir en -, have i Beredffab ; 
mettre en —, fægge til Side; se te= 
nir sur la —, være forfigtig, være paa 
fin Poſt; n'avoir point de (aucune) 
- pour q., iffe have nogen Hemme⸗ 
lighed for, have en ubetinget Tillid 
til En; sans -, loc. ad. uden Forbes 
bold, uden Undtagelfe; à la - de, 
loc. ad. med Unbtagelfe af. 

Réservé, e, p. lagt til Side; fors 
beholdt; tilbageholden, varfom, for: 
figtig; s. ben Tilbageholdne, den For: 
figtige; cas -s, Synder, for hvilke fun 
Riffoppen el. Paven funne give Ab: 
folutions être - avec q., være tilbages 


forfiatig i at fige fin Mening; — en 
paroles, varfom i fin Tale; faire le —, 
fpille ben Tilbageholdne. 


Réserver, v. a. forbeholde; lægge 
til Siden, giemme tif en anden Tid, 
ſpare; v. pr. forbeholde fig, betinge fig; 
fpare fig; - ‘de Pargent pour les cas 
imprévus, lægge Penge ben til ufor: 
udſeete Tilfælde; se — à (el. de) faire 
qe., forbebolbe fig at gjøre Noget til 


beleilig Tin; (Pal.) se - la réplique, 
forbepolbe fig Tilſvaret. 


Réservoir,m.Bebolbningsfieb, Bands 
Him; Opttefab, (an.) Huulhed i Les 
emet, fom tjener til Samlingsſted 
or affonbrebe Vadſter. 

Résidant, e, a. boende, refiberenve. 

Résidence, f. Bolig, Opholdsſted; 
Iſdentt Miniſterpoſt; (Chi.) Bund⸗ 
a 


Résident, e, s. Refibent, reffberenve 
Minifier; madame la -e, Refibentens 
Gematinbe. 

Résider, v. n. boe, opholde fig; 
bave Sæde i fit Embedsdiſtrict; fig. 
beflaae i; il réside dans sa terre, ban 
opholder fig paa fit Gods; c'est en 
ini seul que notre espoir réside, det 
er paa ham ene, at vort Haab beroer; 


voilà où réside la question, beri bes 


flaaer Spsrgémaalet. 

Résidu, m. Regningsoverſtud (v nu: 
reliquat); Regningéreft (nu: reste); 
(Cni.) det, fom bliver tilbage efter en 
chemiſt Proces, Refiouum. 

Resifiler, v. a. pibe igjen ud. 

Résignant, e, s. En, ſom aftræder ct 
Embede tif en Anden, den Aftræbenve. 


Résiguataire, s. ben, til hvem 


et Embede aftræbes; ogf. a. héritier 
=, Arving, til hvem en Arv afflaacs. 


Résignation, f. Overdragelfe af fin 
Net til en Anden; Aftrævelfe fra et 
Embede, Ufftaaelfe af ſamme; Øen: 
givenfed i fin Sfjæbne, i Guds Billie. 

Resigner, v. a. undertegne paa Ry. 

Résigné, e, fattet, hengiven i Fors 
ſynets Billie. 

Résigner, v. a. afflace en Net ti 
en Anden, nedlægge et Embede; 6 

(ve i Guds Billie; v. pr. unberta 
dg fin Stjæbne, finde fig i ſamme 
- son âme à Dieu, bengive fin Sjæ 
i Guds Haand; se - à la volonté de 
Dieu, hengive fig i Guds Billie. 





Rés. 


. Résiliation, f. (Jur.) retlig Opbæs 
velfe af en Contract. [résiliation. 
Résiliemest el. résilfment, m. f.f. 
Résilier,v.a. (Jur.) ophæve ef.tilintet: 
gjøre en Contract cl. anden Retsact. 

Résille, f. fpanff Net til Haaret. 

Résine, f. Harpix.  [harpiragtig. 

Résineux, se, a. indeholdende Darpir; 

Résingle ef. résingue, m. (Horl.) 
Borttoi tif at rette Buler i Uhrkasſer. 

Résinier, m. Harpixſamler ({ Om: 
egnen af Bordeaur) ; (Bot.) amerikanſt 
Harpixtræ. [gende Darpir, barpirpbenbe. 

Résinifère, f. (Bot.) frembrin: 

Résipiscence, f. Œrtienbelfe af fin 
Feil forbunden med Forbedring. 

Résistance, f. WMorftand; Hindring; 
chose de —, Sag, fom man iffe bli: 
ver faa fnart færdig med; pièce de 
—, ſtort Styffe Kjød; faire —, gjøre 
Modſtand. 

Résister, v. n. ſtaage imod, gjøre 
Modſtand; værge fig; holde Stand 
imod ; udholde; - à q., modfætte fig 
En; holde Stand imod En; qui peut 
— à ses prières, hvem formaacr at 
mobflaae hang Bønner; je n’y sau- 
rais —, jeg fan iffe holde det længere 
ud ; les bottes résistent à l’eau, Støv: 
lerne folde Vandet ude. ſſiaae. 

Résistible, a. ſom man fan mod⸗ 

Résolu, e, p. befluttet; oploſt (om 
en Opgave); a. driftig, beflemt, ffœt. 

Résoluble, a. fom lader fig oplofe. 

Resolüment el. résoluement, ad. 
meb Beſtemthed; brifiigen, mobigen, 
uforiagt. 

Résolutif, ive, a. (Pharm.) oplo⸗ 
fenve, forbelenbe ; m. oploſende Middel. 

Résolution, f. Opløsning ; Afgio⸗ 
relfe; Beſtemmelſe; Faſthed, Mod; la 
- d'une question, Afgjørelfe af et 
Spørgsmaal; prendre une -, tage en 


Beflutning; un homme de -, en fjæt, | 


uforfagt Mand; (Pal.) la - d'un bail, 
Ophævelfe af en Contract. 
Résolutoire, a. (Jur.) ophavende, 
gisrenbe ugyldig. ſoploſende Middel. 
Résolvant, e, a. opløfende; s. m. 
Résonnance, f. Efterklang, Refos 
nants; Sangbunt. - 
Résonnant, e, a. gfentonenbe, res 
fonant, gienfpbenbe; ftærft ffingenbe; 
cette voule est -e, benne Pvælving 
bar flært Refonanté; une voix -e, en 
malmfufb Stemme. 


459 


Res. 


Résonnement, m. Efterklang, Gien⸗ 
tagelfe og Tilbagetafining af Lyden. 

Résouner, v.n. gienlyde; gjentone ; 
lyde ſtœrkt, klinge ſtærkt. (ning. 

Résorption, f. (Did.) Gjenindfugs 

Résoudre, v. a. oploſe; afgisre et 
tvivlſomt Tilfælde; beflemme, beflutte; 
formaae tif Noget; (Jur.) bave, til 
intetgjøre; (Méd.) fordele; v. pr. 
oplofe fig; beflutte fig til; — une 
question, loſe et Spørgsmaal; il a 
résolu de partir, ban bar befluttet at 
reife bort; — q. à faire qc., formaae 
En tif at gjøre Noget; je me résolus 
à plaider, jeg befluttebe mig til at 
lægge Sag an. 

Résous (uben fém.), p. oploſt, for 
anbret el. ganet over til (en; bellere: 
résolu). 

Respect (ctubt.k),m Henſyn, Forhold 
(v.); Agtelſe, Erbodighed, Xrefrygt; 
avoir du - pour q., have Ærbedighed for 
En; porter -à q., vife En Xrbodighed, 
nære Ærefrygt for En; manquer de 
- à q., glemme at vife En Xrbodighed; 
assurez-le de mon -, présentcz-lui 
mes -s, formæld bam min Compliment; 
tenir q. en -, folde Œn t Refpect, 
indgyde En refrygt; rendre (pré- 
senter) ses -s à q., givre En fin Ops 
vartning; il se fait porter -, ban 
forftaaer at forffaffe fa Agtelfe; le 
- humain, Frygt for Golts Omdømme. 

Respectable, a.agtoærbig, ærværdig. 

Respectablement, ad. paa en agt 
værdig Maade. 

Respecter, v. a. ære, agte; have 
Erbodighed el. Erefrygt fors fig. 
fpare, ſtaane; v. pr. agte fig felv; bes 
vare fin Værdighed; les monuments 
que le temps a -és, be Mindesmærs 
ter, Tiden bar flaanet; se faire -, 
gisre fig agtet, foritaffe fig Agtelfe. 

Respectif, ive, a. gjenfiig, ans 

aaenbe hver iſer; devoirs =s, gjens 
—*— Pligter. [i ſit Slags: gjenfidigen. 

Respectivement,ad. fver for fig; hver 

Respectueusement, ad. med Erbo⸗ 
bigber, med ERrefrygt.  [frygtsfuld. 

Respectucux, se, a. ærbøvdig, æres 

Respirabilité, f. Œgenflab at kunne 
indaandes, Aandbarhed. [fig inbaanbe. 

Respirable, a. aanbbar, fom lader 

Respirant, e, indaandende. 

Respiration, f. Aandedræt. [brættet. 

. Respiretoire, a. henhorendetil Aande⸗ 


Res. 


Respiror,v.n. aanbe, brage Veiret; 
leve; fig. fane igjen Beiret, puſte; 
aanve frit, fomme fig; — après qe, 
længes efter Noget; v. a. inbaanbe; 
fig. bebube, røde; attraae; it ne re- 
spire plus, ban aanber itfe mere, ban 
er dod; tout ce qui respire, Ait bvad 
ber bar Liv; il n’a pas le temps de -, 
ban bar ilte Tid til at trætte Veiret; 
je respire, feg aanber friere; toute sa 
personne respire l’orgueil, hele hang 
Perfon aanber (røber el. udtrykker) 
Stolthed; il ne respire que la ven- 
geance, ban aanber (attraacr}) fun 
Savn. [(tun i ophoiet Stiil). 

Resplendir, v.n. funtie;ffinne, ftraale, 

- Resplendissant, e, a. ſtinnende, ſtraa⸗ 
lende, funtffenbe. 

Resplendissement, m. Glands. 

Responsabilité, f. Anfvarligheb. 

Responsable, a. anfbarlig; être - 
de qe., flaae til Anfvar for Noget; 
être — pour q., være anfpartig i Eng 
Sted; être = à q., være En Regnſtab 
ſtyldig. [dende Svar. 

Responsif, ive a. (Pal.) inbebol- 

Responsion, f. aarlig Afgift, fom 
Ridderne af en m.litair Orden havde 
at betale; v. 

Ressac, m. (Mar.) Bolgernes hf: 
tige Zitbagerullen fra Strandbreden, 
Brœnbing. 

Ressaigner, f. resaigner. 

Ressaisir, v. a. gribe igjen, bemægs 
tige fig igien; v. pr. fœtte fig igfen 
i Befivvelfe af Noget (de qe.). 

Ressasser, v.a. figte igjen; fig. og 
fa. prøve, unberfoge paa Ny; - un 
ouvrage, brøfte et Bært paa Ny, giens 
nemgaae bet ngie; - q. (la conduite 
de q.), iumberfsgge noie Eng Sanbel, 
Ens Opførfel; il ne fait que - les 
månes choses, ban taler altid om Get 
og Det Samme. 

Ressasseur, se, s. En, fom naie 
prøver cl. underføger hvad ban bar 
med at gjøre; fa. ” 

Ressaut, m. (Årch.) fremfpringende 
Udbygning pag et Bygningsarbeide; 
pludſelig Overgang fra en Plan til 
eu anden. - 

Ressauten v.n. fpringe igjen ; fpringe 
tilbage; CArch.) fpringe frem hd over 
ben færvanlige Linie; v. a. fpringe 
igfen over Noget. | 

Ressécher, v.a. tørre paa Ny. 


460 


Res. 


Nessel, m. tilbageblevet Galt paa 
Bunden af ct Skib, fom man har uds 
losſet. 

Ressellement, m. Omſadling. 

Resseller, v. a. omſadle, atter fable. 

Ressemblance, f. Ligbed; ce fils 
est la vraie — de son père, c'est toute 
sa —, benne Søn er fin Faders ud: 
trytte Billed; se tromper à la —, fluf: 
fes af Ligbeten; il n’y a guère de - 
de cette copie à son original, ber er 
ifte fpuberlig Lighed imellem benne 
Copi og dens Original. [fente. 

Ressemblant, e, a. lignende, træfs 

Ressembler, v.n. ligne; v. pr. ligne 
binanben; ce peintre a le talent de 
faire —, benne Maler befibber Gave 
til at træffe; cela ne ressemble à rien, 
bet er originalt, af en ny Smag; el. 
bet er büart, fmagisft; cela ressemble 
à tout, det er trivialt; ce peintre se 
ressemble, benne Maler forftaaer ifte 
at variere fine Arbeider, ban er alt: 
for eensformig ; prov. on se ressem- 
ble de plus loin, de bave famme Fa 
milietræf; ils se ressemblent comme 


deux gouttes d’eau, be ligne hinanden 


fom to Draaber Band; les jours se 
suivent, et ne se ressemblent pas, 
Morgen er itle Aften lig; qui se res- 


semble, s'assemble, Krage ſoger Mage. | 


Ressemelage, m. Forfaalning. 

Ressemeler, v. a. forſaale igjen, 
indfætte nye Gaater. [face om igjen. 

Ressemer, v. a. beſaage paa Rv, 

Ressenti, e, p. (Peint. og Sculp.) 
flarpt udtrykt, ſterkt udbævet 


Ressentiment, m. Mindelfe af en 


Sygdom, af en Smerte; Œfterver; 


fig. bitter, ubehagelig Grinbring ; For: 


trydelſe, Harme; il ne peut dissimuler 
son —, pan fan iffe belge fin Parme. 
Resseniir, v. a. føle Cen forftærtet 


Betydn af sentir); v. pr. føle en : 


Mindelſe af et foregaaenbe Onde: fore 
nemine de flavelige Følger af Noget; 
ogf. føle Godt af Noget, bære Mærte 
af; erindre fig Noget med Bitterhed 
el. Fortrydelſe; - vivement la perte 
d’un ami, føle levende Tabet af en | 
Wen; il se ressent de la goutte, ban 
føler en Mindelſe af fin Podagra; il 
se ressent de sa mauvaise conduite, 
ban føler Følgerne af fin flette Op: 
førfel; se = de la fottune de q., fo 


Gavn af Ens Lyffe; se - d'une in- 


Res. 


jure, føge at hævne en Beſtjemmelſe; 
il s’en ressentira, ban vil føge at 
bævne fig el. ban (ben Sornærmenbe) 
vil faae det at føle, vil komme til at 
bøde derfor. 

Resserrement, m. Sammentrækning; 
Forſtoppelſe; le - du cœur, Hjerte⸗Klem⸗ 
melfes le — de Fargent, Mangel paa 
Omlob af Penge, Frygt for at uv 
laane famme i en ubelrig Periode. 

Resserrer, v. a. trætte tættere ſom⸗ 
men, fnytte faftere, indfnævre; indflutte 
ftærfere; giemme igjen; forfloppe; fig. 
fnptte noiere; indffrænfe; fortorte: 
v. pr. fnpttes fafiere, blive fnævrere; 
tifioppes, forſtoppes; indffrænfe fig; 
- up cordon, fnptte en Snor faftere ; 
- un prisonnier, indefpærre en gange 
ſtrengere; — une place, indeflutte en 
Saœfining haardere, beleire ben firœn: 

ere; — le-papier, gjemme Papiret 

en igjen; — le ventre, forfioppe Un: 
berlivet; - son sajet, fortorte fit Emne; 
- les liens d'amitié, Bytte Venſtabs⸗ 
baanbene noiere; les pores se resser- 
rent, Porerne tilſtoppes; le temps se 
reserre, Beiret bliver foldere; l’argent 
se resserre. Penge blive vanfleligere 
at erholde tillaans ; chacun se resserre, 
Enhver indffrænfer fine Udgifter. 

Ressif, f. récif. 

Ressort, m. Spœndekraft; Spænde: 
fier s gier; fig. Kraft, Virkſomhed, Ener: 
gi; Drivefier; Jurisdiction; Inſtants; 
Forum, Gomypetenté; faire —, indtage 
fin forrige Stilling ved Udvidning el. 
Sammentræfning ; fig. og fa. elle ne se 
remue que par —, bun har tvungne og 
forſtruede Manerer; elle manque de - 
bet er en Automat, uden Liv el. Barme; 
n’agir que par —, bantie fun efter Ans 
dres Tilffyndelfe; faire jouer tous ses 
-8, fætte alle fine Drivefjere i Be⸗ 
vægelfe; cela n’est pas de mon, bet 
henhører iffe til mit Gag, ifte under 
mit Forum, vet er Noget, feg ifte tan 
domme om ; juger en dernier —, dømme 
i fivfie Snfiants. 

Ressortir, v.n. gaae ud igjen; fig. 
udhæve fig, træde ftærkt frem; falde 
i Dine; henhore under en Domſtol (i 
d. Betydn. coniugeres d. Berbun fom 
finir); les ombres font - les lumières, 
Styggerne udhæve be lyſe Steder, be 
fmaa Sfyggefider udhæve deſto ftærtere 
de fortrinlige Sider; cela ressortit å 


461 


Res, 


ce tribunal, bette benfører unber henne 
Domftol. -— [en Suriébiction. 

Ressortissant, e, a. ſtaaende under 

Ressouder,v.a.fammentobbe paa Ny. 

Ressoudure, s. ny Lodning. 

Ressource, f. Redningsmiddel, Djæls 
pemiddel, Tilflugt, Udvei; Daab; il a 
de grandes -s, ban bar ſtore Djælpe 
filber; Dieu est ma seule -, Gud cr 
mit enefle Saab; il est perdu sens —, 
ban er tabt uven Redning ; un homme 
de —, en Mand, fom foritaaer at flabe 
Udveie, fom forftaaer at hjælpe fig; 
il fait = de tout ce qu’it a, ban gjør 
Ait hvad ban bar i Penge; faire -, 
biœlpe fig igien paa Benene, forbebre 
fine Omfæntighever: ce cheval a de 
la —, benne Heſt trættes ikke let, den 
har Noget at fætte til af. 

Ressouvenance, f. Grinbring; v. 

Ressouvenir, m. Gienerindring; 
Minvelfe. 

Ressouvenir (se), v.pr. erindre fig 
Noget igien; mindes, tilbagekalde fig 
(ifær boab ber er foreganet i en mes 
get fiern Tid); betænfe, lægge Marke 
til; je vous en ferai — jeg ſtal huſte 
Dem bderpaa; je m’en ressouviendrai, 
jeg flai Ørive bet bag Oret, jeg fai 
nof finde Leiligbeb til at hævne mig; 
il m’en ressouvient, jeg mindes bet; 
vous en ressouvient-il? bufler De det 
ressouvenez-vous que .., glem iffe, 
betænt at o. f. v. 

Ressuage, m. Fugtighedens Frems 
trængen (om Mure 0. besi.); (Mét.) 
Sølvetg Uddrivning af Robberet (før 
liquation); fourneau de =, Smelteovn 
tif en ſaadan Operation. 

Ressuer, v. n. affætte Fugtighed ; 
(MéL.) uddrive Sølv af Kobber. 

Ressui, m. (Ch.) Sted, hvor Vild⸗ 
tet føger at tørre fig efter Regn. 

Ressusciter, v. a. falde tilbage til 
Livet, opvælfe; belbrebe fra en fvær 
Spgdom; fig. fornye, bringe igfen 
paa Bane, oprippe; v. n. opſtaae fra 
be Døde, fomme fig af en for Syg⸗ 
bom; fatte igjen Saab. 

Ressuyer, v. a. aftorre, afviffe igiens 
v.n. og v.pr. tørres igjen. 

Restant, e, a. tilbageblivende, reftes 
rende; m. Reſt; bet Overblivende, 
Levning (hellere: reste). 

Restaur, m. (Mar.) Stadeserſtat⸗ 
ning, fom Asfuranbeurer funue have 


Res. 


at forbre af hverandre eller af Skibs⸗ 
føreren. ul. 

Restaurage, m. Stopning af et 

Restaurant, e, a. figrtenbe, fraftig; 
s. m. flyrtende Mibrel; Kraftſuppe; 
Reftauration. 

Restaarateur, trice, s. Gjenopretter, 
Øjenopbygger; Gjenopliver, Fornyer; 
Spiſevart, Tractcur. [oprettenbe. 

Resteuratif, ivé, a. flyrtende; gjens 

Restauration, f.Gfenopretteife, Gien⸗ 
opbyagelſe; Iſtandſættelſe; en tidligere 
Regentfamilies Tilbagekomſt til Re⸗ 
gieringen. 

Restaurer, v. a. gienopreiſe, gien⸗ 
opbygge, iſtandſcette; fig. ſtyrke; gien⸗ 
oprette; bringe igjen i Orden, bringe 
igjen paa Gode; v. pr. forfriſte fig, 
vedertvæge fig. 

Reste, m. Reft, det Dorige; Lev⸗ 
ning; bet Tilbageftaaende; le - des 
hommes, de øvrige Menneſter; ce 
n’est plus qu’un -, qu’un beau - 
Com en Mand el. en Kvinde) vet er 
nu fun en Crindring om Fortids Skjon⸗ 
hed; les restes d’une personne, Eng 
dodelige Lebninger; prov. og fig. le 
- de nos écus, en Perfon, man ven: 
tede; jouer de son —, vove bet Sidſte, 
man bar, anvende fine fibfte Hjclpe⸗ 
kilder; opføre fig flet i et Œmbebe, 
man fnart flal forlabe; donner à q. 
son —, tugte Én aïvorligt, give En 
hvad ban længe fan bave godt af; 
give En et ffarpt Svar; il ne de- 
mande pas son -, ban har faaet not, 
han vogter fig nof for at fomme igjen ; 
il n’a euque mon - el. mes -s, ban 
fer iffe faaet Andet end hvad jeg 
tte ſtiottede om; et le —, og faa videre ; 
il est encore en — de tant, ban ſtyl⸗ 
ber endnu faa og faa meget; il n’est 
jamais eu —, fan flager aldrig tilbage 
med Noget, han bliver En aldrig Ro: 
get fyldig; de -, loc. ad. mere end 
not, fuldt op; je vous entends de -, 
jeg forftaaer Dem meget godt; il a 
du crédit de —, fan bar mere Credit 
end ban behover; au -, du-, iøvrigt, 
for Reften; au - bruges, naar ber tif: 
foies Noget af ſamme Art; du -, naar 
ber tilfotes Noget af en mobfat Art. 

Rester, v.n. være el. blive tilbage, 
være tilovers; forblive; boe; (Mar.) 
være bcliggente; (Mus.) folde paa 
en Tone; tout ce qui lui reste-de son 


Lyd 


462 


Res. 


bien, Alt hvad ban bar tifbage af fin 
Formue; il reste encore à prouver, 
bet flaaer endnu tilbage at bevife; reste 
à savoir, man maa endnu vite, bet 
fommer an paa; il reste à telle 
rue, ban boer i ben og ben Gate; 
fig. - (tout) court, gaae fra fin Tale, 
iffe vide mere hvad man ffal fige; en 
- lå, inbfirœnte fig til; blive ſtagende 
ved, lade det berøe derved; il n’en 
restera pas lå, ban later det iffe blive 
derved; il est resté sur la place, il 
y est —é, ban er bleven paa Valplad⸗ 
ſen; — sur la bonne bouche, boite op 
at fpife efterat have nydt hvad man 
holder meeft af; holde op at fypille, 
naar man har vundet. ſſtiacee. 

Restiacée, f. (Bot.) Lifiegræg, Re: 

Réstiole, f. (Bot) Slags afrifanf 
Sivplante. 

Restipulation, f. (Jur.) Lofte el. 
Tilfagn til Mobfætuing mod et andet 
Løfte el. Tilſagn; p. u. 

Restipuler, v. a. (Jur.) ſtipulere 
Noget til Modfætning mod et andet 
Lofte; ſtipulere gienfitigen; p. u. 

Restitaable,a.(Pal.) ſom ffal tilbage⸗ 
gives (om Penge); fom fai invfættes 
igjen i gamle Forhold el. Rettigbever. 

Restituer, v. a. give tilbage; gjens 
give, erſtatte; fremitille i fin oprinde⸗ 
lige Tilſtand; fætte En igien i fin for: 
rige Stand; - lhonneur à q., gien⸗ 
give En fin re; - un passage, jen: 
give et Sted hos en Forfatter faale 
des font det oprinbeligen var; — q.en 
son entier, inbfœtte En igjen i fin 
forrige Stand. 

Restituteur, m. En, ſom 
en Text i dens oprintelige Heeihed; 
En, fom føger at indføre paa Ry 
gamle Meninger; p. u. 

Restitution, f. Tilbagelevering, 
Gfengivelfe; Erſtatning: Iſtandſau 
telſe, Gjengivelfe af en Text i dens 
Heelhed; Gjenindſattelſe i forrige Vik 
faar; médaille de — el. blot —, for 
nyet el. ompræget Medaille; Mevaille, 
fom fremſtiller iflanbfatte — 

l 


jengiver | 





ter; (Astr.) - d’une planète, en P 
nets Tilbagekomſt til en af fine A 
fiver (alinminbeligere: révolution an 
malistique). 

Restorne, f. (Com.) uriati n 
førelfe i Sovebbogen (f. f. — 
sition); v. 


” Res? 463 Ret. 


Restorner, v. a. (Com ) indføre paa 
urette Sted; v. 

Restreindre, v. a. fammentræfte, 
fammenfnerpe (p.u.); fig. indffrænte ; 
v. pr. inbfirænte fig. 

Res reinte, f. inbffræntet Forhold. 

Restrictif, ie, a. intffrænfenbe. 

Restriction, f. Intffrænfning, Mos 
bifications - mentale, mental Refer: 
vation, Sortielfe af en Deel af fin Tanke. 

Restringent, e, a. (Méd.) ſam⸗ 
mentrætfenve, forftoppende; fammen: 
fnerpenbes m. fammenfnerpende el. 
forftoppenbe Middel (alm. astringent) 

Résultant, e, a. fon hidrører el. 
flbter af Roget. 

Résultat, m. Folge, Udfald, Refultat ; 
cela ne présente aucun —, det frembyder 
intetRefultat; cela n’aboutit à (n’amène, 
ne produit) aucun —, det leder til Sntcts 
fombeift, det fremkalder ingen Følger. 

Résulter, v. n. (bruges fun i Pinf. 
og i ben Sie Perf. i alle Tider) følge, 
flyre af; fomme af, hidrøre fra; il 
en résulte que, deraf følger at (meb 
Snbic.); qu'a-t-il résulté de là? qu’en 
est-il résulté? hvad bar Følgen væ: 
ret deraf ? 

Résamé, m. fammentrængt Overs 
fiat, fummariff Indhold, Hovedindhold; 
au —, en -, loc. ad. forteligen, fat: 
tenve fig i faa Ord. 

Résumer, v. a. gjentage forteligen; 
aive et fort Udtog af hvad ter er 
fagt, meddele et ſummariſt Indhold; 
v. pr. gjenta e i faa Ord Dovebind: 
foldet af fin Tale. | 

Résumpte, f. ſidſte theologiſte Docs 
torsDifputats, fom gav Ret til at 
have Sæve i Gacultetet og at docere. 

Résumpté, a. m. docteur -, Docs 
tor, fom bar taget ben ſidſte theolo⸗ 
giffe Gran. p u. 

Résumption, f. fort Gjentagelfe; 

Résupination, f. (Bot.) Ombreining 
af Blomſterkronen, faa at Overlæben 
tommer paa Unberlæbens Plads. 

Résure, f. Slags Mading til at fange 
Sardeller; Fiſtenet ti Sardellefangſt. 

Résurrection, f. Opſtandelſe; uven⸗ 
tet Helbredelſe; Maleri, ſom foreſtiller 
Opſtandelſen. 

Résurrecteur, trice, a. og 8. faldende 
tilbage til Livet; gjengivenbe Helbre: 
det. tavlen. 
Retable, m. Altarramme til Altar: 













. Rétablir, v.a. fætte igjen i Gtant, 
iftandfætte, forbedre; indfætte igjen; 
gjenoprette; helbrede; v. pr. hæve fi 
igjen; fomme fig igjen; — sa senté, - 
gienoprette fin Øelbred; - son crédit, 
hæve igjen fin Credit; - q. dans ses 
droits, inbfœtte Œn igjen i fine Rettigs 
beder; — un passage d’un auteur, afens 
ive i fin oprindelige Form et forvans 
Bet Sted hos en Forfatter; il se ré- 
tablit à vue d'œil, ban bebrer fig el. 
tommer fig fienbeligen. 
Rétablissement, m. Sftanbfættelfe; 
Gjenintiættelfe; Gjienoptomfi; Helbre⸗ 
belfe. [falb under Tilfæringen. 
Retaille, f. afſtaaren Stump, Af: 
Retaillement, m. ny Zilffæring ; Bes 
ffæring paa Ry. [beffære igjen. 
Retailler, v. a. tilffære paa Ny; 
Retaler, v. a. (Tann.) renfe Skind 
ved at ffrabe dem med Ryggen af 
Strabejernet. [Varer igjen til Stue. 
Rétaler, v. a. opſtille igjen, fille 
Retaper, v. a. fæfte Sføggen op 
paa en Hat; pubfe en Hat op; lemme 
Paarene op og faae tem tif at trufe. 
Retard, mn. Forſinkelſe; Opſattelſe, 
Ophold; apporter du - à qc., forfinte 
Noget; éprouver du -, møde Ophold; 
vous êtes en —, De fommer for filde; 
votre montre est en - de deux minu- 
tes, Deres Ubr gaaer to Minuter for 
filde; partir sans —, reife uopholbelis 
en; débiteur en -, Sfyldner, fon 
ftaaer tilbage med at betale; le = 
d’une montre, et Ubré for langſomme 
Gang; ten Deel af Ubret, der tjener 
til at fætte det frem el. tifbage. 
Retardataire, a fom flaacr tilbage 
med at betale (om en Gltattepligtig); 
fom begiver fig for fildig til Armeen 
(om en Refrut); s. Siyldner, fom 
betaler feent. [tangfon. 
Retardatif, ive, a. feenbrægtig, 
Retardation, f. Ophold, Sorfintelfe; 


p. u. 

Retardatrice, a. f. i Ubtr. force -, 
ſtandſende, tilbageholdende el. forfins 
tenbe Kraft. 

Reterdement, m. Forfinfelfe, For⸗ 
baling; Ovpfœitelfe, Ophold, Rolen; 
causer, apporter du - à qc., være 
Aarfag t at Roget forfintes. 

Retarder, v. a, opfætte, flanbfe, ops 
holde, forfinte; faae til at gaae 
langfommere; v. n. gaae for fagte; 


— 


Ret. 


fomme fifbigere: cela retarda notre 
départ de huit jours, det forfintebe 
bor Afreife otte Dage; ma montre 
retsrde de cinq minutes, mit Uhr 
gaaer fem Minuter for fagte. 

Retâter, v.a. beføle endnu engang; 
fig. prøve, forføge igjen. 

Retaxer, v.a. ompurbere. ligjen. 

Reteindre, v.a. omfarve, farve op 

Réteindre, v. a. ubflutte igfen. 

Reteint, e, p. omfarvet, opfarvet. 

Retenable, a. fom tan gfenerbolbes. 

Rétendeur, m. (Manu.) Én, fom 
fpœnber bet farvede Klæde igien i 
Rammen. [fpœnte igfen. 

Retendre, v. a. fpænde paa y, 

Rétendre, v. a. udbrede el. uofpænbe 
paa Ny. 

Retenir, v. a. faae tilbage, gjenere 
holde; beholde; forbeholde; tilbagebe: 
holde, fradrage; beftille, leie; opholde, 
flanbfe; faae til at blive; huſte, er: 
indre; unbertrpfte, dempe; v.n. holde 

a en Bogn, faa at:ben iffe ruller 
or hurtigt nedad en Baffe (om Defte); 
v. pr. holve fig tilbage, holde fig faft 
ved Noget; tvinge fig; - son haleine, 
flanbfe fit Aandcbræt; — ses vieilles 
habitudes, beholde fine gamle Baner; 
— q à diner, beholde En bré fig til 
Middag; - une place au théâtre, bes 
file en Plads i Theatret; - par cœur, 
fære udenad; - un chiffre, beholde et 
Tal in mente; — sa colère, dæmpe 
fin Vrede; prov. donner et - ne vaut, 
vab man bar givet bort, fan man itfe 
gien tage tilbage; pop. je retiens 
(j'en retiens) ma part, jeg paaftaaer 
min Anbeel deraf; (Jeu) je retiens 
pair, jeg holder paa Effen; je retiens 
non, jeg holder paa Ueffeu. 

Retenter, v.a. gjøre et nyt Forſog. 

Rétentif, ive, a. (An.) tifbagebol: 
bende, fammentréætfenbe. 

Rétention, f. (Pal.) Forbeholdeife; 
Siülbagcholvelfe; (Méd.) - d'urine el. 
Plot -, Æilbagebolbning af Urinen. 

Rétentionnaire, s. GJur.) Tilbage: 
holder af fremmed Gods; p. u. 

Retentir, v. n. gjenlybe, gjentone, 
fraibe, dundre; la trompette retentit 
dans les airs, Trompeten flralber i 
Luften; l'Europe retentit de ses lou- 
anges, Œuropa gienlyder af hang Be: 
rommelſe. Lgientonenbe. 

Retentissant, e, a. gienlybenbe, 


464 


Ket. 


Retentissement, m. Gienlyd; gien⸗ 
tonenbe Skrald. | 

Retentum (am udt om), m. (Prat.) 
hemmelig ilfætning til en Dom til 
Formildelfe af ſamme; Forbehold i 
Tanken; pl. des — 

Retenu, e, p. og a. tilbageholden; 
beſteden; forfigtig; fat, maabebolven. 

Retenue, f. Tilbageboldenber, Maas 
dehold, Beſtedenhed; Forſigtighed; 
(Fin.) Tilbageholdning af en Deel af 
en Uvbetaling, Affortning; être en -, 
fidde over (i Sfoler). 

Rétépore, f. (H.n.) Retforai. fral. 

Rétéporite, f. (H.n.) forftenct Netto: 

Reterser, v. a. (Agr.) ombatte et 
Biinbjerg. 

Rétiaire, f. (Anc.) Glabiator, ſom 
lempede, væbnet meb en Ærefort og 
et Net. | 

Réticence, f. Fortielſe, forfætlig 
Forbigaaelſe el Ubelatelfe; user de-, 
fortie Noget forfotligen. | 

Réticulaire,_a. (An.) netdannet; f. 
(Bot.) Haarvavfvamp. 

Réticule, m. (Astr.) ŒÆraabenet i 
en aſtronomiſt Kikkert til at maale 
Stiernernes Diameter. 

Réticulé, e, a. (Bot.) netbannet; 
(Arch. anc.) lagt rubeformig (om 
Stene). 

Rétif, ive, a. ftædbig; fig. ſtivſindet, 
glente big, halsſtarrig; s.m. ben Øjen: 

ribige. [réticulaire. 

Rétiforme, a. (An.) netdannet; f. 

Rétine, f. (An.) Retbinben i Dict. 

Retirade, f. (Fort) Tiülflugtéfter 
bag ved en orffanbéning. 

Retiration, f. (Impr.) Sryfning af 
ben anden Side af et Arf. 

Retiré, e, p. tilbagetrutten, fam: 
mentruffen; eenfom, lidet befsgt; til: 
bagebolben, inbgetogen; être (vivre) 
-, mener une vie -e, føre et intgeto: 
gent Liv; iffe længer modtage Beføg ; 
il est toujours = en lui-même, han 
er altid invefluttet i fig ſelv. 

Retirement, m. (Chir.) Sammen: 
trœtning, Gortortelfe. 

Retirer, v.a. tratte {gjen ; tage ti 
bage; tilbageholde; oppebære; > 











Tilflugtsſted; fig. bøfte, indlægge fig 
v. n. (Mar.) falde (om Havet, naa 
Ebben begynder); v. pr. gaae bort 
fferne fig; trætte fig tilbage; gaae int 
i fit Værelfe; gane bort fra et Aften 





Ret. 


465 


Ret. 


dl 


ſeſſtab; opgive An Levevei el. fin Leves| lui (je lui ai -6) toutes les raisons 


maade; fœtte fig i Sikkerhed, tage fin 
Süflugt til; træffe fig fammen, krympe 
fig ſammen; - q. du péril, brage En 
ud af Faren; - sa parole, tage fit Ord 
tilbage; - son estime à q., berøve En 
fin Agtelfe; il retire beaucoup de cette 
maison, ban bar ftor Indtægt af bette 
Huus; fig. - de la gloire de qe., ind⸗ 
lægge fig re af Noget; - de la 
honte de qe, befte Skam af Noget ; 


- son épingle du jeu, rede fig ud af 


en farlig Sag; - son enjeu, trætte 


qu’il avaitemployées, feg bar flaaet ham 
af Marken med alle bans egne Grunbe. 

Retors, e, p. tounbet, fammers 
fnoet; fig. og fa. fnebig, liſtig; s.m. 
c’est an —, det er et lumſt Menneſte. 

Rétorsion, f. Gjenbrivelfe med Mods 
fanverens egne Grunde. 

Retorsoir, m. (Cord.) Tvinbebjul. 

Retorte, f. (Chi.) Retorte, Glastat 
til Diftiflering. 

Retouche, f. (Peint.) Udbedring af 
et Maleri; udbedret Sted; (Grav.) 


fin Indſats tilbage; træffe fig ud af | Opftikning af en forflibt Kobberplade. 


et misligt Foretagende; se - à la 
campagne, begive fig paa Landet; se 
- du jeu, foriabe Spillet; cet officier 
se retire, benne Officeer gaaer ud af 
Tjeneften; se — sur sa perte, ophøre 
med at fpille, naar man bar tabt; 
fig. se - sur la bonne bouche, opføre 
med Noget efter et belvigt Udfald; 
(Prat.) se - per-devers un juge, pens 
vende fig til en Dommer for at er: 
boire Net. 

Retirons, m. pl. affæmmet Uld, Uld, 
fom bliver ſiddende i Sammen. 

Retirure, f. (Fond.) Hul i et ftobt 
Arbeide. [middel (feu mort). 

Rétoir, m. (Vét.) ætfende Læge: 

Retoiser, v. a. opmaale igfen med 
Favnemaal. 

Retombée, f. (Arch.) Begyndelſen 
af en Ovælving, ſom bviler paa en 
Muur el. en Pille. 

Retomber, v. n. falde igjen; fig. 
falve tilbage; les vapeurs retombent 
en pluie, Taagen falder ned i Regn; 
il retombe toujours dans les mémes 
fautes, fan begaaer altid igjen be 
famme Fell; s’il retombe, il mourra, 
hvis ban igjen bliver fpg, faa doer 
ban; la perte retombera sur lui, 
ban vif fomme til at bære Tabet. 

Retondre, v. a. Hippe anden Gang, 
beftære paa Ny; (Arch.) borttage over: 
flodige el. unpttige Sirater. 

Retordement, m. Gilfens Tvinden. 

Retordeur, se, s, Tvinder, Silke⸗ 
tvinder. 

Relordoir, m. Zvinbemaftine. 

Retordre. v. a. tvinde igjen, fam: 
menfnoe; donner du fil à - à q., give 
En Rogetat tage vare,volbe En PBryberi. 

Retorquer, v. a. tilbagevife Mods 
flanberens Argumenter; j'ai -é contre 


IT. 


Retoucher, v.n. røre igjen ved Ro: 
net; rette, forbebre, giennemfee paa 
Ry (ogf. v. a.); ne retouchez pas à 
cela, rør iffe mere derved; — à un 
tableau ef. = un tableau, lægge ſidſte 
Haand paa et Dalerie, rette el. uds 
bebre famme; (Sculp.) - une planche, 
opftiffe en Robberplabe. 

Retouper, v. a. (Pot.) omarbeibe 
miélyffet Pottemagerarbeibe. 

Retour, m. Tilbagereiſe; Tilbage⸗ 
fomit: fig. Forandring, Omvexling; 
Paaſtjonnelſe af en Belgferning, Gjens 
gjældelfe; Lift, Renke; Hvad ber gives 
til ved Omtuffning for at gjøre Byt⸗ 
tet lige; på. Rrumnimger; l'esprit de -, 
Lyſt til at vende tilbage, Djemvce; 
être de —, være fommen tilbage; de 
- Chez moi, ved min Tilbagekomſt; 
- de chasse, Maaltid efter Jagten; 
être sur son —, være i Begreb med 
at reiſe hjem; fig. être sur le -, 
begønbe at blive gammel, at gaae ned 
ad Satfen ; faire un — sur soi-méme, 
anfhille Betragtninger over fig felv, 
gaage i fig felbs le — d’une âme à 
Dieu, en Sjæls Ombvenbelfe til Gud; 
la fortune a ses -S, Lykken bar fine 
Omwerlinger; l'amitié demande du -, 
Venſtab forlanger Gienfibigheb; payer 
q. de retour, vife En Gjengiæiv; que 
me donnez-vous de -, hvad giver De 
mig tit Giengjælv ? il n’y a point de 
- avec lui, fan er uforfonlig, bævns 
gierrig; il a de fâcheux -s, ban bar uns 
berlige Luner; les tours et les -s d’une 
rivière, en Flods Bugter og Krumnin⸗ 

er; prov. à beau jeu beau —, Lige for 
Be: fom man raaber i Sfoven, faaer 
man Svar; le - sera pire pis) que 
(les) matines, Gortfættelfen et. Gienta⸗ 
gelfen at en flet Sag vil blive værre ent 


30 


Ret. 


dens Begynbetfe; sans —, loc.ad. uden 
Pen om Forandring el. Gjenkomſt; 
r ſtedſe; Geu) faire un —, fpille igjen 
i famme Farve; (Cem.) faire - 
spr telle place, fente Penge tilbage 
til en el. anden By; les -s d'un na- 
vire, Barer, ct SH dringer hjem med 
(Stedet for den udgagende Laft; (Mar.) 
ponlie de =, Beivilerbiof; - d’une ma- 
nœnvre, lobende Part af en Ende. 
Retourne, f. (Jeu) Valt el. Trumf. 
Retournement, m. (Astr.) Berigtis 
elfe af en Ovabrant (dens Beri 
Rorring). 


Retourner, v.%. vende tilbage; tage 
igjen fat paa, begynde paa Ny; v. a. 
vende; flig. fa. bringe En til at 
forandre Mening; v. pr. vende fig 
om; fig. finde paa Udveie, vide at 
fjælve fig; - sur ses pas, vende til⸗ 
bage av ven Bei, man er fommen; 
- en arrière, fig. træde tilbage, afs 
face fra NRoget; - au travail, tage 
igjen fat paa Arbeidet; - à Dieu, om: 
vende fig; n’y retournez pes, gfer iffe 
bet en anden Gang: de quoi retourne- 
mit? hvad Trumf lægger ban op? 
fig. og fa. vous ne savez pas de quoi il 
retourne, De veed ikke, hvad der hands 
Jeg om; ...- la terre, omgrave el. oms 
pilote Jorden; = q., bringe En paa 
anbre Tanker; je l'ai tourné et -é 
de tous sens, jeg bar føgt paa alle 
mulige Maaber at fofte Noget uv af 
ham; il saure bien se -, ban vil not 
vide Udocie; s’en —, gane fin Vei. 

Retournare, f. (Chand.) Lyfevægers 
nes anden Neddypning i Talgen. 

Retracer, v. a. affegne paa Ry; 
fig. fårtælle ef. beffrive hvad ber er 
foregaaet, gienkalde Erindringen om 
Noget; v. pr. erindre fig; fremtræbe 
paa Ny for Grinbringen; tout le re- 
trace à mes yeus, Alt gienkalder bam 
for mine Dine; je m’en retrace bien 
l'image, {ea gienkalder mig godt Sams 
mes Billede. 

Rétractable, e. fom fan tifbagefaives. 

Rétractation ; f. Tilbagekaldelſe af 

t d. 


Rétracter, v. a. tage tilbage hoad 
man bar fagt, tilbagekalde; v. pr. til⸗ 
bagekalde fit Ord el. hvad man bar 


antørt. 
Retractile, a. (H.n.) fom fan trefle 
fig tilbage el. fammentrætte fig. 


468 


Ret. 


Rétrectibitité, { Sanmtentraætfelige 
fed, Evne til at kunne træffe fig ſam⸗ 
men. [Sammentræfnina. 

Rétraction, f. (Méd.) fortortelfe, 

Retrainère, v. a. (Orf.) uvbamre 
el. udhuie tønde Metaiplaver. 

Retraire, v. a. (Prat.) inblsfe el. 
Hibagetisbe hvad ber er folgt. 

Retrait, m. Leers, Muurtaifs et. 
Metallers Forminbfielfe i Omfan 
ved Tørring el. Afføling; (Prat. 
Tilbageljøb el. Snbiséning af Hvad 
ber er folgt; — lignager, f. lignager; 
le - d’an projet de loi, Tilbagetagelfe 
af et tif ben lovgivende Forfamling 
indgivet Lovforflag ; forb. Retirabe 
(nu: cabinet d’aisance). 

Retrait, e, a. (Agr.) blé -, inbs 
ffrumpet Korn uden Kjerne. 

Retraite, f. Tilbagevenden tif fit 
Djem; Signal til at vende bjiem, 
Tappenfireg ; Tilbagetog; Tilbage 
træfning fra Berden; Indgetogenhed, 
Œenfombeb ; roligt Embede; Penſion; 
Tilflugtſted, Smuthul, Revertule ; 
(Arch.) en Muurs progresfive Aftas 
gelfe i Gjennemſnit; Afftand mellem 
en Muurs aftagende Sfraaning og ten + 
verticale Linie fra Fodſtykkets Begyn. 
belfe; (Vét.) Spids af et Som, fom 
er bleven fiddende t Deflens Hov; 
(Com.) Retratte, Verel, fon en Ban: 
quier udſteder paa En, fom bar trut: 
fet paa Dam; faire -, gaae hjem; 
træffe fig tilbage fra Sorretningerne; 
føge Hvile; vivre dans une grande -, 
leve meget indgetogen; être mis à la 
—, Være traabt ud af Tjencfie, være 
fat paa Penfion; battre en —, trætte 
fig tilbage; fig. og fa. give efter, op⸗ 
give en Paaſtand; se battre en -, 
trætte fig fegtenbe tilbage; battre la 

flaae Tappenſtregen; sommer la -, 
blæfe til Tilbagetog; CCh.) blæfe uns 
bene tilbage. 

Retraité,e, p.og a. i Udtr. officier —, 
Officeer, fom er fat paa Penſton; s.m. 
en Officeer el. Embedsmand, fom ſtaaer 
pan Penſion. | 

Retraiter, v. a. tiffiane en Embeds. 
mand en rotigere Stilling ef. en Yfs 
flo mob Penſion. 

Retrarchement, m. Formindſtel 
Afforming; Inddragelſe; Afffaffetie: 
afdeelt Num i et Boœrelfes (Fort. 
Forſtandsning; Affnit i en Saftion 












Ret. 


le - des abus, Afflaffetfe af Misbrug; 
forcer les -s de l'ennemi, ftorme Fjens 
dens Forffandsninger; fig. forcer q. 
dans ses derniers -s, tilintetgiore Ens 
ftærtefte Grunde. 

Retrancher, ©. a. afffwre, afbugge; 
afforte, formindfle, inbffrœnte; fratage, 
afffaffe; forfflanbfe; v. n. gjøre Ind⸗ 
flrœnfninger; v. pr. indfirœnte fig; 
forffanbfe fig; - sa dépense, forminb: 
fe fine Uvgifter; il n’a pas -é dans 
sa dépense, ban bar ingen Indffrænfs 
ning giort i fine Udgifter; on lui a -é 
sa pension, man har frataget fam 
hans Penſion; - des abus, afffaffe 
Misbrug; - q. de la communion des 
fidèles, ubelufte Œn fra be Æroens 
des Gamfunt, fœtte En i Ban; se - 
à la moitié de sa dépense, inbffrænte 
fig til det Halve af fine Udgifter; Ag. 
il se retranche dans une seule défense, 
ban invffrænfer fig til et enefte For: 
fvar; se — sur sa bonne intention, 
flyve fig om bag fin gode Senfigt. 

Retravailler, v. a. omarbeibe, be: 
arbeide paa y; v. n. tage igien fat 
paa Arbeibet. 

Retrayant, e, s. 0g a. Œn, fom gjør 
Brug af Net til at tifbagetisbe hvad 
ber engang er folgt (f. retrait). 

Rétrécir, v. a. gjøre fmallere, ſnœv⸗ 
rere; fig. inbffrænte, fvælfe, fløve ; 
v. nm. og v. pr. blive fnævrere, frybe 
ind; la servitude rétrécit l'esprit, 
Trœfvom flover Aanden; la toile ré- 
trécit (se rétrécit) au blanchissage, 
Lœrrebet frpber ind i Vaſt; (Man.) 
- un cheval, labe en Heſt bevæge fig 
paa et minbre Rum, i en mindre Kreds. 


Rétrécissement, m. Snbtrympning, | Opfiltn 


Indloben; fig. Sløven, Afſtumpning; 
le — de lesprit, andens Affiumy- 
ning, Indffrænfning. [Robber. 

Kétreindre, v. a (Chaudr.) tilhamre 

Rétreinte, f. (Fond.) Detallers 
Udhamring. 

Retrempe, f. gientagen Rebbppning, 
ny Hordning; fig. Tilſtyndelſe til ſtorre 
Kraftanſtræengelſe. | 

Retremper, v. a. neddyppe igjen; 
færde paa Ry Com Metaller); fig. 
ffærpe Ens Kraft og Birtfombeb; ogf. 
v. pr. i fidfie Betydn. 

Retresser, v.a. flette igfen, omflette. 

Rétribuer, v. a. betale en Godtgio⸗ 


467 


Ret. 


Rétribution, f. Godigiorelſe for et 
ubfort Arbeide, Salair; en Prœftes 
Honorar. (papir. 

Retrié, m. Cap) tt Udſtuds⸗ 

Retriller, v. a. firigie paa Ry; 
giennemprygle. 

Rétroactif, ive, a. tilbagevirkende 
(bruges ifær mød Ordet effet). 

Rétroaction, f. Tilbagevirknin 

Rétroactivité, f. tilbagevirfende 
Kraft. aft. 
Rétroagir, v.n. have tilbagevirtenve 

Rétrocéder, v. a. (Prat.) afflaae 
igien en overdragen Ret. 

Rétrocession, f. (Prat) Gjenaf 
flanelfe af hvad der var En overbraget. 

Rétrocessionnaire, 8. (Prat.) an, 
til hvem Noget igjen afſtaaes. 

Rétrogradation, f. Tilbagegang; 
(Astr.) Planeter tilſpneladende til⸗ 
bagegaaende Bevægelfe. 

Rétrograde, a. tilbagegaaende. . 
Rétrograder, v. n. gaae tilbage; 
hæfte fig tilbage, vige; (asic.) gaae 

tilbage, .i mobfat Retning. 

Retrogradiste, m. Œn, {om ftræber at 
vende tilbage tif det Gamle (i Politik). 

Rétrogressif, ive, a. tilbageganenbe. 

Rétrogression, f. Tilbagegang ; p.u. 

*Rétrospectif, ive, a. tilbageſtuende. 
*Rétrospectivement, ad, med Tilbages 
blik. [af Druer. 
Retrousse, f. gientagen Præsning 

Retroussé, e, p. opſtiortet, optiltet; 
nez —, opſtagende, afſtumpet Næfe ; 
ce-cheval a les flancs -s, denne Def 
par indfaldne Sider. 

Retroussement, m. Ovpfirygning, 
Opbinbing, Opfæftning; Opftjørtuing, 
ing. 

Retrousser, v. «a. opſtjorte, ovfilte; 
ſtryge tilbage Com Haar); opſatte 
(om en Sat); v.pr. løfte fin Kjole of; 
retroussez-vous, løft Deres Klader op. 

Retroussis, m. opſat Hatteſtygge; 
Støvletrave; det tilbageboiede Omflag 
paa en Uniform ; (Bot.) den indad vendte 
Side af et Bilan. 

Retrouver, v. a. finde igjen; beføge 
igjen; gjentjende; v. pr. finde binan: 
ben igjen, tjente binanben igjen. 

Retruder, v.a. fafte igfen i Gœnafel. 

Rets (udt. ré), m. Ret, Ganges 

arn; to lange Styffer Træ til at 

re en Ploug; fig. Snare; prendre 


velfe for eu udviiſt Tieneſte, falarere. | q. dans les -s, fange Œn i fine Garn. 


30» 


Rét. 


Rétadier, v. a flubere paa Rp. 


Retuer, v. a. tilintetgiore el. øde! p 


lægge paa Rp. ' Saar). 

Rétuver, v. a. babe paa Ny (om 

Reumamètre, m. Snftrument til at 
maale en Gtroms Surtigher. 

Réunion, f. Gjenforening; Sams 
ling; «orening; Sorfamling, Selſtab; 
fig. Forſoning. 

Réunir, v.a. forene igjen; forbinde 
en Ting meb en anden; forene; ſamle; 
fig. forſone; v. pr. forenes; ſamles; 
fig. blive enig; le cou réunit la tête 
au corps, Halſen forener Hovedet med 
Segemet; ils se sont réunis sur ce 
point-là, be ere blevne enige { betie 
Punkt. 

Réussir, v. n. være beldig, bave 
Lytten med fig; fœtte Noget igjennem ; 
lyttes; gjøre Lytte; fane et el. andet 
Udfald, falde ud; il a réussi à sou- 
- hait, det er lykkedes ham efter Onſte; 
il réussit en tout, tout lui réussit, Alt 
lyttes ham; ce discours a peu réussi, 
denne Sale bar gjort liden Lytte; il 
faut voir comment ce projet réussira, 
man maa fee, hvorledes benne Plan 
vil faite ud; il a mal réussi, det er 
faivet flet ud for fam; - à faire qe.. 
fatte Noget igjennem. 

Réussite, f. lytfeligt Udfald, got 
Fremgang; unvdertiten blot: Ubfalb; 
ce livre n’a point eu de -, benne Bog 
har iffe gjort Lyffe; il faut en attendre 
la, man maa oppebie Udfaldet deraf. 

Revalider, v. a. flaffe Noget igjen 
Gpldighed, erflære Noget igjen for 
gyldigt. 

Revaloir, v a. glengjælve; je le lui 
revaudrai, jeg ffal gfengjælde bam bet. 

Revanche, f. Oœvn; Gjengjælt, 
Erſtatning; Opreisning; il a pris sa 
— ban bar hævnet fig; je tâcherai 
d'en avoir ma —, jeg ffal øge at for: 
flaffe mig Opreisning el. Erſtatning 
berfor; en — loc. ad. tif Œrftatning, 
til Gfengjœld. 

Revancher, v. a. forfvare En, fom 
angribes; v. pr. forfoare KT værge 
fig; bœvne fig; vife Gjengield; - q., 
flaae En bis vous avez dit du mal de 
moi, je m'en revancherai, De far 
talt ilde om mig, jeg ffal vive at bœvne 
mig; se - d’un bienfait, gjøre Gfen: 
giœlb for en Selgjerning; se — au 
jeu, holde fig flabeélss i et andet Spil. 


468 


Rev. 


Revancheur, m. Forſparer, PHœvner; 


. We 

Révasser, v.n. fave urolige Drome 
me; fove uroligt; fig. forrpbe fig i 
Noget, gruble paa Noget. 

Révasserie, f. urolig Drøm, Drem: 
meri; fig. Hjerneſpind. 

Révasseur, se, s. bruges fun fig. 
Drømmer, En, fom ubliæffer tomme 
Siernefpind. 

Rêve, m. Drøm; fig. Djernefpind; 
faire un -, have en Drøm, dromme; 
fig. faire un beau -, røde en fortvas 
rende Lykke, fluffes af ct faiff Saab; 
c’est un — que de vous voir iei, man 
dromte mindft om (man ventebe ifte) 
at fee Dem ber. 

Revêche, a. beeff, ram, firam af 
Smag; fig. vranten, cgenfinbig. 

Revéche, f. Slags grovt Slanel. 

Réveil, m. Baagnen; Dpvaagnen; 
Vakker 1- et Uhr; fig. il a eu un 
fâcheux —, fan er bleven ubebagceligen 
væltet af fin Drøm, fluffet i fine For 
paabninger. . [uafbrudt Arbeide. 

Réveillée, f. (Verr.) en heet Dags 

Réveille-matin, m. Vakker (f. ré- 
veil); fig. og fa. fâcheux —, ubeho⸗ 
gelig Nyhed i det man vaagner cp; 
pl. des réveille-matin. 

Réveiller, v.a. vælte; fig. opræffe, 
anſpore, tilſtynde paa Ny, ajenoplive; 
v. pr. Yaagne; fig. træde ud af fin 
Uvirkſomhed; gjenoplives ; 
paa Ny; - le courage, gienoplive Mos 
bet; ses douleurs se réveillent, bang 
Smerter begynde paa Ry; prov. il ne 
faut pas - le chat qui dort, man ffai 
ifte rippe op i en bilagt Strid; iffe 
ophibfe en farlig Fjente, der forholder 
fig rolig. [Andre; BVætter. 

Réveilleur, se, s. En, ſom vætter 

Réveillon, m lille Maaltid min 
om Ratten; (Peint) Middel tif at 
henlede Opmærffomfeden paa Hoved⸗ 
punktet i Maleriet. Laiverinre. 

Révélateur, trice, s. Angiver, Ans 

Révélation, f. Angivelfes Habens 
baring; det Aabenbarede; les -s de 
Saint Jean, Sobannes’8 Aabenbaring. 
Révéler, v. a. aabenbare; røbe; - 


les secrets de q., aabenbare, røbe Ens 


Hemmeligheder; - ses complices, ans 
give fine Medſtyldige. 
Revenant,m.@jenganger. [avenant). 


Revenant, e, a. fom behager (hellere: 


begynte 





Rev. 


Revenant-bon, m. Kaéfebchofdning 
(boni} Accibents, tilfældig Fordeel ; fig 
tilfældig Behagelighed; på. des reve- 
nants-bons. [til Indtægt for Creditor. 

Revendage, m. Bohave, fom fælges 

Revendeur, se, s. Hoker, Marchan⸗ 
diſer; Marſchandiſerkone; Salgekone, 
ſom udfælger gamie Klader. 

Revendication, f. (Jur.) Tings lov⸗ 
formelige Zilbagefortrina. 

Resendiquer, v. a  tilbageforbre 
Roget fom fin Eiendom, vinvicere. 

Revendre, v. a. fælge igjen; fælge 
paa Ny hvad man bar fjøbt; fig. og 
fa. avoir d’une chose à - have Over: 
flod paa en Ting; il vous en reven- 
drait, ban tager Dem ved Ræfen, ban 
er fiffigere end De. 

. Revenir, un. fomme igfen, fomme 
tilbage; vife fig igjen, vore igjen ud; 
ſpoge, gaae igjen; fløde igjen op (om 
Mad); tomme fig igjen: flyde af, følge 
af (med de): ſvare til, gaac ud paa; 
tilfo:mine; anſtaae, behage (med å); holde 
fig til En, føge Erſtatning bos En (med 
sur); — sur ses pas, vende tilbage 
hvorfra man er kommen; s’en —, vende 
tilbage; il y revient des esprits, bet 
gaaer igjen der, vet fpøger der; ses 
cheveux commencent à —, hang Haar 
begynde igjen at vore ud; fig. cela 
me revient dans Vesprit, bet falder 
mig igjen ind; ce nom ne me re- 
vient pas, jeg fan iffe fomme igjen 
paa dette Ravn; — à la charge, for: 
nye Angrebet efterat være veget til: 
bage; - à ses moutons, vende tilbage 
til at tale om Hovedmaterien, til det 
foin ligger En meeſt pan Hjerte; - 
d’ane maladie, fomme fig af en Syg: 
vom, fomme igjen til Kræfter; il en 
est revenu d'une belle, han er flup: 
pen vel ud af en flor Fare; la jeu- 
nesse revient de loin, Ungdommen 
tommer fig ofte af de farligfe Syg: 
bomme; je n’en reviens pas, jeg fan 
itfe fomme mig igjen af min Forun⸗ 
bring; — des choses de ce monde, 
inbfee det Forfængelige i be jorbiffe 
Ting; la même ch. me revient de 
tous côtés, det Samme fortælles mig 
fra alle Kanter; — à soi, forbedre fig, 
gaae i fig felv; komme igjen til fig 
ſelo; berolige fig; que vous en re- 
vieut-il? hvad følger veraf for Dem ? 
hvad tillommer Dem berfor? cet ha- 


469 


Rev. 


bit me revient à quarante écus, benne 
Kjole fofter mig 40 Rirbaler; cette 
couleur revient à celle de votre ha- 
bit, benne Farve fvarer til ven, Deres 
Kjole er af; cela revient au méme, 
det gaaer ud paa Et; ses manières 
reviennent à tout le monde, bang 
Manerer anftane el. behage Alle; — 
sur l'eau, pjenoprette fin Formue; 
fomme igjen i Indeſt el. Anfeelfe; - 
sur une matière, begynbe igjen at 
tale om en Materie, drøfte den paa 
Ry; - sur ce qu’on avait promis, for⸗ 
andre hvad man bar fovet, gaae fra 
fit Ord; - sur le compte de q., fatte 
bebre Sanfer om En; (Jur.) - contre, 
appellere en Dom tif en boiere Inſtants. 
Revente,f. Salg paa Ry; chose de -, 
en Ting, fom fælges paa anden Danub. 
Reventer, v. a. (Mar.) fylde igfen 
Seilene. (ger Salt i ſmaa Partier. 
Reventier, m. Betjent, fom ubfæls 
Revenu, m. aarlig Snotægt, Ind: 
komſt; -s casuels, Accidentſer. 
Revenu, e, p. vendt tilbage; (€h.) 
cerf - de téte, Hjort, hvis Porn igjen 
ere fomne beelt ud. (Træftub. 
Revenue, f. ungt Stud poa en 
Réver, v.n. dromme, fantafere, tale 
over fig; tale vildt; vaaſe; ftaae À 
Tanker, være adſpredt, fanbfesles ; 
overveie, gruble (med à cl. sur); v. eg. 
drømme; attrane, — de ‘combats, 
drømme om %eltflag; j'ai révé la 
même ch., jeg bar drømt det Samme; 
fa. vous avez -é cela, vet er Noget, 
De bar drømt; le malade rêve, ben 
Syge fantaferer; il faut y -, man 
maa overveje det; il rêve des gran- 
deurs, ban attraaer at fomme til Xre 
og Anfeelfe, ban bar Hovedet fuldt 
af Attraa derefter; prov. - à la Suisse, 
fee tanfefulb ud uden dog at tœnfe 
paa Noget (v.). 
Réverbération, f. Lysfiraalernes el. 
Varmens Zilbagefaftning; Gfenffin. 
Réverbère, m. Huulſpeil bag en 
Lampe; for Gabelygte. . 
Réverbérer, v. a. tilbagekaſte Lys 
el. Barme; v. n. give Gienflin. 
Revercher, v. a. fylde el. utbebre 
Huller paa Zinfar o. beél. 
Reverdie, f. (Mar.) ſtœrk Flod paa 
Gebnoagnétiven. 
Reverdir, v. a. farve igjen grønt 
(p. &.)s v. n. gromnes paa Ry; fig. 


Rev. 


fomme igjen frem; fynes at blive ung 
paa Ny; prov. planter lå q. pour -, 
lavde Œn flane at vente uden at fomme 
at hente ham efter Løfte. 

Reverdissement, m. ny Opfarvning 
af Grønt (p. u.); bet Gronnes nye 
Udfpringning. [gerfar. 

Reverdoir, m. (Brass.) Slags Brpg⸗ 

Révéremment, ad. œrbebigen. 

Révérence, Erbodighed; res 
frygt; Dilfen, Butten el. Neien; Hpl⸗ 
deſt, ſom forhen viftes Regenter; geifts 
lig Titel, Høiærværdighed; faire la 
(sa) - à q., gjøre En fin Opvartning 
efter i lang Tid ifte at have feet ham; 
tirer sa - åq., bilfe En; anbefale fig; 
gaae fin Vet. 

Révérencielle, a. f. fun i Udtr. 
crainte œrbodighedsfuld Frygt ( Borns 
Folelſe imod Forældre). 

Révérencieusement, ad. med %r: 
bodighed, paa en pomyg og ceremo: 

el Maade. 

Révérencieux, se, a. fom gjør mange 
Complimenter (éron.); ydmyg og fuld 
af Complimenter. 

Révérend, e, a. ærværbig, velærs 
værdig (i Titler til Orbensgeifilige). 

Révérendissime, a. bfølærværdig 
ss til Prœlater og Orvendgeneras 
er). r. 

Révérer, v. a. ære, nære Xrefryg 

Réverie, f. Drømmeri; Sværmeri; 
overfpænbt Sbee, Hjernefpind ; Talen 
£ Bilbelfe, Fantaſeren (om Syge). 

Revernir, v. a. fernifere paa Ny. 

Reverquier, m. Slags Spil i Trik⸗ 
traf (ogf. revertier). 

Revers, an. Bagfide; Revers (paa 
en Mynt); anden Sive af et Blad; 
Omflag el. Rabat paa en Kjole; Krave 
paa en Støvle; Slag med Bagfiden 
af Haanden; fig. Gfenvordighed; - 
de pavé, Steenbro fra Qufene indtil 
Renbeftenen; éprouver de grands -s, 

jennemgaae (prøve) ftor Gienvorbig: 
ed; le = de la médaille, en @ags 
Skpggeſide; battre (prendre) à (el. de) 
— angribe fra Ryggen og i Flanten. 

Reversal, e, a. indeholdende et 
Modbeviis, en Øfenforfitfring, havende 
Henſyn tif et andet Document; lettres 
es, eLles-es, Actſtykker, hvorved ct 
Lands Privilegier el. Cultus tiffiffres 
af Fyrſien; Documenter, fom tiftaae 


470 


Rev. 


Reverseau, mm. (Arch.) udvendig 
fra Vin 


Lifte til at holde Vandet ude 


buer ef. Dørre. 

Reversement, m. (Mar.) Omicé: 
ning af Laften fra et SNb i et andet. 

Reverser, v.a. oſe el. ffiœnte igjen 
i; (Mar.) bringe Ladningen fra tt 
Skib over i et andet. | 

Reversi el. oftere reversis, m. Slags 
Spil, hvori ben, fom gjør fœrref Gti, 
vinder; faire le —, gjøre alle Gtit. | 

Reversibilité, f. (Dr.) Œgenftab ve 
en Eiendom, hvorefter ben enten hjem; 
falder el. gaaer over til Anbre. 

Reversible, a. (Dr.) fom bjemfal 
ber tif Gieren, el. fom gaaer over til 
Andre efter Arvingens cl. Penfionifiené 
Død; sa pension est - sur sa veuve, 
pans Penfion fan gane over til hans 

ute. | 

Reversion, f. (Dr.) Siemfalb af en 
Eiendom; fammes Overgang tif Andre. 

Revertier, m. f. reverquier. 

Revestiaire, m. Paaklæd ningskam⸗ 
mer for Præfterne i catbolfle Kirker; v. 

Revêtement, m. Betlæbning af 
Gibs, Kalt, Leer el. Zræ paa em 
Muur; Beflædning paa en Grovt, en 
Vold el. en Terrasſe for at forebygge 
Jordſtred. 

Revétir, v. a. Hæbde, optlœde; ifiæbe 
bebœtte med; fig. beflæbe, ifgre; int: 
Hœbe, indbylle; antage; v. pr. tage 
paa fig; fig. tfove fig; — un (se - 
d’un) habit, iføre fig en Kjole; - 4. 
d’une charge, beklede En meb et En 
bebe; - ses pensées d’un style bril- 
lant, inbflæbe fine Tanker i en glim 
rende Stiil; la forme que revêt la 
pensée, ben Form, Tanken ifører fig; 
- un caractère, antage en Gbaractecr. 

Revétissement, m. Beflædning. 

Revêtu, e, p. befiwbt; iført; ind 
tlœæbt; fmyftet med; être — du pou- 
voir de q., være forfpnet med Ens 
Sulomagt; fa. un gueux —, et int 
bildſt Menneſte, fom fra Intet er kom⸗ 
met tif Værdighed og Anfeelfe. 

Réveur, se, «a. drommende; dyb⸗ 
ſindig, tantefulb; s. Drømmer, Drøm 
merſte; Sværmer; fantaf. 

Revider, o. a. (Joa.) udvide et Sul, 
ber er boret. [valle farvebe Toier. 

Reviquer, |v.a. (Manu.) udſtylle ef. 

Reviqueur, m. (Manu.) Œn, fom uds 


gienfivige Rettigheder; pl. m.-saux. ſtyller el. udvaſter farvede Toier. 


Rev. 


Revirade, f, (Jeu) Bryden af et 
Baand i Bretipif (Triftrat). 

Revirement, m. (Mar.) anden Vens 
ding af et Skib; (Com.) Betaling af 
Giceld ved Transport af et ligeftort 
Activ. 

Revirer, v.n. (Mar.) vende et Slib; 
dreie af; fig. og fa. cet homme a -é 
de bord, benne Mand bar fliftet Parti 
el. Farve; (Jeu) brybe et Raanb i 
Triftrat. [revibere. 

Réviser, v. a. gjennemfee paa Ny, 

Réviseur,m. Revifor. [fpn, Revifion. 

Révision, f. nyt Ojennemfpn, Œfter: 

Révisiter, v. a. efterfee igjen, under⸗ 
føge el. giennemfee paa Ry. 

Revivification, f. (Chi.) et forandret 
Metals Gjenfrembringelfe i beté nas 
turlige Stitfelfe. 

Revivifier, v. a. gjøre igjen levende, 
jengive et flivnet el. henvisnet Lem 
ølelfen, bringe Blodet paa Ny i Cir: 

culation i famme; (Thé.) tilbagefalde 
til ct nyt aanbeligt Liv; GE bringe 
et Metal, fom var opløb el. blandet 
med anbre, igjen frem i dets natur: 
lige Stiftelfe. 

Revivre, v. n. flaae op fra be Døde, 
tomme igjen til Live; fig. leve op 
igjen, gienfsdes, fornyes, fomme til 
nye Kræfter; faire — une ch., fornye, 
gienoplive Noget; faire - une opi- 
nion, bringe en Mening igjen paa 
Bane; faire — la haine, opfriffe Hadet; 
faire — des droits, gjøre Rettig⸗ 
beder paa Ny gjældende ; faire - les 
couleurs, opfrifle Garverte, give bem 
ny Glanté. 

Révocable, a. gjentalbelig, fom fan 
kaldes tilbage el. tages tilbage. 

Révocation, f. Eilbagetalbelle; @iens 
falvelfesact. Len Tilbagekaldelſe. 

Révocatoire, a. (Jur.) indeholdende 

Revoici, pp. fee her igjen; le -, 
fee, her er ban igjen. 

Revoir, v. a. ſee igjen; gjennemfee 
cl. rette paa Ny; underføge igjen; 

Ch.) - d’un cerf, dømme om en 

jorté Størrelfe af bens Spor, af 
dens Horns Onibning paa Zræerne 
o. desl.; loc, ad, à -, til nærmere 
Efterſyn; s. au -; adieu, jusqu’au -, 
lev vel, til vi fees igjen! 

Revoler, v. n. flyve igjen; v.a. og 
v. n. fljæle paa Ny vind. 

Revolin, m. (Mar.) Vindkaſt, Kaſte⸗ 


471 


Rex. 


Révoltant, e, ga. oprørende; i høj 
Grad ſtodende. 
. Révolte, f. Oprør, Opflanb ; exci- 
ter la —, fremfalte Oprør; exciter, 
porter à la —, b'bfe til Oprør. 

Révolter, v. a. forlede tif Oprør, 
oprøre; fig. fortorne, oprore Bolelfen: 
v.n. gjøre Oprør; faire -, bringe ti 
at begaae Oprør; v.pr. gjøre Oprør ; 
fig- oprores, fortsrnes. 

Révolu, e, a. forføben (om Dim: 
mellegemernes Omlob); fuldendt ; 
après l’année -e, efter Aarets Forløb. 

Révoluté, e, a. (Bot) fnirtelfors 
mig, omruflet. [en total &oranbring. 

Révolutif,ive,a. (Méd. }fremtaibende 

Révolution, f. Omlob af et Him⸗ 
mellegeme; Omberling, Omvæltning ; 
Gtatéomvæltning; la - des saisons, 
Aarstidernes Omvexling; il s’opéra 
une - dans les idées, ber foregif en 
Omvaltning i Begreberne. 

Révolutionnaire, a benbsrenbe til 
en Revolution, fremffpnbenbe famme; 
s. Tilbænger af Statgomvæltninger. 

Révolutionnairement, ad. revolu⸗ 
tionsmæsſigen. 

Révolutionner, v. a. indfore revo⸗ 
futionaire Grundfætninger ; bevirfe en 
Gtatéomvelining, bringe i Oprør. 

Revomir, v.a. oplafte, udſpye igfen ; 
v. n. brœfte fig paa Ny. 

Révoquer, v. a tilbagekalde; affles 
dige; erklære for ugyldig, tifintetgiore; 
- en doute, brage i TYivl. 

Revouloir, v. a. ville igjen; p. u. 

Revoyager, v. a, gjøre en np Reife, 
reife igjen. | 

Revue, f. note Œfterfpn ; nøtagtig 
Unberfonelfes Monfiring, es 
passer en —, gjennemgaae noie for 
at opføge Feil; monſtre, ve Mons 
ftring over; faire la =, folde Mon⸗ 
ſtring; être gens de -, fee hinanden 
ofte (fa).  [s.m. afledende Middel. 

Révulsif, ive, a. (Méd.) afledende; 

Révulsion, f. (Méd.) Afledning af 
Legemets Vadſter el. af Aarfagen til 
en Sygdom fra et Sted i Legemet tif 
et andet. [- terre, ligemed Jorden. 

Rez,pp. ligemed; fun i Ubtr. - pied 

Rez-de-chaussée, m. borigontal 
Slave lige med Jorden ; Stueetage; 
pl. des rez-de-chaussée. 

Rez-mur, m. (Arch.) ben ydre Side 
paa goden af en Buur; på des rez-murs. 


Rez. 


Rez-terre, m. Overflade, ligemeb 
Jorden; pl. desrez-terre [ef en Piil. 
Rhabdoïde, a. lignende en Stav 
Rhabillage, m. Sfianbfættelfe: fig. 
og fa. Uvbevring, fom ikke er lykkedes 
KRhabiller, v. a. paatlæbe igjen, op: 
flæde pan Ry; fig. og fa. rette, føge at 
iftandfætte; v.pr. fiæde fig igjen paa; 
forfgne fig igjen med nye Klævder. 
Rhabilleur, se, s. En, ſom forfyner 
med nye Klader; Jitandfætter, Udbe⸗ 
drer; ſ. renoueur. 
Rhagade, f. (Méd.) Sprette i Læs 
berne; ondartet Byld paa Enbetarmen. 
Rhagoïde, f. (An.) Drucbinven i 
Diet (uvée). [afførende Rhabarbara. 
Rhapontic, m. (Bot.) Slags ftærtt 
Rhapsode, f. rapsode. 
Rhéteur, m. Lærer i Talerkunſten 
bog Romerne); Taler uden Hanb el. 
lelſe; boittravenbe, affecteret Taler. 
Rhétoricien, m. Rhetoriker, Lærer 
i Rbetorit (v.); Elev i Talerkunſten 
Ci d. Betydn. ogf. f. -ne). 
Rhétorique, f. Talekunſt; Afhand⸗ 
ling over Talekunſten; Glasfe, hvor 
der underviſes i Rhetorik; fig. og fa. 
Veltalenhed; Ordbram; j'ai employé, 
épuisé toute ma -, jeg har anvendt 
el. udtømt hele min Beltalenbeb; tout 
cela n’est que de la —, alt det er fun 
tomme Œaleffoitier. [en Aare. 
Rhexis (s udt.), f. Opfpringen af 
Rhin, n. pr. m. Rhinen; du vin du 
-, rhinſt Bin. __ [Ræfen. 
Rhinaire, a. (Méd.) — 
Rhinaigie, f. (Méd.) Smerte I Næfen. 
Rhiugrave, m. Rhingreve; Dom: 
mer el. Statholder i Byerne ved Rhi⸗ 
nen (v.)s f. Rbingrevinbe (madame la 
=); forf. Slags vive Benflæver. 
Rhinocéros (s udt.), m. (H. n.) 
Rœ'eborn (porte-corne). 
Rhinophonie, f. (Méd.) Stemmené 
Lyd giennem RNæfen. 
Rhinorrhée, f. (Med.) Refcfot. 
Rhinose, f. (Méd.) Hudens Ind: 
ffrumpning ved Legemets Sentæren. 
Rhodes, m. (Bot) Rofentræ (hois 
de rose), f. (Géogr.) Byen Rhodus. 
Rhodien, ne,s. Indvaaner i Rhodus. 
Rhodite, f. (Minér.) Rofenfieen. 
Rhodium (um ubt. om), m. (Minér.) 
Slags Metal blandet med Platina. 
Rhododendron, m. (Bot.) Roſen⸗ 
laurbærtræ, Alperoſe (rosage) 


472 


Rib. 


Rhodomel, m. Roſenhonning. 

Rhombe, m. (Géo.) ffiævvintiet 
Parallelogram; - solide, bobbelt Kegle; 
(H.n.) Ktlteflægt, bvortil benbore Rev: 


fpetten, Flyndien 0. desl;; Slags een | 


ffallet Musling. | 

Rhomboïdal,e, a. foin bar Form af en 
Rhombe el. Rhomboide; pl. m. -daur. 

Rhombuïde, m. (Géo.) Legeme, 
fom bar fer ſtjgvvinklede Gibeflaver, 
hvoraf tø og to ere parallele med bins 
anden, Rhomboide. 

Rhubarbe, f. (Bot.) Rbabarbara ; 
prov. passez-moi la —, je vous pas- 
serai le séné, afflaa Noget paa Des 
reg Side, faa flal jeg igjen afftaa 
Dem Noget. 

Rhum (um ubt. om), m. Rom, 
Spiritus afSukkerror( Nogle ffriveram). 

Rhumatique, a. (Méd.) f. f. rha- 
matismal; p. u. 

Rhumatismal, e, a. rheumatiff, 
gigtiſt; goutte -e, Gigt ; pl.m. -maux. 

Rhumatisme, m. (Méd.) Rheumas 
time; Brud og Vark i Lemmernc. 

Rhume, m. Forkolelſe; - de cer- 
veau, Snue. [Farvetræ. 

Rhus (s udt.), m. (Bot.) Sumak, 

Rhythme, m. Rbytmué, Velflang i 
Periobebpgning el. i Berfemaal. 

Rhythmique, a. rhytmiſt. (pop; 

Riaillerie, f. overgiven Latter ; 

Riant, e, a. leende, ſmilende, glar, 
munter; bebagelig, yndig. 

Ribadoquin, m. Slags lille gam: 
meldags Kanon. Sværm. 

Ribambelle, f. lang Næfte, Ræmfe; 

Ribaud, e, a. liderlig; s. liberliat 
Menneffe (bas); forb. Laftbrager; 
pi.m. Livvagt (under Philip Auguft). 

Ribaudaille, f. forb. feig Soldat; v. 

Ribaudequin, m. f. f. ribadoquin; 
ogf. en Slags femten Fods lang lits 
bue, fom brugtes paa Feſtningsvolde. 

Ribauderie, f. utugtigt, udfoævende 
Levnet; p.u. Klode under Balfningen. 

Ribaudure, f. Fold, fom bannes paa 

Ribe, f. Maffine til at bryde Der; 
pl. røde Ribs. 

Ribette, f. (Bot.) rød Ribsbuft. 

Riblette, f. tynd riftet Stive Kjod, 
frporet med Salt og Peber; Fleſtekage. 

Ribleur, se, s. Sviregaft; liderlig 
el. tyvagtig Nattefværmer; v. og pop. 

Riblons, °m. pl. fmaa, ubrugelige 


Sernfiumper. 





Rib. 


. Ribon-ribaine, Joe. ad. bet tofte 
hvad det vil; pop. inus. 

Ribord, m. (Mar.) Rad Planter paa 
et Sfib nærmeft Kiolen. 

Ribordage, m. (Mar.) Stade, fom 
et Skib liner ved at fløde imod et ans 
det; Grflatning for det derved lidte 
Tab. [tierne. 

Ribot, m. Kjerneſtav i en Smør: 

Riboter, v. n. gjøre lig til Gode 
med Mad og Dritfe indtil Umaade⸗ 
ligbeb, foire. 

Riboteur, se, s. Eviregatt: 

Ribotte, f. umaabelig Nodelſe af 
Mad og Drifte; Sviir; faire, foire; 
être en —, være beflæntet. [ter, Grinen. 

Ricanement,m. fpobff£atter, Saanlat: 

Ricaner, v.n. lee mellem Tænderne, 
lee baanligt ab En, grine; lee af 
Dumfeb. [tende Latter. 

Ricanerie, f. Haanlatter, fpot: 

Ricaneur, se, s. Grinchiber, Spots 
ter, Spotterſte; a. ſpottende, grinende. 

Ric-à-ric, loc. ad. meget noie; 
payer —--, betale indtil ben ſidſte 
Hvid; compter ---, regne tif Punft 
og Pritte; fa. [Ro8; Losſeſtind. 

Rich (ch ubt.k), m. (H.n.) Slags 

Richard, e, s. meget rig Mand el. 
Kone; fa. (H.n.) Pragtbille (bupreste). 

Riche, a. rig; indholdsrig; fruats 
bar; prægtig, koſtbar; s. mm. en rig 
Mand; — en fonds de terre, rig paa 
Sorbeientomme; il est - de mille écus, 
ban eier tufinbe Rigsdaler; il est - 
en ridicules, ban giver idelig Stof til 
Yatters une langue -, et Sprog rigt 
paa Ord og Vendinger; des meubles 
-s, prægtige Meubler; une - taille, 
en hoi og anfelig Bært; rimes -s, 
Riim, fom ligne hinanden i flere Sta⸗ 
velfer; le mauvais —, ben rige Mand 
i Evangeliet; un mauvais —, en haard⸗ 
hjertet Rigmand; un - malaisé, en 
Rig, fom er betynget med Gfæld. 

Richement, ad. rigt, rigeligen, bers 
ligen; overordentligen; — vêtu, rigt, 
prægtigen flævt; — laid, overvættes 
fyg; marier une fille —, gifte en Dat: 
ter med en rig Mand. 

Richesse, f. Rigdom; Indholds⸗ 
riabeb, Overflod; Pragt, Koſtbarhed; 
pl. fior Formue, flore Œienbomme ; 
prov. contentement passe —, et fors 
noiet Sind er bedre end mange 


enge. ' 


473 


Rid. 
Richissime, a. meget rig, overvættes 


8; fa. 

Ricin, m. (Bot.) Ricinus, Plante 
henhørende til Euphorbierne; huile de 
— Purgeerolie. [Spring (om Rugicr). 

Ricocher, v. n. (Art.) gjøre flere 

Ricochet, m. Spring op og ned, 
fom af gs Steen, der faftes hoͤrizon⸗ 
talt gjennem Vandſpeilet; Ricochetſtud; 
Rætte af Begivenheder, fom følge ven 
ene af ben anden; forb. Slags Fugt, 
fom idelig gjentog famme Sang; ti- 
rer å' —, fyre Ricochetſtud; c'est la 
chanson du —, det er altid ben famme 
Bife, ben famme Tale; avoir de quoi 
faire des -s, have faa mange Snbs 
tægter, at man ogfaa tan gjøre Noget 
for fine Forngielfer; cette nouvelle 
m'est venue par -, benne Nyhed far 
jeg faaet fra anden Haand, ab Omvete. 

Ricochon, m. Lærebreng i en Mynt. 

Ridains, m. pl. (Pe.) rynteagtige : 
Ufevnbeder paa Havets Bund (ogf. 
rideaux, ridelles). ” 

Ride, f. Rynke; Fold; lille Bølge, 
Vandets Kruſen; (Mar.) Taljereeb. 

Ridé, e, a. rynfet, ſtrumpet. 

Rideau, m, Ombœng, Forbæng, 
Gardin; Theatertæppe; A Hvad ber 
betager Uofigten el. beflptter mob Sol 
el. Bind; lille Hoi, bag hvilken man 
finder Skjul; fig. tirer le - sur une 
ch., itfe mere tale om en Ting; se 
tenir derrière le —, fede en Sag uden 
felo at træve frem; fløbe Kuglerne, 
fom Andre ubflÿbe; prov. tirez le -, 
la farce est jouée, det er forbi, Alt 
er til Ende. [melt fort Bilvt. 

Ridées, f. på. (Ch.) Mog af gam⸗ 

Ridelle, f. Vognhave; Sideftytte 
paa en Karre el. en Hoſtvogn. 

Rider, v.a. rynke; frufe (om Vin 
ben, fom fætter Havet i en fagte Bols 

ebevægelfe); ſtramme et Toug; (Mar.) 
ale, five; v. pr. rynkes. 

Ridicule, a. latterlig; se rendre -, 
gjøre fig latterlig; s. en latterlig Pers 
fon (p. u.); s. m. det Latterlige, Lats 
terlighed; Sypoſe (af réticule); tour- 
ner, traduire q. en —, gjøre En latter: 
lig; se donner un -, gføre fig lats 
terlig ved fin Adfærd el. fin Opførfel ; 
tomber dans le —, bliver latterlig ; 
prêter des -s à q., paabigte En Lat⸗ 
terligbeber. [Maade, latterligen. 

Ridiculement, ad. paa en latterlig 


Rid. 


Rigiculiser, v. a. gjøre latterlig; 
v. pr. latterliggjøre fig. 

Ridiculissime, a. meget latterlig. 

Ridiculité, f. Latterlighed; latterlig 
Dittring el. Panbling. lurt (gaillet). 

Rièble, m.(Bot.) Snerre, Klammer⸗ 

Rien, pr. indé/. Intet (i orbinbelfe 
meb ne); i fpprgenbe el. ꝓpivlende 
Sætninger, famt efter sans, ſtager det 
tiden ne og betyber Hoget: efter pour 
bruges det uden Regtelfe i Betyon. 
af Sitet; pl. Ubetybeligheber, Smaa⸗ 
ting; cela ne fait rien, det fig Sn: 
tet, det er ligemeget; cet homme ne 
fait rien, benne Mand tager fig In: 
tet for, bar Intet at beftile; il n’en 
est rien, der er Intet fandt beraf; 
sans — dire, uden at fige Noget; il 
compte cela pour -, ban regner det for 
Sntet, ban bryder fig iffe derom; il 
ne sait - de =, ban veed Sntetfombelft; 
- du tout, aldeles Intet; il est venu 
de =, han er af ringe Dertomh, 
ban bar hævet fig af Intet (v.); il 
pe m'est —, ban er flet iffe i Familie 
med mig; il ne m'est de —, jeg bryder 
mig iffe bet Minbfie om ham; l'affaire 
ze tient å —, ber er Intet til Hinder 

r Sagen; cela s’est réduit à -, bet 
er blevet til Intet; der er ikke tom: 
met Noget ud berafs il ne met - con- 
tre lui, ban er meget forfigtig, ban 
gjør fig Ingen til Fiende; s'amuser 
à des -s, more fig med intetfigente 
Ting, meb Bagateller; prov. on ne 
fait = pour -, man gjør Intet oms 
fonft; qui ne risque -, n'a -, fvo der 
Sntet vover, vinder Intet; il fait de 
£ent sous quatre livres, et de quatre 
livres -, Dan holder flet Quué med 
hvad fan bars ... comme si de» n’é- 
fait, loc. ad. fom om Intet var pag 
ſeret; en moins de -, loc. ad. meget 
hurtigen, i et Dieblik. 

Rieur, se, s. En, fom leer; Spot⸗ 
der; Grinebider ; c’est un grand -, 
bet er En, fom holder meget af at 
lee; avoir les -s de son côté, have 
Latteren paa fin Give. 

. Riflard, m. for Skruphsvl; Spids⸗ 
meifel; for gammeldags Parapluie. 

Riflé, m. Slagé hvidt Brød (Pro: 
vinbfialiäme). [Steenart i Sfiferbrud. 

Rifleau, m. Aare af en fremmeb 
Riser, v.a. file med Runbfilen i ub: 
graveret Arbeide; fpife graadigt (pop.). 


474 


Rim. 


Rifloir, m. Raſp, Rundfiiil. 
Rigaudon, f. rigodon. 
Rigide, a. ſtreng; flarp; fireng i 
Dverbolbelfen af visfe Meninger. 
Rigidement, ad. ftrengt, flarvt. 
Rigidité, f. flor Strenghed; fireng 
Noiagtighed; (Méd.) Gtivheb. 


Rigodon, m. Slagé gammeldags * 


lyſtig Dands; Mufif ff venne Dands. 
Rigole, f. Uflebsrenbe for Vandet; 
Grøft el. Fure til Piantninger. 
Rigoler, v. a. grave fmaa Ken: 
ber; fa. og pop. ſpiſe og brifte godt. 
Rigorisme,m, altfor freng Sædelære. 
Rigoriste, m. ivrig Tilhænger af 
en ſtreng Sæbelære; En, ſom driver 
Overbolbelfen af visſe Grundfætninger 
altfor vidt; ogf. a. 
Rigoureusement, ad. ſtrengt, haardt; 
i ſtrengeſte Forſtand; cela est - vrai, 
bet er fandt I ſtrengeſte Forſtand, uom⸗ 
tviſteligt. 


Rigoureux, se, a. ſtreng, ſtarp, 


haard, barff; vous êtes trop -, De 
er altfor fireng; examen —, fireng, 
flarpEramen; saison -se, barſt Aarëti. 
Rigueur, f. Strenghed; Haardhed; 
Barſthed; tenir - à q., vife Streng⸗ 
hed imod Én; avoir trop de - pour 
q., gaae for ftrengt tilværfé imod En, 
traiter q. avec trop de -, bebanble En 
med altfor flor Haardhed; la — du 
froid, Kuldens Barſthed; la loi de -, 
Mofe Lov (mobf. la loi de grâce, ben 
npe Lov); cela est de =, bet er uund⸗ 
Baaeligt; jouer de —, fpille nøtagtigt 
efter Spillets Regler; à la —, loc. ad. 
altfor noie, efter Bogſtaven; à la der- 
nière —, doc. ad. meb ben ypberfe 
Strenghed ; ea —, en toute —, loc. ad. 
med ben hoieſte Strenghed og ia 
tigbed; paa en uomtoifiel aabe. 
Rimaille. f. Jet Berg, Rimeri. 
Rimailler, v. n. frive flette Berg 
(rimasser); va. fætte Noget i Vers, 
men ffiobesiaft. 
Rimailleur, se, s. Riimſmed, usſel 
Rimasser, v. n. ffrive flette Bers. 








[Berfemager. 





Rime, f. Riim; pl. Vers; - mas- 


culine, manbligt Riim, fom ifte en | 


ber paa et flumt e; - féminine, fvins 


beligt Rim, fom enbes paa et flumt e; 


-s croisées, Yerelriim med blandede 


mandlige og koindeligeKiim; -s plates, 
Riim med to paa hinanden følgende 


Riim af ſamme Slags; mettre en -s, 





Rim. 


fœtte i Berg (plais.); prov. il n’y a 

ni - ni raison dans tout ce qu’il dit, 

ver er iffe fund Sands i Alt hvad 
bar niger, bet er bverfen hugget el. 
uffet. 


Rimer, v. n. rime fig; fvare til, 
pas til Noget; ffrive Riim; ffrive 
ers; v. a. rime; fœtte i Vers; ce 


mot rime avec (à) celui-là, dette Ord | Styft 


rimer fig med biint; cela ne rime à 
rien, bet er Sntet, bet er blottet for 
fund Sands; ces deux choses ne ri- 
ment pes ensemble, bisfe to Ting 
pasfe iffe fammen; — un mot avec un 
autre, rime et Ord med et andet; - 
un conte, fœtte en Fortælling i Vers; 
bouts-rimés, Œnberitm; bout-rimé, 
Vers forfattet over opgivne Enderiim. 

Rimeur, m. Rimfmer, usfel Berfe: 
mager (uden Tillægéord; med il: 
legsord fan det tages i god Forfi.). 

Rimule, f. lille Spalte el. Ribfe 
(paa Muslingffaller). 

Rinceau, m. (Arch.) tøvvært. 

Rincée, f. Revfelfe; Dands; pop. 

Rincer, v.a. flylle, renſe (om Glas 
ogFlaſter): - (se =) sa(la) bouche, ſtylle 
fin Mund; il a été bien -é, ban er 
bleven dyngvaad (el. ban bar faaet 
en broi Srettefættelfes ban er bleven 
bygtigen mebtaget). 

Rinçoir, m. (Pap.) fiort Kar til 
at ſtylle Papirer ud {. 

Rinçure, f. Styllevand. 

Ringard, m. Sernflang til at vende 
bet, der ſmedes. 

Ringean el. ringeot, m. — 
yderſte Deel af Kfølen, hvor Forſtevnen 
begynder (ogſ. brion). 

Ringrave, m. og f.f.rhingrave. [p.u. 

Rinstruire, v. a. underviſe paa RY ; 

Riole, f. Munterhed, Lyſtighed, muns 
tert Gilde; être en —, more fig; fa. 


og Pop. 

Riolé, e, p. ftribet, fpraglet. 

Rioter, v.n. fmaalee, ſmidſte; pop. 

Rioteur, se, s. Œn', fom altid fmi: 
fer el. fmaaleer; pop. 

Ripaille, f. bruges fun i 1btr. 
faire —, tage dygtigt til fig af Ret: 
terne, fmau e; pop. pop. 

Ripailleur, se, s. Fraadſer, der; 

*Ripainsel, m. Betjent, fom uddeler 
Brød, Salt og anbre Levneismibier ; 


. ern. 
PRipe, f. (Mac.) Skavejern, ete 


475 


Rir. 


Riper, v. a. frabfe med Kradſejern; 
v.n. (Mar.)glibe affteb.[DampogDaar. 

Ripoire, m. (Mar.) Ende Foug af 

Ripopée, f. Blanbing af flere Lebs 
ninger af Viin; Blanding af forſtiel⸗ 
lige Slag Lifører el. Saucer; fig. 
og fa. Strift el. Tale beftaaenbe af 
laante Ideer, el. af uſammenhœngende 
er. 

Riposte, f. hurtigt, oieblikkeligt Svar; 
raff Svar til at giendrive et Angreb; 
(Eser.) Støt bibragt ved Afparering; 
(Man.) Seftens Slaaen bagop naar 
ben fpores. 

Riposter, v. n. foare sieblitteliat ; 
give et bidende Gjenfvar; tilbagebrive 
en Gormærmelfe, hævne fig; CEser.) 
bibringe et Stød idet man afparerer; 
va. foare Noget, boormeb et Anfald 
giendrives; - à un démenti par un 
soufflet, foare paa en Beſtyldning for 
Uſandhed med et Drefigen; - qe. de 
désagréable, give et ubehageligt Gjens 
var. 

Ripuaire, a. boende ved Brebberne 
af Rhinen el. Maasfloden; loi -, 
Lov, giœldende for Beboerne af bisfe 
&lobers Omegn; pl. m. Ravn paa 
disfe Beboere." | 

Rire, v. n. lee; fig. tilſmile, bes 
page Diet, ſpoge, ſtiemte; v. pr. lee 
ad Noget, holde fig op over; iffe bryde 
fig om; éclater de — udbryde i Lats 
ter; - aux éclats, ſtoggerlee; - àgorge 
déployée, leg af fuld Hald; - de hon 
cœur, lee hjerteligt; — aux larmes, 


)'jusqu'aux larmes, lee fig fordærvet; 


étouffer de -, mourir de —, være nærs 
ved at døe af Latter; — du bout des 
dents, tvinge fig til at lee, lee imod 
fin Villie; - sous cape, - dans la 
barbe, lee i Stjæget, føge at ſtjule 
fin Glæbe over at det gaaer Anbre 
{fbe; il rit aux anges, fan er ganffe 
benrytt, ude af fig felv af Glæde; ban 
leer uden at vide dvorfor; pincer sans 
=, fige En noget Bidende, uden at 
ſynes at have det til Henfigt; il n’y 
a pas le mot pour -, der er intet 
Moerſomt veri; appréter à —, give 
Stof til Latter; et de —, og derpaa 
(efterat Fortællingen er endt) gav Alle 
fig til at lee; la fortune lui rit, Le? 
ten tilfmiler bam, begunſtiger bai 

vous voulez —, det er ille Dereé.! 

vor, De fMemter; il se rit de w 


Rir. 


476 


Riv. 


ban holder fig op over Dem ;|se - dans une affaire, indlade Øg paa 


prov. rira bien qui rira le dernier, 
ben feer bebft, fom leer fibft; tel qui 
rira vendredi, dimanche pleurers, 


Mangen En leer om Morgenen, fom | 


fommer til at græde inden Aften. 
Rire, m. Latter; un — fou, en over: 
{ven Latter; un gros —, en lang og 
ært Latter; des -s forcés, tvungen 
Latter. ” 

Ris, m. f. f. rire; avoir an — sardo- 
nique el. sardonien, have en kramp⸗ 
agtig Latter; fig. lee uden at ville 
bet, tvinge fig til at lee; ... Kirtel 
unber Dalfen paa en Kalv, Kalve⸗ 
brisſel (- de vean); (Mar.) Reeb t et 
Seil; prendre des — tage Recb ind, 
rebe; larguer des —, fliffe Reeb ud. 

Risban, m. (Fort.) Sfanbfe til at 
beffytte en Dawn el. en Solyſt. 

Risdale, f. f. rixdale. 

Ris-de-veau, m. Ralvebrisfel (f. 
ris); pl. des ris-de-veau. | 

Risée, f. flœrf Latter af Flere paa 
eengang, Sfoggerlatter; Spot; Gien⸗ 
flanben for Latter; s’exposer à la - 
publique, gjøre fig til Gjenftanb (uds 
fœtte fig) for offentlig Latter; il est 
devenu la - de tout le monde, ban 
er bleven til Latter for Alle. Ilee; p.u. 

Risibilité, f. Evne til at funne 

Risible, a: fom er i Stand til at 
lee Com Perfoner); fom er fliffet til 
at væfte Latter (om Ting); ... fom 
fortjener, at man leer deraf (om Per: 
foner og Ting); ... sm. bet Latterlige. 

Risiblement, ad. fatterligen. [p.u. 

Risquable, a. tovelig; farlig, mislig; 

Risque, m. Fare; entreprendre 
une ch. à ses -s et périls, à ses -s, 
périls et fortunes, begynde et Fore⸗ 
tagenbe, faa at man paa eget Anfvar 
ubfættes for alle mulige Farer, fom 
beraf funde flyde; courir - de la vie, 
fœtte fit Liv i Fare; j’en courrai le —, 
jeg vit vove det; fa. à tout -, paa 
Lytte og Fromme, hvad der faa end 
maa kunne møde. 

Risquer, v. a. vove; fætte i Fare; 
fætte paa Spil; prov. qui ne risque 
rien n’a rien, hvo, fom Intet vover, 
vinder Intet; — le tout pour le tout, 
vove Alt for at vinde Alt; - le pa- 
quet, prøve Lofken; begjære hvad man 
er vid paa ile at erholde; — l’abor- 


” dage, vove et vanfleligt Sfrint; v. pr. ! 


Lytfe og Fromme i én Sag. 

Rissole, f. Slags Poſtei af haklet 
Kjod ſtegt i Smør el. Svinefedt. 

Rissolé, e, a. ſtegt; folbrænbt; 
visage —, folbrændt Anſigt; m. bruunt, 
flegt Kjod. 

Rissoler, v.a. flege, faa at Stegen 
brunes; v.pr. blive bruun. 

Rissolettes, f.pl. riftebe Brodſtiver, 
fyldte med Kføbfarce. ter. 

Risson, m. (Mar.) fiirgrenet An 

Ristourner, v. a. (Com.) overføre cn 
Sum fra en Regning tif en anden; v. 

Rit (t ubt.) el. rite, m. Kirkeſtik; 
pl. rites (rits bruges ifte). 

Ritournelle, f. Forſpil; Œfterfvil ; 
Omaqpaæd; fig. Noget, En beſtandig gien⸗ 
tager. Iſtikkene; Indbegreb af ſamme. 

Ritualisme, m. Beſtrivelſe af Kirlke⸗ 

Ritualiste, m. Forfatter, ſom bar 
ſtrevet om Rirtefitte. [fefritte. 

Rituel, m. Ritual, Bog om Air 

Rivage, m. Strandbred; poé. Flod⸗ 
bred (rive). 

Rival, e, s. Medbeiler, Medbeiler⸗ 
inde; Concurrent ; ogf. a. deux ns- 
tions -es, to Nationer, fom kappes 
med hinanden; pi. m. -vaux. 

Rivaliser, v. n. fappeg med En 
gisre En Rangen firibig, rivalifere 
(avec q.); undertiden ogf. v. a. 

Rivalité, f. Mebbeilen, Kappelyſt, 
to el. flere Perfoners Attraa efter 
famme Gjenftanb el. Stræben efter at 
overgaae hinanden, Rivalitet. 

Rive, f. $lobbreb, Aabreb, Sobred 
Com en Snbfs); Ubfant af en Skov 
(la - d’un bois); (Manu.) Kanten af 
Kjæven af Silketoier; prov. on ne 
voit ni fond ni — dans cette affaire, 
man feer hverfen Bund el. Ende paa 
denne Gag, den er meget inbvifiet. 

River, v.a. nitte; prov. — le clou 
à q., læfe En fin Tert, give En et 
droit Svar. i 

Riverain, e, 8. og a. fom boer langs 
med en Flod; fom bar Ciendomme langs 
med Ubfanten af en Sfov, en Bei e . en 
Gabe; (Bot.) ſom vorer vet en flobbreb. 

Rivet, m. tinittet Spids af Señe 
ſtoſom; Ritnagie. Stomagertniv. 

Rivetier, m. Nitteredſtab; (Cordon.) 

Rivière, f. lille Flod (fleuve er Rav: 
net paa en flor Flod), Clv; la - est 
marchande, Floden er let feilbar, gun: 








Riv. 


fig for Baretranéport: eiseeux de -, 
Bilvaænber ; — de diamants, Halsſmykke 
rigt befat med Diamanter; prov. por- 
ter l’eau à la —, bringe Noget et Sted 
hen, hvor ver allerebe er Overflob 
beraf; les petits ruisseaux font les 
grandes -s, mange Boîte fmaa gjøre 
en for Aa. 

Rivoir, m. flarpt Rebfflab tif at 
bortflære el. nitte Spidſen af Sem. 

Rivois, m. Nittehammer. 

Rivalaire, a. (Bot,) vorenbe i Aaer 
Floder. en Charnering. 

Rivure, f. Jernſtifte til at ſamle 

Rixdale, f. Rirbaler. [toift, Ordſtrid. 

Rixe, f. Trætte, Rlammeris Ord: 

Rixer, v. a pppe Zrætte med En; 
v. pr. fives, trættes. 

Riz, m. Ris, Riſengryn; potage 
au —, Kjødfuppe med Riis; du riz au 
lait, Riſengrynsvelling; faire du -, 
koge Riis. [ter i Tyrkiet. 

Rize, m. Pung med 15000 Dutas 

Riziére, f. Ager befacet med Riis, 
Riiémart. 

Roable, m. f. râble. [faft 

Rob (b ubt.), m. tyk, benfogt Frugt: 

Rob el. robre, m. Rubbert i Wolf. 

Robe, f. lang, vid Kjole, Fruens 
timmerkjole; Sjoleflæb; de gamle Ros 
meres lange Kjole, Toga (toge); ben 
juridiſte Embedsvei; Embedsmænd bens 
hørende til Dommerembedet; (med et 
Eiendomsadj.) geiſtlig Stand; Skal 
el. Hinde om visſe Bælgfrugter; Lod; 
- de chambre, Slobrot; rendre vi- 
site en - détroussée, aflægge Be: 
føg med flor Ceremoni; il s’est mis 
dans la -, il est entré dans la —, 
ban far valgt ben juribiffle Vei; la 
haute —, de overſte Dvrighedsperſoner; 
juges de - courte, Politidommere, fom 
dømte med Raarden ved Siden; il est 
de votre —, han hører tif famme geift: 
lige Orden fom De; des chevaux de 
même —, Heſte af famme Farve el. 
Led; la - d’une fêve, Gtallen af en 
Bønne; pl. ſtore Tobaksblade, fom 
tjene til Svob el. Dyifter for fpunden 
Tobak. Hinde paa. 

Robé, e, p. fom bar fin Skal el. 

Robelage, m. (Chap.) en Hats Af⸗ 
pubsning med Daiffinb. 

Rober, v. a. (Chap.) afrive en Sat 
meb et Styfte Haiſtind; - la garance, 
afffalle Krap. 


477 





Roc. 


Roberie, f. Bærelfe, hvor Nonner⸗ 
nes Kjoler giemmes i et Kloſter. 

Robert. mafoielig Ægtemand (inus.); 
a. tun i Ubtr.: sauce -. Sauce, fom 
laves af Biinœbbiffe, Løg 0. besl. 

Robette, f. fort ulden Riæbning, fom 
bæres af visfe Slags Muntc. 

Robière, f. Stab, hvori Fruentim⸗ 
merfioler bengjemtes; p.u. 

Robin, #, Mand, henhørende til 
den jurivifle Œmbebsvei ; lidet anfeet 
Mennefle; c'est un plaisant —, det er en 
Perfon, man fun fætter lidt Priis paa; 
prov. toujours souvient à - de ses flù- 
tes, man gjentalber gferne fin Ungs 
doms Glæder; man vender gjerne tils 
bage tif gamle Baner.  [Musling. 

Robine,f. Slags Pere; (H.n.) Slags 

Robinerie, f. Spot, Stjemt. 

Robinet, m. Hane i en Sonde; — 
de deux pouces, Ÿane, boorigiennem 
ber gaaer to Tommer Band; c'est 
un - d’eau tiède, det er et Menneſte, 
ſom taler vibtieftigen om forflidte el. 
alm. Gjenflanbe; quand une fois le- 
est lâché, il a de la peine à finir, naar 
ban engang bar begynbt at tale, bar 
ban ondt veb igfen at holde op. 

Robinier, m. (Bot.) Slags uægte 
Acacia. [juriviffe Stand; p. u. 

Robinocratique, a. henhørende til ben 

Roboratif, ive, a. (Méd.) ftyrfende. 

Robuste, a. ftært, fraftig, haardfor; 
fig. avoir une foi —-, have en Kuls 
foiertro, en Tro blandet med flor Lets 
troenbeb. [fraftig Maade; p. u. 

Robustement, ad. paa en flærf, 

Robusticité, f. fraftig, baardfør Les 
gemsbeſtaffenhed. ISchakſpil (nu: tour). 

Roc, m. Klippe, Fjeld; forb. Taarn i 

Rocaille, f. Grotteverf, Indfatnin 
af Muélingffaller og Kiſelſteen; (Vers 
Sarvetorn hvormed Binbuesruber fars 
ves. [ger Grottevært. 

Rocailleur, m. Én, fom forfærdis 

Rocailleux, se, a. flenig; fuld af 
ſmaa Stene; fig. haard; ubehagelig 
for Dret (om Stilen). . 

Rocambole, f. fpanff Hvidlog (écha- 
lotte d’Espagne); fig. det meeft Tiltræls 
fende el. Piquante i Noget (v.). 

Rocantin, m. Gang, fammenfat af 
flere gamle Sange;gammel Mand, pop. 

Roche, f. eneftaaende Klippe; Riippes 
masſe; (Art.) Blanding af ©vovl, 
Rrudt og Salpeter fi Bomber 


Rom. 


foraarfaget af flor Larm, lang Tale 
el. ſterkt Aandsarbeide. 

Rompre, v. a. brœffe, bryde; ſon⸗ 
derbryde, opbryde, fnœtfe, ſlaae itu; 
fordærve; fig. tilintetgjøre, hæve, ops 
løfe; fvigte; forhindre, ſtandſe; af: 
bryde, forſtyrre; vænne til, øve i; 
CMil.) fprœnge, kaſte, giennembryde, 
bringe i Uorden; v.n. bryde med En; 
briſte; v. pr. brybes, brœttes, fenbers 
brydes; fig. ophæves, oplofes, tilins 
tetgisres ; — ses chaînes, ſonderbryde 
fine Lænfer, undvige (- sa prison); 
befrie fig fra en Lidenſtab; - la glace, 
bryde Banen; - les chemins, fordærve 
Veiene; — la tête, - les oreilles à q., 
bryde Ens Hoved, døve Eng Dren med 
megen Støt el. unyttig Tale; se - la 
tête à qc., bryde fit Doveb over Ros 

et, beftæftige fig længe dermed og uden 
Boite: = la paille, ttlintetgjøre en Ac: 
cord; - la paille avec q., bryde aaben: 
bart med En; — sa maison, afffebige 
fine Folk; — l’eau à un cheval, af: 
bryre en Heſtes Driften; — le coup, 
fløve Virkningen af Skuddet; flandfe 
Zærningers frie Løb; fig. hindre et 
Foretagende i ‘at lyffeg; — les des- 
seins de q., forfigrre Eng Planer; - 
un jeune homme aux affaires, indøve 
et ungt Menneſte i Gorretningerne; 
(Man.) - un cheval, tifride en Heſt; 
(Impr.) - une forme, aflægge en form; 
(Peint.) - les couleurs, blande Far: 
verne med andre, for at formindfle 


beres altfor flærfe Effect; prov. illn 


vaut mieux plier que —, det er bebre 
at give efter end at gaae tif Grunde; 
.. à tout =, i det Hoieſte (v.); til 
bet Mverfte; applaudir q. à tout -, tifs 
bele En et flormenbe Bifald. 
Rompu, e, p. ſonderbrudt; fig. træt, 
udmattet; indøvet; — de fatigue, uds 
mattet af Anftrængelfe; - aux affaires, 
meget øvet i Forretningerne; nombre 
=, Brok (bellere: fraction); à bâtons 
8, { Gtobetal, med ivelige Afbrybelfer. 
Rompure, f. (Fond.) Stedet, hvor 
bet Støbte er brudt af i Gtebningen. 
Ronce, f. Brombærriig; pL Vans 
ſteligheder, Hindringer. 
Ronceraie, f. Brombærfrat. 
Roncein, m. Sfinvmær, flet eft; v. 
Rond, e, a. rund; tyk og ſtum⸗ 
pet, fig. og fa. ligefrem, oprigtig; 
(Mus.) fulttonende; il est bien -, 


480 


Ron. 


ban er bygtig tyk; - comme une bonie, 
rund fom et Nøgle, tyt flumypet ; 
- en affaires, oprigtig i OSanbel og 
Vandel; nombre —, rundt Tal; compte 
=, Regning uden Brøf. 

Rond, m. Runddeel; Kreds; faire 
un —, beffrive en Rundkreds; — d’eau, 
rundt Bagfin fyldt med Band; en -, 
loc. ad. i Rundkreds. 

Rondache, f. Slags rundt Sfjolr. 

Rond-d'eau, m. flor rund Sant 
beholdning; pl. des ronds-d'eau. 

Bonde, f. Efterſyn af Vagter og 
Poſter; Officeer el. Mantflab, ſom 
udfører Efterſpnet; Rundſang. Runt: 
dands; Slags rund perpenbiculair 
Strift; (Mus.) heel Rode; - de ta- 
b'e, Runtfang; faire ia —, udføre 
Ronden, efterfee Pofterne; gaae om: 
fring og efterfee om Alt er i Orden; 
faire sa —, brifte Enhver af Gieñer | 
nes Staal; à la -, loc. ad. runtt om; | 
i Omkreds; prov. à la — mon père 
en aura, {ab det gade rundt! 

Rondeau, m. Glags Berg paa 13 
Qinier,. med Ophold efter femte cq 
ottende Vers; Slagg Sang, bris 
førfte Strofe gfentages efter hver af 
be anbre: (Boul.) Ovnfætter, bvor: 
meb be flørre Brød indbringes i Ovnen. 


Rondelet, te, a. lidt vel trind og 


feeb; sa bourse est -te, bans Bors er 


godt veb Magt; fa. [(fra Breragne). 


Rondelettes, f. pl. Slags Œeiltug 
Rondelin, m. tpft og ſtumpet Men: 
: u 


effe; fa. p. u. 
Rondelle,f.fille runbt@tjofb (v.);rund 
og flad Metalſtive; Slags Huulmeiſel. 
Rondement, ad. jevnt; hurtigt, raf; 
briftigt; fig. ligefrem, aabent, ærligt. 
Rondette, f. (Bot.) Sorbepbeu, 
Slags Vedbende; pl Seildug. 
Rondeur, f. Rundhed; Afrunbethet, 
Runving ; fig. aaben Ligefrember, 
WÆrligbed ; naturtig Frihed i Frems 
ftilling af en Role ; son style manque 
de —, hang Stiil er iffe afrundet, ven 
fattes Beltlang i Periodebygningen; 
cet acteur a de la—, benne Skueſpiller 
giver fin Rolle med naturlig Griber, 
et og utvungent. 
Rondin, m. rundt Stytfe Brænde; 
for Stof, Knippel. lafprpgle; por. 
Rondiner, v.a. prygle med en Knippel, 
Rondir, v.a. tilfære og forme Gti 
ferſteen. 


Ron. - 
Rondon, m. (Fauc.) fun i Udtr. 
fondre en -, flaae med igbeb ned 


paa fit Rov. 

Rond-point, m. Runbbeel, ftor rund 
Plads, hvor flere Alleer ſamles; pl. 
des ronds-points. | 

Ronflant, e, a. ſnorkende; farmenbe, 
ffingrende; fig. baittravente (ont Sti⸗ 
len); des promesses -es, fore og fomme 
Løfter. ſrullende, brummende Lyd. 

Ronflement, m. Snorken; fig. en 

Ronfler, vw. n. ſnorke; prufte; fig. 
tunere, bulbre, brumme; fig. og fa. 
faire — des vers, beclamere Vers med 
frærtt Eftertryk. 

Ronfleur, se, s. Snorter, -ffc. 

Ronge, m. (Ch.) faire le —, drøv: 
tygge (om Hjorten); v. 

Ronger, v. a. gnave; fortære efters 
haanden, bortæbe: fig. nage, plage; 
œngfte, ubfuge; la rouille ronge le 
fer, Ruſt fortærer Sernet; le cheval 
ronge son frein, Heſten tykker fit Bibs 
fel; fig. - son frein, ffjule fin Harme 
hos fig felb; cet avoué ronge ses 
clients,-benne Procurator ubfuger fine 
Gfientere; prov. douner un os à = à 
q., give En et Been at gnave, give 
En et Embede, cl. voire En Bryvert. 

Rongeur, Se, 8. cg a gnavenbe, 
nagenbe; fig le ver =, ben nagenbc 
Orm, Scmbittighebénag; sm pl. 
(H.n.) Gnavere, en Klasſe af Patte: 
tyrene. [Roquefort i Languedoc. 

Roqaefort, m. Slags Gaareoft fra 

Roquelaure, m. Slags Reiſekjole 
(unver Ludvig d. 14be.) 

Roquentin, m. gammel Mand, fom 
gauer i Barndom; inus. 

Roquer, v.n. flytte Taarnet om paa 
ven anben Side af Kongen i Schakſpil. 

Roquet, m. forb. Slags Overtjole ; 
nu: Slags Mopé el. Spids; fig. og 
fa. c'est un - qui aboie, det er et 
foragteliat Menneſte, fom overvælder 
med Uartigheber. ſGuldtraadsrulle. 

Roquetin, m. Giltefpole, - de lames, 

Roquette, f. (Bot.) Slags Kaal; 
(Artif.) Signal med Ratetter. 

Roquille, f. mindfte Viinmaal, Fjer: 
bepart af en Pœgel; pl. Cyltetøi af 
Appelſinſtaller. [Melkekar. 

Rorifère, a. (An.) vaisseaux -s, 

Ros ef. rot, m. (Tiss.) Bæverfam. 

Rosace, f. (Arch.) Rofette, et ar: 
iteftoniff Ornament. 


481 


Ros. 


| Rosacées, s. f. pl. (Bot.) Roſa⸗ 
ceer; a. plante rosacée, rofenartet. 
Plante. [bærrofe. 

Rosage, m. (Bot ) Oleanber, Laur⸗ 
Rosagine, f. f.f. rosage. [ferbaant. 





Rosaire,m. Rofenfranté ; Paternos 

Rosalie, f. (CH. n.) Slags vinge: 
bœffet Infect; (Mus) Gjentagelfe i 
cn boiere el. dybere Tone. . 

Rosat, u. indeholdende Rofenesfents. 

Rosätre, a, fom bar et Anſtrog af 
Rofenfarve; p. u. 

Rosbif, m. flegt Oxekjod. 

Rose, f. Rofe; Diamant, flat for: 
neden og tilfleben foroven i ſpidſe Fa⸗ 
cetter (diamant en — ef. à rosette); 
lille roſenformigt Bygningsſirat til 
Karnisſer og Capitæler; rundt Kirkes 
vindue; Lynhul paa en Guitar; Spore⸗ 
bjul; (H.n ) Rodſtalle, Rarpeart (ro- 
sière); pl. Silketsier med Roſenmyn⸗ 
fer; — d'or, funftig Roſe, ſom Paven 
indvier og fenber til fyrftelige Perfos 
ner; cau de — el. eau -, Roſenvand; 
teint de lis et de -s, hvid og rød 
Anfigtsfarve; fig. être sur des =s, sur 
un lit de -s, have fine Herrens Dage, 
leve i Fryd og Glæde; prov. il n’est 
point de -s sans épines, ingen Glæve 
uden Sor3; il n’est point de si belle 
- qui ne devienne gratte-cul, (pop ) 
Skjonheden fager en Ende; découvrir 
le pot aux -s, opdage Zraaden i en 
Kjærlighedsforftaaelfe; opdage en Lift; 
c'est la plus belle - de son chapeau, 
det er bang fljønnefte Roes el. det 
Bebfte, ban eter. 

Rose, a. rofenfarbet; m. Roſen⸗ 
farve; prov. voir tout couleur de -, 
fee Alt fra den fljønne Side. 

Rosé, e, a. rofenrsb, lyferød. 

Roseau, m. Rør, Siv; fig. vankel⸗ 
modigt Menneffe; pl. (Sculp.) rorfor⸗ 
mige Sirater; prov. s'appuyer sur 
un —, fœtte fin Lib til et fvagt Men: 
neffe uden Indflydelſe; être comme 
un -, plier à tout vent comme un -, 
være fom ct Siv for Vinden, uden 
al Faſthed el. Beſtemthed. 

Rose-croix, m. Roſenkreutſer, Navn 
paa en Sect, ber indbildte fig at have 
fundet den Bifeé Sten; overſte Grad 
i Frimureriet; pl. des rose-croix. 

Rosée, f. Dug ; Mellemrum mellem 
Tœnberne icon Ram; - céleste, Manna; 
(Vét.) fmaa Blobbraaber, fom trænge 

31 


482 


Rot. 


frem gjennem Heſtens Hov, naar ben! fer og Brendeviin; (Bot) Soldug. 


udvirkes for nær; fg. og fa. tendre 
comme la —, meget mør. 
Roselé, e, a. (Bot.) rofentannet. 
Roselet, m. (H.n.) guulagtig Ders 
melin. [Rer. 
Roselière, f. Grund, hvor der voxer 
Roselle, f (H.n.) rotvinget Rramés 


fugt. 


Roster, v. a (Mar.) omvinde med 
tyndt Seilgarn. 

Rostrale, a. f. (Ant.) bruges i Udtr. 
colonne =—, Pille, fmyttet med Skibe⸗ 
gallioner; couronne <, @tibstrone. 

Rostre, m. (H.n.) Deel af en een: 
ſtallet Diuéling, ver ligner ct langt: 


[mynt, af Veerdi omtr. 9 Rbvir. | fraft Neb; pl. (Ant.) Talerſtol i Rom, 


Rose-noble, f. gammel engel Guld⸗ | bois Fodftytfe var prybet med Skibsgal⸗ 
Rose-noire, f. (Bot.) Slags Figen. | lioner; (Arch.) Ornamenter i Form af 


Roséole, f. 

Meslinger. [Anſtrog. 
Roser, v. a. give et farmoifinrebt 
Roseraie, f. 

lunb, Rofentrat. [Peltévært tif Duer. 


Rosereaux, m. pl. Slags rusfift 


Rosetier, m. Gorfærbiger af Bæver: | Ubtalen. 


famme. [roses-trémières 

Rose=trémière, f. Stokroſe; pl. des 

Rosctte, f. Rofctte, Sloife i Form 
af en Roſe; Rodtkridt; Roſenſieen; 
Roſetkobber; rodt Blot; rod Bogtryk. 
ferfoærte ; Rofetftempel; lille Stive, 
fom angiver Timerne paa Weridianen 


(Méd.) formildede | Gallioner. [Sager ; Steg (bedre: rôti}. 


Rôt (ubt. rå), a. Anretning af Regte 
Rot (ut. ro), m. Ræben, Opftøden 


ofenbauge, Rofens | fra Maven; (Tiss.) Bœvertam (ros). 


Rotacé, e, a. (Bot.) bjulformig. 
Rotacisme, m. Ωnurren paa ri 
Iſtel, Diemuſfel. 
Rotatcur, m. (an.) omdreieude Wu: 
Rotation, f. Omdreining i en Rrets. 
Rote, f. geiftlig Ret i Rom; rund 
Roter, v. n. ræbe; bas. [Gittar. 
Roteur, se, s. Én, ſom ræber; bus. 
Rôti, m. Steg. 

Rôtie, f. riftet Brodſtive; une — au 


afen Globus; (Horl.) Stilleftive, boors | beurre, en Brodſtive riftet i Smør; 


paa Ubret fœttes frem el. tilbage. 


Rosettier, m. (Serr.) Rofetfiempel, | med Smør paa. 


Redſtab, hvormed Knioſmedde gjøre 
Rofetter. 
Rosier, m. Rofentræ, Roſenbuſt. 
Rosière, f. Roſenbrud, ung Pige, 


une = de beurre, en riftet Brodſtive 
[famme. 
Rotier, an. Gorfærbiger af Væver: 
Rotin el. rotang, m. Slagé tyndt 


| Sypanftrer. 


Rôtir, v. a. ſtege; rifte; forbrænde; 


fom franbfes med Rofer tit Udmærtelfe | v. n. ſteges; v. pr. blive flegt, fomme 
for hendes gode Opforſel; CH. n.) Ilden for nær, forbrænbes; fa. hænge 


Rodſtalle (f. rose} 


[Havnod. | i Kaffclovnétrogen; prov. c’est un feu 


Rosmare (s ubt.), m. (H. u.) Søto, | à - un bœuf, det gr en meget ftœrt 
Rosoir, an. Rebffab tif at gjøre Ypvs | Ild; n'être bon ni à — ni à bouillir, 


huller i Inſtrumenter. 


ikke due til Rogetfombelft; — le balai, 


Rossane, f. (Jard.) Slags Gerften. | benfeve fin Tid i ct maabeligt En 
Rosse, f. Sfinnmær; prov. il n’est | bede; føre et udfoævende Levnet. 


si bon cheval qui ne devienne =, Alt 
ældes meb Tiven. 
Rossée, f. Dragt Prygl; pop. 


Rosser, v.a. prygle, afbante; pop. | Kjødvarer og uv 


Rôtisserie, f. Udſalgsſted for ftegte 

Barer, Stegetielber. 
Rôtisseur, se, s. En, fom fteger 
fælger fanme; — en 


Rossignol, m. Nattergal; Bartfisite; | blanc, En, fom fun tilbereder Kjodet 
- d'Arcadie, et Xſel (tron. og pop.); | til at fteges. 


Gen) Dirk; (Impr.) Forſtuvning af 
aanblebet bog Bogtrytferfærlinge; pl. 


"Råtissvire, f. Stegemaſtine. 
Rotonde, f. rund Bygning, Kuppel, 


Orgelpibe, fom efterligner Rattergas| ſom bviler paa Søiler og tjener tif 


lens Sang. 

Rossignoler, v.n. efterligne Natter⸗ 
galens Sang; ſynge bebageligt; pu. 
Rossignolet, m. lille Nattergal. 
Rossignolette, f. Punnattergal. 

Rossinante, f. Gfinbmær; fa. 
Rossolis, m. Likor, bifilleret af Suk 


Ly; Pantheon Rom. [fa. 
Rotondité, f. Runbbeb; Tytfelfe; 
Rotule, f. (An.) Knæftal. 
Rotulien, ne, a. (An.) henhorende 

til Rnæffallen. (lige. 
Roture, f. uabelig Stand; be Hades 
Roturier, ère, a. uabelig, borgerlig; 











Rot. 


" famille -ère, borgerlig Familie; s. en 
Borgerlig, en Uabelig. 

Roturièérement, ad, afborgerlig Her: 
fomft; paa borgerlig Viis. [svire); p.u. 

Rouahle, m. Ildrage; Jernrive (ratis— 

Rouage, m. alle en Maſtines Hjul; 
Hjulverk; bois de —, Hjultommer. 

Rouan, % og a. m. Rodſtimmel, 
Graaſtimmel; — vineux, Brunſtimmel. 

Rouanne, f. Toldvæfenets Markejern 
til at marke Tommer el. Vinfade; 
Huulbore. 

Rouanner, v. a. fœtte Marke paa 
Tommer cf. Viinfade; udbore en Pompe, 
forſtorre Aabningen af ſamme. 

Rouannette, f. Redſtab, hvormed 
Tommermand marke Tommeret. 

Rouant, a.m. (Blas.) paon -, Paa⸗ 
fugl, fom utbreder Halen. 

Rouble, m. Rubel, rusfif Mynt af 
Bærdi omtr. 1Mt. [agtig,arabift Bug). 

Rouc el.rock,n. Grib, Condor (fabel: 

Rouche, f. (Mar.) Skrog af ct 
Skib, fom ftaaer paa Værftet. 

Roucou, m. Orlean, Slags røv Farve 

Roucouer, v.a. male med Orlean; 
v. pr. male fig rød med Orican (om 
de Bilde). 

Roucoulement, m. furren. 

Roucouler, v. n. furre (om Duer); 
fig. tolfe en Dame fin Kjærlighed; 
v. a. ſynge I en fjælen, fmægtente Cone. 

Roucouyer, m. Orlean, tropiff Træ 
af bois Frugt faaeg ben røde Farve, 
ver kaldes Orlean. 

Roue, f. Hiul; Steile; faire la —, 
flaae Hjul ef. vende Melle (Drenges 
leg); ubfolbe Dalen, fom en Bite 
com Paafuale og Kalkuner); fig. froe 
fig, bryfte fig; fig. la - de la fortune, 
Lykkens Hjul, Stfæbnens Omſtiftning; 
être au haut (au plus haut) de la -, 
befinde fig pan en hoi Poft, paa Lyk— 
kens Top; être au bas (au plus bas) 
de la —, befinde fig i en fab Stilling 
el. i Elendighed; condamner à la -, 
dømme til Gteilen, til at rabbrattes ; 
être sur la —, lide flore Smerter; være 
i en œngfielig Spænding; - de fortune, 

Lykkehjulet i Lotteri; pousser à la —, 
hjælpe En tif at fœtte ct Goretagenbe 
igjennem; jeter des bâtons dans la -, 
forhindre en Sag, fremfalbe Hindrin⸗ 
ger; cela Sert comme une cinquième 
- à un carrosse, det nytter til Intet: 
fombelfi; (Mar.) - de cordage, op: 


483 


Rou. 


ſtudt Trosſe; - de gouvernail, Rat. 

Roué, e, p. rabbratfet; fig. mors 
banfet; overvældet af Træthed; - de 
coups; flaaet brun og blaa, frum og lam; 
être - de fatigue el. blot être -, være 
faa træt fom om man var morbantet. 

Roué, e, s. forbrpber, fom er bles 
ven rabbræftet; Forbryder, fom fors 
tjener at lægges pan Steile; et Mens 
neffe af fiin Danneife men flette Gæs 
der; et Sruentimmer af flet Levnet; 
f. pl. (Ch.) Siortens Horn, naar be 
fidve tæt ved binanten. 

Rouelle, f. lille Hiul; rund Stive 
af Citroner, Æbler o teél.; - de veau, 
rund five af Laarfipffet paa en Kalv. 

Rouennais, e, s, Indvaaner i 
Rouen; a. fommente fra Rouen. 

Rouennerie, f. (Com.) farvede 
Bomulvétoier fra Rouen. 

Rouer, v. a. ratbratffe; fig. og fa. 
morbanke; ubmatte (f. roué); - q. 
de coups de bâton, overvælde En 
med Gtotteprpgl, banfe fam trum og 
lam; se faire —, uvfætte fig for at 
blive overtiort; (Mar.) - une manœu— 
vre, flyve en Ende op. [fneb. 

Rouerie, f. Skjelmſtykke, Galgens 

Rouet, m. Rok; Roffchjul ; lille Hjul 
paa et gammelt Slags Sfydegeværer ; 
bjutformig Træbund i en Brønd. 

Rouette, f. lang og tynd Bivie. 

Rouge, a. rød; gloende; - d'écar- 
late, ſtarlagenrod; — clair, hoirod; 
- mort, blegrød; - foncé, morkerod; 
fer —, gloende Jern; tirer sur q. à 
boulets -s, ſtyde med gloende Kugler 
paa En; fig. fige En Bitterbeber, rive 
ftœrft neo paa En; méchant comme un 
âne —, meget ondſtabsfuld, ftivfindet ſom 
en Rarioibeft; prov. - au soir, blanc 
au matin c’est la journée du pélerin, 
en rød Aften og en far Morgen bes 
bube Sanbreren en god Dag; ad. 
se fâcher tout —. blive alvorligt vred. 

Rouge, m. rød Farve, bet Robe; 
rød Sminfe; (H. n.) rodfodet Band: 
fugt; le — lui monte au visage, ban 
bliver ganfle rød i Sovebet; mettre 
du —, fminte fig. [des rouges-ailes. 

Rouge-aile, m. Viindrosſel; pl. 

Rougeâtre, a. rodagtig, rødlig. 

Rongesud, e, s. Én, fom par rod⸗ 
musſede Kinder; a. robmuéfet. 

Rouge-bord, m. brebfulbt Gas; 
pl. des rouges-bords. 


31” 


Rou. 


Rouge-george,m.(H.n)) Rodtjelt; pl. 
" des rouge-gorge. [rasin); pl. des-s- -s. 
Rouge-herbe,f.(Bot.) Boghvede(sar. 

Rougeole, f. Maslinger. 

Rouge-queue, m. (H.n ) Rodſtjert, 
blodhalet Bipfifert ; pl. des rouge- 
queue. [Knurfiſt (groudin). 

Rouget, m. (H.n.) Mulle (mulet); 

Rougette, f. (H. n.) Slags Glagers 
muus, flyvende Hund. 

Rouge-trogne, f. Druttenboltéfics, 
Brændeviingnæfe; pl.desrouge-trogue. 

Rougeur,f.Rodme; Rodhed; rød y let 
i Anſigtet (bruges i pl. fun i d. Betydn.). 

Rougi, e, p. rodfarvet, rodmet; 
de l’eau —e, Vand med nogle Draa: 
ber rød Biin i. 

Rougir, v. a. farve rød; gjøre 
gicende; v. n. blive rød; rødme af 
Unbfeelfe el. Sfam; - son eau, komme 
nogle Draater rød Biin i Bantet, 
man vil briffe; - ses mains de sang, 
beftænte fine Hænter med Blob; - le 
fer, gjøre Sernet gloende; les cerises 
rougissent déjà, Rirfebærrene begynde 
allerere at rødme; - de honte, rødme 
af Skam; faire - q., bringe En til 
at rodme, til at blive unbfelig, til at 
flamme fig. 

Rougissure, f. Kobberfarve. 

Roui, e, p. fom bar en flet Smag; 
m. sentir le -, fmage efter Karret, 
hvori Maden er tillavet. 

Rouille, f. Ruſt; Fugtighedsplet 
paa SGortinningen af Speile ; (Bot, 
og Agr.) Brand i Korn og beël. Plan: 
ter; fig. grov Uvidenhed. 

Rouiller, v. a. frembringe Ruſt, 
gjøre ruſten; fig. Move; v.n. og v. pr. 
blive ruften, ruftne; fig. ſſeves; Pes- 
prit se rouille dans Poisiveté, anden 
fløves i Lediggang. [farvet. 

Rouilleur, se, a. forrufien, ruft 

Rouillure, f. Ruſt; Rufipiet. 

Rouir, v.a. lægge Der el. Damp i 
Blod; v. n. ligge i Blod. [el. Samy. 


Rouissage, m. Udblodning af Sør | 9 


Roulade, f. Ruben ned ab (fu.); 
(Mas.) Tonelsb, Trille. 

Roulage, m. Rullen affteb, Let Rul: 
len; Varers Zransport til Bogns, 
Bognmanvébefordring; Sted, hvorfra 
Barer befortres, Befordringécomptoir. 

Roulaison, f. (Suc.) Arbeite ved Ud⸗ 
preéning af Sutferrør; Sogning af 
famme. 


484 


Rou. 


Roulent, e, a. fom ruller fet af: 
feb, fom er i Gang; chemin -, got, 
befvem Kjorevei; chaise -e, topjufet 
Cenfpændervogn; (Chir.) veine -e, 
Aare, fom ſtifter Plads, naar man 
fætter Fingeren paa famme; (Impr). 
presse —e, Presſe, fom er i Gang; 
(Mil.) feu —, Løbeild, vedvarende Mu: 
ſtetild; fig. un feu = de saillies, en 
Strøm af Bittigheber. 

Rouleau, m. Rulle, fammenrullet 
Tut; Valtſe; Rulleſtok; langantig 
Flaſte; (lmpr.) Srœvaitie, hvormed 
ormen fværtes: (H.n.) Baltfefnette; 
fig. être au bout de son —, være paa 
Bunden af fine Penge; bave udtomt 
alle fine Argumenter. 

Roulée, f. (Pé.) Slags Sifegarn, 
Lampretgarn; pop. Prygl. 

Roulement, m. Kullen; fig. Cm: 
verling i Embedsforretningers Beſty⸗ 
relfe; — d'yeux, Fordreining af Si 
nene; (Mus.) Tonelsb, Roulade; 
Hvirvel af Trommer. 

Rouler, v. a. rulle, trille; dreie, 
vinde; ſammenrulle; v.n. rulle, dreie 
fig om fig feln; fig. være i Overflod; 
flatte om; bave fit Ubfomme, flaae fig 
igjennem; ffifte med binanten t Beſtyrei⸗ 
fen af Forretninger; (Mar.) flingre; 
v. pr. vælte fig, boltre fig; — ane 
boule, trille en Kugle; - les yeux, 
fordrete Pinene; se — sur l'herbe, 
boltre fig i Grώfet; - un papier, rulle 
et Papir ſammen; pop. - carrosse, 
holde Deñe og Vogn, fig. — douce- 
ment sa vie, flaae fig igjennem, føre 
et jevnt, tarveligt Liv; - sa vie comme 
on peut, føre ct kummerligt Liv, ſlabe 
fig igjennem; — de grands projets dans 
la tête, beffjæftige fine Tanker meb 
flore Planer; faire - la presse, fœtte 
Presfen i Gang, udgive Bøger; il 
roule sur Por et l’argent, ban er mes 
get rig; l'argent roule dans cette mai- 
son, der er Overflob af Penge i dette 
uug; la conversation roule sur cette 
matière, Samtalen breier fig om benne 
Materie; tout roule sur lai, Alt be: 


roer paa ham, ban er Hovedhjulet; 


mille pensées différentes lui roulent 
dans la tête, tufinve forffiellige Tan: 
fer løbe ham om i Hovedet; il y a 
long-temps qu’il rome par le monde, 
ban bar i lang Tid flatfet om i Ber: 
ben; il n’a point de biens, mais il 


— — 





Rou. 


ne laisse pas de —, fan bar ingen For⸗ 
mne, men ban flaacr fig dog igſennem; 
il roule avec son ami, ban ſtifter i Ars 
beivet med fin Ben; le revenu de son 
emploirouleentre telle et telle somme, 
Subtœgten af hang Embede varierer 
mellem ben og den Œumma; prov. 
pierre qui roule n’amasse point de 
mousse, ben, fom idelig flafter om, 
bliver ifle rig; nous roulâmes toute 
fa nait, vi Hørte (om et SKb, vi fling- 
rede) hele Natten. 

Roulet, m. Rulleſtok. 

Roulette, f. lille Hiul, Trille; Has 
fardfpil med Rugle, Rouletſpil; — 
d’enfant, Gangvogn, Trillevogn; fig. 
cela va comme sur des roulettes, det 

ager fom om det var fmurt, let og 
efvemt. 

Rouleur,/#n.(H n.) Biinrantens Snu⸗ 
bebille; (Mar.) Stib, fom flingrer ftœrtt. 

Rouleuse, f. Larve, ſom fammen: 
vikler Bladene, hvori ben forvandler 
. Iftærft Com Fartoier) 

Rouleux, se, a. (Mar.) fom flingrer 

Roulier, m. Fragtmand. 

Roulier, ère, a. fom befares ifær 
af Fragtmænd (om Lanbebeie). 

Rouliére, f. Fragtmands Bloufe. 

Roulis, m. (Mar.) Glingren, Over: 
paling. [fabrifantere. 

Rouloir, m. Rulletræ bos Voxlys⸗ 

Roulon, m. Zrin i en Stige; (Men.) 
Tremme i et Gelœnber. [lige Amerita. 

Rounoir, m. (H.n.) Egern i det nord: 

Roupeau, m. (H. n.) Slags Seire. 

Roupie, f. Næfedryp; oftinbiff Guld: 
mynt 

Roupieux, se, a. fom Næfen dryp⸗ 
per paa; fygeligs bedrøvet; pop. p. u. 

Roupilier, v. n. flumre, blunde; 
bave Naſedryp; fa. [tif at blunde; fa. 

Roubpilleur, se, s. En, fom bar Sang 

Rouquet, m.(Ch.) Ramier, Sanbare. 

Roure, m. f. rouvre. [angle med. 

Roussaille, f. (Pé.) fille if tif at 

Roussard, m. rodagtig Sandſteens⸗ 
lag, fom findes i Sribtbjerge, 

Roussarde, f. (H.n.) Nilkarpe. 

Roussåtre, a. rodlig, rodagtig. 

Rousse, f. rodhaaret Fruentimmer. 

Rousseau, s. 0g a. m. rodhaaret 
Mennefle; (H. n ) Røvftjert (rouge- 
queue); Slags flor Rrabe. 

Rousselet,m. (Jard.)r#t©@utferpære; 
(Bot.) - marron, Slags Træfvamp. 


485 


Rou. 


Rousseline, /. (Jerd.) Slags Suk 
ferpære (rousselet). ' 

Rousserole, f. (H.n.) Slags Drosfel, 

Rousset, m. (H. n.) flumybalet 
Rœngurub el. Pungdyr (didelphe). 

Roussette, f. (H. n.) Slags flor 
oſtindiſt Flagermuus (rougette); Slags 
Haifiſt; lille Sjøgemoder. 

Rousseur, f. Rodhed; pl. Gregner, 
Sommerpletter. 

Roussi, m. brændt el. foeben Lugt; 
Nuslævder (cuir de Rsssie); cela sent 
le —, bet lugter foebent. 

Roussier #. fanbig Sernmine. 

Roussiller, v.a. brænde lidt, ſvide; 
gjøre rød. [fa. un - d”Arcadie, et fel. 

Roussin, m. ftært, underfætfig Hingſt; 

Roussir, v. a. gjøre rød, branfe; 
v. n. blive rød el. brandguul; blive 
brændt, ſvides. [terning. 

Rousture, f. (Mar.) Gurring, Sans 

Rout el. raout (engelff Ord; t'ubt.); 
m.talrigtAftenfelffab(cercle). [Stubtet. 

Routailler, v. a, (Ch.) drive Bilvtet i 

Route, f. Bei, Landevei; Reiſe⸗ 
routes Marfbroute, Marſchbeſtem⸗ 
melfe; Bane; fig. Fremgangsmaade; 
(Mar.) Gour$; être en —, være uns 
berteig; faire — ensemble, reife ſam⸗ 
men; faire —, feile fin Cours; faire 
fausse —, tage fcil nf Beien, figre en 
falk Cours, maffere fin Cours; fig. 
bruge en urigtig Fremgangsmaade 
for at naae fit Maal; prendre une 
bonne —, bruge de rette Midler, fom 
føre til Maalets à vau-de-route, loc. 
ad. over Hals og Hoved, i Uorden 
(om en Flugt; v.). 

Router, v. a vænne En til Noget 
(bruges fun i le part.; f. routiner). 

Routier, m. En, fom fjender alle 
Beie (v.); Conducteur el. Diligences 
fører (i Holland); fig. Mand, fom 
bar megen Erfaring, Hog og forfigtig 
Mand; (Mar.) Gamling af Kort og 
Angivelſe af Courfer, Belviisningsbog 
for Søfarende. [el. Courſen. 

Routier, ére, a. fom angiver Yeien 

Routine, f. Dvelfe, erhvervet ved 
lang Bane cel. Grfaring, gammel 
Bane, Sienbrian. 

Routiner, v. a. lære En Noget ved 
Ovelſe; v. pr. vænne fig til Noget 
ved gientagen Ovelſe; ffær i le part. 
il est -é à ce travail, han er meget 
gvet-i dette Arbeide. 


Rou. 


486 


Rud. 


Routinier, ère, s. og a. En, fom |  Rubéfer, v.a. (Méd.) giore Duben 
hum følger Bane el. gammel Sienbrian. | red. [Tudfegift; Slags giftig Turfe. 


Routoir, m. Sted, hvor Hamp el. 
Hør lægges i Blød. 


Rubette, f. Saft af en giftig Tudfe, 
Rubiacé, e, a. trapfarvet. 


Rouverin, a. m. (Mét) bruges Rubiacée, f. (Bot.) Rubiacee, Krap. 


fun € Ubtr. fer —, Jern, fom ex fuldt 
af Revner, fom Tet gaaer i Styfier, 
naar det fmebes. 

Rouvieux el. bebre roux-vieux, s. og 
a.m. (Vét.) Stab paa Heſtens Bringe 
nær ved Manken, fom foraarfagerDaares 
nes Affald; indgroet Stab bos Hunde. 

Rouvre ef. roure, m. (Bot.) Steeneg. 

Rouvrir, v.a. aabne igjen; fig. fors 
nye, oprippe; - la plaie de q., oprive 
paa Ry Ens Rummer. 

Roux, rousse, a. brandguul; rød: 
baaret; un homme -, en rodhaaret 
Mand; beurre -, branfet Smør ; 
vents — el. — vents, folde, tørre For⸗ 
aarsvinde; lune -sse, Aprilmaane. 

Roux, m. révhaaret Mand; brands 
rød Farve; branfet Smørfauce; (Bot) 
Slags Træfvamp. 

Royal, e. a, fongelig; fig. bei, prægs 
tig; prince -, Rronprinbé; aimanach 
-, Gtatécalenber; cour -e, Overap⸗ 
peflationgret; pl.mn. -yaux. 

Royale, f. Slags tyntt Lærred til 

cer; Slags Haloklade; forb. Rips 

æg (impériale, mouche). [tigt; œvelt. 

Royalement, ad. fongeligt; prœg: 

Royalisme, m. Kongens Parti; 
tongeligfinbet Tænfemaade; Pengivens 
hed for Rongebufet. 

Royaliste, m. Tilhænger af Konge⸗ 
bømmet; a. tongeligfinbet. redomme. 

Royaume, m. Kongerige; Rige, Her⸗ 

Royauté, f. Rongeværbigheb. 

Ra, m. lille Kanal, lille Vandgroft. 

Ruade, f. Heſtens Slagen bag ud; 
fig. og fa. uventet Uartigheb. [Rubin. 

Rubace el. rubacelle, f. Slags lys 

Ruban, m. Baand; (H. n.) - de 
mer, Baandfiſt; (Bot.) - d’eau, Baand: 
gres. [ubtrætfc Bor i tynde GStrimter. 

Rubaner, v.a. beflaae med Baand; 

Rubanerie, f. Baandfabrik; Baand: 
handel. [Baandhandler, -ffe. 

Rubanier, ère, s. Baandvæver ; 

Rubanté, e, a. befat med Baand ; fa. 

Rubéfaction, f. (Méd.) rød Hidfig: 
ber i Huden, Hudredme. 

Rubéfiant, e, a. (Méd.) foraarfas 
gende Hudrodme; s. m. bibfenbe Mid⸗ 
del, fom foraarfager Hudrodme. 


Rubican, a.m. (om Defte) fom bar 
ffprængte hvide Haar, Riftelbaaret; 
s.m. Heſtes hvidſpœottede Farve. 

Rubicond, e, a. rød, fobberfarvet 
(bruges fun om Anfigtet); plats. 

Rubification, /. Frembringelfe af 
Rodme (f. rubéfaction). rufter. 

Rubigineux, se, a. ruſtet; fom let 

Rubin, m. (H.n.) ameritanff lue: 
fnapyer. [rødt Metalpræparat. 

Rubine, f. rød Solvmine; (Chi.) 

Rabis,m. Rubin; fig. rød Finne i An: 
figtet (pop.); (H.n.) Slags Colibri; - 
balsis, blodrod Rubin ; - spinelle, guufs 
rød Rubin; - vermeille, ſtarlagenred 
Rubin; fa. faire - sur l’ongle, vrifte 
Glasfet ud tif ben fibfte Draabe; faire 
payer - sur l’ongle, lade En betale 
til den ſidſte Stilling, Intet eftergive. 

Rubricaire, m. Œn, fem fjender alle 
gorffrifter i Bonnebogen el. alle Un: 
berafvelinger af et Sfrift; fa. Ben af 
fmaalige Sormaliteter. 

Rubrique, f. Slags rød Ford, Rott: 
kridt; Stedet, hvorfra en Avisefterret: 
ning mebbeles; (Impr.) rødt Blot, 
hvormed Overførifter forb. trykkedes; 
fig. og fa. gammelbags Methode; fif, 
Omfvøb, Fif; pl. Overffrifter i Lovbe⸗ 
ger; Soritrifterinvebolbte iBønnebogen. 

Ruche, f. Bikube; (an.) Forgaard 
i Hsregangen; (Cout.) pibet Sirat el. 
Rouleau paa en Fruentimmerkappe el. 
Dalstrave: châtrer une —, borttage 
Honning og Bor af en Bifube; fig. 
fâcher une -, paabrage fig mange 
fmaa Fiender. 

Ruché, e, p. forfpnet med Ruleauer, 
pibet (om Gruentimmerppnt). 

Rucher, m. Sted, hvor der fintes 
Bifuber. [Rulcauer. 

Rucher, v. a. (Cout.) forføne med 

Rudånier, ère, a. barf? i 
beauté ère, Skjonhed, fom bider Alle 
fort af;-pop. v. inus. 

Rude, a. fnubret, ufevn; fram, bis 
bende (om Smagen); vanffelig; træt: 
tende; fig. raa, plump; barſt, fraftøs 
bende; fireng; haard; bœftig, vold⸗ 
fon, farfig; peau -, ujevn, ffruppet 
Dub; il ala main —, pan faren tung el. 


n Zale; 





Rud. 


487 


Rui. 


haard Haand; fig. hiver -, fireng Vin: | a pignon sur rue, ban eier fit eget 


ter; des mœurs -3, raae, piumpe 
Særer; une — attaque, et bœftigt An: 
areb; avoir la voix —, bave en barft 
Stemme; il est — aux pauvres gens, 
ban er haard imod de Fattige; les 
temps sont-s, Tiderne cre befværlige ; 
un — coup, et baartt Stød; une - 
tentation, en fvær Friftelfes la règle 
de ces religieux est —, biéfe Muntes 
Riofterregci ér fireng; un — adver- 
saire, en farlig (iron.) Mobflanber; 
— joueur, ct Dennefle, ter ikke er godt 
at give fig i Kaſt met. 

Rudement, ad. paa en haard el. 
barff Maade; firengt, haftigt; volbs 
fomt; aller - en besogne, arbeide med 
flor Iver; ufortrødent; uven Ophold; 
ilyva-, ban gaaer alvorligt tilværts ; 
fa. manger, boire —, fpife, drikke dygtigt. 

Rudenté,p.0g a. (Arch. fmyttet med 
ſmalle Stænger (paa Foden af Søiler). 

Rudenter, v. a. (Arch.) anbringe 
paa goden. af Soiler Ornamenter i 
Form af Stænger el. indflettede Toug. 

Rudenture, f. (Arch.) Soileorna⸗ 
ment i Form af Stænger el Toug. 

Rudéral, e, a. borenbe paa gamle 
Bygninger el. Ruiner; pl. m. -raux. 

Rudération, f. (Arch.)grovt Muurar: 
beide med Muurgruus el. flet Materiale ; 


p. u. 
Rudesse,f.Ujevnfed; Hvashedz Barff: 
bed; fig. Raabeb, Plumhed; Haard⸗ 
hed, Strenghed; pl. haarde Ord; haard 
og fireng Behandling; raa Opforſel. 

Rudiaire, #. (Ant.) Gladiator, fom 
havde erholdt en Xreskaarde og var 
bleven Borger. 

Rudiment, m. Bog indeholdende 
Begyndelſesgrundene af ben latinffe 
Sproglæere; pl. førfte Grunde af en 
Runft el. Videnſtab; Grundtræt af 
Organernes Dannelfe; fig. og fa. il 
est encvure au -, ban er endnu en Re: 
aynter i fit Fag. (tale. 

Rudoiement, #. haard, barft Til⸗ 

Rudoyer, v.a. tiltale En i en barit 
Tone, overfufe En ; (Man.) bruge flærtt 
Sporen ef. Pidſten. 

Rue, f. Gade; fa. être fou à cou- 
rir les -S, være meget naragtig, taa- 
belig; vieux comme les -s, meget 
gammel; cette nouvelle court les -s, 
les -s en sont pavées, benne Rybeb er 
almindelig ubbrevt, Henbt af Alle; il 


Huus, ban far fafte Eiendomme; (Bot.) 
Rube, Rutacee. 

Ruelle, f. Stræde, lille Gate; Hunt 
mellem Sengen og Væggen; fig. og 
fa. il passe sa vie dans les -s, ban 
holder meget af Damefelflab (v.). 

Rueller, v. a. (Agr.) fun i Udtr. 
- la vigne, anlægge en Fodſti el. et 
Vandløb gjennem en Viingaatd ved at 
hobe Jorden op om Viinſtokkene. 

Ruer, v. a. fafte med Magt, flænge; 
flade; v.n. fafte en Sten (v.); flane 
bag ud (om Defte); v. pr. ſiyrte fig 
over En; fafte fig over Noget; fa. 
- de grands coups å tort et å travers, 
uddele vældige Slag til alle Sider; 
les plus grands coups sont -és, bet 
Banfteligfte cr overftaaet (v.); - en 
vache, flaae ud med Forbenene. 

Rueur, se, s. Seft, fom flaacr bagud. 

Rufien,m.ubfbatende Dennefte; Rufs 
fer (v). [horttage Biinfteen af Tænderne. 

Rugine, f. (Dent.) Rebflab tif at 

Ruginer, v. a. (Dent.) renſe Tœns 
berne for Viinſteen. [geren o.besl.Dyr). 

Rugir, v. n. brøle (om Løven, Zi: 

Rugissant, e, a, brolenbe. 

Rugissement, m. Brol. 

Rugosité, f. (Bot.) Rynkethed. 

Rugueux, se, a. (Bot ) rynfet. 

Ruilée, f. (Mac.) Gibstant, hvor⸗ 
med Œagfeen forenes med Muren el. 
med Tagvinduer. 

Ruine, f. Dvelæggelfe, Tilintetgjøs 
relfe; Undergang; fig. Tab af Eien⸗ 
bom, af re og Anfeelfe; Aarſag i 
en Prelæagelfe, Aotbervelfs: pl. Rui⸗ 
ner, Levninger af en ødelagt Bygning ; 
fig. battre q. en —, tilintetgjøre alle 
Ens Argumenter, flaae En af Marten; 
s'élever sur les ruines d'uu autre, Hæve 
fig paa en Andens Undergang. 

Ruiner, v. a. nedrive, omſtyrte, til 
intetgjøre, ødelægge; fig. være Aar: 
fag i Eng Undergang; v. pr. falde 
ſammen, forfalde; fig. gane til Grunde, 
øvelægge fig; cette affaire Pa -é de 
réputation, benne Sag bar tilintets 
gjort hang gobe Ravn og Rygte; ål 
se ruine en folles emplettes, ban pbes 
lægger fig ved taabclige Indkjob. 

Ruineux, se, a. faldefærdig, truende 
meb at flyrte fammen: fig. sbelæg: 
gente, forbærveligs fig. bâtir sur des 
fondements —, bygge fit Saab paa Sand. 


Rui. 


Rainure, £ (Charp.) Fure, hugget 
i Bjælfer for at forene ſamme med 
Muurarbeide. 

Ruisseau, m. Bat; Rende, Rende⸗ 
fcen; fig. Strøm; fig. cette nou- 
velle est ramassée dans le -, benne 
Nphed er ben‘et fra Gaden, bar et 
{avt Ubfpring; elle traîne dans le -, 
ben er forflibt, afminbelig befjendt ; 
des -x de larmes, Stromme af Taa: 
rer; f. rivière. [orpppenbe. 

Ruisselant, e, a. rigfenbe, rindende ; 

Ruisseler, v.n. rigle, rinde; dryppe. 

Rum, m. f. rhum.  [Rompas. 
. Rumb (ubt. romb), m. Binbftreg i 

Rumen (en ubt.ène), m. (An.) førfte 
Mave hos de brøvtyggende Dyr. 

Rumeur, f. almindelig Murren; 
pludfeligt Ubbrud af Misfornoielſe; op: 
rørt Gjæring, Uro; forvirret Larm; 
almindelig Mening el. Mistante imod 
En; vexciter de la —, flifte Uro. 

Ruminant, e, a drevtyggende; s.pl. 
drortyggende Dyr. 

Rumination, f. Drøvtygning. 

Ruminer, v.a. og n. tygge Drøv; 
fig. noie overveie, drøfte. 

Runcaire, m. Salbenfer, Meblem 
af en Religionsſect, der holdt fine For: 
famlinger i Skove. 

Runciné, e, a. (Bot.) hovldannet. 

Runes el. rhunes, f.pl. Runer. 

Runique, a. lettres ef. caractères -s, 
Runeftrift. 

Runographie, f. Runebeftrivelfe. 

Ruption, f. Afbryvelfe. 

Ruptoire, m. (Méd.}etfenbe Middel. 

Rupture, f. Opbrydelfe; Rift i Toi; 
Brok; fig. Brud; Ophavelſe; (Peint.) 
Farvernes Brydning el. Blanding ; la 
- d'une porte, Opbrydelfe af en Dør; 
la - d’une veine, Opfpringen af en 
Aare; la = d’un os, et Beenbrud; la 
- de la paix, Brud paa Freden; la 
du mariage, Ophævelfe af Xgteſtabet. 

Rural, e, a. henhørende til Landvæfe: 
net; fanbif ; l'économie =e, Lanboeco: 
nomi; la vie -e, Lanblivets plm.-raus. 

Ruse, f. Lift, Snedighed; pl. Ræns 
fer, Kneb; (Ch.) ct jaget Dyrs Omveie. 

Rusé, e, p. liftig, fnebig, ſnu, ræns 
fefulb; fa. c’est un - compère, tet 
er er en fnu Karl, et ſnedigt Men: 
neſte; s. lifigt, rænfefuldt Mennefte. 

Ruser, v.n. bruge Lift, anvende Kunſt⸗ 
greb; (Ch.) tage en Omvei for at uffe 


188 


Sab. 


Hundene. [vet rusſiſte Sprog; a.ruéitit. 
Russe, s. Rusfer, Rusſerinde; sm. 
Russie, f. Rusland. 

Rustaud, e, s. Bondeknold, Bonde: 
tøs; a. plump, udannet, bonbeagtig. 
Rustauderie, f. Plumphed, Bonde: 
væfen; fa. [hed, Raaber. 
Rusticité, f. Plumphed, Woannet: 
Rustique, a. landlig; vild, udyrket; 
fig. raa, udannet, uſſeben; (Arch.) 
l'ordre - ef. le -, den ftinplefte (toſcanſte) 

Soileorden. [agtig el. udannet Maade. 

Rustiquement, ad. paa en raa, bonde: 


Rustiquer, v. a. (Arch.) give en 
Bygning et Udfeænde i Smag af den 
to 


canffe Orden; - des pierres, tib 
hugge Stene grovt. [s.m. Tolper. 

Rustre, a. plump, tsølperagtig ; 

Rut (t udt), m. (Ch.) Brunt; 
Brunſttid. 

Rutacée, f. (Bot) Rutacee (rue). 

Rutèle, f. (H.n.) Slags Torbif. 

Rutilant, e, a. (Chi. rødlig. 

Ryptique, a. (Méd.) renfente; m. 
renfende Middel. 

S. 


S, m. dette Bogſtav føles, ſom Bel: 
lydsbogſtav, tif 2ben Perfon i Œutelt. i 
Pimpératif af be Berber, fom i denne 
Perſon endes paa et flumt e, naar der: 
efter følger Pron. en el. y: manges-en 
la moitié, ſpiis Halvdelen deraf; 


touches-y, rør derved; fig. og fa 
faire des S, flingre fra ben ene Gite | 


til ben anden (om en Bcrufet). 
Sa, a. pr. f. fin, den, dets; f. son. 
Sabah, m. Daggry hos Tyrkerne. 
Sabaïsme, m. !. sabéisme, 


Sabbat, m. Jødernes Sabat, ten 
: | fibfte Da 


i Ugen; Hexenes natlige 
Sammenkomſt, Hexedands; fig. og fa. 
flor, forvirret Stoi; Skrigen, Skjcen⸗ 
den; sa femme lui fera un beau -, 
hang Kone vil ringe for fang Oren, 
holde et fyndigt Suus med fam. 

Sabbataire, a. helligholdende Sa: 
baten; s. m. ſchismatiſt Jode. 

Sabbatine, f. philoſophiſt Diſputeer⸗ 
ovelſe, ſom holdtes i Skolerne om Løs 
verdagen; fælles Aftensmaaltid Løs 
verdagaften. 

Sabbatique, a. i Udtr. année - 
Sabbataar, fom indtraf hvert fpvenbe 
Aar, og À hviltet Slaverne frigaves 
og Jorden hvilede. ” 





Sab. 489 


Sabbatiser, v n. overholde Sabbaten; | Begnens Fart ned ab en Bakke; lille 
p. u. [Sabbaten. | Babefar, dannet fom en Træffo; Biers 
Sabbatisme, m. Dverholdelfe af fiedlerfiolin; Slags fort Buur til Fjære 
Sabech(chubt.k),m (H.n.) Duebeg. | fræes Transport; (Cout.) Fruentimmer⸗ 
Sabéen, ne, s. Eabæer. MSrme med flere Rader Blonder; 
Sabéisme, sabaïsme el. sabisme, | (Impr.) Kasſe, hvori ubrugelige Skrif⸗ 
m. Ildtilbedernes Religion; Tilbedelſe tegn aflægges; (Men.) Redſtab til 
af Solen, Stjernerne og Ilden. [nier). orfærbigelfe af Karnisverk; (H. n.) 
Sabine, f. (Bot.) Sevenbom (savi- | Zopinefte; le - dort, Toppen breier 
Sable, m. Sand; Nyregruus; Zi! fig faa hurtigt, at ben fpnes ubevæs 
meglas; (Blas.) den forte arve, fom | gelig; prov. dormir comme un -, 
betegnes med Krydsſtreger; — de ra-|fove frygt, fom en Steen; il a du foin 
vine, Drivefand;, - mouvant, Giyve: | dans ses -s, (om en Bonde) ban bar 
fand; fig. il a du - dans les yeux, | Penge paa Kiſtebunden; elle a cassé 
ban cr févnig; bâtir sur le -, byggc | son -, hun bar forfpifrt fit gove Navn, 
fit Daab paa en frag Grund; (Mar.)| hun bar været uforfigtig. 
manger son —, vende fit Simeglaë,| Saboter, v.n. gføre farm med fine 
før det er urløbet. Træffo; fpille Top; v. a. valfe Klæde 


Sac. 


Sablé, e, p. belagt el. beftrøet med 
Sand; chemin -, Gantvei, fontaine 
€, Baubrenfemaftine. 

Sabler, v. a. beftrøe med Gant; 
fa. uvbrifte à een Slurk; - un verre 
de vin, tømme et Glas Biin paa een 
Gang; (Rel.) - l'ouvrage, invbinde 
Bøger plumpt. 

Sableur, m. Arbeiber, fom danner 
Smelteformer i Sand; dygtig Drittes 
broder. 

Sableux, se, a. ſandig; fond -, 
Sandbund; farine -se, 
med Gant. 

Sablier, a. Sandmand, fom ud: 
fælger Sand; Timeglas; Sandhuus; 
(Bot) Slags lille amerifanff Zræ, 
pois Frugt fan bruges ſom Sanvhuué. 

