Skip to main content

Full text of "Diplomatarium Norvegicum"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  gcncrations  on  library  shclvcs  bcforc  it  was  carcfully  scannod  by  Google  as  pari  of  a  projcct 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  Copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  Copyright  or  whose  legal  Copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  flle  -  a  reminder  of  this  book's  long  journcy  from  the 

publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  Steps  to 
prcvcnt  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  lechnical  restrictions  on  automated  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  ofthefiles  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrain  fivm  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  System:  If  you  are  conducting  research  on  machinc 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encouragc  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogXt  "watermark"  you  see  on  each  flle  is essential  for  informingpcoplcabout  this  projcct  and  hclping  them  lind 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  Copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  speciflc  use  of 
any  speciflc  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  mcans  it  can  bc  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  severe. 

Äbout  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organizc  the  world's  Information  and  to  make  it  univcrsally  accessible  and  uscful.   Google  Book  Search  hclps  rcadcrs 
discover  the  world's  books  while  hclping  authors  and  publishers  rcach  ncw  audicnccs.  You  can  search  through  the  füll  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http: //books.  google  .com/l 


r.'^Sh.&.^^i^.T^r, 


l'i'l-  l     i\  ;•••;;,•; 


DIPLOMATARIUM  NORYEGICUM 


DIPLOMATARIUM  NORVEGICUM 


OLDBREVE 


TIL  KUNDSKAB  OM  NORGES  INDRE  OG  YDRE  FORHOLD, 

SPROG,  SL^GTER,  S^DER,  LOVGIVNING  OG 

RETTERGANG  I  MIDDELALDEREN 


SAMLEDE  OG  ÜDGIVNE 


AF 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS 


SEXTENDE  SÄMLING 


CHRISTIANIA 

TRYKT  I  AKTIE-BOGTRYKKERIET 

1903. 


DL 
H-03 

V.    |(p 


Forord. 

Som  i  Forordene  til  XV.  Bind  af  Diplomatariom  Norvegicum 
lueddelt,  indtraadte  Dr.  phil.  A.  Bugge  som  Medarbeider  i  dette 
Verk  fra  Begyndelsen  af  16.  Bind,  saaledes  at  han  besergede  en 
Korrektur  (2den)  efter  Originaleme  eller  efter  det  tidligere  af 
undertegnede  afskrevne  eller  collationerede  Manuskriptforraad  og 
derefter  laeste  anden  revision.  Hermed  fortsatte  Dr.  Bugge  til 
og  med  22.  Ark,  men  da  han  senere  ved  Stipendiereiser  og  for- 
skj  ellige  andre  Forretninger  hindredes  fra  at  deltage  i  Arbeidet, 
er  dette  fra  23.  Ark  og  til  Bindets  Slutning  udfort  af  Arkivar 
Christopher  Brinchmann. 

Kristiania,  Juni  1903. 

H,  J,  Huitfeldt-Kaas. 


DIPLOMATARIUM  NORVEGICUM 


OLDBREVE 


TIL  KUNDSKAB  OM  NORGES  INDRE  OG  YDRE  FORHOLD, 

SPROG,  SL^XiTER,  S^EDER,  LOVGIVNING  OG 

RETTERGANG  I  MIDDELALDEREN 


vSAMLEDE  Od  UDGIVNP: 


AF 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS 


SKXTKNDE  SÄMLING 
ANDEN  HALVDEL 


CHRISTIANIA 

TRYKT  I  AKTIE-BOGTRYKKERIET 

1903. 


1510.  401 

Sester  Valborgj  ndvalgt  Abbedisse  i  Munkeliv  Kloster,  og  Generalkonfessoren 
Broder  Nih  Han880n  sammesteds  erkjende  (i  Brev  til  Vadstena  Kloster?), 
at  de  med  Broder  Jais  Jon880n  have  mod taget  Gaver  fra  forskj ellige  Per- 
soner i  Vadstena  By  til  sit  Klosters  Bygning  og  ndtale  Onsketom,  at  han 
maatte  blive  istand  til  at  udfore,  hvad  han  tilsigter  for  Klosteret. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  svenake  Kigsarkiv.     Kvartark,    nu    uden  Segl.     (üdfyldt 
efter  Langebeks  Afskr.  af  örnhielms  Dipl.  X  1144.  —    Jfr.  Langes  Klosterhist. 

2.  Udg.  S.  308). 

350.  13  Oktbr.  1510.  Munkeliv. 

Aue  Maria  gracia  plena  etc.  Thet  ksennis  wij  Sjster  Wal- 
borg electa  j  Munkaliflf  och  brodher  Niels  Hanson  Confesssor 
generalis  ther  samastadz  Ste  Birgitte  orden  j  Berflfwen  at  thenne 
same  [var^  broder  Jens  Jonson  forde  med  sik  j  warth  closter 
nogra  besjnderliga  gafifuer  som  gudz  venir  j  Vastena  bj  holpte 
hanom  til  vart  closters  bygning  flforst  gaflf  Giidmundh  gulsmidh 
ij  spanne  vm  vij  mark  ok  ij  ora,  Jtem  her  Larens  aflf  Ekbyrinda 
j  skedh  vm  iij  lot  Jtem  her  Olaflf  Hokonson  ij  lot  och  j  quintin 
silf.  Jtem  herre  Olaflf  Martinson  j  mark  pseninga  Jtem  Erich 
Brudzson  j  skedh  vm  iij  lot  och  j  mark  pseninga  Jtem  longe 
Ba;nkt  j  mark  pseninga  Jtem  hustrv  Katherin  Jeppe  kopmans  j 
gamalt  spsenne  som  vog  nser  j  lot  Gudh  alzwollugh  wsere  theres 
1^301  oc  sancta  Birgitta  Jtem  viil  brodir  Jens  gema  taga  vppa 
at  hielpa  warth  closter  gud  giflfue  hanom  ther  styrk  och  naadh 
til  Jtem  vilie  wij  gema  alle  Sjstrar  och  brodher  bidie  for  tessa 
gaidz  venir  som  hanom  holpte  j  tesse  rese  gud  lone  them  for  sin 
kerlek  Oc  bidie  [vij  ^  oc  gema  at  gudz  naadh  matthe  vpweckkia 
flera  sina  venir  at  the  for  gudz  skuldh  vilie  ythermera  wara  os 
til  hielp  at  for^®  broder  Jens  matte  fulkompna  j  warth  closter 
thet  han  viil  beginna  vppa  til  gudz  heder  oc  var  helge  orden 
tili  styrck  Till  fuUkomliga  sannindh  her  vm  [at  for^*]  gafwer 
wel  aire  framkompna  trykke  wij  war  [a^mbetes]  insigle  nidan  for 
thetta  breflf  som  gifwit  ser  j  [Munkaliflf]  A**  dominj  M  quingen- 
tesimo  decimo  Sunnedagin  [epter  Sancte  Birgitte]  dagh  Canoniza- 
cionis 

^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Diplomatarinm  Norvegicum  XTI.  26 


402  1511. 

ChrisiietHy  udvalgt  Konge,  anmoder  Kapitlet  i  Throndhjem.  da  Erkebiskop  Erik 
Walkendorffs  Valg  nu  er  stadfffistet  af  Paven,  oni  forelobig  at  overlevere 
Erkebispegaarden  til  dennes  Kantsler  og  nogle  Medlemmer  af  Kapitlt't, 
eftersom  han  selv  ikkc  strax  kau  komme  derop. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  G.  Sohonings    efterladte  Saml.    («Archiepisoopi  Nidros.^) 

i  det  Store    kgl.    Bibl.    i    Kbhvn.    (Gl.  kgl.  Saml.  Mscr.    Xo.  2828).     Brevforni; 

Halvark,  udvendig  forseglet  m.  et  atorre  rundt  Segl  i  rodt  Vox. 

351.  22  Februar  1511.  Halmstad. 

Cristiemus  dei  gracia  verus   Heres   Regnj    Noruegie    Electus    in 
Regem  Daeie  et  Sueeie  Dux  Sleszuieensis  et  Holsacie  etc. 

Premisso  nostro  sincero  fauore  Kiaere  vienner  \aicler  att 
wor  Helligste  fadher  paflfwen  haflfiier  nw  sereffwett  oss  tili  att 
vii  skwlle  vsere  oss  elskelige  verdugsta?  fadher  her  Eriek  met 
gwdz  nade  Erehibisp  i  Trondhem  behelpeligse  att  mwa?  komme 
tili  rolig  besiddelsse  paa  siith  biscops  sticht  och  att  \\\  skwlle 
aflfwerge  thet  om  nogre  ville  holle  hannom  themi  fore  och  göre 
hannom  ther  nogre  hinder  paa  i  nogre  made  Tha  gaff  oss  elske- 
lige  her  Henrick  Morthenssen  Cannick  i  Trondhem  for  swar  paa 
alless  ether  vegTise  tha  vii  lode  hannom  forstao  om  for^®  verdn«:- 
stse  fadher,  att  er  thet  saa  i  sandheidt  att'  vor  helligsta?  fadher 
haffwer  stadfestet  hannom  biscop  i  Trondhem  tha  ville  i  göre 
hannom  all  thenn  deell  ether  boor  att  göre  etherss  ra?tte  herro 
och  biscop  vii  haffwe  nw  seett  hanss  breff  ther  paa  Thii  bede 
vij  ether  kierligenn  att  i  antwordhe  garden  nogre  äff  Capittell 
mett  for°®  verdugste  faderss  canceller  att  holle  tili  hanss  handh 
ati  ramme  hanss  bsesta?  vti  hanss  frawserelsse  effter  thii  att  band 
kand  ey  nw  selffwer  komme  vp  paa  thenne  tiidh  Saa  frsempt 
ati  kwnne  ey  liidhe  ther  skade  om  anden  skedae,  her  vti  göre 
i  oss  storligenn  tili  villie  met  och  villa?  thet  altiide  kierligenn 
mett  ether  forskyldhe  Jn  Christo  valetis  Ex  Halmstaedt  ipso  die 
sancti  Petri  ad  cathedram  Anno  etc.   mdxi    nostro    sub   Signeto 

Udskrift:  Venerabilibus  viris  dominis  decano  ceterisqiie  pre- 
latis  et  Canonicis  ecclesie  Nidrosiensis  coninnctim  et  diiiisim 
nobis  sincere  dilectis 


•^  1513.  403 

Stein  Gumiesson  erkjender  at  have  solgt  12  0resbol  i  nardre  Lande  i  Efte- 
loite  Sogn  i  Sandshverv  til  Thorstein  Perssön  og  at  have  oppe])aaret 
Betalingen. 

Indtaget  i  Underretsdom  af  22  Deebr.  16(52  i  norske  Rigsarkiv  (fra  Sandshvervs 
Kaldsarkiv).     (Jfr.  Dipl.  Norv.  III  No.  1057  og  Brev  No.  15  ovenfor). 


352.  11  Marts?  1513.        Bjerke  (Hof). 

Noch  idt  Pergeinendtz  ßreff  vnderhengende  tuende  heelle  och  v-skade 
Zeggell,  ditz  Jndhold  w-anderlig: 

1  hitz  kennedtz  iegh  Stein  Ghunesen  med  thete  mit  opne  Breflf, 
att  ie^  haflfuer  seit  Thostein  Fersen  tholff :  xij :  oriszbol  i  Nor- 
dre  gharden  i  Lande  som  liggher  i  ^flfteloite  Socken  i  Sands- 
uerff,  med  alle  tilligelsze  vtten  gaardtz  oek  inan  ock  jngho  vn- 
dan  teckene  frit  och  freist  for  hnarom  Manne,  yndann  Megh 
forskreflfne  Stein  och  minne  seruinghe,  och  attert  vndert  ader- 
neifuende  Thostein  Fersen  och  hand  seruinghe  thill  a?uerdelighe 
aeighe,  Jtem  kennitz  iegh  Meg  opneffuende  Stein  Ghnneszen  iip 
haffue  bored  äff  Tostein  Fersen  furste  penningh  och  siste  ^ffter 
thj  som  i  koup  vort  kom,  som  fyrst  var  ij  tuiegghie  pund  katle 
ock  j  xvj  mserkers  ketel,  och  j  xx  mserker  gryte,  och  j  xvj  maerker 
gryte,  ock  j  vng  heest  goed  for  viij  maerker,  ock  v  allne  neest  Kleede, 
och  j  Kinn,  ock  xvj  Liszpimd  Bugmiol,  ock  j  viij  mserker  Kande  äff 
Tinn,  och  j  Leszningh  goed  for  iiij  Norene  mark,  ock  j  sulffbughen 
Kniff  ghod  om  iij  hudert,  och  j  quenne  stack,  om  iiij  mairker 
Norene,  och  iij  Skippund  Koren,  Thill  itermere  beuiszening  her- 
om  tha  bedert  iegh  thenne  beskedelighen  Mann  Olaff  Haldor- 
senn  ad  henghie  sit  Jndsighle  med  minom  Jndsigle  for  thete  som 
skreuid  war  Sanctj  *Greeszhoub  afftann  aa  Biercke  j  Hoffsocken 
Anno  Domminj   1513^. 

*  Ved  dette  Brev  og  No.  15  ovenfor  antoges  det  1662  bevist,  at  iiordre 
Lande  var  Bondegods  af  Skyld  12  Oresbol  eller  Lispund,  medens  en  Del  af 
sondre  Lande  var  geistligt  Gods  (i  Anledning  af  en  Sag  augaaende  Lodseiernes 
Hugstret  i  Lande  Skove). 


26* 


404  1513.  -^ 

Sveriges  Rigsforstander  Stefi  Sture  gjor  vitterligt,  at  hans  tro  Tjener  Je7is 
Larenss0iiy  Foged  paa  Borkholm  Slot  (01and),  bcgjarede,  at  den  ham  af 
den  afdode  Hr.  Svante  NilssOn  (Sture)  betroede  Forvaltning  af  Slottet 
maatte  blive  godkjendt,  deriblandt  hvad  der  tilkom  Fru  Mette  (Iversdatter 
Dyrejy  hvorfor  Rigsforstanderen  paalagde  en  Del  Msend  at  optage  For- 
tegnelse  over,  hvad  Fadeburene  indeholdt,  hvoraf  Fni  Mettes  Trediedel 
sknlde  overleveres  hende,  naar  hnn  skikkede  sit  visse  Bud  derefter. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  svenske  Rigsarkiv.     Seglet  vedhsenger. 

353.  5  Mai  1513.  Borkholm. 

tiach  Sten  Sture  Suerikis  Riches  flforstandare  Ger  vether- 
legit  med  thetta  inith  opna  breflf  ath  then  tiid  iach  var  pa 
Börcholm  nu  ssisth  kom  ffor  mech  min  tro  tia?nere  lens  Laren- 
8on  flfogot  pa  Börcholm  eskandes  och  begereiides  ath  iach  ville 
halla  the  foruanlingh  i  en  rseth  tro  och  sere  han  fran  ssiigh 
ssakth  ok  laffuat  hadhe  tha  han  annammadhe  äff  min  kare 
dodhe  herre  ffadher  Suante  Nielson  gud  hans  sisell  nade  Borc- 
holms  slath  oc  njkla  i  bland  annar  ordh  honnom  ssa  sigiandes 
ath  hues  dell  ffrv  Metta  äff  thet  ffatabur  pa  Börcholm  epter 
Suerikes  lagh  haffna  skulle  om  honnom  fforstackot  varde,  skulle 
ffor°®  Jens  Laurenson  fidt  oc  fast  ath  göre  ssom  en  dande  suen 
bordhe,  ther  ffore  äff  hans  begser  oppa  thet  ffor°®  ffrv  Mette 
eller  noger  annar  i  tili  kommandhe  tidh  ingen  makt  haffua  skulle 
antigia  tala  eller  nogerledis  sighia  inrikes  eller  vtan  at  ffor"® 
lens  Laurenson  ssiigh  annars  i  then  fforuandli(n)gh  som  ffor- 
screffuith  star  hafft  hade  sen  i  all  aere  oc  radelegheth,  ther  ffore 
tha  strax  tili  skickadhe  her  electum  tili  Line,  erliigh  herre  her 
Peder  Turson  oc  velburdiigh  man  Pauall  Kjle,  Lass  Torbiorson 
borgamestare  i  Kaimama  Habram  Pedersson  Gudmun  lonson 
Radmen  och  Mattis  Biscop  borgare  sama  stadhz,  Peder  Suenson 
och  Birge  skreddara  ffogatar  i  norrse  och  sodhrsemoth  pa  01and 
met  iiij  odelbondher  pa  01and  som  skulle  se  och  skodha  i 
badhen  ffataburin  huat  ther  tili  senga  klaede  lakan  bolsther 
hyggiandhe  aklaide  ryar  *hoffdaboster  taken  oc  omagath  vara 
kunne,  Tesliikis  i  eldkar  ketzler  kanner  gryther  tenfat  beckin 
muUoger  handffath  Ijusastaka  bradspet  och  halster  dretther 
hynninger  malat  oc  somath  ther  inne  vare  etc.  oc  badh  thom 
alle  ffor'*^  och  hoglega  fformanandes  ath  thee  ville  sadana  omak 
pa  siig  taga  alth  thetta  ffor'**  med  nogor  hamp  och  lin  ther  tili 
stedes  var  i  thre  dela  parta  ath  byta  som    tili    borliigit    var  pa 


1513.  405 

alle  sidhar,  huilkith  the  och  i  ij  daga  sa  flfulkomnade,  med  loth 
och  lothkaffla  vtan  alla  velij  som  the  hullo  med  sin  edh  thet 
alt  sa  delandes  oc  partandes  huart  epter  annat  i  sith  verdh  ssa 
latandes  vnder  lass  och  njkla,  then  tridie  dell  flfru  Metta  haffua 
borde  i  litla  ffataburith,  ssa  at  nor  henne  vissa  bodh  tith  kom- 
ber  skall  thet  henne  op  latas  oc  antiiardas  vtan  alle  gensegen  i 
alle  matthe,  altid  mech  beplictandes  in  for  the  verdigiste  ver- 
duge  flfseder  oc  erlüge  herrer  Rikesens  radh  oc  annar  stadhz 
huar  sa  behoff  giordes  ath  suara  ffor  for^^  Jens  Laurenson  om 
the  ffoniandlingh  tili  ffor°®  slotzloffuen  han  i  mine  hender  epter 
min  kaere  dode  herre  faders  befelningh  giort  haffiier  tili  yter- 
mera  visse  och  hogre  foruarning  later  iac  hsenga  mit  insegle  for 
thetta  breff  som  ser  giiffuit  och  screffuith  pa  ßorcholm  Hajlga 
torsdagh  Anno  dominj  Mdxiij  ^ 

^  Samme  Dag  og  Sted  kvitterer  Sten  Sture    sin    tro  Sven    og   Tjener  Jens 
Lanrensson  for  gjort  Regnskab  for  Borkholm  Slot  og  alt  Inventarium  dersted». 


Bergefarernes  Oldermajnd  i  Lübeck  tilraelde  de  tydske  Kjobmoend  i  Bergen, 
at  der  snart  vil  komme  en  Flaade  fra  Lübeck  og  Wismar,  men  ingen  fra 
Rostock,  samt  at  der  er  truffet  en  ny  Bestemmelse  angaaende  Fragtfarten, 
idet  kun  visse  Skippere,  hvis  Navne  de  ville  finde  i  Rullerne,  sknlle  vaei- 
ges dertil  og  Beder  erlaegges  for  at  fore  de  Sudersoske  eller  Bremiske 
Kjebma^nds  Varer,  indtil  de  have  opfyldt  sin  Skyldighed;  da  Herredagen 
1  Kjobenhavn  niermer  sig,  skal  der,  om  Sendebud  fra  Bergen  udeblive, 
blive  sorget  for  Representation  sammesteds,  hvortil  Bidrag  maa  erlaegges ; 
1  Anledning  af  de  paaklagede  mindre  gode  Varer  er  der  truffet  Foranstalt- 
ninger  til  Undgaaelse  heraf  for  Fremtiden  etc. 

Eft€r    Orig.-Concept    i    Bergefahrer-Collegiets  Arkiv   i  Lübecks  Handelskammer. 
Helark,  uden  Forsegling,     (Trykt  i  Hanserecesse  3.  Abth.  1447 — 1630, 

bearb.  v.  D.  Schäfer  VI  S.  444  f.). 

354.  15  Mai  1513.  Lübeck. 

Vnnsen  fnintliken  groth  mit  begeringe  alles  guden  touorenn. 
Ersamen  vnde  vorsichtigen  besunderen  guden  f  runde  Wy  vorhapen 
vnse  breue  bj  Hans  scipper  ame  jungesten  an  jw  gesant  woll 
hebben  entfangen  vnde  vnse  meninge  daruth  vorstanden,  vnd  so 
gy  vns  denne  screuen  van  wegen  eyner  flate  vth  dessen  dren  ste- 
den  to  maken  vnde  aflopen  tolaten,  so  hebben  wy  (dar)  vaste  arbeyt 
by  den  Rostkeren    vmme    gedan    de,    so    wy  vorstan,   \Tise  flate 


406  1513. 

nicht  mede  holden  willen,  so  werden  allene  vnse  Lubessehe  vnde 
Wismerssche  llate  rede,  ffiirder  ^iden  frimde  So  is  de  copnian 
hir  anerevn  ffekamen  vmme  des  ffemevnen  besten  willen  dat  dar 
nene  schipperen  hir  to  Lnbeck  Rostock  vnde  Wismer  scolen 
frachten,  siinder  van  den  frachthem  de  de  copman  darto  gekaren 
hefft  so  bodancken  wy  den  scipperen  to  Lübeck  Rostock  vnde 
Wismer  vthgenamen  [twen^  [veer-  scipperen  van  Rostock  der 
naiuen  gy  jn  der  frachthem  ruUen  wol  vynden  werden,  desse 
wilkor  is  vorpenet  vame  copmanne  vp  iiij  r.  gülden  von  etliker 
last  de  dar  gndere  jnneheflft  snndere  gnade  touorboren  an  de  cop- 
man to  Bergen  Ock  guden  frunde  desiilue  pene  is  gesettet  vp  de 
Siiderseesche  vnde  Bremer  gudere,  de  yn  den  scepen  van  dussem 
jare  vth  dessen  dren  steden  afflopende,  bofunden  werden  wente 
solange  dat  se  hebben  gedan  gelick  vor  vngelick  [vort  yenne  *  dat 
se  vnseme  copmanne  deden  by  tiden  des  orloges  twischen  ko :  w. 
to  Dennemerken  vnde  den  steden.  Ersamen  guden  frunde  offt 
[se^  sick  entsculdigen  wolden  dat  en  sulkent  vmbowust  were  so 
kone  wy  dat  wärmaken  dat  wy  dat  to  velmalen  [gescr.  ^  [vorscr.  - 
hebben  an  de  Rostker  vnde  Wismersken  dat  se  sik  sulkere  gu- 
dere [jntoscepende  -  entholden  scolden  [jntoscepende  ^  angesen 
de  Suderseeschen  vnde  Bremers  persönlick  hirsuluest  gewest  syn, 
vnde  gebeden,  mede  in  to  schepende,  darto  se  neyn  vorloflf  heb- 
ben van  vns  krigen  konen  so  duncket  vns  hir  van  noden  to  syn 
dat  wv  dusse  dinere  hir  mvt  vns  mit  densuluen  Sudersesschen 
vnde  Bremesken  vpt  strengeste  vnde  penlikeste  toholden  [an- 
stellen* bet  so  lange  dat  se  lik  vor  vngelik  wo  berort  gedan 
hebben,  ffurder  guden  frunde  so  gy  vns  denne  itlike  hebben 
scrifftlik  vorordent  hir  tor  stede  synde  vnde  [so  -  noch  [itlike 
mer  -  van  jw  [hir  ^  tor  stede  [mher  *  geschicket  scolen  werden 
dessen  anstanden  h(e)ren  dach  to  Copenhauen  mede  tobesenden 
[dewile  denne  *  vnde  de  tidt  [de  vp  Joannis  wesen  scal  ^  vaste 
vorlopt  [de  vp  Johannis  wesen  scal  ^  vnde  gy  nummende  senden 
wowoU  wy  dagelix  noch  [van  ^  jw  vorhapen  desuluen  vorben. 
hir  tokomende  besenden  werden,  dar  sik  dat  den  vo  so  wolde 
geboren,  dat  weder  vnde  wynt  nicht  wolde  fugen,  sodan  bodes- 
scup  torstede  tokrigen,  so  willen  wy  hir  gerne  na  vnsem  vor- 
moge  itlike  [hir  ^  darto  ordineren  de  dachf  art  mede  toholden 
wowo(l)  dat  *gröt  van  nöden  were  dat  eyn  van  den  juwen  hir 
torstede  noch  mochte  komen  dede  mochte  de    gebreke    des    cop- 


1513.  407 

ruans  mede  iniintlik  vpdeckeii  vnde  vorgeiien.  Vnde  so  denne  er- 
samen  guden  f runde  jw  woll  bowiist  is  dat  sodane  dachfart  mede 
tolestende  vaste  gelt  kosten  wil,  vnde  wy  nene  scrijflfte  van  jw 
etlikes  ouersereuen  geldes  [van  jw^  ontfangen  hebben  vnde  by 
vns  so  gy  weten  neyn  gelt  is,  so  hebben  wy  der  wegen  hir  den 
copman  jme  sehuttinge  tosamen  gehatt  vnde  [hebben  ^  darumme 
gespraken  itlik  gelt  tomaken  vnde  .  .  .  .  jw  dat  hir  deme  kop- 
nianne  wedder  toentrichtende,  [dewile  ^  dar  denne  vnse  volk  gantz 
traeh  to  was  [vor  ^  den  ^  copmanne  gelt  vth  toleggende,  snnder  se 
weiden  yn  dat  scarpeste  wesen  vor  den  gülden  to  hebben,  so 
hebben  wy  darto  van  des  copmans  wegen  in  der  besten  wise 
etlike  to  geordineret  [wat^  vor  der  gemeynte  dat  se  dat  ge- 
meyne  beste  kennen  scolden  wat  de  copman  vor  eynen  giilden 
van  gewichte  geuen  scolde  vnde  vor  eynen  gülden  pagemente  so 
syn  desuluen  des  so  auereyngekamen  dat  en  de  copman  scal 
geuen  vor  j  giilden  van  gewichte  xxxij  worpe,  vnde  vor  den 
gülden  pagimente  xxx  worpe.  Jtem  desse  [na-  benomeden  de 
hebben  de  macht  vame  copmanne  gehat  vnde  dat  so  wedder- 
jngebracht  jnterste  Jürgen  Ghawesow  Hertich  Fleth,  Hans  Cor- 
dinck,  Titke  Roleues  Helm  ich  Helmesen  Patroclus  (van  Dorpt- 
miin  ^  Vamelo  Hans  Stange,  Hans  Hotfilter  Reppenhagen  de  junge, 
Marcus  Bremsz,  (Brunsz?)  Hans  Busch.  Ock  ersamen  guden  frunde 
so  juwe  breue  vormelden  de  wy  auerlanc  kregen  als  van  [qwadem 
molten  ^  vnde  mell  vnde  vnwontlikem  sulf ar  vnde  voderdoke  vnde 
ok  dat  louwent  to  smal  is  vnde  so  nicht  als  id  oldinges  plach 
to  wesen  [hantert  wert  ^  ditsulue  hebben  wy  gebrocht  an  den  er- 
samen rat  to  Lübeck  [vnde  ^  de  hebben  darumme  gespraken  mit  dem 
[ersamen-  rade  van  Luneborgh  dat  id  scal  eyn  ander  [gestalt 
vnde  2  vpt  de  olden  wise  kamen,  vnde  is  so  verne  gekamen  dat 
vp  dat  louwent  wrakers  gesettet^  syn,  de  deme  rade  eyn  eidt 
gedan  hebben,  ok  ersamen  guden  fninde  so  heflft  de  copman  wol 
dre  mal  tohopegewesen  dar  de  vnse  warschuwet  sint  dat  eyn 
ieder  sick  wachte  vor  quat  mell  molt  vnde  andere  gudere  jntlant 
toforen,  de  dar  auer  boslagen  wert,  dat  schal  de  copman  rich- 
ten so  recht  is,  Ock  ersamen  guden  frunde  licht  hir  eyne  scrifft 
in  dussen  breue '  dar  jnne  de  namen  der  yennen  dar  wy  gelt 
affgenamen  hebben  vnde  wat  se  scolen  wedderumme  vor  den 
gülden  hebben  etc.  vnde  weset  dar  to  vordacht  dat  gy  se  wed- 
derumme gutwillichliken  vnde  danckbarigen  entrichten  Susz  weten 


408  1513. 

wy  vp  ditmall  nicht  mehr  to  scriuen  etc.  Jtem  noch  ^den 
frunde  boclagen  sick  itlike  scippers  dat  de  copman  myt  jw  vn- 
wontlik  schot  van  ene  [newen  ^  [nemen  -  bidden  wj  dat  gy  dar 
vor  willen  wesen  dat  desse  dinge  [remediert  ^iide*^  redeliken 
mögen  togan  vnde  vns  eyne  scrifift  dar  van  senden  vnde  de  legen- 
heit  toscriiien,  vnde  bouelen  jw  gade.  Screuen  vth  Lubecke 
vnder  vnses  copmans  segell  am  pingxsterdage  anno  etc.  xiij 

Olderlude  der  Bergerfarer 
bynnen  Lubecke  residerende 

^  Fra  [  igjen  udslettet.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  '  Fra  [  til- 
skrevet  i  Margenen  med  Henvisning  hid.  —  *  Rettet  hertil  fra :  deme.  —  *  Ret- 
tet hertil  fra:  qwat  molt.  —  ®  Rettet  hertil  fra:  gesetten.  —  ^  Vedligger 
nu  ikke. 


Karl  Knutssön  (Tre  Roser)  erkjender  at  vsere  sin  Moster,  Fru  Amia  (Hatis- 
datter  Thott),  Klemet  Hmrenskilds  Efterleverske,  100  Mark  skyldig,  som 
han  skal  betale,  naar  hans  Tjener  Lasse  Kul  kommer  tilbage  fra  Lübeck, 
hvor  han  har  oppebaaret  Pengene  af  HefiHch  van  Santen. 

Efter    Orig.    p.    Papir   i    svenske    Rigsarkiv.     Lidet    Kvartark    med    Spor  efter 

2  uedenfor  paatrykte  Segl  i  gront  Vox. 

355.  12  Oktbr.  1513.  Stockholm. 

Jag  Karl  Knwtsson  bekenness  och  viderligit  gor  med  thette 
mith  opne  breflf  och  egen  handh  skriflfth  adh  jeg  skyllig  er 
myn  moderssyster  flfrv  Anne  Howenskeldss  eflfter  lewerske  hwn- 
drede  marc  ortwger  rede  peninge  ssom  hon  migh  lanth  hawer 
hwicket  jag  bepligter  mig  henne  betale  til  godhe  redhe  nar 
dhenne  myn  tiener  Lasse  Kwl  til  bage  kommer  ffra  Lybke  och 
kendes  adh  han  ffor^®  hwndrede  march  aanamet  och  vpbwredh 
hawer  vtaff  Hendric  van  Ssanten  effter  hennes  skriwelsse  til 
ydermere  visse  bedes  jagh  myn  broder  Erig  Knwtssons  ssignete 
med  mit  egith  neden  flfor  thette  breflf  sscrewet  y  Stocholm  onss- 
dagen  ffor  sancte  Lwcus'  dag  anno  dommj  Mv*^   xiij 

Bagpaa:    thette  breff   lydher    paa  hwndhredhe  mark    som    jak 
loiithe  Karll  Knwtson 

*  Antaget  at  botyde  Lucas;  menes  der  Lucius,  bliver  Dateringen  2.  Marts. 


1515.  409 

Fru  Mette  Ive^'sdattci'  (Dyre),  Rigsforstaiideren  Hr.  Svante  Nihsön  Stures 
Efterleverske,  gjor  \itterligt,  at  hun  og  hendes  Maag  Axel  LaurensB&n 
fTlwtt)  have  modtaget  af  Broder  i\7/s,  Prior  i  Mariefreds  Kloster,  340 
jSIark,  hvorfor  han  paa  Konventets  Vegne  har  modtaget  til  Pant  en  Del 
opregnede  Klenodier,  som  atter  skulle  indleses. 

Efter  Afskr.  p.  Papir  i  svenske  Kigsarkiv.     Halvark   uden  Segl. 

356.  20  Juli  1515.  Marieft*ed. 

Thet  skal  alle  vittherligt  vare  thet  iagh  Metthe  Ywers 
dotther  Erligh  Velbiirdigh  man  oc  strengha  Rjddare  Her 
Swanthe  Nielsons  Swerigis  Rjkis  forstanders  efiPtherliffwerska 
Kandis  ock  gor  vitherligth  j  thenne  vtskorne  scriffth  thet  iak 
oc  myn  kysere  maagh  Erligh  Velbiirdngh  man  Axell  Laurensoii 
haflfwa  annamet  oc  vndfang3rfch  iii*"  xl  marck  ortogher  affh  Er- 
ligh oc  Renliffiieligh  man  brodher  Niels  prior  y  Marifridtz  klo- 
ster  aflfh  Carthus  ordhen  flfor  huilke  fomempde  iij*^  xl  marck. 
han  paa  menighe  Conuentis  vegne  affh  ws  j  fforwarningh  oc 
panth  haffwer  thesse  effther"*^  Clenodia  som  eere  fforsth  eth 
Solfbelthe  veyer  xiiii  lodogmarck  hwer  lodogmarck  for  xiiii 
marck  ortogher  en  solfdysingh  forgylth  veyer  viij  lodogmarck 
hwer  lodoghmarck  for  xvi  marck  orthogher  oc  en  giildbradza 
veyer  xiiij  lodh  guldh  met  saadanth  skell  oc  vilkor  ath  naar 
for°®  peningha  sere  tyl  redhse  ath  fornogha  for°<^  brodher  Niels 
paa  for°^  Conuentis  vegne  thaa  sckal  forscreffne  panth  vara  oss 
eller  vore  arffwinghe  til  redhae  vthen  alth  hyndher  Tyl  hwes 
jthermene  vissse  oc  forvarningh  lather  iak  trycka  mith  Signete 
met  for°®  myn  kyere  maagh  Axell  Larinssons  jntzeigell  nedhen 
paa  thenne  vtsckome  sckriffth  Sckriffiiet  y  Marifridh  Sancte 
Margarete  virginis  dagh  anno   etc.  Mdxv*^ 


Erkebiskop  Enk  ( Wnlkendwff)  af  Nidaros  tilskriver  Erkebiskop  Gtisfav 
CTrolle)  af  üpsala  et  Lykonskningsl)rev  i  Anledning  af  hans  Opnaaelse  af 
denne  Stilling. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  svenske  Kigsarkiv.     Brevform;  Helark.  udvendig  forseglet 

med  Ringsignet  (Vaaben)  i  rodt  Vox. 

357.  4  April  1516.  Äidaros. 

Premissa  amicabili  salutacione  cmn  promptissimo  obsequendj 
affectu  Gestientem  ac  redundantem  leticiam  cohibere  nequiuimus 
Reuerendissime  pater  vbj  accepimus  vos   eo    humanarum    rerum 


410  1516. 

fastigii  siibiiectos  et  siiblatos  esse  vt  Christianiim  f^regem  vestra 
iiicomparabili  pnidentia  et  virtiite  moderanchiiii  faeile  tiitiim  se- 
ciirumque  prestitiirj  et  a  furum  insidiis  et  a  hiponini  incursibiis 
videamini  Gratulamiir  itaqne  vobis  antistes  religiosissime  vtpote 
quem  non  fortiiito  ac  easu  sed  ab  omnipotentissimo  renim 
omniuin  conditore  ad  areliipresiilatus  aiuplissimain  di^itatem 
repertiim  eleetiim  missuin  et  constitutiini  band  iiuinerito  credi- 
miis  deus  eteniin  optimus  maximiis  cum  labanti  ac  niitabiindo 
Siiecorum  statiii  subuenire  ac  opitulari  vellet  vos  vnum  ex  Om- 
nibus potissimmn  deicht  qiii  vestra  sing^lari  virtute  fulciretis 
titubantia  recrearetis  afflicta,  sedaretis  tumultiiosa  qui  denique 
cuncta  redigeretis  ad  tranqiiillitatem  Quod  de  vobis  cum  multa 
poUiceantur  tum  vel  hoc  in  primis  quod  in  vobis  simt  affatim 
omnia  animi  bona,  claritudini  generosissime  vestre  et  laiidatis- 
sime  familie  congrventia,  que  non  minus  honorata  quam  clara 
iamdiu  floruit  lloretque  Proinde  concepte  de  vobis  maxime  spei 
oppido  satisfeceritis  vbj  perpetuam  et  perennen  horum  regnorum 
pacem  pro  virili  parte  tum  vestra  grauissima  qua  plurimum 
poUetis  auctoritate  tum  prudentissimorum  virorum  qui  illic 
rerum  simima  potiuntur  consilio  nixi  promouere  studueritis  et 
totis  viribus  instaurare  curaueritis  Jmitatj  maiores  illos  vestros 
viros  splendidissimos  probitate  innocentia  et  integritate  nullis 
postponendos  qui  dicte  pacis  concordieque  auctores  semper  ex- 
titerunt  quique  concitatum  sepe  martem  et  tumultuantem  genu- 
ina  quadam  dexteritate  composuerunt  et  sedauerunt,  scientes 
nichil  in  humanis  rebus  pace  et  concordia  extare  melius  nicliil 
prestantius  uel  quodnam  magis  expetat  et  concordia  paruas  res 
crescere  discordia  maximas  dissipari  JUam  igitiu*  amplectendam 
foiiendamque  quanta  possumus  maxima  exhortacione  suademus 
Et  hoc  precipue  tempore  scilicet  pacis  sequestre  et  induciarum 
Nam  si  res  de  federe  ineimdo  plus  equo  distrahatur  (cum  sit 
mora  plerumque  nociua)  verendum  plane  vt  verisimiliter  coniec- 
tare  licet  ingentem  adeo  mortalium  stragem  quanta  nostra  et 
maiorimi  nostrorum  tempestate  vix  edita  sit  haiid  dubie  futurum 
Quam  tarnen  et  nos  strenua  quod  possumus  opera  auertere  cona- 
bimur  Quippe  dolendum  est  ob  inexhaustam  et  execrendam 
habend]  cupidinem  et  insatiabilem  dominandj  libidinem  tantum 
christianonun  sanguinis  et  vite  nequicquam  hactenus  esse  pro- 
fusum  etc. 


1516.  411 

Quod  reliqiiuin  est  Reuerendissime  pater  ad  obseqiiendiiiii 
^erendumqiie  vobis  inorem  nos  paratissimos  exhibemus  et  fore 
pollicemur  dum  vescimur  aura  Nichil  antiqiiius  diicendum  quam 
id  prestare  vt  de  nobis  omnia  que  de  amicissimo  et  vestri  obser- 
uandissimo  expectari  coniieniat  vobis  poUieeri  possitis  Viuat  diu 
et  bene  valeat  vestra  reuerendissima  paternitas  Deo  immortali  et 
diuis  Olauo  et  Erico  regibus  eommendata.  Ex  Nidrosia  ipso  die 
Ambrosij  Episcopi  Anno  domini  Millesimoquingentesimodecimo- 
sexto  sub  nostro  signeto 

Vester  Ericus  Nidrosiensis 

U(Lskrift:  Reuerendissimo  jn  Christo  Patri  Domino  Godstauo 
Archiepiscopo  Vpsaliensi  Siiecie  Primatj  Et  apostoliee  sedis  Le- 
gate Domino  et  fautori  suo  obseruandissimo. 


Tolv  Msend  domme  paa  Skatthinget  i  Berji:  mellem  Anders  Janssen  i  Vigge 
og  Nil»  Michelss0n  i  Mo  angaaeude  en  Eng,  som  Anders  havde  kjobt  fra 
Jtfir),  hvilket  Kjob  bekra?ftedes,  ligesom  ogsaa  Nils's  Son  Jon  mod  at  er- 
bolde  6  Alcn  Kla?de  stadfa?stede  Salget  og  enedes  med  Anders  om  Op- 
rydningen  af  en  Eng. 

Efter  Orig.    p.  Perg.    i    Up.sala    Univ.    Bibl.    (fra  Alanäset    i  Jemteland    1883). 
Alle  3  Segl  vedb^enge,  utydelige.     i.Tfr.  Brev  nedenfor  af  5.  Jnni  1520). 

358.  9  Februar  1517.     Berg  (JemtW.). 

AUa  dandemen  som  thetta  breff  see  eller  Lora  la^sas  lielse 
wi  xii  men  som  her  eflfther  nemfnes  Yorian  Karlson  Pedher  i 
Rorigh  Olaflf  Ragwaldson  Awdhin  i  Tossass  Pedher  Jensson 
Pedher  Andhersson  Olaflf  Pedherson  Sten  Redarson  Torghie  i 
Moo  Andhers  i  Tordsaass  Pal  i  Hogermo  Jon  Jensson  kerlika 
met  gudh,  kunnogth  göre  wi  aarum  eflPther  gudz  bordh  Mdxvij 
manedhagin  nesth  fore  sancta  Seolastiea  dagh  aa  rettho  skat- 
thinghe  i  Bergh  varum  wi  j  doom  nemflfde  äff  welbordoghum 
man  Her  Olaff  Galli  Riddher  ok  höffwidzman  offwer  Jempte- 
landh,  emillom  Anders  Jonson  i  Wiggie  pa  then  ene  haluo  pa 
then  andra  halffwo  Nielss  Miehilson  j  Mo  wm  thet  kop  [som^ 
giorth  var  wm  ith  engh  fomemffde  Anders  Jonson  kopth 
haffdhe  vndhan  Moo  ok  fomemffde  Nielss  thet  ryggia  wille,  kom 
tha  fram  fomemffde  Andher(s)  Jonson    [met]    kopsbreffwith    swa 


412  1517. 

ludhandis  ath  thet  engh  som  breflfwith  sielfftli  vthskyrer  var 
skilth  vnder  [Andhers  Joii]son  ok  hanss  erflfwin^r  eflfther  han 
ok  oflfwan  a  sama  kop  bar  fornemfde  Nielss  vp  j  mark  i  sono 
oppa  thet  han  skulle  aldre  thala  pa  thet  kop  efifther  thet  for- 
nemflfde  Niels  i  Mo  bar  then  sono  vp  met  godwilia,  domffdhe 
wi  thet  kop  ^Ith  som  giorth  war  wm  thet  engh  obrytelika  hal- 
das  efifther  thenne  dag,  met  sama  doom  giordhe  wi  ok  en  for- 
likningh  millan  Anders  Jonsson  ok  Jon  Nielsson  i  Moo  met  beg- 
gis  thera  godwilia  oppa  thet  ath  fornemffde  kop  skal  thes  sta- 
dugare  bliffwa  standandis  thil  en  ewige  thidh  ath  fornemflfde 
Anders  Jonson  gaflf  Jon  Nielson  vi  ahie  klaedhe  ok  ther  met 
vprydhia  ith  engh  ther  honum  er  belseghielighit,  ok  rekkthe 
the  ther  met  hwar  annin  handhen,  swa  j  mattho  ath  hulkin 
thetta  kop,  ssemia,  ok  dom  riwflfwer  eller  riwflfwa  lather  skal 
swara  sekther  ok  domroflfwe  eflfther  laghom,  thil  jthermer  for- 
warilse  her  wm  bidie  vi  domsmen  velbordhogom  man  Her  OlaflP 
Galli  Riddher  ok  hoffwidzman  i  Jempthelandh  ok  Hans  Karls- 
son  som  star  i  lagmandsted  ath  the  sin  jnsigle  hengie  for  thetta 
breflf  met  mith  jnsigle  Yorian  Karlson  som  giorth  er  aar  ok  dag 
som  forskriffuath  staar. 

Bagpaa :     Anders  Jonsson   i   Viggie   —   Med  en  anden  Haand :      Om 

it  aöngie  kopt  fra  Mo 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Erkebiskop  Enk  Walkendorff  i  Throndhjem  tillader  Sostrene  og  Brodrene  i 
Vadstena  Kloster  ved  deres  Sendebud  Broder  EHk  Brodssön  at  söge  Hjoelp  i 
hans  Stift  til  det  nylig  oprettede  St.  Kathnnnas  Skrin  i  deres  Kloster. 
De,  der  yde  Bidrag,  erholde  Del  i  Klosterets  störe  Aflad  og  derlios  af  den 
hellige  Kirkes  Liggendefe  40  Dages  Aflad  af  Skja^silds  Pine. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  svenske  Kigsarkiv.     Seglet  mangler. 

359.  15  Mai-ts  1517.        Tlirondhjem. 

\\  ii  Eric  Walekendorflf  met  gwds  Nad  Erchiebiscop  i  Tron- 
demm  och  paffwelige  Saedes  Legatt,  Gore  witterligt  alle  met 
thette  wort  ohne  breflf  at  paa  thet  at  then  Hellige  moders 
Sancte  Katherine  skrin  som  the  gode  Renleffuede  Sostre  oc 
brodre  wdj  Sancte  Birgitte  elaaster  i  Watzsteina  haffwe  nw  latit 
boria  met  stoer  fläit   arbede   oc    kaastnad    maa   thess  snarere  oc 


1517.  413 

bedre  flfwldkommes,  flformeddest  gode  gwdelige  msenniskes  AI- 
mwse  oc  hielp,  then  alsommegtigeste  gwd  hans  Rene  moder 
Marie  Werdige  flfrwer  Sanete  Birgitte  oc  Katherine  oc  alle  gwds 
helligen  i  hiemnierige  til  loflf  heder  sere  oc  werdighed  oc  alle  oss 
tu  hwgnad  glsede  oc  siaeletrost  Tha  haffwe  wii  wndt  oc  nadelige 
tilladet  at  the  fforskreflfne  conuent  Sostre  och  brodre  mwe  haflfwe 
theris  fwldmsegtige  bwd  Renleffuet  Mand  Broder  Erick  Brods- 
son  oflfwer  allt  wort  Stigt  i  thette  aar  om  hielp  oc  trost  til  flfor°® 
Sanete  Katherine  skrin  Och  hwilcke  gode  msenniske  them  wille 
hielpe  ther  til  flfortisene  the  ther  met  flfor°®  claasters  stoert 
afflaed  Och  thesliges  giflfwe  wii  them  äff  then  hellige  kirkes  lig- 
gende  ffae  xl  dage  afflaed  äff  sksersilds  pina3  Giffwet  paa  wor 
Erchebiscops  gaard  i  Trondem  tredie  sondag  i  ffaste  Aar  effter 
gwds  byrd  Mdxvij  Wnder  wort  Secret. 


Hr.  Knud  KnmhsOn  (Baad)  til  Moland,  Hovedsmaiid  paa  Baahus,  erkjender 
at  vaere  Hr.  Erik  Abraham880n  (LejonhufvudJ  100  Khinsgylden  skyldig, 
hvilke  sknlde  tilbagebetalea  inden  ferstkommende  Juledag. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  svenske  Rigsarkiv.  Kvartark  med  paatrykt  Kingsignet  (Baad) 

i  grent  Vox. 

360.  28  Septbr.  1518.  Baahus. 

Jeg  Knwdt  Knudssen  Ridder  til  Molandt  oc  Höwitzman  paa 
Bahuss  paa  mjn  naduge  Herris  vegne  Kong  Crestiem  etc.  Beken- 
dis  met  thette  myt  ohne  breff  ath  ieg  er  skyldig  velbjrdige  man  oc 
Strenge  Ridder  Her  Erick  Habramssen  Howitzman  paa  Orebro 
Hwnderi;  EjnsgyUen  effter  vegdt  Huilket  for°®  Hwndert  gylden 
ieg  bepligter  meg  eller  myne  arffwinge  at  betale  for°®  Her  Erick 
eller  Hans  arffwinge  inden  iwle  dag  nw  nest  komendes  ehwadt 
dagtinge  som  skee  kand  mellom  tisse  try  rige  tha  scal  ligewel 
for°®  Her  Erick  hawe  sine  penninge  for  vden  alle  hinder  och 
gensigelsse  i  noger  made  Til  sanden  her  om  trjcker  ieg  myt 
Signett  neden  for  thette  m3rfc  ohne  breff  Screffwet  paa  Bahuss 
Sanctj  Michels  äfften  anno  dominj  mdxviij 


414  1520. 

Bevidnelse  om,  at  Hiistni  Ramborg  i  Hcfflid  havde  jijivet  Sunde  Kirke  2 
Trediedele  af  sin  Eiendom  i  dcnne  Gaard  for  sin  Sjiel  med  Ket  til  Gjen- 
losninji  for  hendes  iiaermeste  Arvingcr.  Dette  var  ikke  skcet,  hvorimod 
Presterne  Hr.  Erik  og  Hr.  Feder  i  Snnde  havde  bnigt  Jorden,  hvorom 
siden  Retssager  verserede  over  et  Aarhundrede. 

Efter  en  Sexmandsdom  p.  Papiraf  27  Oktbr.  1631  i  Vitterh.-,  Hist.- och  Antikv.- 
Akad.  i  Stockholm.     Med    paatrykt  Voxsegl.     (JTr.    Dipl.    Norv.    XIV 

No.  561,  604  og  701). 

361.  [Fer  1520.]  [Sunde.] 

Wij  effterskreffne :  Peder  i  Berge,  Keder  i  Oruigenn,  Gierd  i  Ostberg  Feder 
i  MoUung,  Mogenns  i  Thannde,  och  Erick  Ollszonn  alle  edszornne  laugrettis 
mennd  äff  Sunde  thinglaugh,  kienndia  och  for  .alle  gior  witterligtt,  att  Anno 
1681  denn  27  October  wore  wij  logligenn,  eptter  fogdenna  Erick  Christensszens 
beffallning,  i  hanns  och  thingskriffnereuna  Jenna  Michellsszons  neruerillssze, 
wdi  et  marckeganng  neffnnitt,  at  siune  nogle  mercker  i  hiemb  eiigerenn,  emel- 
lom  Hegliidzs  manden  paa  denn  enne,  och  Fornebye  menden  paa  denn  andenn 
side,  nu  och  neruerendis  thill  stede,  nemblig,  äff  Hegliidt,  Siuor  Oennsszon, 
8iuor  Perszon,  och  Oluff  Ollszonn,  jtem  äff  Fornnebye,  Oluff  Kieldson,  och 
Oluff  Hellisazonn :  daa  haffuer  wij  samptligenn  siunitt  och  aeett  de  mercker 
som  findis  emellom  for^»«  Hegliidt,  och  Fornebye,  och  siunis  laglig  steen 
mercker  att  werre,  huor  eptter  de  achall  paa  begge  aidder  rette  hagenn,  thj 
wij  wiste  iche  dennom  vgillde  alld  och  emeden  den  stund  iche  bedre  och  log- 
liger  merker  findis  kannd:  dernest  i  rette  lagde  de  Hegliidzs  mend  deris  for- 
azeet  Isest  och  paa  skriffuitt  lydenndis  ord  fraa  ord  som  eptter  folger : 

Beklager,  Oluff  i  Hegliidt,  Siuor  Pederszon  ibidem,  och  Siuor  Ocnuszon 
i])idem,  huorledia  en  legde,  liggenndia  inde  j  deris  hiemb  Eiiger,  saa  gott  som 
wed  deris  huuszwegh,  wunder  deris  beste  froudt  er  i  fortiidenn  kommen  fraa 
deris  gaarder,  och  wnder  Fornebye,  cndog  de  drager  der  äff  aarlig  skatt, 

och  er  dett  saaledis  thill  kommen,  att  der  war  en  gammell 
quinde  i  Hegliid  nemblig,  hustru  Eamborg,  hiin  gaflf  Sunde 
kiercke  tho  deeUen  aflf  den  jord  hun  aagde  ibidem,  for  sin  siaell, 
dog  neste  arflfuinge  thill  giendloszning,  sidenn  brugte  sallig  her 
Erich  presten  j  Sunde,  samme  legde  enn  thid  lang  mett  Heg- 
lidzs  mendz  loff  och  niinde,  fordj  hand  var  deris  frende,  eptter 
hannom  kom  her  Peder,  saa  willde  hand  met  thrue  hoUde  sigh 
thill  samme  eng,  huorfore  Hegliidz  manden  leigde  en  mannd  ved 
naJBFn  OlulBF  Jepsszon  thill  kong :  M :  och  finge  skriflfuelsze  hiemb 
met  hannom  igenn  fraa  hans  Maj:  thill  laugmanden  s:  Niells 
Bottelszon  att  hand  met  24  mend  skulle  demme  i  sagen,  thj 
dombde  de  at  borde  mend  och  slegtningge,  bor  niude  bruge  och 
behoUde  sitt  odells  gottz,  och  kongen  sin  aarlig  skatt  der  afp,  och 
kiercken  thill  saa  mange  penge  som  samme  godzs  for  worderis 
kand:  Siden  bleff  samme    leigde    worderitt   for  6.  dr.  thill  kier- 


1520.  415 

cken,  dennom  Hegliidz  nianden  betallt  haflfuer  eptter  beuiszis 
Ivdellsze:  Men  formedellst  Hegfliidz  maiideu  iclie  haffde  raad  tili 
penin^  at  betalle  for"*^  Ohiff  Jepsszon  med  for  lians  wmag  ocli 
resrsze  thill  ko:  M:  om  for"®  verff,  daa  wntte  de  lianom  derfore 
thill  pantte  en  thredie  deell  äff  sarne  eng,  indtill  hand  künde 
haffue  ret  for  sitt  wmao^:  emedleiiihid  doode  hand,  och  hans 
daatter  Marett  Olszdaatter,  bru^  dett  en  thidlang,  och  strax 
der  epter  kom  fegden  paa,  saa  thiden  bleff  forhalet,  dog  der  er 
alltidt  miere  end  i  huer  tiende  aar,  aamaget  paa,  men  iehe 
komen  thill  nogen  ende,  de  fattige  foUck  i  Hegliidt  thill  stör 
schaade  som  saa  lang  en  thid  haffuer  giortt  aarlig  skatt  der  äff, 
och  dog  ingen  gaffn  der  äff  bekommett  haffuer :  Men  motte  i 
dett  stedt  aarligenn  kiobe  ho  hossz  anndre  och  fore  ind  paa 
cronens  gottz  de   beszider, 

och  Forniieby  maiulen  nemblig  salij^  Kielld,  och  uu  hans  sonn  Oluff  Kield- 
f4on  vill  sig  dett  thilegne  wnnder  en  frij  bunde  gaardt  i  Fornebye,  huilcken  for 
nogle  aar  sidenn,  er  jgenn  lagt,  saa  hucrckenn  kongen,  presten  eller  kierckenn  be- 
kommer thiende  der  äff :  maa  de  saa  forsnilde  fra  ko:  Maytt.«  gaarder lotteroch  1  lin- 
der, och  ligge  dennom  vnnder  friett  gottz,  da  raader  de  formeegitt :  rette  Aarszagenn, 
at  det  haffuer  staad  saa  lenge,  ehr  indtett  anndett,  wdden  Hegliidzsmandeu  haffde  ey 
raad  thill  pennge,  at  betaalle  Oluff  Jepszon  for  sin  wmagh  och  regsze  thill  Dan- 
marck,  huor  fore  Oluff  Jepson  forholdte  dennom  samme  legde  saa  lenge  hand 
leffde,  och  eptter  hans  dagc  fich  Kielld  Roluffson  fatt  paa  den,  thj  hannd 
haffde  thill  echte  for"^  Oluffs  datter,  siden  forpanttet  hand  thet  bortt  thill 
her  Seffrenn  j  Sunde,  och  drog  der  eptter  thill  Norge,  och  war  der  offner  xx 
aars  thid,  endogh  Oluff  Jepszon  selff  bekiende  noget  forin  hand  dode,  och 
sagde  thill  Lauritz  Oensszon  i  Hegliid  (der  de  talldis  viid  om  samme  legde) 
ieg  kand  iche  ventte  det  ieg  skall  haffue  her  wnnder  huuse  veggen  dine  i 
Hegliidt,  menn  naar  ieg  haffuer  rett  for  mitt  wmagh  tili  Danmarck,  saa  be- 
^erer  ieg  iche  mere:  Dette  bekiende  nu  i  dag  Anne,  och  Kiersten  Lauritz  dot- 
iere wed  deris  hoyeste  eed  att  haffue  hortt  äff  Oluff  Jepszons  mund,  och 
onsket  dennom  saa  sandt  att  findis  i  gudz  rige,  och  alldrig  sandermere :  thi 
formientte  nu  Hegliidzmanden  at  pant  kannd  inthett  forstaa  sig,  och  Olle 
Jepszon  och  hans  arffuing  at  haffue  hafft  noch  ligge  och  rett  äff  samme  eng 
for  be**«  sitt  wmagh  eller  regsze  thill  Danmarck,  nu  paa  00  aars  thid  de 
samme  eng  brugtt  haffuer,  och  Hegliidz  manden  haffuer  dragett  der  äff  skatt 
och  thynge,  och  Fornebymandenn  inthett:  Menn  der  som  Oluff  .lepsszons  arff- 
ninger  haffner  fraa  deris  frj  gaardt  i  Forneby,  nemblig  for"*'  Kielld  Roluffs- 
son,  och  hans  hostru,  byttet  noget  äff  samme  eng  thill  I^ssz  Anderson  i  Fornne- 
hye  wnnder  hans  gaardt,  daa  kommer  dett  denom  inthett  ved,  thj  huer  soger 
Ain  fangszmand: 

Demest    fremblagde    de    for"^  lagmandz  Niells  Bottelsszons 
och  24  mendz  dorn,  daterit  Hegliidt  denn  22  Octobris  1571  leest 


416  1520. 

och  paa  skreffuitt  Ivdenndis  i  sin  fulde  meening,  at  de  same  thid  och 
sted  vare  forszamblede  och  tillneflfnitt  paa  Hegliid  j  ko:  Mayttf 
fogdis  Peder  Thomeszons  nemerillsze,  att  schille  den  trsette  som 
vor  emellom  her  Peder  i  Sunde  och  OluflF  Jepsszon  i  Fomnebye 
Lauritzs  Oenszen,  och  Lassze  Madtzon  i  Hegliid,  daa  fremb  kom 
fomemde  OluflF  Jepszen  med  sine  med  arflfuinger  och  thilltaal- 
lede  her  Peder,  och  willde  wiide  huad  rett  hand  haflFde  thill  att 
forholde  dennom  dett  eng  som  heder  Hegliidt,  och  kiennde  sig 
med  sine  med  arflfuinger  att  vore  borde  mend  thill  same  engh, 
och  sagde  att  de  drage  skatten  aarligen  och  hand  haflFuer  god- 
zett,  och  godzett  ligger  ind  i  deris  eiger  och  dj  lide  stör  schade 
och  vskiell  aflf  hans  boschab,  som  hand  lader  driflFue  offner 
deris  eigger.  Der  thill  suaarede  for°^  her  Peder  och  sagde  att 
samme  engh  haflfuer  liggett  vnder  presteboUet  i  lang  thid,  och 
hannd  will  och  beholde  samme  eenngh,  Daa  fremb  bar  Oluflf 
Jepsszon  itt  beszeglede  breff  Ijdenndis  att  hostru  Ramborg  j 
Heglid  gaflF  Sunde  kiercke  tho  deellenn  j  Hegliid  for  sinn  siell, 
saa  3  motte,  att  hindis  neste  slegttninger  skulle  lossze  samme 
tho  deellen  jgenn,  daa  thill  spurde  wij  her  Peder  om  hand 
haflfde  nogenn  breff  och  beuisz  att  samme  engh,  var  kommen 
wnnder  preste  boUet  met  nogen  rett  eller  retterganng:  daa  sagde 
hannd  ney,  och  sagde  eptterdj  prester  haffde  fuldt  thet  som 
wore  for  migh,  saa  will  och  ieg  folge  samme  enngh :  Daa  eptter 
tiUtaalle  och  giendszuard,  thoge  wij  ossz  denne  sagh  fore,  och 
randszagett  samme  maall  och  offuer  wegjt,  daa  eptterdj  att 
samme  enng  war  saa  vlogligen  kommett  ifraa  klerckenn,  och 
opvnnder  preste  boUet,  och  legger  ind  i  Borde  mendz  eigger  som 
dj  giore  schatt  äff,  och  dj  haffuer  dragett  skatten  for  samme 
enngh  aarligemi,  allt  sidenn  dett  var  giffuit  wnnder  kierckenn, 
och  samme  engh  var  komett  fraa  kierckenn  wnnder  preste  gaar- 
denn,  och  eptterdj  at  samme  enng  var  giffuitt  thiU  kierckenn 
met  forord,  att  neste  slegttninger  schuUe  lossze  dett  igenn,  daa 
haffuer  wij  saa  for  rette  äff  sagt,  att  for°^  Borde  mennd  och 
slegttninger  bor  njde,  bruge,  och  beholde,  sitt  odells  godzs,  och 
kongen  thill  rettenn  skatt  aarligenn  som  dj  thill  forenn  giortt 
haffuer  och  kierckenn  thiU  saa  mange  peninge,  som  samme  godzs 
kamid  vorderis  for :  Att  saa  j  sanndhed  ehr  som  f orskreffuitt  staar, 
daa  trycker  wij  wore  zigneetter  her  wnnder  dette  vortt  obnne  breff 
som  schreffuitt  ehr,  aar  och  dag  som  forsziiger: 


1520.  417 

Jtem  fremblagde  de  for°e  benisz  paa  6  dr.  at  were  bethalltt  thill  kierckenn 
for  bemeltte  enngh  leest  och  paaschrefifaitt  oc^h  lydenndis  ord  fra  ord  som 
eptter  feiiger: 

Kienndis  wij  eptterskreflFne  kiercke  ombudzmend  i  Sunde  so- 
genn  Joenn  Jngnollszon  i  Welluigh,  och  Lasz  Anderszen  i  Fome- 
bje  att  wij  annamett  thill  osz  paa  kierckens  wegne  sex  dr.  aflF  OluflE 
Jepszonn,  som  war  Sunde  kiercke  tillsagtt  for  Hegliid  eptter  Lag- 
mandens  Niells  Bottellszens  och  tolflF  menndz  *legenn,  derfore  sige 
wij  Olle  Jepszenn  frij  werre  for  samme  pennge,  thill  ydermere  be- 
uiszningh  her  om  sette  wij  vorre  mercker  nedenn  for  dette  skriflF- 
uelsze,  som  schreffuitt  var  i  Hegliid  Anno  Domin j  73,  G  May : 

Endnn  fremblagde  de  thuende  pergamendis  velbeszeglede  breffue,  leest  och 
paa  skreffuitt,  thet  ferste  daterit  1530 

[Her  feiger  et  TJddrag  af  Brevet  No,  701    i  Dipl,  Norv,  XIVJ 

Dett  andett  breff  daterit  den  loö9  sancte  Miekellsthid, 

[Her  felger  et  TJddrag  af  Brevet  No,  684  i  Dipl,  Norv.  XV.] 

Daa  eptter  thilltaalle  och  giendszuard,  och  epttcrdj  det  beuiszis  niet 
be"«  thuende  gamell  <iuinder,  som  ved  deris  hoieste  ed  bekiennder,  at  haftue 
hertt  det  Oluff  Jepszen  bekiende  i  sin  vellmagt,  iche  at  künde  ventte  sig 
noget  i  samme  engh  naar  band  fich  [sitt?]  for  sin  regszc  thill  Danmarck  saa 
begierde  band  iche  meere  der  wdj,  Jtem  beuiszer  be*^  lagmandz  och  24  mendz 
dorn,  at  for°e  eng  er  thill  dempt  rette  odells  eyere  i  Hegliid  at  lesze  for 
penge  thill  kiercken,  sampt  beniszer  de  Hegliidz  mend  att  samme  pennge 
eptter  vorderinng  thill  kiercken  bethallt  ehr,  och  offner  allt  wduiszer  for- 
schreffne  thuende  pergamentis  breffue,  at  Oluff  Jepszen  och  hanns  sal- 
lig  fader  Jep  i  Fornebye  haffuer  bortt  bebreffuit  alle  deris  jorde  partter  i  Heg- 
liid ved  semmie  och  jorde  bj'tte:  daa  viste  wij  iche  att  dome  for^e  Hegliidz 
inenden  fraa  bette  pantte  engh  emod  forskreffne  prob,  dom  och  breffue,  alld 
den  stund  de  stannder  wed  sin  fulde  magt,  menn  samme  eng  at  feige  cronens 
gaardt  Hegliid,  som  dett  fraa  komen  er,  eptterdj  be^te  Oluff  Jepszen  och  hanns 
arffuinger  haffuer  hidtill  paa  60  aars  thid  hafift  lige  noch  der  wdj  äff  dissz  äff* 
grede,  for  sine  regsze  thill  Danmarck:  Menn  der  som  de  Fornebye  mend  iche 
ville  neyes  med  for°e  marcke  prob  formedellst  nogett  ringe  sne  nu  falldenn 
var,  daa  de  sellff  thill  forste  vaarenn  igenn  der  om  at  regsze  prob  igenn: 
Disz  thill  windiszbyrd  wunder  voris  zigneetter  med  thingskriffuerenns  Jenns 
Michelsszons  beszeglinng  thill  vitterlighedt :  Datum  vt  supra: 

[Uddrag  af  Brevene  af  1630  og  c.  29  Septbr.  1559  ere  indtagne  i  Lagmands- 
dom  p.  Papir  af  24  Juli  1633*  i  Vitterh.-,  Hist.-  och  Antikv.-  Akad.  i  Stock- 
holm. Ogsaa  indtagne  i  Brev  p.  Papir  ibid.  af  27  Oktbr.  1631  med  ubetydelige 
Af  vigelser :] 

a.  13er  emod  beuiste  hans  Vederpart  med  et  velbeszeglitt 
Pergamenttis  breflF,  leest  och  paaschreflEuitt   daterit    Anno    1530: 

Diplomatarinm  Norvegicum  XVI.  27 


418  1520. 

wunder  Sali^y  Oluflf  Heiningszen  lao^mand  i  Jeinpteland,  Jon  i 
Mollung  och  Halsten  Thiffvatszon  deris  szi^etter,  Ijdendis  i 
szin  kortte  Meenincrh,  att  f or" :  OUuff  Jepszens  fader,  Jep  i  Fome- 
by  haflfuer  giort  samb  och  staore  med  szine  Verbrodre  Sznend  och 
Daniell  i  Hegliid,  om  hans  hostruis  Arflf  och  Odell  i  for:"  Heg- 
liid,  med  saa  schell  att  Jeppe  fich  paa  szitt  bytte  paa  szine 
boms  wegne  thj  marck  kiob  j  iord  fomden  hindis  hiemen  folge 
som  var  32  2  ^:  Thi  skillede  hand  for:"  ArflF  och  Odell  i  for:° 
Hegliid,  wnden  szig  och  szine  bom  och  deris  Arffninger  och 
wnnder  for":  Szuend  och  Daniell  och  deris  arflfuinger  tili  Odelss 
och  euindelige  Egendomb  med  alle  tillunder,  ^vnnden  schulde 
dette  thj  marck  kiob:  Sammeledis  bekiender  Secill  i  Holan  och 
Anne  i  Trapnes,  att  de  med  deris  bonders  och  boms  Baad  och 
handelag,  kierligen  wat  och  szollt  haffuer,  deris  brodre  Szuend 
och  Daniell  i  Hegliid,  deris  rette  Arff  och  OdeLl  i  for° :  Hegliid 
for  X  #  huer,  wden  deris  heimen  follge,  som  var  30  ^  huer,  thj 
schillede  de  for°:  arflFue  och  odell  i  for°:  Hegeliid  ligendis, 
wnden  dem  och  deris  arffninger  och  wnder  for:°  deris  brodre 
och  deris  arffninger  thill  Odell  och  euindelige  ejendom  med  alle 
thillunder:  som  samme  for:"  sambs  och  kiobe  breff  ydennere 
formender  och  jndhoUder, 

b.  IJemest  beuiste  de  med  it  andet  Pergamentis  velbe- 
szeglit  breff  daterit  Sancte  Michells  thid  1559  leest  och  paa- 
schreffuitt:  lydendis  att  Olle  Hemingszen  fordom  lagmand  szellff 
() :  haffde  veritt  j  iordebjrtte  emellom  Olle  Jepszen  i  Fomeby  och 
Lauridtz  Oensen  i  Hegliid,  daa  fich  Olle  Jepszen  paa  szit  bytte 
äff  Lauridz  Onszen  thj  Mellinger  i  aaben  ager,  nest  sin  agger, 
och  Lauridz  fich  äff  hanom  igen  thj  Melling  paa  sitt  bytte  i 
Hegliid,  som  var  Olle  Jepszens  mome,  fem  Melling  j  oben  ager 
gandsche  schrint,  och  fem  Melling  i  fasten  legde,  huor  med  de 
lode  sig  noye  paa  begge  Sider  ved  handeband,  som  samme  breff 
ydermere  formellder  och  indhollder: 

Demest  fremhlagde  de  Hegliidz  Mend  for":  6  Mendz  domb  daterit  Hegliid 
den  27  Octo:  1631  som  er  funderitt  paa  (ot:^  gamell  jorde  breffue,  och  leff- 
eiidis  prob  och  vindiszbyrd,  saauell  som  funderitt  paa  be:**«  ferige  gamel  lag- 
mnndz  och  24  mendz  dorn,  wdgiffuitt  och  daterit  i  Hegliid  den  22  Octob : 
lö71.  Begge  for:»    domme  leest  och  paaskreffuitt : 

^  Lagmanden  Hans  Michelsson  stadfajster  Brevene  af  1630  og  1669.  —  *  I 
Brevet  af  1631  staar  her  rigtigt:  30. 


1520.  419 

Tolv  Msend  domme  paa  Vaabenthinget  i  Berg  mellem  Per  Andei'880n  i  Mate- 
nes  samt  Per  og  Jon  Erik880nner  i  Kvisle  paa  den  ene  Side  og  paa  den 
anden  Anders  Jon880n  i  Vigge  angaaende  et  Kvemested  i  Hogeraa,  hvilket 
i  Henhold  til  et  tidligere  Bytte  tilkjendes  sidstnaevnte,  men  hWs  han  er 
misfomoiet  dermed,  skal  han  have  sine  Penge  igjen  af  Kvislemsendene. 

Efter    Orig.  p.    Perg.    i    Upsala    Univ.    Bibl.    (fra    Alanäset,     Jemtland     1883). 

Alle  3  Segl  mangle.     (Jfr.  Brev  ovenfor  No.  368). 

363.  5  Juni  1530.  Berg  (Jintld.) 

Alla  dandeinen  som  thetta  breff  see  eller  hora  Isesas  helse  wi 
xii  men  som  her  eflfter  nemfFnes  Yrian  i  Hoff  Torgie  i  Moo 
Sten  Halwardson  Olaff  Raffwalson  Sten  Sigurdson  Martin  i  Alte- 
ness  Jon  i  Asom  Awdin  i  Tossass  Anders  i  Borgilsten  Pal  i 
Hai  Erik  i  Berssvik  Jngemundh  i  Kallebech  atli  vi  vamm  i 
dem  nemffde  pa  vapnatingit  i  Bergh  miillan  Per  Andersson  i 
Matenes  Per  Erikson  ok  Jon  Erikson  i  Qwislom  pa  then  ene 
halflfwo  pa  then  andra  halffwo  Anderss  Jonsson  i  Wiggie  wm 
ith  qwemastsedil  liggiandis  i  Hogeraa  som  Viggie  mannin  kopth 
haffde  äff  Qwislemannin  ok  thera  foreldra  sidan  saman  bjtheth 
haffde  qvemastsedelom  ransakade  vi  thetta  maal  ok  fimne  sva 
fore  retthe  ath  Viggie  mannin  skal  bliffwa  vith  thet  qvemastsedil 
som  han  haffde  bytheth  thil  sik  swa  med  skel  ath  nogier  Viggie- 
mannenom  ekke  thet  forsagda  qwemastsedil  tha  skal  [han^ 
haffwa  sina  peninga  i  gen  äff  Qwislamannomme  thetta  er  war 
fnller  domer  ok  aller  met  en  obrythelika  stadfesto  thil  mera 
visso  ok  forwarilse  hengie  wi  var  insigle  for  thetta  breff  Yrian 
£arlsson  Ksetil  Olaffson  met  lagmandsens  insigle  som  giorth  er 
Anno  domini  md  xx  pa  sancte  Bonefacii  dagh 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Nils  Klauss0n  i  Storda(nu  Stola)  og  Benkt  Gylte  i  Paathorp  erkjende,  at  de 
have  afstaaet  til  Hr.  Thure  Jens80n  (Tre  Roser)  paa  Lindholm,  Vestgothe 
Lagmand  og  Hevedsmand  paa  Oresten,  og  hans  Tjenestekvinde,  Hustni  Inge- 
borg  Engebrektsdatter,  samt  deres  sammenavlede  Barn  sine  Fordringer  paa 
Gaarden  Tostethorp  i  Gjesenhered,  som  Hr.  Thure  kjebte  af  deres  Maag 
Jon  Gisle880n. 

Efter   Orig.    p.    Perg.    i   svenske  Rigsarkiv.      Begge  Segl  vedhsnge,    utydelige. 

363.  15  August  1530.  Skara. 

ror  alle  godhe    men    thette    breff  see  eller  höre  Bekennis 

vij  eptherscreffne  Niels   Klaffson    i    Storda  ok  Bencth   Gilthe   i 

27* 


420  1520. 

Paathorp  i  thette  varth  opne  breflf  ath  vij  med  godwilia  ok  be- 
radne  mothe,  haflEwe  vnth  ok  oplatith  Erligh  velbyrdigh  herre, 
her  Twre  Jensson  paa  Lindholm  Strenge  ßidder  Vsesgothe  lag- 
inan  ok  hewtzman  paa  örsthen  ok  hans  tisenste  quinne  hwstrw 
Ingeborgh  Engelbregdz  dotter  ok  theris  bam  the  samman  haflEwe, 
vorth  byrde  budh  paa  en  gardh  liggendes  i  Gsesenherret  som 
hether  Tostetorp  ok  then  qweem  ther  vndher  liggher  som  then 
godhe  herre  laglige  kepte  aflF  var  magh  Jon  Gislesson  for  hwn- 
drade  mark  swenske  som  hans  kope  breflf  vtwiser  ther  paa  giflF- 
weth  ser  Thi  aflfhsende  vij  oss  ok  vore  arflFu(i)nge  for°®  byrde 
bud  ok  telegne  her  Twre  Jensson,  hustrv  Ingeborgh  ok  theres 
(bam)  som  for  ser  sagth  Tel  eweerdeligh  segio  Tel  stadfeestelsse 
latha  vij  vitherlighe  heenghe  vare  insigle  nsedhen  thette  breflf 
Som  scriflfweth  aer  i  Scara  varflfrvdagh  dyre  Ar  epther  gudz 
byrdh  Mdxx  etc. 

Bagpaa,  Yngre:     Breflf  vppä  Totestorp  j  Gengelz  härädhit 


Erik  Knut880n  (Tre  RoserJ,  Hevedsmand  paa  Kalmar  Slot,  gjor  vitterligt, 
at  han,  om  han  snart  sknlde  de,  bar  givet  sin  Hustru  Margrets  Eriksdat- 
ter  (Vasa)  Baasgaard  i  Soderkoping  med  3  underliggende  Hereder  til 
Morgengave  og  anbefaler  bende  forovrigt  til  sin  Fasters,  Jomfru  Karine 
AlfsdatterSy  og  sin  Frsende«,  Thure  Jen880n8  (3  Ro8er),  Omsorg. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  1  svenske  Rigsarkiv.   Af  5  Segl  vedbsenger  kun  1.  (3  Roser). 

364.  7  Septbr.  [1530].  Kabnar. 

J  Ach  Eriich  Knwtzson  Hogboren  flforstes  Konwng  Cristiems 
Mijn  Kereste  Nadwge  herres  Heflfuitzman  pa  Calmerna  Sloth 
Gor  weterliigid  ath  jach  nw  j  dagh  j  the  helgetreffollwghetz 
nampn  med  mijn  gode  wilie  ja  och  samtijcke  om  alzmectwg 
gwd  flforbijwde  mich  bliiflfwe  flforstackoth  heller  hans  welsignade 
nades  mectwghet  wiil  mich  haflfue  och  tage  wtaflf  thenne  sijn- 
dwge  werldh  helsth  mseden  man  kan  siigh  nw  wäre  flPor  then 
sijwkdom  plaage  gaar  her  j  ßiichith  etc.  Dogh  haflfuer  jach 
wnth  och  geffuid  och  med  thetta  mijth  wpne  breflf  wnner  och 
giflfwer  mijn  Elskeliige  kere  hwstrv,  Maregretthe  Eriics  dotter 
Baasgord  j  Swdercoping  med  the  iij  hserriid  ther  opwnder 
liigiendes  sere,  Hennes  Rsetthe  flfrii  szseker  morgen  goflfwe 
och  all  then  godz  och  gorde  mich  tiilhore  j  östergotland  ath 
hon  thom  maa  haflPwe  brwke  och  behoUe  hwess   thet  helsth  kan 


1520.  421 

wäre  heller  opsperijes  wnder  liiggier  j  sijn  liiflFs  tiidh  och  siiden 
hennes  eflfter  körnende,  ffor  alle  mijne  arffuinge  bode  flEodde  och 
och  oflFodde  Och  om  eij  henne  aatnoijes  eller  tijckes  ffijllesth 
wäre  som  jach  henne  altiidh  mijndeliige  tiilsagt  haffuer,  Dog 
flformaner  jach  eflfter  mijn  dod  mijn  Elskeliige  kere  flfader  siister 
jomflfrv  Karin  AlflFs  dotter  och  mijn  kere  flfrende  her  Twre  Jons- 
8on  med  fflere  mijne  nesthe  arflfuinge  ath  the  ytermere  opfijlle 
hennes  wilije,  wethe,  och  rame  hennes  besthe,  Szo  flframpth 
the  ecke  scole  sware  mich  flfor  gwdz  strenge  dom  hwrv  the 
handliid  haflfwe  Som  flforescreflfuith  staar  Tiil  ^-termere  sza  j 
sandningh  ser  Bedis  jach  Erlüge  och  Welbijrdwge  mentz  jnd- 
siigle,  Her  Twre  lonssons,  her  Eriich  Trolles,  her  Eriich  Abram- 
sons,  Her  Holger  Karssons,  Eiidderes,  och  Knwth  Bengtszons 
med  mijth  weterliige  hengiendes  neden  flfor  thetta  permantz 
breflf  Ther  giflfuid  och  screflfuid  ser  pa  Calmerna  sloth  dagin 
nesth  flfor  wareflfrve  dagh  Natiuitatis 

Sub  plica:  m.  propria  O  J 


Soster  Anna  Olafsdattcr,  Abbedisse,  og  Larens  NilssOn,  Vicekonfessor  i 
Munkelivs  Kloster  i  Bergen,  tilligemed  Sostre-  og  Bredrekonventerne  samme- 
steds  meddele  haederlig  Fader,  Hr.  Pedet'  Ingemar880n,  der  en  Tid  har 
va?ret  deres  Generalkoiifessor  og  nu  vender  tilbage  til  Vadstena,  Vidnes- 
byrd  om,  at  hau  den  hele  Tid  har  vist  sig  som  en  kristen  Dannemand, 
hvem  de  byde  velkommen,  om  han  atter  ^ilde  komme  til  dem. 

Efter  Orig.  p.    Papir   i  svenske    Rigsarkiv.      Spor   af   2    paatrykte   störe   Segl, 

1.  vesicaformet,  2.  rundt,  i  gront  Vox. 

365.  18  Septbr.  [c.  1520  ^]         Munkeliv. 

ror  alle  the  som  thsetta  breflf  see  sellir  hora  Beksennoms 
wij  Syster  Anna  Olaflfsdotter  abbadissa  oc  brodher  Larens  Nielz- 
8on  viceconfessor  j  jomflfrv  Marie  och  sancte  Birgitte  clostir 
Mwnkaliiflf  j  Bergwen  j  Norgis  rike.  och  baadhen  conuentin 
Svstra  ok  brodhra  ther  samma  stadz  ath  tsessen  nserwarandis 
brefwisare  hedherligen  fadher  hser  Pedher  Jngemarson  haflfwer 
waridh  waar  forman  oc  confessor  generalis  och  vmgaath  sigh 
met  oss  som  en  cristin  dandeman  gudelika  och  hofwidzlika  j 
alle  maatho  saa  ath  wij  honom  kserligha  takkom  och  nw  siself- 
wiliande  vpsadhe  han  sith  Confessoris  aembide  Til  ath  fara  hem 
igen  til  sith   eghith    closter  Watzstena    ther    han    ser  jngiflfwen. 


422  1520. 

jEn  wille  haii  blifwa  framdelis  haer  hoss  oss  tha  ser  han  oss 
wselkommen  Och  til  ytermera  withnesbvrdh  och  sannindh  latha 
wi]  trykkia  waar  jnseghle  for  thsetta  samma  breflE  som  gifwidh 
war  aar  8eflEte(r)  ^dz  byrdh  Thusandee.  feemhundrada  paa  thet 
forsta^  3  waart  fomsempda  clostir  Mwnkaliiff  xvijj  daghen  j 
Septembrj  maanadh. 

*  Aaretallet  maa  vsere  feilskrevet,  da  Anna  Olafsdatter  forst  flere  Aar 
senere  kan  vaere  bleven  Abbedisse  i  Munkeliv  Kloster;  1610  var  Soster  Val- 
l>org  endnu  ndvalgt  Abbedisse.  Heller  ikke  Aarstallet  1621  (eller  et  senere) 
synes  muligt,  da  Hr.  Peder  Ingemarsson  blev  Konfessor  i  Vadstena  i  Mai 
1621,  resignerede  i  Novbr.  1624  og  dode  i  Oktbr.  1626.  I  Juni  1620  kom  han 
hjem  fra  Rom.  (Diarinm  Vadstenen.se  i  Scriptores  Kerum  Svecicarum  I). 


Fogden  og  Lagmanden  i  Jemteland  besegle  et  Tolvmand.siJ1*ov,  hvorefter 
Eieme  af  Legstad  og  Lille  Inines  skulle  nyde  Halvparten  af  Skoven  mod 
Eieren  af  Store  Imnes  med  Undtagelse  af  den  Del,  der  ligger  mellem 
Veien  og  Soen,  og  som  skal  tilhere  8id8tna;^^lte ;  han  skal  da  tilsvare  den 
Niendepart,  som  tillierer  Sunde  Kirke. 

366.  4  April  1521.  (Jemteland.) 

a.  Indtaget    i    en    Tolvmandsdom    p.    Papir    af    22    Oktbr.    1634^    i    Vitterh.-, 
Hist.-  och  Antikv.-  Akad.    i    Stockholm.      Ogsaa    indtaget    i    en  Sexmandsdom 

p.  Papir  ibid.  af  3  Mai  1641  med  uvwsentlige  Af\igel8er. 

(Jfr.  Dipl.  Norv.  XIV  Xo.  176). 

L)a  fremblagde  Peder  Pederson  et  gammelt  pergamenttis 
12  mendz  sambs  och  probs  Breflf,  vnder  Fogdens  och  lagman- 
dens  Peder  Carlszons  och  Hans  Carllsons  zignetter,  daterit 
1521,  die  beat:  Ambrosii  epi:  4  confes8orum^  Ijdendis  att  Leg- 
stad manden  och  lill  Jmnes  mandenn,  schulle  haffue  och  niude 
halflfue  schog  emod  stör  Jmnes  manden  thill  euindeligh  eyedom, 
foruden  en  partt  szom  ligger  emellom  vejenn,  och  soen,  den 
schall  stör  Jmnes  manden  eygnis,  och  szuare  tili  den  niende 
partt  szom  Sunde  Kirche  thillhorer;  och  iche  Legstad  Manden, 
szom  szamme  breff  ydermere,  formelder,  och  indhoUer, 

hiiilchett  findis  paaschreffuit,  att  lagmanden  S  [Pe]der  Gmmb 
haflFuer  ved  mactt  kiendt,  den  6  Feb :   1628. 

^  Denne  stadfeester  Brevet  af  4  April  1621.  —  *  o:  episcopi   et  confessoris. 

b.  Indtaget  i  defekt  Dom  p.  Papir  af  2.  Oktbr.  1626*    i   Vitterh.-,  Hist.-    och 

Antikv.-  Akad.  i  Stockholm. 

ll^egstads  Eiere]  fremlagde  itt  12  mendz  proffsbreflF,  äff 
fogdenn  och  lagmanden  beszegled:  dateritt  1521:    die   beat  Am- 


1521.  423 

brosi  episcopj  4  (o:  et)  confessorum(!)  Ijdenndis,  att  Legstadt 
manden  och  lille  Jmnes  manden  schuUe  haffue  och  nyde  halff 
schog  emod  stör  Jmnes  manden  thill  enindelige  eye,  fomden  en 
partt  som  ligger  emellom  vevenn  och  soenn,  den  schall  stör  Jm- 
nes manden  egnas  och  suaare  thill  den  niende  partt  som  Sunde 
kiereke  thill  höre,  och  icke  Legstadt  manden: 

*  Sexmandsdommen,  afsagt  i  Nxrvaerelse  af  Kojigens  Foged  Christen  Ras- 
mnssen  og  Thingskrivereu  Jens  Michelssen,  frakjendte  i  Henhold  til  dette 
Brev  Legstadmanden  Ret  til  Hugst  i  Store  Imnes  Skov. 


Kong  Christiern  II.8  Forordning,  rettet  til  Norges  Indbyggere  nordenfjelds 
og  paa  Lister,  angaaende  Landskyld,  Handel  og  Forkjob,  Seilads,  Kirke- 
tugt,  Kettergang,  Afgift^r,  Vedligeholdelse  af  Kronens  Gods  etc.,  hvilket 
alt  J0f'gen  Hanss&n,  Befalingsmand  paa  Kongsgaarden  i  Bergen,  skal  paase 
overholdt. 

Indfert  i  Loveodex  p.  Perg.  fra  16de  Aarhundrede  i  d.  störe  kgl.  Bibl.  i  Kbhvn. 
(Gh  kongl.  Saml.  No.  1154)  in  fol.  p.  183  f.  (Jfr.  Regesta  Danica,  2.  R.I.  S.  1261). 

367.  29  Septbr.  1521.         Kjebenhayii. 

Wii  Cristiem  med  gndz  nadhe  Danmarchis  Suergis  Norgis 
Vendis  oc  Gottis  koning  Hertug  «vdi  Slesuick  Holstenn  Stor- 
marenn  oc  Dittmersken  greffue  i  Oldenborg  oc  Delmenhorst 
Heiser  edher  alle  wore  kere  wndhersotte,  oss  elskelige,  Bisper, 
Prelater,  Ridher,  wore  fougethe,  embismend,  godhe  mendh,  kna- 
per,  Bondher,  oc  menighe  almoghe  som  bogge  oc  boo  nordhan 
fiels  oc  wdi  Listhe  vdi  wortt  rige  Norghe  kerlig  med  gud  oc 
sancte  OluflF  konning  Kiere  wenner  wi  haffue  forfarytt  huorledis 
bonder  oc  almogen  ther  vdi  wort  rige  Norghe  oc  besonderlig 
the  som  Nordhenfiels  oc  i  Listhe  boendis  ere,  skule  moghet  be- 
sweris  wdi  nockor  besonderlig  -'modhe  oc  artickle  i  modh  cristen 
lagh  gkeel  oc  rett  Tha  wppa  thed  then  fattycke  ekke  saa  her 
effther  olaggelega  besueres  skal  wille  wii  att  thesse  effther- 
screffne  artick(ler)  oc  skickelse  effther  thenne  dag  obrytelig  hol- 
dast  skal  Fforst  viliom  wi  att  bonder  oc  menighe  almughen  her 
nordhan  fiels  oc  wdi  Lysthe  schule  betala  theris  landrotthse 
theris  retthe  arlig  lanskuld  vti  slicth  peninghe  som  vdi  gamel 
tied  äff  ganget  haffuer  Oc  skal  landhrotten  ey  nodhe  them  til 
att  betala  thet  vdi    andra    peninghe    som    han    helst  haffua  wii 


424  1521. 

Tesligist  ville  wi  oc  saa  Ath  inghen  fouthe  embidzmend  eller 
landhrotte  mogho  eller  sknle  tuingha  noghen  bondhe  eller  landbo 
til  att  selia  them  theris  wara  Men  bondhen  skal  selff  radhe  ses 

CT 

OC  fore  thet  til  kopstadhen  och  seilte  huem  hanwm  teckis  oc 
mest  peninghe  giflfua  wil  Togh  att  huess  esethandhe  wara  edher 
andra  som  wi  selflfue  behoflF  hafiFue  Schule  the  oc  forst  biodha 
oc  selia  oss  oc  skal  wor  fouthe  eller  ombudzmandh  sadhana 
wara  them  til  godhe  reidha  betala  *8kal  eflfther  thet  mesth  giel- 
dher  en  andhen  stedh  Samledis  skule  jngen  prosther  (d  :  presther) 
prelather  prosther  knaper  eller  fouther  her  eflfther  twingha 
nocken  landbo  eller  skatthebondhe  att  sigla  paa  theris  skip,  men 
moghe  oc  skule  the  sigla  met  wora  wndhersotthe  Nordhfara 
hueriom  them  teckis  Skule  the  ej  heller  eller  theris  befallingz 
mend  enghen  leck  folch  latha  bastha  eller  bindha  Ey  heldher 
taghe  them  til  euighe  trela  for  huess  secktt  the  vdi  falla  modh 
kirkenn  Men  giffua  them  lagliga  ath  wareise  att  tagha  plictt  oc 
boed  eflfther  kirka  laghenn  Skule  the  oc  jnghenn  vdi  ban  settia 
for  en  han  oflfuerwondhen  er  med  kirka  laghen  Ey  skule  the 
heller  selflfuer  wäre  sack  sogere  eller  domare  Menn  huess  werd- 
zens  seckt  vdi  cristen  retthenn  stondher  oc  leigfolch  secther  vor- 
dher  i  moth  kirken  Skal  wor  lagmand  med  danemendh  dorne 
them  til  oc  almoghen  fran,  oc  eighi  tagha  liocked  them  selflf 
losther  Tesligist  wille  Avi  att  inghen  prester  prelather  eller 
prowst  skule  nokon  met  tuingha  (o :  tungha)  eller  besuering 
leggie  vppa  almogen  med  oflfertoll  vthferd  eller  andhen  deil 
yther  mere  en  gamalt  haflfuer  wäret  sidwenia  oc  kirken  rett  wd- 
uiser  och  skal  thed  almogenn  med  slicth  peninghe  som  the  best 
hennie  (hemiie?)  haflfue  paa  Wele  wi  oc  saa  ath  inghen  landrotthe 
her  eflfther  skulo  taka  nockra  iordhe  mwther  aflf  sine  iordher 
Man  skal  them  som  iordhen  legher  nvthe  och  beholde  henne 
Om  han  er  ther  man  fore  oc  giflfue  syn  arlighe  rettoghed  aflf 
iordhen  til  godhe  reidhe.  Ther  til  med  vilie  wi  att  alle  the  som 
haflfue  landh  och  len  aflf  oss  oc  kronon  skule  bygia  oc  f orbera 
vora  oc  kronana  settha  gordhe  oc  icke  lathe  them  forfalla  Skule 
the  och  med  macht  oc  heflfd  halne  wäre  oc  kronana  landboe 
godz  saa  ath  thet  bliflfuer  med  mackt  oc  heflfd  vdi  alle  madhe 
Wille  wi  och  enlig  befalla  oss  elskelige  Jorenn  Haussen  vor  om- 
budz  mandh  vppa  konings  garden  vti  Bergen,  at  han  her  enkan- 
nelig  wara  pao  tagher  oc  besonderlig  til  sion   ath  saa  vbrythelig 


1521.  425 

holdis  Thi  bedhe  wi  oc  biodha  idher  alla  oc  huar  serdelis  atthi 
retthe  edher  effther  thenna  fomempder  vor  vilia  oc  skeckilse  oc 
then  altingist  med  macht  holde  wnder  wor  kunglige  hemdh  oc 
wredhe  SchreflFuid  paa  wort  slott  KophennhaflFn  sancte  Micha- 
elis dag  Ar  etc.  Mdxxi 


Andreus,  Rektor  ved  Throndhjems  Skole,  sender  to  af  sine  faltige  Disciple 
til  Presterne  paa  S0ndrn0re  og  beder  dem  at  sorge  for,  at  de  i  deres 
Menigheder  maa  erholde  nogen  Hjaelp  til  at  studere. 

Efter    Orig.    p.    Tapir,    indheftet   i    Mscr.  E.  146    i    Upsala  Univ.  Bibl.  S.  268 
med  Titel:   «Collectanea    ad    Geograph,    et    Hist.    Svecioe,*    hvilket    har  tilhort 

Clans  Celsins.     Med  paatrykt  gront  Voxsigil. 

368.  19  Juni  1523.  Throndhjem. 

Honorabilibus  viris  ac  discretis  parochiamm  in  Sonmor 
curatis  siue  ecclesiamm  pastoribus  Andreas  Nidrosiensis  schole 
rector  Salutem  Quoniam  scholares  pauperes  victu  amictuque  ca- 
rentes  litteris  studere  bonis  nequeant  sine  bonorum  hominum 
auxilio  jdeo  scholares  meos  honestos  Olauum  Andree  et  Johan- 
nem  Hemmyngi  ad  vos  mitto  rogans  quam  humillime  [vos^  vt 
eos  iuuetis  elemosynas  recipere  a  vestris  subditis  mercedem  ac- 
cepturi  ab  optimo  maximoque  Deo  omnium  bonorum  operum 
retributore  Valete  foelices  ex  Nidrosia  Anno  a  virginio  partu 
.1.5.2.2.  die  sancti  Geruasii 

^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Hertug  Georg  af  Sachsen,  der  af  Markgrevinde  Elisabeth  af  Brandenburg  har 
erfaret  Hertugeme  af  Holstens  Foretagender  mod  hendes  Broder,  Kong 
Christiem  Ily  erklajrer  sig  villig  til  at  yde  Kaad  og  Bistand  gjennem 
Underbandlinger. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  602).      Brevform ; 
Patent,  udv.  forseglet  m.  Ringsignet  i  rodt  Vox.     Intet  egenhaindigt. 

369.  2  Mai  1533.  Leipzig. 

Was  wir  Ehren  liebs  vnd  guets  vormogen  mit  ffeuntlicher 
Erbiethung  altzeit  zuuom,  hochgeborne  furstin,  freuntliche  liebe 


426  1523. 

Muhme,  Als  vns  Ewer  lieb  jtzo  geschrieben  vnd  antzaigt,  Wei- 
her gestalt  widder  ko.^  w[ird  zu]  Denmarcken,  Ewer  liebe  prü- 
dem, die  Hertzogen  von  [Holstain  vnd  ihre]  Anhang  jn  kriegs 
vbnng  stehn,  vnd  täglich  arpayt[en  vm]  Ewer  ko°  wirde  kunig- 
reieh,  Als  Gutlandt,  vnd  znnitayl  Sehlossz  v[nd]  Stedt  jn  Hol- 
stain geAveldiclich  abtzudringen,  mit  angeheflEter  bith,  das  wier 
Ewer  liebe,  die  solhe  Sach  mit  belanget  als  abweszens  yres 
freuntlichen  lieben  herren  vnd  gemahels,  vnsers  lieben  Ohmen 
vnd  Schwagers  des  Churfursten  von  Brandenburgk  etc.  schriflftlich 
zuuorstehn  geben  wolten,  Wes  szeyn  ko®  wirde  vnd  ewer  liebe, 
szich  jn  dissen  anligenden  noten,  zu  vns  hulffe  raths  trosts  vnd 
beystandts  vorszehen  sollen,  Vnd  wy  dasselbig  weyter  meldet 
haben  wir  alles  jnhalts  vorleszen,  Vnd  warlich  disse  szeiner  kö- 
niglichen wirde,  vnd  Ewer  liebe  not,  beschwerd  vnd  trubsall, 
nicht  gerne  vomhommen,  tragen  auch  solhes  wy  billich  hertzlich 
mitleyden,  Vnd  wywol  vns  als  w^ir  jn  dergleichen  beschwerd  vnd 
noten  geweszen,  von  wenig  vnszem  herren  vnd  freunden,  hulflf  trost 
ader  beystant  betzeiget,  Wollen  wir  doch  was  zu  Stillung  dissz  fur- 
nhemens  vnd  Emporimg  gut  vnd  nutzlich  szeyn  wil  Durch  vnder- 
handlung,  vnsem  Rath  vnd  fordrung  vnsers  vormogens  zu  ley- 
st^n  vnbeschwert  szeyn,  vnd  Ewer  lieb  Ehre  vnd  freuntschafft 
zuertzeygen.  Sindt  wir  geneigt  Datum  Liptzigk  am  andern  tage 
des  Monats  May  Anno  domin j  xv*^   xxiij° 

Von  gots  gnaden  Georg  Hertzog  zu 
Sachssen  LandtgraflE  jn  Dhoringen 
vnd  Marggraflf  zu  Meyssen 

Udskrift:  Der  Hochgebomen  Fürstin,  Frawen  Elisabet  Gebom 
aus  kuniglichem  Stam  zu  Denmargken,  Marggrefin  zu  Branden- 
burgk, zcw  Stettin  Pommern,  der  Cassuben  vnd  Wenden  Her- 
tzogin,  Biu"ggreuin  zu  Nurmbergk  vnd  furstin  zcw  Rughen, 
vnszer  freuntlichen  lieben  Muhmen. 

Bagpaa    med    samme  Haand :     Antwort  —   Med   Chr.    Vintere   Haand : 

G(e)org  hei-tzog  zu  Sachssen    1523  — 


1523.  427 

Kong  ChriMierti  II  beklager  sig  for  Keiserens  Statholder  (Erkehertug  Ferdi- 
nand) over  sin  Farbroders,  Hertug  Frederik  af  Holstens,  LUbeckerties  og 
haos  egne  Undersaatters  Forhold  mod  ham,  hvilket  har  tvunget  ham  med 
Hustm  og  Bern  til  at  forlade  sine  Riger  og  Lande,  og  anmoder  om,  at 
der  fra  «Regimentet^  i  Nürnberg  msk&  ndgRO,  Achtserklcerlng  o\eT  hans  Mod- 
standere. 

Efter    Orig.-Concept    p.    Papir   i    norske    Rigsarkiv     (Münch.    Saml.    No.    817). 
Helark  uden  Forsegling.     (Jfr.  Dipl.  Norv.  V  No.  1037). 

370.  25  Mai  1523.  Mechelii. 

r reuntlicher  Ijber  Oheym  Wir  geben  E,  1,  [zuerkennen^ 
als  vnserm  geliebten  oheym  zuerkennen  Wie  wir  durch  vnser 
vvyderwertigen  vnd  gegenteyl  als  [di  ^  [von  ^  vnserm  vettern 
hertzogen  Fridrichen  zu  Holstein  vnd  denen  von  Lubegk  Avjder 
goth  ehr  vnd  recht  auch  wyder  Romischer  key^  M*  mandath 
vnd  ernstlich  gebotth  vnnd  vber  vnser  hoch  vnd  vberflussig  erbie- 
then  merglichen  an  alle  absagung  [besch  ^  an  vnsem  reichen  landen 
vnd  leuthen  beschedigt  Vnnd  nuhn  zum  letzten  durch  derselben  vnser 
wyderwertigen  zuthun  [vnd^  anregen  [von^  auch  [hilff^  yrer  hilff 
vnd  beystandt  [das  ^  vnser  vnderthanen  des  kunigreichs  zu  Den- 
inarken  [bewogen^  von  vns  jn  vngehorsam  vnd  wyderwillen  zu- 
sem  [vnd  von  vns  abzufallen^  bewogen  [Dadurch^  Vnd  sich  des 
auch  der  hertzog  von  Holstein  [wyder  vffgerichte  vortrege  vnd 
recess^  vnderstanden  das  kunig(r)eich  Denraarcken  auch  vnser 
Er  bland  dy  beyden  Furstumb  Sleszwig  vnd  Holstein  sampt  der 
landen  herschafiFten  [dorzu  gehörend  ^,  geweldiglichen  einzuneh- 
men vnd  durch  der  gnanten  von  Lubegk  auch  vnser  vngehor- 
samen  vnderthanen  abfallung  hilflf  vnd  beystant  vns,  vnser  frunt- 
liche  gemahel  vnd  liebsten  kinder  [gedrungen*  aus  denselben 
vnsem  reychen  vnd  landen  zuweychen  vnnd  dyselben  [gantz^ 
zuuerlassenn  ^  Dweil  wir  vns  dan  zu  e,  1,  als  vnserm  lyben  be- 
sunder  viel  vnnd  hohe  fruntschafft  versehenn  So  ist  an  e,  1, 
vnser  gantz  vleissigs  biethenn  Sie  wolden  vns  jn  dyszenn  vn- 
semn  grosten  nothen  mitt  ewer  hilflf  *hilff  trost  vnd  beystant 
nicht  verlassen  Sündern  ansehen  dass  gross  vnrecht  gewalt  vnd 
vbel  vns  vnser  hertzlibsten  gemahel  vnd  kinder  bescheen  das- 
selbig  helflfen  straflEen  vnd  vnderdrucken  vnd  [Sich^  jn  sulchen 
vnsem  grosten  nothen  E,  1,  hilflE  vnd  trost  nicht  entziehen  wie 
wir  vns  dan  zu  e,  1,  jn  gantzen  getrawen  getrosten,  Hirann    be- 


428  1523. 

weist  vns  e,  1,  ein  besnnder  gfrosse  fruntschafft  das  wydervmb 
auch  dvselb  E,  1,  als  vnsem  Ijben  ohmen  jn  gantzem  vleysz  zu- 
uorsehulden  vnd  zuuordynen  wo  den  allezeit  gantz  willik  gefun- 
den werden  Datum  Meeheln  altera  pentechostes  Anno  xxiij**" 

Relator  eantzler 

Med  en  anden  Haand: 

Vnnd  nach  dem  dan  e,  1,  als  Stathalter  Romischer  k  M*  jnn 
heyligen  reich  sulch  gewaltsam  vnbillich  fumehmen  des  Hertzo- 
gen  zu  Holstein  deren  von  Lubegk  sampt  jren  andern  mituor- 
wanten  vnd  vnser  vngehorsamen  vnderthanen  *ans  vns  begegnet 
jn  kejnen  Avegk  zudulden  geburen  vnd  vns  als  ein  glidmasz  des 
heyligen  Römischen  reichs  jn  vnsem  rechtfertigen  Sachen  zu- 
hanthaben  vnd  zuuerlassen  jn  keynerley  weysz  gemeint,  So  jst 
an  e,  1,  vnser  gantz  dinstlichs  vnd  vleyssigs  biethenn  E,  1,  wol- 
den  Sich  nicht  beschweren  vnnd  bey  dem  Regiment  zu  Num- 
bergk  ernstlich  vorfugen  vnd  vorordnen  lassen,  das  der  hertzog 
von  Holstein,  dy  von  Lubegk  sampt  jren  andern  mittuorwanten 
vnd  dy  vngehorsamen  vnderthanen  des  reichs  Denmarken  jn  des 
heyligen  reichs  acht  vnd  aberacht  mochten  declarirt  vnd  erkant 
werden  vnd  das  sulchs  allen  Stenden  jm  heyligen  reich  öffent- 
lich publiciert  vnd  vorkunt  bleybe,  Vnd  alsdan  mit  ewer  stadt- 
lichen hilff  vnd  beystant  vns  vnser  hertzliebeste  gemahel  vnd 
kinder  jn  keinen  wegk  verlassen  ^Tid  alszo  vns  vnserer  reich  vnd 
Erbland  auch  vnser  lieber  gemahel  leibgeding  welch  vns  wyder 
alle  billigkeyt  geweldiglich  eingenohmen  vnd  derselben  vortryben 
wurden  wyderwmb  helffen  einsetzenn  vnd  dameben  ansehen 
das  grosz  [ufuldendt] 

*  Fra  igjen  udslettet.  —  '  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  •  Fra  [  til- 
skrevet  i  Margenen  med  Henvisning  hid.  —  *  Fra  [  tilskrevet  under  Linien.  — 
*  Ved  et  Tegn  er  angivet,  at  her  skal  indtages  det  efter  Brevet  staaende 
Stvkke. 

Bagi)aa :     clagschryfft 


Diderik  v.  Sch0nherg  anbefaler  Hoimesterens  (Alhrecht  af  Preussena)  Raad  og 
Tjener,  Hans  v,  Reivitz,  der  öftere  har  reist  i  Kong  CJMstieim  II.s  Erin- 
der,  til  at  erholde  en  Belonning  af  ham. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.    607).     Bfevform; 
Halvark,  udvendig  forseglet  med  Kingsignet  i  gront  Vox  (en  opspringende  Leve). 

(Jfr.  Dipl.  Norv.  XI  No.  314). 


1523.  429 

371.  17  Juni  1523.  Nürnberg. 

L/urchleuchtigister  vnd  Groszmechtiger  konig.  eur  konig^ 
M*  sindt  mein  vnderthenige  gantz  willige  vnd  vnuerdrossen  dinst 
mit  allem  vleys  beuom  Gnedigister  konig  fürst  vnd  herr,  die- 
weyl  mein  g*®""  herr  der  hohemejster  etc.  gegenwertigen  seiner 
f.  g.  Rath  vnd  diener.  den  Erberen  Hansen  von  Rewitz  mit  etz- 
lichen  nottorfftigen  gewerben  an  eur  ko®  M^  gefertigt,  der  sich 
dan  mermalen  jn  eur  M*  dinsten.  willig  gebrauchen  hat  lassen, 
So  aber  die  leut  nicht  gern  vmb  sonst  dienen.  Thu  ich  eur  ko^ 
M*  gantz  vndertheniglich  bitten  eur  M*  wollen  jnen  jn  gnedi- 
gen  benelh  haben,  vnd  jnnen  zu  sundem  dinsten  bewegen,  auch 
jnen  domit  er  dester  williger  mit  konig^  pension  gnediglichen 
vorsehen  vnd  bedencken,  welchs  ich  vmb  eur  königlich  Mt,  jn 
höchster  demut  vordinen  will.  Will  euch  hiemit  eur  ko"  M^  als 
meinem  g**°  konig  jn  vnderthenigkeyt  vndergeben  vnnd  beuolhen 
haben  Datum  Nombergk  Mitwochen  nach  Vitj  Anno  jm  xxiij*®'^ 

E  K°  Ma* 

vndertheniger  vnd 
gantz  williger 

vnuerdrossener 

diener  Diterich  von 
Schonbergk  etc. 

Udskrift:  Dem  durchlauchtigisten  vnnd  groszmechtigisten  konig. 
fursten  vnd  herren,  herrn  Cristiem  konig  zu  Denmargken  Schwe- 
den vnd  Norweden,  hertzogen  zu  Schleszwigk,  Hollstein  Stor- 
mam  vnd  der  Dietmarschen  grauen  zu  Oldenburgk  vnd  Delman- 
horst  meinem  gnedigisten  konig  fursten  vnd  herren. 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:      Dirich  VOn   Schauenberg     —   1523 


Diderik  v.  Schonherg  forklarer  Kong  Christiem  II  efter  Begjaering  af  Hr. 
Christopher  v.  Tauheiiheim  og  Dr.  Eytel  Senft,  at  det  Hr.  Christopher 
oversendte  Mandat  angaaende  Fremgangsmaaden  i  Sagen  mod  Hertugen  af 
Höhten  og  Lübeckeme  efter  de  retskyndiges  Mening  ikke  kan  bniges, 
men  at  det  maa  indrettes  efter  et  i  dette  Brev  indlagt  Concept.  Dr.  Eyt«l 
Senft  er  an  tagen  som  Kongens  Prokura  tor  ved  t  Regimen  tet>  foruden  en 
holstensk  Prokurator,  hvorhos  Brevskriveren  underretter  Kongen  om  for- 
skjellige  Forholdsregler,  der  maa  iagttages. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.   No.  609).      Brevform; 

Helark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling. 


430  1523. 

372.  29  Juni  1523.  Nürnberg. 

Cjroszuieclitigister,  Durchlauchti^^ster,  vnd  Vnvberwindtlich- 
ster  konig  eum  ko"  MaS  seindt  mein  vnderthenige  gantz   willige 
vnd    vnuerdrossene    dinst    mit    allem    vlejs    beuom    gnedigister 
konig,    Fürst    xnd    herr,    es    haben  eur  ko^   M*  ein    Mandat  an 
heim    Cristoflfer    von    Taubenheym    Ritter    etc.     vorfertiget,    jn 
welchem  der  vnderricht  >vie  von  wegen    eur  ko°  M*,  gegen   dem 
hertzogen  von  Holsteyn  vnd    denen    van    Lübeck  znhandeln  sey, 
dieweyl  aber  solch  Mandat  vast  \Tiformlich,  vnd  disen  gebrechen 
das  mit  nichten  vf  dasselbig  wie  es  gestelt  wie  dan  die  gelarten 
vnd    rechtvorstendigen.    sagen,    so  herr  CristofiE  vnd  jch    durch 
die  selbigen    erfaren     zuhandeln    se>'  jn  Sonderhejt  wie    doctor 
Eytel  Senflfts  den  herr  CristofiE  eur  Ma*  jn  diser  Sachen  zudinen 
vnnd    zu    ausfurung    derselben,    der    auch    ein    procurator   alhie 
am    Regiment   vnd    Cammergerichts    ist.    angenommen     gutdun- 
cken    vnd    mejnung,    das    er     nichts     weyter    vfiE     solch     vber- 
schickt    mandat    agiren    ader    handeln  mag.    Bin   derwegen   von 
herm  Cristoflfen,  vnnd  dem  obgenanten  doctor  gebetten,  dits  eur 
Ma*  jn  meinem  Namen  zuschreyben,  mit  erjnnerung  das  dieselb 
eur  M^  ein  ander  volmechtig  mandat  nach    laut    jnligender   Co- 
pien  ^  vnd  wie  die  gemacht  welchs  auch   der    gebrauch   vnd   ge- 
wonheyt  alhier  am  Rechten,  des  Regiments  und  Cammergerichts 
vorfertigen    wolt    lassen,    vnd    dasselbig    Mandat,     neben     einer 
grtmdtlichen  vnd  genugklichen  Jnstruction  des   gantzen    handeis 
vfs  aller  eylents  her  ausser  schicken  wolten  vnd  wes   der  doctor 
gehandelt,  vnd  hin  furder  vflf  solch  Mandat  handeln  ma^,  haben 
eur  ko®   M*  aus  seinem  schreyben  hieneben  \   zuuormercken,  Jch 
wolt  auch  eur  ko**  M*  weyter  Jnstruccion,  Rathschleg,  vnd  jnfor- 
macion  juris,  wes  die   gelarten   alhie    vermainten    zuerhalten  zu- 
schicken.   So    haben    eur  Ma*,  weder  meinem  g^°  h"  dem  Chur- 
fursten.    meins    wissens.   noch  meinem  g^°  h°  dem  hohemeyster, 
der  stetigs  hier  auch  gewest,  herren  CristofiEer  ader  anderm,  kei- 
nen grundtlichen   bericht    des    ergehenden    handeis  zugefertiget, 
der  wegen  auch  bey  den  Rechts    vorstendigen    alhie    nichts    zu- 
rathschlagen.  Bis  solcher   bericht    alhier    geschickt    wurdt.    wel- 
chen bericht  vnnd  anders,  eur  Ma*  benentem,  doctor  Eytel  Senfift 
zufertigen  mögen,  den  ich  jn  beysein  herm  CristofiE  von  Tauben- 
heyms,  algeraidt,  zubehuflf    eur    Maiestat  subarrirt   vnd  veraydet 


1523.  431 

hab,    dan    her    Christoff    fiir    sein  person,  wie  eur   M'  vollende 
hören  werden  nicht  hat  handeln  dorffen,  *Et  het  sich    auch  der 
offtgemelt  herr  Cristoff,  gern  wejter  jn  eur  M'  Sachen  brauchen 
wolln  lassen,  welchs  jme  vnuorletzt  seiner  eren,  jn  keinen   wegk 
gezymmen  hat  wolln,  angesehen  weyl  er  jm  Regiment    sitzt   das 
er  demselben  ein  ayde  gethan,  sich  nichts,   mit    anderm  hendeln 
zubeladen,  Sonder  allein  das  jhenig,  so  vorgebracht,  ein  zunemen 
So  ist  er  doch  eur  ko°   M*  zu  sonderm  gefallen,  bej  diser  hand- 
lung  gewest,  domit  jch  für  mein  person  nicht    bey    eur   Ma*  ge- 
acht,  als  der  sich  jn  vnbeuolhene  Sachen  dringen  wolt  Es  haben 
auch  eur  M*  yzundt  zway hundert  gülden,  zu  diser  Sachen  heraus 
vorfertigfet,  das  vff  dismal  zuviel  ist.  vnd  was  yzundt  vff   solche 
Sachen    gegangen    werden    eur  M*  aus  jnligenden  zetteP    zuuor- 
nemen  haben,  Nachdem  mich  dan  eur  M*  nicht  alweg   alhie  fin- 
den, vnd  antreffen  mögen  wie  vielleicht  eur  M*,  nun  mals  bericht 
das  ich  mich  an  die  ort    begeben,    da    jch   eur   Maiestat  sachen 
nach  meinem  besten,  souer  dyeselb  solchs  wollen  gehabt    haben, 
auch  gern  furdern,  wurdt.  So    haben    herr    Cristoff   vnd  jch  vn- 
geuerlich  was  furder  vff  solche  Sachen  zugehen    gehom  will,    al- 
hie vfgezaichent,  vnd  bewogen.  Vnnd  was  am  gelt  noch  jm  vor- 
rath.  soll  herr  Cristoff  bey  sich  als  eur  M*  diener  zubehuff   fur- 
derer  geschefft    behalten.    Eur   Maiestat    wolln    auch   einen    vor- 
standt  durch  die  Fucker  alhie  zu  Nombergk  machen,  damit  wan 
herr  Cristoff  sie  vmb  gelt  jn  disen  sachen  vnd  so  es  von  notten, 
ansucht    das    sie    jm  dasselb    raichen  thetten,    dan   man  eur  M*^ 
nicht  alzeyt  anzutreffen  wais,  auch  wurdt  solchs.  der    sachen   so 
man  eur  M^  zuuom    ersuchen   solt,    verzuglich    fallen    dan    sich 
dieselben  sach,  nicht  als  baldt  als  sich  villeicht  eur  M*  vorsieht 
enden  will.  Es  wurdt  ye  zum  wenigsten  ein  halb  jar   friest,    dar 
zugehoren.  Auch  gnedigister    konig.    Nachdem  herr   Cristoff  vnd 
jch  doctor  Eytel  Senfft.  zum  procurator  angenommen,  haben  wir 
nachdem    der    hollsteyniisch    procurator    mit  ftmff  vnd  dreyssig 
gülden  bestelt,  dieselben  von  eur  Ma*  wegen  jme   zugeben    auch 
zugesagt  vnd  funff  vnd  dreyssig  fl.  pro  Arra  gegeben  domit  er  eur 
Ma*  diner  zu  sein   scheyn  vnnd    beweyszs    hab.    Haben   wir  jme 
zugesagt,  das  jm  e  M*  lauts  jnligender  Copien  ^  ein  Bestell  brieff 
znfertigen  sollen,  vnd  denselben  neben  dem  Mandat  vnd  jnstruc- 
tion  zu  disem   handel,   wie    vorgehort    dinstlich.    wider  schicken, 
dem  vnzweyuenlich.  zu  furderung  eur  M*  aigen  sachen,  dieselb  eur 


432  1523. 

M*  also  gnediglich  vervolgen  vnd  nachsetzen  werden  Welchg 
alles  Jch  eur  kon"  M*  vndertheniger  meynung  nicht  vorhalten 
wolt  dan  west  ich  eur  M'  vilfeltige  vnd  angeneme  dinst  zner- 
zaigen  wolt  ich  als  der  freundt  gantz  willig  befunden  wer- 
den, Will  mich  hirmit  eur  ko**  M*  als  meinem  g^^  h.  vnder- 
theniglichen  vndergeben  vnd  beuolhen  haben  Datum  Nombergk 
am  tag  Petrj  vnd  Patdj   Anno  etc.  jm  xxiij**° 

(Egenhandigt  0     E.   K««»    Ma*** 

G  W  V 

Gehorsamer  Diner 

Ditterich  von 

Schonbergk  ss" 

Udskrift:  Dem  Groszmechtigisten.  Durchlauchtigisten  vnnd 
Vnvberwindtlichsten  konig  Fürsten  vnnd  herren,  herm  Cristiern 
konig  zu  Denmargken,  Schweden  vnd  Norweden,  Hertzogen  zu 
Schleszwigk  Holstein  Stormam  vnd  der  Dietmarischen  Grauen 
zu  Oldenburgk  vnd  Dellmanhorst  Meinem  [gnedigi]sten  konig  fur- 
sten  vnd  herren. 

ßagpaa  med  Chr.  Viiiters  Haand :      lo23 
*  Vedligger  nu  ikke. 


Diderik  v.  Sch0nberg  tilraader  Kong  Christiern  II  at  give  Hr.  Christopher  v. 
Taubettheim,  der  af  Kurfyrst  C Joachim)  af  Bramlenburg  anvendes  i  Kon- 
gens Tjeneste  ved  *  Regimen tet>  i  Nürnberg,  en  aarlig  Pension  for  at 
gjore  ham  desto  villigere. 

Efter  Orig.    p.    Papir    i    norske  Rigsarkiv   (Münch.  Saml.  No.  608).     Brevform; 
Halvark,  udvendig  forseglet  med  Ringsignet  (Vaaben)  i  grent  Vox. 

373.  29  Juni  1523.  Nürnberg. 

Cjroszmechtigister,  Durchlauchtigister,  vnd  Vnvberwindtlich- 
ster  konig,  eur  ko®°  M*  sindt  mein  vnderthenig  gantz  willige 
vnd  vnuerdrossene  dinst  mit  allem  vleys  beuom,  Gnedigister 
konig.  fürst  vnd  herr,  Dieweyl  eur  ko"  M*  hilflf  vnd  Rettung 
hoch  von  Notten,  welche  dan  am  *mainsten.  durch  den  Chur- 
fursten  von  Brandenburgk  gescheen  mus,  vnnd  dieweyl  herr 
CristofiE  von  Taubenheym,  durch  den  Churfursten.  jn  solcher 
hilflf  gebraucht,  der  auch  eur  M*  Sachen,  hie  am  Regiment,  mit 
einer  Beschwerung  handeln,  vnd  vf  sich  laden  thut,  deucht   vnd 


1523.  433 

sehe  mich  für  geraten  an,  das  jnnen  eur  M*,  derselben  furder 
zudienen,  zu  sieh  gezogen.  Auch  dem  Churfursten  gesehrieben, 
vf  das  sich  der  gedacht  herr  Cristoflfer  zu  eur  M*  begeben, 
ydoch  vnschedlich  anderer  seiner  dinst,  bey  jrer  Churfurstlichen 
gnaden  vnd  sonsten  vnd  nachdem  die  leut  nicht  gern  vmb  sonst 
dienen,  das  sich  alszdan  eur  Ma*,  furder  mit  einer  jerlichen  pen- 
sion,  mit  jme  verainigt  het,  Welchs  jch  eur  konig"  M*  also  jn 
ansehung  jres  besten  nicht  vorhalten  wolt,  dan  eur  M*  nach 
allem  meinen  vermögen  zudienen  bin  jch  zuthun  gantz  willig 
Datum  Nombergk  am  tag  Petrj  vnd  Paul]   Anno  jm  xxiij*®** 

E.  ko«"  Ma^^ 

G  W  V 
(Egenhffindigt:)   Gehorsam  Diner 

Dieterich  von 
Schonbergk 

üdskrift:  Dem  Groszmechtigisten,  durchlauchtigisten  vnnd  vn- 
vberwindtlichsten  konig  fursten  vnd  herren  herm  Cristiem  ko- 
nig zu  Denmargken,  Schweden  vnd  Norweden  hertzogen  zu 
Schleszwigk  Holstein  Stormaren  vnd  der  Dietmarischen  grauen  zu 
Oldenburgk  vnd  Dellmanhorst  meinem  g.^^  konig  fursten  vnd 
herren 

Bag^aa  med  Chr.  Vinters  Haand:     1523 


Udkast  til  en  Anbefalingsskrivelse  fra  Kong  Christiem  II  til  Paven  for  De 
kanen  i  Throndhjem  Hr.  Olaf  Engelbrektssffn,  hvem  Kapitlet   saromesteds 
enstemmig    har    valgt    til    den   i  Rom   afdede  Erkebiskop  Erik  (Walken- 
dorfs)  Efterfelger. 

Efter  Concept  m.  Kantsleren  Klaus  Pederssens  Haand^  skrevet  bagpaa  foreg.  Brev 
fra  Didr.  v.  Schenberg  til  Kong  Christiem  II  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml. 

No.  608.     Se  Dipl.  Norv.  I  No.  1062). 

374.  [JuU  1523.]  [Mecheln.] 

Venerabüe  Capittdum  Nidrosiense  intellecto  Reuerendum 
in  Christo  patrem  dominum  Ericum  mortem  obiisse  in  Bomana 
Curia  [processerat  ^  processit  ad  aliam  electionem  [ne  ecclesia^ 
secundum  formam  traditam  a  sanctis  patribus  ne  saneta  ecclesia 
Nidrosiensis  pateretur  detrimentum  ex  tam  diutina  vacatione  et 

niplomatarium  Norveglcum  XVI.  28 


434  1523. 

siiffragijs  omnium  fuit  electus  venerabilis  dominus  Olauus  Engel- 
bert! decanus  ibidem  quem  etiam  nobis  presentamnt  Verum 
enjmuero  cum  nouimus  [longa  experientia*  illum  virum  bonum 
et  idoneum  [volumus^  et  in  spiritualibus  et  temporalibus  volumus 
illimi  quam  maxime  commendatum  habere  vt  sine  vllo  impedi- 
mento  eonsequatur  suam  confirmationem 

Paa  Forsiden  af  Brevet  staar: 

Quum  quidem    plurimum    moliri  (?)   refert  qujs    non    prefici- 
etur  huic  ecclesie  in  nostro  regno  Norve^co  [ufuldendt] 

*  Fra  [  igjen  udslettet.  —  '  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen. 


Hr.  Han^  v.  Sch^nberg  anmoder  Dronning  (ElisabethJ  om  ikke  at  vente  med 
at  indtinde  sig,  (hvor  Kongen  er?),  om  ikke  det  paatsenkte  Tog  skal  gaa 
overstyr  af  Mangel  paa  Penge. 

Efter  Orig.  p.  Papir    i    norske    Kigsarkiv  (Münch.    Saml.  No.  611).      Brevform; 
lidet  Halvark,  udv.  forseglet  m.  Kingsignet  (Vaaben  med  en  opspringende  Love) 

i  gront  Vox. 

375.  21  Septbr.  1523.  Meiningen? 

Aller  Durchlauehtigest  vnd  grosmechtigest  konigyn  Jch  habe 
jungst  zw  Brossel  e  k.  durchlauchtigkeytt  aus  trawenn  herzcen 
anszcegett  das  .e.  g.  nicht  lange  wolten  vorzcyn,  den  hyr  jst  eyn 
gros  vorlangen  vnd  harren  nach  e  k.®  d.  vnd  so  .e.  M*.  jn  kor- 
zcen  tagen  nicht  komen  jst  woll  mogelich  das  der  vorgnhomen 
zcugk  vnd  alles  was  dar  vff  hangen  vmb  sunst  vnd  beslich(?) 
vmb  wenigk  geldes  wyllen  zw  rugk  ghett  sulchs  habe  jch  e  k 
M*  aus  vnderthenigens  ghorssam  nicht  vorhalden  wollen  B(e)fhell 
mich  e  k°  M*  myns  höchsten  vormogens  datum  an  Menigk 
(montagk  ?)  am  tage  Mathej   jm  xv*'  xxiij 

E.  k"  M'.  G 

vndert. 

Hans  von  Schonbergk  R. 
Manu  propria  scripsit 

Udskrift:     DEr    aller    durchlaucht^*<^°    konigin    zw    Dennemar- 
ken  zw  egen  haut 

Bagpaa   med  Hans   Michelssons  Haand:     Her  Hans   Skoneberg 


1523.  435 

Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen  sender  Kong  Christiem  II  nogle  Skydered- 
skaber,  som  efter  hans  Begjsering  ere  tilveiebragte,  hvilke  Kenteraesteren  i 
Schweidnitz  vil  bef ordre  til  Zinna  efter  Aftale.  Det  Skydevaaben,  hvor- 
med  Kongen  nedlagde  den  lille  Hjort,  medfolger,  da  det  er  fnndet  paa 
Heden  af  en  Bonde. 

Efter   Orig.    p.    Papir   i   norske  Rigsarkiv  (Manch.  Saml.  No.  588).     Brevform ; 

Halvark,  udv.  forsegl.  m.  Ringsignet  i  redt  Vox. 

376.  6  Oktbr.  1523.  Lochau. 

L)urchleuchtiger  Konig  fmntlicher  lieber  Herr,  Vetter, 
vimd  bruder,  Nachdem  euer  ko  w,  gestern,  vor  jrem  abschid, 
mir  ain  geschoss  gegeben,  vnd  gebeten,  das  ich  euer  ko  w,  ains, 
oder  zwaj.  welche  die  lenng  vnnd  mass  hetten,  wolte  zurichten, 
vnnd  euer  ko  w,  furder  zuschiken  lassen  etc.  Als  vbersennde 
euer  ko  w,  ich  hiemit  vier  Gabeln,  vnnd  zwen  Stralh.  derselbn 
leng  vnnd  mass,  in  ainem  truhlen  wie  euer  ko  w,  sehen  werdn, 
die  wirdet  mein  Schosser  zur  Schweynitz.  Eure  ko  w,  gegn  der 
Zcynn,  wie  euer  ko  w,  mit  mir  vorlassen,  furder  zuschiken 
Vnnd  wo  euer  ko  w  dieselbn  wolgefielen.  vnd  zu  jrem  Waidwerg 
dinstlich  weren,  hört  ich  gantz  gern,  Euer  ko  w,  werden  auch 
darbey,  ir  geschoss  finden,  so  sie  mir  gegeben,  desgleichen,  das 
geschoss,  domit  euer  ko.  (w)  den  klainen  hirschen  geschossen 
haben,  das  hat  ain  Pauer,  in  der  haid  funden,  das  alles  hab 
ich  euer  ko  w,  fmntlicher  mejnung  nit  verhalten  wellen,  der 
ich  zudinen  ganntz  willig  bin  Datum  Lochaw,  dinstags  nach 
Franciscj  Anno  dominj  etc.  xxiij 

(Egenhocndigt :)     Fridricus   K. 

m.  prop. 

üdskrift:  Dem  durchleuchtign  Furstn  Herrn  Cristiem  zu 
Denmark  Norwegen  der  Wendn  vnnd  Gotten  Konig.  Hertzog  zu 
Schleswig  Holstain  Stormam  etc.  Grauen  zu  Oldenburg  etc.  vnn- 
serm  besondem  lieben  Herrn  Vetem  vnd  bruder. 

Paa  Seddelen   over   Seglet    med    Chr.    Vinters  Haand:      1523. 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen,  der  sent  idag  har  modtaget  Kong  Christiem 
II.8  Brev,  vil  imorgen  sende  sin  Secretair  Hans  Foyel  til  Schweidnitz, 
for  at  denne  mnndtlig  kan  sige  ham  Brevskriverens  Mening  om  dets 
Indhold. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i    norske    Rigsarkiv  (Münch.    Saml.  No.   689).     Brevform; 

Halvark  m.  Spor  af  udv.  Forsegl.  med  redt  Vox. 

28* 


436  1523. 

377.  7  Oktbr.  1523.  Lochan. 

Durchleuclitiger  König,  fmntlicher  lieber  Herr,  Vetter, 
vnnd  bruder,  von  euem  königlichen  wirden.  ist  mir  heiut  spat, 
ain  schriflPt  znkomen,  die  hab  ich  vorlesen,  vnnd  bin,  mit  gots 
hilf,  bedacht,  morgen  frue  meinen  Secretari  Hannsen  Foyel.  zu 
euer  königlichen  wirde,  gein  der  Schweynitz.  zuschicken,  vnndt 
derselbn,  euer  ko  wirde,  auf  berurt  ir  schreibn,  mein  gemut. 
allenthalben  weiter,  anzaigen  zulassen,  das  hab,  eum  ko  wirden 
ich,  fmntlicher  meynung,  nit  verhaltn  wollen,  der  ich,  zudinen 
gantz  villig  bin,  Datum  zu  Lochaw,  am  Mitwoch  nach  Fran- 
cisci  Anno  etc.  xxiij 

(Egenluendigt :)    Fredericus   K. 

m.  prop. 

Udskrift:  [Dem]  durchleuchtign  Pursten,  Herrn  [Cristierjn.  zu 
Denmarck  Schwedn  [Norwege]n.  der  Wenden  vnd  Gotten  [Ko- 
nig, Her]tzog  zu  Schleszwig  etc.  [vnnserjm  besondem  lieben 
herm  Vetem  vnd  bruder 

Zu  ire  ko  w  hannden 

Ved    Seglet    med    Chr.  Vinters    Haand:     1523 


Asche  V.  Schweichdn  beretter  Hertug  Albrecht  af  Mecklenburg,  at  han  har 
tilendebragt  sine  Underhandlinger  med  den  ndvalgte  Konge  af  Danmark 
(Frederik  I),  der  nu  har  sendt  ham  i  liguende  Erende  til  Lübeck,  hvor- 
fra  han,  8aasnart  han  er  fserdig,  >'il  begive  sig  til  Hertugen  for  at  aflsegge 
Rapport. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Münch.    Saml.    No.    606).     Brevform; 

Halvark  med  Spor  af  udvendig  Forsegling. 

378.  10  Oktbr.  1523.  [Lübeck?] 

L)urchlauchte  Hochgebome  f  g  H  Jch  hebe  vonn  wegenn 
jw  f"  g",  von  dem  Erweiten  konige  tho  Dennemarcken,  frunt- 
lickenn  Handel  thuuorgunnen,  erlanget,  vnd  na  befel  juer  f^  g" 
vb  mein  anbringent  nochsam  antwort  entpfangen,  dy  jck  jue 
f°  g°,  mit  der  eile  nicht  schrifen  kan  vnd  bynn  vonn  der  .k.  w. 
ann  dy  vonn  Lübeck  afgeferdiget,  mit  denn  vonn  Lübeck  vmb 
tidt  vnd   stede,    thuuorlickenn,    dat  ick    mock    vorsehenn,   dissen 


1523.  437 

tach  nicht  vonn  hir  kumiuenn  kann,  wenn  ick  meinen  afscheidt 
wil  ick  nu  mit  gotlicker  hulpe,  nicht  senmenn,  dach  efte  nacht, 
bey  jnen  f"  g"  *sum,  vnd  wider  alles  handeis  bescheidenn,  dut 
hebe  ick  juen  f^  g"  nicht  vorhalden  mocht,  na  dersackenn  ge- 
legenheit  hirmede  gode  bef olenn,  geschref  en  mit  hast  meine  hant, 
am  Sonafende  na  sente  Dionisius  xxiij  jare 

Juen  f "  g° 
arme  williger 


Asche  von  Schweicheln 


Cedel 


Ock  .g.  h.  wy  wol  dy  erweite  konigk  mit  dem  anhange  to 
beiden  geschickt  des  jue  f  g  my  glofenn  schal  wol  hundert 
tusent  tu  fute  vnd  tu  perde  starch  is,  det  ich  dy  merde  deil  ge- 
sehen hebbe,  vormercke  doch  seine  konigkliche  wirde,  denn  flit, 
dy  von  ju  f**  g°  vorgewant  is,  vnd  juen  f°  g°  vnd  denn 
Bischcoppe  von  Rasborch  handel  vorgunnen,  vnd  heft  thu  juen 
f n  gn  gin  hoch  vortrawen,  vnd  heft  etlicken  forsten  dy  ock  seine  w 
ersucht  vnd  sick  ock  tho  handel  geboden,  js  vmb  juer  f°  g°  af- 
geschlagenn, 

'üdskrift  med  en  anden  Haand:  Dem  dorchluchten  vnde  hochge- 
barenn  E  vnde  here  here  Alberde  hartoge  to  *Meybelenborch 
forsten  to  Wenden  Grefe  to  Schweryn  ßostocke  Stargard  der 
lande  here  mynen  g  h  denstlicken  gescreuen. 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand :     1523 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen  erklarer  sig  ude  af  Stand  til  at  give  Kong 
Christiem  II  noget  Kaad  med  Hensyn  til  Underhandlingen  med  Lübeck- 
eme,  da  han  kjender  for  lidet  til  Sagen.  Det  Yildt,  Kongen  har  onsket 
til  ferstkommende  Sondag,  haaber  han  at  knnne  skaffe  ham. 

Efter  Orig.    p.    Papir    i    norske  Rigsarkiv   (Münch.  Saml.  No.  690).     Brevform; 
Helark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegl.  m.  redt  Vox  (Ringsignet). 

379.  11  Oktbr.  1523.       Lochan. 

L)urchleuchtiger  Konig  vnnser  freuntlich  willig  dinst,  vnnd 
was  wir  liebs,  vnnd  guts  vermögen  alltzeit  zuuor,  Besonder  lieber 
herr,  vetter,  vnnd  Bruder,  Wir  haben  ewer  ko:°  wird  schreiben. 


438  1523. 

neben  dem  brieflf.  So  vnnser  Olieym,  Hertzog  Albrecht  von 
Meckelnburgk,  etc.  ewer  ko:"  wird,  geschrieben,  darjnn  Sein 
lieb,  antzaigen,  Wie  die  von  Lubegk.  zu  gutlicher  handlung  ge- 
neigt sein  sollen,  etc.  alles  jnhalts  vemomen,  Nu  weren  wir  wol 
willig.  Ewer  ko:°  wird,  vnnsem  Rath,  Jrem  begem  nach,  jn 
dem  mitzutailen.  So  wissen  wir  doch  nit,  Wie  es  vmb  diese 
sach,  gestalt  hatt,  vnnd  warauflf  vielleicht,  mit  den  von  Lu- 
begk, zuhandeln  sein  soll,  Derhalben  Wir  ewer  ko:°  wird,  wie 
wir  doch,  ane  das,  zuthun  wiUig  weren,  jn  diser  sach,  wie  sie 
selbs  ermessen  können,  nit  stadlich  rathen  mugen,  Weil  aber 
Ewer  ko:®  wird,  etlich  jre  freund,  vnd  blutsuerwante,  in  kurtz 
bey  jr  haben  wirdet,  vnnd  diese  ding,  mit  jchte  verzugk  leiden 
konten,  Ewer  ko :  ®  wird.  Aisdan  jrs  Baths  in  dem  auch  ge- 
brauchen, 

Hanns  von  Greuendorff,  hat  auch  von  wegen  Ewer  ko:*^ 
wird,  an  vnns  geworben,  das  Ewer  ko:®  wird,  auff  negsten 
Sontag.  gern  etlich  wilbret  haben  wolten.  vnnd  doch  nit  an- 
gezaigt  Wohin  wir  ewer  ko:"  wird,  dasselbig  schigken  sol- 
ten.  Wo  nu  Ewer  ko:®  wird,  vns  anzaygen  werden,  an  wel- 
chem end  Ewer  ko:®  wird,  das  wilbret  zuhaben  begem  Wol- 
len wir  vleis  furwenden.  ob  wir  Ewer  ko:®  wird,  mit  wil- 
bret versehen  mochten.  Das  haben  wir,  Ewer  ko:°  wird,  freünt- 
licher  meynung  nit  verhalten  wollen,  der  wir  zudienen  wil- 
lig vnnd  gneigt  sein  Datum  Lochaw  Sontags  nach  Dionisij.  Anno 
dominj  xv*^   xxiij.*' 

(Egenhjpndigt :)    Fridericus  K. 

m.  prop. 

Udskrift:  [Dem  durc]hleuchtigen  Fürsten.  [Hern  Cristjiem,  zu 
Denmargk  [Norwegen  Scjhweden,  der  Wen[den  vnd  Gotten] 
Konig  Hertzogen  [zu  Schleswig  etc.  vjnserm  freunt[lichen  lie- 
ben] hem  Vettern  vnd  Bruder. 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen  erkjender  Modtagelsen  af  Kong  Christiem  II.8 
Skrivelse  med  Anmodningom  Ledsagelse  f ra  Schweidnitz  til  Graendsen  den  fei- 
gende Dag  (Thorsdag),  h^ilket  Kurf jTSten  lover,  naar  han  faar  nsermere  Besked 
om  Tiden.     Det  begjajrede   Vildt  skal    han    söge    at    skaffe  ham  Leverdag. 

Efter  Orig.  p.  Papir    i    norske    Rigsarkiv    (Münch.  Saml.  No.  591).      Brevform; 

Helark,  udv.  forseglet  m.  Ringsignet  i  redt  Vox. 


1523.  439 

380.  14  Oktbr.  1523.  Lochau. 

JDurchleuchtiger  Konig,  Vnnser  fremitlicli  willig  dinst, 
vnnd  was  wir  liebs  viind  gnts  vermögen  Allezeit  zuuor,  besonn- 
der  lieber  herr  vedter  vnnd  Bruder,  Ewer  Konigklichen  wirden 
widerschriflft,  So  wir  derselben  neben,  zusehigkung  vnnsers  lieben 
Bruders  Hertzog  Johannsen  etc.  brief  getan,  haben  wir  sambt 
Ewer  konigklichen  wird,  bitten,  das  wir  vnbeschwert  sein  wolten, 
Ewer  ko:  wird  auff  morgen  domstag  zur  Schwejnitz  anzunemen 
vnnd  furder  geleyten  lassen,  alles  jnnhalts  vemomen  Vnnd  jst 
vnnser  freuntlich  bitt  Ewer  konigklich  wirde,  wollen  vnns  noch 
hejut  jn  der  nacht,  oder  ye  morge  frwe  wissen  lassen,  zu  wel- 
cher Stund  wir  die  vnnsem  zur  Schweinitz  haben  vnnd  Ewer 
ko:  wirde  gelejtlich  an  nemen  solten,  So  wollen  wir  solchs  be- 
stellen, vnnd  Ewer  ko:  wird  mit  hilfif  des  Almechtigen,  an  die 
orth,  da  sich  vnnser  furstenthum  enndet,  bis  an  die  greynitz 
geleytlich  bringen  lassen. 

Nachdem  wir  auch  vermercken,  das  Ewer  ko:  wird  auflf  jr 
bitt,  vnnd  ansuchen,  von  vnnserm  Ohmen  dem  Ertzbischof  zu 
Meyntz,  vnnd  Magdeburgk  etc.  noch  keyn  gleyt  haben,  jst  vnn- 
ser freuntlich  bitt,  Ewer  ko:  wird,  wollen  vnns.  zuerkennen 
geben,  ob  sie  auch  ausserhalben,  gedachts  vnnsers  Oheymen  von 
Meintz  vnnd  Magdeburgk  etc.  vergleytung,  den  tag  zu  Juter- 
bock  zubesuchen  willens  sein,  oder  nit, 

Des  wiltprets  halben  wissen  Ewer  ko:  wird  als  ein  jeger, 
das  es  nit  alweg  kan  gefangen  werden,  wen  man  es  gern  hett, 
wir  wollen  aber  vleis  ankheren,  Ewer  ko:  wird  jrem  Begem 
nach,  auflf  Sambstag  schirsten,  mit  etlichem  wiltpreth  zuversehen, 
Das  haben  wir  Ewer  ko:  wird,  freuntlicher  meyntmg  nit  ver- 
halten wollen,  dan  derselben  dinst  zuerzeigen  sind  wir  ganntz 
willig,    Datum  Lochaw  mitwoch  Calixtj,   Anno  dominj  xv*'  xxiij*' 

(Egenhiendigt:)     Fridericus    K. 

M.  prop. 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigen  Fürsten  herm  Cristiem  zu 
Denmargk,  Norwegen,  Schweden,  der  Wennden  vnnd  Götten 
Konig,  Hertzogen  zw  Schleszwig  etc.  vnnserm  besonder  lieben 
herm,  Vedtem  vnnd  Bruder 

zu  jrer  ko.  wirden  aigen  handt 

Paa   Seddelen    over    Seglet  med  Chr.    Vinters    Haand:      1523 


440  1523. 

Korfyrst  Frederik  af  Sachsen  sender  Kong  ChrisHem  II  paa  hans  Begjsring 
nogle  for  2  Dage  siden  ankomne  nye  Tidender,  nseyner  Kongens  Forsset  at 
komme  til  SchiceidnitZy  hvorom  han  siden  intet  har  hert,  og  lover  at 
nnderrette  ham  om  den  paatsenkte  Rigsdag  %  Nürnberg,  for  hvis  Skyld 
han  selv  nu  begiver  sig  mod  Grsendsen  for  i  Tllfselde  at  vsere  i  Nsr- 
heden. 

Efter  Orig.   p.  Papir   i    norske    Rigsarkiv    (Müuch.  Saml.  No.  692).     Brcvform; 
Helark,  ndvendig  forseglet  m.  Ringsignet  i  redt  Vox. 

381.  38  Oktbr.  1523.  Kolditz. 

Durchleuchtiger,  konig,  Vnnser  freuntlich.  willig,  dinst  vnnd 
was,  wir,  liebs  vnnd,  gute,  vormogen.  zuuor,  besonder  lieber  her, 
Veter,  vnnd,  Bruder.  Nachdem,  ewer,  ko:  w:  vns.  am.  jüngsten 
zu  Jutterbock,  vor,  vnnserm.  abeziehenn.  doselbs  gebetenn  Ob. 
vnns,  vonn.  Rom  oder  sonst  ethwas,  von  Newen  zeytungen,  zu- 
komenn,  wurden,  das.  wir.  Ewr:  ko:  w:  dieselbenn,  nit.  verhal- 
tenn.  wolten,  des  wir.  vnns.  dan,  dazumalh,  vff.  derselbenn. 
Ewer:  ko:  w:  Begem.  zuthun,  erbetenn,  Ewer:  ko:®  w:  haben, 
vns,  auch,  doselbs,  zu  Jutterbock,  durch  vnnsers.  liebenn  Bru- 
ders, Canntzler:  jn  geheym,  lassen,  antzeygenn,  Ewer,  ko:  w: 
gedechtenn.  vns  zuschreyben,  Derhalbenn.  soltenn.  wir,  Ewr,  ko: 
wird:  vier,  oder  funff  pferdt,  zuschickenn,  die,  mit  ewr,  ko: 
wird,  gegenn.  der  Schweynitz  rittenn  Nu  jst.  vns.  daruflf.  vonn. 
ewer.  ko:  w:  biszannher,  kein  schryflft.  zukomen,  vnnd.  können 
nit,  wissenn,  aus  was  vrsach,  dasselb.  vorpliebenn  ist.  Aber  ewr 
ko:  w.  schickenn  wir,  hirjnneuerwart:  vnnser  bewylligung  nach 
etlich  Zeitung,  die,  vnns  vor  zweyen.  tagen,  zukomen,  wie,  Ewr. 
ko:®  w:  dieselbenn:  vomemen.  werdenn,  Ewer  ko:  w:  woUenn. 
wir,  auch,  nit  bergen,  das  wir  vnns.  hieher,  auflf  getan,  jn  wil- 
lens vnd  Meyntmg  denn  angesatztenn.  Reichstag,  zubesuchen, 
wir  wissen,  aber  noch,  nit,  eygentlich,  Ob.  derselbig,  auff,  an- 
gesatzte  zeit,  statlich,  wirdet,  besucht,  werden,  oder  nit,  vnnd. 
gedenncken,  vnns,  mit,  gots  hulfif,  der  tag  ains.  Noch  femner 
gegenn,  der.  Grenitz  werts,  an  ein  Orth  zubegebenn.  domit,  wir, 
alsdan.  Nurmberg,  vnnd,  den.  Reichstag,  dester,  neher  zuerrai- 
chenn.  habenn,  wie  es.  aber  domit,  pleybenn.  wirdet,  wollen  wir 
Ewr,  ko:  w:  zu,  annder  zeit,  auch  wissen,  lassen,  Weyll.  wir, 
auch,  nit,  gewust,  wo:  ewr:  ko:  w:  diser  zeit,  anzutreflfenn, 
habenn.  wir,  disenn.  brifif:  vnnserm  altenn.  schosser  zu  Wittenn- 
berg,  Greger.  Burger  vbersandt,   vnnd,    beuolhenn,    Ewr    ko:  w: 


1523.  441 

denselbenn.  furder.  nach  zuschickenn,  Vnnd  ob.  Bwr,  ko:  w:  jme 
je  znzeitenn,  bryflf  zuschickenn,  wurden,  die  an.  vns  hieldenn,  das 
er,  dieselbenn,  annemen,  vnd  vns  fnrder,  znstellenn.  sollt.  Das 
alles  wolltenn.  wir  Ewr  ko:  w:  der  wir  zudinenn,  willig  vnd 
gneigt  sein,  fruntlicher  meynung,  nit  vnangetzeigt.  lassen,  Datum 
Kolditz,  Mitwoch  Simonis  vnd  Jude,  Anno  dominj  xv^  xxiij 

(Egenhsendigt :)    IVidericus  K. 

m.  prop. 

üd8krift:  Dem  durchleuchtigen.  Fürsten,  hermn  Cristiem,  zu. 
Dennemarck.  Schweden.  Norwegenn,  der  Wendenn,  vnd  Gotten 
konig:  hertzogen  zu  Schleszwig  etc.  vnserm  besondem  liebenn. 
hem,  Vettern,  vnd  bruder 

Bagpaa   med    Chr.    Vintera    Haaud:     1523 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen  erkjender  Modtagelsen  af  en  «Fortegnelse»  fra 
Kong  Christiem  II,  hvem  han  derhos  underrett^r  om,  hvorledes  Brevvex- 
lingen  mellem  dem  leitest  kan  foregaa;  hvis  Kongen  sknlde  enske  at  op- 
holde  sig  nbemaerket  nogen  Tid  i  Lichtenberg,  vil  Kurfyrsten  give  sin  «Prae- 
ceptor»  sammesteds  Besked  derom. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.    693).      Brevform; 

Helark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegl.  m.  redt  Vox. 

382.  31  Oktbr.  1523.  Kolditz. 

JJurchleuchtiger  konig  fruntlicher  lieber  herr  Vetter  vnnd 
bruder,  ich  hab  die  verzaichnus  so  mir  euer  ko  w,  heut  vor 
jrem  abraisen  zugestelt,  lassen  abschreiben,  vnnd  thu  euer,  ko 
w  dieselbig  hiemit  widerumb  vbersendn.  Euer  ko  wird  schik 
ich  auch  hieneben,  ainen  brif  an  meinen  aldten  [Schosser  ^ 
Schosser  zu  Witnberg,  Greger  Burger,  darynnen  thu  ich  jm  be- 
uelhn  ob  e  ko  w,  ym  brif,  an  mich  haltend,  geben  wurdn,  das 
er  dieselbn,  annemen,  vnnd  mir  furder,  zuschiken  sol,  denselbn 
brif  werdn  Euer  ko  w,  jm,  durch  Lucas  maier  zu  Witenberg, 
wol  zu  zestellen  wissen, 

Jch  wil  auch  nit  vnderlassen,  sondern  dem  Preceptor  zu 
Lichtenberg  schreiben.  Wen  euer  ko  w,  zu  irer  gelegenhait,  da- 
selbs  hin  komen  werdn,  das  er  derselbn  euer  ko  w,  ain  Gemach 
eingebn  sol,  da  euer  ko  w,  meins  verhoflfens,  etlich  tag,  vnd  wie 


442  1523. 

lang  ir  solichs  gefeilig,  haimlieh  viind  vnuermarkt  bleibn  mögen, 
aber  euer  ko  w,  wil  ich  nit  verhalten,  das  der  Preceptor  itzt 
neben  andern  meinen  Reten  zu  Torgaw  ist,  da  sie  in  etlichn 
Sachen  znhanndeln  haben,  vnd  wirdet  aller  erst  auf  Sontag 
nach  allerheilign  das  ist,  von  morgn  vber  acht  tag.  widerumb 
anhaim  gein  Lichtenberg  komen,  das  zaig  ich  euer  ko  w,  dammb 
an,  domit  sie  sich  darnach  znrichtn  wisse  Vnnd  wen  Euer  ko  w, 
willens  sein,  sich  gein  Lichtnberg  zubegebn  So  wollen  euer  ko 
w,  solichs.  dem  Preceptor  ain  tag.  oder  zwen  zuuor,  anzaign, 
das  alles  hab  ich  euer  koe  wird  fruntlicher  meynung,  nit  vor- 
haltn  wollen,  dan  derselbn  fruntlich  zu  dinen  bin  ich  willig 
vnnd  gneygt,  Datum  zu  Kolditz  Sonnabents  nach  Simonis  vnnd 
Jude  Anno  domin j  etc.  xxiij 

(Egenhuendigt :)     Fridericus   K. 

m.  prop. 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigen  Fürsten  herm  Cristiem.  zu 
Denmarck  Schweden  Norwegn  etc.  konig,  hertzogn  zu  Schlesz- 
wig  etc.  vnnserm  besondem  liebn  hem  Vetem  vnd  bruder. 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Hoand:     1523 
*  Fra  [  igjen  udslett€t. 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen,  der  har  modtaget  to  Breve  fra  Kong  Chri- 
stiem  II,  ensker  sig,  som  tidligere  sagt,  fritaget  for  at  underhandle  med 
Erkehertug  Fei'dinatid  om  hans  Sager,  som  han  dog  paa  bcdste  Maade  vil 
stotte;  selv  befinder  han  sig  for  Tiden  i  Allstedt  (i  Thüringen)  af  Hensyn  til 
den  forestaaende  Rigsdag  og  beder  Kongen  sende  ham  en  betroet  Mand,  med 
hvem  han  kan  forhandle  om  hans  Anliggender,  da  han  selv  ikke  er 
nogen  god  Skrivcr,  og  vil  da  meddele  denne  sine  Kaad.  Paa  en  vedlagt 
Seddel  forklarer  han,  at  Gründen  til  Myntmesteretis  Udeblivelse  er  Sygdom. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norske  Rigsarkiv    (Münch  Saml.  No.  694).     Brevform; 
Helark,  udvendig  forseglet  m.  Kingsignet  i  redt  Vox.     (Trykt  i  Aliens 

Breve  og  Aktstykker  etc.  S.  114  ff.). 

383.  11  Novbr.  1523.  Allstedt 

JDurchleuchtiger  konig  fruntlicher  lieber  herr  vetter  vnnd 
bruder,  von  euer  ko  wird,  seind  mir,  an  vergangnem  montag. 
zwen  briflf  zukomen.  die  hab  ich,  sambt  ainer    vorzaichnus,    was 


1523.  443 

mit  euer  ko  w  gesehiktn,  auf  dem  tag.  zu  Marien wald.  durch 
iren  geo^entail.  gehandelt,  empfanden,  vnd  alles  inhalts  vemomen, 
Vnd  als  euer  ko,  w  auf  vorig  vnderred.  die  e.  ko.  w,  mit  mir 
gehabt,  bitten  tun,  irer  obligendn  notturffc  halben,  mit  Ertzher- 
tzog^  Ferdinandn  zuhanndeln  etc.  des  wer  ich  Euer  ko  w,  auch 
derselbn  gemahel,  zu  gut,  zutun  gantz  willig.  Euer  ko  w,  wissen 
sich  aber  sonder  zweiuel,  zuerynnem,  das  ich  gebetn  hab,  mei- 
ner, aus  etlichn  furgewantn  vrsachen,  domit  zuuerschonen.  vnnd 
das  E  ko  w,  dieselbig  ire  sachn.  durch  ainen  der  jren,  werbn, 
vnnd  antragn  lassen  wolten.  Mit  dem  erbietn,  was  ich  für  mein 
person  guts  darbey  thun  konte,  das  ich  solichs,  nit  vnderlassen 
wolt,  welchs  dan  euer  ko  w,  ir,  dazimial  haben  gefallen  lassen 
Weil  ich  dan  noch  zur  zeit,  nit  aigentlich  wissen  kan,  ob  der 
reichstag.  der,  massen,  wie  der  ausgeschriben,  furgenngig,  vnd 
statlich  besucht  wirdet,  oder  nit,  Vnnd  ich  mich  darumb  anher, 
in  dise  lannd  art  getan,  das  ich  denselbn  Reichstag,  wo  der,  f ur- 
gang gewönne,  dester  eher,  zuerraichn  het,  Vnnd  dise  grosse 
Sachen,  wie  euer  ko  w,  wol  ermessn  mögen,  vberlannd  nit  wol 
zuschreiben,  zu  dem  das  ich  selbs,  nit  ain  guter  Schreiber  bin. 
vnnd  sonnderlich,  am  soliche  grosse  sach,  mit  aigner  hannd  zu- 
schreiben, So  bedunckt  mich,  es  sol  gut  sein,  das  euer  ko  w, 
ainen  vertrauten  diner.  zu  mir  abfertigtn,  der  mir,  euer  ko  w 
gemut.  vnnd  bedenckn,  jn  allen  iren  obligenden  Sachen,  als  der- 
selbn konigreich,  land,  leut,  gemahel.  die  verglaitung  meins 
ohem  des  Marggrauen,  euer  ko  w,  Brif  vnd  anders,  so  sie  gern, 
in  verwarung  woltn  haben,  belangend,  weiter  anzaigen  tetten. 
durch  denselbn  wolt  ich  alsdan  euer  ko  w,  mein  gutdunckn, 
souil  got,  gnad  verleihen  wolt,  das  euer  ko  w,  vnd  derselbn  ob- 
ligenden sachn.  zugutem  raichn  mocht.  weiter  zuerkennen  geben, 
das  auch  euer  ko  w,  jre  sachn  vnd  obligend.  irer  person  halbn, 
got  dem  almechtign  haimstellen,  vnd  ergeben,  daran  thun  euer 
ko  w,  cristlich  vnnd  wol,  dan  vnnser  hergot,  wirdet  es,  an  zwei- 
uel, nach  seinem  gotlichen  willen,  vnd  zu  e  ko  w,  bestn,  wol  zu 
ordnen  vnd  zuschikn  wissen,  vnnd  wir  können  noch  mogn  nit 
mer  darbey  thun,  dan  was  menschlich  ist  derhalbn  wirdet  so- 
lichs, vnd  anders,  so  got  der  almechtig.  vnns  zuschikt,  ym  bil- 
lich  haimgestelt,  Wo  nu  Euer  ko  w,  für  gut  ansehn,  ainen  der 
jren  zu  mir  zuschikn,  der  mich  irs  willens  vnndt  gemuts,  auf 
alle  obangezaigte  artigkel,  entlich  berichte,  vnnd  sonderlich,  was 


444  1523. 

mit  Ertzliertzog  Ferdinandn  oder  sonnst,  znhandeln  sein  sei  so 
mogn  E  ko  w,  denselbn  furderlich  zu  mir  abfertign,  So  wil  ich 
den  dingn,  mitler  zeit,  auch  weiter  nachdenken,  vnd  dan  euer  ko 
w  meinen  Rat,  vnd  gut  dünken,  mit  gots  hilf,  in  dem  fruntlich 
vnd  getreulich,  mittaillenn,  vnnd  die  ding  allenthalbn  bey  mir, 
in  gehaim  vnd  vnuermarkt  halten,  Euer  ko  w,  wü  ich  auch  nit 
bergen,  das  ich  al  tag,  vom  Regement  vnd  sonst,  entlich  bot- 
schafft, warten  bin,  ob  der  Reichstag,  furgang  erraich,  oder  nit, 
vnd  wie  es  domit  bleiben  wirdet.  Wil  eur  ko  w,  ich  alsdan, 
vnuerhaltn  zuerkennen  geben,  dan  wo  derselbig  itzt,  nit  fuigen- 
gig,  gedenck  ich  mich  mit  gots  hilf,  von  stundan.  zuerhebn  vnd  den 
negstn  widerumb,  anhaim  zu  ziehn,  das  alles  hab  ich  euer  ko 
w,  fruntlicher  mejnung,  nit  verhaltn  wollen,  der  ich  fruntlich 
dinst  zuerzaign  willig,  vnd  gneigt  bin,  Datum  zu  Alstet  am 
Mitwoch  Sand  Mertinstag  Anno  dominj  xv*^  xxiij 

Fridericus  K. 
m.  prop. 

Udskrift :  Dem  durchleuchtigen  fursten  herm  Cristiem  zu 
Denmarck  Schweden  Norwegen  etc.  konige  hertzogen  zu  Schles- 
wyg  zu  Holstain  Stormam  etc.  Grauen  zu  Oldenburg  etc. 
vnnserm  besonndemn  lieben  herm,  vettern  vnd  bruder 

Zu  ko^  w  aign  banden 

Paa  et  indlagt  Halvark:  Als  auch  euer  ko  w,  mir  auf  ainer  zetl 
angezaigt.  wie  der  Muntzmeister  zu  euer  ko  w,  nit  komen  sey, 
mit  bit,  ym  noch  ainsten,  zuschreiben  lassen  etc.  hab  ich  auch 
verlesen,  vnd  euer  ko  w,  wil  ich  nit  bergen,  das  mir  gestern 
von  gedachtem  Muntzmeister,  ain  schrifft  zukomen,  darynnen 
tut  er  sich  entschuldign,  aus  was  vrsachn  er  dismals,  zu  euer  ko 
w,  nit  komen,  noch  seiner  geselln  ainen  schiken  kan,  wie  euer 
ko  w,  ab  inligender  seiner  schrifft.^  vememen  werden.  Weil  es 
dan  mit  dem  Muntzmeister  dy  gstalt  hat,  das  er  aus  gottes 
schikung.  zu  wandern  vnuermogent,  so  hof  ich,  e  ko  w,  werd 
jne  entschuldigt  haben,  dan  wo  er  seins  gesunts  halben,  mit 
ichte,  zu  wandern  vermoglich  gewest,  wer  er,  sonder  zweiuel  nit 
aussenbliben,  das  hab  ich  euer  ko  wird,  des  wissens,  vnd  sich 
darnach  zurichten  haben,  fruntlicher  meynung,  nit  vnangezaigt 
wolln  lassen,  datum  utsupra 

*  Vedligger  nn  ikke. 


1523.  445 

Melchior  de  Germania  meider  Kong  Ckristiem  II  sin  Ankörnst  fra  Spanien 
til  Mecheln  14  Novbr;  Keiser  (Karl  Vj  er  vel  stemt  for  sin  Sester  og 
Svoger,  hvorom  Brevskriveren  nsermere  skal  berette,  naar  han  trseffer  Kon- 
gen, til  hvem  han  nu  vil  begive  sig. 

Efter  Orig.  p.  Papir    i    norske  Rigsarkiv   (Münch.  Saml.  No.  4289).     Brevform; 

Halvark  med  svage  Spor  efter  udvendig  Forsegling. 

(Trykt  i  Allers  Breve  og  Aktst.  S.  116  f.). 

384.  16  Novbr.  1523.  Mecheln. 

Hogboren  forste  och  mechtug  König  Kseriste  nad®  Herre. 
mjn  ydmidig  tro  willig  och  plichtug  thienste  ether  nades  ho- 
mechtugheidt  altiidt  redeboden  och  forsendt  medt  vor  herre.  Kse- 
ristse  nad®  Herre  Verdus  ath  hwiide,  ath  ieg  er  kommen  fran 
Key.  Mait.  vdaflP  Spanien  tiil  Mechlen  lordagen  nesth  eflPter  Sante 
Morthens  dagh,  Wel  ath  ieg  haflPuer  werith  y  stoer  liiflPs  faare 
mangen  tiedt  och  swo  ha£Et  kommer  och  nodh  och  haflPuer  be- 
stellet ether  K.  nades  serende  hoes  key:  Mait:  met  aller  sterste 
vliit  aflP  all  myn  f  ormuse  som  thet  haflPuer  werith  mwgelicht,  och 
kan  ieg  aldri  andet  formercke,  en  key:  Mait.  wil  ether  nade  got 
for  syn  kseristse  syster  skildt  aflP  all  syt  hierthe,  och  wil  ey 
ether  nad®  forladse,  ther  mose  ether  nad®  forkommelige  forladse 
seeg  tiill,  och  biidse  pose,  Thii  bether  ieg  ether  nad®  wille  tagge 
seeg  eth  goth  mudh  tiil,  och  tröste  seeg  sielflPuen,  all  tings  medt 
gwdh  alsommechtugste  hielp,  skall  bliflPue  got,  och  fange  gwdh 
ende,  swo  ath  ether  konglich  nade  skall  wel  komme  tiill  ether 
nades  riige  oc  landse  igen,  Cantzeler  och  her  Anthoni  tyckkes 
besth  were,  ath  man  sehder  ether  nad®  thee  breflP  ieg  haflPuer 
foet  vdaflP  Spanien,  ther  wdij  skall  ether  nad®  wel  gwdh  trost 
fomomme,  ieg  wil  och  swo  met  thet  forste  giflPue  meg  pose 
veyen  tiill  ether  nad®  naer  ieg  kommer  wil  ieg  ydermer  ether 
nad®  al  leylicheidt  vnderwise  swo  ath  ether  nades  hierte  skall 
haflPue  gwdh  hwswallesse  ther  vdaflP  Her  medt  ether  kongliche 
Mait.  gudh  alsommechtugste  befalendes  hwilken  wille  forware 
ether  nade  for  ether  nades  vwenner  och  forlene  ether  nade  all 
then  deel  ether  nade  kan  wsere  nytteligh  tiill  liiflP  och  siel,  Skre- 
flpuet  medt  en  hast  i  Mechlen  xvj  dagen  Nouembris  Anno  Mdxxiij 

Kseriste  nad®  Herre  ether  konglich   nad®  will  weel  ladse  forware 
alle  breuene  ath  the  ey  komme  y  mange  hender  for  saag   skildt 

E.  K.  N. 

ydmige  tro  thiener 

Melchior  de  Germania 


446  1523. 

Udskrift:  Hogboren  forstae  oc  mechtug  Herrce  Ha?rrae  Chri- 
stiemn  Danmar^kes  Swerigs  oc  Norges  etc.  konigh  etc.  mjn 
kserista*  nadigse  herrse  ydmidelich 

Paaskrift  med  Hans  Michelssons  Haand:     Mester  Melchyor 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen,  der  for  Tiden  opholder  si^  hos  sin  Broder 
Hertng  Joluin,  vU  senere  nnderrette  Kong  Chistiem  II  om,  hvorledes  det 
vil  gaa  med  den  til  Nürnberg  ud8kre\Tie  Rigsdag,  og  om  han  selv  kom- 
mer til  at  dragc  derhen. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Müneb.    Saml.    No.    ö95).      Brevform; 
Patent,  ndvendig  forsegl.  m.  Kingsignet  i  rodt  Vox. 

385.  17  Novbr.  1523.  Weimar. 

iJurchleuchtiger  konig,  Vnnser  fnintlich  willig  dinst^  vnnd 
was  wir  liebs  vndt  guts  vermögen,  znuor,  besonnder  lieber  Herr, 
Vetter  vnnd  bruder,  Nachdem  wir  euer  ko  w,  am  jüngsten,  von 
Alstet  aus,  vnder  anderm  geschriben  das  wir  noch  nit  aigent- 
lieh  wüsten,  wie  es  mit  dem  ausgeschriben  Reichstag  zu  Nurem- 
berg  bleiben  wurd,  vnd  ob  wir  denselbn  besuchn  wurdn.  oder 
nit,  yedoch  wolten  wir  euer  ko°,  wirde,  allenthalben  weiter 
schreiben  etc.  dem  selbn  also  nach,  geben  wir  Euer  ko  w,  zu- 
erkennen, das  wir  itzt  zwen  tag  alhie  bey  vnnserm  lieben  bru- 
der hertzog  Johannsen  etc.  gewest,  vnd  sein  willens,  vnns,  mit 
gots  hilf,  furder,  hinaus,  in  dy  Koburgisch  art  zubegebn.  vnnd 
daselbst  weiters  beschaids  zuerwarten,  wie  es  mit  dem  angezeig- 
ten Reichstag  bleyben  wirdet,  vnnd  so  es  die  weg  erreichet,  das 
wir  villeicht  furder  gein  Nuremberg  ziehen  werden,  sol  euer  ko 
w,  solchs  auch  vnuerhalten  bleiben,  das  woltn  wir  euer  ko  w, 
freuntlicher  meynung  nit  vneroflfent  lassen,  dan  derselbn  Euer 
ko  w,  fruntlich  zudinen  sind  wir  willig  vnnd  gneygt,  Datum 
Weymar  dinstags  nach  Martin j  Anno  etc.  xxiij 

(Egenhcendigt :)     Fridericus   K. 

m.  prop. 

Udskrift:    Dem    durchleuchtigen    Fürsten    Herrn  Cristiem.  zu 
Denmark,  Schweden,  Norwegen  etc.  konig,  Hertzogen  zu  Schlesz- 


1523.  447 

wig  Holstain  etc.  Grauen    zu  Oldenburg  etc.    vnserm    besondem 
liebn  Herrn  Vettern  vnd  bruder. 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen  erkjender  Modtagelsen  af  Kong  Christiem  II.8 
Brev  fra  Torgau,  men  har  af  Mangel  paa  nairmere  Oplysninger  ikke  kiin- 
net  udrette  noget  med  Hensyn  til  de  omskrevne  Kjobmtend,  saa  meget 
mere  som  han  selv  staar  paa  Reisen  nd  af  Landet  (til  Kigsdagen  i 
Nüniberg),  hvorimod  han  har  talt  med  Kjebmanden  Martin  Lelhell  fra 
Leipzig,  hvis  Betingelser  han  anforer.  Gründen  til  Myntmesterens  Ude- 
blivelse  vil  Kongen  nu  have  erfaret. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv   (Münch.    Saml.    No.    ö96).      Brevform; 
Helark  m.  Spor  af  udv.  Forsegling  m.  Kingsignet  i  rodt  Vox. 

386.  19  Novbr.  1523.  Jena. 

iJurclileuelitigster  Konig,  vnnser  freuntlich,  willig  dinst, 
vnnd  was,  wir  liebs,  vnnd  guts  vormogenn  zuuor.  Besonnder, 
lieber,  her,  veter,  vnnd  Bruder  Wir  habenn  ewer  ko:  wirde, 
schreybenn,  welehs,  datum  heldet,  zu  Torgaw  domnstag^  nach 
Martini  vnd  vns  gestern,  zu  Weymar,  vberantwort  worden,  emp- 
fangen, vnnd  alles,  jnhalts,  vorlesenn,  Vnnd  aus  was  vrsachen 
der  Muntzmeyster  zu.  Ewr.  ko:  wirde  nit.  konienn  oder  jmandts, 
geschickt,  hat,  das  habenn  ewr  ko:  w:  sonder  zweyflPell,  aus 
vnnserm,  vnd  des  Muntzmeisters  schreybenn  so  wir  Ewr  ko:  w: 
derwegenn.  getan,  vormarckt,  Vnnd  nachdem  ewr  ko:  wird,  bit- 
ten, das  wir,  Ewr  ko:  w:  kauffleut  zufugenn  woltenn  lassen, 
welche,  das  jhenig,  douonn.  ewr  ko:  w:  vnns  meidung  gethan, 
ausrichten  etc.  Nu  werenn  wir  ganntz  willig,  Ewer  ko:  w:  jn. 
dem.  wilfharung.  zuertzeigenn.  Weyll  aber  ewr  ko:  w:  vnns  nit 
vermeldenn,  was  vnnd  wieuil,  das  jhenig  ist,  so  die  kawffleut 
vonn  ewr  ko:  w:  annemen  soltenn,  vnnd  wir  jtzt,  auflf.  dem 
wege  sein,  ausser  landes  zu  ziehenn.  So  habenn.  ewr  ko:  w:  woll 
znermessen,  was  wir,  jn,  dem  thun  können,  Aber  ewer  könig- 
liche wirde,  wollen,  wir  nit,  bergenn,  das  gleich  jn  dem,  als 
wir,  nechtenn,  hie  einkomen,  ein  kauflfmann  vonn  Leiptzgk,  hie 
gewest,  Mertenn  Leibeil.  gnant.  Mit  dem  habenn.  wir  geredt, 
der  hat.  sich  vnns  zu  vntertenigkeit,  erbetenn,  wo  ewr  ko:  w: 
jme,  an  demselben,  einen  kawflp  zustehenn  lassenn,  der  jm  treg- 
lich  vnd  leydelich,  were,  woll.  er.  denn,  annemen.  vnd  sich,  mit 


448  1523. 

ewr  königliche  wirde,  darumb  vortagenn  Wo  nu  ewr  königliche 
wirde  gelegenn.  mit  jme,  douon  handeln,  zulassen,  So  woUenn 
ewr  ko:  w:  jn,  an  ein  orth,  wo  es  ewr  ko:  w:  gelegenn,  zu  sich 
bescheydenn,  vnd  mit  jme  douonn  vnderrede  halten  Oder  aber, 
das  jhenige,  so  ewr  königliche  wirde,  jme  vmb  par  bezallung 
zustehenn.  lassen  wollen,  gein  Leyptzgk  jn  sein  behawsnng  vor- 
ordnen, will,  er  sich  aller  gebur  vnd  vntertenigkeit  erzeigenn. 
Das  habenn  wir  E:  ko:  w:  jnn  eyll  nit  vorhaltenn.  wollen,  Der 
wir  fruntlich  zudinen  willig  sein.  Datum  Jhen  domstagk  Eliza- 
beth Anno  etc.  xxiij 

(Egenhaendigt:)     Fridericus  K. 

m.  prop. 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigen  fursten  herenn.  Cristiem.  zu 
Dennemarck,  Schweden  Norwegen  etc.  Konig,  hertzogen  zw 
Schleszwigk,  Holstein  etc.  vnnserm  besondem  lieben  hem.  Vet- 
tern, vnnd  Bruder. 

*  Formentlig  Skrivfeil  for:  Dinstag. 


Kurfyrat  Frederik  af  Sachsen  erkjender  Modtagelsen  af  Kong  Christiem  Uj 
Brev,  dat.  Torgau  18  Novbr.,  med  hans  Beklagelser  over  ikke  at  bave 
faaet  Svar  paa  sine  Breve,  hvilket  dog  er  skeet;  Kongens  Begjsering  om 
at  bo  nogle  Dage  paa  Slottet  i  Torgau  kan  med  saa  kort  Varsel  ikke 
imedekommes,  da  Hoset  for  Tiden  ikke  er  indrettet  derpaa.  Naar  Kur- 
fyrsten  om  nogle  Dage  trseffer  Kongens  Sendebud  Hans  v.  8ch0nberg  i 
Nürnberg,  skal  han  nsermere  forklare  ham  Forholdet. 

Efter   Orig.    p.    Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.  Saml.  No.  697).     Brevform; 
Helark  m.  Spor  af  ndv.  Forsegl.  m.  Ringsignet  i  redt  Vox. 

387.  26  Novbr.  1523.  Heldburg. 

I)urchleuchtiger  Konig.  freuntlicher  lieber  her  vetter  vnnd 
Bruder,  von  ewer  kö:°  wird,  jst  vnns  heuthe  dato,  ain  schrifiEt 
zukomen,  der  datum  heldet  zu  Torgaw  Mitwoch  nach  Martinj, 
dar  jnnen  erstlich  angezaigt  wirdet,  wiewol  ewer  ko®  wird,  vnns 
zuuor,  von  zwayen  biss  in  dreymalen  geschrieben,  Wer  doch 
ewer  ko:"*  wird,  von  vnns,  kein  antwurt  zukomen.  Vnnd  zeigen 
furder  vflf  einer  zettel  an,  das  ewer  ko:°  wird,  ain   schrifiK,    die 


1523.  449 

zu  Alstedt  gegeben,  von  vnns  zukomen.  etc.  haben  wir  mit 
weiterm  jnhalt  vemomen,  Vnnd  wissen  nit  anders,  wir  haben 
ewer  ko:°  wii:d.  auflE  alle  jre  brieflf.  antwurt  geben,  dan  wir 
haben  ewer  ko:°  wird  negst,  von  Wejmar,  vnnd  Jhen  auss,  auch 
geschrieben,  wollen  wir  vnns  versehen  dieselben  brieflP,  werden 
ewer  ko:°   wird,  numals  auch  vberantwurt  worden  sein, 

Vnnd  als  ewer  ko^  wird  begem,  das  wir  derselben  zu 
freundtschaflPt.  vnnd  gefallen  vergönnen,  vnd  gestatten  wolten. 
ain  kleyne  zeit  lanng.  jn  vnserm  hof  zu  Torgaw,  zu  wonen  etc. 
Jn  dem  weren  wir  Ewer  ko:°  wird,  zuwilf hären  wol  geneigt. 
Aber  nachdem  ewer  ko:®  wird,  etlich  malh,  zu  Kolditz  vnnd 
anderswo  bey  vnns  gewest,  vnnd  vns  derwegen  nie  angesprochen 
Wir  auch  nit  aigentlich  wissen,  wie  es  dieser  zeit,  jn  demselben 
hawss  gestalt  hatt,  dan  wir  werden  bericht,  das  noch  in  allen 
gemechen,  hyn  vnnd  here,  allerlay  darjnnen  ligen  soll,  zu  dem, 
das  vnnser  Schosser,  vnd  andere  die  vnnsem.  auch  hawss  dar- 
jnnen halten.  Aber  weyl  wir  vermergken,  das  Ewer  Ko:®  wird. 
Hansen  von  Schonbergk.  gegen  Nurmbergk  abgefertigt,  Vnnd  wir 
mit  gots  hilflf,  in  wenigen  tagen,  daselbs  auch  verhoflEen  zusein, 
So  wollen  wir  jme,  jn  dem,  alle  gelegenhait  weiter  antzaigen, 
Preuntlich  bittend,  ewer  ko:®  wird,  wollen  des  kain  vngef allen 
tragen,  dan  wo  ewer  ko:®  wird,  ehr  vnnd  zuuor  mit  vnns  da- 
uon  geredt,  hetten,  wir  vnns  jn  dem  allenthalben  erkhunden, 
vnnd  ewer  ko:"*  wird,  antwurt  geben  mögen,  Das  wolten  wir 
Ewer  ko:°  wird,  freuntlicher  meynung,  nit  verhalten  der  wir 
dinst  zuertzaigen.  willig  vnd  geneigt  sein,  Datum  zu  Heltpurgk. 
Mitwoch  am  Tag  Katherine  Anno  dominj  xv*^   xxiij.*' 

(Egenhaendigt :)    Fridericus  K. 

m.  prop. 

Paa    en    viedliggende    Seddel,    der    med  Vox    har    voeret  fa?stet   til  Brevet: 

Was  weiter  des  reichtags  halbn,  oder  sonnst  an  vnns  gelanngn 
wirdet  sol  Eum  ko.  w,  auch  nit  verhaltn  werden  Datum  vtsupra 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigen  Fürsten,  herren.  Cristiem, 
zu  Denm^gk,  Schweden,  Norwegen  etc.  konig,  hertzogen  zcu 
Schlesswig,  etc.  vnserm  besondem  lieben  hem  Vetter  vnd 
Bruder, 


Diplomatarium  Norvegicum  XVI. 


20 


450  1523. 

HertuR  Geory  af  Sachsen  undskj'lder  sig  hos  Kong  ChHstiem  II  for  at  give 
noget  Kaad  med  Hensyn  til  de  Underhandlinger,  der  skulle  drives  i  Kon- 
gens Anliggender,  til  hvilke  han  mener  ikke  at  have  tilstrtekkeligt 
Kjendskab. 

Efter  Orig.  p.  Papir    i    norske    Rigsarkiv    (Münch.  Saml.  No.  603).     Brevforro; 
Patent  med  ndv.  Forsegl.  m.  Ringsignet  i  redt  Vox.     Int«t  egenhsendigt. 


o« 


29  Novbr.  1523.  Dresden. 

Durchlauchtiger  Konig,  vnnser  freuntlich  dienst,  vnnd  was 
wir  liebs  vnnd  guts  vormogenn,  allezceyt  zuuor,  Freuntlicher 
lieber  herre  vn[nd]  Oheym,  Ewer  koniglichenn  wirden  ytzt  ge- 
thans  schreybenn  mit  vbersandter  Copey  eyner  schriefft,  So  der- 
selben von  dem  hochgepomenn  Furstenn  herm  Joachim,  Marg- 
grauen zw  Brandenburgk  Churfurstenn  etc.,  zukommen  jst,  dar- 
innen meidung  beschiecht  Wes  auch  [der]  hochgepome  Fürst 
her  Albrecht,  hertzog  zu  Meckelburgk  etc.  vnnser  lieber  oheym, 
seiner  lieb  durch  derselbenn  geschicktem!  hatt  antzaygenn  las- 
senn,  das  seyn  Lieb  sambt  den(?)  BischoflP  zu  Ratzenburg  etc.  bey 
Ewer  koniglichenn  wirde,  gegenparthey  jnn  guetlicher  hand- 
lunge  zuerlangenn,  jnn  hoflfnung  stehet.  Bittende  Ewre  könig- 
liche wirde  darjnnenn  vnnsem  Bath,  vnnd  guthbeduncken,  was 
yr  jnn  dem  anzenehmenn  sey,  Mitzetaylen,  haben  wir  alles  jnn- 
halts  vorlesenn,  Vnnd  werenn  wol  gnaygtt.  Ewer  koniglichenn 
wirde,  als  vnnserm  liebenn  herren  vnd    Ohay[men    jn]n    solcher 

jrer  obligendenn  beswerde,    vnsem   Rath,    der gsthetzig, 

freundtlich  mitzetaylenn,  Dieweyl  vns  [der  fortgajnng  vnnd  her- 
kommen, der  sach  vnkundig,  wyr  auch  [ewre]  königlichen  wirde 
Reych,  vnd  vnderthanenn  vormogenn  nit  wissenn,  Desgleich  ob 
die  Summa  wie  dye  verordentenn  hendeler  Vermutung  tragenn, 
bey  yhnen  zcwerhebenn  sie  auch  dieselb,  zeraychenn  so  stadt- 
haflftig,  vnnd  Ewer  königlich  wirde  willens  sey,  öbgedachtenn 
vnsem  Ohaymen  vnnd  Swager  Marggraflf  Joachim  deshalb  zubesu- 
chenn,  vnnd  weyther  handlung  mit  seiner  Lieb  furtzenehmenn,  So 
mogenn  vnnd  können  wir  Ewer  koniglichn  wirde,  solcher  jrer 
bitt  nach,  vnsem  Rath  vnnd  guthbeduncken  nutzlich  ader  er- 
schieslich  nicht  antzaygen,  Vleyssig  bittend  Ewer,  "königliche 
wirde,  wolle  solchs  vonn  vns  kayner  andern,  dann  freuntlicher 
maynung  vorstehenn,  vnnd  wolten  yr  solchs,  jm  bestenn  nit  vor- 
haltenn,    dann    derselben     wolf ellige    dienstbarkeyt    zuertzaygen 


1523.  451 

seindt  wir  willigk  Gebenn  zu  Dresdenn  am   Sontag  nach  Catha- 
rine  virginis  Anno  etc.  xxiij.° 

Vonn  gots  gnadenn  Georg 
Hertzog  zw  Sachssenn,  Landt- 
graflf  jnn  Doringen  vnd  Marg- 
graflf  zu  Meyssen 

Udskrift:  Dem  durchlauchtigenn  Furstenn  hem  Cristiem  zu 
Dennmargk,  Swedenn,  Norwegenn  der  Wenndenn  vnnd  Gottenn 
etc.  Kunig,  Hertzog  zu  Slesswig  zu  Holsteynn  etc.  vnserm 
freuntlichenn  liebenn  herren  vnd  Oheimen 

Bagpaa  med  en  anden  Haand:     HertzOg     Jorgens    ZW    Sachsen    En- 

schuldigung  seins  Rathgebens  der  gutlichen  Handlung  halben  etc. 
—  Med  Hans  Michelssens  Haand:    Hertug  Jorgens  breflP  aflE  Mysen 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen  meddeler  Kong  Christ iem  II,  at  Fxiggemes 
Tjener  har  Inveret  en  Bnndt  Breve  fra  Kongen,  hvoriblandt  skulde  findes 
Brev  til  Brevskriveren,  men  da  dette  ikke  er  Tilfseldet,  sender  han  det 
hele  tilbage  til  Kongen.  Erkehertug  Ferdinand  er  kommen  til  Nürnberg 
fridste  Sendag  (29  Novbr.),  men  om  Hans  v.  Sch0nberg8  Ankörnst  har  Knr- 
fyrsten  intet  hört. 

Efter   Orig.    p.    Papir   i   norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  699).     Brevform; 

Patent,  udv.  forsegl.  m.  Ringsignet  i  redt  Vox. 

3S9.  2  Decbr.  1523.  Nürnberg. 

Durchleuchtiger  Konig,  Vnnser  freuntlich.  willig  dinst,  vnnd 
was  wir  liebs,  vnnd  guts  vermugen,  zuuor,  Besonder  Lieber 
Herr  vetter.  vnnd  Bruder,  heiut  gantz  spat,  jst  vnns  ein  puschel, 
mit  brieuen  durch  Wolffen  Hoffmans  seligen  son.  der  Fugger 
diener,  alhie  vberantwurt.  vnnd  darbey  vermeld  worden,  das 
ewer  ko:®  wird  vnns  solche  brieflE,  zuschigken  theten.  Weil  dan 
die  oberschrifift  darauff,  jn  Latein,  an  vnns  gehalten,  vnnd  das 
zaichen  darauff  gestanden  dauon  ewer  ko:®  wird,  vnns  hieuor 
antzaig  gethan,  haben,  Wir  denselben  puschel,  aufiEgethan,  Aber 
kaynen  brieflE  darbey  funden,  der  vnns  zustendig,  Nachdem  wir 
vnns  dan  vermuten.  Solche  brieflE,  werden  von  Ewer  ko:°  wird. 
Cantzler,  auss  Brabandt,  anherkomen  sein,  So  thun  wir  Ewer 
ko:**  wird,  dieselben,  jn  massen  wie  vnns  die    vberantwurt  wor- 

29* 


452  1523. 

den,  sainpt  dem  papir,  mit  der  oberschrift,  darein  solche  brieff 
gesehlagen  gewest.  bej  gegenwertigem  ynnszerm  aignem  bothen 
vberszenden,  Ewer  ko:"  wird  geben  wir  auch  zuerkennen,  das 
vnnser  Oheym  Ertzhertzog  Ferdinand,  an  vergangnem  Sontag.  hie 
einkomen,  vnnd  wiewol  Ewer  ko®  wird  vnns,  negst  vnder  an- 
derm  geschrieben,  Wie  Sie  Hanszen  von  Schonberg,  anher  zu  ge- 
meltem  vnnszerm  Ohemen,  dem  *Ertzogen  abgefertigt,  haben  wir 
doch,  nach  nit  gehört,  das  er  hie  szein  soll,  Das  alles  haben  wir 
ewer  ko:°  wird,  freuntlicher  meynung,  nit  verhalten  wollen, 
Dan  derszelben.  freuntlich  dinst  zuertzaigen,  sind  wir  willig, 
vnnd  gneigt,  Datum  Nurmbei^k  am  Mitwoch  nach  Andree,  am 
andern  tag  Decembris,  Anno  dominj  xv*^   xxiij.® 

(Egenhoendigt:)    Fridericus   K. 

m.  prop. 

üdskrift:  Dem  durchleuchtigen  Fürsten,  Herrn  Cristiem,  zu 
Dennemargk.  Schweden  Norwegen  etc.  konig.  Herfasogen  zcu 
Schlesswigk  etc.  vnnserm  besondem  lieben  hem  Vetter  vnnd 
Bruder. 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen  nndslaar  sig  for  at  give  Betsenkning  og  Kaad 
angaaende  det  ham  af  Kong  Christieni  II  tilsendte  Udkast  til  et  Forerars- 
skrift  mod  Hertug  (Frederik)  af  Holsten,  da  han  dels  ikke  helt  er  inde  i 
Sagerne  og  dels  ser,  at  Underhandlinger  endnii  fores  mellem  dem. 

Efter  Orig.  p.  Papir    i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  698).      Brevform; 

Patent,  udv.  forseglet  m.  Ringsignet  i  redt  Vox. 

390.  5  Decbr.  1523.  Nürnberg. 

Durchleuchtiger  Konig,  vnnser  freuntlich  willig  dinst,  vnnd 
was  wir  liebs  vnnd  guts  vermugen,  zuuor.  Besonder  lieber  herr 
vetter  vnd  Bruder,  Nachdem  ewer  ko:^  wird,  vnns  jtzo  geschrie- 
ben, vnnd  ain  verzaichnüs  zugeschigkt,  Welcher  gestalt.  Ewer 
ko:®  wird  bedacht,  jr  Schutzrede,  vnnd  entschuldigung.  wieder 
vnnsem  Ohemen  den  Hertzogen  von  Holstain,  jn  gemein  auss- 
gehen  zulassen,  etc.  haben  wir  sampt  ewer  ko:°  wird  beger, 
vnnd  bith.  das  wir  dieselbig  gestelte  meynung  jrer  ko:°  wird, 
entschuldigung.  vbersehen,  vnd  jr  alsdan.  vnnser  gutbedungken 
vnnd  Eatb,  mittaylen  wolten,  etc.  empfangen,  vnnd  alles  jnhalts 


1523.  453 

hören  leszen,  Vnnd  wo  wir  Ewer  ko:°  wird,  jn  dem  vnnd 
anderm,  das  jr  zu  ere,  vnd  grithem  raichen  mochte,  etwas  gnts 
rathen,  vmid  furdem  konthen,  das  weren  wir  zuthun,  gantz  wil- 
lig. Aber  nachdem  diss  ain  grosse,  vnnd  wichtige  sach.  darjnnen 
zurathen  beschwerlich.  Wir  auch  von  derselben,  wie  die  gelegen, 
vnnd  was  vorhin  darjnn  allenthalben  ergangen,  nit  wissens  tra- 
gen, wie  wir  dan  Ewer  ko:°  wird,  mehr  dan  ainsten,  angetzaigt 
haben,  So  können  Wir  Ewer  ko:°  W  ird.  jrer  Beger  nach,  jn  dem 
vnnszem  Rath,  vnnd  gutbedungken,  wie  wir  doch  zuthun  willig 
nit  stadlich  mittaylen,  vnnd  sonderlich,  weyl  wir  auss  Ewer 
ko:°  wird  jtziger  schriflft  vermergken,  das  Ewer  ko^  wird,  mit 
jrem  gegentajl,  noch  jn  gutlicher  handlung  stehen,  Das  alles 
haben  \vir,  Ewer  ko:"  wird,  freuntlicher  meynung.  nit  verhalten 
wollen,  Dan  derselben  Ewer  ko:°  wird,  freuntlich  dinst  zuerzai- 
gen,  seind  wir  willig  vnnd  gneigt,  Datum  Nurmbergk  Samps- 
tags  sand  Niclas  abend  Anno  domin j  xv^  xxiij*^ 

(Egenhicndigt :)     Fridericus   K. 

m.  prop. 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigen  Fürsten  Herren  Cristiem  zu 
Dennemargk  Schweden  Norwegen  etc.  konig.  Hertzogen  zu  Sless- 
wig.  etc.  vnnserm    besondem    lieben    Hern   Vetter  vnndt  Bruder. 

Bagpaa  med  Hans  Michelssons  Haand:        Korfforstens       breflfue       aflf 

Saxsen 


Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen  sender  Kong  Christieni  II  nogle  sent  den 
foregaaende  Aften  ankomne  Breve  uaabnede,  da  han,  nagtet  deres  Adresse 
til  ham,  an  tager,  at  de  ligesom  de  forrige  angaa  Kongen.  Hans  v.  Sc1i0n- 
herg  er  nii  hos  Erkehertug  Ferdinand  i  Kongens  Erinde  og  vil  antagelig 
snart  blive  affa^rdiget. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Sarai.    No.    600).     Brevform; 

Halvark  udv.  forsegl.  m.  Ringsignet  i  rodt  Vox. 

391.  10  Decbr.  1523.     Nürnberg. 

Durchleuchtiger  konig.  Vnnser  fruntlich  willig  dinst,  vnnd 
was  wir  liebs  vnnd  guts  vormogen  alzeit  zuuor,  besonnder  lieber 
herr,  vnnd  vetter,  Nechtn  spat,  sein  vnns  aber  brif  mit  dem  zaichen, 
wie  Euer  ko  w.  vnns  hiuor.  angezaigt,  zukomen,  vnnd  wiewol^ 
dieselbn  mit  der  oberschriflPt,  an  vnns  halten,  vermutten  wir  vnns 
doch,  das  die  angezaigten  briflf,   euer  ko  w,   in    massen,   die,    so. 


454  1523. 

wir  euer  ko  w,  am  jungten  zugeschickt,  zustehn,  derhalben, 
vbersenden  wir.  euer  ko  w,  soliche  brif.  bey  disem  vnnsenn 
boten  hiemit  vnaufgethan,  welchs  wir,  euer  ko'  wird,  als  vnnserm 
lieben  herm  vnnd  vetter,  dem  wir  zudünen  willig  vnd  gneigt 
sein,  nit  haben  verhalten  wollen,  Datum  zu  Nuremberg  doms- 
tags  nach  vnnser  lieben  Frawen  Concepcionis,  Anno  dominj 
etc.  xxiij 

(Egenhsendigt :)     FridericuS   K. 

m.  prop. 

Udskrift.  Dem  durch(leuch)tigen  Fürsten  herm  Cristiem.  zu 
Denmarck  Schweden  Norwegen,  der  Wenden  vnd  Gotten  konig 
etc.  hertzogen  zu  Schleszwigk  Holstain  etc.  Grauen  zu  Olden- 
b(u)rg  etc.  vnnserm  besondem  lieben  herm  vnd  vetem 

Paa  en  vedlagt  Seddel:  Euer  ko  w,  wollen  wir  auch  fruntlicher 
mejnung  nit  bergen,  das  Hanns  von  Schonberg,  alhie  ist  vnnd 
sucht  alstund,  in  euer  ko  w,  sachn  bey  Ertzhertzog  Ferdinandn 
an,  Versehen  vnns,  er  werd  in  kurtz  sein  abfertigung  erlangn, 
wie  er  dan  Eur  ko  w,  solichs  wol  weiter  anzaign  wirdet  Datum 
vtsupra 

Bagpaa  med  Hans  Michelssons  Haand:  breflf  äff  korf ersten  Fre- 
derich 


Kurfyrst  Fredeiik  af  Sachsen  meider  Kong  Christiem  II,  at  han  af  Hans 
V.  Schönherg  har  erfaret,  at  han  paa  Kongens  Vegne  havde  Besvaeringer 
at  fremfore  for  Erkehertug  Ferdinand,  livorfor  Kurfyrsten,  saavidt  muligt, 
har  stattet  ham  heri,  men  hvad  Kongen  har  onsket  med  Hensyn  til  det 
af  den  nn  afdode  Pfeffinger  beboede  Hus,  det  ser  Kurfyrsten  af  forskjel- 
lige  Gmnde  sig  Ikke  istand  til  at  opfylde;  med  Rigsdagens  Sammen- 
tra?den  gaar  det  langsomt. 

Efter  Orig.  p.  Papir    i    norske    Rigsarkiv    (Münch.   Saml.  No.  601).     Brevform; 

Patent,  udv.  forseglet  m.  Kingsignet  i  rodt  Vox. 

392.  11  Decbr.  1523.  Nürnberg. 