Sablière, f. Sandgrav; (Charp.) 
langt Stytfe Træ, fom bruges til Fod: 
flyffe under Bielker. 

Sablon, m. fiint Sant. [Sand. 

Sablonner, v. a. ſture med fiint 

Sablonnette, f. (Verr.) Beholder, 
hvori det udvaſtede Sand opbevares 
over Smelteovnen. 

Sablonneux, se, a. ſandig. [mant. 

Sablonnier, m. Sandhandler, Sand: 

Sablonnière, f. Sandgrav; Sand: 
lifte; Sandudſalgerſte. 

Sabord, m. (Mar.) Gtyfyort. 

Saborder, v.n. (Mar.) gjore Huller i 
Bunben af et Skib for at jœnte famme. 

Sabot, m. FTræffo; Top til at 
lege med; Heſtehoo; Slags Toffel 
med Haleſtykke; Mesfingbeſlag paa 

odderne af et Bord el. en Kommode; 
ernbeflag paa Enden af Pæle, der 
nedrammes; Hiultvinge til at flandfe 


ect blandet 


med Sraffo. [gjør Stoi n'eb fine Træfto. 

Saboteur, m. Træffomager; En, fom 

Sabotier, m. Træffomager ; En, fom 
gaaer med Zræffo; CH. n.) Dyret i 

opfneffen. 

Sabotiére, f. Fruentimmer, fom gaaer 
med Træffo, el. fom handler med Træs 
flo; Træffodandé. — 

Sabouler, v. a. plage En, rive En 
fra ben ene Side til ben anden; fig. 
nebrive, titre, ubfffælte; pop. 

Sabrade, f. Nedſablen. 

Sabre, m. Sabel; Pallaff; remettre 
le —, ſtikke Sablen ind; coup de -, 
Sabelhug; coup de plat de —, Fugtel. 

Sabrenas, m. Fuſter. [fufle; pop. 

Sabrenasser el. sabrenauder, v. a. 

Sabrer, v. a. uddele Sabelhug, nede 
fable; fig. og fa. - une affaire, afs 
gjøre en Sug i Haft, uden at unbers 
foge famine. [berdache). 

Sabretache, f. Dufartaffe (ogſ. sa- 

Sabreur, #. en Rriger, fom bruger 
godt fin Sabel, fom hugger godt fra 
fig; fig. og fa. En, fom affærdiger Alt 
i ftor Haft (iv. Betydn. ogf. f. -se). 

Sabuleur, se, a. fuld af Sant, 
drivende med el. affættende Sand. . 

Saburral, e, a. (Méd.) hidrorende 
fra Forftoppelfe af Slim i Afforingés 
canalerne; pl. m. -raux. 

Saburre, f. (Méd.) Sliim { Afforings⸗ 
canalerne; (Mar.) Gruus til Baglaf. 

Sac, m. Sæt, Pofe; Randſel; 
Bodskjole; en Sags Aetſtyfter (sac 
de procès, hellere; les pièces, le dos- 
sier); en Stars Moplpbring ; fig. og 
pop. Mave; (Chir.) Samling af Mas 
terie om en Byld; - de nait, Reife: 


Sac. 


pofe ff ft Nattei; — à ouvrege, Sy: 
poſe; - àterre, @aubfot til hurtig An: 
lægning af @tanbfer; — à vin, Druk— 
fenboit; un cul-de-sac, en lille Gade, 
fom er luffet i ben ene Ende; fig. og 
fa. un homme de - et de corde, en 
Gaigenftrit, et flet Menneſte; mettre 
4. au —, ftoppe Munden paa En, fætte 
bam ud af Stand tif at foare paa 
hvad der inboenbes; vider son —, fige 
A hvad man veed om en Sag, ud: 
tømme fig; voir le fond du -, fee 
dybt i Tingen, giennemſtue Pemme: 
ligbcben; votre affaire est dans le —, 
Deres Sag er i god Gang; c’est la 
meilleure pièce de son —, bet er det, 
hvorved ban bevft naaer Maatet; avoir 
la tête dans un -, være uvidende 
om hvad ber foregaacr; tirer d’un - 
deux moutures, drage bobbelt Fordeel 
af en Gag; trousser son — el ses 
quilles, tage fin Bylt og gaae fin 
Wet; donner à q. son = et ses quilles, 
afffebige En, give En Reifepass se 
couvrir d'un - mouillé, benytte fig 
af en flau Undſtyldning; prov. il 
ne saurait Sortir d’un - que ce qui 
y est, man maa intet Klogt vente af 
en Tosſe, intet Godt af et flet Mens 
neffe; ne jugez pas sur Pétiquette du 
sac, fluer iffe unden pan Haarene. 
Saccade, f. ftœrtt Ryti Heſtetommen; 
bæftigt Stød el. Ryl; fig. droi Irette⸗ 
fættelfe; Sindsulighed; Uregelmasfig- 
Led i Stilen; par -s, loc. ad. ſtodeviis. 
Saccadé, e, p. ofte afbrudt; fig. 
uregelmæsfig; mouvements -s, bœf: 
tige og uregelmægfige Bevægelfer; style 
-, Stiil beftaaenbe af forte, ufammen: 
meénbængenbe Sœtninger, Tomme. 
Saccader, v. a. tyfte { Deftens 
Saccage,m.forfiyrrelfes Omrobning; 
uorbentiig fammenfafict Dynge (pop.). 
Saccagement, m. Plyndring. 
Saccager, v. a. plyndre; fa. vende 
op og ned paa Ar, bringe Aft i For⸗ 
figrrelfe. [fuftret; v.pr. blive futtret. 
Saccharifier (ch ubt. k), v. a. gjøre 
Saccrdoce, m. Prœftecmbebe, Prœftes 
værbigber, Præfterømme; Prœfteftantr; 
Prϖeftab. [-taux. 
Sacerdotal, e, a. prœftelig; pl. m. 
Sachée, f. Gatfuir. [ensacher. 
Sacher, va. putte {en Sæf; bedre: 


Sachet,m.lille Sæt, Pofe; Kryderpoſe. | Offer 


Sacoche, f. Reiſetaſte, Courreertaſte 


49 . 


Sae. 


til at henge foran Sadelbuen; Penge: 
pofe; Pengene £ ſamme.  [Gefims. 

Sacome, m. (Arch.) fremftaaente 

Sacquage, m. Afgift af hver Sæt 
Salt, Korn 0. besl., der bragtes til 
Torvs; v. 

Sacquatier, m. Betjent, fom havede 
Afgift af bver Sæf Salt el. Korn, der 
bragtes til Torvg; Vognmand, fom 
tiører med Kulfætte. 

Sacquier, m, (Mar.) Havnebetient, 
ſom beførger Sæffe med Salt, Korn 
o.desl. Barer looſede el. ladede ombord. 

Sacraire, m. (Anc.) Familiekapel, 
Bedehuus. 

Sacramentaire, m, Tilbænger af en 
proteftantiff ect, der bar afvigende 
Meninger om Sacramenterne; Sacra: 
mentbog om Uddeling af Sacramen 
terne og den bermeb forbundne &irtes 
tjenefte. 

Sacramental, e, el. Sacramentel, le, 
a. angaarnbe Gacramentets pl. m. 
taux, -tels. [ntent. 

Sacrameutalement, ad. fom Gacras 

Sacre, m. Galving, Kroning; Bifpe 
indvielfe; (Fauc.) Hun⸗Falk; (art) 
forb. tipunbig Kanon. 

Sacré, e, p. og a. hellig; ufrænfe 
lig; ærværdig; afſtyelig, forbandet; 
les livres -s, be hellige Bøger, det 
gamie og nye Teftament; les ordres 
=, Dræfeembebet Diaron: og Under: 
diaconembedet; le - collège, Garbi 
nalcollegiet, ce - vilain, denne afffpe 
lige Gnier; fig. avoir le feu —, pate 
ben hellige Sd, Genie; (Méd.} le feu 
-, Slags Rofenfeber, le mal —, den 
fafbente Syge; ... 8. m. bet Hellige 
(modf. le profane). 

Sacrement, m. Sacrawent; Gifters 
maal (plais.); le saint —, ben hellige 
Rabvere, Hoſtien; le saint — de l’au- 
tel, Softieæffen, Monfirantfen: s’ap- 
procher des -s, ffrifté og gaae til Ab 
ters; fréquenter les -s, gade ofte til 
Communion; fa. og plais. il n'aime pas 
le —, ban holder iffe af Giftermaal. 

Sacrer, ». a. indvie, faltes v. n. 
bande, fværge, tage Guds Navn for: 
fængeligt; fa. 

Sacret, m. (Fauc.) Hanfalk (f. sa- 
cre); (Art.) Slags gammel Rnnon. 

Sacrifiable, a. ſom fan tjene tif 

. | (-inde, 
Sacrificateur, trice, s. Offerpræſt; 








Sac. 


Sacrificatoire, a. henhorende HI Of 
fertjeneften. [Offerpræfteværdighed. 

Sacrificature, f. Offerpræfteembede, 

Sacrifice, m. Offring; Offer; fig. 
Opoffrelſe; offrir qc. en —, bringe Ro- 
get til Offer, — de louanges, Tatte- 
offer; faire à q. le - de ce qu’on a de 
plus cher, offre En vet Kjærefte, man 
har; prov. obéissance vaut mieu que 
—, Lydighed er Gud bebageligere end 
Offer 


Sacrifier, v. a. offre; bringe En et 
Offer; fig. opoffre, anvende, hellige; 
v. pr. opoffre fig; — aux idoles, offre 
til Afguderne; — aux grâces, antage 
et behageligt Bæfen, ubtrytte fig med 
Smag; - au goût de son siècle, rette 
fig efter fit Aarbunbretes Smag; - 
ses intérêts à son ami, opoffre fin egen 
Snteresfe for fin Ben; j'ai tout -é 
pour vous, jeg bar berøvet mig Ait 
for Deres Skyid; — tout son temps 
à qe. bellige hele fin Tid til Roget; 
se - pour q., opoffre fig for En. 

Sacrilège, m. Banhelligelfe; Guds⸗ 
befvottelfe; Helllgdomsbrode; Guds: 
befpotter; Kirkeraner; a. gurébefpot: 
telig, tanbellig, ugudelig. 

Sacrilègement, ad. paa en aubés 
beſpottelig Maade.  [ver, Praibans. 

Sacripant, m. Storpraler, ©try: 

Sacristain, m. Sacriſtan; Kirkebe⸗ 
tient, fom forger for hvad ber hører 
til Sacriftiet, Degn. 

Sacristaire, m. Sacriſtansembede; 
Kirkens el. Sacriſtiets Skatkammer. 

Sacristie, f. Sacrifti, Sted i Kir⸗ 
ken, hvor Alterkarrene, Mesſedragten 
o. desl. opbevares; hvad der giemmes 
i Sacrifttet; Snbtwgt for Mesfelæs: 
ninger, Forbonner 0. desl.; te ved Gas 
crifitet anfatte Betjente. 

Sacristine, f. Den, font i et Ron: 
neffofter bar Omforg for Alt hvad der 
hører til Sacriftiet. 

Sactum ef. os sacram (um udt. om), 
m. (An.) Selligbenet, ſidſte Rygboir: 
vel, fom ender Rygraben. 

Saducéens, m.pi. Gabucæerne. 

Saducéisme, 7». Gabucæernes Lære. 

Safran, m. Safran; (Mar.) le - 
du gouvernail, Sœlen af Roret, ben 
pocrfie Del af ſamme; - de l’étrave, 
Riæbning paa Forſtevns⸗Treet. 

Safrané, e, p. og a. fafranguuit; 
tillavet med Safran. 


491 


Sag. 


Safraner, v.a. farve el. tillade med 
Safran. [neffe; Fallitſpiſler; pep. v. 
Safranier, ère. s. ud felt, odelagt Mens 

Safranière, f. Safransplantage. 

Safre, m. blaa Farve af Kobolt, 
Mineralblaat; f. (Blas.) ung Soorn. 

Safre, a. graabig, forflugen (ifær 
om Børn og DE pop. 

Saga, f. (Myth.) Hiſtoriens Muſe 
i den norbiffe Mythologi; biftoriff Foss 
tælling af de gamle Nordboere. 

Sagace, a. ffarpfinbig. 

Sagacité, f. Starpfindighed. 

Sagaie, f. Kaſteſppy hos Regerne. 

Sage, a. Wiig, flog; forſtandig, fors 
nuftig; forfigtig; maatebolben; ærs 
bar, kydſt, bly; beffeben, artig; s. m. 
en viig Mand, en Hog Mand; il est 
plus heureux que —, ban har mere Lyfte 
end Forſtand; une réponse —, et klogt 
Svar; il a été — à ses dépens, af 
Stade er ban bleven klog (forfig: 
tig); c’est une femme =, det er et 
œrhart Fruentimmer; cet enfant est —, 
bette Barn er artigts il ne s’est pas 
emporté, il a été fort —, pan bar Îfte 
været baftig, ban bar været meget 
maabebolten; il est - comme une 
fille, ban er bly og beffeben fom en 
Pige; (Man) cheval -, en from Heſt; 
(Ch.) un chien -, en lydig Sunds 
prov. le plus - cède, ben Klogefte 
giver efter; le — des -s, den Alvife. 

Sage-femme, f. Jordemoder; pl. 
des sages-femmes. . 

Sagement, ad. viſeligen, klogeligen; 
forfigtigen; med Maadehold; arbart, 
beffedent; artigt. 

Sagesse, f. Biigrom, Klogſtab, For⸗ 
figtighed; Maadehold; Erbarhed; 
Beſtedenhed; Artighed, Larvillighed; 
se conduire avec —, opføre fig med 
Klogſtab; elle a beaucoup de —, fun 
befibber megen %Erbarbeb ; cet enfant a : 
dela, bette Barn er artigt og lervil⸗ 
ligt; le livre de la - el. blot la —, Viis⸗ 
dommensBog. [Bandar(fléche-d'eau). 

Sagette, f. (Bot.) Piilurt, Alismacee, 

Sagittaire, m. (Astr.) Sjernebillede, 
Ctytten; (CH. n.) Slags Rovfugl ; 
(Bot.) f. sagette. [plante, Gagogryn. 

Sagou, m. (Bot.) ago, Sago⸗ 

Sagouin, e, s. (H.n.) Sagouinabe ; 
fig. og fa. ureenligt, fmuvfigt Menneſte. 

Sagoutier, m. (Bot.) Sagoplante. 

Sagum (um ubt. om), m. (Anc.) 


Sai. 


tort militair Dragt (hos Romere, Per: 
fer og Galler). 

Saie, f. (Joa.) lille Rrabfeberite ; 
(Manu.) Slags tyndt ulbent @irs; 
(Anc.) ſ. sagum. 

Saignant, e, a. blødende; fig. la 
plaie est encore -e, Saaret er endnu 
friſt, Sorgen er ikke glemt; prov. 
bœuf -, mouton bélant, Ores og Ves 
betiob maae fun ſteges balvt. 

Saignée, f. Aarelabning; det ved 
Aareladningen berøvede Blob; Aare: 
ladningsſtedet paa Forarmen; fig. Af: 
ledningsgrav; c'est une grande — 
qu'on lui a faite, det er meget Blot, 
man bar berøvet ham; fig. det ér 
man e Benge, man bar flilt fam ver; 
CArt.) Brud pan Branbraret deb Mi: 
nefprængning. nez, Nafeblod. 

Saignement, m. Bløven; - de 

Saigner, v.a. aarclabe; aflede Band: 
bebolbninger; fig. ubpresfe Penge; 
(Bouch.) flagte; lade det tytte Blob 
løbe af Kjodet; v. n. bløde; v. pr. 
aarelade fig; fig. give af pderfte Evne, 

ribe fig ftærft an; -q. au nez, aare: 
ave En paa Næfen; - du nez, have 
Naſeblod; fig. fattes Mob, Beſtemt⸗ 
bed, blive bange; gade fra fit Ord; 
le cœur m'en saigne, det fmerter mig 
inderligt; la plaie saigne encore, Got: 
gen er endnu friffs il s'est -é pour 
sa fille, ban bar grebet fig flærft an 
for at udſtyre fin Datter. 

Saigncur, en. Læge, fom aarelaber, 
el. fom gjerne raader til at aarelade. 

Saigneux, se, a. biobig, blødende; 
bouf - de veau, endnu blødende Pals: 
ſtykte af en Kalv. [efter anden; p.u. 

Saignoter, v. a. aarelabe lidt, Tid 

Saillant, e, a. fremftaacube, frem: 
fpringente; fig. træffende, glimrende, 
udmærket; (Blas.) opreift ftaaenbe; 
une idée -e, en glimrende Sante; il 
p’a rien de -, ban befibber intet Ud: 
market. [fure ud. 

Sailler, v. a. (Mar.) bigfe ſtærkt, 

Saillie, f. Spring, Fart; fig. hid⸗ 
flat Udbrud, Opbruusning, hæftig Yt: 
ring; vittigt Indfald, træffende Bits 
tigbeb, glimrende Tanke; (Chir.) frem⸗ 
ſtaaende Udvcext, Knude; (Arch.) frem: 
ſpringende Udbygning, Fremragning; 
(Peint.) fremtrætende Effect; cet 
écrivain a d'heureuses -s, benne Skri⸗ 
bent bar heldige, træffende Indfald; 


492 


Sai. 


(Peint,) cette figure n’a pas assez de 
-, benne Figur træder iffe flerft not 
frem; doc. ad. par -s, fisbcviis. 

Saillir, v. n. fare frem, fpringe 
frem; fufe ud, fprudle (aïminbeligere: 
jaillir); (Arch.) flaae frem, rage frem, 
være fremipringenbe (i d. Betyen. fun 
i ben Sie Perf. i Œnfelt. og Sleert.); 
(Peint,) være flærft ubbævet, træde 
ſterkt frem; v.a. bedætte, beffele. 

Sain, e, a. fund, friff; uſtadt, ufor⸗ 
bœrvet; velgjørende for Helbreden; fig. 
rigtig, fordomsfri; - de corps et d’es- 
prit, fund paa Legeme og Sjæl; re- 
venir - et sauf, fomme band og frif 
tilbage, flippe uffadt fra en Fare; les 
marchandises sont arrivées saines et 
sauves, Barerne ere anfomne hele og 
holdne; ubeffabigebe; il a le jugement 
-, ban bar et funbt Omdømme; la 
-e critique, ben ſtionſomme Gritif; 
une -e doctrine, en orthodox, meb Kir⸗ 
tens Gruudbiætminger overeensſtem⸗ 
menbe£ære.[bertræ (bois gentil,garou). 

Sainbois, m. (Bot) Rielberbals, Pe⸗ 

Saindoux, m. Cvinefibt. | 

Sainement, ad. funbt; fig. fornufs 
tigt, rigtigt; juger — de qe. dømme 
rigtigt, med ſundt Blik om Noget. 

Saineté, f. fund Tilſtand; fig. la - 
du jugement, Ombemmets Rigtigher. 

Sainfoin, m. (Bot.) Œfparfette, for: 
trinlig Soberplante. 

Saint, e, a. hellig; gudfrygtig; œr 
værdig, ufortræntelig; belliget Gud el. 
tjenende til gubeligt Brug; la —e vierge, 
ben bellige Jomfru; la —e famille, 
Marie, Sefus og Joſeph; Maleri fore: 
ftillende Maria med Barnet og Joſeph; 
un = homme, et gi tigt Mens 
nefle; histoire -e, irfebtftorien; la 
terre -e, Palæfiina; en terre -e, i 
Kirkejord; l’année -e, Subelaaret; la 
semaine —e, ben ftille Uge; jeudi -, 
Stjærtorådag; vendredi —, Langfre⸗ 
bag; la -e écriture, ben hellige Strift; 
la Saint-Jean, St. Sanébag; la Saint, 
Michel, Michelsdag; le — siège, Pas 
veftolen; le - office, Snavifitionen, 
le = empire, bet tybffe romerſte Rige; 
(Mar.) la -e barbe, Krudtkammeret; 
prov. employer toutes les herbes de 
la Saint-Jean pour réussir, bruge alle 
optæntelige Midler til at fætte Roget 
igjennem; c'est = Roch (ch ubt. k) 
et son chien, bet er to uabffillige Per: 


Sai. 


foner, fom aïtib følges ad; être dans 
la prison de = Crépin, have altfor 
fnœvert Fodtøj; ....s.m. Helgen; le 
- des Saints, bet Allerbelliafte af Ta: 
bernafict; le - du jour, Dagens Af: 
gud; prov. c’est un pauvre -, c'est 
un — qui ne guérit de rien, det er en 
usſel Stakkel, fom itte fan være til 
nogen Sjælp; il ne sait à quel - se 
vouer, ban veed iffe mere hvad ban 
flat gribe til; il vaut mieux s'adresser 
à Dieu qu’à ses -s, bet er bedre at 
gaae lige til Berren end til hans Fje: 
nere; selon le -, l’encens, fom Der: 
ren er, faa maa Wren være; à chaque 
- sa chandelte, for at fætte en Sag 
igjennem, maa Ingen forbigaaes, fom 
fan have Hub flydeli paa ſamme; pré- 
cher pour son -, roſe Œn af egen: 
nyttige Grunde. 

Saint-Augustin, m. (Impr.) Gfrift, 
ſtorre end den faafalbte Cicero. 

Saintement, ad. i et helligt Levnet, 
gubfrygtigen. 

Saiate-nitouche, f. f. nitouche. 

Sainteron, m En, ter lever fom 
en Helgen, lille Selgen; fa. p. u. 

Sainteté, f. Hellighed; Pavens Titel. 

Saint-germain, m. Slags ftor ſaft⸗ 
fuld Pære; pl. des saint-germain. 

Saïque, f. file grœff Koffardiſtib. 

+Saïs, mm. tyrkiſt el. arabiff Staldkarl. 

Saisi, e, s. ©fyloner, paa hvis Eten: 
domme der er lagt Beflag. 

Saisi, e, p. og a. grebet, bemagti⸗ 
get; fom der er lagt Beflag paa; fig. 
pluvfclig betaget (af en Sygdom el. 
en Folelſe); befpmret, bedrøvet; = de 
joie, grebet af Glæde; - d’une ma- 
ladie, overfaldet af en Sygdom ; j'en 
ai le cœurtout-, mit Hjerte er ganſte 
bebrgvet derover; - du vol, greven i 
Befivoelfe af det Stiaaine. 

Saisie, f. Beflag; - -exécution, - 
mobilière, Ubpantning af Sfylonerens 
Bobave; —-arrêt, Beflag paa Varer 
el. Penge, fom Sfploneren bar be: 
roenbe hos en Tredie; — - brandon, 
Uopantning i Rorn ef. Frugt, fom endnu 
itte er indhoſtet; — - gagerie, Beflag 
paa en Leiers el. Gorpagters Bobave 
og Afgrode; - immobilière Udpantning 
af Spibnerens urorlige Eiendomme. 

Saisine, f. (Féo.) Tagen i Beſiddelſe 
af en urerlig Œienbom el. af en Arv; nu: 
retmæsfig Beſiddelſe af en Arv; (Mar.) 


493 


Gaarding, Rebtil atfurreRoget faſt med. 


æ 


Sal. 


Saisir, v.a. gribe, tage fat pan; fig. 
let fatte, forſtaae; benytte; overfaire 
Com pfubfelige, bæftige Fornemmelſer); 
(Jur.) lægge Beflag paa; bemægtige 
fig ved Rettens Midler; v. pr. tage 
plubfeligen, bemægtige fig: - q. par 
le bras, gribe En fat ved Armen; - 
l’occasion favorable, gribe el. benytte 
deu gunftige Leilighed; il saisittout d’un 
coup tout ce qu’on lui dit, ban fats 
ter firax Alt poab man figer fam; le 
froid Pa —, Kulden bar overfaldet, 
betaget fam; il fut -i de peur, ban 
blev betagen af Angft; on s’est -i de 
lui, man bar bemægtiget fig hang 
Perfon. [lægges Beflag paa. 

Saisissable, a. (Prat.) fom der fan 

Saisissant, e, a. fom overfalder plub: 
feligen (om Kulden); (Prat.) fom lader 
lægge Beflag paa (ir. Betydn. ogf. s.). 

Saisissement, m. bœftig Betagen af 
Kulde; Beftyrtelfe, plubfelig Angſt; - 
de cœur, Hjertebeklemmelſe, Sierteangft. 

Saison, f. Aarstid; fig. rette Tid; 
Alter; la — nouvelle, foraaret; l’ar- 
riére- —, Efteraaret; la première - de 
la vie, Livets Baar (la belle -); la 
- deæfleurs, Blomſtertiden; faire ses 
provisions dans la -, gjøre Indkjob 
af Fornodenhedsartikler til ben rette 
div; cela n’est pas encore de —, bet 
er endnu ikke ben rette Tid dertil; ce 
que vous dites, est hors de —, hvad De 
figer, er ubetimeligt, pasſer ikke til 
io og Sted. 

Salade, f. Salat; Blanding af Prob 
og Biin tit at vederfvæge Heſte; Hjelm 
(v.); assaisonner la -, kryddre Galas 
ten; retourner, fatiguer la —, bearbeibe 
Galaten; fa. donner une - à q., give 
En en Srettefættelfe. 

Saladier, m. Galatfab, Safatfurv. 

Salage, m. Rebfaltning; Galt, fom 
dertilbruges ; forb.Saltafgift i Nantes. 

Salaire, m. Arbeibélon, Salar; fig. 
fortjent Befønning el. Straf (ffær i 
fidſte Betytn.). 

Salaison, f. Rebfaltning; Aarstid, 
hvori der nedſaltes; nebfaitet Kjød el. 
Gif, Saltemad.  [bin; tyrtiflf Dilfen. 

Salam, m. tofibar orientalſt Rus 

Salamalec, m. dybt Puf, fa. 

Salamandre, f. (H. n.) Salaman⸗ 
ber; — pierreuse, Asbeſt (v.); m. pl. 
Ildaander. Svale. 

Salangane, f. (H.n.) Soſpyale, iudiſt 

Salant,a.m.inbebolbende en Saſtlilde. 


Sal. 


Satariement, m. Lonning; p. «. 

Salarier, v, a. lønne, falarere. 

Saland, e, s. og a. finubfigt Mens 
neſte; urcenlig, ſmudſig. 

Sale, a. ureen, fnavfet, ſolet; fig. 
uanflænbig, ufæbelig, ſmudſig; gris —, 
fmubfig graa; son pinceau est —, pans 
Colorit er ifle reen; fig. des paroles 
8, fmubfige Ord; son cas est —, hang 
Sag er iffe-reen; (Mar.) vaisseau -, 
Skib, fom er begroet med Stjæl og 
Sliim; côte -, Klippekyſt. 

Salé, m. faltet Kiod; petit —, nylig 
faltet ungt Svinekjod. 

Salé, e, p. og a. ſaltet, indfaltet ; 
ſaltholdig, fattrig; fig. vittig, bibenbe ; 
dyrt; source -e, Saltkilde; épi- 
gramme -e, pifant, bidende Epigram; 
un propos, en fmubfig Jittring; c’est 
très —, det er meget pebret (dyrt). 

Salègre, m. Deig til Canarifugle 
tillavet med Dirfe, Hampefro og Salt; 
(Minér.) ureent Steenſalt. 

Salement, ad. ureenligt, fmuvbfiat. 

Salep, m. (Bot.) Saleprod; (Pharm.) 


ep. 
Saler, v. a. ſalte, nedſalte; fig. og 
pop. fælge til dyr Priis, opiirue; 
gjøre bidende, bitter; il sale bien ce 
qu'il vend, ban opffruer Prifen paa 
Mit, hvad ban bar at fælge. 
Salcron, m. Skaalen i et Saltfar. 
Saleté, f. Smuds, Ureenlighed; 
Snavs; fig. fmubfigt, uanftændigt 
Udtryk; Smudſighed, Uanſtæendighed; 
dire des -s, fortælle ſmudſige Hiftorier. 
Saleur, se, s. En, fom nevfalter 
Fodevare; Indſalter. [machie). 
Salicaire, f. (Bot.) Fredløs (lysi- 
Salicite, f. (Minér.) Steen med 
Sigurer, fom ligne Vidieblade. [frebs. 
Selicoque, f. (H. n.) Slags Sø: 
Salicor, m. (Bot.) Galting, Saft: 
urt, mineralſt Luvfait. 
Salicorne, f. (Bot.) f. f. salicor. 
Salien, #. (Anc.) Proft i Mars's 
Tempel hos de gamle Romere; a. pl. 
poémes -s, Digte til Mars's re. 
Salière, f. Saltkar; på. Fordybnin⸗ 
ger under Dinene paa gamle Defte; 
Fordybninger over Bryftet henimod 
Rravebenet hos Fruentimmer; prov. 
il quvre des yeux grands comme des 
-S, han gjør flore Dine. [blive til Salt. 
Salifiable, a. (Chi.) fom fan let 
Salification, f. (Chi.) Saltdannelſe. 


494 


Sal. 


SaliGier,v.a. (Chi.)omtanne til Saft. 

Saligaud, e, s. og a. ſvinſt, ureen: | 
ligt Menneſte; pop. 

Salignon, m. Saltklump. [(tribule). 

Saligot, m. (Bot.) Pignod, Zygophyl 

Salin, m. urcen Potaffe; Plante: 
ludſalt; Saltkasſe; Saline; (H. n.) 
Slags Brafen; (PE) ſtormaftet Fiſte- 
garn. [goût —, faltagtig Smag. 

Salin, e, a. faltagtig, faltholvig; 

Salinage, m. (Sal.) Tid, fom ut: 
fræres til at ubtræfte Galtet af Bandet. 

Salinateur, m. Saltſyder. | 

Saline, f. faltet Kjød el. Fiſt; Soft 
ſpderi, Saltvært; Saltkilde. | 

Salique, a. bruges fun i Ubtr. ter- 
res-s, Lante, fom ubbeelteg til Gran: 
ferne efter Galliens Erobring; la loi-, 
ben falifle Lov, fom ubelutfer ben kvin⸗ 
belige Arvefølge paa ben franffe Throne. 

Salir, v. a. tilſmudſe, tilføle; fig. 
plette, befuble, fværte; fylde med ſmud⸗ 
fige Fortællinger, med uſommelige Bil: 
lever; v. pr. blive tilfølet; tabe fin 
rene, friſte Farve; fig. vanære fig 
nebværbige fig; - la réputation de q. 
plette Eng gode Navn og Rygte; il 
s’est -i, han bar plettet fit Ravn, nets 
vordiget fig. 

Salissant, e, a. fon fmitter af; 
fom tager imod Smuds, fom let 
ſmudſes til. 

Salisson, f. fille fnatfet Pige; pop. 

Salissure, f. Snavs, Stænt; p. u. 

Salivaire, undertiden salival, e, a. 
henhørende til Sppyttekirtlerne; con- 
duits -s, Spyttefanaferne. 

Salivant, e, a. fremfafbenbe Spytte: 
udtømmelfer. cuur. 

Salivation, f. Spytteflod, Spptite⸗ 

Salive, f. Spyt. 

Saliver, v. n. udfafte meget Sppt. 

Salle, f. Sal; - basse, Sal i Stue: 
etagen; = haute, Sal i førfte Etage; 
- d'audience, de réception, Aubienté 
gemat; - des gardes, Bœrelfe tif Bag: 
ten i et fyrfteligt Palais; il est de -, 
ban bar Vagt paa Slottet; — des pas 
perdus, Forfal foran et Tribunal; - 
de danse, à danser, Danvfefal; - à 
manger, Spiſeſal; - d’arines el. d'es- 
crime, Fegteſal; tenir —, give offents 
lig Undervitsning i Fegtning el. Dands; 
- de spectacle, Stueſpilhuus; - de 
l'opéra, Operabuus ; la - d’un hôpi- 
tal, Gygefiue i et Hospital; - de ver | 














Sal. 


dure, - verte, Lovſal, aaben Plet om: 
givet af tætte, lovfulde Træer. 

Sallette, f.lille Sal; p.u. [Bands Lar. 

Salmarine, f. (H. n.) lille ferſt 

Salmigondis, m. Ragout af Rjot- 
{coninger; fig. og fa. blandet Tale 
om afleflags Ting; Bog, beſtagende af 
uſammenhængende ker. 

Salmis, m. Ragout af Levninger 
af forhen kogt Fuglevildt. 

Salmone, m. (H n.) Lar (saumon). 

Saloir, m. Kar til at gjemme Salt 
el. Saltmad i, Safttrug. 

Salon, m. flor Sal, Selffabsfal, 
fmutt decoreret Sal; Galeri i Louvre 
til aarlig Udſtilling af franfte Maleres 
og Billedhuggeres nyeſte Arbeider; ſelve 
Udſtillingen; fig. ifær i på. ben fine, 
elegante Verden. 

Salope, a. f. ſnavſet; s. f. uorbents 
ligt, ſnavſet Fruentimmer, Sloie; Fruen: 
timmer af flet Levnet. 

Salopement, ad. ureenligt, paa en 
ſnavſet, uordentlig Maade; p. u. 

Saloperie, /.Ureenlighed, Svinſthed; 
ſmudſig Tale; fa. [Vørng Klæver. 

Salopète, f. Bouferolle til at beffptte 

Salorge, m. Saltforraad. 

Salpétre, m. Salpeter; fa. faire 
peter le =, affyre mange Kanon: el. 
Gevarffud; tout pétri de —, fort for 
Hovedet, meget opfarenbe. 

Salpétrer,v.a. blande el. belægge med 
Salpeter; overtrætfe med Salpeter ; 
v.pr. blive til Salpeter. [terfabrifation. 

Salpétrerie, f. Salpeterhytte; Salpe⸗ 

Salpétrier, m. Galpcterfpber. 

Salpétriére, f. Salpeterhytte, Galpe: 
terfpteri;s Salpeterfabrikation; Afpl i 
Paris for gamle el. affinbige Fruentim⸗ 
mer. [Stinte, Trøfler, 0. desl. 

Salpicon, m. Ragout af Agurter, 

Salsepareille, f. (Bot.) Sarfaparil, 
henhørende til Ronvallernes (Gruppe. 

Salsifis, m. (Bot.) Slags Skorzo⸗ 
neer, Butfeffjæg. 

Saltation, f. (Anc.) Kunſt hos Ro: 
merne at efterligne alle Menneſtets 
Gebærder pg Bevægelfer; MPvelfe i 
Dandſen og Springen. ſſtriger; Bajas. 

Saltimbanque, m. Gjiogler; Marts 

Saluade, f. Hilſen med et But; v. 

Salubre, a. velgjørende for Sund: 
heden; air —, fund Luft. 

Salubrité, f. Gavnligheb for Sunds 
beben; offentlig Sundhedstilſtand. 


495 


4 
Sal. 


Saluer, v, a. hilſe; bevione fin Sr: 
bodighed; beſoge; falutere; proela⸗ 
mere, udraabe je vous salue, j'ai 
l'honneur de vous -, jeg bar ben re at 
hilfe Dem, Hoflighedsudtryk naar man 
mober Én, el. tager Afffeb; aller - q., 
gaae ben at aflægge En Beſog; Ves- 
pasien fut -é empercur de toute Par 
mée, V. blev udraabt tif Reifer af 
hele Armeen; - de l’épée, fafutere med 
Raarven; la mer salue la terre, Krigs⸗ 
flibe maae falutere, naar de gaae til 
Ankers foran en Feſtning. 

Salure, f. Salthed. 

Salut, m. Vel, Velfærd; Redning, 
Freiſe; Salighed; Hilſen; (Égl.) Afs 
tenbøn i ben catholſte Gudstjenefte ; 
le — public, bet offentlige Velfærd ; 
chercher son - dans la fuite, føge fin 
Redning i Flugten; (sans quoi) point 
de -, (uden det) bixiper Intet el. ops 
naacs Intet; le — éternel, ben coige 
Galigbed; faire (songer à) son -, 
førge for fin evige Frelſe; sans imagi- 
nation, point de - dans les arts, uden 
at befinde Snbbilbningéfraft, er ber 
ingen Lykke at baabe i de ffjønne uns 
fr; rendre le —, giengive en Diffen, 
befvare ſamme; refuser le -, iffe bes 
foarc en Dilfen; — et amitié! (ved 
Slutningen af et Brev) modtag min 
Silfen og Forfiffring om mit Benffab ; 
patrie du grand homme, =! Hil være 
ven ſtore Mands Fœdreland! le — de 
l'épée, Galuteren med Kaarden; -s 
de mer, Salutſtud fra et Skib; prov. 
à bon entendeur -! De forftaaer not 
boab der menes uden videre Forkla⸗ 
ring. frende, gavnlig. 

Salutaire, a. helbredenre', velgjøs 

Salutairement, ad. til Gavn for det 
legemlige el. aandelige Bel; gavnligt, 
nyttigt. 

Salutation, f. Hilſen; recevez mes 
-s respectueuses, mobtag min ærbøs 
bigfte Oilfen (ved Slutningen af ct 
Brev); la — angélique, Ave Maria. 

Salat-d’or, m. Guldmynt under 
Carl bd. Sjette i Krantrig. 

Salvage, m. (Mar.) i Udtr. droit 
de —, Bjergeløn for bond der reddes 
ver Skibbrud (v. nu: droit de sauve- 
tage). Iningsboie (bouée de sauvetage). 

Salvya-nos (s ubt.), m. (Mar.) Rede 

Salvatelle, f. (An.) Aare mellem ben 
lille Singer og Mellemfingeren. 


Sal, 


496 


San. 


Setvations, f.pl. (Prat. )férifttigt nb: | Sandale, f. Sandal, Munteflo; lille 


læg imod en Contraparté Beſtyldninger. 
Salve, f. Gevær: el. Kanonfalve 
enten til Pre for Nogen, el. til Be: 
vibnelfe af alm. Glævbe; Generalfalve ; 
flere paa famme Tid affprede Skud; 
une - d”applaudissements, et ſtort Ans 
tal forenede Bifaldsklap. [fru Maria. 
Salvé, m. catholft Betepfaime tit Jom⸗ 
Salveline, f. (H. n.) Slagé Lar. 
Salvia, f. (Bot.) Salvie. [brægne. 
Salvinie,f. (Bot.) Salviniacee, Ridſe⸗ 
Samare, f. (Bot.) Bingefrugt. 
Samaritain, e, s. og a. Gamarita: 
ner, —inde; ſamaritanſt. [Sambuftræ. 
Sambouc, m. (Bot.) vellugtenbe 
Sambuque, f. Gambuca, fiirſtrenget 
Inſtrument hos Debræcrne; Œlagé 
Stormfige (v). [Paaſteloverdag. 
Samedi, m. Løverdags — Saint, 
Samoïèdes, m. pl. Samojeder. 
Samoreux, m. (Mar.) langt, ſmalt 
eenmaſtet Flodſtib. ſſtrit (ogſ. hanscrit). 
Samscrit ef. sanscrit, e, a, og 3. San: 
Sant-benito, m. guul Kladning, ſem 
ve af Snavifitionen Fordvmte ifores. 
Sancir, v.n. (Mar.) fynte, ride uns 
ver til Anters i baardt Beir; fa. 
Sanctifiant, e, a. belligente [renbe. 
Sanctificateur, trice, a. helliggjø: 
Sanctification, f. Helliggjorelſe; la 
- des fêtes, Feſternes Helligholdelfe i 
Rirtens Aand. ſholde; bellige. 
Sanctifier, v. a. helliggjore; hellig⸗ 
Sanction, f. Stabfæftelfe, Antagelfe; 
Bifald; Straf el. Von, forbunden 
med en Lov; fongelig Ordre i geifts 
lige Anliggender (fun i Forbindelſe 
med pragmatique; f. db. Ord); rece- 
voir la —, erholde Starfæftelfe; don- 
ner sa - à qc., tildele Roget fit Bifald. 
Sanctionner, v. a. ftadfæfte, give 
Lovs Kraft; betræfte; bifalde. 
Sanctuaire, m. det Allerhelligſte (hos 
Seberne ; ogf. le Saint des Saints); 
Stedet i Rirfen, hvor Hoialteret bar 
labs; Sted, helliget Kunſter, Biden: 
aber 0. ſ. v; Helligdom; fig. vigtig 
Demmeligbeb; cette maison est le - 
de la vertu, dette Quus er Dybernes 
Diem; pénétrer dans le -, gjennem: 
lue mægtige Perfoners Hemmelighed: 
peser une ch. au poids du -, prove 
el. unberfoge Noget nsie, fambittig: 
hedsfuldt. LSanbeltre. 
Sandal el. bedre; santal, m. (Bot.) 


artoi { Levanten; (Bot.} franſt Korn: 
ort. [cætfet Snfect. 

Sandale, m. (H. n.) Slags vinge: 

Sandalie, f. (Jard.) Slagé Ferſten. 

Sandalier, m. ©fomager, fom fper* 
Sandaler; (Jard.) Slags Ferffentræ. 

Sandaraque, f. Sandrak, harpixag⸗ 
tig Subſtants, ſom bruges til Radere⸗ 
pulver; rebt Operment (orpiment). 

Sandix el. sandyx, f. brændt Bleg⸗ 
hvidt; m. Slags Mønn'e. 

Sang, m. Blod; Zemperament; 
Slagtſtab, Familie; Æt, Affom ; Race; 
se battre au premier -, buellere ind⸗ 
til En af Duellanterne er bleven faa: 
ret; mettre q. en —, fare En, faa 
at ban fvommer i fit Blod; il ya 
eu beaucoup de - répandu, ber er 
flydt meget Blob, man bar fegtet mc 
for Gorbittrelfe; mettre un pays à feu 
et à —, baœrje et Land med Ild og 
Sværd; se faire la guerre à feu et 
à =, ſtade hinanden paa alle muelige 
Maarer; laver son injure dans le -, 
hævne en tilfsiet Forncermelſe, ved at 
drabe Sornœrmeren; je donnerai le 
plus pur de mon -, jusqu’à la dernière 
goutte de mon -, jeg vilde ovpoffre 
det Bedſie, jeg cier, min ſidſte Blods⸗ 
braabe; sucer le - du peuple, s’en- 
graisser du - du peuple, ubfuge Kol: 
tet, berige fig paa dets Bekoſtning; 


cela calme le -, met du baume dans | 


le —, bet beroliger Blodet, miltner 


Temperamentet; cela fait faire du 
mauvais —, det ivriterer Sindet; le - 
jui bout dans les veines, Blodet fo: 
ger i hans Aarer; det er et fyrrigt 
bibfigt ungt Mennefte; suer — et eau, 
anfirœnge fig af alle Kræfter; uvftane 
meget; le = lui monte à la tête, Bic: 
bet fliger ham til Oovebet, ban er ner 
ved at blive vred; il a du — dans les 
veines, du - sous les ongles, au bout 
des ongles, han taaler ingen Fornar⸗ 
melfe, ban er fort for Hovedet; ban 
forfiaaer traftigen at tilbagevife For: 
nœrmelfen; être de noble =, være af 
adelig Byrb; prince du — Fyrſte af 
Blodet, af ben fongelige Familie; cela 
est dans le —, det ligger i Blodet, tet 
fører til Slægtffabet; c’est un beau 


-, bet er en Familie, ſom beftaaer af 


frifle og fmuffe Anfigter; le - est 
beau dans ce pays, Beboerne i dette 








Sen. 


Land ere | Almindelighed ſmukle o 
velffabte; bon - ne peut mentir, 1: 
fom af retfflafne Forældre vanfleg: 
ter ilke. 

Sang-de-dragon, m. (Bot.) Dra⸗ 
fœne; Drageblob, Slags bruunreb 
Harpix, fom utfipber af Stammen af 
denne Plante og bruges i Medicinen ; 
pl. des -s-de-dragon. 

Sang-froid, m. Koldblodighed; de 
---, loc. ad. med Koldblodighed, ro: 
ligt, uden Haftighed. 

Sanglade, f. Pidſteſlag. 

Sanglant, e, a. blodig, biobbeftæn: 
ket; fig. frœnfende, meget fornærme: 
lig; rencontre -e, blodig Træfning; 
morte -e, voldſom Død; sacrifice non 
-, Mesſeoffringen; une injure -e, en 
blodig Somærmetfe : une -€ satire, 
en bidende Satire, (Sadelgiorden. 

Sangle, f. Gjord; la - d’une selle, 

Sanglier, v.'a. omgjorte, fpœnte en 
Gjorb ; fig. avoir été -é, være bleven 
baarbt medtaget, flet? behandlet; cette 
femme se sangle trop, bette Fruen: 
timmer fnører fig altfor ſterkt; pop. 
= un coup de fouet, un soufflet, uds 


bele af al Kraft et Pibffeflag, et Dre 


gen. 

Sanglier, m. (H.o-»Bibfviin; - de 
mer, Marfvin; ——— la bière, 
au - le berbier, Saar af en Hijorts 
Horn er farligere end Saar af Vild: 
foinets Hugtander. ci pli; lille Rem. 

Sanglot, m. SQullen (bruges ifær 

Sangloter, v. n. hulke. [Ovptrætter. 

Sangsue, f. Igle; fig. Blobubfuger, 

Sanguificatif, ive, a. biorbannenbe. 

Sanguification, f. (Méd.) Rœringés 
faftens Dvergang til Blob; Blodets 
Tilberedelfe i Legemet. 

Sanguifier, v. a. (Méd.) ombanne 
til Blod; v. pr. blive til Blod. 

Sanguifique, a. (Méd.) ifom fan 
blive til Blod. 

Sangyin, e, blodrig; ſangvinſt; 
biobreb ; (An.) vaisseaux -s, Blodkar. 

Sanguinaire, a. blodtørfig, blod: 
gierrig; grufom. 

Sanguine, f. (Minér.) Blobfieen, 
rød Jernſteen; Rodkridt; røv Saépis; 
(Jard.) blobrod italienſt Pære. 

Sanguinole, f. (Jard.) biobrob er: 
ſten; blobreb Pære. 

Sanguinolent, e, a. blantet el. farvet 
med Blob; s.m. (H.n.) Slags Aborre. 


II. 


497 


San. 


Sanhédrin, m. Sanhedrin, bet ficre 
jodiſte Raad i Serufalem. 

Sanicle, f. (Bot.) Stjærmplante af 
Tpdernes Gruppe. [terie ft en Byld. 

Sanie, f. (Chir.) vantagtig Mas 

Sanieux, se, a. (Chir.) fyldt med 
vanbagtig Materie. 

Sanitaire, a. angaacnte den offents 
lige Sundhedstilſtand; lois -s, Sunds 
hedslove. 

Sanité, f. Sundhedstilſtand. 

Sans, pp. uden; - mentir, uden at 
fyve, fandt at fige; cela va — dire, 
det forflaaer fig af fig felb, det er 
ligefrem; sans que, conj. uden at 
(med le subjonctif) ; - cela, loc. conÿ. 
ellers, hvis iffe (sinon); Loc. ad. - 
doute, upaatvivleligen; - contredit, 
uimobfigeligen; - faute, ganffe ſikkert; 
- façon, uden Complimenter; - cesse, 
uophorligen. 

Sans-cœur, s. pop. hjerteloſt Mens 
neffe; Mennefte uden Xresfolelſe els 
Blufcerdighed; Døgenigt ; på. des sans- 
cæur. 

Sans-culotte, m Buxelos; Spotte⸗ 
navn paa Republifanerne under ben 
førfte franſte Republit; Navn, Terro⸗ 
rifterne felv antoge; pl. des sans- 
culotte. [Gfasfe. 

Sans-culotterie, f. Ganéculotternes 

Sans-culottide, f. Gangculottebag, 
en af be 5 Udfpldningsdage i ben nye 
franffe Calender, paa hvile ter holdtes 
Rationalfefte. 

Sans-culottisme, m. @angculotters 
neg Regiering el. Grundfætninger. 

Sans-dents, f. tanbiof gammelt 
Fruentimmer; pop. 

Sans-fleur, f. (Jard.)Figenæble (ogf. 
pomme-figue); pl. des sans-fleurs. 

Sansonnet, m. (H.n.) Ster; Slagé 
tie Makrel. 

Sans-peau, f. (Jard.) Sommerpære ; 
m.Commerpæretræ; pl. dessans-peau, 

Sans-prendre, m. Solo | Lhombre⸗ 
fpil; pl. des sans-prendre, 

Sans-tache, f. (H.n.) vid Slange 
uden mindſte Plet; Slags Lar; pl. 
des sans-tache. 

Santal, m. (Bot) indiſt Ganteltræ 
(f. sandal); Slags Gilfctoi. 

Santé, f. Sundhed; officier de —, 
underordnet Læge; service de -, be 
bos Kongen anfatte Læger; maison 
de =, Spgehuus for Peftbefængte ; 

32 


San. 


Ovarantainepune (ogſ. blot la -); 
billet de -, Sundhedspas; être en -, 
en bonne -, være ved Delbreb, nyde 
en god Helbred; n’avoir pas de -, 
have en flet Helbred; a. une - im- 
perturbable, insolente, une - de cro- 
cheteur, en Sernbeïbreb; porter la - 
de q., udbringe Ens Staal; à la -! 
à votre -! Deres Staal! 

Santoline, f. (Bot.) Slags Kamille; 
ogf. en Art Bynke (armoise). 

Santon, m. tyrtiff Munt. 

Sanve, f. (pot) vild Sennop. [Moft. 

Sapa, m. ty! logt Druefaft, Slags 

Sapajou, m. (H. n.) lille Abe med 
Snohale; fig. lille, flygt Menneffe. 

Sapan, m. (Bot) Slags japancfiff 
Farvetræ; (H. n.) fiirfodet Dyr ben: 
hørende til Gnaverne. . 

Sape, f. (Mil.) Unberminering, Un: 
dergravning; Lobegrav. 

Saper, v. a. underminere, under⸗ 
grave; fig. tilintetgjøre, omſtyrte. 

Sapeur, m. Sapeur, Minegraver ; 
Snfanterift, væbnet med Øre, fom 
gaaer i Spidſen af et Regiment. 

Saphéne, f. (An.) Rofenaaren (paa 
Foden). | 

Saphique, a. vers -, ſaphiſt Vers 
beflaaenve af 11 Stavelfer, opfundet 
af Sappho. . [fteen 

Saphir, m. (Minér.) Saphir (del: 

Saphirine, f. (Minér.) fapbirblaa 
Calcedon. [Smag (modf.insipide); p.u. 

Sapide, a. tom har en el. anden 

Sapidité, f. Ræringsmidlers Smag. 

Sapience, f. fun i Udtr. le pays de 
— Viisdommens Land, Rormanbiet; 
la S-, Viisdommensbog af, Salomo. 

Sapientiaux, s. m. pl. (Eer.) les 
livres —, Viüsdommens Bøger i det 
gamle Teftament. 

Sapin, m. (Bot.) Fyrretræ; prov. 
il sent le —, han lever iffe længe; pop. 
Hyrevogn.[Transportbaad af fyrretræ. 

Sapine, f. Fyrretrægbfælfe ; flor 

Sapinette, f. lille Musling paa Kjøs 
len af et Slib, der bar længe været 
til Soes. [FyrretrϾ. 

Sapiniére, f. Fyrreffov; Baad af 

Saponacé, e, a. (Méd.) fæbeagtig. 

Saponaire, f. (Bot) Sæbeurt (sa- 
vopnaire, savonnière ). 

Saponification, f. Ombannelfe til 
Sæbe, Sæbefabrifation. [Sœbe. 


498 


Sar, 


Saporifique, «. (Méd.) frembrin⸗ 
gende Smag; bavenbe Smag. [bone). 
Saquebute, f. Basbaſun (nu: trom- 
Sarabande, f. Slags alvorlig ſpanſt 
Dands, fom dandſes med Caftagnetter. 
Sarbacane, f. Blæferør, Puſteror; 
fig. parler par —, tale ved Hjælp af 
mellemværende Perfoner (v.). 
Sarbotière, f. Blik: el. Tinkar, hvori 
ber tillaves Sis. ſdende Bittigher. 
Sarcasme, m. bitter Spot, bis 
Sarcastique, a. fartaftiff, bidende. 
Sarcelle, f. (H. n.) Krikand. 
Sarche, f. bred Trærand paa et Sold. 
Sarclage, m. Lugning, Oprykning 
af Ukrud. 
Sarcler, v. a. luge; oprytfe Ukrud. 
Sarcleur, se, s. Luger, ugemant, 
Lugetone. 
Sarcloir, m. Lugekniv, Rpddehakke. 
Sarclure, f. opluget Ufrut. 
Sarcocèle, f. (Chir.) haard Svuln 
i Teſtiklerne. 
Sarcocolle, f. barpiragtig Plantes 
liim, Kjodliim, ſom forhen brugtes til 
Helbredelſe af Saar (ogſ. colle-chair). 
Sarcocollier, m. (Bot.) Plante af 
Sandlernes Gruppe, hvoraf ven fau 
kaldte Kjødliim erholdes. 
Sarco-épiplo@le, m. (Chir.) Kjod⸗ 


). netbrok med fiobagtig Udvært. 


Sarco-épiplomphale, m. (Chir.) 
Kjodnetbrok ved Navlen med Udvært. 

Sarcographie, f. Beſtrivelſe af Lem: 
merne og de fiebagtige Dele. 


Sarco-hydrocèle, m. (Chir.) Band 


kjodbrok med Svulſt i Teſtiklerne. 


Sarcologie, f. Lære om Kjodet og 


be tiovagtige Dele i Legemet. 
Sarcome, m. (Chir.) Kjødudvært 
(sarcose). [hœvelfe om Navlen. 
Sarcomphale, m. (Chir.) Kjod⸗ 
Sarcophage, m. Gtecnlifte, hvori 
be Gamle nedlagde te Liig, fom be 
itfe vilde brænde; nu: Sieenligkiſte, 
Pragtkiſte, Sarkoppag; (Méd) a. 
kjodetſende; m. fjøvætfende Middel. 
Sarcose, f. f.f. sarcome; Sygdom 
bogs OQvœget, beflaaenbe i Mavens 
Opfouifmen efter at bave bruffet. 
Sarcotique, a. (Méd.) fremffpnvente 
Kjødets Gfenudvært; m. Middel af 
en faaban Birtning. 
Sardine, f, (H. * Sardel, Brisling. 
Sardoine, f. (H. n.) Sardonyr; 


-Saponifier, v. a. (Chi.) ombaune til | balogiennemfigtig XEvetfteen. 





Sar. - 


Serdenien ef. sardonique, a. brus 
ges fun i Ubtr. ris —, fartoniff, for: 
ſtilt ef. ſpodſt Latter. [(dideiphe). 

Sarigue, m. (H. n.) Tungryr 

Sarmert, m. Biinranfe; pop. du 
jus de -, tin. [artede Planter. 

Sarmentacées, f. pl. (Bot.) rantes 

Sarmenteux, se, a. (Bot) ranke⸗ 
bœrenbé. 

Saronide, m. galliff Prœft, Barbe. 

Sarrasin,'e,s. @arafener, -inbe; m. 
Boghvede [Falvgitter tenSæfiningsport. 

Sarrasine, f.Garafcnerinte; (Fort.) 

Sarrau, m. vif Bonbetjortel, Rittel. 

Sarrette ef.serrette.f.(Bot.)Œngeffær. 

Sarriette, f. (Bot) Slags Merian. 

Sart,m. (Bot.) Slange Tang, Søgræg. 

Sartie, f. (Mar.) Bant paa Galeier. 

Sas, m. Haarſi; (Hydr.) Basfin 
til ct Slufefalb: prov. passer une ch. 
au gros —, giennemgaae en Ting over: 
fladiſt. [amerikanſt Saurbærtræ. 

Sassafras, m. (Bot.) Sasſafrastræ, 

Sasse, f. (Mar.) Huulſtool til at 
sfe Bandet ud af fmaa Fartoier, Dfes 
fop (escope). 

Sassenage, m. Oft fra Gasfenage 
i Nærheden af Grenoble; pierre de -, 
Krebsoie, en lille lintfebannet Steen 
til at renfe Diet. 

Sasser, v. a. fie, figte; fig. og fa. 
- et resasser, noie underſoge, brøfte. 

Sasset, m. lille Saarfigte. 

Sassoire, f. (Charr.) forfipfie af 
en Bogn til at vende famme. 

Satan, m. Djavel; renoncer à -, 
forfage Djævelen; un orgueil de -, 
en overbreven Stolthed. 

Satané, e, a. bixvleblæntt; pop. 
ce — drôle, benne forbifirebe Gfiælm. 

Satanique, a. fatanft, djcvelſt. 

Satellitte,m.tæbnet Drabant; (Astr.) 
Biplanet; a. (An.) veines-s, Biaarer. 

Satiété, f. Mother, Overmæthed ; 
fig. Bæmmelfe; répéter qe. jusqu’à -, 
gientage Noget indtil Bœmmelfe. 

Satin, m. Atlaſt; peau douce comme 
un (du) =, Pub blod fom Atlaſt. 

Satinade, f. Halvatlaſt, tyndt Toi, 
fom ligner Atlaff. 

Satinage, m. Œfterligning af Atlaſt. 

Satinaire, m. f. satinier. 

Satiné, e, p. og a. atiaffagtig ; ruban 
-, Atlaffbaanb; peau -e, Dub, blød fon: 
Atta. [laffs v.n. (Jard.) ligne Atlaft. 

Satiner, v.a. gite Udſeende af At: 


499: 


Sat. 


+ Satinier, m. Atlaftfabrifant; f. sa- 
tinaire. [hat, Svamp. 
Satin-påle, m. (Bot.) Slags Blavs 
Satire, f. Satire, ſpottende Strift 
el. Tale, fom latterliggior Feil el. Per: 
foner; fig. sa conduite est la - de 
la vôtre, hang gode Opforſel vifer bereg 
flette Opførfel i et endnu ſtarkere Lys. 
Satirique, a. fatiriff, indeholdende 
en Satire; tilboielig til Satirer; m. 
en fatiriff Skribent, Gatiricus. [Maabe. 
Satiriquement, ad. paa en fatiriff 
Satiriser, v. a. ſtrive Satire, gjens 
nemhegle Feil el. Perfoner paa en bis 
bende Maade; v. n. ſtikle, fatirifere. 
Satiriste, s. Forfatter til Satirer, 
ondſtabsfuld Stjæmter. 

Satisfaction, f. Fornoielſe, Tilfreds⸗ 
hed; Fyldeftgjørelfe, Opreiéning ; il ne 
me donne pas de —, fan ffjænfer mig 
liden Glæde el. Grund tif Tilfredshed ; 
faire el. donner — à q., gite En Ops 
reiéning. [renbe, idfønende Feil. 

Satisfactoire, a. (Thé.) fyldeftgføs 

Satisfaire, v. a. tilfreréftille, tors 
noie; betale; opfylde; give Opreiss 
ning; v.n. — à, tilfredsſtille hvad ber 
er Pligt, opfylde hvad ber udfordres ; 
v. pr. tilfredsſtille fit Onſte; forfaffe 
fig Zyldeftgførelfe; - son père et sa 
mère, glæde fine Forældre; cela sa- 
tisfait le goût, det tilfredsſtiller (bes 
bager) Smagen; — l'attente de q., 
opfyfve (fvare til) Eng Forventning; 
- des créanciers, betale Grebitorer; 
- à son devoir, opfylde fin Pligt; - 
à une objection, mode en Indvending; 
se - soi-même, forffaffe fig felo Ops 
reigning. | 

Satisfaisant, e, a. tilfredoſtillende. 

Satisfait, e, p. og a. fornpiet, tifs 
frebsftillet. i 

Satrape, m. perſiſt Statholder; fig. 
rig, vellyſtig og befpotiff Berre. 

Satrapie, f. perfiff Statholderſtab; 
Statholderens Bolig. 

Satron, m. fille La til Mabning. 

Saturable, a. (Chi.) fom laver fig 
giennemtrænge el. oplofe af anbre 
Materier. (Rand. 

Saturation, f. (Chi.) mættet Tils 

Saturer, v. a. (Chi.) mætte, forene . 
en Subſtants med et Fluidum, faa at den 
beri ganffe opisfes; fig. le public est 
-6 de ce genre d'ouvrages, Publicum 
er kied af det Slags Arbeider. . 


228% 


Sat. 


Seturnates, f.pl. Feſte hos de gamle 
Romere til re for Saturnus; fig. 
ſtoiende, ufœbelige Forlyſtelſer. 

Satyrne, an. (Myth. og Astr.) Sas 
turn; (Chi. anc.) Bly. 

Satumnien, ne, a. angaaende Gas 
turn; fig. mørt, tungfinbig (inus.). 

Saturnilabe, m. (Astr.) Snftrument 
til at tagttage Saturns Drabanteres 
Stillinger. 

Saturnin, m. saturnine, f. (H. n.) 
indiff blyfarvet Odderſlange. 

Satyre, m. (Myth.) Skovtrold, bals 
Gud og halvt Mennefle med Lutte: 
føbder; fig. cg fa vieux -, gammel 
løsagtig Wand; (H.n.) Dagfværmer ; 
f. (Anc.) bidende ſatiriſte Digte bo 
Græterne, hvori Dovebperfonerne vare 
Satyrer. [(Méd.) unaturlig Geilhed. 

Satyriasis (s udt), m. satyriase, f. 

Sauce, f. Sauce, Dryppelfes — 
courte, Sauce, fom ikke firætter til; 
- rousse, bruun Sauce; — à Robert, 
Sauce af Sennep, EXddike og Løg; 
= à (au) pauvre homme, fold Sauce, 
tillavet af Vand, Salt og Saitteleg ; 
la — n’est pas assez faite, Saucen 
bar ifte kogt nof; fa. donner ordre 
aux -s, forge for at Alt tillaves rig: 
tigt; faire la — à q. irettefætte En ; 
prov. il n’est = que d'appétit, Sun: 
ger er bet bebfie Kryderi; la — vaut 
mieux que le poisson, Bitingene ere 
bedre end Hovedſagen; on ne sait à 
quelle - le mettre, man veer iffc, 
hvortil man ſtal bruge ham; on peut 
le mettre à toutes -5, ban er truge: 
lig til Alt; vous ne sauriez faire 
(mettre) une bonne - à cela, De for. 
maaer itfe at give ten Sag et gobt 
Udſeende. 

Saucer, v.a. dyppe i Sauce; fig. 
trettefætte; il a été bien -é, ban er 
bleven dygtigt giennemblebt el. gjens 
nembeglet ; il a été bien -é dans la 
boue, ban er falden i Sfarnet; ban er 
bleven reven dygtigt ned; man bar gjort 
ſterkt Nar af ham; (Mon.) médailles 
nées, forfølvede Robbermebailler. 

Saucier,m. Kok, ber laver Saucer ; 
O2 Mattring, hvori Enden af 

pillet gaaer. 

Baucière, f. Sauceffaal. 

Saucisse. f. Mediſterpolſe; (Art) 
lang valtfeformig Krudtladning i Lær» 
red, bvormeb en Mine fprænges. 


500 










Seau. 


Baucissier, ère, ⸗. Tillaver af Med⸗ 


ifler, Udſœlger af ſamme; p. vw. 


Saacisson, m. Rullepølfe; (Art) 


Brandror til at tænde en Mine; Gr: 
netnippe til at banne Forſtandsninger; 
Slags ftor Raket. 


Sauf, ve, a. uſtadt; ſom ofteſt i For 


binbelfe med sain: il en est revena 
sain et-, ban er fommen tilbage der: 
fra beel og holden. 


Sauf, pp. uden at fornærme, uden 


at gjøre Skaar i; med Forbehold af; 
undtagen; bruges alm. med à foran 
Pinfinitif: = votre honneur, Deres 
re ufortræntet; - à recommencer, 


med Forbehold at funne begynte igjen; 


- à dédaire,meb Forbehold at funne fra 
drage; - une terre, undtagen et Gobé. 


Sauf-conduit, m. Leidebrev, Sitter: 
hedsbrev, Protcctorium; pi. des saufs- 
conduits. 

Sauge, f. (Bot.) Salvie. | 

Saugrenée Jf. (Cuis.) Brret'af Xrter, 


tillavede meb Smør, Salt og fine Urter. 


Saugrenu, e, a. urimelig, latterlig; 
réponse -e, latterligt, naragtigt Svar. 
Saugue, f. Fiſterbaad (i Provence. 
Saulaie, f. Jord, beplantet med 
Piletræer, Pilctrat. [Taarepiil. 
Saule, m. Piletr; — plenreur, 
Saulet, m. (H.n.) Slags Bogfinke. 
Sanmätre, a. ſaltagtig; bruges fun 
i Udtr. eau -e, Brakvand; goût -, 
faltagtig Smag. [2200 Ovdratfed; ps. 
Saumée, f. Flademaal paa omtr. 
Saumier, m.(Pé.) flor Siffctrog el. 
Harpun tif at fange flore Lar. 
Saumon, m. Lar; for Klump Si 
el Tin; aflangt Kar, hvori Box fmeb 
tes til Borlys; (Mar.) Ballaftjern. 
Saumoné, e, a. laxartet; truite —e, 
Larforelle, bois Kjod ligner Larens. 
Saumoneau, m. lille ef. ung Lar. 
Saumurage, an. Reblægning i Lage 
Saumure, f. Saltlage. 
Saunage, 5. Galthanbel; faux--, 
Snighandel med Salt. | 
Sauner,v.a.foge Salt.[Saltmagafin. 
Saunerie, f. Galtbærf, Saltſyderi; 
Saunier, m. Saltkoger, Saltſpder; 
Salthandler; se faire payer comme un 
— late fig betale i dyre Domme; 
faux- —, Salt:Snighandler. ſopbevares. 
Sauniére, f. fort Sar, hvori Salt 
Saupiquet, m. flary, pirrende Sauce. 
Saupondrer, v.a. beſtroe med Salt. 

















Seau. 


overſtroe med Suffer, Peder, Meel 0. 
begl.; (Jard.) firøe et tyndt Lag tørt 
Gjøvning paa Haveſager; fig. blande 
met; give et Anſtrog af; une critique 
te d’éloges, enRritit blandet med Roes. 

Saur, a. m. røget; fun i Ubtr. ha- 
reng —, røget Sild; prov. maigre 
comme un hareng —, meget mager. 

Saurage, m. (Fauc.) Falkens forfte 
Fiœr for ben bar foldet. 

Saure, a. guulbruun (fun om Heſte); 
hareng —, f. f. hareng saur; (Fauc.) 
oiseau —, rod Falk, fom bærer endnu 
fine førfte Fjer. [Si 

Seurer, v. a. tørre i Røg, røge 

Sauret, a. m. f. ſ. saur. [flægten. 

Sauriens, m. pi. (H.n.) fürbecns: 

Saurin, s. og a.m. hareng —, ung 
Melkeſild. 

Saarion, m. (Bot.) Slags Sennop. 

Saurissage, m. Silds Rogning. 

Saurisserie, f. Sted, hvor der re: 
ges Sild. [Sild. 

Saurisseur, m. En, ſom roger 

Saussaie, f. Pilekrat; ſ. saulaie. 

Saut, m. Spring; Fald; Vandfald; 
(om Oefte) Bedæfning; - périlleux, 
voveligt Spring, salto mortale; fig. 
Voveſtykke; — de carpe, Spring i en 
liggende borijontal Stilling (om Giog⸗ 
lere); — de mouton, en Heſtes Side: 
fpring med frum Ryg og buffet So: 
ved; - de Breton, et Menneffes Fald 
ved et vift Gif i Bryden; — de loup, 
Grav ved Enden af en Have el. AL 
lee, for at hindre Indgangen uden at 
fave Ubfigten: — de moulin, Fald af 
Bandet, hvorved en Mølle drives; au 
- du lit, idet Œn flaaer op, tidligt om 
Morgenen; fig. ne faire qu’un - d'un 
endroit à l’aatre, gade fra et Sten 
til et anbet med flor Durtigheb; faire 
un grand -, opflaae fin Bolig paa et 
langt fraliggenbe Sted; hæve fig med 
Et fra en lille Poft til et vigtigt Em: 
bebe; faire le —, beftemme fig omſider 
efter lang Overveielfe (ofteft i flet 
Betybn.); faire faire le - à q., ffille 
En vev fit Embede; n'aller que par 
sauts et par bonds, tale med Hurtig» 
fed uden af Orben, fare fra det Ene 
til vet Andet; handle overilet uden Plan; 
d'un -, d'un plein —, paa een Gang; 
de plein —, loc. ad. plubfeligen, ubes 
finbigen. [baanben fom be neblægges. 

Sautegs,m. Siſds Stampning efter: 


501 


Sau. 


Sautant, e, a. (Blas.)opreiftFrybenbe. 
Saute, f.(Mer.) - de —* —* 
Forandring el. Spring af Vinden. 
Sauté, m. (Cuis.) Slags Ragout. 
Sautée,f. Vindens plubfelige Spring 
fra et Hjørne tilet andet. [tes med Rob. 
Sautelle, f. Viinranke, fon omplans. 
Sauter, v. n. fpringe, hoppe; 
fare hurtigt affted; ſtyrte løs paa En, 
gribe fat 1En; hæve fig til en hoiere 
Stilling, faa at flere mellemliggende 
Trin overſpringes; fare fra det Ene 
til det Andet; v. a. fpringe over; forbi⸗ 


d. gane; (om Heſte) bedæffe; — à bas 


de son lit, fpringe ud af fin Seng; 
faire — q. par la fenêtre, kaſte En 
ud af Vinduet; fig. og fa. faire - q. 
aux nues, gføre En utaalmobig, gjøre 
En vred, faae En tif at fpringe i Glint ; 
- de branche en branche fare uden 
Orten fra det Ene fil vet Andet; faire 
- la cervelle à q., ſtyde En en Kugle 
for Panben; faire - une maison de 
jeu, lutte et Spillehuus; faire — la 
terre de q., tvinge En tif at fælge 
fin Jordeiendom; faire - une bouteille, 
tømme on Slaffe Viin; faire - la ban- 
que, fprœnge Banken; faire - q., fille 
En ved fit Embebe; - à la gorge de 
q., gribe En fat i Gtruben; - au cou 
de q., fiprte Én om Halſen; - aux 
yeux, være flart, inblpfenbe, falde i 
Dinene; — le fossé, fpringe over 
Grovten; fig. beftemme fig langt om 
længe, tage enbeligen en Beſlutning; 
le bâton, gjøre Rogetimob fin Billie; 
- un mot, forbigaae et Ord; - à pied 
joints par-dessus qe., gjøre Noget 
uden at bryde fig om Binbringerne. 
Sautereau, m. Træhammer paa Ens 
ben afen Tangent; (Art.) Kanon, fom 
ſtyder ufiffert. [Slags Binfelmaaler. 
Sauterelle, Græœshoppe; (Géo.) 
Sauteur, se, s. Springer, -e; il 
est bon -, fan fpringer godt; c'est 
un habile —, (iron.) det er en Strys 
ber, en Tufindfunfiner; (H.n.) Springs 
bare (gerhoise); Gif af Karpeflægten ; 
- des blés, Rornfnubebille. 
Sauteuse, f. Springerſte (f.sauteur) : 
(Da.) Hopfavalts. [rende fmaa Spring. 
Sautillent, e, a. boppenbe, giss 
Sautillement, m. Hoppen. 
Sautiller, v. n. hoppe, gjøre fmaa 
Spring; fig. og fa. fare fa en Ma⸗ 
terie til en anden, 


602 


Sautoir, m. Rigur el. Baabenmærte duite, man fan iffe undſtylde hane Cys 
i Sorm af et Andreastors (><); lille førfel (p.u ); - les défauts de la taille, 
Dametørtlæbde; bruges alminbeligft fom ſtiule Figurens Gel: — une contra 


Sau. Sat. 


luc.ad. med en: en -, overforé; porter 
qc. en -, bære Noget paa Ryggen, veb 
Hjelp af Seler, der frybfe binanben over 
Dryfiet. | 

Sauvage, a. vild, øde, udyrket; ube: 
boet; menneſteſty, fær, uregjerlig ; raa, 
ubebagelig; un pays —, et udyrket el. 
ubeboet Land; il est d'une humeur 
sauvage, ban er af menneffp Charats 
tær; il a des manières =s, fan har 
raa, udannede Manerer; ce fruit a 
un goût —, benne Frugt bar en ffary, 
ubehagelig Smag; phrase —, en ufæd: 
vanlig Talemaade; feu -, Slags De: 
beplet i Anfigtet hos Børn; s. vildt 
Menneſte. [brudne Barer; Bjergelon. 
, Sauvage, m. Biergning af ffib: 

Sauvageon, m. ungt, vildt Sr, 
fom iffe er podet. [Serhed; fa. 

Sauvagerie, f. menneſteſty Væfen, 

Sauvyagin, e, a. fiefben uden i Ubtr. 
goût —, en firam, undertiden tranag' 
tig Smag fom af Søs og Strand: 
fugle; sm. ſtram Lugt el. Smag ſom 
af Vandfugle. 

"Sauvagine, f. Vandfugl; ftram Lugt 
fom af Vandfugle; (Pell.) utilberedt 
franff Goervært af vilde Dyr. 

Sauvegarde, f. Beffyttelfesvagt ; 
Beſtyttelſesbrev, ſom blandt andet fri 
tager for Snblvartering; fig. Beffyt: 
telfe, Aorfbar; (Mar.) - du gouver- 
nail, Girfelline; - de beaupré, Løbe: 
fang paa Bougfpryvet; (H, D.) Un: 
derafdeling af giirbenene (les sauriens). 

Sauvegarder, vw. a. tage under fin 
Beſtyttelſe, forfvare; p. u. 

_Sauvement, m. (Mar.) Redning af 
flibbrudbne Barer; (Mus.) Opløsning 
af en flurrenbe Tone; (Féo.) Afgift til 
Lebnéberren for Bebligebolbelfe af en 
Muur, der ydede Basfallerne Sikkerhed. 

Sauver, v. a. redde, frelfe; fritage 
for, ſtaane for; bevare, vedligeholde; 
retfærtiggjøre (p.u.); forebygge, fljule; 
v. pr. undvige; undgaae, rede fig ud 
af; begive fig hurtigt bort, gaae bort; 
føge et Tilfiugtsſted; førge for fin 
evige Salighed; bolbe fig flabesiss; 
cela lui a -é beaucoup de dépense, 
bet bar fritaget ham for megen Ud: 
gift; - les dehors, redde el. bevare 
Det pre Stin; on ne peut - sa con- 


diction, forebygge en Modfigelfe, faae 
to mobfatte Sætninger til at flemme; 
prov. vouloir - la chèvre et le chou, 
foge paa eengang at forene motfatte 
Henſyn; sauvequi peut, redde fig bre 
ber fan! (Mar.)signal de sauve qui peut, 
Signal for at gjøre hver fit Bebfte; … 
se = d'un péril, unbgaac en Fare; 
il se fait tard, je me sauve, Aioften 
bliver mange, jeg anbefaler mig; fig. 
il vend à bas prix, mais il se sauve 
sur la quantité, ban fælger til en lad 
Pris, men ban holder fig ſtadesles 
ved Mængden; elle se sauve sur son 
indisposition, fun undſtylder fig mer 
fin Upasſelighed; se — à travers les 
broussailles (par les vignes, par les 
marais), redde fig af en Forlegenhed 
faa godt man fan. 

Sauve-raban,m.(Mar.)RingafRcbni 
at binbre, at Raabaantene (rabans) ifte | 
overffærcs, Levang, Burft; pl.des sauve. 
rabans. [bouée de-, Rednings⸗Boie. 

Sauvetage, m. (Mar.) Bjergnina; 

Sauveté, f. Sikkerhed; en lieu de 
-, paa et ſilkert Sted; v. | 

Sauveur, m. Grelfer, Befrier; (Mar.) 
Bijerguingémant ; a. frelfenbe. 

Sauve-vie ef. rue-des-marailies,//. 
(Bot.) Muurrube. 

Savamment, ad. lærdt; fynbigen. 

Savane, f. Grœéflette, Grœsgang (i 
Spdamerika); Fyrreſtov (i Canada) 

Savant, e, a. lærd, indſigtsfuid; 
fyndig, velunderrettet; flog, fnild; - 
en mathématiques, fynbig i Mathema⸗ 
tit: — dans l’art de feindre, øvet i 
ben Kunſt at foritille fig; après tout 
ce qu'il m'a dit, je n’en suis pas 
plus —, efter Alt hvad ban bar fagt 
mig, er jeg ikke bleven Hogere; cette 
jeune fille est trop -e, benne unge 
Pige veed for god Befleb_ i hoad hun 
ifte burde vive; s. lærd Mand; lardt 
gruentimmer. 

Savantasse, m. En, fom vif bave 
Ubfeenbe af Lærd, lærd Binomager 
(fpottenbe Ubtr.). 

Savantissime, a. meget lærd. 

Savate, f. gammel, forſtidt Sto ; 
Slæbe; forb. Poftbub, fom bar Breve 
til affibesliggenbe Stæber; fig. Gufter ; 








traîner la -, leve i Armod. 


Sa. 


Savaterie, f. Sted, vor der fœiges 
gamle Sko; Sfoflitterbob. 
Saveneau, savonesu, savonceau, 
mn. savenette, f, (Pé.) Slags Fiſtenet. 
Saveter, v. a. forfuſte; forbærve ct 
Arbeide ved at lappe det flet; pop. 
Saveterie, f. Gfoflitterpaanvoært ; 
gamle Sfo. 
Savetier, m. Skoflikker; fig. Fuſter 
Saveur, f.Smag; fig. il n’y a dans 
cet ouvrage, ni goût ni-, ber er intet 
Behageligt el. Pikant ved bette Værft. 
Savoir, v. a. bide, Fjende, beſidde 
Kundſtab om, kunne, forftaae; funne 
udenad, erindre; være øvet i, være i 
Stand til; v.n. have en dannet For: 
ſtand, være i Beſiddelſe af Kundſtaber; 
— vivre, forftaae at fliffe fig i Ber: 
ven ; føre fig klogt op; - bien le monde, 
forflane at omgaaes Folk, være en Mand 
af Verden; il sait bien son monde, 
ban fienber godt be Folk, ban bar med 
at gjøre; = q. par cœur, fjende Eng 
Charakteer noie, fjende En til Punft 
og Priffe; - la carte (du pays), fjende 
alle et Samfunds Snteresfer og Sn: 
triguer; il ne sait ce qu’il veut, det 
er et toiviraabigt Mennefle, ban veed 
ikke ſelv hvad ban vil; je sais ce que 
je sais, jeg veed not hvad jeg veed, 
jeg fjender nof Sammenhængen ; il 
sait le fin du fn, ban er fnild, ban 
vecd god Beſted med alle Sagens 
Hemmeligheder; il sait plus que son 
pain manger, il en sait bien long, il 
en sait plus d’un (d’une), fan veed 
mere end fit Fadervor, ban er fiffig, 
ban veed noie Befleb; ne — rien de 
rien, iffe vire Beſted men Rogetfom:s 
helſt, være aldeles uvidende om hvad 
ber foregaaer; tout cela va, Dieu sait 
comment, alt gaaer til, Gud ftal vide 
hvorledes; il a des écus, Dieu sait, 
ban bar Dalere fuldt op; il y a dans 
ces vers je ne sais quoi qui m'é- 
tonne, der er i bisfe Vers noget Ufors 
t{arligt, fon forbaufer mig; - gré, - 
bon gré à q. de qc., være En Œaf 
fyldig for Noget, være vel fornøiet 
med hvad ban bar fagt eller gjort; 
faire —, underrette, melde, lade vide ; 
faire à —, gjøre vitterligt; vous saurez 
que … De maa vide 0. f. v.; i ben 
ife Perſon af le prés. fan savoir, 
naar det forbindes mer en Negtelfe, 
bruges i le subj. uden foregaaenbe 


903 


Sav; 


Stprelſe; je ne sache personue, je 
fjenter Ingen; je ne sache rien de s 
beau, jeg fjenber Intet faa fmuft; … 
i Slutn. af en Sætning bruges que 
je sache i Betydn. af: faavibt jeg 
veed; .… on ne saurait, man fan ifte, 
betegner Ens Mangel paa Evne tif at 
udføre en Ting; on ne peut udtr. med 
florre Beſtemthed Singens Umulighed 
i og for fig; … c'est à-, Zoc.ud. det er 
at fige, det fommer an paa; nemlig 
(i benne Betydn. ogf. à — el. blot =); 
on a vendu pour mille francs de meu- 
bles, savoir (c'est à savoir), man bar 
folgt Meubler for tufinde Frants, nem⸗ 
lig o.f.0.; c’est à - s’ils le pourront, 
bet fommer an paa om be funne bet. 
Savoir, an. Runbffab, Lærbom (brus 
ges fun i le sing.) ; il aacquis un grand 
-, ban har erhvervet for Kundſtab. 
Savoir-faire, m. Duelighed, Dygs 
tigbeb, rette Greb paa at fœtte igjens 
nem hvad man har paataget fig; rette 
(Greb paa Tingen; uden p/. 
Savoir-vivre, m. Leveklogſtab, fiin 
Levemaade, Taft for at omgaaes Folt; 
uben pl. [a. henhørende til Gavoien. 
Savoisien, ne, s. Beboer af Savoien; 
Savon, m. Sæbe; fig. og pop.Srettes 
fxttelfe; donner un - à q., give Œn en 
drei Srettefættelfe. [vand (eau de-). 
Savonnsge, m. Vaſt merSæbe ;Sæbe: 
Savonner, v. a. vaſte med Sæbe, 
indfæbe; fig. og fa. give en broi Srets 
tefættelfe; v.pr. funne vaſtes uden at 
tabe Goufcuren. 
Savonnerie, f. Sæbefpbert, Ravn paa 
ct forhenværende Tapetfabrik i Chaillot. 
Savonnette, f. Sæbefugle ; fig. - à 
vilain, forb. Œmbebe, fom medførte 
Adelſtab; (Bot.) Sabeurt. 
Savonnette-de-mer, f. Samling af 
Mogn el. Fiffeæg, fom Havet enfelte 
Steder fafter op paa Strandbredden; 
fmaa biœreformige Legemer paa Das 
veté Overflade. 
Savonneux, se, a. fœbeagtig. 
Savonnier, m.Sæbefabritant ; (Bot) 
Sœbetre; Sæbeurt. meb. 
Savonnoir, m. Filt til at glatte 
Savourement, m. Smagen (Sant: 
lingen); p. u. 
Savourer, v. a. fmage med Belbe: 
bag; fig. nyde langfomt, tilgavns. 
Savouret, m. Marvbeen, faftfuld 
Rnottel; ſaltet Svineffant, 


" Sav. 


Savoureusement, ad. meb Beldebag 
Com Rybelfe af Spife og Dritte); p. &. 

Savoareux, se, a. velfmagende. 

Savoyard, €, a. hjemmehørende i 
Savoien; angaaenbe Gavoien ; s. Sas 
vopard; fmubfigt, plumpt Mennefte. 

Saxatile, a. oppolbenbe fig el. voxende 
mellem Stene. 

Saxe, f. Saren. | 

Saxicole, a. beboenbe flipper. 

Saxifrage, f. (Bot.) Steenbræk; a. 
(Méd.) fnufenbe el. oplsfente Blaære⸗ 
feen (lithontriptique). 

Saxon, e, s. Saxer; a. ſaxiſt. 

Sayette, f. Slags tyndt ulbent Toi, 
Slags Girts. i 

Sayon, m. f.saie. |(ifær i Rom). 

Sbire, m, Politibetjent, Gendarme 

Scabellon, m. (Arch.) Fodſtykke til 
Büfter, Giranboler 0. best.  [velébiv. 

Scabieuse, f. (Bot.) Skabios, Djæ: 

Scabieux, se, a. (Méd.) fnattet. 

Scabin, m. Glient bos ct adeligt 
Medlem af National⸗Forſamlingerne; v. 

Scabreux, se, a. ujebn, knudret; 
fig. farlig; mislig, vanfelig_ at fors 
tælle uben at fløde an imod Sadelig⸗ 

. [Stanbinaverne. 

Scalde, m. Skjald, Barde bos 

Scalène, a. (Géo.) uligefitet (om 
en Triangel). 

Scaime, m. (Mar.) @teb, hvor 
Harerne flottes, paa Siden af et Fartoi. 

Scalpel, m. (An.) Kniv tif at fore⸗ 
tage Obvuctioner; (CH. n.) forftenet 
Fiſtetand (glossopètre). 

Scalper, v. a. rage Huden af en 
overvunden Fjendes Panbeffal, fcalpere. 

Scalvine, f. Slags Glaskarflaſte 
(gourde). 

Scammonée, f. (Bot.) Slags Snerle. 
. Scandale, m. forargelfe, forarge: 
lig Tale; forargende Danbling; Lys: 
fiat, en Met Sanbling vælter; Mishag, 
Scandal. 

Scandaleusement, ad. paa en for: 

Scandaleux, se, a. forargelig, ans 
flobelig, ſeandalss. 

Scandaliser, v. a. forarge, væffe 
Anſtod cl. Mishag; v. pr. forarges, 
ſtodes, fornærmes over Noget. 

Scander, v. a. oplæfe et Vers efter 
Gtavelfcmaalet, fcandere. [boer. 

Scandinave, m. Stanbinaver, Nords 

Scandinavie, f. (Géogr.) Skandi⸗ 
navien. 


804 







densdragt; 


[argelig Maade. 


Sce. 


Scanie, f. (Géogr.) Glaane. 
Sante Ce s. Beboer af Stanne, | 


Sfaaninger. 


Scandix, f. (Bot.) Korvel. 

Scape, f. (Mar.) Anferfiang. 

Scaphandre, m. Svommetroie, 
Sremmebwæite. 

Scapin, m. rœntefulb Charakteer. 

Scapulaire, m. lang geiſtlig Or⸗ 
Orbensgebæng; (Chir.) 
Skulderbind; a. (An.) henhørende tif 
Skuldrene. 

Scarabé, m. (H. n.) Skarnbasſe, 
Torbiſt; (Mon.) Præg paa et Slags 
ovale Geinmer. litalienſte Lyſtſpil. 

Scaramouche, m. Darletin i det 

Scarieux, se, a. (Bot.) binbeagtig, 
tør og raflende. [infrument. 

Scarificateur, m. (Chir.) Ropfetters 

Scarification, f. (Chir.) Kopfætning. 

Scarifier, f. (Chir.) fopfætte. 

Scarlatine, f. (Méd.) Starlagens⸗ 
feber; ogf. a. f. fièvre —. 

Scazon, m. (Poé.) Hinkevers, hvis 
bte Stavelfe er cen Sambe og bvis 
Gte er en Spondæ. 

Sceau, m. Signet; Segl; Forſeg⸗ 
ling; fig. Stempel, Præg; les -x, 
det kongelige Segl, Statsſegl; le garde 
des -x1, Seglbevareren, Juſtitsmini⸗ 
ſteren; le roi lui a donné les -x, 
Rongen bar udnævnt ham til Segl: 
bevarer; apposer le -, fœtte Seglet 
for; ces lettres de grâce ont passé au -, 
paa bisfe Naadesdocumenter er Seglet 
blevet paatrykt; s'opposer au —, forbin: 
bre Seglets Paatrykning; fig. confier 
qc. sous le - du secret, betroe Noget 
under Tausheds Segl; mettre le - 
à une ch., fuldende en Sag, paa 
tryffe ben fit Stempel; empreint du 
- du génie, præget med Geniets Stem: 
pel; — de réprobation, Stjændfelss 
mærle; (Bot) - de-Salomon, Slags 
Ciftefonval (grenouillet. 

Scel, m. (Chanc.) f. f. sceau. 

- -Scélérat, e, a. ffvibig i fiore For: 
brydelfer, forbrpberiff, neberbrægtig, 
troløs, afffpelig; conduite -e, flœnbig, 
nedrig C'pforfel; s.m. Sturt, Nidding; 
un franc -, en ægte Sturt. 

Scélératesse, f. fort Onbflab, Re | 
berbrægtighed; Skurkeſtred, Niddings⸗ 
daad. [derdrœgtig Tænfemaave. 

Scélératisme, m. Niddingsſind, nes 

Scelage,m.fmaaSpeilesfafgisretfe. 





Sce. 


Scellé, m. Rettens Segl; Rettens 
Forſegling; mettre el. apposer le -, 
fætte Rettens Segl for, forfegle ; lever 
le —, tage Rettens Segl fra; bris 
de =, Brud af Rettens Seal. 
Scellement, m. (Maç.) Gaftgjorelfe 
af en Krog i en Muur; Faſtnagling; 
Ziltitning ; Tilklining af en Prop med 
Harpix; Enden af et Siptie Træ el. 
Metal, fom er fañigiort i en Muur. 
Sceller, v.a. paatrytfe Rettens Segl; 
fafigjøre en Sramype i en Muur med 
By el. Gibs; tilkline en Flaſte med 
Harpix; (Chi.) - hermétiquement, til: 
lukke ct Kar lufttæt; fig. fabfæfte,befegle. 
Scelleur, m. Betjent, fom paatryf: 
fer Retsſeglet, Forſegler; Murer, fom 
faftgjør en Sœngfel, en Krampe o.f.v. 
Scène, f. Stucplabs; fammes De: 
coration; Handlingen i et Sfuefpil ; 
Stedet, hvor Hanblingen foregaacr; 
Slueſpillerkunſt; Goreftilling, Optrin; 
Syn, Udſigt; Tildragelſe; mettre un 
ouvrage en —, bringe et dramatiſt Ar: 
beide paa Scenen; la mise en -, Scene: 
arrangementet; mettre un évènement 
sar la —, fremftille en Begivenbeb paa 
Scenen; fig. ouvrir la —, begynde; 
paraître sur la —, træde op, tage Deel 
i be offentlige Anliggender, tiltræftc 
fig Spmærffomfeven; être toujours en 
— iffe glemme fig et Dieblif idet man 
giver fin Rolle; være altio afmdalt i 
Ord og Bevægelfer, fom om Alle give 
Agt paa En; la - va changer, der 
vil fnart indtræde cn væfentlig For: 
anbring; ce paysage offre une - su- 
perbe, bette Lanbffab frembyder en 
prægtig Ubfigt; faire une - à q., over: 
vælde Œn med Bebreibelfer i Gleres 
Nærværelfe; il ne faut point donner 
de — au public, man maa iffe gjøre 


505 


Sch. 


Sceptre, m. Scepter; fig. Ronges 
magt, overfte Magt; — 
fig. le - et l’encensoir, Kongemagten 
og Præfteffabet; depuis le = jusqu’à 
la houlette, fra Kongen indtil Hyrden. 

Schabraque, f. Slags Detten tif 
en Huſarheſt. LPerfien, Shah. 

Schah, m. Navn paa Regenten i 

Schako,m. militair Hovedbedæfning. 

Schelling, m.Shilling (engelſt Mynt; 
omtr. 2 ME. 10 ß.); Stilling (vang 
og tydſt Mynt). 

Schéme ef.schéma, m. (Gé0.) Ud⸗ 
kaſt; (astr.) Fremſtilling af Planeter⸗ 
nes Plads til et givet —82 

Schène,m. (Ant.) œgyptift Beimaal; 
omtr. 69 Stadier cl. 3000 Gavne; 
fpændt Linie. 

Schénobate, m. (Ant.) Liniebanbfer. 

Schérif,m. Defcendent fra Mahomeb. 

Schilling, m. f. schelling. 

Schismatique, a.ſchismatiſt, afvigende 
fra en vis Troesbekjendelſe; s. Schis⸗ 
matiter. [fald fra en Troesbekjendelſe. 

Schismatiser, v. a. bringe tif Fra⸗ 

Schisme, m. Grafalb fra en Troess 
betjenbelfe; faire —, foraarfage Spalts 
ning i Kirken; Spaltning i literair ef. 
politiff Forſtand. 

Schiste, m. (Minér.) Leeritiver. 

Schisteux, se, a. (Minér.) fom las 
ber fig dele i Skiver, ſtiferagtig. 

Schlich (ubt. chelik}), m. fnuft og 
udvaſtet Erts til at bringes i Sineltes 
ovnen. 

Schnapan, m. ſ. chenapan. 

Scholaire (ch udt. x), a. hørende til 
Stolen; année -, Sfoleaar. 

Scholarité (ch udt. k), f. droit 
de -, Gtubenterret. 

- Scholarque (ch ubt. k), m. Kritiker. 

Scholastique (ch ubt k), a. ffolas 


Publicum beclagtig i fine Stribigbes ſtiſt, henhørende til Stolen, ffolemæss 


der; man maa iffe tale. om fig ſelv 
til urette Tid. EStuepladſen. 
Scénique, a: ſeeniſt, henhørende: til 


Scénite, a. boende i Telt; s. Telte: | 
ſ[bildning; Theatermaleri. 


beboer. 
Scénographie, f. perſpectiviſt Af⸗ 


Scénographique, a. henhorende tit. 


Decorationémaleri. — 
.  Scénopégie, f. Jødernes Lovſalsfeſt 
(fête des tabernacles). vivleſyge. 
Scepticisme, m. Sceptikernes Lære, 
Sceptique à 
i 


tvivlende om Alt; m. Seeptiker, Tvivler. 


a. foptif, tvivlefyg, 


ſig; m. Stfolaftifer; f. ſtolaſtiſt Theos 
logie. [paa ſtolaſtiſt Maade. 

Scholastiquement (ch ubt. k), ad. 

Scholiaste (ch udt. k), m. Stoliaft, 

amme eritiſt Udtyder af græffe For⸗ 
attere. 

Scholie (ch udt. k), f. oplpſende 
critiſt Forklaring af be clasſiſte, og ifær 
af de græffe Forfattere; Driffefang bos 
de gamle Grætere ; m. (Géo.) Anmarts 
ning, fom bar Henſyn til en foregaaente 
| Sætning. [Stib, Lobsfartei paaGanges. 
| Schoner, m. (Mar.) lille tomaftet 


Sch. 


Schorl (eh ubt.k),m.{Minér.) Stjørl, 

Sciage, m. Saving. 

Sciagraphie 
angive Klottejlettet ven Skyggen af 
Solen ef. Maanen; (Arch.) Frems 
fliling af en Bygnings ØGjennemfnit 
el. af fammes Indre. 

Sciamancie, f. Epaabom ved Frem: 
manen af be Dødes Sfpgser. 

Sciatére, m. Stift, fom ved fin 
Elygge angiver Middagslinien. 

Sciatérique, a. cadran -, Skive, 
fom angiver Klokkeſlettet veb Pjælp af 
Styggen, Solffive; s.f. Runft at fille 
en Stift faalebes at dens Skygge an: 
giver Klokkeſlettet; s. m. Solſtive. 

Sciatique , f. (Méd.) Hoftepine, Len: 
deverk; ogf. a. goutte —, Gig i Lenten- 

Scic, f. Sav; fig. Summer, Plage 
— CH. n.) Savfiſt; - à main, 

aandſav; - à poing, Œtitfav; feuille 


de, Savblad; trait de -, et Træt 


frem og tilbage med Saven; fig. og 
pop. cet homme est pour moi une 
vraie —, benne Mand er en fanb Plage 
for mig. 

Sciemment, ad. med Gagtuntffab 
med Bidende; forfætligen, vitterligen. 

Science, f. Kundſtab; Videnſtab; 
Biven; il a un grand fonds de -, 
c'est un puits de —, ban befitber en 
flor Skat af Kundſtaber; je le sais 
de - certaine, jeg veed det ganffe vift; 
cela passe ma —, bet er mere end 
hvad jeg veed; fa. il croit avoir la - 
iofuse, fan troer, at Viisdom er inbs 
blæft ham, at ban veed Alt uten at 
have lært Noget. 

Scientifique, a. videnſtabelig. 

Scientifiquement, ad. paa en vis 
benffabelig Maade. 

Scier, v.a. fave; (Agr.) meie Rorn; 
CMar.) roe bagvenbt, ffaabe; fig. og 
pop. vous me sciez le dos, De pla: 
ger el. overbænger mig. 

Bcierie, f. Savmolle, Savværk. 

Scieur, se, s. Gavffarer; - de long, 
En, fom faver. Træ paa langé til 
Bræver; - de blés, Meier, Höſtkarl 
(i d. Betydn. ogf. f.). 

Scille el.squille, f. (H.n.)Reie; (Bot.) 
Affodil; Søløg; (Tonn.) eenbundet Kar 
af Storrelſe fom et Orebover. [Solog. 

Scillitique, a. (Pharm.) tillavet med 

Scinder, v. a. (Pal.) dele, abflille; 
ſonderlemme (ifær fig. 


* sel 


Seo. 


Bcinque, m. ( H.n.) Slags Flirbeen. 
Sciotiliant, e, a. funfienbe, gni⸗ 


f. (Astr.) unit at| firende; fig. une figure -e, et frifl 


livfuldt Anfigt; un esprit -, en livlig, 
fyrrig, vittig Tand. 

Scintillation, f. Funklen, Tindren 
(om Stjernernes fittrende Lys). 

Scintiller, v. n. funfic, tinvre (i 
egentl. og fig. Forſtand). 

Sciographie, f. f. sciagraphie. 

Scion, m. ungt Sfud paa et Træ, 
Aflægger. [Stur. 

Scionneux, se, a. fom bar mange 

Sciotte, f. lille Sav. 

Scissile, a. (Minér.) fom (aber fig 
klove cl. fille i Skiver. 

Scission, f. Adftillelfe; Meningsfor⸗ 
ſtjellighed, deelte Meninger; fa. Splid 
mellen Venner. 

Scissionnaire, a. foranledigende 
Meningsforſtjellighed; s. m. En, fom 
fremfalder Splid i en Forfamling. 

Scissure, f. (An.) Spalte, Revne, 
Nivfe paa Been el. andre Organer. 

Sciure,f.Savfpaan.[Dienbetændelje. 

Sclérophthalmie, f. (Méd.) forhœrdet 

Sclérusarcome, f. (Méd.) baart, 
fjebagtig Svulſt paa Tandtjødet. 

Sclérotique ef. sclérotide, f. (An.) 
Hornhuden i Diet; a. hardende. 

Sclérotite, f. (Méd.) Œvuift el. 
Betændelfe i Hornhinden. 

Seobine, f. Slags Fiil ef. Rasp. 

Scolaire, scolarité og deraf flydende 
Ord, ſ. scholaire o.ſ. v. 

Scolopendre, f. (H. n.) Skolopen⸗ 
der, Skolorm, müngebenet vingelsſi Sn: 


fects - de mer, Rereibe, S#Sfolorm; 


(Bot.) Slags Levbrægne, Bremmeløv. 


Scombre, m. (H.n.) Makrel. 

Scopetin, m. Rytter, væbnet med en 
lang Karatine (escapette). 

Scorbut, m. Stjørbug. 


Scorbutique, a. ſtjorbutiſt; lidende 


af Sfjørbug; s. En, fom lider af 
denne Œvpgrom. 

Scorie, f. (Chi.) Subſtants, ter 
fvømmer fom et Skum ovenpaa fmef: 
tebe Metaller, Metalſtum, Slagger. 

Scorification, f. (Chi.) Metallers 
Gorvanbiing til @lagger; fammes 
Sondring fra bet ved Smeltuingen 
fremfomne Metalffum. 

Scorificatoire, m. (Chi.) Kar, fvori 
Metal renfes fra fremmere Lefiand: 

ele. 


Seo. 


Scorifler, v. a. (Chi.) affonbre fra 
et Metal det ven Smeltningen frem: 
komne Metalffun. 

Scorpiejelle, f. ©torpionolie. 

Scorpion, m, (H. n.) Storpion; 
Uif, cn bryftbugfinnet Fiſt; Steen⸗ 
dynge til Grændfeffjel; Slags Svøbe, 
beftaaende af flere med Sernbupper 
beflaaeve Snore; Slags Siitébue el, 
&añftemaftine hos te Gamle. 

Scorsonère, f. (Bot.) Skorzoneerrod. 

Scote, f. Sicbers Rensning fra 
Utoi. [om Foden af en Soile. 

Scotie, f. (Arch.) Duullifte oven: 

Scribe, m. jodiſt Gtriftiært, Skrift⸗ 
" Hog; Sfriver; Afffriver. [lige Cancelli. 

Scriptear, m. Bulleffriver I det pave: 

Serobe el. scrobicule, m. (An.) 
Djertegrube; (Anc.) Grube til Liba: 
tioner til re for Pluto; Offer. 

Scrobiculeux, se, a. (Bot.) beſaaet 
med fmaa Gruber paa Overfladen. 

Scrofulaire, f. (Bot.) Sfrofularin; 
Slags Rongelys. ſſoulſt, Rirtelfyge. 

Scrofales, f. pl. (Méd.) Kiriel⸗ 

Scrofuleux., se, a. (Méd.) firtelagtig, 
foraarfagente Kirtelſpge; lidende af 
famme; s. Rirtelfpg, En, fom lider af 

irtler. 


Scrotocèle, f. (Chir.) Brot forbun⸗ 
ten med Svulſt i Teſtiklerne. 

Scrotum ef, scroton, m. (An.) 
Tefittelpung. 

Scrupale, m. Samvittighedstviol, 
Gamoittighebsfirupel, Betœnkelighed; 
flor, ſamvittighedsfuld Noiagtighed; 
ſamvittighedsfuld Stranghed hos en 
Forfatter i Behandlingen af ſit Ar⸗ 
beide; lille Bægt paa 24 Gran; (Anc.) 
hundrede Ovadratfod; faire un - de 
qc. à q., fremtalbe Vetænfelighed el. 
Samvittighedstvivl hos En over No: 
get; je m'en ferais —, feg vilbe gjøre 
mig en Samvittighed deraf. 

Scrupuleusement, ad. med flor Roi 
agtigber, ſamvittighedsfuldt. 

Scrupuleux, se, a. ſamvittigheds⸗ 
fulb, meget noicregnenbe; exactitude 
-se, meget ftor Noiagtighed; s. altfor 
œngfteligt Menneſte, ſom gjør fig alt 
for mange Betænteligheber; œngftelig 
Grubler. 

Scratateur, trice, s.f forfler; Rand: 
fager; En, fom optæller Stemmerne 
ved en Votering; a. forffende, ranb: 
fagende; fammentællende de Voteren⸗ 


507 


Séa. 


des Stemmer; Dieu est le = des 
cœurs, Gud er Hjerternes Randſager; 
des regards -s, forſtende Blik. 

Scruter, v. a. underſoge noie, uds 
forſte; ranbfage. 

Scrutin, m. Afflemning, Botering ved 
Kugler el. Sedler, Ballotering; Optæl⸗ 
ling af Stemmerne; = individuel, Stem⸗ 
mevalg, hvor be Boterenbe fun nævne 
en Enkelt, boer paa fin Seddel; — de 
liste, Botcring, hvor Euhver optegner 
paa fin Seddel figefaa mange Navne, 
font ber er Embeder at befætte. 

Scubac, m. Slags Gafranliqueur. 

Scutptable, a. fom fan ubhugges 
eLutflæres.[aurer I Steen, Træ o. desl. 

Seutpter, v.a. udbugge cl. udffære Fis 

Sculpteur, m. Billedhugger. 

Sculpture, f. Billedhuggerkunſt; 
Billedhuggerarbeide. 

Scurrile, a. flemtenbe paa en lav 
el. ufommelig Maade; p.u. 

Scurrilité, f. (av, upasſende Stjemt; 
haanende Spot; p.u.  [tefuals p.u. 

Scurrule, m. lav Skjomter el. Spot: 

Scutage, m. forf. Indførfelsatglft 
i Engelland. [fort Stib. 

Scute, f. (Mar.} lille Baad, til et 

Scutiforme, a. (An.) ffiolboannet. 

Scytale, f. (Ant.) hemmeligt Sfrifts 
tegn. 


Se, pr. fig; enten direct Object 
fom i: se pendre, ødelægge fig; s’em- 
berquer, inoffibe fig; eller indir. Obj. 
fom i: se faire une loi o. ſ. v. banne 
fig en Lov; se plaire, finde Behag i. 

Séance, f. Ret til at bave Sæde i 
en Forſamling; Tiden, hvori et Møde 
varer; Sidden tilbords; Sidden for 
en Maler; fa. Beſog; tenir =, afholde 
Move; lever la —, hæve Mødet efter 
at bave overbeiet en Sag; faire un 
portrait en trois -s, male et Portræt 


Ti tre Gange (fan at rer fibbes tre 


Gange for Maleren); — tenante, 
mens benne Sesfion varer; fig. og 
fa. elle ne se presse pas de lever 
la -, fjendes Beføg fane aldrig Ende. 

Séant, e, a. ſiddende, reſiderende, 
holdende Møde (v.); fommelig, pads 
fende, kleedende; m. Sidden over Ende 
i Sengen; cette parure n’est pas -e 
à son âge, benne Pynt pasfer ifle 
(flæder iffe) for bang Alder; se mettre 
sur son — (el. en son -}), fœtte fig 
over Ende t Sengen. 


Ses. 


Scan, m. Spand, Bandfar; Maal 

a 6 Potter; un — d'eau, en Spanb 
Gants -1 de ville, -x à incendie, 
Branbſpande; fa. il pleut à -x, bei 
regner meget flortt. [Salti en Burt. 

Seaugeoire, f. Etuffe til at oſe 

Sébacé, e, a. talgagtig; (An.)glandes 
es, Talglirtler. | 

Sébacide, m. (Chi.) Gibtfyre. [fpre. 

Sébacique, a. (Chi.) acide —, Fidt⸗ 

Sébate, m, (Chi.) fivtfpret Salt. 

Séheste, m. (Bot.) Bryftbær, ægyptift 
Frugt, fom ligner en lille fort Blomme. 

Sébestier, m. (Bot.) Bryftbærtræ. 

Sébile, f. Strippe; Spand. 

Sec, sèche, a. tør; tørret; mager; 
fig. haard, fold, uvenlig; fraftebenbe; 
berøvet enhver Prydelfe, uden Inde el. 
Behageligt; manger son pain -, 
fvife fit Brød bart; avoir une toux 
sèche, bave en tør Hoſte; ce vin est 
=, benne Biin par ingen Sødme; messe 
sèche, Mesſe, fom boites uden Ind: 
vielfe af Doftien; regarder q. d’un œil 
=, fee paa Œn med et tort Die, uben 
at rores; un habit —, cn luvſlidt Kjole; 
un coup —, et raff Slag, et Rap; 
argent —, rede Penge; cette matière 
est sèche, benne Datcrie er tør, ben 
tilbyder itte Stof til Behandling; une 
ame sèche, et koldt, ufølfomt Sind; 
réponse -che, et fort, uartigt Svar; 
muraille de pierres -ches, Muur, 
opført af Steen uden Binremibbel; 
la donner bien séche, fortælle noget 
Ubebageligt uden al Forfigtighed cl. 
foreg. Forberedelſe; s. m. Tørt, vet 
Tørre; tør Grugts Frugt; tort Foder; 
fyltet Frugt uden Saft; mettre un 
cheval au -, fætte en ef paa tørt 
Foder; une assiette de -, en Taller⸗ 
fen fuld af tør Frugt; prov. em- 
ployer le vert et le -, anvende alle 
optænfeltge Midler for at fætte Roget 
tglennem; ad. recent ud; haardt, bæf; 
tigt; répondre - à q., give Œn ct fort, 
baftigt el. fraſtodende Svar; boire -, 
brifte ubianbet Biin, reent ud, dygtigt ; 
à -, loc. ad. uden Vand, tørt ; metiraun 
étang à -, ubtorre en Giflepart; être 
à-, være paa Bunden af fine Penge; 
sa bourse est à -, hans Pung er tom, 
han far ingen fiere Penge; (Mar.) 
aller à -, feile for Tattel og Toug; 
tout —, lue. ad. Alt i Alt. [berlemmes. 

Sécable, a. belelig.i Stand til at fen: 


Sec. 


Sécant, e, a. (Géo.) plan —, Plan, 
font overffærer en anden. .. 

Sécante, f. (Géo.) Stjæringstinie; 
lige Linie fra Centrum for en Bue til 
dennes Tangent. 

Séchage, m, Tørring; det Torrede. 

Sèche el. sciche, f. (H.n.) Blet 
ſprutte; (Mar.) Sanbbante, hvorpaa 
et Skib, fom ſtrander, ſtaaer tørt. 

Séchée, f. (Pe.) Slags Ret; (Mir.) 
- d’eau, Band, fom kaſtes paa Speifs 
glasfet og aftørres med Glattefernet. 

Séchement, ad. tørt, paa tørt Sted; 
fig. Tolbt, ubehageligt; baarbt, uden 
al Inde. 


Sécher, v. a. tørre, udtørre; v. m. 
tørres, fortørres; fig. visne; bentæ 
reg; fig. - les larmes de q., aftorre 
Ens Taarer, trofte En; — sur pied, 
gaae ud, henvigne Com Planter); fig. 
forgaae af Kummer cl. Riebfomber; 
(plais.) iffe blive gift (om Sruentims 
mer); — d'ennui, fortæres af Kjed⸗ 
fomber. 

Sécheresse, f. Torhed; Torke; fig. 
Mangel pan Ynde el. Prydelfe (om 
Stilen); - de cœur, Goleslesber, 
Haarthed; — d'esprit, Aands Tomhed; 
répondre avec —, foare koldt, tørt. 

Sècherie, f. Torreplads. 

Sècheron, m. tør Eng ef. Grœsſgang, 
fom fun vanves af Regnen. 

Séchoir, m. Torreplads; Tørrebræt 
(fos Convitorer el. Parfumeurer). 

Second, e, a. n. ordin. anben (f. 
deutième) ; (Chi.) eau -e, fvagt Ske⸗ 
bevanb, fom bar ecngang været brugt 
til at oplofe Metaller; forb. beauté 
sans —e, Skjonhed uden Mage; m. 
Anden É Ordenen; fig. Mebhixiper; 
Secundant; anden Etage: habiter un 
—, beboe en anden Etage; (Mar.) 
Raftcommanberenbe paa et Roffarvi 
fartei; Styrmand; en -, loc. ad. uns 
berordnet, i en underordnet Stilling ; 
capitaine en —, Gecundrapitain. 

Secondaire, a. inbtagenbe ben ans 
ben Plads, unberorbnet; vue —, Bi 
benfpn; (Astr.) planète -e, Biplanet; 
sm, Kapellan, Bicarius bo8 en Præf. 

Secondairement, ad paa en uns 
derordnet Maabe, fom en Bifag. 

Secondanien, m. (Anc.) Soldat af 
anden Legion; forb. Elev af anben 
Klasſe. 

Seconde, f. Secund; anden Clasſe 


See. 


Sec. 


(foran ben, hvori der unbervifies (| donné une rude —, bette Tab har bis 


Rpetorif); (Impr.) anden Gorrectur; 
(Escr.) anden Parade; (Dist.) fvag 
Aqvavit. 

Secondement, ad. for det Andet. 

Seconder, v. a. hjælpe, underſtotte, 
ſtage bi, begunſtige. [arrière-faix, 

Secondines, f.pl (An.) Gfterbprb ; {. 

Secouement, m. Ryſten, Sktumplen; 
Afryſten; — de tête, Ryfien med Yo: 
vebet. 

Secouer, v. a. ryſte, ſtumple; afs 
ryfte, aflafle Noget ved en hæftig Be: 
vægelfe; fig. og fa. medtage, plage; 
v. pr. ryſte fig, bevæge fig flærft for 
at affafte Noget; fig. og fa. gjøre fig 
Bevægelfe; foretage Roget i en Sag; 
- un menteau, rpfic Støvet af en 
Kappe; fig. og fa. la maladie Va 
bien -é, Cygdommen bar taget fam 
alvorligt med; = le joug, afryfte el. 
affafte Aaget; - les oreilles, ifte bryde 
fig om Noget; iffe bevilge hvad der 
begjæres ; finve fig let i hvad ter mø: 
der; il faut se —, man maa gjøre fig 
Bevægelfe; man maa være om fig, 
ifte lægge Hænderne i Sfjødet. 

Sec ent, m. ſ.secouement. 

Secourable, a. bjælpfom, tienfiagtig; 
fom Tan unbfættcs; il est - aux pau- 
vres, han bfœlper g'erne be Fattige; 
tendre à q. une main —, ratte Œn en 
bjælpfom "Haand; cette place n’est 
plus =, benne Fœſming fan iffe mere 
unbfættes. 

Secdurir, v. a. bjælpe, fomme t1 
Djælp; undfætte; v. pr. unberfiatte 
binanden; — q. d'argent, underſtotte 
En med Penge; - q. dans la nécessité, 
au besoin, ſtaae En bi i Roben. 

Secours, m. Hjælp, Biflanr, Under: 
ſtottelſe; Sorfærtning; Undſatning; 
orh. Hjelpetirke (nu: succursale); 
pl. Bidrag til Zrængende; prêter —, 
yde Biſtand; donner (du) -, bringe 
Djælp; courir, accourir au -, ile til 
Djælp; porte de -, lnbfætninasport 
i en Sœfining; au -! à mon -! tom 
(mig) tit Hjælp! 

Secousse, f. Ryſten, Skumplen; 
Ryt; Stød; fig. bæftigt Anfald; les 
-S d'un tremblement de terre, Sto⸗ 
bene el. Ryſtelſerne af et FJordfjælv ; 
le crédit public a reçu de dange- 
reuses -S, ben offentlige Credit bar 
libt farlige Stød; cette perte lui a 


bragt ham et baarbt Støv. ding. 

Seeque, f. (Mar.) {av Grund, Bræn⸗ 

Secret, m, Hemmelighed; Fortielſe 
af en Hemmelighed, Taushed; hem⸗ 
melig Kunſt, det Banffelige i Kunſten; 
hemmelig Fjer; hemmeligt Giemme; 
eenligt Fengſel uven alt Samkvem; 
(Art) Fœnghul paa Kanoner; Stes 
det, hvor en Brander antændes ; con» 
fier un = à q., betroc En en Hem⸗ 
meligheb; garder un -, bevare en 
Hemmelighed; trahir, révéler, décou- 
vrir, dévoiler, divulguer un -, forraabe, 
aabenbare, opdage, afflore, udſprede 
en H; avoir le - de q., være i Be⸗ 
finvelfe af Eng 9; être du —, dans 
le —, Være indviet i Hemmeligheden; 
je vous dis cela dans (sous) le -, 
en grand (dans le dernier) -, fes figer 
Dem bet under Tausheds Løfte, fons 
en for H; mettre q. dans le —, inde 
vie En 19; mettre un prisonnier au 
—, fœtte en ange i et bemmeligt, afs 
fonbret Sœngfel; prov. c’est le — de 
la comédie, det er Noget, fom for» 
tælleg fom en Hemmelighed, men ſom 
Alle veed (c'est le - de Polichinelle), 

Secret, ète, a, hemmelig, lenlig, 
forborgen; tau$; escalier -, bemmes 
lig Trappes maladie -ète, vencrif 
Sygdom; il est fort —, ban fan godt 
tie med hvad der bctroes ham; il est 
- comme un coup de canon, comme 
un coup de tonnerre, ban er taué fom 
en gammel Rjœrling, der itte fan tie 
med Noget; en —, loc. ad. bemmes 
ligt, unber fire Dine, i Eenrum; 
ils se voient en -, be komme hems 
meligt ſammen; il feint de l’ai- 
mer, mais en = il le déteste, fan 
laver ſom om ban holder af ham, 
men i Hjertet affiver ban fam. 

Secrétage, m. (Chap.) Paars Tile 
berebning tif Filt. 

Secrétaire, m. Cecrctair, river; 
Skriverbord; Skriverpult; (H.n.) tops 
pet Sporevinge, Glags Bandfugl 

Secrétairerie, f. gebeime Cancelli; 
en Statholders el. Ambasfabeurs Ces 
cretariat. 

Secrétariat, m. Secretairpoft ; ſam⸗ 
mes Barigbeb: Secretariat. 

Secréte, f. fille Bon, Præften hol⸗ 
ber for Mesfen. . [mærtt. 

Secrétement, ad. bemmeligt; ubes 


Séc. 


Séeréter, 0. a. (Chep.) tilberede 
Daar til Filtning. 

Sécrétion, f. (Méd.) Vodſternes Afs 
fonvring i Legemet; pl be affonbreve 
Dele, Ubtemmelfer. 

Sécrétoire, a. (Méd.) affontbrenbe, 
tjenende til at affonbre Vadſterne. 

Sectaire, m. Tilhænger af en Sect. 
‘ Secteteur, trice, s. Tilhænger af 
en Filoſofs el. af en Religionélærers 
Meninger. | 

Secte, f. Seet, Samfunt af Tilbœn: 

ere af en tictterft Troesbekjendelſe; vilds 
arenbe, fietterft Mening om Religions: 
gfenflanbe; faire - à part el. blot 
faire —, abflille fig fra Andre ved færs 
egne Meninger. 

Secteur, m. (Géo.) Udſnit af en 
Girtel, begrænbfet af to Rabier og 
ben tilbgrenbe Bue; - sphérique, Ku: 
gelubfnit; (astr.) Snfirument tif at 
maale en Stjernes Afftand fra Zenith. 

Section, f. Underafdeling, Affnit, 
Afdeling af en By, Ovarteer; (Mil.) 
militair Afdeling, Section; (Géo.) 
Sted, hvor Floder el. Linier overffære 
binanden; point de —, Overſtœrings⸗ 
punkt; -s coniques, Reglcfnit. 

Séculaire, a. bunbrebaarig; année, 
Har, fom flutter et Aarhundrede; Se: 
cularaar. 

Sécularisation, f. Forflytning fra en 
Munteorben tif en alm. geiftlig Stand, 
el. fra en geifilig Stand til en verdslig ; 
geiftlige Godſers Inddragelſe tif verds⸗ 
lig Brug. 

Séculariser, v. a. forflytte fra en 
Munkeorden til ben geiftlige Stand, 
el. fra benne til ben verdslige; ind⸗ 
brage geifiligt Gods til verdslig 


Brug. 
Sécularité, f. verdslig Stand; en 
Rirtes Beſtyrelſe i verdslig Henſeende. 
Séculier, ère, a. verdslig (om Læg: 
ſolk og Geiſtlige I Mobfætning til bem, 
fom bave aflagt Klofterløfte); le bras 
—, ben berbélige Porigheds Arm; s 
Verdslig, Legmand. [lig aabe. 
Séculièrement, ad, paa en verds⸗ 
Sécurité, f. Gitterbeb, Tryghed. 
Sécuteur, m. (Anc.) Gladiator, 
font fœmpebe imod en Garnfægter 
(retiaire) ; Gladiator, fom traadte 
ifebenfor ben Faldne i Kampen. 
Sédan, m. (Manu ) fmutt Klade fors 
fœrviget i Sedan. 


510 


Ség. 


Sedanoise, f. (Impr.} mindſte Gtrift 
efter Nonpareille (ſ. ſ. parisienne). 
Sédatif, ive, a. (Méd.) fmerteftils 
lende (calmant); s. m. ſmerteſtillende 
Middel. (holdende et Bunbfalr. 
Sédémateux, se, a. (Méd.) inde 
Sédentaire, a. ftillefibbenbe: font 
bliver altid hiemme, el. fom forbliver 
altid paa ſamme Sted; il est trop -, 
ban fidder altfor meget; vie —, ftilles 
findende Levemaade; troupes -s, Trop⸗ 
per, fom altid forblive i Garnifon, 
fom iffe drage i Feldten; s.m. (H.n.) 
Slags Xdderkop, der fibber ubevæges 
lig À fit Spind. [fiodende Bits. 
Sédentairement, ad. paa flilles 
Sédentarité, f. flillefiobenbe Levnet. 
Sédiment, m. Bundfald.  [Bogn. 
Sédiole, f. lille italienff eenfædig 
Séditieusement, ad. paa oprorit 
Maabe. 

Séditieux, se, a. oprorſt; gienſtri⸗ 
big, tilbøtefig til Oprør; ophibfenbe 
til Oprør; s. m. Oprører. 

Sédition, f. Oprør. [gjøre Oprør. 

Séditionner, v. a. bringe til at 

Séducteur, trice, s. Forfører, For⸗ 
førere; a. forfsriſt; un vil —, en 
nebrig Forfører; un discours —, en 
forforiff Tale; l'esprit —, Grificren, 
Djævelen. i 
Seduction, f. Forførelfe, Gorlebetfe 
til det Onde; fig. forforiff Inde, Til: 
lottelfe, det Friftende. 

Séduire, v. a. forføre, forlede; 
blænde; ffuffe; beſtikke; overtale: ben: 
rive; elle s’est laissé —, hun bar las 
det fig forføre; - des témoins, beſtikke 
Bidner; sa bonté séduit tous les 
cœurs. hans Godhed vinder alle Dierter. 

Séduisant, e, a. forførende; tillok⸗ 
fenbe, tiftrætfenbe; henrivende. 

Ségétal, e, a. voxende paa Ageren, 
mellem Kornet; pl. m. -taux. 

Ségment, m. (Géo.) Girfelaffnit 
mellem en Rorbe og bené tilſvarende 

ue. 

Ségovie, f. fpanff Uld fra Segovia. 

Ségovien, ne, s. Beboer af Segos 
via; a. fommenbe fra Segovia. 
_Ségrairie, f. (E. og F.) Sfov, fom 
eies i Fællesflab; p. u. 

Ségrais, m. (E. og F.) ſœrſtilt Skov, 
affonbret fra en fierre. [Stos. 

Ségrayer, m. Medeier af en fælles 

Ségrayeur, m. (E. og F.) En 


Ség. 


fom bar Decl i Eiendommen af en 
Skov, fom tilhører Flere. [Adſtillelſe. 

Ségrégation, f. (Did.) Affonbring, 

Ségrégativement, ad. en efter ans 
ben, fœrifilt. 

Ségréger, va. affonbre, adſtille. 

Ségréyage, m. (Féo.) Afgift til 
Lebnéberren af Skovſalg. [og Melodi. 

Séguédille, f. Slags ſpanſt Danbé 

Seiche, f. f. sèche. . 

Séide, m. fanatiff Morder. 

Seigle, m. Rug; couper les -s, 
faire les -s, afmeie Rug; battre les 
-s, tœrfle Rug. 

Seigneur, m, Herre; Lehnsherre; 
fornem Herre; — suzerain, Over: 
lehnsherre; le grand —-, Storherren, 
ben tyrkiſte Reifer; la chambre des -s, 
Overhuſet i Engellands le —, Herren 
i Himlen; Notre-Seigneur, Sefus Chris 
flus; vivre en —, {eve fort, paa en 
fornem Fod, uden at beftille Noget; 
vêtu, logé comme un —, flæbt, boende 
font en fornem Herre; faire le —, 
fpille ben flore Serre; prov. à tout 
-, tout honneur, re for ben, fom 
æres bør. [Fyrſten 

Seigneuriage, m. Myntafgift til 

Seigneurial, e, a. herſtabelig, gods⸗ 
herlig; maison -e, Herregaard, herſta⸗ 
belig Bolig; terre -e, Jordeiendom, 
fom yder Afgift ti Godsherren; pl.m. 
-riaui. ſſtabelig Viis. 

Seigneurialement, ad. paa fers 

Seigneurie, f. Lehnsherſtab; Lehns⸗ 
herlighed; herſtabeligt Gods; votre —, 
Deres Herlighed (EWrestitel i Spog 
til en god Ben); votre - illustrissime, 
forh. Xrestitel tif ben pavelige Runcius. 

Seigneurier, v.n. og v. a. opføre fig 
fom en ftor Serre, byde fom Derre; v. 

Seille, m. Traſpand, Ballie; v. 

Seilleau, m. (Mar.) Dfctar, Vos. 

Seillure, f. f.sillage. [ ) 

Seime, f. (Vét.) Spalte el. Rift { 

Sein, m. Barm; Bryſt; fig. Skjod; 
Hjerte; det Indre; donner le - à 
un enfant, give et Barn Bryſtet; 
presser, serrer q. contre son -, 
trofte En op til fit Bryſt; fig. 
déposer ses secrets dans le - d’un 
ami, nedlægge fine Hemmelighe⸗ 
ber t en Vens Bryſt; porter q. dans 
son =, elſte En interligt; le - de 
PEglise, Kirkens Skjod; porter la 


guerre dans le - du royaume, føre” 


511 


Seftens Sos. | fi 


Sél. | 


Krigen ind i Midten af Rinct; fort. 
le - (nu golfe) persique, ten perſiſte 
Havbugt. [Slæbenet. 
Seine, f. (Pé.) Slags Fiſtenet, 
Seing, m. Underſtrift; — privé, pris 
vat Unberffrift, fom iffe er feet i Em: 
bedsvidners Mærværelfe; -—" manuel, 
egenhændig Underftrift; mettez-y votre 
— fat Deres Navn derunder. 
Seiron, m. (Bot.) Slags Grt. 
_Seizaine, f.tyft Geilgarn til Indpak⸗ 
ning ; Bundtbeſtagende af Gerten; p.u. 
Seize, a. n. fexten; fertende; faire 
preuve de - quartiers, bebife fin ade⸗ 
lige Herkomſt paa fædrene og modrene 
Give indtil fjerde Led; chapitre -, 
16te Capitel; Louis -, Lutvig ben 
Jôte; ,..s.m. Tallet ferten; ben Gers 
tenbe  Maaneben, Sexrtenbebeel af 
en Alen. 
Seizième, a.n.ord. fertenbe; s.m. 
ben fertenve Dag; Sextendedeel. 
Seizièmement, ad, for vet Gertenbe. 
Séjour, m. Tid, man opholder fig 
paa et Sten; Opholdsſted; je n’y 
ferai pas de —, jeg vil iffe opholde 


.|mig der; il y a fait un — de trois 


mois, han bar opholdt fig der et Fier⸗ 
dingaar. 

Séjourner, v. n. opholde ſig paa et 
Sted; holde Raſtdag; fig.blive ſtaaende 
(om Bandet); il doit - six mois à 
Paris, ban ſtal opholde fig et halvt 
Aar i Paris; il est gras et -é, han 
bar ret uobvilet, fan at ban er bleven 
feed (v.). 

Sel, m. Salt; fig. det Fine og Bits 
hge i Tale el. Skrift; — comman, 
almindeligt Salt; — de cuisine, Kføts 
kenſalt; - fossile, Bjergfalt; - gemme, 
Steenſalt; - des fontaines, Kildeſalt; 
(Chi.) - neutre, Middelfalt; — vola- 
til, flygtigt Salt; — de Saturne, Blys 
ufter; ... faux -, - de contrebande, 
Salt, fom iffe er fra det longelige 
Oplag; ce jambon est de (d’un) bon 
=, benne Stinfe er godt faltet; man- 
ger une ch. à la croque au —, fpife 
Noget uden Andet bertif end Saft; 
fig. il n’y a point de - (pas un grain 
de —) dans cet ouvrage, ber er iffe 
minbfte Vid i bette Bœrt, det er flaut; 
prov, ils ne mangeront pas un mi- 
not de — ensemble, bereg Venſtab 
varer ikke længe, be blive fnart uenige. 

Sélagine, f. (Bot.) Uivefot, Sort. 


Séi. 


mos (bois Sadſtov er betjent under 
Mavn af Deremeel); f. Iycopode. 
Sélam el. sélen, m. Blomſterbou⸗ 
quet, hvormed Elſtende i Orienten toite 
hinanden bereg Kjærlighed. [Udvalg. 
Sélection, f. ombyggcligt prøvet 
Sélénique, a. angaaente Maanen. 
Sélénite, (: (Chi.) ſvovlſuurt Salt, 
en Gorbinbelle af Ralf og Bitriolfpre; 
(Anc.) Edelſteen med et Billeb af Maas 


nen. 
Séléniteux, se, a. (Chi. inbchofs 
bende foovifuur Kalt. (Maanen. 
Sélénographie, f. Beffrivelfe af 
Sélénographique, a. henhorende 
tit Maanebcftrivelfen. 
Selle,f.Trœtabouret, lille ræftol uden 
Rygſtod (v.); Saddel; Udtømmelfe, 
Etolegang; (Sculp.) Forhoining til Mo⸗ 
delen; (Tonn.) - à tailler, Zilffæres 
bank; Enittebænt: (Sell.) - à l'anglaise, 
engelſt Sabel ; — pour femme, Dames 


fadel; - de harnais, Foermands Sa⸗ 


del; - à tous chevaux, Sadel bruges 
lig til alle Slags Defte; fig. almin⸗ 
beligt Citat; Doerbagécompliment ; 
Middel imod alle Slagé Sygdomme; 
cheval de =, Rideheſt; la première —, 
ben bedſte deß i Stalden; être bien 
en —, ſidde godt til Heſt; fig. og fa. 
være faft i Cabien, fitier i fit Em⸗ 
bebe: aller à la —, gaae til Stoels; 
prov. demeurer entre deux -s, le cul 
en terre, af to Gienſtande, man at: 
traacbe, iffe erbolre nogen. 

Sellée, f. (Tuill.) Række Muurfteen 
opfablebe paa Tüffærebænten. 

Seller, v. a. fable; v. pr. fables; 
(Agr.) fonte ſammen; hardes. 

Sellerie, f. Gabelfammer, Kammer 
til Seletoi; Sadelmagerarbeide el. 
Sadelmagerkunſt. 

Sellette, f. lille fav Stol til en Ans 
klaget, fom forhores; Slags lille Sa: 
bel; lille Sæve for Blytattere; Rasfe, 
Hvori Skopudſere gicmme bereg Red⸗ 
flaber, og hvorpaa man fætter Foden, 
mens Fodtoiet afpudſes; Brættet paa 
Lafibrageres Bareredſtab:  (Char.) 
Srafiyftet, Hvori ven forrefle Vogn⸗ 
axel fafigjøres; Plougſtyktet, Hvori 
Ctangen fiber; (Mar.) Sæde, hvor: 
paa den finder, fom falfatrer: fig. og 
fa. tenir q. sur la -, udfritte En. 

Sellier, m. Gabcimager. 

Selliére, f. Œabelmagertone. 


512 


Sem. 


Selon, pp. ifølge, efter; overeené 
ſtemmende med, i Forhold til; - moi, 
efter min Mening ; - toute apparence, 
efter af Sandſpnlighed; l'Evangile - 
St-Jean, Evangeliet ffrevet af Johan: 
neg; c'est —, tet fommer an paa Om: 
ſteendighederne; - que, alt cfterfom; 
pruv. - le drap, la robe, Uvglfterne 
maae afinaales efter Evnerne; (selon 
betegner ifær Overeendfiemmelfe i Ord; 
suivant derimod mere Overeensſtem⸗ 
melfe i Handling; biint udtrykker nos 
get mere Beſtemt, enAutoritet el. Res 
gel, hvorfra ber iffe maa afviges). 

Selve, f. Sov; v. 

Semaille, f. ifær t pl Saaning, 
Tilfaaning; Soedetid; Sævdeforn, Frø 
til at faac, Urfæd. 

Semaine, fige; Ugearbeide; Ugelen, 
Lommepenge; la - sainte, ben fille Uge; 
être de -, bave Uge; entrer en —, faar 
Uge; prêter à la petite —, udlaane 
en file Cum imod uhyre Renter og 
paa fort Tid; prov. il la payera la - 
des trois jeudis, fan betaler bet aldrig. 

Semainier, m. Munk, bois Uge vet 
er at forrette Tjeneſte; Skueſpiller, 
pois Uge det er at ordne og fordele 
Repertoiret; En, fom i den lebende 
Uge beftprer et Samfunds Anliggender. 

Semainière, f. Ronne, vig Uge 
bet er at beſtyre Kloſtertjeneſten; Dame, 
fom i eu Uge beſtyrer et aqvinbeligt 
Samfunds Anliggender. 

” Sémale ef. sémaque, f. (Mar.) 
fladbundet Fartoi til at lade et fiorre 
Skib; Smatte. 

Sémaphore. m. Kyſttelegraph. 

Sémaque, f. f. sémale. 

Semblable, a. liig; lignende; (Géo.) 
figebannet; en cas -, i fignente Zil: 
fælde; sm. (med Eiendomsadj.) son 
-, fin Lige; nos -s, vore Lige, vore 
Mebmennefter. 

Semblablement, ad. ligeledes; p.u. 

Semblant, m. Stin, Udſeende; faux 
-, fall Skin; faire - de (el. que), 
fille fig an fom, lade fom; ne faire 
- de rien, iffe late fig mærfe mød 
Noget. 

Sembler, v. n. fpnes, forekomme; 
tyfteg; ces étoffes me semblent bel- 
les, disſe Toier ſpnes mig at være 
fmuffc; v. imp. jil semble (med le 
subj. naar det bruges uden Styrelfe, 
og meb l’indic. naar bet bar en Stys 


Sem. 


relfe, at fynes; il semble qu’il ait 
raison, det fpnes, at ban bar Het; 
il me semble qu’il a raison, bet fores 
fommer mig (jeg trocr), at ban bar 
Ret; it me semble encore le voir, 
det er fom om jeg endnu fer ham; 
que vous en semble? hvad fpnes Dem 
derom? ce me semble, efter min 
Mening, fom bet fpnes mig; ce 
semble, fom bet fpnes, det forefoms 
mer mig faa; si bon lui semble, 
pois ban finder for gobt; comme bon 
lui a -é, efter fit Gobtbefintenve; il 
lui a -é bon, fan bar fundet for godt. 

Semé, e, p. beſaaet; opfylot med; 

Chi.) un cerf mal —, en Hjort, bris 

orn bar flere Takker paa ben ene 
Sive end paa den anden. 

Semée, f. (Féo.) Afgift af Sæde: 
kornet til Lehnsherren. 

Séméiologie ef. sémeïotique, f. 
Lære om Kjendetegn paa Sygdomme. 

Semelle, f. Saal; Maal af en 
Fods Længbe; (Charp.) borigontalt 
Underlag til at flotte en Bjælfe, naar 
Muren er for fvag; (Mon.) poids 
de -, virfelig Prøvevægt for Guld og 
Sølv; (Bouch.) andet Gtytte af et 
Orelaar el. af Landeſtykket; (Min.) 
Gulv i en Kulmine; (Art.) Tværbræt, 
hvorpaa Kanonen hviler i Lavetten; 
(Mar.) Ankerſto; - de gouvernail, 


7513 


Sem. 


- de l'argent, være meget gavmild; 
ubbele Penge, for at vinde Tilhæengere 
ef. beſtikke; = des pièges sur les pas 
de q., lægge Snarer for Ens Fod; 
prov. il faut - pour recueillir, man 
maa face for at funne hoſte; man 
erholder ingen Løn uden at bave ar: 
beidet; - des perles devant des pour- 
ceaux, fafte Perler for Sviin; ans 
vende fmutte Ord paa Golf, fom iffe 
forſtaae dem. 

Semestral, e, a henhorende til 
Halvaaret; halvaarlig; pl.m.-straux. 

Semestre, m. Halvaar; Halvaars⸗ 
rente ; Halvaarslon; Halvaarstjeneſte; 
Militair, der bar erholdt Permisſion 
paa et Halvaar (ogſ. semestrier); 
congé de - el. blot —, Halvaarsper⸗ 
misfion; par —, halvaarsviis; a. halve 
aarlig, varende et Halvaar; tjenende 
et Halvaar. | 

Semestriel, le, a. halvaarlig. 

Semestrier, m. Militair, fom fun 
tjener ct halvt Aar, el. fom bar Per: 
misfion i et Dalvaar. 

Semeur, m. Sævemand; fig. - de 
discorde, En, fom udſtroer Tvedragt; 
- de faux bruits, Œn, fom ubfpreber 
falſte Rygter. 

Semeuse, f. Kone, ſom faaer. 

Semi, fat. Ore, fom fun bruges i 
Gammenfatninger og betyder ba: 


Roerlpttes pl Brærer i Bunden af| halv; semi-digital, e, a. fom bar en 


en Baad; Braber, hvorover man la: 
ver en foœr Byrde glide; prou. bat- 
tre la — reife ti Fods, vandre, gjen: 
nenfireife Lande; fpringe fnart :paa 
det ene og fnart paa bet andet. Been, 
for at varme fig. 

Semence, f. Cædeforn; Sød; Frø; 
Kicerne; Slags meget fmaa Som; 
fig. Spire, Oprindelſe; les quatre -s 
froides, Frø af Meloner, Bandbmelo: 
ner, Agurfer og Grægfar; les quatre 
-s chaudes, Frø af Annis, Fennifel, 
Summen og Engfumntenf, -s de dia- 
mants, fmaa Diamantflifer;s -s de 
perles, finaa Perler til 4 à 5 paa pt 
Gran. [Ormepulver. 

Semencine, f. (Phorm.) Slags 

Semen-contra, m. (Pharm.) Or: 
mepulver af forſtjellige Slags Malurt. 

Semer, tv. a. ſage, ubfaae; befane; 
fig. ubftrée, udbrede, uddele; fig. - 
la discorde, uvfirge Tvedragt; - de 
faux braits, ubfprebe falſte Rygter; 

II. 


halv Fingers Længde; semi-docte, a. 
balvlærb; semi-predve, f. ufuleftæns 
digt Beviis; semi-ton, m. Halvtone. 

Sémillant, e, a. meget munter, 
livlig; lyſtig; vims; fa. 

Séminaire, m. Seminarium, gefi, 
lig Hoiſtole, Sfolclærerinftitut; Geiſt⸗ 
lige, ſom opholde fig t et Semina⸗ 
rium; Tid, hvori Forberedelſen paa 
Seminariet fuldendes; Dannelſesinſti⸗ 
tut, Planteſtole. 

Séminal, e, a (An.) henhorende 
til ben bprifle Sæd el. til Plantefæben; 
pl. m. -naux. 

Séminariste, m. Seminarif. 

Sémination, f. (Bot.) Prantefteveté 
naturlige Fordeling. 

Sémiotique, f. f. séméiologie. 

Semis, m, Sted, hvor unge Træer 
opelſtes af Fro; Samling af Træ: og 
Plantéfpirer; Planteſtole. 

Sémitique, a. ſemitiſt; langue -e, 
oſterlandſt Sprog. | 


et 


Sem. 


temanten bar Sadekornet; Scedema⸗ 
fine. [tif en Feſt (v.); Srettefættelfe. 

Semonce, f. hoitidelig Indbydelſe 

Semoncer, v. a. irrettefotte; fa. 
(Mar.) - un bâtiment, tvinge et Far: 
toi paa Søen tif at beife fit Flag og 
tillade, at man vifiterer det. 

Semonceur, m. En, fom tildeler en 
Grettcfattelfe; En, fom ubbeler Invi⸗ 
tationgbilletter (v.). 

Semondre, v.a. indbyde til en Pøt: 
tidelighed (bruges fun À l’inf.); v. 
Semonneur, m. Bedemand; v. 

. Semotte, f. nyt Sfud paa afffaarct 
Kaal. Korn. 

Semoule, f. Nudler i Form af 

Semper-virens (s udt.), m. (Bot.) 
Slags Caprifolium, der blomſtrer 
Sommer og Vinter. 

Sempiternel, le, a. evigtvarente; 
længe vedvarende; v. s. f. une vieille 
le, en meget gammel Kone; fu. 

Sénat, m. Forfamling af Patricier, 
ber dannede det overfle Raad i det 
gamle Rom; Senat, hoieſte Rets: 
colle gium; Senatets Forſamlingsſted. 

Sénateur, m. Raadsherre, Medlem 
af Senatet; pas de —, gravitetifl 
Skridt 


Sénatorerie, f. Diſtrict, ſom ſtod 
under en Senator; Genatorfwbe. 

Sénatorial, e, a. raadéherrelig, an- 
gaaente Raabéberren cel. hang Bær: 
dighed; pl. -riaug 

Sénatorien, ne, a. hørende tif en 
Senators Familie; famille -ne, Raads⸗ 
berre-amilie. 

Sénatrice, f en Senators Grue. 

Sénatule,-m. lille Senat. 

Sénatus-consuilte (s utt.), m. Ses 
natébeflutning; pl. des sénatas-con- 
sultes. [feilenbe Krigsftib. 

Senau, m. (Mar.) ©nau, lille let: 

Séné, m. (Bot.) Sennesbuſt; Sen: 
ncéblabe. 

Sénéchal, in. Seneſchal, forb. i Frants 
rig Suftitfens el. Abelens Overhoved; 
Landfoged; Birkedommer; pl.-chaux 

Sénéchale, f. Seneſchals Grue. 

Sénéchaussée, f. Seneſchals Dis. 
firict; Langfogberi, Lanbfogebens Dom: 
merfæbe el. Domftoel. [Rorgurt, 

Séneçon, m. (Bot.) Branttæger, 

Sener, v. a. faftrere; v. 

Sénestre, v. (Blas.) venfire. 


514 : 


Semoir, m. (Agr.) Sæt, tuori Søs | 


Sen. 


Sènevé, m.. Sennop. [funt. 

Sénieur, m. Yibfie i et Sam: 

Sénil (1 ubt.), e, a. henhørende tif 
Alderdommen. 

Séailité, f. Alderdom, Svagelighed. 

Senne, f. (Pé.) f. seine. 

Sens (s ubt.), m. Sands; For: 
ſtand; Mening, Betydning; Anffuelfe, 
Synémaate; Side, Kant; Maade; 
pl. Ganbfeligheb; cela tembe sous 
le —, sous les —, det falder i Sand: 
ferne, det er Hart, anffueligt; il a 
du =, ban befinder Gorftanb; c’est un 
homme de =, det er en farnuftig 
Mand, fom bar et Hart, flaryt Om: 
domme; c’est un homme de bon -, 
det er en Mand af god, fund Fors 
ſtand; le - commun, almindelig Mens 
nefleforfianb, fund Forſtand; grosse 
tête, peu de —, tyltt Hoved rummer 
ſjelden flor Forſtand; il a perdu le 
-, ban er gaaet fra Korflanben; des 
parvles à double -, tvetydige Ord, af 
bobbelt Mening; quel - donnez-vous 
à ce passage? i hvilken Mening tas 
ger De dette Sted, hvorledes forflarer 
De det? selon mon -, efter min Ans 
ffueffe; il abonde dans son —, ban 
holder faft ved fin Mening; vous ne 
donnez pas dans mon -, De teler 
ikke min Anfuelfe; couper un jam- 
bon de bon —, fljære en Skinke itu 
paa ben rette Kant; de quelque — qu'on 
prenne cette affaire, fra bvilfen Side 
man end betragter denne Sag; tour- 
ner me hom tage 
en Mand paa alle mulige MEL, 
for at bringe bam bborb ee ESS 
il donne tout à ses —, ban osmDder 
fig ganſte til fin Santfektggb; sens 
dessus ‘dessous, loc, ad. huſter til bul⸗ 
ter; vende op og ned paa; renverser 
un objet sens dessus dessous, venbe 
op og ned paa en Ting; sens devant 
derrière, loc.ad. bagventt; à contre- 
sens, loc.ad, vrangt, forteert. 

Sensation, f. fanbfelig Sormemmetfe ; 
Snbtrpf; faire -, væffe Opmærtfom: 
fed, gjøre Opfigt. 

Sensé, e, a. fornuftig, forſtandig, 
vel overvejet, betænft; une réponse 
bien -e, et fornuftigt, vel betænft 
Svar. flanvigt. 

Sensément, ad. fornuftigt, fors 

Sensibilité, f. Modtagelighed for 
Indtryk, Folſomhed; Deeltagelſe, Mets 








Sen. 


lidenhed; fin Folelſe; Omfindtlighed; 
sa — sur le point d'honneur, fang 
Omfindtlighed i Mresfager; il est 
d’une grande - aux reproches, Be: 
breivelfer gjøre et flærtt Indtryk paa 
bon; il a une grande - pour les 
malheurs d'autrui, fan beeltager mes 
get i Andres Ulykker; la - d’une ba- 
lance, en Vægtffaals Folſomhed, let 
Bevegelighed. 

Sensible, a. følelig, mærtelig; mobs 
tagelig for Indtryk, følfom; fig. be 
hagelis; fmertelig; ømfinttlig; fom 
let røres el. bevæges, becltagente ; 
fienvelfg, indlyſende; cela n'a fait un 
- plaisir, det bar foraarfaget mig en 
flor, en inderlig Glæde; un coup -, 
et fmerteligt Stød; c’est son endroit 
—, bet er hang ømme Side; être - 
aux maux d'autrui, føle ved Andres 
Ulykter; je suis — à votre attention, 
jeg paaffjønner Deres Opmertfomber ; 
le mouvement est -, Bevagelſen 
er tienbelig; je vous le rendrai -, 
jeg vil gjøre Dem det iginefaltente; 
(Mus.) note —, falv Tone, fom ligger 
umiddelbart under Grunbtonen (ogſ. 
undertiden s. f.). 

Sensiblement, ad. markeligen, kjen⸗ 
veligen ; inderligt; dybt; on voit 
croître = la rivière, man feer Floden 
fige fjendeligen; il est — touché de 
cette perte, ban cer dybt rørt over 
bette Tab; je vous suis - obligé, 
jeg er Dem inberligen forbunden. 

Sensiblerie, f. overdreven, affecteret 
- Kaffombeb, Foleri. 
e Nagensitit, ive, a. ſom er i Stand 
rtf at føle, folende; facullé -ive, 
| 'Goteevne. [mofa. 

Sensitive, f. (Bot) folfom Di 

Sensorium, m. (Did.) Sted i Der: 
nen, fom antages at være Sjælens 
Sæbe, hvorfra Folelſen bar fit Udſpring. 

Sensualisme, m. Sandfelighedslæ: 
ren; bereg Princip, der gjøre fanbfes 
lige Glæber til Hovedmaalet for deres 
Straben. [Sandſelighedslæœren. 

Sensualisto, m. Œülbænger af 

Sensualité, f. Sandſelighed; Til⸗ 
boielighed til ſandſelige Nydelfer; Vel⸗ 
If; pl. ſandſelige Glader. 

Sensuel, le, a. ſandſelig, hengiven 
tif fanbfelige Fornoielſer, vellyſtig; 
appétits -s, fanbfelige Begjærligheder ; 
vie -le, vellyſtigt Levnet; s. m. ſand⸗ 


615 


Sen. 


fcligt Menneſte, bengivent tif fanbfelige 
Hybelfer.  [felig Maade, vellyſtigen. 

Sensuellement, ad paa en fanbs 

Sente, f. f. sentier. 

Sentelet, m, lille Fodſti; v. 

Sentence, f. Zanfefprog, Sentens ; 
Dom; Dodsdom; forf. Unberretébom 
(nu: jugement); il ne parle que par 
-#, han taler fun i Sententſer; pro- 
noncer une —, affige en Dom; j'ap- 
pelle de votre - el. Blot jen appelle, 
jeg ertjender ikke Deres Dom, leg er 
ikke tilfrevs med Deres Afgjørelfe. 

Sentencier, v. a. dømme til en 
corporlig Straf (v. bruges fun £ le 
participe og be fammenf. Tider). 

Sentencieusement, ad, i Sentents 
fer; gravitetiffs iron. 

Sentencieux, se, a indeholdende 
Sententſer; talende gjerne i Sentent⸗ 
fer; fuld af Tankeſprog; un ton -, 
en affecteret, gravitetiſt Tone. 

Senténe, f. Siebebaanb, fom bolber 
Strengene fammen i en Dukke Garn 
(f. centaine). 

Sentcur, f. Lugt (v.); SBellugt, 

arfumeri; eau de -, vellugtenbe 

and; pl. vellugtende Sager (nu 
bellere: odeurs). 

Senti, e, p. følt; opfattet; giens 
givet, ubtryft; des malheurs -s, dybe, 
bæftigt følte Gjenvordigheder; cela 
est bien —, bet er udirykt med Liv 
og Santfer. 

Sentier, m. Fodſti; fig. suivre les 
-S de la vertu, følge Dydens Veie; 
marcher dans le - de la gloire, bes 
trœbe Erens Bane. 

Sentiment, m. Fornemmelſe, Cone 
til at modtage fandfelige Indtryk; 
Folelſe; Sindsbevagelſe; ædel Føs 
ſelſe; følfomt, deeltagende Sind; Mes 
ning, Anfucifes (Ch.) Hundens Lugt 
af Vildtet; avoir le — du juste, base 
Folelſe for hvad der er Ret; le - des 
convenances, Takt for det Pasſende; 
- d'honneur, Xresfolelſe; avoir des 
-S, être capable de -s, have ædle Føs 
lelfcr; se piquer de -s, føge at lægge 
Edle olelfer for Dagen; j'entre dans 
votre —, jeg deler Deres Anſtuelſe; 
je ne suis pas de son —, jeg er iffe 
af hang Mening ; plais. pousser les 
peaux -S, foge at fige Damer ſmukke 

ing. 

Sentimental, e, «a iolelſesfuld, 

33 + 


Sen. 


fentimentaf (éron.); s. m. det Senti⸗ 
mentale; ſentimentalt Mennefle, pi. 
m. taux (pu). 

Sentimentalisme, m. affecteret Stræs 
ben efter at lægge Folſomhed for Das 
gen; Foleri; den fentimentale Smag. 

Sentimentalité, f. Sentimentalitet, 
Zolelſesfuldhed. 

Sentinateur, m. (Mar.) En, fom 
forger for at renfe bet neberfie Mum 
i Gfibet 


Sentine, f. (Mar.) neberfte Skibs⸗ 
rum, bvor Bandet og Ureenlighever 
ſamles; Saltbaad paa Loiren; fig. 
c'est Ja - de tous les vices, bet er 
Samlingéplabfen for alle flette Men: 


nefter. 

Sentinelle, f. Stitbvagt; Skildvagts⸗ 
poft; fig. Lurer; — perdue, Soldat 
udſtillet paa en farlig Poft; faire -, 
être en —, ſtaae Skildvagt; relever 


de -, {sfe En af Vagt; fig. faire -, |: 


vente, lure; mettre q. en -, ftille En 
paa Luur; relever q. de —, bebreibe 
En hang Feil paa en eftertrpttelig 
Maave. 

Sentir, v. a. føle, fornemme; lugte 
til; lugte af; fmage af; fig. bevæges 
af; fjende, bemarke, blive vaer; ligne, 
bære Præg af; v. n. ubbunfte en 
Lugt, lugte; v. pr. føle i hvad For: 
fatning man befinder fig; føle Spor 
af, føle Følgerne af; føle fig, erkjende 
fin egen Styrke, fit eget Værd; - du 
froid, føle Kulde; = une rose, lugte 
til en Roſe; cela sent le brålé, det 
lugter brændt; ses manières sentent 
le pédant, hang Manerer ere pebans 
tiſte, fmage af Pedanteri; fig. il sent 
le terroir, ban lider af fit Lands eien⸗ 
dommelige Fell; cette action sent le 
gibet, benne Handling leder tif Gal⸗ 
gen, cet ouvrage sent l’huile, la 
lampe, dette Bart bærer Spor af 
Rattearbeibe, maa have toftet Forfat: 
teren meget Arbeide; cette chanson 
sent le corps-de-garde, denne Sang 
ſmager af flet Selftab, den er plump 
og gemeen; il sent le fagot, han mig: 
tœntes for Kjetteri; il sent le sapin, 
pan feer ikke ud til at ville leve flænge ; 
prov. la caque sent le hareng, Silde:s 
fierbingen lugter af Silden, Bonden 
ſtikker ham i Xrmet; il sent les moin- 
dres plaisirs qu’on lui fait, ban føler 
Cpaaffjønner) be minbfte Fornøielfer, 


516 


Sép. 


man føraarfager ham; — qe. pour 
q., føle Godhed for En; je ne puis 
pas — cet homme-lå, jeg fan fffe uds 
flaae bette Menneffe; je le sentis de 
loin, jeg forudfaae bet længe; je 
le sens venir de loin, jeg marker 
not Hvortil ban figter, hvad ban bar 
i Sinde; cele sent bon, bet lugter 
godt; cela sent mauvais, det lugter 
tide; cela commence à —, det degyn⸗ 
ber at lugte (ilde); il se sent de la 
goutte, han føler Mindelfe af Yoda: 
graen; il a fait une grande perte, 
il en sentira long-temps, Ban bar 
lidt et fort Tab, ban vil iffe forvinde 
det faafnart, ban vil længe fole Birt: 
ningen deraf; il ne se sent pas de 
joie, han er ude af fig felv af Glæde ; 
il se sent, ban føler fig, fan fjender 
fit eget Værd, han veed hvad der ſtyl⸗ 
beg ham. 

Seoir, v. n. fibbe, være beliggente 
CE d. Betydn. fun i part. séant og 
sis); klode, anſtaae, femme fig (brus 
ges fun i le part.: séyant el. séiant, 
og i ben Sbie Perfon af be enfelte 
Tider: il sied, ils siéent; il séyait, 
ils séyaient, il siéra, ils siéront; il 
siérait, ils Siéraient; qu’il siée, qu’ils 
siéent); cet habit vous sied bien. 
benne Kjole ffxber Dem godt; il sied 
mal à un enfant de contrarier son 
père, det flæber et Barn ilde at gjøre 
fin Faber imob. 

Sep, m. (Agr.) Sernfiang, ſom 
griber ind i Plongffjæren; (Mar.) - 
de drisse, Cordeelg Knægt. 

Séparable, a. adflillelig, fom fan 
adſtilles. 

Séparage, m. Adſtillen, Afſondring. 

Séparatif, ve, a. adſtillende. 

Séparation, f. Adſtillelſe, Skils⸗ 
misfe; Stillerum; Degn; mur de -, 
Skillerumsveg; fig. Anledning til 
Splid el. Uenighed; (Jur.) - de corps 
entre mari et femme, Xgtefoltks Ses 
paration i H. tif Bord og Seng; - 
de biens par jugement, Ophavelſe 
ved Dom af Fællesffab i Gienvom. 

Séparatoire, m. (Chi.) Kar til flys 
bente Legemers chemiſte Opløsning. 

Séparément, ad. fœrffilt, affonbret, 
hver for fig. 

Séparer, v. a. abffille, fille fra 
hverandre; afbele; fille ab; fig. 
ffielne imellem; fætte Splid imellem ; 








Sép. 817 Séq. 


v. pr. fille fig ab i flere Dele; Mille 
fig fra hinanden; gaae hver til Sit; 
opløfe fig; - le bon grain d’avec le 
mauvais, flille det gode Korn fra det 
flette; — une cour en deux par un 
mur, afdele en Gaard i to Dele ved 
en Muur; - les cheveux, flille Daa: 
rene ad; = le naïf du trivial, fffeîne 
mellem det Naive og bet Trivielle; 
- deux amis, fætte Splid mellem to 
Benner; (Jur.) - de biens un mari 
et une femme, ophæve Fællesffab 
mellem Xgtefolk; - de corps, fepas 
rere i 9. ul Bord og Seng; le che- 
min se sépare en deux, Veien deler 
fig i to Dele; l'assemblée se sépara, 
Forſamlingen opløfte fig. 

Sépeau el. cépeau, m. (Mon.) 
Træblof, boorpaa Mynter præges. 

Sépée, f. cépée. 

Sépia, f. Sepia; fort Bœbfle, fom 
bruges i Malerfunften og faacs af 
Blatfprutten. 

Sépiole, f. (H.n.) Slags Blakſprutte, 

Sépoule, f. (Tiss.) Slags Rorſpole. 

Seps (s udt.) m. (H.n.) Slange: 
fiirbeen. 

Sept, a. n. ſpo; ſpvende; s. 2. 
Syvtal; ben Syvende; Spy i Kort; 
page -, Side 7; Charles —, Carl tb. 
Syvende; le - juin, ben 7de Suni; 
un — de cœur, en Hjerter-Syv. 

Septain, m. (Cord.) Toug beſtaaende 
af 7 Strenge. 

Septaine, f, Tidsrum af 7 Dage. 

Septane, a.f, (Méd.) fièvre —, Fe— 
ber, fom fommer igjen hver fpvenbe 
Dag (ogf. s. f. la -) 

Septante, a.n. halvfjertfindétyve (v); 
s.m. les —, de halvfjerdfindétyve For: 
tolkere, fom overfatte det gamle Te: 
ftamente fra Hebraiff pan Græff. 

Septembre, m. September. 

Septembrisade, f. $angernes Blob: 
bad i Paris i September 1792, 

Septembriser, v.a. myrde Uſtyldige 
med Skyldige uden Rettergang, fom 
i Paris 1792, b. Ifte og 2ben Sept. 

Septembriseur, sm. Navn paa dem, 
ber beeltog i Blodbadet i Paris ben 
1fte og 2den Sept. 1792. 

Septembriste, m. Navn paa bem, 
fom bifaldt Blodbadet i Paris i Sep: 
tember, 1792. 

Septenaire, a. beflaaenbe af fyv: 
fyvaarigt Tidsrum ; Docent, fom 


7 Aar far holdt Forelæsninger ved 
et —ã— 8 g 


Septennal, e, a. indtræffende hvert 
fyvenbe Aar, fyvaarig; pl. m. -naurx. 

Septennalité, f. Cybaarigher. 

Septentrion, m. Jord; Rorbpol; 
(Anc.) Danbfer ef. Mimiker; (Astr.) 
ven lille Bisrn. 

Septentrional, e, a. nordlig; 8. mn. 
Rorvboer; pl. m. -naux. 

Septicide, a. —J ſpringende op 
i Vægfømmene (om Frogjemmet). 

Septidi, m. ſppende Dag af Decas 
den el. Ugen efter ben franffe repu⸗ 
blicanſte Calender. 

Septième, a.n.ord. fyvenbezs s, m. 
ben Syvende; den ſpvende Deel; den 
fhvenbe Dag el. ben ſppende Maaned 
(ogf. le sept); s.f. Syttener i Piquet 
(bellere: dix-septième); (Mus.) Suns 
terval af to forſtjellige Toner i 7 Gras 
berg Afftand. 

Septiémement, ad, for det Syvende. 

Septier, in. ſ. setier. [væg. 

Septifère, a. (Bot.) havende Stilles 

Septiforme, a. (Bot.) fom bar Form 
af en Stillevæg. [Sorraabnelfe. 

Septique, a (Méd.) bevirtenbe 

Septinsulaire, a. inbbefattenbe 7 Der. 

Sept-œil, m. (H. n.) Slags Lam: 
pret, lille Negenoie; pl. des sept-æils. 

Septuagénaire, a. halvffjerdſinds⸗ 
tyveaarig; s.m. 0g s. f. halvfjerdſinds⸗ 
tyveaarig Mand el. QOvinde. 

Septuagésime, f. Septuageſima⸗ 
Søndag; 3bie Søndag førend Ife Søns 
bag i afte, el. 70 Dage før Paaffe. 

Septuple, a. fyvfolbigs s. m. fpv 
gold, det Syvfoldige. 

Septupler, v.a. fordoble ſpy Gange, 
gjøre ſyo Gange flørre. | 

Sépulcral, e, a. hørende tif Gra⸗ 
ven; fig. bleg, mørt, forgmobig; huul; 
chapelle -e, Gravtapel; une figure -e, 
et bebblegt Anfigt; voix -e, dyb og 
huul Stemme. 

Sépulcre, m. Gravméle, Graviteb 
(i alm, Still fun om be amies 
Grave). 

Sépulture, f. Begravelſe; Gras 
ſted; droit de -, Ret til at blive bes 
gravet paa et vift Sted; Gebyhr til 
Yræften og Kirken for Begravelfen. 

Séquelle, f. Folgeſtab, Slæng; 
fang Ræmfe; fa. 

Séquence, f. Rad Kort af ceng 


Séq. 


rve, fom følge efter binanten : 
Bare flux et —, have en Rakke af 
futter Trumfer; (Egl.) ford. lating 
Cantate (prose), ſom blev affimgen 
efter Berliet, der fulgte efter Epiſtlen. 

Séquestration, f. (Jur.) en omtviſtet 
Gjenftanve fovmæsdfige Overlevering 
Ü tredie Mands Haand; Perſoners 
Affondring el. Indefpærring. 

Séquestre, m, (Jur.) en omtviſtet 
Gienflanrs Opbevarelſe af tredie 
Mand; den opbevarede Gjenſtand; en 
Berions Afſondring under Opſyn; 

, til hvem en ſeqpeſtreret Gjenſtand 
er betroet. 

Séquestrer, v. a. overlevere cn 
omtviftet Gjenfland i tredie Manbs 
Haand; fig. affonbre el. intefpærre 

erſoner; ſtaffe Noget bemmeligt til 

de; v. pr. affonbre fig; træffe fig 
tilbage fra alt Samkvem med Verden. 

Séquin, m. 3cine (italienff Guld⸗ 
mnt af omtr. en Dutats Bærdi). 

Sérail, am. Serail, ben tyrtifle Kei⸗ 
ferd Pallads; Harem; ruentimmerne 
{et Darem; pl. des -s. | 
… Séran, m. Hegle; .p. u. 

Sérancer, v. a. hegle Hør el Sam. 

Séranceur, m. Hor⸗ el Hamphegler. 

Sérancolin, m. Slags agatfarvet 
Marmor. [ori Conchplie. 

Séraphe, m. (H. n.) Slags eplin⸗ 

Sérephin, m. Seraf, himmelſt En: 
gel af førfte Orden. | 

Séraphique, a. ferapbiff; l’ordre —, 
Sanciflanerorbenen. ange. 

Séraphis (s utt), m. (H.n.) its 

Sérasquier, sm. Seraskier (tyrkiſt 
(General). [Bomuldstoi. 

Sérasse ef. sarasse, f. oſtindiſt 

Serdeau, m. Bærelfe, hvor Retterne 
fra Kongens Taffel bragtes ben og 
fiden igjen udſolgtes; Spiſeſal for 
Pagerne; Tjener, fom foreftob Af: 
bœfningen ved det fongelige Taffel. 

Serein, m. folia Aftenvug. 

Serein, e, a. reen, Har, mild og 
fille (om Veiret): fig. il a le visage 
_, ban bar et roligt, ſtyldfrit Hafpn ; 
des jours -s, rolige, fyftelige Dage; 
la goutte —e, ben forte Stær. 

Sérénade, f. Rattemufif under Eng 
Vinduer, Serenade. 

Sérénage, m. (Méd.) fmittebefœngte 
Gienſtandes Udhengen i Luften. 

Séréner, v.a. berolige, tilſredsſtille. 


518 


Sér. 


Sérénissime, a. votre altesse -, 
Deres Durchlauchtighed 

Sérénité, f. Klarhed, Far Simmel; 
fig. voligt, ſtyldfrit Udſeende; ERres⸗ 
titel: Durchlauchtighed; rien ne trou- 
ble la - de ses jours, Intet forſtyr⸗ 
rer bang Livs rolige Lypfte. 

Séreux, se, a. (Méd.) vanbagtig; 
altfor opfyldt af vanvagtig Bæbfle; 
maladies -ses, Sogdomme forbundne 
med ben vanbagtige Væbfleg altfor 
flærfe Affonbring.  [s. en Livegen. 

Serf (f udt.), ve, a. livegen; 

Serfouette, f. (Jard.) Hakke til at 
{oëne Jorden om Planter. 

Serfouetter ef. serfouir, v.a. (Jard.) 
omhakke el. løgne Jorden om Planter. 

Serfouissage, m. (Jard.) Ombat: 
ning af Jorden. 

Serge, f. Girts, Slags tyndt, Toi. 

Sergent, m. Unberofficecr, Ser: 

ent; forb. Raadſtutjener el. Politis 
etjent, fom udførte Stevninger, Hæf: 
telfer, Grccutioner (nu: huissier); 
--major, Commanbeerfergent; — de 
ville, Byfvent, Politfbetjent, overbra: 
get at baanbhave Orden i Byen; 
(Men.) Slags Sernffrue tif at faf- 
bolde Træftyffer, der fammentimes el. 
fammennagies; (H. n.) Slags Bille. 

Sergenter, v. a. fente en Politis 
betjent til Œn for at indfræve tilbage: 
ſtaaende Gjæld; fig. plage, pine En 
om Noget; v. ſPolitibetjentspoſt; v. 

Sergenterie, f. Raadſtutjenerpoſt, 

Serger el. sergier, m. Girtéfabri 
cant el. Girtévæver. [hanvel. 

Sergerie, f. Girtémanufactur, Sirtés 

Sergette, f. tyndt Sirts, balvt ul: 
bent, halvt linnedt oi. 

Sergetterie, f. f. f. sergerie. 

Sérial, e, a. henhorende tif en Ratfe; 
pl -riaux. 

Série, f. Ræfte, Rad; Clasſe, Af: 
beling; une - d'idées, en Tanferæfte; 
la première - d'une lotterie, førfte 
Clasſe à et Sotteris (Mus.) - harmo- 
nique, Toneræffe. 

Sérieusement, ad. alvorligt; uden 
Spog; ivrigt; recevoir q. =, modtage 
En foldt; il y travaille -, fan arbei 
ber ivrigt berpaa. 

Sérieux, se, a. alvorlig; vigtig; 
ſolid; farlig; fanb, virtelig; s. m. af: 
vorligt Væjen, orge: det Al⸗ 
vorlige; alvorligt Fag t et Stuefpil; 


Sér. 


prendre un aft —, antage en alvorlig 
Mine; une affaire -se, en vigtig Sag; 
maladie -se, farlig, betænfelig Syg: 
dom; ce que je vous dis est —, hvad 
feg figer Dem, er oprigtigt, virteligt; 
il n’a rien de — dans le caractère, 
der er intet Solibt i hans Charakteer; 
prendre son —, antage en alvorlig 
Tone, itfe ſpoge fænger; prendre une 
chose dans le —, tage en Ting for 
ſand, fljøndt ben fun er fagt for 
Spog; prendre une ch. au —, tage 
en Zing alvorligt op, flobes over NO: 
get, ver figes I Spøg; il joue bien 
dans le —, ban fpiller godt i det al: 
vorlige Fag. 

Sérilles, m. pl. (Mar.) Tougværf. 

Serin, m. Giégen; — de Canarie, 
Kanarifugl; pop. Perſon, fom let 
faber fig føre bag Lyfet, Tosſe. 

Serine, f. Dun af Gisgener, Ka⸗ 
narihun; pop. Taabe; (Vign.) Slags 
Viinranke. 

Seriner, v. a. fœre en Gisgen el. 
en Sanarifugi at fpnge efter et Fugle⸗ 
pofitiv; fpille en Melodi paa et as 
bant Snfirument. 

Serinette, f. lille Lirekasſe tif at 
lære Fugle at fyrige efter, Fuglepoſitiv; 
fig. og fa. Sanger el. Sangerinbe, 
fom bar en fvag Stemme og fpnger 
uden Udtryk. [Slags Jasmin; Siren. 

Seringat el. bebre syringa, m. (Bot.) 

Seringue, f. lille Sproite; pop. 
dum, enfoldig Perfon. 

Seringuer, v. a. ubfprgite; - une 
plaie, renfe et Saar med en Sproitej; 
(Mar.) - un vaisseau, beffyde et Stib 
fangffibs. | 

Sériole, f. (H.n.) Slags Matrel i 
bet mibbellanbfle Dav; (Bot.) Slags 
Endivie. 

Sériosité, f. alvorligt Udſeende; v. 

Sériphe, m. el. sériphie, f. (Bot.) 
Slags Strandmalurt. 

Serment, m. Eed; Sværgen; Ban: 
ben; - de fidélité, Troffabseed ; — de 
joueur, d'amant, d’ivrogne, tom Eed, 
paa hvilfen der ikke fan fioles; pré- 
ter —, aflægge Eed; prendre q. à -, 
tage En i Ce, lade En med Eed 
befræfte Noget; rendre à q. ses -8, 
løfe En fra fine Eder. 

Sermeuté, e, a. eedſporen (almin⸗ 
beligere: assermenté). 

Sermon, m. Prædifen; fa. fiebelig 


519 


Ser. 


Formauing; faire —, præbife: hoſde 
en gormaningétale; aller au —, gaae 
ben at høre en Præbifen, gaae i 
Kirke; voilà le - qui sonne, nu rins 
ger det til Gudstjeneſte, til Prœbifen. 

Sermonnaire, m. Samling af Præs 
bifener; Forfatter af Præditener; a. 
henhorende tif Prœbifener. 

Sermenner, v.a. formane En, trætte 
En med ficbelige Formaninger; fa. 

Sermonnette ef. sermonette, f. 
(Bot) Slags Anemone. 

Sermonneur, se, s. En, fom holder 
af at prævile for Andre, ef. ſom træt 
ter Foli med fine Formaninger. 

Séropile, m. Silkehat; p. u. 

Sérosité, f. (An.) vandagtig Vadſte 
i-Blovet. muus. 

Sérotine, f. (H.n.) Slags Flager⸗ 

Serpe, f. Havekniv, Faſtinkniv; fu. 
cela est fait à la —, det er gjort flet, 
plumpt. Lomfring i en Kreds. 

Serpéger, v.a. (Man.) føre eu Heſt 

Serpent, m. Slange; fig. falſt, utat: 
nemmelig Derfon ; (Mus.) flangefcrmet, 
blæfende Inſtrument; Muficant, fon 
biœfer faa fammes - géant, Læmpes 
flange; = à sonnette, Klapperſlange; 
- à lunettes, = couronné, Brille⸗ 
flange; — annulaire, Ringflangt; 
prov. c’est une langue de -, un vrai 
-, det er en giftig Tunge, en Riaffer: 
tunge; c’est un - que j'ai réchauffé 
dans mon sein, det er en Utaknem⸗ 
melig, fom bar benyttet fig af mine 
Belgierninger tif at fade mig; le - 
est caché sous les fleurs, Faren {us 
rer bag Stinnet. 

Serpêntaire, m. (Astr.) Œfange: 
bærer, nordligt Stjernebillev; (Bot.) 
Slags rodblomſtret Cactustræ; - de 
Virginie, Ariſtolochiacee, Slangerod. 

Serpente, f. Slags tyndt, gfennemfigs 
tig Papir med Slangemarke (vgf.a. pa- 
pier -). [Slange; (Artif.) Svæœrmer. 

Serpenteau,m.ung, nyligen utticttet 

Serpenter, v.n. fnoe fig, bugte fig, 
flpnge fig; le chemin va en serpen- 
tant, Veien fnoer fa Bugter. 

Serpenticole, s. @langetitbeber. 

Serpenutin, m. Sane paa en gam⸗ 
melbags Besſelaas; Feltſlange; gam: 
meldags Kanon, fom udkaftede 21 
Punds Kugler; (Chi.) frum Pibe paa 
en Diftilleertiedel; a. m. fun i Udtr. 
marbre -, Slags baarbt, bruungront 





Ser. 


Marmor med gule Aarer og vabe og 
hvide Pletter. , 
Serpentine, f. (Minér.) Serpentin⸗ 
ſteen; Steenart af flere Farver med 
fmutte Farvetegninger; (H.n.) Skild⸗ 
pate med Slangehoved; (Art.) gam. 
meldags Kanon med et Slangebillede; 
a.f. (Man.) ce cheval a la langue -, 
benne Heſt fpiller ibeligen med Tun: 
en; (Peint ) lignes -s, ſnoede, bølge: 
ormige Linier. [bugtede Former. 
Serpentineux, se, a. fom fnocr fig i 
Serper, v. n. (Mar.) leite Anter 
(om Galeier). {lille Havekniv 
Serpette, f. Viing aardsmands Kniv, 
Serpillière, f. Patlærred; Sakke⸗ 
lærred; Martife ef. Forheng foran 
Boutifter; Krambodſvends Forklade. 
Serpolet, m. (Bot.) vild, krybende 
Timian. [dige Beflæbning. 
Serrage, m. (Mar.) Slkibs indven⸗ 
Serre, f. Drivhuus; Fugleklo (om 
Rovfugle); Druepersning ; (Mon.) lille 
Inbvendig Stamme til Smelteformerne ; 
(Joa.) Slags Presſe til Indfatning 
af Juveler; (Mar.) Bæger til Beklod⸗ 
ning; (Art.) mettre un canon à la —, 
dumpe en fanon ; (Jard.)serre-chaude, 
Drivpuus, fom fan opvarmes; fig. cela 
est venu en - chaude, bet er udviklet 
for tidligt, ved funftige Midler; fig. og 
fa. ila la - bonne, fan bar en ftœrt 
Daanb, ban holder godt faft paa brad 
ban har; ban flipper iffe hvad ban ens 
gang bar faaet, han holder paa Pengene. 
Serré, e, a. fammentruftet; fram: 
met: tæt ſammen; trykket; forſtoppet; 
fig. beftemt; paabolben, gferrig; style, 
concis, fammentrengt Stiil; écriture 
bien -e, lille, tæt Skrift; vous êtes trop 
= De tinder altfor tæt fammen; avoir 
le cœur —, bave et beffemt, forrigfulbt 
Sierte; un homme -, et gjerrigt Mens 
neffe; avoir le jeu -, fpille forfigtigt, 
œngfeligt; ... ad. ſtærkt, dygtigt; 
uforflammet; il a gelé bien -, bet 
par frosfen baarbt, dygtigt; mentir 
=, lyve frœft; jouer —, {bille ængftes 
ligt; fig. handle forfigtigt. 
Serre-bauquière, m. (Mar.) Doté: 
bielfesBœger; pl. des ---s. 
Serre-bosse, m. (Mar.) Roſtline, 
Gtifbænbfel; pl. des ---. 
Serre-cou, m. (Vét.) Dalépube til 
at fammentryffe Halsaaren bog De: 
ſten; på. des —--, 


520 


Ser, 


Serrée, f. Hatte hos Saltipbere. 
Serre-feu, m. (Orſ.) Jernredſtab 
til at ſamle Ilden om Smeltediglen; 
pl. des —_—, 

Serre-file, m. venfire Floimand; 
Underofficeer bag ſidſte Geleed; (Mar.) 
Sklb, ſom flutter en Eſcadre (ogſ. a. 
vaisseau serre-file); pl. 

Serre-fine, f. (H. n.) Meife (mé- 
sange); pl des =-— 

Serre-gouttière, m. (Mar.) Get: 
gang; Sideplanfe over Banbgaugen; 
pl. des —_. 

Serrement, m. Gammentrpfning; 
Sammenfnøring ; Tryk; un — de 
main, et PSaanbtryf; un - de cœur, 
en Diertetiemmeife, Bellemmelſe. 

Serrément, ad. fnapt, altfor fpar: 
fommeligt; p.u. 

Serre-papier, m. Kammer til at 
giemme Papirer; Kasſe el. Reol tit 
Papirer; Papirtvinger; pl. des serre- 
papiers. [rebffab; pl. des serre-points. 

Serre-points, m. (Sell.) Strammes 

Serrer, v.a. trytfe; ſtramme, fnøre; 
flemme: ypresfe; fig. fatte fortere, 
fammentrænge; giemme, opbevare paa 
et beficmt Sted; v. pr. trænge fig 
fammen, flutte fig fammen; - la main 
à q., tryfte Ens Haand; - les dents, 
flemme Tenderne ſammen; = son écri- 
ture, ffrive tættere; nous sommes trop 
és, vi finde for tæt paa hinanden; - qe. 
sous la clef, giemme Noget under Laas 
og Lutte; — les blés, Høre Korn i La: 
ben; (Jeu) - son jeu, fpille vacrs 
fomt; fig. - les nœuds de l'amitié, 
ngtte Venſtabsbaand fañere ; cela 
serre le cœur, det bringer Hjertet tif 
at briſte; — les pouces à q., tvinge 
En tif at fomme frem med en Dem: 
mefigbeb; — le bouton à q., trænge 
flœrft ind paa En, anmode En ftærft 
om Moget; — q. de près, forfølge 
En bœitigt; - la mesure, trænge 
flœrtt ind paa fin Modſtander; — son 
style, fatte fig fort, ffrive fammen: 
trængt; (Mil.) - les rangs, flutte 
Gelederne; (Mar.) - les voiles, bes 
flane Seilene; - le vent, fnibe Luven; 
- la côte, feile tæt ved Kyſten; — la 
ligne, flutte Glaglinien, (Man.) - 
l’éperon à un cheval, give en Øeft af 
Sporen. pl. des mm. 

Serre-rose, f. (Mar.) Anferbaand; 

Serreté.e, a. (Bot) favformig, tattet 


| 


Ser. 521 Ser. 


Serre-tête, m. Dovedbaanb; Pos] fes til Mebfpilleren; être au - de q, 
vednet; Slags Nathue; pl des --—. |flage i Ens Tjenefte; se mettre en 


Serrirostre, m. (H. n.) Bandfugle⸗ 
flægt med tandet Reb. 

Serron, m. Specerikasſe. 

Serrure, f. Laas; - à double tour, 
Laas til at dreie to Gange om; — à 
secret, Laas med cen bemmelig Kjer; 
à ressort, Springlaas; méler la -, 
forbreie Laaſen; lever la —, tage Laa: 
fen fra. 

Serrurerie, f. Laafefmedhaandvært ; 
Laaſeſmedarbeide; Laaſeſmedvarkſted. 

Serrurier, m. Laaſeſmed, Kleinſmed. 

Serrurière, f. Kone, ſom uvfælger 
Laafefimebarbeive. [ftene. 

Serte, f. (Joa.) Indfatning af vel: 

Sertir, v. a. (Joa.) invfatte Edel: 
ſtene. [paa Xdelſtene indfattes. 

Sertissure, f. (Joa.) Maaden, hvor⸗ 

Sertulaire, f. (H. n.) Blœrctoral, 
Gertularie. [agtig Vadſte i Legemet. 

Serum (um udt.om), #. (An.) vand: 

Servage, m. fivegenffab. [pl. -s. 

Serval,mn. (H.n.) Slags Los, Serval; 

Servant, a. m. tjenende, tjenfigføs 
rende; gentilhomme -, tjenfigjørende 
Sofiunter; frère —, tjenende Broder 
(i Maltpeferorvenen); Lægbroder (i 
et Kloſter); fief —, Lehn, ſom er af: 
bœngig af Dovcbiebnet (fief domi- 
nant); ...s.m. Mesſetjener i ben ca: 
tholſte Kirke; (Art.) Unvertanoneer. 

Servante, f. Tjenerinde ſHofligheds⸗ 
udtr. i Brevitiil: je suis votre —, jeg 
er Deres Tjenerinde; ogf. fa jeg er 
itte af Deres Mening]; Tieneftepige ; 
Hjælpebord tif Tallerkener, Flaſter o. 
vest. ved Siden af et ſtorre; (Impr.) 
lille Bræt, hvorpaa Bogtrykkerrammen 
benfættes. 

Servantine, f. Slags Figen. 

Serveur el. servaut, m. pop. Mesſe⸗ 
tjener; ben, fom i Boltſpil forſt fafter 
Bolten op. 

Serviable, a. tfenftagtig, tienfifærbia. 

Serviablement,ad.tienfifærbigen;p.u. 

Service, m. Tjeneſte; Tfeneftetid; 
Mytte el. Brug af Dyr el. Ting; 
Krigstjeneſte; Gudstjeneſte; Anret⸗ 
ning; Antal af Retter, ſom ſerveres 
ad Gangen; Fade og Tallerkener til 
at vætte Bordet; Sæt Dakketoi; Djælp, 
Biſtand; (i Poitfpil) ben Side, Hvor 
Medſpilleren flaner, til hvem Bolten 
kaſtes; Maaden, hvorpaa Bolten fas 


-, gane i Tjeneſte, tage Tiencfle; en- 
trer en —, træde i Sjenefte; il a le 
- agréable, fan opvarter paa en net 
og behagelig Maade; il est de -, 
ban er i ben Alder, da ban maa gjøre 
Tieneſte; ban er paa Bagt; il a 
vieilli au —, fan er bleven gammel 
i Tieneſten; il a fait son temps de -, 
han bar tjent fin Tid ud; qu'y a-t-il 
pour votre —? hvad ftaaer til Deres 
Tienefte ? hvad ønffer De? je suis à 
votre —, jeg er til Deres Tjencite; 
faire offre de - à q., tilbyde En fin 
Djælp, fin Tienefte; rendre un mau- 
vais - à q., foranrfage Œn Ubehage⸗ 
ligbeber; se consacrer au - de Dieu, 
bellige fig Gudstjeneſten; fonder un 
- pour l’ame d’un mort, flfte en 
Sjælemesfe for en Afdod; prov. - 
des grands n’est pas héritage, man 
lonnes ofte flet for ben Tjenefte, man 
vifer be Store. 

Serviette, f. Serviette. 

Servile, a. tjenende; fig. fav, kry⸗ 
bende; flaviff: flatterie basse et -, 
lavt og krybende Smigreri; un esprit 
-, en frybende, fcrvil Aand; imita- 
teur -, flaviff Gfterligner ; traducteur 
, Overfætter, fom binder fig altfor 
noie til Bogftavet. i 

Servilement, ad. paa en flavifi, 
frybenbe Maade; altfor nsiagtigt, alts 
for bogftaveligt. | 

Servilisme, m. flaviff, fervilt Sinde⸗ 
lag; Tilboielighed til blind, ſlaviſt 
Lydighed. 

Serviliste, m. Tilhænger af den 
ſlaviſte Lydighed; ſervil Charakteer. 

Servilité.f. Trællefind ; lav, krybende 
Aand; ſlaviſt, bogſtavelig Noiagtighed. 

Servion, m. (Sal.) Saltrage. 

Servir, v. a. tjene; opvarte, pleie; 
ſtaae i Eng Tjeneſte; betjene; dekke 
Bord; fœtte Mad paa Bordet; rette 
an, lægge for; arbeide for En; fors 
føne En; bjælpe, unberitstte; ſtaae 
bi; v.n. gjøre Tjenefte; flaae i Krigs. 
tjeneften; tiene fam, træde i Stedet 
for (de); være nyttig til, være bes 
flemt til (à); v.pr. bruge, betjene fig 
af; il y a dix ans qu’il me sert, 
i ti Aar bar ban tient mig; - son 
ami malade, pleie fin fyge Sen; - te 
roi, ftaae i Kongens Tjeneſte; - Dicu, 


\ 


Ser. 


byrfe Gud; il n’a jamais servi, fan | 
bar afbrig gjort Sjenefte, faaet i Krigs⸗ 
tjeneften; — une pièce de canon, bes 
tjene en Kanon; - une pompe, be- 
tjene en Sproite; - le diner, anrette 
Mivbagémaden; — un diner, give et 
Middagsmaaltid; - à boire à q., 
ſtenke t for En; cet épicier sert no- 
tre maison, benne Urtefræmmer leve: 
rer til vort Huus; - ses ‘amis, flaae 
fine Venner bi; prov. - à q. un plat 
de son métier, blive fin Charakteer 
tro i hvad man gjer cl. figer, handle 
imod Œn overeensſtemmende med fit 
Sindelag; - q. à plats couverts, flade 


En femmeligt; — q. sur les deux | få 


toits, være ivrig i at vife En Tje: 
neſte, forffaffe En Leilighed til let at 
opnaae fit Onſte; .... il m'a servi 


d’interprète, ban bar tjent mig ſom G 


Tolf; il m'a servi de père, ban bar 
flaaet mig i Faders Sted; fig. og fa. 
- de couverture, tjene tif Paaffud ; 
- de jouet, de marotte, de plastron, 
tjene tif Stive for en Anbens Spot 
el. Angreb; à quoi sert-il? el. que 
sert-il? hvortil nytter det? cela ne 
me sert à rien aujourd’hui, det nyt: 
ter mig iffe til Noget idag; cela ne 
lui sert de rien, det nytter bam al: 
brig til Roget (ne servir med à foran 
rien vætter Begreb om noget Dies 
bliffeligt el. Gorbigaaenbe; ne servir 
med de foran rien, væffer Begreb 
om noget ftedfevarende Ubrugbart); 
prov. cela sert comme un cautére, 
comme un emplåtre sur une jambe 
de bois, comme une cinquiéme roue 
" Å un carrosse, bet nytter, fom det 
femte Hiul tif en Vogn; il n’y a qu'un 
mot qui serve, beftem Dem; el. hvad 
jeg figer Dem er mit Sidſte. 
Servis, m. (Féo.) Lehnsafgift; v. 
Servite, m. Gervitermunt. 
Serviteur, m. Œjener, Opvarter; 
- de l’État, Gtatétjener; c’est un 
grand — de Dieu, det cr et meget 
guofrogtigt Menneffe; j'ai toujours 
té — de votre père, jeg bar altid 
været Deres Fader hengiven (v.); je 
suis votre — (el. votre —, undertiden 
blot -), Deres Tjener (Hilſen i Forbi⸗ 
gaacnbe); jeg er iffe af Deres Mes 
ning, jeg figer Taf for mig (éron. og 
fa.); - à la danse, jeg par fagt Far⸗ 
del til Tanbfen (fa.). 


522 


Ser. 


Servitude, f. Zræfbom, Livegenſtab; 
Tvang; (Jur.) Sorpligtelfe, Servitut; 
il est obligé de s’y rendre tous les 
jours, c'est une grande -, ban et 
nodſaget tif at gaae derhen hver Dag, 
bet er en for Tvang; il y a de fà- 
chenses -s sur cette maison, ber baf: 
ter flemme Gorpligtelfer (Servituter) 
paa bette Quus. 

Ses, a. poss. pl. m. og f. fans, 
hendes, dend, dets; fine. 

Sésame, m. (Bot.) Bignonie, Ses 
ſamee. [Sefambeen, Linfebcen. 

Sésamoïde, a. m#. (An.) os -s, 
Sescuple, a. een en halv Gaug:faa 
OT. [Stiermyplante. 
Séséli, m. (Bot) Bjergfennitel 

Sesquiaïtére, a. (Math.) inbetol: 
bente en anden Gtorrelfe halvanden 


ang. 
.Sesqui-double, a. (Math.) raison —, 
Forhold, hvis enr Led indeholder det 
mindre halvtredie Gang. 

Sesse, f. Bind om en Turban; 
Vandſtovl, Pfer. 

Sessile, a, (Bot.) fiddende Com 
Blate el. Blomſter, Hvis Stilk er 
meget fort og neppe fpnlig). 

Session, f. &orfamling, ete; 
Tid, hvori en Forfamling varer; Ar 
titel, fom indeholder Forhandlingerne 
i et Kirkemode. | 

Sesterce, m. (Anc.) Geflercie (ros 
merff Mynt); petit -, omtr. 61 ß.; 
grand -; tufinbe fmaa Seftercier. | 

Séta, m. Svinebørfte; Penſel af 
Bilbfvinebsriter. 

Sétacé, e, a. (Bot.) børfteformig. | 

Séteux, se, a. (Bot) bcfat mø 
Borſter. [børfteformige Folehom. 

Séticorne, m. (H. n.) Snfect mø 

Sétier, m. gammel franſt Maal 
for Korn og flydende Varer ; for Korns 
varer: omtr. 2%, Kubikfod (Hekto⸗ 
litre); for ydende Barer: omtr. en 
Pœgel. [ceum; Fontanelle. 

Séton, m. (Chir.) Paarfnor, Setæ 

Seuil, m. Dertærftel. 

Seuillet, m. (Mar.) Bøsfebænt, 
Toug, fom betlæber ben neberfte Dec 
af en Stykport. 

Seul, e, a. ene, alene; eneſte; s.m. 
Enefte; un — homme, et enefte Mc 
nefe; un homme -, et Menneſte 
fom er alene, uden Selſtab; la - 
pensée, ben blotte Tante; être - a 





Seu. 


523 


Shé, 


monde, flaae ene i Berben, babe hver: | bar 60 til Rævner; pl. m. -meux. 


fen Slægt el. Benner; vivre - dans 
le monde, leve for fig felv, itfe om: 
gaaes med Nogen; prov. cela va tout 
=, det gaaer af fig fefv, det er let. at 
gjøre; (Mus.) voix -e, @ofoflemme. 

Seulement, ad. fun, blot; idet⸗ 
mindſte; førft; ne pas —, ifte engang; 
non- —; fffe alene, men o. f. %.; nous 
serons trois —, vi ffulle fun være tre; 
dites-lui - un mot, fig fam blot et 
Ord; le courrier est — arrivé d'au- 
jourd’hui, Poſten er forft kommen 
idag; il n’a pas = été malade, fan 
bar iffe engang været ſyg. 

Sealet, te, a. alene (bruges fun i 
pañoraf Poeff). 

Sève, f. Saft i Træer og Planter; 
fig- ungbommelig Kraft; Styrke; Fynd. 

Sévère, a. ſtreng; alvorlig; haard, 
barſt; m. det Strenge; det Alvorlige ; 
juge —, fireng Dommer; style -, al: 
vorlig Stiil; un — destin‘, en haard 
Stjæbne; une beauté -, en Skjonhed 
men ffarpe, regelmæsfige Træf. Daart. 

Sévérement, ad. firengt; alvorligt, 

Sévérité, f. Strenghed; Haardhed; 
fireng Alvorligheb ; user de —, anvende 
Strenghed. [Plantefaften i Omlob. 

Séveux, se, a. tjenende til at bringe 

Sévices, m.pl. (Pal.) Mishandling 
(imod en Xgtefcelle, imod Born el. 
et Tfeneftetyende). - 

Sévir, v.n. gage ftrængt ef. baartt 
tilværts ; tilare fig Mishandling imod 
Paarorende el. Tjeneſteſolk; il faut — 
contre cet abus, man maa gaae frem 
med Strenghed imod benne Misbrug. 

Sevrage, m. et Barns Afvænnen 
fra Bryſtet; Tiden, ſom dertil med: 
gaaer; Penfant est en —, Barnet vœn⸗ 
neg af. 

Sevrer, v. a. vænne fra Bryftet; 
(om Dyr) tage fra Moderen; (ont 
Aflæggete) affftære fra Moderplanten; 
fig. berøve, fille ved; v. pr. vænne 
fig af med; berøve fig; on l’a -é 
des avantages de sa place, man bar 
afifaaret bam Fordelen af hang Em⸗ 
bebe; se - des plaisirs du monde, 
ubelutte fig fra Verdens Glæder. 

Sevreuse, f. Sruentimmer, fom væns 
ner et Barn fra Bryſtet. 

Sexagénaire, a. trebfinbétyveaarig ; 
m. Drennefle paa tredfindstpve Jar. 


Sexagésime, f. Søndag Serage: 
fima, Søndag før Faftelavn. 

Sexangulaire, a. fervintiet.  [icr. 

Sexangulé, e, a. dannet af fer Vink⸗ 

Sexcénaire, a, fom er fer bunbrete 
i Tallet. 

Sexcentésime, a. (Arith,) indehol⸗ 
dende fer hundrede Dele; m. en Stor⸗ 
relfe, fom indeholder fer hundrede Dele. 

Sexdenté, e, a. (H.n.) fertanbet. 

Sexdigitaire, a. ferfingret ; s. Per: 
fon, fom bar fer Fingre. 

Sexdigital, e, a. fom bar fer Fingre 
ef. fer Tæer; pi. m. -taux. 

Sexe, m. Kjon; le beau —, ef. blot le 
-, Kjønnet, vet fmufte Kjøn, Fruens 
timrene. 

Sexennal, e, a. ſexaarig, indtræfs 
fente hvert ffette Aar; pl. m. -naux. 

Sexennalité, f. Sexaarighed. 

Sextant, m. (Astr.) Gertant, aftro: 
nomiff Suitrument. beflanenbe af Sjet: 
tebelen af en Girtel. 

Sexte, f. (Egl.) Bon, :borenbe tif 
Dagens fiette Time (i ben catholſte 
Rirte); (Mus.) fjette Tone i Tone: 
figen; m. (Jur.) fjctte Bog af De: 
eretalerne. 

Sextidi, m. fjette Dag af en Des 
cabe efter ben franſte republicanfie 
Calender. 

Sextil, e, a. (Astr.) aspect —, to 
Planeters Stilling imod binanben i 
en Afflanb af 60 Grader; année -e, 
Skudaar (f. année bissextile). 

Sextule, m. (Pharm.) Sjettedeel 
af to Lod, fire Skrupler. ſdobbelte. 

Sextuple, a. ferbobbelt; m. det Sex⸗ 

Sextupler, v.a. fordoble fer Gange. 

Sexuel, le, a. betegnende Kjønnet ; 
henhørende tif Kjonnet; parties -les, 
Kjonsdele; instinct —, Kjonsdrift. 

Sfamato, m. (Peint.) blød Maneer 
at male paa, bois ubeftemte Omribs 
fun træder tydeligt frem i Afſtand; 
ad. peindre —, male med blødt, ubes 
flemt Omrids. . 

Sgrafitto, m. (Peint.) Slags Teg: 
ning paa en Muur, fom man har 
givet et graat Anftrøg. 

Shako, m. Sato, Povedbeflæbds 
ning for Infanteriet. 

Shall, f. chåle, 

Shérif (sh ubt. ch), m. Sherif, Land: 


Sexagésimal, e, a. (Math.) fom ' fogeb i Engelland, Politiovrighed. 


Si 


Si, conj. berfom, hvis, forubfat at 
(i d. Betyon. bruges bd. Gonjunction 
aldrig med le fut. ef. Tider af le 
condit., med Undt. af det andet passé 
du cond., fom undertiden bruges for 
Vellpds Styld efter si iftedetfor et 
pins-que-parf.); om (i d. Betpon. fan 
det efterfølgende Berbum flane i le 
fut. og le condit.); si vous partez, 
il vous suivra, berfom De reifer, føl: 
ger ban Dem; il viendra, s’il (foran 
Pronomet il, apoftrepheres Bocalen i 
si) fait beau, ban fommer, faafremt 
at det bliver godt Beir; il aurait 
réussi, s'il edt été plus modéré, det 
vilde være Ipffebes bam, bois ban 
havde været mere maadeholden; je 
ne sais pas, s’il viendra, jeg veed 
iffe, om ban fommer; dites-moi, si 
vous irez là, fig mig, om De gaaer 
berfen; si ce n’est, undtagen; bois 
bet iffe er formebelf; il vous res- 
semble, si ce n’est qu'il est plus 
petit, ban ligner Dem, undtagen at 
ban er minbre; si ce n’était la crainte 
de vous déplaire, je ferais telle chose, 
hvis det iffe var at jeg frygtede for 
at misbage Dem, faa vilbe jeg gjøre 
bet el. det; si tant est que, hvig vet 
er fandt at o.ſ.v.; si efter et bruges 
undertiden i Stedet for imidlertid, 
ikke deftomindre, og i d. Betydn. 
falder aldrig i bort foran il: il est 
brave et vaillant, et si il est doux 
et facile, fan er fiœt og tapper og 
bøg er ban blid og fuielig (v.); que 
si bruges undertiden i Stedet for si: 
que sj vous venez me dire, berfom 
De falber paa at fige mia;... for at 
unbgaae at gjentage si bruges que, 
der ba fordrer det følgende Berbum 
i le subj.: s’il revenait et qu’il le re- 
demandät etc., derſom ban fom til: 
bage og gjenforbrebe det; .... s. m. 
et Oerfom, en Betænteligher, en Geil; 
(Mus.) fpvenbe Node i Toneftigen; 
il a toujours un si ou un mais, ban 
har altid et Derfom el. et Men; 
voilà un bon cheval, il n'y a point 
de si, der feer De en fmut Hefti, der 
er ingen Feil veb den; quel si trou- 
vez-vous? brad Betankelighed finder 
De derved; prov. avec un mais et 
un si, on mettrait en bouteille tout 
Paris, med ct Men og et Derfom, 
fan man gjøre Alt muligt; .… ad. 


524 


Sie. 


faa; i ben Grad; hvor meget; poor 
end; jo! (i Modfætning Ul non el. 
til Svar paa et negtende Spørgs: 
maal) il n’est pas si riche que vous, 
ban er itfe faa rig, fom De: il est 
si entêté, han er faa egenfinvig; il 
est si savant qu'on le cite pour mo- 
dèle, ban er i ven Grad lærd, at 
man nævner fam fom Mynſter; vous 
savez si je vous aime, De vec, 
hvor boit jeg elfler Dem; si petit 
qu’il soit, hvor lille ban end er; ny 
avez-vous pas été? bar De ifte væ 
ret der? si! jo! vous dites que non, et 
je dis que si, De figer net, og jeg 
figer fol... si fait, loc. ad. jo vif, 
tocrtimob ; je crois qu'il n’a pas élé 
là; si fait, il y a été, jeg troer iffe, 
at han bar været der; jo vift bar 
ban været der; ...$si bien que, doc. 
ad. i ven Grad at, faa at; la nuit 
nous surprit si bien que nous nous 
égarâmes, Morket overfaldt 08, faa 
at vi forvildede 08. [benene. 

Siagonagre, f. (Méd.) Gigt i Kind⸗ 

Siagonite, m. (An.) Kindmuſtel. 

Sialagogue, a. (Méd.) beforbrende | 
Spyturtommelfe; m. Middel dertil. 

Sialisme, m. (Méd.) ſtœrk Spyts 
udtommelſe. 

Siamois, e, s. Indvaaner i Siam. 

Siamoise, f. Bomuldstoi, ſom liz⸗ 
ner bet ſiameſiſte. [betænvelfe. 

Sibare,m. (Méd.) fræftagtig Dierne 

Sibarite, sibarisme, f. sybarite, etc. 

Sibérie, f. Siberien. (len. 

Sibilation, f. Piben, Floiten; Hvis 

Sibillot, m. naragtig Efteraber; 
Bugtaler (f. ventriloque); p. u. 

Sibon, m. (H. n.) afritanf?, runts 
hovedet Obberflange. | 

Sibylle, f. Sibylle, Sandſigerſte; 
fig. og fa. vieille -, gammelt, ſpræng⸗ 
lœrbt el. ondffabsfuldt fruentimmer. 

Sibyllin, a. m. ſibyllinſt; indehol⸗ 
dende Gibyllernes Spaadomme. | 

Sicaire, m. lejet Snigmorder. 

Sicamor, m. (Blas.) Baand el. 
Ring i Vaaben. 

Siccatiſ. ive, a. (Peint.) fom far 
ben Egenſtab at tørre; s. m. feed 
Olie, fom bianbes med visfe Farver, 
for at be fnarerc fan tørres. 

Siccité, f. Torhed. 

Sicile, .f. Sicilien. 

Sicilien, ne, s. Gicilianer, -inbe. 





Sic. 


Sicitique, m. (Pharm.) Bægt paa 
6 Skrupler. 
Sicle, m. Sekel (en jebiff Mynt); 


le — d'or, omtr. 4 Sboir. 208; le - 


poids, Getel:Bæœgten, omtr. 90 Gran. 

Sicomore, m. f. sycomore. 

Sidéral, e, a. henhørende til Stjer⸗ 
nerne; pi. -raux. [Slagflod, Apopleri. 

Sidération, f. (Méd.) plubfeligt 

Siècle, m. Aarhundrede; Tidsalder ; 
meget lang Tid; bet verdslige Liv; 
les -s futurs, be kommende Slægter, 
vore Efterfommere; il y a un siècle 
qu’on ne vous a vu, det er en Evig: 
bed ſiden at man bar feet Dem; il 
se retira du —, ban traf fig tilbage 
fra Verden; à tous les -s, aux -s 
des -s, dans tous les -s des -s, i 
al Evighed. 

Siège, m. Stol; Sæde; Kudſte⸗ 
fœbe, But; Dommerfæve; Retsfal; 
Retsdiſtrict; Biſpeſtol; Hovedſtad, So: 
vedſede; Beleiring; — plisut, Felt: 


ſtol, Stol til at flaae ſammen; — de | H 


cannes, Rorſtol; le cocher est sur 
son —, Kudſten ſidder pan Bokken; 
le saint: —, le - apostolique, den pa⸗ 
velige Stol; Athènes était le - des 
beaux-arts, Athenen var Sædet for 
de ffjønne Kunſter; mettre le - de- 
vaut une place, beleire en Fæftning; 
lever le —, bave Befeiringen. 

Siéger, v. mn. beklode et Bifpefæde 
el. ben pavelige Stol; have Sæde; 
la cour de cassation siége å Paris, 
Casſationsretten bar fit Sæde (bois 
des) i Parig; ce n'est pas là que 
siège le mal, det er iffe der, at On: 
det bar fit Sæde; ce n’est pas là que 
siège la question, det er ifte derom, 
at Sporgsmaalet breier fig. 

Sien, ne, pr. pos. fin, fit, hang, 
fenbes ; s.m. fin Eiendom; m.pl. fine 
Paarsrenbe ; fine Tilfængere; fine 
Zropper; fa. un - ami, en af fine 
Venner; mettre du - dans qc., give 
Penge til Noget, bidrage dertil ved 
fit Arbeide; udfmyffe en Fortælling 
ved egne Oppdigtelſer; Dieu protége 
les -s, Gud beſtytter dem, der frygte 
ham; prov. chacun le = n’est pas 
trop, Enhver Sit er iffe for meget; 
fa. faire des siennes, gjøre Spilopper, 
gisre dumme Streger, Gavtpvefreger. 
Sieste, f. Middagsſovn, Middags⸗ 
vile. 


595 


Sig. 


Sieur, m. Herre (Slags Titel, fom 
bruges i Retsdocumenter af et Overs 
hoved tif en Undergiven, og undertiven 
ſom Udtryf af Ringeagt). [ubvyibe, 

Sifffable, a. fom man tan el. bør 

Siffant, e, a. (Gr.) fvoislenbe ; 
lettres -es, hvislende Bogſtaver (s, z, 
ch, j). 

Sifflasson, m. (H.n.) ung Beccasſin. 

Sifflement, m. Hvislen; Piben ; 
Floiten; Suſen. 

Siffler, v. n. floite; pibe; ſuſe, hvine; 
hvisle; bvæfe; v. a. floite en Melodi mev 
Munden; kalde paa En ved at floite; 
lære en Fugl at floite Melodier; fig. 
underrette En om bvad ban bar at 
fige el. gføre; ubpibe En; fig. og pop. 
- la linotte, fige for dybt i Slaften ; 
briffe fig fuld; fibbe arrefteret. 

Siffierie, f. fagte Piben, Hysſen 
(Tegn paa Mishag). 

Sifflet, m. Pibe; Jtiring af Miss 

péfen el. 


bag lebfaget af Diben, 

ujen; fa. Luftrøret, Aandebrætstanas 
len; un coup de -, et Støv i Piben; fig. 
s’il n’a point d'autre -, ses chiens 
sont perdus, hvis ban ingen anden 
Udvei bar, vif hang Umage være ſpildt; 
couper le = à q., ftoppe Munden paa 
En, bringe En til at tie. 

Siffleur, se, s. En, fom flaiter, pi 
ber, el. hvisler; Udpiber; cheval -, 
ftønnende Seft (f. corneur; i d. Be: 
tyon. fun m.); (H.n.) Slags Abetat; 
Slags Drosfel. 

Sifilet, m. (H.n.) Parabisfugl. 

Sigillaire, f. Præg af et Seal. 

Sigillation, f. (Ant.) Offerdprenes 
Mærfen af Præften. 

Sigillé, e, a. fun i Ubtr. terre —, 
Slags Fidtleer; Bolus. 

Sigisbée, m. en Kones ſtadige Gas 
lan, Huusvennen (ogf. cicisbée el. 
cavalier servant). [af Græfernes I. 

Sigmoïde, a. (An.) fom bar Form 

Signage, m. (Vitr.) Tegning af en 
Binbue: Form paa et Bord med fort 
Kridt, ef. paa ſelve Glasſet med Hvidt. 

Signal, m. Tegn, Loſen; Begyn⸗ 
belfe, Exempel; faire un —, gjøre et 
Tegn, give Signal; fig. donner le —, 
gjøre den førfte Begyndelfe til Noget; 
pl. - aux. 

Signalé, e, p. beffrevet, noie an: 
givet; fig. markelig, ubmaærtet, bes 
rømt; ce jour - par tant de victoires, 


Sig. 


benne Dag, navnkundig Ved fan mange 
Geirvinbinger; il m'a renda un ser- 
vice —, ban bar vif mig en udmar⸗ 
tet Tieneſte. | | 

Signalement, m. noie Beſtrivelſe af 
ct Mennefles Idre, Stifbres. 

Signaler, v.a. noie beffrive et Men: 
neſtes Ydre; henlede Opmærffomfeden 
paa En; fig. lægge for Dagen, ud: 
mærfe; (Mar.) underrette ved Sig: 
nalerom, at man bliver et Sfib vaer, 
ſignaliſere; v. pr. udmærke fig, gjøre 
fig berømt; — q. à la police, angive 
En fom mistænfelig for Politiet; — 
son courage, give fredet paa fit Mod; 
- son zèle, lægge fin Iver for Dagen; 
il signala son régne par de grands 
exploits, ban udmærtere fin Regjes 
ring ved ftore Bebrifter; il brüle de 
se —, ban higer efter at fane Leilighed 
tif at udmærfe fig. 

Signataire, s. Én, fom par under: 
ffrevet et Document, Unbertegner. 

Signature, f. Underſtrift; Unberteg- 
ning; (Impr.) Signatur, Tal el. Bog: 
ſtav neberft paa et tryft Art. 

Signe, m. Tegn, Kjendemerke; Mo: 
bermærfe; Vink; Jertegn; (Astr.) en 
Tolvtedeel af Ecliptifen el. af Dyrs 
fretfen; il ne donne aucun - de vie, 
pan giver intet Livstegn; fig. ban la: 
der itte høre fra fig; en - d'amitié, 
til Tegn paa Benffab; c'est bon -, 
bet er et godt Tegn; faire — de la 
main, vinfe med Haanden; je lui fis 
- de venir, jeg vinfebe ab ham; se 
parler par -s, tale med hinanden ved 
Tegn. 

Signer, v.a. underſtrive, undertegne; 
befræfte, befegle; v.pr. korſe fig, gjøre 
Rorfets Tegn for fig (/a.); - son 
nom, unberffrive fit Navn; - un con- 
trat, undertegne en Contract fom Cons 
trabent; - à un contrat, unberffrive 
en Gontraîft fom Vitterligheds Vidne; 
- le verre, mærfe Glas; fig. je suis 
prêt à vous le - de mon sang, jeg 
er rede tif at betræfte vet for Dem 
meb mit Blob. [t en Bog. 

Signet (ubt. signiè), m. Baanbmarte 

Siguifère, m. (Ant.) Gœnvrit, fom 
bar Keiſerens Billede i be romerffe 
Legioner. 

Signifiant, e, a. betegnente; be- 
tydningsfuld; cela est très- —, det er 
meget betydningsfuldt; cette plai- 


526 


Sil. 


santerie est peu —e, bet er en flau 
Stjemt. [betegnente. 

Significatif, ve, «a udtryksfuld; 

Siguifcation, f. Betyoning; (Pal.) 
Betjenbtgisrelfe af en Dom; Ubfirift 
af famme. 

Significativement, ad. paa en ty: 
beligt betegnende el. ubtrpféfufd Maade. 

Signifier, v.a. betegne, betyde; til: 
fjendegive; meddele, kundgiore ved 
Retsbetjente; ce que vous dites ne 
signifie rien, fvab De figer, bar Sn: 
tet at betyde, leder til Intet; je vous 
ai -é mon intention, jeg bar ladet 
Den vide hvad jeg bar til Henfigt. 

Siguette, f. (Man.) Slagé Rapfun 
af Jern med Tander fom en Cat. 

Sil, m. mineralff Jordart, hvoraf 
de Gamle erholdt en rød el. guul Farve. 

Silence, m. Taushed, Stilhed; 
(Mus.) Pauſe, Tegn, hvorved ſamme 
angives; observer le —, iagttage Taus⸗ 
hed; garder un profond —, iagttage 
en dyb Taushed: faire —, tie; faites 
faire —, bring dem tif at tie; impo- 
ser — à q., paabpte En Taushed; 
passer qc. sous -, forbigaae Roget | 
med Taushed, iffe tale derom; faire 
qe. dans le =, gjøre Roget bemmes 
ligt, i Stilhed. 

Silenciaire, m. (Ant) Officeer, 
ſom paabod Taushed, ſom tilveie 
bragte Stilhed; Munk af en Orden, 
ber iagttog Taushed (Trappi). 

Silencieusement, ad. i Tausbed, 
tauſt, i al Stilhed. [rolig, ſtille. 

Silencieux, se, a taus, ordknap; 

Silène, m. (H. n.) Dovenvyr fra | 
Ceylon ; Slags Dagfværmer ; pl: gamic 
Satyrer. [tyndt Schleslſcerred. 

Silésie, f. (Géogr.) Schleſien; m. 

Silex, an. (Minér.) Flinteſteen. 

Silhouette, f. Silhouet, Sfpggeribs, 
Styagebiller. lever. 

Silhouelter, v.a. aftage Stygacbil: 

Silhouetteur, m. En, fom udklipper 
el. tegner Sfyggebilleder. 

Silice, f. (Minér.) Rifeljorb. [jord 

Siliceux, se, a. indeholdende Kiſel⸗ 

Silicule, f. (Bot) Smaaffulpe, 
fom er lige lang og bred. 

Siliculeux, se, a. (Bot.) bois Frugt 
inveboltes i en Emaaflulpe ; s. f. 
Plante, fom bærer Smaaſtulper. 

Silique, f. (Bot.) Gtorffuipe (font 
er meget mere lang end bred). 





Si. 


Sillage, m. (Mar.) jslvant, Fart ; 
faire bon (grand) —, flyde en got, 
bygtig Fart; doubler le - d’un au- 
tre vaisseau, fcile flærfere end et an: 
tet Skib, feile bet forbi; (Min.) For: 
længeife af en Gtecnfuléaare; (An.) 
Gorlæœngelfe af en Aare. [graff Digt. 

Sille (utt.sile), m. (Anc.) bitende 

Sillé, e, a. (om Yefte) fom bar 
boite Daar i Dienbrpnene.  [p. u. 

Sillée, f. (Mar.) Spor af et Etib; 

Siller, v. n. (Mar.) ſtyde Fart; 
v.a. (Fauc.) ſye Dienlaagene til paa en 
Rovfugl, for at ben iffc ſtal flaae ned. 

Sillet, m. Elfenbeens Strengebræt 
"paa en Fiolin. 

Sillon, m. Fure; Spor; Rynke, 
Stribe; Ridſe, Sprakke; pl. |Agre, 
Marker; fig. faire son —, udføre fin 
Dagaicrning; prov. c’est un bœuf 
qui fait bien son —, det er et almins 
deligt Mennefle, men en utrættelig Ar: 
beiver. ((H.n.) lille Girbeen. 

Sillonné, e, p. furet, rynket; s. in. 

Sillonner, v.a. affætte Aurer, ploie; 
fig. efterlabe Spor; “giennemtrybfe, 
giennemfeile; rynke. [opbevares. 

Silo, m, Sortgrube, hvori Korn 

Silphe, silphide, f. sylphe, etc. 

Silure, m. (H. n.) Malle (Slags 


iſt) 
8 vain, n. pr. m. Cfovgut, Skov⸗ 
trold; s.m. (H.n.) Skovfugl (ogf. a. 
piseaux -s). 

Silve, f. Digt, forfattet i Sieblits 
kets Begeiſtring; pl. Samling af bilans 
dede latinfle Digte. 

Silvestre, a. landlig, henhørende til 
Stovcn; (Bot.) vildtvorende. 

Silvie, f. (Bot) Skovanemone. 

Simagrée, f. paataget Ubfeenbe ; 
affecteret Lade; pl affecterte Gebar⸗ 
ber, Grimacer; fa. 

Simaise, f. f. cymaise. 


Simarouba, m. (Bot.) Simarube, 


927 


Sim. 


Similaire, a. eengartet, ligeartet. 

Similerité. f. Eensartethed. 

Similitude, f. Lighed; (Math.) Liges 
bannetheb; (RhéL) Lignelfe (p. u.). 

Similor, m. Metal, fammenfat af 
Kobber og 3inf, Tombak, Scmivor. 

Simoniaque, a. erholdt ved Kjøb 
el. Beftiffelfe; begaaente Simoni; 
bortgivende gelftlige Embeder imod 
Stjænt el. Gave; s. En, font begaaer 
Simoni. 

Simonie, f. Bortgivelfe el. Mods 
tagelfe af geiftlige Embeder imod 
Stjænf el. Gave; Tager med geifts 
lige Embeder el. Vardigheder. 

Simple, a, enfelt; enefte; fig. uden 
Prydelſe, fimpel, ligefrem; let tattes 
lig; uven Forſtillelſe, uden Onbffab, 
oprigtig; eenfolbig, troſtyldig; bâti 
ment —, enfelt Bygning med een Rad 
Varelſer; fleur — enkelt Blomft, med 
en enfelt Rad Blomſterblade; il n’a 
qu'un - valet, ban bar fun en encfte 
Tjener; — religieux, Munt uden fœrs 
eget Embede i fin Orden; — prêtre, 
fimpel Præft uten Prabende; - sol 
dat, gemeen Soldat; - gentilhomme, 
flet og ret Adelsmand uden Sitel; 
un habit -, en hverdags Kjole uden 
Prytelfcr; une méthode très -, en 
meget let fattelig Methode; c'est tout 
-, Det er ganfle ligefrem; soyez -s 
comme les colombes, være fromme 
fom Duer; je ne suis pas si - que 
de me fier à lui, feg er itfe faa eens 
folbig at fiole paa ham; .... s. m. 
bet Enkelte; (Rhé.) ret Simple, bet 
Kunfløfe; (Ecr.) ben Cenfoldige ; 
(Mus.) Themaet i et Mufifnummer ; 
(Méd.) Lægeurt (ifær i p/.). 

Simplement, ad. fimpelt, uden P 
delſer; tarveligt; uden Forftillelfe, 
reent ub, oprigtigt; ene og alene, 
blot; uden Forbehold; être mis -, 
være Fædt fimpelt, tarveligt; agir —, 


Træart (Rutacee); (Pharm.) Bart af |banble arligt, uben Omfvøb; il faut 
famme, fom bruges tif at ftille Blods |- S’entendre, man maa fun forſtaae 


ang. 
Simarre, f. Tang fruentimmertiole 
mcb@læb (v.); feftlig Embedsdragt, ſom 
Parlamentéberrer og andre bsie Em- 
bedsmænd bære under ben vide Over: 
tjole. [at beffrive ftore Cirkler med. 
Simbleau, m. (Charp.) Snor til 
Simblot, m. (Tiss.) Srenting til 
blommede Føler. 


hinanden. 

Simplesse, f. naturlig Ligefrembeb, 
aaben, ærlig Godmodighed; bruges 
fun i Udtr. il ne demande qu'amour 
et —, han forlanger fun at leve i Fred 
og Ro, fjærlig og godmodig Omgang. 

Simplicité, f. Enkelthed (Did.); 
Simpelhed, Tarvelighed i Kladedragt; 
Oprigtighets Eenfoldighed, Troſtyl⸗ 


Sim. 


dighed; Dumbeb (fun i b. Betybn. 
bruges bet i pl.) ; - de mœurs, Sim⸗ 
pelbeb, Reenbeb t Sæder; c'est une 
grande - de croire cela, bet er mes 
get Œnfolbigt at troe Sligt; il ne dit 
que des -s, pan figer fun Dumbeber. 

Simplicorne, m. (H.n.) Snfect meb 
enteite Følehorn. 

Simplification,f.Simplificering ; Har 
og fimpel Fremſtilling, Tydeliggioren. 

Simplifier, v. a. ſimplificere; gjøre 
mindre forviftet : tydeliggjøre. 

Simulacre, m. Billede, Afguds⸗ 
billeve; Styggebillede, Blændvært(ifær 
i Forbindelſe med vain); forſtilt Efter⸗ 
ligning; adorer des —, tilbere Afgubés 
bifleber; ce sont de vains -s, bet 
er tomme Skyggebilleder; un roi fai- 
ble est un - de roi, en fvag Konge 
er fun et Skyggebillede af en Konge; 
un --de débarquement, en forftift cl. 
en efterlignet Landgang. | 

Simulation, f. (Prat.) fvigagtig 
Forſtillelſe, hyklet Slin; p.u. 

Simulé, e, p. og a. forſtilt, ſtrom⸗ 
tet, opdigtet; vente -e, Salg pro 
forma; paix -e, hyklet Fred. 

Simuler, v.a. forftille, gjøre Noget 

aa Skromt; efterligne; - une vente, 
ælge Noget paa Skromt, foretage en 
Auction pro forma; - une bataille, 
efterligne ct Slag; - les écritures 
de q., efterligne Eng Strift. 

Simultané, e, a. famtibig; ensei- 
gnement -, Underviisning, Fm mebs 
deles Alle paa een Gang. 

Simultanéité, f. Samtidighed, Be: 

ivenhedernes Snbiroffen til een og 
amme Tid. 

Simultanément, ad. paa een 0 
famme Tid, i eet og famme SDicblif, 
paa eengang. 

Sinaïte, a. fommenbe fra Bjerget 
Sinai; s. Beboer af Bjerget Sinai. 
Sinapi, m. (Bot.) Senncpsplante. 

Sinapisé, e, p. (Pharm.) blandet 
med Sennopsdeig. [plafter pâa. 

Sinapiser, v.a. fægge ct Sennops⸗ 

Sinapisme, m. (Méd.) Cennops: 
plafter. 

Sincère, a. oprigtig; paalibelig; 
ægte; il est — dans ses discours, 
pan er oprigtig i fin Sale; une ami 
tié —, et oprigtigt Benflab; le texte 
de cet ouvrage est —, Texten i dette 
Arbeide er ægte. 


528 


Sin. 


Sincérement, ad. oprigtigen. 

Sincérité, f. Oprigtighed; parler à 
q. avec —, tale oprigtigt med En. 

Sincipital, e, & (An.) henhørende 
til Séfen. 

Sinciput, m. (An.) Isſen. 

_Sindon, mm. (Chir.) Bæle af Charpi; 
(Egl.) Chriſti Ligflæde. 

Sinécure, f. Sinecur, Plads, ſom 
giver Indtægt uden at medføre Arbeide. 

Sinécuriste, m. En, fom bar Int: 
tægten af et Embede uden at udføre 
fammes Arbeide. 

Singe, m. Abe; fig. Efteraber; 
(Méc.) Storkeſnabel (pantographe); 
Vippe, Kran; il est laid comme un 
-, il a le visage d’un =, fan er grim 
fom en Maretat, ban feer ud ſom en 
Abe; prov. payer en monnaie de -, 
fpife fine Crebitorer af med tom Snat. 

Singer, v.a. efterligne, efterabe; fa. 

Singeresse, s.f. Eheraberite (p.u.); 
a.f. cfterabenve. 

Singerie, f. Abetattcfireg, Rarres 
ſtreg; latterlig el. flaviff Efterligning. 

Singeur, m. Efteraber ; p.u. [Snor. 

Singler, v. a. (Arch.) maale med 

Singulariser, v. a udmærke ved 
Sarheder, gjøre tif Nar; v. pr. ud: 
merke fig ven Gærheder. 

Singularité, f. Beſynderlighed; Ser⸗ 
hed (i d. Betydn. ogf. i pL). 

Singulier, ère, a. færegen ; fjelden, 


udmarket; beſynderlig; tær; fælfom,… 


underlig ; sa conduite est tout-à-fait 


ère, bang Opførfel er ganſte beſyn⸗ 


betlig; il a une piété -ère, ban er 
af en fielben, ubmeærfet Fromhed; 
c'est un homme -, det er et fœrt, uns 
berligt Menneffe; combat —, Duel 
Svetamp; (Gr.) le nombre —, el. le-, 
Enkelttallet. 

Singulièrement, ad. i Serdeleshed, 
ifær, fornemmelig, i boi Grad; be: 
fpnberligen, fœrt, underligen; ufor: 
flarligen; ses fils, et - l’ainé, ne 
jouissent pas d’une bonne santé, hans 
Sønner, og ifær ben Xldſte, have 
ingen god Helbred; il s'habille —, ban 
tlæder fig befpnberligen, fært; il s’est 
conduit — dans cette affaire, ban bar 
opført fig uforflarfigt i benne Sag. 

Singultueux, se, a. (Méd.) foraar: 
fagenbe Dulfen, ledſaget af Hulken. 

Sinistre, a. ulptfelig, ildevarslende, 
ubelbfoanger; ſtummel, ontffabsfuir, 





Sin. 


farlig; s.m. Tab cl. Ulykke, fom fan 
befrygtes; Soſtade, Shbbrub, Ilds⸗ 
vaade. ſen ildevarslende Maade. 

Sinistrement, ad. ugunſtigen, paa 

Sinon, conj. ellers, hvis ikke, i an: 
det Fald; undtagen; cessez de m'en 
parler, = je me retire, før op at 
tale tif mig derom, bois itfe gaaer 
jeg min Bei; je ne sais rien, - qu’on 
dit etc., jeg veed Intet, unttagen at 
man figer 0.1.0. 

Sinople, m. (Blas.) grøn Farve i 
Baaben; (Minér.) grénagtigt Kridt. 

Sinoplie, f. (Méd.) ſtyrknet Bæbfte 
i Lebemotene hos Gigtſvage. 

Sinué, e, a. (Bot.) bugtet, udhulet 
(om Blade). 

Sinueux, se, a. bugtet, flpnget, 
frummet; (Chir.) uicère —, fmalt, 
døbt og bugtet Saar. 

Sinuosité, f. Bugt, 
Sving, Bøining. 

Sinus (s ubt.), m. (Math.) Ginus, 
lodret Linie fra en Bue ned til ſam⸗ 
mes Radius; (Chir.) Pofe el. Fordyb: 
ning i en Byld cl. et Saar; (An.) 
Huulhed; — frontaux el. sourciliers, 
Huulheder i Panbebenet over Næfen 
el. Dienbrynene. 

Siphilis (Ac. syphiliss s ubt.), f. 
(Méd.) vencriff Sygdom. 

Siphilitique, a. veneriſt. 

Siphon, m. Havert; Sugeror; 
(Mar.) ©typompe, Banbhvirvel (ti- 
phon, trombe). 

Sire, m. Sire, Deres Majeftæt (i 
Tiltale til Konger cel. Reifere, og i 
Svar tif famme efter oni! el. non!); 
forb. Herre, naabige Herre; fu. c’est 
un pauvre —, det er en uéfel Staffel 
(uden al Dygtighed el. Anſeelſe); 
plais. oui, beau -, ja, ſtjonne Herre! 

Sirène, f. fabelagtigt Ubyre, bals 
Kvinde, halv Gif, fom ved fin Sang 
loffebe te forbifeilenbe ind mellem 
Gicitiens Stjær; fig. fortryllende, for: 
foreriff Kvinde. 

Siriase, f. (Méd.) Solſtik. [fljernen. 

Sirius (s ubt.), m. (Astr.) unde: 

Siroc (c ubt.) el. siroco, m. Siroko⸗ 
vind, Spdoſwind i Middelhavet. 

Sirop (p flumt), m. Sirup; Saft 
af Frugter henkogt med Sukker; — de 
groseille, Ribsſaft; (Sucr.) femte 
Riebef, hvori Sufferet ſiyrknes. [p.u. 

Siroper, v. a. blande med Sirup; 


Rrumning, 


+» 
Six. 


Siroter, v. a og n. briffe fangs 
fomt, med Vellpſt; nippe; 7/2. 

Sirsacas, m. oſtindiſt Bomuldstoi. 

Sirtes el. bebre syries, f.pl. Stjær, 
fanbige Rif paa Afritas Kyſter; bevæ⸗ 
gelige Sandbanker. 

Sirapeux, se, a. firupartet, flæbrigt. 

Sirvente el. sirvante, m. gammel 
fatiriff Trubadurfang ; undertiden: Lov⸗ 
fang el. erotiff Kvad. 

Sis, e, p. (Prat.) beliggende; mai 
son -e rue de la Harpe, Huus beligs 
gende i Gaden de la Harpe. 

Sison, m. (Bot.) flabtiærnet Sfjærms 
plante, Banbpaftinat ; SlagéSutterrod. 

Sister, v. a. (Dr.) ‘- en justice, 
indftævne for Retten (v.); v.pr. indſtille 
fig; inus. 

Sistre, m. (Ant.) œgpptif muſikalſt 
Snfirument, beflanenbe af en Halvcir⸗ 
tel af Metal med Tverftænger; nu: 
ct Gtrengeinfirument, en Slags 3itar. 

Sisymbre, m. (Bot.) Bronbtarfe, 
Vandkarſe. 

Site, m. Beliggenhed af et Land⸗ 
ſtab, Egn, Situation; (H.n.)-aranéeux, 
Edderkops Spind. [meſedler kaſtedes. 

Sitelle, f. (Ant.) Urne, hvori Stem⸗ 

Siticien, m. (Ant.) Floiteſpiller ved 
Sorgehoitider. [ringémibierne. 

Sitiologie, f. (Méd.) Lære om Res 

Sitd:, ad. faa fnart; f.tôt. [chepot). 

Sittelle, f. (H.n.) Spœtmeiſe (tor- 

Situation, f. Beliggenhed af en By, 
ct Huus, en Pave 0. desl.; Stilling, 
Tilſtand; Sindsſtemning; intercsfant 
dramatiſt Moment i et Skueſpil; chan- 
ger de -, ſtifte Stilling; il se trouve 
dans une triste —, ban befinder fig i 
en forgelig Stilling. | 

Situer, ©. a anlægge (meb H. til 
Omgivelferne) ; bruges almindeligen 
fun 1 Pinf. og i le part.: être bien —, 
mal —, være godt beliggende, flet bes 
liggende; — au nord, beliggende imod 
Nord. it: f. sitelle. 

Situle, f. (H.n.) Banbinog; (Ant.) 

Six, a.n. fer; fjettes s. m. Sertal; 
den Sjette; Ser i Kort; fjette Dag; 
fiette Maaned; Charles -, Carl v. 
fjette; le - du mois, ben ffette i Maas 
neden; le - janvier, ben fjette Januar; 
elle est dans son -, hun er i ben 
fiette Maaned af fit Svangerſtab; 
double-six, (i Dominofpit) Taruing, 
fom bar to Sexer; (Mus.) mesure 


51 


Six. 


six-quatre, fer Fjerderecis Taft; me- 
sure à six-huit, fer Ottenteteels Taît. 

Sixain (x udt. z), m. feyliniet Vers; 
fle, fom indeholder fem andre; un 
= de cartes, et halvt Dufin Spil 
Kort; (Ép.) un - d’épingles, cu Potte 
Ruaypenaale, indeholdende 6000 Gttr. 
— * (Pé.) ſtormaſtet 

egarn (folle). 

—9 — (x udt. z), a. n. ord. fjctte; 
sm. fjette Dag; Sjettedeel; Elev af 
ſjette Clasſe; s.f. ſjette Clasſe; (Jeu) 
ex Kort, ſom følge efter hinanden i 
famme Farve, Sertener. [det Sjette. 

Sixièmement (x udt. z), ad. for 

Sixte, f. (Mus.) Interval indehol⸗ 
bende to Zoner i fer Grabers Affianb 


af Toneſtigen. | 
Sizerain, m. (H. n.) fille Sigur 
f. (Jeu) Gertort, foin fpils 
les af Cer. [gelig til Sildefangſt. 
Slabre, f. (Mar.) lille Baad, brus 
Sloop (oo ubt. ou), m. (Mar.) 
Skib med cen Maſt, Slup; lille Krigs: 
fib under 20 Kanoner; - de guerre, 
for Korvet. [fmaragegr øn. 
Smaragdin, e, a. {maragvfarvet, 
Smarder, v. a ombatte Jorden 
førfe Gang om Vünranken; p. u. 
Smectite, f. (Minér.) Sœbefteen, 
Sebtfieen. mer. 
Smille, f. (Mac) tveſpidſet Dam: 
Smiller, v.a. (Mac.) tilbugge Sands 
ſteen med Spidshammeren. 
Smogieur, m. Emugler, Snighand⸗ 
fer; lille engelf Snighandler⸗Skib. 
Sobre, a. maadeholden i Spiſe cg 
Dritte, tarvelig, ædruclig; fig. bes 
fleten, forfigtin, maadeholden; un re- 
pas —, et tarveligt Maaltib: - en pa- 


roles, beſteden, forfigtig i fin Tale; - |’ 


de louanges, maabebolben i fin Roes. 

Sobrement, ad, tarveligt, ædrue: 
ligt, maadeholdent; fig. forfigtigt, be: 
flebent, tiſbageholdent. 

Sobriété, f. Zarveligheb og Xdrue⸗ 
ligbeb, Maavcholbenbeb i Mad og 
Dritte; fig. Forſigtighed, Maadehold. 

Sobriquet, m. SDgenavn. 

- Soc, m. Plougiern. [nelfen medtager. 
Soccage, m. (Sal.) Tid, Saltdan⸗ 
Soccolant, m. Granciffanermunt, 
Sociabilité, f. Sciflabeligher. 
Sociable, a. felffabelig, omgængelig. 

. Sociablement, ad. paa en felffabes 

lig Naade; omgængeliat. 


4 


530 





Sod. 


Social, e, a. angaaenbe et Selffab, 
Gelffabeligheb, el. bet borgerlige 
Samfund, henhorende til famme; 
la vie -e, bet felffabelige ef. fociale 
Lin; les rapports -aux, Samfunds⸗ 
forholdene; (Com.) la raison -e, tt 
Panteléforbunbé Firma; (Anc.) la 
guerre -e, Bundsforvandtekrigen un: 
ber Marius og Sulla; pl.m. sociaur. 

Socialement, ad, | Samfundets 
Aand, efter den felflabelige Orden. 

Socialisme, m. ny Samfundsorden, 
baferet paa Fellesſtab i Gienbom eller 
paa Gientoméligheb. 

Socialité, f. det felffabeligt dannede 
Menneſtes fuldendte Tilſtand. 

Socier, v. a. inbgaae Forbund med 
Rogen; v. n. femme ſammen, lede 
ſammen paa en god Fod; v. 

Sociétaire, s Medlem af et cl. 
andet Samfund (iſar et literairt, mu 
ſikalſt el. dramatiſt); ogf. a. artiste- 
de la comédie française, Skueſpiller 
ved det franfle Theater i Yaris og 
tillige Medlem af Beſtyrelſen. 

Société, f. Selſtab; Samfund, For: 
ening; Selftabeligbed; Omgang; - 
litéraire, literairt Samfund; - ss 
vante, lerdi Selſtab; la hante -, 
te Fornemmes Selſtab; il n’y a point 
de - dans cette ville, der er ingen 
Gelffabeligheb i benne Vy; je trouve 
beaucoup d'agrément dans sa -, fig 
finder megen Behagelighed i hans 
Omgang. 

Socinianisme, 


fterierne og iſer Sefu Guddom. 
Socinien, ne, s. Tilhænger af Er 
cinfaniginen. | 
Socle, m. (Arch.) Fodſtykke til Bil 
ledſtotter, Vaſer 0. desl.; Soffel. 
Socque, m. Munte:Lrafto; Galo⸗ 
fe, Overſto; (Ant) lav Elo, fon 
brugtes af Sfuefpillere i Komedien, 
fig. Lyftfpilfaget. [Udtagen. af Ovnen. | 
Socquement, m. (Sal.) Galtpandené 
Socratique, a. fofratiff, eiendomme⸗ 
lig for Socrates, overeensſtemmende 
med hang Lære; amour -, reen Kjær 
ighed. | 
Soda,m. (Bot.) Gobaplante; (Méd.) 
Hovedſmerte; brændende Maveſmerte. 
Sodium (u ubt, 0), m. (Chi.) metab 
(if Subſtants, ſom danner Grundfdoffet 
i Sodaen. 


en 





m. Socinianernes 
Lære og Silbœngere, ter negte My | 


Sod. 


Sodomie, f. @obomiteri, unaturlig 
Süfrebéftiflelfe af Kjonsdriften. 

Sodomite, m. Sodomit, En, fom paa 
unaturlig Maade tilfredsfliller Kjons⸗ 
driften. 

Sœur, f. ŒCofier; Kloſierfroken, 
Ronne; (Jur.) - de père et de mère, 
- germaine, fjødelig Soſter; - de 
père, = consanguine, Soſter paa fx: 
trenc Gite; - de mére el. - utérine, 
Soſter paa modrene Side; fa. demi- 
-, Halvſoſter; - naturelle el. bâtarde, 
naturlig, uægte Soſter; - de lait, 
Foſterſoſter; belle- -, ESvigerinde; 
sœurs de la charité, barmbjertige So: 
fre, ber leve i Samfund uden at 
være Nonner; --écoute, Honne, ſow 
følger en anden Ronne ind i Tale: 
fluen; -s laies el. -s converses, op⸗ 
vartenbe Nonner i Riofterets poé. les 
neufs -s, be 9 Mufer. : 

Sœurette, f. lille Soſter; fa. 

Sofa el. sopha, m. ©@ofa, 
med tre Rygftød el. Sideſtykker. 

Soffite, m. (Arch.) Plafond cf. Loft 
af trybslagte Bjælfer men Maler: el. 
Billedhuggerſirater. 

Soi, pr. fig; dette Pron. bruges med 
D. til et Œubject, der ubtryffer en 
ubeftemt Derfon, en Ting el. et ab: 
firact Begreb; soi fan bruges, i Ste: 
det for lui, med H. til cn beftemt 
Perfon, naar bet feer for at undgaae 
Svelpbigheb (ce jeune homme, en 
remplissant les volontés de sun père, 
travaille pour sof); om Ting el. ab: 
firacte Begreber fan elle bruges i 
Stedet for soi, naar Œubfantivet, 
Pronomet gientalber, er af Hunkjon⸗ 
net (la vertu est aimable en ‘elle- 
méme); soi brugeg med D. til en 
beſtemt Perfon, naar det i Gorbin: 


Bæœnk 


velfe med chez bruges om Hjemmet 


(il n’a pas de chez —, fan bar intet 
7 Siem); être à —, være fin egen Serre; 
n'être pas à —, Yære ude af fig fefv, 
itfe være Herre over fig felv, bave 
tabt Forſtanden; revenir à —, komme 
til fig felv igjen; fatte fig; rentrer 
en —, gane t fig felv, anftille alvor: 
lige Betragtninger; rentrer chez - 
komme tilbage til ft Hjem; être = el. 
se montrer -, blive fig felv lig, bes 
vare fin eicndommelige Gbaraftcer ; 
à part -, i Genrum; sur -, paa fin 
Perfon; être propre sur -, Dre reens 


bv 


531 


Soi. 


lig € fin Rixbebragt; même foiet til 
soi, forſtarker Betydningen af Pronos 
met, der ba fan bruges efter ct Vers 
bum uden Prœpofition: se louer soi- 
même, rofe fig felv; quant-à-soi, f. 
quant. 

Soi-disant, a. m. (Pret.: uforans 
berlig i Sleert.) ſaakaldt; foregiven; 
(tron.) un soi-disant docteur, en faas 
kaldet Doctor; de sui-disant docteurs, 
indbildte, forcgivne Lærde. 

Soie, f. Silfe; Svineborſte; fange, 
blode Daar paa Publier og besl. Hunde; 
CArm.) ben Deel af en Klinge, ſom 
griber ind i Saanbtaget (Angelen); 
(Vét.) Spalte i Seftens Hov (f. seime); 
- cruc, raa Silke; - torse el. retorse, 
tvunten Silfe; - plate, utounben 
Silke; - de bourre, Silfe, hvoraf 
faaes Floretfilfe; noir de -, (Pann.) 
ben anden forte Farvning, fom gives 
Huder ef. Skind; (H. n.) - de mer, 
Slags Silketravl af en Skalorm, 
faldet Stinteffæl (laine de pinne ma- 
rine, poil de nacre ); (Bot.) - d'Orient, 
— végétale, Afcicpia, Dreborn, Gilles 
plantes Frøfilfe, frembragt af denne 
Plantes poé. des jours filés d’or et 
de soie, et rigt og lykkeligt Liv. 

Soierie, f. alle Slags Silfevarer ; 
Silfevævning; Cillemanufactur. 

_ Soif, f. Torſt; fig. baftig Begier⸗ 
lighed, bœftigt Onſte; avoir -, være 
torftig; — ardente, brændende Tørft; 
ne boire qu’à sa —, brifte fun for at 
ftille fin Torſt; fig. = de vengeance, 
Torſt efter Davn: prov. garder une 
poire pour la —, forge for at have 
Noget i PBaghaanben, at have en Rob: 
ſtilling; c’est la faim qui épouse la 
—, tet er et Par Xgtefolk, fom begge 
ere lige fattige; on ne satrait faire 
boire un âne s’il n’a -, man tan ikke 
formaae en fisfintet Charakteer tif at 
gjøre hvad han ifle bar Lyft til. 

Soigné, e, a. omhyggeligt beførget, 
omhyggeligt ubarbeitet. 

: Soigner, v.a. pleie, drage Omſorg 
for; fig. behandle med Flid og Ombu; 
fa. behandle firengt; v.n. drage Om⸗ 
forg for Roget (v.); v.pr. brage ſtor 
Omſorg for fin erfon; - un maladéè, 
pleie en Syg; - ses affaires, beførge 
fire Forretninger; - son style, an: 
vende behørig glid paa fin Still; je 
vais le - à son retour, jeg ffal tage 


34 + 





Soi. 


ham alvorligt i Sole, naar fan fommer 
hjem. [med Røiagtigher, omfyggeligt. 

Soignensemeut, ad. med Omhu, 

Soigneux, se, a. omhpggelig; paa: 
pasfenbe, ordentlig el. vaerfom med 
Noget; em coer Noget; befsrget cl. 
ubarbeibet med Ombu; il est - de 
sa réputation, ban cr øm over fit 
gode Navn og Rygte, han vaager 
oOmbyggcligt over ſamme; c’est un 
domestique —, det er en ordentlig og 
ombyggelig Tjener. 

Soin, m. Omhyggelighed, Flid, Roi 
agtighed, Opmærtſomhed; Omſorg; 
Bekymring; pl Omhu, Pleiez Op: 
mertſomheder; il l’a fait avec —, ban 
bar beførget det omhpggeligt; avoir 
ef. prendre - de q., førge for Eng For: 
nebenbeber; prendre -, avoir - de yc., 
drage Omforg for Noget, vœreombypg: 
gelig terfor, pasſe, iagttage; je lui ai 
laissé le - de mes affaires, feg bar 
overdræget ham bet Hverv at varetage 
mine Anliggender; la vie des grands 
est pleine de -s, be Stores Liv er 
fuldt af Bekymringer; rendre des -s 
à q., beføge En Porligt, gjøre ham 
fin Opvartning; donner des -s à un 
malade, gaae til en Søg (om en 
Læge); rendre de petits -s à une 
dame, vife en Dame ſmaa Opmark⸗ 
fombeber:; en être aux petits -s avec 
q., vife En megen Forekommenhed. 

Soir, m. Aften; vers le -, sur le 
—, henimod Aften; je le vis hier -, 
cl. hier au —, jeg face ham igaar 
Aftes; demain -, i Morgen Aften; 
fig. le - de la vie, Alderdommen; à 
ce —, til vi fees igjen i Aften! je vous 
souhaite le bon —, jeg figer Dem god 
Rat; jeg bilfer Dem god Aften! bon 
soir, god Aften! god Rat! ' 

Soirée, f. Aftenſtund; bele Aftenen; 
Selſtabsaften; Aftenſelſtab; Aftenun⸗ 
derholdning; en hiver les -s sont 
longues, om Vinteren ere Aftenerne 
lange; une belle -, en fmut Aften: 
fund; je lai invitée à mes -s, jeg 
bar indbudt bam tif mine Aftenfelffa: 
ber; aller en -, gane i Aftenfeiffab. 

Soit, conj. enten, eller; hvad enten, 
eller; interj. (i d. Betydn. udtales 1) 
velan! Lab fan være! lad gaae! - 
Pun, - l’autre, enten ben ene, eller 
ben anden; - qu’il le fasse, - (ou) qu'il 
ne le fasse pas, hvad enten ban gjør 


932 


Sol. 


bet, eller ifte gjør det; vous le voulez, 
soit! De ønffer det! lad gaac! unter: 
tiden bruges bet i Betydn. af suppo- 
sons, (aber os antage: soit 50,000 fr. 
à partager, lader og antage, at der 
er 50,000 Fr. til at dele; tant soit 
peu, loc. ad. faa lidt ſom muligt, 
meget lidt; donnez-lui-en tant soit 
peu, giv fam deraf faa lidt ſom muligt. 

Soixantaine, f. Samling af Tred⸗ 
finbétyve, Skok; tredſindstyve Aars Al: 
der; det tredfindstyvende dar; avoir 
la —f være 69 Aar gammel. 

Soirante, a.n.trebfinbétyve; den trebs 
fintétpvente; — et un, 61; — - deus, 
62; 0. ſ. v; s.m. Tallet Trevfindstyve; 
en Tredfindstyver (i Piquet). 

Soixanter, v. n. (Jeu) tælle 60 før 
— bar faaet Points; gjøre en 
Tredtindstyver. Ide; s.m. 6GObe Deel. 

Soixantième, u.n.ord.tredfindstyven⸗ 

Sol, m. Jordbund; Grund, bvers 
paa ber bygges; Skillemynt af Bærri 
146. (nu bellere sou); (Mus.) femte 
Node i Toneftigen; (Mine) Klippevag, 
op imod bvilten Minen fløtter fig; 
(Blas.) Baabenfelt. [more fig; v. 

Solacier, v.a. trøfte, lindre; v. pr. 

Solage, m. utafnemmelig Sorbbunb; : 
Virkning af Solen; v. 

Solaire, a. henhørende tif Solen; 
cadran -, Colffive; année —, Gol: 
aar; (Bot.) fleur -, Blomſt, fom tun 
aabner fig mens Solen er paa Dim: 
len; (An.) plexus -, Rerbenet, ben 
førende til Underlivet. [aelfe af Sigter. 

Solamire, f. Haardug til Forfærti: 

Solandre, f. (Vét) Rafpe, Byd 
pan Knæledet hos Defte. 

Solanée, f. (Bot.) Ratffpage. 

Solbattu, e, a. (Vét.) Jbeffabiget 
under Hoven. [unter Hoven. 

Solbatture, f. (Vét.) Beſtadigelſe 

Soldanelle, f. (Bot.) Plante af Ko⸗ 
drivernes Gruppe; Stranb:Convolvolué. 

Soldat, m. Soldat; Kriger; (EH. 
n.) Bernhardskrebs; simple — Xe ; 
nig; lever des -s, ubffrive Eol: 
dater; fig. il n’est que —, ce n'est 
qu'un -, ban befibber fun Mob (1ffe 
Srigertalent); untert. a.m. ii a l'air 
—, ban bar et frigeriff Udſeende. 

Soldatesque, f. Trop ubifciplinerett 
Rrigéfolt; Soldaterne; a. eiendom⸗ 
meltg for Soldater; des manières -5, 
Soldater⸗Manerer. 





Soi e 


Solde, f. Sold, Krigsfolks Lonning; 
m. (Com.) Goritiel mellem Debet og 
Credit, Saldo; pour -, tif Betaling 
af cen Regnings Saldo. 

Solder, v. a. (Com) afgjøre en 
Regning, betale ſammes Saldo; (Mil.) 
give Krigsfolkene Lonning. 

Sole, f. (Agr.) Agerland, ſom dri⸗ 
ves i to Aar og hviler bvert tre: 
die; (Vét.) Straale i en Heſtehov; 
CH. n.) Tunge (Fiſt); Kammuſtel; 
"(Mar.) Bund under flade Skibe; 
(Mac.) Gibs til Forffaling; (Boul.) 
Overfladen af Ildſtedet i en Bagerovn. 

Soléaire, m. (An.) Muſtel paa Bag: 
fiven af Benet (ogf. a. muscle -). 

Solécisme, m. (Gr.) ſtodende Feil 
mod Sprogets Syntax; fig. plump 

e 


Soleil,m. Sol; Monfirants (osten- 
soir); (Bot.) Solfifte (tourne-sol); 
(Ch. anc.) Guld; (Artif} Ildſol; 
il fait déjà grand =, bit er allerede 
boi lys Dag; le — se lève, Solen 
ftaaer op; le — se couche, Solen 
gaaer ned; entre deux -s, mellem 
Golens Op: og Nedgang; sous le -, 
under Solen, i Berden; coup de - 
Solſtik; fig. il a eu an coup de — à 
Pombre, ban bar figet for dybt i 
Flaſten; avoir du bien au -, befinde 
Grunbcienbom; j'ai vu cinquante -s, 
jeg bar levet 50 Aar; cette affaire est 
claire comme le —, benne Gag er 
folefiar; adorer le - levant, —* 
ben opgaaenbe Sol, ben nye Magt; 
s'approcher du -, fave Adgang til 
Regenten; prov. le - luit pour tout 
le monde, Solen ffinner for Ale, ben 
frie Natur fan Alle nyde godt af. 

Solement, m. Gibsrand omfrin 
Karmen paa Dørre, Binduer 0. desl. 

Solen (ubt. solène), m. (H.n.) Mus⸗ 
ling i Form af et Fouteral; (Chir.) 
Slags rund Beenſtinne tif at faſtholde 
et bræffet Lem. 

Solennel, le, a. hoitidelig; feſtlig; 
autbentiff; vœu -, hoitideligt Løfte, i 
Rirtens Paaſyn; entrée -le, feftiigt, 
prægtigt Snbtog; testament —, formes 
ligt Zeftament; parler d’un ton -, 
taic i en vigtig Tone. 

Solennellement, ad. bgitibeligen. 

Solennisation, f. Hoitideligholdelſe. 

Solenniser, v.a. hoitideligholde, fefts 
ligholde, feire. 


033 


Sol. 


Sulean:té, /. Hoitidelighed, Feſtlig⸗ 
hed; pl Formaliteter for at gjøre et 
Document gyldigt. [f. smectite. 

Soletard, m. (Minér.) Sabeſteen; 

Solette, f. (Tiss.) triangelformigt 
Redſtab til Strømpevævning. 

Solfatare, f. Svovigrube; udbrændt 
Rrater (ved Neapel). , 

Solfège, m. (Mus.) Samling af 
Noder; mufitalf Elementarbog; Sang 
af en Melobi idet man nævner Noderne. 

Solfier, v. a. fpnge en Melodi idet 
man nævner Noderne, folfeggere. 

Solidaire, a. (Jur.) caverende gien⸗ 
ſidigen for hinanden (om flere Debi⸗ 
torer); anſvarlig i gjenfitigt Falles⸗ 
ab; affattet under gjenfibig Anfvars 
ighed. 

BSolidairement, ad. (Jur.) mer An⸗ 
fvarlighed af Alle for Cen og Cen for 
Ale. [pligtelfe el. Anfbarligher. 

Solidarité, f. (Jur.) gjenfidig For: 

Solide, a. faits flœrl; varig; fig. 
grundig, fanb; panlivelig, fat; s. m. 
faf Grund; faft Legeme; fig. bet 
Grunbige, tet Ægte, vet Paalibelige, 
det Barige; bâtiment —, flærf, faft 
Bygning; aliments -s, fafte, fraftige 
Ræringsmidler; un ami -, en faub, 
paalitelig Ben; (Géo ) angle —, les 
gemlig Vinkel; (Alg.) problème —, 
cubiff Problem; ... s'attacher au -, 
beflitte fig paa det Grunbige; aller 
au -, gaae til Grunben, føge det Sande. 

Solidement, ad. paa faft, folib 
Maade; varigt; grundigt. 

Solidifier, v a. (Chi.) gjøre faſt 
hvad der var flydende; v. pr. blive 
til faft Legeme. 

Sulidité, f. Faſthed, Tethed, Bas 
righed; fig. apr Grundigs 
bed; (Dr.) +. f. svlidarité; (Géo) 
Omfang, Bolumen. | 

Solifère, a. folbærende Com Dyrirebs 
feu); becb; la plage —, den bebe 3one. 

Soliloque, m. Samtale meb fig 
felv (fun i Udtr. les -s de St. Augus- 
tin; t Skueſpil bruges: monologue). 

Solins, m pl. (Arch.) Mellemrum 
mellem boriontaltisbente Bjfælfer ; 
Gibébetiæbning til at udfylde faabanne 
mellemrum, el. til at dakke Aabnin: 
gen mellem Muur cg Tegifteen. 

Solipède, a. fom bar en heel, ufpals 
tet Dot, eenhovet. 

Solitaire, a. fom holder af Cen 


Sol. 


ſomhed; ene, eenfom: enkelt, enes 
flaaende; vie —, eenfomt Liv; hu- 
meur —, Sang til Eenſomhed; lieux 
8, eenſomme, affidesliggende Steder ; 
ver —, Bændeform; (Bot.) fleurs -s, 
enteltoorenve Blomſter; colonne -, 
fritfianente Soile; ...s.m. Œnebocr, 
Er:mit; (Jeu) Spil, fom fvilles af 
en Enkelt med en Plade, hvorpaa fin: 
des 37 Huller og bvortil ber hører 
36 Brikker; (Joa.) flor, entelt, ind: 
fattet Diamant (naar ben er fille, 
faites ten étincelle); (Astr.) fpbligt 
Stjernebillede; f. (H.n.) Slags Som: 
merfugl; (Jard.)Siags Pære. ſſomhed. 

Solitairement, ad. eenfomt, i Cen: 

Solitane, m. (H.n.) afrikanſt Snegl. 

Solitude, f. Eenſomhed; cenfomt, 
øde, affivcs beliggende Sted. 

Solivage, m. (Arch.) Beregning af 
Bjalkerne, ſom kunne erbolres af et 
are. [Bjæiterne. 

Solivaire, m. (Arch) angaaenbe 

Solive, f. Bjælfe, fom bærer et 
Loft el. Gulv; Traſtamme af et be 
flemt Kubikindhold. 

Soliveau, m. lille, tynd Bjælfe; fig. 
fvagt, kraftesloft Menneffe. [om; p.u. 

Sollicitable, a. ſom ber fan anføges 

Sollicitation, f. Anſogning, Vegjæ: 
ring; Omfu for at fætte en Sag 
igjennem, dens Paaffynden; en Sags 
Anbefaling til Dommerne. 

Solliciter, v. a. tilffønde; anmode, 
anholde om; anſoge dm; anbefale el. 
paaſtynde en Sag; - q. au mal, op: 
hidſe, tilſtynde En til vet Onde; - son 
congé, anbolbe el. føge om fin Af: 
ſted; — un procès, brive paa en Sags 
Tilendebringelfe, fremſtynde ſamme; 
- ses juges, anbefale fin Sag til fine 
Dommere; - q. de son déshonneur, 
foreflaae En noget Banærende (v.); 
-un malade, pleie en Syg omhyg⸗ 
geligt (v.). 

Solliciteur, se, s, Fremſtynder el. 
Anbefaler af en Sag; Anfoger om 
Anfættelfe, Gaver o. desl.; Sollicitant, 
Sollieitantinde. 

Sollicitude, f. œngftelig, Tjærlig 
Ombu; Befpmring ; - pastorale, Om: 
forg for betroeve Sjæle; la - mater- 
nelle, ben moberlige Omhu; vivre dans 
une = continuelle, leve i beflanbig 
Detymring; (Écr.) les -s du siècle, 
verdslige Sorger for det Timelige. 


534 


Som. 


Solmiser, tv. a. ſ. f. solfier. 

Soto, m. (Mus.) Solo, Muſiknum⸗ 
mer, fom udføres uden Accompaanes 
ment; forf. Vogn med en entelt Plads; 
pl. des solo. 

Solstice, m. (Astr.) @olbvert, ven 
Tiv, ta Solen er lœnaft fra MSqvator. 

Solsticial, e, a. (Astr.) angaaenbe 
Solhverv; pl. m. -ciaux. 

Solubilité, f. Oploſelighed 

Soluble, a. oplsfelig. 

Solution, f. Opløsning; — dur" 
problème, Oplosning af en Opgave; 
(Chi.) un sel en - dans l’eau, et Saft 
oploft i Band; (Jur.) Afbetaling; 
jusqu’à parfaite —, indtil fulbfommen 
entelig Afbetaling; (Méd ) Afføring 
el. Aabning; (Chir.) = de continuité, 
Delenes Adſtillelſe el. Affonvring. 

Solutum (um ubt. om), an. det Obs 
løfte, en Oplosnings Produkt; pl. 
des — [Vederhæftighed. 

Solvabilité, f. Gvne tif at betale, 

Solvable, a. fom far Cone tif at 
betale; caution bonne et —, en fifter 
og veberbæftig Caution. 

Somatologie, f. (Méd.) Lære el. 
Afhandling om det menneffelige Lege» 
mes fafte Dele. . 

Sombre, a. ſtummel, mork, dunkel; 
fig. tungſindig, tavs, tankefuld, ind⸗ 
fluttet i fig ſelv; fortredelig; il fait 
-, det er mørkt i Veiret; det er ffum: 
melt; lumière -, fvagt, tunteit Lys; 
couleur -, bunfef Farve; il a Pair 
bien —, fan fecr meget ſtummel, me: 
get fergmobig ut. 

Sombrer, v. n. (Mar.) kuldſcile, 
fantre; v. a. (Vign.) omgrave dybt 
et Biinbjerg midt i Mai. 

Sommager, v. a. lægge dobbelte 
Baand om Enverne paa et Viinfad. 

Sommaire, a. fortfattet, fammen: 
trængt, fummariff; (Prat) matières 
-s, Gager, fom mac paadommes 
hurtigt, uden mange Formaliteter; m. 
Udtog, ſummariſt Indhold, Hover: 
indhold. 

Sommairement, ad. korteligen, ud: 
togéviig, paa en fummariff Maate, 
i faa Ord. 

Sommation, f. Opfordring ; Pass 
minbelfe; (Math.) Opfummering; - 
militaire, Opfordring til Overgiveiſe; 
la forteresse se rendit å la premiére 
-, Safiningen overgav fig paa den 








Som. 


førfte Opfordring; - respectueuse, 
en Gens el. Datters retslige Anbol: 
belfe om Forælvreg Sntvilligelfe i et 
Giftermaal, hvori be ifle bave villet 
famtytte. 

Somme, f. Sum, Pengefum; Be: 
løb, Antal; fortfattet Indbegreb; et 
Laſtdyrs Byrde; la - totale, Hoved: 
fummen; la — de nos maux, vore 
Uiyffers Antal; bête de -, Trælnør ; 
- totale, loc. ad. med en Dovebfum, 
i det Hele; — toute, en —, loc. ad. 
fort, i det Dele taget, til Syvente og 
Cidf. 

Somme, m. Sovn; dormir de 
(d'un) bon —, fove roligt, fove en 
god Søvn; faire un petit —, tage fig 
en lille Søvn; ne faire qu’un —, ſove 
ud i Get; faire la nuit tout d’un -, 
ſove uafbrudt ben hele Rat. 

Sommé, e, p. opfortret; (Blas.) 
fon bar et andet Styffe oven over 
fig; (Fauc.) povoret (om Falkens Fjer). 

Sommeil, m. Søvn; Sovnighed; 
Uvirtfombeb, Dorſthed, Doſighed; 
avoir -, være ſovnig; accablé, sbattu 
de —, overvældet af Søvn; dormir 
d’un profond -, fove en trpg Søvn; 
il dort du = éternel, ban [over ben 
evige Søvn. | 

Sommeiller, v. n. flumre, blunbe; 
ligge i dyb Søvn; fig. ligge i Dvale, 
i Uvirkſomhed; begaae Uagtſomheds 
Feil, arbeide ſtjodesloſt. 

Sommelier, ère, s. Kokkenmeſter, 
Rielocrfbend (fom bar Omforg for 
Mad og Dritte, for Dakketoi 0. des.) ; 
Huusholderſte. 

Sommellerie, f. Kieldermeſtertje⸗ 
nefte; Sted, hvor Binen, Fødevarer 
og Dakketoi opbevares. 

Sommer, v. a. opfordre; 'tilholde; 
(Math.) fummere; - une place, 9ÿ» 
forbre en Foſtning til at overgive fig ; 
q. de sa parole, erindre el. paaminbe 
En om at holde fit Løfte. 

Sommet, m. Top; Spids, Séfe; 
fig. Hoide, Tinde; (Bot.) forf. Støv: 
Inop (anthère); (Astr.) - du ciel, 
Eclipticas Culminationspunkt ; poé. 
la montagne au double —, Parnas; 
fig. le = de la gloire, Xrens Zinbe, 
ben hoieſte Ære. 

Sommier, m. Arbeidsheſt, Pakheſt; 
Krolhaarsmadras; ſtor Reiſekuffert, 
ſom bœres af Heſte el. Muuldyr; — 


935 


Son. 


de chapelle, Betjent, fon førgede for 
at bringe Rongens el. Dronningens 
Robteppe i Kirken; (Com.) Hovedbog; 
(Tonn.) dobbelt Baand om Œnben a 
et Viinfad; (Arch.) Unberlagebiætte; 
Tverſtykke over en Der el. et Binbue; 
(Mus.) Luftbebolber i et Orgel; Træ, 
boori Stemmeftifterne fibbe paa et 
Claveer; den Deel af iolingrebet, 
hvori Sfruerne gaae ind; (impr. 

tvende Træſtykker, hvormed Bogtrp 

kerpresſen drives. 

Sommière, f. Reb, hvormed Byr⸗ 
ben faftgjøres paa Laſidyr; pl. Slags 
løft uldent Toi. l. 

Sommite, f. (Minér.) vultanagtigt 

Sommité, f. Spids, Top; (Bot.) 
pete Spidfe af Grene el. Plantes 

œngler; fig. pl Overfladen af en 
Materie; de meeft fremragende Pers 
fonlighbeber; il ne traite que les -s 
de son sujet, han bebanbier fun Overs 
fladen af fit Emne; les -s sociales, 
Samfundets mecft udmæerkede Mænd. 

Somnambule (m ubt. foran n), s. 
og a. Søvngænger, Søvngængerfte. 

Somnambulisme (m ubt. foran n), 
m. Nattevandring i Søvne. 

Somnial (m ubt.),e, a. henhorende 
til Drømme; p.u. pl. m. -niaux. 

Somniation (mubt.),f (Méd.) Drom⸗ 
meri, ſpgeligt Sovngængeri. Etes 

#Somnicide (m'ubt.), a ſovnforſtyr⸗ 

Somnifère (in ubt.), a. ſovndys⸗ 
fenbe; m. fovnbpsfende Middel; Sos 
vemivbel. [fom taler i Sovne. 

Somniloque (m ubt.), s. og a. En, 

Somnolence (m ubt.), f. (Méd. 
Sovefpge, Doſighed. ſſovnig, borg. 

Somnolent (m ubt.), e, a. bøfig ; 

Somptuaire, a angaaendbe Overs 
baabigbeb; loi -, Lov imod Overs 
daadighed, Lov, fom beftemmer Ubgifs 
terne ved Fefter, Klædedragt, Byg⸗ 
ninger 0. desl. , i 

Somptueusement. ad. prægtigt, 
foftbart, med Overdaadighed. 

Somptueux, se, a. prægtig, pragts 
fuld, overdaadig; il est = en habits, 
pan er pragtfuld: i Klædedragt ; festin 
—, foftbart, glimrende Gjæftebud. 

Somptuosité, f. ftor Pragt. 

Son, a. poss. (f.sa, pl. ses) fang, 
hendes, fin, fit; son, alm. masc., 
bruges foran et Ord af Puntiennet, 
ber begynder med en Vocal cl. et 


Son. 


fhont h; son ami, fans Ben; son 
amie, hans Beninbe (f. en, pr ). 

7 Son, m. Lyd, Zone, Klang; Klid; 
proférer des -s, fremføre Toner; au 
- des cloches, under Klokkernes Riang; 
au - des trompettes, under Trom⸗ 
peternes Strald; publier qe. à - de 
tambour, forfynde Noget ven Troms 
meflag; — gras, Klin blantet med 
Weel; - sec, - maigre, reen, ublan⸗ 
det Klid; prov. habit de velours, 
ventre de — det er et prægtigt Yore 
til et fattigt Indre; Floielskjole til 
fmal Koſt. [Slags lille aflang Conbylie. 
Sanat, m. tilberedt Bedeffind ; (H.n.) 

Sonate, f. (Mus) Sonat. 

Sondage, m. Underſogelſe af et 
Terrains Beſtaffenhed el. af Havets 
Dybde. 

Sonde, f. Blplod til at underføge 
Havets Dybde; Peillod; Jordbore til 
at underſoge Jordlagenes Beſlaffenhed; 
Soger, til at prove Varers Beſtaffen⸗ 
hed; chirurgiſt Inſtrument tif at un: 
derſoge Saar og Kanaler i Legemet, 
for at opdage et ſtjult Onde; (Mar.) 
être à la -, fave Grund; être sur 
les -s, feile i Farvande af betjenvt 
Dybve; aller à la —, ſeile med Lovet 
i Haanden. 

Sonder, v.a. unberfoge et Terrains 
Befaffenbeb, et Farvandé Dybde ; 
indføre Sonden i et Saar el. anden 
Deel af Legemet, for af opdage et ſtjult 
Onde; prove visfe Fodevarer ved Hjælp 
af en Søger; efterføge forbubne Ba: 
rer i belesſede Vogne; fig. udforſte, 
unberfoge Eng Tanker el. en Sags 
Beſtaffenhed, ſondere; — ‘le gué, le 
terrain, underſoge hvorvidt et Gore: 
tagenbe er uden Fare, el. hvorledes 
man ffal gribe det an; — q., ubforite 
Ens Charakteer el. Tilboielighed, fons 
dere Eu; Dieu sonde les cœurs, Gud 
ranbfager Dierterne. 

Sondeur, m. En, fom unberfsger 
et Terrains Beſtaffenhed el Vandets 
Dybde; En, der fonderer el. øger at 
udforſte hvad ber er ſtjult, Tanter el. 
Tilboieligheder. 

Songe, m. Drøm; fig. tomt Saab; 
la vie n’est qu’un -, elle passe comme 
un =, Livet fvinder fom en Drøm; 
il fait de beaux -s, ban nærer fig 
med Drommebilleder, med tomme For: 
baabninger; prov. mal d’autrui n’est 


596 


Son. 


que -, Andres Ulytte glemmes fnart; 
en -, loc.ad. i Drømme. 

Songe-creux, m. Drømmer, En, 
fon fun beflicftiger fig med Drøm: 
mebifleber el. Hierneſpind; Œn, fom 
fun ponfer paa Ondt, et lumſt Men: 
nefle (v.); pl. des songe-creux. 

Songe-malice, m. en Skadefro; 
fa.pl. des songe-malice. 

Songer, v.n. dromme; tænke, over: 
veie; have i Sinde, ponfe paa; v. a. 
brømme Noget; qu'avez vous —é ? hvad 
har De drømt om? je n'ai —é que 


bals et concerts (el, de bals et de | 


concerts, fa.), jeg bar fun dromt om 
Baller og Goncerter; il faut y - plus 





d'une fois, man maa oberveie Det 


tiere, overveie det noie; songez à ce 
que vous dites, betænt hvad De figer: 
songez-y, tœnt berpaa (pensez-y 
bien, overvei det vel; penser met: 
fører Begreb om en bybere Œftertante 
end songer; berfor bebber det: penser 
mürement, profondément, hvorimod 
songer iffe bruges med bisfe Modi⸗ 
ficationer) ; il songe à se marier, fan 
tœnfer paa (bar i Sinde) at gifte 
fig; il songe toujours à mal, han 
har altid noget Ondt i Sinde; el. 
ban lægger al Ting flet ud; — creux, 
beftjæftige fig mer Hjerneſpind el. med 
ondſtabsfulde Planer. [merſte. 

Songeur, se, s. Drommer, Drom⸗ 

Sonica, m. klingende Mynt, fa.; ad. 
i rette Tid, ret tilpas (i Basfetfpil om 
et Kort, fom falder i rette Tid); il 
m'a payé -, han har betalt mig i 
klingende Mynt, el. til rette Tid; fa. 

Sonipède, a. ſom fnirfer med Fo⸗ 
den i bet ban gaaer. 

Sonua, m. Bog, font indeholder 
Muſelmandenes hellige Tradition; et 
Supplement til Koranen. 

Sonnaille, f. Klokke el. Bjælde om 
Halſen paa Dyr, der grædfe el. trætte. 

Sonnailler, m. Dyr med Klotfe om 
Saifen, Klokkefaar. 

Svnnailler, v. a. og n. ringe idelis 
gen og uden Nødvendighed. 

Sonnant, e, a. flingenve, tonende; 
lydende; horloge -e, Übr, fom flaaer; 
espèces es, flingenbe Mynt; à l'heure 
—e, præcife, fom Klokken flaacr; (Thé.) 
proposition mal -c, Sætning, ber 
fan tages i en kjetterſt Forſtand. 

Sonner, v. n. lyde, Hinge, ſtralde; 


Son. 


blæfe (paa. Trompet ef, Balbborn); 
ringe; fig. bave en bebagclig Klang; 
faire —, udbafune; v. a. ringe med, 
ringe paa; forkynde ven Klotfernesg 
Klang ef. ved at blæfe i et Snftru: 
ment; voilå midi qui sonne, nu flaaer 
Rioften 12; midi est -6, Kl. er flaaet 
12; l'horloge a -é, Kloften bar flaaet; 
ce mot sonne bien à l’ureille, bette 
Ord flinger gobt i Pret; cette action 
sonne bien dans le monde, benne 
Handling optages med Bifald el. vin: 
ber Gienklang i det Offentlige; faire 
- bien haut une victoire, ubbafune 
en Seir vidt og bredt, gjøre altfor 
meget Vaſen af den; — de la trom- 
pette, blæfe Trompet; — du cor, 
blæfe Valdhorn; - les vépres, ringe 
til Aftenfang; - le domestique, ringe 
paa Tjeneren; — la charge, blæfe til 

ngreb; - le boute-selle, — à cheval, 
blæfe til at fode op (om Gavaleri); 
prov. on ne saurait — cloches et 
aller à la procession, n fan itfe 
paa een Gang givre to mobfatte Ting. 

Sonnerie, f. Ringen, Kimen; Klok⸗ 
terne i en Kirle; Slagvært i et Uhr; 
Styfterne, Trompeterne blæfe; la 
grosse —, Kimen med alle Klofferne ; 
pendule à —, Taffeluhr, ſom flaaer. 

Sonnet, m. lille Digt paa 14 ti 
nier, fordeelte i to fiirlinede og to tres 
linebe Berg. 

Sonnette, f. lille Klokke; Bjælde; 
(Arch.) Rambut, Maffine til at ned: 
ramme Pæle; (Impr.) loſe Bogftaver, 
fom falde ud af en Linie; être assu- 
jetti à la —, bænge i Kloffeftrengen ; 
serpent à -s, Klapperſlangen; pop. 
avoir des -s, bave hvad der finger, 
have Penge. 

Sonnettier, m. Forfærdiger af Bjal⸗ 
der og fmaa Klokker; Udſalger af 
ſamme. 

Sonneur, se, s. Klokker, Klokkerſte; 
- de cor, Valdhorniſt; prov. boire 
comme un =, brifte dygtigt, brifte fig 
fuld; s.m. (Arch.) Én, fom nebram: 
mer Pæle; (H.n.) Raage, Elletrage. 

Sonnez, m. alle Ser i Terningekaſt. 

Sonnites, m. pl. Muhamedanere, 
fom antage den mundtlige Tradition. 

Sonométre, m. Lydmaaler, Zone: 
maaler. 

Sonore, a vellydende, velklingende; 
klangfuſd; gunſtig for Stemmen; un 


937 


Sor. 


mot —, et vellytende Ord; une voix 
-, en klangfuld Stemme; cette église 
est —, benne Kirke udbreder godt Lys 
den, man hører der godt. 

Sonorement, ad. paa en vellydende 
el. velklingende Maade; p. u. 

Sonorité, f. (Phys.) Lydbarbed; 
Egenſtab at frembringe en bebagelig 
Lyd el. at forſterke famme. figen; v. 

Sopeur, f. (Méd.) Sovnighed, Do⸗ 

Sopha, m. f. sofa. 

Sophisme, m. ſpidsfindig, men falſt 
Raifonnement el. Slutning; Haarklo⸗ 
veri. ſtor; nu: @ofift, Haarklover. 

Sophiste, m. (Anc.) Filoſof, Rhe⸗ 

Sophistication, f. Sorfaifining af 
Lægemidler, el. af Dritfevare. 

Sophistique, a. fofiftift, fpibéfinbig, 
haarklovende. 

Sophistiquer, v. a. haarklove; for⸗ 
falſte Lægemidler, Drikkevare; vw. n. 
uddrage ſpidsfindige Slutninger. 

Sophistiquerie, f. Haarkloveri; For⸗ 
falſtning. (Haarklover. 

Sophistiqueur, m. Forfalſter; fa. 

Sophore, m. (Bot.) Sophoree, 
Balgplante af Visſernes Gruppe. 

Sophroniste, m. (Ant.) athenienſiſt 
Ovrighedsperſon, ber vaagebe over 
Sadeligheden. 

Soporatif, ive, a. ſovnbringende, 
ſovndysſende; fig. og fa. fiebfommes 
lig; m. ſovndysſende Middel. 

Soporation, f. (Méd.) Defigbeb. 

Soporeux, se, a. (Méd.) bevirkende 
Soveſyge, Doſighed. 

Soporifère og soporifique, a. ſ. ſ. 
soporatif; men det fidfie Ord (sopo- 
rifique) er nu det brugeligfte. 

Soprano, mM. (Mas) Sopran, 
Difcantftemme; Sopranſanger (bels 
leve: il a une voix de -); Gilding. 

Sor, a. m. ſ. saure. 

Sorbe, f. Rønnebær (ogf. corme). 

Sorbet, m. @orbet, Liter af Citron, 
Sutter, Ambra 0. desl. folende Drit 
el. Limonade af Sorbet. 

Sorbétiére, f. f. sarbotiére, 

Sorbier, m. Ronnetræ. 

Sorbonique, f. theologiff Difputats 
for Licenciatgraben i Sorbonnen. 

Sorboniste, m. Doctori Sorbonnen; 
Medlem af det theologiſte Facultet. 

Sorbonne, f. det theologiſte Faeul⸗ 
tets Hoiſtole i Paris; bet theologiffe 
Facultet; Badſtue (v.). 


Sor. 


Sorcellerie, f. Hexeri, Trolddom; 
overnaturlig un: il y a là de la-, 
ber er Trolddom med i Spillet, bet 
gaaer ifte rigtigt til 

Sorcier, ère, s. Troldmand, Trold: 
fvinde; pop. vieux —, gammel, ond 
Mand; Trold; vieille -êre, gammel, 
ond Kvinte, gammel Øer; prov. il n’est 
pas grand -, ban er ingen flor Hexe⸗ 
mefter, bans Dygtighed bar iffe Stort 
at betyde. 

Sordide, a. gnieragtig; une ava- 
rice =, en fmubfig, lumpen Gjerrig: 
bed; (Chir.) ulcère —, Byld, fuld af 
Materie. [-, ban lever uéfeit. 

Sordidement, ad. farrigt, il vit 

Sordidité, f. Rarrigbet, usfel Gnier: 
agtighed; p. v. 

Soret, m. (Pe.) Fiſtegarn (ogf. 
brégin}); a. m. f. sauret. 

Sorie, f. fpanff Lammeuld. 

Sorite, m. (Log.) Rievellutning. 

Sorne, f. Dammerftiæl, Smedeffjæl. 

Sornette, f. tosfet nat; ifær i 
pl. og fa.  [Señer; plm. -riaux. 

Sororial, e, a. (Dr.) angaaenbe en 

Sororiant, e, a. (Méd.) foulmente 
(om Barmen). ſ[ſtermord. 

Sororicide, m. Soſtermorder; So⸗ 

Sort, m. Stjæbne; Kaar; For: 
muesomfiænbigheber ; Lodtrakning; 
Troldom, Hexeord, Trylleri; le - le 
veut aiusi, @ffæbnen vil det faale 
beg; le sort des armes, Vaabenlyk⸗ 
ten; cette succession améliorera son 
— benne Arv vil forbedre bang Raar; 
le = en est jeté, Loddet er faftet, 
Beflemmelfen er taget; tirer au —, 
træffe Lod; distribuer qc. au -, for: 
bele Noget efter Lodkaſtning; termi- 
ner son -, gjøre Œnve paa fig ſelv; 
donner un = à q., forbere En; met- 
tre un —, jeter un — sur... forfere ; 
(Pal.) le - principal, Hovedſtolen, 
Gapitalen (v. nu: le principal). 

Sortable, a. pasſende, foarenbe til 
Eng Stilling. 

Sortant, a. m. udkommende; ub: 
ganenbe ef. udtrædende; le premier 
numéro =, bet førfte udkommende 
Nummer; les membres -s, te ud: 
trœbenbe Medlemmer; s. m. les en- 
trants et les -s, de Ind: og Uvgaacnbe. 

Sorte, f. Slags, Art; Beſtaffenhed; 
Maabe, Biis, Stand, Stilling; (Libr.) 
Sorlagsartitel; (Impr) Sfrifthefæts 


538 


Sor. 


ning af een Stobning ef. af eet Slags; 
toutes -s (el. toute -) de livres, alle 
Slags Bøger; un homme de votre 
-, en Mand fom De, af Deres Slags 
(i flet ef. god Forſt.), af Deres Stand; 
parler de la bonne - à q., tale En 
til paa ben rette Maade, iretteftte 
En; je l'ai traité de bonne —, jeg 
bar talt bam alvorligt til, jeg bar 
behandlet ham fom ban fortjener det; 
de telle —, loc. ad. i ben Grad; de 
la —, Zoc. ad. paa en fanban Maade, 
ſaaledes; en quelque -, Loc.ad. paa en 
vis Maade, faa godt fom ; de — que, en 
- que, loc.conj. ſaaledes at (med Subj. 
naar Zalen er om noget Uvift el. Til: 
fommende, men med Ind. naar tet 
gicelder noget Beftemt el.Forbigangent). 
Sortie, f. Udgang; Udgangsſted; 
Udforſel; Udfald; en Forfamlingé 
Slutning; (Jeu) lavt Kort tif at ſpille 
ud; depuis ma première —, fiben min 
forfte ME Fy - du royaume, hans 
Bortreife Kongeriget; la — des 
marchandises, Varernes Ubfsricl; 
droits de —, Udførfels Afgift; ceue 
maison a deux -s, bette Huus bar 
to Ubgange; les assiégés firent une 
-, de Beleirede gjorde et Udfald; 
faire une - à q., give En en drei 
Srettefættelfe; faire une — contre q., 
fare bæftigt cp imod En; à la — de, 
loc. pp. i bet man gaaer ud fra el. 
træder ud af; à la — du dîner, i det 
man flaacr op fra Middagsbordet; à 
la — de l'hiver, med Vinterens Ophor. 
Sortilège, m. Ærolbbom, Sereri. 
Sortir, v. n. gaae ud, brage ud; 
træde ud af; være fremfiaaenve; 
fpringe ud, fomme frem; uddunſte; 
fig. nedſtamme fra, hidrøre fra; flippe 
fra, rede fig ud af; udfæve fig; 
v.a tage ud; rede ud af; il est -i, 
ban er gaaet ud; il a -i, ban har 
været ude (og er fommen fjem igjen); 
- d'entendre le sermon, fomme fra 
at høre Prædifen; - de table, fomme 
lige fra Bortet; cet ouvrage sort de 
chez l’ouvrier, dette Arbeide er lige 
fommen fra Mefteren; — de maladie, 
fomme op af en Sygdom; les fleurs 
commencent à -, Bloinfierne begynde 
at fomme frem; il sort une bonne 
odeur de ces fleurs, der ubbunfter en 
bebagelig Duft af disſe Blomſter; 
fig. le feu lui sort par les yeux, Il⸗ 


Soc. 


den gnifirer ud af bang Mine; cette 
figure sort bien, benne Figur træder 
gott frem; faire - q. des (hors 
des) gonds, bringe En i Harniſt, 
ud af fit gode Sind; il sort de 
bonne race, ban flammer fra en got 
tt; - d'un mauvais pas, reve fig 
ud af en flem orlegenber, af en ſtyg 
Knibe; - q. d'affaire, reve En ud af 
Forlegenhed; au - de, loc. pp. i det 
man trœter ud fra; ved Udgangen fra. 

Sortir, v. a. réguli. (Pal.) erbolbe, 
faae (fun i 3bie Derf.); il faut que 
cette seutence Sortisse son pleîn et 
entier eflet, benne Dom maa erholde 
fin fulde Kraft. ſtriolſteen. 

Sory, (H.n) m. Slags bruun Bi 

Sosové, f. (H.n.) ſtumphalet gron 
Papegoie. 

Sot, te, a. dum; flau; forlegen, 
forbløffet; tosſet, latterlig, fortræbelig; 
de sottes gens, dumme, flaue Folk; 
me voilà tout —, det bringer mig 
ganffe ud af Fatning, det bringer 
mig til at forfumme; voilà une -te 
aventure, det er cn ubehagelig, for: 
trœvelig Begivenhed; prov. à sotte 
demande, point de réponse, taabeligt 
Sporgsmaal fortjener intet Svar; …. 
s. dumt Menneſte, Tosſe; c'est un - 
en trois lettres, bet er en Grfebum: 
rian; quelque - le ferait, bet maatte 
være en Tosſe, fom vilde gjøre det. 

Sotie, f. gammelt fatiriff Lyſtſpil 
(fra det lobe Harb.). 

Sot-ly-laisse, m. Gumpeſtykket af 
cen Fug!; pl. des sot-l'y-laisse. 

Sotoforin, m. (Mar.) Stykke Træ, 
fom fammentoiber Siderne af en Ga: 
lei el. et andet lille Fartoi. [taabeligt. 

Sottement, ad. bumt, eenfolbigt, 

Sottise, f. Dumbeb; dum Gtreg: 
fornærmende Udtryk; fmutfigt Udtryk; 
dire une -, fige en Dumhed; dire 
des -s à q., fige En Uartigheder; faire 
une —, begaac en bum treg 

Sottisier, ère, s. Mand el. Fruen: 
timmer, fom fører dum ef. gemcen 
Snak; £ m. Samling af fmudfige 
gortællinger, Sange o. desl. 

Sou, m. en tyvende Deel af en 
Grant, omtr. 14 8.; il n’a pas le -, 
han eier iffe en Gtilling; il n’a pas 
pour un - de bien, il n’a ni - ni 
maille, ban eter iffe bet Mindſte; il 
met - sur >, fan ſparer Stilling for 


939 


Sou. 


Stilling; avoir un - dans ane entre- 
prise, bave en Tyvendedeel i et Fore⸗ 
tagende; prov. faire de cent -s quatre 
livres, et de quatre livres rien, holde 
flet Huus, forøde hvad man bar; sou 
à sou, loc. ad. ſtillingeviis. 

Souabe, f. Ghvaben. 

Soubab, m. Undernabob, Stathols 
ber i Gtormogulens Rige. 

Soubarbe, f. Deel af et Bidſel. 

Soubassement, m. nebhœngenbe 
Strimmel om Foden af en Gens; 
CArch.) grunbmuret fobfipfte omfring 
en REygning. 

Soubresaut, m. uventet Spring el. 
Sted; (Méd.) uviltaarlig Sittren el. 
Rrampetræfning; fig. og fa. uventet 
Ubelb, pludfelig Modgang. 

Soubrette, f. fiffig Kammerpige; 
intrigant Rammerpige-Rolle i Sluefpif. 

Soubreveste, f. Troie uben Ermer 
(om forf. ifertes over Guiragfen). 

Souche, f.Træbul, Stub med Rob; 
fig. dumt, uvirkſomt Mennefte, Drog; 
Stammefader; Reften, ſom bliver til 
bage i en Bog af Blanquetter, ber 
ffjæreg ud og ſiden gjientjendes veb 
at fammenbolres mer det Tilbage: 
blevne; (Mac.) Sforftecnébat over 
Taget; (Hydr.) Roret, ver i et Band: 
fpring hæver fig over Bandet; faire 
—, være Stammefaber til en Slægt; 
succéder par -s, arve flammevits. 

Souchet, m. flet Brubfieen fra Bun⸗ 
ben af et Steenbrud (f. soupier); 
(Bot.) Cypergræg; (CH. n.) Slags 
amerifanff And. 

Souchetage, m. (E.F.) Tauing og 
Markning af Trœftammer, ſom ſtulle 
fældes i en Skov; Forſtbetjentes Efter⸗ 
fon af de afhugne Træftubber. 

Soucheteur, m. (E.F ) Forſtbetient, 
fom efterſeer og tæller Træftammerne 
el. Stubbene i en Skov. , 

Souchever, v.a. borttage i et Steen: 
brud ben Steen, hvorpaa det unberfte 
Lag hviler. 

Soucheveur, m. Arbeiber, fom borts 
tager Gtotteftenen for det underſte Lag 
i et Gteenbrut. 

Souci, m. ængftelig Bekymring, 
Sorg; (Bot.) Engbiomme, Roblomme; 
fa. c'est le moindre (le cadet) de 
mes -S, bet er en Ting, feg tager 
mig meget let, ſom iffe gaacr mig 
til Hjertet; c'est un sans-souci, Let 


Sou. 


er et ſorgloſt Menneſte; être jaune 
comme un -, væte meget guul 
Anfigtet. 

Soucier (se), v. pr. bekymre fig 
om, bryde fig om; forge for, interesfere 
fig for; de quoi vous souciez-vous ? 
boab befpmrer De Dem om? Hvad 
tommer det Dem ved; je ne m'en 
sougie guère, jeg bryder mig fun lidt 
berom. 

Soucieux, se, a. tankefuld, bekym⸗ 
ret, urolig, forgfulb; il a Pair -, 
ban feer bedrøvet, belpmret ub. 

Soucis el soutis, på. m. (Com.) 
tyndt, firibet Musſelin. 

Soucoupe, f. Unvertop;, Slags Præ: 
fenteertallerfen med Fod under til Glas 
og Karafel. [tøvet, hurtig. 

Soudain, e, a. ypluvfelig, ufor- 

Soudain, ad. plubfeligen, sicbliffe: 
figen, ſtrax efter (ifær i ophoiet Stiil 
og poet.). [uventet. 

Soudainement, ad. yplubfeligen, 

Soudaineté, f. overraffenbe Durtigs 
hed; pu. 

Soudan, m. Sultan i Ægypten; 
forb. Ralifernes Overfeltherre. 

Soudard el. soudart, m. gammel 
Kriger; fa. v. 

Soude, f. (Bot.) Salturt; (Chi.) 
Soda, mineralſt Ludſalt (alcali mi- 
néral). 

Souder, v.a. lodde, fveitfe. [diviser. 

Soudiviser cl. sous-diviser, f. sub- 

Soudoir, m. £obtebolt. 

Soudoyer, v.a. befolbe, bave i Sold 

v. nu: Solder); feie (om Leieſvende, 
pioner 0. beël.). 

Soudre, v. a. (fun i l’inf.) oploſe 
(0. om Opgaver; nu: résoudre). [inus. 

Soudrille, m. flet, liderlig Soldat; 

Soudure, f. Lodning; Metal el. 
anven Materie til at lodde med; Ster, 
poor Metalftyfferne ere ſammenloddede. 

Soue, f. Svineſti; v. 

Soufflage, m. Glaspuſten; (Mar.) 
tyt Træ⸗Hud i Vandgangen, for at gjøre 
See ftivere eller veſtytte det imod 

en. . 

Souffle, m. Puſt; Vindpuſt; Aande, 
Aandedræt; fig. Indblæsning, Ind: 
ſtydelſe, Indflydelſe; au moindre — 
de vent, ved mindfie Vindpuſt; fig. 
og fa. cette objection peut être ren- 
versée d’un -, benne Snbvenbing fan 
let kuldkaſtes el. tilintetgjores; il n’a 


540 


Sou. | 


qu'un - de vie ef. il n’a que le -, 
ban er overordentlig fvag; il n'a plus 
que le -, ban er paa det Pberfte. 

Soufflé, m. Slags Xggetage (ome- 
lette soufflée). 

Soufflé, e, p. og a i Udtr. ome- 
lette —e, Xggekage af pibflet Fløde 
og Eggehvide med Sukker; heignet 
=) Æbelffive, fom er raffet ært 

Soufflement, m. Puften, Manden. | 

Souffler, v. n. pufte; blæfe; drage 
flærtt Aande, prufte, ſtonne; fig. Inpe, 
pttre fin Klage el. Misfornsielſe; føge 
ben Bifes Sten; v. a. pufte paa el 
til; pufte ud, blæfe ud; fig. bviffe til 
En; borttage, bortſnappe; (Mar.) for: 
forte Beflædningen paa et Stid for 
at gjøre bet ftivere el. beflytte det 
mob Sig; il n'oserait —, fan vost 
itte at mufte, at inpe; — aux oreilles 
de q., hviſte En i Drene, fœtte Dubt 
i En; -aupoil de q., gaae En flærtt 
ind paa Livet, forfølge En haardt; - 
le feu, pufte tif Sven; —- une chan- 
delle, blæfe et Lys ud; fig. — ta dis- 
corde, opvæffe Splid, fremkalde ve: 
dragt; — q., hviffe til Œn, naar pans 
Dutommelfe flaaer feil; — une dame, 
fratage fin Mobftander en Brit i 
Damibif; - à q. un emploi, bort 


fnapre et Embede lige for Ens Ræfe; 


prov. - le chaud et le froid, tale 
ondt og godt om ben famme Ting el. 
ben famme Perfon. 

Soufllerie, f. Orgelbælg; Stedet, 
hvor famme er anbragt; Virkningen 
deraf. 

Soufflet,m.Pufter ;Blæfebælg ;Slagå 
lille Caleſche, bvis Overdeel fan ſlaacs 
tilbage; Orefigen; fig. og fa. Momy: 
gelfe, Gjienvordighed; — mécanique, 
Slags Pufter, hvorved Røgen blæfes 
ind i Rottebuller og Dyrene i fammc 
fvæleg; appliquer un -, tildele et Dre: 
figen; fa. cela ne vaut pas uu clou 
à un -, det er en Ting, fom intet 
Bærd har; donner un — au seus 
commun, giore Noget, fom firiver 
imod al fund Ganbé; donner un - à 
Vaugelas, begaae en grov Feil imod 
ben franffe Grammatik; donner un 
- à q. sur la joue d’un autre, gjøre 
En Bebreibelfer, fom falde tilbage 
paa en Anden. 

Souffletade, f. Drefigen, ubocelte 
Slag i Slag; en god Portion Drefigen. 


Sou. 


Souffleter, v. a. give Drefigen. 

—— se, s. En, ſom uddeler 
Drefigen. 

Souffleur, se, s. Én, fom yufter, 
biœfer, flønner; Œn, fom tilbvifler en 
Anden, hvad ban bar at fige, Souf: 
fleur; — d’orgues, en Bælgetræder ; 
s. m. (H. n.) Sproitefiſt, Hval, Dels 
phin; a. cheval —, trangbroftet Det. 

Soufllure, f. Blare i ftobt Metal 
el. Glas. [taaleé; p. u. 

Souffrable, a. fom fan ubboibes, 

Souffrance, f. Vivelfe, Smerte; Ud⸗ 
fœttelfe, Beroe; (Prat.) Overbærelfe ; 
nous laissons cet article en —, vi lade 
venne Regnſtabspoſt flane ben indtil 
videre; fig. laisser ses affaires en -, 
lade fine Forretninger benligge uaf: 
giorte. 

Souffrant, e, a. li ; upasfelig; 
taalmobig, udholdendẽ Pu.); la par- 
tie -e, ben lidende Deel; fig. og fa. 
être la partie -e d’une compagnie, 
være ten tabende Part i et Selſtab, 
ten, fom Alt gaaer ud over; Église 
-e, Sjalene i Skjarsilden. | 

Souffre-douleur, m. En, fom maa 
trælle for Alle i Huſet, En, fom ifte 
ffaanes; En, ſom man altid bar ti Berfte, 
Syndebuk; Heft, Kjole, Meubel, fom ifte 
fpares; Meubel,bvorpaa man fætter Alt 
fra fig; pl. des souffre-douleur; fa. 

Souffreteux, se, s. nødlidende Men: 
neffe; a. nødlidende, trængende (fa.); 
upadielig, ildebefindende (v). 

Souffrir, v. n. lide, føle Smerte; 
lire Skade el. Tab; v.a. udſtaae, taalr, 
udholde; fordrage; bære over med; 
tillade, tilfeve; - de la tête, have 
ondt i Hovedet; les blés ont souffert 
de la grêle, Kornet bar fint Skade 
af Haglen; - une tempête, ubflaae 
en Storm; cela ne souffre point de 
retardement, bet taaler ingen Opfæts 
telfe; cela ne souffre pas de doute, 
derom fan der ingen Ævivl være; 
je ne puis le —, jeg fan iffe udftaae 
el. forbrage bam; souffrez que je 
vous dise, tilat, at feg figer Dem; 
fig. og fa. - mort et passion, uds 
ſtaae ige Smerter, el. være me: 
get taalmobig; prov. le papier souffre 
tout, iffe Alt hvad der flaaer ffrevet, 
er fanbt. ſdamp, Svooling. 

Soufrage, m. Udſtilling i Svovl⸗ 

Souſre, m. @votl; — vif, natif, 


041 


Sou. 


vierge, gedigent Svovi; — en ca- 
nons, Svool | Stænger; — végétal, 
Hexemeel; fleur de —, Svool⸗Subli⸗ 
mat; foie de =, Combination af 
Svool og Lubfait. 

Soufré, e, p. og a. ſpovlet, gien⸗ 
nemtrængt af Svooldamp. 

Soufrer, v. a. ſvovle, overtrætte 
med € vovf el. udfolde for en Svevl⸗ 
damp. kasſe. 

Soufrière, f. Svovlgrube; Svovl⸗ 

Soufroir, m. fille Svovlbadſtue, hvor 
Uld bleges ved Svovldamp. 

Sougarde, f. f. sous-garde. 

Sougerge, f. {. sous-gorge. 

Souhait, m. Onſte; -s de bonne 
année, Nytaargønffer; à vos -s, bet 
fice, hvad De enfler (forb. Onſte til 
En, der npfer); à —, loc. ad. efter 
Onſte; tout lui vient à —, Alt gaaer 
efter bang Onſle. 

Souhaitable, a. onſtelig. 

Souhaiter, v. a. onſte; - toutes 
sortes de prospérités à q., onſte En 
alt muligt Heid; — la bonne année, 
gratulere et glædeligt Rytaar; je vous 
souhaite le bon jour, jeg enfler Dent 
gob Dag! je vous en souhaite, jeg 
ønffer, at De maa faae det (men jeg 
{vivier meget derpaa). 

Souillard, m. (Charp.) Afſtivninge⸗ 
bjælfe; (Mar.) Jisbrætfer (brise- 
glace). [far;(fun i det ſydlige Frankrig). 

Souillarde, f.Badffeftue ; fortBatites 

Souillardiére, f. (Pé.) Bundt Fiſte⸗ 
garn, fom bruges til at nedfænfe ans 
bre Garn; (Mar.) Sted, hvor et Skib 
bar flobt paa Grund ven Lavvande 
(ogf. souillardure). 

Souille, f. (Ch.) mubbret Sted, 
hvor et Bilbfviin føler fig; (Mar.) 
Fordybning, fom dannes i Banbet af 
et flranbet Gtib. 

Souiller, v. a. fmubfe, tilføle, bes 
fuble: fig. plette, vanære; v. pr. ti 
føle fig (oftere: se salir); fig. vans 
ære fig; - ses mains du sang de 
Pinnocent, befmitte fine ænder i den 
Uſtyldiges Blod; — son honneur, plette 
fin Ære; - le lit nuptial, begaae Xgtes 
flabébrub; il s’est -é par un crime, 
ban bar befubiet fig med en Sorbrybelfe. 

Souillon, s. fmubfig Perfon, fom 
altid tilfoler fig; Pige, fom vadſter 
op i Rjstfenct (v. nu: laveuse de vais- 
selle) 


Sou. 


Souillure, f. Smuds; ifær fig. Plet ; 
- légale, Ureenlighed paadragen ent. 
ved Sygdom el. ved Berøring af urene 
ting ege den jodiſte Lov). 

Soul ( fimmt), e, a. mat (p. u.); 
bruften, beflœntet; fig. og fa. mat 
og fjed af Noget; s. m. (alm. med 
et posſesſivt Ati) Saameget man 
onſter, ef. faa meget man fan; proc. 
il est — comme une grive, ban er 

efuld; pop. il est - de perdrix, 
Pan er kied af Agerhøng; être — de 
musique, være tien af Muſik; je suis 
si - de cet homme, feg er faa kjed 
af >. Menneffe; s. il a mangé son -, 
fan bar ſpiiſt fig mæt; dormir son -, 
ove faa meget, man lyfter; il a eu 
de la peine tout son —, ban bar havt 
fuldt op af Kummer; laissez crier 
cet enfant tout son —, fab dette Barn 
ffrige faalænge bet Ipfier. 

Soulagement, m. Lettelſe, Linbring; 
fig. Vederkvagelſe; Trøft. 

Soulager, v.a. lette en Byrde; un: 
berftøtte; fig. lintre, vederkvcge, hjælpe; 
troſte; v. pr. lette fit Arbeide, forſtaffe 
fig Lettelſe; lindre fin Kummer; hjælpe, 
underſtotte hinanden; — une poutre, 
formindſte Byrden, ſom hviler paa en 
Bjælte; — un navire dans une tem- 
pête, fafte en Deci af Laften i Søen 
under en Storm; — la douleur de q.. 
linore Eng Sorg; j'ai dormi une 
heure, et je me sens -é, jeg bar fo: 
vet en Time og føler mig veberfocæ: 
get; il s'est -é par cet aveu, ban 
bar lettet fit Sind ver benne Tilftaaelfe. 

Soûlant, e, a. mættende; v. 

Soulas, m. Beverfvagelfe ; Troſt; v. 

Soûlér, v.a. mætte; berufe; v. pr. 
mætte fig; fig. - ses yeux de qc., 
mætte fine Pine med Synet af Ho: 
get; se - de toutes sortes de plai- 
sirs, nyde tif Overvrivelfe alle Slags 
Fornoielſer; pop. [uventet Angſt; fa. 

Souleur, f. bœftig, pluvfelig Strat ; 

Soulèvement, m. Opſtoden; fig. 
Oprør, Opſtand; Udbrud af Sarme; 
i egentlig Forf. fun i Ubtr. — de 
cœur, Opſtoden fra Underlivet, Kvalme; 
le - des flots, Bølgernes Oprør; fig. 
apaisser, réprimer un -, fianbfe, un: 
dertrykke ct Oprør. 

Soulever, v.a. løfte Noget lidt op, 
reife lidt op; fig. ægge til Oprør; 


542 


Souillonner,v.a. tilføle, forjaſte; p.u. | fremtafbe Uvillie ef. Mitring af Mis- 


Sou. 





fag; bringe paa Bane; voire Kvalme ; 
v.n. fvalme; ©. pr. reiſe fig lidt op, 
reife fig over Ente; gjøre Opſtand, 
oprores; — la tête, løfte Hovedet lidt 
op; le vent soulève la ‘poussière, 
Binten hæver Støvet { Veiret; il sou- 
leva le peuple, fan bragte Folket til 
Opror; cela souleva tout le monde 
contre lui, det oprørte alle Folk imod 
ham; - une question, bringe ct 
Spørgsmaal paa Bane; cela fait - 
le cœur, det fremfalber PCfelbed; le. 
cœur lui soulève, vet foalmer for 
fam; le cœur se soulève d’indigna- 
tion, Diertet oprores af Parme. 

Soulier, m. Gfo; chausser, mettre, 
des -s, tige fo paa; cet enfant met 
toujours ses -s en pantoufles, bette | 
Barn treder Heleſtykket ned paa 
fine Slo; g fa. être sans -s, 
n'avoir pas de -, være meget fattig; | 
c’est un faiseur de vieux -s, det er 
en Lebigganger, fom Intet bar at be: 
file, fom gaaer og driver; je ne 
m'en soucie non plus que de mes 
vieux -S, jeg bryder mig flet iffe 
derom; être dans ses petits —s, være 
i en flem Knibe. 

Soulignement, m. Underfiregning. 

Souligner, v. a. unberfirege. 

Souligneux, se, a. (Bot) font et 
minbre haard end Træ. 

Souloir, v.n.pleie, være vant tif (fun i 
Pimparfait: il soulait); v. inus. 

Soulte ef. soute, f. (Prat.) Beta: 
ling, hvormed Diffcrentfen i Deling 
af en Gamfunbécapital udjevnes. 

Soumettre, v. a. underkaſte, unter: 
tvinge; underordne; henvende Ens 
Opmeærtfombeb paa Noget; v. pr. 
unbertafte fig; finde fig i; famfyfte i; 
- q. aux lois, underfafte En Lovene; 
- une question à l’examen, under: 
fafie et Spørgsmaal en nsie Prøvelfe; 
- ane observation à q., henvende Eng 
Opmarkſomhed paa en Bemærfning ; 
= ses idées à celles d’un autre, ur: 
berorbne fine Ideer en Andens; je 
me soumets à payer etc., jeg forplig⸗ 
ter mig tif at betale; je me soumets 
à tout, jeg famtyfter i Ait. 

Soumis, e, p. og a. unbergivrn, 
lydig, foielig; erbodig, unterbanig. 

Soamission,f. Lydighed, Underdanig⸗ 
bed; Underkaſielſe; (Prat.) Tilbud el. 








Sou. 


indgaaget Gorpligtelfe at betale en vis 
Sum, el. at lepcre Roget paa visſe Be⸗ 
tingelfer; pl. Xrbodighedsbeviisning 
imod et Overhoved; Bevidnelfe af fin 
Underkaſtelſe, Undſtyldninger; il a 
toujours été d’une grande - envers 
(pour, à l'égard de) ses parents, 
ban bar altid været meget lydig imod 
fine Forældre; la - à la volonté de 
Dieu, Unberfaftelfe under Guds Billie ; 
Ja ville a fait sa -, Byen bar unber: 
faftet fig; il a fait sa — pour la four- 
niture de l’armée, ban bar paataget 
fig Lcverancen til Armeen; le roi re- 
cut ses =8 avec bonté, Kongen op: 
tog naabigen Bevitnelfen af bans un: 
derdanige Underkaſtelſe. 

Soumissionnaire, s. En, ſom for⸗ 
pligter fig til at pbe en vis Sum el. 
at Høbe el. levere Noget paa vigfe 
Betingelfer. 

Soumissionner, v.a. erflære at man 
vil yde en Sum, indgaae et Kføb el: 
voertage en Leverance under visfe 
Betingelſer. 

Soupape, f. (Méc.) Klap, hvormed 
Hullet lukkes, der fører Vandet fra en 
Bantbeboltning ind i Afledningsrorene; 
Ventil. ſatenenaaudet fa. 

Soupatoire, a. fom træder i Stedet for 

Soupçon, m. Mistanke; Kormob- 
ning, Anelfe om; fa. en Emule; en 
Munbfmag; détruire, dissiper un -, 
tilintetgiore, forjage en Mistanfe ; 
avoir du (des -s) -, faae Mistanke 
om; prendre du =, faae Mistante; 
un cœur exempt de -, et Hjerte frit 
for al Mistanke; une condnite exempt 
de =, en Opførfel, fem iffe fan miss 
tœntes; il a un — de fièvre, ban bar 
en Smule Feber. [tænfeg, fortægtig. 

Soupçonnable, a. fom fan miss 

Soupçonner, v. a. mistæntes bave 
en $ormobning om; ane; — q. d'une 
trahison, mistænte En for Forræderi ; 
je le soupçonne, jeg formoder det; 
vous ne soupçounez pas qui peut 
avoir cette place, De aner iffe, hvo 
ber fan fage benne Plads. 

Soupçonneux, se, a. mistankſom, 
tilbsielig tif at mistænte. 

Soupe, f. Suppe; Brodſtive; en 
intfvobt Æobatérulle; venez demain 
manger ma =, fom imorgen at fpife 
til Middag med mig; un cheval - de 
lait, en Heſt af hvid Farve, der falder 


543 


Sou. 


i Iſabellecouleuren; tailler la =, fire 
Brød i tynde Skiver; - au vin, - (au) 
à perroquet, Brabffiver dyppede i Viin; 
tren:pé comme une —, giennemvaad; 
- de sept heures, en Mand, fom 
fpifer tidligt til Aften; en Mand, fom 
bar truffet fig tilbage fra Verden og 
itfe mobtager Beſog cm Aftenen ; 
pråv. il est ivre comme une —, fan 
er faa fuld, at Dinene flaae five i 
Hovedet paa ham; la - fait le soldat, 
en Soldat, ſom lever godt, men tars 
veligt, er bebft ffitfet til at udfolde 
Anftrængelfer; dès la —, loc. ad. fra 
Maaltidets Begyndelfe. 

Soupé cf. souper, m. Aftensmaal⸗ 
tid; après-soupé el. après- souper, m. 
ogſ. après-soupée, f. Tiden melleme 
Aftensmaaltidet og Sengetiden. 

Soupeau, m. Plovaas, être, fom 
bolter Picojernet. 

Soupente, f. Øængerem, Remme, 
hvori en Karet el. desl. Vogne hænge ; 
(Méc.) Træftyffe, fom holder Bommen 
el. Sjulet paa en Maſtine; (Arch.) Slags 
Mesfaninetage el. Aflukke til Tieneftefolt. 

Souper, v. n. fpife til Aften; efter 
d. Berb. bruges avec foran Navn paa 
D rfoner, og de foran Navn paa hvad 
der ſpiſes tt diner). 

Soupeser, v. a. løfte Noget meb 
£aanben, for at bomme om, bvors 
meget tet omtr. fan vele. 

Soupeur, se, s. En, fom pleier at 
fpife til Aften. ' 

Soupier, ère, s. En, fom holder a 
Suppe (fa. og pop.); m. Etren, fom 
holder det unberfte Lag i Stcenbrub 
(i d. Betpbn. ogf. souchel). 

Soupière, f. Cuypypeterrin. 

Soupir, m. Œut; (Mus.) Paufe af 
en Fjierdedeels Taîft; rendre le der- 
nier - cf. les derniers -s, ubftøde det 
fivfte Aanbebrat, døe; recevoir les der- 
niers -s d’un ami, være tilficbe hos en 
Ben indtil Dødens OHieblik; jusqu'au 
dernier - de ma vie, indtil mit Livé 
fidſte Hanbebræt. 

Soupirail, m. Trækhul, ffraa Aab: 
ning for Lyſet; på. -raux. [bever. 

Soupirant, e, a. Elſter, Frier, ils 

Soupirer, v.n. fuffe, attrane; ſukke 
efter; v.a. ubfutte, udgyde el. toile i 
Œut; = pour les richesses, bige efter 
Rigromme; il soupire aprés cette 
place, fan gnfler ivrigen at erholde 


Sou. 


944 


Sou. 


beune Plads; - ses douleurs, tolfe | Bjerge og Klipper); un front —, en 


fine Sorger i Sut (pod). i 
Soupireur, se, s. En, fom altid 
Kager el. udſtoder Sul; fa. 


ftolt, mort og kummerfuld Pande. 
Sourd, m. (H.n.) Salamander. 
Sourd, e, s. en Dev; a. deb, dump; 


Souple, a. fmivig, bsielig: fig. ef. | fom fun gienlyder foagt; fig. ubeie 


tergivenbe, feiclig; fom veed at fnoc 
fig el. lempe fig efter Omſtandighe⸗ 
berne; fom forftaaer at inbfmigre fig; 
il est - aux volontés de ses malltes, 
an føler fig let cfter fine Gorefattes 

illie; il est - comme un gant, ban 
er fuieligt i Alt, ban er af et fervilt 
Gempt. | 

Souplement, ad. ſmidigen; p.u. 

Souplesse, f. Smidighed, Boielig⸗ 
bed; fig. Cftergivenbeb, Foielighed; 
tours de —, funftige Spring; fig. ſnilde, 
fnedige Kunſter, Kneb (ogi. unvert. 
blot: des -s). [Staldkittel. 

Souquenille, f. Larreds Kittel, 

Souquer, v.a. (Mar.) ſandſe, furre, 
ſnore faf. | 

Source, f. Site, Udſpring; fig. 
Ovprintelfe, forſte Aarſag; Kildeffrift ; 
la = de tous les biens, alle Goders 
Ophav; remonter à la —, gaae tilbage 
til Kilden, til Tingens førfte Udfpring ; 
je le tiens de bonne —, jeg har det 
fra en fitfer Kilde, fra en paalibelig 

erfon; puiser dans (à) la —, ofe af 

ilden; étudier les -s, flutere Grund: 
texten, Dovebforfatterne; cela coule 
de —, det firømmer let fra hang Pen; 
ban ubtrytfer fig med flor Lethed; 
(Thé.) les -s de la grâce, Sacra: 
menterne; (Mar.) la - du vent, ben 
Sant, hvorfra Vinden blæfer. 

Sourcier, m. Én, fom troer fig i 
Beſiddelſe af færegne Midler til at 
opdage Kilder; p.u. 

Sourcil (| ubt. ifte), m. Dienbryn; 
fig. froncer le —, rynte Dienbrynene, 
pttre Vrede ef. Misfornoielſe; (Arch.) 
= de porte, gverfte Dorſtykke. 

Sourcilier, m. (An.) Dienbryne⸗ 


lig; hemmelig, lønlig; fig. il est - 
comme un pot, ban er fiofvst; frap- 
per comme un -, flage af alle Kræf: 
ter, crier comme un -, ffrige af fuld 
Hals; il est — aux prières, ban er 
døv for alle Fønner; ban er uboie: 
lig; prov. faire le —, faire la -e 
oreille, [ave fom.om man iffe bører, 
ifte tage Denfpn til hvad ber figes cl. 
begjæreg; il n’est pas de pire — que 
celui qui ne veut pas entendre, der 
er ingen Udvei med ben, der iffe vil 
pare; cette église est —e, venne Kirke 
faficr iffe Lyden nok tilbage; bruit -, 
dump Lyd; fig. bemmeligt, endnu ifte 
paalibeligt Rygte; il court un bruit 
—, ber mumles om; douleur -e, ftille, 
indre Smerte; lime -e, flumyp il 
fom iffe hores; fig. lumſt Mennefte, 
fom virker ffjuit, el. under et tavf 
Idre ffiuler onde Planer; lanterne —e, 
Blændlygte; des menées-es el. de -es 
menées, fljult, lumſt Fremgangsmaade; 
(Joa.) pierre -e, uflar, dunkel Œtecn; 
(Math.) quantité -e, Gtorrelfe, fom 
iffe fan noiagtig angives ef. udtrykfes. 
Sourdaud, e, s. lidt tunghor; fa. 
Sourde, f. dovt Sruentimmer (f. 
sourd); (Ch.) S neppe. [pibe. 
Sourdeline, f. lille italienf Sætte: 
Sourdement, ad. bumpt, huult; 
bronenbe; fig. bemmeliat, lonligt. 


Sourde-muette, f. dovſtumt Fruen: 


timmers pl. des sourdes-mauettes. 
Sourdine, f. Rebffab til at tæmpe 
Lyden af et Snfirument, Dæmper; 
Fieder i ct Repetecrubr tif at dæmpe 
Slagenes Klang; dump Luth ef. Bic: 
lin; à la -, loc. ad. hemmeligt, ftille, 
ty; s’en aller à la -, gage bort i af 


muflel; (Mir.) ydre fremſtagende Deel Stilhed; fa. 


af Ovnen i en Glashytte; (H.n.) Gif 
af Aalcqvabbeflægten. 

Sourcilier, ère, a. (An.) henho⸗ 
rente til Dienbrpnene. 


og I 
Sourciller, v.n. rynte Pienbrynene af le 


Sourd-muet,, m. bøvflumt Mens 
effe; pl des sourds-muets, 

Sourdre, v. n. (bruges fan i l’inf. 
ben Sbie Perf. i Entcit. og Fleert. 
prés. de Pind.) vælde frem af 


n 


til Tegn paa Utaalmobigheb el. Mig: | Jorden (om Banbet); fig. tomme 


fornsielſe (bruges alm. fun negtende) ; | frem, opfomme ; 


on en à vu — mille 


Com Bandet) piple frem fom af flere | calamités, man bar fect tufinbe Œlenvig 


ſmaa Silver. 


heder ubfpringe derfra; (Mar.) — bien 


Sourcilleux, se, a. hoi, fleil (omiau vent, ffpbe god Fart for Binven. 


Sou. 


Souriceau, m. Muſeunge. 

Souricière, f. Mufefælde; Navn 
paa et Feengfel i Paris, fig. tomber 
dans la —, falde  @naren, løbe i 
gælden. 

Souriquois, e, a. henhorende til 
Rotter og Muus; la gent -e, Mufes 
flægten; plats. 

Sourire, v.n. fmile; v. pr. tilfmile 
hinanden; — à q., fmile, fee venligt 
til En; cette affaire lui sourit, benne 
Sag tilfimiler fam, ſynes at love fam 
et godt Udfald; - dédaigneusement 
à q., fmile haanligt ab En. 

Sourire ef. souris, m. Smiil. 

Souris, f. Muué; (An.) Deel af 
Haanden mellem Tommel⸗ og Peges 
fingeren; fisbrig Muffel nærved Ledet 

aa en Bebetolle; (Vét) Bruſt { De: 

ens Næfe; (H.n.) Slags Musling; 
(Art) Rebffab til at fliffe Ild paa 
en Mine; fig. on entendrait trotter 
une =, bet er faa tyft, at man vilde 
funne høre den minbfe Lyd; éveillé 
comme une potée de —, meget muns 
ter og overgiven: on le ferait cacher 
dans le troa d'une -, fan er faa ræd, 
at man funbe jage bam f et Mufebul; 
prov. la montagne a enfanté une -, 
Udfaldet foarer itfe til be ftore For: 
ventninger; - qui n’a qu’un trou est 
bientôt prise, naar man fun bar een 
Udvei, flipper man vanfleligt ud af 
fin Forlegenhed; ... a. cheval —, Heſt 
af muſegraa Farve. 

Sourive, f. Hule under Trærødbder 
ved Bredden af Bandet. 

Sournois, e, a. fljult, inbefluttet i 
fig fete, forſtilt, lumſt; s. Iumff Men: 
neſte. [med Fodder under; p. u. 

Soursommeao, m. Slags Frugtkurv 

Sous, pp. under; cela S’est passé 
- mes yeux, det er foregaaet ligefor 
mine Mine; être — les armes, ſtaae 
under Baaben; fig. (om Damer) være 
i ſtiv Stads, pyntet for at behage; 
être — les drapeaux, være i activ 
Tjeneſte; servir - les drapeaux d'un 
prince, flaae i en Fyrſtes Tjeneſte; 
être sous (la) clef, tære under Laas 
og Lukke; - les verrous, i Fængfel; 
rire — cape, lee i Skaget, føge at 
ffjule fin Latter; regarder q. - le nez, 
fee En lige i Anfigtet med Udtr. af 
Foragt; ce mariage est fait - la che- 
minée, dette Xgteſtab er fluttet hems 

IL. 


545 Sou, 


meligt, uden lovlige Formaliteter; un 
cheval - poil noir, en Deft af fort 
Lod; avoir qe. - la main, have Ros 
get ved Paanben, tætveb: être - la 
main d’un autre, flaae under en Ans 
bens Raadighed; il me nuit - main, 
ban flater mig under Haanden, hem⸗ 
meligt; - ce rapport, { d. Henſeende; 
considérer une ch. - deux points de 
vue, betragte en Ting fra to Synée 
punîters; passer qc. - silence, forbi⸗ 
gaae Noget med Tavshed; dire une 
ch. - le secret, - le sceau du secret, 
fige Roget under Tavsheds Lofte, À 
sottroligheb; affirmer - serment, bes 
fræfte med Eed; - peu, - quinze jours, 
inden fort Tid, inten 14 Dage. 

Sous-affermer, unbert. sous-fermer, 
v. a. bortforpagte ef, tage i Forpagt⸗ 
ning paa anden Paanb. 

Sous-aide,m.Undcratjutant; Under⸗ 
hjælper, Unberbanblanger; pl. des =--s. 

Sous-amendement, m. foranbring 
i en foreflaaet Forbedring ef. Omar: 
beivelfe af et Udkaſt, Amenbement tif 
et Amendement. 

Sous-amender, v. a. gjøre Forbes 
bring i et Amenbement. 

Sous-arbrisseau,m.træagtigPlante, 
fom ftaaer paa Middelveien mellem 
en Buffvært og en Urt. 

Sous-bail, m. orpagtningécontract 
ef. Leiecontract paa anten Haand; pl. 
des sous-baurx. ” 

Sous-bande, f. (Chir.) underſte 
Bind; (Art) Sernbaand paa Enten 
af Sideſtykkerne af en Lavet. 

Sous-barbe, f. Slæg under Sagen; 
fig. Beſteemmelſe (v.); (Man.) Under⸗ 
munden paa en Heſt; (Mar.) Vater⸗ 
og Mantel-Slagene; Traſtykke, ſom 
fætteg under Forſtavnen paa Verftet. 

Sous-barque, f. overſte Rab Plans 
fer paa et Flodſtib. [bibiiothetar. 

Sous - bibliothécaire, m. Under: 

Sous-brigadier, mt. Mnbercorporal 
i Cavalleriet. [under Sparrer. 

Sous-chevron, m. (Charp.) Støtte 

Sous-clavier, ère, a. (An) belig: 
gende under Kravebenet. 

Sous-clerc, m. Underſtriver. 

Sous-costal, e, a. beliggende under 
Ribbenene; pl. m. des sous-costaur. 

Souscripteur, m. Subſcribent. 

Souscription, f. Underffrift, Under⸗ 
tegning; Subfcription ; Subſeriptions⸗ 

35 


Sou. 


pris; Godigiorelſe, en Boghandler 
tiffianer en Œubfcribent. 

Souscrire, ©. a. und: 
famtytte i, bifalde; beftemme fig til 
at bibrage en Sum tif et Foretagende 
el. tif at fjøbe en Log, fom flal ud: 
komme; pranumerere; - un contrat, 
undertegne cn Contract; je souscris 
à teut, jeg fantytter i Alt; je souscris 
pour (à) ce livre, jeg fubfcriberer paa 
denne Bog. 

Souserivant, e, s. Undertegneren. 

Sous-cutané, e, a. beliggende unter 
Suven. [tiget; Vice-Formand. 

Sous-délégué, e,s. Unterbefuldmægs 

Sous-déléguer, v.a. f. subdéléguer. 

Sous-diaconat, m. Unberbiaconat. 

Sous-diacre, m. lnterbiacon. 

Sous-diviser, v. a. f. subdiviser. 

Sous-dominante, f. (Mus.) fjerte 
Tone over Grunbtonen; lille Qvint. 

Sous-double, a. (Math.) halv; 
raison sous. double, halvt Forhold. 

Sous-doublé, e, a. (Math.) bruges 
fun i Udtr. en raison sous-doublée, 
Ovadratrods Forhold. 

Sous-entendre, v.a. unberforfiaac; 
v. pr. unberforfiaaes. 

Sous-entendu, e, y. unberforfiaaet; 
s. m. det —— — en ſtjult 
Mening.  [ning, Mentalreſervation. 

Sous-entente, f. forbeholden Mes 

Sous-épineux, se, a. (An.) belig: 
gende under Rygraden; s. m. Suuls 
hed under ben bagefte Deel af Skul⸗ 
derblabet, Rygradsmuſtel opad imod 

kulderen. 

Sous-ſalte, m. (Charp.) Deel af 
en Gal, fom unberfietter Gavlſpidſen. 

Sous-ferme, f. Unberforpagtning, 
Forpagtning paa anden Haand. 

Sous fermer, v.a. f. sous-affermer. 

Sous-fermier, ère, s. Underforpag⸗ 
ter, -ffe. 

Sous-frêter, v. a. (Mar) fragte et 
Skib bort paa anden Haand; fragie 
af en Befragter. 

Sous-garde, f. (arm.) Sernboile 
omfring Aftræfferen unter Bøsfeffæftet ; 
Beile paa et Raartefæfte; pi. des --—. 

Sous-gorge, f. (Man.) £aterrem, 
fom gaaer under Halfen paa en Heſt 
op til fammes Hovedtoi.  [fierinve. 

Sous-gouvernante, f. Underhorme⸗ 

Sous-gouverneur, m. Underhov⸗ 
meſter. 


546 


Sou. 


Sous-gueule, f. (Man.) Yaberrem, 


fom gaaer ned under Seftens Mund; 
tffrives v. n.|p 


— 


e des ære, 
Sous-intendence, f. Underopſyns⸗ 
mands cl. Biceintenvants Po. 
Sous-intendant, #. lnberopfpné: 
mand, Biceintentant. 
Sous-introduite, f. en Geiftligs 
Huusholderſte el. Beninbe. [nants Pof. 
Sous-lieutenance, f. @econblicute: 
Sous-lieutenant, m. @econblieute 
nant. 
Sous-locataire, s. Underleier. 
Sous-locetion,f.$remieie; Underleie. 
Sous-louer, v. a. {cie bort igjen 
hvad man felv bar leiet; tage til £eie 
af Hovedleieren. 
Sous-maitre, m. Underfærer. 
Sous-maîtresse, f. Ünberlærerinte. 
Sous-marin, e, a. fom er under 
Havet el. paa Bunden af Havet. 
Sous-médiante, f. (Mus.) fjette 
Tone over Grunbtonen. 
Sous-mentonnier, êre, a. (An) 
beliggende unter Sagen. 
Sous-mentonnière, f. Dagebaant, 
fom fañbolber Soldatens Sato; Das 
gerem paa en Def. | 
Sous- multiple, a. (Arith.) fom 
indeholdes flere Gange t et andet Tal; 
sm. Tal, fom er en aligoot Dect af 
et ſtorre. [mallinie. 
Sous-normale, f. (Géo.) Subnor⸗ 
Sous-occipital, e, a. (An.) belig; 
gente under Baghovedet; pl. m.-taur. 
Sous-ordre, m. cen Underordnet; | 
(Prat.) Fordeling mellem Contracre⸗ 
bitorer af en Sum, fom er tilfjendt 
en Grebitor. normale. 
Sous-perpendiculaire, f. 1. f. sous- 
Sous-pied, m. Strop, fom gaaer 
fra Becntiæberne ned under Kobtsiet; 
pl. des sous-pieds. 
Sous-préfecture, i: Unberprocfectur 
(Herred); Unverpræfectens Bolig; Un: 
berpræfcctépoft; flammes Varighed. 
Sous-préfet, m. Unberpræfect, Der: 
retéfogeb. Kone. 
Sous-préfète, f. Unberpræfectens 
Sous-prieur, e, s. Vice⸗Prior; -inbe, 
Sous-prote,m. (Impr.) Unberfactor. 
Sous-pubien, a. m. (An.) beligs 
gende under Sfambenet. 
Sous-réfectorier, ère, s. Unter: 
fpifemefter el. Underfpifemefterinde i 
et Klofter. 





Spe. 


Sparadrap, m. Slags Plañer, Lors 
Ted truftet glennem ſmeltet Plaſter. 

Spare, m. (H. n.) bryſtbugfinnet 
Fiſteſſegt, Doraden; forh. Slags 
Flitsbuepiil. [Havet 

Sparies, f. pl. Ting, ſom opkaſtes af 

Sparsile, a. (Astr.) abfprebt ; 
étoile —, færffilt Stjerne, fom iffe ho⸗ 
ver til noget Stjernebillede. 

Spartaire, m. Sted, beplantet med 
ſpanſt Gyvel; Straahattefabrifant ; 
CH. n.) Slags Rovfugl. 

Sparte, m. (Bot.) ſpanſt Gpvel, hvor: 
af fortærdiges Hatte, Maatter o. desl. 

Sparté, e, a. forfærdiget af Gyvel, 
Siv o. desi. 

Sparterie, f. Hatte: el. Maatte⸗ 
Fletning; Arbeide flettet af Gyvel, 
Siv 0. desl.; Bygning, hvor ſaadanne 
Arbeider forfærviges. [fpartanif. 

Spartiate, s. Spartaner, -inbe; a. 

Spasmatique, a. angrebet af Krampe; 
s. Srampepatient. ning. 

Spasme, m. (Méd.) frampetræt: 

Spasmodique, a. (Méd.) krampe⸗ 
agtig; krampeſtillende (i d. Betybn. 
bebre: anti-spasmodique). [gen. 

Spasmodiquement, ad, trampagti: 

Spasmologie, f. (Méd.) Lære el. 
Afhandling om rampe. 

Spasmoseux, se, s. og a Én, fom 
liver af Krampe; p. u. 

Spath, m. (Minér.) Gteenart. 

Spathacé, e, a. (Bot.) omgivet af 
ct Hplſter. 

Spathe, f. (Bot.) Blomſterhylſter. 

Spathule, f. (Pharm.) Spatel; (H. 
n.) Stuffeinæb. [oralfirten i Paris. 

Spé, m. ældfte Gborbreng i Cathe⸗ 

Speautre, m. (Minér.) Slags Mes 
tal, Jint. Efpeciel; pl m. -ciaux. 

Spécial, e, a. fœregen; fœrbeles; 

Spécialement, ad | Sardeleshed, 
fornemmeligen. 

Spécialiser, v. a. fpectelt betegne, 
angive i Sardelesbed. 

Spécialité, f. Særegenfhed ; færs 
eget Slagé; det Særegne ; (Prat) 
færegen Anvendelſe el. Beftemmelfe 
af en Ting. 

Spécieusement, ad. paa en fands 
ſynlig Maade, med Skin af Birteligheb. 

Spécieux, se, a. fandfpulig, rimes 
lig, tilfpnelabenbe, fom bar Skin af 
Birteligheb; raison -se, Stingrund; 
| arithmétique -se, Bogſtavregning (au: 


549 


Spe. 


algébre); s. m. det Sand e, det 
Rimelige. ASags theber. 
Spécification, f. Angivelfe af en 
Spécifier, v a. angive en Gags 


.|'enteite Dele, fpecificere. 


. Spécifique, a. fœregen, eiendommes 
lig; fpecififf; pesanteur —, ſpecifiſt 
Bægt, et Legemes Vagt under et vif 
Rumfang, i Forhold til et anret Les 
eme ſom Eenhed under famme Rume 
ang; s.m. fpecififf ef. eiendommeligt. 
fortræffeligt Legemiddel. 

Spécifiquement, ad. eiendommeli⸗ 
gen; fhecifif (med S. til Bœgt Een: 
heden). [p£ des spécimen. 

Spécimen, m. Prøve, Proveftytte ; 

Spectacle, m. Syn, Stue; Stues 
ſpil; Dienlyſt, for Pragt, offentlig 
Forlyſtelſe; assister à un —, bivaane 
et Stuefpil; aller au -, gane paa 
Komedie; être en —, være Gjenftand 
for Alles Opmærffomfed ; se donner 
en —, flille fig felv til Stue; il y a 
beaucoup de - dans cet opéra, der 
er flor Tragt i denne Opera. 

Spectateur, trice, s. Tilſtuer, -inbe, 

Spectre, m. Spøgelfe; fig. langt, 
blegt og magert Mennefle; (Phys.) 
- Solaire, aflangt Billede, fom dannes 
af Sollyſet i et Camara obfcura. 

Spéculaire, a. gjenffinnenbe; pierre 
=, Marieglas; fer -, blankt, poleret 
Jern; science -, Speilmagertunft (v). 

Spéculateur, trice, s. aftronomiff 
Jagttager (v. nu: observateur); @pes 
culant. 