üurchleuchtiger.  Konig.  vnnser  freuntlich  willig  dinst,  vnnd 
was  wir  liebs  vnnd  guts  vermugen,   alltzeit  zuuor,    Besonder   lie- 


1523.  455 

ber  herr,  vnnd  vetter,  Wir  haben  ewer  ko:°  wird.  Rath,  vnnd 
diener.  Hannsen  von  Schonbergk.  auflp  Ewer  ko:"  wird  Credentz 
brieff  angehört,  Vnnd  weyl  er  sich  hat  vememen  lassen,  das  Er 
von  Ewer  Königlichen  wird,  dermassen  abgefertigt,  Ewer  ko:° 
wird,  beschwerungen.  bey  vnnserm  hem  vnnd  Ohemen  Ertzher- 
tzogen  Ferdinanden,  anzutragen,  haben  wir  die  ding,  zu  Ewer 
ko:°  wird,  besten  souil  vnns  hat  gezymen  wollen,  gefurdert, 
Dan  Ewer  ko:®  wird  wissen,  auss  was  vrsachen  wir  vnns  der 
Sachen,  bissanher  entschlagen,  vnnd  vnns  derselben,  nit  verdech- 
tig  gemacht,  Warauflf.  auch  Schonbergk,  seinen  abschied  erlangt, 
vnnd  was  er  aussgericht  hatt.  wirdet  er  ewer  ko:"  wird,  sonder 
zweyuel.  allenthalben  weyter  berichten,  Gemelter  Schonberg,  hat 
auch,  des  hawsshalben,  darjnne  Pfefiinger  seliger  gewont,  vnder 
anderm  gegen  vnns  gedacht,  Nu  haben  wir  Ewer  ko:"  wird,  am 
negsten  geschrieben.  Wo  ewer  ko:®  wird,  die  zeit,  als  Sie  bey 
vnns  gewest,  derhalben  eyniche  erjnnerung.  vnnd  ansuchung  ge- 
than  hett,  das  wir  vnns  gegen  Ewer  ko:*^  wird,  freuntlich  wol- 
len haben  vememen  lassen,  Aber  weyl  es,  nit  bescheen,  wir  auch 
seind  PfeflSngers  absterben,  nit  mehr,  dan  ainsten  jn  demselben 
hawss  gewest,  vnnd  noch  allerlay  darjnnen  haben,  dass  vnns  zu- 
stendig,  Welchs  hyn  vnnd  her,  jn  den  gemechen  ligt-,  vnd  an 
vnnser  selbs  Beyszein,  nit  wol  anders,  vnnd  wie  wir  es  gern 
habenn  wolten.  mag  geordent  werden.  So  wissen  wir  ewer  ko:" 
wird,  darauff  nit  zuuertrosten  freuntlich  bittend,  Ewer  ko :  ®  wird, 
wollen  solchs,  nit  vnfreuntlich  vermergken.  Das  Alles  haben  wir 
Ewer  ko:°  wird,  nit  verhalten  wollen,  Dan  wir  sind  willig,  vnnd 
^eigt,  Ewer  ko:*^  wird,  als  vnnserm  herrn,  vnnd  vettern,  freunt- 
lich zudienen,  Datum  Nurmbergk, .  Freitags  nach  Conceptionis 
Marie,  Anno  dominj  xv*'   xxiij.*' 

(Egenhajüdigf.)    Fridericus  K. 

m.  prop. 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigen  Fürsten.  Herrn  Cristiem  zu 
Dhennemargk.  Sweden  Norwegen  etc.  konig  Hertzogen  zu 
Schlesswigk,  etc.  vnnserm  besondem  lieben  Hem  Vettern,  vnd 
Bruder. 

Paa  en  vedlagt  Seddol:  Wir  weren  auch  wol  geneigt,  ewer  ko:*^ 
wird,  etlich  zeitung  zuschreyben.  So  wissen  wir  doch,  nichts  son- 
ders, allein  das  sich  der  Reichstag,   langsam    anlest,    Aber    was 


456  1523. 

sonst  hie.  für  zeitiingf  sein,  der  wirdt  Hans  von  Schonbergk  ewer 
ko:"  wird,  allenthalben  wol  znberichten  wisszen  das  haben  wir 
ewer  ko:"  wird,  freimtlicher  meynung  nit  verhalten  wollen 
Datnm  vtsnpra 


Kong  Christieni  II  bereiter  Hr.  Geoi'g  v.  MinckmtZf  at  Kantsleren  (KlatkS 
Pedersson)  har  foredraget  Kongens  Sager  for  Fm  Margrete  uden  endnn  at 
have  faaet  noget  endeligt  Svar,  ligesom  han  heUer  intet  har  kuiinet  erfare 
af  Keiserens  nylig  ankomne  Gesandt  Jolian  Hannart,  der  formentlig  og- 
saa  vil  komme  til  Erkehertng  Ferdinands  Hof,  hvor  Hr.  Georg  skal  söge 
at  ndforske  ham  og  at  faa  nogen  okonomisk  Hjselp  under  Kongens  nu- 
va?rende  Forlegenhed. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Müneh.    Saml.    No.  859).       Brevform; 
Helark,  udvendig  forseglet  med  Ringsignet  i  rodt  Vox. 

393.  20  Decbr.  1523.      Torgau. 

Cristiem  von  gots  gnaden  kunig  zu  Denmarken 

Sweden  Noniegen  etc. 

V nsern  gnedigen  wyllen  zuuom  Gestrenger  lyber  getrawer 
vnd  rath  Wir  geben  euch  gnediger  raeynung  zuuemehmen,  wie 
vns  jtzo  vnser  Cantzler  aus  Nyderlandenn  zugeschryben  wie  er 
alle  vnser  gewerb  an  vnser  lyben  Muhmen  [vnd^  Frawen  Mar- 
greten vnd  dem  hoflf  von  Burgundien  furgetragen  vnd  angezeigt 
hadt  aber  biszher  kein  antwort  erlangen  mugen,  Zeigt  vns  auch 
weitter  an  wie  dy  keyserlich  botschafft  [Hannart^  sey  vberkum- 
men  vnd  sich  vernehmen  lassen  das  sy  gantz  gern  mitt  vns  jn 
vnderredung  kumen  wolten,  Wywol  aber  berurter  vnser  Cantzler 
desselben  potschaffter  fumehmen  jn  geheim  zuerlemen  gar  vleys- 
sig  nochgetrachtett  der  meynung  vns  dasselbig  ferrer  anzuzeygen, 
Er  hadt  aber  jn  dem  allen  von  dem  geschickten  keynen  bericht 
bekomen  mugen.  So  wir  vns  dan  gentzlich  vorsehen  das  der 
gnant  potschaffter  bey  vnsemn  Bruder  vnd  Swager  Eiiahertzog 
Ferdinanden  vnd  Regiment  zu  Numbergk  auch  erscheynen,  vnd 
als  wir  nicht  zweyffelln  sich  mitt  S,  1,  aller  Sachen  notdorfftig- 
lich  vnderreden  vnnd  beschliessen  werden  Jst  hirvmb  an  Euch 
vnser  gnedig  ansynnen  vnd  begem  ap  eynich  furschlege  vnd 
handlung,  doran  jchtes  wes  merglichs  gelegen  jn  vnserm  Anly- 
gend,  das  vns  zu  guthem  erreychen  mocht  furgenohmen  wurde, 
Jr  wollett  vns  dasselb,    auch    wes    sunsten    vor  neuer  gezeytung 


1523.  457 

vom  Keyser,  Kunig  von  Franckreich  vnd  andemn  vorhanden, 
jn  gantzer  geheym  eylends  zuerkennen  geben,  Domitt  wir  vns 
femer  jn  vnsem  Sachen  dester  sicherer  verwart  zuhalten  haben, 
dan  wir  gloubwirdig  bericht  key,  M^  velgk  auch  dy  Englischen 
wydervmb  aus  Franckreich  vnd  ein  jeder  anheym  vberzogen  sein 
sollen  Jr  woldett  ewem  muglichen  vleysz  jn  allen  vnsem  ge- 
schefften  treulich  furwenden  wie  wir  vns  zu  Euch  gentzlich  ver- 
trösten das  wollen  wir  jn  allen  gnaden  wydervmb  euch  erkennen 
Datum  Torgaw  am  Sontag  nach  Lucie    Anno  dominj  etc.  xxiijo. 

(Egenhsendigt :)     Cristiem 

l»aa  en  vedlagt  Seddel:  Auch  lyber  Eath  vnd  getrawer  Were 
vnser  beger  ap  es  euch  gerathen  deucht  vnd  jr  auch  fuglicher 
weysz  thun  mochten  bey  Ertzhertzog  Ferdinanden  jn  gantzer 
geheym  mitt  vleysz  zuuorarbeyten  dweyl  wir  doch  aus  Bra- 
bant  vnser  Sachen  halben  kein  entlich  Antwort  erlangt,  das  be- 
melter  Ertzhertzog  vns  zu  besunder  gefallen  jn  ansehung  vnser 
merglichen  Anlygend  verordnen  vnnd  vorschaflEen  wolt.  das  wir 
dyser  zeit  vmb  dy  bezalung  nicht  gemahnet  werden  mochten 
Oder  vns  mitt  souiel  geldes  entsetzung  oder  aber  dyselb  vff  sich 
nehmen,  domitt  wir  bey  vnsem  trauen  vnd  glauben  [geben  ^ 
[bleyben^  mochten  Wollen  wir  so  sich  vnser  gelegenheit  ver- 
besserten alles  ehrlich  wydervmb  erlegen  Datum  vtsupra 

üdskrift:  Dem  Gestrengen  vnserm  Besunderen  lyben  Emn 
Georgen  von  Minckwitz  Rytter  —  Jn  Sein  eygen  hant 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     '^1524 

^  Fra  [  igjen  udslettet.  —  *  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen  med  Henvisning 
hid.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Kong  ChHstiern  II  underretter  Hr.  Georg  v.  Minckwitz  om,  at  han  har  af- 
fserdiget  sin  Secretair  M.  Lambert  A7ider88&n  med  Kredentsbrev  og  In- 
struktion for  dem  begge  til  Erkehertug  Ferdinandy  men  da  Veien  er  nsik- 
ker,  har  han  deponeret  alle  skriftlige  Sager  i  Banken  i  Leipzig,  hvorfra 
Hr.  Georg  skal  lade  dem  afhente,  hvis  M.  Lambert  ikke  i  Lebet  af  14 
Dage  er  indtmfFet  i  Nürnberg. 

Efter  Orig.  p.  Papir  1  norske   Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.    861).     Brevform; 
Helark  med  Spor  af  udvendig  Forsegling  i  rodt  Vox. 


458  1523. 

394.  30  Decbr.  1523  .  Berlin. 

Cristiem  von  gots  gnaden  Kunig  zu  Denmarken  Sweden 

Nomegen  etc. 

Vnsemn  gnedigen  wyllen  zuuom  Gestrenger  lyber  getrewer 
vnd  Rath,  Wir  geben  Euch  gnediger  meynung  zuuomehmen  das 
wir  vnsem  [Dutzschen^  Secretarienn  Meyster  [Melcher*  [Lam- 
precht  Andree'  mitt  gantzen  beuel  Credentz  vnd  Jnstruction  an 
Ertzhertzog  Ferdinanden  [vff  euch  vnd  jen  semptlich  lautend* 
abgefertigett  Dweyl  wir  vns  dan  vermuthen  vnd  besorgen  das 
einicher  miszfall  vnderwegen  jme  begegen  wurde  So  haben  wir 
all  sein  beuel  von  schriflftenn  jn  dy  panck  zu  Leiptzk  legen  las- 
senn  Ap  meyster  [Melcher  ^  [Lampert*  gein  Numbergk  jn  vier- 
zehen  tagen  vngeuerlich  nicht  ankörnen  wurde  So  solt  jr  macht 
vnd  beuel  haben  dyselben  anzunehmen  vnd  vnser  gewerben  mitt 
allem  vleysz  ausrichten  Demnach  an  euch  gutlich  begem  jr 
woldett  dorauff  vnd  all  ander  vnser  Sachen  guth  achtung  haben 
vnd  dyselbenn  mitt  vleysz  ausrichten  Hiran  thut  jr  vns  ein 
guth  gefallen  Gneigt  widervmb  euch  jn  allen  gnaden  zu  guthem 
nicht  vergessen  Geben  zu  Perlin  am  mitwoch  nach  Jnnocentiimi 
Anno  etc.  xxiiij^,  ^ 

(Egenhtendigt :)     Cristiem 

Udskrift:     [Dem]  Gestrengen  vnserm 
[Besundejrn  lyben  Emnn, 
[Georgen]  von  Minckwitz 

Ritter 

^  Aaret  regnet  fra  Juledag.  —  '  Fra  [  igjen  udslett^t.  —  •  Fra  [  tilskrevet 
i  Margenen  med  Henvisning  hid.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Kong  Christieim  II,  der  har  hert  Rygter  om  Kigsdagens,  Regimentets  og 
Kammerrettens  Ophor,  paalsegger  Hr.  Geoi-g  v.  Mincktcitz  fieller  i  hans 
Fravajr  Melchior  de  Germania)  ved  Hja;lp  af  Kurfyrsten  af  Sachsen  at 
anholde  hos  Erkehertug  Fei^dinand  om  snarlig  Restitution  i  sine  Riger 
eller,  om  saa  ei  sker,  Achtserklcei'ing  over  hans  oprerske  Undersaatter. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.    856).      Brevform; 
Helark,  udvendig  forseglet  med  Ringsignet  1  redt  Vox. 


1524.  459 

395.  4  Januar  1524.         Köln  t.  Spree. 

Cristiem  von  gots  gnaden  kunig  zu  Denmarken 

Sweden  Noruegen  etc. 

Vnsem  gnedigen  wyllen  zuuom  Gestrenger  Lyber  getrawer 
vnd  Kath  Wir  geben  euch  gnediger  meynung  znuomehmen  das 
wir  gloubwirdigen  bericht  entpf angenn  wie  der  reichstag  zweyflfel- 
hafft  auch  das  Regiment  vnd  Kamergericht  zubesorgenn  nyder- 
gelegt  werden  mocht  derwegen  auch  zuuormuthen  das  vnser 
Sachen  jn  verlengerung  gestalt  blyben,  wie  dem  allem  So  ist  an 
euch  vnser  gnedigs  begern,  Jr  woldett  mitsampt  vnserm  lyben 
Vettemn  dem  Curfursten  zu  Sachssen  getreulich  berathschlahen 
vnd  vleysz  furwendenn  domitt  vnser  gescheflPt  jn  ansehen  der 
mergklichen  notdorflft  nicht  zu  weyttenn  verzugk  gewant  vnd 
vns  doraus  grosser  vnd  merglicher  vnuberwintlicher  schaden  er- 
wachssen  mocht,  jr  woldett  auch  mitt  rath  des  churfursten  zu 
Sachssen,  ap  der  reichstag  regiment  oder  kamergericht  jhe  nicht 
furgieng  oder  nydergelegt  wurde  bey  dem  Ertzhertzogen  Ferdi- 
nanden mitt  vleysz  furarbeyten  vnd  ansuchung  thun,  das  der 
Ertzhertzog  dem  jegenteyl  an  stadt  key,  M*  ernstlich  an  ein 
ander  bequehme  vnd  fuglich  Malstedt  den  tag  für  den  ersten 
andern  vnd  dritten  jnsumiren  vnd  mandyren  lassenn  vnnd  wyder- 
vmb  jn  vnser  kunigreich  furstenthumb  land  vnd  vorige  posses- 
sion  einkumen  lassenn  Oder  aber  wu  das  nicht  geschege  Acht 
vnd  aberacht  vber  sy  vnd  dy  jrenn  ausgehenn  dardurch  wir 
nachteyls  verwartt(?)  So  dy  recht  vnd  kamergericht  nicht  jn  jrem 
weszen  dennoch  wir  keins  nachteyls  vnd  Schadens  zugewarten 
angesehen  was  der  vorzugk  jn  dem  allen  key,  M\  Mandath  auch 
vnser  notdorfft  zu  schaden  gereichen  woldt,  Jr  woUett  jn  dem 
allem  ewer  vormugenn  vnd  vleyssig  vorfordung  furwenden  wie 
wir  vns  gentzlich  zu  euch  vorsehen  hiran  beschicht  vnser  gefel- 
lige  meynung  Gneigt  wydervmb  euch  jn  allen  gnaden  vnnd  zu 
guthem  nicht  vergessen  Eylends  zu  Colin  an  der  Sprew  am  mon- 
tag  nach  Circumcisionis  domin j  Anno  etc.  xxiiij® 

(Egenhaendigt :)    Cristiem 

üdskrift:     Dem  Gestrengen  vnsenn  besondem   lyben   Em  Ge- 
orgenn  von  Minckwitz  Rittemn  etc. 


460  1524. 

Jnn  sein  abwesen  Mgr.  Melcher  de  Germania  zneroffnenn 

Paa  Seglseddelen  med  Chr.  Vinters  Haand:        1524      —      Georg     VOn 

Mynckwitz 


Jürgen  i\  Dannenberg   erkjender,    at   han    paa   sit    Regnskab    har   modtaget 
160  Gylden  af  Mester  Lambert  (AnderssenJ. 

Efter  Orig.    p.    Papir   i    norske    Rigsarkiv    (Münch.  Saml.  No.  873).      Kvartark 
med   paatrykt    Kingsignet    (Vaaben)    i    rodt  Vox.      (Trykt    efter    en    Afskrift  i 

Dipl.  Norv.  XIV  Xo.  416). 

396.  3  Februar  1524.  Uden  Sted. 

Jck  Jurghen  van  Dannenberch  bekene  jn  dusszer  myner 
hantt  scrifft  dat  jck  hebbe  eyent  fanghen  iy^  ghilden  an  müntte 
van  mester  Lambertte  vp  myn  rechkensscap  am  myddeweken 
noch  vnssze  leuen  fruwen  daghe  lichttmysszen  jm  xxiiij 

Bagpaa:    Jürgen  von  Danneberg 

.160.  gülden 


Dr.  Eytel  Senft  underretter  Kong  Christicm  II  om  Gangen  i  Sagen  med 
Hertugerne  af  Halsten,  hvis  Kantsler  Wolf  v.  Utenhof  er  kommen  til 
Nürnberg.  Staden  Lübeck  bar  indgivet  Klage  over  Kongen  for  Brud.  paa 
givne  Privilegier  og  Lüfter.  Dr.  Eytel  bar  ikke  modtaget  de  ham  gjen- 
nem  Kongena  Kantsler  lovede  200  Gylden  og  anmoder  om  at  erholde  en 
Hofklcedning  til  Vinterbrug. 

Efter  Orig.  p.  Papir    i    norske  Rigsarkiv    (Mtincb.    Saml.   No.  614).     Brerform; 

Helark,    udv.    forsegl.    m.    Ringsignet    i    redt  Vox   (i    Skjoldet  en  Skraabjelke, 

p.  Hjelmen  en  balv  Enbjorning).     (Jfr.  Dipl.  Norv.  XIV  No.  421). 

397.  14  Februar  1524  ^  Nürnberg. 

üurchleuchtigster  grosmechtiger  konig  gnedigster  her  .E. 
konigklichen  Jrleiichtickayt  seyen  mein  vnderthenig  schuldig  vnd 
willig  dinst  alzeit  beuor  gnedigster  her  vff  die  Replicas,  so  ich 
von  wegenn  E.  konig°  Jrl.  wider  die  Hertzogenn  von  Holstain 
auch  Stat  Lübeck  gemacht  vnd  gerichtlich  jnpracht  die  .e.  ko. 
jri.  znbesictigen  ich  bey  hern  Hansen  von  Schonbergk  zuge- 
schickt:   habenn    die    gegenthayll    vnderschiedlich    duplicas    ge- 


1524.  461 

macht  vnnd  auch  gerichtlich  vbergebenn:  wie  ich  dieselbenn  .e. 
ko.  Jrl.  Secretario  Maister  Melchiom  so  ytzundt  hie  auch  hem 
Jörgen  von  Minckwitz  anzuhören  behendigt  hab:  vnd  nachdem 
dieselben  E.  ko.  Jri.  baide  widerpart  vff  der  alten  pan  vnd  jn- 
halt  jrer  exception  zuuerharren  vnderstan:  So  bin  ich  willens  mit 
dem  kurtzsten  so  sich  leiden  will  jn  schrifften  daruff  zubeschlies- 
sen:  verhoffend:  den  gegenthayln  allen  jren  behelff  vmbzustos- 
sen:  das  wolt  .e.  ko.  jri.  damit  sie  der  handlung  wissens  hettenn 
ich  hiemit  jn  vndejthenigkait  anzaigtt  habenn: 

Am  andern  kan  ich  nit  vnderiassenn:  e.  ko.  Jri.  anzuzai- 
genn :  das  vergangner  tag  die  Stat  Lübeck  E.  ko.  jri.  vor  Churi^. 
fursten  vnd  gemeinenn  Stenden  so  ytzimd  hie  vff  dissem  Reichs- 
tag sein :  hefftig  verclagt  haben :  mit  anzaig  allerhand  beschwer- 
denn  so  jne  den  von  Lübeck  wider  alt  herkomen:  vffgerichte 
vertregebriff:  Sigell:  key:®  freyhait  etc.  von  E.  ko:  Jri.  begeng- 
net:  mit  angehengeter  bit  .e.  ko.  Jri.  wider  Sie  die  von  Lübeck 
khain  Rhat  hilff  oder  beystand  zuthun  So  haben  die  heriizogenn 
von  Holstain  ytzund  besitzer  der  krön  Denmargk  jren  Cantzler 
her  Wolffen  von  Vttenhauen  hie:  was  sein  Werbung  oder  hand- 
lung sey:  ist  mir  diser  zeit  verborgenn:  bedeucht  aber  mich  nit 
vngeratenn  sein:  das.  e.  ko.  jrl.  bey  des  Reichs  Stenden  vmb 
Copey  derselbenn  Supplication  von  den  von  Lübeck  vbergebenn: 
hett  ansuchen:  vnnd  daruff  jr  notdurfftig  verantwurtung  thon 
lassen:  das  alles  ich  E  ko.°  Jrl.  zw  jrem  wolgefallenn  vnd  f er- 
nenn bedencken  will  gestelt  habenn : 

Am  dritten  so  hat  mir  vergangner  tag  E  ko.^  Jrl:  Cantzler 
geschriebenn:  wie  das  e.  ko°  Jrl:  mir  sollen  zur  Notdurfft  bai- 
der  Sachen  der  van  Lübeck  vnnd  hertzogenn  von  Holstain  zway 
hundert  guldenn  verordent  habenn:  hie  zw  vberantwurtenn:  als 
derselb  Cantzler  auch  E.  ko.  g.  Secretarj  Maister  Melchior  de 
Germania  darfur  gehapt  solchs  gelt  sey  mir  gewislich  zukomen: 
etc.  Zaig  ich  E.  ko.  jrl.  an  das  mir  desselbenn  wenig  oder  viell 
gar  nichtz  zu  gestelt:  oder  behaut  wordenn:  als  ich  auch  nit 
wais:  durch  wen  vnd  wan  es  solt  beschehen  sein:  das  wolt  e. 
ko.  g.  jch  hiemit  nit  verhaltenn:  vnderthenigklich  bittend:  die- 
selbenn E.  ko.  g.  wollenn  (mir  zw  Rom  vnnd  eren.)  mich  mit 
ainen  Erlichenn  winter  hoffklaidt  gnedigklich  bedencken  vnd  ver- 
sehenn  lassenn:  Will  vmb  E.  ko.  jrl.  ich  mit  gantzem  vleis  vnnd 
ernst    jn     vnderthenigkait     verdinenn     Datum    Nurmbergk     am 


462  1524. 

xiiij     tag     Februar]      Anno      Tausendt     funffhundert     zwantzig 

vnd  drej^ 

E.  Ko.°  Jrl. 

vndertheniger 

Eytell  SennflFt 

Doctor 

üdskrift:  Dem  durchleuchtigsten  Grosmechtigen  fursten  vnnd 
hem  hern  Cristiem  der  Reiche  Denmargk  Schweden  Norwe- 
gen vnd  Gotten  konig  hertzog  zw  Schleswig  Holstain  Stor- 
mam  vnd  Damarschen  grauen  zw  Oldenburgk  vnd  Delmanharst 
meinem  gnedigsten  hermn. 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     1523 — 1523 
^  Aaret  maa  vaere  regnet  fra  Paaske. 


Ludvig  van  Dyssen  erkjender  at  have  modtaget  8  Guldgylden    af  Kantsleren 
Nikolaus  Petri  (Klans  Pedersson)  paa  Kong  ChrisUeni  II.s  Vegne. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norske    Rigsarkiv    (Münch.   Saml.  No.  889).      Halvark 
med  paatrykt  Ringsignet    (Bomserke)    i    redt    Vox.     (Trykt    efter    en  Afskrift  1 

Dipl.  Nor\-.  XIV  No.  426). 

398.  18  Februar  1524.  Mecheln. 

Jtem  b(e)kenne  yck  Lodewy[ck  v]an  Dyssen  m[yt]  myner 
haut  scryflft  dat  yck  hebbe  entfanghen  van  mester  Nyckkllywes 
Petyry  viij  golt  g.  van  des  kunyges  vegen  van  Denmarck  [to 
me^  ghesc(r)even  to  Mechlyn  jn  Br(a)bant  den  xviij  dach  jn  den 
mane  Februaryo  jnt  jar  na  godes  bort  m  d  xxiiij 

(Et  skrevet  Bomserke  som  i  Seglet). 
Nedenfor  med  Hans  Michelssons  Haand:     Quittancie    [a]ff  Loduig 

fan  Dijst  paa  viij  golt  gyl- 
den  opborit  aflE  cancelleren 

^  Fra  [  igjen  ndslettet. 


Jürgen  van  Dannenberg,  der  hverken  ved  Bnd  eJler  personlig  Henvendelse 
hos  Biskoppen  af  Minden  har  kuunet  erholde  de  200  Gylden,  hvorpaa 
Kong  Christiem  II  havde  givet  ham  Anvisning,  beder  nn  denne  om  300 
Gylden  til  Erstatning  for  sin  Skade  og  for  at  knnne  skaffe  Ryttere  tilvele. 

Efter  Orig.    p.    Papir    i    norske    Rigsarkiv   (Münch.    Saml.   No.  872).     Halvark, 
ndv.  forseglet  med  Ringsignet  i  grent  Vox  (2  mdede  Tverhjelker; 

over  Skjoldet  Bogstaverne  I  V  D). 


1524.  463 

399.         24  Februar  1524.       Lochau. 

L)urchluchtigeste  groetmechtigeste  koninck  g.  h.  Myn  wil- 
liger denst  sin  j  k.  w.  bereit  g  k  Szo  alsze  ick  an  dem  junge- 
sten  bi  j  k  w  thom  Berlin  gheuuesen  vnde  alszo  dar  van  j.  g. 
äff  gheuuerdiget  mit  eynem  breue  an  den  biscop  van  Mynden 
ludende  vnde  ick  wider  van  sinen  g  ij*^  gülden  scholde  entrichtet 
werden  ane  jenige  lettinghe  edder  vor  thogeringe  so  mick  do 
suluest  van  j  k  w.  is  tho  ghesecht  dar  vp  ick  eynen  miner  dener 
an  sin  g  mit  dem  entfangen  breue  gheschickt  der  vor  trostinghe 
vnde  tho  vor  sieht  dem  suluen  alsze  wider  vmme  scholden  de 
vor  benomeden  ij*^  gülden  vor  genoget  vnde  tho  ghestalt  sin  wor- 
den dem  siduen  so  nicht  ghescheen  des  ick  mick  doch  in  keynem 
weghe  vor  szeyn  hedde  vnde  dem  suluen  minem  dar  gheschicke- 
den  dener  de  antuuerdt  ghegeuen  dat  sin  .g.  an  sulkem  nicht 
tho  donde  were  ick  wer  den  eyghener  perszon  bi  sinen  .g.  ghe- 
uest  Szo  is  j  k.  w.  noch  in  g.  ghedencken  dat  ick  mick  alszo 
miner  perszon  an  sin  .g.  tho  riden  besuuert  befunden  den  ick 
mick  sulker  aatuuerdt  bi  sin  .g.  besorget  is  dem  noch  an  j  k. 
w.  min  denstlicke  bede  j.  g.  wolden  noch  mine  hoghe  notrofft 
schaden  vnde  vor  derff  dar  in  ick  ghefoert  vnde  ghekamen  gne- 
dichlich  betrachten  vnde  mick  itzunt  bi  jegenuuardich  minem 
dener  mit  iij*^  gülden  gnedichlich  vor  szeen  vnde  tho  schicken 
vp  gode  rekenskop  dar  mede  ick  dissen  vorbenomeden  mergli- 
cken  schaden  ethuues  vor  kamen  mochte  wo  dussem  alszo  ghe- 
scheen worde  alsze  ick  mick  in  hogher  vor  trostinghe  vnde  der 
mennichuualdigen  gnedichlike  tho  szaghe  szo  mick  van  j  k.  w. 
ghescheen  genslich  tho  gheschende  vor  szhe  wes  ick  des  alszo 
wedder  vmme  j  k.  w.  bi  ghemejnen  ruteren  der  betalinge  hal- 
uen  vnde  sus  tho  gode  handelen  kan  des  ick  mick  mit  eren 
vnde  voghe  tho  vor  antuuerden  hebbe  wil  ick  willich  ghefunden 
werden  Datum  Luchouu    jn    vigilia    Mathye    anno  dominj  M  v*^ 

•  •  •  • 

XXUlj 

Juuuer  k.  w.  williger 

Jürgen  van  Dannenberghe 

üdskrift:  Dem  dorchluchtigestenn  Groethmechtigesten  ffor- 
sten  heren  heren  Cryssteme  der  rike  Dennemercke  Szuueden 
Noruueden   der    Wenden    vnde    Gotten    konninck    Hertoch    tho 


464  1524. 

Szleseuuyck  Holsten    Stornieren   vnde  der    Ditmerske   Graue  tho 
Olden  borgh  vnde  Delmenhorst  Mynem  gnedigesten  heren 

Bagpaa  med  Hans  Michelssons  Haand :      Breff  äff  Jergen  Danneberg 

1524 


Sebastian  v.  Draschwitz ^  der  selv  sjette  af  sin  Slsegt  har  ndmstet  10  Hest€ 
og  en  Vogn  til  Kong  Christiem  ILs  Tjeneste  og  nu  i  3  Maaneder  op- 
tjent  Soldy  beder  nn  Kongen  om  at  erholde  denne  udbetalt. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i    norske  Rigsarkiv    (Münch.  Saml.  No.  875).      Brevform; 
Halvark,  udvendig  forseglet  m.  et  storre  mndt  Vaabensegl  i  gront  Vox 

(en  opspringende  Buk). 

400.  14  AprU  1524.  Altenburg. 

Durchlauchtigister  groszmechtigister  aller  genedigister  here 
königk,  Ewim  königlichen  Maiesteth,  Sint  meyn  ganczwiUige 
hochvleysszige  dienste  zuuoran  bereit,  Aller  gnedigster  königk, 
Vff  erforderung  Ewir  königlichen  maiestet,  hab  ich,  mich  sellip- 
sechste  meins  geschlechts,  .E  K  M.  widder(wer)tigen  zu  straffen 
zuhelffen,  zudienen  begeben,  mich  auch,  E  K  M.  zw  erhen,  vff 
zcehen  pferde  vnd  eyn  wagen,  geröstet,  das  ich.  mit  eynem  gros- 
szenn  darlegen,  zu  furmynnerung  meins  guth,  schaden  vberkommen, 
gedienet  vnnd  gefolget,  auch  drey  Monnet,  meyn  solt,  verdienet, 
Jst  derhalben  «an  E  K  M.  meyn  hochvleisszige  dinstliche  biih, 
meyn  getrawen  dienst,  den  ich  geneyget  gewest,  auch  forder  E 
K  M.  zw  gutte  geneigt  bin,  genediglich  zubehertzigen,  vnnd  den- 
selbigen  solt,  myr  selber  genediglichen  zugeben  vnnd  zuhanden 
stelhen,  Das  will  ich.  vmb  dieselbige  E,  K,  M,  nach  meynem 
höchsten  vleysz  vnd  vormögen,  vff  E  K  M.  beger  vnnd  erfor- 
derung zuuordienen  gancz  willig  befunden  werden.  Bith  des  E 
K  M.  vmb  genedige  antwurth  Datum  Aldemburgk  domstags  nach 
Misericordia  dominj  Anno  etc.  xxiiij^ 

E,  K,  M, 

gehorszamer  vnd 

gancz  williger 

diener 

Sebastian  von 
Draschwitz 


1524.  465 

Udskrift:  Dem  durchlauchtigisten  hochgebomen  Fürsten  vnd 
herren,  Herren  Christiren  von  gots  genaden,  der  reich  Denne- 
margk  Schweden  Nortweden  etc.  königk,  Hertzog  zw  Schles- 
weichen,  Holstet  Stormoren  etc.  Graue  zw  Oldenburgen  vnnd 
Delmenhorsth  Meynem  aller  *ge  genedigsten  Herrenn, 

Bagpaa  med  Christiertl  Vinters  Haand :  Sebastian  van  Kratuitz  (!)  — 
1524  —  Med  en  anden  Haand:      Hardwigk 


J0rgen  Hans80n  takker  den  kgl.  Sekretser  Mag.  Lambert  Ander880n  for 
Breve,  han  har  skrevet  til  ham^  men  som  han  ikke  har  faaet,  og  beder 
hain  derfor  at  skrive  med  Overbringeren  heraf,  om  bvordan  det  gaar  paa 
Medet  (i  Hamburg).  Han  anmoder  ham  om  at  bef ordre  den  Sag,  hvorom 
han  har  tilskrevet  Kongen,  og  bereiter  om  Mag.  Lamberts  tilstedevserende 
Slsegtninge. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske   Kigsarkiv    (Manch.    Saml.    No.    960).     Brevform; 
Halvark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  med  Ringsignet  i  gront  Vox. 

(Se  Dipl.  Norv.  VI  No.  691). 

401-  22  April  1524-  Amsterdam. 

Jesus 
Venlige  oc  kerlige  Heissenn  altyt  foresendt  met  gud  ksere 
mester  Lambret  synderlige  gode  wenn  tacker  jeg  ether  fore  all 
»re  oc  got  som  i  meg  beulst  haffue  huilcket  ieg  gieme  will  f or- 
skylde  hwar  ieg  kandt  etc.  ieg  haflFuer  formert  ati  haffue  screuet 
meg  ij  eller  iij  breffue  tili  fore  huilcket  ieg  ether  tacker  end 
dog  ieg  intthet  haffuer  seeth  eller  lest  them  wille  i  nw  well 
göre  oc  scryue  meg  tili  met  thenne  breffuisere  huarledes  thenne 
dagh  forlober  segh  om  nogen  trest  ser  pa  ferde  pa  wor  siide 
tesligiste  ati  wille  solicitere  myne  eerende  tili  thet  beste  hoss  wor 
nadige  herre  swo  ieg  met  thet  alderf erste  [mauge  ^  [maa  ^  fange 
encket  besceyt  ighen  thet  oc  annedt  got  will  ieg  gieme  for- 
skylde  met  myn  tienneste  huar  ieg  kand  nat  oc  dagh  ieg  haffde 
gieme  screuet  ether  tili  tilfforenn  men  ieg  wiste  ey  fore  wiss 
hwar  som  i  wäre  Her  met  ether  altyt  gud  befalendis  ether 
modher  broder  Cristiem  ladher  siige  ether  manghe  gode  natther 
han  8er  her  i  Amsterdam  ether  broder  mester  Powell  siidder 
end  nw  fangen  etc.  Cum  hiis  in  Cristo  Datum  Amsterdammis 
xxij  die  mensis  Aprilis  mdxxiiij 

totus  tuus 
Georgius  lohannis 

niplomatarium  Norvegicum  XVI.  30 


46()  1524. 

Udskrift :    Venerabilj  viro  magistro  Lamberto  Andree  Regie  .M. 
Datie  Secretario  amico  meo  dilectissimo 

*  Fra  [  igjen  udslettet.  —  '  Fra  [  tilakrevet  over  Linien. 


Electus  til  Lund,  Johannes  Weze  underretter  Kong  ChrisHem  II  om,  at  han 
i  Henhold  til  hans  Brev  bar  gjort  sig  al  Umage  for,  at  Hr.  Johan  Han- 
nart  snarest  malig  künde  komme  afsted,  hvilket  dog  ilcke  kan  ske  fer 
den  feigende  Dag,  hvorpaa  han  ferstkommende  Thorsdag  vil  indfinde  sig 
hos  Kongen. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Manch.  Saml.    No.  1246).      Brevform; 
Helark,  udv.  foreegl.  m.  Kingsignet  (Vaaben)  i  redt  Vox. 

402.  17  Mai  1524.  Torgau. 

Durch  leuchtigster  Fürst  *6roszmesztigster  Konig  gnedig- 
ster  herr,  raejn  vnderthenig  gantz  willig  dinst  seint  ewer 
ku  w  jn  allen  treuen  zuuom  beyreit(?)  Gnedigster  her,  vff  heuth 
dach  dat.  gein  abend  vmb  zehen  vher  ist  mir  e  ku  w  schrey- 
ben  zukohmen  Aber  jch  bitt  doruflF  e  ku  w  demutuglich 
wissen  das  jch  derhalben  als  heuth  den  gantzen  tag  bey  dem 
hem  Hannart  muglichen  vleysz  angekert  vff  das  er  vff  heuth 
seynen  abschedt  hett  bekohmen  mugen  das  doch  jn  keinen 
wegk  zuerlangen  gewest  Wywol  jch  den  gantzen  tagk  auff- 
gewart  vnd  mein  hogsten  vleysz  angekert  hab  jch  doch  zum 
letzten  vormarkt  das  Hannart  als  vff  morgen  zu  Mittag  entlich 
muge  abgefertigt  werden  doch  wyl  er  den  morgen  tag  alhier 
verharren  vnd  mitt  anzeygung  so  fem  kein  weytter  einfal 
kumen  vff  zukunfftigen  dorstag,  bey  ku  w,  erscheynen  Wu  aber 
ander  gelegenheyt  f urquehmen  (?)  das  her  Hannart  nicht  komen 
mocht  Will  jch  e  k  w  Eylend  vndertheniglich  zuerkennen  geben 
doniitt  sich  e  ku  w  zum  besten  demach  zuhalten  wüsten  Dem 
allen  andemn  beuehl  szo  wer  e  k  w  zugeschryben  wyll  jch  mich 
noch  mein  hogsten  vormugen  vndertheniglich  bevleyssigen  den- 
selben auszzurichten.  Vnd  so  den  her  Hannart  kumen  werden 
wy  jch  verhoff  Bitt  jch  gantz  vndertheniglich  e  ku  w  wolden 
gnediglich  beuehlen  lassen  das  ehrlich  herberg  vor  sein  person 
verordnet  wurden  Wy  dan  e  k  w  zuthun  wissen  E  ku  w  als 
meynen  gn*®°  hem    jn    aller    wnderthenigkeyt    zudynen    bin  jch 


1524.  467 

gantzwyllig  Eylend  zu  Torgau  am  dinstag  jn  den  pfingstheyligen 
tagen  anno  etc.  xxiiij^ 

(Egenhaendigt :)     E.   V.   Ma:**« 

Fidele  mancipium 
Jo:  Weze  Electus  Lundensis 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigsten  Groszmechtigsten  Fürsten 
vnd  hem  hem  Cristie(r)n  kunig  zu  Denmarken  Sweden  Norue- 
genn  etc.  Hertzogen  zu  Sleswig  Holstein  etc.  meynem  gnedig- 
sten  hemn. 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     1524 


Electus  Johannes  Weze  underretter  Kong  ChrisHem  II  efter  Begjaering  af 
Hr.  Johan  Hannart  om,  at  denne  nu  har  faaet  endelig  Affaerdigelse  fra 
Knrfyrsten  af  Sachsen  og  den  feigende  Dag  vil  indfinde  sig  hos  Kongen  i 
Wittenberg,  hvor  han  her  modtages  af  nogle  af  Kongens  Tjenere  og  an- 
vises  et  godt  Herberge. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Manch.    Saml.  No.  1247).     Brevform; 
Halvark,  udv.  forseglet  m.  mndt  Signet  (Vaaben)  i  redt  Vox. 

403.  18  Mai  1524.  Torgau. 

üurchleuchtigster  Fürst  Groszmechtigster  konig    gnedigster 

herr  meyn  vnderthenigst  gevlyssen   dinst    seint   e,    ku    w  jn  all- 

weg  zuuom  bereyt  Gnedigster  herr,  Jch  bitt  ewer  ku,  w,   vnder- 

theniglich  zuwissen  das  jch  von   dem   hernn  Hannart    vff  heuth 

vmb  ein  hör  verstendigt    wurden,    das    er   vom    churfursten  von 

Sachssenn  seynen  gantzen  abschiedt  erlangt  habt  vnnd  sey  gentz- 

lich  der  meynung  vff  morgen  dorstag    zu   Wyttenberg   einzukoh- 

men  vnd  e  ku  w   zuersuchen,   vnd   doruff    an    mich    begert  das- 

selb  E,  k,  w,    femer    zuuormelden,    aus    was   vrsachen  aber  das 

geschieht    kan    jch    nicht    wissen,    Aber  jch  achts  dauor  das  er 

gern  sehe  das  e  ku  w  jeme  etlich  dyner  entkegen  schicken   vnd 

ehrlichen    annehmen    lassen    wolt    vnd    domitt    auch    jme    ein 

statliche  ehrliche  Herberg  bestelt  wurde  das  mich    den  auch  zur 

ehren  für  guth  ansiht  vnd  gerathen  deucht  Disz  hab   jch  e,  ku, 

w  jn  vnderthenikeyt    nicht    wollen    vorhalten    Dan  e   ku  w  als 

meym    guten    hem    jn    aller   vnderthenigkeyt    zudynen    bin  jch 

30* 


468  1524. 

hogstes    vormugens    hochgevljssen    Eylen(d)  zu   Torgau   am  mit- 
woch  nach  pentecostes  Anno  etc.  xxiiij^ 

(Egenhsendigt:)     E.   V.   Ma:"* 

Fidele  mancipium 

Jo:  Weze  Electus  Lundensis 

üdskrift:      Dem    durchlauchtigsten    Groszmechtigsten    fursten 
vnd  hem  hemn  Cristiem  zu  Denmarken  Swedenn  Noruegen  der 
Wenden  vnd  Gotten  kunig  Hertzogen  zu  Sleswigk  etc.    Meynem 
gnedigsten  hemn 

Zu  Sejner  ko°  wirden  eygen  hannt 

Bogpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     1524 


Electus  til  Lnnd  Johannes  Weze,  der  har  modtaget  Kong  Christiems  Br^  " 
med  Spergsmaal  om^  hvor  Hr.  Johan  Hannart  vil  sage  Kongen^  gjentag^^ 
sin  Melding  om  hans  endelige  Affserdigelse  idag  fra  det  sachsiske  Hof  o^^ 
Hensigt  at  söge  Kongen  i  Wittenberg  den  feigende  Dag,  hvorfor  han  atter-  - 
fremhfCYer  Onskeligheden    af,    at    der  sorges    for  en  god  Modtagelse. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.   No.  1248).     Brevforn^- 
Halvark,  udv.  forseglet  m.  rundt  Ringsignet  (Vaaben)  i  redt  Vox. 

404.  18  Mai  1524.  Torgau.  - 

Durchleuchtigster  Fürst  Groszmechtigster  Konig  gnedigste^^ 
herr  E  ku  w  seint  mein   vnderthenigst  gantz willig   dinst    jn   alL^ 
weg  zuuomn  bereyt  Gnedigster  herr  E  ku  w  schreyben  hab   jct»- 
nach  zeitlicher  ehr  erbytung  jtzo  vmb  funff  huren  vnderthenigli- 
chen  entpfangen  vnd  dorjnn  vormerckt  das  jch  jn    geheym    vor- 
nehmen solt  wu  Her  Hannart  nicht  zu   Wyttenbergk   bey  E  ku 
w  komen  wolt  das  er  doch  an  eyn   ander   gelegen  orth  e,  ku,  w, 
ersuchen  thett  etc.  Hiruff  gebe  e  ku  w,   jch   vndertheniglich  zu- 
erkennen   das    jch    denselben    e,  ku,  w,  beuehl    heuth  vorlengst 
vorhandeltt  vnd  auch  doneben  mitt   allem   vleysz    vorarbeyt   das 
her  Hannart  gentzlich  heuth  seynen  abschiedt    erlangt,    vnd   ey- 
genthlich  der  meynung  sich  vflE  morgen  vmb  acht  schlegen  alhier 
zuerheben  vnd  sich  geim  abend  kegen  Wyttenberg  zu  e,  ku,  w,  zu- 
erfugenn,  vnd  hadt  doneben  gebeten  e  ku  w  sulchs   anzuzeygen, 
derhalben    were    meyn    guthb(e)duncken,    als   den   Hannart  gern 
sehe,  das  jen  e  ku  w  mitt  etlichen  ehrlichen  annehmen  wolt  vnd 


1524.  469 

beuehlen  lassen  jme  ein  ehrlich  Herberg  zuuorordnen  wy  jch  dan 
teynen  zweyflFel  trag,  Jch  hab  auch  dysze  mejnung  e,  ku,  w, 
hiebeuor  ehr  dan  mir  e  kn  w  schrifift  znkohmen  bey  eynem 
eignem  botten  zugeschryben  vnd  zu  mehrer  Sicherheyt  sulchs  E 
ku  w  bey  jegenwertigem  auch  nicht  wissen  zuuorhalten  Es  ist 
auch  der  Hohmeyster  aus  Preussen  alhier  vmb  ein  höre  ein- 
kohmen  Hiemitt  thu  jch  mich  e  ku  w  als  meym  gn*®°  hem  jn 
aller  vnderthenigkeyt  beuehlen  Eylend  Torgau  mitwoch  nach 
f^entecostes  Anno  etc.  xxiiij^ 

(Egenhiendigt:)    E.   V.   Ma"«: 

fidele  mancipium 

Jo.  Weze  Electus  Lundensis 

Udskrift:     Dem    durchleuchtigsten   Groszmechtigstenn  Fürsten 
'V'xid  hem  Hem  Cristiem  zu  Dennmarken  Swedenn  Noruegen  etc. 
unig  Hertzogen  zu  Sleszwig,  Holstein  etc.  meynem  gnedigstenn 
emn 

Bagpaa  med   Cbristiem  Vinters  Haand :     lo24 


Joachim  Czerer  anihoder  den  kongelige  Secretair  Johan  Weffring  om  i  For- 
ening  med  Hr.  Georg  v.  Minckmtz  at  forskaffe  ham  «en  Drikkepenge» 
eller  en  Silkevams  af  Kong  Christiem  II  for  sin  Uleilighed  samt  Med- 
lemmeme  af  10  Haandverk  (Ämter)  i  Treuenbritzen  de  belovede  Penge. 
Hvis  Johan  W.  kan  skaffe  Brevskriveren  det  forlangte,  skal  ban  erbolde 
de  pantsatte  Hosebaand,  som  denne  bar  indlest,  frit  tilbage. 

Bfter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Müncb.    Saml.    No.    866).     Brevform; 
Helark,  udv.  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  1  rodt  Vox. 

405.  26  Mai  1524.  Berlin. 

Mein  freuntwillig  dinst  zuuom,  besonder  gunstiger  lieber 
freundt  vnd  bruder.  dein  gesuntheit  vnd  gluckselig  vormugen. 
erfhure  ich  beging,  gott  lob.  es  ist  auch  allenthalben  mit  mir 
zuerleyden.  Lieber  bruder.  dem  jüngsten  vnnserm  vorlasz  vnd 
abscheidt  nach  [zu^  Trewen  brietzen.  habe  ich  ewer  Hosenn 
bendell,  bey  Martinus  wirt.  dem  Braszken.  besprochen,  vnnd  vor- 
sehe mich  kurtzlich  gelt  zubekommen,  Alszdann  will  ich  sie  an 
mich  nehmen  [vnnd  nehmen  2,  vnnd  sollen  furder  bey  mir  von 
euch,  ewers  gefallens  gehalten  werden,   Bitt   auch  gantzes   vleis. 


470  1524. 

Jr  wollet,  Em  Georgen  von   Mingkwitz,    Rittern,    Meinen   grosz- 
gunstigen  hem,  zu  hnlflE   vnd   Rath    nehmen,    sein    gestrengkeit, 
auch  neben  ansagung  meiner  willigen  dinst.  bitten,   vnnd  sampt- 
lich  bey  ko:^  w:    zu    Dennemareken    vleis    furwenden,    mir    ein 
dringkgelt,  oder  ein  seyden  wammes  zuerbitten  vnnd  zuerhalten. 
dann  ich  furware  muhe  gnug.  dafür  gehabt,  wie  ich  euch,  negst 
bericht  habe,  Es  haben  mich  auch,  das  gesellig,  aus  zen  ambten. 
so  mit  zu  Trewen  brietzen   wahren,    betlich    angelangt,    an  eucli 
zuschreiben,  jrer  auch  gein  ko:^  w:  jm  pesten.  wie  der  Scheuet 
mit  euch  redet,  zugedencken.  Dann  HoenndorflF  sagt  jm.  es  wexr« 
beuolhen  worden,    jnen    dringkgelt    zugeben,    haben   doch  nichu^ 
bekommen,  Ertzeigt  euch  fleyssig  vnd  gutwillig,    vnd  meiner  g"^* 
denckt  vor  allen,  vmbs  handtwercks    willen,    prengt    ir  mir  w^^ä 
heraus,    solt    ir    die    hosen    bendell    frey  bey  mir    haben,    vnr::»^ 
waran  ich  euch  dinstparlichen  willen  ertzeigen    kan    vnnd    ma^  3g» 
thue  ich  gneigts  vnnd  alles  vleis  gerne,  solts  auch  [nit^  an   n^»^ir 
nit  anders  erfinden,  Thue  euch    sampt    allen   ewem  guten  ges^^l" 
len  vil  guts    wünschen,    vnnd    got    dem    allmechtigen   beuelhe=^  ^=^» 
Hossa  die  nonne    grusz    mir  freuntlich.    Datum    Berlin,  am  t^^*R 
Corporis  Cristi  Anno  etc.   xxiiij° 

E:  W:  B: 
Joachim  Czerer  etc.  sss. 


Jnn  beschliessung   dieses    brieflFs.   thue   ich  euch  ein  bech« 
mir  Byr^  heel  vth,   to   supenn,   den  wollet   mir   gleich  thun 

Udskrift:      Dem  achtpam   Johann  Weffring  ko:^  w:    zu    Dei^^' 

nemarcken  etc.  Secretario  Meinem  grosgunstigen  freundt  vnd  li< 

ben  bruder 

zw  aigen  hannden 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  '  Fra  [  igjen  udslettet. 


Kong  Henrik  VIII  af  England,  der  har  mod taget  Kong  ChrisUem  IIx 
Brev  af  6  April  ög  hört,  hvad  hans  Kantsler,  Klaus  Pederss^,  havde  at 
forebringe,  lover  efter  Evne  at  bistaa  ham  mod  hans  oprerske  Under- 
saatter,  men  beder  sig  undskyldt  for  at  yde  ham  noget  Laan  paa  Grand 
af  de  Krige,  hvori  han  er  indviklet  med  Skotland  og  Frankrige. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  966).  BreTform; 
Patent  m.  Spor  af  udv.  Forsegling  m.  stört  mndt  Segl  i  redt  Vox.  (Trykt  i 
Aliens  Breve  og  Aktstykker  etc.  S.  239  f.).     (Se  Dipl.  Nerv.  X  No.  412  og  419 . 


1524.  471 

06.  3  Juni  1524.  Greenwich. 

Henricus  Dei  gracia  Rex  Anglie,  et  Francie,  fidei  defensor, 
c  Dominus  Hibernie  JUustrissimo  ac  Excellenfcissimo  Principi 
)oinino  Christiemo  eadem  gracia  Dacie,  Noruegie,  Swecie,  Gotho- 
am,  Sclauorumque  Regi  etc.  Duci  Sleswic.  Comiti  in  Oldenburg 
k  Delmenhorst,  fratri,  et  Consanguineo  nostro  Carissimo  Salu- 
?m,  atque  felicium  successuum  incrementum.  Vbi  perlegissemus 
estre  serenitatis  ad  nos  litteras  quinta  die  Aprilis  Aldenburgi 
i  nos  datas,  fratemum  ipsius  erga  nos  animum*  summa  nostra 
im  voluptate  statim  agnouimus,  ob  [qu]em  vestre  Regie  Maie- 
jati  ingentes  gratias  agimus,  persuasumque  esse  cupimus,  non 
linori  studio,  atque  beneuolentia  nos  vicisfsim]  illam  prosequi, 
immoque  ardore  felices  eins  successvs^,  perinde,  ac  nostros  ex- 
ptare,  Venerabilis  deinde  Dominus  Nicolaus  eiusdem  vestre 
jrenitatis  Cancellarius  mandata  omnia  sue  fidei  credita  diligen- 
jr,  ac  prudenter  nobis  exposuit,  percepimusque  quid  in  negocio 
im  suis  subditis  componendo  ad  eam  diem  actum  esset  qui,  si 
i  sua  perfidia,  ac  peruicacia  perstiterint,  aliquem  alium  asperi- 
rem  modum  adinuenire  oportebit,  quo  ad  aequas  concordi^  con- 
iciones  tandem  adigantur,  cui  profecto  sie  nos  pro  uiribus  ade- 
mus,  ut  sincerum  nostrum  in  se  animum  sie  haud  dubie  vestra 
jlsitudo  perceptura.  De  mutuo  vero,  de  quo  idem  cancellarius 
ius  nomine  nobiscum  egit,  uehementer  dolemus,  non  posse  hac 
1  re  (ut  cupimus)  dicte  vestre  serenitatis  desyderio  impresentia 
itisfacere  adeo  namque  grauibus  bellis  tum  aduersus  Scotos,  tum 
rallos  terra,  marique  res  nostras  tuendi  gratia  implicamur,  ut 
ix  bis  queamus  commode  sufficere,  has  igitur  ob  causas,  alias- 
ue  complures,  quas  eidem  Domino  Cancellario  recensuimus, 
estram  serenitatem  impense  rogamus,  ut  super  hoc  mutuo  ex- 
usatos  nos  habere,  nostrumque  responsum  in  optimam  partem 
elit  interpretari.  Et  feliciter  valeat.  Ex  Regia  nostra  Grenwici. 
>ie  iij.  Juni]  M.  D.  xxiiij  : 

(Egenhoendigt:)    Vester  bonus  frater 

Henry.  R. 

(Nederst  tiJhoire :)   Petrus  Vannes  : 
Udskrift .     Excellentissimo     potentissimoque    Principi    Domino 


472  1524. 

Christierfno]  Dei  gracia  Dacie,  Swecie,  Noruegie,  Sclauorum, 
Gothorumque  Re^  etc.  Duci  Sleswic,  Comiti  in  Oldenburg,  et 
Delmenhorst  fratri,  et  Consangnineo  nostro  Carissimo: 

*  Kettet  hertil  fra:  successos. 


Kong  Henrik  VIII  af  England,  der  har  modtaget  Dronning  Elisabeths  Brev 
fra  Nürnberg  af  8  April,  hvoraf  han    med  Glaede    erfarer,    at  hendes  Hel- 
bred  er  god,  bar  af  bendes  Kantsler  bert,  bvad  ban  bavde    at  forebringe., 
og  bar  givet  bam  Svar,  som  ban  vil  meddele. 

Efter   Orig.    p.    Pilpir  i  norske  Rigsarkiv   (Müncb.    Saml.   No.   966).     Brevfom»  • 
Patent,  udv.  forseglet  m.  stört  randt  Segl  i  redt  Vox. 

407.  3  Juni  1524.  GreenwlclL  - 

Henricus  Dei  gracia  Rex  Anglie,  et  Francie,  fidei  defensoir'^ 
ac    Dominus    Hibemie,    Serenissime    atque    jlliistrissime   princijr^i 
Domine  Elysabethe  eadem  gracia  Regine  Dacie,  Swecie,  Noruegi 
etc.  Dncisse  Sleswic.  etc.   Comiti  in  Oldenburg,  etc.  nepti  nostn 
amantissime,  Salutem,  et  syncere  dilectionis  *augumentuni.  Gratis^— 
sime  nobis  extitenmt  vestre  Serenitatis   literse,   octauo  die   Apri— 
Us  Norimberge  date,  ob  id  ma^ime,  quod  secundum  eius  ualetu^ 
dinem  agnouimus,  quam  ab  omnipotenti  Deo   diutissime    seruari, 
et  augeri  exoptamus,  Reliqua  vero,   que  dicte   vestre    Serenitatis 
Cancellarius  coram  nobis  exposuit,  accurate  audiuimus  illique  re- 
sponsum  dedimus,  quod  fideliter   ab   eo   relatum   iri   non  ambigi- 
mus.  Si  quid  porro  est,  in   quo  vestre  Excellencie  rem  acceptam 
prestare  possimus,  eam  impense  oramus  ut  fidentissime  nobis  uti 
uelit,  quos  sibi  gratificandi  studiosissimos  experietur,  Et  feliciter 
ualeat.  Ex  Regia  nostra  Grenwici.    Die  .iij.  Junij.  M.  D.  xxiiij : 

(Egenbajndigt :)    Vester  bonus  auunculus 

Henry.  R. 

(Nederst  tiiboire:)    Petrus  Vannes: 

üdskrift:  Jllustrissime  ac  Excellentissime  Domine  Elysabethe 
Dei  gracia  jnnate  Principi  Hispanie,  Regine  Dacie,  Suecie,  Nor- 
uegie  etc.  Ducisse  Sleswici  etc.  Comitisse  in  Oldenburgh  et  Del- 
menhorst. Nepti  nostre  dilectissime, 

Bagpaa  med   Hans  Micbelssons   Haand:     Kongens  breff  äff  Engeland 

tili  [dronning  Elysabeth^  etc. 

*  Forst  bar  der  staaet:  konningb  Cbristiem. 


1524.  473 

Kardinalen  af  York  (Thomas  Wohey)  takker  Kong  Christiern  II  for  det 
med  Kantsleren  Klaus  Feder880n  modtagne  Brev  og  forklarer  sin  Villig- 
hed  til  at  stritte  de  fremforte  Begjaeringer  hos  sin  Konge  (Henrik  VIII), 
hvilket  han  baade  nu  har  gjort  og  ved  given  Leilighed  yderligere  vil  vise. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.    Saml.    No.  1269).     Brevform; 

Uelark,  ndvendig  foreeglet  med  et  storre,    rundt  Sigil  i  redt  Vox. 

Samme  Haaud  som  de  2  foregaaende  Breve. 

40S.  3  Juni  1524.  London. 

Serenissime    atque    Jllustrissime    Rex    ac    Domine   D:   mi 

colende  post  humilem  commendacionem  Reddidit   mihi   venerabi- 

Dominus   Nicolaus   vestre  Regie  M:"*  Cancellarius    ipsius   ad 

e  litteras,  ex  quibus  faeillime  pereepi,  quanto  amore,  et  affectu 

e  prosequatur,   quantumque   fidei    in   me   colloeauerit,   id   quod 

-fcia-m  magne  uoluptati,  mihi  est,  nt  nihil  mihi  possit   gratius  con- 

-tjixigere,  quam  a  vestra  serenitate  ex  corde  amari,  cui  immortales 

gxacias  habeo,    suisque    desyderijs    omnibus    me   offero    paratissi- 

mmm,  Diligenter   deinde    dietus   Dominus    Cancellarius    mihi    ex- 

posnit,    que    in   mandatis    habebat,    qua   in  re  summa  prudentia, 

parique  dexteritate  usus  est,  hec  omnia  ubi  ego,  accurate,  ac  re- 

"aerenter  (ut  debui)  intellexissem,  Serenissimo  Domino   meo  Regi 

declaraui,  eidemque   Domino    Cancellario  in  suis  hie  pertractan- 

dis  negocijs    semper   adfui,    adeo   ut   illum    perspexisse    arbitror 

qTiantopere  vestre  Regie  M**:   gratificari  cupiam,  et  quam  magno 

desyderio  illi  ex  animo  inseruiendi   tenear,   quod   data  occasione, 

copiosius  comprobare  adnitar,    reliqua  vero  sigillatim  ex  eo  cog- 

fl08cet,    cum    quo    sum   ubemme   coUoquutus,   et  felicissime,   ac 

^iutissime  ualeat  vestra  Serenitas   cui  me   humillime   commendo. 

Londini  Die  .iij.  Junij  M.  D.  xxiiij  : 

.E.  Vestrse  Serenitatis 

Humillimus  Seruitor 

(Egenhffindigt :)   T.  Cardinalis  Eboracensis 

üdskrift:  Serenissimo  ac  jnuictissimo  Domino  Christiemo  Dei 
^eia,  Dacie,  Noruegie,  Swecieque  Regi  etc.  Duci  Sleswic.  etc. 
Domino  meo  Colendissimo : 

Bagpaa  med  Chr.  Vintere  Haand :     1524  —  Cardinalen  äff  Engeland 


474  1524. 

Kong  Christiem  II  sender  Dronning  Elisabeth  nogle  Klenodier,  hvorpaa  Hr. 
J0rgen  (v.  MincktcitzJ  skal  söge  at  faa  laant  Penge  i  Leipzig,  hvilke 
Hans  Michelssofi  da  skal  sende  Kongen.  Dronningen  skal  lade  sin  Jomfrn 
spise  hos  sig  og  lade  Hr.  Jens  (M^ho)  laese  Evangelium  for  sig,  hvorbos 
hnn  skal  sorge  for,  at  forskjellige  Ting  sendes  Kongen,  og  at  hendes  Folk 
skille  sig  af  med  Drengene  og  lade  dem  «reise  Fanden  i  Vold». 

Efter  Orig.    p.    Papir    i  norske  Kigsarkiv  (Mtinch.    Saml.   No.    862).     Brevform; 
Halvark  med  Spor  af  en  udvendig  Forsegling  m.  rodt  Vox.     Alt    egenhaendigt. 
(Trykt  i  Aliens  Breve  og  Aktstykker  etc.  S.  246—49). 

409.  [8  Juni]  1524.  Wittenberg. 

Node  oc  fred  vti  wor  herre  Ihesw  Cristo  altid  formere  seg 

vti  ether 

Myn  ydmygelighen  oc  kerlighen  helsen  ether  altid  for- 
send  met  wor  herre  kere  frwe  widher  at  ieg  sendher  ether  met 
thenne  breflFwesser  lerghen  the  span  som  i  fenge  beder  ieg  ether 
ati  welle  giore  all  ether  flid  til  met  her  leren  at  han  kwnne  vü 
Libs  fange  penige  ther  paa  oc  lader  eth  bud  bliflFue  ther  som  i 
loe  vti  nath  som  skall  rie  effther  ether  nw  vti  nath  oc  skall 
were  hos  ether  for  en  i  fare  äff  Libs  oc  for  her  leren  ladher 
icke  andet  mercke  seg  en  thet  klenodie  höre  hannwm  tili  oc 
kwnne  i  fange  ther  penige  paa  tha  siger  Hans  Meckelsson  at 
han  sender  meg  them  hid  met  eth  west  bud  Jtem  kommer  kore- 
forsthen  capeland  hiid  til  oss  i  dag  tilig  hwad  tidener  som  hau 
forer  skulle  i  fange  at  wede  strax  Jtem  bedher  ieg  ether  ati 
ladher  ether  iomfrwe  altid  ede  indne  hos  ether  oc  lader  her  lens 
altid  sie  ether  owangillium  for  ether  her  met  ether  gud  beffal- 
lendes  Screffued  vti  Huithenberg  vti  dagh  etc.  Aar  Mdxxiiij 

Cristiem 

Paa  en  indlagt  Seddel:  Jtem  bedher  iegh  ether  ati  sie  her  ler- 
ghen ath  han  siger  ether  falck  at  the  skille  them  ved  the  drenge 
oc  lader  hannwm  (o :  thennwm)  risse  f enden  vti  voll  ser  til  ati 
icke  forgeder  thet  szo  frant  som  vij  skulle  bliwe  wender  vt  supra 

Paa  en  anden  Seddel:  Jtem  Symen  OC  loren  Sido  kommer  tili 
meg  oc  tager  met  *then  hwer  eth  harnnes  oc  eth  par  hanske 
Jtem  at  the  oc  tage  myne  hanske  met  them  oc  er  thet 
tengeste  giort  rede  som  skwlle  were  tili  then  peckelhue  och  saa 
Jtem  at  han  oc  tager  met  seg  then  hwide  gangere  som  ieg  feck 
äff  myn  sosther 


1524.  476 


üdskrift:      A  la  Roynne  De  Dennemarchs  etc. 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Uaand:     1524 


Dronning  Elisabeth  lover  i  Brev  til  Kong  Christiem  II  ved  Hjcelp  af  Hr. 
J0rgen  (v.  Minckioitz)  at  forsege  at  skaffe  Penge  laante  paa  de  tilsendte 
Klenodier  samt  at  opfylde  bans  evrige  Paalaeg,  bvorhos  bnn  beder  om 
Instmx,  paa  hvad  hun  ber  svare  sin  Faster  Fru  Margrete,  om  bnn  spor- 
ger  om  bendes  og  Kongens  Ophold  i   Wittenberg. 

fter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Müncb.    Saml.   No.    3623).     Brevform; 
iet  Halvark,  udv.  forscgl.  m.  Ringsignet    (Vaaben  og  Bogst.  E.  R.  D.)  i   rodt 
Vox.     Helt  egenhaendigt.     (Trykt  i  Aliens  Breve  og  Aktst.  S.  249  f.). 
Jfr.  Dipl.  Norv.  X  No.  420  og  XIII  No.  276. 

10.  [9  Juni  1524.]  Düben. 

ode  och  fred  wdy  wor  herre  Jhesii  Crysto   altyd  formere  segh 

y  ether  nade 

JMyn  ydmygelygh  kerelygh  helssen  ayl  tyd  tyl  foren  scre- 
ed  [screue^  med  wor  here  aler  kereste  here  som  ether  nade 
auer  screued  megh  tyl  och  begere  ded  jegh  skal  gere  met 
este  med  her  Joren  ad  jegh  kuyne  fange  nogen  peynyghe  po 
j  klenode  som  ether  nade  seynde  megh  welked  jegh  gerne  gere 
el  och  gyne  ether  nade  ded  tyl  keyne  wad  wy  kayne  göre  der 
dy  med  ded  forste  och  om  ded  a(r)ynde  som  ether  nade  scriuer 
legh  tyl  wel  jegh  ganske  ger(n)e  rete  megh  efter  och  ayltyn- 
este  fuyl  kome  efter  ether  nade  wele  som  megh  bor  ad  göre 
1er  kereste  here  wed  jegh  wel  ad  ner  som  jegh  komer  hus  myn 
ar  S0ster  da  skal  hon  taled  tyl  megh  for  ether  nade  haner  were 
er  y  Wytenbergh  och  jegh  deslygeste  och  spore  megh  moged 
er  om  beder  jegh  ether  nade  wel  scryne  megh  tyl  wad  ether 
ade  tokes  best  ded  jegh  skal  soyre  wel  jegh  der  gerne  [reth^ 
3te  megh  efter  skuyle  jegh  wel  scryne  ether  nade  yder  myere  tyl 
ylt  myn  menyge  nu  haner  jegh  fanged  so  wnt  y  [myge^  myne 
gen  ded  jegh  yke  kayn  gored  po  deyne  tyd  Dogh  wel  jegh 
jryve  ether  nade  tyl  ded  forste  jegh  komer  tyl  Lypsygh  her 
led  ether  nade  deyn  al  som  mektegeste  gud  befalendes  scre- 
ed  wdy  Dyuen  [tosd  ^  torsdagh  nest  efter  jegh  dm  fra  ether  nade 

Ether  nades  hostru 
Elysabet 


476  1524. 

Udskrift:    Höghboren    forste    konge     Crystyem     myn     kereste 
nadege  here  och  hosboynde  ydmjgeligh  tyl  screued 

^  Fra  [  igjea  udslettet. 


Borgermestere  og  Raad  i  Staden  Köln  meddele  Dronning  Elisabeth  med  Felge 
frit  Leide  i  og  igjennem  deres  By. 

Efter  Orig.  p.  Papir    i    norske   Kigsarkiv    (Münch.  8aml.  No.  870).      Brevfonn; 
Patent  m.  I^vning  af  et  nedenunder    paatrvkt   stört,   mndt  Sigil  i  gront  Vox. 

411.  20  Juni  1524.  Köln. 

Wir    Burgemeistere    vnnd    Rathe    der    Stat    Coline     Thtin 
kunt   allermenigkliehen,    das   wir  vff  sehrifftUcli   ansynnen   vnnd 
begerde,  der  durchluchtigister  grossmechtigister  Frawen  [frawen^ 
Elisabet  der  Riehen   Dennemareken,   Schweden   Norwegen    Wer^' 
den.    vnd    Gotten,    konigynnen    gebome    van    dem    königlicher»^ 
stame    zu    Castillien    Ertzherzogin    zn    Ossterrich,   Hertzogin 
Burgiindien    etc.    zu    Schlesswick,  Hollstein,    Stormam  vnnd  de? 
Ditmarschen,  Greuyn  zu  Oldenburg  vnd  Delmanhorst  etc.  vnser^ 
genedigister  lieben   frawen   jrer   k :    w :    mit   sampt   jrer   ko :  w^ 
Rethen,   guderen,    dieneren   vnnd    wes    dieselbige   k.   w.  jn  vnn 
durch    vnnser   Stat    brengen    vnnd   füren    werden,    vnnser    vnn 
vnnser   Stat,    fry,    strack,    sicher  vurwart   felicheit   vnnd   geleid 
gegeben  haben,  vnnd   geben   jn   crafft   dis   briefs    der   zuuersich 
jre  k :  w,    werden  keynen,  wie  van  Alders  gewonlichen,  mit  sie 
*bringin,  der  vff  vnnser  Stat  vnnd  bürgere  schaden  gewesen,  de 
er  noch  nit  gesoent  sey.  Sonder  argelist  vnnd  geuerde.   Vrknnd^ 
der  warheit  haben  wir  vnnser  Stat  Jngesiegell,    ad  causas,  hier-- 
unden  vff  spacium  dis  briefs  gedruckt,  Der  gegeben  ist,    jm   Jbjt 
vnnsers    herm    thusent   vunfhundert    vnnd  viervndtzweintzigsten. 
den  zweintzigisten  dag  Juny, 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:      1524  —  Colens   leyde 
*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Johannes  Weze,  Electus  til  Lnnd,  meddeler  Kong  Christiem  II,  at  han  har 
forhandlet  med  Kurfyrst  (Joachim  af  Brandenburg)  saaledes,  at  Kongen 
paa  Leverdng  (25  Juni)  Kl.  5  Eftermiddag  skal  komme  til  Potsdam;  Kl. 
10  ä  12  vil  han  paa  Broen  i  Belitz  trieffe  de  af  Kiirfyrsten  udsendte  I^- 
sagere.  Hannart  kommer  idag  ved  Middngstider  sammen  med  Kurfyrstcn 
og  hans  Gemalinde. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv   (Münch.    Saml.    No.   1260).     Brevform; 

Helark,  udv.  forseglet  m.  rundt  Hingsignet    (Vaaben)    i  redt  Vox.      Helt   egen- 

hsendigt.     (Jfr.  Dipl.  Norv.  V  No.  1041  samt  XIII  No.  269  og  279). 


1524.  477 

413.  22  Juni  1524.  [Potsdam?] 

Dnrchleuchtichster  Groetmechtichster  Koeninck  Alregnedichsther 
Here,  mynen  plichtigen  onderdenighen  dienst  altzijt   zouom 

Cjnedichster   Here   Jch   heb   myt   dem  Churffurst  gehandelt 

Tnd  ys    beslassen,    dat   v.    ko:    w.    bij   sjn  ehurf.  g.    als   nv   am 

Sonauent  ontrynt  die  v.  nren   nach   myddage    in    synre   Curf.  g. 

Schlot  genant  Potztom  koemen  werden,   vnd  dat  v.  k.  w.  anden 

seinen  Sonanent  omtrijnt   die  .x.  offte.  xij  uren   gewijsshlich  tzo 

Beeltz    (daer  men  nae  Brandenburch   rydt)    off   der   bruggen    sij, 

aJdaer  snllen  des  churfnrsten    geleytz   lüde    .v.  ko.  w.  alsdan  ge- 

ipvdjslich    annemen   vnd   geleyden,    Hyr   om   laten    v.    k.    w.  daer 

g^en  maggel  in  v  allen,    Hannart   koempt   hueden  yrst   hier  om- 

•ijxrint   myddage,    den    willen   myt   sampt   die   churfurstynne,    syn 

..^  Churf.  g:    oich    myt   brenghen    Geschreuen   op   mydwechen 

i]  Jnnij  Anno  etc.  xxiiij® 

E.  V.  Ma:«« 

Fidele  mancipinm 

Jo.  Weze  Electns  Lnndensis 

üdskrift:    Koenencliche  Wyerde  tzoe  Denmarcken  eygen   hant 
Cito 

Bagpaa  med   Hans  Michelssens  Haand:      Joan    Vetzees    breff    til     k 
^M*  —   Med  Chr.  Vinters  Haand:      1524. 
^  Fra  [  igjeu  udslettet. 


Erkebiskop  Herman  af  Köln  nndeiretter  Dronning  Elisabeth  om,  at  han 
efter  Kong  Christiem  ILs  Begjsering  om  Leide  i  Anledning  af  Troppe- 
hvenringer,  er  villig  til  at  meddele  samme,  naar  det  gjtelder  Folk,  der 
paa  nogen  Maade  vedkomme  ham  eller  staa  i  et  undersaatligt  Forhold 
til  ham. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Münch.    Saml.    No.    871).      Brevform; 
Helark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  m.  grent  Vox. 

413.  25  Juni  1524.  Poppelsdorff. 

Vnnser  freuntiich  dienst  vnd  wes  wir  liebs  vnd  guts  vermugen 
zunor  Durchluchtige  hoichgebomne  Furstynne  besiinder  liebe  Mome, 
Wir  haben  des  furtragens  vnd  begerens  von  wegen,  des  durchlnch- 
tigsten  groszmechtigsten  Fürsten  vnd  hem  Cristiem  zn  Denmarckh 


478  1524. 

Sweden   vnd   Norwegen  konig   etc.    vwer    liebde   hem    vnd    ge- 
mahels,  auch  vnnsers  lieben  hern  vnd  frunds,   vnd   sunst   gleich- 
fals  von  vwer  liebe  wegen  in   jrer   gegenwurtigkeit   vor  vnnsem 
Rethen  bescbehen  in  die  lengde  ongeferlichen  bericht  entfangen, 
Anfengklich   mit   erzelung   des   bandels,  was   massen   seiner  ko: 
wirde  sich    eins    Rejsig   zngs   geworben,    so   nu   derselb    zn  mg 
gangen,  vnd  dan  die  wolgebornnen  vnnsem  neuen  Rethe  vnd  lie- 
ben   getmwen     Dietherich     grauen    zu     Manderscheit    etc.    vnd 
Wirich    grauen    von    Oberstein    etc.    mit   anzall   etlicher   Reuter 
diss  orts  in   jr   königlicher   wirde    dienst   mit   darstreckung   jres 
leibs  vnd  guts  geritten  weren  Auch  mit   erzelung,   was  vrsachen 
solicher  Reutter  bezalung  nach  viUfeltiger  vnderhandelung   bisz- 
anher  nit  beschehen   vnd   also    verbliben    were,    mit    angeheffter 
ko.  w.  begere,  so  fileicht  der  merer  theill  derselbigen  hauptleudt 
vnd  Reutter.  vns  verwant  vnd  vnderthenig  mit  jnen  zuhandelen^, 
das  sey  nach  ankunfft  jrer  ko.  w.  Aisdan  in  Brabandt  ansuchen, 
wulten  vnd  mitlerzeit  mit  sjner  königlicher  wirde  zu  dulden  vnd 
zu  leyden,  Als  sey  dan  auch  erachten  kundt  billich  zu   sein,    vfi^ 
gelegen  wege  bezalung  zuthon,  sich  in  handelung   mit   jnen    zu — 
geben,  vnnd  dan  zu  dem  andern,  mit  gesynnen   vnnsers    geleids-- 
haben  wir  alles  geleichsfals  genuchsamb  verstanden,    vff    welich^ 
alles  wir  .v.  1.  freuntlicher  guter   meynung  nit  wollen  verhalten-. 
Das  wiewoll  wir  mit  gemelten  vnnserm  Raith   dem    grauen    vom. 
Manderscheit   derhalben    gehandelt,    Er   aber   vns   mit   widerant— 
wurdt   begegenet.   Nachdem   Er   diser   Sachen    allein   nit    zuthua. 
sich  darumb  vsserhalb  der  andern  mit   verwandten:    der   nit  an- 
neme  Aber   solichs   furderlichst    an   dieselben   gelangen   zulassen 
Wir  mochten  aber  in  diesem  fall  abnemen,  so  sey  mit  darstreck- 
ung jres  leibs,  auch  muhe,  kosten,  vnnd    arbeith    jr   .k.   w.  guit- 
williglich  zugeuallen  gewest,  ein  mirgkliche  anzall  Reutter  ange- 
nommen gegen  denselben  sy  hoichlich  zusagen,    vnd    zum   theyll 
mit   vorpfendung   jres    gelaubens    vnd  trauwens    gethon    betten, 
von    welchen    Reuttern    sey    itzundt   vnd   hiebefur  zum   Dicker- 
maill     angezogen     vnd     derhalben    ermant    weren,    darumb    sey 
schwerlichen  sunder  verlust  jrer  eren  vmb  gheen   mochten,   jnen 
nit  zu  solicher  bezalung  jres  solds  zu   verhelflfen,   were   jme  vnd 
dem   grauen    von    Oberstein,    Auch  als  er   sagt,    zu    schwere,    so 
solichen    schaden   vnd   kosten    allen   vflE   jres   bleyben  ligen  solt, 
das  er  auch  erachten  mocht  jmands  der  pillicheit  geneigt,  solichs 


1524.  479 

begeren  wurde,  liait  sich  aber  nichtsmynder  in  diesem  fall  ko.  w. 
vnd  vns  zu   vnderthenigem   vnd    guitwiUigem   gefallen    erpotten, 
dem    von   Oberstein   auch   andern    gemeinen   Reuttem   disz  alles 
fnglichster  maissen  anzutragen  Auch    souil  jm  seiner   selbs   per- 
8on    halb    jmer   leydlich   vnd    muglich    zuthun    sich    der    gebur- 
licheidt  nach  in  guitlicher  vnderhandeliuig  befindt  zulassen,  dann 
des  begerten  geleidts  halb,    Wiewoll  wir  seiner  k.  w.  auch  v.  L. 
in  dem  vnd  grossem  vnsers   vermugens  gern   wilfarten,   so   doch 
der  mynder  theyll   dieser   Reutter   haup(t)leudt  vnd  ander  in  ge- 
mein vns  vnd  vnnserm  Stifft  verwandt  adir  zugethain,    wir  auch 
nit  Wissens  haben  was  gemuets  adir  fumemens  ein  jder  für  sich 
selbs  in  dem  ader  anderen  sein  schaden  zu  erhoelen  sein  mochte, 
vnd  dan  nit  mynder  ist  wir  von  etlichen  derhalben  jnen  gueden 
beystandt  zuthun   angesoicht,  wir    aber   gepurender   maissen    ab- 
^eslagen  Sin  wir  doch  also    syner   ko.    w.    vff  ytzt  vnd  kunfftig 
^nsynnen  ein  vngeferlich   geleidt  vur   die   jhenigen   wir  mechtig 
^^xid  souil  wir  hir  jnn  thun  kundten  zugeben  guitwillig,  Was  wir 
^xich  sunst  in  anderen  syner  ko.  w.  vnd  v.  L.  zu  fruntlichen  dienst 
^^^xiä  willen   zuthun   wissen   vnns   geliechermassen    auch   erpotten 
Ixaben  Geben  zu  Poppelstorff  am  satersztag  nach  Natiuitatis  Jo- 
annis  Anno  etc.  xxiiij 

Hermannus  dei  gratia  Archie- 
piscopus  Coloniensis  Princeps  elec- 
tor  Westualie  et  Angarie   dux  etc. 

üdskrift:  Der  durchluchtigen  vnd  hoichgebomnen  Furstyn- 
txen  Frauwen  Elisabethen  geboren  von  dem  konigklichen  stamme 
von  Cicilien  konigjnnen  zu  Dennemarcken  Sweden,  Norwegen, 
der  Wenden  vnnd  Gotten  etc.  Hertzogjnnen  zu  Sleszwick,  Hol- 
stein, Storma(r)n,  vnd  der  Diethmarschen  grafjnnen  zu  Olden- 
burgh  vnd  Delmenhorst  vnnser  lieben  *Momem 

Bagpaa:    1524    —    Antwurt     [desz^     [Landtgrefischen    Rethe* 
Bischoff  von  Kölns  desz  konigsz  verglaittung  betreffend 

*  Rettet  hertil  fra:  der.  —  '  Fra  [  igjen  ndslettet. 


480  1524. 

Dronning  Elisabeth^  der  bar  bavt  Leide  gjennem  Hertugen  af  Cleves  Laod, 
anmoder  bam  om  lignende  for  sin  Gemal  Kong  Christiem  II,  der  paa 
Grund  af  vigtige    Anliggender    ferst   nn    bar   kunnet    komme    efter  bende. 

Efter    Kopi    p.  Papir   i    norske    Kigsarkiv    (Müucb.    Saml.    No.    885).     Halvark 
uden  Forsegling.     (Jfr.  Dipl.  Norv.  X  No.  424  samt  XIV  No.  232,  234  og  239). 

414.  21  JuU  1524.  Mecheln. 

Elisabeth  etc. 
Hochgebomer  Fürst  besonnder  freuntliclier  lieber  ohaim 
Als  wir  .E.  L.  jungst  von  [Kay.  M*^  Eo^  Kay**.  M*  vnnd  Ertz- 
hertzog  Ferdinande  vnsem  [f  ^  vnserm  lieben  Herren  vnnd  Brue- 
dem  [zwn  schryfiften^  vnsem  freuntlichen  Lieben  Hern  vnnd  ge- 
mahell vnns  vnd  die  vnsern  etc.  durch  E  L  furstenthumb  vnnd 
Lannde  vheKch  vnnd  sicher  zuuerglaitten  vbersandt  haben  vnnd 
dieweyl  Hochgedachter  vnnser  Lieber  Herr  vnnd  gemahell  ausz 
S  L  treffenUchen  obliegen  hinder  vnns  vertzogen  haben  wir  E 
L  geschickten  so  vnns  zuuerglaitten  zugeordent  personlich  [vnder 
ander m*  antzaygett  [lassen  solc^  [vnnd*  solchen  vertzuck  auch 
von  wegen  vnnd  ausz  beuehl  vnsers  Lieben  Hern  vnnd  ge- 
mahels  vermelden  lassen  [etc.  wie  da^  mit  freuntlicher  bith  E. 
L.  wolten  sein  Lieb  auff  derselben  beger  sambt  S  L  Rethen 
dieneiji  Habd  vnnd  guethern  etc.  durch  E  L  Furstenthumb  vnnd 
Land  sicher  vnnd  vnbeschwert  durchbringen  etc.  Aber  biszajiher 
von  E  L  desz  kain  Antwurt  bekomen  [Dieweyl  ^  [Nachdem  * 
dann  [Solche^  [diese'*  verglaittung  vnserm  freuntlichem  Lieben 
H.  vnnd  gemahl  hochlich  von  Netten  Bitten  wir  bey  jegenwerti- 
gem  freuntlich  vnabschleygige  Antwurt  wie  wir  vnns  desz  vnnd 
alles  guthen  gantz  bey  E  L  vertrauen  Seind  wir  jnn  allem 
guten  gein  E  L  zuuergleychen  vnd  zuuerschulden  genaigt  vnnd 
gevlyssen  Datum  Mechell    21    tag   desz   Monats  Julij    Anno  etc. 

Xxmjten 

Bagpaa :    Copia  an  den  Hertzogen  von  Kleff  des  Geleytts  halben 
geschryben  —  1.5.2.4. 

*  Fra  [  igjen  udslettet.    —    *  Fra  [  tilskrevet   i    Margenen.  —    •  Fra  [  til- 
skrevet  ovcr  Linien. 


Dronning  Elisabeth  beder  Hr.  Henrik  G0ye  ufortovet    at    udfere,   hvad    den 
medfolgende  Skrivelse  fra  Kong  Christiem  II  indeholder. 

Efter  Af8kr.(?)  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Müncb.  Saml.  No.  886).  Brevform; 

Halvark  uden  Forsegling. 


1524.  481 

415.  29  Juli  15M.  Mecheln. 

Elisabeth  von  gots  gnaden  der  Rejch  Denmarcken  Sweden  Nor- 
uegen  etc.  konigin  geborn  ausz  königlichem  Stamme 

zw  Castillien 

V nnsem  gunstigen  grus  zuuor  Gestrennger  Emuester  lieber 
getreuer  Nach  jnhallt  desz  Schreybenns  So  vnser  freuntlicher 
Hertz  Liebster  Herr  vnnd  gemahell  Euch  hiemit  zusendett  jst 
vnnser  gnedig  Synnen  vnnd  gutlich  Begem  an  Euch  jr  wollett 
demselben  alls  vnser  trostliche  zuuersicht  gein  Euch  steett  also 
vnngesparts  vleysz  nachkomen  vnnd  kainen  verdryesz  darjnn 
habenn  das  wollen  wir  jnn  gnaden  vnnd  allem  gueten  gein  Euch 
zuerkennen  zw  allentzeytten  vnuergessen  erfunden  werden  dann 
wir  Euch  jnn  zeyt  vnnsers  Lebenns  jnn  kaynerlay  weysz  noch 
weg  zuuerlassen  gedencken  noch  wollen  daran  jr  Euch  gentz- 
lich  verlassen  megett  Datum  Mechel  jn  Brabanndt  am  Freyttag 
nach  Jacobj  Apostolj  Anno  etc.  xxiiij** 

üdskrift:     Dem    Gestrenngen    vnnd   Emuesten   vnnserm   Bath 
vnnd  Lieben  getreuem  Hainriechen  Geyden  Rytter. 


Den  estenigske,  engelske  og  nederlandske  Gesandt  underrette  Hertug  Al- 
brecht af  Mecklenburg  om  sin  Ankörnst  den  foregaaende  Dag  fra  Kjoben- 
havn  til  Lübeck,  hvor  nu  den  valgte  Konges  (Frederik  Ls)  Gesandter  vlUe 
ankomme,  bvorfor  Hertagen  anmodes  om  at  indfinde  sig,  llgesom  Kurfyr- 
sten  af  Brandenburg  skal  bedes  .at  sende  Dr.  Ketivick  eller  et  andet  Sende- 
bud.  —  Grev  ülrik  af  Helfenstein  tllfoier,  at  intet  ndrettedes  i  Kjeben- 
haTn,  hvor  der  knn  blev  forhandlet  med  Kigsraademe,  idet  man  hverken  i 
Skrift  eller  Tale  vilde  benytte  Kon  getitelen. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i    norske   Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.    963).    Brevform; 
Helark  nden  Forsegling.     Gr.  Ulr.  v.  Helfensteins  Haand.     (Trykt  i 

Aliens  Breve  og  Aktst.  S.  266  f.). 

416.  1  August  1524.  Lübeck. 

üurchleuchtiger  Hochgebomer  Fürst  Ewren  fürstlichen 
gnaden  seynd  vnser  vndertenige  willige  dinst  zuuor  Genediger 
herr,  Wyr  fugen  E  f  g  zuvomemen  das  wyr  vff  gestern  Sontags 
nach  Jacobi  hieher  kegen  Lübeck  von  Coppenhagen  ankommen 
vnd  was  wyr   doselbsten    nach    vormogen    vnser   Instruction   ge- 

Diplomatarinm  Norregicum.  XVI.  31 


482  1524. 

handelt  wyl  die  notturft  erfordern  Ewren  f  g  vnd  andern  vnsem 
miteommissarien  zu  referiren  Es  werden  aucli   vnsers   gnedigsten 
hem  des  newen   vormeinten    erwelthen    konigs  gesandten  hieher 
wydervmb  ankommen   den   entlichenn   abscheyd    mit   e   f   g  vnd 
andern  commissarien   zu   nemen   vnd   zu   machen,   Derhalben  ist 
an    E   f    g    vnser    vndertenig    bit    sie    wolle    sich    vffs    furder- 
lichsts  des  seyn  kan,   hieher  kegen  Lübeck   personlich   vorfugen 
domit  disse  sache  zu  entschaft  gereichen  mog,  das  auch   vnserm 
gnedigsten  hem  dem  Churfursten  von  Brandenburg  etc.  anzceigen 
ob  seyn   Churf.    g   doctor  Ketwick   oder   andern    zu    dissem    ab- 
scheyd vororden  wolde,   das    wyr  jnn  e  f  g  das    zw    thuen  odex 
zulassen  wolgefallen  vnd  rath  gestellt  haben  wollen,  E  f  g  woH^ 
auch    vns    den    tag  jres   hie    eynkommens    benennen   domit  wyT^ 
dem   Oratom  hochgedachtes   vnsers   gnedigsten    hem   so    die   zr^^' 
uor  ankemen  den  anzcaigen  vnd  die  derselbigen  E   f  g  zukumif^ 
zuerwarten  bitten  oder  vormogen  konden  Das  wolten  wyr  E  f     ^ 
vndertaniger  meynunge  nicht  vorhalden  sich  domach  haben   z«::» 
richten,  dann  der  selbigen  vndertenig  zu  dynen  seynt  wyr  willi.^ 
Datum  Lübeck  am  ersten  tag  Augusti  Anno  etc.  xxiiij® 

(Egenhacndige  ünderskrifter:)     V  g  Z   Helffensteyn 

p.  manu  propria 

Johan  Baker 

Herman  Zuderhusen 

Durchleuchtiger  Hochgebomer  Furste  Ewren  Fürstlichen 
gnaden  seynd  meyn  gantz  vndertenige  wyllige  dinste  zuuor  Gne- 
diger  herr  Jch  fuge  E  f  g  zuvornemmen,  das  wyr  der  restitu- 
cion  halben  gantz  nichts  erheben  haben  kündet,  dann  das  volk 
hat  den  kopff  gestreckt  Es  wyl  wyder  ad  partem  noch  sunst 
nicht  helfifen  vnd  hand  wenig  furchtbarsz  auszgericht  wie  denn 
E  f  g  so  sie  ankumpt  berichten  wyl  Es  hat  jnen  gantz  vbel  vor- 
drossen  das  jm  der  titel  im  schreyben  vnd  reden  nicht  geben 
wyrt,  Vnd  hat  vns  nicht  gehört,  alleyn  die  redte  haben  mit  vns 
gehandelt  Vndt  wyr  haben  keynen  abscheydt  dort  wollen  an- 
nemenn  sunder  den  hie  hayssen  holen,  sie  auch  herwyder  ge- 
sprengt mann  mus  mit  der  faust  dran  Sunst  merck  ich  wol  wyl 
nicht  heKenn  E  f  g  wollen  myr  eyn  pferd  mitbrengenn  wie  ich 
die   gebeten    dann    mann   hat   myr    nicht  eyn  esel  dortjn  geben 


1524.  483 

Das  alles  vmb  E  f  g  znvordynen   byn   ich   gantz    wyllig  Datum 
meyn  hand,  am  ersten  tag  August]  Anno  etc.  xxiiij. 

E  F  G 

vnderteniger  dyner 

VI  g  z  HeUfensteyn 

Udskrift:  Dem  durclileuclitigen  Hochgebomen  fursten  vnd 
hem  Hern  Albrechten  hertzogen  zu  Meckelburg  etc.  vnsemn 
gnedigen  henm 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters   Hoaiul:     1524 


Hr.  Jörgen  Minckwitz's  Skriver  Didenk  Hanoult  erkjender  paa  sin  Herres 
Vegne  at  have  modtaget  100  Engelotter,  hver  paa  66  brabantske  Styver, 
af  Hans  Michel880n  paa  Kong  Chriatiems  Vegne. 

Efter   Orig.    p.    Papir    i    norske    Kigsarkiv    (Münch.    Saml.  No.  964).    Kvartark 

nden  Segl. 

417.  3  August  1524.  Antwerpen. 

•Ich  Dietherych  Hanoult  bekenne  das  jch  von  dem  Er- 
baren Hans  Michelsen  enphangen  hab  jn  namen  Heren  Jörgen 
von  Mingkwytz  Rytter  hundert  englotten  von  wegen  des  groisz- 
mechtigen  Konig  zu  Dennemargk  vnd  ain  englot  vur  sexvndses- 
sig  brabensch  stuber  Vrkundt  meyner  aygen  hantschryfft  Ge- 
reuen zu  Antturff  am  drytten  tag  Augustij  Anno  1524 

Bagpaa  med  Hans  Michelssons  Haand:  En  quittancie  äff  her  Jör- 
nen Menckviss  paa  j^  englotter  och  huer  fore  bcvj  st^  som  hans 
egen  scriffuer  Diderick  giffuer  meg 


Kong  Jakob  V  af  Skotland,  der  har  modtaget  Kong  Christiern  ILs  Brev, 
besvarer  dette  med  mange  Venskabsforsikringer  og  gode  Lef ter ;  Brevskri- 
verens  og  hans  Kiges  nnvoerende  Stilling  vil  Overbringeren  (Vaabenherol- 
den)  niermere  forklare  ham. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske    Kigsarkiv    (Münch.    8aml.    No.    977).     Brevform ; 
Patent,  iidvendig  forseglet  med  stört,  rundt  Segl  i  rodt  Vox. 

«8.  8  August  1524.  Edinburg. 

Serenissimo  et  potentissimo   principi    Cristiamo    dei  gratia 

Danie   Suetie    Noruegie    Vuandalorum    Gothorumque    regi    duci 

31* 


484  1524. 

Slesuicensi  Holsatie  Stormarie  et  Ditmertie  comiti  in  Oldenborgh 
et  Delmenhorst  Jacobus  eadem  gratia  Scotomm   rex   felicissimos 
rerum   omnium    successus    integemmum     amorem     plurimamque 
salutem  Litteras   vestre   serenitatis   accepimus   jllnstrissime  prin- 
eeps    ex    quibns    intelleximns   regiam    vestram    maiestatem   non 
parum  letitie  et  voluptatis  de  nostra  ad  vos   transmissa  epistola 
habuisse  vestrique   erga   nos    animi   et   affectum   et   integritatem 
presentem    futnramque    fortunarum   et    bonorum    omnium    com- 
mnnionem   Cum    potentissime   princeps    prisci   federis    longeuam 
obseruantiam    cum    constantem    et     indelibilem     inter     maiores 
nostros  amorem  et  sanguinis  necessitudinem  recolimus  impellimur 
quidem  ea  efficere  que  vestre    serenitati   honori   vsui    aut   volup- 
tati  esse    possunt    Et  quamquam   scriptis   nostris   facta  nondnin 
sese   adequarunt,    enitemur  ut   quod   litteris   serenitas   vestra  re- 
ceperit   re   etiam   ipsa   sentiet    Nempe   nuUus   est   princeps  tarn 
iustus  potens  tamque  inclitus  cui  non    bella  intestina  rebellium- 
que  motus  officere  possunt  ut  multa  nos  retrotemporum  erudiuit 
experiencia,  ad  que  reprimenda   extirpandaque   non   parum   con- 
ferunt  et  pene  necessarie   amicorum  sunt  opes   Et   quoniam  (ut 
in    aliis   nostris    scripsimus    litteris)    constantis    et   vere    amicitie 
specimen    in    aduersitate    elucet    Nulla    vis    mortalium    nos   a 
vestre  serenitatis  amicicia   distrahet   Demum   quicquid    prisci  fe- 
deris  racio   et  sanguinis   necessitudo   expostulauerint  pro   vestra 
(fauenti    immortali    deo)     facturi    sumus     maiestate     Presentem 
nostrum  nostrique   regni  statum  precencium   lator   armorum  rex 
vestre  serenitati  (credimus)  depromet  cui  felicissimos   rerum   suc- 
cessus viteque  incolumitatem  concedat  qui  eam   ad   regie    digni- 
tatis  apicem  prouexit  deus  sempitemus  Datum  ex  oppido  nostro 
Edinburgi  octauo  die  mensis  Augusti  anno  regni  nostri  xij** 

(Egenhaendigt :)     James   R. 

Udskrift:  Serenissimo  et  potentissimo  principi  Cristiemo  dei 
gracia  Danie  Suecie  Noruegie  Vuandalorum  Gothorumque  regi 
duci  Slesuicensis  Holsacie  Stormarie  et  Ditmercie  comiti  in  01- 
denborgh  et  Delmenhorst  fratri  et  confederato  nostro  longe 
carissimo  etc. 


1524.  485 

Hr.  Johan  Hannart  nnderretter  Kong  Christiem  II  om,  at  der  ikke,  som 
denne  havde  hert,  er  kommen  nogen  Tidende  fra  de  til  Medet  i  Kj0ben- 
havn  afreiste  Gesandter,  hvorom  (Statholderinden)  Fru  Margrete  vil  nnder- 
rett«  ham,  naar  saadan  eller  Brev  til  ham  ankommer.  Der  er  intet  pas- 
seret  siden  Kongens  Afreise,  og  Hannart  drager  selv  bort  et  Par  Dage  i 
egne  Anliggender. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i   norske    Rigsarkiv   (Müncb.   Saml.  No.  966).     Brevform; 
Helark  m.  Spor  af  ndv.  Forsegl.  m.  Ringsignet  i  redt  Vox. 

419.  15  Augnst  1524.  Brüssel. 

Durchleuchtigister  Groszmechtiger  khunig.  gnedigister  Herr. 
Mein    vnndertenigist    willig    diennst.     sein    Ewern    khunigliehen 
wirden    znuor,    Gnedigister    khunig.    Jch    hab.    Ewr    khnniglich 
wirden   schreiben   emphanngen.   darjnnen   Sy  vermelden,   das   Sy 
vernumen   haben,   wie    etlich    zeitung.   vnnd    gewisz  potschaflFten 
von  den  geschickhten  zum  tag  gen  Koppenhagen  heraus  an  mei- 
ner gnedigisten  frawen  fraw   Margreten  hof  kumen   sein  sollen. 
mit    beger.    wo   Ewr   khu:    wirden   brief  damit   heraus   gesanndt 
werden,  dieselben   Ewm   khu.  wirden   zutzeschicken   etc.    Darauf 
gib  jch  aber  denselben  E  khu.  w.  vndertenigist  zuuememen.  das 
noch  ainiche  Newzeitung  oder  brieff  von  gedachten  geschickhten  nit 
herkhumen  sein,  wann  aber  derhalben  etwas  herkhumbt.   so  wils 
E.  k.  w.  mein  gnedigiste  fraw  berichten,   vnnd    die    brief   so   an 
E.  khu.  w.  heraus  gesanndt  werden  mit  dem   ersten  zuschickhen 
Von  Newenzeittungen,  wais   jch  E   khu.   w.   yetz  nichts   zu- 
schreiben, dann  es  ist  seit  derselben  Ewr  khu.  w.  wegziehen  von 
hie  nichts  weder  aus  Deutschlanndt  [dem^  Ertzhertzog  Ferdinann- 
den  noch  aus  Hispanien  khumen. 

Jch  wirdt  morgen  von  hie  ruckhen.  vnnd  ain  tag.  oder  vier 
etlicher  meiner  geschefft  halben  auszbeleiben.  Aber  doch  dar- 
nach widerumb  her  an  meiner  gnedigsten  frawen  hof  khumen. 
Das  wolt  jch  E  khu.  w.  vndertenigister  mainung  auch  nit  vnan- 
gezeigt  lassen,  vnd  thue  mich  jr  hiemit  vnndertenigist  befehlen 
Datum  zu  Brüssel  an  vnnser  frawen  tag  Assumptionis  Anno 
etc.  im  xxiiij**". 

(Egenhandigt :)    E  Ko.   W. 

vndertenigster  diener. 

Jo.  Hannarth. 

aig.  h. 


486  1524. 

üdskrift:  Dem  duTchleuclitigisten.  Groszmechtigen  Fürsten 
vnnd  lierren  herren  Cristiem  khun(i)^en  zu  Demnarckh.  Schwe 
den.  vnd  Norwegen.  Hertzogen  zu  Holstain.  vnd  Sehleszwickh 
etc.  meinem  gnedigisten  herren. 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Kong  Henrik  VIII  henvender  sig  til  Keiser  Karl  V  med  Begjsering  om  at 
udfinde  et  Middel  til  at  gjenindsaette  sin  Svoger  Kong  ChrisHem  II  i  hans 
Arveriger,  hvortil  ogsaa  Brevskriveren  vil  yde  sin  Bistand;  Modet  i  Ham- 
burg har  nemlig  vist  sig  fmgteslest  paa  Grund   af  hans  Fienders  Ksenker. 

Efter  Afskr.  m.  Kantsleren  Klaus  Pederssens  Haand  i  norske  Rigsarkiv 
(Müncb.  Saml.  No.  967).  Staar  paa  samme  Ark  som  de  2  feigende  Breve  og 
har   vistnok   hört   til    Kantslerens    Brev    af   29  Aug.,    Dipl.  NorA'.  X    No.  427). 

420.  17  August  1524.  Oking. 

Sacratissimo  ae  potentissimo  principi  domino  Carolo  diuina 
fauente  dementia  Elec:  Eomanorum  regi  et  imperatori  semper 
Augusto,  necnon  Hispaniarum  Castell^  Aragonic^  ac  vtriusque  Si- 
eili^  Hierlm.  etc.  Regi  Archiduci  Austri^,  Duci  Burgundie  Comiti 
Flandri^  Tyrolis  etc.  fratri  filio  et  confederato  nostro  charissimo 
Salutem  f^liciumque  successuum  incrementum  Partim  ex  rei  jn- 
dignitate  partim  vero  fratemo  amore  quo  illustrissimus  Dacie 
regem  vestre  cesare^  M***  sororium  complectimur  adducti  nostros 
oratores  ad  conuentum  Hamburgensem  superioribus  mensibus 
destinauimus  vt  vna  cum  alijs  ab  eadem  M*®  vestra  missis  dicti 
regis  restitutionem  amicabili  aliquo  modo  cum  subditis  rebelli- 
busque  suis  omni  industria  diligentia  atque  dexteritate  procu- 
rarent  ceterisque  hinc  inde  controuersias  si  fieri  posset  nostro 
nomine  sedarent  ac  componerent  Qua  in  re  ob  perfidiam  perti- 
naciamque  aduersariorum  nihil  hactenus  profecerunt  desperantque 
ad  vllum  justum  amicabilemque  tractatum  mitissimis  hijs  medijs  eos 
vnquam  posse  adduci  quos  profecto  dicti  Serenissimj  regis  aduer- 
sos  rerum  euentus  grauissime  indolemus  non  solum  quia  affini- 
täte  arctissimisque  federis  et  amicicie  vinculis  vtriusque  nostrum 
est  astrictus  Sed  etiam  quod  regio  nomini  ac  splendori  ignomini- 
osum  est  vt  cuiusquam  principis  subditi  ex  innata  potius  per- 
fidia,  quam  vlla  vel  leuissimo  culp(^^  occasione  deterrimum  eijci- 
endi  reges  exemplum  nostre  inducant  tempestati,  quod  periculum 
omnino  auertandum   esse   iudicamus   indignumque   arbitramur   vt 


1524.  487 

dictus  rex   cum  coniuge  et  dulcissimis  liberis  vestre  cesare^  M**" 

nepotibus  miserandum  in  modum  huc  et  illuc  iactentur  et  affli- 

gantur  proinde  ipsam  omni  cordis  affectu  veliementissime  rogamus 

vt  aliquam  aliam  viam  excogitare  velit   qua   prefatum  illustrissi- 

mum    regem   in   auitis    suis    regnis    restituere   eumque    vna   cum 

prole  a  tanta   rerum    [omnium^   [calamitatum^  calamitate   vendi- 

care   queat   Qua  in   re    boni  fratris   et   amici   officio   non  sumus 

vllo   tempore   defuturi   Hoc   igitur   negstium   vestre   cesaree    M** 

iterum    atque   iterum   commendamus   nostroque   istuc   oratori    vt 

illud  idem  sedulo   et .  accurate    agat   in   presentia   mandamus   Et 

felicissime  valeat  vestra  M***  ex  regia  nostra  de   Okyng  die  xvij 

Augusti  Mdxxiiij 

Vester  bonus  pater  frater  auunculus 

Henry  r 

Sanctissimo  et  potentissimo  principi  domino  Carolo  diuina 
fauente  dementia  Ele.  Romanonmi  imperatori  semper  augusto 
ac  Hispaniarum  Aragoni^  Castelle  vtriusque  Sicilie  etc.  regi 
Archiduci  Austrie  duci  Burgundie  Comiti  Flandrie  TjTolis  etc. 
fratri  filio  et  nepoti  nostro  charissimo 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  '  Fra  [  igjen  udslettet. 


Kong  Henrik  VIII  af  England  henvender  sig  til  Paven  (Clemens  VII)  med 
Ben  om  at  finde  et  Middel  til  at  gjenindssette  Kong  Christiern  II  i  sine 
Arveriger,  hvorfra  han  er  Tordreven  af  sine  oprorske  Undersaatter ;  et  Mede 
1  Hamburg  af  Gesandter  fra  forskjellige  Sider  har  nemlig  vist  sig  resul- 
tatlest. 

Efter    Afskr.    m.    Kantsleren    Klaus     Pederssens    Haand    i    norske    Rigsarkiv 
(Mnnch.  Saml.  No.  967).     Paa  samme  Helark  som  foreg.  og  folg.  Brev. 

431.  18  August  1524.  Oking. 

lieatissime  pater  post  liumilimam  commendationem  et  deuo- 
tissima  pedum  oscula  beatorum  Vbi  primum  intelleximus  aduer- 
sos  Serenissimj  regis  Daci^:  fratris  et  conf^derati  nostri  caris- 
simj  snccessus  non  potuimus  eos  non  grauissime  jndolere  [quum  ^ 
(tum*  quod  cesaree  Maiestati  et  nobis  est  affinitatis  federis 
et  amicicie  vinculis  astrictus  [quum^  tum  etiam  quod  iniquum 
regieqne  dignitati  dedecus  ingens  esse  arbitramur  vt  perfida  sub- 
ditorom  nequitia  suo   regno   extantes  reges  sursum   et   ^eorsum 


488  1524. 

misere  iactarentur  cuj  malo  vt  nos   (si  fieri  posset)  occurreremns 
ad  conuentum  Hamburgensem  nostros  oratores  misimus  qui  vna 
cum  alijs  a  vestra   Sanctitate   et   cesare   huius   rei   gracia  desti- 
nati  de  dicto  rege  in  anitis  suis   regnis   restituendo   sedulo   age- 
rent  Sed  tantam  intelligimus  esse   aduersariorum  pemicatiam  yt 
[non^  solum   suum   rennuant  regem   sed    etiam   iustas    equasque 
[omnes*  concordie  oblatas   eonditiones   penitus  reijeiant   Proinde 
cum  *mitirioribus   hijs   modis    [nihi^   nil    profici    queat    vestram 
beatitudinem  quam  possumus  ex  corde  obsecramus  vt  pro  iiinata(?) 
sua  prudentia  et  apud    christianos   principes   auctoritate  aliquem 
alium  modum  excogitare  dignetur  quo  dictus  rex  a  tanta  miseria 
se   paruulosque   liberos   possit   quandoque   vendicare   Qua    in   re 
nos  omnia  prestabimus  officia  que  a  bono  fratre  et  amico  expec- 
tanda   sunt    et    felicissime    valeat    vestra    Sanctitas    quam    deus 
altissimus   longeuam   conseruet   Ex   regia   nostra  de  Okynck  die 
xviij*  Augusti  M  D  xx  iiij° 

Deuotissimus    atque    obsequentissimus    filius   dei   gratia   rex 
Anglie  et  Francie  fidei  defensor   et   dominus  Hibemie   Henricus 

^  Fra  [  igjen  udslettet.  —  '  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


(Kardinalen  ThomcLS  WoUey )  stetter  sin  Konges  (Henrik  VIII.s)  Hen- 
vendelse  til  Keiser  (Karl  V)  til  Fordel  for  sidstnsevntes  Svoger  Kong 
(ChrisHem  II)  med  Hensyn  til  dennes  Restitution  i  sine  Riger,  efter  at 
Medet  i  Hamburg  er  lebet  fmgteslest  af. 

Efter    Afskr.    m.    Kantsleren    Klans    Pederssons    Haand    i    norske     Rigsarkiv 
(Müneb.  Saml.  No.  967).     Paa  samme  Ark  som  de  2  foregaaende  Breve. 

423.  20  August  1524.  London. 

Sacratissime  ac  jnuictissime  princeps  et  domine  mi  colendis- 
sime  post  humilem  commendationem  Quamuis  Serenissimus  domi- 
nus mens  Rex  aduersos  jllustrissimj  regis  Dacie  rerum  suceessus 
perinde  ac  proprij  fratris  indoleat  summopereque  cupiat  in  suis 
recuperandis  regnis  germanum  illi  affectum  exhibere  jn  preci- 
puis  tamen  votis  mihi  [quoque^  est  posse  operam  fidem  studi- 
umque  meum  re  quapiam  ipsi  comprobare  non  solum  quod  eins 
Serenitatis  sum  obseruantissimus  verum  etiam  quod  regio  nomini 
sie  afficior  vt  grande  scelus  esse  putem  quicquam  dignitatis 
splendorisue  illi  detrahi  Quum  itaque  ob  genuinam  aduersariorum 


1524.  489 

perfidiam  oratores  quo(s)  Serenissima  hec  regia  M***  ad   conuen- 

ttun  Hambnrgensem  miserat  in  dicti  regia  restitutione  nihil  pro- 

ficere   poterint  mazime   expediens  ae  ferme    necessarium    vestre 

celsitudini  ceterisque  christianis   principibus   [ex   officio*  esse  ar- 

bitror  et  huic  malo  mature  occnrratur,  ne  preter  id   quod  reges 

regibus  ex  officio  debent  deterrimo   hoc   expellendi  reges  inducto 

exemplo  esset  mox  cuiqne  principi  a  snis  subditis  timendum  Quo- 

circa  vestram  cesaream  M*®™  hnmiliter  rogo  vt  postquam  mitiori- 

bns  medijs  nnllus  amplius  locus  est  relictus  velit  aliqnem   alimn 

modiun  adinuenire  quo  a  tarn  miserabili   rerum   omnium  fortuna 

prefatum  regem  cum  nobilissima  prole   tandem   vendicet  eiusque 

perfidos  subditos  ad  iustas   concordie   oblatas   conditiones  adigat 

qua  in  re  potentissima  hec  regia  M^  boni  fratris  officio  non  est 

defutnra,    ego   vero    fidem    addictumque    meum  eidem  regi  Daci^ 

animum  testari  conabor  Et  f^licissime  valeat  vestra   cesarea  M*** 

cuj  me  humillime  commendo  Londinj  die  xx*  Augusti  M  etc. 

E  V.  cesaree  M***  humillimus  Seruitor 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  '  Fra  [  igjen  ndslettet. 


Dagbog,  fert  under  den  Reise,  som  Gert  Krudup  og  Hans  Ehbrecht,  Older- 
msnd  for  Kjebm  senden  es  Kontor  i  Bergen^  tilligemed  Secretairen  Mester 
Erasmus  Boddeker  gjorde  fra  Lübeck  til  Kjebenhavn  og  igjen  tilbage  til 
Lübeck  fra  23  Juni  til  23  August  1624,  medens  der  holdtes  Rigsdag  i 
Ejobenbavn  og  Kong  Frederik  I  blev  krönet,  og  hvorunder  der  forbandle- 
des  om  Overfaldet  paa  Skotterne  i  Bergen  og  om  nye  Privilegier  for  de 
tydske  Ejebmsend. 

Efter  den  originale  Dagbog,  bestaaende  af  28  Blade  in  4^,  indsyede  i  et  Stykke 
Pergament  i  Bergerfabremes  Arkiv  i  Lübecks  Handelskammer. 

423.  23  Juni— 23  Aug.  1524.    [Khvn.  Lübeck.] 

Anno  dominj  etc.  xxiiij  am  auende  Johannis  baptiste  to  p.  i. 
middensommer  syn  de  boscheden  manne  alsze  Gerth  Krudup  Hansz 
Ebbrecht  olderlude  des  gemeynen  copmans  des  cunthors  to  Bar- 
gen in  Norwegen,  vnde  de  eraflftyge  mester  Erasmus  Boddeker  alsze 
ore  schryuer  ofift  secreterer  vth  Lübeck  do  de  clocke  to  dren  was 
gereyset  to  Copenhagen  vp  den  bestempten  rykes  dach  darsul- 
uest  dorch  den  grothmechtigen  heren  vnnde  heren  Fredericken 
erweiter  konynck   to    Dennemarcken   etc.   vpgerichtet  vnde  vor- 


490  1524. 

follich  genamen  alse  deme  vorben.  cunthore  betreflFende  so  hir 
nafolgende  des  copmans  gebreke  vnde  bedenck  wjder  entholden 
touorstendiggende  vnde  boghere  etc. 

Johannis    baptisten    auent    was    vp    eynem    donredach   den 
xxiij  jm  Junio 
P-  2.  Am  mandage  negest  na  Johannis    baptdste   vp    middach  syn 

^^°°^  wy  vorben.  sendebaden  des  gemeynnen  copmans  der  Hansze  des 
cunthors  haluen  tho  Bargen  jn  Norwegen  bynnen  Copenhagen 
ersehenen  vnnde  mit  dem  boscheden  manne  Hinrick  trummen- 
sleger  eyn  Dudeschs  tor  herberge  gekamen  vnde  vnser  heren  ra- 
dessendebaden  van  Lübeck  orer  tokumpst  gewachtet,  wente  se 
nemen  ore  rejsze  aflF  to  schepe  vth  dem  Wemermunder  deep, 
vnde  vnse  koesz  geholden  auer  den  Belt.  Deo  sit  laus 

30  Juni.  Am  donredage  na  Petrj  et  Paulj  apostolorum  do    de   clocke 

vere  was  tor  vespertydt  synt  de  ersamen  wolwjszen  vnde  vor- 
p.  8.  sichtigen  heren  van  Lübeck  alsze  Thomas  van  Wickeden  bor- 
germeistere Bemt  Bonhouwer  radthman  vnnde  mester  Pawel 
van  dem  Velde  secretarius  bynnen  Copenhagen  in  ore  herberge 
ersehenen  jegen  dem  Hilligenn  Geiste  jn  Cristiemne  Eszkelszen 
hus  herlyken  vor  de  herberge  gebracht  mit  etlyken  reyseners 
vngeferlich  by  hiinderth  perden  dar  weren  mede  szos  rydders 
in  der  ordenungh  ane  de  wagen 

Vmmetrenth  vp  de  vorben.  stunde,  syn  wy  by  de  heren 
radessen(de)baden  gegan  vnde  etlyke  schryffte  en  gehantregcket, 
welcke  de  .E.  radth  van  Lübeck  an  sze  geschicket  dar  mede 
eyn  brefiE  van  Gotlande  sze  gar  demodygen  wylkame  geheten, 
p.  4.  vnde  vns  orer  tokimipst  hochlyken  gefrouwet,  vnde  vnsz  wedder- 
umme  bodancket,  vnde  van  des  copmans  wegen  sick  wyllich  er- 
toget  allent  wes  se  ores  vormogens  dem  copmanne  tom  bestenn 
don  konden  gutwillich  gesporet  werden  des  wy  en  gar  denstlick 
bodancket  des  gemeynen  copmans  wegen,  vnde  vorth  in  vnse 
herberge  gegan 

1  Juli.  Des  morgensz  am  frydage  na  Petrj  et  Paulj  synt   de   heren 

radessendebaden  in  des  Hilligen  Geistes  kerken  g^gan  godes 
denst  todonde  Do  ersehenen  by  sze  de  here  bysschoppe  van 
Fime  vnde  her  Albrecht  Jepszen  rytter  vnder  malkander  sick 
bogrotet  in  stadt  k:  w:,  gyngen  de  heren  rad°  van  Lübeck  stra- 
ckes vpt  sloth  to  Copenhagen,  vnde  k:  w:    heflft  desuluen  heren 

p.  5.  radessendebaden  wylkame  gebeten  vnde  gynck  en  entjegen,   vnd 


1524.  491 

sjnt  in  syner  ko:  w:  gemack  vnder  sick  gebleuen,   vnde  gyngen 
noch  vor  maeltyth  wedder  in  ore  herberge. 

Namiddage  hebben  wy  vorben.  sendebaden  her  Otten  Hol- 
gerssze(n)  rytter  dorch  des  copmans  scryuer  in  synem  haue  bynnen 
Copenhagen  antwerden  laten  vnde  tor  fruntlyker  gaue  geschen- 
cket  eyn  vath  mumme  eyne  tunne  Lubeschs  bers  vnde  eyn  lech- 
gelen  wynsz  denstlyken  gebeden  sick  de  denen  gaue  nicht 
mochte  laten  vorsmaden,  hefift  vorth  de  vorben.  rytter  sick  gar 
hochlyken  jegen  dem  copmanne  jn  jegenwerdicheit  der  vorben. 
sendebaden  erbaden  vnde  sulkens  alletyth  an  dem  gemeynnen 
copmanne  gewyllyget  touordenende, 

Des  sondages  na  visitationis  Marie  na  middage  to  eynem  p  e. 
slage  js  erweiter  konynck  Frederick  etc.  rykesz  redere  ock 
deheren  radessendebaden  alse  van  Lübeck  Vorkum  van  Ham- 
borch  her  Hinrick  Salszborch  borgerraeistere  vnde  Gerth  van 
Hottelen  radtman,  van  Bozstock  her  Hinrick  Gerdes  borger- 
meistere vnde  Bemth  Krön  rathman  vam  Sunde  her  Nicolaus 
Smyterlouwe  borgermeistere  vnde  Jasper  Klues  rathman  radesz- 
wysze  tom  ersten  male  vorgadderth  vpt  radthusz  to  Copenhagenn 

Des    mandage    morgens    to    achte    siegen    weren    de    heren  4  Juu. 
radessendebaden    der    stede    by    de    heren   radessendebaden    van 
Lübeck  in  ore  herberge 

Na  middage  weren  wy  des  copmans  sendebaden  by  vnse  i>  ? 
heren  radessendebaden  vnde  deden  en  borichtynge  des  cop- 
mans artykel  haluen,  wyseden  se  vns  an  oren  secreterer  na 
lesinge  dersuluen  dede  vns  m.  Pawel  borichtinge,  dat  dar  jnne 
nichtes  to  donde  er  itlyke  ander  pimckte  dar  de  herenn  rades- 
sendebaden vmbe  hir  weren  eyn  ander  begrip  hedde,  vnde 
des  copmans  were  ock  alrede  gedacht 

Dinxsteda^e  morgens  to  viij  siegen  synt  de   heren  alsze  ko :  5  luii. 
w:  rykeszrederen.  vnde   radessendebaden  wedder  to   rade  to  Co- 
penhagen vpt  sloth  vorgadderth 

Twisschen  xij  vnde  eynen  hefift  sick  eyn  3 der  jn  syn  beholt 
bostedyget 

Myddeweke   morgensz    ersehenen   wy    by    vnse    heren   rades-  i>  «. 
sendebaden    deden    heymelyke    vprfoskinge   ofiFt  nicht  wes   troe-  ' 
stes    vorhanden    were   dede   de  here    borgermeistere   antwerdent 
datme  hapende  to  gode  alle  dinck  scholde  eyn  gudt  ende  nemen, 
vnde  des  copmans  were  ock  gisteren  gedacht  int  beste,  welket  an 
vnse  olderlude  hüten  gescreuen  etc. 


492  1524. 

Vp  densuluigen  vormiddach  weren  de  heren  raydessendebaden 
bj  vnse  heren  in  ore  herberge 

Vp  den   namiddach  weren,  also  k:  w:  rjkeszredere  vnde  de 
stede  tosamende  radeszwysze  vpt   sloth   to  Copenhagenn   vnd  to 
vyflE  oren  vp  den  auenth  wedder  van  eyn  geseheyden 
p.  9.  Vp  densuluen  auenth  erweiter  koninck  Frederick  etc.  ersehen 

in    der    Densschen   kumpanie   tor    eollatie,    de   stede   weren  dar 
gebedenn  vnde  quemen  dar  nicht  tor  eollatie 
7  Juli.  Donredage   morgens   to   viij  siegen    weren   wy   by   her  Ouo 

Vincentz,  vorhelden  syner  .S*.  van  dem  schepe  to  Aleborch  an- 
geslagen  etc.  sede  syne  .S.  dat  he  vele  flytes  wo  wol  vngefor- 
derth  by  de  gudere  gedan,  de  vnuorrucket  weren  vnde  dat  alle 
bescreuen  dem  copmanne  tom  bestenn,  mochte  syne  leue  eyne 
vulmacht  erlangen  he  wolde  sick  dar  jnne  ertogen  de  copman 
scholde  em  nicht  myszdancken,  it  neme  wy  in  bedenckent,  vnde 
seden  syner  .S.  danckseggynge,  syne  .S.  was  ock  dancknamich 
der  fruntlyker  gaue  alsze  des  Leydesschen  lakens  vnde  der  last 
soltes  etc. 
p  IQ  Fnrder  worth  syner  S.  vorgeholden  wo  de  Schotten  myt  synem 

broder  doctor  Vincentz  vnde  mit  dem  gemeynnen  copmanne  ge- 
handelt, heddeme  itlyke  maten  vorstanden  dat  de  Schotten  hie  an 
ko :  w :  vnde  rykesrederen  grote  dacht  gedan,  syne  S.  mit  dem 
besten  dar  mochte  inszeen,  vnde  des  copmans  beste  gedenckende, 
antwerde  syne  S.  wo  de  Schotten  alrede  dacht  vorm  heren  ko- 
ninge  vnde  rykesreden  gedan  mit  schriftiyke  vorteykynge,  vnde 
he  hedde  syck  erbaden  synes  broders  haluen  touorantwerdende, 
ock  den  Schotten  gefraget  ofift  se  by  der  schryfft  vnde  dacht 
blyuen  wolden  ock  by  macht  to  holdende,  weren  se  to  engge  ge- 
treden  vnde  hedden  neen  antwerth  darup  gegeuen,  he  wolde  ith 
furder  in  dechtnyssze  nemen  vnde  synes  broders  ock  des  cop- 
p  11.  maus  nicht  vorgeten.  Ock  furder  gebeden  ofift  de  Schotten  recht 
wolden  gebruken  nergen  anders  dan  hir  mit  geistlyken  edder 
wertlyken  rechten  vor  ko:  w:  ock  dorch  syner  gnaden  so  aflf 
tosentencierende,  Jtsulue  worth  ock  dem  heren  borgermeistere 
ock  her  Bernde  vorwytlyket,  de  wolden  it  ock  to  synne  nemen, 
taneden  vnse  heren  des  nicht  wolden  vorgeten  vnde  des  cop- 
mansz  beste  gemne  todenckende 

Ock    worth    vnsen    heren    vorclaert    des    schepeshaluen  ko: 
Cristiem    van   Mastranden   halen   leeth,   vnde  wyder  vormaninge 


1524.  493 

gedan  der  dryer  schepe  de  Tjle  Gjszeler  genamen  bauen  szegele, 
Tnde  breue,  ock  Hans  Ebbrecht  seholde  rejsze  vp  den  rykesz-  p.  12. 
dach  in  Norwegen  vp  Olauj  beramet,  eyn  ende  mochten  erlan- 
gen he  darsuluest  denne  konde  erschjnen,  de  here  borgermeistere 
wolden  gedencken  der  Schotten  ock  nenen  fljt  sparen  so  vele 
mogelick  dat  Hans  de  reyse  mochte  folgen  etc. 

Frydages    na    visitationis   Marie    weren    noch    auermals    by  8  juh. 
here    Ouo   vnde  Neels  Vincentz  gebroderr  deden   mher   flytes    io 
der  Schotten  vnlimplyke  dacht  mochten  to   synne   nhemen  vnde 
des    copmans    ock    doctor   Vincentz    nicht   touorgetende,    dat   se 
gemne  don  wolden  so  vele  en  mogelich 

Sabbato  nona  Jnlij  9  juu. 

Deden   wy    mher  flytes  vnde   vortastynge   jegen    der  Schot- 
ten vnlimplyke  dacht,  sede  her  Ouo  to  twen   oren   vpt  raethusz  p.  13. 
to  wachtende  etc. 

Jtsulue  deden  wy  vnsen  heren  radessendebaden  touorstande, 
vnde  seden  ore  wyszheyden  se  wolden  dar  ock  erschynen  mit  den 
andern  heren  radessendebaden  vnde  deden  densuluen  bodesschop, 
des  wy  vnszen  heren  denstlyken  bedanckeden 

Thor  middach  maeltydth  hadde  ko:  w:  Frederick  etc.  bo- 
desschop by  vns  in  vnsze  herberge  by  syner  gnaden  toer- 
schynende 

Jlende  ane  sumenyssze  gynge  wy  myt  vnsem  schryuer  vpt 
sloth,  leten  dat  dem  dorsluter  vorstan  dat  de  geschickeden  der 
Bargerfarer  hir  weren  ko:  w:  mochte  torkennen  geuen  n(a) 
kleynne  vorwylynge  leeth  vns  ko:  w:  in  syner  gnaden  gemack  p.  14 
esschen  dar  by  der  bysschoppe  de  hochwerdigen  erwerdygen  ge- 
strengen van  Rypenn  Wentsusel  vnde  Wyborch  eyn  Dydeschs 
vnde  Denschs  canceller  her  Mans  Goye  rytter  vnde  itlyke  ander 
redere  ko:  w:  streckede  syner  gnaden  haut  vnsz  alsze  Gerde 
Hanse  vnde  Erasmo  vorben.  gedan  vnde  wylkame  gebeten.  Na 
geborlyker  ko:  w:  denstlyke  erbedynge  to  rugge  getreden,  vnde 
gewachtet  wat  syne  ko:  w:  bogerte  (tohorende) 

Ko:  w:  leeth  dorch  dem  werdygenn  vnde  achtbaren  heren 
doctorem  Detleuum  BeuenÜo  syner  .g.  redener  do  thor  tyth 
vorgeuen,  dat  by  ko:  ma*:  itlyke  van  den  Schotten  de  to  Bar- 
gen jn  Norwegen  huszholdynge  gehath  wenich  jm  talle  van 
dem  copmanne  jn  groter  noge  gekamen,  ore  gilth  afiEhendich  p.  15. 
gemaket  vnde  noch  tom  mesten  ore   lyfiE  nicht  wol   bargen  kon- 


494  1524. 

den,  synt  de  Schotten  jn  kercken  vnde  kerckhouen  vorfluchtich 
dorch  des  copmans  gewalt  gewordenn,  dar  in  den  hilligen  gewy- 
geden  stedenn  nenen  frede  gehath,  men  se  angetalliget  ore 
gudth  genamen,  se  ock  vth  dem  ryke  Norwegen  geiaget,  dat  de 
Schotten  gar  clegeljken  clagende  an  ko:  w:  vnde  syner  gnaden 
rykesrederen,  vnde  oren  schaden  en  togemeten  vnde  afiFhendi- 
cheit  orer  guder  to  xlii]°*  eyn  hunderth  marck  geschattet,  Dar 
vth  ko:  w:  vnnde  rykesrederen  enstan  mochte,  mit  dem  koninge 
van  Schotlande  tosamende  gebrocht  werden,  vnde  de  wanckende 

p.  16.  copman  des  entgeldende  worde,  jtsnlue  were  syner  ko:  w:  vnde 
rykeszrederen  nicht  annemich  dat  de  copman  syne  ko:  mat:  so 
int  ende  in  last  bryngen  scholde,  wnste  ock  nicht  ko:  w:  desul- 
iien  Schotten  dar  vthtowysende  na  dem  se  so  weldichlyken 
dorch  den  copman  aueruallenth  beiegent,  ock  hedde  syne  ko:  w: 
nicht  boiialen  syner-  .g.  amptman  doctor  Vincentz  Lungen  dat 
houetman,  dat  he  sick  sust  scholde  vordresten  jemande  aaerwal(?) 
todonde  des  hedde  he  neen  bouel  van  ko:  w:  noch  syner  ko: 
w:  rykesrederen  Were  doch  beter  gewest  oflFt  de  copman  be- 
swerynge  gehath  an  ko:  w:  ore  gebreck  wol  konden  gesocht 
hebben  vnde  de  armen  lüde  szo  gar  clegelyken  nicht  auerual- 
lent  gedan   So    wolde   doch   ko:  w:  gernne  weten    wo   de    szake 

p.  17.  gestalt  hedde  allenthaluen  mochte  gestyllet  werden,  datsulne  vor 
syne  ko:  w:  vnde  rykeszrederen  hir  jegenwerdich  vptodeckende 
bogerende 

Tor  stunth  is  geantwerdet  dorch  Gerth  Krudup  Allergene- 
digeste  durchluchtigeste  hochgeboren  here  konynck  hoch  werdi- 
gen erwerdigen  werdigen  gestrengen  erbaren  genedygen  gunsti- 
gen heren,  vp  ko:  w:  syner  gnadenn  vorgeuent  don  laten,  do 
ick  int  erste  protestation  mit  mynen  hirgeschickeden  des  cop- 
mans sendebaden  bystenderen,  oflFt  ick  my  jegen  ko:  w:  ampt- 
man doctor  Vincentz  Lungen  vnnde  des  gemeynen  copmans 
jenyge  rede  seggende,  desuluen  ock  nicht  to  na  edder  to  vemne 
to  schaden    nadele    gesecht   hebben    men   ko:    w:   torkennen    int 

p.  18.  beste  genedich  todudende  des  ick  my  vnde  myne  mede  bysten- 
den  van  deszhaluen  beholdenn 

Genedygester  here  wy  alsze  geschikeden  sendebaden  des 
copmans  hebben  der  szake  neen  bouel,  ock  hebbe  wy  des 
neenth  wetenth  dat  ko:  w:  houetmann  ofiEt  de  copman  den 
Schotten  dar  seholden  auerual  gedan  hebben,    Men   it   were  wol 


1524.  495 

in  fryszkem    wetende,    dat  ko:    w:    rykesredere  doctor   Vincentz 
dar  hen  in  Norwegen  vor  eynen   houetman   geschicket,    ock   mit 
ko:  w:  voerschryflFtte  so  wol  ock  des  ersamen  rades  vnser  heren 
an  den  copman  to  Bargen  gedan  dat  de  copman  ko:  w:  beuelsz- 
man  bystendich  tosynde,  oflft  dar  wes  weddersplittinge   scheende, 
also  dat  de  koninges  gharden  by  dat  ryke  Dennemarcken  sampt 
dem  ryke  Norwegen  na  allem  vormoge  k:  w:    houetman  tohant- p.  lo. 
hauende,  oflEt  des  wes  gescheen  dat  de  copman  dem  houetmanne 
dar   jnne    byplichtinge    gedan   is    vns    nicht   bewust,    men  allent 
dat  wy  ko:  w:  nu  tor  tyth  antwerden  kone  wy   nicht  mher  dar 
van   seggen  sunder  allene    dat   me   hir   to  Copenhagen  vth   hor- 
sage  gehöret  vnde  vorfaren  hedden,    also    dat   de   deken  vp    des 
konynges    hues    to    sick    de    Schottenn   getagen    vnde    by    nacht 
slapender  tyth  eyn  block  hus  vor  den  gardenn  gemaket,  villichte 
in  der  meyninghe  dat  se  des  koninges  garden  holden  woldenn  in 
der  touorsicht,  dat  Jürgen  scriuer  mit  etlyken  schepen   den  hofiF 
toentsettende  ko:  Cristiem  tom    bestenn,    tar   vth   to    markende, 
wen  se  starck  geworden,  so  wy  hir  boricht  synn  de  brugge  wol-  p.  20. 
den  angesteken  hebben   mit   vore  de  touomychtende,    vnnde  dar 
en  .3.  k.    w.    vaget    vnde    denn    copman    wolden    vordreuen   heb- 
benn  vnnde  vam  leuende  gebracht,  so  isz  och   beter  dofiE  sulkens 
vp  .3.  g.  houetman  vnde  copman  ore  losze  vornementh  der  Schot- 
en, sze  alse  *alsze  sze,  dar  vth  wolde  ocek  erwasszen    syn  dat  3. 
k    w.    dat   ryke  Norwegen    nicht   wol    schode   vnder   der  krönen 
van  Dennemarken  erlanget,  men  weth  woU   dat   grote  twestinge 
jm  ryke  Norwegen   is,    dar   vmme   is  dat  gantz  van  noden  3.  k. 
w.  mit  den  rykeszrederen  ith  to  synne  begrype,  ane  twyuel  is  den 
Schotten  wes  bejegenth  sunder  orszake  nicht  gescheen,   so   heflEt 
doctor  Vincentz  to  hidpe  junck  vnde  olt  de  he  hefft  konen  kry- 
gen    genamen,    den   Schotten   vnnde   .3.  g.  vianden  wedderstanth 
to  donde  tegen  ore  bossze    vpszate   me   hefft  ock   in  gudem  we-  p.  21. 
tende  gekregen  dat  der  Schotten  guder  synt   prysz   gedelet  vnde 
dat  se  ore  leuenth  beholden  hebbenn  de  Schotten  vorwysset  vor- 
breuet  vnde  vorsegelt  nummer  in  tokamenden   tyden    dar   vp   to 
sprekende  tosakende,  Dar  dat  stede  hebbende  dat  de  antwerdesz- 
man  jegen  den  clegeren  erschynende  wyl  ane  jenige  myshopynge 
wol  jnt  lichte  kamen,   szo  .3.  k.  w.    vaget   doctor   Vincentz  Lun- 
gen ock  szo  wol  de  copman  en  betreffende  des  wol  werden   ent- 
leggen    dat   de    vnschuldyge    copman    dar    van    nene   last    dra- 


496  1524. 

gende,  vnde  de  Schotten  sust  achterbakes  bauen  ore  vorbreuinge 
dacht  vpbryngen  schole  nicht  van  werden    syn   des  me  .j.  k.  w. 
ock   rjckeszrederen    in  bedenck  geuen,   hüten  wen  de   clocke  to 
twen   vren,    synth  wy    boscheden   by   de    heren  rykesrederen  vpt 
p.  M.  radthus  tosynde  vnde  der  Schotten  ore  dacht  tohorende,  hebben 
wy   vnse  heren   vnde    de   anderen   stede   geforderth.    dar   by  to 
synde   des   sick   vnse   heren  nicht   geweygerth.   Doch    krege  wy 
itznnder  bodesschop  dat  vnsen   heren   weuellige   dynge   vorgeka- 
men  vnde  de  her   borgermeistere    van   Hamborch  ock   nicht  wol 
geschicket  de  sake  sick  doch  mochte  vorstrecken  beth  am  mandage 
edder  dinxstedage  tokamende  denstlyken  van  .j.  k.  w.  bogerende 

K.  w.  fragde  oflft  wy  dar  to  Bargen  gewest,  js  syner  .g.  ge- 
antwerdet  neen 

Hir  vp  hefft  ko:  w:  berath  myt  syner  .g.  rederen  gedan 
hir  jegenwordich  vnde  nochmals  laten  seggen,  dat  wy  dar  to 
mochten  trachten,  dat  de  Schotten  by  dat  ore  kamen  mochten, 
p.  23.  vele  vnkost  vorblyuen  mochte,  dat  de  schepe  dar  jn  Schotlanth 
hantterende,  so  wedderumme  de  Schotten  mancket  den  Dndes- 
schenn  nene  schepe  mochten  rosteret  werden,  wente  des  konyn- 
ges  herholt  Johan  Dicson  war  hir  torstede  van  heren,  ko:  van 
Schotlanth  dat  de  szake  mochte  bygelecht  werden  in  fnint- 
schop,  edder  sust  de  arme  lüde  aflEtowysende  dat  se  van  hir 
reysen  mochten  dat  ore  were  en  genamen  dat  se  nicht  de  ther- 
ynge  hadden  lange  hir  to  liggende  vp  vnkost,  ko:  w:  were  to 
freden  dat  de  sake  rouwelken  stunde  beth  am  mandage  edder 
dinxstedage  negest  tokamende 

Des  heflFt  me  syner  k:  w:  hochlyken  vnde  denstbarlyken 
dancseggynge  gedan,  vnde  ko:  w:  mit  syner  .g.  rederen  stunden 
vp  vnde  k:  w:  streckede  vth  syne  haut  vns  gedan  dar  beneflfen 
p.  24.  de  die  bysschoppe  her  Mansz  Goye  vnde  itlyke  ander  rykesz- 
redere  dar  de  jegenwerdich  vp  de  rege  stände  vnde  gyngen  van 
slote  jn  vnse  her  berge 

Wo  wy  by  k:  w:  gefaren  lete  wy  dorch  vnsen  scryuer 
Erasmum  Boddeker  vnsen  heren  itsulue  vorwytlyken  des  weren 
se  gefrouwet  do  hadden  ock  vnse  heren  de  beyden  heren  van 
der  Hoye  to  gaste,  alse  Johan  vnde  Erick  gebrodere  etc. 

10  Juli.  Dominica  .x.  Julij 

11  Juli.  Lune  xj  Julij 

Lauede  vns  her  Ouo  Viacentz  der  Schotthen  dacht  to  schaffende 


1524.  497 

Na  middage  schicke  vns  her  Ouo  de  dacht  de  lete  wy  vth 
copieren 

Vp    den    auenth    sande    vns    her    Otte    Holgerssche    eynen  p.  25. 
Tebock  to  frunljker  gaue,  js  em  danck  gesecht 

Martis  xij  Julij  lajuii. 

Dede  wy  vnsen  heren  vnderrichtinge  wo  wy  in  ko:  w: 
jegenwerdicheit  gefaren  am  sonnauende  vorganghen 

Vnse  heren  radessendebaden  heten  vnse  gebreke  .M.  Pawel 
tovorantwerden  ore  wyszheiden  wolden  dar  jn  s.zeen 

Mercurij  xiij  Julij  isjuii. 

Weren  de  heren  radessendebaden  by  vnse  heren  in  ore  her- 
berge,  eck  was  do  des  copmans  gedacht 

Na  middage  reden  de  heren  van  Hamborch  passeren 

Jouis  xiiij  Julij  p.  26. 

Vormiddage  weren  de  heren  radessendebaden  vpt  sloth  to 
Copenhagen  to  rade 

Na  middage  quam  de  here  graue  van  Hilffuensten  mit 
syner  selschop  to  Copenhagen  ^ 

Vp  den  auenth  to  voren  dede  wy  sendebaden  dem  w: 
heren  doctorj  Detleue  Reuentlo  flytige  vnderwysynge  wo  de 
Schotten  gehandelt,  vnde  worth  by  na  vorhalet  so  ko :  w :  to- 
uorstande  gegeuen  worth  am  sonnauende  vorgangen,  lauede  vns 
syne  leue  des  copmans  beste  to  donde  by  k:  w:  des  wy  em 
danck  gesecht 

Veneris  xv  Julij  isjuii. 

p.  27. 

Dede  wy  anrorynge  by  vnszem  heren  borgermeistere  des 
copmans  gebreke  haluen,  sade  de  here  borgen  me  scholde  to 
freden  syn  des  scholde  mit  dem  besten  gedachten  werden 

Na  myddage  reeth  k:  w:  vpt  rathus  vnde  des  keysers  ge- 
schickeden  ersehenen  ock  al  dar 

To  vyflF  vren  reden  des  keysers  geschickeden  wedder  in  ore 
herberge 

Sabbato  xvj  Julij  lejuii. 

Worth  mher  flyt  angekeret  des  copmans  haluen  krege  wy 
berichtynge  des  heren  ko:  canceller  hedde  gelriuet  an  k:  w:  to 
dragende  etc. 

Diplomatarium  Norregicnm  XVI.  ^2 


498  1524. 

^"•'"^*  Dominica  die  xvij  Jnlij 

^^^'jly  Lune  xviij  Jnlij  mane 

Weren  wy  sendebaden    by   dem  heren  borgermeister  in  des 
Hilligen  Geistes  kerken  vnde  wyder  vorderynge  gedan   fruntlick 
byddende,  dat  des  gemeynen   kopmans   mochte   gedacht   werden, 
vp  de  mede  dat  sendeboth  to  Bargen  mochte  vor  sick  gan  wente 
dar  were  mercklick  angelegen,    sede    syne    erbarheit   dat   he  sul- 
uen  by  dem  heren    canceller   gewest   mit   em   rede    dar   van  ge- 
hath,  de  wolde  syn  beste  don  by  k.  w.,  me  were  vorhapende  des 
keysers  sendeboth  scholden  morgen  affgericht  werden 

iiunii.  xix  Julij 

Vp    den  morgen  to  achten   gyngen  de  radessendebaden  vpt 
sloth  to  rade 

Tor  vespertydt  weren  de  her  canceller  in  staedt   des  komTi- 

ges  eyn  bysschop  in  stadt  der  rykesredere  vnde  de  beyden    bor- 

p.  29.  germeisters  Lübeck  vnde  Hamborch   in    stadt  de  Stedere  to  den 

heren  sendebaden  des  keysers  etc.  in    ore   herberge   jn    Albrecht 

van  Gochs  hus  in  handelynge 

20 Juli.  Mercurij  xx  Julij 

Vormidddage  ersehenen,  k.  w.  rykesredere  radessendebaden 
der  stede  vpt  rathus  to  x  siegen  quemen  des  keysers  sende- 
baden ock  aldar 

To  xij  siegen  worden  des  keysers  sendebaden  to  perde  in 
ore  herberge  gebrocht 

Do  de  klocke  to  enem  slage  worden  wy  des  copmans  sende- 
baden vpt  rathus  geesschet  der  Schotten  oren  losen  grunth  vnde 
dacht  tohorende,  syn  wy  dar  ersehenen  vnde  afiFgewyset  dat  me 
vns  wedder  esschende  worde 

To    iiij    gyngen    de   heren    radessendebaden    in  ore  herberge 
vnde  öfelevdet  etc. 
p.  :jo.  De  here  konynck  to  vyff  siegen  reeth  wedder  vpt  sloth 

Set  Jn    vnses   heren    borgermesters    herberge    synt   wy    des    cop- 

mans sendebaden  geuolget  vmbe  touorstendigende  vnäfer  warte 
haluen  de  here  borgermeistere  behelt  vns  tor  maeltydt  jm  an- 
begynne  vns  touo(r)8tande  geuen  dat  de  Schotten  ore  dacht 
hedden  laten  lesen  jn  bywesent  rykesrederen  vnde  der  Stede  so 
de  sulue  angetagen  mit  oren  byplichteren  Hinrick  Kmmmendick 
etc.   her  Thomas  van  Wyckeden   na   besprake   vnde  rypem  rade 


1524.  499 

oreantwerdet  dat  der  Schotten  dacht  nicht  anto(ne)mende  sunde- 
ren  doctor  Vincentz  Liin^e  were  jegeilwordich  de  sick  der  sake 
ane  jenich  man^el  wol  worde  myt  reden  vnde  gnden  gelympe 
affwjsen  doch  dar  mede  vorhalet  dat  de  Schotten  byplichtm^e 
^edan  den  konynges  hoff  tegen  k.  w.  itzyger  tydt,  konynck  v.  -n. 
Cristiem  togeualle  wedderstanynge  gedan  dat  se  ock  vth  dem 
ryke  gewyset,  ane  orsake  nicht  gescheen,  hyr  worde  vth  rysen 
dat  de  sake  nicht  nu  tortidt  vorenenth  konde  werden,  men  me 
moste  de  sake  wysen  an  den  hochwerdigisten  heren  bysschoppe 
to  Dmnten  vnde  gestrengen  rykesrederen  jn  Norwegen  de  szake 
touorhorende  etc. 

Gysteren  vp  den  auenth  hadde  her  Thomas  trefflyke  rede 
gehat  myt  dem  canceller  van  des  kopmans  wegen  dat  se  forde- 
rynge  krygen  konden  vmme  sware  kost  touormydende.  Me  were 
nicht  nyes  bogerende  men  dat  olde  tobeholdende,  dat  me  ock 
geholden  wolde  hebben 

Ock  sede  her  Thomas  dat  Hinrick  Krummendick  den  Schot- 
ten byual  gedan,  vnde  by  en  gestanden  vp  rathus    vor  de  heren 
samptlick.  Dem  heren  borgermester  is  demodygen  gedancket  mit  p  '^'^ 
denstlyker  erbedynge  des  copmans  wegen  vnde  bleuen  myt  syner 
erbarheit  den  auent  vnde  weren  alle  frolich.  Deo  sit  laus 

Jouis  xxj  Julij  21  Juli. 

Her  Ouo  Vincentz  sede  vns  an  to  xij  siegen  to  wachtende 
vp  rathus  der  Schotten  dacht,  js  itsulue  vnsen  heren  vorkundy- 
get  de   leten  vort  toseggen  den  anderen   heren  radessendebaden 

De  wysse  tydt  toerlangende  senden  wy  vnsen  schryuer  an 
heren  Ouo  vpt  sloth,  her  Ouo  leeth  vns  affseggen,  so  worth 
vnsen  heren  ock  affgesecht  vnde  den  heren  radessendebaden 
hüten  dar  nicht  vp  to  wachtende 

Ock  leeth  her   Ouo  vns  seggen  dorch  vnsen  scryuer  dat  k. 
w.    vnde    rykesredere    beslaten    hedden   de    Schotten   wedder  to  p.  33. 
wysen  de  an  de  heren  rykesredere    in    Norwegen   de    sake    touor- 
tastende    dar    en    walt    wedderfaren    were    enen    scholde    recht 
scheen  were  idt  ock  myt  rechte  gescheen  denne  alsze  denne 

Her  Ouo  hadde  sick  hören  laten,  doch  vorhen  van  em  ge- 
hört dat  de  Schotten  de  sake  wolden  bryngen  vp  synen  broder 
vnde  wedderumme  vp  den  copman,  dar  vth  to  merkende  dat  se 
gantz  wanckelmodich  weren  vnde  schyr  vorsuffet  hedden  sze 
nicht  tohardynge 

32* 


500  1524. 

Mjoii.  Jn  die  Magdalene  xxij  Julij 

K.    w:    vnde   rykesrederen    vormiddage    vpt   rathus    to   rade 

beth    de   clocke   vjue    vnde    nene   fromde   heren  sendebaden  dar 

mede 
23  Juli.  Sabbato  xxiij  Julij 

Vormiddage  weren  de  heren  radessendebaden  vpt  sloth  to 
rade,  vnde  de  heren  wedder  aflEgyngen  volgeden  wy  wo  billich 
vnde  deden  jn  de  herberge  anrorynge  vinme  vnse  warfe  hefft 
de  here  borgermeistere  gesecht  vns  mochten  to  freden  geuen.  it 
scholde  myt  flyte  betrachtet  werden 

Vp  den  auent  to  vij  leth  k.  w.  Seuerin  Norby  scriuer 
Steffen  wedder  jn  setten  ock  enen  borger  van  der  Wysmar  Hin- 
rick Durekop  de  schult  gegeuen  breue  van  k.  Cristieme  an 
Seuerine  hedden  js  so  befunden  vnde  de  breue  worden  vpge- 
braken,  dar  vth  vorstanden  k.  Cristiem  böse  gemith 

2^j^jj  Die  dominica  xxuij  Julij 

Tor  vespertydt  gyngen  de  heren  radessendebaden  vp  sloth 
vnde  to  sossen  wedder  aflE 

25  j„ii  Lune  XXV  Julij  fuit  dies  sanctj  Jacobj  apostolj 

Vormiddage  weren  de  heren  rykesrederen  to  samende 
Na  myddage  weren  wy  sendebaden  by  dem  heren  borger- 
mestere  deden  wyder  vorderynge,  ratslagender  mathe  vpt  lange 
dat  hyr  eyn  schyp  were  dar  mede  Hans  Ebbrecht  sick  van  hir 
to  Bargen  tobeualende  dat  k.  w.  mochte  confirmeren  vnde  rati- 
ficeren  des  copmans  priuilegia  van  konyngen  to  konyngen  gene- 
dich  gegeuen  etc.  konde  me  wes  nyes  erlangen  it  stunde  by  k. 
w.  vnde  besunderen  an  rykesredere  in  Norwegen  vnder  k.  w. 
p.  36.  anhangende  segele  dar  jnne  de  copman  vortrostynge  touorsten- 
dygende  dem  gemenen  besten  to  gude  hefiFt  de  here  borger- 
meistere kortes  berades  gesecht  ock  bewagen  dat  itsulue  ene  gude 
meynynge,  dat  sulue  wolde  syne  erbarheit  in  gudem  gemethe 
dragen  vnde  an  k.  w.  bringen  etc.  vnde  sede  vns  wy  scholden 
vnse  priuilegien  boeck  mede  vpt  sloth  nemen  mit  des  copmans 
gebreke  dem  so  gescheen  vnde  her  Ouo  Vincentz  sick  ock  nu 
vorm  her  borgermester  hadde  laten  hören  syn  beste  ock  to 
donde  b(y)  k.  w.  vnde  rykesrederen,  vnde  vth  vnser  borichtinge 
her  Ouen  ock  gude  meininge  gesecht  des  sick  de  he(ren)  borger- 
meistere gefrouwet 


37. 


38. 


1524.  501 

Tor   vespertydt   to   twen    siegen   synt   de   heren   radessende- 
baden  by  k.  w.  vnde  den   rederen   ersehenen  vnde    wy   volgeden  p 
nach  bonel  des  heren  borgermeisters  mit  vnsen  priuilegien    vnde 
artikelen  offt  wy  scholden  syn  vorgekamen 

To  soss  siegen  synt  de  heren  radessendebaden  van  slate 
gegan  vnde  wy  volgeden  vnsen  heren,  vnde  de  here  borger- 
mester  gafiF  vns  touorstande,  dat  des  copmans  gedacht  were, 
vnde  k.  w.  vnde  rj^kesredere  hedden  beslaten  dem  copmanne  an 
de  heren  rykesrederen  Norwegen  touorschryuende  myt  enem 
openen  breue  mit  k.  w.  anhangende  segele  dat  de  heren  rykes- 
redere  Norwegen  den  copman  emstlick  by  ore  olde  rechtticheide 
olde  gewonte  ock  priuilegia  hantdeden  bypliehtinge  oek  bescher- 
mynge  to  donde  beth  ko.  w.  de  prinilegia  olde  herlieheide  eon- 
finneret  vnde  beuestet  ock  vpt  nye  tonorgnnnende  des  von  no-  p. 
den  syn  wyl,  to  bäte  vnde  vordele  dem  ryke  Norwegen  vnde 
dem  gemeynen  besten,  vnde  k.  w.  wyllen  twe  rykesredere  ock 
senden  in  Norwegen  dar  konde  de  copman  woU  by  ertogen  offt 
se  gebreke  hedden.  De  kronynge  worde  ock  villichte  in  verteyn 
dagen  scheende,  dar  were  mercklick  arbeit  in  gescheen  van  den 
Steden, 

Vnde  vorth  .M.  Pawel  bonalen  dar  mede  int  toszeende  ange- 
nomen  Dem  heren  borgermeistere  is  mit  flitiger  erbedinge  des 
dancksegginge  gedan  nach  geboer  vnde  bleuen  vp  den  auent  by 
dem  heren  borgermeister  nach  synen  begerte  vnde  drogen  des 
eyn   guth   gemothe   samptlick   der   guden  tydynge.    Deo  sit  laus. 

De  Hollander  vnde  Brabander  kregfen  van  k.  w.  vnde  rikes-  ^°^- 

p.  39. 

rederen  eyn  gudt  ende  mit  den  Steden  eyndracht  nicht  by  k. 
Cristiem  tostande  etc.  beth  Martinj  negest  worden  se  darumme 
tho  samende  kamen 

Die  Martis  xxvj  Julij  26juii. 

Vormiddage  weren  de  rykesredere  jm  Hilligen  Geiste  to  rade 
Na  myddage  weren  de  rykesredere  vnde  de  radessendebaden 
by  k.  w.  vp  sloth  to  rade 

Deden  wy  vorth  in  der  Schotten  sake  fragent  wo  de  gestalt 
hedde  sade  vns  syne  S.  her  Ouo  dat  der  Schotten  dacht  nedder- 
fellich  geworden  vnde  de  suluen  godt  sy  geeret  nene  fruchtbar- 
heit hir  erlanget.  Hadde  doch  k.  w.  mit  siner  g.  rykesrederen 
beslaten  dat  de  Schotten  wedderumme  vorschreuenn  an  de  heren 
rikesrederen  to  Norwegen  de  sake  touortastende  offt  den  Schot-  p.  *o. 


502  1524. 

ten  vnrecht  gedan  were  «▼elick  vor  vngelick  belegen  schole  weret 
en  mit  rechte  gedan  den  als  denne  wo  recht  is  wedderfaren 
möge.  Her  Ouo  Vincentz  sede  de  rese  mit  den  geordenten  rede- 
ren  jn  Norwegen  were  afifgeslagen 

Wyder  fljt  vorgewendet  by  dem  secretario  der  schryfft 
haluen  gysteren  dorch  den  heren  borger:  Jngebrecht  sede  M. 
Pawel  it  were  dem  canceller  gesecht  de  me3minge  to  beramende, 
oek  wolde  syne  leue  des  gedencken 

De  erbare  here  Thomas  van  Wickeden  heflft  ock  gelauet 
flyt  antokerende  de  schryfft  möge  enen  vorthganck  hebben  na 
belenynge  k.  w.  vnde  der  redere 

i>.  41.  Mercurij  xxvij  Julij 

37  Juli 

Js  dorch  vns  mher  vnde  mher  flytes  vorgewendet  vormid- 
dage  na  middaghe  by  dem  heren  borger:  dem  canceller  mester 
Pawel  vmb  de  breue  toerlangende 

w  Juli  Jouis  xxviij  Jnlij  fuit  dies  Panthaleonis 

Vormiddage  is  flyt  gedan  by  dem  canceller  vmbe  den  wylle  breeff 
Namiddage  reysede  k.  w.  to  Callingeborch 
Vmb  trenth  dren  >Ten  krege  wy   den  wyllebreff  vnde   wech 
breff   szo   reysede   Hans  Ebbrechtes  vp   den  auent  to  Wagen  jn 
Borch.  schippe  Greger  Boreken.  Godt  gene  beholden  reyse 
p.  42.  Vor  dem  wyllebreff  worth  gegeuen  dem  canceller  achte  gnl- 

den  Rynschs  in  golde 

^  j^^j.  Veneris  xxix  Julij  fuit  dies  Olauj  regis 

Gisteren  konde  Greger  Borcke  nicht  rede  werden  wente  em 
veylede  eyn  ancker 

„^  ,  ,.  Sabbato  xxx  Jidii 

30  Juli.  »* 

Lepen  hir  to  Copenhagen  dorch  den  Sunt  vefftich  schepe 
Hollanders  offt  den  Sweden  gelynget  mögen  se  mumme  schansse 
erlangen  hebben  se  anders  gudt  gelucke 

31  Juli.  Dominica  xxxj  et  vltima  mensis  Julij 

p,  43. 

lAug.  Lune  prima  mensis   Augustj   fuit  dies   cathedra  (o:    vincula) 

.S.  Petrj 
,2  ^^jj  Martis  secunda  mensis  Augustj 

Weren  de  heren  radessendebaden  to  samende  vormiddage  in 
dem  Hilligen  Geiste 


1524.  503 

Mercurij  tercia  Augustj  3  Aug 

Weren  de  heren  radessendebaden  to  samende  by  dem  heren 
borgermestere  Thomas  van  Wickeden  vp  den  morgen  to  rade  in 
der  Stede  gebreke 

Jouis  quarta  Augustj  4  aur. 

Worth  flyt  angekeret  vmbe  de  confirmation 

Veneris  qninta  Augustj  5  aujj. 

K.  w.  quam  wedder  to  Copenhagen 

p.  44. 

Sabbato  sexta  mensis  Augustj  e  au«. 

Her  Thomas  van  Wickeden  was  allene  by  .k.  w.  vpt  sloth 
wol  ene  gude  stunde  lanck 

Spade  vp  den  auenth  worth  gekoflEt  j  tunne  carsseberen 
vam  Sunde  vnnde  gantz  fersschs 

Dominica  die  septima  Augustj  '»  Aug. 

Des  morgens  to  souen  sanden  wy  dem  heren  konynge  ton 
eren  ene  grote  molde  uul  carsseberen  worth  syner  .g.  dorch 
Erasmum  Boddeker  vorantwerth  vnde  weren  syner  k.  w.  gantz  an- 
genamen,  de  anderen  an  vnse  heren  vnde  anderen  guden  frunden 

Vp  den  suluen  dach  was  de  kronynge,   konynck  Frederickes  p   »'» 
to  Copenhagen  jm  dome.  Godt  geue  dem  gemeynen  besten  möge 
gescheen  syn 

Martis  nona  Augustj  <•  au«. 

Weren  de  heren  rykesredere  by  k.  w  vpt  sloth  to  rade 
beth  to  twen 

Namyddage  deden  wy  mercklick  flit  vmbe  de  confirmation, 
[leten  ^  wort  beramet  dorch  vnsen  scryuer  vnses  dunckens,  gyngen 
mit  den  schryfiFten  to  M.  Pawel,  dem  de  artikel  jm  dele  beha- 
geden  vthgenamen  von  der  Jslandesschen  reyse,  de  sulue  scholde 
stände  blyuen  vmbe  der  Hamburger  wyllen  de  nu  groth  gehoer  j,  4c 
hedden  by  .k.  w.  vnde  moste  berouwen  beth  de  heren  rades- 
sendebaden der  Stede  to  Lübeck  vorgadderth  etc. 

Vp  den  auent  quam  her  Smyterlouwe  vth  Sweden  to  Copenhagen 

Mercurij  x  Augustj  fuit  dies  .S.  Laurentij  10  Aug. 

Vp  den  morgen  weren  de  heren  radessendebaden  jn  der 
Lubesschen  herberge  to  rade  vnde  her  Smyterlouwe  brachte  jn 
sine  warfe  vth  Sweden 


504  1524. 

Namiddage  weren  se  tho  rade  vpt  sloth  by  ko.  ma*: 
Jn  diissen  suluen  dao^e  quam  hir  enkede  tydynge  dat  de 
carspel  buren  in  Schonssyden  an  de  ^ense  Sweden  to  hope  vor- 
gadderende  jn  enem  holte,  nhemen  myt  sick  enen  schryuer, 
p.  47.  vnde  koszenn  enen  konynck,  vnd  jderem  carspel  vyflF  mans, 
weren  xv  mans,  vnde  bosloten  idt  also  welkere  mancket  den  xy 
mans  gekaren  worde  den  wolden  se  holden  vor  enen  konynck 
vnde  horsam  syn  so  sick  dat  egede  de  anderen  xiiij  mans  de 
auer  bleuen  scholden  syn  des  konynges  rathgeuers  vnde  drauan- 
ten,  dem  so  gescheen.  Etlyke  vam  adel  kregen  dyth  to  weten 
vnde  leten  den  gekaren  konynck  mit  twen  drauanten  grypen, 
vnde  worden  hir  tho  Copenhagen  gebrocht  vpt  sloth  vnde  jn 
den  tomne  gesath,  de  anderen  worden  ock  so  voruolget  vnde 
dyt  schach  vngeferlich  viij  dage  vor  der  kronynge  konynck 
p.  48.  Fredericks.  Do  des  heren  konynck  Fredericks  kroninge  gescheen, 
am  dinxstaghe  worden  de  bure  so  voergescreuen  fencklick  ge- 
sath etc. 

1 1  Aug.  Jouis  xj  August j  mauc 

Rykesredere  vnde  de   heren   radessendebaden   weren  jn  Hil- 
ligen Geiste  to  rade 

Na  myddage  worth  flyt  angelecht  vmbe  de  confirmation 

12  Aag.  Veneris  12  August j 

Worth    mher    flytes    angekeret    vmbe    de    confirmation    me 
konde  nichtes  beschaflfen 

p.  49. 

13  Aug.  Sabbato  13  Augustj 

Worth   flyt   angekeret   vmbe    de   confirmation   sede   de  here 
borgermeistere  me  scholde  tho  freden   syn  beth  in   de  tokamen- 

den  woken 

14  Aug.  Dominica  14  Augustj 

16  Aug.  Lune  quintadecima  mensis  Augustj  fuit  festum  assumptionis 

diue  virginis  Marie 

p.  50. 

16  Aug.  Martis  16  mensis  Augustj  fuit  dies    .S.  Rochj 

Worth  nichtes  beschaflEet  wo  wol  doch  flyt  angekeret 

17  Aug.  Mercurij  xvij  Augustj 

Ante  meridiem  recesserunt  Hamburgenses  versus   Hamborch 
Tho    enem    slage    gynck   de    here    borgermeistere    vpt    sloth 
to  rade 


1524.  505 

De  here  borgermeistere  sede    wo    .k.  w.   vnde  sjner  gnaden 
redere  geseeht  dat  de  eonfirmation  nicht  eer  konde  gescheen  eer  p.  51. 
de  konynge  tho  Norwegen  gedan  were  denne  als  denne  etc. 

Vp  den  auenth  brochte  wy  des  copmans  priuilegia,  de 
suluen  jm  dele  worden  dem  heren  burgermeistere  ock  de  wylle 
breeff  vorgelesen,  hefft  doch  de  here  borgermeistere  gesecht  me 
scholde  etlick  berades  dar  jnne  don  beth.  morgenn 

Hüten  krech  ock  des  copmans  sendebade  Hermen  Houeman 

boscheyt   der  schepe   halnen   de   Tyle  Gyseler  genamen  etc.  Am 

sondage  thokamende  de  here  konynck  vnnde  rykesredere  wolden 

dar  jnn  szeen  p.  52. 

Jouis  1 8  August]  mane  i«  Aug. 

Weren  wy  by  dem  heren  borgermeistere  ock  by  dem  secre- 
tario  Paulo  wort  vnse  guddunckent  vorgegeuen  dat  k.  w.  ge- 
lauet  na  der  saluynge  wolde  confirmeren,  were  wol  van  noden  de 
wyllebreff  ene  voranderinge  krege  jm  tytell  des  koninges  ock  int 
ende  dar  ock  mochte  mede  jnstan  to  straffende  de  auertreders 
des  copmans  priuilegia  na  dersuluen  jnholde  etc.  beuol  de  here  i>.  53. 
boi^ermeistere  .M.  Pawel  mit  vns  togande  an  dem  heren  can- 
celler  dem  so  gescheen  vnde  behagede  den  heren  borgen  de 
meyninge  gantz  wol 

De  here  canceller  vp  vorgeuent  M.  Pawels  vnser  jegen- 
wordicheit  den  wyllebreeff  gecorrigert  szo  me  szeen  mach  vnnde 
vmmegeschreuen  worden 

Thoer  vespertydt  krege  wy  den  breff,  k.  w.  to  Dennemarken 
dem  Copmanne  to  Bargen  gegunth   mit   enem    artikel    de   tegen  p  m. 
priuilegia    frygheyde    don    schal   me  straffen   jnholde  dersuluen, 
so  dem  copmanne  van  syner  gnaden  vorfaren   gnedigen   gegeuen 
vnde  gegunth,  worth  noch  twe  goltgulden  gegeuen  jn  de  cancellie 

Frydages  19  August j  19  au«. 

Seden  wy  Gerth  Krudup  vnde  Erasmus  Boddeker  dem 
heren  borgermeistere  Thomas  van  Wyckeden  dusent  guder 
nacht  vnde  beuolen  syne  E.  gode  almechtich  in  luckselygere 
wolfart  woltofarende  des  vns  syne  strengicheit  ock  gode  beuol 
woltofarende  vnde  scheyden  sust  van  em  vnd  dem  secretario  etc. 

Eodem  die  p.  55. 

Do  de  klocke  to  eynem  slage  was  vp  den  suluen  dach   f6re  1«  \m. 
wy  noch  beth  to  Koke.  Godt   geue    mit    suntheit   jn  luckselyger 
wolfart  wol  tofarende.   Amen. 


506  1524. 

23  Aug.  Martis  23  mensis  Augustj  am   auende   Bartholomej    apostoli 

Dinxstedages  vp  den  auent  to  souen  quemen  wy  sendebaden  des 
copmans  alse  Gerth  Krudup  vnde  Erasmiis  Boddeker  van  Copeu- 
hagen  van  der  daehfart  tho  Lübeck.  Deo  sit  laus  in  euuni. 
Amen 

TeXoq 

Paa  Forsiden  af  Pergament-Omslaget  st^iar:     De    Kopenhagensche  re- 

ces  vp  dat  kunthor  tho  Bargen   jn    Norwegen    betreffende    vnde 

geholden  anno  domini  etc.  xxiiij.  —  Indsiden  af  Pergamentet  indehol 
der  den  nederste  Del  af  et  Notarialinstrument.  Foran  Dagbogens  forste  Blad 
er  indheftet  et  Blad  Papir,  beskrcvet  med  Latin  af  gnimmatisk  Indhold. 

'  Paa  en  mellem  p.  26  og  27  indheftet  Papirseddel  staar:  Dat  sendeboth 
to  Lübeck  was  De  greue  van  Hyluensten  —  Doctor  Gudenhusen  nancr(i}pu 
jmperatoris  —  Hollander  vnde  Brabander  —  Mest^r  Cornelius  —  Mester  Ja 
eob  de  Voech  —  vth  Eugclanth  —  Her  Johan  Backer  ritter  —  M.  Ambro- 
sins  Storm.  —  ^  Fra  [  igjen  udslettet. 


Kong  Henrik  VIII  af  England  erkjender  Modtagelsen  af  Kong  'Christiern  ILs 
Brev  og  bar,  efter  at  liave  bort  bans  Kantslers  (Kla\i8  Pederss&ns)  Frem- 
stilling,  givet  Svar  herpaa  og  lover  at  vaTe  bam  en  god  Ven. 

Efter  beskad.  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Müncb.  SamL  No.  968  . 
Brevform;  Helark,  Patent,  udvendig  forsegl.  m.  et  stört,  rundt  Segl  i  rodt  Vox. 

424.  28  August  1524.      Ved  Famhani. 

Henricus  Dei  gracia  Rex  Anglie,  et  Francie,  fidei  defensor, 
ac  Dominus  Hibemie  Serenissimo  principi  Domino  Christiemo 
eadem  g[racia  Rex  Dacie,  S]wecie,  Noruegie,  Sclauorum,  Gothor- 
umque  Regi,  Duci  Sleswicensi,  Holsacie  etc.  Comiti  in  Olden- 
burg eft  Delmenhorst  fratri  et  Cojnsanguineo  nostro  Carissimo 
Salutem,  fratemeque  dilectionis  incrementum,    Accepimus  vestre 

Serenitatis  Ifitteras] omnes  solent,  tum  propter  egregiam, 

ipsius  erga  nos  uoluntatem,  tum  etiam,  quod  pro di- 

cunt,  gratissime  nobis  extiterunt,  easque  ubi  perlegissemus,  aecu- 
rate  intelleximus  que  [vestre  Serenitatis]  Cancellarius  eius  nomine 
nobis  exposuit,  ad  singulaque  responsum  dedimus  quod  ab  illo 
fid[elissime  et]  diligentfissime  ex]positum  iri  neutiquam  ambigi- 
mus,  adnitemurque  ut  in  vestre  Serenitatis  negocijs  omn[ibus 
boni  fratris]  optimique  amici  officio  minime  desimus.  Que  felicis- 


1424.  507 

sime,  ac  diutissiine  valeat.  Ex  [Moro?^]  apud  Farnam  Die  xxviij. 
Augiisti.  M.  D.  XX  iiij : 

(Egenhandigt:)   Vester  bonus  f rater  et  consanguineus 

Henry  R. 

(Nederst  tilhoire :)    Petrus  Vannes : 

Udskrift:  Serenissimo  atque  JUustrissimo  principi  Domino 
Christierno  Dei  gracia  Daeie,  Noruegie,  Sweeie,  Sclanorum, 
Gothorumque  Regi  Duei  Sleswieensi,  Holsacie  etc.  Comiti  in 
Oldenburgh  etc.  fratri,  et  consanguineo  nostro  Carissimo 

Bagpaa  med  en  anden  Haand:     Ktteras   litteras 
'  .Tfr.   Dipl.  Norv.  X  No.  427. 


Kurdiualen  af  York  (Thomas  Wolsey)  meddelcr  Kong  Christi  cm  II,  at  han  i 
Forening  med  Kong  Henrik  VIII  har  liest  hans  Brev,  og  at  denne  ikke 
vil  svigte  ham  som  Ven  og  Broder,  men  beder  ham  undskylde,  at  hau 
ikke  kan  skaffe  ham  det  begjaerede  Skib,  da  han  selv  er  indviklet  i  alvor- 
lige  Krige. 

Kfter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.   8aml.   No.    1270).     Brevform; 

Helark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  med  Kingsignet  i  redt  Vox. 

(Trykt  i  Aliens  Breve  og  Aktst.  S.  289  f.). 

425.  28  August  1524.  London. 

oerenissime  atque  jllustrissime  Rex,  et  Domine  Domine  mi 
colendissime  post  humillimam  commendationem.  Gratissimo  animo 
jnuictissimus  Dominus  mens  Rex,  et  ego  vestre  Serenitatis  litteras 
perlegimus.  ob  id  maxime  quod  eins  incolumem  ualetudinem 
nunciabant,  admodumque  hec  Regia  Maiestas  indoluit,  dicte 
vestrse  serenitatis  res  non  usque  quaque  aduersariorum  perfidia, 
ex  sentencia  succedere,  que  ut  in  melius  quandoque  corrigantur, 
boni  fratris,  optimique  amici  officio  neutiquam  deerit,  quemad- 
modum  ex  suo  Cancellario  vestra  Serenitas  uberius  cognoscet, 
De  naui  autem,  quam  ipsa  petierat,  Serenissimus  Dominus  mens 
Hex,  maxime  dolet,  quod  propter  grauissima  bella,  quibus  ondi- 
que  nunc  est  implicitus,  nequeat  vestre  Regie  Maiestatis  desjderio 
satisfacere,  nauali  etenim  presidio  ad  res  suas  tuendas  illi  maxime 
est  opus,  eam  idcirco  uehementer  rogat,  ut  hoc  suum  responsum 
in  bonam  partem  accipere  uelit,  qua  profecto  excusatione,  minime 
uteretur,    nisi   rerum   status,    in    quo   impresentia  uersatur,    illud 


508  1524. 

maxime  exposceret,    Et   fselicissime   ualeat.    Serenita«  vestra,   cui 
me  humillime  commendo  Londini.  Die  xxviij,  Augrusti.  M.  D.  xxiiij. 

E.  V.  Serenitatis 

Humillimus  semitor 
(Egenhffiiidigt :)    T.  Car^*«  Ebor. 

Udskrift:    Serenissiino  atque   jllustrissimo   Domino   Regi  Dacie 
etc.  D.  meo  colendissimo 


Conccpt  til  Kong  Frederik  1.8  Sta<Ua?stelsesbrev  paa  tidligere  Pnvile4jier  for 
HansesUedeme  og  Hollcpndeme  med  Hensyn  til  deres  Handel  paa  Norge 
og  Island,  medens  de  skulle  afholde  sig  fra  Handel  paa  Heiland  og  Fcpr^- 

Efter  Orig.-Concept  p.  Papir  i  Bcrgerfarernes  Arkiv  i  Lübecks  Handelskammer. 
Halvark    nden    Forsegling.     (Jfr.  Willebrandts  Hansische  Chronick  III    p.  88  f. 

og  Dipl.  Xorv.  V  No.  1042). 

426.  [August  1524.]         [Kjebenhavn] 

Forma  confirmationis  priuile^orum  mercatorum  Bergensinm 

• 

Wy  Frederiek  von  gots  gnaden  etc.  bekennen  vnde  betu- 
gen  openbar  jn  vnde  myt  crafft  dusses  breues  dat  wy  vth  sim- 
derger  gunst  gnade  vnde  toneginge  so  wy  vnde  vnse  ryke  tho 
den  ersamen  borgermeisteren  radtmannen  borgeren  copluden  dene- 
ren  vnde  jnwoneren  der  Wendesschen  stede  alse  Lubeke  Ham- 
borg  etc.  vnde  vort  allen  anderen  steden  van  der  Dudesschen 
Hense  hebben,  ock  vmme  mergliker  vnde  mennigerleye  denste 
vnde  wyllen  so  sc  vnsen  vorfaren  vns  vnde  vnsem  ryke  gedan 
vnde  noch  don  mögen  myt  fryem  wolberadem  mode  ock  na  rade 
vnde  vulborde  vnser  vnde  vnses  rikes  Norwegen  reder  hyr 
naben.  alse  der  erwerdigester  erwerdigen  [gestrengen^  hochge- 
lerden^  gestrengen  vnde  erbaren  heren  heren  N.  ertzebisschnppe 
to  Drontheym  pawestliker  billiger  legat.  heren  N.  etc.  vnde  mer 
anderen  vnses  vorscr.  rykes  Norwegen  rederen,  den  vpgenanten 
steden  oren  borgermeisteren  radtmannen  borgeren  copluden  dene- 
ren  vnde  jnwoneren  alle  vnde  jslike  ore  priuilegia  rechticheyde 
fryeheyde  olt  herkoment  vnde  gewonte  so  se  sampt  vnde  beson- 
deren van  vnsen  zeligen  olderen  vnde  vorfaren  koningen  to  Nor- 
wegen gehat  gnedichliken  gegenen  vorsegelt  vnde  vorbreuet  Dat 
se  der  to  orer  vnde  gemelten  vnses  rykes  wolffart  vnde  nutti- 
cheyt  na  jnholde  aller  vnde  isliker  orer  puncte  vnde  artikel  van 


1524.  509 

vns  vnsen  vnde  vnser  nakomelinge  vogeden  amptluden  vnde  tol- 
neren  hyr  namals  [gnedichlick  *  vngehindert  geneten  vnde  gebmken 
mögen  vnde  scholen,  bestedyget  vornyet  beuestet  ratificert  vnde 
confirmert  hebben.  Bestedigen  vomyen  beuesten  vnde  confirme- 
ren  also  jegenwordich  jn  vnde  myt  erafft  dusses  vnses  breues. 
Willende  dar  neffen,  vnde  vth  sunderger  myldicheyt  gemelten 
steden  den  oren  vnde  oren  nakomelingen  vor  lenende  dat  se  hen 
vorbath  darsuluest  to  Bargen  de  Dudessehen  ampte  vnder  des 
copmans  rechticheyt  hebben  vnde  dar  to  ore  egen  huse  auer 
Strant  belegfen  na  older  gfewonte  rowlieh  beholden  scholen  etc. 
Cum  alijs  et  singulis  artieulis  retentis. 

Oek  scholen  de  [alle^  vorscr.  stucke  puncte  vnde  artikel 
[scholen  den^  allen  anderen  priuilegien  rechticheyden  van  vnssen 
Torfaren  koningen  to  Norwegen  den  steden  vorhen  gegeuen  vn- 
uorfenglich  syn  dan  desulue  by  vullenkoemer  macht  vnde  werde 
blyuen'  [allet  simder  argelist  vnde  geferde^  offt  ock  van  vnsen 
Yorf aren  koningen  to  Norwegen  off  ....  s  [enige  ^  jemande  enige 
priuilegia  offt  breue  des  erscr.  steden  [um?]  oren  priuilegien  frye- 
heyden  vnde  rechticheyden  to  vorfange  gegeuen  dat  de  myt 
dusser  vnser  confirmation  gedodet  cassert  vnde  ene  vnschedelich 
scholen  syn  allet  sunder  argelist  vnde  geferde.  Gebeden  darum 
allen  vnsen  vogeden  amptluden  vt  in  fine  articulorum. 

De  Dudeschen  ampte  etc.  huse  auerstrant  etc.  rowlieh  be- 
holden. Ock  schal  de  copman  to  Bergen  darsuluest  gnedichlich 
gehanthauet  vnde  myt  neynen  vmplichten  offt  volck  vth  to- 
maken  belast  edder  ock  sust  in  seiner  rechte  walt  [van  gestliken, 
offt  wertliken*  nicht  vorhindert  werden. 

Wy  wyllen  ock  de  priuilegia  wo  vnse   herre   vader  ko:    Cri- 
stiem    dem   copmanne   tegen   der   Hollander   vnde   ander  buten- 
hensessche  vnwontlike  segelatie  vnde  hanteringe  jnt  rike  to  Nor- 
wegen jnt  iare  .  .  .  .*  gegeuen  by  gantzer  vullenkomener  macht 
vnde    werde,    geholden,    vnde    wes    [dar  ^    den    Hollenderen  [offt  * 
Tan  vnsen  vorfaren   ko.   to  Norwegen  entegen  gegeuen   genslick 
cassert  vnde  vomichtet  hebben  so  wy  ock  casseren  etc.  in  erafft 
dusses  breffes  also  dat  gemelte  hynfurder  nicht  anders   dan  vpt 
olde  allene  myt  twen   schepen   to   Bergen  kamen  vnde  jn  twen 
garden    by   stucken   vnde   summen   vnde   neyner   cleynen   wycht 
offt   mate  touorkopen   by    [vnser  ko:   gn.  ^    vnser   vngnade  vnde 
swerer  straffe. 


olO  1524. 

Jtem  der  schippbrokigen  vnde  zedrifftigen  ^derhaluen  wil- 
len wy  den  artikel  in  etwan  ko.  Cristiem  priuilegien  anno  xiij 
dar  vp  gegeuen  hijr  mjt  vomyet  vnde  ratificert  hebben. 

Wy    willen   ock    de    vorsegelinge  dem   eopmanne  vp  de  Is- 

landessehen  reyse  jnt  jar ^  gegeuen  [vmme^   vth  orsake 

dar  jnne  vnder  bogeren  angetogen  emstliek  geholden  [hebben* 
vnde  hijr  myt  ock  ratificert  [hebben*  vnde  oflft  van  vnsen  vor- 
faren  dar  tegen  enige  ander  [sehre*  breue  edder  seriflfte  gegeuen 
van  neyner  werde  geholden  hebben  [vnde  scholen  sick^  Dei^e- 
liken  der  eylande  Hetlande  vnde  Verho  [nicht  tobesoken  by  Ver- 
lust der  priuilegia  vnde  f  ryheyt  nicht  tobesoken  *  entholden  vnde 
Bergen  alse  dat  rechte  market  besoken  by  pene  vnde  straflFe  in  dem 
[priuilegio  dar*  vorgen.  priuilegio  begrepen. 

Wy  willen  [vnde  beden*  ock  dat  des  copmans  schulde  vor 
heren(?)  broke  [scholen*  gan  [sunder  arghelist  edder  exceptie* 
vnde  dem  eopmanne  van  sinen  schulderen  se  syn  Nordensch  oflfte 
Dudesch  syne  schulde  na  gebor  betalt  scholen  werden  Dar  bv 
neyner  list  [exceptie  edder*  exceptie  [togebruken*  edder  vorboth 
heyme(liken  ?)  offt  openbaren  to  gebruken. 

Jtem  alse  [sick  *  denn  itlike  Dudeschen  dem  kopmanne  [schul- 
dich  synde*  to  Bergen  ock  in  Dudesche  lande  schuldich  synde, 
sick  vaken  van  der  Brügge  by  de  Nordenschen  geuen  vnde 
nichtes  [to*  betalen  so  willen  vnde  beden  wy  alle  vnsen  vogeden 
vnde  anderen  vndersaten  geistlich  vnde  wertlick  dat  sick  nima- 
ment  vndersta  desuluen  [jm  rike*  tegen  des  copmans  willen  vp- 
toholden  dan  [dersuluen  myt  rechte  straffen  vp  sy[ne]  *  [vp  ge- 
borlige^  forderinge  myt  rechte  straffe  edder  genslick  vth  dem 
rike  wise  [Ock  [schal]  de  copenschup  allen  Nordenschen  vnde 
Dudesshen  fry  syn  so  dat  [anders]  numment  enige  copenschup 
egen  maken.  Dar  to  schal  sick  vnse  vog[ede]  vnde  ander  ent- 
holden vth  den  schepen  vp  dem  lede  liggende  wes  tokopen 
dem  gemeynen  eopmanne  to  uorfange  *.  [Ock  schal  vnde  mach  de 
gemeyne  copman  in  allen  vnsen  hauen  fry  kopen  vnde  ghedan 
wes  eme  van  noden  sunder  vorletinge  eyns  yderen*  Dergeliken 
[dat  sick*  [scholen®  de  Hollan[de]r  Schotten  vnde  ander  vth  den 
boten  vnde  norderfare  schepen  offt  boden  blyuen  ore  copen- 
schop  myt  besemeren  offt  der  geliken  todryuen. 

*  Fra  [  igjen  udslettet.  —  '  Ordet  er  understroget  og  skal  maaske  ndgaa.  — 
*  Stykket  fra  Afdelingens  ßegyndelse  og  hid  er  tilskrevet  i  Margenen.  —  *  Fra 
[  tilskrevet  i  Margenen.  —    ^  Aabent  Rum.   —    "  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


1524.  511 

I>roniiing  Elisabeth  bereiter  Kong  Christiern  II  om  sine  Forhandlinger  med 
Statholderinden  af  Nederlandene,  Fru  Margrete,  der  kun  ventcr  paa  M. 
Lambert  C^nder880fi8)  franske  Oversaettclse  af  Kongens  Forestilling  for  at 
knnne  give  Dronningen  Svar,  hvorfor  denne  forst  den  feigende  Dag  kan 
komme  til  Kongen^  der  bedes  at  forblive  i  Veere;  bnn  skal  da  meddele 
ham  sin  Fasters  Ytringer  om  Luther  og  Hannarts  Udtalelser  om  Kongens 
Sager.  , 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  3625).  Brevfonn; 
Halvark  med  Spor  af  udv.  Forsegling  med  redt  Vox.  Egenbsend.  (Trykt  i  Aliens 
Breve    og    Aktstykker    etc.    S.    294  f.).     (Jfr.  Dipl.  Norv.  XV  No.  248  og  249). 

427.  5  Septbr.  [1524.]  Brüssel. 

Mjii  ydmygelygh  kereljgh  helssen   etlier  nade    ayl   tyd  tyl 

foren  screued  med  wor  here  ayler  kereste  here  gyner  jegh   etlier 

nade   til   keyne   ded  jegh  hauer  taled   med   myn  far  sester   och 

gynet  ether  nade  erynge    tyl   keyne   da   hauer   hon   soyrt   megh 

ganske  [weP  wel  po  dy  erynge  so  ad  ner  hon  fanger  ded   screft 

som  ether  nade  seynder  hyne  da  nel  hon  gerne  göre  aylt  ded  hyne 

er  [mou  ^  muelycht  ad  göre  och  hauer  hon  loued  megh  got  soyr 

ayler  kereste  here  mester  Lambert  hauer  yke  eynnu  lade  scryue 

ded  po  fransoys  heylers    haude   jegh   fot   myn    afskyed    y    aften 

och  syger  hayn  ad  ded  blyuer  uoere  y  afte   [ded  ^  der  fore  kayn 

jegh   yke  kome   for  y   morge  och  yke  heyler  scryue  ether  [nad^ 

nade    noged   soyr  po  dy    erynge   ayler  kereste   here   hauer  myn 

far   soster   [screu  ^   taled   ganske   yle   tyl   megh   [om  ^   och   hauer 

hon  taled  moged  om  Luter  som  jeg  yder  myere   wel  syge  ether 

nade  ner  jegh   koraer  tyl   ether   nade  y   morge    och   hauer  jegh 

taled  med  Hanart  jegh   vel   seif  syge   ether   nade    [wad^   hurom 

ayl  tyngeste  er  jegh  beder  ether  nade  ded  ether  nade  vel  blyue  der 

y  Fyre   yntyl  jegh    komer  tyl   ether   nade   her   med   ether  nade 

de}Ti  ayl  som  mektegeste  gud  befalendes  screued  y  Brysel  v  dag 

V  Setembr 

ether  nades  hostrue 

Elysabet 

Vele  myn  farsester  yngensluynde  haue  ether  nade  for  hofs- 
mayn  vel  jegh  seif  syge  ether  nade  var  fore  vel  jegh  yder 
myere  forhore  wad  hon  hauer  y  syne   och   syge   ether   nade  ded 

Udskrift:    Au  roy  monsyneur  et  mary. 

Bagpaa  med  Hans  Michelssons  Haand :  myn  f  rwes  nades  breflF  til  K  M*^ 

*   Fra  igjen  udslettet. 


512  1524. 

Paulus  Petrus  Kempe  tilskriver  Kong  Christiem  II  et  Trostebrev  med  For- 
klaring  over  Velsignelsen  ved  at  paala^gges  Herrens  Kors  og  overeender 
ham  en  liden  Bog,  da  han  ikke,  nagtet  indtrangende  Henvendelser  tu 
Lucas  Maler  (Craiuich.)  og  Martin  Luther',  har  vaeret  istand  til  at  op- 
drive  det  nye  Testamente,  som  denne  först  antager  vil  knnne  ndkomme 
ved  Pinsetider.  Den  gjennem  Georg  Spalatinus  fremkomne  Pengeforsendelse 
er  ikke  naact  uskadt  frem,  saa  at  noget  deraf  fattes. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i   norske    Rigsarkiv    (Münch.    Saml.   No.   979).     Brevform; 
Helark,  der  formentlig  har  ligget  i  en  Convolut,  som  nu  mangler. 

428.  26  Septbr.  1524.  Wittenberg. 

Christiemo  lUustrissimo  Danorum  Sueuorum  etc.  Regi  adeo- 
que  suo  seciindum  deum  Mecenati  liberalissimo  gratie  et  pacis 
in  Christo  plurimum  P:  P:  K:  D: 

Locabant  olim  eruditissima  ingenia  Serenissime  Bex  haud 
in  extrema  felieitatis  parte,  si  vel  a  preclaro  viro  aliquo  contin- 
gebat  salutari  laudarj  vel  ad  familiaria  colloquia  nonnunquam 
inuitari.  quanto  nos  beatiores  qui  abs  te  Rege  Sereniss:  adeoqne 
tamtam  apud  cordatos  omnes  eosdemque  vere  pios  laudatissimo 
non  modo  talibus  Regie  Celsitudinis  dotibus  omamur  laudamur 
et  fruimur  verumetiam  liberalissimis  eisdemque  vere  regiis  adiu- 
uamur.  litteris  quasi  renascimur  et  ineumbimns,  quam  vsqueadeo 
regii  candoris  tui  inexhaustam  liberalitatem.  non  hesitamus  non 
admiraturos  omnes  Partim  quum  nullum  nobis  persuademus 
fuisse  seculum  huberrimis  Heracliti  illius  Ephesii  lachrimarum 
riuulis  hoc  nostro  incorruptissimo  dignius.  Quantule  enim  dul- 
cissirae  pacis  (bonorum  omnium  alumne)  partes  incontaminate 
relinquuntur  Nusquam  enim  non  impii  quidam  Spiritus  in  per- 
nitiem  diuitum  simulac  pauperum.  quasi  Stigia  quedam  Erinnis 
celura  Marc  addamus  etiam  terram  confundunt  Partim  quum 
hec  pestilens  Hidra  cui  nisi  immundissima  sua  cognita  saliua 
sapit  nihil,  haud  contenta  vsqueadeo  pernitiosa  omnium  rerum 
inuersione  nisi  et  in  bonas  litteras  omnes  earumque  professores 
virulentissimum  aculeum  suum  effunderet.  Cui  nisi  diuina  miseri- 
cordia  imprimis  eatur  obuiam  de  elegantioribus  litteris  adeoque 
artibus  dicendi  omnibus  actum  est  Extimescimus  enim  alias 
futurum  et  breui  quidem  quod  fede  barbariej  fediores  presides 
intuntur.  cultiores  litteras  perditum  iri  scilicet  omnes  quarum  negli- 
gentiam  adeoque  interitum  ruina  sacrarum  litterarum  comitetur 
necessum   est  Qui  enim  doceat  scribat  aut  predicat  sine  eloquen- 


1524.  513 

tia,  artibus  dicendi  adeoqne  li(n)guarum  haud  mediocri  cognitione 
(sine  qua  sacra  intelligantur  nunquam)  quantumuis  alias  pius  ac 
sanctulus  fuerit  non  videmus.  immo  impos8i(bi)le  esse  eruditus 
harum  ambigit  nemo  Sed  hec  impietatis  ipsissima  natura  est  in 
ipsam  conseientiam  nostram  adeoque  in  animas  solius  dei  iudieio 
obnoxias  (qui  solus  xap&ioYvoöTf\c;  est)  imperium  vsurpare^  Cui 
morbo  quouis  demonio  etiam  meridiano  pestilentiorj  nullo  alio 
medeamur  pharmaco  quam  ardenti  in  deum  pium  patrem  fiducia 
e  cuius  manibus  nos  nemo  quantumuis  ferox  vel  potens  hostis 
abripiat  De  adolescente  eontuli  moxmox  lecto  R.  C.  tue  man- 
dato  cum  Martino  Luthero  asseuerante  vere  hunc  iuxta  R.  C. 
tue  Yoluntatem  presto  futurum  maxime  Quantum  ad  pecuniam 
attinuerit  quam  mihi  adeoque  Nicoiao  dono  misitasti  haud  .R. 
0.  tuam  fugiat  me  trignitaquattuor  aureos  et  Septem  grosses  tan- 
tum  accepisse  Non  enim  Tabellarius  huc  Wittenbergam  aduenit 
sed  Georgio  Spalatino  illustrissimi  principis  F(r)ederici  couciona- 
tori  ad  me  dedit  perlaturo  qui  nunquam  satis  mihi  nunctium 
illum  depingere  potuit  Mirabaturque  plurimum  me  vel  minimum 
ynum  ab  Omnibus  accepisse  atque  estimat  (quod  verisimile  etiam 
nos  esse  ducimus)  sola  diuina  prouidentia  nobis  contra  Tabellarij 
voluntatem  perlatam  Dolum  in  illis  duobus  aureis  adeoque  5 
grossis  admissum  ex  cuius  parte  (deus  norit)  facile  colligimus 
Erat  enim  sericeum  illud  filum  adeoque  aureum  ferro  diuisum 
atque  scissum  quod  non  potuit  non  doli  aliquid  pre  se  ferre  Sed 
Ttut  est  laus  deo  qui  nobis  summam  tamen  partem  reseruauit  E 
qua  Nicoiao  pBE :  *  sex  aureos  (vt  iusseras)  dedimus  Alterum  tan- 
tmn  libellum  ad  .R  C  tuam  impresentiarum  damus  Nouum 
enim  Testamentum  nullis  precibus.  nullius  intercessione.  nullaque 
mercede  comparare  potuimus  Sepe  licet  Lucam  pictorem  adeo- 
que M.  Lutherum  [penes  quos  vendendi  huius  potestas  erat* 
importunis  quasi  modis  sollicitauimus.  quamprimum  enim  [ex^ 
prodierit  curemus  omni  diligentia  ad  R.  C:  tuam  missitarj  Per- 
suademus  enim  nobis  (quemadmodum  et  Lutherus  estimabat)  vix 
intra  ferias  penthecostes  proditurum  Tua  R  C.  interea  se  Eras- 
mica  tralatione  non  multum  a  Lutherana  dissidenti  oblectabit 
Postremo  quantum  ad  commendationem  attinuerit  qua  te  piis 
pariter  ac  probis  commendarj  iussisti  omnibus.  admodum  exi- 
guum  mihi  persuadeo  accessurum  ad  te  presertim  optimis  quibus- 
cumque  iam  olim  conmiendatissimum   Haud  enim   desunt   neque 

Diplomatariom  Nonregicnm  XVI.  33 


514  1524. 

defuturi  vnquam  qui  Optimum  eumque  pium  patrem  exorabimt 
tuas  partes  fortunaturum  felicissime,  facile  6nim  nobis  persuade- 
mus  R  C  tue  persuasissimum  esse  in  eruce  vsqueadeo  gaudio 
leto  animo.  hilarique  spiritu  opus  esse  quemadmodum  in  felici- 
täte  timore  Hec  duo  te  probe  edoctum  esse  facile  colligit  qui 
vero  iudicio  animum  in  tuam  crucem  induxerat  vnquam,  quam 
dei  gratia  quasi  Achilles  quidam  inuictissimus  tuleras  laturus 
que  et  fortissime  felices  qui  vsqueadeo  manum  dei  expeetant 
Qui  crediderit  non  festinat  "D  ^ÜU   ylV^   ni!J  ÜTO  TVD!?  niiT  ^D  D15D  *) 

••;        TT         ;  t:t:» 

Tuarum  igitur  partium  erit  jnelitissime  rex  non  modo  man- 
suete  manum  dei  ferre  (Est  enim  si  hanc  bone  voluntatis  argu- 
mentum cognouerimus  verum  filiorum  Mnemosinon)  sed  etiam 
nunquam  non  affectare  scientes  virtutem  in  infirmitate  perfici 
Bonum  enim  mihi  quia  humiliasti  me,  quem  enim  diligit  castigat 
Qui  sine  virga  fuerit  non  potest  non  spurius  esse.  Haud  nos 
lateat  igitur  crucem  (omnium  rerum  preciosissimam)  pium  patrem 
filiis  imponere.  quo  fidei  sue  reddantur  certiores  atque  videat  si 
dilexerint  eum  Nulla  enim  (mihi  crede)  sine  cruce  Christiani  ho- 
minis vita  esse  potest  Quid  salubrius  atque  magis  summis  votis 
optandum  atque  id  in  quo  Christus  ad  summam  vsque  ignomi- 
niam  (inequali  licet  lance)  precessit  Nonne  propterea  dedit  ilK 
nomen  quod  est  supra  omne  nomen  Quid  nos  veremur  contemp- 
nimus  fugimus  quum  ad  salutem  via  est  alia  nulla  Omnes  enim 
qui  pie  velint  in  Christo  viuere  persecutionem  patientur  oportet 
Conclusum  est  oportere  despectos  esse  mundo  qui  gloriosi  futuri 
sunt  deo,  Atque  iis  mimdi  delicias  displicituras  quibus  arrideat 
Spiritus  Mundi  enim  voluptas  quo  fortior  eo  imbecillior  Spiritus 
Quid  aliud  in  diuinarum  litterarum  oraculis  ciemere  contingat 
quam  fidem  Charitatem  moxmoxque  crucem  ea  comita(n)tem 
Non  potest  enim  crux  non  esse  fidelibus  certissima  comes  Nul- 
lum  magis  horrendum  cecitatis  argumentum  quam  perpetua  feli- 
citas  Quemadmodum  nullum  maius  eteme  felicitatis  Mnemosinon 
quam  fidelium  aduersitas  hec  sola  via  est  que  ducit  in  amenissimos 
D1"1D*  campos  Nihil  est  nobis  aliam  persuadeamus  precesserat 
Christus  sequantur  sin  necessum  est  Felices  bis  ter  atque  iterum 
quos  ita  clemens  dei  manus  erudit  Jste  est  thesaurus  a  presidi- 
bus  mundi  spretus  a  sapientibus  explosus  immo  ludeis  scandalo 
gentibus  ludibrio  Magnum  est  scio  in  calamitate  nön  deiiei 
animo   Sed  hoc  ipsum   etiam    cognoscere   nonnulla   pietatis   pars 


1524.  515 

est  atque  cum  apostolis   tum   demiim   clamitare   Adaugeas  nobia 

fidem  hoc  si  iterum  seduloque  in  cruce  fecerimus  nunquam  per- 

petuo  dininus  defuturus   est   Spiritus   jn   opportunitate   presenta- 

neus  refocillator  maxime   precepitque  in   die   tribulationis   se  in- 

uocarj   atque    vel  eam   ob  causam   crucem  imponit   quo  velimus 

nolimus  contemptis  omnis   creature    quamlibet   preciose   presidiis 

atque  ad  eum  solum  tamquam  ad  sanctam  illam   anchoram   con- 

fugiamus    Quis    enim    tum   demum   inuocauit   dominum   et    non 

exaudiuit  emn  Tum  erit  vt  omnis  qui  inuocauerit  dominum  saluus 

erit  Beliqua  Serenissime  Rex  Christiana  eaque    sedula   meditacio 

R.    C.    tue    suppeditabit    que    quorsum    hec    omnia   quantumuis 

agrestia  et  exotica  [sunt*   spectant   facile    pie   iudicabit   bonique 

eonsulet  Dominus  deus   pater   Dominj    nostrj    Jesu   Christi   con- 

seruet   R  C  tuam   in   ardenti  fidutia.    Sincera  charitate  adeoque 

Yoluntatis  sue  timore  Datum  Wittenberg,    ex   Dolio  nostro  plus- 

quam  Diogeneo   Anno   virginei  partus  sesqui  millesimo  vigesimo- 

quarto  sexto  Calendas  Octobres 

Paulus  Petrus  K. 