Spéculatif, ive, a. granffente, fors 
ſtende; ſpeculativ; s. m. Forſter; 
Politiker; s.f. -ive, Theori (v). 

Spécalation, f. Granffning; Forſt⸗ 
ning; Theori; Handelsſpeeulation; 
cela est bon dans la -, bet gaaer an i 
Œbeoricn; il a;fait une bonne —, han 
bar gjort en god @peculation. 

Spéculativement, ad. paa en fpes 
cufatio Maade; i theoretiff Forftanb. 

Spéculer, v. a. anftille afironomifte 
Sagttagelfer (v. nu: observer); v. n. 
granfle; fpeculere i Handel. 

Speculum (um ubt. om), m. (Chir.) 
chirurgiſt Speil ef. Inſtrument til at 
holde Diet, Næfen, Ganen o. andre Les 
gemsdele aabne medens be unberfoges. 

Spée, f. (CE. F.) ect el. to Aars 
gammelt Zræ (cépée). [uden Sfjøver. 

Spencer (r udt.), m. fnæver Troie 


Sou. 


épreure, udbofde en Prøve; la bonne 
pourriture souticnt, god Føde giver 
&ræfter; cetle couleur se soutient, 
benne Farve bolver fig; cette pièce 
de théâtre se soutient, bette Stykke 
vebbliver at cpforeg; ce discours se 
soutient bien, denne Sale er lige god 
fra ben ene Ende tif ben anden; cette 
dame se soutient bien, benne Dame 
bevarer fit gore Udſeende; (Mar.) le 
navire se soutient, Stibet hverken 
vinder el. taber. 

Soutenu, e, p. underſtottet; fig. op: 
hoiet; vedligeholdt; style -, ædel, ops 
bøiet Stiil; discours -, værdigt Fore⸗ 
brag; le caractère est bien —, Cha⸗ 
ralteren er vel vedligeholdt; rôle -, 
godt udført Rolle. 

Souterrain, m. hvælvet Kjælter, 
underjordiſt Øvælving; fig.pl. lentige 
Brie, Snigveie, Runfigreb (p. u.). 

Souterrain, e, a. unberjorbiff, fig. 
hemmelig, ffjult; employer des voies 
es, bruge hemmelige Kunſter for at 
naae fit Maal. 

Souterrainement, ad. unter Jor: 
den, i Sorbené Snbre. « 

Souterré, e, a. (Bot.) fljult t Sors 
den; fruit —, Jordfrugt. 

Soutien, m. Støtte; fig. Forfvar, 
Beffyttelfe; il est le = de sa famille, 
han er fin Families Støtte; (Prat.) 
des pièces au —, retfærdiggjørende ef. 
oplyſende Actſtykker. 

Soutirage, m. Omtapning af Viin 
fra et Fad i ct andet. 

Soutirer, v.a. omtappe Viin el. an: 
ben Drikkevare fra et Fad i et andet, 
faa at Bundfaldet bliver tilbage; Hare 
Bin, fig. fralife En Noget ved Over: 
talelfe; il lui a -é beaucoup d'argent, 
han bar fraliftet ham Tid efter anden 
mange Penge. [paa Papirspresſen. 

Soutrait, m. (Pap.) neverfie Bræt 

Souvenance, f. Crindring; v. 

Souvenir, m. Grinbring; Hukom⸗ 
melfe; Minde; Erindringsbog, Cas 
lender med Blade til Optegnelfer 
for hver Dag i Ugen; je ne puis 
en perdre le =, jeg fan ikke glemme 
det; acceptez cette bagatelle comme 
un — de mon amitié, mobtag benne 
Ubetybelighed tif et Minbe om mit 
Benftab. . 

Souvenir (se), v. pr. crinbre fig; 
huſte, minded; brage Ombu før; se 


348 


Spa. 


= de son enfance, erindre fig fin Barn: 
dom; je m'en souviens bien, jeg hus 
fler det gobl; se = de loin, bufle fra 
langt tilbage i Ziden; je l’en ferai -, 
jeg ffal bufle ham paa det; je me 
souviendrai de votre affaire, jeg ffai 
not tænfe paa Deres Anliggenbe, forge 
for famme; il s’en souviendre, fan 
flai not fomme til at fortryde det; 
vous en souvient-il? buffer De det? 

Souvent, ad. ofte, tibt, jevnligt. 

Souvente-fois ef.souventes-fois, ad. 
ofte, mangen Gang; v. 

Souverain, e, a. uinbffranfet, boiefe, 
gpperfte, radical, yberftes le — bien, 
bet hoieſte Gode; remède — rabicait 
Middel; avoir pour q. un — mépris, 
bave ben yberfte Goragt for En; 
s. Eneherſter, Eneherſterinde; Ene 
volosberre, Souverain; s.m. oſterrigſt 
Guldmont, af Værdi omtr. 12 Rbd. 

Souverainement, ad. i hoieſte Grad; 
uhyre; fom uinbftræntet Overberre; 
Dieu est — juste, Gud er t hoieſte 
Grad retfærdig; cet homme est - 
ennuyeux, benne Mand er uhyre tjets 
fommelig; il commande -, ban be 
faler foin Souverain. 

Souveraineté, f. baiefte Magt, Over: 
herredømme, Gouverainitet. Sauct. 

Soy, m. Goya, Slags oftintif 

Soyeteur, m. Silkefabrikant; nus. 

Soyeux, se, a. ſilkeartet, ſilkeblod; 
fuld af Silte; fig. venlig og fore 
kommende; (H.n. og bot.) befat med 
ſilkeblode, glindſende Daar el. Tuun. 

Spacieusement, ad. rummeligen, 
il est logé —, ban bar en for, rum: 
melig Bopæl. | 

Spacieux, se, a. rummelig, ubfiraft. 

Spadassin, m. Glagébrover. 

Spadassinage, m. Slagémaal, 
dertil; pu. 


oh | 
ſpil 
Spadille, m. Spader⸗Es i Lhombre⸗ 


M 









tet i et Hplſt 
Spadon, .) gold Ma 
uden Avleorganer; (Bot.) goldt Sr 
Spahi, m. tyrkiſt el algier Rytter. 
Spalme, m. (Mar.) Maſtix, Sk 
tjære. [Zjære, Beeg o. der 
Spalmer, v.a. (Mar.) overfmøre m 
Spalt, m. Slags Stecn, fom brug 
til Metallernes Smeltning. 


Spa. 


Sparadrap, m. Slags Plafter, Lær: 
red truffet glennem ſmeltet Plaſter. 

Spare, =, (H. n.) bryſtbugfinnet 
Fiſteſlegt, Doraden; forb. Slags 
Flitsbuepiil. [Oavet. 

Sparies, f. pl. Ting, fon oplaftes af 

Sparsile, a. (Astr.) adſpredt; 
étoile —, færftilt Stjerne, fom ifte ho⸗ 
rer tif noget Stjernebillede. 

Spartaire, m. Sted, beplantet med 
fpanf Gyvel; Straahattefabrifant ; 
(H. n.) Glags Rovfugl. 

Sparte, m. (Bot.) fpanft Gpvel, hvor: 
af fortærbiges Patte, Maatter 0. desl. 

Sparté, e, a. forfærdiget af Gyvel, 
Siv 0. desi. 

Sparterie, f. Hattes el. Maatte⸗ 
Fletning; Arbeide flettet af Gyvel, 
Siv 0. degl.; Bygning, hvor ſaadanne 
Arbeider forfærdiget. [fpartanff. 

Spartiate, s. @partaner, -inde; a. 

Spasmatique, a. angrebet af Rrampe; 
s. Krampepatient. ning. 

Spasme, m. (Méd.) frampetræt: 

Spasmodique, a. (Méd.) frampe: 
agtig; trampefñillenbe (i d. Betybn. 
bebre: enti-spasmodique). [gen. 

Spasmodiquement, ad. frampagti: 

Spasmologie, f. (Méd.) Lære el. 
Hfbanbling om Krampe. 

Spasmoseux, se, s. og a En, fom 
fiber af Krampe; p. u. 

Spath, m. (Minér.) Gteenart. 

Spathacé, e, a. (Bot.) omgivet af 
et Dylfter. 

Spathe, f. (Bot.) Blomſterhylſter. 

Spatbule, f. (Pharm.) Spatel; (H. 
n.) Stuffelnæb. ſdraltirken i Paris. 

Spé, m. ældfte Chordreng i Cathe⸗ 

Speautre, m. (Minér.) Slags Me: 
tal, Zink. Efpeciel; pl m. -ciaur. 

Spécial, e, a. færegen; fœrbeles; 

Spécialement, ad | Sardeleshed, 
fornemmeligen. 

Spécialiser, v. a. fpecielt betegne, 
angive i Særbelesber. 

Spécialité, f. Særegenhed ; fær: 
eget Slags; det Særegne; (Prat) 
færegen Anvendelfe el. Beftemmelfe 
af en Ting. 

Spécieusement, ad. paa en fands 
fontig Maade, med Sfin af Virkelighed. 

Spécieux, se, a. ſandſynlig, rimes 
lig, tilfpnelabenbe, fom har Skin af 
Birteligben ; raison -se, Slingrund; 
arithmétique -se, Bogfiatregning (nu: 


549 


Spe. 


algèbre}; s. m. det Sand e, bet 
Rimelige. ASags tr HASS 
Spécification, f. Angivelfe af en 
Spécifier, v a. angive en Sags 
entelte Dele, fpecificere. 
. Spécifique, a. fœregen, cienbommes 
lig; ſpecifiſt; pesanteur -, fpecifif 
Bægt, et Legemes Vægt under et vif 
Rumfang, t Forhold til et antet Les 
eme fom Cenfed under famme Rume 
ang; sm. fpecififf ef. eiendommeligt, 
fortræffeligt Lœgemibbel. 
Spécifiquement, ad. eiendommelis 
gen; fpecififf (med S. til Bogt Sen: 
heden). [pi des spécimen. 
Spécimen, m. Prøve, Froveftyffe ; 
Spectacle, m. Syn, Stue; Stues 
ſpil; Dienlyſt, for Pragt, offentlig 


Forlyſtelſe; assister à un —, bivaane 
et Stuefpil; aller au -, gaae paa 
Komedie; être en -, være Gfenftanb 


for Ales Opmærffomfed ; se donner 
en —, flille fig felv til Stue; il y a 
beaucoup de - dans cet opéra, der 
er flor Pragt i benne Opera. - 

Spectateur, trice, s. Tilſtuer, -inde. 

Spectre, m. Spøgelfe; fig. langt, 
blegt og magert Menneſte; (Phys.) 
- solaire, aflangt Billede, fom dannes 
af Sollyſet i et Camara obfcura. 

Spéculaire, a. gjenffinnenbe; picrre 
-, Marieglas; fer —, blantt, poleret 
Jern; science -, Speilmagerkunſt (v). 

Spéculateur, trice, s. aftronomiff 
Sagttager (v. nu: observateur); pes 
cufant. 

Spéculatif, ive, a. 
ſtende; ſpeculativ; s. m. Forſter; 
Politiker; s.f. -ive, Theori (v). 

Spéculation, f. Granffning; Forſt⸗ 
ning; Theori; Handelsfpeculation ; 
cela est bon dans la —, bet gaaer an i 
Theorien; il afait une bonne —, pan 
bar gjort en god @peculation. 

Spéculativement, ad. paa en 
cufatio Maade; i theoretiff Forſtand. 

Spéculer, v. a. anftille afironomifte 
Sagttagelfer (v. nu: observer); v. n. 
granffe; fpeculere i Danbel. 

Speculum (um ubt. om), m. (Chir.) 
chirurgiſt Speil el. Inſtrument til at 
bolde Diet, Neſen, Ganen o. andre Les 
gemsdele aabne medens be underføges. 

Spée, f. CE. F.) ect el. to Aars 
gammelt Træ (cépée). [uden Skjoder. 

Spencer (r udt.), m. fnæver Troie 


granffende, fors 


Spe. 


Spergule, f. (Bot) Svergel. 

Sperimna-ceti,m, Hvalrav; Î.sperme 
de baleine. [til ben dyriſte Sed. 

Spermatique, a. (An.) henhørende 

Spermatocèle, f. (Chir.) @æbbrof, 
Gtinbrof, foraarfaget ved Soulſt i 
Sedkarrene. l[riſte Sad. 

Spermatologie, f. Lære om ben op 

Spermatose, {: (Méd.) Tilberedelſe 
el. Srembringelle af Ce 

Spermatorrhée, f. (Méd.) uviffaar- 
ligt Særfiod. [leine, Hvalrav. 

Sperme, m. dyriſt Gaœb; - de ba- 

Sphacèle, an. (Chir.) Kolfebrand i 
et beelt Sem ef. Organ. 

Sphacélé, e, a. (Chir.) angrebet af 
Koldbrand i et beelt Lem. 

Sphénoïdel, e, a. (An.) henhørende 
til Kilebenet; pl m. -daux. 

Sphénoïde, m. (An.) Ailebenct, 
børende til Hjernefallen og Dverkjc⸗ 
bebenct. 

Sphère, f. fugelformigt Legeme; 
Himmelglobus; Himmelkreds; Dim: 
mellegemes Rance; Lære om Himmel 
fuglen; fig. Virkekreds; Omfang af 
Ens Magt, Kundffaber el. Talenter ; 
sortir de sa —, overſtride Grændferne 
for fin Stand el. Stilling; cela est 
hors de sa —, det ligger uten for 
hang Virkekreds el. Fatteevne; éten- 
dre, élargir, agrandir la — de ses con- 
naissances, udvide fine Sunbffabers 

. [ſphœriſt Runding. 

Sphéricité, f. kugelrund Form; 

Sphérique, a. kugelrund; ſphariſt; 
angagende Himmelkuglen. 

Sphériquement, ad. paa en fugel: 
formig Maade, i fphariff Form. [fpif. 

Sphériste, m. (Ant.) Lærer i Bolt⸗ 

Sphéristère, m. (Ant.) Plads til 
Boitfvif. [funft (ogf. a. l’art -) 

Sphéristique, f. (Ant.) Boltfpiller: 

Sphéroïdal, e, a. (Géo.) fpheroiviff,af 
Form font en Spberoibe; pAm. -daux. 

Spéroïde, m. (Géo.) rundt Legeme, 
fom nærmer fig ben ſphariſte Rugel: 
form, el. hvis ene Are er længere 
end ben anden. 

Sphérométre, m. (Opt.) Inſtru⸗ 
ment til at afmaale Rrumningen paa 
optifle Glas. 

Sphez, m. (H. n.) Rovhveps. 

Sphincter (r ubt.), m. (An.) Œnbe. 
rauflel i Form af en Ring, booraf 
vigfe naturlige Aabninger omgives. 


850 


Spi: 


Sphinx, m. Sphinx wytbologiſt 
Ubyre med et Ovindeanfigt, en Love: 
frop og Ornevinger; (H. n.) Tus⸗ 
mørtefværmer, Slags Sommerfugl. 

Spic, m. (Bot.) Lavendel; huile 
d”aspic (dannet efter en fordærvet Lt: 
tale), Lavendelolie. 

Spica, m. (Chir.) Slags Bind el. 
Bandage, faldet Kornaxbandage (épi). 

Spicilège, m. Samling af Cow 
menter, Actftyfter 0. desl.; v. p. u. 

Spilome el. spilose, sm. (Chir.) 
medfødt Plet. 

Spinal, e, a. (An.) henhorende 
til Rygraden; pl. m. -neux, 

Spinelle,m. (Minér.) blegrod Rubin. 

Spiral, e, a, fneglebannet, fpiral 
formig; pl m. -raux. 

Spirale, f. (Géo.) Sneglelinie; en 
- doc. ad. fnegleformiat. 

Spiration, f. (Thé.) ben Hellig: 


aands Udgang fra Faderen og Sonnen. 


Spire, f. (Ge) Snegtelinic; en 
entelt Omgan en Sneglelinie; 
(Arch.) Soilefod med fpiralformige 
Girater. 

Spirée, f. (Bot.) ©pirce, Misburt. 

Spiritualisation, f. (Chi.) Legemers 
Forvandling til Spiritus. 

Spiritualiser, v.u. (Chi.) forvandle 
til Spiritus, uddrage Spiritus (v.); 
fig. give en aanbelig el. allegoriſt For: 
tolfning af Noget; aabne Ens Hand 
(i d. Betybn. p. u.). 

Spiritualisme, m. (Phil) Spiri⸗ 


tualigme, en Lære, fom tilffriver det 


Aandelige Alt (mobf. Materialisme). 


Spiritualiste, m. Spiritualiſt, Til⸗ 


bænger af Spiritualiémen. 
Spiritualité, f. — aande⸗ 
lig Natur; myſtiſt Theolog 
ler om det indre, aandelige Liv. 
Spirituel, le, a. ulegemlig, aandig; 
Com Yerfoner) aanbrig; vittig; (om 
sing) finbrigs (Thé.) aanbelig (mots 
fat: fanbfelig, verdslig); allegorift ;… 
s.m. bet Aanbelige (modſ. det Verds⸗ 
lige). [tigt; t anden. 
Spirituellement, ad. aanbrigt; vit: 
Spiritueux, se, a. indeholdende Viin⸗ 
aanb el, Spiritus; s.m. fpirituss Drif. 
Splanchnique (ch ubt. k), a. (An.) 
henhorende til Indvoldene, angagende 
el. indeholdende ſamme. 
Splanehnologie (ch udt. k), f. (An.) 
Lære om Indvoldene. 


ſom hand⸗ 





_Spk 


Spl ubt. it 
tite fn pttrer nu 


061 


m. @inbés| fpredte Stjerner (f.sparsile); (Géogr.) 
eve tif Livet. | fles -s, be fporabiffe Der i bet græffe 


Sta. 


Spiendeur, f. flærft Skin (poé.); Archipel. 


fig. Glands; glimrenbe æder ; Pragt. 


Sporadique, a. (Méd.) maladie -, 


Splendide, a. glimrende, pragtfuld, | fporabifl Sygdom, Sygdom, fom ifte 


prægtig, fofibar. 


Splendidement, ad. paa en glims | Enkelte paa forfficllige Steder 0 


rente og pragtfuld Maade. 
Splénétique, a. (Méd.) miltfyg, 
Tidende af Miftføge; helbredende ſamme. 


er epidemiſt, men kun yttrer fig bog 

ti 
forſtjellige Tider. Chart. 
Sporte, f. Gapucinernes Tigger⸗ 
Sportule, f. (Anc.) lille Gave af 


Splénique, a. (An.) benberenbe til | Penge, Brød og Bin, fom de Rige 


Milten; helbredende famme. 


i Rom uddeelte tif Trangende el. fil 


Splénite el. splénitis (s udt), f.|beres Clienter; lille Tiggerkurv. 


CMéd.) Miltbetændelfe. 

Splénographie, f. Beffrivelfe af 
Mitten og dens Sygdomme. 

Splénologie, f. tære om Milten. 

Splénoncie, f. (Méd.) Œvuif i 
Milten. [Behandling. 

Splénotomie, f. Miltens anatomiſte 

Spode, f. Metalaſte; Zink⸗Orpd. 

Spoliaire, mm. (Anc.) Afflædnings: 
værelfe i Badehuſe; Paaklædnin ae 
for Glabiatorer; Straffefted for Tyve. 

Spoliateur, trice, s. Udplyndrer, 
Raner; a. udplyndrende, roverſt, uds 
ſugende. [fente Blodmasſen. 

Spoliatif, ive, a. (Méd.) formind⸗ 

Spoliation, f. Udplyndring, volbfom 
el. ſvigagtig Cienbomsbersbelfe el. 
Udſugelſe. (Vold el. Svig. 

Spolier, v. a. (Pal.) berøve ved 

Spondaïque, a. (Pros.) ſpondaiſt; 
s.m fpondaiff Vers. 

Spondée, m. Berfefob, beftaaente 
af to lange Stavelfer. 

Spondyle, m. (An.) andet als: 
hvirvelbeen; (H.n.) toffællet Muéling, 
Slags Dflers; Slags Slange. 

Spougieux, se, a. foampagtig, 
foampet, blød, fammentryttelig. 

Spongille, f. (H. n.) Ferſtoands 
Svamp. (fab. 

Spongivsité, f. foampagtig Egen: 

Spongite, f. (Minér.) Svampſteen, 
Slags Tuf. 

Spontané,e, a. frivillig; (Méd.) uvil⸗ 
faarlig; action -e, frivillig Handling; 
évacuation -e, uviltaarlig Udtommelſe, 
fom iffe bevirkes ved kunſtige Midler; 
maladie -e, Sygdom uden kjendelig 
Aarſag. 

Spontanéité, f. (Did.) Frivillighed. 

Spontanément, ad. frivilligen. 

Sponton, m. f. esponton. 


Spumeux, se, a. fuld af Stum. 
Spumosité, f. flummenbe Egenſtab. 
Sputation, f. (Méd.) Spptien. 

_ Squadronisie, m, Cardinal, fom 

ifle hører til noget Parti i Eonciavet. 

Squale, m. (H. 0.) Haifiſt. 

Squammeux, se, a. (An. øg bot.) 
bebatfet med Stæl: lignende Gtet. 

Squammifére, a. bedeenet med Skel; 
sm. ſtelbedekt Dyr; Slags Fiirbeen. 

Squarreux, se, a. (Bot.) udfpærret 
(om Siverelenes Retning). 

Squelette, m. Beenrad; fig. mas 
ger, ubtœret Perfon; fort Udtog ef. 
tørt Omrids af et liter. Arbeide. 

Squille, f. f. scille. 

Squinancie, f. f. esquinancie. 

Squine, f. (Bot) Slags Sarfapas 
ri (esquine). fri Byld. 

Squirrhe, m. (Méd.) haard, fmertes 

Squirrheux, se, a. (Méd.) forhær⸗ 
bet (om Bplder). 

Squirrhosité, f. (Méd.) Gorbærbelfe. | 

St, interf. berbit! tyg! 

Stabilisme, m. Regjeringsſyſtem, 
fom holder paa bet Deles uforandrede 
Bebbliven. [Stagnationsprinctp 

Stabiliste, m. Tilhænger af et 

Stabilité, f. Faſthed, Varighed (i 
d. Betydn. alm. solidité); fig. Ufor⸗ 
anberl'gbet, Beſtandighed; beſtandigt 
Ophold pan ſamme Sted; (Mar.) 
Lethed i at gjenindtage en lodret 
Stilling, Stivhed. 

Stable, a. faſt (bedre: solide); fig. 
varig, beftanbig, vedblivende. 

Stacté, m. Myrrhafaft. 

Stade, m. (Méd.) Renbebane bdS 
Graterne; Veimaal pan henved 600 
god; (Méd.) Stadium el. Periode i 
en Gygdom. 

Stage, m. en Domberres nebvens 


Sporade, a. (Astr.) étoiles -8, ab | dige Ophold i ct Domcapitel, for at 


Sta. 


funne nybe be med famme forbundne 
Indtægter; Tid, hvori unge Sagfo⸗ 
rere maae bivaane Retten, før be 
kunne indſtrives blandt Advocaterne. 
Stagiaire, a. avocat —, Advocat, 
fom giennemganer Provetibenz s. m. 
i famme Betydn. fe, a. ſtilleſtagende. 
Stegnant (g og n ubt hver for MØD» 
Stagnation (g og n ubt. hver for 
fig), f. Stilleftaaen; fig.'Standsning i 
andel el. i Udvikling af Samfunds: 
— 
talactite, f. pfteen. 
'Bortcficen, Slags 
ce [merpladé. 
Stalle, f. Chorſtol; (Th) Rum: 


fange Gtovtraabe. 

Stampe, f. Stempel, boormeb Se: 
gerflaver merkes; (Min.) Mellemrum 
mellem Aarerne | Rulminer. 

Stance, f. Stropbe; pl Digt, be: 
ſtaaende af flere Stropher; -s irré- 
aulières, Digt, beflanenbe af Stropher 
af ulige Verſemaal. 

Stangue, f. (Blas.) Ankerſtang. 

S aphisaigre, f.(Bot.) Slags Ridder: 
fpore; ogf. Lufeurt (herbe-aux-poux). 

Staphyle, f. (An.) Drebelen. 

Staphylin, m. (H.n.) Rovbille. 

Staphylin, e, a. (An.) angaaendbe 
Drøbelen. 

Staphylôme, m. (Méd.) Soulſt 
paa Dornbinben af Diet; Regnbuebin- 
dens Fremfald. 

Staroste,m. poli Lehnsherre, Staroft. 

Starostie, f. fongeligt polit Lehn, 
Staroſti. [flernes Stilleſtagen. 

Stase, f. (Méd.) Blodets el. Ved⸗ 

Statère, sm. (Anc.) Stater, en ro: 
mer Mynt, af Vardi omtr. 3 Mart; 
f. romerſt Vægtftang, Bismer. 

Stathouder (r ubt,), m. forb. Stat: 
holder i be forenede Nederlande. 

Stathoudérat, m. Statholderſtab 
over Nederlandene. [ger, engel? Græs. 

Statice el. staticée, f. (Bot.) Pinbbæs 

Station, f. fort Ophold paa et 
Sted; Sten, hvor Dampvognene holde 
file paa en Jernbane; Sted, hvor der 
flanbies og bolres Bøn i Kirker el. 
Capeller for at erholve Synbetilgivelfe 
(i den catbolffe Kirke: faire ses —s) ; 
CGéo.) Standpunkt, hvorfra et Ter: 


95e 


Sté. 


rain nivelleres; (Astr.) en 
ſynlige Stilleſtaaen; (Mar.) Krydſe⸗ 
plades; fa faire une - en quelque 


teb. 

Stationnaire, a. (Astr.) fom fynes 
at flane fille, tilſpneladende fille: 
flaaenbe; fig. forblivente paa famme 
Standpunft uden at gaae 
tilbage; maladie =, Sygdom, fom i 
lang Tid beriter flabigen paa ct Sted; 
(Anc.) soldats -s, Soldater, fordeelte 
paa visfe Steder for at iagttage hvad 
der foregif; s.m. (Mar.) 
Obfervationsffib. 

Stationnal, le, a. église -e, Sta: 
tionsfirte, Kirke, hvor der holdes Bøn 
for at crholbe Aflad; -e, s. f. Stas 
tionsfirfe.  [paa Gader el. Pladſer. 

Stationneinent, m. Bognes Holden 

Stationner, v.n. holde paa et Sted 
(om Bogne); fig. forblive filleftaaenbe; 
(Mar.) fryble i et Farvand for at 
bolde Die med anbre Sfibe. 

Statique, f. Ligevægtélære, Stat; 
Glags Pille, hvorpaa en Vagtſtang 
ophænges paa en offenilig Plade. 

Statistique, f. Statiſtit, Lære om 
Statens indre Forholde; a. flatiftif. 

Statuaire, m. Billedhugger; f. 
Billedhuggerkunſt; a. bærende en Bil: 
ledſtotte; filtet til at omdannes til 
Billedſtotter. 

Statue, f. Billedſtotte; fig. og fa. 
ftiv Perfon, uven al Bevægelighed; 
fmuft men borueret Fruentimmer. 

Statuer, v. a. (Prat.) faftfætte, be 
flutte, beftemme. 

Statu-quo, m. Tingenes Hidtil væ 
rende Tilfand; pi. des statu-quo; in 
--, doc. ad. i ven nuværende Tilſtand. 

Statur:, f. Statur, Legeméfterrelfe 
(fun i ophoiet Stiil; ellers alm. taille). 

Statut, m. Gtatut, Grundlov el. 
Anordning, hvorefter et Samfunds 
Perfoner cl. Ting flulle ſtyres. 

Stéatite, f. (Minér.) Fediftecn, 
Spæflficen (ogf. a. pierre -); (Méd.) 
Svulft i Underlivet. 

Stéatocèle, f. (Méd.) Svulſt i Un: 
terlivet, forgarfaget ved Opdyngen 
af en fibtagtig Materie. 

Stéatôme, m. (Méd.) Byld, inde 
holdende en fibtagtig Materic. 

Stéganographie, f. hemmelig Skri⸗ 
vekunſt, 3iffreffrift. 


ins opholde fig nogen Tid paa ct 


Pianets | 


frem cl. 





dsfartoi, 


Sté. 


Stéganographique, a. benbsrenbe 
fil den hemmelige Sfrivetunft. 

Stégnose, f. (Méd.) Sammentræk⸗ 
ning af Porer og Kar i Legemet. 

Stégnotique, a. fammenfnerpende; 
s. m. ſammenſnerpende Middel. 

Stèle, f. (Arch.) ſoileformigt Mo: 
nument af en enfelt Stcen. 

Stellaire, a. angaaenbe Stjernerne ; 
henhørende til famme. ' 

Stellionat, m. (Jur.) uredeligt Salg 
af en Arv el. af en Eiendom, fom 
er pantfat til en Anden. 

Stellionataire, m. (Jur.) urcbelig 
Sælger (f. stellionat). 

Sténographe, m. Durtigffriver. 

Sténographie, f. Kunſt at ſtrive 
ligelaa burtigt fom der tales ved Sjælp 
af Tegn og Forfortelfer. 

Sténographier, v. a. afſtrive ved 
Djælp af ven hurtige Skrivekunſt. 

Sténographique, a. henhorende til 
ben burtige Strivetunf. 

Stentor, m. voix de —, en fraftfuib, 
hoiroſtet Stemme (Stentor var en Kri⸗ 
ger, bekjendt for fin Kæmperøft i ben 
trojanſte Krig). [flette. 

Steppe, m. ubfiraft rusfif Høt: 

Stère, m. Kubikmaal til at maale 
Brœnte; omtr. en halv Favn. 

Stéréographie, f. Fremfilling af 
fafte Legemer paa en Plan. 

Stéréographique, a. flereografiff. 

Stéréométrie, f. (Géo.) Lære om 
fafte Legemers Uomaaling. 

Stéréométrique, a. ftereometriff. 

Stéréotomie, f. (Géo.) Lære om fafte 
egemers Giennemſnit, Giennemfnits: 
œre. 

Stéréotypage, m. (Impr.) Runft at 
trytfe med hele affisbte Golumner el. 

laber af fafte Typer; et flereotyperet 

rbeide. 

Stéréotype, a. (Impr.) trykt med 
hele Columner af fafte Typer, ſtereo⸗ 
typeret. [Plader af fafte Typer. 

Stéréotyper, v.a. (Impr.) tryffec med 

Stéréotypeur, m. En, foin afftøber 
Gofumner af ubfatte Typer; En, fom 
trykker meb faabanne fafte Afftøbninger. 

Stéréotypie, f. (Impr.) Kunſt at 
tryfte met Stercotyper; Bortiter, poor 
ber tryffeg med faabanne. 

Stérile, a. ufrugtbar; gold; fig. 
fattig paa; mager, tom, unyttig; le 


Sti, 


fattig el. mager pan Nyheder; un 
sujet —, et magert Emne; savoir —, ton 
Kundſtab; travail —, unyttigt, frugtes⸗ 
loft Arbeibe. 

Stérilement, ad. paa en ufrugtbar 

Stériliser, v. a. gjøre ufrugtbar. 

Stérilité, f. Ufrugtbarbed ; fig. Mars 
gel el. Fattigdom paa; il y a = de 
nouvelles, der er Fattigdom paa Nys 
feder; une grande - de pensées, et 
for Fattigdom paa Tanter. 

Sterlet, m. (H.n.) Slagé lille Stør. 

Sterling, m. engelſt Myntfort; d. 
Oro bruges ifte ene, men i Gorbinbelfe 
med livre, schellings une livre -, 
et Pund Sterling, af Bærdi 9 Rod. 
2 Mt. [Bryftbenet; pl.m. -naux, 

Sternal, e, a. (An.}) henhørende til 

Sternalgie, f. (Méd.) Bryftbetæns 
belfe. [Bryſtbeen. 

Sternum (um udt. om), m. (An.) 

Steruutatoire ,' a. foraarfagenbe 
Nyſen; s. m. Nyfepulver. 

Stertoreux, se, a. (Méd.) rallende 
Com et vanffeligt Hanbebræt). 

Stéthoscope, m. (Chir.) Rør, ved 
Djælp af hvilfet Lægen fan høre ben 
mindſte Lyd fra ben Syged Bryft. 

Sthénie, f. (Méd.) Fibrenes Styrfe ; 
overvættes Kraft. 

Sténique, a. (Méd.) hidrorende fra 
overvættes Styrke el. Kraftfolde. 

Stibié, e, a. (Méd.) Havet af 
Spidsglands; tartre —, Brætviinfteen. 

Stigmate, m. Ar af Saar; Mærfe; 
Brændemærfe; (Bot.) den sverfte Deel 
af Griffelen, Arret; pl. (H.n.) Lufts 
huller hos Infecter; fig. porter ies 
-S de quelque action, ubfiaae Foragt 
el. ydmygende Beffæmmelfe formebelf 
en el. anden Panbling. 

Stigmatiser, v. a. brœnbentærle; 
fig. dadle el. nedrive offentligen. 

Stigmatographie, f. Kunſt at ffrive 
med Punfter, Punfteertunft. 

Stilage, m. (Féo.) Afgift til Lehns⸗ 
berren af be Brød, ver Das pan 
Markedspladſerne i hang Diftrict. 

Stil-de-grain, m. (Peint.) Slags 
guul Farve; pl.desstils-de-grain; p.u. 

Stiliation, f. Vandets Filtreren 
gjennem Sorblagene; en Vadſtes draa⸗ 
bovife Fald. 

Stimulant, e, a. pirrenbe, oplivenbe ; 
m. Pirringsmiddel; fig. anfporende 


temps est - en nouvelles, Tiden cr Kraft, Tilſtyndelſe. 


[el. frugtesiss Maade. 


Sti. 


Stimulateur, trice, s. Én, fom ans 
ſporer ef. tilſtynder. 

Stimuler, v.a. opvakke, oplive; fig. 
opmuntre, tilſtynde, anſpore; v. pr. til⸗ 
ſtynde hinanden. [brændende. 

Stimaleux, se, a. (Bot.) ftiffende, 

Stimulus (s ubt.), m. (Méd.) Pir: 
ringsmiddel. 

tipendiaire, a. ſom tjener for 
God; des troupes -s, Leletropper; 
s. Œn, fom flaaer i en Anbens Sold ; 
Leieſvend; p. u. 

Stipendié, e, p. leiet, fønnet; s.m. 
Leieſvend (i flet Bor). 

Stipendier, v. a. belolbe (om Sol: 
dater); Tele til at udføre flette Sant 
linger. 

Stipulation, f. (Jur.) Aftale, Be⸗ 
tingelfe, Overeenskomſt, Clauſul. 

Stipale, f. (Bot) Axelblad. Fe. 

Stipuler, v.a. (Jur.) flipufere, betinge 

Stipaleux, se, a. (Bot.) befat med 
Arelblabe, der ere længere end be 
egentlige Blabe.  [Stoffif, Klipfiſt. 
- Stoch-fisch (førfte ch udt. k), m. 

Stoïcien, ne, s. Stoiker, Tilbænger 
af Zenos Sekt; Mand el. Kvinde af 
en fañ, uroftelig Charakteer; a. hen⸗ 
hørende tif Stoiferne. 

Stoïcisme, m. ſtoiſt Filoſofi; Faſt⸗ 
ber, Standhaftighed, Strenghed i 
Grundfætninger. [t Sorg og Mobgang. 

Stoïcité, f. uvoffelig Standhaftighed 

Stoique, a. ſtoiſt; overeensſtem⸗ 
mende med Gtoiternes Lære; fireng, 
flanvhaftig, foleslos, urottelig. 

Stoïquement, ad. paa ftoiff Bis ; 
“med Faſthed og Standhaftighed. 

Stoïsme, m. ſtreng, foleslos, uroftes 
lig Charakieer. 

Stolaire, m. lang Kiole. 

Stole, f. (Anc.) de romerffe Da: 
mers fœbvanlige Rlæbebragt, lang 
Kjole med Slæb. 

Stomacace, f. (Méd.) ilde Lugt af 
Munden, fom bebuder Sførbug. 

Stomacal, e, a. maveſtyrkende; 
plim. -caux. 

Stomacalgie, f. (Méd.) Mavefmerte. 

Stomachique, a. henhorende til 
Maven: maveftyrfende; m. maveſtyr⸗ 
kende Middel. [en regelmaæsfig Ild. 

Stoquer, v. a. (Sucr.) vedligeholde 

Storax el. styrax, m. Storax, Slags 
vellugtenbe Harpix. [et Rarcthvintue. 

Store, m. Rullegarbin, Gartin for 


54 


Str. 


Strabisme, m. (Méd.) Skeeſoiethed. 
Strabite, a. ſtelende; s. Sfcelsiet. 
Stragule, f. (Bot.) indvendigt Dyb 
fer om Frugtdelene hos Græsarterne. 
Stramoine ef. stramonium, m. 
(Bot.) giftig Foldtragt,  Pigæble 
(pomme épineuse). 
Strangulation, f. Rvælen. 
Stranguler, v. a. fvæle. 
Strangurie, f. (Méd.) Rofvypis. 
Strapasser, v. a mishandle med 
Slag, v.; (Peint.) male i Daft, over | 
brive, afjabfle. | 
Strapasson, m. Tegner el. Maler, 
fom arbeiber ucorrect og med Over: 
drivelſe; p.u. ſi Haft og ſſfodeslsſt. 
Strapassonner, v. a. male grovt, 
Strapontin, m. lille Borfæbe i en 
Rareth; Bifæbe paa Karethdoren; 
(Mar.) Sœngetsie. | 
Stras (s ubt.), m. uægte Diamant. 
Strasse, f. Flokſilke; grovt Pafpapir. 
Stratagème, m. Krigspuds; fig. 
Lift, Fif, Kunſtgreb. [Feltberre. 
Stratège, m. (Ane.) atbenienfif 
Stratégie, f. Feltherrekunſt. 
Stratégique, a. firategiff, angaaenbe 
Rrigstunften el.overeensftemmente med 
dens Regfer. ſi Feltherrekunſten. 
Stratégiste, m. Én, ſom er øvet 
Stratègue, m. ſ. f. stratège. 
Stratification, f. (Chi.) Tings Ord⸗ 
ning lagviis à et Rar. 
Stratifier, v. a. (Chi.) lægge for: 
ſtiellige Ting lagviis i et Kar. 
Stratocratie, f. @ofvaterregiering, 
militair Regjeringsform; p. mu. 
Stratographie, f. Beffrivetfe over 
en Krigshar og alt det dertil hørende. 
_ Stratographique, a. henhørende til 
Beftrivelfen af en Armee. 
Strélitz, m. pl. Gtreliter (forhen: 
værende rusſiſt Livvagt). 
Stribord, m. (Mar.) Styrbord, boire 
Give af et Skib (tribord). [fravéning. 
Stricage, m (Manu.) Klæœdes Op: 
Strict (ct ubt.), e, a. nsie te 
flemt; fig. noiagtig, fireng. 
Strictement, ad. nøtagtigt, firengt. 
Stricture, f. (Méd.) Sammentiem: 
ning, Indſnoring; (Forg.) Smedeffæl. 
Strider, v. n. pibe, tude; — des 
dents, ffære med Tænderne. | 
Strié, e, a. (Arch, H.n. og Bot.), 
firibet, befat meb ophoiebe Længde; 
ſtriber; riflet. | 








Str. 


Stries, f.pL (Arch, H.n. og Bot.), 
ophoiebe Længdeftriber. 

Strigille, f. (Anc.) Slags Borſte, 
hvormed Romerne borfiebe Duben i 
Badehuſe. 

Striquer, v.a. (Manu.) give Riwte 
ben fidite Behandling el. Opkradsning. 

Striures, f. pl. (Arch.) ophoiede 
Længdeftriber. 

Strix, m. (H.n.) Natugle. 

Strobile, m. (Bot) &rgle (cône). 

Strombe, m. (H.n.) Bingefnctte. 

Strongle, m. (H.n.) Indvoldsorm. 

Strophe, f. Strophe, Berg af en 
Ove el. lignende Digt. 

Structure, /. Bygningsmaade; Or⸗ 

anifation; fig. Ordning el. Forde⸗ 
ing af Delene i et Digt, cn Tale el. 
andet lit, Arbeibe. [telfpge. 

Strames, f. pl. (Méd.) Slags Sir: 

Strumeux, se, a. (Méd.) firtelfpg 
(scrofuleux). [Kirtlerne. 

Strumosité, f. (Méd.) Svulft i 

Stryge, m. Vampyr. 

Stuc, m. Gips, Slags Muurbeig 
af Kalt og født hvidt Marmor. 

Stucateur, m. Gipſer, Gtucaturars 
beiver. [(Omhu. 

Studieusement, ad, med Flid, med 

Studieux, se, a. flittig, elffenbe 
Gtuberinger. [venbe. 

Stupéfactif, ive, a. (Méd.) bedo⸗ 

Stupéfaction, f. Bedovelſe; fig. 
Sorbavfelfe, Beftyrtelfe. [met; fa. 

Stupéfait, e, a. befigrtet, forftum: 

Stupéfiant, e, a. (Méd.) bedøvende; 
s.m. bebovenbe Middel. 

Stupéfier, vw. a. bedove; fig. be: 
fivrife, bringe Œn til at forftumme. 

Staupeur, f. (Méd.) Slovhed, Foles⸗ 
loshed; fig. Beſtyrtelſe; Bedovelſe, For: 
ſtummen; Studſen. [Menneſte, Dosmer. 

Stupide, a. dum, aandéfløv; s. dumt 

Stupidement, ad. dumt. 

Stapidité, f. Dumbeb, Aandsſlov⸗ 
hed; dum Tale; dum Streg. (Stilling. 

Stuyver (r udt.), m. Styver, to 

Style, m. Gtift el. Griffel, Hvor: 
med de Gamle ffreve paa Borplaber; 
Bifer paa en Solflive; fig. Strives 
maade, Udtryksmaade, Stiil; otre: 
brag; Mancer i de fljønne Kunſter; 
vieux -, gammel Tidéregning efter 
Sulius Ecſars Calender; nouveau -, 
ny Tidsregning efter ben gregorianfte 
Caleuder (Gregorius d. 1356); (Bot) 


399 


Sjælens Trøft og indre 


Sub. 


Griffel; Deel af Stevvelen; - de l'é- 
criture, bibelſt Sprog el. Skriveart; 
- du palais, Retélitif; — de pratique, 
Forretningsſtiil; — de chancellerie, 
Gancelliftitl; les finesses du —, Stis 
lens Fiinheder, faabanne Benbinger, 
fom give Gorebraget Stjonhed og Inde; 
cet auteur n’a point de —, benne Fors 
fatter befibber ingen eienrommelig 
Strivemaave, hang Stiil cr fimpel 
og mat. 

Stylé, e, a. øvet, erfaren; fa. 

Styler, v.a. afrette, øve, vænne til 
Noget; fa. 

Stylet, m. lille trefantet Doit; 
(Chir.) fin Sonde; (An.) vderſte 
Spids af Klippebenet; (Anc.) Griffel. 

Stylite, a. m. fom boer paa en 
Soile el. Soilegang (Tilnavn for et 
Slags Eremiter). 

Stylobate, m. (Arch.) Pillefod; 
Fodſtykke under Forfiden af en Byg⸗ 
ning. fammentræffende. 

Styptique, a. (Méd.) blodſtillende, 

Styrax, m. f. storax. 

Styx, m. (Myth.) Styr, Flod i Un⸗ 
derverdenen; fig. Grav, Dot. 

Suage, m. Fugtighed, fom udſpeder 
af et Brændeftyffe I Ovnen; (Mar.) 
Fugtighed, font udfveder af Planterne 
i ct nyt Skib; Beſtrygning af et 
Skib med Talg; Omfoftning derved; 
(Chaudr.) Slags Pammer, hvormed 
Ranben af en Riebel formes. 

Suager, v.a. (Mar.) beftryge et SHb 
med Talg; (Chaudr.) tilhamre Kan⸗ 
ten af en Kiedel. 

Suaire, m. Liiglagen; saint-suaire, 
Frelſerens Liigklacede, Svededug; Afs 
bildn ing af ſamme. 

Suant, e, a. ſvedende. 

Suave, a. behagelig, liflig (ifær m. 
H. til Lugten); (Peint.) coloris -, 
en blod, vndig Colorit; fig. une mé- 
lodie -, en liflig, benrpttenbe Melodi. 

Suavement, ad. paa en behagelig, 
liflig Maade. 

Suavité, f. Liflighed, Sodhed Com 
Qugten); SBebagelighedb, Inde; pl. 
læbe ved 
Tankens Henvendelſe paa Our. 

Sabaction, f. (Méd.) ©vattelfe, 
Aftagen i Birtfombeb. [den af Alperne. 

Subalpin, e, a. beliggente ved Sos 

Subalterne, a. unberortnet, under: 
given; fig. inbffræntet, middel 


maadig; s. en Underordnet, en Under⸗ 
havende. [ovonet. 

Subalternement, ad. fom under: 
_Subalternité, f. underordnet Stil 
ling, Undergivenhed. [Huden. 

Subcatsné, e, a. beliggende under 

Subdélégation, f. Uonævnelfe af 
en Stedfortræder; Beſtikkelſe af en 
Unberfogeb: Diftrictet, fom afhænger 
af en faaban. 

Subdélégué, m. en Etatholders Steb: 
fortræber, Underfoged; Fuldmægtig. 

Subdéléguer, v. a. beflitte en Be: 
fulbmægtiget; ubnœvne en Underdom⸗ 
mer el. Underfoged. 

Snbdiviser, v. a. unberafbele. 

Subdivision, f. Underafdeling. 

Subduple, a. f. sous-double, 

Suber (r ubt.), m. (But.) Rorfftof. 

Subéreux, se, a. (Bot.) tortartet. 

Subgrondation, f. (An.) Rebtryfning 
af Pierneffallen. [offentlig Auction. 

Subhastation, f. (Prat.) Salg ved 

Subhaster, v. a. (Prat.) fælge ved 
offentlig Huction. 

Subintrante, a.f. (Méd.) fièvre —, 
Geber, hvis Anfalb begynder førend 
det foregaaenbe er overſtaget 

Subir, v.a. ubfiaae; live, taale, uds 
boite; unbertafte fig; - sa destinée, 
underkaſte fig fin Stjæbne; — son 
. jugement, ubflaae fin Dom; - un 
examen, unberfafie fig en Examen, 
udholde Gamme; - un interrogatoire, 
giennemgage et Forhør; - la ques- 
tion, lægges pra Pinebænten;s - une 
rude épreuve, gjennemgane en haard 
Sole; - des changements, undergaae 
Boranbringer. 

Subit, e, a. plubfelig, burtig. 

Subitement, ad. plubfeligen. 

Subjectif, ive, a. fubfectiv; hen⸗ 
hørende til Subjectet. 

Subjection, f. (Rhét.) Talcfigur, 
fom beflaaer i at Taleren felt befbas 
ter be Spørgsmaal ef. Snbvenbinger, 
han felv opfafter. 

Subjectivité, f. Subjeetivitet. 

Bubjonctif, m. (Er.) Subiunctiv, 
Conjunetiv, Tvivlens og Uvishedens 
Modus. 

Buhjugal, e, a. (Mus.) underordnet 
(om Toner); plm. -gauxs ꝓ.u.ſſtelſe. 

Subjugation, f. Undertuelfe, Beher⸗ 

Subjuguer, v. a. bringe. under Aas 
get, undertvinge; fig. beberfle, tiltage 


556 


Sub. - 


fig Derrebommet over; sa femme le 
subjugue, hang Rone beberffer ham, 
har bam under Toffelen; il se laisse 
=—, ban lader fig kue, beberfie. 

Sublet, m. Fuglefloite. ſticeder. 

Sabligerd, m. Slags Underbeen⸗ 

Sublimation, f. (Chi.) be ved Bars 
men udviklede flygtige Deles Opfang⸗ 
ning i det Overſte af et Kar. 

Sublimatoire, m. (Chi.) Kar, i 
hvilket de udviklede flygtige Dele fam: 
leg el. opfanges. 

Sublime, a. bei, ophoiet; berlig; 
opløftende; la géoméfrie-, ben hoiere 
Geometri; s.m. det Ophoiede, det Ds 
fsftenbe; (An.) Muſtel, ved bvilten 
Singrene boies; il y a du — dans cette 
action, der er noget Ophoiet i benne 


Handling. 
Sublimé, m. (Chi.) Œublimat, 
Ovegſolvſublimat. [Maade; pu. 
Sublimement, ad. paa en ophoiet 
Sublimer, v. a. (Chi.) fublimere, 
udvikle et Legemes flygtige Dele ved 
Slvens Hjælp og opfange famme i 
et Kar. [opløftende Egenſtab. 
Sublimité, f. Hoihed, ophoiet, 
Sublingual (gual ubt. goual), e, 
a. (An.) beliggende under Tungen. 
Sublunaire, a. (Did.) beliggente 
mellem Jorven og Maanens Bane; 
le globe —, Jorden. 
Subluxation, f. (Chir.) ufufoftændig 
Forvridning af ct Lem. 
Submental, e, a. (An.) beliggende 
under Sagen; pl.m. -taux. [Vandet. 
Submergé, e, a. (Bot.) voxende unter 
Submergement, m. Overſpsmmelſe. 
Submerger, v.a. fætte under Band; 
overfvømme; être -é, ſynke, opfluges 
af Bølgerne; vrufne. | 
Submersible, a. (Bot.) fleur -, 
Blomft, fom ſynker ned igjen under 
Bandet efter Befrugtningen. 
Submersion, f. Overſvommelſe; 
RNevfænfning under Bandet. 
Subodorer, v.a. lugte t lang Afſtand, 
af Sporet; fig. forudfee, ane; p. u. 
Subordination, f. Subordination; 
underordnet Stilling; Afbængigher. 
Subordinément, ad. paa en under: 
ordnet Maade; p. u. 
Subordonné, e, p. og a. under 
ordnet; affængig; s. en Underordnet. 
Subordonnément, ad. fom Unberort: 
net; paa en underordnet Maade; p.u. 








Sub. 


Subordonner, v, a, underordne. 

Subornateur, trice, s. (Pal.) En, 
fom beftiffer Vidner. 

Subornation, f. Forførelfe, Beftit: 
telfe (i pasſiv Forſt.). [beñtitte. 

Suborner, v. a. forføre; forlebe; 

Suborneur, se, s. Forfører; -fle: 
a. forførende (p. u.). 

Subrécargue, m. Factor i et inbifl 
Sanbelécompagnie, Forhandler af 
fammes Barer; Supercargo, Opſpnus⸗ 
mand over @fibéladningen. 

Subrécot, m. Tilſtud, fom Deel: 
tagerne i et Gilde maae betale for: 
uven bet befiemte Gontingent; fig. 
uventet Gorbring foruden det, ber forft 
er aftalt; fa. 

Subreptice, a. tilſnegen ved falſt 
Foregivende; édition —, ulovligen ef: 
tertryft Udgave. Maade, lumffeligen. 

Subrepticement, ad. paa en fnedig 

Subreption, f. Tilſnigelſe ved falſt 
Foregivende. 

Subrogateur, trice, s. (Jur.) En, 
fom indfætter en Referent i en An: 
vens Sted; a. mot -, Oro cf. Ud: 
trot, hvorved en Sutfœttelfe for en Ans 
ben el. en Aftrædelfe beftemmes. 

Subrogation, f. (Jur.) Sntfœttelfe 
i en Andens Sten; Erholdelſe af en 
Andens Rettighed ved Overdragelfe. 

Subroger, v. a. (Jur.) indfætte i 
en Andens Sten el. Rettigheder; — q. 
en ses droits, overdrage fine Rettig⸗ 
peter tif en Anden. 

Subrogé-tuteur, m. anden Formyn⸗ 
ber,-fom udnævnes for at paafce, at 


557 


Sub. 


udfipr; pl Levnetsmidler, Krigsfors 
nodenheder, Proviant. 

Subsister, v. n. være til; beſtaae, 
vedvare; gjælde, være i Kraft; have 
Ubfommet, leve, ernære fig af; la loi 
subsiste encore, Loven gjælder endnu, 
flaaer endnu ved Magt; il subsiste 
misérablement, ban flaaer fig tum: 
merligen igjennem; il a de quoi -, 
ban har hvad han fan leve af, fit 
Udkomme; son métier le fait —, bans 
Haandværk ernærer ham. 

Substance, f. Bæfen, Gubftants; 
Materie, Stof; Kraft, nærende Ves 
flanbbeel; fig. Hovedindhold; bet 
Bedſte, bet Kraftigfte, Riwrnen, Mars 
ven, ce fruit est d'une — malle, 
benne Frugt er af en blød Subſtants; 
il y a beaucoup de paroles, peu de 
- dans ce discours, ber er mange Ord, 
men liden Kjærne i benne Tale; la — 
d'une, lettre, Dovebinbholbet af et 
Brev; en -, loc.ad. { det Bæfentlige, 
i Korthed. [tig, faftig; fig. vaſentlig. 

Substantiel, le, a. nœrente, trafs 

Substantiellement, ad. (Thé.) {es 
gemligen, virteligen. 

Substantif, m. (Gr.) Subſtantiv, 
Hovedord; a. beſtagende i og Ved fig 
felv, ſelvſtendig. 

Substantifier, v.a. bruge fom Sub: 
ftantiv, gjøre til Subftantiv; (Log.) 
fremftille det Vaſentlige. 

Substantivement, ad. i ſubſtantiviſt 
Forſtand, fom Hovedord. 

Substituer, v. a. fœtte en Ting el. 
en Perfon i en anden Tings el. Pers 


ben virfelige Formynder Intet fore: | fong Sted; (Jur.) inbfætte En tit at 


tager imod fin Dynblings Snteresfe. 
Subsécutif, ive, a. efterfølgende, 
næftfølgende. [næft, fiben. 
Subséquemment, ad. berefter, ders 
Subséquent, e, a. efterfølgende, 
paafsigenbe. 
Subside, m. Pengebibrag, fom Ja: 
tionen yder Regjeringen, el. fom en 
Stat yder en anden; pZ (Anc.) Øjæls 
petropper, Subſidier. 
Subsidiaire, a. beſtyrkende ef. un: 
berfisttenbe en Hovedſag; moyens -s, 
Pixlpebevifer; hypothèque —, anbetPant 


til poermere Gitferbeb; raison 7 Bi | fl 
g 


argument, fom underſtotter et tidligere. 
Subsidiairement, ad. til ydermere 

Sikkerhed { Nodsfald, fubfiviairt. 
Subsistance, f. Underhold; Krigs: 


arte næft efter en Anden el. i en Anbens 
Sted. [udfører en Andens Forretninger. 

Substitut, m. @ubfitut, En, om 

Substitution, f. en Tingé el. Pers 
fons Indfætning i en anden Tings 
cl. Perſons Sted; (Jur.) Smbfætning . 
i en Arvefolge næftefter en Anden el. 
i en Andens Sted. 

Substruction, f. (Arch.) Opforelſe 
af Grunden under en Bygning, el. af 
en Bygning under en anden. - 

Subterfuge, m. Udflugt, liſtigt Paa⸗ 
fund fôr.at rede fig ud af Noget (i 
et Forſt.). 

Subterrané, e, a. fom er under 
Jordens Overflade, unberjorbiff. 

Subtil, e, a, tynd, fiin; let, vimée 

befœnbig; fig. flarp; fnebig; ffary, 


Sub. 


ſindig; fpitsfindig; venin -, flin, let 
indtrængende Gift; un animal -, et 
let og vimf Dør; des tours -s, be: 
hændige Runfter; avoir la vue -e, have 
et flarpt Syn; argument -, fpivéfins 
bigt Beviis; (Fauc.) mal -, EXdeſpge 
pos Falken. | 

Sabtilement, ad. behændigt; fiffigt, 
liſtigt; flarpfintigt; ſpidsfindigt, ſindrigt. 

Subtilisation, f. (Chi.) $ortynvelfe 
af en Esſents ved Ildens Hjælp. 

Subtiliser, v. a. gjøre finere, tpns 
bete; fig. bebrage paa en liftig Maade 
(v.); v.n. behandle en Sag fpibéfins 
bigen, gruble over famme, baarbflove. 

Subtilité, f. Giinper, Tyndhed; Lets 
hed, Behœendighed; fig. Skarpfindig⸗ 
— Spidsfindighed; pl. ſnedige Kun: 

, Rænter; ſpidsfindige Argumenter, 
Saart{pverier. 

Subulé, e, a. (Bot) fyldannet. 

Suburbicaire, a. henhørende til Roms 
ARirtebifirict. 

Subvenir, v. n. fomme til Hjælp, 
fane bi; forge for, beſtride; - aux 
misérables, bjælpe ef. lindre de Træn: 
genbes Nød; on ne peut - à tout, 
man Lan ifte befirite Alt; — aux be- 
* de q., afbjalpe Eng Fornoden⸗ 

eder. 

Subvention, f. tiffiaact Underſtottelſe; 
overordentligt Yengebibrag i Nods⸗ 
fald el. til en uforubfeet Statsubaift. 

Subventionner, v. a. tilfiaae offents 
lig Pengebjælp; ypbe Ertrabiælp el. 
Pengebibrag i betrængte Oieblikle. 

Subversif, ive, a. forflprrende, om: 
fiprtenbe, pbelæggente (fun fig.). 

Subversion, f. Omfiprtning, Dbes 
læggelfe (fun 1 fig. Forft.). [(fig.p.u.). 

Subvertir, v. a. omſtyrte, ødelægge 

Suc, m. Saft, Vadſte; fig. det 
Bedſte, det Væfentligfte; il a bien 
profité de ce livre, il en a tiré tout 
le —, ban bar bøftet god Nytte af 
benne og; ban bar ubbraget Rjernen 
af famme. 

Succédané, e, a. (Pharm.) fom 
fan bruges iſtedetfor et andet (om 
Lægemidler); s. m. tægemiddel af 
famme Birfning fom et andet; -es, 
fol. (Ant.) Offere, beftemte tif at træde 
i Stebet for andre, der iffe havde væs 
ret gunſtige. 

e Succéder, v. à. følge efter, aflofe; 
arve; lyffes (p.u.); la nuit succède 


558 


Sue. 


au jour, Natten følger paa Dagen; - à 
un royaume, arve et Kongerige; être 
habile à —, være arveberettiget; tout 
lui succède à souhait, Alt lyffeg fam 
efter Onſte; les jours se succèdent, 
mais ne se ressemblent pas, Aften 
er ikke Morgen fig. 

Succenturiaux, 3. og a. m. pl 
(An.) Binprer, firtelagtige Legemer 
ved Yderdelene af Nyrerne. 

Succès, m. Udſald, god Fremgang ; 
Held, Lytfe; cette entreprise a eu tout 
le — qu'on désirait, dette Foretagende 
bar havt alt der Selb, man funbe 
gnfle; obtenir du - dans les lettres, 
gjøre Lytfe {Bibenffaberne; un - d’es- 
time, ct alminteligt Held (om et li 
terairt ef. bramatiff Arbeide); un - 
fou, un - d’enthousiasme, en ubsrt 
overdreven £yffe; un — de bon aloi, 
et fortjent Held ; (med et Eiendomsadj. 
bruges det, i Tale om Ting, i sing., 
og i Sale om Perfoner, { pl) ses - 
dans la littérature, ben Lytte, ban 
bar gjort i Literaturen. 

Successenr, m. Eftermand, Efterfots 
ger (ogſ. om et Fruentimmer). [tigelfe. 

Successibilité, f. (Jur.) Arveberet⸗ 

Successible, a. (Jur.) fon er i 
Stand til at arve, arveberettiget. 

Successif, ive, a. fom følger paa 
hinanden uden Afbrybelfe, fom ffcer 
efterhaanden, efter fort Mellemrum; 
(Jur.) arvelig; droit —, Arveret. 

Succession, f. uaſbrudt Folge, Ræffe; 
Arv; Arvefolge; — au trône, Thron⸗ 
følge; la = des temps, Tibernes Følge; 
par = de temps, gjennem en lang, 
uafbrutt Sibsratfe; accepter une -, 
modtage en Arv. 

Successivement, ad. efterhaanden; 
ben enc efter den anden. 

Succin, m. Rav. 

Succinct (et ubt. kt), e, a. forts 
fattet; fammentrængt; il est — dans 
ses réponses, ban giver forte Svar; 
je serai —, jeg vil fatte mig fort; 
fig. og'plais. un repas —, et let, fnapt : 
Maallid. 

Succinctement, ad. forteligen, i faa 
Ord; fig. og fa. diner — holde et 
let og tarveligt Maaltid. 

Succinique, a. (Chi.) acide —, Rats 
fyre, Bernſteensſyre. 

Succion, f. Sugning, Udſugning. 

Succomber, v.n. bukke unter, ligge 











Sue. 


300 


Suf, 


under; give efter for; tabe; doe; der i et Sullerraffinaderi; Sukler⸗ 


- à la tentation, iffe funne mobftaae 
Srifielfen, covervintes af famme; le 
malade a -é, ben Syge har maatict 
bufte unter, er gaaet bort. 

Succube, m. Eyøgelfe i fvinbelig 
Skikkelſe; Mareriden. 

Succulemment, ad. paa en frafs 
tig, narenbe Maade. 

Succulent, e, a. ſaftfuld, faftig; 
fraftig, nærende; fruits -s, faftrige 
grugter; -es, f. pl. (Bot) Planter 
med fañtrige Babe. 

Succursale, f. Annexkirke; filial 
Hopital; filial Snbretning (ogf. a. f. 
église -). 

Succursaliste, m. Præſt, fom bes 
forger Œieneften paa en Anbens Vegne 
i en Annertirle (f. f. desservant). 

Sucement, m. Sugen. 

Sucer, v.a. fuge; inbfuge; ubfuge; 
- avec le lait, indſuge med Moberés 
mælten; vænne fig til Noget fra ben 
tidligfte Barndom; il a des parents 
qui le sucent, han far Slægtninge, 
fom fuge ham, fom lidt efter libt for: 
tære hvad ban eier. 

Sucet, m. (H. n) fille Sugefiſt. 

Suceur, m. Œn, tom ubfuger Saar, 
for at belbrebe ſamme. 

Suçoir, m. (H. n.) Gugerør. 

Suçon, m. let paa Huden efter 
Gugen. 

Suçoter, v.a. fuge lidt og tidt; fa. 

Sucre, m. Cutter; — brut, raat 
Œuffer; — en poudre, Puverfufter; 
_- raffiné, Raffinabe; - candi blanc, 
hvidt Candis; - candi rouge, bruunt 
Candis; - de betteraves, Runfelroe: 
futfer; pain de -, Œuftertop; en 
pain de -, tegleformigt; prov. c’est 
un apothicaire sans -, ban mangler 
be nodvendigſte Ting til fit Fag; il 
est tout - et tout miel, ban er fan 
ſukkerſod, faa ſledſt. 

Suecré, e, p. og a. ſukkret, ſukker⸗ 
ſod; s.f. cette dame fait la -e, benne 
Dame agerer ben EXrbare, ben Uſtyl⸗ 
bige. [fomme Sufter { el. paa. 

Sucrer, tv. a. beftrée med Sukker, 

Sucrerie, f. Sukkerraffinaderi (bel: 
fore: raffinerie); pl. Gufttergobt, Suk⸗ 
terfager. 

Sucrier, m. Cufferbosfe, Sutter: 
daaſe; 


| banbier 


Stuffe el. Kasſe, hvori ter. 


(pop. p. u.). 

Sucrin, a.m. ſukkerſod; fun i Ubtr. 
melon —, futferfeb Delon. 

Sud, m. Syd; Gontenvinb ; (Mar.) 
faire le —, figre imod Syden; ... a. 
le vent est -, Vinden er Sønden; 
pôle —, Cydpol; : latitude =, fpblig 
Brede. [Feber lebfaget af megen Sved. 

Sudatoire, a. (Méd.) fièvre -, 

Sud-est (st ubt.), m. Sydoft; Syds 
ofivint ; sud-est-quart-est, Spdoſt til 
Oft (S.O.t.O.); sud-est-quart-sud, 
G.O.t.S.; ...a. le vent est sud-est, 
Binten er Syvof. 

Sudorifère ef. oftere sudorifique, a. 
(Méd.)foebbrivenbe, s.m.Svetemiboel. 

Sud-ouest (st ubt.), m. Sydveft; 
Sydveftvind; sud-ouest-quart-ouest, 
S. 8. t. V.; sud-ouest- quart- sud, 
S. V.t. S.; sud-quart-sud-ouest, @.t. 
S. V.; sud-sud-est, S. S. O.sud- 
sud-ouest, S. S. V. 

Suéde, f. Sverrig. 

Suédois, e, Svenſter; a. ſvenſt. 

Suée, f. plubfelig Angſt, uventet 
&orfræftelfe (pop.); flor Ubaift. 

Suer, v. n. fvede; affætte Fugtig⸗ 
fed; fig. arbeite meget, gjøre fig mes 
gen Umage; fig. og fa. faire —, inds 
jage Strat; fjeve ved lang Pasfiar; … 
v. a. udſvede (fun i nogle enkelte Tale⸗ 
maaber); = les grosses gouttes, fvebe 
flore Draaber; — du sang, fvebe 
Blob; — sang et eau, gjøre fig al 
optœnfelig Umage for at —* Noget 
igiennem; - une maladie vénérienne, 
ubbrive en veneriſt Sygdom vert Sbes 
demiddel; = des feuilles de tabac, 
udtræffe Fugtighed af Æobatéblate. 

Suerie, f. Bygning, hvori Fugtigs 
per ubtrættes af Æobatsblabe. 

Suette, f. € vebefeber. 

Sueur, f. Sved; prov. gagner 
son pain à la - de son corps, à la 
- de son front, tjene fit Brød i fit 
Anſigts Sved; pl Anftrængelfe, 
Umage; après bien des fatigues et 
des sueurs, efter megen Anfirængelfe 
og Strabads. | 

Suffétes, m. pl. (Ant.) forfte Dvs 
righedsperſoner i det gamle Carthago. 

Sufſire, v. n. være nok, være til 
ſtrekkelig; beftrive, overkomme; peu 
de bien suffit au sage, ben Viſe noies 


gjemmes Sukker; Sufterfyder, Arbei: med Lidt; il ne saurait - à tout, ban 


Su. 


fan ilke overfomme Alt; cela suffit, 
cela me suffit el. blot suffit, det er 
nof; prov. à chaque jour suffit sa 
peine, hver Dag bar fin Plage; v. 
mp. il suffit d’un seul, en Œnefle er 
not; v. pr. se — à soi-même, være 
fig felv not. ligen. 

Suffisamment, ad. nok, tilftroffe⸗ 

Suffisance, f. Œiffirettetiabet ; Ind: 
bildſthed, dum Forfængelighed; prenez- 
en votre —, tag faa Meget deraf ſom 
De bruger; prov. qui n'a-, n'a rien, 
bet nytter iffe, at man eier nof faa 
meget, naar man Îfte er tilfreds ders 
med; il est plein de =, fan er fuld 
af Indbildſthed; à -, en -, loc. ad. 
tüfirætteligen, nof. 

Suffisant, e, a. tilſtrakkelig; hov⸗ 
modig, indbildſt; dygtig (i d. Betydn. 
fun naar det forenes med et andet 
beflægtet Ord); s. Indbildſt; faire 
le —, give fig en floit og vigtig Mine. 

Suffocant, e, a. fvælende. 

Suffocation, f. Kvælen; Banftelig: 
gev ved at brage Beiret, Tab af 

andedrættet; Stiffiob. 

Suffoquer, v. a. lvœle; v. n. fra 
les; fig. og fa. cela suffoque, det cr 
ikke til at udholde (om en Fortælling, 
ber vætter Snbignation); - de colère, 
bave ondt ved af tæmme fin Vrede, 
brife af Vrede; viande suffoquée, 
Kjod af fvalte Dyr. 

Suffragant, m. Guffragan, Biffcy, 
fom flaaer under en Grfebifp, cl. fom 
itte felt bar Bifpeftol, men fungerer 
i en Antens Sted; a. (om Biffopper) 
affængig af Erkebiſpen. 

Suffrage, m. Valgſtemme; Bifald ; 
donner son — à q., give En fin Stemme; 
il a enlevé tous les -s, ban bar vun: 
bet Ales Bifald; pl. Bønner tif Del. 
enernes Ihukommelſe; Helgenernes 
—* *x for de Troende. 

Suffumigation, f. (Med.) Rogning 
tif at forjage ſlette Dunſter (ſ. ſ. fu- 
migation). 

Suffusion, f. Udflyden af Blodet 
el. Galdei mellem Huden og Kjødet; 
- de l'œil, ben grane Stær; v. 

Suggtrer (udt. suguejéré), v.a. ind: 
ſtyde, indgive, indblaſe (qc. à q.); - un 
testament, bevæge En til at gjøre Se: 
flament til Stade el. Fordcel for en 
Anven. 

Suggeste, m. (Ant.) be romerffe 


Sui. 


Reiferes Loge el. Plats i Slueſpil⸗ 
bufet. [teife, Tilſtyndelſe (i flet Forft.). 
Suggestion, f. Indſtydelſe, Overta⸗ 
Sugillation, f. blaa Plet af Stød; 
(Méd.) rød Plet paa Duben i Med 
linger, ondartet Feber 0. besl. 

Suicide, m. Selvmord; m. og f. 
Selvmorder, Selumorberfie. 

Suicider (se), v. pr. tage fig ſelv 
af Dage, begane Selvmord. 

Suie, f. God; noir comme de la 
—, overordentlig fort. 

Suif, m. Talg, Tælle; du - en 
branche, raa Zælle; du = en jatte, 
- en pain, gormtælle; chandelles de 
*9 Tallelys. 

Suifer, v.a. ſ. saiver. 

Suint, m. fevagtig Sved hos uld⸗ 
bedætte Dyr. [Sved, af Fugtighed. 

Suintement, m.  Affætning af 

Suinter, v.,n. affætte en Bærfle 


braabeviis, lidt efter libt utfvebe Fug⸗ 


tigbeb, dryppe. 
Suisse, m. SØveitfer; Schveitſiſt, tet 
ſchveitfiſte Sprog ; 


ortner, Dertog 


ter; fig. og fa. raa, brutalt eL.uvitende 


Menneſte; f. Schveits; a. fveitfif. 
Suisserie, f. Pormertærelfe; Varts⸗ 
huus, fom holdes af Portneren i et 
Hotel. [ff Fruentimmer. 
Suissesse, f. Schveitſerinde, fbveit: 
Suite, f. Følge, be Efterfolgende; 
Wresfølge; Omgivelfer, Tjenerſtab; 
Efterkommere; Fortfættelfe; Rate; 
Orden, Sammenhæng; Virfning af en 
Begivenhed; pl. ubehagelige Følger; il 
avait une brillante =, han havde et 
glimrenve Følge; il n’a point de -, 
ban far ingen Born el. Slægtninge; 
il n’y a point de - dans Sa conduite, 
ban opfører fig uten al Plan; il n'a 
pas de - dans lesprit, il n'a pas 
l'esprit de —, ban formaaecr iffe med 
Stabigheb at forfølge en Sante, fan 
befibber ingen flabig Tankegang; il 
n’y a point de - dans ce discours, 
ter er ingen Gammenbæng i benne 
Tale; cela peut avoir des -s, det 
fan bave flemme Følger; à la - de, 
loc. ad. i Eng Følge; bag efter ; être 
à la - d’une affaire, forfølge en Cag; 
give Agt paa Alt bvad ber flaaer i 
Worbintelfe med famme; ... de -, 
loc. ad. efter hinanden, i Sammen: 
bæng; il ne saurait dire deux mots 
de =, ban fan iffe fige to Ord i 


Sui. 


Sammenfæng; tout de —, firar; ole⸗ 
biiftetigen, uten Opfættelfe; .… par —, 
loc. ad. folgeligen; loc. pp. ifølge; 
par - de cet arrangement, ifølge benne 
Dvereenstomft. 
Suites, f. pl. f, luites. [(om Traad). 
Saivable, a. jevnt el. glat founvet 
Suivant, pp. overeendflemmente 
med, efter; i Forhold til; — le cours 
ordinaire de la vie, overeensſtemmende 
med Livets almindelige Gang; selon 
la loi de la nature, ifølge Naturens 
Lov [selon bruges om en nøtvendig 
Bølge; suivant, om en Overeensſtem⸗ 
nelle]: - ses forces, i Forhold til fine 
Kræfter; ...- que, loc.conÿj. efterfom. 
Suivant, e, a. følgende, efterfølgende, 
febfagenbe; s.m. Perfoner, fom hører 
tif Eng Følge el. Eng Paarorende; 
lui et tous ses suivants, ban og hang 
Selge (v.); il n’a.ni enfants ni -s, 
ban bar bverten Børn el. Rærpaarøs 
rende. [Soubrette. 
Suivante, f. (Th.) Rammerpige, 
Suiver, v. a. overfiryge med Talg. 
Suivi, e, p. flittigt beſogt; vedhol⸗ 
bende; fammenbængenbe; ce prédi- 
cateur est fort -, benne Prædifant 
bar mange Zilbsrere; attention -e, 
vedholdende Opmœrffombeb; discours 
bien —, en fammenpængente Tale. 
Suivre, v. a. følge; forfølge; led⸗ 
fage, geleide; fortfætte, vedblive; holde 
SDie med, belure; udøve; bylde, ans 
tage; jcvonligt beføge; være opmark⸗ 
fom paa; rette fig efter; hengive fig 
til; v.n. følge efter, gaae bag efter; 
blive ved; være en Følge af; v. pr. 
følge paa hinanden; ftane i Gorbin: 
belfe med binanben; — un chemin, 
følge en Bei; fortfætte famme; - les 
ordres de q:, følge Eng Befalinger, 
rette fig efter famme; - une affaire, 
forfølge en Sag men Vedholdenhed; 
føge at komme tif Kundſtab om Alt 
hvad ber angaaer famme; — sa pointe, 
fortfætte fit Forehavende; — le parti 
de q., antuge Ens Parti, hylde ſamme; 
- sa vocation, følge fit Kald, bellige 
fig famme; — le parti des armes, 
hellige fig tif Krigsſtanden; - un pré- 
dicateur, høre flittigen en Præbifant; 
_- un homme suspect, holde Die med 
en mistænft Perſon; - sa passion, 
hengive fig til fin Lidenſtab; prov. 
qai sn'aime me suive, ben, fom far 
IT. 


561 


Sul. 


mig Hær, maa følge mig; il suit de 
lå que.. beraf følger at (med Pindic ); 
les parties de son discours se sui- 
vent bien, der er god Forbindelſe cl. 
Sammenhæng mellem be enfelte Dele 
af bang Zale. | 

Sujet, m. Aarſag, Grund; An: 
lebning; mme, Stof, Materie; 

erfon (m. D. til Dygtighed el. 

pferfel); (CGr.) Subject; (Mus.) 
Thema; (Jard.) vildt Stud; j'ai 
- de me plaindre de lui, jeg bar 
Grund tif at betlage mig over 
ham; à quel - avez-vous fait cela? 
{ hvilken Anledning bar De gjort det? 
il est plein de son —, ban bar godt 
overtæntt fit PEmne, ban bar fat fig 
godt ind i famme; c’est un bon -, 
det er et ffitfeligt el. dygtigt Mens 
neſte; un mauvais —, et flet Men: 
nelle, fom itfe duer til Noget. 

Sujet, te, a. unbergiven, unberfaftet ; 
affængig; ubfat for; vant tif, til: 
boielig tif; forfalben til; s. Unber, 
faat; tous les hommes sont -s à la 
mort, alle Denneffer ere Døden uns 
berfaftebe; ce maître tient ses do- 
mestiques fort -s, tenne Serre bois 
ber fine Tjeneſtefolk ftrængt, ban Prœs 
ver meget af bem; être - à l’heure, 
hænge t Klokkeſtrengen; il est - à 
cette faute, han er hengiven til benne 
Me il est = à boire, ban er for: 
aïben til Drit; il est - à la goutte, 
ban fiber af Pobagra;: cette entre- 
prise est -te à bien des difficultés, 
bette Soretagenbe er forbunbet med 
mange Banffeligheber. 

Sujétion,f. Afhængighed, Undergiven⸗ 
hed, Unvertaftelfe ; bunden Stilling; ſta⸗ 
Opvartning; Servitut; la — aux lois, 
Unberfaftelle unter Lovene; tenir q. 
dans la —, folde En få unberdanig 
Afbœngigbeb; c'est un emploi d’une 
grande —, bet er et Embede, fom med⸗ 
fører megen Tvang, hvori maner meget 
bunden. (- de fer, foovifuurt Sern. 

Sulfate, m. (Chi.) fvovifuurt Salt; 

Sulfite, m. (Chi.) fvovifprligt Salt. 

Sulfure, m. (Chi.) %orbinbelfe af 
Svovl med forftjellige Beſtanddele. 

Sulfuré, e, a. (Chi.) indeholdende 
Svovl, fvoviet. 

Sulfureux, se, a. fvovlag 

Sulfurique, a. (Chi.) fo ) 
acide -, Svovolſyre. | 

36 


Sul. 


Sultan, m. Sultan; fig. ftolt, des 
ſpotiſt Mennefle ; lille Bolfter el. Kurv 
beflævt med Gitte til Damernes &oilet. 

Saltane, f. Sultaninde; Slags tyr⸗ 
tif Krigsſtib. | ù 

Saltanin, m. tyrtiff Guldmynt. 

Sumac ef. sumach (ch ubt. k), m. 
(Bot.) Sumat cl. Sumad (bruges ifær 
iPeredning af Saffian). [v.a. indſuge. 

Super, v. n. (Mar.) foritoppes; 

Superbe, f. Hovmod; v. | 

Superbe, a. hovmodig; flolt; ind: 
bildſt; herlig, fortræffelig, beilig, præg: 
tig; tofibar; pragtfuld; s.m. ben Dofs 
færdige, ven Sormobige; une femme 
=, et beiligt Gruentimmer; un - ap- 

rtement, en herlig Beboelſesleilig⸗ 

b; il fait un temps —, det er et 

rœgtigt Beir; des bijoux -s, fofibare 
Sur un festin —, et pragtfuldt 

jæftebud ; Dieu résiste aux -s, Gud 
flaaer be boffervige imod. 

Superbement, ad, med Hovmod 
(v.); prægtigen. — [fif. 

Supercherie, f. Bebrageri, Kneb, 

Superfétation, f. (Méd.) Unbfangelfe 
afet Softer, hvor der allerede er et; fig. 
Fpldetalt, Pleonasme. [fladen; p. v. 

Superficiaire, a. henhorende til Overs 

Superficialité, f. Overflabiffheb ; p.t. 

Superficie, f. Overflade; det Ud⸗ 
venbige; en Overflades Udſtrakning; 
fig. over vo Runtffab; il s'arrête 
à la =, ban arbeiber iffe grundigt, 
ban bolber fig til bet Overflabifie; 
(Jur.) la - cède au fonds, hvad ber 
er bygget cl. plantet paa en Grunb, 
tilhører Grundeieren. 

Superficiel, le, a. overfladiſt. 

Superficiellement, ad. pan en over⸗ 
fladiſt Maade, uden Grundighed. 

Superfin, e, a. overordentlig fiin. 

Superflu, e, a. ovcrfletig; unyttig; 
sm. bet Duerfenige [Uforngbne. 

Superfluité, f. Dverflodighed, det 

Supérieur, e, a. vverſte; baiere; 
overlegen; s. Sorefaite, Overhoved; 
officier =, hoi Officeer, Over⸗Officeer; 
cour -e, Overret; force -, Overmagt; 
être - à q. en qe., være En overfegen 
i Noget; être - à sa place, befidbe 
flere Runtffaber end ben Plads, man 
betfæber, udfordrer; être - aux re- 
vers, itte tabe Modet for Gjenvorbig: 
heder; il faut obéir à ses -s, man 
maa ablybe fine Forefatte. 


562 


Sup. 


Supérieurement, ad. fortrinfigen, 
ppperligen, fortræffeligt; bedre, pppet: 
ligere; il chante —, ban fynger ppper⸗ 
ligt; celui-ci a écrit - à l’autre, denne 
bar ffrevet langt bedre end ben anden. 

Supériorité, f. Overlegenhed, Over: 
vægt; Hoihed; Fortrin; Slofterfor: 
ſtanders Vordighed, Superiorat; il a 
la — sur son rival en toute chose, 
ban er fin Rival overlegen i Alt; il 
a dans son art une - incontestable, 
ban befinder en uimobfigclig Over: 
iegenhed i fin Kunſt; il voulait lui 


fs| faire sentir sa —, han vilde lade fam 


føle fin Overvægt, fin Hoihed. 
Superlatif, m. (Gr.) Superlativ, 
hoieſte Œammenligningégrab ; au -, 
loc. ad. i hoieſte Grad; il est bête 
au -, han er ertebum (fa.). 
Superlatif, ive, a. (Gr.) ubtrptfente 
et Superlatio. 
Superlativement, ad. { hoieſte Grad; 
- laid, overordentlig grim (plais.). 
Superouméraire, a. furnumerair, 
overcompiet. | 
Superpartient, e, a. (Math.) inte 
holdende en anden Sterrelfe et vift Ans 
tal Gange tilligemed'en Ref, font er en 
aligvot Dect af famme. 
uperposer, v. a. (Did.) fœtte el. 
lægge en Ting oven paa en anden. 
uperposition, f. (Did.) en Linies, 
en Flades el. et Legemes Logning par 
en anden Linie o ſ. v.z et Legeme 
Stilling ovenpaa et andet. 
Superpurgation, f. (Méd.) altfor 
flært Afføring. [(v. nu: surseoir). 
. Superséder, v. n. udfætte, opfætte 
Superstitieusement, ad. med Over⸗ 
tro, paa en overtroif Maade; med 
overdreven Noiagtighed. 
Superstitieux, se, a  obertroif; 
overdreven noiagtig, altfor punftiig. 
Superstition, f. Overtro; overdres 
ven Ombu el. Noiagtighed, cengſtelig 
Punttligber. 
Supin, m. (Gr.) Œupinum. 
Supinateur, 8. og a.m. (An.) us 
flel, ved hvilken Fladen af Haanden 
bevæges opad. | 
Supination, f. (An.) Haandens Til: 
bagebsining; (Méd.) en Sygs lg 
gende Stilling paa Ryggen. | 
Supplantateur, trice, s. Œn, fom 
fortrænger el. ſtikker en Anden ub. 
Supplantation, f. Fortrængelfe. 














Sup. 
lenter, o. «. fortrænge En el. 
fiitte ut. 


Suppléant, e, s. og a En, fom 
trœber i en Anbens Sted ved Forfald; 
Suppleant. 

Suppléer, v. a. tilfoie tet Mang⸗ 
lende; — q., træde i Ens Sted; v.n. 
raade Bob paa (å), erftatte, afhjælpe; 
ce sac doit être de mille francs, ce 
qu’il y aura de moins, je le sup- 
pléerai, benne Poſe flal indeholde 
1000 Fres., hvad ber er minbre, flal 
jeg tilfoie; si vous ne pouvez venir, 
je vous suppléerai, hvis De ifte fan 
fomme, ſtal jeg møde for Dem; - les 
cérémonies du baptême, tiffoie Daabs⸗ 
ceremonicrne i Kirken for et Barn, 
fom er blevet hjemmedobt; la valeur 
supplée au nombre, Tapperbed er: 
flatter Antallet. 

Supplément, m. Erfiatning ; Tilgift; 
Tillæg til et Skrift; Zillkrgsblad til 
en Avis; (Gr.) Udfyldning af be mangs 
lente Ord i et eliptif Udtryk (v.); 
(Th.) prendre un —, tage en Billet 
til en bedre Plads imob at tilfoie For: 
ftiellen i Priterne. 

Supplémentaire, a. udfyldende, tje⸗ 
nente til Supplement. . 

Sappléti (Pret) juld ſten⸗ 

e 


if, ive, a. 
biggjørende, udfyldende. 

Suppliant, c, s. bonfalbenbe, pbs 
mygt bebenbe; s. Œuvplicant. 

Supplication, f. ydmyg Bøn, An: 
fegning, på forb. Parlamentets munbt. 
lige Foreſtillinger til Kongen; (Anc.) 
offentlige Taffebønner. | 

Supplice, m. legemlig Straf, Livés 
Braf; Retterſted; fig. Marter, Kval, 
Pine; Plage, Summer; condamner 
q. au dernier —, domme En til Dés 
ben; mener q. au —, føre En til Ret: 
terſtedet; les -s éternels, Helvedſtraffe; 
être au —, udſtage megen Sumner, 
være fom paa Yinchœnten, udſtaae 
Dodsaugſt. 

Snpplicié, e, s. Forbryder, domt 
til at henrettes; en Henrettet. 

Supplicier, v. a. firaffe paa Livet, 
henrette (alm. exécuter); fig. martre. 

Supplier, v, a. bønfalde, ydmygt 
bebe; anføge. 

Supplique, f. Anfsgning, Bounſtrift; 
fa. ayez égard à ma -, ag at 
laane Dre til min Bon. 


Sup 


Support, m. Støtte; Stolpe; fig. | til at purgere efter. 


563 


Sup. 


Siæly, Binand, Underſtottelſe; (Méc.) 
Underlag; pl (Blas.) Stjoldbærer; 
'.. il est le - de sa famille, fan er 
fin families Støtte; il n’est pas sans 
— han fattes ifte Beflyttere. 

Supportable, a. fom fan udholdes; 
faalelig, undſtyldelig (1 d. Betybn. _ 
alm. negtenbe); une douleur -, ex 
Smerte, fom fan udholdes; cela n’est 
pas - à un homme de son âge, bet 
lader fig iffe undffylde bos et Men 
neffe i bang Alder. Å | 

Supportablement, ad. taaleliger 
mit delmaadigen; p. «. a 

portant, e, a. (Bles.) bærende, 
unberfisttende (om Stjoldbjælfen). 

Supporter, v. a. bære, unberfistte; 
taale, udholde; finde fig { Noget med 
Taalmodighed; — le froid, udholde 
Kulde; cet ouvrage ne supporte pas 
la critique, bette Arbeide taaler Îfte 
at critiferes, det cr under al Œritil, 

Supposable, a. fom fan forudfætted. 

Supposé, €, p. og a. forubfat: 
antaget; foregivet, opdigtet; nom -, 
fall, opdigtet Navn; enfant —, under 
ftuttet Barn; cela -, under den For⸗ 
udfætning; pp. under Forudfætning 
af; = ces principes, gaaenbe ud fra 
bisfe Principer: - que, conj. forud⸗ 
fat at, i Gorubfætning af. 

Supposer, v.a. forubfattes antage; 
foregive, opbigte: underſtikke; v. pr. 
anføre fig felo fom Gremyel: tænte 
fig i Eng Sted; supposons que ce 
fait soit vrai, laber 08 forudfætte, at 
dette Sactum er fandt; supposons qu'il 
réussisse, farer os forubliætte, at det 
lyttes fam; je suppose qu'il est hon- 
nête homme, jeg antager, at ban gr 
et ſtikteligt Dennefte ; = un testament, 
fremtomme i Retten med et falſt Te⸗ 
flament; - un enfant, underſtikke et 
Barn, udgive det for at føre til For⸗ 
ældre, ter ikke vedlomme bet. 

Supposition, f. Forudſætning; For⸗ 
modning, Gisning; Oppigtelſe, falſ 
Foregivende; — d'un contrat, en falg 
Gontracts Ubaivelfe for ſand; - d'en- 
fant, Underſuikning af et Barn, el. 
fammes Udgivelſe for at bare til For⸗ 
ældre, der ille vedkomme det; — de 
part, et Gruentimmers falffelige Ud⸗ 
giveife fom PBarnemober. | 

Suppositoire, m. (Chir.) Stilpille 


936* 


Sup. 


Suppôt, 
fund (v.); Tilbænger, Daanbianger, 
Mebbjælper (i flet Forſt.); c'est un - 
de Satan, bet er et Djævels Mennefle, 
et ondt Mennefte. 

Suppression, f. Unbertryftelfe, Ops 
hevelſe, Afſtaffelſe; Fortielſe, Udela⸗ 
belfe; (Méd.) Forſtoppelſe; la - d’un 
emploi, Opbævelfe af et Embede; la 
- d'un impôt, Afffaffeifen af ct Paas 
légi - de mois el. de règles el. blot 
—, Ophor, Gtanbéning af Fruentims 
merets Maaneblige; (Jur.) - de part 
ei d'enfant, Fodſel | Dolgémaal. 

Supprimer, v. a. undertrytte, afs 
flaffe, opbave, flanvfe, lægge Beflag 
paa; fortie; bortſtere; - des, impôts, 
ophæve Paalæg; — la moitié d’un 
discours, bortfiære Dalvbelen af en 
Sale; — un journal, lægge Beflag 
paa ct Dagblad; - des détails, forbi: 
gaae el. fortie Omftandigbeber, 

Suppurant, e, a. foin bulbner med 
Materie (om Saar). 

Suppuretif, ive, a. (Chir.) fom bes 
fordrer Bulbning, ſom træffer Mas 
terie til; s.m. Middel dertil. 

Suppuration, f. (Chir.) Dannelfe 
af Materie i et Saar; Buldning. 

Suppurer, v. n. buldne, fœtte Ma: 
trie. [flag, Optælling. 

Supputation, f. Dverregning, Over: 

Supputer, v. a. beregne, udregne; 
v. n. gjøre Overflag over. 

Suprématie, f. den engelffe Ronges 
poerfie Myndighed i Kirkeſager. 

Suprême, a. overſte, hoieſte; Pau- 
torité =, ben øverfte Myndighed; 
l'être — det boicfte Væfen; le chef - 
de l'état, Statens Overhoved; les 
volontés -s d'un monrant, en Doendes 
fibfte Billie; au - degré, loc. ad. i 
boiefte Grad, overortentiigt. 

Sur, e, a. vis, utvivifom; paalibes 
lig; filter, vis paa hvad der vil flecs 
fañ, uden Rare; nouvelle -e, vis, 
paalibelig Efterretning; rien n’est si 
=, Jntet er visſere; l'affaire est -e, 
ben Gag flaacr iffe fell, vens Udfald 
er vig; fl a la mémoire -e, ban bar 
en tro Hukommelſe; avoir le juge- 
ment -, fave et rigtigt, funèt Om: 
domme; avoir la main —e, bave em 
faft, fiffer Paanb: ee cheval a le 

ied — benne Deft faner godt faft, 

ubler iffe; être — de son fait, være 


564 
m. Medlem af et San |vis i fin Sag; être - de q., foie 


Sur. 


paa En, forlade fig paa En; c’est 
an ami —, det er en Ven, man fan 
fiole paa; le temps n'est pas —, Bei 
ret er ifte til at flole paa; il ne fait 
pas - en ce lieu-là, man er itfe i 
Sikkerhed, iffe uden Fare der; mettre 
q. en lieu —, bringe Én ben paa et 
fikkert Sted, Hvor han er uben Gare; 
eL bringe En i Forvaring, under 
Baretægt; s. m. le plus =, bet Gifs 
trefte, det fitfrefle Middel, den bebfte 
Udvei; il a pris le plus —, ban bar 
grebet det bebfte Middel; ... à coup 
loc. ad. ufeilbarligen; pour —, 
loc. ad. ganfle fiffert; pour -, il 
viendra, fan kommer ganite féfferi. 
Sur, pp. paa, over; mettez le li- 
vre - la table, læg Bogen paa Bor 
det; — nos têtes, over Vore Hoveder; 
d. Præp. bruges besuben i famme 
Betpbn. ſom à, de, dans, vers, après, 
près.chez : il a mis quatre chevaux sur 
(à) sa voiture, ban bar fpœntt fire 
Heſte for fin Bogn; - (de) dix propos 
de ville, y en a-t-il deux de vrais? 
af ti Byrygter er der to fanbe? la 
clef est - (dans) la porte, Nøglen 
fiover i Døren; il viendra — (vers) 
les quatre heures, ban fommer bens 
ved Klokken fire; fermer la porte - 
(après) soi, luffe Døren efter fig; 
juger — (d’après) les apparences, 


bømme efter Stinnet; la maison est | 


- (tout proche) le grand chemin, Qu: 
fet ligger tæt ver Landevcien; il a de 
l'argent sur lui, ban bar Penge bos fig 
(chez lui, bjemme) ; il y a diversité d'o- 
pinions - (touchant) cette question, der 
er forfgetligeMeninger om dette Sporgs⸗ 
maal; … 
mange fœregne T 
cher — un projet, lægge fig med Ho: 
veret fuldt af et Project; revenir - 
ses pas, vende tilbage hvorfra man 
er fommen; tale igjen om hoad ber 
var ligefom glemt; prendre q. - le 
fait, gribe En i Gjerningen; le pren- 
dre - un ton bien haut, opføre fi 

ſtolt, hopmodigen; — votre parole, i 
Tillid til Deres Ord el. Løfte: être - 
le qui-vive, være i en ængftelig, bes 
kymret Tilſtand; je Vai payé - le 
pied de trente francs, feg bar betalt 
bet med 30 Grant; être - le pied de 
bel-esprit, anſees for et vittigt Dos 


d. A à bruges endnu i 
alemaaber; se cou- 





| 
l 





Sur. 


? 
monde, bave Anfeelfe i det Offentlige, 
flace paa en gob god; demeurer - 
som appétit, høre op at fpife, mens 
man endnu bar Appetit; être —. les 
crochets de q., leve pan Ens Betoft: 
ning; il prend trop — soi, fan paa: 
tager fig altfor mange Ting; être - 
an ton badin, være flemt i en fps: 
gende Tone; chanter —, fynge efter; 
régler =, rette efter; prendre exemple 
-, tage Exempel efter; tirer —, falde 
i Com Farver); donner —, vende ud 
il; doc. ad. - toute chose (toutes 
choses), fremfor Alt; brochant - le 
tout, ovenifisbet; — le tout, i det 
Dele taget. 

Sur, e, a. fuur, firam, beeſt. 

Surebondamment, ad. overflødigen, 
mere end tiffiræfteligen. 

Surabondance, f. flor Overflobigs 
bed; par -, til Overflor. 

Surabondant, e, a. overflødig, aft: 
for rigelig; s.m. bet Overflodige. 

Surabonder, v.n. være i ftor Over: 
flov, være meget overflodig. 

Surachat. m. (Mon.) Fodtajorelſe 
for Metaller, ſom leveres til Mynten. 

Suracheter, v. a. kjobe altfor dyrt, 
betale for dyrt. [hoit, for ſtingrende. 

Suraigu, e, a. (Mus.) ſtemt for 

Surajouter, v.a. tilfsie endnu mere. 

Sural, e, a. (An.) henhørende til 
Læggen; pi. m. -raux. 

Sur-aller, v.a. (Ch.) løbe over Vild⸗ 
tets Spor uden at give det tilkjende 
(om Sagthunbe). 

Sur-andouiller, m. (Ch) ſtorſte 
Spids paa en Piortetatte. 

Surannation, f. (Jur.) ed Docu: 
ments Ugyldighed for dets Xlde el. 
formevelft Forſommelſe af. dets For: 
nyelfe; lettres de -, Fornyelſesbreve, 
hvorved be forælbebe igjen fættes iKraft. 

Suranné, e, p. og a. forælvet, 
gammelbags, gaaet af Brug; gaaet 
af Kraft. 

Suranner, v. n. (Jur.) blive for 
gammel, forældes, gaac ud af Kraft. 

Sur-arbitre, m. Overvoldgiftømand 
(alm. tiers-arbitre). 

Surard, a.m. fun i Udtr. vinaigre 
-, Dpidebfomfteræddiffe. 

Surbaissé, e, p. og a..(Arch.) 
nebtrpft henimod Midten, tryffet (om 
Buer og Pvælvinger). 


665 


ved; être - un bon pied dans le 


Sur. 


Surbaissement, m, (Arch.}) en Bues 
Fortrykning; nedirykt Decl af famme. 

Surbaisser, v. a. (Arch.) opføre 
en Bue el. Hvalving, faa at ben bli⸗ 
ver lavere end Girtelbuen. 

Surban, m. (Mar.) Lugkarm. 

Sur-bande, (Chir.) ybetfte Bind 
uden om Omflag. 

Surcens, m. (Féo.) Lehnsafgift 
foruden Grundſtatten. 

Surcharge, f. ny Byrte; fig. up 
Bekymring, Forøgelfe | Rummer el. 
Sorg; Tilfoielſe el. Forandring i et 
Document enten ved at rive mellen 
Linierne el. ved at forandre de forſt 
brugte Udtryk. 

Surcharger, v. a. overlæsfe; paa⸗ 
lægge overdrevne Afgifter; gjøre en 
Forandring i et Document ved Overs 
frivning; - q. d’affaires, overlæsfe 
En med Sorretninger ; se - l'estomac, 
overlædfe fin Mave med Fødevarer. 

Surchauffer, v. a. (Forg.) opbede 
et Stytie Jern altfor flærft, faa at 
det for en Deel forbrænves. 

Surchauffure, f. Ridfe el. Blære i 
Staal formedelſt altfor ſterk Ophed⸗ 
ning. 
Sareilier, m. udvendig Fordybning. 
iPanden; a. (An.) liggende over Dien⸗ 
brynene. 

Surcomposé, e, a. (Gr.) dobbelt 
fammenfat (om Tider, der ere -bans 
nede ved en fammenfat Tid af avoir}; 
(Bot.) feuille -e, fleeritiltet Blad. 

Surcomposé, m. (Chi.) et oftere 
fammenfat Legeme. 

Sur-costal, e, a. (An.) beliggende 
om Mibbenene; m. Ribbeensmuſtel; 
pl, Sur-costaux. 

Surcouper, v. n. (Jeu) overfitfe. 

Surcroissance, f. unaturlig Utvært. 

Surcroit, m. Tilvært, Gorsgelfe; 
pour - (ef. par un -) de malheur, 
til endnu ſtorre Ulykke. | 

Surcroitre, v.n. vore ftœrft ub (ont 
dødt Kjod i Saar); v.a. forøge altfor 
meget, opſtrue (v.). . 

urdâtre, m. tungborig; p. u. 

Sur-demande, f. (Pal.) overdreven 
Fordring; p.u. 

Surdent, f. Tand, font ſtyder frem 
Udenfor be anbre; dobbelt Tand. 

Surdité, f. Dovhed; (Joa.) mørt 
Plet paa EXdelſtene.  [overforgpide. 

Surdorer, v. a. forgpylde ftærtt, 


Sur. 


566 


Sur. 


Surdos, m. (Sell.) Rrybérem paal Surhaussement, mx, Forhoielſe, Sti⸗ 
gen i Pris. 


Sureau, m. (Bot.) Ppld. 
Surement, ad. fiftert, trygt ; gene 

vif, tifforfaveligen. [bsieñe Grad. 

Suréminent, e, .a udmarket i 
Surenchère, f. Overbub. 
Surenchérir, v. n. gjøre et Overs 

bub, overbyde. 

Sur-épineux, se, a. (An.) bdigs 
gende ovenover Rygraden. 

Surérogation, f. Udsvelſe af mere 
end hvad man ved Religionens Fors 
frifter er pligtig til; fa. Opfpldelſe 
af mere end fvåd man bar lovet; 
par =, tif Overflod, endydermere. 

Surérogatoire, a. fom overfiriter 
boab man er pligtig tif. 

Suret, te, a. lidt fuur, forlig. 

Sûreté, f. Sitterhed; Faſthed; Cau⸗ 
tion, Pant; lieu de -, trygt, fiftert Sted; 
mettre q. en lieu de -, bringe Œn 

en paa et ſikkert Sted; fætte En i 
œngfel; en — de conscience, med 
tretft Samvittighed; je vous donne 
mon sergent, mais où est ma —, jeg 
giver Dem mine Penge, men bvor 
er min Sikkerhed, mit Pant. 

Surexcitation, f. (An.) et Organs 
overfpændte Anfirængelfe. 

Surexciter, v. a. røre, vætte, tilffynde 
flærft, oplive; v.pr. opmuntre binanben. 

Surface, f. Overflade; fig. det 
Ydre, det Udvortes; il s'arréte à la - 
des choses, han folder fig fun til 
Tingenes YUdre. 

Surfaire, v. a. forlange mere for 
Noget end bet er værdi; v.n. opſtrue 
fine Priſer. 

Surfaix, m. (Sell.) Overgford, fom 
aner om Bugen og Ryggen paa Des 
en. [Rnoppen. 

Surftuille, f. Dinve, font inbflutter 
Surfleurir, v. n. biomfire paa Ny 

efter at bave fat Grugt. [Hjælpevægter. 

Surgarde, m. anden Opſynsmand, 
Surgeon, m. Stud af en Stamme, 

Rodſtud; fig. Affom el. Defcenbant 
(v.); - d’eau, naturligt Rifverælb (v.). 

Surgir, v.n. anfomme, lande; fig. 
fremtræde, fremfiane; - au port, naae 
fine Onſters Maal; cela a fait - de 
nouvelles difficultés, det bar frem: 
kaldt nye Vanfkteligheder. 

Surglacer, v. a. overtrætte med en 
glindſende Farve, 


Surhausser, v. a. (Areh.) hæve en 
Bue op over den frumme Linie; flg. 
forhsie Prifen endnu mere. 

Surhumain, e, a. overmenneffelig. 

Surintendance, f. Overopſyn; Over: 
opſpnsmands Embede, Superintenden⸗ 
tur. [Superintenvent. 

Surintendant, s. Overopfpnémant ; 

Surintendante, f. ©uvperintenbent: 
inde; Overbefiyrerinbe af visfe foin 
belige Opdragelfesanftalter ; Dron⸗ 
ningens Overbofmefterinbe. 

Surjaller, v.a. (Mar.) - son ancre, 
faae uflart Anter. 

Surjet, m. Kaſteſom. 

Surjeter, v.a. fpe Kaſteſom; (Prat) 
forboie Prifen (p. u.). 

Surjurer, v. a. (Jur.}) fœtte Fleres 
Ed imod en Forbryders. 

Surlendemain, m. Overmorgen. 

Surlier, v. a. (Mar.) tafle el. bes 
lægge Tampen ef. Enden paa et Toug. 

Surliure, f. (Mar.) Bevikling af 
Enden paa et Toug; p. u. forte: 

Surlonge, f. Morbradſtykke, Pœnbe 

Surlouer, v.a. {cie ud tif en ubiu Prits. 

Surmarcher, v.n. (Ch.) fomme tits 
bage til det forrige Spor, vente tif 
bage til det famme Sied. 

Surmener, v. a. anfrænge (Heſte 


el. Ovæg) over Evne; fade dem tisre, | 


ride ef. Drive for hurtigt ef. forlænge. 

Surmesure, f. Overmaal. 

Surmontable, a. overfigelig. 

Surmonter, v. a. flige op over; 
fig. overvinde, beſeire; overgaae; v. 
pr. overvinde fig felv. 

Surmoule, f. Form taget efter en 

Surmouler, v. a tage en Form 
efter en Gibsmodel. 

Surmoüt, m. Büin, fon er kommen 
fra Perfetarret uden at være perfet 
el. bave gjæret. [(ogf. rouget). 

Surmulet, m. (H.n.) Slags Mulle 


[Gibsmodel. 





Surmulot, m. (H. n.) for Mar | 


muus. fig. folde fig, beftaac. 
Surnager, v. n. ſpomme ovenpaa; 
Surnaturel, le, a. overnaturlig; 

overordentlig, mærtelig, vidunderlig. 
Surnaturellement, ad. paa en over: 

naturlig Maabe. [Spor i Sneen. 
Surneigées, f. pl. (Ch.) Vildtets 
Surnom, m. Filnavn, Binavn. 
Surnommer, v.a. give En et Tilnavn. 


2 





Sur. 


Sarnourrir, v.a. føde altfor godt. 


567 - 


Sur. 
bang Taarer vaer (fom ban vilbe 


Sarnuméraire, a. foin er over bet |ffjule); cela me surprend, bette fors 


befiemte Antal, overcomplet. 

Surnumérariat, m, Tid, hvori En 
maa arbelde fon Surnumerair. 

‘Saron, m. utilberedet Oxehud til 
Varers Emballering; Balle Varer, 
inbpatfebe i en raa Oxehud. 

Suros (s udt.), m. (Vét.) haard 
Svulft paa Heſtens Been. 

_Surpaie, f. for bol Betaling ; Godt 
gisrelfe ovenikjobet. 

Surpartient, e, a. (Math.) inbes 
holdende et andet Tal een Gang og 
desuden en aligvot Deel af famme. 

Sarpasser, v.a. overgaae, overſtige; 
forbaufe; vo. pr. overgane fig felv; 
cela surpasse ma portée, bet over: 
figer min Gatteevne; cet évènement 
me surpasse, benne Begivenbeb for: 
baufer mig; il s’est -é lui-même, 
ban bar overganet fig fels. 

Surpayer, v. a. betale for dyrt, be 
tale for meget; betale Roget ovens 
ikjobet. [(épiderme). 

Surpeau, f. ben inberite fine Dub 

Surpente, f. (Mar.} Toug, hvormed 
en Ranon trœtfes op i et Sklib, Kanon⸗ 
talje. [le —, høre tif Choret i Rirten. 

Surplis, nm. Megfeffiorte; porter 

Surplomb, m. iffe fodret Stilling; 
être en —, ikke flaae lodret, hænge 
forover. [bave en iffe lodret Stilling. 

Surplomber, v. n. hange forover, 

Surplaées, f.pl. (Ch.) Bilbteté Spor 
paa en vaad Jord. 

Surplus, m. Overſtud, det Oprige, 
Reft; au -, loc. ad. i Oorigt, for 
Reften. 

Surpoids, m. Overvægt. 

Surpoil, m. Brudeudſtyr; v. 

Surpousse, f. ſildigt Planteſtud. 

Surprenant, e, a. overraffenbe, for: 
baufenbe, paafalvenbe, overordentlig. 

Surprendre, v. a. overrafte, over: 
rumple; fomme bag paa; overfalde, 
angribe pludſeligt; bedrage, bringe i 
Vildfarelſe; tilfnige fig; opſnappe; 
blive vaer; forundre, forbaufe; la 
pluie nous surprit, Regnen overfaldt 
og; la mort le surprit au milieu de 
ses projets, Døden rev ham bort midt 
t hang Planer; il a surpris ma si- 
gnature, ban bar tilfneget fig min Un⸗ 
berffrift; - des lettres, opfnappe Breve; 
j'ai surpris ses larmes, feg ex bleven 


baufer mig; ne surprenez pas votre 
cheval, gjør fffe Deres Def fr. 

Surpris, e, p. overraffet; overs 
rumplet; forbaufet. 

Surprise, f. Overrumpling; Overs 
raffeife; Forbaufelfe, Forundring; %if, 
Bebrageri; par -, deb Overrumbling ; 
je ne reviens pas de ma —, feg tan 
ifte fomme mig igjen af min Foruns 
bring. [over £ænberne; pl. m. -naux. 

Surrénal, e, a. (An.) beliggende 

Sursaut, m. plubfelig Afbrybelfe af. 
Søvnen; bruges fun i Ubtr. s’éveil- 
ler en —, fare plubfeligt op af Gøvne. 

Surséance, f. Opfættelfe, Friſt. 

Sursemer, v. a. befaae igjen en 
allerede tilſaaet Jord. 

Surseoir, v. a. opfætte, utfætte: 
bruges ifœr fom v. n. med à: — au 
jugement d’une affaire, udfætte Dome 
men i en Gag. 

Sursis, m. Grift, Opfetteife, 

Sursis, e, p. opfat, ubfat. 

Sursolide, s. og a. (Alg.) fjerde Pos 
tens af en Storrelſe; fjerde Grad: p.u. 

Surtaux, m. overbreven Taxering; 
altfor boit anfat Afgift; p. vw. 

Surtaxer, v. a. vurdere altfor boit, 

Surtiré, m. (Com.) ten, paa hvem 
ber er truffet en Vexel, fom accepteres ; 
p.u. [ven pderſte flettere Uld af. 

Surtondre, +. a. — la laine, klippe 

Surtonte, f. Uld, fom affflares 
ben førfte Klipning. 

Surtout, m. Overtjole; Bagage 
karre; Bortopfats til Blomſter, Krugs 
ter o. degl.; (Fond.) pderſte Form, 
fom ved Klokkeſtobning udholder Il⸗ 
dens Virkning. melig, ifœr. 

Surtout, ad. fremfor Ait, fornem⸗ 

Surveillance, f. Opſyn, Tilfon, 
Aarvaagenbeb. 

_ Surveillant, e, a. aarvaagen, pans 
agfende; s. Opſpnsmand; Paapags 
er, Panpasferfte. 

Surveille, f. nœftforeganenbe Dag; 
la — de son départ, ben anden Dag 
forud fer hans Afreife. 

Surveiller, v. n. have Opſyn meb, 
vaage over; - à tout ce qui se passe, 
pagie paa Alt hvad der forcganer; 
v. a. = q., holde Die med Én. 

Survenance, f. (Pal.) uventet Ans 
komſt (af en uventet tilfommende Ar 


Sur. 


568 


Sus. 


efter et affluttet Teſtament), uven. | lig, fom let forncermes; ce passage 


tet Fordring. [uventet (tom ofteft { pi). 

Sarvenant, e, s. En, fom fommer 

Survendre, ©. a. fælge tif for hoi 
Prés; v.n. være for dyr. 

Survenir, v. mn. fomme uventet ; 
træffe ind; fomme til ovenitjøbet; s’il 
me survient des affaires, berfom feg 
faner uventede Forretninger; il lui est 
survenu une maladie, der er tilftødt 
bam en Sygdom. [høi Priié. 

Sarvente, f. Salg til overdreven 

Surventer, v. a. (Mar.) fule op, 
blæfe cp. ons tilſtodt. 

Survenu, e, a. ſom er kommen 

Survêtement, m. Klædninug, ſom 
man har trukken over en anden; p.u. 

Survétir, v. a. trætte en Kjole over 
en anden. [af et altfor fuldt Kar. 

Sorvider, v. a. bælte Noget ud 

Survie, f. (Pal) Overleven; en 
cas de —, i Tilfælde af at ban el. 
bun bliver ben lengſtlevende. 

Survivanee, f. Løfte paa et Embede 
efter en Andens Dot. 

Survivancier, ère, s. Œn, fom bar 
erholdt Løfte paa at erbolbe en Ans 
dens Poſt efter hang Død. [icvenbe. 

Survivant, e, s, og a. ben Overs 

Survivre, v.n. overleve (à q.); v.pr. 
se - à soi-même, overleve fig felv, 
tabe fine Coner fer Døden; se - dans 
ses enfants, dans ses ouvrages, efter: 
lade Born ef. Bærfer, der vedligeholde 
Erindringen om Ens Birten i Livet. 

Sus (s ubt.), pp. paa; bruges fun 
i Udtr. courir = à q., gaac løg paa 
En, gane til Livs; … int. op! velan! 
fa. .… en —, loc. ad. begforuben, oven: 
itjobet, mere end; la moitié en —, det 
Halve af en Sum lagt til ſamme; 
(Fin.) le tiers, le quart en -, en 
Størrelfe, fom naar ben lægges tif 
en vig Sum, giver en Totalfum, 
hvoraf ben udgjør en Trediedeel el. 
en Fjerdedeel. 

Sus-bande, f. (Art.) Jernboile over 
Ranontappen, naar Kanonen er paa 
Lavetten. [dom hos flere Slags Fugle. 

Sus-bec, m. (Fauc.) Slags Kropſyg⸗ 

Sus-carpienne, f. (An.) Haandle⸗ 
dets overſte Pulsaare. 

Susceptibilité, f. overdreven Om⸗ 
finbtligbeb, Tilbøtelighed til Let at vre⸗ 
des el, fornærmes. 

Susceptible, a. mobtagelig; pirre⸗ 


est - d’interprétations différentes, bitte 
Sted fan modtage forftjellige Kortoits 
ninger; il est fort -, han bltver {et 
tret. [geiflig Orden; p. u. 

Susception, f. Mobtageife af en 

Suscitation, f. Zilffpnbelfe, Indſty⸗ 
delſe; ©. 

Susciter, v.a. late fremftane, frem: 
falde (om be overordentlige Mænd, Gud 
fod fremfiaae); fremfalde, foranietige; 
paafere; son mérite lui a -é bien des 
cuvieux, fang Fortjeneſte bar paabraget 
ham mange Sjenver. [Brev, Udſtrift. 

Suscription, f. Paaſtrift paa et 

Susdit, e, a. ovenmaldt, foran: 
nævnt; la -e somme, ben ovennævnte 
Sum; s. en ovenfor omtalt Perfon. 

Sus-dominante, f. (Mus.) fjette 
Tone over Grunbtonen. 

Susin, m. (Mar.) overſte Det 
agter fra tif Gtormaften. 

Susperct (ct ubt. kt), e, «a mis 
tœntt; mistæntelig: il est - de vol, 
ban cr mistænkt for Tyveri; il m'est 
-, han forefommer mig mistentelig; 
s, mistænft Perfon. Mistante til. 

Suspecter, v. a mistænte, bave 

Suspendre, v. a. ophœnge; fig. op: 
fætte, udfætte; afbryde; affætte indtil 
videre, ſuspendere; — qc. à un clou, 
ophbœnge Noget paa et Sem; — son 
jugement, tiibagebolte fin Dom, uts 


fœtte ten indtil videre; -— ses paye 


ments, opføre med at betale; — q. de 
sa charge, ſuspendere En fra fit 
Embede. 

Suspendu, e, p. ophœngt ; fovævende; 
fig. ubfat ; afbrudt; affat for en Tiv. 

Suspens, a.m. affat for en Tid, ſuspen⸗ 
deret (om Geiflige); en-, loc.ud. raad⸗ 
vild, i Uvished; uafgjort; tenir q. en 
=, holde En i Uvished; je suis en - 
de ce que je dois faire, jeg er tvivi 
raabig om hvad jeg flat gjøre; de- 
meurer en —, forblive uafgjort. 

Suspense, f Affættelfe paa nogen 
Tid fra et geiſtligt Embede. 

Suspenseur, a m. (An.) fom tjener 
til at holde Noget op. 

Suspensif, ive, a. (Jur.) ovfættende, 
afbrydende; (Rhét.) ufifter, afbrudt; 
(Gr.) points -s, Prifter, fom antpre, 
at Meningen er afbrudt. 

Suspension, f. D opengain ; Dps 
fættelfe, Udfættelfe; Afbrydelſe, Stands⸗ 


Sus. 


ning ; Afſcettelſe for nøgen Tid fra et 
Embede, Sufpenfion ; (Rhét.) Forvent 
ningens Spænding; (Mar.) Rebflab, 
hvori Compasſet rbliver borigontait 
uden at paavirfes af Sfibets Sling: 
ren; (Mil.) - d'armes, Vaabenſtilſtand. 

Suspeasoir el. suspensoire, m. 
(Chir.) Brokbaand. 

Suspente, f. (Mer Pangertoug, 
Topreeb paa Meſanmaſten. 

Suspicion, f. (Pal.) Mistanke, Mids 
tillid. [j fom z, og af ch fom x. 

Susséiement, m. Urigtig Ubtale af 

Sustentation, f. et Menneſtes Un: 
derholdning, tilfræftelig Ræring for 
at opholde Livet.  [opholbe, ernære. 

Sustenter, v. a underholde Livet, 

Susurration, f. fagte Sviffen, Suſen. 

Susurrer, v.n. bvifle, fufe, mumle. 

Sutural, e, a. (Bot) fomfillet, bibs 
rørende fra en Gøm; pl m. -raux. 

Sutare, f. Syning; Sammenbæfts 
ning, Sem; fig. et literairt Arbeibes 
indre Gorbintelfe. . 

Suozerain, e, a (Féo.) overlehns⸗ 
herlig, befibtente et Overlehn; s. m. 
Dverlebnéberre. 

Suzeraineté, f. Overlepnéret. 

Svelle, a. tynb, let, fmætter, flin; 
elle a la taille -, fun par en flant, 
fmatter Bert. 

Sybarite, m. blodagtig Vellyſtning. 

Sybarisme, sybaritisme, æ. blod⸗ 
agtig, vellyſtig Gharaîteer el. Tœntes 
maate. [blade. 

Sycomancie, f. Spaadom af &igens 

Sycomore, m. (Bot.) Morbær⸗Fi⸗ 
gentræ. [ger, Logner, Bagvaffer. 

Sycophante, m. Forræter, Bedra⸗ 

Syllabaire, m. Abcbog. 

Syllabe, f. Stavelfe; il ne lui ré- 
pondit pas une =, han fvarede ham 
ikke det Allermindfie. 

Syllaber, v. a. ſtave; p. u. 

Syllabique, a. angagende Stavel⸗ 
fer, henhorende til ſamme; valeur -, 
Stavelſemaal. [tale af Stavelſer. 

Syllabisation, f. Dannelfe elg Ud⸗ 

Syllabiser, v.a. inddele i Stavelfer. 

Syllepse, f. (Rhét.) Figur i Tas 
len, hvorefter et Ord i famme Sat: 
ning tages deels i en egentlig og deels i 
en figurlig Forſtand; (Gr.) grammatiff 
Sigur, hvorefter Ordformerne rette fig 
mere efter Tanken end efter de fæbds 
vanlige grammatikalſte Regler. 


Syn. 


Syllogisme , m. logiſt Slutning, 
Fornuftſlutning. [Sylphide, Luftaand. 
Syiphe, m. sylphide, /. Sylphe, 
Sylphirie, f. Sylpbivernes Opholds⸗ 
Sylvain, m. Stovgub. fed. 
Symbole, m. Symbol, Sindbillede; 
(Thé.) Troesbeljendelſe. [bolig. 
Symbolique, a. ſindbilledlig, ſpm⸗ 
Symboliser, v. n. flaae i en vis 
Sorbinbelfe el. Overeensſtemmelſe med; 
v. a. fremftille under Ginbbilleber, 
ſindbilledligen; p. u. 

Symbologie, f. (Méd.) Afhandling 
om ©Syagbommes Symyptomer. 

Symbologique, a. angaaente Syg⸗ 
dommes Kjendetegn; f. f.f symbologie. 

Symétrie, f.. Symmetri; rigtigt 
Forhold mellem Delene af et Deelt, 
fammes indbyrdes Overeensſtemmelſe. 

Symétrique, a. ſymmetriſt; rigtig 
ordnet, anlagt el. inbbeelt.  [metrt. 

Symétriquement, ad. med Sym⸗ 

Symétriser, v. n. danne en Sym⸗ 
metri, befinde fig i et rigtigt Forhold, 
være fpmmetriff ordnet. 

Sympathie, f. visfe Legemers Stræ: 
ben efter at forenes; fjult Overeens⸗ 
ſtemmelſe, Slægtflab; to Perſoners ins 
ftinctmæsfigeTilbøtelighed for hinanden; 
Men følelfe. 

Sympathique, a. ſpmpathetiſt; en- 
cre —, farvelsft Blot, fom forſt bliver 
fynligt naar det holdes over Ild. 

Sympathiser, v.n. flemme overeens; 
ligne hinanden i Følelfer og Tilboie⸗ 
ligheder. 

Symphonie, f. Inſtrumenters Over: 
eensſtemmelſe, flerdoners harmoniſte 
Velklang; Muſikſtykke, beſtemt til at 
udføres af fiere ſamſtemmende Inſtru⸗ 
menter; ſamtlige accompagnerende In⸗ 
ſtrumenter. 

Symphoniste, m. En, ſom compo⸗ 
nerer el. udfører Symphonier. 

Symphyse, f. (An.) tvende Beens 
Sammenføining. 

Symptomatique (p utt.), a. (Méd.) 
fom er et Kjendetegn paa en Syge: 
lighed ef. en Følge af famme. 

Symptôme {p ubt.), m. Tilfælte, 
fom indtræffer i en Sygdom og hvor: 
af fammes Beſlaffenhed cl. Følger 
tienbes ; Ag.Ricntetean, Forbud, Varſel. 

Symptose, f. (Méd.) Organernes 
Sammentrætning el. Slappelſe efter 
Udtømmelfe cl. Urmattelfe. 


Syn. 


Synagogne, f. Synagoge, Jode⸗ 
kirke; ſodiſt Menighed; Samiing af 
Bønner henhorende til ben jebifle Cul 
tus; plais. latterligt Samfund, ber 
dommer forfeert om Alt; prov. en- 
terrer la = avec honneur, ende et 
Boretagente, en Beftilling ef. en For: 
bindelfe paa en bœberlig Maade. 

Synaléphe, 7. Cr.) tvende Ords 
Gammentræfning til ect. 

Synallagmatique, a. (Jur.) inbebols 
bende en gienſidig Sorpligtelfe. 

Synancie cl. synanchie (ch ud t ), 
f. (Méd.) Slags Palsbetænvelfe. 

Synarthrose, . (An.) Beens ube: 
vægelige Sammenfsining. 

Syncelle, m. Contubernal; Slags In⸗ 
fpector hos Grifilige i den græffe Kirke; 
inus. Beens bruffantige Forbindelfe. 

Syachondrose (ch ubt. k), f. (An.) 

Synchrone, a. (Did.) famtibig 
(isochrone). 

Synchronie, f. Runft at ſamle Tids: 
beftemmelfer og fremftille bem paa en 
let overſtuelig Maade. 

Synchronique, a. (Did.) famtivig; 
iſer i Ubtr. tableau —, ſynchroniſtiſt 
Overfiat. 

Synchronisme, m. Samtidighed. 

Synchroniste, s. og a. Œn, fom efters 
fporer famtibige Begivenheder, el. uds 
atbeiber fpnchroniftifle Tabeller; En, 
fom bar levet paa famme Tid fom en 
Anden; famtivig. 

Synchyse (ch ubt. k), f. (Rhét.) 
Omfctning af Ord, hvorved Periodens 


Ordning forſtyrr 
Syncope, f. Moſelig Befvimelfe ; 
(Gr.) Ubelabelfe af et Bogſtav el. en 
Stavelfe i Midten af et Ord; (Mus.) 
Forbindelſe af Slutningen af en Takt 
med Begynbelfen af ven næfte. 
Syncoper, v. a. (Gr.) bortffære et 
Bogſtav el. en Stavelfe i Midten af 
et Ord; (Mus.) forbinde Slutningen 
af en Takt med Begyndelſen af ben 
ræfte. [Religionsfecters Forening. 
Syncrétisme, m. (Did.) forſtjellige 
Syncrétiste, m. Philoſoph, fom fe: 
ger at forene forffiellige Syftemer. 
Syndérèse, f. Samvittighedsnag; v. 
Syndic, m. Forvalter af et Sam: 
funvé Anliggender; Œurator el. Di: 
recteur i et Fallitbo; Synbicus. 
Syndical,e,a.benbarenbe tif enSyndi⸗ 
Cué, vebfommentefanme; pl.m.-caux. 


570 


Sya. 


Syndicat, m. Syndicuss Embcte 
ef. Embedstid. 

Synecdoche ef smnecdoque,f.(Rhét.) 
thetoriff Figur, Hvorefter det Større 
fœttes for det Mindre, bet Dele for 
en Deel, el. omvendt. 

Synérèse, f. (Gr.) to ©tavetfers 
Gorening til cen i et og famme Ord. 

Synévrose, f. (An.) tvente Bcens 
Gorbintelfe ved Sener. 

Syngénésie, f. (Bot.) Rorhannede, 
19de Glasfe efter Linnée med Stov⸗ 
naalenes Stovknoppe ſammenvoxede i 
et Rør omtring Frugtbøren. 

Syngraphe, m. privat Gjeldsbeviis. 

Synodal, e, a. benbsrenbe til et 
Synove; pl. m. -daux. linger. 

Synodales, f. pl. geiſtlige Forſam⸗ 

Synodalement, ad. i en Synode. 

Synode, m. Forſamling af et Stifts 
Geifilige, ſammenkaldede af Bifops 
pen, Landemode. 

Synodies, f.pl Renter, fom Sogne⸗ 
præften maatte betale til Biffoppen ; p.n. 

Synodique, a. (Thé.) fom er ut: 
gaaet fra en Synode; lettre —, Brev, 
ffrevet i en Kirkeforſamlings Navn 
til be fraværende Biflopper; (Astr.) 
mouvement - de la lune, Maanens 
Bevægelfe fra en Rymaane tif en ans 
ben; ...s.m. Samling af et Lantes 
modes Forhandlinger. 

Synodite, m. Yræfident ved et 
Landemode; Munk. 

Synonyme, a. (Gr.) eensbetydende; 
sm. eensbetydende Ord. 





Synonymie, f. tvende Ordé Eens- 
tydigbed; (Rhét.) Brug af flere eens-· 


tydige Ord til at betegne den ſamme 
Ting. [tybning, eensbetydende. 

Synonymique, a. beflægtet i Be: 

Synonymiquement, ad. med Brug 
af Synonymer, 

Synonymiste, m. En, fom fluberer 
Synonymer eller fortiarer famme. 

Synoptique, a. (Did.) frembybenbe 
en almindelig Overfigt; overffuelig 
paa øen Gang, fpnoptiff. 

Synoque, a. (Méd.) fièvre —, ufors 
anbret vedholdende Feber (ogf. s. f. i 
benne Betypon.). 

Synostéographie, f. (An.) Beffris 
velfe af Benenes Sammenfoininger. 

Synostéologie, f. (An.) Lære om 
Benenes Sammenfsinnger. . 

Synovial, 6, a, (An.) angaaenbe 





Syn. 


Ledevand; glandes -es, Kirtler, fom 
affonbre Ledevand; pl. m. -viaur. 
Synovialite, f. (Méd}) Snflamma- 
tion i Ledevands Rirtierne. 
Synovie, f. (An) Sœtfle, fom tjes 
ner tif at bevægeliggjøre ebemobene. 
Synovite, f. 1. f. synovialite.. 
Syntaxe, f. @yntaris, Ordfoinings⸗ 
lære. [taris. 
Syntaxique, a. henhorende til Syn: 
Synthèse, f. (Log.) Sammenfots 
ning (modſat Analpfe); (Math.) Syns 
thefe, Slags Beviisforelſe; (Chir.) 
Forening cl. Sammenfoielſe af ads 
flüte Dele; (Chi) Sammenfætning 
af et Legemes adſtilte Beſtanddele. 
Synthétique, a. fammenfœttenbe, 
benberenbe til Syntheſis. 
Synthétiquement, ad. paa en fpn: 
thetiſt Maade. 
Syphilis, f. f. siphilis, 
Syriaque, a. fyriſt; s.m. bet ſyriſte 
Syrie, f. Sprien. [Sprer; a. ſyriſt. 
Syrien, ne, s. Beboer af Syrien, 
Syringa, m. f. seringat. 
Syringe, f. (An.) Green af Luft: 
røret (bronche); (Myth.) Panfisite. 
Syringotome, m. — Fiſteltniv, 
Inſtrument til at operere Fiſtler med. 
Syringotomie, f. Operation af Rifiler. 
Syrop, m. f. sirop. [Afritas Kyfler. 
Syrtes, f. pl. Sandbanker pan 
Systaltique, a. (An.) fammentræts 
kende og ubvibenbe verelviis. 
Systématique, a. ſpſtematiſt, hen⸗ 
hørende tif et Syſtem; beroende paa 
et indbildt Syſtem, paa en Hypothes; 
forfattende Syſtemer, Ben af Syftes 
mer; s.m. det Syftematiffe, Alt hvad 
ber bører til et Syftem el. til en Sy: 
pothefes pl. m. Botanikere, ber ville 
gjøre nye Syſtemer giælbenbe.' 
Systématiquement, ad. paa en fys 
ſtematiſt Maabe. [Syſtem. 
Systématisation, f. Dannelſe af et 
Systématiser, v.a. bringe i Syſtem, 
ordne fpftematift. [femer. 
Systématologie, f. Lære om Sy: 
Système, m. Lærebygning, Spſtem; 
Plan, hvorefter Roget udføres ef. fœts 
tes igjennem; le — planétaire, Pla: 
netfpftentet; un - de conduite, en eve: 
plan, en Plan for fin Opforfel i fœr: 
egne Tilfælde; se faire un - de qc., 
holde baarbnaftet faft ved Noget. 
Systole, f. (An.) Hjertets naturlige 


571 


Tab. 


Cammentretning; (Pros.) en fang 
Stavelfes Forandring til en fort (p.u.). 

Systyle, m. (Arch.) Bygningémaabde, 
boorefter Ssilerne kun bave et Mels 
lemrum af to Diametre; a. fom bar 
nærftaaende Soiler. 

Syzygie, f. (Astr.) en Planeté Cons 
function el. Oppoſition til Solen; Tir, 
ba Rys el. Fuldmaane indtræffer. 


T. 


Ta, a poss f. din, dit; pl. tes, f. ton. 
Tabac (c flumt), m. Tobaf; du - 
à fumer, Rogtobak; du - en poudre, 
Snuustobat; du - à chiquer, Straas 


tobat; du — en corde, fpunben To⸗ 


baf; une carotte de -, en Mulle Skraa⸗ 
tobaf; prendre du =, fnufe; prov. 


[Sprog. | je n’en donnerais pas une prise de —, 


jeg vit ifte give det Allermindſte ber: 
for, iffe en Pibe Tobak; jeg bryder 
mig flet iffe derom. 

Tabagie, f. offentligt Sted, hvor 
ber ryges Tobak, Tobaksſtue; Tos 
baksceſte, hvori man giemmer Alt, hvad 
der fører tif at ryge. , 

Tabaia,m. ſtor Tromme hos Regrene. 

Tabarin, m. Bajas, Nar; v. 

Tabarinage, m. Bajasſtreg; v. 

Tabarinique, a. bajasagtig, narag⸗ 
tig; inus. 

Tabatière, f. Tobaksdaaſe. 

Tabellaire, a. henhørende tif Sfrives 
tavler; s. m. Brevbærer (v.). 

Tabellion, m. Amtéffriver pan Lan: 
bet, Lanbébpnotarius: v. 

Tabellionnage, m. Amtéffriterems 
bebe, Rotariuspoft paa Landet. 

Tabernacle, m. Felt tif Paktens 
Art paa Sfraeliternes Banbring gjiens 
nem Orkenen; Telt el. Løvhytte pos 
Jøderne; lille Stab el. Aflufte bos 
Gatboliterne tif Monftrantfen paa-Dsais 
alteret; la fête des -s, Lovfalsfeften ; 
les -s étérnels, Simien; (Mar.) - 
de galère, lille Aflutte paa Bagſtav⸗ 
nen af et Skib, hvor Rompasfet flaacr. 

Tabès (s ubt.), m. (Méd.) Svind⸗ 
fot, Tæring; fordærvet Blob, fom uds 
flyver af Saar; p. u. 

Tabide, a. fvindfottig ; meget mager. 

Tabis, m. Slags tyft vatret Taft. 

Tabiser, v. a. vatre Soi; (Rel.) 
overtræffe en Bog meb.vatret Taft. 


Tab. 


Tablature, /. Fordeling af Noder 
og Tegu til at angive en Melodi (v.); 
Udfigt over Fingerfætningen ifær ved 
blæfente Inftrumenter; prov. donner 
de la - à q., give En Noget at bes 
file, give En en Nød at fncætte; il 
entend la —, ban er fnifb, ban for: 
fiaaer godt Rummelen. 

Table, f. Bord; Spiſebord, tœftet 
Bord; Maaltid, Fortæring; Plabe, 
Tavle; Regifter, Indholdsliſte; Ta 
bel; Reſonnantsbund; - à manger, 
Spiſebord; — à jouer, Spillebord; - 
à écrire, Gfriveborb; - pliante, - bri- 
sée, Lord til at flane fammen; - qui 
se tire, Bord med Udtræk; — d'hôte, 
Zaffel i et Gjæftgiverfted tif beſtemt 
Tid og for beſtemt Betaling; — de 
nuit, Natbord, Servante; - de mar- 
bre, forf. Ravn paa visfe Jurisdietio⸗ 
ner af førfte Inſtants; - rase, - d’at- 
tente, Plade, hvorpaa endnu Intet er 
firevet; — rase, Perſon, fom endnu 
iffe har Begreb om Noget; faire - 
rase, fortale vildfarende Meninger, 
efter at have prøvet bem: dia- 
mant en -, fleben Diamant med 
en glat Overflade; la sainte —, Der: 
rens Bord, Alteret, Nadveren; propos 
de -, munter, ſpogefuld Tale; vivre 
à la même —, fpife fædvanligen fants 
men; tenir —, holde Taffel; blive længe 
flbbenbe til Bords; tenir-ouverte, 
holde aabent Taffel; donner sa — à 
q., lade En fyife ved fit Bord; ad- 
mettre q. à sa -, indbyde en Under: 

iven el. en Ringere i Stand til fit 

ord; courir les -s, piquer les -s, 
agere Snyltegfæft; sortir, se lever de 
=, flaae fra Bordet, afbryde Maalti⸗ 
det; mettre q. sous la =, briffe En 
under Bordet. 

Tableau, m. Maleri, Billede; Ud⸗ 
bœngébret tif Placater o. desl; ftor 
Skoletavle; fig. Stilbring, Fremſtilling; 
Overſigt; Medlemsliſte; (Mar.) Agter⸗ 
ſpeil; (areh.) Siderammen i en Dør: 
el. Vinduesaabning; on a rayé son nom 
du - des avocats, man bar ubflettet 
pans Navn af Liften over Advocaterne; 
faire un - de qce., gjøre en Stiloring 
af Noget; c'est une ombre au — det 
er on Sfygge i Malerict, en lille Feil, 
fom bedre udhaver be forbeelagtige 
Sider; — mouvant, Malert, hvig en: 
kelte Dele bevæges ved en 


572 


efaniss. 


Tac. 


me: Udſigt fuld af Liv og Afverling. 

Tablée, f. Gjæfterne om et Bord; 
(Dra.) Længde af overffaaret Klæte, 
foarenbe til Overflærerborbets. 

Tabler, van. fætte Brifferne i Bræt: 
fpil efter Spillets Regler (v. nu: ca- 
ser); fig. vous pouvez - là-dessus, 
berpaa fan De fiole (v.). 

Tabletier, ère, s. Kunſtdreier, fom 
forfærbiger Staffpil, Dambraætter o. 
desl.; Ubdfælger el. Udſalgerſte af 
famme. 

Tablette, f. Hylde; fille Reol; tyndt 
Bræt el. Plade af Zræ el. Stcen; 
flad Kage; (Arch) Gefimé; pl. 


Sfrivetabie, Tegnebog; Tabeller ; 
Bornurftene; - de chocolat, Cho— 
colabetage ; user de -s, bruge 


Aypotbetertager, tynde Kager til Affe⸗ 
ring el. af andre Egenflaber; écrire 
sur ses -S, nebfirive i fin Tegnebog; 
prov. Ôtez cela de dessus (rayez ce!a 
de) vos -s, flaa det ud af Deres Tan: 
ter, gjør ifte Regning derpaa; vous 
êtes sur mes -s, De bar givet mig 
Grund tif Disfornpiclfe, feg bar en 
Høne at plufte med Dem. 

Tabletterie, /. Kunſtſnedker⸗ el. 
Kunſtdreierarbeide; det bertil horende 
Haandvark. 

Tablier, m. Forklœde; Stjødeffind; 
Laver for paa Kabrioletter o. desl. 


Vogne til at beſtytte imod Etxnf; | 


(Fort.) Klappen paa en Vindebro; 
(Mar.) - des huniers, Slutlap paa 
Mersſeil; (Th.) rôle à -, Haand⸗ 
værferrolle, Soubretterolle; prendre 
le —, ſpille Soubretteroller; (Impr.) 
droit de -, Snotræbelfespenge for 
Lærlinge. 

Tabloin, m. (Mil.) Patteriplante. 


Tabouret, m. Stol uden Rygftytte: | 


Stol, hvorpaa Forbrybere ubftilles til 
vanærende Straf; avoir le droit du 
= chez le roi ou la reine, bave ct 


tif at fibbe i Rongens el. Dronningens 


Nærværelfe. 

Tac, m. Stab hos Faar. 

Tacet (t udt.), m. (Mus.) bruges 
fun £ Udtr. tenir el. faire le —, tie 


medens be Andre ſynge; fig. og fa. 


garder le —, itfe fige et Ord, ikke tage 
Deel i Converſationen. 

Tache, f. Plet; fig. Feil, Skam⸗ 
plet; des -s de rousseur, Fregner; 
c'est une = à son honneur, det ct 





Tåe. 


er Plet paa hang Øre; prov. il veut 
trouver des -s dans le soleil, fan vil 
flute Noget at udfætte felv paa det 
Fuldkomneſte. 

Tâche, f. opgivet ef. forefat Ar: 
beive, Dagvark; travailler, être à la 
=, arbeide i Accord, for en beftemt 
Betaling uden 9. til Dageantallet; 
prendre à - de faire qe., fætte fig 
for at gjøre Roget, gjøre fig det til 
en Opgave, for boillen man Intet 
forfoinmer; en bloc et en -, loc. ad. 
unter Gt, over en Bank uden at gaae 
i det Œnfelte (v.). 

Tachéographie, f. f. tachygraphie. 

Tacher, v.a. plette, befuble. 

Tâcher, v. a. befiræbe fig for, for: 
. føge (mcb de); lægge an pan, bave 
til Henfigt (med à); tâchez d'avancer 
cet ouvrage, fog at fremflpnbe dette 
Arbeide; il tâche à me nuire, ban 
lægger an paa at flade mig; il n’y 
tâchait pas, ban far gjort det uden 
Henfigt. [fortpfettet. 

Tacheté, e, p. plettet; - de noir, 

Tacheter, v. a. yplette, overplette, 
fylde med Pletter (ifær om Huden bos 
Mennefler og Dyr). 

Tachygraphe, m. Hurtigffriver. 

Tachygraphie, f. Kunf at ffrive 
faa hurtigt fom der tales ved Hjælp 
af Forfortelfer (f. sténographie). 

Tachygraphique, a. henhørende til 
Kunſten at ſtrive burtigt. 

Tacite, a. ftiltiende; consentement 
—, ſtiltiende Gamtyffe; — réconduc- 
tion, Fortfættelfe under famme Bil: 
faar af en Forpagtning el. Leie uden 
at ſamme fornyes. Maade. 

Tacitement, ad. paa en ſtiltiende 

Taciturne, a. tavs, ſom ifte taler 
meget, indfluttet { fig ſelv, tankefuld. 

Taciturnité, f. Tavshed, Snbfluts 
tethed. [tal, ſom faſtgiores paa en Axel. 

Tacquet, m. Stang af £ræ cl. Mes 

Tact (ct udt.), m. Folelſe; avoir 
le — fin, sûr, have et flarpt, fiftert 
Ombemme om boab der er pasfenbe; 


il a du -, ban far en fitfter Smag, 


en rigtig Solelfe el. Tact for Som⸗ 
meligbeven. 

Tac-tac, loc.ad, og s.m. tif taf, Ono⸗ 
matopéietifon til at betegne en regels 
mædfig efter lige Mellemrum gjentas 
gen Lyd. [hvoraf fun høres Begypnbelfen, 

Tactée, f. (Mus.) Forſlag, Node, 


578 


Tai. 


Tacticien, m. Taftifer; fig. ſnedigt 
Mennefte. 
Tactile, a. fom fan føles. 
Taction, f. (Did!) sien; p. u. 
Tactique, f. Tactik, Aunft at ops 
file Tropper i Slagorden og at fores 
tage militaire Cvolutioner; ſig. Kunſt 
at febe en Sntrigue el. rigtigen at bes 
nytte fine Midler tif at naae et Maal. 
Tactuel, le, a. benporenbe tif Fo⸗ 
{elfen. [Brandgaas. 
Tadorne, f. (H. n.) Øravgand, 
Tael, m. œinefif Mynt af Værdi 
omtr. 16 Mt. 
Tafletas, m. Taft; - d”Angleterre, 
engelſt Plaſter; — ciré, Bortaft. 
Taffetatier, m. Zaftvæver; p. u. 
Tafia, m. Sukkerbrændeviin. 
Tage, m. Floden Tejo i Portugal. 
Tagète, f. (Bot) Floielskrone, 
Floielsblomſt. [af Vildtet. 
Taïaut, m. Jagerraab ved Synet 
Taie, f. Overtræk tif en Hovedpude, 
E hvid Plet pan Piet; (An.) 
inde om Foſteret, om Leveren og 
andre Indvolde; (Vét.) Dienſpgdom 
pos Heſte. ſteyder. 
Taillable, a. flatiepligtig; s. Stats 
Taillade, f. (Chir.) Snit, Sframme ; 
Splitte i Tøi. 
Taillader, v. a. fnitte, flænge (Hu. 
ben el. Kjodet); ffjære Splitte (i Toi). 
Tailladin, m. tynd Stive Citron cl. 


Avelfin. 
Taillage, m. pales, Skat; v. 
Taillanderie, f. Kleinſmedhaand⸗ 


vært; Jernkram. 
Taillandier, m. Kleinſmed; En, fom 
handler med Kleinſmedarbeide. 
Taillant, m. Æg el. Où paa en 
Kniv, en Dre, en Klinge o. f. v. 
Taille, f..Legemsform, Dannelfen 
af Legemet fra Skuldrene ril Beltet, 
Figur; Kjolefnit; Steenfnit, Tilhug⸗ 
ning af haarde Stene; Ridſe med 
Gravftiften; Tilfnit af en Pen; ung 
Skov, ſom vorer op paa Ny efter at 
være hugget; Karveſtok, lille Stof, 
hvorpaa mortes hvad ber kjobes el. 
ſelges; Stat (v.); Aftagning i Pharao: 
ſpil; Tenorſtemme; Tenoriſt; Eg 
fun i Udtr. frapper d'estoc et de -, 
itfe og hugge med ct ſtarpt Baaben 
(f. estoc)]; avoir la = svelte, have 
en fmætter Figur; elle n'a puint de 
— hun er tyf og flumpet; cet habit 


Tai. 


prend bien la —, benne Kjole ſlutter 
godt om Livet; cheval de bonne -, 
en velbygget Def; la - de cette 
plume ne vaut rien, benne Pen bar 
et baarligt Snit; le gibier se retire 
dans les -s, Bildtet føger ind i Un: 
berffoven; - réelle, Grundſtat; - per- 
sonuelle, perfonlig @fat. | 
‘ Taiilé, 4 , P- dannet, formet; tik 

get, tilſtaaret; homme bien — 
and af en fmuf Bart; ouvrage 
à la serpe, plumpt ndført Arbeide; 
besogne tonte -e, ganfle tilberevt Ars 
beide; cote mal —e, løfelig opgjort 
Regning el. Dverflag. 

Taille-de-bois, f. ubffaaret Træs 
plate; Træftil; pl. des tailles-de-bois. 

Taille-douce, f. udgraveret Kobber: 
plates: Kobberſiytte; pl des tailles- 
douces. 

Taille-doucier, m. En, fom aftrykker 
Robberplaber; på. des taille-douciers. 

Taille-mêche, m. Redſtab, hvor: 
med der færes Bæger; pl. des taille» 
méches. 

Taille-mer, m. (Mar.) ſtarp Sant 


for paa et Skib, underſte Stytfe af 
Stjæget paa en Galei; bruges ifte i pl. | fugges fra Tid til anden; 


Tailie-plume, a. Snfirument til at 
flore Penne med i et Snit; pl. des 
taille-plumes. 

Tailler, v.a. flære, beffære, tilffære ; 
flore i flere Stykker; tilbugge; (Chir.) 
gjøre et Indfnit; (Mon.) ubmpnte en 

art Guld el. Sølv i de lovbeſtemte 
Myntſtykker; (Jeu) indtage el. uds 
bele be vunbne el. tabte Penge; (Mar.) 
forme el. tildanne et @hb; cv. n. 
(Jeu) boîte Bank, fpille ene imod 
Klere (i Pharo, halv Tolv o. fl); 
(Mar.) - de l'avant, ſtyde over Stevn; 
... = une plume, flære en Pen; 
- la vigne, beffære Biüinranten: - un 
habit, tilffære en Kjole; — la soupe, 
Rare Brød i tynde Skiver; fig. — en 
pièces, bugge fenber og fammen, til⸗ 
foie et totalt Nederlag; fa. - les 
morceaux à q., tilmaale En hans Us 

ifter; foreffrive En naiagtigen hvad 
an maa gjøre; — de la besogne à 
q, give En Roget at tage vare, volde 
En Bryberier; - des creupières à une 
armée ennemie, jage en fjendtlig Ars 
mee paa Slugten og forfølge ben; — 
des croupières à q., volde en Ubes 
bageligteber; - en plein drap, have 


574 


Tai. 


Overflod af hvad man fai bruge; - et 
rogner à son gré, flalte og valte efter 
eget Bebag. 

Tailleresse, f. (Mon.) forb. Fruen: 
timmer, fom beflar Mynterne, faa at 
be fif den loobeſtemte Bægt. 

Taillerie, f. Bertficb, bvor ber til 
ſtres; Runft at tilſteere Klæber. 

Taillerole, f. Inſtrument til at over: 
flore Floiel. 

Taillet, m. (Forg.) Bærttøi, vor: 
med Sernet tilbugges under Sammeren. 

Taillette, f. Slags Stiferftecn. 

Tailleur, m. Strædder; Stempel: 
flærer; Bankeur (i Pharofpil); — de 
pierres, Steenhugger, Steenffærer; - 
de diamants, Diamantfliber; — de sel, 
forb. Galtmaaler i Borbeaux ; — pour 
homme, Mandsſtrdder; - pour fem- 
me, Dameſtrædder. 

Tailleuse, f. Stræberfone; Fruens 
timmer, fom fper Klæder. 

Taille-vent, #. (H.n.) Slags hur: 
tigt flyvende Sofugl; (Mar.) firtan: 
tetSetl paa Luggere og Fiſter⸗Fartoier, 
Driver. 

Taillis, m. Unberfov: Skov, fom 
proc. 
gagner le —, tage Flugten eg fœtte 
fig i Sikkerhed; ogf. a. i Udtr. bois 
-, Unverffov. . 

Tailloir, m. Halkebret; (Arch) 
Flade el. overſte Deel af Kapitelet, 
Et aus Arbitraven (Bindebjælfen) 
biler. 

Taillon, m. Tillægéflat, Biſtat; v. 


Taillure, f. (Brod.) ubffaaret paa⸗ 


lagt Broderi 

Tain, m. Speilbelegning af meget 
tyndt Tin, Staniol; pi. Trætfodter, 
hvorpaa Kjolen af et Stib under Byg: 
ning bviler (alminbeligere: chantier). 

Taire, v. a. fortie; v. pr. tie; iffe 
giore Støj (om Dyr, Havet, el. Bin 
dene); v.n. i Ubir. faire —, bringe til 
at tie, binbre fra at tales il ne dit 
jamais rien de ce qu'il faut —, ban 
figer aldrig Noget af hvad, der flal 
forties; je ne puis m'en —, jeg fan 
ifte tie dermed; il a fait — son res- 
sentiment, fan bar bragt fn Vrede 


til at tie, ban bar beberflet den; prov. 
qui se tait (alminbeligere: qui ne dit 


mot), consent, ben, fom tier, fams 
tyfer. [Slags Fiſt fra Chili 
Taisson, m. (H.n.) Grævling, Tar; 





Tal. 


Talapoin, m. Afgudspræſt fra 
Siam; Slags fortnæfet Abe. [feen. 
Talc (cubt. k), m. (Minér.) Taif: 
Taled, m. Slor, hvormed Joderne 
bebætte Hovedet i Synagogen. 
Talent, m. Talent SP el. Solv⸗ 


Bægt hos be Gamle af forftiellig Værdi; ſt 


ven attiffe Talent gjaldt omtr. 1,764 
Rbbir.); fig. Naturgave, Raturanlæg ; 
Dygtighed, Dulighed; Perfon af Ta: 
lent; il a beaucoup de — pour la 
poésie, ban befitber meget Talent for 
Poefien; homme de -, talentfuld 
Mand; peintre à-, Maler, fon gjør 
Lytte i flere Genre, uten berfor at 
udmærte fig { nøgen enkelt; gens à -, 
golf, rer brive faabanne Runfter, fon 
fræve Talent; faire valoir son -, gjøre 
fit Talent giæfbente; enfouir, enter- 
rer son —, nebgrate fit Pund, gjøre 
fine Raturanlæg ufrugtbringenbe for: 
mebelft Ladbed; protéger les -s, be: 
ſtytte talentfuibe Mænd. 

Talinguer, v. n. (Mar.) gjøre Ans 
tertouget faft i Anferringen. 

Talion, sm. Gjengjæivelfe. 

Telisman,m.Zryllebille ; Tryllemid⸗ 
bel; Tryllekraft. [lebillev ; fortryllende. 

Talismonique,a.benborende til et Tryl⸗ 

Talmouse, f. Oftefage. 

Talmud, m. Talmud, indeholdende 
Jødernes Sagn og mundtligt opbes 
varede Love. [mub. 

Talmudique, a. henhorende til Tal: 

Talmudiste, s. En, fom troer paa 
Talmud, Tilhænger af famme. 

Taloche, f. Slag af Saanben paa 
Hovedet, Gintebuus, pop. 

Talon, m. Del; gæl paa Kobtoi; 
ben neberfte og bagefte Deel af flere ans 
bre Gjenftante; (Man.) Spore; (Mar.) 
le — de la quille, Kjølens Agterende; 
donner du -, hugge med Agterftavs 
nen; (Arch) Ouullifle; (Jard.) det 
Sted, hvor en Aflægger af en rte: 
fot fab faft fer den afbrsbes, ben 
tyttefle Ende af en afflaaren Green; 
(Jeu) Stammen, be tilbageblevne Kort 
efter at bave givet; le - de la main, 
vet Tykke af Daanven op imod Haand⸗ 
ledet; fig. og fa. forb. - ronge, Hof⸗ 
mand; marcher sur les -s de q., følge 
En altid i Pælene; montrer les »8, 
fobe fin Vei, flygte; montrez-moi les 
-S5, gaa bort fra mig; avoir l'esprit 
aux =S, gjøre Roget reent forkeert, 


575 


Tam. 


begaae en Dumfed; a-t-il done les 
yeux aux -s, har fan ba ingen Sine 
i Hovedet, fan ban itte fee fig for? 
se donner du - dans le cul, dans le 
derrière (pop.), fpringe til Loftet af 
Glæde; ile bryde fig om hvad der end 
eer; (Man.) serrer les -s, pincer 
les deux -s, give Heſten af begge 
Sporer; ce cheval est bien dans les 
-8, benne Deft lyftrer godt Sporen. 

Talonner, v.a. følge i Halene; 
fig. drive færft paa Œn, overfænge 
En, være En paa Halfen; (Mar.) 
hugge med Agterſtavnen. ' 

Talonnette, f. Stytfe af et gam⸗ 
melt Strømpeffaft tif at lappe Strom⸗ 
pebœlen. [Zræftytfe under Bundſtokken. 

Talonnier, m. Sæleffærer; (Mar.) 

Talonnière, f. Soœlefiptte af Læber 
til Barfotmuntenes Sandaler; (Mar.) 
poerfte Ende af Skibsroret; pl Mers 
curs Hal⸗Vinger. 

Talpa, m. (Bot.) Etage oſtindiſt 
Palmetræ: (Chir.) Svulſt i Hovedet. 

Talpien, m. (H.n.) Muldvarpeſlægt. 

Talpineite, f. (H.n.) Slags @pirés 
muué. 

Talus, m. Skraaning; Skakning; 
couper en —, ffœre Noget Haft, give 
bet en ffraa Retning. 

Taluter, v. a. opføre Noget i en 
ffraa Retning, gjøre det alt. 

Tamande el. tamanoir, m. (H. n.) 
ameritanff Myrefluger (fourmilier). 

Tamarin, m. (Bot.) Æamarinbe, 
Srugt af Tamarinbtræet; (H. n.) 
UiftittAbe, Saguin. 

Tamarinier, m. (Bot.) Tamarindtræ. 

Tamaris (s ubt.) el. tamarix, m. 
(Bot.) Tamariſt, Buffvært, hvis Bart 
bruges i Medicinen. [Regrene. 

Tamboula, m. ftor Zromme hos 

Tambour, m.…. Fromme; Ærommes 
flager;=(Men.) Slags Skuur omtring 
en Der, for at forbinbre rat; (Horl.) 
Fierhuus; (An.) Trommehinden i 
Dret (trmpan) ; (Fort.) Forſtande⸗ 
ning af tætſtagende Paliſader omkring 
en Indgang; (Arch.) Kjernen i en 
Vindeltrappe; (Sucr.) dobbelt Sigte 
til Puderſukker; (Brod.) lille rund 
Brovecrramme ; -- major, Regiments⸗ 
tambour; - de basque, Tambourin; 
Daanbyaute befat med Bjælver | 
Kanten; battre du -, flaae paa 
Tromme; battre le -, røre Trom⸗ 


Tam. 


men for at give Gignal; fig. og fa. 
mener q. - battant, vinde flere For⸗ 
bele over Œn, ben ene efter den ans 
den; gaae En ſterkt til Livs, bringe 
En flemt i Knibe; avoir le ventre 
tenda comme un —, have Unberlivet 
fpændt af Sygdom el. for at bave 
føling for meget; prov. vou'oir pren- 
dre des lièvres au son du -, ubfprebe 
Roget, fom man burde folde bemmes 
ligt for at det funbe lyffeg; ce qui 
vient de la flûte, s’en retourne au -, 
bet Gobs, fom fommer let, odes let. 

Tambourin, m. Slags aflang Troms 
me; En, fomflaaeren faaban Tromme; 
munter Melodi til dette Snfirument; 
(Joa.) Slags Perle, der er rund paa 
ben ene Side og flad paa ben anden. 

Tambourinage, m. Cpil paa Troms 
me el. Tambourin. 

Tambouriner, v. a. efterlyſe ved 
Trommeſlag; v.n. flaae paa Tromme 
(om Bern). 

Tambourineur, m. Œn, fom flaaer 
paa Tromme el. paa Tambourin (ifær 
om Børn; plais.). lvoxende Biinvrue. 

Taminier, m. (Bot.) Slags vildt 

Tamis, sm. Haarſie; fig. og fa. 
. passer par le =, firengt unberfsar, 
orove noie. [ved Pjælp af en Haarſie. 

Tamisage, m. Gigten, Rensning 

Tamisaille, f. (Mar.) Roervange, 
Sted, bror Roerpinden gaaer gjennem. 

Tamise, f. (Géogr.) Themſen. 

Tamiser, v. a. figte; fig. og fa. 
noie prove Ens Opførfel o. ſ. v. 

Tamiseur, m. (Verr.) En, ſom bru⸗ 


ges i Glashptter til at renſe el. ſigte 


bet, hvoraf Glasſet forfærbiges. 

Tampane, f. Hiul el. Redſtab, 
hvormed et Mollehuus treies. 

Tampe, f. (Menu.) Bræt, hvormed 
vet bringes tættere ind tif Friſeer⸗ 

en. 

Tampon, m. Zap, Prop, Told, 
Spunds; (Impr.) Bogtryklerens Balle; 
(Chir.) Charpi til at afviſte Materie 
af Saar; Fyrſvamp til at ſtille Blo⸗ 
det; en.) Udfyldningsſtykte til at 
vrætte ſmaa Huller; pop. je m’en sou- 
cie comme de Collin-Tampon., det 
bryder jeg mig iffe det Mindſte om. 

Temponnement, m. Tifpropning, 
Gtopning af Huller; Stanbsning af 
Blodet ved Charpi el. Fyrſpamp. 


976 


Tao. 


Tam-tam, m. Slags tyrkiſt Mes: 
fingpaute; pl. des ---s. 

Tan, m. malet Garverbarf. 

Tanaisie, f. (Bot.) Reinfanv, Ormes 

Tancer, v.a. irettefætte, fjænte paa, 
bable, true. [altid ffjænver. 

Tanceresse, f. fruentimmer, fom 

Tanche, f. (H. n.) Guder, 

Tandis que, conj. medens (bruges 
ifær tif at udheve en Morvfætning; 
et ſterkere Udtr. end pendant que). 

Tandour, m. rundt cl. fiirkantet 
Bord, hvorunder anbringes ct Fyrfad 
(Slags Varmeindretning hos Gratere 
og Iprker). 

Tandrole, f. (Verr.) Glasgalle, 
faltagtige Dele, fom foomme ovenpaa 
ned Glasſmeltning. 

Tangage, mm. Ê Mar.) Duvning ct 
Skibs Gyngen efter Længden. 

Tangara, m. (H. n.) Slags bre 
ſilianſt Spurv. 

Tangence, f. (Géo.) Berøring (con- 
tact); point de -, Seroringépuntt. 

Tangente, f. (Géo.) Tangent, ret 


frubt. - 


Linie, fom berører Girtellinien i eet | 


Puntt uden at overffære famme; pro. 
s'échapper par la —, tede fig bebœn 
digt ud af en Sag, flippe bort. [Kyſten. 
Tanger, v.a. (Mar.) ſeile langs med 
Tangible, a. (Did.) folbar. 
Tangue-de-mer,m. Slags Strands 
ſand blandet med Leer el. Saft. 
Tanguer, v.n. (Mar.) gynge op og 
ned efter Længden; buve, bufe, ride, 
flampe. [fom gynger el. buver færft. 
Tangueur, m. og a.1n. (Mar.) Stib, 
Taniére, f. vildt Dyrs Hule; fig. 
og fa. Smuthul; il est toujours dans 
sa —, ban er menncffeffy, ban gaaer 
aldrig ud. [Garvning. 
Tannage, m. (Tann.) Huders 
Tannant, e, a. hiedende; hedſomme⸗ 
lig; fa. ſigtet. 
Tanne, f. brunagtig Finne i An: 
Tanné, e, p. garvet; a. rodbruun; 
s. m. rodbruun Farve. 
Tanner, v.a. garve, barke; fig. og 
pop. fjieve, trætte; befoære. 
Tannerie, f. Garveri. [fone. 
Tanneur, se, s. Garver, Garver: 
Taonin, m. (Chir.) Garverftof. 
Tauqueur, m. (Mar.) Drager, fom 
losſer el. lader Skibe. 
Tant, ad. faa meget, faa mange; 


Tamponner, v.a. tiproppe, tilfioppe; | faa ofte, faa længe; I faa hoi Grat, 


flanbfe Blodet ved Charp 


el. Svamp. li den Grad; il a = d'amis, fan har 


Tan. 


faa mange Venner; - que je vivrai, 
faa længe jeg lever, il pleut - qu’il 
peut, bet regner alt hvad det fan, 
meget ftærlt; tous — que nous som- 
mes, faa mange vi ere, alle tilſam⸗ 
men; — soit peu, bet være nof faa 
fint; (Jeu) nous sommes = à -, vort 
Spil ftaacr eens; …. — il était abusé, 
i ben Grad var ban fort bag Lyſet; 
si je faisais - que d'aller à Paris, 
berfont jeg engang reifle tif Paris; 
- mieux, faa meget besbebre; - pis, 
faa meget desværre; - plus que moins, 
noget mere el. noget mindre, omtrent; 
si est que, naar faa er, hvis bet fors 
holder fig faa at; tant y a qu'il est 
mort, faa meget er vif, at ban er 
DØD; — s'en faut qu'il y consente, 
det er faa langt fra, at ban ſamtyk⸗ 
fer deri; sur et - moins de ce qu’il 
me doit, i Ufregning paa hvad ban 
fylder mig (v. hellere: à compte el. 
à valoir sur ce qu'il me doit). 

Tantale, m. (Phys.) Slags bybrau: 
liſt Maſtine, Hexebager (diabète); 
(Minér.) Navn paa et nyt Metal. 

T'antaliser, v.a. lade udholde Tan: 
talus's Straf, fluffe med et falſt Daab. 

Tante, f. Faſter, Mofter, Tante; 
grand'tante, Bedſtefaders el. Bedſte⸗ 
moders Søfter; = à la mode de Bre- 
tagne, Faders el. Moders Sobffenbes 
barn. [meget. lidt; fa. p. u. 

Tantet, m. en lille Smule; ad. 

Tantinet, m. en meget lille Smule; 
ad. ganſte lidt; fa. 

Taentôt, ad. fnart, om fort Tid; 
nyligen, for tort fiben; il viendra -, 
ban fommer fnart; il est venu —, han 
er fonimen for fort fiben, nyligen; 
- l’un, - l’aatre, fnart ben ene, fnart 
ten anden; fa. à -, loc. ad. vi fees 
igjen fiben (endnu famme Dag). 

Taon (ao ubt. 0; efter N. Landais, 
a.), m. Brems; fig. og fa. la première 
mouche qui le piquera sera un -, 
ven minbfie Ulykke, der møder bam, 
vil tilintetgjore fam. 

Tepabor, m. Regnbue (v.). 

Tapage, m. Gtøt, Larm, Tummel; 
Stjænderi; faire (du) -, gjøre Stoi; 
voilà bieu du - pour peu de chose, 
vet er megen Larm (meget Stjændert) 
for en Bagatel. [Spektakelmager. 

Tapageur, se,s. En, font gjør Sioi; 

Tape, f. Slag med Haanden, Daſt; 

II. 


577 


Tap. 


(Brass.) Top i ct Olkar, Spunds; 
(Sucr.) Prop af Klude, hvormed Sut: 
fer:Gormerne luftes. - 
Tapé, e, p og a. flaacts fœmmet, 
opſat; tørret; fig. fpybigt; des che- 
veux -s, opfommet Daar; des poires 
-cs, tørrede Pærer; fa. cg pop. mot 
bien —, bidende Indfald; (Peint.) 
tableau —, hurtigt udført Maleri. 
Tapecul (1 flumt), m. den tunge 
Ende paa en Slagbom; fa. tum 
Vogn, fom ſtumpler; (Mar.) fort 
Sell paa Enden af Mefanmafter, 
Driver el. Papegøie. 
Tapement,m. Larm af et Stod; p.u. 
Taper, v. a. flane, prygle, daſte 
(pop.); opfæmme Haar; (Art.) ſtoppe 
Mundingen af en Sanon, for at ber 
tte ſtal trænge Band ind; (Suer.) lutte 
Enden af en Sukker⸗Form med en Klude⸗ 
prop; v.n, - du pied, flampe mebGoben. 
*Taperbord. m. (Mar.) Due tif at flaac 
ned om Halfen for at beſtytte ſaume 
imod Band (bruges af Sofolk i det 
nordlige Frankrig). [(pétard). 
Tapereau, m. (Artif.) Gværmer 
Tapette,f.Rebffab til at proppe Flaſter 
tæt; (Grav.) lille Taftbal, hvormed Fer: 
nig ubbrebes over Kobberpladen. 
Tapinois (en), loc. ad. bemmeligt, 
uformeærtt, i Gtilbeb, i ©Smug. 
Tapioca, m. Bundfald af Saften, 
der ubbrages af Maniok-Roden. 
Tapion el. tapio, m. (Mar.) Sted i 
Søen, hvor Bandet fpnes at være fmu⸗ 
flere; hvid Plet paa en Klippe, ſom feet 
langt fra, antages for en Seller under 
Lanbet. [Dyrcart. 
Tapir, m. (H.n.) Tapir, amerifanft 
Tapir (se), v. pr. fljule fig ved at 
butte fig ned el. fætte fig paa Pælene; 
trybe t Sfjul. 
Tapis, m. Tæppe, Dalle; Tapet; 
- vert, grøn Plet i en Pave; Spille 
bord; Adminiſtrationsverelſe; fig. 
mettre une affaire sur le —, bringe 
en Sag paa Bane; brofte famme; 
être sur le —-, være Øjenfand for 
Omtale; tenir q. sur le —, tale om 
En; amuser le =, more Selſtabet 
med tom Snak; (Jeu) le - brüle, 
man har iffe gfort Indſats; (Man.) 
le cheval rase le —, Heſten løfter iffe 
Fødderne not i Løbet, ben er nær ved 
at ſnuble. Iklæde en Overflade, bebætte. 
Tapisser, v.a. betræfte, tapetſere; bes 
37 


Tap. 


Tapisserie, f. Slags Broderi med 
tid el. Sille: Tapetmagerarbeide; 


Betret: fig. faire =, være tilftede i 
et Sel el. pan et Bal, uden at 
ta 


ge Deel i Gonverfation el. Danbs. 
apisseur, m. Tapetmager; Tapet: 
ler. 

Tapissiére, f. Fruentimmer, fom 
forfærdiger Ulds el Silkebroderier, 
Tapeter 0. desl.; Tapetmagertone; Fjæs 
bervogne til at transportere Meubler; 
(H. n.) Slags Ebbertop. 

Tapon, m. Toi, fom faftes fammen 
i en Klump, Bylt; flamefif Zromme ; 
(Mar.) Prop; Ranonfpeil. 

Tapotér, v.a. bafle ibeligen, klapſe; 
pop. fingrrere (fom et Barn). [femuing. 

Tapure, f. Hagrets Rrusning el. Ops 

Taquer, v. a. (Impr.) bante be i 
Formen for hoit flaaende Bogſtaver ner. 

Taquet, m. Pæl, fom nedrammes i 
Jorden ved Rivellering; (Mar.) Klampe. 

Taquin, e, a. farrig, gierrig (v.); 
trodſig, egenfinbig; drillende; vran⸗ 
ten; balftarrig; s. trobfigt, egenfindigt 
Menneffe. [drillende Maade; p. u. 

Taquinement, ad. paa en trodfende, 

Taquiner, v.a. trobfe, brille, tirre; 
v.n. dore urimelig emaanngs v. pr. 
drille hinanden. Tirren, Drillen; fa. 

Taquinerie, f. Gnieragtighed (v.); 

Taquoir, m. (Impr.) Klopholz, 
Bræt af en Sides Storrelſe, hvor: 
med Strifttegnene bringes til at ſtaae 
Tige i Formen. 

Taquon, m. (Impr.) Underlag, fom 
bruges til at tryfte Rødt i Sort. 

Tarabiscot, m. (Men.) fiin Hovl 
tit Gefimfer. 

Tarabite, m. inbiff Sœngebro. 

Tarabuster, v. a. plage En med 
idelige Afbrydelſer; forfiprre En med 
utidig Snak; overfufe En, bebanbie 
En haardt. [oreie en Strue med. 

Taranche, f. Jernbolt til at om: 

Tarande el. tarange, m. (H. n.) 
Slags Rensbyr. 

Tarare, m. Slags Rornrensnings: 
maſtine; int. Bild mig bet ind! 
Gnitfnat! tarare-pon-pon, bet er fun 
Bind (p. u.) 

Taraud, m. (Méc.) Struebore. 

Tarauder, v. a. (Méc.) udbore en 
Skruemottrik. 

Tard, ad. fildigt, ſilde, ſeent ud 
pan Aftenen; s. m. ben fildige Aften; 


978 


Tar. 


se lever -, flaae fifbigt op; il est 
bien —, tet er meget filbigt; il se 
fait bien -, bet bliver filbigt; nous 
n'arriverons que =, vi anfomme forſt 
feent ud paa Aftenen; sur le —, ben 
ud paa Aftenen; prov. il vaut mieux- 
que jamais, det er bedre ſilde end aldrig. 
Tarder, v. n. nole, tøve; gaae 
langſomt; blive fænge ude, opholde 
fig længe paa et Sted; v. img. læn: 
ges efter; vous avez bien —-é à ve- 
nir, De bar tovet længe meb at 
fomme; pourquoi avez-vous tant -? 
hvorfor er De bleven faa længe borte; 
il me tardait de vous voir, feg {œng: 
tes efter at fee em; il me tarde que 
mon ouvrage soit fini, jeg længes 
efter, at mit Arbeibe fan blive færdigt. 
Tardif, ive, a. ſildig; feen, fang: 
fom; fom modnes filbigt; mouvement 
—, langfom Bevægelfe; cerises -ives, 
feeut modne Rirfebær; agneaa —, Lam, 
fom fobes feent paa Aaret; esprit -, 
fangfomt Hoved, fom ubvifies fibigt. 
Tardifère, tardigrade, m. (H. n.) 
Dovenvyr. 
Tardivement, ad, med Sangfombet, 
feendrægtigen. Igelſe; fildig Mobenber. 
Tardiveté, f. Langfombeo i Bevæ: 
Tare, f. Affald, Gorminbfteife i 
Mængden ; fig. og fa. Feil, Mangel; 
(Con) Tara CBægten af det, bvori 
arer indeſluttes, tt Forſtjel fra net). 
Taré, e, p. og a. fordærvet, ba: 
vareret, beffabiget; feilfulb; ilde om: 
tait. [fammes Melodi. 
Tarentelle, f. neayolitanf Dands; 
Terentisme, m. 
faget ved Bid af Tarantelen. 
Tarentule, f. (H. n.) ftor, giftig Ed⸗ 
derkop, Tarantel; Slags lille Firbeen. 
Tarer, v. a. beſtadige, fordærve; 
foraarfage Affald el. Snofvinbing; 
beie forud tet, hvori Varer forfenves ; 
fig. - la réputation de q., flade Ens 


gode Navn og Rygte, ilde omtale En. | 


Taret, m. (H. n.) Træborer⸗Pho⸗ 
lade, Pœleorm (Stalorm). 

Taretier, m, (H, n.) Dyret i Tres 
borer⸗Pholaden. 


Targe, f. Slags gammeldags 
Targette, f. Slaa til at fœtte for 
Derre el. Vinduer. 


Targuer (se), v. pr. gjøre fig til 
af Noget, bryfte fig, prale af. 
Targum (am udt. om), m. Æar: 


Skjold. 


Vanvid, foraar 








| 


| 


Tar. 


gum, ben afbæiffe Udtolkning af bet 
gamle Teſtament. 

Tari, m. Slags Lifør af Saften 
af Palmes og Cocostræer.  [figne. 


Tarier, m. (H.n.) ftgenffabe (bec- |. 


Tarière, f. Duulboer; Sorbboer; 
CChir.) Inſtrument til at ubtratte 
Kugler (tire-balle). 

Tarif, m. Gortegneife over Bare 
prifer, Toldafgifter, Myntcours 0. desl. 

Tarifer, v. a. beflemme Priſer el. 
Æolbafgifter efter en Tarif, anvende 
en Æarif. 

Tarin, m. (H.n.) Gronfiflen. 

Tarir, v. a. ubtorre; fig. ſtandſe; 
v. nm. uètorres, udtommes; fig. ops 
børe; ne point - sur un sujet, være 
uudtommelig {Tale om en Gjenſtand. 

Tarissable, a. fom fan udtorres el. 
udtommes. [tømmelfe. 

Tarissement, m. Udtørrelfe, Ud: 

Tarlatane el. tarnatane, f. Slags 
tyndt, giennemfigtigt Dousfelin. [fpil. 

T'arot,m.fagot(nu: basson); Tarok⸗ 

Taroté, e, a. bruges fun i Udtr. 
cartes -es, Kort, fom ere farvede 
ruveformigt paa Bagſiden, Zaroftort. 

Tarotier, m. Kortmager; v. 

Tarots, m.pl. Tarottort; Tarokſpil. 

Tåroupe, f. Mellemrum mellem 
SDienbrynene; Haar ſammeſteds; p.u. 

Tarse, f. (An.) Briften (coude- 
pied); Bruſt langs Kanten af Dien: 
laaget; tredie Led af Foden hos Fugle 
el. Inſecter. 

Tarsien, ne, a. (An.) henhørende 
til Briften el. tif bet tredie Fodled 
pos Fugle og Inſecter. 

Tarsier, m. (H. n.) Abeklasſe med 
lange Bagføbder. 

Tartan, m. fotff rubefarbet, bros 
get uldent Toi; Schavl i fanime 
Mynſter. | 

Tartane, f. (Mar.) Tartanne, lille 
Skib i Middelhavet, fom fører et tres 
fantet Cell; (Po.) Slags Fiſtenet. 

Tartare, m. (Myth.) de Ondes Op: 
bolbéfieb i Mnberverbenen; (Géogr.) 
Œartar, Beboer af Tartariet; a. 
tartariff. 

Tartareux, se, a. viinſteenagtig; v. 

Tartarie, f. (Géogr.) Tartariet. 

Tartariser, v. a (Chi.) renfe ved 
Djælp af Biinfieen. 

Tartarique, «a f. tartrique. 


Tarte, f. Tærte 


579 


Tåt. 


Tartelette, f. fille Tærte. 

Tartine, f. tynd Brodſtive belagt 
med Spltetoi, Smør, Oft el. best. 

Tartrate,m.(Chi. fotinficenfuurt@ait. 

Tartre, m. Vünfieen; — émétique, 
- Stibié, Bræfmiddel, Brætviinfteen 
(ogf. blot émétique). 

Tartrique, a. (Chi.). tilbevebet af 
Viinſteen (tartarique). 

Tartrite, m. f. f. trartrate. 

Tartufe, m. Hpkler, ſtinhellig Be: 
brager. [Vaſen; fa. 

Tartuferie, f. Hyfleri, ſtinhelligt 

Tartufier, v. n. agere Hyfler, an: 
tage et Minbelligt Væfen; v. a. gifte 
med Tartufe (Moliére). 

Tas, m, Dob, Dynge, Buntr; 
Mængde; lille Haandambolt; (Arch.) 
Bygning under Arbeites un - de 
charge, Rad Steen, der rage frem 
over binanden fom en Ovælving ; 
mettre en un —, opſtable i en Dynge; 
il a fait un - de friponneries, ban 
har begaact en Mængde Sturtefire: 
ger; un - de coduins, en Hob Slyng⸗ 
ler; se mettre tout en un -, rulle 
fig fammen fom et Nøgle; prov. 
crier famine sur un - de blé, flage 
over beelt Stind. 

Tasse, f. Kop; une - à café, en 
Raffetop; une - de café, en Roy 
Kaffe; prendre une demi-tasse de 
café (el. blot:.une demi--), britte 
en lille Kop Kaffe; prov. og pop. 
boire à la grande —, brufne fig. 

Tasseau, m. (Men.) Trœlifte; 
(Mon.) Sernrebffab, hvormed Mynt⸗ 
ftyffer forben formebes. 

Tassée, f. Ropfulb; fa. 

Tassement, m. Ophoben, Opdyn⸗ 
gen; CArch.) en Muur el. Jordvolds 
Sammenfynten under fin egen Vægt. 

Tasser, v. a, opbpnge, opflable; 
v. n. boxe ſtærkt, udbrede fig til alle 
Sider; (Arch.) fpnte fammen (i d. 
Betybn. ogſ. v. pr.). [Oarnift. 

Tassette, f. £aarflinne paa et 

Tassiot, m. (Van.) tvende over⸗ 
korslagte Treeftinner i Bunden af et 
Kurvearbeide. ring. 

Tâtement, mm. Befoling, Bero⸗ 

Tâte-poule, m. Pottetiger; pl. des 
tâte-poule; fa. 

Tâter, v. a. føle paa; fig. forføge, 
prøve; ubforfle, v. n. fmage paa; 
fig. føge at tjenbe; v. pr. prove fig 


37° 


Tat. 


fetv; ubforfle hinanden; bære ængfte: 
lig Dmfu for fit Pelbrev; - le pouls 
à q., føle Œn paa Pulfen; fig. ſoge 
at hende Ens Stemning, føle En paa 
Tænderne; il tâte le pavé, han gear 
ufittert, ban bar itfe fiftert Fodtæfte ; 
- le pavé ef. le terrain, gane vaers 
fomt tilværts, banble med Forfigtigbed ; 
— le courage de q., - q., prøve ns 
Mod; je l'ai -é sur cette affaire, jeg 
bar ubforflet hang Mening i benne 
Sag; tâtez de ce vin-là, fmag paa benne 
Bin; prov. il n’en tâtera que d’une 
dent, ban lan flitfe fig om Munden, 
ban faaer Intet deraf; il veut - du 
métier de soldat, pan bar Lyft tif at 
fjende lidt til Krigsfaget, at prove 
hvad det betyder.  [flemt Mennefte. 

Tåteur, se, s. og a. vægelfindet, ube: 

Tâte-vin, m. Biinprover; pl. des 
tâte-vin. 

Tätitlon, ne, s. En, fom blander 
fig i Alt, fom vil bave et Ord med 
i be mindſte Ting; fa. 

Tåtillonnage, 2. paatrængende Ind: 
blanding i alle ing: fa. el. pop. 

Tåtillonner, v n. indblande fig paa⸗ 
trængende og unpttigen i Alt; fa. 

Tâtonnement, m. Befolen, Fam⸗ 
len; (Phys. og Math.) méthode de -, 
Forſog paa at leſe en Opgave, ved 
at prove forffjellige Midler el. Hypo: 


er. , 
Tåtonner, v.n. føle fig for i Mers 
tet; famile; fa. gane œngfligt og 
tvivlſomt tilværts. 
Tatonneur, se, s. Én, fom famler; 
fig. En, fom gaaer œnafteligt tilværts. 
Tâtons (à), loc. åd. famlende, fo: 
lende fig for, fom i Blinde; fg. ængs 
ſteligt, tviviraabigts aller à = dans 
une affaire, gane frem i en Sag 
uden Plan el. Maal. 
Tatou, m. (H. n.) Pantferdyr. 
Tatouage, m. Z afouering, de Vil: 
des Maade at male deres Legeme. 
Tatouer, v. a. tatouere, fljære Fis 
urer À Legemet og derefter male 
amme. [Slagé ottebæltet Pantſerdyr. 
Tatouette el. tatuette, f. (H. n. 
Tau, m. Bogſtavet r i det græffe 
Alphabet; (Blas.) Antoniustors. 
Teudion (pop.) el. taudis, m. forb. 
Sorffanbauingébytte, fom Feleirerne 
e i Nærheden af en Fæftning; 
fmubfiat, urcenligt Opholdsſted; fa. 


580 


Tav. 


uorbentliat, ureenligt lille Sammer, 
Pulterfammer. [hofter Bognaren cr. 

Taugour, m. lille Lofteftang, fon 

Taupe, f. Mulboarp; (Chir.) Svulũ 
ef. Byib À Hovedet; prov. ne voir 
pas plus clair qu'une —, fee bunfeli; 
c'est une vraie —, det ex ct fumi 
Mennefle, fom gaaer frem ab Enig: 
veie; aller comme un preneur de 
-S, gaae fagte, uden at gjøre Stei: 
il est allé au royaume des -s, ban 
er DØD. [(eourtilière). 

Taupe-grillon, m. (H.n.) Sorbtreté 

Taupier, m. Muldvarpfanger. 

Taupière, f. Muldvarpfolle. 

Taupin, m. (H.n.) Slags Starr 
basſe; a.m. fortagtig. 

Taupinée el. taupiniére, f. Muld⸗ 
varpeſtud; Muldvarpehul; lavt, uan⸗ 
feligt Huus. 

Taupins, m. pl. Slags Krigsfolk 
under Garl b. Yde, alm. les francs- 
taupins, 

Tauraille, m. ung Tyr; p. u. 

Taure, f. ung Ovie, fom itfe bar 
fælvet; v.p.u. [réador). 

Tauréador, m. Æyrefegter (lo- 

Taureau, m. Zyr; cou de —, bred, 
muffeifiær! Hals; c'est un —, Bet er 
et tæmpeftærit Menneſte; c'est le - 
banal du canton, det er Egnens flørfe 
Vellyſtling. | 

Tauicider, v. a. og mn. dræbe en 
Tyr; levere Tprefegtninger; p. u. 

Taurobole. 21. ont) Tyreoffer ti 
ne for Cybele; Alteret for det Slags 

er. 

Tauromachie, f. Tyrefegtningstunf. 
Tautochrone, a. (Méc.) fom fer 
til famine Sid el. i lige iv. | 

Tautochronisme, m. (Méc.) Be: 
vœgelſers Tilenbebringelfe i famme ct. 
lige Tid. [begynde med famme Bogfiar. 

Tautogramme, m, Digt, hvis Vers 

Tautologie, f. unyttig Gjentageife 
af famme Tante i forſtjellige Udtryk. 

Tautologique, a. fom gjentager 
uden Nytte ben famme Tante; écho 
-, Co, fon oftere gjentager ben 


) | famme Lyd. 


Taux, m. Taxt, faftfat Pris paa 
Levnetsmidler; beſtemt Rentefod; 
Retsgebphr; Gfatteanfættelfe (i d. 
Betydn. almindeligere: taxe). 

Tavaïolle, f. Chriſtentoi tif Barne⸗ 
baab; SKirfeflæbe befat med &niplins 


Tav. 


ger, Hvori bet indviede Brød bæres. 

Tavelé, e, a. plettet paa Huden, 
priftet, fpraglet. 

Taveler, v.a. gjøre plettet, ſpraglet; 
v. pr. blive plettet el. fpragiet. 

Tavelure, f. det Spættede el. Sprag⸗ 
lede. paa et Dyrs Hud. 

Taverne, f. Vartshuus, Kro; en: 
gelſt Reftauration. fe; v. 

Tavernier, ère, s. Vortshuusholder; 

Taxateor, m. Pofbetjent, fom faft: 
fætter Portoen af Breve; (Pal.) En, 
font taxerer og beſtemmer Afgifter 
og Omfofininger. 

Taxation, f. Anfœttelfe af en Tart, 
af et Gebyhr; Skatteligning; pl. 
Dengefportier tilftanede visfe Embede: 
mænd. . 

Taxe, f. Tart; faftfat Priis paa 
Levnetsmidler; perſonlig Sfatteanfæts 
telſe; perſonlig Afgift; Sagfſorerge 
bybr (laxe de dépens); faire la — 
des vivres, fœtte Tart paa Levnets⸗ 
midler. 

Taxer, v.a. faftfætte Tart paa Lev: 
netsmidler; anfætte i Skat; beſtemme 
Retsgebphr; fig. anklage; mistænte; 
v. pr. tegne fig for at yde en Sum; 
beffylbe hinanden; taxer d'office, ligne 
et Paalæg i everfie Snflants (v.); 
on le taxe d’avarice, man beffyiber 
ham for Gjerrigheb; je ne taxe per- 
sonne, feg figter Ingen. 

Taxiarque, m. (Ant.) athenienfif 
Overbefalingsmand for Fodfolket. 

Taridermie, f. Kunſten at udſtoppe 
Dyr, ſom man vil opbevare. 

Tayon, m. (E.F.) Træftamme, fom 
ved Zræfæfoning er tredie Gang bles 
ven flaaende; alm. trebfinbétpveaarig 
Stamme. 

Te, pr. pers. conj. Dig; enten 
direct Obj., I Stevet for toi (il te 
loue, fan rofer Dig); eller indirect 
Obj., i Stedet for à toi (elle te plaît, 
hun behager Dia). [i Form af et T. 

Té,m.(Fort.) Opftilling af Mineovne, 

Technique, &. henhorende tif en 
Runft; terme =, Kunſtudtryk; vers —, 
Vers, fom tiener til at lette Hukom⸗ 
melfen. 

Technologie, f. Lære om Runfter 
og Haandvarker, PBeftrivelfe af ſamme; 
Technologi, Kundſtab tif Kunſtudtryk. 

Technologique ,. a. henhorende tif 
Technologien; technologiſt. 


Bi 


Tei. 


Tect (t udt.), m. (Ch.) ven Deel 
af Panbebenet, hvorpaa Dijortens 
Horn ſidde. 

Te Deum, m. firfelig Lobfang, fom 
begynder med Ordene: te deum lau- 
damus;. Kirkehoitid for at taffe Gud 
for en lykkelig Begivenhed; pl. des 
Te Deum. [fommelig, byrdefuld; v. 

Tédieux, se, a. trættende, fiebs 

Tégument, m. (An. 0g Bot.) 
Dette, Beffædning, Indhylling. 

Teignasse, f. gammel, flet Paryk; 
Hætte indfmurt i Olie til Sturvede. 

Teigne, f. Sturv el. Ubflet i Dos 
vedet; Slags Kræft i Part; Ge p.) 
Mol; (VéL) Slags Bio { Peltetorée 
gaffelens prov. cela tient comme —, 
det er iffe let at ſtaffe bort, bet fibber 
faft fom Beg. 

Tcignerie, f. Pofpital cl. Sygeſtue 
for Snattebe el. Skabbede (ogſ. tei- 
gneurie). 

Teigneux, se, a. fnattet; ſturvet; 
s. En, fom er befængt med Fnat el. 
Skurv; prov. il n'y a que trois — et 
un pelé, der er fun Faa, lutter Jans 
bagel; (Impr.) balle -se, fidtet Svær: 
tebal, fom Sværten iffe bider paa. 

Teille, f. f. tille. 

Teiller, v. a. f. tiller. 

Teindre, v. a. farve; v. pr. farves; 
+ de la soie, farve Gifle; = en bleu, 
farve biaat. 

Teint, e, p. farvet; fig. befubiet ; 
ses mains sont teintes de sang, bané 
Hander ere farvede (befublebe) i Blob. 

Teint, m. Maade at farve paa, 
Farvning; Anfigtsfarve, Hudfarve; 
le grand el.le bon —, ben ægte Farv⸗ 
ning; le petit (le faux el. le mau- 
vais) —, den uægte Farvning; elle a 
le — frais, hun far en frif Teint: 
elle a le - haat en couleur, fun bar 
en ftært rod Anfigtsfarve. 

Teinte, f. (Peint.) Tinte, Farve⸗ 
anſtrog; Golorit; fig. let Anſtrog, 
Skin, Præg; - plate, eensformig Cos 
lorit; demi--, Halvtinte, meget foag 
Golorit, tyndt Anſtrog, mag kygge; 
une - de mélancolie, ct Anſtrog al 
Tungfint. 

Teinté, e, p. fom bar faget et let 
Fe af en ef. anden Farve; foagt 
arvet. 

Teinter, v. a. (Peint.) give en eens⸗ 
formig Coiorit, fom falder i det Morte. 


Tei. 


982 


Tém. 


Teiature, f. Farve; Tinetur; fig. | for bet blotte Die; étoile —, Stjerne, 


overfladiſt Kundſtab; Anfrøg, Ind⸗ 
tryt; il a quelque - de philosophie, 
ban befinder nogen overfladiſt Kund⸗ 
fab i Philoſophi, ban Fender lidt tif 
famme. [vert 

Teinturerie, f. Farvekunſt; Fars 

Teinturier, ère, s. Farver, -fle; 
En, fom reiter en Anbens Arbeibe el. 
lægger ben ſidſte Haand paa famme ; 
Slags ftærft mørferød Drue (noireau); 
prov. il a fait cet ouvrage avec son 
-, ban bar forfattet dette Arbeide med 
en Andens Hjælp. 

Tel, le, a. faaban, flig; faa flor; 
ten og ben; faalebes ; tel que, ligefoin, 
faafom; af en faaban Egenſtab; tel quel, 
middelmaadig, ringe; conj. ligefom ; 
paa famme Maade (p. u.); pr. Den 
og Den; Mangen En; je ne vis ja- 
mais rien de -, feg faae aldrig no: 

et Gaabant; une -le conduite, en 
fig Opforſel; sa mémoire est -le 
qu’il n'oublie jamais rien, fang Qu: 
+ fommelfe er faa flor, at ban aldrig 
glemmer Noget; — est le caractère 
des hommes, faaban er Menneſte⸗ 
neg Gparatteer; prov. — maître, - va- 
let, fom Herren er, faa er Tieneren; 
un homme - que lui, en Mand, fom 
ban; les bêtes féroces, telles que... 
be glubenbe Dyr, faafom ...; c'est 
une maison telle quelle, bet er fun 
et ringe Huus; il m'a dit telle et 
telle chose, ban bar fagt mig det og 
vet;... tel qu’un lion rugissant..., 
tel Achille, ligefom en brølende Løve 
o. ſ. v. ſaaledes o. f. v....; — rit au- 
jourd’hui qui pleurera demain, Mans 
gen En leer idag, fom maa græde 
imorgen; ...de (en) telle sorte que, 
loc.ad. paa en faaban Maade at 0.f v. 

Télamon el. télamone, m. (Arch. 
Ctatue, fom tjener tif at bære et Ge: 
fims el. en Karnis; (Ant) Rem, 
hvormed Græferne bare Gtjolbet om 
Halſen. 

Télégraphe, m. Telegraf, Maſtine, 
hvorved Efterretninger meddeles i fort 
Zid i fjern Afftand. 

Télégraphique, a. telegrafiff; med⸗ 
beelt ved en Telegraf. | 

Télescope, m. Teleſtop; Kikkert 
(lunette d'approche); (H.n.) Slags 
Snekte. 

Télescopique, a. (Astr) uſynlig 


fom fun fan opdages ved et Teleſtfop. 

Tellement, ad. paa ſaadan Maade, 
ſaaledes, i den Grad; tellement-quelle- 
ment, luc. ad. faa nogenledes (v.). 

Telline, f. (H.0.) Slags Blodorm. 

Teilure, m. (Minér.) Tellurmetal. 

Téméraire, a. forvoven, altfor dri⸗ 
fig; overilet; une entreprise —, et 
fortovent, balsbrætfende Foretagende; 
faire un jugement -, fælde en over: 
ilet, ubefinbia Dom; s. ben Forvovne, 
ben :Dumbriflige. [oriftigt; ubefinvigt. 

Témérairement. ad. fortovent, dum: 

Témérité, f. Gorvovenber, Dum: 
driſtighed; briftigt Mob (i d. Betydn. 
i Gorbinbelfe med noble: une noble -). 

Témoignage,m. Vidnesbyrd; Prøve, 
Beviis; porter - de, give Prøve paa; 
donner à q. des -s d'amitié, give En 
Bevifer paa Benflab; il faut toujours 
rendre — à la vérité, man maa ak 
brig holde Sandheden tilbage. 

Témoigner, v.a. bevidne, tiffjendes 
give, pttre; v. n. aflægge Bivnesbyrt, 
vidne; je témoignerai partout ce que 
je lui ai vu faire, jeg flal bevidne 
ef. funbgjore allevegne hvad jeg bar 
feet ham gjøre; — de la joie, vttre 
Giœte; — contre q, aflægge Vidne 
imod En; je témoignerai dt son in- 
nocence, jeg flal vidne om pans 
Uſtoldighed. 

Témoin, m. Vidne; Secundant; 
pl. ſmaa Skiferſteen, ſom nedlægges 
under et Grandſeſtjel, for fiben at 
kunne overbebife fig om, at det iffe 
er flyttet; Kornprover; Jordhoie, fom 
vife hvor dybt der er gravet for at 
nivellere et Terrain; (Rel.) Blade, 
fom iffe ere blevne beffaarne ved Int: 
bindingen til Tegn paa, at den fteri 


)! mulige Margine er bevaret; — ocu- 


laire, Dienvidne; - auriculaire, Vidne, 
fom bar -bert, hvad ver er feet; - 
corrompu, suborné, beftuffet Bibne; 
prendie q. pour - (foranbres i Fleert.), 
tage En til Gecunbant i en Duel; 
prendre q. à - (uforanbret i flecrt.), 
tage En til Bibne; Dieu m'est - que, 
Guv er mit Bibne at o. ſ. v....; ad. 
témoin les blessures dont il est cou- 
vert, derom vidne de Saar, hvoraf 
ban er bedæffet; en — de quoi, doc. 
ad. (Prat.) til Vidne derpaa (v. nu: 
en foi de quoi). 











Tem. 


Tempe, f. Tinding; (Bouch.) Stytte 
fmait Træ, hvormed Bugen og 
flet holdes aabne paa ophængt flagtet 
Dvæg. [Dal i Zhesfal:en. 

Tempé, mæ. (Géogr, anc.) Tempe, 

Tempérament, m, Temperament, 
Legemébeffaffenpen; Gbaratteer; Uds 
vet, Middelvei; (Mus.) lille For⸗ 
anbring i en Tone for at lette Over: 
gangen til en anden; être d'un - 
fort, rære af en flærf Natur; un 
- violent, en hæftig CTharalicer; 
avoir du -, have en fanbfelig Ra 
tur, flor Tilboielighed til fanbfetig 
Kjærlighed; prendre un — entre deux 
extrémités, gaae en Middelvei mellem 
to Nerligbeder. 

Tempérauce, f. Maabebolbenbeb, 
Atbolbenter ; HÉvrueligheb. 

Tempérant, e, a. tarvelig, maabes 
Holten, œbruelig; (Méd.) bæmpente, 
beroligende; s. an. ben Daabebolbne; 
CMéd.) linbrende, beroligende Midbel. 

Température, f. Luftens Beffaffens 
bed; et Steds el. et Legemes Barmes 
grad, Temperatur. 

Tempéré, e, p. og a. tempereret, 
fom er bverten for fold ef. for varm; 
fig. maabebolten, fat, finbig (v.); 
fom holder Middelvei mellem bet Hoie 
og Simple (om Gtilen); ...s. m. 
mild Temperatur. 

Tempérer, v. a. forminbfle Deftigs 
heden af Roget; dæmpe, milbne, lins 
bre, nebfemme; — sa bile, bœmpe 
fin Vrede. [ftøiende, larmende. 

Tempestatif, ive, a. formenbe, 

Tempête, f. Storm; bœftigt Uveir 
Cifær til Soes); fig. Urolighed, Ops 
rør; baftig Gorfolgelfe imod En; for, 
ftøiende Larm; il s’élève une -, ber 
reifer fig en Storm; détourner la -, 
afværge Uveiret el. Forfølgelfen, fom 
truer En; s'accoutumer à la - de sa 
voix, vænne fig til hang hæftige, bois 
rofiebe Stemme (fa.) 

Tempêter, v. n. gjøre fjor Stoi. 
larme; fljænde, holde Huus; fa. 

Tempétueur, se, a. formfulb; p.u. 

Temple, m. Tempel, Gubé Huus, 
Sirte (hos Proteftanterne; fun { 0} 


boiet Still om Gatboliternes Kirte); 
@alomons Tempel; forb. Tempel: 
Char.) 


herrernes Sorfamlingépuus ; 
Slags Maaleftot til at afpasſe Eger: 
nes Plads i Pjulfælgen; pl. (Pé.) 


588 





Tem. 


borigontale Stænger til et Fiftebige 
bordigue). Ro) 

emplet, m. (Rel. bevægelig 
Stang pan Bogtinberens Hæftel KS 

Templier, m. Tempelherre; prov. 
boire comme un —, briffe meb Umaas 
beligbeb. [Toiet ubfpændes vaa Væven. 

Templu,m. (Tiss,)Redftab, hvormed 

Temporaire, a. midlertidig, varende 
fun en Sid. 

Temporsirement, ad for en Tid. 

Temporal, e, a. (An.) henhørende 
til Tindingerne; pl. m. -raux. 

Temporalité, f. en UM el. ans 
ben oi Geiſtligheds verdslige Surise 
biction. 

Temporel, m. Geifiliges verdslige 
Magt cg Indtægt; Kongers verdslige 
Magt. ig, verdslig, fordi. 

Temporel, le, a. timelig, forgænges 

Temporellement, ad. timeligen, t 
benne Verden. 

Temporisation, f. Opfættelfe, Rss 
Len i Forventning af en gunftigere Tid. 

Temporisement, m. v. nu bruges: 
temporisation. 

Temporiser, v. n. opfætte, nole, 
vente paa en gunf'gere Tid, fee Tis 
ben an. 

Temporiseur, se, s. Œn, fom feer 
Tiden an, font bofter af at ovfælte 
Alt; Noler. 

Temps, m. T 
Tin; Tivépuntt, 
telfe, Grift; Leil 
Aarstid; Tibéal 
fenbeb; (Mus. 

Tact; (Rhét.) 3 
devancer le -, 

beftemte Tid; ga 
cela est bon po! 
for en tort id 
bet varer iffe læ 
han far tjent fl 
iffe mere til bet, 
fait son —, bent 
passer bien son 
ben bebogeliøt; 1 
forfpfte fig; pas 
fig; ubdfaae, € 
couler le —, lai 
Forventning af 

tuer le —, itte 

gjøre for at fac 

usser le — av 
jorbrive Tiden 





Tem. 


fjæftigelfe; prendre du -, fsge at 
vinde Ed il ne cherche qu’à gagner 
du -, fan foger fun at drage Ziden 
ud, at oppebie et gunfigcre Diebtit; 
prendre le - de q., vette fig efter Ens 
beleilige Ting prendre q. sur le -, 
gribe et gunftigt Dieblik for at uds 
rette Noget hos En; iffe lade En Tid 
tit Betænfning ; prendre bien son 
-—, vælge bet rette Dieblif, s'accom- 
moder au —, fliffe fig i Tiden, rette 
fig efter Tidsomſtendighederne; le - 
des vendanges, Aarstiden da Viin⸗ 
hoſten indtræffers quatre-temps, tre 
Raftebage i hvert Fjerdingaar; du - 
d'Abraham, paa Abrahams Tid; 
avant le —, avant tous les —, før Ver⸗ 
bens Stabelfe; dans la nuit des —, 
i ven fjernefte Oibtib: dans le cours 
(la suite) des -, engang i Tiden, i 
en fjern Fremtid; être exposé à l’in- 
jure du —, være ubfat for Veirets 
Barſthed; prov. il fait un - de de- 
moiselle, der er hverken Stov el. Sols 
fin; it y fait la pluie et le beau 
temps, ban er der Et og Ait; qui a 
=, 8 vie, fommer Ziv, fommer Raab; 
le - est à Dieu et à nous, Yi fave 
Tid og Leilighed tif at gjøre hvad vi 
ville; it faut prendre le — comme il 
vient, man maa vide at finde fig i 


Omftænvigheberne; ...(Mar.) gros —, | beg 


haardt, ſtormende Beir; - fait, fabigt 
Veir; -gros, bifig Luft; - embrouillé, 
gl Luft; - de perroquet, Bramſeilsku⸗ 
ing; (Ch.) revoir de bon —, finde et 
frif Spor fra ſidſte Rat; elle (la voie) 
est de vieux -, bet cr et gammelt 
Spor; (Man.) faire un - de ga- 
lop, gjøre et fort Galop; arrêter un 
=, ſtandſe Heſten plubfeligt for igjen 
at fœtte ben i Gang; arrêter un demi 
-, fagtne Seftens Hurtighed et Dies 
bit uden at flanbfe; .... å -, Joc.ad. 
til rette Tid, i Tige, betimeligen; 
til en faftfat Tid; tout vient à - à 
qui peut attendre, med Taalmodighed 
fætter man Alt igjennem; au (en) 
même -, loc. ad. til famme Tid; 
famtibigen; de tout -, altid, ftebfe: 
de - en — de - à autre, fra Tid til 
anden, engang imellem, unbertiben; 
en - et lieu, lue. ad. til vette Tid 
og Sted; dans le —, Zoc.ad. forben; 
til fin Si: suivant le (les) -, efter 
Tidsomſtendighederne 


584 


Ten. 


Tenable, a. fom lan bolde fig, forfvare 
fig; fom er befvem og bebagelia at ops 
holde fig i; bruges fun med en Regteifc: 
cette place n’est pas —, benne Fæftning 
lan itfe boive fig; cet endroit n’est pas 
-, bet er iffe til at holde ud (form. 
Varme, Kulde 0. desl.) paa bette Sted. 

Tenace, a. flæbrig; felg; fig. og 
fa. paabolden, gjerrig, karrig; vebs 
hulren; paaftaaelig; (Bot.) faſthæf⸗ 
tende; avoir la mémoire —, fave en 
tro Dufommelfe, fom bufler fœnge. 

Tenacement, ad. med Vedhoiden⸗ 
bed, haardnakket; farrigen. 

Tenacité, f. Klæbrighed; Seighed; 
fig. Gierrighed; Bebpolbenber, Paa: 
ſtagelighed. 

Tenaille, f. Tang, Knibtang (bru: 
ges ifœr i pl); (Fort) Gravſax, et 
tvefidet, vinlelformigt Vært tit For: 
fvar for Courtinen. 

Tenaillée, f. Zangfulb, et QOvan⸗ 
tum, der fan gribes med en Tang. 

Tenailler, v. a. fnibe Forbrydere 
med gloende Tænger; bruge en ni 
betang; v.pr. martre fig felv. 

Tenaillon, m. (Fort.) Værft, poor: 
ved Ravelinens acer dettes, Lunette. 

Tenancier, ère, 5. (Dr.) Gafe 
bonde, foin dyrkede en Jordeiendom, 
Se af et Gods, Hvortil der pde⸗ 

Afgift; Sœftemanbsfone ; franc —, 
Selveier. 

Tenant, m. Mantenedor, En, ſom 
i Tournering tilbyder at vove en Dyf 
med Alle; Forfegter af en Mening; 
En, fom forfvarer en Anden i Sam: 
tale; En, fom tommer baglig i et 
Duus, og er fom Herre i Hufet; les 
-S et les aboutissants d'un héritage, 
d'une affaire, alle en Arvelod tilgrænt: 
fende Eiendomme, alle en Sag ved: 
kommende Biomfiænbigheber ; tout 
d'un - el. tout en un -, oe. ad. 
ud i Et, uden Afbrybelfe (v.). 

Tenant, e, a. bruges i Ubtr. séance 
-€, inden, Modets Slutning; rancune 
-e, faalænge Hadet varer; forb. les 
plaids -s,unber Gagforetfen. [vertenen. 

Tenare,m,(Myth.) Tenarus, Under: 

Tendance, f. et £egemes bevægende 
Kraft; Bevagelſens Retning; fig. 
Sindets Stræben imod et vig Maal, 
Retning, Tilboielighed, Tenbents. 

Tendant, e, a. figtende til, fræs 
bende efter, ganenbe ud paa (à). 


Ten. 


Tendelet, m. (Mar.) Solfeil i en 
”Tender (førfte e ubt. fom e, og r ho⸗ 
reg), m. Kul: og Vandvogn henho⸗ 
rende til Locomotivet paa Jernbanen. 
Tenderie, f. Jagt, fom foretages 
ved at fpænde Snarer, ved at opflille 
(Garn og paa desl. Maarer. 

Tendeur, m. En, fom opbænger el. 
ubfpænver Noget; - de pièges, En, 
fom fpœnber Snarer; - de tapisserie, 
Tapetferer. | 

Tendineax, se, a. fenct, feneagtig. 

Tendoire, f. el. tendoir, m. (Manu.) 
Stang tif at udfpænde Klæedet i Ram: 
men; pl. Tørreftænger. 

Tendon, m. (An.) Gene; - failli, 
altfor foag Sene; - féru, beſtadiget 
Sene; (Vét.) Kronſene bag paa Fo⸗ 
ben ved Hoven (forh. nerf). 

Tendre, a. blød, mør; friff, ny: 
bagt; fig. meget ung, fpæd; sm, føl: 
ſom; fHjærlig; rørende; fart, delicat; 
du bois —, blødt Træ; cette viande 
est = comme la rosée, dette Rjsd er 
overordentligt mørt; du pain —, friſt 
Brød; avoir la peau —, have en fart, 
ømfinnlig Hud; ce cheval est - à 
l’'éperon, benne Deft Ipfirer ſtrax Spo⸗ 
ren; il est —- aux mouches, fan fan 
ikke taale det mindſte Flueſtik; fig. og 
fa. dette Menneſte fan ikke taale det 
Allermindſte; ban flobes let; avoir la 
vue —, have et foagt Syn; avoir la 
conscience =, fave en søm, nsiereg: 
nende Samvittigheb; dans un âge -, 
i en fpab Alder; une amitié —, et 
ømt, beeltagenbe Benffab; il m’a fait 
de —s adieux, ban bar taget Hœrlig 
Afſted med mig; des vers -s, pnbige, 
rørende Vers; pinceau —, fart, delt: 
cat Penſel; prov. jeune femme, pain 
- et bois vert, mettent la maison 
en désert, en ung Kone, frif Brød 
og grønt Zræ ødelægge fnart et Huus; 
… sm, Dmber, Tilboielighed; (fa.). 

Tendre, v. a. fpœnte; Vpſtille; ud: 
ftroctte, ſtramme; betrætfe ; rœtte, frem: 
fræffe; v. n. flate til; firæbe, tragte 
efter; gade ud paa; føre, lede fl; 
- un arc, fpænde en Bue; - une 
tente, opflaæe et Telt; = un piège à 
q., fpænde en Snare for En; - de 
deuil une chambre, betrætfe et Va⸗ 
relfe med Gort; fig. - les mains à 
q., anraabe Én om Hjælp; - les bras 


— 


585 


Tén. 


à q., hjælpe En i Trang; - son 
esprit sur qe., henvende al fin Op: 
mærffombed paa Noget; où tend ce 
chemin? bvorben fører benne Vet; 
- à la perfection, firæbe efter Fuld: 
fommenbeb; ce malade tend à sa fin, 
benne Syge er fin Død nær; cet 
homme tend toujours à ses fins, benne 
Mand taber aldrig fit Maal af Sigte. 

Tendrelet, te, a. fortælet, fart, tors 
vænt. [rørende ; (Peint.) blødt, belicat. 

Tendrement, ad. tjærligen, ømt, 

Tendresse, f. Omhed, fjærlig Deck 
tagelfe ; Sjærligben ; (Peint.) Blodhed, 
Sarthed; pl. Kjærtegn. 

Tendreté, f. Morhed (bruges fun 
om Kiod og Frugter); p.u. 

Tendron, m. Knop, Spire, ung 
Ovift; fig. og fa. un jeune —, en 
ung Pige; pl. Bruſt ved Øvderdelen 
af Bryſtbenet; les =s d’artichaut, be 
fafiere Dele af Grteffoffen, Hvortil 
Bladene hæfte. 

Tendu, e, p. fpændt, opfpændt ; style 
_, tvungen Skrivemaade; avôir l’es- 
prit =, anftrœnge meget Hovedet. 

Tendue, f. (Ch.) Egn, boor der er 
opſtillet Snarer. 

Ténèbres, f. pl. Morte, Mulm; 
fig. Bildfarelfe; (Egl.) katholſt Mesfe 
i ben fille Uge til Erinbring om For⸗ 
morfelfen ved Gbrifti Dev. 

Ténébreusement, ad. i Morket; 
paa en ſtummel Maade. 

Ténébreux, se, a. mørt, fflummel; 
le séjour =, Underverdenen (poé.); 
les temps = de Phistoire, Diftoriens 
buntie Tider; avoir l’air sombre et -, 
have et morkt og melancholſt Ubfeenve. 

Ténébrio, — brion ef. - brionite, m. 
(H.n.) Art vingebættebeSnfecter, hvortil 
hører Meel⸗Skruppen. ſ[melhed. 

Ténébrosité, f. Morkhed, Skum⸗ 

Tènement el. tennement, m. Meieri⸗ 
gaarb henhørende tif et Gods. 

Ténesme, m. (Méd.) fmertelig 
Trang til Stolegang; - vésical, ide⸗ 
lig Trang tif at urinere. [Blærefteen. 

Tenettes, f. pl. (Chir,) gens til 

Teneur, f. Indhold af et Skrift; 
m. tredie Falk, fom angriber Heiren; 
- de livres, Boghofoer, Bogfører (1 
d. Betydn. ogf. f. teneuse). 

Ténia, =. (H. n.) Bændeform. 

Ténie, f. (Arch.) flad Gefims, 
Lifte (pan ben borifle Aritrav). 


Téo. 


Ténifuge, a. (Med.) forvriventeRæn: 
deform; s. m. Middel af d. Egenſtab. 

Tenir, v. a. folde, bave i Haan⸗ 
ben ; befinde; holde befat, optage, ind» 
tage, beboe; rumme, indeholde; ops 
bevare, vedligeholde; fig. tæmme, 
tvinge; opholde, beffjæftige; antage, 
troe; betjendbe fig til; opfplde; - qe. 
de q., have En at taffe for Noget; 
have børt Noget af En; - la vie de 
q., ſtyide En Livet; ne - rien de q., 
ifte fylde En nogen Forpligtelfe ; 
faire — qc. à q., overlevere En Ro: 
get; de qui tenez-vous cette nou- 
velle? af hvem bar De hørt benne 
Rybeb? il tient beaucoup de son 
pére, ban ligner fin aber i Meget; 
= qc. dans sa manche, være fitfer 
paa Noget; - q. dans sa manche, 
bave En i fin Magt; = q. le bec dans 
l’eau, - q. au filet, holde En op med 
Løfter; — q. de court, holde En tort, 
ifte give fam for for Gribeb; — q. 
par les lisières, folde Œn i Lebebaant, 
fyre En ſom et Barn; - les dés, 
bave Gorbaanben til at ubtafte Tœrs 
ningerne; — le dé de la conversation, 
give Tonen an i Samtale; je tiens 
mon bomme, je le tiens, jeg far 
fam i Felden, feg bar ham i min 
Bold; il tient bien ce qu'il tient, 
ban holder gobt faft paa hvad ban 
bar, ban er gjerrig; il ne tient rien, 
ban gaaer tomhændet bort, ban fif 
Intet; prov. un tiens vaut mieux que 
deux tu l’auras, en Fugl i Daanden 
er bebre end ti i Luften; il tient la 
maison tout entière, han beboer hele 
Qufet; l’armée tient la campagne, 
Armeen flaaer i Gelten; ces meubles 
tiennent trop de place, bisfe Meubler 
optage for megen Plads; - lieu de q., 
træde i Ens Sted; il y a long-temps 
que la fièvre le tient, ban bar 
pavt Feber i lang Tid; qu'est-ce qui 
le tient? hvorfor tager ban faalebes 
affieb, hvad gaaer der af ham? — une 
place, holde en Faſtning befat; - le 
lit, - la chambre, holde Sengen, 
bolde Stuen; — une terre par ses 
mains, beftyre felv et Gods; — les 
livres, føre Bøgerne, være Bogholder ; 
- son poste, forfvare fin Poft, fin 
Stilling; quel chemin tiendrez-vous ? 
bvilken Bei tager De? — une bonne 
conduite, opføre fig godt; - le parti 


586 


Ten. 


de q., holde med En, følge Ené Parti, 
- une promesse, opfølde et Løfte; 
- sa langue, tæmme fin Tunge; - 
un langage, føre et Sprog; - rigueur 
à q., vedblive at behandle Œn med 
Kulde; — compte de qe. à q., ffrive 
Roget paa Eng Regning; je vous 
tiendrai compte de cela, jeg al godt 
gjøre Dem det; ne tenir compte de 
q., ifte bryfe fig om En, ikke gjøre 
Roget af En; - note de qe., optegne 
Noget, erindre fig det; - tête à q. 
bolde En Stangen; - pied à boule, 
være ftabig, vebbolbenbe i fit Arbeite; 
- la main à qe., vaage over at Noget 
ubfores ; je tiens cela (pour) vrai, jeg 
anfeer det for fandt; je le tiens pour 
honnête homme, jeg anfecr fam for 
en retffaffen Mand; je tiens que cela 
a besoin d'explication, jeg antager, 
at det trænger til forflaring; (Mar.) 
- la mer, folde Søen; — le vent, 
holde Luven; — un vaisseau, boire 
med et ©fib. 

— v. n. beſtaae, vedvare, boire 
Stand, holde ud; bœnge faſt ver; 
fomme af, bidrøte fra; fløde op til, 


ligge ved Siden af; holde Møde, finte 


Sted; rummes; cette couleur ne tient 
pas, benne Farve er iffe varig, itfe 
folib; le temps ne tiendra pas, Bets 


ret bliver ifte af Varighed; "les en- 


nemis ne tiendront pas, fjenderne 
holde iffe Stand; cela tient comme 
poix, det Hæber faft fom Beg; sa vie 
pe tient qu’à un fil, fang Lio bœn: 
ger tun i en Traad; — à q., Ygre 
nyttet til En, interesfere fig for En; 
- pour q., være paa Eng Parti, af 
Ens Mening; cette affaire lui tient 
au cœur, benne Sag ligger ham paa 
Hjerte; je tiens à vous convaincre, 
det er mig magtpaaliggendbe at over: 
bevife Dem; je ne tiens à rien, ber 
er Intet, fom fænger holder mig tit 
bage; son argent ne tient å rien, 
hans Peng ere ſtrax rede; cet évène- 
ment tient à telle cause, benne Se: 
ivenhed bibrérer fra ben og den Aar: 
ag; à quoi tient-il que nous ne 
partious ? hvad er Stylo i at vi iffe 
reife2 ma maison tient à la sienne, 
mit Duus ligger tæt op til fans; - 
de son père et de sa mère, ligne fin 
gader og Moder; il a de qui —, ban | 
ligner fine Foreldre; en —, være fort 


Ten. 


bag Lyfet; være forelſtet; være beru⸗ 
fet; n'y pas —, ifle funne udholde det; 
- bon, - ferme, holde Stand, ifte 
give efter; tons ces meubles ne peu- 
vent pas - ici, alle biéfe Meubler 
tunne iffe rummes fer; le marché 
tient tous les mercredis, Markedet 
holdes hver Onsdag; tenez! fee, der 
bar De det; før engang! 

Tenir, v. pr. holte fig faft ved; 
forblive ef. opholde fig paa et Sted; 
forblive i en vis Stilling; holde fig, 
tæmme fig; benbolbe fig til; afholde 
fig fra; finte Sted; je me tiens el. 
je m'en tiens à votre dérision, jeg 
henholder mig til Deres Veftemmelfe ; 
il s'en tient å son mot, fan bliver 
flaaende ved fit Ord, han vil Intet 
flade af cl. lægge til; il ne faut pas 
se — à si peu de chose, man maa 
itfe fade det fomme an paa faa Libet ; 
tenez-vous lå, forblib der; quand on 
est bien, il faut s’y —, naar man er 
vel et Sted, maa man iffe gjøre For: 
anbring; se - coi, holde rolig; 
se = bien, være paa fin Poft, tage 
fig vel i Agt; have en god Doi: 
ning; se - les bras croisés, ſtaae 
ledig, med Armene overforg; se - 
bien à cheval, fibbe godt til Def; 
il ne pent se - de parler, ban fan 
ttfe afbolbe fig fra at tale; l’as- 
semblée se tient ici, Forſamlingen 
holdes her; tenez-vous donc, tæm 
Dem, by Dem dog! tenez-vous pour 
dit que, lab det være Dem fagt, vær 
forfiffret om, at o.f.v. 

Tenon, m. Tap; (Arm.) lille Page 
paa Geværløbet til at faſtgiore famme 
i Træet; neberfte Ring, hvori Lades 
ftoften faſtholdes; (Mar.) Tap, Affæt: 
ning til Xſelhovedet. 

Tenor, m. Tenor, dyb Mellem: 
flemme; Tenorſanger, Zenorift. 

Tenoriste, m. Tenorſanger. 

Tensif, ive, a. (Méd.) lebfaget af 
Spænding. [Hands Anftrængelfe. 

Tension, f. Spænding; fig. for 

Tentacule, f. (H.n.) Foletraad el. 
Arm hos Blodorme. —e 

Tentaculé, e, a. (H.n.) forſynet med 

Tentant, e, a. forforiſt, tillokkende, 
friſtende. 

Tentateur, trice, s Friſter, Forfo⸗ 
rer; Forforerſte; le-, Djævelen; ogf. 
a. frifienbe. 


067 


Téa. 


Tentatif, ive, a. friftende (hellere: 
tentant); p. u. 

Tentation, f. Friftelfe; indre Til⸗ 
boielighed; résister à la —, mobftane 
Griftelfen. 

Tentative, f. Forſog; forfte Difputats 
for aterbolbeen theologiff Licentiatgrad. 

Tente, f. Telt; (Chir.) Væle af 
Charpi fil at boire Saar aabne; 
(Tann.) Ramme, hvorpaa Tarme uds 
fpændes for at tørres. 

Tentement, m. (Escr.) bobbelt 
Slag med Klingen imod Modſtanderens. 

Tenter, v.a. forføge, prove; friſte; 
indgive Lyſt til; (Escr.) flaae Klin⸗ 
gen tvende Gange imod Modſtande⸗ 
rens; fa. — fortune, vove Noget i 
Saab om et godt Udfald; être -é de 
faire qe., friſtes til el. babe flor Loft 
til at gjøre Noget. 

Tenture, f. Tapeetpapir el. Tøt til 
at betræffe et Verelſe med; Betræts 
ning; Eſpalier, fom bekleder en Muur. 

Tenu,e, p. og a. vebligebolbts fors 
pligtet; jardin bien el. mal -, en 
godt el. flet vedligeholdt Dave; prov. 
à l'impossible nul n’est, Ingen fan 
forpligtes til Hvad der er umuligt; 
tant —, tant payé, Betalingen maa 
face i Forhold til Tjeneſte⸗ el. Af⸗ 
benyttelſes⸗Tiden. 

Ténu, e, a. tynd, fiin. 

Tenue, f. Tid, hvori en Forſam⸗ 
ling holdes; Holdning; Anſtand; Va⸗ 
righed; Faſthed i Charakteer; Paa⸗ 
kloedning; Mundering; (Mus.) en To⸗ 
neg Vedligeholden gjennem flere Tal⸗ 
ter; le temps n’a point de -, Beiret 
bar ingen Stabigheb; il n’a pas de 
=, ban fattes Holdning; ban bar ins 
gen faft Charakteer, fan flifter ofte 
Mening; sa - annonce beaucoup de 
goût, hendes Paakledning røber mes 

en Smag; être en grande —, være 
ß Paradeuniform; étre en petite 
-, være i Hverdags Uniform; — de 
livres, Bogførelfe; (Mar.) fond de 
bonne -, god Holdebund; bâtiment 
d’une bonne -, Gtib, fom er ſmukt tats 
{ets SKb, fom holdes i gobOrben; (Man.) 
cet homme n’a point de - à cheval, 
denne Mand fibber flet til Heſt; (Féo.) 
- noble, Lehn, fom afhænger af et 
andet; … tout d'une —, /oc. ad. ud i 
Et, i Sammenhæng. 

Ténuité, f. Tyndhed, Fiünhed. 


Tco. 


Tenure, f. (Féo.) Lehnsafhœngig⸗ 
hed (mouvance). 

Téorbe, m. f. théorbe. 

Téphramancie, f. (Ant.) Spaadom 
af Offervprenes Aſte. 

Tératoscopie, f. (Ant.) Spaadom 
af overnaturlige Ting. 

Tercer el. terser, v. a. (Vign.) bes 
arbeide Jorden tredie Gang. [Tercet. 

Tercet, m. treliniet Bers el. Strofe, 

Térébenthine, f. Terbentin. [træ. 

Térébinthe, m. (Bot) Terbentin: 

Térébration, f. Zræboring for at 
erholde Gummi, Harpir o. desi. 

Téréniabin, m. Manna udflydende 
af et Slags Gyvel. [ger Udflugter. 

Tergiversateur, trice, s. Œn, fom ſo⸗ 

Tergiversation, f. Benyttelfe af 
Omveie; Udflugt.  [fege Uvflugter. 

Tergiverser, v. n. bruge Omveie, 

Térin, m. Baſtard af en Sriff og 
en Siffen. . 

Terme, m. Ende, Grœnbfe; Maal; 
Grændfepæl med et Menneffehoved ; 
Beftemt Betalingstid; Terminégiælr ; 
Fjerdingaarsleie; Flyttetid; Nedkomſt⸗ 
tid; Ord, Udtryk; Kunſtudtryk; Led i en 
Sammenligning el. et Forhold; pl. en 
Sags el. Perfons Tilftand i Forhold 
tif en anden; le = de la vie, Livets 
Maal, Livets Ende; il est à son der- 
nier -, ban er paa bet Mverfte; il est 
un — à tout, der er en Grœnbfe for 
Ait; il a mis un - à son ambition, 
ban bar fat en Grœnbfe for hang 
Ergſerrighed; le — est échu, Beta: 
lingétiven er udloben; — de rigueur, 
peremtoriff &rift, hvorefter ingen vi 
dere ubfcættelfe er at vente; prov. 
qui a -, ne doit rien, før Terminen 
behøver Ingen at betale; le — vaut 
Pargent, naar man bar Tiden for fig, 
finder man nof Penge; il est planté 
là comme un —, ban fiaaer der op 
og ned fom en Milepæl; s'exprimer 
en -S propres, bruge pasfenbe Ud⸗ 
tryk; je lui ai dit cela en propres -s, 
jeg bar fagt fam det i be felofamme 
Wotryt; mesurer, peser ses -s, af: 
maale, vete fine Ubtryt; ne pas mé- 
nager ses -s, ifte bruge Skaanſel i 
fine Udtryk; — de comparaison, Gam: 
menligningéleb, Sammentigningégien: 
flanb; - de rapport, Forfoldéled; … 
en quels -s est cette affaire, paa 
hvad Fod flaacr benne Sag? elle est 


588 


Ter. 


en -s d'accommodement, ben er i 
Begreb med at fomme til Forfig; en 
quels -s êtes-vous avec lui? paa 
hvad Fod flaner De tif ham? 

Termès (s ubt.), m. f. termite. 

Terminaire, a. angaaenbe Grænb: 
fen el. Enden. 

Terminaison, f. Slutning, Udfald 
af en Sag; Ende paa en Spgdom; 
(Gr.) Envelfe af et Ord. 

Terminal, e, a. (Bot.) fom danner 
Enden el. Spidſen af en Plantedeel; 
plm.-aux. [re for Grændfeguden. 

Terminales, f. pl. (Ant.) Fætter til 

Terminatif, ive, a. enbenbe, fluttenbe. 

Terminer, v. a. begrænbfe; gjøre 
Ende paa; fuldende; fluttes v.pr. en: 
beg, tilenvebringes, flutteg; ende fig; 
cela ne se termine pas sans que- 
relle, bet løber itfe af uden Strid; un 
mot qui se termine en r, et Ord. 
fom enbes paa r. _: 

Terminologie, f. Samling af be tif 
et Fag henhorende Kunſtord. 

Terminthe, m. (Méd.) Bfobblegn. 

Termite, m. (H. n.) Termit, Hvid 
Myre (fourmi blanche 

Ternaire, a. bruges fun i Mbir. le 
nombre -, Tallet tre. 

Terne, a. mat, uden Glands, dun» 
tel; style =, mat Stiil, uven Fynd. 

Terne, m. Terne i Lotteriets — sec, 
Terne, hvis tilbsrente Ambe og Ud: 
træt ifte ere befatte; fig. c’est un - 
à la loterie, det er en uventet Lyffe; 
pl. to Treer i Pretfpil. Blave). 

Terné, e, «. (Bot.) trehobet (om 

Ternir, v.a. giore mat el. buntel; 
betage Glanbfen; v. pr. blive mørt, 
buntef, tabe fig; - så réputation, 
ffænde fit gobe Ravn og Rygte; son 
teint se ternit, hang Anfigtsfarve tas 
ber fig. Skin; Duntelber. 

Ternissure, f. Fordunklingz mat 

Terrage, m. (Féo.) Net til at hæve 
Tiende af Sorbens Afgrode in na- 
tura (v.); (Suc.) Tilberedelſe af Cut, 
feret, hvorved Siruppen filles fra 
famme. 

Terrageau el. terrageur, m. (Féo.) 
Gobsberre, fom havde Ret tif Tiente 
af Afgrøden. 

Terrager, v.a. (Féo.) hæve Tienbe 
af Jordens Afgrode; (Suc.) ffille 
Sukkeret fra Siruppen. 

Terragier, m. (Féo.) Bonde, ſom 








Ter. 


589 


Ter. 


foarebe Siente af Afgroben in na=| fig; ce qu'il a dit, n’est pas tombé 


tura tif Gobsberren (v.). 
Terragnol, m. (Man.}) tung, breb: 
ſtuldret Heſt. Leertoi. 
Terraille, f. Slags guulagtigt 
Terrain (bedre: terrein), m. Jord: 
ftræfning, Plet Jord; Sorbémon, 
Jordbund, Sorblag; ménager le -, 
benytte Rummet Parfomt: fig. be: 
nytte med Forſtand be Midler, man 
bar at raade over; se porter sur le -, 
begive fig ben paa Stedet; être sur 
son —, tale om Gjenftanbe, man kjen⸗ 
der nøie; være paa fin rette Hylde; 
gagner du —, gaae fremad Sfridt for 
Gfribt; perdre du —, gaae tilbage lidt 
efter lidt; disputer le —, værge fig 
tappert; fig. flaae faſt ved fine Mes 
ninger; sonder le -, ngie udforffe 
Tingenes Stilling; føge at lære fine 
goit at fjende. 
Terral, m. (Mar.) Landvind; p. u. 
Terraqué, e, a. beftaaende af Jord 
og Band; fun i Udtr. le globe —, 
le monde —, Kloden, fom vi beboe. 
Terrasse, f. Sorbforboining, Jord: 
vold, Terrasſe; Muurarbeibe i Form 
af en Altan; fladt Tag paa et Huus ; 
(Peint.) Forgrund. . 
Terrassement, m. Henflytning af 
Jord; Opfafining af Jord til Grunb: 
lag el. til at danne en Jordvold. 
Terrasser, v.a. figrte en Muur med 
opkaſtet Jord; kaſte til Jorden; forbleffe, 
betage Modet; — q. à force de rai- 
sons, flaae En af Marken med Grunde. 
Terrasseur, m. Murer, fom fun 
arbeider grovt, fom ubrapper Pure 
0. desl. [Jordbeftanddele. 
Terrasseux, se, a. inbebolbenbe 
Terrassier,m. Skandſegraver, Vold⸗ 
arbeider, Opkaſter af Diger o. desl. 
Terre, f. Jord; Jordsmon; Jord⸗ 
arts Potteleer; Jordkloden; Sort: 
ſtrekning, Land; Egn; Jordegods; 
Ryft; hele Verden, alle Menneſter; 
det Jordiſte; — ferme, det fafte Land; 
vase de —, Leerkar; — cuite, brændt 
Leer; les biens de la —, be jordiſte 
Gober; tomber à —, falde ned paa 
Jorden (oven fra, om det, fom ifte 
rører veb Jorden); tomber par —, 
faite om paa Jorden (om det, fom 
flaaer paa Jorden); fig. og fa. bat- 
tre q. à —, tilintetgjøre aldeles En, 
ſom ifle formaaer længer at forfoare 


à —, hvad han bar fagt, er ikke bles 
vet ubemærfet; il ne laisse pas tou- 
cher du pied à —, han lader iffe Tid 
til at træffe Beiret, til at fatte fig; 
nion affaire n’a pas touché à -, min 
Sag bar iffe mødt mindſte Banflelige 
hed, ben er gaaen eenflemmigen igjens 
nem; donner du nez en —, ftranbe i 
en Sag; porter un homme en -, 
følge et Menneſte til Graven; il sent 
la —, han er Cøden nær; il y a long- 
temps qu’il est sous —, han har væ 
ret længe begravet; travailler sous -, 
agir sous —, gaae hemmeligt tilværtg, 
bruge Rænfer; être sur —, leve; faire 
perdre - à q., bringe En i Forlegen⸗ 
hev, flane En af Marken; il a bien 
remué la —, ban bar ladet udføre 
mange Jordarbeider; faire de la - le 
fossé, ubbrage af Tingen felv hvad der 
behoves for at fuldføre ben; ødelægge 
fig felv ved fucccéfive Laan; nous irons 
tant que - (nous pourra porter), vi ville 
gaae faa langt vi funne komme; il a 
peur que la — ne lui manque, bet er 
en Gierrig, ban er bange for at ban 
ſtal fomme i Armod; ne songer qu’à 
la —, tœnte fun paa be jorbifle Go⸗ 
ber; chasser sur la — d'autrui, jage 
paa en Andens Enemarker, gjøre Ind⸗ 
greb i en Andens Rettigheder; raser 
la —, holde figtil Jorden, ikke hæve fig 
boit; (Mar.) aller — à —, holde fig bes 
ftanbig tæt ved Kyſten; fig. ifte hæve 
fig over fine Kræfter, følge Jorden; pren- 
dre —, gaae i Land; côtoyer el. pro- 
longer la =, feile langs med Kyſten; 
noyer la —, perdre =, tabe Landet af 
Sigte ; (fidſteUdtr.) fig. bygge Luftkaſtel⸗ 
ler; bien avant dans les -s, fangt inde i 
Landet; prov. qui -a, guerre a, hvo der 
eier Noget, maa iffe vente at leve i Fred. 
Terre-å-terre, m. (Man.) fort Gas 
(op; (Da.) Danbfepas, hvorved Fod⸗ 
berne firøife langs henad Jorden idet 
be flaaes over hinanden; pl. des —å-. 
Terreau, m. forraadnet Gfødning, 
Giodningsjord. [ford i en Save. 
Terreauter, v.a. udſtroe Gjodnings⸗ 
Terre-neuve, f. Nyfomndland. 
Terre-neuvier, m. Nyfoundlands⸗ 
farer, Gabliaufanger; Stib, fom brus 
ges til benne Fangſt. [Sorvæble. 
Terre-voix, f. (Bot.) Sorvtaftanie, 
Terre-plein, m. (Fort.}) Bolrgang- 


Ter. 


{Arch.) Jordforhoining optafiet mellem 
tvende Mure; pl des terre-pleins, 
Terrer, v. a. (Agr.) belægge med 
frig Jord; (Artif.) fplte Aabningen af 
et Zyrværfapparat med Jord; (Suc.) 
renſe Sutterct, fille Siruppen fra fams 
me; v.pr. grave fig Huler { Jorden (i d. 
Betyon. ogi.v.n.); (Fort.) forſtandſe fig. 
Terrestre, a. henhørende tif Sor: 
ben; {evenbe paa Lanbjorben (animaux 
5, Landdyr); forbartet: fig. jordiſt. 
Terrestréités, f. pl. (Chi.) de gro: 
veñte Dele af en Subftants. 
Terreur, f. Strak, Radſel, For: 
færtelfe; Raœbfelsperioben i Granfrig 
(1743); jeter, répandre la -, udbrede 
Redſel; il lui prit une - panique, 
ber overfaldt fam en paniff Strat. 
Terreux, se, a. blandet med Jord; 
fuld af Jord og Snavs; jorvagtig; 
jortfarvet, fig. buntel; guften, mat, bleg. 
Terrible, a. ffrætielig, frygtelig, 
forfærdelig; fig. og fa. overordentlig, 
upyre; Hevfommetig; pnfelig; une - 
dépense, en uhyre Ubgift; c’est un — 
faiseur de vers, bet er en jammerlig 
Berfemager. 
Terriblement, ad. ffrætteligt, fryg⸗ 
teligts fa. overordentligt, uhyre meget. 
Terricole, a. beboenbe Sorben (tfær 
om Snfecter). [flor Sorbegobéeier; v. 
Terrien, ne, s. { Udtr. grand -, 
Terrier, m. (Féo.) Sorbegobébog, 
Lehnsregiſter (ogf. a. t d. Betydn. 
papier -); Jordhule, visfe Dyrs Pos 
lig under Jorden; fig. og fa. il s’est 
retiré dans son -, ban far truffet fi 
tilbage fra Verden; han lever ene i fit 
Diem. [Deles Samling i en Gfæring. 
Terrification, f. (Chi.) fordagtige 
Terrifier, v.a. ffrætte, indjage For: 
færdelfe; forvandle til Jord. 
Terrine, f. flor og dyb Leerſtaal, 
Terrin; Slags fold Ragout, fom fers 
veres i en Zerrin. 
Terrinée, f. Terrinfuld; fa. 
Terrir, v.n. gaae t Land (om Skild⸗ 
padder); (Pé.) nærme fig til Landet 
Com gif); (Mar.) anlobe Land. 
Territoire, m. Territorium, Lands 
fratning, fom tilborer en Surisbic 
tion, Gebet; (Égl.) donner -, be: 
myndige en Biffop af et andet Stift 
til viste biffoppelige Forretninger. 
Territorial, e, a, henhørende til et 
territorium; pi. m. -riaux. 


990 


Tes. 


Terroir, m. Sortémon, Grund; 
ce vin sent le —, venne Biin bar en 
vis Smag, der hidrører fra Jords⸗ 
monets Beffaffenbed; fig. cet homme 
sent le -, benne Mand bar fit Lands 
fæbvaniige Fell. " 

Terrorifier, v.a. beftemme Œn til Nos 
get ved Rævfelsmidler. [Nærfelsfyfgem. 

Terroriser, v. a. og n. indføre et 

Terrorisme, m. Rodſelsſpftem. 

Terroriste, m. Rædfelsfyftemers Til: 
hænger el. Beforbrer. 

Terrot, m. let, renſet Havejord 
blandet med Sant. [tif Sort. 

Terrure, f. (Vign.) Belægning med 

Terser, v. a. f. tercer. frelſe. 

Tertiaire, a. ſom er af tredie Stor⸗ 

Tertianaire,a. fom fommer igjen hver 
tredie Dag. [Slette, Høi. 

Tertre, m. lille Jordhoi paa en 

Tes, a. pr.; m. og f.; pl. bine. 

Tesson, m. Potteflaar, Flaſteſtaar 
(ogf. têt). 

Tessure, f. (Pé.) Samling af flere 
ved Siden af bverantre forenede Me 
befnore. 

Test ef. têt, m. (H.n.) Skaldyre⸗ 
nes Beklodning, Stal; (Bot.) Stab 
huden, ben tytlefle Deel af Frøffallen 
under Overbuven; (Chi) Glags Pro: 
berebigel; (Égl.) le serment du -, 
Œefteeb, Religionseed i Œngellanr, 
boormeb Læren om Transfubftantia: 
tionen og Delgentitbebelfen affværges. 

Testacé, e, a. (H. n.) beræftet 
med en haard Sfal; m. Skaldyr. 

Testacèle, f, (H.n.) Slags Snegl. 

Testament, m. Æeftament, fivite 
Billie. 

Testamentaire, a. teftamentarif; 
exécuteur -, Fuldbyrder af et Tefta: 
ment; héritier —, Arving i Følge Te. 
ftamentet. [Teftament. | 

Testateur, trice, s. En, fom gjør 

Tester, v.n. gjøre Teftament. 

Testiculaire, a. (An.) henhørende 
til Teſtiklerne. 

Testicule, m. (An.) Teftitet. 

Testif, m. Kameelhaar (Ac.); inus. 

Testifier, v.a. bevibne. . 

Testimonial, e, a. indeholdende ct 
Vidnesbyrd; preuve -e, Bidnebeviis; 
pl. m. -niaux. 

Teston, m. gammel franff Solv⸗ 
mynt under Lutbig bd. 12%. 

Testonner, v. a. frifere Haar; v. 


Tét. 


Tåt, m. Pstteffaar; forb. Hjerne⸗ 
ſtal; (Ch) Hiortens Panbebeen; 
(Chi.) Slags Proberebigel (- à vitri- 
fier). [©tivtrampe el. hidrører derfra. 

Tétanique, a. (Méd.) fom ligner 

Tétanos(s ubt.), m.(Méd.) Rrampe, 
fom flioner Mufflerne, Stivtrampe. 

Tétard, m. Frounge; (Agr.) saules 
taillés en -s, Pile, bois neberfte Grene 
ere fapypebe. [Bryfter; a. 

Tétasses, f. pl flappe, bœngenbe 

Tête, f. Hoved; Forhoved; Panbe: 
flal; Hovedhaar; fig. overſte Deel af 
Roget, Top, Spids; Overhoved, ben 
gørfte el. Fornemſte; Hovedmand; 
Hovedperſon; Individ; Forſtand, Ind⸗ 
bifoningétraft; (Mon.) Forfide af en 
Mynt el. Medaille; (Ch.) Siortens 
Horn; (Jard.) Overbelen af Planter ; 
- de chou, Kaalhoved; — d’ognon, 
Rodlogsknop; (Mar.) - de l'ancre, 
Ankerknappen over Korſet; — de gou- 
vernail, Roerkop; la - du vent, Bin: 
bens Begyndelſe; (Astr.) Romettjerne ; 
(Mil.) front el. Forſide af en Armee; 
(Com.) -s de vin, ben bebfte Pour: 
gogners el. Champagner⸗Viin; la - 
du blé, Korn af ben bebfte Ovalitet ; 
....- de mort, Dedningehoved; avoir 
la — pesante, embarrassée, have Ho⸗ 
vedet befoæret, ondt i Hovedet; fig. 
crier à pleine —, à tue--, du haut 
de sa —, ffrige af alle Kræfter, af 
fuld Hals; rompre la - à q., bryde 
Dovebet paa En, gjøre En ør i Vo: 
vebet; la — lui tourne, det løber fur 
i hang Hoved, ban foimiers la - lui a 
tourné, ban er gaaet fra Gorftanben; 

la — me fend, mit Hoved er nar ved at 
brifte af Pine; fendre la - à q., uleis 
lige En ved megen Stoi; avoir la - 
fêélée, mal timbrée, avoir un coup 
de hache à la -, være ubefinbig, frems 
fufenbe, fær; babe en Skrue los; avoir 
martel en —, lide af Mistanke, Stin: 
ſpge, Angft el. Uro; c’est une — car- 
rée, une bonne -, une - forte, det 
er et funbt, klart og kraftigt Hoved; 
une - rassise, - posée, et fat, be: 
finvigt Mennefe; une - folle, et 
fantafiff, foærmeriff Hoved; une - 
à lévent, et ubetæntfomt Hoved ; 
= éventée, - sans cervelle, - de li- 
notte, = de girouette, et foant, flygtigt, 
tomt, letfinbigt Hoved; c’est une -, 
bet er en Klodrian, en Tosſe; c'est 


901 


Tå t. 


une mauvaise .—, det er et ildeſindet 
el udfvævende Sennefte: avoir la - 
chaude, være hidſig; avoir de ta —, 
befiobe et funbt, roligt Ombemme; 
være cgenfinbig; avoir la - près du 
bonnet, være bibfig, opfarenbe, blive 
let vred; conserver sa =, bevare fin 
gatning, fin Koldblodighed; il a en- 
core toute sa -, fan bar endnu hele 
fin Aandskraft, hele fin Fatning; c'est 
une — perdue, Sa — n’y est plus, la 
- est partie, ban er iffe ret Fog, ban 
er forvildet, forvirret; agir, payer de 
— handle folbblobigen, med Fatning ; 
faire un coup de —, vove Noget ubes 
findigt; faire un coup de sa —, be: 
flemme fig efter fit eget Hoved, uden 
at tage en Anden paa Raad; il ne 
veut rien faire qu'à sa —, han vil 
ifte fporge Andre tif Raads, ban er 
egenraabig; faire des coups de -, 
begaae dumme Streger; être à la — 
des affaires, [eve Gorretningernes Gang, 
ftaae i Spidſen for ſamme; ne savoir 
où donner de la -, itfe vide hvad 
man ffal gribe til; laver la - à q., 
vife En alvorligt til Rette; avoir ein- 
quante ans sur la -, være 50 Aar 
gammel; mettre une rente viagère 
sur la - de q., ubfætte en Livrente 
for En; avoir des dettes par-dessus 
la —, være forgjældet op over Drène; 
tenir — à q., holde En Stangen, byde 
En Spidſen; avoir q. en —, bave En 
til Modſtander el. Medbeiler; mettre 
un homme en - à q., fille imob En 
en Anden, fom fan hamle op med 
bam; se mettre qe. en (dans la) - 
fœtte fig Noget i Hovedet; se jeter å 
la — de q., trænge fig ind paa En, 
paatrænge En fit Selffab; jeter une 
marchandise à la —, tilbyde en Bare 
for Spotpriig; il y donne - baissée, 
han løber blindt ben i Snaren; il s’y 
est jeté la - la première, pan bar 
inbiabt fe beri ubetæntfomt, uden at 
betænfe Sagens Farer; -à-, loc. ad. 
under fire Dine. 

Téte-å-perruque, f. Parykblok; fig. 
uvidende, fordomsfuldt gammelt Mens 
nefle:; pl. des tétes-å-perruque. . 

Tête-à-tête, m. Samtale under fire 
Sine; hemmelig Sammenkomſt; pl. 
des tête-à-tête. 

Tèête-de-chien, f. (H. n.) Slags 
Boaflange; pl. des têtes-de-chlen. 


Tét. 


Téête-morte, f. (Chi) jordagtigt 
Bunbfalb ved Difilation, pl. des 
têtes-mortes. 

Téte-plate, f. (H.n.) Slags Gettos 
Fiirbeen; (Charp.) Lægteføm; pl des 
têtes-plates. 

Téter, v. a. bie, pattes il a -é de 
plusieurs laits, ban har havt flere 
Ammer. 

Tétière, f. Barnehue til Nofodte; 
(Man.) Dovebtei til en Def; (ogſ. 
dessus de tête); (Mür.) Raalig, 
overſte Kant af et Seil. 

Tétin, m. Bryftvorte. 

Tétine, f. Yver; Bule i et Panifer 
af en Gevarkugle; (Chir.) Bryſtglas 
el. Pompe til at ubfuge Melten af 
Bryttet (pompe à Sin): 

Tétoir, m. (Ép.) Suulfed, hvori 
Knappenaalshovederne formes. 

Téton, m. Fruentimmerbryſt. 

Téton-de-Vénus, m. (Jard.) Slags 
Ferſten. 

Tétonniére, f. Bryſtſtrimmel; pop. 
Fruentimmer med ſtore Bryſter. 

Tétracère, m. (H.n.) Inſect med fire 
Folehorn; f. (Bot) firehunned Plante. 

Tétracorde, m. firefirenget Vyre. 

Tétradactyle, m. (H.n.) Dyr med 
fire Tœer paa hver ob. 

Tétradrachme, f. (Anc.) grœf 
Mont af fire Drachmers Værdi. 

Tétradynamie, f. (Bot.) 15be Clasſe 
hos Linnée med 4 lange og 2 korte Stov⸗ 
naale. 

Tétraëdre, m. (Géo.) Legeme ban: 
net af fire ligefiore og ligefibebe Fris 
angler. [firefidet. 

Tétragone, a. (Géo.) firevinflet og 

Tétragyne, a. (Bot) firehunned 

lomft. [Planteorben. 

Tétragynie, f. (Bot.) ſirehunned 

Tétralogie, f. (Anc.) Samling af fire 
dramatiſte Styfter af ſamme Forfatter. 

Tétrandrie, f. (Bot.) fjerde Klasſe 
hos Linnée meb firchannere Blomfter. 

Tétrapétale, a. (Bot.) fom bar fire 
Blomfierblate. [Fodder; a. firefoddet. 

Tétrapode, m. (H.n.) Dyr med fire 

Tétraptère, m. (CH. n.) firevinget 
Inſect; a. firevinget. 

Tétrarchat, m. (Anc.) Spritevcær: 
bigbeb tilbørende en Fyrſie, fom res 
fcrebe over en Fjerdepart af et uds 
fortet Rige. 

Tétrarchie, f. (Anc.) Fyrſtendom, 


392 


Thé. 


beftaaente af en Fierdepart af et ut: 
fipttet Rige. [Sferbeparten af et Rige. 
Tétrarque, m. (Anc.) Regent over 
Tétrasiyle, m. (Arch. anc.) Tem 
pel meb en. firefsilet Frontefpice. 


Tétrasylabe, m. Fireſtavelſes Ord. 


Tette, f. Patte paa Dyr. 

Tétu, e, a. ſtivſindet, paaftaaelig, 
egenfinbig, haardnakket; s. paaftaaeliat, 
egenfinbigt Menneffe; m. Muurham: 
mer, Muurbretter;, (H.n.) Slags for: 
hovedet if. 

Teuton, n. pr. m. Seutoner. 

Teutonique, a. teutoniff, tydſt. 

Texte, m. Text, en forfatters egne 
Oro, Skriftſted, fom tjener tif Emne 
for en Prævifen; (Égl.) en Bog af 
Evangelierne, fom fürligt indbunden 
rœttes Erkebiſtoppen til Kys ved Hoitids⸗ 
Mesſer; (Mus.) Ordene til en My 
fif (nu: paroles); (Impr.) gros--, 
flor Textſtrift; petit-—, lille Textſtrift; 


revenir à son —, tomme tilbage 


til Hovedmaterien; il prend mal sen 
—, ban forfbarer fin Sag flet, beraa⸗ 
ber fig paa Grunde, fom bevife bet 
Mobfatte. 
Textile, a. fom lader fig ubfpinbe. 
Textuaire, m. Bog, fom indeholder 
Texten uten Roter; En, fom forftaaer 
godt Terten. [med Texten. 
Textuel, le, a. overeensſtemmende 
Textuellement, ad. uden at afvige 
fra Terten, Ord til andet, bogfiaveligen. 
Texture, f. Vœvning, Væv (t egentl. 
Forſt. p u.); (Did.) Sammenfictning; 
fig. Deleneg indre Forbindelſe, Sam: 
mer bæng. [herredomme til Soes. 
Thalassarchie (ch uvt.k}, f. Over: 
Thalassarque, m. Beberffer af Has 
vene. [at fjende Havets Dyboe. 
Thalassomètre, m. Inſtrument til 
Thaler (r udt.), m. Daler, tp 
Mont af Vardi omtr. 8 ME. 
Thalictron, m. (Bot.) Frøftjerne, 
Slags Anemone. 
Thaumaturge, a. font gjør Mirak—⸗ 
ler; s. Mirakelmager, Undergiorer. 
Thé, m. Thebuſt; Theblad; Thedrik; 
Theſelſtab; prendre du —, drikke Thee. 


Théandrie, f. (Thé.) ben menne- 


flelige RatuS Forening med den gut: 
dommelige. 

Théandrique, a. (Thé.) fom paa 
cenga 
dommelig Natur. 





er af menneffelig og gud⸗ 


| 


Thé. 


ae anthrope, m. (Thé) Gudmen⸗ 
ueffe. 

Théanthropie, f. (Thé.) mennefles 
lige Cgenflabers Overfsrelfe paa Gud. 

Théatin, m. Theatinermunt. [-trals. 

Théåtral, e, a. theatraiff; pl. m. 

Théåtralement, ad. paa theatralſt 
Maade, theatermæsfigt. 

Théâtre, m. Slueſpilhuus, Theater; 
Skueplads; Stuefpillerfag; tramatift 
Kunſt; Reglerne for famme; en Dig: 
ters familete bramatifle Bærter; Stue: 
plads for en Begivenbeb ; Brœnbeftabel ; 
Stillads til at tørre Krudt i en Krudt: 
mølle; (Mar.) forb. Stibélagareth ; … 
mettre un sujetau —, behandle ct mme 
for Skuepladſen; mettre une pièce au 
—, lave et Sigffe opføre; monter sur le 
—, betræbe Theatret, blive Skueſpiller; 
coup de —, uventet Begivenhed, Thea: 
tercoup; roi de -, Konge uben Myntig: 
hed; le- de la guerre, Krigsſtuepladſen. 

Thébaïde, n. pr. f. Drten i Egypten, 
beboet forf. af Eremiter; dyb Enſomhed. 

Thébain,e, a. Thebaner; a.thebanft. 

Thébaïque,m,(H.n.) egyptiſt Granit; 
a. henhørende tif ten thebaifle Orken. 

Théière, f. Shepotte. [fom Æbce. 

Théiforme, a. der tilberedes liges 

Théisme, m. Æro paa Guds Til: 
værelfe uben Antagelfe af Aabenba⸗ 
ringen, Deisme. DDeiſt. 

Théiste, m. Zilbænger af Deismen, 

Thélalgie, f. (Méd.) Smerte i 
Bryſtvorten. 

Thème, m. Xmne, Opgave; Stiil, 
Overſettelſe fra Modersmaalet i ét 
andet Sprog; forh. Text til en Præ⸗ 
bifen; (Mus.) Thema el. Melobi hvor: 
over forfatted Variationer; (Gr.) ct 
Verbums Rodord (nu: radical); 
CAstrol.) Stfernernes Stilling i Før: 
felsøicbliftet (- céleste); ... faire son 
-, firive fin Stiil; fig. faire son - 
en deux façons, fige el. ffrive bet 
Samme paa to Maader; ftræbe imod 
det famme Maal ad forffjellige Veie; 
il a mal pris son —, fan anfører Nos 
get, ban iffe forntaaer at forfvare. 

Thémis (s ubdt.), f. (Myth.) Ret: 
fœrbighebens Gudinde; (Astr.) Jom⸗ 
fruen, et Stjernebillede. 

Théocratie, f. Theokrati, Regferings: 
form, ifølge bvilfen Præfter ſtage i Spids 
fen for Regjeringen. [til Theokratiet. 

Théocratique,a theokratiſt, henhorende 
II. 


593 


Thé. 
Théodicte, f. Lære om Guds Ret⸗ 
færdighed, ſammes Forfvar, heobicre. 

Théodolite, m. Séibemaaler, Dis 
flincemaaler. 

Théogonie, f. te bebenfle Guders 
Oprindelſe; ten hedenſte Guvelare. 

Théologal, m. Domberre, fom un: 
bervifer i Theologi i et Domftift; pl. 
-gaux. 

Théologal, e, a. (Thé.) fom ifær 
bar Gud til Gjienſtand; pl. m. -gaux. 

Théologale, f. en theologiſt Stifts: 
lœrerplads; fammes Vardighed. 

Théologie, f. Theologi, Videnſtab, 
fom bar Gud og Religionen til Gjen⸗ 
ſtand; Samling af cn Forfatters theo⸗ 
logiſte Skrifter; Indbegreb af en For⸗ 
fatters færegne theologiffe Meninger; 
faire sa -, høre et fuldſteendigt Curſus 
i Theologi 

Théologien, m. Lærer el. Sfribent 
iTheologi; theologiſt Student; Theolog. 

Théologienne, f. Fruentimmer, fom 
troer at befibbe flor Kundſtab i Theologi. 

Théologique, a. theologiſt; an: 
gaacnbe Theologien. 

Théologiquement, ad. over eensſtem⸗ 
mende med Theo!ogien, fom Zbcolog. 

Théologiser, v. n. tale om theo: 
fogifle Materier, agere Theolog; pu. 
" Théomancie, f. Spaadom efter 
foregiven guddommelig Snbffyvelfe. 

Théophanie, f. Guddommens fyn: 
lige Fremtraden i Ghrifto. 

Théophilanthrope, m. Theophilan⸗ 
throp, Navn paa Lilbængere af en ny 
Religion (1796), der var ct Slags 
naturlig Theologi. 

Théophilanthropie, f. Theophilan⸗ 
thropernes Lære: f. det foreg. Ord. 

Théorbe, m. Slags Luth. 

Théorème, m. (Math.) Lærefæt: 
ning, Theorem. 

Théorétique, a. (Méd.) médecin -, 
theoretifl Læge, fom gaaer frem efter 
Sagttagelfer og Fornuftſlutninger. 

Théoricien, ne, s. Theoretiker. 

Théorie, f. Theori, Kundſtab til en 
Bivenffabs Principer; (Mil.) Lære om 
Troppebevægelfer; Underviigning i 
ſamme; (Anc.) Athenienſernes aars 
lige Deputation til Delphi. 
Théorique, a, theoretift. | 
Théoriquement, ad. ovoreensſtem⸗ 


mende med Theorien. [p.u. 
Théoriser, v a. opftille Theorier: 
38 


Tet. 
Téte-morte, f. (Chi.) forbagtigt 
Bunbfalb ved Diflillation, pl des 
têtes-mortes. 


Téte-plate, f. (H.n.) Slags Geftos 
Kiirbeen; (Charp.) Lægteføm; pl. des 
têtes-plates. 

Téter, v. a. bie, pattes il a —é de 
plusieurs laits, ban bar: havt flere 
Ammer. | 

Tétière, f. Barnehue til Nofodte; 
(Man.) Hovedtoi til en Def; Cogf. 
dessus de tête); (Mar.) Raalig, 
overſte Kant af et Seil. 

Tétin, m. Pryfivorte. 

Tétine, f. Yver; Bule i et Panifer 
af en Geværtugle; (Chir.) Bryſtglas 
el. Pompe til at ubfuge Mellen af 
Bryſtet (pompe à sein). 

Tétoir, m. (Ép.) Suulbeb, hvori 
Rnaypenaaléboveterne formes. 

Téton, m. ÿruentimmerbryft. 

Téton-de-Vénus, m. (Jard.) Slags 
Ferſten. 

Tétonnière, f. Bryſtſtrimmel; pop. 
Sruentimmer med flore Bryfter. 

Tétracère, m. (H.n.) Inſect med fire 
Folehorn; f. (Bot) firehunned Plante. 

Tétracorde, m. firefirenget Lyre. 

Tétradactyle, m. (H.n.) Dyr med 
fire Zæer paa hver Kob. 

Tétradrachme, f. (Anc.) græff 
Mynt af fire Drachmers Vardi. 

Tétradynamie, f. (Bot.) 15e Clasſe 
hos Linnée med 4 lange og 2 korte Etov⸗ 
naale. 

Tétraëdre, m. (Géo.) Legeme ban: 
net af fire ligeſtore og ligeñbebe Tri⸗ 
angler. [firefivet. 

Tétragone, a. (Géo.) firevinklet og 

Tétragyne, a. (Bot) firepunneb 
Blomſt. [Planteorden. 

Tétragynie, f. (Bot.) ſirehunned 

Tétralogie, f. (Anc.) Samling af fire 
dramatiſte Styffer af famine Forfatter. 

Tétrandrie, f. (Bot.}) fjerde Klasſe 
hos Linnée med firchannere Blomſter. 

Tétrapétale, a. (Bot.) fom bar fire 
Blomfterblate. [Fodder; a. firefoddet. 

Tétrapode, m. (H.n.) Dyr med fire 

Tétraptère, m. (H. n.) firevinget 
Inſect; a. fivevinget. 

Tétrarchat, m. (Ane.) Førftevær: 
dighed tilborenbe en Fyrſte, fom res 

fcrebe over en Fferdepart af et uds 


ct Rige. 
Tétrarchie, f. (Anc.) Fyrſtendom, 


592 











Thé. 


beflaaenbe af en Fierdepart af et ut: 


fipttet Rige. [Bierbeparten af ct Rige. 

Tétrarque, m. (Anc.) Regent over 

Tétrasiyle, m. (Arch. anc.) Tem 
pel med en fireſoilet Grontefpice. 

Tétrasyllabe, m. Fireftavelfes-Or. 

Tette, f. Patte paa Dyr. 

Tétu, e, a. ſtivſindet, paaftaaelig, 
egenfinbig, haardnaffet; s. paañflaacliat, 
egenfinbigt Menneſte; m. Muurbam 
mer, Muurbrætfer; (H.n.) Slags fer 
hovedet Fiſt. 

Teuton, n.pr.m. Teutoner. 

Teutonique, a. teutoniff, tydſt. 

Texte, m. Tert, en Rorfatters egne 
Ord; Skriftſted, fom tjener til Emne 
for en Prœbiten; (Égl.) en Bog af 


ræœkkes Grtebiffoppen til Kys ved Doitité 
Mesfer;s (Mus.) Ordene til en Ms 
fit (nu: paroles); (Impr.) gros--, 
for Textſtrift; petit-—, fille Zertifrift: 
... revenir à son —, komme tilbage 
til Hovedmaterien; il prend mal sen 
=, ban forfvarer fin Sag flet, beraa⸗ 
ber fig paa Grunde, fom bevife bet 
Mobfatte. 
Textile, a. fom lader fig ubfpinte. 
Textuaire, m. Bog, fom indeholder 
Terten uden Roter; En, fom forſtaaer 
godt Zerten. [med Terter. 
Textael, le, a. overeensſtemmende 
Textuellement, ad. uden at afvige 
fra Terten, Ord til andet, bogftaveligen. 
Texture, f. Bævning, BæV (1 cgentl. 
Forf. p u.); (Did.) Sammenfictning; 
fig. Deleneg indre Forbindelfe, San: 
mer bæng. [herredomme ul Sød. 
Thalassarchie (ch udt.k), f. Overs 
Thalassarque, mm. Beberffer af Da 
vene. [at fjende Havets Dybde. 
Thalassomètre, m. Snfirument til 
Thaler (r ubt.), m. Daler, iyrf 
Mynt af Bærdi omtr. 8 At. 
Thalictron, m. (Bot.) Froſtjeme, 
Slags Anemone. 
Thaumaturge, a. fom gjør Miral: 
ler; s. Mirakelmager, Undergjører. 
Thé, m. Thebuſt; Theblad; Thedrik 
Theſelſtab; prendre du -, drifte Thee. 
Théandrie, f. (Thé.) ben mennt 
flelige Naturs Forening med ben gui: 
dommelige. 
Théandrique, a. (Thé.}) fom paa 
eengang er af mennefflelig og gud: 
bommelig Natur. 





Evangelierne, fom fürligt indbunden 


| 


| 


Thé. 


a entbrope, m. (Thé) Guomen: 
ueffe. 
Théanthropie, f. (Thé.) mennefte: 
tige Epenffabers Overførelfe paa Gud. 

Théatin, m. Theatinermunt. [-trals. 

Théåtral, e, a. theatralſt; på. m. 

Théåtralement, ad. paa theatraift 
Maade, theatermasfigt. 

Théâtre, m. Skueſpilhuus, Theater; 
Skueplads; Slueſpillerfag; dramatiſt 
Kunſt; Reglerne for ſamme; en Dig: 
ters ſamlede dramatiſte Vorker; Stue: 
plads for en Begivenhed; Brondeſtabel; 
Stillads til at torre Krudt i en Krudt⸗ 
mølle; (Mar.) forb. Stibslazareth; … 
mettre un sujetau —, behandle ct Ærme 
for Skuepladſen; mettre une pièce au 
—, lave et Siykke opføre; monter sur le 
— betræde Theatrct, blive Skueſpiller; 
coup de —, uventet Begivenhed, Thea: 
tercoup; roi de —, Ronge uden Myntig: 
hed; le- de la guerre, Krigsſtuepladſen. 

Thébaïde, n. pr. f. Drten i Sgypten, 
beboet forf. af Gremiter; dyb Enfombet. 

Thébain,e, a. Thebaner; a.thebanft. 

Thébaïque,m.(H.n.) ægyptiff Granit, 
a. henhorende til ten thebaifle Orken. 

Théière, f. Sbepotte. [fom Tbee. 

Théiforme, a. der tilberedes liges 

Théisme, m. Tro paa Guds Til: 
værelfe uben Antagelfe af Aabenba: 
ringen, Deiôme. i 

Théiste, m. Tilhænger af Deismen, 

Thétalgie, /. (Méd.) Smerte i 
Bayfivorten. 

Thème, m. Xmne, Opgave; Stiil, 
Overfattelfe fra Moberémaalet i ét 
andet Sprog; forb. Text tif en Pre: 
vifen; (Mus.) Thema el. Melodi boors 
over forfattes Variationer; (Gr.) ct 
Verbums Rodord (nu: radical); 
CAstrol.) Gternernes Stilling i Fod⸗ 
felssichliiftet (- céleste); …. faire son 
—, firive fin Stiil; fig. faire son - 
en deux façons, fige el. ffrive bet 
Samme paa to Maader; ftræbe imod 
vet famme Maal ad forffjellige Veie; 
il a mal pris son —, han anfører Nos 
get, ban iffe formaaer at forfvare. 

Thémis (s ubt.), f. (Myth) Ret: 
færdighedens Gubinde; (Astr.) Som: 
fruen, et Stjernebillede. 

Théocratie, f. Sheotrati, Regjerings⸗ 
form, ifølge btilfen Præfter ftaue i Spids 
fen for Regjeringen. [til Theotratiet. 

Théocratique,a theokratiſt, henhorende 

II. 


093 


Thé. , 


Théodicée, f. Lære om Guds Ret: 
færdighed, ſammes Sorfvar, Sheovicce. 
Théodolite, m. Hoidemaaler, Di 
flincemaaler. 
Théogonie, f. te bebenfle Guders 
Oprinbelfe; ten hedenſte Gubelare. 
Théologal, m. Domberre, fom uns 
berbifer i Sbeologi i et Domftift; pl. 
-gaux. 
Théologal, e, a. (Thé.) fom ifær 
bar Gud tif Gjienſtand; pl. m. -gaux. 
Théologale, f. en theologiſt Stifts: 
færerpladg; ſammes Vardighed. 
Théologie, f. Theologi, Videnſtab, 
ſom bar Gud og Religionen til Gien, 
ſtand; Samling af cn Forfatters theo⸗ 
logiffe Sfrifter; Snbbegreb af en for: 
fatters fœregne theologiſfe Meninger ;. 
faire sa -, høre et fuldftændigt Curfus 
i Sbeologi 
Théologien, m. Lærer el. Skribent 
iX beologi; theologiſt Student; Theolog. 
Théologienne, f. Fruentimmer, fom 
troer at befibbe ſtor Kundſtab i beologi. 
Théologique, a. theologiſt; an: 
gaacnbe Theologien. 
Théologiquement, ad, ovarcengftem: 
mende med Theo'ogien, fom Tbeolog. 
Théologiser, v. n. tale om theo: 
logiſte Materier, agere Theolog; p.u. 
Théomancie, f. Spaadom efter 


Deift. | foregiven gurbommelig Snbffybelfe. 


Théophanie, f. Guddommens fyn: 
lige Fremtraden i Ghrifto. 

Théophilanthrope, m. Theophilan⸗ 
throp, Navn paa Tilhængere af en ny 
Religion (1796), der var et Slags 
naturlig Theologi. 

Théophilanthropie, f. Theophilan⸗ 
thropernes Lære; f. det foreg. Ord. 

Théorbe, m. Slags Luth. 

Théorème, m. (Math.) £erefæts 
ning, Theorem. 

Théorétique, a. (Méd.) médecin », 
theoretiſt Læge, fom gaaer frem efter 
Sagttagelfer og Gornuftflutninger. 

Théoricien, ne, s. Theoretiker. 

Théorie, f. Theori, Runtflab til en 
Videnſtabs Principer; (Mil.) Lære om 
Troppebevægelfer; Underviisning i 
ſamme; (Anc.) Athenienſernes aars 
lige Deputation til Delphi. 

Théorique, a. theoretiff. 

Théoriquement, ad. overeensſtem⸗ 
mende med Theorien. .U. 

Théoriser, v a. opfille Theorigr se 

38 


Thé. 


Théoriste, m. Forfatter tif en Theori. 
Théosophe, m. Slags Sfluminat, 
fom tiltroer fa en overnaturlig Sn: 
fpivation og et derpaa grundet noie 
mfvem med Gurbommen. 

Thérapeute, m, Slags jodiſt Munk. 

Thérapeutique, /. Deel af Læges 
videnſtaben, font bdeſtjceftiger fig med 
at finde Legemidler imod Sygdom⸗ 
mene; a. fom angaaer Therapeuterne; 
vie —, ct-tilbagetruttet, orkesloſt, afces 
tif Liv. [Yivenflaben om Lægemidlerne. 

Thérapeutiste, m. Œn, fom fluberer 

Thériacal, e, a. theriatalff; pli. m. 
=CauI. Dør 
Thériacologie, f. Lære om giftige 
Thérisque, f. Zberiat, Slags Mod: 
gift. [mineralffe Bade; plm. -maux. 

Thermal, e, a. eaux -es, varme 

Thermantide, f. (Minér.) Slags 
vuifanff Mineral, Puzzolanjord. 

Thermantique, m. (Méd.) Læge: 
middel, fom forøger ben naturlige 
Barme. [Fabe; (Anc.) Babdebufe. 

Thermes, m. pl. naturlige varme 

Thermidor, m. lite Maaned i ben 
franfle rvepublicanfle Gaïenber (fra 
iyte Suit tif 17be Auguf). 

Thermidorienu, ne, s. Deeltager i 
Recactionen af Jte Thermidor (26de 
Suit) 1794. (Lampe. 

Thermo-lampe, m. Slags ny 

Thermomètre, m. Barmemaaler, 
Thermometer. 

Thermoscope, m. meteorologiff Sn: 
fument, der vifer Foranbringerne i 
Barme og Rulbe. [famier Rigromme. 

Thésaurisateur, trice, s Œn, fom 

Thésauriser, v. n. ffrabe Penge 
fammen, famie Rigromme. 

Thésauriseur, se, s, Œn, fom fam: 
ler Skatte. 

Thèse, f. Sætning at bifputere over ; 
Difputeerøvelfe; Difputaté; soutenir 
une —, forfvare en Diſputats; fig. 
soutenir — pour q., tage Ens Parti, 
forfvare Œn; cela change la —, bet 
bringer mig paa anbre Tanfer. 

Thesmothéte, m. (Anc.) Haandha⸗ 
ver af Lovene hos Græferne. 

Théurgie, f. Slags Trolddom el. 
Magi i et godt Formaal; Paakalden 
af de gode Xander. [gien. 

Théurgique, a. henhørende tif Theur⸗ 
, Thiase, f. (Ant) Bacchantinde⸗ 
anbs. 


594 


Tié. 


Thibande, f. grovt Tøi, tifvirfet af 
Rchaar. [Pengeurt. 

Thlaspi, m. (Bot) Hyrdetaſte, 

Tholus (s uvt.), m. (Arch.) Div 
belpunft i en Kuppelhvclving; p. u. 

Thon, m. (H. n.) Zanteie, Slags 
Matret. 

Thonaire, m. (Pé.) Tanteiegarn. 

Thonine, f. faltet Santcie. 

Thora, f. (Bot) Slags Affobil 
(asphodèle). 

Thoracique (Nogle : thorachique), a. 
(An.) angaaenbe Bryftet, henhørende til 
ſamme; (H.n.) bryfibugfinnet ; s. m. 


. | CMéd.) Middel imod Bryfiſyge (ogf.pec- 


toral) ; (H.n.) bryſtbugfinnet Fiſteklasſe. 

Thoracoscopie, f. (Méd.) Runft at 
underſoge Bryficts Beſtaffenhed. 

Thoras, m. (An.) indvendige Bryf: 
huulhed. 

Thrombus (s udt.), m. (Chir.) 
Aareſvulſt paa det Sted, hvor en 
Aareladning er foretagen. 

Thuriféraire, m. Røgelfebærer ved 
Rirteceremonier. 

Thym, m. (Bot.) Timian. 

Thymbrée, m. (Bot.) vild Timian, 
Slags Melisſe. [Shymelæacee. 

Thymélée, f. (Bot.) italienff Daphne, 

Thymus (subt.), 2. (An.) Bryft: 
ftel ; (Méd.) tiodagtig Udvcxxt, Slags 

orte. 

Thyrse, m. Bacchus's Stay, Viin⸗ 
rankeſtav, Thyrſus; (Bot.) Ax i Form 
af en Duſt. 

Tiarc, f. perfiff Hovedſmykke for 
Fyrſter og Offerprafier; Pavens tre: 
dobbelte Krone; fig. Paveværbigbet. 

Tihia, m. (An.) ©tinbbeen. 

Tibial, e, a. (An.) henhorende til 
Stindbenet; pl.m. -hisux. 

Tibule, m. (Bot) Slags Grantre. 

Tic, m. flem Vane hos Heſte og 
Hornkvag; krampagtig Anfigtsfor: 
dreielſe; ſiyg, latterlig Bane (ſaaſom: 
Gientagelſe af ſamme Ord, Negle⸗ 
tyggen o. desl.); - rongeur, Kryppe⸗ 
biden; — en Pair, Vindſlugen; - de 
ur Kroppens Ovingning frem og 
ilbage. 

Tic-tac, m. Tittak, Lyd af en 
Mollekvarn, af en Pendul 0. desi. 

Tiède, a. lunten; fig. ligegyldig. 
bi Tiédement, ad. fig. lunkent, ligegpl⸗ 
igt. 
Tiédeur, f. Lunkenhed; Ag. Mangel 


[paa Iver, Ligegyldighed. 








Tié. 


Tiédir, v. n. blive lunken. . 

Tien, ne, pr. poss. Din, Dit; le 
- et le mien, Mit og Dit, Ciens 
vom i Almindelighed; pl m. bine 
Paarorende; dine Benner, bine Golf. 

Tierce, f. (Mus.) Terts, Interval 
af tvende Toner, mellem bvilte der 
ligger en tredie; (Jeu) tre paa hins 
anden følgende Kort i famme Faroe; 
(Escr.) Terts, Slag paa Modſtan⸗ 
berens Vaaben; (Math. cg Astr.) 
Gbe Deel af en Sekund; (Com.) tres 
bie Slags fpanff Uld, ringefte Sort; 

gl.) den anden af de canoniffe 
Bønner; (Impr.) trevie Correftur cl. 
Revifionsart. (i tre Dele. 

Tiercé, e, p. og a. (Blas.) deelt 

Tierce-feuille, m. (Bias.) Kløver: 
blad med Stilk. 

Tiercelet, m. Hanrovfugl; fig. 
Mand, ſom ſtaaer langt under hvad 
ban indbilder fig ſelv at være; v. 

Tiercement, m. en Trediedeels For⸗ 
hoielſe i en Tings Priis; (Th.) Billetter⸗ 
nes Forhoielſe med en Trediebeel; p.u. 

Tiercer, v. a. og n. byde en Fre: 
biebeel mere; v. a. dele i tre Delc; 
(Agr.) ploie tredie Gang (i d. Betydn. 
ogf. tercer); (Arch.) forminbffe Maas 
lefioffen til en Trediedeel; v. n. fors 
høie Œbeaterpriferne en Trediedeel; 
(Jeu) tjene fom Trediemand i Boldſpil. 

Tierceron, m. (Arch.) Bue, fom 
ubfpringer fra en intel i en gotbifl 
Drælving. 

Tiercenr, m. En, fom byder en 
Trediedeel mere; (Jeu) Trediemand 
i Boldſpil. (tredie Stand. 

Tierciaire, a. benberenbe til ben 

Tiercière, f. (Pé.) Slags Fiſtenet 
paa en Stang. 

Tiercine, f. Slags klovet Tegifteen. 

Tierçon, m. Ærebiebcel af et Maal 
ti flydende Barer. 

Tiers, erce, a. irebie (bruges fun 
i enkelte Ubtr.): fièvre tierce, Anden: 
dagsfeber; la tierce partie d’un 
tout, Trediedelen af det Dele; re- 
mettra, déposer en main tierce, af: 
levere ef. overgive i Trediemands 
Haand; parler en tierce personne, 
tale i tredie Perſon; un - arbitre, 
en trerie Voldgiftsmand; tierce -op- 
position, (Jur.) Act, hvorved Trebies 
mand modfætter fig Fuldbyrdelſen af 
en Dom. 


599 


Tig. 


Tiers, m. Tredledeel; Zrebicwanb ; 
le - consolidé, Capital, fois Renter 
ere nebfatte til 3 Procent; fa. le = et le. 
quart, Creti og Pleti, Alle og Enbver 

Tiers-détenteur el, tiers- posses- 
seur, m. (Jur.) Beſidder el. Shœnbes 
haver af et Pant, uden at være Ars 
ving af ben, til hvem Pantet ferft er 
ubfiebt; pl. des tiers-détenteurs, des 
tiers-possesseurs, 

_Tiers-état, m, tredie Stand, Næs 
ringsftanben (mobf. Geiſtligheden og 
Adelen); pl. des tiers-états. 

Tiers-opposant, m. (Jur.) tredie 
Verfon, fom mobfætter fig Udforelſen 
af en Dom; pl. des tiers-opposants. 

Tiers-ordre, m. Forbund af Ordens 
Geiftlige og fecular Geiſtlige, underka⸗ 
flet Kloſterlopene; pl destiers-ordres. 

Tiers-point, m. (Géo.) tre Punfter 
i Sorm af en Triangel; Giennem⸗ 
fnitépuntt i en ligefibet Triangel; 
(Areb.)gotbiff Ovelving beftaacnbe af 
to Cirkelbuer paa 60° med bet dobbelte 
Mellemrum af Hvæfvingens Diane: 
ter; (Horl.) trefantet Fiil; (Mar.) 
voile en — trefantet(@egl, Y'atinfegl; 
pl. des tiers-points. 

Tiers-porteur, m. (Com.) anben 
Bexel-Enbosfent; pl. des tiers-por- 
teurs. 

Tiers-poteau, mm. (Charp.) Kryds⸗ 
baanb til et let Skillerum: pl. des 
tiers-noteaux. 

Tige, f. Stamme, Stænget, Stilt; 
Skaft; Soileſtaft; fig. Stammefader; 
arbre à haute -, psifammet Træ; 
arbre à basse -, favfiammet Træ; 
la - d’une botte, Støvleffaftet; la - 
d’une clef, Rogiepiben. 

Tigé, e, a. (Blas.) fom bar en 
Stamme el. Stilt af forffiellig Farve. 

Tigette, f. (Arch.) Gnirfelftengel 
paa ben corinthiſte Rapitæl. 

Tignasse, f. gammel Parpt (pop. 
i Sted. for teignasse). Qu 

Tignolle, f. lille Baad til Fiſte⸗ 

Tignon, m. Gruentimmers Nakke⸗ 
hoved (pop. alm. chignon). . 

Tignonner, v.a. krolle Rakkehaaret; 
v. pr. tive binanben i Raffepaaret, 
fomme i Totterne paa hinanden. 

Tigre, m. Tiger; (H.n.) Blab⸗ 
infect paa Pæretræet; (Géogr,) Tis 
gris, Flod i Aften; fig. grufomt, 
ubarmbiertigt Dennefle; jaloux comme 


38” 


Tig. 


un =, tafenbe finføg; a. chevaux 
5, blommebe, tigerfarvede Heſie. 
Tigré, e, p. foættet fom en Tiger, 
tigret. [pL des tigres-chats. 
. Tigre-chat, m. (H. n.) Zigertat; 
Tigrer, v.a. (Pell.) farve firibet el. 
fpættet, befætte med Pletter. 
Tigresse, f. (H.n.) Tigerinde; fig. 
grufom, ondſtabsfuld Qvinde. 
Tilbury, m. let, aaben Kabriolet. 
Tiliacée, f. (Bot) Tinbetræernes 
Familie, Tiliacee. ſtibe) 
Tillac, m. Det (ffær om Haͤndels⸗ 
Tillage, m. Horbrodning; det Damp, 
man har brødet i een Dag. 
Tille, f. Lindebaſt; Stjæve, ſom 
ved Brodningen gaaer af Der el. 
amp; Slags Spidshammer; (Mar.) 
lvdcet, Rummet under Sæbverne i en 
aab; (H.n.) Slags Træborer. 
Tiller el. teiller, v. a. brøde Hør 
el. Damp; ſpinde et Reeb af Linbebaft. 
_Tillette, f. Sliferſteen, fom tjener 


til —8 
illeul, m. (Bot.) Lindetræ. 
Tilleur, se, s. En, ſom broder Hør 
el. Hamp. 
Tillote, f. Der: el. Hampbrode 
(brisoir); lille Fiſterbaad uden Kjol 
el. Roer. fi Bayonne. 
Tillottier, m. Eier af en Giflerbaab 
Timar, m. tyrkiſt militairt Lehns⸗ 
gods. [er Lehnsbeſidder, Slags Spahi. 
Timariot, m. tyrkiſt Militair, ſom 
Timbale, f. Pauke; rundt Metal⸗ 
bæger uden Fod; Slags Pergament⸗ 
fof til at fpille Sjerboit. 
Timbalier, m. &auteflager. 
Timbrage, m. Gtempling. 
Timbre, m. ubevægelig Kloffe uden 
Knovel; Klokkeklang; fig. Stemmens 
Klang; Bers, fom angiver Melodien 
til en Viſe; Stempel paa Papir; 
Gtempelafgift; Sted, hvor Papir 
flemples; Beflprelfen af Papirets 
Stempling; Poſtſtempel; Hovedet; 
(Blas.) Hielm over Vaabenſtjoldet; 
le = d’un tambour, dobbelt Tarme— 
fireng under Trommen, hvorved bens 
Klang forfiærtes; - à l'extraordinaire, 
Stempel paatrpft et Document efter 
at fammeer affattet; — sec, Stempel, 
fom paatryttes med Stemplet; fig. 
cette voix a du -, benne Stemme 
bar Malmog Klang; il a le - félé, 
fan bar en Skrue 108. 


996 


be. | forfigtig. 


Tia. 


Timbré, e, p. og a. flemplet; fig 
forryft; (Blas.) forfynet met en Hjeim; 
du papier -, @tempelpapir, il cest 
un peu =, han er lidt forrpft. 

Timbrer, v. a. ſtemple; paatryfte 
Poſtſtempel; angive overſt paa et Dos 
cument fammes Datum og Indhold; 
(Blas.) røde med en Hjelm. 

Timbreur, m. Stempler. 

Timide, a. frygtfom; manglende 
Driſtighed; unbfelig, bly; overdreven 

teligt. 

Timidement, ad. frygtfomt, und: 

Timidité, f. Frygtſomhed; Blphed; 
Mangel paa DOriftigbed el. Energi; 
overdreven Borligtigbed. 

Timon, m. Vognftang; Rocrpinb, 
Roer; fig. Styrelſe, Regjering; pren- 
dre le — des affaires, overtage Be 
fiprcifen- af Sagerne. 

Timonier, m. Matros, fom flaaer 
ved Roret under Styrmandens Te 
faling, Roergænger; Stangheſt. 

Timonner, v.n. (Mar.) befale Rocr: 
gængeren, hvorledes ban ftal breie 
Roret. [famvittighersfuld, œngftelig. 

Timoré, e, a. gudfrygtig; altfor 

Tin, 2%. (Mar.) Bedingsblok, hvor⸗ 
paa Sføten ligger; vaisseau sur les 
-s, Sfib paa Stabelen; — d’embar- 
cation, Baadsklampe. 

Tinctorial, e, a. tjenende til Farv⸗ 


ning; pl. m. -riaux. 


Tine, f. Spand, Fstte. 

Tinet, m. Stang til at bære Bot⸗ 
ter paa; (Bouch.) Redſtab tif at op⸗ 
hænge flagtet Qvæg ved Benene. 

Tinette, f. lille Spand, Strippe; 
lille fcaleformigt Kar. ſſtaae for; inus. 

Tinguer, v. a, holde i Spil; inde 

Tintamarre, m. ftor Larm, Støt. 

Tintamarrer, v. n. ſtoie, larme; 
pop. p. u. 

Tintement, m. en Klokkes Efter⸗ 
lang; Klokkeringen; Sufen el. Syns 
gen for SDrene. 

Tintensgue, f. Slags dinefiff Kobber. 

Tinter, v. a. ringe langfomt, flaae 
paa floffen med Knovlen; (Mar.) 
bringe op paa en Bedingsblok; v. n. 
ringe, fime; klinge; ſuſe; voilà la 
messe qui tinte, nu ringer det til Dis 
mesſe; fig. les oreilles me tintent, det 
ringer el. fønger for mine Dren; le 
cerveau lui tinte, ban baren Skrue 186. 

Tintin, m. Klokkeklang. 











Tin. 


097 


Tir. 


Tintouin, m, @ufen for Drene; Tromme; tyndt Bret, hvorover Stren⸗ 


fig. Uro el. Angft for Udfaldet af en 
Sag; Bryderi; donner du - à q, 
volde En Bryveri, balle et tomt 
Daab hos En. 

Tipule, f. (H.n.) Stankelbeen. 

Tique, f. (H. n.) Faareluus. 

Tiquer, v. n. bide i Krybben. 

Tiqueté, e, a. plættet, ſpætiet, ſpraglet. 

Tiqueur, m. Rrpbbebiber. 

Tir, m. Styden i en beftemt Ret: 
ning; Sfødelinie (ifœr om Kanoner); 
Skpdebane; — à la cible, Skyden efter 
Stive; — horizontal, Kjerneſtud; le - 
de but en blanc, Viſeerſtud; - de 
plein fouet, Kjerneffud med fuld Lab: 
ning; ce fusil n’a pas le - juste, 
dette Gevær flyver ifte rigtigt, det 
afviger fra Skydelinien. 

Tirade, f. Rætte Ord el. Tanter 
over famme Gienftanb el. famme 
Idee, Tirade; fang Replik af en Rolle ; 
fang almindelig Floſtel; Ordſtrom, 
Rœmfe, (Mus.) Sonelsb; fa. une - 
d’injures, en Strøm af Sktjaldsord; 
tout d’une —, loc. ud. ud i Et, uden 
at flanbfe, i eet Aandedret. 

Tirage, m. Trætfen; Vet langs 
Slobbrebben, hvor Heſte træffe Fars 
teier; Sfydning; (Impr.) Trykning, 
Oplag; le - au sort, Lortræfningen ; 
le - de la milice, Zræfning til Krigs⸗ 
tjeneſten; le = d’une loterie, Træknin⸗ 
gen af et Lotteri; le - des métaux, 
Metallernes Trætning s le - de la 
soie, Silkehaſpning. 

Tiraillement, m. Trætten, Niven 
frem og tilbage; — d'estomac, Niven 
i Underlivet; - d'esprit, Sindsuro. 

Tirailler,v.a, rive og ſlide frem og 
tilbage; fig. og fa. overhenge med 
Begjæringer; v. n. flyve tit og flet, 
ſpilde Krudt til ingen Nytte; (Mil.) 
tivaillere, fegte i ſpredt Orden. 

Tiraillerie, f. Riven og Sliden; 
Overhængen; beftandig Syden; Sky⸗ 
ben uden Orden el. Maal. | 

Tirailleur, m. flet Skytte; (Mil.) 
Tirailleur, Blænter; Soldat, fom be: 

ynder Fægtningen i fprebt Orten 
foran Linierne; (Com.) Berefrytter. 

Tirance, f. (Mar.) et Tougs Træt 
ning paa Bunten af Havet. 

Tirant, m. Baand t en Pung; 
Skorem; Stevleſtrop; flærf Halsſene 
paa Qoceg; Syænderem paa en 


ene faſtgiores paa en Fiolin; (Charp.) 

anebjælfe, Tværbjælfe til at fam: 
menholde Dele af en Bygning; (Mar.) 
Banbbybbe, fom et Nb behøver ; 

Amning. 

Tirasse, f. (Ch.) Slagé Garn, hvor⸗ 
med der fanges Vagtler, Agerhons o. 
desl. [Fugle med forannævnte Garn. 

Tirasser, v. a. og n. (Ch.) fange 

Tire, f. (Manu,) 6 til hinanden 
hœftede Styfter Battift; tout d'une -, 
loc. ad. i cet Fræf, uden Afbrydelfe ; 
f. nedenfor: — d'aile. 

Tiré, m. Bosſejagt. 

Tiré, e, p. og a. truftet; visage -, 
magert Anfigt; mobfalbent Ubfeenve; 
ils en sont aux couteaux -s, be ere 
affagte Fjender. 

Tire-à-barre, m. (Tonn.) Berftoi, 
hvormed Tværtræet inbfœttes i Bun⸗ 
ben af Tønder; pl. des tire-à-barres. 

Tire-balle, m. Rugletrabfer; (Chir.) 
Rugletang; pl. des tire-balles. 

Tire-bonde, m. (Tonn.) Spunds⸗ 
ubtræfter; pl. des tire-bondes, . 

Tire-bord, m. (Mar.) Sfruetvinge, . 
hvormed Planferne ſammenſtrues; pl. 
des tire-bords. 

Tire-botte,m. Stovleknegt; Støvle: 
og; Slags Kantning til Meubefs 
betræf (v. nu: anglaise); pl. des 
tire-bottes,  [pl. des tire-bouchons. 

Tire-bouchon, m. Proptrakker; 

Tire-bourre, m. Geværfradfer; pl. 
des tire-bourre. 

Tire-bouton, m. (Taill.) Rebffab 
tif at træffe Knapperne gjennem Knap⸗ 
hullerne; pl. des tire-boutons. 

Tire-d’aile, an. hurtigt og fraftigt 
Bingeflag i Flugten; voler à tire- 
d’aile, flyve af alle Kræfter; pl. des 
tire-d’ailes. 

Tire-dent, m. (Dent) Tandtræk⸗ 
fer; ann) Tang, hvormed Zæns 
berne rettes i en Hegle; pl. des tire- 
dents, [des tire-fientes. 

Tire-fiente, m. Møggreb; pl. 

Tire-filet, m. (Méc.) Inſtrument til 
at affætte Kanter paa Reſonnantsbun⸗ 
ben el. paa Meubler; pl. des tire-filets. 

Tire-fond, m. (Tonn.) Struetvinge, 
hvormed Bunden faftgføres i en Tonde; 
(Chir.) Trepanereinſtrument, hvormed 
Bcenftumper bortffaffes; pi. des tire- 
onds. 


Tir. 


Tire-laine, m, Tyv, fom filer om 
Ratten; pl. des tire-laine. 
Tire-laisse, m. Lottemab ; fig. falſt 
Daab; pl. des tire-laisse; v. 
Tire-larigot (à), loc. ad. bruges i 
Udtr. boire à tire-larigot, briffe med 
Umaadelighed, fom en Svamp. 
Tire-tiard, m. f. tire-lire (i forſte 
Betvbn.); pl. des tire-liards. 
Tire-ligne, an. Ribfcfier, Robepen ; 
fig. middelmaadig Bygmefter uden Op: 
finbelfesgave; pl. des tire-lignes. 
Tire-lire, f. Sparebosfe; Larkens 
Sang; pl. des tire-lires. 
Tire-lisses, f. fmaa Troftefiænger 
i en Ge Bo. 
Tirelles, f.pl. (Menu.) Snore, hvor: 
med Kjæben opfpændes i Silfevæven. 
Tire-moélle, m. (Cuis.) Marv⸗ 
udtræffer; på. des tire-moëlle. 
Tire-monde, m. og f. Accoucheur; 
Jordemoder (fa. bas); pl. des tire- 
monde; pop. [pl des tire-pied. 
Tire-pied, m. (Cord.) Spanderem; 
Tire-plomb, m. (Vitr.) Vinde til 
at træfte Vinduesbly; pl.destire-plomb. 
Tirer, v.a.træfte, trætte tif fig; træffe 
efter fig; tage, borttage; tage af; tage 
op af; øfe af; brage bort fra, fjerne 
fra; befrie; uddrage, bente, laane; ets 
holde; udlede; frætte; trykke; ſtyde, 
affgre; ubtratfe ved Sobtafinin PET 
v.n. ſtyde mob el. efter; fyre ; trætte Lod; 
aae, begive fig paa Bei: ave Noget 
fælles med, ligne (om Farver); ..…. 
v. pr. trætte fig ud af, rede fig ud af, 
befrie fig fra; - le verrou, fætte Stod: 
ben for en Dør; fig. og; fa. se faire 
- l'oreille, [abe fig fænge bede; — la 
couverture à soi, de son côté, føge 
at tilvende fig den hele Fordeel; — ses 
chausses, løbe fin Bei; on aura bien 
à - dans cette affaire, man vil faae 
meget at befille for at fœtte ben Sag 
igjennem; — le diable par la queue, 
bave ondt ved at flaae fig igjennem; 
-q. à quatre, gjore Alt for at overs 
tale En; être -é à quatre épingles, 
være pyntet fom en Dukke; après lui 
il faut - lPéchelle, ban bar iffe fin 
Mage, Ingen vil tunne overgaae fam ; 
ce cuir tire l'eau comme une éponge, 
bette Læder fuger Vandet til fig fom 
en Svamp; ce navire tire tant de 
pieds d’eau, dette Skib fliffer faa 
mange Fod dybt; - du vin au clair, 


596 


Tir. 


aftappe Viin; - au clair un fait, op: 
lyfe en Sag; ile vin est -é, il faut 
le boire, naar man far fagt 4, maa 
man ogfaa fige B ; — du sang, aare 
fade; — la langue, rœfte Tungen ud; 
faire - la langue à q. d'uu pied de 
long, lade En vanfmægte i et tomt 
Saab; — son épingle du jeu, rede 
fig i rette Tid ud af en flem Sag, 
faa at ver Intet tabes; - les mar- 
rons du feu avec la patte du chat, 
fløbe Kuglerne og lade en Anben flyde 
bem ud; — à q. les vers du nez, 
udfritte En behændigt, føle En paa 
FZænbderne; se - une épine du pied, 
rede fig ud af en flor Gorlegenbet; 
- pied ou aile d’une ch., brage en 
el. anden Fordeel af Noget; — d'un 
sac deux moutures, brage bobbelt 
Gorbeel af Noget; on ne peut le - 
de là, man fan iffe bringe fam bort 
fra den Tante, fnaffe ham det af Sos 
vedet; — q. d’un mauvais pas, rede 
En ud af en flem Sag; - le rideau 
sur qC., iffe mere tale om en Sag, 
lade ben være glemts — la courroie, 
bruge for Sparfommeligheb, fpinte 
og fpare (ogf. blot -); — sa révé- 
rence à q., bilfe En; gane fin Ed; 
fige En Nei; - une affaire en lon- 
gueur, træffe en Sag fangt ud; - de 
l'argent de q., afpresfe En Penge: 
= promesse, - parole de q., tage 
Løfte af En; on ne saurait — raison 
de cet homme; man fan ikke bringe 
d. Mennefle til at inbfee bet Rette; 
- raison d’une injare, crholbe Op 
reiéning for en Fornermelſe; — parti 
de qe. drage forbeel af Røget; il 
tirerait de l’huile d’un mur, ban ved 
at bringe Noget ud af Alt; — la ra- 
cine carrée, finde Ovabratroden; il 
tire san nom de lå, han har fit Navn 
beraf; - cent exemplaires d’un livre, 
tryffe 100 Gremplarer af en Bog; 
= la copie d’une lettre, afcopiere ct 
Brev; - un fusil, affføde et Gevær; 
- un oiseau, flyde efter en Fugl; 
pour lui parler, il faut le - en vo- 
lant, for at faae fam i Tale, maa 
man gribe fam i Flugten ; — sa poudre 
aux moineaux, fpilde fin Møre paaintet: 
figende Ting; - une lettre de change 
sur q., trœffe en Verel paa En; … - 
de Parc, ſtyde med Bue; - à Poisean, 


ſtyde til Fuglen; - sur q., ſtyde efter 





Tir. 500 Tit. 


En; fig. fige Œn Stofer; - à bou- 
lets rouges sur q., fige Œn be for: 
nœrmeligfie Ting; ce fusil tire juste, 
dette Gevær træffer godt; — au sort, 
à la courte paille, au doigt mouillé, 
træffe Lod, træffe Straa; — au court 
bâton avec q., firide Lige om fige 
med Én; — à qui fera, træffe Kort 
om fvo der ſtal give; tirons de ce 
côté, (aber og gane ab b. Kant; — 
de long, au large, undflye; ce ma- 
lade tire à sa fin, benne Søge ligger 
paa fit Iderſte; cette couleur tire sur 
le rouge, benne Farve falder i bet 
Røde; .... se - d'un mauvais pas, 
reve fig ud af en flem Sag, af en 
Forlegenhed; se — de (du) pair, bave 
fig over fine Lige. 

Tire-racine, m. (Dent.) Tang til 
at udtræffe Zanbroben; på. des tire- 
racine, 

Tire-sous, m. Oppebarer af Ren. 
ter; En, fom altid overbænger for 
enge; pl. des tire-sous; p. u. 

Tiret, m. Snor til at fammenbinbe 
Papirer; (Gr.) Bindeftreg. 

Tiretaine, f. halv linned og halv 
ultent Toi. 

Tire-tête,-m. (Chir.) Accouhcurs 
Inſtrument; pl des tire-tête. 

Tirette, f. (Cordon.) Læverrem, 
hvormed Skoen fafigjøres til Læften; 
(Distil.) Slags Spice tif at luffe et 
Kaminror; (Vign.) lang og fnoet 
Deel af Ranten. 

Tireur, m. Jæger, Sfytte, Skarp⸗ 
flotte, Trandtræffer; (Com.) Tracent ; 
- d'or, Guldtrætfer ; - d'armes, Fegte⸗ 
mefter; — de laine, Nattetyv (v.). 

Tireuse, f. (Tiss.) Fruentimmer, 
fom træffer Gnorene til at hæve Ljæ: 
beu op; (Jeu) - de cartes, Fruentim⸗ 
mer, fom fpaaer af Kort. 

Tire-vieille, f. (Mar.) Faldrebs⸗ 
toug; pl. des tire-vieille. 

Tiroir, m. Skuffe; (Arm.) bevægelig 
Ring, hvorved Geværlebet fañgisres 
til SHæftet; (Th.) pièce à —, ufams 
menpæœngende Theaterſtykke. Iſmaadiſte. 

Tirolle, f. (Pé.) Garn til at fange 

Tironien, ne, a. forfortenbe (om 
Skrifttegu); caractère -, Gorfortelfes: 
tegn. [bage. 

Tirtoir,m. (Tonn.) Bødferes Baand: 
pe f. (Méd.) Bygſuppe, Havre⸗ 

pe. 


+ 


Tisard, m. Oonmunbiug. [nen ; p.u. 
Tiser, v.a. vedligeholde Siben i Dv⸗ 
Tiseur, m. Fyrboder. 

Tison, m. Stump af et Styfte 
brændt Zræ, Brand; ja. garder les 
-8, être toujours sur les -s, cracher 
sur les 8, holde af at fibbe i Rattels 
ovnskrogen; pop. - d'enfer, Mens 
neffe, fom fun ſtifter Ondt. 

Tisonné, a. m. bruges fun i Mvtr. 
gris —, fortplctiet (om en Def). 

Tisonner, v. a. rage om i Siben 
uden Rodvendighed. [roger om i Ilden. 

Tisonneur, se, s. Œn, fom gierne 

Tisonaier, m. Branvfort, Sibrager. 

Tissage, m. ning. 

« Tisser, v; a. vave. 

Tisserand, m. Vaver (brugt ene, 
forftaacs derved alm. Linnedvæver). 

Tisseranderie, f. Linnevvæverbaands 
vært. 

Tisseur, tissier, m. f. ſ. tisserand. 

Tissu, m. Vævning; vævet Toi; 
fammenvævet el. fammenflettet Ting; 
fig. Sammenhæng, Orden, Tantes 

ang; Nætte; les riches -s de Pinde, 

ndiené rige Stoffer; le - cellulaire, 
Cellevævet; le — de son discours, 
Sammenhængen, Sbeeforbinbelfen i 
pans Tale; sa vie est un - de grandes 
et belles actions, hang Liv er en 
Rætte af flore og fisnne Handlinger. 

Tissu, e, p. og a. vævet og fams 
menflettet. . 

Tissure, f. Bævning; fig. Ordning, 
Fordeling af Delene t et literairt Ars 
beide (v. nu: tissu). [Baanbfabriqueur. 

Tissutier, m.  Posfementmager, 

Tistre, v. a. Yæve (bruges fun i 
be ſammenſ. Tider; be anvre Tider 
erſtattes ved Verbet tisser); fig. qui 
a tissu cette intrigue? hvo bar ops 
fpunbet og fipret benne Sntrigue? 

Titane, m. (Minér.) Titan, rod⸗ 
bruunt Metal. .ISkjorl. 

Titanite, m. (Minér.) Titanit, rødt 

Titbymale, m. (Bot.) Euphorbie, 
Ulvemælft. 

Titillant, e, a. filen; Kldrende. 

Titillation, f. Kildren; Dirren (om 
Muftier, Rerver o. besl.); Sprudlen 
(om Binen). 

Titiller, v. a. og n. fibre. 

Titre, m. Titel, Titelblad; Over, 
rift, Unberafveling, Paragraph; For, 
fortelfesfireg over eet el. flere Bog, 


Tit. 


600 


Toi. 


faver, Mrestitel; Beſiddelſe af et] hæng for en Skueplads, Dættet; Telt; 


Embede; Bevilling, Diplom; Adkomſt⸗ 
brev; Adkomſt, Krav pan Noget; 
Myntfod; le faux - d’un livre, Smut $> 
titelen paa en Beg; - courant, Co⸗ 
lumnetitel; faire voir ses -s, frem: 
wife fine Adkomſtbreve; à quel - de- 
mande-t-il cette place? hvad Krav 
bar ban pax benne Poft? à juste -, 
med god Brund, med Rette; il a 
bien des -s à mon amitié, fan har 
fort Krav paa mit Venſtab; de l’ar- 
gent à bas -, flet lodigt Sølv; à - 
de, loc.ad. i Egenſtab af, under Paa⸗ 
fub af, fom; à - de parent, fom 
Slægtning; à - d'oflice, paa Em: 
bebsvegne, à - de don, ſom Gave; 
en = d'office, loc.ad. almindeligt be: 
Menbt, i hoi Grab; c'est un fripon 
en — d'office, det er en udlært, al: 
minbelig betjenbt Gavtyv. [tes 

Titré, e, p. fom bar en Titel, be: 

Titre-planche, m. Kobbertitel, ſtuk⸗ 
fer Titelblad. (title; bemynbige, 

Titrer, v. a. meddele en Titel, Des 

Titrier, m. Munk, fom opbevarete 
gomie Documenter og Adkomſtbreve; 

, fom forfærdiger falſte Documen: 
ter; p. u. 

Titubation, f. Vaklen; bruges fun 
i Aſtron. om Sorvarens Nutation. 

Titulaire, a. fom bærer Titel af 
Noget; henhørende til Titelen; écri- 
ture —, Zitularførift; s. Titelbaver; 
Beſidder af et Embede. 

Toast (udt. tost), m. Snbbpbelfe 
til at d en Sfaal. 

Toaster (udt og frites ogf. Loster), 
v.a. og n. foreflane en Staal; brifte 
en Staal, ledfaget af et Onſte. 

Toc (e ubt.). m. Toccateglifpil. 

Tocane, f. np Viin af be forfte 
Draaber af Druerne, før de perfes. 

Tocsin, m. fort Ringning med en 
Rtofte i Tilfælde af Ildebrand, Ffens 
bens Næremlſe 0. besl.; Stormklokle; 
Oprorstale, Oprorsſtrift; fig. sonner 
le —, udbrede Sfræf; oprore Mona: 
ben; sonner le — sur q., ophibfe 
Mængden imod En. 

Toddi, m. Liqueur af Palmeſaft. 

Toge, f. (Ant.) Toga, fang Over: 
kiole hos Romerne i Grebstib. 

Toi, pr. pers. disj. Du; Dig; pr. 
pers. conj. (efter ct Imperr.) Dig. 

Toile, f. Lærred, Bomuldstoi; For: 


pl. Slags Garn til at fange Bildfviin 
og Daadyr; Forhæng I Bolvipil; — crue, 
ubleget Lærred; — à voile, Geilbug; 
- à sac, Sætfelærred, - d’embal- 
lage, Paklarred; - à chapeaux, 
Glanbélærreb; — cirée, Bordug; - 
d'araignée, Edderkopsſpind; c’est la 
- de Pénélope, det er en Sag, ver 
ingen Ente er paa; lever la =, fade 
Dætfet gaae op; baisser la —, lade 
Dætfet gaae nød; il a trop de ca- 
quet, il n’aura pas ma —, han ſnak—⸗ 
fer altfor meget, ban faaer iffe min 
Sag; l’armée est sous la -, Armeen 
ligger i Seir (v.); aller se mettre 
dans les -s, gage tif Sengs. 

Toilé, m. Grund i Rniplinger. 

Toilerie, f. Lærredévare; Varkſted, 
hvori der forfærdiges Lærreder; Sted, 
boorfra famme udfælges. 

Toilette, f. Natborddug tif at brede 
over et Bord, ſom indeholder Hvad 
ber hører tif Paaffædningen; Rat: 
bord, Pyntebord for en Dame; Alt, 
hvad der hører til Pynten; Paaflær: 
ning; Lærred til at fvøbe Toi ind i; 
dessus de =, Toilettæppe; cabinet 
de -, Paaflædningsværelfe; pilier 
de -, Damenar, foin fladig opvarter 
Damerne ved deres Toilet (v.); ven- 
dre el. revendre à la -, fælge Pynt; 
plier la —, bære Ens Klærningsttyffer 
bort (ifær om en tyvagtig Tjener). 

Toilier, ère, s. Lærredsvæver, -fle; 
Lærredshandler, -fle. 

Toise, f. Favnemaal; Javnelængbe ; 
= carrée, Dvabratfavn; = cube, Qu: 
biffavn ; - courante, Favn i Længden 
af hvad ber anfecs at bave famme 
Hoide el. Brede; prov. mesurer les 
autres à sa -, dømme Andre efter 
fig felv; on ne mesure pas les hom- 
mes à la -, man flal iffe bedømme 
Menneffene efter deres Hoide; For 


tienefter rette fig ikke efter Storrelſen. 


Toisé,m.Opmaaling i favn; (Math.) 
Kunſt at opmaale Legemer og flaber. 

Toisé, e, p. og a. opmaalt; fig. 
cette affaire est -e, ben Sag er afs 
giort Ci flet Forſt.); c’est un homme 
bet er en Mand, fom er vel be 
kiendt (i flet Forſt.). 

Toiser, v. a maale med Favn; 
maale i Jim. 3 fig. og fa. = qe bts 
tragte En fra Top til Tao, baanliat. 





Toi. 


Toiseur, m. Favnemaaler; Momaaler. 

Toison, f. et Faars Uld; ſammes 
afklippede Uld; la — d’or, det gyldne 
Vlies (ogf. blot la —), en Ridderorden; 
(Tann.) plier une peau en —, lægge 
et Skind fammen i Ovadrat, faa at 
ve fige Iderdele falde fammen. 

Toit, m. Tag; fig. Huus, Bolig; 
habiter sous le même —, bog i famme 
Duus; fig. publier qe. sous les -s, 
tale offentligt om en Ting; dire une 
ch. sur les -s, ubfprete Noget alle: 
vegne; servir q. sur les deux -s, for: 
ſtaffe En al mulig Leiligheb tif at 
naae fit Maal; - à cochons, Svineftt ; 
fig. ſmudfigt Varelſe. [Tagvært. 

Toiture, f. Forfærdigelfe af et Tag; 

Tokai, m. Tokaierviin. 

Tåle, f. Jernblik. 

Tolérable, a. taalelig, fom fan udhol⸗ 
beg; fig. mittelmaabig. ſdelmaadigen. 

Tolérablement, ad. taaleligen; mid: 

Tolérance, f. Overbarelſe; Tolcs 
rance; (Mon.) ben tilladte Metaltil⸗ 
fœtning ved Myntning (remède); pl. 


Reftemmelfer for Sterreifen af Baaben. | i 


Tolérant, e, a. tolerant i Religioné: 
fager; overbærenbe. [rance. 

Toltrantisme, m. rYerdreven Zoles 

Tolérantiste, m. Tilhænger af ten 
overdrevne Solcrance, 

Tolérer, v.a. taale, fordrage; bære 
over med Misbrug ; finde fig i, udftaae. 

Tollé, int. i Udtr. crier — sur q., 
raabe Øævn over En. 

Tomaison, f. (Impr.) Angivelfe paa 
hvert tryfte Art af ben Deel, hvortil 
bet hører. " [fort, benteb 15 Rbolr. 

Toman, m. perfiff Mynt el. Regningés 

Tomate, f. (Bot.) Tomat, Kjær: 
ligbebéæble (pomme d'amour). 

Tombac (c ubt.), m. Tombak, Blan⸗ 
ting af Kobber cg Zink. 

Tombai, e, a. bebættenbe en Grav; 
pl. m. -baux; fnus. 

Tombe, f. Liigſteen, Gravſteen; 
Grav; poé. descendre dans la —, bøg. 

Tombeau, m. Gravminbe, Grav: 
mæle; Gravfted; Grav; fig. Død; 
Undergang; fidèle jusqu’au -, tro 
indtil Døden; fig. mettre el. mener 
q. au —, bringe En i Graven; tirer 
q. du -, redde Ens Liv; fouiller dans 
le - de q., foge at fige ondt om En 
efter pans DØD; (Man.) aller à - ouvert, 
ride ban en balsbrættente Maade. 


601 


Tom. 


._ Tombée, f. en Bægtflangs Helden 
til ben ene Side; ellers fun i Udtr. à 
la - de la nuit, deb Pattens Anbrut, 
ba Natten falder paa. 

Tombelier, m. Kudſk, fom fjører 
en Skarnagervogn el. for Sarre. 

Tomber, v. n. falde; tilfalde; ops 
hore; falde af, falde ned, bœnge ned; 
fig. tabe i Anſeelſe; falde igiennem; 
fuæffes; udarte; fynbe; forganes — 
aux pieds de q., falde til fode for 
En; fig. - sur ses pieds, rede fig 
lpfteligt ud af en farlig Stilling; - 
de son haut, blive meget forbaufct; 
les bras me tombent, jeg forftummer 
af Sorbaufelfe; il est tombé les quatre 
fers en Pair, ban er falden bagiænbs; 
fig. ban er bleven ganffe forbaufet; 
- des nues, blive i boieñte Grad for: 
undret; laisser - ses paroles, tale 
ſtjodesloſt; il est bien -é, ban er 
fommen gott an, Handelſen bar væs 
ret ham god; cela lui est -é en par- 
tage, det er faldet i bang Lod; - ma- 
lade, blive føg; - en défaillance, falde 
Afmagt; - en désuétude, gaae af 
Brug; - dans l'oubli, falde i For 
glemmelſe; - en pourriture, forraabne; 
cette mode commence à -, benne 
Mode begynder at gane af Brug; 
ces bruits commencent à —, bidfe 
Rygter begynde at tabe fig; la pièce 
est -ée, Gtyftet er faldet igjennem ; 
il faut laisser — cela, man maa late - 
det døe ben, lade fom om man ifte 
bryder fig derom; faire — la conver- 
sation sur qc., lede Samtalen ben 
pan Noget; cela m'est -é dans l’es- 
prit, det er plubfelig faldet mig ind; 
- d'accord avec q., blive enig med 
En; - dans le sens de q., være af 
famme Mening fom En; cela ne. 
tombe pas sous le sens, det er iffe 
let at blive flog paa, det er iffe Hart; 
- dans Paffectation, forfalde til Af 
fectation; cela tombe à rien, bet ops 
loſer fig til Intet; — en ruine, fors 
falde, forgaae; cela m'est -6 sous la 
main, det er faldet mig bœnbelfesviis 
i Haanden; - sur q. flyrte fig over 
En; fig. fige En Uartigheder; - sur 
un mets, fafte fig graubigen over en 
Net; - sur qc., finde Noget af en 
Poœnbelfe; pruv. quand la poire est 
müre, il faut qu’elle tombe, naar 
Sagen er fommen til et vift Punkt, 


Tom. 


maa ben brifle, maa ben fane en 
Œnbe; ce mot n'est pas -é à terre, 
bette Ord er ifle bicoct ubemærket ; 
- de fièvre en chaud mal, faite fra 
Aſten i Ilden. : 

Tombereau, m. Gfarnagervogn, 
flor Rarre; fammes Indhold; Snare 
til at fange Fugle i paa Sneen. 

Tomberelle, f. Garn tif at fange 
Agerbons. 

Tome, m. Bind af et Bert; faire 
le second - de q., ligne En, flægte 
En paa (t flet Forft.). 

Tomelline, a, i Udtr. matière —, en af 
be Veſtanddele, fom give Blodet Farve. 

Tomenteux, se, a. (Bot.) betiæbt 
med forte, filtebe Daar.  [el. Bind. 

Tomer, v.a. dele et Bart i Tomer 

Tomotocie, f. (Chir.) Reiferfnit. 

Ton, a. poss. m. bin, bit, i Hunkj. 
bebber det ta, og i Fleert. for begge 
Sj. tes; foran et Ord af Hunkjonnet, 
fom begynder med en Vokal el. et 
flumt h, bruges det ificbetfor ta: ton 
épée, bin Raarbe. 

Ton, m. Tone, Klang; Roſt; Maade 
at udtryffe fig paa; Maneer, Væfen; 
Stiil, Skrivemaade; (Mus.) Tones 
art, Melodi; (Pein.) Farvetone, ten 
fremherſtende Colorit; (Méd.) Spæns 
ding, Kraft; ... = aigre, flarp Tone; 
- doux, blød Tone; bon -, god Tone, 
velopdragne Foltg Væfen; parler d'un 
- de maître, tale i en bydende Tone; 
changer de —, tale i en anden Tone; 
faire chanter q. sur un autre —, bringe 
En tif at tale i en anden Tone, at 
antage andre Manerer; le prendre 
avec q. sur un - de fierté, opføre 
fig mob En paa en ſtolt Maade; 
prendre des -s, antage en vigtig 
Mine; parler à q. du bon -, tale til 
En paa ben rette Maade for at over: 
tafe fam; être sur un - badin, være 
ftemt i en fpøgenhe Zone; se mettre 
au — de q., føge àt antage Ens Ans 
ſtuelſe, at lempe fig\efter Ens Smag; 
sa maison est montée sur ce — lå, 
fans Huus er indrettet daa en faaban 
600; donner le — à la chnyersation, 
angive Tonen for Samtalc 

Tondage, m. lobes Overffæring. 

Tondaille, f. afffippet Kaargufv. 

Tondaison, f. Gaaretlipning 

Tondeur,se,s. Faareklipper; 
rer afKlæde; En, fom beffære 








Hakter. 


Ton. 


Tondeuse, f. Maffine til at over: 
flare Klæde; f. tondear. 

Tondre, v. a. flippe; beflippe: over: 
ſtere; afanave; les brebis ont tondu 
entièrement ce pré, Faarene bave 
ganffe afgnavet benne Eng: fig. og 
fa. — la brebis de trop près, ya 
lægge Folket altfor tunge Afgifter; 
se laisser — la laine sur le dos, taale 
altfor taalmodigen Ubfugelfer; il ton- 
drait sur uu œuf, ban fniber (fparer) 
i de allerminbfie Ting. | 

Tondu, e, p. og a. klippet; raget; 
fig. il a été - (sur le peigne), ban er 
ftranbet i fine Planer, ban er gaaet tif 
Grunbe(v.); prov. à brebis -e Dieu 
mesure le vent, Gud paalægger Sn: 
gen ſtorre Byrber end ban fan bære. 

Tonicité, f. Spœnbetraft. | 

Toniliére, f. (Pé.) Slags Fiffeftang | 
med Garn til at ſamle Muélinger. 

Tonique, a. fpændende; oplivende; 
remède —, cl. s. m. figrtenbe Middel; | 
(Mus.) note -,el.s.f.la —, Grunbtonen. 

Tonlieu, m. Stadepenge. 

Tonnage, m. et Stibs Dræegtighed; 
droit de -, Afgift af et Fartoi i For: 
hold til dets Drægtighed. | 

Tonanant, e, a. toronenbe. 

Tonne, f. Tønde; (Mar.) Tonde, 
fom tjener til Morte; — d’or, Tønde 
Guld, 100,000 Rbbir.; cela coûtere 
des -s d’or, det vil fofte ubyre Sum: 
mer; épouser des -s d’or, gjøre et 
rigt Giftermaal. 

Tonneau, m. Tonde, Fad; fig. 
c'est un -, bet er en Fyldeboite; 
(Mar.) Stibslæft pan 20 Gentner; 
(Jeu) Slags Spil, beftaaenbe af en 
Tønde, hvis overſte Bund er gjennem» 
boret med Suller, hvorigjennem man 
føger at fafte fmaa runde Skiver. 

Tonneler, v. a. (Ch.) fange Alger: 
høns med Garn (tonnelle). 

Tonnelet, m. Dunk, lille Tonde; 
Nederdelen pan en romerſt Kjole 1 
Form af et Fiſterbeens Skjort. 

Tonneleur, m. (Ch) Agerdons⸗ 
fanger. [ferffe. 

Tonnelier, ère, s. Bodker, Bod⸗ 

Tonnelle, f. Lovhytie; romerſt Kjole 
med udſtaaende Reberdeel ; (Ch.) Garn 
tif at fange Agerhons; (Arch.) fuld 
Buehvalving. [Bodkervcerkſted. 


verffæs| Toanelterie, f. Bodkerhaandvcerk; 


Tonner, v.n. og mp. toronc; bunbre: 








Ton, 


fig. ivre imod Noget (contre qe.). 


Tor, 


Toquer, v. a. røre, flane (v.); 


Tonnerre, m. Torden; Lyn; fig-|prov. qui toque l'un, toque lautre, 
Tordenſtemme; (Arm.) det Sted af |fvo ber fornærmer ben Œne, fornærs 
ct Gevær, hvor Labningen ligger, Ram: | mer ogf. ben Anden; v. n. (Impr.) 
merenben; coup de —, Tordenſtrald: | aflefe en Sætter. 


fig. uventet, nebflaaenbe Begivenber; 
prov. toutes les fois qu’il tonne, le 
- ne tombe pas, Trubflen gaaer ikke 
altid i Opfyldelſe. [ſtallede Muslinger. 
Tonnes, f. pl. (H.n.) Slagé eens 
Tonsure, f. Œonfur, Hovedhaarets 


Afragning; Kronragning; prendre la | Ag 
3 


ndtræve i ben geafilige Stand; 


docteur à simple —, Lerd, hvis Runt-|terre Penfler; 


flab ikke ſtikker dybt. 
Tonsille, f. f. amygdale. 


Toquerie, f. Ildſted t en Smedie; 
Toquet, m. Bornehue; Slags Hue 
for Landsby⸗Fruentimmer. 
Toqueux, m. Slags Ovnrage. 
Toraille, f. (H.n.) Slags raa Koral. 
Toral, m. @rænbfeftiel mellem tvende 
re. 
Torche, f. Fattel; Klud til at afs 
Bunvt Metaltraad; 
Sadel til et Eſel. 
Torche-cul,m. Viſt, fom bruges paa 


Tonsuré, m. En, fom far erfoldt | et Locum; fig.en foragtclig Ting; pop. 


Zonfuren. [mebbele Tonfuren. 
Tonsurer, v. a. rage Hovedhaaret, 
Tonte, f. Faareklipning; Tid, da 

famme foretages; ben aftlippebe Uld. 
Tontine, f. Tontine, Livrenteſelſtab 


pl. des torche-cul. [des torche-fer. 
Torche-fer, m. (Fond.) Viſt; pl. 
Torche-nez, m. (Man.) Brems til 

Heſtens Næfe; pl. des torche-nez. 
Torche-pinceau, m. (Peint.) Pens 


med fligende Rente for ben lengſt ſelviſter; pl. des torche-pinceau. 


Levende. [i en Tontine. 
Tontinier, ère, s. Œn, fom bar Deel 
Tontisse, a. beffært med Uldfnok af 

Klade, fom overffæreg; papier - (pe- 

pier en tonture de laine), Betræfpapir, 

overtruffet med Uldfnok af forſtjellige 

Farver; s. f. Tapet af Uldfnok. 
Tonture, f. Klipning; Overffæring ; 

Overffæreruld; (Jard.) afſtaarne Grene 

og Blade; (Mar.) Spring, Runding 

af Barkholterne omkring Sfibets Sider. 
Tonturer, v.a. (Mar.) give et Far: 

toi Spring under Bygningen. 
Topaze, f. Topas, en koſtbar Steen. 
Tôpe, int. (Jeu) velan! top! det 

er feg enig meb Dem i! 

Tôper, v. n. (Jeu) holde Indſat⸗ 
fen; fig. antage et Tilbud ef. Sorflag. 

Tophus g ubt.), m. (Méd.) hud: 
agtig Beenfvulft. 

Topinambour, m. (Bot.) Sorbpære. 

Topique, a. (Méd.) i Udtr. remède 

-, udvortes Lægemiddel, fom anbrin: 

ges paa felve det lidende Sted; s.m. 

et faabant udvortes Middel; m. pl. 

almindelige Sætninger, Beviistilder. 
Topographe, m. Stebbeffrivcr, Zo: 
pograf.  [velfe af et færeger Sted. 
Topographie, f. betailleret Beſtri⸗ 
Topographique, a. henhorende til 
Stebbeffrivelfen, topografi. 
Toque, f. fmalſtygget Filthat over: 
truffen med Floiel el. Taft. 


Torche-pot, m. (H.n.) Sortſpætte; 
pl. des torche-pot. 

Torcher, v. a. aftørre, vifte, flure 
(pop.); fig. og pop. arbeide i Haft 
og flet; prygle; (Mac.) ubrappe med 
Kalt, Hine; prov. og prop. il n’a 
que s’en = le bec, det fan ban ffpve 
en hvid Pind efter; cela est mal -6 
(-é à la diable), bet er gfort plumpt. 

Torchère, f. Begkrands paa Ens 
ben af en Stang; Slags Ganbelaber 
ef. hoi Armfiage. 

Torchbette, f. fnoet Bibiebaanb oms 
tring en Barekuro; (Forg.) Baand 
til at forminbffe Rorets Diameter paa 
Blæfebælgen. [meb. 

Torchis, m. Leer tif at fine Vægge 

Torehon, m. Viſteklud, Karklud; 
pop. fmubfiat Fruentimmer; prov. le 
- brûle entre eux, be leve i Menighed. 

Torciner, v. a. (Verr.) fnoe Slag 
medens bet er varmt. [Skovfugl. 

Torcol, m. (H. n.) Vendehals, en 

Tordage, m. Silketvinden. 

Tordeur, se, s. En, ſom tvinder 
Uld el. Gifte. [Slags Pbalæne. 

Tordeuse, f. (CH. n.) Bladvikler, 

Tordoir, m. Ævinbemaffine. 

Tordre, v.a. tvinde; ombreie, vinde; 
forbreie; - le cou à un poulet, breie 
Palfen om paa en Kylling for at ben 
fan døe; — la bouche, vrænge Suns 
ben; fig. - q., trænge ind paa En, 


Tor. 


tvinge Œn til at tale; = le sens d’un 
passage, forvreie Meningen af et Sted ; 
fa. ne faire que - et avaler, fpife 
graavigen. 

Tore, m. (Arch.) rund Kant om 
Foden af en Soile el. om Enden af 
et Soileſtaft; Ring om Enden af en 
Kanon; (Bot.) cplindrig Frugtbund. 

Turéador, m. f. tauréador. 

Tormentille, f. (Bot) Tormentil, 
Slags Potentil. 

Torminal, e, cf. tormineux, se, a. 
(Méd.) foraarſagende Stjæren i Un: 
derlivet, Blobgang o. desl.; pl. m. 
naux. 

Toron, m, Streng, hvoraf Toug 
forfærdiges; (Arch) flor rund Kant 
paa en lige Overflade. 

Torpeur, f. Bevsvelfe, Folesloshed; 
fig. Doſighed, Dvaſthed, Slovhed. 

Torpille, f. (H.n.) Krampefiſt. 

Torque, f. (Blas.) rund, fammen: 
flunget Sirat paa en Hjelm; Ane) 
Halsring til Udmarkelſestegn for en 
romerſt Soltat, der havde nedlagt fin 
Modſtander; pl. (Ep.) ringformigt 
Bundt Mesfingtraad. 

Torquer, v. a. ſpinde Tobak. 

Torquet, m. bruges fun i Udtr. 
donner le — à q., bevrage En, fœtte 
En en Boxnœfe; donner dans le -, 
løbe i Folden, lade fig føre bag Lyfet; v. 

Torquette, f. Knippe Saltvands⸗ 
ff, fig. Kurv med Vildt; pl. -s de 
tabac, ſammenrullede Tobalsblade. 

Torqueur, m. Tobaksſpinder. 

Torréfaction, f. (Bid.) Torring 
over Ilden, Riſten. [Ilden, riſte. 

Torréfier, v. a. (Did.) tørre over 

Torrent, m. Bjergftrøm, Regnfirem; 
Strøm; fig. for Mængde; un - d’in- 
jures, en Strøm el. Overflobigher 
af Stjældgord; suivre le —, følge 
Strømmen. | 

Torrentueux, se, a. volbfom, bæfs 
tig fom en rivende Strøm; p. u. 

Torride, a. brændende beeb; 
zone —, bet bebe Jordſtrog. 

Tors, e (pop. torte), a. tvunden ; 
ombreiet; forbreiet;s de la soie -e, 
tvunben Gilte; des jambes -es (tor- 
tes), ffjæve Been; fig. og fa. un cou 
-, en Heldore, en Dyfler. 

Torsade, f. (Pass.) Spiralfryndſe; 
oct Guld⸗ ef. Solv⸗Fryndſe tif Epaus 
etter. 


le 


604 


Tor. 


Torse, m. (Seuip.) Kroppen af en 
fonberbrubt Billedſtotie; Torſo; Krop: 
pen paa en fuldſtœndig Billedſtotte el. 
paa et levende Menneſte; Redſtab, 
hvormed ct Søtleffaft dreies fpiralfor: 
migt; f. (Tourn.) fnoet Arbeide; ſpi⸗ 
ralformigt treiet Træ. 

Torser, v. a. breie ct Søileffaft 
fpiralformigt, anbringe Snoninger om 
famme. 

Torsion, f. (Did.) Gnoning, For: 
dreining; (An.) forbreining af Been 
efter Længden. [fnoe el. framme Skind. 

Torsoir, m. Felberederſtok tif at 

Tort, an, Uret; Fortred; State; 
avoir —, bave Uret; faire — à q., til⸗ 
foie En Uret; mettre q. dans son 
-, bevife En, at ban bar Uret; 
cela m'a fait grand —, det bar gjort 
mig fior Stade; à —, luc. ad. med 
Urette; à — et à travers, loc. ad. 
uben Eftertanke; perler à — et à 
travers, tale ben i SBeiret, op ab 
Bœggene og ned ab Stolperne; à - 
et à droit, Joc.ad. uden at unberfsge 
om det er Ret el. iffe, à - ou à rai- 
son, doc. ad. med el. uden gyldig 
Grunb. | 

Torte, a. f. f. tors. 

Tortelle, f. (Bot.) Art Bafmue. 

Torticolis, m. ſtiv Hals; ſtjcvhal⸗ 
ſet Perſon (i d. Betpbn. ogſ. a.); 
fig. og fa. Hykler, Skinhellig. [Snak. 

Tortillage, m. forvirret, forfruet 

Tortillant, e, a. (Blas.) fnocnte 
fig flangeformigt. | 

Tortille, f. lille, fnoet Allee el. 
Slangegang i et Haves el. Stovanlæg 
(alminbeligere: tortillère). 

Tortillement, m. Snoning, Drei 
ning; fig. Omfoøb, Omvet, Udflugt. 

Tortiller, v. a, ſnoe, dreie; fig. cg 
fa. bruge Emfvst, føge Udflugter (i 
db. Betydn. ogf. v.n.); fa. og plais. 
- des hanches, vrifte med Hofterne. 

Tortilière, f. f. f. tortille. 

Tortillis, m. flpnget el. ſnoet Eirat. 

Tortillon, m. fammenrullet Toi; 
Krands til at bære Noget paa Hor 
bet; flettet krandsformig Haarfriſut 
hos Bønderpiger; nylig anfommen 
Landsbypige; v. 








Tortionnaire, a. (Pal.) voldſom, 
uretfærdig; ubillig (om Sœngéling 08 : 
Beflaglæggelfe). | 

Tortionner, v. a. fordreie en Fert | 


| 


Tor. 


el. ct Steb hos en Forfatter; p. u. 
Tortis, m. Bundt ſammentvundne 

Traade; Blomſterkrands (v.); (Blas.) 

Periefnor om en Parontrone. 

Tortoir, m. fort, tyt ©tot, hvormed 
et Æoug, hvori Noget faſtholdes paa 
en Vogn, fngres tæt til (ogf. garrot). 

Tortu, e, a. frum, forvoret, fljæv ; 
fig. og fa. fotleert; ce chemin est 
tout —, benne Bei løber ganffe frumt, 
gaaer ud og ind; raisonnement -, 
forteert Dom. 

Tortue, f. (H. n.) Skildpadde; 
(Anc.) Gtormtag bos Romerne, 
Gtiolbtog; fa. marcher à pas de -, 
krybe langfomt frem ab. 