*  Rettet  hertil  fra:  vsurpant.  —  '  Fra  [  igjen  udslettet.  —  '  Fra  [  til- 
skrevet  i  Margenen  med  Henvisning  hid.  —  *  Cfr.  Propheten  Nahum  I.  7.  (Vel- 
villig  Meddelelse  af  Professor  A.  Seippel).  —  *  Paradis. 


Lübecks  Borgeimestere  og  Raadmsend  tilkjendegive  Hertug  Älbrecht  af  Meck- 
lenburg, at  deres  Udsendinge  til  Kong  Frederik  I  af  Danmark,  der  nn  ere 
hjemkomne  fra  Kjebenhavn,  berette,  at  denne  er  vülig  til  at  uuderhandle 
og  at  sende  nogle  af  sine  Raader  til  et  Made,  hvorved  Brevskriveme  som 
Venner  af  Freden  tilbyde  sin  Hjselp. 

Efter   samtidig  Afskr.    p.    Papir   i   norske  Rigsarkiv    (Münch.  Saml.  No.   993). 

Halvark  nden  Forsegling. 

429.  28  Septbr.  1624.  Lübeck. 

Copej 

Dem  durchleuchtigen  Hochgebomen  Fürsten  vnd  Herrn 
Herrn  Albrechten  Hertogenn  tho  Mecklenborch  Fürsten  tho 
Wenden  Grauen  tho  Schwerin  Rostock  vnnd  Stargarde  der  Land 
Herrn  vnsem  gnedigen  Hemm  dinstl. 

Vnse    willige    denste    sin    juwen    furstlicken    gnaden    stets 

voran    berejth   durchluchtige    hochgebom   Furste    gnedige   Herr 

alse  wy  denne  jtzt  von  vnsen  Radeszfrunden  so   jungest  by  ko® 

jrlucht    to    Denmarcken    to    Coppenhagen   gewest   jnn   orer   an- 

heimekunfft   verstendiget  dat   ore  ko  wirde  vp  den  auesched  so 

33* 


51(5  1524. 

jungst  hier  bynnen  vnser  Stat  genomen  ore  ko.   w.  gemethe  j.  f. 

g.   togeschreuen    vnde   dat   ore  k  w   tho    gutlickem   Handell   ge- 

neget  derhalnen  ock  etlyeke  von  orer  Maiestat  Eethen  vmme  den 

to  erwarende  gedeputiret  Wenn  wy  nun  von  j.   f.   g.  vmme  den 

anthof angen  verstendiget  wullen  wy  by  densuluen  alsze  leffhebere 

desz  fredesz   vmme  den   thogewarten   keinen   arbeyt  edder   flyth 

spamn  welek  wy  jw  f  g  denn  wy   anneme   denste  tho   leystenn 

willens  synnd.  denstlicker  meninghe  nicht  mochten  bergen  Schre- 

uen  vnder  vnser  Stat  Secreth  am   auende   Michaelis   Archangelj 

Anno  etc.  xxiiij 

Borgermaystere  vnd  Bathmanne  der 

Stat  Lübeck 

Med  en  anden  Haand:    Collationiert   vnnd  auscultiert  gegen  den 
Original  bey  mir,  Kay'^.  Ma*.  Secretarien 

Franciscus  sss 

Bagpaa  med  ferste  Haand:    Die  von  Lübeck  geben  Antworth  dem 
verlassen  abschied  nach 


Kong  Christiem  ILs  Orator  i  Skotland,  Alexander  Kyngome,  forsikrer  harn 
om  sin  Troskab  og  lover  at  vsere  tilstede  med  en  Hmr,  naar  han  vil  vende 
tilbage  til  sine  Riger,  da  Robert  Barton  og  David  Falconer  have  loTet 
ham  Sldbe;  efter  Hertng  (Johan)  af  Albaniens  Fordrivelse  er  Stemningen 
for  Heringen  af  Holsten  ved  det  skotske  Hof  nn  ganske  forandret. 

Efter  samtid.  Afskr.  i  norske  Rigsarkiv  (Manch.  Saml.  No.  984).     Helark  nden 
Forsegling»     (Trykt  i  Aliens  Breve  og  Aktst.  S.  802—4). 

430.  c.  11  NoTbr.  1524.  [Skotland.] 

Sequimtur    articuli    missi     ad     celsitudinem     tuam     ab    Oratore 

tuo  Alexandro 

Primus  Neque  exilium,  neque  gladius,  neque  mors  deterre- 
bunt  me,  quominus  perpetuo  sim  fidelissimus  maiestati  tue,  in 
vtraque  fortuna. 

Secundus  Dux  Albanie  est  extorris,  jlli  fauentes  sunt  ex- 
pulsi  a  curia,  tam  Scoti  quam  Galli 

Tercius  Litere  misse  prius  ad  ducem  de  Holstar  reuoca- 
buntur  quarum  exemplar  et  reuocationem  vna  cum  Oratore  fa- 
ciam  ad  celsitudinem  tuam  mitti 


1524.  517 

Qnartus  Serenitas  tua  faciat  me  certiorem  quando  in  Reg- 
num  tuum  redire  decreuerit,  et  iniieniet  me  priorem  illic  cum 
exercitu,  quia  Robertus  Bertone  et  Dauid  Faleone  *spo8ponde- 
runt  mihi  nanes  suas,  neenon  et  priores  stipendiarij  vna  cum 
alijs  sese  mihi  obtulenint 

Qnintus  Puto  quod  gratimi  habebo  responsum  ad  articuloa 
quos  a  tua  maiestate  huc  detulj 

Sextus  Jn  nouissimis  literis  missis  huc  per  ducem  de  Hol- 
star petebatur  a  duce  Albanie  vt  ego  hie  detinear  quia  dux  de 
Holstar  habet  me  jnimicum  maxime  inuisum 

Septimus  Pro  exilio  erumnis  et  laboribus  quos  pro  tua  se- 
renitate  libenter  pertulj  remunerari  cupio  non  per  vllas  pecunias 
aut  opes  sed  tantum  per  vnas  tue  serenissime  gratie  litteras. 

Finis 

Med  en  anden  Haand:      Frater  Floreutius  Guillermus  orator  pre- 
dicatorum. 

Paa   Bagsiden  med  Hans  Michelssons  Haand:   Kopia  äff  thee  Artichle 

som    doctor    Alexander   äff    Skotland   sender   fran   seg   oc  til  K 
M'  i  Meckellen  anno  Mdxxiiij  om  Martini  tijde 


Mensterskriveren  Hans  Gamper  beretter  Kong  Christiem  IT  om  sin  Reise 
til  Wursterland  for  at  hverve  Landsknegte,  der  dog  viste  sig  for  den 
sterste  Del  allerede  at  have  taget  Tjeneste  hos  forskjellige  geistlige  og 
verdslige  Fyrster,  ligesom  ogsaa  tHertugen  af  Holsten>  nu  har  Hververe  i 
Bremen.  Hans  Gamper  vil  dog  fremdele-s,  som  i  de  sidste  3  Aar,  tjene  Kon- 
gen, hvem  han  beretter  en  Del  Rygter,  der  ere  hara  fortalt«  af  (Rein- 
hold v.J  Hederstorff. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Mtinch.    Saml.    No.    917).     Brevform; 

Helark,  der  har  ligget  i  Convolut. 

431.  16  NoTbr.  1624.  Bremen. 

L)urchleuchtigister  Kunig.  Allergenedigister  her.  Alls  jch 
jungst,  von  eur  kunigklichen  Mayestadt  abgefertiget  worden  bin 
jch  zu  dem  hauffen  knnechten  komen,  So  jn  dem  Wursterianndt 
vnnd  jn  dem  lanndt  zu  holgelegen  (o:  Hol  gelegen?),  vnnd  het 
verhofift,  der  selbig  hauffen  solt  jnn  Namen  vnnd  von  wegen  Eur 
ku"*  M*  anngenomen  worden  sein,  des  sich  auch  der  ganntze 
helle  hawffen,  vertrost  het,  So  hab  jch  auch  wariichen  der 
gleuchen,  kain  annder  Mennsch  nie  annderst  gemerckt  vnd  gehört. 


518  1524. 

Sonnder  das  der  ganntze  helle  hawflfen  willig  wer  gewessen  Eur 
ku"  M*  auf  ainen  gülden  drey  Monnatlang  zu  swem,  vnnd,  zn- 
diennen,  Es  ist  aber  dem  gemainen  man  nie  für  gehaltn,  oder 
znuersten  geben  worden,  also  haben  sich  die  knnecht  derhalben 
verloflFen,  Vnnd  haben  sieh  der  hawffen  geschmellert,  bis  auf 
funff  Tawssenndt,  starekh  des  habben  Mein  genediger  herr,  vonn 
Breme,  zwelfhundert  der  Merrertayl  von  den  oberlenndischen 
knneehten  zu  seiner  furstlichn  g.  Behueflf,  anngenomen  daryber 
Jörg.  Stegethin  vnd  Hensle  von  Halberstat,  hauptleut  sein  den 
anndem  tayl  hat  der  bisehofF  von  Eytrich  anngenomen,  bey  dem 
Selben  oder  bey  Hertzog  Heinrichen  von  Braaunschweygkh  wer- 
den Jorge  Stegethin  Cunradt  Pfenig  vnd  jch  vnnss  jn  dinsten 
auf  enthalten  vnd  vinden  lassen  etc. 

Jtem  HederstorflFer  Clement  von  der  Wisch  vnnd  andere  et- 
lieh  Holsteinischen  edlleut,  sein  jn  etlichen  jren  bewerbungen  von 
wegen  der  Reuther  so  zu  Copennhagen  gelegen  alhier  zu 
Brehm  gewessen,  des  hat  Hederstorffer  vnnser  etlich  zu  gaste 
gehabt,  vnnd  vnns  zu  [gaste  gehabt^,  versten.  geben  wo  der  hauf- 
fen  knnechte  jn  Eur  ku"  M*  dinste  wer  gewessen  vnd  mit  Reu- 
tern furgezogen,  so  wer  das  ganntze  land,  wider  gewunen  Vr- 
sachen  das  sy  die  Selbigen  zeit  keine  Reuter  vnnd  knnechte.  jnn 
jren  lannden  gehabt  habben,  Auch  hat  der  Hertzog.  zu  Holstein 
Seiichs  nie  wellen  glauben,  das  seliche  knnechte  verbanden  ge- 
west  sein,  bis  das  er  aygne  potschafift  vnnd  kuntschafiK  yber  die 
Elffe  nach  den  knneehten  gehabt,  vnd  da  sy  vemomen  haben, 
das  der  selbig  hawflfen,  Nochmals  jn  eur  ku"*  M*  dinste  annge- 
nomen werden  sol  hat  er  auch  nach  Reuter  vnnd  knneehten 
betracht  vnnd  anngenomen,  des  der  hertzog  vnnd  die  stedt  mer 
dann  ain  dunen,  golts  schaden  gennomen  haben,  sollen,  sich  be- 
clagt  haben,  vnnd  dem  BischoflP  von  Breme  die.  Schult  geben  etc. 

Jtem  weyther  hat  vnns  Hederstorflfer  verstenndiget,  wie  er 
ytzt  zu  mallen,  jnn  gresserm  vnd  merrerm  Beuelich  dan  vor  von 
seinem  hem  abgefertiget  sey,  Etlich  bis  jnn  die  xv  hundert 
lanndtsknnechte,  annzunemen  der  gleuchen  so  sein  Jörg  Hoch- 
muet,  Krombach  Wolf  Gennskragen,  vnnd  anndere  mer  auch  jnn 
Beuelich,  hierauss  nach  Linenburg  vnd  weyter  verordnet  hab 
aber  nicht  künden,  vernemen  auss  wass  vrsachn 

Auf  das  hat  Hederstorffer.  von  wegen  seines  hem,  «auch  mit 
mir  gehanndelt,  vnd  dinst  angetragen,  Wu  jch  Musterschreyber 


1524.  519 

vnd  jnn  annderm  mererm  beuelich,  Alls  Bennedictus  von  ÄJina- 
ffelt  vnnd  anndere  mer  guet  wissen  haben,  annemen  vnnd  sein 
wolle,  das  sol  mir  genuegsamliehen  verbrieflFt,  vnnd  versigelt  wer- 
den dardurch  jch  zw  ainem  grossen  hem  werdn  mag,  Selichs  jeh 
mit  gueten  worthen  veranntwurt  vnd  doch  mit  niehten  mereken 
wollen  lassen,  Er  hat  auch  noch  kain  ander  wissen  von  mir 
sonnder  das  jch  mich  genntzlichen  jn  seines  hem  diennste  be- 
geben werde  Vnnd  wie  wol  jch  schimpflich  vnnd  schmechlichen 
genueg,  lestermals  auf  mein  menigfeltig  erpieten,  von  eur  ku" 
M^  abgeuertiget.  vnd  jnn  geltschult  komen,  alle  mein  armuet 
bis  auf  den  petlsach  zeruckh  hab  muessen  lassen,  So  bin  jch 
doch  nie  vnnd  noch  nit  des  willens,  vnnd  willens  gewessen,  wider 
eur  ku"  M*,  zu  diennen  vnd  der  wegen  meiner  dinst  halben  auf 
Bischofif  ellectus  ansuechung  frag  vnnd  vnnfueglich  abweyssung, 
was  jch  von  Clauss  Hermling  von  gelt  empfangen  sol  habben 
kuntschafft  zu  bringen.  So  hat  doch  eur  ku°  M*  desselbigen  gen- 
nedigs  wissen,  daz  mir  nie  kain  annder  gelt  zu  banden  zugestelt 
worden  ist  auss  zugeben,  Sonnder  was  die  verordneten  Blasy 
Kotzelitze  vnd  zollner  von  Rennspurg,  beyhenndig  gehabt  vnnd 
aussgeben  haben  Des  hat  Clawss  Hermling  der  selben  Rechen- 
schafft von  mir  eur  ku°  Mt  alle  Reygister  jnn  Finen  yberannt- 
wurt,  vnnd  mir  des  schryfftlich  vnnd  Muntlich  kuntschafft  geben 
altzeit  bestenndig  sein  will,  auch  hat  er  mir  gelobt  selichs  eur. 
ku°  M*  schrifftlichen,  verschreyben  vnnd  das  mir  meiner  treuen 
dinst  halben  derhalben  ybel  gelonnt  wirdt,  bin  aber  vnngezwey- 
ffelter  hoffnung,  eur  ku°  M^  werde  mich  selicher  Meiner  treuen 
dinsthalben,  auf  eur  ku.  M*  verschreybung,  vnnd  begern  nmi 
<lrey  Jar  lanng,  jn  keinem  schaden  stecken,  oder  komen,  las- 
sen etc. 

Weyther  fueg  jch  eur  ku°  M*  zuuemehmen  das  Hederstor- 
flFer  sich  beruembt,  wie  gelt,  Bestelbrief  vnnd  Artickelbrieff,  zu 
Copenhagen  ligen  auf  acht  tawsent  fuessknnecht  vnnd  Reuther. 
ytzlichem  ainen  halben  Monnat  solt  auf  die  hanndt  zu  geben  jnn 
schein  weyss  alls  ob  man  die  selben,  knnechte,  zu  vngehorsam- 
keyt  wider  die  Sweden  brauchen  vnnd  annemen  welle  aber  sy 
sollen  dem  kunig  von  Schothen,  zu  komen  wider  den  kunig  von 
Enngellandt,  Seliche,  Bestelbrief  hab  er  gesehen  vnnd  darauf 
etlich  hauptleut  vertröstet. 

Jtem  weiter  so  haben  vnnd   sollen,   sy  jnn   kuntschafft  wis- 


520  1524. 

sen  wass  Ro®  kaj®  M*  eur  kunigklich  Majestät  für  Vertröstung, 
zugeschryben  haben  auss  Spanien,  auf  weliche  zeit  er  Eur 
ku°  M*,  hilf  vnd  bejstanndt,  thuen  welle,  Des  haben  eur  ku**  M\ 
vier  dunen  golts  noch  auszstenndig  die  von  eur  ku°  M*  Schätzen, 
jn  Spanien  vnnd  ander  endt  gefuert  vnnd  ausgegeben,  wor- 
den sollen  sein  des  lassen  sich  etliche  junckhem  hören,  das  sy 
schlechte  Kath  wem  bey  dem  hertzog  von  Holstein  wan  sy  nicht 
alle  [jr^  haimlickeyt  von  eur  ku"*  M*,  durch  jr  kuntschafft,  wis- 
sen solten,  vnd  haben  also  jber  soliche  bestimpte  artigkln  Bath- 
schlag.  gebraucht  vnd  jn  jrem  Bath  befunden  wo  sach  wer,  das 
eur  ku"*  M*  sich  durch  hilf  oder  annder  weg  das  lanndt  wider 
einzunemen  mit  Macht  komen  wurden  so  wellen  sy  alle  jr  Sachen 
auf  ain  freye  schlacht  setzen  vnnd  jr  leben  bey  ainander 
zelassen  nicht  weychen,  ausz  der  vrsachen  wo  sy  sich  schon 
jn  gnnade,  geben  wolten,  wer  zu  besorgen,  das  doch  kainer 
mit  dem  leben  daruon  komen  mocht  darauf  wellen  sy  jr 
datum  gesetzt  haben,  vnd  noch  vill  annder  artickl  mer,  hab  jch 
jn  pester  Mainung  Eur  ku"*  MS  für  Hederstorflfer  newe  zeitung 
nicht  wellen  verhalten  Beuilch  mich  eur  ku°  M\  als  Meinem  gen- 
nedigisten  hem  Datum  zu  Brehme  am  Mitwochn  nach  Marthine 
Anno  dominj  etc.  jm  xxiiij  jar 

Eur  ku°  M* 

Vnndertenigister  diener 

Hanns  Gampper 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     Hans   Gamper 
*  Fra  [  igjen  udslettet. 

Hans  Gamper  beklager  i  et  Brev  til  sin  Svoger,  den  konglige  Secretair 
Johan  Weffring  (eller  Hans  v.  Bayreuth),  at  Kong  Ckristietm  II.s  Krigs- 
tog  ikke  er  kommet  istand,  da  Leiligheden  un  var  god,  medens  han  og 
hans  Folk  imidlertid  forgjsBves  have  ventet  paa  Tjeneste  og  derved  lidt 
Skade.  Han  beder  sig  underrettet,  om  der  nogensteds  sknlde  vaere  Bmg 
for  ham  og  tilbyder  paa  sin  Side  at  anbefale  Svogeren  til  anden  Tjeneste, 
om  han  skulde  ville  forlade  Kongens. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Higsarkiv   (Münch.    Saml.   No.   1414).     Brevfonn; 
Halvark  med  Spor  af  udvendig  Forsegling  med  grent  Vox. 

432.  27  Decbr.  1524'.  DeTenter. 

rreuntlicher  hertzen  lieber  Brueder  Hannss  Als  jch,  jungst 
von  dir  geschiden  het  jch  vermeint,  der  zug  auf  kn.  M*  seiten 
solt    seinen    furganngkh    haben    gehabt    darzue    warlichen    alle 


1524.  521 

lanndtsknechte,  guet  willig  gewest,  vnd  ist  jnnen  der  ku^  M* 
dinste  nie  vorbehalten  oder  anngebracht  worden,  vnd  alls  jch  be- 
rieht worden  durch  Hederstorflfer,  wo  die  knnechte  [die  selben 
knnechte*  die  zeit  jn  kn.  M*  dinste  anngenomen  vnd  furgezogen 
weren  so  wer  das  lanndt  sonder  schwerdt  schlag  widerumben 
erobert,  worden,  wann  die  zeit  kain  Reuther  oder  fuessknechte 
jm  lanndt  zu  Holstein  weren  des  menichem.  lanndtsknnecht.  ein 
gfetrenlich  laidt  ist  die  gern  zwen  Monnatlang  vergebens  dint 
wolten  haben,  alls  Bennedictus  von  Annafeit  vnd  Siman  Gan- 
saw  guet  wissen  habben.  vnd  jn  selicher  hoflfnung  vnnd  Ver- 
tröstung der  frum  Frantz  Singer  vnd  Joachin  Bapin  dariber  von 
den  schentlichen  Pauren  auss  dem  Wursterlandt  zu  dot  geschla- 
gen werden  den  got  gennedig  sey  vnd  annder  erliche  Brueder 
mehr  etc.  lieber  Brueder  Hans  jch  vemjm  wie  der  zug  jn 
Engelanndt  oder  durch  den  von  Engellandt  vnd  Burgundi- 
schen, furgan  werde,  hab  jch  hiemit  hem  Jörgen  von  Mingk- 
witz  verschryben  mein  jm  pesten  gegen  hem  Flores  von  *Nis- 
selstain  nicht  zuuergessen  Jst  mein  pit  so  du  was  vemymbst 
wellest  jn  ermanen  vnd  mein  jm  pesten  auch  gedennckhen 
dergleuchen  will  jch  auch  thun  Weiter  gib  jch  dir  zuerken- 
nen wo  du  ytzt  zumallen,  an  dinsten  manngel  betest  oder  von 
ku"^  M*.  nicht  weiter  gepraucht  wurdest,  das  jch  dir  durch 
kuntschafift  des  Canntzlers  vnd  seiner  fürstlichen  gnaden  des 
bischoffs  vnd  pfaltzgraffen  ytzt  zu  entricht  [secretarien  *  wol  an- 
komen  mochtest  jnn  einer  erlichen,  besoldung  jch  versieh  mich 
aber  du  werdest  kunigklicher  wirde  dinste  nicht  verwegem 
Sunst  solstu  guet  Bath  vinden  schreyb  mir  vnd  gedenckh  mein 
jm  pesten  der  gleuchen  will  jch  auch  thun  gruess  mir  Hannsen 
Schreiber  vnd  all  guet  gesellen  Datum  zu  Deflfetem  am  dinstag 
jnn  weyhennachten  feyrtagen  Sand  Johanns  tag  Anno  dominj  jm 
fonffundzweintzigisten  jar^ 

Hanns  Gamper 

Jch  kann  gedencken  das  man  mir  nicht  vil  guets  redt  der 
schulden  halbn  die  jch  schuldig  bin  vnd  mir  alles  was  jch  ge- 
habt zu  Ach  auflf  oflfenlichn  margkt  vmbgeschlagen  vnd  ver- 
kaufft  dar  zw  pringen  mich  meine  treue  dinst  etc. 

üdskrift:  Dem  Erbam  vnd  fumehmen  ku^  M*  zu  Denmar- 
ckhen.  Secretarien  Johann  Weflfring  jnn  abwessen.  Taubenhann- 
sen.  Beden  Meinen  liebn  Bruedem. 


522  1524. 

^  Aaret  regnet  fra  Jnledag.     I  1624  faldt  Job.  Evang.  Dag  i  Julen  paa  en 

Tirsdag.  —    '    Fra  [    igjen   ndslettet.    —    '    Fra    [  tilskrevet  i   Margenen  med 
Henvisning  hid. 


p.  1. 


Kancelli-Notitser  om  Breve,  der  skulle  ndfserdiges,  hyoriblandt  flere  til  Norgt, 
saaledes  til  Hans  Eriksson  (paa  Baahns)  om  Penge  til  Bessetningen  paa 
Akershus,  hvor  Michel  Blik  samt  Peder  Hanaaon  (Lüle)  m.  fl.  skulle  ligge  i 
Slotsloven,  da  Hr.  Vincents  Lunge  har  ment,  at  Hr.  Crude  Golde  ikke  vilde 
©vertage  den  tsin  Broder  (d.  e.  Hr.  Olnf  G.)  imod» ;  om  Lensbrev  for 
Peder  Hans80n  og  Tilladelse  for  Lydeke  Mute  at  opsoge  Vraget  af  det 
Sklb,  hvormed  bans  Broder  (Hans  Mule)  led  Skibbmd  m.  m. 

Efter  Orig.-Opskrift  i  danske  Rigsarkiv  (Dan.    Kongers  Hist.   fasc.  10  No.  15). 
Helark,    sammenlagt    efter    Lsengden,    hvoraf    Halvdelen    beskr.     (Jfr.    Allen, 

De  tre  nord.  Kigers  Hist.  IV.  (2)  S.  266  og  663). 

433.  [Decbr.  1624?]         [Kjebenliavii?] 

tit  breflf  til  Hans  Ericksen  han  antuorder  Mickel  Blick  eller 
hans  wisse  bodt  j"*  marc  aflf  then  landhelp  til  atlone  thet  folk 
met  ther  ligger  pa  Aggershusz  oc  at  Hans  Ericksen  lader  sit 
eget  wisse  budt  folge  Per  Hansen  til  Aggerhusz,  oc  lade  for- 
fare  all  then  leilighet  ther  vtj  landet  pa  ferde,  m  H  N  oc  riget 
er  anrorendes  oc  straxs  fli  min  H  N  eet  wisse  bodt  tilbage 
igien  hnr  altingest  er   fat   vthen    al   forhalinge  eller  forsommels 

Et  breflf  til  Mickel  Blick,  at  m  H  N  befaler  hanom  Agerhnsz 
slott  oc  leen  [til  ^  atholde  til  H  N  handt  oc  samme  slots  logn  haflfue 
wii  antuordet  Per  Hansen  at  han  skal  antuorde  [ether^  tig  oc  tw 
skalt  i^^e  Per  Hansen  oc  the  andre  met  vtj  samme  slotsloflf  som  nw 
skreflfne  oc  sende  Hans  N  slotlofuen  oc  ther  [pa  ^  sende  haf uer  wii 
skreflfnet  Hans  Ericksen  til  atsende  tig  j™  marc  til  atlone  folket  met 
p.  2.  fjlgebreflf  til  lenet  oc  [p^  breflE  pa  lenet   ad   gratiam  pa  re- 

genskap 

at  Mickel  Blick  beholder  hoss  sig  aflf  the  karle  som  dwflf- 
uelig  ere  ramme  H  N  beste  met 

breflf  til  radet  vtj  Norge  huare  for  slotslogen  nw  antnordes 
Mickel  Blick  thii  ath  her  *Vincentij  skreflf  H  N  til  at  han  ingen- 
lunde  trode  thet  her  [Oluflf^  [Gude^  Galle  skulle  wille  annamme 
slots  loflfn  [broderen  til  mode  ^  oc  ther  som  thet  skede  tha  fryct- 
thede  her  Vincentz  ther  skulle  bliflfue  et  stört  vplop  ther  i  riget 
Ther  for  haflfuer  m  H  N  nw  ladet  antuorde  Mickel  samme 
slotsloflfn   til  H  N    anderleds    berader    sig  ther   om   met   Norges 


1524.  523 

riges  radt  tha  wil  H  N  lade  sig  tilborlig  vndemise   oc   lade   sig 
tilborlig  finne  epter  Norges  riges  radt 

Per  Hansen  fylge  b(re)flP  til  hans  breff  han  skal  hafue  hans 
len  friit  pa  nade* 

Per  F(i)nbo  j  [p  ^  beskermels  breff  til  rette  p  3. 

j  breff  til  Lutke  Mwle  han  ma  söge  thet  frag  vp  hans  bro- 
der drognet  äff 

dog  huat  krut  oc  skyt  oc  annet  som  M  H  N  tilkommer  pa 
kronens  vegne  kommer  til  stede 

j  breff  til  thee  karle  ther  ligger  pa  slottet  at  tacke  thenom 
oc  at  thet  er  forscreffuet  til  Mickel  huare  han  skal  tage  pen- 
dinge oc  lone  folket  met 

j  breff  til  bispen  äff  Selandt  [at  han  skriffuer*  til  alle  kiop- 
steder  Falster  Lalandt  oc  Moen  ath  thii  breffue  the  finge  er  icke 
anderleds  ment  ent(?)  om  thet  sagefaldt  vtj  thii  steder  som  m 
H  N  selff  haffuer  vnder  hender 

breff  til  borgerley  at  the  holde  ingen  vthen  met  gode  beste 
oc  hamske 

her  Johan  Oxe  til  borgemestere(?)  i  Rip  at  thii  skicke  hanom  p  *• 
rett   äff    Seffren    Sander   for    pendinge   han   er   hanom   pligtng* 

j  bref  til  her  Vincentium  at  for  han  frychtet  her  Gute  skulle 
icke  anname(?)  etc.  tha  *Milkel(?)  til  radet  etc.  bether  were 
hanom  etc.  oc  om  landhelp  oc  andre  erinde  etc.* 

bref  til  bispen  af  Selandt  om  skriffuerens  regenskap 

om  Slangerup 

oc  [om  ^  at  thii  breffue  som  wor  forscreffuet  til  alle  kiopsteder 
om  sagefaldt  ere  icke  ander  leds  ment  en  [kongens  sag  ^  wii  vele 
selff  haffue  koningens  vtj  alle  thii  steder  vtj  samme  breffue 
benefnes  dog  vntagne  thii  kiopsteder  som  prelater  oc  ridderskapet 
vnder  thenom  haffue  med  rette 

skat  register 

Breff  til  Per  Nilsen  pa  Skodborig  [met^ 

om  Skinckel  Bar 

Cristiem  Persen 

Her  Henrick  Nilsens  breff 

Breff  til  myn(?)  herres  N 

mester  Mogens  dreng 

*  Fra  [  igjen  ndslettet.  —  '  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  •  I  Margenen 
staar:    til    radet   om    mynte  som   gaer   for   ij  alb.    oc    m   H   N   etc.    at    thu 


524  1524. 

therfor  etc.  oc  forskriffaer  til  radet  om  landhelp  vtj  solff  eller  gode  daaske 
—  om  Per  Hansens  len  sa  at  then  kan  were  H  N  nytte.  —  *  Herfra  begynder 
cn  ny  Haand. 


Klaus  Hei'meling,  der  har  modtaget  Kong  Christiem  II.s  Brev  af  Benedikt 
V.  Ahlefeldt  og  forrettet  det  ham  den  paalagte  Hverv  til  Hans  v.  Halber- 
stadt, forsikrer  Kongen  om  sin  Troskab  og  Lyst  til  at  tjene  ham  ved 
Gjenerobringen  af  bans  Riger,  bvormed  der  dog  ei  bor  ventes  forla^nge,  da 
Forholdene  for  Tiden  ere  gnnstige  i  Danmark  paa  Grund  af  ürolighedeme 
i  Skaane  og  Hr.  S0ren  Norbys  Foretagender,  hvorhos  de  Leietropper,  der 
nu  med  Lethed  kunne  erholdes,  ellers  ville  tage  anden  Tjeneste. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.   No.  1440).     Brevform; 
Helark  m.  Spor  af  iidv.  Forsegl.  m.  Ringsignet  i  grent  Vox.     (Trykt  i 

Ekdahls  Chr.  II.s  Arkiv  S.  842—60). 

434.  14  Februar  1626.  Uden  Sted. 

üorchluchtjgheste  grotmechtygheste  Hochghebaren  Forste 
alder  gnedygheste  konyngk  myn  vnderdenyghe  wylghe  berede 
denst  sy  juwen  konyehlyken  werden  alle  tydt  voren  bereyt  vnd 
bydde  juwe  konychlyke  werde  denstlyck  weten  dat  yck  juwer 
konyehlyken  gnade  breue  van  Benedycktes  van  Aneuelde  vnder- 
denyghen  entfanghen  vnd  allen  ynholt  wol  vorstan  wyl  my  ock 
al  myns  gherynghen  vormogens  ghetruwe  vnd  flytych  dar  ghem 
na  rychten  vnd  hebbe  ock  Hanse  van  Halberstadt  so  vele  de 
schryfte  on  belanget  juwer  konychlyke  werde  beuele  myt  flyte 
an  ghedraghen  vnd  juwe  k  1  w  beuynt  nycht  anders  den  dat  he 
juwen  k  1  w  al  synes  vormogens  ghetruwe  vnd  vast  blyuende 
wart  wolde  men  got  dat  ytsyck  yn  de  weghe  begheuen  vnd  so 
schycken  mochte  dat  he  vnd  der  vele  vnd  mer  dar  wes  to  don 
konden  de  juwen  k  1  w  ghem  hulpen  vnd  noch  ghetruwe  vnd 
gut  synt  vnd  de  wyl  yck  juwen  k  1  w  hyr  beuoren  gheschm.  wen 
yck  ytlyker  dynghe  ghewysse  eruarynghe  vnd  kunschup  cryghen 
mochte  also  denne  wolde  yck  van  stundt  bodesschup  by  juwen 
k  1  w  hebben  vnd  der  ock  vorynren  so  twyuel  yck  nycht  juwe 
konychlyke  gnade  draghen  en  gnedych  weten  wo  yck  dat  van 
anheue  mynes  denstes  alle  tydt  ghem  gut  ghesen  dat  al  den 
dynghen  yn  vorgangener  tydt  vorghekamende  dat  do  lychtlyker 
den  nu  to  donde  ghewesen  were  dat  nu  leyder  nycht  batlyck  juwe 
k  1  w  dar  ynne  vorynren  den  de  wyle  yt  nu  got  wylt  beteren  so 
verghekamen  dat  nycht  wol   wes  gruntlykes   entlyker  guder    vt- 


1525.  525 

dracht   sunder  keyserlyker    magestadt  vnd   des    rykes   hulflfe  rat 
Tnd    van    orent    weghen    dar    jn  to   handelende   j&   twyuel  yck 
nyeht  juwe  k  1  w  syn  des  yn  vastem  steden  erbeyde  vnd  de  wyle 
syck  doch  dat  ghelucke  vnder  tyden  wol  ertoghet  vnd   wol   vele 
guder  weeghe  dar  to  beret  werden  kan  yck  my  nycht  vor   wun- 
deren  yn   wat   ghestalt    by   keyserlyker   magestadt   etc.    by   den 
hochwysen  reden  myt  den  dynghen  so  langhe  ghesumet  vnd  vor- 
getogen  wert  dat  juwer  k  1  w   der   hoch   beromden   werden   ko- 
nyngkgynnen  vnd  juwen  konychlyken  werden  kynderen  to  konyck- 
ryken,  landen  vnd  luden   nycht   wedder   gheholpen    vnd   to    vor- 
ouerende  ghebracht  werden  dat  doch  noch  gans  wol  so  dat  key- 
serlyker magestadt  wylle  vnd  ernst  to   donde   were   vnd  wo  wol 
yck  yn  den  dynghen  ychtes  wes   to   gründen  to   gherynghe   vnd 
to  vnachtsem  vynd  [ock^  vyllychte  den   louen  nycht  hebbe   den 
noch  wen  keyserlyke  magestadt  juwe  konychlyke  werde  de  hoch 
wysen  Heren  vnd  radt  des   Huses   to   Bregongen   de   grünt  vnd 
warheyt  wüsten  myt  wat  wunderlyken   bösen   lysten   vnd  vnghe- 
grunden  bösen  pratken  der  groten  hoghen  ere  vnd  macht  keyser- 
lyker magestadt  entteghen  ghetrachtet  [vnd  ghehandelt^  wart  wes 
groter  ere  macht  vnd  hulpe  keyserlyker   magestadt   dem  gansen 
ryke  yn  den  saken  de  nu  vorhanden  vnd  noch  beyegen  mochten 
entstände   vnd   ankamende   wen   juwen   konychlyken   werden   so 
myt  ernste  vnd  macht  wedder  ghehulpen   wurde    wolde   yck   my 
noch  gans  vor  hapen  myt  den  dynghen  scholde  so  langhe  nycht 
ghesumet  werden  de  wyle  yt  noch  de   tydt   der  gnade   vnd  dar 
men  yn  helpen  konde   wol   were  dem  ytsunt  noch  alle  de  ghe- 
menen   vndersaten  yn  juwer   k  1   w  konychryken   forstendumen 
vnd   landen   gans   gut   syn   vnd   nycht   anders    den    vorlosynghe 
bydden   vnd    begheren   wen  se    auer  de   lenge   vorlaten  vnd   jo 
hoger  beswert  ys  yt  to  bedenkende  se  so  nycht  blyuende  werden 
wen  ock  de  Ost  lande  vnd   Nedderlande   erer  nottruft   vnd  ner- 
ynghe   haluen   ytlyke    vorhandelynghe    vnd    kontrackt  makeden 
wolde  ock  yn  den  dynghen   groten   mangel    brynghen   den   doch 
ytsunt    de   ghemene   weit   to   gyes   vnd   eghen   nutz  mer  den  to 
truwen   ere   vnd   Ionen  leyder   gheneget  ys   vnd   so   doch   al  de 
fruntlyken  vorhandelynghe  vnd  vomemen  so  peuestlyke   hyllych- 
heyt  keyserlyke  magestadt  konychlyke  werde  tzo   Engelaut  vor- 
ghenomen,  alle  vorby  ghegan   vnd   vorstelt   syn   vnd   keyserlyke 
magestadt  de  gansen  grundt  des  rechten  vor   syk  hat   wer  doch 


526  1525. 

lychtlyck  de  achte  van  dem  ryke  dar  ober  to  gan  laten  vnd 
vorbot  an  alle  vmmeljggende  forsten  Hern  vnd  steden  dar 
nycht  teghen  to  helpende  vnd  sust  enen  forsten  dar  to  ghenel- 
lych  yn  stadt  des  keysers  dar  to  vor  ordent  vnd  den  den  gansen 
helen  armen  rot  ruter  vnd  knechte  de  doch  noch  alle  to  den 
dynghen  wol  gheneget  synt  vnd  so  myt  frouyden  na  juwer  k  1  w 
konychryken  vnd  forstendnmen  fort  ghetoghen  so  wurde  dat 
myt  godes  hnlpe  balde  yn  vorouerynghe  der  lande  vnd  gude 
weghe  kamende  den  yt  doch  nycht  wol  anders  to  ere  vnd  nntte 
juwer  k  1  w  vnd  juwe  k  1  w  kynderen  den  vor  den  speten  kan 
ghehandelt  werden  so  dat  ock  wol  vor  ghesecht  ys  wen  ock  en 
knecht  vft  achte  dusent  de  nu  wol  vorhanden  vnd  lychtlyker 
den  vor  antonemende  weren  vnd  de  myt  ener  vlate  schepe  hen 
yn  de  ryke  gheset  wurden  de  scholden  vnghetwyuelt  nu  na  ghe- 
legenheyt  yn  Schone  yn  Selant  yn  Fune  ock  Jutlant  myt  todat 
der  ghemene  vele  schaffen  dar  juwe  k  1  w  so  yck  my  genslyck 
vorhape  noch  emstlyck  to  ghedenken  werden  den  wo  keyserlyke 
magestat  vnd  juwe  k  1  w  dar  noch  schycklyken  vnd  emstlyken 
Handel  dachten  yn  vortonemende  so  scholde  dat  yn  ghewysen 
ansleghen  vnd  guder  Cunschup  nycht  feyglen  vnd  vnghetwyuelt 
to  dem  begherten  ende  kamen  den  wo  myt  den  dynghen  so 
langhe  vorwylt  dat  keyserlyke  magestadt  gans  vorleddeget  wart 
so  ys  to  befruchtende  dat  wylle  my  vnd  velen  guden  ghesellen 
de  des  ghem  gut  deden  vele  to  lanck  •  werden  den  wen  keyser- 
lyke magestadt  nu  myt  der  ylle  vnd  sundergen  yn  den  orden 
emstlyke  cryghe  vfrychteden  dat  wurde  de  vyende  besweren 
[sweken  ^  vnd  de  saken  allenthaluen  lycht  maken  den  dar  synt 
mer  Fransosen  also  yn  Franckryken  wol  hebben  se  den  namen 
nycht  alder  gnedygheste  konyngk  de  >vyle  my  nu  alle  dysser  vor- 
handelynghe  vnd  wo  grote  vnerlyke  bosheyt  vor  rederyge  vnd 
arghelyst  so  teghen  juwe  k  1  w  der  hochberomden  werden  ko- 
nyngkgynnen  der  junghen  Herschup  allenthaluen  ghehandelt  ys 
wurden  mer  also  anderen  bewust  bydde  yck  juwe  k  1  w  vnder- 
denyghen  denstlyck  dysse  myne  hoghen  vormanynghe  vnd  lan- 
ghen  schryfte  nycht  anders  den  gnedyghen  vp  nemen  wyllen 
den  yck  van  grundt  myns  Herten  negest  dem  Hemmel  vf  erden 
mjn  hogher  bede  vnd  begher  hebbe  den  den  dach  to  leuende 
vnd  dar  to  helpen  mochte  dat  sodane  homodyghe  bosheyt  wo 
my  bewust  myt  der  ere   vnd   daet  mochte  ghestraffet  vnd  ghe- 


1525.  527 

wraken  werden  des  yck  ock  noch  an  got  keyserlyker  magestadt 
jnwen  k  1  w  nynen  twyuel  draghe  dar  yck  ock  vast  vp  hapen 
blynen  vnd  stan  wyl  de  tydynghe  ytz  vt  Denemarken  my  be- 
wust  so  entholt  syck  Her  Seueryn  Norbyn  noch  erlich  vf  vnd  de 
wynt  heft  om  kortlyck  ytlyke  schepe  van  Lubyck  vp  Gotlant  yn 
de  haue  ghebracht  de  heft  he  vor  gut  prys  ghem  to  syck  ghe- 
nomen  vnd  ys  clegelyck  dat  he  nyne  hulpe  vnd  trost  cryghen 
schal  den  he  en  grot  ramor  yn  der  Ost  see  holden  konde  yn 
Schonen  synt  se  noch  gans  gut  to  juwen  k  1  w  der  haluen  heb- 
ben  se  ock  nynen  schat  gheuen  wyllen  so  syn  ytsunt  de  Holsten 
de  Juten  vt  Seelant  ruter  vnd  knechte  vnd  wene  se  vp  brynghen 
kunnen  dar  hen  yn  Schone  ghetoghen  so  dat  Holsten  Juytlant 
vnd  Selant  ytsunt  der  lüde  gans  blot  stadt  dat  yck  juwen  k  1 
w  de  got  dem  almechtyghen  samp  der  hochghedachten  konyngk- 
gynnen  vnd  der  junghen  Herschup  yn  lanckwerygem  gheluck- 
selygem  reygmente  vnd  ghesuntheyt  alle  tydt  beuelen  syn  myt 
denstlyker  beuelynghe  to  erkennende  gheue  g.  mjt  hast  am 
daghe  sante  Valentyne  etc.  anno  xxv 

alle  tydt  juwer  k  1  w 
vnderdenyge   wylge   dener 

Clawes  Hermelynck 

Paa  et  yedliggende  Halvark :  Och  alder  gnedygheste  konyngk  de 
tydynghe  van  dem  Hoep  der  landes  knechte  so  dyssen  wynter  yn 
Gronynger  landt  ghelegen  heft  juwe  konychlyck  werde  tom  dele 
wol  en  gnedych  weten  den  se  synt  nu  kortlyck  vor  dem  stychte 
to  Munster  vnd  ostwert  to  tende  wy Ileus  ghewesen  so  heft  se 
de  byscop  van  Munster  dorch  den  ort  landes  nycht  dorch  ten 
laten  wyllen  so  ys  hyr  mangerleyge  saghe  weme  se  mede  vft 
enteghen  ten  wolden  ghewesen  erstlyck  was  enseggent  dat  se 
de  Hartyghe  van  Sassen  tor  Lawenborch  yn  dat  stychte  to 
Bremen  wedder  voren  wolde  nu  secht  men  se  ten  na  der  Her- 
schup van  Bauensbergen  vnd  syn  ytlyke  ytlyck  reysych  tuch 
by  syck  tokamende  vormoden  vnd  wyllen  den  dem  byscop  van 
Mynden  yn  syn  laut  ten  nu  laten  juwer  k  1  w  wedderwerdyghen 
ock  dach  vnd  nacht  dorch  vnd  wedder  dorch  ryden  vnd  jagen 
vnd  latet  se  ock  waren  nu  hebbe  se  to  Lubyck  vnd  to  *Han- 
borch  alle  scheppe  wente  vp  pynxten  numment  aftosegelende 
gherustert  se  hebben  ock  sampt  .des    rykes  rat  to  Denemarken 


528  1525. 

vomement  ^hehat  enen  Hop  knnechte  antonemende  vnd  to  schepe 
ynt  erste  Her  Seueryn  Norbyn  dar  mede  to  dwynghende 
dar  na  dorch  de  se  dem  konynge  van  Engelant  entteghen 
sehycken  wolden  wes  des  nu  noch  yn  dem  gründe  ys  kan  yck 
nycht  egentlyck  weten  den  gnedygheste  konyngk  hyr  ys  van 
ytlyken  heren  vnd  junckheren  en  toch  anghestelt  vnd  vorhanden 
dat  dryddehalf  dusent  perde  vp  dat  erste  yn  der  vasten  by  en- 
ander  kamen  scholdende  men  ment  ock  hemelyck  dar  schnllen  de 
Hop  knechte  noch  by  komen  vnd  so  dat  vorsyck  gynghe  wart 
yt  syck  vp  de  naheyt  na  Meydeborch  begheuen  wen  nu  juwe 
k  1  w  myt  dem  koruorsten  dem  marckgrauen  to  Brandenboreh 
yn  dem  vortruwende  stunde  konde  syne  k  f  1  g  den  dar  wol  vele 
gudes  to  don  wen  ruter  vnd  knecht  so  by  en  ander  quemen  se 
wyder  jn  juwer  k  1  w  besten  to  ghebruken  de  vft  Hertyghe 
Hynryck  van  Brunswyck  des  doch  ruter  vnd  knechte  vor  allen 
anderen  densten  begherych  synt  Hertyghe  Erychk  van  Bruns- 
wyck wert  dyssen  vastelauent  by  dem  marckgrauen  to  dem  Bar- 
lyne  synde  Hertyghe  Hynryck  ys  ytsunt  mede  vp  dem  Pomer- 
schen  haue 

Udskrift:  DEm  dorchluchtyghesten  grotmechtyghesten  Hoch- 
ghebaren  Forsten  vnd  Heren  Heren  Crysteren  to  Denemarken 
Sweden  vnd  Norweghen  der  Wende  vnd  Gotten  konyngk  Har- 
tyghe  to  Sleswyck  Holsten  Stormeren  vnd  Detmerschen  graue 
to  Oldenborch  vnd  Delmenhorst  etc.  myneme  gnedygheesten 
Heren  denstlyck  gheschm. 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Klein  van  Haitlem,  everste  Hevedsmand  over  en  ledig  Hob  Knegte  i  Stift 
Utrecht,  sender  Hevedsmanden  Jakob  v.  Essen  til  Kong  Christiem  II  med 
Fuldmagt  til  Underhandling  (om  Hverving),  som  om  Brevskriveren  selv 
var  til8t«de. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Manch.   Saml.  No.  1428).     Brevform; 
lidet  Halvark  m.  Spor  af  udv.  Forsegl.  m.  grent  Vox. 

436.  18  Februar  1525.  Utrecht. 

Dem  Durchluchtigem  Hogebarem  vermoegendem  kristUcker 
koenynch  und  hemn  etc.  Krystaem  vnssemn  gnedigen  liuen 
koenynch  und  hemn  etc.  Jck  gheue  juwer  k'  M**  gnedentlicken 


1525.  529 

teckennen  al  so  ick  all  nu  mjt  enem  hopen  van  knechten  opter 
garden  ligge  inden  neder  sticht  van  Vtricht  inde  all  noch  ghenen 
hemnn  yet  inde(?)  hebben  Schicke  jck  dair  omme  van  wegen  des 
ganssen  helen  hopen  dessen  tegewairdichgen  Jacop  van  Essen 
*hopen  by  juwer  k^  M**  omme  myt  juwer  k'  M**  to  handelen 
J8  dair  omme  mynne  guetlicke  bidde  und  begheer  juwer  k'  M** 
dessen  vurg.  Jacop  van  Essen  hopman  geloeflfen  und  geloeflfen 
willen  gheuen  jn  aller  stalten  oflft  ick  selflPs  in  personen  by  juwer 
k'  M»*  weer  Datum  jndem  Neder  Sticht  van  Vtricht  op  Sater- 
dach post  Valentini  Anno  etc.  xxv** 

Klein  van  Haitlem 
Ouerster  Hopman 

Udßkrift:  Dem  Durchluchtigem  Hogebaren  vermoegenden 
koenynchk  inde  Hemn  Krystaem  koenynk  tzu  Denmarcken 
Sweden  inde  Noerwegen  Stormer  der  Ditmerssen  Harthooge  tzu 
Holsten  inde  Sleeswick  gra[uen  tzu]  Oldenborch  inde  Doelmer- 
horst    [etc.    my]nem    gnedigen    liuen  konynch  [inde  Hemn] 


Klaus  Hermding,  der  ikke  kan  tilskrive  Kong  ChrisHem  II  om  alt,  hvad 
der  tildrager  sig,  har  anmodet  Hans  v.  Halberstadt  og  Benedikt  v.  Ahle- 
feldt,  der  ogsaa  medferer  Breve,  at  foredrage  for  Kongen,  hvad  der  til- 
tnenges,  hvorhoe  han  advarer  mod  at  vente  med  at  foretage  alvorlige 
Skridt,  da  dette  kun  vil  vsere  til  Modpartens  Nytte. 

Efter  Orig  p.  Papir  i  norske   Rigsarkiv    (Münch.  Saml.  No.  1443).      Brevform; 
Halvark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  m.  grent  Vox. 

436.  23  Februar  1525.  üden  Sted. 

JJorchluchtygheste  grotmechtygheste  hochghebaren  konyngk 
alder  gnedygheste  here  myt  myneme  wylghen  bereden  denste 
bydde  yck  juwe  konychlyke  werde  denstlyck  weten  dat  syck 
sunderghe  marcklyke  handelunghe  vnd  bewechlyke  orsake  be- 
gheuen  der  me  ock  nu  nagheleghenheyt  juwen  k  1  w  alle  nycht 
wol  schrynen  kan  der  haluen  heft  syck  Hans  van  Halberstadt 
juwer  k  1  w  ghetruwe  dener  erheuen  vnd  myt  Benedycktes  van 
Anenelde  juwen  k  1  w  tom  besten  vnd  an  juwe  konychlyke  werde 
ghereyset  so  hebbe  yck  one  samptlyck  jrtlyke  werue  vnd  berycht 
an  juwe  konychlyke  werde  todraghende  beuelen  dar  juwe  k  1  w 

DiplomaUrinm  Norvegicnm  XVI.  34 


530  1525. 

al  vse    ghetruwen  wolmenynghe    wal   gnedyghen   vtuonnarkende 
werden  wyl  my  noch  genslyck  vorhapen  juwe  k  1  w  wyllen  syck 
nu  naghelegenheyt  der   saken  dar  so  ynschycken   to    raden  vnd 
daden  dat  myt  den  dynghen   nycht  lenck   ghesumet   vnd   vorto- 
ghen  werde  den  en  dach  yn  juwer  k  1  w  saken  vorwylt  ys  dem 
jeghendele  en  gans  jar  fryst  vnd  batlyck  vnd  jo  lenck  jo  grote- 
ren    aflfal   vnd   schaden   jnwen   k  1  w  vnd  jo  mer  anhenges  vnd 
starkynghe  yn  orer  bosheyt  dem  jeghendele  vnd  wo  wol  yck  hyr 
beuoren  yn  ytlyken  anderen  brenen  de  ock  Benedycktes  by  syck 
heft  vele  artykel  vnd  vormanynghe  gheschrieuen  so  kan  yck  doch 
vt  sunderghen  bewaghe  myn  anrogent  nycht  laten  vnd  wer  doch 
niyns  bedenckenes  weghe  to   vyndende   vft   syck   jenyghe   saken 
tusken    keyserlyke    magestadt    juwen    konychlyken    werden    den 
Nedderlanden  vnd  Ostlanden    entholden    mochten   dar  juwe  k  1 
w    vmme    vorhyndert   vnd   vpgheholden   wurden   dat  yt    allent- 
halnen    [by   ghelecht^   yn   batlyken   vnd   formlyken  dynghen    by 
gelecht  vnd  vorvatet  wnrde  so  dat  keyserlyke  magestadt  vnd  de 
lande  vnd  stede  doch  hulpen  de  wyle  de  rechte   tydt    were   den 
nien  wart  dat  noch  vorsyck  vynden  wat  keys.  mag*  vt  dyssen  vor- 
tochlyken   handelen    noch    beyegen   mochte    dat  doch  klegelyck 
ys  dat  yt  nycht  anders  bedacht  vnd(?)  anghesen  wart  alder  gne- 
dygheste  konyngk  yck  dor  nycht  hogher  vormanen  den   wo  syck 
vt    allem    berychte   vnd   sust    by    keyserlyker    magestadt    juwen 
konychlyken  werden  dem  huse  to  Bregongen  dat  jenych   handel 
so   begheuen  wurde  dat  men  emstlyken  vortganden  handel  vnd 
dynghe   wolde   vornemen    wor   men   my    den   ynne   vnd    to  toge 
brukende    wüste    schal    [men-   my  [yn^  juwen  k  1  w    saken    alle 
tydt  ghetruwe  vnd  wyllych  vynden  myt  gades  hulpe  deme  yck 
juwe  k  1    w  sampt    der    hochghedachten   werden  konyngkgynnen 
juwer  konyncklyke  werde  leueste   ghemal   vnd    de  junghen  Her- 
schup  yn  lanckweryghem   gheluckselyghem   reygmente   vnd   ghe- 
suntheyt  alle  tydt  denstlyck  beuele  g.  myt  hast  des  donredaghes 
na  sunte  Peter  [tom  stole^  vor  hoghinghe  etc.  anno  xxv 

alle  tydt  juwer  k  1  w 
vnderdenyghe  wylge  dener 

Clawes  Hermelynck 

Udskrift:      Dem    dorchluchtyghesten  grotmechtyghesten  Hoch- 
ghebaren    forsten    vnd   Hern   Heren    Crysteren    to    Denemarken 


1625.  531 

Sweden  Norweghen  der  Wende  vnd  Gotten  konyngk  Hartyghe 
to  Sleswyck  Holsten  Stornieren  vnd  der  Detmerschen  graue  to 
Oldenborch  vnd  Delmenhorst  etc.  mynem  gnedjghesten  Heren 
denstljck  gheschreuen. 

'  Fra  [  igjen  udslettet.  —  '  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Klaus  Hermding  tilskriver  Kong  ChrisHem  II  angaaende  de  Udsigter,  der 
ere  til  at  erholde  Leietropper  ved  Hj»lp  af  Hertugernc  Erik  og  Henrik  af 
Braunschweig,  hvortil  navnlig  Kongens  Sester,  Kurfyrstinden  af  Branden- 
burg, vistnok  vil  bidrage,  hvad  hnn  formaar.  Benedikt  v.  Ählefeldt  og 
Hans  V.  Halberstadt  have  nylig  forladt  ham,  og  J0rgen  Stegetin  vil  nu 
drage  til  Kongen  og  bringe  mnndtlig  Besked  fra  Brevskriveren. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Mönch.    Saml.    No.  1441).      Brevform; 
Halvark  med  Spor  af  udv.  Forsegling  m.  grent  Vox. 

437.  26  Februar  1525.  üden  Sted. 

JJorchluchtygheste  grotmechtygheste  Hochgebaren  konyngk 
alder  gnedygheste  Here  myn  vnderdenyghe  wylghe  berede  denst 
sy  juwen  konychlyken  werden  alle  tydt  vomn  bereyt  gnedy- 
gheste konyngk  yck  bydde  juwe  k  1  w  denstlyck  weten  dat  my 
hartyghe  Eryck  van  Brunswyck  nu  vor  vastelauende  tor  Nygen- 
stadt  by  syne  f  g  to  kamende  vorschreuen  vnd  der  knechte 
haluen  do  de  vor  dem  stychte  to  Munster  leghen  ytlyke  vnder 
redynghe  vnd  handel  hadde  de  wyle  nu  syne  f  g  so  gheschycket 
vnd  wyllens  na  dem  Barlyne  tom  vastelauende  vnd  vyllychte 
dat  do  noch  heymych  [was^  to  syner  f  g  forstlyken  bylegher  to 
tende  gheneghet  was  hebbe  yck  syne  forstlyken  gnaden  juwer 
k  1  w  saken  tom  besten  nu  der  vorwantnysse  gar  hoghe  vormant 
[vnd  hebbe  syne  f  g^  vnd  hebbe  syne  f  g  vp  gans  fruntlyken 
to  ghenegeden  vnd  wylghen  antwerden  befunden  syne  f  g  wylle 
juwen  k  1  w  noch  enen  denst  don  helpen  de  juwen  k  1  w  vnd 
juwer  konychlyken  werden  kynderen  to  gude  komen  schulle  so 
ver  syner  f  g  macht  vnd  vormoghenheyt  went  do  yck  nu  so  vele 
ermarket  vnd  vorstan  hebbe  yck  ock  an  de  dorchluchtyghen 
vnd  hochghebaren  korforsttyn  vnd  marckgrauynnen  to  Branden- 
borch  juwer  k  1  w  leuen  swester  gheschreuen  vnd  vormant  de 
ock  vnghetwyuelt  oren  hoghen  flyt  der  sake  haluen  an  herty- 
ghen  Erych  leggende  wart  yck  weyt  och  dat  Hartyghe  Hynryck 

34* 


532  1625. 

to  Bnmswjck  etc.  to  den  saken  noch  vast  vnd  g^ut  ys  vnd  syne 
f  g  wart  ock  kortlyck  so  yck  my  vorse   bodesschup   by  juwen  k 
1  w  hebben  yck  werde   ock  ynt   erste   yn   der   vasten    by   synen 
forstlyken  gnaden  synde  so  dat  yck  vp  allen    orten    so    vele  my 
jummer   mog^lyck   de   weghe  tom  besten    bereden  wyl  my  [eck- 
noch  to  got  dem  almechtyghen  vnd  juwen  k  1  w  vorhapen  juwe 
k  1  w    wyllen  syck    nagheleghenheyt    dar  yn  achycken   vnd  myt 
dem  ersten  de  wyle  dat  lüde  vorhanden  vnd   to   bekamende   sp 
to  ener  bestendyghen  tydt  vnd  enem  erlyken  toghe  na  aller  not- 
truft  vorsorghet  ghedenken  dar  men  ock  juwer  k  1  w  allent  hal- 
uen  vnd  ens  vor  al  mede  helpen  [moghe^  könne  vnd  moghe  gne- 
dygheste   konyngk    synt   der  tydt   dat   Benedycktes    van    Anne- 
uelde  vnd  Hans  Halberstadt  van  my   schededen  synt  my  ytlyke 
dynghe  dar  an  gheleghen  beyegent  vnd  vorghekamen  de  yck  ock 
jeghenwardyghen  dem  Erbaren  Jürgen  Stechhentyn  vp  truwe  vnd 
louen   berycht   vnd   an  juwe  k  1  w  to   dragende    beuelen   hebbe 
bydde  denstlyck  vnd  tivyuel  nycht  juwe  k  1  w  wyllen   ome  gne- 
dych   ghehor   vnd   louen   gheuen   wente   he  yt   ock  allenthaluen 
ghem  gut  seghe  dat  yck  juwen  konychlyken  werden  de  got  dem 
almechtyghen  yn  gheluckselygem  reygmente  vnd  ghesuntheyt  alle 
tydt  beuelen  syn  alle  denstlyck  to  erkenende  gheue  g.  myt   hast 
am  sondage  yn  dem  groten  vastelauende  etc.  anno  xxv 

Alle  tydt  juwer  k  1  w  vnder- 
denyghe  wylghe  dener 

Clawes  *flelnelynck 

üdskrift:  DEm  dorchluchtyghesten  grotmechtyghesten  Hoch- 
gebaren forsten  vnd  Heren  Heren  Crysteren  to  Denemarken 
Sweden  vnd  Norweghen  der  Wende  vnd  Gotten  konynck  Her- 
tyghe  to  Sleswyck  Holsten  Stormeren  vnd  de[r  D]etmarschen 
graue  to  Oldenjborch  vn]d  Delmenhorst  etc.  [mynem  gnedyghe- 
sten]  Hern  denstlyck  g. 

Bagpaa    med    Hans  Michelssons   Haand .      Breflf    aflP    E[laues    Herme- 

lijn  Mdxxv 

Med  en   anden   Haand;     55 

*  Fra  [  igjen  udslettet.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


1525.  533 

Klaus  Hermeling,  der  mente,  at  Benedikt  v.  Ahlefeldt,  som  hos  ham  har  er- 
holdt  Keisepenge,  strax  havde  begivet  sig  tilbage  til  Kongen  med  Brev  og 
Besked,  har  nu  erfaret,  at  han  er  med  Skram  i  Stift  Münster,  hvorfor  han 
har  ladet  Brevet  hente  hos  ham  og  sender  det  nu  til  Kongen  med  for- 
nyede  Forslag  til  Hverving  af  Tropper,  hvormed  han  kan  gjenerobre  sine 
Riger  og  I^nde. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i   norske   Rigsarkiv   (Münch.  Saml.  No.  1442).     Brevform; 
Halvark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  m.  gront  Vox. 

43S.  7  Marte  1535.  Uden  Sted. 

L/orchltichtygheste  grotmechtjgheste  Hochghebaren  konynck 
alder  gnedjgheste  Here  myt  mynem  vnderdenjghen  wylghen  be- 
reden denste  bydde  jck  juwe  konychlyke  werde  denstlyck  weten 
dat  yck  juwer  konychlyke  werde  breue  nu  jungest  van  Bene- 
dycktes  van  Aneuelde  vnderdenyeh  entfanghen  vnd  allen  yn- 
holt  wol  vorstan  vnd  my  so  vele  jummer  moghelyck  fly- 
tyeh  dar  na  gheryclitet  hebbe  nu  hadde  my  juwe  k  1  w  yn  euer 
ynghelechten  sedelen  beualen  Benedyckt^s  vp  syn  ansynnent  myt 
enem  perde  vft  anderer  nottruft  to  vorderende  gnedygheste  ko- 
nynck so  hebbe  yck  one  na  vtrychtende  syner  beuele  so  he  ghe- 
secht  myt  x  golt  gülden  tor  terynghe  wedder  an  juwe  k  1  w  to 
reysende  vorsorget  vnd  [ock^  ytlyke  breue  vnd  ock  muntlyke  be- 
uele an  juwe  k  1  w  to  draghende  beuelen  nu  ys  he  myt  Hanse 
van  Halberstadt  yn  mynem  bywesende  to  Bremen  afghereyset 
vnd  yck  hebbe  nycht  anders  gheweten  den  dat  he  wedder  by 
juwe  k  1  w  ghewesen  vnd  de  breue  to  rechte  an  juw  k  1  w  ghe- 
kamen  weren  so  beuynde  yck  [dat  he^  nu  dat  he  yn  dem  stychte 
to  Munster  wedde  ghekert  do  Schramme  by  om  ghekamen  vnd 
myne  breue  dar  ock  lygghen  laten  des  yck  my  hoghe  beswert 
de  wyle  yck  yn  juwer  k  1  w  schryften  befunden  dat  yck  sluny- 
ghe  antwerde  wedder  don  scholde  [etc.  -  so  hebbe  yck  de  suluen 
breue  wedder  halen  laten  vnd  schycke  se  jeghenwardyghen  by 
Jürgen  Stechhentyne  juwer  k  1  w  to  bydde  denstlyck  juwe  k  1 
w  myn  langhe  schryvent  vnd  vormanent  nycht  anders  den  gne- 
dyghen  vnd  ynt  beste  vormarken  vnd  annemen  wyllen  aldergne- 
dygheste  konyngk  Jürgen  Stechhentyn  wart  juwer  k  1  w  veler 
dynghe  muntlyke  berycht  vnd  vorynrynghe  donde  der  yck  vp 
dytmal  der  vedderen  nycht  vortruwen  dar  den  noch  were  myne 
hogheste  bede  vnd  gude  menynghe  dar  dat  juwe  k  1  w  jummer 
mer  vorhandelen  vnd   to    wege  brynghen  konde  dat  den  juwe  k 


534  1625. 

1  w  den  hupen  knechte  so  nu  vor  handen  jo  nycht  van  ander 
vft  yn  ander  denste  kamen  laten  den  yn  juwer  k  1  w  denste  ^he 
bracht  vnd  to  water  vft  to  lande  wo  nuttest  mede  fort  ghe 
varen  wurde  vnd  wo  to  lande  wes  vorgenomen  scholde  werden 
so  wer  Hartyghe  Hynryck  to  Brunswyck  gans  nutte  dar  to  den 
wen  he  van  keyserlyker  mat.  juwen  k  1  w  vft  huse  to  Bregon- 
gen  myt  enem  gherynghen  tal  ruteren  konde  bewylget  werden 
vnd  de  hap  knechte  ock  wyllych  weren  so  wolde  yck  myt  ytly- 
ken  junckheren  myt  guder  vndersettynghe  vnd  ansleghen  wol 
balde  rat  vynden  vmme  enen  mechtyghen  hupen  reysyges  tughes 
dar  ock  by  to  bryngende  dar  wy  vnghetwyuelt  myt  godes  hulpe 
juwer  k  1  w  konychryke  forstendumen  lande  vnd  *vnd  lüde  yn 
korter  tydt  mede  wedde  erlanghe  vnd  eroueren  wolden  vnd  wo  juwe 
konychlyke  werde  by  frauwen  Margareten  etc.  vnd  by  den  Heren 
des  huses  to  Bregongen  rat  vnd  Hulpe  erlanghen  vnd  beuynden 
mochte  vnd  dat  men  to  lande  wes  vomemen  wolde  wen  den 
Hochgedachte  frouweMargareta  etc.  vnd  juwe  konychlyke  werde  yn 
heyme  Hertyghen  Hynryck  by  syck  vorschreuen  vnd  my  dat  ock 
hemelyck  vor  wytlyket  truwede  yck  [yck  ^  myt  gades  Hulpe  Hartyge 
Hynryck  gar  balde  vnd  heymycht  by  juwe  k  1  w  vnd  ynt  Hof 
to  bryngende  vnd  den  ock  wol  gar  ylych  rat  vnd  auslege  vp 
körte  tydt  vorhandelen  vnd  stellen  de  myt  gades  Hulpe  den  be- 
gerten  ende  wol  erlanghen  scholde  de  wyle  ock  nu  Hartyghe 
Erych  to  den  saken  wol  gheneghet  vnd  gut  ys  dat  yck  juwen 
k  1  w  de  got  dem  almechtyghen  yn  lanckweryghen  gheluck- 
selyghen  reygmente  vnd  ghesuntheyt  alle  tydt  beuelen  syn  denst- 
lyck  to  erkennende  gheue  g.  myt  hast  des  dynxtedaghes  na 
ynuocauyt  etc.  anno  xxv 

aDe  tydt  juwer  k  1  w  vnder  denyghe 
wylghe  dener  Clawes  Hermelynck 

Udskrift:  DEm  dorchluchtyghesten  grotmechtyghesten  Hogh- 
ghebaren  forsten  vnd  Heren  Hern  Crysteren  to  Denemarken 
Sweden  vnd  Norweghen  der  Wende  vnd  Gotten  konyngk  Har- 
tyghe to  Sleswyck  Holsten  Stormeren  vnd  der  Detmarschen 
graue  to  Oldenborch  vnd  Delmenhorst  etc.  mynem  gnedyghesten 
Hern  denstlyck  geschr. 

Bagpaa  med  Hans  Michelssons  Haand:      Mdxxv    —    breflf  äff  £[laues 

Hermelijn 

*  Fra  [  igjeu  udslettet.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


1625.  535 

Hertil   herer  fonnentlig  denne  Seddel :    Ock  ghen(e)dyghe8te  konjn^k 

ys  vp  den  mydweken  na  ynuocauyt  tusken  Her  Hynryek  Gouyden 
den  ruteren  so  to  Copenhagen  myt  om  gheleghen  vnd  den  Hol- 
sten  en  dach  vorramet  dar  se  den  vp  ytlyke  vorschryuynghe  so 
to  Coppenhaghen  ghemaket  vnd  orer  betalynghe  haluen  hande- 
lende werden  wat  dar  nu  yn  afscheyt  ghemaket  kan  yek  juwen 
k  1  w  noch  nycht  vor  wytlyken  den  yck  wyl  allen  mogelyken 
flyt  vor  wenden  dat  alle  dynck  juwen  konychlyken  werden  noch 
vor  vnd  nu  naghelegenheyt  juwen  k  1  w  so  vele  mogelyck  yn 
den  saken  noch  tom  besten  kamen  moghe  vnd  weyt  wol  dat 
juwen  k  l  w  vele  saken  allenthaluen  wol  bewust  syn  vnd  mot 
syck  doch  na  ghestalt  der  saken  schycken  yt  ys  en  olt  spreke 
wort  dat  plecht  ghemenlyck  ynt  lyecht  to  kamende  wat  yn  den 
sne  ghehut   ys   etc.    dat   dysse  sedel  na  lesende  vorbrandt  werde 


Hertug  Frantz  v.  Brauiischweig,  Administrator  i  Stift  Minden,  raeddeler 
Dronning  Elisabeth^  at  han  nylig  har  forhandlet  med  sin  Broder  Hertug 
Henrik  den  yngre,  der  ikke  1  senger  ser  nogen  üdvei  til  at  bevare  Dron- 
ningens  pant^atte  Klenodier;  Hertug  Frantz  heklager  sig  over  den  Unaade, 
Kongen  (Chr.  II)  har  vist  ham,  og  som  han  mener,    han  ikke  har  fortjent. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i    norske    Rigsarkiv   (Münch.  Saml.  No.  1543).     Brevform. 
Patent,  udvendig  forseglet  m.  stört,  rundt  Segl  i  redt  Vox. 

(Jfr.  Dipl.  Norv.  XIV  No.  491). 

439.  22  Marts  1525.  Petershagen. 

Mein  freuntlich  Diensth.  Vnnd  wes  Jeh.  *allzceigt  melier 
liebs  vnnd  Gutts  vormagh.  zuuom.  Allerdnrchlenclitigester  Grössz- 
meehtigester.  Hochgepomer.  furstjnn.  Gnedigester  frauw,  Jeh 
weill  .E.  k.  w.  nicht  bergenn.  das  Jeh.  jtzs  vnlangs  vorschennen. 
met  meynem  freuntliehen  lieben  Bruder.  Herzcogen  Hejnrichen 
dem  Jungem  etc.  von  wegen  E.  k.  w.  kleynoden.  vndeiredun- 
gen  gehabtt.  Des  Sein  lieb,  die  antwortth.  gethaen.  Sein  liebe 
wissen,  jtzunir.  die  selbigesten  klejnoeth.  nicht  lenger.  auffzuhal- 
tennd®.  noch  jennich  middell.  furder  dar  jnn.  zufindenn.  dar  den 
E.  k.  w.  mit  dem  pesten.  woU  wirden  zugedenchen,  Vnnd.  heth 
mich,  weynigh  vorsiehen.  das  mein  allergnedigester  herre.  der 
kunningk.  etc.  mich,  am  jungesten  so  vngnedig  abgefertiget, 
weill  mich,  dennoch,  vorhoflfen,  Sein  [vnd  E^.  k.  w.  werden  mich 
noch  gnedigen.  bedengchen.  Nachdem  Jeh  der  selbigesten  sejn- 
ner  k.  w.  nue  kein  vntreuw.  beweiset,   wiewoll  Jeh  sollichs.   der 


536  1525. 

geduldt.  beuehell.  wusth  Jch  aber  .E.  k.  w.  wo  meth  meyns  vor- 
rnugens.  dienst  vnnd  weillenn  zubeweisenn,  des  bein  Jch,  von 
Hertzen  gefleisszen.  Muchtes  auch,  hoch  vnd  viehellgnanter  .E. 
k.  w,  als  mejner  gnedigesten  frauwen.  die  gott  langh  zceit  fri- 
sten vnd  gesnnt  sparen  mnssz.  also  freuntlicher  wollmeynimge. 
nicht  vorhaltenn.  Datum  Peterszhagen  am  Methwochen  nach 
Oculj  Anno  etc.  xxv***, 

Franciscus  von  gotts  gnaden  Admini- 
strator des  StiflFts  Minden  Herzcog  zw 
Braunsweig  vrid  Leunenburgk  etc. 

üdskrif  t :  DEr  allerdurchleuchtigestenn  Groeszmechtigesten 
hochgeporenn,  konningjnnenn,  frauwen  N,  geporenn  ausz.  Hispa- 
nien,  konningjnnenn.  zw.  Dennemargken.  Sweden  vnd  Norwegen 
etc.  mejner  allergnedigesten  frauwen  vnnd  konnningkjnnen. 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:      Franciscus     biscop     ZU     Mynden 

—  1525 

^  Fra  [  tilskrevet  over  l^inien. 

Hans  Micliel8807i8  Notits  om  en  Pengeforsendelse  fra   Jörgen  Fickendorp   til 
et  nürnbergsk  Bud. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norske    Rigsarkiv   (Münch.    Saml.    No.   1620).     Seddel 

Tiden  Segl.     Hans  Michelssons  U.oandskrift. 

440.  8  Mai  1535.  [Lier.] 

Jtem  her  vti  for  xj  gilden  selflf  grosser  minus  iij  grosser 
och  xx]  for  j  gilden,  aflf  Jörgen  Fickendorp  som  thet  Norren- 
bersske  bud  fick  viij  die  maij  Mdxxv 


Johan  Hannart  erkjender  Mod tageisen  af  et  Brev  fra  Kong  ChrUtiem  II 
tilligemed  et  vedlagt  Brev  fra  Kurfyrst  Frederik  af  Sachsen,  hvorpaa 
Kongen  har  begjaeret,  at  Hannart  vilde  svare.  Denne  sender  Udkast  til  et 
Svar,  som  Kongen  bor  sende  ved  sit  eget  Bud.  Han  reiser  om  nogle  Dage 
til  Seeland  og  tilbyder  sig,  om  onskes,  at  forhandle   videre   med  Keisereu. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Münch.   Saml.    No.    1429).     Brevform; 
Halvark,  udvendig  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i  rodt  Vox. 

441.  16  Mai  1535.  Brüssel. 

Durchleuchtigister,  Groszmechtiger  khunig.  gnedigister  herr. 
Mein  vnndertenigist  willig  diennst.  sein  Ewren  khuniglichen  wir- 


1625.  537 

• 

ien  alzeit '  zuuor,  Gnedigister  herr,  jch  hab  Ewer  khuniglich  wir- 
ien  schreiben  mir  bej  gegen wnrtigem  jrem  dienner  gethan.  sambt 
lern  brief.  so  sj  mir  daneben  von  meinem  gnedigisten  herren 
bertzog  Pridrichen  von  Sachssen  Churfnrsten  etc.  zugesanndt 
baben.  emphanngen.  vnnd  dieweil  E.  khu.  wirde.  in  solhem  jrem 
5(c)hreiben  melden,  wo  jch  seinen  Churf.  g.  widerumb  anntwort 
darauf  8(c)hreiben  wollen,  so  soll  jch  dieselben,  denselben  E  khu. 
wirden  zusennden.  dann  Sj  jnnerhalb  ainen  tag  oder  zwen 
äinen  Poten  zu  solhen  seinen  Churf.  (g.)  sennden  werden  etc.  Dar- 
auflF  hab  jch  gleich  dise  hiebeiügennde  Anntwort  seinen  Churf. 
er.  geschriben.  E  khu  wirde  vndertenigist  bittenndt,  Sy  wolle  jme 
die  bej  berue(r)tenn  jrem  Poten  also  zuschickhen, 

Jch  versieh  mich  jnnerhalb  acht  oder  zeheii  tagen  aufs 
lenngst.  von  hie  auflfzusein,  vnnd  in  Seelanndt  zutziehen.  So  mir 
Ewr  khu  wirde.  weiter  bej  kav  M.  von  jren  wegen  [etwas  ^  ze- 
hanndeln  befelhen  wollen,  mugen  Sj  dasselbig  thun,  So  will 
jchs  mit  vndertenigsten  vleis  bej  jre  M.  gern  hanndeln,  vnd  thue 
mich  hiemit  denselben  E.  khu.  w.  ganntz  vnndertenigist  befe- 
lhen, Datum  zu  Prussel  am  xvj  tag  Maj  Anno  etc.  im  xxv**° 

:  Egenhaendigt :)     E   ko.    wir. 

vntertenigster  diener 

Jo  Hannarth 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigisten.  vnnd  Groszmechtigisten.  Pur- 
sten, vnnd  herm.  herren  Cristiem.  khunig  zu  Denmarckh.  Schwe- 
den, vnnd  Nor[we]gen  etc.  meinem  gnedigisten  Herren, 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     Hanart    1525 
^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Kong  Frederik  I  (ved  Kantsleren  M.  Matthias  Hvorf)  udsteder  Landsvistbrev 
for  Salmund  (Thorgerssm) y  der  begik  iioverlagt  Drab  paa  Thore  Thor- 
8tein880tiy  mod  Betaliug  af  6  fulde  Thegn  og  F'redkjeb,  samt  Drabsboder 
til  Arvingerne.  De  fire  Atvistemaend  til  Drabet  have  ikke  erholdt  Kongs- 
dag  eller  I^andvist. 

Efter    Orig.    p.  Perg.    i    norske    Kigsarkiv  (^indkom.  1894).     Levning    af    Seglet, 
der  forbinder  Brevet  med  No.  164  i  Dipl.  Norv.  XV,  vedha^nger 

og  viser  Erik  af  Pommerns  Billede. 

442.  14  Juni  1525.  Oslo. 

Vii  Frederick  med  guds  nade  Danmarcks  Wendis  oc  Gottis 
konningh  wtuald  konning  tiil  Norge  Hertug  i   Slesswig  Holsten 


538  1525. 

Stormaren  oc  Ditmersken  GreflFwe  i  Oldenborg  oc  Delmenhorst 
Sender  allom  manum  them  som  thette  breff  ssea  eder  heria 
Q.  g.  oc  sina  wer  villiom  atther  witter  at  weer  haflFuwm  i  heder 
wider  gud  sackar  gode  manne  benestaderr  oc  effter  thse  profiPue 
som  her  folger  giiflFwet  Salmwnd  som  Tore  Torsteinssenn  wortt  at 
skade  wforseno  landzwist  oc  skal  han  effter  siit  rette  werck 
Iwcka  08S  ii  fwlle  tegenn  oc  ii  fwUse  fridkap  Jtem  sackar  gre- 
destad  soo  skal  han  Iwcka  oss  iiii  fwlle  tegenn  oc  iiii  f wllse  fridkap 
at  haffwe  Iwckat  indhen  tolff  monedha  eder  haffwer  han  ingha 
landzwist  (Jtem  sere  Per  Swenske:  Ion  trocknect:  Ion  skott  oc  Gud- 
brand  fülle  atuiste  mend  at  tessa  draabe  oc  haffwe  the  hwerckhen 
dag  eller  landzwist  äff  oss)  biodhum  wer  arffwinge  hins  dawde  at 
tackee  setther  oc  betther  äff  honom  effter  thera  bestha  manne  lager- 
dorne  som  seslomanne  tül  neffnt  ser  aa  hweriaa  twegio  alflFwone. 
En  fulkommelighenn  forbiodhnum  wer  hwariom  manum  vandrada 
atawcka  eder  atawcka  latha  wider  han  hedom  äff  om  thette 
maal.  Nema  hwer  som  ted  gierer  willse  haffwe  forgiert  fee  oc 
friddi  oc  werdhse  aldrie  bothamader  siden  war  thette  breff  giort 
i  Oslo  in  profesto  Corporis  Cristi  anno  eiusdem  Mdxxv  Mester 
Mattis  Hworwff  proffwest  tül  Mariekircke  i  Oslo  Canceler  wor 
indsegleda. 

Antoine  ife  Ligne.  til  hvem  Kong  Christicrn  II  har  sendt  sin  gamle  Tjener 
Antoine  de  Metz  med  Kredentubrev,  sender  ham  tilbage  med  Anbefaling 
og  mundtlig  Besked  og  tilbyder  sin  Tjeneste. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  1462).  Brevform: 
Halvark,  ndvendig  forseglet  med  rundt    Vaabcnsegl    i    rodt   Vox   (Ringsignet?:. 

(Se  No.  446  nedenfor). 

443.  30  Juni  1525.  BaiUeul. 

Sire  en  la  plnsconnenant  (?)  hnmilite  que  faire  pnis  treshumblement 

en  vostre  bonne  grasce  me  recommande 

Sire  jl  vous  a  plent  donner  credence  avng  de  voz  cheual- 
liers  nommet  messire  Anthoine  de  Mes  de  voz  anchiens  ser- 
nitenrs,  laquelle  credence  adreschant  a  moj,  ma  exposer  de 
par  vons  sire  vous  suplyant  qnil  vons  plaise  le  croire  en  ce  quil 
vons  dira  de  par  moy.  Et  le  plustost  que  poraj  feray  mon  deb- 
uoir  comme  lui  ay  dit, 

Sire  vous  me  poez  commender  ou  faire  Commander  voz  ver- 
tueulx   desirs,    lesquelz   je  acompliray    a   mon   leal   pooir,  Anecq 


1525.  539 

layde    de    dieu  aqui   je    prye   quil   vous    donist    Sire    bonne    et 

longhe   vie,   De   mon   parcqne   les    Belloel   che   demier  jour   de 

Juing  xv^  XXV 

(Egenhaendigt-.^    Vostre   tressunble   et   tressobejsant 

semyteure 

A  De  Ligne 

Udskrift:    An  Roy 


Statholderinden  Fni  Margrete  underretter  Kong  Christiem  II  om,  at  huii 
har  paalagt  den  keiserlige  Secretair  Maximilian  Transylvan,  der  er  kom- 
men fra  Medet  i  Lübeck,  hvor  der  forhandledes  om  Kongens  Gjenindsffit- 
telse  i  hans  Riger,  at  begive  sig  til  ham  for  at  give  ham  niermere  Med- 
delelse  om^  hvad  der  forefaldt. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Müneh.  8aml.    No.    1490).     Brevforni; 
Halvark,   Patent,  xidv.  foreegl.  m.  stört,  riindt  Sigil  i  redt  Vox. 

444.  4  Juli  1535.  Breda. 

iJnrchleuchtigester  vnd  groszmechtigester  fürst  freuntlicher 
lieber  her  vnd  Swager  vnsern  frenntlichen  greusz  vnd  was  wir 
gutz  vermögen  zuuor  Nach  dem  kay:  M*.  vnsers  freuntlichs  lie- 
ben herren  vnd  wetteren  Secretarj  Maximilian  Transyluan  von 
dem  tag  zu  Lübeck,  Euer  kiiniglicher  wird,  widereinsetznng 
halb  gehalten  ankhnmen  jst,  haben  wir  dem  berurten  Maximilian 
zu  euer  lieb  zu  ziehen  vnd  was  der  selben  halb  auf  vorgenan- 
ten tag  gehandelt  jst  worden  antzuzaigen  beuolhen  wie  dan 
eur  kunighlich  wird  solchs  weiter  von  jme  vememen  werden 
Solchs  wolten  wir  euer  lieb  freuntlicher  vnd  gunstiger  meinung 
nitt  verhalten  Datum  zu  Breda  am  [iiij*^°^  tag  Julij  xv*^  xxv,  etc. 

Margrett  von  gots  gnaden  Ertshertzogin  von 
Ostreich  hertzogin  vnd  grafinn  zu  Burgun- 
dien  Eegente  vnd  gubemante  etc.  etc. 

(EgenhiLMidigt : )    Marguerite 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigisten  groszmechtigisten  fursten 
vnd  herren  herren  Cristiem  kunig  zu  Dennemarck  Sweden  Nor- 
wegen etc.  vnseren  freuntlichen  lieben  herren  Swager 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     lo2r> 
'  Fra  [  tilskrevet  med  andet  Black. 


540  1525. 

Hans  Michelssihi  ))eder  Henrik  van  Lijt  at  udbetale  Overbringeren  Jörgen 
Stegethi  32  Gylden  til  Fortaering  og  Omkostninger  samt  beder  ham  be- 
sorge Kong  Christiems  Brev  til  Kort  Petming  med  et  sikkert  Bud. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Münch.   Saml.  No.  1621).      Brevform; 
Kvartark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  m.  Ringsignet  i  grent  Vox. 

445.  7  JuU  1525.  Ller. 

Jtem  leflfwe  Henric  fan  Lijth  gnode  vrijnt  ick  hebbe  nw 
afferdiget  brijnger  desses  breflfues  Jörgen  Stegetijn  vnde  bijn 
mijth  emme  offner  ens  gekomen  dat  gij  emme  fomogen  skollen 
thoo  sijner  theringe  vnde  vnkoste  xxxij  golt  gilden  dat  gij 
emme  fan  stunden  an  aflferdigen  villen  vnde  BcrefFuet  och  B[laues 
wat  too  alsso  vnsse  aflfskeide  vass  Jörgen  sal  solflfwen  mith 
demme  gelde  alle  vnkoste  staen 

Jtem  mijn  g  here  screfiFt  en  brefiF  an  Kort  Penning,  alsso 
Jörgen  ju  vert  don  dat  gij  ith  emme  dat  mith  enen  vissen 
bode  villen  too  hande  skicken  mit  dem  ersten  Datum  Lijre  am 
7  dag  Julij  Mdxxv 

Hans  Mickelssen 

Udskrift:     An  demme  Ersamen  Henric  fan   Lijth  too   Androp 
in  den  gilden  egelle. 

Bagpaa  med   Hans   Michelssens  Haand :     1525  —  Jeg  ScrifFuer  Henric 

Lijt  om  penninge  til  Jörgen  Stegetijn 


A7itohie  de  Ligne  takker  Dronning  Elisabeth  for  Brevet  med  Hr.  Antoine  de 
Mets[y  hvem  hau  medgiver  Anbcfaling  og  mundtlig  Besked,  samt  overeen- 
der  det  forlangte  Signet. 

P^fter  Orig.  p.  l^apir  i  norske  Rigsarkiv   (Münch.    Saml.    No.   1463).     Brevform ; 
Halvark,  odv.  forseglet  m.  rundt  Vaabensegl  i  redt  Vox  (Ringsignet?) 

(Se  No.  443  ovenfor). 

446.  12  Juli  1525.  BalUeul. 

Madamme  en  la  plnsconuenant(?)  humilite  qne  faire  puis  humblement 

en  vostre  bonne  grasce  me  recommande 

Madamme  humblement  vous  mercye   quil  a  pleut  a  vostre 

magestee   enuoyer   messire   Anthoine  de  Mes   vostre   bon  et  leal 

seruiteur  comme  je  croj,  leqnel  ma  aduerty  de  *pluiseurs  choses 

vertnenses  de  vostre  mageste  entre  les  autres  lescript  qnil  vons 


1525.  541 

a  pleu  a  vous  inadamme  si^et  leqnel  ay  retenut,  de  pour  ad 
ce  donner  responsse  samblable  escript  vous  enuoje  signet  de  ma 
main  vous  requerant  madamme,  moy  faire  ceste  honneur  que 
dajeuster  eredy  audiet  mesire  Anthoine,  en  tout  ce  que  vous 
(lira  de  par  moy  pour  ceste  fois 

Madamme  vous  plaise  moy  Commander  ou  faire  Commander 
Toz  bons  et  vertueulx  desirs,  de  je  suis  prestz  les  acomplir  a 
mon  leal  pooir,  auecq  layde  de  dieu  aqui  je  prye  [que^  vous 
donner  madamme  bonne  et  longhe  vie,  De  mon  parcque  les  Bel- 
loel  che  xij*»  de  Jullet  xv*^  xxv 

(Egenhwndigt :)    Vostre   tressunble  et  tressobeisant 

seruyteure  Antoine  De  Ligne 

Udskrift:     A  madamme  la  Royne 

'  Fra  [  igjen  udslettet. 


Statholderinden  Fru  Margrete  underretter  Dronning  Elisabeth  om,  at  hun 
Sender  den  keiserlige  Raad  Hr.  Gerard  Mulart  og  sin  Hushofmester  Sau- 
astre  til  Kong  (Christiem).  Den  sidate  skal  sige  hende  forekjellige  Ting, 
der  skulle  tjene  hende  til  hendes  eget  Bedste  og  Keiserens  Tilfredsstil- 
lelse,  hvorfor  hun  beder  hende  at  have  Tillid  til  Souastre  og  rette  sig 
efter,  hvad  han  har  at  forebringe. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Münch.    Saml.   No.  1492).     Brevform; 
lidet  Halvark,  udvendig  forseglet  m.  stört,  rundt  Sigil  i  redt  Vox. 

447.  5  August  1535.    Hertzogenbusch. 

Madame  Jenuoye  maistre  Gerard  Mulart  conseillier  et 
maistre  des  Bequestes  de  lempereur  et  mon  maistre  dostel  Sou- 
astre  vers  le  Roy,  Jay  charge  audiet  Souastre  vous  declairer  les 
causes,  et  oultre  ce  vous  dire  aucunes  choses  a  vostre  bien  et 
honneur  et  au  contentement  de  lempereur,  Je  vous  prye  vouloir 
croyre  ledict  Souastre  et  selon  ce  vous  conduire,  Maduisant  de 
vostre  Jntencion,  Atant  madame  Je  prye  nostre  s''  vous  donner 
sa  grace,  Escript  a  Boisleduc  le  v®  daoust  lan  xxv, 

(Egenhaendigt:)    Vostre  hunble  taute 

Marguerite 

Udskrift:    A    Madame  ma  niepce   la  Royne  de  Dennemarcke, 


542  1526. 

Hans  Michels80n  anmoder  Henrik  v.  Lijt  om  strax  at  udbetale  Kort  Pen- 
ning  10  Courantgylden  til  Fortsering,  da  han  staar  paa  Reisen  til  Lands- 
knegtene.     Denne  paategner  Kvittering  for  20  Gylden. 

Efter   Orig.    p.    Papir   i    norske    Kigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.    1522).      Seddel 

uden  Foreegling.     Egenhsendigt. 

448.  25  August  1525.  [Lier.J 

Jtem  leflFiie   Henric   fan   Lijt   gude   vrijnt,   brijnger   dossei^ 
mijner  scriflFte  Kort   Penning,    skicket   emme   fan    stunden  an  x: 
güden  korrentte  too    theringe  hee  sali  fan   Btvnden  an   reijssea 
naa  den  knechten  alsso  gij  vol   vethen   etc.    gescrefFuen   am  xxr 
dag  angusti  Mdxxv 

(Kort  Pennings  Haand:)    bekene  ick  Coert  Pennynck  dat  ick  ent- 
fangen hebbe  xx  rynsche  g. 

Hans  Mickelssen 

Bagpaa  med  Hans  Mikkelssens  Haand:     Vnder    thenne     mijn    SCrifEt 

er  Kort   Pennings   band  vndertegnit  paa   xx  gilden   band  opber 
aflf  Henric  van  Lijt  paa  mine  vegne 


Statholderinden  Fru  Margrete  meddeler  Dronning  Elisabeth,  at  Overbringe- 
ren  vil  give  hende  Besked  om  Gründen,  hvorfor  hnn  nender  Kongen  et 
Bnd.  Hnn  ensker,  at  han  vil  give  den  forestaaende  Expedition  saadanne 
Befalinger,  at  alle  Ubehageligheder  kunne  undgaaes. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  1493).      Brevform; 
Kvartark  m.  Spor  af  et  mindre,  rundt  Segl  i  rodt  Vox. 

449.  26  August  1525.  Haag. 

Madame.  Le  porteur  de  cestes  vous  declairera  les  causes 
pour  lesquelles  je  lenuoje  deners  le  Roy.  Si  vous  prie  les  bien 
entendre,  et  tenir  main  quil  vueille  donner  tel  ordre  a  son 
expedition  qne  tons  jnconueniens  apparens  en  sonrdre,  cessent, 
quest  bien  neccecaire  qnie  jcelluy  porteur  vous  dira  plus  aulong 
Et  surce  madame  apres  me  estre  recommande  a  vostre  bonne 
grace  feray  fin  a  ceste  en  priant  iiostre  s'"  madame  vous  donner 
bonne  vie  et  longue  De  la  Haye  ce  xxvj  daoust  anno  xxv. 

(;Egenhicndigt:)    Vostre  himble  tante 

Marguerite 

Udskrift:    A   Madame  ma  bonne   nyece  madame  la  Royne  de 
Dennemarke. 


1525.  543 

Klaus  Hermeling  meddeler  Kong  Christiem  II,  at  han  har  modtaget  haus 
Brev  med  Kort  Fenning  og  lover,  at  de  begge  skulle  gjere,  hvad  de  for- 
maa,  til  Kongens  Bedste,  hvorhos  han  anholder  om  fire  Anbefalingsskrivel- 
ser  til  Hertngen  af  Geldern^  Greverne  af  Ostfriesland  og  Oldenburg  samt 
Jnnker  Baltasar  af  Esens,  for  at  der  ingen  Hindringer  skal  Iffigges  Kon- 
gens Folk  i  Veien  i  deres  Lande,  og  at  de  maa  faa  den  Hjaelp,  som  kei> 
serlige  Mandater  tilsiger  dem.     Sendelse  af  ilere  Penge  tiltrasnges. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Münch.   Saml.   No.    1444).      Brevform; 
Halvark  m.  Spor  af  ndv.  Forsegl.  m.  grent  Vox  (Hingsignet). 

450.  37  August  1535.  Antwerpen. 

L/orchluchtygheste  grotmechtygheste  konyngk  alder  gne 
djgheste  Here  myt  mynem  vnderdenyghen  plychtyghen  wylghen 
denste  bydde  yck  juwen  konychlyken  werden  denstlyck  weten 
dat  yck  dem  beschede  vnd  berychte  na  so  my  Cordt  Pennynck 
huden  ghedan  heft  vnd  wy  samptlyck  myt  allem  flyte  so  vele 
YS  jummer  mogelyck  ghedenken  vnd  wyllen  nakamen  Cordt  Pen- 
nyiigk  vnd  ytlyke  ander  synt  oek  al  en  wech  vnd  to  der  behof 
al  den  saken  de  wyle  yt  nu  so  gheleglien  vmme  veler  orsake 
wyllen  dat  vnder  dyssen  landen  nycht  vele  banekterens.  vft 
lange  tydt  to  synde  dent  wyl  yck  juwe  gnade  denstlyck  ghebe- 
den  hebben  dat  vs  juwe  k  1  w  ver  fmntlyke  forschryfte  vnd 
brene  gheuen  wylle  an  den  hartych  van  Geller  an  den  granen 
van  Ostfreslant  an  den  granen  van  Oldenborch  vnd  enen  an 
jnnckher  Baltesar  van  Esensen  vnd  Indende  dat  se  dorch  jnwe 
k  1  w  bede  wyllen  so  vele  on  jnmmer  dontlyck  vnd  mogelyck 
de  juwe  vp  oren  strömen  vnd  landen  sunder  oren  schaden  wan- 
deren vnd  spaseren  wyllen  laten  vnd  wes  de  bryngher  vnd  ent- 
toger  der  breue  wyder  begherende  vnd  orer  nottruft  na  wer- 
uende  werden  dat  se  den  gnedych  gehör  ghelouen  gheuen  vnd 
gnedygen  guden  wyllen  bewysen  wyllen  anghesen  der  vorwant- 
nysse  dar  mede  juwe  k  1  w  de  werde  konynggyne  vnd  juwe 
kynder  de  romeschen  keyserlyke  magestadt  toghedan  vnd  vor- 
want  syn  ock  sunderge  mandat  [vnd  bot  ^  de  juwe  k  1  w  van 
keyserlyker  magestadt  an,  alle  rykes  forsten  vnd  Heren  [an  alle 
des  rykes  forsten  vnd  Hern  dar*  juwe  k  1  w  vnd  de  juwe  to 
vorderende  vnd  behulpen  to  synde  dar  vp  hebben  vnd  ock  sun- 
dergen  yn  des  grauen  van  Vreslant  bref  daneksagynge  dat  he 
syck  alle  tydt  vorhen  teghen  juwer  k  1  w  selyghen  Heren  vnd 
vader    ock  kegen  juwe  k  1  w  gutwyllych   vnd  fruntlyck   ghehol- 


544  1525. 

den  vnd  bewyset  hat  dysse  breue  mo^hen  vs  vp  den  orden  vele 
gudes  don  vnd  sus  schal  mjt  orades  hidpe  vp  allen  orenden  njn 
flyt  ghespart  werden  vnd  wert  myt  g^ades  hulpe  vele  ere  ghelucke 
vnd  gut  vannkamen  myt  gades  hnlpe  deme  yek  juwe  konych- 
lyke  werde  alle  tydt  yn  ghelucke  vnd  ghesuntheyt  beuele  g. 
myt  hast  des  sondages  na  sunte  Bartolomey  etc.  anno  xxv 

alle  tydt  juwer  k  1  w  vnder  denyge 
wylge  dener  Clawes  Hermelynck 

Paa  en  vedliggende  Seddel:  Ock  gnedygheste  konyngk  allem  an- 
deren ghenomen  afschede  wyl  yck  myt  gades  hulpe  so  vele  my 
jummer  mogelyck  myt  allem  flyte  nakamen  vnd  juwe  k  1  w 
wyllen  syck  ock  myt  allem  flyte  vorderen  vnd  vorsen  vnd  to 
den  dynghen  wo  vorlaten  myt  dem  alder  ersten  gheschycket 
syn  anghesynen  dat  alle  vnd  yder  kummen  syn  vnd  blyuen 
de  malck  vnd  en  yder  ys  behaluen  juwe  k  1  w  allene  dar 
lop  dat  vp  vt  so  yck  vaken  gheschreuen  vnd  ghesecht  hebbe 
dar  vmme  ys  van  [noden^  nycht  lenck  vorghetoghen  vft  vp  hol- 
den to  latende  Jtem  yck  hebbe  van  Creger  baden  yn  rosen 
noben  vnd  yn  Hynrykes  nobelen  so  vele  also  Ix  golt  gülden  vnd 
xviij  stuuer  entfanghen  de  synt  mer  also  half  yn  dyssem  lande 
vortert  wat  yck  den  dar  mede  yn  al  dyssen  saken  besenden 
vnd  vtrychten  kan  hebben  juwe  k  1  w  wol  af  to  nemende  doch 
wyl  yck  myn  vtterste  beste  don  vnd  juwe  k  1  w  myt  den  alder 
ersten  beantweren 

Udskrift:  DEm  dorchluchtyghesten  grotmechtyghesten  forsten 
vnd  Heren  Heren  Crysteren  tzo  Denemarken  Sweden  vnd  Nor- 
weghen  der  Wende  vnd  Gotten  konyngk  Hertyghe  to  Sleswyck 
Holsten  Stormeren  vnd  der  Detmerschen  graue  to  Oldenborch 
vnd  Delmenhorst  etc.  mynem  gnedyghesten  Hern  denstlyck  ghe- 
schreuen 

Paaskrift  med  Hans  Michelssons  Haand:       AnnO      Mdxxv     breflf     aflf 

Claues  Hermelin  som  hand  selflfuer  k  M*  aflf  Androp  met  Greer 
bade  och  paa  samme  tiid  anammer  Claues  Hermelin  aflf  Greer 
bade  xx  nobeUe 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  igjen  adslettet. 


1525.  545 

Hans  Michels80n  beder  Henrik  v.  Lijt  at  ndbetale  J0rgen  Stegetin  12  Ange- 
lotter, da  han  siger  at  have  forbrugt,  hvad  han  havde  faaet  af  ham,  til 
Klaus  (Kniphof);  dette  maa  afkortes  i  det,  han  selv  har  faaet  laant  af 
Henrik  v.  Lijt,  der  ikke  maa  lade  ham  faa  mere,  end  Brevskrivereu 
nsevner. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.   Samk   No.   1523).     ßrevform; 
Kvartark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  med  Ringsignet  i  redt  Vox. 

451.  2S  August  1525.  Lier. 

Jtem  leflFue  Henric  fan  Lijt  gunstige  gode  vrijnt  ick  bidde 
Jw  gans  sere  vrijntlicken  gij  villen  alsso  en  frijnt  vnde  doen 
Jörgen  Stegetijn  xij  angelotten  alsso  hee  secht  dat  hee  viidere 
heflft  fortherit  alsso  dat  gelth  hee  van  jw  kreg  too  Klauess^ 
vnde  soo  mege  gij  emme  dar  in  kortten  dat  gelt  [alsso  ^  alsso 
gij  eme  selflfuen  gelent  hebben,  dath  moth  nw  fan  noden  sijn 
hebbe  gij  dat  gelt  nicht  soo  segget  got  for  emme  dar  hee  ith 
skijldig  ijss,  vnde  dot  emme  nicht  mere  alsso  ick  jw  scriflFne,  ge- 
screffuen  too  Lijre  den  xxviij  dag  Augusto  Anno  Mdxxv 

Jwe  villige  Hans  Mickelssen 

Udskrift:      Den  Erszamen    Henric   fan   Lijt   synen  besonderen 
Bagpaa  med  Henrik  v.  Lijts  Haand:      De     menvghe      van      Jorijen 
Stattijn 

*  Fra  [  igjen  udslettet. 

Hertil    herer    aden    Tvivl    feigende    Seddel   med   Hans  Michelssens  Haand 
(Münch.  Saml.  No.  1641): 

Jtem  leffue  Henric  hwo  ju  got  dijncket  dat  he  hijre  perde 
nicht  krigen  m0chte  int  Engeland  dat  gij  den  thoo  Androp 
kefiften  emme  ij  perde  vppe  xx  gilden  [oflFte  mijnre^  vnde  recket 
denne  mith  emme  vess  hee  behoflfet  thoo  theringe  dat  hee  dat 
dar  thoo  krige  alsso  gij  den  mith  emme  oflFuerleggen  mögen  an 
sodanne  mentte  alsso  in  Engelant  gelth   englotten   offte   krönen 

Hans  Mickelssen 

Bagpaa  med  Henrik  v.  Lijts  Haand:     Den  mene  van  Jorijen  Stattijn 
ende  Koert  Penijck 

*  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen. 


Dlplomatarimn  Norvegicum  XVI.  35 


546  1525. 

Statholderinden  Fm  Margrete  sender  den  keiserlige  Raad  M.  Gerard  Mullart 
og  M.  Jean  de  la  Sauchey  keiserlig  Secretair,  til  Kong  Christiem  II  med 
Hverv,  som  de  ville  forklare,  idet  hnn  beder  ham  at  nsere  fnld  Tillid  til 
dem  og  give  dem  Svar  tilbage. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.   Saml.   No.   1494).      Brevform; 
lidet  Ualvark,  udv.  forsegl.  m.  stört,  nrndt  Segl  i  redt  Vox. 

452.  8  Septbr.  1525.  Haag. 

Mons^  Jenuoye  maistre  Gerard  Mullart  conseillier  et  m*  des 
Beqnestes  de  lostel  et  maistre  Jehan  delasaueh  secretaire  or- 
dinaire  de  lempereur  vers  vons  pour  les  causes  quilz  vous  diront, 
Je  vous  requiers  les  croyre  comme  moy  et  sur  leur  Charge  me 
faire  vostre  response,  Et  atant  mons^  prye  nostre  s'  vous  auoir 
en    sa    garde    Escript   a  La  Haye   le   viij™®   jour   de    Septembre 

lan  XXV, 

(Egenhaendigt  0    Vostre  hunble  cousine 

Marguerite 
iidskrift:    A  Mons'  Mons'"  Le  Roy  de  Dennemarke 


iStatholderinden  Fru  Margrete  nnderretter  Dronning  Elisabeth  om,  at  hnn 
sender  M.  Gerard  Mullart  og  M.  Jean  de  la  Sauche  til  Kong  Christiem 
af  Aarsager,  som  de  ville  sige  hende,  hvorfor  hnn  anmodes  om  at  vise  dem 
fnld  Tillid  og  med  dem  nnderrette  hende  om  sin  Tilstand. 

Efter  Orig.   p.   Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Münch.  Saml.  No.  1496).     Brevform; 
lidet  Halvark,  udv.  forsegl.  m.  stört,  mndt  Segl  i  redt  Vox. 

453.  8  Septbr.  1525.  Haag. 

Madame  ma  niepee  Jenuoye  maistre  Gerard  Mullart  con- 
seillier et  m®  des  Bequestes  de  lostel  et  m®  Jehan  delasaueh 
secretaire  ordinaire  de  lempereur  vers  le  Roy  pour  les  causes 
quilz  vous  diront.  Je  vous  requiers  les  croyre  comme  moy  et 
vous  employer  a  la  conduite  de  mon  jntencion,  et  par  eulx  me 
fere  sauoir  de  vostre  estat  Et  atant  madame  ma  niepee  prye 
nostre  s'  vous  auoir  en  sa  garde  Escript  a  la  Haye  le  viij™* 
jour  de  Septembre  lan  xxv. 

(Egenha?ndigt :)    Vostre  bonne  tante 

Marguerite 

Udskrift:     A   Madame  la   Royne    de    Dennemarke  ma    bonne 
niepee 


1525.  547 

Klaus  Hermeling  beretter  Kong  ChrisHem  II,  hvad  han  har  foretaget  med 
Hensyn  til  hemmelige  Underhandlinger  med  de  Kongen  bevidste  Mfend, 
og  beretter  om  den  gode  Anledning,  der  nn  gives  til  at  hverve  et  stört 
Antal  Knegte,  saa  at  man  allerede  i  den  ferste  Halvdel  af  Oktober  vilde 
knnne  vsere  inde  i  Kongens  Lande.  Vaaben  og  Krigsfomodenheder  til- 
raader  ban  at  samle  i  Oldenborg  og  anmoder  om  en  Sendelse  af  Penge 
med  Sit  Bnd  Lille  Henrik. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv  (Münch  Saml.  No.  1445).  Brevform; 
Helark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  m.  Ringsignet  i  grent  Vox.  Klans 
Hermelings    Haand.      (Jfr.    Allen,    De   tre   nordiske   Rigers    Hist.  V  8.  112  ff.). 

454.  20  Septbr.  1525.        [Antwerpen?] 

Dorchluchtjgheste  grotmechtjgheste  Konjngk  alder  gne- 
djgheste  Here  mjrfc  mynem  vnderdenjghen  wjlghen  denste  bjdde 
yck  juwe  konychlyke  werde  denstljck  weten  dat  jck  dem  af  Schede 
na  myt  den  breuen  by  dem  manne  wo  juwen  k  1  w  bewust  ghe- 
wesen  byn  vnd  erstlyck  de  sende  breue  vnd  Cardensye  auer  ghe- 
antwert  vnd  dar  vp  so  vele  my  mogelyck  na  aller  gheleghenhejrfc 
gheworuen  vnd  ghehandelt  so  heft  he  en  bedenken  ghenomen 
bet  vp  den  anderen  morghen  vnd  my  do  sodane  antwert  ghe- 
geuen  dat  yck  om  de  vtschryfte  der  mandat  ock  hebbe  sen 
laten  so  byn  yck  allene  beslaten  myt  om  ghewesen  so  heft  he 
siilnen  de  breue  vnd  vtschryft  der  mandat  noch  ens  dorch  vnd 
dorch  ghelesen  vnd  heft  wol  vormarket  vnd  hoch  beclaget  de 
böse  vorgyftyghe  gytz  vnder  settvnghe  vnd  handelynghe  de  allent 
haluen  teghen  juwe  k  1  w  vnd  de  werde  konyngkgynnen  des 
keysers  swester  vnd  juwen  kynderen  gehandelt  ys  vnd  noch  dage- 
lykes  ghebruket  wert  vnd  let  syck  hören  dat  he  vnd  syn  anhengk 
yn  eren  voryghen  saken  ock  mandat  vnd  achte  erlanghet  de  den 
en  ander  emstlyck  lut  vnd  beuel  ghehat  also  syck  na  rechte 
ghebort  so  juwe  k  1  w  suluen  ghesen  vnd  bewust  sy  vnd  he 
draghe  des  anlygendes  vnd  swer  myt  juwen  konychlyken  werden 
der  konyngkgynnen  vnd  juwen  kynderen  en  ghetruwe  grot 
medelyden  vnd  wo  wol  he  yn  dem  breue  van  keyserlyker  mage- 
Stadt  noch  boet  edder  beuel  crycht  so  werde  om  dar  ynne  ock  nycht 
vorboden  de  wyle  he  nu  juwen  k  1  w  do  he  lest  by  jw  ghewest  sy 
suluen  ghesecht  [he  ^  wen  he  en  vyngerbret  heten  vft  beuel  cryghe 
wyl  he  juwen  konychlyken  werden  to  ere  vnd  gude  ene  hande- 
bret  nemen  vnd  myns  bedunkens  myt  den  breuen  [benoghe*  der 
haluen   benoghet   syn    wen   juwe  k  1  w    myt   den    anderen    dyn- 

35* 


548  1525. 

ghen  vnd  summen  na  [allen*  lude  der  artykel  so  auer   ghegeuen 
vnd   vorlaten   gheschjcket   vnd    dat   dar   tor   stede  were  vnd  de 
dynghe   so    mochten    vorghenomen    werden    dat   juwe  k  1  w  vnd 
ock  he  nycht  wyder  jn    schaden   vnd    hon   gheuort   vnd   kamen 
den  enen   rechten   emstljken   ghewysen  vortganck  vnd   vtdracht 
crygen  mochte  so  wyl  he  myt  egener  parsonen  ock  sus   myt   an- 
deren to  Schonen  vnd  vndersettynghe  to  jnwer  k  1  w  beste  vnd 
to    behof   alden    saken    wo  dat   den    alder   nuttest  wart  wyllych 
[vnd*  nycht  vndancknamych  teghen   jnwe  k  1  w    befunden    wer- 
den he  wylle  ock  nummer  mjrt   gades   hulpe   gelt   vfte    gut    vor 
Ere  nemen  he  heft  ock  hart  gheraden  dat  men  der    breue  edder 
mandat  noch  tor  tydt  nyne  vtghan  vft  vorsenden  late  vnd    gans 
heymych  by  syck  beholde  sollange  dat  men  den  dynghen  negher 
sy   so    schal    juwe  k  1  w  de  breue  so  vele  yck   der   by   my  ghe- 
hat  by  dem  manne  wo  juwen    konychlyken   werden   bewust  vnd 
by  my  yn  gudem  vorware  vynden  des  maus  rat  ys  ock  hart  wes 
juwe  k  1  w   van   langhen  Spesen   busen   hellebarden   vnd   ptJuer 
sundergen    ror    puluer   erlanghen   vnd   yn   anderen    namen     vnd 
heymych  wente  to  Oldenborch  schycken  konde  wer  gans  [nutte* 
Alder  gnedygheste  konyngk  to  vnd  yn  alle  dyssen   dynghen  kan 
yck  nycht  mer  schryuen  vnd  seggen  [den*  also  yck  to  mermalen 
vnd  vaken  vorhen  ghedan  hebbe  so  ys   noch   myn   ghetruwe    rat 
vnd    menynghe   de  wyle  juwe  k  1  w   doch    allenthaluen   nu    wol 
en  gnedych  weten   draghen   wo    alle   tydt   ghehandelt  vnd  noch 
ghehan(delt)  wert  etc.    dat   syck   juwe   konychlyke    werde   sampt 
juwer  k  1  w  hochberomden  werden  konynckgynnen  yn  enen  hey- 
myghen  vorsweghen  handel  vnd  rat  holde   so   ock   vnghetwyuelt 
(gesehen*  ys  vnd  alle  los  vnbatlyke   anbryngende   hopen    af  vnd 
to  rugge  stellen    vnd    laten    syck   van    nynen   luden  vnd  sunder- 
ghen    van    den    de    yn    allen    steden    vnd    landen   kunnen   vnd 
moten   blyuen   de  se  syn    [nycht*   lengher   vp    holden    vnd    vor- 
troste  vp  lose  wane  den  myt  dem  alder   ersten   so   juwer  k  1  w 
vnd  konynggynnen  jummer  mogelyck  by  heymyghen  frunden  vnd 
fromden    der   doch  noch   beyde  yn   dyssen  vnd    anderen   steden 
vnd   landen   vele   ys    de    ghem   lyf  vnd  gut  an  juwe  k  1  w  vnd 
kpnynckgynnen    [vor*    hengeden   wen    mochte    gehulpen    werden 
vnd    sodane    summe   wo  vorlaten   by   en    ander  vnd  vpghebracht 
vnd  to  Oldenborch  vft  vp  de  anderen  stede  wo  juwen  k  1  w  be- 
wust yn  juwer  k  1  w  gut  vorwar  tor  stede    schycken   vnd   myns 


1525.  549 

bedunckens  ys  vmme  veler  orsake  wyllen  noch  nyn  stede  nutter 
vnd  bequemer  dar  to  also  Oldenborch  etc.  wen  sulcken  ghe- 
sehen  vnd  ghewys  torstede  ys  wylle  wy  balde  to  den  dynghen 
vnd  luden  kamen  dar  na  ghelegenheyt  der  tydt  vnd  weders 
juwen  konychlyken  werden  der  werden  konyngkgynnen  juwen 
kynderen  myt  gades  hulpe  ghewys  to  juwe  k  1  w  landen  vnd 
luden  schal  wedder  ghehulpen  werden  etc.  yck  byn  ock  sus  allem 
anderen  afschede  na  ghekamen  vnd  den  man  de  dar  by  my  was 
vnd  de  vmme  vormerkens  wyllen  juwen  k  1  w  suluen  nycht  to 
sprack  myt  my  ghenomen  vnd  hebbe  one  ock  mede  by  dem  an- 
deren manne  ghehat  vnd  de  heft  ock  suluen  myt  om  ghespraken 
so  hebbe  wy  one  fort  na  rade  vp  na  dem  Eyne  de  dynghe  to 
vorhorende  ghesent  so  heft  yt  syck  begheuen  dat  de  hartyghe 
van  Sassen  tor  Lowenborch  de  knechte  de  vor  dem  Buske  vor- 
louet  vnd  yn  Hollant  toghen  heft  anghenomen  vnd  de  wedder 
teghen  mynen  g.  h.  van  Bremen  yn  Wurstfreslant  ynt  stychte 
to  Breme  ghesent  so  ys  ock  de  hop  landesknechte  so  to 
pasken  yn  Franckryke  toghen  wedder  her  vtghekamen  vnd  synt 
nu  kortlyck  vor  Trer  van  ander  ghelopen  so  ys  de  man  vtte 
vnd  vorgadert  se  wedder  vnd  de  hartyghe  tor  Lowenborch  let 
ock  welke  annemen  so  wylle  wy  se  noch  den  saken  tom  besten 
wedder  to  hope  brynghen  vnd  ynt  stychte  to  Bremen  vnd  yn 
de  lande  Wursten  vnd  Hadelen  vp  de  garde  voren  so  dat  yck 
iny  gewys  vorse  iij  vft  iiij  dusent  balde  wedder  by  en  ander  to 
hebbende  so  sjut  ock  noch  wol  by  seuen  dusent  Auerlandesker 
knechte  yn  dem  Aberlande  by  en  de  men  ock  wol  yn  en  kort 
by  de  anderen  brynghen  konde  Wen  nu  juwe  k  1  w  sampt  der 
konynckgynnen  to  den  handelen  kamen  konden  vnd  yn  dyssen 
dynghen  ychtes  wes  mer  de  knechte  to  hope  to  bryngende  vnd 
vp  de  garde  to  vorende  wolden  ghedan  hebben  dar  mede  men 
den  wynter  erbeyden  vnd  vp  den  frost  rede  syn  konde  so  moste 
juwe  konychlyke  werde  deme  manne  vnd  my  tom  alder  weyny- 
ghesten  ij  vft  iij*'  golt  gülden  yn  Fylyppes  vnd  Hornes  gülden 
vft  Schrecken  berger  by  kegenwardyghen  denen  Hynryck  mynen 
knechte  yn  enem  budel  vorsegelt  hemelyck  mede  auer  senden 
dar  wy  terynghe  vnkost  vnd  badelon  mede  stan  konden  den  yck 
hebbe  den  man  vp  mynen  buden  mede  her  vt  ghenomen  vortert 
vnd  ock  vorsent  vnd  wet  ock  nycht  mer  to  borgende  vnd  vp  to 
bryngende  vnd  got  weyt  wat  yck   synt   der   tydt   juwe  k  1  w  vt 


550  1525. 

Denemarken  ghewesen  ys  vp  arue  gut  vnd  pande  gheborget  vnd 
yn  den  saken  vortert  vnd  to  ghebracht  hebbe  vnd  wen  juwe  k  1 
w  dem  handel  hadde  na  ghekamen  vnd  folghe  don  kunnen  den 
my  jnwe  k  1  w  berychtede  vnd  sede  do  yck  nu  erst  by  juwe 
k  1  w  quam  so  hebben  syck  [hyr*  de  handel  hyr  also  begheuen 
dat  wy  to  den  luden  ghekamen  vnd  myt  gades  hulpe  tom  len- 
gesten  achte  vft  verteyn  daghe  na  sunte  Mychhel  yn  juwer  k  l 
w  landen  myt  macht  vnd  eren  wolden  wedder  ghewesen  syn  ock 
gnedygheste  konyngk  des  gheleydes  haluen  wo  ock  juwen  ko- 
nychlyken  werden  bewust  kan  yck  ock  wol  cryghen  vor  des  vnd 
so  vele  van  noden  ys  vnd  de  wyle  syck  nu  alle  dynck  bauen 
den  afschet  ytlyker  mate  vor  ändert  hebbe  yck  sus  yn  de  lenghe 
schryuen  moten  vnd  wat  nu  juwer  k  1  w  vnd  konyngkgynnen 
ghesynnet  vnd  gheneget  synt  vnd  wyllen  wyder  ghedan  ghehat 
hebben  bydde  yck  juwer  k  1  w  gnedyghe  to  vorlatyghe  ant- 
wert  by  jegen  wardyghen  dar  wy  vs  ghewys  to  vorlaten  vnd  na 
rychten  moghen  so  schal  by  vs  nyn  flyt  ghespaert  vft  mangel  be- 
funden werden  myt  gades  hulpe  deme  yck  juwe  k  1  w  sampt  der 
werden  konynggynnen  vnd  juwen  werden  kynderen  alle  tydt  ghe- 
sunt   beuele    g.  myt  hast   am  hylghen   auende  sante   Matey  des 

hylgen  appostels  etc.  anno  xxv 

J  k  1  w 

w  d  n 

Paa  en  vedhseftet  Seddel:  Ock  gnedygheste  konyngk  hebbe  yck 
den  man  wo  jw  bewust  de  dat  beuel  der  schepe  hade  yn  Vres- 
lant  vnd  vp  anderen  ende  na  afschede  ghehat  so  wel  syck  doch 
numment  der  schepe  vp  den  strömen  to  lydende  apenbar  ghem 
an  nemen  den  men  hadde  so  vele  vorha(n)delet  dat  men  sus 
dorch  de  vyngher  sen  wolde  so  heft  de  man  verteyn  daghe  myt 
knechten  by  en  ander  gheleghen  vnd  heft  der  schepe  vnd  ant- 
wert  na  aueschede  er  beydet  vnd  ys  doch  numment  to  water  vft 
to  lande  ghekammen  dat  ock  vp  sware  terynge  vnd  schaden 
ghelopen  ys  begheren  ock  noch  antwert  wo  dat  dar  vmme  sy 
wen  ock  juwe  k  1  w  jn  alle  dyssen  djughen  wes  mer  wolde 
ghedan  hebben  vnd  dem  manne  vnd  my  sodane  gelt  dar  yck 
vmme  gheschreuen  hebbe  mede  auer  senden  so  schal  nycht  en 
pennynck  dar  van  vtghegeuen  werden  den  wes  nodych  yn  den 
saken  vnd  juwen  gnaden  besten  dar  wyl  yck  juwe  k  1  w  vp 
myne  ere  vnd  hals  to  antweren 


1525.  551 

Paa    en    vedliggende   Seddel,   der    dog  maaske   tilherer   et    noget  tidligere 

Brev  fra  dette  Aar:  Ock  gnedygheste  konyngk  SO  yck  ock  to  iner 
malen  dar  wol  van  ghesecht  hebbe  vmme  ytlyke  handelynghe 
Tnd  Ck)ntrackt  tnsken  den  Ost  Landen  juwer  k  1  w  konychryken 
den  Nederlanden  vnd  steden  de  den  Nedderlanden  behegelyck 
batlyck  vnd  blyflyck  weren  to  makende  vnd  to  vorbyndende  dar 
mede  se  stedtlyck  vnd  vast  yn  der  hulpe  juwer  k  1  w  blyuen 
vnd  syn  mochten  wor  sulck  en  noch  nycht  füllen  to  ghen  wer 
na  ghelegenheyt  noch  gans  nntte  ghedan 

Udskrift:  Dem  dorchluchtyghesten  grotmechtyghesten  hochghe- 
bam  forsten  vnd  Heren  Heren  Crysteren  to  Denemarken  Swe- 
den  vnd  Norweghen  der  Wende  vnd  Gotteji  konyngk  hartyghe 
to  Sleswyck  Holsten  Stormeren  vnd  der  Detmerschen  graue  to 
Oldenborch  vnd  Delmenhorst  etc.  mynem  gnedygesten  Hern 
denstlyck  g. 

'  Fra  [  synes  at  sknlle  ndgaa.  —  *  Fra  [  igjen  ndslettet.  —  *  Fra  [  til- 
skrevet  over  Linien. 


Klaus  Hermeling  meddeler  Dronning  Elisabeth,  at  han  har  besorget  de  fra 
hende  sendte  Breve  og  Befalinger  og  fandet  Modtageme  viUige  til  at 
tjene  Kongen,  hos  hvem  han  nn  har  vferet  og  modtaget  nye  Hverv,  hvilke 
han  har  ndrettet,  og  hvorpaa  han  har  givet  skriftligt  Svar,  men  beder,  at 
alt  maa  blive  holdt  saa  hemmeligt  som  mnligt. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i   norske  Kigsarkiv   (Manch.  Saml.  No.    1446).     Brevform; 
Halvark,  ndvendig  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i  grent  Vox. 

Med  Klans  Hermelings  Haand. 

455.  20  Septbr.  1525.        [Antwerpen?] 

L)orchluchtygheste  grotmechtygeste  Hochgebaren  alder  gne- 
dygheste konyngynne  myn  vnderdenyghe  wylghe  berede  denst  sy 
juwen  konyngynlyken  werden  alle  tydt  voren  bereyt  vnd  bydde 
juwe  konyngynlyke  werde  denstlyck  weten  dat  yck  juwer  k  g  1 
w  brene  vnd  beuele  na  aller  nottruft  myt  allem  flyte  an  de 
Inde  wo  juwen  k  g  1  w  bewust  tor  stede  ghebracht  vnd 
anghedraghen  hebbe  vnd  syn  de  suluen  yn  aller  freunt- 
schnp  vnd  ghetruwe  tonegynge  entfanghen  vnd  vorantwert 
ghewurden  wor  mede  de  lüde  juwer  k  g  1  w  der  konych- 
lyke  we(rde)  vnd  juwen  kynderen  ghetruwen  denst  vnd  frunt- 
schnp   eres   hogesten   vormogens   bewysen   konden   vnd  mochten 


552  1525. 

schullen  se    de  k  1  w   vnd   juwe   konyngynlyke    gnade    alle   tydt 
wjUjch  vynden  gnedygheste  konynggyne  also  yck  nu  hyr   cordt 
beuoren    by   konychlyker   werde    ghewesen    hebbe   yck    na    veler 
vorhandelynghe  vnd  vnder  redynghe  beuel   vnd  afscheyt   gheno- 
men  de  yck  ock  myt  flyte  so  vele  my  jmnmer  mogelyck    bestelt 
vnd  vtgherychtet  hebbe    twyuel    nycht    k   1   w    syn    der    dynge 
allenthalnen   myt  jnwe   k   g   1   w   to  heymyghen  rade  ghewesen 
vnd  alle  wol  bewnst  nu  hebbe  yck  teghen  wardych  k  1  w  vp  de 
dynghe  alle  schryftlyke  antwe(r)t  ghedan  bydde  juwe  k  g  1  w  denst- 
lyck  de  suluen  antwerde  alle  van  k  1  w  wyllen  lesen  hören  vnd 
mede    sen    so    dat   dar   heymych  vorsweghen  vnd    bestendyghen 
moghe   ynne    gheraden   vnd   ghehandelt    worden   den   des  ys  nu 
mer  not  den  vor  dat  men  vorallen   dynghen   swyghe    vnd  nycht 
anders  vomeme  den  dat  men  vtrychten    vnd    holden    kan    wente 
de    ganse   warlt   ys   vp    velen    enden   ful   strycke    vnd    mote  got 
yn  dem  heymmel  allen   hylgen   allen   erlyghen   luden    entfarmen 
dat  myt  k  1  w  juwen  konyngynlyken  gnaden    keyserlyker   mage- 
stadt  swester  vnd  juwen  kjuderen  so  schal    ghehandelt   vnd    ge- 
fynantzsyert  werden  so  leyder  gheschen  vnd  noch   dagelyck   ghe 
obbet  wart  vnd  wolde  got  almechtych  dat  keyserlyke    magestadt 
de  rechte  grundt  vnd  warheyt  wüsten  vs  older  hogher  anghebar- 
ner  doghet  scholde  syn  keyserlyke  magestadt  yn  dem  gründe  des 
harten    vngetwyuelt   sodane   nycht    [erlyden^   lenck    erlyden    vft 
staden  moghen   etc.    alder   gnedygheste   konyngyn  wo    dem   alle 
wyl  yck  an  got  nycht  twyuelen  de  grote  vnschult  de  gotlyke  er- 
lyke  [tniwe^  hartlyke  truwe  so  juwe  k  g  1  w  juwer  konynggyn- 
lyke  werde  konynghe  heren  vnd  leuesten  ghemal  vnd  juwen  kyn- 
deren  alle  tydt  vnd  noch  ghedan  vnd  bewysen   wart    got   de  al- 
mechtyghe  myt  groten  eren  macht  vnd  ewygher  selychheyt  hoch 
beschulden    vnd   alle   saken   werden  noch  to  gudem  ende  kamen 
myt  gades  hulpe  deme  yck  juwe   konyngynlyke   gnade  yn  allem 
ghelucke   vnd    ghesunthey(t)    alle   tydt   denstlyck   beuele    g.   myt 
hast  am  hylghen  auende  sante  Matey  etc.  anno  xxv 

J  k  g  w 

w  d 

Udskrift:     DEr    dorchluchtyghesten    grotmechtyghesten  Hoch- 

ghebamen   forstyn   vnd   frouwen   frouwen   Elysabeth   tzo    Dene- 

marken  Sweden  Norweghen  der  Wende  vnd  Gotten  konynggyne 

gheboren  vt  keyserlykem  stamme  artzse  hertygynne  to  Osterryck 


1525.  553 

Hertygynne  to  Bregongen    etc.    myner   gnedjgesten   konyngynen 
Tnderde(n)ygen  denstljck  g. 

*  Fra  [  igjen  udslettet. 


Klaus  Hermding  beretter  Hans  Michels80n  om  eii  Trsefning  mellem  en  Hob 
Landsknegte  og  Biskoppen  af  Bremens  Folk,  der  til  Slutning  bleve  Seier- 
herrer  og  igjen  indtoge  Wurstenland,  hvor  der  nu  findes  en  Msengde 
Landsknegte,  hyortil  snart  yil  komme  en  stör  Del  Ryttere  og  Fodfolk^ 
som  ville  kunne  erholdes,  hvis  man  handler  hnrtigt. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    8aml.   No.  1447).     Brevform; 

Halvark,  udvendig  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i  redt  Vox. 

Klans  Hermelings  Haaud.     Uden  Underskrift  og  Udskrift. 

456.  30  Septbr.  1525.        [Antwerpen?] 

Besunderge  gude  frundt  yck  kan  jw  nu  na  ghelegenheyt 
nycht  anders  vor  tydynghe  schryuen  den  dat  de  hop  landes- 
kneehte  de  dat  lant  to  W(u)r8t  Freslant  wedder  yn  ghenomen 
hadden  sampt  den  Fresen  des  sunauendes  na  sunte  Matey  yn 
der  nacht  jn  dat  Bremessche  legher  gheuallen  syn  der  menynge 
se  alle  vp  to  slande  vnd  to  vordempende  so  hebben  se  ock  dat 
legher  yn  ghecregen  vnd  de  Bremesschen  ruter  knechte  vnd 
buren  synt  meystych  vt  vp  dat  velt  vnd  wedder  by  en  ander 
^bekamen  vnd  also  de  dach  an  ghekamen  ys  syn  se  wedder 
to  den  anderen  yn  ghetoghen  vnd  got  heft  on  dat  ghelucke 
o^hegenen  dat  se  se  vort  wedder  vp  de  flucht  [gheslaghen^ 
vnd  den  meren  del  gheslaghen  vnd  gheuanghen  so  dat  de 
byscop  van  Bremen  dat  lant  wedde(r)  vmme  ynne  heft  vnd 
lygghen  ytsunt  by  dre  dusent  guder  landesknechte  wedder  yn 
dem  lande  to  Wursten  by  en  ander  vnd  lopen  noch  alle 
dage  to  so  dat  or  en  grot  hop  werden  wyl  etc.  so  kumpt 
hartyghe  Hynryck  van  Brunswyck  etc.  och  vj  daghe  na  dato 
dysses  breues  wol  myt  dre  dusent  man  to  vote  vnd  xij*^  ghe- 
rusteder  perde  ynt  stychte  to  Bremen  so  heft  de  byscop  to 
Bremen  ock  auer  iiij^  gerusteder  perde  rede  by  syck  so  dat  dar 
auer  ander  half  dusent  reysyger  perde  guder  lüde  vnd  en 
marcklyck  hupen  landesknechte  vnd  vot  lüde  dar  by  en  ande 
syn  vnd  kamende  werden  vnd  men  ment  se  werden  vp  den  har- 
tyghen  van  Sassen  tor  Lowenborch  en  toch  don  vft  yt  mot  ghe- 
scheden  werden  besunderghe  gude  frunt  so  ys  jw  vse  vnder 
redynghe    vnd    afschet   do   wy   lest   by   en  ander  weren  wol  be- 


554  1525. 

wnst  konde  men  dem  noch  myt  der  jlle  so  nakamen  vnd  dat 
noch  sodane  dyngk  so  jw  wol  bewust  myt  der  ylle  konde  beret 
werden  vnd  to  der  stede  dar  van  ghesecht  ys  kamen  dat  wer 
ser  nutte  vnd  [echt^  de  rechte  tydt  so  mochte  men  nu  endyghea 
wyder  handelen  vnd  myt  gades  hulpe  wor  to  kamen  den  dysse 
dynghe  wyllen  nycht  langhe  so  stan  yck  kan  nu  nycht  mer 
schryuen  den  gy  vorstan  vnd  weten  myne  menynghe  wol  g.  myt 
hast  des  sunanendes  na  simte  Mychhelys  der  artzsen  engeles 
etc.  anno  xxv 

Bagpaa  med  Hans  Michelssons  Haand .  Anno  Mdxxv  breflf  aflf  Claues 
Hermelin  then  ix  dag  Octobris  scriflfuer  om  thet  slag  bispen  äff 
Bremmen  vondet  haffuer  i  lantte  Vorste 

'  Fra  [  igjen  udslettet.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Henrik  v.  Lijt  sender  Kong  ChrisHem  II  efter  Begjaering  600  Gylden  4  3  (til 
Zwynaerde  i  Flandern),  omtaler  Underhandlingeme  om  Salget  af  Skibet 
Marie  og  advarer  Kongen  mod  at  ride  alene  paa  Jagt  samt  beder  harn 
anvende  Forsigtighed  med  Hensyn  til  de  Veie,  han  vil  drage. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Münch.    Saml.    No.  1482).     Brevform; 
Halvark,  udv.  forsegl.  m.  Ringsignet  i  grent  Vox  over  Seglgam 

(Bomierke  m.  Bogst.  H.  V.  L.) 

457.  18  Novbr.  1525.     Antwerpen. 

Wuer  konelijker  mat.  te  voren  mynen  wijlghen  denst  ende 
allet  ic  goets  vermag  Erwerdijghen  den  hoech  gheboren  kone- 
lijker mat.  toe  Denemarke  Sveden  Norweghen 

Jtem  wner  k  mat.  sal  beleue  toe  weten  hoe  ic  wuer  k 
mat.  breuen  in  reuerenciie  bij  mij  oenfangen  heb  den  xvij  nouem- 
ber  sauoens  laet  al  soe  sende  ic  v  1  bij  mijnem  denaer  vj*'  g. 
üij  i  ende  vat  wner  k  mat.  beleef  ghebeyt  oeyuer  my  altijt 
men  ic  heb  met  menneghe  copman  mijn  lone  ghehandel  men  ic 
verstaen  desen  coplijde  net  als  van  der  Marij  dat  icket  net  en 
leet  oem  wuer  k  mat  vijllen  ic  haedet  de  cop  lanck  gans  af 
ghesclaghen  etc. 

Jtem  wuer  k  mat.  sal  beleue  toe  veten  hoe  ic  v  1  eens  toe 
ghescreuen  heb  tot  Leer  dat  vuer  k  mat  net  voel  inder  jacht 
rijden  soel  soender  folck  al  soe  sal  wuer  k  mat.  noch  veten  dat 
ic  V  warsscau  dat  wuer  k  mat.  net  coemt  oeyuer  berghen  sonder 


1525.  555 

ten  si]  Vuer  1  seet  veel  voer  v  bij  sondert  op  hoeflf  daer  sijn  mer 
ander  weghen  als  wner  k  mat.  veel  veetelijch  is  ramet  besten 
ende  dracht  sorch  wner  e.  weet  'vel  selloeff  besten  rade  dat  ic 
T  1  toe  scrijuen  dat  doe  ic  inden  besten  her  mede  sij  goet  den 
liere  beuolen  ghescr.  sauons  den  xviij  nouember  a**  xxv  in  Ant- 
werpen 

Wuen  goet  wijlghen  altijt  bereyt 
Henrijck  van  Lijt 

üdskrift:    Den  hoech  gheboren  konelijker  mat.  to  De(n)marke 
Sveden  Noerweghe  *soinen  ghenadegh  here  here 

Paaskrift  med  Hans  Michelssens  Haand:     Anno     Mdxxv     —    Henric 

Fanlijt  sender  k  M*  vj^  gilden  4  I  til  Swijnart  i  Flanderen 


ChrisHem  Vinter  kvitterer  for  Modtagelsen  af   50  Rhinsgylden   af  Henrik  v. 
Lijt,  Borger  i  Antwerpen,  efter  Befaling  af  Kong  ChrisHem  IL 

Efter   Orig.   p.    Papir   i   norske    Rigsarkiv   (Mtinch.   Saml.   No.    1671).      Seddel 

nden  Segl.     Egenhsendigt. 

458.  9  Decbr.  1525.  Antwerpen. 

Jck  Chrestiemn  Winther  k.  w.  van  Denmarcken  Sweden 
vnde  Noruegen  etc.  Secretarius  bekenne  myt  ieghenwerdigen 
desse  mjn  handscrifft  dat  ick  geboret  vnde  entfangen  heb  von 
dem  Erszamen  Henricken  van  Lytt  boi^her  toe  Antnarpen  fenflf- 
tig  rinsk.  gyllen  vt  befeell  vorbenambten  myn  gnedesten  heer, 
gescreflfuen  toe  Antwarpen  vp  denn  negenste  dag  Decembris 
jar  etc.  xv^  vnde  xxv 

Bagpaa  med  Hans  Michelssens  Haand :    1525  —  j  quittancie  aflF  Chri- 
stiem  Vintter  paa  1  golt  gilden  opborit  äff  Henric  van  Lijt 


Pau/tM  Pttras  Kempe  erkjender  at  have  modtaget  af  Hans  Michd880n  63 
Philipposgylden  og  16  Styver,  som  ere  ham  tilstaaede  ndbetalte  af  Kong 
ChrisHem  II  ho«  Henrik  v.  Lijt 

Efter   Orig.   p.    Papir   i    norske   Rigsarkiv    (Münch.    Saml.   No.    14ö4).     Seddel 

nden  Segl. 


OÖ6  1525. 

459.  11  Decbr.  1525.  [Antwerpen.] 

Facit  summarum  j^  golt  gilden 
XXX  st'  for  j  gilden 

Protestor  mea  chirographa  P.  P.  K.  accepisze  a  D  Jo- 
anne Michaele  L.  3  Philippicos  anreos  et  16  stiffas  tertio  jdus 
Decembris  Anno  1525  quos  Christiemus  2  Danonim  rex  michi 
gratiose  communicauit 

Paaskrift  med  Hans  Michelssons   Haand:      1525  —  En  handscrifift  äff 

Pouel  Kemppe  paa  penninge  hand  *apber  äff  Henric  van  Lijt 


Christiern  Vinter,  der  om  Morgenen  Kl.  9  er  reden  fra  Lier  «en  Stund> 
efter  Paul  {Ketnpe),  er  endelig  om  Aftenen  med  Ned  naaet  til  Diesty  da 
hans  He8t  ikke  knnde  btere  ham  Isenger,  som  ogsaa  Panl  har  seet;  han 
beder  derfor  om  Penge  til  ny  Hest,  hvis  Kongen  vil,  han  skal  forteaette 
sin  Reise,  der  dog  formentlig  er  vigtig  for  dennes  Sägers  Skyld. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  uorske  Kigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  1672).     Brevfomi: 
Halvark,  ndvendig  forseglet  m.  Kingsignet  (Gemme)  i  redt  Vox. 

460.  13  Decbr.  1535.  Diest. 

Esther  nades  hogmechtighed  myn  odmyge  trow  plichtige 
thiennest  met  nade  oc  friid  vtj  Jesu  Christo  allemadeste  herre 
werdis  ether  nade  at  wide,  at  vtj  dag  reid,  ieg  af  Lyre  en 
stund  efftir  Pouell  ther  klocken  war  viid  ny  oe  kom  emellom 
fem  oc  sex  tiil  Diist  met  stuor  neid  szo  ieg  haffde  meent  ieg 
skulle  bleffuet  paa  mareken  om  natthen  thi  myn  hest  bleff  szo 
tret  at  ther  ieg  kom  vtj  herborghen  met  hannom  tha  stratte 
hand  strax  alle  fire  bien  fran  seg  oc  law  thend  gantske  äfften 
szom  Pouel  selffuer  szo  Ther  vppaa  kand  ether  nade  wel  mercke 
hand  wiil  icke  thienne  meg  paa  szo  lang  en  reysze,  efftir  the 
hand  kand  icke  taale  at  rüde  thend  forste  dag  vppaa  sex  sma 
mile  huor  lang  tiid  skal  hand  gaa  two  himdret  mile,  wisseligen 
wil  thend  ringe  taering  som  er  xviij  gyllen  icke  meget  for- 
slaa,  Dog  er  ieg  ther  met  til  friids  paa  thendne  tiidt,  om  ethers 
nade  wilde  werdis  til  at  sende  meg  hiid  til  Diist  vtj  Pellicanen 
en  guod  klipper  som  künde  snart  bere  meg  fran,  ethers  nade 
wiid  selffuer  huad  macht  ther  ligger  vppaa  meg  hobes  nest  guds- 
hielp    ieg   wiil   flij    ether    [n :  ^    endelige  suar,   huar  effther   ether 


1525.  557 

ade  skal  slaa  siin  liid,  flFor  xvj  gold  gyllen  kand  ether  nade 
ide  kobe  en  guod  klipper  for  som  kan  beere  ineg  fran,  oc  ther 
5ni  ethers  n.  sag  kand  gaa  efifther  ether  n:  wilise,  tha  er  thet 
lie  penning  werd,  men  ganger  thet  anderledis,  liguel  skal  ether 
ade  fange  at  vide  huor  ether  n:  skal  endeligen  holle  seg  ther 
t],  szo  badir  thet  ether  nade  szo  meget  atj  terflEue  icke  ytther- 
lere  koste  ther  vppaa,  Ther  for  nadis  ieg  at  bliflFue  beer  ind 
1  ether  n.  sendir  meg  buod  huor  eflftir  ieg  skal  rette  meg,  gud 
Imechtigeste  wiid  myn  wilie,  at  ieg  wil  gerne  reysze,  ther  som 
esten  wiilde  beere  meg  fran  Ther  for  wilde  ieg  gerne  haflfue 
let  thet  snareste  buod  at  ieg  skuUe  icke  ligge  beer  at  tsere 
bher  nades  penning  til  vnytte,  wiil  ethers  nade  giflFue  Hans 
lichilszen  befaling  ther  vppaa  [tha^  heller  noger  andre  tha 
iwe  ether  n:  gififue  aluerlige  befaling,  Thii  the  achte  icke  huor 
\ie  affferde  somme  folck,  siden  the  künde  blififue  skyld  wiid 
iiennom  Ether  nades  hogmechtighed  thend  alsommechtigeste 
ud  befalendes  Scriflfuit  vtj  Diist  Sancte  Lucie  dag  syllig  met 
ast  aar  etc.  mdxxv 

S  E  K  M: 

odmyge  tro  diener 

Christiem  Winther 

Udskrift:    Tül  königlich  Maiestat  aflF  Danmarck  etc.  mjn  aller- 
adeste  herre  etc.  —  Cito  cito  cito 

Bagpaa:     1525 

^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  igjen  udslettet. 


Paulus  Petrus  Kempe,  der  efter  Statholderindens  0nske  har  maattet  forlade 
Kong  Christiem  11,  for  hvis  Sen  han  var  Leerer,  bereiter  Kongen  om  sin 
Reise  over  Antwerpen  til  Mastricht  og  om  Christiem  Vinters  senere  An- 
körnst, samt  at  Dr.  Martin  Luther  tilskriver  Danzig  og  de  ovrige  Hanse- 
stseder  om  at  gjenindsiette  ham  i  sine  Kiger.  Han  beder  Kongen  ikke  at 
omtale  den  egentlige  Gmnd  til  hans  Fjemelse  fra  Hoffet  og  giver  Raad 
om  Prins  Hans's  Opdragelse  m.  m. 

Ifter  Orig.  p.  Papir   i  norske  Rigsarkiv   (Münch.  Saml.  No.  1466).      Brevform; 
Helark    m.    Spor   af   ndvendig   Forsegling  m.    grent    Vox.     (Tildeis    trykt  i 
Aliens  Breve  og  Aktst.  etc.  S.  388 — 92,  forsynet  med  Anmferkninger). 


558  1525. 

461.  13?  Decbr.  1525.  Mastricht. 

1.  Nade  och  friid  af  gud  fader  och  vore  herre  lesu  Christo 
Lof  oc  sere  vere  gud  i  euigheit  szom  hafuer  os  nadelig  oc  rige- 
lig  frelset  vtaf  then  groelighe  Leuiathan  tenner,  och  syne  vnde 
engeler,  szom  aere  forstockthe  menscher,  som  allen  tiid  tencke, 
och  arbeder  ther  paa,  at  the  kvndhe  then  ene  varheid  lesum 
Christum  vore  herre  tiil  ligner  göre,  och  bespotte,  dodslaa,  och 
kor(8)fest,  som  the  beuiser  emod  hans  bredere  i  alle  mode, 
huilke  atfoUe  dode  eller  bespotte,  er  lige  saa  moget  hwos  han- 
num  som  thee   giorde   hannum   thet    selber   foriM  thi    ere  hans 

2.  kseriste  broder  och  lemod  etc.  Aller  kseriste  herre  fader  och  bro- 
der i  Christo,  ethers  keriighed  begirde  ath  ieg  skulle  scriflfue 
edher  tiil,  huoriedis  thet  haffde  goid  meg  paa  veghen  fra  edher 
ind  til  Mastrig  Tha  mo  i  vide  thet  haflFuer  gonghet  megh  effter 
gwdtz  mischunheid  saa  vel  szom  ieg  kwndhe  best  begere,  vthen 
ieg  motthe  blififue  i  Antuerp  tiil  tiende  dagh  efiFther  ieg  foor  fran 
edher,  och  warith  them  megeth  swarth  szom  ieg  forstaa  for  end 
thi  kwndhe  fly  os  paa  stedhen,  szaa  at  wi  nodes  tiil  atlige  j 
Lyre  om  natthen  och  komme  tiidth  wel  sille,  Hans  Michelszon 
skicketh  meg  xxxxx  jj j  [Philippes  ^  g.  och  16  stiflfer,  huilke  hand 
regnet  meg  fore  xxxxx  rinsk  g.,  ther  vtaflf  kopthe  ieg  ose  huilke 

3.  vi  haflFde  behof  tiil  reessen  for  16  rinsk  g.  etc.  Ksere  herre 
efther  ath  thet  wäre  gwdtz  wilie  ath  iegh  skwldhe  (ssom  jegh 
hohes)  en  stacket  tiid  were  [fran*  fran  edhers  nade,  hwos  huem 
iegh  wildhe  gieme  dagh  och  nat  med  blyflfue,  hohes  iegh  ath 
thet  skall  wsere  oss  megeth  notterlig,  szaa  ath  wj  skwlle  igeen 
(met  gwdtz  hielp)  trollens  hofifuet  nedher  trede,  ath  hwor  meghet 
brosth  ther  blififuer  nw  paa  Priinss  Joannis  vegne  myn  kseriste 
herre  och  szon  i  Christo  thet  skulle  wi  opretthe  rigligh  paa  en 
andhen  madhe  forthi  iegh  wil  (met  Christi  hielp)  ether  Nades 
serendhe  saa  bestille  at  trollen  och  wndhe  mennisker  skal  selber 
ther  ofifer  wndhre,  om  ther  ere  noghen  godh  blodtor  i  them  hwilke 
iegh  skickes  tiil,  Megh  tockes  ath  inthet  bedhre  ere  endh  D 
Marthen  Luther  skal  herteligh  segh  ethers  nades  sagh  tiil 
nemme,  och  tiilscriffue  Dansk  och  thee  andre  Christligh  ste- 
dher  och  thee  skwlle  nodes  tiil  ath  setthe  edher  jnd  i  edhers  Land 
igen,  heldher  thee  skwlle  hafifue  suar  och  vchristhlig  conscientz 
ther,  efiFther  edhers  brefif  szom  wi  screfif   then   boregmesther  tiil» 


1525.  559 

hnilke  ieg  wid  wisse  ath  band  och  alle  thee  szom  horeth  eldher 

leser  skal    ligge   paa    hiarthet,    Jegh   wilde  gieme   haflfue    vtaflf    *. 

hierthet,  tallidh  met  hannun^   medhen   Hans    Michelszen    menith 

ath  thet    skwldhe    icky    bere    ath   etc,   Medhen   iegh  hohes  then 

tiid  skal  komme  ath  thet  skal  fuld  vel  bsere   ath   Jegh  wil  med    s. 

Jorghen  Mynckwitz  sza  tale   ath   hand   moo    holde   edhers   nade 

hwad    hand   haffuer    sagh(t)    edher   tiil,    och    tale    met    hertngh 

Hanns    efther    edhers    nades    befalle    met   scriflfuelse   och   breff, 

medhen   huoed   stecke    och   mesthen   deel   liggher   ther   paa  ath 

^ode  Christinne  bedher  [oc*  tiil  gwd,  och   scriflfuer  tiil  stedher 

eller  selffuer  farer  fore  ethers   nade  Jegh   tuiel   inthet   ath   thet 

skal  i  snarth  ther  tiil  komme  szaa  ath  thi  skulle  thet  selber  be- 

gere    etc.    Jeg    meyn    then    szamme    boregmesther    wil    scriffue    ß- 

edhers    nade   tiil   tha   ligher   ther   wel  magth  paa,  ath  i   skoffes 

icky  i  theris  artiküer   eUer   priuilegier,   forthi   ther   ere   manghe 

eblanth  szom  vmild  och  vchristlig  sere  huilke  inghen  skulle  eller 

fflaa  holde,  Medhen  ethers  nade  kan  icky  fare  wild  eflfther  then 

scriffaelsze  vij  haflfuer  screflfueth  tiilfom  tiil  hannum,  Thet  maa  i 

sendhen  wsere  ath  thee  haffue  szaa  well  skyld  szom  edhers  nade 

etc.    Jegh    meynn    ath    thet    ere    nottherligh    och    redeligh    ath    7. 

efiFther  thee  ath  Prue  Margretthe  !?N2t:^^^  will  icky  och  maa  icky 

och  kand  icky  eller  hendhers  raad  helpe  edher,  at  j  begerer  frij 

hielp  wtaflf  Flandria,  thet  kand  wel  skee  foruthen  alle  oprore,   j 

torfif  inthet  traa  huad  frve  Margretthe  eller  hendhers  raad  segher 

edher  tiil  fore  en  i  hafiFuer  thet  wtj  handhen,   Edhers   frue  maa 

g0re  ther  wtj  huad  ether  nadhe  tocker  reeth    atuere    etc.    Kaere    8« 

herre,  om  noghen  spore   ethers   nade    ath   hwi   iegh   komme   fra 

edher,  teckes  megh  inghen  bedhre  suar  at  *werere  (jeg  taler  szom 

en  mennisk)  en  atj  sigher   atj  hafiFde   icky  met  hwilke  i  skuldhe 

holle  megh  heldher  andhre  huilke  i  kwndhe  icky  holle   i  szodan 

tienisthe  foruthen  staar  Ion   etc.    szaa  meynn   iegh   athee   skulle 

skammes  wiid  szaadan  suar,  forthi  vij  maa  icky  komme  ther  hen 

ath  vij  skwlle  sighe  at  iegh  ere  borthfarit  fore  myn  lerdoms  och 

predikens  vegne,  Jegh  viid  visze  ath   iegh  hafuer  jnthet   andhet    »• 

laeret  end  Christum  szom  ere  fore  myn  och  edhers  och  alle   son- 

dems  skyld  k0r(s)fest  dod  och  opgestanden,   forthj    vij   vare   alle 

fortapt,  wore  gwode  geminger  halfft  os  inthet  medhen  meer  for- 

demmet  os  forthi  vij  giorde  them  icky  äff   troen,   forvthen   huil- 

ken  inthet  kand  gwd  befalle,  Ther  fore  wäre  wij  alle  forlordhen 


560  1525. 

en  kwnne  icky  seg  selber  hwor  meghet  myndre    en   andern   he=^^ 
pen,  vij  motthe  tiil    helvidj    alle,    Ther   var   inghen    ereatur   pj 
jorden  eller  i  hemmelen  os  kwndhe   helpe,   Tha   forbarmet    8e§ 
gwd  ober  os    saa   rigligh    at   han    gaf  syn  alle  kseriste  [sen^  fi 
Yore  synd  at  alle  thee  ther  glebd  paa  hannum  ath  han  ere  th< 
skenckit   skal    blyffue   salighe.    saa   at   alle   the   en    anden     ve^ 


fynder  the  maa    bliffue   fortapt   met   lyflf   och    seel   tiil  enighe] 
och  alle  thee  ther  [globd*  troer  paa  hannom   salighe    i    euighe    ^'i 

10.  Amen   Ther  nest  huoerledis    szodan    en  troo    paa   Christum   k^K.^? 
icky  were  for  vthen  gwode  gieminger,  thed  ere   kerligheid  emc^d 
wore   neste   forthi   thw   motte   saadan   were   thyn    [neste*    szor» 
thw  haflfuer  fomommet   at    gwd    hafwer    wereth   teg    wiid    Chrf- 
stum  etc.  leere  huer   andhen   hielpe    och   tröste   lige   szom   Chri- 

11.  stus  haffuer  giord  met  os.  Och  at  wij  skulle  szaa  leffue  ath 
inghen  skal  kan  kere  eller  clage  rettelig  paa  os,  ath  wij  skulle 
were  vnderdanne  alle  oberheid.  i  alle  mode  szaa  ath  thee  skwUe 
inthet  bode  emod  gwd  eller  hierthe  eller  conscientz,  forthi  tha 
bore  thet  seg  at  wij    skwlle  meer   lyde  gwd   en   mennisken   etc. 

w.  Ther  nest  at  szadan  en  mennisk  kan  icky  leflfue  forwthen  for- 
foUes,  forthj  legoramen  strider  alle  tiid  wdhi  hannum  emod 
andhen.  och  werdhen  kan  icky  andhet  en  bespotte  fordrififue  och 

13.  dede  hannum  etc.  Ksere  herre  iegh  koflfthe  en  fadhe  vti  Ant- 
werp  wti  hwilketh  iegh  packeth  alle  myn  beger  bode  grecos  och 
hebreos  hwilke  iegh  haffde  alle  kseriste,  medhen  ieg  kuwnde 
inghenlunde  fere  them  med  meg  fore  thi  ath  besten  ere  lidhen 
och  smaa  och  weghen  longh  och  wndh  Jegh  bad  Hanns  Michels- 
szen  ath  han  skwlle  skicke  megh  them  tiil  megh  meth  then 
forste  fore  mand,  medhen  iegh  vid  icky  om  han  wille 
taghe  forszommels  foreth  Ther  fore  bedher  iegh  edher  athi 
wille  fore  gwdtz  skyld  skicket  met  Hanns  ath  thet  kwnne  komme 
nedher  met  then  forste  bod  ther  kommer  forwthen  twiflfel  jndhen 

14.  otte  daghe  tiil  Antwerp  voghne  szom  wiil  tiil  Libtz  etc.  Myn 
ksere  [herre*  efther  thi  ath  ieg  kwnne  icky  fonghe  lebrefif  afif 
myn  frwe,  hafwer  ieg  taghet  aflF  herren  hwilken  alle  jordtz 
rigi  höre  tiil  etc.  Thed  scriflFuer  ieg  alt  paa  thed  i  skwlle  icky 
twile  paaid  ath  gwd  skal  i  skicky  syn  Engel  met  edher  etc. 
Jtem  Pether  van  de  VaJd  borgher  i  Antuerp  szom  gaflf  megh 
edhers  breflF  skicketh  megh  syne  brodere  szom  folle  wil  megh 
tiil  Coloniam  och  sidhen  ridhe  tiil  Ausborig  wthi  synne  serendhe 


1525.  561 

han   haffde   heldhers  icky    fareth    wt    a£E    stedhen   j    otte  dage, 

medhen  hau  giordhet  fore  ethers  skyld   ath   hand  wildhe   conf e- 

rere  met  megh  wtj  then  hellighe  scriflEt.  han  er  megh  en  gwode 

stolbrodher,    gwd   wsere   loflf   szom   altiid   skickerit   eflfther  synne 

miskwnd  etc.  ther  fore  bedher  ieg   at   edhers   nadhe   wille  tacke 

them  Jegh   haffde  gieme   siethet   ath   Christiern  Vinther  haffde 

felleth  hannom,  forthi  han  kom  tili  os  i  Disth  och  haffde    szaa 

forreith  sjnne  hesth  ath  han   bliff   then   andhen   dagh   ther   wij 

reed  äff  til  Mastrigh  och  sagde   han    wiUe   scriffue   ethers   nade 

ther  om  tiil  Ethers  nade  kan  wel  fyndhe  en  raad  ther  tiil,  thet 

tienner  icky  well  (teckes  megh)  ath  han  bliffuer  huos  edher  fere 

en  thet  gongher  ether   andherledes   etc.    Gwd   fadher  och   wore 

herre  lesns  Christus  beskerme  ether  dagh   och   natth   met   ether 

ksere    szen.   fore   hwem   iegh  bedher   ati   Sparer   icky  riseth  och 

bedher  gwdh  fore  hannom,  tha  toor  i  inthet  twile  paa   ath    han 

skal  i  frelszes   fra   the   vndhe  etc.   lesu   Christi   nade  och  (friid) 

waere  med  ether  alle  etc.  screffuit  i  Mastrig  onsdag*  effther  iegh 

foor  fra  ether  1525 

Paulus  Petrus  tuus  ex 
corde  totus 

Udskrift:  Christiemo  2  Danorum  regi  suo  et  domino  et  patri 
et  fratri  in  Christo  amantissimo 

Cito     Cito     Cito 

'  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen  med  Henvisniiig  hid.  —  '  Fra  [  igjen  ud- 
slettet.  —  •  J):  Jesabel.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Naar  dette 
Brev  sammenlignes  med  Hans  Michelssens  og  Christiern  Vinters  af  13  og  15 
Decbr.  samt  Brevskriverens  egen  Beretning  om  10  Dages  Ophold  i  Antwerpen, 
maa  her  vistnok  menes  anden  Onsdag  etc.,  men  selv  dette  gaar  neppe  an,  hvis 
ikke  Chr.  V.8  Brev  er  migtig  dateret  13  istedenfor  .12  Decbr.,  hvilket  efter 
Hans  M.8  Brev  synes  rimeligst. 


Hans  Michel880n  beretter  Kong  Christiern  II,  at  PauliM  (Kempe)  er  reist 
fra  Antwerpen  Tirsdag  (o:  12  Decbr.)  og  bar  til  Heste  og  Tsering  faaet 
ndbetalt  i  alt  83  Gnldgylden ;  som  Ledsager  til  Köln,  hvorhen  han  nu  for- 
mentlig  er  naaet,  fik  han  Galdsmeden  Peter  Vales  Broder.  Christiern 
Vinter,  fra  hvem  Brev  oversendes,  maattc  faa  Penge  til  en  ny  Hest.  Under- 
handlinger  feres  med  Borgermesteren  (af  Danzig),  hvorom  Kongen  snart 
skal  faa  nsermere  Besked. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske   Rigsarkiv   (Münch.  Saml.   No.    1536).     Brevform; 
Lidet   Halvark,    udvendig   forseglet   med    Ringsignet    (Gemme).      Egenbiendigt. 
DiplomftUritim  Norregicum  XYI.  36 


562  1525. 

462.  15  Decbr.  1525.  Antwerpen. 

Nade  oc  friid  äff  gud  vor  fader  oc  vor  herre  Jesu  Christo 
hogbome  forste  nad®  herre  mijn  edmege  vnderdanige  plictuge 
troo  thieneste  altiid  forscreffuen  met  vor  herre  kereste  nad** 
herre  Paulus  red  her  äff  vti  tisdags  och  belober  thet  seg  met 
beste  oc  penninge  som  jeg  fordede  hannom  her  äff  met  Ixxxiij 
golt  gilden  tock  haffde  eders  nade  icke  screffuit  meg  ther  om 
tiMome  vthen  xl  gilden  at  fonge  hannom  til  thering  men  hand 
sagde  for  meg,  ethers  nad®  gaff  hannom  i  befal  at  tage  soo 
mogit  som  hand  meg  tilsagde  etc. 

Jtem  thet  breff  som  ethers  nade  screff  hannom  met  Peiter 
Vale  guldsmit,  thet  fick  hand,  oc  samme  Peiters  broder  kom  i 
selskab  met  hannom  oc  reisser  til  Kolne  met  hannom  thee  vore 
V  vti  selskab  met  Pouel  thaa  hand  affred  hand  er  vel  paa  thenne 
dag  i  Kolne 

Jtem  sender  jeg  ethers  nade  it  breff  som  Cristiem  Vinther 
scriffuer  .ethers  nad®  Jeg  screff  hannom  tock  swar  paa  ethers 
nades  vegne,  at  ethers  nade  skulle  giffue  for  samme  hest  xij 
golt  gilden,  ther  som  hand  hannom  icke  thiene  künde  skulle 
hand  leffuererin  paa  stallin  som  hand  then  anammede,  oc  komme 
til  meg  ville  jeg  fonge  hannom  xij  gilden  paa  ethers  nades 
vegne  som  hand  selff  motte  kobe  seg  en  hest  fore,  ieg  vil  for 
ingen  del  kobe  hannom  nogen  hest,  jeg  haffde  kopt  iiij  heste 
forre  end  ieg  künde  fomoge  Pouel  met  thee  ij  heste  som 
hand  fick 

Jtem  then  borgemester  vil  jeg  handle  met  vti  alle  made 
som  ethers  nad®  meg  ther  om  scriffuer,  oc  skal  ethers  nad®  snar- 
ligen  fonge  scriffuelsse  äff  hannom  selff  paa  aldt  thet  som 
ethers  nade  meg  scriffuer  Jesu  Christi  nade  vare  met  ether 
screffuit  hasteligen  vti  Androp  then  xv  dag  Decembris  Anno 
Mdxxv  Jtem  Per  Stub  haffuer  jeg  oc  tilscreffuit  ald  besked 
eflfter  ethers  nades  villiie 

E  N  troo  thienere 

Hans  Mickelssen 

Udskrift:    Tiil  K.  M*  äff  Danmarck  Sijn  nad«  herre 

Bagpaa  med  ßrevskriverens  og  Christiem  Vintera  Haand:  1525   —    1525 


1625.  663 

Christiem    Vinter   erkjender,    at   han    af   Henrik   v.    Lijt   har   mod taget    17 
Philippasgylden  ^  28  Styver  til  Indkjeb  uf  Hest,  Sadel  og  Ridetei. 

Efter    Orig.    p.   Papir  i    norske   Rigsarkiv   (Münch.   Saml.    No.    1673).     Seddel 

nden  Forsegling.     Egenhsendigt. 

463.  16  Decbr.  1525.         Antwerpen. 

Jck  Christiem  Winth(e)r  bekenne  met  dussen  myn  hand- 
scrifft  dat  ick  entvangen  heb  van  Henderick  van  Liit  xvij  Phi- 
lippns  ^^^  to  en  perd  sadel  vnde  tSghe  te  kopen  xvj  dages  De- 
cembris  Anno  etc.  mdxxv 

Bagpaa  med  Hans  Michelssens  Haand:  1525  —  j  quittancie  äff  Cri- 
stiem  Vinther  paa  xvii  Pfilippus  gilden  stycket  for  28  st^  facit 
iij  p**  xvj  i  iiij  d.  —  folio  100 


(Klaus  HermeHng)  tilskriver  tsin  gode  Ven>  (vistnok  Kong  Christiem  II) 
med  BegjsriDg  om,  at  han  og  hans  «Matschap»  (Dronning  Elisabeth  fj 
Tille  gjere  Fortgang  med,  hvad  de  sidst  have  aftalt  «paa  Bergens  Marked» 
angaaende  Varer  (d.  e.  Leietropper  ?). 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske   Rigsarkiv   (Münch.    Saml.  No.  1824).     Brevform; 
lidet    Halvark   m.   Spor  af    udvendig  Forsegling   med   Ringsignet  i  grent  Vox. 

Klans  Hermelings  Haand. 

464.  [Beg.  af  Janr.  ?]  1526.       Tiden  Sted. 

Mynen  wylghen  bereden  denst  alle  tydt  vom  Ersame  vnd 
Emeste  besunderghe  gude  frundt  jw  ys  vnghetwyuelt  al  vse  vor- 
handelynge  vnd  afscheyt  so  myn  masschup  vnd  jck  nu  yn  dem 
lest  vorganghen  markede  to  Barghen  van  jw  vnd  juwen  mas- 
schnp  ghenomen  hebben  bew(u)st  etc.  dar  vp  hebbe  yck  ytsiint 
juwen  masschnp  alle  saken  vnd  wes  der  guder  haluen  vorhandelt 
ys  vnd  alle  vmme  stendychheyt  gheschreuen  dat  he  jw  vnghe- 
twyuelt wol  wel  lesen  laten  dar  gy  alle  dynck  wol  vt  vormar- 
kende werden  den  alle  dynck  ys  na  juwem  vnd  juwes  masschup- 
pen begher  vnd  wyllen  so  vorhandelet  vnd  fullentoghen  wo  gy 
sampt  juwer  masschup  de  tydt  vnd  sake  wo  vor  wylghet  vnd  be- 
slaten  nycht  vorsumen  vnd  dem  so  nakamen  wylle  wy  myt  gades 
hulpe  vnghetwyuelt  to  al  vsen  guderen  wol  wedder  kamen  de 
wyle  jw  nu  dar  vnd  hyr  yn  den  dynghen  grot  loue  ghe- 
geuen  wart   dar   gy   ock   nycht   anne   twyuelen  drouen   wyl  yck 


564  1526. 

jw  gans  fruntlyck  bydden  gy  wyllen  nn  alle  dynck  olt  vnd 
nyghe  bedenken  vnd  sampt  juwer  masschup  myt  allem  flyte  de 
sake  forderen  vnd  so  vortsetten  dat  de  tydt  wo  jw  bewnst  nycht 
vorsumet  vnd  de  dynglie  tor  stede  gliescliycket  werden  des  wyl 
yek  my  genslyck  to  jw  vorlaten  vnd  sende  jw  dar  vp  hyr  yn 
vortekent  dat  marck  vp  de  gnder  alle  myt  gades  hulpe  deme 
yck  jw  altosamende  de  vs  holt  vnd  gut  syn  alle  iydt  beuele  g. 
myt  haat  etc.  anno  xxvj 

(1  Bomeerke.)  alle  iydt  jnwe  gude  frundt 

Udskrift:    DEm  Ersamen  Hafns?] 
van  Tyge  fr  .  .  .(?) 
mynem  guden  fru(n)de  g. 

Bagpaa  med  Hans  Michelssens  Haand :      Äff  Elaues  HermeUn 


Hana  MicheUa^n  bereiter  Kong  Christiem  II  om  Jörgen  Skotborga  Opbold 
i  Antwerpen  og  om  de  Forholdsregler,  han  vil  tage  for  at  erfare,  om  han 
er  Kongen  tro,  opfordrer  Kongeu  til  at  virke  for  Frigivelse  af  nogle  Per- 
soner, der  ere  fsengslede  for  Evangeliets  Skyld,  og  omtaler  sin  Udferelse 
af  forskjellige  ham  paalagte  Hverv  og  Commissioner. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Müncli.   Saml.   No.  1891).     Brevform; 
Halvark  med  Spor  af  ndv.  Forsegl.  m.  bnint  Vox.     (Trykt  i  Ekdahls 

Chr.  II.S  Arkiv  II  8.  1017—21). 

465.  4  Januar  1526.  Antwerpen. 

Nade  oc  friid  formiddelst  Christi  Mandoms  anammelsse 
vonssker  jeg  ethers  K  M*  oc  then  gandske  christenhed  hogbome 
forste  nadige  herre  verdes  ethers  K  M*  at  viide  Jergen  Skot- 
borg  haffuer  varit  her  vti  Androp  i  then  gildene  loffue  til  her- 
berges  vel  vti  iij  dage  ferre  end  jeg  kom  nw  hiid  til  bage 
ighen,  oc  drog  hand  her  äff  i  gaar  til  Meckellen  til  frue  Mar- 
grete,  och  jeg  forstaar  at  Popius  vor  och  her  gest  met  mester 
JßTgen  Skotborg,  om  hand  haffuer  fuldt  hannom  til  frue  Mar- 
grete  kand  jeg  end  nw  icke  vide  tilvisse,  men  jeg  haffuer  ladit 
thet  forfare  met  husknechten  i  for"®  mester  Jorgens  herberge 
thaa  giffuer  hand  meg  til  kende  athan  skal  komme  hiid  igen 
helligetrekongers  dag  eller  en  dag  ther  effther,  Jeg  haffuer 
giordt  noger  vd  paa  hanom  om  thee  künde  forfare  ther  om 
nogen   hans   legelighed,   ther   som   her   Antonius  fan  Mess   ville 


1526.  565 

giffue  seg  til  ordz  met  hannom,  skulle  band  vel  for  alle  andre 
forfare  hans  verfE,  oc  kand  vel.  skee  at  mester  Jörgen  drager  vel 
selffuer  til  her  Antonium,  mester  Cornelius  er  i  Meckellen  ther 
som  ethers  nade  scriffuer  hannom  til,  skulle  hand  aldsombest  vt- 
sporge  och  forfare  hans  verfE,  ther  som  jeg  viste  til  visse  athan 
handlede  emod  ethers  nade,  thaa  haffuer  Staffen  scriffuer  tilsagt 
meg  athand  skal  vel  finde  ßaad  oc  lempper  til,  ath  skilliie  ether 
Ted  hannom,  oc  ther  paa  yil  ieg  holle  hannom  hoss  meg  end  en 
dag  ij  eller  iij  ath  jeg  ther  om  nogen  [viiss  ^  sandhed  kand  for- 
fare etc. 

Jtem  kereste  nadige  herre  ville  mijn  frues  nade  verdes  til 
oc  göre  bon  til  margreffuen  met  sijn  scriffuelsse  for  noger  som 
hand  holder  i  fengxsel  for  Euangelij  lerdom  skijld,  som  er  ferst 
en  encke  her  äff  byen  borgersske  oc  hennes  swoger,  och  szoo 
mijn  skredere  Eetker  kowssemaker,  tesse  iij  besonderligen  ved 
hand  ingen  besonderlig  sag  eller  brest  at  giffue  vthen  ald 
eneste,  thenne  sag  at  thee  skulle  vti  hijmmelighed  hafft  i 
theris  beuaring  ij  forlobne  muncker,  och  kledet  thennom  vti 
verslige  kleder,  och  ther  om  haffuer  hand  inttet  andet  vith- 
nesbyrd,  vden  en  quinde  som  nw  rebalderer  met  en  prest 
som  nogen  forleden  tiid  thientte  samme  encke,  oc  hwn  haff- 
uer berept  for"®  iij  personer  for  margreffuen,  oc  ther  som  hand 
künde  haffue  bekommit  ithermere  vithne  emod  thennom  thaa 
haffde  hand  vel  longe  siden  villit  giordt  them  skade  paa  theris 
godtz,  oc  thee  staa  ther  om  paa  theris  neij  Jtem  anden  sag 
hand  gififuer  thennom  at  thee  skulle  haffue  edet  kod  vti  theris 
hwss  om  fredagen,  oc  ther  paa  haffuer  hand  inttet  vitnesbyrd 
etc.  ther  som  hand  viU  nw  gorit  for  mijn  frues  nades  ben  oc 
scriiShielsse  skild  oc  slippe  thennom  loss,  effther  thii  hand  ved 
ingen  skillig  eller  redelig  sag  emod  thennom,  thet  gaffue  mijn 
frues  nade  ith  stört  Rechte  oc  loff  her  vti  staden,  oc  ther 
som  hand  icke  ville  gerit,  thaa  bliffuer  tock  hennes  nades  loff 
ligestort  oc  huo  kand  vüde  huorsom  thet  ka«d  forsküdes  ighen 
vil  hennes  nade  scriffue  at  breffuit  motte  komme  hiid  til  Hen- 
ric  fan  Lijt  jeg  vil  skicke  hannom  thet  selff  oc  anamme  swar 
ther  paa 

Jtem  thet  stocke  klede  som  ethers  nad«  scriffuer  om  haffuer 
jeg  kopt  men  thet  kand  icke  bliffue  frijserit  for  i  then  anden  vge 

Jtem   V  alne   sort   fluel  oc  v  alne   sardug   sende   jeg   ethers 


566  1526. 

nade   met    Cristiem   Tammessen    oc   til   mijn   frues  nade  ij  alne 
rot  skarlagen 

Jtem  vti  Loflfuen  ere  grebne  xxj  fanger  fore  Euangelij 
skijld  then  ene  hob  aflf  kle(r)ckeriet  begijnder  at  staa  op  emod 
then  anden  hoben  aflF  klerckeriet  och  bekende  at  theris  lerdom 
er  f alsk  oc  emod  euangelio  huor  ther  om  gaa  vil  f onge  vij  snart 
tidinge,  Jtem  Peiter  fan  Holle  hcrer  jeg  end  nw  ingen  viiss 
tidinge  aflF,  men  tock  er  tidingen  her  lige  som  Jörgen  scriflfuere 
screflf  ethers  nade,  Kereste  nadige  herre  skicker  Jens  Perssen 
for  talle  skijld  i  thet  beste  [made^  fran  ethers  nade  Jtem  sam- 
meledis  at  ethers  nade  met  thet  forste  gorer  mester  Melchior, 
och  mester  Gotskaleh  huess  hielp  som  ethers  nade  vil  vnde 
thennom  etc.  then  som  er  herre  offner  freden,  giffne  ether  friid 
alle  tiide,  oc  vti  alle  made,  herren  vare  met  ether,  screffnit  i 
Androp  fierde  dag  Jannuarij  Anno  Mdxxvj 

E  K  M*« 

villige  Hans  Mickelssen 

Jtem    breffuen    til    Skotland    ere    bestijrde,    sammeledis   til 

N0r(n)berg  eller  Eslynge  oc  sammeledis  thee  breffue  til  Spannien 

ere  bestijrde  vti  then  Velssere  banck  oc  penningene   sammeledis 

til  her  electum 

H  Mickelsen 

Jtem  ther  skal  vare  end  nw  vti  Emden,  noget  godz  vti  en 
kijste,  som  Klaues  Kniphoff  oc  hans  fennere  Villom  Huitlock 
skal  tilkomme  som  ethers  nades  frende  Manricins  horde  paa 
huorledes  jeg  ther  om  giorde  en  forklaring  for  Jörgen  Stegetins 
suend  at  Jorgens  arffninge  icke  sknlle  slaa  thennom  ther  ebland 
om  hand  thet  nw  vti  ethers  nades  Reisse  oc  til  Fresland  etc. 
til  seg  anammit  eller  bekwmrit  haffuer  for  siit  etc. 

Paa  en  vedliggende  Seddel:  Jtem  ther  som  mijn  frues  nade  icke 
scriffuer  for  tesse  fattige  fanger  at  ethers  nade  vil  thaa  verdes 
at  scriffue  hannom  til  ther  om  meg  er  vnderuist  athan  vore 
thennom  gerne  met  lemppe  qwit  ighen,  thii  athan  kand  ingen 
beuisning  fonge  emod  thennom  vden  then  Eneste  quinde  som 
forscreffuit  Stander 

Jtem  i  dag  sender  jeg  mijn  suend  til  Meckellen  at  talle  met 
mester  Comelio  vm  Jörgen  Skotboi^ 


1526.  567 

Udßkrift:    Tiil  K  M*  aflF  Danmarck  Sijn  nadige  herre 

Bagpaa  med  samme  Haand:    1526  —   Med  Chr.  Vinters  Haand:  1526 
*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Hans  Michel880n  oversender  Kong  Christiem  II  et  neiop  ankommet  Brev 
fra  den  keiserlige  Kegjering  samt  et  fra  Christiem  Vinter,  som  Hans 
Michelssen  har  aabnet  og  Isest;  ligesaa  sender  han  de  til  «Regimentet» 
allerede  skrevne  Breve,  for  at  de  na  kanne  omskrives,  beretter  om  Fred 
mellem  Keiseren  og  Kongen  af  Frankrige,  Johan   Wezes  Reise  m.  m. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i    norske   Rigsarkiv  (Münch.  8aml.  No.  1893).     Brevform; 
Hdet  Halvark,  ndvendig  forseglet  med  Ringsignet  (Gemme)  i  rodt  Vox. 

466.  10  Januar  1526.  Ller. 

Nade  oc  friid  aflF  gud  vor  fader  oc  vor  herre  Jesu  Christo 
kereste  nadige  herre  kom  i  dag  til  Lijre  thenne  bud  aflF  Rege- 
menttet  oc  haflFuer  scriflFuelsse  til  ethers  nade  aflF  ethers  nades 
procurator,  ther  fore  sende  ieg  mijn  swend  i  dag  til  Androp 
met  samme  bud  och  haflFuer  ladet  taget  thee  breflF  ighen,  fran 
thet  andet  bud  som  ethers  nade  befol  mig  at  beskicke  til  Rege- 
menttet,  huilcke  breflFue  ieg  sender  nw  til  ethers  nade  ighen  met 
thenne  bode,  om  soo  er  *er  at  ethers  nade  finder  nw  i  thenne 
scriflFuelsse  nogen  del  som  ithermere  skal  giflFues  swar  paa,  thaa 
kand  ethers  nade  scriflFue  thee  samme  breflF  om  ighen  oc  skicke 
thennom  saa  eflFther  ethers  nades  villie 

Jtem  ther  er  och  it  breflF  som  samme  ethers  nades  procura- 
tor scriflFuer  til  Christiem  Vinther  thet  bred  ieg  op  oc  lessde 
thet  sender  jeg  til  ethers  nade  ighen  forseglit  vnder  mith 
singnete 

Jtem  jeg  sende  i  gaar  fran  Androp  til  ethers  nade  met  then 
Engelsske  mand  etc.  ith  stecke  sorth  Engeist  som  holder  xxxvj 
alne  oc  er  friisserit  som  ethers  nade  scriflFuer  mig,  oc  inghen  i 
samme  lagen  ligger  j  par  hwide  hosser  som  ere  skome  til 
ethers  nade 

Jtem  kepmenden  paa  berssen  haflFue  thet  for  visse  tijdinge 
at  thet  skal  vare  friid  emellom  keij  M*  oc  kongen  af  Francke- 
rige  och  noger  haflFue  fonget  scriflFuelsse  ther  om  oc  ere  thee 
venttendes  poster  ther  om  i  huer  stund,  thet  samme  sagde  oc 
for  mig  Cornelius  athan  oc    sodant   haflFde    forfarit,    hand    sagde 


668  1626. 

och  segh  athaffue  forfarit  at  her  Electus  skulle  vare  affdragen 
oc  ned  emod  Pranckerige  met  flere  andre  oc  löge  paa  Funteijnen 
oc  forbijde  leijden  egemmen  Franckerige  ehuad  heller  hand  viUe 
drage  til  Born,  eller  hiid  neder  tU  ethers  nad®  viste  hand  icke 
hand  gor  ether  nade  vel  ithermcre  yndemisning  ther  om  nor- 
som  hand  nw  kommer  til  ethers  nade  selffuer  Jesu  Christ] 
nade  vare  met  ether  screffuit  vti  Lijre  then  x  dag  Jannuarij 
Anno  MdxxYJ 

E  nades 

villige  troo  thienere 
Hans  Mickelsen 

Jtem  jeg  forstaar  äff  thette  bud  at  ethers  nades  procurator 
haffuer  tilsagt  hannom  for  sijn  Ion  yij  golt  gilden  Jtem  ther 
paa  haffuer  jeg  fonget  hannom  j  PhiUippus  gUden  tU  thering 

Jtem  at  ethers  nade  met  aller  forste  skicker  thette  bud  fran 
seg,  thii  thee  samme  bud  skulle  haffue  theris  daglon  soo  vel 
nor  som  thee  ligge  stille  som  norsom  thee  reisse 

Udskrift:     Tiil    K.    M*    af    Danmarck   Sijn    nadige    herre  — 

1526.     —     Paa  Seddelenover  Seglet  med  Kongens  Haancl(?):      Hans     Mjch 

helsen 


Hans  Michel880n  beretter  Kong  ChrisHem  II  de  forskjellige  Forholdsregler. 
han  har  taget  for  at  udspeide  Jörgen  Skotborgs  Foretagender,  men  bekla* 
ger,  at  Kongen  ikke  betimelig  bar  givet  ham  Underretning,  da  han  i  saa 
Fald  künde  ladet  Hans  v.  Halberstadt  og  Herardt  v.  Franckfuri  «laegge 
ham  neder»  og  fratage  ham  hans  Breve.  H\i8  Kongen  tiltrsenger  M. 
Comelins  (Scepper)  til  at  besvare  Lübeckemes  Replik,  kan  han  tneffes  i 
Antwerpen. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Mimch.  Saml.    No.    1894).     Brerform ; 
Halvark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  m.  Ringsignet  i   rodt  Vox.     (Trykt  i 

Ekdahls  Chr.  II.s  Arkiv  II  S.  1021—24). 

467.  11  Januar  1526.  Ller. 

Nade  oc  friid  äff  g(u)d  vor  fader  oc  vor  herre  Jesu  Christo 
Kereste  nadige  herre  som  ethers  nade  fortencker  huorledes  jeg 
screff  ethers  nade  om  mester  Jörgen  Skotborgh  som  vor  reijsdt 
i  hoffuit  til  frue  Margrete  etc.  sende  jeg  mijn  swend  til  magist- 
rum   Comelium    [ath^    helligetrekongers   äfften  sodant  at  forfare 


1526.  569 

haessom  hans  verff  yaar  etc.  vnder  veghen  mellom  Androp  och 
Meckellen  matte  Komelius  mijn  swend  oc  ComeKus  drog  tu 
Androp  och  ligger  ther  end  nw  vti  then  Bode  loflfue  etc.  tog 
gick  mijn  swend  fram  i  til  Meckelen  effther  mijn  befal,  och  tal- 
lede  ther  met  her  Antonium  fan  Messe  oc  gaff  hannom  sodan 
mijn  befal  tU  kenne  om  samme  Jörgen  Skotborg,  thaa  sagde 
band  mijn  suend  saa,  athan  ville  giffue  seg  til  tals  met  samme 
mester  Jörgen,  oc  forfare  ther  om  ald  legelighed  huessom  hand 
haffuer  at  bestiUe  i  frwe  Margretes  hoff  etc.  oc  sodant  strax  at 
Tüle  forscriffue  ethers  nade,  eUers  oc  mig  ingen  scrififuelsse 
haffuer  jeg  fongit  äff  hannom  ther  om 

Jtem  i  gaar  sende  jeg  mijn  swend  til  Androp  met  thet 
Norrenbersske  bnd  at  bestijre  hannom  thee  breff,  som  jeg  met 
samme  bud  haffuer  screffuit  ethers  nade  ther  om  [met  samme 
bud^  ijthermere  besked  om  samme  breffue  etc. 

Jtem  soo  haffuer  mijn  verdt  screffuit  mig  i  dag  tilbage 
ighen  met  mijn  suend  huorledes  [mest  ^  nw  mandag  f orleden  vor 
mester  Jörgen  Skotborg  vti  Bergen,  och  ethers  nades  besonder- 
lige  ven  Popius  Occo  vor  ther  hoss  hannom  och  laa  vti  et  her- 
berge  til  sammens,  oc  om  mandagen  nath  thaa  alle  gester  vore 
tu  sengs  gangne  klocken  mellom  xj  oc  xij  vor  ther  beskicket 
en  vong  for  dorren,  then  samme  mandag  nath  reissede  samme 
mester  Jörgen  Skotborg  och  Popius  ther  äff,  oc  om  morgenen 
som  dagedes  komme  thee  til  Androp,  oc  gijnge  icke  vti  noget 
herberge,  men  strax  paa  andre  vongne,  och  huort  som  thee  nw 
ere  reissede  kand  jeg  icke  vtsporge,  haffuer  nw  her  Antonius 
screffuit  ethers  nade  ther  om  thaa  kand  ethers  nade  vel  ther 
om  göre  seg  bedre  forstand  end  jeg  ether  nade  ther  om  nw 
scriffue  kand,  men  ther  som  ethers  nade  haffde  screffuit  meg 
noget  äff  ethers  mening  i  tiide,  thaa  ville  jeghaffue  giort 
thenne  Steffen  scriffuere  fore  hannom  vti  veghen,  och  screff- 
uit Hanssken  fan  Halffuerstad  oc  Herardt  van  Framfort  til 
at  thee  haffde  taget  vare  paa  hannom  oc  lagt  hannom  neder 
at  thee  künde  fonget  hans  breffue  fran  hannom,  thette  anslag 
er  nw  forsommit  at  ethers  nade  icke  screff  meg  [suar*  til  bage 
igen  etc.  tijdingen  forlobe  thennom  end  nw  aldt  ens  vti  An- 
drop om  freden,  och  om  then  Hamborger  kraffuel  etc.  Jesu 
Christi  nade  vare  met  ether,  screffuit  vti  Lijre  then  xj  dag 
Januuarij  Anno  etc.  Mdxxvj 


570  1526. 

Jtem  haflFuer  ethers  nade  Comelium 

behoff    at    giffue    swar,     paa    then 

*Replicacam  som  thee  Lijbsske  nw 

£  K  M^  haffue  giort  emod  ethers  nade  thaa 

finder  ethers  nade  Comelium  i  An- 
drop  som  forscreffuit  staar 

villige  thienere 
Hans  Miekelssen 

Udskrift:     Tiil  K  M*  äff  Danmarck  Sijn  nadige  herre 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     1526  —  Med  Hans  Michelssens  Haand: 

1526 

*  Fra  [  igjen  ndslettet.  —   '  Fra  [  tilskrevet  over  LinieD. 


(Klaus  Hemieling)  paaminder  «sin  gode  Ven»  Jörgen  Liflccnder  (d.  c.  Kong 
Christiem  II f)  om,  at  alt  er  ordnet  efter  derea  sidste  Aftale  «i  Bergens 
Marked>  (ved  Jaletider  (?),  men  da  ingen  Besked  endna  er  kommen  fra 
ham,  beder  ham  om  Svar  inden  Fastelami,  for  at  de  aftalt«  Varer  (Leie- 
troppeme?)  ikke  skulle  komme  bort. 

Efter   Orig.    p.    Papir  i   norske    Rigsarkiv  (Manch.  Saml.  No.  1823).  BrcTform; 

Halvark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  m.  Ringsignet  i  grent  Vox. 

Klaus  Hermelings  Haand.  (Se  nedenfor  No.  470). 

468.  c.  17  Januar?  1526.        Uden  Sted. 

Mynen  wylghen  bereden  denst  alle  tydt  vom  achtbar  vnd 
Erfeste  besiinderghe  gude  frundt  jw  ys  vnghetwynelt  al  vse  vor- 
handelynghe  vnd  afscheyt  to  myn  masschnp  vnd  yck  nn  yn  dem 
leyst  vorgangen  maerkede  to  Baerghen  vnser  guder  halnen  myt 
jw  ghemaket  vnd  ghenomen  hebben  allent  halnen  wol  bewnst 
etc.  dar  vp  gheue  yck  jw  guder  menynghe  yn  antwert  fruntlyck 
to  erkennen  dat  myn  masschup  vnd  yck  ock  de  anderen  twe 
den  gy  juwe  gheschencke  vnd  vor  erynge  hemelyck  by  my  senden 
vnvorsumet  allen  mogelyken  flyt  ghedan  vnd  anghewent  hebben 
so  dat  aUe  dynck  vnd  artykel  na  juwem  wyllen  vnd  beghere  fort 
ghegan  vnd  füllen  toghen  ys  vnd  de  tydt  na  dem  afschede  alle 
yn  gherumet  vnd  de  breue  vp  de  guder  wo  jw  allenthaluen  be- 
wnst synt  van  worden  to  worden  dar  feylet  nycht  en  bockstaf 
anne  so  de  vorlat  ghewesen  ys  vorsegelt  vnd  füllen  toghen  vnd 
de  lycht  by    dem   manne   to   truwer   handt   also   jw  bewust  vnd 


1526.  671 

de  afscheyt  ghewesen  ys  vnd  beydet  alle  daghe  vnd  stunde  vp 
juwe  bodesschnp  vnd  hadden  vns  ock  nycht  vorsen  dat  wy  sus- 
lange van  jw  sunder  bodesschup  ghebleuen  hadden  na  dem  vs 
to  ghesecht  wart  dat  en  Cop  gheselle  Mayryes  gheheten  vs  myt 
ytlyken  dynghen  van  stundt  volghen  scholde  dem  so  nycht  ghe- 
sehen  etc.  besunderghe  gude  frundt  de  wyle  nu  dysse  dynghe 
so  gheleghen  wo  myt  der  sake  vnd  de  tydt  noch  nycht  vorsumet 
vnd  alle  dynck  na  dem  vorlate  vnd  afschede  vt  gherychtet 
werde  dat  wy  denne  myt  gades  hulpe  vnghetwyuelt  to  al  vsen 
guderen  wol  wedder  kamen  kunnen  vnd  *vnd  wylleen  der  haluen 
wyl  yck  jw  noch  ynt  hogeste  vormannen  vnd  ghebeden  hebben 
dat  gy  wyllen  alle  dyngk  bedenken  vnd  maken  dat  wo  gy  jum- 
mer  kunnen  vnd  moghen  dat  de  tydt  nycht  vorsumet  vnd  alle 
dynck  wo  jw  bewust  to  tyden  tor  stede  gheschycket  werde  sus 
schyckcn  syck  alle  dynghe  vft  se  van  got  dar  to  ghewunschet 
vnd  ghebeden  syn  dar  vmme  wylt  hyr  nycht  yn  vorsumen  dar 
wyl  yck  my  ock  genslyck  so  to  vorlaten  vnd  sende  jw  dar  vp 
hyr  yn  vortekent  de  beyden  warteken  vnd  marke  vp  de  guder 
80  jw  bewust  vnd  bydde  doch  dysses  juwe  touorlatygbe  antwert 
myt  den  alder  ersten  jo  tydtlyck  vor  dyssen  vastelauende  vp  dat 
nyn  wyder  schade  dar  vp  kamen  moghe  myt  gades  hulpe  deme 
yck  jw  samp  al  den  de  vs  truwe  vnd  gut  syn  alle  tydt  beuele 
g.  myt  hast  etc.  anno  xxvj 

(2  Bomserker).  alle  tydt  juwe  gude  frundt 

üdskrift:      DEm     achtbaren    vnd    Ersamen    Jürgen    Lyflander 
mynem  guden  frunde  frunt.  gescm. 