Tortuer, v. a. frumme, boie. 

Tortueusement, ad. frumt, fjævt; 
fig. ad Dmveie, deb Omſpob. 

Tortueux, se, a. frum, bugtet, 
fnoct; fig. futb af Omfvøb; forftilt; 
une conduite--se, en fnedig, liſtig 
Adfæœrd; des voies -ses, Ombeie. 

Tortuosité, f, Rrumning; fig. Sne: 
bigheb. 

Torture, f. Piinſel; Pinebænt ; fig. 
Anftrœngelfe; Marter, Oval, Uro; 
mettre à la -, lægge paa Pinebænfen ; 
fig. mettre son esprit à la —, bryde 
fit Hoved, anfirænge fig til det Yderftc; 
être à la, være i en pinlig Stilling. 

Torturer, v. a. lægge paa Pines 
bœnfen; pine, martre: fig. forbreic; 
- un teste, forflare en Text paa en 
tvungen Maade, inbtvinge en Mes 
ning i famme; - le sens d’un mot, 
forbreie Meningen af et Ord. 

Toruleux, se, a. (Bol.) afverlende 
bugtet og fammentryft. 

Tory, m. Zilbænger af det ariftos 
eratiffe Parti i Engellanb (modſ. 
whig), Torpy. 

Toscan, e, a. toſtanſt; (Arch.) 
l’ordre —, ben fimpleſte af be fem 
Soileordener (ogf. ordre rustique), 

Tost, toster, f. toast, toaster. 

Tôt, ad. ſtrax, hurtigt; tidligt; il 
faut mourir - ou tard, man ſtal døe 
engang tidligt el. ſildigt; plus —, tids 
ligere; plutôt, bellere. 

Total, e, a. feel, fuldſtendig; m. 
bet Hele, Hovedſummen; au -, en -, 
i det Dele taget; somme -e, AK i 
Alt; pl. m. -taux. 

Totalement, ad. ganfle, aldeles. —* 

Totaliser, v.g. danne en Hovedſum; 


605 


Tou. 


Totalité, f. det Dele, ten bele Sum. 
Toton, m. Zærning med Bogſiaver, 
hvoraf Bogſtavet T (totum) vinder 
ben hele Indſats. pen (touée). 
Touage, m. (Mar.) Bureren, Bars 
_Touaille, f. Saanbticre, fañgiort 
til en Valiſe seb Given af Vaffeftebet. 

Touc, m. f. toug. 

Toucan, m. (H.n.) Tukan, Pebers 
fugl; (asir.) fydligt Stjernebillede. 

_Touchant, pp. angaaenbe, i Anled⸗ 
ning af. 

Touchant, e, a. rørende; (Géo.) 
point -, Beroringspunkt (nu: point 
de tangence, de contact). 

Touchau, m. YProberenaal, hvor: 
med Guld el. Sølv prøves paa Probe 
ftenen (alm. fun i p/.). 

Touche', f. Tangent paa et Orgel 
el. Fortepiano; Streg paa Halſen af 
en Guitar; Gulds el. Solvs Stryg⸗ 
ning paa Probereftenen ; Berøring, 
Slag; Pegepind; Krogpinden i Skrav⸗ 
nœfefpil; Drift fede Drne; Penſel⸗ 
ſtrog; (Impr.) Formernes Befirygning 
med Sværte; fig. Skrivemaade; & 
tit, Jrettefættelfe; Stød, Tab, Uheld; 
Padversité est la pierre de - des 
vrais amis, Modgang er Proveftenen 
paa be fanbe Benner; donner une - 
à q., give En et Slag; craindre la 
— frygte Dabel, Kritif; il a reçu une 
rude — dans son commerce, ban bar 
libt et baarbt Stød i fin Handel; on 
reconnait la - de cet auteur, man 
gientiender .benne Gorfatters Skrive⸗ 
maade. 

Touché, e, p. og a. berørt; rørt, 
bevæget; tableau bien —, vel udført 
Maleri; jouer au gage —, lege Pantes 
leg; dame -e, dame jouée, ben Brifte, 
man bar rørt ver, maa flyttes. 

Toucher, v. a. berøre, føle paa; 
være nær ved, fløde op til; flane med 
en Pibf, brive foran fig; modtage, 
bæve (om en Sum enge); fpille 
paa Snfirumenter med Sargenter (nu 
bellere: jouer); fig. omtale leiligheds⸗ 
viis; angaac; røre, bevæge; udtryfte, 
tolfe ; prøve medProbereftenen ; (Impr.) 
beftrpge Formen med Svarte; … e.n. 
rore Ved; naae op til; være nær ved 
(om Tiden); tage Noget af en Ting; 
gføre Forandring i; tage Deel 't; 
være beflægtet med; .... v.pr. flaae 
hinanden; berøre hinanden; fløde fams 


Tou. 


men; …. ma maison touche la sienne, 
mit Duus fever op tif fang; il m'a 
-6 dans la main, fan bar givet mig 
enn (til Tegn paa Forlig, Vens 
ab el. Slutning af en Handel); 
touchez lå! der er min Haand! il a 
-6 ses appointements, ban har hævet 
fin Løn; il a -é ce point-là, han bar 
berørt, omtalt dette Sted; ce poète 
touche bien les passions, benne Digs 
ter ſtildrer godt Lidenſtaberne; cela ne 
me touche pas, det angaaer mig ifte; 
cette nouvelle l’a fort -é, benne Ef⸗ 
terretning bar rørt ham meget; ne 
tonchons pas celte corde-là., jaber 
os itfe berøre ben Gtreng, Îtte tale 
om ben Materie; faire - une ch. au 
doigt et à l'œil, gjøre en Ting sien: 
fontig, Har og anfluclig, ... il ne 
touche pas des pieds à terre, fan 
løber el. dandſer let; cette affaire ne 
touchera pas à terre, benne Sag løber 
af uden Banfleligbeber; il n’a pas 
l'air d'y =, fan er fnilb og forfilt, 
man mærter iffe det Mindfte af hvad 
ban har i Sinde; il touche au plan- 
cher de la tête, fan naaer med Do: 
vebet op til Loftet; il touche à sa 
fin, fan nærmer fig fit Endeligt; je 
ne toucherai pas à cet argent, jeg 
rører ifte bisfe Penge; il n'ose - 
la religion, ban vover iffe at forandre 
Roget i Religionen; — de près à q., 
være nær beflægtet med En; prov. 
les extrêmes se touchent, Yberligs 
hederne fløde fammen, mødes. 

Toucher, m. Folelſe, Følen; Maade 
at fvifle Fortepiano el. Guitar paa, 
Foredrag. 

Toucheur, m. (Min.) ben, ſom les 
ver Heſten, ber træffer Maffineriet i 
Bjergvarker. 

Tou-voi, m. (Ch.) Jagtraab for at 
bringe Jagthunden til Tavshed me⸗ 
bens ben opſporer. [tif Trætfebro. 

Toue, f, (Mar.) Baad, ſom tjener 

Touée, f. (Mar.) Buxering, Varp⸗ 
ning; et Ankertougs Længde paa 120 
Favne; Varp. 

Touer, ©. a. (Mar.) buxere, varpe. 

Toueux, m. (Mar.) En, ſom buxerer 


el. varper. 

Touſſe, f. Puf; Duſt; Bundt; lille, 
tœtftaacube Hob; une - d'arbres, en 
lille Plet Træer. 

Touffer, v.a. banne en Buff ci. Duſt. 


606 


fom tuder i bet ben fnurrer runvt; 


Tou. 


Touffeur, f. qvalm Luft el. Us 
bunfining veb Snbtræbelfen paa et 
Sted, hvor ber er meget Varmt; pu. 

Touffu, e, a. buffet; tyt; løvrig. 

Toug, m. Stang mcb en Deftebale, 
der bæres fom en Fane foran Büirer 
ef. Paſchaer (ogf. touc). 

Toujours, ad. altid, flebfe, endnu be⸗ 
flanbigt, uden Ophør; i ethvert Tilfælde. 
ſom ofteft; imidlertid; ikke desmindre; 
idet mindſte; pour -, for beftandig, for 
evig; je vais sortir, travaillez —, jeg 
gaaer ſtrax ud, arbeib imidlertid; si 
je n'ai pas réussi, - ai-je fait mon 
devoir, bois bet iffe cr ipffebes mig, 
faa har jeg bog i det mindſte gjort 
min Pligt; prov. toujours va, qui 
danse, ben, om gjør fit Bedſte, kom⸗ 
mer altid frem. 

Toulet, m. (Mar.) Aaretol. 

Touletière, f. (Mar.) Træ, hvori 
Aaretollene ſidde, el. hvorpaa Harerne 
hvile. [ioufe; a. fom cr fra Toutoufe. 

Toulousain. e, s. Indvaaner i Zou: 

Toupe, f. Haarduſt; p. u. 

Toupet, m. lille Duff; Dufk Saar 
i Panben; se prendre au -, fomme 
i Sotterne paa binanben; Æg. og /a. 
avoir du —, befidde Driftigheb, Ufor⸗ 
ſtammethed; son - va lui prendre, 
ban fommer fnart i Harniſt. 

Toupie, f. Top at lege med; fa. 
Gabeftioge; - d’'AHemagne, huul Top, 


(Astr.) Snfirument til at obfervere 
Horizonten til. Sees, uagtet Stibeté 
Glingren; (H.n.) Sopfnette. | 
Toupiller, v. n. fnurre rundt; brus 
ges fun fig. i Beipbn. af at qaae og 
komme uden Anledning, vimie frem 
og tilbage. 
Toupillon, m. lille Duft. | 
Toupin, #. (Cord.) Rebflagervart: 
toi, boormeb Zraabene families. ſ[fangſt. 
Touque, f. (Mar.) Fartoi til Sides 
Tour, m. Omløb; Omgang; Om: 
freb8, Omfang; Omgangstour; Gang, 
Lyſttour, Spadſeretour; Krumning, 
Going; Behandighedskunſt; Puds, 
Streg; Vending; Maade at udtrykke 
fig pan; Dreierbenk; Halsſtrimmel. 
Kraveſtrimmel; Slags Sfab i Kloſter⸗ 
muren, hvorigjennem Breve el. Patter 
modtages el. bortſendes; il a fait le 
- du monde, ban bar gfort en Reiſe 
omfring Verden; faire le - de la 











Tou. 


ville, gaae rundt om Byen; faire 
un - de jerdin, gaae Haven rundt; 
faire un - dans le jardin, gfore en 
Spadſeretour i Haven; faire son -, 
reife paa fin Profesfion, cette rivière 
a beaucoup de -s et de détours, 
benne Slob gjør mange Bugter og 
Gvingninger; un - de passe-passe, 
en Zaflenfpillerfunft; il lui a joué 
un —, d'un —, ban har fpillet fam et 
Winds; un - de maître Gonin, en 
lifig, fnetig Streg; d'ici lå il n’y a 
qu’un - de roue, der er fun en fort 
Afſtand herfra og dertil; aller à - de 
roue, Høre meget fangfomt: il a le 
- d'esprit agréable, hang Aand bar 
et behageligt Sving, ban forfiaaer at 
give en Gag en net Benbing; cette 
affaire prend*un bon -, denne Sag 
tager en god Vending; cela est fait 
au —, det er fom om det var breiet, 
ganfle ubmeærfet gfort; donner un 
soufflet à — de bras, give et Orefigen 
af alle Kræfter; en un - de main, 
i en Paanbevenbing, i ct Dieblik; - 
de force, Rraftfiyfte; - de lit, Senge: 
ombœng; - de faveur, et Stykkes Op⸗ 
førelfe for bets Tour; - du bâton, 
hemmelig, utillabelig Sportel af et 
Embede; - de reins, en Gorbreining 
af Soften; fig. og fa. donner un - 
de reins à q., tilfoie En Stade, bringe 
Ens Forehavende til at ſtrande; (Jur.) 
- du chat, en halv Fods Mellemrum 
mellem en Smedie cg et Nabohuus; 
_ de la souris, to cl tre Tommers 
Mellemrum mellem en Latrine og en 
Muur; - de l'échelle, Ret til at ctte 
en Stige ind paa Naboens Grund (ved 
Sftanviættelfer) ; -à-, loc.ad. ſtifteviis. 

Tour, f. Taarn; - de Babel, Sted, 
fuldt af Forvirring, hvor ben Ene iffe 
forflaner den Anden; — à feu', Fyr⸗ 
taarn ; fa. c'est une - que cet homme, 
bette Menneſte er faa tyft fom en 
Tonde (et Taarn). 

Touraille, f. (Brass.) Bygning, 
hvori der tørres Korn; rebrouiller la -, 
cmrøre og kaſte Rornet, fom ffal tørres, 

Touraillon, m. Maltfpire. 

Tourangeau, elle, s. og a. Ind⸗ 
vaaner i Zours og fammes Omegn. 

Tourangette, f. tyndt Sars fra 
Omegnen af Orleans. [magfe. 

Tourbe, f. Torv; blandet Golfe 

Tourber, v.n. flore Torv. 


607 


Tou. 
Tourbeux, se, a. inbebolbenbe 
Tord; terre -se, Tørveforb. 


Tourbier, m. Torveſterer; Torve⸗ 
mand, En, fom fjører med Æsrv, 
Torvehandler. 

Tourbière, f. Torvemoſe. 

Tourbillon, m. Hvirvelvind; Mals 
firøm (- d’eau); fig. Bervens Zum: 
mel; être dans le -, leve i Fornoiel⸗ 
fernes el. Gorretningernes Svirvel. 

Tourbillonnant, e, a. hvirvlende. 

Tourbitlonnement, m. Ombreining 
i en Hvirvel. [Hvirvel, boirole. 

Tourbillonner, v. n. breie fig i en 

Tourd, m. (H.n.) Slags bryfibug: 
finnet Rif. 

Tourde, f. (H.n.) Slags Drosfel. 

Tourdelie, f. (H.n.) lille Drosfel. 

Tourdille, a. fun i Motr. gris -, 
graa fom en Droéfel (om Hefte). 

Tourelle, f. fille Taarn; Rœfte frems 
flaaenbe, foileformige Orgelviber. 

Tourellé,e,a.(Blas. )befat med Taarn. 

Tourer, v.a. (Påt.) lægge Deig flere 
Gange ſammen og berefter rulle den. 

Touret, m. lille Hiul, ſom ombreies 
afet ſtorre; Slags flor Teen tilat vinde 
Silke paa; Spinderok; Ring paa en 
Bismer; Krog til Skumkjeden paa et 
Bidſel; (Mar.) Kaſtevinde ved Rebflas 
geriet (tour à biton); Skibsmandsrulle 
el. Vifte; Aaretol. omviklet med Straa. 

Tourie, f. Slags flor Leerbunt, 

Touriére, s. og a. f. sœur -, Ports 
nerfle { et Ronneflofter, fom beførger 
Ronnernes rinder; mère -, Ronne, 
fom mobtager indenfor hvad der ubens 
fra bringes gjennem Muurffabet (tour) 
til Nonnerne. - 

Tourillon, m. Tap. 

Touriste, m. engelff Reifenbe, fom 
forctager en lærerig Reiſe el. Vandring. 

Tourlourou el. turluru, m. (H.n.) 
lille, amerifanff Lanbfrabe; pop. ung, 
fnu Soldat. 

Tourmaline, f. Steenart, ber, naar 
ben opbebes, bliver electrif og tits 
træffer fine Legemer, Slags Stjorl. 

Tourment, m. legemlig Pine, Mars 
ter; fig. Rummer, Brpyderi, Oval. 

Tourmentant, e, a. pinenbe, mars 
trende; fig. œngfenbe, fvælende. 

Tourmente, f. Soſtorm; Uveir, Or⸗ 


fan; fig. politiſt Urolighed i enStat. 


Tourmenter, v. a. pine, martre; 
fig. plage, foraarfage Betymring; 


Tit. 


flaver, Xrestitel; Beſiddelſe af et 
Embede; Bevilling, Diplom; Adkomſt⸗ 
brev; Adkomſt, Krav pan Noget; 
Myntfod; le faux - d'un livre, Smut$s 
titelen paa en Bøg; - courant, Go: 
lunmetitel: faire voir ses -s, frem: 
wife fine Adkomſtbreve; à quel - de- 
mande-t-il cette place? hvad Krav 
bar ban par benne Poft? à juste —, 
med god Grund, med Rette; il a 
bien des -s à mon amitié, fan far 
fort Rrav paa mit Benffab; de l’ar- 
gent à bas —, flet lodigt Søfv; à - 
de, loc.ad. i Ggenflab af, under Pau: 
fluo af, fom; à - de parent, fom 
Slægtning; à - d'office, paa Em: 
bebsvegne; à - de don, ſom Gave; 
ea — d'office, loc.ad. almindeligt be: 
Menbt, i føl Grad; c'est un fripon 
en - d'office, det er en udlært, als 
mindelig befjendt Gavtyv. [tittet. 

Titré, e, p. fom bar en Titel, be: 

Titre-planche, m. Robbertitel, ftuf: 
fer Titelblad. [titles bempnbige. 

Titrer, v. a. meddele en Zitel, bes 

Titrier, m. Munk, fom opbevarete 

amie Documenter og Abfomftbreve; 
nm, fom forfærtiger falfle Documen: 
ter; p.u. 

Titubation, f. Baflen; bruges fun 
i Afiron. om Sorvarens Rutation. 

Titulaire, a. fom bærer Titel af 
Noget; henhørende tif Titelen; écri- 
ture —, Titularſtrift; s. Titelhaver; 
Befibrer af et Embede. 

Toast (ubt. tost), m. Indbydelfe 
til at briffe en Sfaal. 

Toaster (udt og ffrives ogf. toster), 
v.a. og n. foreflaae en Staal; brifte 
en Staal, lebfaget af et Onſte. 

Toc (c ubdt.), m. Toccateglifpil. 

Tocane, f. np Sin af de ferfte 
Draaber af Druernc, før de perfes. 

Tocsin, m. fiœrf Ringning med en 
Klokke i Tilfælde af Ildebrand, Fjens 
bens Næremife 0. besl.; Stormtiotte; 
Oprerstale, Oprorsſtrift; fig. sonner 
le —, udbrede Gfræt; oprore Mæng:s 
ben; sonner le - sur q., ophibfe 
Mængden imod En. 

Toddi, m. Liqueur af Palmeſaft. 

Toge, f. (Aut.) Toga, lang Over: 
ffole hos Romerne i Fredstid. 

Toi, pr. pers. disj. Du; Digi pr. 
pers. conj. (efter ct Smperr.) Dig. 

Toile, f. Lærred, Bomuldstoi; For: 


600 


Toi. 


hæng for en Skueplads, Dælfet ; Telt; 
pl Slags Garn til at fange Büvfviin 
og Daadyr; Forhæng i Boldfpil; -erue, 
ubleget Lærred; — à voile, Seildug; 
= à sac, Sætfelærren, — d’embal- 
lage, Paflærred; — à chapeaur, 
Glanbélærreb; — cirée, Bordug; - 
d'araignée, Edderkopsſpind; c’est la 
- de Pénélope, det er en Sag, ter 
ingen Ende er paa; lever la —, lade 
Dæftet gaae op; baisser la =, fade 
Dattet gane ned; il a trop de ca- 
quet, il n'aura pas ma —, han fnab 
fer altfor meget, ban faaer iffe min 
Sag; l’armée est sous la —, Armeen 
ligger. i Ÿeir (v.); aller se mettre 
dans les -s, fane tif Sengs. 

Toilé, m. Grund i Xniplinger, 

Toilerie, f. Lœrrebévare; Varkfſted, 
hvori der forfærbiges Lærreder; Sted, 
hvorfra ſamme udfælges. 

Toilette, f. Natborddug tif at brede 
over et Bord, foin indeholder hvad 
der hører tif Paakledningen; Rat: 
bord, Pyntebord for en Dame; Hit, 
boab ber hører tif Pynten; Paaklæd⸗ 
ning; Lærred til at fvøbe Tøi ind i; 
dessus de -, Toilettæppe; cabinet 
de =, Paaffæbningévéærelfes pilier 
de =, Damenar, ſom fladig opvarter 
Damerne ved deres Toilet (v.); ven- 
dre el. revendre à la —, fælge Pynt; 
plier la —, bære Œns Klodningsſtyklker 
bort (ifær om en tyvagtig Tjener). 

Toilier, ère, s. Lærredsvæver, -fh; 
Leærredshandler, -fle. 

Toise, f. Favnemaal; Favnelængbe; 
- carrée, Qvadratfavn; = cube, Ku: 
biffavn; - courante, Favn i Længden 
af hvad der anfecs at have famme 
Højde el. Brede; prov. mesurer les 
autres à sa -, dømme Anbre efter 
fig felv; on ne mesure pas les hom- 
mes à la -, man ſtal iffe bedomme 
Menneftene efter deres Hoide; For» 


tienefter rette fig ifte efter Størrelfen. 


Toisé,m.Opmaafling i favn; (Math.) 
Kunſt at opmaale Legemer og Flader. 

Toisé, e, p. og a. opmaalt; fig. 
cette affaire est -e, ben Gag er afs 
giort (i flet Forſt.); c'est un homme 
_, det er en Mand, fom er vel be 
ffenbt (i flet Forſt.). 

Toiser, v. a maale med Favn; 
maale i Jim. ; fig. og fa. = 4, be 
tragte Œn fra Top til Taa, baanliat. 





Toi. 601 Tom. 


Toiseur,m.%atnemaaler ; Momaaler. 

Toison, f. et Faars Uld; ſammes 
aftlippere Uld; la - d’or, det gyldne 
Bites (ogf. blot la —), en Ridderorden; 
(Tann.) plier une peau en -, lægge 
et Stind fammen i Ovadrat, faa at 
be lige Yderdele falde fammen. 

Toit, m. Tag; fig. Duus, Bolig; 
habiter sous le même —, bog i famme 
Huus; fig. publier qe. sous les -s, 
tale offentligt om en Ting; dire une 
ch. sur les -s, ubfprete Noget alle: 
vegne; servir q. sur les deux -s, for: 
ſtaffe En al mulig Leiligheb tit at 
naae fit Maal; — à cochons, Svinefi ; 
fig. fmutfigt Værelfe. [Tagvært. 

Toiture, f. Forfærdigelfe af et Tag; 

Tokai, m. Tokaierviin. 

Tole, f. Jernblik. 

Tolérable, a. taalelig, ſom tan udhol⸗ 
beg; fig. mittelmaabig. [delmaadigen. 

Tolérablement, ad. taaleligen; mid⸗ 

Tolérance, f. Overbarelſe; Tole⸗ 
rance; (Mon.) ten tilladte Metaltil⸗ 
fætning ved Myntning (remède); pl. 


Beſtemmelſer for Storrelfen afBaaben. | i 


Tolérant, e, a. tolerant i Religions: 
fager; overbærenbe. [rance. 

Tolérantisme, m. rverdreven Toles 

Tolérantiste, m. Zilhænger af ben 
overdrevne Tolerance. 

Tolérer, v.a. taale, fordrage; bære 
over med Misbrug; finde fig i, ubfiaac. 

Tolié, int, i Ubtr. crier — sur q., 
raabe Øævn over En. 

Tomaison, f. (Impr.) Angivelfe paa 
hvert tryfte Art af ben Decl, hvortil 
vet hører.  [fott, benved 15 Rbolr. 

Toman, m. perſiſt Mynt el. Regnings⸗ 

Tomate, f. (Bot.) Tomat, jar: 
lighedseble (pomme d'amour). 

Tombac (c ubt.), m. Tombaf, Blans 
ting af Kobber og int. 

Tombal, e, a. bebætfenbe en Grav; 
pl. m. -baux; fnus. 

Tombe, f. Liigſteen, Gravſteen; 
Grav; poé. descendre dans la -, doe. 

Tombeau, m. Gravminbe, Grav: 
males; Gravfted; Grav; fig. Død; 
Undergang; fidèle jusqu’au -, tro 
indtil Døden; fig. mettre el. mener 
q. au -, bringe Œn i Graven; tirer 
q. du -, redde Ens Liv; fouiller dans 
le - de q., føge at fige ondt om En 
efter hang Død; (Man.) aller à - ouvert, 
ride pan en balsbrætfente Maabe. 


Tombée, f. en Bægtftangs Helden 
tif ben ene Side; cllerg fun i Ubtr. à 
la - de la nuit, ved Battens Anbrur, 
ba Natten falder paa. 

Tombelier, m. Kudſt, fom fjører 
en Skarnagervogn el. fior Karre. 

Toinber, v. n. falde; tilfalde; ops 
høre; falde af, falde ned, hænge ned;. 
fig. tabe i Anfeelfes falde igiennem; 
fvæftes; udarte; fonde; forganes — 
aux pieds de q., falde tif ove for 
En; fig. - sur ses pieds, rede fig 
lyttefigt ud af en farlig Stilling; - 
de son haut, blive meget forbaufct; 
les bras me tombent, jeg forſtummer 
af Sorbaufelfe: il est tombé les quatre 
fers en Pair, ban er falden baglends; 
fig. ban er bleven ganffe forbaufet; 
- des nues, blive i bgieite Grab for: 
undret; laisser - ses paroles, tale 
ffjødesløft; il est bien -6, ban er 
fommen gott au, Handelſen bar væs 
ret ham god; cela lui est -é en par- 
tage, det er faldet i bang Lod; - ma- 
lade, blive føg; - en défaillance, falde 
Afmagt; - en désuétude, gane af 
Brug; - dans loubli, falde i For⸗ 
gleminelfe; — en pourriture, forraabne; 
cette mode commence à —, benne 
Mode begynder at gaae af Brug; 
ces bruits commencent à —, biéfe 
Rygter begynde at tabe fig; la pièce 
est -ée, Stykket er faldet igiennem; 
il faut laisser - cela, man maa late - 
det døe ben, lade font om man iffe 
bryder fig derom; faire — la conver- 
sation sur qc., lebe Samtalen ben 
paa Noget; cela m'est -é dans l’es- 
prit, det er plubfelig faldet mig ind; 
- d'accord avec q., blive enig meb 
En; - dans le sens de q., være af 
famme Mening fom En; cela ne 
tombe pas sous le sens, det er iffe 
let at blive flog paa, det er ikke art; 
- dans l'affectation, forfalde til Af⸗ 
fectation; cela tombe à rien, det ops 
føfer fig til Intet; — en ruine, fors 
falde, forgaae; cela m’est -é sous la 
main, det er faldet mig bœnbelfesvité 
i Haanden; — sur q. ſtyrte fig over 
En; fig. flige En Uartigheder; - sur 
un mets, fafte fig graadigen over en 
Net; - sur qc., finde Noget af en 
Dœnbelfe; pruv. quand la poire est 
mure, il faut qu’elle tombe, naar 
Sagen er fonmnen til ct vift Punkt, 


Ton. 


maa ben brifle, maa ben fane en 


Ton. 


Tondeuse, f. Maſtine tif at over: 


Œnbe; ce mot n’est pas -é à terre, | ffære Klæde; f. tondeur. 


dette Ord er ifle blevet ubemærter ; 


Tondre, v. a. flippe; beklippe; over: 


- de fièvre en chaud mal, faite fra | ffære; afgnave; les brebis ont tondu 


Aſten i Ilden. 
Tombereau, m. Skarnagervogn, 


flor Karre; ſammes Indhold; Snare | f 


til at fange Fugle i paa Sucen. 
Tomberelle, f. Garn tif at fange 
Agerhons. 
Tome, m. Bind af et Værk; faire 
le second - de q., ligne En, flægte 
En paa (i flet Gorit.). 


entièrement ce pré. Faarene bude 
ganfle afgnatet benne Eng: fig. og 
a. = la brebis de trop près, paa⸗ 
lægge Folket altfor tunge Afgifter; 
se laisser — la laine sur le dos, taale 
altfor taalmodigen Udſugelſer; il ton- 
drait sur un œuf, fan fniber (fparer) 
i be allermindfte Ting. 

Tondu, e, p. og a. klippet; raget; 


Tomelline, a, i Udtr. matière —, enaf | fig. il a été — (sur le peigne), fan er 


be Beſtanddele, fom give Blobet Farve. 

Tomenteux, se, a. (Bot.) beflædt 
med forte, filtebe Daar. ſel. Bind. 

Tomer, v.a. dele ct Vært | Tomer 

Tomotocie, f. (Chir.) Reiferfnit. 

Ton, a. poss. m. bin, dit; i Hunkj. 
bebber det ta, og i Sleert. for begge 
Sj. tes; foran et Ord af Duntisnnet, 
fom begynder med en Vokal el. et 
flumt h, bruges det ificbetfor ta: ton 
épée, bin Raarbe. 

Ton, m. Tone, Klang; Roſt; Maade 
at ubtrpffe fig paa; Maneer, Væfen; 
Stiil, Skrivemaade; (Mus.) Tones 
art, Melodi; (Pein.) Farvetone, ten 
fremherſtende Colorit; (Méd.) Spœn⸗ 
ting, Kraft; ... - aigre, ſtarp Tone; 
- doux, blød Tone; bon -, god Tone, 
veloporagne Folks Bæfen; parier d'un 
- de maître, tale i en bydende Zone; 
changer de —, tale i en anden Tone; 
faire chanter q. sur un autre —, bringe 
En tif at tale i en anden Tone, at 
antage andre Manerer; le prendre 


fig mob En paa en flot Maade; 
prendre des -s, antage en vigtig 
Mine; parler à q. du bon -, tale til 
En paa den rette Maade for at over: 
tale fam; être sur un - badin, være 
flemt i en fpøgende Tone; se mettre 
au — de q., foge at antage Eng Ans 
fluelfe, at lempe fig efter Ens Smag; 
sa maison est montée sur ce - lå, 
pans Huus er indrettet paa en faaban 
Fod; donner le = à la conversation, 
angive Tonen for Samtalen. 
Tondage, m. lobes Overſtæring. 
Tondaille, f. afflippet Faareuld. 
Tondaison, f. Baaretlipning. 
Tondeur,se,s. Faareklipper; Overffæs 
rer af Klode; En, ſom teffarerDatter. 


ftranbet i fine Planer, ban er gaaet til 
Grunde(v.); prov. à brchis —e Dieu 
mesure le vent, Gud paalægger Sr: 
gen florre Byrder end ban fan bære. 
Tonicité, f. Spœnbetraft. 
Tonilière, f. (Pê.) Slags Fiffeftang 
med Garn til at famie Muslinger. 
Tonique, a. fpændende; oplivente; 
remède —, cl. s. m. ſtyrkende Middel; 
(Mus.) note -,el.s.f. la =, Grundtonen. 
Tonlieu, m. Etadepenge. 
Tonnage, m. et Stibs Drægtighed; 
droit de -, Afgift af et Fartøt i For 
hold til dets Drægtighed. 
Tonaant, e, a. tordnende. 
Tonne, f. Tønde; (Mar.) Tonde, 
fom tjener til Mærfe; — d’or, Tønde 
Guld, 100,000 Rbdlr.; cela coulera 


des -s d'or, det vil fofte uhyre Sum 


mer; épouser des -s d’or, gjøre et 
rigt Giftermaal. 

Tunneau, m. Tonde, Fad; fig. 
c'est un -, bet er en Fyldebøtte; 
(Mar.) Gtibélæft paa 20 Gentna; 


Tønde, bois oyerſte Bund er gjennem 
boret med Huller, hvorigjennem man 
ſoger at fafte ſmaa runde Skiver. 
Tonneler, v. a. (Ch.) fange Ager— 
høns med Garn (tonnelle). 
Tonnelet, m. Dunf, lille Tønde; 
Neverdelen paa en romerſt Kjole i 
Form af et Fiſterbeens Stjørt. 


Tonneleur, m. (Ch.) Agerhons⸗ 
erſte. 
ère, 3. Bodker, Bod⸗ 


fanger. 
Tonnelier, 
Tonnelle, f. Lovhytie; romerſt Kjole 

med ubftanenbe Reberdeel ; (Ch.) Garn 


tif at fange Agerhons; (Arch.) fu 


Buebvælving. [Bøvdterværffled. 
Toanellerie, f. Bødferhaandvært;: 
Tonner, v.n. og imp. torbnc; bunbdre; 





avec q. sur un — de fierté, opfore (Jeu) Slags Spil, beflaaenbe af en 


Ton, 


fig. ivre imod Røget (contre qe.). 

Tonnerre, m. Torden; Lyn; fig. 
Tordenſtemme; (Arm.) det Sted af 
ct Gevær, hvor Ladningen ligger, Ram: 
merenden; coup de —, Æorvenffralb: 
fig. uventet, nebflaaende Begivenhed; 
prov. toutes les fois qu'il tonne, le 
- ne tombe pas, Trudſlen gaaer ikke 
altid i Opfyldelſe. ſſtallede Muslinger. 

Tonnes, f. pl. (H.n.) Slags eens 

Tonsure, f. Tonſur, Hovedhaarets 


Afragning; Kronragning; prendre la! % 
3 


ndtræve i ben getftiige Stand; 
docteur à simple -, Lerd, hvis Runt- 
ſtab iffe flitfer dybt. 
Tonsille, f. f. amygdale. 
Tonsuré, m. Én, fom bar erbolbt 
Tonſuren. [mebbele Tonſuren. 
Tonsurer, v. a. rage Hovedhaaret, 
Tonte, f. $aareflipning; Tid, da 


Tor, | 


Toquer, v. a. røre, flane (e.); 
prov. qui toque l’un, toque Pautre, 
hvo der fornærmer ben Œne, fornærs 
mer ogf. den Anden; v. n. (Impr.) 
afløfe en Sætter. 

Toquerie, f. Ildſted i en Smedie; 

Toquet, m. Bornehue; Slags Hue 
for Landsby⸗Fruentimmer. 

Toqueux, m. Slags Ovnrage. 

Toraille, f. (H.n.) Slags raa Koral. 

Toral, m. Grænbfeffiel mellem tvende 


gøre. 

Torche, f. Fakkel; Klud tif at afs 
tørre Penfler; Bundt Metaltraab ; 
Savel til et Eſel. 

Torche-cal,m. Viſt, fom bruges paa 
et Locum; fig.en foragtelig Ting; pop. 
pl. des torche-cul. [des torche-fer. 
Torche-fer, m. (Fond.) Viſt; pl. 
Torche-nez, m. (Man.) Brems til 


famme foretages; ben aftfippebe Uld. | Heſtens Næfe; pl. des torche-nez. 


Tontine, f. Œontine, Livrentefelftab 


Torche-pinceau, m.- (Peint.) Pens 


meb ftigenbe Rente for ben lengſt ſelviſter; pl. des torche-pinceau. 


Levende. (i en Tontine. 


Torche-pot, m. (H.n.) Gortfpætte ; 


Tontinier, ère, s. Œn, fom bar Deel | pl. des torche-pot. 


Tontisse, a. beffært med Uldfnok af 


Torcher, v. a. afterre, viffe, flure 


Klade, fom overſteres; papier - (pa-|(pop.); fig. og pop. arbeide i Haft 
pier en tonture de laine), Betræfpapir, | og flet; prygle; (Mac.) ubrappe med 


overtruffet mer Uldfnok af forfjellige | Kalt, fine; prov. og prop. 


Farver; s. f. Tapet af Uldfnok. 


il n’a 
que s’en = le bec, det fan ban føde 


Tonture, f. Klipning; Overffæring; en hvid Pind efter; cela est mal ⸗ 
Overſtœreruld; (Jard.) afffaarne Grene | (-é à la diable), bet er gjort plumpt. 


og Blade; (Mar.) Spring, Runbing 
a Barkholterne omtring Sfibets Sider. 
Tonturer, v.a. (Mar.) give et Far: 
tei Spring under Bygningen. 
Topaze, f. Topad, en foftbar Steen. 
Tôpe, int. (Jeu) velan! top! bet 
er jeg enig meb Dem i! 
Tôper, v. n. (Jeu) boite Indſat⸗ 
fen; fig. antage et Tilbud ef. Korflag. 
Topbus Cc ubt.), m. (Méd.) hud: 
agtig Beenſoulft. 
Topinambour, m. (Bot.) Sorbpære. 
Topique, a. (Méd.) i Udtr. remède 
=, udvortes Læegemiddel, fom anbrin: 
ges paa felve det lidende Sted; s.m. 
et faabant udvortes Middel; m. pl. 
almindelige Sætninger, Beviiskilder. 
Topographe, m. Stedbeſtriver, To: 
pograf.  [velfe af et færeger Sted. 
Topographie, f. betailleret Beſtri⸗ 


Torchère, f. Begkrands paa Ens 
ben af en Stang; Slags Canbelaber 
el. hoi Armftage. 

Torchette, f. fnoet Vidiebaand oms 
fring en Bærefurv; (Forg.) Baand 
til at forminbffe Rorets Diameter paa 
Blæfebælgen. ſmed. 

Torchis, m. Leer tif at kline Vægge 

Torchon, m. Viſteklud, Karklud; 
pop. fmubfiat Fruentimmer; prov. le 
- brûle entre eux, be leve i Uenighed. 

Torciner, v. a. (Verr.) fnoe Slag 
medens det er varmt. [Stovfugl. 

Torcol, m. (H. n.) Benbebals, en 

Tordage, m. Glifetbinben. 

Tordeur, se, s. @n, fom toinber 
Ul ef. Gilte. [Slags Phalœne. 

Tordeuse, f. (H. n.) Bilabvitier, 

Tordoir, m. Ævinbemaffine. 

Tordre, v.a. tvinde; ombreie, vinde; 


Topugraphique, a. benborenbe til | forbreie; — le cou à un poulet, dreie 


Stebbeffrivelfen, topografift. 


Halſen om paa en Kylling for at ben 


Toque, f. fmalſtygget Filthat over: | fan døe; — la bouche, vrænge un 


truffen med Floiel el. Taft. 


ben; fig. - q, trænge ind paa En, 


Tor. 


tvinge Œn tif at tale; - le sens d’un 
passage, fororeie Meningen af et Sted ; 
fa. ve faire que - et avaler, fpife 
graabigen. 

Tore, m. (Arch.) rund ant om 
Foden af en Soile el. om Enden af 
et Søileffaft; Ring om Enden af en 
Kanon; (Bot) eplindriſt Srugtbunb. 

Turésdor, m. f. tauréador. 

Tormentille, f. (Bot) Tormentil, 
Slags Potentil. 

Torminal, e, cl. tormineux, se, a. 
(Méd.) foraarfagente Stjæren i Un: 
berlivet, Blodgang 0. desl.; pl. m. 
-naux. 

Toron, m. Streng, hvoraf Toug 
forfærdiges; (Arch.) flor rund Kant 
paa en lige Overflade. 

Torpeur, f. Bedovelſe, Folesloshed; 
fig. Doſighed, Dvaſthed, Slovhed. 

Torpilie, f. (H.n.) Krampefiſt. 

Torque, f. (Blas.) rund, fammen: 
flynget Sirat paa en Hjelm; —8 
Halsring til Udmærtelfestegn for en 
romerſt Soltat, ber havde nedlagt fin 
Modſtander; på. (Ep.) ringformigt 
Bundt Mesſfingtraad. 

Torquer, v. a. ſpinde Tobak. 

Torquet, m. bruges kun i Udtr. 
donner le — à q., bedrage En, fœtte 
Œn en Vornæfe; donner dans le - 
løbe i Folden, lade fig føre bag Lyfet; v. 

Torquette, f. Knippe Saltvands⸗ 
fin; fig. Kurv med Vildt; pl. -s de 
tabac, ſammenrullede Tobalsblade. 

Torqueur, m. Tobaksſpinder. 

Torréfaction, f. (Bid.) Torring 
over Ilden, Riſten. [Ilden, riſte. 

Torréfier, v. a. (Did.) tørre over 

Torrent, m. Biergfirom, Regnſtrom; 
Strøm; fig. for Mængde; un - d’in- 
jures, en Strøm el. Overflødigbed 
af Stjældgord; suivre le -, følge 
Strømmen. | 

Torrentaeux, se, a, voldſom, bœfs 
tig fom en rivende Strøm; p. u. 

Torride, a. brændende beeb; 
zone =, bet bede Sorbfireg. 

Tors, e (pop. torte), a. tvunden; 
ombreict; forbreiets de la soie -e, 
tvunden Silke; des jambes -es (tor- 
tes), fljæve Been; fig. og fa. un cou 
=, en Heldore, en Dyfler. 

Torsade, f. (Pass.) Spiralfryndfe ; 
oct Guld⸗ el. Solv⸗Fryndſe til Epau⸗ 
etter. 


— 


le 


604 


Tor. 


Torse, m. (Sculp.) Kroppen af er 
fonberbrubt Billedſtotte; Torſo; Krop: 
pen paa en fufoftændig Billedſtotte el. 
paa et levende Menneſte; Redſtab, 
hvormed ct Soileſtaft dreies fpiralfor: 
migt; f. (Tourn.) fnoet Arbeide; ſpi⸗ 
ralformigt treiet Træ. 

Torser, v. a. breie ct Søileffaft 
ſpiralformigt, anbringe Gnoninger om 
famme. 

Torsion, f. (Did.) Snoning, For 
breining; (An.) Fordreining af Been 
efter Længden. [fnoe ct. ramme Stine. 

Torsoir, m. Felberederſtok til at 

Tort, m. Uret; Fortred; State; 
avoir —, have Uret; faire — à q., til 
foie En Uret; mettre q. dans son 
=, beviſe En, at ban bar Uret; 
cela m’a fait grand -, det bar gjort 
mig for Stade; à -, lue. ad. me 
Urette; à — et à travers, (oc. ad. 
uden Eftertanke; parler à — et à 
travers, tale ben i SBeiret, op ad 
Bœggene og ned ab Stolperne; à - 
et à droit, loc.ad. uden at underſoge 
om det er Net el. ifte; à — on à rai- 
son, doc. ad. med el. uden gylvig 
Grund. 

Torte, a. f. f. tors. 

Tortelle, f. (Bot.) Art Valmue. 

Torticolis, m. fliv Hals; fFjævfab 
fet Perſon Ci d. Betpbn. ogf. a); 


fig. og fa. Hykler, Slinhellig. [Snaf. 


Tortillage, m. forvirret, forſtruet 

Tortillant, e, a. (Blas.) fnoente 
fig flangeformigt. 

Tortille, f. lille, fnoet Allee el. 
Slangegang Î et Haves el. Skovanlag 
(alminbeligere: tortillère). 

Tortillement, m. Snoning, Drei 
ning; fig. Omſvob, Omvei, Udflugt 

Tortiller, v. a. fnoe, dreie; fig. og 
fa. bruge Emfoeb, føge Udflugter (i 
d. Betyon. ogf. v.n.); fa. og plais. 
= des hanches, vriffe med Hoſterne. 

Tortillère, f. f. f. tortille. 

Tortillis, m. flynget ef. ſnoet Sirat. 

Tortillon, m. fammenrullet Toi; 
Krands til at bære Noget paa Hove: 
det; flettet krandsformig Haarfriſur 
hos Bonderpiger; nylig ankommen 
Landsbypige; v. 

Tortionnaire, a. (Pal.) voldſom, 
uretfærdig; ubillig (om Sœngéling og 
Beflaglæggelfe). 

Tortionner, v. a. forbreie en Tert 


Tor. 


1. ct Sied hos en Forfatter; p. u. 
Tortis, m. Punbt fammentoundne 

Eraabe; Blomſterkrands (v.); (Blas.) 

Verlefnor om en Barontrone. 

Tortoir, m. fort, tyf Stof, boormeb 
i Toug, hvori Noget faſtholdes paa 
m Vogn, fnøres tæt til (opf. garrot). 

Torta, e, a. frum, forvoret, fjæv ; 
ig. og fa. forfeert; ce chemin est 
out —, benne Vei løber ganffe frumt, 
jaaer ud og ind; raisonnement -, 
orfeert Dom. 

Tortue, f. (H.n.) Skildpadde; 
Anc.) Gtormtag bos Romerne, 
Stjoldtøg; fa. marcher à pas de -, 
røbe langfomt frem ab. 

Tortuer, v. a. frumme, boie. 

Tortueusement, ad. frumt, fjævt; 
fig. ab Dmveie, veb Omfvøb. 

Tortueux, se, a. frum, bugtet, 
noet; fig. fuld af Omfvøb; forſtilt; 
ane conduite--se, en fnebig, liſtig 
Adfærd; des voies -ses, Ombeie. 

Tortuosité, f, Rrumning; fig. Sne: 
sigbed. 

Torture, f. Piinſel; Pinebænt ; fig. 
Anftrængelfe; Marter, Qval, Uro; 
mettre à la -, lægge paa Pinebænfen ; 
ig. mettre son esprit à la —, bryde 
it Hoved, anfirœnge fig til det Yderſte; 
itre à la, være i en piinlig Stilling. 

Torturer, v. a. lægge paa Pines 
sænten; pine, martre; fig. fordreie; 
- un texte, forflare en Text paa en 
vungen Maade, indtvinge en Mes 
ting i famme; - le sens d’un mot, 
ordreie Meningen af et Ord. 

Toruleux, se, a. (Bot.) afverlende 
ugtet og ſammentrykt. 

Tory, m. Tilhænger af det ariſto⸗ 
ratife Parti i Engelland (modſ. 
vhig), Tory. 

Toscan, e, a. toſtanſt; (Arch.) 
ordre =, ben fimplefte af be fem 
Søifeordener (vgf. ordre rustique). 

Tost, toster, f. toast, toaster. 

Tôt, ad. ſtrax, hurtigt; tidligt; il 
aut mourir - ou tard, man ſtal døe 
mgang tidligt el. ſildigt; plus —, tids 
igere; plutdt, hellere. 

Total, e, a. beel, fuldftændig; m. 
set Dele, Hovedſummen; au -, en -, 

bet Hele taget; somme -—e, Alt i 
ft; pl m. -taux. 

Totalement,ad. ganffe, aldeles. —* 

Totaliser, 0.9. danne en Doveblun; 


605 


Tou. 


Totalité, f. bet Dele, ten hele Sum. 
Toton, m. Tærning med Bogſiaver, 
hvoraf Bogſtavet T (totum}) vinder 
den hele Indſats. pen (touée). 
Touage, m. (Mar.) Bureren, Bars 
Touaille, f. Saanbtiæve, fafigiort 
til en 'Balife vediSiden af Vaſteſtedet. 

Tauc, m. f. toug. 

Toucan, m. (H.n.) Œutan, Pebers 
fugl; (Astr.) ſpoligt Stjernebillede. 

Touchant, pp. angaaenbe, i Anled⸗ 
ning af. 

Touchant, e, a. rørende; (Géo.) 
point -, Beroringspunkt (nu: point 
de tangence, de contact). 

Touchau, m. Proberenaal, fvor: 
med Guld el. Sølv prøves pan Proves 
ſtenen (alm. fun i p/.). 

Touche', f. Zangent paa et Orgel 
el. Fortepiano; Streg paa Halſen af 
en Guitar; Gulds el. Solvs Strygs 
ning paa Probereftenen; Berøring, 
Slag; Pegepind; Krogpinden { Strat: 
næfefpil; Drift fede Hrne; . Penfels 
ſtrog; (Impr.) Formernes Beftrygning 
med Sværte; fig. Skrivemaade; & 
tif, Jrettefættelfe; Stød, Tab, Uheld; 
l’adversité est la pierre de — des 
vrais amis, Modgang er Preveftenen 
paa be fanbe Venner; donner une. - 
à q., give En et Slag; craindre la 
—, frygte Dabel, Rritit; il a reçu une 
rude — dans son commerce, ban bar 
libt et baarbt Stød i fin Handel; on 
reconnaît la - de cet auteur, man 
gientienber .benne Gorfatters Stripes 
maade. 

Touché, e, p. og a. berort; rørt, 
bevæget; tableau bien —, vel udført 
Maleri; jouer au gage —, lege Pante⸗ 
leg; dame -e, dame jouée, ben Brifte, 
man bar rørt ver, maa flyttes. 

Toucher, v. a. berøre, føle paa; 
være nær ved, fløde op til; flaae meb 
en Pidſt, brive foran fig; modtage, 
bæve (om en Sum Penge); ſpille 
paa Inſtrumenter med Zargenter (nu 
hellere: jouer); fig. omtale leiligheds⸗ 
viis; angaae; røre, bevæge; udtryfte, 
tolfe ; prøve medProbereſtenen; (Impr.) 
beftryge Formen med Sværte; … v. n. 
Tøre Ved; naae op til; være nær ved 
(om Tiden); tage Noget af en Ting; 
gføre Forandring i; tage Deel t; 
være beflægtet med; .... v. pr. flaag 
binanden; berøre hinanden; fløde fams 


Tou. 


men; …. me maison touche la sienne, 
mit Duus fever op til hang; il m'a 
-6 dans la main, ban bar givet mig 
Haanden (til Tegn paa Forlig, Ben: 
flab el. Slutning af en Handel); 
touchez lå! der er min Paanb! il a 
-é ses appointements, ban bar hævet 
fin Løn; il a -é ce point-là, han bar 
berørt, omtalt dette Sted; ce poète 
touche bien les passions, benne Digs 
ter ſtildrer godt Libenflaberne; cela ne 
me touche pas, det angaaer mig ifte; 
cette nouvelle l’a fort -é, benne Œf: 
terretning bar rørt fam meget; ne 
touchons pas celte corde-là, {aber 
og itfe berøre ben Gtreng, itte tale 
om ben Waterie: faire — une ch. au 
" doigt et à l'œil, gjøre en Ting vien: 
fontig, flar og anſtuelig; ... il ne 
touche pas des pieds à terre, fan 
lober el. dandfer let; cette affaire ne 
touchers pas à terre, benne Sag løber 
af uden Vanſteligheder; il n’a pas 
l'air d'y —, ban er fnilb og forftift, 
man mærter iffe det Mindfte af hvad 
ban har i @inbe; il touche au plan- 
cher de la tête, ban naaer med So: 
bebet op til Loftet; il tonche à sa 
fin, ban nærmer fig fit Endeligt; je 
ne toucherai pas à cet argent, jeg 
rører ifte bisfe Penge; il n'ose — 
la religion, ban vover iffe at forandre 
Roget i Religionen; — de près à q., 
være nær beflægtet med En; prov. 
les extrêmes se touchent, Yberligs 
hederne fløde fammen, mødes. 

Toucher, m. Folelſe, Følen; Maade 
at ſpille Fortepiano el. Guitar paa, 
Foredrag. 

Toucheur, m. (Min.) ben, fom les 
ver Deften, ber træffer Maffincriet i 
BVfergværfer. 

Tou-roi, m. (Ch.) Jagtraab for at 
bringe Jagthunden til Tavshed mes 
dens ben opſporer. [til Træffebro. 

Toue, f. (Mar.) Baad, fom tjener 

Touée, f. (Mar.) Burering, Varp⸗ 
ning; et Anfertougsé Længde paa 120 
gavne; Barp. 

Touer, ©. a. (Mar.) buxere, varpe. 

Toueux, m. (Mar.) En, fom burerer 
el. varper. 

Toute, f. Buſt; Duff; Bundt; lille, 
tœtfiaacube Dob; une - d'arbres, en 
lille Plet Træer. 

Touffer, v.a. danne en Buſt el. Duff. 


606 


fom tuder i det ben fnurrer runtt; 


Tou. 


Touffeur, f. qpalm Luft el. Ur 
bunfining ved Indtrædelfen paa tt" 
Sted, hvor der er meget varmt; p.t. 

Touffu, e, a. buffet; tyk; lovrig. 

Toug, m. Stang med en Heftehale, 
ber bæres fom en Fane foran Vizirer 
el. Pafhaer (ogſ. touc). 

Toujours, ad. altid, ſtedſe, endnu be 
ſtandigt, uden Ophør; i ethvert Tilfælde 
ſom ofteft; imidlertid; itfe desmindre; 
i det mindfte; pour —, for beftandig, for 
evig; je vais sortir, travaillez —, jeg 
gaaer firar ud, arbeib imidlertid; si 
je n'ai pas réussi, - ai-je fait mon : 
devoir, bvis det iffe er lykkedes mig, 
faa bar jeg bog i bet minvfie gjort 
min Pligt; prov. toujours va, qui 
danse, ben, fon gjør fit Bedſte, fom 
mer altid frem. 

Toulet, m. (Mar.) Aaretol. 

Touletière, f. (Mar.) Træ, hvori 
Aaretollene ſidde, el. hvorpaa Aarerne 
hvile. [ioufe; a. ſom er fra Toulouſe. 

Toulousain. e, s. Indvaaner i ou 

Toupe, f. Haarduſt; p. u. 

Toupet, m. lille Duff; Duf Haar 
i Panben; se prendre au -, fomme 
i Totterne paa hinanden; fig. og fa. 
avoir du —, befinde Driftighev, for: 
ſtammethed; son - va lui prendre, 
ban kommer fnart i Parnifr. 

Toupie, f. Top at lege med; fa. 
Gabeftioge; - d'Allemagne, buul Tor, 


— 


(Astr.) Inſtrument til at obſervere 
Sorigonten til. Soes, uagtet Skibets 
Slingren; (H.n.) Topfnette. 
Toupiller, v. n. fnurre rundt; bru: 
ges fun fig. i Betyon. af at gaae 09 
fomme uden Anledning, vimie frem 
og tilbage. 
Toupillon, m. lille Duff. | 
Toupin, m. (Cord.) Rebflagervart: 
toi, hvormed Traadene famles. [fanaf. 
Touque, f. (Mar.) Fartoi til Silde⸗ 
Tour, m. Omløb; Omgang; Om: 
frebé, Omfang; Omgangstour; Gang, 
Lyſttour, Spadſeretour; Krumning 
Sving; Behandighedskunſt; Puds, 
Streg; Vending; Maade at udtrylk 
fig paa; Dreierbenk; Halsſtrimmel 
Kraveſtrimmel; Slags Skab i Kloſter 
muren, hvorigfennem Breve el. Patte! 
modtages el. bortfenbes; il a fait | 
- du monde, ban bar gfort en Reif 
omfring Verden; faire le — de i: 





Tou. 


ville, gaage rundt om Byen; faire 
un - de jardin, gaae Haven rundt; 
faire un - dans le jardin, gføre en 
Spadſeretour i Haven; faire son -, 
reife paa fin Profesfion, eette rivière 
a beaucoup de -s et de détours, 
denne Flod gjør mange Bugter og 
Svingninger; un — de passe-passe, 
en Zaflenibillerfunft; il lui a joué 
un —, d'un —, ban bar fpillet fam et 
Puds; un - de maître Gonin, en 
liftig, fnetig Streg; d'ici lå il n’y a 
qu’un - de roue, der er fun en fort 
Afſtand herfra og dertil; aller à — de 
roue, Høre meget langfomt; il a le 
- d'esprit agréable, hang Aand far 
et behageligt Sving, han forſtaaer at 
give en Gag en net Benbing; cette 
affaire prend"un bon -, benne Sag 
tager en god Vending; cels est fait 
au —, det er fom om det var breiet, 
ganfle ubmeærtet gjort; donner un 
soufflet à - de bras, give et Orefigen 
af alle frafter; en un - de main, 
i en Paanbevenbing, i ct Dieblit, - 
de force, Kraftftyffe; - de lit, Senge⸗ 
omboœng; - de faveur, et Stykkes Op⸗ 
forelfe for bets Tour; - du bâton, 
bemmelig, utillabelig @portel af et 
Embede; - de reins, en $orbreining 
af often; fig. og fa. donner un - 
de reins à q., tilfoie En Stade, bringe 
Ens Forehavende til at firande; (Jur.) 
- du chat, en halv Fods Mellemrum 
mellem en Smedie cg et Rabobuus; 
- de la souris, to cl. tre Tommers 
Mellemrum mellem en Latrine og en 
Muur; - de Péchelle, Ret til at fætte 
en Stige ind paa Naboens Grund (ved 
Sfianviættelfer) ; -å-, loc.ad. ſtifteviis. 

Tour, f. Taarn; - de Babel, Sted, 
fuldt af Forvirring, hvor den Ene iffe 
forfianer ben Ånden; — à feu, Fyr⸗ 
taarn ; fa. c’est une - que cet homme, 
dette Menneſte er faa tyft fom en 
Tonde (et Taarn). 

Touraille, f. (Brass) Bygning, 
hvori der tørres Korn; rebrouiller la-, 
cmrore og fafte Rornet, fom ſtal tørres. 

Touraillon, m. Maltfpire. 

Tourangeau, elle, s. og a. Ind⸗ 
vaaner i Tours og fammes Omegn. 

Tourangette, ff. tyndt Saré fra 
Omegnen af Orleans. [magfe. 

Tourbe, f. Torv; blandet Folke⸗ 

Tourber, v.n. flærg Torv. 


607 


Tou. 


Tourbeuz, se, a. indeboldende 
Torv; terre -se, Torvejord. 

Tourbier, m. Tørveftfærer; Torve⸗ 
mand, En, fom fjører med Torv, 
Torvehandler. 

Tourbière, f. Torvemoſe. 

Toarbillon, m. Hvirvelvind; Mal⸗ 
ſtrom (- d’eau); fig. Verdens Tum⸗ 
mel; être dans le —, leve i Fornoiel⸗ 
fernes el. Forretningernes Soirvel. 

Tourbillonnant, e, a. hvirvlende. 

Tourbillonnement, m. Ombreining 
i en Pvirvel. [Hvirvel, hvirvle. 

Tourbillonner, v. n. dreie fig i en 

Tourd, m. (H.n.) Slags bryftbuge 
finnet Gif. 

Tourde, f. (H.n.) Slags Drosfel. 

Tourdelte, f. (H.n.}) lille Drosfel. 

Tourdille, a. fun i Udtr. gris -, 
graa fom en Drosfel (om Defte). 

Tourelle, f. lileTaarn; Rætte frems 
flaaende, fsileformige Orgelpiber. 

Tourellé,e,a.(Blas.befat med Taarn. 

Tourer, v.a. (Påt.) lægge Deig flere 
Gange fammen og derefter rulle den. 

Touret, m. lille Djul, fom ombreies 
afet ſtorre; Slags for Teen til at vinde 
Silke pan; Spinderof; Ring paa en 
Bismer; Krog til Stumtjæden paa et 
Bidſel; (Mar.) Kaftevinde ved Rebfla⸗ 
geriet (tour à biton); Skibsmandsrulle 
el. Vifte; Aaretol. [omviklet med Straa. 

Tourie, f. Slags flor Leerdunk, 

Tourière, s. og a. f. sœur —, Ports 
nerffe i et Nonnekloſter, fom befsrger 
Ronnernes rinder; mère -, Ronne, 
fom mobtager indenfor hvad ber ubens 
fra bringes gjennem Muurflabet (tour) 
til Ronnerne. - 

Tourillon, m. Tap. 

" Touriste, m. engelff Reifenbe, fom 
forctager en lærerig Reiſe el. Banbring. 

Tourlourou el. turluru, m. (H.n.) 
lille, amerifanff Lanbfrabe; pop. ung, 
fnu Soldat. 

Tourmaline, f. Steenart, ber, naar 
ben opberes, bliver electriff og til 
træffer fine Legemer, Slags Stjørl. 

Tourment, m. legemlig Pine, Mars 
ter; fig. Rummer, Brybert, Oval. 

Tourmentant, e, a. pinende, mars 
trende; fig. œngfenbe, fovælende. 

Tourmente, f. Søftorm; Uveir, Or: 
fan; fig. politik Urolighed i enStat. 

Tourmenter, v. a. pine, martre; 
fig. plage, foraarfage Befymring; 


Tou. 


overbænge, befvære; fafte hid og bid, 


tumle; udarbeide moeiſommeligt; v.pr. | inus. [ombaiet 


bevæge fig frem og tilbage, kaſte fig, 
tumle fig; fig. ængfte fig, plage fig; 
(om Œræ) fafte fig; ses créanciers 
le tourmentent, bans Grebitorer plage, 
overbœnge bam; être -é de remords, 
pines af Samvittighedénag; - sa vie, 
gjøre fig Livet fuurt (v.); le vaisseau 
fut -é par la tempête, Stibet blev Ta: 
flet bib og bib af Stormen; - un on- 
vrage, ubarbeibe et Bær med ængfles 
lig Ombu; - son style, kunſtle alt⸗ 
for meget paa fin Stiil; ne vous tour- 
mentez pas de cela, ængft Dem itte 
derfor; (Pcint.)- des couleurs, udtvære 
Farver, faa at de tabe deres Grifibeb. 

Tourmenteur, a.m. nagende; s.m. 
Boddel; v. [føgt af Storme, ſtormfuld. 

Tourmenteux, se, a. (Mar.) hjems 

Tourmentin, m. (Mar.) Stagfof 
(trinquette), Fokkeſtagſeil. 

Tournage, m. (Mar.) Krydsholt. 

Tournailler, v.n. gjøre mange Om: 
veie frem og tilbage uden at fjerne 
fig fra vet famme Sted; fniac fig 
omfring; fa. ning efter Tour. 

Tournaire, a. udforende en Forret: 

Tournant, m. Gadehjorne; Sted, 
hvor en Bet breier af; Plads, hvor 
man fan vende med en Vogn; fnilb 
Udvei for at fætte Noget igjennem ; 
Malſtrom, Banbhvirvel (- de mer); 
Møllebjul, fom breier Mølleftenen. 

Tournant, e, u. breienbe fig om; 
løbende om i en Rrebs. 

Tournasser, v.a. (Pot) breie Leer⸗ 
toi; ubbebre paa Dreicanftalten Leers 
el. Porcelainfars Fell. 

Tournassin, m. (Pot.) Udbedrings⸗ 
vœrftoi. (tilberedt til Dreining. 

Tournassine, f. (Pot.) Leermasſe, 

Tourne, f. Trumf, Belt; Opgeld. 

Tourné, e. p. fon bar naast Mos 
benbeb (om Frugter); fordærvet (om 
Viin, Melk 0. besl.); du lait-, Melf, 
fom er bleven fuur; sang —, Blod, 
fom far flilt fig ad; fig. og fa. 
homme bien -, et velſtabt Mennefte, 
fom bar et godt Udſeende; esprit mal 
. — En, fom tager Alt forfeert; mai- 
son bien —e, Huus, fom bar en god 
Beliggenhed; appartement bien —, en 
vel indrettet Leilighed. 

Tourne-à-gauche, m. Skruenogle; 
pl. des tourne-à-gauche. 


608 


Tou. 


Tournebonler, v.a. fafie overenbe: 
undſtyfke, Krumhorn 
Tournebout, m. (Mus.) Floite med 
Tourne-bride, 2, Vertshuus for 
Æieneftefoit i Nærheden af et Slot; 
vi. des tourne-brides. 
Tourne-broche, m. Stegevender; 
pl. des tourne-broches. 
Tournée, f. Gorretninggreife rundt 


omfring i et Diſtrict; lille Uovanvring : 


Excurſion; Slags Hatte; (Pé.) grar- 
des -s, Fiſtegarn ubfpænbte paa Pæle 
i en Kreds af Form ſom en Hefieſſo. 

Tourne-feuille, in. Redſtab til at 
vende Noder 0. degl.; pl des tourne- 
feuille. 

Tourne-feuillet, m. Baanbmeærtk 
t en Bog (signet); pl. des tourne- 
feuillet. [Bærftøi; pl. des tourne-il. 

Tourne-fil, m. Staal til at poæsfe 

Tourne-gants,m.(Gant.) Stof til at 
vendeDanbficfingre;pl.des tourne-gants 

Tournelle, f. forb. lille Taam, 
riminaltammer i Parlamentet. 

Tourne-maim, m. i Udtr. en un 
tourne-main (nu: en un tour de 
main), i en Haandevending; v. 

Tourne-pierre, m. (H. n.) Steen: 
pikker, Slags Vipftjert. 

Tourner, v. a. dreie, vende; fig. 
ubfritte En; befnære En, føre En bag 
Lyfet; fortolfe; give fit Udtryk en vis 
Vending; v. n. breie fig; breic om 
ad; vende fig; forandre fig; modnes; 
blive fuur, forderves; v. pr. vente 
el. dreie fig; forandre fig; gane over 
til, blive tif; la fortune lui tourne 
le dos, Lykken venter fam Ryggen, 
forlader ham; — bride, breie om; - 
casaque, ffifte Parti; — un habit, 
vende en Kjole; - bien une affaire, 
give en Sag en god ending: — tout 
en bien, vende Alt til det Bevfte; - 


— 





la conversation sur qc., henlede Sam | 


talen paa Noget; — qe. en son avan- 
tage, ubtybe el. indrette Roget til fin 
Fordeel; - qe. en raillerie, optage Ro 


get fom Spøg, flaae det ben i Sfjemt; | 
- q. en ridicule, gjøre En latterlig; 


- q. de tous les sens, de tous les côté, 
ubfritte En paa alle mulige Maader; 
- q. à son gré, leve En faalebes fom 





man helſt vil; — la médaille ef. le | 


feuillet, fec en Sag fra den movfatte 
Side; - la tête à q., gjøre En ør i 
Hovedet, plage En; fane En tif at 


Tou. 


forandre Beffutning; indſtyde En bof: 


tig Kjærlighed; - du latin en français, 
overfætte fra Satin paa Granff (v.); 


(Jeu) - une carte, læa ge Trumf op; 
{Mil.) - une poste, omgaae en Poft, 


angribe ben bag fra; (Ch) - un 


lièvre, pmgane en Hare; (Boul.) - 


le pain, forme Brødet; . t. n. 
l'affaire tourne mal, Gagrn tager en 
flet Vending; le vent a -6, Vinden 


bar breiet fig; il tourne à tout vent 
(comme une girouette), ban fifter 
Mening hvert Dieblit; - du côté de 


q., gage over paa Ens Parti, il ne 


sait plus de quel côté =, fan veed 
ilfe længer, boub ban ſtal gribe til; 


il ne fait que — autour du pot, ban 


foger beftanbig at gaae uden om 
Sporgsmaalet; la tête lui tourne, 
bet foimier for ham; ban taber fin 
Samling; la tête lui a -é, ban bar 

fig ſelv; ban er gaact fra 
Forſtanden; cela tournera à sa honte, 
det vender fig til hang Skam; le lait 
a -é, Melfen cr løben ſammen; (Jeu, 
il tourne cæur, han lægger Hjerter 


forglemt 


op til Trumf; de quoi tourne-t-il? 
hvad Zrumf lægger ban op? v. pr. 


cet enfant se tourne au bien, dette 


Barn tager fig godt op; la fièvre 


tierce se tourne en quarte, anden Dags 


Feberen gaaer over til tredie Dags: 
Feber. [(Teint.) Slags blaa Farve. 
Tournesol, m. (Bot) @olfitte; 
Tournette, f. Slags Garnvinde; 
Buur til et Egern. 

Tourneur, m. Dreier. 

Tourneuse, f. Dreierkone; Fruens 
timmer, fon vinter Silke. 

Tourne-vent, m. Røgffærm, ſom 
dreier fig efter Vinden (paa en Skor⸗ 
fteen); pl. des tourne-vent. 

Tourne-vire, m. (Mar.) Rabelar: 
ring; Œoug, hvormed Anferet vindes 
vp; pl. des tourne-vire. 

Tourne-vis (s utt.), m. Skrue⸗ 
nøgle; pl. des tourne-vis. 

Touruille, f. Redſtab, boormeb de 
tabte Maffer tages op. 

Tourniole, f. (Chir.) Bollenſtab 
rundt omfring Neglen. 

Tourniquet, m. borigontalt Korg 
til at breie rundt for Enden af en 
. Bet, fon fun maa pasferes af Fods 
gœugeres Dreiehvirvel til at holde 


Noget op, fom iffe maa glibe ncd ; | 


LE, 


609 


Tou. 


CChir.) Inſirument tif at ſtille Blodet, 
Aarepræoſe.  [Saar (tournoiement). 
Tournis, m. Hovedſvimmel hos 

Tournoi, m. Turnering. 

Tournoicment el. tournolment, m. 
Dreining; le - de l’eau, Bandets 
Pvirvlens — de tête, Hovedſvimmel. 

Tournois, & (uforandret i Punti.) 
myntet i Touré; la livre —, Lære 
myntet i Tours af Værdi 20 Sous 
(tif Forſtjel fra la livre parisis, der 
gjaldt 25 Gous). 

Tournon, m. fun i lbtr. être dans 
la rue de —, være i flor forlegenbet, 
faa at man bverfen fan fomme frem 
el. tilbage. [lende fig. 

Tournoyan!, e, a. dreiende, hvirvs 

Tournoyer, v.n. breie fig i flere Bug: 
ter, fnoe fig; fig. og fa. loge Omveie. 

Tournure, f. Holdning, Pli; Vens 
ding, Sremfillingémaate; Dreicrtunf, 
Dreierarbeives cette femme a une 
jolie —, dette Fruentimmer bar en 
fmut Holdning, en ſmuk Figur; il a 
une - d'esprit agréable, hans Aand 
har faaet et behageligt Sving; - de 
phrase, Udtryksmaade, Talevending; 
quelle - prendra cette affaire? hvad 
Benbing vif benne Sag tage? don- 
ner une autre = (bedre: un antre 
tour) à cette affaire, give benne Gag 
en anden Yenbing. 

Touron, m. (Conf.) Slags Man: 
delfage; (Cord.) Gtreng, hvoraf der 
fpindes Toug. 

Tourte, f. Zærte; (Verr.) cer: 
plade, fom ſtydes ind under Rarrenr, 
hvori Glasmasſen ſmeltes. 

Tourteau, m. forh. Slags Kage; 
CArtif.) Slags Beegkrands; (llas.) 
lille rund eouleurt Flade; (Agr.) Olie⸗ 
kage. [med ſmaa couleurte Flader. 

Tourtelé, e, a. (Blas.) forſynet 

Tourtelette, f. gammelt tjæret Toug, 
ſom bruges til at viffe op med; (H.n.) 
afrifanff Turteldue. 

Tourtereau, m. Turteldueunge, ung 
Turteldue; fig. ung Elffende. 

Tourterelle, f. Turteldue.. . 

Tourtiére, f. Tærtepande; fig. Bæs 


relfe, fom ophedes færft af Solen. 


Tourtillon, m. lille Tarte. 
Tourtoire, f. (Chas.) Stof tif at 


flaae paa Buffene ven Klappejagt. 


Tourtre, f. Turteldue, tillavet tif 


at fpifes; v. 


39 


Tou. 


Tousele, /. Sommerhvede. 

Toussaint, f. Allebelgensdag. 

Tousser, v, n. hofte. 

Tousserie, f. Soften. [ideligen. 

Tousseur, se, s. Én, fom hofter 

Tout, m. bet Hele, Alt; Altſam⸗ 
men; bet Vigtigſte; Ade; on se fait 
à -, man vænner fig til Alt; est-ce 
lå -? er det Alt? le - est de bien 
remplir ses devoirs, bet Yigtigfte er 
at opfplde godt fine Pligter; — se 
plaint, Alle bellage lig; c'est mon -, 
bet er mit Alt, mit Kjærefte; il y a 
de la différence du = au =, ber er en 
bimmelviib Forſtjel der imellem; tout 
bien compté et rabattu, Alt vel over: 
veiet el. taget i Betragtning; (Jeu) 
le —, bet tredie Parti, efter at ren 


Œne af de Spillende har tabt de to H 


forſte Partier (la partie et la revan- 
che); le - du =, bet fjerne Parti 
efter at ben Ene bar tabt partie, re- 
vanche og le -; jouer à -, faire à 
-, fpille ("bede Couleur; Zoc. ad. à 
= prendre, i det Dele taget; après -, 
i Grunden, Alt vel overvetet; du - 
(pes du -, point du -, rien du -), 


ingenlunde; en -, Ait i Alt, i det!" 


Hele; en - et par -, i Et og Alt, 
ganfle og aldeles. 

Tout, e, a. heel; enhver; pl. alle; 
tout l'univers, hele Verden; tout le 
monde, alle Mennefter; tout homme 
est sujet à la mort, ethvert Menneſte 
er Doden underkaſtet (tout medfører Be⸗ 
greb af noget Almindeligt; chaque an- 
tyder derimod noget Særegent: chaque 
saison a ses agréments, hver Aarstid 
bar fine Behageligheder); tous deux, 
begge To (til famme Tid, paa een 

ang); tous les deax, begge To (uden 
FM til Tiden); tous les jours, bver 
Dag; tous les deux jours, hver ans 
ben Dag; par = pays, par -e terre, 
overalt, paa boilfetfombelft Sted; se 
faire - à tous, læmpe fig efter Alle, 
e Alle til Behag; courir å toutes 
ambes, løbe af alle Kræfter; être à 
toutes, mains, være fliftet til Alt; 
prendre de toules mains, tage paa 
alle mulige Maader, allevegnefra ; 
loc. ad. somme toute, i det Hele ta: 
get; à toute force, med al Magt; à 
tout hasard, i cthvert Fald, boab ter 
end maa funne ffee. - 
Tout, ad. ganffe, ldeles; (i For: 


610 


Tou. 


' binbelfe med que) hvor meget ent, hvor 
... end; foran et Udi. af Hunkj., fom 
begynder med en Confonant, forandres 
tout, fijøndt Adverb, i Kjøn og Tal; 
foran et Abj., fom begynder med en 
Botal, bliver tout derimod uforandret: 
elle est toute malade, hum er ganſte 
fpg; elles furent toutes surprises de 
le voir, be bleve ganffe forunbrebe 
over at fee ham; elle est tout autre 
qu'elle n’était, hun er ganffe anders 
ledes end hun var før; c’est tout un, 
mais ce n'est pas de même, vet 
fommer ud paa Et, ſtjondt bet ifte 
er det famme; elles (taient tout yeux 
et tout oreilles, be vare lutter Die 
og Pre; elle est tout cœur, fun er 
faa biertelig, hun bar fan godt et 

jerte; ce que vous dites là sont tout 

autant de fables, hvad De fortæller 
ber, er lutter Gabel; tout ingrate qu’elle 
est, hvor utafnemmelig hun end er; 
veb Unberfirift af et Brev fra en 

Dante cr Ubtr. je suis fout À vous, 

en Hofligheds⸗Form; men derimod je 
suis toute à vous, et Hengivenheds⸗ 

og Kjœrligheds-⸗Udtryk. [een Gang. 

Tout-à-coup, ad. plubfeligen, paa 

Tout-à-fait, ad. ganffe og aldeles. 

Tout-beau, int. faa ſagte! ikke faa 
bæftig! 

Toute-bonue, f. (Bot.) Slags Sab 
vie (orvale); (Jard.) Slags Pære; 
pl. des toutes-bonnes. 

Toute- épice, f. SlagsKlinte (nielle); 
pl. des toutes-épices. 

Toute-épine, f. vild Klinte (nielle 
des champs); Slags Peber; pl des 
toutes-épines. lellers. 

Toutefois, ad. iffe desmindre, dog; 

Toutenague, f. hvid metalliff Sub: 
ſtants, Blanding af 3int og Vismut. 

Toute-présence, f. Alleftedsnærvæ 
renpeb. 

Toute-puissance, f. Aimagt. [urt. 

Toute-saine,f.(Bot.)SlagsSt.Dand: 

Toute-science, f. Alvidenhed. 

Toute-tahle, f. Slags fimpelt Bræt 
fpil; pl. des toutes-tables. 

Tout-puissant, toute-puissante, a. 
almægtig; m. le Tout-Fuissant, ben 
Almægtige. [foroget). 





Tou-tou, m. lille Sunb (i Borne⸗ | 


Tout-ou-rien, m. (Horl.) Ffeberen, 
hvorved et Uhr repeterer; pr des 
tout-ou-rien. . 


Tou. 


Toux, f. Hofte. 

Touyoa, m. (H. n.) fptaneritani 
€truvs, Gtrubsfafuar. 

Toxication, f. (Méd.) giftig Egen: 
flab bog en Subſtanis; Gorgiitelfe. 


Toxicodendron, m. (Bot.) giftig 
Sumach⸗Fernis. [Giftarter. 
Toxicographie, f. Beſtrivelſe af 


Toxicologie, f. Lære el. Afhandling 
om be forfljellige Slags Gift. 

Toxique, m. (Méd.) Gift; - végé- 
tal, Plantegift. [Drabant. 

Traban, m. tpoff feiferlig Garbif, 

Trabe., m. (Boiſte) f. (Landais) Lufts 
fon i Stiftelfe af en Jidbjælfe; (Blas.) 
Bannerftang. [Œriumforagt. 

Trahée, f. romerſte Feltherrers 

Trac, m. Seftes el. Muuldyrs Gang; 
Ch.) Spor af Bilbtet; v. ſtaltraad. 

Tracaner, v.a. bafpe Gilte el. Mes 

Tracanoir, m. Slags Haſpe bos 
Guivtratfere, Maſtine til at afpasfe 
Bægten og Længden af Guld: cl. 
Solvtraade. [bende (om Planterodder). 

Tracant, e, a. (Bot.) horizontalt løs 

Tracas, m. Forvirring, Stoi, Tum: 
mel, - du monde, Verdens Tummel. 

Tracasser, v. n. gane og fomme, 
lobe bib og did; gjøre fior Alarm 
for ingen Ting; foraarfage Forvir⸗ 
ring, ſtifte Uenighed; v.a. œngfte, for: 
urolige, plage; (Mar.) arbeibe (om 
et Stib). 

Tracasserie, f. ondſtabsfuld Streg; 
Snaf, hvormed man ftifter Uenighed, 
Spiir, Kiv. 

Tracassier, ère, s. trœttetfært Mens 
nefle, fom ypper Strid over Ubetyde⸗ 
figheder; En, fom holder af at ftifte 
Uenighed. 

Trace, f. Spor, Fodſpor, Vogn⸗ 
ſpor; fig. Indtryk; Morte, Tegn; Af: 
ring; marcher sur les -s de q., sui- 
vre les -s de q., vanbre f Eng ob: 
fpor, følge Eng Exempel. 

Tracé, m. (Fort) Afrids. 

Trace-bouche, m. Varktoi til at 
banne Munbingen af Orgelpiber; pl 
des trace-bouches. 

Tracelet el. traçoir, m. Slags 
Griffel tif at afribfe Linier o. desi. 

Tracement, m. Afridsning, Afteg: 
ning, Afſtikning. 

Tracer, v. a. aftegne, afribfe, afs 
ſtikke; fig. udkaſte, betegne, ſtildre, 


give ct Exempel paa; bane; fores I, 


611 


Tra. 


frite; v. n. (Bot.) ſtrette fig langs 
ben ad Jorden (om Nødder); - des 
caractères. frite Bogſtaver; — la 
natte, flette Straamaatter; = le tableau 
de qc., give en Skildring af Roget; 
- le chemin à q. vife En Veien, 
foregane En med Exempel; — la con- 
duite à q., foreffrive En, hvorledes 
fan flai forholde fig. 

Traceret, m. fpioft Redſtab, hvor⸗ 
med der giores Merke paa Tommer; 
ſ. tracelet. 

Trace-sautereauz, m. Redſtab tif 
at afridſe Tangenternes Plads paa et 
Fortepiano; pl. des trace-sautereaux. 

Traceur, m. En, fom afrivfer en 
Plan el. en Contour. 

Traceuse, f. Fruentimmer, fom af: 
ribfer med en Naal et Proberemynfier 
0. desl. {til Luftrøret. 

Trachéale, a. f. (An.) henhorende 

Trachée, f. (Bot. og H.n.) fpiral: 
formigt Sugeror hos Sufecter on 
Planter. 

Trachée-artère, f. (An.) Luftrer. 

Trachéite, f. (Méd.) Betandeiſe i 
Luftrøret. . 

Trachèle, f. (Bot.) Slags Klolke⸗ 
blomſt; (Mar.) Midten af en Skibsmaſt; 
m. (H.n.) Slags vingebættet Infect. 

Trachélien, ne, a. (An.) henhørende 
til ben bagefte Deel af Halſen. 

Trachéotomie, f. (Chir.) Snofnit i 
Luftroret. 

Traçoir, m. Staalſtift tif at afridſe 
med; Gartnerredſtab til at affætte 
Gange o. desl. Stof. 

Tractation, f. Behandling af et 

Traction, f. Æiltralning ved Hjælp 
af en Snor 0. desl. 

Tractoire ef. oftere tractrice, f. 
(Géo.) frum Linie, fom dannes af 
ben enc Ende. af en Snor, bois anden 
Ende træffes langs med en lige Linie. 

Traditenr, m. (Anc.) Udleverer af 
be bellige Bøger til Hedningerne under 
Forfolgelſerne; a. forræderiſt; p. u. 

Tradition, f. (Jur.) Overgivelſe, 
Ublevering; (Th) Sagn; - orale, 
munbtiigt Sagn; fa. - en Pair, For⸗ 
tælling, fom iffe cr bygget paa Rugets 
fombeift. 

Traditionnaire, m. Jode, fom for: 
tolfer ben hellige Strift efter de i 
Talmud opbevarede Sagn. 

Traditionnel, le, a. grundet paa 


39 & 


Tra. 


Sagn, opbevarede ved mundtlig Overs 


levering. 
Traditionnellement , ad. ifølge 
munttlig Overlevering, efter Sagn. 

Traditionniste, m. jodiſt Lœrt, fom 
følger det ælde Sagn. 

Traducteur, trice, s. Cvcrfctter. 

Traduction, f. Dverfættelfe. 

Traduire, v.a. vverfore fra et Sted 
til et andet; flavne for en Ret; over: 
fætte; toite, forflare; - d’une prison 
à one autre, føre fra ct Fængfel i et 
andet; il fut traduit devant ce tri- 
bunal, ban blev ført frem for denne 
Demfiot ; - du latin en français, 
overf@tte fra Latin paa Granff; - mot 
à mot, à la lettre, littéralement, over: 
fatte Oro for Ord; bogfiaveligts - 
q. en ridicule, gjøre En latterlig (v.). 

Traduisible, a. ſom lader fig over: 
fætte, overfættelig. 

Trafic, m. Handel; le - des grains, 
Handel med Kornvarer; il fait — de 
toutes sortes de marchandises, ban 
driver Danbel med alle Slags Barer : 
il fait - de son crédit, han aagrer 


med fin Grebits il fait un - honteux, | 


fan briver en ffæntig Handel. 


Trefiquant, m. Handelsmand. [bel. 


Trefiquement, m. Omfætning, Pau: 
Trafiquer, v. n. handle; Ag. brage 
utillabelig el. ſtammelig Fordeel af; 
v. a. forbanble (v.); - en soieries, 


612 


Tra. 


Sag bar taget en forgelig Ente; 
prendre les choses au —, tage Tin⸗ 
gene for alvorligt, fra ben ſorgeligeSide. 

Tragiquement, ad. paa en tragif 
Maade, fsrgeligen. 

Tragus (s ubt.), m. (An.) Oreknop. 

Trahir, v.a. forraade; røbe, aaben: 
bare; tale cl. handle imod; ikke bjælpe, 
foigte, tilintetgjere, ſtuffe; v. pr. for: 
raade fig; røbe fig; handle imod fin 
egen Fordeel; — le secret de q., for: 
raave el. robe Eng Hemmelighed; — 
la confiance de q., ffuffe Eng Tillid; 
= son devoir, handle imod fin Pligt; 
la fortune a -i nos efforts, Lykken 
bar fvigtet vore Anfirængelfer. 

Trahison, f. Forræreri; haute -, 
Deiforræberi; en —, loc.ad. fom For⸗ 
ræbder, paa forræder? Viis. 

Traille, f. Zræffebro, hvormed ber 
fœttes over en Flod (pont volant); 
Rebet, hvormed Færgen (bac) trættes. 

Trailler, v.a. (Pé.) ruſte af og tif 


l'E Fiſteſnoren. 


Traillet, m. (Pé.) Stang el. Ramme, 
hvorover Fiſteſnoren oprulles. 

Traillon, m. lille Trakkebro. 

Train, m. Gang, Skridt, Fodſtifte 
Com Defte); For⸗ el. Bagdeel af en 
Heſt el. andet Laſtdyr; Kølge af Tic 
nere, Heſte o. besl.; Trods; Drift 
Qvæg; Ræffe Baade, Flaabetræ; fig. 
Støt, Tummel; Lune; Tingenes 


handle med Silkevarer; de son) Gang; Levemaade; (Ari.) Tog af 


honneur, drive flændig Handel med 
fin Ære. [fom driver Handel. 
Trafiqueur, sc, s. Mand el. Kone, 
Trafusoir, m. Mafline, hvormed 
Gütetraavenc ſtilles av. 
Tragacanthe, f. (Bot.) Plante, hvor⸗ 
af erholdes Gummiabragant. 
Tragédie, f. Tragedie, Sorgeſpil; 
fig. forgelig Silbragelfe. 
Tragédien, ne, s. Stuefpiller el. 
Stuefpillerinde i det Tragiffe. 
Tragi-comédie, f. Sorgeſpil blan⸗ 
det med Scener henhørende til Lyft: 
ſpillet; Sorgeſpil, fom ifte ender før: 
geligt; pl. des tragi-comédies. 
Tragi-comique, a. tragiſt⸗comiſt, 
halv førgelig, balt Ipfiig: pl. tragi- 
comiques. [rende til det ydre Dre. 
Tragien, m. (An.) Muſtel henho⸗ 
Tragique, a. tragiſt, førgelig; s.m. 
bet Æragifle, Æragcbiebigter; fig. 
'cette effaire a tourné au -, benne 


Skyts, Rrubts og Bagagevognes (Charr.) 
Vognfading; (Impr.) le - de devant 
de la presse, ben forrefte bevœgetige 
Deel af Presfens le - de derriére, 
ben hvilende Deel af famme; la 
mise en train, Gorberebelfen tif Tryt: 
ningen af en form; .... le cocher 
nous menait bon -, SÆubffen lod 
og fomme raſft affleb; marcher à 
grand —, reife med fiort Følge af Tie 
nere, Heſte 0. begl.; mettre une af- 
faire en -, fœtte en Sag i Gang, 
begynde famme; elle va bon =, ben 
er i god Gang, ben gjør gode Frems 
ſtridt; fare du -, gjøre dygtig Stoi; 
c’est un boute-en-train, det er et Mens 
neffe, foin forflaaer at bringe Liv og 
Munterhed tilvete (pop.); je ne suis 
pas en — de rire, jeg er iffe oplagt 
til at læ; il a du mauvais … chez 
lai, pan bar flet Gelffab hos fig (v.); 
(Fauc.) faire le - à un oïiseau, parre 


Tra. 


faîten meb en afrettet Fugl, der væn:s 
ner ben tif Jagten; .… tout d’un -, 
loc.ad ftrar, i famme Fart el. Hieblik. 

Traînoge, m. Clæbefart. 

Traînant, e, a. flæbenbe; fig. langs 
truffen; foag og langfom; (Méd.) 
fygeligs robe -e, Kjole med Slab; 
style —, fangtruffent Foredrag; voix 
€, fvag og langfom Stemme; dra- 
peaux -s, fœnfere faner i Sorgetog; 
piques -es, fœnfebe £anbfer til Tegn 
paa Sorg. 

Trainard, an. Efternoler, Soldat, 
fom iffe fan følge med; fig. og fa. 
Roler, Snegl. 

Tralnasse, f. (Bot) Pileurt (re- 
nouée); (Ch.) Garn, fom flæbesg ben 
ad Jorden og hvormed der fanges 
Agerhons. 

Traîne, f. bruges fun i Udtr. ba- 
teau à la -, Baad, fom trættes af 
en anden; perdreaux en -, Agerhons⸗ 
unger, fom iffe envnu funne flyve. 

Traîneau, m. Slæde, Kane; Sluffe ; 
Suglegarn, fom flæbes ben ab Sor: 
ben: Fiſtevod. 

Tralne-buisson, m. (H. n.) Snee⸗ 
Berling, Binterfugl; pl. des traine- 
buisson. 

Traînée, f. langt Spor el. Strib 
af Roget, der fpiltes; Loffemab til 
at fange vilde Dyr; Lobeild til at 
tændte Miner 0. besl. 

Trafnelle, f. (Pé.) Fiffegarn,. ſom 
flæbeg ben ab Bunden. 

Traîne-malheur, m. En, fon altid 
forfølges af Ulykken, Ulykkesfugl; pl. 
des traîne-malheur. 

Tratnement, m. (Art) Spor af 
Kuglen paa ten indvendige Side af 
Kanonlobet. 

Tratne-potence, m. Galgenfugl, 
flet Menneffe, ſom løber fin Under⸗ 
gang imode; Ulpkkesfugl; pl. des 
traine-potence. 

Traîner, v. a. trætte; flæbe efter 
fig; fig. trætte i Langdrag, udhale; 
medføre; benflæbe; v. n. flæbe paa 
Jorden, ligge henflængt; gane i Lang: 
brag. i Staa; ſtrante, hive; efternøle ; 
v. pr. flæbe fig frem; frybe, lifte el. 
fnige fig frem; il trafne son ami 
partout, ban flæber fin Ben allevegne 
meb fig: il traîne son lien, sa corde, 
ban enter galt tidligt ef. ſildig; — sa 
chaîne, bære fit Korg, fore et kum⸗ 


613 


merliat 
penflæbe 
longueur, træffe en Sa 
- ses paroles, tale langſomt og {ang 





Tra. 


befværtigt Liv; - sa. vie, 
% Liv; - une affaire en 
i Langdrag; 


truffent; cette action a -é après elle 
beaucoup de malheurs, benne Handling 


bar ført mange Ulykker efter fig; il laisse 

- ses clefs, ban laver fine Rogier 

ligge benflængte; Paffaire traîne, Sas 
1 


gen træffer fig langt ub, er nær ved 


at gane i Staa; il ne fait que -, 


ban ffranter beftanbiat. 


Traîne-rapière, m. Renomift, Re 


broder; pl des tratne-rapière. [ Du 


Trainerie, f. ubebagelig fangtruften 
Traîneur, m. Efternoler; Maro⸗ 


beur ; punb af et Robbel, ſom foms 


mer bag efter de andre; Slædefører ; 
Œn, fom fanger Fugle med Slæbes 
garn; a. Mar.) vaisseau -, Stib, 
fom tffe fan følge med de andre i en 
Flaade. [føger flette Steder. 
Tratneuse, f. Fruentimmer, font bes 
Trafnoir, m. el. tralnoire, f. (Agr.) 
Stang tif at figre en Ploug meb. 
Traire, ©. a. (le passé déf. og 
Pimparf. du subj. fattes) malle; fig. 
lotte Folk til fig for at optræffe bent. 
Trait, m. Piil, Kaftefpyr; Hamle⸗ 
reb; Udflag paa en Bægtitaal 3 Ans 
figtstræt; Penneſtrog, Afrids; fig. 
Træf, Santling, Begivenhed; ſmukt 
Sted af et Strift; glimrende Tante; 
vittigt Indfald, Stofe, Finte, Stilville; 
Sammenhæng el. Lighed med; il par- 
tit comme un —, ban foer afſted fom 
en Piil; gens de trait, Bueſtytter (v.) ; 
cheval de —, Kføreheft; scier du bois 
à deux -s, ffiære Brænte to Gange 
(i tre Stytfer); copier - pour -, afs 
copiere Træf for Træf, noiagtigen; 
avaler tout d'un -, udtømme i een 
Slurk; boire à longs -s, tømme 
(brifte) i langfomme Drag; — de 


générosité, Træt af Xdelmodighed; 


il y a de beaux -s dans ce discours, 
ber er ſmukke Steder { benne Tale; 
il y a du — dans cet ouvrage, det 
er nye, originale Tanker € dette Bœrt; 
des -s de satire, bidende Udfald; fas 
tiriff Stiemts cette affaire n’a point 
de - à l’autre, benne Sag ftaaer iffe 
i Forbindelfe med den anven; (Égl.) 
Vers, ſom fynges mellem Epiſtlen og 
Evangeliet; (Agr.) Bei el. Fodſti til 
Heſte, ver trætte langs med en Flod ; 


se? 
Fra. 


(Mar.) le - du vent, Vindens Rets 
ning; - quarré, Raafeil; courir à - 
et à rame, feile og voe paa een: 
gang; — de bateaux, flere ſammen⸗ 
bundne Baade, fom flige ned ad en 

(cb; (Jard.) - de buis, Sant af 

uxbom rundt om et Beed; (Manu.) 
Save af Uld, fom fartes. 

Trait, e , p. og a. maltet; or -, 
Gulbtraab ; argent -, Solvtraad; s.m. 
des boutons de -, Knapper af Guld⸗ 
el. Solvtraad. 

Traitable, a. boielig (om Metaller) ; 
fmivig ; fig. omgængelig ; il n'est pas —, 
ban cr iffe god at fomme ud af bet meb. 

Traitant, m. En, fom paatog fig 
at inbtrave Statter og Afgifter, For: 
pagter af famme. 

Traite, f. Veiftræfning, fom tilbages 
lægges uden at flandfe; gCom.) Ud⸗ 
foriel af Korn, Biin o. dedl.; Slave⸗ 
bandet; Snbs og Udforſelstold; Berel: 
handel; Berel, Zratta; (Mon.) For: 
mindſtelfe i Mynters Vardi (v.); il 
y a une longue - d'ici lå, der er 
en lang Stræfning berfra og dertil; 
aller tout d’une - d’un lieu à un 
autre, Høre uden at bebe fra et Sted 
til et andet; il s'est fait de grandes 
8 de blés, der er ffeet flore Korn: 
omfætninger; ce bâtiment va en —, 
est en —, bette Skib briver Slaves 
bantel; faire honnear a une -, bo: 
norere en truffet Vexel. 

Traité, m. Afhandling; Tractat, Con: 
tract mellem en Regjering og Pridate. 

Traitement, m. Behandling, Mods 
tagelfe; Løn, Beværtning; Behand⸗ 
ling af en Sygdom, Guur; le - que 
vous lai ferez, on vous le fera, ſaa⸗ 
fetes fom De behandler ham, ſaaledes 
vil man bebanb'e Dem; on a ang- 
menté son -, man bar forøget bang 
Løn; pl mauvais -s, Boltégierning, 
tide Mebfart. 

Traiter, v. a. afhandle, behandle 
en Materie; behandle En, opføre fig 
imod En; bcværte, tractere En; un: 
berbanble om en Sag, handle om; 
behandle en Syg: have under Cuur; 
v.n. afhandle (naar Gienſtanden fpes 
cifieeres, bruges bet altid neutralt 
med de); unberbanble om (for at 
fjøbe ef. fælge); beværte med Noget ; 
v. pr. helbrede fig felv; se - bien, 
bave Opmerkſomheder for hinanden; 


614 


Tra. 


tractere hinanden godt; — un sujet, 
behandle et Emne; - la (de la} pais, 
underhandle om Freden; — q. selon 
ses mérites, behandle En efter For: 
tjenefte; - q. de Ture à More, bes 
handle En med af mulig Etrengbet; 
- de haut en bas, behandle Œu for: 
agteligen; — q. de fat, falde En en 
Laps; - q. de la fièvre, behandle el. 
furere Œn for Feber; il traite des 
plantes -et des "métaux, fan afhandler 
om Planter og Metaller; — d’une 
terre, ftaae i andel om en £ant: 
eicntom; - en viande, en poisson, 
tractere med Kjod, med Gif. 

Traiteur, m. Tracteur, Spiſevart, 
Gjeſtgiver; pl. Kjobmœnd, ſom banble 
med de Vilde i Nordamerika. 

Traitoire, f. (Tonn.) Baandhage, 
Bodkerredſtab til at forlænge Tønde 
baand. 

Traltre, esse, s. Forræder, For: 
tœberfle; a. forræberif, falſt; lumſt; 
farligere end ben fynes at være; n’é- 
tre pas - à son corps, iffe negte fig 
felo nogen Befvemmeligbed; ce vin- 
lå est -, benne Viin er lumſt; fa. 
il ne m'en a pas dit le — mot, ban 
bar itfe fagt mig et enefte Ord berom ; 
en -, loc. ad. paa en forrædere 
Maade; fa. 

Traltreusement, ad. paa forræberif 
Maade; fa. [ven trajanfle Ststte. 

Trajane, a. f. | Udtr. colonne -, 

_ Trajectile, m. Alt brad der bruges 
til en Overfarts p. tu. [ringe linie. 

Trajectoire, f. (Géo.) trum Sla⸗ 

Trajet, m. Overfart, Reife fra et 
Sted tif et andet; Afſtand; (Chir.) 
le — d’une plaie, Canal, fom dannes 
af Fordybningen af et "Saar. 

Trale, m. (5. 2.) Drosfel. 

Tramail, m. (Pé.) Slags Fiffe: 
garn; (Ch.) tremaffet Fuglegarn; pl. 
tramails. (ſ. tramail). 

Tramaillon, m. (Pé.) lille Gam 

Tramasseuse, f. Fruentimmer, fom 
forfærdiger Pibeſirater. 

Trame,'f. Iflæt; fig. Sammenrot: 
telfe; ourdir une —, opſpinde et Com: 
plot; poé. la - de la vie, Livets Traad. 

Tramer, v. a. (Tiss.) flaae Sflet 
i; fig. opfpinbe, flifte; — une cun- 
spiration, ftifte en Gammenfværgelfe. 

Trameur, sc, s. (Tiss.) Arbeiber, 
fom tilbereterSflætten el. ordner ſamme. 





| 


Tra. 


615 


Tra. 


Tramontain, e, a. beliggende fins | Skryder; pi. des tranche-montagne; 


fives Bjergene. 

Tramontane, f. Nordenvind; Nord; 
Nordftjerne, Polarſtjerne; fig. perdre 
la —, tabe fin Fatning. 

Tranchant, m Eg paa en Kniv, 
Od; une épée à deux -s, et tve 
egaet Sværd; mettre à —, fætte Eg: 
gen op paa en Klinge el. et Rnivé: 
blad; pl Siderne af Vildſpinets Fod. 

Tranchänt, e, a. flærende, ſtarp; 
fig.afgførende ; paaftaaelig; afftiftenbe; 
épée —e, ffarp Raarbe; un argument 
—, et afgisrenbe Beviis; couleurs 
tes, pralenbe, afftiffenbe. Farver. 

Tranche, f. tyndt, afflaaret Stykke, 
Stive; Snit paa en Bog; une — de 
melon, en Melonſtive; (Bouch.) un 
morceau de —, et Styffe af et Ore: 
laar; (Mon.) Rand paa en Mynt; 
(Forg.) Slags Meifel; (Arch.) - de 
marbre, tyndt Styfte indlagt Marmor 
til Snbffrifter 0. besl. 

Tranché, €, p. og a. overffaaret, 
overbugget; (Blas.) écu -, Baaben: 
foin, fom er beelt ved en Tverlinie. 

Tranche-artère, f. (Bot) Slags 
Klotteblomf. 

Tranche-couteau, m. (Rel.) Bog: 
binderens Beffærehøvl; pl. des tran- 
che=couteaux. 

Tranchée, f. (Arch.) lang Udgrav⸗ 
ning til Sunbamentet af en Bygning; 
- de mur, anbragt Aabning i en 
Muur til Indlægning af en Bjælfe ; 
(Art.) Løbegrav; (Jard.) lang Grav 
tif Æræplantning el. til Banbañsb; 
(Ch.) Hule, fom graves for at ops 
dage Grævlinger 0. besl. Dyr; pl. 
(Méd.) Maveſmerter, Bugvrid. 

. Tranche-fil, m. Bærltøi, brugeligt 
ved Forfærdigelfen af Tapeter; pl. 
des tranche-fils. 

Tranche-file, f. (Rel.) Capital paa 
en Bøg, Kantning for Enberne af 
Bogens Ryg til at ſtyrke Sæftningen; 
pl. des tranche-files. 

Tranchefiler, v. a. (Rel.) omvæve 
Gavitalerne med ile. 

Tranche-lard, m. Kniv, hvormed 
lœff ffæres i Stiver; pl.des tranche- 
lard. 

Tranche-maçonné, e, a. (Blas.) 
halvt malet, halvt muret (om Vaaben⸗ 
ſtjold). 


Tranche- montagne, m. 


pou. [fniv; pl des tranche-plume. 

Tranche-plume, m Slags Penne: 

Trancher, v.a. ffære, afffære, overs 
ffære; overhugge; fig. afgjøre; v. n. 
afgisre driſtigt; give fig Mine af; 
være affitfenbe; tife pasſe til; — le 
nœud, overbugge Rnuben; hæve Fans 
fleligbeben paa cen Gang; - le mot, 
fige fin Mening reent ud, tage Blas 
det fra Munden; - co gjøre burs 
tigt Ende paa en Samfale; - net, 
fige Œn fin Mening reent ud, fort cg 
godt; - dans le vif, afbryde paa eens 
gang en ffabelig forbinbelfe; tage 
fraftige Forholdéregler; - du grand 
seigneur, fpille ben flore Derres ces 
couleurs tranchent, biéfe Farver ftitte 
af ved Siden af hinanden. J 

Tranchet, m. (Cordon.) Kniv til 
at ffære Læder, Sfomagertnit. 

Trancheur, m. (Pé.) En, font fflæs 
rer Fiſten op, der ffal terres: fig. 
En, fom taler i en afgisrende Tone 
(i d. Betydn. ogf. a.). 

Tranchis, m. Rad udhulede Sfifers 
fteen el. Teglſteen, fom tjene til at 
banne en Tagrende. ræt. 

Tranchoir, m. Spekkebræt; Hakke⸗ 

Trangles, f.pl. (Blas.) Tværbaand 
i ulige Tal. 

Tranler, v. a. (Ch.) efterfpore en 
Hjort paa Lyfte og Fromme. 

Tranquille, a. rolig, fille; fri for 
Samvittighedsnag; fom Ingens Ro 
forſtyrrer. 

Tranquillement, ad. roligen. 

Tranquitliser, v.a. berolige; v. pr. 
holde fig rolig; ikke ængfte fig. 

Tranquillité, f. Stilhed; Rolighed. 

Transaction, f. Underhandling, Overs 
eenskomſt; pl. Forhandlinger. 

Transactionnel, le, a. indeholdende 
en Overeenskomſt el. et Forlig. 

Transalpin, e, a. transalpinſt, ſom 
er fra biinfibes Alperne. 

Transbordement, m. (Mar.) Ba 
rers Omlabning fra et SHb til et 
andet. [lade fra et Sfib i et antet. 

Transborder, v.a. og v.n. (Mar. 

Transcendance, f. en Perfons el. 
Tings Fortrin fremfor en anben ; Overs 
legenhed. 

Transcendant, e, a. ophoiet, for: 
trinlig, overordentlig; géométrie -e, 


Praler, hoiere Geometri. 


Tra. 


Transcendantal, e, a. (Log.) over: 


616 


‘Fra. 


Trensir, v.a. iône, ſtivne af Kulde 


fgenbe el. obcrgaaenbe en anden; | fig. betage med Sfræf, overvælde me 


m. -Laux. [frioning 
Transcription, f. Afffrivning, Reen: 
Transcrire, v.a. afſtrive, reenfirive. 
Transe, f. Angft, for Frygt for en 

foreflaaenbe Fare (ffær I pl.). 
Transférer, v. a. omflytte, forlægge 
til ct andet Sted; (Dr.) overbrage; 


transportere; ...- un prisonnier, ben: 
fætte en Fauge i et andet Fængfel; 
- unc fête, “torlægge en Feſt til en 
anden Dag. 


Transférable, a. fom fan overdra⸗ 
ges til Andre, transportabel. 
Transférement, m. Omfiptning, 
Denflytning el. Denfættelfe til et-an: 
vet Gtet. 
Transfert, m. Overbragelfe, Trans: 
portering (af en Obligation ef. Rente). 
Transfiguration, f. (Th) Chriſti 
Forklarelſe. 
Transfigurer (se), v.pr. (Th.) for⸗ 
klares, forvandles (om J. Chr.). 
Transſiler. v. a. (Mar.) omville ct 
Toug med Merling el. Seilgarn. 
Transformation, f. Omdannelfe, 
Sorvanbling. 
Transformer, v. a. omdanne, for: 
vanble, omſtabe; v.pr. forvandle fig. 
Transfuge, m. Overleber. 
Transfaser, v. a. (Chi.) gyde fra 
et Kar i et andet; (an.) tappe Blob 
af et Dyr i et andet. 
Trensfuseur, m. Œn, fom tapper 
Blob af et Dyr À et andet. 
Transfusion, f Omgyoning fra et 
Kar i et andet; Omtapning af Blob 
fra ct Dyr i et andet. [træve. 
Transgresser, v.a. overſtride, over: 
Transgresseur, se, s. Overtræder. 
Transgression, f. Overtrædelſe. 
Transhumer, v. a. føre en Hjord 
over paa en anden Jordlod; (Bot) 
flytte en Plante over i en anden Jord. 
Transi, e, p. og a. isnet, ftivnet 
af Kulde; fig. betaget af Angſt; fig. 
og tron. amoureux -, frygtfom Œlfter. 
Transiger, v. a. unberbanbie, af: 
flaae fra fine Forbringer ved Overs 
eenskomſt, træffe et Forlig; - avec sa 
conscience, handle imod fin Sampvit⸗ 
tigbeb under en el. anden Skingrund. 
Transigible, a. font fan gjeres til 
Gienftanb for en Unberbanbling el. 
Overeenskomſt. 


Sorg; v. n. blive ſtiv af Kulde; bes 
tages af Angſt ef. overvættes Sorg. 

Transissement, m. Stivhed af Kulde; 
Beſtyrtelſe; p. u. 

Transit (t ubt:), m. (Com.) Ba 
rers toldfrie Transport gjennem ct 
Land: Tkanfithandel. 

Transitif, ive, a. (Gr) tranfitir, 
betegnende en Danbling, fom bar et 
umiddelbart Object: (om Gonijiunc: 
tioner) tjenende til at banne en Over: 
gang. 

Transition, f. Overgang. 

Transitoire, a. forbigaaenbe, flygs 
tig; ubfylbenbe ct Mellemrum, mit 
lertidig. [Sprog À ct andet; v. 

Translater, v. a. overfætte fra et 

Translateur, m. Overfætter; v. 

Translatif, ive, a (Dr.) overdra⸗ 
gende, trangporterenbe. 

Translation, f. Omflpttelfe fra et 
Sted til et andet; Forflyttelfe; — d’ane 
fête, Uofættelfe af en Feſt; (Dr.) 
Overdragelfe af et Document. 

Translucide, a. pfennemfigtig. 

Translucidité, f. (Min.) Minera: 
liernes Gjennemſigtighed. [fides Davet. 

Transmarin, e, a. opholbenbe fig hiin⸗ 

Transmettre, v. a. overdrage; over⸗ 
levere; fig. forplante ; les pères trans- 
mettent souvent leurs vices à leurs 
enfants, gZædrene forplante ofte deres 
Lafter paa deres Bøm; — son nom 
à la postérité, labe fit Navn gaae 
over til (opbevares af) Efterfommerne. 

Transmigration, f. Ubvantring; la 
— des âmes, Sjælevanbringen. 

Transmissibilité, f. Afpænveligheb : 
Egenffab, ifølge hvilfen en Ting fan 
overdrages til en Anden. 

Transmissible, a. fom kan over: 
laves til en Anden. 

Transmission, f. Overdragelſe; 
(Opt.) Lysſtraalers Giennemgang gien⸗ 
nem et faſt Legeme. [forvandles. 

Transmuabilité, f. Egenſtab at kunne 

Transmuable, a. fom fan forvandles. 

Transmuer, v. a. forvandle ringere 
Metaller til œblere. 

Transmutabilité, f. Egenſtab ved 
en Ting, (følge hvilfen ten fan unber: 
gaae Forandringer. 

Transmutable, a. fom undergaaer 


Sorvanblinger (f. Er. om Infecter). 








| 


Tra. 
Transmutatif, ive, a. forvands 
lende; p.u. 
Transmutation, f. Forvandling; 


(Géo.) et Legemes el. en figuré Om⸗ 
bannelfe tif en anden. 
Transpadane, a.f. beliggende hiin⸗ 
fives Sloven Po. Let andet Legeme. 
Transparalire, v.n. vife fig gjennem 
Transparence, f. Gjennemfigtighed. 
Transparent, m. linieret Papir til 
at-øve fig i at frite lige; giennem⸗ 
figtigt Maleri; illamination en -s, 
Sllumination med Æransparenter. 
Transparent, e, a. gjennemfigtig; 
fig. giennemſtuelig, aaben; Ame -e, 
aabent Sind, fom itfe bar noget Skjult 
ved fig. 
Transpercer, tv. a. 
fig. giennembore. 
Transpirable, a. (Did.) fon gaaer 
bort ved Ubounfining;p.u. [nem Huden. 
Transpiration, f. Uddunſtning gfen: 
TÆrauspirer, v n. uddunſte, uds 
dampe; ſpede; fig. ubfprebes, rygtes. 
Transplantation, f. Omplantning; 
fig. &orflytning; (Méd.) en Sygdoms 
Forplantning el. Afledning til andre 
Legemer.  [p.u. f. transplantation). 
Transplantement, m. Omplantning 
Trausplanter, v. a. omyplante, fig. 
forflvtte til et andet Sted; v.pr. ned: 
fætte fig i en anden By el. i et an: 
bet Land. [tiger fig med at omplante. 
Transplanteur, m. Én, fom- beffæf: 
Transplantoir, m. (Jard.) Maſtine, 
hvormed ter omplantes; p.u. [Broen. 
Transpontin, e, a. boende hünſides 
Transport, m. Foren fra et Sted 
til et andet; Befordring; Udforſel; 
Transportvogn, Eransportffib; Ovrig⸗ 
hedens Indfindelſe paa Giernings⸗ 
ſtedet; (Dr.) Overdragelſe af et Do⸗ 
cument, af en Ret o. desl.; fig. Haf⸗ 
tighed; bæftig Sindsbevagelſe; Sen: 
rytkelſe; Lidenſtab; Forvirring i Hier⸗ 
nen, Affindighed; faire le — d’un bil- 
let, transportere et Gieldsbeviis; se 
livrer à un - de colère, hengive fig 
til et bœftigt Vredesudbrud; — au 
cerveau el. blot —, Sindsforvildelſe. 
Transportable, a. fom fan trang: 
porteres, fluttes el. udføres; fom fan 
overdrages til en Anden. 
Transportant, e, a. henrivende, bes 
gcifirenbe, fremfalbente Beundring el. 
Lidenſtab. 


giennemſtikke; 


617 


Tra. 


Transportation, f. (Jur.) Bortførelfe 
tif Colonierne (Straf for Løsgængere). 

Trausporté, e, p. og a. overført; 
fig. henrevet; henrykt; begciftret; - de 
joie, ude af fig fev af Glæde. 

Transporter. v a. føre fra et Sted 
tif et andet; forflytte; henflytte; over: 
føre; fig. benrive, benrptte, bringe ud 
af fig felv; (Dr.) overdrage; v. pr. 
begive fig et Sted ben; fig. benfætte 
fig i Snbbilbningen, tœnfe fig ind i; 
lade fig benrive af; begeiſtres; blive 
bœftig; - un mot du propre au figuré, 
overføre et Ord fra egentlig til figurs 
(ig Forſtand; la joie le transporte, 
Glæden benrirer ham; se - de cu 
lère, fade fig benrite af Brede, uds 
bryve i bæftig Brede; se - dans l’a- 
venir, benfætte fig i den tilfommende 
Tid. 

Transposer, v. a. fætte paa et ans 
bet Sted; omfætte; (Rel.) hæfte et 
Riad ind paa et urigtigt Sted; (Mus.) 
transponere, fætte en Melodi op el. 
ned; (Jeu) fætte fine Penge fra et 
Kort over pax et andet (i Pharofpif). 

Transpositeur, 8. og a.m. re 
Snfirument, fom fætter et Muſikſtykke 
over fra en Æoneart tif en anden. 

Transpositif, ive, a. bruges fun i 
Ubtr. langue -ive, Sprog, hvori Sæt: 
ningsforholdene tilfienbegives ved Ens 
delfer, faa at Ordene berfor kunne 
omfættes paa mange Maaber. 

Transposition , Omfætning ; 
(Rel.) urigtig Snbhæftning af et Blad 
i et Bog; (Mus.) Æransponering, 
Omfætning i en anden Toneart. 

Transpyrénéen, ne, a. boende biins 
fibes Pyrenæerne. [ſides Rhinen. 

Transrhénane, a.f. beliggende hiin⸗ 

Transsubstantiateur, m. (Th.) En, 
fom troer paa Læren om Transſub⸗ 
fantiationen. 

Transsubstantiation, f. (Th.) Bro⸗ 
beté og Vinens Forvandling i Nabs 
veren til Cbrifti Legeme og Blot. 

Transsubstantier, ©. a. (Th.}) fors 
vandle Brød og Bin i Nadveren til 
Gbrifti Legeme og Blob. 

Transsudation, f. (Did.) Ubfvebning. 

Transsuder, v. n. (Did.) udſvede. 

Transvaser, v.a. øfe af et Sar om 
i et antet. 

Transvaseur, m. Slags Hævert, 

hvormed Indholdet af et Kar hdtøm: 


Tra. 


mes i et andet; Arbeider, fom fplder 
Indholdet af et Kar over i et andet. 

Transvasion, f. Omtomning af et 
Kars Indhold Î et anbet. [Tvermuſtel. 

Transversaire, a. (An.) muscle -, 

Transversal, e, a. (An.}) fom be: 
væger fig paa tværg; (Géo.) fom 
overffærer i en ffraa Retning; pi. m. 
=S8UX. 

Transversalement, ad. paa tvers. 

Transversales, f. pl. (Astr.) Tver⸗ 
linier, hvormed Graberne unberafbeles. 

Transverse, a. (An.) muscle -, 
Ævermuftel. 

Transverso-spinal, m. (An.) Tver⸗ 
muſtel henhorende til Rygraden. 

Transvider, v. a. (Phys.) omtomme 
et Rar i et andet. 

Trantran, m. Forretningers ſedvan⸗ 
fige Gang, Slendrian; fa. 

Trantraner, v. n. følge gammel 
Slendrian; pop. 

Trapan, m. ben øverfte Deel af en 
Trappe, boor Ræfværfet ophører; p.u. 

Trapéze, m. (Géo.) Firekant med 
fire ulige Sider, hvoraf to ere parallele. 

Trapézien, ne, a. fom bar en Over: 
flade, dannet af Trapezier. 

Trapéziforme, a. (Géo.) fom er { 
Form af et Trapezium. 

Trapézoidal, e, a. (Géo.) fom bar 
Form af en Trapezoide; pl.m. -daux. 

Trapézoïde, m. (Géo.) ÿiretant, 
fom bar fire ulige og itfe parallele 
Cider. 

Trappe, f. Faldluge; Falddor til 
at fange visfe Slags Dyr; Clags 
Dør el. Bindue til at ſtyde op el. ned. 

Trappelle, f. Slags Mufefælde. 


618 


Tra. 


lin, hans Tunge løber fom en Mølle: 
fværn; donner dans le —, løbe i Fælden. 
Traqueur, m. (Ch.) En, fon tri 
ver Vildtet i Folden. 
Trastravat, m. og a. Def, fom bar 
to mobfat ftaaenbe, hvidtegnede Fødder. 
Tratte, f. (Charp.) Træftytfe, hvor⸗ 
paa et Mollehuus bviler. 
Traulet, m. (Grav.) Punfteernaal, 
indfattet { et Skaft. 
Traumatique,m.(Chir.)Divbel imod 
Saar; a. angaaenbcSaar (vulnéraire). 
Travade, f. (Mar.) uftabig Bin 
lebiaget af Torden og Regn. 
Travail, m. Arbeide; Bærfet, fom 
forfærbiges; Arbeidsmaaden; (Fort) 
Skandſearbeide; ... en Œmbebémanté 
Snbberetning til et Overhoved (iv. 
Betpbn. pl. travails); Slags Bygning 
til at ſtoe uregerlige Vefte (pl. tra- 
vails); pl. travaux, Arbetver, marke⸗ 
lige Foretagender, Bedrifter ; homme 
de —, Arbeidsmand, Mand, ſom cr: 
boerver Livets Ophold ved moiſom⸗ 
meligt Arbeide; homme de grand -, 
en meget arbeibfom Wand; — d'en- 
fant, Barnsnod; il a le — facile, ban 


arbeiber meb Lethed; se mettre au-, 


tage fat paa Arbeibet, begynde famme; 
se faire au —, vænne fig til Arbeidet; 
entreprendre un -, paatage fig et 
Arbeide; maison de -, Arbeidshuus, 
Tvangshuus; travaux forcés, Tvangs⸗ 
atbeibe (for Forbrydere). 

Travaillé, 
glid; plaget af, belagt med; udmattet, 
ødelagt ved flærft Arbeide; il est - 
de la goutte, ban plages af Podagra; 
ce cheval a les jambes -es, benne 


Trappiste, m. Œrappift, Munt af Heſt bar five Been af Slid. 


Ordenen faldet de la Trappe. 

Trapu, e, a. underfætfig, fiirſtaa⸗ 
ret, lille og tyk. 

Traque, f. (Ch.) Omringning af 
Vildtet, Drivejagt; (Mar.) Bunte af 
tre Aarer. 

Traquenard, m. gammeldags lyftig 
Dands; (Ch ) Fælvetif at fange Ildere, 
Maartatte 0. besl.; (Man.) Mellems 
trav; Slags. Pasgang. 

Traquer, v.a, (Ch.) omringe Vild: 
tet, drive bet ind i en fnævrere Kreds, 
faa at bet omfiber fanges. 

Traquet, m. Molleklap (claquet); 
CCh.) Rævefar; (H.n.) Grœëfmutte; 
prov. sa langue ve comme un - de mou- 


Travailler, v. n. arbeide; bave Ar: 
beibe (om Saandværtere); fafte fig 
revne (om Zræ cf. om en 
giære (om Driffevarer); v. a. ubars 


beide med Omhu; bearbeide; martre, | 


plage; tildanne; v. pr, plage el. mars 


tre fig; ængfte fig; il se tue à -, | 


ban arbeider fig ihjel; — à la ruine 
de q., arbeibe paa at ødelægge En; 
- à la journée, arbeide for Daglon; 
- en linge, fye Linnedſpning; faire - 
son argent, gjøre fine FANS indbrin⸗ 
gende, fœtte bem paa Rente; le mur 
travaille, Muren flaner Revne; la 
bière travaille, Ollet gjærer; son es- 
tomac travaille, fang Mave forboicr 


Muur); 


& p. udarbeidet med ſtor 





Tra. 


vanfleligt; (Mar.) la mer travaille, 
Davet er uroligt; le vaisseau tra- 
vaille, Stitet arbeiber flærft, buver, 
fan iffe holde fin Cours; (Peint.) 
les couleurs travaillent, Farverne 
foranvre fig med Tiden; .... - son 
style, ubarbeibe omhyggeligt fin Stiil; 
_ le fer, tilbanne Jernet; - les es- 
prits, bearbeibe Gemptterne; — un 
cheval, tumle en Heſt; se - pour 
rien, plage fig felo uden Grund; se 
= l'esprit, bryde fit Hoved. 

Travailleur, se, s. Arbeiver, Ar: 
beiderſte; s.m. Skandſegraver, Trans 
ceearbeiber (ifær pl). . 

Travat, s. og a. m. Heſt med to 
hvide Fødder paa een og famme Side. 

Travate, f. travade. 

Travée, f. (Arch.) Rum mellem 
to Bjælfer el. mellem en Muur og 
en Bjælfe; Galleri { en Kirke oven: 
over Skibets Buepiller; — de balus- 
tres, Gelænderræffe mellem to Soiler; 
- de grilles, Gitterværf mellem to 
Piller; - de comble, Mellemrum mel: 
lem Sparreværf; - de pont, Zræbes 
Haœtning mellem Pælene i en Brobue. 

Travers, m. Brede; ESkraahed, 
Stjævfed; fig. Beſynderlighed, Sær: 
her, Forkeerthed; un — de doigt, en 
Singersbrebe; donner dans le -, ffeie 
ud, gage paa Aſpeie; se donner un 
_, bite fig fra en latterlig Side; il 
a l'esprit de =, ban bar et forfeert 
Omdomme; ban cr forftyrret i Dove: 
det; en —, loc.ad. tvers over; (Mar.) 
mettre en —, brafe op; être en —, 
ligge opbraft;... de -, loc. ad. ſtjœvt; 
forkeert, bagvendt; eutendre tout de 
—, forftaae Ait forfeert; prendre tout 
de —, tage Alt forkeert; regarder q. 
de —, fre fljævt til En; mettre son 
bonnet de —, fomme i ondt Lune, blive 
vred; à —, loc. ad. tversigiennem; 
au - de, loc.ad. tversigiennem (med 
Begreb af en Modſtand at overvinde); 
aller à — le bois, gaac toergigien: 
nem Skoven; il se fit jour au — des 
ennemis, ban banede fig Bei tvers. 
igiennem Sienberne; prov. tout au - 
des choux, el. à — choux, uden nos 
getfombelft Henſpn; uden al Efters 
tante: à tort et à -, loc.ad. ubetænt: 


fomt, ben i Taaget; par le -, loc pp. 


(Mar.) tvers for. [igfennent. 
Traversable, a. fom man fan gaae 


619 


Tra. 


Traversage, m. Klæodes Overffæring 
paa Vrangen. 

Traversal, e, a. f. transversal. 

Traversant, m. Bægtbfælfe (1éau). 

Traverse, f. Tverbjælfe; Tvertræ, 
Tverſtang; Tvervei; (Fort.) Tver⸗ 
vold; fig. Modſtand, Hindring, Gjen⸗ 
vordighed; il a essuyé bien des -s, 
ban har ubflaaet mange Gjenvordig⸗ 
heder; à la —, loc. ad. venir à la -, 
komme uventet { Veien. 

Traversé, e, p. gjennemffaaret, gien⸗ 
nemkrydſet af Tverlinier; gjennems 
blødt; il est tout - par la pluie, ban 
er ganfle gjennemblobt af Regnen ; 
(Man.) cheval -, unberfotfig Deft 
med flœrt Bringe. [veife. 

Traversée, f. Overfart, fort Søs 

Traverser, v. a. ganc tvers ˖igien⸗ 
nem; gaae over fra ben ene Side tif 
ben anben, reife igjennem ; trænge igfens 
nem; fig. hindre el. forfiprre Eng 
Planer; — une rivière à la nage, 
vemme {vers over en Flod; l'allée 
traverse le jardin, Alleen løber tvers 
igiennem Haven; la pluie a -é ses 
habits, Regnen bar gjennemblødt bang 
Klæver; - q. dans ses plans, lægge 
Dinbringer i Beien for Eng Planer; 
(Mar.) - un navire, fortoie et Stib, 
faa at det lægger Brebfiven tif; - les 
lames, fteone, ffœre Søerne; - une 
voile, bræfte op i ct Seils Skjode; v. pr. 
(Man.) traverſere (om Heſten, naar 
Skuldre og Kryds iffe holde lige Linie). 

Traversier, ère, a. ſom gaaer paa 
tvers; rue -ère, Œvergabe; barque 
ère, Sœrachaab; flûte -ère, Tver: 
fløjte; (Mar.) vent -, inv, fom er 
tvers paa Farvandet; s.m. lille Fars 
toi med een Maſt. 

Traversin, m. Hovedpude; faux - 
lang Pure, om lægges ved Fødderne 
af Gengen for Symmetriens Skyld; 
(Mar.) Ævertræ, Tverklampe. 

Travertin, m. (Minér.) italienſt, 
gunlagtig Kalkſteen. 

Travestir, v.a. forflæde; fig. frem⸗ 
fille Noget paa en burleff Maade, 
traveftere; forvanffe; v. pr. fortiæbe 
fig; fig. forftille fig; - un auteur, 
overfætte en Forfatter paa en fri og 
fomiff Maade, parodiere; — la pensée 
de q., fremftille Eng Tanke under en 
fortecrt Skikkelſe, forvanſte ſamme. 

Travestissement, m. Forflæbning. 


Tra. 


Travon, m. (Charp.) Œverbjæite 
over Bropælene. 
Travouil, m. f. dévidoir. [dévider. 
Travouiller, v. a. haſpe (v.); ſ. 
Travouillette, f. Pind til at holde 
en Teen paa en Garnvinde; v. 
Travoul, m. (Pé.) Ramme, hvor: 
over Fiſteſnore opvindes. 
Trayon, m. Patte paa et Yver. 
Trébellianique cf. trébellienne, a.f. 
(Dr.) quarte -, Fierdepart, ſom tif: 
kommer ben inbfatte arving af en 
Fideicommis. ſ[Mynter) fuldvægtig. 
Trébuchant, e, a. ſnublende; (om 
Trébuchement, m. @nublen. 
Trébucher, v. n. gjøre et Getitrin, 
falde (v.); fig. og fa. fnuble; feile; 
Com Mynter) være overvægtig; prov. 
qui trébuche et ne tombe point, 
avance son chemin, ben, fom fnubler 
uden at falve, fommer fit Maal nærmere. 
Trébuchet, m. Gulvvægt; Slags 
Buur til Nugtefangft; fig. prendre 
q. au -, loffe En t Fælden. 
Trécheur, m. (Blas.) fiin Rand om 
et Vaabenſtjold. 
Tréfiler, v. a. træffe Mesfings cl. 
Jerntraad gjennem Træffejernet. 
Tréfilerie, f. Maffine, hvormed Mes⸗ 
fingtraab træftes gjennem Trekkejernet. 
Tréfileur, m. Arbeider, ſom trætfer 
Metaltraad gjennem Trætfejernet. 
Trèfle, m. (Bot.) Kløver; - d’eau, 
Butteblad; (Jeu) Kløver i Kort; 
(Arch.) Ornament paa Gefimfer ; 
(Mil.) Prybelfe paa Hoboiſternes 
Skuldre. 


Tréfoncier, m. Eier af en Grund 
Og be under ſamme værente Miner; 
Skoveier, ſom maa udrede Trediedelen 
og Tiendedelen af hvad der fœlges 
til Lehnsherren. 

Tréfonds, in. (Dr.) Eiendom af 
be under en (Grund værenve Miner; 
fig. og fa. savoir le fonds et le - 
d'une affaire, fjende en Sag tilbunds. 

Treillage, m. Gittervarf, Tralvært. 

Treillager, v. a, forfpne med Git- 
terværf. (Gittervært. 

Treillageur, m. Fortærdiger af 

Treille, f. Lovhytte af Viinranker; 
Spal'er el. Buegang af Viinranter; 
poé. jus de la —, Viin; (Pé.) Slags 
Fiſtegarn. Glanbélærrer; Sæffelærred. 

Treillis, m. Gitterværf, Tralvært ; 

Treilliser,v.a.forfgne metGittervært, 


620 


Tré. 
Treixain, n. Slags Mynt; forb. 


tretten Reg Rom, hvoraf ber foare 


deg Œienbe, vd. 
Treizaine, f. Antal af tretten. 


Treize, a.n. tretten; trettende; s.m. 


ben Œrettendbe i Maaneben. 


Treizième, a. n. ord. trettende: s.. 


ben Srettenbe; s. m. Ærettenbebecl; 
f. (Mus.) tretten Toners Interval. 
Treizièmement ad.for det Zrettente, 





Trélingage, m. (Mar.) Ovigting, 


fœrtt Krydstoug mellen Vanterne. 


Trélinguer, v. a (Mar.) fvigte 


trœtfe Kryvgtoug mellem Vanterne. 
Trelu, m. i Udtr. avoir le —, iffe 
lyffeg, itfe have Held med fig; v. 
Tréma, m. (Gr.) Adftillelfespuntter 
(.), fom fættes over ë, ï og ü for 
at tilfjendegive, at ben dermed beteg: 
nede Votal ubgier en Stavelſe for 
fig felv. [Efpetræer, Cfpelunb. 


Tremblaie, f. Sted .bevoret mød 
Tremblant, e, a. fljælvende, hø. 


vende, fittrende; s. m. Œn af Orgel: 

piberne; -e, s. f. (H.n.) 3itteraal. 
Tremble, m. (Bot) Œfp. 
Tremblé, e, p. og a. écriture -e, 


Strift, fom røber en ufiffer, ryftende 


Daand; s. m. (Impr.) flangeformig 
Streg af ulige Tykkelſe. 
Tremblement, m. Stjælven, Pa 
ven, Zittren, Ryften; — de terre, 
Sorvfffælv; (Mus.) Trille, Tremulant. 


Trembler, v.n. fljælve, bæbe: aittres 


fig. frygte, være angft for; (Mus.) 
flag Triller med Fingrene ipaa et 
biæfente Inſtrument; v. a. — la fièvre, 
have Feberryftelfe (pop.). 


Trembleur, se, s. Œn, fom bet A 


ferminbfte bringer til at fliælte, En, 
fom er overdreven frygtſom; m. Ova: 


fer; (H.n.) Slags Abekat; Zitteraal. 
Tremblotant, e,a. bævende, zittrende. 
Trembtoter, v.n. bœve, aîttre, ryfte 


fit, gyfe; fa. [mcllem to Ciypbepuller. 
Trémeau, m. (Fort.) 





Bryfivern 


Tréméfaction.f. Indjagelſe afEtrat, | 


gorfærdelfe. 
Tremelle, 


[Slags Lavart. 
f. 


(Bot.) Levrebinte, 


Trémie, f. Srœtar over en Melle 


fværn, hvori man fafter Kornet, fom 
flal males; Salt⸗Maal; Xdekasſe 
for Fugle. [rofe. 
Trémière, a. (Bot.) rose =, Stof: 
Trémion, m. Træ, fom bærer Kar: 
ret over Mølfefværnen; Jernſtinne, fon 


Tré. 


faſtholder Overdelen af en Storficen. 

Trémois, m. Blandingskorn, fom 
ſaaes om ForaarettilQvæget ; Baarfæb. 

Trémoise, f. (H. n.) 3itteraal. 

Trémoussement, m. flagren med 
Bingernes; Ryften. 

Trémousser, v.n. flagre med Sin: 
erne; v. a — q., fœtte En À flært 
evægelfe; v.pr. hoppe omfring, tumle 

fig; fig. og fa. giore fig megen Umage 
for at drive Noget igjennem. 

Trémoussoir, m. affine til at 
gjøre fig Bevægelfe i et Bærelfe; Mo: 
tionsmaſtine. 

Trempe, f. Harden af Jern wed 
pludſelig Aftisien i Vand; bet hærdede 
Jerns el. Staals Haardhed; (Impr.) 
Papirets Fugtning; (Brass.) Vand, 
hvormed Korn bringes i Gjæring; fig. 
Legemets jel. Sjælens Beffaffenped ; 
Charakteer; donner la-, færde; c'est 
un corps d’une bonne -, det er et 
Legeme af fraftig Sundhed (Confhtu: 
bed); un esprit de (el. d’une) bonne 
trempe, et Menneſte af en faft Cha: 
rakteer; ſolidt Dennefle, fon ver fan 
fioles paa; des gens de la même -, 
golf af eens Sindelav. 

Trempé, e, a. p. neddyppet; gjen: 
nemblødt; blandet med Band; être 
tout —, være ganffe gjennemblødt ; 
da vin —, Biin blandet med Banv. 

Tremper, v. a. neddyppe; gjennem: 
bløde; blande med Band (om Bin); 
bærde (om Jern, ſom byppes gloende 
t koldt Band); (Impr.) befugte Pa: 
pir; (Rel.) - ålacolie, beftryge med 
Klifter el. Liimvand; v.n. ligge i Blød; 
fig. beeltage i, være medſtyldig {; - son 


vin, fomme Band i fin Bin; - ses | 


mains dans le sang, befuble fine 
SDænder med Blob; — dans un crime, 
beeltage i en Forbrydelfe. 
Tremperie, f. (Impr.) Sted i et 
Bogtrytferi, hvor Papiret befugtes. 
Trempis, m. ætfende Subſtants, 
hvori Robbertri renſes; Sted, hvor 
nebfaitet if udblodes; Band, hvori 
Stokfiſt nebryphes. 
Tremplin, m. Syringebræt. 
Trempoir, m. (Manu ) Œteb, bvor 
leve lægges i Blød for det valkes. 
Trempoire, f. Farverkar til Indigo. 
Trempure, f. Mollefoingel, Vægt, 
hvorved Møllen Holdes i jeun Gang. 
Trémue, f. (Mar.) Bradebeklæd⸗ 


621 


Tré. 


ning om Lugerne pan Fartøier, ber 
bruges til Sildefangſt. 

Trentuin, m. (Jeu) Parti i Bolde 
fpil, naar bver af Spillerne bar 30 
Points; (Manu.) uldent Toi, bris 
Kjævde tæller 3000 Traade. 

Trentaine, f. Antal af tredive; Als 
ber af tredive Aar. [(Bot ) Sumach. 

Trentanel, m. el. trentanelle, f. 

Trente, a.n. tredive; s.m. den Tres 
divte; halvt Spil el. tredive Points i 
Boldfpil; trente et quarante, Slags 
Hazardſpil, hvori ben vinder, fom faaer 
over 30 Points. [En og Trebive. 

Trente-et-un, m. Slags Rortfvif, 

Trentième, a.n.ord, trebivtes s.m. 
Tredivtedeel.  [Galeier i ondt Beir. 

Tréou, m. (Mar.) Gtormfeil paa 

Trépan, m. (Chir.) Sjerneffalbore, 
Trepan; Ærepanecrfunft; (Charp. og 
Men.) Huulbor. 

Trépanation, f. (Chir.) Trepanering. 

Trépaner, v. a. (Chir.) bore Qui 
i Dierneffallen, trepanere. 

Trépas, m. Død, bovelig Afgang; 
aller de vie à =, døe; (Mar.) fmait 
Gunb. [des -s, alle Sjæles ef. 

Trépassé, m. en Afdod; le jour 

Trépassement, m. Dodens Dies 
blik; v. Dod, henſove; fa. p. u. 

Trépasser, v. n. doe en naturlig 

Tréphine, f. (Chir ) Slags Diernes 
ſtalbor. 

Trépidation, f.(Méd ) Nervezittren, 
Stjælven, Bæven; (Astr.) Himmel⸗ 
hvcelvingens vatlende Bevægelfe fra 
Mord imod Syd el. omvendt. 

Trépied, m. Trefod; fig. être sur 
le =, tale med Begeiftring. 
Trépignement, m. Trampen, Stam: 
pen med Fødderne. 

Trépigner, v. n. flampe med Get: 
berne, trampe, trippe; fig. pttre Utaals 
modighed. [tif Beundrer; p. u. 

Trépigneur, m. overdreven fana⸗ 

Trépointe, f. (Cordon.) Læverftrims 
mel, hvortil Saalen ſyes. [trépigner. 

Trépudier, v. n. hoppe, trippe; f. 

Très, ad. meget, overmaabe; très 
bon, meget god. [Gud. 

Très-haut (le), m. ben Allerhoieſte, 

Trésaille, f. (Charr.) balvfemte 
Fods langt Bræt imellem Vognhaverne. 

Tréseau, m. Qvintin (alm. gros). 

Tré-sept, m. (Jeu) Ærefetfbil. 

Trésillon, m. Stykke Zræ, fom 


Tré. 


lœgges mellem Bræbber, for at be 
fettere funne tørres; (Mar.) Raffefpil. 

Trésitlonner, v. a. fœtte Spærretræ 
mellem opfiablebe Brædder, for at be 
fnarere funne tørres ; (Mar.) fœtte med 
Rakkeſpil. 

Trésor, m. Skat; Skatkammer; 

Sted i Kirken, hvor Relikvier o. best. 
gemwes Arkiv; fig. Diefteen, toft: 
ar Stat; (Écr.) Aflad; pl. flore 
Rigdomme; la chambre du -, @fats 
fammeret; le = de l’état, le - pu- 
blic, Statskasſen; pod. les -s de 
Cérès, Kornet; les -s de Bacchus, 
Binen, Druerne. 

Trésorerie, f. Statfammer; Si 
nantévoæfen; Skatmeſterembede; @fat: 
mefterens Bolig. [forvalter. 

Trésorier, m. Skatmeſter, Finants⸗ 

Trésorière, f. Kasſeforſtanderſte i 
ct Klofter el. andet foinbeligt Samfund. 

Tresssillement, m. frampagtig Ner⸗ 
vetræfning, Sittren, Gyſen. 

Tressaillir, v. n. gyſe, fittre; føle 
en pluvfelig, bœftig Bevægelfe; = de 
crainte, fittre af Frygt; - de joie, 
hoppe af Glæde. - 

Tressaut, m. Hoppen af Glæde; 
Ulighed i Myntprøver; v. 

resse, f. Fletning af Snore, Saar 
o. besl.; Tresſe; fig. og poé. Por de 
sa tresse blonde, benbeg blonde Haar. 

Tresseau, m. Slags blaa burgun: 
diff Drue. [ireëfe Daar til Paryfter. 

Tresser, v. a. flette, fnoe; (Perr.) 

Tresseur, se, s. En, fom tresfer 
Haar til Parpfter. tresſe Daar. 

Tressoir, m. (Perr.) Redſtab til at 

Tresson, m. (Pé.) Slags fmaas 
maſtet Kiflegarn.  [mañfet Fiffegarn. 

Tressure, f. (Pé.) Slags fior: 

Tréteau, m. Trabuk til at fætte 
under Stilladſer; pl. Fjællebodstheas 
ter; inonter sur les =x, optræde paa 
et Kjællebovstheater; agere Bajas el. 
flet Stuetbiller ; prov. il dit des mer- 
veilles quand il est entre deux -s, 
ban er meget fnaffom, naar ban bar 
bruttet et Glas for meget. 

Treuil, m. Vinde, Spil til at op: 
hidſe Byrder. 

Treuille, f. (Pé.) Garn til at fange 
Meier med; på Indvolvdene af Sild. 

Tråve, f. Vaabenſtilſtand; fig. Ro, 
Hvile; - marchande, Handels Frihed 
for nogen Tid mellem krigforende Sta: 


622 


Tri. 


ter; fig. son mal ne lui donne ni 
paix ni =, fang Smerte lader ham 
hverken Rift el. Ro; faites — à vos 
plaintes, ſtands Deres Klager; - de 
compliments, lad ŒComplimenterne 
fare; - de raillerie, fad Skjemt være 
borte, laber 08 tale alvorligt. 
Trévier, m. (Mar.) Seilmager, Op⸗ 
ſpnsmand over Geilene (alm. voilier). 
Trévire, f. (Mar.) Gfruetoug, Toug⸗ 
kringle. 
… Trévirer, v.a (Mar.) hale op ef.ffrue 
ned med Sfruetouget; vælte en Toug 
fringle om. [net ; (Pot.) fpruftet. 
Trézalé, e, p. og a. (Peint.) rets 
Trézaler, v. a. (Pot) frembringe 
fmaa Revner t Glasfuren paa Stress 
toi; v. pr. forætfe, revne. 
Tri, m. Sortering af Breve (tri- 
age); (Jeu) Lhombre mellem Tre. 
Triacleur, m. Martffriger; v. 
Triade, f. (Mus.) Tretlang. 
Triadique, a. i Udtr. hymne -, 
rœff Hymne, hvori hver Strofe {ot 
ynger Treenigheden og Somfr. Maria. 
Triage, m. Balg, Gortering; det 
Uvdvalgie; (E. F.) Stytte Stov, bes 
flemt til at hugges; (Minér.) Grtfené 
Ubfontring; (Pap.) Affonbring af 
det beffabigebe Papir. [p.u. 
Triailles, f.pl. flettefte Slags Kort; 
Triaire, m. (Ant) tredie Rad Col: 
bater i en vomerff Legion; pl. Sol⸗ 
dater, henhørende tif ben tredie Roœtte. 
Triandrie, f. (Bot) tredie Clasſe 
af Linnée's Syftem med tre Stor: 
naale i en tvekjonnet Blomft. 


Triangle, m. (Géo.) Trekant, Tri 


angel; (Astr.) nordligt Gtjernebilicre; 
(Mus.) Inſtrument, fom fpilles me 
en lille Metalſtok; (Fort.) trctantct 
Skandſe. 


Triangulaire, a. trefantet; m. (an.) 


- du nez, trefantet Neſemuſtel; (H.n.) 
Slags Fiirbeen; Pantferfiff. [en Trekant. 

Triangulairement, ad. i Form af 

Triangulation, f. trigonometriff Ud⸗ 
maaling af et Serrain for at optage 
Kort over famme. 

Tribade, f. Ovinde, fom driver 
Utugt med en anden Ovinde. 

Tribale, f. ferſt Fleſt flegt i ft 
eget Fidt. 

Tribord, m. (Mar.) Gtyrborb; fig. 
og fa. faire feu de - et de bâbord, 
fætte alle Kræfter i Bevægelfe. 


Tri. 


Tribordais, m. (Mar.) Mantffabet, 
fom forretter Styrbordsvagt; Kongens 
Ovarteer⸗Gaſter. 

Tribu, f. Folkeelasſe (iſer om 
gamle Golfeflag); Stamme (bo8 Se: 
derne: Alle, fom nebflammebe fra En 
af be 12 Patriarter); Horde (om 
Arabere og vilde Golfeflag); forb. 
Landsmandſtab ved Univerfitet i Pa: 
rig; (Egl.) la - sacrée el. - sainte, 
ben geifilige Orden; CH. n.) Unter: 
afdeling af en Dyreart. 

Tribulaire, m. (An.) Opbevaringés 
fico for Agerdpyrkningsredſtaber; a. 
benborenbe til famme Stamme; p.u. 

Tribalation, f. Gienvordigher, Mob: 
gang. [fer. 

Tribulcon, m. (Chir.) Rugelubtræts 

Tribule, f. (Bot.) Pignød. 

Tribun, m. (Anc.) Zribun; - mili- 
taire, Rrigétribun ; - des légions, Over: 
befalingémanb over Legionerne;- du 
trésor, Krigsſtatmeſter; - du peuple, 
Solfctribun; nu: Folkeforſvarer. 

Tribunal, m. Dommerfabe; Dom: 
fol; Ret; le = militaire, Rrigéretten; 
- d'appel, Appellationsretten; le - de 
la confession, Gfrifteftolen ; prendre 
la voie des -naux, foge fin Ret for 
Domftolene. 

Tribunat, m. Tribunsembede; fam: 
mes Varighed; Afdeling af den lov⸗ 
givende Magt under Revolutionen, 
pois Hverv det var at prøve, antage 
el. forfafte Lovforflagene. 

Tribune, f. Talerſtol; Pulpitur, fær: 
filt, ophøjet Plads i en Kirke el. For» 
famiingsfal; l’éloquence de la -, den 
politiffe Veltalenhed; la - sacrée, Pra⸗ 
dikeſtolen (i ophoiet StiiD. 

Tribunitien, ne, a. henhørende til 
Æribunsembebet (ifær i f.). 

Tribut, m. Stat, Afgift; fig. Skyl⸗ 
dighed, Hpldeſt; l'estime est un - då au 
mérite, Agtelfe er en Hyldeſt, ſom fyldes 
Sortieneften; payer son - à la nature, 
døe; payer le- à la mer, blive føfyg. 

Tributaire, a. ſtatſtyldig; m. Skatte⸗ 
yder; fig. nous sommes tous -s de 
la mort, vi flulle %le engang døe. 

Tricennaire, a. beftaaenbe af tre: 
bive (Dage, Aar, Maaneber 0. besl.). 

Tricéphale, a. fom bar tre Hoveder. 

Triceps, a. og s.m.(An.)muscle - el. 
blot —, trehovedet el. trebeelt Muſtel. 

Tricher, v.a. og n. bedrage i Spil. 

Tricherie, f. Bebrageri, Snyderi 


623 


j Tri, | 


(ifær i SpiD; prov. la - revient à 
son maître, Uret flaaer gjerne fin 
egen Herre paa Halfen. 

Tricheur, se, s. Bedrager, Bebras 
gerffe (ifær i Spil); ogf. a. 

Trichiasis (s ubt.), f. (Méd.) 
Dienbaarenes inbabgaaende Retning: 
Blærefygbom ; Melkens Styrkning pos 
Ammer (poil). 

Trichisme, m. (Chir.) Brud af be 
flabe Been; Daarets Spaltning i Enden. 

Trichiure, f. (H.n.) electriff Spids⸗ 
pale. [tuth. 

Trichorde, f. (Ant) trefirenget 

Trichotome, a. (An.) trebeelt. 

Trichotomie, f. (An.) Sonderlem⸗ 
ning i tre Dele. 

Trichure el. trichuride, m. (H.n.) 
Slags Indvoldsorm, Haarorm. 

Tricline el. triclinium, m. (An.) 
Spifeſal hos de Gamle. 

Tricoise, f. Slags Knibetang, hvor⸗ 
med Sommene nettes i Heſteſtoen, el. 
hvormed Sefteffoen aftages. 

Tricolor,m.(Bot.)trefarvetAimarant. 

Tricolore, a. trefarvet; fom bar 
be tre franffe Nationalfarver (biaa, 
hvid og rod). 

Tricon, m. (Jeu) tre lige Kort; v. 

Fricorne, a. trehornet (om Snfecs 
ter); m. trelantet Hat. 

Tricot, m. firiftet Toi; fort og tp! 
Stof, Rnippel; Prygl; fa. [Arbeive. 

Tricotage, m. Strikning; ſtrikket 

Tricotée, f. (H.n.) Rama, Slags 
Venusſtæl. 

Tricoter, v.a. ſtrikke; kniple; v. n. 
(Man.) bevæge Benene uden at komme 
videre. 

Tricoterie, f. lille Intrigue; p. u. 
Tricotets, in. pl, gammeldags muns 
ter Dands; v. ” 

Tricoteur, se, s. En, fom firiffer 
ef. knipler; f. Fruentimmer, fom i Næds 
feléperioven lonnedes for at haane de 
Domte og applaudere Dommerne. 

Trictrac, m. Brætfpvil, Triftrats 
Brættet, hvori der fpilles. — [fytofet. 

Tricuspide, a. (An.) trefantet, tres 

Tricycle, f. Slags trebjulet Om⸗ 
nibus; (Bot.) braſilianſt Nyctaginee. 

Tridactyle, a. (H. n.) fom bar tre 
Tœer paa hver Hot. 

Tride, a. (Man.) fort og burtig 
Com Deftens Gang; rigtigere: stride). 

Trident, m. Trefork, tretanbet Gaffel. 

Tridenté, e, a. (Bot.) tretanbet. 


Tri. 


a Tridentifère, m. (Myth.) forende 
Sreforten (Tilnavn for Neptun). 
Tridi, m. trebie Dag af en Des 
cabe (i ben republicanfle Galenber). 
Tric, f. (H. n.) Slags friſt Ca: 
bliou; Slags Snog. [fantet. 
Trièdre, a. (Géo.) trefidet; tres 
Triennal, e, a. treaarig; udvalgt 
for tre Aar; varende tre Aar; pl.m. 
nauxi. (aarige Varighed. 
Triennalité, f. et beves tre 
Triennat, m. treaarig Befiprelfc af 
et Embede. 
Trier, v. a. udſoge, udvælge; ffille 


bet Gobe fra det Slette i en Plan: | Kl 


bing; prov. - sur le volet, udvælge 
ombpageligt (v.). NE 

Triérarchie, f. (Anc.)Galcicapitains 
Poſt; Udruſtning og Anforfel af en atbe: 
nienfif Galci. 

Triérarque, m. (Ant.) Galeicapi 
tain; athenienſiſt Borger, fom ubruftebe 
en Galei. [af tre Aar. 

Triétéride, f. Tidsrum ef. Omlob 

Trieur, se, s. Én, ſom udvælger 
bet Bevfte af Noget; Udføger, Sorterer. 

Trifacial, a. m. (An.} nerf —, tres 
beelt Anfigténerte; s.m, romerſt Kob⸗ 
bermynt; pl. -aux. [tisvet. 

Trifide, a. (Bot.) trefpaltet, tre: 

Trigeme, a. fom far tre Gange 
været gift; fom bar tre Mand el. tre 
Koner. [trebie Giftermaal. 

Trigamie, f. tredobbelt Xgieſtab; 

Trigastrique, a. (an.) muscle -, 
Muflel med tre Anipper Muſteltrevler. 

Trigaud, e, a. lumſt, liſtig; s. li: 
fiat, rœntefulot Mennefte, Lurenbreier; 
v. . [tilværts, bruge Rænfer; p. u. 

Trigauder, v. n. gaae unberfunbigt 

Trigauderie, f. lumſt Adfærd ; &neb, 
Rœnte; p.u. [barn; p.u. 

Trigémeau, m. Trilling, Trilling⸗ 

Trigle, m. (H.n.) Knurfiſt (mulet). 

Triglochin, a.(Bot.)trefpibfet; s.m. 
Stecblad (Aligmacee). 

Triglochines, f. pl. (An.) triangels 
formige Djerteflapper. 

Triglottisme, m. Ord el. Sætning, 
fammenfat af Ord af tre forffiellige 
Sprog. 

Triglyphe, m. (Arch.) Triglyph, 
Treſpalte paa Bjæltehovedet { den do: 
riffe Orden. 

Trigône, a. (Bot, og Min.) tre: 
fivet, trekantet; (Astr.) aspect -, Pia: 
neterg Stilling imod hinanden i en 


624 


Tri. 


Afflanb af 1200: sm. (Mus.) «gp: 
tif Strengeinſtrument; (Astr.) Tri⸗ 
angel dannet af tre Planeter; - des 
signes, Inſtrument til Forfærdigelfe 
af Solubre; s.f. (H.n.) Slags Rofte. 

Trigonométrie, f. (Géo.) Triang⸗ 
lers Udmaaling, Srigonometri. 

Trigonométrique, a. henførente tif 
Trigonometrien, trigonometriſt. 

Trigonométriquement, ad. overeens⸗- 
ftemmenbemebTrigonometriensRegler. 

Trigyne, a. (Bot) trebunnet. 

Trigynie, f. (Bot.) trebie Orden 
af trebunnebe Planter i de 13 forfe 
aéfer. [(om Blade). 
Trijugué, e, a (Bot.) treparret 
Trijumeaux, m. pl. tredobbelte Ner⸗ 
ver, femte Hjernenervepar. 

Tril, m. el. bedre trille, m. (Mus.) 
Trille (tremblement cf. battement de 
gosier). [-ranx. 

Trilatéral, e, a. trefidet; pl. m. 

Trilatère,m. trefibetigur (triangle), 

Trillion, m. (Arith.) Trillion, tu⸗ 
finde Billioner. llappet. 

Trilobé, e, a. (Rot.) trefliget, tres 

Triloculaire, a. (Bot.) trerumniet. 


Trilogie, f. (Anc.) Samling af tre 


Sorgeſpil, Trifogi; Samtale mellem tre 

Perfoner. [fring, fæbe med fig; pop. 
Trimbaler, v.a. føre allevegne om: 
Trimer, vin. gaac hurtigt, trave 

omfring, løbe fig træt; pop. 

Trimestre, m. Tidsrum af tre 
Maaneder, Fjerdingaar. [Maaneter. 

Trimestriel, le, a. fom varer tre 

Trimètre, m. (Poé.) trefobet jam: 
bit Vers (ogf. a.). 

Trin el. trine (afminbeligere), a.m. 
(Astr.) fun i Udtr. trin el. trine as- 
pect, f. f. aspect trigône. 

Trinervé, e. a. (Bot.) trenervet 
(om Blade). [Strandlober. 

Tringa, m. (H. n.) Strandpiper, 

Tringle, f. tynd Jernſtang tit Gar: 
diner, Garbinftang, Vindueſtang; lang 
æræfang medKnager ogRroge; Gein 
life; Mærte, frembragt af en Kridtſnor. 

Tringler, v.a. (Charp.) affætte en lige 


Linie el.flaae en Streg med en Rridtfnor. 
Tringlette, f. (Vitr.) Glastavle tif 


Bintucéruder; Olarmeftertnit til at 
aabne Binbucsbivet. 

Trinitaire, s. Ærinitar, Munk el. 
Ronne af Treenighedsordenen, ver 
forefatte fig at løstjøbe Fanger; 7. 


(Bot.) Slags Anemone. 


Tri. 
Trinité, f. (Thé.) Zrcenigheb ; Tres 
foldighedsfeſt. [tryft ved tre Storrelſer. 
Trinome, m. (Alg.) Talvardi nd: 
Trinquadoure, m. (Mar.) Slagé 
bevæbnet Proviant: Stib. 
Trinquart, m. (Mar.) lille Gartoi 
til Sildefangſt. Klotter; v. 
Trinquebaler, v. a. ringe med 
Trinquer, v.n. briffe og Hlinfe ; foire. 
Trinquerin, m. (Mar.) øverfte ud: 
venbige Kant pan en Galei. 
Trinquet, m. (Mar.) Fokkemaſt paa 
en Galei. [paa en Galeimañ. 
Trinquetin, m. (Mar.) tredie Seil 
Trinquette, f. (Mar.) Ærinquetfcif, 
lille Vatinfeil, brugeliat i haardt Veir. 
Trio, m. (Mus.) Terzet, Trio, treficms 
mig Concert; fig. og plais. tre Perſoner, 
fem bave fælles Sntcresfe cl. famme 
Anffuelfe; voilà un beau —, bet er et 
fmuft Kloverblad; på. des trio, 
Triolet, m. lille Digt paa otte Vers, 
broraf bet førfte gientages efter det 
trevie, og bet forfte og andet efter det 
fjette; (Mus.) tre Noter, ver fvare til to. 
Triémphal, e, a. benbgrente tif en 
Seir el. Triumf; char -, Triumfvogn; 
arc -, Æriumfbue; pl.m. -phaux. 
Triomphalement, ad. i Triumf, paa 
en triumferende Maade. 
Triomphant, e, a. 
ſeirende; boverente; 


triumferende, 
ſtolt, prægtig 


(v.); l'Église -e, de Salige i Dim:|8 


len; -e, f, gammeltags Silketoi med 
Damaſt-⸗Blomſter. 

Triomphateur, trice, s. triumfe⸗ 
rende Seirherre; Seirvinder. 

Triomphe, m. Triumf; Seirstog; 
porter q. en =, bære En i Triumf; 
ce rôle est le - de cet acteur, benne 
Rolle er benne ©tucfpillers Mefter: 
ſtykke; ten, hvori ban glimrer mecft; 
… f. Trumf, Slags Kortſpil; prov. 
og fig. voilà de quoi est la -, bet 
er netop bet, hvc rom der nu er Tale (v). 

Triompher, v. n. bolte et Triumf: 
inttog, triumfere; ſeire; glimre i Be: 
hanvlingen af et Emne; overgace 
Andre; hovere; --de ses ennemis, 
feire over ſine Fiender; — de ses pas- 
sions, faac Bugt med fine Lidenſta⸗ 
ber; quand on lui parle de ses en- 
farrts, elle triomphe, naar man taler 
til bete om fjendes Bern, faa er hun 
| fenryft; - de sa perfidie, rofe fig af 
fin Troleshed. 


IL. 


625 


Tri. 


Triori, m. Slagé hurtig Ponte: 
bands, brugelig i Bretagne. 

Tripaille, f. alle ct Dyrs Indvolde; 
Dvb Indvolde, Rallun. 

Tripartible, a. (Bot.) belelig À tre. 

Tripartite, a. f. beelt i tre Dele 
(bruges fun om ct biftoriff Uvtog af 
Euſebins, Socrates og Sozomenes: 
l’histoire -). . 

Tripe, f. Dyrs Indvolde, Rallun 
(belft i pl); Slags uldent Toi, Plyts 
(ogf. - de velours); cuir en -s, afs 
ffrabet, udblodt Læder; des œufs à 
la -, hakkede, baardfogte Æg; il a 
failli rendre -s et boyaux, ban bar 
faftet frygteligt op. 

Tripe-madame, f. (Bot) Slags 
Huuslog (trique-madame); pl. des 
tripes⸗madames. 

Triperie, f. Kalluntorv. 

Tripétale, a. (Bot.) ſom bar tre 
Blomſterblade, treblatet. 

Tripetic, f. lille Kallun; bruges 
fun i Udtr. cela ne vaut pas —, det 
buer iffe det Mindſte; pop. 

Triphane, m. (Minér.) Slags let 
deleligt Mineral, Triphan. 

Triphtongue, f. (Gr.) Trelpd, tre 
forenede Bocaler. 

Triphylle, a. (Bot.) treblavet. 

Tripier, s. og a.m. (Fauc.) Rov: 
fugl, fom iffe later fig afrette til 
agt (v.). 

Tripier, ère, s. Kallunſælger, -ffr; 
pop. grosse tripière, ftort, fvabfct 
gruentimmer. 

Triple, a. trebobbeft; un menton 
à — élage, en tredobbelt Hage, Dage: 
fmatfe: fripon à — étage, en ægte, 
durchdreven Gavtyv; s. m. tet res 
dobbelte. | 

Triple-croche, f. (Mus.) to og tres 
ve Deels Node (med tredobbelt Kryds⸗ 

reg). 

Friplement, m. (Fin.) Forhoielſe 
tif det Tredobbelte; ad. paa trebobbeft 
Maade, tre Gange. 

Tripler, v.a. foroge tredobbelt, tri⸗ 
plere; v. n. blive tredobbelt; v. pr. 
forøges til det Tredobbelte; (Math.) 
raison -ée, kubiſt Forhold. [Actftyffe. 

Triplicata, m. tredie Afſtrift af et 

Triplication, f. Forøgelfe til det 
Tredobbelte. 

Triplicité, f. Trefoldighed; - d’un 
acte, tredobbelt Moferdigetfe af et 


40 


Tri. 


Document: (Th.) - d'action, trebob: 
belt Handiing ; Thé.) - de person- 
nes, Treenighed. 

Tripliquer, v.n. fvare tredie Gang, 
foare paa en Duplik; p.u. 

Tripoli, m. (Minér.) Zrippel. [p.u. 

Tripolir, v. a. polere med Ærippel; 

Tripolitain, e, s. Tripolitaner, Ind⸗ 
vaaner i Sripolis. | 

Tripot, m. Boldhuus; Spillehuus; 
Kippe, flet Duus; flet Selſtab; ftort 
Galttar, fom rummer 5568 Tønder. 

Tripotage, m. Mifimaff; fig. Blans 
bing af Ting, fom itfe pasfe ſammen; 
Ragtaleife, Rænter, boorveb ter fæt: 
tes Splid mellem Goli. En 

Tripoter, v. n. blande forftjellige 
Sing uordentligt fammen, frembringe 
et Miſtmaſt; fig. frembringe Forvir⸗ 
ring; bagtale for at fætte Golf ſam⸗ 
men, ubfprete Œplib; v. a. forvirre, 
fortærve en Sag; fa. 

Tripotier, êre,s. Spillevert, Bert cl. 
Bertinbe ten Rippe; lav Rankeſmed; fa. 

Trique, f. for Stot, Rnippel; pop. 

Trique-balle, f. (Art.) Artilleri⸗ 
vogn tif at fjøre Kanoner, Kugler 0. 
besl.; pl. des trique-balles. [madame. 

Trique-madame, f. (Bot.) f. tripe- 

Triquenique, f. Smaating, intet: 
finente Ting; pop. p.u. 

Triquer, v. a. ubfoge Traſtykker; 
fauge el. ffære Knipler; pop. prygle. 

Triquet, m. ſmalt Boldtræ; Blp⸗ 
takkerſtol. 

Triquètre, ſ. Forening af tre Been 
paa gamle Mynter; a. bedre: tri- 
quèdre, (Bot) trefidet. 

Trirégne, m. Pavekrone (tiare). 

Trirème, m. (Ant) Galei med tre 
Raber Aarer. [for Svage. 

Trirote, f. Slags bevægelig Stol 

Tnisagion, m. Kirkeſang, hvori Or⸗ 
bet .Oellig” gientages tre Gange. 

Trisaïeul, e, s. &ipolbefaber, Tip: 
oldemoder. li tre Aar. 

Trisannuel, le, a. (Bot.) varende 

Trisarchie, f. Regjering af Fre. 

Trisarque, m. Medlem af en tres 
deelt Regfering. 

Trisccteur, trice, s. (Géo.) Red⸗ 
fab, fom beler en Bintel i tre lige 
Dele; a. delende i tre lige Dele. 

Trisection, f. (Géo.) Deling af en 
Bintel i tre lige Dele. 

Trisme, m. (Méd.) Mundktemme. 


626 


Tri. 


Trismégiste, m. (Impr.) Middel: 
Prift mellem flor og lille Kanon; a.m. 


(Anc.) trefold flor, overmaabe flot 


(Œilnabn for Hermes). [tre Tridſer. 
Trispaste, m. (Méc.) Blot med 
Trisperme, a. (Bot.) indeholdende 

tre Frø. len. 
Trisser, v.n. firige foagt font Sva⸗ 
Trissyllabe, a. treftavelfet; s. m. 

Treſtavelſesord. [tre Stavelſer. 
Trissyllabique, a beflaaenbe af 
Triste, a. ſorgfuld, bedrøvet; ferg: 

modig; bebrevelig, ſorgelig; ynkelig; 


kiedelig; utaalelig ; mørt, ſtummel; s.m. 


bet Sørgelige; une - nouvelle, en bes 
brøvelig Cfterretning; il méne une 
- vie, han fører et ſorgeligt Liv; un 
= poète, en maadelig, en pnfelig Digs 
ter; un = repas, et raartigt Maaltid; 
une chambre -, et mø 
il est - de se voir méconna, det er 
tungt at fee fig miskjendt; fa. faire 
- mine, fætte et fuurt Anfigt op; il 
a le vin —, ban bliver fortrætelig 
naar ban briffer; prov, il est - 
comme un bonnet de nuit, fan ct 
mørt og tunglinbig. 

Tristement, ad. ſorgmodigen; for: 
geligt; kummerligt; fiebeligt. 