Bagpaa  med  Hans  Michelssens  Haand:   Äff  Klaues  Hermelin  Mdxxvj 


Gudbrand  Ingebrektssfhi,  Prest  paa  I^m,  og  Peder  Elef880n,  Provst  i  Gud- 
brandsdalen,  bevidne,  at  Biskop  Magnus  af  Hammer  paa  Hofs  Kirkes 
Vegne  (paa  Lom)  gjorde  Mageskifte  med  Elling  Kolhens80n,  der  overlod 
Kirken  0degaarden  Skodin  mellem  Adesarf  og  Flekey,  i  Nordhered  paa 
Lom  mod  0degaarden  Kaalstad  sondenfor  Boyegaarden  i  Uthage  samme- 
flfteds. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  noreke  Rigsarkiv  (fra  Valde  i  Vaage  1888).     Alle  4  Segl 

mangle.    (Jfr.  Dipl.  Norv.  III  No.  1090). 


572  1526. 

469.  4  Marts  1526.  Lom. 

Kennes  wi  eflfther"®  Gulbrandh  Ingebrecthsson  presther 
wppo  Lom  och  Pedher  *Ele88on  prost  oflFwer  alle  Gulbran- 
dalenne  thet  wi  ner  wore  j  prestgordhen  i  flfor"*  Lom  Sogom 
och  herdom  ath  EUingh  Kolbensson  giorde  iorde  skyffthe  med 
wirdeligom  herre  bysskopp  Magnus  [med  gudz  nade^  bjsskopp  i 
Hambre  po  Hoff  kirkenne  vegne  ffek  thaa  Hoff  kirke  ein  ede- 
gord  äff  Elling  Kolbensson  som  eyther  Skoddin  liggher  millom 
Adessarff  och  Pfleksey  j  Nordherred  ppo  Lom  ssom  ein  oyre  a 
hwarie  aare  i  lanskül  gaae  wtaff  EUingh  Kolbensson  ffek  ther 
mothe  i  ghen  ein  '''ogegordh  somkalles  Kaallstadh  som  ligher  swn- 
nen  och  *oghen  ffor  Begegordhen  j  Wdhagie  som  gor  wttaff  ij 
hwite  i  godh  wilie  hwarth  aar  ligher  i  Nordhered  po  Lom, 
Skodin  tiil  Hoffs  kirke  tiil  ewerdelige  eygo  och  Kaalstad  vndher 
Ellingh  Kolbensson  och  hanss  erwingom  tiil  *ewerwerdelig  eigio 
wppo  beggis  sidher  saa  mikyd  som  til  liggher  och  leghet  haffwer 
ffraa  ffonno  och  nygio  tiil  ythermere  bewissning  oc  sanning  hen- 
gom  wi  wor  insigel  nedhen  for  thette  breff  som  sa  eyta  Halword 
Andhersson  och  Stenar  Siwrdsson  med  teris  insigle  som  fforre 
stör  som  sscreffuet  var  po  Lom  dominica  Oculi  anno  dominj 
M  d  XX  vj  etc. 

Bagpaa,  noget  yngre:     breff  om  Kallsta  som  ligger  y  Vdhoege 

*  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen. 


(Klaus  HertnelingJ  tilskriver  «sin  gode  Ven  J0rgen  Liflcender*  (d.  e.  Kong 
Christiem  II),  tilsyneladende  om  Handelsvarer  men  vistnok  i  Virkelig- 
heden  om  Leietropper.  Hau  undrer  sig  over  ikke  at  have  faaet  Svar  paa 
Sit  Brev  af  Janaar  (c.  17de?)  angaaende  den  ved  Juletid  trufne  Aftale,  og 
har  derfor  sendt  et  Bud,  med  hvilket  han  beder  om  eieblikkeligt  Svar  og 
Underretning  om,  hvor  han  kan  trsetfe  ham  personlig  for  Paaske. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i    norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  1822).     Brevform ; 
Halvark,  udvendig  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i  grent  Vox. 

Klaus  Hermelings  Haand. 

470.  5  Marts  1526.  Uden  Sted. 

Mynen  wylghen  bereden  denst  alle   tydt  vom   besunderghe 
gude  frundt  so  vnd(?)  also  jw  alle  vorhandelynghe  vnd    afscheyt 


1526.  573 

so  myn  masschup  vnd  yck  nu  vor  negest  Vorgängen  wynachten 
myt  jw  ghemaket  vnd  ghenomen  hebben  der  guder  haluen  wo 
jw  [woP  bewnst  etc.  so  hebbe  yck  jw  vp  alle  de  saken  vmme 
trendt  snnte  Antonyges  dach  antwerde  ghedan  vnd  to  gheschre- 
nen  dat  alle  de  dynge  vnd  saken  yn  allen  artyknlen  vnd  ock  de 
tydt  de  gy  beghert  [hebbe*  vnd  vs  beualen  hebben  alle  ys  yn- 
ghemmet  vnd  fuUentoghen  so  dat  myt  godes  hulpe  yn  al  dem 
gennen  dat  wy  jw  toghesecht  vnd  vorhandelt  hebben  nyn  man- 
ghel  schal  befunden  werden  so  ver  gy  dem  gennen  na  kamen 
also  [gy  gesecht  vnd^  de  vorlat  ys  ghewesen  des  yck  ock  nummer 
wyl  vorhapen  gy  dar  nu  na  ghelegenheyt  sumyeh  yn  werden 
wyllen  etc.  nu  vorhape  yck  my  gy  hebben  myne  hyr  vorgedanen 
antwert  vnd  schryfte  auer  langhes  enfanghen  vnd  tom  banden 
ghecregheu  dar  vt  gy  doch  alle  dynck  wol  vorstan  hebben  vnd 
dar  yck  ock  ylyghe  vnghesumede  antwerde  ynt  hogheste  beden 
vnd  beghert  hebbe  nu  kan  yck  my  nycht  vorwunderen  na  ghe- 
stalt  den  saken  dat  gy  my  sus  langhe  sunder  antwert  ghelaten 
hebben  der  orsake  haluen  hebbe  yck  noch  den  saken  tom  besten 
dyssen  jegenwardyghen  breues  bryngher  ylych  vnd  heymych  af- 
gheuerdyget  de  jw  veler  gheleghenheyt  de  yck  jw  nycht  schry- 
uen  kan  vnder  rychtende  wart  dar  vt  gy  wol  verstendyghet  wer- 
den wo  alle  saken  der  guder  haluen  stan  der  haluen  frunÜick 
bydden  gy  me  myt  dem  alder  ersten  wedder  vmme  verdyghen 
vnd  my  ock  vnghesumet  daghes  vnd  nachtes  vorstendyghen  wyl- 
len yn  wat  markede  vft  plas  yck  jw  vynden  mochte  den  yck  moi 
vor  dyssem  osteren  noch  parsonlyck  by  jw  syn  dar  ys  vser  guder 
haluen  vele  an  gheleghen  vnd  so  drade  yck  antwert  hebbe  wyl 
yck  nycht  sumen  myt  gades  hulpe  deme  yck  jw  alle  tydt  [be- 
uele*  ghesunt  beuele  hyr  yn  synt  ock  vortekent  de  marke  vp 
de  *de  guder  g.  myt  hast  etc.  anno  xxvj 

alle  tydt  juwe  gutwylger 

(2  Bomserker).  vnd  fru(n)dt 

Udskrift:    An  Jurghen  Lyflander  mynen  besunderen  gans  guden 
frunde  denstlyck  g. 

Bagpaa  med  Hans  Michelssens  Haand:     Aflf    Claues   Hermelin    then 
V  dag  Marcij* 

*  Fra  [  ülskrevet  over  Linien.  —  '  Fra  [  igjen  udslettet.  —  *  Snareet  An- 
komstdagen. 


574  1526. 

J^nSf  udvalgt  Erkebisp  til  Upsala,  under  Nils  Eiikssm  i  Osem,  Jens  Ketils- 
S0n  i  Bjermo,  Olaf  Persson  i  Vaglen  tilligemed  deres  Bredre  og  Slsegt- 
ninge  Domkirkens  Gods  Vesterhus  paa  Frosoen  i  Jemteland  tilleie  i  deres 
Levetid  for  10  Mark  aarlig. 

Efter  Orig.    p.  Perg.  i  sveiiske  Rigsarkiv.     Levning  af  Seglet  vedhaenger. 

(Se  feigende  Brev). 

471.  7  Marts  1626.  Lits  Prgrd. 

Vi]  Jons  medt  gwdz  naad  wtwald  Erchiebysp  til  Vpsale 
doiTikyrke  etc.  Bekennes  med  thetta  wort  nserwarendis  opne  breflf 
ath  Aaren  eflfther  gwdz  byrd  Mdxxv  pa  thet  sette  odhensdagen 
eflFther  Oculi  wnte  vij  paa  wäre  ock  Vpsale  domkyrkis  wegne  oc 
med  thetta  vorth  nerwarendis  breflF  wnne  ok  tilstsedie  adt  efther- 
scriflPne  gode  men  Nilss  Erikson  i  Osem  Jens  Kettilson  j 
Bierma  OlaflF  Person  i  Vaglen  medt  theris  brodher  oc  nerskylle- 
men  mage  niwthse  brwka  oc  fara  oc  forbsetre  eth  vorth  gpdz 
flom  kallas  Vesterhwss  liggiandis  paa  Ffredzeen  j  Jempteland  for 
X  march  om  aaret  til  oss  ock  var  byscops  stol  j  theris  oc  the- 
ris bams  liiflFztiid  oc  haflFwe  tesse  godemen  loflFwath  j  wäre  naer- 
ware  paa  theris  hedher  ock  sere  aldre  vilde  klandre  fßT"«  godz 
mot  Vpsale  Domkyrke  vthen  thet  besittie  for  rette  lege  som 
andre  landbor  for  x  mark  som  fore  scriffwit  staar,  Oc  saa  ath 
the  skole  sielflFwe  personeligh  besittie  fomempde  godz  oc  inghen 
makt  haflFwe  setie  nagen  annen  for  seg  paa  for"«  godz  Tesse 
gode  herrer  wore  nser  stadde  tha  saa  war  sketh  som  fore  screflf- 
wit  star.  Docter  Hans  Canic  i  Vpsalee  Erlig  oc  wselbyrdig  man 
0rian  Person  [fogit  i  Jempteland^  her  Eric  prost  ther  samme 
«tadz  her  Nilss  i  Brwnflo  her  Paeder  i  Lud  Esbiom  Knwtson  i 
Fisele  Nilss  i  Gwmmegorde  Ttil  ythermere  wisse  oc  forwamingh 
lathe  wij  henge  wort  Segel  for  thetta  breflF  som  geflFwit  oc  screflF- 
wit  ser  i  Liidz  prestegord  odhensdaghen  i  Medfastone  Aar  dag 
oc  stad  som  forscreflFwit  star 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Nils  EHkssen  i  08em,  J0n8  Ketilss0n  i  Bjermo,  Okif  Pedisr880n  i  Vaglen 
med  sine  Bredre  og  Slsegtninge  erkjende,  at  Hr.  Jftns,  udvalgt  Erkebisp 
til  Upsala,  har  o verladt  dem  Erkestolens  Gods  Vesterhwi  paa  Freseen  i 
Jemteland  i  deres  og  Berns  Levetid  mod  en  aarlig  Leie  af  10  Mark  i 
Stockholms  Mynt. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  svenske  Rigsarkiv.    Alle  6  Segl  vedhsenge,  kxin  1.  (i  redt 
Vox)  og  4.  nogenlunde  tydelige.     Samme  Haand  som  i  foregaaende  Brev. 


1526.  575 

472.  [7  Marts]  1626.  [Lit.] 

Vii    geCFtherscriffne    Nilss  Erikson    i    0sem   Jens  Kettilson  i 

Bienna  OloflF  Psedherson  i  Vaglen  medt  waare  brodher  ock   ner- 

skylle  men  Bekenne  medt   thette   vorth    nerwarandes   opne   breflF 

at  aaren  eflFther  gwdz  byrd  Mdxxv  pa  thet  sette  vore  wij  til  tals 

medt  wor  nadige  Herre  Her  Jens  Electo   til   Erchebysp   til   Vp- 

sale  domkyrke  om  eth  godz  Vesterhwss  paa  Ffressoen  i  Jempte- 

land  som  lydher  wndher  byscops  stolen  i  fomempde  Vpsale  Ock 

rar  Hans  naad  saa  til  fredz  at  wij  skole  besittie  brwka  och  for- 

baetre  for**®   godz  j  vaan  och  wor  bame   liiflFz   tiidh    Oc  loflFwade 

wij  wor    iei^^    Herre    aarlige    aars    gerre   aflF   iei^^  godz  x  mark 

Stocholms  mynt  j  lege  oc  som  andre  lydaktige  landbor  forbaetre 

föi^*  godz  til  thet  beste  oc  lofwade  wij  i  wor  fomempde  Herres 

nffirwaro  wid  waar  hedher  oc  sere  aldre  klandra  for*^®  godz  heller 

toT  egith  holle.  heller  nogenn  annen  settie  ther  paa   wthan   per- 

sonelige  thet  besittie  som  tromen  ock  lydaktige  landbor  Til  yther- 

mere  visse  ath  saa   i   sanningh  ser  begsere  wij    Erlige   ock   gode 

mens  jncigle  Docter  Hanses  canic  i  Vpsale  Erlig  ock  welbordigh 

mans  0rien  Persons  fogitte    i   Jempteland.    Her   Erics  j  Owiken 

prostens  ther  sammestadz   Her  Nilsses  j  Brwnflo  Esbiom   Knwt- 

sons  i  Pfisela  Nilses  j  Gwmmegorde  hengiendes  neden  ier  thetta 

breff  som  geffwith  ock  scrififwit  ser  aar  dagh  ock  8ted  ferescrifif- 

with  staar. 

Bagpaa:    Beuersales  predij  Westerhusz  terre  Jemptie 


(Klaus  Hermeling)  beretter  «sin  gode  Ven>  (vistnok  Kong  Christiem  II  sel\) 
om  sine  Underhandlinger  med  de  bevldste  2  Knegtehovedsmaend  (den  tredie 
ligger  for  Deden);  hvis  der  gjores  Fortgang  og  skaffes  Penge,  kunne  Fol- 
kene  endnn  erholdes.  Da  faan  frjgter  for  at  skrive,  beder  han  om  Under- 
retning  om,  hvor  han  i  Hemmelighed  kan  trseffe  Adressaten. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i   norske   Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  1821).     Brevform; 
Helark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegllng  med  Kingsignet  i  grent  Vox. 

Elans  Hermelings  Haand. 

473.  Yaaren  1526.  Uden  Sted. 

Mynen  wylghen  bereden  denst  alle   tydt  vom   besunderghe 
gude  fmndt  na  dem  af  Schede  byn  yck  by  den  luden  wo    jw  be- 


576  1526. 

wüst  ghewesen  vnd  sunderghen  by  den  twen  de  drydde  Wylkei 
gheheten  lycht  yn  den  dot  kranck  so  dat  he  enen  dooktor  vai 
Brunswyck  leyt  halen  nu  hebbe  yck  myt  den  anderen  beyder 
tor  grünt  ghespraken  vnd  beuynde  myt  warde  dat  alle  dynck  ns 
dem  vorlate  vp  dyssen  vorgangen  pasken  bestelt  vnd  reken  ghe 
wesen  vnd  noch  ytsunt  ys  so  dat  nyeht  en  man  vft  dynck  wei 
to  perde  vfte  vote  dar  anne  feygelende  wnrde  wen  gy  mer 
allene  dem  gennen  hadden  naghekamen  vft  noch  jegen  wardycl 
myt  der  ylle  na  kamen  konden  dat  vorschreuen  to  ghesecht  voi 
laten  vnd  vp  dyssen  vorganghen  pasken  scholde  gheschen  syr 
etc.  vnd  se  hebben  en  groot  vorwanderen  vnd  en  grot  vordroi 
dat  gy  na  gheleghenheyt  juwer  sake  [de^  dynghe  vnd  tydt  var 
jw  seggen  vnd  vor  nemen  dat  nycht  wys  sy  nynen  vortganci 
hebbe  vnd  nycht  gheholden  werde  vnd  dat  men  de  lüde  de  ji?« 
ghem  myt  lyn[e]  vnd  gude  hulpen  so  vnbatlyck  yn  groten  vor 
derflyken  v[nko]st  vnd  schaden  voren  vnd  dat  beweget  vnd  vor 
drut  wol  m[ennig?]  luden  de  jw  ock  truwe  vnd  holt  syn  vnd 
ghem  dat  beste  [djeden  vnd  ys  to  befruchtende  dat  sulke  hande 
lynge  werde  groten  schaden  brynghende  etc.  nu  hebbe  yck  noch 
na  ghelegenheyt  den  saken  van  juwer  weghe  yn  fulmacht  myi 
on  so  vele  vorhandelt  vnd  beslaten  dat  se  jw  yn  al  den  saken 
[noch^  wyUen  beraden  behulpen  syn  vnd  bestendych  blyuen  sc 
twyueten  ock  an  orem  meyster  nycht  se  wyllen  one  dar  och  by 
beholden  so  ver  also  men  noch  wor  to  kamen  kunne  vnd  sc 
weten  vor  war  gy  moghen  des  louen  wo  gy  wyllen  vnd  mer 
hebbe  jw  to  ghespraken  vft  nycht  so  ghesche  dat  doch  jw  vnd 
juwen  saken  [alle  mede^  tom  besten  vnd  schulle  vnd  werde  wo] 
so  blyuende  dat  ore  meyster  vft  se  vnd  ander  van  syner  wegher 
wo  dat  beraden  vnd  best  wart  yn  juwen  saken  wol  werder 
vort  varende  so  ver  by  jw  de  manghel  noch  nycht  vor 
bleue  vnd  dewyle  nu  de  sake  myt  allen  dynghen  so  ghescyckeu 
vnd  vorhanden  ys  dat  men  dat  nycht  beter  wunsken  mochte  vnd 
de  men  myt  enem  vnnomptlyken  gude  hyr  neghest  so  nycht  wed- 
der  to  weghe  brynghen  mochte  wyl  men  syck  vorsen  gy  wyllen 
vmme  denken  vnd  dach  vnd  nacht  nycht  sumen  vnd  myt  yllc 
vp  brynghen  wat  gy  kumme  vnd  [m]oghen  den  hyr  neghest  wei 
men  den  rat  wo  nu  vorh[an]den  nycht  mer  etc.  Besunderghc 
gude  frundt  nu  hebbe  yck  to  behof  dyssen  saken  myt  den  bey 
den  noch  so  vele  ghehandelt  vnd  wat  gy  dar   vmme    don  schull 


1526.  577 

schal  jw  wol  to  wetende  werden  wen  wy  ^ot  geue  myt   leue   by 
en  ander  kamen  den  dar  mede  gy  sen  dat  se  jw  truwe   syn  vnd 
ghem    hulpen    wyllen    so   jw    myt    orer   fruntschup    dar    se    ock 
ytsunt    beyde   na    vtte    synt  vp  lofwerdyghe   borghen  vnd  pande 
sesteyn  vft   aehteyn   dusent  gülden    vp    brynghen    vnd    by    syck 
weten  so  ver  gy  mer  [weten*  rades  weten  vnd  vort  varen  wyllen 
vnd    se   laten   syck   ock    beduncken    dat    hartyge    Albrecht    van 
Mekelenborch  jw  allene  so  vele   junckhern    vnd    borghe   vor    so- 
danen    summen   yn    der  Marke    vnd    yn    dem    lande  to  Mekelen- 
borch wol  vp  brynghen  könne  vnd    wes    gy    furder    van  Clenno- 
den  vnd  panden  hebben  vnd    van    frunden    vp    brynghe    kunnen 
se  syn  wor  se  syn  dat  gy  de  alle  mjt  ylle   by  jw   vorderen  vnd 
hebben  so  vynt  men  rat  wo  me  kan  vnd    m[ag]h    Hyr    möge   gy 
jw  genslyck  to  vorlaten  Jtem  dysse  jeghen  w[er]dyghe   bryngher 
dysses  breues  wart  jw  alle  saken  vnd  a(l   ghelegjhenheyt    wo    se 
stan    wal    vnder   rychtende    vnd    der   twygher    .    .  nde    dar   yck 
mede    ghehandelt    hebbe    vnd    myn    rat   ys   dat  gy  dyssen  jegen- 
wardyghen  breues  bryngher  so   frimtlyck    hören    vnd   an    nemen 
vnd  one  ock  so  dancknamyghen  myt  worden  vnd  werken  wedder 
affardyghen  vnd  ock  myt  sodanen   antwerden    vorsen    so    dat   de 
lüde  noch  to  juwen  besten  vnd  banden  stan  vnd  blyuen  den  ore 
meyster  vnd  se  wyllen  dar  nae  ghelegenheyt  juwen  saken   nycht 
mede  handelen  vft  handelen  laten  vnd  dat  gy   dysen    bewylghen 
vnd      dat     gy     den     ouersten     ock    ene    Erlyke    vor     [Erlyke^ 
Erynghe    senden    vnd    ene    so    bewylghen    dat    se    yn     juwen 
banden  blyuen  den  se    synt    ores    meysters    dach  vnd    nacht  vor 
moden  sodane  breue  hebben  se  ghekriegen  ock  mot  yck  jw  myt 
dem  Ersten  parsonlyck  wedder  to  worde   so   ver   gy  vort   wyllen 
dar    ys    grot    anghelegen  des  yck   jw    nycht    schryuen    kan    dar 
vmme  schiyuet  my  wedder  by  jegenwardyghen  wor  yck  hemlyck 
wedder  by  jw  kamen    mochte    vnd    denket    vmme    vnd    vorsumet 
nycht    dat    jw    got    gont    vnd    beschert    heft    etc.    g.    myt   hast 
anno  xxvj 

Juwe  gude  frundt 
üdskrift:     An  mynnen  guden  frundt  N.  denstlyck  ghescreuen. 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  igjen  udslettet. 


Diplomstarium  Norvegicnm  XVI.  3 


578  1526. 

Hans  Michel880n  bereiter  Kong  ChrisHem  II  om  Jörgen  Hanss^ns  Ankom.si 
til  Antwerpen,  hvor  han  et  Par  Dage  har  maattet  holde  sig  i  Ro  pns 
Grund  af  et  Fald  med  Besten.  Da  han  blev  kjendt  i  Groeningen,  »endt« 
han  et  Bud  til  Hevedsmsendene  for  Knegtene,  der  ere  villige  til  at  ligg« 
samlede  en  Tid  til  Kongens  Disposition.  Han  om  taler  end  videre  Hertn^ 
Henrik  (af  Braunschweig),  der  maa  lades  temmelig  frie  Hsender  med  Hen 
syn  til  det  paatsnkte  Togs  Ordning,  Herman  Polle,  Gert  Stercke,  Electo.« 
(Johan  Weze),  der  snart  ventes  fra  Spanien,  S0fren  Norhy,  Fru  Margrets 
og  Kongens  Bern  m.  m. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Manch.   Saml.    No.  1902).     Brevform 
Halvark,  udvendig  forseglet  m.  Ringsignet  (Gemme)  i  redt  Vox.     Egenhccndigt 

(Jfr.  Dipl.  Nonr.  X  No.  613). 

474.  30  April  1526.  Antwerpen. 

Mijn  0dm0ge  vnderdanigfe  plictuge  troo  thieneste,  mel 
Nade  och  friid  aflF  ^d  vor  fader  och  vor  herre  Jesu  Christc 
Kereste  nadige  herre  kom  Jergen  Hanssen  til  Androp  then  xxii 
dag  Aprilis  oc  hafiFde  hesten  storttet  met  hannom  soo  athan  laä 
ij  dage  stille  ellers  hafiFde  hand  kommit  ferre,  och  hafiFuer  hand 
presenterit  meg  ethers  nades  brefiF  oc  ther  til  met  ethers  nade^ 
befal  och  meoing  hafiFuer  och  sammeledis  gifiFuit  meg  til  kenne 
hwilken  befal  jeg  vill  altingest  fuldkomme  afiF  mijn  ijderst« 
macht  och  formuge  etc. 

Jtem  sammeledis  giflFuer  hand  meg  oc  til  kende  athan  tha« 
hand  kom  til  Groningen  vor  ther  noger  som  hannom  kende  thei 
fore  sende  hand  Hennicke  Clauessens  thienere  tili  hofiFuismennei 
afiF  knechte  i  samme  verfiF  som  ethers  nade  befol  hannom  a1 
verfiFue  til  thennom  szoo  at  thee  skulle  forholle  thennom  ti 
höbe  paa  en  stackit  tiidt  til  hwilcket  jeg  forstaar  thee  von 
gandskft  villigen  til  at  gere,  och  ville  gerne  thiene  ethers  nade 
mig  twiffler  inttet  ther  paa  ethers  nade  skall  nw  vel  selfiF  hafiFu( 
handlit  oc  tallit  met  hertugh  Henric,  och  hafiFuer  jeg  ther  on 
ithermere  bosked  screfiFuit  ethers  nade  met  Greer  bode,  och  sam 
meledes  nw  oc  scrifiFuer  med  Hermen  Polle,  om  ald  legelighed 
som  her  nw  paa  ferdom  er  om  Peiter  van  Holle  oc  andei 
del  etc. 

Jtem  vti  dag  kom  Gerit  Stercke  til  meg  i  Ajidrop,  oc  gafl 
meg  til  kenne  athan  hafiFuer  i  befal  at  gifiFue  meg  thee  penninge 
som  jeg  skulle  hafiFue  for  thenne  Aprili  manet  som  nw  forgan 
gen  er,  tallede  jeg  om  thee  andre  iiij^  gilden  som  jeg  oc  opbere 
skulle    paa    ethers   nades   vegne,   thaa  swarde  hand   meg   athan 


1526.  579 

haffde  ther  ingen  befal  paa,  men  tock  vil  jeg   lade    mester  Got- 
skalch  solicitere  ther  om 

Jtem  kereste  nadige  herre,  ther  som  hertug  Henric  nw 
tager  seg  thette  tog  for  banden  thaa  rader  jeg  ethers  nade  fnld- 
kommeligen  at  ethers  nade  lader  hannom  ther  met  bethemme 
norsom  ethers  nade  er  altingeste  vorden  ther  om  til  ens  met 
hannom  [thette^  at  bestijre  och  beskaflFe  Rithmestere  heffuidzmen 
och  alld  ting,  som  ther  til  skall  geres  tock  effter  ethers  nades 
FÜliie  och  consentte,  thenne  dell  holdt  hans  nade  mig  here  fore 
och  befrechtede  seg  at  ethers  nad®  skulle  fonge  for  mange  Baad- 
giffuere  som  til  szodan  handel  m0git  ville  rade  ethers  nade  ther 
ebland,  oc  haffue  tock  ther  om  ingen  forstand,  thii  rader  jeg 
ethers  nade,  som  ethers  nade  troo  ijdmoge  thienere  ath  ethers 
nade  vochter  seg  fore  sodant  folck,  och  formoder  jeg  dage- 
ligen  her  Electum  aflF  Spannien  at  komme,  then  vil  jeg  snar- 
ligen  och  skicke  eflFter  ethers  nade,  Jeg  formerker  hannom, 
for  ethers  nades  troo  thienere  i  alle  made,  Oc  band  haflFuer  oc 
god  forstand  oc  forfarenhed  vti  szodan  verelsse,  thii  söge  jeg 
gerne,  at  ethers  nade  haffde  hannom  til  stede  at  rade  och 
handle  met,  Kand  och  ethers  nade  beskickit  met  hertug  Albrit 
at  her  SoflFrijn  Norbij  motte  fonge  noger  trestinge  met  scriflFuels- 
ser  söge  jeg  gandske  gerne,  Jtem  then  trediie  dag  i  Maijo  reis- 
ser  frue  Margrete  til  Flanderen  och  bomen  ere  karsske  oc  frue 
Margrete  vil  bancketere  met  thennom  then  forste  dag  in  Maijo, 
oc  ther  eflFter  drager  hwn  her  vt  aflF  Ethers  nad®  her  met  gud 
befalendes  och  Jesu  Christi  nade  vare  meth  ether  ewinneligen 
screflFuit  i  Androp  then  ixx  dag  Aprilis  Anno  Mdxxvj 


E  K  M^ 


villige  troo  thienere 
Hans  Mickelssen 


Udskiift:      Till  K  M*  aflF  Danmarck  Sijn  nadige  herre 

Bagpaa  med  samme  Haand:     1526   —   Paa    Seddelen  over  Seglet  ligeaaa. 
*  Fra  [  igjen  udslettet. 


:r, 


-* 


580  1526. 

Antonius  v.  Metz  erkjender,  at  han  efter  aflagt  Regnskab  for  fire  af  Koog 
Christiems  Raader  m.  fl.  har  erholdt  en  Forskrivelse  for  de  a*  ham  nd- 
lagte  Penge. 

Efter  Orig.    ]).  Papir   i    norske    Rigsarkiv  (Münch.    Saml.    No.    1890;.      Halvark 

med  paatrj'kt  Ringsignet  i  redt  Vox   (Gemme). 

475.  9  Jnni  1526.        Tangermttnde. 

Jch  Anthoni  von  Metz  Ritter  Bekenn  vnd  thue  ktinth  hir 
mit  dysem  vnserm  brieflf  für  mich  vnd  mein  erbenn  vnd  erb- 
nehmen  Nach  dem  vnd  als  ich  von  dem  durchlauchtigsten  Grosz- 
mechtigsten  Fürsten  vnd  hemm  hem  Cristiem  kunig  zu  Den- 
marken  Sweden  Noruegen  etc.  kunig  etc.  mein  gn****  herr  vff 
mein  anzeigen  vnd  gethane  RechenschaflFt  so  ych  für  S.  ku.  w. 
Rethen  nehmlich  meister  Gotschalk  Johan  Michelszen  dem  probst 
von  Asznisz  Mayster  Melchior  vnd  andern  furgetragen,  ein  vor- 
schreybung  etliche  Summa  gelts,  dy  ich  S  ku,  w,  furgestreckt, 
empfangen  habe,  So  gerede  vnd  gelobe  ich  derhalben  für  mich 
mein  erben  vnd  erbnehmen,  ap  einicher  weytter  mangel  jn  dei 
rechen  schafft  befunden,  das  ich  vnd  mein  erben  dasselbig  alles 
an  der  Summa  soUen  vnd  woUen  abkortzen  lassen  oder  Seynei 
ku,  w,  vnd  derselben  erben  dauor  gnugsamlich  zu  Recht  stehei 
alles  getreulich  vnnd  *vnd  ane  argelist  zu  vrkund  mit  meynei 
eigen  hantschriflFt  vnderzeichent  vnd  mitt  meynem  gewonlicher 
petzschier  vnd  zeichen  versichelgt  vnd  versichert  Datum  Tanger 
munde  am  neunden  tag  Junij  Anno  etc.  xxvj*®° 

(Egenhffindigt :)  Ajithoine  de  Metzh 

M  h 

Bagpaa:    Antonj  V  Metz  ReuerszbriflF 


Paulus  Petrus  Kempe  frembringer  for  Kong  Christiem  II  et  Forslag  a 
Peter  Stub  om  at  sende  Peter  Jenss&n  ind  1  Dan  mark  for  at  anderseg 
Forholdene,  da  Kongens  Sag  forhales  saa  Isenge.  Hr.  Bernhard  (v.  Mehlen 
har  havt  Bud  efter  Penge,  men  disse  vare  da  allerede  sendte  videre,  hvoi 
for  han  nu  vil  reise  til  Kongen.  Der  berettes  om  Bogfereren,  som  ha 
kjobt  de  (oversatte)  Te-stamenter,  samt  om  flere  Pengeanliggender. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Münch.   Saml.    No.    1847).     BreTform 
Halvark,  udvendig  forseglet  m.  redt  Vox  under  Papir  uden  Anvendelse  af  Signei 

Egenhsendigt. 


1526.  581 

476.  23  Jnni  1526.  Wittenberg. 

Jesu  Christi  misch wndheit  nade  oc  frid  were  met  ether 

Aller  kseriste  herre  EflPther  thi  at  ethers  sag  szo  lenghe 
forholdes,  tha  haflFuer  Pether  Stwb  giflFuet  meg  tilkendhe,  hwor- 
ledis  hau  meyn  han  kan  ether  icky  lidhet  thienne,  hwoir  thet 
ether  (som  meg  hohes)  befaller,  Han  begerer  gieme  aflF  ether, 
ati  wille  skicke  then  karll  Pether  Jenszen  ind  i  Dennemark, 
at  han  kan  fornemme  alle  theris  oplegung,  oc  wtt  fer  met  seg 
strax  igen  theris  egne  hand  scriffth,  bwod  oc  sigill  hwore  stercke  the 
kwndhe  komme  ether  til  hielp  Ther  fore  twiler  ieg  inthet  ther 
paa,  atj  werdis  i  til  athere  hannum  hworledis  han  meyn  yther- 
mere,  oc  giffue  hannum  scriflEuelsze  szom  han  skall  giflFue  ether 
nerwerendis  tilkendhe  Jeg  wid  wisth  han  ere  ether  troe  oc 
thiennisthactig  vt  äff  hiarthe,  fore  thi  han  troer  oc  frockter  gwd 
Jeg  haflfuer  icky  fwndhen  hans  lige  eblantt  alle  ethers  folck  — 
Sodan  ith  bwodskab  som  han  begerer  kan  inthet  skade  ether 
cm  thet  icky  stoerlige  gaffner,  ther  kan  inthet  vnth  aldelis 
komme  vtaff  Medhen  i  oc  alle  the  ether  wille  gott  kwndhe  stoir 
hogesuales  fonghe  ther  äff  nair  wj  forstander  oc  wti  szodan 
made  hworeledis  gwd  wille  wndherlighen  brwge  miskwndheit 
emoid  oss 

Jtem  her  Benhart  sendhe  i  fredag  en  bwod  hid  om  the 
penninghe,  oc  ieg  swarede  hannum  at  the  haffde  wsereth  her 
hwoss  meg  wti  two  wgere  oc  at  the  wäre  icky  nw  lengher  til- 
stede  medhen  borth  skickett  fore  thi  hand  sendhe  icky  bwod 
effther  them  wti  tide,  [effther  them^  han  meynthe  han  wille 
strax  f are  til  ether,  hware  fore  ere  thet  wel  nyttherligt  at  i  seer 
ther  op  om  thet  kan  komme  ether  tu  hielp  eller  oc  ey  Jeg 
troer  at  gwd  haffuer  til  thenne  dag  forhyndrett  at  han  finghe 
them  icky  — 

Jtem  then  bogkeber  som  koffthe  the  testamentt,  haffuer  sent 
til  Wittenberg  til  then  boreger  som  sagde  gwod  fore  hannum 
ledesk  clede  fore  iiij^  gylden  oc  i'^  gylden  wti  Marskgroszer, 
hwilcke  j*^  gylden  the  finghe  megh,  oc  betalet  ieg  wt  äff  them 
Melchiore  Lotther  36  gylden  oc  18  grosser  paa  hwilcke  han 
haffde  Hans  Michelszens  scrifft  szom  han  antworde  megh,  i 
fongher  wist  gwod  betaUung  met  thet  alle  forsthe  fore  the 
andhre  etc. 


582  1526. 

Jtem  her  er  en  boreger  som  wille  gyffue  rinsk  guldh  fore 
kroner  haflfuer  i  rinsk  guldh  kserer,  tha  seriflFiier  meg  til  etc. 

Jtem  gxid  beskerme  ether  oe  ethers  kseriste  sesther  at  then 
grelig  Leniathan  skall  inthet  skade  ether,  vndher  hwilcken  i  nw 
leflFuer  Ther  herrer  stör  troe  tili  at  standhe  emoid  trollen  nar  wj 
altid  horer  gwdtz  ord,  hwore  megett  medher  ther  som  wi  huer- 
cken  moe  eller  kand  höre  gwdtz  ordt, 

Jtem  wille  i  werdis  atscriflfue  meg  til  met  Pether  Stwb  igen 
met  thett  alle  forste,  om  her  er  noghet  wti  som  goris  behoflf  at 
seriflfue  om  Oc  wille  thet  forste  skicke  Pether  Stwb  äff  steed  igen 
Gwdtz  f  adhers  oc  Jesu  Christi  beskermelsze  were  met  ether  oc  ethers 
sosther  wore  kseriste  frue  wti  Christo  Alle  fattige  Christne  her 
wti  Wittenberg  sendher  ether  theris  welluilige  thienniste  Scref- 
fuit  wti  Wittenberge    [then  ^  sanct   Hans    anffthen   Anno  15  2  6 

Paulus  P  K  tuus  ex  corde  totus 

üdskrift:     Sereniss.    et    Christianiss.    D.    Domino    Christiemo 
Dani^  Sueci^  etc.  Regi  optimo  suo  domino  et  Mecenati  clementiss. 

*  Fra  [  igjen  udslettet. 


Paulus  Petrus  Kempe  meddeler  Kong  Christiem  II,  at  han  efter  hans  Be- 
faling  har  leveret  Thomas  (Holste)  100  Gylden,  udtaler  sin  Frygt  for,  at 
Kongen  skal  paavlrkes  i  Trossager  af  sine  nnvserende  Omgivelser  og  Ul- 
byder  at  indfinde  sig  hos  ham.  Efter  Kongens  Begjaering  ndtaler  han  sig 
om,  hvorvidt  hans  Sester  MarkgreNände  (Elisabeth)  ter  gaa  i  sin  Efter- 
givenhed  lige  overfor  sin  Gemal  i  ydre  Former. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Mtineh.   Saml.    No.  1848).     Brevform; 
Halvark,  udvendig   forseglet    m.    Ringsignet    i    redt  Vox    (en  Lillie  i  et  Skjold 

m.   Bogstaveme  P.  P.  K.). 

477.  11  JuU  1526.  Wittenberg. 

lesu  Christi  vore  herris  nade,  oc  mischwndheit  wsere  mett 
ether  altiid 

Aller  kseriste  herre  Thomas  kam  hiid  then  oelffthe  dag 
lulij,  oc  fynghe  af  meg  efther  ethers  befallung  j*'  f.  i  marsk 
gr.  etc.  Item  hafuer  ieg  icky  lyden  sorrig  fore  ether,  at  then 
vmildhe  vulflf,  hwilcken  i  holder  en  nw  wti  oren,  skal  göre  ethei 
en  schalckeit,    mand  skall  icky   troe    szodan,    forthi  the  bedrigei 


1526.  583 

oc  swiger  os  sendelig,  hwatt  gott  skwlle  the  geve  ether,  nar  the 
vtaf  hiarthet  icky  elsker  ether,  medhen  meder  hader  ether  oc  alle, 
for  euangelij  skyld,  wed  hwilcket  medhen  i  bliflEue  stadeligt, 
hafuer  thett  inghen  nedt  Christus  kan  inghen  forlade  som  setther 
gyn  hofnung  paa  hannum,  thett  kan  wi  weil  bemercke  vt 
a£E  werdtzens  begyndelsse,  at  inghen  er  forladt  som  sette  syn 
troo  paa  gwd  Hwatt  wille  [wij  ^  dog  medher  sorrig,  hafuer  han 
i  gifuet  OS  wed  lesu  Christi  kendelse  thet  euighe  rige,  ther  fore 
moi  oc  wisz  wide  at  han  hafuer  oc  sorrig  for  wore  legommer 
ia  fore  then  mynsthe  hör  paa  wore  hoflFued  ere,  Thett  ere  stor- 
lig  fomottige  at  wi  altiid  horrer  oc  leser  hans  ewige  ordt,  som 
kan  icky  wsere  fore  wthen  frwcth  aller  kaeriste  herre  tencker 
ther  paa  dag  oc  natt,  saa  skall  wel  alle  thet  andhet  tillegesz 
ether,  gifuer  icky  trollen  rom,  han  ganger  om,  dag  oc  natt,  oc 
atsporrer  hwem  [han^  kan  slwge  etc.  hafuer  i  meg  behof,  szo 
wil  ieg  gieme  komme  til  ether  oc  ethers  kseriste  sester  etc. 
Jtem  i  begerer  at  ieg  skal  gifue  mit  rad  efther  then  bref  som 
mjm  kseriste  frwe  screflf  til  D  Martin,  so  wid  ieg  inthet  andhet 
hwatt  ther  stoed  vti,  en  at  hwn  begserith  rad  vtaf  hertug 
Hanns  hwore  hwn  kwnde  holle  seg  wti  noghen  sager  hwil- 
cke  i  wel  wide  etc.  Ther  fore  wid  ieg  icky  bedre  rad  en  at 
hwn  beder  gwd  met  os,  oc  lyder  mett  syne  marckgreflFue  alt  som 
icky  sere  emoed  gwd,  som  sere  vti  alle  wtuortes  tyngest  som 
ere  vti  cleder,  procession  madt,  eller  szodan  andhet,  medhen 
hwar  som  han  wil  weere  openbarlig  emoed  gwd,  som  ere  at  node 
hynder  fran  troen  in  Christum,  fran  Euangelium  eller  til  andre 
vschrifEuelig  tingester  som  i  wel  wide,  tha  bor  hwn  aldeles  at- 
kendhe,  hwerken  mand,  eller  fatter,  [hus*'  bam,  eller  motter  etc. 
Medhen  gwd  gifue  hynder  gwoed  tolmodigheit  at  lyde  fore  Chri- 
sti skyld  alt  thet  som  han  bewiser  emoed  hynder,  dog  szo  at 
hwn  glemmer  icky  fore  alt,  atsige  hannum  at  han  görrer  emoed 
gwd,  Tiden  ere  stacket,  gwd  [ere  *  vnde  os  nade,  frilig  atbekende 
hans  ewige  ordt,  ther  blifuer  wred  mand  eller  husfrue  etc.  Vij 
moe  medher  lyde  gwd  en  mennisken,  Medhen  troen  er  alt  for- 
lyden  wti  os,  gwd  formeder  os  hynder  medher  oc  medher  szo 
hafuer  thet  inghen  nod  etc. 

Jtem  ieg  wid  wel  atj  formercker  them  som  wil  wsere  ethers 
nade  til  thienniste  paa  thett  the  kwnde  fonghe  fran  ether  hwatt 
the  begerer  oc  ther  efther   fonghe   orsag   tiil   atfalle  fran  ether, 


584  1526. 

Forwarer  ether  for  them  som  hafuer  tilfom  vt  af  skalckeit  be- 
drigett  ether,  vthen  tbe  nw  blifiier  Christne  oc  tager  wed  euau- 
gelium,  medhen  thet  ere  best  atholle  seg  fran  them  etc.  Gwdtz 
fadhers  oc  lesu  Christi  nade  oc  frid  wsere  met  ether  oc  ethers 
soster  mvn  kaeriste  fnie  oc  met  alle  the  som  frecther  grwd 
Screfuet  vti  Witthenberge  then  oelfthe  dag  lulii  Anno  M  D  2  H 

Paulus  P  K  ex  corde  tuus 

Udskrift:      Illustriss.  ac  Christianiss.   D.    Christiemo    Dacorum 
Sue,  etc.  regi  optimo  suo  D.  et  Mecenati  clementiss. 

*   Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  igjen  udslett^t. 


Hr.    HenHk    Krummedige    til    Valien    «rjer    vitterligt,   at    han    har  gjort    et 

Mageskifte    med    M(yn8  B'nfntes80n  (Liliehök),    Hovedsniand    paa  Elfsborg, 

der  faar  forskjellige  Gaarde  i  Elfsborgs  Len,  medens  Hr.  Henrik  til  Gjen- 
gjo^ld  modtager  Gods  i  Histerods  Sogn  i  Baahus   Len. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  svenske  Kigsarkiv.     Alle  4  Segl  mangle. 
(Gjenbrevet  tindes  i  Dipl.  Norv.  V  Xo.  1048). 

478.  9  Au^st  1526.  Malme. 

Alle  them  thette  breflF  see  eller  höre  lesses  helsser  jegh 
Henrik  Kromdighe  Ridder  tiill  Valien  kendes  och  vittherligt 
g0r  meth  thette  mith  opnebreff  ath  iegh  meth  myn  fry  vyllghe 
haflFuer  giort  etth  venligth  och  kerligth  skiiflFthe  met  erligh  och 
*velbyrligth  Svend  Maens  Bryndtheszenn  howitzmand  paa  Eels- 
borgh  i  saa  made  ath  han  och  *  alles  hans  arffwinghe  skall  haffue 
äff  migh  thesse  effther"®  myne  gordhe  och  gotz  ligendes  vtj  EUß- 
borgs  leen  forst  en  myn  gaard  ligendes  i  Asghems  herret  vtj 
Asghem  songh  som  hidder  Bacche  gard  och  giffuer  han  otthe 
p^  smor  arligh  ars  [ti]illandgille  Och  tree  gordhe  y  Aale  herretth 
vtj  Skyblanne  songh  och  hydder  Rygh  och  skyller  samme  gardhe 
aarligh  aars  tolff  pund  smer  Jtem  etth  boell  j  Kolendz  herrett 
som  liger  y  *Aaliss  aas  och  skyller  etth  p^  smer,  *huilket  for"*" 
garde  och  gotz  for°®  Maens  och  [hajns  arffwinghe  skall  haffue 
nyde  brwghe  och  behoUe  tili  ith  ewerdeligth  eye  met  aagher 
engh  skow  marck  och  mosse  vodth  och  torth  en[ct]he  vnden- 
tagetth  som  ther  [nw]  meth  retthe  tilliggher  eller  äff  erildhe  tiid 
tilligget  haffuer  Och  ther  emodh  skall  for^^  Maens  [weder]legghe 
migh  och  myne  arffwin[ge]  thesse  effther"®  gordhe  oc  gotz  ligen- 


1526.  585 

des   i   Norge    vtj     Baahwsze    leen    y    Freghne    vtj    Rostherodtz 

son^h   ferst   en    go[rdli   i]  Resterodt  so[in  ^ffuer]    arlig   aar  tiil- 

landgille  fyre  p^  smor  i  I  solffledingh  j  t°®  hygh  vognevide  atten 

marcher  smor  j  t®  [meel]  v  peningh  [ledinjSfh  Jtem  Ryer  vt]i  samme 

son^h  gifFuer  iiij  p^  smer  en  i  solffledingh  j  t*'    bygh    vogneuide 

atthen  marcher  smer  }  t"®  mell  v  pfening]  Jtem  en  gord  vti  samme- 

stedt  giflFuer  fyre  p^  smer  i  I  selffledingh  j  t^  bygh  atten  marcher 

smor  j  t®  mell  v  pening   Jtem    s[0n]der    Stran  y  sa[mm]e    songh 

^ffuer  fyre  p^  smor  iiij  alb.  ij  skeppe  kom    ix  marcher    smer  ij 

skeppe  mell  iij  peningh  etc.  skall  for°^   Maens  och  hans  arflFuin- 

?he  nyde  brwghe  och  behoUe  samme  for°®   gordhe    oc    gotz    tiill 

ith  ewerdeligth  eye  fryth  oc  frelsth  for  hwar  mandz  tiltaell  Jtem 

skedhe  thet  saa  thet  gud  forbydhe  ath  for°^  gotz  bleflfue  oss  aflf 

vwnneth  meth  naghen  rettgangh  gesteligh  eller  vertzeligh  Th[a]a 

beplicthe  vij  oss  ath  giflfne  hwer  annen  saa  gott  g(^tz  ighen   tili 

renthe  och  leyligheet  innnen   sex    wgher   ther    nest    efiFther   [ath 

njaghen  retther  dom  er  oss    oflfwer    ganghen    etc.    Tiill  ydermere 

vitnesbyrd  stadtfestellsze  och  bedreforwaringh  ath  sadant  skiflFthe 

skall  stadet   och    fast  bliflFue   som    for"**    star    hafiFuer  iegh   meth 

\Tlie    och    vidtskafiP   hengdt    myth   indsegell    nedhen    fore    thette 

mith    opnebreff    tilbedendes    flere    eilighe  och  velbyrlighe  mendz 

indsegell  tillvitnesbyrd  som  ere  Henrich  Agheson  Claus  Podbusk 

riddere  och  lerghen  Kock  mynthemester   vtj  Malnuje   hengendes 

nedhen    for    thette   mith    opnebreff   hoess    mith   eghet   indsegell 

Giffuet  oc    screffuet   vtj    Malmee    Sanctj    Laurencij    affthen    Aar 

eflFther  gudsbyrdt  milesimo  Quingentesimo  vicesimo  Sexto 

Ragpaa :  Her  Hindrik  Krwmmedigs  breff  paa  gotz  (?)  —  Yngre : 
Her  Hindrik  Krnmmediks  och  her  Mons  [Brynte]szons  Bjrtes 
breff  pä  nagre  [garde  i  Aske]msherett 


Paulus  Petrus  Kempe  beder  Kong  Christiem  II  oin  Undskyldning  for  sin 
frimodige  Skrivelse,  der  var  foranlediget  af  Frygt  for,  at  hans  Sag  for- 
hales  af  Folk,  der  heller  ville  vsere  i  Nederlandene  end  i  Danmark,  for- 
maner Kongen  til  Standhaftlghcd  i  Troen  og  bereiter  om  et  Besag  hos 
hans  Sester  (Markgrevinde  Elisabeth),  men  beklager  sig  over,  at  man  har 
frataget  harn  Besten^  som  han  tiltnengte  til  saadanne  Heiser;  han  har 
sammenakrevet  en  Bog  til  Kongens  Bmg,  som  han  senere  skal  sende  ham. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rlgsarkiv    (Müneh.    Saml.    No.  1819).     Brevform; 
Halvark  med  Haller  efter  gjennemtrukne  Seglremnie. 


686  1526. 

479.  23  Oktbr.  1526.  Wittenberg. 

Nade  oc  friidt  af  gwd  fader  oc  vore  herre  lesu  Christo 

Aller  kseriste  herre,  leg  bedher  ether  fore  Christi  lesu 
skyld,  ati  icky  wille  tage  meg  1113m  scrifuelse  til  thet  werste,  oc 
icky  heldher  höre  the,  som  vt  af  had  oc  aflFwyn  taler  paa  meg 
fore  ether,  medhen  meder  beskerme  myn  wskyldigheyt  ther  wti, 
leg  hafuer  screfwet  sendeligen  vt  af  ith  troe  hiarthe,  oc  hafde 
ieg  icky  meynt,  thet  skwlle  hafde  weeret  ether  til  villig  oc 
thieniste,  wildhe  ieg  fwldnodet  screfwet  ith  ordth  leg  hafwer 
icky  ther  wti  atspwrde  myn  nott  eller  gafwyn,  Vij  vide  wel  alle 
then  störe  mode  oc  arbeyd  i  hafuer  hatt  paa  thet  j  kwndhe 
wndesette  ethers  fattiige  wnderdanne,  gwd  wsere  ether  mild  oc 
tröste  ether  at  thet  moe  gange  efther  hans  ewige  gwode  willie 
Medhen  thet  frecthet  wi  at  noghen  skwldhe  rade  ether  ther 
fran,  hwilke  moget  heldher  wil  blifwe  wti  Nederland  end  wti 
Dannemarck  som  here  er  openbarlige  vt  af  acth  folck  sagth  [er' 
etc.  Nw  aller  keeriste  herre  end  dog  ethers  sag  forhales  hohes 
wi  alle  til  gwd  hwilken  wi  beder  dag  och  natt  fore  ether  at  hau 
skall  snarligen  vti  recther  tidt  helpe  ether  oc  mogett  thes  snarei 
at  alle  andhen  meyn  thet  skal  wflere  vmegeligth,  henger  hartl 
weed  hannum  wti  lesu  nafn,  oc  lader  ether  icky  forfere  met 
messen  eller  andhen  gwdtz  bespotteise,  medhen  haldher  harth  paa 
hans  hellige  ordth,  efther  then  forstand  gwd  hafuer  gifweth  ethei 
etc.  leg  wäre  nyligen  hwos  ethers  kseriste  soster,  oc  talede  met 
hendher  wti  gwdtz  ordt  saa  at  hwn  sere  wel  til  fritz  oc  lofuer  oc 
pryser  gwdt,  oc  wil  [ieg^  weere  alle  tidth  redebon,  nair  hwn  be 
gserer  meg,  oc  meyn  ieg  thet  hafiFde  icky  wsereth  ether  til  skadc 
om  the  hafde  ladet  meg  behoUeth  hesten  paa  thet  ieg  kwndc 
snarligen  komme  til  henner  nair  hwn  scriffuer  efther  meg,  fore 
thi  her  war  inghen  andhen  atseele  end  then  ene,  hwn  kwndhe 
end  fonghet  storre  hogeswales  paa  en  tidth  end  sodanne  mauge 
beste  kwnde  wsere  werd  etc.  Aller  kseriste  herre  ieg  hafuei 
scrifwet  tilhobe  vt  af  then  hellige  scrifth  en  bog,  ether  oc  alle 
andhen  Christne  til  trosth  oc  hogeswales  Nair  ieg  weed  wistc 
hware  ieg  kan  sende  ether  henner  til  hand,  wil  ieg  gieme 
gßfreth,  eller  forware  henner  saa  lenge  at  wi  kommer  efthei 
gwdtz  willie  tilhobe,  Then  ewige  gwd  beskerme  ether  fore  alle 
ethers    vuenner,    Aller    ethers    fattige     troe     thiennere    oc    alle 


1526.  587 

Christne    her    til    Wittenberg,    siger    ether    theris    willige    troe 

thieniste     Sereffuet     til     Wittenberg    then     xxiii     dag     octobris 

»laar  15  2  6. 

Paulus  P  K  tibi  ex  animo 

et  integemmus  et  deditissimus 

Udskrift:    [Hlustriss.]  et  Sereniss  Prineipi  [Christiemo]  .2.  Daco- 
nmi  etc.   [regi  optimo  su]o  D.  et  Mecena[t]i  clementiss, 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Daniel  Marqua  erkjender  at  have  modtaget  af  Adolf  Herdinck,  Tolder(?)  1 
Zeeland,  4  Livres  og  18  Sons,  som  han  har  forbrugt  paa  en  Reise  i  Kong 
Christiem  II.8  Erende. 

Efter  Orig.  (?)  p.  Papir  i  norske    Rigsarkiv    (Münch.    Saml.  No.  2133).  Halvark 

uden     Segl, 

460.  4  NoYbr.  1526.  Uden  Sted. 

L/espences  faites  par  Daniel  Marcqua  allant  et  reuenant  de 
Bmsselles  a  Middelburch  pour  illecq  receuoir  pour  le  Roy  de 
Denemercke  xv*^  L.  de  xl  gros 

Premiers  pour  faire  ouurir  la  porte   a  Enuers     .     .  ij  ^ 

Pour    louaige   dungne    huede    de  Berges  jusques  a 

Emmuyden xx-  f 

Pour    mon    cariage    allant   et   reuenant  de  Middel- 
burch      vj  f 

Pour    mon    battelaige  Dememuyde    a   Berges  com- 
prins  vj  d.  pour  me   faire  amener   a  la  huede    laquelle 

estoyt  party  deuant  ma  venue iij  I  vj  d 

Pour  les  despens  de  mon  cheual  et  pour  la  louaige 

de  quattre  iours  entiers  ensemble xxxvj  i 

Pour  mon  carreaige  Danuers  a  Brussell     ....  vj  f 

Pour  passer  leau  a  Walem  en  allant  et  retoumant  vj  d 

Pour  mes  despens  de  bouche xxiiij  i 

Somma     iiij  L.  xviij  I  art. 

La  quelle  somme  de  quattre  liures  dixhuyt  solz  art.  je  Daneel 
Marcqua  confesse  auoir  receu  de  mons'  le  receueur  de  Zeellande 
Adolff  Herdinck  et  me  tienz  content  delle  Tesmoyng  mon  seing 
manuel  en  mis  le  iiij®  de  Nouembre  xv^  xxvj 


588  1526. 

Paulus  Petrus  Kempe  bereiter  Kong  Christiem  II  om  de  to  ange  Mennesker 
fra  Antwerpen,  som  ere  ham  anbefalede,  og  som  han  efter  bedste  Evne 
\\\  tage  sig  af,  omtaler  et  Beseg  hos  Kongens  Sester  og  nsevner  sin  for 
om8kre\Tie  lille  Bog  og  sit  Arbeide  med  Bibeloverscettelsen ;  han  vilde  gjeme 
tilskrive  Prins  Hans  men  frygter,  at  Brevet  skal  komme  i  «Skalkehaand.» 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske   Rigsarkiv   (Mönch.    Saml.  No.  1861).      Brevform: 
Halvark  med  Huller  efter  gjennemdragne  Seglremme. 

481.  2  Decbr.  1536.  Wittenberg. 

lesu  Christi  nade  oc  barmhertigheit  wsere  met  ether 
Aller  kseriste  herre,  werdis  i  atwide,  at  then  kebmantz  sen 
vt  a£  Antrop,  om  hwilken  i  gaff  Tliomes  befallung  at  ieg  skwUe 
hielpe  oc  vnderwise  i  hwes  made  ieg  kwnde  hafwer  wsereth 
hwoss  meg,  oc  ieg  hafwer  hordt  hans  forstand  oc  tockes  meg 
at  han  skal  wel  bliffue  lerdt  met  tiden,  han  dicthet  selflFuer  ith 
breff  po  Latin  fore  meg,  .wstraffelig  efther  hans  aldher,  leg 
haffde  gerne  taget  hannum  til  meg  oc  giord  hannum  alth 
hwat  ieg  kwndhe  til  gwode  effther  ethers  willie  oc  begerung 
medhen  hans  fader  hafwer  nw  tilfom  skicket  hannum  til  en 
gwod  preceptorem,  dog  wil  ieg  altid  giffwe  acth  ther  wp  at  han 
skal  icky  bliffwe  forsommet  etc. 

Jtem  then  andhen  dreng  then  Enckes  son  vt  af  Antrop, 
moe  i  wide  at  han  kam  icky  her  tilbydhen  til  Wittenberg  fer 
end  S  Andree  anfthen  oc  icky  heldher  sendhe  meg  ethers  breff 
til  fom,  Men  fer  end  ieg  ficke  brefwet,  war  ther  en  kobmand 
wt  af  Lybtz  her  wti  Wittenberg  met  hannum,  oc  skicket  han- 
num til  en  andhen  preceptorem,  oc  kobmandhen  wandrett  borth 
igeen  oc  talet  inthet  met  meg  Tha  kallede  ieg  drengen  til  meg, 
oc  horde  hans  forstand,  och  befald  meg  megett  well,  end  dog 
han  hafuer  icky  hafwet  gwode  Iseremesterer  fore  thi  han  hafwer 
icky  fundament  oc  er  icky  heldher  congruus  Thet  er  0nck  met 
hannum  om  han  skal  blifwe  lenger  forsommet,  Gwd  wsere  ether 
mild  ati  wildhe  werdis  til  athafwe  arbeyd  fore  hannum  och 
hans  modher  oc  andhen  wti  hwilke  gwd  skall  ewige  lofwes,  Thet 
er  ith  wisse  teghen  at  wi  frocther  gwd,  om  wi  elsker  the  hwilke 
hannum  tilherer  oc  werdhen  foracther,  wi  kwndhe  aldrig  beder 
gßre  end  Isere  wnge  bom  wel  wp  leg  wildhe  gieme  Isere  han- 
num och  gere  myn  ytherste  flyd  met  hannum  dag  och  natt,  om 
ieg  kan  fenge  hannum  fran  then  preceptore  met  hwilken  han 
nw    aere,    Thet   kwnde  i  wel  göre  met,    hans  moder,    til   hwilken 


1526.  589 

ieg  haffwer  och  kommeth  hannum  nw  tilatscriflFue,  saa  wil  ieg 
gieme  genre  mjrn  jrfcherste  flyd  met  hannum  som  met  mjm  egne 
broder,  fore  thi  at  gwd  kan  fanghe  ther  loff  wtaff,  och  thet  er 
ether  til  wiUie,  thet  war  gott  ieg  kwndhe  thet  met  thet  aller 
ferste  fonghe  atwide  at  thet  skwldhe  icky  forsemmes 

Jeg  ficke  Hans  scriflFwere  vij  f.  til  tserepenning  [vt  äff  meg^, 
oc  ethers  sestere  mjm  Nadigste  frwe  haffwer  och  tilfom  giffwet 
hannum  xiij  f.  etc. 

Jtem    ieg    hafwer    wsereth   hwoss    hendher,    hwn    er    wel  til 

fridtz,    hwn    loffwer  och  pryser  gwd  och  [er  wel  til^  bedher  dag 

och  natth    met   oss   fore    ether  Jtem   ieg  haffwer  screffuet  meth 

[Thomes*  om  clenodiem,  hwilke  han  ferdhe  borth  then    tidt    ieg 

wäre    hwoss    ethers   sester,    leg   bedher   ether   fore    lesu   Christi 

skyld  at  i  hoUer  meg  myn   scriffwelsze   til   thet    beste    som  myn 

gwode  trooe  er  til  ether,  oc  lader  ether  icky  forfere  meth  mesze 

eller  andhen  gwtz  bespottelsze,  Medhen  bliffwer  reen  weed  gwdtz 

ordt,  han  skall  wel  wti  recther  tidt,  fry,  helpe,  oc  trosthe  ether, 

etc.  och  bewisze  syn  barmhertigheyt  emoidt  oss,  Ladher  os  harth 

henghe  weed  thet  hemmelske  rygie,  thet  werdtzens  rigie  fongher 

wi  wel  etc. 

Jtem  then  lidhen  bog  ieg  haffuer  screffwet  ether  oc  aUe 
Christne  til  trost  oc  hwatt  ieg  kand,  omwendhe  wti  Biblien, 
skwlle  ether  Nade  wel  fonghe  naar  gwd  wil  wi  kommer  tilhobe 
leg  wil  göre  myn  ytherste  flid  och  arbeyd,  ath  then  ewighe 
gwdtz  ordth  skall  blyfPue  reend  oc  recth  wtsetthe  paa  wore  [ma^ 
tongemaall,  Lader  ether  icky  forfore  wtj  äff  wforstandiger  wd- 
leggerer  eller  predicker,  legh  wildhe  gieme  scriffwe  myn  prin- 
cipem  til  ethers  kseriste  son,  men  iegh  frocther  thet  skaU  komme 
wti  skalcke  hand,  ther  fore  wil  ieg  gorre  hwat  i  radher  meg, 
Iegh  twiffler  inthet  at  gwd  skall  end  nw  göre  nade  och  myskwnd 
met  [alle^  hannum,  Then  ewige  gwd  fore  lesu  Christi  skyld  tröste 
ether  alle  och  beskerme  fore  ethers  wuenner  Alle  Christne  til 
Wittenberge,  och  ethers  fattige  thiennere  senderlige  Prowisthen 
oc  Pether  Stwb  seger  ethers  Nade  theris  fattige  trooe  thienniste 
Screffwet  wti  Wittenberge,  then  andhen  dag  Decembris  Aaar  1526 

Paulus  Petrus  K,  tibi  tuisque 
Omnibus  ex  animo  deditissimus 

Tager  ether  wäre  fore  the  Phariseers  swrdeygh 


590  1526. 

üdskrift:     Serenissimo    et    Incl[itissimo]    domino     Christiemjo 
Danie]  etc.  regi  opti[mo  suo  Mecejnati  et  p[atrono] 

*  Fra  [  igjen  ndslettet.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Jakob,  Grcve  af  Murray  (uaegte  Son  af  Jakob  IV  af  Skotland),  adtaler  sin 
Deltagelse  for  sin  kongelige  Slsegtning  Christiem  II,  til  hvis  Fordel  ban 
efter  Evue  har  virket;  herom  vil  Kongens  Orator,  Mag.  Alexander  Kyn- 
gome,  knnne  give  Oplysning,  og  til  denne  har  Brevskriveren  betroet  en 
Del  hemmeligere  Sager,  som  ban  vil  fremfere  for  Kongen. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i   norske  Rigsarkiv  (Müncb.   Saml.  No.  1927).     Brevform; 
Helark,    Patent^    ndvendig   forseglet    m.    et   rundt,   mindre    Segl    i    redt    Voz. 

(Jfr.  Dipl.  Norv.  XI  No.  460). 

482.  12  Decbr.  1526.  Edinburg. 

J  llustrissimo  et  (domino  Danie  ?)^  jnuictissimo  Cristiemo 
Danie  Noruagie  Suecie  Wandalorum  Gottorumque  Regi  Slesui- 
cen.  Holsacie  Stormarie  et  Ditmercie  Duci  jn  Oldenburg  Comiti 
et  Delmenhost  Jacobus  Morauie  Comes  Post  obseqnia  Salutes 
dicit  Triumphalem  atque  victoriam  CTun  Eegnorum  et  omnimn 
bonorum  jncremento  Quum  mente  reuoluo  jnclitissime  Princeps 
calamitates  quas  proditorum  conspirationibus  pateris  merore  affec- 
tus  celsitudinis  tue  misereor  Jtidem  (vt  antumo)  cuncti  faciimt 
principes  et  Nobiles  quj  ex  humana  origine  dedueuntur  Ego  vero 
qu]  ex  eadem  [tua*  Regali  stir(pe)  congerminatus  sum  Regii  tuj 
Nominis  (pro  virili)  defensione  statuere  perpetuo  vbique  astringor 
Quid  quantumque  in  tuorum  promotionem  et  tuitionem  semper 
feci  ffidissimus  tue  Maiestatis  orator  Magister  Alexander  Kyn- 
gome  edieat  Cuj  plura  seeretiora  tue  celsitudinj  propalanda 
meo  Nomine  commisi  Jn  quibus  illi  (vti  haud  dubito)  Maiestas 
tua  plenam  fidem  adhibeat  Yaleat  Regia  tua  celsitudo  hostium 
triumphalis  victor  Ex  Oppido  Edinburgen.  Pridie  Jdus  Decembris 
Anno  dominj  supra  sesquimillesimum  vigesimo  sexto 

Clementissime  Regie  tue  propaginis  Plantula  etc. 

(Egenbffindigt :)    Jacobus  Comes  Morauie 

üdskrift:  JUustrissimo  et  potentissimo  Principi  Cristiemo 
Danie  Noruagie  Suecie  Wandalorum  Grotorumque  [Regj  *  Slesui- 
cen.  Holsacie  Stormarie  Ditmercie  [Duci  *  Holdenburg  et  Dehnen- 
host  Comitj  etc.  etc. 

^  Hvad  der  staar  i  Parentbese  skal  vistnok  udgaa.  —  *  Fra  [  tilskrevet 
over  Linien. 


1526.  591 

Et  af  Abraham  Stub  paa  hans  Stifsens  Laurits  Brats  Vegne  1592  fremlagt 
Brev  af  1526,  angaaende  Gaarden  Kluge  (Kruke  i  Hedalen), .  befandtes 
skrabet,  udvaaket  og  igjen  opskrevet,  hvorfor  det  demtes  ugyldigt. 

Kfter  Uddrag  i  Lagthingsdom  af  27  Janr.  1592  i  noreke  Rigsarkiv    (indkommet 

Septbr.  1893).     (Se  ovenfor  No.  109  og  No.  122). 

483.  Uden  Dag  1526.  [Taage.] 

Jeg  Mogens  Baardsenn  thill  Oastby,  Ix)agmand  i  Oszlo  kiendis  och  gior 

witterligt  for  Alle  at  Anno  1592.  den  forste    Segne    cffter   Panlj  Conuere:    Paa 

Oszlo  Radstulfue,  Offuerwerindes  Erlige  och  wolbiurdige  Mandt    Axell    Gylden- 

stiernn  tbill  Lingbigaardt  Norgis  Rigis  thilforordenit  Stadtholder    och  heffnitz- 

mand  pa  Aggerszhns  sambt  flere  gode  mend,  Sa  och  Borgemester  och  Radmend 

her  samestetz,  Kom  for  osz    vdj    Reete,    Tosten    Knudttzonn  vdj   Woge  Preste- 

^eld    paa  thend  ene,  End   Abraham  Stnbb  paa  hans  Stibsenns  Lauritz  Brattes 

wegenn  paa  denn    anddenn    szide,    Effter   som  dj  äff  sex  LougRettis  mend    vdj 

forekreffne    Woge    Prestegield    wore  thilfundenn    paa    reete  Thingstuffne  thend 

d  Decemb:  Anno  91    paa    denne  tidt  at  mede,  om  enn    edcgardt    kallis  Klage, 

8om    ligger    i    Hedalin    i  forskreffne    Wogo    Prestegield,  äff  dehn  orsag,  at  paa 

forskreffne  tidt  er  kohmmenn  for  ferne  sex  Long  Rettis  mend  vdj  Reete,  Breffue 

emod  Breffue  huilcke  breffue  dj  paa  entenn  sider  icke  icke  torde  emod  demme. 

Och    derfor    haCfue    forskreffne    Sag    her  jndsatt,    effter  som  same  deris  vpszet- 

teLsze  wider  i  szig  sielff  jndholder  och  formelder, 

Och  der  wi  begge  Parternis  brefiFue,  grandskit  och  beseigtit, 
befantis  det  breff  som  forskreflFne  Abraham  Stub  fremblagde  da- 
tirit  1526  vnder  trende  Beseiglingh  at  were  skrabit  och  vdetode 
och  paa  ny  igienn  vpskreffuit,  sa  at  mand  grandgiffueligenn  kunde 
.sehe  huor  thend  gamble  skriflFt  och  Lynier  standit  haflFue, 

Och  med  same  breff  forskreffne  Abraham  vnderstod  szigh  same  Jorde  Parti 
at  Wille  tilholde,  huilckett  Breff  osz  syntesz  aldelisz  vlougligt  at  were, 

[Her  felger  Brev  No.  122  ovenfor.] 

Ilailcken  Tosten  Penisen  forskreffne  Tost  enn  Knutzenn  sagde  en  af  sine  frem- 
farne  Slegtinge  haffne  werit 

[Her  felger  Brev  No.  109  ovenfor.] 

C)ch  derhosz  nu  beretit  at  same  Kluge  nu  vdj  langsommelige  tidt  haffue  leiget 
ede,  jndtill  Knudt  Bagge  som  aate  den  Quinde  som  fer°e  Abraham  Stubb  nu 
aager,  same  Odeyord  vdenn  Long  och  mynde  jndheggnit  och  brugte,  vnder 
denn  gaardt  Herringstad  som  forskreffne  Abraham  nu  paa  beer.  Och  satte  der- 
for for^e  Tostenn  nu  vdj  all  Reete,  om  band  icke  bürde  igienn  at  wige  thill 
same  szin  jordt,  som  hannom  saa,  vdenn  Long  och  domb  haffuer  werit  fra- 
boldenn,  Med  flere  ordt  Daa  effter  tili  taell  och  giensuar  forscreffne  Sags  Lei- 
ligheed,  och  effterdj  forskreffne  Abraham  Stubb,  sagde  sig  inthet  at  haffue 
hnor  med  band  kunde  sig  for°e   Kluge  tilholde  vdenn    med    forskreffne   vdtode 


592  1526. 

och  paa  ny  igien  vpachreffne  Pergamendz  breff,  huilcket  och  nu  bleff  paa  te^e- 
nit,  Bleff  derfore  saa  for  Reete  afsagt  at  forekreffne  Tostenn  Knudzenn  och 
haDs  medarftaingr,  her  at  bliffue  i  heffdeun  thill  forskreffne  Klnge  och  det 
frelszeligeDD  nydr  och  beholde,  jndtill  foro«  Abraham  Stubb  paa  for»«  Lauritz 
Brattes  wegeDn  cller  nogenn  anddenn  kand  hannom  eller  hansz  Arffuinge  same 
Jorde  Parti  lon^ligen  äff  winde  At  sa  i  Sandheed  er,  widner  Jeg  herneden 
vnder  med  midt  Signett  Actum  vt  sapraa 

(Vaabensegl).  Mogenns 

Baardtsen    "»^  P~P"» 

Werit  vdj  Rette  paa  Hammar  Tocketiszdaags  Laagting  Anno  1630.  Torbern 
S.  mp.  —  Leest  paa  0e  Tingstuffue  den  15  Jnnij  Anno  1631. 

Mowritz  Jenssen 
E.  haandt 


Zacharias  Povdssm,  Prest  paa  Aal,  og  to  Maend  bevidne,  at  Botolf  Gud 
mund880n  paa  Forespergsel  hos  Kongens  Foged  Mats  Skriver  og  flere 
Dannemsend  erholdt  det  Svar,  at  han  skulde  have  en  Mands  Del  i  Vand 
og  Skov  nndcr  sin  Gaard  nordre  Tum. 

Efter  Afskr.  ^  i   (n   Dom    af   22  Febr.  1687  fra  Aals  Prestegjeld.     (Se  nedenfor 

Breve  af  8  Februar  1545  og  13  Januar  1547). 

484.  Uden  Dag  1526.  Aftl. 

ülum  manum  dem  dette  bref  see  eller  here,  med  giid  og 
sina  kundgerende  ieg  Zaxjarias  Pavelszen  presten  paa  Aall  i  Hal- 
lingdalen  og  Gutorm  Efuindsen,  Torsten  Ifuerszen,  at  war  vij 
paa  Stafue  paa  et  schattege  og  Madz  sehrifuer,  kongens  fougd, 
med  danemend  war,  at  kom  Botolf  Gunmunszen  og  spurte  sig 
for  damiemend,  om  hans  gaard  sehiille  iche  vdengaards  hafue, 
da  suarede  d(^  dannemend,  at  for°^-  Botolf  schulle  hafue  et 
mands  lout  i  logen  og  lunden  vnder  nerdregaarden  paa  Tune, 
og  ville  iche  de  dannemend  hafue  hannem  i  den  bod,  som  bygd 
er,  da  schulle  band  bygge  sig  en  anden  bod,  tili  yttermeere 
saning  henge  vj  vor  jndscigle  for  dette  wort  obnebref,  som  giort 
war  paa  Aall.  anno  domini.  m.d.  xx.  vi. 

^  Originalen  .nngives  at  have  havt  3  Segl. 


1527.  593 

^tr  Stilb  tilraader  Kong  Christiem  II,  i  Henhold  til  hvad  luiii  fer  har  om- 
talt,  strax  at  sende  2  i\  3000  Mand  til  Skibs  ind  i  Danmurk,  hvor  Stem- 
ningen  er  god,  saa  det  forhaabentlig  vilde  vaire  let  at  ud rette  noget,  naar 
snart  mere  Hjailp  fulgte  efter  til  Lands;  flere  af  Kongens  Folk  vente 
Dag  og  Nat  paa  hans  Befaling. 

Ef-ter   Orig.    p.    Papir    i  norske  Kigsarkiv    (Müneh.  Saml.  No.  2242).   Brevform; 
Halvark  ra.  Spor  af  udv.  Forsegling  m.  Kingsignet  i  gront  Vox. 
(Trykt  i  Aliens  Breve  og  Aktst.  etc.  S.  459  f.). 

485.  11  Januar  1527.  Berlin. 

Myn  ydtmyghe  wndherdanne   thro    tiennesthe  tiil  forscreff- 

^it  mett  wor  Herre  Aldher   keristhe  nadighe    herre  som  jeg   tiil 

fom  haffwt  ordth  mett  ethers  Nad*",  om  eth   tall    folk  tiil  skiibs 

ath  skicke  jnd  wti  ethers  Nadis  landt  och  riighe  etc.  Saa  rodher 

jegh  en  nw  ethers  Nadhe  folkommeligen  at  ethers  Nadhe  wordher 

ther  wti  betencth  en  nw  eth  tall   folk    tiil   skibz    ii  eller  iij  tws- 

send      tha    hohes    megh    tiil    gwtz    hielp    at    ethers    Nade    skall 

skaffwe    en    stör  deell  ther  mett  for  thij  jeg  haflfwer  fanget  [te^ 

wisse  bwd  aflF  landeth  saa  at  thee  ere  en  nw  wed  en  godh  trosth 

och    icke    storre  Hielp    begere   Dogh    mett   saa  motthe  ath  thee 

wenthe   thennom   snarleghe    andhen   hielp    äff    ethers    Nade    tiil 

landz    och    hohes    megh    mett   gwtz  hielp    ath    thet  skall  bliiffwe 

giortt  wti  ij    eller   iij  netther   wt    off  wer    och    haffwer   jegh    saa 

thet  bestilleth  ath  ther  wogher   monghe    äff    ethers    tro   tiennere 

dag  oc  natth  oppo   ethers  Nades    besthe    kere    nadighe    herre    at 

ethers  Nade  wille  verdes  tiil  at  were  her  vti  betencth  tha  hohes 

megh  tiil  gwd  ath  thet  skall  goo  reth  tiil  Her  mett  ethers  Nade 

then  almegtigste  gwd  beffallendes  Screffwet    wti    Barlyn   then  xi 

dagh  wti  Jannuario  Anno  Dominj  MDxxvij 

Ethers  Nades  thro  tiennere 
Per  Stwb 

Derunder  et  skrcvct   Bomairke. 

Udskrift:  Hogborenn  forste  oc  mecthigste  Herre  Her  Cri- 
stiem  mett  gwtz  Nade  Damnarckes  Sueriges  Norriges  konningh 
etc.  Syn  keristhe  Nadiighe  Herre 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     Per   Stub    1527 
*  Fra  [  igjen  udslettet. 


Diplomaturium  Norvegicum  XVI.  »^^ 


094  1527. 

Skriveren  Stefan  v.  THer  erkjender  at  have  modtaget  tillaans  af  Hans 
Michel8S0ti  4  Philippnsgylden,  som  han  skal  tilbagebetale,  saa  snart  det  er 
ham  mnligt. 

Efter  Orig.  j».  Papir  i    norske  Higsarkiv    (Münch.  Saml.    No.    2248).      Kvartark 

nden  Forsegling.     Egenhsendigt. 

486.  22  Marts  1527.  [Lier.J 

Jch  SteflFan  von  Trier  Bekenne  mit  dieser  myner  ay gener 
Hantschrijfft  dasz  jch  entflfangen  hab  von  dem  Ersamen  Hansz 
Michelssen  vier  Philippus  f.  welche  er  mir  gutlichen  gelyhen 
haet  vnd  gelobe  dem  obgenanten  Hans  Michelssen  die  selbigen 
wiederumb  zu  vemoegen  so  rynghe  mir  möglich  ist  Zu  merer 
vrkrmdt  der  warheyt  hab  jch  diesen  zedel  mit  myner  aygner 
handt  geschr.  vnd  ^Tiderschrieben  die  vicesimasecunda  Marcij 
Anno  etc.  xxvij"^ 

Jta  est  Stephanus  de  Treuerj 
qui  supra  manu  propria 

Bagpau  med  Hans  Mithelssons  Haand:      Mdxxvij    —    Eeuersse    breff 

aflf  Steffen  scriffuer  paa  iiij  Philippus  gilden  —  folio  148 


Sex  I^igrettemaend  knndgjore,  at  de  efter  to  Mainds  Vidnesbyrd  opglk  Delet 
luellem  Rudsfad  i  Enebak  Sogn,  der  eiedes  af  Arnald  Jensson,  og  Gjed»J9 
(i  Ski),  hvis  Eier  hed  Arne^  hvilket  tillige  var  Dele  mellem  Romerike 
og  Folio. 

Efter     Orig.     p.     Perg.     i     iiorske     Kigsarkiv      (fra     Enkekassen,     Juli     1896\ 
De  o  forste  Segl  (Bomierker)  vedhajiige,  utydellge;  6te  mangler. 

Brevet  er  utvivlsomt  falskt. 

487.  10  Mal  1527.  [Ski.  Enebak.] 

Olloiii  monnom  })em  som  |)etha  bref  sia  seder  hora  sender 
Nils  Bionsson  Even  Svensson  Olaf  Dafinson  ok  Gunder  Halfvors- 
son  Oudin  Biomson  ok  Porsthen  Hakonsson  logretzmander 
q(u)edio  gudj  ok  sina  ath  mer  vorom  med  tha  ther  gangith 
soknomothe  melam  Roumarikj  ok  Folog  a  freiedagen  fyre 
Halvarske  anno  doniini  mdxxvjj  worom  mer  ther  the  doms 
krafder  af  eno  hälfe  Arne  a  Gedsio  ena  a  andro  half  wo  Amal 
Jensson  eftber  prof  ok  skilrikum  withonom  som  for  ossz  kommo 
ok  wor  lasfliko  fyre  stemth  er  sva  hete  Tharalther  Hakonsson  ok 


1527.  59o 

Border  Niklosson  er  a  bog  sor  meder  fuland  edsthaf  a  reto  ende- 
merkuin  melam  Gedsio  a  Tollo  ok  Rustader  er  liger  j  Enebake 
sokn  weder  Langen  a  Roumar(i)ke  j  Ytlireb0gdenom  begonder 
j  Gube  sthenen  ok  dedan  vesth(e)r  pa  tangen  i  Rustader  skogen 
ok  swa  i  beken  swa  allan  bekin  gienom  neder  j  Langen  som  af 
heden  heg  hafwer  holdeth  foretha  delo  ok  soknomoth  ather- 
nemder  gardmn  jmelam  the  sanhed  her  wm  hengio  mer  okrom 
jnsiglj  fyr  tha  b(re)f  gior  war  dagi  ok  are  sem  firi  seger  a  theso 
woro  b(re)fvo. 

Bagpaa:    Anno  1606  S  Pouels  dag  la^st  paa  Rudstadt  j  Yther- 
bjgdom  for  sex  mender  —  Jens  Anndersen  —  E  handt 


Skriveren  Christiern  Thomes80n  meider  Hans  Michel880n,  at  han  paa  Grund 
af  Sygdom  niaa  reise  til  Antwerpen  for  at  söge  Kaad  hos  Kongens  Doktor 
eller  en  anden,  og  heder  derfor,  at  nogen  anden  i  hans  Sted  maa  hlive 
sendt  med  M.  Gotakalk  (ErikssmJ  til  Skotland,  hvorhos  han  tilhyder  at 
til  hagele vere.   hvad  han  har  modtaget  til  Keisen. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  2244).     Brevform; 
Kvartark,  udvendig  forseglet  m.    Ringsignet    i    gront  Vox  (Bomierke    i    Skjold, 

hvorover  Bogstaverne  C  T.). 

48.S.  5  Juni  1527.  Lier. 

Nade  oc  friid  afiF  gud  fader  oc  wor  Herre  lesu  Christo 

Kiaere  Hans  Michelssen  widber  at  meg  er  kommet  en  siugdom 
paa,  for  huilken  ieg  nedis  tili,  at  giflFue  meg  tili  Anderop  tili 
niyn  Herres  nades  Doctor  [eller  en  anden  ^  om  band  kand  sige  meg 
nogne  gode  radt,  thij  beder  ieg  ether  gerne  atj  wilde  skicke  en 
anden  wtj  mynd  stedt  met  mester  Gotskaleh,  Jeg  wilde  gierne 
hafFne  folget  hannom  oc  giordt  bannom  all  thend  tienniste  meg 
mweligt  baff  de  wseritt  baff  de  ieg  bleffuit  tili  pass,  tben  troye 
som  ieg  kopte  for  the  two  Pbs.  g"  wil  ieg  gerne  antuorde  ether 
eller  huem  som  i  beffalle  meg  Sanmieledes  wil  ieg  oc  gerne  bet- 
talle ether  wel  the  two  korentte  g"  som  i  haflFue  lant  meg  Ether 
gud  beuorendes  til  enig  tiid  ScrefFiiit  i  Lyre  ottensdageu  at 
äfften  nest  fore  pintzdag    Aar    etc.    mdxxvij    manu    mea  propria 

Wor  kieriste  nad^  Herres 

fattige  tro  tiennere 

Christiern  Thomissen 

38* 


o9ü  1527. 

Udskrift:   Till  Hans  Michelsen 
wor  nad.  Herres  mand  oc  Baadt. 

Bagpaa  med    Hans  Michelssens    Haand:     Äff     Cristiem     Tommessens 

Eeisse  til  Skotland  2  Philippus  gilden   til  en.  treue  och  2  gilden 
ther  til  met  lont 

*  Fra  [  tilakrevet  over  Linien. 


Dr.  Eytel  Setift,  der  har  erfaret,  at  60  Gnldgylden  til  ham  fra  Kong  Chri- 
stiem  II  af  Danmark  ere  deponerede  hos  Hans  Müller,  Borger  i  Eszlin- 
gen,  beder  denne  at  sende  ham  samme  under  Forsegling  med  det  Hnd, 
der  bringer  Brevet. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv   (Münch.    Saml.  No.  2230).      Brevform ; 
Kvartark,    ndv.    forsegl.   m.   Ringsignet  i  gront   Vox  (Skjold  m.  en  Skraabjelke, 

derover  Bogstaverne  E.  S.). 

489.  6  Juni  1527.  EUwangen. 

Mein  giinstigen  grus  zuuor  lieber  vnd  gutter  freund  nach 
dem  ich  von  ewerm  vettern  licentiaten  Johan  Machtelf  bericht  jr 
fiinffzick  guldin  jn  gold  jnnenhapt  mir  zustendig  von  wegen  der 
kunigcliche  wirden  von  Tenmarckt,  hab  ich  disen  meinen  hotten 
abgeuertigt  solchs  geld  von  euch  zuempfhahen  vnd  dagegen  ge- 
burlich  quittantz  zuuberliffem,  Demnach  an  euch  mein  gutlich 
bit  gemelten  meinem  hotten  solchs  geld  verbitschiert  zubehendi- 
gen,  bin  ich  berait  jn  anderm  vmb  euch  zubeschulden  Datum 
Elwangen  am  domstag  nach  Exaudj  Anno  etc.  xxvij 

Ejtel  Senfft  doctor 
Cantzler  zu  Elwang 

Udskrift:    Dem    Erbarn   Hansen   Muller   burger    zw    Eslingen 
mejnem  gutten  Freundt. 

Bagpaa  med  Henrik  v.  Lijts  Haand:     De    meneghe    van    Karstiaen 

Vinter  —   Med  Hans  Michelssens  Haand:      1527  — Docter  Ejtel  Szenfft 

scriffuer  Henric  van  Lijt  om  1.  golt  gilden  paa  k  M**»  vegne 


1527.  597 

Dr.  Eytel  Senft,  Advokat  ved  den  keiaerlige  Kammerret,  kvitterer  Hans 
Müller,  Borj?er  i  Eszlingen,  for  Modtagelsen  af  60  (Juldgylden  fra  Kong 
Christiern  II  af  Danmark. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  2281).     Halvark  m. 
paatrykt  storre,  mndt  Segl   i   grent   Vox  (utydeligt).      Haandskriften  en  anden 

end  i  foregaaende  Brev. 

490.  6  Juni  1527.  (Ellwaii§:cii  0 

Jch  Eitel  Senft  baider  rechten  doctor  des  kaiserlichen 
Camergerichtz  adnocat  vnd  Cantzler  zu  Elwang:  Beken  mit  diser 
meiner  aigin  hantschrift  das  mir  der  erbar  Hans  Milier  Burger 
zu  Eslingen  ausgericht  vnd  vberantwurt  hat  funftzig  guldin  jn 
golt  von  wegen  königlicher  wirde  von  Tenmarck  kong  Cristiems 
etc.  meins  gnedigsten  hem  des  zu  gezeugnus  hab  ich  mein  aigin 
angeborn  jnsigel  hieran  getruckt  vnd  geben  am  donderstag  nach 
Exaudi  als  man  zolt  nach  der  geburt  Cristi  tausent  fünfhundert 
vnd  jm  sibenvndtzwaintzigsten  jare 

Bagpaa    med    Hans   Michelssons   Haand.     1527    —  En  quittancie   aflF 

k  M^  procuratori  Doctor  Ijttel  Sennep  paa  1  golt  gilden  Henric 
fan  Lijt  forschriffuer  som  staa  i  mij(n)  Register  folio  151 


Skriveren  Christiern  Thomessdn  erkjender,  at  han  af  Kong  Christiern  II.8 
Mand  og  Raad  Hans  Michelss0n  har  mod taget  2  Philippasgylden  og  senere 
2  Courantgylden,  den  Gang  han  skulde  have  reist  til  Skotland  med  M. 
Gotskalk  (Krikssm). 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norske  Higsarkiv    (Münch.  Saml.  No.  2245).     Kvartark 
m.  I^vning  af  et  paatrykt  Kingsignet  i  gront  Vox.     Egenhtendigt. 

491.  c.  9  Juni  1527.  Lier. 

Jeg  Christiern  Thomissen  wor  nadige  herres  scriflFuere  ken- 
des  oc  wittherligt  gier  met  thette  myt  opne  brefiF  meg  at  haffue 
anammet  äff  Hedherlig  oc  fomumstig  Mand  Hans  Michelsen 
wor  nadige  herres  Mand  oc  raadt  forst  ij  Phillippus  gylden  oc 
äiden  two  korentte  gylden  then  tiid  ieg  skulde  faritt  tili  Scot- 
land  met  mester  Gotschalch  tili  windes  byrdt  er  myt  mercke 
trycht  neden  for  thenne  myn  egen  handscrifft  giffuit  wtj  Lyre 
tempore  penticostes  Anno  etc.   1527. 

Bagpaa  med  Hans  Michelssens  Haand:  1527  —  Quittancie  äff  Chri- 
stiern Thomessen  paa  ij  Phus  gilden  oc  paa  ij  Carolins  gilden  i 
^d  —  folio  152 


598  1527. 

Dr.  Ei/tel  Sen/t,  der  2]  Juni  har  modta^et  Kong  Chrisfiern  II.8  Brov  fni 
BerJin  af  27  April,  hvorved  han  er  dimitteret  af  Kongens  Tjeneste,  for- 
sikrer,  at  han  ingen  Skyld  bairer  for  de  Forsinkelser,  der  have  fandet 
Sied  med  Hensyn  til  Kongens  Sag,  som  hans  Modparter  paa  alle  Maader 
have  opholdt,  og  udbeder  sig  Betaling  for  det  sidst  forlebne  Aar  (St.  Hans 
1626  til  .samme  Tid  1527)  samt  en  kongelig  Gave,  der  kan  vjere  ham  og 
hans  Born  til  Berommelse  og  Erindring  om  den  störe  og  vigtige  Sag,  han 
har  fort  ved  Kammerretten;  han  tilbyder  fremdeles  sin  Tjeneste,  om 
Kongen  har  den  nodig. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Miinch.    Saml.    No.  2232).     Brevform; 
Helark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  med  Ringsignet  i  rodt  Vox. 

492.  3  Juli  1527.  EUwangen. 

JJurchleuchtigster  Grosmechtiger  kunig,  gnedigster  her 
Ewer  tunig:  Wurde  seyen  mein  vnderthenig  schuldig  vnd  ganntz 
willig  dienst  alzeit  beuor,  gnedigster  her,  E.  kunig.  W.  schrej- 
ben  der  data  Berlin  am  xxvij  tag  Aprilis  jungst,  hab  ich  am 
21  tag  Juni]  jn  vnderthenigkait  empfangenn  vnnd  seins  jnhalts 
vemomen  vnd  nach  dem  E.  kunig.  W.  mich  als  jren  aduocaten 
am  kayserlichen  Camergericht  reuociert  vnd  mir  mein  dienst 
vnd  jarsold  nach  ausgang  noch  des  nechstkomenden  halben  jars 
haben  auff  vnd  abkunden  lassen,  Jst  erstlich  an  die  selben  E. 
kimig.  W.  als  meinen  gnedigsten  hern,  mein  gantz  vnderthenig 
hochfleissig  byt  meine  getrewen  vleissigen  dienst,  die  ich  warlich 
jn  E.  kunig.  W.  sachen  angekert  vnd  furgewendt  hab  des  ich 
mit  got  den  actis  vnd  hem  Cristiern  Water  (!)  E.  konig.  W. 
Secretarien  zubezeugen  wais  mit  gnaden  anzunemen,  den  verzug 
so  ainicher  jn  diser  sachen  bescheen,  nit  mir  der  die  handlung 
aUes  vermugens  gefurdert,  sonder  den  gegentaylen,  die  für  vnd 
für  nichts  änderst  wan  flucht  gesucht  erken  got  zumessen,  mir 
vnd  meinen  klainen  kynden  ain  gnedigster  ku4ig  sein  vnnd  pley- 
ben,  Vnd  nach  dem  von  E.  kunig.  W.  mir  der  jungst  jarsold 
von  Johannis  baptiste  des  Sechsundzwaintzigsten  jars  bis  vflf  Jo- 
hannis  baptiste  des  Sybenundzwaintzigsten  jars  vnbezalt  ausstet 
wie  solchs  ab  allen  gegeben  quittantzen  E :  kunig.  W.  befynden 
mögen  vnd  sunder  zweiffl  wissen,  So  ist  an  die  selben  mein 
gantz  vnderthenig  bit  mich  desselbenn  ausstenden  jarsolds  auch 
gnedigclich  entrichten  zulassen,  das  wil  vmb  E.  konig.  W.  ich 
altzeit  jn  vnderthenigkait  beschulden  \Tid  verdienen,  vnd  zu  aus- 
gang  des    vberigen    halben    jars    vff  E.    kunig..  W  erfordern  die 


1527.  599 

acta  gentzlich  von  banden  geben,  vnd  gnedigster  knnig  vnd  ber 
Nacb  dem  E.  knnig.  W  icb  als  ainem  grosmecbtigen  fursten  vnd 
knnig  getrenlicb,  vnd  jn  ainer  saeb  da  kain  grossere  an  das  kay- 
serlicb  Camergericbt  nie  komen,  vmb  sonil  kunigreicb  land  vnnd 
leut  auch  villeicbt  nit  mer  komen  wurdt  vndertbenigclieb  ge- 
dient, deren  balb  ancb  zum  dickem  mal  darob  kranck  worden 
damit  dan  solcbs  mir  bey  meinen  vettern  freunden  aucb  kinden 
zu  lob  vnnd  eren  ersprieslicb  sein,  vnd  ich  E.  kunig.  W.  meine 
vndertbenigen  getrewen  vleissigenn  dienst,  gnedigclicb  angesehen 
vnd  betracht  werden  seyen  beromen  kan  vnd  mag.  So  ist  an  E. 
kunig.  W.  als  mein  gnedigsten  hem  mein  sunder  demutig  bit  aus 
angebomer  kunigclicher  mylte  vnd  tugent,  mich  mit  ainer  kunigc- 
lichen  gab  nach  der  selben  Eren  vnd  wolgefallen  mir  zu  ge- 
dechtnus  meinen  kinden  zu  Eren  rom  vnd  lob  gnedigclicb  zu- 
bedencken,  das  wil  warlich  vmb  E.  kunig.  W.  langwirig  leben  auch 
gluckselig  victoria  gegen  jren  feinden  vmb  den  Almechtigen  fur- 
mbittenn  ich  nymmer  vnderlassen,  vnd  so  E.  kunig.  W.  meiner 
vndertbenigen  dienste  hinfurtter  bederflFen  dieselben  E.  kunig.  W. 
mit  allem  vleis  gern  mittailn  wil,  denselben  mich  vnderthenigc- 
lich  beuelhend,  Datum  Elwang  mitwoch  nach  visitationis  Marie 
Anno  etc.  xxvij 

E.  Kunig.  W.  vndertheniger 

Eytel  SenflFt  doctor 
Cantzler  zw  Elwang, 

üdskrift:  Dem  durchleuchtigsten  Grosmecbtigen  Fursten  vnnd 
hem  hem  Cristiem  der  Reiche  Tenmarckt  Schweden  Norwegen 
Wenden  vnd  Gotten  kunig,  hertzogen  zw  Schleswig  Holstain 
Stormam  vnd  der  Dietmarschen  Grauen  zw  Oldenburg  vnd  Tel- 
manshorst  meynem  gnedigsten  hem, 

Bagpaa  med  Hans  Michelssens  Haand:  1528  —  Anammit  äff  Cri- 
stiem Vinther  selflF  vti  Lijre  then  30  december 

Paa  et  Stykke  Pergament  med  Chr.  Vintera  Haand;      37      —     Docter 

Eytel  Senflft  procura[tor]  vti    Camerretten  —  Kunradt    Wardorflf 
Camm[er]bud 


<500  1527. 

Dr.  Ei/tel  Senft  forklarer  Kong  Chrisfiem  II,  at  han  ikke,  som  Secretai 
Christiern  Vinter  formener,  har  modtaget  den  ham  til  St.  Hang  tilk< 
mende  Aarslon,  hvilket  hans  hver  Gang  udgivne  Kvitteringer  ville  udv 
idet  de  35  Oylden,  som  Hr.  Christopher  v.  Tanbenheim  og  Diderik  Seh 
berg  udbetalte  ham,  da  han  antoge.s  som  Kongens  Prokurator,  kun  var  < 
brugelige  Arra  (Haandpenge);  heller  ikke  maa  de  200  Gylden,  Christop 
V.  Tanbenheim  har  bmgt  til  8agens  Drift,  betragtes  .som  Betaling  til  Bi 
skriveren. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  lügsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  2233).     Brevfoi 
Helark,  udvendig  forseglet  med  Vaabensegl  (Ringsignet)  i  rodt  Vox. 

493.  26  Juli  1527.  Ellwange 

iJurchleuchtigster  ^osraechti^Tfer  kunig  E  konig  W  sej 
mein  schuldig  vnderthenig  dienst  altzeit  benor  Gnedigster  1 
nach  dem  E.  konig  W.  ich  kurtzlich  hieuor  geschriben  vn 
solch  missiua  E  kiinig  W  Secretarien  hern  Cristiem  Winter 
gesant  furt^r  an  die  selb  E  kunig  W  zufurdem  hat  mich  ; 
dachter  Secretarj  bericht  wie  das  E  kimig  W  nit  änderst  bew 
sein  solt  dan  das  ich  aller  meiner  jarsold  von  E  kunig  W.  so 
entricht  sein  vnd  nemlich  auch  durch  hern  Cristoff  von  Ts 
benhaim  etlich  sold  empfangen  haben  Also  zaig  E  kunig  W  i 
vnderthenigclich  vnd  mit  der  warhait  an  das  ich  für  alle  si 
so  E.  konig,  W  myr  haben  entrichten  lassen  jch  alweg  dageg 
geburlich  quittanzie  von  mir  gegeben,  Aber  mir  der  sold  vflF  , 
hannis  baptiste  dits  27  jars  vnentricht  austadt  werden  me: 
quittantzie  vnd  alle  schrifften  aigentlich  anzaigen  wol  ist  v 
als  ich  durch  gemelten  hern  Cristofel  von  Taubenhaim  vn 
Dietrich  von  Schonburg  zw  E  kunig.  W.  procurator  angenonc 
hab  ich  solche  bürde  nit  vflf  mich  nemen  noch  E  konig  W.  v 
pflichter  gelopter  vnd  geschwomer  sein  wollen  mir  wurde  d 
zuuordersten  neben  dem  verschreiben  sold  ain  arra  wie  dan  < 
brauch  vnd  nemblich  xxxv  gülden  vff  die  sach  gegeben  welchs  d 
kain  besoldung  gewest  sonder  wie  jetzgemelt  ex  pacto  et  c« 
uentione  gegeben  worden,  So  wissen  E  konig  W.  das  ich  nu 
vier  gantze  jar  derselben  gedient  aber  nit  mer  wan  drej  s< 
empfangen  das  hab  E  konig.  W.  ich  jn  vnderthenigkait  zu 
rieht  vnd  grund  der  warhait  vnangezaigt  nit  wollen  lassen  d 
E.  kunig.  W.  haben  mich  auch  hieuor  der  ij*^  gülden  hern  Cristoi 
von  Taubenhaim  zur  notturfft  der  sachen  gegeben  als  ob  : 
daselben  solt  empfangen  haben  ansuchen  lassen  darjn   E.  kor 


1527.  601 

W.  jch  dan  auch  vnderthenigen  beschaid  gegeben  das  ich  die- 
selben nit  empfangen  wollen  Also  E.  kunig.  W.  mir  den  aus- 
stendigen  sold  gnedigelich  geruchen  entricht  zuwerden  das  bin 
ich  vrbittig  vmb  E  kiinig.  W.  jn  aller  vnderthenigkait  zubesehul- 
den  Datiun  Elwang  am  frejtag  nach  Jacobj  appostolj  Anno 
etc.  xxvij 

E  Kunig  W  vndertheniger 

Eytel  SenflFt  doctor 
Cantzler  zu  Elwang 

üdskrift:  Dem  durchleuchtigsten  Grosmechtigen  Fürsten  vnd 
hern  herm  Cristiern  der  Reiche  Tenmarckt  Schweden  Norwegren 
Wenden  vnd  Gotten  kunig  Hertzogen  zw  Schleswig  Holstain 
Storniam  vnd  der  Dietmarschen  Grauen  zw  Oldenburg  vnnd 
Delmanhorst  meynem  gnedigsten  herrn. 

Bflgpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     lo27 


Hertng  Ernst  af  Brawischu-eig ,  der  har  modtaget  Kong  ChHstiem  IIs 
Brev  angaaende  Sosteren.s  (Churfyrstindc  Elisabeths)  ulykkelige  Forhold, 
»oin  han  meget  beklager,  nndslanr  sig  for  at  sende  de  begjocrede  Kaad- 
givere  og  i  det  hele  for  at  blande  sig  i  Sagen,  nndtagen  i  Forening  med 
andre  Fyrster,  da  han    er    bange    for  at  fremkalde  endnn  storre  Bitt^rhed. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norskc  Rigsarkiv    (Münch.    Sanil.    No.  2039).     Brevform; 
Helark,  udv.  foreegl.  m.  ottekantet  Vaabensigil  (HingRignet)  i  rodt  Vox. 

Egenho^ndigt. 

494.  5  Oktbr.  1527.  Zelle. 

iJurchleuchtygester  grosmechtygester  hochgebomer  flFurst 
^edyger  her,  E,  g,  seyn  vnser  flFruntlygh  dyenst  vnd  was  wyr 
liebs  vnd  gutes  vormugen  zwoem  gnedyger  her  Wyr  haben  ewr 
^aden  screyben  heudt  Sonnabentz  entffangen  das  selbyge  seyns 
jnhaltz  mydt  betrübtem  gemuth  vnd  getrewen  mytleyden  vnsers 
bertzen  vorlessen  vnd  wissen  vns  voryger  vnser  gehalten 
vnterredunge  ffreuntlygh  zwerynneren  weren  auch  auflF  das  sel- 
byge dis  ewr  gnaden  screyben  woell  gneyget  ewr  gnaden,  vnd 
der  hochgebomen  ffurstyn    vnser   ffreuntlyghen   lieben    muhemen 


«02  1527. 

nydt  alleyn  jn  dem,  besundem  jn  wyell  grosserm  zw  djenen  vnd 
zw  wilflFaren 

WjT  wollen  aber  ewr  ^aden  nydt  bergen  das  wyr  jn  war- 
heydt  dysser  zeydt  mydt  vnsem  reten  vnd  lantscafft  vnd  sunst 
auch  mydt  mercklygen  vychtygen  Sachen  beladen 

Der  halber  wyr  jn  emsyger  handellung  vnd  erbeydt  sthen 
das  wyr  nyemantz  van  vnssem  reten  zw  sulcher  handelunghe 
ewr  gnaden  vnd  vnser  flFreiintlyghen  lieben  muhemen  dyenstlygh 
jn  disser  Sachen  bey  vns  haben  vnd  also  jn  eyll  jn  zueyen  ader 
dreyen  dagen  zw  vns  kurtz  der  zeydt  halber  zw  brengen  nydt  wissen 
'  Weyll  wyr  den  auch  bey  vns  eruegen  dem  nach  wyr  nycht 
wissen  ab  bey  andern  herren  vnd  flfreiinden  geleychmessigh  an- 
sugunghe  gedan  ader  nydt,  das  vnser  geschickten  wyntzigh  an- 
sehen haben,  ader  auch  ffruchtbarlyghs  der  gestaldt  raten  be- 
sundem vnsers  achtens  meher  bitterunge  eruecken  rauchten  bit- 
ten wyr  ffreuntlygh  ewr  gnadt  vnd  [jer^  lieb  dye  wollen  vns 
disser  zeydt  aus  dissen  vrsachen  jm  besten  vnd  flPreuntlygh  ent- 
schuldygen  nemen 

Wyr  wollen  auch  zw  goth  vnd  der  billygheydt  vorhoffen 
dye  lantscafft  werde  disses  ffals  nycht  vorhengen  zw  lassen  ader 
gestaten 

Ab  aber  etwes  vorgenummen  wurde  das  goth  je  gnedych- 
lichen  vorhute  ist  vnser  eynffaldt  bedencken  vnd  gutdunckenn 
jer  lieb  auffs  ffreuntlychste  ayn  bedencken  gebeten,  als  den  hetten 
sych  j  1  bey  jren  herren  vnd  [ffreunden*  ffreimtlygh  zw  berathen 

So  wollen  wyr  vor  vnser  parson  jn  aluegh  jrer  lieb  zw 
dyenen  vnd  zw  raten  sampt  andern  jrer  lieb  ffreunden  willygh 
hyer  mydt  erbyten  vnd  vns  disser  Sachen  halber  kegen  ewr  gna- 
den vnd  jrer  lieb  vnd  sunst  auch  ffreuntlygh  als  der  arm 
ffreundt  willygh  ertzeygen  des  wyr  goth  den  hogesten  wollen 
getzeuget  habenn 

Abermals  bitten  vns  disses  abslages  jn  vnffreuntscafft  nydt 
zuwor  mercken  dan  wyr  vns  kunfftygh  disser  vorganden  er- 
bytunge  so  es  van  Nothen  vnworueyslygh  wollen  zw  ertzeygen 
wissen 

Vortrosten  vns  auch  zw  goth  dem  almechtygen  Er  werde 
jer  lieb  durch  seynen  gayst  vnd  gnade  stercken  vnd  beystandt 
vorlenen  dem  nach  er  dye  seynen  wider  alle  anffechtunge  gne- 
dychlichen  trösten  vnd  erhalten  kan, 


1527.  603 

Vnd    wollen   vns    hyer   mydt   zw   ewr   ^aden  vnd  jrer  lieb 

vnsers  vormugens  flfreuntlygh  erboten  haben  als  der   willyge   ge- 

trew  vnd  gerynge  flfreunth  Jlentz  Zelle  Sonnabentz   nach    Ffran- 

cissij  Anno  etc.  xxvij 

Ernst 

M.  propria 

üdskrift:  [D]Eme  durchluchtigesten  gross [mjechtigestenn  hoich- 
«:ebom  fursten  [vnd]  hem,  hem  Cristiern  zw  [Den]marcken  Swe- 
den  Norwegen  [der  Wenden]  vnd  Gotten  konningk  [Hertzogen 
zw]  Slesewik  Holstein  Stor[mam  v]nde  der  Dithmerschenn  [Grau]- 
enn  zw  Oldenbnrck  vnde  [Del]menhorst  vnsem  gnedigen  hem 

Bagpaa    med    Chr.    Vinters   Haand :      1527 

*  Fni  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen  med  Hen- 
visninp  hid. 


Hertug  Henrik  af  Mecklenburgs  Kantsler,  Caspar  v.  Schoneich,  der  sildig 
den  foregaaende  Dag  har  modtaget  Hertug  Albrecht  af  Mecklenburgs  Brev 
med  Begjffiring  om  Svar  fra  Broderen,  meddeler,  at  denne  formener,  at, 
naar  de  .snart  traeffes  i  Julen,  de  da  lettest  ville  kann«*  forhandle  om  deres 
Anliggender,  isa;r  da  Hertug  Henrik  den  folgende  Dag  skal  drage  til  et 
Mede  i  Preetz  6  Decbr.  med  Kong  Frederik  I  (af  Dan  mark)  for  at  under- 
handle  om  den  bevidste  Sag  (uden  Tvivl  angaaende   Kong    Christiem  II). 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norskc  Rigsarkiv   (Müneh.    Kami.    No.  2228).     Brevform, 

Helark  m.  Spor  efter  udvcndig  Forsegling  m.  gront   Vox. 

(Jfr.  Dipl.  Norv.  XIV  No.  G18— 19). 

495.  2  Decbr,  152;:  Schwerin. 

,  iJurehleuchtiger  Hochgebomer  Fürst  Ewern  Fürstlichen 
gnaden,  sein  mejne  vnderthenige  gehorsame  vnd  willigk  dienste, 
alletzeit  zuuom,  Gnediger  herre,  jch  habe  E.  f.  g.  itziges  schrey- 
ben,  gestern  spate  alhir  entpfangen,  vnd  vndertheniglich  ver- 
nemen,  vnd  bey  M.  g.  h.  hertzogk  Henrichen,  hie  beuom  durch 
Schrift,  vnd  itzt.  vf  solich  E.  f.  g.  schreyben,  abennalen,  vmb 
die  Antwurdt,  E.  f.  g.  ferrer,  vndirtheniglich  antzutzeigen,  vleis- 
sige  anregung  gethaen,  vnd  itzt  daruf,  von  seinen  F.  g.  bericht 
bekomen,  Weyle  beyderseits  E.  f.  g.  jrem  vorlaes  nach,  so  kortz- 
lich,  als  in  schirstenn  weinachten,  alhir  bey  einander  sein  wer- 
den, das  seine  f*".  g.  es  dar  für  achten,  das  beyde  E.  f.  g.  sich 
alsdenne,  mit  einander  seibist,  zum  fuglichsten,  von  den  selben 
Sachen,  zu  vnderreden  haben,  wie  seine  f.  g.    des    auch,    bruder- 


604  1527. 

lieh  vnd  freuntlich  zu  thuen  wol    gneigt,    Nachdeme    auch    seine 

f.  g.  vf  sein  ferrer  anregen,  von  konigk  Frederichen,  vffen  tag* 
Nicolaj    schirst   gegen    Pretze,  bescheyden,  So  wirt  sich  seine  f*. 

g.  Sachen  halben,  E.  f.  g.  bewnst,  morgen  von  hir,  darhin  zu 
reysenn,  erhebenn,  das  ich  E.  f.  g.  auch  vndirtheniger  meynung, 
wolte  vormelden  den  der  selben  E.  f.  g.  vndirtheniglich  zu  die- 
nen, bin  ich  alletzeit  gehorsam  vnd  willig.  Datum  zu  Swerin 
am  Montage  nach  Andree  Apostolj  Anno  dominj  etc.  xxvij 

E  F  G 

gehorsamer  vnderthaner 

Caspar  von  Schoneich  Cantzler 

Udskrift:  Dem  Durchleuchtigen  Hochgebom[en]  Fürsten  vnd 
herren,  heren  Albrec[hten]  hertzogen  zu  Meckelnborgk  Pursten 
zu  Wenden,  Graue[nJ  zu  Swerin  Rostock  vnd  Starg[arden]  der 
Lande  herren,  Meinem  gned(igsten]  heren 

Zu  seiner  f.  g. 
eigen  henden 


Jakob  Hogenholts  Sonner  Hans  og  Thomas  minde  Kong  Christiem  II  om 
den  Snm  af  2  000  Rhinsgylden,  hvorfor  han  for  6  Aar  siden  fik  forskjel- 
lige  Varer  fra  deres  nii  afdodc  Fader,  og  hvorfor  den  i  Malme  leverede 
Süd,  der  tildels  var  bedairvet,  ikke  kan  ansees  som   Betaling. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  2106).     Brevform : 

Helark,  udvendig  forseglet  m.  Kingsignet  (Tnc  i  et  Skjold 

og  Bogstav.  H.  H.)  i  gront  Vox. 

496.  19  Decbr.  1527.  Stettin. 

Durchleuchtigster  Hochgebomner  koningk  gnedigster  herr 
Jwr  koniglikenn  Mat,  synndt  vnnser  vnderdenige  gantz  willige 
vnnd  vnuerdraten  dinst,  mit  allem  vlite  theuom  bereit  Gnedig- 
ster koningk  vnd  herr,  Wie  sindt  vngetwifelt,  Jwe  königliche 
Mat,  dregenn  jn  frischem  gedechtnisse,  dat  vnnser  vader  seliger 
Jwr  ko.  Mat.  vp  or  schriuen,  vnnd  brif  vnnd  segeil,  vngeuerlick 
vp  twe  dusent  guldenn  Rjnisch  an  kopper,  tyn  Salpeter  Poluer 
kethelenn  vnnd  andern  thogeschicket  vnnd  wuwoll  Jwe  ko.  Mat. 
jn  orem  schriuen  sick  gegenn  vnnsern  vader,  vnd  vns  als  syn 
rechte  Eruen  verplichtet,  em  gegen  ouerantwerdinge  dersoluigen 
gudere,  ane  alle  synen  edder  vnnsern  schaden,  gude  vnd  vol- 
kamlike  bethalinge   thodonde,    ydoch  alszo,   wu   jwe  ko.  Mat.    jn 


1527.  605 

bethalinge  dersoluigenn  schulde  szwmich  worden,  dat  alszdann 
Jwe  ko :  Mat.  vnsem  vader  seligen  vnd  vns,  alles  sehadenns  ent- 
heuen  vnd  bethalen  woldenn,  szo  is  doch,  des  vnangesehen, 
vnser  vader  seliger,  mit  dersoluigen  bethalinge,  vngeuerlick  by 
szes  jarn  verthogert  wordenn,  vnnd  heflFt  dennoch  van  jare  tho 
•jare,  vnd  ock  vpt  latzte.  tho  synem  vnd  vnserem  grothen  scha- 
den, wan  alle  solten  mit  dem  beringe  gesehen,  wuwol  sick  vnn- 
ser  vader  seliger  tho  guder  bethalinge  verlaten,  vnd  danip  holt 
vnd  soltt  jndt  landt  geschickett,  plucklings  desoluige  schuld  an 
[ein  beringe  vnd^  gelde  entfangen,  Szo  dat  vnnser  vader  vnd 
wie,  verthogeringe  ock  des  bösen  heringes  haluen  [so  wie  vpt 
latzte  van  den  Denen  hebben  kopen  mothen^  mehr  schaden  dann 
framen  genamen,  vnd  sonderlick  dewil  de  herinck  ouel  begadet, 
vnd  als  de  byr  vp  de  nedderlage  gebracht  worden,  gestuncken 
Derhaluen  vnd  dewile  dan  Jwe  ko.  Mat.  vnserm  vader  seligen 
hieuom  vp  densoluigen  schaden,  by  sosz  last  berings  jn  erkant- 
nisse  dersoluigen  schuldt  hebben  anbeden  laten  welicker  Jurgenn 
Haueman  borger  thom  Elbagen  tho  der  tidt,  als  myn  dener,  de- 
wile de  schaden,  tho  hoch  gelopenn  nicht  heflFt  annemen  wollen, 
der  wegen  szo  is  nachmals  vnnser  vnderdenige  vnd  gantz  demu- 
dige  Bede,  Jwe  ko.  Mat.  wolle  jn  bedenckunge  des  vnderdenigen 
willens,  szo  vnser  vader  seliger,  ye  vnnd  alwege  jwr  ko.  Mat. 
tho  eren  vnd  gefalle  gutwillich  vnd  gern  gedan,  vnd  dat  he  ock 
mehr,  so  he  idt  thodonde  gewust  gerne  gedan  hadde,  vns  den- 
soluigen schaden,  nha  jwr  ko.  Mat.  egener  erkantnisse,  Wiewol 
wie  ouer  dusent  gülden,  ye  mehr  dan  weniger,  jn  dem  schaden 
crenamen  wu  obgemelten  Jürgen  Hauemen  wol  bewust  gnedich- 
liken  entrichten  vnd  bethalen  laten,  Dat  wollen  wir  wedderumb 
vele  hochgemelte  jwe  ko.  Mat.  jn  aller  vnderdenicheit  thouer- 
denen  gneigt  vnd  bereit  syn,  Beuelen  hirmit  J.  ko.  Mat.  dem  al- 
mechtigen  gade  tho  ewiger  gesuntbeit,  de  ock  desoluige  jwe  ko. 
Mat.  tho  vorigem  standt  wesen  vnd  gluckseligem  Regiment, 
barmbertziglich  ye  verhelpen  wolle,  Datum  ylends  am  donners- 
tag  nha  Lucie  Anno  etc.  xxvij 

J.  ko.  Mat. 

vnderdenige  vnd  gantz  willige 

Hans  vnd  Thomas 

gebrudere,  genant 

de  Hogenholter 


(506  1527. 

Udskrift:  Dem  durchleuchti^ten  hoch^ebomnen  Fürsten  vnnd 
herm,  Hern  Cristiem  koni^he  zu  Dennemareken  etc.  herthogen 
tho  Slesewick  vnd  Holstehn  etc.  Grauen  tho  Oldenborch  vnnd 
Delmenhorst  vnserm  ^°  hem 

Bagpaa  med  Hans  Michelssons  Haand:      1527     —    Jacop    Hogenholt- 

tes  szonner  aflF  Stotijn  scriflFue  k    M*   om    geld    som    the   ere    til 
achters  paa  theris  faders  vegne 

'  Fra  igjen  iidslettet.  —  '  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen  med  Henvisning  hid. 


Hatis  Michel880fi8  Optegnelse  paa  indkjobt  Tei  og  Arbeidslon  for  Kon^ 
Christieni  II  hos  Sknedderen  Joh/in  Geger  tin  den  hogen  Winkel»,  betalt 
ved   Yillom  Fourer  (v.  Zwolle). 

Efter  Orig.  p.    Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  2236).      Kvartark 

uden  Forsogling.     Hans  Michelssons  Haand. 

497.  Uden  Dag  1527.  Uden  Sted. 

•Item  vier  men  her  de  conynch  een  ^heszyt  vambes  vi  i 

en  iij  eilen  ij  q*  bret  fasten  de  el  ij  ^ vi  f  ix  d. 

en  iiiij  eilen  f astens  de  el  iiij  szr iii  f 

en  canyfas  en  cattoen  en  sye  en  lywat ij  f  vi  d. 

den  ^heborden  paltroek  belet  en  Ueuuat  en  iij  strycken  ij  f 

en  noch  ghestyt  wambes vj  f 

en  iij  eilen  en  i j  q*  f astens  de  el  —  ij  ^ vi  I  ix  d. 

en  iiiij  eilen  fastens  de  el  iiij  str iij  f 

en  canyfas  en  cattoen  en  lywat  en  canyfas ij  f  vi  d. 

een  eile  syen  sattyns  tot  beyde  vvambeysen        .  .     .  vi  f 

Jtem  synen  dyener  een  fasteynen  vambes i  f 

en  iiij  eilen  q*  myn  olmer  fasten  de  el  iiij  szr.     .     .     .    ij  i  vid. 

en  iij  eilen  ^hel  ghewrellens  de  el  iiij-  st i^vd.j 

en  canyfas i  f  iii 

[Som  ii  ^  iii  #  ix  d.  ^ 
Jtem    den    snyder    mester   Johan  Geger  2  *ffi  7  f  iij  st.  j  ort 

Hagpmi  med  sammr  Haand:  li")27  —  Villom  forrer  betaller  mester 
lohan  skredere  in  den  hogen  vinckel  aflF  Hans  Mickelssens  befa- 
ling  arbeidet  for  k.  M*  summarum  ij  p^*  vij  i  iij  st^  j  ort 

'   Fra  [  igjen  udslettet. 


1527.  607 

Prioren  Jons  Johansson  i  St.  Johannes  Kloster  i  Eskilstuna  og  bans  Kon- 
vent gjere  alle  Brodre  og  Sostre  af  St.  Peders  G^ilde,  kaklet  Sja^legildet, 
i  Bafund  (Jemteland)  delagtige  i  alle  deres  Ordens  gode  Gjerninger  og 
Privilegier  mod  en  aarlig  Afgift  af  4  Penninge  for  hver  Person. 

Efter  Afskr.  i  Job.  Burei  Collectanea  ('  Sumlen»)  fol.  528  f.  i  d.  kgl.  Bibliothek 

i  Stockholm. 

498.  Tiden  Dag  1527.  Eskilstuna. 

Gille  i  Ravund 

Alle  Dandemän  och  dandeq(u)innor  som  nu  äre  och  en 
varda  skolu  brödhra  och  sjstra  innan  S.  Pedhers  gille,  kallendes 
Siälagille  i  Rafwnd,  helsom  vij  Priser  Jons  Joghanson  j  Eskils- 
tuna och  alt  Conventet  ther  sammestädz  af  S.  Johansa  bapti- 
sta  ordh(e)n  som  först  böriadhe  i  Jerusalem,  evinnerlige  medh 
v(o)r  h{er)ra  J(es)u  Chro.  Gore  vij  edher  vetterligit  at  för  kär- 
ligheet  och  gudheligen  astundilse  som  i  til  *van  helghe  (ordhen?) 
hafven  thenna  klostrena  gyort  och  en  her  epther  medh  Gwdz 
hiälp  en  göra  vilen  Thä  hafvom  vij  medh  alla  varom  godhvilia 
och  samtykke  taged  och  annammedh  edher  badhe  man  och  q(u)in- 
nor  som  nu  äre  och  an  vorde  skolu  i  vort  fulkompligha  brö- 
dh(e)r8kap  medh  alle  the  nädher.  frijheter  vilkor  och  privilegijs 
som  wij  särdeles  hafuom  ytermera  af  Romara  kyrkia  an  andra 
orden,  görandes  edher  fulkompligha  "^loflFtaghna  och  delaktege 
medh  thesse  vore  brefve  badhe  lefvandes  och  dodhe  af  alle 
c^odhae  som  i  var  ordhen  i  clostrum  capellum,  kjrkiom  bönehusoni 
som  här  til  giorde  äro  och  här  (epter)  göra  skolas  som  är  i  Mes- 
som  medh  tijdhegärdom  psalterom  '^'vigelesom  bönom  almosum 
aflat  renlifnat  predican  och  af  allom  godhom  gärningom  som 
her  til  giorde  äro  och  an  här  epther  göra  skolandes  af  vär 
helghe  orden  forsta  opbörielse,  och  sva  framdeles  in  til  verldsens 
ende  sva  vidt  som  Christendoraen  är,  framdeles  gifs  af  vij  Pävom 
i  Rom  svasom  här  efter  nämnes  först  Leone  then  3*^(!)  af  Adri- 
ano  papa  2**(!)  af  Stephano  papa  5°(?)  af  Sergio  papa  3^(!)  af 
Johanne  papa  xij  (!)  och  af  Gregorio  5'*^  (?)  af  Adriano  papa  3^(!) 
vij  aar  och  vij  karenar  af  hwariom  thera  och  vij  aar  och  vij 
....  för  brödh(e)rskapet  som  i  gudheliga  hafva  annammat  medh 
oss  och  af  Johanne  papa  xxij  30  är  och  30  karenar.  Jtem  för- 
lats  edher.  och  pä  Gudz  vegna  af  Romara  kjrkia  och  af  vär  h.** 
f."  Pävans  vägrna  hvart  är  siunde  delen  af  allom  idhrom  svndoni. 


608  1527. 

och  the  bot  och  bättrin^  som  idher  är  satt  för  idhra  sjnder. 
fremdeles  ^ifs  och  tillä^  th(e)m  för^^™  brödhrom  och  sjstrom 
innan  thet  for^^  gille  thenne  enkaneligh  nadh  medh  helghe 
naadh  medh  fadhers  Pävens  makt,  at  om  thet  sva  vore  at  then 
kyrkio  som  för^®  ofilles  brödher  eller  systrar  komme  i  nagot  för- 
boodh  af  Pavens  baadh  eller  androm  Prelata  bod  ehvadh  thet 
helst  kan  vara  ta  mäghe  innan  lykta  derra  inne  vara  mess  tijdhe- 
gärdar  och  allom  androm  gndhelige  embete  at  gores.  Jtem  är 
thet  sva  som  at  Gudh  förbiudhe  at  thet  hendher  nägor  at  dö  i 
nägrom  thenne  för^®  förbod  antige  almänt  eller  enkanneliket, 
ta  skal  gudz  ämbete  göras  för  them,  lijkavist  som  för  andra  ret 
vijsa  dödha  meniskior  skal  them  ey  nekas  at  jordas  innan  kyrkia 
och  kyrkia  gard  af  nagrom  man  Jt^m  för  thenna  nädher  frijheter 
och  aflat  skal  hvar  persona  iiij  peninge  som  ingifne  äre  i  för^* 
gille  hvart  ar  utgifue  til  Eskilstuna  Clöster.  Datum  anno  dominj 
m  d  xxvij  nostris  sub  sigillis  presentibus  inferius  appensis.  * 

*  Nedenfor  Tegning  af  2  Segl,  det  forste  indeholdende    et    Slags  Blomst^r- 
decoratiou  i  et  Skjold,  det  andet  er  Konventets  vesicaformede  Segl. 


Paulus  Petrus  Kenipe  aender  Kong  Christiem  II  med  det  Bud,  der  fra  Tor- 
gau reiser  til  ham  med  Breve  fra  Hertug  Hans  (af  Saehsen),  den  sidste 
Del  af  MatthcBUsevangeliet,  som  nu  er  ficrdigt,  og  tsenker  at  kunne  faa 
den  forbedrede  tydske  Udgave  af  det  nye  Testamente  paa  Leipziger  Marked. 
hvorfra  han  ogsaa  haaber  at  skafTe  Besked  angaaende  den  omskrevne  Uest. 

Efter   Orig.    p.    Papir  i  norske  Rigsnrkiv   (Münch.  8aml.  No.  2431).     Brevform ; 
Kvartark  med  Spor  af  iidvendig  Forsegling  med  redt  Vox. 

499.  1  Januar  1528.         Schweidiiitz. 

lesu  Christ[i  w]ore  herres  nade  oc  friid  wsere  met  ether 

W  erdes  i  athwede  alle  kseriste  herre  kong,  ath  thendne 
boed,  kom  hiid  wti  dag  fran  Torgau,  meth  thesze  brefiFue  til  ether 
fran  hertug  Hanss  och  efFther  thi  han  skwlde  gange  strax  wfor- 
togert  äff  steed  til  ether,  Sendner  ieg  nw  oc  met  hannom  ether 
thend  sjsthe  deel  afp  Mattheo  hwilken  er  wdsereflFweth  Jtem  thet 
nye  testament  paa  teyske  forbedret,  troer  ieg  athfange  wti  Lyptz 
mareken  Ther  wil  ieg  och  see  om  ieg  kan  fyndne  thend  mand 
met  thend  ganger  Men  fyndner  ieg  hannom  icky  ther,  szo  will 
ieg  strax  lade  gange  en  boed  til  hannom  och  flye  ether  atwede 
hworledis  thet  hafFuer  seg  met  samme   hsesth   etc.    Thend  ewige 


1528.  60Ü 

gwdh  som  haffuer  skencket  oss  syn  aller  kseriste  son  lesum 
Christum  wore  herre  friie  och  frselsze  ether  [fore '  och  ethers 
sester  myn  kseriste  frwe  raet  alle  andre  Christne  fore  alle  ethers 
wuenner  tili  lyff  och  seell  Amen  Screffwet  wti  Swejnesth  thend 
forste  dagh  lanuarij  Aar  eflFther  Christi  fodtzel  15  2  8 

Paulus  P  K  tuus 
ex  animo  6  öödAgj; 

üdskrift:     Sereniss.    principi    D    Christierno    2    Dacorum    etc. 
Begi  optimo  suo  D.  et  Mec<>nati  «clementissimo 

*  Fra  [  igjen  udslettet. 

Hans  V.  Halberstadt,  der  efter  sidste  Aftale  med  Kong  Christiern  TI  har 
ligget  i  Brabant  for  at  vente  paa  Besked,  har  nu,  da  Kelser  Karl  V  hver- 
ver  Tropper  (til  den  gelderake  Feide).  Tilbud  om  at  skaffe  5  ä  600  Knegte 
og  foresperger  derfor  om  KongenH  Hensigt,  da  den  forestaaende  Krig  neppe 
bliver  af  lang  Varighed,  og  han  ellers  ikke  uden  stör  Skade  for  «ig  kan 
holde  Knegtene  Isengere  samlede. 

Efter  Orig.  p.   Papir  i  norske  Kigsarkiv  (Münch.    Saml.   No.    2395 j.     Brevform; 

Halvark  med  Spor  af  udvendig  Forsegling. 

500.  10  Februar  1528.      Brabant. 

Üroszmechtiger  Hoichgebom  durchluchtige  Fürst  g^'  h.  mein 
vnderdanige  gehorsam  vnd  willige  deinst  [touor^  sein  jwen  k.  w 
ziiuor  bereit  g*®^  h  dem  jungesten  auescheide  nha,  mit  jwen  k  w 
genohemen,  byn  jck  bis  anher.  vmb  dei  sachen  zuuomehemen  jn 
Brabant  gelegen,  Szo  sein  nw  körte  her  beuor.  dei  Eddelen  wol- 
gebom  hem.  mein  her  von  Bum  vnd  Lubbert  Lorck  her  tho 
Hebbem.  geuertiget.  von  dem  Allergroszmechtigem  Karolo  jt- 
zundt  keisem.  vmb  achte  hundert  pferde  vnd  ses  dusent  Lants- 
knecht  anthonehemen,  des  nw  etzliche  knecht  bereit  jm  lande 
liggen,  szo  hebbe  jck  beuelhilich  vnd  bynn  geschickett.  vmb  vieflF 
odder  ses  hundert  knecht  to  bearbeidenn,  vnd  dei  sulbigen,  dem 
hoff  zu  Brugundi  zuuoren,  der  haluen.  vnd  dweil  jck  verhoff 
Sudan  krich  dar  jm  lande  nicht  lange  to  duren,  bidde  jck  jwen 
k  w  touorlatinge  meinuge  vnd  widern  bescheit,  wy  mich  kegen 
dei  lantsknecht,  szo  dei  wederumb  verlouett  werden,  holden 
inocht,  dan  so  jck  von  jwen  k  w.  mich  ohne  handelde.  vnd  mich 
daer  nha  nicht  geholden,  wore  mir.  vnd  keine  to  eim  vnuor- 
wintlichem  vnd  vordarfflichem  schaden,  welchs  .j.  k.  w.  wetten 
zuberaden,  vnd  jck  des  j  k  w  nicht  hebbe  Tillen   bargen,    bidde 

Diplomatarium  Norvegicum  XVI.  39 


GIO  1628. 

des  j.  k.  w.  schriflFtlichn  bericht  tom  vorderlichesten   Datum  [desj 
Mandats  nha  Apolonie  Anno    etc.  xxviij    [jm?]    rajrndem   jartael 

J  k  w  gehorsam  vnderdenigen 

Hans  vonn  Haluerstadt 

Udskrift:  Dem  groszmechtigem.  Durchlnchtigesten  hoichgebom 
Fürsten  vnd  hern  hemn  Christem  koningk  zu  Denmarkenn 
Sweden  vnd  Norwegen  hartzogenn  zu  Slesewick  vnd  Holsten.  m 
prten  jj  deiustlich  g. 

'  Fra  [  ipjcn  udslett^t. 


Pnuitis  Petrus  Kempe  tilskriver  Kong  Christiem  TT  med  Peter  Stiib  og  be- 
gjacrer  med  ham  Besked,  om  hau  Isnger  skal  forblive,  hvor  han  er,  samt 
ora  nogle  andre  Sager,  som  Peter  skal  forebringe;  forovrigt  fremferer  Brev- 
skriveren  forskjellige  gndelige  ßetragtninger  og  Trostegmnde  og  bedc-r 
Kongen  sende  sin  ftester  Brevet,  om  hun  deraf  kan  have  nogen  Hnsvalelse. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv   (Münch.    Saml.   No.  2432).      Brevforni: 
Halvark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  med  rodt  Vox  (Ringsignet). 

501.  10  Marts  1528.  Schweldnitz. 

Jesu  Christi  nade  och  barmhertigheid  waere  meth  ether 
alle  tiidt 

fcjffther  thi  alle  kaeriste  herre,  ath  iegh  forstandner  ath  thet 
haffwer  seg  noghet  andeledis  meth  ethers  sag,  end  thend  tiid  i 
wäre  her:  Gwd  giffwe  syn  naade  ath  alth  skall  skee  hannom 
tili  sehre  och  pryss,  och  oss  alle  tili  help  och  trosth,  bedher  ieg 
edmygelige  om  ethers  gwode  raid,  hwar  thet  befalder  ether  ath 
ieg  kan  end  nw  bliffwe  en  stacket  tiidh,  til  szo  lenge  gwd  skall 
giflFweth  ath  ieg  skall  enthen  meer  kan  thyene  ether,  eller  giere 
thet  anderledis  eflFther  syn  hellige  willige  etc.  Thi  her  lenger  ath- 
wsere,  kan  thet  icky  wsere  leygeligt  och  gotth  fore  szodanne  or- 
sage  skyld,  som  Pether  Stwb  skall  sige  ether  och  nogle  andre 
stocker  om  hwilke  ieg  bedher  ether  geeme  ath  i  wille  wserdes 
tili  ath  höre  hannom,  och  trosthe  oss  och  schicke  hannom  met 
thet  forste  tilbage  wtigeen  etc.  End  dog  aller  kseristhe  herre 
Jegh  twiffler  inthet,  ath  i  bliflFwer  i  met  gwdtz  heelp  harth  weed 
hans  hellige  [ourd^  och  troen  paa  Jesum  Christum,  skwlde  end 
trollen  meth  alle  hans  forster  och  thend    ganske    werden  bliffwe 


1528.  611 

ther  fore  paa  ether  wreedh  gram  och  gaUen  Thi  i  haffwe  ith 
wyndtnesbyrd  wti  hiarrtthet  weed  thend  helligaand  och  troen 
paa  Jesum  Christum  som  skrygger  wti  hiartthet  Abba  pater,  och 
siger  raeth  S  Pouel,  hwath  skall  skselle  oss  fran  thend  kserlig- 
heid  wi  haffwe  wti  Jesu  Christo  wore  Herre,  armoid,  Elendig- 
heid  forfoUelsze,  dedh,  och  pjne  skwlle  waere  forrynge  ther  tili 
Nw  effther  thi  dieffuelen  er  szo  saare  wreed  paa  oss  arme 
Christne  och  Jesu  Christi  hellige  euangelio,  haffuer  wi  ingen 
stcercker  slotth  eller  waben  och  beskermelsze  emoid  alle  hans 
swrfittige  schalckheid,  och  blodige  forfollelsze,  End  gwdtz  ourdh 
ath  ssette  emellom  hannom  och  oss  och  troen  paa  Jesum  Chri- 
stum wore  herre  och  frselszerer  Thi  thesze  twendne  stocker  skal 
mand  waell  mercke  naar  mand  laeser,  horer,  och  tencker  paa 
thend  hellige  scriffth,  Forsth  ath  thet  er  thend  ewige  sand 
«a^dh  som  taler  met  oss  och  siger  oss  sondtz  forladelsze  tili, 
helpp  och  trosth  til  lyff  och  seel  i  hwes  maade  wi  begserer 
weed  troen  wti  Jesum  Christum  etc.  Thet  andhet  ath  wi  skwlle 
ther  nsesth  aldeles  forlade  oss  ther  til  och  troe  stadelige  ath 
thet  skall  skee  oss  lige  som  han  haffuer  oss  tilsagth,  och  thet 
alsomenesthe  fore  Jesu  Christi  skyld,  och  aldrig  wil  tilsehe  eller 
komme  wtihwge  hwore  arme  sondner  wi  haffue  wserede  eller  sßre 
Om  nw  thend  ganske  wserden  siger  ther  emoid,  och  engelern  ja 
gwdh  lader  och  selff wer  som  han  haffde  forglsemtte  oss  och  wilde 
icky  helppe  och  fraelsze  oss  Thi  han  lader  oss  falde  wti  athskyl- 
lige  elendigheid  forfoUelsze  och  pyne  Dog  skwlle  wi  holde  stylle 
och  sige  O  hemmelsche  fader  Thw  motte  stylle  teg  emoid  oss 
hworeledes  thw  wilth,  wreed  eller  blydh,  hard  eller  mild  Dog 
weed  ieg  wel  och  troer  stadelige  ath  ingen  som  stetther  syn  hob 
til  teg  fore  Jesu  Christi  skyld  forlades  [äff*  som  thw  siger 
selff uer  wti  ps.  etc.  Gwdh  er  myn  wyndtnesbyrd  ath  i  ere  meg 
altiid  wti  mjrth  hiartthe  och  myne  bonner  til  [ether  fore  *  han- 
nom fore  ether  och  ethers  sosther  m}Ti  kaeresthe  frwe  wti  Christo 
Och  om  i  meene  ath  hwn  kan  haffue  [njoghen  hwgeswalelsze  äff 
thendne  myn  schriffuelsze  gorer  i  well  om  [i]  ladher  hendne  lesze 
thend  Jesu  Christi  beskermelsze  wa^re  meth  ether  alle  nw  och 
wti  ewigheid  Screffwed  wti  Swynesth  thend  thyeiide   dag  Marcij 

Aar  15  2  8 

Paulus  P.  K.  T.  E. 

C,  ex  animo  o  &6v\\oc 

39* 


Hl  2  1528. 

Udskrift:      Serenissimo    et  Christianiss,  principi  D,  Christiemo 
2  Dacorum  etc.  Eegi  optimo,  suo  Mec^nati  munificentissimo. 

'   Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  '  Fra  [  igjen  ndslett^t. 


Administratoren  i  Stift  Minden,  Hertng  Frantz  (af  Braunschweig),  meddeler 
Kong  Chriatiem  II,  at  han  har  nnderhandlet  med  Borchart  v.  Salder  og 
Frantz  r.  Halle,  der  ere  villige  til  at  skaffe  Knegte,  naar  de  faa  Besked 
af  Hertug  Henrik  (af  Brannschweig),  hvorfor  Kongen  maa  fatte  en  hurtig 
Beslutning  og  sende  Penge. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  2489).     Brevform; 
Halvark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  m.  hrunt  Vox.     Egenhsendigt. 

(Jfr.  Dipl.  Nor\'.  XIII  No.  476). 

502.  19(22?)  Marts  1528.  [Minden?] 

Vnseren  gansz  wyllygen  Deynst  zuuor  an  bereyt  Erluchty- 
^er  gnedygiste  konnyg  wyer  thun  .e.  k.  D.  zu  wyssen  dasz  wyr 
huffen  wyr  haben  .e.  g.  saghe  wol  nach  geleygen  [ausgerycht^ 
vnd  noch  wolen  zu  noch  szo  veyl  reyutteren  kunneü  alsz  wyr 
thun  gölten  waer  esz  .e.  g.  behufft  wyr  kunnen  .e.  g.  auch  nicht 
bergen  dasz  wyr  myt  Borger  van  Salder  vnd  [Fransz  va{n)  Halle  * 
auch  eyn  guten  abscheyt  genumen  nach  allen  .e.  g.  genauen  dan 
.e.  g.  szumme  sych  seihest  nicht  myt  den  knechten  auch  myt 
dem  gelt  dan  wyr  wullen  ynkorst  bey  e  k.  d.  syn  nach  dem 
aueschejrt  wy  .e.  g.  bewust  isz  dan  Borchert  van  Salder  hat  zu- 
gesagt dey  sage  bey  eheren  nicht  zu ,  hynderen  sunder  wan 
beuel  kumen  van  vnserm  broder  hertzog  Hynrich  etc.  wyl  her 
thun  wy  eynen  fromen  man  gebort  vnd  helffen  myt  aUerley  er 
kunime  auch  myt  Fransz  van  HaUe  vorsehe  wyr  vnsz  der  werd 
selbest  .e.  g.  [thun^  drynnen  vnd  veyl  gotter  eherlicher  gesellen 
darvmb  szummen  .e.  g.  io  nycht  nach  dem  abscheyt  dan  wyr 
wullte  nichtz  vorschlaflFen  Datum  myt   faste    anno  domini  xxvjjj 

Franciscus  myt  vnser  hant 
Udskrift:    An  konynglig  durcluycht 

Bagpaa  med  Hans  Michelssons  Haand:    Äff   biscop   van   Mijnden   sijn 

egen  hand 

*  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen  med  Uenvisning  hid. —  *  Fra  [  tilskrevet  over 
Linien  istedenfor:  van  Salder,  der  er  udslettet.  —  *  Fra  [  igjen  udslettet. 


1528.  613 

Hertug  Albredit  af  Mecklenburg  foresporger  sig,  om  Kong  Christiem  II 
ensker  de  Heste  og  Hamisker,  hvorom  han  for  har  skrevet  nden  at  erholde 
Svar,  da  han  ellers  vil  sege  dem  andensteds  anbragte. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  2467  h.).  Lidet 
Halvark  uden  ünderskrift  og  Segl,  der  nden  Tvivl  har  ligget  indeni  Brevet  af 
24  Marts  1628  (Dipl.  Norv.  XV  No.  366),    der    er    skrevet    med  samme  Haand. 

503.  [24  Marts  1528?].  [Dobberan.'j 

Wie  wir  auch  E.  k.  w.  zuuor  geschrieben  habenn,  das  wir 
E.  k.  w,  alle  viisere  hengste,  vnd  hernisch,  zukhommen  lassen 
wolten  vnnd  ob  Sie  dieselbig  auch  vonn  vns  annemen  wolte,  So 
seint  wir  vonn  E  k.  w.  bisdaher  vff  vnser  gethann  schreiben, 
noch  nicht  beantwort  werden,  vnnd  wissen  auch  nicht,  ob  E  k. 
w,  dasselbig  zukhommen,  oder  behendigt  worden  sey,  oder  ob 
e.  k.  w.  willens  vnsere  hengste,  vnnd  hernisch  antzunemen,  Dem- 
nach ann  e.  k.  w.,  vnser  freuntlich  bit,  Sie  wollen,  vns,  darnach 
mögen  zurichten  haben,  verstendigen,  ob  E  k  w  sie  annemen 
wolte.  Wo  aber  nicht  das  wir  vns  [midlerzeit^  versehen,  domit  wir 
Sie  ann  andere  orthere  mögen  wissen   zulassen    Datum    vtsupra, 

'   Fra  [  tilskrevet  i  Margenen  med  Henvisning  lud. 


Paulis  Petrus  Kempe  erkjender  Modtagelsen  af  Kong  Christiem  ILs  Brev 
den  foregaaende  Aften  og  vil  i  Henhold  til  samme  forblive,  hvor  han  er, 
et  Par  Dage  og  derpaa  drage  til  Witteriberg.  Han  haaber,  at  Markgrevens 
;•>:  Knrfyrst  Joachim  af  Brandenborgs)  Sendebnd  faar  et  bestemt  Svar 
nden  alt  Omsveb. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    ( Müneh.    Saml.   No.  2433).     Brevform ; 

Kvartark,  udv.  forseglet  m    Ringsignet  i  rodt  Vox. 

504.  29  Marts  1528.         Schweidnitz. 

lesus 

Verdes  i  atwede  aller  kseriste  herre,  ath  ieg  fick  ethers 
scriffwelsse  nw  wti  loffwerdags  sillig  om  afthen,  ath  ieg  skwlde 
blifwe  her,  til  ieg  skwlde  fange  ythermere  boid  fran  ether,  eller 
fare  til  Wittenberg,  Szo  teckes  meg  baest  athwsere  ath  ieg 
bliffuer  her,  en  dag  eller  two,  til  szo  lenge  ath  i  kwndne  komme 
paa  en  rooelige  steed,  I  vede  well  selfwer  myn  leyligheid,  ath 
ieg  kan  icky  wsere  wti  stoor  bolder  och  brask  ther  fore  twiffler 
meg  inthet  ther  paa  ath  i  io  rammer  myn  bseste  etc. 

Meg  hohes  tili  ath  Margr8efiFwe(n)s  schickebode    skwlle  fange 


H14  1528. 

raetth  swar  afiF  ether  alle,  och  alledeles  forwthen  alle  heg 
^elerj  Thi  i  thes  harder  i  thes  bedre  Thi  gott  kan  hwoss 
hannom  inthet  hielppe  Thee  torflfwe  well  wskainaflftige  [giffwe' 
giflfwe  theris  slemme  sag  hardelige  fore  Men  malo  nodo  malus 
cuneus,  etc. 

Thend  ewige  gwode  och  troe  gwd  wore  hemmelsche  fader, 
stercke  ether  och  ethers  ksereste  soeter  fore  lesv  Christi  wore 
herris  och  frelssers  skyld,  wti  en  stadige  troe  och  kerligheid  til 
ath  waere  gwdtz  bom  nw  och  ewindelig,  Och  forglemme  aldeles 
icky  ath  lofifwe  och  pryse  gwdh  nw  fore  syn  stoore  miskwndelig- 
heid  emoid  oss,  ath  han  icky  forglemtte  eller  foracthe  wore 
syne  fattige  thienners  [bon*,  Men  herde  oss  som  han  haflfuer 
tilsagdh  wti  angstens  tiid,  ath  wi  skwUe  inthet  twiffle  ther  paa 
ath  han  wil  io  aldeles  her  effther  oc  höre  oss  om  hwatsomhelst 
wi  bede  hannom  Lader  oss  ther  fore  nw  tacke  hannom  fore 
thendne  welgeming,  och  bede  dristelige  om  alth  andhet  hwilket 
oss  fattes,  och  troe  staidelige  ath  wi  skwUe  benhores  som  han 
hafPuer  tilsagt  fore  lesu  Christi  skyld  etc.  Datum  Swynesth 
thend  xxix  dag  Marcij  *Aaar  15  2  8 

Paulus  P  K  tuus  ex  animo  6  b6vXoc 

üdskrift:  Serenissimo  et  Christianiss,  principi  D,  Christiemo 
2,  Dacorum  Regi  optimo,  Suo  Domino  et  Mec^nati  magnificentis- 
simo. 

*  Fra  f  igjen  udslettet.  —  ^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Paulus  Petrus  Kempe  forklarer  Kong  Christiem  7/,  at  hau  paa  (ininil  af 
Kurfyretens  (Joachim  af  Brandenburgs)  bebndede  Ankörnst  idag  ikke  kan 
komme  ufsted,  da  han  hverken  kan  faa  Hest  eller  Vogn,  som 'han  tiltraen- 
ger  for  sine  Beger. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  2434).     BreTform; 
Kvartark,  udvendig  forseglet  med  iiingsignet  i  redt  Vox   (en    Lilie   i  et  Skjold 

m.  Bogstaveme  P.  P.  K.?}. 

505.  1  April  1528.  Hchweidnitz. 

lesus : 

Verdes   i   athwede    alle    kseriste    herre,    ath   her  er  tilsagdh 
ath  ChörfßTsten    skall    komme   hiid    wti    dag    Ther   fore  kan  ieg 


1528.  615 

ingen  raid  fange  til  hseste  eller  wogen,  szo  ath  ieg  kan  komme 
äff  steed,  forre  end  han  er  borthfarede  wtigeen  Och  will  ieg 
(met  gwdtz  help)  strax  komme  tili  ether  saa  snarth  ieg  kan  ther 
effther  fange  raid  til  en  wogen  Thi  ieg  kan  icky  komme  riden- 
des  [om  ^  om  [ieg  *  skal  hafFue  m jne  begger  met  meg  Jeg  hafFde 
gerne  seeth  ath  i  ha  ff  de  bleffwet  wti  klostem  Thet  haffde  wel 
wsereth  wthen  alle  farligheid,  eller  paa  slotthen  wti  Wittenberg, 
etc.  Thend  ewige  gwode  gwd  beskerme  ether  och  ethers  kseriste 
sosther  met  alle  andre  Christne  fore  alle  dieffuelens  bedragelsze 
och  swig,  och  stercke  ether  til  en  rsetth  troe  paa  lesiim  Chri- 
stum wore  herre  och  frselszerer  ath  wi  kwndne  bliffwe  warafftige 
gwdtz    bem    nw   och    [wti^    ewindeligh   Screffwet   wti    Swynesth 

then  ferste  dag  Aprilis  Aaar  1528 

Paulus  P.  K.  T.  C. 

ex  animo  6  bövXoq 

Udskrift:  Serenissimo  et  Christianiss,  principi  D,  Christiemo 
2,  Dacorum  etc.  Eegi  optimo  suo  D,  et  Mecenati  munificen- 
tissimo 

*  Fra  [  igjen  ndslettet.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien  istedenfor:  han, 
der  er  udslettet. 


Peter  Hals  (van  Mecheln)  erkjender,  at  han  af  Hans  Michelss0n  har  mod- 
taget 4  Gnldgylden  (ä  28  Styver),  som  Provaten  nf  Assens,  Hans  Hanss0n, 
var  ham  skyldig  fra  sidste  Opgjer. 

Efter   Orig.    p.    Papir    i    norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  2399).     Kvartark 

nden  Segl. 

506.  21  April  1528.  [Lier.] 

t 

Jtem  alsoe  bekenne  je  Peter  Hals  dat  je  ontfanghen  hebbe 

van  Hans  Mychhels  iiij  gholt  gholden  xxviij  st.    voer    den   ghol- 

den  dye  my  de  proevest  van  [Asschen  ^  Assens  her  Hans  Hansen 

noch  scholdych  vaes  van   laester    rekenschap  jn   kennesse   hebbe 

je  mijn  hanteken   hijr   onder   gestelt  anno  xv*'  xxviij  den  xxj»***" 

dach  apprijl 

Peter  ^  Hals 

Bagpaa  med  Hans  Michelssena  Haand:    1528  —  Quittancie  äff  Peiter 

fann  Meckelle  alias  dictus  Halss  paa  4  golt  gilden  —  folio  166. 

*  Fra  [  igjen  ndslettet.  —    -  Meilern  de  2  Xavne  et  skrevet  Boraaerke. 


616  1528. 

Ferdhiandf  Konge  af  Ungarn  og  Böhmen,  meddeler  Kong  Chrisfiem  II,  ai 
han  i  Henhold  til  hana  Skrivelse  har  trnffet  Anstalt^r  til  hans  Modtagelse, 
og  da  han  onsker  at  komme  i  Hemmelighed,  Bender  han  ham  kun  Hin  Hns- 
hofmester  (irev  Nikolaus  (den  yngre)  af  Salm  imode  med  2  Heste. 

Efter    Orig.   p.    Papir    i  norske  Kigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  2366).     Brevform ; 
Patent,  udvendig  forseglet  m.  stort  rundt  Segl  i  redt  Vox. 

507.  23  April  1528.  Prag. 

iJem  Durchleuchtigen  Fürsten  vnnd  herren,  Cristeren,  der 
Reich  Denniarkhten,  Sweden  Norweden,  der  Wenden  vnnd  Got- 
ten  Kunig,  Hertzogen  zu  Sleswig,  Holstain,  Stormaren  vnd  der 
Dietmarschen.  Grafen  zn  Oldenburg  vnnd  Delmenhorst,  vnnserem 
freuntlichen  lieben  Swageren  vnd  Bruderen.  Embieten  Wir  Fer- 
dinannd  von  gots  gnaden  zu  Hunngeren  vnd  Bohem  etc.  Kunig, 
Jnfant  in  Hispanien  Ertzhertzog  zu  Osterreich,  Hertzog  zu  Bur- 
gunndj  etc.  Ro :  Kay  :  M*  im  heiligen  Reich  Stathallter,  vnnser  lieb 
vnnd  freunndtschaflFt.  Durchleuchtiger  Kunig,  freimtlicher  lieber 
Swager  vnnd  Brueder,  Wir  haben  eur  lieb  Schreiben  vnnd  dar- 
aus derselben  zumahnen  (V)  zu  vnns  vomomen,  Vnnd  demselben 
nach  eur  lieb,  Herberg  wie  das  die  gelegenhait  geben  vnd  fueg- 
lich  sein  mag  bestellen  lassen.  Damit  aber  .e.  1.  dieweil  wir  ver- 
nemen  das  die  in  gehaim  hie  zusein  vorhat,  ze  gut  nemen  sol, 
Wie,  e.  1.  des  von  dem  Edlen  vnnserem  lieben  getrewen,  Nicla- 
sem  dem  Jungeren.  Grauen  zu  Salm,  vnnserem  Rat  Camrer  vnd 
obersten  Somelier,  den  wir  .e.  1.  mit  zwaien  Pherden  enntgegen 
schikhen  vememen  vnnd  Er.  e.  1.  weiter  her  belaiten  wirdet. 
Wollten  wir  .e.  1.  auf  derselben  obbemellt  schreiben  freunntli- 
cher  mainung  nit  pergen.  Geben  in  vnnserem  Kunigclichen  Ge- 
slosz  zu  Prag  am  xxiij  Aprilis  im  xxviij.  Vnnserer  Reiche  im 
annderen. 

(Egenhsendigt :)     E   L 

V.  B.  Episcopus  Tridentinus 

.S.  Cancellarius  frontlicher  bruder  vnd  schwager 

Ferdinandus 

Wedler(?) 

Idskrift:  Dem  duTchleuchtigen  Fürsten  vnnd  herren,  Cristiem 
der  Reich  Denmarkht,  Sweden,  Norweden,  der  Wenden  vnd  Got- 
ten  Knniüf,    Hertzogen    zu    Sleswig,    Holstain  Stormaren  vnd  der 


1628.  617 

Dietmarschen.  Grafen  zu  Oldenburg  vnnd  Delmenhorst,  vnnserem 
freuntlichen  lieben  Swageren  vnd  Bniederen. 

ßagpaa:      lo2H 


Kong  Vhristiern  II  anmoder  Biskoppen  af  Hildesheim,  Baltazar  Waldkirch, 
om  en  Sammenkomst  paa  hans  nii  forestaaende  Heise  og  beder  ham  om  at 
vfere  behjailpelig  med  Paaskyndelsen  af  Kongeus  Sag  for  Kammerretten, 
der  saa  lienge  forssetlig  er  hieven  forhalet. 

Efter     Koncept  p.  Papir    i  norske  Kigsarkiv   (Münch.  Saml.  No.  2307).     Helark 

uden  Forsegling. 

oOS.  9  Juni  1528.  Weimar. 

Hochwirdiger  jn  Gott 
Lijber  Freundt,  Der  Gestreng  vnser  Bath  vnd  lyber  ge- 
trauer Georg  yon  Minckwitz  Ritter  hadt  vns  e,  1.  gutwillig  [zu  ^ 
errpieten  So  e,  1,  jme  vff  sein  furtragen  so  er  bey  derselben  von 
vnsemt  wegen  angelangett,  allenthalben  wydervmb  noch  der 
lenge  angezeigt,  zweyffeln  auch  gar  nicht  e.  1.  werde  desselben 
genehmen  abschiedts  wol  jngedenck  bleyben,  So  wollen  wir  vns 
auch  doraufF  gentzlich  vorlassen,  [das^  e  1  [werden  vns^  jn  jrem 
hirab  [oder  zu^  reyssenn  [vns^  [eigner  person*  ersuchen  oder  jhe 
[zum  *  an  gelegen  orth  zu  gutlicher  vnderredung  [vns  ^  zu  e,  1, 
bescheydenn,  Vnnd  nach  dem  (wie  e,  1,  zum  teyl  vngez weiffeit 
wissen)  das  wir  mit  vnserm  jegenteyl  für  dem  kay°  Regiment 
vnd  karaergericht  jn  gericht«  zwang  vnd  noch  vnentscheyden 
stehen,  wissen  wir  e.  1.  nit  zuuorbergen,  das  wir  an  angezeigten 
orthen  vber  keyserlichem  beuel  vnangesehen  desselben  biszanher 
mit  grosser  beschwerd  schimpft  vnd  vnkosten  vfFgehalten  werden 
seint,  Demnach  bitten  wir  freuntlich,  e,  1,  wolten  vnbeschwert 
sein,  vnd  bey  dem  key°  Regiment  vnd  sonderlich  dem  Camer- 
Richter  vnd  bey  sitzer  mit  allem  vleysz  befördern  vnd  dorob  sein, 
vff  das  jn  vnsem  sachen  [forderlich^  procedirt  vnd  vns  dorjnn 
schleunigs  rechtens  mocht  ergehen  vnnd  vorhelffen  werden,  ^  Wy 
dan  E.  1.  vns  desz  halben  gute  vortrostunge  haben  thun  lassen 
der  wir  vns  gein  jr  bedancken  vnd  sy  wolten  sich  jn  den  allent- 
halben gutwillig  erzeigen  wy  wir  vns  etc.  Datum  Wymar  9 
Junj  an  28 

Dem  Hochwirdigsten  jn  got  vnserm  lyben  freundt  Hern  Baltzam 
Waltkirch  BischofiPen  zu  Hildeszheim  Coadiutom  des   Stiefft  Cost- 


(il8  1528. 

nitz  Ro'   key^  M^  jm   heiligen    [reich  ^  obristen  Oratom   vnd  vice 
Cantzlern 

Bagpaa:    Bischoff  ZU  Hüdeszheim  Waltkirch 

*  Fra  [  igjen  udslettet.  —  '  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —    •  Fra  [  tilskre 
vet  i  Margenen  med  Henvisning  hid.  —  *  Herfra  begynder  en  ny  Haand. 


Peder  Svensson,  I^agmand  i  ßaahnslen,  Vaebneren  Anders  Olss^n  og  6  Lag 
retterasend  sammesteds  gjere  vitterligt,  at  Hr.  Thure  Jönssöns  (Tre  Roscr) 
faldmsegtige  Bud  tillAlte  Hr.  Henrik  Krummediges  Foged  angaaende  noget 
Gods,  som  Hr.  Thure  erklserede  sig  at  vsere  Maalsmand  til,  og  Hustni 
Margrete  (Thordsdatter)  i  Hjertum  paastod  at  eie  og  at  ville  uude  Hr. 
Thure,  men  Hr.  Henriks  Foged  sagde  at  vsere  rettelig  kjebt  af  denne, 
hWlket  han  tilbed  at  bevise.  Lagmanden  og  de  evrige  Msend  vilde  do<; 
ikke  domme  Herrerne  imellem  men  indskjed  Sagen  for  Kongen  og  Rigens 
Kaad. 

Efter  Afskr.    p.    Papir    fra    16^«    Aarh.    i   svenske    Kigsarkiv    (Handl.    af    ekon. 
och  jur.  innehäll  fräu  1500-talet).     Uden  Segl.     (Jfr.  No.  513—14). 

509.  30  Juni  1528.  Baahus. 

Alle  men  thetta  breff  see  heiler  herre  lesze  giere  vij  vetther- 
light  Pedher  Suenszon  laghman  j  Bahuszlsen  Anders  Olszon  äff 
vopn  Tordh  Gunnarson,  jbiidem  Arff  Gottor(m)szon  Suen  Äskulls- 
zon  Gunnar  Suenszon  Helle  j  Oszby  Torioff  j  Hierton  in  ffor 
laghrettesman  j  Bahuszlen,  att  vij  vore  pa  Bahusz  lagh  tjngh 
Tisdaghen  nest  ffer  vorffrvdagh  visitacionis,  anno  dominj  m  d  x  x 
viij  kom  in  j  rette  for  osz  serligh  och  velberdigh  man  och 
strengh  riddare  hser  Türe  Jonszons  ffullmennigge  bodh  och 
tili  taladhe  serliigh  och  velberdigh  man  strengh  riddare  her  Hin- 
dric  Kromediies  ffogdhe  pa  ffor^®  her  Hindric  Krommedies  vegne 
om  nogott  iorde  godzs  och  sagdhe  ffor^®  her  Tore  Jonszons 
ffodhe  att  her  Türe  ksende  sjgh  att  vare  nesth  molsman  tili 
godzszett,  och  in  kom  for  osz  serligh  och  velbordigh  quine 
hustrv  Margreta  j  Hiertum  sonck  och  sadhe  sigh  att  vare  retthe 
eghare  tili  samme  godzs  och  sadhe  sigh  att  vnne  hser  Türe  same 
godzs  och  ingen  annen  epther  dij  han  ser  retthe  molzsman  dher 
tili  och  ingen  annen  dher  tili  suarat  ffoi^®  her  Hindric  Krome- 
dies  ffodhe  att  thet  var  haer  Hindric(8)  retthe  kep  och  ättkomme 
och  saghde  her  Hindric  skulle  thet  beuisse  nar  han  skaelighe 
tili  talsedes  tä  motte  medh    sin    beuisznigh  medh  flere  ordh  teni 


1528.  619 

j  millom  var  ta  epther  tili  tall  och  gensuar  ta  fer  tröste  vij  osz 
icköe  att  vare  tij  godhe  lierre(r)8  domare  Tij  fiEorskydde  vij  dend 
sagh  fra  osz  och  in  tili  vor  kseriste  nädie  herre  och  rigsens 
radh.  Till  vitneszbordh  treckij  vij  vore  insigle  nedanforre,  thette 
vorth  opne  brefiE  tilbiedandes  erligh  oc  velbordighe  man  och 
strenge  riddare  her  Klaus  Bille  hoffuettsman  pä  Bahusz  att 
trjckae  sitth  insighelle  nedhen  for  thetta  opne  brefiE  gifiEuit  och 
skrifiEuit  aar  och  dagh  rette  tingh  som  forskrifiEuit  staar. 

Skipper  Herman  og  Jakob  Hallandsfar  berette  Jan  Teiste,  den  Thrond- 
hjemske  Erkebiskops  Fuldmiegtig  i  Bergen,  at  det  Skib  og  Gods,  hvormed 
de  lykkelig  ere  ankomne  til  Amsterdam,  blev  beslaglagt  af  Skipper  Gott- 
skalck  af  Kampen  paa  Gmnd  af  den  Skade,  han  led  forrige  Sommer,  da 
Povd  Jon8S0n  med  Erkebispens  Skib  borttog  bans  Gods.  Ved  gode  Ven- 
ners Haad  og  Hjaelp  have  de  nu  sluttet  et  Forlig  om,  at  Sagen  skal  be- 
handles  i  Bergen,  men  forelebig  have  de  roaattet  udbetale  190  Gylden, 
som  de  have  laant  af  Henrik  Blaw,  hvem  de  have  lovet  Betaling  af 
Erkebispen. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv  (Miinch.  Saml.  No.  2-408).  Brevform ; 
Helark  m.  Spor  af  advendig  Forsegling  m.  Ringsignet  i  gront  Vox.  (Jfr.  No.  518). 

510.  24  Juli  1538.  Amsterdam. 

tierszame  Joen  Teeste  wetet  dat  wy  myt  beholden  schip 
ende  guet  voer  Amsterdam  synnen  ghecomen  daer  godt  van  ge- 
laefft  sy  Ende  soe  wy  daer  quemen  synnen  wy  myt  schep  ende  guet 
besaetet  van  Schipper  Gosschalck  van  Campen  dyt  ons  daer  wolde 
holden  voer  syenen  scaden  dye  hem  jnden  Somer  verleden  van 
Ponwel  Joensen  myt  myns  heren  schip  gescheen  is,  soe  hebbe  wy 
myt  guede  fronden  Baet  genamen  hoe  wy  ons  anstellen  szolden 
want  wy  ons  heren  scaden  gheerne  wolden  kieren  soe  hebbe  wy 
myt  den  selfiEen  schipper  enen  fiErontlycken  dach  geholden  daer 
by  weren  van  myns  heren  wegen  [myns  heren  weert*  Wolbrant 
Ciaessen  Wyllem  Schutter  ende  Henrick  Blawe  myt  meer  andere 
guede  fronden  ende  hebben  begeert  die  schipper  dye  sake  wolde 
toe  Bargen  verscicken  daer  myn  beere  hem  dochlyken  syenen 
scaden  wal  solde  op  richten  als  syn  bot  daer  queme  ende  daer 
heflFt  die  schipper  oucht  wyllen  mede  toe  freden  wesen  ende 
wolde  syn  gelt  hier  terstede  hebben  ofiE  hij  wolde  [syn  Rey* 
onse  Reise  beletten  dus  synnen  wy  tesa-men  verdragen  ende  heb- 
ben   hem     wtgerichtet    hondert    ende    Ixxxx    [g*.    van    ghewicht 


020  1528. 

voor  syenen  scaden  jn  eerste  was  hem  genamen  xxj  defenter 
lakenne  ejn  Oesenbnigges  Lake  twe  tonnen  mjt  louwent  ende 
Cramerye  viij  haeckbussen,  xviij  Roeren  noch  ij  stucken  een 
^oet  ende  een  kleyn  eyn  firrendel  bussenkmet  vj  ffi  coerrenkruet 
xviij  spesz  eendegen(?)  twe  henden  ij  schippont  kesen  iiij  g.  an- 
bier (?)  dat  tymmertuecht(!)  vj  ^.  vj  g.  an  negelen  ende  yserwerck 
ghij  warden  wal  verneinen  jn  Pouwel  Jonsens  hantscryfft  dije 
ghij  bij  Henrick  Blawe  ffijnden  sollen  Ende  desse  vorscr.  hondert 
ende  negentich  gol.  g.  hefiEt  wns  Henrick  Blawe  ^leent  ende  wy 
hebben  hem  gelauet  als  luede  van  Eren  dat  hij  dat  gelt  weder 
van  w  ontfangen  szal  jn  gol.  g.  oß  jn  gueden  fipysch  off  Bossz 
als  hij  bij  w  to  Bargen  komt  wy  hebben  hier  Etlycke  van  onsze 
waerre  wtgheborget  daer  wy  gheen  Reet  gelt  voer  krigen  kon- 
den  anders  solde  wy  dat  hier  selffen  betaelt  hebben,  dus  wylt 
hem  zoe  syn  gelt  [weder  geffen*  weder  gheffen  op  dat  hij  genen 
scaden  daerbij  liede  want  hij  dat  om  myns  heren  wyllen  ghe- 
daen  hefft  die  noet  hefft  ons  daer  toe  ghedrongen  wy  wolden 
anders  nicht  auerghescreuen  hebben 

Jtera  Leue  Joen  wylt  datzoe  soe  bestueren  dat  dyt  Laat  toe 
Halsten  kloester  Rede  ys  want  wy  warden  vanstondeu  an  weder 
Rede  ende  hebben  die  Last  meest  versecht  ende  dat  wy  meest 
sageboerden  mögen  krigen  wy  willen  strack  weder  myt  den  Eer- 
sten  wynde  nae  Norwegen  dat  guet  dat  wy  nw  jnne  hebben  ys 
tot  onse  willen  wal  vercofft 

Jtem  Jck  sende  w  myt  Henrick  Blawe  twe  swarte  Leysche 
Lakennen  Twe  gele  defenter  Lakennen,  jck  sal  w  selffs  [mede^ 
meer  mede  brengen  godt  geue  beholden  Reysse,  ghes.  toe 
Amsterdam  op  sancte  Jacops  Auent  jnt  jaer  xv*'  xxviij 

S(ch)epper  Hermen  Jacop  Hallenesfar 

Jtem  alse  gelt  betaelt  ys  soe  nemet  quitancie  van  Henry ck 
Blawe  van  syns  selffs  hant 

üdskrift:  Dem  Eerszamen  Joen  Teeste  myns  gn.  heren 
[deenre  ^  Eertsbisschop  deenre  van  Dronton  nw  to  Bargen  jn 
Norwegen  fr.  ghes. 

Ba^pjia:    Om  skipper  Hermand 

*  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen  med  Henvisning  hid.  —  '  Fra  [  igjen  ud- 
slettet.  —  ^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


1528.  621 

Biskop  Stygge  Krumpen  og  4  Adelsmseiid  gjore  vitterligt,  at  Huatru  Mar- 
grete  Sk^ttes  af  Baahnslen  beklagede  sig  over,  at  Hr.  Heyirik  Krummedige 
for  30  Aar  sideD  havde  frataget  hende  og  hendes  Soster  Hustru  Katharina 
14  Gaarde  og  2  Kveme  i  Baahuslen,  som,  nagtet  hendes  Klager  derover 
for  Konge  og  Lensmand,  fremdeles  hieve  hende  forholdte,  hvorfor  hun  nu 
overdrog  sin  Frsende  Hr.  Thure  Jon8807i  som  ret  Odelsmand  videre  at  for- 
feige Klagen. 

Efter    Afskr.    p.    Papir    fra    16de    Aarh.    i   svenske  Rigsarkiv   (Handl.   af  ekon. 

och  jor.  innehäll  frän  löOOtalet).     Uden  Segl. 

511.  18  August  1528.  Nyledese. 

Wy  Stoygge  Knimpen  medh  gudzs  nädhe  biskop  i  Ven- 
seszell  Andersz  Bille,  hofiEueszman  pa  Stheghe  Holgerdh  VlfiEs- 
tandtt  heffueszman  pä  Lagholm  Hansz  Kra£Psze  tili  Basznes 
och  Truett  Vlstan  hofifuesman  pä  Valbergh  gor  alle  vettherligh 
att  är  epter  gudh(8)  bordh  m  d  x  x  viij  tisdaghen  efiEther  vorflfrv 
dagh  asumsionis  thet  vy  forsamlade  vore  vty  Nylesza  etc.  Ta 
koni  fer  osz  velbordigh  quinne  hustrv  Margreta  Skottes  abba- 
husz  (o:  äff  Bahusz)  Isen  beklaghandes  all  ffer  xxx  är  skulle  beer 
Hindric  Krommedie,  riddare  haffue  tagit  hennes  sesther  hustrv 
Katterine  och  henne  xiiij  gardher  och  ij  quamar  liggiandes  j 
Bahuszlsen  [oc  ^  att  hon  titt  och  optha  thet  beklagat  haffuer 
for  kongligh  magistatt  tili  Norye  och  hansz  nädhes  lensman  j 
dagh  samma  godzs  henne  ffor  holler  bliffuer  ther  forre  hon  nu 
for  osz  beffalthe  strengh  riddare  beer  Türe  Jonszon  som  sin 
frende  och  retthe  odellsman  samme  sine  klaghe  ythermere  att 
fforffolye  och  ingen  annen  thes  tili  vittnesbordh  att  hon  sä 
saghdhe,  ffor  osz  trockiom  vij  vore  sighnethe  nedhan  forre 
vtt  supra. 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Albrecht  Hondorff  beder  om  Kurfyratinde  Elisabeths  Mellemkomst  hos  Kong 
Christiem  II  for  at  knnne  erholde  sin  helovede  Lon  og  faa  en  af  Kongens 
Folk  sendt  til  sig  i  Sachsen,    med    hvem    han    kan    fore    Underhandlinger. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske    Kigsarkiv    (Mtinch.    Saml.  No.  2424).     Hrevform; 
Helark,  udv.  forsegl.  m.  Kingsignet  (Vaabcn)  i  gront  Vox. 

512.  20  August  1528.  Hertzberg. 

Meijnnen  gantz    wijllijgen   deijnst    seij    euwer    furstlijchen 
gnaden    bereij(t)    nach    allen    raijnnen   vormugen    durchluchtijste 


G22  1528. 

hochgebom  fursteijne  gnedijste  frauwe  ijch  fuge  euwer  furstlij- 
chen  gnaden  vflPes  alder  vnderdennijeste  zu  wijssen  wije  das  ijch 
mijch  gentzlijch  hette  vor  lassen  meijn  gnedijster  herre  warde 
mijch  habben  meijn  vordijnnet  Ion  gesant  wije  mijch  dan 
zu  gesaget  ijst  vnd  ijst  doch  vor  bleijben  bijs  vff  der  tzeijt 
so  wes  es  got  ijch  wolt  noch  gerne  mijt  leijden  mijt  seijn- 
ner  gnaden  habben  wens  ijn  meijnner  ma<;ht  wer  als  es  mjcht 
ijn  meijner  macht  ijst  der  halben  ijst  meijn  vnderdennijge 
bijt  an  euwer  gnaden  euwer  gnade  wolt  meijnen  langen  getru- 
wen  dijnst  ansen  den  ijch  euwer  gnaden  heren  bruder  vnd  euwer 
gnaden  getan  habbe  vnd  noch  gemne  tun  wijl  nach  allen  meijn- 
nen  vormogen  vnd  *helssen  seijnner  gnaden  bijtten  das  seijnner 
gnade  mijch  wolt  sodan  meijnnen  vordijnnentten  Ion  zu  senden 
mijt  eijnner  [va]n  seijnner  gnaden  egen  deijnner  beijns  ijns  laut 
zu  Sassen  vflP  das  ijch  mijch  mijt  den  selbijgen  kundde  vnder- 
halten  seijnner  gnaden  zum  besten  vnd  mijch  beij  dijssen  hot- 
ten wijssen  lassen  vflP  was  ort  vnd  vfiE  was  tzeijt  meijn  gnedij- 
ster  here  eynnen  van  dijssen  seijnner  gnaden  dijnner  zur  stet 
seijn  sol  wijl  ijch  mich  och  fijnden  lassen  vnd  aller  leijge  mijt 
ijm  vnder  reden  wijls  ijch  nijcht  kau  van  mijch  schreijben  der 
halben  ijst  meijn  vnder  dennijge  bijt  an  euer  gnaden  euer  gnad 
wolt  mijch  so  gnedijch  seijn  vnd  senden  mijch  eijn  s(ch)rijfthliich 
antwort  wur  nach  ijch  mijch  rijchtten  sol  das  wijl  ijch  ijn  aller 
*vnderhet  vor  dijnnen  hije  mijt  befeile  ijch  euwer  gnaden  got  dem 
almechtijgen  der  8(ch)aflPe  das  es  euwer  gnaden  gut  ijst  an  der  sei- 
len vnd  amleijb  vnd  helflPe  euer  gnaden  aus  allen  euwer  gnaden 
vngeluck  geschreben  zu  Hersberg  des  dunners  tagges  nach  vnsser 
frauwen  krutwijgungtag  ijm  xxviij  ijar 

euwer  gnaden  vnderdennijger  dijnner 

Albrecht  Hondorff 

Udskrift  med  en  anden  Haand :     "^'Dem   durchleuchtigsten   Hoch[g  e- 

bomen  Churfurstynne  [vnd]  frawen  Elisabeth  gebom  [aus]  könig- 
lichem stam  zu  [Demn]argk  vnd  Margrafifj(nne)  [zu  Brandjenburg 
etc.  meyner  [gjnedigsten  frawenn 

H]ig])aa  med  Chr.  Vinters;?)  Huand :     lo28 


1528.  623 

Margrete  Thordsdatter,  Jon  Skettes  Efterleverske,  erkjeiider,  at  hun  har 
overdraget  sin  Frainde,  Vestgötelagmanden  Thure  Jon880n  (Tre  Roser), 
8om  Odelsmand  at  indtale  de  14  Gaarde  og  2  Kverne  1  Baahuslen,  som 
Hr.  Henrik  Krummedige  har  frataget  hende  og  hendCvS  So8t«r  for  30  Aar 
siden,  og  som  hun,  nagtet  Kong  Hans's  Uenvisning  til  Kigsraadet  i  Oslo, 
ikke  har  knnnet  faa  tilhage,  idet  hendes  Klager  og  Moder  for  Retten  intet 
have  hjnlpet. 

Efter  Afskr.  p.  Papir  fra  16de  Aarh.  (efter  1530)    i    svenske   Kigsarkiv    (Handl. 
af  ekon.  og  jur.  innehdll  frä  löOOtalet).     Uden  Segl.     (Jfr.  No.  ö09). 

513.  24  August  1528.  Ledese. 

Ihesze  epther  skriifiEne  godzs  och  brefiE  loydher  pä  the 
^odhs  som  hustarv  Margretta  Tordzs  dotther  Jonsz  Skerfctas  epther 
leflFuerska  solde  hser  Türe  Jonszon  och  bekaenner  sigh  ingen  ner- 
mare  arfFuinghe  att  haflEue  en  hser  Ture  Jonszon,  som  thesze 
epther  skrefiEne  breffue  ytterligare  vtt  uiszer  etc.  och  hser 
üsksell  Bille  nu  pä  sin  hustrvs  vegner  j  verij  hafifuer 

Ff0r  alle  godhe  men  thetta  brefif  hender  fiEor  att  komma  be- 
ksenner  jach  Margrete  Tordhs  dotther,  Jonsz  Skottars  epther- 
leffuerska  att  lach  vnth,  vplatitt  och  fullmackt  medh  thetta 
mit  0pne  brefiE  vnner  vplather  och  fiEull  macth  gifiEuer  aerligh  och 
velbordiigh  man,  och  strengh  riddare  hser  Tnre  Jonszon  Vesziete 
laghman  som  aer  mjn  fiErendhe  och  retthe  odelsman  tili  alth  mit 
arfiEuegodzs,  huar  thett  helst  liggiandes  ser  och  thet  laghsoj- 
koae  och  tili  sigh  annama,  som  hser  epther  fiEoljer  jtem  Nedherby 
j  Mälandh  sonck  renther  vj  gl®  och  en  t**  malt  Ffossa  i  samma 
stadh  V  marc  Danska  stora  Dali :  renther  viij  gl*^  j  Stenkorkse 
sonck  Seueleckse  Rostadh  RefiEoegha  VeflEueron  Romense  Hacka- 
boll  Koltuedh  Jorsuen  Hsedha  Bredhsten  ock  kalles  IjUe  Restadh 
och  ii  gongande  quamer  huilkse  fiEor"^  godzs  mik  och  mjn  systher 
velligh  fiErantagit  ser,  afiE  haer  Hendric  Kromedie  och  medh  mak(t} 
rfcan  all  dom  och  rettuisa  mjgh  j  xxx  är  fiEerhoUen  aere  och 
giorde  lach  alrik  nogott  keph  medh  honom  eller  vp  bar  tili  en 
peninghe  fer  samma  godzs  j  mine  daghar  sä  santh  hielpe  mik 
gndh  och  alle  helgon,  som  iak  och  tili  for^^^  *optatt  klaghat  hafiEuer 
fforsth  fiEor  konungh  Hansz  pää  Baghusz,  gudh  hansz  siell 
nädhe,  och  gafiE  han  dogh  haer  Henderic  fiEull  befiEalningh  att  stä 
mik  tili  retthe  fer  rikens  rädh,  j  Vpslo  eller  legga  frä  sigh  j 
^en  thää  mjn  bondhe  fer  retthe  kom  j  Vpslo,  tä  kom  haer 
Hendric  ey  tili  suars  ey  heller   sedhan    skaetth    aer   thet   iak  och 


624  1528. 

altiid  sedhan  kla^hatt  haflPuer  serdeles  nu  tw  ar  sedhan  fer  Hansz 
Erikson  och  fflaere  godhe  men  teslikses  nu  j  är  pa  lagh  tingfh  vtj 
Bahusz  fifor  ha^r  Klasz  Bille  laghinan  och  lagh  rettes  men  som 
theresz  breflP  vttuiszar  ther  fore  bedher  lach  emuckseliigh  alle 
godhe  men  och  retth  nisze  herrer  att  the  sere  fiEor°®  haer  Tiire 
Jonszon  mjn  frende  och  retthe  odhells  man  behielpeligh  att  han 
fifor°®  godhs  anname  bnika  och  beholde  mä  tili  euerdeligh  eghe 
som  lach  honom  vnt  och  vplattitt  haflPuer  och  flEulkommeligh  tili 
stär  och  beggies  vor  bordh  epther  (som)  Nores  lagh  klar(l)iga 
vttuiser.  Till  ytermere  visze  och  foruaringh  haer  om  bedher  lach 
serliigh  och  velbordiigh  mens  och  strengh  rideres  som  ser  haer 
Erik  Fl8emi(n)gx  hser  Knutt  Andersson  haer  Pedher  Hardh  rvd- 
dare  Nils  Claszon  Tordh  Bonde  Harall  Knuttszon,  vepnare  om 
terasz  insighell  och  signete  trockandes  nedan  flEar  thetta  breff 
mean  iak  sielflP  ey  insighell  haflPuer  skriflPuit  j  Losze  dje  Bertol- 
lomey  m  d  xx  viij. 


Margrete  Thordsdatter ,  Jo7i  Skettes  Efterleverske,  giver  sin  Fraende  Hr.  Thure 
Jmsson  (Tre  Roser)  Tuldmagt  til  at  indleae  en  Gaard  i  Ekland  SogD, 
som  er  pantsat  til   Volther,  Borger  i  I^odese,    af   hendes   afdede  Husbonde. 

Efter   Afskr.    p.  Papir    fra  16de  Aarh.    i    svenske    Kigsarkiv    (Handl.    af    ekon. 
och  jur.  innehiil  fran  löOOtalet).  Uden  Segl.  (Jfr.  No.  609  og  613). 

514.  26  August  1528.  LeAese. 

rfor  alle  godhe  men  thetta  breflF  hender  fiPcrre  komme 
ka^ndes  iach  Margrete  Torszdotther  Jonsz  Skottes  epther  leflPuer- 
skse  att  iak  vntt  vplattitt  haflPuer  och  fülle  magtth  [giflPuer*  och 
nu  medh  thetta  mitt  opne  breflP  unner  vplattitt  och  fülle  magtt 
giflpuer  serligh  och  velbordigh  man  oc  strenghe  riddaere  haer 
Türe  Jenszon  Vestgerfcthe  lagmandh  som  aer  mjn  frende  och 
retthe  odellsman  teslikaes  rette  arflPuingh  tili  alt  mith  rette  arflPue 
godzs  j  Narye  och  j  Suerye  att  pä  tale  och  tiill  sigh  anname 
vty  gen  losza  mjt  retthe  arifue  godzs  som  aer  en  gardh  i  Ek- 
lande  sonk  som  renter  vj  pundh  smor  som  Volther  borgare  j 
Loszee  j  panth  haflPuer  flPor  nogon  peninge  aflP  mjn  kaere  bonde 
Jons  Skötthe  huesz  syell  gudh  haflPue  ther  flPorre  beddher  iach 
alle  godhe  aerligh  men  omuckaeligh  att  the  aere  flPor^^  haer  Türe 
Jonszon  min    frende    och   retthe    arflPuingh    behielpeligh    att    han 


1528.  625 

flFor^*  godzs  annama  mä  och  j  gen  losza  samma  godzs  och 
sedhan  nytha  bruka  behoUa  mä  tili  euerdeligh  eghe  tili  sanningh 
haer  om  bedher  lach  serligh  och  velbordigh  men  och  strengh 
riddare,  haer  Türe  Trolle  och  haer  Erik  Fflaemingh  trockiandes 
terasz  insighelle  nedhan  thetta  brefiE,  skriif  uit  i  Losze  [datum ' 
onstahen  epther  Bertollemey  m.  d.  xx  viij. 

*  Fra  [  igjen  ndslettet. 


Albrecht  Hondorff,  der  endnu  ingen  Penge  har  erholdt  fra'Kong  Christiern  II, 
henvender  sig  atter  til  Kurfyrstinde  Elisabeth  af  Brandenburg  om  at  be- 
virke  ham  udbetalt  fra  hendes  Broder  Kongen  den  Lon,  der  er  bam  lovet, 
og  som  ban  paa  Grund  af  sin  Fattigdom  ikke  Isenger  kan  undvasre. 

Efter  Orig.    p.    Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Münch.  Saml.  No.  2425).     Brevform; 
Ualvark,  udvendig  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i  grent  Vox 
(2  krydslagte  Sverd  m.  Bogst.  A.  U.).  Egenbsendigt. 

515.  [21  Septbr.?]  1528.      Miltenwalde. 

Meijnnen  gantz  wijllijgen  vnderdennijgen  dijnst  seij  euwer 
furstlijchen  gnaden  ijn  aller  vnderdennijghet  beret  wes  ijch  am 
leijbe  vnd  gut  vor  mach  durchluchtijste  hochgebom  forsttijn 
gnedijste  frawue  ijch  fuge  euwer  gnaden  ijn  aller  vnderdennijg- 
heijt  zu  wijssen  das  ijch  das  gelt  van  euer  gnaden  her  vnd  bru- 
der  noch  nijcht  entfangen  habbe  wije  ijch  dan  noch  hofiEe  seijn 
kunnijglijche  gnade  wijrt  mijch  nijcht  vor  lassen  vnd  meijnnen 
langen  getruwen  deijnst  lassen  geneijssen  vnd  mijch  meijn  vor- 
dijnet  lon  zu  sijckken  da  mijt  ijch  mijch  seijnner  gnaden  zum 
besten  kan  erhalten  wes  es  got  wer  es  sache  das  es  ijn  meijn 
vor  mugen  ijch  wolt  es  van  seijnner  gnaden  so  hart  vfiE  dijs 
mal  ijn  seijner  gnaden  ellent  nijcht  begeren  so  beijn  ijch  so 
blut  arm  das  ijch  mijch  seijnner  gnaden  nijcht  sunder  gelt  ijn 
dijssem  lant  bleijben  kan  dar  vmme  ijst  meijnne  vnderdennijge 
bijt  an  euwer  furstlijchen  gnaden  eugnade  wijl  euweren  heren 
vnd  bruder  erijneren  das  seijnner  gnaden  so  mennijgen  vnder 
halt  van  seijnner  gnaden  egen  gelt  dije  es  gar  wennijg  vordijn- 
net  habben  oder  so  dan  deijnst  nijcht  getan  habben  dar  vmme 
bijtte  ijch  euwer  furstlijchen  gnaden  alse  meijnne  gnedijste  frauwe 
euwer  gnade  wolt  helflPen  das  ijch  so  dan  gelt  vber  kommen  mucht 
alse  das  ijch  euer  gnaden  vnd  euwer  gnaden  heren  vnd  bruder 
habbe  zu  gesaget  dan  wijl  ijch  ijn  aller  vnderdennijghe  haltten  hije 

DiploiitfttMinm  Norvegicnm   XVI.  40 


«26  1528. 

mijt  [seij  *  befeile  ijch  euwer  ^aden  got  dem  almechttijgen  der 
spare  euwer  geladen  am  leijbe  vnd  seile  gesunt  ges(ch)rijbeTi  zu 
Mijttenwalde  vif  den  nacht  vnd  tag  ijm  xxviij  ijar 

vnderdennijger  dijnner 

Albrecht  Hondorff 

Udakrift :  Der  diirchluchtijsten  hochgebomnen  furstijnner 
frauwen  Elijsebet  marckgrawijnen  zu  Brandenborg  etc.  m.eijnei 
alder  gnedijsten  frauwen 

ijn  ijren  gnaden  egen  haut 

'   Fra  [  igjen  udslettet. 


Alhrecht  Hondorff  erkjender,  at  han  uf  Thomas  Halste  paa    Kong  Christier h 
ll.s  Vegne  har  modtaget  60  Gylden  (a  21  Selvgroschen)  paa  sin  Benolding 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  2423).  Lidet  Halvark 

uden  Segl.     Egenha^ndigt. 

516.  10  Oktbr.  1528.  Uden  St«d. 

Ijch  Albrecht  HondorfiE  bekenne  mijt  dijsser  meijnner  egei 

hant8(ch)reyft  das  ijch  van  Tommas  Holtz  entfangen  habbe  1  gul 

ten  eijnnen    vnd  xx    sul  wergrossen  vor   j  gülden    *  gerechten   vfl 

vsser  ener  rechen8(ch)af  meijns  besoldijnge  halben  das  meijn  gne 

dijster  herre  kunnijglijche  ma.  van  Dennemarcken  gnedijchlijchei 

schuldijch    ijst    zu  orkunt  *halbe  ijch  dijssen   brijf  mijt  egennei 

haut  ges(ch)reben  vnd  vnder  s(ch)ryben  ijm  xxviij  yar  den  x  taj2 

Otobrijs 

ijeg  fatte  karre 

Albrecht  HondorflF 


Hans  ran  Halberstadt  underrett<?r  Kong  Christiern  IJ  om,  at  Oswald  r 
Nymwegen  og  Thomas  v.  Strasborg  have  va'ret  hos  ham  og  tilbndt  Tjenest« 
med  800  Knegte,  hvorfor  han  har  bedet  dem  endna  en  Tid  at  holde  diss< 
samlede,  indtil  han  künde  faa  besternt  Be^sked  fra  Kongen,  hvem  hai 
skal  give  na?rraere  Underretniiig,  niiar  han  har  seet  Oswalds    Knegte. 

Efter  Orig.  p.   Papir    i  norske  Rigsarkiv    (Müneh.    Saml.  No.  2396).     Brevfomi 

Halvark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  m.  Ringsignet 

i  brnnt  Vox.     i.Jfr.   Dipl.  Norv.  XIII  No.  500). 


1528.  627 

5i:.  28  Oktbr.  lo2S.       Elburg. 

Minen  onderdanigen  wilgen  dinst  alle    tit    zubeuoren    Aller 

durglilughstgen  Hogebaren  vennoegeden  koenyngh  inde  Heren  etc. 

mynen  gen.  lieuen  Heren,  Jck   gheue  Juwer  k*"  w*"  guetlicken  tc> 

erkennen  wo  by  my  syn  geweist  bynnen  der  Elborch  Oiswaldt  van 

Nyinegen  inde  dem  scholtis  Thonia  van  Straisborgh.   inde  sy  my 

hoeren  dinst  myt  aght  hondert  guder  knechten  gebaden    hebben. 

Jim  behoifiE  Juwer  k*"  w*",  dess  Jck  sy  dann    van  wegen  Juwer  k^ 

w^  seer  hoeghlicken  bedanckten  wandt  Jck  noch  gheen  klairlicke 

affscheidt  inde  hadd  van  Juwe    k^    w^   enychge    to    sagyngh    van 

my  te   segghen,    dann  Jck  sy    vertueght    inde    vertroest    hebben 

durgh  die  verschryuyngh  Jck  van  Juwer  k'  w^  ontfangen   hebbe, 

inde  Jck  van  Jorrien  Haussen  Juwer  k'  w^  dynner  ontfangen  hebb. 

als  Jorien  Haussen  Juwer  k'  w'  dann  dair  wider  onderrightyngli 

äff  sali  doen,  etc.  hebbe  Jck  dann  myt  desse   twee  vurs.  Oiswalt 

inde  Thoma  gehandelt  dat  sy  die  knechten  noch  eeyn  kleyne  tit 

bj  een    anderen  wolden   halden   wandt    Jck   my   myt  den   jrsten 

will  erfuegen  oistwart  by  die  knechten  omme  dann  alle  gelegen- 

heit  all  dair  te  verhoiren  van  wegen  Juwer  k'  w^,  inde  weis  Jck 

dann  dair  verhoir  inde    erfair  will  Jck  siüx   Juwer    k*^  w^  onuer- 

wittich  nyet  laten  dair  Jck  dann   alle  mynne    vlyet    inde   maght 

dair  aen  will  streicken  als  enen  truwen  dynner  Juwer  k^  w^  etc., 

Kenne  godt  almeghtich  die  Juwer    k*"  w^   spair  langhe   maghticli 

\Toelick  inde  gesondt  Actum  Elborgh   op    festum  Simonis    *etc-. 

Jude  Anno  etc.  xxviij** 

(Egenlijundigt : j    Hansz  van  Halferstaet 

iilskrift:  Dem  durglugtigen  Hogebaren  vermoegenden  koe- 
nyngh inde  Heren  Heren  Cristem,  koenynck  zu  Denmarcken  Swe- 
den  inde  Norwegen,  Herthoge  zu  Holsten  inde  Sleiswick  Stor- 
mar  der  Ditmerssen,  Graue  tot  Oldenborgli  inde  Dehnenhorst  etc. 
mynem  gen.  gunstigen  lieuen  Heren  dinstlicken  ges. 

Hagpaa  med  Hans  Michelasens  Haand :  1Ö28  —  Anammet  aflP  Hans 
van  Halffuerstad  then  6  Nouember  som  skipper  Clemmit  fram- 
ferer 


40' 


628  1528. 

Skipper  Herman  (H0yer)  og  Jakob  Hallandsfar  underrette  Erkebiskop  (Olafj 
af  Throndhjem  om  det  Fori  ig,  de  paa  hans  Vegne  bleve  nodte  til  at  ind 
gaa  i  Amsterdam,  og  ere  na  komne  tilbage  til  Norge  for  efter  Aftale  ai 
indtage  Last  i  Halsne  Kloster,  og  opregne  Varer,  som  ere  leverede  til  Jot 
Teiste  i  Bergen.  Feiden  mellem  Biskoppen  af  Üetrecht  og  Hertug  (Karl^ 
af  Geldern  er  endt  med  den  sidstes  Fordrivelse. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske    Rigsarkiv    (Münch.  Saml.  No.  2409).      Brevform 

Halvark  ra.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  m.  brunt  Vox. 

(Jfr.  Oven  for  No.  610  og  Dipl.  Norv.  XI  No.  555.) 