Tristesse, f. Bedrovelſe, Sorg, 


Kummer; Sorgmodighed, Tungfindigs 


hed; Kjedſommelighed; s'abandonner 
à la —, hengive fig til Sorgmodighed. 


Triterné, e, a. (Bot.) tredobbelt | 


fingret (om Blabe). 
Trithéisme, m. Lære, fom antager 
tre Guder, Treguderi. [om tre Guder. 
Trithéiste, m. Zilbœnger af Læren 
Triton, m. (Mus.) Sreflang; (H.n.) 
Trombetfnctte : (Myth.) Havgud. 
Triturable, a. (Chi.) fom tan ſtodes 
ef knuſes. ning. 
Trituration, . Sonderſtodning, Knus⸗ 
Triturer, v.a. knuſe, fløde til Pulver. 
Triumvir, m. (Ane) Triumvir; 
Oorighedsperſon, foin deler Magten 
med to Andre. 
Triumviral, e, a. triumviralſt, hen⸗ 
hørende til Triumvirerne; pl.m. -raux. 
Triumvirat, m. Triumvirat, Re: 
giering af Tre; tre Perfoner, ſom ut: 
øve en Magt I Fallesſtab. [tretlappet. 
Trivalve ogf. trivalvé, e, a. (Bot.) 


Trivelin, m. Ravn paa en lyſtig 
Terfon i ben gamle italienffe Kom 


die; Gjogler; p. uw. 





Varelſe; 





Tri. 


Trivelinade, f. Giogleſpil, Bajas⸗ 
fireg; p. u. 

Triviaire, a. fun i Ubtr. carrefour 
—, Stillevci, hvor tre Veie el. tre Gas 
ber ſtode ſammen. 

Trivial, e, a. forſlidt, almindelig, 
plat, hverdags; s. m. det Trivielle, 
det Forſlidte; pl. m. -viaux. 

Trivialement, ad. almindeligt, tri: 
vielt; hverdagsligt. 

Trivialité, f. det Hverdagsagtige, 
bet Trivielle, det Forſlidte; på. for: 
flibte, almindeligt betienbte Tanker el. 
Udtryk. [Bytte lige om lige. 

Troc, m. Bytte, Tuſt; - pour -, 

Trorart el. trois-quarts, m. (Chir.) 
Snftrument til at ubtappe Blod el. 
Band. 

Trochaïque (ch ubt k), a. (Poé.) 
trobœiff, fammenfat af Trodæer; s.m. 
Vers, fom fornemmelig beftaaer af 
Trochcer. 

Trochanter (ch udt. k og r hores), 
m. (An.) Laarfnottel, fom fafiholder 
Mufficrne, berbreie Laaret; Laarbreier. 

Trochanterien (ch ubt. k), ne, a. 
(An.) henhorende til Laartreieren. 

Trochantin (ch ubt. k), m. (An.) 
ten lille Laaroreier. 

Trochantinien (chubt.k),ne,a.(An.) 
benborente til ben lille Yaarbreicr. 

Troche, f. (H.n.) Slags Sopfnette; 
pl (Ch) Giodning af Vildtet om 
Binteren. 

TFrochée (ch ubt, efter Ac. k, men 
aîminteligt: ch), m. (Poé.) Trodæus 
(Verſefod beftaaende af en lang og 
en fort Stavelfe). 

Trochet, m. (Jard.) Klafe af Blom⸗ 
fter cl. Frugter (p.u.); (Tonn.) Slagé 
Urbeivsblof i et Bodkervarkſted. 

Trochier, m. (H.n.) Dyret i Top: 
fnetfen (troche). 

Trochile, m. (Arch.) renbeformig 
Fordybning, Ornament paa Soilefoden. 

Trochin, m. (An.) lille Knop el. 
Knude paa ten overſte Deel af Skul⸗ 
derbladet. 

Trochisque, m. (Pharm.) pulveriſeret 
Lægemiddel iForm af en lilleKegle, Paftil. 

Trochiter (r ubt.), m. (An.) ben 
ftørfte af be to Knuder paa Overdelen 
af Stuiberblabet. [vegende Muftel. 

Trochléateur, m. (An.) Diets bes 

Trochlée, f. (Ant) tribfeformig 


627 


Tro. 


berblabet, hvori Æibuebenct bevæger 
fig; Benet i Seftens Haſe. 

Trochure, f. (Ch.) DHiortetat, fom 
beler fig i tre el. fire Spidſer. — 

Troëne, m. (Bot.) Liguſter. 

Troglodyte, m. Hulebeboer; (H.n.) 
Slags Abe; Slags Spurv. 

Trogne, f. plubétinoct Anfigt; 
rouge -, - entuminée, Druffenboltts 
Anfigt; fa. 

Trognon, m. Kjernehuus; un - de 
chou, en Kaalſtok; pop. un petit -, 
et ſmukt Barn. 

Trogossitaire, m. (H. n.) Træbut, 
Slags vingeræffet Infect. [bille. 

Trogossite, m. (H.n.) Korn⸗Snude⸗ 

Trogue, f. (Drap.) Trendegarn til 
meleerte Toier. 

Trois, a. n. card. tre; ben Tredie 
Com Dato, Bogtitler, Fyrſterakker); 
Henri -, Senrit bd. tredie; le — juin, 
bentrebie Juni; s.m. Tallet tre; Fre i 
Kort; ben Tredie en Maaned; (Méd.) 
Staalpreen tif Punctur; (Arith.) régle 
de -, Regula be tri; (Mus.) mesure 
à — huit, tre Ottendedeels Takt. 

Troisième, a.n.ord. tredie; s. ben 
Tredie; m. tredie Etage; Difcipel af 
trebie Glaëfes f. tredie Elasfe. 

Troisièmement, ad. [for det Tredie. 

Trois-mâts, m. (Mar.) tremaftet 
Handelsſlib. 

Trois-quarte, f. (Serr.) grov, tres 
kantet Fiil; pl. des trois-quartes. 

Trois-quarts, m. (Serr.) grot, tres 
fantct Fiil; (Chir.) Staalpreen til 
Punctur (trocart). 

Trôler, v.a. flæbe overalt med fig; 
v.n. løbe omfring, vimſe; plais. 

Trolle, f. (Van.) Slags Fletning af 
Grenc; (Bot.) Slags Ranuntel; Art 
Ryferob; (Ch.) aller à la —, leskoble 
Sisverhunde (for at opfpore Bilbtet). 

Troller, v. a. opføre et af Grene 
flettet Degn el. Gjærde. 

Trollon, m. Nisſe, Trold. 

Trombe, f. Stypompe, Banthvirs 
vel; (Mar.) ufttiap, Bentil (ogf. 
trompe); (Mus.) Gtrengeinfirument, 
hvorpaa ber fpilleg med en Slagé 
Trommeſtik. erkop. 

Trombidion, m. (CH. n.) Vanded⸗ 

Tromblon, m. (Mar.) Muſtedonner. 

Trombone, f. (m. efter Ac. og À. 
Lanbais; f. efter Boifte) flor Trom 


Sremragning paadinberfiten af Stul ' pet, Baſun; m. Bafunblæfer. 


A0 * 


Tro. 


Tromboniste, m. Bafunblæfer. 

Trompe, f. Bafbhorn, Jagthorn ; 
Maundharpe (guimbarde); Elefant: 
ſnabel; Eugefnabel hos fluer og an: 
bre Snfecter; (H.n.)Rrutfnefte; (An.) 
Horegang, fom fører til Æromnie: 
. hulheden, det euftaifle Rør; (Arch.) 
fremfpringenbe Øvælving, font udgaaer 
fra Muren og tjener til Stottepunkt; 
fig. publier une ch. à son de - 
uvbafune Noget, fortælle det for ben 
hele Berben. . 

Trompe-V'æil, m. (Peint.) Maleri, 
bois Grund fluffer Diet ved fin Ra: 
turligbed; på des trompe-V'æil, 

Tromper, v.a. bedrage, fluffe; v. pr. 
bedrage fig felv; tage fell; = la vi- 
gilance de q., ſtuffe Ens Aarvaagen: 
bed; - la loi, clubere Loven; - Vat- 
tente de q., fluffe Eng Korventning; 
= son ennui, forjage fin Kjedſomhed, 
abfvrebe fig; - le temps, more fig, 
fortrive Tiden; fa. c'est ce qui 
vous trompe, beri fager De Fell; il 
se trompe dans son calcul, ban for: 
regner fig, ban fluffer fig i fin Be: 
tegning; se - de route, tage feif af 
Bien; si je ne me trompe, hvis jeg 
ikke feiler. 

Tromperie, f. Bedrageri, Evig. 

Trompéter, v.a. giore befjendt ver 
Trompetklang; inbficone En med From: 
peter (v.); fig. ubbafune, ubfprebe, fors 
fynde vidt og bredt; v. n. ffrige (om 
Ornen). ſ[muſtel (buccinateur) 

Trompéteur, m. (An.) Trompet⸗ 

Trompétiste, m. Trompetblaſer (al: 
minbeligere: trompette), 

Trompette, f. Trompet; sonner de 
la -, blæfe paa Trompet; — écou- 
tante, Oerergr; - parlante, Œalersr 
(f. porte-voix); - harmonieuse, Bas 
fun; fig. - héroïque, evig Digtekunſt; 
- sacrée, hellige Digtefunft; - de la 
ville, Bpeng Utbbafuner el. Nyheds⸗ 
frœmmer; emboucher (entonner) la 
—, iſtemme ben hoie Tone (ifær om 
Digtere); ‘ déloger sans - (sans 
tembour ni -), begive fig bort ube⸗ 
merkt, bemmeligt, uden at betale fin 
Gjæld; prov. à gens de village - de 
bois, fom der raabes i Sfoven, faa 
faaer man Svar; (H. n.) Krutfnette 
(buccin); Slags bugbugfinned Fig 
(fistutarie); (Bot.) - blanche, Slags 
hvid Bladſvamp. 


Tro. 


Trompette, m. Trompeter; il est 
bon cheval de -, il ne s'étonne pas 
du brait, fan laber fig ifte fræmme 
af Ord (pop). 

Trompeur, se, s. Bedrager, Be 
dragerſte; prov. à -, - et demi, tif 
at fange en Bebrager, forbres En, 
fom er en bain Gang mere fnu; à. 
bebragerff, ffuffenbe; promesses -ses, 
fuffente Løfter. 

Trompilton, m. (Arch.) lille frems 
fpringente Soæiving (trompe); - de 
voute, rund Stcen, hvormed en Stef 
ving begynder i en Niſche. 

Tronc, m. Stamme; Krop, Hoved: 
beel af et Legeme; Fattigblok; (Arch.) 
Soileſtaft;  (Blas.) Stammelinie, 
Stammehuus; il vant micux s’attacher 
au = qu'aux branches, bet er bedre 
at holde fig til Stammen end tif Gre: 
nene, til ben Magtigere end til ven 
Svage; fig. og prov. voler le — des 
pauvres, gjøre ig utilladelig Fordeel 
paa te Fattiges Sefofining. 

Tronche, f. Stykke utilhugget Byg⸗ 
ningstommer, Klods.  [Amboltbiof. 

Fronchet, m. Huggeblok; 

Tronchon, m. (H. n.) 
Saugfiſt (espadon). [Styfte, Stump. 

Tronçon, m. afffaaret, afhugget 

Tronçonner, v.a. overſtare el. overs 
hugge t flere Styffer. 

Trône, m. Throne; Heiſcde; fig. 
Regjicring, Kongemagt; monter sur 
le -, au -, beftige Thronen, tiltræde 
Regjeringen; m. pl. tredie Orden af 
bet biminelffe Hierarti. (Scepteret. 


Trôner, v.n. beflxbe Thronen, føre 


Trônière, f. (Art) Styvehul i 
Bryftværnet paa et Batteri. 

Tronqué, e, p. lemtæftet (om Eta: 
tuer); fig. affortet, afftumpet, forvan⸗ 
ſtet (i flet Forſt. om literaire Arbei⸗ 
der); (Géo.) cône -e, affiumret 
Regle; (Bot.) afflumpet, begræntfet 
af en ret Linie (om en Planteſpids). 

Tronquer, v. a. afbugge et Stytie 
af Noget, afſtumpe, lemiæfte (om 
Statuer); fig. afforte, forvanfie (om 
Aandsarbeider). | 

Trop, ad. altfor, altfor meget; s.m. 
bet Overflodige; cela n’est que - 
vrai, Det er fun altfor fandt; il n’y 
a pas un mot de —, ber er ilfe cet 
Ord for meget; vous n'êtes pas de 
-, De er itfe til Uleilighed; fæ. par -, 


Svpardfiſi. 


Tro. 


i altfor hoi Grad; il est par - in- 
solent, ban er altfor urimelig ufors 
ffammet:; ce vin n’est pes — bon, 
benne Viin er ifle fpnberlig god; - 
peu, altfor lidt; — tôt, altfor tidligt; 
prov. chacun le sien, ce n'est pas 
trop, at Enhver beholder Sit, er ikke 
mere end billigt; — est -, eller rien 
de —, altfor Meget crufunbt, Alt med 
Maade; qui - embrasse, mal étreint, 
ben, fom bar for mange Jern i Ilden, 
brænder nogle. (Brug af et Ord. 
Trope, m. —8 Trope, figurlig 
Tropées,/f.pl.(Mar.) hœftige Sovinde. 
Trophee, m. Seirstegn, Trophæœ; 
(pos.) Seir; (Peint) en Kunſts el. 
en Bidenffabs Attributer; fig. faire — 
d’une ch., gjøre fig tif af en Ting, 
bovere berover. 
Trophosperme, m. (Bot.) Frøfiol. 
Tropique, m. Vendekreds; a. tro: 
piſt; année —, tropiſt Aar, Tid, fom 
forlsber mellem Solens Ankomſt to 
paa hinanden følgende Gange i famine 
Jevndognspunlt. 
Tropiste, m. (Thé.) En, ſom tas 
ger Ordene i Nadveren figurligt. 
Fropologie, f. (Rhét) figurlig 
Stiil (p.u.); Afhandling om Sterne. 
Tropologique, a. (Rhét.) figurlig 
(p. u.). [i et altfor fyldt Kar. 
Trop-plein, m. Det, fom flyder over 
Troquer, v.a. ombytte, tuſte; prov. 
- son cheval borgne contre un aveugle, 
gjøre ct flet Bytte. 
Troquet, m, (Couvr.) Tagfol, Red; 
fab til at arbeide i paa Taget. 
Troqueur, se, s. Bytter, -fle. 
Trot, m. Trav; fig. og fa. il les 
a menés grand —, fan bar fjørt bem 
bygtig i Vinden; mener une affaire 
au -, au grand - (bellere: grand 
train), affærdige en Sag meget hurtigt. 
Trotiner, v. n. gade hurtigt med 
fmaa Skridt, trippe; trippe omfring; 
vimfe; fa. [tour; fa. 
Trottade, f. lille Ride el. Kjore⸗ 
Trotte, f. Gtyfte Vet; pop. 
Trotte-chemin, m. (H. n.) Vip: 
ftiert, Grœsfmutte; pl des trotte- 
chemin. [penbe (om Muus: la gent -). 
Trotte-menu, uforanderligt «. trips 
Trotter, v. n. trave; løbe meget 
omêring; il a -é toute la journée, 
ban bar travet om hele Dagen; fig. 
og fa. cette idée lui trotte dans 


Trou. 


(par) la tête, benne Sbee løber fam 
beflanbigen om i Hovedet; prov. on 
entendrait une souris —, det er faa 
tyf, at man kunde høre den mindſte Lyd. 

Trotterie, f. fort Tour, lille Løb. 

Trotteur, se, s. Heſt, fom traver 
godt; En, fom løber meget omkring; 
ce cheval est bon =, benne Heſt er 
en Saanbtraver. 

Trottin, m. lille Dreng, ſom lober 
Wrinder (pop. v.); avoir dévotion à 
saint Trottin, lobe meget omfring 
unter Paaffud at beføge Kirken (om 
Fruentimmer. v.). [et fort Trav. 

Trottincr, v.n. trippe; (Man.) rite 

Trottoir, m. Fortog ; fig. og fa. 
être sur le —, være paa Veien til 
Lytte og Anfeelfe; ccite affaire est 
sur le —, benne Gag taleg ber meget 
om; cette fille est sur le -, benne 
Pige er giftefærdig. 

Trou, m. ul; fig. usſelt Huus, 
ſtyg Rede; ce n’est qu'un vrai -, det 
er et rigtigt Hul, et flygt Opbolds⸗ 
fteb; fig. og fa. boire comme un -, 
briffte fom en Svamp, il n’a rien vu 
que par le - d'une bouteille, ban 
bar ingenfombelf Erfaring; il le fe- 
rait mettre dans un -, dans un - de 
souris, han funbe gjerne jage fam i 
et Mufebul; mrettre la pièce à côté 
da =, anbringe et Middel paa urette 
Sted; boucher un —, betale en Deel 
af fin Gjæld; faire un - à la lune, 
løbe bort uven at betale fin Giæir; 
prov. souris qui n’a qu'un — est 
bientôt prise, ben, fom fun forſtaaer 
cen Runft, bar ondt ved at flaac fig 
igjennem; autant de -s, autant de 
chevilles, ban bar-aitio en Undſtyld⸗ 
ning ef. Ubflugt paa rede Haand. 

Troubadour, m. Œroubabour, pros 
vençalff Dinnefanger. | 

Trouble, m. Uorben, Forvirring; 
Strid; Uenighed;  Follebevægelfe, 
Gjæring; œngitelig Uro; mettre le — 
dans une famille, fætte Splid i en 
Familie; -s civiles, Borgerkrige; le 
- de l’âme, @inbéuro; le - de la 
voix, Stemmens Gittren. 

Trouble, f. (Pé.) Slags Fiſtegarn, 
Sænfegarn (truble). | 

Trouble, a. yplumret, rørt; iffe 
flart, ifte reent; ifle tydeligt; graat, 
tyft, taaget; eau —, plumret Band ; 
le temps est -, $ ret er taaget; 


Trou. 


avoir la vae -, voir —, ifte fee tyde: 
ligt; ces lunettes sont -s, bisfe Brifs 
lex ere iffe flare; fig. og fa. pêcher 
en eaux =, fiffe I rorie Bande, brage 
Fordeel af opflaaenbe Uroligheber. 

Trouble-cau el. troubleau, m. (Pé.) 
punabaunet Fiſtenet, faſtgiort til et 
Tøndcbaand. [pi. des trouble-fête. 

Troublie-fête, m. Glædesforſtyrrer; 

Troubler, v. a. plumre, gjøre tyf, 

rumfets fig. forfiprre, forurolige, 
orvirre: hindre, afbryde; v.pr. pfum: 
reg, blive tyk; blive forftyrret el. for: 
virret; fortale fig, forløbe fig; - le 
repos public, forfiprre ben offentlige 
Rolighed; le vin lui a-éla tête, Binen 
bar gjort ham forfiprret el. fortumlet 
i Hovedet; — q. dans la jouissance 
de sa propriété, gjøre forftyrrende 
Subgreb i Ens Eiendomsbeſiddelſe; 
le temps se trouble, bet bliver morkt 
i Beiret; l’orateur s’est -é, Taleren 
er gaaet fra Terten; (Math.) raison 
, Proportion, bois Forbolbéled ere 
omfatte I en forfcert Orden. 

Troué, e, p. hullet, fuld af Huller. 

Trouée, f. Aabning gjennem en 
Skov cl. ct Degn; Aabning anrettet 
i en fjendtlig Dar. 

Ti ouelle, f, (Pé.) lille Stang, Hvor: 
med Mafterne i iffenettet holdes aabne. 

Trouer, v. a. bore Sul, gjennem 
bore; v.pr. blive bullet. 

Trouille, f. Bunbfalb af Raps, 
hvoraf Olien er udpresfet; pains de 
-, Oliekager. 

Trouillotte, f. (Pé.) lille Stang 
til at aabne Mafferne i Kiffenettet. 

Trou-madame, m. Slags Kugle⸗ 
fpit; pl. des trous-madame. 

Troupe, f. Dob, lots Skare; 
Trop; Mandſtab; pi Zropper; - de 
comédiens, Skueſpillerſelſtab, Skue⸗ 
fpillertrop: - de voleurs, Roverbande; 
il marche en tête de sa —, fan gaaer 
i ©pivfen for fit Manbffab; aller en 
-, gane famiebe i for Mængde; al- 
ler par -s, gaae hobeviis; il ya 
bien des -s (pop. de la troupe) dans 


la ville, der er mange Œropper f ; manteau, løfte fin Rappe op; (Jard.) 


630 


Trou. 


dindons; men: bande d’étourneaux, 
compagnie de perdreaux); fig. un - 
d’ignorauts, cen Dob Uvidende; le - 
de Jésus-Christ, @irten, Menigheden. 
Troupiale, f. (H.n.) Svenſte, fvenft 
Sriff (loriot). [Krigsſtrabads. 
*Troupier, m. Soldat, vant ti 
Trousse, f. Patte, Byldt, Bundt; 
Sadelbundt; Rnippe Gourage bag paa 
Heſten; Barbecrfoutteral; Keltffærers 
Beſtik; Pilekogger (v.); pl. forb. 
Slagé fnœvre Beentlæber, fom barcs 
af Pager; en -, loc. ad. bag paa 
Heften (alm. en croupe); mettre q. 
en - derrière soi, labe En ſidde bag 
op pan Heſten; aux -s de, loc. pp. 
i Helene; être aux -s de q., være i 
Haelene paa En, forfølge En. 
Troussé, e, p. opkiltet; indrettet; 
bien — vel ſtabt; godt indrettet) un 
petit homme bien —, en lille, velſtabt 
Mand; une petite maison bien -e, 
et lille, nydeligt indrettet Ouus; un 
compliment bien -, en vel anbragt 
Compliment; cela est - à la diable, 
tet er flet indrettet, flet dannet. 
Trousseau, m. lille Rnippe, Bundt; 
Udſtyr; i forſte Betydn. fun i Udtr. 
un - de clés, et Knippe Nøgler; un 
- de flèches, et Bundt Pile; … elle 
8 an beau -, hun bar et fmuft Udſtpyr. 
Trousse-barre, m. forrefte el. bas 
gefte Styffe i en Flaade Brænde; pl. 
des trousse-barre. 
Trousse-étriers, m. Stigboilerem 
(f. f. porte-étriers). 
Trousse-galant, m. v. nu: choléra- 
morbus; pl. des trousse-galants. 
Trousse-pette (Ac. 'trousse-pèle), 
fille Tos; pl. des trousse-pette; pop. 
Trousse-queue, m. (Sell) Hales 
rem; pl. des trousse-queue. 
Troussequin, m. (Sell.) buet Stytte 
Træ, fom danner Bagſtykket af en 
Sadle. 
Trousser, v. a. opfilte, opløfte, ops 


ſtjorte, opgjorde, opbinde; fig. giore | 


hurtig Ende paa; bortrive; v.pr. ops 
filte fig, tage fine Klæder op; — son 


Byen; retirer ses -<, trætte fine Trop: |- un arbre, opbinde Grenene paa ct 


per t ibage; fig. give efter. 


Troupeau, m.Sjorr, Dob; Mængde, | Styffe Fjærfræ op (for at fætte det | 


græ; (Cuis.) - une volaille, fætte ct 








- de moutons, Faarehjord; — d’oies, | paa Spedet); fig. - une affaire, af: 


Gaafeflot; - de dindons, Flot fab 
funer (ogf. troupe d'oies, troupe de 


giore en Sag hurtigt; - bagage, reife 


pludſelig bort, gjøre fig plubfelig ufyn: 


— 


Trou. 


lig; la fièvre l’a -é en trois jours, 
Feberen bar revet ham bort i tre 
Dage; — q. en malle, flaffe En af 
Veien, hæfte En (pop. v.). 

Trousse-traits, m. (Sell.) Halering; 
pl. des trousse-traits. [af en Kjole. 

Troussis, m. Kjolclæg; Opfefining 

Troussoire, f. (Orf.) Tang pos 
Entailleurer (relève-moustache). 

Trouvable, a. fom fan finbes. 

Trouvaille, f. Hittegods; faire une 
—, hitte Noget. 

Trouvé, e, p. fundet; enfant -, 
Dittebarn; expression -e, heldigt 
truffet Udtryk. 

Trouver, v. a. finde, bitte; træffe; 
forefinde; opfinde; anfee for; v. pr. 
findes, finde fig; indfinde fig; befinde 
fig; aller - q., gaae ben at tale meb 
En; - grâce aux (devant les) yeux 
de q., finde Indeſt for Eng ODine; 
- son compte à qe:, finde fin Reg: 
ning i Noget; où avez-vous -é cela ? 
hvorledes bar De kunnet falde paa 
Gligt; - le temps long, finde Tiden 
lang, tjebe fig; trouvez bon que je 
le fasse, tillad at jeg gjør det; — 
mauvais que, misbillige o. f. v.; 
- à, finde Middel el. Leilighed til; 
- à redire à, finde Noget at ind: 
vende imod el. at ubfœtte paa; — à 
qui parler, mode Mobftant, finte en 
Mand for fig; - son maître, finde 
fin Meſter; — q. en (sur) son che- 
min, hindres el. krydſes af En i fine 
Planer; il croit avoir -é la pie au 
nid, fan bifder fig ind at bave gjort 
en vigtig Opdagelſe (plais.); cela 
ne se trouve pas sous le pas d’un 
cheval, bet findes ifte faa let, iffe 
paa Gaden; il se trouve que, det 
vifer fig at, det befinbes; je m'en 
trouve bien, bet befommer mig vel: 
comment vous êtes-vous -é de la 
promenade? hvorledes har De befuns 
det Dem efter Sypabferetouren; se — 
mal, faae ondt, befinde fig ilde; se - 
heureux, befinde fig lykkelig. 

Trouvère el. trouveur, m. Minne⸗ 
fanger fra det nordlige Frankrig (det 
forfte Ord brugeligſt). | 

Trouveur, m. (Astr.) lille Kikkert 
el. Glas t et Telefcop, Søger; (Ch.) 
Sporhund, Stsver. 

Troyen, m. (H.n.) rodplettet Som: 
merfugl; (Agr.) Biindrue. 


631 


Tru. 


Troyen, ne, s. Œrojaner, -inbe; 
a. trojanf. 

Truage, m. (Féo.) Varetold; v. 

Truaud, e, a. Landlober, -fc; 
Tigger, -fe; pop. v. (Tiss.) Bæver: 
flammet. ” 

Truandaille, f. Tiggerpats pop. v. 

Truander, v. n. tigge; v. 

Truanderie, f. Tiggerhaandvark; 
Landſtrygeri; v. 

Truau, m. Maal af omtr. halvs 
anden Stjæppe; (Po.) Fiffenet. 

Truble el. trouble, f. (På.) pung⸗ 
bannet Giflegarn pan en Stang. 

Truc, m. Billardbord; pop. avoir 
le — forftane Maaben, hvorpaa Roget 
jores. 

8 Tracheman el. truchement, m. 
Soit; cela s'entend bien sans —, det 
forflager man uden Tolk, bet fors 
flaaes af fig felv. — [pop.v. 

Trucher, v.n. tigge af Dovenflab; 

Tracheur, se, s. Tigger, -fle; v. 

Truculent, e, a. grufom, brutal; v. 

Truelle, f. Muurſtee; Solv⸗Fiſte⸗ 
fee; aimer la —, folde af at bygge. 

Truellée, f. Muurſteefuld; faa mes 
get Leer cl. Ralf, fon der fan ligge 
paa en Muurſtee. 

Truellette, f. lille Muurſtee. 

Truffard, m. Cifler af Trofler; pv. 

Truffe, f. Troffel. 

Truffer, v. a. fylde med Trøfler; 
fig. bebrage (pop. v.) 

Trufferie, f. Bedrageri; pop. v. 

Trufeur, se, s. Bebrager,-fle; pop. 

Truffière, f. Sted, hvor der voxer 
Trofler. timmer. 

Truie, f. So; fig. foinf Fruen: 

Truite, f. (H. n.) Forelle; - sau- 
monée, Larforelle. [relle. 

Truité, e, a. robplettet font en Fo⸗ 

Truitée, f. (H.n.)PorcelainésSnette. 

Truite!le, f. (H.n.) lille forelle. 

Truiton, m. (H. un.) ung $orclie. 

Trulle, f. (Pé.) Slags Kiffenet. 

Trullisation, f. (Arch.) Leers cl. 
Kalks Uorapning med Muurfteen. 

Trullotte, f. (Pé.) Slags Rjicbel el. 
Share til Fiſtefangſt. 

Trumeau, m. Arch.) Muurpille 
mellem Vinduer; Speil til Muurs 
pillen; (Bouch.) Oxebov. ſſtalot. 

Trumpeau, m. (H. n.) Slags Ka⸗ 

Trupelu, e, a. opromt, ſpogefuld; v. 

Trusion, f. mouvement de -, Be⸗ 


Tru. 


vagelſe, bvorved Blodet drives fra 
Hiertet. 

Trusquin, m. (Men.) Snuedkerred⸗ 
ſtab til at affætte parallele Linier. 

Tratiler, v. n flaae cl. fønge fom 
en Drogfel. 

Tsar, m. f. czar. 

Tu, pr. pers. conj. bu; bruges 
enten mellem rær Beflægtede og For: 
trolige, eller undertiden af en Herre til 
fin Zjener, eller for at udtrykke Foragt; 
i andre Zilfælde bruges vous; fa. 
être à tu et à toi avec q., være Dus 
med En. ſſlagtes; fa. 

Tuable, ae. fom er fliftet til at 

Tuage, m. Svineflagining. 

Tuent, e, a. trættende, moiſomme⸗ 
lig, befværligs  ficbelig, . overpœn: 
gende; fa. 

Tu-sutem, m. tet vœfentlige Punft, 
Knuden, Banfieligheben i en Sag; 
uden pl. [rør; - acoustique, Horeror. 

Tube, m or; - capillaire, Paar: 

Tuberculaire, m. (Boi.) Vorteſpamp. 

Tabercule, m. (Bot.) Knude paa 
Roven el. andre Dele af en Plante; 
(Méd.) Blare cl. Borte paa Huden; 
= pulmonaire, Lungefvulft. 

Tuberculeux, se, a. (Bot.) fornct 
(granuleux). ſcisſe; indiſt Hyacinth. 

Tubéreuse, f. (Bot.) Slags Nar⸗ 

Tubéreu1, se, a. (Bot) ftnollet; 
raeine -se, fnellet Rob. 

Tubérosité, f. (An.) Becntnute; 
(Méd.) Knude, Svulſt; (Bot.) Knol, 
Rodknude. 

Tubicine, m. (Ant.) Trompeter. 

Tubicole, m. (H. n.) Ror⸗Nereide, 
Slags Aunelide. a. rorkronet. 


Tubifore, f. (Bot.) rerfronet Blomſt; AU 


Tubipore, m. (H. n.) Rertcral. 

Tubiporite, m. (H. n.) forfienct 
Rortoral. 

Tabulaire, m. (H. n.) Æubularie, 
Plumasdyr, Slags Celleorm, fom lever 
paa Banvplanter. 

Tubulariée, f. (H.n.) Fierbuſtpolyp. 

Tuhulé, e, a. (Chi.) forſynet mer 
et Rør; (Bot.) rerformig; (Ant) 
draperie -e, Draperi, fom falter i 
rérformige Folder. 

Tubuleux, se, a. (Bot.) beftaacnde 
af flere fmaa rorformige Smaas 
blomſter. 


632 


Tuf. 


Tubulure, f. (Chi) Mabning paa | 
et chemiſt Kar, hvori et Rør Tan | 


intfættes. 

Tucan, m. (H. nu.) lille fiirfodet 
Dyr, fom ligner Muldvarpen og le: 
ver i Hufiral'en. 





Tudesque, a. gammeltydff; fig. 
plump, brutal; s.m. det Gammeltydſte. 


Tudicu, int, Gudsdod 

Tue-chien, m. (Bot.) Hundedod, 
Tidlss, Robtrone (colchique)s pl. 
des tue-chiens. 

Tue-loup, m. (Bot.) Ulve: Gift: 
hætte; pl. des tuc-loups. 

Tue-mouche, m. (Bot.) Flue⸗Blad⸗ 
bat, FlueSvamp; fa. Gluefmatte; 
pl. des tue-mouches. 

Tuer, v. a. dræbe, ombringe, flaae 
ihjel; flagte, fælde; fig. odelegge, tit 
intetgiore; ubflutfe, udflette; fiebe, trætte; 
v.pr. bræbefigfelv; odelegge finSunbs 
bed; anftrænge fig over fine &ræftcer ; 
- q. d'un coup d'épée, ftitfe En ibicl 
med en Raarbe; — le temps, trœbe 
el. forbrite Tiden; il me tue avec 
ses compliments, ban trætter mig 
med fine Complimenter; cela tue l’ef- 
fet du spectacle, det tilintetgjør Skue⸗ 


fvillets Gffect; il se tue à force de 


travail, ban arbeiber fig ibjels il se 
tue à force de boire, ban brifter fig 
ibief; fa. se = le corps et l'âme, 
gisre fig overordentlig Umage; la 
pièce nouvelle a eu un succès fou, 
on s’y tue, bet nye Stykke gjør en 
ubpre Lyffe, man ftimler berben; à 
tue-tête, loc. ad. crier à tue-tête, 
raabe af fuld Hals; disputer à tue- 
tête, bifputere faa at man coertater 


e. 
Tuerie, f. Reberlag, Blodbad; 
Myrberis Slagteri; Slagterhuus; 
fa. ſtor Trengſel ef. Stimmel. 
Tue-tête (å), loc.ad. f. tuer. 
Tueur, m. Svineflagter; Slags⸗ 
broder; fa. c'est un - de gens, det 
er on Pralhals, en Sfryver. 
Tue-vent, m. Stjærm imod Bin 
ven (brise-vent); pi. des tue-vent. 
Tuf,m. (Minér.) Tufſteen; Eufiorr; 
(Drap.) grovt Klæde tif Overffærerbors 
det; fig. pour peu qu'on l’approfon- 
disse, on rencontre le —, ved at taie 
noget længere med fam, opdager man 


Tubuliforme, a. rérformig.[foral. | fnart hans Overfladiſthed. 


Tubulithe, f. (H.n.) forſtenet Ror⸗ 


Tuſeau, m. ſ. taf. 


Tuf. 


Tufier, ère, a. tufficensartet. 


Tugue el. Tuge, f. (Mer.) Slags à 


Stærmtag mob Sol og Bind paa 
Bagſtavnen af et Stib.  [Appretur. 
Tuilage, m. (Drap.) Klædes fivfte 
Tuile, f. Tagſteen; (Drap.) Fyrre⸗ 
træ overtruffet med Maftir til at give 
Klæve Appretur; fa. être logé près 
des -s, boe boit oppe under Taget; fig. 
c’est une - qui lui est tombée sur 
la tête, det er et uventet Uheld, der 
er tifigbt ban, il ne trouverait pas 
de feu sur une —, ber er Ingen, fom 

vil laane ham det Allermindſte. 

Tuileau, m. Stykke af en ſonder⸗ 
brudt Tagſteen. 

Tuiler, v.a. prøve en Frimurer idet 
ban træder ind i Templet; (Drap.) 
give Klæde Appretur; v. n. begynde 
et Pers af Gudstjeneſten førend Cho— 
ret bar begyndt fit. 

Tuilerie, f. Teglbronderi; pl. Tui⸗ 
lerierne, Rongeborgen i Paris. 

Tuilette, f. lille Teglſteen; Leerplade. 

Tuileur, m. ben i Frimurer⸗Logen, 
ſom prøver de Indtrædende; ogf. a. 
frère tuileur. 

Tailier, m. Teglbrænder. 

Tulipaire, m. (H.u.) Blomſterpolyp 
(findes i Veſtindien). 

Tulipe, f. Zulipan; (H.n.) Slags 

Tulipicr, am. (Bot.) Tulipantræ 
(amerikauſt Træ). 

Tulipiférel, a. (Bot.) ſom bærer 
Tulipanblomſter. 

Tulle, m. Tyl, Silte-Bobinet. 

Tuméfaction, f. (Chir.) Svulſt, 
Havelfe. [v pr. foulme op, bovne. 

Tuméñer, v. a. foraarfage Svulft; 

Tumescence, f. (Méd.) Svulft; 
Ophovnen. ſmende, ophovnende. 

Tumescent, e, a. (Méd.) foul: 

Tumeur, f. (Méd.) Sævelfe; Byld; 
(Jard.) Knaſt (loupe). 

Tumulaire, a. henhørende tif Gras 
ven; pierre —, Gravfteen. 

Tumulte, m. Dplob, Tummel, For: 
virring, Tumult; — populaire, Folle⸗ 
opløb; en —, loc. ad. t forvirret Uor⸗ 
veu, under Larm og Støi. 

Tumultuaire, a. ſtoiende, larmende, 
oprorſt, tumultuariſt. 

Tumultuairement, ad. paa en tu: 
multuariff Maade, under Stoi jog 
Forvirring. 

Tumuitueusement, ad. paa ey ops 


An 


[Reglefnette. | 


Tur. 


rorſt, ſtoiende Maade; med Støj og 
Forvirring. 

Tumaltueux, se, a. larmende, 
ſtsiende; oprorſt; esprit -, haftigt, 
oprorsſindet Gemyt. [Gravhoi. 

Tumulus (s udt.) m. (Ant.) 

Tunga, m. (H n.) Sandloppe. 

Tungstate, m. (Chi.) volframfurt 
Salt; Salt, bois Baſis er Tungs 
ſteenſyre. 

Tungstène, m. (H.n.) Tungſteen. 

Tungstique, a. (Chi.) acide -, 
Tungſteenſpre. 

Tunicelle, f. fille hvid Livkjole, ſom 
visſe catholſte Kloſtergeiſtlige bære 
under deres fœbvanlige Dragt. 

Tunique, f. Tunita, Slags Under⸗ 
tiole fog de gamle Romere; Slags 
Fruentimmer⸗Klæedning; Underkjole, 
Biffoppen bærer under Mesſehagelen; 
Diaconeré og Unberbiaconers Dals 
matica el. Mesſeſtjorte; Kongers Gals 
bingégevant ved Kroning; (Bot. cg 

% Dub, Hinde. [Hinde. 

Tuniqué, e, a. (Bot.) beflæbt med 

Tunisien, ne, s. Bcboer af Tunis, 
Œunefer, -indbe; a. tuneſiſt. 

Tuorbe, m. f. théorbe. 

Tuquet, m. (H. n.) Slags Ugle. 

Turban, m. Turban, tyrkiſt Hoved⸗ 
fmytfc; prendre le -, gaae over til 
ben muhamedanſte Religion; (H. n.) 
Slags Snefte; (Bot.) Art Lilie; pl. 
m. ftribede Bomulbétsier, hvoraf der 
forfærdigeg Turbaner. 

Turbatif, ive, a. forſtyrrende; p. u. 

Turbe, f. (Jur. anc.) fun i Udtr. 
enquête par -s, hobeviis Vidneforhor 
el. Unberfsgelfe af cn Egné Stiffe og 
Vedtægter. 

Turbé, m. keiſerligt tyrkiſt Grav⸗ 
kapel ved Siden af en Moſtee; en 
Sultanindes Grav. | 

Tarbier, m. (Jur.anc.) Vidne, fom 
afbortes famtivigen med flere andre 
(f. turbe). 

Turbinaire, m. (H. n.) Dyret i 
Hvirvelſnekken. 

Tarbine, f. Pulpitur i Kirken for 
visſe Munke ef. Bodfærdige, ſom ikke 
onſtede at fees; Pulpitur for Sang: 
choret el. Kirkens Mufifantere. 

Turbiné, e, a. bvirvelfnetfeformig 
fpiralbannet; (Bot.) formet fom en 
omvendt Kegle. [fnetfe, Vindeltrappe. 

Turbinelle, f. (Hn.) ægte Hvirvel⸗ 


Tur. 


Turbinélier, mn. 


H. n.) Opret i 
ben ægte Fole — J 


Turbinite, f. (H. 37 forſtenet, 
tegebannet ef. fpiralformigt Snegle⸗ 
uu 


Turbith, m. (Bot.) Strand-Afler, 
Strand⸗Stjerneurt; — blanc el. séné 
des Provençaux, Slags Sennesbuit; 
- noir, Bortemæit, Uivemæit; (Chi. 
anc.) = minéral, fvovifurt Ovikſolv; 
= nitreux, faipeterfurt Ovitfsiv. 

Turbot, m. (H n.) Sletvar, Slette 
(Sipnberart). [hvori foges Gletvarer. 

Turbotiére, f. (Cuis.) Casferci, 

Tarbotin, m. (H.n.) lille Sletvare. 

Turbulemment, ad. paa en haftig, 
fisiende og fremfufenbe Maade; p.u. 

Turbulence, f. Haftighed, Frem: 
fufenbcb; floiende og larmenbe Ka: 
rakteer. —18— ſtoiende. 

Turbulent, e, a. haftig, frem: 

Turc, m. det tyrkiſte Sprog; ben 
tyrtifle Sultan (ogf. le grand —); det 
tyrtiffe Golf; (H.n.) Slags Træorm. 

Turc, m. turque, f. Tyrk, Tyrt: 
inde; a. tyrtiff; se faire —, gaae over 
til ben mubamebanffe Religion; être 
fort comme un -, være meget ſtærk; 
c’est un vrai —, bet er ct ubarmbjer: 
tigt Mennefle; prov. traiter q. de — 
à More, behandle En med flor Streng⸗ 
hed, uden ©faanfcl; à la turque, loc. 
ad. paa tyrkiſt; traiter q. à la —, bes 
handle En ubarmbfertigt. 

Turcie, f. Steendemning. 

Turcoin, m. ſpundet Rameelgarn. 

Turcol, m. indiſt Eremitbolig. 

Turcolâtre, m. Tyrkeven; p.u. 

Turcomane, s. Beuntrer af Tyr: 
kerne, af deres Regjeringsform 0.f.9.; 


p. u. 

Turcophile, m. Tyrkeven; p. u. 

Taurcopole, m. Son født af en 
Tyrt og en Grakerinde, og beflemt 
til" Rrigétieneften. 

Turcopolier, m. General for Mal: 
teferorbenens Rytteri. 

Turelure ef. turlure, f. Omavæb 
paa en Sang; fig. og fa. c’est tou- 
jours la même -, det er. altid ben 
famme Bife, evig Et og det Gamme. 

Turgescence, f. (Méd.) Svulg 
foraarfaget ved Varſternes hæftige 
Opbrusning, ved en haftig Sinvs- 
bevægelfe, mende. 

Turgescent, e, a. (Méd.) opſvul⸗ 


634 


Tut. 


Turgide, a. oppuſtet, plubstiævet. 

Turion, m. (Bot) Rodſtud (f. Er. 
Afpargeë). 

Turlapin, m. (Navn paa en Spsge⸗ 
fugl i ben gamle franfle Gomebie) 
usfef, ſmaglos Vittighedsjæger. 

Turlupinade, f. maabeligt Ordſpil, 
feat Vittighed. 

Turlupiner, v.n. flane om fig med 
fogte Bittigheter, med flau Stemt; 
v. a. boite En tif Bedfte, gjøre En 
latterlig; fa. [(under Carl d. 6te). 

Turlurette, f. Slags Tigger⸗Guitar 

Turlut, m. (H.n ) Art Lærte. 

Tarlntaine, f. Fuglepoſitiv; p.u. 

Turluter, v. n. efterligne Floite⸗ 
toner; p.u. 

Turnaire, m. Domherre, bois Tour 
bet var at udnævne til Præbenber. 

Turneps (s udt.), m. engelſt Noe 
el. Turnipé. [Sanbiing. 

Turpitude, f. Stjændfel; ffiænbig 

Turpot, m. (Mar.) fem til fer Fods 
Bjælfe, hørende tif Skibets Forfleon. 

Turquerie, f. tyrtif Maneer. 

Turquet, m. lille tprfif Sund; 
Slags blaa Hvede. [urt (herniaria). 

Turquette, f. (Bot,) Illecebre, Brofs 

Turquie, f. Tyrkiet. 

Turquin, a. m. bleu —, tprfeblaa, 
mørteblaa; s. m. (H. n.) brafilianft 
Spurv. | 

Turquoise, f. (Minér.) Tyrkis 
(Edelſteen); (Manu.) Toi el. Stof, 
fom efterligner det tyrkiſte. ISkreppe. 

Tussilage, m. (Bot.) Heſtehov, 

Tate, f. (Chi.) Slags Digte. 

Tutélaire, a. beffyttende. 

Tutelle, f. Vorgemaal, Formyn⸗ 
derſtab; fig. Beſtyttelſe; — dative, 
Formynderſtab, beſtikket af Ovrighe⸗ 
ben; être en —, ſtaae under Verge⸗ 
maal; être sous la - de q., flaae 
under Eng Formynderſtab; (Mer.) en 
Fyrſtes el. Skytspatrons Baaben uds 
graverede bag paa et Skib. 

Tuteur, m. Formynder, Bœrge (f. 
tutrice); - ad hoc, Formynder i et 
vift Tilfælde; subrogé -, Formynder, 
fom paafeer Børnenes Bebdfte ligeover: 
for Forældrene; (Jard.) Styttepæl for 
et ungt Træ. 

Tutie, f. Zinkoxyd. 

Tution, f. Formynderſtab; v. 

Tutoiement cl. tutotment, m. Duten. 

Tutoyer, v.u. fige Du til En, dute. 








Tut. 


Tutoyeur, se, s. En, fom gjerne 
figer Du. [eur 
Tatrice, f. Formynderſte; ſ. tu- 
Tuyau, m. Rør; Pennepofe; buul 
Plantefift; — dévoyé, Gforfteenérer, 
fom ifte gaaer i den lige Retning; 
fig. parier dans le - de Poreille, 
poifle el. tale fagte til En; ils sont 
comme des tuyaux d'orgue, be følge 
paa hinanden fom Orgelpiberne (om 
Børn); - de mer, Tandſtal, Pibe: 
ftilfs Snefte; — d'orgue, Rorkoral; 
- trompette, Snirkelſtæœl. [Blæfebtig. 
Tuyère, f. (Forg.) Kør paa en 

Tylome, m. (Chir.) Ligtorn. 

Tylore, f. (Chir.) lille Svulſt paa 
Dienlaagene. 

Tympan, m. (an.) Trommehinden 
(tambour); (Impr.) Dæffel paa en 
Bogtryfterpregfe; (Arch.) triangels 
formigt Rum, fom invfluttes af en 
Gavls tre Gefimfer; Fylding inbfat: 
tet af Duullifier; (Hydr.) Bandbjul; 
(Mécan.) Zræbdehjul; (Horl.) Drevet 
i et Ubr. [foroven og flad forneden. 

Tympanie, f. Perle, fom et rund 

Tympanique, a. benborende til 
Trommehuulheden. [offentligen; p.u. 

Tympaniser, v.a. udſtrige. nebrive 

Tympanite, f. (Méd.) Tromme⸗ 
føge, Unverliveté Opſvulmen. 

Tympanon, m. (Mus.) Hakkebræt, 
Sufirument med Metalftrenge, hvor⸗ 
paa ber fpilles med Trommeſtikker. 

Tympe, f. (Forg.) tilhugget Steen 
foran en Smebie. 

Type, m. Rorbillebe, Grunbform; 
Myniter: Sindbilleve; Symbol; finds 
billedligt Præg paa en Mynt el. Mes 
daille; (Impr.) ſtobt Bogſtav, Skrift⸗ 
tegn; (Astr.) Afbildning; (Méd.) Or: 
ven, bvori en Sygdoms Symptomer 
udvikle fig. 

Typbacée, f. (Rot.) Typhacee: Dun⸗ 
hammer; Pindfvinfnop; Pandan. 

Typhique, a. (Méd.) angaaenbe 
el. benborenbe til Typhus⸗Feber. 

Typhode, a. (Méd.) fièvre —, hidſig 
Feber, Typhus. 

Typhomanie, f. (Méd.) Slags Ban: 
vid, forenet meb Soveſyge. 

Typhon, m. Hvirvelvind, Kaftevind ; 
Skypumpe, Banbbofe. 

Typhus (s udt.), m. (Méd.) bivfig 
ondartet Feber, Typhus. | 

Typique, a. finbbilleblig, allegoriſt. 


Ubi. 


Typographe, m. Bogtrytter. 

Typographie, f. Bogtryftertunft. 

Typographier, v. a. og n. tryffe 
Bøger; p.u. | 

Typographique, a.  tppograpbiff, 
benborende tit Bogtrytterfunfen. 

T'ypographiquement, ad. efter Bog⸗ 
trykkerkunſtens Regler. 

Typolithe, f. figureret Steen med 
Afbiloninger af Planter el. Dyr. 

Typolithographie, f. Kunſt at over⸗ 
føre det Œrpfte pan en lithographiſt 
Steen og derpaa tage Aftryt af ſamme. 

Tyran, m. Tyran, Eneherſter; fig. 
l'usage est le — des langues, Brugen 
er Sprogenes Enevoldsherre. 

Tyranneau, m. lille Tyran. 

Tyrannicide, m. Mord begaaet paa 
en Tyran; Tyranmorder; a. an⸗ 
gaaende en Æprans Mord. 

Tyrannie, f. en Uſurpators, el. en 
gruſom, uretfardig Eneherſters Re⸗ 
gienings Æyrannie;  lnbertryftelfe, 

oldſomhed; fig. uimobftaaelig Magt ; 
la — des passions, Lidenſtabernes Magt. 

Tyrannique, a. tyranniſt. 

Tyranniquement, ad. paa en tøs 
ranniff Maabe, fom en Tyran. 

Tyranniser, v. a, tyrannifere; res 
giere fom en Tyran; behandle tyran 
niſt; beberfle; plage, martre. ltihyſt. 

Tyrieméthyste, f. (H.n.) Purpurames 

Tyriantin, a. m. purpurblaa. 

Tyrien, ne, s.oga. Beboer af Tyrus. 

Tyroïde, a. oftagtig. 

Tyrolien, ne, s. Æyroler, Tyroler⸗ 
inde; -ne, s.f. tyrolſt Melodi, Sang 
el. Dands; a. tyrolff. 

Tyromaucie, f. @paarom af Of. 

Tyromancien, ne, s. forubfiger af 
Sremtiten ved djcip af Of; a, ans 
gaaende Spaabom af Of. 

Tyromorpbhite, f. (Minér.) Slags 
Steen, fom ligner et Stykke Of. 

Tyrrhénien, m. Navn paa de gamle 
Beboere af Toſcana. 

Tyrtéen, ne, a. chant -, Sang af 
Tyrtœus, Krigsſang. 

Tzar, m. {. czar. 

Tzéiran, m. (H. n.) Slags Gael. 


U. 


Uberté, f. Overflob; v. 
Ubiquiste, m. Doctor i Theologi, 
fom itfe hørte tif noget fareget Col⸗ 


Ubi. 


Un. 


leglum (v.); fa. Œn, fom befinber|  Uïitra.m.Œn, fom gaaer tif Iderlighed 


fig vel allevegne. 
Ubiquitaire, s. (Thé.) Tilhænger 
af en proteftantiff @ect, ber antog 


{ politiſte Meninger. [fitiffe Meninger. 
Ultraisme, m. Overdrivelſe af po: 
Ultramédiaire, a. (Jur.) lésion -, 


efu Ghrifii menncffelige Naturs Alle- Gorurettelfe af mere end det Halve af 


edbsnærværel fe. 


[relfe. den faftfatte Priis. 


Ubiquité, f. (Thé.) Alleftevgnærvæ |  U'tramondain, e, a. (Phys.) bünfites 
Uhian (ubt. ulan), m. Ublan, Lands | vor Verden. 


ſeneer i ben oſterrigſte Armee. 


Ukase, m. Ukas, en keiſerlig rusſiſt hiinſides Alperne; byldende 


Forordning. 

Ulcération, f. Bullenſtab, Dannelſe 
af en Byld; fig Forbittrelſe. 

Ulcère, m. Byld; - syriaque, 
(Chir.) Halsbetændelſe (angine). 

Ulcéré, e, a. p. og a. bullen, fuld 
af Saar; fig. naget, forbittret; cœur 
—, dybt faaret el. fræntet Sierte, fuldt 
af Nag; conscience -e, naget Sams 
vittighed. 

Ulcérer, v. a. foraarfage Saar el. 
Bullenſtab; fig. forbittre, fremfalbe 
Nag; v.pr. bulne, blive fuld af Saar. 

Ulcéreur, se, a. (Chir.) bedæffet 
af Saar, fuld af Saar el. Bylder. 

Uléma (u ubt. ou; ſtrives ogf. 
ouléma), m. tyrkiſt Geiftlig cl. Lov: 
kyndig; Samfund af tyrtife Geiſtlige 
og Lovlærbe. [fumpige Steder. 

Uliginaire, a. (Bot.) vorende paa 

Uligineux, se, a. fumpig, morabfig. 

Ulite, f. (Chir.) Snflammation i 
Tandkiodet. 

Ullement, m. Hylen, Klynken; v. 

Uller, v. n. hyle, klynke; v. 

Ulmacées, f. pl. (Bot.) Elmearter. 

Uimaire, f. (Bot.) Slags Potentil 
(reine des prés, spirée). 

Ulmine, f. (Chi.) Uimin, Plante: 
flof nobraget af en Elmeart. 

Ulna, m. (An.) Been, fom gaaer 
fra Albuen tif Haandledet. 

Ulnaire, a. (An. 03 Bot.) armlang. 

Ulophone, f. (Bot.) Slags giftig 
Harpix. [Aareladen. 

Ulorrhagie, f. (Chir.) Tandkjodets 

Ultérieur, e, a. beliggende biinfives, 
hiinſidig (mobf. citéricur); fig. fes 
nere, pterligere. 

Ultérieurement, ad. foruben hvad 
ber allerede er fagt ef. gfort; pder⸗ 
mere, videre, fiben, berefter. 

Ultiéme, a. ſidſte; inus. 

Ultimatum (um udt. om), m. ſidſte, 
ugienfalbelige Betingelfe el. Erkla ring, 
Ultimatum; på. des - 


beliggende 
rund⸗ 
fætninger i Pavetommets Aand; pein- 
tres -s, ftalienfle Malere; ⸗. En, fon 
boer hiinſides Alperne; En, fom taler 
Pavebommets Sag. 

Ultramontanisme, m. Snbbegreb af 
Grundfætninger i Pavetommets Aand. 

Ultramontaniste, m. Tilhænger af 
Pavedommet. 

Ultra-révolutionnaire, s. En, ſom 
gaaer tif det Yderlige i fin revolu 
tionaire Iver; altfor ivrig Revolutions⸗ 
mand; ogf. a.; pl. ultra-révolution- 
naïires. 

Ultra-royalitte, s. og a. Tilhænger 
af bet rene Monarti: overbreven fon 
geligfinbet; pl. des ultra-royalistes. 

Ulve, f. (Bot.) Banbbinbe, Søs 
græs el. Sang. [Stecnurt. 

Umbilic (u utt. 0), m. (Bot) 

Umbilicaire, f. umbilical, a. f. 
ombilicaire, ombilical. 

Umble (u ubt. 0), m. (H.n ) Lars 
forelle; umble-chevalicr, bet meeſt afs 
holdte Slags af benne Gifleart; fais 
beg ogf. ombre. 

Umbon (u udt. 0), f. det udven⸗ 
bige Middelpunkt af et Skjold. 

Umbre (u utt. 0), m. (EH. n. 
Slags Makrel; Leguan⸗Fürbeen. 

Un, une, a. n. een, cet; a. en 
enefte; a. ind. en, et; s m. En, Gt; 
tallet En el. Et; donnez-m'en un, 
giv mig ecn; il m’en a donné d’une, 
ban bar narret mig; ban bar fortalt 
mig noget Ufanbt; la vérité est tou- 
jours une, Sandheden er altid ten 
Samme; c'est tout uu, det er ganfte 
bet Gamme, det er ligemeget; l’un 
l’autre, binanben; l’un et l’autre, 
begge; les uns les autres, hverandre; 
les uns et les autres, Alle fombeif, 
Alle uden Forſtjel; vers une heure 
(iffe: sur les une heure), benimob 
Kl. 1; trois” un de suite, tre Ettal 
efter hinanden; loc. ad. un à un, 
Cen for Gen, Cen ad Gangen; l'un 


Ultramontain, e, a. 





Una. 


portant l’autre, l’une portant j'antre, 
l'an dans l’autre, ben Œne meb ben 
Anden, ben Ene mere, ben Anden 
minbre. ſdet; enig. 

Unanime, a. eenſtemmig; eendfin: 

Unanimement, ad. cenflemmigen. 

Unanimité, f. Eenſtemmighed: Enig: 
hed ef. Overeensſtemmelſe i Anſtuelſer. 

Unau, m. (H. n.) halelsſt Doven⸗ 
dyr (aï). 

Uncial (u undt. 0), e, a (Ane.) 
écriture -e, Strift, fom i det dte og 
Gte Aarh. brugtes til Snbffrifter (f. 
onciale). | kroget. 

Unciforme (u udt. 0), a (An.) 

Uncinaire (u ubt. 0), m. (H. n.) 
Slags Indvoldsorm. 

Uncirostre (u ubt. 0), a. (H. n.) 
fom bar et frumt ef. froget Neb; s.m. 
frumnæbet Fugl [Malle; på. -maux. 

Undécimal (u ubt.o),m.(H.n.) Slags 

Unguéal (udt. ongu-éal), e, a. (An.) 
henhsrende til Neglen; phalange -e, 
Fingerledet, hvorpaa Neglen ſidder; 
pl. m. -aux. [(An.) fom bar Negle. 

Unguiculé (udt. ongu-ikulé), e, a. 

Unguifére (ubt. ongu-ifère), a. fom 
par Negle. 

Unguis (ubt. ongu-ice), m. (An.) 
Zaarebeen, et Næfebeen (os lacry- 
mal); (Oc.) Samfing af Materie 
mellem Hornhinden og Regnbuehin⸗ 
den, en Dienſygdom (ſ. ongle). 

Uni, m. det Eensfarvede. 

Uni, €, p. og a. forenet; enig; 
tige, fon, glat; ligefrem, tarvelig, 
ſimpel; ensformig; ces deux per- 
sonnes sont bien unies, bigfe to Pers 
foner ere meget enige; du fil-, jevnt 
founbdet, glat Traad; chemin —, jeon 
Bei; homme tout -, ligefremt, bes 
flebent Menneſte; un style -, et 
jevnt, fimpelt Sprog uden Prybelfcr; 
mener ane vie -e, føre et regelmæg: 
fiat, eensformigt tiv; (Man.) ce che- 
val est -, benne Heſt gaaer à et 
jevnt, regelmæsfigt Galop; ad jeont, 
glat; eens; à l-, loc.ad. i lige Linie; 
mettre tout à l—, bringe Alt i lige 
Slabe (v.). 

Unicapsulaire, a. (Bot.) ecnfapllet. 

Unicité, f. Egenffab at være ene i 
fit Slags. 

Unicorne, m. (H. 
(licorne); - marin, 
vulgaire). 


n.) Genbjsrning 
Sarval (narval 


087 


Uni. 


Unième, a.n.ord. een, forſte; brus 
ges fun efter andre Talort: Le vingt- 
uuième, den een og tyvende 0. ſ. v. 

Uniémement, ad. bruges ligefom 
uniéme fun efter Talordene vingt, 
trente 0.f.5.: vingt-unièmement, for 
bet gen og tøvende. 

Uniflore, a. (Bot.) eenblomſtret. 

Unifurme, a. eengformig; ligedan⸗ 
net; regelmædfig; s. m. Uniform; 
quitter l'-, forlade Krigstjeneſten. 

Uniformément, ad. eengformigen, 
paa famme Maabe, eens. 

Uniformer, v. a. inbrette censfor: 
miat, klade paa famme Maade. 

Uniformiser, v. a. gjøre eensfor⸗ 
mig; inus. 

Uniformité, f. Eensformighed; int: 
byrdes Lighed; P- des opiaious, Lig⸗ 
bev £ Meninger. 

Unilabiée, a. f. (Bot.) cenlæbet. 

Unilatéral, ae, «. (Bot) fom hin 
bar cen Site; pl.m. -raux. 

Unilocalaire, a. (Bot.) eenrumntet. 

Uuiloque, a. (Th.) acte -, Act, 
hvori fun Gen taler. 

Unimane, a. (H.n.) eenhaandet. 

Uniment, ad. eens, jevnt; paa cen 
og famine Maade; ligefrem; tout —, 
ganffe ligefrem. 

Union, f. Forening; fig. god Kors 
ftaaelfe, Enighed, Eendragtighed; gs 
teſfab; (Peint.) Ovcreensitemmetfe; 
(Man.) hele Seftens Bygning ; (Géogr.) 
be forenede norbameritanffe Stater ; 
il n’y a point d'-, ter er ingen Enig: 
bed; esprit d’-, Freds⸗ og Enigheds 
Aand; une - bien assortie, ct lyttes 
ligt Wgteffab, gruntet paa indbyrdes 
Overeensſtemmelſe; ... s. m. (H. n.) 
Slags Musling. [Ireenigbeden. 

Unioniste, m. Kjætter, fom negtebe 

Unipersonnel, le, a. (Gr.) fom fun 
bar een Perfon, eenperfonlig. 

Unipersonnellement, ad. (Gr.) paa 
en eenperfonlig (el. uperſonlig) Maade; 
fom cenperfonligt Verbum. 

Unipétaté, e, a. (Bot.) cenblavet, 
beftaaenbe af et enefte Blomſterblad. 

Unique, a. ene i fit Slags, encfie; 
uforlignelig, magelss; befpnberlig; 
fils —, enefte Son; cela est —, det er 
ene i fit Slags; det er paafalbenbe; 
c'est une femme -, det er et udmærs 
tet, uforligneligt Fruentimmer; vous 
êtes =, De er mageløs, De er moerſom; 


Uui. 


( E.n.) coquilles -s(el.gauches), Enets 
fer med Omvrib fra Hoire til Beuftre. 

Uniquement, ad. ubeluffenve; for: 
frinsviis, fremfor Alt; il aime - la 
musique, ban elffer Mufit over alt 
Andet. 

Uuir, v. a. fammenfoie; forene; 
jevne, glatte; fig. forene ved Slægt: 
flab, Benffab el. paa anden Maade; 
v. pr. ſammenfsies, forenes, forbin: 
des: gaae i Forbund fammen; - une 
chose à une autre, forene en Ting 
med en anden; unissez-vous à lui, 
foreen Dem med fam. [eet Kjøn. 

Unisexé, e, a. (Bot.) fom fun far 

Unisexuel, le, a. (Bot.) centjønnet 
(unisexé). [eet Frø. 

Unisperme, a. (Bot.) fom fun far 

Unisson, m. Samklang; fig. Over: 
censficmmelfe; se mettre à l’- de 
tout le monde, rette fig efter Alle, 
ffte flaac i Oppofition til Nogen. 

Unitaire, m. (Thé.) Unitarier, Go: 
cinianer, fom fun antager een Perſon 
i Guddommen. 

Unité, f. Eenhed. 

Unitif, ve, a (Thé.) foreneribe; 
fun i Uttr. vie -ive, aanveligt Liv, 
hvori Sjælen i myſtiſt Forſtand taber 
fig i Gurtommen. 

Univalve, a. (Bot.) fom fun aab: 
ner fig paa ben ene Side (om Frøs 
huſet); (H. n.) cenffællet; s. m. cen: 
flallet Œnette. [alle dens Beboere. 

Univers, m. fele Verden; Jorden ; 

Universaliser, v. a. giore alminde: 
lig; v.pr. blive almindelig. 

Universalisme, m. Lære, fom ans 
feer, den almene Billie for Rettefnoren 

t 


Universaliste, m. Tilhænger af Unis 
verfalismen:; Œn, fom troer paa ben 
guddommelige Naades Almindelighed. 

Universalité, f. Almindelighed; bet 
Dele, Indbegreb af alle Gjenſtande af 
famme Slags. 

Universaux, m. pl. Rundſtrivelſer, 
hvormed Kongerne af Polen indkaldte 
Rigets Notabiliteter til Rigsdagen; f. 
universel. 

Universel, m. (Log.) Egenſtab, fom 
alle Gjenſtande af famme Slags have 
tilfælles ; pi. universaux. 

Universel, le, a. almindelig; al. 
mintelig antaget el. ancrljeutt; eens 
ſtemmig; homme -, Menneſte, fom 


Ure. 


befibber ubbrebte Kundſtaber i Alt; 
héritier —, UMniverfalarving; obtenir 
l'approbation -le, erholde eenſtemmigt 
Bifald. 

Universellement, ad. almindeligen. 

Universitaire, a. henhorende til et 
Univerfitet; m.pl. te ved Univerfitetet 
anfatte Embedsmænd. 

Université, f. Univerſitet, Hoiſtole. 

Univocation, f. en Benævnelfes Ans 


venbeligbeo paa Gjcnftante af famme ' 


Glaëfe. 

Univoque, a. (Log.) fælles for flere 
Gienftanbe (om Benævnelfer); (Gr.) 
ligelpvenbe, men forfficllig i Betyd⸗ 
ning; (Mus.) fom bar famme Navn; 
(Méd.) færegen for en enfelt Syg: 
dom (om Symptomer). 

Unone, m. (Bot.) Annonec, Plante 
af Magnoliernes Gruppe. 

Unzaine (u ubt. 0), f. Baad tit Salt⸗ 
transport paa Loire. [fra Java. 

Upas (s utt.), m. (Bot) Gifttræ 

Urane, uranium, uranite, =. 
(Minér.) Uranmalm, Uranerts. 

Uranie, f. (Myth.) Urania, Stjerne⸗ 
videnſtabens Muſe; (Ant) græff cl. 
romerſt Borneleg; (H.n.) Slags ffel: 
vinget Inſect; pi. (Myth.) bimmelffe 
Nympher, fom flyre Dimmelgfoben. 

Uranit, uranite, m. (Minér.) f. 
urane. [Beftrivelfe af Stjernehimlen. 

Uranographe, m. Forfatter til cn 

Uranographie, f. Beſtrivelſe af 
Stjernehimlen.  [Dimmelbeffrivelfen. 

Uranographique, a. henhørende tif 

Uranologie, f. Lære om Stjerne 
pimien. 

Uranomètre, m. (Astr.) Redſtab tif 
at maale SimmellegemernesBevægelfe. 

Uranométrie, f. (Astr.) &unft at 
ubmaale Stjernerne og fammes Be: 
vægelfe. [til Etjernemaalertunften. 

Uranométrique,a.(Astr.)henførente 

Uranoscope, m. (H.n.) Gtjerneti 
ger, Slags Fiſt. 

Uranus (s udt.), m. (Astr.) Ura⸗ 
nus, Planet opdaget af Herſchel. 

Urate, m. (Chi.) urinſuurt Salt. 

Urbain, e, a. henhørende til Sta⸗ 
ten (mobf. rural); -e, s. f. Slags 
Omnibus i Paris. 

Urbanité, f. Hoflighed, vebtagen i 
dannede Kredſe; Fündhed i Udtryk (for: 
nemmelig om te gamle Romere). [rite. 

Urcée, f. (H.n.) ecnffallet Snette, Res 





Urc. 


Urcéole s f U (Bot.) Lavart, Belg⸗ 
tjœornelav. 
Urcéolé, e, a. (Bot) frufteformig. 
Urc, m. (H. n) Urore. 
Urebec, m. (H. n.) Snfect, fom 
œber Træernes Knopper. [foamp. 
Urède ef. Uredo, m. (Bot.) Brands 
Urée, f. (Chi.) Urinftof. 
Ureteau, m. (Mar.) Rabeltoug. 
Urétéralgie, -f. (Méd.) Œmerte i 
Uringangen.  [Rprerne til Blaren. 
Urétère, m. (An.) Uringangen fra 
Urétéritis (s utt.), f. (Méd.) Ves 
tændelfe i liringangen (bedre: uréthri- 
tis, ogf. urétérite). 
Uréthral, e, a. (An.) benbgrenbe 
til Uringangen; pl. m. -thraux. 
Uréthralgie, f. (Méd.) Smerte i 
Urinroret. ” [rør. 
Urèthre el. urètre, m. (An.) Ürin: 
Uréthrite, f. (Méd.) Betænbelfe i 
Urinroret. [træfning i Urinroret. 
Uréthrospasme, m. (Méd.) Krampe⸗ 
Urétique, a. (Méd.) angaaende Urin⸗ 
veiene og Mivlerne imod Sygdomme 
i famme. (Nodvendighed. 
Urgence, f. tvingende, uopfættelig 
Urgent, e, a. tvingende, uopfættes 
lig; besoin -, uopiættelig Trang; 
nécessité —e, trængende Nødvendighed. 
Urinaire, «a. henhørende til Urin- 
veiene, angaaenbe Urinen. [pi. -naux. 
Urinal, m. Uringlas; Urinkar; 
Urinateur, m. Dykker, Perlefifter. 
Urine, f. Urin; sédiment de l’u- 
rine, Bunbfalb i Urinen. 
Uriner, v.n. lade Bandet, urinere. 
Urineux, se, a. urinagtig. 
Urique, a. (Méd.) acide —, Urin⸗ 
føre, Blereſteensſyre. 
Urne, f. Urne, Aſtekrukke. 
Urocéde, f. (Méd.) Urinens Filtres 
ring gjennem Urinfarrene. 
Urodynie, f. (Méd.) Œmerte ved 
at lade Bantet. 
Uromancie, f. Runft at fjenbe Syg. 
dommene af Urinen; inus. [bcen. 
Uronecte, m. (H. n.) Slags Gür: 
Uropodes, m. pl. (H. n.) Fugle⸗ 
familie henhørende til Svommefuglene. 
Uropriste, m (H. n.) Træbvepg 
(porte-scie).  [lUrinflob (diabétès). 
Urorrhagie el. urorrhée, f. (Méd.) 
Urose, f. (Méd.) Eygdom t Urin- 
veiene. [hunb. 
Ursin, m. (H.n.) Slags flor Sal⸗ 


Usé. 


Urson, m. (H. n.) amerifanff 
Pind ſviin. ſordenen. 
Ursuline, f. Nonne af Ürſuliner⸗ 

Urticaire, f. (Méd.) Relbefcber. 

Urtication, f. (Méd.) Brænbeneltes 
cuur, Pidſten mod Nelder for at tifs 
beiebringe ben naturlige Varme i 
Legemet. 

Urticée, f. (Bot.) Relbeart. 

Us (s udt.), m.pl. (Pal.) les - et 
coutumes, @fit og Brug, 

Usage, m. Stift og Brug, Sæds 
vane; Vedtægt; Brug, Nytte, Anven: 
delſe; Ovelſe i at bruge, Erfaring, 
Vane; Mennejfetunbffab, Levekund⸗ 
fab; à quel - cela est-il bon? hvor⸗ 
til fan det bruge8? cela est d'un 
grand —, bet fan bruges til mange 
Sing; faire — de qe., bruge, benytte 
Noget; mettre tout en - pour ré- 
ussir, anvende alt muligt for at fœtte 
Roget igjennem ; cette expression n’est 
pas du bon -, dette Udtr. hører iffe 
til tet banncbe Sprog; avoir l’- d’une 
matière, være def bevandret i cn Mas 
terie; il est dans l’- de rentrer tard, 
ban pleicr at fomme filbigt hjem; 
c'est un homme qui a peu d’-, det 
er en Mand, fom fjender lidt til Per: 
ben, til Skt og Brug; il manque 
d’-, fan er iffe vant til at omgaaes 
Mennefter, ban bar ingen Pli paa fig: 
(Jur.) avoir droit d’-, have Ret til 
at hugge i en Nabo⸗Stov, el. at bes 
nytte en nærliggende Grœsgang; pl. 
Bønnebøger, Kirkeboger (v). 

Usager, m. (Jur.) En, fom er bes 
rettiget til at fate hugge i en Skov 
el. til at afbenptte en Grasgang. 

Usance, f. vebtagct Sif (v.); 
(Com.) 30 Dages Friſt ved Betaling 
af Berler, Ufo; payable à trois -s, fom 
fan betales efter 3 Maaneders Frift; 
EF.) Afhugning af et tilfjøbt Stykke 

09. 


Usant, e, a. (Prat.) bruges fun { 
Udir. fille majeure -e et jouissante 
de.ses droits, myndig forældreløs 
pige fom bar fri Raadighed over fin 

ormue uden Formynderſtab. 

Usé, e, p. og a. ſlidt, brugt; fig. 
forflibt, fløvet; kolnet; aftræftet; ha- 
bit =, flivt Kjole; terre -e, udpidffet, 
ufrugtbar Jord; pensée -e, forflibt 
Tanke; c'est un homme -, det er et 
af Sygdom affræftet, el. af Utfoes 


Use. 


velſer fløret Menneſte; une passion 
-e, en foinet, afflumpet Lidenſtab; 
avoir le goût -, have en ved for 
megen Mydelfe flovet Smag. 

User el. bebre usé, m. ce drap est 
d'un bon -, tette Toi er gobt at 
flive paa; fig. cet homme est bon à 
l-, jo mere man omgaaes dette Mens 
neſte, befio mere Behag finder man i 
bang Selſtab. | 

User, v. n. bruge, benytte, betjene 
fg af, anvende; v. a. forbruge, ops 

de; afflibe ved Gnidning; fig. ned: 
bryte, foætte; v.pr. opſlides; fig. ned- 
bryves, ſvakkes, tilintetgiores; — dere- 
moͤdes, bruge Lægemidler ; - de prières, 
de menaces, anvende Bønner, Zrutfler; 


- bien de qe., gjøre en god Zrug| 


af Noget; en - bien avec q., om: 
gaaes godt med Én; il faut savoir 
comment on en use dans ce pays, man 
maa vide, hvorledes man bærer fig 
ad i rette Land; man maa Fjende 
tette Lands Gtif og Brug; on use 
bien du bois dans cette maison, man 
forbruger meget Brænde i dette Huus; 
= ses ressources, Cphruge fine Sixipes 
filter; - sa jeunesse auprès de q., 
opſlide fin Ungtom i Ens Tieneſte; 
on use ses yeux à force de lire, man 
fvæffer cl. nedbryder fit Syn ved at 
lœfe Meget; les longues maladies 
usent les douleurs, langvarige Syg: 
tomme afſtumpe Smerterne. 

Usine, f. Hammervark, Glasbyite, 
Smeltebytte. 

Usité, e, a. brugelig, aïminbelig 
brugt; ce mot n’est guère -, bette 
Oro bruges ifte meget. 

Usne, m. (Mar.) ſtort Toug tif at 
faſtholde Flaadebrände. 

Usuée, f. (Bot.) Tallerkenlav. 

Usquebac, m. Safranébrændeviin 
(ogſ. escubac, scubac). 

Ustensile, m. Redſtab til Puué- 
holdningsbrug, Kjokkentoi; eavifiter, 
Tom bocr Vært er pligtig til at le— 
vere Soldaten paa Marſchen (i d. Betpdn. 
fun i sing.); pl. Larttsi. 

Ustensiller, v. a. forfgne med det 
fiøtvendige Huusgeraad, Kjokklentoi, 
Verktoi; p. u. 

Ustilago, m. (Méd.) Koldbrand, 
foraarſaget ved Npdelſe af fortærvet 
Korn. [Forbrænding. 

Ustion, f. (Chir.) Branbing; (Chi.) 


640 


Usu. 


Ustrine, f. (Ant.) Sted, hvor be 
Dove fædvanligviis opbrændtes. 
Ustrinum, m. (Ant) Sted, bvor 


Baalet flod, hvor be Date brændteg; | 


Rarret, hvori Affen af be bræntte 
Døde opbevaredes. 


Ustulation, f. (Pharm.) Torren over 


(ven; Opvarmen ef. Afbrænben af 
in. Loeb Hævd el. lang Brug. 
Usücapion, f. (Dr.) Erhvervelſe 





Usuel, le, a. brugelig, fœbbanlig; | 


terme —, fæbvanligt Udtryf; cela est 
— det cr det Cæbdvanlige. 

Usuellement, ad. fœrvanligen, al: 
mindeligviis. 

Usufructuaire, a. (Dr.) font fun 
tilſteder Nytte og Brug af Noget. 

Usufruit, m. (Dr.) Nytte og Brug 
af en Gientom, fom tilbører en Anden. 

Usufruitier, ère, s. og a. En, fom 
par Nytten og Brugen af en Andens 
Eiendom; réparations -ères, Repa⸗ 
rationer, fom falde Afbenytteren til Lañ. 

Usuraire, a. aageragtig; intérêt —, 
Aagerrente. [en aageragt'g Maate. 

Usurairement, ad. med Aager, paa 

Usure, f. Aager; Opilitning ved 
lang Brug (fa.); prêter à —, laane 
paa Aagerrente; exercer l”-, faire de 
P-, brive Aager; fig. rendre, payer 
avec —, gjengiælbe Godt cf. Ondt ri: 
geligen. 

Usarer, v. n. aûgre; p.u. 

Usurier, ère, 8. Aagerkarl, Mager: 
kvinde; En, ſom føger at berige fig 
ved Andres Trang. 

Usurpant, e, a. anmagfente fig 
Noget uretmoséfigen. 

Usurpateur, trice, s Wand el. 
Kvinde, fom bemægtiger fig Noget 
uretmasſigen; uretmæéfig Beſidder el. 
Beſidderinde; Thronraner, Ufurpator. 

Usurpation, f. uretmasfig Beſid⸗ 
belfestagen; ulovlig Anmasëfcife, Nas 
nen; uretmægfig Fcfibtelfe. 

Usurpé, e, p. og a. ranet; fig. 
ubegrundet; réputation -e, ubefgiet, 
uforijent Anſeelſe. 

Usurper, v. a. erhverve fig Noget 
utetmmæéfigen med Bold el. Lift; rane, 
anmasſe fig, ufurpere; d. n. gjøre 
Indgreb i; — un droit, anmasfe fig 
en Nettighed; — l'estime, tilfnige fig 
Agtelfe; vous usurpez sur mes 
droits, De gier Indgreb i mine Ret: 
tigheder. 








LA 





Ut. 


Ut (tubt.)/m. Noden C, førfte Robe 
i Toneftigen. 

Utérin, e, a. født af famme Mos 
ber, men af en anden Saber; (An.) 
henhørende til Moderen el. Foſterleiet; 
-.. frère —, Halvbroder paa mødrene 
Gite; (Méd.) fureur -e, utæmmelig 
Lyfifølelfe bos Gruentimmeret (nym- 
phomanie}); ... m. pl Halvſodſtende 
paa moedrene Side; les -s et les con- 
sanguins, de Salvigbffende. 

Utéromanie, f. f. f. nymphomanie. 

Utérotome, m. (Chir.) Snftrument 
til Keiſerſnittet. 

Utérotomie, f. (Chir.) Reifcrfnittet 
(opération césarienne). [leie, Moderen. 

Utérus (s ubt.), m. (An.) Foſter⸗ 

Utile, a. nyttig, tjenlig, forbeelags 
tig, gavnlig; si je puis vous étre 
utile en (à) quelque chose, vous n’a- 
vez qu’à parler, hvis jeg fan være 
Dem til Nytte i Noget, bar De fun 
at fige mig tet; faire une ch. en 
temps —, gjøre en Ting til rette Tid; 

Jur.) jours -s, Retsdage; ordre —, 
Orten, hvorefter Greditorer, i Følge 
deres Sjældsfordrings Datum, erholde 
deres Zilgodehavende betalt af Debi: 
forg Bo; domaine —, forb. et Gods, 
booraf man hævede hele Fordelen, til 
Forſtjel fra domaine directe, hvoraf 
man fun havde en Afgift el. fom med⸗ 
forte en Overherre⸗Ret; ... s.m. bet 
Ryttige. [nyttigen, fordeelagtigen. 

Utilement, ad. paa en nyttig Maade, 

Utilisation, f. nyttig Anvendelſe, Af⸗ 
benyttelſe. [orage Nytte el. Fordeel af. 

Utiliser, v.a. benytte, gjøre brugbar ; 

Utilitaire, s. philoſophiſt Sect, ſom 
vurderer Alt efter dets Almeennyttighed, 
Utilitarier; a. almeennnyttig, gavnlig. 

Utilité, f. Nytte, Gavn, Fordeel, 
Hijcelp; cela n’est d'aucune —, det er 
til ingen Nytte; ce livre m'est d'une 
grande —, benne Bog cr mig til flor 
Nytte ef. Djælp; pl. (Th.) fmaa, ube: 
tydelige Roller, Piroller. 

Utinet, m. (Toun.) fangffaftet Træ: 
hammer, hvormed Bunden tilpagfes i 
Biinfate; (Tiss) Slags Skammel, 
hvorpaa Kniplepuden fættes. 

Utopie, f. Utopia, inbbilbt Land el. 
Regjering, hvor Alt er pan det Bebfte, 
Slaraffenland, Eldorado. 

Utopiste,m. Mand, fom drommer om 

tatsforbolbe, der iffe lade figrealifere. 

IL 


641 


Vac. 


Utraquiste, m. Proteftant, fom nys 
ber Binen og 3 i Rabveren. 

Utrieulaire, m. Sæftepiber; f. 
(Bot.) Berbalrarie (af Skrofulariner⸗ 
nes (Gruppe). [(Bot.) Saftblære. 

Utricule, f. fille Læverfafte, Set; 

Uvage, m. (Suer.) Randen af Raf⸗ 
finecrtummen. 

Uvaure, m. (H.n.) Slags Sokalv. 

Uve, f. Blybvibtfalve. 

Uvée, f. (An.) Druebinben i Diet. 

Uvette, f. (Bot.) Bær af en Poly 
gonee, Gsbrue. 

Uviféra, f. (Bot.) Annonce. 

Uvulaire, a. (An.) benborenbe tit 
Drobelen; s. f. (Bot.) Slags Lilte. 

Uvule, f. (An.) Drebelen (luette). 

Uvulite, f. (Méd.) Suflammation i 
Drobelen. 

Uzifure, m. (Chi.) kunſtigt Zinnober. 


V. 


Va (impér. af aller), int. fab gaae! 
lab fan være! velan! jeg vil det 
nof! o! det fan Du troe! fa. … s.m. 
forſte Indſats i Spil; sept et le va, 
quinze et le va, ſpo Gange, femten 
Gange Snbfatfen fordoblet. 

Vacance, f. Tid, hvori et Embede 
er ubefat, Bacance; jour de —, Fris 
bag, Feriedag; pl. Ferier, Gfoleferier ; 
Retsferier. 

Vacant, e, a, ledig, tom; fig. ube 
fat, vacant; chambre -e, ledigt Væs 
relfe; charge -e, ubefat Embede ; suc- 
cession -e, Arvelob uden Arving. 

Vacarme, m. flor Gtsi, Larm, 
Riammeri, Slagémaal; faire du -, 
boite dygtigt Duus, larme og fljænde. 

. Vacation, f. Saanbtering (v.) ; 
Sagkyndiges Move ved en Forretning, 
Belorgelfs af ſamme; pi. Honorar, 
Gebyphr, Salarium; Retsferie; le 
temps des -s, Ferietiden, i bvilten 
Retsmoderne opføre; la chambre des 
-S, Feriekammer, hvor Forretninger 
beſorges i Ferietiden. 

Vaccin, m. Kokoppematerie; a. m. 
virus =, Materie af Kokopper el. af 
en vaccineret Perfon. 

Vaccinable, a. ſom fan vaccineres. 

Vaccinal, e, a. angaaenbe Koppe⸗ 
indpobningens plim. -naux. 

Vaccinateur, s. og a.m, Læge, fom 
vaccincrer (médecin -). 

A1 


Vac. 


Vaccination, f. Ynbpobning af Ko: 
kopper; Baccinering. K famme. 
Vaccine, f: Kokoppe; Indpodning 
Vaceinelle, f. (Méd.) uægte Kos 
toppe. [vaccinere. 
Vacciner, v. a. intyobe &ofopper, 
Vactiniée, f. (Bot.) Blaabærart, 


e. 
Vaccinique, a. (Méd.) henhorende 
til Kotopper; virus, Kokoppematerie. 
Vaccinoïde, f. (Méd.) uægteKofoppe. 
Vache, f. Ro; garvet Kohud; Læs 
der⸗Bedekning paa en Reiſevogn; pl. 


Saltdynger; (Impr.) Reb, hvormed | fi 


Overdelen af Presſen fættes i Beva⸗ 
gelſe; — à lait, Malkeko; fig. Perſon 
el. Ting, hvoraf man drager ſtor For⸗ 
deel; poil de —, Kohaar; robe Haar; 
- biche, Bøffelfo; - marine, Søto; 
- en suif et à grain, garvet Ro: 
pub af finefte Clags til Seletsi; pe- 
tite —, tynd, fiin Kohud; fig. c'est 
une (vraie el. grosse) -, det er en 
tyt og fee Kone; elle devient -, fun 
lægger fig flærkt ud; prov. manger 
de la — enragée, udftaae megen Rob 
og Summer; il parle français comme 
une — espagnole, han taler meget 
flet Franſt; il n’est rien tel que le 
plancher des -s, bet er fitfrere at 
teife til Lands end til Soes; bon- 
homme garde ta —, fee til, at man 
iffe narrer Dig; le diable est aux 
5, Fanden er løg, der er en frygte: 
lig Larm; il a pris la — et le veau, 
ban har giftet et befvangret Fruen: 
timmer: (Man.) ruer en -, flaae ud 
med Gorbenene. ſterſte. 
Vacher, ère, s. Kovogter, Kovog⸗ 
Vacherie, f. Koſtald; Malkeplads. 
Vachette, f. fille Ko; lille, tynd Kos 
hud; Læeder⸗Stovlet, fom bruges af 
Sfiferfteensbrpdere. ſKo; p.u. 
Vachin, m. garvet Dub af en ung 
Vaciliant, e, a. vaticnbe; fittrenve ; 
fig. ubeftemt, raabvilt; il a ia main 
-€, ban bar en ufifler, fittrende Haand; 
esprit —, raadvildt Sind. 
Vacillation, f. Ballen; Glingren; 
fig. Ubeſtemthed, Ufifferbeb, Raad⸗ 
vildbed. 


Vaciller, v. n. valle; fittre; fig. 
være ubeſtemt, raadvild; la main lui 
a =—é, bang Haand bar fittret, ryftet; 
la lumière vacille, Lyfet foæver; - 
dans ses réponses, give vaflende Svar; 


642 


Vag. 


ii vacille toujours, han er altid raat: 
vild. [Raadvildhed, Ubeftemtheb. 
Vacillité, f. vatienbe &araftecr; 
Vacos (s ubt.), m. (H. n.) Slags 
Myre fra Geylon. 
Vacuisme, m. (Phys) Lære om 
det tomme' Rum i Naturen. 
Vacuiste, m. (Phys.) Œn, fom an: 
tager et tomt Rum i Naturen. 
Vacuité, f. (Méd. og Phys.) Tom: 
hed; tomt Num; p. u. 
Vacuole, f. (An.) lille tomt Rum. 
Vade, f. førfe Indſats i Spil; 
ig. og fa. Enhvers Fordeel i Handel 
i Forhold til Pengene, ban bar int: 
ſtudt; chacun y est pour sa —, Enhver 
bar fin Fordeel af Sagen, Enhver 
vover bert fin Part for egen Regning. 
Vade-in-pace (e udt. é), an. Foœng⸗ 
fel for Munle; pl. des vade-in-pacc. 
Vadel, m. (Mar.) Skaft til Tjæres 
foften (guipon). 
Va-de-la-gueule, s. Fraadſer; pl. 
des va-de-la-gueules pop. 
Vade-manque, f. (Banq.) Formind⸗ 
fleife i en Kasſes Capital. 
Vade-mecum (e udt. é, og um utt, 
om), m. Sing, fom man bærer almins 
beligen med a: Lommebog (vgf. veni- 
mecum), pldes vade-mecum.[faabert. 
Vadrouille, f. (Mar.) Gvabert: f. 
Va-et-vient, m. (Méc.) Løber, fom 
bevæger fig frem og tilbage paa en 
Maſtine; lille Zræftebro, hvormed ber 
fœttes over en Flod; (Mar.) Toug til 
at hale en Pram frem og tilbage fra£and 
til ct oplagt Sfib; pl. des va-et-vient. 
Vagabond, e, a. omvanfenbe, om: 
flakkende; fig. forvirret, forſtruet, uds 
foævenbe; m. Dagbriver, Lanbfiryger, 
Landlober; -e, f. Landloberſte; pif. 
CH .n.)vagabondes, Edderkopper, ſom ilfe 
ſpinde, men kunne opholde fe allevegne 
Vagabondege, m. omflaltende, om: 
ſtreifende Levnet; Løsgængeri. 
Vagabonder, v. n. firetfe omfring, 
drive omfring, flakke om; pop. 
Vagant, e, a. omvankende bib og 
bib; m. (Mar.) Strandtyv. 
Vagin, m. (An.) Moderſtede, Cas 
nal, fom fører til Moderen. | 
Vaginal, e, a. (An.) henhorende til 
Moderſteden; pl. m. -naux. 
Vaginant, e, a. (Bot.) ffebeformig. 
Vaginicole, m. og a. (H.n.) Celle 
orm, fom boer i flebcformige Huller. 


Vag. 


Vaginiforme, a. ffeteformig. 

Vaginite, f. (Méd ) Snflammation 
i Moderffeden. 

Vagir, on. ffrige fom fmaa Børn. 

Vagissement,m. npfødteBørne Syg. 

Vague, f. Bølge; rompre læ, 
giennemffære Bølgen ; s.m. det Tomme, 
det Ubeftemte; det tomme Rum i Lufs 
ten; se perdre dans le —, tabe fig i 
fangt Raifonnement, fnafte vidt og 
bredt, uden at fommetif noget Refultat. 

Vague, a. ubegrændfet; fig. ubes 
flemt, tom, foævende; terres vaines 
et vagues, udyrkede Jorder, fom Sn- 
tet indbringe; douleur -, Smerte, 
fon farer fra et Sted til et andet; 
promesses -s, tomme Løfter; cou- 
leur —, luftig Farve. [Maade. 

Vaguement, ad. paa en ubeſtemt 

Vaguemestre, m. Vognmeſter ved 
en Armee. [omtring. 

Vaguer, v.n. fireife omfring, vante 

Vagues, f. pl. (Bras.) lang tregres 
net Stang, hvormed Diet røres om 
i Bryggerkarret (brassoir). 

Vaguesse, f. (Peint.) det Luftige, 
ben lette, farte Sarvetone. [f.vachette. 

Vaguettes, f. pl. Slags Stovlet; 

Vahette, f. (Jard.) Slags Som- 
merpære. 

Vaigrage, m. (Mar.) Foering, hele 
ben indvendige @fibébeflæbning. 

Vaigre, m. (Mar.) Bæger, Foerings⸗ 
plante, indvendig Bekladningsplanke. 

Vaigrer, v. a. (Mor.) betlæve et 
Skib indvendigt med Planter, foere 
famme. [Tayperber. 

Vaillamment, ad. tappert, med 

Vaillance, f. Æapperbeb (i opbgiet 
Stiil). 

Vaillant, m. Eiendom, Formue; 
voilà tout mon =, det er Alt, hvad 
jeg eler; a. n'avoir pas un sou —, 
cie iffe en Stilling; ad. i rede enge; 
il a tant vaillant, han eter faa og 
faa meget i rede Penge; fa. 

Vaillant, e, a. tapper, Hot, modig. 

Vaillantise, f. Heltedaad; v. tron. 

Vaille que vaille, loc. ad. hvad det 
end fan være væ1d; paa Slumpelykke 
(tout coup vaille). 

Vain, e, a. tom, unyttig, intet: 
figenve; forfængelig, inbbilbff; faire 
de vains efforts, e unpttige, frugs 
eslefe Ynfrengelfer: espérance -—e, 
omt, forfængeligt Daab; vaine gloire, 


643 


Vai. 


tom, forfængelig Hæder; taabelig, 
indbiſdſt Stolthed; c’est un homme 
bet er et forfængeligt, inte 
biloff Menneſte, vaine pâture, afs 
meiet Marl; Overdrev, hvor alle en 
Communes Beboere funne fade Deres 
Greature grægfe; terres -es et va- 
gues, ubpriebe, golde Jorder; temps 
_, morkt, lummervarmt Veir (v. nu: 
temps vague et incertain); (Man.) 
cheval -. altfor bivfig Def, fom ders 
for fnart ubmattes; loc. ad. en —, 
forgjæves, unpttigt; forfængeligens 
prendre le nom de Dieu en vain, 
tage Guds Navn forfængeligen. 

Vaincre, v. a. feire over; befetre, 
undertvinge, overvinde;  Oberganes 
bete, overtale; v.n. feire, vinde; v.pr. 
overvinde fig ſelv; petvinge fig; - 
ses rivaux, feire over fine Medbeilere; 
- q. en générosité, overgane En i 
Wvelmobdigbed; — sa colère, tæmme 
fin Vrede; - q. par ses discours, 
baie el. overtale En ved fine Gores 
ftillinger; se - soi-même, tæmme 
fine Lidenſtaber, overvinde fig felv; 
se laisser = å la pitié, lade fig bes 
væge af Medlidenhed; se laisser = à 
des raisons, lade fig bevæge ved 
Grunde, lade fig overbevife. 

Vaincu, e, p. og a. befeivet, overs 
vunben; s. m. ben Overvundne. 

Vainement, ad. forgjæveg, uden 
Nytte. [af Vildtet. 
Vaiues, f.pl. (Ch.) lette Grcrementer 

Vainqueur, mn. Seierherre, Overs 
vinder; a. feirenbe; uimobfiauelig;: 
triumpberende; des charmes-s, uimods 
flaaelige Indigheder; un air —, en 
boverenbe, triumferende Zone (iron. 

Vair, m. Slagé Graavwrt (v.); 
(Blas.) verelviig Gammenfætning af 
Solohvidt og Lazurblaat i Vaaben. 

Vairé, m. (Bot.) tyndt Sogræs 
paa OYſtersklipper. 

Vairé, e, a. (Blas.) prydet med 
en verelviis Sammenfætning af Sølvs 
og Lazur⸗Baand. | (ting. 

Vairon, m. (H.n.) lille Fiſt; Grund⸗ 

Vairon, a. m. glagøtet. 

Vaisseau, m. Kar (hellere: vase); 
Skib; (Arch.) det Indvendige af en 
Rirte el. en flor Bygning ; (Bot.) 

fantetar; (An.) Kar I Legemet (Alt, 

vori der indeholdes et Fluidum); — 
- de guerre, Orlogéffib; - à trois 


41* 


3, 


Vai. 


ponts, Zrebatfer; = de ligne, Linieſtib; 
= battant, Skib, fem længe fører fit 
Batterie; - pavillon, Flagſtib; - rasé. 
Blokſtib; - fin, flarp Seiler; - de 
transport, Transportſtib; - de charge, 
aſtſtib; — marchand, Handelsſtib; 
= négrier, Skib, ſom driver Slave: 
handel; — en eaque, Skib, ſom gaaer 
paa Fiſtefangſt ved Nyfoundland; - 
d’un grand tirant d'eau, Skib, fom 
flitfer meget dybt; - de haut bord, 
fort Stik; — haut mâté, Skib med 
en hoi Reisning; - en huche, Skib, 
fom ligger boit, fom bar boit Agter⸗ 
flib; — fort d’échantillon, Skib, fom 
er flærft i Tømmeret; -.cassé, føl: 
brudt ©@fib: - qui se comporte mal 
à la mer, flet Soſtib; — qui franchit 
bien la lame, Skib, ſom vager godt 
paa Søerne; - engourdi, @fib, ſom 
wager flet; - canard, Slib, fom bus 
fers — rouleur, Skib, fom flingrer; 
- qui fatigue, qui tourmente, Stib, 
fom arbeider meget; - qui a le côté 
fort, Skib, fom er ftivt;... fig. con- 
duire bien le - de l’état, fore gott 
Roret, vegjere godt; (An.) -x san- 
guins, Blobtar; (Bot.)-x capillaires, 
te finefte Plantekar; (Man.) - à fou- 
ler, Valkekar. 

Vaisselée, f. (Manu.) bet Toi, der 
paa cengang invebolbes i Vaitefarret. 

Vaisselet, m. lille ©fib, lille Kar. 

Vaisselle, f. Bordtoi, Fade, Taller: 
fener o.besl ; - montée, loddet Ports 
toi; - plate, uloddet Bordtoi: Solv⸗ 
toi, Solvfade, Sølvtallerfener o. f. +. 

Val, æ. Dal (bruges fun i Sam: 
menfœtning af visfe Egennavne: Val- 
de-Grâce); pl. vaux (fun i Udtr. 
par monts et par vaux, over Bjerg 
og Dal; og I visfe Stednavne). 

Valable, a. gyldig; antagelig ; 
cette excuse n'est pas —, denne Und: 
fyldning giælber iffe. 

Valablement, ad. gyldigen, tifbor: 
ligen, antageligen. 

Valachie, f. Balatiet. 

Valance, f. (Bot.) Rrap. 

Valant, a. m. gjældende, fom er i 
behorig Form; p. u. 

Valaque, s. og a. Snbvaaner i Bas 
latict, Valak; valatift. 
*Valenciennes, f. pl Kniplinger, 
forfardigede i Valenciennes. 

Valériane, f. (Bot.) Baldrian. 


644 


Val. 


Valct, m. Tjener, Karl, Dpvarter; 
Vegtſnor bag paa en Dør til at 
futte famme; Stang paa et Natbords⸗ 
fpeil; - de chambre, Rammertjener; 
- die pied, Latai; - d’écurie, Stald⸗ 

t; = de basse-cour, Huusgaards⸗ 
farl; - de place, ©cietjencr; maitre 
- Overtiener; — à débotter, Stovle⸗ 
fnegt; fig. ame de —, flaviff, krybende 
Sint; se conduire en -, faire le bas 
-, opfore fig Erpbende; (Art.) - d’ar- 
tillerie, @tyftnegt ; (Chir.) — à patin, 
Slags Sang; (Jeu) Rnegt, Ponte i 
Sort; - de carreau, Ruberfnegt; Pers 
fon, fom ingen Agtelfe fortjener ; 
(Men.) Rebffab til at faftbolbe ct 
Gtytte Træ, mens det bearbeives; 
(Horl.) Staalftift gjennem Hjulet, 
der bevæger Viſerne; (Artif.) Knald⸗ 
fot; (Mar.) - de canon, Forladning; 
.…… fa cet homme fait le bon -, 
benne Mand er altid forekommende; 
prov. les bons maîtres font les bons 
-S, be, fom behandle deres Golf godt, 
cre be bebft betjente; tel maître, tel 
-, fom Herren er, faa er Tjeneren; 
il est comme le - du diable, il fait 
plus qu’on ne lui demande, fang 
Sver gaaer faa vidt, at ban gjer 
enbogfaa mere end hvad ber forlanges. 

Valetage, m. Opbartning af Tjoes 
nere; v. [famtlige Tjenere, Tjenerpak. 

Valetaille, f. Slæng af Tjenere, 

Valet-à-patin, m. (Chir.) Slagé 
Sang, Infirument, hvormed Blodkar⸗ 
rene forbanbtes efter en Amputation; 
pl. des valets-à-patin; v. 

Valeter, v. n. opvarte paa en frys 
bende Maate, frpbe om En; gjøre 
mange moifommelige Sfridt for at 
erholde Noget; fa. v. 

Valeton, m. lille Opvarter; p. u. 

Valétudinaire, a. ſygelig, ſtran⸗ 
tente; s. Gfrantning. [breb; pu. 

Valétudinité, f. ſtrantende Gels 

Valeur, f. Tapperhed, Mod, Rjat: 
bed; Vardi; et Udtryks rette Beiyd⸗ 
ning; (Mus.) en Robes Barigbet; 
(Com. 0g Bang.) Valuta; il a de 
la -, fan befivber Tapperhed; cela a 
beaucoup perdu de sa —, bet bar 
tabt meget af fin Bærdi; des papiers 
de nulle -, Zocumenter uden Værdi; 
celte marchandise est en —, benne 
Bare betales godt; les blés sont en 
-, Kornet flager i hoi Pris; atta- 





Val. 


cher de la - à qe., tillægge Noget 
Verdi, fœtte Priig derpaa; donner de 
la — à ce qu’on dit, give fine Ord 
Betydning, Eftertryf; la - d’une ex- 
pression, et Udtryks rette Betydning ; 
il n’a pas bu la — d’un verre de vin, 
ban bar iffe bruftet faa meget fom 
ct Gas Viin; nous avons fait la - 
de deux lieues, vi bave tilbagelagt 
faa meget fom to Miil; valeur reçue 
comptant, Valuta annammet i rede 
enge. [Mod og Tapperhed. 

Valeureusement, ad. tappert, med 

Valeureux, se, a. tapper, bebjertet, 
movig, fiat, uforfagt. 

Validation, f. (Prat.) Anertjenbelfe 
af et Documents Gyldighed; Betræf: 
telfe af en Regning; — de mariage, 
Ertlærelfe af ct Xgteſtabs Gyldighed. 

Valide, a. gyldig; ftært, fraftig, 
fund og friſt; cet acte n’est pas -, 
dette Aetſtykke er iffe gyldigt; men- 
diants -s, fiærfe og funde Tiggere; 
s. funbt, ftærft Menneffe (i Modfætn. 
tif infirme). 

Validement, ad. gylvigen. 

Valider, v. a. (Pal.) gjøre gyldig, 
ertlœre gyldig. 

Validité, f. Gpldighed. [pibe. 

Valinge, m. Slags rusfif Sætte: 

Valise, f. Badfæt. 

Valisnère ef. valisnérie, f. (Bot.) 
Rrebétio, Walisnere. 

Vallaire, a. (Ant.) Krone, fom bos 
Romerne gaves ben, der førft gjens 
nembrod be fjendtlige Sorffanbéninger. 

Vallécule, f. lille, fnæver Dal; p.u. 

Vallée, f. Dal; la -, Vildthalle i 

arig; la - des larmes, Jammerdalen, 
Forven; prov. il n’y a point de mon- 
tagne sans —, det gaacr iffe altid opad 
i benne Berven; nous ne nous ver- 
rons qu’à la - de Josaphat, vi fee 
hinanden iffe mere igfen her, vi fees 
førft igjen i ben anden Berden. 

Vallon, m. lille Dal; pod. le sacré 
—, Mufernes Dal. 

Valoir, v. n. gfælde, være værd; 
v.a. forffaffe; il vaut mieux se taire 
que de parler mal à propos, bet er 
bebre at tie end at tale til urette Tid; 
faire — une ch., gjøre en Ting ind: 
bringenbe, brage al mulig Fordeel af 
ben; fremhæve flammes Bigtigbeb: cet 
acteur sait bien faire - son rôle, denne 


Skueſpiller forfager godt at give fin 


645 


Van. 


Rolle Betydning; faire - son argent, 
gjøre fine Penge indbringende; faire 
- sa marchandise, rofe fine Barer; 
se faire —, haandhave fine Rettigheder, 
fin Værdighed ; prale; prov. un homme 
ne vaut que ce qu'il se fait —, en 
Mand agtes iffe mere end ban for: 
ftaaer at gjøre fig gjældende; cela ne 
vaut rien, bet duer ikke; det lover ins 
tet godt; il ne vaut rien, der er Sns 
tet ved ham, bet er ct farligt el. et 
flet Menneffe ; il n’a rien qui vaille, 
ban bar Intet, der duer; cette ch. 
vaut de l’argent, benne Ting er mange 
Penge værd; prov. c'est un homme qui 
vaut son pesant d’or, ben Mand er 
Guld værd; chacun vaut son prix, man 
flaf Ingen foragte, Enhver bar fit 
Bærd; un tiens vaut mieux que deux 
tu Pauras, en Fugl i Daanben er 
bedre end to paa Taget; an bon 
averti en vaut deux, et godt Raad 
er Penge værd; cela vaut fait, vet 
er faa godt ſom gjort; cette action 
ne lui a valu que de la honte, denne 
Handling bar fun paabraget ham 
Skam; à - sur, (Com.) ti Afora 

paa hvad ber ſtyldes. ſmelodi. 

Valse el. walse, f. Vals; Lalfes 

Valser, v.n. valfe. [dame. 

Valseur, se, s. Balfecavaleer, Valfes 

Valuable, a. af nogen Værdi; inus. 

Value, f. (Prat.) bruges fun i 
Udtr. la plus —, det, en Ting overs 
ſtiger Bærdi dens Kjøbefum cl. Vur⸗ 
dering. 

Valve, f. Muslingffal; univalve, 
eenffallet; bivalve, toffaflet; multi- 
valve, mangeſtallet. [flappet. 

Valvulaire, a. (Bot.) flappet, manges 

Valvule, f. (An.) Hjertetlap; Dinbe, 
fom hindrer Blodets Tilbagelsb. 

Valvulite, f. (Méd.) Snflammation 
i Blodkarrenes Ventiler. 

Vampire, m. (H. n.) Samypyr, 
Slags blodſugende Aftenbakke; fig. 
Blodſuger, ſom beriger ſig paa Fol⸗ 
kets Bekoſtning. 

Van, m. Kornſold; Kornharpe. 

Vanant, a. (Pap.) papier — Pak⸗ 
papir; pâte -e, mibbelmaabig Pas 
pirébetg af flette Klude. 

Vandale, s. Banbaler; fig. Fjende 
af fljønne Runfier, Doelægger af Min: 
desmarker. 

Vandalisme, m. Vandalisme, Raa⸗ 


Van. 


bed, fom vifer fig 


i Dbelæggelfe af 
Mindesmærter 0. desl. 


646 


Var. 


chine à -, Dampmaſtine; bein de 
3, Dampbad; bain de -, (Chi.) 


Vandoise, f. (H.n.) Piiſtarpe (dard). | Diftillering ved at arret ophebes af 
Vanesse, f. (H.n.) flxlvinget Snfect. | Damp fra fogenbe Band; … pl. hyftes 
Vangeron, m. (H.n.) Slags Rarpe. | rifle, bypoconbrifle Zilfælde; les -s 
Vangeur, m. (Tuil.) Zeglfteens el. du vin, SBirfningen af altfor flært 
Muurfeensarbriber, fom ælter Leret. | Rybelfe af Viin; Binounfierue, fom 


Vanille, f. (Bot) Banifleplante; | flige til Hovedet; s.m. 


Gammes Frugt, Banille; chocolat à 
la —, Banilledocolabe, | 

Vanillier, m. (Bot.) Vanilleplante. 

Vanité, f. Tombed, intetfigenbe 
Ting; verdslig Pragt; Forfængelighed; 
faire, tirer - de qc., brage Gorfænges 
lighed af Noget, rofe fig, gjøre fig til 
deraf; il est revenu des -s du monde, 
ban bar frafagt fig Berbens Forfæn: 
geligbeber: sans —, loc. ad. uven at 
rofe mig felv. [fængeligt Mennefte. 

Vaniteur, se, a. forfængelig; s. for: 

Vanne, f. Stibord i en Slufe, 
Sluſcpori; pl: (Fauc.) Falkens Fier 

Vanneau, m. (H. n.) Vibe; pl. 
(res) de fore Bingeffær paa Rov⸗ 

gle. 

Vanner, v. a. renſe Korn med et 
Sold el. en Harpe: (Éping.) - les 
aigailles, afterre Spnaale i Klid; 
v. pr. flygte, løbe fin Bei (pop.). 

Vannerie, f. Kurvemagerhaandvertk; 
SRurvemagerarbeide. [Duslingffal. 

Vannet, m.(Blas.)opabbcnbt, aaben 

Vannette, f. Riisturv, bvorigjens 
nem Davren renfes fra Støvet. 

Vanneur, se, s. Rornrenfer, -fle. 

Vannier, m. Kurvemager. 

Vaonoir ef. pot-à-vanner, m. 
(Éping.) fort Trætar, hvori Maale: 
flifter drøftes i Klid for at terres el. 
poleres. [neumon (mangouste). 

Vansire, m. (H. n.) Slags Id: 

Vantail, m. Dørfløt, halvt Vindue; 
pl. -laux. [Storpraler; p. u. 

Vantard, e, a. ſtorpralende; s. 

Vanter, v. a. rofe, prife; v. pr. 
rofe fig, gjøre fig til af; il n'y a pas 
de quoi se —, der er Intet at rofe 
fig af. [{en; fa. 

Vanterie, f. @elvroes, Storpra⸗ 
Vaotcur, m. Praler; p. u. 

Vantiller, v. a. (Charp.) beflaae 
Glufeporten med flærfe Planter for 
at vnobfane Jandet. 

a-nu-pieds, s. Landſtryger, usſel 
Stodder; pi des va-nu-piole. | 


ib. 

Vaporant, e, a. ubbuftenbe Vellugt. 

Vaporation, f. (Chi.) Opvarming 
veb Damp (bain de -). 

Vaporeux, se, a. foraarfagenbe 
Damp; fuld ‘af Dunſter; lidende af 
hpſteriſte Tilfælde, af Bapeurs; lis 
bende af Oppuſten; fig. flygtig, uftabig. 

Vaporisateur, m (Méd.) Infrus 
ment tif at indbringe en varm og 
fugtig Luft i Legemet. 

Vaporisation, f. (Chi.) Fordunſtning. 

Vaporiser, v.a. forvandle ti Damp; 
v. pr. fordunſte. 

Vaquer, v.n. være lebig, ubeffjæfs 
tiget; være ubefat; holde Ferie; — à, 
lægge Bind paa; voilà un hel em- 
ploi qui vaquera bientôt, fre ber ct 
et godt Embede, fom fnart bliver les 
digt; on ne peut - à tant de choses 
à la fois, man fan ikke paa een Gang 
pasſe faa mange Œing. 

Vaquette, f. f. vachette. 

Varaigne, f. Stibord, fvorigiennem 
Sovandet trænger ind i Galttulerne 
ved Havet. | 

Varande, f. (Pé.) Tørring af Sild ; 
Tilſpyn med Silds Nebfaltning. 

Varander, v.a. (Pè. og Mar.) lade 
Sild aforyrpe og terre for de lægs 
ges i Tonden. 

Varandeur, m. (Pè.) En, ſom bar 
Tilſpn med Silds Nedſaltning. 

Varangue, f. (Mar.) Bundſtok. 

Vardiole, f. (H.n.) hvid Paradis fugl. 

Vare, f. fvanff Maal, omtr. 14 Alien. 

Varec ef. bedre varech (c ubt. k), m. 
Sogræs, Tang; Alt, hvad Davet fas 
fter op paa Kyſten; funtet Stib, Vrag. 

Varenne, f. tougelig Vildtbane; 
ubprfet Slette; la - du Louvre, Sw 


Dampft 


rigdiclion, hvor Bilotforieclfer paas 
domtes (v.). Muurficen. 
Vares-crues, f. pl. flet brændte 


Varet, m. (Mar.) funfet Stib. 
Vareuse, f. fort Matrosblouſe. 
Variabilité, f. Foranderlighed. 
Variable, a. foranderlig; uſtadig; 


Vapeur, f. Damp; Dunſt; ma-!s.m. foranbertigt Beir(om Barometret). 








Var. 


Variant, e, a. foranderlig, vœgelfinbet 
(om Sindet el. Charakteren). ſmaade. 

Variante, f. Bariante, forftiellig Læfe: 

Variation, f. Forandring, ‘fver: 
ling; la — de la boussole, Compass 
feté Misviisning; pl. (Mus.) Baria: 
tioner; (Mar.) la - vaut la route, faa 
meget vundet, faa meget tabt; Miss 
viigningen og Vinden rette binanben. 

Varice, f. (Chir.) opfoulmet Aare; 
pl. (H.n.) flærtt fremfiagenbe Forhoi⸗ 
ninger paa Conchylier. 

Varicelle, f. (Méd.) Skoldekopper 
(petite vérole volante, fausse variole, 
vérolette ). 

Varicocèle, f. (Méd.) @vulft for: 
aarfaget ved Aarernes Dpfoulmen om 
Teftiflerne og Sæbtarrene. [Ravlen. 

Varicomphale, f. (Méd.) Svulft om 

Varié, e, p. og a. fuld af Afverling; 
spectacle —, Skueſpil, riz paa Afvers 
lings style —, en itfe eensformig Stiil. 

Varier, v. a. forandre; bringe Af: 
verling i; ubtrptfe paa foritiellig 
Maade; v. n. forandre fig, afverle; 
være forffiellig, variere; miévife (om 
Magnetnaalen); - son style, bringe 
Afverling ind t fin Stiil; - la phrase, 
ubtryffte det Samme i andre Ord; 
le temps varie continnellement, Bets 
ret forandrer fig beftanvigen; les his- 
toriens varient sur ce fait, Diftories 
ffriverne flemme itfe overeens i dette 
Factum, fortælle bet paa foritiellig 


de. 
Variété, f. Gorfielligheb, Afvers 
ling; CH. n.) Afart; pl. Blanbinger, 
bianbeve Afhandlinger. 

Variolaire, f. (Bot.) Lavart. 

Variole, f. (Méd.) Bornetopper. 

Varioleux, se, a. (Méd.) fom har 
Bornekopper; p.u. 

Variolique, a. (Méd.) angaaenbe 
el. henhørende til Bornetopper. [fteen. 

Variolithe, f. (Minér.) plettet Rifels 

Varioloïde, f. (Méd.) Hududſlet, 
fom ligner inoculerebe Rofopper. 

Variqueux, se, a. (Chir.) foraar: 
faget af opfouimebe Aarer. 

Varlet, m. Page i Middelalderen. 

Yarlope, f. (Men.) Slethovl. 

Varloper, v. a. (Men.) glatte meb 
Sletheovlen. | 

Varre, f. (Pé.) Harpun til Skild⸗ 
paddefangſt. [ver med Harpuner. 

Varrer, v.a. (Pé.) fange Skildpad⸗ 


647 





Vat. 
" Verreur, m. (P6.) SKfbpabbefanger. 


Varsovie, f. Warſchau. 

Vasard, a.m. (Mar.) fuld af Dynd 
(bedre: vaseux). 

Vasculaire, vasculeux, se, a. (An.) 
fom bar mange Kar el. Harer. 

Vase, m. Kar; Vaſe; (Aich.) » 
de chapiteau, Gapitælet paa ben cos 
rintbifle Soile; -s sacrés, hellige Kar, 
Katten, Monfirantfen o. f. v.; = d'a- 
mortissement, Vaſe, fom pryder det 
SDverfte af en Facade. 

Vase, f. Dynd, Mubber. 

Vaseau, m. (Éping.) Staal, hvori 
Knappenaalsdovederne falde, efter⸗ 


Vaseux, se, a. dyndet, muddret. 

Vasière, f. (Sal.) fort Basfin i et 
Saltvært. . 

Vasistas (s ubt.), m. Trætrude, 
Klap paa en Dør el. Binbue til at 
aabne efter Behag. 

Vason, m. Leerklump, hvoraf fore 
fœrbiges Teglſteen. 

Vassal, e, s. Vaſal, En, font far 
Noget i Lebn el. Forpagtuing af en 
Lebnéberre ; Undergiven (baauligt 
Udtr.); pl. m. -saux. 

Vasselage, m. £ebnéafpængigheb, 
Lehnstjeneſte; Lepnépligt. 

Vassole, f. (Mar. Eole pan Lug⸗ 
tarmene, hvori Refiværterne ligge. 

Vaste, a. flor, uhyre; vid, ud⸗ 
fraft; omfattende, overordentlig; la 
- mer, det vide, udftratte Dav; il a 
de -s desseins, ban bar flore, oms 
fattende Planer; un esprit -, en for, 
omfattende Forfland; s. m. le — in 
terne, ben indvendige fiore Skinne⸗ 
beensinuſtel; le - externe, ben ÿère 
ftore Gfinnebeengmuftel. | 

Vastitude, f. for Ubftræfning. 

Vatican, m. Batican, Pavens Pals 
(abs i Rom; pavelig Regiering ; fig. 
les foudres du -, Pavens Banfraaler. 
. Vaticinateur, m. Korubfiger; p.u. 

Vaticination, f. Spaadom, &orubs 
figelfe; v. [tommenbe, ſpaae; v. 

Vaticiner, v. n. forutfige det Tils 

Va-tout, m. (Jeu) ven hele Suds 
ſats; faire son —, fætte alle fine Penge 
ud; tenir le -, holde ven hele Ind⸗ 
ſats; uden pl. | 

Vatrouille, f. (Pé) Vig af Uld, 
fom er fafigjort til Enden af en Stang 
og hvormed Stolfiſt afviſtes. 


haanden fom de afhugges. 


Vau. 


648 


Vei. 


Vaucour, m. (Pot.) Bord, hvorpaa | - aquatique, Slags Orm, ſom leder 


emageren former Leret. 

Vau-de-route (à), loc. ad. i Udtr. 
fuir à —, flygte bovebluls, over Pals 
og Doved. 

Vaudeville, m, Gadeviſe; Vaude⸗ 
ville, lille Theaterſtykke med Sange til 
betjendte Melodier; Bauvevilletheater; 
- final, Slutningsfang i en Baubeville. 
-… Vaudevilliste, m. Korfatter tif Baus 
dev 


iller. 

Vaudois, e, s, og a. Valdenſer. 

Vau-leau (à), loc. ad. med Flos 
bens Lob (d'avai); fig. og fa. son 
affaire est à vau-l’eau, pans Sag er 
tabt uden Redning. 

Vaurien, m. Døgenigt, Dagtriver ; 
Laftefuldt,udfoævendeMenneffe;Gavtyv. 

Vautoir, m. (Manu.) Slags Næfte, 
hvorpaa Tapet⸗Kjœden fordeles. 

Veutour, m. (H. n.) Grib; fig. 
grufomt, ubarmbjertigt Menneſte, fom 
udplyndrer fine Undergivne; — des 
quadrupèdes, Vielfraſen, Jærven. 

Veutourin, m. (H.n.) Slags Ravn. 

Vautrait, m. (Ch.) alt Tilbehør til 
Bildſvinejagt. 

Vautrer (se), v. pr. vælte fig i 
Skarn, føle fig; firætte fig, baltre fig ; 
se - dans le vice, føle fig i Laften, 
bengive fig til famme; se — sur un 
lit, trætte fig paa en Seng. 

Vayvodat, an. Boivots Territorium, 
Landet, fon er fam undergivet. 

Vayvode, m, Boivob, Gouverneur 
over Balaliet, Moldau el. Tranſyl⸗ 
vanien. 

Vayvodie el. voyvodie,  voivo- 
die, f. Statbolberflab i Valakiet. 

Veau, m. Kalv; Kalvekjod; Ralves 
find; - de-lait, Mæltefalv; - de ri- 
vière, Fedekalv fra Omegnen af Rouen; 
- marin, Sokalv, Slags Salhund; 
manger du ſpiſe Ralvetigbs eau 
de —, ufaltet Kalvetjøvsfuppe; brides 
à -x, taabelige, intetfigende Grunde; 
fa. pleurer comme un -, græde mes 
get for en Ubetpbeligbeb;' s'étendre 
comme un —, faire le —, ftrætfe fig 
ſtisdesloft; grand -, for Døgenigt; 
faire le pied de - à q., frybe yd⸗ 
à for En; tuer le - gras, holde 
ef fort Maaltib, for at glæde fig over 
Ens Æübagetomf; adorer le - d'or, 
qe meget af En for hans Penges 

fyld; (H. n.) Slags Reglefnette: 


i Bandet. [Træart; ogf. en Mosart. 
Vébère, f. (Bot) Melia, tropif 
Vecteur, s. og a.m, (Astr.) rayon 

—, Afftanbélinie fra en Planets Mid 

puntt til Midpunktet af Stjernen, hvor⸗ 

om ben breier fig; Radius vector. 

Véda el. védam, m. Braminernes 
bellige Bog. [affe. 

Védasse el. vaidasse, f. Slags Pot: 

Védelet, m. Hpyrde, fom Vogter 
Kalve. 

Védette, f. Rytterſtildvagt; Stil 
berbuus paa Zæftningsvoldben; Titel: 
linie i et Brev; (Mar.) lille Obfcrs 
vations⸗Krigofartoi: ... meltre en -, 
fille en Rytter paa Poft. [Planter]. 

Végétable, a. fom fan vore (om 

Végétal, m. Plante, tfær i pl. -taux. 

Végétal, e, a. henhørende til Plans 
terne; fommenbe fra ſamme; règne 
—, Planteriget; sel —, Salt ubbraget 
af Planter; terre -—e, Plantejord, 
Muldjord. 

Végétaliser (se), v. pr. omffabes 
til vegetabilff Subſtants (om Jordens 
Gafter). 

Végétant, e, a. bentenbe fin Ræring 
fra Gafterne i; Jorden, vegeterenbe. 

Végétatif, ive, a. ubvifienbe el 
frembrivente Plantelivet ; vegeterenbe; 
vie -ive, Plantelivet. 

Végétation, f. Ubvitling af Plante 
livet; Plantevært; Begetation; Træer 
og Planter. 

Végéter, v. n. vore ved at bente 
Næring fra Jorden (om Planter); 
fig. føre et Planteliv; leve i Uvirk 
fombeb, utfenbt og uanſeet; vegetere; 
il ne fait plus que -, ban lever et 
uvirffomt, tanteloft tb, ban vegete 
ter fun. 

Véhémence, f. Saftigbeb, Bold: 
fombeb; fig. Liv og Kraft, Fyrrighed; 
a — des vents, Vindenes Dæftigbed; 
la - des passions, Lidenſtabernes Vold⸗ 
fombeb; cet orateur a de la —, benne 
Taler bar et fraftfuldt, livfuldt Foredrag. 

Véhément, e, a. fæftig, bibfig, vold⸗ 
ſom; fig. livlig og fraftig, fulb af 
Ild. [Iſteerkt, i hoi Grad; p. u. 

Véhémentement, ad. (Pal.) meget 

Véhicule,‘ m. Befordringsmiddel; 
fig. Middel, hvorved Noget banes Bei 
el. forberedes, Vehikel, Forberedelſe. 

Veille, f. Baagen, Nattevaagen; 





Vei. 


en Sierbebeel af Natten hos be gamle 
Romere, en Tid af tre Timer; ben 
foregaaenvte Dag; pl. fangt, natligt 
Arbeide, Nattefidnden, vedholdende Stus 
bium; chandelle de —, Natlys, foin 
fan holde ud bele Natten; être entre 
la — et le sommeil, flumre, være i 
Begreb med at vaagne; la - de noël, 
SGuleaften; faire la - des armes, til 
bringe Aftenen før man creerebes til 
Rivoer i et Baabentapel (v.); c’est 
le fruit de ses veilles, det er Frug⸗ 
ten af bang vebbolbente Studium; à 
la veille de, loc. ad. i Begreb met, 
paa Rippet til, nærved. 

Veillée, f. Saagen hos en Syg; 
Arbeide i Samling om Aftenen; Àfs 
tenſelſtab; Aftenlecture. 

Veiller, v.n. vaage, ikke fove; vaage 
over, pasſe paa, bave Die med (med 
à el. sur); v. a. vaage hos; bevogte, 
iagttage; - auprès d’un malade, vaage 
hos en Syg; on ne peut - à tout, 
man fan itfe pagfe paa Alt; veillez 
sur la condaite de cet homme, bof: 
der Die med dette Menneſtes Opfor⸗ 
fel; — un malade, tilbringe Natten 
hos en Syg; il faut — de près cet 
homme, man man pasfe noie paa dette 
Menneſte, give nøie Agt paa ham; 
les prêtres veillent le mort, Præfterne 
tilbringe Ratten i Ben hos ven Døde; 
CMar.) - la rafale, være flar til at 
tage imod et Vindkaſt; — l'horloge, 
pasfe paa Tiden; (Fauc.) - l'oiseau, 
ikke fade Salfen komme til at fove. 

Veilleur, m. En, fom vaager ved 
et Liig. [til famme. 

Veilleuse, f. Natlampe, Vagen 

-Veilloir, m. Bord, hvorpaa Saanb: 
vœrkere fælte beres Lys og Varktoi 
ved Nattearbeide. 

Veillote, f. lille Bunte Hø. 

Veine, f. Blodaare; Aare i Træ 
el, Steen; Metalaares Ertsaare, 
Grube; Jordlag; fig. Tigtergave; 
- d'eaa, Vandaare; — d’or, Guld⸗ 
grube; fig. - poétique, Digteraare, 
poetiff Talent; ouvrir la —, aarelade; 
être en =, være i gunftig Stemning 
for fit Arbeïbe, være godt oplagt (ifær 
om Digtere og Talerc); le sang lui 
botu dans les -s, Blodet foger i 
hans Aarer; ban er af ct fprrigt Ge: 
myt', i fin Ungdoms Kraft; tomber 
sur une bonne —, træffe heldigt; être 


649 


Vel. 


en = de bonheur, fidde i Held; il 
n’a pas (une gouttè) de sang dans 
les -s, ban bar intet Mod; il n’a 
nulle veine qui y tende, ban bar ins 
gen Tilbøteligbed dertil (v.). 

Veiné, e, a. fuld af Aarer, aaret. 

Veiner, v. a (Peint.) efterligne 
Harerne i Steen el. Træ. 

Veinette, f. (Bot.) rodaaret Grantræ. 

Veineux, se, u. fuld af Aarer 
(bruges baade om byriffe Legemer og 
om livloſe Gjenflanbe; veiné, fun om 
det Livisfe);  (An.) henhørende til 
Aarerne; système —, Aarefpfiemet ; 
artère -se, £ungcblobaare. 

Veintre, m. @fovinfpecteur og In⸗ 
fpecteur ved Saliner; v. 

Veinule, f. lille Aare i Diner. - 

Vélani, m. (Bot) Œgetræ, pois. 
grugt bruges i Farvekunſten. 

Vélanide, m. (Bot.) Frugten af 
Egetræet (vélani). 

Vélaut, int. (Ch.) Skrig, hvormed 
Jægerne opmuntre Sunbene. 

-Véler, v. n. tælve. 

Vélet, m. lille Ronneffor. 

Vélie, f. (H.n ) Slags Tæge. 

Vélin, m. fiint tifberebet Kalveffind ; 
fiint Pergament; a. m. glat fom fiint 
Skind; papier -, Belinpapir. 

Vélites, m.pl. Sœgertorps, oprettet 
af Napoleon; (Ant.) lette Tropper 
pos Romerne. . . 

Velléité, f. foag, fraftesles Bille, 
fom iffe fommer til Udforelſe. 

Vellication, f. Fibrernes frampagtige 
Bevægelfe; Afriven, Træffen frem og 
tilbage (p.u.). ſneters Bevægelfe); v. 

Véloce, a. (Astr.) hurtig (om Plas 

Vélocifère, m. franff let Reiſevogn. 

Vélocipède, m. Dresfinc; Slags 
Jilvogn; a. rapfobet, raft til Fods. 

Vélocité, f. Hurtighed, fiært Fart 
(i ophøjet Stiil). [ufødte Kalve. 

Velot, m. Stind el. Pergament af 

Velours, m. Floil; fofibar Floils 
Dragt; - plein, glat Floil; — ras, 
uopffaaret Fløil uden Lod; - de co- 
ton, Bomuldéfløil; fig. og fa. jouer 
sur le —, fpille om fin Gevinft; prov. 
faire patte de —, gite en Floils Pote, 
træffe Kloerne ind (om Katte); vile 
et falſt venligt Ydre. 

Velouté, m. floilsblod, floils agtig; 
tilvirket med Floilsblomſter, i Floils 
Mypnſter; mørferød; satin -, Atlaf? i 


Vel. 


Floils Mynſter; papier -, Betræt: 
pir meb Floils⸗Figurer; vin, mors 
reb, bebagelig Biin; (Joa.) font er 

af rig og mort Farve (om del: 

fienc); (An.) membrane -, flosfet 

Hinde (om Æarmene). 

Velouté, m. Floilsbaand, Floils⸗ 

oife; (An.) Mavens og Tarmenes 
dvendige floilsagtige Overflade. 

Velouter, v. a. tilvirke Silketsi i 
Floils⸗Mpnſter; give Papir Udſeende 
af loi. ſtok. 

Veltage, ia. Maaling med Viſir⸗ 

Velte, f. Viſirſtok; Maal til fly: 
dende Varer, omtr. 3 Potter. ſvrage. 

Velter, v. a. maale med Bifirftof, 

Velteur, m. Vrager, Fadmaaler, 
fom opmaaler Kar mev Viſirſtok. 

Velu, e, a. lodden, befat med tætte, 
bløde Daar, haarrig; s.m. det Lobne. 

Velue, f. (Ch.) ffruppet Dub paa 
Diortens Hoved; (H. n.) en Larve, 
bevoret med Daar.[Lytbree; Xrenpriis. 

Velvote, f. (Bot.) Œlatin, Slags 

Venade el.venado,m.peruvianfiOjort. 

Venaison, f. Bildtkijod; Lugt af 
Vildt; Liv, ba Bilbtet er fedeſt; les 
cerfs sont en =, Hiortene ere fede; 
cela sent la —, det bar en flærk, ubes 
pagelig Lugt. 

Vénal, e, a. fom fœlges, fom er 
tilfais, fom gjør Ait for Penge; va- 
leur -e, en Tings gjældende Bærdi 
i Panbelen; il a l'ame -e, ban leves 
fun af Henſyn til Pengeforbcel; c’est 
ane plume -e, det er en Mand, fom 
ffriver for Penge uden Henſyn til Sand: 
bed; pl.m.-naux. [Oenfyn, for Penge. 

Vénalement, ad. af egennpttige 

Vénalité, f. ben @genffab ved en 
Ting, at den er tilfals; fig. Charak⸗ 
teer, fom gfør Alt for Penge. 

Venant, s. og a. m. kommende; à 
tout =, tif ben Forſte, ben Bedſte; 

rov. à tout - beau jeu, der maa 
mme hvo der vif, man frygter Sn: 
gen; revenu bien —, fiffer, uregel: 
mæsfig Indkomſt. 

Vendable, a. fœfgelig, affættelig. 

Venudange, f. Btinpoñ; pl Biins 
bøfttid; faire —, holde Biinbøft; gjøre 
fig god Fordeel af fit Embede; prov. 
il prêche sur la -, han glemmer at 
brifle for at pagfiare; adieu paniers, 
vendanges sont faites, Alt er forbi, 
ber er Intet mere at banbe. 


650 


Ven. 


Vendengeoir, m. Sjelber, hvor de 
indhoſtede Druer opbevares. 

Vendangeone, f. Bærekurv, hvori 
Druerne ſamles. 

Vendanger, v. a. hoſte Druer; fig. 
bærge, sdelægge; v. n. holde Viin⸗ 


hoſt; fig. gjøre fig utilladelig Fordeel 


i et Embede; les soldats ont toat -é, 
Soldaterne bave plyndret og sbelagtAit, 
il vendange tout à l'aise, tout à son 
aise, ban rapfer det bedſte, ban bar lært. 
Vendangette, f. (H.n.) Sünbros{el. 
Vendangeur, se, s. Œn, fom familier 
Druer. [Grantrig; fig. oprerff Laud. 
Vendée, f. vefiligt Departement i 
Vendéen, ue, s. Beboer af la Ven- 
dée; fig. Oprører imod Republiten. 
Vendémiaire, m. forfte Efteraars⸗ 
maaned i ben franfle Calender (fra 
d. 22be el. 23te Sept. til d. 21be Oct.) 
Vendette, f. Hævn, Blodhavn; bem: 
meligt Selffab af Carbonari. 
Venderesse, f. (Pal.) Uvdfælgerfte. 
Vendeur, se, s. Sælger, Sæilgerite; 
- d’orviétan, de Mithridate, art 
ffriger, Gharlatan; - de fumée, En, 
fom gjør fig 
ban iffe er i Befiddelfe af. 
Vendication, f. f. revendication, for 
ene bruges. [Cene brugeligt} 
Vendiquer, v. a. f. revendiquer 
Vendite, f. Aulfviernes Undfalgés 


ſted; hemmeligt Gelfab af Carbonari 


(hellere: vendette). 
Vendition, f. (Prat.) Salg; p.u. 
Vendre, v. a. fælge, handle; fig. 
forraabe; - à l’encan, aux enchères, 


fælge ven Auction; - à l'amiable, 


fælge under Daanven; — à réméré, 


fælge paa det Bilfaar, at Sælgeren 


fan inblefe der igjen inden en vis 
Friſt; il m'a vendu le livre dix ris- 
dales, fan bar foigt mig Bogen for 
10 Rixdaler; - cher, à bon marché, à 
vil prix, à perte, à (el. au) prix coù- 


tant, fælge dyrt, for godt Kjøb, til | 


Spotpriis, med Tab, for hvad det har 
foftet; ce n’est pas -, c'est donner, 
bet falder man iffe at fælge, det et 
at give bort; cela ne se vend pas, 
det er iffe til at fjøbe for Penge; fig. 
- bien cher sa vie 
forfvare fig til det Iderſte; c'est un 
homme qui est à moi, à — et à dé- 
pendre, det er en Dont, fom jeg 
ganffe fan raabe over; cet homme 


(pop. sa peau), | 


til af en Indflydelfe, 





Ven. 


vend bien ses coquilles, denne Mand 
[lader fig dyrt betale; à qui vendez- 
vous vos coquilles? hvem bilder De 
Dem ind gt kunne føre bag Lyfet? — 
sa patrie, forraade fit Fædreland. 

Vendredi, m. Fredag; — saint, 
Langfredag; prov. tel qui rit le —, 
pleurera le dimanche, mangen Œn, 
font leer idag, græder imorgen; Mor: 
gen er itfe Aften lig. 

Vendu, e, p. og a. ſolgt; forraabt; 
c’est nn homme —, det er en Mand, fom 
bar offret fig en Sag af Egennytte. 

Vénéfice, m. Giftblanben. 

Vénéfique, a. giftdannende; m. et 
giftrannente Middel. 

Venelle, f. lille Gate ; Gang mellem 
Sengen og Væggen (v.); fun i Udtr. 
enfiler la —, tage Flugten, ſmore Haſe. 

Vénéneux, se, a. giftig (om Plans 
ter; f. venimeux). 

Vener, v. a. jage et tamt Dyr for 
at gjøre Kjødet mørt (bruges fun i 
Pinfinit., 0g i le part.). 

Vénérable, a. ærværdig; m. Høi: 
ærværdigbed (v.); Titel, fom gives 
præfter, Doctorer i Theologie, og 
Stormeſieren for en Frimurerloge. 

Vénérablement, ad. paa en ærvær:s 
big Maade, med Mrefryat. 

Vénération, JArbodighed for boat 
ber er belligt, Xrefrygt. 

Vénérer, v.a. viſe Erbodighed el. 
PCrefryat for, ære. 

Vènerie, f. Kunſt at forfiane at 
jage Vildt; Sagtvefen; Sagtbetjente; 
Sasgtbolig. 

Vénérien, ne, a. veneriff. [Kiffepart. 

Venet, =. (Pé.) lille tragtformig 

Venette, f. Angeft, Frygt, fun bru: 
geligt iUbtr. avoir la —, være bange; 
donner la -, inbjage Sfræf; fa. 

Veneur, m. Jæger, Sœgermefter; 
grand--, Overjægermefter. 

Venez-y-voir,æ.Rarrefireg ; Pubs ; 
pti. des venez-y-voir. 

Vengeance, f. Pævn; Dœvugiers 
righed; tirer -, prendre —, hævne fig, 
tage Pævn. ſover; v. pr. bœvne fig. 

Venger, v. a. hævne, tage Dœvn 

Vengeresse, s. og a. f. f. vengeur. 

Vengeur, eresse, s. og a. Hævner, 
fe; bævnende. 

Veniat (t ubt.), m. Ordre fra en 
Dommer, hvorved En kaldes til Regn: 
flab; uden pl, 


651 


Ven. 


Véniel, le, a (Thé.) tifgiv 
fom tan forlades; faute -le, ringe F 

Véniellement, ad. fun i Udtr. pé- 
cher -, begaae en ringe Feil (i Mods 
fætning til pécher mortellement).\ 

Veni-mecum (e ubt.é.,0g u ubt.o),m. 
Lommebog, man altid bar hos fig; ff. 
vade-mecum; pl des veni-mecum. 

Venimeux, se, a. giftig (om Dyr; 
f.vénéneux); forgiftet; fig. une langue 
se, en ond, bagtalenbe, giftig Tunge. 

Venin, m. Gift (dpriſt); Smittes 
ftof; fig. Nag. ſtiult Dad, Skadefro⸗ 
fer, Ondſtab; homme sans —, Mens 
neffe, fom iffe tœnfer paa at gjøre 
Ondt; il a jeté tout son —, ban bar 
udgydt al fin Parme; prov. morte 
la bête, mort le venin, naar Fjenden 
er bob, er ban itte længer at frygte; 
à la queue le —, bet Varſte er ofte 
i Slutningen. 

Venir, v. m. komme; anfomme, 
indtræffe; paakomme; falde En ind; 
tilfalde, tilfomme ved Arv; uvfpringe, 
nedſtamme fra; vore, fremkomme, 
frembringes; hidrore fra; nage op 
til; venez avec moi, gaa med mig; 
bet foreneg undertiden med s’en, uden 
at derfor Meningen forandres: "nous 
nous en vinmes ensemble, vi fom 
i Samling;... ne faire qu'aller et 
— være altid paa Farten; il faut le 
voir —, man maa fee, hvad ban har 
i Sinde; je vous vois -, jeg gjætter, 
hvad De bar i Sinde; nous n’avons 
qu’à laisser —, vi behove iffe at haſte, 
vi funne gjerne vente; faire - q., 
fente Bud efter En, — de faire qc., 
pate nylig gjort Noget; — à faire 
qe., fomme uventet til at gjøre Noget; 
en — à faire qe, fomme tilfidſt til at 
giore Noget; il lui vint une grosse 
fièvre, der paatom fam en ſvar Feber; 
vienne une disgråce, il sera seul, 
bœnbes ber ham en Ulykke, el. falder 
ban € Unaabe, ba flager ban ene; 
il me vint une idée, ber faldt mig 
en Tanfe ind; elle aura quinze ans, 
vieonent les prunes, hun bliver 15 Aar 
nœfte Sommer; vienne la St Martin, 
til Mortensbag; il vient de bon lieu, 
ban nebflammer fra en god Familie: 
ce mot vient du grec, bette Orb bes 
riverer fra det Graſte; cet arbre vient 
bien, bette Træ flyder godt, trives 

godt; d'où vient qu'il est si triste 2 


Ven. 


booraf kommer det fig, at ban er faa 
bedrøvet? ces bottes ne me viennent 
qu’à mi-jambes, bisfe Støvler nage 
mig fun tif midt op paa Benene; en 
- aux mains, fomme op at flaaes, 
komme iHaandgemæng; c’est où j’en 
voulais -, det er det, jeg vilde op: 
naae, det, hvorpaa feg tœnfte; ses 
enfants ne viennent pas à bien, ben: 
beg Bern døe tibligts cela vient à 
mon sujet, det pasſer godt tif min 
Matcrie; cet habit vient bien à la 
taille, benne Kjole pasſer godt til Fi: 
uren; - à rien, blive til Intet; - 
bout de faire qe., fætte Noget igjen: 
nem; — à la traverse, forfiprre en 
Plan; qu'il y vienne! fad fam prøve 
derpaa, om fan tør! prov. le bien 
lui vient en dormant, fan fonimer 
fotenbe til Alt; tout vient à point à 
qui peut attendre, med Tid fommer 
Raad, med Taalmobigheb opnaaer 
man Alt; la balle vient au joueur, 
Leiligheben finder ben, fom forftaaer 
at benptte ben; à venir, loc. ad. tif: 
fommende; le temps à —, ben tiffom: 
mende TiD. 
Venise,f.Bencdig-[nedig; venetianf?. 
Vénitien, ne, s. og a. Indvaaner i Ves 
Vent, m. Bind; Luftning, Blæft; 
Aandedræt (pop.); (Ch.) Lugt; fig. For: 
fængelighed, Indbildſthed; Stemning; 
(Art.) Hum mellem Siderne af Løbet 
og Kuglen, Spillerum; il vient du - 
par cette fenêtre, der fommer Træt 
fra bette Binbue; — coulis, Træt 
vind; ‘être logé aux quatre -s, boe 
et Huus, fom er aabent til alle 
Sider; faire du — avec un éventail, 
vifte med en Vifte; plus vite que le 
=, overordentlig hurtigt; en plein - 
i fri Luft; fa. mettre flamberge au 
-, træffe fra Læderet, drage Svær: 
det; quel bon - vous amène? hvilken 
od Denfigt el. bviltet lykkeligt Til: 
ælde fører Dem bib? quelque 
- qu'il vente, hvad ver faa end 
bœnbes; autant en emporte le -, 
bet bliver til Intet; avoir le dessus 
du -, pate ‘Gortrin for En; être au- 
dessus du -, Intet bave at frygte; 
aller contre vent et marée, feile imob 
Strømmen, have Meget at timpe 
imod; avoir le vent en poupe, have 
Medbor; aller selon le -, fæmpe fig 
efter Omftænbighbeberne; regarder d’où 


652 


Ven. 


(de quel côté) vient le —, fee ben i 
Beiret uden at tœnte paa Noget, ifte 


bibe, hvad man flal tage fig for; 
beftemme fig efter Begigenhederne 


Gang; le - du bureau lui est 
favorable, Stemningen i Gomptoirst 


er bam gunftig; tout celà n’est que 
du =, alt det er fun Bind, fun tom 


Sorfœngeligbeb, jeter la plume au -, 
tage en Beflutning ben i Weiret, paa 
Slump; prov. c'est une girouette 


qui tourne à tout —, det er en Brir: 


bane, ver breier Raaben efter Vinden; 
à brebis tondue Dieu mesure le -. 
Gud lægger Ingen flørre Læg par, 


end han fan bære; selon ie - le 
voile, man maa Intet forctage fig 
over fine Kræfter; petite pluie abat 


grand —, med Sagtmodighed ubretter 
man meeft, med 


lands Vind; — du large, Paalands 


Bind; — alizé, mousson, Pasſatvind; 
- arrière, Vind agter ind, plat for Bin: 
ben; — fait, ſtadig Bind; — droit de 
bout, Bind ftif imod; au — (de), til: 


Luvart; sous le -, t Læ; le — frai- 
chit, tombe, det fuler op, fsier af: 





ove Ord fommet 
man længft; (Mar.) - de terre, Fras 


être au — d’un vaisseau, bave Hei— 


ben af et Stib; le — est à pic, Bi 
ben er op og ned, file; avoir le - 


dedans, have fuibe Geil ; avoir — des- 


vent dedans, ligge opbraf; 


sus, 


mettre le — dessus une voile, batte 
et Seil; prendre - devant, fane Bin 


ben forinb; venir debout au —, fpnge, 
foaie op til Ankers. Hjelm; pl. -taur. 
Ventail, m. neberfte Aabning paa en 


Vente, f. Salg; cette marchandise 


est de bonne =, benne Ware finder 
let Kjøber; elle est dure à la —, ben 
affættes itfe let; elle est hors de -, 


Tiden tif at fælge den er forbi; met- 


tre en —, falbybe; exposer une ch. 





en —, udſtille Noget til Salg; ce 


livre est en -, benne Bog er nu ud⸗ 


tommen, er til Salg; (E. F.) Sfov: 
flytte, fom ſtal hugges; Srœcr, beftemte 


til at hugges; viderles-s, fjøreTræerne 


bort, fom ere huggede; jeunes -s, 

borthuggebe Skovſtykker, hvor Træer 

ſtyde op paa Ny; på. (Féo.) Afgift til 

Lehnsherren for Salg af en Arvelod. 
Venteau, m. Slufeport. 


Venter, v. n. blæfe; quelque vent 
qu'il vente, fvab ber faa end mar 





Ven. 


flee; prov. on ne peut empêcher le 
veut de —, man fan iffe hindre Tin: 
genes naturlige Gang. 

Venterolle, f. (Féo.) Gcbyr, fom 
Kjøberen ubreber til Lehnsherren; v. 

Venteur, se, a. ſtormfuld, underkaſtet 
Blæft; mebforende Blæft; foraarfa- 
gente Vinde i legemet; opblæfende; 
colique -se, V'ndkolitk. 

Ventier, m. Træehandler, fom fjøber 
en Skov og later ben hugge paa Stedet. 

Ventilateur, m. Sentil, Lufiklap, 
Lufthul, Æræfbul til at renfe Luften. 

Ventilation, f. $orfriffning af Luf: 
ten ved Hjælp af Ventiler; (Prat) 
Burtering af en Formue, ved Gfatte: 
ligning el. ven Deling i Arv. 

Ventiler, v. a. forfriffe Luften ved 
Djælp af Ventiler; fig. drøfte, under: 
føge (p.&%.); (Prat.) vurdere en tilfjøbt 
Eiendoms enkelte Dele i Forhold til 
Total⸗Vardien, for derefter at ligne 
Afaifterne. 

Ventis, m. pl. (E. F.) Træer op: 
ryffebe ved et Toug, fom om bet var 
flcet veb Binben. 

Ventolier, s. øg am. (Fauc.) fun 
i Udtr. oiseau bon -, Gait, fom fly: 
ver gobt imod Binben. 

Ventôse, m. Vindmaaned, fijette 
Maaned i ben republicanffe Calender 
(fra 19%e Febr. til 20be Marts). 

Ventosité, f. Opblæsning, Binde i 
Livet; ifær pl. ' 

Ventouse, f. (Chir.) Kop til Rops 
fætning; appliquer des -s, fopfætte; 
(H.n.) Sugeorgan hos Igler; (Arch.) 
Trekhul, Lufthul; Aabning paa Foden 
af en Muur til Udlob for Vandet. 

Ventouser, v. a. (Chir.) fopfætte. 

Ventral, e, a (An.) henhørende til 
Unberlivet; pl. m. -traux. 

Ventrales, f.pl. (H.n.) Bugfinner. 

Ventre, m. Maven; Unberlivet; 
Modersliv; Bug af en Flaſte; Rum: 
met i et Sfib; Ubabbsining paa en 

ammel Muur; det neutrale Parti i 
Gonventet 1793; ten Deel af de Des 
puterebe, fom have Sade mcllem 
boire og tenfire Side; (Bot.) Bugs 
flave, Snbreflade; …se coucher sur le 
— à plat -, lægge fig plat ned; de- 
mander pardon — à terre, bete om 
Tilgivelſe paa en frybente Maade; 
aller - à terre, ide i Galop; mer- 
cher (passer) sur le - à q… ride En 


653 


Ven. 


ned; on lai a battu dos et -, on lei 
a dansé les deux pieds ser le — 
(pop.), man bar migbanblet fam 
ſtrkkeligen; tout fait —, Alt fylder i 
Maven: être sujet à son -, se faire 
un Dieu de son =, holde af at leve 
godt, gjøre fin Bug til fin Gud; 
manger à - débouttonné, fpife meb 
for Umaaveligheb; être le dos au 
feu, le — à table, tage fig alle mus 
lige Befvemmeligheber ved Middags⸗ 
bordet; il boude contre son -, fan 
vil ifte fpife; fig. ban negter fig, 
boat ban belft enffer; prov. - aflamé 
n’a point d'oreilles, en bungrig Mave 
lader fig ikke affpife meb Ord; fig. 
og fa. je saurai ce qu’il a dans le 
-, jeg vil fœtte bang Tapperhed paa 
Prøve, jeg vil vide, hvad der boer 
t fam; remettre le cœur au - de 
q., indgive En nyt Mod; mettre le 
feu sous le - à q-, ophidſe En, gjøre 
En vred; faire rentrer les paroles 
dans le - à q., tvinge En tif at tage 
fine Ord tilbage; il n’a pas un an 
dans le —, han fan iffe leve et Aar; 
fig. ban bolver fig iffe et Aar paa 
n Poſt; c'est le - de ma mère, 
det er en Sag, jeg iffe oftere inblaber 
mig paa; la muraille fait -, Muren 
boier ud ab el. truer med at ſtyrte neb. 

Ventre-bleu, int. for Potter. 

Ventrée, f. Kuld Unger, fon et 
Dyr fafter paa een Gang. 

Ventre-saint-gris, int Ed, eien⸗ 
btommelig for Senrit bd. 4de; f. f. 
ventre gl. [fin Bug til fin Gud. 

VentDie, s. og a. En, fom gjør 

Ventricule, m. (An.) Rammer, 
visfe Rum À Legemet; le = du cœur, 
Hiertetammeret; .. Mave hos drov⸗ 
tyggende Dyr. 

Ventrière, f. Buggjord paa en Heſt 
(alm. sous-ventrière); Gjorr, hvormed 
Heſte bringes ombord i et&artsi;(Charp) 
HDovedtverbjælfe; (Chir.) Omflag tif 
Underlivet under Steenoperation. 

Ventriloque, s. og a. Bugtaler; 
talenbe fom om det fom fra Bugen. 

Ventriloquie, f. Bugtalerkunſt. 

Veutrosité, f. ftor Utvifling el. Ud⸗ 
baining af Maven; p.u.[Snaviet; inus. 

Ventrouiller (se), v.n. baltre fig i 

Ventru, e, a. og 8. tpfmavet; Én, 
fom bar en tyk Mave; Ogenavn for be 
franffe Deputerede i boire Centrum; 


Ven. 


CB. n.) Bugfuger (bouclier, en Fi) ; 
(Bot.) buget. 

Venturon, m. (H. n.) lille Srif. 

Venu, e, p. og a. fommen, an: 
kommen; soyez le bien -, vær vel: 
fommen; c'est un nouveau —, bet er 
en nylig Ankommen, en nylig Opta⸗ 
gen; confier son secret au premier 
=, betroe fin Hemmelighed tif ben 
&orfte ben Bedfie. 

Venue, f. Anfomft; Bart; forfte 
Raft i Kegleſpil; le temps se passa 
en allées et venues, Ziben gif ben 
med Frems og Tilbageloben, uden 
noget Refultat; arbre d'une belle —, 
et Zræ af en fmut Bart; homme 
tout d'une —, fangt, uformeligt Men: 
nefle, lige op og ned; pop. on lui 
en a donné d’une -, man bar trutfet 
bam byatigt op, man bar taget bam 
flemt med. 

Venule, f. life Blodaare. 

Vénus (s ubt.), f. Kjœrlighedsgud⸗ 
inde; (Astr.) Aftenfijerne, Morgen: 
fiferne; (CH. n.) Venusſnekke; (anc. 
Chi.) Kobber. 

Vénusté, f. Skjonbed, Inde. 

Vépre,m.Aften(v);f.pl.Eftermibbagés 
gudstjeneſte, Aftenfang; -s siciliennes, 
be Franſtes Blobbab i Cicilien, 1282. 

Ver, m. Orm; - de terre, Regn: 
orm; fig. usſelt Mennefle; — luisant, 
Gt. Sangorm; -s intestins, Inbvoids 
orme; — solitaire, = plat, Bændel: 
orm; - à soie, Gilfeorm; le = ron- 
geur, nagenbe Orm, Ed 







nag); prov. un - se reco bien 
quand on marche dessus, ſaa en 
Orm frymper fig, naar man træder 

a ten; tirer les -s du nez à q. 
pile En paa Tanderne. 

Vérace, a. fanbbru; p. u. 

Véracité, f. Sanddruhed, Sands 
Sevétiærtigbeb. Nyſerod (ellébore). 

Vératrum, 

Verbal, e, a. Mundtlig; promesse 
€, Lofte givet i Ord; procès-verbal, 
ſtriftlig Rapport over hvad der er fore: 
gaaet; dresser un procés-—, føre til 
Protokols; (Gr.) afledt af et Berbum; 
adjectif —, Verbaladjectiv; p/.m.-baurx. 

Verbalement, ad. mundtligen. 

Verbalisation, f. Fortælling for Pro: 
tocollen af Grunde og Omfiwnbigbebers 


654 


m. (Bot.) Foldblad, 


Ver. 


Verbslisement, m. f. verbalisation. 

Verbaliser, v.n. anføre Grunbe el. 
Facta, fom ffulle føres til Protokols; 
tore Protocol over hvad ber er fagt 
el. ſteet; fa. holde lange, intetfigente 
Taler, vrøvle. 

Verbe, m. Ord, Tone; fun i Udir. 
avoir le — haut, tale i en hoi Tone, 
være hoiroſtet; (Gr.) Berbum, Gjer: 
ningsord; (Thé.) - éternel, bet evige 
Ord, den anden Perſon i Treenigheden. 

Verbération, f. Gbys) uftens 
Svingning el. fitirende Bevagelſe, 
frembragt af Lyden. [i fin Tale. 

Verbeux, se, a. ordrig, vidtløftig 

Verbiage, m. Ordgpderi, vidtløftig. 
intctfigende Tale; fa. [Orb, vrøvle; pu. 

Verbiager, v.n. fige libt med mange 

Verbiageur, se, s. Orogyber, Vaa⸗ 
fer, Brovler. | 

Verboquet, m. (Méc.) Reb, gen | 





deb Enden af en Soile, for at ſtyre 
famme i det ben retfes. [Vrøvl Baad. | 
Verbosité, f. Overflodighed i Ord, 
Ver-coquin, m. (H.n.) lille Om, 
fom æder Knopperne paa Viinſtokken; 
Hjerneorm, fom foraarfager Svindel 
bog viéfe Dyr, fom hos Faarene; 
fig. og fa. Nytte, Grille, Raptus. 
Verd, f [Biin. 





. vert. 
Verdagon, m. altfor ung el. fri 
Verdal, m. (Vign.) Slags Dre; 

pl. -daux. 
Verdâtre, a. gronagtig, grenlaten. 
Verdaud, e, a. lidt fuur. [grønlig 
Verdée, f. boib, tofcanf Vun, fitt 
Verdelet, te, a. lidt fuur, ſyrlig, 

for frif; fig. og fa. endnu frif cg 
raſt; cet homme est encore —, benne 
Mand er endnu raff og rørig. 
Verdereau, m. (H. n.) grønlig 
Fiirbeen. [at domme i Forftfager 
Verderie, f. @tovbifiricts Set til 
Verderin, m. (H.n.) Grenfinte. . 
Verderou, m. (H.n.) Slags Finfe 
el. Giggen fra La Guyane. 
Verdet, m. Spanſtgront (vert-de- 
gris); pl, Ogenavn paa et Parti af 
be Kongeligfindede i Benbeetrigen uns 
ber Revolutionen. | 

Verdeur, f. Saft i Træer og Plan: | 
ter; Sprlighed hos Biin og Frugt; 
fig. ungdommelig Kraft, Djœrvhed; 

la — de sa réponse, det Djærve i 





fPriftlig Optegnelſe af famme; fig. og fa. | hang Svar. 


lang intetfigende Fortælling, Sladder. 


Verdict (t ubl.), m. be Œebfoornes 





Ver. 


Stjendelfe el. Betenkning i en Sag. 

Verdier, 2. Overſtovfoged, Overs 
forfibetient; (H. n.) Gronfinte. 

Verdillon,m.(Tiss.) Zræftang, hvor: 
tif Traadene i Sjæben fañafercs; pr. 
CMinér.) Bratiern, fom bruges i Sti: 
ferbrub.[fel; (Agr.) Slags poid Drue. 

Verdin, m. (H. n.) Slags Dros⸗ 

Verdir, v. a. male grøn, ftryge 
grøn an, fætte grønne Pletter paa; 
v.n. blive grøn, gronnes. [le Médoc. 

Verdot, m. (Vign.) Slags Drue i 

Verdoyant, e, grannenbe; fom 
falder i det Grønne, gronladen. 

Verdoyer, v.n. blive grøn, grønne. 

Verdure, f. det Grønne, grønne 
Blade, Græs; Tapetferi med Traer. 

Verdurier, m. Betjent, fom leverede 
Gronfager til Hoffet. 

Véreux, se, a. ormſtukken; fig. og 
fa. flet, mangelfuld, mislig. 

Verge, f. tynd, bsielig@tot, Spibérob: 
Svøbe; Pedelfav; Viſirſtok; Maas 
leſtang; Pendulſtang; mandligt Lem; 
pi Riis, Spidsrodsſiraf; Sorger, 
Gjenvorbigbeber; fig. gouverner avec 
une - de fer, regjere meget firengt; 
il n'est plus sous la - de q., pan 
flaaer itfe længer under Ens Tugt; faire 
baiser les -s à q., tvinge En til at 
bebe om Æilgivelfe efter at være ftraf: 
fet, tvinge En til at tyôfe Rifet; 
donner des -s pour se fouetter, binde 
Riis til fig felb; faire passer q. par 
les -s, lade En løbe Spivérob. 

Verge-à-berger, f. (Bot) Slags 
Tidſel; pl. des verges-à-berger. 

Vergeage, m. Maaling af Toier 
og Baand med Maaleftoffen (verge); 
(Manu.) feilagtige Striber anbragte i 
Toiet. [à-berger. 

Verge-à-pastenr, f. (Bot.) f. verge- 

Verge-d’Aaron, f. Trylleſtav. 

Verge-de-Jacob, f. (Bot.) Affobil 
(asphodèle). 

Verge-d’or, f. (Astr.) Hoidemaaler. 

Vergé, e, a. (Bot.) risformig; 
(Manu. om Æoi) giennembætet med 
Striber af grovere Garn el. af fiers 
ere cl. foagere Farve. ſdrat⸗Favne. 

Vergée, f. Agermaal paa 358 Ova⸗ 

Vergence, f. (Méd.) Babflerncs 
Stræben i en el. anden Retning. 

Vergeoise, f. (Sucr.) Sukker⸗Form 
af en Mellemſtorrelſe; Œuttertop fas 
briferet i en ſaadan Form. 


655 


Vér. 


Verger, m. Grugthauge, Træbauge. 
Verger, v.a. maale med Men, med 
Bifirmaal. [mober. 
Vergeron, m. (H.n.) Slags Giege⸗ 
Vergeté, e, p. firibet; peau -e, rød: 
firibet Sud; Hud med Striber af fors 
ffjellig Sarve ; (Bot.) lige -e, Stamme, 
fom flyver fovage og ulige Grene. 

Vergeter, v. a. borſte, renfe. 

Vergetier, m. Børftenbinder. 

Vergette, f. Borſte (ifær i pl); 
Baant, brormeb Trommeftinvet firams 
mes; (Blas.) fmal, til det Halve el. toTres 
diebeel fortyndet Pæl. [lige Dubfiriber. 

Vergetures, f.pl. (Chir.) fmaa, rod⸗ 

Vergeure, f. Mesſingtraad i en Pas 
pirform; Striber deraf i Papiret. 

Verglacer, v.n. belægge fig med Siss 
flag; v.pr. blive til Jisflag; p. u. 

Verglas, m. Jiſsſlag. [(aune. 

Vergne, m. (Bot.) Œlletré (verne, 

Vergogue, f. Skam, lnbfecife; 
fa. v. [el. Undſeelſe; p. u. 

Vergogneusement, ad. med Stam 

Vergogneux, se, a. ſtamfuld, und⸗ 
feelig; p.u. 

Vergue, f. (Mar.) Raaftang ; grande 
-, Stor⸗Raa; - de misaine, Fogge⸗ 
Raa; basse -, Unberhaa; - de 
rechange, Vare-Raa; dresser les -s, 
file Ræerne, faa at be danne et Korg 
med Maſten. ° 

Véricle, f. (Jos.) i Udtr. diamants 
de — falffe, efternjorte Diamanter. 

Véridicité, f. Sanborubeb. 

Véridique, a. fanbbru. 

Vérificateur, trice, s. Underſoger 
af et Documents Xgthed. 

Vérification, f. Unberfsgelfe af et 
Sfriftfiebs, et Documents el. et Face 
tums Rigtigheb; (Dr.) Protocollering 
af en Forordning. 

Vérifier, v. a. unberfsge en Tings 
Rigtighed; verificere; protocoliere (v.); 
v.pr. ftadfæftes, gane i Opfpyldelſe. 

Vérin, m. Skrue⸗Vinde; Havered⸗ 
ſtab, Dunkraft. Nathuus⸗Lampe. 

Vérine, f. Varinatobak; (Mar.) 

Vérisimilitude, f. Ganbfpnligher. 

Véritable, a. fanb, fandfærdig ; ægte; 
oprigtig; god; ypperlig; homme -, 
en fanboru Wand; histoire —, fand 
Hiſtorie; de — or, ægte Guld; un - 
ami, en ægte, trofaft Ben; la - cause 
de sa disgråce, ben virfelige, ſande 
Aarſag til fang Unaave. 


Vér. 


Véritablement, ad. obereengfient: 
mende med Sandhed; virkeligt; i 
Sandhed; vifinol, tilvigfe (i Retpbn. af 
Samiykke bruges vet ferftiSætningen). 

Vérité, f. Sandhed; Oprigtigber; 
(Peint.) tro Fremſtilling; il ne dit 
jamais parole (un mot) de -, han 
figer afvrig et Ord Sandhed; il est 
plein de —, ban er fuld af Oprigtig⸗ 
hev; dire à q. ses -s, fige En hang 
Feil reent ud; prov. toutes -s ne 
sont pas bonnes à dire, iffe Alt hvad 
ber er fantt, fan taale at høres; 
loc. ad. en =, i Sandher, virteligt; 
à la —, tilvisfe, vifinot. [vævede Toier. 

Verjage. m. (Manu.) Ujævnfed i 

Verjus, m. Saft af umodne Druer; 

ven, umoten Druc; fuur, haard: 

ubet Drue; aïltfor ung Viin; elle a 
un caractère aigre comme du —, fun 
er meget bitter el. arrig; prov. c’est 
jus vert ou verjus, bet er bip fom 
hap, det gaaer ud paa Get. 