518.  [Besten?]  1528.     Halsne  Kloster 

Jesus  Maria. 

hjrsamenn  werdije  vorsieht! jge  here  here  wy  vnderdanijgeni 
deijners  fifoghenn  juwer  ghenade  tho  wettenn  dat  wy  gesund 
vnde  to  passe  sijnn  vann  der  gnade  gades  des  ghe  lykenn  gert4 
och  vann  juven  ghenade  tho  horenn  vort  fiEoghe  wij  juver  gnad< 
tho  wettenn  dat  wij  tho  Ammesterdam  wal  ghekomen  syn  miji 
beholden  reyse  vnde  vnsse  marcketh  ghedaynn  na  vnssenn  wyl 
lenn  So  fifoghe  wy  juver  ghenade  tho  wettenn  dat  wy  tho  Amme 
sterdam  an  ghelangeth  wordenn  vann  laekenn  vnnd  gheschut  s( 
dat  wy  juver  ghenaden  g&der  gheue  macht  hadden  sunder  wi; 
bruckedenn  juver  gnade  wert  vnde  ander  gudenn  flfrunde  raetl 
dat  wyth(?)de  saecke  vor  lykenn  Sunder  moste  wij  dar  ij*^  xliii; 
guldenn  stayn  latenn  So  ffoghe  wy  juver  gnade  noch  tho  weteni 
dat  wy  jn  Narweghenn  wedder  komen  syn  vmme  de  last  wedde: 
jn  tho  nemen  thom  Holsenn  clauster  de  juver  gnade  dar  bydyng 
geth  hadde  och  sal  juve  ghenade  wettenn  dat  Joynn  Teijst  th< 
Bergenn  by  sych  hefft  xij  leijdesche  laekenn  vnde  ij  deyuenter 
sehe  laekenn  vnde  [noheh  ^  noch  ander  kruder  suchker  peper  vnd< 
ander  kruder  nu  nycht  mer  up  dusse  tijd  vann  nygher  tydyngh 
flPoghe  wy  juuer  gnade  tho  wetenn  dat  eth  groeth  flEeyde  wes 
ys  tuschenn  de  hertijch  vann  Gelder  vnde  dem  byschoph  vam 
Vttrech  de  hertych  van  Gelder  ys  vor  dreuen  dat  me  nijch 
weyt  waer  dat  hey  ijs  vnde  thoer  seyuert  ys  dann  guet  £fred< 
sundelyck  meyr  goth  spar  juve  gnade  langhe  gsimdt  etc.  ghe 
schreuen  jn  Naerweghen  thom  Holstenn  clauster  jnt  jar  xv*^  vnd 
xxviij  ifr. 

Schypper  Hermann  Jacob  Hallenffaer 


1528.  629 

üdskrift:      An  denn  erwerdyghen  heren  ersehe    byschopen    jn 
Druntem  sal  dusse  breflP  fiEruntlych  ghe(s)ch. 

Bagpaa:    Skipper  Hermand 

*  Fra  [  igjeD  ndslettet. 


Hanä  V.  Haiherstadt,  der  har  modtaget  Kong  Christiem  IT.s  Brev,  men  ikke 
for  Tiden  kan  begive  sig  til  ham,  sender  J0rgen  Skriver  for  at  tilkjende- 
give  Sagernes  Stilling,  og  vil  derpaa  selv  folge  efter  for  at  give  najrmert* 
Besked,  men  beder,  at  ingen  Forsinkelsc  maa  finde  Sted. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  2398).     Brevform  ; 
Krartark,  udv endig  forseglet  m.  Ringsignet  i  rodt  Vox  (Vaaben  m.  Bogstavernt* 
H.  V.  H.)-     Intet  egenbsendigt  (Jörgen  Uanssons  Haand?). 

519.  NoTbr.  (fer  6)  1528.         üden  Sted. 

Alder  genedichste    here    Juwer    gnade    schrifiEte    hebbe   ick 

entffangen  So  kan  ick  my  by  j  g  nicht  fiEoegen  snnder  ick  sende 

jw  hyr  Jürgen  schriuer  der  schal  j  g  alle  sake  up   decken   vnde 

tho  verstaede  geuen.  So  wyl  ick  den  suluen  na  komen  alles  gen- 

nen  des  Jürgen  scriuer  j  g  werth  vorholden  so  vel  als  jn  my  is 

md  j  g  schal  eyner  truwen  deyner  jn  my  fiEynden    Als    dan  wyl 

jek  juwer  genade  gebeden   hebben   dat  .j.  g  wil   doch  dar  nicht 

jn    sumen    vnde    thom    besten    dar    up   verdacht  syn  hyr  medde 

godde  beffollen 

Hans  van  Haluerstath 

Üdskrift:     An    k.   werde    mynen    gnedigen   leuen   heren  vnder- 
daenich  gescreuen 

Bagpaa  med  Hans  Micbelssons  Haand :      Anamet    afiE    Hans   HalflPuer- 

stad  then  6  nouember 


Hans  V.  Halberstadt  meider  Hans  Michelss&ti  nin  Ankörnst  til  Antwerpen 
og  beder  ham  sige  Kongen,  at  han  er  beredt  til  at  komme,  hvorhen  denne 
maatte  enske. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Sarai.    No.    2397).     Brevform; 
Kvartark,  ndvendig  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i  grent  Vox.  Kgenhiendigt. 

520.  NoTbr.  (fer  17)  1528.       Antwerpen. 

Mynen   frunliken   dinst   nu   unde   to    al   tyden   leue  Hansz 
Michhelsen  ick  bin  hir  to  *Antvanppen  ghekomen    so    bidde    ick 


<>30  1628. 

yu  daet  gi  vjllen  minen  herren  seggen  daed    he    vyl    mi    scrivei 

vor  yck  komen  sal  bin  ik  al  tyt  beret 

Hansz  van  Halferstaet 

Udskrift:     An    minen    jLj|nden    f(r)unt  Hansz    Michhelsen    fninl 
liken  ghescreuen 

Bagpaa  med  Hans  Miihelssons  Haand:       1528   —   AAP   Hans    van  Hai 

ifuerstad  then  17  nouember 


Hans  Hansa&n^  Provst  af  Assens,  erkjender  Modtagelsen  af  Kon«:  Chr\ 
stiem  ll.s  Skrivelse  angaaeude  Underhandlingen  med  Heimesteren  a 
PreusHen,  hvorom  han  har  meddelt  Markgrevinde  Klwaheth  Besked,  de 
selv  tilskriver  Kongen  derom.  Han  minder  om  sin  egen,  M.  Jena  (M0n 
Ih)SJ  og  Peder  Stubs  tnengende  Stilling,  hvorom  de  have  bedet  Hr.  Eleetn 

•    (Joh.    Weze)  at  tale. 

Efter  Orig.  j».  Papir  i  norsk«'    Kigsarkiv    (Münch.  Saml.   No.  2770 ).     Brevform 
Halvark    med    Spor    af    den    gjennemdragne    SegJrem.      (Jfr.    Dipl.    Norv.   Xll 

No.  492). 

tm.  29  Decbr.  1528  \  Weymar 

Alynn  ydmygelige  vnderdanige  plictige  tro  tiennesta»  ethe 
nades  hogniectighed  altiid  forsend  met  wor  herre  Jesu  Cri 
sto  Hogboren  ferstse  allerkaeresta^  nadige  herre  Jeg  fich  ethe; 
nades  seriffuelse  jwle  dag  met  then  instmction  paa  thend  hand 
ling  som  er  emellom  ether  nade  och  hogmesteren  afif  Prytzei 
Hwileken  Jeg  strax  antwordit  hogboren  forstinne  ether  nade; 
ksere  soster  och  gaflP  Jeg  hennes  nade  ther  met  tilkenne  all  ethe: 
nades  mening  ther  om,  som  ether  nade  meg  tilscrefif  Och  hwesi 
swar  hennes  nade  ther  paa  fanget  haifuer  afif  hogboren  forsta 
ether  nades  frende,  giffuer  hennes  nade,  ethers  nade  selfiE  tili 
kende  wdj  syne  scrifiFuelsse,  ksereste  n.  herre  M.  Jens  Peder  Stul 
och  Jeg  wij  gaffue  oc  her  elect.  afif  Lund  tili  kenne  tha  hai 
war  her  wor  nodtorfift,  at  han  skulde  wäre  wort  bud  tili  ethe: 
nade  ther  om  Swo  forsee  wij  oss  nw  aldeles  tili  ether  nadej 
hogmectighed  at  ether  nade  well  betencker  oss  nar  the 
ether  nade  selff  well  bet'aller,  wij  haffue  nw,  gud  wäre  a?rett  o< 
lofiEuet,  tili  engen  fortrosting  wdj  wor  nod  oc  elende  wden  til 
gud  och  ether  nade  allene,  Thend  almectugste  ewige  gud  hug 
swaie  ether  nades  hogmeetughed    wdj    thenne    sin    störe    elendig 


1528.  681 

hed  och  hielpe  ether  nade,  ether  nades  kaere  boni,  och  soster 
och  alle  ether  nades  fattige  tro  tiennere  ther  weil  wdaflE  Och 
snarligen  at  komme  tili  sjne  lande  och  ßige  igen  wden  stör 
blodstörttingh  her  met  ether  nades  hogmectighed  och  ether 
nades  kaere  bem  then  ewige  gud  befallendes  Screifuit  wdj  Wey- 
mer  xxix  mensis  decembris  Aar  etc.  Mdxxix  *  vnder  myn  egen 
handscrifift 

Ether  nades  ydmyge 

Tiennere  Hanss  Haussen 

l'dskrif t :  Hogborenn  fiEorstse  och  stormectugstse  herre  Her  Cri- 
stiem  met  gudz  nade  Danmarckes  Swereges  Norges  Vendes  och 
Gottes  konning,  hertug  wdj  Sleswig  Holsten  Stormam  och  Dit- 
mersken  GrefiEue  j  Oldenborg  oc  Delmenhorst  myn  aller  [ksejriste 
nadigfe  herre 

Bagpaa   med  Chr.  Vinter8(?)  Haand  :      1529 
'   Aaret  rejcnet  fra  Jnledag. 


Kongens  Bester  (Elisabeth  af  Brandenborg)  beretter  Kong  Christiern  IT,  at 
hendes  Husbonde  og  Sonner  Markgreve  Joachim  (af  Brandenborg)  og  AI- 
brecht  (af  Mecklenborg)  skulle  reise  til  Barsel  hos  Hertug  Erik  af  Braun- 
schweig, hvor  Kongens  Sager  neppe  ville  blive  behandlede  til  bans  Bedste. 
Hun  bar  ikke  opnaaet  Leide  for  ham  hos  Landgreven  af  Hessen,  og  med- 
deler  Besked  om  200  Gylden,  soni  kunne  erholdes  i  I^eipzig,  mod  hendes 
Kvittering.  om   Thomas  ( Halste)  ikke  kommer. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i   norske  Kigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  2771).     Kvartark 
nden    Segl,   skrevet    med    Pr'^vstcii  Hans  Hanssens    Uaand,     i     hvis    Brev    det 

efter  Remmesnittene  synes  at  have  liggct. 

522.  [29  Decbr.  1528?]  [Weymar?J 

JKfiBre  herre  broder  ether  nade  skall  oc  wide  at  hertug  Erick 
äff  Brwnswig  haffuer  nw  en  ongh  son,  Och  wor  herre  hosbonde 
met  wore  sonner  M.  Jachim  och  hertug  Albrecth  oc  alt  theres 
wrawentzimmer  komme  tili  samme  hogtiid  Ther  maa  ether  nade 
tenckse  tili  at  ether  nade  seer  sig  well  fore,  thij  thet  er  befryc- 
tendes  at  thend  forsambling  bliffuer  icke  paa  ether  nades  besta? 
Jtem.  wij  kwnnsß  oc  engen  leide  fange  äff  landgreffuen  äff  Hes- 
sen paa  ether  nades  wegne  icke  mwae  wii  heller  wide  om  han 
\vill  giffue  ether  nade  then  eller  ey 


()32  1528. 

Jtem  om  the  ij''  f.  som  ether  nade  forscreflP  Tomes  ether 
nades  tienner  skulle  vpbsere  afif  the  two  kopmen  afiE  Libisk  etc. 
Tha  haflPue  the  bodit  oss  tili  at  ther  som  ether  nades  tienner 
Tomes  icke  selflP  komme  Tha  wille  the  fomege  oss  them  paa 
ether  nades  wegne  nar  wij  sende  them  ther  paa  wor  nogaflFtige 
quittancie 

Bagpaa  raed  Chr.  VintersC?)  Haand:      1529 


•  Provsten  af  Assen»,  Hans  Hanss^s,  Optegnelse  paa,  hvad  hau  vil  begjisre  af 
Kong  Christiem  IT  til  Trost  i  sin  Sorg  efter  dennes  Afreise  til  Neder 
landene,  navnlig  om  at  faa  Ophold  i  et  Kloster  indtil  Kongens  Restitu- 
tion, da  han  er  syg;  af  Hans  MicheUson  og  M.Gotskalk  (Eriksson)  vil  han 
begjffire  deres  Forbon  hos  Kongon  til  bans  Bedste  og  Forsvar  mod  bans 
Uvenner. 

Eft^r  Orig.  p.    Papir   i    norske    Kigsarkiv   (Müncb.    Saml.    No.  2772).      Halvark 
uden  Segl ;  synes  at  have  Hgget  indeni  et  andet  Brev. 

623.  [Begynd.  af  1529.]  [Weyinar?! 

r  ferst  at  bede  wor  nadige  herre  at  hanss  Nade  will  genre 
for  gudz  skyld  och  scrififue  meg  nogen  god  fortrostunge  tili  oc 
hugswale  meg  noget  j  thenne  myn  aller  storstse  sorg  Jeg  haffuer 
hafft  siden  hanss  nade  [drofiE^  drog  her  fran  *off  oc  til  Neder- 
landen 

Jtem  at  hanss  nade  will  scrifiEue  for  meg  tili  then  herre  oc 
hanss  nades  wen  Jeg  nw  skall  haffue  mith  affleiger  hoss  nar 
Jeg  drager  her  fran,  at  Jeg  *Jeg  matt«  fange  myn  ynderhalling 
wdj  et  closter  eller  annerstatz  ther  som  Jeg  kwnnse  wäre  een- 
ligse  och  fange  myn  nedtorfEthe  Thij  Jeg  kwnn«  eck»  well  waw 
ebland  then  menigse  man  fore  myn  kranckhed  oc  dagelige  siwg- 
dom  skyld  swo  lenge  gnd  almectugstse  will  gifiEue  sin  nade  tiU 
at  hanss  nade  maa  komme  j  syne  lande  igen 

Jtem  at  bede  Hanss  Michelssen  oc  mester  Grotskalch  at  the 
oc  for  gamelt  wenskab  will  tale,  mith  bestae  tili  hanss  nade  oc 
wäre  mit  forswar  tili  thet  bestae  om  nogrse  mynne  vwenner  wille 
forfere  meg 

Jtem  at  glemme  icke  at  scrifiEue  meg  tili  igen  hwar  j  kwnnse 
sporgse  Jeg  er,  encthen  j  Aaldenburg  eller  annerstatz  och  lade 
mio^  jo  wisseliüre    fange    scrifiEuelsse    fran    wor    N    herre   oc  hug- 


1529.  633 

swalelssse  thij  Jeg  wed  meg  nw  engen  fortrestunge  afiE  nagen 
mendiske  her  paa  Jorden  vden  allenestse  aflF  thend  almectugstae 
^d  oe  hanss  nade,  hwilcken  Jeg  hanss  nade  befaller  tili  ewige  tiid 

Jo  Jo 

Egenhandig  Paaskrift :     Hanss  Hanssenä    sßrende   tili  wor  Nadige 

herre  —   Med  Chr.  VintersC?)  Haand :    1529 
*  Fra  [  igjeii  ndslettet. 


Antofims  V.  Metz  raeddeler  Hr  Baltazar  v.  Waldkirfh,  Biskop  af  Hildesheim 
etc.,  at  han  har  ndrettet  de  harn  paalagte  Hverv  i  Köln  og  Aachen  men 
her  siden  forgjseves  sogt  ham  i  Brabant;  han  tilbyder  fremdeles  sin  Tjeneste 
fvistnok  i  Kong  Chriatiern  II.s  Anliggenderl. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigaarkiv    (Mtinch.   Saml.    No.  2836).     Brevform; 
Halvark,  der  har  vseret  forseglet  udvendig,  men  Seglet  er  bortklippet. 

524.  4  Januar  1529.  Mecheln. 

Hochwirdiger  vnd  Edler  Gnediger  herr  Euem  gnaden  seint 
mein  gantzwillig  vleyssig  dinst  zuuom  bereyt,  Gnediger  herr 
Euer  gnaden  beuelich  nach,  hab  jch  derselben  Sachen  noch  mey- 
nem  hogsten  vleysz  vnd  vormugen  zu  Coln  vnd  Achen  ausge- 
richt,  der  trostlichen  zuuorsicht  das  euer  gnaden  dorob  gnedigs 
g^ts  gefallen  tragen  sollen,  Vnnd  hab  mich  domach  femer  alhier 
jn  Brabant  erfugt  jn  stetter  hofifnung  gestanden  E,  g,  wurden 
auch  jn  kortz  alhier  sich  begeben  haben,  So  wolt  jch  mich  euem 
[jOiaden  zu  dinstlichem  gefallen  eylend  zu  jr  vnder  äugen  erfugt 
haben  Wo  aber  dasselbig  nicht  bescheen  vnd  E.  g,  an  eynem 
andern  orth  zuuerharren  willens,  vnd  was  als  dan  E,  g,  von  mir 
gethan  haben  woUenn,  Will  jch  mich  erpotten  haben,  mich 
dorjn  e,  g,  schreyben  noch  yx  allwegen  meins  hogsten  vormu- 
gens  vndertheniglich  zugebrauchen  lassen,  mitt  hulfiE  des  almech- 
tigen  der  jch  hirmit  e,  g,  jn  langwiriger  gesuntheit  vnnd  glugk- 
seliger  wolffart  demutiglichen  beuelen  thu,  Vnd  geben  zu  Mecheln 
am  virden  Januarij  Anno  xxix^, 

E  G 

gantzw[illiger 

dienejr 

(Egenhiendigt:)    Anthoine  de  Metz 


*)34  1529. 

Udskrift:     Dem  Hochwirdigen  vnd  Edlen    hem,    Hemn  Ba 
zam  von  Waltkirch    Bischouen    zu    Hildeszheim    Coadiutom 
Costnitz    etc.    Ro',    kej"",    Mat.    Oratom   vnd   vice   Cantzler    ( 
inejnem  gnedigen  hemn. 


Gudthmuti  Xilss&n,    Lagmand   i  Beryi^en,    og    Ire    Haadmsend    samiuestccls 
stede  Kopi  af  et  af  Hr.  Mogetis  (ireen  udgivet  Brev. 

Kfter  Orig.  p.  Perg.   i    svenske  Kigsarkiv.     Af    4    8egl    vcnlhaenge    de    *i    fo 
.Vaabensegl),  1.  3  Lilier,  sammenstedende  i  Skjoldets  Midte.     2.  Lingevaab< 

(Ruder  og  2  Slaiiger). 

525.  20  Marts  1529.  Bei^enhi 

1  hes  bekennes  vii  eflfther"*'  Guttorm  Nielssen  lagniand  i  I 
t^enn  Tordt  Matzenn  Christiemn  Torbiemssen  oc  Andhers  Ha 
sen  radmend  ther  sammesteds  at  wii  haflFue  seedt  hört  ra 
saget  oc  lest  eth  obet  besejlt  brefiF  met  hellt  oc  vskadt  J 
zejlle  lydendes  ordt  frann  ordt  som  thenne  effther"^  Copie  jn 
holler  oc  wdwiiser  [Her  feiger  Brev  No.  234  overifor.]  Tüll  jrtth 
raere  Sandhedt  her  om  henge  wii  vore  Jndzejlle  nedhen  f< 
thenne  Copie  som  screffwenn  var  paa  Bergenhus  palitteloffn 
dagh  anno  etc.  mdxxix 


Paulus  Petrus  Kempe  erkjender  Modtagelscn  af  Kongeiis  Brev  af  27  Ma 
hvorover  hau  udtaler  »in  Gliede,  og  vil  nu  sende  sine  Oversjettelser  af 
nye  Testamente,  som  han  i  Henhold  til  Aftale  har  l>eholdt  hos  sig.  1 
forsvarer  sig  mod  den  ham  af  Hertng  Hmis  (af  Sachsen;  tillagte. 
Luther  afvigende  Nadverla»re,  omtaler  Wilhelm  Cr.  Zwollvs)  Fangensl; 
anbefaler  Feder  Stab,  som  reiser  til  Kongen,  og  udtaler  0nske  om,  at  H 
\lichels80ii  vil  vajre  hans  Ven,  samt  advarer  mod  Klemens  fRather\ 

lOfter  Orig.  p.  Papir    i    norske  Rigsarkiv    (Münch.  Saml.  No.  280ö).      Brevfo: 
Ffelark.  udvend.  forseglet  m,  Ringsignet  i  rodt  Vox  J^ilie  i  et  Skjold  m.  Bo, 
P.   P.  K.\     ^Tildels  trykt  i  Aliens  Breve  og  Aktstykker  etc.  S.  550  ff. 

526.  1  April  1529.  Hennick€ 

Nade  oc  fried  af  gud  fader  oc  vore  herre  lesu  Christo 

l^ige    som    ieg   hafuer    aller    kseriste    herre   Kong.    hafi 
stoor  sorig  vti  langt  tiid.  ath  ieg    hafuer  inthet  wisth  fanget 
vvff^de  om  ethers  Leyligheid.  saa  hafuer  ieg  oc    nw    fanget    st< 


1529.  635 

hugesualelsse  af  ethers  bref  (som  ie^  annammede  nw  poske 
afthen)  vti  huilcket  ieg  forstandner  at  i  idelige  oc  troef astelig  til- 
henger  gudtz  ourd  lesv  Christi  hellige  euangelio  efther  thi  i  saa 
kerlige  kommer  meg  wti  hwge,  (gud  hwgesuale  ether  ther  fore  wti 
^wigheid)  oc  begserer  myne  wdlegge(l)8ser,  hwilke  ieg  oc  gerne  nw 
sendner  ether,  oc  skwlde  i  fore  en  halff  aar  hafue  fanget 
thennom  (skwlde  ieg  end  selfuer  hafue  booreth  ether  thennom) 
«HU  ieg  hafde  fanget  nogen  scrifuelse  fran  ether,  Men  ieg  holtthe 
raeg  efther  ethers  ferste  scrifuelsse,  at  ieg  skwlde  scrifue  then- 
nom oc  foruare  ind  til  wi  komme  tilhobe,  oc  hafde  ieg  wseret 
wisse  ther  paa  at  ieg  skwlde  saa  lengi  hafue  hafued  thennom, 
skwlde  ieg  lagde  mtjget  lenger  oc  storre  wind  paa  thennom, 
hwilket  meg  hohes  til  skal  wel  fwldkommes  naar  thend  ewige 
*^d  forer  os  til  nogen  rwg  oc  lyse  af  thendne  elendigheid,  Men 
♦^uangelium  Luco  hafuer  ieg  wdkast  saa  at  meg  hohes  thet  skal 
ether  welbefalde,  Thesse  vdleggelsser  kwndne  i  selfuer  (efther 
i(udtz  nade  vti  ether)  vider  oc  breder  vttencke  vti  hiartthet  oc 
bede  gud  om  forstand.  Meg  ttickes  thet  var  gott  atltese  thennom 
m  tiid  aldeles  wd  tilhobe,  oc  ther  na38th  som  ether  selfuer  be- 
falder,  her  oc  ther  lige  som  sagen  gifuer  seg  etc. 

At  i  oc  scrifue,  at  ieg  skwlde  tencke  vti  nogen  made  at  i 
skwlde  waere  wreed  paa  meg,  veed  gud  at  ieg  er  vskylduge  vti, 
han  kendner  mytt  hiartthe,  hwilket  troefaster  oc  kerliger  hafuer 
standnet  til  [end*  ether  end  myii  egen  broder  heller  oc  fader, 
Thi  ieg  wiste  io  wel  at  i  kendne  gud  oc  elsked  meg  vti  lesu 
Christo :  huilcken  kerligheid  kau  icky  andnet  end  waere  raet- 
skafuene  oc  af  hiartthet,  leg  beder  gerne  at  i  wille  thet  icky 
troe,  leg  weed  weel  at  i  hafue  thet  icky  raett  af  hiartthet 
tenckth  om  meg,  Hafuer  ieg  nogen  tiid  vti  nogen  made  fortor- 
net  ether,  met  ourd  helder  gerningli  tha  beder  ieg  ati  wille  thet 
fore  gudtz  skyld  gifue  meg  tili,  Thi  ieg  hafuer  thet  alth  meenet 
i^tt  oc  talet  oc  giord  forwden  hoggelery  ock  skalckheid  af  ith 
enfoldige  hiartthe  som  saa  hafuer  handelede  oe  talede  som  ieg 
;(uoid  mentthe  thet  Gud  til  loff  oc  ether  til  nott  oc  saligheid, 
Vilde  gud  at  ieg  kwndne  waere  ether  til  hwgesualels  oc  glaede 
saa  gieme  ieg  vilde  thet  va^re,  thi  ieg  weed  well  at  i  hafue  hel- 
ders mangne  nogh  huilcke  ether  giorer  sorigfulde  oc  bedrofuer, 
LTud  wplywse  thennom  alle  oc  beskerme  ether  vel  fran  them 
At  hertug  Hans  K,  skal  holde  meg  atwa»re  paa  en  anden  mening 


636  1629. 

om  lesu  Christi  nadoore  end  D.  Martinus  er,  Ther  vti  hafuer 
leg  oc  ingen  skyld,  huilcken  meg  ther  om  tiltaler  skal  han  met 
gudtz  heelp  fange  tilberlige  suar,  hjvaer  moe  teneke  oc  tale  om 
en  andhen  huat  han  wil,  gud  blifuer  vel  dommer,  ther  [til '.  Gud 
forlade  them  thet,  som  saadanne  rocktthe  wdgifuer  paa  theris 
nsBste,  leg  vil  icky  ytthermere  lade  spore  ther  om,  leg  troer 
thet  gores  oc  inthet  behof,  Myne  ourde  screfth  oc  predickene  oc 
geminger  skwlle  beere  wjndnesbyrd  om  meg  Vilde  gud  at  her- 
tug  Hans  oc  thee  ther  hafuer  saa  stoor  sorig  fore  fremmede 
sager,  hafuer  rsett  forstand  om  alle  gudtz  ourde  oc  senderlige 
herrens  nadoore  saa  gerne  ieg  wil  thet  enske  oc  idelige  bede  af 
gud:  Giorer  i  oc  wel  oc  acther  inthet  huat  mand  squallervti  saa- 
danne vnettige  ting,  Thee  ere  en  hob  orckelose  gallene  aandne. 
huilcke  wilde  gerne  at  alle  [werden*  skulde  wsere  suortther  end 
diefuelen  oc  thee  skulde  wsere  hvider  end  engelen  Gud  heelpe 
thennom,  leg  mercker  vel  diefuelens  skalckheid,  han  wilde  gieme 
atskyllige  os  efther  syn  willige,  Men  gud  waere  lof  som  hafuer 
end  nw  til  thendne  [tiid*  thet  forhyndert  oc  riigelige  ofuerwond- 
net  vti  OS.  Tha  ther  hafuer  end  wserede  storre  orsage  oc  farlig- 
heid  paa  ferde  bode  vti  Nederland  oc  huos  Margrefuen  Men 
gudtz  willige  er  rigelige  skeede  emoid  diefuelen  och  skal  lige  saa 
fuldkommes  vti  euigheid  —  Villom  skal  ieg  aldrig  forglemme  vti 
myne  bonner  saa  lengi  ieg  lefuer  helder  at  han  blifuer  friie 
Beder  hannom  waere  weed  en  guoid  trosth  Meg  hohes  thet  skal 
snarlige  komme  til  en  guoid  endne  met  hannom:  Naar  ieg  fanger 
thee  lofiFuenafttige  doctorum  artickler  af  Lofuen  wil  ieg  gieme 
skicke  thennom  til  Doctorem  Martyn  etc.  —  Thet  veed  gud  aller 
kaeriste  Herre  at  ieg  hafuer  aldrig  forglemptt  ether  vti  myne 
bonner  dag  oc  natt  til  gud  Thi  thet  skal  gud  lade  waere  langt 
fran  meg  at  ieg  skulde  nogen  tiid  vpholde  atbaede  gud  fore  ether 
oc  ethers  kaeriste  sester  oc  alle  ethers  thiennerer,  som  ere  wti 
elendigheid  met  ether,  oc  thienner  oc  meener  ether  troeligt  af 
hiartthet  —  Befaller  aldeles  ethers  sag  troelige  wti  gudtz  hand  for- 
wden  alle  sorig  oc  omhwgeligheid,  oc  troer  stadelige  ath  gud 
meener  thet  gott  met  ether,  huorledes  thet  tilganger  eller  huore- 
lengi  thet  forhaler  seg,  thet  skeer  sandelige  hannom  selfuer  til 
lof  oc  aehre,  oc  ether  til  nott  oc  gafuen  oc  saligheid,  Atsperer 
idelige  oc  ferst  gudtz  rigie  oc  thet  andnet  alt  skal  ether  wel  til- 
legges,  lesu  Christi  nade  vaere  met  ether  oc  beskerme  ether  fore 


1529.  637 

alle  ether  vnuenner  til  lyfiF  och  seel  oc  gifue  ether  ofuerhand 
ofuer  thennom  alle,  Tager  ether  wel  wäre  fore  Phariseems  swr- 
dejg  oc  80nderlige  thend  nederlenske  Dementis  eller  Clementis, 
huilcken  gud  skall  gifue  nade  at  han  skal  snarlige  bekendne  syn 
egen  grobheid  oc  doorheid,  oc  skal  bruge  kaerligheid  emoid  syn 
nseste  oc  icky  meer  fortale  oc  vanroctthe  [syne  ^  thee  Christne, 
Ther  er  ingen  beder  victoria  helder  siger  emoid  verden  oc  hans 
discipeler  end  skede  inthet  huat  thee  squallerer  helder  talere, 
bespotter  helder  forbandner,  befalle  thet  alth  gud,  oc  lade  som 
yi  seher  thet  inthet,  helder  horer  thet,  oc  besidder  saa  wore  seele 
som  Lucas  siger  vti  tolmodigheid,  Verden  er  sandelige  wuerduge 
ther  til,  at  wi  skulde  en  tiid  legge  hendne  helder  hendnes  be- 
dreggery  paa  hiartthet,  Vi  hafue  twsende  fold  nog  at  ofiFuertencke 
alle  wore  lyfiFs  tiid,  gudtz  hellige  ourd  wti  huilcket  wi  seher 
hans  stoore  guoidheid  oc  kerligheid  emoid  oss  veedh  lesum  Chri- 
stum huilcken  ieg  befaller  ether  vti  euigheid  Amen  Screfuet  vti 
Hennicken,  thend  ferste  dag  Aprilis  Aar  etc.  15  2  9 

Paulus  P  K:  ethers  weluillige 
troe  thienner: 

Paa  eu  vedliggende  Seddel: 

lESVS 

leg  beder  ether  gieme  at  i  wille  troe  Pether  Stwb  myn 
sonderlige  guode  veen  oc  ethers  troefasth  thienner  vti  huat  serende 
han  hafuer  paa  myn  wegne  til  ether,  oc  saa  paa  hans  egne 
vegne  Thi  han  hafuer  nyelige  hafuet  en  boid  af  Danmark  etc. 
han  skal  sige  ether  alle  leyligheid  om  meg  oc  huat  ther  fattis 
vti  myn  bref,  Garer  vel  fore  gudtz  skyld  oc  rammer  bode  wore 
baeste,  thi  thet  er  paa  yttherse  met  os,  I  kommer  well  wtihwge 
huat  ieg  hiarttelige  baid  ether  om  wti  Swynitz,  ther  paa  gan- 
ger oc  mesthen  deel  Pethers  befallunge  paa  myn  vegne  til 
ether:  etc. 

leg  wilde  gerne  at  Hans  Mickelssen  vilde  fore  gudtz  skyld 
waere  myn  troe  veen  af  hiartthet  oc  ofuergifue  alle  mistancker 
om  meg,  thet  weed  gud  ieg  will  hannom  inthet  andnet  end  alt 
gott  met  myn  thiennisth  [oc^  faattige  oc  ban  til  gud,  I  wede  oc 
selfuer  at  han  giorer  meg  wrsett,  leg  hafuer  wseret  hannom  guoid 
oc  troefast  paa  hans  rog  bode  huos  ether  sester  oc  andersteder 
huar  som  helst  ieg  fornam  thet  giordes  behof,  Pether  Stwb 
oc     Thomas    hafuer    lofued    meg    at    thee    wille     giore     theris 


638  1529. 

bseste   ther   vti,   Szo  beder  ie^  oc  ether  gieme  ath  i  ville  gier^ 

hannom    oc    alle   andre  ethers   thiennerer  huilcke  nogen  wndwil 

lige   hafuer   til  meg,    myne    weenne   thee   skwlle  ingen  f jndskah 

helder  vndt  acthe  thennom  af  meg  ewindeligh: 

Vilde   ieg   oc    gieme    wede    om  myn  ksereste  herre  Princeps 

ethers  elskelige  son,   kand    end    nw    skenne    paa   heggelerer    oc 

forforer,    oc    om   han    hafuer    meg   kserr   Thi  ieg  wilde  tilscrifuf* 

hannom    wdleggelsser    paa    loannis    euangelium,     ath     han    skal 

oc    met   sjn   nafuene   blifue   gudtz   elskelige   discipel   6wd  gifue 

hannom  syn  nade  vti  euigheid,    oc   gi0re   thet   saa   at  ieg  motte 

end  en  tiid  thienne  hannom  saa   gieme    ieg   wilde   thet   troelige 

oc  flittelige  giore  Gwdtz  nade  wsere  met  ether  alle  wti  ewigheid 

Amen   15  29 

Paulus  P  K  ethers 

thienner 

Udskrift:    Serenisfiimo    et    Chris^aniss.  Principi  D,  Christierno 
2,  Danorum  etc.  Regi  optimo,  suo  Domino  et  Mecenati  candidi> 
simo. 

'   Fra  ;  igjen  udslettf^t.  —   -   Fra  f   tilskrevet  over  Linien. 


Jörgen  Hanssön  berett«r  Kong  Christiem  II  om  Opreret  i  Daleme  mod  Kon^r 
(rustav,  om  Valg  i  Kjobenliavn  af  '  Hertugen  af  Holstens»  yngste  Son  til 
Kon^e  og  om  Koskilde  lUspestol ;  fra  Norge  bereites  om  Forholdet  melleni 
Hr.  Vincents  Lunge  og  Kjobnuendene  ]>att  Bryggen,  om  Standsning  af  hm\< 
Byggeforetagender  paa  iNonneseter  Kloster  og  Hr.  Esge  Bildes  opsatt«- 
Ankörnst. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Mnnch.  Saml.  No.  2770).  Brevfonn: 
Halvark,  udvendig  forseglet  med  Ringsignet  (Vaaben)  i  grent  Vox.  Trykt  i 
Saml.  t.  d.  n.   Folks  Spr.  og  Hist.  I  S.  54S>  ff.    iJfr.   Dipl.  Sors.  XIV  No.  662  . 

527.  5  Juni  1529.  Kampeiu 

Jesus 

Myn  plictuge  tro  tienneste  ether  nadis  Hogmectugheidt 
altiidt  foresendt  met  gud  Hogboren  furste  kaereste  nadige  Herre 
werdis  ether  nade  at  wide  at  her  aer  jngen  besunderlige  nye 
tiidende  wthen  megh  wor  sagt  wti  Amsterdam  at  thet  Stander 
ganske  wnderlige  wti  Suerige  Her  Twrj  Jensen  bispen  äff  Skare 
met  nogre  andre  skullse  haffue  giffuet  seg  wti  Dalen  emod  Gos- 


1521).  (W 

gtoff  kon^e  och  her  Turis  S0n  soin  ffrwe  Kirsstine  hafiFuer,  Stan- 
der wti  borgen,  oc  en  part  sagde  megli  atthe  haffde  holden  en 
skelmwsken  met  huer  andre  oc  ther  met  aer  thet  optaghen  til- 
forligeninge  etc.  Summa  summamm  them  fattes  intthet  wthen 
^ode  middelers  Jtem  äff  Dannmarck  intthet  annedt  end  hartugen 
äff  Holssten  skall  were  wti  Kebenhaffn  met  sjn  wngesste  sen  oc 
thend  haffue  the  endrechteligen  hwlledt  oc  koren  fore  theris 
konge  oc  herre  Jtem  bispen  äff  Rotski(l)dt  ser  doder  oc  mener 
mand  at  mester  Clawes  Gerissen  Erchiden  äff  Ribe  skall  were 
biscop  Jtem  thend  mene  mand  offner  alt  lannedt  lengis  fast 
effter  ether  nade  thet  [ene^  aer  effter  thet  annedt  etc.  Äff 
Norige  kom  nw  strax  ith  skiib  fran  Bergen  oc  siiger  at  doctor 
Wincentius  oc  kebmenden  wiid  bniggen  stände  ganske  romoresk 
met  thend  anden  oc  thet  closster  som  han  begintte  at  bygge 
oppa  bliuer  swo  standen  oc  haffuer  jngen  forfellinge  tili  festig- 
heidt  Jtem  her  Eske  Bilde  som  mand  sagde  kongs  garden  skulla» 
haffue  war  intthet  kommen  wthen  ther  gick  swo  fore  tidende  at 
han  skullse  icke  komme  for  Michaelis,  Hues  iegh  nw  her  effter 
^-ttermere  kand  forfare  oc  here  will  jeg  met  thet  alderforste 
seriue  ether  nade  tili  Ksereste  nadige  herre  at  ether  nade  will 
i  hwghkome  at  seriue  megh  tili  met  thet  forste,  som  ether  nade 
haffuer  loffuet  megh  swo  jeg  motte  wiide  tili  eller  fran  huar 
jegh  skall  oc  maa  rette  megh  effter  Jtem  the  penninge  som 
ether  nade  wiid  mjn  gamble  tiennere  skuUa?  haffue  mentte  jegh 
at  giiffue  hans  könne  met  tiiden  men  han  beklagede  segh  wti 
AnLsterdam  at  han  wiUe  gerne  kobe  segh  nogen  deell  som  han 
künde  g0re  segh  profiit  oppa  wti  Norige  ther  fore  lontte  jeg  x 
gylden  wti  Amsterdam  oc  fiick  hannem  pa  ether  nadis  wegne  will 
ether  nade  werdis  tili  at  lathe  fornoge  the  samme  x  g^  Willom 
Mennes  pa  myne  wegne  han  haffuer  lont  megh  pe*^  nw  jegh 
war  ther  tili  clede  oc  anden  deell  Henrich  Hans  Michiissens 
Swend  kenner  thenne  Willom  Mennes  well  etc.  Jntthet  annedt 
wancker  her  nw  pa  thenne  tiidt  som  jeg  wiid  at  seriue  wthen 
her  met  ether  nade  altiidt  the  helge  trefoldigheidt  befalendis  tili 
ewigh  tiidt  Screffuit  wti  Campen  thend  5  dagh  mensis  junij 
anno  domini  mdxxix 

Ether  nadis 

ffatyge  tiennere 

Jorien  Haussen 


640  1529. 

üdskrift:  Hogboren  Furste  oc  mechtugeste  Herre  Her  CEi- 
stiern  met  gudz  nade  Danmarckis  Suerigis  Norigis  Wendis  oc 
Gottis  Konnung  Hartug  wti  Sleszuig  Holssten  Stormaren  oc  wti 
Ditmersken  Greffue  wti  Oldenborig  och  Delmenhorst  myn  ksere- 
ste  nadugeste  Herre. 

Bajjrpaa  med  Hans  Michelssens  Haaiul:  1529  —  Anamit  äff  Jör- 
gen Hanssen  vti  Camppen 

*  Fni  [  tilskrevet  over  Linien. 


J0rgen  Hanssen,  der  ikke  ved,  om  hans  sidste  Brev  er  kommet  Kong  C%rf- 
stiem  II  i  Hajnde,  gjentager  de  deri  meddelte  Efterretninger  om  Opstan- 
den  i  Dalerne,  hvorfra  Hr.  Thure  CJonss0n)  og  Bispen  af  Skara  (Magnus 
Haralds80n)  ere  remte,  om  «Hertng»  Frederik  1  Kjebenhavn  og  Hertug 
Christiems  paatsenkte  Reise  til  Norge,  om  Roskilde  Bispestol  og  E^e 
Bildes  Ankomst  til  Bergen  m.  m. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv   (Manch.    8aml.    No.  2777).     Brevform; 

Halvark,  udv.  forsegl.  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i  grent  Vox.     (Trykt  i 

Saml.  t.  d.  n.  Folks  Spr.  og  Hist.  I  S.  551  f.). 

528.  23  Juni  1529.  Eainpen. 

Jesus 

Myn  plictuge  tro  tienneste  ether  nadis  Hogmectugheidt 
altiidt  forsendt  met  gud  Hegboren  furste  keeriste  nadige  herre 
werdis  ether  nade  at  wiide  at  jeg  nw  korts  vorleden  screff  ether 
nade  tili  huad  tidende  jegh  tha  forfaren  haffde  men  om  ether 
nade  haffuer  fanget  breffuen  wiid  jegh  icke  Thij  scriuer  jeg  nw 
thet  same  jgen  primo  om  Suerige  wor  tha  tiidende  at  her  Twri 
met  bispen  äff  Skare  skullse  were  wti  Dalen  med  Gosstoff 
k.  etc.  nw  er  her  wise  tiidende  ath  the  ere  romtte  äff  Suerigre 
oc  ere  bode  wti  Danmarck  jeg  talede  met  en  borger  äff  Word- 
berig  som  talede  met  her  Twri  wti  Engelholm  oc  han  beklagede 
seg  fore  hannom  atther  wäre  mange  hermend  wti  Suerige 
som  han  tha  neffnede  som  segh  met  hannom  forbunden 
haffde  emod  Gosstoff  men  tha  thet  giick  paa  knibingen  falle 
the  fran  hannom  etc.  Äff  Danmarck  er  intthet  besunderligt 
wten  hartugh  Fredericus  met  hans  son  er  wti  Kopen- 
haffn  oc  man  siiger  at  hartugh  Cristiem  will  tili  Norige  oc 
Hedersdorp    skall    haffue    fort    nogen    knechte    wti    Danmarck 


1529.  641 

nw  nylige  etc.  Jtem  bispen  afiF  Seland  er  ded  oc  summe  siige  her 
Clawes  Gortssen  canceler  skall  were  biscop  jgen  oc  summe  siige 
thet  er  en  anden,  Äff  Norige  er  jntthet  annedt  end  her  Esske 
Bilde  siiger  mand  er  wti  Bergen  oc  haffuer  kongs  garden  jmie 
Jtem  the  knechte  wti  Frisland  forlebe  thii  jegh  haffuer  taled 
her  met  iiij  eller  v  som  teden  komme  etc.  Jtem  jegh  gaff  myn 
gamble  tienner  Hans  Meyger  x,  currentte  g®  wti  Amsterdam 
tha  jeg  for  seneste  fran  ether  nade  wille  ther  fore  werdis  tili  oc 
lathe  fomoge  them  pa  myne  wegne  Willom  Mennes  Henrich 
Hans  Michelssens  swend  kender  hannom  well  kseriste  nadige 
herre  ether  nade  loffuede  at  scriue  megh  it  ord  eller  tow  tili 
8Z0  jegh  skulle  ther  effter  noget  wide  at  rette  megh  wil  ether 
nade  nw  werdis  tili  at  scriue  megh  tili  er  myn  fatyge  edmyge- 
lige  ben  thenne  breffuisere  will  strax  inden  ij  eller  iij  daghe 
tilbager  jghen  her  met  ether  nadis  liiff  siel  stat  oc  werdugheidt 
the  helge  trefoldugheit  befalendis  tili  ewigh  tiidt  Datum  wti 
Campen    sancti    Hans  äfften  1529 

Ether  nadis 

ffatyge  tienner 

Jorien  Haussen 

üdskrift:  Hegbom  Furste  oc  mechtugiste  Herre  Her  CRistiem 
met  gudz  nade  Danmarckis  Suerigis  Norigis  Wendis  oc  Gottis 
koning  hartugh  wti  Sleszuigh  Holssten  Stormaren  oc  i  Ditmer- 
sken  Greffue  wti  Oldenborig  ende  Delmenhorst  myn  kseriste 
nadige  herre 

Med  Kong  Christiern  II.s    Haand:      Accepit   .3.   die  lulius 


J0rgen  Hans80n  bereiter  Kong  Christiern  II,  at  «Hertugen  af  Holsten» 
(Kong  Frederik  1)  skal  have  ladet  henrette  3^4  Storehanser;  han  har 
efter  Samtale  med  Hr.  Antonius  v.  Metz  overdraget  ham  et  mnndtligt 
Hverv  til  Kongen,  hvorpaa  han  heder  om  besternt  Bcsked,  da  han  ikke 
for  Icenge  kan  vente  derpaa  nden  stör  Skade  for  sig  selv. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.   No.  2778).     Brevform; 

Halvark  m.  Snit  efter  gjennemdragne  Seglremme. 

529.  5  Juli  1529.  Kampen. 

Jesus 

Myn  plictuge  tro  tienneste  ether  nadis  Högmectugheidt   al- 
tiidt  foresendt  met  gud  Hogboren  furste    Keeriste   nadige   Herre 

DiplomaUrinm  Norvegicnm  XYI.  ^V 


642  1529. 

jnghen  besunderlinge  tidende  wiid  jegh  at  scriue  ether  nade  til 
pa  theiine  tiidt  wthen  mand  siiger  her  vor  wisse  tiidende  at 
hartugen  äff  Holssten  haffuer  latet  rette  nogre  störe  Hansser 
iij  eller  iiij  oc  gitser  jegh  at  thend  ridder  som  logh  wti  Lantt- 
me(e)lenborieh  skall  were  en  äff  them  the  andre  wiid  jegh  icke 
etc.  Jtem  Her  Anto(n)ij  van  Mets  oc  jegh  haffue  hafft  nogre  ord 
met  huer  anden  som  han  ether  pa  myne  wegne  wnderuisendis 
wurder  Beder  ether  nade  for  gudz  skyld  oc  myn  lange  tro  tien- 
neste  will  hielpe  rade  oc  dade  ther  tili  wti  thet  ether  nade 
tyckis  thet  radeligt  etc.  Her  Antonij  haffuer  sielff  bodet  segh 
ther  tili  met  mange  gode  oc  stercke  ord  etc.  Kseriste  nadige 
herre  werdis  tili  fore  gudz  skyld  oc  lathe  megh  her  oppa  fange 
et  bescheytlich  antwort  met  thet  furste  ether  nade  kand  stedis 
Thij  megh  tienner  icke  szo  lenge  at  sidde  megh  tili  scade  bode 
tili  lieff  oc  siell  Thette  will  ether  nade  werdis  tili  at  holde  emel- 
lom  edher  nade  oc  hannom  jntthet  besunderlicht  wiidt  jegh  pa 
thenne  tiidt  atscriue  wthen  her  met  ether  nadis  liiff  siell  stat  oc 
werdugheidt  the  helge  trefoldugheidt  befalendis  tili  ewigh  tiidt 
Screffuit  wti  Campen  thend  5  dach  mensis  julij  1529 

Ether  nadis 

ffatyge  tienner 

Jorien  Haussen 

Udskrift:  Hogboren  Furste  oc  mechtugiste  Herre  Her  CRi- 
stiem  met  gudz  nade  Danmarckis  Suerigis  Norigis  Wendis  oc 
Gottis  Konningh  Hartug  wti  Sleszuig  Holssten  Stormaren  oc 
wtj  Ditmersk[e]n  Greffue  wti  01denbori[gh  oc]  Delmenhorst  my[n 
kaeriste  na]dige  Herre 

Bagpaa:     1529 


J0rgen  Hansson,  der  ved  sit  Besog  i  Lier  fik  Lefte  om  Brev  inden  14  Dage, 
bar  siden  ingen  Besked  faaet,  skjent  han  har  skrevet  3  eller  4  Gange, 
saa  han  nn  ikke  ved,  hvad  han  skal  gjere,  da  Tiden  forleber;  heller  ikke 
fra  Antonius  v.  Metz,  med  hvem  han  sidst  skrev,  har  han  hört  noget  og 
onsker  nu  blot  at  vide,  om  hans  Breve  ere  fremkomne. 

Efter    Orig.    p.    Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  2779).     Brevform; 
Halvark,  udvendig  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i'gront  Vox. 


1629.  643 

m,  28  Juli  1529.  Kampen. 

Jesus 
Myn  plictuge  tro  tienneste  ether  nadis  Hogmectugheidt 
altiidt  foresendt  met  gud  Hegboren  furste  kseriste  nadige  Herre 
Effter  thij  ether  nade  nw  senneste  wti  Lyre  loffuede  ath  scriue 
megh  inden  xiiij  daghe  ther  efiFter  nogen  beschejt  som  iegh 
motte  oe  skulle  wide  atretthe  megh  effter,  haffuer  jegh  screuet 
ether  nade  iij  eller  iiij  reyser  tili  ther  om  och  anden  deell  etc. 
men  jegh  haffuer  jngen  [bescheyt^  fran  ether  nade  ther  oppa 
igen  Thii  wüd  jegh  ey  om  samme  myne  breffue  eere  komen  ether 
nade  til  hender  Ther  som  ether  nade  end  nw  jnghen  eneket 
bescheyt  will  scriue  megh  tili  ther  om,  begerer  jegh  ydmwgeli- 
gen  at  ether  nade  will  werdis  tili  ath  lathe  megh  wüde  om 
ether  nade  haÄuer  ontfanget  myne  scriffuelsse  Gudh  wüd  megh 
forlengis  storligen  oc  wentter  huer  dagh  nogen  gode  tiidende 
fran  ether  nade  jegh  hober  oc  sorger  tiiden  forlober  segh  fast 
etc.  Jegh  screff  och  ether  nade  tili  nw  senneste  met  her  Antonij 
van  Metz  huarledis  ther  om  er  wüd  jegh  oc  icke  Hans  ord 
wäre  störe  oc  gode  men  jegh  vormoder  han  haffuer  lenge  glomt 
them  etc.  Kaeriste  nadige  Herre  jngen  besunderUge  tidende  wancke 
her  pa  thenne  tiidt  som  macht  pa  Ugger  atscriue  wthen  her 
met  ether  nadis  lüff  siell  stadt  oc  werdugheidt  the  helge  tre- 
foldugheidt  befalendis  tili  ewiigh  tiidt  Datum  wti  Campen  thend 
28  dagh  JuHj  anno  domini  1529 

Ether  nadis 

ffatyge  tienner 

Jorien  Haussen 

Udskrift:  Hogbom  Furste  och  mechtugeste  Herre  Her  CRi- 
stiem  met  gudz  nade  Danmarckis  Suerigis  Norigis  Wendis  oc 
Gottis  Konnung  Hartugh  wti  Sleszuig  Holsten  Stormaren  oc  wti 
Ditmersken  Greffue  wti  Oldenborig  oc  Delmenhorst  myn  kaeri- 
ste nadige  Her[re]. 

Bagpaa :     1529 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


41' 


644  1629. 

Paulus  Petrus  Kempe,  der  intet  Brev  har  faaet  fra  Kong  Christiem  II, 
siden  Thomas  (Holste)  reiste,  har  nu  Dagen  forud  modtaget  2  Breve,  af 
hvilket  det  ene  var  dateret  Lier  18  Juli  og  angik  Greven  af  Ostfriesland, 
hvorpaa  Peder  Stub  skal  give  mnndtligt  Svar;  han  sender  med  ham  de 
ferste  17  Kapitler  af  Lucasevangeliet,  som  han  har  oversat,  og  beder  Kon 
gen  sende  Peder  snart  tilbage  med  Besked  til  ham. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske   Rigsarkiv    (Münch.    Sarai.   No.  2806).     Brevfomi; 
Halvark,  ndv.  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben  m.  en  Lilie  i  Skjoldet 

og  Initialer)  i  redt  Yox. 

531.  28  Septbr.  1529.  Hennicken. 

lesu  Christi  nade  oc  barmlierttigheid  weere  met  ether  alletiid 

Allerkaeriste  herre  leg  gifuer  ether  edmygelige  tilkendne, 
at  ieg  hafuer  ingen  schriffuelsze  helder  boid  fanget  fran  ether 
siden  Thomas  rede  her  äff  ferre  end  nw  paa  thend  ixvii  dag 
wti  Septembri  monet,  tha  kam  en  Lyptz  boid  til  meg  met 
twendne  ethers  breffue  wti  thet  ferste  war  screffuet  om  Gref- 
fuen  äff  Fridtzland  oc  thet  war  screffuet  wti  Lyra  thend  xviij 
dag  Inlij,  paa  huilcket  brseff  Peder  Stwb  skal  sige  ether  myn 
swar,  oc  menung  oc  alle  lejligheid,  end  dog  i  kwndne  thet 
selfuer  wiseliger  oc  bedre  besyndne  oc  forstandne,  end  han  kan 
thet  tele  helder  [sige^  thet  er  oc  forlangt  her  atscriffue,  oc  i 
hafuer  oc  fasth  bedre  andre  tingester  huilcke  i  kwndne  Isese 
Ther  fore  beder  ieg  ether  f ore  gudtz  skyld  ati  wiUe  here  oc  troe 
Peder  Stwb  wti  thendne  artickel  oc  nogle  andre  huilcke  ieg 
haffuer  giffuet  hannom  befallunge  wti  til  ether,  oc  at  i  wille 
ramme  fljttelige  myn  bseste  wti  them,  som  ieg  oc  weel  troer 
ether  tili  Thi  i  haffue  thet  rigelige  oc  weel  bewisth  emoid  meg, 
huat  i  haffue  wti  hiartthet  emoid  meg,  leg  will  oc  met  gudtz 
heelp  icky  flye  til  nogen  anden  om  heelp  oc  raid,  thend  stwnd 
gud  end  nw  skicker  thet  saa  met  oss,  meg  hohes  troelige  at 
gud  skall  thet  snarlige  fasth  bedre  oc  anderledes  giere,  han 
meener  thet  dog  faderligt  oc  kerligt  met  oss  i  huore  meget  thet 
sywnnes  anderledes  fore  legommet,  han  bliffuer  weel  alle  theris 
heelpper  oc  frelsser  wti  rsett  tiid  huilcke  saetter  hob  paa  han- 
nom, kwndne  wi  icky  wden  aldeles  byde  tolmodelige  effther  han- 
nom oc  befalle  hannom  alle  wore  sag  oc  troe  hannom  til  alth 
gott  fore  lesu  Christi  skyld,  Tha  skulde  han  aldrig  lade  [wti* 
oss  noget  lyde  tili  lyff  helder  seel  wti  huilcket  wi  skulde  bliffue 
forderffuede,  men  han  skall  giffue  oss  som    S   Pouel   siger  weed 


1529.  645 

alle  frcestelszer  nett  oc  gafiPuen,  Men  efiPther  thi  meg  hohes  at  i 
skulle  nog  her  om  haffue  wti  Luca  will  ieg  ickj  her  om  nw 
meer  scriffue,  Thi  ieg  sendner  ether  nw  met  Peder  Stwb  ethers 
welwillige  troe  thienner  oc  myn  guode  ween  thee  sjttanne  forste 
capitteler  wti  Luca  wdlagde  oc  wdscreffuet,  thet  andnet  skulle  i 
met  gudtz  heelp  fange  saa  tidelige  Pether  Stwb  kommer  tili 
ether  wtigeen,  oc  beder  ieg  ether  gerne  at  [i  ^  wille  snarlige 
skicke  hannom  tilbage  til  meg  wtigeen  met  wisse  serinde,  gud 
skall  weel  wsere  ether  Ion  fore  alth  gott  oc  troefastheid  som  i 
haffuer  bewiste  emoid  meg,  leg  skal  oc  legge  alle  myn  thiennisth 
flytt  oc  hiartthe  ther  paa,  at  i  skulle  aldrig  fyndne  meg  wtack- 
nemmelige  helder  forsommelige  emoid  ether  wtigeen,  oc  sonder- 
lige  met  bon  til  gud  oc  wti  thee  stockerer  som  horer  til  ethers 
seels  saligheid,  leg  ficke  oc  thet  i  sendne  meg  met  Pether  Stwb 
xxiiii  stockerer:  om  huilcket  Peder  Stwb  skall  wnderuise  ether: 
Thend  [euige  gudtz  baremherttigheid  fried  oc  nade  wsere  met 
ether  nw  oc  wti  euigheid  weed  lesum  Christum  ScrefiFuet  wti 
Hennicken  thend  xxviij  dag  wti  Septembri  Aaar  15     2     9 

Her    ere    oc   mangne    mangne    Christne  huilcke  idelige  bede 
fore  ether,  oc  siger  ether  theris  fattige   troe   thienniste   til  gud: 

Paulus  P  Kempo 
ethers  willige  troe  thienner: 

Udskrift:  Thend  fromme  oc  Christelige  herre  kong  Christiem 
Danmarcks  Swaerigis  etc.  kong,  sjn  alle  kseriste  herre  til 
egen  hand. 

Paaskrift    med    Chr.  Vinters  Haand:     Paulus   Kempo    1529     —      Med 
Hans  Michelssons  Haand:     1530  —  AflF  Paulo   Kemppe 
^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  igjen  udslettet. 


Kong  CÄmf lern  J/ medgiver  sin  Marskalk  Benedikt  v.d.  Wj»c/i  Kredentsbreve 
til  Hertugeme  Albrecht  og  Henrich  af  Mecklenburg,  Hertug  Frantz  af 
Brannschweig  og  Lüneburg,  Biskop  af  Minden,  Hertugeme  Otto  og  Ernst 
af  Lüneburg  og  Braunschweig,  Junker  Baltazar  af  Esens  samt  Ludolf 
Klencke,  til  hvilke  han  bringer  vigtig  mundtlig  Besked  fra  Kongen. 

Efter  Ori^.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  2671—73  og  2676 
—78).  Brevform;  Halvark  med  udvendig  Forsegling  med  Ringsignet  (Vaaben) 
i  radt  Vox.  Kun  a.  mangler  Underskrift  og  Segl  og  er  derfor  muligens  en  Kopi. 
Samtlige  skrevne  med  Gotskalk  Erikssons  Haand.  No.  2674,  Brevet  til 
Grev  Enno  af  Ostfriesland,   findes    i  danske  Rigsarkiv. 


646  1529. 

532.  18  Novbr.  1529.  Lier. 

a.  (No.  2()78).     Christiem  von  gots  gnaden  Konningk  tho  Deniie- 

marcken  Sweden  Noruegen  etc.  Hertog  tho 

Sleswigk  Holsten  etc. 
Wnsen  vruntliekeii  gröet  vnde  wes  wj  leues  vnd  gudes 
vomiogen  tho  voem  Hochgebome  Furste  leue  Ohme  vnde  Swa- 
ger  wy  hebben  jegen\va(r)digen  vnsen  leuen  getruwen  vnd  Mar- 
schalk Benedictus  van  der  Wisk,  etlike  gewerue  daer  an  ^tis 
itznnder  hochgelegen,  an  juwer  lefften  muntlichen  to  dragen 
vortruwet  vnd  bevaelen  szo  he  wyder  vorclarende  wert,  Bidden 
der  haluen  myt  hoghem  vlyte  .J.  L.  gedachten  Benedictus  goet- 
lich  hören  vnd  in  synem  anbringent  vnd  entfangen  boveel.  vpp 
dyt  pass  gelijck  vns  suluest  vullenkonunen  gelowe  gewen  willen 
Sich  ock  daer  jnne  als  eyn  vrundt  vnd  blots  vorwant  (dar  tho 
wii  vns  des  vnd  alles  guden  gentzlich  vortrosten)  guetwillich 
erzeigen  dat  willen  wy  wedder  vmme  jegen  .J.  L.  myt  allem 
gude  vnd  vrundtscopf  gerne  vorgleichen  vnde  vorschulden  Datum 
tho  Lyre  den  xviij  dagh  Nouembris  Anno  etc.  mdxxix 

Udskrift:  Deme  Hochgeboren  Fürsten  Hern  Albrect  Herto- 
geii  tho  Mekelenborgk  Fürsten  tho  Wenden  Graue  tho  Zweryn 
tho  Rostock  vnd  Stargardt  der  landen  Here  vnszem  vruntlicken 
leuen  ohmen  vnd  S wager. 

b.  (No.  2677).     Christiem  van  gots  gnaden  to  Denmarken  Sueden 

Norwegen  etc.  koningk  Hertogen  to  Sleswig  Holsten  et<?. 

\  nsen  vruntliken  groet  vnd  wes  wy  leues  vnd  gudes  vor- 
luogeii  tovom  Hochgeborn  Furste  leue  ohme  wy  hebben  jegen- 
wardigen  vnsen  leuen  getruwen  vnd  Marschalk  Benedictus  van 
der  Wisch,  etlike  gewerue,  daer  an  vns  itzunder  hoch  gelegen, 
an  juwer  lefften  muntlichen  to  draghen  vortruwet  vnd  bovaelen, 
Bidden  derhaluen  myt  höchstem  vlyte  .J.  L.  willen  gedachten 
Benedictus  van  der  Wisch  goetlich  hören  vnd  in  synem  an- 
bringent vnd  entfangen  boveel,  vpp  dyt  pass,  gelijck  vns  suluest 
vullenkomen  gelowe  gewen  Sich  ock  daer  jnne  als  de  vnint  vnd 
bl6ts  vorwante  (to  dem  wy  vns  des  vnd  alles  guden  gentz- 
lich vortrosten)  guetwillich  erzeigen  Dat  willen  wy  wedder 
vmme    jegen  .J.  L.   myt  allem   guede    vnd    vruntschopf    vorglei- 


1529.  647 

chen  vnd  vorschulden    Datum   to  Lire   den    xviij    dach    Nouem- 
bris  Anno  etc.   MDxxix, 

(Egenhaendigt :)    E.    L.   Ohm 

Christiern 

Udskrift:  Deme  hochgeboren  Fürsten  Heren  Hinrik  Hertogen 
to  Mekelenborgk  Fürsten  to  Wenden  Grauen  to  Zweryn  to  Ro- 
stock vnd  Stargarde  der  Landen  Here  vnsem  vruntliken  leuen 
Ohme 

c.  (No.  2675).  Christiern  van  gots  gnaden  to  Denmarken  Sueden 

Norwegen  etc.  koningk  Hertog  to  Sleswigk  Holsten  etc. 

Vnsen  vruntliken  groet  vnd  wes  wy  leues  vnd  gudes  vor- 
mogen  touom  Hochwirdiger  jn  gott  hochgebome  Furste  leue 
olime  wj  hebben  jegen wardigen  vnsem  leuen  getruwen  vnd  Mar- 
schalk Benedictus  van  der  Wisch  etlike  gewerue,  daer  an  vns 
itzunder  hochgelegen  an  juwer  lefften  muntlichen  to  dragen  vor- 
trawet  vnd  bovaelen  so  he  wjder  vorclarende  werdt,  Bidden  der- 
haluen  myt  hoghem  vlyte  .J.  L.  will  gedachten  Benedicts  goet- 
lich  hören  vnd  in  synem  anbringent  vnd  entfangen  boveel  vpp 
dit  pass,  gelijck  vns  suluest  vullenkomen  gelowen  gewen  willen 
Sich  och  daer  jnne  als  eyn  truwe  vrunt  vnd  blots  vorwant  (to 
dem  wy  vns  des  vnd  alles  guden  gentzlich  vortrosten)  guetwillich 
erzeigen  dat  willen  wy  wedder  vmme  jegen  .J.  L.  myt  allem 
gude  vnd  vruntschopf  gerne  vorgleichen  vnd  vorschulden  Datum 
to  Lire  den  xviij  dach  Nouembris  Anno  etc.  Mdxxix, 

(Egenhaendigt:)     Christiern 

Udskrift:  Deme  hochwirdigen  jn  gott  Hochgeboren  Fürsten 
Heren  Francisco  Confirmate  Biscopen  to  Mynden  Hertogen  to 
Brunswigk  vnd  Lunneborgk  vnsem  vruntliken  leue  Ohme 

d.  (No.  2672).     Christiern  van  gots  gnaden  to  Denmarken  Sueden 

Norwegen  etc.  koningk  Hertog  to  Sleswigk  Holsten  etc. 

Vnsen  vruntliken  groet  vnd  wes  wy  leues  vnd  gudes  vor- 
moghen  tovom  Hochgebome  Furste  leue  Ohme  wy  hebben  jegen- 
wardigen  vnsem  leuen  getruwen  vnd  Marschalk  Benedictus  van 
der  Wysch,  etlike  gewerwe  daer  an  vns  itzunder  hochgelegen 
an  juwer  lefften  muntlichen  to   dragen   vortruwet    vnd   bovaelen 


648  1529. 

als  he  wyder  vorclarende  werth  Bidden  derhaluen  myt  höchstem 
vlyte  J.  L.  demsuluen  Benedictus  goetlike  anhören  vnd  jn 
synem  anbringent  vnd  entfangen  boveel  gelijke  vns  suluest  vpp 
dyt  pass  vnlleneomen  gelowe  gewen  willen,  syeh  ock  daer  jnne 
als  eyn  vrunt  vnd  blots  vorwant  gutwillieh  ertzegen  so  wy  vns 
des  vnd  alles  guden  to  .J.  L.  gentzlieh  vorsehen  Dat  willen  wy 
wedder  vmme  myt  allem  vruntschop  vnd  gude  gerne  vorgleichen 
vnd  vorschulden  Datum  to  Lire  den  xviij  dach  Nouembris  Anno 
etc.  MDxxix 

(Egenhsendigt :)     Christiem 

Udskrift:    Deme   Hochgeboren   Fürsten   Hern   Otthe  Hertogen 
to  Luneborgk  vnd  Brunswick  Vnsen  vruntliken  leuen  Ohme 

e.  (2673).      Christiem   van    gots    gnaden   to    Denmarken    Sueden 

Norwegen  etc.  koningk  Hertog  to  Sleswigk  Holsten  etc. 

Vnsen  vruntliken  groet  vnd  wes  wy  leues  vnd  gudes  vor- 
mogen  tovom  Hochgebome  Furste  leue  ohme  Wy  hebben  jegen- 
wardigen  vnsem  leuen  getruwen  vnd  Marschalk  Benedictus  van 
der  Wisch,  etlike  gewerwe,  daer  an  vns  itzunder  hoch  gelegen, 
an  Juwer  Leflften  muntlichen  to  dragen  vortruwet  vnd  bovaelen 
so  he  wyder  wert  vorclarende,  Bidden  derhaluen  myt  höchsten 
vlyte  .J.  L.  demsuluen  Benedictus  goetlich  hören  vnd  jn  syner  ent- 
fangen boveel  vnd  anbringent  vpp  dyt  pass  gelijck  vnser  eigen 
persoen  vullen  komen  gelowe  gewen  willen  Sich  ock  daer  jnne 
als  eyn  vrunt  vnd  blots  vorwant  guetwillich  erzeigen,  so  yry  vns 
des  vnd  alles  guden  to  .J.  L.  gentzlieh  vortrosten  Dat  willen  wy 
wedder  vmme  myt  allem  vruntschopf  vnd  gude  gerne  vorgleichen 
vnd  vorschulden  Datimi  to  Lire  den  xviij  dach  Nouembris  Anno 
etc.  MDxxix 

(Egenhffiudigt:)     E.   L.    vetter 

Christiem 

Udskrift.     Deme  Hochgeboren  Fürsten  Hern   Emest  Hertogen 
to  Luneborgk  vnd  Brunswigk  vnsem  vruntliken  leuen  Ohme 

f.  (No.  2G76).  Christiem  van  gots  gnaden  to  Denmarken  Sueden 

Norwegen  etc.  koningk  Hertog  to  Sleswigk  Holsten  etc. 
Vnse  vruntschapf  vnd  alles  guet  tovom  Eddele    vnd  woll- 
geboren  leue   Ohme   wy   hebbe  jegen wardigen  vnsem  leuen  ge- 


1529.  649 

trawen  vnd  Marschalk  Benedictus  van  der  Wisch,  etlike  gewerue 
daer  an  vns  itznnder  hochgelegen  an  jw  muntliche  to  dragen  vor- 
truwet  vnd  bovaelen,  als  gy  van  eme  wyder  vorstaen  werdit 
Bidden  derhaluen  gnedichliken  gy  willet  gedachten  Benedictus 
goetlich  hören  vnd  jn  synem  anbringent  vnd  boveel,  gelijck  vns 
soluest  vpp  dit  pass  vidlenkamen  gelowe  gewen  Sich  ock  daer 
jnne  als  de  vrunt  vnd  bloets  vorwant  (to  dem  wy  vns  des  vnd 
alles  guden  gentzlich  vorsehen)  gutwillich  bowisen  dat  willen  wy 
wedder  vmme  myt  allem  vruntschopf  vnd  gude  gnedichliken  vor- 
schulden datum  to  Lire  den  xviij  dach  Nouembris  Anno  etc. 
Mdxxix 

(Egenhsendigt :)     Christiem 

üdskrift:    Deme   Eddelen   vnd    wolgeboren    Junker    Baltazam 
Heren  to  Bsenze  vnd  Withmunde  vnsem  leuen  Ohme. 

g.  (No.  2671).     Christiem  van  gots  gnaden  to  Denmarken  Sueden 
Norwegen  etc.  koningk  Hertog  to  Sleswig  Holsten  etc. 

Vnsen  gunst  vnd  gnedige  willen  tovom  Erentveste  leue  be- 
STmder  Wy  hebben  jegenwardigem  vnsem  leuen  getruwen  Mar- 
schalk Benedictus  van  der  Wisch  etlike  gewerwe,  dar  an  vns 
nicht  weynich  itzunder  gelegen,  muntlich  an  dy  to  dragen  bo- 
vaelen, Bidden  derhaluen  du  willest  eme  jn  synem  anbringent 
vnd  entfangener  boveel,  vpp  dit  pass,  gelijck  vns  suluest  vullen- 
Gomen  gelowe  gewen,  dy  ock  in  allen  saechen  vns  tom  besten 
guetwillich  finden  lathen  so  wy  nichten  twiffelen  dat  willen  wed- 
der vmme  jn  allen  gnaden  erkennen  vnd  vorschulden  Datum  to 
Lire  den  xviij  dach  Nouembris  Anno  etc.  MDxxix 

(Egenhfendigt :)    Christiem 
Üdskrift:    Deme  Erbaren  vnsem  leuen  besondem  Luloff  Klinke 


Paulus  Petrus  Kempe  meider  Kong  ChrisHerfi  II,  at  han  efter  hans  Befaling 
nn  er  dragen  til  Friesland,  hvor  han  befinder  sig  i  yderste  Nod  og 
inangler  Klseder  og  Beger,  hvorom  Peder  Stuh  vil  tale,  og  beder,  at  han 
snart  maa  blive  sendt  tilbage.  Han  oversender  Slutningen  af  Lucas  og  vil 
snart  give  sig  ifserd  med  Johannes  og  senere  forbedre  Overssettelsen,  h vor- 
hos han  anbefaler  sin  Discipel  Valentin  til  Skriver  hos  Kongen,  forklarer 
Nadverens  rette  Bmg  og  takker  for  modtagne  20  Gylden. 

Efter   Orig.    p.    Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Müneh.  Saml.  No.  2807).     Brevform; 

Helark,  ndv.  forsegl.  m.  Ringsignet  (Vaaben,  en  Lilie  med  Initialer)  i  grent  Vox. 

(To  indlagte  Sedler,  trykte  i  Aliens  Breve  og  Aktst.  S.  664  f.). 


650  1529. 

533.  20  Decbr.  1529.  Greetzlel  (Friesld.) 

lesu  Christi  nade  oc  baremherttigheid  wsere  met  ether  nw 
oc  vti  euighet 

Aller  kaeriste  herre  ieg  gifuer  ether  edmygelige  tilkendne, 
at  ieg  hafuer,  efther  ethers  willige  oc  scriffuelsse  wandrede  hiid 
til  Frysland,  men  ieg  huercken  will  helder  moe  scriffue  som  myn 
yttherste  ned  weel  begserde,  thi  om  ieg  giorer  ether  bekommert, 
hiio  er  tha  thend  som  skall  giere  ether  glaid,  Men  huoreledes 
soinhelst  thet  er  ganget  nieg,  dog  veed  ieg  weel  oc  troer  aldeles, 
at  i  hafuer  ingen  skyld  ther  vti,  thi  i  hafuer  alle  tiid  ethers 
christelige  oc  troefaste  hiartthe,  rigelige  oc  veluillige  bewisth 
eiiioid  meg  fore  euangelij  gudtz  ourdtz  skyld,  thend  euige  gud 
vaire  ether  mild  vti  euigheid  etc.  Jeg  baid  oc  nw  gieme,  om 
thet  kwndne  wajre  ether  til  lempe  foruden  senderlige  forsuaring 
ati  vilde  helpe  meg  til  nogle  klseder,  oc  bogger,  nw  meth  Pether 
Stub  ethers  troe  thienner,  om  huilcket  oc  alle  mjm  leyligheid 
han  skall  weel  wnderuise  ether,  oc  beder  ieg  gieme  at  i  wille 
werdes  til  athore  hannom  oc  forstandne  bedre  end  ieg  thet 
serifuer  oc  han  kan  thet  sige,  oc  end  dog  ethers  heelp  oc  vel- 
geminger  ere  flaere  oc  storre  end  at  ieg  kan  noget  thet  for- 
tienne  dog  skulde  i  fynde  meg  willelige  och  troefasth  af  hiartthet 
emoid  ether  vtigeen,  oc  sonderlige  met  swck  oc  bon  fore  ether 
til  gud  som  skall  wsere  ethers  euige  Ion,  och  ati  wilde  strax 
wfortoggert  lade  Pether  Stwb  konmie  tilbage  til  meg  vtigeen, 
Thi  alle  thendh  trosth  oc  heelp  ieg  hafuer  wti  verden  (naesth 
gud)  thet  hafuer  ieg  af  ether  alleneste,  til  andre  kan  ieg  icky 
moget  gott  forsche  meg  Thi  verden  met  syne  herrer  oc  forster 
ere  meg  icky  naduge  oc  milde  etc. 

Jeg  sendner  oc  nw  til  ether  thend  syste  deel  af  Luca, 
huilcken  meg  hohes  skall  icky  wsere  ether  foruden  trosth  oc 
gafuen,  oc  will  gud  (som  meg  aldeles  hohes)  at  thet  blifuer  en 
tiid,  bedre  oc  lempeliger  met  meg  skal  ieg  saa  offuersehe  oc  for- 
bedre  them  oc  alle  myne  boggre,  at  thee  skulle  veel  befalde 
ether  oc  alle  guode  Christne,  her  forinden  troer  ieg  at  i  weel 
foruarer  them,  at  ingen  seller  helder  stseller  fremmede  oc  wthye 
kobbingskab.  Oc  beder  ieg  ether  odmygelige  oc  gieme  at  i  wille 
hafae  tolmodigheid  met  Joanne  Thi  saa  tidelige  myne  boggre 
oc   ieg   kommer  til  rwge  oc  tilhobe  vtigeen  tha  skall  ieg  legge 


1529.  651 

alle  myn  flytt  oc  arbeid  ther  paa  ati  skulle  fange  thend  oc  alle 
andre,  som  i  selfuer  begserer,  leg  skall  ingen  waeckth  helder  arbeid 
spare  efther  thend  nade  som  gud  giffiier  meg  etc.  Jeg  hafuer  oc 
taget  myn  gamble  discipel  Valentin  niet  meg,  fore  huilcken  ieg 
oc  gieme  beder  ether  ati  wille  tage  hannom  til  ethers  scrifuer 
oc  thienner,  thi  han  er  ether  veel  notterlige  oc  stserck  til  at  ar- 
bejde  oc  en  guoid  scriffuer  som  i  kwndne  her  wti  sehe 
kans  egen  handscriffth,  Och  wilde  Pether  Anckelsson  gieme 
veore  huos  ether  met  Valentin,  om  huilcket  alth  met  nogle  andre 
artickeler  Pether  Stwb  skall  vnderuise  ether,  oc  beder  ieg  ether 
^ieme  at  i  wille  troe  hannom  lige  som  meg  selfuer, 

Aller  kseriste  herre  Befaller  ether  oc  alle  ethers  sag  \i;i 
^rudtz  milde  hand  oc  guode  willige  veed  en  staduge  troe  til 
lesiim  Christum  vore  herre  frelsser  och  broder,  och  i  thes  vmege- 
liger  thet  sywnnes  fore  legommet  oc  Verden,  i  thes  harder  hen- 
<:^er  veed  oc  troer  stadelige,  tha  skal  thet  saa  sandelige  som  gud 
leffuer  snarlige  bliffue  gott  til  lyff  oc  seel  Thi  huilcken  ther 
troer  paa  hannom  som  propheten  siger  skall  icky  blwdes  helder 
beskemmes  men  hannom  skal  gifues  alle  hans  hiartthens  be- 
^ring  Thi  han  haffuer  selfuer  buodet  at  vi  skulle  troe  oc  paa- 
kalde  hannom  vti  angstens  tiid  och  han  vill  höre  oss  Thi  saa 
sandelige  som  Christus  lesus  er  bönhordt  alf  syn  hemmelske 
fader,  bonhcn-es  oc  alle  thee  som  beder  vti  hans  naffen  veed  en 
staduge  troe  Thi  tha  ere  vi  en  met  Christo  vti  alle  made,  hues 
nade  oc  miskwndheid  vsere  met  ether  nw  oc  vti  euigheid  Amen 
Screffuet  vti  Grsete  20  die  Decembris  Aar  15  2  9 

Paulus  P  Kempo  ethers 
villige  troe  thienner 

Paa  en  vedliggende  Seddel : 

lesus 

leg  herer  oc  spcrer  at  alle  wille  skott  wsere  ethers  mesterer, 
oc  scriffuer  oc  taler  meget  om  thet  huilcket  thee  lidet  forstand- 
ner,  oc  sonderlige  nw  om  herrens  nadoore  eblanth  huilcke,  en 
parth  gißfrer  saa  lengi  tropum  ther  äff  at  thee  wede  huercken 
huat  tropus  helder  Christi  nadore  er,  en  anden  deel  will  saa 
twynge  oc  trenge  til  attage  thet  oc  annamme  wduorttes  herrens 
nadore,  at  thee  sywnnes  meg  lidet  atforstandne  om  Christo 
helder    wore    Christelige    friieheid    wti    huilcken    sonnen  hafuer 


652  1529. 

rsBtt  friied  oss,  saa  at  alle  wduorttesze  ting  skulle  waere  oss 
friie  oc  aanden  wnder  giffuede  Ther  fore  lader  them  giere  saa 
mangne  tropos  som  thennom  loster  atgiere  oc  thee  andre  scrifiFue 
oc  tale  huore  moget  thee  wille,  bliflFue  i  slsett  oc  enfoldelige 
huos  Christi  ourde  tha  kwndne  i  icky  [forstand*  forfeFres,  oc 
annaminer  Christi  wore  herres  nadore  saa  oflFtthe  at  hiartthet  thet 
begserer  wti  samwittigheidtz  oc  aandens  friieheid,  thend  skall  weel 
laere  ether  at  annamme  thet  met  stoor  hwnger  oc  tersth  oc 
hiartthens  glaede,  oc  lader  ingen  byndne  helder  twenge  induort- 
tes  ethers  hiartthe  fran  Christelige  friieheid  fore  hues  skyld 
Christus  lesus  er  dod,  Skulde  thet  gielde  mangne  ourde  oc 
lange  scriffuelsser,  saa  hohes  meg  til  gudtz  heelp  at  ieg  kwndne 
thet  saa  weel  giore  som  thee,  oc  haflFuer  oc  giorde  thet  bode 
met  predicken  fore  ether  oc  scriflFuelsze,  men  dog  saa  at  ieg  wilde 
aldrig  haffue  ethers  hiartthe  fangede  helder  twingdt  til  noget, 
men  at  gud  skulde  thet  gi0re  alleneste  wti  ether  weed  thend 
helligaand  hues  twengtzel  oc  trencktzel  er  thend  rsette  friieheid 
Ther  fore  tager  ether  weel  wäre,  fore  thee  som  wille  twenge  oc 
fange  ethers  samwittigheid,  helder  legge  nogen  buod  helder  for- 
suaringe  paa  ethers  hiartte,  Theris  doorheid  skall  weel  open- 
bares  wti  syn  tiid  Amen: 

Paa  en  vedliggende  Papirstrimmel :      Ficke     ieg     OC     thee    XX    f.     til 
tfiering  Gud  lenne  ether  fore  alth 

Udskrift:     Christianissimo    principi    Christiemo,    2,    Danorum 
Regi  etc.  optimo  suo  Domino  et  Mec^nati  clementissimo. 

*  Fra   [  igjen  udslettet. 


Benedikt  v.  d.  Wisch,  der  har  underhandlet  om  Hverving  af  I^ndsknegte, 
tilraader  Kong  Cliristiern  II  at  paaskynde  Sagen  og  benytte  sig  af  Hr.  Elec- 
tus  {Joh.    Wezes)  Hjselp. 

Efter    Orig.    p.    Papir  i  norske  Rigsarkiv  (Münch.  Saml.  No.  8058).     Brevform; 
Halvark,  adv.  forsegl.  m.  Vaabensegl  (Ringsignet)  i  greut  Vox  (en  opspringende 

Hund;   over  Skjoldet  Bogst.  B  F  D  W). 

534.  4  Januar  1530.  Uden  Sted. 

Mjnen    wylghe   beredde   denstte    syn   guuen   k    g    alueghe 
bereydt  g  h  yk  hebbe  myt  dem  manne  geredt  dem  wast  befrem- 


1530.  663 

met  dat  so  langhe  myt  der  sake  ys  getouet  de  doch  guuen  k  g 
so  ser  to  gude  dygen  komen  vnde  dar  so  flytych  yn  gehandelt 
ys  de  myt  groter  lyst  syndt  noch  guuen  k  g  to  gude  vp  gehol- 
den vnde  steyt  noch  ser  vol  vnde  hedt  nycht  so  grote  besuer 
wy  guuer  k  m  myt  my  dar  van  ge8(e)cht  het  wente  dar  werden 
vol  handel  sehen  de  guuen  k  g  vol  to  lyden  syn  hyr  vm  ys  myn 
armer  getraue  radt  dat  guue  k  m  nycht  sume  vnde  neme  den 
ellechtus  to  hulpe  vnde  vor  teken  plas  vnde  dyt  by  de  lüde  to 
kamen  vnde  konen  sunder  den  ellechtus  myt  den  luden  nycht 
handelen  he  hetd  en  Ionen  (louen?)  dar  guue  k  g  wyl  my  ock 
de  aue8ch(e)dt  holden  vnde  nycht  af  wenden  laten  so  hape  yk 
vyl  godt  yd  schal  ser  gudt  werden  geschreuen  na  gades  gebordt 
mv^  XXX  yar  myt  egener  handt  den  iiij  dach  yener 

g  k  m 

truuer  dener 

Benedychtus  van 

der  Wysch 

Udskrift:  Dem  duTchluchtigesten  hochgebornen  fursten  vnnd 
herm  herrn  Cristiren  der  Eieke  Dennemarken  Sweden  Norwegen 
vnnd  der  Gottenn  konningk  etc.  mynem  gnedigesten  hemm 

Bagpaa  med  Chr.  Vinters  Haand:     Benedictus  van  der  Wisck 


Secretairen  Christiem  Vinter  meddeler  Kong  Christiem  11,  at  der  nu  i 
Speier  ndskrives  en  Rigsdag,  der  skal  holdes  i  Augsburg  8  April,  hvor 
der  skal  forhandles  om  Krig  mod  Tyrkeme  og  om  at  tilveiebringe  Enig- 
hed  i  Christenheden,  og  hvortil  Keiseren  antages  at  ville  indfinde  sig; 
han  tilraader  Kongen  i  saa  Fald  personlig  eller  ved  Sendebud  at  söge  sin 
Sag  for  Kammerretten  paaskyndet  og  afsluttet,  saa  hans  syvaarige  Land- 
flygtighed  nu  kan  faa  en  Ende,  og  han  selv  blive  gjenindsat  i  sine  Kiger 
og  Lande. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Manch.    Saml.   No.  3065).     Brevform; 
Helark,  udv.  forseglet  m.  Kingsignet  ((iemme,  et  Atlienehoved) 

i  redt  Vox  over  Seglgam. 

535.  24  Februar  1530.  Speier. 

tither  nades  hogmechtighedt  myn  odmyge  tro  plichtuge 
thiennest  met  nade  oc  friid  vtj  Jesu  Christo  äff  gud  fadir  wor- 
herre   Allemadeste   herre   werdes   Ether   nade  at  wiUe  wiide,    at 


(554  1530. 

her  nw  vtj  Spire  vdscriffues  en  almenige  riigsdag  som  schal 
stände  til  Auspurg  thend  ottende  dag  aprilis  negst  kommen dis 
welche  f orhobendis  er,  at  key^  maiestat  worder  selffwer  besegendes, 
paa  hwilken  meningen  er  at  skulle  forhandles,  om  kriig  omod 
TWcken,  oc  so  om  thend  hillige  Christlige  trow  Thi  key^  M* 
giffuer  tilkende,  at  hand  wil  hwerman  höre  emod  hwer  andre 
ther  vtj,  oc  met  guds  hielp  giere  en  almenige  enighed  vtj  Chri- 
stenhed,  so  moget  som  mogeligt  er,  Thet  gud  almechtigeste 
giffue  wor  himmelsche  fadir,  huilken  alting  mogeligt  er, 

Ther  for  giffuer  ieg  E.  n.  til  kende  om  samme  rügsdag,  om 
B  n.  tyckes  radeligt  were,  Ther  som  E.  n.  künde  [icke*  vtj  sand- 
ningen  forfare  ther  vtj  Nedderland,  at  key'  M*  selffuer  kom  vtj 
egne  person,  at  E.  n.  foget  seg  oc  tiil  samme  rügsdag  vtj  egne 
person,  Tha  hohes  meg  samme  E.  n.  künde  noget  nytteligt  vd- 
rett  hwoes  hans  maiestat,  som  knnde  hielpe  tiil  en  ende  thendne 
E.  n.  lang  elendighedt, 

Men  ther  som  E.  n.  icke  tyckes  nytteligt  were  eil  er  radeligt 
atgiffue  seg  vtj  egne  person  til  samme  riig(s)tag  at  E.  n.  lader 
besoge  sainme  dag  met  siin  sendebud,  met  breff  til  keyserlige 
M*  Samelunde  Churfurster  furster  oc  stende,  vtj  betrachting 
Effter  thi  E.  n.  sag  so  lenge  haffuer  hengt  vtj  thendne  Cammer- 
retten  oc  tiilfom  vtj  regimentet,  oc  vpholldes  äff  E.  n.  wider- 
dels  lang  handling,  ith  aar  fran  anden,  so  at  E.  n.  haffuer  nw 
werit  vtj  Elendighed  vij  aar  fülle  paa  thend  trettende  dag 
Aprilis  nw  negst  kommendes,  hwilket  wel  er  atforbarme  at  key** 
M*  met  alle  Romische  riigs  stende  willie  oc  fulburd  wille  giffue 
en  streng  oc  alwerligh  befaling  vtj  Cammerretten,  at  vforhindert 
alle  andre  sager,  som  vtj  sanmie  ret  hengendes  ere,  skulle  the 
forder  E.  n.  sagh  vtj  rette  tiidt,  oc  twinge  E.  n.  widerdeil  at 
handle,  oc  giffwe  antwurd,  som  thet  seg  byr  efftir  retten,  altiid 
efftir  riigs  ordning,  ind  til  sagens  ende,  hwilket  dog.her  tiil  icke 
skedir  er,  Jtem  naar  wij  her  besluter  vtj  E.  n.  sag,  at  the 
strax  tagir  thend  samme  for  hendir  oc  vfortoffuit  bereder  seg, 
at  sige  ther  vppaa  hwad  ret  er  Ther  met  hohes  ieg  at  E.  n.  sag 
schal  komme    til   en    snaar   oc  lychsalig  ende, 

Men  künde  E.  n.  thet  forwerffe  äff  key'^  M*,  at  hun  wille  lade 
indsette  E.  n.  egen  vtj  siin  forstethomb  kunigriige  och  *oc  lande» 
vtaff  offuerste  keyserlige  macht,  Tha  wille  E.  n.  sette  negafftige  bor- 
gen her  vtj  Tyskeland,  at  samme  E.  n.  wil  were  offwerboden  at  stände 


1530.  655 

tä  rette  fore  samme  key'^  M*  oc  alle  stende  vtj  Römische  riige, 
Camerretten  eller  for  hwilke  the  ther  tiil  ordendes  werden,  for 
alle  the  tiiltall,  hertogen  äff  Holsten,  oc  the  Lubscher,  ther  tiil 
all  andre,  som  formene  seg  at  haffue  noget  emod  E.  n.,  oc 
hwad  som  thend  tiidt  for  ret  worder  äff  sagt,  thet  wil  E.  n.  lide 
oc  vntgelde,  huilket  met  ingen  lempe  kan  wel  affslages,  Thi  thet 
er  buode  screffne  keyserlige  oc  pawelig  rett,  Thendne  anslag  oc 
fordragelsze  [w]ar  moget  bedre,  end  thend  for°,  ther  som  E.  n. 
thet  bekomme  künde,  men  ther  som  E.  n.  icke  kand  thendne 
siiste  bekomme,  tha  giores  thend  forst  aldelis  behoff,  til  adfor- 
der  E.  n.  sag, 

Jtem  jeg  haffuir  nw  for  iij  vgger  besluttet  paa  E.  n.  wegne 
emod  hertogen  äff  Holsten  vmb  thend  key'^  mandat  til  alle  fur- 
ster  vtj  Tyskeland,  som  bispen  äff  Coln  haffuer  vnderscriffuit  at 
hmi  icke  schal  reuocier(i)s  efftir  hertogens  begeir,  Jeg  troer  oc 
jcke  at  the  kendner  thend  samme  machttelosz,  effter  thj  key^  M* 
kommer  paa  thend  tiidt  vtj  Tyskelandt  naar  samme  ordel  gan- 
ger, wij  künde  intthet  mer  giore  ther  tiil,  fore  wij  höre  hwad 
fore  rette  affsiges  etc. 

Aller  nadigste  herre  Jeg  haffuer  for  sandningen  hört  at  her 
Seuerin  Norby  er  mechtig  wel  tagne  hwoes  key'^  M*,  oc  were 
worden  en  heffzmand,  haffde  hand  icke  selffuer  weret  so  wiisz, 
at  hand  haffde  saadanne  key'^  M**  begeir  lempelich  abslaget, 

Om  andre  E.  n.  leglighed  setter  ieg  til  E.  n.  selffuer,  hwad 
nytteligt  sywnes  at  were,  Samelunde  ocso  met  for^®  forslage 
Ytthermere  wiid  ieg  inthet  paa  thendne  tiidt  at  giffue  E.  n.  tilkende, 
hwilken  ieg  gud  almechtigeste  wore  himmelske  fadir  tiil  euig 
tiid  befaler,  at  beholde  oc  for  wäre  vtj  sin  nade  oc  frecht  Scriff- 
uit  vtj  Spire  24  februarij  annj  etc.  30. 

S  E  N  K  Mt 

odmyge  tro  thiennere 

Christiem  Winter 
Secretarius  etc. 

Udskrift:  Dem  durchlauchtigesten  Grosmechtigen  fürst  vnd 
hem,  hem  Christiem  der  Reich  Tenmarcken  Schweden  vnd  Nor- 
wegen der  Wenden  vnd  Gotten  kunig  hertzogen  zu  Schleswigk 
Holstein  Stormam  vnd  Ditmarschen  Graffen  zu  Oldenborch  vnd 
Delmenhorst  seinem  allergnedigestenn   herrenn 


656  1530. 

Bagpaa  med  KongensC?)  Haand:       1530    —    Then    .9.    dag     Marcius 
*  Fra  [  igjen  ndslettet. 


ChrisHem  Vinter  tilskriver  Kong  ChrisHem  II  om  de  Penge,  Peter  de  Wale 
skulde  have  betalt  ham  og  Eytel  Senft,  hvilket  kan  delvis  er  skeet,  da 
han  selv  ingen  Penge  har  faaet  ind  paa  Frankfurter  Marked.  Chr.  Vinter 
beder  derfor  Kongen  om  at  faa  Resten  paa  Grand  af  de  nu  herskende  heie 
Priser  paa  alle  Ting  samt  om  en  spansk  Kappe  «at  drage  til  Kongens 
Mre*,  da  hans  gamle  er  ganske  udslidt. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Rigsarkiv    (Münch.    Saml.    No.  8066).     Brevform; 
Halvark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  m.  Ringsignet  i  redt  Yox. 

536.  11  AprU  1530.  Frankfurt. 

fcither  nades  kuniglicher  hochheidt  myn  odmyge  trow 
plichtuge  thiennest  met  nade  oc  friid  vtaflF  gud  wore  fader  oc 
wore  herre  Jesu  Christo  Allemadeste  herre  som  E  n.  scriflF  meg 
tiil  at  ieg  skulle  anname  äff  Peter  de  Wale  Ixx  gülden  vtj  hasse, 
the  .1.  tiil  myn  tering.  oc  xx  til  doctor  Bytelsenfft  Ther  vppa 
giffuer  jeg  E.  n.  odmygeligen  tilkende,  at  ieg  haffuir  icke  vp- 
boret  äff  samme  Peter  de  Wale  mer  end  xxx  gülden  Thi  hand 
sagde  athand  haffde  ingen  penning  lost  vtj  thendne  market  oc 
muste  selffwer  tage  pa  rente  äff  Fuckem  iij^  gülden  men  ther 
offwer  haflFuir  hand  sagt  athand  wil  strax  fare  hiem  oc  bliffue 
allene  hieme  vtj  viij  dage,  so  wil  hand  strax  vfffare  til  rigs- 
dagen  til  Auspurch,  Ther  som  E.  n.  wille  tha  ther  vdj  Nidder- 
land  lade  vorligge  hannom,  sodanne  penning  Tha  wil  hand  strax 
som  hand  vpkommer  til  Spire  offuir  antwurde  m^  them, 
Ther  for  beder  ieg  E.  n.  odmygeligen  at  hun  wilde  doch  nade- 
ligen betencke  meg  her  vtj  frembde  land,  der  alting  dubbelt, 
oc  somt  treydubbelt  dyrer  end  thet  war  vtj  forgangen  aar, 

The  XX  gyllen  til  E.  n.  gamble  procurator  skulle  liberers 
vtj  guld,  so  indhoUer  hans  breff, 

Jeg  haffuir  och  til  the  windtnesbyr  at  forfore  vdlagd  wiid 
sex  gülden,  oc  schal  endnw  viid  xij  guUen  vdgiffue,  men  eflfter 
thj  ieg  icke  haffuir  myn  regenschaff  huos  meg,  so  kan  ieg  icke 
wisseligen  ther  om  scriffue, 

Allemadeste  .h.  ieg  beder  E.  n.  odmygeligen  och,  at  hun 
wilde  vtaff  sin  kuniglicher  rundheidt  giffue   meg  en  hispanische 


1530.  657 

« 
kap.  at  drage  E.  n.  til  Ere  Thj  myu  er  so  gantsk  forslidden   at 

hun  inthet  duer  mere  at  drage,  oc  sammelunde  sende  meg  thend 

met  Peter  de  Wale,  jeg  wil  thend  samrae  met  myn  flitige  wiUig 

thiennest  wisseligen  forthiene  Same  E.  n.  kunigliger  M*  gud   al- 

meehtigeste    befalende    ScriflFuit    vtj    Franchfort    thend    xj    dag 

Aprilis  aiinj  etc.  30 

S  E  K  M 

odmyge  tro  willig  thienner 

Seeretarius    vnd  procurator 

Christiem  Winter 

etc. 

Udskrift:  Dem  durchleuchtigesten  Grosmechtigen  fursten  vnd 
hem  hem  Christiem  der  reich  Tenmarck  Schweden  vnd  Nor- 
wegen der  Wenden  vnd  Gotten  kunig  Hertzogen  zu  Schlesuig 
Holstein  Stormam  vnd  Ditmarschen  Grauen  zu  Aldenburg  vnd 
Dehnenhorst  seinem  aller  gnedigesten  herren: 

Zu  eigner  handt 


Secretairen  Christiem  Vhiter  til-skriver  Koiig  Christiem  II  angaaende  de 
oldenborgske  Hertugers  Sager,  som.  han  allerede  efter  Hr.  Electu«  (Joh. 
Wezes)  Brev  har  taget  sig  af,  og  om  Kongens  egne  to  Sager  for  Kam- 
merretten (Achtserklseringen  og  Spoliiklagen),  paa  hvilke  han  haaber  et 
godt  Udfald,  da  han  har  ladet  optage  forskjellige  Vidnesbyrd  til  Kongens 
Forde],  hvoriblandt  af  2  danske  Giildsmedsvende  i  Speier.  Han  sender 
Kongen  nogle  Brevc,  der  nu  ere  beiiyttede,  giver  en  Del  Haad  angaaende 
Ket.%forhandlingerne  og  beretter  forskjellige  Nyheder,  deriblandt  Keiserens 
Ankomst  til  Insbrück  i  Anledning  af  Kigsdagen  i  Augsburg,  der  er  ndsat 
til  1.  Mai. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv    (Miinch.    Saml.  No.  3057).      Brevform; 

Helark  m.  Spor  af  udv.   Foregling  med  rodt  Vox. 

537.  11  April  1530.  Frankfurt. 

hither  nades  hpchmechtighed  myn  ödmjge  tro  plichtuge 
thiennest  met  nade  oc  friid  vtaff  gud  wor  fadir  oc  wor  herre 
Jesu  Christo,  Allemadeste  herre  werdes  E.  n.  at  wide,  at  leg 
annamet  Samme  E.  n.  brelf  paa  thend  fierde  tag  vtj  Apriil 
monat,  indhollendes  om  the  greif  wer  äff  Oldenborgs  sag  etc.  om 
huilcke    ieg    giffuer  E.   n.  odmygeligen  til   kende  At  ieg  her  tiil 

DiplomaUrinm  Norvegicum  XVT.  42 


658  1530. 

haflFuir  giort  oc  her  efftir  gerne  giöre  wiil  vtj  samme  E.  n.  fi 
der  [buode^  sagher,  myn  beste,  So  at  negst  guds  hilffp,  for  d 
forsemelse  skuld  skulle  the  inthet  tabe    aflF   theris    rett,    Thi 
haffuir  tilforu  for  thendne  B.  n.  siste   scriffuelsze  kom   tiil   m 
ordinert  oe  tiil[scriff*  skicket,  en  guod  forfame  procuratorem 
samme  greffwers  forste  sag  emod  bispen  äff  Monster  etc.,  oc 
samme  dag  som  breffuene  komme  til    meg,    luod  ieg  handle 
sanmie  greffwems  wegne,   Oc  effter  thj   her  Electus  vtaff    E. 
befaling,  haffuir  om  samme  greffuerens  sagir,   vtj    lenge   tilsc] 
uit    meg,    wil  leg    paa   alle  artikel  giffue  hans  nade  swar  eg 
welche  vthen  twiffwel  framdeles  giffuer  e.  n.  thet  tilkende 

Men  om  E.  n.  sager  her  beugendes  vtj  rette,  giffuer  ieg 
kende  at  ieg  buode  emod  hertogen  äff  Holsten  oc  the  Lubs 
haffuir  besluttet  vtj  E.  n.  spolij  Clag,  at  E.  n.  schal  indsettes 
siin  kunigreich  furstethumb  oc  herscafft  egen,  men  E.  n.  wie 
deil  skyer  ther  for  oc  wil  icke  ther  tiil,  Ther  for  tyckes  n 
radeligt  were,  ther  tiil  och  möget  nytteligt  at  E.  n.  künde  i 
schaffet  huoes  kej'^  Mat.  formiddelst  bispen  äff  Hindelsmusz*  e 
wiid  Comelium,  at  hender  maiestet  wilde  scriffue  alwerligen  i 
thet  allerfurste  tiil  Cammerrettem  oc  bysidderen  at  thi  vthen 
vdflucht  oc  forhinderung  twinger  oc  tiilholder  E.  n.  widerdeil, 
handel  efftir  rigiens  omung  oc  termiin,  oc  vfortoffuelig  pr( 
deir  vtj  sagen,  anseende  at  samme  sager  ere  nw  so  lang 
vphalden,  en  doch  sein  key'^  M*  haffuir  tilfom  two  gange, 
kuning  Ferdinandus  iij  gange  ther  om  scriffuit  haffuir,  oc  int 
(eller  lidet*  des  mer  hulpet  oc  saa  snart  besluttet  worder  ] 
begge  sider,  at  the  tha  vfortoffueligen  endeligen  siger  paa  sau 
sager,  Jeg  wil  icke  des  myndre  vaffladlig  ther  om  sollicitier 
vpaa  mynde  etc. 

Jeg  twiffler  oc  jnthet,  met  guds  hielp,  at  E.  n.  win 
samme  buode  sager,  Endoch  the  sager  om  achten  künde  i 
komme  so  snart  til  en  ende,  som  meg  hohes  spolij  Clag  sc 
komme,  thii  widerdelen  vpholder  samme  sager  met  theris  bew 
ning  so  lenge  the  künde 

Fframdeles    giflFuir   ieg   E.  n.    til  kende  at   ieg  haffuir  la 
vtj  Spire  forhore  vtj  E.  n.  sager  vj  wintnesbyrd,  met  huilke 
forhober  alle   e.    n.   Clage   ere    bewisde,   doch  mo  E.  n.   end 
for  en  feyll  skyld  lade  forhore  tiil  Lüneburg,  wiid  en   sex    wi 
nesbyrd  til  at  affligge  E.  n.  widerdeil  defensional    artickel,    ef 


1530.  659 

theiid  forclaning  oc  wnderweising  som  ie^  scriff  E.  ii.  siist  til 
wnder  huilke  wintnesbyrde  ere  two  ^uldsmitswenne  vtaflf  Dan- 
marck,  thend  ene  war  vtj  Kobnehaffuen,  vtj  hertog^ens  oc  the 
Lubeskers  belegerung,  Thend  anden  war  vtj  Malmo,  Thi  sainme 
two  kumme  til  Spire,  oc  wille  haflfue  thiennest  Thi  thend  ene 
er  Kundtze  guldamids  son  vtj  Kobnehaflfuen,  oc  haffuer  sin  fader- 
broder  siddendes  vtj  Spire,  Ther  for  tog  oc  thend  anden  (som  er 
fodder  vtj  Sieland  wiid  Ordingborg)  fran  Franchfort  vtaff  sin 
thiennest  met  hannom  hen  til  Spire,  Oc  ther  ieg  finge  at  wide, 
at  the  komne  wäre  (oc  thend  eldste  haffde  vtj  sinde  som  ingen 
knndschafft  haffde  vtj  Spire,  at  wille  reyse  vtaff  byen  strax  om 
anden  dag)  ginge  ieg  ther  thed  (thenV)  [samme  ^  war  oc  giorde  meg 
kundscab  met  hannom  oc  bod  hannom  til  gest  om  samme  affthen 
oc  radet  hannom  at  hand  skulle  bliffue  ther,  tha  suaret  band 
meg  at  hand  künde  ingen  mester  offuirkomme,  men  ieg  tilsagde 
hannom  ieg  wilde  giere  myn  bedste  om  ieg  künde  fly  hannom 
en  thiennest,  ther  som  hand  wilde  bliffue  ther,  Jeg  wilde  och 
stände  hans  tering,  ind  til  hand  offuerkom  en  thiennest  Oc  om 
samme  äfften  flyet  ieg  hannom  vtj  en  thiennest 

Om  anden  da^  morgen  ginge  ieg  strax  for  Camerrettem 
oc  bisidderen,  oc  gaffue  til  kende,  hwor  die  two  äff  Danmarck 
so  kommen  wäre,  oc  wäre  weyfarende,  bad  ther  for  the  wille 
strax  lade  forhindre  oc  forsteffne  them  atgiffue  wintnesbyrd 
vtj  E.  n.  sag,  Thi  ieg  frochtet  ther  som  the  haffde  fanget  at 
wide,  noget  ther  om  at  the  skulle  hiemmeligen  giffuet  seg  vtaff 
staden. 

Hwilket  ieg  hoUer  for  en  stuor  guds  wunder,  oc  for  en 
wisser  tegen,  at  gud  almechtigeste  wil  besunderligen,  at  E.  n. 
schal  winde  sagen  emod  sin  widerdeil,  Thi  ther  som  E.  n.  haffde 
cost  mange  pening  ther  vppaa,  oc  beflittet  seg  paa  thet  aller- 
hogeste  Tha  troer  ieg  icke  E.  n.  slnille  haffue  bekommet  nogle 
vtaff  Danmarck,  som  skidle  künde  giffuit  sodant  wintnesbyrd 
vtj  E.  n.  sag,  som  the  two  haffue  giort,  endoch  ieg  icke  wiid 
hwad  the  haffue  windnet, 

Framdeles  sender  'ieg  E.  n.  the  forseglede  breffue,  met  A. 
B.  C.  E.  H.  I.  K.  Thi  ieg  hertiil  brugget  haffuir  vtj  E.  n.  sag. 
alle,  vthen  the  trey  Cur  vnd  fursten  brieff,  Thet  samme  ligger 
endnu  vtj  rette,  Thi  ieg  icke  haffue  [lade^  kund  ladet  recogno- 
sceir   siglen   ther   vnder,  therfor,  at  E.  n.    widerdeils    procurator 

42* 


660  1530. 

haffuir  vtj  lang  tiid  icke  weret  huoes  retten,  oc  sin  substituerte 
proeurator  wil  icke  recog^osceir  samme  breflFue  etc.  Therfor  nai 
Peter  die  Wale  konmier  fran  rigstagen  wil  ieg  oflFuerantwurde 
hannom  samme  breflFue  met  alle  tbe  andre  papirs  brieffue  som 
ieg  icke  lenger  behoflF  haflFuir 

Ther  tiil  sender  ieg  E.  n.  auch  nygelen  til  samme  breffue  etc. 

Jtem  thersom  E.  n.  wilde  endnw  lade  scriflEue  en  wenlige 
breflF  til  Camerretten  eJEtir  thend  mening  fuldner  som  kejserens 
breflF  skulle  were  som  til  fom  scriflFuit  Stander,  tyckes  meg  nji- 
teligen  were  tiil  E.  n.  sags  fordering, 

Ligerwisz  auch  til  kejserlige  regiment.  doch  giores  thet  icke 
moget  behoflF 

Fframdeles  giflfuer  ieg  E.  n.  tilkende,  at  ieg  forstander  oc 
wiid  paa  alle  handlung  at  E.  n.  widerdeil  standir  ther  eflFtir,  oc 
giore  hiemeligen  alle  theris  fliit  hwos  hwem  the  künde,  oc  möge 
at  the  künde  konmie  til  en  fordrag  met  E.  n.  Therfor  tuckes 
meg  radeligt  were,  at  E.  n.  betencker  seg  wel,  oc  indganger 
ingen  trebliger  Condition  eller  welkuor,  til  forminderung  E.  n. 
forige  kuniglicher  maiestat  oc  herlichheidt  Thj  alle  scriflFue  ret 
werdelige  oc  andelige  vdtrucker  thet  clarligen,  at  thend  som  spo- 
liert  oc  foriaget  er,  schal  for  alle  ting  indsettes  egen  vtj  alle 
mode  tiil  sodane  frieghedt  oc  rettighed  lige  som  hand  war  til 
fom,  for  end  hand  fordreflFues, 

Ther  for  tuckes  meg  radeligt  were  at  E.  n.  annammer  ingen 
Condition  end  met  thendne  Clausula,  salua  nobis  omni  juris 
libertate  qu^  quomodolibet  spoliato  conuenire  poterit,  de  quo 
legitime  protestatimi  esto. 

Thette  giflfuer  ieg  E.  n.  vtj  en  trow  guod  enfaldige  mening 
tilkende  doch  met  E.  n.  hochuerstige  fradts^  oc  wise  radts  for- 
bederung  etc. 

Nje  tidende  ere  her  wisse  at  key'  Mat.  er  kommen  til 
J(n)sbruch  met  tusind  beste  oc  [ij  eller  ^  iij^  landzknechte,  the 
andre  hendnes  maiestetz  folck  indforer  oc  indsetter  viceroy  vtj 
Neapolis, 

Bispen  aflP  Sprre  oc  regimentet  rider  vflF  tiil  Auspurg  vtj 
negstkommendes  \gge  eflFter  posche  Thj  riigsdagen  er  forstreckt 
ind  til  thend  forste  dag  Maij 

Hertogen  aflF  Melan  siges  her  at  were  doder, 

Pawen    oc   alle    Cardinalem   haflFuir   bedet  fore  hertogen  aflF 


1530.  661 

Wirttenberg  til  key'  Mt.  at  hand  wiUe  tage  hannom  til 
nade    egen, 

Thend  schwabische  bund  haffuir  oc  giffuit  sainme  hertog 
leyde  atkomme  paa  riigstagen, 

Hermet  E.  n.  k.  Mt.  guds  nade  oc  barmhertighed  befallen- 
des scriffuit  vtj  Franchfort  thend  xj  dag  Aprilis  Aar  etc.  30. 

S  E  K  M 

odmyge  trow  plichtuge  willigethienner 

Secretarius  och  procurator 

Christiem  Winter  etc. 

üdskrift:  Dem  durchleuchtigesten  Grosmechtigen  fursten  vnd 
hem,  hem  Christiem  der  reich  Tenmarckt  Schweden  vnd  Nor- 
wegen der  Wenden  vnd  Gotten  kunig.  hertzogen  zu  Schleswigk 
Holstein  Stormam  vnd  Ditmarschen  Grauen  zu  Oldenborgk  vnd 
Delmenhorst  seinen  allergne**°  hem 

Zur  aigner  handt 

Bagpaa  med  Gotschalck  ErikssensC?)  Haand:      1530  —  Anammet  den 

28  aprilis 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  igjen  udslettet.  —  *  Hildesheim? 


Kong  Frederik  I  skjienker  Hr.  Jens  Mortenssm  i  Mjelde,  for  Prior  i  Sorte- 
br0dre- Kloster  i  Bergen,  der  for  nogen  Tid  siden  afbrsendte,  den  Klosteret 
til  hörende  Gaard  Mjelde  (nu  i  Haus),  Kvernstederne  i  Sanding  og  0de- 
gaarden   tHofuit>    med  alle'Tilliggelser. 

Efter    bekr.    Afskr.  i  norske  Rigsarkiv    (Bergenhns    Amts    Regnsk.    1668.  Nord- 
hords  Fogderi).      Uddrag  i  N.  Rigsregistr.  I.  S.  23,  jfr.    m.    I^nge»  Kloat^rhist. 

(2  Udg.)  S.  337  ff. 

538.  15  Juli  1530.  Kjebenhavn. 

Wij  Fredrich  med  Guds  Naade,  Danmarckis  Wendis  och 
Gottes  Konge  wdualld  Konge  tili  Norge,  Hertugh  udj  Sleeswigh, 
Hollsteen  Stormamn  och  Dyttmerschen,  Greffue  udj  Oldenborgh 
och  Dellmenhorst,  Giore  alle  witterligt,  att  thenne  Breffuiiser  Her 
Jenns  Martensen  udj  MiUde,  som  wor  Frier  wdj  Sorte  Bredere  Clo- 
ster  udj  Bergen,  Haffuer  ladet  beredt  for  os,  att  forschreffne  Closter 
nogen  thid  siden  forledenn  affbrendte,  och  ther  laa  eii  Gaard 
tili  som  kalles  Millde,  och  er  kommen  tili  Closter  wdj  hans  for- 
ffiedemis,    thidt,    med    kiob    och    gaffue,     huillchen    for:     Gaard 


662  1530. 

Millde  medt  mehre  goeds,  soin  er  quemstedeme  udj  Sanduigh, 
soiii  renter  tollff  Schillinge  aarligen,  och  Hoflfuidt  oede  gaard,  som 
renter  en  hallff  loeb  Smor  och  jtt  Buckschind,  medt  aJld  for: 
Gaards  rette  tiUeggelse,  Schouff,  marck  Agger,  Eng  jndtet  vnder- 
tagen,  wij  äff  wor  synderlig  Gunst  och  naade,  haffue  vndt  och 
giffuet,  och  med  thette  wort  ohne  Breff  vnder  och  giffue,  for- 
schreffne  Her  Jens  Martenson  och  hans  arffuinger,  alld  then 
Rettighed,  som  os  och  Norges  Krone  kand  med  Rette  tillfallde, 
wdj  forschreffne  Millde  Gaard  och  Quemestedeme  udj  Sanduigh, 
och  Hoffuedtz  ode  gaard,  att  haffue,  niude  bruge  och  behoUde  for 
frj  ejendom  tili  Euig  tiid,  Thj  forbiude  wj  alle  jhuo  the  hellst 
erre  heller  were  künde,  Serdeellis  wore  Fogeder,  ombudtzmend 
och  alle  andre,  forschreffne,  Her  Jens  Martensen  och  hans  arff- 
uinger  her  jmoed  at  hindres,  hindre  lade  mode  pladtze  eller  udj 
nogen  maade  forfangh  at  gioere  eller  v-forrette,  vnder  wor  hyl- 
dist  och  naade,  Gyffuet  paa  wort  Slott  Kiepnehagenn  Freda^n 
nest  effter  Sanct:  Knud  Konnings  dagh,  Aar  M.  D.  xxx. 

w  j  ^  »7-       4^  ^'*'"  H®^  Vincentz 

Wnder  wortt  Zignett,      ^  .,^- 

Lunge  ritther 

Att  wij  Effter:  Pouell  Hellisen  laugmand  udj  Bergen  Lau- 
ridz  Haussen  Borgemester,  Hans  Haussen  Raadmand  sammestedtz, 
haffuer  grandgiffuelig  besichtet  offuerlest  eet  Kongelig  Breff, 
medt  helt  och  vskatt  hengendis  secret  och  vnderschr"  lyeden- 
dis  ord  effter  ord  som  thenne  forschr:  wdcopie  formelder,  det 
bekiendis  wij  huer  med  wores  zigneter  hervnder  trogt  paa  dette 
breff,  som  er  schreffuet  udj  Bergen  den  2  Maij  Aar  Mdxciiij^ 

L.  S.  1j.  o.  L.  S. 

*  Dcrpaa    feige    Stadfaestelsesbreve    af   4  Novbr.  1639    (N.  Kigsregistr.    VII 
S.  617),  23  August  1648,  (ibid.  IX,  S.  68)  samt  af  2  Decbr.  1667. 


Hr.  Tyge  Krabbe  meddeler  Fru  Anne  Rud,  hvad  han  har  hort  om  Kong 
Christiern  (II)  og  Keiseren,  oversender  hende  et  Brev  fra  Kong  (Frede 
rik  Ij  samt  et  Paalieg  til  Kidderskabet  om  at  holde  deres  Folk  fwrdige, 
om  noget  paakommer. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (Personalh.  Saml.  Hr.  Henrik  Knimme- 
dige    og    Fru    Anne    Kud.      Indk.    Br.    1529—33).      Brevform;    lidet     Halvark. 
udvendig  forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i  gront  Vox. 


1531.  663 

1  Marts  1531.  Helsingborg. 

Venlig  oc  k^  hülsen  altiid  forsent  met  wor  herre  Kiere 
frue  Anne  senderlige  gode  wen  Som  j  scriffue  mig  tiiU  om  tid- 
ninge  tha  hawer  ieg  for  farit  at  keyszeren  hawer  tagit  op  alle 
thij  landz  knechte  som  koning  Cresten  haude  oc  fick  ieg  wor 
nod*  herres  ScriflFuelsze  j  dag  at  hans  node  hawer  forscreflFuit 
en  herre  dage  at  staa  wtij  Nyborg  Sendagen  fore  sti.  Simonis 
et  lüde  dag  oc  er  ther  eth  breff  med  Som  hans  nade  hawer 
screffuit  ether  tiill  Wiid  ieg  icke  huor  om  thet  linder  oc  hawer 
ieg  nw  giuit  ethers  Swenne  loflF  at  fare  hiem  Sameledes  fick  ieg 
wor  nod®  herres  ScriflFuelsze  tiill  alt  Ridderskabiit  her  wtij  lan- 
det [eth  ohne  breflF^  at  wj  skulle  hoUe  wor  rustening  tiill  stede 
nat  og  dag  om  noget  paa  komer  Saa  frompt  wy  wille  icke  sta 
hans  nade  tiill  rette  Kiere  fencke  thij  roder  ieg  ether  atij  altiid 
holle  ethers  beste  oc  hamiske  tiill  stede  atij  faa  ther  ingen 
skade  fore  oc  lader  menige  adelen  her  wtij  landet  seg  tocke 
atij  holle  for  lidet  y  viij  beste  dog  hawer  ieg  suart  for  ether 
thet  beste  ieg  künde  kiere  fencke  gor  ieg  gieme  hues  ether  leflFt 
er  her  met  ether  gud  befale(n)des  ex  Helsingborg  onsdagen  epter 
st.  Matie  dag  xxxj 

Tiifife 
T^    , ,      Ridder 
Krabbe 

üdskrift:    Brliig  OC  welbürduge  quinde  fFrue  Anne  Rudz  dotter 
tiill  Monstrupe  k®"*  tiilskreflFuit 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


(De  tilst^devserende  Kigsraader?)  vnrdere  efter  Kegjsering  af  Sverigea  Hof- 
mesters  (Hr.  Thure  Jenss&ns)  Sendebud  Feder  Skriver  det  samlede  Giske- 
Gods  i  Sendmore,  Komsdal,  Helgeland  og  Holland,  af  hvilket  Hetlands- 
godset  er  Hr.  Thnres  eget,  og  det  ovrige  bestyres  af  ham  paa  Hr.  Alf 
Knuts80n8  (af  Tre  Roser)  Datterdatters  (Gyrild  Fadersdatter  Sparren) 
Vegne.  Godset,  som  Fni  Ingerd  Ottesdattei'  CR&mer)  agter  at  kjobe,  an- 
ssettes  til  en  Va;rdi  af  3  000  Bergergylden,  fraregnet  Giske  Hovedgaard. 

Efter  Afskr.  p.  Papir^  fra  16de  Aarh.  i  svenskc  Rigsarkiv  (Handl.  af  ekon.  och 

jnrid.  inneh&ll  frän  1600-talet.     Fragment  u.  Segl.     (Se  Dipl.  Norv.  I  No.  1079 

og  Langes  Tidsskr.  for  Vidensk.  og  Litter.  IV  S.  89). 


664  1531. 

540.  [MartH  1531  ?]  [(hloi] 


Suer(ikes)  hoffmestares  sendebodh,  Pedhar  skriffuare  *naer- 

warelce  attoflfuerleggia,  och  flfor  en  redligh  peningh  att  setthe 
Gseskee  godzs  j  Sundnujre  Rumdali,  Hielghelandh  och  Hettlandh 
liggiandes  epther  gamla  permansz  rigisthers  och  skiptesbreffs,  be- 
segles  liodelse,  som  ffor"®  Per  skriffuare  ffor  osz  framlagdhe 
huesz  thet  kuiidhe  effther  Nories  lagh  seduenje  och  lanszens 
bruk  tili  euerdelighe  eghe  vnt  vore.  Ta  epther  tij  att  ffor°®  aerligh 
och  velbordigh  quinne  ffru  Ingerdh  Ottesdotther  som  godzsett 
äff  ffor°®  hier  Türe  Jonszon  achtatt  att  kopse  pa  hser  Alff  Knutts- 
zon(8)  dotter  dotter  vegner,  och  goszett  j  Hsettlandh  pä  hansz 
eigne  vegner  var  rett  odelsman,  tili  for°^  Geskse  godzs  ransakadhe 
vij  grannerlighen  offuersage  ffor"**  breff  och  riggisther  effther 
godzs  rette  renthe  och  landzs  skull  oc  epther  vor  sksell  och 
godhe  *8anduett  skatthe  vy  for"**  Geskse  gosz  j  Sundmtjre  Rums- 
dallen  Hettlandh  som  haT  Alff  Knuttszons  dotther  dotther  tili 
horde  och  ha?r  Türe  Jonszon  j  vere  mal  haffde  3  Haettlaudh  som 
hser  Türe  Jonszons  [arff  oc*  eytth  »er  tili  euerdeügh  seigho  vore 
sä  gott  som  iij  tuszen  Bern  gollen  xii  skaellingh  Danskaj,  skse- 
lighe  regnatt  j  goUenne  raonth,  och  iii  huithe  en  skaelingh  vnder- 
tagit  Gseskae  huffudh  gardh  medh  synom  luttom  och  lundom 
som  äff  osz  [skat?jthatt  ser,  Till  ytther  mere  sanhett  hser  om 
setthe  vy  veluillighen  vore  insighle  nedhan  ffor  thetta  vort  opne 
breff  som  skriffuit  och  giffuit  vor  är  stedz  och  dagh  som  ffor 
skriffuit  Stander. 

*  Med  samme  Haand  som  Brevene  af  1539   nedenfor.    —    '  Tilskrevet  over 
Linien. 

Ridderne  Tyge  Krabbe,  Albert  Raveyisbery  og  Axel  Brade  underrette  Fru 
Anne  Rud  om  Kong  Christiern  11.8  forestaaende  Ankörnst,  hvorfor  Kong 
Frederik  I  paabyder,  at  hendes  Svonde  med  Heste  og  Harni.sker  snarest 
skulle  mede  ved  Helsingborg. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Kigsarkiv    (Pcrsonalhist.    Saml.  Hr.  Henr.   Krum- 
medige   og    Fru  Anne  Kud.    Indk.    Br.    1029 — 33).      Brevform;     Kvartark    med 

8por  af  udvendig  Forsegl.  m.  grent  Vox. 

541.  13  Oktbr.  1531.        Helsingborg. 

Venliig  oc  kerliig  Hilssen  mett  wor  Herre  Kere  fruue  Anne 
moy  wiide  att  wy  ffynge  wor  kereste  nad**'  H(er)res  scryuelse  sso 


1531.  665 

konng  Krystenss  folck  er  y  soen  mett  xxiiij  suare  scybe  oc  wiill 
her  jnd  y  rygett  tij  beter  wy  etter  po  wor  kereste  nad^  H(er)- 
res  wegne  attij  lader  suenne  strax  natt  oc  dag  wspared  mode 
her  ffor  Helssingborg  mett  Heste  oc  Hameske  som  y  ere  op 
screffuett  flfor  Tager  her  jngen  fforsomelse  flfor  befale(n)de8  etter 
^d  ex  Helssingborg  fredag  efter  Dyonisij  mdxxxj 

Tiige  Krabbe 
Albrett  Rau(n)sberg     Riddere 
Axell  Bradde 

Udskrift:    Erlige  OC  welbürdüge  quinne  ffruue  Anne  Ruds  dot- 
ier tiill  Monstrop  kerliig  tiill  screuitt. 

Hr.  Olit/  Bosenkrantz  raader  B'ru  Anne  Uud  til  hellere  at  forblive  paa  Val- 
den  eiul  at  drage  til  Malnio;  Kong  Christiern  CIl)  ligger  fiurdig  med  30 
Skibe,  nien  man  ved  ikke,  hvorhen  hau  agter  .sig. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Kig.sarkiv  (Pers.  bist.  Saml.    Hr.  Henr.  Knimme- 
dige  og  F'rii  Anna  Kud.     Indk.    Breve    lö29 — 33.      Brevforra;    Kvartark    m.  ud- 
vendig  Forsegling  m.  Ringsignet  fSkaktavlen)  i  gront  Vox. 

542.  15  Oktbr.  1531.        Kjobenhavn. 

Kroderlige  k®  helssen  altid  forsend  niet  gud  Kiere  fader- 
soster  dotter  tacker  ieg  tig  gerne  ^or  alt  gott  som  thu  meg  alle 
tijde  beuiist  haffuer  oc  besonderlige  for  thyn  lax  thu  sender  meg 
huicket  ieg  alle  (tijde)  gieme  forskylle  oc  forthienne  ville  hues  i 
myn  magt  er  som  ieg  tig  plictug  er  Kiere  f  adersoster  dotter  som 
thu  scrilfuer  oc  er  begerendes  huad  heller  ieg  rader  tig  attu 
scal  giffue  tig  indt  i  Malmoo  eller  po  Volden  tha  tyckes  meg 
gott  oc  radeligt  were  po  thyn  eghen  forbedring  attu  giifuer  tig 
indt  po  Volden  gud  forbiudit  at  thet  scal  gaa  saa  hart  tili  attu 
scal  jcke  ther  were  forwaridt  saa  well  som  i  Malmoo  oc  tha 
kand  thu  kome  nedt  oc  indt  nar  [tig^  [thu^  ville  dog  finge  wij 
koninglige  mat*  wor  Nad®  herres  scriflPuelse  i  affthes  saa  at  ko: 
Christiem  er  aldeles  redhe  met  xxx  skibe  huort  han  hedhen  ville 
thet  vedt  inghen  dog  hobbes  meg  nest  gudz  help  at  thet  scal 
inthet  haffue  po  sig  her  met  tig  gud  almectiste  befalendes  raadt 
oc  biud  alle  ifyde  offuer  meg  som  offner  thyn  eghen  broder 
Datum  Kiepnehaffnn  sendag  nest  eifther  sanctj  Dionisij  dag  mdxxxj 

Öluff 
Rosenkrantz     ^^^^^^ 


666  1531. 

üdskrift:    Erlige   oc  welbirdige   qwynne    frue    Anne  Rudz  dot- 
ier tiill  Volden  sjn  kiere  faders08terd[ot]ter  venligen 

'   Fra  [  igjen  udslettet.  —  ^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Hr.  Knud  Rnd  tilskriver  sin  Soster  Fru  Anne,  Hr.  Henrik  Kmmmediges 
Enke,  angaaende  forskjellige  Pengesager  m.  m.  og  beretter  om  Kong  Chri- 
stiern  (II.s)  Afreisc  fra  Nederlandene  og  Ankörnst  under  Flekkerß  samt 
raader  hende  til  at  komme  til  Kjebenhavn,  om  det  skulde  vise  sig,  at  ban 
kommer  til  Danmark. 

Efter  Orig.  p.   Papir  i  danske  Kigsarkiv  (Pers.  bist.  Saml.  Hr.  Henrik  Kmmme- 

dige  og  Fru  Anne  Rud.     Indk.  Breve  1629 — 33).     Brevform;  Halvark,  udvendig 

forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben)  i  greut  Vox.    (Tildeis  trykt  i  Vedel  Simonsens 

Efterretn.  om  de  danske  Ruders  Adelsslaegt  I  S.  268). 

543.  31  Oktbr.  1531.  Kjebenhayn. 

Broderliig  Helsen  kerlige  tilscre""  met  wor  herre  Keere 
sester  tacker  iegh  tiig  gantzse  gerne  flfor  megett  gott  thw  mig  al- 
tiid  bewiist  haffwer  hwiekett  thw  skaltt  altiid  finde  mig  willig 
tili  att  forskyUe  oc  fortienne  met  tiigh  hwess  i  myn  mackt  aer 
8om  ieg  dess  plictwgh  ser  Ksere  sester  som  thw  scriffwer  mig  tili 
om  the  pendingh  k«®  ma*  ffick  vdaff  tiigh  tha  will  ieg  sende  mester 
Jesper  thet  breff  som  thw  screffth  migh  tili  oc  kommer  ieg  i 
tale  met  Cancellser  eUer  met  naagen  aflf  scriffwe[me]  ther  beffal- 
lingh  haffwer  tha  will  iegh  gerne  tale  ther  om  som  thw  troer 
mig  tiU  oc  haffwer  ieg  bwditt  thin  fogett  Anderss  lüde  tili  att 
lade  tiig  faa  thet  kom  vffortoffw*  tili  Wollen  som  thw  bost 
hannom  [til]l  ieg  torde  icke  tili  fom  raade  hannom  ther  tili 
fforthi  the  sagde  att  Konningh  Christiem  laa  vnder  Plseckeroe  oc 
haffwer  ieg  screffwitt  hannom  tili  om  naagett  paa  kommer  att 
thett  landgille  oc  hwad  thw  haffwer  ther  mackt  paa  ligger  skwUe 
komme  her  ind  paa  thin  gaardt  Keere  sesther  som  thw  scriffwer 
hwadt  mig  tockis  om  thenne  feyde  8a[a]  mott  thw  wide  att  ieg 
weedt  ingen  visse  tidinger  att  scriffwe  tiig  tili  andett  end  i  dag 
otte  dage  kom  Hanss  Naadis  Hegmectighedtz  breff  hidt  att  ly- 
dindis  att  thet  bliffwer  i  morgen  iij  vger  att  Konningh  Cristiem 
gick  tili  skiffs  oc  siden  haffwe  intid  hordt  ther  tili  vden  att  wii  ligge 
[szjaa  och  wente  Kaere  soster  ther  som  hand  skwlle  komme  hiidt 
[th)et  [gwd]  fforbiwde  tha  saa  ieg  gerne  att  thw  waare  her  j 
byen  ffor  besynderliig  sag  skyll  som  ieg  icke   kand  scriffwe    tiig 


1531.  667 

tili  8om  leg  [w]ill  well  giflfwe  tilg  tili  kaende  nar  gwd  w[ill]  wii 
ikomme  till^  findiis  Ksere  soster  antworde  thin  dreug  migh  the 
vlff  skind  oc  betacker  leg  tiig  gantzse  gerne  for  thet  vlffwe  skind 
oc  bsewer  thw  skenckte  migh  i  hwad  maade  ieg  kand  forskyllett 
hooss  tiig  ther  skaltt  thw  finde  (migh)  willig  tili  oc  hadde  thet 
icke  wseritt  for  thin  scriflfwelse  oc  -^ske  Billess  bon  skyll  tha 
8kwlle  hand  *longe  siden  haffwe  betalett  mig  the  vlflfskind  oc 
XX  g®  som  tili  bage  staar  oc  ieg  hanss  *hans8  ohne  besylde  breff 
haflfwer  paa  som  ieg  sender  tiig  en  Copie  vdaff  oc  hadde  thw 
send  mig  pendingen  nw  saa  skwlle  ieg  strax  haflfwe  säend  tiig 
hanss  breff  tili  bage  igen  met  samme  bwdt  och  hadde  ieg  icke 
ladett  thet  for  thin  skylld  oc  -^ske  Bille  loffwedt  hand  loffwede 
mig  paa  Korser  att  ieg  skwlle  faaett  myn  betaling  [tili  gode  Rede* 
tha  skwUe  ieg  haffwe  ladt  manet  hannom  ind  att  [hand*  skwlle 
icke  konmiet  äff  landett  fer  hand  hadde  betalett  meg  oc  giort  mig 
sitt  breff  fyllist  oc  sender  ieg  tiig  mitt  beseylde  breff  att  ieg 
haffwer  annamit  samme  vlffw[e]skind  paa  mester  Matzsis  vegne 
her  met  tiig  gud  beffalendis  Ra[a]dt  oc  biwd  altiid  offwer  mig 
som  tig  b0r  screffwett  i  Kepnehaffn   alle   hilgen   äfften  mdxxxj  ' 

Knud 

Rudt   ^"^^"^ 

üdskrift:    Erlig   OC   welbyrdig  quinde   frw   Anne  Rudtz  datter 
tili  Maanstrop  sin  ksere  soster  wenligen  tilscre"®* 

*  Fra  [  igjen  udslettet.  —  '  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 

*  I  et  Brev,  dat.  Kjebenhavn  St.  Villads  Dag    (8  Novbr.)  1531,    angaaende 
ovennaevnte  Pengesager,  skriver  Hr.  Knnd  Kud  i  en  Efterskrift  feigende: 

Jtem  ksere  soster  mott  thw  wide  her  kom  breff  fra  wor  k*® 
na«®  Herre  i  afftess  tili  Raad  saa  att  konning  Kristiem  loff  vd 
som  i  morgen  ser  xiiii  dage  oc  haffwer  hand  iemst8enge[r]  oc 
stiger  met  siig  oc  holt  thet  stille  hooss  tigh  selff 


Fru  Dorethe  B0ll€,  Hr.  Knud  Ruds,  tilskriver  sin  Svigerinde  Fru  AnTUi  Rud, 
Hr.  Henrik  Krummediges  Enke,  om  forskjellige  Forretning-ssager  og  berei- 
ter om  hendes  Dattersenner,  Jörgen  og  Hartvig  Bilden  der  for  Tiden  op- 
holder  sig  hos  dem,  samt  om  hvor  de  ville  sende  dem  hcn,  om  Kong  Chri- 
stiem  (II)  skulde  komme  til  Landet,  eller  om  han  drager  andensteds  hen. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Kigsarkiv    (Pers.hist.  Saml.  Hr.  Henrik  Krumme- 
dige  og  Fru  Anne  Rud.     Indk.  Breve  1629 — 33).     Brevform;  Halvark,  udvendig 

forseglet  med  Ringsignet  (Vaaben)  i  grent  Vox. 


ß68  1631. 

544.  8  NoYbr.  1531.         £J0benhaTii. 

Uatterliig  hilsen  k*  tilscre"**  met  wor  herre  Ksere  Moder  ffich 
ieg  thet  dwellig  oc  wrter  som  i  keffte  ffor  migh  Tacker  leg  eder 
ther  gantzse  gerne  oc  t*  ffor  ederss  vmage  oc  flfor  megett  gott  i 
mig  bewiist  haflfwe  skwlle  i  altiid  fiinde  migh  welwillig  til  att 
forskylle  met  eder  ssaa  leenge  ieg  leffwer  aflf  myn  ffonnwge  oc 
thesligiste  wsere  ederss  koffmand  i  hwor  i  mig  behoff  haffwe 
Keere  Moder  maa  i  wide  att  Icrgen  och  Hartwiig  Bille  komme 
hiidt  tili  byen  i  tiisdagx  Anderss  lüde  ederss  fogett  fwlde  then- 
nom  hiidt  oc  skader  thennom  inted  oc  skall  thennom  icke  heller 
skade  met  gwdtz  hielp  for  then  deell  mendiske  kand  see  then- 
nom tili  gode  Oc  ffir  her  Knud  oc  ieg  saa  raadet  tber  vdi  att 
wii  wille  lade  thennom  bliffwe  her  fortoffwindis  [hoss  oss  ^  indtill 
saa  Isenge  wii  höre  hwortt  haen  will  Will  thet  gieUe  ffor  alwor 
att  Konning  Cristiem  kommer  hiid  tha  will  ieg  sende  eder  then- 
nom offwer  Will  gud  skille  oss  well  wiid  hannom  tha  will  iegh 
skicke  thennom  tili  Roskylie  att  ederss  fogetth  skicker  hwer  tili 
sitt  laere  igen  om  eder  saa  t«ckis  gott  wsere  oc  i  saa  wille  haff- 
wett  tha  scriffwer  mig  ederss  willie  ther  om  tili  tha  will  ieg  lige 
saa  gorett  som  i  wille  haffwet  Ksere  moder  som  i  scriffwe  mig 
tili  att  ieg  skwlle  koffwe  eder  ett  skP^  hwmle  tili  gode  thet 
haffwer  ieg  giortt  oc  künde  ieg  som  gndt  icke  faa  ther  bsethre 
koff  paa  end  xxxij  marc  skipp**^^  oc  ederss  tienner  Anderss  lüde 
forhordett  alle  stade  om  hwmle  Handth  geller  meneckt  xxxiiij 
marc  her  i  byen  oc  gaff  ieg  Anderss  lüde  beffaling  att  skicke 
hannom  en  halff  Isest  byg  i  weere  ffor  hwmlen  hwert  p**  for  vj 
marc  oc  hadde  ieg  gerne  seett  att  band  hadde  knnde  faaet  en 
Isest  the  band  wille  giffue  rede  pending  strax  tha  torde  band 
icke  thet  göre  met  minde  end  hand  hadde  ederss  beffaling  ther  paa 
hwad  komit  loffwer  mere  end  hwmlen  the  pending  skall  ederss 
bwd  strax  faa  Ksere  moder  som  i  scriffwe  om  thet  klaede  ieg 
fick  i  Roskylie  markett  att  Peyter  Gertzsen  saa  maa  i  wede  oc 
wist  forlade  eder  tili  att  thet  wor  xiij  alne  och  iij  marc  skulle 
ieg  giffwe  hannom  ffor  alnen  saa  waare  wii  fforeente  hand  oc 
ieg  Thet  ser  xxxix  marc  offwer  hoffwet  thennom  antworde  ieg 
ederss  scriffwer  paa  Maanstrwp  ieg  befryckter  mig  att  ther  a?r 
naagett  om  scriffwer  mig  thet  tili  ieg  wille  nodigitt  i  skwlle 
haffwe  skade  for  myn  skyll  Ksere    moder   ieg  haffwer  itt  stoertt 


1631.  669 

hoff  att  i  komme  selflf  hiid  oflfwer  oc  tale  met  ederss  drenge  oe 
ederss  sosken  oc  migh  ederss  broder  haflfwer  nu  i  xv  dage  ingen- 
stsedt  kwnde  kommitt,  en  heest  falt  met  hannom  och  skeflfret 
hanss  been  thet  bsedress  nw  naagett  met  hannom  thi  giflfwer  ieg 
eder  thet  tili  ksende  her  met  eder  gud  beffalendes  Raader  och 
biwder  altiid  oflfwer  mig  som  oflFwer  eders  egen  datter  screflFwit 
i  Kiepnehaflfn  sancti  Wilhadi  episcopi  dag  mdxxxj 

Daarethe    ,  ^ 
^  ...        datter 
Bellier 

Udskrift:    Erlig  oc    welbyrdig  qwinde   frw  Anne  Rudtz  datter 
tili  Maagenstrvp  sin  ksere  moder  wenligen  tilscre^* 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Hr.  Holger  Ulfstaiid  berettcr  Fm  Anne  Uud  om  Kong  ChrisHem  11.8  Af- 
reise  fra  Holland  med  en  stör  Flaade  og  en  Mfengde  Tropper;  3  ä  4  Skibe 
er  komne  til  Hr.  Klaus  Bildes  Len  Baahus  og  1  til  Onsale  i  Hr.  Truid 
Ul/stand^  Len,  hvor  der  er  plyndret  hos  Bondeme.  Toget,  der  befrygtedes 
at  gjffilde  Bergen,  synes  nu  sikkert  at  rettes  mod  Danmark  eller  Vester- 
götland,  da  Hr.  Türe  (Jonss0n  3  Roser)  og  Bispen  af  Skara  ere  ombord 
paa  Kongens  Skib. 

Efter  Orig.    p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv   (Pers.hist.    Saml.   Hr.  Henr.  Kramme- 
dige  og  Fru  Anne  Rud.     Indk.  Br.  1629 — 33.)     Brevform;    Halvark  m.  Spor  af 

udvendig  Forsegling  med  grent  Vox. 

545.  14  Novbr.  1531.  Feiberg? 

W  enliig  kserlig  hylszen  ettiir  altiid  flFor  ssendh  met  gud 
kaere  ffrw  Anne  ssyndirlegge  gode  ven  ieg  *kal  vel  tro  at  *welt 
hört  have  thet  er  reet  i  dag  iii  vger  kong  Kristiem  sseilde  vd 
afiF  Holland  han(8)  fläode  [var^  ssa  stör  han  haflPwer  met  (s)eg(?) 
xij  skiflfwe  [er^  hieme  i  Holland  ther  hos  haflfwer  han  iiii  nors- 
ske  skiflf  han  tok  i  Hollan[d^  ssa  haflfwer  han  otte  ellir  jx  ssma 
skiflf  boiiert  oc  iakther  ther  oppa  haflPde  han  xj  flFsenikker  landz 
knsekt  dog  tro  vij  vel  te  eere  icke  alle  flPwUe  te  flPenikker  ssom 
twm  bwrde  at  vsere,  vare  te  alle  flPwUe  ta  skwlle  thet  vsere  vj 
twssen  knsektte  ssa  moi  vide  at  ten  skiflFz  fflode  skildz  at  ten 
*treee  eller  fl&serde  nat  eflFter  at  te  sseilde  vd  aflF  Holland  ther 
ffick  vii  tedinder  flfor  nogger  dagge  sseden  j  jaflFtenz  fl&ck  vii 
her   skrivilze    bode    flFra  her  Klavz  Bille  oc    flFra  min  brodher  at 


670  1531. 

ther    er   trij    eller    iiii  äff  te  skiff  kommen  vndher  Bahwslsen  iet 

skiff  la  vnder  Onzalle  i  min  brodherz  Isen  thes  var  twenne   reis- 

ser  bondher  inge  i  thet  skiff  te  äff  thet  skiff   vare    oc    i  lande  i 

Onzalle  te  bade  bendeme  ssidde    stelle  te  ssaffde  te   ville   inttet 

tagge  fra  tom  strax  bendeme  skildes  at  ssa  gik  te  i  alle   garde, 

oc  togge  hwad  te  kwffa  (o:  künde  faa)  oc  en  brende  te  nogget  i 

Onzalle  ssa  gik  te  til  skiffz  egen 

Ksere  ffrv  Anne  i  mae  vide  at  vii   vare    ssare    ffrektaktegge 

at    thet   haffde    gwllet    at    Bergen    men    nw    ffor   sta    vii  vel  at 

*efftii  tii    at    te    giffwer   sseg  hiid  ssenden  fiiaeldz  ta  geller  thet 

vesselege  hiid  at  Danmark   eller   at   Veessthergylland   tii   at   her 

Twre   oc  besspen    äff   Skare    sere   sselffwe    bode   met  ingge  oppa 

thet  skiff  K  Krisstiem  sselff  var  oppa  her  met  etter  ten   alszom 

*m8ektiggesstige  gud  beffalendes  skrevet  i  Ffolbor  tezdagen  efftir 

ste.  Mortenz  dag  1531 

Holger     . ,  -, 

Vlztan  ""^^'^ 

Udskrift:      -^rleg   OC  velbjrdig  kvinne    (ffrw  Anne)  Rwdz  dat- 
ther  til  Valien  k®  ssendes 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Karl  Skriver  beretter  Fm  Antie  Riid,  Hr.  Henrik  Krummediges  Enke,  ora 
Kong  Chriafiem  (11.8)  7  Skibe  i  Marstrands  Havn,  hvorfra  Folk  have 
vseret  i  Land  og  brajndt  Per  St^rles  Gaard.  Knud  i  Fleninge  vii  berette 
yderligere  derom  og  om  de  Sager,  Brevskriveren  mener  at  vsere  beleiet  for. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv    (Pers.hist,  Saml.  Hr.  Henrik  Krumme 

dige  og  Fru  Anne  Rud.     Indk.  Breve  1629 — 33).     Brevform;  Halvark,  udv.  for- 

seglet   m.  Ringsignet  (Bomserke  m.  Bogstaverne  K.  A.)   i  grent  Vox.     (Trykt  i 

Vedel  Simonsens  Efterretn.  om  de  danske  Ruders  Adelsslsegt  I  8.  226  f.\ 

546.  15  NoYbr.  1531.         Helsingborg. 

Myn  ydmydelegh  tro  Tiennisthe  Helsen  for  szenth  met  wor 
Herre,  maa  j  wede  kisere  ffruue  atth  ieg  anuorde  Andhers  edhers 
dreng  kongens  breff  szom  y  szende  meg  och  haffuer  han  suar 
fraa  Her  Tyge  Krabe  om  alle  erende  szom  y  screffue  hanmn 
tiill,  Kisere  fruue  maa  y  wede  atth  her  gaar  en  kong  skatth 
offner  alth  landet  szaa  [at^  huor  mand  skal  giffue  en  marek.  Er 
her  enghen  andhen  Tiende  end  kong  Cristiem-  met  vij  hans 
skiff  lige  wdy  Marstrandhen  haffn  Och  haffuer  hans  folk  warith 
y    land    och    brenth    Per  Steriles   gaar  äff,    Och  kand   Knud  y 


1531.  671 

Fleningghe    jdher    mere    wndlier    wissze    edher    om    alle    erende 
bedher  iegh  edher  kisere  flfrue  atth  szende  megh  flere  peningghe 
tiill    ath    kebe    hafiFre    och    hoö    och    0II   fare,    och  haflfuer  iegh 
t0p(t)  XV  f  0II    *syndher   jeg   kom  hyd,  och  iij^  marck  [tennen  ^ 
och  kan  hau  intthet  faa  *brede  kob  y  Helszenborg  eller  ther  om 
kreng.    Kiaere    ffruue    ffr0(c)tther    jeg  atth   iegh   *atth  jeg  skaU 
wsere    befferd    for    edher    for    nogher    szagh    szom    Knud  kand 
wndher  wissze  edher  Hwilketh   szom  icke  skall  findes   myn   skyll 
naar    jeg    kommer    selff  tiill   stedhe,   msen  the  szom  thet   halfue 
giortt,  the  skwUe  füll  node  bestaaet,  men  [the^    gaa  eflfther  meg 
lighe  som  the  giorde  wedh  then  andher,  Iforty  atth  the  faa  icke 
loflfuit  eflfther  theris  eghen  willie,  men  welle  y  thaghe  theris  snack 
fore  och  oflFuer  falle  meg  dog  [er^  meg  onth  atth  siige  neg  mod 
them,  men  meg  hohes  tiil  gwd  ath  thet  skall  intthet  wäre  wre(de)- 
lict  hwad  ieg  haflfuer  giertth,    men  jeg  will  giore  szaa  szom  ieg 
will  staa  tili  endhen  atth   sware  fare  edher  och  hwor  god  mand, 
och   giere  edher  godt  *redhen    skaflf   for   alt    samen,    men    wille 
y  skycke  en  andhen  y  myn  sted  thet  saa  jeg  gerne  men  dog  will 
je^  gerne  weere  hwor  y  wille  haflfue  meg,  Kisere   frvue  Her  Hol- 
gor  haflfuer  xx  karlle  oeh  begaa  the  met  en  t®  0II  dag  och  natt 
stwndom,     men   bedher   jeg    edher   gerne    atth   y    skriflfue    swe- 
nen  tiill  atth  the  were  noget  wndher  edhers  lyelsze,  och  the  icke 
offner  falle  meg,  Kieere  frvue  skall  Knud  wndher  wissze  edher  all 
min  brest  och  sag  her  met  edher  gwd  befalendes  skriflfuit  Helszen- 
borg onsdaghen  nest  eflfther  stj .  Martins  dag  anno  dominj  mdxxx j 

Karll  skriflfuer 

üdjikrift:    Erlegh    och    welbyrdiig    qwine  Ffru  Anne  tiil  M0ns- 
torp  kerligenn  szendes  thet  breflf 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Kan  maaske  ogsaa  Iseses:  iiij. 

Nils  Berel880n  beretter  Fru  Anne  Rud,  Hr.  Kenrik  Krummediges  Enke,  om  For- 
holdene  og  Hofmsendenes  Antal  paa  Valden,  hvilket  vil  vaere  for  lidet,  om 
Felde  paakommer.  Esge  Bilde  er  frem  kommen  til  sine  Len  ved  Linde^- 
nes,  og  hans  Breve  fra  Brunlag  ere  oversendte  Knud  i  Fleninge ;  om  Kong 
Chriatiem  (II)  haves  ingen  anden  Tidende,  end  at  han  skal  vtere    i  Oslo. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (Pers.-hist.  Saml.  Hr.  Henr.  Kmmme- 
dige  og  Fru  Anne  Kud.  Indk.  Br.  1629 — 33).  Brevform;  Halvark,  udvendig 
forseglet  m.  Ringsignet  (Vaaben,  hvori  et  Menneskehoved  m.  Bogst.  N.  B.) 
i  grent  Vox.     (Tildeis  trykt  1  Vedel  Slmonsens  Efterretn.    om  Kudernes  Adels- 

slffigt  I  S.  226  f.). 


672  1531. 

547.  30  Novbr.  1531.  Valdeii 

Myn  ydmigelige  plectuge  wnderdanig^  troo  thienniste  altii< 
redebon  mett  vor  herre  moy  viide  kiere  frve  szom  ij  scriiffue  inej 
teil  om  ederss  stolexen  ath  jeg  skulle  slacte  them  oc  gorre  them  ; 
gott  ko(b)inandttzgodtz,  ta  moy  viide  atj  scriffue  icke  hellde 
her  kommer  fede  eller  ey,  Men  fornemmer  ieg  nogett  poo  kom 
mer  ta  veU  ieg  bmge  oxehammeren  thet  beste  ieg  kand  oe  ick< 
ellers  vtthen  ieg  for  anderlunde  ederss  seriiffuelsse  ther  oni  etc 
Scriffue  (y)  oessoo  framdellyss  om  gorsens  fode  (foreV)  Huilcki 
ieg  vell  gerre  miitt  beste  bode  en  poo  gordyn  oc  anderstedttz  sei 
meg  hobyss  tili  gudtt  att  thet  skall  bliiffue  foruarriitt  men  goi 
altingeste  ij  kniuingen  ta  eder  men  nogett  äff  benen  oc  enthei 
äff  stennen  Scriiffue  ij  om  then  kyarll  szom  kom  fraa  Berger 
thaa  haffde  hand  engen  anden  tyende  end  ieg  scriiff  eder  tel 
att  Eske  var  vell  framkommen  y  synne  egne  len  om  kriing  Lynii 
desness,  Och  feck  ieg  syden  nogle  breff  froo  Eske  them  sendt 
ieg  st(r)ax  neder  teil  Knudtt  äff  Fleninge  oc  hand  skulle  forrt 
them  frem  oc  vorre  the  scriiffue,  poo  Brunglag  Ste.  Caliixti  da^ 
etc.  szoom  y  scriiffue  om  Per  Saxen  oc  Niels  Lynderop  erre  hei 
poo  gordhen  ta  moy  viide  att  styndem  erre  ty  poo  gordhen  o( 
stynnom  anderstedttz  etc.  scriiffue  y  osso  att  ieg  skulle  giiffm 
eder  telkende  huad  meg  fattes  teil  gordyn  oc  om  ieg  haffde  folck 
nock  ta  moy  viide  att  the  karle  y  sende  meg  syst  op  the  motte 
soo  gerne  verriitt  nedre,  for  thet  gaffn  y  eller  ieg  kimn**  haffue 
äff  *then,  wtthen  att  lege  ede  madtt  oc  0II,  thy  att  the  haffue  liiti 
gatt  foedt  (fordt?)  en  part  äff  *then  soo  vell  som  ieg  Men  ieg  ve! 
sye  som  Eske  Bylle  sade  om  Symon  v  marc  suend  x  marc  skad^ 
Men  vell  ieg  lade  eder  vnderstoo  huor  sterck  ieg  er  ennen  por 
ten  om  her  kom  nog(e)tt  poo  f0(r)st  Per  Bagy  Niels  Venelboc 
Per  scriiffuere  oc  jeg,  Niels  Lynderop  eller  Per  Saxen  vel  ie§ 
icke  regne,  ty  te  viille  soo  gerne  verre  vthe  om  terres  berryn^ 
som  andestedttz  szoom  y  kunne  selluff  bedre  formerke  en  ie^ 
kand  scriiffue  oc  haffuer  ieg  tagett  en  vng  karll  tel  meg  oc  ei 
thet  en  keck  oc  fultrostiig,  bude  tettz  (d:  budez  tett?)  meg  hei 
1er  viille  ieg  x  gode  hoffmsendt  en  xxx  som  inthet  gadtt  haffde 
set  y  slygtt  leg  Alt  her  er  poo  gordyn  mynne  en  x  hoffmaend 
ta  er  her  forliitt  serlestes  y  fede  kunne  y  oc  selluff  vnderstoytt 
Her    er    icke    mange    ther  kand   enthen  skiude  mett  skerpetiner 


1531.  673 

eller  inett  hager  vtthen  vj  iiij  eller  v:  ther  som  nogiitt  paa 
kommer,  well  jeg  oe  bede  raeg  gud  tehelp  poo  ytt  att  her  var  icke 
skut  ett  skud  enthen  mett  hager  eller  mett  skerpetiner  syden  the 
yorde  rensyt  y  huieken  thet  halfuer  fordtt  for  eder  hand  ley 
meg  poo  [som  ^  en  skalck  nar  ieg  kommer  teil  eder  kand  thet 
beuiises  att  ieg  haflfuer  spylth  ett  skud  vell  ieg  stoo  eder  teil 
rette  ther  for  som  meg  bor  att  gorre  bade  poo  en  dell  oc  anden 
etc.  Som  y  scriiflfue  om  Anne  Olnfdotters  brolup  ta  vell  Niels 
nu  bilde  teil  efter  jull  men  sade  hand  soo  komme  y  icke  op  her 
for  enden  ta  viille  hand  sye  meg  teil  en  viij  eller  xiiij  dage 
teil  fome  engen  annen  suard  feck  ieg  äff  hanxmi,  kom  her  fraa 
Roskylie  xxxiiij  t®'  m  oc  xl  t^*"  byg,  Kerre  f rve  moy  viide  att  her 
(er)  stör  armodtt  y  blant  tyeneren  for  ollend  suyndtt  thy  en  part 
haffne  icke  ett  hör  giiffuer  mett  (d:  meg)  ederss  viilly  teil  kende 
om  the  skulle  giiffue  ollen  su(i)nd  eller  ey  eller  ett  flesk  om  y 
Tille  vnne(?)  them  ther  poo,  Er  her  engen  tyende  om  kong  Cre- 
stem  en  hand  skall  verre  y  Osloo  Her  mett  eder  gud  beffallendes 
ScrifiFuet  pa  Vallyn  Ste.  Andree  dage  Arr  etc.  Mdxxxj 

Niels  Berelssen 

Udskrift:    Erlyg  OC  velbyrdug  quinne  frv   Anne   Rudttz  datter 
teil  Vallyn  k°"  thette  breff 

^  Fra  [  tilskrevet  over  IJnien. 


Johan  Kruchnc  til  Sedrem  (i  Sogn)  meddeler  Hr.  Esge  Bilde y  at  han  stadig 
har  ventet  paa  den  bebudede  Indkaldelse  til  Rigsraadsmede,  men  da  han 
nn  herer,  at  Kong  Christieni  II  er  indfalden  Bendenfjelds  i  Norge,  og  at 
en  Del  af  hans  Tilhsengere  ville  komme  over  Fjeldet,  foresperger  han,  om 
hvad  der  i  den  Anledning  her  gjeres;  sin  Sen  Jon  anbefaler  han  til  Hr. 
Esges  Velvillie. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    danske  Kigsarkiv  (Dan.  Kongers  Hist.  fasc.  12  b.  B.). 
ßrevform ;    Halvark,    ndv.    forsegl.    m.    Vaabensegl    (Kingsignet)    i    gront  Vox. 

548.  2  Februar  1532.       Sudrem. 

Wenlig  kierlig  Hielsennd  altiidt  fforszenndt  mett  wor  Herre 
KeBre  Her  Eske  synnderlige  gode  wen  tacker  jeg  ether  kerlig®° 
oc  gerne  for  allt  gott  szom  y  meg  ok  myne  altid  giort  oc 
bevist  haffue  wil   jeg  thet  gerne  mett  ether  forsk}'lle  met  hvess 

Diplom«teriiun  Norvegicnm  XVI.  43 


674  1532. 

y  myn  magth  oc  ffonnvghe  er,    Ksere    Her  Eske,  szom  jeg  ffor- 

8taädh  vtij  ethers  tilbydelsse  y  vinterss  atj  vdj  beffallingh  [hade^ 

noghen   merkelighe   erinde   oc   huerfp  at  handle  paa  wor  keriste 

nadigste  Herris  vegna  Konningh  Ffrederikz  met  menighe  Norgis 

Rigens  raad  ok  meg  hves  erindh  oc  handel  hanss  nade  oc  Righet 

anrorandis   var   nar   the   gode   Herrer   seg   saa  forsamle    kwnne 

men   hwilkit  jeg  daglig  forvacthet   oc  forvent   haflFver    men    nv 

nyless  haffver  jeg  sport  oc  hört  at  ,k,  Kristiam  haflfver   seg  nw 

her  vdj  riget  infert  sunnenßelss  oc  saa  for  tidende  at  et  tal  f olk 

skal  kome  her  nider  äff  fiellet  äff  k  K  anhengere  at  jeg  ey  ved 

hvat  stvnd  eller  tid  jeg  bliffver  vdaaffer  fallen  äff  righenss  ffien 

der  thij  forvnder  meg  at  y  inthet  ville  giffve   til  kenne   her  om 

at  jeg  oc  flere  gode  men  matte  vide  hvor   som   wij    kvnne    vare 

oc  beuisse  oss  ssom  gode  ok  tro  men  borde  at  genre   wor  keriste 

nadigste   herre    om    y    paa    hanss   nadis   vegne   haffve  meg  eller 

them  vdj  nogher  mädhe  behoff  men  hvess  erinde  som  y  ville  meg 

tilbivde  paa  wor  nadigste  herris  vegne  skvlle  y  meg  ther  vdj  altiid 

veluillelig  beffinne  effther  myn  formaa  oc  mact  som   en   god  [oc 

tro^  man  bor  at  göre,  tacker  jeg  ether  kerlighen  for  ether  gode 

bvd  hvilkit  jeg  gerne  ville  fyllest  haffve  gyort  men  tiden    belep 

seg   aU    ffor   kort   oc   snarlig,  om  Jon   myn  son   lader  jeg  intil 

gvdh  oc  ether  at  y  honom  ville  besoi^he  effther  etherz  gode  be- 

haff  jeg  vil  thet  kerlighen  met  ether  altid   fforskylle  Keere    Her 

Eske  gerer  her  vdj  som  myn  gode  ok  störe  tro  er  til   ether   vdj 

alle  maade  oc  biudher  meg  til  j  gen   om  alle  erinde  hvess  szom 

etherz  vilie  er  at  jeg  kan  rette  meg  effther  Her  medt  ether  then 

evighe  gud  befalandis  met  alle  etherz   venner  ladher   myn    Hvs- 

trv  met  flere  gode  venner  sie  eder  ok  etherz  ksere  Hvstrv  mange 

,m,   gode  netter  Äff  Sodrem  Anno  dominj  mdxxxij°  pnrificacionis 

Marie 

Johan  Krwkhaw 

Udskrift:  Erlig  OC  welbyu(r)digh  man  oc  Strengh  riddere  Her 
Eske  BiUe  Hoffzman  paa  Bergenhuss  syn  synderlig  gode  wen 
kerlighenn 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


1532.  Ö75 

Esge  Bilde,  der  bar  modtaget  Johan  Krurkows  Brev  med  hans  Svoger  Hans 
Bagge,  har  meddelt  dets  Indhold  til  Hiskop  Olaf  af  Bergen  og  Hr.  Vin- 
cents Lunge y  hvilket  ogsaa  skal  blive  Kong  Frederik  berettet;  hau  tilraader 
bam  i  Anledning  af  Kong  Christicrn  IT.s  Indfald  i  Riget  med  sine  Venner 
Thrond  Benkestok,  Hans  Bagge  og  Jmi  Teiste  at  komme  til  Bergen  og 
hja?lpe  med  Raad  og  Daad  til  Rigets  Bedste.  Kong  Frederik,  der  bar 
mange  Skibe  og  bar  faaet  Landsknegte  og  Ryttere  fra  Sverige  og  Hanse- 
stfederne,  vil  vistnok  snart  sende  Hjajlp  til  Norge.  Det  er  ferst  nylig, 
at  Brevskriveren  bar  erfaret  Erkebispens  Frafald. 

Efter    samtid.    Kopi    p.    Papir    i    danske    Rigsarkiv    (Dan.    Kongers    Hist.  fasc. 
12.    b.    B.J.     Brevform ;    Helark   med    Job.    Knickovvs    Brev  (ovenfor     No.    548) 

indlagt.     Eage  Bildes  Skrivers  Haand. 

549.  8  Februar  1532.     Bergenhus. 

\\  ennli^  kierlig  hiillsenn  alltiidt  tillfornn  senndt  mett  wor 
herre:  Kiere  Johann  Kruckow  sonderlige  gode  wenn  Tacker  ieg 
ether  hoigeligenn  oc  gerne  for  thenne  ethers  erlige  schriflfuellse 
troscab  oe  gode  tilbudt  som  i  mig  nw  paa  hoigbome  forstis  Kon- 
ning  Frederiehs  wor  Kieriste  Nadige  herris  weigne  mett  thenne 
ethers  swager  Hans  Bagge  tillschreflfuit  oc  tilbudii^t  haffne  huil- 
kenn  ethers  Christelige  mening  oc  eriige  tilbudt  ieg  halfuer  til- 
kennde  giflfuett  the  gode  herrer  werdiige  fader  mett  gudt  her 
OluflF  bischop  wtj  Bergenn  oc  erlig  oc  welbiurdig  mandt  oc 
Strenge  Riddere  her  Wincentius  Lunge  for  huilkenn  wj  alle 
sampligenn  ether  hoigeligenn  oc  betacke  oc  wille  wy  thett  paa 
hans  Nadis  wegne  igienn  mett  ether  forskylle  huor  som  i  oss 
behoflf  künde  haffue:  Wille  wy  oc  framdelis  thett  forfurdre 
jndtill  Konnglige  Maiestatt  Konning  Frederich  wor  Kieriste  Na- 
dige herre  att  thenne  ethers  thro  thienneste  schall  bliffue  wglembt 
Kiere  Jahann  som  i  schriffue  mig  tili  beclaugenndis  oc  befroc- 
tenndis  icke  att  wiide  huilkenn  dag  som  i  schuUe  offuerfalldne 
blifiFue  äff  Konning  Christiernns  anhangere  som  rocthett  ther 
gaar  att  wenthendis  ether  offner  fields  etc.  Ther  fore  syuniss  äff 
forscrefFne  myn  herre  bispenn  Her  Wincentius  Lunge  oc  meg 
Baadeligst  oc  best  wsere  Att  i  mett  ethers  wenner  besonderli- 
genn  Trundt  Benchestoch:  Hanns  Bagge  oc  Jonn  Teyste  paa 
ethers  eigett  gode  behäng  giiffue  ether  indt  tili  oss  raadendis 
oc  hielpendis  huess  K:  Maiestatt  forscreffne  Konning  Frederich 
wor  kieriste  Nadige  herre  thette  Rüge  oc  oss  alle  kannd  komme 
tili  notthe  trost  oc  biistanndt  i  alle  maade :  walle  wj  alle  sampt- 
ligenn    oc   huer  besonnderligenn  tilhielpe   äff  wor  ytterste  macht 

43* 


676  1532. 

oc  formue  ether  att  fordei^e  oc  beskiotte  oc  beskierme  saa  langt 
som  oss  liiff  oc  hiilbrede  recker  Attj  sculle  nest  gudts  hiellp 
ingenii  uodt  haflPue:  Oc  thor  i  ingenn  tuiffuell  haflFue  att  thett 
jw  bliffuer  gott  oc  Konglige  Maiestatt  worder  oss  tilhieipe  kom- 
menn  Thi  ieg  liaffuer  forfarett  i  sandningenn  oc  weedt  for 
wisse  [tiidende  ^  A.tt  wor  kieriste  Nadige  herre  Konning  Frede- 
rich haffuer  thenne  dag  reede  liggenndis:  L  Schub  wndtagenn 
huess  Landtsknecthe  oc  reiszeteg  som  hans  Nade  haffuer  foitth 
äff  Suerige  oc  stsedeme  oc  ere  tili  euentyr  thenne  dag  wdlebne 
Oc  raader  ieg  ether  attj'  haffue  ith  gott  opseende  paa  ether  mett 
wacht  oc  anditt  att  j  icke  bliffue  forraskett  enthenn  paa  reisenn 
eller  for  i  affdrage  Kiere  Jahann  som  i  oc  schriffue  fonindren- 
dis  att  ieg  icke  tillfomn  haffuer  ether  thenne  leilighett  til- 
kennde  giiffuett  Tha  giiffuer  ieg  ether  kierligenn  tiUdennde  att 
ieg  icke  wiste  fer  viij  dage  siidenn  for  wisse  At  erchepc.  i 
Trondem  wor  fra  fallenn  Konglige  Maiestatt  Konning  Fre- 
derich oc  riigett  oc  indtill  Konning  Christiemn  endt  dog 
ieg  thett  icke  throitt  hagde  huilkett  mig  forhaabis  att  han 
thenne  dag  forthrott  haffuer  att  han  saa  wden  alld  skieil 
orsage  oc  attuorsell  haffuer  fra  fallenn  synn  retthe  herre  oc 
Konning  etc.  Kiere  Jahann,  wti  huess  maade  ieg  kandt  wsere 
ether  oc  ethers  tili  willge  oc  beste  schulle  j  aUtiidtt  befinnde 
mig  welluillig  oc  redeboenn  tili  Ether  her  mett  gudt  beffallenn- 
dis  Gierer  well  oc  siiger  ethers  kiere  hustru  mange  gode  netther 
oc  myn  willige  thieneste  Oc  Lader  Sophia  hülse  ether  oc  ethers 
kiere  husfrue  mett  mange  gode  netther  Schreffuitt  paa  Bergenn- 
huss  torsdagen  nest  Dorothee  wirginis  dag  mdxxxij 

Eske 
BiUe. 

Udskrift:    Erlig    och    welburdig  mandt    Jahan    Krwckow    tiill 
Sedrem  syn  senderlig  gode  wenn  Iderligen  etc. 

Bagpaa:    Swar  paa  Jahann  Krwckowss  breeff  etc. 

^  Fra  [  igjen  overstreget. 


1532.  677 

Esge  Bilde  beretter  Kong  Frederik  /,  »t  Erkebiskop  Olaf,  tiltrods  for  sine 
gode  Lefter,  har  sluttet  sig  til  Kong  Christiern  II. 8  Parti  og  har  begivet 
sig  til  ham  i  Oslo,  hvorfor  han  tilraader  at  beWrke  et  Forbud  fra  Lübeck 
til  Kjebmicndene  paa  Bryggen  i  Bergen  mod  at  drive  Handel  med  Erke- 
bispen.  Han  overeender  et  Brev  fra  Kong  Christiern  til  Erkebispen  og  et 
ßrev  fra  Johan  Kruckotc,  der  viser,  at  han  og  de  andre  Adelsmsend  i 
Sogn  forblive  Kong  Frederik  tro,  samt  anmoder  om  at  erholde  en  Del 
Landsknegte  til  Slottet. 

Efter  Orig.  p.    Papir  i   danske    Kigsarkiv   (Dan.  Kongers  Hist.  fasc.  12.  b.  B.). 
Brevform;  Helark  m.  Levning  af  udvendig  Forsegling  med  gront  Vox. 

Esge  Bildes  Skrivers  Haand. 

550.  9  Februar  1532.  Bergenhus. 

Mynn  ydmyge  wnderdanlig  willige  oc  plectuge  thro  thieniste 
ether  nadis  kong®  M*  •  altiidt  tiilfomn  sendt  mett  wor  herre 
Kieriste  nad®  herre  werdis  ether  nadis  kong®  Mat.  att  wille  wiide 
att  siidenn  Albrett  v:  Gieiskier  war  affarenn  mett  hues  breffue^ 
aerinde  oc  leilighetther  som  ieg  ether  nade  mett  hanura  tiil- 
screffnit  haffde:  kom  hiidt  hiem  twende  äff  myne  som  ieg  haffde 
leigdt  oc  wdschickith  att  schuUe  folge  oc  indfore  en  myn  thie 
nere  tüll  Trondem  mett  breffue  [oc^  att  forhore  ther  om  alle 
leiglighetther  etc.  och  bleeff  han  th(e)r  igen  beliggindis  thij  han 
bleff  ther  saar  oc  ilde  huggenn  och  haffde  for°^  twende  som 
hiem  komme  engenn  breff  eller  beskiedt  fraa  Erchebispenn  i 
noger  mode  Menn  saugde  the  fore  meg  att  han  war  ther  affdra- 
genn  giiffuendiis  seg  tiiil  Oslo  tüll  konning  Christiemn  oc  att 
han  lader  indtinge  lenene  ther  nordt  konning  Christiemn  tiil- 
hande  Och  besonderligenn  att  han  haffwer  indtagit  her  Vincen- 
cis  oc  Her  Niels  Lyckis  lenn  huilchett  ieg  ther  äff  forstoith 
haffaer  att  han  er  frafallen  ether  nadis  kong'*  Mat.  riigit  oc  ind- 
tiill  thess  obenbarenn  fiende  for"®:  k:  C:  Och  nogit  tiilfomn  lob 
her  oc  slige  losze  tiidinger  huilehe  ieg  icke  dierffuitz  ether  nade 
tüll  att  schriffue  helst  forthij  ieg  haffde  thett  icke  troith  att  han 
saa  wcristeligenn  oc  werligenn  wden  ald  skiell  orsage  oc  wat- 
wordith  schulde  hafft  oc  schickit  seg  emoedt  ether  nadis  K:  M: 
effter  slige  kierlig  schriffuelsze  oc  erbedinge  som  han  meg  paa 
ether  nadis  wegne  altiidt  tiilbudit  haffuer  oc  ther  som  thett  i 
noger  mode  wore  wdj  myn  macht  att  ieg  künde  thett  weider- 
giore  schulde  ether  nade  sporge  meg  wehiillig  oc  wforsommelig 
ther  tüll 


678  '         1032. 

Kieriste  nad**  herre  effter  tliij  att  for^^  Erchebiscop  wdj 
Trondem  saa  wdenn  ald  skieil  orsage  oc  at^vorszell  oc  emoedt 
slige  scliriffuelsze  oc  tiilbudt  som  lian  meg  paa  ether  nadis 
wegne  altiidt  tiilbudit  hafiFuer,  er  frafailen  ether  nade  oc  indtiill 
for°^  konning  Christiemn  Tyclds  meg  raadeligt  were  att  ether 
nade  tiilschrifiFuer  thenum  äff  Lybche  att  the  framdelis  tiilschri- 
ffue  then  menige  kiobmandt  her  paa  bryggenn,  oc  att  ether  nade 
oc  thesligiste  tiilschriffuer  contoriith  her  paa  bryggenn,  att  the  ey 
haffue  eller  brwge  nogenn  handell  eller  kiobmandscab  mett  for°^ 
erchebisp  wd  eller  indt  i  noger  mode  Och  beder  ieg  ether  nade 
ydmygeligenn  oc  gierne  att  ether  nade  well  werdis  att  wnde  meg 
ether  nadis  ohne  breeff  lydindis  att  huilchen  nordfaer  eller  an- 
denn  huem  som  helst  thett  were  kandt  som  nogit  her  indt  eller 
wdforer  som  for"*"  erchebiscop  tiilkommer  scall  haffue  forbrett 
tiill  ether  nade  oc  krönen  skiib  godz  och  alt  thett  han  haffuer 
mett  att  fare 

Kieriste  nad®  herre  effter  for°^  then  leiglighett  som  nu  be- 
giiffuer  seg  om  for"®  erchebischop  sender  ieg  ether  nade  nu  thett 
breff  som  konning  Christiemn  haffde  hanum  tiilscreffuit  huilchett 
ieg  for  nogenn  orsage  schyldt  (nu  seniste  ieg  screff  ether  tiill) 
beholt  hoess  meg  oc  sende  ether  nade  en  copie  ther  äff  wdj 
huilchet  for"®  breeff  ether  nade  kandt  thess  vtthermere  forfare 
huadt  sandingenn  er  endt  ieg  nu  schriffue  kandt  Sender  ieg 
ether  nade  endt  ith  breeff  som  Jahann  Krwckow  wdj  Sogenn 
meg  tiilscreffuit  haffuer  mett  swar  ther  wppaa  som  ieg  hanum 
igenn  paa  ether  nadis  wegne  tiilscreffuit  haffuer  wdj  huilchett 
f^piie  hans  breeff  ether  nade  kandt  ytthermere  forfare  oc  wnder- 
staae  hans  erlige  thro  thieniste  oc  Christelig  erbedinge  som  han 
meg  nu  paa  ether  nadis  wegne  tiilbudit  haffuer  Oc  haffde  han 
wdskickit  syn  swager  Hans  Bagge  Laugmandt  paa  Stegit  paa 
alles  theris  wegne  som  er  Jahann  Krwckow :  Hans  Bagge :  Trondt 
Beuekestoch  oc  Jonn  Teiste  etc. 

Kieriste  nad**  herre  screeff  ieg  ether  nade  oc  tiill  mett  for"*^ 
Albrett  huorledis  att  thessze  ether  nadis  Lantzknecte  ere  tiill 
sindz  icke  att  wille  bliffue  her  lenger  endt  indtiill  posche  nest 
kommendis  Sagenn  er  thett  att  ieg  icke  well  giiffue  thenum 
monitz  soldt  Thij  att  renthen  icke  formaar  att  holde  thenum 
tiill  aarss  lonn  endt  siige  tiill  monitz  soldt  Thij  beder  ieg  ether 
nade  ydmygeligenn  oc  gierne  att  ether  nade  well  tiiltencke  hiidt 


1532.  679 

igenn  att  lade  forskicke  thett  folch  som  ether  nade  oc  meg  paa 

ether  nadis  wegne  her  gaflFnlige  oc  nyttelige   knnde   were   Oc  er 

her  icke  thett  folch  fengeligt  som  leg  thor  sette  then  loffue  tiill 

oc  ther  som  feidenn  icke  aflP  sloiss  att  ether  nade  tha  wilde  hiidt 

lade  forschicke  1  knecte  oc  ther  som  feidenn  aflF  sloiss   tha  haff- 

wer   ieg   noch  wdj   xxx  knechte   Thesligist   att   ether  nade    well 

werdis  att  wnde  meg  ether  nadis  ohne   breeflF  mett  fuldt  macht 

att  ther  som  i  framtiidenn   feidenn   motte   aflF   sloiss   eller  nogle 

äff  samme  knecthe   som   hiidt  kommendis   worde   icke   aere   meg 

nettige  eller  gaffnlige   paa   ether  nadis  wegne  att  ieg  äff  thenum 

tülbage   igenn   tiill  ether  nade  maa  forsende  en  rode   nar   eller 

hnor    mange    meg    tyckis    best    were   Kieriste    nad®  herre   Ther 

ether  nade  ingenn  tuiffuell  haffne  att  ether  nade  scall  bliffne  for- 

semmith    i    nogenn    mode    saa    langt    som   i  myn   forstandt    oc 

macht  er  Oc  hues  ytthermere  tiidinger  ieg  wdj  framtiidenn  f orfare 

kandt  well  ieg  strax  giiffue  ether  nade  thennm  screfftligenn  tiil- 

kiende  Her  mett  ether  nadis  kongl®  Mats.  liiff  Siell  Statt  oc  ald 

lecsalig  regementhe  then  aldmectigeste  gudt  beffalindis  tiill  ewig 

tiidt  SchreflPuit  paa  Bergenhus  Fredagenn   fore   fastelaugenn  aar 

etc.  Mdxxxij 

Ether  Nadis  kong«  Mats. 

Trö  thienere 

Eske  BUle 

Udskrift:   Hoigborenn  Ferste  och  mectug  herre  Her  Freidriich 

mett    guds   nade    Danmarchs    Vendis    oc  Gottis   konning  vdwald 

konning  tiill  Norge :  Hertng  i  Slesuich  Holstenn  etc.  Greffue  wdj 

Oldenborg  oc  Delmenhorst  myn  kieriste  nad^  herre  ydmygeligen 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Stavanger-Lagmanden  Nils  Klau880n  beretter  Ksge  Bilde,  Hovcdsmand  paa 
Bergenhus,  efter  Meddelelse  af  Erik  Ugerups  Kapellan  om  Kong  ChH- 
stiem  II.8  Ophold  i  Oslo,  hvor  de  senden fjeldske  Herrer  have  gaaet  ham 
tilhaande  med  Undtagelse  af  Hr.  Mogens  Gyldenstjeme  og  Michel  Blik^ 
der  have  sluttet  en  Dagthingning  til  Midfaste  (10  Marls),  samt  Erik  Uge- 
rup,  der  er  draget  hemmelig  bort.  Kong  CJiristiern  har  sendt  3  000  Mand 
til  Vestergetland  nnder  Befaling  af  Hr.  Thure  Jens80n  (Tre  RoserJ  og  Hr. 
&ude  Galde.  Ifelge  et  Brev  til  Biskop  (Hoskuld)  skal  J^gen  (Hanssm) 
Skriver  vjere  paa  Veicn  til  Stavanger  med  200  Mand  for  at  indtage  I^enene. 
Gude  paa  Valen  havde  lovet  at  vajre  hos  Esge  Bilde  senest  7  Jannar  med 
Solv    og    Penge,    men    har    ifolge    denne-s    Brev    altsaa  ikke  indfundet  .sig. 

Efter  Orig  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (Breve  t.  dan.  Adels  Hist.  fasc.  7  p.  2. 
No.  146,  Bilde).  Brevform;  Halvark,  udv.  forsegl.  m.  Bomierkesegl  i  gront  Vox. 


680  1532. 

551.  14  Februar  1532,  Stayanger. 

Minn  odmigelli^h  troflP  tieneste  ether  tiill  villj  Kere  Eskj 
Bille  moy  vide  att  here  er  kommenn  en  prest  som  vor  hoss 
Erick  Vgerop  heder  Her  Lauris  han  vor  y  Danmark  met  brefiF 
for  Erick  och  szegh  han  szagde  for  megh  att  Her  Tjge  Krabe 
ligher  rede  medt  vij*^  Reszeneer  och  meghen  almoge  er  reest  och 
haifuer  beszorett  szegh  tiill  höbe  Och  szagde  han  for  megh  atth 
koningh  Kristhen  liggher  j  Opsloo  medt  ietth  tall  folck  Och 
alle  szonderlanss  here  haffuer  hangoetth  szaaneer  szom  her  Monss 
Gellennsteme  och  Meckell  Bleck  och  thj  haflPver  hangoett  opaa 
en  daffting  om  thy  foer  icky  vnszettningh  inden  medt  faste  ta 
skulle  thy  hangaa  och  Erick  Vgerop  kom  heen  szaa  inghen  viste 
huortth  Jtem  veder  kere  Eskill  Bille  atth  iag  saa  ietth  breflP 
som  vor  skreifuen  bispen  tiill  att  lerenn  scriffwer  skulle  vere 
paa  veghen  hiidt  att  tage  lenenn  indt  medt  ij^  folck  och  er 
venteniss  medt  thet  snarest  Jtem  vider  kere  Esky  Bille  koningh 
Kristhen  skulle  haflPue  szent  iij^  folck  tili  Vesthergilland  Her 
Tury  lenssen  och  her  Gude  Galle  ere  hoflFuitzmend  fore  folketth 
Jtem  kere  Eske  Bille  iag  formerker  y  ether  scriflFuelsze  att  Gude 
y  Vale  haffuer  ickj  veretth  hoss  ether  then  tiidt  breffuith  wor 
screffuith  ta  maay  vide  atth  han  loffuith  megh  bode  medt  hand 
och  mund  atth  han  y  teedt  aller  szenest  skulle  vere  hoss  ether 
then  sondagh  effther  Hellig  tre  konningher  dagh  och  loffuith 
han  megh  ij^  mark  y  solffwer  och  rede  peninge  och  ville  sielff  fore 
them  tiill  ether  och  screff  iegh  ether  tiill  medt  hannom  ther  om 
och  mange  andre  dele  och  haffuer  iegh  mertth  paa  ether  scriff- 
uelse  adj  haffuer  huerkenn  f ott  peninghen  eller  breffuen  effther 
thy  y  rore  thet  intiidt  y  ether  scriffuelsze  kere  Eske  moy  vide 
att  alle  thy  breff  szom  y  finge  then  Tisken  fore  iuuell  thennom 
fic  han  tennom  y  boieren  v  nodder  tili  ickj  mere  paa  thenne 
tiidt  men  kann  Basmuss  vnder  visze  ether  om  alting  hure  tili 
goer  Her  medt  ether  gudt  befallindis  och  ether  kere  fru  fru 
Sophia  och  etherss  kere  bam  Henrick  Bille  och  lomfru  Aplonia 
screffuith  y  Staffvangher  sancte  Valentinj  dagh  anno  dominj 
1532 

Nielss  Clauszen 
Ether  gode  venn 


1532.  681 

Udskrift:      Erlig   och  velbirdig   mand    Eskj  Bille  heffuitzmand 
paa  Berrien  huss  kerliigh  szendis  thette  breflF 


Hr.  Vim-ents  Lunge  bereiter  Kong  Frederik  I  oin  den  nuvaer^nde  Tilstand  i 
Norge,  hvor  Rigsraadet  og  Almuen  soudenf jelds  samt  Erkebispen  af  Thrond- 
hjem,  der  bar  vieret  i  Oslo,  med  bele  den  nordenfjeldske  Almue  ergaaet  Kong 
Christiem  II  tilhaande.  En  Del  af  dennes  Folk  have  paa  Jsederen  fanget 
og  adspredt  de  af  Biskop  Olaf  og  Esge  Bilde  udsendte  Karle  og  tbingc 
nu  med  Almuen  omkring  Stavanger,  bvis  Biskop  (Hoskuld)  Hr.  Vincents 
ikke  anser  paalidelig,  bvilket  derimod  er  Tilfaildet  med  Biskop  Olaf.  Til 
Bergen  ventes  snart  Jö^'geii  (Hanss&n)  Skrivers  Folk  sendenfra  og  Erke- 
bispens  nordenfra;  selv  vil  Brevskriveren  beftuste  sig  paa  et  Sted  ikke 
langt  fra  Bergen. 

Efter    Orig.  p.  Papir    i    danske  Kigsarkiv    (Dan.   Kongers  Hist.  faso.   12.  b.   B.). 
Brevform ;  Helark  udvendig  forseglet  med  Vaabensegl  i  gront  Vox. 

<>52.  16  Februar  1532.         Lungegaiird. 

Mind  ydmig  vnderdanig  plictig  tro  thieneste  ethers  nadis 
Konglige  Maiestat  altit  tilflFomn  met  vor  herre,  Hoigboren  furste 
kieriste  nadige  herre  haflPwer  ieg  twenne  gange  skreflPwit  ethers 
nade  til,  hurledis  seg  ald  lelighet  her  i  riget  begiflFwit  haflFwer 
forhobendis  ethers  nade  sliig  myne  skriifwelse  vel  ere  til  hande 
konine  Dog  for  eth  twiflFwelsmoU  skyld  var  thette  myne  formere 
skrifiFwelsers  mening  och  indehold,  at  ieg  varnide  ether  nadis 
K.  Maiestat  hurledis  alt  rigssz(e)n8  rod  syndenfels  met  sampt 
then  menige  almwflFwe  vare  ethe(r)s  nadis  konglige  heig^®^  fra- 
falne  och  heigboren  furste  kong  Kristiern  tilhande  Sammeledis 
erchebispen  äff  Trwndhiem  som  var  i  Opslo  met  menige  almwe 
indtil  Stadd  nordenfels  och  var  thet  aleneste  erchebispens  be- 
drifft  och  forrederlig  forhandling  och  inghen  andhens  i  then 
lantzsende  Tha  verdis  ethers  nade  ville  viide  ath  nw  vdi  dag 
otte  dage  kom  her  xiij  eller  xiiij  vgesyos  fran  Bergen  ind  po 
eth  land  legeren  kallet  ved  en  Ix  eller  Ixxx  äff  hoigboren  furstis 
kong  Kristiems  folch  och  sloe  greffwe  och  fangede  ved  en  xx 
karle  äff  bispens  her  äff  Bergen  och  mind  frendis  her  Eskes 
thienere  som  vdsende  vore  po  ethers  nadis  och  rigssz(e)ns  beste 
och  xij  eller  xv  äff  thenom  vndkomme  Vdi  dag  tynge  for- 
schreffne  kong  Kristiems  folch  vdi  Stawanger  met  thend  almw- 
ffwe    ther   omkring    boendis    och    bispen    ther    sammestetz    ger 


682  1532. 

thenom  inj^hen  modstand  mend  er  som  meg  siwnes  thenom  be- 
hielpelig  och  bestandig  til  thet  beste,  Jergen  Skriffwere  er  viisse- 
ligen  po  vegen  hiid  met  eeth  eller  tw  skyflp  och  som  meg  siw- 
nes po  handlingen,  snarligen  for  dorren  forwenthendis  nar  som 
han  hand  veed,  hwad  som  erchebispen  po  vegen  lyer  som  hanom 
her  met  ij  kraweler  mode  skald  Hoigboren  furstis  kong  Kristiems 
och  lorgens  forschreflFne  vancher  her  flux  allesteds  mend  ieg 
haflFwer  end  nw  inghen  skriflFwelse  tess  beyr  vndflFanget,  hwad 
mening  ther  vnder  skiwler  er  letteligen  at  begriff we.  Syndenfels 
haffwer  menige  almwffwe  alrede  vdgiort  en  scwar  gengerdt  met 
sampt  en  landhielp,  hwer  mand  j  lod  solff  eller  och  xx  3,  bisper 
prelater  canicher  prester  och  kyrcher  haffwer  vdgiffwit  alt  thet 
solff  the  otthee  koffstederne  haffwer  giffwit  vij  eller  viij  skatte, 
Erchebispen  po  hind  siide  Stad  tinger  och  sliig  skatt«  vd  Nw 
kommer  lorgen  Skriffwere  po  then  andhen  siide  met  lige  slig 
befaling,  Thenne  gode  herre  bispen  äff  Bergen  skyccher  seg  imod 
ethers  nadis  Konglige  Maiestats  befalingsmand  och  riiget  som 
en  erlig  trofast  och  vprictig  prelate  bode  met  ord  gerninger  rod 
trost  och  bestand  i  ald  tilberlighet,  Hues  hielp  och  fortrostning 
som  ieg  haffwer  kwnnid  giordt  ether  nadis  befalingsmand  po 
ethers  nadis  vegne  haffwer  ieg  effter  macthen  vel welligen  och 
gerne  giort,  Nw  trenger  fyenderne  til  bode  synden  och  norden 
äff  soo  ieg  her  iche  lenger  secherlige  at  forbye  Thii  vil  ieg  tage 
meg  en  foye  oortt  ind  iche  langt  heden  effter  bispens  och  mind 
frendis  saratycche  then  besorgendis  och  befesthendis  i  sliig 
manering  ath  eth  ringe  andfald  meg  inthet  beskade  kand,  mide- 
lertid  trosteligen  meg  til  ethers  nadis  furstelig  gode  vndsetning 
och  forlosing  forhobendis,  Mind  tro  loffwe  tieneste  och  hwlskaffs 
och  mandskaffs  eed  och  plicth  vil  ieg  holle  effter  mind  yderste 
macth  och  formwe  ethers  nadis  kongelige  maiestat  vfforkrenche- 
lig  Oc  nar  som  noger  macth  hid  ind  i  riget  aft'  ethers  nade  vd- 
sendt  kommendis  vorder  vil  ieg  findis  ther  hoss  met  liiff  halss 
och  ald  velffart  som  thet  seg  bor  vdi  alle  erlige  vprictige  och 
tilborlige  mode  Jeg  er  vdi  gansk  och  vtwiffwelafftig  forhoffning 
at  ieg  en  gang  for  aarid  bliffwer  endt  moe  met  vere  po  ethers 
nadis  kongelige  hoig*^  vegne  athielpe  at  straff  we  the  som  ethers 
nade  soo  vredeligen  och  forrederligen  vden  ald  relig  orsage  var- 
ning  twang  och  hwldskaffs  och  mandskaffs  vpskriff weise  fraf allen 
ere  Thette  var  alt  erchebispens  grwnd  och  mening  then  tid  hand 


1532.  683 

soo  vredeligen   ij  aar   siiden   met   roif  och  tach  offwerfalt   mind 

hostrwes    moder    och    meg    met    sampt    ethers    nadis   sloett  och 

Jeend  nordenfels  etc.,  mend  siiden  kong  Kristiems  skyflF  po  thend 

tid  forgynge  tha  ginge  beggis  therris   andslag  tilbage  och  siiden 

band  haffde  stört  g(e)h0re  och  ald  thend  gystelige  standtz  methold 

tha  motthe  ieg  po  thend  tid  inthet  stoo  til  troendis   Endog   ieg 

vel  vyste  hand  met  mind  hestrwes  moder  och  meg  hans  forreder- 

lige  andslag  och  forhandling  beskiwlde  vilde  Ethers  nadis  k[on]g- 

lige  heig**  liiff  statt  och   gode  christelige   regimente   gu[d]    aller- 

uoldigste  befalendis  Datum   po  Lungergordt   furste   fredag  faste 

Anno  domini  mdxxxij  met  mind  eighen  handt. 

E.  N.  K.  M: 

vndertanig  tro  thienere 

Vincenssz 

Lunge 

l'dskrift:  Hoig*®  hogbome  furste  och  herre  her  Ffrederich 
met  gutz  nade  Danmarchs,  Vendis  och  Gottis  kong  vdwalt  kong 
tdl  Norige  hartwg  i  Sleswig  Holstein  Stormaren  och  Ditmersken 
greffue  i  Oldenborg  och  Delmenhorst  sind  kieriste  nadige  herre 
thiensligen. 


Biskop  Olaf  af  Bergen,  Esge  Bilde  og  Vincents  Jjunge  iinderrette  Biskop 
(Hoskuldj  af  Stavanger  om,  at  de  11  Februar  have  modtaget  Kong  Chri- 
gtiems  og  det  sendenfjeldske  Rigsraads  Skrivelse  om  at  gaa  harn  tilhaande, 
som  det  er  skeet  sondenfjelds,  hvilket  de  luive  afslaaet,  og  anmode  nu 
Biskop  Hosknid  om  med  sit  Signets  Vedha?ngel8e  at  slutte  sig  til  dem  i 
denne  Sag. 

Efter    Kopi    p.    Papir    med    Esge    Bildes    Skrivers    Hiuind    i    danske    Rigsarkiv 
(Dan.  Kongers  Hist.  fasc.  12  b.  B.).     Brevform  ;  Halvark  nden  Segl. 

553.         17  Februar  1532.       Bergen. 

Oincera  fratema  et  amicabilj  salutacione  jn  Christo  pre- 
missa  Kiere  herre  broder  wille  i  wiide  att  fastelaffuentt  sondag 
finnge  wj  heigbome  forstis  konning  Christiems  oc  Riigenss  raadts 
synden  fielldts  breif  oc  scriflPuellse  wtj  huilke  scriffuellse  the  ere 
begerendis  oc  fuUdkommelige  raadendis  att  wj  senile  gaa  hannom 
tilhanden  som  the  menige  Rigenss  Raadt  oc  allmue  sondenfielldts 
giortt  haffue  tuertt  emodt  alle  theris  ordt  oc  beseglde  breff  huil- 


684  1532. 

kett  wj  jntiidt  wppaa.  tuiffle  ey  lenntt  worder  efiPther  forskyllen 

huor  faare  haflFue  wj    endrecteli^e    schreflfuitt  thennom    tili   al 

wore    fuUdkomelige    alluorlige    mening   Att  wj  wille  wouge  l 

hallss    gots   Arff  och  eye   for   wor  Kieriste  Nadigste  herre  he 

bome  fforste  konning  Frederich  som  wj    hanss   Nade   loffuitt 

sDorett  haflPue  oc  ther  offuer  hanss   Nade   oss   ther  fulldkomii 

lige    tillthror    Oc    Sende    wi    ether   en    Copie   beszegldt  äff  th 

breff    som    wj    tillschreffuitt   haffue   Baadett  senden  fielldts  p 

alld    wor    allnorlige    mening    oc    anslag:    oc   the  fremdelis  th 

hoigbome   ferste  konning  C :  wnderuisze :  bedendis  ether  oc  ful 

kommeligen    wi    jntiid    paa    tuiffle   attj    ther   faare  oc  saa  wi 

trecke  ether  Signete  thett  mett  oss  samtycke  oc  wille  strax   v 

dist  wforteffuitt  mett  thenne  wor  breffdragere  giiflfue    *off  ful 

kommelige  oc  fastelige  tili   kiennde   met   ethers  breff   oc   schri 

uellse  huad  troscab  mandscab  oc  biistaandt  szom   i   wor   Nad 

ste    herre    K :    M*  K :  Fre :    giere   wille   oc   oss  paa  hanss  Na< 

oc  menige  Riigenss  indbyggere  giere  wille  Huilkett  wor  nadigt 

herre  K:  M*    met    ether    wden    alldt   tuiffl  forskyllendis  word< 

oc   jndenn   stackett  tiidt  hiellp   oc    hugsuale    sendendis    worde 

oc  wj  aldtiidt  wenligen  forskylle  oc  beuiisze  wille  huor  wj  kun 

effther  alld  wor  macht  oc  f ormue.  Reuerende  [pater  ^  p :    v :  S 

tum   domino    commendantes    Ex    Bergis    Anno    Mdxxxij    Sabba 

ante  quadragesimam  : 

Olaus  e:  g:  Episcopus  Bergensis 

Eske  BiUe  ^  Commiss.  Regis 

Wincentius  Lunge 

Bagpaa:    Copie   äff  thett   som   wij   samdrecteligen   tiilschreff 
Bispenn  wdj  Staffanger  etc. 