Verjuté, e, a. fprlig, fuur og ffarp. 

Verle, f. Bra emaal, Vifirftof. 

Vermeil, m. forgyldt Sølv; Blans 
bing af Sinnober og Gummi, bvor: 
med Forgpyldere give deres Arbeide 
Glands.  [farvet; fig. frif og rod. 

Vermeil, le, a. hoirod, morkkjod⸗ 

Vermeille, f, (Joa.) guulrod, boh⸗ 
miſt Granat; baireb Spinel, Rubin; 
(Jard.) orangerod Hpacint. 

Vermeillonner, v. a. (Joa.) vver⸗ 
trœtte med en Zinnobergrund. 

Vermicelle (cubt. ch), m. Nudler; 
Slags Levvark paa Tyl. 

Vermicellier (c ubt. ch), m. Til⸗ 
later af Nudler, Macaroni 0. desl. 

Vermiculaire, m. (H. n.) eenffallet 
Snekke; (Bot) Clagé Sfampion. - 

Vermiculaire, a. ormformig, orm⸗ 
agtig; (Méd.) pouls -, ujcon, lidet 
martfelig Puls; (An.) mouvement -, 
Indvoldenes ormagtige Bevægelfe. 

Vermiculant, a. m. (Méd.) pouls 
=, ormagtig, bølgeformig Puls. 

” Vermiculé, e, u. (Arch.) udarbei⸗ 
bet i Form af Spor af Orme. 

Vermiculithe, f. (H. n) forftenebe 
Cøvyr, fom ligne ſammenſnoede Orme. 

Vermiculure, f. (Arch.) Arbeide, 
fom efterligner Spor af Orme. 

Vermiforme, a. crmeformig. 

Vermifuge, a, (Méd.) ormforbri 
vente; m. Middel imod Orm. 


656 


Vér. 


Vermiller, v. n. (Ch.) robe efter 
Orme (om Bilbfvin). 


Vermillon, m. Zinnober; Jinnober 


Farve; fig. Kindernes naturlige Rodme. 
Vermillonver, va. farve zinnober⸗ 
rødt; overtræfte med 3innobergrunt; 


v.n. (Ch.) føge efter Drme (om Grats | 
Gavtyve. 
Vermine, f. Utsi; fig. Pat, Stod. 


linger). [bere, 

Vermineux, se, a. (Méd.) inbebol: 
bendeOrme ete: fremkaldt el. foraars 
faget af Orme; fièvre -se, Drmefeber. 


Vermisseau, m. (H.n.) lille —— 
orm; mangeftallet, rorformig Seine te. 


Vermouler (se), v. pr. blive orm: 
ſtukket; p. u. 
Vermoulu, e, p. ormſtukket. 
Vermoulure, f. Ormfif, Ormmeel. 
Vermout, m. Malurtviin. 


Vernaculaire, a. hørende til Sufet, 





Familien el. Landet; almindelig, ſed 


vanlig; hørende til Foraaret. 
Vernaie, f. Elleffov, Sted beplantet 
med Cfletræer. 


Vernaille, f. Slags foftbar Steen. 


Vernal, e, a. hørende til Foraaret; 
plm. -naux. 
Verne, m. (Bot.) ElletrϾ. 


Vernir, v.a. overſtryge meb Fernis, 


fernifere, fafcre. 
Vernis, m. Fernis, Lafering, Glass 


fur; fig. og fa. Politur, behageligt Idre. 


Vernisser, v. a. overtræffe med 
Glasfur, glaéfere (om Pottemager: 
arbeide). 

Vernisseur, se, a. Lakerer, Fernis⸗ 

Vernissier, m. (Bot.) Fernis⸗Sumak. 


[ferer. | 


Vernissure,f. Fernisſering, Latering. 
Vérole, f. Slags venerif Sygdom 
(grosse —); suer la -,ubfianeSveveluut 
for at ubjage det veneriffe Sygeftof; pe- | 
tite-vérole, Børnefopper; petite-vérole 


confluente, ſammenlobende Bornekop⸗ 

per; 

Vorneiopper; petite-vérole volante, 

Skoldekopper; 
neffe. 


riff Syge (variolique). 
Véron, m. (H. n.) f. vairon. 
Véronique, f. (Bot.) Xrenpriis. 


Véroter, v.n. føge efter Orme (om 


Fugle og Giffere). 
Vérotier, m. 
fom foger efter Orme. 





petite-vérole discrète, adflilte 





(H. n.) Porcelainé | 
[Syge 

Verolé, e, a. fom lider af veneriff 

Vérolique, a. bibrorenbe fra venes 


iffer el. Guglefanger, | 





Vér. 


657 


Ver. 


Vérotis, m. pl ( Pe.) rote Orme, | - à ja louange de q., tale ifbe om En. 


fom Fiſtere bruge til Mading. 

Verrat, m. Orne; prov. il écume 
comtne un —, fan fraater af Arrighed. 

Verre, m. Glas; Driffeglag;- de 
vin, Glas Bin; — à vin, Bimgias; 
le — au vin, Glasfet mevBinen i; - 
à patte, — à pied, Glas med Fod; - 
dormant (ogf.un dormant), Rube, fom 
ikke er til at luffe op; - ardent, Brænde: 
glas; choquer le —, flinfe med En; 
fig. og fa. cela est à mettre sous —, tet 
fortjener at giemmes godt, det er no: 
get fielbent; prov. qui casse les -s 
les paye, ben, fom anretter Staden, 
maa erfatte famme; (Vét.) l'œil de 
ce cheval est cul de -, Cryſtallindſen 
hos benne Deft er af en Dunkelhed, 
der bebuber Star. 

Verrée, f. Glasfuldt. 

Verrerie, f. Glashytte; Glaspufteri ; 
Kunſt at forfærvige Slag; Glasvarer. 

Verrier,m. Glaspuſter; Glasbanbier 
(v.nu: faïencier), Glaskurvʒ Glaskasſe. 

Verrière, f. Glasbakke; Drivhuus- 
kasſe med Glas foran cg ovenover; 
Glas for et Skilderi (ogf. verrine, v.). 

Verrillon, m. SlagsGlas⸗Harmonika. 

Verrin, m. f. vérin. 

Verrine, f.f. verrières f.pl Giceroë 
Taler imod Verres.[ arbeide; Koralvark. 

Verrot, m. grovt afrfanf Glas⸗ 

Verroterie, f. fmaa Glagvarer. 

Verrotier, m. f. vérotier. 

Verrou (forb. verrouil}, m. Sfotbe, 
Slaa; tenir q. sous les -s, 
inbefpærret; être sous le —, fidde i 
Kængfel; tirer les -s sur soi, lutte 
fig inde, leve inbgetogent; venir bai- 
ser le —, fomme at yde En Hpldeſt; 
Vor ouvre tous les -s, Intet mobs 
ſtaaer Guldets Magt. 

Verrouiller, v.a. flane Skodde 
v. pr. lufte fig inde. 

Verrucaire, f. (Bot.) Bœigtiærne: 
lav; europæiff Peliotrop. 

Verrue, f. Borte. [ter; vorteformig. 

Verruqueuz. se, a. belagt med Vor: 

Vers, pp. henimod; mob; omtrent ; 
lever tes yeux - le ciel, hæve PDinene 
op imod Himlen; - les quatre heures, 
penimob Kl. 4. 

Vers, m. Berg; - libres, frie Bers 
i forftiellige Stavelſemaal; - blancs, 
riimfrie Vers; faire des -, composer 
des —, forfatte Berg; iron. faire des 

II. 


for; 


holde En | B 


Versable, a ſom let vælter. [p.u. 

Versade, f. Bæltning med en Vogn; 

Versant, e, a. fom let væfter; 
væltenem; s.m. Gfraaning, Stræunt. 

Ver:atile, a. foranderlig, uftabig. 

Versatilité, f. Foran” erligh b, Uitas 
dighed; Gharaftecrfmitiaber. 

Verschot, m. rusſiſt Yœngtemaal, 

fvarende tif 547 Kavne. 
_ Verse, f. Kulfurv; a. (Géo.) i 
Uotr. sinus =, Sinus verſus; à -, 
loc. ad. firemmcviis; il pleat à -, 
vet ſtylregner. 

Versé, €, p. uvgpbt; a. erfaren; 
bevanbret, vel øvet i; — dans les 
affaires, øvet i Forrelningerue; - dans 
l'histoire, hjemme i Hiftorien. 

Verseau, m. (Astr.) Vandmanden 
i DTyrekredſen. ſtomning i Kasſen. 

Versement, m. (Fin.) es Ud⸗ 

Verser, v.a. bælde; ubgybe, utøfe : 
ffjænfe; udtomme; vælte; flane net: 
un. vælte; kaſtes ned; verscz-mni à 


‘boire, fjænt mig Roget at vritte; 
| - des larmes, udgyde Taarer, græte ; 


- son sang pour la patrie, wdgpre 
fit Blob for Fadrelandet; - l'or à 
pleines mains, utofc Penge med begge 
Hender, med Odſelhed; — de l'argent 
dans une caisse, udtomme Penge i 
eu Kasſe; - des fonds dans une af- 
faire, anvende Rapitaler i en Handel; 
- ses chagrins dans le cœur d'un 
ami, udgyde fine Corger i en Benne 
arm; - le mépris sur q., tale om 
En paa en foragtelig Maade; il nous 
a -és, han har væltet og; vous allez 
-, De vælter fnart; le vent a -é les 
blés, Blæften bar flanet Kornet net. 
Verset, m Bibelvers ; (Egl.) Sted af 
Skriften, edſaget af Chorſang; (Impr.) 
Bogtrykkertegn, ſom angiver Verſene. 
Verseur, m. Iſticnker. 
Versicolor, m. (H.n.) Slags Ravn. 
Versicales el. versiculets, em. pl. 
Smaavers ; p. u. ”— [mager. 
Versificateur, m. Versſtriver, Vers⸗ 
Versification, f. Kung at førive 
Vers; Berfebygning. ' 
Versifier, v. a. ffrive Vers (onf. 
v.n.); fætte i Vers; v.pr. fættes i Vers. 
Version, f.Overfættelfe; Overfættelfe 
i Stolen fra be gamle Sprog i Moders 
maalet; Fortællingsmaade; (Cnhir.) 
Forandring i et Barns Stilling under 
42 | 


Ver. 


gorfelen; il ya sur ce fait différentes 
-£, man fortæller dette Factum paa for: 
ſtjeuige Maaber. [Blad (morf. recto). 

Verso, m. den anden Side af ct 

Versoir, m. (Agr.) Skovl paa en 
Ploug. [500 Favne). 

Verste, f. rusſiſt Veimaal (omtr. 

Vert, €, a. grøn; umoden; friff; 
fig. traftfulv; rorig; faft og beſtemt; 
cet arbre est encore —, dette Træ er 
envnu grønt, endnu faftfuldt; des 
pois -s, grønne LErter; des fruits 
-s, umoden Frugt; du cuir —, ubars 
fet Læber; des pierres —es, Stene 
nyligen fomne fra Steenbrudet; vin 
-, altfer ung Biin; fig. og fa. la -e 
jeunesse, ben titiige Ungdom; ce 
vieillerd est encore =, benne gamle 
Mand er endnu raff og rørig; c'est 
un — gålant, det er en raſt og kraft⸗ 
fuld Wand; il a la tête -e, bet er 
et Doveb uben Erfaring; ban er flyg⸗ 
tig, letfintig; une réponse -e, et 
droit Svar; cet homme est —, benne 
Mand er beftemt; prov. il trouve les 
raisigs trop-s, ban laver baant om 
Svar ban iffe fan opnane; entre deux 
vertes, une mûre, mellem to maade: 
lige Ting, træffer man ecn god; ... 
s.m. den grønne Farve, det Grønne; 
grønt Gras ; Cyrligher, Stramhed (om 


isen); — gai, - clair, lpſegron; - ob 


scur, - foncé, Morkegront; - de mon 
tagne, Bferggrønt; fig. og fa. manger 
son blé en —, furtære fine Indtægter 
forud; employer le - et le sec dans 
une affaire, anvenbe Alt muligt for 
at fætte en Ting igiennem; jouer au 
- CBørneleg), lege den grønne Leg 
(overraffe En naar ban intet Grønt 
bar hos fig [i Mat Maancd]); pren- 
dre q. sans —, overraſte En, fomme 
bag paa En. 
ert-de-gris, m. ©panfigront. 
Verte, f. (H. n.) Slags Cnog. 
Verte-bonne, f. (Jard.) Slagé 
grøn Blonure; Art Ropfalat. 
Vertébral, e, a. (An ) henhørende 
til Øvirvelbenene; colonne -e, Ryg⸗ 
raden; pl. m. -braux. 
Vertébralité.f(Méd.)Snflammation 
i Rygraren el. i Hvirvelbenene; p.u. 
Vertåbre, f. (An.) Ryghvirvelbeen. 
Vertébré, e, a. (H. n.) fom bar 
Nygbvirvelbeen. [been. 
Vertébrithe, f. forfienet Rpghvirvel⸗ 


G5B 


# 


Ver. 


Vertelle, f. Stembret i Safttjar. 
Verte-longue, f. 
Sommerpate (mouille-bouche) 


Vertement, ad. med Beftemthet, | 


kraftigen, eftertrykkeligen, tiærot. 


Vertenelles ef vertevelles.f.pl.(Mar.) | 
Cbarneringer ef. Gænger, ter gribe ind 
i binanben og fafiboite Roret; Dængfe | 


el. Bøile, hvori Rorct faſtholdes. 
Vertex, m. (An.) Séfe. 


Vertical, e, a. lodret; point -, 


(Jard.) faftfuld 





Séfepuntt; ligne -e, vertical Linie, 


fom gaaer fra Jenit tif Nadir; s. m. 
vertical Kreds; plm. -caux. [ionten. 
Verticalement, ad. lovret paa Hori⸗ 
Verticalité, f. lodret Retning med 
Ÿ. til Dorigonten. 
Verticille, m. (Bot) Samling of 
krandsſtillede Blade et Blowſter. 
Verticillé, e, a. (Bot) franbéftifiet. 


Verticité, f. (Phys.) ct Legeme 
Delbning mere imod een Side cn 


imod en anven 
Vertige, m. Svindel, Hovedfpvindel; 
fig. Bevevelfes - ténébreux, Svindel ler: 


faget af Fordunkling af Synet. [Rite | 


ertigineux, se, a. plaget af Dovcd: 

Vertigo, m. Sufer (cm Defte); 
Svindel; fig. Lune, Indfald, Raptus; 
pl. des vertigo. 


Vertiqueux, se, a. (Phys. og Méd.) 


breienbe fig rundt; 
trebéformigt. 

Vertu, f. 
Kydſthed; Eiendommelighed; på. femte 


Englechor; — d'abstinence, Afholder⸗ 
heds Dyd; on a mis sa - à Pépreuve, 


man far fat hans Dyd paa Prøve; 
- morale, moralff Styrke; la — des 
plantes, det Eiendommelige hos Plans 
terne; elle ne p'rle que de sa -, 
hun taler fun om fin Kydſthed; prov. 
face d'homme porte -, bet gaaer 
bebft naar man ſelv er tilſtede; faire 
de nécessité —, finte fig fmutt i Nød: 
vendighed; loc. ad. en vertu de, i 
Kraft af, i Følge af. 

Vertubleu, int. for Polfer; pop. v. 

Vertuchouz, int f.f. vertublen; rv. 


Vertaeusement, ad. dydigt; kydſt. 


Vertueux, se, a. tydig, fydf. [pynt. 
Vertugade, f. gammeldags Dame: 
Vertugadier, ère, s. En, fom for: 
færdigede cl. ſolgte Rouleauer, ſom 
Damerne bare under Kjolen; v. 
Verlugadin, m. Slags Rouieau, 


bevægente ſig 
Dot; Styrfe, Kraft; 





Ver. 


fom Damerne ford. bare unter Rio: 
len for at faac ben til at fibre got: 

Vertumuales, f. pl. (Anc.) Citer: 
aarsfeñe hos Romernc. [merfual. 

Vertumse, m. (H.n.) fiberiff Som: 

Verve, f. Begeiſtring; fa. under: 
ligt, naragtigt Lune (p. w ); entrer 
en —, fomme i Begeifiring; parer, 
écrire de — tale, ſtrive med Begeiſt⸗ 
ring; quend sa - lui prend, naar 
bans Lune fommer over bam. [bena. 

Verveine, f. (Bot.) Sernurt, Br: 

Vervelle, f. (Fauc.) Ring om Fo: 
ben af en Falk med Gierens Navn 
og Baaben. [Siflerufe. 

Verveux,m, Frugtlurv; (Pé.) Slags 

Verveux, se, a. begeifiret, fuld af 
Begeiſtring; p.u. 

Vervier, m. f. f. verveux. [Feber. 

Vésanie, f. (Méd ) Affinvigheb uden 

Vésanique, a (Méd.) affinbi 

Vesce, f. (Bot) Bitte; Vilkefro. 

Vesceron, ss. (Bot) vild Bifte. 

Vésicaire, f. (Bot) Slags Vikke, 
Alysſee. i. m. -cauxi. 

Vésical, e, a. henhorende til Bloren; 

Vésicant, m. (H.n.) Blæretrætter, 
Slags Snfect. 

Vésication, f. (Méd.) Frembrin⸗ 
aelfe af Blærer paa Huden; fammes 
Gremtomf. ſa. biæretrættenbe. 

Vésicatoire, m. (Chir.) Træfplafter ; 

Vésieulaire, a. (Bot.) blæreformig. 

Vésicule, f. lille Blare. 

Vésiculeux, se, a. fom er i Form 
af fmaa Blærcr. 

Vésigon, m. (Vét) blød Svulſt 
paa Heſtens Haſe, Flusgalle. 

Veson el.vesou, m. raa Gutferfaft. 

Vespéral, m. Bog, ſom indeholder 
Pſalmer og Chorſange henhorende til 
Aſtenſangen; pi m. -rals. 

Vespéral, e, a. (Astr.) benborenbe 
tif Aftenen; étoile -e, Aftenftjerne; 
pl m. -ranx. 

Vespérie, f. theofogiff el. medicinſt 
Difvutats, fom Licentiaten maatte for: 
fvare Aftenen for Doctorcreationen; 
fig. og fa. Srettefettcife; v. 

Vespériser, v. a. irettefætte; v. 

Vespertilion, m. (H. n.) almindelig 
Flagermuus. (Likor. 

Vespétro, m Slagé meget behagelig 

Vesse, f. ubehagelig Lugt uben Lyd 
fra Endetarmen. 

Vesse-de-loup,. f. (Bot.) Slags 


659 


Vét, 


Svamp, Boriſt, Stoobold; pl des 

vesses-de-loup (Lugt fra Œnbetarmen. 
Vesser, v. n. frembringe cn flyg 
Vesseur, se, s. En, foin altid frems 

bringer en flinfenbe Lugt; fa. 

Vessie, f. Urinblære ; Blære; Blegn; 
- patatoire, Svømmeblære hos Fife; 
prov. og pop. j'aimerais autant qu'on 
me donnât d'une - par le nez, jeg 
fjøtter itfe om bang flaue Smiger: 
il veut faire croire que des -s sont 
dus lanternes, ban vil bilde Golf inv, 
at Maanen er gjort af en grøn Of. 

Vessigou, 7 f. vésigon. 

Vesta, f. (Astr.) Planet, opdaget 
af Olberg 1807. >? vdog 

Vestale, f. Veſtalinde; fig. bydig, 
kydſt Pige; elle fait la -, hun agerer 
ben Kpyoͤſte for Veſta. 

Vesialies, f.pl. (Ant.) Feſter til Xre 

Veste, f. Underklodning hos Ofter⸗ 
(ændere; Kjole med forte Skjeder; 
Troie; Veſt med bybe Lommer. 

Vestiaire, m. Garderobe; Penge 
til Muntes el. Nonners Klædedragt. 

Vestibule, m. Gorbal, Sntgang tif 
en Bygning, Befibule. 

Vestige, m. Fodſpor; Spor; Ref 
af en Bygning; (Chir.) Slags Brud 
af be flade Been; fig. suivre les =s de 
q., følge Eng Govipor, efterligne En. 

Vestimental, e, a angaaente Klæs 
berne; essence =r, Ύfents til at tage 
Pletter af Kleder; pl. Uux; p. u. 

Vésuve, m. Befuv. 

Vésuvienne, f. (Minér.) mineralff 
Gubfianté, fom ligner Lava. 

Vêtement, m. Klædedragt, Rixbs 
ning, Paatlæbning (i ophoiet Stiil). 

Vétéran, m. ubticut Soldat; gant: 
mel Soldat el. Betjent, fom for lang 
Tienefte nyder visſe Fortrin; Difripel, 
fom er andet Aar i en Glaëfe (ogf. 
a, m. écolier =). [teransbvile. 

Vétérance, f. Veteranstjeneſte, Ves 

Vétérinaire, m. .Dyrlæge; a. ben: 
hørende til Dyrlægefunfen; art —, 
Dyrlægefunf. 

Vétillard, e, s. f. vétilleur. 

Vétille, f. ubetydelig Zing, Smaas 
ting, Bagatel; (Méc.) Sægtemagers 
tang;. Varkſted for Stiferfteensbrys 
bere; Sornring, Pvorigjennem Traaden 

aner paa pu Spinderok; (Artif.) lille 
væriner el. Raket. 

Vétiller, v. n. more fig med Ube⸗ 

42* 


Vét. 660 Vic. 


tytetigdeber; gjøre Vanfteligheder for | de eele, det ærgrer mig, vet er mig 
madting; haarklove. ut ehagcligt. [Flagſignaler. 
Vétilierie, f. fridsfindigt Nalfonne: |  Vexitiaire, a. (Mar.) signaax -s, 
ment, Haarkloveri. Viabäité, f. (Méd.) Egenſtab at 
Vétilleur, se, 3. En, fom holder | funne leve (om et Barn) [tunne leve. 
fig op ved Smaating, el. gjør Opbæ |  Vieble, a. (Méd.) flærf not for at 
velfer for Ubetydeligheder, Daartisver.| Viager, ére, a. fom er for Livst.d; 
Vétilleux, se, a. (om Ting) fom | rente -ère, Livrente; s.m. Indtagt, 
fræver megen Opmærffombed; (om | fom fun er for Ens Leretie. 
Perfoner) neieregnende, paafecnbe | Viande, /. Kjed; - blanche, Riot af 
bet Allermindſte. Kfærtræ, Kalve 0. desl.; - noire, Kjod af 
Vétir, o. a. flwbe, paaflæde; for: | Befafiner, Diorte, Daabpr 0. des. ; - 
fyne mød Later; tage en Kjole pau; | neuve, Kjøv, ſom ferveres for førfte 
v. pr. Hæbde fig paa; Have fig; for: | Gang; — faisandée, hasardée, &Kjød 
fone fig med Klader; — les pauvres, | af Vildt, fom er nærved at forvarres; 
give ve Fattige Klæder; — un hahit,|- de carêne, Faftefpife, faltet Fil; - 
tage en Kjole paa; — un enfant, give | creuse, Spiſe, fom ilfe er fpnverlig 
et Barn forſte Gang Kjole paa (p.u); | nærente; fig. tomme Gorbaabninger; 
se - selon son état, flæbe fig efter | se repaltre de -s creuses, more fig 
fin Stand. med tomt Daab ; ce n’est pes — pour 
Veto, Ord, laant fra Latinen: jeg | ses o'scaux, bet er itfe Mad for bam, 
fætter mig derimod; s.m. fortaftelfes, | ifte Roget, ban fan attrace: ce n'est 
ret; Bægring Ved at flabfafie et Lov⸗ pas - prête, bet er ikke Noget, fom 
forflag; fig. og fa. j'y mets mon -,|ffcer firax; c'est un mangeur de -s 
jeg fætter mig derimod. apprètées, bet er en Dagbriver, fom 
Vêta, e, p. flæbt; (Bot.}) l'oignon | nof vil Have det godt, men ifte felv 
est fort - cette année, Logene erc | gjøre fig Umage. [Bitbt). 
iaar mere tylbubete end fœbranlig;|  Viander, v. mn. (Ch) grægfe (om 
. fl est = comme un ognon,| Viandis, m. (Ch) Grϑning el. 
ban er inbfosbt { mange Klæder. Grasgang for Bilvt. 
Véture, f. Sforelfe af Riofterbragten|  Vistique,m. en Munks Reifcpenge og 
(atminveligere: prise d’habit). [ger). Unberbolbning paa Beien (v.); ben bel, 
Vétusté, f. Wtoe (ifær om Bygnin: | lige Hoſtie, fom bringes en Syg i hans 
Veuf, ve, s. Enkemand; Œnte; le | Hiem [over Dettet langs Robryften. 
denier de la -ve, fin pderſte Stjærv; |  Vibord, m. (Mar.) Skibets Væg 
.... à. fom bar mifiet fin Mand el.  Vibrant, e, a. fvingende; (Méd.) 
fin Kone; berøvet, flilt deb; la ville | pouls —, flært, haard Puls. 
est -ve de son maire, Byen bar mil Vibralité, f. (Méd}) afverfende 
fet fin Foged; église -ve, Collegial | Spænding og Slaphed; Legemets 
tirke, fom forhen var Comtirfe med | 3ittren. [at foinge. 
en Biflop; .... 5. f. Csot.) boit og|  Vibratile, a. fom er i Stand til 
fiolfarvet Tulipan; brun Stabios; Vibration, f. (Phys.) Svingning 
(H.n.) Slags Baandfiſt. (belſt i pl); les -s d’un pendule, 
Veule, a fvag, fraftigs (v); let, | et Penduis Gvingninger (bedre: oscil- | 
108; lang og tynd; terre —, let, 198 | lation). [ſvinge, vibrere, 
Jord; branches -s, lange, tynde! Vibrer, v.n. (Phys.) gjøre Sving. 
Grene; castor -, mager Baver (pu.).| Vicaire, m. Bicariug ; Capellan ; - de 
Veuvage, m. Œnfemanbéfiant, Ente» | Jésus-Christ, Navn, fom gives Pas 
ſtand (viduité). ven; grand--, Capellan b:6 en Biſtop. 
Vexateur, trice, s. og a. En, fom|  Vicuirie, f. Prœfetalt, ſom beftyres 
plager, ærgrer el. unbertryfter. af en beflanbig Gaprilan (v. nu: vi- 
Vexation, f. Untertryttelfe, Plagen, | cariat). [Bicarius; pl. m. rieur. | 
EXrgrelſe; Forfølgelfe. færgrende. |  Vicarial, e, a. henhorende til on 
Vexatoire, a. trpffenbe, plagente,|  Vicariat, m. Bicariat, Gapellanie; 
Vexer, v. a. plage, ærgre, under» | Tiden, hvori icariatet varer; Bic 
tryffc; fa. cela me vexe, je suis —é | riatôbifiriet. 







































Vic. 


Vicarier, v. a. beflpre et Embede i 
en Andens Sted; være Capellan; fig. 
beklæede et underordnet Embede. 

Vice, m. Mangel, Ufuldkommenbed; 
Lyde; ſtadig Tilbøiclighed til det Onde, 
Lan; Udſpavelſe; se livrer au —, ben: 
give fig til Udſpavelſe; prov. nul 
n’est sans -, Ingen er feilfris le - 
Ja quitté, mais il n'a pas quitté 
le —, ban fænger endnu ved Laften, 
fiføndt ban iffe længer fan tilfreds: 
ftille den; (Vét) - redhibitoire, Lybe, 
fom tvinger Sælgeren til at tage en 
folgt Heſt tilbage, naar Kjoberen inden 
ni Dage gjer Paañanb derom. 

Vice-amiral, m. Biceadmiral; Vice⸗ 
admiralſtib; pl. des vice-amiraur. 

Vice-amirauté, f. Viceadmirals 
Verdighed; pl des ---s, 

Vice-bailli, m. Vice⸗Landpolitime⸗ 
fler; Bice⸗Landsdommer; pl. des vice» 
baillis. (på. des vice-chanceliers. 

Vice-chancelier, m. Vicckantsler; 

Vice-consu!, m. Biceconful; pi. 
des vice-consuls. 

Vice-gérant, us. Vice⸗Beſtyrer; Bices 
Dommer i en geifilia Net (ogf. vice 
gérent); pl. des vice-gérants. 

Vicennel, e, a. (Anc.) tyveaarig; 
pl. m. -naux. 

Vicennales, f. på. (Ant) Døbéfef, 
fom hoitideligholdtes hos Romerne tyve 
Aar efter Eng Død. . 

Vice-présidence, f. Bicepræfibent: 
flab; pl. des vice-présidences. 

Vice-président, e, s. Biceprafivent, 
inve:; pl des ---s. 

Vice-procureur, m. malteſiſt Gene: 
rabYrocureur; pl des ---s. 

Vice-reine, f. BicesDronning; pl 
des vice-reines. [vice-rois. 

Vice-roi, Vice⸗Konge; pl. des 

Vice-royeuté, f. Bice-Rongevxrdig: 
bed; Land under en BiceRonge; pl. 
des ---5, pl. des ---aux. 

Vice-sénéchal, m. Unberlanvfoget ; 

Vice-sénéchaussée, f. Underland⸗ 
fogdens Embede; ſammes Bolig; pl. 
des - 28, (vendt. 

Vice-versa (et), loc. ad. og oms 

Viciable, a. fom fan fordærves. 

Vieié, e, p. og a. fordærvet. 

Vicier, v. a. forrærve, forvanfle; 
(Prat) gjøre ugyldig. 

Vicieuserhent, ad. paa en feilagtig 
Maade; feilfuldt; laflefuldt. 


661 


Vid. 


Vicieux, se, a. feilfuld, mangel⸗ 
fuld; laſtefuld; udfogvende; (Gr.) fe. 
con de parier -se, fproaftritig Maade 
at uvtryffe fig paa; (Man.) cheval 
=, fly og flævig Def; ... 3. m. laftes 
fuldt Menneſte (ifær i pl). 

Vicinal, e, a. nær tilgrændfente; 
ifær i Ubtr. chemin -, Marlvei, Vei fra 
en Landsby til en anden; pl.m.-naux. 

Vicissitude, f. Omſtiftning, Afvers 
ling; Ubeſtandighed, Foranderlighed; 
Forandring til ret Bærre; la - des 
choses humaines, be meunefelige 
Tings Bexel; épronver des -s, under⸗ 
gaae ugunftige Koranbringer. 

Vicomte, m. Vicomte; forb. fon: 
gelig Dommer i Normandiet. 

Vicomté, sm. Grevſlab tilhorende 
en Bicomte (v.); Bicomtes Bærdigbhend. 

Vicomtesse, f. Bicomtcéfe, en Vis 
comtes Gemafinte. 

Victimaire, m. (Ant) Offertiener. 

Victime, f. Slagtoffer, Offerdyr; 
il a été la = de sa bonne fai, ban 
er bleven et Offer for fin Godtroenhed. 

Victimer, v.a. opoffre (p.w.); Ag. 
give til Pris for Latter. 

_ Victoire, f. Seir; Seirsgudinde; 
remporter la - sur soi-même, over⸗ 
vinde fig ſelv; ilne faut pas chanter - 
avant le temps, man ffal itte rofe fig 
af fin Seir før Tiden. 

Victorial, e, a. henhørende til Sets 
ren; pl.m.-rieux; jeux -riauz, (Ant.) 
Seirslege hos Romecrne. 

Vietoriat, m. (Ant.) Seirsmynt, gam: 
mel romerſt Mynt. (en feirrig Maade. 

Victorieusement, ad. feirrigt, paa 

Victorieux, se, a. feirrig: ſeirende; 
la raison n’est pas toujours -se des 
passions, Fornuften viuber iffe altid 
Seir over Livenffaberne. [Orben. 

Victorin,m. Domberre af St. Bictors 

Victoriole, f. lille Billede af Scirg: 
gudinden paa Mynter; p. u. 

Victuaille, f. Levnetsmiddel; pi. 
(Mar.) Stibsproviant; p.u. 

Victuailleur, a. (Mar.) Sfibépros 
viantsforvalter. 

Vidame, m. Beſtyrer af et Bifpes 
doms Sorbeienbomine og verdslige Ans 
liggender; arvelig Lehnsbeſidder af 
bifloppelige Jordeiendomme. 

Vidamé, m. ef. vidamie, f. biffop: 

elige Sorbeiendoum $ Beſiyrerpoſt; 
mes Diftrict. 


Vid. 


Vie. 


Vidange, f. Npddeliggijorelſe af ct maden ud; - le royaume, rømme 
Skovdiſtriet; Opmudring af en Canal; . Riget; - son coffre-fort, udgive mange 


Udtømning; pl. Snavs cf. Ureenlig⸗ 
beder, fom tigres bort fra et Sted, 
der renfes; (Méd.) Efterbyrd; … cette 
bouteille est en =, benne flafle er 
ber fljæntet af, ben er ift fuld. 

Vidangeur, se, s. @tarnager; Nat: 
mand; Starnagerfone. 

Vide, a. tom; ledig; ubeffjæftiget ; 
sm. tet Tomme, Tomhed; fig. For⸗ 
fœngelighed, Sntetfigenbeb; fig. avoir 
la tête —, bave et tomt Hoved, uden 
Ideer el. Runbffaber; avoir le cœur 
=, have et koldt Hjerte, nden Benffabss 
følelfe; se retirer d’une affaire les 
mains es, trœfte fig ud af en Sag, 
uten nogenfombelf Fordeel el. Ge: 
vinf; cet ouvrage est - de sens. 
dette Arbeibe er blottet for fund Sands ; 
des moments -s, SDieblitfe, hvori man 
iffe er beffjæftiget; la scène est -, 
der er ingen noie Forbindelſe mellem 
Stykkets Scener; habit brodé tant 
plein que —, Kjole, hvorpaa bet Bros 
berere optager ligefaa megen Plads, 
fom vet, der ikke er broderet; (Arch.) 
ce mur pousse (tire) au —, denne 
Munr fafter fig; (Méd.) le pouls de ce 
malade est —, Pulfen hos denne Pa: 
tient er meget fvag; ... le - des 
grandeurs humaines, de menneffelige 
Gtorbevers Intet; à -, loc. ad. tom; 
la diligence revient à -, Difigencen 
kommer tom tilbage; fig. mâcher à 
-, hære fig med et falff Haab; (Mus.) 
jouer à =, fpile paa en Streng i hele 
dens Længde, uden at fatte Fingeren 
pau den. 

Vide-bouteille, m. Tille Huus mer 
Dave tæt udenfor Byen; Slags Pompe 
el. Sævert til at tømme en $laffe 
uden at træffe Proppen ud; pi. des 
vide-bouteilles. 

Videlle, f (Pat) Sporejern tif at 
ftjære Deigen i Strimler; Redſtab til 
at ubbu'e Frugter, der ſtulle ſyltes. 

Vider, v. a. tømme; rydde; borts 
flaffe; udhule; opffære ; rømme; bringe 
pag bet Rene, tifenvebringe, bilægge, 
berigtige; v. pr. tømmes; endes, bi⸗ 





Bange; - une querelle, bilægge en 
D; - ses comptes, ende og be 
rigtige fine Regninger. 

Vidimer, v.a. (Prat.) conferere en 
Copi med Originalen og bevione dens 
Overcensftemmelfe. 

Vidimus (s utt.), m. (Prat.) Pas: 
ffrift, boormeb man tilffendegav at 
have confereret Copien med Originalen. 

Vidomnat, m. (Féo.) Unberbefiy 
rerpoft. 

Vidomne, m. (Féo.) Unberbeftprer. 

Vidrecome, m. ftort Bager. 

Viduité, f. Enlkeſtand. 

Vidure, f. ubffaaret, giennemfigtiat 
Arbeide; det, fom falder af ved at 
udffære et Arbeive. 

Vie, f. Liv; Levetid; fig. Livskraft; Livs 
lighed; Kraft, Fynd; Liv og Lyſt (i Forbin⸗ 
delſe med et Eiendomsadj); Livsophold; 
Levemaate ; Levnet; Levneisbeſt ivelſe; 
Vegetation; pop. Klammeri; être en 
=, være i Live; être entre la = ct la 
mort, fvæve mellem Liv og Død; sa 
- ne tient plus qu'à un fil, fang Liv 
bœnger fun { en Traad; il n’a qu'un 
filet de -, qu’un souffle de —, fan 
er foag, ban bar iffe langt tilbage; 
il y a bien de la — dans cet homme, 
der er endnu megen Kraft hos benne 
Mand; mourir tout en —, doe i fin 
fulde Kraft; ce portrait est plein de 
-, dette Portrait cr fuldt af Liv, fuldt 
af Udtryk; il en a pour sa —, ban far 
nof, faalænge ban fever; durant ma 


=, ma - durant, faalœnge jeg le . 


ver; recommander qe. à q. sur la 
-, anbefale En Noget indfiæntigen; 
gagner sa -, fortjene fit Livsoptolr; 
faire bonne =, leve godt; 
joyeuse —, leve Ipfigt ; 
=, leve godt, foire, hengive fig til 
Uvbfvavelle; mener une - heureuse, 
føre et Iytfeligt Liv; faire — de gar- 
con, {eve fom Peberfvend; mener une 
- de cochon, føre et ubfoævenbe Liv; 
c'est sa —, bet er bans Liv og Lyt; 
les -s de Plutarque, Plutarques Lev 
netébeffrivelfer; sa femme lui fera 


faire 
faire la : 


lægges, afgiores; purgete; - le verre, lune belle —, hang Kone vil boite 


tømme Glasſet; - un appartement, | bpgtiat Huus med bam; prov. telle 


ryddeliggiore et Bærelfe; - un canon -, telle fin, fom man reber, faa ligs 
de fusil, udhule et Geværføb; - du ger man; il faut faire - qui durr, 
poisson, opſtœre Gif og tage Snb: man maa fœtte Tæring efter Næring; 


Vie, 


loc. ad. pour la -, for lang Tb; 
pour la —, à la — et à la mort, for 
flebfe, I Lio og Død; à — for Livss 
tiv; de la vie, de ma —, (meb en 
Negtelſe) aldrig i mit Liv; je ne lui 
pardonnerai de la —, jeg tilgiver ham 
aldrig faalænge feg lever. 

Viédase, m. Tolper; v. 

Vieil(foran etSubft.iEnfeltt.,fom be: 
gynder med enBocal),vieux,a.m.vieille, 
a.f.gammel; gammelagtig; flint,brugt; 
gaaet af Brug; (vieux: s.m. gammel 
Mand; tet Gamle; (vieille) s.f gam. 
mel Kone; ...éêtre vieux avant l’âge, 
blive gammel for Tiden; — comme 
les rues, meget gammel, ældgam: 
mel; se faire —, blive gammel; ie 
fera pas de vieux os, han bliver tite 
gammel; il a un air -, han feer 
gammel ud; faire le -, antage et 
gammelt Væfen; un vieil semi, en 
gammel Ben; un homme de la vieille 
roche, en Mand af en fjelden Nede 
lighed; unami de la vieille roche, en 
fifter, prøvet Ben; contes de vieille, 
Ammeflu:fortællinger. 

Vieillard, m. Cibing ; pl. be Gamle; 
on doit respecter les -s, man maa 
bave Xrbodighed for de Gamle. [p.u. 

Vieillement, ad. paa gammel Biis ; 

Vieilleric, f. gamle Sager, gam⸗ 
melt Skramleri; fig. gamle, forflidte 
Ideer; n'écrire que des -s, firive 
fun gamle, flænge bekjendte Ting. 

Vieillesse, f. Alderdom; gamle 
Soit: fa. bâton de -, Aiderdoms 
Støtte; prov. si jeunesse savait, si 
- pouvait, bois be linge beſad Œrfa: 
ring og de Gamle Kraft. 

Vieillir, v.n. blive gammel, ældes ; 
forældes, gaae af Brig; fane et gam: 
melt Udſeende; v. pr. gjøre fig ældre 
end man er; il a vieilli sous les ar- 
mes, ban er bleven gammel i Krigs: 
tjeneften; ce mot a -i, bette Ord er 
forældet, gaaet af Brug; cette affaire 
vieillit, benne Sag begynder at glem: 
meg; les chagrins Pont bien vieilli, 
Gorgerne bave gfort ham meget œl: 
bre, cette coiffure la vieillit de dix ans, 
benne Dovebpout gjør hende 10 Aar 
ældre. [œîves, fom bliver ældre. 

Vieillissant, e, a. fom begynder at 

Vieillissement, m. Narmelſe til 
Alderdommen; p. u. 


Vicillot,. te, a. fom begynder at 


Vif, 


blive gammel, el. at fee gammel ud; 
gammelagtig; fa. plats. 

Vielle, f. firengebefat tre, ſom 
fpifles ven at brete et Hjul; prov. 
il est long comme une -, fan er 
langfom i af fin Gferning; il est da 
bois dont on fait les -s, ban er let 
at fomme tif Rette med, ban kommer 
godt ud af det med Alle; (Serr ) lo- 
quet à -, Staa, fom aabnes med en 
Nøgle. 

Viellé, e, a. fun i Udtr. bœuf -, 
feev Ore, fom Torsbagen i Ugén før 
aften føres gjennem Byen under Lire⸗ 
mufif (Nogle udtale bet: bœnf villé; 
fluibe venne Bariant gjælde, maatte 
ben beriveres af ville, og Udtrykket 
da betyde: Oxen, fom føres om i Pyen). 

Vieller, v. n. fpille paa Vire: fig. 
nøle, træffe | Langdrag; p.u. lerſte. 

Vielleur, se, s. Lireſpiller, Lireſpil⸗ 

Vienne, f. Rien. [a. wienſt. 

Viennois, se, s. Sntpaaner i Wien; 

Vierge, f. Jomfru, Mo; la sainte 
Vicrge, Jomfru Maria; fig. og fa. 
c'est l’amoureux des onze mille -8, 
ban forcifler fig i ethvert Gruentims 
mer, ban feer; (Astr.) Jomfruen, et 
af de 12 Tegn i Dyrfredfen; ... a. 
reen, uſtyldig; udlandet; ubrugt; 
udyrket; métaux -s, rene, ublandede 
Metaller; huile -, Ole af Oliver, 
før be perſes; eire Bor, fom endnu 
er ubrugt; terre -, udyrket Sort; 
parchemin =, Pergament af Stind af 
nyfødte Lam: vigne, Biinrante, fon 
frembringer imaa ubrugelige Bær. 

Vieux, f. vieil. 

Vieux-oing, m. f. oing 

Vif, ve, a. levende; fig. livlig; fyrrig; 
bæftig, bibfig, voldſom; eftertrykle⸗ 
(ig; bivenbe, giennemtrengende; 5. m. 
ſtiert Kiod; Hjertet af et Træ; il sera 
pris mort ou -, ban ſtal gribes død 
ef. levende; enfant —, livligt Barn; 
avoir les yeux -s, have fyrrige, ild⸗ 
fuibe Dine; avoir le sentiment -, 
føle levende; être = comme la poudre, 
comme le salpétre, være meget bidfig, 
fomme let i Fyr og Flamme; un froid 
-, en flarp, bidende Kulde; Pair vif 
des montagnes, ben rene og ffarpe 
Biergluft; un teint -, en poid og rod 
Anfigtéfarte; une attaque -ve, et 
bœftigt Angreb; une foi -ve, en les 
vende Tro, febfaget af Gierninger; 


Vif. ” 


eau -ve, rinbende Band; une roche 
ve, en gebigen Klippe; chaux -ve, 
ufæftet Kalt; dartre -ve, Ringorm; 
Ve arête, flary, fremfpringenbe Kant; 
une forét -ve, en Skov fuld af fmutfe 
bøje Træer, el. fuld af Bildt; de -s 
reproches, bibente, eftertryftelige Ves 
breidelſer; des traits -s, bivenbe, pis 
tante Udfald, Dentydninger ; couper 
dans le -, flore t Riobet; fig. bes 
røve fig paa eengang hvad man bol 
ber meeft af; afbryde paa eengan 
alle flavelige Forbindelſer; tage frafs 
tige Borbolréregier; piquer au -, for: 
nærme En paa vet Soleligfe; être 
touché au —, være levende rørt; loc. 
ad. de vive voix, mundtligen; de vive 
force, veb at bruge Wu 
Vif-ergent, m. Ovikſolv; fig. og 


fa. il a da vil-argent dans la tête. | fort Def 


ban er faa fyrrig og ubefinbig, at 
ban ofte ifle veer, hvad han gjør. 
Vigie, f. (Mar.) Stibsvagt, Matros 
paa Udkig; Vagt paa en Landpynt 
ud imod Søen; Alippe el. Skjer, 
fom rager op over Havet; être en —, 
være paa Udkig. ſtig; p.u 
Vigier, v. a. (Mar.) være paa Ud⸗ 
Vigigraphe, m. Gfibételegraf; ben, 
fom ypasfer en Gtibatetegra? 
Vigigraphie, f. Skibstelegrafering. 
Vigilamment, ad. aarvaagent, p.u. 
Vigilance, f. Harvaagenber, Baat: 
ſomded; Paapasſelighed; il a besu- 
coup de —, fan er meget vagtſom, 
prapasfelig. (lg, agtvaagivende. 
Vigilant, e, a. aarvaagen, paapaéfes 
Vigile, f. Helligaften; -s des morts, 
ergenmesfe og Gantater, fom fpns 
ged Aftenen før en Sjalemesſe. 
Vignage, m. Afgift af Biinhaver. 
_ Vigne, f. Biinftof, Viinranke; Viin⸗ 
bjerg, Vii gaard, Biinfave; cep de 
-, Btinftof; pampre de -, Viinlov; 
raisin de -, Drue fliffet til at perfe 
Bün af (mobf. raisin de treille el. 
chasselss, True tif at fervere fom 
Desſert); — sauvage, vilo Druc; - 
du Nord, Humle; pêche de -, Fer⸗ 
flen af et fritſtaaende Ferſtenbed; fig. 
travailler à la - du Seigneur, arbeide 
paa Sjæleneg Omvenbelfe; un ma- 
riage de Jean des Vignes, tant tenu, 
tant payé, ct Samliv under Sfin af 
gteſtab; être dans les —, være be: 
rufet; quand nous serons morts, fera 
les -s qui pourra, naar bi cre døbe, 


664 


Vil. 
faa lad ve Habre gjøre brab De vil. 


Vigneron, ne, s. Viingaardsmant, | 


Vüngaardspige. | 
Vignette, f. lille Rilleb tif Sirat i 
en Bog, Bignet; papier à -s, Vapt 


med Strater; - du frontispice, Titel: 


vignet. pays -). 

Vignoble, m. Viinland (ogſ. a. 

Vignot, a. Vord, hvorpaa Ras 
bliauen tilberedes; (H.n.) SlagsSnezi. 

Vigogne, f. (H. n.) Bigognebyr, 
Faarekameel; Uld af ſamme; m. at 
af Birogne ir. 

Vigorte, f. (Art.) Kugel⸗Stobeform. 

Vigonreusement, ad. fraftigen; 
tappert. 

Vigoureux, se, a. kraftfuld, fraftig; 
eftertrotteligs ſterk; réponse -se, efter: 
trykkeligt, fraftigt Svar; cheval -, 

r . [Diftrict; v. 

Viguerie, f. Landfogedpoſt; fammes 

Vigueur, f,. Kraft; Styrke; Efter⸗ 
tryf; pousser une affaire avec —, drive 
en Gag med Energi; répondre avec 
-, fvare med Gynb; être en —, være 
i Kraft, gjælre. flige Frankrig; v. 

Viguier, an. Landfoged i vet fyds 

Vil, e, a. lav, nærig, foragtelig; 
ringe; un - séducteur, en nebrig For: 
fører; chose de = prix, en Zing af 
ringe Bærdi; vendre à = prix, fælge 
for Spotpriis. 

Vilain, e, a. ſtyg; ubekvem, ube: 
hagelig; ſmudſig; lumpen; farlig; 
gnieragtig; -e maison, fipat Huus; 
= temps, flygt, ubehageligt Beir; c'est 
un - homme, det er ct lumpent, net: 
rigt Mennefle; homme -, nier, far. 
rigt Mennefle; une -e maladie, en 
flem, farlig Sygdom ; il est — comme 
lard jaune, ban er gnieragtig indtil 
Smudſiahed; ... s.m. Bonde, fimpet 
Mennefle (v.); fiyat, gemecnt Men: 
neſte; en fhofel Karl; en Gnier; 
jeu de main, jeu de -, fun ben Uop: 
bragne tillader fig at flaae; c’est la 
fille du —, ben, fom byder boif, faaer 
bet (v.); graissez les bottes d’un -, il 
dira qu'on les lui brûle, naar man 
tiener den Gjerrige, Hager ban ents 
ogſaa terover, for iffe at vife Øjen: 
giæld (v.); il n’est chère que de vi- 
lain, der er intet Gilde faa godt fom 
den Gierriges; s.f. {.berlig Dvinbe (v.). 
. Vilainement, ad. plumpt; flamme 
ligt, feigt, fumpent; ubebageligt, finut 
fiat; gnieragtigt. 





Vil. 


Vitebrequin (bebre: virebrequin), m. 
Vindelbor, Omflagsbor; fa.desjambes 
en —, ftjæve Been; (H.n.)Slagé Snette. 

Vilement, ad. usfeft, lavt, lumpent. 

Vilenie, f. Gnaté, Ureenlighed; fig. 
gemcent Udtryk; Stjælesord ; ſmudfig 
Gicrrigheb ; flet Handling; usſel Føde ; 
le livre est plein de -8, en ert 
fuld af Gemeenheder; il a fait cent 
-S en sa vie, ban far gjort mang: 
foitige lumpne Streger mens ban bar 
levet; il mange toutes sortes de -s, 
ban fpifer alle Slags ufunbe Sager. 

Vileté, f. ringe Bærdi, lav Pris; 
Ubetyveligheb.[bebanbie medForagt; fa. 

Vilipender, v.a. ringcagte, nebfætte ; 

Villa, f. Lanbfier. [befollet Stad; p u. 

Villace, f. for, flet bygget og flet 

Village, m. Landéby; fa. le coq 
da —, ben mecft Anfeete i Byen; il 
est bien de son -, ban fjender fun 
Lidt tif, hvad der foregaaer i Verden; 
prov. à geus de -, trompette de bois, 
fom man raaber i Skoven, faa faaer 
man Svar; il ne faut point se mo- 
quer des chiens qu'on ne soit hors 
du -, man maa iffe ringeagte fin 
&iente, faalænge ban bar minbfte Lei: 
lighed til at fade. 

Villageois, e, s. £anbsbybeboer, 
Landsbymand, Bondekarl; Landsby⸗ 
kone, Landsbypige; a. landsbyagtig. 

Villauelie, ſ. Slags Hyrdedigt, pois 
Vers flutte alle med ſamme Omtvxb; 
Bondedands; Melodi til ſamme. 

Ville, f. Stad; Indvaanerne i en 
Stad; Communeraadet (corps de 
ville); il est à la —, ban er i Sta: 
ben (iffe paa Landet); il est en -, ban 

er i Byen ſorg itte bjemme); dans 
la —, inden for Byens Volde el. Mure; 
il dine en —, han fpifer ude; fig. og 
fa. avoir - gagnée, have vundet Spil, 
det Bærfte overflaaet; prov. ville qui 
parlemente est à moitié rendue, ben, 
fon fører paa be Forſlag, der giores, 
er nærved at tilſtaae, hvad ter begjæres. 

Villette, f. meget lille Stad; p. u. 

Vitleux, se, a. (Bot.) faaben, befat 

med lange, biste, tætflaaende Haar. 

Vitlosité, f. (Bot.) Laaddenhed. 

Vimaire, f. Stade foraarfaget i en 
Skov af Storm; v. p. u. 

Vin, m. Viin; Vinens Styrke; - 

de deux ſeuilles, to Aars gammel 
Viin; — doux, for Bin, ſom ilke bar 


665 


Vin. 


gieret; - bourru, Viin, fom fun bar 
giæret lidt, ſom folder fig fab; - de 
Pétrier, Viin, fom drikkes i det man 
ſtiger til Deft; - coupé, Biin blandet 
med anden Bin; - de cerneaux, Biin, 
fom er god paa Valnoddetiden; - de 
goutte, mére=goutte, Biin, fom er kom⸗ 
men af Druerne før de perſes; demi- 
vin, petit vin, Band, fom cr flanet 
pan Druerne efter at de erc perfede; - 
de copeaux, affiaret Viin; - de ville, 
- d'honneur, Raadhuusviin, boormeb 
ber opvartes ved udmarkede Leilighe⸗ 
der; - de prunelles, @laaenviin; - 
du crà, Biin fra et Steds Omegn; ce - 
a beaucoup de —, benne Viin er meget 
ſterk; il est capiteux, ten ftiger let i 
Hovedet; - d’une oreille, fortræffelig 
Viin (v.); — de deux oreilles, mid⸗ 
belmaatig Viin (v.); - de liqueur, 
Desfertviin; un pot-de-vin, ct Lith⸗ 
fjeb: boire le - du marché, brifte 
pan Kjøbet; tache de —, Biinplet; 
rødt Modersmarke i Anfigtet el. pag 
andet Sted af Yegemet: fig. og fa. 
il a le - triste, Binen gjør bam førgs 
motig flemt; il a le = mauvais, Vis 
nen gjør fam trætteffær; s’enivrer de 
son —. boite faft ved egne Ideer; 
faire jambes de -, briffe rpgtiat for 
at gane fremad med figrre Beſtemt⸗ 
hed; porter bien le =, briffe meget 
uben at tet mærkes; il est en pointe 
de —, ban bar en lille Pidſt; il est 
chaud de —, Vinen begynder at gaae 
ham i Dovebet; il est pris de —, fan 
er beffiœnfet; être entre deux -s, være 
berufet; c’est un sac à vin, bet er 
en Fyllebotte; le — lui sort par les 
yeux, ban er overftabig fuld, pæres 
fuld; du -— à faire danser les chèvres, 
meget fuur Bin; prov. à bon - point 
de bouchon, hvad der er godt, behøver 
ingen Anbefaling; après bon -, bon 
cheval, naar man bar brutfet godt, 
er man briftigere; le vin est tiré, il 
faut le boire, naar man bar fagt A, 
maa man ogfaa fige B; mettre de 
l’esu dans son —, give Kjøb, flemme 
Tonen ner. 

Vinage, m. Viintold. 

Vinaigre, m. Viineddike, Eddike; 
= des quatre voleurs, Viineddike, ſom 
bruges imod Smitte; fig. og pop. 
habit de -, for tynd Paallæbning i 
Forhold til Aarstiden; prov. on prend 


Vin. 


plus de mouches avec du miel qu'avec 
du -, man ubretter mere med Blidhed 
end med Gtrengber. Bineddike. 

Vinaigré, e, p. og a. tillavet med 

Vinaigrer, v. a. tillave med Büns 
eddike. 

Vinaigrerie, f. Eddikebryggeri. 

Vinaigrette, f. ſuur Sauee, tillavet 
med Peber, Olie og Eddike; Oxekjod 
tillavet med en ſaadan Sauce; Slags 
lille tohiulet Eenſpendervogn, ſom blev 
trukten af et Menneſte. 

Vinaigrier, m. Eddikebrygger; Gt: 
bdifchanticr; Eddikeflaſte. 

Vinaire, a. i Udtr. vaisseaux -s, 
Kar beftemte til at intebolbe Viin. 

Vinales ef. vinalies, f. pl (Ant) 
romerfle Feſte til Xre for Venus før 
Biinpaften begyndtes. 

Vinasse, f. foag Eddike; ſvag Biin. 

Vindas (s udt), m. (Mar.) Spil, 
Binve. [nenbe. 

Vindicatif, ve, a. hævngjerrig; Hæv: 

Vindication, f. Satn; v. 

Vindicte, f. (Pal.) fun i Udtr. la 
= publique, offentlig Forfolgelſe el. 
Straf for en Forbrydelfe. 

Vinée, f. ct Aars Viinavl. 

Vineux, se, a. viinholdig, vinos; 
ſterk (om Viin); lugtenve el. fma- 
genve efter Viin; bsirsb; bevoret mer 

iinfof; cheval rouan vineux, rød: 
bruun Skimmel. [vagafcar. 

Vingeon, m. (H.n.) And fra Da: 

Vingt, a.n. tyve; ben tyvende (om 
Dato, Fyrfterætfer, Bogtitler); d. Tal: 
ord faner Wicertalémærtet, naar det 
multipliceres med et andet Talord, 
og intet Talord følger efter: quatre- 
vingts chevaux, men quatre-vingt-dix 
chevaux; vingt-et-un, s. m. Slags 

pit. [soldats, tyve Soldater. 

Vingtaine, f. en Snees; une - de 

Vingtième, a.n. ord. tyvende; s.m. 
Æyvenbetecl; Afgift af faſte Gien: 
bomme, beflanenbe i. Tyvendedelen af 
SJubtæg en af famme. 

Vingt-quatre (in-), m. (Impr) 
Bogformat, hvori Artet tæller 48 Si: 
ber; pl. des in-vingt-quatre. 

»Vinicole, a befattende fig med 
Viinavl. 

Vinifères, f.pl. (Bot.) Vünplanter; 
Planter med krybende Stangel. 

Vinification, f. Kunſt at tilberebe, 
bevare og forbedre Binen. 


666 


Vio. 


Vinomètre, m. Inſtrument til at 
unberfsge Vinens Styrke. 

Vinule, f. (H.n.) Larven af en Tus⸗ 
marlefbarmer el. Pile⸗Sphinx, almins 
belig paa Pile og Poppeler. 

Viol, m. Voldtægt. 

Violacé, e, a. fioletfarvct. 

Violacée, f. (Bot.) Plantefamilie, 
bois Typus cr Fiolen. 

Violat, a. m. tillabet med Fioler. 

Violateur, trice, s. Overtvæder, fe. 

Violation, Overtrædelſe, Kræns 
kelſe, Banbelligetfe. [fioletagtig. 

Violâtre, a. faftenbe i det Fiolette, 

Viole, f. Bratſch, Alt s Giolin; 
basse de -, Bas; dessus de — lille 
Bas; par-dessus-de-viole, Armfiolin; 
= d'amour, m. Slags Basfiol (mel 
fem Bratſch og Bivioncel.[tægt( Pal.v.). 

Violement, m. Overtræbelfe; Vold⸗ 

Violemment, ad. med Voldſomhed, 
volbfomt, bœftigt. [hed; Vold. 

Violence, f. Voldſomhed, Haftig⸗ 

Violent, e, a. voldſom; haftig, 
hidſig, uretfærdig; vent —, hæœftig Bind; 
fièvre -e, hidſig Feber; mort —e, volts 
fon Dev; cela est trop —, det er 
altfor haardt, altfor uretfærdigt. 

Violenter, v.a. bruge Bold, tvinge. 

Violer, v. a. overtræde; frœnfe; 
voldtage; v. pr. overtræbes ; frœnfes; 


v.n. øve Bold; - les lois, overtræde 


Lovene; — son serment, frœnte, bryte 
fin Œv;.- une femme, voldtage et 
Grucntimmer. 

Violet, sn. fiolblaa Farve; — an- 
glais el. blot —, Slags Bratſch (p.u.); 
- d'été, Slags Levkoi (ogf. quaran- 
tain); = d’évêque, Slags Bladhat. 

Violet, te, a. fiolblaa; faire (du) feu 
=, begynde prægtigt og ende flet; voir 
des anges =S, have indbildte Syner. 

Violette, f. Fiol, Fiolblomſt (ogf. 
violier commun); fa. de la —, el. 
des -<, Fiolblomſter. 

Violier, m. Slags Yevfsi (girofée). 

Violir, v.a. farve fiolet; v.n blive 
fiolet. ['Rasfol. 
Violiste, m. En, fom fpiller paa 

Violon, m. Fiolin; 
Fioliniſt; Arreſt paa en Bagt; donner 
les -s, give en Serenade; betale Mu 
fifen til et Bal; fig. og Ja. il a payé 
les -s, ban bar havt Omtofiningerne, 
be Andre Gorngielfen; il se donne 


les -s, ban er vel tilfrevs met fig | 


Siolinfpilier, | 





Vio. 


felv, ban rofer fig ved hver Leilighed. 

Violoncelle (c udt. ch), m. Bios 
Toncel, Basfiol; En, fom ‘piller ſamme 
(viotoncelliste). 

Violoncelliste (c ubt. ch), m. En, 
ſom ſpiller paa Wiofoncel. 

Violoniste, m. Siolinfpiller. [fyld. 

Viorne, f. (Bot) Ovalkved, Stov⸗ 

Vipère, f. (H.n.) Biper:Snog, Hugs 
orm; fig. Skumler, Bagvaſter; ond 
Tunge (opf. langue de —). 

Vipéreau, m. (H. n.) Unge af en 
Biper:Snog- 

Vipérine, f. (Bot.) @langebovet. 

Virage, m. (Mar.) Hivning; nsts 
vendig Plabs foran Spillet for at breie 
famme. Log færft Fruentimmer. 

Virago, f. mandbaftig Kvinde, ftort 

Virée, f. Slags Sigte. 

Virelai, m. torimet gammeldags 
fort franf Vers med Omfvæb. 

Virement, m. (Mar.) - de bord, 
Vending; - d'eau, Strommens Fil 
bagefomft; (Com.) - de parties el. 
blot —, en actio Gjælds Transport til 
en Gretitor, fom man ffylder en lige 
Cum; banque à -, Girobant. 

Virer, v. n. vende; bruges med 
tourner: tournez et virez tant qu'il 
vous plaira, trei og vend faafænge 
det lyfter Dem (pop); ogf. v. a. i 
Ubtr. tourner et - q., fnaîte for En 
(oreie og vende En) for at lokke Ro: 
get ud af ham; (Mar.) - de bord, 
vende; fig. tage ct andet Parti; - de 
bord cap pour cap vent arrière, vende 
om for Binden; — de bord cap pour 
cap vent devant, vende om igjennem 
Vinden; — au cabestan, five rundt; 
= à pic, five ind til op og ned; — à 
long pic, bive ind tif langſtagsviis. 

Vires, m.pl. (Blas.) flere (alm. tre) 
concentrifle Ringe. [piil til en Flitsbue. 

Vireton, m. (Anc.) Svingpiil, Fjer: 

Vireux, se, a giftig; finfende, ilde⸗ 
fugtenbe; plante -sc, giftig Plante. 

Virevaut, m. (Mar.) Bradſpil. 

Vire-vent, m. (H.n.) Sopapegoie; 
pl des vire-vent. 

Vire-volte, f. (Man.) hurtigt Sving, 
purtig Omtumling t en Kreds; pl. des 
vire- voltes. [vire-voltes v. 

Vire-vougse el. virevouste, f. f. f. 

Virgilien, ne, a. virgilſt, i Virgils 
Maneer. [-naux. 


667 


Vis. 


Virginité, f. Somfruflanb, Jomfru⸗ 
bom re 


Virgouteuse, f. Slags faftig Vins 

Virgule, f. Komma; un point et 
une —, et Semicolon; (Horl.) mon- 
tre à —, Ubr, bois Pendulſtang fun 
bar een Hage, lig et Komma. 

Virguler, v.a. afbele med Comma; 
commatere: p. u | 

Viril, e, a. mandlig; mandig, faft, 
mobig, flanbhaftig; âge -, manblige 
Alder; courage -, fanbhaltigt Mob; 
(Dr.) partager par portions -s, bele 
i lige Dele. 

Virilement, ad. mantigen, modigen. 

Virilité, f. mandig Alder; Mands 
barhed; fig. Kraft, Styrke, Faſthed. 

Virole, f. Ring om Skaftet pag 
Varktoi. [Ringe af en anten Email. 

Virolé, €, a. (Blas.) fom far 

Virolet, m. (Mar.) Kabellarrulle. 

Viroleur, m. Forfærdiger af Ringe 
til Varktoi. [Birtefrait. 

Virtualité, f. formaaende Kraft; 

Virtuel, le, a. fom befinder Kraft 
til at virke; (Méd.) fom virer ifølge 
en ffjult el. ukjendt Aarfag. 

Virtuellement, ad. ifølge fin eien⸗ 
bommelige Birtetraft; med fin for 
maaende Kraft. 

Virtuose, s. Mand el. Kvinde, fom 
har ftort Talent for de ſtjonne Kun⸗ 
fer, ifær for Muſik; Meſter i fin 
Kunſt, Birtuos. ab. 

Virulence, f. ondartet, giftig Egen⸗ 

Virulent, e, a. ondartet, giftig; fig. 
fuld af Ender og Galde, Bitter, ond⸗ 
ſtabsfuld. Stib. 

Virure, f. (Mar.) Planfegang i ct 

Virus (s udt.), m. (Méd. og Chir.) 
Smitteftof; veneriſt Gift. 

Vis (s udt), m. Sfrue; (H. n.) 
Gtruefnefte; — sans fin, Skrue uden 
Ende; pas de -, Affianben mellem 
tvende Gtruegænger; escalier à —, 
Vindeltrappe. 

Visa, m. Paaſtrift paa et Docs 
ment for at atteftere, at famme er 
foreviin; (Égl.) Document, hvormed 
en Biffop fabfæfteve en Kirkepatrons 
Indſtilling tit et underordnet geifiligt 
Embede; pl. des visa. | 

Visage, m. Anfigt; Ubfcenbe, Mine; 
Anfigtsfarve; Perſon; il a un - de 
santé, ban far ct funvt Udſeende; * 


Virginal, é, a. jomfruclig; pl. m.|a an - d'excommunié (de déterré, 


Vis. ” 


l'autre monde), ban feer ud fom om 
ban tom op af Graven; connaître q. 
de -, fjente Œn af Ubfeente; faire 
bon =, mauvais - à q. fee mildt el. 
faurt til En; se composer le -, fætte 
et alvorligt Anfigt op; changer de -, 
fifte Farce, rødme, blegne o. f. v.; 
fig. og fa. il a un - de pleine lune, 
ban bar et fulbmaanesAnfigt, ct bredt 
Anfigt; il n'a rien d'humain que le 
— det er et grufomt Mennefle; cela 
ne paraît plus que le nez eu milieu 
du *9 det er N 
Dinene, fon det ifte nytter at ville ſtjule; 
tourner = aux ennemis, vende om 
paa Flugten for at byne Fjenden Spid⸗ 
feu; trouver — de bois, finde Døren 
luftet, ifle finde Nøgen hjemme; voilà 
bien des -s que je ne connais pas, 
ber er mange Perfoner, fom jeg ifte 
fjenber; à - découvert, loc.ad. aabent, 
uben Gler. 

Vis-à-vis, loc.ad. ligeoverfor (de); 
vis-à-vis de mes fenêtres, figeoverfor 
mine Binduer; i fortrolig Tale ubes 
laves ofte de: vis-à-vis l’église, lige⸗ 
overfor Kirken; bruges ogf. fom adv. 
it était vis-a- is, ban flov ligeover: 
for; fig. og fa. se trouver vis-à-vis 
de rien, befinde fig uden alle Dixipes 
tilder efter meget Arbeide og flore For⸗ 
haabninger; s.m. Perfon, fom man far 
ligeoverfor fig; Ojenbo, SlagsBerliners 
vogn, hvori der fun er Plads til Cen 
paa Forſædet og til En paa Bagfædet. 

Viscéral, e, a. (An.) henhorende 
til Indvoldene; (Méd.) tjenende til at 
ftyrfe og helbrede ſamme; pl.m. -raux. 

, Viscére, m.(An.} Indvold; indven⸗ 
big Dec! af Yegemet nodvendig for 
Livefunctionerne. 

Viscosité, f. Rixbrighet. 

Visée, f. Sigte; Henfigt; prenez 
votre - plus haut, figt hoiere; fig. 
og fa. changer de -, ffifte Plan. 

Viser, v.n. lige; tragte efter, lægge 
an paa; v. a. figte efter; giennemſee 
Roget og forfpne det med fit visa, 
vifere; - à on but, figte efter et Maal; 
- q. à la tête, figte En efter So: 
vebet; je ne sais à quoi il vise, 
jeg veed iffe, bvad ban tilfigter, hvad 
fan attraaer; il vise trop à Feffet, 

an lægger for meget an paa Cffect; 
- un passeport, bifere et Pas. 
Visibilité, f. Synlighed. 


668 


et, fom falder Alle ip 


Vis. 


Visible, a. fynlig; Har, isinefal⸗ 
dende; n'être pas —, ifte ville mob: 


tage Beſog. 
Visiblement, ad. paa en fpnlig 
Maade; sienfpnligen, ffenbeligen; 


cela est — faux, det er aabenbart falff. 

Visière, f. Bifir paa en Ojelm, Kaſtet 
el. Shako; Sigte pan et Geveer; Syn; 
fig. Slarpfinbigbeb ; il a la - trouble, 
ban ſeer dunkelt, utydeligt; fig. rompre 
en — fige En noget libebageligt lige 
i Dinene; tale til En i en flolt og 
æftig Tone; avoir la - courte, fattes 
Skarpfindighed; elle lui a donné dans 
la —, fun bar ftuffen fam i Dinene, 
ban bar forelffet fig i bende. 

Visif, m. Cone tif at fee; a. m. 
foin fan fee; pu. [uvivente Menneſte. 

Visigoth, e. s Sefigotber: fig.piumnt, 

Vision, f. Syn ; ZAabenbaring, fig. 
og fa. tomt Hierneſpind, taabelig Idee. 

Visionnaire, a. fom troer at have 
Syner cl. Aabenbarelſer; ſom bar 
overfpœæntte Ideer; 38. Drømmer, 
Sværmer; En, fom troer at funne 
fee Aanber. 

Visir el. vizir, m. Vizir, Miniſter 
bog Gultanen; fig. Statsmand af 
haard, befpotiff Characteer. 

Visirat el. vizirat, m. Bizirpofl, 
Bizirens Embedstid. Beſogelſes Orden. 

Visitandine, f. Nonne af Mariæ 

Visitation, f. bruges fun i Udtr. 
a - de la vierge, Mariæ Beſog dos 
Eliſabeth; la fête de la —, Wariz 
Delsgelles Feſt; l’ordre de la -, Nas 
riæ Beføgelfes Orden. | 

Visite, f Beſog; Sygebeføg; Cf 
terfogning, Underſogelſe; Synsforret⸗ 
ning, Syn; Bifpevifitaté; rendre - à 
q., befpge En; rendre à q. sa -, 
gjøre En et Øjenbeføg; faire une —, 
aflægge et Beføg; faire la — dans 
une maison, anfhlle en Huusunder⸗ 
fogelfe; j'ai eu des -s, feg bar havt 
Beſog, Sfæftéer; - en robe détroussée, 
Stavévifit; - domiciliaire, Huusun⸗ 
berfsgeife; - d’un bois, d’un bâti- 
ment, Befigtigelfe af en Stov, af ct 
Stib; - de matrones, Sorremober: 
forretning hos et Sruentimmer efter 
MDurighedené Forlangende; — de ca 
davre, Obduction af et Lig efter Dvs 
righedens Orbre. 

Visiter, v. a. beføge, aflægge Se: 
føg; befigte, gicancmfee ; gjennemføge, 





Vis. 


u e; (ker.) hjemſoge; v.a. ops 
tage et Gfterfpn, A Underføgelfe ; 
v.pr. beføge binanden; - un ministre, 
gjøre fin Opvarining bos 'en Miniſter; 
- un malade, beſoge en Spg; - nne 
plaie, underſoge et Saar; Dieu vi- 
site ses élus, Gud prøver el. hiem⸗ 
foger fine Udkaarne. 

Visiteur, se, s. Beſoger; Syndée 
mand; BVefigtiger; — des douanes, 
Toldbetjent; fa. c'est un grand -, 
ban tilbringer fin meſte Tid med at 
aflægge Beſog. 

Vison, m. (H.n.) amerikanſt Sfber. 

Visorium (u ubt e), m. (Impr.) 
Tenakel; Bræt, hvorpaa Manufcriptet, 
hvorefter der fættes, faſtholdes. 

Visqueux, se, a. llæbrig, flimet. 


Viv. 


en Habning; cesser les -s, ſlaae Vin⸗ 
duerne itu; fig. tage Bladet fra Mun⸗ 
ben; (Vet.) Hornbinden i Deftens Die. 
Vitré, e, p. og a. forſynet med 
Glasruder; porte —e, Glagrør; par- 
chemin -e, flet, giennemfigtigt Pers 
gament; (An.) humeur -e, Glade 
vædffen i Diet; tunique —e, corps —, 
Glashinden i Diet. ſyne med Ruder. 
Vitrer, v. a. fætte Ruder i, for: 
Vitrerie, f. Glarmeſterhaandycerk; 
Binbuesglas og Danbel dermed. 
Vitrescibilité, f. Egenſtab at kunne 
fmeites og forvandles til Glas. 
Vitresvible, a. fom tan forarbeires 
til Glas. 
Vitreux, se, a. glasagtig. 
Vitrier, m. Glarmeſter. 


on 


Visser, v. a. firue faſt; v. pr. faft|  Vitrière, f. Glarmeftertone; Slags 


es. 

Visuel, le, a. (Phys.) angaaenbe 
Synet, benborenbe til famme; nerf 
—, Syngnerven; image -le, Billede 
paa Rethinden i Diet. 

Visum-visa (førfte u ubt. 0), loc. 
ad. lat. Anfigt til Anfist; ligeoverfor 
binanbex; pop. op 

Vis (t flumt), m. jmanbligt Lem; 

Vital, e, a. nobvenbig til Livet; 
principe —, £ivéfraft; esprits -taux, 
Livageifter. 

Vitalis (s ubt.), m. (Bot.) Huuslog. 

Vitelité, f. Livstraft; p.u. [p.u. 

Vitchours, m. (ct polg Udtr.) Pelé; 

Vite, a. hurtig, haſtig; mouvement 
trop —, en altfor hurtig Bevægelfe; 
ad. bartigt; il parle trop —, pan ta: 
ler altfor hurtigt; fa. aller vite en 
besogne, gaae hurtigt tilverks; fig. 
forøve i fort Tid fin Fodrenearv. 

Vitelotte, f. lang, reblig Kartoffel. 

Vitement, ad. hurtigt (fun i Forbin⸗ 
belfe med aller, courir og desl. Berber). 

Vitesse, f. Hurtighed, Haſtighed; 
gagner q. de —, fomme tidligere end 
En; fig. tomme bam i Kortisbet. 

Viticole, m. Biingaarosmand; v. 

Vitrage, m. Subfctning af Ruber; 
alle Ruverne i et Huus; Glas⸗Skille⸗ 
væg; Silfetraades urigtige Sammen: 
Inptning ved Daspningen. 

Vitrail, m. ftort Kirkevindue (p.u. 
i siug.); pi -traux. f. vitrail. 

Vitraux, m. pl. fiore Kirkevinduer; 

Vitre, f. Glasrude, Vinduesrude; 
Samling af Ruderne i et Binbue el. 


flad Sernramme til Binbucr. [(Glas. 

Vitrifiable, a. fom fan fineltes til 

Vitrificateur, m. Glasfmelter. 

Vitrification, f. Brænbingitil Slag ; 
Glasfmeltning ; Gorglagning. 

Vitrifier, v.a. brænde el. fmelte tif 
Glad; v.pr. fmelics til Glas. ISnekke. 

Vitrine, f. (H.n.) Slags cenffallet 

Vitriol, m. Bitriol. 

Vitriolé, e, a. indeholdende Bitriol, 
tilberedt med Bitriol. 

Vitriolique.la. vitriolagtig; vitriolſt 
acide -, Svoolſyre. ſſuurt Jorr. 

Vitriolisation, f. Dannelſe af ſvovl⸗ 

Vitrioliser, v. a forvandle til Bis 
triol. [en Kalv. 
Vitulicole, s. (Ant.) Tilbeder af 

Vitupère, m. Dabel, v. 

Vitupérer, v.a. dadle; v. . 

Vivace, a. fom bar Anlæg til at 
leve længe; langvarig, vanfielig at 
tilintetgiore; certains préjugés sont 
-s, visſe Fordomme ere vanficlige at 
ubrpbbe; des plantes -s, Planter, ſom 
leve mere end tre Yar. 

Vivacité, f. Livligbed; fig. Hœftighed; 
Fyrrighed; Sver, Parme; pl Opbrus⸗ 
ninger; une physionomie pleine de 
—, ét livligt, udtryfsfuldt Fyſionomi; 
dans la - du discours, i Talens Hœf⸗ 
tighed; la - du combat, Stridens 
Hede el. Barme. [Marketenterſte. 

Vivaadier, ère, s. Martetenter; 

Vivant, e, a levende; langue -e, 
levende Sprog; il est l’image —e de 
son père, ban er fin Faders udtrykte 
Billede; je n'y ai trouvé Âme -e, jeg 


Voi. 


pédiersi ces marchandises par la - 
des routiers, jeg vil affenbe bisfe 
Barer med Bognmants: Beforbring; 
vous ne prenez pas la bonne — pour 
réussir, De griber ile det rigtige 
Middel for at fœtte det igjennem; 
être en - de faire qc., være i Færd 
med el paa Beien til at gjøre Ro: 
get; mettre q. sur la -, bringe Œn 
paa Sporet, give bam Anviisning til 
at naae fit Maal; être à bout de -, 
itfe vide nogen Udvei mere; laisser 
une ch. en - (bellerc: en vue), lade 
en Ting benligge uden at gjemme 
ben; n'avoir ni vent ni — d’une ch. 
ifle bave mindſte Runbffab om, hvor 
en Ting cr bleven af; il est toujours 
par voie et par chemin, fan er altid 
paa Reifer; pl. (Fin.) les -s et les 
moyens, Indtægterne til at beftride 
Statsudgifterne. 

Voilà, pp. der er, fee der; det er; 
voilà mes raisons, fee, ver bar De 
mine Grunde (f. voici}; - qu'on sonne, 
fee, nu ringer man! - qui est fait à 
l'inatent, faa, nu er tet fnart gjort; 
- qui est bien, det fan være not; - 
qu’une ondée vint à Lomber, fee, plud⸗ 
feligen faldt ber en Styfregn; ne 
voilà-t-il pas qu'il se fâche sans su- 
jet, bar jeg itte nok fagt, at ban bli: 
ver vreb uden Anfebning (voila ben: 
vifer til det Fjerne el. til vet Fores 
gaagende; voici til bet Nærmere el. 
ti bet Følgende (f. voici). 

Voile, m. Slor; Borgang; fig. 
Skin, Paaflub; porter un —, bære ct 
Slor; prendre le —, anlægge Sløret, 
blive Nonne; svus le — de la dévo- 
tion, unter Gubirpatighers Sfin; les 
=£ de la nuit, Nattens Sfør, Rattens 
Mørke; jeter un - sur qe., fafte et 
Slor over Roget, fljule det; tirer le 
- sur le défaut d'autrui, brage ct 
Slor over Næfteng Feil; avoir un - 
devant les yeux, være blændet af 
Fordom el. Lidenſtab; (An) — du 
palais, den bagefte blode Deel af Ga: 
nen, hvorved famme flilles fra Svælget. 

Voile, f. Seil; Skid, Seiler; 
rande —, Storſeil; - d'étsi, Stag⸗ 
eil; — à gui, Bomfeil; — à corne, 
i Gaffeifeil; -S de l’avant, Forſeilene; 

-8 de l'arrière, Agterſeilene; -s de 
rechènge, Reſerveſeil; être à la —, 
sens -s; være til Geils, under Seil ; 


672 


Voi. 


faire —, gaae under Seil; feile; faire 
force de -s, mettre toutes -s dehors, 
fætte alle Seil til: faire de la —, fœtte 
Geil tif, mettre à la —, gaae til 
Seils; forcer de -s, forcere Seil; 
diminuer de —, forminbffe Seil; met- 
tre une —, fætte et @eil til; charrier 
de la -, prange: aller à petites -s, 
gaae for Faa Geil; être sous toutes 
-8, bave til alt hvad træffe fan, | 
porter bien sa —, bære fine Seil godt; 
faire porter une—, fylde et Seif; ferter 
une —, beflaae et Seil; fanou d’une -, 
Bug af et opgivet Seif; orienter une 
-, fœtte ct Seil fant; ouvrir ane -, 
brafe ct Sell ind; border une -, 
flobbe ct Geil; enverguer une —, flaac 
et Geil under; étarquer une —, ftrafte | 
et Seil; doubler une —, ſye Bolterne 
paa et Seil; - établie, Seif, fom 
er fant; nous apercümes une - À 
l'horizon, vi bleve en citer vaer 
unter Horizonten; fig. og fa. mettre 
toutes les -s au vent, aller à -s et 
à rames, gjøre alt muligt for at fatte 
Noget igjennem; on lui a fait cette 
proposition, il y a donné à pleines 
-S, man bar gjort fam dette Forſlag; 
han bar antaget ſamme af fit ganite 
Dierte (grebet det med begge Hærs 
der ); caler la - dans quelque affaire, 
fœtte Reb i Seilene, nedſiemme fine 
Fordringer, tale fagtere. 

Voilé,-e, p.. tiffioret, tilhyllet; fig. 
huit; dunkel; religieuse -e, tiffloret 
Ronne; vaisseau bien -, Gfib, fom bar 
en god Reisning, faa at Seilene flaae 
godt; voix -e, en utiar, dump Stem: 
me; porcelaine -e, dunkelt Porcelaine. 

Voiler, v. a. tilfløre; tilhylle; give 
en Pige Honnefisret; fig. ffjule, be: 
fmytfe; v. pr. tilflore fit Anfigt; fig. 
ffiule fig, forftille fig; (Men.) rumme 
fig (om et Geil; om Træ); des 
nuages voilaient le soleil, Styer ti 
hyllede Solen; - son amour des ap- 
pareñces de l'amitié, fjule fin Kjær: 
lighed under Venſtabs Skin. 

Voilerie, f. Seildugsfabrik. 

Voile-roulée, f. (H.n.) Bingefnettc; 
pl. Flaade⸗Planker. 

Voilette, f. (Mar.) lille Latinfeil. 

Voilier, a. Seilmager; Seilmeſter; 
ce vaisseau est bon —, dette Stib er 
en god Geiler; fin —, Starp:Seiler. 

Voilière,f. (Géo.) Geillinie, Rjicbelinie. 








Voi. 


Voilare, f. alle et @HbS Seil; de 
Scil, et Sub bar til; Rorfærtigeife 
af Seil; quelle - at-il? poilte Seil 
bar han til; régler sa —, forfyne fig med 
te nodvendige Seil. et Skib udfræver. 

Voir, v.a. fee; blive vaer; erfare; 
beſee; pasſe paa, efterfce; underføge ; 
ertpnbige figom; prøve; beføge; faae 
i Tale; omgaaes fortroligt med; bes 
morte, inbfee, fjende, tømme; bave 
i Guur; v.pr. fee fig; fees, omgaaes; 
befinde fig; v. n. bave Udfigt til; 
pasfe paa; forge for, vaage over; 
- clair, fee flart; — trouble, fee ntys 
beligt; il n'y voit goutte, ban tan 
iffe fee det Mindſte; fig. - de loin, 
fee ud i Fremtiden, befibbe Sorub: 
feenhed; il ne voit pas plus loin que 
son nez (que le bout de son nez), 
ban feer fun tet, der ligger lige for 
pans Ræfe, han feer ikke ind i rem 
tiden; -q. de bon œil, fec En gjerne; 
vit-on jamais rien d’égal? bar man 
nogenfinte feet Maren? aller - q., 

ane ben at befpge En, giore En fin 

poartning; voir venir q., ane hvad 
En bar i Sinde; vente paa at En 
gjør be forſte Skridt; je voudrais 
bien — cela, bet gad jeg not fee; il 
fait beag —, bet er en Lyſt at fee; 
_ le jour, fobes, fomme for £yfct 
leve; voyons, lader 08 fee engang 
(Untr. tif at opmuntre Nogen); voyez- 
vous, feer De (Udtr. hvormed man 
minder om at viſe flørre Opmærfs 
ſomhed); c'est à vous à voir qu'il 
ne lui manque rien, bet tilfommer 
Dem at pasle paa (fsrge for), at ber 
iffe fattes Dam Noget; voyez s’il est 
chez lui, fee efter om ban er bjemme; 
+ bonne compagnie, føge got Sels 
flab ; faire —, fremvife, lade fee; lais- 
ser —, lade fee, tilkjendegive, røbe; je 
lui ferai bien —etc., jeg flal nof lære 
ham at inbfec 0.f.v.; à -, at romme 
efter; naar man betænker; proc. 
faire — du pays à q., volbe Œn mes 
get at tage vare, meget Bryberi, il 
a vu le loup, ban befiober Grfaring, 
ban bar megen Mennefletunbffab; elle 
a vu le loup, fun far nys om Œin: 
gen; ce n’est pas un homme à -, 
det er iffe en Mand, font man fan 
være betjenbt at omgaaes; il ne voit 
personne, fan omgaaes ifte med no: 
get Menneſte; nous avons bien vu 


IL. 


673 


Voi. 


d'autres, iffe antet end bet, vi have 
været Bibne til hvad ber er ganſte 
anderledes; j'ai vu l'heure (le mo- 
ment) que ete., jeg bar varet nær 
ved 0. f. v.; j'ai vu le temps que, 
jeg bar oplevet ben Tid, ba...; la 
maison voit sur le jardin, Huſet far 
Uvfigt tif Saven; voyez à la dépense, 
fold Opfigt med hvad der udgives ; 
voyez à nous faire diner, førg for, 
at vi faae Noget at fpife til Middag; 
(Mil.) - à revers, beflrpge bagfra; 
... cela se voit tous les jours, bet 
feer man hver Dag Exempel paa; 
cela ne s'est jamais vu, det er endnu 
aldrig ffect; se - abandonné de tous, 
fee fig forladt af Alle. 

Voire, ad. enbogfaas; unbertiben i 
Sorbinbelfe med méme: ce remède 
est inutile, voire même pernicieux,. 
dette Lægemiddel er unpttigt, ja endog 
flaveligt; fa. v. 

Voirement, ad. i Sandhed; v. 

Voirie, £ Bet (v.); Beibetjents 
Embede; Adminiſtration, fom bar 
Opſyn med Gadernes Orden; Mat: 
fertule. 

Voisin, e, a. tifgrænbfenbe, nær: 
liggende, tilfisbenbe; nærboende; s. 
Nabo, Raboerfle; prov. qui a bon - 
a bon matin, bet er gobt at bave 
gode Raboer. ere: Raboer. 

Voisinage, m. Noboſtab, Nabolav; 

Voisiner, v.n. holde Omgang met 
fine Naboer; fa.; prov. il n’est voi= 
sin qui ne voisine, det er ingen god 
Nabo, fom iffe pleier Raboffabet. 

Voiture, f. Vogn; Gragtvogn ; Les; 
Fragt; Befordring; - de place, Leie⸗ 
vogn, fom holder paa offentitg Plads; 
- de remise, Hyrevogn, font leies 
dagviis el. maanedsviis; lettre de -, 
Fragtbrev; il n'a que demi--, fan 
bar fun bafv Fragt; prov. il est 
venu par la - des cordeliers, ban er 
fommen tif 098. 

Voiturer, v.a. befordre; tigre. 

Voiturier,m, Fragtmand, Foermand. 

Voiturière, f. Foermandskone. 

. Voiturin, m. Ubleier og Beforbrer 
af Reifevogne (Betturin); Betturinens 
Reifevogn. 

Voix, f. Stemme, Roft; Tone; 
Sanger, Sangerinde; Valgſtemme; 
Stemmeret; indre Stemme; forma: 
ning, Advarſel; Mening; la - hu= 

43 


Vol. 


moine, ben menneficlige Stemme; 
Navn paa en Orgelpibe, fom efter: 
figner ben menneftelige Stemme ; 
i n'a qu'un filet de -, fan bar fun 
en meget fvag Stemme; de vive -, 
munbtiigen; — active, Balgfemme; 
avoir - passive, være valgberettiget: 
avoir = dans une essemblée, have 
Gtemmeret i en Sorfamling; aller 
eux —, famie ©temmer, afftemme; 
il n’y ae qu'une voix sur lui, ber er 
fun cen Stemme om Sam; il a été 
élu tout d'une —, ban er bleven uds 
valgt eenflemmigen; écoutez la - de 
votre ami, hør bereg Gens Raad; 
prov. la - du peuple est la — de 
Dieu, Folkets Stemme er Guds. 

Vol, m. Flugt; Flyven; bet Rum, 
en Fugl fan tilbagelægge i een Flugt; 
fig. Sving; Anlag, Gave (v.); 
(Fauc.) Fugle, fom bolves til Jag⸗ 
ten; Jagen med ſamme; Afftand mel: 
lem de pberfie Bingefpibfer, naar Bin: 

erne ere ubfirafte (envergure); (Th.) 

poemafline, il faut mesurer son - 

ses forces, mon maa afpasfe fin 
Blugt efter fine Kræfter; prendre un 
= trop haut, tage for bei en Flugt, 
bœve fig over fine Evner el. fin Stand; 
prendre un - herdi, fvinge fig dri⸗ 
ftigt op (om Digtere); il y est par- 
venu de plein —, fan bar founget fig 
berop ved fin egen Kraft; il a te - 
puur les négociations, ban er oplagt 
tit Unberbantlinger (v.); à = d’oi- 
seau, loc. ad. i lige Linie. 

Vol, m. Man, Tyveri; fliaalet 
Gods, Tyvefofter; - domestique, 
Duustyveris — de grand chemin, 
Gtratenroveri: - avec effraction, Tys 
veri meb Indbrud. [fom fan fljæles. 

Volable, a. fom let fan beftjæles ; 

Volage, a. flygtig, ufabig, letfins 
big; feu —, Udflet i Anfigtet hos 
Børn; (Mar.) bâtiment -, Stib, fom 
krænger let: s. flygtigt, leiſindigt 
Mennefte. 

Volaille, f. tamt Fjederfræ; Sons. 

Volsiller, m. Honſekræmmer, Sugles 
trœmmer. 

Volant, e, a. flyvende; flagrende; 
fom tan forandre Plads efter Rebag: 
feuille —e, løft Blad Papir; table —e, 
Bord, fom iffe bar noget beftemt 
Sted (table à ouvrage); assielies 
-es, Tallerkener, fom iffe høre til 


674 


Vol. 


Povebanretningen, men hvorpaa Bi⸗ 
retter ferveres; pistole —e, Gulds 
mynt, fom altid fommer tilbage til 
ben, ber ubgiver ben; (Médv) petite 
vérole -e, Skoldekopper; (Peint.) dra- 
perie —, let Ragrenbe Gcvantt ; 
(Artif.) fusée -e, Raket, fom fliger 
op af fig feiv, faafnart ben antœns 
beg; (Art.) artillerie —e, Tidende Ar: 
tilleri; camp -, let bevægeligt Korps, 
beftaacnbe ifœr af Gavalcri. 

Volant, m. Fiederbold; Mollevinge; 
Galbela paa Nederdelen af en Dames 
tiole; (Taill.) Affald af tilſtaaret Klæde; 
(Méc.) Redſtab, hvorved et Djuls Be⸗ 
vœgelfe ſagtnes. [(ménuphar). 

"Volant-d'eau, m. (Bot.) Aafanbe 

Volatil, e, a. (Chi.) flygtig, let 
fortunftende. flyvende. 

Volatile, m. flyvende Dør; «a. 

Volatilisation, f. Sorbunfining. 

Volatiliser, v. a. fordunſte; o. pr. 
bortounfies. 

Volatilité, f. Lethed tif at forbunfte, 
Flpgtighed; fig. Uſtadighed. 

Volatille, f. Sjebertræ el. Smaafugl 
(til at fpifes). 

Volcan, m. Vulkan, ifbfprubenbe 
Bjerg; fig. haftig, fyrrig Indbild⸗ 
ningétraft; opbrufendbe Soveb:; Sams 
menvottelfe, fom truer med Udbrud. 

Volcanicité, f. en Sullané eien⸗ 
bommelige Beftaffenhed. 

Volcanique, a. vultanf; Ag. bœfs 
tig, opbrufenbe. [bringe i Lue. 

Volcaniser, v.a. ophidſe, opflamme, 

Vole, f. (Jeu) alle Stil { Kor 
fpil; faire la —, givre alle Stiftene. 

Vole-au-vent, m. Slags Poftet af 
Butterdeig; pi. des vole-au-vent. 

Volée, f. en Fugls Flugt; Slot 
Fugle; Dueyngel fra ſamme Maas 
ned; fig. Soit af ſamme Alder, Stand 
el. Daanbtering, ifær unge Menne⸗ 
fer; Rang, Stand, Fortjeneſte; Kraft, 
Styrke; (Charr.) Hammel paa en 
Vogn; prendre sa —, flyve op; fig. 
flaae fig les, frigiorc fig fra Syfyn 
el. Formynderffab; une - de pigeons, 
en Flok Duer, fom flyve fammen; la 
- de mars, en Guglepngel fra Marts 
Maaned; une - de coups de bâton, 
en Dragt Stotteprygl; une - de ca- 
non, et Ranonffub; une - de canons, 
en Gaive, en Gencralfalbe; tirer à 
toute —, affpre en Kanon, fom filles 





- 


Vol. 


under den ſtorſt mulige Binfel; son- 
ver à toute -, ringe med alle Klok⸗ 
terne; sonner une, deux, trois -s, 
ringe ccu, to, tre Gange; prendre 
ane belle entre bond et —, gribe en 
Bold i det ben fpringer op efter at 
bave berørt Jorden; obtenir qe. tent 
de bend que de -, lPattraper entre 
bond et —, erbolbe en Gunft ved at 
gribe det gunfige Dieblik; faire une 


675 


Vol. 


ner og Vildender; la basse —, Jagt 
efter lader, Agerhons o. desi. 
Volet, m. Binduesſtodde; Dueflag ; 
Bræt foran ſamme el. Laage til at 
lufte det; Pillebræt i SKføtfenet; - 
brisé, Sfodde til at flane fammen; 
- d'orgues, Datiel til Orgelpiber; 
trié sur le —, ombypggelig udføgt (v.); 
(Mar.) lille Rompas ; (Bot.) Slagé 
Sogræs; (Bles) Hagrenbe Dicims 


Ch. tant de bond que de -, gfore|baanb; på tynde Stænger, om bville 


Noget, fom man bebft fan; c’est une 
personne de qualité, de la haute -, 
bet er en Standsperſon af bei Rang; 
it n’est pes de sa —, han er iffe af 
fans Stand; mettre les chevaux à 
la —, fpænde Deftene til Hammelen; 
cheval de —, eft nærmeft Hamme⸗ 
len; pl. -s, Sfovl paa Mollehjul; 
Nætfe Arbeibéfoif, i famme Linie; 
à la- loc. ad. i Flugten, i Daft; fig. 
i det gunfige Dieblik; ubetæntfomt 
saisir qc. à la —, gribe Roget i Fars 
ten; parier à la —, tale hen i Beiret, 
Loft og faſt, ubetæntfomt; faire toutes 
choses à la —, gjøre Alt i Saft, paa 
Maa og Faa. 

Volé, e, p. ſtjaalet, røvet; bien - 
ne profite jamais, røvet Gobé brins 
ger aldrig Held, el. varer fun fort. 

Voler, v. a. ftjæle, røve; beftjæle; 
tilegne fig Andres Arbeide, begaae 
Plagiat; (Jeu) gjøre alle Stif; - de 
l'argent, fljæle Penge; - a. beftjæle 

; - sur les grands chemins, bes 
gaae Gtratenrsberi. 

Voler, o.n. flyve; fig. ile afficb; uds 
brede fig hurtigt; v.a. jage med Rov⸗ 
fugle; le temps vole, Tiden ifer; - 
à tire d'ailes, flyve af alle Kræfter; 
- au secours de q., ile til Œns Hjælp; 
faire — la tête de q., afhugge Ens 
Hoved: - de ses propres ailes, hjælpe 
fig frem ved egen Kraft, uden An: 
dres Djælp ; vouloir - avant [que] d’a- 
voir des ailes, foretage fig Noget før 
man bar Midler tif at fætte det igjens 
nem; (Fauc.) v.a.- la corneille, jage 
meb Rovfugle efter Rrager; v.n. - en 
rond, forfølge Fuglene kredsformigt; 
- en long, forfølge i lige Linie; = en 
pointe, forfølge hurtigt; - à la toise, 
gjøre Sagt paa Aacrponé. 

Volereau, m. lille Tyv; fa. 

Volerie, f. Tyveri; Galtejagt; la 
haute —, Falfejagt efter Heirer, Tra⸗ 


Fiſtegarnet træffes op; -s de moulin à 
eau(ailerons), Vandffovl paa Mollehjul. 
Voleter, v. n. flagre. 
Volette, f. lille Riisfletning, hvor⸗ 
paa ber pilles Uld; pi. Srynbier paa 


Polos ns. Ty, Tyvetvi 

oleur, se, s. Tyv, Tyvelvinb: 
Røver; ublu græmmer ; = domesti- 
que, Huustpo; - de grand chemin, 
Gtratenrever; crier au =, raabe: tag 


: | Tyven; il est fait comme un -, han 


er uordentligt paatlædt. 

Volière, f. Fuglehuus, ſtort Fugle⸗ 
buur til forſtjellige Slags Fugle; 
Duebuur. [Stiferfeen faſtnagles. 

Volige, f. tyndt Bræt, hvorpaa 

Volition,f. (Phil.) Villiespttring; p.t. 

Volontaire. a. frivillig; feloraabig, 
egenraadig; s. Bolontair, Frivillig ; 

genfindig (i bd. Betybn. alm. med 
petit: c'est un petit —, bet er en 
lille, egenfinbig Rrabat). [egen Drift. 

Volontairement, ad. frivilligen, af 

Volonté, f. Billie; Wifliespttring; 
Befemmelle; Sorlangenbe, Godtbe⸗ 
findende; Jver; je m'en remets à 
votre —, jen følger beri, hvad De be: 
flemmer, jeg retter mig efter Deres 
Godtbefindende; il est plein de bonne 
=, han er befiælet af Sver el. Onſte 
efter at gjøre bet Bedſie; it y a mis 
de la mauvaise —, fan bar handlet 
af Uvillie, lagt tivifle for Dagen; 
fa. il n'en fait jamais qu'à sa -, 
ban er egenfinbig, ſtivſindet; faire ses 
-S, gjøre hvad man felv finder for 
godt, følge fit eget Hoved; dernières 
-S, ſidſte Billie, Teſtament (acte de 
dernière -); prov. les -s sont libres, 
Enhver bar fin frie Billie; pl. Luner, 
Indfald; cet enfant a bien des -s, 
dette Barn bar mange Luner; à -, 
loc.ad. naar man vif; billet payable 
à -, Anviisuing, fom betales paa 
Anforbring. 

43* 


Vol. 


Volontiers, ed. gjerne; villigen, 
let; afmindeligen; on croit ce qu'on 
désire, man troer gjerne (færvantis 
gm), hvad man ønfer; les rivières 
débordent —, Floderne firgmme let 
ud over Breterne. —* Smag. 

Voltalrien, ne, a. ſom er i Bol: 

Voite, f. (Man.) Boite, Kredsridt; 
« renversée, Rrebéribt, hvori Forfod⸗ 
berne banne en mindre, og Bagføds 
berne en fisrre Kreds; (Escr.) Stød 
el. Uvfald i det man dreier fig om 
paa ben venfire Fod for berveb at 
undgaae Mobfianderens Stød ; (Jeu) 
faire la — (pop.), i Stedet for faire 
le voie. 

Volte-face, f. faire —, vende om 
for at boîte Stand imod ben forføls 
gende Fjende. 

Velter, v.n. (Escr.) dreie Kroppen 
for at undgaae Modſtanderens Stød. 

Voltige, f. flap Linie tit Liniedands; 
SDvelfe el. gpmnafiflaRunfier paa flap 


Linie; (Man.)Rivning uden Stigboiler. | Del 


Voltigement, m. flagren. 

Voitiger, v. n. flagre, flyve bib og 
bid; gjøre fmibige Kraftfunfter paa 
Linien; gjøre Spring paa Træbeften 
for at vænne fig til at vride uden 
Gtigboiles ride bib og did; fig. være 
uſtadig og letfindig; flyve fra Gt til 
et Andet 


Voltigeur, se, 8. Voltigeur, Sprin⸗ 

er; Dandſer paa flap Linie: (Mil.) 

arpſtytter el. Jæger. 

Volubilité, f. Boielighed, Smidig⸗ 
bed, Letfed i Bevægelfer; reen og 
burtig Udtale; Ferdighed i at lade 
Munden lobe, got Snattetsi. 

Voluble, a. (Bot.) ſlyngende fig 
følralformigt omfring en Are el. oms 
ring andre Legemer. [i en Vaverſtytte. 

Volue, f. (Tiss.) lille Teen; Spole 

Volume, m. Omfang; Bind; cela 
est d’un gros -, bet er af et fort 
Omfang; un gros =, et tyft Bind; 
en tyt Bøg; (Mus.) le - de la voix, 
Stemmens Styrfe og Omfang. 

Volumineux, se, a. ſom bar ftort 
Omfang, for og tyk; bindfært (om 
et ) 


Volupté, f. Vellyſt; Sfælefryd (p. 
u.); brugt ene, betpber bet i Œnteit. 
og i Stert.: ſandſelig Glæde, forbudte 
Sædet ; se plonger dans ia —, drufne 
fig i Vellyſt. 


676 


Vot. 


Voluptuaire, a. (Jur.) beftemt blot 
til Rornsielfer el. Dienlyſt. ſvellyſtigen. 
Voluptueusement, ad. met Bellpf, 
Voluptueux, se, a. vellyſtig; vel⸗ 
Upſtfuld; vellyſtaandende; ubtryffenbe 
el. fremtaldende Vellyſt; s. Vellyſtling. 
Volate, f. (Arch.) Sunirkel; (H. n.) 
Balfefnette. [pion. 
Volutelle, f. (Bot.) Slags Stam» 
Voluter, v. a (Arch.) anbringe 
Snirkler; (Tiss.) vinde Garn paa en 
file Teen eller en tyud tilfpidfet Pind. 
Volutier, m. (H.n.) Dyret i Valſe⸗ 
fnetten. [ling; (Bot.) Slags Tarre. 
Volvaire, /. (H.n.) cenflællet Mus⸗ 
Volve, f. (Bot) Hplſter om Skam⸗ 
pionroben (f. bourse). [Cf. votre}. 
Volvé, e, a fom bar et Dyifier 
Volvoce, m. (H.n.) Bælter, Snfus 
flonsorm. [ferere, Slags Kolik. 
Volvulus (s ubt.), m. (Méd.} Mi: 
Vomer (r ubt.), m. (An) Næfes 
been, hvorved Næfen afbeles t tvende 
ele. 

Vomique, f. (Méd.) Edderbyld £ 
tungen; Matcrie, fom udkaſtes ved 
Bræfning; a. (An.) fun i Uotr. noix 
-, Breknod, Slags Gift for visfe Dyr. 

Vomir, v. a opfafte, brætte fig; 
fig. udſtode, ubfppe; envies de -, 
Kvalme; cela fait —, bet et væmme 
ligt; le volcan vomit des flammes, 
Sultanen ublafter Flammer; — des 
injures, fremføre SHældsord. 

Vomissement, m.  Optaftelfe, 
Bræfning; (Ecr.) retourner à son -, 
faite tilbage til fine gamle Synder. 

Vomiüf, m. (Méd.) Pratmibvel. 

Vomitif, ve, a. (Méd.) fom frem: 
falder Bræfning. 

Vomitive, f. (Méd.) Gsfents uds : 
braget af Ipecacuanha i(Brætrob); 
hellere: émétique. 

Vomitoire, m. Brætmiddel (v.); 
pl. (Anc.) Hovedudgange i be Gam⸗ 
les Stuefpilbufe. . 

Vomiturition, f. (Méd.) naturlig 
Opkaſtelſe (fom hos Fruentimrene 
under Svangerſtab). ſinus. 

Voquer, v.a. ælte Pottemagerleer; 

Vorace, a. gmabig; estomac -, 
forfuiten Mave. 

Voracité, ſ. Graadighed. 

Vosges (s ſtumt), f. pl. Voge⸗ 
ſerne, Bjerge i det nordoſilige Frankrig. 

Votant, e, s. Stemmegtver; frem: 








Vot. 
meberettiget Perfon ; 


vende. 

Votation, f. Stemmegivning, Bos 
tering (p.u). 

Vote, m. Stemme i en raabflanenbe 
Sorfamling, Valgſtemme, Botum. 

Voter, v.n. flemme: affiemme; o.a. 
fætte under Afflemning; give fin 
Stemme til, antage med Stemmefleers 
bed; botcre; - une adresse, flemme 
for en Adresſe. 

Votif, ive, a. fom bar Henſyn til 
et Løfte, lovet; givet ifølge et Løfte; 
tableau —, Votiv⸗Maleri, fljænfet til 
en Kirke ifølge et Lofte; messe -ive, 
Mesſe i et privat Anliggende, faafom 
for Syge, Heifenbe 0.1. v. [vos. 

Votre, a. poes. Evers; Deres; pl. 

Vôtre (le, la), pr. poss. Œbers, 
Deres; Dvad, fom tilbører Dem; 
Deres Bært, Deres Opfindelfe; pl. 
les vôtres, Eders Glœgtninge; Deres 
Venner; dumme Streger, fom ere 
Dem egne; je suis bien le -, jeg 'er 
ganfle Deres (Deres arbodige Æjer 
ner); voilà un des -s, der er En af 
Deres Slægt, af Deres Venner, af 
Deres Landsmænd, af Deres Parti; 
il est des -s, han hører til Deres 
Parti, til Oereg Selffab; fa. vous 
faites des =s, De gjør dumme Stre⸗ 

er; De hengiver Dem til Sviir cg 
bfvavelfe. 

Vouède, m. (Bot.) Vaid, Slags 
Sarveplante i det nordlige Franfrig. 
Vouer, v.a. indvie (egenti. med $. 
til Sud); hellige; love helligt; v. pr. 
indvie fig tif, hengive fig til; - ses ser- 
vices à q., bellige En fine Æjenefter; 
— obéissance à la loi, love Lybigheb 
imod Loven; — un enfant ‘au blanc, 
forbinte fig for Alteretg Fod til at 
flabe et Barn i Hvidt indtil en vis 
Alder til re for ben hellige Jomfru ; 
ne savoir à quel ssint se —, Îfle vide 
længer at bjælpe fig, hos hvem man 
flat foge Hjælp. 

Vouge, f. (Ch.) Slags Jagtſppd; 
(Jard.) langſtaftet Savelnis. 

Vouloir, v.a. ville; byde, befale; onſte, 
attrane; indvilge, famtplte i; forlange; 
behøve (ifølge fin naturlige Beflaffens 
bed); (om det Livføfe) funne; le roi 
veut que vous obéissiez, Rongen byder, 
at 3 flulleablyde; je voudrais bruges i 
Stedet for je veux. ti at udtrykke 


677 
a. flennmegis|et beflebent Ønfle; je voudrais vous 


Vol. 


entretenir en particulier, jeg vilde 
gjerne tale med Dem i Eenrum; je 
voudrais bien voir qu'il osât l’entre- 
prendre, jeg gud gjerne fee, om 
ban turde begynde berpaa; Dieu le 
veuille, Gud give, bet maatte flce! 
je veux bien que vous sachlez, De 
maa vive; veuillez permettre, bebag 
at tillade; je le veux bien, feg inde 
rommer det gjerne; voulez-vous bien 
vous taire, vær faa gob at tle (et 
bydende Udtr.); celà veut du temps, 
bet frœver Tid; ce bois ne veut pas 
brüler, bette Træ fan ifle brænde; 
vouloir du bien à q., bave Gobbeb 
for En, onfle Œn alt Godt; se faire 
bien — de q., vinde Ens Venſtab; 
indynde fa hos En; en - à q., bære 
Nag til En; vilde En til Livs; en 
- à la vie de q., ftræbe Œn efter 
Livet; en — à une personne, à 
une chose, have Lyft til en Perfon, 
til en Ting; je m'en veux de l'avoir 
dit, jeg foriryder at have fagt det; 
à qui en voulez-vous? hvem onfler 
De at tale men? hvem fpørger De 
om? hvem vil De til Livs? à qui 
en veut-i? hvem beflager ban fig 
over? que veut dire ce mot? hvad be 
tyter dette Ord? Qu'est-ce que cela 
veut dire? boab bar det at betyde 
(Ubtr. af Gorbaufelfe el. Misbilligelfe)? 
prov. ce que femme veut, Dieu le 
veut, Ronens Billie gaaer aftib igiens 
nem; il veut que cela soit, veuille 
Dieu, veuille diable, ban vif, at det 
flai flee, Hvad det end maa tofte. 

Vouloir, m. Billie, Henſigt; meu- 
vais -, ond Denfigt; prov. Dieu 
donne le — et le faire, paa Gud bes 
roer Billien og Udforelſen. 

Voulu, e, p. villet; forlangt; on: 
ffet; les formalités -es par la loi, 
be af Loven forlangte Formaliteter ; 


il est mal - partout, han er ilde 
fint allevegne (v.). 
Vous, pr. pers. De; 3; bruges 


fom Hoflighedsuͤdtr. i Stedet for tu, Du. 
Voussoir el. vousseau (forſte Udtr. 
ene brugeligt}, m. (Arch.) Srælvings 


ſteen. [Hvalving. 
Voussure, f. (Arch.) Buerunding, 
Voile, f. Hvælving; Runving 


clef de la -, Slutteſteen i en Sol: 
ving; fig. Doverfag, Hovedpunkt; la 


Wis. 


Wiski (ubt.ouiski), m. bai, aaben 
tobjulet engelff Bogn. 

Wisky (ubt. ouiski), m, Slagé 
ſtotſt Bygbrændeviin. 

Wolfram el. wolfart, m. (Miuér.) 
Slags Tungſteen, Volfram. 

euvou, m. (H. n.) langarmet, 

halelos Abe. 

Wurst (udt. ourst), m. Felthoſpi⸗ 
talsvogn; let Vogn til hurtig Trans⸗ 
port af Krudt, Kugler og Artillerifier. 


X. 


Xabéga, m. (PEC.) fpanff Fiffenet 
fil at fange Sarveller (ogf. boliche). 

Xalape el. xateppa, f. (Bot.) ame: 
ritanff Purgecrrob. 

Xénélasie, f. Forbud, givet af Lys 
curg, [red Udlæendingers Ophold i en 
grælt By. 


T 

Xénie, f. (H. n.) Slags Soalke; 
pl. Gaver til Tegn paa Gjeſtevenſtab 
bog Græterne. 

Xénodochion (ch udt. k), m. (Anc.) 
Herberg, hvori Grakerne beværtede 
frit reiſende Fremmede. 

Xénographie, f. Kundſtab til frem: 
mede Sprog og deres Sfrifttegn. 

Xénomanie, f. overdreven Reiſelyſt. 

Xéranthème, m. (Bot) Slags ftor 
rød Evighedsblomſt (immortelle). 

Xérasie, f. (Méd.) Haarſygdom, 
hvori Haarene fortorres og faite af. 

Xérophage, m. Én, fom lever af 
tørre Frugter og Brod; Navn paa 
re førfte Chrifine, fom paa den Maade 
iagttog Afholdenfed i Faften. 

Xérophagie, f. udeluftende Rybelfe 
af tørre Frugter og Brød; be forfie 
Gbrifines Afholdenhed { Faften. 

Xérophthalmie, f. (Méd.) ter Hien⸗ 
betænbelfe lebfaget af Kløe og Rodme 
uden Svulft el. Udløb af Vardſte. 

Xérotribie, f. (Méd.) tør Gnidning 
med Øaanten for at fremkalde Varme 
i en ſyg Deel af Legemet. 

Xiphias (s udt.) m. (H.n.) Sværd: 
brager, Svardfiſt; (Astr.) fybligt 
Stjernebillede. 

Xiphoïde, m. (An.) fværddannet 
bruſtagtig Sorlængelfe af Bryftbenet. 

Xylétine, f. (H. n.) Slags Tra⸗ 
borer, et vingedakket Snfect. 

Xylobalsame, m. (Bot.) Balfamtre. 


680 


V. 


Xylocarpe, m. (But.) tropiſt Træ 
art, Trichilie. [Raneeltre. 
Xylocinnamome, m. (Bot anc.) 
Xylocope, m. (H.n.) Zrœbut, Sufect. 
Xylocryptite, m. (H. n.) Slags 
Mineral, fundet { forfienet Zræ. 

Xglogiyphe, m. ‘Zrœbilebffærer; 
Arbeide, udſtaaret i Træ. 

Xylographe, m. Træffærer, Træ 
graveur, Xplograf. [Træfnit. 

Xylographie, f. Træffærerfunft ; 

Xylographique, a. trykt med Strift 
el. Billed ubffaaret i Træ, xylografiſt. 

Xyloide, a. fom ligner Træ. 

Xylolåtre, m. Æilbever af Ærœbif: 
leder. [billeder. 
Xylolåtrie, f. Tilbedelfe af Træ 

Xylologie, f. Beffrivelfe af Tra⸗ 
arterne. [arterne. 

Xylologue, m. Beftriver af Træ 

Xylome, m. (Bot) Træfvamp. 

Xylon, m. (Bot.) Bomuldsbuſt. 

Xylopale, m. (Minér.) Træ⸗Opal. 

Xylope, m. (Bot.) MRagnolie, Ans 
nonee. 

Xylophage, m. (H. n.) Træborer, 
Snfects (Bot) Slags Hatſpamp; a. 
trææbdende, træfortærende. 

Xylophagie, f. Zræboring, Inſec⸗ 
ternes Fortæring af Træ. 

Xylophories, f. pl. jodiſt %eft, paa 
hvilken Træ bares til Templet til 
Vedligeholdelſe af den hellige Ild. 

Xylophylle,m.(Bot. )SlagéBurbom. 

Xylorgano, m. (Mus.) Metalcylin⸗ 
ber, fom floges med fmaa Træbamre. 

Xylostéam (u ubt 0), m. (Bot) 
Slags Dværgfirfebærtræ. [Lilliegres. 

Xyris (s ubt.), m. (Bot.) Slags 

Xyroïde, m.(Bot.) Lilliegrasart, Ip⸗ 
ridee. [over Atbletcrnes Hvelſespladſe. 

Xystarque, m. (Anc.) Opſpnsmand 

Xyste, m. (Anc.) bebœttet Ovelſes⸗ 
plads for Atbleterne, Kamphalle; lov⸗ 
bebættet Spavfcregang. 

Xystique, m. (Anc.) Gladiator, 
fom braves i Ramphallen. 

Xystos (s ubt.), f. ffrabet Charpi. 


x. 


Y, pr. pers.conj. ber, deri; derpaa, 
derhen; i, paa el. tif fam, ben, det, 


bent, bruges almindelig fun om Sing; 
bog undertiden mcb 8 til Perſoner, 





Yac. 


ifær i Svar pan et Spørgsmaal; j'y 
répondrai, jeg flal fvare berpaa: 
naar y følger efter ben anben Perf. 
i Imperativ i Enkelt, og benne ens 
bes paa en Bofal, føles, for Vellydens 
Skyld, et s til ſamme; vas-y, gaae 
derhen; vous y trouverez ce que vous 
cherchez, De vil der finde, brab De 
føger; donnes-y tes soins, anvend 
berpaa bin Omfu; pensez-vous à 
moi? oui, j’y pense, tœnter De paa 
mig? ja, feg gjør; c’est un homme 
équivoque, ne vous y fiez pas, bet 
ex et tvetydigt Mennefle, fol ifte poa 
bam (y brugt om Perſoner indehol⸗ 
der ofte et Udtr. af Ringeagt); .... 
foran le futur og le présent du con- 
ditionnel af aller udelades y: allez- 
vous au spectacle ? oui, j’irai, gaaer 
De paa Eomebie ? ja, ig ger .... 
y forenes med flere Verber, med 


hvilfe det banner Gallicismer: il y 


a, ber er (f. être); il sy prep 
fort bien, ban bærer fig meget 

ab bermeb: comment m'y Den vi 
hvorledes flal jeg bære mig ad; il y 
va de mon honneur, bet gjælder om 
min re; vous y êtes, De bar trufs 
fet det; s. m. (H. n.) Navn paa en 
Art ffælvinget Snfect. [Soat. 

Yacht, m. lille eenmaſtet Daksſtib, 

Yeck, m. (H. n.) tartariff Boffel 
med Hefilehale. :[(ostracion). 

Yaconde, m. (H. n.) Pantferfiff 

Yacos (s ubt.), m. (Méd.) byldes 
agtig afrifanff Gudſpgdom. [bene. 

Yacou, m. (H. n.) brafitianff Ur: 

Yam, m. (Bot) Jams, Jamsrod. 

Yapa el. yapu, m. (H.n.) brafilianff 
Derpos, Derfugl. Ha Guyana. 

Yapock, m. (H.n.) Slagé Odder i 

Yappé, m. (Bot.) ildelugtende Urt 
fra la Guyana, Savanaurt (savane). 

Yard, m. (Com.) engciff Alen, lidt 
fortcre end en mètre. Abekat. 

Yarque ef. yarqué, m. (H.n.) Slags 

Yatagan, m. iprkiſt Sværd, omtr. 
atten Tommer langt, lige med en 
inbabgaaenbe Rrumning i Midten; det 
bruges ifær til Senrettelfcr. 

Yawx (ubt i-os), m. (Méd.) venetiff 
Sygdom hos Afrifanerne paa Kyften 
af Guinea, [Chiéble). 

Yéble, f. (Bot) Sommerhplid 

Yeldis (s ubt.), m. Glas i Alchy⸗ 
mifternes Terminologi. 


681 


Zéd, 


Yeuse, f. (Bot.) Gtecneg, Eg, ſom 
altid holder fig grøn (chêne vert). 
Yeux, m pl. Dine; f. œil; à - clos, 
loc. ad. med lufte Dine, blindt ben, 
uven at underføge Sagen. 
Yoïde, m. og a. f. hyvide. [Jolle. 
Yole, f. (Mar.) lille, let Baad, 
Yolof, m. vildt Folteflag i Gene 
gambien; fammes Sprog. [terbolig. 
Yourte, f. Ramtfbabalernes Bine 
Ypréau, m. (Bot) brebblabet flas 
manbf Elm. 
Ypsiloïde, a. (An.) ppfilonformig, 
penbørende til Ojerneſtallens Sammen⸗ 
ning. 


—— — 
Yttria, f. (Minér.) Gadolinjord, 
Yucce, m. (Bot.) Dratæne, af Af: 

fobillernes Gruppe. 

Yun:, m. (H. n.) Vendehals. 


% (udt. ze, forben zède), m. Al: 
vetets fivite Bogſtav; fa. il est fait 
comme un z (ubt. zède i bette Tils 
fœlte), ban er ſtjev og forvoret. 

Zabelle, f. (H. n.) Bobet. 

Zaccon, m. (Bot.) Slags Blomme⸗ 
træ, Seritoblomine. 

Zacinthe, f. (Bot.) Borteurt. 

Zagaie, f. maurifl Kaſteſpyd. 

Zagu, m. (Bot.) inbiff Palmetræ. 

Zaïm, m. tyrtift Rytter, Lehnsbeſid⸗ 
ber forpligtet til Cavaleritjenefte 

Zaïmet, m. Fond til Lehnsrytteriets 
Underhold i Tyrtiet. 

Zain, a. m. cheval —, ganfle fort 
el. ganffe brun Def. 

Zambre, s. og a. Affom af en Mus 
lat og en Negerinde el. omvenbt. 

Zampogne, mn. Slags Gtalmeie. 

Zanni, m. Harlekin, Dandlvait i 
ben italienffe Komedie. 

Zanoé, f. (H,n.) mexitanſt Stade, 

Zantwxylée, f. (Bot.) Guulvedde. 

Zapher, m. (H. n.) Falteart. 

Zarathan, m. (Méd.) Forbærdelſe { 
Bryftet. (céraste), 

Zéboa, m. (H. n.) Oornflange 

Zèbre, m. (H.n.) 3ebra; ogf. Ravn 
paa Baantfif og Robfpriter. 

Zébré, e, a. Aribet fom 3ebraen. 

Zébu, m. (H. n.) lille Pukteloxe 
(bison). 

Zédaron, m. (Astr.) Stjerne af 
tredie Storrelfe pan Bryfiet af Casſiopea. 


Zée. 


tjær Gorfvarer 
af Fædrelandet el. Religionen, Svrer, 
Zelot. 


Zèle, m. Iver, Nidkjerhed; — 
aveugle, blind Iver; — éclairé, for⸗ 
ſtandig Iver; (Eer.) le - de la mai- 
son de Dieu le dévore, ban brænder 
af Iver for Religionen, for Guds 
—8 forig, nidtj 

, €&, &. nidtjcr; = pour 
le service, tienfivrig; s. et ivrigt, 
nibtiært Mennefte. 

Zemni, m. (H.n.) Art Hamſter. 

Zend, zend-avesta, m. Zendaveſta, 
res hellige Bog, indeholdende 

oroaſters Lære. [puntt. 

Zénith, m. (Astr.) 3enith, Sôfes 

Zénonique, a. overeensſtemmende 
med Zenos Lære, ftoift. 

Zénonisme, m. Zenos Lære. [lLære. 

Zénoniste, m. Tilbænger af Zenos 
a Zéolithe, m.(Minér.) 3colit, Bruus⸗ 

cen. 

Léphyr, m. Zephyr, mild, bebagelig 
Bind, Veſtenvind (zéphyre, m. Veſten⸗ 
vinden perfonificeret, Gud for de 


milde Binde). [fom ligner Rniplinger. : 


Zéphyritis (s ubt.), f. Slags 


682 


Zoo. 


Zigrag, m. Bihat, Linier, ſom krydſe 
pinanben under ſpidſe Vinkler; Slags 
Tang, beſtagende af to bevægelige 
Styfier, ſom krydſe hinanden under 
ſpibſe Vinkler og ſom forlænget el. 
forkortes eſter Behag; marcher en -, 
gaae ud og ind, —28 ſom en Be⸗ 


ruſet. 

Zu, m. tyrkiſt Inſtrument, Bakken. 

Zinc, m. (Minér.) 3inf; mine de 
=, 3interts; 3infarube. fioletret. 

Ziuzolin, s,m. fioletrod Farve; a. 

Ziuzoliner, v. a. farve fioletblaa. 
å Zircon, m. (Minér.) Slags Xdel 

een. 

Zircone, f. (Minér.) 3irtonjorb. 

Zisel, m. (H.n.) Slags langftraft 
Rotte. 

Zist, m. og int. f. zest. 

Zitzil, m. (H.n.) Slags Kolibri. 

Zizanie, f. (Bot.) Klinte (v.); fig. 
Toedragt; semer la—, udſtroe Uenighed. 

Zizi, m. (H.n.) &jærnebider. 

Ziziphe, m. (Bot) Troſtel, Rham⸗ 
nee; Bryftbærbuft. | 

Zoanthropie, f. (Méd ) Mefanteli, 
bvori Menneflet trocr fig forvanbiet 
til et Dyr. 

Zodiacal, e, a. (Astr.) henhørende 
til Dyrkredſen; signes -caux, Try 


Zéro, m. ul; Gryfepunft paa diacallps. 


Æbermometret; fig. og fa. Menneſte 
uten al Snbflybelfe; c’est un - en; 


chifire, bet er et reent Rul; pl. des 
zcro, 

Zest (st hores), m. Puderpuſter; 
bruges 
le -, mellem begge, bverten godt el. 


int. jo vif, bab! jo pyt! vips! 


— — 


Zodiaque, m. (Astr.) Dyrkreds. 
Zoège, f. (Bot.) Knopbœger (unyb 
tig Samboe). Skumler. 
Zoïle, m. mitunbelig Kritiker, 
Zonaire, a. omgivet af ringformige 


n i Udtr. entre le zist et Facetter (om Kryſtal) 
Zône, f. Jordbelte; Jordſtrog; Dim 
flet, hverken det ene el. det andet;…. | melftrøg; fpnligt Lag i visfe Stern 


arter; - tempérée, tempereret Zone; 


Zeste, m. Skillerum i en Valnød; - torride, bebe Zone; - glaciale, iis 


den inbre tynde Dinte paa en Apels, folde 3onc. 


fins el. Citronffal; cela ne vaut 
pas un —, det er iffe en Hvid værd (fa.). 

Zester, v. a. flære en Gitronffal i 
fmaa Stiver el. Strimler; p. u. 

Zététique, a. (Math.) ia méthode 
-, Underføgende Methode, fom efters 
forffer Zingenes Grund (of. s. f. i 
benneBVetpen.);p.u.[forefommendeOrd. 

Zeugme,m. Udeladelſe af et tidligere 
, Tézayer, v. n. udtale ct blødt z 
iftedetfor ch el. j; p.u 


Zôné, e, a. tegnet { Belter; belte 

Zônule, f. lille Belte. 

Zon-zon, m. Lyden af Slag af en 
Stof gjennem Luften. 

Zoobie, f. Levetunf. [vifte tiv. 

Zoobiologie, f. Lære om bet ty 

Zooglyphite, f. Steen, fom frem: 
filer Dyrafbifbninger. 

Zoographe, m. Beflriver af Dyr. 

Zoographie, f. Dyrbeſtrivelſe; p.x 

Zoographique, a. henhørende tl 


. * 
Zibeline, f. (H. n.) Zobel; Sobels | Dyrbeffrivelfen. 


bet, m. (H. n.) 3ibctfat. 


Zoolätrie, f. Dyrlagekunſt. 


[formig. 





oi, nene i Dyrfrebfen; lumière -e, 30 


Zool. 


Zoolâtre, em. Dyrtifbeber; a. peu- 
ples -s, Golteflag, fom tilbebe Dyr. 
Zoolâtrie, f. Tilbedelfe af Dyr. : 

Zoolithe, m. Gorfiening af Dyr, 
forfienet Dyr. [3001ogie. 

Zoologie, f. Dyrenes Nalurhiſtorie, 

Zoologique, a. benborenbe til 300: 
logien, zoologiſt. Zoologi; Zoolog. 

Zoologiste, m. En, ſom ſtuderer 

Zoolographe, m. Dyrbeffriver. 

Zoolographie, f. Dyrbeftriveife. 

Zoomagnétisme, m. dyriſt Magne: 
tiôme. 

Zoomorphite, f. Sten ſaaledes 
regnet, at ben fremſtiller Afbilbning 
af betfenbte Dyr. 

Zoonique, a. (Chi.) acide —, Syre 
ubbraget af byriffe Beflanbbele, Blaa⸗ 
pre. [felige Livskraft. 

Zoonomie, f. Lære om ben menne: 

Zoophage, a. tjødædende (carni- 
vore); m. fjsbabente Dyr. 

Zoophagie, f. Graadighed hos kjod⸗ 
æbdende Dyr, ſom fortære deres Rov 
levende. [fret med Dyrafbildninger. 

Zoophore, m. (Arch.) Rarnis for: 

Zoophorique, a. (Arch.}) forfiret 
med en Dyrafbiloning; colonne -, 
Goile, fmytfet med et Dyr. 

Zoophyle, m. Dyrplante, Zoophyt. 

Zoophytolithe, m. (EL n.) forftenet 
Dyrplante. 


Zyt. 


Zoophytologie, f. (H.n.) Afhandling 
om Dyrplanter. 

Zootaxie, f. (H.n.) ſpſtematiſt Ord- 
ning af Dyrene. [fønderlemmelfe. 

Zootomie, f. Dyranatomi, Dyre 

Zootomique, a. henhorende til Dyrs 
anatomien. 

Zootypolithe, m. (H. Da Steen, 
ſom bærer Aftrpt et. Billede af et Dyr. 

Zopilote, m. (H. n.) Slags Grib. 

Zopissa, f. (Mar.) wet 

Zorille, (H. n.) Stankdpr fra 
Omegnen af det gode Haabs Forbjerg. 

Zorosh el. zoroche, m. (Minér.) 
taitformig Solverts. 

Zostère, f. (Méd.) rofenartet, rings 
bannet Hudſpgdom paa Bælteftedet; 
m. (Bot.) Savbændel, Tang. 

Zygène, f. qe n.) Pammer Dai; 
Sommerfugl af Spbinrernes Clasſe. 

Zygoma, m. (An.) Xagbenet i Ane 
figtet under Diet. [til Aagbenet. 

Zygomatique, a. (An ) henhorende 

Zymologie, f. (Ch.) Lære om Øjæs 
ringen. [maale Gjæringens Grader 

Zymosimètre, m. Snftrument til at 

Zymotechnie, f. Lære om GSjæs 
ringen: Anviisning til at behandle 
Gjceringsſtoffe; f. ß zymologie. 

Zythogale, m. Dloft. 


"zakosse 
no ralasse 
“suolosse 
no suofss 
8 ‘sossu 
no spojsse 


* 
fanresse 


pus 
mjossef no 
joaoſfosso ſ 
—DD 
erones 

se no jer 
nuesco.ſ 








—R 


stssef 


snessef |steluessef | 










































J ! _ 








oruuuoo "nl uoo gs aapupnsy 
quajosse “suolosse 
“ray suoytosse fo 'sjosse,f no 
anb no |‘uolosse sjy 'zakas quelosse 
Muaposse ‘zo ‘suolos |-s8 snoa ‘suofosse no 
sekasse,f |-s2 ‘2 sa ‘ojassefonb|snou £p ‘s ‘spaissef] sise | auefosse noossv 
que ‘za ‘su 
snou ‘aa puesse | jui ares 
EU FT 
ou (rat ‘suoyagnboe |sip ‘za ‘suosnb: 
,f anb |snou £3 's ‘ssoqni smbo | juesonboe nuynboy 
quo 'zaj ‘suoja | “ua ‘za ‘suoajosqu “emo 
då onb|snou à 's ‘snosqu{| ‘snosqe ‘ “ueaosqu eupnosqy 
— 
prod | “uomad 
— —e. 
—— "AILINIANT 





“ojunurid sans) ounuos juonbnluoo os sprodwo9 10940 #7 
“SUATTAIAUUI SHAUHA 








Zool. 


Zooïâtre, m. Dyrtifbeber; a. peu- 
- ples -s, Golteflag, font tilbebe Dyr. 
2oolatrie, f. Tilbedelfe af Dyr. : 
Zoolithe, m. Gorftening af Dyr, 
: forfienet Dyr. [Zoologie. 
2oolosie, f. Dyrenes Nalurhiſtorie, 
Zoologique, a. henhorende til 300: 
logien, zoologiſt. [Sootogts Zoolog. 
Zoologiste, m. En, ſom ſtuderer 
Zoolographe, m. Dyrbeffriver. 
Zoolographie, f. Dyrbeſtrivelſe. 
:  Zoomagnétisme, m. dyriſt Magne⸗ 
M tiſsme. 
Zoomorphite, f. Sten ſaaledes 
regnet, at den fremfiller Afbildning 
. af betjenbte Dør. 

Zoonique, a. (Chi.) acide -, Syre 
ubbraget af bprifle Beftanddele, Blaa⸗ 
pre. ſſtelige Livstraft. 

Zoonomie, f. Lære om den menne⸗ 

Zoophage, a. tjødædende (carni- 
vore); m. fjpbæbente Dyr. 

Zoophagie, f. Graabigheb bos fjøb- 
œbenbe Dyr, fom fortære deres Rov 
levende. [firet med Dprafvifb ninger. 

Zoophore, m. (Arch.) Rarnis for 

Zoophorique, a. (Arch.) forfiret 
med en Dyrafbilbning; colonne -, 
Goile, ſmykket med et Dyr. 

Zoophyte, m. Dyrplante, Zoophyt. 

Zoophytolithe, m. (H. n.) forftenet 
Dyrplante. 


s | ringen. 


Zyt. 


Zoophytologie, f. (H.n.) Afhandling 
om Dyrplanter. 

Zootaxie, f. (H.n.) ſpſtematiſt Orb. 
ning af Dyrene. [fønderlemmelfe. 

Zootomie, f. Dyranatomi, Dyrs 

Zootomique, a. henhørende til Dyrs 
anatomien. 

Zootypolithe, m. (H. pr: Steen, 
fom bærer Aftryk et. Billebe af et Dyr. 

Zopilote, m. (H. n.) Slags Grib. 

Zopissa, f. (Mar.) Stibebeg. 

Zorille, i; (H. n.) Stankdyr fra 
Omegnen af det gobe Haabs Forbjerg. 

Zorosh el. zoroche, m. (Minér.) 
taftformig Solverts. 

Zostère, f. (Méd.) rofenartet, rings 
dannet Dubfpgbom paa Bælteftedet; 
m. (Bot.) Savbændel, Tang. ' 

Zygène, f. GE n.) Hammer Dai; 
Sommerfugl af Sphinrernes Clasſe. 

Zygoma, m. (An.) Hagbenet i Ans 
figtet unber Diet. [fi Hagbenet. 

Zygomatique, a. (An ) bentorenve 

Zymologie, f. (Ch.) Lære om Gjæs 
[maale Gjæringens Grader 

Zymosimètre, m. Inſtrument til at 

Zymotechnie, f. Lære om Gjæs 
ringen: Anviigning til at behandle 
Gjæringsftoffe; ſ. ß zymologie, 

Zythogela, m. Dioft. 


*2911[9n9 
‘guo||ion9 
“alta 
‘29 suos 
-81039'8;0239 
"234049 
‘guoiou 
‘81049 
*94D 
214009 
éguosANn09 
‘934009 
°29 suoa 
-Nn09‘53n09 
"236509 
‘çuos 
-D03 Spu09 


0. 
4 
129800 
009 ‘su09 
Gaeuuod 
‘gyeuuos 


‘AL 
-VUTANI 








jou 
=3/ljeno of | Sjj{ono of 
03,049 af | Sp19 af 
jusyouo of | Suis af 
197 out 
yes 


-pan09 of | 5114103 of 


jeuno9 af | snano) of 
jespnod oſ sysno9af 


‘04 
#9 
pnboy 


sa 
ous 
or⸗ 


jen 
=juuuos af|snuuo9 af 


"TNISAG 
ASSVd 


‘&n LA 


s eono of 


suss .oao af 


8,8402 af 
Wi09 


Susano9 of 


siemo9 af 


sjesn0o9 af 


ou 
1109 
1409 


stes 
-$ruuuo9 af 





"LIVS 
“UYdNI 


‘quo ‘zof snor on 
£a ‘sa ‘ajyyono af onb 
‘qua ‘79 ‘SUOISSJ0419 
£a ‘sa ‘asso of onb 


097049 "231 Suoiſoꝝ 
fa ‘sa "37039 af anb 
end 


“qua ‘79, "60012A10I 
£a ‘sa ‘ozanos af onb 
“ua 'zaj ‘suojino9 
£a ‘sa ‘oinoo af onb 


“qu9 ‘19, vsuoisnoo 
£a ‘so ‘osnoo of onb 


sue 
(zor‘guoyssyeuuoo fa 
‘ga ‘assqeuuos af onb 


Juouolqns np 


INAsaud 


‘quo ‘za ‘guojiians 
snou fa 's ‘ojpyons af 
“ua ‘za ‘SuOSS]019 
snou ‘3 ‘s ‘sjoio of 


JU9]019 
sp ‘za ‘suoior 
snou ‘3 *s ‘sjo19 of 

nf 


‘qua ‘za ‘suosano9 
snou fø 's ‘oano af 
“ua ‘za ‘suoino9 
snou ‘3 ‘s ‘sino9 af 

auo ‘zo ‘suos 
-D09 SROU ‘pu09 ij 
‘spnoo m ‘spnos of 
+010 ‘79 
‘guospoauo9 snou 
‘no ‘sipanuoo of 
nf 


nf 


00 ‘z9 uoss auuoo 
snou {3 'g ‘sjeuuoa af 


Jnvoypur op 








nono Juu|]19n9 
un Ju05$1019 
nad sue£039 
U09 TNS 
1134109 0834109 
n1n09 0009 
nsuo9 ruusuoo 
JuusIp 
JIpanmuodo | -onu09 
u0) EY 
—t409 °S 
ques 
puuo9 -$[Uu009 
"pssvd qJuospid 
AdiJILU Vd 





Jon) 
233401) 


931027) 
4pue17) 


1HAD07) 
(333007) 
3430) 


gJpnoJ) 


937p239110) 
osmnsuon) 
suynbuo) 


ençeuuo’) 


"AILINIANT 





=30p 'ssop lealuiaopoſ sywsop of | sremsop af 
1409 


"S3p #5) 
ET ꝓnhoy 
— 09 
"94 "I 
. "SAP un) 
*10 ‘suoa 
—H99 ‘s1109 | 3831399, f 
1u010199 
0 810199 [I 
0 [8112499 f 
*ZaU110p 
‘suou 
X —nosQy 
*“saip‘suos 
p ‘sp | Feap ef 
24 9 
0 0 
04 
ea 


O  |-su29p ef snysgp of 


*29 ‘su08 
·no (‘sin 


SIALI99 f 


0 


suq22.f 


sp of 
sw 


a 


400 
1409 
1409 
uoo 
1409 


SJ8A1299,( 


0 
0 


$i0sp of 
1409 


snejop of! -1ej9p of 


sye logo 
-?p ef 


yeuino af | sis;no of | sjespno af 


end 
enb 
nå 
ond 
end 
quo 'zaj 'sUOJA1399 


fo ‘sa ‘oauo9.f onb 


‘10950129 


siLnb  $960199 liinb 


(1) 


‘quo "293; ‘SUOIULI0P 


£a ‘sa ‘ouop af onb 


anB 


quo ‘29, ‘SUOISIP 


fo ‘so ‘osyp of onb 


onf 


uoa ‘zoj 'su01 17 ej Hp 
fa ‘so illejop of onb 


=t409 


uojouoop 


tzor ‘suo{oyo9p fa 
‘sa ‘opngo9p af anb 


qua 221 ‘sSUOISIN9 


fa ‘sa ‘osimo af onb 


af 
nf 


nf 

-nf 

nfl 
09 ‘za suoalao⸗ 
snou fy ‘s ‘spi9,l 


"0360739 SI {19199 1! 
"(1029439) 31210439 
si £(32499) 310499 1 


‘quo ‘za ‘snomiop 
soou +3 ‘s ‘siop of 
nf 

wuas p 
sir sajp snoa suos 
ip snou fy ‘s sip af 

nf 

*u9|110J9P 

Si} "Zaljyejpp Ssno4 
‘guogiejop snou {0 

"213 ‘zosIp 

=9p SNOA ‘SUOSIP9P 
snou ‘232 ‘sip9p af 
4091049 

-9p SI]  ‘zoÂouo 
=9p sno4 ‘suo{0U99p 
suou '3 ‘8 ‘sj0499p af 
ua ‘za ‘suosino 
snou ‘y ‘s ‘sino af 


HI0J9P 


os 
og 
os 
og 
og 


JUBALI99 
0 
3089499 


Jueusop 


og 


JuusIp 


gs 


0 


zuss no 


oxpu;asdæ 
auonbuz,s 
21PU[SQUE 


osInpu 
aJpujasdug 
911104 
210194 
110494 


310 
aapnossiq 


on 
asnn9q 


In? 
94]P}{I 


1104997 


am) 










‘04 ==) oui -wu09 ond nf -u09 os 9110180 
94 45 ou 4509 ond -nf 1409 °S 9JINpaf 
‘2988104 
‘suos qua ‘za1 'suoyssiey ‘qua ‘72 SUOSSIE 
sig 'siey | 1u:1eu of sueuy of |sressqeu af |fa ‘sa 'asstey af anb| snou fy 's ‘seu of Hey supssiey em 
239 "91013 
u 'stes;3 m uasiꝰ sl ‘22818 su0A 
0 0 0 | ‘818818 af 0 ‘suosiS snou ‘118 1! 0 308813 11597 
"79ÅnJj quon] Si! 
‘guolny | udnj ‘za 'suojånj | 'zaknj snoa 'suokaj 
pr roma of em of sein af (fa ‘sa ‘ora af onb|snou ‘1 ‘6 ‘sin] of maj ae nj am 
sl) jeu; of 0 0 0 3 s'sy of) 11 0 MAJ 
4p ru2 ous 409 on nf 409 DA 91pUI9 J 
0 wipnejp | voie) JT | 99010) 18 ones ju.ub ue; 11] nej 0 1101184 
‘so11e) - ejua ‘za! *qu0] sy 
‘guos | éguorssey snou anb |‘s91u) Sn0A ‘suoûe] 
1 ‘sil res] of "sg. of sjesjej af |fa "sa fassej af onb snou £3 ‘8 "ere af 118] Juus!8] 21184 
‘qua ‘29 < 
‘suoyre snow ‘30e 
0 respnuy af | ss of | spene of | “ne ‘orne ef nb] fy ‘xoey in ‘ane aff Hire Li || LE QUIL 
v sn1219 
007 | ow 409 onda 9— uoo 9S 32 NI2X9 | qauenſloxa 910014 
i qUaI0s | 
9408 [anb ‘zolos sno1 rwos SIT ‘8979 
‘gaoios anb ‘seolos snou | snoA 'saurtuos snou 
anb f4's “sos af anb | $7s9 fy ‘so m ‘seins af 979 Te» , ang 











nage | "LIVA med | '1u00p4d 


"Jnvoapur] op 
É i — QE 
”AVdKI LNASAUd Adl)1LUVd 





‘ALVU 


JAN "ALLINTANS 


ASSYd 









+22 ‘suos 
Sreu sten | 1e1jquu of | simbeu of |sressreu af 
XDRC 
‘suoa ' 
-nour'snau | iesanous af| sn af |sisanomu of 
·70 an0oru 
‘guoanou 
‘gmom | Jessnotu af|sninowm al! s1emoumu of 
"23 now 
‘suoynou 
‘spnom |je1pnou af | snnow af|siemnom of 
“22 ‘suo} 
Joux fsroux | fua of | stu of | see of 
+z9 ‘su0) 
-uotu'suous | 181740 af | sua af | sinus af 
"94 20 sw 
*Z98S1P 
-Quu suos 
=SIpovul jus syes 
‘spaoeut |-tpaew af | sipnewm af | -sipnew of 
"79 suos 
pot ‘sjoj | Jeajo] of 0 syes of 
°298| 
“euosit spg] teur of snj of | ses] of 
"BAD 197 stu 409 
0.4 n ou 1109 


"ot 1 ow 


quo ‘zo] ‘suojssieu 
fo ‘sa ‘essieu af onb 
UA SJ, nb 
‘za; ‘suotanou snou 
£a ‘s ‘oanau of anb 


No ‘omou af onb 


Aus ‘zoj ‘suorjnout 
fa ‘so ‘ojnou af onb 
‘qua ‘zot ‘suoromu 
£a ‘sa ‘onour of onb 
‘qua Zal Suonuoau 
£a ‘so ‘aquour of onb 


4:09 


quo 
(za ‘suoysspneu tø 
‘so ‘ossypneu af anb 


"933 ‘osqnt af onb 
uo ‘Zap ‘SUOISI] 
fa ‘sa ‘osi] af anb 
end 
onf 


uW10) 


‘qua ꝛꝛõ ‘suossivu 
suou ‘4 ‘s ‘sxeu of 
nuo moauu SIL ⁊704 
-NOUI SNO “wsuoanouu 
snou fy fg ‘snow af 
uaanam SIL 204 
-nouu 5004 Suoanouu 
snou {3 ‘8 ‘sanou of 

*Ju9/n0u S[I ‘Z9] 
=Nhotu SNOA suo nou 
snou fy 's ‘spnou af 

“ua 20 suonotu 
genou ‘3 ‘s ‘sjouu of 

‘quo ‘za ‘suoquau 
gnou ‘1 ‘s ‘saou af 

"213 ‘Z9SIP 

QUI SNOA suos pↄu 
snou ‘339 ‘sipowui af 


JU9SSIP 
-DOU S]{ ‘zass[pneui 
sno  ‘Suossipnuul 


saou ‘3 ‘s ‘sipneul af 
“qua (za ‘suosin] 
suou ‘y ‘gs ‘sin] af 
‘qua ‘z9 ‘suos 
[| snou fg 's ‘st of 
"nf 
-n{ 
"993 ‘Z9S1p103 
Of snoa ‘SUOSIDISTUL 
snou ‘3 ‘s ‘sipiojul f 


pu 


anbn£fuoo 


11pouua 


anbnſuoo 


Juessieu 
ubanou 
queanou 


Ju8 now 
Juunou 


08909 


2S 
ques 
-SIpneu 
JuesIn] 
quesi| 


LÉ) 
og 


2$ 


JNJON 


JHOANORY 


IHIROTY 


21pn0ON 
INN 


NUE 


JHPIN 


911PNUX 
annT 
ETUI 


sapulor 
aamponuJ 


aapaajui 


' mMuaanad ou 'zaanod 
snoa ‘suoanod snou 
“que za 'suojssind |fanad jp ‘xnod m 














o  jrunod af | snd of 

“zoLoamod Auajoanod 
“suoloa “quoroa |s1f fzakoamod snoa 
manod ju syetoa |‘zoy ‘suofoainod fø |‘suo£oamod  snoa 
“joamod | -joxnod af | snamod anod af |'sa ‘ajoanod of anb|i ‘5 ‘sjounod of 

"zoudjod 0 0 n puyod 

amd ip veansid 11 oanaçd jinb 1 
nue tro] st nue 'z2 ‘suos! 














nd aur anod a104no4 
nue lo⸗ 
naanod ·anod Aj0AMmOg 
aujod 0 oupurog 
nd ausanojd noanolã 
md quesrejd 
-u00 :S 
us gs 
næd umsæd 
mad | uessfesed ange” 
nd uessjed enpa 
20 os axang 
mo 0 ao 
“#0 * 2apulQ 
100 LE JO 
000 sg — 
perd J “hosp 
BdDILEYà ALLINTANI 


— — — 


"28 OH ous 509 and nf 409 TS anuog 
su 409 


"24 #7 -#509 oni nf gs a1pnp9S 
"2349 
— 5 'su0q9 ‘quo zar suorqoes qua ‘za ‘suoaus | 
-0s ‘ouyoes| gemmes af sns af | stuaus of |£o ‘sa ‘oyous of anb| snou ‘3 ‘se ‘ses of ns quuuy2es JI048S 
*109{8] 
[es SII odiiles 
0 esojjres qi | ares jy | fans nisinb formes junb|uoqius st} “oiltes 1] mes zuejjres . mes 
"Zoli qua 201 suoija +300 ‘za 
‘suou ‘sui| jen of st of stegt of |fo ‘sa ‘ou af onb|"‘suou snou : ‘s “sj1 af 14 quel any 
"Sp *0 ow 409 end nl 09 ETS oapuljanso yj 
(ↄuuaoj 
"Z3AJOSØ3 =$su81}) 
‘SU0410591 ju1p quo ‘zor ‘suoy | ‘qua ‘zo ‘suoajospa | snsp1 
‘snosps | -n08919f | snjospa of | sreajosgsof | fa 's ‘oajosga af onb | snou {3 ‘s ‘snosoi of | jo njospa | juuajos 91 21pnoS9Y 
43 pnboy ou 4409 on -n{ -Uu09 CIS auonboy 
"48 9 ous —U409 ani n{ 09 9ç aquodoy os 
"24 Mn) ous 9 onf nl U09 °S 9aINP9U 
‘zond ‘qua ‘za ‘suojBA91d 
‘suond‘ond | qesond af 0 send af “232 ‘and of onb|snou fa ‘s ‘and af 0 suend sud 
QUI 
-toagad of|  ‘10a ouuuoo nl · uoo FIS 110493d 
*39[0A941d 
‘suopeapid |  1e:pneaA siejuA  |‘quo "zar "suite d ‘qua ‘za ‘suond 
fyngagsd | pad of |snjeagad ol =p1d of | a ‘s ‘apeagad af onb|snou fy ‘x‘aneapad af | njeapad | suujeapad II0]84914 
‘zou9id Juau auouuaad sj ‘zou 
'guouasd udad (za 'suouasd |-o1d snoa suouoaad 
'spuesd |gespuaad af | sjid of |sjeuaad af o ‘so ‘ouuoud af anb| snou ‘3 ‘s ‘spuoud af sid Jueuad dapuaad 


"373 2081p 
·ↄad sno4 ‘suos1py1d 
‘04 10 ous 1109 snou {°9179 ‘sipaud of onfn{uoo ETS 911p934 







































PTT ow | -woo on nf 009 es antessaix 
"02783 
“quo ‘rap 'suogken |sy ‘za ‘suofen 
pee of 0 sjeten of |fo ‘sa ‘ajen of onb|snou fy 's slen af den ueſen aeg 
on) ous 09 onô nf uoo 25 oampeaẽ 
Q 0 0 0 (u nssp 0 ensiL 
ru 
un sjy fra ‘suouay 
pespuan of| sun of | steua ef snou fy 's sup af non 20003) mur 
"up — ns 09 nf —u00 ⸗s oaprno 
“za “suos “qua ‘zo ‘suospe 
ju ‘sim | eam af sm of | ses of “ne ‘asum af anb |snou fy ‘5 ‘siey of m ques eux 
“zolosns “uotos 10895 
“suofosins | 18107006 LU “zat “saoylosins suofosins ans n° 
ms of | sjums of | -osms of Losans af onb 's 'sjosms of] sisms | Guefosms noosins 
W ‘suorams | “ue 69 ‘guoams 
ezagns af | stajns af | sruamns af “sa ‘oams af onb “syns of mms queans guns 
“qua 'fz suosyns 
resyes of| sgns af | syesgyns ef | fo 'sa “sys af gas quesgyos ang 
109) ou 200 ons -u00 * augao$ 
‘suoyos 
quanos of | stuos af | siemos of “on ‘ouos of onb snou 3 s ‘s:os of] naos eos aus 
Auo ‘za vuoi aaos “ua ‘29 ‘suouss 
usass of] syuos of | sieurs of |fo ‘so ‘ouos af anb |snou fy ‘s ‘sos of] tas ur aaos ag 
00398 muojeÅ ps 
° on $ 83915 11 0 sp faek ps [I |uoptssmnbégrsitnb | “uopis en f pars 11] sis quels 11008 
ave |oouns | Ntaga | uva | ens mouse | vmå | mm “LINNI 
“Adni Hssva | -UVanl Anasaua Aaioiauva 






*29[1InN94 ” “ul ‘qua 
SONIA =]mmoa za ‘suorinoA |-noa sj ‘za ‘suonoa 
“auumoa |resmpnoa of! sninos of | syunoa af | fla ‘so ‘oxpgnaa of onb Isnou f4 ‘x ‘xno4 of]  ujnoa Jue|NnoA JJ0INO A 
*za ‘suo404 “quoroA 701 ‘suoi{oa |‘juoloa sf ‘za ‘suoloA 
‘go jeuioa of si of sqefoa af |fa ‘sa ‘ajoa af onb|snou ‘3 ‘s ‘sjoa of nA queÂ0a JO À 
*ZOAJA ‘qua 201 ‘SUOJAIA ‘qua ‘za ‘suoA 
‘suoala ‘sta! jesara of | snoga of | srmaja of |fo ‘sa Soaia af anb | -1A snou fy ‘s ‘sja of 199A JUBAJA OJAIA 
"23 v001 “qua ‘za1 'SUON9A ‘ua "za ‘sUOÿA 
ga ‘siga | jeunoa of | snpa af | simpa of |fa ‘sa faga of onb snou f3 ‘s ‘sjga af] pa JU899A INQ À 
"4404 91 au 400 on nf 409 ETS JIU9 A 
"Z3 ‘SUO] *JUOIII8A <Z9] ‘SUOI]8A ‘qua ‘29 ‘SU0]8A 
-ua ‘santa | jeøapnea of | snjea ef | stojea of | fo ‘so fore ef onbsnou !3 ‘x ‘xnea of nj8A |. 9084 BA aloleA 
"za 'suonb ' sténb | 300 ‘zop ‘suombuea quo ‘za ‘suonbuiua 


“BA sou8A | jutouea of | spnbaua of] -uiea of | fa ‘so ‘onbugua af onb |suou £9 ‘69 'soureA of] noujea | juenburea 9J9U10 A 


NEN | feer es st \ \ \ …. = so. La \ 


Abréviations. 


À. 
signife betyder 
a .....adjectif ..... Adjectiv. 
a. n. ...adjectif nu- 
méral ..... Talord. 


Ac. ..l Dictionnaire Academiets 
Acad. | de l’Académie Ordbog. 
ad. ....adverbe Adverb. 
Agr. ...agriculture... Agerdyrkning. 
Alg. ...algèbre...... Algebra. 
An.....anatomie .... Anatomi. 
Anc....histoire an- ben gamle Di: 
cienne .... ftorie. 
Ant. ...antiquité .... Oldſtudium. 
Arch. . .architecture.. Bygningskunſt. 
Arg. ...argot ...... . Zyvefprog. 
Arith.. .arithmétique . Regnefunft. 
Arm. ..armurier .... Baabenfmet. 
Art. ...artillerie .... Artilleri. 
Artif. ..artificier. .... Fyrværfer. 
Arts .. beaux-arts . .. ffjønne Runfier. 
Astr. . .astronomie .. Aftronomi. 
Astrol. .astrologie . .. Aſtrologi. 


B. 
. banquier... ... Bereleer. 
Bij..... bijoutier. .. .. Suveleer. 
Bill. billard. ...... Billarbfpil. 
Blas... .blason .Heraldik 
Bonn... .bonnetier .... Sofetræmmer. 
Bot. ...botanique. ... Plantelære. 


Brass.. .brasseur. . ... Brygger 
Brod. . .broderie..... Broberi. 
Burl. ..style hurles- burleff,pubfeers 
que....... lig Stil. 
C. 
Ch. ...chasse ...... Sagt. 
ch. ....chose........ Tin 


Cham. .chamoiseur .. &elbbereber. 
Chanc. .style.de chan- 
cellerie .... Cancelliſtiil. 
Chand. .chandelier ... Lyfeftøber. 
Chap. .. chapelier.... Sattemager. 
. .Charron ..... Hjulmand. 
. .Charbonnier.. Kulſpvier. 


— Forkortelſer. 


signifie betyder 
Charp. charpentier .. Sommermant. 
Chaudr. chaudronnier. &obberfmet. 
Chi. ...chimie...... Gbemi. 
Chir. ..chirurgie .... Chirurgi. 

co. ....Style comique. fomiff Stiil. 
Com. . .commerce ... Sanbel. 
conj....conjonction . . Gonfunction. 
.. Gonbitor. 
Reebflager. 
Cordon. cordonnier. .. Gfomager. 


Cout. . .couturière.... @ypige. 
Couv...couvreur..... Tætter. 
Cuis. ..cuisine...... Kjokken. 

D. 
De ................. donne, cl. dette. 
Da.....danse....... Dandſekunſt. 
Dent. ..dentiste . .... Tandlæge. 


Dess. ..dessin ...... 
Did. ...style didacti- | 

que. ...... didactiſt Stiil. 
dim. ...diminutif ... Diminutis. 
Dipl. . diplomatie. .. Dipiomatif, 
Distil.. .distillateur .. Diftillerer. 


| Dor. ...doreur ...... Forgylder. 


Dr. .... droit........ Retélære. 
Dra. ..drapier ...... Klædefabrifør. 


E. 
E. F… .eaux et forêts. Forſwidenſtab. 
Écon. . .économie po- 
litique. .. . Statéoeconomi, 
Écr. ...Écriture...... d.belitgeStrift. 
Égl. .. .église Kirken. 
co... Cet. 


Éping. | épinglier. ... Raalemager. 
Escr. . .escrime ..... Fegtekunſt. 


—52 


ly 

fa......style familier. fortrolig Still. 
Fauc. ..fauconnerie .. falteneertunf. 
Féo. ..féodalité..... Lepnévæfen. 
Fer. ...ferblantier ... Slitfenflager. 
fig. ....style figuré .. figurlig Stil. 
Fin. ...finance. ..... Sinantévefen. 
Fleur. fleuriste . ..Blomfterpanbier. 





sigaife betyder signifie betyder 


Fond. .Fondeur..... Smetter. Mar... .marine. ...., Søvæfen. 

Font. ..fontainier. . .. Banbfiger. marot, .style maroti- 

Hors. forgeron ..... Smed. que....... forældet Stiil. 
conso .. forhen. Math. ..mathématiques Mathematik. 


Fort... .fortification … Sefæftninges Méc....mécanique... Mekanik. 
kunſt. -Méd. ..médecine.... Lœgcvibenffab. 
Fourb. .fourbisseur .. Gværbfeger. |Men. . .menuisier.... @nebter. 


G. Meun, .meunier. " øllet. É. 
Mét... métallurgie. . .. Metallur 
Gant. . ꝑantier ...... Handſtemager. D 
Géogr. géographie... Geographi. Mil, .… art militaire. . Srigsluntt, 


ine. ....... rf. 
Géo....géométrie ... Geometri. In... - Mine .. Bjergvæ 
Glac. ..glacerie ..... @peilfabrif. Minér. minéralogie. . grinsatogie 


Gr. …. -grammaire…. . Gyroglære. 35 ... miroitier..... Speilma 


Grav. Robberiter. | Mon. monnaie. Stntoæfen. 


Hm Myth...mythologie .. Mythologt. 
H......... ........ Henſpn. 
.. histoire natu- N. 
relle ...... Raturbiftorie. |n (v.n.). verbe neutre. intranfitivt 
Horli. ..horloger..... Ubrmager. Berbum. 
Hydr. . hydraulique .. Hpdraulit. Nav....navigation ... Søfart. 
I Néol. . .névlogisme .. ot Udtryk. 

. Pr... ropr Ÿ 
id......idem . . db. ſamme. ri, pt. · om propre.. Egennavn. 
imp... .impersonnel. . u erfonligt O. 

erbum. Oc.....oculiste ..... SDienlæge. 
Impr. ..imprimeur... Bogtryffer.  |Ois. .. .oiseleur…..… uglefænger. 
indf. ...indéfini ..... ubeftemt. Opt. .. .optique. ..... Optik. 
inf. ....infnitif...... Infinitiv. Orf, ...orfèvre ...... Guldſmed. 
int... I interjection .. Snterjection. 
inus... .inusité ...... ubrugeligt. P. 
iron... "roniquement, tronift. P...... participe... ... Particip. 
ir. irrégulier... uregelmoæsfig. | Pal. || .palais....... etsſtiil. 

J. Pap....papetier.... u irmager. 

Jard.… jardinage... Havevæſen. Pass, ..passementier. Poſa amentma⸗ 


J. C....Jésus-Christ.. Jeſus Chriſtus. bat pâtissier . Er 


Joa. .. . Joailler see se - Dubeleer. 


L. På. … pêcheur ..... qe 
ettr. ..b fi ben: —— —— aler. 
Leur. . .belles-lettres bee. Bibene FS .pelletier.….. Bunbtmager. 


Libr. ..libraire ..... Sogbanbler. |Perr. . . perruqaier .… arptmager. 
Loc.ad..locution ad- adverbialf? Uds | Pharm. pharmacie… — 55 
verbiale... tryf. LS … physique. ... Fatutere 
Log... logique ... Logit. plais .. .en plaisantant. { psg. 
M. Poé....poésie ...... Digtetunft. 
m.(s.m.) substantif Subſtantiv af|pop....populairement iMmuefproget. 
masculin ... Santjgnnet. |Pot....potier....... Pottemager. 


m........... ....... Med. PD. .... préposition.. . Prœpofition. 
Mac....maçon ...... Murer. Prat....pratique. . F jurid. Praxis. 
Man. ..manège ..... Rideſtole. pr. ...-pronom. ronomen. 


Manu. .manafacture.. Manufacturs |prov. . proverbe .. .... Proverb. 
væfen. ‘ [p.u....peu usité.... livet brugt. 


L 2 


sigoifño ‘ betyber 


signifie betyber Tann.. .tannenr. ..... Garver. 
q. (qn.) quelqu’ un ... Rogen. Tap... tapissier... Tapetſerer. 
qe. ....quelque chose Noget. Teint., .teinturier.... Farver. 
Techn. .terme techni- ' 


, R. 
Raf. .. raffinerie... Butferraffinas 


Rel. ...relieur ..…..… Bogbinber. 
Rhét. . rhétorique … Œalerfanf. — | TiSS--- 


fu ................. fee. Tuil. . 
ſ. ſ................ famme fon 
S.. ....substantif des @ubftantiv af 


deux genres. dobbelt Rien. me … 
sing... .singulier .... Enkelttallet. Badel 


É Van... 
Sal. ee -Saline. es Saltvært. … verbe neutre . intranfitiot 8. 


. verbe prono pronominalt 


Sav. ...savonnier. ... Sæbefyder. 
Sculp. .sculpteur .... Billedhugger. 


Sell... .sellier. ...... @abelmager. Verr. . anale oo ' Gear. 
Serr. . .serrurier..... Kleinfrhed. Vét. ...art vétérinaire Dyrlægetunf 
Suc....sucrerie ..... Sutterſpderi. Vign. . .vigneron, .... Biingaards: 
subj....subjonctif.... Subjunctiv. mant. 

T. Vitr....vitrier....... Glarmefter. 


Tail....tailleur ..... Strædder. 


…... Runfiubtryt 


que 
théâtre... .Skueſpilhuus. 
. théologie .... Theologi. 


.tisserand .... Bæver. 


...tonnelier .... Bodker. 
..tourneur .... Dreier. 
.tuilerie ...., Teglbranderi. 


vieux ......, gammelt. 


.vannier ..... Ruromager. 


verbe actif... activt Berbum. 

















-8