*  Fra  [  igjeii  overstroget. 


Hr.  Vhicents  Lunge  takker  Hr.  Esge  Bilde  og  hans  Frue  for,  hvivd  de  hi 
sendt  ham  og  hans  Hustru,  og  iidtoler  sin  Forbitrelse  over  Erkebisp 
Handlemaade  mod  Kongen  og  mod  ham  selv  og  hans  Slrogt,  som  han  il^ 
vil  lade  gaa  uhajvnet  hen.  Han  beder  Esge  lade  dem,  der  have  forh 
hans  Jagt,  atter  begive  sig  ombord  og  forsege  at  tage  Giske  tilbage,  h^ 
Bestetniugen  ikke  er  saa  stör,  som  Bondeme  angive. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Higsarkiv  (Saml.  t.  Dan.  Adels  Hist.  fasc.  7  p 
No.  169).  Brevform ;  Halvark  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  m.  gront  V- 
(Jfr.  Dipl.  Norv.  IX  No.  693—94  og    Paludan-Müller,    Grevens  Feide  II  S.  'i 


1532.  680 

554.  25  Februar  1532.  Helle. 

v  enli^h  och  kerli^h  hellssen  altiidt  tillffornne  sendt  met 
vor  herre  Kere  Her  E^'ce  frende  och  besinderlige  ^odhe  vend 
betaccher  ie^h  ether  kerli^en  gerne  for  etthers  godhe  tillskriflp- 
uellsse  ty ender  rodh  och  sendingher  vdj  hwalspec  oc  vind  som  i 
met  sampt  mynd  kere  frenche  flPrw  Sophie  megh  och  mynd  ho- 
strw  nw  tilhondhe  skycchett  [haffwe^  och  sendt  haffwe  hwilchet 
vij  bodhe  sampteligen  kerligen  och  gemne  forskyllde  ville  Som  i 
rore  vdj  ethers  schriflFuellsse  om  raith  folch  norden  aflP  kommett 
etc.  Thaa  raaa  i  wiide  ath  iegh  for  verligh  forhandlinggis  skyld 
mod  kong®  ma*  rigett  och  oss  alle  saa  och  for  manngffoldige 
offwerlasth  roflF  tagh  skade  fortriid  och  hoflFraodh  megh  met 
sampt  myne  venner  vdhen  aldt  religh  forwarinngh  vederflFaritt 
szaa  gandske  och  aldelis  forbyttrett  och  forstyertt  er  oppo  then 
erchebisp  at  skulle  iegh  enn  forflfore  hwer  [en*  [then^  karll  iegh 
hafFwer  om  hallssz  tha  skall  iegh  medt  gwdtz  hielp  haflFwe  no- 
crher  hwswalellsse  ighen  Var  thet  megh  vwitherligit  at  folchet 
hafFde  giffnit  sigh  frann  Jachten  och  thet  icche  lettheligen  tro 
kwnde  etc.  Er  ther  noger  som  framdelis  vill  sind  eighen  were 
bethee  ladhe  icche  giffuendis  sigh  tili  jacthen  ighen  er  iegh  ker- 
ligen begerendis  i  met  tilborlighen  straff  ville  vere  mynd  flfogitt 
behielpeligen  Thi  iegh  gifFwer  megh  ingelunde  tilflFriis  for  enn 
the  met  hwer  andre  manglitt  haflFue  etc.  Macthen  er  icche  saa 
stoer  paa  Gyske  mod  thennom  szom  orenne  gaar  afp  i  viide  vell 
hwad  forstand  benner  hafiFue  enn  hoflP  folch  ath  forslaa  Ved 
iegh  inthet  synderligitt  att  skriflFwe  ether  tili  paa  thenne  tiidh 
Gierer  vell  oc  syer  ethers  kiere  hwstrwflp  mange  twsind  gode  net- 
ther  paa  mynd  hostrws  oc  myne  vegne  oc  vor  kierligh  tienisthe 
vdhi  hwess  mode  iegh  kand  vere  ether  tili  vilige  och  velgeflPald 
vill  iegh  altiidt  velnilligh  tilbeflindis  BeflFalendis  etther  gwd 
Datum  po  Helle  then  xxv  dagh  februarij  Anno  domini  Mdxxxij. 

Vincenss 
Lwnnge 

Udskrift:  Erligh  velbyrdugh  mand  och  Strenghe  Ridder  Her 
Eske  Bille  HeflFuismand  paa  Bergh(e)nhuss  sind  kiere  Ffrende 
kommendis 

*  Fra  [  igjen  overstreget.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


686  1532. 

Hr.  Vhicents  Lunge  underrett^r  Hr.  Esge  Bilde  om,  at  Oluf  Alfsso»,  som 
de  og  Hiskop  Olaf  af  Bergen  sendte  til  Oslo,  Aftenen  forud  er  vendt  til- 
bage,  hvorfor  han  nu  sender  ham  til  Bergen,  for  at  han  kan  give  dem 
alle  OinKiicndigheder  tilkjende.  Den  tykke  Hr.  Laurits  auser  han  for  en 
mist«enkelig  Person,  da  hans  og  Oluf  Alfssens  Ord  ikke  stemme  overens, 
og  ban  derbos  tidligere  bar  forraadt  Fru  Inger  Ottesdatters  Sager  til 
Erkebispen. 

Efter  Orig.  p.   Papir  1  danske  Rigsarkiv  (Saml.  t.  dan.  Adels  Hist.  fa.se.  7  p.  2, 
No.  162).     Brevform;  Halvark,  udv.  forsegl.  m.  Vaaben  i  grent  Vox. 
(Se  foregaaende  No.  og  Dipl.  Norv.  IX  No.  693—94). 

555.  4  Marls  1532.  Helle. 

NVenlig  k[erlig  hjilssen  mett  hues  ieg  gott  formoer  altit  til- 
ffo[nm]  sendt  met  wor  herre  Kere  frende  och  besunderligen 
gode  vennd  EflFther  som  ether  vell  fortencher  ath  vij  alle  tree 
samptligen  noger  tiid  siiden  forleenn  aflFerdigede  mind  thienere 
OluflP  Allssen  til  Opsloo  met  nogre  vore  verff  och  befalinger  etc. 
Tha  moe  i  viide  ath  hand  hiid  til  meg  ighenkom  vdi  iaffthes 
sylde  vndskyllendis  fast  synd  reiissis  langmodighett  Thü  sender 
ieg  hannoin  nw  til  ether  met  befaling  ether  met  sampt  thend 
gode  herre  biispen  ald  beleilighed  och  tyender  clarliigen  at  flPor- 
stoe  lade  Nar  meg  nogett  bwdskaflP  eller  tyende  sunden  eller 
norden  äff  meg  ydermere  tilkommendis  vorder  vill  ieg  ether  thet 
vfforteffwelige  *deelffafftigt  gere  Thend  bwgede  her  Lawris  mys- 
trygger  ieg  for  en  ewentyrere  och  speyere  effter  thii  at  forscreffne 
Oluff  Alssens  och  hans  ordt  iche  folgis  att,  mv  vell  skee  hand 
haffwer  skalchhett  mett  at  ffare  orsagen,  then  tiid  hand  thiente 
mind  höstrves  moder  haffwendis  vdstande  met  erchebispen  Tha 
skreeff  hand  erchebispen  til  aide  mind  moders  andslaag  och  be- 
leilighed etc.  iche  haffwer  hand  heller  skyllss  erligen  och  tilbor- 
ligen  met  thend  gode  qwinne  Fformercher  ieg  äff  ethers  ighen 
skriffwelse  att  ther  inghen  besunderligen  mactt  sunden  äff  for- 
moendis  er  vil  ieg  meg  effter  ethers  gode  raad  snarligen  ighen 
til  byen  foye  Sier  mind  fenche  frue  Sophie  mange  twsind  gode 
netther  po  mind  hostrwes  och  myne  wegne  Beffalendis  ether  gwd 
och  altiit  kerligen  gorendis  hues  ether  samptligen  leefft  er. 
Datum  po  Helle  mondagen  post  oculi  anno  etc.  mdxxxij. 

Vincenssz    . , , 
T  ndder 

Lunge 


1532.  687 

üdskrift:    Erlig  velbyrdig   mand  och  strenge   ridder  her   Eske 

Bylle  HeflPwismand  po  Bergenhws  sind  kere  frende  och  besynder- 
lige  vennd. 


ßiskop  Hoahdd  af  Stavanger  forklarer  Hiskop  Olaf  af  Bergen,  Hr.  Esge 
Bilde  og  Hr.  Vincents  Lunge,  at  han  ikke  kan  stille  de  omskrevne  30 
Karle,  da  Hr.  Mogens  Gyldenstjeme  har  berevet  ham  bans  Len  Midsyssd, 
skjont  ban  altid  rigtig  har  betalt  sin  Afgift,  selv  da  Kong  Cbristiern  II.s 
Skibe  berevede  bam  sin  Indtsegt.  Erkebispens  Tilhfenger  fralsegger  ban 
sig  at  vsere  nndtagen  i  geistlige  Forbold ;  han  ensker  knn  at  sidde  stille 
ved  sin  Domkirke  under  den  herskende  Sygdom  og  baarde  Tid. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    danske    Rigsarkiv    (Norge,    Afd.    I    fasc.  7  a.  No.  24). 
Brevform;  Halvark,  ndvendig  forseglet  med  Kingsignet.     Egenbiendigt. 

(Jfr.  Dipl.  Norv.  XIII  No.  586). 

o56,  [10  Mai  1532?]  Stavanger. 

oalutem  p.  kaere  herre  som  i  nw  om  xxx  karle  flere  eller 
ferre  vtgere  met  kost  oc  werge  oc  tyth  tilfeme  oss  saa  til- 
screfiEwet  haflFwe  om  slige  verdscyldhe  tienest  eder  bewise 
meen  äff  hwad  leen  eller  forleningh  wy  scule  eder  then  plyc- 
telige  g0re  rore  i  intet  om  Deen  feghen  forleningh  som  wy  i 
befaling  hade  vithe  wel  sumlege  hwre  folk  var  wtsent  then 
oss  med  almoghen  i  Mydsislen  fraan  ath  tynge  som  tet  fek  ekke 
framgongh  Togh  ter  äff  her  Mons  Gillesteme  eith  moth  oss  oc 
wart  folk  offuerfallendis  veldelige  same  leen  oss  fran  takendis 
vthen  vaar  nadige  herris  noghen  befalingh  efter  k.  m.  breffz 
ludeise  den  tydh  wy  senile  haffwe  dem  i  forleningh  vare  her 
wnder  landet  Peter  Hyl.  skipper  Clemet  oc  flere  slige  toge  oc 
formynskede  oss  fran  jamvel  var  eghen  arlige  intecth  som  äff 
kongelige  forleningh  Dogh  haffue  wy  afgypthen  äff  same  leen 
offner  oc  ekke  mynne  til  k.  m.  framskikketh  som  ten  danne- 
mand  Niels  Claunssen  her  lagman  breff  ter  oppa  seet  haffwer 
Ther  offner  haffwe  vy  giort  k.  m.  efter  waar  fatike  formoghen 
vaar  vnderdanlige  lydelse  som  en  bisp  capellan  bor  göre  syn 
herre  oc  k.  Saa  mane  vy  ekke  fattis  nokot  paa  wäre  syde  wthen 
kerlig  oc  wenskab  skipthe  medh  edher  herdome  Ekke  heller 
kunne  wy  menes  (en  sydremere  scriffues)  waere  erchiebisps  an- 
hengener,  i  dysse  mathe  ath  wy  göre  hans  verdugiste  nadh  vaar 
verdscyldhe  odmycth  oc  sommelighe   lydelse    som   oss   boor   göre 


688  1532. 

var  erchiebisps  Jtem  soin  wy  tilfeme  screflFuet  hafiFwe  saa  bede 
vj  oc  kerlige  bessere  ath  wy  matte  stille  sidhe  hoos  vaar  dom- 
kirke  ty  her  odis  fast  aif  plagen  oc  hard  tydh  soin  her  fa- 
ticth  folk  haflPuer  thy  möge  wy  medh  inghen  deel  oc  ekke  hel- 
ler the  gode  karle  oss  tiene  paa  doch(?)  atter(?)  legge  waar  dom- 
kirke  oc  gordh  saa  i  odhe  oss  saa  alene  paa  fegebenken  i  ghen 
ath  setthe  feget  folk  haflFue  wy  eflFter  thenne  dode.  oc  äff  thet 
forredery  som  somglige  oss  giorde  i  Kopenhaffn,  flPorwndre  oss 
oc  storlige  ath  i  gode  herre  haffwe  ekke  fanget  anten  breff  eller 
bodh  afp  waar  naduge  herre  oc  scal  wäre  troligeth  ath  hans 
nade  er  vitherliget  hwat  Norgis  inbyggere  nw  vidfaris  her  medh 
eders  alles  herscab  gudi  befalendis  raptim  ex  Stauangria  *mcra- 
stina  ascencionis  dominj  anno  current« 

D.  p. 
Episcopus  Stauangrensis 
Oscoldus 

Udskrift:  Reuerendo  jn  Christo  patri  et  domino  Domino  Olauo 
dei  gratia  episcopo  Bergensi  necnon  strennuis  militibns  dominis 
Esgero  Bille  et  Vincencio  Lunge  Bergis  triumphatibus. 


Biskop  Hoskuld  af  Stavanger  besvarer  et  Brev  fra  Hr.  Esge  Bilde,  der  har  aii- 
modet  ham  om  at  komme  til  Herredagen,  med  Forsikringer  om  sin  og  Ka- 
pitlets  Troskab  mod  Kong  Frederik  I  men  undskylder  sig  for  pereonlig  at 
mede,  da  han  i  sin  sygelige  Tilstand  nedig  vil  vise  sig  for  saa  mange 
hoie  Herrer. 

Efter   Orig.    p.    Papir    1  dan.  Kigsarkiv  (Saml.  t.  dan.  Adels  Hist.  fasc.  7  p.  2, 
No.  197).     Halvark  m.  bagpaa  trykt  Segl  i  redt  Vox. 

557.  4  April  1533.  Stayanger. 

Oalutem  plurimam  Kare  herre  som  eder  strengheydh  scriif- 
wer  oss  til  i  bland  andre  stykker  stonder  deer  saa  Oc  kan  wel 
ske  ath  the  kunne  komme  ter  vdinden  ath  forhanle.  som  then 
heiige  kirke,  ethers  oc  stictens  beste  oc  bystondh  ekke  saa  gerne 
wile  vide  som  wy  etc.  Kare  her  Eske  göret  for  gudz  scyldh 
verdis  vyle  ekke  teth  saa  forsta  ath  wy  äff  nokoth  hogmod  eller 
offuerdade  edher  erlighe  herre  i  nager  mathe  wilie  foracthe  Men 
oss  gud  saa  helpe  wy  holle  eder  for  vore  beste  herscab  oc  gode 
nabo.    wthen    den    störe    mystryngh    wy  forneme    oss  abrotelige 


1533.  689 

wäre   hos    eder    i    kommen   den   fortryter   oss   mesth  Ther  torff 

inghen   twUe   oppa   ath   al   den   wnderdaning  som  oss  bor  göre 

Taar   eyghen   rette   herre   oc   forste   konningh  Predric  Then  vile 

wy   bewise   med  hans  nadis   ejgeth   breff   [oss^  giort  haffwe  oc 

framdelis  met  al  waar  fljth  oc  macth  med  hielp  (syelff  til  krefde) 

eller  naar  ther  paa  eskis  lathe  fynne  oss  som  oss  bor  welwilligh 

i   alle   mathe   kerlighe   bedendis   atj    wilde   bort   legge   i  thenne 

helie  tydh  oc  tilkommendis  aal  awndh  haat  oc  yldwilie  Vy  wilie 

tet  med  eder   efter   vaar  fatike  mact  gerne  fortiene  oc  med  al 

odmycth  forscylde  gud  tet  kende  vy  blygis  mykit  for  vaar  krank- 

heyth   presentere   oss   magle   erlighe  herre   Meen  huat  i  til  oss 

scriptelighe  biwde  vile  vy  göre  oc  sware  til  efter  wart   odmyke 

samwiske   oc   fatike   macth   Her   med   eder   oc  al  eders  vardnad 

god  befalendifl  bedendis  gerne  fore  gndz  scnld  ati  vüle  verdis  tu 

at    varkunne    eder    offner    dette    fatike   klerkerj    oc  menighe  al- 

moghe   ath   the   matte   bliflFne   met   brodh   oc   rolygheyth   vnder 

deth    erlighe    rycthe   som   eder   herredom   her   til   dagx   haffner 

hafth    som    gnd   late   lenge   stonde   oc   tryffwis    Ex   Stanangria 

ipso  die  Ambrosi]  Mdxxxtercio 

D.  g. 

Episcopus  Stauan- 

grensis  Oscoldns 

Udskrift:     Nobili  viro    Eqnitique   anrato  domino    Esgero   sere- 
nissimj  dominj  regis  nostrj  in  Bergerhus  Castellano  Yigilantissimo 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Det  danske  Rigsraad  tilskriver  Esge  Bilde  angaaende  hans  Onske  at  opgive 
Bergenhus  Slot,  som  han  dog  anmodes  om  at  beholde  indtil  den  paatsenkte 
Herredag  yed  St.  Hansdag  1634,  da  der  skal  blive  trnffet  Aftale  herom; 
endvidere  omtales  Kongevalget,  Lübeckemes  Privilegier  og  Erstatning  til 
Stig  Bagge  for  lidt  Skade. 

Efter   Orig.    p.    Papir   i   danske    Rigsarkiv  (Norge,    Afd.  I,  fasc.  7.  a,  No.  2C). 

Bievform;  Helark  med  19  Kigsraaders  Segl.^ 

558.  18  Juni  1533.  Kjebenhayn. 

Consiliarij  regni  Dacie  iam  pridem  Haffni^  congregatj. 

oalntem  cnm  syncerissima  nostra  dilectione  Kierre  Esky 
senderlig  gode  wenn  som  i  nn  schriffue  oc  tiUdende  giffne  hwor- 

Diplornfttaxium  Norveglcum  XYI.  44 


690  1533. 

ledes  i  forfarret  haffue  at  then  alsommectigstse  gud  haffner  nw 
kaldet  tiill  syn  naade  äff  thennse  werdenn  hegbomse  ferstse  kon- 
ning  Ffrederich  alles  wor  herre  oc  konning,  hwes  siell  met  alle 
christnse  sieUse,  gud  alsommectigste  will  werdes  seg  naadeligenn 
wdoffwer  at  forbarme,  Huilckenn  etther  breff  oc  schriffuelsze  wii 
alle  Danmarckis  riigis  raad  her  nw  forsamblede,  Sammeledes 
then  Jnstmetion  oc  mjndelig  befallingh  som  i  haffdhe  giffwet  oc 
befallet  thesse  breffwissere  etther  tiennere,  Sty  Baggy,  Michell 
wan  Brwnsberg  met  theriis  stolbroddree  athaffwe  oc  forhandle 
hoss  kon:  Hat.  oc  oss,  wii  annamedt  oc  oss  tülhandhe  kom 
herre  wdj  thesse  daghe  i  Kiopnehaffnn,  oc  thennom  grandzet 
offwerwegget,  oc  well  wdj  alle  maade  tilsammen  forstandet 
haffne,  tackendes  etther  kierligenn  oc  gern»  forre  samme  etther 
wellwillige  oc  kierlige  schiiffnelsze,  troffaste  meniing  oc  godhe 
raad  hnilcket  wii  alle  gemse  oc  kierligen  met  etther  forsfc^de 
willae  hwor  wii  kwnde,  Kierre  Esky  som  i  tilkiende  giffue  ath 
effther  then  leylighet  seg  begiffner  paa  etthers  wegnse  her  wdj 
Danmarck,  at  i  ther  forre  engenllnnde  lengger  kwnde  ther  for- 
toffwe  wden  etthers  storre  brosth  oc  skadhe  Begerindis  ther  forre 
at  wii  wilde  saadan  etthers  orsaghe  ansee  oc  betencke,  atfor- 
skicke  oc  beserghe  samme  Slott  Bergenhwes  met  en  andenn  godt 
oc  troff  mand  som  ther  tiill  nytthelig  oc  bestandig  kwnde  werre 
etc.  Tha  tacke  wii  etther  kierligenn  oc  gemae,  forre  etthers  trootf 
flyttiig  oc  welnillig  tiennistse  i  her  tiill  wor  nadige  herre,  oss 
alle  och  Danmarckis  raadt  oc  riige  giordt  haffue,  hnilcket  wii 
gemse  bekiende  och  forskylde  willae,  Dog  paa  thet  at  altingest 
(nesth  gudz  hielp)  maa  oc  kand  thees  beddree  tiill  begge  riigers 
Danmarckis  oc  Norgis  oc  thees  indbyggers  wellfardt  besthe  oc 
bestand  komme,  haffue  wii  nw  forschreffuit  tiill  verdugste  wer- 
dwge  feddre,  herrer  Riddere  oc  godhe  mend  Norges  rüges  raadt 
en  almyndig  herredag  atwillse  beseghe  her  wdj  Kiepnehaffnn 
sanctj  Hans  baptiste  dag  her  effther  eth  aar  ferst  kommendes, 
Tha  thee  gode  herrer  met  oss  om  samme  Slott  oc  Slotzloghe,  *til- 
sliige(s)t  om  andree  merckeligse  oc  at  skiilligge  handeil  och  serindhe 
tilsammen  komme  at  raadslaa  tractere  och  beslutthe  som  well 
alsomstorst  macht  begge  riiggher  paa  liggendes  erre  Villse  wii 
tha  gemse  om  samme  Slott  oc  Slotzlogs  forwandling  .werre  for- 
tenckt,  huilcket  wii  icke  nu  paa  thenne  tüdt  saa  koort  forwandle 
kwnde   for   merckelig  arsagher  skiildt  Thij  betthe  wii  etther  alle 


1533.  691 

kierligenn  och  gemse  at  i  forre  saadannae  och  andree  flere 
merckeligge  orsagher  skiildt,  willae  wellgierre  och  her  efiPther  som 
tilfomn,  bliflfue  haffwe  oc  beholde  samme  Slotth  och  Slotz  log 
wdj  saadan  form  oc  maade  som  i  then  anammet  haffwe  troo- 
ligenn  for°®  riigens  indbyggers  gaffn  oc  bestand  wdj  alle  maade 
ramme  oc  wilde,  huilcket  oss  inthet  paa  twiffler  tiill  saa  lengge 
for^*  herredag  forsliidemi  bliffuer  oc  begghe  rigemes  raadt  til- 
sammen  komme,  Och  at  i  oc  paa  samme  tiidt  personlig  forbe- 
nefft  dag  besoghe  willse,  Och  hwor  i  teess  emellom  etthers  eget 
werffwe  tiill  Danmarck  regsendes  wordhe,  tilstaedhe  oc  see  wii 
^mse  Dog  saa  at  i  tillfomn  besorge  oc  troffligen  forwarre  Slot- 
tet  oc  Slotzlagenn  som  macht  paa  liggendes  er,  och  som  for- 
schreffuit  Stander  thet  willae  wii  oc  gemse  och  k*''^  forskylde  etc. 
Som  i  oc  rorse  wdj  etthers  Jnstruction  at  effther  konung  Oluffs 
oc  Norges  logh,  formaade  i  wisseligen  ath  Norges  riges  raadt 
met  thet  ferst«  atwille  forsambledes,  om  kaaring  oc  andree  rii- 
gens »rindhe  at  raadslaaees,  hwor  paa  wii  etther  kierligen  giffue 
atbetencke,  at  forre  thet  forbu(n)dt,  breff  och  besegling  som  giordt 
och  gangenn  er  emellom  thesse  twennse  riiger  Danmarck  oc 
Norge,  lydendis  nar  nogen  konungh  deoer  oc  affgangher  tha 
beer  och  schullse  begge  riigers  raadt  tillsammen  atkomme  och 
handle  thale  och  beslutthe  om  kaaring  och  wdwellelsze  hwem 
thee  tiill  rüget  samtycke  willae  som  sanmie  recessze  ytther  mere 
inddeholder  och  wdtwisser  etc.  Wii  formercke  oc  wdj  etthers 
schrififuelsze  en  puncth  om  thee  Lybeskes  priuilegier  lydendis, 
paa  hnilckenn  wii  giffue  etther  for  swar  at  ther  som  thee  forre 
oss  kommendis  worde,  ther  om  noget  atforhandle,  schullae  thee 
dog  ther  paa  engenn  anden  beskeet  fange  en  altinges  ther  met 
schall  bliffue  wppe  standendes,  tiill  saa  lengge  gud  will  i  sellffuer 
ther  om  met  thennom  tiill  swarss  kommendes  worder,  Men 
etthers  leenn  i  haffue  her  wdj  Danmarcke  schullse  holdes  etther 
tiill  gode,  oc  willae  wii  gemae  ther  wdindenn  ramme  etthers 
besthe,  at  ther  met  schall  och  stillae  bliffue  *standendes,  etther 
wforfoeth  tiill  saa  lengge  i  wdj  riiget  komme,  oc  tha  ther  om 
ytther  mere  met  oss  forhandle  som  wii  haffue  ytther  mere  alle 
aerindhe  myndeligenn  befallet  thessze  breffuissere  atgiffwe  etther 
tilkiende  end  wii  nu  schriffue  etc. 

Wii  haffue  oc  forfarret,  kierre  Esky,  at  thenne  breffwissere 
etther  tiennere   Sty  Baggj    haffuer  lengge  oc  troffigen  som  en 

44* 


692  1533. 

erligh  karll  tient  rüget,  oc  ther  wdtoffaer  fajigget  stoor  skadhe, 
8om  maa  well  skee  etther  well  wittherligt  er,  Thij  betthe  wii 
etther  gemee  at  i  willse  wederlegge  hannom  igien  met  pendinge 
oc  anden  diell,  hwes  i  hafiFne  hoss  etther  paa  kronens  wegnae  saa 
at  hau  kan  haffwe  hielp  wdaflP,  for  hans  tiennestae,  at  skadenn 
icke  schulde  hengge  formaget  tüU  hannom,  oc  ther  wdindenn 
ramme  hans  besthe,  thet  willae  wii  och  kierligenn  forskyldhe  wdj 
hnilcke  maade  wii  kwnde  werre  etther  tiill  willig  oc  k*  atramme 
och  wiide  etthers  gaffn  och  besthe  willse  wii  thet  altiidt  gemae 
giorre  Jn  Christo  valete  ex  HaflPnea  feria  4^  infra  octavas  cor- 
poris Christ]  anno  domini  mdxxxiij  nostris  sub  signetis. 

Udskrift:  £rliig  och  welburdig  mand  Eskj  Biilde  HafiEtzmand 
tiill  Bergenhwes  wor  senderlig  gode  wenn  kierligen  tilschreffuith 

^  Seglene  i  2  Rader,  9  geistl.  rede:  Munck,  Krampen,  Bilde  (O.  B.)f  Früs, 
Bilde  (T.  B),  Rennow,  Gjldenstjeme,  Tornekrantz,  Prior  af  Antvorskov.  10 
gronne:  Mogens  Geye,  Tyge  Erabbev  H.  Bilde,  Belle,  Bilde,  Kmmpen,  Bilde 
(K.  B.),  H.  ülfstand,  A.  Brahe,  O.  Lange. 


Borgermester  og  Kaad  i  Ledese  bevidne,  at  Hans  Fynbo,  Nils  Pederss0ns 
Foged  paa  Dal,  i  Nssrvsrelse  af  S0fren  Kiil,  Heredsmand  paa  Elfsborg, 
fremferte  8  Vidner,  der  forklarede,  at  dengang  Hr.  Henrik  Krummedige 
og  W)be  Munck  annammede  Elfsborg,  da  opbred  de  mod  sit  odgivne  BreT 
NilsKlauss0n  (Sparres)  og  Frn  Margretes  Fadebar  og  borttoge  Indholdet. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  svenske  Rigsarkiv.     Begge  Segl  mangle. 

559.  11  August  1533.  Ledese. 

Alle  godhe  msen  som  thette  breff  hsender  ff0re  ath  komme 
beksennes  wy  seffter  skrefifne  bärgemsester  ok  radh  j  Ledhesze 
ath  da  vj  radstue  halle  mändaghen  neest  seffther  sanctse  Larens 
dagh  anno  dominj  m^  xxx  iij  y  serlegh  ok  vselbyrdeghe  manss 
neemserelsse  Seffrin  Kyll  heffuessman  ppäa  ^Isbärgh  j  blandh 
andre  mserckelegh  serende  kom  ffram  Hans  rfynboo  Nylss  Pers- 
säns  £Eoghett  äppä  Dali  met  dsesse  eeffter  sscrefifne  vyttne  Som 
8ßre  serlegh  ok  vaelbyrdegh  man  Agxell  Ppässe  Traelss  Arffaedh- 
son  ok  then  seffter  screffne  quennse  Jngeerd  Jens  Skanyngs  ssom 
var  fiFatteburs  hvstru  paa  Elsba(r)gh  then  tydh  her  Hsendreck 
Krommedyck  ok  ^bbe  Munck  anamdhe  ^Isbärgh  ppäa  konyngh 
Hanssz  veegne  ath  de  hade  geffuedh  vtt  syne  breff  säa  ath  her 
Nyls   Kiausson  ok  ffru  Margrette   ffattebure  skulle  st&a  vrerdh 


1533.  693 

ssom  yther  mere  deres  bessegllde  brefiF  om  vttuysser  ok  thet 
haltt  ecke  l8e(n)gher  jn  tyl  dhes  ath  the  komme  paa  slatthet  däa 
slaghe  de  äpp  ffer^®  £Eattebnre  ok  ytth  thoghe  huadh  del  ssom 
dher  jnne  vore  Thes  tyll  vysssB  ock  yther  mere  bsettre  fiFer  va- 
relsse  ath  dsesse  godhe  meen  ssom  Ser  beneemdh  eere  '^'ssuare  päa 
boken  ath  sa  y  ssanyngh  ser  ssäa  bedhe  vy  eerlegh  ok  yselbyr- 
degh  man  Seffren  Eyll  om  hans  jnssegle  vytterleghe  hsengen- 
des  ffere  nedhen  thetta  värtt  oppne  breff  met  värtt  eghedh  Stada 
jnsseghell  etc.  ssom  skreffueth  ser  är  ok  dagh  ssom  £E0re  staar. 

Bagpaa:    vetnes  breff  ad  £j*ymmedek  eke  hfilt  set  bref  som  haa 
gaff  vt  ffir  ^Issborgh  slot 


Rigsraademe  Biskop  OUrf  af  Bergen  og  Hr.  Vincents  Lunge,  Hevedsmand 
paa  Vardehns,  meddele  Biskop  Amund  af  F(ßr0  og  Lagmanden  Anders 
GMttanns80n  samt  menige  Almne  sammesteds,  at  den  i  Bod  i  Romsdalen 
c.  8  Septbr.  efter  Kong  Frederiks  Ded  afholdte  Herredag  bar  beslnttet,  at 
Fcer0eme  berefter  skal  benlsegges  ander  Bergenbu^  og  Befalingsmanden 
sammesteds  Hr.  Esge  Bilde,  til  bvem  alle  Afgifter  skulle  erlsegges,  og  ikke 
til  de  to  Hamborgerkjebmsend  Jacob  Wullenweber  og  Thomas  Köpping,  der 
en  Tidlang  bave  bavt  Forvaltningen  uden  Samtykke  af  Rigsraadet  og  til 
Landets  og  Handelens  Skade. 

Efter   Orig.    p.    Papir   i   danske    Rigsarkiv  (Norge,  Afd.  I,    fasc.  7.  a,  No.  22). 

Helark,  Patent  m.  2  paatrykte  sterrre  Segl. 

560.  10  April  1534.  Bergen. 

Wy  efftherschreffne  Oluff  met  gwdtz  naade  Biscop  y  Ber- 
ghen  och  Vincencius  Lwnge  Ritther  och  heffwitzmandh  tyU  Vor- 
dehwss  äff  Norigis  riigis  raadh  Hellsse  etther  verdige  met  gwdt 
fadher  her  Amwndh  met  gwdtz  naade  Biscop  y  Fferree  erligh 
och  fomomstigh  miandh  Andhers  Gwttormsseu  lagmandh  met 
menige  aknwe  ther  sammestedtz  boendis  och  besidhendis  kerlige 
met  gwdh  och  her  Sancte  Oluff  konningh  vidher  kerre  venner 
atth  effther  heigmectigste  hoigbome  f wrstis  och  herris  her  Ffre- 
drichs  met  gwds  nade  Danmarchs  Yendis  och  Gottis  koningh 
vdwaldh  kongh  tiill  Norige  Hartwgh  i  Slesswigh  Hollsthenn 
Stormamn  och  Dythmerskenn  Greffwe  y  Olldhenborgh  och  Dell- 
menhorsth  alles  vor  keriste  och  nadigste  herre  och  kongs  dodh 
och  affaldh  hwes  siell  gwd  forbarme  ewindeligh  Tha  stoed  ther 
enn  allmyndeligh  herredagh  vdj  Bodh  i  Ewmssdall  nordher   her 


694  1534. 

j  riigeth  om  vor  frwe  dagh  siermere  vdhy  hwilchen  mangle  Nori- 
gis  riigis  och  thess  elandes  orther  och  lyddemods  mercheUge 
erende  lejlighedher  och  stoer  macth  paa  ligghendis  sager  oflPwer- 
weyde  betractede  och  forhandlede  bleffwe  och  j  blanth  andre 
mange  om  Noriges  krones  olandh  och  thess  menige  indbyggeres 
nytthe  bestand  oc  gaflFn  Pferreer  hwilchet  som  nw  vdj  nogre 
aar  vdhen  Noriges  riiges  raadtz  raadh  vilge  och  samtycche 
haffde  veretth  vndher  nogre  ki0fipme(n)dh  äff  Hamborgen  Jacop 
Vnlleweffwere  och  Thommes  Koppyngh,  kallede,  som  alldrigh 
nogre  thiidh  haffwe  andsogth  ferdreth  eller  begert  nogett  sam- 
tycche äff  Noriges  riges  raadh  ther  paa,  ey  heller  thet  begeren- 
des  oc  fflirdrendes  skullde  och  ey  end  nw  heldher  ther  vppaa 
nogeth  riigssens  raadtz  samtycche  paa  bekomme  skulle  Thy  atth 
thet  er  vell  hoigeligen  beffrycthendes  att  ther  som  the  Hambor- 
gere  finge  sligtth  eth  Noriges  krones  olandh  vdj  noger  lang- 
somme  besydelsse  ath  the  vell  met  tidhenn  schulde  biwde  tili 
ath  heffde  landeth  vndher  segh  och  vndan  Noriges  kröne  som 
thet  äff  hendhoss  och  arilld  thiidh  vndherliggeth  haffuer  och  end 
nw  vndherligghendes  och  tiilhorendes  er  vdaff  hwilchet  twest 
twedrecth  skade,  forderffue,  kriigh,  vbestandh  och  riigeth  merche- 
ligh  affdrecth  foes  och  vpwoxe  kwnde  vdj  mange  maade  Thes- 
ligest  andseendis  ath  the  vare  som  i  samme  landh  Fferre  fallde 
pleye  alltiid  äff  gammell  arilldh  tüdh  atth  feris  selies  och  for- 
handlis  her  i  Bergen  Noriges  riiges  indbyggere  och  besyndherU- 
gen  then  menige  soffarinde  mandh  som  Nordlandene  bruger  och 
saa  thessligesth  Noriges  krones  borgere  her  i  stadhenn  met 
sampth  Koffmendene  vdhi  thette  Tyske  cwntor  besydhendes  tili 
vpholldh  proffiith  och  beste,  ey  kwnne  heller  slig  vare  hedhen 
äff  vell  vdhen  theris  som  for°®  staa  störe  brysth  och  skade  om- 
beres  Tha  kerre  venner  for  slig  forbeneffnde  leylighedtz  och 
saghers  skyldh  och  andre  flere  som  nw  icche  vdtrycches  eller 
forclares  tha  haffwe  verdiste  verdige  fsedre  her  Erchebisp,  bisp, 
prelather,  riddhere  och  riddhermendzmendh  Noriges  riiges  raadh 
alle  endrectheligen  affsaght  for°®  Hamborgeske  kofiteendh  for"*" 
landh  Fferre  met  alth  thess  kongelige  renthe  herlighett  handell 
och  vandell  och  äff  then  fwldmacth  the  haffwe  vdj  fraffalldtz  vor 
retthe  herres  och  kongs  paa  Noriges  krones  vegne  ighenn  loff- 
uidt,  tilsagtth,  bewillgeth,  samtycth,  beffaleth,  bebreffwidth  och 
beseylleth  Erligh  velbyrdigh  mand  och  Strenge  riddere  her  Eske 


1534.  695 

Bylle  hefftdtzmandh  thyll  Berghenhws  for°®  landh  met  aldh  synd 
kongelige  renthe  och  rettigheth,  ther  met  etther  alle  paa  Nori- 
ges  krones  vegne  vdj  verige  forswar  och  beffallningh  att  haffue 
ther  fore  vii  etther  alle  gwnsteligen  och  kerligen  tryggelighenn 
och  troligen  bede,  fwldkommeligen  raade  och  paa  Noriges  kro- 
nes vegne  strengelighen  och  alwerligen  biwde  atj  ingenlwnde 
effther  thenne  dagh  sware  eller  noger  etthers  renthe  affgift  skat 
eller  hwadsomhellsth  andhen  kongelige  herlighetth  eller  rettig- 
het  vdgiflfue  for"®  Hamborgeske  keffmendh  menn  behollde  thenn 
i  landeth  hoss  etther  aflB  oss  paa  Noriges  krones  vegne  besla- 
ghenn  och  qwersath  indtyll  saa  lenghe  y  ytthermere  fange  No- 
riges riiges  raadtz  alnerlige  breff  och  schriffuelsse  hwad  som  i 
etther  fwlkommeligen  eflFther  retthe  skwUe  och  ther  som  for"® 
Jacop  Vnlleweflfuere  Thommes  Koppyngh  eller  noghenn  andhen 
aflF  Stsedheme  midier  tiidh  ther  tili  landeth  kommendes  vorde 
tha  forbiwde  vii  etther  fwldkommeligen  och  alwerligen  thennom 
noghen  renthe  viss  eller  vwiss  att  giffne  y  noger  honde  maade 
saa  framth  i  icche  ville  trenges  tili  dwbbelth  skatt  etth  aar  vd- 
atgifiEue  skwllendes,  och  findes  sidhen  for  Noriges  krones  vtro 
Thorsamme  och  genstridige  vlydige  vndhersotthe  hwüchet  gwd 
forbiwde  och  oss  ingenlwnde  forhobes  vdj  noger  hande  maade 
Her  vider  atth  retthe  etther  eflFther  fuldkommeligen  verendes 
alle  cm  etth  raadh  bestandeligen  om  noger  etther  her  vdoffner 
hode,  trenge,  eller  trwe  vilde  thyll  hwüchet  vii  paa  Noriges  kro- 
nes vegne  etther  som  gode  thro  villige  vndhersotthe  bor  ath 
giere,  ganske  och  alldelis  tili  betro  och  fiddkommeligen  oss  tiill 
forlade  Beffalendes  etther  gwdh  alsswoldigeste  ewindeligen  datum 
y  Berghenn  fredagen  i  poske  vege  Anno  domini  mdxxxiiij  vndher 
vore  jndzeylle  etc. 


Erkebiflkop  Olaf  af  Trondhjem  takker  Hr.  Esge  Bilde  for  modtaget  Brev  og 
Gave  og  Bender  med  Anders  Skriver  de  begjarede  6  Breve  til  Almuen  i 
hanB  Len  angaaende  Reatantser;  han  vii  med  det  ferste  begive  sig  paa 
Veien  til  Bergen  og  ndbeder  sig  de  njeste  Tidender  fT&TydBkland  og  Dan- 
mark samt  anholder  om  gjennem  Hr.  £sges  Broder,  Biskop  Aage  Bilde,  at 
erholde  en  Forsikring  af  de  danske  Rigsraader,  der  ikke  have  undertegnet 
det  ham  tilsendte  Leide  i  Anledning  af  hans  Heise  til  Danmark. 

Efter   Orig.   p.    Papir   i   danske  Rigsarkiv    (Norge,   Afd.    I,  fasc.  7.  a,  No.  23). 
Breyform;  Helark,  ndvendig  forseglet  med  Ringsignet.     Intet   egenhtendigt. 


696  1634. 

561.  20  April  1534.  Tliroiidlg'em. 

Olanus  dei  gratia  archiepiscopus  Nidrosiensis  et  apostolice 

sedis  legatus 

Premissa  amicabili  salntatdone  cum  promtissimo  gratificandi 
afiFectu  kere  her  Eske  besinderligen  gode  ween  tacke  wi  eder 
ffor  all  stoor  sere  och  digd  som  i  oss  och  wore  altiidt  giort 
haffwe,  och  besinderligen  ffor  eder  skenck  och  venlig  tilscriff- 
weke  som  i  oss  nw  tilhande  skicket  mett  eder  tienere  hnilket 
wi  ganske  gieme,  mett  eder  fforskylde  wille, 

Kere  her  Eske  effter  eders  scriffwelse  och  beger  haffwe  wi 
antwordit  Andres  scriffwere  eder  tienere  sex  wor  ohne  besiglde 
breff  thiil  almugen  som  besitthendis  eer  i  the  leen  som  i  vti 
beffaldingen  hafPwe  pa*  Norgis  kronis  wegne,  fPorhoppis  oss  fuld- 
kommeligen  ath  eder  tienere  och  vmbodzmend,  skulle  thiil  gode 
reide  ffangendis  worde,  hues  restantz  som  paa  ferdom  kan  wäre 
i  samme  leen,  och  wille  wi  mett  gudz  hielp,  mett  thett  snarrest 
som  wi  tilfom  scriffwit  haffwe  giffwe  oss  paa  wegen  thiil  Ber- 
gen, bedendis  kerligen  atti  wille  scriffwe  oss  thiil  mett  thett  aller- 
fiirste  huad  god  thiden  i  haffwe  äff  Tüslandt  eller  Danmarch 
ffongit  siden  i  oss  sendnist  tilscreffwe,  och  besjnderlig  om  thett 
herremothe  som  stood  i  Hamborgen, 

Kere  her  Eske  giffwe  wi  eder  och  kerligen  tilkiendne,  att 
wi  haffwe  offwer  sett  och  granneligen  beskott  the  xxiiij  indzigell 
och  signett  som  hange  ffor  then  leigde  som  werdugiste  werduge 
strenge  riddere,  och  gode  mend,  Danmarchz  rigis  raadt  Norgis 
rigis  raadt  besiglt  haffwe  och  fformercke  wi  att  her  Mogns  60, 
her  Oluff  Nilson,  Erich  Erichson,  och  mange  ffleire  äff  Danmarchz 
raadt  ffomenmde  leigde  icke  besiglt  haffwe  Tii  »r  wor  kerlige 
bon  thiil  eder  afi  wille  fforarbeide  thett  hoss  werdugiste  ffadher 
bisp  Aage  eder  kere  her  brodher  att  hans  nade  wilde  fl^  oss 
och  menige  Norgis  raadt  ein  fforwaringh  äff  ffor°®  her  Mogens 
och  andre  ffor  end  wi  nidt  komme  thiill  Danmarch,  i  fforstaa 
wor  meiningh  well,  och  fforhoppis  oss  ati  weU  mett  then  beste 
lempe  fforferdre  wor  wilgie  och  beger, 

Kere  her  Eske  i  hues  mathe  wi  ighen  kundne  wäre  eder 
thiil  wilgie  och  kerlighet  skulle  i  altiidt  ffindne  oss  ganske  wel- 
willigen  och  redeboen,  bedendis  eder  ati  wille  begresse  eder  kere 
hustrv  mett  mange  godenetter  paa  wore  vegne,  beffsülendis  eder 


1634.  697 

her  mett  then  alsmectngiste  gad  och  her  Sanct  Olnff  konung, 
ScrifiPwit  i  Trondem  feria  secnnda  nest  effther  dominicam  miseri- 
cordias  Anno  Mdxzxiiij  Nostro  sub  signeto 

üdskrift:     Erlig  welbiirdug  mand  och  strenge  ridder  her  Eske 
Bille  hefiEwitzman  paa  Bergenhusa  wor  besinderlig  gode  wen. 


Hr.  Nils  Lykke  takker  Hr.  Eage  Bilde,  fordi  han  har  heftet  en  Stjr- 
mand,  han  ensker  at  faa  i  sin  Magt,  beretter,  at  Lübeckeme  have  brand- 
skattet  Marttrand,  samt  at  £rkebispen  handler  i  Hertag  Christiana  Inter- 
esse og  forbereder  sig  til  at  reise  til  den  berammede  Herredag. 

Efter   Orig.    p.    Papir   i   danske   Rigsarkiv   (Norge,    Afd.  I,  fasc.    7.  a  No.  21). 
Helark  med  ndvendig  Forsegling  med  Vaabensegl  (Kingsignet). 

Intet  egenhffindigt. 

662.  22  April  1534.  Throndhjem- 

Wenlig  kerlig  heksen  altiidh  f orescreflFuett  metth  wor  herre 
kerre  her  Eske  besynderlig  godhe  ween  tacker  jeg  etther  gantz 
kerligen  och  gerne  fore  ald  sere  och  gott  som  I  meg  bewist  och 
gyordt  hafifner  besynderligen  myne  tyenere  altiidhe  metth  gun- 
stig willie  och  fordring  och  then  styremand  som  I  lode  straffe 
och  vd]  borgen  och  forplychtelse  behsechtede  sza  hand  meg  til- 
hande  komme  skulle  hwilkett  jeg  will  altiidh  gantz  gerne  ker- 
ligen forskulle  och  fortyene,  kere  her  Eske  wedt  jegh  her  äff  thenne 
landzsende  ingen  synderlige  thyende  atth  forschriffue  etther 
tili,  wdten  the  som  her  erchebisp  äff  Trundhem  meg  tilkende 
güfifuetth  och  sagtt  haffuer,  etther  thes  all  leylighet  tilschriffue 
wille,  ij  gaar  sende  hans  naadhe  meg  och  budh,  att  haffue  fan- 
gett  thyende  offner  fyelletth,  sza  the  Lybske  skulle  wsere  kom- 
men ind  fore  Marstrand,  metth  et  stortt  anttaell  äff  skib  och 
jachtter,  och  forscreffne  Marstrand  brandskatthett,  kere  her  Eske 
kand  jeg  och  ij  ingen  matthe  formercke  andett  end  forescreffne  her 
erchebisp  forhandler  bestyller,  alle  hans  nades  »rende  och  til- 
reder  seg  straz  metth  thet  furste  efftther  korssmesse,  atth  wille 
giiffue  seg  pa  reysen  och  tili  then  rigis  dag  atth  drage,  som  be- 
slntt  er,  gudh  giiffue  same  rigis  dag  och  oss  pa  alle  siidher  salig, 
Ijcklig,  och  wellffarende,  ij  all  cristlig  bestand,  framgang  atth 
&a,  kere  her  Eske  ij  alle  the  matthe  jeg  kand  wäre  etther  tili 
wilie  och  kerlig  tyeneste,  metth  hwes  gott  som  y  myn  formw  er, 


698  1534. 

will  jeg  aitiidh  welwillig  tilbeflByndes,  bedhendes  gants  kerligen  1 
wille  hellse  frw  Sophye,  myn  kere  suster,  etther  kere  bom,  och 
mjn  suster  Karyne  metth  mange  tusind  godhe  netther  pa  mjiie 
wegne  Her  metth  etther  tili  syell,  liiflf,  och  all  wellfiEartt  then 
alsswoldngiste  gudh  beffalendis,  ex  Trundhem  then  xxij  dag  vdj 
Aprylj  maanetth  Anno  etc.  m :  d :  xxxiiij 

T     -        Rytther 
Luckee 

üdskrift:  Erlig  welbyrdig  mand  och  streng  Biitther  her  Eske 
BjUe  heffuidzmaad  pa  Bergenhüss  mijn  besynderlig  gode  wen 
kerligen  senndenndis 


De  danske  Rigsraader  Mogens  Gdye,  Oluf  Rosenkrantz  og  Erik  Banner  sam- 
tjkke  og  stadfaeste  det  Leidebrev,  som  det  danske  Rigsraad  har  ndgivet 
paa  sidste  Herredag  i  Odense  for  det  norske  Rigsraad  til  at  besege  Herre* 
dagen  i  Kjebenhavn  ved  St.  Hanstid  i  indevserende  Aar,  idet  de  ikke  yare 
tilstede,  da  Leidet  ndstedtes. 

Efter   Orig.    p.    Papir  i    danske    Rigsarkiv    (Norge,    Afd.  I.    fasc.   7.  a  No.  25). 
Halvark,  Patent  med  3  paatrykte  Vaabensegl  (Riugsigneter). 

563.  26  Mal  1534.  Skanderborg. 

Wij  efftherschriflFne  Magnus  Geie  Danmarckis  Büg^s  Hoflf- 
mesther oc  hofiEnitzsmandt  paa  Kallundborge  oc  Schanderborge, 
OlnflF  Boszenkrantzs  hegbome  furstes  hertug  Hansses  etc.  hoflF- 
mesther  oc  hofiFuitzmandt  Biddere  oc  Erik  Bannere  heffuitzmandt 
paa  Kall00  Giore  wittherlligt  at  nw  vdj  nesthe  forgangnse  almyn- 
diige  herredag  som  stoedt  vdj  Otthensze  vdtgaflEue  werdüge  federe 
Biscopper,  Erlliige  welbnrdiige  mendt  oc  Strenge  Ridderre  Danmar- 
ckis Riigis  raadt  wore  kiere  medtbreder  vnder  theris  jndzeglsß  och 
Signetther,  werdüge  fedre  Strenge  Riddere  oc  welbnrdiige  mendt 
Norge(s)  Riiges  Eaadt  en  secker  oc  frii  leide,  trygge  seckere  oc  frii  paa 
theris  personer  folcke  thiennere  skiib  oc  goedtz  at  neddher  drage 
reigse  fraa  Norge  tiill  Danmarck  then  almyndiige  herredagh  vdj 
KiobenhafiFn  atbesoige  nw  Sancth  Hans  dag  metsommer  ferst  til- 
kommendes  stände  skall,  oc  frii  secker  felliige  oc  vbehyndritt  at 
opreigse  igien  som  sanmie  leide  wiider  lyudher  oc  vdtwüszer,  Tha 


1534.  699 

effther  thii  at  wij  for°®,  paa  then  thiid  vdj  nogle  *worere  merke- 
liige  ewende  forhindritt  wore,  oc  ey  tillstede  nerwerendis  hoss 
wore,  saadan  leide  at  forseigle,  haffue  wy  nw  then  fuldbyrdt 
och  samteckt  oc  mett  thette  worth  ohne  breff  samme  leide  sam- 
tycke  stadtfeste  oc  henne  widt  alle  hennes  ordt  oc  artikelle 
fwldbyrde  at  alle  for"®  gode  herrer  Norgiss  riigis  raadt  forre 
oss,  wore,  oc  for  alle  som  for  wor  skyldt  giere  oc  lade  wille 
mwge  secker  oc  frij,  forre  bemellthe  herredag  beseige,  oc  op- 
reigsze  igien,  wbehyndritt  mett  folck  skib  goedtzs  oc  thiennere, 
Tüll  windisbyrdt  hafifne  wy  ladett  trycke  wore  jndzeigle  nedhen 
fore  thette  worth  ohne  breff  szom  giiffuett  er  paa  Schanderborge 
Tredie  pingx  dagh  Aar  etc.  1534  vnder  wores  signseter. 


Almnen  af  Amedals  Skibrede  beklager  sig  for  c  Danmarks  og  Norges  Rigs- 
raad'  over,  at  Borgeme  i  T^nsherg  ville  formene  dem  det  hidtil  bmgte 
Havnekjeb  (af  Temmer). 

lodtaget  i  Orig.  p.  Papir  af  29  Angnst  1613  i  norske  Rigsarkiv  (Cancelliarki- 
ret,  Kjebstsder.  Tensberg).  Jfr.  m.  en  samtidig  Afskr.  bl.  Arkivets  yngre 
Dipl.  (fra  Statholderarkivet).     (Se  Brev  No.  38  ovenfor   og   No.  666    nedenfor). 

564.  2S  Mai  1534.  Arnedals  Skibrede. 

L)emest  en  Snpplication  äff  menige  Almuge  i  Amedals 
schibrede,  tili  menige  Danmarckis  och  Norgis  Rigis  Baad,  Huor- 
adj  de  beklager  dennom  icke  at  künde  miste  den  haffne  Kiob, 
som  de  tili  des  brugt  haffuer  for  Borgemis  brug  schyld  äff  Tons- 
berig  som  allene^  ere  8.  mendt  dennom  det  formeener,  Och  er 
same  Supplicatz  daterit  Amedals  schibrede  Torszdagen  nest  for 
Dominicam  Trinitatis  Anno  1534. 

^  Afskriften:  eniste. 

Sex .  Lagrettemsend  af  Brunlalen,  Raabygge  Skibrede  og  Slagen  Skibrede  be- 
vidne,  at  de  aldrig  have  hert  andet,  end  at  Melsom  Havn  har  vseret  et 
frit  Ladested  for  alle,  Indlsendinge  eller  Udlsendinge. 

Indtaget  1  Orig.  p.  Papir  af  29  Angnst  1613  i  norske  Rigsarkiv  (Cancelliarkivet, 
Kjebstaeder.     Tensberg).     Jfr.    m.    en    samtidig  Afskr.  bl.  Arkivets  yngre  Dipl. 
(fra  Statholderarkivet).     (Se  Breve  ovenfor  No.  38  og  664). 

m.  31  Mal  1534.  Arnedals  Skibrede. 

Oammeledis  et  breff  äff  tuende  Laugrettis  Mennd,  i  Brun- 
langleen,  och  tuende  Laugrettis  mend  i  Baabjgde  schibrede, 
saa     och    tuende    Laugrettis     mend    i     Slauge     schibrede,    vd- 


700  1634. 

giffoit  at  di  aldrig  andet  haffuer  hart  eller  spnrt  end  Mekom 
haffnen  liggendis  i  Amedals  schibrede  haffuer  werit  een  fri  hag- 
gen  for  alle  at  lade  Jndlendische  eller  ^  Ydlendische,  ligemis  som 
andersteds  ynder  landet  sedwonligt  och  werit  haffuer,  äff  foidom 
tid,  Och  ei  heUer  haffuer  nogenn  tidt  äff  deris  forfedre  hert, 
Datum  Amedals  schibrede,  Dominica  Trinitatis  Anno  Dominj 
1534.  Och  siunis  disze  prob,  och  for°®  Supplication  at  haffue 
werit  forseiglet,  mens  wogset  war  derfraa  gangenn, 

^  Afskr. :  och.     Afvigelseme  ere  ellers  knn  orthographiske. 


De  norske  Rigsraader  nordenfjelds,  Erkebiskop  Olaf  i  Throndhjem,  Hr.  NiU 
Lykke  og  Johan  Kruckaw,  meddele^  paa  Forhaand  sit  Bifald  til  det  Kange- 
valg,  som  de  norske  Rigsraader,  der  mede  paa  Herredagen  i  Kjehenhavn, 
foretage  i  Foreniog  med  det  danske  Rigsraad,  og  angire  en  Del  Pankter 
med  Hensyn  til  Privilegier,  Forlenioger,  Rigets  Indteegter  m.  m.,  hyorom 
der  skal  fattes  Bestemmelse. 

Kfter   Orig.   p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv    (Norge,    Afd.    I.    fasc.    7.    a    No.    28). 

3  Helark,  hvoraf  5  Sider  beskrevne,  gjennemdraget  og  beseglet   med  3  Vozs^l 

(1  redt  og  2  grenne).     (Trykt  eft.  Afskr.  i  Dipl.  Norv.  XII  No.  548). 

566.  23  Juni  1534.  Bergen. 

Jnstrox  tili  Erwerduge  fedre  Strenge  riddere  och  gode  mend 
waare  kiere  medtbredre  Norgis  rigis  raadtt  szom  i  Eaobenliaffn 
forsamblett  bliiffue  samptlichen  tilskickett  äff  oss  Oluff  met  gudz 
naade  Erchebiisp  i  Trondhem  ock  paffnelige  Sedis  legatte  etc. 
Nils  Lücke  riddere  ock  Johan  Krugo  ock  szaa  Norgis  rigis  raaedt 

Fferst  effter  the  nedtz  och  sande  forfald  szom  paa  ferde  ser 
szom  Erlige  velbyrdige  mand  ock  Strenge  riddere  Her  Eske  Bilde 
heffnitzmand  paa  Bergenhus  waar  kiere  mettbroder  oss  kierligen 
loffuit  haffner  att  vnskylde  och  Ederss  herredeme  at  berette  ock 
forklare  wille  Tha  paa  thett  att  jngen  deld  ypholdis  och  for 
waare  skyld  forszemis  skulde  om  leiligheyten  sig  framdeliss  be- 
goffue  saa  vii  jngelunde  personligen  betimeligen  komme  knnde 
tha  j  the  helge  trefoldiigheitz  naffn  sende  wii  Eder  herredome 
wortt  obett  besegelde  fulmacts  Breff  och  eder  herredame  tili  yter- 
mere  raad  trest  ock  biistand  thette  rige  och  tess  meynige  jnbyg- 
gerss  geistlige  ock  verdzlige  welfferdz  forferdring,  ock  effter  tii  vii 
befrycte  Eders  herredeme  ther  f aa  at  wäre  skule  Tha  haffue  wi  i 
szame  fulmachts   breff  jndragett  Erwerduge  fader  och  herre   her 


1634.  701 

Offae  Bilde  Biscop  i  Aars  Erlige  welbordige  mand  och  Strenge  rid- 
dere  Her  Mogns  Gende  Danmarckes  riges  Hoffmeüster  waar  god- 
nillige  herrer  ock  gode  wener  paa  thenne  jnstrox  waar  tra  grond 
oek  gode  meining  Eder  herredame  alle  samtlige  paa  waare  wegne 
gantz  ful  machtt  giiffuende  til  ejn  Christen  koning  ock  herresyprich- 
tig  retferdig  trofast  ytuellellssze  szom  Hegwerdugiste  Erwerduge 
Verduge  flPedre  Erlige  Strenge  Riddere  Herrer  ock  gode  mend  mey- 
nige  Danmarckes  riges  raaedtt  mett  Eder  ock  ij  [matt  Eder  ock 
i  *  mett  theres  herredeme  eyndrecteligen  ke jsze  vtuelie  samtjcke 
ock  fulbyrde  Ville  vii  troligen  och  stadfesteligen  holde  szom 
Taar  machtss  Breff  ytermere  forklarer 

Jtem  att  Norges  rige  ock  tess  meynige  Jnbyggere  geistlige 
ock  werdzlige ,  Eddell  och  veddell  bliiffue  forwarit  bestandeligen 
mett  brefifne  och  Segell  paa  alle  christelige  Erlige  reidelige  ock 
behofifoige  nytszame  Preuilegier  Eecesser  fiPriiheider  herligheider 
Statuter  Breff  Segell  fforleninger  lag  och  rett  szom  Norges  rige 
och  the  mett  begoffnett  befriiett  benaadett  ock  forlentt  ser  äff 
Arildtz  ock  jn  tili  thenne  tiidtt 

Jtem  att  alle  Slotzloger  land  leen  och  alt  huess  ther  tili  be- 
hörendes  er  szom  Norges  kröne  tilkommer  maa  komme  igen  frii 
ock  frelss  tili  meynige  Norges  riges  raadtz  hender  at  the  thenom 
sielffae  och  jngen  andhen  for*®  vtualde  kongelige  Matt,  vdi  slige 
tilberlige  vnderdanige  troheytt  offuerantnorde  szom  them  bor  at 
gsfre  Norges  och  theres  rette  konung  ock  herre  doch  the  gode 
herrer  ock  gode  mend  szom  Slotzlogeme  ock  lenene  äff  Stor- 
mectugeste  hegbome  ffiirste  ock  Herre  Her  Ffrederick  mett 
gadz  Naade  Danmarckes  Wendes  och  Gottes  konnng  ytuald 
konnng  tili  Norgie  etc.  alless  waar  kereste  naadigeste  Herre  heg- 
lofflige  ock  Salige  i  hngkommelssze  ij  befalling  och  forlening 
haffde  ock  effter  hans  kongelige  Mat.s  affgang  äff  Norges  raadh 
j  Bndh  forsamblett  samtycktt  er  theres  forlenings  breff  att  nyte 
effter  szom  the  vtuisze  och  jnneholle  vforkrencht  j  alle  maate 
ock  szamme  Slotzloge  i  slige  tmer  handtt  szom  forscreffuit  ser 
at  beholde 

Jtem  att  then  szom  äff  gud  alzuoldugeste  forsedtt  ser  ock 
Tdnold  kongelige  Matt,  bliiffner  ville  verdes  mett  for**«  Norges 
riges  raad  offner  eijnss  att  worde  om  tiid  och  Sted  her  in  j 
Noi^s  rüge  at  komme,  thette  rige  och  tess  meynige  jnbyggere 
geistlige   ock   verdzlige   thenne   fiirste  for*^®  artikeU  fult  at  göre 


702  1534. 

naadeligen  at  forszergie  och  forsze  szom  forscreffuit  eer  mett  chri' 
stelige  och  nijtszame  preuilegier  friheider  Herligheider  Statutei 
Breff  Segell  fforleninger  lag  och  rett  att  forskaffe  ful  göre  ock 
fulkomme  szom  eyn  Christeu  koning  och  herre  bor  att  gare  och 
OS8  och  meyhige  Norges  riges  raadtt  ock  jndbyggere  effter  att 
rette  künde  Hans  kongelige  Matt,  i  all  troheytt  ock  tienistachtig- 
heitt  ydmygeligen  och  tilborlighen  att  anamme  entfange  hylde 
ock  fultgore  thett  szom  oss  i  all  christelige  tilborligheytt  bor  att 
g0re  waar  Norges  rette  konnng  ock  herre  alle  baade  geistlighe 
och  werdzlige  y  alle  maate 

Jtem  att  alle  rigens  Eenter  vpkomst  landzhielp  ock  andett 
hnad  thett  helst  ser  szom  Norges  kröne  tilkommer  maa  bliiffne 
her  i  rigett  tilstede  hoess  huer  szom  thett  y  befalling  haffuei 
for**  kongelige  Matt,  tili  troer  handtt  ock  meynige  Norges  riges 
raadtt  thett  hans  kongelige  Matt,  mett  rigett  Slotther  ffester  och 
altt  rigens  tilbehering  att  ofifuerantnorde  naar  hans  kong®  Matt, 
rigett  anammendes  worder  szom  ock  j  Bud  äff  meynige  f  orsamblett 
Norges  riges  raadtt  samtychtt  och  beslntt  bleiiff  Ock  tha  for"* 
vtuold  kongelige  Matt,  mett  meynige  Norges  riges  raad  ock 
beste  mend  i  rigett  paakallende  Gndz  trost  och  naade  att  handle  alle 
Broster  anliggende  nytsamheytt  til  ytermere  thette  riges  och  mey- 
nige rigens  jnbyggerss  languerendes  velferd  bestand  och  beste 
szom  for^®  vtuold  kongelige  Matt,  och  the  alle  for  gud  och  Ver- 
den thette  rige  ock  thess  meynige  jnbyggere  geistUge  och  werdz 
lige  skyldnge  och  plictnge  ere  y  alle  maate  och  att  for**®  vdnold 
kongelige  Matt,  will  wäre  oss  eyn  gunstig  naadig  koning  och  herr€ 
Vii  jgen  wille  fulkommeligen  wäre  hans  kongelige  Matt,  y  all  god 
wiUigheitt  ydmyge  vnderdanige  plictuge  tro  tienere  ock  vnderszaatc 
huer  j  syn  Stedt  szom  oss  bor  att  göre  waar  rette  koning  ock  herre 

Jtem  att  fomemde  Erwerduge  ffedre  Strenge  riddere  ock 
gode  mend  Norges  riges  raadtt  waare  kere  medtbrodre  ock  for- 
nemde  gode  herrer  mett  samptt  Hogwerdugeste  erwerduge  ver- 
duge  ffedre  Strenge  riddere  herrer  och  gode  mend  Meynige  Dan- 
marckes  riges  raad  ville  thessze  for°®  artikler  formere  och  for- 
bettre  ock  i  alle  andre  maate  szom  thette  rige  ock  tess  meynige 
jnbyggere  kand  komme  tili  lang  warende  welfferd  biistand'  och 
gode  Äff  then  naade  szom  Gud  alszuoldugeste  theres  herredome 
forlener  raade  handle  och  all  christelige  fliitt  foruende  tili  thette 
riges  och   alless   waaris   gaffn   ock   beste   szom  wii  iheres  herre- 


1534.  703 

(ferne  fulkommeligen  tiltro  Thett  wille  wii  alle  ock  huer  i  sin 
Stedh  tilberligen  kerligen  ock  gerne  forskylle  och  f ortiene  Datum 
Bergen  then  xxiij  dag  i  Junij  maanett  anno  Christi  M  d  xxxiiij 
mder  waare  jnszegUe 

Bagpaa,  yngre:  Jnstruction  som  Erchebiscop  Oluff  äff  Trund- 
hiem  haffuer  skicket  Norges  Eiiges  Eaad  som  wäre  vdj  Ki0pnne- 
haffnn  vdj  then  herredag  anno  etc.  mdxxxiiij 

*  Fra  [  igjen  ndslettet.  —  '  Vistnok  rettet  til:  Bestand. 


De  tre  nordenfjeldske  Kigsraader,  firkebiskop  Olaf  i  Throndhjem,  Hr.  Nils 
Lykke  og  Johan  Kruckow,  meddele  det  danske  Rigsraad,  at  de  efter  henved 
6  Ugers  Reise  ikke  ere  naaede  Isenger  end  til  Bergen  og  altsaa  ikke 
knnne  vsere  tilstede  ved  den  Rigsdag  i  Kjobenhavn,  der  begynder  24.  Jnni» 
hTorfor  de  have  bedet  Hr.  Esge  Bilde,  Hevedsmand  paa  Bergenhns,  og  den 
throndhjemske  Kannik  Hr.  Jens  (Olss0nJ  at  fremfere  deres  Undskjldning 
og  fremsende  derhos  deres  Fuldmagt  til  Kongevalg  for  de  tilstedevserende 
norske  Raader  i  Forening  med  Biskop  Ove  Bilde  og   Hr.  Magens  G0ye. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (Norge,  Afd.  I  fasc  7.  a  No.  29  a). 
Brevform;  Helark,  Patent,  ndvendlg  forseglet  med  3  Ringsigneter  (Vaaben), 
1  i  redt  og  2  i  grent  Vox.     (Trykt   efter  Concept  i  Dipl.  Norv.  XII  No.  649). 

567.  23  Juni  1534.  Bergen. 

Waar  gantz  goduiUige  kierligen  Helsszen  mett  all  tilber- 
ligh  seress  erbedingh  ock  altt  huess  gott  vii  formuge  altid  for- 
acreffnitt  mett  vorherre  Hegwerdngiste  Erwerdigh  Verduge  ffedre 
Erlige  Strenge  riddere  ock  gode  mend  besynderlige  goduiUige 
Herrer  Confidereritt  Bredre  ock  gode  wener  Vii  gewe  eders  Herre- 
dome  kierligen  tili  Henne  att  for  merkelige  sande  forfald  skyld 
ere  wii  forhindrett  szaa  vii  jcke  framkomne  ere  tili  then  ahnen- 
nelige  rigis  dagh  szom  äff  tessze  tuende  riges  raad  Danmarches 
ock  Noi^s  samtjckt  ock  boleffwett  ser  att  stände  thenne  neste 
Sancti  Joannis  baptiste  dagh  j  Kiobenhaffn  haffue  wi  doch  we- 
ritt  paa  siette  wege  paa  reyszen  och  kende  gud  att  gantz  gerne 
wille  haffue  fram  dragett  ock  ser  oss  gantz  hogeligen  emodtt  att 
fordelsszen  icke  saa  haffuer  will  feigett  sig  szom  vii  erlige  vel- 
byrdige  mand  ock  Strenge  riddere  Her  Eske  Bille  Howitzmand 
paa  Bergenhus  waar  kiere  mettbroder  kierligen  bedett  ock  thenne 
Breffuiszere  heiderlige  mand  Her  Jens  Canick  j  Trondhem  wortt 
Sendebud  befallett  haffue  ederss  Herredome  ytermere   at  berette 


704  1584. 

wiUe  kerligen  bedendis  eder  herredome  thenom  att  wille  betx 
huer  7  sin  sted  ock  acht  besynderligen  ligerwiis  szom  wii  pei 
szonligen  tilstede  vore  Ock  paa  thett  att  jngen  tessze  taend 
riges  handell  ock  anliggende  ein  Christen  konges  kaare  oc 
yduellelssze  skall  nogett  f or  waare  brester  akjld  ypholdes  j  nogr 
maate  Tha  haffue  vii  sentt  Eruerdnge  ffeder  Erlige  Strenge  ric 
dere  ock  gode  mend  Norges  riges  raad  waare  kiere  metbradi 
szom  komne  ere  eller  kommendes  vorde  tili  f  or°®  Biges  dag  mel 
samptt  Erwerdnge  ffader  j  Christo  och  Herre  Her  OfiEue  Bild 
Biscop  i  Aars  Erlig  velbyrdig  mand  ock  Strenge  riddere  He 
Mogns  Gande  Danmarckes  riges  HofiPmeister  vaare  besynderlig 
godnillige  Herrer  ock  vener  samtliken  vortt  obett  besegelde  brel 
ock  fullmachtt  mett  ejn  Jnstrux  vaare  gode  raad  grond  od 
meyning  szom  szame  wortt  ohne  Breff  ock  Jnstrvx  ydermere  foi 
klarer  Saa  er  waar  gantz  kierlige  ben  [till^  huer  i  syn  stad 
alle  eriss  erbeding  ock  tili  ederss  herredome  viUe  thette  rig 
ock  tess  mejnige  Jnbyggerss  geistlige  och  verdzlige  langwarend* 
biistand  och  beste  att  vide  handle  raade  ock  daade  huor  wii  os 
fiilkommeligen  ock  troligen  til  eders  Herredome  vdinnen  f orlad« 
Ock  ville  thett  gantz  gerne  huar  i  syn  sted  i  all  tilberligheit 
kierlige  forskylle  ock  villelig  fortiene  ock  wi  ville  dock  ennu  al 
vor  hegiste  fiiitt  foruende  sieUFue  perszonligen  at  komme  hnil 
kett  i  sandheitt  Gnd  scall  kenne  Then  szame  alzuoldugeste  Guc 
vii  eder  Herredeme  tili  Siel  ock  Liiff  ock  al  Ljcksaligheitz  vel 
ferd  befalle  Datum  Bergen  then  xxiij  dag  j  Junij  maanett  Amu 
Christi  Mdxxxiiij  vnder  waare  Signetter 

Olauus  dej  gratia  Archiepiscopus   Nidrosiensis   et  apostolio 
Sedis  Legatus 

T     ,       Eiddere 
Lycke 

Johann    ^         , 
_  an  waaben 

Krugo 

üdskrift:  Reuerendissimo  Reuerendisque  in  Christo  patribu 
et  dominis  Archiepiscopo  Episcopis  abbatibus  Strennuisque  mili 
tibus  et  militaribus  Begni  Dacie  consiliariis  dominis  fratribus  e 
amicis  nostris  charissimis. 

*  Fra  [  igjen  udslettet. 


1534.  705 

De  tre  nordenfjeldske  Rigsraader  Erkebiskop  Olaf,  Hr.  Nils  Lykke  og  Johan 
Kruckow,  der  ikke  have  vseret  istand  til  at  naa  frem  til  Rigsdagen  i  Kje- 
benhayn,  der  aabnes  24.  Juni,  og  hvorfor  de  gjennem  Hr.  Esge  Bilde  og 
Kanniken  Hr.  Jens  (Ol880n)  fremfere  sin  Undskyldning,  befaldmsegtige 
Biskop  Ove  Bilde  1  Aarhus  og  Rigshofmestcren  Hr.  Mogens  G0ye  til  i 
Forening  med  de  fremmedende  norske  Rigsraader  at  varetage  Norges  Tarv 
i  Henhold  til  den  medfolgende  Instmx. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i    danske   Rigsarkiv   (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  a.  No.  29.  b). 
Helark,  Patent  med  3  udenpaa  trykte  Vaabensegl  (Ringsigneter), 

1  i  redt  og  2  i  gront  Vox. 

568.  23  Juni  1534.  Bergen. 

Wor   gantz   god willige   kerligen   helsen   mett   all   tiilborlig 

«res  aerbeding  och  alt  hwes  goth  wii  fformue  altiidt  fforscreflfuit 

mett  wor  herre  Erwerduge  fsedre  Erlige  Strenge  Ritther  och  gode 

mend  Besynderlige  godwillige  herrer  metbredre  och  gode  wenne 

wii  giffue  ethers  herredemme  kerligen  tiil  kenne,  att  flBor  mereke- 

lige  sande  fforfald  skiild  sere  wii  fforhindrett   szaa  vi  icke   ffram 

komne  sere  tiil  then  almendelig  Rigis  dagh  som  äff  thesse  twende 

Rigis   raad   Danmarckis   oc   Norgis   samtjeht   oc  beloffuit  ser  at 

Stande  thenne  neste   Saneti  Joannis  baptiste   dag   i   Kepenhaffn, 

haffue  wii  dog  nu  weret  paa  sjette  vege  paa  reisszen    oc   kenne 

gnd   gantz   gerne   wille  haffne    fframdragett    och    ser    oss   gantz 

hegligen  jmodtt  att  fordelsszen  saa  haffuer  willit  ffeigett  seg  som 

wi  Erlig  velbiirduge  mand  oc  Streng  Ritther  her  Eske  Bilde  hoff- 

oitzmand   paa  Bergenhws   wor   kere   metbroder   kerligen    bedett, 

och  thenne  breffuisere  heiderlig  mand  her  Jens  Caniek   i  Tnind- 

hem  wort  Sendebudh  beffallett  haffue   ethers   herredomme    jder- 

mere  ath  berette  wille  kerligen  bedendis  ethers  herredomme  then- 

nom  ath   wille  bethros  hwer  i  sind  steedt  besinderligen  ligeruiis 

szom   wii    personligen   tiilstede    wore,    Oc   paa   thett   ath  inghen 

thesse   twende    Rigis    handele    oc    anliggende   tiil   ein    Christen 

konungs  kaar  oc  vdwellelse  skall  nogett  ffor  wore  bryster   skiild 

vphoUis  i  noger  made  Thaa   haffue  wij    sendt   ethers   herredome 

mett  sampt  Erwerduge  ffader  j  Christo  oc  herre,  her  Offne  Bilde 

Biscop  i  Aarss  Erlig  welbiirdug   mand   och    Streng    Ritther   her 

Mogens   Geide   Danmarckis   rigis   hoffmeister   wore    besynderlige 

godwillige  herrer  och  wenne  samptligenn  wort  obet  beseglt  breff 

oc  ffuld  macht  mett  ein  Jnstrux  wore  gode  raad  grund  och  mej- 

lüng  som  wort  ohne  breff  oc  Jnstrux  jdermere  fforklare,  Saa  er 

Diplomatoriiun  Norregicxim  XYI.  4^ 


706  1534. 

wor  gantz  kerlig  benn  hwer  i  sind  staedt  i  all  seres  serbeding  och 
thiil  ethers  herredomme  wor  gantz  ffortrosting  troo  och  loffue 
stillendis  at  ethers  herredome  wille  thette  rige  oc  thess  menige 
jndbyggeres  geistlig  och  wertzlig  languarende  bestandt  och  beste 
witte,  handle,  rade,  oc  daade  hwor  wi  oss  ffnldkommeligenn  och 
trolig  tiil  ethers  herredemme  vdindnenn  fforlate,  och  wille  thett 
gantz  gieme  hwer  i  sind  stedt  i  all  tiilberlighet  kerligenn  £for- 
skyUe  oc  willelig  ffortiene,  Och  wi  wille  doch  ennu  all  wor  hegi- 
ste  ffliit  fforrewende  siellffne  personligenn  ath  komme  hwilkitt  i 
Sandheyt  gud  skall  kenne,  then  samme  allzwoldugiste  gud  wii 
ether  herredeme  tiil  siell,  liiff,  och  all  lygsaligheytz  weif aerd  be- 
ffalle  Datum  Bergen  then  xxiij  dagh  mensis  Junij  Anno  domini 
Mdxxxiüj  wnder  waare  Signeter 

Olanns  dei   gratia   archiepiscopns   Nidrosiensis  et    apostolice 

sedis  legatus 

N^iels 

T     -      Bitther 
Lncke 

Johan     -p 

^  äff  wapen 

Knigo 

Udskrift:  Verdiige  fader  i  gwd  och  herre  Her  Offwe  Biilde 
bysp  wti  Aars  och  Erlig  welberdiig  mand  och  Streng  rüdder  Her 
Mogens  Gede  Dannemarckis  Riigis  Hoffm(e)i8ter  vore  kiere  met- 
bredere  och  besynnderlige  gode  wenner 


Grev  Christopher  af  Oldenborg  tilskriver  firkebiskop  Olaf  af  Throndhjem, 
hvis  Troskab  mod  Kong  Christiem  (11)  er  ham  bekjendt,  og  begjterer,  at 
han  vil  forhandle  med  det  norske  Rigsraad  angaaende  Kongens  Sag  og 
Fomjelse  af  Rigemes  gamle  Forbund  og  give  ham  Svar  med  bans  op- 
sendte  Hofsinde  Peder  Haussen  (Litlef). 

Efter    Orig.    p.    Papir   i   danske    Rigsarkiv    (Norge,    Afd.  I   faac.  7.  a.  No.  43). 

Brevform;  Patent  med  Spor  af  ndvendig  Forsegling  med  et  sterre  Segl 

i  redt  Vox. 

569.  19  NoYbr.  1534.         Ejebenhayn. 

Christophorus  dei  gratia  Comes  et  Dominus 

in  Oldenburg®  et  Delmenhorst  etc. . 

Premissa  reuerentia  cum  nostro  sincero  fauore 

Kiere  herre  oc  fader  giffue  wij  ether  kierligen  tilkende  att 
oss  er  tiidt  oc  offthe  fore  berett  then  störe  gandz  willighet  oc 
throskaff  som  i  ether  wtij  beuist  haffue  emod  hogbomeste  ferste 


1534.  707 

Eoning  Christiem  wor  kiere  herre  frende  fore  band  bleflB  ind- 
satt  wti]  thet  wchristelige  fenxell  Hans  Naade  wtij  sidder  emodt 
breflP  oc  zegell  for  huilckett  wij  ey  andett  künde  end  ether  kier- 
ligen  oc  gieme  betacke  Oc  hnor  wij  konde  wsere  ether  nogett 
tili  wilge  oc  wiide  oc  ramme  ether  gafifn  oc  beste  gere  wij  thet 
gieme  Szaa  bethe  wij  ether  end  nu  kierligen  att  huor  som  i  end 
nu  kiinde  forhandle  hoss  Norgis  Biigis  Baadt  for°®  hogbome 
ferstes  koning  Christiems  oc  wortt  gafiFn  oc  beste  Saa  the  oc  Nor- 
gis Riigis  Jndbyggere  wille  giffue  thenom  tili  bans  Naade  oc  oss 
Oc  bliflfue  hoss  thet  gamble  forbundt  som  thesze  twenne  Büge 
stetze  haflfue  wserett  wtij  wnder  en  herre  oc  koning  Szaa  att  the 
icke  worde  atskildt,  wij  gifiFue  ether  selffne  att  betencke  hues 
skade  oc  forderflfue  ther  kand  efiFtherfolge  ther  som  thesze  twenne 
Riige  bliffue  atskildt  Oc  attij  wtij  thesze  serende  wille  ramme 
oc  wiide  for°®  wor  kiere  herre  frendis  wortt  oc  begge  thesze 
ßiigis  gaflFn  oc  langsom  bestand  Oc  ther  paa  giffue  oss  elske- 
lige  Pedher  Hanssen  wor  hoffzinde  som  wij  nu  tili  ether  skickett 
hajBfue  ether  enckett  gode  behaffuelighet  oc  scriff(t)lige  antwordt 
Thet  wele  wij  egen  kierligen  oc  gieme  mett  ether  forschylde  oc 
bekende  Jn  Christo  valete  Ex  Castro  nostro  Haffnensi  ipso  die 
Sancte  Elizabet  Anno  etc.  Mdxxx4®  Nostro  sub  Signeto 

üdskrift:    Eeuerendissimo  jn  Christo  patri  Domino  Olauo  Ec- 
clesie    Metropolitane    Nidrosiensis    Archiepiscopo    Nobis    sincere 

dilecto. 

Erkebiskop  Olaf  af  Tbrondhjem  og  Hr.  iVi7»  Lykke,  der  fra  det  nerrejydske 
Rigsraad  have  modtaget  Henvendelse  om  at  slatte  sig  til  dets  Valg  af  Her- 
tug  Christiem  til  Konge,  medens  det  skaanske  og  sjeeUandske  Kaad  skri- 
ver  til  Bedste  for  Grev  Christopher  af  Oldenborg  paa  Kong  Christiem 
ILs  Vegne,  henTende  sig  til  det  evrige  norske  Rigsraad  med  Forslag  om 
at  opssette  Valget,  indtil  Raadet  i  sin  Helhed  kan  komme  sammen  og 
overreie  Sagen. 
Efter  samtidig  Afskr.  p.  Papir  (med  Hr  Nils  Lykkes  Skrivers  Haand)  i  danske 
dv   (Norge,    Afd.    I  fasc.  7.  a.  No.  44.  a.)    Brevform;    Helark  udcn  Segl 

(Bilag  til  Brev  nedenfor  No.  676). 


19  NoYbr.  1534,        StenTigsholm. 

OlufiE  mett  guds  nade  erchebiscop  i  Trundhem  oc  pauelig 

Sedis  legat 
Post   Salute(m)   Kere   herrer   brodre   oc    besunderlige    gode 
wenne  giffue  wij  etther  k®**  tilkenne  som  etther  well  wiittherlichtt 

46« 


708  1534. 

er  om  the  breffue  oc  schriffuelzer,  som  erwerdngiste  werduge 
fedre,  strenge  ritther  Herrer  och  gode  mend  Danmarkis  riigis 
raedt  wore  kere  confidere(re)de  Herrer  brodre  oc  besunderligen 
godhe  wenne  haflfue  vdschreflEuet  som  wij  sende  etther  herre- 
demme  worafftig  Copiier  äff,  fürst  thet  nor  Jnttsk  Danmarkis 
riigis  raedt  tiill  thet  Skonske  raedt,  och  äff  theris  gwnsther  oc 
herredomme  framdelis  samme  theris  breffne,  grwnd  och  meniing 
mett  Erlig  wellburdig  mand  och  streng  Ritther  her  Vincenc. 
Lwnge  Heffuitzmand  offner  Worde  hwssz  wor  kere  mettbroder 
hiidt  i  rigett  indskicchett  om  thet  koer  oc  vdwelelze  som  theris 
gwnsther  och  herredomme  stormechtig  heigboren  furste  oc  herre 
etc.  hertig  Cristiem  til  theris  koning  och  herre  att  wille  haffue, 
som  samme  theris  breff  formelder,  att  sknlle  thet  haffue  Stör- 
mechtugiste  hoigborren  furste  och  here  etc.  koning  Frederich 
alles  wor  keriste  nadigiste  herre  heglofflige  salige  ihwkommelz 
bebreffuet  och  beseglett,  efftther  hans  k«®  Matte,  dodt  och  affgang 
en  äff  hans  nadis  hoigmechtughedtz  hogborne  sonner,  att  wille 
kaare,  keesse,  och  haffue  tili  koning  och  herre,  hwilkett  oss 
grwndeligen  vbewist  haffuer  weretth  indtiill  nw,  Szaa  ochsaa 
thet  Skonske  och  Sia^lindske  Daiunarkis  riigis  raedt  hiidt  ind- 
schreffue  thet,  hworledis  theris  gwnster  och  herredomme  »re 
mechtug  edell  welb(o)ren  herre  greffue  Cristoffer  äff  Oldenborgh 
etc.  pa  stormechtigiste  ho(g)borren  ffurstis  och  herris  etc.  koning 
Cristierns  och  hans  nadis  egne  wegne  handgangne  oss  raaden- 
dis  sammeledis  att  göre  och  haffue  wij  Oluff  mett  gudz  nade 
Erchebiscop  i  Trundhem  etc.  ffongett  ffor(s)c°®  eddell  welb(o)ren 
herris  greffue  Cristoffers  egen  schriffuelze  thes  ligiste  om  samme 
erinde  Tha  er  thett  etthers  gwnster  oc  herredomme  well  bewist 
hwadh  langsom  wfforwyndelig  skade  och  forderff  thette  ffattige 
rige  wd]  lang  tiidh  haffdt  haffuer  besynderligen  feck  i  siist  for- 
leden  fyentlig  handeil  och  mest  äff  then  splittachtighedt  inden 
riigis  hwilkett  i  alle  riger  och  lande  alltiid  er  then  hogeste  for- 
gifFtt  forderff,  och  skadhe  som  mangffold  bewises  äff  gammell 
historier  och  obenbar  fore  ogne  haffuer  wserett  och  besynderli- 
gen nw  fore  thet  klare  lywss  och  dagh  i  Dajimarkis  rige  er 
hwilkett  then  alsswoldugiste  gud  barmhertelig  will  boedraade 
oc  alltingiste  tiill  fredelig  bestand  komme  ladthe  Szaa  er  wor 
gode  thro,  acht,  mening  och  allworlig  raedt  til  etthers  gwnster 
oc  *herred0mmeme  alle  och  hwaer,  serdelis  att  throffasteligen  bade 


1534.  709 

jn  alsswoldugiste  gudh  om  syn  barmhertighedt  och  nade  att 
as  guddommelig  alsswoldughedt  wille  wnde  och  giifFue  oss  en 
ih  endrechtelig  brederlig  kerlighedt  och  the  beste  raad  tiill 
jtte  arme  riigis  och  thes  mennige  Jndbyggers  welfFart  och  be- 
nde  att  wij  sza  ald  hogiste  fflytt  hwaer  i  syn  stadtt  konde 
«wende  paa  alle  Siider  mett  wore  omliggende  naboer  och 
IS  then  menige  adell  kepstsedmend  och  almwe  her  i  rigett 
,  altyngistt  maa  bliflfue  vdj  en  endrechtug  fredelig  goed  be- 
nde  och  stille  hoUendis  och  wbewarett  mett  ald  indworttis 
^mniett^  handeil,  saa  lenge  tili  then  alsommechtigiste  gudh 
11  wnde  och  forsee  att  menige  Norgis  riiges  raedt  slottz  her- 
•  edlinge  oc  beste  mend  i  riigett  konde  sammen  komme  [Thij 
gere  wij  ^  och  tha  mett  then  helligands  nadis  begaffuelze  en- 
echteligen  metth  Christelige  erlige  beskeedh  och  wilkor  vdwelie 
are  och  keesse  tili  koning  och  herre  then  sora  gud  alsswol- 
igiste  wnder  och  giifuer  och  rigett  och  oss  alle,  bestandelig 
h  nyttsammelig  kand  wsere,  som  etther  gwnsther  och  herre- 
imme  och  well  her  vdynnen  forstandich  oc  forffarett  er,  att 
ge  forsamling  ffore  rigssens  wiide  och  nw  wyntthers  swar- 
idtz  skyld  jcche  ske  kand  fore  i  foroidett  ther  mwelichtt  kand 
aere  att  menige  Norgis  riges  raedt  konde  sammen  komme  Thij 
(gere  wij  alles  etthers  gode  raaedt  samtlig  oc  besynderlig  hwad 
m  etther  teckis  bestandcliget  att  wsere  tili  gode  redelige  til- 
.rüge  swar  atth  giiffue  Danmarkis  riges  raedt  paa  baade  part- 
er  oc  alle  wmbstendighett  til  thette  riges  gaffn,  bestände,  och 
ste,  och  alles  wores  och  menige  Norgis  riiges  Jndbyggeres  wel- 
irtt,  oss  tyckis  nytteligit  wäre  for(s)c°®  Danmarkis  riiges  raedt 
rar  att  giififue  paa  baade  parter,  wor  grwnd  och  godhe  mening 
iffne  i  aflf  edhers  hoige  dybe  forstand,  och  thenne  wor  skriff- 
Ize  tili  endrechtig  fredelighett  well  att  formerke  och  forstaa 
ulle  i  etther  och  thertill  forlade  och  jngen  twiill  pa  haffue  att 
ij  äff  wor  yderste  machtt  och  formwe  throligen  wille  tyene 
>rgis  kröne  och  holle  oss  tili  menige  Norgis  riiges  raedt  endrech- 
iphedtz  bestandelighett  baade  mett  raed  och  daedt,  och  forsee  oss 
es  ligiste  tiU  etther  alle  och  hwser  serdelis  i  alle  madthe,  bedendis 
:her  k««»  alle  och  hwser  serdelis  att  wille  göre  etther  hogeste  flyett 
1  sande  tyende  och  beskeedh  att  fforffare  och  oss  thenum  mett 
:  deele  wsparrindis  ther  [offner^  nogen  deell  wdoffuer  wij 
lle  thet  siellffue   gerne   bettale,    bekaaste,   och   skadeloss  holle, 


710  1534. 

J  wille  etther  alle  och  hwser  serdelis  her  vdynnen  throligen  och 
kerligen  bewysse,  som  wij  oss  fulkommeligen  och  wtwüendis  tili 
etther  forsee  och  forlade,  thet  wille  wij  gantz  kerligen  och  gerne 
altiid  forskylle,  och  hwes  etther  brederlig  lefiEtt  er,  altiid  kerligen 
gßrindis,  etther  gode  raad  och  alflfworligen  swar  her  paa  metth 
thett  aller  ferste  f orwenttendis  Her  mett  etther  gwnster  och  lier- 
redemme  tili  Syell,  liifiE  och  ald  luckzalighedtz  welffartt  then  aks- 
woldugiste  gudh  ewyndeligen  beffalendis  Screflfuet  pa  Stenwig- 
holm  xix  dag  Nouembris  anno  domini  m:d:xxx  iiij. 

T     .      Ritther 
Lücke 

Copie   afp  the   brefFue   til  Norgis  rijgis  raed  syndenfels  och 
andenstetz  i.Riigett 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  igjen  ndslettet. 


Forhandlinger  mellem  Hr.  Lars  Sigge880n  (Spätre)  og  Christopher  Änder»^ 
(Ekele/)  samt  Hr.  Klaus  Bilde  paa  Baahns,  om  hvad  der  kan  gjeres  til 
bedste  for  Hering  Christian  af  Holsten,  for  hvis  Skyld  Kong  Cvatav  har 
ind taget  Halmstad;  Hr.  Klaus  Bilde  staar  paa  Hertng  Christians  Side 
men  vil  gjeme  holde  dette  hemmeligt  for  Nardmamdene,  der  enske  Hertng 
Hans  til  Konge  og  ikke  kjende  til  Forholdet  med  Baahns  Slotslov,  der 
siden  1632  holdes  til  Danmarks  og  ikke  til  Norges  Krone.  Han  er  ogsa« 
villig  til  at  yde  Hjselp  mod  Skipper  Klement  ved  Aalborg,  men  tilraader 
ferst  at  sende  et  Bnd  til  de  danske  Herrer  i  Kanders. 

Efter    Orig.-Udk.    p.    Papir    i    svenske    Rigsarkiv   (Acta  historica  fr^  Konnng 

Gustaf  I.s  tid).     2  Ark,  uden  Segl. 

571.  [NoYbr.-Decbr,  1534  ?]  [BaahusJ] 

Dette  eflfterschrififne  handlede  her  Larsz  Sigg^son 
[met^  oc  Cristoffer  Anderson  met  her  Claues  Bylle. 
Ferst 

Ath  vdi  huatt  acht  och  mening  och  paa  [huas*  vegne  stor- 
mechtig  furste  och  herre  her  GetzstafF  met  guds  nade  Sueriges 
och  Gottes  etc.  koning  vor  allemad®  herre  haflFuir  afferdigett  och 
ferskickett  the  gode  herrer  aflf  hans  nades  ryges  raadh,  sampt 
hans  nades  kriigsfolk  in  vdj  Halland,  fermodher  osz  ath  edher 
kiere   her    Claues    nogsam    vnderrichtett    och    vitherligt  »r  paa 


1534.  711 

• 

samme  resze  haflEuir  gudh  almechtig  f  0(r)l8eiit  naden  ath  the  gode 
herrer  Halmstada  bu  inkrechtett  oc  indtagett  hafFue,  desligest  be- 
mannet, och  vforsummeligen  dedhen  ath  schriflEtlig  besocht  heg^^ 
forste  oc  herre  her  Christian  hertigen  tijl  Holsten  etc.  sammeledes 
the  gode  [herrer  ^  men  hoffuitzmen  affuir  hans  nades  krygsfolk  j 
Bandersz  Age  Lunge  och  Erich  Erichson.  Sydhen  gaaffue  sig  the 
gode  herrer  met  kong*  mt.  vor  allemad®  herres  krygsfolk,  fran 
Halmstade  oc  in  tiill  Varberg  ath  forsoke  ther  lycken  och  giere 
thet  beste  tiil  ath  bekrechte  then  ordtlandes  vdj  midier  tijdh  vnd- 
finge  the  gode  herrer  breflf  och  schriflEuelse  fraa  the  forbenempde 
gode  men  hoffuitzmen  vdi  Eandersz,  oc  äff  deres  schrifiEuelse  for- 
numme  vthen  alt  tuifFue(l)smaal  huatt  [gaat^  tro  och  liit  be- 
nempde  h0g°®  firste  och  herre  her  Christian  hertigen  etc.  setir 
tiil  eder  som  tiil  syn  tro  man  och  raadh,  oc  *egenvmb  met  huatt 
hulskap  och  manskap  j  hans  nade  forpUchtett  «re,  der  vdj  [vij » 
the  aldelis  inthet  tuifFuel  drage  [desz  eflEther  hafFue  the  gode  men 
ydj  leyrett  forschickett  for  Varberg  f erschicket  ^  huickett  the 
gode  men  mykitt  kisert  och  behagligt  var,  desz  effter  hafFue  the 
gode  men  ferschicket  osz  hiit  tiil  edher  kiere  her  Claues,  effter 
saa  stoor  tro  oc  loflfue  szom  oftebenempde  heg"®  f urste  och  herre 
her  Christian  etc.  hertig  tiil  Holsten  slaar  och  ssetir  tiil  eder,  ath 
all  ansleg  möge  foretages  met  edhert  gode  raadh  och  samtycke. 
Her  begijnte  her  Claues  ath  fortselle  then  [ganske^  hijstori- 
an  hure  [all  ^  sig  then  grefFue  CristofFers  handel  hade  begifFuett, 
oc  ath  the  Skaanske  vore  alle  nodde  och  tuungne  tiil  ath  hylle 
honom  paa  nogre  faa  nher,  dher  schulle  her  Hans  Skoggaard 
vere  en,  oc  mente  han  ath  pä  [samme*  her  Hans  war  inthet  ath 
bygge  hellir  lijte  paa,  oc  ath  the  hade  saadan  raadslag  paa  then 
tijdh,  ath  eflFter  thi  [ath^  the  Malmegiske  forviste  sig  met  nogre 
heredh  vp  mott  Bleking,  och  [flere  kepsteder^  stedeme  vore  them 
meste  parten  [afFslagne  afFfalne^  fraafalne,  och  saa  dhet  ferre- 
derij  szom  var  emellom  bondeme  och  stedeme,  gaflF  the  them 
saadan  betenckelse,  ath  schulle  the  lefFrerett  grefFuen  en  slach- 
ting,  och  han  hade  behoUet  marcken  daa  schulle  baade  the 
verith  niderlagde  oc  menig  landett  therofFuir  forderfFuett,  schulle 
the  och  haffue  vijckett  afF  landett  lote  the  siig  tijcke  dhe  viste 
icke  met  huatt  lempe  heller  foge  the  hade  kommitt  ther  ind  igen, 
[daa^  dhi  schulle  theres  hexte  nodh  tuingett  them  til  grefFuen 
saa  hade  [hans  ven  ^  her  Claues  Bylles   vener   flyett   honom  [en  ^ 


712  1534. 

ij  leijder  then  ene  tili  [sancti^  Martini  then  annen  tiil  [jull*,  daa, 
lijdde  the  saa  listeligen  ath  [huatt^  huar  hau  hade  giffaitt  sig 
paa  reszen  tiil  greffuen,  daa  hade  hijne  hafft  orsach,  ath  holle 
saa  leijden  schtdle  verett  for  bruthen  huar  han  hade  icke  vthen 
suarett  en  borger  it  hastigt  ord  emott,  oc  mente  her  Claues 
ath  man  maatte  fergiffue  en  grund  met  saadan  leijde  dog  hade 
han  brukett  samme  leijde  tiil  syne  tisenere,  ath  han  vdj  midler- 
tijdh  knnne  faa  sijne  rarende  penige  äff  landett,  dhi  hade  han 
latett  fervende  j  gul  selff  och  penige  alt  thet  dher  var  rerligt 
paa  hans  gaarde. 

Alt  vm  kom  han  in  summa  tiil  thenne  beslut,  ath  effter 
stormecht®  herre  och  furste  koning  Frijderich  saüges  affgang, 
hade  veritt  honom  for  saa.  gunstig  och  en  nadig  mild  herre,  daa 
schulle  hans  eghen  sehre  tuinge  honom  tiil  ath  vere  hans  nades 
bam  saa  hüll  och  godh  szom  han  hade  veritt  faderen,  effter  then 
fersfiegling  szom  menige  Danmarcks  rijges  raadh  endreehteligen 
hade  giort  ferbe^®  koning  Frijderich,  vdi  sijn  frij  wilkor,  [vm  it 
hans  b  ^  dhi  loffuede  han  paa  sehre  redelighett  christelige  tro 
och  sannig  vijdh  then  hijmmelske  gudh,  ath  han  vil  holle  siit 
slot  Bahusz  ingen  annen  tiil  honde  vthen  hog**«  furste  hertig 
Christian  saa  ath  alt  Danmarcks  rijge  lulland  Skaane  Seland 
och  alle  smaaland  schule  vere  hans  nade  i  fraa,  [saa^  dhet  gud 
farbiude,  saa  ville  han  en  daa  forvithe  met  fer^®  hog"*  furste 
hertig  Christian  vm  han  icke  kunne  vndssete  honom. 

Hemest  bekenne   han  ath   the  Norske  studere  thereffter  ath 
the  möge    [faa^   hylle   then   vnge    hertig   Hans   oc   gaaffue   thet  - 
hemeligen    saa   fore,    ath    [thet   effter^    ther  hog**«   furste  hertig  " 
Christian    [komme  ^   bliffue   kung  ij  Danmarck  daa  [schu^   kunne   - 
dhet  staa  saa  mijkit  bedher  emellom  rijgeme  [ath  ^  och  frijdsam-  - 
meliger  ath  hertig  Hans    bliffue    koning  j  Norie.   Desligest  viste 
the  Norske  icke  annett  en  [ath*  her  Claues  Bijlle  hade  sijn  slots- 
loffue   tiil   Nories    [chrone^   saa    dog   hun   forvandlet  bleff,  dhen   - 
tijdh  the  Norske  toge  sig  thet   vbestand   fore   mott   kung  Pride- 
rich  paa  kung  Christier(n)s  vegne  saa  ath  han  schall  holle  henne 
tiil  Danmarcks  chrone,   dhet  vil  han  och  vbrodeligen  holle    [och 
ther  ^  effter  then  forde  f orsegling  och  mente  ath  han  icke  viste  at^ 
kiope  sligt  gods  for  xx™  fl.  szom  han  och  hans  hustru  haffue  j  Dan- 
marck dhet  vil  han  fcrrvaage  for  hog°®  furstes    hertig   Christians^ 
schull,  [seffter  then  for^®  forga  forssegling^  Men  ath  han  j  thenne 


1534.  713 

ferlidhne  sommer  hade  hollett  sig  saa  ath  ingen  rsettelige  fer- 
nimme  kunne  huatt  han  enten  var  mott  heller  meth  grefFuen, 
des  ligest  ath  han  och  nu  begierede  nogen  tijdh  lang  hafifue 
thet  hemeligtt,  [ath^  huatt  hans  rsette  gnind  var,  gier  han  for 
then  schyll,  ath  hvar  thet  bliflfuer  aapenbart  i  Norie  ath  han  ser 
h0g°*  furstes  hertig  Christens  man  daa  knnne  han  inthet  handle 
h0g°«  fnrste  hertig  Christian  tiil  gode  fordhi  ath  all  hans  handell 
Tore  daa  mistenckelig,  och  suspect  men  huar  thet  ser  hemeligt  fer- 
hoppes  honom  ath  indrage  tiil  for*^®  h0g°®  furste  hertig  Christian 
then  ene  eflEter  then  annen.  [Daa  befrägede  vij  hans  gode  sijnne 
och  raadh  vm  [denne  sk  ^.vort  tugh,  Suarede  han  ath  han  for  ingen 
deU  ville  thet  affradhe,  farsehendes  siig  athvij  vell  saa  starck  vore 
vtdragde  szom  behafifues  ath  indtage   nogett   land  och  farswara^ 

Tiil  thet  siste  huatt  honom  tijcktes  raadeligt  vere  [saa  tijdh 
aars*  vm  the  skiper  Clemets  skiip  for  OUeborg  [szom  the  gode 
men  Age  Lunge  oc  Erich  Erichson  hofFuitzmen  vdi  Randersz 
schriffue  vm  ■  [suarede  han  dhet^  *Theller  huatt  bistand  han  ville 
giore  i  then  maate  eder  nades  hogmechtighet  vm  e.  n.  teckies 
ath  giore  ther  nogett  tiil.  Suarede  han,  ath  thet  vore  it  gaat  an- 
sleg,  och  ath  han  ville  gerne  hafifue  sijn  schiip  dher  tiil  vspar, 
och  ville  i  then  acht  anamme  alle  the  botzmen  dher  han  i  alt 
siit  laen  offuerkomme  kunne  och  gififue  them  penige  paa  banden 
[och  forarbededhe  vij  *  ath  vm  eder  nadh  nogre  behoffuede  sii- 
dhen  hans  schiip  vore  bemannett  daa  schulle  the  gerne  vere 
eder  nade  tilhonde  och  ofifuerbaadig,  dhi  ville  han  anamme  alle 
the  han  offuerkomme  kunne. 

Dog  syntes  honom  raadeligest  vere,  ath  hafifue  visze  kun- 
skap  ofifuir  ath  lulland  tiil  the  gode  men  i  Randersz  ath  ferfare 
ytherligere  all  leghenhett  vm  samme  skiip,  hure  man  them  best 
ankomme  kan,  desligest  ath  the  godhe  men  ville  sende  herofifuir 
ii  heller  iij  gode  forsechte  siofame  karle  szom  viste  then  leghen- 
hett och  [anbringe  ^  [an  fore '  tiil  thet  rsette  anf all,  dette  budh 
[ath  forschicke  hafifuir  her  Larsz  Siggeson  sig  bekoste  latett  met 
taering  och  vfersimimeligen  ^  [hafifue  wij  ^  afiferdigett  met  saa 
lijdendes  brefif  och  schrififuell(ze),  it  vist  budh  sielfif  tridie  [tili  ^  ath 
Bandersz  ath  tiil  the  fer^®  gode  men  ther  liggendes  forhoppendes 
ath  vm  ther  inthet  annet  gagn  methfijlie  kunne,  daa  faa  vij  iu 
visze  kunskap  dedhen  ath  dhen  vij  odmygeligen  vthen  al  fortoge- 
ring  vile  eder  nade  schrififteligen  ofifuersende. 


714  1534. 

^  Fra  [  igjen    udslettet.   —    *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —    •  Fra  [  til 
ekrevet  i  Margenen. 

Esge  Bilde,  Hevedsmand  paa  Bergenhus,  beder  Biskop  Amund,  Lagmandei 
og  Almnen  paa  F€er0€me,  at  de  Tille  lade  den  hamborgske  Raadmanc 
Joachim  Wullenweber  erholde  den  i  1633  ndtbingede  og  endna  i  Arres 
beroende  Landeskat,  hvorom  Grev  Christopher  af  Oldenborg  nu  bar  til 
skrevet  bam  med  Begjsering  om  bans  Mellemkomst. 

Efter  Orig.-Concept  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  a.  No.  46) 

Halvark  nden  Segl.      Esge  Bildes  Skrivers  Haand. 

572.  13  Marts  1535.  Lül)eck. 

Jeg  Eske  Bälde  HofFuitzmandt  paÄ  Bergenhuussz  wdj  Noriig« 
Heelszer  ether  werduge  fader  met  gudt  Her  Amwndt  Biscop: 
mett  sampt  Laugmandt  Bender  oc  menige  almwe  som  bygge  oc 
boendis  ere  wdj  Phaeree  ewindelige  mett  gudt  oc  sanctj  Olufi 
Koning  Wiider  kiere  wenner:  att  meg  er  [tiilhande  kommen^ 
Heiigbome  ferstis  Greflfue  CristoflPers  [tiill  Oldenborg  oc  Delmen- 
horst* brefF  oc  scriiBfuelsze  [tiilhande  kommen*  wdj  huilchen  hans 
nade  begierindis  er:  ieg  sculde  ether  tiilscriflfue  attj  sctdle  ant 
worde  Erlig  oc  fomumstig  mandt  Her  Jachim  WullenweflPuerc 
radmandt  tiill  Hamborg  then  hielp  oc  lande  scatt  som  ther  wd 
*wd  tingit  war  then  Sommer  som  [gudts  aar*  screffuis  Mdxxxjjj 
oc  endnu  ther  [hoess  ether*  i  arrestering  bestandindis  er  etc. 
Thij  beder  ieg  ether  k[ierli]genn :  attj  wille  [ether  ^  her  wdindenn 
welui[lli]genn  befindis  [lade  Thet  forskylle^  hanum  samme  for- 
beneflfnde  scatt  att  folge  lade:  Thet  for  skyller  ieg  mett  ethei 
altiidt  gerne  BeflPalindis  ether  gudt  SchrefFuit  wdj  Lubche  LoiBF- 
uerdagen  efFter  [mjytfaste  sondag  Aar  etc.  Mdxxxv  Vnder  mytt 
Signett 

ßagpaa:     Phseroo 

^  Fra  [  igjen  udslettet.  —  *  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Hr.  Nils  Lykke  tilskriver  Kigsraadet  i  Nerrejylland  og  forklarer  Forboldet 
med  de  Skrivelser,  Erkebiskop  Olaf  og  ban  bave  modtaget  fra  samme 
ligesom  ogsaa  fra  det  sjaellandske  og  skaanske  Rigsraad  til  Fordel  for  Grev 
Christopher  af  Oldenborg;  omtaler  de  givne  Svar  og  Erkebispens  og  bans 
egen  Uengivenbed  for  den  ndvalgte  Kong  Christiem,  men  forklarer,  at  ingen 
af  dem  besidder  Skibe,  bvormed  de  künde  gjere  bam  nogen  Hjselp. 

Efter   Afskr.   p.    Papir   i   danske   Rigsarkiv   (Norge,    Afd.  I  fasc.  7.  a.  No.  48). 
Brevform,  Helark,  der  bar  ligget  i  Brev  No.  675.  (Jfr.  Dipl.  Norv.  Xu  No.  653). 


1635.  715 

573.  S  April  1535.  Fosen. 

Mynn  gantz  ydmyg  kerlig  thienstlig  helssen  och   alld   seres 
erbeding  mett  altt  hwes  jeg  gott  formaa  altiidt  forc®"  mett  wor 
herre  Erwerduge  fsedre  i  gud,  strenge  ritthere  gunstige  kere  her- 
rer  flfrender   och    besunderlige   godhe    wenne,    etther   nader   och 
herredemme  wiUe  werdis   och   belofFuendis   wiitthe,    att   heflfwer- 
dugiste    fifather    i    gudh   her  erchebiscop  äff  Trundhem  och  jeg 
hafiFue    i   syste  forleden  trydie  dag  paske   wndfifangett   erwerdug 
ffather  i  gudh  och  herre  her  Torbem  Bylle  archielectus  vdj  Lund 
strenge   ritthere   herrer    och    godemendz    etc.    Danmarkis    riigis 
raedtz  i  Skone  schriffuelze,  om  then  fifyentligh  handell  som  wore 
och   [alle^   thesse   iij    lofflige   konge  rigers   Danmark   Norge    och 
Swergis   old.   flfyende   the  Lubske  och  theris  anhang   mett   we(l)- 
boren  herre   greflPue   Christoffer   afp   Oldenborch   etc.    dryflfuende 
och   ffore   thagett   haffue   tili   alle   rigemes   och  alle  theris  Jnd- 
byggeres    heege    och    laege    Stands   ald   werdzlige   tydes    wnder- 
tryckelze,  flPomedring  och  gantz  flforderffuelze  och  hwadh  Jammer, 
blodz  vdstortelze,  mord,  brand,   beskydning  och   beskattelze   ther 
ffore  wentt  ere,  hworre   ofifuer    seg  then  alswoldugiste  gudh  for- 
barme,    haflFuer  forc°®  her  erchebiscop  och  jeg  tilffom   omthrentt 
mydffaste   oczäa'  fangett  nogen  forc°®  strenge  ritthers  och  godhe 
mendz  Danmarkis  rigis  raedz  och  adels  i  Skone  schriffuelze  ther 
om,    och   hworledis   theris   herredomme    och    gwnster   war   stor- 
mechtig   heffboren    furste    hertiig    Christem    etc.  handgangende, 
thesligiste    erlig    welbyrdig    mand    oc    streng    ritther    her  Aage 
Lunge,  och  mester  Jffuer  Juls  schriffuelze,  hworledis  etther  nader 
och    herredemme    mett    samtt    menig    adell    kobstedzmend    och 
almwe  i  Norre  Juttland  waere  fforc°®  Stormechtug  furste  hertug 
Christem  handgangen,    hyllett,    och   sworett,    mett  altt  tillsende, 
begerendis  wij  thesligiste  göre  wilde  etc.  Hwoer  oppaa  for"®  her 
erchebiscop    och   jeg   theris   herredomme    och    gunster   paa    alle 
syder  wore  mweligiste,  tilborligiste,    beste   swar   igen   tilschreffue 
etc.  forhobendis  etther   nade   och   herredomme    samme  swar  som 
i  en  godh  alworlig  welmening   vdschreffuen   bleff   well   forwitth- 
ligett  och  presenterett  ere  som  hans  nade  och  jeg  i  samme  wore 
schriffuelze  begerendis  wäre  etc.    schreff  jeg   samme   tiidt  nogen 
etther  myne  gunstige  herrer  oc   wenne   myne   ydmyg   wehnening 
tili  for"*   Stormechtig   furstis   hertug  Christerns    beste  besjrnder- 


716  1535. 

ligen  att  hans  furstelig  stormechtighettz  obett  breflP  och  schriff- 
uelze  som  end  nw  jngen  i  thesse  landzender  kommen  er,  aldeni- 
ste  doch  mett  ett  slsett  budh  ylendis  reysendis  motte  och  kunne 
komme  tili  then  herredagh  som  forc"  er  i  Trundhem  att  stände 
hellige  threffoldughettz  sondag  tili  menige  Norgis  rigis  raedt,  be- 
synderligen  tili  forc°®  herre  erchebiscop,  szaa  raeder  jeg  end  nw 
vdj  en  goedh  achtt  och  mening,  Thij  hans  nade  er  well  hogli- 
gen  beflfryntt  och  meste  almwen  hser  i  rigett  besynderligen  i 
alle  thesse  norlande  sere  hans  nade  anhangende  och  throffaste- 
ligen  forwitliger  jeg  etther  nader  och  herredemme  (ther  waere  seg 
nw  om  forgangen  handelle  hwre  thet  kand  vnde  raedgiflFuere 
kunne  göre  megett,  oczaa  nar  gndh  will  haffue  nogen  tyng  fram 
tha  schall  thet  jhw  haffue  nogen  orsage)  hans  nade  er  en  mercke- 
lig  mandafftig  wyes,  dybflforstandig,  erlig,  dygdelig,  from  och 
throflfasth  herre,  ther  forlade  [seg*  etther  nader  oc  herredonmie 
segh  fuldkommeligen  tili,  och  er  hans  nade  forc^®  stormechtig 
furste  hertiig  Christem  nw  gantz  welwillig  tilnegett,  hwilkett  jeg 
vdj  ingen  madte  annett  formerchtt  hafFuer  eller  forflFare  kand, 
och  kenne  gudh  jeg  ochzaa  äff  allt  mytt  hertte  hans  furstelig 
stormechtighettz  welffartt  eflftter  gudz  willie  att  komme  tili  thet 
menige  beste  tili  ett  christelichtt  gudffrychtiig  lukzalight  gott 
regementte  gantz  gerne  szaage  och  willde  och  meg  fuldkome- 
ligen  forhobes  tili  gudh  att  altyngen  tili  thenne  tilkommende 
herredag  ther  om  kand  gaa  eflftter  hans  furstelig  stormechtug- 
hettz  willie  och  Danmarckis  riigis  raettz  schriflFuelze  och  begsere, 
och  hans  furstelig  Storm(e)chtighett  och  menige  Danmarkis  rigis 
raedt  all  mweligiste  trost,  help,  och  biistand  her  afp  rigett  flFan- 
gende,  hoffgunstige  kere  herrer  och  wenne  giiflfuer  jeg  etther 
nader  och  herredomme  ochza  ydmygeligen  och  kerligen  tilkende 
att  wdj  forc°®  Danmarkis  riigis  raedz  schriflFuelze  formeldis  och 
begerendis  att  jeg  schulle  vdgore  hwad  skib  och  folk  jeg  mest 
aflf  stadh  komme  künde  tha  helpe  meg  szaa  santt  then  alsommechti- 
giste  gudh  och  wsere  thes  mytt  wyttnisbyrd  jeg  thett  aflf  altt  mytt 
hiertte  sza  gantz  gerne  göre  wylde  som  jeg  wille  leflfue,  och 
selflfue  woge  liflf  och  ald  welflfartt  tili  then  handeis  behoflf,  Och 
er  jeg  thett  och  flfore  gud  och  all  werden  schullig  och  plychtig, 
szaa  mogett  som  meg  mweligtt  er,  thij  thett  gelder  jhw  bode 
ther  oc  hser  faedeme  riiger,  myn  kere  father,  bredere,  blotzwenne, 
meg  selflf,  och  myne  fattige  bam  oppaa,  och  tockis   meg   ochzaa 


1535.  717 

att  bedre  wäre  wij  alle  i  thesse  iij  forc°®  riiger  wogett  ther  oflF- 
uer  liflp  och  ald  welfartt  eller  alder  en  lefFuendis  bleflfue,  end 
forc"®  wore  old.  ffyende  etc.  schulle  nogen  tiidt  fange  slyge 
machtt  oflfuer  oss  som  schriffues  the  efFtterstande,  Szaa  forinderer 
jeg  etther  nader  och  herredemme  ydmygeligen  och  kerligen  att 
jeg  boer  hcer  1:  Norske  wegesoes  norden  Bergen  pa  en  oben 
gard,  och  feige  machtt  haffuende,  och  hwad  her  afp  skall 
vdgoris  tha  schuUe  the  flfram  flfore  Bergen  och  ther  ffram- 
delis  haflfue  styremend,  skybs  vdredning,  och  hwad  mand  pa- 
holle  schall,  och  monge  orsager  och  anffall  som  jegh  fattige 
mand  icke  nw  schriflFue  kand  meg  pahengende,  att  jeg  er  sza 
well  her,  som  anderstsedtz,  i  liffs  ffare,  atth  drage  tili  Bergen 
och  langes  thes  wyes  selwilligen  y  ffyende  hender,  att  lade  slaa 
eller  fange  meg,  eller  lobe  til  haffs  och  wiidte  alder  hwortt, 
haffner  jngen  wenne  gott  aflf,  hwylken  myn  vndskylling  jeg 
for°®  Danmarkis  rigis  radt  y  Skone  igen  tilskrefFuett  hafFuer, 
och  beder  ochzaa  etther  nader  och  herredomme  gantz  ydmyge- 
ligen och  kerligen  sammeledis  atth  wille  haflFue  meg  wndskullet 
och  myn  vndskalling  andenstsedz  gorende  hwor  thett  stsedt  hafF- 
uer, meg  hohes  doch  tili  gud  jeg  bade  haffner  och  will  ald  thro- 
hett  och  tyeneste  fforewende  äff  ald  mjm  fattige  formwe  til 
thesse  twenne  rigers  kerligen  forbunds  welffartt  och  bestände 
Sza  will  jeg  etter  nader  och  herredomme  ochzaa  ydmygeligen 
och  kerligen  forindere  att  wille  mett  for°^  Stormechtig  forste 
hertiig  Cristem  och  andre  Danmarkis  rigis  raedh  beraedslaende 
och  fortsenkende  wgere,  hwadh  mwelig  help  och  trost  äff  thesse 
lande  norden  Bergen  hans  furstelig  stormechtighett  och  Da(n)- 
markis  rige  tili  gode  och  bistand  kommee  kwnde,  och  thett 
hiidt  vp  att  schriffue  Thy  jeg  seer  ingen  mwelig  help  hser  äff 
att  fange  eller  göre  künde  tili  skybs  Thy  for°®  her  erchebiscop 
haffuer  jngen  schib  som  noget  dwer  och  jeg  haffuer  icke  vtthen 
en  feige  jachtt  som  jeg  haffuer  ladett  forbygge  pa  en  xxx  lester 
kere  herrer  och  wenne  thette  altt  haffuer  jeg  etther  nader  och 
herredomme  y  en  thro  goedh  welmening  icke  forborge  willett, 
och  y  alle  the  madte  jeg  fattige  mand  tili  alle  thesse  for°®  han- 
deis bestände  och  beste  som  tesse  twenne  rigfer  kand  komme  til 
lang  warende  welffartt  will  jeg  y  throhett  myn  hogeste  flytligen 
wsparende  tyeneste,  bade  mett  raedt  och  daedt  y  ald  welwilliig- 
hedt  gantz  gerne  bewiisse  och  forewende  äff   all  mweligiste   for- 


718  1535. 

mwe,    och    i    alle   the   madte   jeg    thesligiste    kand    wsere  etther 

nader  och  herredomme  tili  ydmyghedt,  wilie   och  kerlig  tyeneste 

will   jeg   ochzaa    i    aU  godwillighedt,    tilbeflFyndis    Szaa   bedendis 

kere  herrer  och  wenne  etther  nader  och    herredomme   gantz    yd- 

mygeligen  och  kerligen  att  hwoer  som  nogen  handell,  thale,  eller 

skickelze  meg  andlangende  kand  falle  att  etther  nader  och  herre- 

domme   werdis    och   wenlige   att   wille  raede  handle,   och  wiidte 

mytt  beste  thett  will  jeg  och  gantz  gerne  imoedt  etther   nade(r) 

och   herredomme  ydmygeligen    [och^   kerligen  [och  gemne*  mett 

hwes  gott  jeg  formaa    fortyene    och    forschulle,   her  mett  etther 

nader  och  herredemme  tili  ald  Seyerwyndning  och   lukzalighedtz 

welffart  bade  tili  syell  och  lifiE  then  alsswoldugiste  gudh  ewynde- 

ligen  beffalendis  skrefiEuett  pa  Fossen  then  viij  dag  mensis  Apri- 

lis  anno  Cristj  mdxxxv 

Etther  naders  och  herredemmis 

ydmyg  oc  welwillig  wen 

Niels     .^- 
-.     -      ritther 
Lücke 

Nedenunder    med    en    anden  Haand:     Till   Da(n)marckis  rigis  raed  i 

Norre  Jutland  etc. 

*  Fra  [  tilskrevet  orer  Linien.  —  *  Fra  [  igjen  ndslettet. 


Hr.  Nils  Lykke  tilkjendegiver  Kantsleren  (JohanFriiaf)^  at  ban  har  begjaeret 
den  ndvalgte  Konges  (Christian  IILs)  Leide  for  sig  selv  og  bans  Inter- 
cession  for  sig  hos  Fm  Ingerd  OUeadatter,  Hr.  Vincents  Lunge,  Erke- 
biskop  Olaf  af  Tbrondbjem  m.  fl.  og  beder  om  Kantslerens  Hjtelp  til  at 
erholde  de  nsevnte  Breve. 

Efter    Orig.  p.  Papir   i    danske  Rigsatkiv  (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  a.  No.  44  .b). 

Brevform ;  Halvark,  der  synes  at  have  ligget  i  Convolnt,  med  Spor  af 

brunt  Vox  bagpaa.  Maaske  herende  til  folgende  ßrev. 

674.  [8  April  1636?]  [Fosen?] 

Kere  her  Canceler,  giifFuer  Jeg  etther  och  kerligen  tiil- 
kenne,  att  Jeg  hafifuer  tiilscrefifuit  Stormechtug  furste  hertug 
Christiem  wdwold  koning  tiill  Danmark  etc.  myn  naadngeste 
herre,  att  hans  kongelige  Matt,  will  wnde  meg  synn  Christelig 
secker  leyde,  i  hwad  anffalld  meg  kwnne  tüllfiFalle,  att  haffue 
tilffluchtt  tiill  hans  kong.  Matt,  och  hans  kong®  matt®  günstige 
och    naadelige    forscriffther    tiill  Erlig  welbyrdug  qwinne    Pfrw 


1535.  719 

tfngerd  och  her  Vincencium  hwer  en  synderlig,  och  sjdthen  en 
synderlig  tiill  alle  hendes  wenne,  ochzaa  tiill  her  Erchebiscop  äff 
Trwndhem,  som  Jeg  haffuer  screffuit  hans  kong*  Matt,  all  han- 
delenn  tiill,  äff  hwilchenn  schriffuelsse  i  ydthermere  forstendi- 
gett  worde,  Saa  er  myn  gantz  ydraygh  och  kerligh  benn,  i  wille 
thett  beste  her  wdinnen  handle  och  göre,  att  Jeg  alle  for°® 
breffwe  maathe  paa  thett  üytligiste  fange  screffne  och  gyorde,  i 
schnlle  etther  fulkommeligen  ther  thil  forlade  Jeg  will  etther 
wmaghe  wwrde  och  thett  gantz  wenlig  och  kerligen  forschylle  och 
forthienne,  Kere  her  Canceler  gerer  her  wdinnen  som  myn  gode 
thro  er  tiill  etther  och  Jeg  meg  aldelis  tiill  etther  wenlig  oc 
kerligen  recomenderer  i  alle  maadthe  Jterum  ualete 

(Egenhfiendigt :)    Niels    ^^^ 

Lücke 
manu  propria. 


Hr.  Nils  Lykke  tilskriver  den  ndvalgte  Kong  Christiem  (III.8)  Kantsler  og 
bereiter  om  de  forskjellige  Breve,  som  ere  komne  Erkebiskop  Olaf  og 
ham  tilhsende  fra  det  nerrejydske  Raad,  der  anbefaler  dem  den  ndvalgte 
Konge«  og  fra  det  sjsellandske  og  skaanske,  der  tale  Grev  Chriatopher  af 
Oldenborgs  Sag,  samt  sender  ham  Kopier  af  de  Svarbreve,  der  af  dem  ere 
skrevne  i  denne  Anledning,  hvilket  han  beder  ham  meddele  sin  Herre,  til 
hvem  han  ogsaa  anbefaler  sig  i  andre  Sager,  der  maatte  forekomme. 

Efter  Orig.    p.    Papir   i    danske    Rigsarkiv    (Norge,    Afd.    1  fasc.  7.  a,  No.  47.) 
Brevforra;  Uelark,  Fat.,  ndv.  forsegl.  m.  Vaabensegl  (Kingsignet). 

(Jfr.  Dipl.  Norv.  XI  No.  610). 

575.  8  April  1636.  Fosen. 

Mynn  gantz  godwillig  kerlig  helssen  mett  altt  hwes  jeg 
gott  formaa  altiidt  forc®**  mett  wor  herre,  ker(e)  her  Cancelser 
besynderlig  godhe  wenn  giffuer  jeg  etther  kerligen  tilkende  att 
noget  fore  Sanctj  Mortens  dag  syst  forleden  fynge  heffwerdugi- 
8te  father  i  gud  etc.  her  erchebiscop  aflf  Trundhem  och  jeg 
Hegen  schriffuelze  som  Danmarkis  rigis  raedt  vdj  norre  Juttland 
Haffde  tüschreffuet  Danmarkis  rigis  raedt  i  Skaene  om  then 
hylling  och  mandskaff  som  theris  nader  och  herredomme  mett 
Stormechtigiste  heigbome  furste  hertug  Cristem  etc.  indgangett 
haffde  thesligiste  ther  hoes  Danmarkis  rigis  raedtz  breff  äff 
Skaene  tüschreffuet  menige  Norgis  rigis  raed  hworledis  theris  herre- 
demme  och  grünster,  mett  samtt  Danmarkis  rigis   raed  i  Syeland 


720  1535. 

menige  adhell  kebstadzmend  och  almwe  etc.  haffde  hanganget 
hyllett  och  sworett  eddell  welboren  herre  greflEue  Cristoffer  afl 
Oldenborch  pa  hoffbome  flfurstis  koning  Christems  och  syi 
egen  wegne,  oss  ochzaa  radendis  thesligiste  att  göre,  som  samin< 
brefifue  ytthermere  forclare,  hwoer  oppaa  flforc"®  her  erehebiscoj 
och  jeg  fattig  mand  som  hser  sammen  boendis  sere  norden  fieL 
oss  kortlig  beradslaende  och  ofFuerweyende  att  then  handel 
künde  forc°®  Danmarckis  rigis  raed  i  Skaene  och  Sieland  etc.  szaj 
hasteligen  swarlig  och  vmwelig  imodt  stände  paakommen  wsen 
formyddelst  baade  vdworttis  fyentlig  kryg  och  indwortis  vsam 
drechtighett  (hwilkett  altiidt  roeden  er  tili  alle  riger  och  landi 
höchste  skade  och  forderflfuelighet)  sza  theris  herredomme  ocl 
gunster  att  wsere  gantz  nodde  och  thrsengde  ther  heen  etc 
straxt  schrefif  forc°®  her  erchebiscop  och  jeg  fattig  mand  alle  wer 
duge  fsedre  strenge  ritthere  och  gode  mend  Norgis  rigis  raec 
synden  fyels  och  anden  stsedtz  tili  wore  godhe  raedt  och  wel 
mening,  att  wsere  vbewarett  mett  slige  fremmedhe  handelle  etc 
som  jeg  sender  etther  hser  jnnelucht  en  woraflftig  Copie  äff 
sydhen  er  her  kommen  fultt  bade  forc°®  greffue  CristoflFers  ocl 
andere  schriffuelze  vp,  som  bade  forc°®  her  erchebiscop  och  jej 
gantz  haffue  nedslagett  och  kenne  gud  jeg  aldry  fomam  eile: 
formerchtt  forc°®  her  erchebiscop  i  noger  mathe  att  wsere  til 
boigett  tili  forc°®  greffue  Cristoffers  handell  eller  handgsengelze 
och  wsere  gud  thes  ochza  mytt  wittnisbyrd  thet  kam  och  aldr 
i  mjn  willie,  kere  her  Cancelser  er  her  sytthen  mydffaste  vpkom 
men  Danmarkis  rigis  raedtz  äff  Skaene  schriffuelze,  och  streng« 
ritthere  och  erlig  welbyrdug  mandz  her  Offne  Lunge  och  mestei 
Jffuer  Jtds  schriffuelzer  hwor  opa  for°®  her  erchebiscop  och  je^ 
haffue  giffuett  wore  kerlige  mwelig®  tilborligen  swaer  som  je^ 
och  sender  etther  en  worafftig  Copye  aff^  och  sitthenn  efftei 
paeske  er  her  kommen  sammeledis  Danmarckis  rigis  raedz  schriff 
uelze  om  samme  meniing  som  the  tilffom  om  schreffuet  haffue,  ocl 
haffuer  forc°®  her  erchebiscop  och  jeg  wedh  samme  meninc 
giffuet  theris  herredomme  och  gunster  swar  som  tilffom,  haffuei 
jeg  och  besjmderligen  ffore  mytt  hoffuett  schreffuett  theris  herre 
domme  och  gunster  thes  ligiste  werduge  fsedre  strenge  ritthen 
herrer  och  godemend  Danmarkis  rigis  raed  y  norre  Jutland  mync 
gunstige  herrer  och  wenne  myn  ydmyg  gode  welmeninger  etc 
som  jeg  och  nw  sender  etther   en   warafftig    Copye   äff*   haffuei 


1535.  721 

jeg  ochzaa  schreflfuett  stormechtig  furste  hertug  Cristem  vd- 
wold  konng  tili  Danmark  etc.  tili,  Szaa  jeg  haflfuer  schreffuett 
och  tilsentt  etther  alle  thesse  beskede  ha[n8]  furstelig  stormech- 
tighett  framdelis  att  wiUe  berette  [och  att  wiide  sanningen  hwr 
thet  seg  her  begifFuett  haflfuer  och  tili  all  beskedh*  Kere  her 
Cancelaer  Szaa  er  myn  gantz  kerlig  ben  [tili  etther^  attj  altyng  i 
en  throo  och  godh  meniing  wiUe  vpthage,  och  ehwor  som  nogen 
handell  fore  kommer  meg  fattige  mannd  bererende  eller  an- 
jjangende  attj  wille  tha  gere  som  en  from  erlig  herre  och  dan- 
nemand  altjngis  tiU  thet  beste  att  flforewende  thet  wiU  jeg  gantz 
j^eme  metth  hwes  jeg  gott  formaa  i  all  welwillighedt  forskulle 
och  flfortyene,  her  mett  etther  tili  syell  liflf  och  ald  welffartt 
then  alsswoldugiste  gud  ewjndeligen  beffalendis  schreflfuett  pa 
Ffossen  then  viij  dag  mensis  Aprilis  Anno  Christj   m :  d :  xxx  v. 

-.     -     ntther 
Lücke 

Udskrift:  EElig  *h0fflerid  och  werdug  herre  stormechtugiste 
höffbome  furstis  och  herris  hertug  Cristems  vdwold  Konge  til 
Danmarck  etc.  Canceler  myn  besunderligen  gunstige  goede  wen 
kerligen  tilkomendis 

Bapaa:  [Niels  Lyckis  Sagh  de  suthelis^  —  in  negotio  electi- 
onis  resris 

^  Se  ovenfor  No.  670.  —  *  Se  ovenfor  No.  573.  —  «  Fra  [  tilskrevet  i 
•^fargenen   med  HenAisning  hid.  —  *  Fra  [  igjen  udslett^t. 


Danmarks  Riges  Haad  i  Skaane  tilskriver  dct  norske  Rigsraad,  hvis  Brev  to 
Dage  fomd  er  modtaget,  og  som  allerede  er  den  udvalgte  Konge  tilsendt; 
da  det  er  stillet  i  Udsigt,  at  hans  Valg  vil  blive  tiltraadt  fra  norsk  Side 
paa  den  til  23  Mai  i  Throndhjem  herammede  Herredag,  bedes  denne  ikke 
afsluttet,  for  Kongens  Sendebud  knnne  indfinde  sig.  Hvad  han  lover,  kan 
man  sikkert  forlade  sig  til,  saa  at  der  fra  bans  Side  vil  blive  ydet  god 
Hjselp  til  at  modstaa  Lübeokemes  og  de  Kontorskes  Planer,  hvortil  der 
ogsaa  fra  det  norske  Kigsraad  anmodes  om  Bistand  vcd  Udrnstning  af 
Skibe. 

Eft^r  samtid.    Afskr.   i    danske    Rigsarkiv    (Norge,    Afd.   I    fasc.    7.  a   No.  56). 

Brevform;  Helark,  der  har  ligget  i  Convolut. 

576.  25  April  1535.  Land. 

Wenliig  Kerliig  Helssen  altiid  mett  al  brodherliig  weluillig- 
hedtt  tül£foem  ssentt  mett  gudtt   Kiaere  Herrer   Confedereredhe 

Diplomatarimn  Norvegicum  XVI.  ^^ 


722  1535. 

brodher  oc  ssendherliig  gode  venner  giflfue  wii  etthers  Herre 
domme  kerliige  tiilkendhe  att  wii  nu  wti  flfredagen  nest  fifor 
ledhen  hafFue  etthers  Herredommess  merckeliige  schriflfnilsszc 
wndflfanghett  oe  wel  fiforstandhett  wti  huilcken  wij  retthelügher 
flformercke  oc  beffindhe  kundhe  huor  gmndeliighen  oc  aluorlii 
ghen  etthers  Herredomme  beszindhett  oc  ofifuirt8Bnck(t)  haffue 
the  Ljpskes  oc  theres  tülhengheres  suigheliighe  och  flPorderffue 
liighe  anslag  oc  paagriifif  emodtt  thisse  iij  Biighe  oc  theris 
indbiigere  agthendes  thenom  wndher  theris  wold  oc  magtl 
altiingest  att  indkreffthe  och  njedhertrocke  ssom  the  oc  therh 
flforeldhrse  fForre  them  mett  theris  tiilhengere  äff  gammel  thiidtl 
haffue  standhett  oc  torsthett  effther  huilckett  oss  haabes  atl 
then  ahnegtigiste  gudtt  äff  hanss  wbegribhelighedttz  magtt  o< 
godhedtt  oss  bar(m)hartlighen  ansseendes  naadhelighen  affuen 
dhe  wii  szom  etthers  *etther8  Herredomme  fframdelis  oss  tiil 
kendhe  giffue  Huorledis  etthers  Herredomme  Verdngiste  ffsedhei 
Strenghe  Eiddher  oc  godhe  mendtt  menighe  Norges  Biiges  Raadti 
wti  Bomsszdall  Aar  etc.  mdxxxiij  fforsambledhe  *endrettthelii 
ghen  ssamtecktte  atti  ansseindes  thett  kerliige  fforbundtt  thiss< 
thuendhe  Riighe  lang  thiidtt  emellom  weeritt  haffuir  oc  Server 
dngste  ffsedher  biscoper  prelather  Strenghe  Eiddher  oc  godh« 
mendtt  menige  Danmarckes  Biiges  Baadtt  wor  kisere  mettbrodhe: 
oc  oss  alle  tiil  vilise  oc  vel  befald  effther  alles  wores  kaerlig« 
begaere  oc  schriffuelssze  viUie  giffuitt  etthers  Herredomme  thi 
then  almenduge  Herredaghe  wti  Kopinhaghen  som  nu  Sanct 
Hanss  dag  mydssommer  neest  fforledin  standett  skulle  Huilcket 
wij  sselffue  wel  fformercke  kundhe  atti  edhers  Herredomm( 
vdhen  merckeliig  bessuaring  icke  bekomme  kundhe  ffor  huilckei 
etthers  Herredommes  brodherliig  goduilliighedtt  saa  oc  ffor  thei 
störe  thro  oc  loffue  etthers  Herredomme  tiil  verdughe  Herr< 
mett  gudtt  Her  Offne  Bilde  biscop  vti  Aarssz  oc  Erlüg  velbur 
düg  mandtt  oc  streng  Eiddher  Her  Mogens  Geyse  Danmarcke 
Buges  Hoffmesther  vor  Idaere  mett  brodher  wdi  saadane  merke 
liighe  serindhe  thisse  tuendhe  Riighe  hogliighen  anliggendes  tiil 
satt  oc  stillett  haffue,  Wij  etthers  Herredomme  heglighen  be 
tacke  oc  ville  thett  brodherlüghen  oc  kerliighen  hoss  ettheri 
Herredomme  att  fforskille  oc  fforthisene  altiid  *goduilluige  ffyn 
dess  Ytthermere  beroress  wti  etthers  Herredommess  schriffmlss« 
om  noghen  brost  oc  stoir  indtrang  ssom  nu    nogle   forledne   aai 


1535.  723 

wttofifuir  beszeilde  forbundtt  skeett  wsere  skulle   Dogh  wti  huess 
maadhe  kundhe  wii  wti  etthers  Herredommess  schriflfuilssze  icke 
fforffare   wij    ville   mett   almegtigiste   gudttz   hielp  oe  naade  wti 
fframtidhen   godhe   raadtt   ffindhe   att   flforbedhre     oc    remediere 
hnor  noghen  brosth  fiiiidess  kandt   oc    fForhandle   etthers   Herre- 
dommess Norges  Riiges  och   thess   menighe  indbiiggeres   beesthe 
oc   bestandtt   ssaa   yttherliige  ssom  vortt  eeghett   Som  wij  huer 
andhen     effther    Riigeness     kerliige    fForbundtt    pliigtiighe    aere 
Edhers  *Herredomme88  torff  oc  aldelis  inthett  thuilee  att   husess 
wor  kiaere  naadigiste  Herre  Hogbome  fFursthe  Hertug  Christiem 
etc.    edhers   Herredomme   tiilssiigindis   wordher    thett  bliffuir  et- 
ther  aflF  fforstheliighe  naadhe  vbrodeliighen  holdett  wti  alle  maadhe 
paa  huilken  störe  thro  oc  loffue  wii  haflfue  satt  wti  hanss  naadis 
hendher  oc  vndher  hanss  naades  ^fforstoliige  magtt  oc  regsemen- 
the  liiff  godttz   och    al   wor   welffartt   Raadendes   etthers  Herre- 
domme flFtddkommeliighen  ssom    wij    wore  kisere   Confedereredhe 
bredher  oc  szondherliige  godhe  wemier  pliigtiighe  sere  atti  edher 
oc  szaa  tiil  flfor°®  Hogbome   flfursthe  Hertug  Christiem  etc.    wor 
naadigiste    Herre    indgifFue     fforhobindis    att    hanss    ffursteliige 
naadhe  äff  gudttz  almegtigiste  fforszien  tiilskickett  ser  edhers  Herre- 
domme oss  oc  Riighene  oc  thess  menighe  indbiiggere  tiil  hielp  leck- 
ssalüghedtt  oc  lang  bestandtt  thesligest  thett  besuigeliighe  tyran- 
ske  oc  werliighe  angrip  ssom  the  L3rp8ke  metttheris  andhsenghere  in- 
dhen  Riigettz  oc  wdhen  paa  thisse  iij  Riiges  euighe  fforderff   oc 
vndhertreckilsse  ssaa  forrsedeliighen  begyntt  haffue  mett  almegti- 
giste gudttz  Herre(r)s  ff0rste(r)s8  venners  oc  confedere(re)de8  hielp 
oc  throst  oss  alle  tiil  notthe  oc   bestandtt   att  affuerghe,    Kisere 
Herrer  Confedere(re)de  brodher  oc  szendherliighen  godhe  wenner 
wij  fforffare  oc  wti  etthers  schriffuilssze  ssom  wij    wti   dag  mett 
vortt  budtt  tiil  wor  kiseriste  nadigiste    Herre   ilindhe    afferdiigitt 
fforskickett  haffue,  att  fforrammett  er  enn    meniig   Herredag  att 
staa  wti  Thrundhiom  the  helliighe  treffoldughedttz  Sondag  neest 
komyndes  wti  huilcken  Herredag  oc  modhe  etther  sselffue  tockess 
nottheliigtt  oc  raadeligtt  att  wajre  ffor°®  Hogborne  ffiarstes  Her- 
tugh  Christiems  etc.  wor  kisereste  naadigeste  Herres  Sammeledes 
Danmarckes  Riiges  Raadslagere  budtt  oc  sschriffuilsze  tiilstajdhe 
att  komme  etc.  Thii  tockes  oss   nyttheligt   oc   raadheliigtt   wsere 
att  Etthers  Herredomme  samme  Riiges  dag  om  handtt  szaa  snar- 
liighen  ffor  sig  gaanghe  kandt  icke  ilindhe  eller  fforkortheliighen 

46* 


724  1535. 

att  skilise  wille  Saa  wor  kisereste  naadi^te  Herres  Ambasattl 
och  schriffuilssse  maa  io  tiilffome  tiilstsedhe  komme  Hmlcket 
oss  tockess  flFor  edhers  Herredommess  oc  thisse  thusenne  'Rüge, 
störe  notthe  oc  bestandtt  heigliigen  raadheliigtt  wsere  Om  thet 
Bei^iske  Cuncthor  haffue  wii  schreffuitt  then  leyliighedtt  wo 
kiseriste  naadigiste  Herre  tiil  oc  hueess  wii  wti  the  maade  o< 
andhre  fforhandle  kxindhe  Etthers  Herredommes  oc  Norlandhei 
tiil  godhe  wille  wii  gandske  weluilliigen  oc  gerne  giere  Kiaer 
Herrer  Confedere(r)edhe  szondherliig  godhe  venner  ssom  i  wt 
etthers  schriffuilsszse  oc  tiil  kende  giffue  att  wdhen  Norges  Rii 
ges  [Raadtt^  störe  skadhe  oc  affbrsecke  icke  mugeligtt  er  noghei 
merckeliig  hielp  eller  wnsssettniing  korthelighen  wtt  giore  tii 
sszioss  etc.  Huilcken  wnskylning  wii  vel  oc  wti  een  godt 
mening  fforstandett  haflfue  bedindis  etthers  Herredomme  fforthi 
kerligen  oc  geeme  att  then  ffeydhe  tiil  siess  lengher  sseg  wt 
flframthidhen  fforstraeckindes  wordher  atti  thaa  fforthsenck(t)  wsere 
wille  giore  Danmarckes  Riighe  then  ydherste  hielp  oc  wndsaeti 
niing  ther  mugeligtt  er  ssom  wii  etthers  Herredomme  ffuldkon 
meliighen  tiilthro  oc  oss  wisseliighen  tiilflForladhe  Giffue  wii  o 
etthers  Herredomme  att  fforsthaa  thett  Hertug  Albrett  äff  Meccke! 
borg  er  nu  kommen  wti  Sieelandtt  mett  hostru  oc  bom  oc  ick 
medtt  mere  magtt  enn  wedt  Ix  Heesthe  oc  lyggher  wti  Kepnc 
hagens  by  oc  greffue  Christopher  paa  Slotthett  oc  icke  stsedh 
wii  Hertug  Albrett  vp  tiil  seg  oc  stoir  spliitt  oc  veniighedtt  e 
eblandtt  almughen  bodhe  ther  wdi  byen  oc  paa  landett  Saa  ai 
oss  fforhaabes  neest  gudttz  hielp  att  then  fforderffueliighe  agtt  o 
meniing  ssom  angreben  ser  kandtt  snarliige  ffonghe  nedherla 
helstt  ffordij  wor  kisereste  naadigeste  Herre  haffuir  altt  ludti 
landtt  ssamelundtt  altt  Ffyens  landtt  bekreffthett  oc  wndhe 
hanss  ffurstheliige  naades  magtt  indffangett  oc  daglighen  e 
hanss  naades  ffolck  ventyndes  wti  Siselandtt  Huilckett  gudtt  a 
megtigiste  wndhe  szin  naade  oc  godtt  fframgang  tiil  Inthett  ar 
dett  sonderliige  nytt  haffue  wij  att  biudhe  etthers  Herredome 
megtughedtt  paa  thenne  thiidtt  meen  then  euighe  gudtt  beffal 
wij  etthers  Herredomme  alle  tiil  euig  tiidtt  Ex  Lundis  fBaere  Sor 
dag  effther  paaskse  Aar  etc.  Mdxxxv  vndher  wore  Signeter 

Danmarckes  Eiiges  Baadtt 
her  nu  forsambledhe 


1535.  725 

Bagpaa:  Copia  äff  Schonske  raadz  breff  tiill  Norges  raad 
schreffwit  present.  in  Silckeborig  ipso  die  Barnabe  apostoli 
(o:  11  Juni)  mdxxxv 

*  Fra  [  igjen  udslettet. 


Olaf  Viyfastss0n  og  Hans  Bagge,  Lagmspnd  i  Throndhjcm  og  paa  Stegen, 
Vffibnerne  Thrond  Benkestok  og  Christopher  Throndsson  (Rostung)  samt  ö 
andre  Maend  tildemme  Finn  Hmissdyi  (Rostvig)  paa  hans  Hustru  yfnrgrefc 
Federsdatters  Vegne  Halvparten  af  Snmsal  og  Sam.sals  (iods  (paa  Rings- 
aker),  der  var  i  Helmingsfelaget  mellem  liendes  Moder  Hastrii  Anna  og 
deunes  ferste  Mand  Peder  Svenss0n. 

Efter   Afskr.    af    16  Juli  1688   i   Hedemarkens   Fogedregnskaber   (1689— iJ2.  II. 
Antegn.  1680 — 92)    i  norske  Rigsarkiv;    efter    Orig.    p.    Perg.  med  9  haingende 
Sigiller.     (Se  Saml.  t.  d.  norske  Folks  Sprog  og  Hist.  I  S.  406-7). 

577.  11  Juni  1535.  Throndhjem. 

Wii  effterschrefne  OUuff  Wigffastson,  Laugmand  i  Trund- 
hiemb,  Hans  Bagie  Laugmand  paa  Stejen,  Trand  Benchestoch 
och  Cristopher  Trondtzen  Wepner,  Aszlagli  Engebretszen,  OUnl' 
Mogensen,  Peder  Goutteszen,  Bendt  Karszen  och  Nielsz  Laurid- 
zen;  kiendis  och  gior  witterligt  for  alle  med  dette  vort  ohne  bref, 
at  aar  effter  Gudz  bjrd  1535  wäre  wj  \  Trundhiemb  paa  Sancte 
Bamaba  Äpostolj  dag,  Kom  for  os  Erlig  och  welbiurdige  Mand 
Find  Hansszenn  tilltallende  Erlig  oc  Welbrd:  quinne  Hustru 
Anna,  hans  Hustruis  Moder,  om  Hellingszfellag.  effter  Erlig  oc 
Weib:  Mand  Peder  Suendtzen  Hendis  forste  Hoszbond,  hues 
Siaell  Gud  naade,  da  begierede  Hustrue  Anne  for**'  oc  Find  Hans- 
szen  Long  der  om,  huilche  szom  vj  dennem  iche  wegre  künde, 
som  formelder  udj  Giffting  Baichens  3*^®:  Capittell  Junge  Konna 
att  syne  bonde  sin  fsellag  etc:  Saa  funde  wij  da  for  en  fuld 
Domb,  at  de  och  Find  Hansszen  paa  hans  Hustrues  wejgne  Mar- 
garete Peder  Svendtzens  Daatter,  schulle  liaffue  Helten  äff 
Sambsal  och.  Sambszallsz  Godtz,  vnder  sig,  och  sine  arfuinge,  tili 
Arf  och  Eyendomb;  Till  ydermeere  widniszbyrd  och  bedre  for- 
waring  herom,  da  lade  vj  henge  vvorre  Jndszeigle  neden  for 
dette  wortt  ohne  breff,  som  giort  och  schrefvet  war  i  Trund- 
hiemb Aar  och  dag  som  forreschreffuet  staar; 


726  1535. 

Erkebiskop  Olaf  af   Throndhjem    meddeler    Danmarks   Riges   Hofmester  Hr.    

Mogeiis  G0ye  det   gjennem  skriftlig  Forhandling  foretagne  Valg  af  Hertug: 
Christian   til    Xorges    Konge    og   anmoder   ham   om  velvillig    Bistand  hofi 
Kongen. 

Efter    Orig.    p.    Papir  i    danske  Rigsarkiv    (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  a  No.  59.  cu 
Brevform;  Helark,  udvendig  forseglet  ni.   Vaabensegl    (Ringsignet)    i    rodt  Vox. 

578.  8  Septbr.  1535.        Throndhjem. 

Olauus  dei  gracia  archiepiscopus  Nidrosiensis 
et  apostolice  Sedis  Legatus 

Premissis    amicabilj    Salutacione    cum   promptissiiuo  gratii 
candj  affectu.  Kere  her  Mogenns  besynderlig  gode   wenn    giiflfu»  _■€ 
wii  etther  kerligenn  tiilkenne  atth  wii  aflF  thenn  beffalling  somig     ni 

werduge   ffedre    Strenge    Kitter    och    gode  mend  Norges  Büge  - bs 

Kaad  wore  kere  medbrodre   oss   tiilbetrode   paa   tlienn    herreda^ g 

som  nw  senist  i  Bodh  i  Bomssdall  [etc.  ^  fforscrefifue  wii   eth  a      — 1- 
myndelige  here  mede  att  skulle  standit  her  i  Throndhem  SancMMj 

Joannis  baptiste  midtsommers  tiid  nw  nest  fiPorledenn  och  eflFth< ^r 

thii    att   jngen    äff   Riigsens   raad   hiid  tha   komme    künde    ff(       jt 

riigsens  fiinder  som  her  tha  wnder  landit   wore,    tha   haffue    w ^ü 

sjdenn  mett  breff  och  budt  saa  offuereens  wordit  besjnderligeii^^n 
mett  ffor**^  werduge  ffedre  Strenge  ritther  och  gode  mend  Norg^^Bs 
riiges  raadt  synden  ffiels,  atth  wii  mett  thennom  och   thee   me — "^ 
oss   haffue   keesth  kaaretth   och   wdwoldt  gud  tiill  priis  loff  oci— t 
aere,    oss    och   menige   riigsens   jndbygger   tiill   langsamlig  lucl?  "^^ 
welffartt  bestand  och  gode,  i  the  hellig  trefoldigheds  naffnn  he 
bome  ffurste  och  mechtigiste  herre  hertug  Christiemn  tiill  Noi 
ges   riiges   och   alles   wor   koning  att  were,  vpaa  thett  att  tes»   =sß 
twenne  hofflofflige  konge  Rüge  som  i  langsamlig   tiid   wnder  ^msn 
koning  endrech teligen  sammenn  werett  haffue,  ey  skwUe   bliilT  ■■w^ 
weeins  och  attskyldt,  äff  huilchenn  weenighet  guds   ffortomel^^Bse 
mangffold  stör  skade  och  fforderff  äff  komme   kwnde   Thii   be     — ^^ 
wii  etther  kerligen  att  i  wille  hoss  hans  k:  mat:   forhandle  i^^Sfr- 
dre   och   fremme   thette   riiges   och   wortt   beste  wii  wille  mefci::^ 
guds  helpenn  ffly  hans  Naade  riigit    i   hennder   wdenn   all  yd  -är- 
mere bekostning  eller  beswaring  och  were  hans  Naade  huld  <^^i 
thro  som  wii  wille  forsware  ffor  gud  och  were  bekend  ffor  hams 
kong.^  matt.  Och  i  hues  maade  wii  künde  were  etther  tiill  wüV? 
och  kerlighett  skulle  i  altiid  ffinde  oss  welwillig  och   reedeboxw, 


1535.  727 

beffallindes  etther  her  mett  tiill  Siell   och  liiff  then   alsommecti- 

giste  gud  Screffuit  i  Trondem  thenn  viij  dagenn  raensis  Septem- 

bris  Anno  domini  Mdxxxquinto 

Nostro  sub  Signeto 

üdskrift:  Erlig  Welbvrdug  Mand  och  Streng  ridder  Her  Mo- 
genns  Geide  Danmarkes  riiges  hoffmester  wor  synderligh  gode 
wenn. 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Krkebiskop  Olaf  af  Throndhjem  meddeler  Biskop  Ove  Bilde  af  Aarhus,  at 
der  i  Bod  i  Komsdalen  blev  aftalt  at  holde  en  Herredag  i  Throndhjem  ved 
Midsommerstid  i  indevserende  Aar  til  Foretagelse  af  Kongevalg,  men  da 
den  paa  Grand  af  Elrigen  ikke  har  knnnet  finde  Sted,  er  han  ved  Brev 
og  Bnd  kommen  overens  med  Rigsraadets  ovrige  Medlemmer  om  at  vorige 
Hering  Christian  til  Konge,  for  at  Norge  og  Dan  mark  som  hidtil  knnne 
blive  sammen,  hvorfor  han  nn  anmoder  Biskop  Ove  om  at  vsere  Norges 
Talsmand  hos  Kongen. 

£fter    Orig.    p.    Papir   i  danske  Rigsarkiv    (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  a  No.  69.  a.) 
Brevform;  Helark,  udvendig  forseglet  med  Vaabensegl  (Ringsignet)  i  redt  Vox. 

o79.  8  Septbr.  1535.        Throndhjem. 

Olauus  dei  gratia  archiepiscopus  Nidrosiensis  et  apostolice    Sedis 

Legatiis 

Premissis    fratema    et   amicabili    Salutatione    cum    promp- 

tissimo    gratificandi    afiPectu,    Kere   herre    broder    och   wbekende 

gode  wenn  giifiEue  wii  edter  kerligenn  tiillkenne  att  wii  aflF  thenn 

beffallning  som  werduge  ffedre  Strenge   ridder   och   gode  mennd 

Norges  Biiges   raadt   wore  kere   medtbrodre   oss   tiilbetrode    paa 

thenn    almendeligh    herredag    som    nw    senist    stodh   i    Boedh  i 

fiomssdall  forscrefiPue  wii  eth  ahnendelicht  herremodhe  att  skulle 

Btandit  her  i  Trondem  Sancti  Joannis  baptiste   midtsommers  tiid 

nw  nest  forledenn  och  tha  att  wille  handlit  om  en  Christen  Ko- 

:ning8   kaar   och   wdthwellelsse   och    andre  nytsamme  och  gaff(n)- 

lige  merchelige  handele  och  erinde    som   tette  riige  Norge  kunne 

kerne  tiill  fridtsomlige  langwarinde  welffart   och   gode   etc.    Tha 

effter   thii    atth  jngen    äff   foi^®  riigsens   raadt   hiid   tha  komme 

kwnde  ffor  kriig  orloug  och  riigsens  fiinde    som   her   tha  wnder 

landit  wore  och  andre  merchlige  anligginde  Nodsager  skylld  Tha 


728  1535. 

hafifue  wii  sydenn  mett  breflf  och  bud  saa    ofiPuereins   wordit  be 

synderligen  mett  foi^®  werduge  fedre  streng  ritter  oe  gode  menc 

Norges  riiges  raadt  sjnden  fiels,  att   wii  mett  themiom  och  the< 

mett  oss  haffue  keeist  kaarett  och  wd  woldt  (gud  tiill  loflf  oc  en 

oss   och   menige   Norges   riiges  jndbygger   tiill   langsamligh  wel 

ffardt  bestand    och  gode)    wdj    the   heUige  treflfoldigheds  NaflFnn 

hogbome  ffurste  och  mectigste  herre  hertug  Christiemn  etc.  tiil 

Norges  riiges  och  alles  wor  koning  och  herre  att  were   paa  the 

att  thesse   twendne    hoglofflige   konge   riige   som  i   langsom  tii( 

wnder  en  koning  endrechteligen  sammen  weritt  haffne,  ey  skull« 

bliiffwe  att  skylldt  och  weeins,  aflf  huilchen    wenighet  mangffolc 

stör  gnds  fortomelsse  skade  oc  fforderff  äff  komme  künde,    The 

ffore  bede  wii  etter  k®°  att  i  wille  hos   hans  k:   matt,    forhandl« 

fordre  och  fremme  thette  riiges  och  wortt  beste,    wii    wille  met 

guds  helpenn  fly  hans  Naade  thette  Kiige  Norge  i  hennder  wdeni 

all  ydermer  kaastnit  och  beswering   och    were   hans    Naade  hul( 

och  tro  som    wii  wille   forsware   ffor   gud  och  were  bekendt  ffo: 

hans  Naade,  oc  att  were  etter  tiill  wilge  och  kerlighet  wille  wi 

oss  altiid  welwillige  beffinde  lade  i  alle   maade,   her  mett   etthei 

tiill  Siel  och  Liiff  tiien  alssommectigiste  gud  beffallindis  Screffui 

i    Trondem    then    viij    dagen    mensis    Septembris    Anno    domin 

mdxxxquinto 

Nostro  sub  Signeto 

üdskrift:    Reuerendo  jn  Christo  patri  Domino  Auonj  Bille  de 
gratia  Episcopo  Arusiennsi  fratri  et  amico  nostro  charissimo 


Krkebiskop  Olaf  af  Throndhjcm  meddeler  den  iidvalgte  Biskop  til  Hoskilde 
Joachim  Ronnote,  at  det  norske  Kigsraad  gjennem  skriftlig  Forhandlinj 
har  valgt  Hertiig  Christian  til  Norges  Konge,  da  den  i  Bod  aftalte  Herre 
dag  i  Throndhjem  i  Aar  ikke  har  kunnet  holdes  paa  Grund  af  Krigen 
samt  anmoder  ham  om  at  tale  Rigets  og  Raadets  8ag  hos  Kongen. 

Efter    Orig.  p.    Papir    i    danske    Kigsarkiv   (Norge,   Afd.  I  fasc.  7.  a  No.  69.  b'i 
Brevform;    Helark,    udvendig  forseglet   m.  Vaabensegl  (Ringsignet)    i   rodt  Vox 

5S0.  8  Septbr.  1535.         Throndlgeiii 

Olauus     dei    gratia    Archiepiscopus    Nidrosiensis    et     apostolict 

Sedis  Legatus 
P remissis   fraterna   et   amicabilj  Salutatione  cum  promptis 
simo  gratificandi  affectu,  Kere  herre  Broder  och  besynderlig  god< 


1535.  729 

wenn  Tacke  wi  edder  gantz  kerligenn  och  gerne  fiPor  all  sere  dygdt 

wiUie  wenscop   och   altt  gott  aom  i  oss,  och  wore,  altiid  bewjst 

och  giort  haflfue,  huilchit  wii  altiidh  mett  eder  broderligenn  och 

k.*°  fforskyllde   wille,    giiffwe   wii  eder   k.®°   tiill  kenne,    atth  wii 

äff   thenn   beffallningh   som   werduge   ffedre  Strenge  Ridder  och 

godemend   Norges   Riiges   Kaadt   wore   kere  medbroder  oss  tiill 

betrode    paa  thenn  almendelig  herredag,   som  nw  senist   [stod^  i 

Boedh    i  Bomssdall,    etc.  fforscreffue   wii    eth   almendelige  herre- 

mede  att  skulle  standit  her  i  Trondhem  Sancti  Joannis   baptiste 

midtsommers  tiidth  nw  nest  forledhenn  Och  tha  att  wille  handlit 

om  enn  Christenn  konings  kaar  och  wdt  wellelsse  och  andre  nyt- 

somme    och    gaffnlige    merchelige    handele    och   erinde  som  tette 

Rüge  Norge  kande  komme  tiill  fridtsamelig  langwarinde   welffart 

och  gode  etc.     Tha  effther  thii  att  ingen  äff  for*^®  Riigsens  Raadt 

hiid  tha  komme  kwnde  ffor  kriig  orloffii  och  rigsens  fiinder  som 

her    tha    wnder   landit   wore   och   *amdre  merchelige  anligginde 

nodsager  skylld  Saa  haffue  wii  sydhenn  mett  breft'  och  bndt  saa 

offwereins  wordit  besynderligen  mett  for*^®  werduge  ffedre  Strenge 

Ridder  och  gode  mend  Norges  riiges  raad  syndenfields,    atth  wii 

mett   thennom   och   thee   mett  oss,    haffue  nw  keest  kaarett  och 

wdt  woldt  (gud  tiill  loff  och  sere,   oss  och  menige  Norges  riiges 

jndbygger  tiill   langsamlig  welffardt  bestand  och  gode)  wdj  thee 

hellige    treffoldighedtz  Naffnn  högbome    furste    och   mechtigiste 

herre   hertug  Christiemn  etc.  Tiill  Norges  Riiges  och  alles  wore 

koning   och   herre   att  were  vpaa   thett   att   thesse  twendne  hog- 

lofflige    konge  rüge    som    i   langsam  tiid  wnder  eenn  koning  en- 

drechteligenn    sammen    weritt  haffue    ey   skulle   bliiffue  attskyldt 

och  weens,  äff  hiülchen  weenighet  mangfoldig  guds  störe  fortor- 

nelsse    skade  och  forderff   äff  komme  künde  Ther  ffore  bede  wii 

etther  kerligen  och  gerne  att  i  wille  hos  hans  k:  matt:  fforhandle 

*fr0rdre   och  fremme  thette  riiges  och  wortt  beste   saa  wille  wü 

mett   guds   helpen  flye  hans  Naade  thette  Norges  rüge  i  hender 

wden    all   ydermere    bekaastning    och    beswering    och   were  hans 

Naade   huld    och   tro   som  wii  wille  forsware  ffor  gud  och  were 

bekendt   ffore    hans    k:    matt.,    och    were    etther   tiill    willie   och 

kerlighet  Saa  i  oss  i  framtüden  betacke  skulle  i  alle  [made^  her 

mett  etther  tüU  Siell  och  liiff  then  alsommectigiste  gud  beffallin- 

dis  Screffuit  i  Trondhem  then  viij  dagen  Mensis  Septembris  Anno 

domini  mdxxxquinto  Nostro  sub  Signeto 


730  1535. 

Udskrift:  Reuerendo  jn  Christo  patri  domino  Jachimo  Rennon 
dei  gratia  Electo  episcopo  Roschiildensi  Decnon  Begni  Danie 
archicancellario  fratri  et  amico  nostro  charissimo 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Erkebiskop  Olaf  af  Throndhjem  meddeler  Kongens  Kantsler  M.  Johan  Friis 
det  foretagne  Kongevalg  i  Norge  og  anmoder  om  velvillig  Bistand  bos  den 
udvalgte  Kong  Christian, 

Efter  Orig.  paa  Papir  i  danske  Kigsarkiv  (Norge,  Afd.  I  No.  69.  d).     Brevfonn; 
Helark,  udv.  forseglet  med  Vaabensegl  (Ringsignet)  i  redt  Vox. 

581.  8  Septbr.  1535.         Throndhjem. 

Olauus  dei  ^atia  archiepiscopus  Nidrosiensis  et  apostolice 

Sedis  Legatus 

1  remissis  amicabili  Salutatione  cum  promptissimo  gratificandj 
affectu  Kere  lohann  Ffriis  besynderlig  gode  wen  Taccher  wii  etter 
gantz  k.^°  ffor  all  sere  och  gott  som  i  oss  och  wore  altiid  bewjst 
och  giort  haflFue  huilchit  wii  altid  kerligen  mett  [etter  ^  forskyllde 
wille,  giiflfue  wii  etther  k.®"^  tiill  kennde,  atth  wii  wdaflf  thenn 
beffaUing  som  werdige  fedre  Strenge  ridder  och  gode  mend  Nor- 
gis  riigis  raad  wore  kere  medbreder  oss  tilbetrode  paa  thenn 
almendeUg  herredagh  som  nw  senist  stodh  i  Bodh  i  Romsdali 
forscreffue  wii  etth  almendelicht  herre  mode  att  skulle  standit 
her  i  Trondem  Sancti  Joannis  baptiste  midsommers  tiid  nw  nest 
forleden  och  tha  att  wiille  handlit  om  en  Christen  konings  kaar 
och  wdhwelelsse  och  andre  njtsamme  erinde  [som*  thette  Norges 
riiges  welffardt  anliggende  etc.  tha  effter  thii  att  jngen  äff  riig- 
zens  raad  hiid  tha  komme  konde  ffore  riigsens  fiinder  som  her 
tha  wnder  landit  wore  och  andre  merchelige  nedsager  skylld, 
Saa  haflFue  wy  siiden  mett  breflf  och  bud  saa  oflfuereins  wordit 
besynderligen  mett  for**®  werduge  fedre  Strenge  ridder  [Ritt*  och 
gode  mend  Norges  riiges  raad  synden  fiels  att  wii  mett  thenom 
och  thee  mett  oss  haflFue  keest  kaaret  och  wd  woldt  (gud  tiill 
loflF  och  sere,  oss,  och  alle  menige  Norges  riiges  jndbygger  tiill 
langsaralig  welflFart  bestand  och  gode)  wdj  the  hellig  treflFol- 
dighetz  NaflFnn  hegbome  furste  och  mechtigiste  herre  hertug  Chri- 
stiemn  etc.  tiill  Norges   riigis  och  alles  wore  koning  och  her(r)e 


1535.  731 

att  wer(e),  paa  thett  att  tesse  twenne  heglofflige  koninge  riige 
8om  i  langsam  tiid  wnder  en  koning  endrectheligen  sammen  wenitt 
haffue,  ey  skulle  bliifiPue  attskylldt  oc  weeins  äff  hnilchen  weenighet 
stör  guds  fortomelsse  mangffold  skade  och  forderff  äff  komme 
künde  Thii  bede  wii  etther  kerligen  att  i  wille  hos  hans  k:  matt, 
ffßrdre  och  fremme  thette  riigsens  och  wortt  besthe  Saa  att  her 
Jens  wortt  sendebudt  maathe  fange  gunstige  swar  och  beskeed 
paa  alle  erinde,  Wii  wiille  mett  guds  helpen  fflye  hans  Naade 
thette  riige  Norge  i  hender  wdthenn  all  ydermere  kaastnit  och 
beswaming  och  were  hans  Naade  huUd  och  tro  som  wii  wille  for- 
sware  ffore  gud  och  were  bekendt  ffor  hans  k:  matt.,  Och  were 
etther  tiil  willie  och  kerlighett  i  framtiiden  saa  i  oss  betacke 
skulle  i  alle  maade  Her  mett  etther  tiill  Siell  och  liiff  then  al- 
sommectigiste  gud  beffallindis  Screffuit  i  Trondemm  then  viij 
dagen  mensis  Septembris  Anno  domini  mdxxxquinto  Nostro  sub 
Signeto 

Udskrift:  Magnifico  ac  Nobilj  viro  domino  Magistro  Joannj 
Pfriis  serenissimj  Domini  Nostrj  regis  Christiemi  Cancellario 
amico  nostro  precipuo 

*  Fr»  [  tilskrevet  over  Linien.  —  '  Fra  [  igjen  ndslettet. 


Erkebiskop  Olaf  af  Throndhjem  meddeler  Hr.  Peder  Lykke  paa  samme  Maade 
som  i  de  foregaaende  Breve  Hertng  Christians  Valg  til  Konge  i  Norge. 

Efter  Orig.  paa  Papir  i   danske   Rigsarkiv  (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  a  No.  69.  e). 
Brevform;  Helark,  udv.  forseglet  m.  Vaabensegl  (Ringsignet)  i  redt  Vox. 

582.  8  Septbr.  1535.         Throndbjeni. 

Olauus  dei  gratia  archiepiscopus  Nidrosiensis  et  apostolice  Sedis 

legatus 

Premissis  amicabili  Salutatione  cum  promptissimo  gratificandj 
affecta  Kere  her  Peder  besynderlig  gode  wenn  giiffue  wii  etther 
kerligen  tiill  kenne  att  wii  äff  thenn  beffallning  som  werdige 
ffedre  Strenge  ridder  och  gode  mend  Norges  riiges  raadt  wore 
kere  metbreder  oss  tiill  betrode  paa  thenn  almindelig  herredag 
som  nw  senist  stodh  i  Bud  i  Romssdall,  fforscreffue  wii  eth  al- 
mindeligt  heremede  att  skulle  standit  her  i  Trwndhem  Sancti 
Joannis  baptiste  [dag^  midtsommerss  tiid  nw  nest  forledenn  och 


732  1535. 

effther   thii    att    ingen    aflf   riigsens  raad  hüd  tha  komme  kwnde 
ffor  riigsens   fiinder  som  her  tha  wnder  landit  wore,  Tha  haffue 
wii    Süden   mett  for^®  werduge   flfedre    Strenge    ridder   och   gode 
mend  Norges  riiges  raad  mett  breff  och  bud  saa  oflfuereins  wor- 
dit   att   wii    mett  thenom,    och   the   mett  oss  haffue  keest  karett 
och  wdwoldt  gud  tiill  priis  loff  och  ere,  oss  och  menige  riigsens 
indbygger  tiill  langsomlig  lucke  welffart  bistand  och  gode,  i  thee 
hellig  tre   ffoldughedtz   Naffnn  hogbome  furste  och   mechtigiste 
herre   hertug   Christiemn   etc.  tiill  Norges   Eiiges  och  alles  wor 
koning   att   were   paa   thett   att   tesse   twenne  hoffloflüge  konge 
riige  som  i  langsam  tiid  wnder  en  koning  endrechteligen  samrnen 
werett   haffuer,    ey    skulle    bliiffue   weeins  och  attskyldt  äff  huil- 
chenn    weeniighett    mangffold    guds   fortomelsse   stör   skade  och 
forderff   äff  komme   künde,    Thi    bede  wii  etther  kerligenn  att  i 
wille   hoss   hans   k:    matt:  fforhandle  f ordre  och  fremme  thett(e) 
riiges    och    wortt    beste    wii    wille    mett    guds   helpenn   fly   hans 
Naade  riigit  i  hender  wden  all  ydermere  bekaastning  och  beswa- 
ring    och  were  hans  Naade  huld  och  tro  som  wii  wille  forswore 
ffor    gud    och   were   bekendt   ffor   hans    kong.®  matt,   och  .i  hues 
niaade    wii    künde    were  etther  tiill  willie  och  kerlighett  skulle  i 
altiid  finde  oss  welwilig  och  redebonn,  Her  mett  etther  tiill  Siell 
och  liiff  thenn  alsommechtigiste  gud  beffallindes  Screffuit  i  Trond- 
liemm     thenn     viij     dagenn     mensis     Septembris     anno     domini 
Mdxxxquinto  Nostro  sub  signeto 

üdskrift:     Erlig    welbyrdug   mand    oc    Streng   ridder    her   Peder 
Lucke  wor  synderligh  gode  wenn. 

^  Fra  [  igjeii  udslettet. 

Scccn'n  Kiil  paa  Elfsborg  bereiter  Kong  G^istav  I  Tidender  fra  Viken,  Hai- 
land  og  Skaane,  om  Hr.  Klaus  Bildes  Reise  til  Throndhjem  og  Ytringer 
om  Viken,  om  Hr.  Vincents  Lunges  og  Erik  Gyldenstjemts  Forhold  samt 
om  Hr.  Esge  Bildes  Ophold  i  liübeck  og  de  der  forefaldne  BegiTenbeder. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  svenske  Uigsarkiv  (Acta  bistorica   frän  konung    Gustaf 

I.s  tid).     Brevform;  Helark  m.  udv.  Forsegl. 

583.  20  Decbr.  1535.  Elfsborg. 

Myn  edmyg®  wnderdanigh  weluelligh  plictug  tro  tienest 
edher  nädes  hogmectoghet  altid  trollige  beuiszendes.  Stormectige 
forste  kereste  näd®  herre  szom  edher  näde  haffuer  scriffuedt  her 
nidh  wm  then  boyert  at  han  skulle  nidh  tili  the  anner  skip 
szaa    gaf   Mäns   Swsenson    och   her  Erick  migh  tili  kenne  atthe 


1535.  73:^ 

haffua  loffuedt  folket  mänedt  szäld  szom  haffuer  weredt  pä  skip- 
pen  y  szominer,  och  at  thet  ecke  giordes  behofiP  at  han  kommer 
ther   nidh   fßr  en  fram  better  lidher  att  skippen  skulle  fettalias 
wt,   och  haflfuer  han  nw  leget  j  fem  wecker  her  wtte  i    skerren 
och   ecke  kunne  faa  bor  och  nw  haffuer  lach  latthet  ham  loppa 
indyghen    och    haffuer   borgerne   rede  ii  heller  iii   skutter  medt 
fettalya  szom  the  haffwa  acthet  szeg  ther  nidh  medt  forste  wed- 
dher,  kere  nad*®  herre  her  Karll  han  antuordede  myn  foget  edher 
nädes    breff   vm   then   gerd    szom    almogen  skal  gora  wtt  her  j 
landhet   sza   haffuer   iack  tingat  medt  them   her  y  Elzburgx   län 
och  tesligest  y  Kündh  thä  haffue  the  loffuedt  atthe  wille  gerne  latte 
fynne  szeg  weluellig  at  gora  wt  gerdh  szä  szom  the  gora  anner- 
stedz   her   y   landet   men    the   haffue    bedett  migh  at  iak  skulle 
scriffue   for   them  tili  edher  nädhe   att  edher  nädh  wille  werdes 
tili  atthe  her  y  Elzburgx  län  matthe  fora  szin  gerdh  her  tiill  Lo- 
dessze  efft^r  dhi  atthe  giorde  wt  gerd  y  fiord  och  the  giorde  Ingen 
annerstedz   gerd   her   vt   äff   landett,    och  wm  oxeme  the  skulle 
gera  wt    wm    eder   nädhe    tyckes    atthe    driffue    them    nidh    tili 
Landzkrone   och   the    motthe  bliffua  äff  medt  thet  annedt  her  v 
Ledessze,  kere  näd**  herre  jack  bedher  eder  näde  gerne  wm  edher 
nades   breff   tili   almogen    her   y   länedt    atthe    lotte   fynne    szeg 
weluellig  tili   at  kiore  steen  her  tili  slotthet  y  winter,  kere  näd^ 
herre   gar   her  och  fortidende  at  edher  nädes   folk   skulle  haffue 
fänt  en   hop   äff  hertug  Abrictz  bester  och  annedt  tingest  szom 
han   hade   acthet   szenne    at  Tyslandt   gär  her   och   szä   for  tall 
atthe  haffwe  fänt  iii  heller  iiii  skutter  szom  hade  acthet  szeg  at 
Kiopenhaffn  medt  oll  och  fettalya,  werdes  och  edher  näd  at  wette 
at  Marcus   Meyer   holler   en  nw  fast  pä  Warberg  och  screff  her 
Trued   mig   tili   at   han   latter   bygge   et   szegel  skip,   kere  näd**" 
herre  werdes  och  eder  nädh  at  wette  att  her  Claffues  Bille  drog 
at  Tränhem    och  war   mig    vndheruist  at   han   lott   szin  ord  gaa 
atthe   Suänske   skulle   haffue  Wiken   och   for   en   thet  skulle  ske 
wille   han    for   szette  wdt  bade  arff  och  ege  och  mentte  han  at 
han  skulle   faa   en  stör  skat  wtaff  almogen  y  Wiken  och  anner- 
stedz  ther   y   Norgie,    gaar   her  och  for  tall  y  Lodessze  att  her 
Wintzszencius   holler   Akershus   for  Erick  Gyllenstierne  och  will 
ecke  latten  pää  slätthet  kere  näd**  herre  ingen  anner  besynnerlig 
tidende  er  her  att  iak  kan  scriffue  eder  nädh  tili  wm.  her  medt 
edher  nädes   hogmectighet   altid  then   alzmectig   gud  beffalendes 


734  1535. 

tili  euigh  tidh.  Scriffuedt  pä  Elzburg  sancte  Thoines  aflFtan  anno 

domini  mdxxxv  ^^  ^ 

Setiuenn 

Kiill. 

Paa  en  indlagt  Seddel:    Kere  näd®  herre  werdes  eder  nad  at  wette 
at  sziden  tetta  breff  bleff  scriflfuet  thä  kom  her  Eskill  Bille  her 
tili  Ledessze   och  war   han   nw   tev  xiiij  dage  szidan  wty  Lybke 
och  szfide  han  at  szidan  thet  gamble  raadh  war  indszat  y  Lybke 
thä    gaffue    the    honom  szit   fängszell    quit   och  fik   ighen   meste 
partten    äff   thet   han    hade    mist    och    drog   han    nw    at   Norge, 
Sadhe  han  och  fertidende    at  Jeren  Wlueuer  war  wt  dra^en  äff 
Lybke    medt   en    mecte    szumme   pen.    och   hade   acthet  szeg  tili 
the  knecter  szom  0ffuerlak  hade  szalleredt,  och  sza  skickade  thet 
gamble   rad  bud  effter  honom  och  lott  hentte  ighen  och  szatten 
y  fengszell,    och  tesligest  Marcus  Meyers  brodher  haffue  the  och 
y  fengszell   och  toge  fran  honom  huat  dell  han  hade  fran  War- 
berg,   Sade  han  och  szä  at  thet  herremotte  szom  berommet  war 
y  Hamborg   bleff   wp   szet   ind  tili  nw   tredde  dag  iull,  och  the 
Lybske   wore   begerende    leygde    wtaff   hegbome   forste  koningh 
Cristiem   at  hertng   Albricth   motte   komme   tili   szamme    meftte 
och  tesligest  och  nogla  borgere  äff  Kiopenhaffn  och  Malme,  och 
mentte   han   at   thet    skulle   komme  y   et  wpslag  ter  szom  heg- 
bome  forste  koning  Cristiem  wille  giffue  hertug  Albricth  szamme 
leygde. 

Udskrift:  Stormectige  herre  och  forste  her  Gostaff  medt  gudz 
nädhe  Suerikes  och  Gottes  etc.  koningh  myn  kereste  näd®  herre 
odmyg®. 

Bagpaa  med  en  anden  Haand:     Om    Wijken  i  Norige   1535.      Yngre: 

Sewerin  Kijlz  breff  tili  k.  Göstaf. 

Erik  Gyldenstjeme,  Hovedsmand  paa  Akershus,  bereiter  Kong  Christian  III 
om  Erkebiskop  Olafs  Foretagender  i  Throndhjem,  hvor  han  bar  ladet 
Biskop  Haiis  Reff,  Esge  Bilde  og  Hr.  Klaus  Bilde  fsengsle,  medens  Hr. 
Vincents  Lwnge  og  Hr.  Nils  Lykke  ere  drcebte,  ligesom  han  nu  ved  sine 
Sendebud  forsoger  at  thinge  det  sondenfjeldske  fra  Kongen  og  nnder  Pfalz- 
greve  (Frederik),  som  siges  at  viUe  komme  med  Hjselp  fra  Keiseren.  Kjob- 
sta'dmsendene  og  Lensherrerne  vise  sig  npaalidelige,  og  Almnen  er  uvillig 
til  at  udgive  Skatter,  hvorfor  Kongen  anmodes  om  snarest  mnlig  at  sende 
Krigsfolk  og  at  söge  at  formaa  Kong  Gustav  til  at  gjere  et  Indfald  nordenf jelds. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  dauske  Kigsarkiv  (Norge,  Afd.  I  fase.  7.  b  No.  68).     Brev- 
form  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  i  grent  Vox.     (Trykt  i  Paladan-Müllers 

Aktst.  til  Nordens  Hist.  II  S.  250—52). 


1536.  735 

584.  4  Februar  1536.     Akershus. 

Stormectigiste  Herre    mynn   ydmighe   plictige   thro  tieneste 
Ethers   Nadis   Kong.®  Matt,   alle   tiidt   forszendt  met  wor  Herre 
Nadigiste   Herre   werdis   ethers  Nadhe  ath  wiidhe  ath  jegh  haff- 
uer    nw    fonghet   wiissze    kundskaflF   fran  Trondhem    ath   Erche- 
biscopen   haflfuer   ladet   ihelslagh  Her  Wineentz  och  haffuer  han 
fonghen    biseop   Hans   Reff   Esgii  Bilde  oc  Her  Claus  Bilde  och 
dedhe  her  Niels  Lycke  jxdeaffthen,  thet  siiges  ath  Erchebiscopen 
lodt   rege  hannom  tiill  dede  Och  haffuer  han  skicket  etth  parth 
sytth  folck  her  senden  fieldtz  ath  tinghe  almugen  Eth:  Na:  fran 
hande  och  tiill  palssgreffuen  pa  Rynn  Och  haffuer  the  keyserens 
och  paissgreffuens  breffue  ath  ladhe  lessze  for  almugen,  giorendis 
them   wiiss   ath   palssgreffuen   schulle  selff  personlighenn  komme 
her  i  landhen  met  störe  macht  nw  i  foraaretth  Tesligeste  haffuer 
han   giordt   almugen  wiiss   ath  Ethers  Nade  haffuer  weretth  be- 
gerendis   huer   tridie   peninge   offner  alle  Norgis  Riighe  huilchet 
ahnugen  gandsche  harth  fortryder  och  wwilge  giore,  Och  haffuer 
jegh    haffdt    myt    budt   och   breffue    huuss    almugen    pa    ethers 
Nades  weghne  om  help  och  bystandt  ath  affuerghe  sliigh  Ethers 
^ades   och  Rüghens   skade   Tesligeste   haffuer  iegh  selff  äff  alle 
myn    macht    och    fliidt   forhandleth    met    kopstedmendt    i    Oslo 
Tonsbeigh  och  Salsborgh  och  schreffuet  Her  Guthe  Galle  Jffuer 
Jenssen   och    andhre   tiill   som   kronens    och   Ethers  Nades  leen 
liaffuer  Tha  wille   the   platth   inghen   help  eller    bystandt    giore 
"Xhii   kopstedmendt   ere   aldelis   geleische  och  wtroffoch  forwen- 
<iher  almugen  fran  Eth:  Na:  och  giore  almugen  wiiss  then  störe 
uacht   met  folck   keiseren   wille   i   foraaretth   her  indskicke  met 
palssgreffuen   ffor   sliigh   och   flere   falsche    och  forrederligh  ind- 
skudt   och    wnderwiisningh,    bondeme    och  almugen  äff  kopsted- 
mendt haffuer  ere  the  platth  och  aldelis  oprorsche  szo  iegh  kandt 
inghen  fasthet  eller  troskaff  äff  them  befinde  Och  ther  som  Eth: 
Na:  icke  met  thet  forste  wille  tiltencke  ath  straffe  sliigh  forrederii, 
tha   er   thet   storlighen   befryctendis  ath   thet  schulle  bliffue  szo 
menligt  her  i  landhen  ath  Ethers  Nadhe  schulle  selff  wiide  ath 
affstille   thet  Thii   bedher   jegh  Ethers   Nades  Kong.«  Matt,  ath 
Ethers   Nade   wille  were  fortenckt   her  wtindhen  met  alle  forste 
ath  opskicke  hiidt  iiij  fenicke  knechte  Ther  szom  thet  icke  skeer 
Tha  mo  Ethers  Nade  wiissze  wiidhe,   ath  Ethers  Nade  er  skyldt 


736  1536. 

wedt  landhen  Thii  schulle  ethers  Nade  haffue  landhen  tiill  hor- 
som  ighen,  tha  schulle  the  met  macht  ther  tiill  twing-is  met  alle 
forste  Tesligeste  ath  Ethers  Nadhe  wille  ladhe  forhandle  huss 
koningh  äff  Suerigh  ath  hans  Nadhe  wille  indfalde  i  Nordhe 
landt  ther  ath  giere  same  Erchebiscop  hues  skadhe  och  affbreck 
han  kwnde,  eller  och  bestalde  hanom  Nadigiste  Herre  thet  er 
megh  icke  mogligt  ath  giiffue  ethers  Nadhe  [schriffteligen^  til- 
kende  alle  leylighedhen,  Medhen  iegh  haffuer  beffalet  thenne 
breffuiszer  mjn  tiener  Nils  Stub  ath  giiffue  ethers  Nadhe  jder- 
mere  alle  saghens  leylighet  tilkendhe,  wtj  huilchet  iegh  wille 
haffue  ethers  Nadhe  hogelighen  bedhen  atthii  wille  hannwin 
ther  wtindhen  betroff  Thii  bether  jegh  ethers  Nadhe  ath  ethers 
Nadhe  wüle  betencke  huadt  störe  macht  ethers  Nadhe  ther  an- 
liggendis  er  Jegh  wille  trofflighen  i  alle  ethers  Nades  sagher 
ladhe  megh  (som  thet  segh  bor)  befindis  Her  met  Ethers  Nades 
Kong.®  Matts,  liiff  siell  och  eth  lickesalighe  Regimente  tiill  euigh 
tiidt  beffalendis  Schreffuet  pa  Agghershuuss  amio  domini  mdxxxrj 
feria  6**  post  purificationis  Marie 

Ethers  Nades 

Kong.®  Mats. 

ydmighe  tiener 

Erich  Gyllenstieme 

Udskrift:  Hogbome  Forste  Stormectigste  Herre  Her  Christhian 
met  gudts  Nade  wdualdt  koningh  tiill  Danmarcken  Betth  arff- 
uingh  tiill  Norge  Hertugh  i  Sleszuigh  Holsten  Stonnaren  och 
Dytmarschen  greffue  i  Oldenborgh  och  Delmenhorsth  syn  Nadi- 
giste herre  ydmigelighen  tilschreffuit 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


ITovedsmanden  paa  Akerslius,  Erik  Gylde^isfjeme,  sender  Kong  ChrisHem  (III) 
en  Kopi  af  Erkebispens  Brev  til  Almuen,  hvorved  baade  Kjebstsedsmfend 
og  Bender  ere  l)levne  modvillige  tiltrods  for  sine  nylig  givne  Lofter,  saa 
at  hans  egne  Forhandlinger  med  Borgerne  i  Oslo  og  Erik  Ugerups  i  Tuns- 
berg have  vreret  forgjoeves ;  hau  aumoder  derfor  Kongen  om  snare^t  muligt 
at  sende  ham  Krigsfolk,  da  han  nu  paa  Viutertid  kau  udrette  ligesaa  megct 
med  2000  Mand  som  med  4000  til  Sommeren. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Kigsarkiv  (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  b  No.  69).     Brev- 

form;    Helark,  Patent  m.  Spor  af  udvendig  Forsegling  med  grent  Vox.     (Tiykt 

i  Paludan-Müllers  Aktst.  t.  Nordens  Hist.  II  S.  262  f.). 


1536.  737 

^8^.  14  Februar  1536.     Akershus. 

otormectigste  kong  mynd  ydmyg  plictig  thro  thieniste  etthers 
tiaadis   kong.®  matt,  altiid  tilfiPomn   sendt  mett  vor  herre  Verdis 
»tthers  naadis  kong®  Heigmectighed  ville  vidhe  att  Jeg   sendher 
etthers  naade  enn  varafftig  copie  äff  etth  breff  som  erchebispenn 
»ff  Trwndhem  liaffuer  vdgaa  ladett  jblantt  almwenn  her  y  landett 
yc  er  ganske  almwenn  saa  vell  etthers  naadis  kieffstetzmend  som 
bendher  formidelst  sligtt  etth  breff  [ganske^  oproerske  oe  vlydige 
rordne   som  thenne  breffuisere  etthers  naadis  kong®  matt,  yther- 
mere  vnderwisze  kandh  Hworffore  formaner  jeg  oe  ydmygeligen 
[>^erendis    er    etthers    naadis   kong®   matt,    vill    tilteneche   [at* 
ikicche  meg  hiid  ind  y  riigett  met  aller  forste  etth  thaell  kriigz- 
BFoleh  thet  mesthe  etthers  naade  kand  ombsere  saafframtt  etthers 
lade  icche  ther  vdoffuer  vill  lide  langszommelig  skade  oe  beswe- 
ringh  ther  som  saadantt  forrsedherligt  spill  icche  met  thet  forste 
jtraffett  bliffuer  Och  haffuer  jeg  thiid  oc  offthe  met  thiisse  kioff- 
itetzmend  bode  met  breff  oc  bud  her  Syndhenffieldtz  som  etthers 
laadis  kong®  matt,  tillffomn  keyst  kaaritt  fuldbyrdt  oc  samtycth 
Por  theris  retthe  herre  oc  kong  oc  jnghen  andhenn  haffue  ville 
)c  besynderlighenn  met  thisse  Opsloeske  borgere  handlett  oc  mett 
:;hennom  tüU   ordtz  oc  samtall  varett  om  hielp  trost  oc  bistand 
3aa  etthers  naadis  vegne  tha  haffuer  ieg  äff  thennom  altiid  saa- 
lann   beskeydt  fangett   att  the  platt  oc  aldelis  inghenn  bistand 
lielp  eller  trost  meg  giore  vylde  hwilchet  meg  synes  oc  tycches 
itt  the  handle  imod  meg  paa  etthers  naadis  vegne  som  ewighe 
"orrsedere  oc  for  sliig  theris  vwillighet  haffue  the  giortt  thend 
^nske  almwe  her  y  Aghersshus  leenn  meg  vlydige  fore  saa  ieg 
loss  thennom  inghen  trohett  eller  gehöre  haffuer  y  noger  hande 
naade   som  jeg  meg  tiilforlade  kandh  medhenn  ther  som  thisse 
)psloes  borgere  icche  f  aa  sligh  en  tilborlig  straff  som  the  borgere 
kff  Aalleborg  finghe  tha  skeer  thennom  bode  vold  oc  vretth  Haff- 
uer oc  thend  gode  mand  Erich  Vgerup  forhandlett  met  the  bor- 
gere äff  Twnsberg  y   lighefformige   maade  om  hielp  trost   oc  bi- 
tand  och  dog  jnghenn   andhen   besked   eller   swar   äff  thennom 
orffoer  end  som  thiisse  for"^®  Osloiske  borgere  meg  giffuitt  haffue 
om  och  huerchenn  ord  sere  thro  eller  loffwe  hoUe,  Kerre  naadige 
lerre   ther   som   etthers   naadis  kong®  matt,  vill  nw  vffortoffuitt 
kicche   meg  noghen   hielp   hiid   ind   i  landett     Tha  vill  ieg  nw 

Diplomatarium  Norvegicum  XVI.  47 


738  1536. 

thend  stwnd  vintherenn  er  bestille  oc  beskaflFe  saa  megett  met 
ij*^  folch  som  ther  skall  beskieclies  met  iiij*^  om  sommerda^n 
Aller  naadigste  herre  Om  her  Vinceneius  Liingis  yncchelige  dßd 
och  affgang  hwes  siell  gud  glede  ewindeligen  oc  sammeledis  om 
the  andre  gode  herrer  som  f  angne  ere  kand  thenne  samme  breff- 
uisere  etthers  naade  alting  vndherwiise  oc  thesligist  alt  andett 
hwor  leylighedhenn  seg  nw  her  begiffuer  Beffalendis  etthers  naa- 
des  kong*  Hoigmectighetz  liiff  Siell  statt  oc  gode  christelige  lych- 
salige  *regemenge  gud  alsommectigiste  ewindeligen  Schreffuit  paa 
Aghersshus  Valentin]  dag  Anno  dominj  mdxxxvj 

Etthers  naadis 

kong®  mattz 

ydmyge  horsamme 

tro  thienere 

Erich  Gyllenstiemn 

Udskrift:  Stormectigiste  herre  och  Hogbome  flfurste  Her  Chri- 
stiernn  mett  gwdtz  naade  vdwali^  koningh  thiill  Danmarck  och 
Norige  Hartwg  j  Sleszwig  Holstenn  Stormamn  och  Dythmer- 
skenn  Greffwe  y  Oldhenborg  oc  Delmenhorst  mynd  aller  naa- 
digiste  herre  ydmydeligen 

^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Morien  Krabbe,  Provst  ved  Mariekirken  i  Oslo,  tilskriver  Hr.  Elsge  Bilde. 
Hevedsmand  paa  Bergenhos,  angaaende  sit  Valg  til  Biskop  i  Bergen,  der 
var  anbefalet  af  Kongen  og  Erkebispen,  men  nnder  de  nrolige  Tider  er 
Standset,  hvorfor  han  beder  Hr.  Esge  oni  at  anvende  sin  Indflydelse  ho^ 
Bergens  Kapitel.  Erkebispens  Folk  have  i  Lobet  af  Vinteren  tilfoiet  haffl 
stör  Skade,  og  selv  ligger-  han  nu  i  en  streng  SJotslov  paa  Akershus,  d* 
Hovedsmanden  Erik  Gt/ldenstjeme  er  dragen  til  Danmark. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  b  No.  93).    Brev- 
form;  Helark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegling  med  rodt  Vox. 

586.  29  JiiU  1536.  Akershus. 

Myn  venliig  oc  kierlig  helssen  althiid  forsendt  met  vore 
herre  kiere  her  Esgy  Bilde  synderlig  gude  wenn  jeg  tacker  *jeg 
ether  fore  meghet  gott  oc  fore  ether  welgeming  j  giorde  met 
thet  mageskiffte  oc  som  ether  well  fortencker  ieg  gaff  ether  tili 
hwoiledes  myn   herres  nade  haffde  screffuet  meg  tili  om 


1536.  739 

ßerghens   sticht   jeg   skulle   anname  thet  oc  ther  paa  hans  nade 

haffner   screflFuet   Erchebispen    oc   ieg  ther  paa  fonghet   haffuer 

Erehebispis     samtjck    vdj     hans    scriflFuelsse    oc    thesseligest    oc 

haffuer  myn  herres  nade  screffuet  tili  capittel  j  Berghen  oc  thet 

breff   kom   oc   erchebispen  tili  hande   oc  sidhen  thette  vprer  nw 

paa   kom  wedt  jeg  icke  hworledes  the  danne  mend  ther  vdj  ca- 

pittell    er   tili   synds    oc   thesseligest   Erchibispen  hannom    bürde 

well  atgiere  meg  meghet   gott   vdj   the   och    andere  mader  hans 

folk  haffwer  giort  meg  en  greselig  stoor  skadhe  nw  vdj  wynther 

weldiglig  reffuet  oc  taghet  ffraa  megh  vdhen  all  erlig  oc  redelig 

forwaring  eller  noghen  weming   oc  nw   som  j  wel  wide  er  wel- 

byrdig   man   Erick    Gyldenstieme    draget   tili  Danmarck   oc    jeg 

liggher   her  vdj    en  streng  slotzloffue  oc  ther  fore  kand  jnghen- 

steds   were  paa  myn  forbederyng  Thy  er  myn  k.®  bon  tili  ether 

j    ville    welgiore   som   j  meg   trolighen   loffuet   oc  tilsagde   athij 

ville  vere  paa  myn  side  oc  handele  myt    beste  ther  tili  capittell 

L   Berghen   Oc  moj  frilig  sye  thennom  tili  at  ther  som  ieg  kom- 

tner   thid   tili   thennom   om   gud  saa   forseet   haffwer   skall   thet 

bliffue  thennom  tili  störe  glede  oc  gaffnn  oc  ieg  will  vdj  alle  til- 

borlig   mader  skicke  meg  saa  mod  thennom  aththy   skulle  meg 

adle  tacke  oc  vdj  hwilke  mader  ieg  kand  were  ether  tili  vilie  oc 

äthers   kiere   hosffrue    [oc   bem  oc  wenner  ^   tili  vilie   oc   tienest 

skulle   i   fynde   meg   som  en  troo  wenn  giere  well  oc  syer  ffrue 

Sophie   M*^   gude   natther   oc   bedher   henne   hwn   will  were  paa 

tnyn  side  som  hwn  loffuet  meg  oc  som  ieg  henner  fuldkommelig 

tiltroer  jeg  wille  fuld  gerne  haffue  screffuet  henne  tili  oc  ether 

meghet  andhet  tili  men  thette  budt  vilde  jnghenledis  theffue  thet 

natte   äff  stedt  dag  oc  natt  vsparet,  wij  haffue  en  jacht  nedher 

j  Danmarck  ferst  budh  hiidt  met  samme  jacht  kommer  will  ieg 

Porscriffue    alle  leiglighet   tiU   Oluff    Sort   saa  thet   skall  komme 

ether   tili   hand  kiere  Esgy   giere  her  vdj  som  myn  gude  tro  er 

tili  ether  her  meth  ether  gud  befalendis  rader  althiid  offner  myn 

dllig  oc  plichtig  tieneste  screffuit  paa  Aggershuss  sanctj  Olaj  dag 

aar  mdxxxvj  ,,     .. 

•*  Martmus 

Chrabbe 

Udskrift:     Erlig   OC   velbyrdig   man  oc  streng  Ritther  her  Esgy 
Bilde  hoffuisman  paa  Bergenhuss  k«  sendis  thette  breff 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 

47» 


740  1536. 

Rigsraaden  Hr.  Gilde  Oalde  til  Nygaard  lover  Feder  Han880n,  HoTedsmand 
paa  Akershus,  i  NserTierelse  af  de  sondenfjeldske  Rigsraader,  Biskop  Han» 
af  Oslo,  Kantsleren  Morien  Krabbe  og  Hevedsmanden  over  Tunsberg  Leu 
Erik  ügerupy  at  han  vil  vsere  unge  Kong  Christiems  tro  Mand,  hvorhos 
han  benegter  sine  Uvenners  Paasagn  om  at  have  sogt  dennes  Skade. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  b  No.  96).     Halv- 

ark,  Patent  m.  paatrykt  Vaabcnsegl  i  grent  Vox. 

587.  8  Oktbr.  1536.  Oslo. 

Jeg  Gnde  Galle  ridder  tiil  Nijgard,  Norgis  rigis  raad  be- 
kennes  oc  ger  viderliigtt  for  alle  att  iag  haflFner  nn  pa  hogbome 
furstes  var  kere  nadige  herres  vegne  konungh  Cristiems  konung 
Predericks  sen  vdj  nerwerelse  verdighe  faders  i  gud  biscop 
Hansses  til  Oslo  Erlige  oc  velburdighe  mends  mester  Mortens 
Krabbe  pronest  til  Marie  kyrke  Norgis  rigis  Canceller  oc  Erich 
Wgerup  heffuitzmand  offner  Twnsberg  lenn  Norgis  rigis  raad 
loffnett  oc  tiiisagtt  oc  mett  thette  mitt  obne  breff  loffner  oc  tiil- 
segir  Erlig  oc  velbnrdig  mand  Peder  Hanssen  hoffnitzmand  paa 
Agershns  att  jeg  vil  vare  for°®  hegbome  fnrste  hnld  oc  vnder- 
danige  tromand  oc  thiennere  ehnor  som  helst  jagh  veett  oc  kan 
mett  myn  jderste  magtt  oc  formoge  att  vidhe  oc  ramme  [hans^ 
nadis  gaffn  oc  beste  oc  affwerie  hans  nadis  oc  thette  hans  nadis 
rigis  Norgis  skade  oc  f orderff  tiil  land  oc  vatn  oc  sla  emott  hans 
nadis  oc  rigens  fiender  ehneden  som  the  ere  eller  kommendis 
vorde  hüt  tiil  rigett  thet  jderste  oc  beste  som  i  mjn  mact  kan 
vere  ther  tiill  haffuer  jag  oc  saa  loflfuit  att  villie  vsere  for"*  erlig 
oc  velbnrdig  man  Peder  Hanssen  pa  for°®  vor  nad*  herris  wngge 
konnng  Cristier(n)s  vegne  effter  *efiFter  mjn  magtt  bestandig 
met  rad  oc  daad  i  aQe  madhe  som  jag  vett  po  hans  nadis  gaffn 
oc  beste  kan  att  were  ner  mig  laugligen  tilssBgis  oc  om  nogle 
mjnne  owennir  haffne  fort  oc  sagtt  mig  vpa  at  jag  haffuer 
waritt  hans  nade  vnder  egen  hans  nade  til  skade  emott  then 
hylling  oc  leffte  som  jag  tiilfomn  met  tesse  gode  herrer  rigens 
rad  her  swnnenfiels  haffuer  tiilfomne  velueligen  loffuit  oc  til- 
sagtt  hans  nade  effter  alles  vors  obne  breffs  Ijdelse  ther  om  tha 
skal  tet  met  guds  hielp  ecke  met  sanhett  befinnes  Tesse  for°^ 
articler  oc  lijpte  vil  jag  gerne  effter  guds  nade  oc  styrke  ther 
tili  holle  vid  magtt  pa  mjn  Cristelige  tro  oc  loffue  j  alle  made 
oc  hans  kong®  maitt.  vil  verdis  att  were  mig  igen  en  nadig  oc 
gunstig  herre  Tiil  vittnesburd  oc  sand  foruaring  att  saa  obritÜig 


1536.  741 

holles  skal  trycker  jag  mitt  indzegle  vnder  thette  mit  ohne  breff 
screfifuit  i  Oslo  sondagen  nest  eflFtir  Sancti  *Fran8cicj  dagh  Anno 
domim  mdxxxvj 

Bagpaa:     Her   Gwdhe   Galle  Ritther  —  Her  Gude  Galles   brefiF 

'  Fra  [  tilakrevet  over  Linien. 


Almuen  i  Borgesyssels  12  Skibreder  gjer  vitt4?rligt,  at  den  i  Nservairelse  af 
Biskop  Hans  af  Oslo  blev  adspurgt  af  Hr.  Gude  Galde,  om  han  nogensinde 
havde  forsopt  at  ssette  den  op  mod  unge  Kong  Christiern,  hvortil  svarcdes, 
at  han  aldrig  havde  gjort  dette,  og  at  Skatter  og  Afgifter  vare  blevne 
betalte»  indtil  Erik  Gryldenstjeme  iiden  nogens  Skyld  lod  rove  og  briende 
Hr.  Gndes  og  flere  Msends  Gaarde  i  Borgesyssel. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    danske    Kigsarkiv    (Norge,    Afd.   I  fasc.   7.  b  No.   97). 
Helark,  Patent  med  12  paatrykte  Segl  i  grent  Vox.     Bagpaa  Brevet  et  skrevet 

Borna;  rke. 

58<S.  21  Oktbr.  1536.  Tune  Pgrd. 

Wij  menighe  almoghe  wdy  desse  xij  Skypredhe  wdy  Bor- 
«^hesyssell  Gore  alle  veterligith  ath  aar  eifther  gudz  byrdh  anno 
domini  Mdxxxvj  ath  Erligh  och  velbwrdogh  mand  Her  Gwdhe 
Galle  Ryddher  ath  spordhe  oss  alle  samman  j  then  godhe  ver- 
doghe  herress  byscop  Hansses  tili  Offslo,  nerwerelsse  som  dhaa 
tingith  met  oss,  paa  waar  kseriste  naadigste  herress,  wnghe  ko- 
ningh  Cristiemss  vegna  samma  dagh,  Och  *ladh  oss  höre  hans 
kongelighe  maiestatis  breff  och  fiiere  godhe  mendh  ther  offerwa- 
randes,  Dha  sporde  ffor.^®  her  Gwdhe  oss  meninghe  almwghe 
ath  om  han  noghen  tidh  met  ordh  eller  Baadh  haffde  giorth  oss 
vlydogh  eller  willogh  emodh  wore  kseresthe  naadighe  herre  wnghe 
koningh  Cristiem  eller  emodh  hans  naadis  ffogter  eller  embis- 
mend  hwilkith  wij  aldrigh  haffwe  horth  honum  haffwe  giorth  j 
noghen  maatthe,  met  ordh  eller  geminger  lonligen  eller  open- 
barlighen,  vdhen  alle  tydhe  haffwer  hand  styrketh  och  raath  oss 
tiill  ath  wij  skwUe  wara,  Hans  nadis  ffogter  och  Embissmend 
horoghe  och  lydoghe  och  göre  och  wtgyffwe  paa  hanss  naadis 
vegna  wore  aarlighen  skath  och  all  annand  krononess  rettighet, 
Hwilkith  wij  och  swaa  haffwe  giorth  alle  tydhe,  Effter  then  godhe 
herress  byscop  Hansses  Baadh  och  Her  Clanffs  Bylles  och  her 
Grwdes  met  end  godh  vilghe  ffore  end  Erich  *Gyllenstieme8s  lod 


742  1536. 

reflFwe  och  brenne  her  j  Borgesyssell,    flfersth  her  Gwdes  gaardhzz 
och   flere   fatyghe   mendh   her   om  wdhen  skyll  och  brodhe  Octz 
ville  vi]  ytermere   [at^  göre  [for^®  ^  her  Gwdes  orsaghe  och  wnd 
skyldingh  ff0re  then    ffor^®  sagh,  som  hanum  wrettelighen  ser  Hl 
lacht  och  oss  medh   naar  gndh  will  wij  komme  fßrre  hans  naad^ 
sielff   TiU   vitnesbyrd   dhaa   til    bydye   wij    thesse   eflFter  screffn^ 
dandhemend  som  ser  Tordh  Borgesson  a  woben,   Narffwe  Aßlaxs — 
son   ToUagh   Syffwersson   Yffwer  ToUaxsson,   Arne   HalfiPvorsson.  , 
Gwdmwnd   Tcrrgersson,   Larenss  Tergersson,   Asbyom   Harelsson., 
Endridh  Gwnnarsson  Tore  OlaflFsson  Reare  Swensson  och  Amwn(3 
Toffwasson  ath  trycke  syne  jndsegle  nedhen  fcrre  thetta  breff  soni 
giorth    war  j  Twne   presthe    gaardh  xj  M  jomfrv  dagh  aar  ocL 
dagh  som  for  screflFwidh  staar 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Bi/rge,  Nils,  Feder  og  Jon  Pederss&nner  i  Brattestad  erkjende,  at  de  have 
solgt  til  sine  Farbrodre  Sven,  Paal  og  Morten  Otterss0nner  i  Ottersjo  sin 
Faders  Arvepart  i  Ottersjo  i  Undersakers  Sogn  og  oppebaaret  Betalingen, 
ligesom  ogsaa  Birgitte  Ottersdatter  i  Aalest-ad  og  Olaf  i  Lid  erkjende  at 
have  oppebaaret  Betaling  af  de  najvnte  3  Brodre,  for  hvad  der  tilkom  dem 
i  Ottersjo. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  svenske  Kigsarkiv.     Alle  8  Segl  mangle.     Olaf  Hemmings- 

sons  Haand. 

589.  Uden  Dag  1536.  [Jemteland.] 

Alle  dandemen  som  thetta  breff  see  heller  höre  lesas  beken- 
nis  wj  brodher  her  effther  nempnis  Byrj  Niels  Pedher  Jon  Pe- 
dher  soner  j  Brattestadh  ath  wj  med  beraadne  modhe  kerligh  wnth 
ok  saalth  haffner  wo[rum  ffader  brodrom^  Swen,  Paal  ok  Mortin 
Otther  soner  j  Otthersio  ffor  wor  rette  arffuedel  swa  mykith 
worum  ffadher  tillude  j  ffor^®  Otthersio  ligendis  j  Wndhers  aakher 
sokn  ffor  xxv  mark  ok  v  mark  j  jorde  leghe  kennis  ok  wj  ffor- 
skriffne  penningh  wpburith  haffue  oss  til  ffulle  neghise  ok  alle 
swa  [oss*  wel  athnogher  Ty  skili  wj  ffor^®  arff  ok  odal  wndan 
oss  ok  worum  serffwingom  ok  wndher  ffor^®  wore  ffadher  brodher 
Swen  Paal  ok  Mortin  ok  teress  serffwingher  ok  reth  effther  kom- 
mande  til  alle  odals  ok  euerdeligh  ego  med  alle  sine  till%ilse 
ffrith  ok  ffrelsth  ffor  hwarium  manne  war  ok  thetta  kiep  giorth 
med   hande   bände   ok   ein   obryteligh  stadffesto  ok  te  godhemen 


1536.  743 

•  

tu  witnis  Niels  Benktson  oppo  Bista  ok  Erik  Benktson  po  Reino 
Pedher  j  Swenstadh  ok  Basmus  j(bi)dem  Ketil  j  Otthersio  ok 
Mattis  j(bi)dem  ath  *ath  hulkin  thetta  kiop  riffuer  heller  riffue 
laate  skal  b^te  ffulth  breffuebraath  ok  staa  kiep  sidhan  som 
ffor  Jtem  kennis  Birith  Otthers  daatther  j  Aalestadh  ath  iak 
haffuer  wpburith  med  mynom  son  raadhe  vj  mark  äff  mjnom 
brodhmm  Swen  Paal  ok  Mortin  Ottherssener  j  Otters jo  ffor  mjn 
del  losth  ok  ffasth  Ugendes  3(bi)dem  Ty  skil  iak  ffor**®  arffue  del 
wndan  megh  ok  mynom  aerffwin^om  ok  wndher  ffor*^*'  myne  bro- 
dher  ok  teres  serffwingher  til  odals  ok  euerdeliofh(!)  med  alle  til- 
lundher  ffrith  ok  ffrelsth  ffor  alth  effther(!)  wndher  sama  witne 
Jtem  kennis  iak  Olaff  j  Lidh  ath  iak  haffuer  wpburith  vj  ore  äff  tesse 
ffor**®  Otthersiö  men  ffor  myn  odals  bordh  iak  hadhe  them  til 
ath  rekke  j  ffor*^®  Otthersio  the  ^odhe  men  til  vitnis  her  fforre 
staa  Til  yther  mere  fforuarilse  her  om  bedhe  wi  Olaff  Hemming- 
son  lagman  Ketil  j  Otthersio  ok  Sigfurdh  aa  Bereise  ath  te  sin 
jnsi^le  henge  nidhan  ffor  thetta  breff  skreffuith  Anno  dominj 
Mdxxxvi 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Brevet  med   Henvisnin^  lud.  —    *   Fra   [    tilskrevet 
over  Linien. 

Kapitlet  i  Stavanger  beder  Hr.  Esge  Bilde  om  Fritagelse  for  at  skaffe  det 
Korn,  han  har  befalet  udredet,  da  der  er  Miavajxt  i  Landet,  ojj  der  nepi)e 
haves  det  nedvendige  til  Hosten. 

Efter    Orig.    p.    Papir   i    danske    Rigsarkiv    (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  h  No.  131). 
Brevform;  Halvark,  udvendig  forseglet  med  Hingsignet  (Bomserke  i  Skjold  med 

Bogstaveme  I.  G.  o:  Jon  Guttormsson). 

590.  [Sommeren  ?]  1537.  Stavanger. 

Wenligh  helsen  medh  gudh  altidh  forsent  kiere  her  Eske 
haffue  vi  edsers  breff  emfangeth  och  forstath  ath  edsers  strenge- 
legheth  ser  begerendes  kom  äff  oss  ffateke  men  kanekenne  j 
Staffwangher  Vither  thet  kiere  hser  Eske  ath  hajr  ser  ganske 
hordh  tidh  paa  kom  hoss  oss  Gudh  han  veth  vore  empne  vi 
haffue  ickie  stör  renthe  och  haffue  haffth  störe  kostnadh  j  tenne 
vinther  äff  kanungeligh  maiestatis  folk  som  hith  vare  senth  j 
vinther  och  ser  thet  fare  ath  beer  j  fiilkedh  ligher  manghe  jordho 
vsaadhe  fore  sadan  hordh  korntidh  som  gudh  haffwser  senth  pa 
landedh  Thi  bedho  vi  edher  kiere  hser  Eske  j  haffue  oss  fatekie 
men  fordragh  ther  vthi  vi  haffue  negelighe  sa  mikith  vi    kwnne 


744  1537. 

beganghe  oss  medh  tiil  *h0flFthed  hser  medh  edher  strengheth  gu— »-  ^ 

beffalandiss    och   Sancte    Switun    Screflfuit   j    StaflPwangher  Ann: — i 

dominj  M  d  xxxvij® 

*Capitiili  Stauangrensis 

Amici  vestri 

Udskrift:    Strengh  riddher  Eske  Bille  howessman  pa  Berenh^*" 
sendess  thette  breff 

Thord  Rocd  anmoder  Hr.  Esge  Bilde,    Hovedsmand    paa  Bergenhos,    om 
vecre   ham    bebjselpelig   hos    KoDgeD    til    at   erholde  Hammer  Gaard  m^^e 
Gudbrandsdalen  og  Hedemarken  for  en  rlmelig  Afgift.     En  af  Erkebispcs^  -n 
Tjenere,    der   er   kommen    til   Norge,    beretter,    at   Christopher  Tlirondsf^  ^€Jn 
(Rustwig)  og  Gaute  Kantsler  (Norveger)  ere  dragne  til  Keisereu. 

Efter    Orig.    p.    Papir   i    danske  Rigsarkiv    (Norge,    Afd.  I  fasc.  7.  b  No.  12^> 
ßrevform;  Helark,  udv.  forsegl.  med  Ringsignet  (Vaaben)  i  grent  Vox. 
(Jfr.  Reg.  Dipl.  Hist.  Dan.  2  Ser.  II.  2.  S.  11). 

591.  29  JuU  1537.     Hammer  Gaard. 

Miinn  idmigelige  veluilige  pKctuge  troe  tiniste  ether  altiidt 
tiill   fomn   sendt   mett   vore   herre    Kiere   Eske  Biilde    beder  ieg 
ether  idmigeligen  och  gieme  attj  viille  vell  giere  som  myn  gode 
troe  er  tiill  ether   och    vsere   mig    behelpelig  hoess  vore  Kiereste 
nadige  herre  Kong®  M»"  att  hans  naade  wiille   mig  vnde  thenne 
gaardt  Hampmer  mett  huess  goedz  som  ther  tiill  legger  for  enn 
paselige    och   redelige    affgiflft   menn   paa   nogenn    regnscab    att 
haffue  er  ieg  thett  aldelis  inthett  begerindis,  och  gifiFuer  ieg  ether 
kierligenn  tiilkende  att  then  som  Hampmer  gaardt  hafiPue  schall, 
er  hann  ther  mett  inthett   beholpenn    vdenn  Kiiff   och  trette  for 
thenn  Agershus  hafiEuer:  mett  mynder  end  thij  toflfw  neste  leenn 
Gndbransdalle  och   jJedmarkett   kommer  ther  vnder:  Kiere  Eske 
wancker  her  ingenn  sonderlige  tiinder  y  thenne  landz    ende    att 
schriffue  ether  tiill  paa  thenne  tiidt   vthenn  ther  vaar  kommenn 
en  afiE  erchebispens  karle  aif  Holandt  och   sagde  i    sandinge    att 
Crestopher    Trondssen    war    fongenn    y    Holand   och   var    igenn 
lossze  kommen  och  er  hann  och  Gaatte  Canceler  vpfarenn  tiill  kii- 
sere(n)  Eaere  Eske  giore  her  vdj  som  myn  gode  tro  er  tiill  ether: 
y   skall   igenn   finde   mig  veluiligenn  dag  och  natt  for   enn   troe 
thiinere  och  fattige  venn  saa  lenge  ieg  loflfuer  Kiere  Eske   beder 
ieg   ether   gieme   attj    viille   vell   giere  och  helssze  ethers  Kiere 
hostrv  frwe  Sophia  mett  mange  gode  natther  Ether:  ethers  Kiere 


1537.  745 

liosta:^    och    bamn   gudt   almectigste   beffalindis   tiill    euige   tiidt 

SchriflFuit  paa  Hampmer  gaardt   Sanctj  Olauj   dag  Anno   dominj 

mdxxxvij 

Tordt 

Roed 

Udskrift:  Erlig  welbßrduge  mand  och  Strenge  Eeddere  Her 
Eske  Biilde  HoflFiiitzmand  paa  Bergenhnssz  idmigeligen  senendis 
thette  breff. 


Vtebneren  Thord  Roed  erkjender,  at  han  efter  Kon;?  Christian  III.8  Befaling 
og  med  Samtykke  af  Hr.  Eage  Bilde,  hidtil  Befalingsmand  paa  Bergcnhus» 
fra  denne  Dag  som  Hevedsmand  har  modtnget  Slottet  af  dem,  der  have 
ligget  i  Slotsloven  Rammesteds. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  danske  Rigsarkiv   (Norge,    Afd.    l    fasc.  7.  b  No.  131.  c). 

Seglet  mangler. 

593.  9  Decbr  1537.  Bergenhus. 

Jeg  Thord  Roed  äff  wabenn  Houffuitsmannd  wppaa  Bergenn- 
huussz  gior  alle  vitterligt  oc  kenndis  mett  thette  mit  obennbreff 
Att  effter  Konngelige  Maiestattis  Hoigbome  forste  Konninng  Chri- 
stianns Predericssonns  wor  aller  kierreste  Nadnge  herris  scriffuill- 
sze  fnllde  macht  oc  beffallning,  sampt  mett  Erlüg  welbiurdig 
mandts  oc  Strenge  Ridderis  Her  Eske  Biillis  framffamne  honff- 
uitsmanndts  her  sammestedis  viillge  oc  beskeed,  haffuer  Jeg  nw 
her  y  dag  anammit  thette  Slott  for°*^  Bergennhuuss  oc  thess 
Slottslounge  äff  thesse  hanss  Strenghets  fiüdmectnge  Erlüge  wel- 
biurdige  oc  fomumstiige  Swenne  Jenns  Spliidt  Beffallningis 
manndt :  Peder  Bagge  Slotts  fogitt  Anders  Pederssonn  oc  Jenns 
Lanrenntssonn  Schriffuere  mett  sampt  the  andre  gode  karle  som 
mett  thennom  y  Slottslougenn  louge  Thij  lader  Jeg  paa  forbe^® 
wor  kierreste  Naduge  herris  weigne  for°^  her  Eske  Biillde  mett 
sampt  for°®  hannss  beffallningismenndt  oc  thiennere  qnüth  oc  friig 
for  for°*  Slott  oc  Slottslounge  att  were  Och  will  ieg  gaae  emel- 
lom  thennom  oc  alldt  tilltall  for  samme  Slott  oc  Slottslouge  vdj 
alle  maade  Till  ytthermere  wissenn  haffuer  ieg  mett  myn  friig 
willie  oc  vidscab  her  wnnder  henngt  mitt  Signet,  Som  er  schreff- 
uit  paa  Bergennhuuss  Sancte  Anne  dag  for  JuU  Aaar  effter 
gndis  byrd  Mdxxxvij 


746  1538. 

(Eong  Christian  IILsJ  Instrnction  for  Secretairen  Antonius  Bryske^  der  skalL 
begive  sig  til  Norge  og  i  Forening  med  Befalingsmandeu  poa  Akershn^^ 
Peder  Hanss0n  (LiÜe)  og  Churfyrsten  af  Sachsens  Bergmester  Hans  Gl(m  - 
szer  reise  til  Bergverkeme  i  Thelemarken  og  andensteds  og  derpaa  snare»'t^ 
mulig  vende  tilbage  med  den  Beretning,  som  Bergmesteren  skal  afgir<«et 
derom;  denne  skal  anla^gge  en  Snieltehytte  og  erholde  alt  fornodent  hos 
Peder  Hanssen. 

Efter   Udkast   p.    Papir    i    danske  Rigsarkiv  (Norge,  Afd.  I  fase.  7.  c  No.  132). 

Brevform;  Helark,   uden  Segl. 

593.  [Begynd.  af  153$?]      [fijebenhaTn.j 

Jnstruction  serende  och  werfEue  szom  wij  Christiann  mett 
gnds  naade  Danmarcks  Norgis  Wenndis  och  Gottis  Konningk  her- 
tug  vdj  SleszTiig  Holstenn  Stormaren  och  Dytmersken  etc.  wille 
haffue  wore  Secretere  oss  elsk«  Anthonio  Bryske  tiilbetrod  och 
aluorligen  vdj  befaUning  giflfuitt  vdj  wort  Rüge  (Norge)  paa  wore 
wegne  att  forhandle  och  v(d)rette  szom  her  epther  fylger 

Forst  att  epther  thij  Hogbome  Ferste  Chorf0rst;eiin  äff 
Sachszen  etc.  nu  haffuer  indskickett  en  Bergmestere  som  schall 
drage  framdelis  ind  vdj  wortt  rüge  Noi^e  och  ther  forfare  all 
omstendig  leiglighedt  mett  the  Bergwerck  szom  ther  forhande  er 
och  siden  gififue  bode  [giffue^  for"®  Chorforsten  aflF  Sachszen  och 
oss  gode  beretening  och  vnderuiszening,  huadt  thet  mett  sanmie 
Bergwerck  will  haffue  paa  seg  Bede  vij  for°®  Anthonis  Bryske 
och  aluorligen  befalle  att  hand  strags  giffuer  seg  mett  hanom 
[fran'  [tüll^  sküb  fran  Nyborg  och  ind  vdj  wortt  Büge  Norge 
tiill  wortt  Slott  Aggershus  tiill  oss  elsk®  Peder  Hansen  vor  Em- 
bitzmandh  ther  sammesteds  och  ther  mett  f  or*^®  wor  Embitzmand 
Peder  Hansen  fylger  for"®  Chorforsten  äff  Sachszens  Bergk- 
mester  mester  Hans  Glaszere  och  Hans  Cimbler  omkring 
[paa  en  maanett^  tüll  alle  Bergwercker  och  groffwer  [tesligiste 
vdj  Telmarcke  och  vdj  alle  omliggendis  steder  huor  mere  er 
noget  malm  formodendis^  som  ther  findes  vdj  landit  att  besigtige 
alle  omstendigh  leiglighedt  om  samme  Bergwerck 

Sameledis  schall  for"®  wor  Secretere  Anthonis  Bryske  paa 
wore  wegne  aluorligen  befalle  wor  lendsmand  Peder  Hanszen  att 
hand  flier  och  redeligen  beskaffuer  samme  Chorforstens  Bei^- 
mestere  syn  vnderhollning  och  all  anden  dell  szom  hand  behoff 
haffuer  och  forderenndis  worder  och  ther  mett  haffue  tülsiwn 
att  thet  saa  skeer 


1538.  747 

Och  nar  for°®  Chorforstens  Bergmester  mett  Hans  Cimbler 
ere  nu  saa  [paa  en  maanets  tiid  ^  omdragit  och  besi^igett  alle 
Bergwerck  ther  vdj  landit  tha  skall  samme  Chorferstens  Bergk- 
mester  bliffae  ther  tiilstede  och  vpsette  en  8m0lte[h3rtte  *  tiill 
hüilcken  Peder  Hansen  vor  lendsmand  schall  aluorligen  haffue 
befalning  att  hielpe  hannom  och  [vden  all  forszomelsze^  beskaflFue 
hannom  all  hues  hand  ther  tiill  behoff  haffuer  Och  for°®  wor 
Secreter  Anthonis  Bryske  skall  strags  [then  maanet  forloben  er 
som  the  haffue  dragit  omkring^  [nar  for°®  Hans  Glaser  han- 
nom befalendis  worder  ^  tage  alle  berettening  äff  alle  Bergmestere 
(och  Bergk^  knegkte  szom  ther  indhe  ere,  hues  huer  ther  om 
siwnis  och  beretter  bode  mwntelig  och  schrifftelig  mett  seg  och 
strags  vden  all  forszomelsze  huercken  dag  eller  natt  ther  offner 
sparendis  giffue  seg  hidt  neder  tiill  oss  huor  hand  oss  forst  vp- 
spere  kandh  szaa  hand  tha  kand  berette  oss  all  omstendig 
leiglighet  epther  som  vij  hannom  thet  besynnerligen  wille  tiill 
betrod  haffue 

'  Fra  [  igjen  udslett«t.   —    '  Fra  [  tilskrevet    over  Linien.  —    '  Fra  [  til- 
skrevet  i  Margenen  med  Henvisning  hid. 


Stig  Skafsten  (Bagge)  anmoder  Hr.  Esge  Bilde  om  at  vaere  ham  behjselpelig 
med  at  erbolde  den  Rente  af  Lister,  som  Bispen  (af  Stavanger)  hidtil  har 
havt,  og  hvorom  han  har  tilskrevet  I^ongen,  beklager  sig  over  Provsten 
paa  Lister,  som  har  slaaet  hans  Bondelensmand  ihjel,  omtaler  sin  Sending 
af  Spegelax  til  Kongen  og  Hr.  Esge,  lover  at  skaffe  dcnne  Temmer  til  at 
bygge  med  paa  Mogenstrup  fra  sin  egen  Sagkveni  i  Flikkefjm'den  og  om- 
taler den  Store  Skat,  som  Presterne  i  Stavanger  Stift  bave  maattet  ndgive, 
og  .som  belober  sig  til  2  500  Lod  Selv. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i   danskc    Kigsarkiv   (Danske    Adels  Uist.  fasc.  9.  i)ar8  1 

No.  6,  Bilde).  Brevform.     Udv.  forseglet. 

594.  29  JuU  1538.  Lister. 

Myn  plectigh  trwff  tienesste  alletidh.  Kisere  Esky  Bylle 
tacker  jegh  for  ere  oc  dydh  oc  hielppe  oc  bisstandigh  swm  y 
niegh  alletidh  bewisste  haffwer  oc  eders  kiaere  hostrv  oc  eders 
wenner  hwicketh  y  skal  finde  megh  welwiligh  ath  forskylle 
äff  aldh  myn  macth  oc  formowe  oc  eder  tiener  ath  were 
SOG  lenge  swm  jegh  loffwer.  kiaere  Eske  Bylle  er  myn  idmigeligh 
bon  til  eder  ath  y  wylle  wel  giere  for  tende  hser  myn  bönne  oc 
scriffwelsse   skyll   ath   y    wyl   were   myth   bodh   til  wor  nodisste 


748  1538. 

herre    wm    hwis   rentte    swm    byspen  fwldh  inden  tetthe  Lyss' 
lenne    ath   hans   node   wylle    wnde   me^h  tedh  entten  for  ren" 
eller  for  affgyfte  belebber   tedh   segh  en   ringetingh  soo  with 
marck   oc  tager   proflfsten   til   ath    beskatte    staekarle    soo    so: 
terse  for  begerer  iegeth   oc   y    sysste   dagh  slogh    proffsten  m^^j 
lensmandh  y  hiel  poo  Lysster  tendh   troesste  bwnnde   swm  je«:^i 
haffdse    for    dy    wor   jegh  affwe    medh    tennem   oc   wylle  jng^fz? 
gioringh  haffwe  medh  tennem.  kiaere  Eske  wylle  y  hielppe   megrÄ 
ter  til  dagh  badh  jegh  eder  ter  giseme  wm.  kisere  Eske   haffwer 
jegh   senth   til   wor  nodisste  herre  sex  lesster  lax  iii   medh  Voel 
Hoffweth  oc  iii  medh  myn  swendh  Torleff  Bagy  oc  iü*^  spigilax. 
Kiaere  Eske  sender  jegh  eder  xx  spigelax  tyll  Anders  Halla- 
ger   oc    beder  jegh    eder  ath  y  wylle  icke  forsmo   myne   gaflfwer 
swm  wy  tallith  systh  wy  redh  frose  Kiobbinghaffwen  wm   tymer 
til  ath  bogge  medh  po  Monstorph  dagh  beder  iegh  eder  ath  y  wylle 
scriffwe  megh  til  hwre  bretth  oc  langtte  ter  y  wylle  haffwet  oc  nar 
ath  y  wylle  ladae  henttedh  dedh  effter  eders  scrifiFwelsse  dagh  skal 
jegh  ladse  hogge  tedh  oc  dy  lebber  y  Hyderoen  medh  skibbeth  oc 
j  wgesoes  ter  indenfor  der  liger  myn  saffkwseme  y  Flickefiorden 
der    skulle    dy   tage  tymereth    indh.    kisere    Eske   haflfwer    dy  nu 
gyffweth    en    swar   skath    äff    Stawanger    stictthz  oc  er  tendh  til 
hobbe  tagen  oc  foer  handh  nw  froe  megh  sancte  Margrette  dagh 
oc  til  Osloo  oc  belober  tedh  segh  swmmen  swm  pressteren  haff- 
wer wdh  gyffwen  iij  twssind  lotth  S0II.  kisare  Eske  haffwer  jegh 
scriffweth  wor  nodisste  herre  til  wm    samme   rentte  intteth  haff- 
wer  jegh    wider   screffwith    wm    hans    node    wil  wnde  megh  for 
rentte  eller  affgyffte  soo  haffwer  jegh  oc  scriffweth  hans  node  til 
wm  tendh  lax  oc  sender  jegh  eder  breweth  ath  y  wyl  wel  giere 
oc  forforeth  til  wor  nodisste  herre  oc  y  wille  soo  hielppe   medh 
eders  gode  ordh  swm  y  alletid    giordh.    Haffwer  jegh  ingen  bes- 
sonderligh  tyden   swm   jegh   kand   scriffwe    eder   til   oppo    t«nde 
tidh.  Roder  oc  biwder  ower  megh  oc  tedh  iegh  oer.    Eder  tendh 
almectigisste    gwd    beffalendis    datum   Lysster   anno    dominj    15H 

octauo  die  Olaui  regis. 

Stigh  Skaffstenn 

Eders  tiener. 

Udskrift:    Erligh  OC  welbordigh   mandh   oc  strenge  ryder  herr 
Eske  Bylle  ydmigeligh  senttis  tetthe  breff. 


1538.  749 

Kong  Christian  III  tager  Kjebstaden  Tftnsberg  og  den»  Indbyggere  nnder 
sin  Beskyttelse  og  stadfsester  dens  tidligere  Privilegier  og  Handelsret  i 
Viken  med  Forbebold  af  senere  Forandringer,  der  maatte  lindes  hensigts- 
massige. 

Efter    bekraeftet    Afskr.    p.    Papir    fra    forste   Halvdel   af    18de    Aarhnndrede 
i  norske   Rigsarkiv   (Localia.  Tonsberg).     (Se   norske   Rigsregistr.  I  S.  64). 
(Sammesteds  findes  Privilegier  fra  Fred.  II.8,  Chr.  IV.s  og  Fred.  III.s  Tid). 

5d5.  10  NoYbr.  1538.         Ejobenhaim. 

Wii  Christiemn  met  Gnds  Naade  Danmarchis  Norgis  og  Got- 

tis  Konninge  Hertug  ndj  Slesvig  Holsten  Stormaren  Dytmersken 

Grefve  udj  Oldenborg  och  Delmenhorst:  Gier  alle  vitterligt at  vii  nu 

af  vor  sonderlige  Gunst  og  Naade  hafuer  taget    och    annammet 

og  nndfanget,  og  med  dette  vort   obnebref   tager   annammer   og 

vndfange  vor  iinderszaatter  Borgemester  og  Kaadmand  og  meen- 

nige  Borgere  udj  vor  Kiobsted  Tonsberrige,  dennem  og  deris  Hnns- 

true,  Born,  Gods  rerrendis  oc  urorendis, .  i  huad  det  helst  er  eller 

verre    kand   indtet   vndertagen   ndj    nogen    maade,    udinden   vor 

£ongelig  hegn,   vem,   fred  og  Beskermelse  besonderlige  at  ville 

forsnare  beskytte  beskierme  ogsaa  dagtinge  tili  alle  rette,  Same- 

ledis  hafuer  vii  af    samme  gunst  og   naade   fuldbyrdt   samtjcht, 

og  stadfest,  og  nu  med  dette  vort  obnebref   fuldbyrde   samtyche 

og    stadfseste   alle   de  naader  privilegier   og   fridheder   som  for- 

nemte  vore  undersaatter  mennige  Borgere  udj  Thonsberg,  af  vore 

fremfame  forfsedre   konninger  udj    Danmarch   og   Norge   naade- 

lig^en  og  gunsteligen  undthe  og  gifne  erre,  vid  deris  fulde  magt 

at  blifue  med  alle  deris  ord  puncter  og  articheler   som   de  inde- 

holde  og  udviser,    Sammeledis   hafue   vi   undt   og   tilladet  at  de 

fomemte  vore  undersaatte  Borgere  udj  Tonsberg  muge  og  skulle 

her  effter  besege  deris  neringe   udj   Vigene   og   der   kiebe   kiedt 

kom  og  andre  vare  som  der  ij  den  lands  Ende  tili  kiobs  er:    Og 

desligeste   muge   vore   undersaatter   udj   Kongelle   og  söge  deris 

neringe   og   Bering  hos   Tonsberige   og  der  kiebe  og  selige  hvis 

dennem  behof  er  tili  deris  underholdning :    Dog   saa   at  naar  vii 

videre  ere  komene  udj  Bigens  forfarenhed   og   dersom   da   findis 

nogle   artichle   j    samme   deris   privileger   och   friheder   som    ere 

OS  eller  andre  vore  undersaatter   der   udj    landet    besverlige,    da 

ville   vii   med   vort   Elskelige    Dannemarchis    Riigis   Baads   raad 

hafue  fuldmacht  sanmie  privilegier   og   friheder   at  forandre  for- 

vandle  og  remediere  eflfter  som  de  künde  verre  os   og   Riigit  og 


750  1538. 

andre  voris  undersaatte  lidelig  og  tolig.  Thi  forbiude  vi  alle  j 
hvo  de  helst  ere  eller  verre  konde.  Saerdelis  vore  fogeder  og  om- 
baadzmend  og  alle  andre  fomemte  vore  kiere  undersaatte  Borge- 
mester Kaadmend  og  mennige  Borger  ndj  Tonsberg  herjmod  paa 
persone  huustruer  og  bom  hion  tiennere  Grodtz  rerende  og  me- 
rende  indtet  undertagen  og  paa  deris  friheder  og  privilegger  som 
forskrefuet  staar  at  hindre  hindre  lade  mode  pladtze  nmage,  hel- 
ler udj  nogen  maade  forfang  at  giore  under  vor  Kongl:  hefn  o^ 
vrede.  Gifuit  paa    vort   Slaat  Kiobenhafn    Sancti   Martini   äfften 

aar  etc.  Mdxixviij  under  vort  Signet: 

Christiem 

L.  S, 
Rigtig  Copie  af  originalen  testerer 

Underdanigste  Tiennere 

N.  Clauszen  1.  Th.  Coegius. 

Nßfrholm 

M.  propria 


Mat^  Kafle  afgiver  edeligt  Vidnesbyrd  om  den  Aftale,  som  fandt  Sted  mel- 
lem  Hr.  Nils  KlaMS80n  (Sparres)  Svende  paa  Elfaborg,  og  Hr.  Henrik 
Krummedige,  da  de  opgave  Slottet  til  ham,  hvorefter  de  sknlde  drage  frit 
ud  med  sin  Eiendom,  og  Hr.  Nils's  og  Fru  Margretes  Fadebor  vsere  urort, 
indtil  nsermere  Forhandling  kiinde  finde  Sted  for  Kong  Hans.  Da  Hr.  Nils 
Klanssen  siden  klagede  over,  at  Aftalen  ikke  var  holdt,  blev  det  nnder 
Kongens  og  Rigernes  Raads  Msegling  fastsat,  at  en  Forligelse  herom  senere 
sknlde  istandbringes. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  svenske  Rigsarkiv  (Acta  historica  frän  konungGnstaf  I.s 

tid).     Et  bagpaa  trykt  Segl. 

596.  8  Februar  1539.  HaUene. 

Alle  the  ghodhe  msendh  thetthe  breff  sse  hßre  sellir  hendhir 
ffore  ath  kombe  bekisendss  jak  Mattz  Kaffle  pa  Hallene  met 
thette  meth  opne  breflf  mek  vitleghet  ath  vare  ok  jak  nserstad- 
derss  var  vedr  -ällssborgh  tsen  tidh  then  daktjng  paa  gek  y  mel- 
lom  her  Niilss  KlafiFwsson  ssvsene  pa  -ällssborgh,  ok  her  Hsen- 
rik  Krommedykie  thser  vte  ffore  leggendss  var,  ok  han  ffomein- 
dhe  ssloth  begiserendss  var  paa  kong  Hanssess  vegne,  ok  thaa 
til  ssadhes  her  Niilss  Klaffvssons  ssvsene  met  hondh  ok  mvndh 
breff  ok  ssegilss  bevarjng  ath  the  sskolle  äff  ghaa  met  ssine 
beholne  hoffvir  ffry  til  ssyn  rette  herre  her  Niilss  Klaffwsson  ok 


1539.  751 

beplektede  ffomemde  her  Hsenrik  Krommedylde   ssek   met   sseth 

breflB   ok   ssegill   ath   her  Niilss  Klaffyssonn   ok  flfrv  Margrettess 

flFatebvre   paa   fiFomemdhe   ssloth   met   allen   then  deU   tser  vppe 

var  ssom  dem  tili  horde  sskoUe   sthaa  vrordh,    ok   vbevaret   fiFor 

alle    mandh   inthill   ath   her  Niilss  Klaffwsson    det  flFordaktynge 

kvnde  met  kongh  Hanss,  thsesslikisth  var  jak  ok  y  Sskara  ten  tidh 

kong  Hanss  met  Ssvserikiss  ok  Danmarx    ok  Naarigiss  rodh  met 

honom  dser  stadde  vaare  ok  de  flForrette  ssaatte  y  ssancte  OlaflFss 

klostir   dhaa   aahorde   jak  ath   her  Niilss  Klaffwsson   thil  talede 

her  Haenrik  Kromedhyke  yn  ffor  rette  ffor  de  gode  herrer  ok  ath 

sspvrde  honom  höre  ledhiss  han  hadhe  hollet  sseth  breff   ok  sse- 

gill  vedhir  makth  ssom  han   hadhe  geffvet  her  Niilss  Klaffwsson 

ssvsene  daen  tidh  dhe  honom   vpgaffve    -ällssborgh,    daa   ssvarede 

han  ath  han  hade  *hollr   sseth   breff   vedr   makth  ok  kvnde  det 

ikke  bestaa  ty  han  hadhe  borth  taket  allen  ten  dell  y  ffomemde 

ffatebvr   var,    ssom  her   Niilss  Klaffvsson  hade  konigh  Hanssess 

breff   vppa,    daa   sskaffvedhe    alle    de    gode   herrer   her  Hsenrek 

dhaerffore  ok  kongh  Hanss  met  dhem  her  Hsenrik  til  ssadhe  ath 

han  sskoUe  fforlike  ssek  met   her  Niilss  Klaffvsson  dser   om  den 

del  han   hade   honom  y  ffraa  taket  y  ffomemde    ffatebvr,    thette 

bedr  jak  mek  ssaa  gvd  til  hielp  ok  all  helgion  ath    ssaa  y  ssan- 

ningh  ser  ok  til  gik  som  ffore  sskreffvet  sthor  ok  jak  tette   ffvU 

komlege  tilsta  vill  y  hvar  jak   bliffvr   kalladr   sellr   tilkraffd  ffor 

gode  msendh  tette  breff  til  vitniss  bcrdh  ath  ssaa  y  ssannyng  ser 

tha  bedhiss  jak  serlge  ok  velbordge  menss  ok  strenge  redderess  ynx- 

ssegle  ssom  ser   her  Berie  Niilsson   ok   her   Krestoffer   Andrsson 

met   mine    egne    ath   trekkendss    paa  reggen  aa  tette  breff  ssom 

sskreffvet  aer  pa  Hallene  l0rd(a)g  eptr  Kiondilssmesse  dagh  anno 

etc.  m  d  YXTJY. 

SHg  Skafaten  (Bagge)  forklarer  Hr.  Esge  Bilde  i  AnledniDg  af  hans  nylig 
modtagne  to  Breve  angaaende  Laan  af  600  Lod  Selv,  at  han  med  saa  kort 
Varsel  ikke  kan  skaffe  saameget  tilveie,  men  o Versender,  hvad  han  for 
Tiden  bar,  da  han  nedig  vil  skille  sig  ved  sine  Kjseder. 

Efter  Orig.  p.    Papir   i   danske  Higsarkiv   (D.  Adels   Hist.    fasc.  9).     Brevform; 

Spor  af  ndv.  Forsegl. 

597.  16  Februar  1539.  Lister. 

Myn  welwilleligh  plicttigh  tro  tienesth  äff  all   myn  ganske 
mactth  oc  formowe  edher  alttidh  tili  fom  sentth  medh  wor  herre, 


752  1539. 

kiere   her   Eske  Bille  tacker  jegh    edher   jmigheligen    ok    gern-^M 
for  ere  djtth  ok  gotth  som  i  ok  edhere  kiere  hoatrv  ok  foreidhe^ 
megh  bewisth   haffwer   hwilkedh    edher   dhen   almectisthe    gudU 
l0De  ok  jegh  alttidh  gerne  forskiUe  will  äff   myn   fattigh    mact^3 
ok  formowe  so  leoghe  jegh  leffwer,  kiere  her  Eske  Bille  fik  jeg'^ 
edhers  skriffwelsse  x  daghe  for  Fasthelawen  ok  en    nw   fik  jeg-3 
edhera     skriffwebse    medh    Jens    SpUdhs    swendh    v    d^he    fcza 
Fasthelawens  edhers  breff  so  lydindia  adh  jegh  gkwlle  lone  edh^^ 
}   twsiadh    lodh   silffwer   ok    dy   ekwlle    were    hos  edher  indh^^ 
fersthe  fwUe  wigghe  i  faethe,  so  kienner  dhetth  gudh  adh  tidhe^, 
er  ganske  kortth  so  dan  phennigh  aS  Btedh  adh  komme  i  hwaiK-r 
som   breffweu   hafffrer   weredh   so   lenghe,    Hadhe   jegh  enhatfcÄ 
iü    wigghera   fresth   adh   jegh   kwnne   hafvetth   mitth    botth  tU/ 
Berghen,  dha  skwUe  i  fritth  forladett  edher  täll  ffor^'  silwer  men 
dogh  sendher  jegh  edher  detth  meste  som  jegh   kau    äff    etbedh 
komme  medh  wenaers  hieip  ok  sendher  jegh  edher   tbedh   medh 
myn   drengh    Oloff    skriffwer   som    er  ü°  noreke  lodh  silwer  in 
Jachimdaller  xx  Rinsgilden  oc  c  mark  i  dobelll  ok  haffwer  fot^ 
Olaff  wectthen  medh  eegh,  kiere   her  Eske   bedher  j^h   edher 
yrny^heligb  adh  i  tagber  megh  iki   tili   mastikke   adh   j^h   iki 
kwtme  komme  so  meghettb  silwer  äff  sted   po  denne   tidh,    mea 
jegh  hadhe  wel  i  c  lodh  silwer  heller  ii  dhem  gaff  jegh  wdb  for 
en  iiii  heller  vi  gorde  som  myn   foreldher   hadhe   otth  tili  fom. 
kiere   her   Eske   thagher   megh  iki  i  annen  meningh   en  so  jegh 
skriffwer  edher  tili  so  hielpe  megh  gndh  som  detth  er  saninghen 
flom  jegh  skriffwer  edher  tili,   mea  en  haffwer  jegh  en  kiedhe 
heller  ii  ok  dem  wille  jegh  oedigh  skille  megh   medh,   kiere  her 
Eske  som  i  skreff  megh  tili  cm  forwarelsse  po  samme  phemijgh, 
setther   jegh    thedh    i    edhers  handh  ad  jegh  kwnne  fo   dhem 
^hien   i   Berghen   jtmen   etth   aar   heller  ii,   y   nar    som,    edher 
tickes  gotth  were,    kiere   her   Eske   wille   i    well   giere  ok  seghe 
edhers  kiere  hoBtrv  ad  jegh  lodh  seghe  henne  gontth  (?) '  ok  edhers 
kiere  bam  ok  wener  di8lighe(8)ttih.  Edher  dhen  almecthisthe  gadh 
befalendis    ok   rodhex   ok   biwdber   offwer   m^h   som   edher  ber 
offwor   edhers   fatig   thiener.    Ez    Listher    Fastelawens    sendagh 
anno  domiai  mdxxxlx 

Sthigh 


^^^       offwor   edher 
^^^    anno  domiui 

IL 


1539.  753 

Udskrift:     Erlügh   ok   welbßfrligh    mandh   ok  strenghe  riddher 
li€r  Eske  Bille  tili  WaUen  ymigheligh  tiüskrefiFwedh  detthe  breff. 

'  o:  Godnat? 


Stig  Skafaten  (Bagge)  minder  Hr.  Ksf/c  Bilde  om  sit  Forhold  i  Leiiet 
(Lister)  baode  i  Hr.  Henrik  (Krumtnediges) y  Hr.  Esges  og  haiis  egen  For- 
leningstid,  hvorom  han  har  beseglede  Breve;  udtaler  sit  0nske  om  hellere 
at  ledsage  Kongen  eller  Raadet  fra  Danmark  til  Bergen  i  Slutningen  af 
Juli  end  kuu  at  mede  frem  der,  omtaler  Vanskeligheden  ved  at  skaffe 
Slagtefa^  og  minder  om  Aftalen  paa  Bergenhus,  hvorefter  Hnstru  Aase 
Evindsdatter,  Lagmand  Beut  Iletnmingsens  Euke,  skiilde  faa  Kongebrev 
paa  Gaarden  Holme  i  Mandal. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (D.  Adels  Hist.  fasc.  9,  Bilde).  Brcvform  ; 
udv.    forseglet.    (.Tfr.  N.  Rigsregistr.  I  S.  7  og  109). 

598.  16  Februar  1539.  Lister. 

Myn  plictigh  tro  tliie(n)sth  edher  alttidh  tiU  fome  sentth 
medh  wor  herre  kiere  her  Eske  tacker  jegh  edher  ymiggheligh  for 
edhers  störe  ere  ok  dytth  som  (i)  meg  alttidh  bewisth  haflfwer 
hwilkedh  i  skwUe  altidh  fynne  megh  wellwilleligh  so  lenghe  jegh 
leffwer  bodhe  i  ok  edhers  wenner  tili  ad  forskille,  kiere  her  Eske 
thacker  jegh  edher  ok  ymigheligh  for  edhers  gode  rodli  ok 
skriffwelsse  som  i  megh  alttid  rodh  (ok)  skriffwedh  haffwer,  hwil- 
kedh jegh  aldrigh  gick  i  fro  edhers  rodh  ok  iki  skall  so  lengghe 
jegh  lefiFwer  ok  haffwer  jegh  breff  ok  seghell  bodh  äff  presst- 
me(ii)dh  ok  so  äff  menighe  almowe  hwrledis  jegh  haffwer  han- 
lledh  ok  *thieredh  megh  forsth  i  her  Hemdks  tidh  dislighesth  i 
edhers  tidh  ok  sidhen  jegh  fik  lenen  po  myn  eghin,  ok  hohes  jegh 
so  adh  haffwe  hanlledh  medh  them  adh  the  will  nw  heller  haffwe 
megh  en  skilies  wedh  megh,  kiere  her  Eske  Bille  fik  jegh  wor 
kiere  nodige  herris  maiestatis  breff,  adh  jeg  skall  besoghe  hans- 
nodhe  om  sancte  Olaffs  tidh  i  Berghen  ok  rorde  detth  i  hans 
nodis  breff  adh  jegh  skwlle  were  tillstede  ok  soghe  hans  nodhe  i 
hwor  som  hans  node  skriffwer  megh  tili,  so  er  ok  myn  ymigghe- 
lighe  bon  tili  edher,  kiere  her  Eske,  adhi  wille  thedh  forfare  hos 
kongelig  maiestatth  dher  som  hans  node  aether  segh  hidh  tili 
ryghetth  heller  hans  nodis  rodh,  adh  jegh  motthe  fo  hans  nodis 
skriffwelsse  so  adh  jegh  motte  komme  nedher  ok  fillie  hans  node  op 
heller  ok  hans  nodis  rodh  for  i  ^kyn  skilldh  jegh  seer  dhetth  fasth 
heller,  ad  jegh  f  oUer  hans  nodhe  heller  ok  hans  nodis  rodh  op  en  dhi 

Diplomatarinm  Norvegicum  XVI.  48 


1 


754  1539. 

skwUe  fjnne  megh  her  for  segh,  men  dogh  seither  jegh  alltth  i 
edhers  hendher  hwadh  som  edher  thickes  gotth  adh  were,    kiere 
her  Eske  Bille  som  i  skreff  megh  tili  om  slactther,  detth  tresther 
jegh  ingeiil\vnde  bekome  ok  hwad  slaetther  som  jegh    skall   siel- 
wer   haffwe   tili   mitth   eghetth   behoff   detth  mo  jegh  hentthe  i 
Per  Hanssens  leen  ok  i  Tellmarken,  kiere  her  Eske  Bille  draggher 
edher  well  tili  mynnes  om  then  snaek  som  wi  snackedh  tili  höbe 
po  Berghenhws  om  Bentth  lagmandhen  ok  hans  hostrv   ok  bam 
tha  [war^  loffwed  i  megh  adhi  wille  were   hans  hostrv   ok  bam 
behielpeligh  ad  thi  motthe  fo  kongeligh  maiestatis  breff    po  gor- 
dhen,  hwilkedh  jegh  en  nw  bedher  edher  kierligh  for  gudh  skill 
adi    wille   forhwerwe   them   kongeligh    Maiestatis  breff   po  forde 
gor  so  ad   inghen   skwlle   kome   ther   i    mellom  for  fwUe  leding 
ok  landskildh,    ok   hedher   hwn    hostrv    Osse   Ewinds   dotter,  ok 
hedher  gorden  Holem,  ok  liggher  i    Mandall,    men  i  hwadh  som 
i    loffwer   wdh   thedh   will   jeg   betthalle.   Edher   den   almectisth 
gud   befalendis   ex    Listher   Fastelawens    sendagh    Anno    domini 
mdxxxix. 

o.i_  «.  .^        Edhers  fattigh  tiener. 
Skaffsthen  ^ 

Udskrift:  Erlligh  ok  welborligh  mandh  ok  strenghe  riddher 
her  Eske  Bille  thill  Wallen  jmygheligh  thill  skreffwedh  detthe 
breff. 

*  Fra  [  igjen  udslettet. 

Feder  Han880n  (Litle),  Hevedsmand  paa  Akershus,  indberetter  til  Kong 
Christian  III  de  nsermere  Omstsendigheder  ved  Paal  Bj0m880n8  Drab  paa 
Oluf  Theiste  i  Hofs  Prestegaard  paa  Thoten  hos  M.  Thorbjftm  (Olu/ssmi) 
27  Oktbr.,  saaledes  som  de  fremgaa  af  de  sammesteds  afgivne  Vidnesbyrd 
i  Naervserelse  af  Hans  Kruckmc  paa  Arvingemes  Vegne. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  Vidensk.  Selsk.  Saml.  i  Throndhjem  (Hammers  Bibl.  No. 

64    Litr.  C    i    Nyerups    Katalog,   No.  16   i   C.   Hammers   do.).     Seglet   mangler. 

(Trykt  i  Saml.  t.  d.  norake  Folks  Spr.  og  Hist.  HI  S.  366  ff.). 

599.  3  Mart8  1539.  Hof  (Thoten). 

Hochborenn  Fursthe  och  Stormechtigiste  Herre  Her  Chri- 
stiann mett  gudz  Naadhe  Danmarckis  Norgis  Wendis  och  Gottis 
Konning  Hertwg  wdij  Sleszwig  Holstenn  Stormarenn  och  Diit- 
merskenn  Greffue  wdij  Oldenborg  och  Delmenhorst  etc.  Hilser 
Jeg  Peder  Hanszenn  Ether  Naadis  Hochmechtighedz  Hoffuitz- 
mandt    paa    Aggerszhus    mett   myn    wnderdannige    plictige     tro 


1539.  755 

nisthe  Werdigis  :E.  N:  Hochmegtighed  att  wiide:  epther 
er  Naadis  brefif  och  befalning,  wor  Jeg  paa  Tothenu 
HoflFs  prestegord  Mandageim  nest  epther  Sanctj  Mat- 
dag,  Aar  etc.  1539,  oflFuerwerendis  lawinandenn  mett 
•  Lawrettismend,  och  ofifuerwerendis  Erlig  och  welbiirdig 
id  Hans  Krwcke  mett  fuld  Magtz  breff  och  befifalning  att 
e  och  ladhe  y  erffwiingis  frawerelsze,  Tog  Jeg  ther  profif 
ler  Olufif  Theestis  aflFtag,  hwes  Siell  gud  benadhe,  Som  Paall 
iiszonn  wartt  att  skadhe  wforszoniett,  och  er  thette  fursthe 
f  och  wphafif,  Tog  jeg  etth  skelrigt  profif  paa  bog  soer  mett 
en  edstafif,  som  heder  Bretthe  Olufifzdotther  och  thette  (wor) 
laffued,  att  Olufif  Teesthe  szom  fald  hwes  siell  gud  benadhe, 
L  tili  Mesther  Torbiems  Sanctorum  Simonis  ett  Jwdhe  afifthen 

wor  frilig  drwckenn,  som  Olufif  jndkom  afif  derrenn,  tha 
d  Mesther  Torbiomn  wp  och  bad  were  welkommenn  myn 
e  frende,  Saa  gick  Olufif  frem  tili  bordett,  öch  stetthe  sig  paa 
Diid,  fay  Hwndre  dieflie,  y  motthe   hafifue    etth   andett  sckor 

thenne,  Suarid  tha  Mesther  Torbiemn,  myn  godhe  frendhe, 
»  skall  blififue  gotth  att  giore  mett,  en  anden  tiid  naar  y 
imer  egenn,  Jeg  sckall  raadhe  ther  boedt  paa,  Sydder  ned, 
i  dreng  sckall  drage  ettheres  Steflie  afif,  Sagde  tha  Olufif,  Jeg 
aler  hannimi  hwndre  dieflie,  icke  skall  Hand  drage  myne 
fle  afif,  Och  tog  Olufif  alle  ord  tili  mosticke,  Fremdelis  som 
BF  kom  til  bordett,  och  nogen  stwnd  ther  epther,  drwcke  the 

omkring  mett  etth  stortt  stob,  och  drwcke  kong*  Matt:  och 
pe  sckaler,  Sa  begynthe  drengene  att  dragis  flox  om  sckaleme, 
[cken  skiencke  skulde,  Sagde  tha  M :  Torbiem.  lader  myn 
^g  nw    skiencke  kiere  frende  medenn  y  ere  hoess  meg,    Naar 

kommer  tili  etther  tha  maa  etthers  dreng  skiencke,  Saa 
:k  M :  Torbiem  Ollufif  Teesthe  Peder  Hanszens  skaall  tili, 
kwnde  icke  Olufif  giore  mere  end  halfifparthen  Retth,  Sagdhe 
M:  Torbiem,  Hwarledes  tienne  y  etthers  Herre  och  Hosz- 
de,  men  y  icke  will  giere  hans  Skaall  Rsetth,  Thaled  Ollufif 
szyn  dreng  och  szagde,  Sali  up  wäre  Hesthe,  y  twsend  diefflle 
fn,  Sagdhe  tha  M :  Torbiemn  kiere  frende  wille  y  blififue  y 
th,  tha  sckulle  y  faa  eil,  mad,   he,    hafifre,    gud   och  nock,  I 

gich  Ollufif 8  dreng  atth  derrenn,  och  sckiedt  hann  kordenn 
ahnden  fer  hand  gick  wdt,  Och  M:    Torbiem   szagde    wille   y 

bydhe,    tha  may  giere  hworledis  y  wille.  I  thet  szom  Ollufif 

48* 


756  1531K 

tog  tili  szyn  werge    saa   togh   och   M:  Torbiem   tili    szyn  wc 
I  thet  drwg  OlluflE  syn  kordhe,   och   heg   M :  Torbiom  y  hau 
szom    hand   szadt,    M :    Torbiom   reisthe   seg   tili    syn  werge 
bordendenn    och    szagdhe:     y    hog     meg    szom    jngenn     red 
karll,  och   szadt   for*®  pige  emellom  them  badhe  paa  thenn  1 
Tog   Jeg   end   etth  skielrigt   profif,  paa  bog  soer  mett  fnllen 
stafif,    som    heder    Kield   Jonszon,    och    szad   nest    wp   tili    O 
Teesthe,    Som    Mesther    Torbioren    kom   paa    gnlled    mett    s 
werge,  tha  reisthe  Olufif  sig  wp  y  bencken,  Saa   holt  for"®  K 
hannm  och  bad   hannum  gififue   seg  tili  fredz,   och  holt  hani 
paa  bencken  nogett  neer  en  tymme,    Tha    szagdhe  Olufif  iij  € 
fyre  gange  tili  Kield  gack  fenden  ewold  fran  meg,    och    tog 
syn    dagertt,    Saa   slap    hand    hannum,    I   thet   kom    OluflF 
gulled,  Saa  hog  M :  Torbiom  tho  eller  trij  hwg  tili  Oluff,  I  i 
hog  Olufif  M :  Torbioms  Suerd   afif   hendeme.  Sagde  tha  M.  ''. 
biom,  Halt  wp  esthw  en  Hofifmand,  Saa  fick  M:   Torbiomn 
Hellebardhe  och    slog   Olufif   etth    sslag   offner   axellenn,    I 
skiod  M.  Torbioms  dreng  PaoU  Biornsson  Oluff  mett  en  skiet 
Mesther    Torbiomn    wwittherligt,    Och    ther    äff   fick  hand  s 
baue   szaar,    Sagde   tha   Oluff,    eya,    Jeg  haffuer  nock,  Game 
Stack  thw  meg,   Sagdhe  tha  Mesther  Torbiomn  hand  stack  et 
icke,  fick  y  nogen  sting  tha  giorde  ieg  thet,    och  ther  mett  j 
M.  Thorbiomn  äff  dorrenn,  Kwnde  Jeg  icke  ytthermere  proff 
äff  tesze  Male,   forthij    the   szagde   seg   profflos   paa   badhe 
dher,    Och    war    thette   proff   thagitt   wdy     retthe    Kongs    < 
off werwerendis  Hans  Krwcke  y  fuls  ombud  paa  erffwingenis  wej 
forthij    erffwingenn    waer    ther   langt   fra,    Och    er   szame    i 
grebenn    och    holdenn    tili    Rettis,    och     Stander    tili    gud 
etthers   Naadhe    om   hand   proffuis   bother   Mader  att  were, 
szaa  y  Saudi ngenn  er,    szom  forscreffuit  stoer   henger   Jeg   e 
Signett    neden   for   thette   mytt   proffuis    breff  Giffuit  j  aar 
dag  szom  forscreffuit  stör  etc. 


S0fren  Kiil,  BefaUugsmand  paa  Elfsborp,  og  Borgennestrene  i  Nylodese  j 
vitterligt,  at  velbyrdig  Mand  Erik  Nilss&n   paa  Strom    og  Lara  Jute 
Bergstremsed  nnder  Ed  bevidnede,  at  da  K7iut  Knutsson  (Baad)  var  en  1 
Dreng,  pantsatte  han  efter  Hr.  HenHk  Krnmmediges  Raad   en    Del    J 
gods    til    denne,    for    at   han    ved  Hjailp  af  Pengene  knnde  sikrc  sif? 
gens  Gnnst. 

Efter   Afskr.    p.    Papir  fra   16de   Aarh.   i   svenske   Rigsarkiv    (Handl.    af  < 
och  jiir.  innehnll  friiii  1500-talet).     rdeii  Segl.      (.Ifr.  ovenfor  No.  93). 


1539.  767 

«00.  25  Marts  1539.  Ledese. 

6-  Jack  SyflFringh  Kyll  kongeligh  mat*  tili  Suerye  minum  all- 
<3Uier  näd®  herres    beflFalninghs  man  pä  Elzsborgh   *sanfelt  Hansz 
ambritson    och    Tom    Olszon   borghmestare   j    Nylosze  gor  alle 
ttherljght  och  ksennes  medh  thetta  vorth  öpne  breff  är  epther 
s    berdh    m.d.xxxjx    vorfifrv    dagh   y   fastse  Tää  vor  skicksett 
or  osz  velbordigh  man  Erik  Nilszon  pä  Strom  och  Larsz  luthe 
^a    Bergfx    stroms    edh   vittnade   och   svore    pä  boken  om  thesze 
-epther  skreffne  godzs  som  serligh  och    velbordigh   Larsz  Turszon 
^t^nnom  ther  om  tili  kraflFde  fforsth  ij  gardher  j  0stherstrom  ren- 
"tandes  xii  pnndh  smor  ett  torp  vj  pundh  smor  en  gardh   j    Säl- 
Xen   re(n)tandes   4   pundh  smor,    Hierten    3  pundh  smor  Brene  v 
3)undh    smor    och    enom    gardh    liggiandes    j    Skryckridzs    sonkn 
:inedh    nogre    andre   godzs   the   ickse   viste    napnen    vppo    huilkse 
:ff0r*®    godzs    och    gardhe    hser    Knut  Knuttson   ätthe   och  pant- 
sette  hser  Hindric  Kromedye  pä  [then^   tiidh    han   var  en  lithen 
clrengh  Tä  sagdhe  hser  Hindric  tili  honom  att  han  hade  sin  her- 
res ouenskap  tili  huilksett  han    var   begersendes  hansz    rädh    och 
trosth,    tä  sadhe   haer  Hendric    thou   haffuer  godzs    och   gardher 
ther  tu  kant  flForuerfifue  hansz  nädhes  guntsth  medh  ther  tu  be- 
hoffuer  gull  och  peningar  ther  pä  tä  vill  iak  vnsettye  tiigh  ther 
pä  medh  (o :  men?)  huadh  heller  kongen  fiik  the  pengher  eller  ey 
vittnade  de  inte  om.  Till  yther  mere  viszningh  att  sää  saninghen 
vittnatt    och    suorith    [aer^    for    osz    trockiom    vy    vore    signether 
nedhan    flFor    thetta    vort   opne    breff   skriffuit    i    Losze    är   och 
dagh  som  ffor  skriffuit  stär. 

*  TiJskrevet  over  Linien. 


S0fren  Kiil,  Befalii^smand  paa  Elf.sliorg,  og  Horgermestrene  i  Nylodese 
gjore  vitterligt,  at  Lars  Jute  paa  Bergestrom  efter  Begjaring  af  Lars 
ThuressiHt  (Tre  Roser)  afgav  et  edeligt  Vidnesbyrd  om,  at  Hustrn  Mar- 
grete  Sk^ttes  til  Lindholm  i  Thord  Bmides  og  Erik  Stakes  Na^vserelse 
havde  erklieret  Hr.  Thure  Jonssön  for  sin  naermeste  Arving,  ogsaa  til  dct 
Jordegods,  Hr.  Henrik  Krummedige  havde  afnodet  hende,  hvorefter  Hr. 
Thnre  skulde  tage  hende  og  hendes  Gods  til  sig. 

Efter  Afskr.  p.  Papir  fra  16de  Aarh.  i  svenske  Higsarkiv  (Handl.  af  ekon.   och 

jurid.  innehall  frdn  1500-talet).     Cden  Segl. 

601.  25  Marts  1539.  Ledese. 

5.  Jak   Siffringh   Kyll  kongeligh   maf*  tili  Suerje  mjn  nädhe 
hserres  beffalningx  man  pä  -äülszborgh  samffelth  Hansz  Lambrekt- 


758  1539. 

son  och  Tom  Olszon  borgemestare  j  Nylesze  gor  alle  uittherligh 
och  ksBndes  medh  thetta  vorth  opne  breCE  att  aar  epther  gudzs 
bßrdh  mdxxxjx  vorffrv  dagh  j  ffaston  tä  fram  kom  Larsz  luthe 
pä  Berghe  ström  uittnade  och  suoro  pä  boksen  for  osz  epther 
erliigh  och  velbordigh  mansz  Larsz  Turszon  bon  och  begere  att 
han  skulle  tiill  suerye  hustrv  Margreta  Skottes  tili  Lindholm 
tili  hser  Ture  Jonson  Tä  beksende  hon  sigh  for  hser  Türe  j  serligh 
och  velbordigh  mensz  Tordh  Bonde  och  Erik  Stakae  nseruare 
att  han  var  henesz  nesthe  arffuingh  teslikses  the  godzs  hser  Hen- 
dric  haffdhe  hene  j  fifran  att  han  nodhe  henne  tem  äff  samma- 
ledes  att  hser  Tnre  socthe  tu  tingh  pä  hennes  vegner  och  tr}-e 
tjngh  skulle  han  haffue  hafft  dorn  ther  pä,  ther  offredh  eller 
ffegdh  hadhe  ickse  varith,  och  for  tagit  honom  och  skulle  seddhan 
anname  hustrv  Margreta  och  godzett  tili  sigh.  Till  yttermere  uis- 
zingh  att  sä  vittnatt  och  suorett  [ser^  ffor  osz  som  fforskriffuit 
stäär  trockjom  vy  vore  signethe  nedhan  ffor  thetta  vorth  opne 
breff  skriff(uit)  j  Losze  aar  och  dagh  som  ffor  skriffuit  staär. 

*  Tilskrevet  over  Linien. 


Zacliarias  Povelssm,  Sogneprest  paa  Aal  i  HaUingdal,  erkjender,  at  han 
paa  Gmnd  af  Kong  Christians  Brev  ndsatte  6  Lebsbol  i  Sundre  i  Aal, 
som  tilhere  Prestebolet,  til  Knut  Endridss0n  for  10  Lod  ßelv  mindre  end 
1  Kvintin,  hvilket  Gods  denne  skal  beholde,  indtil  han  har  erholdt  sit 
Udlseg  igjen  ved  Brng  af  Jordeu. 

Efter    Vidisse   af    14  Juni  1594,  indtaget  i  en  Lagmandsdom  af  1  April  1615* 

paa  Gaarden  Sundrehagen  i  Aals  Prestegjeld. 

602.  7  April  1539.  Sundre. 

Desz  bekiendis  ieg  ^Sacraias  Pouelsonn  sogenn  prest  paa 
Aall  i  Hallingdall.  med  dette  mitt  ohne  breff.  ad  komb  wer  naa- 
digis  herris  breff.  och  bud.  kongelig  mag.*^  kong  Christiann  äff 
Danmarckis  riighe,  och  sette  ieg  *Sacraia8  enn  jordepart  wdt. 
som  ligger  wnder  prestebollidt.  ad  kom  da  Knud  Endresonn 
lagde  fremb  ett  quintinn  mindre  eind  thi  lodt  solffuer.  for  sex 
lobboell  i  Sondre.  som  liger  wnder  prestebollidt,  thj  skall  for"*" 
Knud  folge  och  beholde  samme,  saa  lenge  band  faar  szine  pen- 
dinge igien  äff  for°«  jorduegh.  Thill  ydermiere  sanding,  da  beder 
ieg  disze  fomumstige  mendt,  som  saa  heder.  Haluard  Haluordszonn 
lenszmandj  for°®  daU.  (Aall?)  och  Botill  Gudmundszonn.  att  sette 


1530.  759 

szine  indszegle.  med  mine  indsegle.   (for  dette  brefif)  som   skrefif- 
tiitt    war   paÄ  Sundre.  secunda.  die.  pas(c)he.  anno.  m.  d.  xxxix. 

*  Ved  I^gmandsdommen  stadfsestes  en  Underretsdom  af  3  Mai  1614,  hvor- 
Ted  Sognepresten  Hr.  Truid  Michelssen  tilkjendes  de  omtvistede  6  Lebsbol  i 
Sundre,  som  bans  Formsend  have  bmgt,  men  som  Knut  Endridssens  Sen 
Sindre  Knntsson  bar  gjort  bam  stridig.  Sagen  sees  ellers  at  bave  vseret  for 
Retten  allerede  1594  og  endnu  1633. 


Uiddeme  Trud  Ulfatand,  Klaus  Bilde  og  Gaute  Galde  samt  Hovedsmanden 
paa  Akersbns  Feder  Han880n  (LitleJ  gjere  vitterllgt,  at  de  istandbragte 
en  Overenskomst  mellem  Borgermestere  og  Kaad  1  Oslo  paa  Borgemes 
Vegne  paa  den  ene  Side  og  Kantsleren  M.  Motten  Krabbe  og  12  Bender 
af  Folio  paa  Almuens  Vegne  paa  den  anden  angaaende  Osloborgernes  For- 
kjabsret  til  T0mmer  i  Havnene  der  i  Lenet  fremfor  Holloendere  og  andre 
fremmede. 

Indtaget   i   Lagmaudsdom   af   7  Jnni  1617^   i  norske  Rigsarkiv  (fra  Statbolder- 
skabets  Arkiv).     Efter  Orig.  p.  Perg.  m.  4  vedbsengende  Segl. 

(Jfr.  Dipl.  Norv.  XII  No.  595). 

603.  22  Septbr.  1539.  Oslo. 

Wi]  eflEterschreCEene  Trud  VlflEstanndt  hoflFuidzsmannd  paa 
Warbiergh,  ClauflEs  Billde  hofifuidzsmannd  paa  Baahuus,  Eidder 
Konngelig  Maytts :  fuldmynndig  vdschickett  j  Norge,  Gutte  Galle 
ßider  thill  Nyegaardt,  och  Peder  Hannszenn  aflF  vabenn  hoff- 
uidzsmannd  paa  Aggershuus,  Gier  alle  witterligt  med  dette  wordt 
ohne  breflF,  att  aar  eflfter  gudzsbiurd  Mdxxxix  S:  Mauriti  dagh 
paa  Raadstuffuen  j  Oeszloe,  war  schickedtt  for  osz  Borgemestere 
och  Raadt  paa  deris  och  Menighedenns  wegnne  i  Oesloe,  paa 
denn  enne,  och  welb :  Mannd  Mester  Marckus  (o :  Martin)  Crabbe, 
i  Oepsloe  Norgis  Rigis  Cantzeler  med  12  Bonnder  äff  Follouv 
fnldmjnndig  paa  menige  almuens  wegnne  paa  denn  anndenn 
szide,  Om  trette  dennom  emellom  war,  for  Segladtzs  och  Skibs- 
ladninng,  som  arlige  wdskibis  äff  FoUow,  och  haffue  wij  der  omb 
forligt  dennom  paa  baade  szider,  effter  begge  deeris  willge  och 
Samtoke,  vdj  saa  maade,  att  naar  som  Oeszloe  borger  komer 
der  i  nogenn  haffim  for  Follouv  lehen  och  land,  paa  ladsteder, 
daa  schulle  dj  ferst  haffue  sin  last,  ferennd  Hollennder  eller 
nogenn  annden  vdlending  der  laade  maa,  Och  skeer  dett  saa 
att  nogle   bonnder  fortedsche   dennom,    och   will  ike  selge  for"®: 


760  1539. 

Oesszloe  borgere  deris  last,  sora  daa  huggenn  ehr,  och  Oeszloe 
borgers  schib  lober  der  afif  hafifuen,  och  ike  fannger  deris  la^t, 
och  komer  der  Hollennder  eller  nogen  anndenn  vdlending  sidenn 
och  fanger  same  last  eflFter  Opsloe  Skibe,  som  forre  siger,  erre 
vdlobbenn,  daa  sehall  denn  last  werre  optegt  thill  Konngens 
Ombudzsmannd,  och  huer  som  solde,  bode  otte  Ortuger  och  tret- 
ten  mark.  Sker  dett  och  saa  att  nogenn  Oeszloe  Skib,  komer 
jnndlobendis  aflF  Sioenn  i  noggenn  hauffnn  vnnder  Foulloug  lannd. 
och  Hollennder  eller  andere  wdlenndische  ligger  der  innde  forre 
daa  schall  Oeszloe  Borgere  ferst  haflFue  sin  last,  for  dj  andre, 
effter  deris  Priuilegiers  liudelsze,  Och  hiiilcke  Bonnder  äff  Fol- 
loug  som  selge  nogitt  tommer  och  last  forrennd  Oeszloe  borger 
haffue  faatt  last,  daa  schnlle  de  i  alle  maade  bode,  szom  for*: 
staar  Och  naar  Oesszloe  borger  haffue  fhaaett  deris  ladninngh 
komer  der  szidenn  Hollennder  heller  anndre,  daa  maa  bonnder 
hanndle  med  dennom,  och  fli  dennom  last,  Att  saa  skall  wbrode- 
lig  holdis  thill  ydermere  Sanndingenn,  haffuer  wij  ladett  hemige 
worris  Jnndseggell  nedenn  forre  dette  wortt  ohne  breff  som  war 
(giortt)  aar  och  dagh  som  forre  siger 

*  I  Henhold  til  denne  Kontrakt  samt  de  tidligere  kongl.  Privilegier  af 
1508,  1638,  1660,  og  1696  (Dipl.  Norv.  III  No.  1040,  I  No.  1090,  N.  Kigsreg.  I 
S.  296  og  III  S.  437)  dommer  Lagmanden  4  störe  Temmerflaader  rettelig  op- 
tagne  og  konfiskerede.     (Jfr.  N.  Hist.  Tidsskr.  2  K.  V.  S.  117). 


Magistraten  i  Amsterdam  kundgjor,  at  to  Borgere  af  Staden  nu  have  erklre- 
ret  sig  tilfreds  med,  hvad  der  er  passeret  angaaende  de  Fiske-  og  Linvanr, 
som  de  i  Hr.  Esge  Bildes  Tid  hentede  i  Bergen  til  den  danske  Konges 
Behov,  og  som  under  visse  Forudsaitninger  sknlde  vseret  forte  tilbage. 

Efter  Orig.  p.  Perg.    i    danske  Rigsarkiv    (Norge,  Afd.  I  fasc.  7.  c  No.  löl.  K 
Seglet    mnngler.     Beskadiget    af    Fugtighed;    tildels     udfyldt     efter     Afskr.  i 

det  I-Ängebekske  Dipl.  i  danske  Rigsarkiv. 

604.  2  Mai  1540.  Aiiisterdani. 

Allen  den  gheenen  die  desen  on8e(n)  brieuen  ztdlen  sien  oft 
hoeren  lesen  Saluyt,  doen  wij  Scout,  Burgermesteren  Scepenen 
ende  Raidt  der  stede  van  Aemstelredanmie  te  wetene  Certifice- 
rende  mit  kennisse  der  waerheyt,  dat  op  huyden  voir  ons  gecom- 
men  ende  gecompareert  zijn  Peter  Janszen  ende  Claes  Jacob  Hey- 
nezen  onsen  jnwoeneren  burgers  ende  bergervaerders  verclaerende 
dat  zekere  jaeren  geleden,  byden  Eedelen  vromen  gestrengen 
wijsen  ende  voersichtigen  beeren  Aske  Bilge  Ritter  daer  ter  tijt 


1540.  761 

oecht  ende  stadtholder  der  C.  W.  van  Denemereken  etc.  jn  zyn 
fa*  Stadt  Bergen  jn  Norwegen,  heeft  doen  haelen  zekere  meniehte 
an  wagen  visseh  ende  zeuen  stucken  linnen  laeckens  vnytten  boede 
anden  voersz.  Claes  Jacob  Heynen  zon  tot  behouff  vanden  hooch- 
eborensten  duerluchtigen  grootmogensten  fürst  ende  beeren 
eeren  Conninck  van  Denemerken  etc.  op  condicien  jndien  den 
sluen  visch  nijet  gekent  en  werde  voir  goeden  pryese  dat  hy 
Isdan  die  zoude  wederomme  keeren  Van  welcke  affleeninge  die 
oem.  comparanten  haer  beclaichten  gedan  doen  hadden  voer  de 
lat.  vander  Coninginne  omme  te  hebben  restitueren  latende  dat 
ij  comparanten  vorstaen  hadden  dat  de  den  zeluen  visseh  ende 
nnen  laecken  gehaelt  zoude  geweest  hebben  jn  tiide  van  vrede 
nde  bestant  Maer  alzoe  zij  comparanten  nw  ter  tijt  anders 
nderrecht  zijn  vanden  G.  beeren  ende  Ritter  Asge  Bilge  Soe 
eijden  sij  comparanten  te  vreden  te  wesen  ende  zijn  te  vreden 
aitsdesen  zoe  verre  huerluyden  angaet  dat  den  voem.  visseh 
nde  linnen  laecken  blijuen  zullen  daert  es,  Beloeuen  die  voers. 
omparanten  ter  cause  van  desen  den  voem.  G.  beere  ende  Rit- 
er  Aske  Bilge  nijet  mer  teijsschen  oft  te  manen  jn  eenige 
naneren  sonder  arch  ende  list  Jn  kennisse  der  waerheyt  hebben 
vij  der  voers.  stede  van  Ämstelredamme  zegel  ten  zaken  hier 
)eneden  gedaen  hangen  opden  tweeden  dach  jn  Meye  jnt  jaer 
»nsheeren  Duysent  vijfhondert  ende  veeftich 

linder  Foklen :    Hongaerden 


^tig  Skafsten  (Bagge)  bereiter  Kantsleren  Johan  Fnis  om  det  Oplol),  der 
fandt  Sted  blandt  Benderne  i  Raahyggelagen ,  hvorfra  de  droge  til  Nedenes 
for  at  slaa  Pedn-  Hanssön  (Litles)  Foged  ihjel,  hvilket  de  ogsna  vilde  have 
gjort  med  Brevskriveren,  om  de  havde  truffet  ham  hjenime.  Han  har 
fanget  og  henrettet  en  Del  af  dem  og  bereiter  nii  oni  de  ovrige  Forhold.s- 
regler,  han  har  taget,  og  den  Hjselp  han  har  faaet. 

fter    Orig.    p.    Papir    i    danske  Kigsarkiv    (Norge.  Afd.  I   fasc.  7.  e    \o.  153). 
*evform;    Helark,    udvendig   forseglet    med    Kingsignet   (Vaaben)  i  gront  Vox. 
(Jfr.  h.  Daae,  Norske  Bygdesagn  I  (2.  Udg.)  8.  88  flf.). 

ft5.  25  Marts  1541.  Ekeland. 

Min  plictigh  tieniste  edher  altiidt  fforszent  luett  gud  Kiere  ^   ^ 
-er  Canseler  Tacker  ieg  edher  kierligenn  ffor  ere    oc   dygd  som 
tneg  bewist  haCEue  ffraa  then  fyrste  tiid  ieg  edher  Idenne  lerde 
Uikiid  ieg  mett  edher  fortiene  wiil  äff  al  miin  ganske  mact  och 
-ormoge  Kiere  Her  Canseler  giffuer  ieg  edher  kierlig  tiill  kienne 


762  1541. 

huoreleidis  her  wdj  Raabygelagen  liggendis  tett  op  tiil  Tel- 
marken  vpreiste  thenom  nogen  bender  wedt  en  xviij  karle  oc 
neder  droge  tiil  Nedenes  oc  acthett  i  hiel  8lagit  Pedher  Hans- 
sons  Fogett  huikiid  the  hogge  hannum  xviij  dede  saar  liggendis 
paa  sin  seng  oc  skildis  the  ffraa  hannwm  for  en  dod  man  Ther 
i  fraa  ginge  the  xiiij  störe  mile  heden  til  min  gaard  oc  acthet 
meg  i  hiel  slagit  gaflF  gud  tiill  lycke  att  ieg  icke  hemme  war 
Blefif  meg  aCE  nogen  mine  wenner  wnderuist  Ta  til  tok  ieg  meg 
nogen  lose  wnge  karle  mett  mine  suenne  och  eflFter  droog  then- 
nom  mett  same  flFolck  oc  fongett  theris  hoffuisman  sielff  ffierde 
oc  en  blefif  slagen  ther  the  annenn  blefifue  fifongen  Hade  oc 
same  bender  giort  thennom  en  stoor  klubbe  met  mange  huasse 
tacker  Then  som  same  klubbe  bar  holde  the  fifor  en  hune  herre 
Bestood  same  bonder  [ieg^  Jeg  fifongede  attj  wthi  act  oc  mening 
hade  i  hiel  slagett  alle  fifogter  oc  lensmen  oc  siden  reise  menig 
man  och  gaa  al  werden  ofiFuer  Och  efifter  same  bekiendelse  loott 
ieg  them  rette  efifter  log  och  dom  *huikinkin  beseglde  dom  sen- 
der  jeg  konglig  Maiestatt  en  copie  afif  HafiFver  Jeg  en  nu  no- 
ghen  afiF  same  parti  fiPongen  huikie  the  ther  rette  blefifue  oc  the 
ther  en  nw  gaa  i  skogen  hafifue  vdt  uoldett  och  halfifueidis  nott 
them  til  att  gaa  mett  thennom  The  same  wil  Jeg  holde  fifongen 
tiill  ieg  fifaar  atth  vide  konglig  Maiestatis  vilge  ther  paa  huad 
Hans  Naade  mett  thennom  hanle  wille  och  nogen  hafifuer  J^ 
latet  leiddett  til  meg  huikiie  Jeg  vdj  sterk  borgen  holde  wil 
2.  Kiere  Her  Canseler  gififuer  ieg  edher  kierligen  tilkienne  att  Pedher 
Hansson  meg  tili  screfifuitt  hafifuer  att  Jeg  mett  thett  meste 
ffolck  ieg  afifsted  kan  komme  skal  jndrage  wdi  Robyggelagen  oc 
afif  stiile  same  vprer  oc  wil  Pedher  sende  meg  Ix  karle  Haffner 
Tord  Roott  meg  tilskickett  xxiiij  karle  oc  acther  ieg  ther  tiil  att 
tage  saa  mange  vnge  karle  her  afif  Lüste  len  att  ieg  thennom 
bestaa  skal  Kom  her  wdj  lenett  welberdig  Man  Trond  Benkie- 
stoc  werendis  paa  siin  rette  reise  nedher  tiill  min  herris  naad, 
hafifuer  ieg  tilbedett  then  erlig  man  mett  hans  suenne  ther  mett 
meg  inatt  drage  huikiid  then  erlig  man  seg  willig  flGume  loott 
paa  konglig  Maiestatis  wegne  mett  god  raad  oc  hues  han  mett 
meg  thett  afifstille  kan  Ta  vil  Jeg  oc  welberdig  Man  Trond 
Benchiestoc  afifstille  same  vprer  thet  yterste  gud  os  sin  naade 
gififue  wil  att  strafife  thennom  som  brodelig  ere  efifter  laag  oc  dorn 
oc   fifrii   giore   thennom   som  vskyldig   er,    Kiere   Her   Chanseier 


1541.  763 

bedher  Jeg   edher   kierlig   atti   flfor   min  skyldtt  wilde  til  hielpe 

thenne  erlig  mandt  Trond  Benkiestoc  att  han  hoos  konglig  Maie- 

stattis  sin  vilge  ffulgiere  künde  huikiid  han  edher  sielff  sin  wilge 

l^nngiere   kan   atti   hannum   ther   tiil   hielpe    wilde   Thet  vil  ieg 

Merligen  flForskylle  mett   edher   mett   hues   deld  ieg   haflfuer  wdj 

:inin   werre   ther   gott   were   kan   vil    ieg   altiid   dele  mett  edher 

Xiere  Her   Canseler    wtj   hues   maate   Jeg  kan   vere    edher    oe 

«dhers  anhengere  til  wilge  vti  thenne    landzende    ta   biuder  meg 

til  mett  breflf  eller  bud  ta  skulle  i  altiid    ffinne    meg   villig   som 

edher  eigen  tienere  Her  mett  edher  then  euige    gud   befifallendis 

ScreflFuitt   paa   min   gaard   Eykieland   annuntiationis  Marie  anno 

dominj  Md  xlj 

Stiig  SkaflFsten 

edhers  ffatike  ven 

Kiere  Her  Chanseier  äff  thesse  bonder  ieg  wdj  borgen  p.  3. 
haffuer  er  jngen  ther  aager  x  mark  ther  hans  eigett  er  oc  er 
slecten  mectig  stör  oc  boer  ieg  miit  vdj  blant  thennom  Kienne 
thet  gud  att  naar  noget  paa  kommer  skal  ieg  wente  meg  ont  til 
land  oe  van  Ta  skulle  the  ingen  orsage  ffaa  att  giere  meg  nogit 
ont  ffor  ther  som  ieg  rot  (d  :  raad?)  nyte  kan,  kan  Trond  Benkie- 
stoc betre  wnderuise  al  lelighet  baade  ther  om  oc  annet 

Udskrift:  Erlüg  och  welbordüg  Mandtt  Her  Johan  Ffriis  Kong- 
lig Maiestattis.  Chanseier  min  synderliig  gode  wen  kerligen  til- 
screffuit. 

*  Fra  [  igjen   udslettet. 

Klaus  Bilde  til  Lyngsgaard  aiibefaler  Thrond  Benkesfok  til  at  erholde  en 
Forlening,  hvorom  han  ansoger,  da  han  er  den  mest  anseede  og  forstan- 
dige  Adelsmand  nordenfjelds,  hvor  han  .  vil  kunne  gjore  Kongen  megen 
Nytte. 

Efter   Orig.    p.    Papir   i    danske    Rigsarkiv    (Norge,    Afd.  I   fasc.  7.  c   No.  154). 
Brevform;    Halvark,  ndvendig  forseglet  med  Vaabensegl  (Ringsignet) 

i  grent  Vox. 

606.  13  Oktbr.  1541.  Lyngsgaard. 

Wenlegh  och  kerlige  helsen  altid  forsend  met  wor  Herre 
Kfiere  lehan  Fris  Synderlegh  gode  wen  Som  iegh  formerker  ath 
thenne  gode  mand  Trwnd  Benkestock  besoger  nw  K  m  wor 
nadege  Herre  om  help  och  trost  forlenningh  och  andend  del 
som  hand  [seP  ydermer  kand   sei  giwe  eder  sind  welle  och  men- 


764  1541. 

ningh  til  kenne  saa  ma  i  wide  och  dhet  er  end  dend  acteste 
och  forstandeste  adels  inand,  som  er  der  noren  fiaels  di  tockes 
megh  radelecth  och  goth  ath  waere  ath  K  m  forsa  hannom  meet 
nagen  hielp  di  hand  er  end  af  di  som  K  m  emmes  mand  kand 
hawe  mögen  hielp  wdaf  wdi  dend  lansenne  och  kwnne  HerTrwd 
oc  iegh  eke  formerke  andhet  wd  af  hannom  end  hand  er  end 
god  forstandeg  mand  efter  dend  belegleghed  som  segh  der  be- 
giwer  wdi  *landehet  Kere  lehan  kwnne  i  ramme  hans  beste  hos 
K  m  daa  giere  i  sare  wel  [wel^  Hermet  eder  gwd  befallendes 
Ex  Lynxgar  torsdach  efter  S  Dinsdach  anno  1541. 

Klaws  BiUe 

Udskrift:  ERlige  wselbiwrdüge  Manndth  Jahann  Ffriis  kon'. 
Mtz:  wore  kiereste  naadiigiisthe  herress  Candceler  synn  sonnetr- 
lüge  godewa?nn  kierlligen  senndes. 

*  Fra  [  igjen  ud.slcttct. 


Feder  Herlogssön,  Lagmand  i  Oslo,  tilkjender  i  Naervserelse  af  flere  Adels- 
micnd  og  Lagmsend  samt  Borgermestere  og  Kaad,  Engelhrekt  Bj&mss0fi 
Odegaarden  Huiidstok  i  Sandehered,  som  dennes  Fader  havde  kjobt  af 
Gunnar  Thorlakssön  og  Einar  Halvardssmi,  men  som  Lauretis  Fynbo, 
Kaadmand  i  Tunsberg,  nu  gjorde  Fordring  paa  som  sin  Hustras  Odel 
iidcn  dog  at  kiinne  fore  fyldestgjorende  Bevis. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv.     Spor  af  et  paatrykt  Segl. 

(Jfr.  Dipl.  Norv.  III  No.  1024). 

607.  n  Juni  1542.  [Oslo?] 

üllom  mannom  them  som  thette  breff  see  eder  höre  sender 
Peder  Herlogson  lagman  j  Oslo  q.  g.  och  sine  kunnoct  gorende 
ath  a  tissdagen  nest  effter  Sanctj  Johannis  dag  Midsommfer  Anno 
Dominj  Mdxlij  Tha  kom  for  megh  ofwervarende  Erlige  velbur- 
dige  msend  Eric  Vgerup  hoffuitz  man  oflFuer  Tonsbergx  laen  Otte 
Anderson  tili  Hammersgard  Eier  Brockenhus  tili  Vame,  Djrre 
Sewaldson  Laurens  Torstenson  Peder  Anderson  lagmsen  burge- 
mestere  och  Eaad,  äff  ene  halfue  fomumstig  mand  Laurens 
Fynbo  Eadman  j  Tonsbergh,  sen  äff  andrir  Engilbrect  Biemson 
vm   nogen   trette    som   them  j  millom    var  vm    en   edegard  som 


1542.  765 

eter  Hundstok  liggendis  i  Sandeheret  pa  Vestfollen,  Talede  tha 
)r^  Laiiren8  tili  for°*'  Engilbrect  v[m  fo]r"®  ödegard  Hundstok 
?h  sagde  ath  thet  var  hans  hustrues  [odalP  och  begerede  thet  j 
m  tili  atterl0[8en],  sen  Engilbrect  for"®  suarede  och  sagde  ath 
ms  fader  hafde  kobt  then  odegard  äff  Gunne[r  TojUacson  och 
aar  Haluardson  och  lagde  ith  beseglt  breff  i  rette  ludendes 
ler  vm,  Lagde  och  [for°]®  Engilbrect  lagmannens  ordskiird  äff 
onsberg  j  rette  ludendes  ath  Laurens  skulle  fore  her  j  r[ette] 
reff  och  beuisning  at  thet  var  hanss  hustrues  odall  och  thet  vare 
aglige  komet  j  fra,  sbu  [Laure]ns  lagde  breff  j  rette  ludendes 
ih  Gunner  for°®  solde  noget  gods  bortt  j  fra  sine  soskene  e[mod] 
res  vilge  dog  beuiste  han  ecke  ther  j  at  thet  var  hans 
iistrues  odall  och  ecke  künde  göre  .  .  .  thet  tili  Thi  var  thet 
i  for  rette  äff  sacth  ath  effter '  thi  at  Laurens  for"®  haffde 
Igen  odalss  breff  ther  oppo  och  gaff  seg  vpp  a  alle  profue  Tha 
call  Engilbrect  for°®  och  hans  arf[fuin]ge  aage  nythe  och  beholle 
)r°®  ödegard  Himdstock  tili  ewerdelege  sege  kuitt  och  frij  for 
It  ytermere  tiU  tall  effter  thenne  dagh  [indtill  for°®  Laurens  hel- 
*r  hanss  arffuingie  kunne  ytermere  framdeles  beuise  ath  thet 
ar  hans  hustrues  rette  odall  och  aegn  2  Till  ytermere  beuisning 
rycker  jeg  mitt  inscegle  for  thette  breff  som  giort  var  dag  oc 
ar  som  fore  siger. 

Bagpaa,  meget  yngre:     Hundstoch.  —  Breve  om  Hundstok  af  No.  4. 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  tilskrevet  under  Brevet  med  Hen- 
üning  hid. 

Fire  og  tyve  Lagrettemsend  i  Ullensaker  Prestegja^ld  og  menige  Almne  sam- 
mesteds  beN'idne,  at  Hevedsmanden  paa  Akershus  Feder  Han880ii  (Litle) 
aldrig  bar  paalagt  dem  anden  Foring,  Madskat  eller  Gjengjerd  end  bmge- 
ligt  i  hans  Formsends  Tld,  ligesaa  lidt  som  han  har  begjseret  saadan,  naar 
hans  Hnstmes  Moder  (Fru  Ingerd  Ottesdatter)  eller  han  selv  i  Kongens 
Erende  reiste  der,  idet  han  har  ligget  hos  Presteme,  men  noget  Arbeide 
til  Slottet  (Akershus)  og  Jernberget  have  de  efter  gammel  Ssedvane  ndfort, 
navnlig  naar  Bygning  paa  Slottet  foretoges,  men  da  aldrig  til  übel  eilige 
Tider. 

Ifter    Kopi    p.    Papir    i    danske    Rigsarkiv    (Norske    Saml.    Afd.    1,    fasc.    7.  c 

No.  157  a).     Helark,  Patent,  uden  Segl. 

m.  15  Decbr.  1542.  Ullensaker. 

Vy  epther"«  flareldt  Giedtstade,  Lauris  Hog,  Gunder  Hoffuin 
lelie   Kolby,    Hogen    Aastade    Torstenn    Kiuss,    Torstenn  Ende, 


im  1542. 

Tolleff  Laage,  Hogenn  Kyghen  Erick  Loudenn  Henrick  Hoger, 
Markus  Bwdnog,  B jrger  Tueder,  Guldbrannde  Olstadt,  Oluff  Hog 
Euinde  Stannger,  Gudemunde  Legen,  Engelbrett  Onszog,  Roer 
Oess,  OlufiF  Flyndem  Askellde  Lunde,  Endrett  Holt,  Heliege  Jn- 
gert,  och  Famiannde  Szuerby,  suome  lagrettismen  wdj  Wllens- 
ager  prestegeldt  mett  menige  almnge  ther  sammestes  kienndis 
och  giore  wittirligt  mett  thette  wart  opne  brefif,  att  Erliig  well- 
burdiig  manndt  Peder  Hansen  houitzmanndt  paa  Agershus,  haffuer 
aldrig  lagt  oss  noget  foringe  madskatt,  eller  giengerdt,  och  ey 
heller  nogen  anden  wlaglige  thonge  paa  enndt  szom  gammell 
.seduane  hafifuer  werett  for  hannem  wdj  ander  godemendz  tiidt. 
Süden  hanndt  fick  beffalling  paa  kon:  Ms:  wor  kereste  nadigste 
herres  wegne  her  paa  Agershus  Men  huor  hanndt  haflFuer  *reg8ert 
om  kring  wdj  for°^  kon.  Msr'huerff  eller  beflFaling  Thaa  haflFuer 
hanndt  jngen  giengerdt  eller  madskatt  begerrtt  aflE  oss  thy  hanndt 
haflFuer  mesthe  legett  hoess  prestemne,  Och  ey  heller  szaa  oflFthe 
som  hans  hostrues  moder  haflFuer  reigsett  her  egemell  leenett  att 
begerrtt  nogen  giengerdt  eller  anden  tongsell  aflF  oss  for  hendes 
skyUdt,  Men  noget  feige  arbede  haflFue  wy  giortt  tiill  Slotett 
och  tiill  Jermberget  epther  for"®  war  k*®  nad*®  herris  breflFs  lydelse 
Som  och  gammell  seduane  haflFuer  werett  for  hannem  wdj  ander 
godemendz  tiidt  nar  noget  haflFuer  werett  biigdt  paa  Slottett. 
Dog  haflFuer  handt  aldrige  tiilsagdt  oss  om  noget  arbede  eller 
eigt  wdj  wor  hosthe  eller  plogning®  att  wij  haflFue  haflFt  ther 
formeg®"  besuaring®  aflF,  huo  andett  haflFuer  sagt  hannem  oflFuer 
thaa  haflFuer  hanndt  jcke  redelig®  sagdt  och  aldrige  schall  be- 
staaitt,  Tesliigiste  haflFuer  flFor°®  Peder  Hansen  wserett  war  heuitz- 
manndt  sziden  handt  fick  war  nad*®  herris  beflFaling  her  szom  en 
Erliig  godt  dannemandt  szaa  wy  tacke  hannem  alle  godt  och 
haflFuer  hollett  oss  alle  och  huer  serdelis  wedt  Norgis  l[a]g  och 
rett  och  jngen  aflF  oss  ladett  wforrettett  emodt  Norgis  lag  och 
rett  Tesliigiste  haflFuer  hanndt  och  setth  oss  gode  karlle  tiill  foge- 
der  och  prouester  szom  haflFuer  well  oflFuerfaretth  theris  Erenn- 
dhe,  szaa  att  wy  haflFuer  them  jnthet  att  skieile  wdj  nogre 
maadhe  Tiill  hues  wdermere  beuiszning  trike  wy  waare  jngsegle 
neden  paa  thette  wartt  breflF  GiiflFuit  wdj  Wllenszager  preste- 
gordt  fredagen  nest  for  sanctj  Thomes  dag  anno  dominj  etc.  mdxlij 
Bagpaa:  Copie  aflF  Peder  Hansens  s[ko]dz[ma]all[s]  breflFue  oc 
suart  aflF  12  skyb  rede  pa  k  skat  i  Norig 


f 


1543.  767 

Kong  Christian  III  udsteder  Arfikler  for  de  Skibs-  og  Krigsfolk,  som  hau 
under  Befaling  af  Hr.  Mogens  Gyldensfjeme  udsender  mod  Keisereii  og 
hans  Arvelande  tilvaods  og  tillands. 

fter  en  samtidig  Kopi  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (N.  Saml.  Afd.  I  faso.  7.  c. 
0.  157.  b)    indtaget  i  Journalen    over    Togtet    (nedenfor    No.   610).     Feilfuldt. 

^09.  8  August  1543.  EjebenhaTii. 

Vyr  Christian  von  gots  gnaden,    zw   Dennemarcken  Norgen  p.  9. 

<ier  Wenden  vndt  Gotthen  konning  hertzog   zw   Sleswig  Holsten 

Stormam  vnd  der  Ditmerschen  GraflF  zu  Oldenburg  vnd  Delmen- 

lorst,  Bekende  vnd  thun  kundth  hinnit  ofifentlieh  vor  ider(men)- 

:iiiglichen,  Nach  dem  wir  dem   gestrengen   wndt   Erentfesten   vn- 

szem  Bath  vnd  lieben  getreuen  Em  Magnus  Guldenstern  Rittern 

2u   vnsem    Obristen  wnd    Amerall   vber   vnszer    skiff   vnd    krigs 

iolck  so  wyr  wider  dye  key.  Mat.  der   selben    Erblande   zu   was- 

5er,  vnd    zu   lande    zu   nemen  wnd  der  szelben  abbruch  zu  thun 

als  mith  jnen  als  mand  mith  offenen  vinden    zu    handelen  abge- 

fertigeth,  So  haben  vyr  der  wegen  volgende  artickell  nach  alther 

gewonheit  vnd  zerecthen,  wye  es  mith  allen   dingen  jm  beuthen 

wnd  parthen  gehalten,  Auch  was  eynen  idern   zu   zeynem  theyll, 

eingefolget  szol  werden  sullen  laszen  darnach  sich  eyn   ider   von 

vnszem   krigszvolck,    Er   szey    oberster   hauptmand    landtzknecth 

oder    poszmand,    Denisch    vnd  Deutzch  wisze    zu    halten    vnd  zu 

ricthen 

Anfenglich  so  sollen  vnsere  krigsleuthe  vnd  schiffs  volcke 
loben  wnd  schueren  diesen  articklin  gegen  genug  zuthun  vnd 
den  szelben  allenthalben  nach  zu  kommen  sich  auch  vormuge 
iren  gethanen  Eyde  dem  sie  vnns  vor  hin  geschuoren  treuglig 
wnd  alsze  ehrlig  halthen  als  Ehrlichen  kri(g)szleuthen  wol  an- 
steheth  wndt  gebureth 

1.  Zwm  Ersten  so  sollen  ein  jder  hauptmandt  szo  vff  vn-  p.  lo. 
semn  Schiffen  sein,  mith  wiszen  vnd  willen  wnszers  Amerals  vnd 
obersten  macht  haben  vnd  sueren  vier  Quartier  meyster  zu  welen 
vnd  sollen  von  den  vieren  zwene  dem  hauptmandt  \Tid  zwene 
der  gemeyne  zugelegtt  werden,  vff  den  cleynen  Schiffen  so  nicth 
so  vil  volcks  als  die  grossen  Schiff  nicth  bemannet  sein  jst  genug 
an  zueyn  Quartiermeystem  wie  es  dem  den  die  gelege(n)heyt 
selbst  wol  geben  will  die  sich  dan  halten  werden  wye  vorgeschri- 
ben  sthet 


768  1543. 

2.  Zum  anderenn  so  soUenn  vnser  Amerall  hauptleute  Schip- 
per vnd  quartiermeyster,  auch   acht   haben    das   allewegenn  wan 
die  malzeit  gesehen  ist  kuchen  vnd  keller  vor    sorrecth   vnd  das 
vbrige  vff  gehaben  vnd  v^riddervrab   den    Keller  vorwaret   worde, 
darnach    wen    die    ander    malzeit   geschieht    so    soll    es    gehalten 
werden    nach    alter  Schiffs    weyse   vnd    gewonheit   vnd  soll  nach 
der  mittag  malzit  jhe  xxv  knechte  eyne  thunne    birs  wnd  zwarv- 
tzig  poszleuthe  auch  eyn  thonne    birs   gegeben    werden   tag  vn^ 
nacth 

3.  Zum    dritten    so   soll    kein    landtknecht    vnd    posmani^ 
vnszere     vitalien    binnen    Schiffs     borth     voracthen     vorspildet^^ 
ader    vber    porth    schmerszenn    wo    einer    oder    mer    hir    vber"^^ 

p.  11.  ergriffen  wirdt  der  soll  gestrafft  werdenn  nach  schiff s  recht<-^ 
Wan  es  auch  geschee  da  got  vorsey  das  vnse  orlochs  schiff 
durch  *sterm  wnd  vngewitter  vff  die  see  vfgehalten  oder  ihn 
fremde  lande  vorslagen  wurde  vnd  also  die  vitalien  nicht  zu 
langen  wolt  das  mand  das  volck  nicht  kunthe  speysen  Als  vnsere 
artickell  mit  bringen,  So  sol  sich  keyner  ehr.  sey  wer  ehr  wolde 
vnderstehen  wider  dem  Ammerall  obristen  hauptmand  ader  be- 
ueis  leuthe  vflauff  vnd  vfrur  zu  machen  vmb  vitalie  ader  be- 
zalunge,  sunder  ein  jder  soll  vorplictig  seyn  vnsem  orlochs  Schi- 
fen  bis  jn  die  hauen  vor  Coppenhagen  doraus  sie  gelauffen,  bey 
jren  Eydten  vnd  pflichten  zu  volgen 

4.  Zum  virdenn  so  sollenn  die  poszleuthe  nach  altam 
(o:  — »-enn?)  gebrauch  ire  frew  cost  haben  vor  ire  arbeit  vnd  muhe 

5.  Zum  fuchten  sol  kein  landtzknecht  oder  poszmand  ehr 
sey  Densch  oder  Deuscht  keine  thunne  schuffell  oder  schyszell 
dar  aus  man  isset  oder  trincket  entzwey  schlagen  oder  vber  porth 
werffen  welch  darüber  befunden  sol  gestrafft  werdenn  nach  den 
Schifs  recht 

p.  12.  6.     Zum  sechstenn  befindt  mand  auch  einen  der  so  vül  biers 

vorspildet  als  man  mith  eyner  schuszell  bedecken   kand,    So  soll 
jhn  der  meystermand  straffen  nach  den  Schiffs  rechten 

7.  Zum  *siebeiden  ob  es  sache  were  das  got  der  almechtige, 
vns  eine  beuthe  von  vnserm  veinden  zufuget  so  soll  schiff  ancker 
tagel  vnd  taw  desgleichen  *sechutz  krauth  loth  vnd  vitalie  so  wir 
zu  hub  vnser  orlochs  schiff  bedürfen  zuuor  aus  wnser  sein,  das 
guth  binnen  schifs  ist  es  sey  von  kisten  vnnd  andern  so  die 
helffte  vnser  vnd  die  ander  helffte  dem  krigs  vnd  schifs  volck  zuge- 


1543.  769 

sielt  werden,  vnd  sol  solehs  gndt  vnuorruchet  hir  her  nach  Cop- 
penhagen  gefurth  wnd  da  selbst  nach  alten  gebrauch  vnd  gewon- 
lieyt  geport  wnd  gebeuteth  werden 

Wan  aber  ein  schiff  gewnnen  wurde  das  aleine  mit  vitalien 
beladen  so  soll  die  helffte  vitalie  vnser  vnnd  die  ander  helffte 
vnser  kriesz  *veck  vnd  schiff  *voclk  sein 

8.  Zum  8  so  soll  vnser  Amerall  der  oberste  von  wnser 
beuthe  den  zehende  pfennig  vnd  von  des  gemeyne  mans  beuthe 
sie  werde  szu  waszer  oder  lande  gewonnen  auch  den  zehenden 
pfennig  habenn 

9.  Zum   neunde    so    soll  ein  ider  Schiffsheuptmand  desglei-  p.  13. 
chenn    der    knecth    heuptmand    vonn    vnsem    parth   haben    zwe 
beuthe   vnd   van   des    gemeynen  mans  parth  zwej  beuthe  es  sey 

zw  waszer   oder   zw  lande,   Aber  Quartiermeyster  Schiffer  vnsere 
Secretarien  des  obersten  Amerals  general    schreibere    Steurleuthe 
Cappellan  buchszen  schützen  trommeter  pfeyffer  Trumslager  vnd 
barbier  die  sollen  dübelt  beuthe  haben  eyne  van  vnsem  part  vnd 
die  ander  von  des  gemeynen  mans  part  Es  soll  auch   nichts   ge- 
beuthet   werdenn   von   dem   gemeyne   mande,   ehr  vnser  Amerall 
auszleufft   mith   vns^rm  heupt  schiffen   beuthen   vorreff,    welcher 
preysz  aber  von  den  heuptleuthen  ehr  genomen  wirdt,  Soll  nichts 
in  des  gemeynen  mandts  beuthe  gehen,  wasz  Schiff  vnsere  heupt- 
leuthe  darnach  nemen  wnd  bleyben  bemannet  vnd  wasz  vor  pro- 
fith  darmit  geschafft,  das  sol  damit  als  mith  den  andern  schiffen 
darauff  vnsere  hauptleuthe  erst  auszgelauffen   sein  gehalten  wer- 
den  das   jhn   dem   gesicthe   oder    buthen  dem  gesiebte  gewnnen 
wirdt  das  szoll  szeyn  zu  der  gemeyne  mans  beuthe   wie   vor  ge- 
schriben 

10.  Zum   zehenden   was    schiff  vnd   guth  das  vns  gott  von  p.  14. 
vn8zerm(!)    zufuget,  dauon    diese    nachfolgende   pillation    das    sol 
anch  besonderlig  beuthe  sein 

11.  Zum  Elfften  so  soll  vnser  Amerall  des  anderen  Amerals 
so  da  genomen  wurth  sein,  kisten  kleyder  kleynothen  hämisch 
wher  vnd  was  desmer,  desgleichen  ein  ider  schiffs  heuptmandt 
des  ander  Schiffs  heuptmans  guth  hämisch  wnd  was  sunst  sein 
ist,  des  Schipper  des  anders  Schippers  die  buchssen  schützen  der 
andern  buchssen  schützen,  die  boszleute  der  andern  bodtzleute 
guth  kleyder  vnd  alles  haben  vnd  die  knects  haupt  leuthe  landtz- 
knecth   Sturmand    haupt  bosmand  soller    der   ander   ihr    gewehr 

Diplomatarinm  Norregicum  XVI.  40 


770  1543. 

klejder  vnd  ^t  haben,  wie  das  eyn  alth  gewanheyt  vnd  ge- 
brawch  ist 

12.     Zum    zuolffthen    welche   beuthe    van    wnszem    amerall 
obristen  vnd  hauptleuthen  zu  lande  g^euonden  wirt,    die  szol  die 
helffte  vnsz  wnd  die  helfiEte  den  gemeyne  manne  *zuge8tel8t  wer- 
den, Desgleichen  zu  waszer   auch    alszo   wie   vorschreiben  stehet 
p.  15.  13.     Zum  dreizehenden  so  soll  aller  Brandtschadt  szo  gewon- 

den  wirdt  zu  waszer  oder  landt  von  wnszem  Amerall  eingeno- 
men  ahne  mitt  wns  zw  gestelth  wnd  vleyssige  regning  danian 
gethan  worden 

14.  Zum  virtzehenden  ob  einen  von  vnsem  knecthen  oder 
bosleuthen  geschossen  oder  geslagen  wurde  von  vnsem  veinden 
so  soll  man  ihn  lassen  heylen  von  des  gemeynen  mandtz  beuthe 
damit  keyner  daruon  vor  sumet  worde 

15.  Zum  funfzehende  so  soll  keiner  den  andern  etwas  nhe- 
men  so  vill  als  4  3  werdt  mher  oder  weniger  werde  eyn  ader 
mer  darüber  begriffen  den  soll  mand  hangen   an    den    bogspryth 

16.  Zum  sechzehenden  ob  einiger  mand  vff breche  kisten 
thunne  oder  einige  guthdz  *daa  zugebonden  wnd  gepacket  ist, 
ehe  vnszer  Amerall  heuptleute  Schippere  vnd  Quartier  meystere 
darbey  kommen  der  szoll  alle  seyne  beuthe  vorloren  vnd  vor- 
brochen  haben  Soll  auch  nach  erkentnus  des  Schiffes  rectiien 
gestrafft  werden 

p.  16.  17.     Zum   sibenzehenden    wan    sein   degen    oder  wehr  zeuth 

jm  ernst/  muthe  binnen  Schips  borthe,  dem  soll  mand  ein  mes- 
zer durch  die  handt  an  dye  mast  schlagen  vnd  solchs  sol  ehr 
selbst  aus  reyszen,  hat  ehr  aber  einigen  mhan  beschedigeth  oder 
gesuerth  mith  dem  Schwerte  oder  meszer  szaa  gehe  dar  so  vil  vmb 
als  recth  ist  hals  wmb  hals  äuge  vmb  äuge  vnnd  handt  vmb  hand 

18.  Zum  achtzehenden  so  soll  keiner  sein  wacht  vorsemnen 
auch  selber  nimandtz  vor  jne  wachen  laszen  es  sei  dan  das  ehr 
vor  gots  wegen  sunst  kranck  oder  swag  sey  Welche  hiruber 
thut  ehr  sey  landtzknect  oder  bosmand,  so  soll  er  gestraffet  wer- 
den am  leybe  sunder  al  gnade 

19.  Zum  neuntzenden  sol  keyn  krisman  ader  landtz  knecth, 
kommen  vff  die  kuebrugge  die  weyl  das  schiff  wnder  segel  ist 
sunder  vnszers  Amerals  hauptmans  Scippers  beuelich  Wu  eyner 
darüber  begriffen  dem  szoll  mand  straffen  vnter  dem  keyle  dem 
nehsten  Eechts  tage 


1543.  771 

20.  Zum   zuantzigesten    soll    keiner    den    Teuffell   nennenn  p.  17. 
u<3er  sunst   einigenn   fluch    ader    swerenn   thun   wan    das    schiff 
v-joder  Segel  ist  welcher  darüber   befunden   der  soll  der  mejster 
mand  straffen  nach  Schiffs  recth 

21.  Zum  ein  wndzwantzigesten  sol  ein  ider  knec[th]  nach 
seinen  losement  gehen  wan  die  wache  besetz  ist,  vnd  darinnen 
bleiben  auch  nith  rwffen  schreien  noch  kloppen  Welcher  dar 
^vber  thut  soll  gestrafft  werden  sunder  alle  gnade 

22.  Zum  zweywndtzwantzigesten  wan  das  Schiff  wnder  sigell 
ist  soll  nimantz  schreyn  ader  ruffen  Sunder  dem  schipper  vnnd 
X^oszmans  guth  gehorgebenn  Welcher  darüber  thut  dem  soll  mand 
straffen  am  leybe  ahne  alle  gnade  dan  es  gilt  Schiff   wnde  guth 

23.  Zum  *dreyvndtzawntzigesten  Wan  es  darzu  kompt  das 
loian  mith  den  vinden  slagenn  ader  handien  soll,  so  soll  eyn  ider 
xatte,  wie  sie  vorordenet  werden  zu  stette  wnd  oben  bleybenn, 
^vrad  ehr  nith  hin  weg  gehenn  jm  werde  denn  erlaubt,  vnd  das 
sie  iener  andern  rotte  vmbgewechselt  werden  Welcher  darüber 
thut  sol  am  leybe  gestrafft  werden  sunder  alle  gnade 

24.  Zum  viervndtzwantzigesten  Wan  das  schiff   vor   ancker  p   1^ 
leyth  so  soll  nymandtz  das  schiff  besehen  Welcher  darvber  thut 

den  soll  der  meystermann  straffen  nach  Recth 

25.  Zum  funfvntzwantzigesten  So  wollen  wyr  endtlich  das 
vff  allen  vnnd  idem  vnnsernn  Orlochs  schiffen  alle  montage 
nach  altem  schiff  brauch  Recth  gehalten  werden  Wen  das  Schiff 
vor  ancker  leyt,  damith  einer  dem  andern  anzuklaghen  das  einem 
jdem  widderfhar  szo  vil  als  recth  ist 

26.  Zum  sechtzvnzwantzigesten  so  soll  keyn  krisknecth 
oder  boszmandt  dem  meister  mandt  vnd  seyne  knecte  vff  vnszerm 
Schiffen  zu  wasser  oder  zw  lande  vberfallen,  darumb  das  er  ge- 
straffet ist  wurden  Sondern  sol  eyn  ider  zu  erhalten  gutz  rige- 
mente  dem  meistermand  bey  stheen  Wan  auch  dij  schiffs  reigsze 
gehalten  ist  so  soll  auch  keiner  rechen  an  dem  das  im  vff  den 
Schiff  widerfaren  ist  Wer  ther  vber  thut  soll  gestrafft  wnd  ge- 
scholten werden  vor  einem  erloszen  Schehn  vnd  bosewicth 

27.  Zum   sieben    wnd    zwantzigesten    so    soll    nymand  rath-  1>-  i-^- 
slagen    noch    sich    vo(r)pinden    gegen    vnserm    Amerall    Oberste 
hauptmandt  skipper  wnd  meistermand  oder  seine  knecte,  Welche 

dar  gegen  thut,  dem  soll  mand  vber    bordt    werffen    sunder   alle 

crnade    vnd    sol   ein    yder    befy]    seiner   Ehre   \Tide  eide  vorplicth 

49* 


772  1543. 

sein  dem  Ainerall  wnd  andern  beuels  leucthe  zw    hulfF   dun  das 
boese  gestrafft  werde 

2H.  Zum  achtevntzwantzigesten  zoll  niemandts  znm  hemlio: 
gemach  gehen,  der  da  franszosen  vnd  andern  hose  krancheit,  hat 
darume  die  andern  nieth  dar  durch  vorgifften,  Welcher  dar- 
über befunden,  dem  sol  der  meistermandt  straffen  nach  dem 
rechte 

29.     Zum  neunvntzwantzigesten  So  soll  niemantz  er  sey  weT 
er  wolle  [vff^  nach  beuthe  lauffen    sonder    des   Amerals   obristeif 
wiszen  vnd  willen,  Welcher  darüber  thuth,  szol  gestrafft  werdet 
an  liebe  sonder  alle  gnade 
p.  20.  30.     Zum  30  ob  es  sache  werre  das  ein  festinge  durch  hnL^ 

des   almectigen    angenomen    wurde    die    man    halten  wolde,   wnc^ 
wnszer   Ameral   wnd   oberster   wolte    zw    besetzwnghe  dorse(l)b^^ 
etzliche  knechte  gebrawchen,  So  sollen    dy   knechte    soUuchs   z>^ 
thwn  schuldig  sein,  des  soll   man   ihnen    *widderubm    noch   not^ 
dorff  vorschaffen  wes  zie  vor  nothen  haben 

31.  Zum  31  Soll  keyn  knecht  oder  bosmand  bynnen  Schiffe 
borth  ane  borth  fallen  ane  den  obersten  Amerals  Schippers  odei^ 
hauptmans  willen,  Wer  dar  ieghen  thut  schal  gestraffet  werdend 
nach  rechten 

32.  Zum   lesten    so    wollen   wyer    alle    diesze    artickle,   von 
allen    wnd    eyn   idem   jn  sunderheit,   jn  allen  maszen  form  wnd- 
gestaldt  gantz  vnuorbrochen  ser  wnd  wisz  gehalthen  haben,   huel- 
eher    herüber    thut    den    soll  gestraffet  werden  als  obgeschreben 
stehet   Zw    orkundt  vnser  Secret  hij  wnder  gedrwckt  vff  wnsem 
Slotz  Coppenhagen  Anno  xliij  mitwoch  nach  wincula  Petrj 

Finis 

^  Fra  [  igjeii  udslettet. 
[S.  21 — 27  ubeskrevnej 


1543.  773 

Optegnelser  af  Hofsinden  Bendt  Bilden  paabegyndte  5  August  og  afsluttede 
26  September  1543  paa  Orlogsskibet  Michel  i  Admiralen  Hr.  Mogens  Gyl- 
denstjernes  Flaade  paa  et  Togt  i  Nordseen  under  den  norske  Kyst,  for 
sterste  Delen  skrevne  med  Runer.  —  Derefter  er  indfort  Kong  OiHMian  III.8 
Skibsartikler  for  Expeditionen  (foreg.  No.).  —  Endvidere  Optegnelser  om 
Provianten  og  Bessetningen  paa  Skibet  og  tilsidst  nogle  helt  private  No- 
titser  indtil  16  Januar  1544,  de  sidste  ligeledes  med  Runer. 

't«r  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv  (N.  Saml.  Afd.  I  fasc.  7.  c  No.  157  b), 
Helark,  sammensyede  over  Stykker  af  Kortblade ;  nogle  Sider  ere  ubeskrevne. 
fr.  P.  G.  Thorsen :  Om  Runernes  Brug  til  Skrift,    S.  87—98,    hvor   Optegnel- 
seme  urigtigt  tilliiegges  Hr.  Mogens  Gyldenstjerne  selv). 

10.  Aug.  —  Septbr.  1543.  Forskj.  Steder. 

Gud  myn  hoff p.  1. 

15*43 

I(?)  D  G  V 
Beijnth  Bilde 

[F.  p.  b.  r. 

Christiem  Soffrensen  ^ 

Si  deus  pro  nobis  qiiis  contra  nos 

(Med  Runer:)     Mit   hof  til    gud  al   ene    och   til  jngen   anden 

[Jtem*  fic  ieg  sex  iokim  daler  af  min  sold  vdi  Helsinor  vns-  p.  2. 
igen  forre  sanete  Lavrins  dag  och   skal   ieg  hafve  hver   monet 
vj2  daler  och  nar  gvd  vil  vi   komme   for    vorre  finder  tha  gor 
in  solt  to  oc  da  skal  ieg  hafve  thi  daler 

heder  ten  klippe  som  vi  varre  so  ner  fargo  anvnder  om 
iten  Vincke  oc  liger  to  vgersaes  fran  Marstrandt  oc  liger  mel- 
m  Vorben  oc  Marstrandt 

[Jtem  nar  ameralen  skyder  thu  skudt  om  nathen  [eller  vd] 
►ge'  thaa  skall  mand  wende  oc  [bye*  tagae  warre  paa  ame- 
den* 

[Jtem  nar  hand  skyder  eth  skudt  och  wincker  met  hans 
'enell   thaa   skulle   wy   talle  met  hannem  oc  drage  til  hannem^ 

Jtem^  fic  ieg  af  lakim  Beck  90  marck  smo  then  tid  ieg  drog 
di  Belt  med  ten  libeske  amerall  af  min  solt  som  ieg  skal  hafve 
daf  min  herre  om  orrit 

Jtem  heder®  then  lansk(n)ect  som  ieg  lonte  ten  iakim  daler 


774  1543. 

po  di  panser  enne  Onholt  oc  var  sainme  lansknect    hoes  Torben 
Bille  en  tied  lang 

[20  September'^ 
Jtein®  lod  ieg  foere  af  Mickel  tre  lester  krudt  oc  half  feinte 
toenne  krudt  oc  antvorde   her  Eske  Bilde    vdaf   thet   krudt  som 
var  p(o)  Mickel  som  var  ten  siette  oc  tif  vende  dag  vdi  September 

Jtem  ®  kom  min  fader  ter  nest  efte  gud  verre  lof Tet  til 
Koefvenhafn  som  skibene  blefve  ing  lagt  forre  Bremer  holmen 
ten  ottende  oc  tiefvende  dag  vdi  September 

1».  3.  Vdi  ten  hellige  trefoldich  hes  nafn  drofve   vi  vdaf   Kofret^* 

hafn  sondagen  forre  sancte  Lavrits  dag  [anno  dominj   1543.'^ 

[Mith  hoflf  tili  gud  —  das  wolthe  got^ 

Vdi  the  hellige  trefoldighe(d)s  nafn  forre  vi  vdaf  Helsii^ 
oer  sanchte  Lavfris  dag:  och  komme  vi  til  Hestnes  hafn  i  Nor^ 
tisdagen  ter  nest  efter  och  liger  *Helsnes  vdi  Neues  herrit  oC^ 
heder  ten  gordt  som  fvden  bver  i  Neues  gort  oc  loe  vi  v# 
Hestnest  hafn  vdi  .  .  .  [dage*  po  fierde  dag  oc  komme  vi  t^ 
vdi  hafnen  om  tisdagen  at  morgen  oc  forre  ter  vdaf  igen  oc 
fredagen  at  morgen 

Jtem^  then  samme  fredag  [som  vi^  at  aften  som  vi  vorre  on 
morgen  af  Hestnes  hart  imod  aften  oc  ten  anden  dag  at  mor 
gen  som  vi  varre  po  refvet  tha  kom  vos  borren  vnder  ogen  me 
en  stvr  storm  so  vi  motte  vende  oc  legge  bi  a  bo  och  po  b< 
och  siden  mote  vi  vende  oc  segle  til  bage  vdi  gen  til  Norre  igei 
til  Flecker  oeen  oc  holde  vi  soen  fran  fredagen  och  til  manda 
gen  at  morgen  oc  so  forre  vi  ing  vdi  Fleckeroens  hafn  oc  hede 
*herririt  som  Flecker  oen  ligger  vdi  *Mesit  herrit  eller  sogn  o 
blefve  vorre  skif  lacke  vdi  soen  po  sanmie  regse 

p.  4.  Jtem®  opo  *ameraden  spises  altso  Jtem®  om  *morfge  spegesi 

[om  tisdagen  tv  retter*  Jtem®  om  medagen  tv  retter  Jtem®  ob 
aftenen  oc  tv  retter 

Jtem®  nar  mand  spiser  fisk  da  far  man  oc  tv  retter  oc  kol 
smor  Jtem®  oc  *trefdve  bosmend  [lansknecte  *  om  en  tonne  o€ 
*lag  oc  nat 

Jtem  oc  om  morge  intet  smoer 

[24  dag  Augustj  ^ 
Jtem®   blef  Kristofer  Trvnsen  skut  sancte  [Lavfris*  Bartolc 
mevs  dag  af  the  Hollender  skif  vden  forre  Nesset  oc  blefve  th€ 


1543.  775 

TÜj   eller   ti    dode   oc   fult   sorre   oc   vr  sancte  Bartolomens  dag 
then  fierde  oc  tifvende  dag  [Augastj* 

Jtein  then  skiper  af  Hamborg  hafver  nogle  Rollender  pa 
sit  skif  oc  nogle  Friser  som  er  obenbare  finder  men  mand  ma 
holde  tennem  til  hob  til  mand  forfarer  i  Hamborge  hverledes 
ther  er  fat  met  8(k)ipperen  om  hand  bver  vdi  Hamborge  eller 
oc  icke  men  di  andre  erre  obenbare  finder  at  di  motte  blifve  til 
stede  til  mand  foer  ander  besket 

Jtem  naer  ameralen  skider  tv  skvdt  om  naten  [eller  vdj  eth 
toge^  ta  skvlle  vi  vende  vdi  soen 

Jtem  nar  hand  skider  et  skndt  oc  vinker  med  hans  fannicke 
tha  skvlle  vi  drafve  til  hannvm  oc  tale  med  hannvm 

Jtem  ligger  Nesset  vj  [mile  fran^  vgerses  fran  [Nesset^ 
Fleckeroe 

[10  dagh  August]'»  p. 

vd]  the  hellige  trefoldigheds  nafn  fore  vi  vdaf  Heisinger 
sancte  Lavris  dag  oc  komme  ing  til  Norre  vdj  Hestnes  hafn  tis- 
dagen  ter  nest  efter  oc  ligger  Hestnes  vdj  Neues  herrit  och 
heder  then  gordt  som  fogeten  boer  vdi  Neues  gordt  oc  loe  vi 
vdi  Neues  hafn  fran  tisdage  at  morgen  oc  til  om  fredagen  at 
morgen  do  ginge  vi  til  segeis  vdi  gen 

[20  dag  Augnstj* 

holde  vi  soen  fran  samme  fredag  at  morgen  oc  ing  til  mau- 
dag  at  morgen  oc  varre  vi  po  refvet  oc  tha  kom  vos  so  stör  en 
stomi  oc  veder  vnder  ogen  at  vi  motte  vende  oc  ladde  loebe 
til  bage  vdi  gen  til  Narge  ing  vdi  Flecker  oeen  vdi  gen  oc  hed- 
der  herrit  som  Flecker  oeu  ligger  vdi  *Mesit  herrit  eller  sogen, 
oc  blefve  vorre  skif  lacke  vdi  soen  po  samme  regse  so  at  vi 
motte  soege  hafuen  elles  hadde  vi  blefvet  med  mand  oc  all  tes 
verre 

gvd  verre  lofvet  at  thet  so  gick 

[28  (?)  dag»  August]  ^ 
Jtem®  drofve  vi  vdaf  Fleckeroen  vdi  the  hellige  trefoldic- 
hedts  nafn  then  [dreduf te  (?)  *  otte  oc  xx  dag  Avgvsti  oc  toge  vi 
po  hiem  vegen  same  dag  oc  var  sancte  Hans  dag  decolacionis 
oc  finge  vi  en  stör  stor(m)  om  morgen  oc  ten  helle  dag  oc  blef- 
vet stille  vdi  mod  afteneu  om  dagen 


776  1543. 

[om    en    fredagh  om  torsdaghen  then'    [xxx  Aiigustj  om 
en  torsdag^ 

Jtem  drof  vi  vdaf  Fleckeroen  [sancte  Hans  dag  decolationis  * 
oc  kome  vi  vdi  Marstrandt  lafverdagen  ter  nest  efter  oc  varre 
vi  vdi  soen  fran  [vnsdagen*  torsdagen  oc  til  lafverdagen:  oc  var 
anden  dag  efte  sanct  Hans  dag  decolationis 

Jtem  drof  min  broder  Hans  fran  vos  vdi  Marstrandt  anden 
dagen  vdi  September  oc  var  om  en  sondag 

p.  6.  heder  ter  vdmedt  som  Fleckeroen   oc   Hestnes   lig^e   vdmed 

Avsi  längs  vdmed  [landet'  til  Nesset 

[18  dag  September^ 
drofvi  vdaf  Marstrant  vdi  te  hellige  trefollighe(d)s  nafn  tis- 
dagen  nest  efter  helle  kors  dag  oc  varret  then  attene  dag  vdi 
September:  oc  komme  vi  om  torsdagen  at  morgen  ter  nest  efter 
vnder  Kvllen  oc  kom  vos  ter  boerren  vnder  ogen  so  vi  motte 
sette  vnder  Gille  leie  vdi  mod  Soebor  oc  varret  sancte  Matevs 
aften  ter  vi  konune  tid  oc  lo  ter  vnder  vdi  tv  neter  oc  finge 
vi  en  stör  storm  om  naten:  oc  dref  storre  Samsing  en  half 
vgesoes  om  naten:  tesligest  then  libeske  amerall  dref  oc  samme 
nat  oc  vel  so  langt 

[22  dag  September^ 
Jtem  loebe  vi  sancte  Mattis  dag  fra  Gille  lei  oc  til  Koeben- 
hafn  om  aftenen  vdi  Sundet  oc  ladde  vi  [Sams^  Mickel  ingen 
vraget  om  sondagen  oc  om  mandagen  lagde  ing  hannvm  forre 
Bremer  holmen  tesber  gvd  verre  lofvet  oc  lo  ieg  po  Mickel  hver 
nat  siden  ieg  kom  vdi  hafnen  til  om  tisdage  nat  morgen  ter 
nest  efter. 

Her  folgo.  2  ubeskrevne  Sider  og  derpaa  de  ovenfor  (No.  609)  trvkte  Skibs- 
artikler: 

p.  28.  Thette    ser  all  then    fittalie   szom   ieg   [haffuer*   [hadde^  vdj 

Michel  wdj  geen  then  tijed  ieg  kom  hiem  met  hannum  fran 
Norge  och  her  vdj  Szundet  bode  flesk  fisk  k0dt  [och*  smeer  och 
szalt  och  brodth 

Jtem  ij  t®""  0II  Jtem  ij  t«^  smor  fulde  oc  war  ther  noget 
spiszet  vdaflf  then  trede 

Jtem   en   fierding   sild  szom  wor  lefEnet  til    heffuitzmanden 

Jtem  ij*^  flynder  szaa  wed  pasz 


1543.  777 

Jtem  V  t®""  rodet  kodt  szom  folcket  wille  icke  aede  for  vden 
het  thette  ophenger  szom  de  icke  helder  wilde  sede  szom  ieg 
ick  äff  Hamborrig  gallion 

Jtem  nogle  sider  surth  flesk  szom  dij  wille  icke  helder  aede 
som  künde  werre  40  elle(r)  50  sider 

Jtem  j  warde  kabellauff 

Jtem  en  t®  simdt  oc  mauffwe 

Jtem  j  lesth  brodt 

Jtem   war  ter   paa   Michell  then   gang   ieg  kom 

hyem  med  hannum  iij  lester  krudth  oc  v  t*  krudth 

Tesze  serre  the  skipper[s^  och  styrremendt  och  p.  29. 
a»sze  sk^-tter  szom  war  paa  Michel  met  meg   then  tyed   ieg  loff 
•a^n  Norre    ij   Fleckeroo   och  til   Danmarck   anno    dominj     1543 
len  XX  dag  [Augustj^  September 

Jtem  skipper  Symen  Prysz 

Jtem  skipper  Knndt  äff  Koffuenhaffn 

Styremendt 
Jtem  Henningh  van  Huszen 
Jtem  Hermen  [van^  Peterszen  van  Huszen 
Jtem  Pether  Suenszen  van  Huszen 
Jt^m  Niels  styremandth  wdaff  Opszolloff 

Besze  skytter  paa  Michell 
Jtem  Lauritz  Euertzen 
Jtem  Miichel  Prijsz 
Jtem  Per  Gagij 
Jtem  Henningh  Olszen 
Jtem  Michill  Sielensfaer 
Jtem  Theus  Hollender 
Jtem  Cuntze  van  Bemen 
Jtem  Christiern  Huede 
Jtem  Niels  Munck 
Jtem  Hermen  Kroger 
Jtem  Jorren  Baer 
Jtem  Thonnis  Lijflender 
Jtem  Claus  van  Molen 
Jtem  Jaccop  Skotthe 
Jtem  Kleyne  van  Arlan 
Bartell  Lijflender 
Jtem  Hans  Krogher 


778  1543. 

p.  30.  [ferst  athen  pineke  szoin'^  tag  [thet^  solf  [er  laben  til^ 

land  oc 

Jtem  sende  Kristofer  Otse(n)  en  iact  fvl  med  fisk  som  sl 
lobe  tu  Solberre  oc  lo  somme  iact  vdi  den  hafn  som  [Cristo: 
Trvnsen  sloes  med  Anderen  oc  hadde  band  icke  verrit  da  hadd 
foet  hannvm  bort,  oc  beklager  ten  fattige  folc  tennom  atte  h 
ingen  forsvar  hverken  af  Kristofer  eller  hans  fveder  eller  i 
andre  befallings  mend  her  vdi  riget. 

Derefter  feigende  med  almindelig  Skrift : 

Thet  ser  thet  szom  ieg  haffuer  foet  til  fitalie  paa  Mi 
siden  ieg  kom  her  ing  vdj  Marstrandt 

Jtem  ij  koer  oc  en  tyer  äff  foden  paa  Bahusz  oc  ij  t^  j 

Jtem  vj  t^  salthet  kedt  oc  gorre  dij  vj  t^^  icke  wden  [ 
fülle  t®'  oc  kom  szamme  kodt   fran  Bahusz 

Jtem  ij  wngnodth  szom  ieg  och  fick  vdj  Marstrandt 
wed  icke  heller  thet  kom  fran  Bahuesz  eller  och  ey 

Jtem  fich  ieg  siden  iij  t®^  smor  szom  kom  och    fran  Ba 

Jtem    vij    warde   fisk   fick   ieg   och   äff  Marstrandt  äff 
hielpp  szom  borgeme  gaffue 

Jtem  fich  ieg  och  ij  Marstrandt  en  dag  for  en  ieg  lol 
[fran^  xvij  t^'  0II  dantzoll  fran  [Mars  Bahusz  och  iij  p'^  si 
Odewa(l)dt  oc  iij  p^  smor  oc  fick  ieg  och  ij  t^'^  tystoll  äff  C 
ua(l)dt  szamme  tyedth 

Jtem    fick    ieg    iiij   mauffre   koor  vdj  Marstrandt  szom 
fran    Bahusz   och   noget   fersk   kokodt    szom    war   slacthet   ; 
skipper   oc    quarter   mester   anammeth    oc    wede    dij    icke  n: 
thet  war  forre  thet  wor  huggeth  wdj  stycker 
p.  :n.  Thette  »r  thet  szom  ieg  haffuer  byttet  bort    äff   Michel 

Marstrandt  forre  fisk  til  Michelz  knecte  behoff 

Jtem  forst  ij  t*'''  szalt  forre  j  t®  fisk 

Jtem    XX    sider   surth    flesk    szom    huerchen    bodtzmen 
knectene  wille  sede  xx  sider  flesk  forre  iij  warde  fisk 

Jtem  fick  ieg  äff  Christopher  vdj  soen  ij  lester  oll  j. 
brodt  vj  sider  flesk 

Thette» 

Jtem  ten  foerste  gang  ieg  lo  hoes  ten  pige  Anne  nogen 
vdi  mine  dage  varret  then  siette  oc  tiefvende  dag  vdi  Sep 
ber  om  ter  kommer  andet  efter  oc  varret  Cipriani  nat  oc  sl 


1543.  779 

inellom    tisdagen    oc    vnsdagen    oc    var  Cipriani  dag    om    en    tis- 
dag  1543 

Jtem  then  anden  gang  tet  skede  tha  skedet  vdi  sterset  op 
til  reter  bencken  oc  varre  ten  [otende^  [siuende*  vij  dag  vdi  De- 
eember  oc  varret  *Geonefa  dag  1543  at  aften  mellom  tri  oc  fire 
om  det  kommer  andet  efter 

Jtem  drofve  vi  vdaf  Kallingbore  then  neste  torsdag  efter 
sancte  Knvdts  dag  vdi  ivelf  1544  som  var  nest  efter  heilig  tre- 
ko(ii)ger  dag^ 

[Jtem   thet    ser   thet   szom   ieg  haffuer  kofft  oc  bjtteth  bort  P-  -^2, 
forre  fisk  paa  Michel  szolth  paa  Michill 

Jtem   ij  t*^'  szalt  forre  enn  t®    fisk 

Jtem  XX  sider  surth  flesk  szom  dij  wille  icke  ede  forre  iij 
worde  fisk 

Jtem  fich  ieg  aflf  Cristoflfer  wdj  Sooen  ij  lester  dantzk  oll 
oc  j  lest  kodth  oc  ij  lest  brodth  [viij  eller  ix^  [vj^  sider  flesk 

Nosce  te  ipsum.  Derpaa  et  Par  udstrogne,  nu  ulacselige  Linier  med 
ulmindelig  Skrift^^ 

Skede  tet  met  Karinne  oc  meg  po  sancte  Nileves  kirgor  ten 
sexstene  dag  vdi  lanvario  som  var  ten  Marsellj  (dag)  [anno 
dominj   1544  *^ 

*  Fra  [  med  en  fremmed  Haand;  alt  ovrigt  med  Bendt  Billes  Haandskrift. 
—  '  Dette  Ord  og  Tallene  skrives  med  almindelige  Bogstaver,  naar  intet  andet 
bemacrkes ;  alt  ovrigt  med  Rnner.  —  "  Fra  [  over  Linien.  —  *  Fra  [  igjen  iid 
slettet.  —  *  Fra  [  med  almindelig  Skrift.  —  **  Herfra  alt  med  Kuner.  — 
'  Herfra  over  Linien  med  almindelig  Skrift.  —  "  Horfra  atter  med  Kuner  und- 
tagen  Ordet  Jtem  og  Tallene.  —  ^  Herfra  almindelig  Skrift,  der  atter  er  nd- 
slettet.  —  ^^  Herfra  Rnner.  —   '^  Fra  [  almindelig  Skrift. 

Sex  Ma^nd  bevidnede  for  Hr.  Jon  Guttormssm,  Kannik  i  Stavanger,  at 
Biskop  Eilif  (Jon8807i)  gjorde  Mageskifte  med  Gunner  Gunnersson  saale- 
des,  at  den  ferstntevnte  fik  Halvdelen  af  Jorden  Idee  i  Strands  Sogn, 
hvorimod  Gnnner  erholdt  Gjesen  med  2  Odegaarde  i  Hole  Sogn. 

Indtaget  i  Brev  af  22  Juni  1570  (se  nedenfor)  i  norske  Kigsarkiv. 

611.  Tiden  Dag  1543.  [Stavanger.] 

Och  da  fremlagde  for'**'  Olluflf  et  perkamentz  breflf  vnder 
datum  1543  vdj  huilchet  gaffues  tilkiende,  at  6  mend  haflfde 
vondet  det,  for  vellerdt  mand  her  Jon  Gutonnszen  cannich  i 
Stafhianger,  at  beskop  Elluflf  sallig  i  houkomelsze,  schulle  haflfue 


780  1543. 

jofiort  jordebytte  med  beschedeli^  mand,  Guner  Gunerszen,  saa  at 
for"®  beskop  fich  äff  for°®  Guner  en  halff  jord  kaldesz  Jdtze, 
ligendisz  i  samme  schibrede  och  Strand  sogen,  och  for°®  Guner 
fich  en  jord  jgien  ved  naffn  Gieszen,  och  der  til  tou  odegaarde 
som  liger  i  Holle  sogen  och  samme  schibrede, 

uStatholderen  i  Kjobenhavn,  Hr.  Ksge  Bilde),  tilskriver  Kong  Christian  III 
angaaende  de  3  Mscnd,  der  skalle  sendes  til  Norge  i  Anledning  af  den  al- 
mindelige  Landeskafj  og  som  han  har  givet  ßesked  om  I^ndets  Leilighed, 
om  Kjobenhavns  Slots  Forsyning  med  Fiskevarer,  hvorom  han  har  til- 
skrevet  Chrisfopher  Huitfeldt  paa  Bergenhus,  om  Vildvare,  iaier  Loss  og 
Maar,  fra  Norge,  om  Skibet  Michel,  om  politiske  Underhandlinger,  danske 
Forhold  etc. 

Efter   Kopi    p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv   (N.  Saml.  Afd.  I  fasc.  7.  c.  No.  158\ 
'  Brevform;  Helark.  uden  Segl. 

(>12.  22  Januar  1544.        KjebenhaTn. 

Hochbornne  Forste  Stonnegtigiste  Konning  Nadigiste  herre 
Eders  koninglige  ma**  nijn  vnderdanige  willige  och  pligtuge  tro 
tieneste  nu  och  altiid  forszenndt 

Nadigiste  herre  och  koning  [eff  ^  werdis  eders  koninglige  ma** 
at  wille  wiide  at  som  eders  ko.  M**  schreff  meg  vdj  siste  eders 
nadis  schriffuelsse  tiill  om  the  serende  at  bestyre  vdj  Norge  om 
thend  menige  lande  skatt  at  schulle  lade  strax  fram  komme  som 
the  schulle  giffue  ther  äff  Rüget  etc.  thaa  haffuer  jeg  strax 
handlet  ther  om  met  mesther  Claues  Rosengaard  vdj  Boskilde 
och  Peder  Dringenberg  och  mesther  Henning  vdj  Lund  och 
andtuordede  thennom  eders  ko:  M^  schriffuelsse  och  ther  hoes 
handlede  met  thennom  och  vnderuisde  thennom  effther  mjn  ringe 
forstand  hues  jeg  wiste  äff  then  lands  leiglighed  och  besönner- 
ligenn  om  the  jordeygnne  bonder  ther  vdj  Rüget  och  andit  huad 
jeg  wiste  eders  ko:  M^  gagnn  künde  were  vdj  the  serende,  och 
lode  the  thennom  weluilügen  findis  at  drage,  samme  reygse  och 
ere  dragnne  affstedt  fiortten  dage  süden 

Sammeledis  haffuer  ieg  paa  eders  ko:  M^  gode  behag  for- 
schreffuit  tiill  eders  ko.  M**  Isensmand  paa  Bergenhus  Christo- 
pher  Hwidtfeldt  om  it  thusindt  woger  bergerfisk  at  forskicke 
hüd  tiill  Kiopnnehaffnn  at  bespise  eders  ko:  Ma**  hus  och 
skübe  met  och  hues  fisk  ther  offner  er  at  thend  selgis  kiop- 
mendene    effther   som   jeg   ther   om  forre  haffuer  schreffuit  eder 


1544.  781 

ko:  M"  tili  Thesligeste  haffuer  jeg  och  saa  forschreff uit  om 
sielspeck  och  hualspeck  at  forskicke  hiid  tiill  eders  ko:  M^  eiget 
behoff,  Nadigiste  herre  ther  som  ethers  ko:  M'*  icke  befalder 
tlxet  saa  met  thenne  fisk  som  jeg  nu  bestillet  haffuer  vdj  saa 
nciaade  Beder  jeg  ydinugeligen  eders  ko:  m**  will  schriffue  meg 
^<iers  nadis  wilge  her  om  thiill,  thaa  er  thet  end  nu  tid  nock  at 
sclriffue  tilbage  ighen  om  eders  ko :  M"  wil  haffue  thet  foruandlet, 
Äaffuer  ieg  och  vdj  liige  (maade)  tilschreffuit  alle  eders  ko:  M** 
lensmendh  vdj  Norge  at  the  wille  vpkiobe  huer  vdj  sit  laeen  alle 
t\xe  wilduare  the  künde  offuerkomme  tiill  eders  ko:  M***  behoff 
och  besonnerligenn  the  allermeste  loss  och  moerde  the  künde 
bekomme  vdhen  alt  forsomelsse 

Nadigste  herre  och  konning  haffuer  jeg  ochsaa  afferdiget 
Mickeil  Hals  tiill  Borindholm  at  vpbare  ther  then  lande  hielp 
äff  almoen  paa  eders  Ko:  M^  wegnne 

Som  eders  ko:  M"  och  saa  schreff  meg  tili  om  Mickelenn 
etc.  thaa  arbeigdis  dag  fran  dag  ther  paa  och  bliffuer  hand 
meget  fast  och  well  forbunden  saa  hand  bliffuer  eders  konnglige 
maiestadt  it  got  brugeligt  skiib  vdj  mange  aar  ehuordt  hand 
schall  seigle  Sammeledis  arbeigdis  och  paa  the  andre  skiibe  saa 
at  saa  meget  menniskeligt  och  mest  mueligt  kand  were  thaa 
schall  ther  inghen  fliidt  paa  sparis  eller  skee  nogen  forsomelsse 
vdj  och  formoder  jeg  at  wiid  fastelagnns  tiide  eller  ther  hoes 
thaa  skall  Mickelen  met  gudts  hielp  were  rede  saa  eders  ko: 
M"  schall  sielff  haffue  ther  en  goed  behag  vdj 

Nadigste  herre  och  konning  tyckes  meg  och  were  gandske 
[raa]del[igt]  paa  eders  ko:  M***  eiget  gode  behag  at  eders  ko: 
M"  wille  nu  strax  met  thet  aller  forste  lade  beskicke  stsedeme 
och  handle  met  thennom  om  skiibe  och  hielp  at  faa  äff  then- 
nom  paa  thet  tilkomendis  foraar  saa  eders  ko:  M"  künde  faa 
endeligen  och  clarligenn  at  wiide  huad  hielp  eders  ko:  M" 
[schall^  mue  forwentte  sig  och  were  wisser  paa  at  mue  faa  äff 
them  och  at  thette  motte  skee  thend  stund  eders  ko:  M^**  Eaad 
och  Ambasater  ere  nu  vdhe  tiill  thend  rigs  dag  vdj  Sp[yerJ 
och  ferere  end  the  komme  hiem  ighen 

Thij  at  [eders  ko^  kand  skee  at  eders  ko:  M"  kand  nu 
komme  tiill  thend  handel  och  faa  thend  tilsagnn  äff  Stedeme, 
thend  eders  ko:  M"  icke  skulde  letteligenn  [künde ^  bekomme  äff 
thennom  effther  at  samme  eders  nadis  raad  och  ambasater  wore 


782  1544. 

hiem  kompne  ighen  och  thet  ^d  aldmegtigiste  will  nadelicren  j 
affwende,  at  the  skulde  fere  the  tiender  hiem  at  thet  icke  skulde  - 
slaa  tiill  friid,  thaa  er  well  befry^endis  at  Stederne  skulde  - 
bliflFue  tha  vlideliorere  at  handle  met  end  nu,  nar  the  fomomme  — 
at  eders  ko :  M"  hafFuer  ithennom  -  jo  endeligen  behoflF  Och  _■ 
slar  thet  siig  tili  en  feygde  thaa  schall  eders  ko:  M"  haffue  hielp  ^ 
äff  thennom  Och  er  forthij  raadeligt  at  eders  ko  M"  lade  handle— 
och  forwiider  siig  hoes  thennom  vdj  tiide  som  ieg  eders  nade-^ 
tilfomn  vforstandeligen  raad  haffuer  Sameledis  at  eders  koii: 
M"  och  saa  lader  handle  met  thet  allerforste  hoes  koningen  vdj  j 

Franckrige    konningen   vdj    Suerige    hertugen    vdj    Prytsenn  och 

andre    eders    ko:    M^  foruantte    wenner    om    hielp    och    trost   at^r 
mue  faa  paa  foraarett  vdj  tiide  met  skiibe  och  anden  deell  sohl 
eders  ko:  M"   wed    at   behoff   gioris    paa  thet  at  the  siiden  icke- 
schuUe    knnde    vndtschylduge    thennom    at    the   icke    bleffue  ats 
warede  vdj  tiide  och  saa  [kand  eders  nade  formercke   tiill  huent 
eders  ko:  M"   maa  vdj  framtiiden  forlade  seg^  Eders  konninglige? 
ma"   will    vdj    thesse  serende  icke  fordrage   tiiden,  thij  at  eders 
ko:  M**    kand    sielffuer   well   agte   och    besinde    at    eders   nadis 
tiender  wiUe  icke  forsomme  thennom    men  ther   som  the  haffue 
noget   vdj    sindne  at  the  wille  thaa  tage  thet  fore  met  thet  aller- 
forste  paa   foraaret 

Jtem  at  eders  ko:  M"  will  oc  saa  strax  lade  thet  for- 
schriffue  tiill  eders  ko:  M**  lensmend  vdj  Jutland  och  Fyen  at 
hues  fitallie  kirckekomn  och  andit  bade  af  Slottene  Isenene  och 
äff  kirkeme  hiid  schall  forskickes  tiill  Kiopnnehaffnn  at  the  lade 
thet  vforteffuit  fram  komme  met  forste  obnne  wandne  paa  thet 
at  thet  gud  forbiude  at  fiendeme  komme  vdj  Sioen  eller  her  vdj 
Strommene  vnder  landene  [at]  the  siiden  icke  skulde  komme  thet 
well  fram  met  hiid  tiill  Kiopnehaffn 

Nadigiste  herre  och  konning  haffuer  her  Trüget  Wulffstand 
och  Gregers  Jensen  schreffuit  meg  tiill  at  almoen  vdj  Halland 
Bieginge  och  Lister  beclagete  thennom  hordeligen  at  the  icke 
künde  komme  thenne  skatt  affsted  och  thesligest  haffue  nogle 
bonder  äff  Norrehalland  weret  her  hoes  meg  som  thend  menige 
mand  haffde  vdsendt  och  beclage  thennom  at  the  icke  künde 
komme  thenne  skatt  affstedt,  thij  at  the  fore  landsens  leiglig- 
hedt  icke  pleige  aldrig  at  settis  saa  hoigt  [vdj]  skatten  Och 
künde  jeg   jngen    swar  giffue  thennom   ther  p[aa]  forre  end  jeg 


1544.  783 

^wiste  eders  ko:  M**  wilge  ther  paa,  will  edefrs]  ko:  M"  ther  fore 
ächriflfue  meg  tili  huad  jeg  skall  giffue  thennom  fore  swar  ighen 
Avill  jeg  gieme  rette  meg  eflfther. 

Nadigiste  herre  saa  giffuer  jeg  och  eders  ko :  M*'  ydraugligenn 

tili   kende  at    her    Peder   Skram    lod    [om   it    aar^    [fore   nogen 

tiid  *  Süden  hugge  [en  ^  nogen  wiid  [och  f oren  ind  vdj  Landzkrone  ^ 

som  skulde  [vdj  Landzkrone  ^  haflfue  weret  tiill  thend  bygning  ther 

skulde  bleffuit  foretagen  och  staar  samme  wiid  ther   endnu   [paa 

Strande  backen '   Wilde    eders  ko :  M"  tha    schriffue  her   Peder 

tiill  at  hand  [will  forskicke  samme  wiid  hiid  ofEuer  tiiU  ^  [inghen 

hinder   gier   paa   samme    wid   men    lader  thend  folge  tili-  eders 

nadis    Slot  Kiopnnehaflfnn,    thaa  kand  eders  koninglige   maiestat 

ther  met  meget  spare. eders  nadis  skouge  her  vdj  landit 

Nadigiste  herre  konig  thend  seigger  magere  her  skulde  ar- 
begde  hannum  folger  ingtet  vdhen  losagtighed  och  tager  ingen 
framgang  icke  agkter  hand  heller  hiiad  mand  siiger  hannum,  men 
siiger  att  hand  will  nu  forst  begynde.  Och  ther  som  ieg  icke 
schulde  fortome  eders  ko:  M"  ther  mett,  thaa  wilde  jeg  well 
lade  vnderuise  hannum  saa  hand  icke  saa  schulde  tili  forgeffuis 
forkomme  eders  ko:  M**  kaast  och  loen. 

Datum  Kiopnnehaffnn  sanctj  Vincentij  martiris  dag  aar 
etc.  M  d  X  1  iiij 

Copie  aflf  thet  breff  tili  ko :  M"  vdsent  äff  Kiopnnehaffn 
sanctj  Vincentij  dag  aar  etc.  m  d  x  1  iiij 

*  Fra  [  igjen  iidslettet.  —  *  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen. 


Kong  Christian  III,  der  af  Hr.  Esgc  Bilde,  Statholdcr  paa  Kjobenhavns 
Slot,  har  erfaret,  at  tre  Frilnftterakihe  ligge  linder  Norges  Kyst  og  haardt 
plage  Indbyggeme,  paala:gger  ham  at  udsende  saa  mange  Orlogsnkibe  mod 
dem,  som  han  anser  nodvendige.  da  der  vilde  hengaa  for  lang  Tid,  inden 
de  norske  Lensmtend  künde  faa  Skibe  i  Soen. 

Efter  Orig.  p.  Papir   i   danske   Kigsarkiv    (N.  8aml.  Afd.  I  fasc.  7.  c   No.  159). 
Brevform;  Helark,  udvendig  forseglet  med  et  storre  Segl  i  rodt  Vox. 

613.  18  Mal  1544.  Rensboi^:. 

Christian  mett  omdtz   naade  Danmarcks  Norgfis  Wendis   och 

Gotthis  konning  etc. 

Wor  szonderlige  gunst  thilfomn  Wiider  att  nu  wdtj  goer 
fynge  wij  etthers  skriffuelsze  wdtj  huilckenn  y  giffue  tilkiende  att 
ther   skall    ligge    try    skib  wnder  wortt  Eiige  Norge  szom  skulle 


784  1544. 

szaare  plage  wore  w  nderszotthe  wdtj  for°®  Norge  och  etther  tli< 
fore  tyckes  raadeligtt  were  att  wij  skulde  skriflfue  tili  woi 
leenszinendtt   vdtj    Norge,    att   the   mett   wore   wnderszottis  o< 


foggetthers    hielp    szoiii    pligtliige    ere    att   tilhielpe   att   wdgioi 
folck    och    fetthallye   tili    skibes    nar    behoff    gioris    att    the    n 
strags    wdgore    orlogs    skib,    och    nederlegge    och    affbreck    giei 
szaine  skib,  och  holde  wore  strömine  rene  ther  mett   Tha  haffi 
wij    thet   szaa   her   hosz  osz  offueniegett,    att  for  end  wor  skri: 
fuellsze  künde  komme  thyll  for°®  wore  leenszmendtt   och   fogg( 
ther  wdj  Norge  tha  skuUe  enn  stoer  partt  äff  szommerenn    wei 
forgoen  och  wore   wnderszotthe   ther   wdoffuer   storligen    bliffu 
forarmett   Thij    bede   wij  etther  och  begiere  attj  nu  strags    metr:^ 
thet  allerforste  wdskicke  szaa  mange    äff    wore  orlogs  skib    szoi^* 
j  künde   tencke    att   behoff   gioris    att  lobe   vnder   Norgis  sziidtffli 
och  ther  nederlege  szame  try  skib,   och     skicke   [vij  ^   etther   the^ 
thilbehoff  fyre  wore  bestyllynge   attj  kundo   ther   äff   thage   sza^3 
mange  szom  y  behoff  haffue,  och  lade  skriffne  hoffuitzmendene^ 
och    skibenes    naffenn    ther    wdj,    szom    wij    haffue  laditt  stände?! 
rom  thyll  wdtj  for°®  wore  bestyllynge  Wij  skicke  ether  och  szasL^ 
ett    breff    tili    osz    elsk*  Her   Claues  Biilde    ridder   wor    mandtC: 
Baadtt   och    Embitzmandtt    paa    wortt    slott    Bahnsz   om   Frantz 
Threeboe  att  hand  skall  anholde  hannom  *och  hand  kandtt  fange 
fatt  paa  hannom  wdj  wore  lande  eller  stromme,  attj  mett    aller- 
forste wille  forskicke  Her  Claues  Bilde  thett  tili  hende  Her  mett 
giore  j  osz  szonderlige  tili  wyllye  Beffalyndis  etther  gudtt  Schref- 
fuitt  paa  wortt  slott  Rendersborg  Sondagenn  vocem  jucunditatis 
Aar  etc.  Mdxliiij  wnder  wortt  Signett. 

üdskrift:    Oss  elsk«  Her  Eske  Biilde  ridder  wor  mandtt  Kaadtt 
och  forordenthe  Stadtholder  paa  wortt  slott  Kiobnehaffnn. 

^  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Thord  lioedt,  Hevedamand  paa  Stenvigsholm,  gjor  vitterligt,  at  Bender  fr» 
Hodal  (Herjcdalen)  baade  iaar  og  ifjor  paa  St.  Uansdags  Lagthing  have 
klaget  over,  at  ßonderne  i  Hvitvand  (Hajtan,  Jemteland)  ville  skille  dem 
ved  Brugen  af  en  Eng  mellem  Jemteland  og  Herdal,  som  de  i  lang  Tid 
have  hajvdet,  og  som  det  derfor  nu  tilstaaes  dem  at  henytte,  indtil  Sagen 
kan  endeligen  afgjores  af  Kongen  og  Kigens  Kaad. 

Efter    Orig.    p.    Papir   i    Ofverhogdals    Sognekirke.      Halvark   med    Spor    af  et 

paatrykt  Segl  i  gront  Vox. 


1544.  785 

i\U.  29  Juni  1544.        Steiivlgslioliii. 

«leg  Tordt  Roedt  Houitzmandt    paa    Stenuigholm    Gier  wit- 
terliigtt  och  kennes  flFor  alle  metli  tliette  mjtt  ohne  brefiF  att  nu 
y  disse  dage  war  her  nogre  bender  som  y  Hoodall  boendes    och 
besitthiendes   ere,   och    wore    samine   mendt   her    baade  y  fiordtt 
om  sancthe  Hans  tydtt,  samledis  nu  y  aar  her  paa  laortingett,  och 
beklagett   seg   for   meg,    att   thee    Bender   äff   Hwittwandt  wille 
haflFwe  fraa  dem  den  eng  som  liigger  emillom  lempthelandtt  och 
Herdall  mett  wretthe  som  dee  äff  Hoodall  haffwe  longsommeliig 
tydtt  wdi  heffdtt  och  macth  hafftt  och  seg  tili  netthe  och  gaffnn 
bragitt    haffwer:   Thy    beder   ieg  alle   serdeliis   kongeliig  Maiett. 
beflFallingsmendt,  atthee  them  ther  paa  ingen  hinder  eUer  forfang 
att  giere  wdi  nogher  maade  j  thy  att  ieg  paa   hegbome    fferstis 
och  herriis  konning  Christiann  Fredricksszens  min  alder  nadigste 
herris    wegne    haflEwer    wntt  och  tillatthiitt  och  nu  metth  thette 
mjtt  ohne  brefiF  wnder  och  tillader,    att  forsc"*^  mendtt  afp  Hoo- 
dall maa  nyde,  bruge,  och  behollde    samme    eng   mett    alle   thee 
lutthum  och  lundenum  som  ther  tilliigger,   och    äff    Arelds  tydtt 
ther  tili  legett  haffwer,  indtill  saa  lenge  att  kongelig  Malet,  wor 
nadigste  herre  kommer   her   sielff   personliig   ind  y  landitt,   ther 
som  samme  mendtt  syden  fremdeliis  komme  ffor  hans  nadis  kon- 
geliig Maiett.  att  berette   deriis    sag   och  mett  hues  breffwe  och 
bewissning  thee  ther  paa  begge  siider  emodt  hwer  andre  haff[ue] 
hjde  och  wndgiellde  ther  om  som  hanss  nadis   Kongeliig  Maiet. 
mett  Kigszens  Baadtt  f orefinnendis  worder  och  Norriigis  lag  ther 
om    wdtuiszer    och    innehollder,    thy     att    hans    nadis  Kongeliig 
Maiet.  raader  saa  well  offwer  lempthelandtt  som  offwer  Herdall 
och    offwer    altt    Norriigis    riige,    dij    will    ieg   paa    hans    Nadis 
Kongelig  Maiet.  wegne  ingelunde   tilstede    att    samme   eng   skall 
gaa  fforsc"®  mendt  ij  fraa  fer  endt  dy  bliffwer  saa  mett  retthenn 
skiillde  atth  som  ieg  nu  y  denne  min  scriffwelsze  berertt  haffwer, 
Her  wilder  nu  att  retthe  etther  efftter,    och   icke  her  wdi  noger 
maade    emodt    att  giere    saa   fremtt    athy  wiUe  icke  haffwe  ther 
om  yttermere  tili  tall  tyll  y  fremtydenn,  Tess  tili  yttermere  wis- 
senn  att  szaa  y   *y  sanning  er  tricker  ieg  miitt  Signett  nedenn 
ffor  dette  mytt  ohne  breff  Screffuitt  paa  ffor"^  Stenuigholm  Petri 
et  Pauli  ar  etc.  M  D  xliiij 


Diplomstarinin   Norvegicnm  XVI.  50 


786  1544. 

Fire  Mceiid,  hvoraf  den  ene  paa  .sin  Moders  Vegne,  erkjende,  at  de  have  solgt 
til  Nils  Svenssf^n  (Tordenstjeme)  af  Vaaben,  boende  paa  Soliim  i  Skog 
bygden,  sin  fwlles  Eiendom  i  Hedoisrud  sammesteds,  hvortil  Nils  er  ret 
Odelsmand,  for  12  Lod  forarbeidet  Solv. 

Efter  ubekrajftet  Afskr.  p.  Papir  fra  17de  Aarhund.,  tilhor.  Enkefru  C.  L  Sol 
berjf,  Kobbervigen  ved  Drammen  (indlaant  1898).    —    (Se  nedenfor  No.  623  ou 

Dipl.  Norv.  VI  No.  749). 

615.  29  Novbr.  1544.  Teiisberg. 

\ V ij    effterschreffne  Toszve   Brandszon  ToflEve  Siimmenszon 
Peder    OlluflFszen    och    OUuflF    Helgeszon,    (j)    ombode    paa  min 
Moders    vegne,    Sigrit    Roersdaatter,    bekennes    med    dette  vort 
ohne    breff,    att   vj    nu   samdregteligen  haffve  soldt  och  afifhendt 
och  tilsagt  Erlige  Mand  Niels  Suendszon    aflF  vaapen,    boendes  j 
Schoug  boyden  paa  Solmn  saa  megen  Jordepart  som    vj  alle  tili 
hope  aatte  j  Heidensrud  liggendis  3  for^"  Scliougboyden,  eflFterdj 
att  foi^®  Niels  ehr  rett  Odelsmand  der  tili  och  hansz    bam   som 
ehr    iiij    oriszboell    med    Luttum    och  Lundum   som  tili  for*^*  iüj 
oriszboU  Jord  ligger  och  ligget  haffver  fra  fomo  och  nygo  ntten 
gaards  och  jnnen  jntet  imdertagendis,  freist   hemholt    och   aker- 
lost  for  hueriom     Männern,  for  tolff  Lod  got  giort  solflE  fra  for^^ 
Toszve  Brandszon  Toffve  Simmenszon  Peder  OlluflEszen  och  OUuff 
Helgeszon    och    alles    deris   arffuinger   och    under    atter**^    Niels 
Suendszon    och   hansz   arffuinger   tili  euerdelige   seghe   uden  alsz 
affredis,   bekiendis  vj    och   for^^   mend   att  vj  haffve  opbaaret  de 
tolff   lod    solff   j    gode   Maade    äff  for**®    Niels  Suendszen  for  de 
atter^®   iiij   oriszboell   Jord   j   for^**    Heidensrud  som  osz  veil  att 
noyger  och  vj  tacke  hannem  for  god  betalling,   Men   huisz  gam- 
mell  Landschyld  som  igien  staar  äff  for^°  Heidensrudt    som    paa 
vor  Part   kommer,    och   vj    künde   med   Rette   regne  [osz^   Niels 
tili,  da  ehr  saa  vor  forord  att  tit***'  Niels  schal  betalle  osz  den  j 
gode    Maathe,   saa   nser  som   den   Landschyld   som  nu  tilfallende 
ehr   j    dette    samme    Aar   effterdj    att  Kiobet  var  giort  for  Juli, 
Till  ydennere  beuiszning  tili  bede  vj  3  Mend,  Erlige  Mend  Peder 
Anderszon    Laugmand    j    Tonszbergh,    och    Mattis    Hendrichszon 
Raadmand   j    sammested    att   henge    deris   Jndsegle    med  Toszve 
Brandszons  Jndsegle  for  dette  breff  effterdj  vj  haffve  iche  sielffve 
indsegle  paa  vore  vegne,  som  giort  var  j  for**®  Tonsbergh  Loffver- 
dagen  nest  for  S:  Andreedagh  Anno  Dominj  M:d:xliiij 


1545.  787 

Bagpaa  med  en  anden  Haand:  No:  7:  Sigrit  Koersdatters  Schede  paa  iiij 
orisboel  jord  vdi  Hinterud  tili  Niels  Suendseii  äff  vaapen  boendis  paa  Solnm 
for  12  laad  gaat  giort  selff. 

*  Fra  [  igjen  udslettet. 


To  Msend  bevidne,  at  Kongens  Foged  Hans  Brin^lxür  (o:  Dringberg,  Drin- 
gelberg) paa  Foranledning  af  Botolf  Gunmundssm  stadfsestede,  hvad  Fogden 
Mats  Skriver  havde  fastsat  angaaende  hans  Ret  til  Vand  og  Skov  for 
tiordre  Tutie. 

Efter  en  Afskr.*  i  en  Dom  af  22  Febr.  1687  fra  Aals  Prestegjeld.    (Se  ovenfor 

No.  484  og  uedenfor  No.  625). 

616.  8  Februar  1545.  Aal. 

Allum  manum,  dem  som  dette  bref  see  eller  here,  kenest 
ieg  Olaf  Biomszen,  og  Endre  Biemszen,  at  worum  paa  Stafue 
paa  et  schattege,  at  kom  Botolf  Gvmunszen,  lyste  sit  bref  for 
kongens  fouged  Hans  *Bringba3r,  at  for°**  Botolf  sporde  sig  for, 
om  hand  schnlle  holde  sig  med  det  samme  bref,  som  det  vdvis- 
zer  logen  og  lunendher  vnder  nordre  gaarden  i  Tiine,  suara  da 
for°®  Hans  *Bringber,  at  ieg  det  fuldkommelig  stadfester,  huad 
som  Mads  schrifuar  hafuer  giort  med  andre  dannemend,  som  kon- 
gens fouget  var  i  Hallingdall  paa  den  tid,  ytter  meere  sanning 
da  hengiu  var  jndseigle  for  dette  breff  som  giort  war  paa  AaU 
in  dominica  sexagesima,  anno  dommini  mid.xlv. 

*  Originalen  angives  at  have  havt  1  Segl. 


Kong  Gustav  I  meddeler  Provsten  i  Jemteland,  Hr.  Krik  Ände7'880^firj  Kirke- 
herre  i  Ovik,  Kvittants  for  Biskops-  og  Kirketiende  samt  for  Afgiften  af 
Mqfund  Laxefiske  og  af  Maarskind. 

Efter  K.  Gustav  I.s  Qvittants-Register  1642 — 52  1  svenske  Kigsarkiv  (Acta  bist. 

frdn  konnng  Gustaf  I.s  tid). 

617.  20  Februar  1545.  [Gripsholm.] 

Wy  GustafiF  etc.  göre  witter  ligit  met  tlienne  war  quittans, 
att  thenne  war  tro  man  och  tienere  her  Erick  Andree  kyrkeheri'e  j 
Ouick  vd]  Jempteland  och  proest  ther  sammestedz  haifuer  giortt 
CSS  rekenskap  för  then  biscopz  och  kyrckie  tiende  som  faller 
vd]    tesse    eflFter°®   prestegeld,    offner   alt   Jemptelandh,    som    är 


50 


üt 


788  1545. 

Owick  Brunflo,  OflFerdal,  Vndersaker,  Lijd,  Hainardal,  Rafund, 
Räfsunda,  Sunda  och  Röandh,  huilke  kyrckier  wij  efiPterlathet 
hafFue  vpa  en  arlig  taxa,  som  her  elfter  fölier,  först  taxa  pen^ 
f or  biscopz  delen,  loper  opbome  pen*',  300  m#  ort*",  taxa  pen^  for 
kjrckie  delen  löper  pen^  200  m#  ort.  Jtem  afiF  Rafunda  laxa 
fiske,  afiFradz  pen®  20  ^  orf.  Summa  vpä  opborne  pen^,  fem  hiin- 
drat  tiiio^  m#  ort^ 

Vpbord  pa  mardschin  Jt^m  affradz  märdsehin  5  st^ 
Her  eflEterflEolliger  her  Erickz  lefFuerering,   först   haffuer  han 
lefFuereret    vpä    wärt    slott    Gripzhobii    och  ther  pä  war  tieneres 
quittans  huilken  Mona  Jönson  vtgafF  then  20  Febniarj  amioetc. 
45  pen.  femhundrade   tiugu  m^  ort*" 

Jtem  an  haffuer  han  leffuereret  opä  wärt  slott  Stocholm 
och  ther  vpä  her  Eskils  quittans,  giffuin  17  Februarij  anno  etc. 
45,  til  jttermere  wisse  etc.  Datum  vt  supra. 

ss^ 


(hidthorm  Halvard880n,  Lensmand  i  vestre  Skibrede  paa  Folio,  bevidner,  :it 
han  tog  Vidnesbyrd  af  Tyol  Sjululfsson  fThjodolf  Skeldulfsson?).  bvi' 
Fader  i  40  Aar  havde  boet  paa  Frestad  i  Kraakatad  Sogn,  og  som  for 
klarede  sig  augaaende  et  Hagegjserde  mellem  Frestad  og  Asper,  der  blev 
gjort  for  Kvffigets  Skyld  og  ikke  er  iioget  rigtigt  Dele. 

Efter   Orig.    p.    Papir,    tilhorende    Hr.    Ingvar  Petersen,    Christiania.      Spor  af 
3  paatnkte  Segl  i  gult  Vox.     (Jfr.  Dipl.  Norv.  IV  No.  347 

og  Brev  No.  18  ovenfor). 

618.  14(21?)  Marls  1545.  Folio. 

oekenness  iegh  Gotorm  Halvarson  lenssman  j  westre   skep- 
ren    paa    Ffolo    ath    iegh    war    pa    Grytelan    lordagen   nest  efter 
med  ffasthen  M  d  xlv  tok  iegh  et  skel   rjth  profiF   bessylt   ssom 
ssaa  heter  Tyol  Ssyvlvlfson  hade  da  flEor^  Tyol  y  hermyn  ssyiie 
ath  hanss  ffader  bvde  pa  nordre  Ffresstad  y  Krogestad  *s8om  y 
xl  orr  da  war  iegh  end  ffram  vaxssen  dreng  ssame  tydh  da  war 
iegh    med  myn    ffader    y    skogen    mellom    nordre    Ffresstad   oc 
Asper  gorden  bodhe  da  ffelte   wy    en   hage  gordh   y  skogen  i^ 
ssogh   yngen    hage    gord    flEor   oss  eller   gyol  stad  meg  ssaa  gvd 
helpe  ssade  ffor*^    Tyol  fiFor  en  wy  hoggen  den  vp  der  nv  stör  y 
skogen  han  er  yntet  ret  deless  gordh  den  hage   gord   ssom   iegh 
war  med  at  hogge  vp  det  gorde  myn  ffader  flfor  hans  ffee  skvlle 
ycke   lope   offver   al   skogen   yn    tylh   de   andre  gyolle  och  göre 
vmak  at  ssa  er  y  ssanheth  tryker    ieg    Tyol  Ssyvlvfson    myt   }ti- 


1545.  789 

« 

S8egh(l)  flPor  tete  brefiF  och  Gotorm  Halvorson  Anderss  lensson 
med  megh  skrefiFvn  pa  Ffolor  or  oc  dagh  ssom  ffor  stör  r^kess 
W088  Cryster  med  gvss  node 

Bagpaa,    lidt  yngre:     breff  om  Fristadtt 


Xils  Berild880n,  Befalingsmand  paa  Bergenlius  (i  Christopher  Huitfeldts  Fra- 
vaer?),  Vebneren  Thrond  Benkestok  og  I^igmanden  Mats  St0r880n  8tadfa?ste 
den  Deling  af  Gaarden  0we  Thvet  i  Strandviks  8ogii  og  Skibrede,  der  fer 
er  gjort  mellem  Ärnbj0m  Ame880n,  Aasmiuul  Kehson  og  Ole  Alf880n,  og 
som  Arnbjerii  havde  paatalt. 

Efter  Afskr.  i  en  ünderretsdom  af  8  Juni  1654  *  hos  Landhandler  H.  C  Krtiger 

paa  Skyrsand  i  Fuse.     (Jfr.  ovenfor  No.  27). 

619.  22  Juni  1545.  Bergen. 

\\  i]  effterschreffne,  Niels  Berildson  befalingsmand  paa  Ber- 
l^enliusz,    Trtmd    Benchestoeh    webner,    och    Madtz  Storsen  laug- 
mand  ndj  Bergen,  gier  witterligt  for  alle  med   dette  wort  obne- 
breff,  att  aar  eflFter  gudtz  biurd  1545  mandagen   eiBPter   Botolplij 
waare  wj  paa  Brede  alminding  udj  for°®  Bergen,  jndkom  der  for  osz 
Anbioren  Amson,  och  tiltalede  Osmund  Kieldson  paa  sin  liustrues, 
oeh   Olle    Alffson   paa   sin    egen    wegne,    om    en    sosterdeell   udj 
oifre    Tuedt   liggendisz    udj    Stranduig   kierehesogen    och  samme 
sehibrede,    och   berettede    at    derisz    sosterlod    udj  samme  gaard, 
waar  meget  bedere  end  hans  deell,  och  ineente  sig  udj  de  maade 
noget    der    aflP   at   fange   schulde,    der   til    suarede    Osmund  och 
Olle,  at  samme  gaard  offre  Tuedt  waar  forst    skellige    och  rede- 
lige  byttet  och  deelt  dennem  imellem  udj  tuende  sosterdeele,  och 
siden  hafiFuer  de  forbedret  derisz  deell,  saa  den  er  nu  bedere  som 
hans  deell,  Derfor  sagde  wj  saa  äff  for  en  fulddom,  at  for"^  Os- 
mund   Eaedelsen    och    OUeif   Alifson    at   muge    och    schulle   her 
eflEter    frelseligen    och    vbehindrit,    haffue,    niude,    bruge   och  be- 
holde for"®  derisz  soster  deel   udj    offre    Tuedt,    och   huis  de  der 
paa  forbedret  haflEuer:  eller  her  effter   forbedre   künde,    och   An- 
bioren, niude  och  beholde  den  sosterdeell  som  hannom  äff  forste 
tildeelt  waar,  huad  heller  hand  forbedre,    eller   forarge  will,    Til 
ydermere  beuisning  haffuer  wj  worisz  zignetter  her  vnder  henget 
ladet,    schriflEuit    udj    Bergen    aar    och    dag,     som    forschreffuit 
Stander. 


790  1545. 

*  Den  indeholder  en  Fastsacttelse  af  Grsendseme  mellem  de  forskjelli.,^:i 
Eiere  af  Thvet  i  StrandWgs  Sogn,  foretagen  af  Sorenskriveren  Christen  Berte  ^Ä_s 
80n  (Haue)  og  12  I^grettemsend  af  Opdals  og  Strand vigs  Skibreder.  Eier—Mnt 
vare  paa  den  ene  Side  Jon  Jensson  paa  Austestad  og  Jörgen  Olsson  Forr  i  Fm^^se 
og  paa  den  anden  Side  velbyrdige  Axel  Monat  til  Hofland  og  hans  HjemmeM.  *^ 
mand  Johan  Andersson  paa  Enes.  l^gt  i  Rette  paa  Bergens  Raadstne  18  Jii.  vii 
1656.  —  Uddrag  af  Dokumentet  iindes  ogsaa  i  en  Underretsdom  af  25  Jim  mii 
1653  sammesteds  angaaende  Gjenlosning  af  en  pantsat  Del  af  Thvet. 


Hr.  Esge  Bilde    foresporger    hos  Kong  Chtnstiati  III,  om    ikke    nogle    Ski 
maatte  sendes  efter  det  Eget&mmer,  som  Hr.  Klaus  Bilde  paa  Baahns  t »  *■ 
Befaling  at  lade  hngge  til  Kjobenhavns  Slots  Bygning,  da  der  nu  er  Fre-^^ 

Efter    Kopi    p.    Papir  i  danske  Rigsarkiv  (N.  Saml.  Afd.  I.  fasc.  7.  e  No.  ICX    ^ 
Brevform;  Halvark  uden  Segl.     (Jfr.  No.  622  nedenfor). 

620.  32  Juni  1545.  Kjobenhavii  • 

Hiogebom  forste  Stormectugiste  herre  och  Konning  etthers 
Kon :  Mae" :  myn  wnderdaning  weluilig  och  tiillplictug  troe 
thieneste  forszendt  altiid  mett  wore  herre  Naadigiste  herre  ocb 
Konning  som  etthers  Kon:  Mae"  wden  *thiffle  wellfortencker  att 
etthers  Naadhe  tiiUf orne  haffuer  laedit  forschriflEue  tiill  her  Clauus 
Biildhe  paa  Bahws  om  [egge  ^  themer  tiill  Steggerhuszit  Oc  tiill 
Spere  paa  then  gamble  saaell  here  paa  etthers  Kong:  Maiestetts 
slot,  Och  eptther  thii  then  almectugiste  gudt  hafiFuer  naadeligen 
forlentte  etthers  Naade  mett  goder  flFredt,  om  etthers  Kon:  Maie- 
stett  er  tiillsyndts  att  wiille  laadhe  nogle  etthers  Naadis  skiib 
[slett  holcken  eller  huilcke  äff  the  ander  etthers  Kon:  Maiestetts 
skib  etthers  Naade  wiill  ther  tiill  laade  brughe  etc.*  lobe  [ther^ 
hen  tiill  Norge  eptther  samme  themmer,  saa  thett  moette  ligge 
herre  tiill  redhe  om  etthers  Ko:  Maiestett  agcther  paa  forarit 
att  laadhe  samme  begning  gaae  for  sig  herre  pa^  Slotit,  huadt 
etthers  Kon:  Maiestett  her  om  worder  tiill  syndts,  oc  wiille  wer- 
dis  att  biudhe  meg  tiill  igen,  wiill  jeg  ther  eptther  aldiels  rette 
meg  saa  mogit  meg  er  mwgeliget,  Andett  synderliget  wede  jeg 
icke  paa  thenne  tiid  att  schriffue  etthers  Kongelig  Maiestett 
tiill,  Men  etthers  Kon:  Maiestetts  liff  Siell  metth  eth  goetth 
chresteliget  oc  ffrederliget  *regementtte  then  almictugiste  guud  y 
ewighedt  befallindis  Schreffnit  paa  etthers   Kon:   Maiestetts   slot 


1545.  791 

Kiebiinhagen    Mandagen   nest   fore    sancth    Hans   dag    Midsom- 
nier  Ar  mdxlv 

Etthers  Ko:  Maiestetts 

wnderdaning  wilig  troe  niand  oc  thiener 

Eske  Biilde  rider 


i  V 


Fra  [  til«krevet  over  Linien.  —  '  Fra  [  tilskrevet  i  Margenen  med  Hen- 


^»!<iiing  hid. 


Ixong  Christian  III  paaltegger  Stathol deren  paa  Kjebenhavns  Slot,  Hr.  Esge 
Bilde,  at  sende  de  nodvendige  Skibe  efter  det  i  AkershxiS  Len  lingne 
T0mmer  til  Kjobenhavns  Slot,  samt  at  tage  Dom  over  de  Fanger,  der 
have  forgrebet  »ig  paa  Kongens  Undersaatter. 

^fter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv   (N.  Saml.  Afd.  I.  fa»c.  7.  c.  No.  162). 
Brevform;  lidet  Halvark,  udvendig  forseglet  m.  et  storre  Segl  i  rodt  Vox. 

^21.  3  Juli  1545.  Koldinghus. 

Christiann  niett  gudts  naade  Danmarckis 
Norgis  Wendis  och  Gottis  konningh  etc. 

Wor  synnderligh  gunsth  tillfomn  Wiider  att  som  j  nu 
schriiflEue  oss  tili  och  giffue  oss  tillkende  huorledis  wij  wiUe 
haflEue  thett  mett  thett  bygnings  tymber  som  wij  haffue  ladett 
hugge  och  bestjre  vdj  Aggershussz  leenn  tiU  wor  bygnings 
behoflE  paa  wortt  Slott  Kiopnehaffnn  Tha  giffue  wij  etther 
tillkennde  attj  mett  thett  ferste  mue  ladhe  lobe  skibbe  hedenn 
att  hentte  samme  tymber  tili  for"*^  wore  bygnings  behoff  saa 
mange  ther  tili  behoff  gioris  och  huilcke  etther  besth  tyckis 
Sammeledis  som  i  och  giffue  oss  tillkennde  om  the  fangere 
som  haffue  tagett  paa  wore  vndersotte  och  ere  wore  wilge 
begerendis  ther  om  att  wiide:  tha  mue  j  tage  thennom  for  rette 
och  ladhe  gaa  ther  om  saa  mogett  som  rett  er  Heer  wiide  j  nu 
att  rette  etther  effter  och  forladhe  oss  wisseligenn  ther  tili  Be- 
falendis  etther  gudt  Schreffuitt  paa  wortt  Slott  Collinghussz  fre- 
dagenn  nesth  effter  Sanctorum  Petrj  et  Pauli  apostolormn  dagh 
Aar  etc.  Mdxlv  Vnder  wortt  Signett 

Udskrift:    Oss  Elsk®  Her    Eske  BiUe   ridder   wor  mandt  ßaadt 
och  forordentte  Staedtholder  paa  wortt  Slott  Kiopnehaffnn: 


792  1546. 

Koiig  Christian  III  besvarer  Hr.  Esge  Bildes  Foresporgsel,  om  han  ter  sem 
de  to  Skibe  til  Baahus  Leu  efter  EgetOtnmeref,  da  der  skal  vsere  engeis 
Skibe     under    Norges   Side ;    da    der    intet    tiendtligt    Forhold    hersker 
Kongen  af  England,  man  han  med  det  forste  sende  Skibene  afstcd  og  me» 
give  dem  Sopas  samt  give  det  nye  Skib  Navn,  hvis  det  intet  har  faaet. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv    (N.  Saml.  Afd.  I.  fasc.  7.  c.  No.  16:i 
Brevform;    llalvark,  udvendig  forseglet  med  et  stoire  Segl 

i  redt  Vox.     (Jfr.  No.  620). 

622.  21  Juli  1545.  Kallundboi_ 

Christian  mett  gudts  naade  Danmarckis  Norgis  Wendis 

och  Gottis  koning  etc. 

Wor  sjnderlige  gunst  tiilfom  Wiider  att  szom  i  nu  haffir  ^ 
schreffuit  oss  tiill  gifiFuendis  tiilkende  om  the    twinde    skib  szoi-:»^ 
i  haffue  liggendis   tiill   rede    att   wille  lade  lobe  vnder  Baahus^  ^ 
leen  epther  thet  ege  temmer  och  atj  tor   ingenstedts   lade    the 
nom  lobe  fore  end  i  fange  vor  scriffuelsze  fore  thij    attj    haffu 
spurdt    att   ther   skall    were   nogen  Engelske  skib  vdj  sioen  sonc^ 
skulle  lobe  vnder  Norgis  side  aflE  och  tiill  Thaa  giflfue  wij  etthex* 
ther   paa   tiilkende   att   vij  vide  oss  ingen  fientskaff  mett  koniu-- 
gen  äff  Engelandt.  Jcke    heller   for    see    vij    oss   andit   tiill  hau- 
nom  end  got  naborskaiBF  thij  mwe  i  mett   thet    aller   ferste   lade 
thennom  afflobe  och  fuldtgiore  samme  reysze  epther  samme  tem- 
mer och  gijBFue  thennom  siobrefiF  vnder  ethers  nafiFn  i  vor   fraue- 
relsze   Ijudendis    att    the    ere    skicket   att   lobe    tiill    Norge    att 
hinte   noget   temmer   tiill    vort    behoff    etc.    Och  ther  szom  thet 
ny    skib    icke   haffuer   noget    synderligt   naffn  thaa   mwe  i  sielff 
giffue   thet   nafFn    och   kalle   thet   huadt  naffn  ether  tygkes  her 
mett   sker   vor   wilge    Befalendis    ether   gudt    Screffuit    paa  vort 
Slott  Kallnngborg  Sctt^.  Marie  Magdalene  äfften  Aar  etc.  Mdxlv 
vnder  vort  Segl 

Udskrift:    Oss    elskelige   her   Eske    Biilde    Ridder    wor   mandt 
Baadt  och  Stadtholder  paa  vortt  Slott  Kiopenhaffn. 

.  Jlig     Jlig     Jlig 


En  I^Ägrettemand  i  Sande  Sogn  erkjender,  at  Nils  Sven8S0n  (Tordenstjeme) 
paa  Solum  har  betalt  den  gjenstaaende  I^ndskyld  af  Hedensrnd  i  Skog- 
bygden,  der  tilkom  Sseigeren  og  hans  Medeiere. 

Efter  ubekrieftet  Afskr.  p.  Papir  fra  17dc  Aarhundrede,  tilherende  Enkefru  C.  L. 
Solberg,    Kobbervigen  ved  Drammen    (indlaant  1898).  —   (Se  ovenfor  No.  615). 


1546.  793 

623.  29  April  1546.  Tonsberg. 

L/ette  kiendi8  Jeg  Toszve  Brandszon  Langrettismand  j  San- 

den  Sognn  att  Erlig  Mand  Niels  Suendszon   paa    Solum   liaffver 

nxx  betallet  och  fomoget  mig  ald  den  Landschyld  som  jgien  stod 

äff  Heidensrud  j  Schougeboygden  fra  det  ferste  och  jndtill    han 

tiöffte  min  och  mine  med  egendes   mends   Part  j  for^^®  Heidens- 

rvid    hnilchen    Landschyld    han    haffver   nu    fomeyet   osz    alle   j 

GTode  Maade  som  osz  aldeelis  vell  att  noyer  Thj  giifver   vj    han- 

J^^m   quit    och   frj    ledig    och    losz  hannem  och  hansz  arffuinger 

^<:>r  osz  och  alles  voris  arffuinger  for  alt   ydermere   Kraff   heller 

l^iltall,  om  for^®  Landschyld  effter  denne  dagh  Till  ydermere  Be- 

"^^iszning   henger   Jeg   mit   Jndsegle   for   dette    Breff   som   nii  er 

^oest  vid  Kiobe  Breffvet  som  giort  var  j  Tonszbergh,  Torszdagen 

n     Paaschevecke  Anno  dominj  M :  d :  xlvj 


Kong  Christian  III  erkjender  at  vrere  Jens  Splid  1000  myiitede  .locliims- 
daler  skyldig,  hvorfor  han  erholder  i  Pant  Hardnnger  Len  og  Halsn0 
Kloster,  som  han  har  i  Forlening  pa^  3  Aar,  öfter  hvilken  Tids  Udleb 
ny  Aftale  skal  tricffes  om  Afgiften. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  danske  Kigsarkiv  (N.  Saml.  Afd.  I.  fase.  7.  c  No.  163.  h). 
Seglet  affaldet.     Gjennemskaaret.     (8e  N.  Kigsreg.  I  S.  80). 

(>24.  12  Nobr.  1546.  Helslnger. 

Wij  Christian  mett  gudtz  Naade  Danmarckis  Norgis  Ween- 
dis  oc  Gottis  konnung  Hertug  wtj  Sleszuig  Holsten  Stormarn 
oc  Dyttmerschen  greffue  wtj  Oldenborig  oc  Delmenhorst  Giere 
alle  witterlegtt  och  kiendis  fore  oss  oc  wore  arffuinge  eptther- 
kommere  konninger  wtj  Dannmarch  oss  äff  rett  witterlige  gieldtt 
skyldnge  attwerre  oss  elskelige  Jens  Spliidtt  wor  mandtt  och 
tienere  ett  tuszinde  gode  montthet  Jochimsdaller  som  handtt  oss 
tiill  wortt  oc  rigens  nytte  oc  behoff  lontt  oc  mett  forstrechett 
haffuer  for  huilcke  j  ^  daller  wij  wtj  pantt  sette  hannom  wortt 
oc  Norgis  kronens  leen  Hardanger  leen  oc  Halsznoocloster  mett  all 
theris  rentte  oc  rette  tiilleggelsze  att  haffue  nyde  bruge  och  be- 
hoUe  tüU  saa  leenge  for°*^  closter  oc  leen  worder  hanom  oc  hans 
arffuinge  egen  afflest  äff  oss  eller  wor  arffuinge  oc  epttherkom- 
mere   konninger  wtj  Danmarck   for   for"^  j^^  daller,   Dog  saa  att 


794  154G. 

handtt  schall  giere  tlier  aflE  sligge  tiilbeirlege  tynge  oc  tieneste 
som  ther  bor  äff  att  gaae  eptther  thee  forleenings  breffs 
lydelsze  som  band  ther  paa  haffuer  Och  nar  thee  trye  aar  for- 
lobenne  ere  som  bans  forlenings  breff  jndholler  som  handtt  haffuer 
paa  for°®  Closter  oc  leen  Thaa  schall  handtt  bliffue  tiill  eens 
mett  oss  huadtt  handtt  oss  tiill  aarlige  affgiifftt  äff  same  closter 
oc  leen  giiffue  schall,  Och  schall  handtt  holle  byndeme  ther 
tiilliggendis  ere  weed  long  skieil  oc  rett  oc  jngen  äff  thennom 
^vf orrette  emod  Norgis  longh  i  nogen  maade  Thij  forbiude  wij 
alle  ehou  thee  helst  ere  eller  were  knnnde  seerdelis  wore  foget- 
ter  Embitzmendtt  oc  alle  andre  for°^  Jens  Spliidtt  oc  bans 
arffuinge  her  emod  paa  for^*'  Hardanger  leen  oc  Halsznoee  clo- 
ster eptther  som  for  screffuitt  staar  att  hindre  eller  i  nogen 
maade  forffangh  att  giere  wnder  wortt  hyllestt  oc  naade  Giiffuit 
wtj  wor  kiobstedtt  Helszingoor  fredagenn  nest  eptther  Sctj.  Mor- 
thens  dag,  Aar  etc.  Mdxl  paa  thet  siette: 

wnder  wortt  signett 

(Egenhacndigt :)     Christian 
Bagpaa:    Jens  Splid 


Olaf  Ämundssön,  Lensmaiid  i  HalHiigdal,  1)eviducr,  at  han  efter  Begjajring 
opnaevnte  4  Mtend,  der  efter  Granskiiing  fastsatte,  at  Botolf  Gnnmund»- 
8ön  skulde  have  eu  Mands  Del  i  Vandet  Logen  iiiider  nordre  Tune. 

Efter  en  Afskr.  *  i  en  Dom  af  22  Febr.  1687  fra  Aals  Prestegjeld.   (Se  ovenfor 

No.  484  og  016). 

625.  13  Januar  154:-  Aal. 

Allum  manum  dem  som  dette  bref  see  eller  höre,  kiendis 
ieg  Olaf  Amundszen  lensmand  i  Hallingdall,  at  kom  Botolf  Gim- 
munszen  tili  mig  og  sagde,  at  band  wilde  hafue  sit  maall  i 
rette,  om  et  watte(n)  heder  Logen  og  redebon  at  holde  den  sama 
saldag  som  paa  var  lagt,  at  ieg  for^^  Olaf  tilnevnde  og  krafde 
dissze  dannemend  Jwar  Torkelszen,  Endre  Biomszen,  Olaf  Alfs- 
zen  og  Biom  Biomszen,  war  i  Dageligen  fra  dagen  effter  st: 
Botolfsdag  og  Westmenar  tilstede,  war  fore  osz  saa  mange  som 
otte  i  Vpdals  kierke  sogn,    at   for"^  Botolf   schalle  hafue  en 


1547.  795 

mands  lut  i  Logen  vnder  nordre  gaarden  paa  Tune  og  lundene, 
at  band  schulle  beholde  sin  byxszell  og  v-mage  som  band  bafuer 
kosted  sig  derpaa  ester  siden  tili  middybs  baade  nser  og  fier,  at 
krune  vj  indted  andet  [be]dre  finne  for  gud  jtter  meere  sanning, 
<ia  hengiu  war  indseigle  for  dette  bref,  som  giort  war  paa  Aall 
wiga  effter  *ephainie,  anno  domini  m:d.  xlvii. 

*  Originalen  angives  at  have  havt  4  Segl.  Dette  Brev  tilligemed  No.  484 
og  616  ovenfor  ere  fremlagte  uiider  en  Tvist  mellem  Opsidderae  paa  Gaardene 
Tnne  og  Strand  paa  den  ene  Side  og  Sundbreden  paa  den  anden  angaaende  to 
^etersteler  og  nordre  Keiingsvandet,  som  Klemet  Sundbreden  har  villet  be- 
maegtige  sig;  han  demmes  iraidlertid  til  at  rette  sig  efter  disse  Breve.  (Jfr. 
X>ipl.  Norv.  IV  No.  1122  og  II  No.  99,   100,  101  og  103). 


Tolv  MjEnd,  hvoraf  3  ere  over  100  Aar  gamle,  bevidne,  at  de  aldrig  have 
liort  andet,  end  at  Berge  og  Retedal  (i  Hole  Sogn,  Strand)  var  Thare 
Tliordsson^  og  hans  Sosters  rette  Odelsgods. 

Indtaget  i  en  orig.  Dom  af  20  Septbr.  1678  i  norske  Kigsarkiv  (fra  KyfylkeFogderi- 
Hegnskaber    1677 — 78)    efter   Orig.    p.    Perg.    (^Se   ovenfor  No.  108    og  Breve  af 

1569  og  22  Juni  1570  nedenfor). 

620.  25  Marts  1547.  [Rjtylke.] 

ror  alle  mend  som  dette  breff  hender  for  at  komme,  kien- 
desz  vj  eflftersebreffne  mend  som  saa  beder,  Tore  Torsen  at  ieg 
er  paa  min  alder  106  aar,  ocb  aldrig  andet  baffiier  bort,  end 
Bierge  ocb  Bettedal  baffuer  verit  derisz  rette  odel,  Tore  Torszen 
med  sin  syster,  ocb  jngen  anden  menne  det  betaldt,  ocb  borde 
jeg  aldrig  nogen  mine  forseldre  sige  at  det  var  nogen  tid 
amaget,  anderledisz,  jnd  dj  folcb  baffuer  det  frelszligen  saaet, 
det  samme  vinder  Olluff  ßygb  ocb  ieg  er  bunder  aar,  det  samme 
vinder  Alff  Hille  at  ieg  er  126  aar,  det  samme  vinder  ieg  Clausz, 
ieg  er  en  gamel  mand,  ocb  baffuer  aldrig  bort  andet,  Olluff 
Alffsen  Liotte  paa  Deerdallen,  Suend  paa  Rosszeuig,  Suend 
Ericbszen,  Torsten  Torstenszen  Olluff  Nielszen  Torsten  Eyner- 
szen,  Gundbion  paa  Omes,  dette  bekiender  vj  med  vore  jndsei- 
gele  vnder  at  vj  baffuer  aldrig  andet  bort  äff  vore  forseldre  end 
som  forskreffuit  staar,  det  vil  vj  baade  bere  ocb  suere  om  be- 
boff  gieresz,  skreffuet  paa  vor  forste  frue  dag  i  faste  ano  dominj 
1547  vnder  tbj  vnder  beugende  vskade  zigenetter. 


796  1548. 

Kong  Christian  III  tillatler  Jmi  Simonssün,  I^gmaiul  i  Lister,  Mandnl,  Netl 
lies  og  Robygge  Lene,  at  tage  til  aig,  samt  iiyde  og  bruge  Gaarden  Ht 
leim  (Holme)  i  Mandat,  saala^nge  hnn  er  I^igmand,  skjont  Gaarden,  d 
tidligere  bar  vajret  I^gmandssaede,  af  Kong  Christiet^h  II  var  overdrag 
en  tidligere  Lagmand  og  bans  Born  og  Arvinger. 

Efter  Afskr.  fra  c.  1680,  bekrseftet  af  Lagmand  Laurits  Anderssen  Undall, 
Mandala  Fogedregnskaber  1678 — 80  i  norske  Rigsarkiv.  (Uddr.  i  Reg.  ov.  al 
I^nde  i  dan.  Geheimearkiv  V.  511,  trykt  i  N.  Rigsreg.  I.  S.  101).     (Jfr.    ogs 

N.  Rigsreg.  I.  S.  7,42  og  109). 

627.  5  Februar  1548-  Koldinglm 

W  ii  Christiann  mett  guds  naade  Danmarckis  Norgis  We 
dis  och  Gottis  konning,  hertugli  i  Slesuigh,  Holsteeim,  Stc 
inamn  och  Djttmerschenn,  Greffiie  vdi  Oldenborgh  oc  Dehne 
hörst,  Giore  alle  witterligt,  at  effter  thii  for  Oss  er  berett,  hu( 
ledis  at  end  wor  och  Kronens  gaardt  i  Mandallsleenn  i  Holle j] 
sogenn  kallis  Holleynn,  skaU  alle  tiidth  haffue  werett  et  lai] 
mands  seede,  och  hogbome  forste  konningh  Crestiemn  then  tii 
handt  mett  woldt  och  weide  indtogh  wort  rüge  Norge,  tha  gi 
handt  en  laugmannd  bref  therpaa  tiU  segh  syne  bomn  o< 
arfiFuinge,  Tha  effterthii  thenne  breffuiser  Joenn  Symynssenn 
nu  laugmandt  vdi  Liisteelenn,  Mandalsleenn,  Nodenesleenn,  o< 
Robygdeleenn,  haflEue  wii  äff  wor  synderligh  gunsth  och  naad 
vndt  och  tilladett,  och  nu  mett  thette  wortt  ohne  breff  vnde  o< 
tillade,  att  for°®  Joenn  Symyndssenn  maa  tili  segh  annami] 
for°®  wor  och  kronennds  gaardt  Holleynn,  Och  then  nyde  bru| 
och  behoUe,  mett  aldt  synn  rentte  och  rette  tilliggelsse,  agg 
enngh  schoff,  march  fischeuanndt,  feegangh,  wott  och  tynffueri 
inttett  vndertagett  vdi  nogenn  maade,  emedenn  och  oldt  th( 
stnndth  handt  er  laugmandt,  vdi  the  leenn,  som  forschreffue 
staar,  Thii  forbyude  wii  alle,  ehuo  the  lielst  er,  eller  were  kund 
serdeellis  wor  fogetther,  Embitzmenndt,  och  alle  andre,  foi 
Joenn  Symynnsenn  heremodt  paa  for°®  gaardt,  eUer  nogenn  syi 
rette  tilliggelsse,  efftersom  forschreffuitt  staar,  att  hinndre  eil 
vdi  nogenn  maade  forfangh  att  giore,  vnder  wortt  hyllesth  o< 
naade,  Giffuitt  paa  wortt  slott  CoUinghuss,  Syndagenn  nes 
effter  wor  frue  dagh  Kyndermisse  aar  etc.  mdxl:  paa  tett  ( 
tennde:  Vnder  wort  Signett:  (L:  S:) 

De  mandato  prop.  r.  mat.  etc. 


1548.  7i>' 


Disse  beriuttis  alloriinderd :  effter  Joeu 
Simenssonn,  at  bnffuc  Ijethiendt 
I^ugnmnds    bestillingen,    huiss    1)estalliun:er, 
oeh  maa  werrit  vdj  arffuingeruis  bewaring : 


Peder  Christensson 
Kiel»  Laiiridtszen, 
Bendix  Oelsson. 
Tage  Eriehsson. 
Hans  Erichson. 
Micheli  Hanssoii. 

Augustinus  Oelsson  war  min  formand,  huis  allernaad:*^^  bestallung,  fandtis 
vdj  nüin  bevaring,  efftersom  jeg  haflfuer  den  Sal :  Mands  datter  tili  hustrue, 

Derefter  folge  Afskrifter  af  Kongebreve  af  29  Juli  1632  (N.  Kigsreg.  VI 
^.  428  f.)  25  Oktbr.  1655,  26  Mai  1662  og  17  Septbr.  1670  angaaende  Agde- 
**ldens  I^gdomme,  samtlige  bekrieftede  af  Lagmand    I^aurits  Andersson  Undall. 


Kong  Christian  III  underretter  Kigshofmesteren  Hr.  Ksge  Bilde  cm,  at  han 
og  hans  Son  Hertug  Fredenk  ikke  efter  Bestemmelsen  kunne  reise  til 
Norge  denne  Sommer,  hvorfor  Kongen  agter  at  sende  Hr.  Esge  og  4  andre 
Adelsma?nd  til  Oslo  med  en  Flaade  og  beder  ham  om  Kaad  med  Hensyn 
til  forskjellige  Ting  i  denne  Anledning. 

^ftcr  Orig.  p.  Papir    i    danske    Rigsarkiv    (N.  Sarai.  Afd.  I  fasc.  7.  c  Xo.  166). 
Brevform;  Helark,  udvendig  forseglet  med  et  storre  Segl  i  rodt  Vox. 

(Jfr.  N.  Kigsreg.  I  S.   104). 

«28.  9  Mal  1548,  Koldinghus. 

Christiann  mett  gudtzs  naade  Danmarckis  Norgis  Wenndis  oc 
Gottis  Konnino;  etc. 

Wor  synnerlige  gunst  tiilfomn  Wiider  att  som  etther  wel- 
fortencker  att  wii  haiBPue  forschreff uitt  [til  ^  Adelen  och  jndbyg- 
geme  wdtij  wortt  rüge  Norge  att  vii  wiille  were  wdtij  wort 
kiopsted  Wpsloe  nu  sancti  Hans  dag  midsommer  forstkommendis 
Saa  begiiffuer  segh  wor  leylighed  [seg^  oc  tisligiste  hogbornne 
forstis  hertug  Frederiickis  wor  kere  soims  att  vii  icke  samme 
tiid  künde  vere  ther  tiilsteede  som  wii  agtet  haffue,  Oc  ther 
tiill  mett  skulle  vii  vdskiicke  hogborne  forstinde  wor  kere  ho- 
strue  tiill  Tjrgo  mett  vor  kere  dotter  frocken  Anne  oc  wore 
raad  oc  hoffzinder  mett  att  wdfolore  som  etther  well  witterligrt 
[er^  saa  att  wii  fae  haffue  hoes  oss  tiilsteede  [egen\  Oc  agte 
ther  fore  att  forskiicke  Etther  Her  Claus  Bilde  Bjrge  Trolle 
Byrge  Jensen  oc  Claus  Vme  mett  nogne  wore  orlog  skiibe  til 
f^jjie  Vpsloe,  Oc  haffue  tiilscreffuit  thennom  att  the  skulle  rette 
thennom  ther  epther  dog  icke  giiffuit  thennom  tilkiende  om  wii 
wiille  sielff  giiffue  oss  paa  samme   rejsse   [eller   icke^    Thij  bede 


798  1548. 

wij  ettlier  oeh  begerer  attj  strags  wfortefEuit  postuissze  sckrüffne 
OS8  etthers  gode  tycke  tüU  her  om,  Oc  huad  skübe  |i  wiille' 
[etther'  tyckes  best  vere  att  tage  mett  paa  samme  reysze  oc 
buor  stercke  i  akuUe  vere  Sammeledis  giffue  vii  ettlier  tdUdende 
att  vij  haSue  wed  j"  xxv  landz  knegkte  liggendes  her  i  Nerre 
Jutland  oc  ther  sotu  ettber  tjckis  att  behoff  glOTia  att  ta|;e 
thennom  mett  paa  samme  tog  thaa  viile  vii  forscriffne  thetmom 
tiill  Kiepnehaffnn,  Meden  ther  som  ettlier  tyckia  icke  beboff 
gifiris  attj  thaa  strags  Tille  forakiicke  tili  vor  kiepBted  Arbus 
tolff  stjcker  engelet  som  [vij '  kunde  betalle  samme  knegkte 
mett  fore  tberis  ars  kledning,  Oc  attj  du  ville  jligen  schriffue  obb 
tili  etther  gode  tycke  oc  betenldnde  huorledia  etther  tyelds  best 
were  her  om  at  lade  bestiille  epther  thij  attj  nu  viide  best 
thenn  laudz  leylighed,  Her  mett  akeer  oss  synnerügeD  til  villie 
oc  forlade  ossz  ther  w iisseligen  tiill  Befalindis  etther  gud. 
SchretFuit  paa  wort  slot  Kollinghuss  onsdagen  nest  epther  son — 
dagen  vocem  Jocunditatis  Aar  etc.  Mdxlviij 

wnder  wort  aignett 
Paa   i'n    vedliggenile   Seddel:     Sameledis    skiicke    wii    etther    vor^^ 
breffue  til  thee    gode   mfend   aom    akuUe    mett  ettber  paa  then^^ 
reysae  tiil  Norge  Attj  thennom  str^s    wille   forakiicke    thennoi^^n 
buer  tilhende  Datum  vt  in  litteria 

Ufiükritt;     Oss   elskelige  Her  Eake  Bilde  til  *Suonholm  Riidd^^r 
wor  troe  mand  raad  oc  hoffinester 

'  Fra  [  tilskrpvct  over  Linien.  —  '  Fra  [  igjen  Qdslettet. 

Koxtii  Chtigtian  IIJ,  der  har  hetienkt,  at  det  vil  vtere  ubeldigt,  om  ikfc^f 
hao  selv  eller  hans  Sön  Hertug  Frederik  komraer  til  Norge  i  lorestaaen^^e 
•Sommer,  pHalsgger  Hr.  Kgge  Bilde  at  lade  Skibe  adrnat«  til  Reisen », 
hvorom  Kongen,  der  snart  agter  tif,  til  Kjobenhavn,  da  niermere  vil  F*-~»r 
handle  med  ham.  hvilket  alt  dog  Hkal  holdes  hemmeligt. 
Etter  Orig.  p.  Papir  i  danake  Kigaarkiv  (N.  Saml.  A(d.  1.  faso.  7.  c.  No.  Ift-*'- 
Brevfonu;  Halvnrk,  ndvendig  forsfglet  med  et  starre  Segl  i  roiIt  Vox. 
(J(r.  Garde.  Eftorretn.  oni  d.  danskc  og  norske  Soemogt  I  S.  31). 

63».  11  »ai  1548.  Koldinghim«. 

Chriatiann  mett  guds  naade  Danmarckie  Nor^s  Wendla  och 
ittis  Konuingb  etc. 

Vor  äynnderligb  gunsth  tillfomn  Wiider  att  wii   haffne   du 
lemeygett   och    be[tracktt*  [tencktt^    att   ther   som    wü    eller 


1 


1548.  799 

ogbome  ferste  herttiigli  Fredericli  wor  kere  seenn  icke  vdj 
lenne  szommer  komme  tili  wortt  rüge  Norge  eflfter  som  wii 
ler  om  haffue  tillschreffuitt  wore  vndersotte  ther  sammestedtzs, 
La  wille  thett  giffue  en  stoer  vlemppe  och  motte  vdj  fremtii- 
5iin  komme  megett  yntt  äff  Thii  bede  wii  etther  och  begere 
±3  strags  vfortouffuitt  wille  lade  tillreede  entthenn  then  Ham- 
>rger  Galionn  eller  then  Ljbske  Ommerall  huilckett  etther 
ckis  best  were  och  ther  tili  wore  skiibe  Gabriel  Engellenn, 
auid,  then  lannge  Grub  och  ett  segeil  skib  Och  att  the  motte 
iiffue  vdredde  mett  fitalie  bodtzmenndt  och  hues  andett  ther 
11  behoff  gioris  Och  att  the  met  thett  alderforste  motte  bliiffue 
U  redde  Anseenndis  att  tiidenn  forlobber  segh  fasth  Och  agtte 
ü  sielff  mett  thett  forste  att  giffue  oss  tili  wortt  slott  Kiopne- 
iffnn  och  tha  sielff  tale  ydermere  mett  etther  ther  om:  Dogh 
:tj  bode  mett  wor  tillkompsth  och  tesliigiste  mett  samme  skiibbe 
ille  holle  hiemmeligenn  luios  etther  sielff  Ther  mett  skeer  oss 
mnderligenn  tili  wilge  Befalendis  etther  gud  Schreffuitt  paa 
ortt  slott  Collinghuss  fredagenn  nesth  effter  wor  herris  hem- 
lellfars  dagh  Aar  etc.  mdxlviij  Vnder  wortt  Signett: 

Udskrift:    Oss  elskelige  Her  Eske  Bilde   tili  Suannholm  ridder 
^or  manndt  raadt  och  hoffmester: 

*  Fra  [  igjen  udslettet.  —  "  Fra  [  tilskrevet  ovcr  Linien. 


Kong  Gustav  I  meddeler  Provsten  i  Jemteland,  Hr.  EHk  Olssön  i  Oviken, 
og  han.s  KapeUan  Hr.  Maus  Ol88&n  Kvittering  for  Solv  og  forgyldt  Kob- 
ber,  som  de  fra  Jemtelands  Kirker  have  leveret  Solvskriveren  Jochim  Oh- 
80n  og  KanceUiskriveren  Rasmus  Ludvigssön. 

Efter  K.  (Justav  I.s  Qvittants-Register  1642—52  i  svenskc  Rigsarkiv 
Vota    bist,    fnin    konung  Gustaf  I.s  tid).     (Trykt  i  Koniing  Gustaf  I.s  Registr. 

XIX.  8.  257). 

30.  23  Mai  1548.  Upsala. 

Wij  etc.  g6re  witterligit,  at  wij  23  Maij  anno  48,  pa 
psala  haffwe  latidt  aname  genom  war  solffskriffwere  Jochim 
>lson,  och  war  cantzelij  schriffwere  Rasmns  Lodwichson  tette 
Bfter^®  sölff  äff  Jämptelandt,  hwickit  war  prowest  ther  samme- 
'/edz  hederlig  man  her  Erich  j  Owijke  ther  j  landet  äff  alle 
jrrckieme  vpborit  haffwer,  först  forgyldt  sölff  sextige  en  16de- 
larch,    halffsiwende    lodt,    Item    naget   fSrgylt   sölff,    otte   16de- 


800  1548. 

march,  elleffwe  lodt,  trij  qwintin,  hwitt  solff  fempton  ISdemarch 

och  sex  lodt.    Summa  pä  för"*^  sölff  ottetye,  fem  16demarch,  otte 

lodt,  ett  qwintin.  Item  förgjlt  koper  tiuge,  otte  lödemarch,   fyre 

lodt  etc.  HworfSre  giffwe  wij  for^*"  her  Erich  j  Owijkenn,  sa  och 

hans  capellan  her  Mons  Olson    som   for°®  summa  nu   leflfwereret 

haffwer  qwitte  etc.  Datum 

Grostauus. 


Kong  Christian  III,  der  la^nge  har  vaeret  forhindret  fra  personlig  at  komme 
til  Nwge  for  at  modtage  Hylding,  som  for  er  ham  skriftlig  meddelt,  sen 
der  nu  sin  Son  Hr.  Frederik,  den  udvalgte  Konge,  til  Oslo  for  at  mwl 
tage  samme  paa  Faderens  og  egne  Vegne  og  lover  at  beskytte  Rigets  lud 
b^^ggere  og  holde  dem  ved  gamrael  Lov  og  Ret. 

Efter  senere   Afskr.  p.  Papir   i    danske    Rigsarkiv    (N.  Saml.    Afd.  I.  fasc.  7.  c. 
No.  166).     Brevform ;  Helark  uden  Segl.     (Jfr.  N.  Rigsreg.  I  S.  107  f.). 

031.  15  Juni  1548.  Kjebenhayn. 

Christian  etc.  Giere  alle  witteriigt,  at  effterdj  wij  nu  vdj 
lang  tid,  haffue  werritt  forhindritt  med  stoer  feigde  oc  andett 
disze  wore  Eigers  merkelig  forfald  saa  att  wij  iche  haffue  hafft 
den  tid  at  wij  personligen  künde  jndkomme  vdj  wort  Bige 
Norge,  och  der  personligen  anname  wor  Kongelig  Hylding, 
Endog  wore  Wndersaatter  der  sammestetz  haffue  med  derris 
fuldmegtige  och  ohne  beseiglede  breffue  tillfome  hyldet  och  soret 
osz,  for  derris  rette  herre  och  Konningh,  da  haffue  vij  nu  jnd- 
schickett  hoybome  forste,  Her  Frederich,  vdualdt  Konning  tili 
Danmark  och  Norge,  Heriiug  vdj  Sleszuig,  Holsten,  Stonnam 
och  Dyttmerschen,  Greffue  wdj  Oldenborg  och  Delmenhorsth, 
wor  kiere  Son,  der  paa  wore  och  sine  egne  wegne  att  annanune 
sed  och  'Hylding,  äff  for"®  wore  kiere  wndersaatte,  Menige  Nor- 
gis,  Bigis  jndbyggere  och  derris  fuldmegtige  som  nu  for°®  ere. 
at  mode  vdj  wor  Kiobsted  Opsloe,  St.  Hans  dag  Midsominer 
ferst  kommendis,  Och  for  slig  derris  horsom,  som  de  osz  beuisze 
schulle,  da  haffue  wij  forbeneffnte  Christian  med  Gudtz  Naade, 
Danmarkis,  Norgis,  Wendis  och  Gottis  Konnigh  etc.  Och  wi] 
Frederich  äff  samme  Naade,  vdualtt  Koningh  tili  Danmark  och 
Norge,  loffuit  och  tillsagt,  och  nu  med  dette  wort  ohne  breff-» 
loffue  och  tillsige,  at  wij  wille  werre  dennom  alle  wor  tro  wndft^" 
saatte,  Norgis,  Eigis  Jndbygere  Eidder,  Eiddermendtz  mend  pr^^ 


1548.  801 

later  Kiebstedmend,  Bonder  och  menige  Alffmue,  Naadige  och 
Gunstige  Herer  och  Koninger  och  holde  dennom  alle  och  hiier 
seerdellis  huer  effter  sin  stand  ved  St.  OUuflf  Konings  long,  Schiell 
och  Rett,  och  beschytte  och  beschierme  dennom  for  offueruold 
och  wrett,  och  iche  tillstede  dennom  att  ^vforrettis,  emod  St. 
OUuff  Konings  long  vdj  Norge  etc.  Thill  huesz  ydermere  windis- 
byrd  haffue  (wij)  ladet  henge  wor  Jndsegell  neden  for  dette 
^vort  ohne  breff  Giffuit  paa  wort  Slott  Kiobenhaffn  Sanctorum 
Viti  et  Modesti  dag,  Aar  1548. 

ßagpaa :     No.    2. 

Fni  Tngerd  Amundsdatter,  Thoi'd  Bandes  Enkc,  .gjor  vitterli^t,  at  hiin  har 
overdraget  sin  tSvoger»  (Jtte  Hrovkenhus  at  forsvare  o^  o))i)ebaerc  Indkom- 
sten  af  hendes  Gods  i  Viken  i  Norge,  livorfor  hau  skal  gjore  hende  rig- 
tigt  Kegnskab. 

ICfter    Orig.    p.    Papir    i    norske    Kigsarkiv    (ved    Bytte    m.    svenske  Rigsarkiv, 

Sept.  1900).     Med  paatrykt  Vaabensegl  (ßolts). 

632.  16  Marts  1550.  Holme. 

fjegh  Jngerd  Ammondz  datther  Tord  Bundes  efther  leffner- 
ske  gier  for  alle  witthelictt  att  iegh  hafuer  kerligh  bedet  oc 
betrod  mjn  suor  Otthe  Brockenhuss  att  hand  skall  nn  her  efther 
hafne  mjnne  arffwegodz  j  heyn  och  forsuar  och  op  att  bere  ald 
mjn  landskyld  oc  retthighhet  äff  mjnne  godz  j  Wigen  j  Norige 
dogh  met  saa  skell  mjn  suoger  Otthe  skall  gure  megh  rede  och 
regenskaf  for  mjn  landskyld  och  retthighet  och  hafuer  iegh  siell 
giord  enjngh  met  mjnne  landbor  atth  the  skiile  gifue  megh  ffor 
huer  t*  malth  en  j  daller  heler  tet  gelder  mere  eller  mjndre 
Och  skall  iegh  siell  haffue  ald  gorde  thectth  som  faller  huer 
tredj  aar  oc  ther  skall  mjn  suoger  Otthe  göre  megh  rede  och 
regenskaff  fore  Jtem  haffuer  iegh  untth  mjn  suoger  Otthe  for 
hanss  mede  och  umage  alth  gestherj  och  huess  hand  faa  [kand^ 
for  husse  mode  Och  skall  mjn  suoger  lade  liaffue  god  thill  siun 
thill  mjnne  godz  saa  att  the  blifue  holden  efther  vj  mande 
mode  [oc*  efther  Noriges  lou  att  saar  (o:  saa  er)  j  sandhet  som 
ffore  skreffuet  staar  trycker  iegh  mitth  singnetthe  neden  for  thette 
mitth  ohne  breff  som  skreffuet  er  paa  Holme  midf asthe  sondag  ano 
dominj  mdl:  [Tette  breff  besstar  iagh  Ingerdli  Amvns  dater  met 
tette  mit  apne  breff  oc  met  min  eien  hansskript  neden  ffor  tette 
breff  2 

Diplumatarium  Non'ogit'um  XVI.  •>! 


802  1550. 

Bagpaa:    fru  Ingerdz  macthe  breff. 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Fra  [  egenhsendigt. 


Kils  Krumme  til  Orboholm  erjender,  at  han  efter  Begja^ring  af  Fru  Anm 
(Klementsdatter  Hogenskild),  Enke  efter  hans  Broder  Jakob  Krumme  og 
Xils  Per880n  (Bjelke),  horte  paa  de  Forklaringer,  som  hun  fik  af  sine 
Tjenere  angaaende  en  Kiste  med  Jordebreve,  som  sidstnaevnte  hendes  Hus 
bonde  havde  ladet  indssette  i  Bjerkvik  Kirkes  Sakristi,  men  som  senere 
blev  fort  til  hans  Broders,  Thure  Persson  (Bjelkes)    Hus  i  Stockholm. 

Efter  Orig.  p.  Papir    i  svenske  Kigsarkiv  (Handl.    af    ekon.  och  jurid.  innehall 

fhin  1600-talet).     Uelark  m.  paatrykt  Vaabensegl. 

633.  12  Juni  1551.  ikere. 

rfor   alle    gode  men  som  detthe  breflf  hender  faare  komme 
bekiennis    jak    Niills    Krvme    til    0rboholm    ad   aaren  efter  Chri- 
sti   byrd  1551   den  12  Jwnii  var   iak   paa   Aakaer0n    hos   serligli 
vaelbordig  qwinne  frv  Anna  min   salighe    broders   Jakop  Krvmes 
ok   salighe  Niils  Perssons  efterlewersske   ok   daa   begiserede  for- 
nemde   min    sysster   frv   Anna   af  mek  ad  iak  for  denne  dodelig 
tidz  Iseglighet  skwU  ok  hennes  smaa  bams  som  hvn    hade   efter 
fomemde    salighe    Nils  Persson    ad    iak   dem   til   en    rsettilsse  i 
framtiden    ville    vare    vtoffwer   naagen    handell     som    hwn    TÜle 
hanle    met    sine    tisenere   nw  vdy    min  nserware  om  j  kisste  fwU 
met   iordabreff   som   till(h)yrde   fomemde   salighe  N:  Persson  ok 
hans    metarwinger   hwlkien    han  for   nogre   aar   siden  hade  latit 
insetia  vdy  sackerstigen  i  Berkieviks  kirkie  ok  ad  iak  siden  ville 
vitne  met  mit  breff  hwad  iak  om  samme   kisste   harde    paa   det 
om  fomemde  min  sisster  af  guds  naadige  viliae  ok  forsyn    vorde 
forkort   innan   hennes   forber^rde    smaa   bam  komme  til  naagren 
alder  ellser  forstond  ad  de  daa   motte    fornimme    vtaf    mit    breff 
hwart  de  skwUe  sporise  efter  deres  iordebref  ok  annen    raettilsse 
paa  hwad  dell  deres  salighe  fader  dem    efterleft   hade    om   elles 
ikkie  dser  forinnen  kwnne  ske  naagid  nyt  skiffte  mellem  salighe  • 
Niills  Perssons  broder  ok  medarwinger   ok  bamen   i    saa    maate 
kwnne  bekomme  sine  breff  ok  raettilsse  igien  etc.  haer  vdy  kwnne 
iak  mik  ikkie  vegre  vtan  var  dseraawer    ok   horde   daer   tall    ok 
swar  som  hser  efter  foliser  fforst  talede  fomemde  min  sysster  frv 
Anna  sine  tiaenere  Anders  Henrigsson    ok   Lasse    seriwer    til    ad 
de  skwlle    hcer    vndaerwise    hwad    dem    var  viterligid  om  samme 


1551.  803 

kisste  daa  swarede  desse  fomemde  haade  ad   i   fiord   den  tid  de 

^ode   men   Twre  Persson   ok    Axell  Niilsson   vaare  heer  ok  lothe 

begrawe  den  serlighe  godhe  man  salighe  Niils  Persson   daa  spor- 

dhe  de    strax   efter   samme    bref   kisste  ellser  nykielen  til  henne 

daa   sade   yi  for   dem    hwar   hwn   stod  ok  ad  Niils  Persson  tos: 

siaelf  nykielen  til  sakersstigen  ok  han  var  hos  eder  i  Vesstergyl- 

land.    Saa   sade   daa   de  gode  men  baade  ad  de  motte    iw  hawe 

dser   naagen   brefiP   vt   for   eth    [mote^    skwU  som  berammed  var 

tnellen   frv   Anne  til  Asspenses   ok   dem    met  deres  medarwinger 

ok   dy   sade   de    sseg   ville   fare   dit   ok   vttage  samme  brefiP  dser 

Swarede  frv  Anne  nw  saa  til  ad  de  visste  vsell  ad  dser  var  ingien 

breff  vdy  som  samme  handeil  naagid  paa  lyde  etc.  Men    naer   vi 

fomwmme  ad  de  gode  men  iw  ennelig   ville  dit  serewe    vi    strax 

hser  Lars  i  Birkiewik  til  denne  deres  mening  ok  ad    han    skwUe 

laga    sseg   aflf   vaegien   met   nykielen    hwlkid   han   ok    saa  giorde 

som  han  hser  nw  siaelff  bekiende   ad    naer  han  saag  dem  komma 

gik  han  sin  vseg  met  nykielen  ok  naer  de  komme  fram  ok   ikkie 

fwnne  kirkieherren  ellaer  nykiaelen  ginge  de  vp  i  kirkien  ok  lote 

tübiwde  ad  vpdirike  sakerssti  doren  Men  naer  det   inthet  kwnne 

hiselpe    sloge   de   daa   vp  doren  ok  lothe  vt  tage  kissten  ok  ftire 

af  deres  swaener  baare  henne   til    bassz    ok  forden   hit   til   gaar- 

den  ok  om  morrenen  aater  haeden  met  saeg  detthe  sade  fornemde 

Anders  ok  Lasse  scriwer  Frans  Olsson    ok   elles    anre  gode  kare 

som  haer  nw  til  staedis  vaare  som  ok  vaare    til    staedis    naer  kiss- 

te(n)    tox    paa   alles    deres    crisstelig  tro  ok  aere  saa  tilgaat  vare 

bepliktede   saeg   ok   alle    paa   forskrifne    sin    aere    dette  framdelis 

yterliger    ad    bestaa    hwar    de    kwnne   til    krafde  bliwe  yterliger 

sade  ok  daa  fomemde  min  sisster  frv  Anna  til  os  alle  som  haer 

til    staedis   vaare    ok   flitelighe   bad   os   ok  deslikis  form  ante  sine 

tiaenaere    ad    vi    ok    de    alle    ville    akthe   ok  maerkie  h^^TW  henne 

siden  gik  met  samme  kisste  vdy    Stokholm    denne    nest  forleden 

host  daa  hwn  kom  til  fomemde  hennes  salighe  raans  syskien  ok 

met  arwinger  daa  baade  de  henne  ad  hwn  ville  giwe  sit  raad  til 

hwad  af  samme  kisste  ok  breff    skwUe    giores    ad    de    bliwe  for- 

wared     paa     det     sisste    bleff  saa   for    raad    ad    Twre    Persson 

hade     vdy     sit     hws    j     kammer    som    samme    kisste    viel    finge 

staa    vdy    dok   paa    det    ad  ingien    af   hans  egien  tiaenere  skwUe 

vithe  ad  hwn  daer  stod  daa  skwlle    two    af   Twres   swaener  baere 

kissten    vdy    min    syssters    hws    ok    siden   skwlle   hwn  strax    late 

51* 


804  1551. 

sine    tiaenere    ba^re    kissten    vdj    Twres    hws   hwlkit    ok    alt  saa 
skede  ad  saa  snart  som  kissten  kom  vdy  frv  Annes  hws  lot  hwn 
sin    kapellan    her   Joren    ok    Erik   kok   ba?re    henne    dit  ok  Niils 
som  var  salighe  N:  Perssons  dren^  gik  met    ok    daa    de  komme 
for  Twres  hws  var  dser  ingien    i    hwsed    som    kissten    annama<le 
daa  bleff  her  loren  ok  Erik  kok  hos  kissten    stondes    paa  gatan 
saa  lengie  Niils  lop  til  baka    ok    sade  Twre    ad   kissten  stod  for 
hans  hws  paa  vesster  Longgatan  ok  ingien    var   daer    som  anna- 
made  henne  in  daa  gik  Twre  sia^K  strax  aastad   til    sit    hws  ok 
vp  Isesstid  ok  visste  desse  fomemde  hwar  de  skwlle    setia  henne 
in    ok    siden   visste   han   fomemde    Nils  bort    i    sit  hserbserg  paa 
Kiopmanna  gatan  ad  han  skwlle  tage  nogre  skrin   i    Twres  nat- 
stwwe  ok  baere  dit  nser  drengien  kom  fram  vare  skrinen  stör  ad 
han    ikkie   tog    mer   en    eth    ok    bar   til  Twre    siden  visste  aater 
Twre    alle    desse   tre    her   Joren    Erik   ok   Niils  tilbake  igjen  ok 
tage  aater  hwar  dere  sin  skrin  i  samme    natstwwe   ok    baare  til 
Twre   ok    sattes    al   skrinen    paa   kissten   ok   Twre    laesste    siaelf 
igien  deren  aat  kammaren  efter  Twre  hade    ingien    af   sine   met 
saeg  fwlde  desse  fomemde  Twre  aater  i  sit  haerbaerge.  Dette  hser 
nest  forserefne  sade  fomemde  Niils  saa  aldelis  paa  det  kortesste 
saa   vare   til   gaat   det   han  ok  framdelis  yterliger  gerne  besstaa 
vil    ad    iak    saa   paa   denne   handell  varid  hawer  ok  honwm  vdy 
tall  ok  swar  saa  forstat  hawer  trykiaer  iak  mit  signet  haer  neden 
vnder   til    vitnisbjrd.    Screwid    aar    ok    dag  ok  stad  som  forscre- 
wid  staar. 

Bagpiia  med  en  anden  Haand :     Ett    widtinsbreff  :N:   Krommis  om 
jordebreff. 

*  Tilskrevet  i  Margenen  med  Henvisning  hid. 


KoDg  Christian  III  paalajgger  Hovedsmanden  i  Tonsberg  Bendt  Bilde  at 
skaffe  saa  mange  beva^bnede  Karle  med  Proviant  og  Udrustning,  som  hau 
er  ansät  for,  naar  han  faar  Besked  af  Lensmanden,  for  at  disse  knnne  an- 
vendes  paa  de  3  Skibe,  som  det  er  paalagt  Christopher  Huitfeldt,  Jesper 
Friis  og  Christopher  Galde  (Bergenhus,  Akershus,  Stenviksholm)  at  iid- 
ruste  til  Foraaret  til  Beskyttelse  for  Kongens  Undersaatter  med  Fribyttere 
linder  de  herskende  Krigsuroligheder. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Rigsarkiv    (N.  Saml.  Afd.  I.  fasc.  7.  d.  No.  170). 
Br^vform;  Halvark,  udvendig  forseglet  med  et  storre  Segl  i  rodt  Vox. 
(.7 fr.  Garde,  Efterretn.  om  d.  dan.  og  norske  Soemagt  I  S.  32). 


1551.  ^  805 

M.  29  Novbr.  1551.         Dronningborg. 

Christiann  mett  ^uds  naade  Danma[rkis]  Norgis  Wenndis  och 
ottis  koning  [etc.] 

\\  or  gunsth  tillfomn  Wiidt  att  som  tegh  vden  tuiffiifel  wit- 
TJligtt  er  att  i  thesse  forledenne  aar  vdj  then  forgann- 
in  fejgde  emellom  the  Skotter  och  Engelske  haffue  mange 
calcke  fordriistett  thennom  tili  att  roffue  och  tagre  fran  wore 
nndersotte  bode  tili  landt  och  wandt  och  tesliigiste  paa  then  sioe- 
irennde  manndt  wnder  wortt  riige  Norge  och  effter  thij  wij 
»rfare  att  en  obenbare  feygde  er  begynntt  emellom  kejserlige 
aiestatt  och  Koningenn  äff  Franckeriige  er  befrygtendis  atth 
ange  skalcke  skulle  endt  nu  ydermere  ondt  tillfomn  wnder- 
a,a  thennom  att  bruge  theris  moduillighedt  och  skalckhedt  wnder 
)rtt  riige  Norge  Tha  paa  thett  att  wore  stromme  maa  holdis 
nne  wore  vndersotte  och  then  mennige  sioefarenndis  mandtkandt 
iiflfue  wedt  theris  neringe  och  bieringe  haffue  wij  tillschreffuit 
3  elskelige  Christoffer  Huittfeldt  Jesper  Friiss  och  Christoffer 
lUe  wore  raendt  och  tienere  att  skulle  nu  strax  paa  foraarett 
ere^  lade  huer  thennom  vdtreede  ett  orloffs  skiib  och  thett 
ie  vdloebe  vdj  sioenn  then  gandske  sommer  offner  Thij  bede 
r  M^&b  och  wille  att  thu  tilltencker  att  haffue  tillreede  vdj 
rraadt  saa  mange  werafftige  karle  met  wobenn  och  werge  som 
u  esth  pligtige  och  vppetegnett  fore  att  holle  oss  och  riigett  äff 
1  tienneste  äff  the  leen  so[m]  thu  äff  oss  i  forleningh  haffuer 
h  ther  tili  saa  m[e]gett  fitallie  som  the  künde  behoff  haffue 
enne  [somjmer  offner  eller  och  saalenge  behoff  gi0r[is)  nar  thu 
nger  for°®  wore  lennsmandz  schri[ffuelse]  huilckenns  leenn  thu 
Ij  boer  at  thu  [tha]  vfortoffuitt   forskicker  hannom  sam[me]  .  . 

mett  fitallie  och  a[nne]n  s thennom  al- 

ilis  att  were  wor  hoffuitzmanndt  paa  samme  skiibe  horriige  och 
dige  vdj  hues  maad[e]  handt  thennom  paa  wore  wegne  tillsii- 
>ndis  worder  Heer  wiidt  att  rette  tegh  effter  och  ladt  thett 
gennlunde  Befallenndis  tegh  gudt  Schreffuit  paa  wortt  slott 
rottningborgh  syndagenn  nesth  effter  Sancte  Kariine  dagli  Aar 
c.  mdlj  wnder  wort  Signett 

üdskrift:    Oss    Elskelige    Benntt   Bilde    wor  ma[nndt]  och  Em- 
tzmanndt  vdj  Tonsberg 


806  1551. 


Bagpaa:     Dsette    breff    fick    ieg    y   Keffnehaflfn    *con8eptionis 
Mari^ 

*  Fra  [  igjeu  udslettet. 


Benkt  Gylta  til  Paatorp  tilskriver  sin  kjocre  iFadersester»  Fru  Margrde 
(Nilsdatter  Krumme,  Otte  Brockenhms  Enke)  paa  Holme  (i  Baahuslen) 
med  Raad  om,  hvad  hun  bor  svare  paa  Otte  Brades  Fordringer,  hvorom 
Brevskriverens  Svoger  Klaus  Christiemssm  (Hörn)  har  berettet  ham.  Af 
den  Hamp,  hun  har  lovet  hans  Hustru  Ingeborg  (Jakobadatter  Krummf) 
at  skaffe,  vil  han  gjeme  have  V«  Skippund  og  af  det  tydske  H0fr0  \t 
Tonde,  ligesom  han  paa  sin  Side  vil  sende  hende  2  Fad  Jem. 

Efter    Orig.    p.  Papir  i  svenske  Rigsarkiv    (Handl.  af  ekon.  och  jurid.  innehall 
frän  1600-talet).     Brevform  ;  Helark  m.  Spor  af  ndv.  Forsegling. 

635.  4  Oktbr.  1552.  Paatorp. 

Myn  ganske  venlige  helse  altyd  odmiukelige  til  fomae   met 
then    alzmectig   gnd,    kisere   hiertans   fader   systher  betackar  iak 
edher  ganske  kerlige  for  alt  gott  som  y  mek  altyd  giort  ok  be- 
Tiist  haffuen  huilket  iak  ok  ganske  kerlige  ok  gerne  forskiUa  vil 
saa  lenge  iak  lifiPuer  k.  hiertans  fader    systher,    giflFuer   iak   eder 
kerlige  tilkenne,  at  jag  ok  Ingeborgh,   maage  vel,  gud  alzmectig 
vnne  oss  altyd  til  edher  samme  tidendhe  sperge,  myn  a.  k.  fader 
systher  giffuer  iak  eder  kerlige  tilkenne  at  daghen  nest  efther  y 
vaaren  hedhen  faren  kom  iak  hem  ok  tycte   mek   tet    saare   ille 
vaere   at   iak    skulle   ycke  faa  tala  met  eder  for  en  y  faren  hee- 
dhen,  min :  k :  h :  fader  systher,  huar  gud  vil  myn  leglighet  kan 
sek  saa  begiflfua  daa  vil  iak  en  gong  y  thenne  nest   kommandes 
vinther,    komma    bort   ok   tala   met  edher  etc.   Myn  a.  k.  fader- 
systher  saa  f orstod  iak  vdaff  myn   broder   Elaisz  Cristiemson  at 
Otte  Brade  ok  hans  met  arflfue  ville    en   nw  ytterligare,  klandra 
paa  jorda  ok  the  godz  ther  vpunder  Men  k.  h.   fadersisther  huar 
vm    saa    ser,    at   y.  blifiPue   dher  vm  stempde,   ok  y  rette  kaUade 
taa  hafiPuen  y  ther  vm  gode  ok  fogelige   orsaker,    at   giffua  ther 
vm  saa  for  suar,  at  samme  jorda  ok  te  godz  ther  vndher:  skulle 
vsera  edher    brodher    Nielsz    Krumma   tilfallen,    ok  y  nw  haffue 
dhem    vdaff    honom,    til   it   heffde    bytte   for   noggre  godz  her  y 
Suerighe  som  paa  edher  lott  ok  andell  falne  »re,  ok  vti  saadana 
matther   matthen  y   ok   nyute  saadane  laglighe  skosmall,  saa  at 
Nielsz  Krumme    motte   blifPua   ther   framdelis   vm  stempdher  ok 


1552.  807 

jcke  y  :k.  h.  fadersysther,  saadana  meningher,  haffuer  iak  ycke 
giflFuet  edher  tilkenne  y  then  a^kt  ok  mening,  at  y  io  sielffue 
sere  vise  nogh,  til  huat  suar  y  gififue  skulle,  vtan  ellist  for  it 
ringe  raad  vti  saken  etc. 

K.  h.  fader  systher  iak  haflfuer  ok  forstadt  äff  Jngeborg   at 
y  haffuen  loffuat  henne  at  y    skulle   bestyra   noghan  hamp,    saa* 
vaare   en   nw   tet   samme    myn    begere    at   y    ville  bestyra  ett  j 
skippund,    sammeledes   vm   tet   Tyske  hoffrott  vaare  ok  myn  be- 
gere   at   y   ville   ok   bestyrt   oss   tlier   en  j  t®  vdatt,    iak   vil  tet 
gema  bettala,  k.  h.  fadher   systher   y    hade    ok   rort   vm  noghet 
jem   for   Ingeborg,    saa   vil   iak   vel   k.  h.  fadher  systher   senda 
edher    tu    fatt    nyddher    nar    fore    kommer,    Myn    a.    k.    fader 
systher  intet  synderligkt  haffuer  iak    edher   tilbiude    paa   thenne 
tydhen  vtan  raadher  ok  biudher  altyd  vtoffuer   mek,   som  edher 
eien  sonn  ok  brodher.  Edher  her  met  kerlige  then  alzmeetig  gud 
beffallandes.  lather  Jngebor  ok  Anna   lilla   ganske    0dmiu(ke)lige 
helsze  med  mange  gode  netther.  Snarlige  äff  Paatorp  then  4  Oc- 

tobri  anno  1552. 

Benckt 

Gylta. 

L'dskrift:    Erlig   ok    velbordig    quinna  fni  Mserittha  til  Holma 
syn  ksere  fadersysther  kerlige  sendandes. 

Bagpaa:    Be(n)kt  Gyltes  breff  52. 


Lasse  Sjulsson  meddeler  Olof  Simmisson  Fiildmagt  til  at  indkraive  og  mod- 
tage 3  Mark  i  Penge,  som  Ellef  og  Jons  Olafssonner  ere  hara  skyldige, 
samt  anmoder  Kongens  Foged  Olof  Ol8S0n   om    at  vvere    ham  behjcelpelig. 

Efter    Orig.    p.    Papir,    tilherende    Pastoratsadjunkt    E.    Modin,    Ytterhogdal    i 
Herjedalen.     Spor  af  et  paatrykt  Segl  i  gront  Vox. 

636.  Tiden  Dag  1552.  Reden. 

Alle  gode  men  tette  breff  hender  ffore  koma  bekiendez 
Jagh  Lasze  Siulson  med  tette  mitt  opne  breff  ath  iagh  giffuer 
thenne  breffnisare  Olloff  Simonson  ffuUe  mact  och  beffelingh  at 
vptaga  och  vtt  kräffia  3  mark  pening  äff  Elleff  och  Yens  Ollaf- 
sener  boondez  i  Herdall  huilke  pening  te  äre  migh  religh  sky- 
lige  hnar  ffer  bider  iagh  alle  embes  men  besyndeligh  vor  kierre 


808  ir)52. 

*nädidige  heres  ffoj^gde  Olloff  Olson  at  han  vil  vara  honom  be- 
hielpeligh  ath  sa  j  Saui(n)gh  är  bider  (iagh)  Mäns  Olloffson  Imin 
krrkie  liere^  om  sit  Singnet  "^'nedadan  ffor  tette  breff  som  scri- 
fnit  ar  i  R6enn  Anno  domini  1552. 

*  Fra  [  tilskrevet  linder  Linien  med  Henvianing  hid. 


Sex  I^grettemauid  i  Kaade  Skibrede  bevidne,  at  Eriks  Kvinde  paa  Medim 
(Meum  i  Kaade)  beklagede  sig  over,  at  en  Ko,  som  hendes  Husbonde 
havde  leiet  til  Thrills  Halvordss&fi,  var  bleven  stjaalen  og  slagtet  af 
Sivord  Gudtnandsaon ;  paa  Tilsporgsel  af  Fru  Margrete  ( NiUdatter  Krumme, 
Otfe  Broekenhus  8  Enke),  om  hun  herfor  vil  de  mod  tage  Forlofte  for  Erstat- 
ning  eller  have  Tyven  haengt,  svarede  Eriks  Hustru,  at  hun  ei  begjserede 
hans  Liv,  hvorefter  Per  Jyde  paa  .Inngstein  fi  Haade)  lovede  at  betale 
1  Daler  og  1  Pund  Smor  for  Koen  til  Michelsdag  (29  Septbr.),  hvis  Sivord 
vilde  styre  bans  Plog  samme  Aar,  bvilket  denne  lovede. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norske    Rigsarkiv    (ved  Bytt«  med  sveuske  Rigsarkiv, 
Septbr.  1900).     6  paatrykte  Segl,  hvoraf  3die  affaldet  (Bomoerker  i  grent  Vox;. 

637.  6  Februar  1553.      Aker  (RiMide). 

Alle  mend  thim  szom  thet  breff  sier  eller  horer  bekinndes 
wj  efftlier  schreffuenne  mend  Jesper  Niechelsszinn  Niels  Wald- 
gordsszinn  Peder  Haluordsszinn  Jon  Thergordsin  Marchmand  Lau- 
resszin  Jngaold  Andstinszinn  edzorne  laurett®  mend  j  Raade 
schjffd  red  att  wj  wäre  y  Acker  och  fflere  danmend  med  ossz 
mandaginn  effther  Kondermosze  dag  och  arr  effther  gudz 
bvrd  mdliij  *sagTm  och  horde  att  ffram  gicke  Ereckes  quinde 
y  Medim  och  klagett  segh  att  hennders  husbunde  Erecke 
haffde  bogett  Throls  Haluordsszinn  en  ko  och  samme  koo 
stold  Siord  Gudmandsin  y  ffra  Throls  Haluordsin  och  slac- 
thet  hender  y  schufuen.  Sydin  lyusthe  ffor°^  Throls  Haluords- 
szin  effther  samme  koo  och  ffecke  spordag  att  Siord  Gud- 
mandsin haffde  stollett  samme  koo.  Tha  Siord  Gudmandsin 
ffomamme  att  ther  kom  spordag  att  hand  haffde  stollett  samme 
koo  saa  greb  ffor"®  Throls  Haluordsszin  hannom  och  flyde  han- 
nom  y  konningins  jem  y  Acker  ther  kom  ffor°®  Ereckes  hustrv 
y  Medim  y  ffuld  ombudt  ffor  sin  mand  the  hand  war  jcke 
sielffer  thell  stede  och  klaofett  att  the  haffde  entte  ffott  ffor  sin 
koo  tha  [thell  spurde]  ffrv  Margrette  ffor"®  Ereckes  hustrv  om 
hunn  wylle  haffue  loffuen  och  weszinn  ffor  Siord  Gudmandsszinn 
att    hunn    schuUe    ffoo   in    koo  iginn  eller  ffuld  pinnding  effther 


1553.  801) 

henders  egin   noge   eller   hunn    wjUe  haffue  thjffuen  y  en  galle 

Tha  skulle  hinnder  vederffares  effther   henders    igin    [vylle^    Tha 

thill  suarett  fiPor*^®  Ereckes  hustrv  att  hunn  war   jcke   hans    Ijff 

begerenndes  ffor  the  hunn  haffuer    ther  enttet  gott  äff  att  hunn 

V  vlle  heller    sin  pinding  Tha  war  thet    alles  wore  bon  thell  hen- 

<ler  atth  hunn  wjlle  wnde  hannom    thin    koo    och    hand    sehulle 

g^'ffue    hender    en    daler    och    ett    pimd  smor   ij  Ije  ffor  koffuen 

thell  sancte  Michilsdagh  tha  thell  suarett  Per  Jude  j  Jungstinn 

Och   sa^dse    thill    Siord    Gudmandsin,    Siord    vilt   thu  styre  myn 

plog  y  arr    tha    vell    ieg   leghe    vd  en    fko  -   dalier  och  ett  pund 

sä^inor  thell  sancte  Michelsdagh  och  well  ]eg  recke  quinden  han- 

<ien  ffor  the«?    ^satnstandensdes    ffram    nficke    ffor"*'    Siord    Gud- 

inandsszin  och  hans  hustrv  och  bad  Feder  Jude  gerne  att  hand  wylle 

^ecke    quinnden    hannden    ffor    hannom    ffor    samme     fforskreff- 

vienii  daller  och  smor  och  loffuett  hand  att  hand  wylle  styre  hans 

plog    Ther    ffor   samstandindes    recke   Per  Jude  Ereckes  quinnde 

lianden  y  Meedin  och  sagde  hender  god  ffor  in   (ko  -    daler    och 

ett  pund  szmor  thell  sancte  Michelsdagh  och  ther  med  lod  hunn 

segh  noge  och  war   thinne    ""'ffor  fforskreffuen    sone    giortt    man- 

daofin  nest  effther    *kiondem0szeda<j    och    var    konsres  sasrin  icke 

äff  thingitt  dag  att  saa  y  sannding  er  och  beder  fforuaring  thri- 

cker    vy    wortt    indzegiel    neden    ffor  thet    vort    obine    breff  som 

skreffuett  er  ar  och  dag  som  for  syger  etc. 

Hagpaa:    Siord  Gudmandsszin. 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.      -  "^  Ij::jen  iidslettet. 


Jesper  Friis,  Hovedsmand  paa  Akershus.  stevncr  efter  Begjicrin^  af  Fru 
Margrefe  (Nihdatter  Krumme)  til  Holme,  salij]j  Otfe  Brockenhus's  Efter- 
leverske,  Sven  Lensmand  og  3  andre  Ma»nd  i  Haade  Sogn  til  at  raode 
hende  til  forste  Bygdestevne  paa  Lundeby  (i  liaade),  og  hvis  de  der  ei 
knnne  forliges,  til  at  mode  for  l^gmanden  i  Sarpsborg  17  Oktbr.,  og  hvis 
der  heller  ikke  da  opnaaes  Foriig,  skulle  de  mode  for  gode  Miend  og 
Lagmaend  i  Oslo  forstkommendc  27  Januar.  8tevningon  lajstes  ved  liaade 
Kirke  17  Septbr. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norske    Kigsarkiv    (ved    l^ytte    m.    sveiiske  Kigsarkiv, 
Septbr.  1900).     Med  paatrykt  Vaabensegl  i  gront   Vox  p.  Folden. 

Ö38.  11  Septbr.  1553.  Akerslius. 

Jeg  Jesper  Friis  hoffuitzmanndt  paa  Aggershus  heiser  etther 
Swenndt     lennsmanndt     Oluff    Hennrickszenn    Jnngwoll     Agger 


810  1553. 

Peder  Agger  och  Hanns  Hainissenn  y  Raade  sogenn  mett  gudt 
wiidther  att  erlüg  och  welbiurdug  qwinde  frw  Margrette  tiill 
Holmenn  saliig  Otte  Brockenhuses  eflftherleffuerske  haffuer  beret 
for  meg  om  nogenn  tiill  tall  hun  haffuer  tiill  ether  som  hwnn 
siiger  och  sielff  ytthermere  berette  kanndt  Tha  epther  therm  b^ 
fallinng  ieg  haffuer  paa  kon:  matt:  wegne  serdelis  y  hanns  naa- 
des  frawerlse  at  skicke  huer  long  och  ret  steffner  ieg  eder  for°* 
menndt  att  mode  tiill  bygdesteffne  paa  Lwnneby  thenn  forste 
bygdesteffne  ther  bliiffuer  hues  y  icke  ther  kanndt  forliigis  tha 
retther  [ether  ^  effther  att  mode  for  laugenn  y  Salsborg  iij  seg- 
ner epther  vinthematthenn  hues  y  icke  ther  kanndt  forliigis  tha 
retther  eder  epther  att  mode  for  lougenn  the  gode  menndt  och 
lougmenndt  som  forsamlis  her  y  Oslo  iij  sogner  epther  sanctj 
Pouels  dag  nw  nest  komendis  att  sware  for°®  frw  Margrette  tiill 
hues  hwn  kanndt  ether  tiill  tale  mett  retthe.  Giere  och  hennde 
hues  ther  om  long*  och  ret  er  *ladenndenndis  thet  jngelunde  vnn- 
der  vij  (!)  ortuger  och  xiij  m#  y  breffue  braadt.  Giffuit  paa  Agers- 
hus  thenn  11  dag  Septembris  aar  etc.  1553  Vnnder  mit  signette 

Bagpaa  med  eii  anden  Haand :    Dene   steffnen   wor  lest  wed  Kode 
kerke  den  szondag  nest  effter  helle  kors  daag 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien. 


Jcsper  Friis,  Hevedsmand  paa  Akershus,  stevner  efter  Begjfering  af  Fru  Margrde 
(Nilsdntter  Krumme)  til  Holme  5  Maend  af  Kaade  Sogn,  der  have  indgaaet 
Forlofte  for  Sivord  Gudmundss^n,  hvilket  de  ikke  have  holdt,  til  at  mode 
enten  til  ferste  Bygdestevne  paa  Luudeby  eller,  om  Forlig  ikke  opnaaes, 
for  r^gmanden  i  Sarpsborg  3  (?)  Marts  eller  for  gode  Msend  og  I-agmajnd  i 
Oslo  3  April.     Stevningen  er  la?st  i  Raade  Kirke  2  Februar. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norske    Kigsarkiv    (ved    Bytte   m.    svenske  Kigsarkiv, 
Septbr.  1000\     Med  paatrykt  Vaabensegl  i  gront  Vo.x  p.  Folden. 

630.  29  Januar  1554.  Ikershus* 

•leg  Jesper  Friis  hoffuitzmanndt  paa  Aggershus  heiser  etther 
Annders  Jungstenn,  Giest  Jungstenn,  Peder  Nielsen,  Tordt  Findt- 
stadt  och  *Sinoch  Grimstadt,  y  Eaade  sogenn  mett  gudt  wiider 
att  erlüg  och  welbiurdug  qwinde  frw  Margrette  tiill  Holme 
haffuer  berett  for  meg  om  tiill  tall  hun  haffwer  tiill  etther  for 
nogenn  penndinge  som  y  haffuer  loffwitt  binde  for  Siuordt  Gudt- 


^       1554.  811 

mnndtsenn  och  y  icke  betale  will,  som  hun   siiger   och   sielff  yt- 

thermere  berette  kanndt.  Tha  epther  thenn  befaling  jeg   haffuer 

paa   kon:    matt:    wegne    serdeliis   j   hanns    naades  frawerlse  att 

schicke  huer  lough  och  retth  steffner  ieg  etther  for"®  menndt  att 

inode  tiiU  bygdesteffne    paa   Lundeby   thenn   ferste    steffne   ther 

bliiflfuer   eflfther   steffningenn  er  lesth,   hues   y   icke  ther  kanndt 

f orliigiis  tha  retther  etther  epther  att  mede  for  lougenn  vdj  Sals- 

borrg  iij  sogner  efifther  Midtfaste  hues  y  icke  ther  kanndt  forlii- 

güs    tha   retther   etther    epther   att   mode   for  lougenn  the  gode 

menndt  och  lougmenndt  som  forsamliis  her  y  Oslo  tiill  Thage  tis- 

dag  nu  nest  komendiis  att  sware  for"®  fru  Margrette  eller  hindiis 

laugliige    ombodsmanndt    tiill    hues    hun   kandt   etther  tiill   tale 

mett   rette    Giore    och    hennde  hues  ther   om   loug   och    rett  er, 

Ladenndiis  thet  jnngelunde    vnnder   viij  orttuger   och    xiij  m#  y 

brefiPue    braadt    Giiffuiitt   paa   Aggershus  thenn  29  dag  Januarij 

aar  etc.   1554.  Vnder  mytt  siignette 

Bagpaa:    Kungiordes  denne  stefFning  laglige    vdy  Baade  kirke 
Kyndelmysze  dagh  anno  dominj  1554. 


yiU  Sven880n,  Lagmand  (i  Snrpsborg),  kundgjer,  at  Fru  Margrete  (Xilsdatter) 
tiltalte  6  Msend  i  Haade,  der  havde  gaaet  i  Borgen  for  3  Stykker  Kla?de 
for  en  Tyv  (Sivord  Gudmatidss^i),  men  som  de  nu  ei  ville  tilsvare,  da 
han  siden  hiev  greben  for  en  Ko,  som  han  stjal,  og  nu  er  bortromt,  hvor- 
for  de  nn  indskjede  Sagen  for  Rigens  Kaad  i  Oslo  forstkommende  '\ 
April.     Lagmandens  Orskurd  er  liest  i  Kaade  Kirke  11  Marts. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norske  Kigsarkiv  (ved  Bytte  m.  svenske  Kigsark.,  Septbr. 
1900).     Med  et  paatrykt  Segl  i  gront  Vox    under   en    Papirseddel    (Bomserke    i 

Skjold  m.  Bogst.  N.  S.)- 

ft40.  3(0  MartH  1554.  Sarpsborg. 

ÜUom  mannom  them  som  thette  breff  see  eller  höre  sender 
Niels  Swensen  lagmandt  kungorendes  aat  aar  effther  gudz  byrdt 
1554  the  iij  sygner  nest  effther  Midffaste  po  Salsbugh  offuerwse- 
rendes  borgmester  och  raadt  kom  wdii  retthe  erliigh  welbyrdiigh 
qwinne  ffrv  Margeret  oc  tiiltaliit  tesse  efftherscriffne  mendt  som 
laglügh  hiit  stemdt  vore  som  er  Paeder  Nielssen  Sonne  j  Grim- 
stad  Anders  i  *Howg8tenn  Gest  ibidem  Tore  j  Ffinstad  ffor  en 
borgenn  som  the  haffde  sacgt  godt  ffor  en  tiuff  ffor  iij  st®  klaede 


812  ir)54. 

oc  iiw  inthet  ville  tiilsuare  effther  att  samine  tiuff  bleff  siidan 
grepen  ffor  then  koo  som  tiuff  wen  stall  oc  var  lensmanden  tiil- 
beden  äff  then  mandt  som  koen  miste  att  han  motte  skee  nogen 
rett  for  siit  oc  samme  tiuff  slap  los  äff  lensmandens  f engseil  oc 
lob  sjn  vej  ther  wdoffuer  ville  ffor°®  mendt  vcke  sware  ffrv  Mar- 
geret tiil  samme  borgen  wtthan  skode  seg  ffor  riigens  raadt 
effther  stemningens  lydelse  tiil  tagetiisdag  nest  komendes  Att 
zaa  j  sandhet  trycker  ieg  mit  zignet  for  thette  breff  Sereffnit 
anno  vi  supra 

Bagpaa:    Kungiordes   denne    auskur^    laglige   y    Baade  kircke 
kerre  sondagh  anno  domini  1  5  ö  4 


1  t? 


Forst  har  der  staaet :  steffning. 


Tre  I^grettema'nd  i  Kaade  Sogn  bevidne,  at  koiigl.  Maits.  l^ensmand  knc- 
vede  Prov  af  5  Mneiid  i  Raade  angaaende  det  Forlefte,  som  nogle  Bor- 
gensmaind  havde  iudgaaet  for  3  Stykker  Nersk  for  Sivard  GudniatuUs^, 
hvorom  der  vistnok  blev  afgivet  nogeii  Forklaring,  men  som  Vidnerne  (log 
ikko  vilde  beedige. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norsko    l^igsarkiv    (ved    Bytte    m.    svenske  Rigsarkiv, 

Septbr.  1900).     Med  to  paatrykte  Segl  (Boma?rker)  i  groiit  Vox.    Feilfnldt. 

Ul.  31  MartH  1554.  Lundeby  (Raade). 

Alle  mend  thinn  szom  thet  breff  sver  eller  herer  bekendes 
vj  effther  schreffuene  mend  [att  y^  Haluord  Benttsszim  Peder 
Haluordsszim  Oluff  Erecksszim  edzordne  laurettes  mend  v  Bade 
sogin  och  att  wy  vare  y  Londeby  rette  steffuin  stoue  och  fflere 
danne  men  med  ossz  *horeun  och  sageun  att  kongeliig  matt®  lens- 
mand  ffram  kraffde  nogin  pro  paa  the  borges  mendz  vegne  som 
h  äff  de  loffuett  ffor  Siord  Gudmamdsszin  ffor  the  iij  stecker  nerske 
war  ffor"^  lens  mand  kuade  och  thill  kradde  en  gange  och  anden 
gange  och  thryde  gonge  paa  Rade  kiergarde  att  stenffune  thesze 
effther  schreffne  pro  som  er  Hans  y  Ellestad  Asslacke  y  Lo- 
cken och  Haluord  y  Soginn  Suend  y  Haff  och  Thore  y  Bodstad 
och  nogin  andre  flere  Tha  kuade  och  krade  ffor°®  lens  manden 
samme  ffor  schreffuen  *pra  och  thell,  atth  the  schulle  proffue  ett 
ritte  pro  och  suore  paa  bogin  effther  [the^  szom  the  er  laug- 
lighed  steffune  Tha  proffuett  samme  ffor  schreffuin  pro  nogitt 
men  dog  [wjylle  the  icke  paa  bog  suore  Att  saa  y  szandhen  er 
som   schreffuett   stord   thricker    wy    vortt    endzegell   neden    ffor 


1054.  8i:^ 

thet  vortt  obenne  breff  som  schreffuett   er   paa   Lundeby  loffuer 
dagen  nest  effther  poske  are  elf t her  gudz  bjrd  1554 

Bai^paa:    Sivord  Gudmandsszin 

*  Fra  [     atter  iidslettet. 


Jesper  Friis,  Hevedsmand  pmi  Akershus,  paala?gger  5  Mamd  af  Kaade  Sogn, 
til  hvem  Fni  Margrete  (Nüsdatter)  til  Holme,  Otte  Brockenhms  Efter- 
leverske,  har  Tiltale  for  deres  Forlofte  for  en  Tyv,  at  inode  for  Lagman- 
den  i  Sarpsborg  til  forste  Lagstevue  efter  dennne  SteAiiings  Laisning,  og 
om  de  ei  der  forliges,  at  iudfinde  sig  for  de  gode  Mwiid  og  Lagnitend,  der 
samles  i  Oslo  28(?)  Januar  forstkommende.  Stevningen  laestes  i  Kaade 
Kirke  9  Septbr. 

^fter    Orig.    p.    Papir    i    norske    Rigsarkiv    (vod    Byttc    m.    sven.ske  Rigsarkiv, 

Septbr.  1900).     Med  paatrykt  Segl. 

642.  3  Septbr.  1554.  Akershus. 

Jeg  Jesper  Friis  heffiiitzmanndt  paa  Aggerszhuss  heiser 
etther  Annders  Jungstenn  Tore  Findstadt  Giest  J[ungsten]ii 
[och  ^  Sinnuf  Grimstadt  och  Peder  Nielsenn  y  Raa[de  sogenn  mett 
gudt  wilder]  ath  erlüg  och  welbiurdiig  quinde  fru  Margretthe 
tiill  Holmenn  Otthe  Brockemihussiis  epther[leff]uerske  haffuer  be- 
reth  for  meg  om  tiill  tall  hun  haffuer  tiill  eder  for  enn  tiufiP 
som  j  sagde  godt  for  som  hun  siiger  oc  sielff  jtthermere  be- 
retthe  kanndt  Tha  epther  thenn  beffalling  ieg  haffuer  paa  kon: 
Matt:  wegne  serdeliis  j  hans  naades  frauerlse  ath  skiicke  hner 
long  och  rett  steffner  ieg  eder  for"^  menndt  ath  mode  for  lou- 
genn  y  Salsborg  thenn  forste  langsteffne  ther  bliiffuer  effther 
stefPningenn  er  lest  hnes  y  icke  ther  künde  forliigiis  tha  retther 
eder  epther  ath  mode  for  longenn  the  godemendt  och  lougmendt 
som  forsamlüs  her  y  Oslo  thenn  tredie  steffnedag  epther  sanctj 
Pouelz  dag  nn  nest  komendes  ath  suare  for"^  fru  Margretthe 
eller  hendes  louglige  ombiidzmandt  tiill  hues  h\in  kandt  etther 
tiill  tele  met  retthe  Giore  och  hende  hues  ther  om  long  och 
rett  er  ladendes  thet  jngelunde  vnnder  viij  ortuger  och  xiij  m^ 
y  breffue  braadt  giiffuitt  paa  Aggerszhus  thenn  3  dag  Septem- 
bris  aar  etc.   1554  vnder  mytt  signette 

Bagpaa:  stiffning  for  Siuord  Gudmandsen  —  Kungiordes 
denne  steffningh  laglige  y  Raade  kirke  S0ndag[in]  for  hellie  kors 
dagh  anno  domini  1554 

*  Fr»  [  tilskrcvet  over  Linien. 


814  1554. 

Nils  Srensson,  I^gmand  i  Sarpsborg,  paaltcgger  de  6  Msend  i  Haade,  der  erc 
gaaede  i  Borgen  for  Sivord  Gudmandssön,  at  betale  Fru  Margrete  (Sih- 
datier)  til  Holme  de  udlovede  1}  Stykker  Klsede,  soni  de  ikke  Isenger  ment«- 
sig  forpligtede  til  at  udgive,  efter  at  Sivord  af  Sven  Lensmand  var  sat  i 
Kongens  Jern.     I^Agmandens  Orskurd  er  la?st  1  Haade  Kirke  1  Novbr. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norske    Rigsarkiv    (ved    Bytte    m.  svenske    Rigsarkiv, 
8eptl)r.  1900).     Med  et  paatrykt  Segl  1  gront   Vox   under  Papirseddel  p.  Folden 

(Bomaerke  i  Skjold  m.  Bogst.  N.  S.). 

643.  17  Oktbr.  1554.  Sarpsborg. 

Alle    mendt   soin   thette    breff   see    eller   höre    sender  Niel* 
Swensen  laghmandt  y  Salsburg  kungerendes  aat  aar  effthergu^^ 
byrdt  1554  onsdagenn  nest  effther  winther  natthen  po  radstugeiv^ 
otf ue(r)w8erendes     erliigh     oc    welbyrdiigh    Cristoffer     Galle    tf  ^ , 
Aaby    Eriich    Kyll   tiil   Elyn    Per    Herlogsen    ffordom  lagman 
Opslo  her  Knut  Jenssen  prosst  j  Twne  borgmester  oc  raadt  koi 
y  retthe  welbyrdiig  qwinne  ffrv  Margeret  tiil  Holme  oc  tiil  talii^' 
tesse  effther  screffne  Pseder  Nielsen  Torer  Fynstad   Gest   Ander-  ^ 
sen   Anders    Iiingsten  oc  Sonne  Grimstadt  epther  som  the   wore 
hiit    stemdt   met   riigens    steffning    ffor    iij    st®   klsede   som  ffor*^^ 
mendt  hade  wahret  erliigh  oc  velbyrdiige  quinne  ffru  Margeret  godt 
fore  ffor  thet  tiwffuerj  som  Siuordt  Gudmiindtsen  var  y  kommen 
och  nw  ycke  betale  [ville  ^  efftherthii  att  kongens  lensmandt  tog 
samme  tiwff  siidan  j  kongens  iam  nw  framlaude  ffor'^®  ffru  Mar- 
geret breff  wdij  rette  att  ffor°®  Swen  lenssman  b0dt  samme  tiwff 
j  borgen  po  Eaade  kirkegardt    ffor   then    koo    som   handt  hadde 
stoliit  ffra  Eriich  j  Meden  oc  iij  daler  po  ffru  Margeretes  vegne 
ffor  samme  saag  o[c]h  var  ther  ingen  ther  ville   wsere   godt  ffor 
ffor^^    Siuordt    eptther[th]ij    motthe    ffor°®    Swen    haffue    samme 
tiwff  j  kongens    iam    och    bleff    siidan    los   äff  kongens  iam  och 
menthe  ffor°®  mendt  att  inthet  ville  tilsware    then    borgenn   som 
[th]e    haffde   loffuit   ffore   Tha   effther   tiiltall  gensuar  bleff   ffor 
rette  äff  sacgt  att  for°®  mendt  skulle  betale  ffrv  Margerett  samme 
klsede  som  the  haffuer  loffuit  ffore  Oc  ville  the  sidan  nogen  tiil- 
tale  tha  tale  ffor°®   Swen   tiil  Att  saa  i  sandhet  trycker    ieg  mit 
siignet  nseden  po  thette  breff  screffuit  anno  etc. 

Bagpaa:  Aschiorde  for  Siuord  Gudmandsszin.  —  Kungiordes 
denne  auskur  laglige  y  Raade  kirke  allehelgenn  dagh  anno 
domini   1554 

'  Tilskrevet  over  Linien. 


1555.  815 

Nils  Lystrup,  Lagmand  i  Oslo,  paala^gger  Fru  Margrete  (Nilsdatter  Krumme) 
til  Holme  (Otto  Brockenhus's  Enke)  og  Fru  Ingeborg  (Nilsdatter  Gylden- 
l&ve),  Peder  Hanss0n  (Litles)  Enke,  eller  deres  Ombudsmsend  at  mode 
forstkommende  14  Mai  paa  nordre  Langsdnl  for  12  uvildige  Maend  til  Af- 
gjorelse,  af  hvad  der  tilkommer  enhver  af  dem,  idet  Fra  Margretes  Om- 
bndsmand  Erik  Anderssön  gjor  Fordring  paa  Raxmldsparte^i,  medens  Fru 
Ingeborgs  Ombiidsmand  Povcl  Anderssön  fremloegger  Breve  for  storre  Dele 
af  Gaarden. 

IKfter    Orig.     p.    Papir    i    norske    Kigsarkiv    (v.    Bytte  med  svenske  Kigsarkiv, 
^Septbr.    1900).       Levn.    af    paatrykt    Vaabensegl    i    gront    Vox    under    Foldcn 

(Stjerne  i  et  delt  Skjold). 

^644.  29  Januar  1555.  Oslo. 

üllum  mannum  thönnum  soin  tthette  breff  seer  eller  höre 
Sender  Niels  Liustrup  lagmandt  y  Oslo  q.  guds  oe  siine  kund- 
gerende  att  tiisdagenn  epther  sanctj  Pouels  dag  anno  mdlv  paa 
Oslo  radstug®  oflferuerendes  erlüg  oc  welbvrdege  inendt  Jesper 
Friis  houitzmandt  paa  Aggershus  Peder  Huitffeldt  Norges  riiges 
canceller  luer  Jenssen  tili  Friisse  Crestiern  Munch  liouitzmandt 
paa  Hamer  Peder  Andersen  Bentt  Haardt  lagmendt  burgemester 
oc  raad  kom  y  retthe  Eriicli  Andersen  y  ombodt  erlüg  oc  wel- 
byrdege  qnine  fru  Margrette  oc  ttiiltalet  band  Oluff  Hog  for  en 
partt  vdj  nordre  Langsdall  kalliis  Eaffualdz  partten  oc  framlagde 
it  gamelt  breff  lydendes  om  for'**'  Eaffualdz  partt  Ther  tili  sua- 
rede  Oluff  att  band  haffde  soltt  erlüg  oc  velbyrdeg  mand  Peder 
Hanson  ij  hude  skyldt  i  for°^  nordre  Langsdall  och  mentte  att 
fru  Margrette  haffde  ther  jnthet  vdj  epther  henes  breff  iche  for- 
melder  rettelüg  huor  for°^  partt  liigger  Framlagde  tha  formum- 
stig  suendt  Pouel  Andersen  paa  fru  Jngeborgs  vegne  üj  gamble 
breffue  som  lyde  paa  viij  eres  boU  y  for°^  Langsdall  Tha  epther 
ttiltall  gensuar  sagens  leylighet  bleff  thet  saa  for  rette  affzagt 
att  for"*'  fru  Margrette  fru  Jngeborge  eller  tliores  ombodz 
[mandt^  met  alle  eyges  mendt  schal  mode  paa  for"^  nordre 
Langsdall  vnder  xij  vuildege  mendt  s(anc)ti  Haluordz  affthen 
nest  komendes  met  alle  thores  proff  breffue  oc  beuissing  gamble 
oc  ny  som  the  ville  helder  haffue  end  ombere  oc  tha  for"^  xij 
mendt  grangiffueligen  randsage  oc  offuerse  breffue  oc  beuissing 
paa  alle  süder  oc  jorden  huilcken  for°^  Eaffualdz  partt  skall  vere, 
oc  huadt  landskyld  ther  bor  met  rette  äff  att  gaa  güffuendes 
thet  fran  thonnum  bescreffuet  som  the   ville    andsuare   for    omdt 


och  vere  bekend  for  crode  niendt  Att  saa  vdj  sandhet  er  trycker 
jeg  mitt  siignette  neden  paa  thette  breff  Datiim  vtt  supra 

Bappaa:    Aschord  paa  LangdaU  [anno  oo*. 

'  Tilskrevet  over  Linien.   —  *  Fra  f  tilskrevet  mcnl  andet  Blsek. 

I^gnianden,  to  r>c>rjj;erme.store  og  tre  Haadma^nd  i  Tonsberg  udgive  Vidisi<e 
af  Fehirden   Hr.   Fijnnie  Aiidunssims  Testamente  og  Godieil  af  1320. 

p]fter  Orig.  p.  Papir  i  danske  Kigsarkiv  (^Danake  8aml.  No.  797.3  —  Norske  Säger'. 
0  paatrykte  IJoniairker.     (Jfr.  Dipl.  Norv.  IV  Xo.  1136). 

(»lo.  S  Marls  1555.  Tonsberg. 

W  ij  efter  ski'itfne  Peder  Anderson  lagman  i  Tonsberge 
Larens  Holck  Peder  Jonson  bonnestere  Bemt  Knuppell  Jacop 
Trwelson  Mattis  Henriekson  Radmen  tili  samme  stetz  göre  wit- 
terligt  med  thette  wortt  obene  breff  ad  wij  haffue  seeth  oc  hört 
eth  pernientz  breff  oc  offner  lesit  [ort  fra  ortt^  med  hele  hen- 
gende  oc  wskadde  Jnsigle  Indendis  ord  fra  ort  som  her  efter  folger 

[Her  fififfe  Brevcne  Xo,  ^  og  S  ovenjor.] 
Oc   tili    wter   mere    bewisuingh   tmcke    wij    forskrififne    men 
wore  Jnsigle  for  thette    [breff  ^    transkriuit   breff   som   giert  er  i 
fQjoie  Tonsberge  then  ottene  dagh  Martij  anno  domini  mdlv, 

'   Fra  [  igjen  iidslettet. 

Sven  Guide  til  Thom  anmoder  Frii  Mnrgrdc  (NiMattei'  Kr%imme)  til  Holme 
om  hendes  Hjielp  hos  Kantsleren  (Johan  Friis)  til  at  erholde  Kongebrev 
paa  en  Sagfos  ved  Jiosso,  som  Jeppe  SkHver  har  havt  1  Forlening,  samt 
beder  hende  om  at  foratriekke  ham  med  Korn  og  Malt  i  bans  störe  Trang. 
Hendes  Oxne  og  Faar  vil  han  modtage  til  Havning  paa  Thom,  da  der  ei 
er  Grajs  paa  Hanke. 

Efter  Orig.  p.  ra])ir  i  svenske  Kigsarkiv  (Handlingar  af  ekonomiskt  och  jnridiskt 
innehäll  fnin  löOOtalet.     Enakilda  bref).     Brevform;    Halvark  m.  udv.  Forsegl. 

646.  31  Juli  1555.  Tliom. 

\  senlvgh  helszen  nw  och  altyd  ffor  szsend  met  gud  myn 
ka^ra?  szoster  tacker  jegh  degh  ganske  gseme  ffor  alt  got  szom 
dw  megh  benvst  haffuer  huelket  jegh  gseme  met  degh  ffor  skylle 
wyl  j  Imad  niode  jegh  kand  kyaTa)  szoster  [beder  ^  haffuer  jegh 
hört  ath  dw  wvU  nw  haffne  bod  tili  Danmarck  nw  strajc  szo 
ser  myn  kyserlygh  bon  tiill  degh  ath  dw  wyll  w«l  g0re  och 
wajrse  megh  behelpelygh  hnosz  kanszelseren  ath  han  wylle  wser« 


1555.  817 

inegh  behelpelygh  ath  jegh  mothe  ifo  dsen  szaw  fPosz  szom  Jaepe 

skrruer  haffde  j  ffor  la?njngh  äff  kon(g)en  och  ffoszen  leger  wed 

Eouszo  inyii  kyser»  szoster  wjlt  dw  nw  skrjffue  wsel  ffor   megli 

tiill    kanszeleren    ath    jegh    mote    ffo    noget  ath  helpe  megh  met 

dw  west  mjn  störe  trangh  dw  west  wael  hur  meg   traenger   myn 

kyaerse    szoster    wylt    dw    och    wsera»   megh   behelpelygh   met  Per 

skryffuer  jegh  wyl  gaerne    waere    y   hansz    menne    szo  hand  skall 

yntet  skylle  megh  myn  krerte  szoster  wylt  dw  och  wael  göre  och 

ffly  megh  thet  kom  och  malt  dw  haffiier   loffuet   megh    jegh  aer 

szore  trengh  daer  ffor  megh  wed  megh  ynen  rod  wden   jegh  ffor 

help  huosz  degh  och  kand  jegh  degh  aller   ffull   tacke    ffor  thet 

kom    jegh    haffuer   ffoet    huosz    degh    thet    komer  szo   wael  gud 

haffue  loff  och  dw  ffor  och  rtetelygt  got   lyn    mo   dw   wede    och 

jegh  haffuer  bedet  Per  Yde  ath  hand  skall  lade    dyne    oxer  och 

ffor  kome  hyd  met  gusz    help    daa    skal    dy  ffo    god    gangh  och 

skal    jegh    lade    sze    szo    wael  tiill    diem    szom  thyl  myt  eget  dy 

dserr  aer  ycke  graesz  po  Hanke  myn  kyaerac  szoster  her  met  degh 

gud  beffalyndes  lader  Anne  helsze    deg   met   mange    gode    nater 

myn  kyaerae  szoster  wylt  dw  nw  goree  ffor  gudszkyl  och  ffor  alt 

thet   gode   jegh   trouer    degh   tiil    och    waerae    megh    behelpelyg 

huosz  kanszelaeren  om  thette  jegh  haffuer  skreffuet  deg   tiill  om 

skreffuet    po    Tom    onsz    daffuen    ntest    aeffter    szancte     Wolesz 

daff  mdlv. 

Szuaend 

Galle. 

Udskrift:  ^rlygh  och  wael  byrdygh  kuynne  ffrw  Margrethe 
tiill  Holme  myn  kyaere  szoster  ganske  waenlygh  szaendis  thette 
breff. 

ßagpaa:    Swen  Galles  breff  55. 

*  Igjen  ndslettet. 


8ex  Lagrettemficnd  og  en  Kvinde  i  Sondrehiten  paa  Sondmere  gjore  vitter- 
ligt,  at  Nils  Jens80n  paa  Orsteiis  Ledingsthing  6  Decbr.  paa  Begjaering 
fik  et  Vidnesbyrd  om,  at  Jon  Christopherssön  var  ret  Arving  til  Rebbestad 
i  örsten  undtagcn  til  1  Meleslags  Lcie  deri,  som  en  tidligere  Eier,  Baard 
Anund880n  (Amundssen  ?),  havdc  udbetalt  for  et  Slagsmaal,  og  som  siden 
kaldtes  Kongsekre. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  norake  Kigsarkiv  (fra  Toldkasserer  L.  Daae  i  Christianssand). 
4  paatrykte  Voxsegl  (Boma?rker\  hvoraf  Istc  affaldet,    og  2  skrevne  Boma?rker. 
Diplomatarinm  Norvegiciim  XVT.  Ö2 


\ 


818  1555. 

WH,  7  Decbr.  1555.       Setre  (Orsten). 

\\  ij  effther^*"  Morthen  Morthenson  pa  Oam  Knwtt  Bardt- 
son  paa  Liidt,  Oluff  Iffwarson  paa  Weelle,  Laflfrans  Erichson  i 
Wyk,  Oluff  Vrbansson  paa  Fseytha  breck,  Knwtt  leethmundson 
pa  Moo  ejdz  swomne  lao^ettis  mendt  i  Syderluthen  paa  Syd- 
more,  Margrette  Gudfastdotter  boaiidis  ther  samestedtz  beken- 
uess  med  thetta  woort  opne  breff  oc  ger  wittherligiit  foor  alle, 
at  aar  effpther  gudtz  fodilsse  M  d  1  v  om  sanctj  Nicolaj  tiid  paa 
ledandz  tyngiit  i  Gersten  kom  byskeliigt  oc  weelforstondig  mandt 
Nielss  lensson  kraafde  oc  sporde  menyge  man  tili  som  ther  foor- 
samblade  waar,  om  iordt  eyna  som  Rebbestada  kallas,  om  noe- 
ghen  annad  wüste  en  loon  Christofferson  waar  ey  reeth  serff- 
uinge  til  for^®  iord  Rebbestad,  Swarade  wij  tha  for°®  mendt  att 
ooss  ser  fulkomelig  wittlierliigiit  at  thet  woore  ij  samborne  bro- 
der bade  tiil  fader  oc  moder  Then  eyna  kallas  Ootte  Aniindson 
oc  then  andre  Boorder  Anundson  och  thesse  ij  sambornne  bro- 
der otthe  Follestada  oc  Rebbestade,  som  hooss  hwer  andre  lyg- 
gie,  viider  then  oelff  som  rynder  them  emellom  etc.  Meen  Bor- 
dor  Amwndson  for**®  kom  i  slaagxmooll  oc  gaaff  saa  wtt  j  meles- 
lag  lege  i  for^^®  [ior]dt  Rebbestade  wnder  Ininglig  maiestatt  oc 
kallas  nw  thet  meleslagt  Kwngx  Eckre  etc.  oc  thet  som  mere 
waar  folde  f or^®  loon  Cristoffer  son  [i  syn  liiffz  tiid  ^  som  waar 
äff  for^®  folk  oc  hanss  slectinge  fore  honwm  saa  neer  til  thet 
*medelslagt  lege  Thetta  witnesbyrd  wille  wij  bade  baere  oc 
swerie  effther  woor  samwiske  oc  effther  wore  fadreess  och  for- 
eldriiss  ordt  om  ytermore  behoff  goris  Tiil  ytermere  wiissen  oc 
bethree  forwaringt  at  saa  j  sandthied  ser  trycke  wij  wore  ind- 
sigleer  nedhen  pa  thetta  woort  opene,  breff,  med  erlige  oc  wel- 
fomuptiig  mand  Troondtz  Benckestoockis  fogiit  med  Nampn 
Dirick  Biickleff  pa  then  tiid  med  siitt  Signette  giiffuid  oc  scriff- 
uid  paa  Seettre  sancte  Marie  affthen  Conceptionis  aar  som  foore 
sagdt  a^r  etc. 

^  Fra  [  tilskrovet  i  Margenen  raed  Henvisninj?  hid. 


Heer  Annindssön  i  Lille  Jorde  (Kville  Sogn  i  Baahns  Len)  gjor  vitterligt,  at 
Fru  Margrete  (NiUdatter  Krumme)  til  Holme  har  betalt  ham  3  gode  Jakobs- 
daler  paa  Anders  Odssons  yegno  i  Varberg. 

Efter  Orig.  p.  Papir  i  svenske  Rigsarkiv  (Handling.  af  ekonom.  och  jurid.  innehäll 

fran  1500-talct.     Enskilda  bref).     2  paatrykte  Segl. 


1556.  811) 

eis.  1  Marts  1556.  Store  Jorde. 

Je^  Rer  Ainundsszeim  y  Lele  Jorde  kiinndis  och  o^ior 
^etherliigh  for  alle  med  thet  mitt  obenne  breff  att  erlüg  och 
^welbjrdjg  quinnde  f(r)w  Mergrette  thell  Holme  haffuer  betallet 
uneg  iij  gode  Jacop  dalle(r)  paa  Anders  Odszen  wegnne  y  War- 
YyeTjg  thell  gode  rede  att  saa  j  sandhende  er  szom  for  schrefF- 
Tiett  stord  thell  beder  jeg  thessze  erlüg  och  welffo(m)unstygh 
onend  Therkel  Nielsszenn  och  Assmund  Veloffsszenn  att  beszelle 
^het  mitt  obene  brefF  som  schretfiiett  er  paa  Store  Jorde  y 
<^ülle  sogmn  andin  sondagy  fasted  are  effther  gudz  byrd  mdlvj 

Bagpaa,   ynj^re:  Rer  *Andersson8  quitens  paa  3  daler  flfruMaertte 
betalade  paa  Anders  Attsons  vaegna  i  Varbaerg  etc. 


Kverf  Bild   takker  siii   Svogerske    Fru   Margret e  (Xilsdafter  Krumme),    Otte 

.   Brockenhus's  Efterleverske,  for  Iiulbydelscn  til  ham  og  hans  Hustru  Vivike 

CPodebiisk)   til   at   besege   hcnde,    hvilkct   ikke  kau  ske  nu  paa  hans  Ned- 

reise  til  Danmark,  bvorimod  han  lover  at    komme,    naar  han    igjen   drager 

op  til  Norge. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    norske    Rigsarkiv    (v.    Bytte    m.    svenske    Kigsarkiv, 
Septbr.  1900).     Brevform;   Halvark  m.  Spor  af  ndvendig  Forsegl.    i   gront  Vox. 

619.  26  April  1556.  Aaby. 

vennlig  och  kierlig  helszenn  altiidt  forsenntt  med  wor  herre 
kiere  Maregretthe  Suogerske  och  besonnerlig  giiode  wenn  be- 
t^icker  leg  teg  kerligenn  och  giemne  for  altt  gott  som  thii  meg 
altiidt  giortt  och  beuist  haifuer,  och  besonnerlig  for  thid  guode  til- 
bud  som  thu  nu  sennde  meg  med  thine  thienere,  wdj  saa  made 
atthu  er  begerenndes  att  ieg  wüUe  kome  tiill  teg,  Sameledes 
Wiuicke,  huilcked  ieg  thed  och  altt  andett  gott  altiid  ganndske 
giemne  forskylle  wüU  wdj  alle  the  made  som  thu  meg  behoff 
haffuer  och  wdj  nun  formouge  er  eller  worde  kanndt  kiere  Mare- 
gretthe hade  ieg  [nu*  well  giemne  talled  med  teg  nu  wiill  min 
Leilighed  paa  thenne  tüd  icke  begüffue  sog  saa  att  ieg  paa  thene  tüd 
kannd  kome  tiill  teg,  dog  wiill  ieg  vest  kome  tiill  tc^  nar  gud  wiill 
att  ieg  drager  op  igenn,  Och  beder  ieg  teg  giemne  atthu  icke  wiill 
tage  meg  och  Wixücke  tiill  mostocke  atth  wü  icke  kam  tiill  teg  kiere 

Suogerske  wdj  alle  the  made  som  thu  wed  meg  ad  brugge  thaa 

:)2* 


820  1556. 

raad  och  biud  altiid  oflfuer  meg  som  offuer  thin  egenn  broder. 
Lader  Viuicke  helsze  teg  med  mange  guode  natther  her  me^ 
teg  therm  alinegtt^  gud  beffallendes,  Schreffuit  paa  Aaby  son 
dagenn  nest  eptther  sancti  lerens  dag  aar  Mdlvj 

Effuertt 
Biildt 

Udskrift:  Erlig  och  welbordiige  quinde  frue  Maregrette  Otth» 
Brockenhuszes  eptther  leuerske  tiill  Holme  sinn  kiere  Suogersk< 
och  besonnerlig  guode  wen  wenligenn  tiilskreffuit 

^  Fra  [  igjen  udslettet. 


Fru  Margrete  Nilsdatter  (Krumme)  til  Holme,  Otte  Brockenhua's  Eftei 
IcNcrske,  under  sin  Tjener  Anders  Skrcpdder  sin  Gaard  Omeberg  til  fri 
Brug,  saalsenge  han  selv  Ij'ster,  hvorfor  han  har  betalt  60  Daler  i  Gaardettegl 

Efter   Orig.    p.    Papir    i    norske    Kigsarkiv    (v.     Byttc    m.    svenske  Rigsarki^ 

Septbr.  1900).     Uden  Segl. 

650.  5  Marts  1557.  Holnie 

Dekiendes  jegh  Margrete  Niels  Datter  tiil  Holme  saliigh  Ott< 
Brockenhusijs  eftherlofuerske  kiendes  och  gior  wiitterliigtt  [foi 
alle  ^  met  thette  mitt  ohne  brijff,  att  jegh  hafuer  wntt  thenn< 
mijn  tienere  Andriis  scredere,  att  sijtte  paa  mijn  gordh  Ome 
berijgh  frij  szaa  lenghe  handh  siel  att  lester  att  blijffue  ther 
med  lutte  och  lunde  skoff  och  mark  wott  och  tiurtt  hus  ocl 
jurdh  ij  alle  gords  egen,  som  ther  tiil  liiger  och  tiil  liigitt  hafue: 
fraa  fome  och  niie  jnthet  wnden  tagendes,  wtten  the  hus  son 
iegh  hafuer  selff  [med  szaa  skieP,  atth  holde  [the  huse^  all  thei 
gordh  agger  och  engh,  med  hus  och  tagh,  och  liiswiidh  ocl 
rodnijngh  ther  som  agger  och  engh  hafuer  weriitt,  saa  att  se: 
mendh  sijger  att  thet  aer  laglijgtt,  och  hafuer  lofuitt  migh  at 
were  mijgh  horiigh  och  lijdijgh  saa  som  en  truff  tienere  [att  ber 
att  were  siin  hosbonde,  huor  som  the  forscrefFune  stijcke  icki 
holdes,  tha  aer  mijtt  briiff  dett  och  macteles,  ther  ij  mod  hafue 
hand  gijfuitt  migh  oppaa  same  gaard  ij  gorde  tecth  60  dalei 
Same  60  daler  hafuer  handh  betaliitt  migh  tiil  gode  [rede*  noge 
Jttem  om  saa  kandh  hende  att  same  gordh  ginge  migh  fraa  mec 
nogen  rett  heller  retter  gangh,  tha  bepliicther  iegh  migh  att  fli 
hannom  ien  godh  gordh  ij  gien,  som  handh  kandh  were  beholppei 


t 


1557.  821 

med,  tiil  jttermere  wiissen  att  saa  ij  sandhed  oer  som  forscrefuitt 
stör  triicker  iegh  mitt  singnett  neden  for  thette  briiff  som  scref- 
nitt  (aer)  paa  Holme  then  5  dagh  Marsius  aar  efther  guds  biird 
1557 

Bagpaa:  Jeg  Anders  skreder  er  Lauris  lestemager  skyllig  othe 
daller  att  giiffue  hanum  tiill  sanctj  Mauriisze  dag  nest  komendes 
anno  dominj   1560 

*  Fra  [  tilskrevet  over  Linien.  —  *  Disse  Ord  staa  2  Ganpje.  —  *  Fra  [  igjen 
iJ<^5s  leitet. 


^^hristopher  Walckendorff  sender  Kong  CJn^tian  III  en  Kopi  af  en  efter 
afdode  Biskop  (Gehle  Pederssön)  fundcn  Traktat  mcllcm  den  norske  og 
den  skotske  Konge  angaaende  ^(hrkno-o,  bereiter  oni  Handelsforhold  samt 
om  Maal  og  Vegt  og  bebuder  sin  Nedreise  til  Danraark  med  sit  Regiiskab, 
saaledes  at  han  att<^r  kan  va?rc  tilbage  i  Bergen  til  Kyndelmisse  (2  Febr. 
1558).  naar  Sildefisket  begynder. 

Efter    Orig.    p.    Papir    i    danske    Rigsarkiv    (Skotland    No.  14.  c).      Brevform ; 

iVs  Ark,  udvendig  forseglet  med  Vaaben.segl. 

651.  30  AugUHt  1557.  Bergenlius. 

Mynn  ganske  wnderdanig  pligtige  troe  thienniste,  wille 
etthers  kon.  mats.  werdes  at  wiide,  at  ieg  her  hos  szender  ethers 
kon.  mat.  en  copie  äff  et  forbunds  breff,  som  giort  er  emellom 
koningen  äff  Danmarck,  oc  Norge,  paa  thenn  ene,  oc  koningen 
äff  Skotlandt  paa  thenn  andenn  szide,  om  Orckenee,  szom  szame 
breff  i  szigh  szielff  ydermere  formelder\  och  fantzs  thette  breff 
epther  biseopen  som  nu  szest  dede  her  i  Bergenn,  eblandt  nogher 
andre  gamble  breffue,  oc  er  ther  end  nu  iij  jndzegle,  ther  fore, 
äff  the  Skotters  fuldmegtigiis  indzegle,  som  end  nu  well  kende- 
lighe  ere,  Menn  koningens  äff  Skotlands  szegell,  for  hans  fuld- 
magt  ther  wedt  er  festh,  thett  er  fraa  kommit,  Oc  wiiU  ieg  for- 
uare  thet  well,  met  guds  hielp,  tiill  ieg  faaer  budt,  fraa  ethers 
kon.  mat. 

Sammeledes  giffuer  ieg  ethers  kon.  mat.  oc  ganske  wnder- 
danig tiill  kende,  at  nu  for  vj  vgher  szidenn,  kom  her  et  Engel- 
ske  sküff  ind  for  bjen,  oc  laa  her  oc  brugthe  szin  kopmands- 
handell,  oc  then  kopmand  som  wor  paa  thette  skiiff,  haffuer 
weriit  iij  aar,  kepmandt  for  the  Engelsker  paa  et  äff  theris 
skiibe,    som   the    haffue   hafft,    wdj   Rytzlandt,  oc  ther  tiill  mett 


822  1557. 

haffuer  hand  leygit  enn  winther  offuer,  i  Rytzlandt,  och  bmgit 
kopmandshandell,  for  the  Engelsker,  oc  nu  wdj  foraaritt,  at  the 
Engelsker  szende  iiij  äff  theris  skibe,  ind  wdj  Rytzlandt  jghenn, 
wille  handt  icke  thienne,  the  Engelsker  lenger  for  nogheiin 
wiis  beszoldiiig,  men  wille  haffue  enn  part  i  szamme  handell  oc 
köpmandskaff,  met  thennom,  och  thet  wille  the  Engelske  ktrp- 
mendt  icke  tilstede  hannom,  och  ther  fore  er  nu  fraa  thennom, 
oc  hos  en  anden  kopmandtt,  i  en  anden  kopstedt  i  Engellandt, 
Oc  ther  ieg  thette  bemerckte  beffallet  ieg  en  borgher  met  naffn, 
Thonis  Claiison,  at  handle  met  hannom,  om  hand  icke  wille 
thienne  hannom,  for  en  kopmandt,  Thaa  wille  then  Engelske 
icke,  men  the  giorde  thennom  slig  enn  handell  emellom,  met 
breff  oc  szegell,  epther  som  thenne  copie  formelder,  som  ieg  her 
hos  sender*  ethers  k.  m.  at  ethers  kon.  mat.  ther  äff  ydermere 
künde  forfare  ald  lejlighedenn,  huorledes  ethers  kon.  mat.  szaa 
behager, 

Oc  szender  ieg  ethers  k.  m.  her  hos  en  schrifft,  paa  hues 
artickeler,  som  ieg  talde  mett  hannom,  oc  hues  szuar  handt  mig 
ther  paa  giffuit  haffuer-,  om  ethers  k.  m.  wille  lade  ether  thenn 
fore  lesze, 

Sammeledes  giffuer  ieg  ethers  kon.  mat.  oc  ganske  wnder- 
danigh  tilkende,  at  nu  Peder  Huitfeldt,  oc  laugmendenne,  wore 
her  wdj  byenn,  Thaa  haffde  nogher  äff  borghemne,  tiiltald  Guttho 
Norueger,  for  handt  haffde  tagit  nogiitt  gods  fraa  thennom,  i 
szit  leenn,  for  the  szolde  theris  gods  ebland  bondeme,  met 
Norsk  alnne,  oc  Norsk  wegt.  Och  Peder  Huitfeld,  oc  laugmen- 
denne, domde  Guttho  Norueger  godzit  tiill,  epther  tuende  ethers 
k.  m.  breffuis  lydelsze,  som  ethers  k.  m.  haffuer  ladett  vdgaae, 
at  her  skulle  holdiis  Sellands  alne,  oc  Kollenske  wegth,  Saa 
holdis  oc  szamme  alnne  oc  wegt,  wed  magt,  nogit  ner  her  wdj 
Norghe,  vndertagit  her  wdj  Bergenhuszis  leenn,  Thij  at  borgernne 
her  i  byenn  sziger  at  the  künde  icke  bruge  Szellands  alhme, 
eller  Colendske  wegt,  epther  thij  the  Tyske  kopmendt  her  wed 
broghenn,  wille  icke  bruge  andet  endt  Norsk  alne,  oc  Norsk 
wegt,  Oc  ther  emod  er  bondeme,  oc  almuenn  begerendis  at  mue 
beholde  Collenske  wegt,  met  szolffuer  at  weyghe,  forthij  szaa  at 
nar  almuenn  skall  haffue  nogit  szelffuer  enthenn  äff  the  Tyske, 
eller  äff  borgherne,  tha  taghe  the  thet  lige  dyert  ind  met  Norsk 
wegt,  oc  nar  the  giffue  thet  wd  ighenn,  mue  the  giffue  thet  vd  met 


1557.  823 

Oollenske  wegt,  huilcket  ethers  kon.  inat.  gode  willie,  nu  er  at 
ieg  her  epther  skall  lade  holde,  her  wdj  Bergenhuszis  leenn,  att 
Äthers  kon.  mat.  thett  wille  lade  giffue  mig  tilkende,  Dog  staar 
thet  well  tiill,  at  holde  bode  Szellands  alne,  oc  Kollenske  wegth, 
her  i  lennit,  om  thet  er  ethers  kon.  m.  willighe, 

Sammeledes  giffuer  ieg  ethers  k.  m.  oc  ganske  wnderdanigh 
tilkende,  att  nar  ieg  faar  nu  szuar  fraa  ethers  k.  m.  saa  wille 
ieg  szielff  felgiis  nedt,  met  mitt  regenskaff,  at  ieg  tha  knnde 
talle  met  ethers  kon.  mats.  her  om,  och  ther  hos  forfare  ethers 
kon.  mat^  gode  willie,  bode  om  thesze  for°®  erinder,  oc  szidenn 
om  meghen  anden  leylighedt,  szom  her  falder,  at  ieg  künde 
giffue  ethers  konn.  Mats.  tilkende,  huorledes  ethers  k.  m.  thett 
haffue  wilde,  om  altingest,  Oc  will  ieg  drage  her .  äff  mett  thet 
aller  forste,  paa  thet  at  ieg  künde  komme  hiid  op  ighenn, 
emodtt  kjndermosze,  thij  szillefiskendet  gaar  thaa  strags  paa 
ther  epther,  oc  tisligeste  tesze  bonders  skiibe,  skulle  oc  thaa  fer- 
dighe  gioris,  Oc  her  forindenn  skulle  ieg,  were  her  oppe  ighenn, 
thij  ieg  künde  icke  tha  well,  werre  her  fraa  slottit,  paa  thenn 
tiidt,  at  ethers  kon.  mat.  wille  nu  werdes  at  schriffue  meg, 
ethers  kon.  mat.  gode  willie  tiill  her  om,  Oc  will  ieg  met  guds 
hielp  haffue  jndszeinde  i  alle  mode,  paa  ethers  kon,  mat.  gaffn, 
och  fordeell,  thet  meste,  oc  fligtigste  mig  mueligt  er,  ethers  kon. 
mat.  liiff  och  sziell,  met  god  lang  fredzommelig  regement,  gud 
almectiste  beffallendes,  Schriffuitt  paa  ethers  kon.  mat.  slott  Ber- 
genhus  then  30  dag  Augustj,  aar  etc.  mdlvij^. 

Ethers  kon.  mats. 

gannske  wnderdanig  thiennere 
Christoffer  Valckendorff 

Udskrift:  Hogbome  forsthe,  stormectiste  herre,  her  Christian, 
thenn  tredie  mett  guds  naade,  Danmarckis,  Norgis  Wendis  oc 
Gottis  konningh,  hertug  wdj  Sleszuig,  Holstenn,  Stormam,  oc 
Djtmerskenn,  greffue  wdj  Oldenborgh  och  Delmenhorst,  mynn 
aller  naadiste  herre  oc  konningh,  ganske  vnderdaneligh. 

»  Se  Dipl.  Norv.  VIII  No.  276.  —  '  Vedlipger  nu  ikkc. 


824  1558. 

Prov  ora,  at  Jovar  Thorhj0ms80n  (paa  Breen  ?)  kjobte  hele  Nea  (i  Gme)  med 
9  Odegaarde  samt  Mens0€n  med  de  ost-  og  sydgaaende  Sleer. 

Ind taget    i    Underretsdom    af    20  Marts    1662   i    norske    Rigs'wkiv    (Statholder- 
arkivet).     (Se  Breve  ovenfor  No.  138,  140,  145,  146,  247,  282,  283). 

652.  3  April  1558.  Breen  (Grue). 

7.  Widere  fremstillet  jtt  Pergements  Probs  Kiobebreff  da- 
terit  den  Gaard  Breen  Palme  Sondagh  Anno  Dominj  1558  an- 
gaaende  prou  att  verre  tagen,  att  Joffuer  Torbiemson  klebte  alt 
Neesz  med  sampt  9  odegaarder  jtem  Meenseen  med  Slodeme  som 
falder  ost,  och  synder  äff  for°®  Meensoen  oeh  wdj  Line  kier, 


•  Fire  I^grettemsend  bevidne,  at  SigHd  Arnesdatter  mageskifiede  Gaarden 
Gedestad  (i  Fyresdal)  til  Solmund  Botolf880n  mod  Hjordal  og  et  Mel- 
lemlag. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  norske  Kigsarkiv  (fra  Moland  1849). 

Alle  4  Segl  mangle. 

653.  6  Oktbr.  1558.  Moland. 

üllum  mannum  [them  som  thette]  breff  see  eller  herre  be- 
kennis  vij  suome  lagriitthis  mend  08then  Vlffson,  Bin  Annonson 
Vlffuer  .  .  son  och  Olaff  Nikulasson  vore  vij  paa  Moland  viij  dage 
epther  Michaelis  anno  m  d  Iviij  hordom  vij  och  so[gom  han- 
derband  there]  äff  eino  halffno  Solmon  Biotolffson  äff  andro 
halffuo,  Siigriitt  Amesz  dotther,  att  the  [heldo  hondom  saman] 
saa  att  Salmon  gaff  for°®  Siigriid  Hiordal  for  Gedestad  och  gaff 

for^®  Salmon  Siigriitt lodt  solff  ij  daUer  j  tonne 

komn  tiill  med  saa  bleffue  the  venliigh  och  vel  forlicte  [saa  at 
Salmon  skall]  haffue  Gedestad  och  Siigriitt  och  hennis  bam 
skall  haffue  Hiordal,  at  huer  skall  haffue  ....  tiill  euerlügh 
eghe  och  med  luthum  och  luthiindomme  som  tiilliggiitt  oeh  lüg- 
giitt  haffuer  [fra  fomo  och  nyo  med  fiske  och]  fogle  och  alle 
vedestade  at  saa  ij  sanhet  er  som  forscriffuit  stoer  henge  vij 
for°®  mend  vore  inzele  for  thette  vortt  ohne  breff  datum  M(o)land 
vt  supra 


1558.  825 

Kong  Christian  (III)  giver  ved  Kantsleren  Feder  Huitfeldt  paa  sicdvanlige 
Betingelser  Grid  og  Fred  indtil  29  Juli  1559  til  Thorlak  Bergulf ssen,  der 
var  Atvistemand  ved  Halvard  Arnessms  Drab,  og  paabyder  Optagclfien  af 
Forhor  til  Oplysning  om  de  nrcrmere  Orasta^ndigheder  derved. 

JEfter    Orig.    p.    Perg.    i  norske  Rigsarkiv  (fra  Moland,  1849).     Seglet   raangler. 

(Se  Dipl.    Norv.  VII  No.  789). 

«54.  12  Novbr.  1558.  Oslo. 

V ij  Christian  med  ^udz  Nade  Danmarcs  Norges  Vendes  oc 
Gottes  koning  Hertug  ]  Slesuig  Holsten  Stormaren  oc  Dytmer- 
schen,  grefPue  j  Oldenborg  etc.  Sender  oUom  mannom  them  som 
thette  breff  see  eder  horie  Q.  gudz  oc  sjne  Ver  wiliom  at  their 
witha  att  ver  haffuom  j  heder  weder  gudz  saker  gode  manne 
bonestader  giffuett  Tollack  Berulsson  soni  sages  for  atuistmand 
i  Haluord  Amesons  aflPtagh  griid  oc  friid  for  oss  och  hueriom 
mannom  tiill  sancti  OlufPz  dag  forst  komendes  med  them  hette  at 
han  berther  veder  gud  oc  arffuinge  hins  doude  Biodom  ver  sislo- 
mannom  vorom  oc  them  som  alleigiimoll  worom  jnna  hafPue  at 
proffue  mol  hans  alle  vphaff  vederotte  gridestader  viglysing  oc 
huosso  langt  lidet  er  j  fran  thij  thette  vigh  vnnett  vor  hiauer- 
ende  oc  lagligh  forestempde  arffninge  hins  doude  oc  huad  visso 
han  giere  oss  for  tegen  och  fridkoup  och  arffuinge  hins  doude 
for  botheme  eff  han  prouffes  sakade  werde  oc  ritha  thet  proff 
atther  tiill  oss  attuj  sanneste  som  feess  at  tisse  mole  End  fuld- 
komeligen  forbiodom  ver  hueriom  mannom  vandrode  at  oucke 
eder  at  oucke  lathe  veder  band  inden  tissom  vorom  gridom 
Nema  huer  som  thet  giore  att  ville  haffue  forgiordt  fee  och 
fridi  och  aldrig  verde  botamader  sedan  Vor  thette  breff  giord 
vdj  Oslo  then  12  Nouembris  1558  Peder  Huitfeld  Norges  Eiiges 
Cantzeler  jndzeglendes. 

Sex  LagTetterosend  gjore  vitterligt,  at  de  efter  Begjairing  af  Ellinr/  Matthis- 
80n,  Olaf  Aasiilfss0ti  og  Haistein  Olafss&n  demte  i  en  Sag  mellem  Elling 
og  Haistein  angaaende  et  Markebol  Jord,  hvorom  tidligere  var  afsagt  en 
Lagmaudsorskard ;  dette  Markebol  tilkjendtes  efter  de  freralagte  Breve  El- 
ling i  Gaardene  Herrekjeft  og  Skemie  (i  Föns  Sogn,  Kamnes)  mod  Betaling 
efter  6  Msends  Kjendelse,  ligesom  han  ogsaa  skiilde  havc  Aascede  samme- 
stedSy  da  han  var  af  Brodergrenen,  der  i  3  Mandsaldere  havde  vieret  ude- 
Inkket  derfra. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  norske  Kigsarkiv  (fra  Hednim  1879).  Alle  6  Segl  mangle; 
de    4    gjenvserende    Seglrerame    ere    skaarne    af    et    latinsk    Mannskript.     (Jfr. 

Dipl.  Norv'.  VIII  No.  219). 


82(j  15Ö9. 

655.  23  Juni  1559.  Bastyaal. 

\ \  }'    effter    screffne    mend   Keil    Findsson    TolfF    Nielsson 
Anderss    Ormsson    Endrit    östeinsson    Tord    Byomsson    oc    Olaff 
0steinsson  some  loffrettis  mend  quede  gudz  oe  sine    göre    veter-      — 
liekt  for  alle  med  thette  wort  ohne  breff  at  vi  voruin  po  Bastuol 
i  Vole  sogen    po  sancti  Jolians  afftin  Anno  dominj  mdlix  verum 
vi    lagliger   til    kraffder    äff  Eling  Mattisson    Olaff  Asvlffsson  oc  ==l 
äff  Haistein  Olaffsson  oc  grangebelig  offner  lest  for  oss  lagmanss 
oskoer  om  tlien  broder  part  som  Eling  Mattisson  klaffuir  opo  sin 
brost  horde  ui  begis  t^ris  breff ue  oc  skille    breff    offner    lest   foi 
oss  goffuo  dv  seg  i  rette  for  sex  mend  Eling  Mattisson    oc  Hai- 
stein   Olaffsson    dy    same    sex   mend    lod    offner    lesse    lagmands 
oskoer    oc    skille    breffuit    ffor    seg  domde  vi  tha  effter  vor  sam- 
uitigheid  oc  begis  teris  tockke  so  at  Eling  Mattisson  skal  beholle^s^ 
thette  marke  boel  som  oskorden    ind   holler   oc    giffue    ther  pen- 
ning  for  effter    sex    menss  mode  bode  i  ode  oc  opbigder   som  er 
i  Herrekeft  oc  i    Scenno  domde  vi  Eling  Mattisson  asetten  efftei 
dy    Eling    er   äff  broderen    oc    haffuer    lenggi   vorit    vd   stengder 
som  er  nu    i   tridie    mansz  ^    alder.    Thet    skal    vbrigdelig    bliffue 
standen    effter    som    oskoerdin    meeller    ffor   fod    eller   vfod    Til 
yter    mere    sandin    her    om    henger    vi    vort    incegle    nedin    for 
thette  breff  som  screffuit  er  dag  oc  aar  som  for  seger 

Bagi)aa:    domsbreff  for  Herekiefft.    —  Yngre:    Eling    Matisszon. 

*  Kettet  hertil  f ra :   manne. 


To  Lagret tema?nd  i  Yangs  Gjeld  (Valclres)  bevidne,  at  Thorkel  Jevne  af 
Sostrene  Olof  og  Thorny  Aiidrcsdotre  har  kjobt  og  til  dem  betalt  for  3 
I^obsbol  i  ovrc  Söndnm  (Sundlieim  i  Ulfnes?).  hvortil  hans  Hnstni  Tltore 
Finkchdntter  var  odelsberettiget. 

Efter    Orig.    ]).    Papir    i    norske    Kigsarkiv    (fra    Kvale    i    vestre    Slidre    1878). 
Begge  Segl  mangle.     (Jfr.  Dipl.  Norv.  VI  No.  505  og  Vni  No.  429). 

656.  23  April  1561.     Yang  (Valdres). 

W  y    effther*^^    Hauor   Erickszon   oc   Juar   Pouelszen     some 
logrettings  mend  vdj  Vangs  gield  kendis  mett  thette  vortt    ohne 


1561.  827 

breff   att    oss    fiüd    vitherli^    er    for    gud    och  menio;  mand,   att 

TcTckild  Jebne  kobtte    äff   thuene    soster    som    er    Olaff   Anders- 

dather  oc  Tamie  Andersdather  iij  lobboll   y    offre    Sondum  fraa 

tliennoin  oc  theris  arffuinger,    vnder    seg   oc    sine    arffuinger  tili 

ciiindeli«^  eiedom,  oc  fenore  for°®  Olaff  Andersdather  for  ij  lobbol 

^u  piinds  kiedell  en  koe  oc  en  halffd aller,    oc  fenge  for"®  Tamie 

Andersdother  for  sine  ij  lobboll  en  punds  griode    en  beduer  saa 

8;jLiod  som  en  daller  oc  j  daller  y  solff:    oc    er    thet   oss  och  saa 

fxüd  vitherligt  att  for"®  Torckild  Jebnis  kone  Tore  Finckelsdather 

^r     retthe    sämige    oc    odals    kone    tili    same    guodz,    effther    dj 

theris  ij  broder   haffde    kobtt    thet  forst   oc    sidenn    rackit    same 

g'CMiz  hiem  igen  oc  thog   theris    pending    igen    som    dj    tili   for**® 

vclguff,   att  saa  vdj    sandhid  er    som    forschroffuit    staar    trocker 

vy    voris    signetther  som    henger    vnder    thet    breff   datum  Yang 

then   23  dag  Aprilis  anno  1561 

Bngpaa    staar    folgende    Begyndelse    af   et   Hrev  med  samme  liaand:      Wy 

effther"®  Hauor  Lume  oc  Juar  Leroll 


Knnd  Loren,  I^nsmand  paa  nedre  Ronierike,  erkjender,  at  Kristine  ^GunUds- 
daffen,  der  raindes  50  Aar  tilbage,  bevidnede  uiider  sin  Huslnnids,  Thorger 
Sigurdss&ns,  »Segl,  at  Evind,  Jon  og  Auden  Niklissonuer  vare  Helsoskende, 
samt  at  Amund  Thorbjornsson  og  luins  Hustni  OJof  llyttede  iid  af  Holand 
og  til  Haabol  i  Askim  Sogn. 

Kfter  Orig.  p.  Papir  i  norskc  Kigsarkiv  (fra  Baastad  i  Smaalenene  1892'.  Spor  af 

3  paatrykte  Voxsegl.     (Jfr.  ovenfor  No.  172). 

i^u.  19  Oktbr.  156:^.  Faller  (Fit). 

1  het  bekiennis  ieg  Knud  Lorin n  lensmand  paa  nere  Kom- 
merige  at  ieg  var  paa  Faller  y  Fit  sogen  t}'sdagen  nest  for 
elleffue  1000  Jo(m)ffruers  dag  der  tog  ieg  j  beskelig  proff  äff 
Christin  Gunils  dotter  och  vinner  hund  saa  med  svn  bondis  Jnseeel 
Torger  Siugerson  och  haffde  hundt  saa  y  herminge  sine  att  Euinnd 
NicUsson  och  Jon  Niclisson  oc  Auen  Niclisson  at  de  vaare  3  sam- 
bome  broder  baade  til  fader  och  moder  och  viner  Christin  saa  att 
hund  minis  j  100  aar  siden  att  Amund  Torbiorns(m  och  Oloff 
som  var  hans  ecte  quinne  at  de  flutthe  vd  äff  Holand  och  thil 
Hobel  som  liger  y  Askim  sogen  och  de(r)  saathe  de  al  syn  aller 
vd  at  saa  vdy  sannhed  er  sette    vy    siome    lagretis    men    Tosten 


S28  1563. 

Jonsen    och  Giilick  Oluffson  vort  inse^el  neden  for  thetthe  vort> 
ohne  breff  Anno  domini  1563  ^ 

*  Haandskriften  har  den  Sa?regenhed,  at  flere  Bogstaver  (n,  m,  u)  na»sten 
gjenncmgaaende  have  et  Traik  formeget,  livortil  dog  ikke  er  taget  Hensyn  ved 
Gjengivelsen  paa  Tryk. 


Tre  Ijigrettemrcnd   paa  Tlieleraarken    bevidiie,    at    Hank    Svensson   solgte   t( 
Markebol  Jord  i   Htivestad  (?)  til  Elef  Svensson  og  niodtog  Betalingen. 

Efter  Orig.  p.  Perg.  i  norske  Kigsarkiv  (Gave  af  Postexped.  .T.  L.  Malthe  1892^ 
fra  Klev  i  Morgedal).     Huller  efter  4  Segl,  der  mangle. 

658.  12  Marts  1564.  Brimkeberg 

Ollum  manniim  thennom  som  thette  breff  sze  eller  herr* 
Bekennis  vy  suome  laugretis  mend  a  Thelle  marken  [Torkill  As 
lagson  Berulff(?)  Halffuorson  och  Helle  Dalle^  att  vy  vore  ^ea 
Brunckebergs  kirke  gaard  dominica  letare  1564  ther  horde  vt 
och  sogum  och  .  .  .  thuni  la  och  handerbande  äff  eno  halffii 
Hogh  Suenson  äff  andro  halffuo  Eleff  Suenson  med  the  skylorde 
att  Hügh  solde  Eleff  for"*"  ij  marcke  boel  iord  y  Horstad^  med 
lutum  och  lundum  fiske  och  fogle  och  alle  vedestadum  som  tiill 
ligger  och  liggiitt  haffuer  fraa  fomo  och  nyo  vthen  gaars  och 
innen  [millom]  iiij  hanstaffue,  fraa  for"®  Hogh  och  hans  aruinghe, 
och  vnder  for°*^  Eleff  och  hans  arffuinghe  tiill  euerdeligh  eye 
och  odall  kendis  och  for°®  Hogh  att  haffue  opborritt  forste 
peningh  och  siste  och  alle  ther  ymellom  eptherdi  som  y  kob 
thera  kom,  som  er  ij  marcke  guls  y  Solff  och  koper,  och 
vorko  och  j  dalier  ij  odals  loszen  att  saa  ij  sanhed  er  som  for- 
scriffuitt  stoer  henge  vij  for°®  mend  vore  inzele  neden  for  thette 
vortt  ohne  breff,  datum  vt  supra 

'  Fra  [  tilskrevet  over  Brevet  med  Henvisning  bid.  —  *  Maaske  rettet  til 
Hwstad. 


Tliolluf  Olssön  samt  Chnatine  og  Karine  Olsdotre  gjere  vitterligt,  at  de 
have  solgt  1  Orcs  I^ie  i  Gran  paa  Snaasen  i  8parbofylke,  som  er  deres 
Odelsgods,  til  Jakob  Iverssm,  der  ogsaa  har  kjebt  V^i  0res  Leie  i  samme 
(raard  af  Kwer  Olsson,  hvis  Hnstnis  Jordegods  dette  er. 

Efter  Orig.  p.  Perg.    i    norske    Rigsarkiv    (kjobt  Febr.  1902).     Brevet  har  havt 
4  Sogl,  hvoraf  det  3.  ganske  mangler,  de  ovrige  ere  ntydelige. 


1 !')()().  829 

m.  30  April  1566.     Oran  (Snaasen). 

W  ij     eflFterscriffne    ToUuff     Oelszon,    Christene    Oelsdotter 

och    Karene    Oelsdotter,    kendis    och   giore    alle    vitterlij^tt    med 

thette    vortt    ohne    breff,    att    vij    liaffue    giort    itt    venligtt   koff 

med  *  vortt  frende  Jacob  Jffuerszon  och  soltt  hanoiu  vortt  gainle 

holbome   odals    godz,    som    aarligen    [er  *    j    ore    vdij  Gran,  lig- 

gendis    paa    Snaaszen    vdij    Sparbo    foleke,    \Tiden    osz    och    vore 

aruinge,  och  \Tider  Jacob  for°**  och    hans    aniinge    til   euerdelige 

aeje   och  odal,  med  al  luttum  och  lundum  som  der  tilligger    och 

ligett  haffuer  fran  fordom  och  nijo,  baade  med  vold  och  *veije- 

sterder  inthet  vnder  tagett,  och  haffuer  Jacob   for*^*^    giffuett  osz 

alle   penninge  som   ij  vortt    koff    kom,    som    vor    vj  lott  solffuer, 

ij    freiufode    kor,    ij-  m^  och    iiij   3.    penninge,    och  fode    j    quio 

frein,    for   Tholluff    for"^    Saa    att    osz    vel    noies    ij    alle  maade, 

Jtem   kendis    och    jegh    Enir   Oelszon    att    ieg    haffner    och  soltt 

Jacob  for°^  ^Ü^  hustrus  iore  (gods  ^  som  er  j  ore  ij  for"*"  Gran, 

och.  skal   Jacob    for"*"    nyde   och  beholle  samme  j  oris  leije.  med 

alle     parter    som    for    beneffntt    er,    for    huerum    mandom,    och 

haffuer  band  giffuit  iij  daler  och  j  m#  saa  mig  vel  att  nugis  att 

saa    ij    sandhed    er    och    vbrodeligtt    holdis    skal.    Thilbeder   vij 

airUge  mend,  Enir  ij  One  Euind  ij  Enge,  och  Euind    paa   Bryn- 

stad,    och   Erick    pä    Berg   om    deris    jnsegler    for    thet(te)    breff 

som  giortt  paa  Gran  30.  aprilis  anno    löGG. 

Paa   et    sterskilt    Stykke    Skind,    tilheftct    ved    1.    ojj   den    mi    forsvnndne 
'i.  Seglrem,  er  med  .samme  Haand  skrevet : 

Haffuer  Jacob  Jffuerszon  for"*'  arfftt  j-  spaand  ij  for"®  Gran 
effter  fader  sin,  som  er  äff  samme  gamle  odal,  att  saa  ij 
sandhed  besegler  Enir  y(!)  och  Euind  Bronstad  denne  sedel,  med 
thette  breff  etc. 

*   Fra  [  over  Linien. 

Sex  Mffind  bevidne,  at  Thore  (Thordsson)  ojj  hans  Forfiedre  altid  havdo 
klaget  over,  at  en  Jordepart  (ünderherg  i  Hole  Sogn)  var  dem  ulovlig 
frakommen,  idet  de  hverken  havde  .solgt  ellor  bortgivet  den. 

Indtaget  i  Brev  af  22  Juni  1670  (se  nedenfor)  i  norske  Kigsarkiv. 

660.  Uden  Dag  1569.  Hole  (Ryfyike). 

iJemest   fremlagde   Tore    och    et   papirsz    breff,    vnder    sex 
gamle    mendz    seigel,    som   loulig   var   taget  paa  Holle  schibredz 


H30  1509. 

ting  Anno  1569  vdj  hiiilched  der  gaff  es  tiil  kiende,  at  dennom 
det  noch  var  noch  som  vitterligt  at  baade  Toresz  forseldre,  alle, 
mand  effter  mand,  och  deszligeste  Tore,  haffde  altid  giffuet  last  och 
klage,  paa  same  jorde  part  baade  paa  laugting,  och  Holle  schib- 
redtz  ting,  och  Strand  schibredz  ting,  at  den  same  jorde  part 
var  dennom  vlonlig  frakomen,  och  haffde  hansz  fora^ldre  huer- 
chen  giffnet  eller  sold  sanmie  jorde  part  eller  odegard  och  aldrig 
samtogt  det  nogen  tid  sinne  dage, 


Henrik  Brockenhus  til  Eliiie,  K.  M.  Befalingsmand  i  Kyfylke  etc.,  Lagman- 
dcn  Christopher  Nihs&ii,  Jon  Gautssm  (Dahl)  til  Sveen  og  5  I^grette- 
rasend  i  Ryfylke  domme  Thore  TJiord^son  og  Oltif  Roaldssön  imellem  an- 
gaaende  Underberg  og  0degaarden  Ödland  (i  Hole  Sogn,  Strand),  der  til- 
kjende.«i  Thore,  hvis  freralagte  Breve  formenes  at  bevise  hans  Odelsret 
dertil,  medens  det  af  Oluf  fremlagtc  Brev  er  forfal.sket. 

Indtaget    i    en    orig.    Dom    af    20    Septbr.    1678    i    norske    Kigsarkiv    (Ryfylke 
Fogderi  Regnskaber  1677 — 78)  efter  Orig.  p.  Perg.  med  8  vedhaingende  Voxsegl. 

(Jfr.  ovenfor  No.  626). 

661.  22  Juni  1570.  StaTanger. 

Wj  effterschreffne  Hendrich  Brochenhusz  til  Elin  Kong 
Maj:  befallings  mand  offner  Ryefolche  Jederen  och  Dalleme, 
Christopher  Nielsz(en)  laugmand  i  Staffuanger,  och  Rjefolchet 
Joen  Gudszen  til  Sueen  Snend  Toreszen,  Olluff  Tieranszen,  Jon 
Villomsen  Torsten  Olluffszen,  Lanridz  Suendtzen,  laurettes  mend 
i  Rjefolche,  kiendesz  och  vi tt erlig  gior  for  alle,  med  dette  vort 
ohne  breff  at  ano  dominj  1570  den  22  dag  Junj  paa  et  alminde- 
lig  langting  vdj  Staffuanger,  da  kom  for  osz  i  rette  beskedelig 
mand  Tore  Torszen,  paa  den  enne  szide,  och  haffde  i  rett«  stef- 
fent  Oluff  Roeldszen  paa  den  anden  side,  och  til  taled  hannom 
for  en  jorde  part  som  liger  i  for"®  Torisz  odelsz  jord  Berge,  och 
er  sex  vetter  saaed,  och  en  odegaard  ved  naffn  Odeland  ligen- 
desz  vnder  for°*^  Torisz  odelszjord  Berge,  och  berette  for"*^  Tore 
osz,  at  hansz  fora}ldre  haffde  giffnet  last  och  klage  paa 
same  jorde  part,  och  odegaard  for°*^  Odeland,  och  fremlagde  et 
gamelt  perkamentz  breff  [Her  feiger  Brev  No.  108  ovenfor.]  der- 
nest  fremlagde  Tore  och  et  papirsz  breff,  [Her  felger  Brev  No.  660 
ovenfor.]  der   til    suarde  for"^  Olluff,    at    band   jche    lenge  haffde 


1570.  831 

fult  samnie  jorde  part,  och  ey  haffde  no^en  breff  eller  beiiisz- 
ling  paa  samine  jorde  part,  eller  ode  gaard,  aluorli^h  liuorledesz 
iet  er  kommen  vnder  hansz  hostrnes  foleh,  och  den  samme 
jorde  part  fra  for°®  Berigh,  haffde  nu  liget  no^i^en  tid  lang  vnder 
samnie  hansz  qnindesz  folch,  och  da  fremlagde  for"®  OUuff  et 
[)erkamentz  breff  [Her  folger  Brev  Xo.  611  ovenfor.J  och  mentte 
lermed  for"*'  Olluff,  at  hand  med  samme  breff,  ville  til  heffde 
jig  samme  jorde  part  vnder  Berig,  och  den  odegaard  Odeland, 
ier  til  suarde  for°®  Tore  Torszen,  at  hand  eller  hansz  fora^ldre, 
iJdrig  haffuer  tald  eller  talle  ville  paa  for°°  jord  Gioszen,  eller 
Pox-ne  odegaard  Aszpdal  och  Ejdar,  men  begierde  at  for°®  Olluff 
«^ille  fremlige  dj  gamble  register,  eller  ny  breff,  eller  loulig 
leffuendesz  vittne,  at  hansz  foraeldre  nogen  tid  haffde  sold  eller 
lofflig  giffnit  same  jorde  part  Vnderberg  enten  til  bispen  eller 
iom  kierchen,  eller  nogen  geiszlig  eller  verdtzlig,  da  ville  hand 
s^eme  giffue  sig  til  fredtz  om  det  saa  künde  beuiszes,  der  til 
suarde  for"®  Olluff,  at  hand  haffde  jngen  anden  breff  der  paa, 
enten  gamel  eller  ny,  och  jngen  anden  besehen  jnd  vj  den  tid 
see  motte,  da  ad  spurde  vj,  och  menige  laugretted,  om  for°® 
Olluff  jche  viste  at  bekomme  nogen  beuisznings  breff  eller  sei- 
^el,  eller  leffuendesz  vittne,  der  hand  künde  beuisze  det  med, 
a,t  samme  jorde  part  i  Berig  och  Odelandz  odegaard,  var  hansz 
quindes  foraeldre  louglig  vnder  kommet,  der  som  hand  da  haffde 
eUer  viste  nogen  paa  skud,  da  schulle  hand  det  nu  sige,  til 
builche  hand  suarde  osz  och  ald  laugretted,  och  goede  mend 
jndnen  (och)  vten  vebond  ney,  at  hand  jngen  anden  beuiszning 
tiaffde  jnd  vj  nu  see  motte,  med  flere  ord  och  samtalle  som 
iennom  da  jmellom  var,  vigde  dj  da  for  doren,  Randsagde  vj 
ia  beges  derisz  breffue,  och  beuiszning,  proff  och  skiel,  findesz 
der  da  i  sandhed  at  samme  perkamentz  byttes  breff  var  for- 
falsked,  siden  det  var  forste  gang  skreffuit,  och  jnd  sat  for"*'  ode 
gaard  Ödland  i  breden  paa  samme  breff  med  andet  blich,  och 
et  i  som  er  tilskreffuet,  och  med  anden  plaszering,  som  same 
breff  skal  endnu  beuissze,  och  ey  fandtz  derj  at  for°^  beskop 
eller  nogen  anden  haffde  byt  samme  jorde  part,  Vnder  Berg  med 
nogen  niand,  geiszlig  eller  verdtzlig,  da  sagde  vj  det  breff  at 
vere  falsch  och  vgild  vdj  alle  maade.  och  effterdj,  at  for°^  Olluff 
jngen  anden  breff  eller  soigel  haffde,  och  ey  heller  nogen  sche- 
lig  vitne  eller  proff,  da  künde  hand  jclie  til  heffde  sig  den  jorde 


832  1570. 

part  Vnder  Ber^,  med  den  heffd  eller  breff  som  band  nu  haffde, 
fordj    lougen    siger   der  jmod   i    odelsz  bregden,   saa  lydendesz\ 
Odelsz   j Order    der    alle    er   kommen    i    arff  effter  bam  sin,  eller 
komen  er  giffuet  tilgaff  seda   afflaga    ginga    vndan    mannum  der 
skal  aldrig  fyrmen  aaf aide,  mette  schellig  vittne  er  til,  ennd  saa 
odelsz    mader   er    boda    er   nest,    schal  breget  hafifua  til  lusznar, 
thseger    band   vel    effter    som    bog    vitner,    der  for  var  det  allesz 
vor  fiüde  dom,  med  mening  laugretens    samtoche,    vden   vebond, 
och   jnnen   at   for°®    Olluffs    bjtes  breff    at  vere  vgild,    och  for"' 
terisz  breff  at  vere  med  magt  i  alle  sinne  puncter  och  articheler, 
och    for°^    Tore  Torszen    skal   jgien    haffue    dj    for°«    sex    vetter 
sased  Vnder  Berg,  och  for°®  odegaard  Ödland,  jndtil   for°®  OUiiff 
kand   det  louglig    beuisze    med    gamle    bytes    breff,    eller   gamle 
register,    eller   lonlig  vidner,  at  for"®  Toresz  foraeldre   eller  band 
haffuer    loulig    sold    eller    loulig    giffuet  for°®  jordepart   Vnder 
Berg,  eller  Odeland    odegaard,    enten    vnder    biszpen  eller  nogen 
anden  geiszlig  eller  verdtzlig,  och  der  som   for"®  Olluff   jche  be- 
nissze  kand,  saadan  nojagtig  beuiszning  som   fore  siger,  da  skal 
fQjjie  T^QYQ  Tordtzen,  och  alle  hansz  arffninger  och  effterkommere 
nyde  bruge  och  beholde  for°^  jorde  part,  for  sit  fülle  och  frelsze 
odel  hereffter,  At  saa  i  sandhed  ehr  henger    vj    vore    jnd    seigel 
her  neden  fore  dattum  die  loco  vtsupra. 

Med  8  vnder   hengende    vax   och    vskade    zignetter. 

Rag    paa  samme  breff  fantes  schreffuen 

Ano  1607  den  3  Julj  lest  paa  et  frit  set  fierdings  ting  paa  Rendes  0e 

Ano  1628  den  3  Decemb:  lest  for  retten  paa  Jdtze  schibredz  ting 

Anno    1647    den    6  Septerab:    lest    for    retten    paa    Gioszen  i  6  laugrettes 

mendz  neruerelsze 

Anno  1678  den  20  Septemb.  veret  i  rette  paa  Vnder  Berg  for    6  laurettes 

mend  som  da  retten  betientte,  och  der  lydelig  opleest  Test.  Thomasz  Christensen 

—  Ved  Dom  af  naivnte  Datum  blev  Gaardens  Skyld  fastsat  at  vaere  som  hidtil 

uden  Afslag. 

^  Jfr.  den  nyere  I^ndslov,  Norges  gl.  Love  II  S.  97. 7. 


SAG-REGISTER 


over  de  maBrkeligste  Materier, 

(Yed  Er.  Bass0e.) 


Aal.     372. 

Aartidehold.     46.     47  ff.     206. 

Aasasde.     825  f. 

Abbeder.     43.     81.     83.    91.    98.    228. 

281.    393. 
Abbedisser.     3  f.    49.    119—26.    136  f. 

193.    230  ff.     243.    291  f.    326.    401. 

421  f. 
Achtserklcsring.    427  f.    458  f.    667   f. 
Adel.     763  f. 
Admiral.     767—76. 
Advarsler.     629  f.     664.     634.     637. 
Afgift^r.       211    f.      231.      242.      286. 

379.     384  ff.     423  f.     747  f.    787  f. 

(Jfr.  Skatter). 
Afkald  paa  Losere.     306  f. 
Aflad.     66   f.      62  ff.      71—76.     94  ff. 

107    f.     143    ff.     249.      296.     304    f. 

321.     333.     412  f. 
A/skedigelse.    598. 
Afskrivning  af  Beger.     133. 
Aftale.     760  f. 
Alder,  h0i.     796. 
Altnisse,    Tilladelse    til    at    bede  om. 

122—26. 
Altar.    39.    73—76.    94.    297  f.    304  f. 

333. 
Aminddse,  aarlig.    286  f. 
Anbefalingsskrivelse.      121    f.      129  ff. 

216.    397.    426.    428  f.    433  f.     638. 

640.     643.     646—49.     673  f.     763  f. 
Anniversarium.    39.     245.     366. 
Diplomatoriiun  Norreglcum  XYI. 


Arbeidsl0n.     606. 

Arra  (Haandpeyige.)     600. 

Arrest.    384.    386.    349  f.     492.     619. 

Artikler    for    Flaaden.     767—72.      — 

for  de  tydske    Kjobmsend   i   Bergen. 

211    ff.     233.    —    for     Skomageme. 

276  f. 
Arv.     64.     69  f.    96—99.    141  f.  169  f. 

182  f.    190.    198.    282  f.    356.    767  f. 

817  f. 
Arveniidler  fra  Norge.     303  f. 
Atvistenicend.     637  f.     826. 

Badekar  eller  — sager.     33. 

Banden  og  Svergen.    474.    766  f.   771. 

Barsei.     631. 

Befalingsm<snd,  se  HoYedsrnsend. 

Befragtning   af    Skibe.     311    ff.     384. 

387.     405  ff. 
Begravelse,  Begravelsesplads.  2 — 6.    7. 

36  f.     40  f.     90.     181.     213  f. 
Beleirlngsredskaber.    667. 
Benegtelse   af    at    have  skrevet    Brev. 

362  ff. 
Bergmester.     746  f. 
Bergverk  i  Thelemarken.    746  f.  765  f. 
Berovelse  af  Gaard.     270  f.     289  f. 
Beskikkelse  til  Lagmand.     216. 
Beekjcermelsesbrev ,     kongeligt.      30    f. 

315.     523.     749  f.     800. 
Beskyldninger  mod  Birgittinerordenen. 

82. 

63 


834 


Sag-Register. 


BeslaglceggeUe,  se  Arrest. 

Bescetning.    671  f. 

Betaling.    30.     42.    97.     166.     175  ff. 

180.     196    f.      202.      218.     226—29. 

240.     248.     260.     266.     269.     271  f. 

288—92.    296.    303  f.     323  f.    328  f. 

339  f.     344  f.     347.     361  ff.    366  ff. 

376  f.      420.     742  f.      786.      827  ff. 
Bibeloverscettelse.     688  f.    (Jfr.    Testa- 
mente, det  nye). 
Bidrag  til  Krig   mod  Tyrkeme.     237. 
Biskopper,    3  f.    11.     16.     39  ff.     44. 

46—49.     65  ff.    61  f.    68  f.   71—76. 

83  ff.     49  f.     100.     102.     107.    109. 

119.    122—26.    129—33.    136.    140. 

143   f.     163   ff.     169.     166    f.      172. 

176.     199   f.     214.     216   f.      231   f. 

234.     242.    248  f.    269  f.    280.    287. 

291  f.     304  f.     318.     326  f.     333  f. 

370.    374.    377  f.    383  f.    397.    490. 

493.      623.      671    f.      621.      639    ff. 

669    f.      676.      679—84.      686—90. 

693.       701.       703—6.       714.       722. 

727  f.     734  f.     740  f.     747  f.     779. 
Bj0m.     71. 
Bladfinne.    301. 
Blodsudgydelse,     249. 
Bloklim.    495. 
Bly.     248.     269. 
Bodleie.    360  f. 
Bogkj0ber.     680  f. 
Boldyk  (Silketoi).     36  f. 
Bolig  i  Kloster.     243  f. 
Boffuerke.     77.     98.     100.     177.      180. 

236.      241.      251.      282.     286.     288. 

300.      331.      341.      365.      462.     664. 

593  ff.     670.     743.     808.     812.    817. 
Bondegods.    403. 
Bardhold.     138. 
Borgen,  Forlofte.  189.  230.  232.  348  f. 

808.     810  ff.     812  ff. 
Borgerleie.     623. 
Borgennestre.      113.     160.     169.     181. 

196.      227.      236.      242.     244.     284. 

287.     291  f.     331.     341.     343.    404. 

490—93.     496.     662.     757  f.     816. 
Brandskat ning.     697. 


Breve  til  Norge.     622  f. 

Breve,    ugyldige.     66   f.    146   f.     691. 

Brevvexling.    33.    79—83.    133  f.  140. 

266  f.     273.    311  f.    348—61.  864  f. 

367  ff.     379—88.     392—97.      399  f. 

405—10.    425  f.    435—44.    446—49. 

451—66.     465—76.      483    ff.     606  f. 

611.       620    f.      524—37.      640-54. 

657—63.      567.      670—73.      576  ff. 

588    f.      598—603.      610    f.      613  f. 

629  ff.     634—37.      642—46.     662  f. 

673—76.     688  f.     696  f.     716.    719 

—24.     806.     816  f.     819. 
Bro,  Vedligeholdelse  af.     184. 
Broderskab,  »e  Gilder. 
Brugaret  af  Jord  overdrages.     820. 
Bryllup.     160  f.     673. 
Br0djem.     149  f. 
Byfoged.     168  f.     236.     331. 
Byg.     668.     673. 

Bygdemcerker.     390  f.     (Jfr.  Dele). 
Bygdestevne.    809  ff. 
Byggeforetagender.    65  f.    136.    638  f. 

765  f.     790  f. 
Bygsel.     11  ff.     334. 
Bytte,  Fordeling  af.     768  ff. 
B(eger  (Ciphus).     33.     40. 
Bcelte.    256. 
Bcenkegave.     26. 
Basverakind.    667. 
B0d&r.      12.      14.     31.      36    f.     88  If. 

116.     192.     212  f.     216.     285.    335. 

760.     810  f. 
B0ger.     3  ff.     78.     136.     138.      612  !. 

660.     685—89. 
B0n  for  dede  og  for  Freden.     296. 
B0nnehold.    286  f. 
B0mepenge.     149. 
B088e8kud.     131  f. 

Catholicon,  en  Bog.     133. 
Ckor8br0dre,  se  Eanniker. 
Collect.     45  f.     48. 
Collatie  (Gjtestebud).     492. 
Crucifix  1  Ragnnd.     321. 

Dagbog.     489—506. 


Sag-Register. 


835 


Davids  Salmer.    6. 

Degne.      106.      222.     294.     304.     393. 

Deie,  Presta.     192. 

Delagtiggij^relse    i    geistlige    Ordners 

gode    Gjeminger.      45.      48  f.     181. 

246.     267.     281.     607  f. 
Dele,    Delesgang.     8.     15   f.     21—25. 

30  f.     53—67.     190.     203  f.     288  f. 

259—62.     268.     278  f.     307  f.    414. 

594  f.     789. 
Deltagelse,  Udtalelse  af.     590. 
Deponering    af    Doknmenter  i    Bank. 

457  f. 
Deventer  (Tei).     337. 
Disciple.    425. 
Damme,     8   f.      17  f.      77  ff.     156  f. 

159  f.     174.     184.    191  f.    214—17. 

223.      270  f.      289  f.      299  f.      308. 

325  ff.     346.    411  f.    414.    416.   419. 

422.     691  f.     725.     825  f.     830  ff. 
Dompravster,    59  ff.     266  f. 
Drob.     637  f.     747  f.     764  ff.     761  f. 

774.     826. 
Drikkehom.     4.     40. 
Drikkepenge.    469  f. 
Drotsett  i  Norge.     111  ff.     124  f. 
Drukkenskah,     756. 
Dyrtid  i  Jemteland.     263. 
D0d8fald,     103.     325  f. 

Ed.    18.     22.     29.     32.     37.     55.     67. 

86.      92.      131  f.      147.     192.      239. 

260  ff.      278  f.      341.      346.      353  f. 

361.     596.     765—68. 
Eget^mmer.    790.    792.    (Jfr.  Temmer). 
Eng,  Tvist  om.     784  f. 
Erkedegne.     61.     104  f.     271  f.     294. 

369.     393.     639. 
Erstatning.     322.     462  f.     808  f. 
Evangelium.    474. 

Fadebure.     404  f.     692.     760  f. 
Falske  Diplomer.    16  f.    21.    23.    30  f. 

55.     65  f.    146  f.(?)     190.     339f.(?) 

594  f.     830  f. 
Fangemkab,  Fsngsel.  189.  465.  564  ff. 

634.     636.     734  f.     761  f.     812. 


Fanger.     791. 

Fastebrev.    224. 

Fastelavn.    570  f. 

Faste  Msnd.     224  ff.    233.    247.   255. 

269.     346. 
Fattige,  Gaver  til.     40. 
Fattighus.     4. 
Feilagtigt  Aarstal.    422. 
Finne.     301.     307  f. 
Fisk,    Fiskevarer.      29    f.      136.     138. 

174.  322.  348.  360.  365.  760  f.   780. 
Fiskeri.     93.     141  ff.     148.     193. 
Fjerdingsgave.     237. 
Flaader,  se  Skibe. 
Flytning.    827. 
Fogeder.      43.      61.      68  f.      98.     113. 

269.    288  f.    296.    299.    307.    364  f. 

391.     404.     414.     416.     422.     574  f. 

592.    692.    761  f.     787.     807  f.    818. 
Forbud  mod    dobbelt   Konvent.     79  f. 

—  mod     Handel    med     Erkebiskop 

Olaf.     677  f.    —  mod  Kjeb  og  Salg 

nf  Gaarde  ved  Bergens  Brygge.    286. 
Forbiind   mellem    Norge  og  Danmark. 

706  f.     722  f. 
Forbm.     738  f. 
ForJiandlinger.    276  f.     284  ff.    476  f. 

481  f.     489.      491—506.      611.     710 

— 13.     (Jfr.  Underhandlinger). 
Fm-holdsregler.     564  f.     668  f. 
Foring.     766  f. 
Forkj0b.     423  f. 
F(yrkj0hsret.     288  f.     769  f. 
Forlening,  se  Len. 
Forlig.    63.    128.     198.     268.     284   ff. 

294  f.    336  f.     394.     396.     619.    628. 
Forlovere  for  Skat.     59.     61. 
Forhfte,  se  Borgen. 
Forsvarsskrift,  Christiern  II.s.     462. 
For80rgelse.     340  f. 
Frafaldehe  af  Krav  mod  Liinds  Erke- 

stol.     109  f. 

Fragt  af  ledige  T«uder.     348.    361. 

Franske  Syge.     772. 

Fred.     311.     318.     567. 

Fremmede   Presters    Ret    til   at   holde 

Messe.     114  f. 

53* 


Fribyttert,  se  Kap«rier. 
Frille.     419  f. 

Fuldmagt.  1641.    231  f.   225—28.  240. 
244.    322  f.    331  (.    623.    601.     607. 
Faatf,  Forlovelse.    238  f. 
Ftentegave.    26. 
Fodgel  i  De)gBiunal.     Tl. 
FtlgakrivelBer ,    ae  AnbefalingBBkrivel- 


GoArd,  Kronens.     766. 

Gaardelregl.     801.     830. 

Gadelob,  Jtet  til.    32.   58,  (Jfr.  Veiret). 

Gambklo  (Drikkebwger).     3. 

Gaver.      2—7.      61   f.      77  ff.       127  f. 

221  f.    229.    232  r.    235.    266.     268. 

491  f.     497.     661  (.     666.      087,  — 

til    Kirker     og    Klostre.     136.    138. 

160—53.     234.      247.      303  f.      401. 

—  til  Kongen.     273. 
Generalkonfeesorer.    119.  138  f.   230  B. 

243.     354  f.     401.     421  f. 
Gttttralvikar.     62. 
Getandler  (Sendebad).     466  ff.    481   f. 

489—506. 
Gi/Hngbalken.     725. 
Gildtr.     34  ff.    388  ff.     607. 
GJtdder.     258. 

Gjengjierd.     263  ff.    682.    733.     766  f. 
Gjenleeninff,  se  Indlesning. 
Gjald.     12.     14.     20  F.     34.     38.    150. 


166.      174. 
510.     601  f. 


216. 


413. 


Gjceldsbrev.     59  fl,     793  f, 

Gods,  (rataget.    021.    633.    —    geist- 

ligt.     103  f.     403.  —  Kronens.     99. 

423  f.  —  mmitaget  til  Brug.   261  f. 
Graaskind.     192. 
GraV9l  (Erre).     285. 
Grid  og  Fred.     825. 
Granier.     66  r.     298  t.    (Jfr.  Dele). 
G\id»tjeneste,  se  Sja;lemesser. 
Quldringe.    237. 
Gvldsmed,   GnMamedavende.     3.     667. 

669. 


Haandtkri/t, 

Hagrgj<rrde.     787. 

Hainp.    606  f. 

Handdgforhold.     12—16.     211  f   280. 

284    ff,      311    ff.      348—61.      433  ( 

508  ff.    621  f.    (Jtr.  Skibsfftft]. 
Handdsret.    749. 
Hanta,    den  tydBke  i  Bergen,    »e  B*e~- 

gen,  tydske  KJebmKnil,    patt  Navn^ 

registret. 
Hantker.     474. 
Hamitk.     5  f.     40  (.     337. 
Havnegang.    816  f. 
Hatmekjeb  af  Temmer.     609. 
Helgmer.     2  /.    33—38.    84.    74.  94^9 

121  f,       126.      130.      148    ff.      16^ 

161-      306.      234.      241.     244.     25^ 

282  f,      297.     302    f,     330.      377 

388  ff.     393.    399.     411.     418.     42= 

693.    714. 
Hdgtnbülede.    39.    349  f.     284  f.    

Skrin.     412  (. 
Httlebard.     756, 
Helmmgs/elag     236     726. 
'Hemmeligt  Gemakt      772. 
Henlteggelee     a[    Fareemes     Bispestc^ 

ander  Bergenhaa      693  f. 
Henreftelae      761  f 
Herberge      467      469 
Hermelin.    264, 
Herold.    498, 
Herredage.    392.    406  f.    688  S.   W9' 

700.     716.     721   ff.     736—31. 
Herredsdonimer.     290, 
Herredehtvdinge.    65.    158.    179.    187, 

209  f.     219.      221—28.      232.      340. 

242.     244.     247.      268.      277.      283, 


\ 


987.       291. 

314,      317, 

330.    345. 

357.      360  f 

Hegte.     40    f. 

102,      237, 

404.    474- 

656  f.     586 

f. 

Hj/elp    til   at 

gjenerliolde 

«D  Gaiirdl 

Malme-     21 

U^ 

H<ifkli!d^U 

1^ 

Hofme^M 

^■pKig' 

-  uus.jay 

Sog-RegiBter. 


837 


tilherende  Sverige.     360  f. 
)e  Drikkehom. 
ind.     469  f. 
Uer.    81.     83. 
3g  Havneret.     32.     223. 

372  f.     668. 
vre.     762. 
'Je.     784. 

ig.     477  f.     617  f.     628  f.    631. 
.     647.    649.    663.    670.     676  f. 

609.     612.    662  f. 
ng,     679  ff.     683  f.     711.    740. 

)4  f.     310  f. 
806  f. 
371. 

mend    (Befalingsmscnd).     99   f. 

166.     164—70.     172  f.     261  f. 

f.     272.     297  f.     801  f.     308  f. 

341.      364.      411    ff.      419    f. 

f.      494    f.      684.       619.       621. 

679  ff.    685.    687.    689.  692  f. 

697  f.     703.     706.     708.     714. 

736.      738    ff.      744   ff.      764. 

f.     769.     764    ff.      780.     784  f. 

804  f.    809  f.    813.  816. 

üse.     819. 
fire  Stokke».     331. 
ster.     801.    —    Norges.     700  f. 
ing,  Indlosningsret.     40  f.     67. 

168  f.     180.    183.    188.    196  f. 

328    f.      342.     344    f.     366  ff. 
I.     414.     416.     624. 
ien  af  Sag  for  Kongen  og  Kigs- 
t.     618.     811.  —  til  Oslo.    98. 
Ise  af  fratagct  Go<ls.     623. 
mts,  se  Aflad. 
96  af  Kirke.     55  f.     248  f. 
timi.     746  f. 

mon,    Christiern  III.s    for  Nils 
e.     718  f. 

riehreVy    Paabud  om  at  Prester 
56.     89. 

654. 


hl     266. 


Jem.      166.      242.      287.      294.     363. 

372.     766  f.     806  f. 
Johannesevangeliet.    638.     649  f. 
Jordebog.    1  f. 
Jordebreve.     802  ff. 
Jor  demuter.     424. 

Jordepart,  ulovlig  frakommet.     829  f. 
Juleaften.     39. 

Kamtnerretten  i  Nürnberg.     430.    468  f. 

698  f.     617.     663  ff.     667—60. 
Kancellinotitaer.     622  f. 
Kancellish'iver.     799. 
Kanniker  i  Bergen.    10.     146  f.  163  f. 

—  i  Hammer.  117  f.  —  i  Kjeben- 
havn.  273  f.  —  i  Lül)€ck.  103.  — 
i  Lund.  393.  —  i  Nidaros.  180  f. 
243.      273.      294.      402.     703.     706. 

—  i  Oslo.  19  f.  41.  99  f.  117  f. 
127.     184.     336.    —    i    Skara.     314. 

—  i  Stavanger.    83  ff.   743  f.    779  f. 

—  i  Upsala.  61.  150  f.  323  f. 
326.     366  f.     674  f. 

Kanonisation.     302  f. 

Kantslere.       433.       446.      461.      466. 

460  ff.    470—73.    486  ff.    497  ff.  602. 

606  ff.    621.    637  f.    718-21.    730  f. 

740.     769.     761—64.     816  f.     826. 
Kapel.     248  f. 
Kapellaner.      83.      86.      146    f.      161. 

326  ff.     799  f.     804. 
Kaperier.     308  f.     318.    783  f.    804  f. 
Kardinaler.     303. 
Kirker,  Jemtelands.     799. 
Kirkegaard,  vanhcUiget.    249  f. 
Kirkekar.     36.     38  f. 
Kirkekom.     782. 

Kirkemessedag ,  Fastssettelse   af.     66  f. 
Kirkeni0de.     133  f. 
Kirketugt.     423  f. 
Kirkevielsesdag,   Heitideligholdelse  af. 

62. 
Kirke  V(erger.    88  f.     106  ff. 
Kiraebcer.     603. 
Kiste.     802  ff. 
Kjedel.     26.     266.     363. 
Kjerter.     36  f. 


838 


Sag-Register. 


Kj^,  se  Salg. 
Kj0ring.  783. 
Klager,    100.     102.     120  f.     164—73. 

317—21.    379  f.    384  f.    896.    399  f. 

460  f.     492—99.     501.     686  f.    621. 

747  f.     760  f.     808.     829  f. 
KUnodier.      409.     —     Christiem  II.s. 

474  f.     686. 
Klerk,  Kongens  daglige.     103. 
Klokkere.     116. 
Klokkeringning.     115  f. 
Klostre,   Klosterforhold.      1  ff.     38  ff. 

43—52.     64.     67.     71  ff.     79  ff.    83. 

119—26.     133  f.      136—40.      161  ff. 

161    ff.     176    f.      180.     193.     201  f. 

206.      222.      230—34.      241.     243— 

46.      249    f.      268    f.      266  f.      270. 

281  ff.      291  f.      297.     316.     326  ff. 

330.      364  f.     393.    401.   421  f.    607. 

632.     638  f.     661. 
Klubbe.     762. 
Klcede.     606.     668. 

Klceder.    3  ff.    26.    221.    666  ff.    666  f. 
Kniv.    33. 

Kobber.    363.     799  f. 
Kohrygge.    770. 
Konfiskation»    760. 
Kongebreve.     12  ff.     30  f.    46  f.    103  f. 

146  f.      160  f.      206.      216  f.     229. 

230.      316.     423  f.     608  ff.      637  f. 

661  f.    749  f.    793.    796.    800.   804  f. 
Kongevqlg.      604.     638   f.     689.     691. 

700—6.       707—13.       716.      719    ff. 

723.     726—32. 
Konvent     246. 
Kopier.     616  f.     634.     684. 
Korn.     120—26.     743.     816  f. 
Kors,  Tilladelse  til  at  beere  paa  Klsed- 

ningen.     61  f. 
Kosthold.     334  f. 
Kravhrev.     604  f. 

Kredentsbrev ,    se  Anbefalingsskrivelse. 
KHg,  Ufred.    663.    681  ff.    716.  736  ff. 

804  f. 
Kristendommens    Indferelse   i    Jemte- 

land.     301. 
Äronc,  Kroning.  160  f.  489.   601.  603  f. 


Krudt.    623.    774.     777. 

Krydderier.    628. 

Kurien.    164. 

Kvartemiestere.     767. 

Kvemhvs.    10. 

Kvittants  (Kjebebrev).     8  f. 

Kvittering.     96  f.    230  f.     274  f.   40^ 
417.     460.     462.     483.     542.     565 
663.    697.    615.    626.    787  ff.    799 
818  f. 

K0lnehu8,  Klosters.     248. 

Laan.     470  f.     474  f.     619  f.     751 
793. 

Ladested.     699  f. 

Lagbuden  Gaard.     228  f. 

Lagkafle.     210. 

Laginasnd.  4.  7.  10.  16  f.  21.  6 
65  f.  68  f.  86  f.  92.  98  ff.  10 
112  ff.  115.  117  f.  128.  16 
163.  182  f.  193.  210.  214.  21 
220  f.  223—28.  232.  246  f.  261 
269.  278  f.  288  f.  291.  294 
300  f.  334.  887  f.  347  f.  364 
370.  414  f.  417  ff.  422.  691 
618.  623  f.  684.  662.  678  f.  687 
693.  726.  743.  764.  786.  789 
796  f.     811.     814  ff.     830. 

Lagmandsdonime,  se  Orsknrd. 

Lagniandsed.     2X6. 

Lagmandsgaard,    348.     796. 

Lagmandsthing.    247. 

Lampe  i  Vadstena  Klosterkirke.     180. 

Landehjcelp.     522.     682.     781. 

Landemcerker.    300  f. 

Landeskat.     714.     780. 

Landgilde.     106.     584  f. 

Landsfoged.     52.     66  f.     141.     251. 

Landsknegte.  517—21.  524.  526— 
29.  531.  583  f.  549.  553.  568. 
670— 73(?).  576  f.  678.  609.  612. 
662  f.     678  f.     767—72.     798. 

Landsskraa,  Jemtelands.     65  f.    300  f. 

Landskyld.  1  f.  4  f.  70.  186.  186. 
196.  207  f.  209.  235.  245  f. 
269.  270.  277.  288.  287.  298  f. 
297.     306.     808.     313  f.     824.    327. 


Sag-Hegister. 


839 


331.       389   f.      343   f.      347.      362. 
356  f.     360.     362  f.     366  f.      370— 
376.     423.     672.     674.     623  f.    767. 
792  f. 
Landsthing.    182. 
Landsvistbrev.    637  f. 
Lappefoged.    364. 
Lappeskat    364. 
Lax.     Laxefiske.     347.      666.      747    f. 

787  f. 
Zjectistemium  (Seng?).     33. 
Leding.     171  f. 
Ledingsthing.    817  f. 
Leide.      476  f.     479  f.      631.      696  f. 

698.     712.     718. 
X«e.     141  ff.     574  f. 
Leietropper,  se  Landsknegte. 
Len,     Forlening,     Lensbrev.       206     f. 
242  f.      622  f.      687.      700  ff.     744. 
763.     763—66.     793  f.     816  f. 
JLentmasnd  (Bondelensmsend).    78.   147. 
203.     239.     269.     261.     278  f.    346. 
391.     747  f.     768.     787.     794.    809. 
814.     827.  —  Kongens.     87. 
Linvarer.     760  f. 
Livet   ved   Dronning   Elisabeths    Hof. 

474. 
Lov,  Korges.      216.      664.     691.     786. 
794.     801.  —    St.  Olafs.     691.    801. 
—  Sveriges     70.     179.     186  f.    191. 
193.    200.    210  f.    221.     228.   241  f. 
244.     293  f.     327.     367.     363.    370. 
398.     404. 
Lukasevangeliet.    636.     644  f.     649  f. 
Lydighedshfie.    43  f. 
Lykenskningsskrivehe.    409  ff. 
Lys.    39. 

LfKrred,  Leidensk.     492.     620.     628. 
Lüfter.     10.     606  f.     740. 
L^  til  Chriatiem  II.s  Tjenere.     621  f. 
625  f.  —  til  Prokurator.    431.  698  ff. 
L08agtighed.     87.      90.     (Jfr.    Usaede- 

lighed). 
L080re.     26  f.     93.    306  f.     403. 

Maal  og  Vegt.    821  ff. 
Maalsmand.    618. 


Maaltider  ombord.     768.    774. 
Maarskind.    4.     24  f.  (?).     192.    787  f. 

(Jfr.  Vildvare). 
Madskat.    766  f. 
Madvarer.    12  ff. 
Mageskifte.     16  f.     68  f.     77.     110  f. 

127.      166    ff.      178    f.      186.      193. 

196  f.    199.     207  f.      210   f.     226— 

28.      276  f.      306  f.      330  f.    338  f. 

343  f.     368  ff.     374  ff.     418.    671  f. 

684  f.     779  f.     824. 
Malt.    801.     816  f. 
Mandater  for  Christiem  II.s  Forhand- 
lere  Ted  Kegimentet.     429  f. 
Mands  Del  i  Vand  og  Skov.     692. 
Mangel  paa  Tilfersel.     120—26. 
Marked,  Leipziger.  608.  —  Roskilde.  668. 
tMarked,   Bergens».     663.     670. 
Marsk,  Sveriges.     232.     370. 
Matthceusevangeliet.    608. 
Medhjcelper  for  Biskop.     83. 
Mellenigave.    220. 
Messer,  se  Sjaelemesser. 
Messedegn.     266  f. 
Mistanke.     664  f.     668  f. 
MisvcBxt  i  Norge.     743. 
Morgengave.    114  f.    236  f.    240.  420. 
Mumme  (01).     491. 
Munke.     136—40. 
Mynt     1—7.     12.      14.      30  f.      36  f. 

38—41.      60    f.      57.     69   ff.     64  f. 

70.     88  ff.     97.    116.    134  f.    149  f. 

174—78.      180.      183.      186.     188  f. 

192.      196    f.      202.     209—13.     216. 

218.      220.      222.      226—31.      233. 

236    ff.      240.      244    f.      260.      266. 

270—74.    283.    286.    287—94.    297. 

303  f.      306.      323  f.      327  ff.     336. 

339  f.     344.     347.     349.     362.      366 

—63.      866—69.      37U— 77.      384  ff. 

390.    401.    403.    408  f.     412  f.    414. 

417  f.     420.     483.     494.     602.    618. 

622  f.    636.    640.    642.    668.    674  f. 

616.       619    f.      623.       626.       663   f. 

667  f.     670.    682.    742  f.    748.  762. 

768.     760.      773.     788.      793.      801. 

807—11.    814.     819  ff.     824.    827  ff. 


840 


Sag-Register. 


Mytitmester.    442.     444.     447. 
Moegling.     750  f. 

M0der,    466.     481  f.     486—89.    603  f. 
734. 

Nadveren,    Nadverlaeren.      634.      686. 

649.     661  f. 
Natteherberge  hos  Presterne.     766  f. 
Negtet  Anerkjendelse  af  Kjob.     294   f. 
Nersk.     812. 
Nanner.   8.  —  Indgivelse  i  Kloster  af. 

88. 
Nordfart.     131. 
Notar ialhekrceftehe.      100—6.      109   f. 

394. 
Notarialmcerke.     103. 
NotaHm.    5.     7.     100—6.     109  f. 

Odel,    Odelsret.       149.      288   f.      295. 

621.    623.    664.    764  f.    796.    826— 

30.     832. 
OdeUhonder,    404. 
Oldensvin.     673. 
Oldermcend,     se    nnder     Bergen     paa 

Navneregistret. 
Onihud8f)Kmd.      62.      93.      766.      808. 

815.  —  Kirkens.     417.    —  Klostres. 

126.     291  f.    —    Kongens.     53.     65. 

113  f. 
Omkostninger  til  Fortairing.    640.  642. 

544  f. 
Opbtid  af  Krigsfolk.     662  ff.     687. 
Opbyden  til  Kjebs.     348. 
Opdragelse.  667  f. 
Ophcevehe  af  ^Egteskab,  Formular  for. 

128  f. 
Oprydning  af  Eng.     411  f. 
Oprfh'y    üroligheder.    383  f.    387.    688. 

640.     761  f.  (Jfr.  Krig). 
Optagelse  i  geistlig  Ordens  Broderskab. 

49  f.     281. 
Optegnelser.     773—79. 
Orskurd,  Lagmands.    92.    117  f.    128. 

183.      334    f.      337.      346.       764    f. 

811  f.     814  ff. 
Ost.     373. 


Overdragelse  af  Sag.     130  f. 
Overenskonister.     26   f.      34.      1S4   f- 

296.     769  f. 
Overfald.     489.     494  f. 
Overgave.     266  f. 
Overlevelsegaver.     26. 
Overscettelse  til  fransk.     611. 
Oxer.     733. 

Fant,     Pantssettelse.      50  f.      67.    8:— 

149.      188.      235  f.      291  f.      294 

801  f.     362.      409.     469.    624.  756 

793  f. 
Pas.     129.     163  f.  (Jfr.  Leide). 
Fatronatsret.     146  f.     231. 
Favebrev,  tvilsomt.     82. 
Peber.     628. 
Fengesager,  Christiem  II.s.  431.  456 

612  f.     554  f.     656. 
Pennepr^er.     30. 
Pension.     432  f. 
Pestilents.     392. 
IHkkelhue.    474. 
Filegrime,     Pilegrimsreise.     38.     71 

129  f.     163  f. 
Plogkarl.     808  f. 
Plyndring   og    Reveri.      669    f.      73 

741  f. 
Pokker.     392. 
Post.     798. 

Prestegaarde  i  Jemteland.     89.    263  f. 
Prestol.     304. 
Prior.      48.      47.      49.     133  f.     168  f. 

234.     267.      284.     409.      607.      661. 

692. 
Priser.     30.     64  f.     97.      176  f.      180. 

195   f.      202.       218.      226.      228  f. 

240.     248.     260.     266.     269.     271  f. 

288—91.      303    f.      328    f.      839   f. 

344.      347.      361    ff.      365    ff.      645. 

667.      606.      666.      668.     801.     827. 

(Jfr.  Vasrdi). 
Privilegier.      12—16.      165—73.     280. 

318.    320.    489.    600  f.-    606.    608  ff. 

689.     691.     700  ff.      749.     759  f. 
Proces,     Christiem     U.s      460.      617. 

658  ff.     657—60. 


Sag-Kegister. 


841 


•Brokuratarer,   de    tyske    Kjebmiends. 
284.      348.     861.     867    ff.     —     ved 
fi^mentet  i  Nürnberg.     429.     431. 
698  f. 
J^ovent     201.     241. 
-Proviant     768.     774.    776—79. 
-Provster.     3.     6.     44.     46  f.     49.     62. 
89.     99  f.     103.     109  f.     116.     168. 
165  f.     179.     191.    236.     278.    281  f. 
398  f.     637  f.     671  f.     674  f.     738. 
740.     747  f.     787.     799.    814. 
*  -F^CBceptor^ ,  Kurfyrst  Frederiks.   441  f. 
-f^tiig  (af  Silke).     33. 
^cknitents.     71  f. 

^^rutdnuend.     24.     41.    113.    127.    133. 
227  f.     236.     284.     294.     331.     337. 
404.     490  f.     634.     662.     764.    786. 
816. 
^Modsniand.     20. 
^ftamphrodi  libellus.     3. 
^Rav,  Rtekling.     174. 
Deformationen.     664  ff.     682  f. 
Degitnentet  i  Nürnberg.     427—32.    444. 

466.     468  f.     667.     617. 
Hegler   for    Gilder    i    Bergen.      34  ff. 

388  ff. 
Megnskab.     348  f.     890.     821.     823. 
'Beidemaal.     79. 

Reiser,  Keisendgifter.      121  f.      138  f. 
364.     489  f.      666  ff.      561  ff.     669. 
687. 
Reise,  forbnden.     212. 
Rektorer.     426. 
Relikvier.     234.     330. 
Relikviegjemme.    273. 
Rejite.     368.     (Jfr.  Afgifter). 
Restantser,    696  f. 

Restitution,     Christiem    II.s     468    f. 
470  f.     473.     482.     486—89.     616  f. 
620    f.      624—27.      629    f.      633    f. 
639.     647—62.     667  f.     693.     663  f. 
668. 
Ret  holdes  ombord.     771. 
Rettergang.    423  f. 
Reversbrev.    580.    694. 
Riddere.     12.    47.     49.     61.     62.     67. 


70.  100.  104.  106.  134.  146. 
149.  162  f.  166.  168  f.  163. 
166.  177—82.  186—89.  191  f. 
196  ff.  200.  202  f.  205  ff.  209  ff. 
213  ff.  217—21.  224—29.  232  f. 
236.  237.  240.  242.  246  f.  262. 
256  f.  270  f.  276.  277.  288. 
291.  293  f.  302.  337  f.  363. 
365.  374.  392  f.  409.  411  ff. 
420  f.  481.  490  f.  493.  684  f. 
618  f.  621.  623  ff.  662—66.  667. 
670.  674  f.  685—88.  693—97. 
700  f.      703—6.      708.      710.      716. 

718  f.  721.  726  f.  732.  739  ff. 
744  f.  748.  751.  763  f.  759. 
761.     767.     784.     7Ö1  f.     798  f. 

Ridkirke  (Annexkirke  ?).  399. 
Rigsdag.     440.      442  ff.     446  f.     449. 

455    f.      468  f.      461.       489.      493. 

653  f.  657.  660  f.  703  ff. 
Rigsraad,    det    danske.       353.       392. 

481    f.      491    f      494    ff.      498—601. 

503  ff.      527.      689  ff.      696.     698— 

704.     707  ff.     712.    714—21.    723  ff. 

749  ff.    753.    785.    811.  —    det   nor- 

ske.     111    f.      140.      165—68.      173. 

216.      320.      499    f.       501    f.       608. 

523.     618  f.    623.    673  f.    681.    683  f. 

690  f.      693—96.      698—710.      716. 

719  ff.  724—32.  740.  750  f.  —  det 
svenske.  198.  230  ff.  243.  270  f. 
289.     325.     353.     760  f. 

Rug.     673. 

Rummeni  (Vin).     353. 

Runer.     773.     779. 

Rygter.     617.     620.     641  f. 

RyUere.     462  f.     478    f.     518  f.    621. 

628.     553. 
Rcenker  (sutelie).     721. 
R0V€H.      130   f.      317.      319.     352   f. 

399  f. 


Sagefald.     523. 

Sag f 08.    816  f. 

Sagkve^m.    747  f. 

Sagn.     301. 

Salg.     9.     11  f.      18  ff. 


23—30.     34. 


842 


Sag-Hegister. 


42.    62  ff.    68.    63.    93.    97  f.     106— 

8.    126.    161.  177  f.  180.  184  f.    190. 

196  f.    202  f.    208  f.    213  f.     218  f. 

223    f.      226—29.      240.       260—64. 

266  f.  269—72.  286.  288—91.   303  f. 

310.     313  f.     316  f.     328   f.     339  f. 

341  f.    343—47.    361ff.    366  ff.     403. 

411.    419  f.    742  f.    786.     816.    824. 

826—29. 
Salg,  nlovligt.     166  f. 
Sameie,  Udtagelse  af .     26  f. 
Samtykke  til  Gave  til  Kloster.    270. 
Secretair,   Christiem  II.s.    467  f.    461. 

466  f.  469  f.  620  f.    666.  —  Christian 

m.s.    746. 
Segl    (Sigiller).     61.    64.    67.    74—77. 

79.    92.    100  f.    161.    166.    164.   176. 

177  f.    180.    190  f.    201  f.   206.    208. 

214.    218.    237.    241.    243.  247.  276. 

282.    286.   288.  297.  303  f.  347.  362. 

361.    397.    428.    460.  462.    464.  637. 

682.    696.    604.    626.    644.  649.  671. 
Segl,  mistet.    146. 
SelvUegt    307  f. 
Signal  tilsjos.    773.    776. 
Signet.    640  f. 

Sikkerhed  for  Hjemmel.    26  f. 
Sikkerhed  for  Vanhjemmel.    178  f. 
Sikleg.    148. 
Sild,  Sildefiske.    360  f.    604.  774.  821. 

823. 
Silkevams.   469  f. 
Sjcelegaver.    2  f.     39.     44—48.     161  f. 

200  f.  222.  236.  241.  243—46.  268  f. 

270.    282  f.    326  f.    414. 
Sjcelemesser.    3.   6.    38  f.  44  f.  48.  222. 

230—33.    246.    297  f. 
Sjceleoffer.    6.    39. 
Skarlagen.    318. 
Skattepaalceg.    69  ff.    670.    736.    747  f. 

782.    (Jfr.  Afgifter). 
Skatregister.    623. 
Ske  af  Solv.    33. 
Skettingr  (Mynt).    1. 
iSih'66ruJ,  Skibbrudne.  130.  298  f.  308  f. 
'610. 
ÄiWfcc,  Flaader.    34.    288.    311  f.  317  ff. 


380—86.     406  f.    492  f.     602.    607. 

616  f.    664.    619.    687.    714.  716  f. 

721.    724.    732  f.     767—81.    783  f. 

790  ff.    797  ff.    804  f. 
Skihshescetninger.    767—72. 
Skibsfart     120—26.     348  f.     379-88. 

394  ff.    406  ff.    423  f.    603.  (Jfr.  Han- 

delsforhold). 
Skibslast    620.    628. 
Skibsrederi.    348  f.    367  f. 
Sktfte.    32  f.    69  f.    134  f.    141  f.   163  t. 

176.    194  f.    220  f.    238.    292  f.   340. 

369—74.    397  f. 
Skippere.    308  f.    311  f.    348.   360.  36*- 

386.    394  f.    406  ff.    619.    628.    77'2. 
Skjold   og    Hjelm,    Jon    Marteinss^'KS. 

41. 
Skj0de.    232  f. 

Skor  (Skammel,  Fodtrin).    766. 
Skovdele.    147. 
Skrifte.    38  f. 

Skriftefader,    Ret  til  at  vaeige.    2^  **^- 
Skrin.    33. 

Skrivemateriale.    848.    361. 
Skydevaab€7i.    436.    673. 
Skyts.    623. 
SlagamaaL    817  f. 
Slagtefce.    672.    763  f. 
Slotafoged.    746. 
SloUe,     Slotslov.    404  f.     622  f.     681?  ^• 

701.    710.     712.    738  f.    746.    7öO  f- 

766  f. 
Sl0   (Rende,    Fiskeindretning).     141  ff- 

268.    824. 
Smeltehytte.    746  f. 
Smykker.    3  f.    26.    761  f. 
Sm0r.    302. 

Sogneb0nder  (i  Skaane).    604. 
Sognestuer.    398  f. 
Sold.    464.    649.    773. 
Sone.    412. 

Sorenskrivere.    23.    79.    308.  391.  790. 
Speider.    680  f.    686. 
Spolii  Klage.    667  f. 
Stad/cBstelsesbreve.  46  f.  91  f.  116  f.  161  f. 

187.  190  f.    217.   223  ff.    232  f.  241  f. 

247.     264.     269.    282  f.    316.    336  f. 


Sag-Kegister. 


843 


158  ff.     866  f.     374  ff.    411  f. 

749  f.    787.    789. 
for  Jemteland.     87.    116  f. 
en  i  Danmark  for  Christiern 
}.  —  i  Norge.    734—37. 

303  f. 
37.    86  f.    100  ff.    396.     809 

n.    260.    262. 

ter   (msegtige  Mtend).  641  f. 

770  f. 

r  Hjslp  til.  425. 

i.  697. 

628. 

696.  632.  687  ff. 

2  f.    6  f. 
nd.    176  f. 
nd,  Klostres.    247. 
ndsgave.    29. 

781. 
;.     682.     747  f.     761   f.     786. 

g.    586. 

er.    799. 

3  f.    188.    221. 

)2. 

ivelse.    120.    123.    138  f.    268. 
286  f.    473.    684  f.    819. 
te.    2—7.    38—41.    326  ff. 
rte,  det  nye.  612  f.    680  f.  608. 

l  Fredkjob.    637  f. 

83. 

iver.    414.    423. 

\kj(erf.   40. 

fra  Tyskland.    696  f.  —  fra 

732  f. 

88.     136.     138.     258.     263  f. 
87  f. 
ve.    237. 

in  at  gjere  Ret  og  Skjel.  99  f. 
!.    336  f. 
182.    618.    811. 
4. 
50  f. 

821. 


Transscript,  se  Vidisse. 

Trasr  (med  Lys  at  beere  i  Procession). 

36. 
Tr0sUhrev.    612  ff. 
Tyveri.   808.    811.    813  f. 
T0mmer,     Temmerhandel.      34.      399. 

747  f.    769  f.    791. 

üdnistning  til  Christiern  II^s  Tjeneste. 

464.  —  mod  Fribyttere.    804  f. 
Udscetning  af  Jord.    758. 
Ulovlig  Indhegning   og   Bmg   af  0de- 

gaard.    691. 
Ulveskind.   667. 
Underfoged.    300  f. 
Underhandlinger.       164—74.     436    ff. 

442  ff.    460.    462.  616  f.   647  f.  676  f. 

630.     (Jfr.  Forhandlinger). 
Underst0ttelse  med  Mel  og  Malt.    221. 

233. 
ündersegelse  af  Breve.    117  f. 
Undervisning.   688. 
Utidskyldningsskrivelse.     450.     470  f. 

686  f.    601  f.    688  f.    703  ff. 
Urter.    668. 
Usoedelighed.    778  f.  (Jfr.  Lesagtighed). 

Vadben.    766. 

Vaabenthing.    419. 

Valfart,  se  Pilegrimsreise. 

Valg,  geistlige.    79  f. 

Varer.    604. 

Ved.    783. 

Vedligeholdelse    af    Kronens    Gods    i 

Norge.    423  f. 
Vedtcegt  (Upsetter).    213. 
Vegt.    363.    409.     (Jfr.  Maal). 
Veiret    66  f.    260.     (Jfr.  Gadelob). 
Vestmcend.    794. 
Viaticmn,  se  Pas. 
Vidisse.     10.     16.     41.     67.     91.    113. 

128.    233  f.    269.    280.     393  f.     662. 

816. 
Vidner,    Vidnesbyrd.  10.  29.  32.  37. 

64  ff.  77  f.  92.  114.  131  f.  142  f. 

146  ff.  161.  180  f.  192.  204  f.  223. 

238  f.  247.  260.  266.  258—62.  265. 


844 


Sag-Register. 


278  f.     283.    287  f.    291.     294.     298. 

317.     323  f.    326.     338.     341.     343. 

346  f.    347  f.    362  f.    360  f.     366  f. 

414  f.    421  f.    671  f.    674  f.    686.692. 

694.    657  ff.    692.    699.    741  f.    743. 

760.      754—58.     766  f.     779.      787. 

794  f.    803  f.    808.    812.    817  f.    824. 

826—30. 
Vildt.    435.    437  ff. 
Vildvare,    780  f. 

Vinterforsyning  til  Bergen.    383  f. 
Visitationsreiser.    66  f.  87.    115  f.  120. 

123.    138  f.    263. 
Vog^ne.   464. 

Voldsgjeitnnger.    131  f.    317—21. 
Vox.    6. 

Vrag.    298  f.    622  f. 
Vcebnere.     61.     62.    67.     99  f.    106  ff. 

113  ff.    117  f.     128.    134.     153.    166 

—69.    161.    179.    181  f.    189.    191  f. 

197.    201  f.    208.    216.    219  f.     226. 

227  f.    232.    236  f.     240.     245.    247. 


257  f.  274.  277.  286.  288  f.  294. 
306.  308  f.  316  f.  323.  341.  343. 
347.  366.  368  f.  361  f.  364  f.  876. 
393.  618.  624.  704.  706.  725.  742. 
786.  789. 
Va!rdi,  (Vurdering).  38—41.  67.  188. 
192.  216.  222.  266.  318  ff.  403. 
409.    663  f.     (Jfr.  Priser). 

Yperst  (Klsede).    192.    216. 

uEg.    370. 

.Egte  Fodsel.    64.    98  f. 

Odegaarde.    8.     161.    193.    302.    313. 

339.    372  f.    671  f.    691.  764  f.  8301 
Odelceggelse    af    Gjaelilsbreve.    191  f- 

214  f.    217. 
Ogenavtie.    168  f. 

Oiensygdom,  Dronning  Elisabeths.  475. 
Ol.    491.    671.    768.    774.    778  f. 


NAVNE-REGISTER 

(Yed  Er.  Bassoe.) 


Aa  Sogn  i  08tergötland.    256. 
Aa,  Ted,  Gaard  i  Jemteland.    60. 
Abo  Biskopper.    107. 
Aaby    i    Baahns  Len.    68  f.    316.    814. 
819  f.  —  i  Södermanland.    202  f.  — 
i  Vestmanland.    371. 
Aachen.    129.    163  f.    683. 
Aadalen  p.  Ringerike.    65. 
Aage,    Aake    (Ove)    Axelssen     Thott. 
236  f.    —    BUde,  se  B.    —  Biskop  i 
Aarhus.    144.  —  Hanssan  Thott,  Hr., 
se   T.    —   Jensson  Svarte-Skaanung, 
se  S.  —  Lunge,  se  L.  —  Pedersson 
Gamblose.    164. 
Aahns.    262.    297  f. 
Aaker,  Gaard.    314. 
Akerbo  Uerred  1  Vesteraas  Bispedomme. 

226  f. 
Akerby  i  Akerbo  Herred   i   Vesteraas 

Bispedomme.   226  f. 
Aakero     i     Opponda    Herred.     156  ff. 

178  f.    187.    802. 
Aaklangen,  Vand.    25. 
Aal  Sogn  i  Hällingdal.     86.    592.  758. 

787.    794  f. 
Aalborg.    492.    710.    713.    737. 
Aaleherrred.    314.    360.   684. 
Aalestad,  Gaard  i  Jemteland.    742  f. 
Aam,  Gaard  i  0rsten.    818. 
Aamord  Skibrede.    339  f. 
Angermanland.    300. 
AangTOven,  Gaard  i  Jemteland.    59. 


Aanund,  se  Annnd. 

Aares.    373. 

Aarhus.  798.  —  Biskopper.  107.  144. 
333.    701.    704  ff.    722.    727  f. 

Aarvik,  Gaard  i  Jemteland.     59.    414. 

Aas,  Gaard  i  Hundalen  i  Vardal.  23. 
53  f.  —  Gaard  i  Jemteland.  69.  — 
i  Ullensaker.  766.  —  Herred  (i  Elfs- 
borg Len?).    193.  —  i  Sogn.    203  f. 

Aasbrekke  Sogn.    313.    316. 

Aase  Audnnsdatter.  2.  6.  —  Eivinds- 
datter,  Hustru.    763  f. 

Aaseherred.    339.    343. 

Aaseskogen  (Aasakskogen).  259.  261. 
278  f. 

Aasmund  Kelsson.    789. 

Aasta  Michelsdatter.    340. 

Aasta,  Gaard.    372. 

Aaatad,   Gaard  i  Ullensaker.    765. 

Aasum,  Gaard  i  Jemteland.    419. 

Aasunde  Herred  i  Upsala  Stift.    208. 

Abbaryd.    373. 

Aberland.    649. 

Abraham  Christiernsson  (Lejonhufvud). 
365—60.  —  Eriksson  Gyldenstjeme, 
se  G.,  —  Pedersson,  Kaadmand  i 
Kalmar.    404.  —  Stub.    691  f. 

Adam,  Byfoged  i  Bergen.    168  f. 

Adelstad,  Gaard  i  Upland.    293. 

Adesarf  i  Nordhered  p.  Lom.    671  f. 

Adolf  Herdiuck,  Tolder(?)  i  Zeeland. 
587. 


846 


Navne-Register. 


üb 


Afda],   Gaard   i   Vangens  Sogn  (Voss). 

11.    200. 
Aflo,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Agdesiden.    6.    7.    776.    797. 
Agnahal,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Ahlefeldt  (Anefeldt),  Benedikt  v.   619. 

621.    624.    629—33.  —  Hans  v.  369. 
Aker,  Gaard  i  Raade  Sogn.    808  ff.  — 

Gaard  i  UpsalaLen.  323  f.  —  Sogn.  26. 
Akerbo    Herred    i    Strengenes     Bispe- 

domme.    199.    367.    872. 
Akereng,  Gaard  i  Jemteland.    346. 
Akershus.    99  f.(?).     184.     269  ff.    622. 

691.    733—40.    744.    746.    764.    769. 

766  f.      804.     809  ff.     813.    816.    — 

Len.    791. 
Alaherred    i  Vestergötland.     149.     (Se 

Aa— ). 
Alanäsot  i  Jemteland.    260.    411.   419. 
Albanien,  Johan,  Hertag  af.    616  f. 
Albohered  i  Skaane.    106  ff. 
Albrant,  Jodocus,  de  Brussella.    101  f. 
Albrecht  (Albert),    Biskop   af  Lübeck. 

333.  —  af  Brandenburg,  Erkebiskop 

af  Mainz.     439.  —  af  Brandenbarg, 

Heimcster.     428.     430.     469.     630. 

782.    —    V.  Geisker.    677  ff.    —    v. 

Goch.    498.    —    Hertug  af  Mecklen- 
burg.   436  ff.    460.    481  ff.    616.   677. 

679.    603  f.    613.    631.    646  f.     724. 

733.  —  Hondorff,  se  H.    —  Jepssen 

liavensberg,  se  R. 
Alda  (Olden)  Skibrede  i  Nordfjord.   1. 
Alensaker,  et  Torp.    314. 
Alexander  Kyngorne.    616  f.    690. 
Alf.    7  f.    —    Gudbrandsson.    108.   — 

HUle.    796.  —  Kapellan.     326  f.  — 

Knutssen    af    tre    Roser.    663  f.  — 

Ormsson.    58.    —    Pedersson.     328. 

—  i  Stad.   5.  —  Thorgardsson,  kgl. 

Kapellan.    145  f.  —  Throndsson.  19. 
Alingsaas  i  Elfsborgs  Len.    684. 
Allehelgens  Kirke  i  Bergen.    126.   140. 
Aller  Pedersson.    260  f. 
Allstedt  i  Thüringen.  442.  444.  446.  449. 
Almaas,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Alme,  Gaard.    293.    362. 


Almusa  i  Nysetter  Sogn.    371. 
Alsnö  Sogn  i  Upsala  Bispedemme.  863 
Alster  Kvem  i  Vermeland.    70. 
Altenburg.    464.    471. 
Alten  es,  Gaard  i  Jemteland.    419. 
Alteryd    Torp   i    Glantshammer 

360. 
Ambre,  Gaard  i  Rafund   i   Jemtelan 

175  f.    226.     (Jfr.  Hambre). 
Ambrosius  Storm,  M.    606. 
Amelung,  Hans.    868.    881  f. 
Amneherred  i  Skara  Bispedemme.  21 
Amsterdam.    466.    619  f.    628.     688 

641.    760  f. 
Amund    Amessen.    260  f.    —    Arvid_ 

80n.    886.    —    Aslessen    (o:    Anui 

Aasulfssen)  Prest  p.  Lom.    127  f. 

Asmundssen.    64.   —  Bagge.    69.  • 

Biskop  af  Fsere.    693.    714.  —  Bo 


f. 


se  B.  —  Borgerssen,  Hr.  4  f.  —  Fitjj 

34.  —  Foester.  8.  —  Gadthormsse 

284.  —  Olafssen,  Lensmand  p. 

land.    278  f.    —    Stake.    289  ff.  —      - 

Thorbjemssen.   827.  —  Thorgilsso^^^o. 

147.  —  Throndsson.  278  f.    - 

vasen.   742. 

Amundred,  Gaard.    6. 

Andista  (Ansta),    lille,    i  Akerbo  Hi 
red  i  Vesteraas  Bispedemme.    22^^   /. 

Andor  Benessen.   288. 

Andrakebyn  i  0rebro  Len.    300. 

Andres,  Andreas,  Anders.  260.  2&2. 
—  Amundssen.  99.  —  Benktssen, 
Vaebner,  341.  348.  —  van  Bergen. 
323  f.  366  f.  —  Bilde.  621.  - 
Biskop  af  Garde.  249.  —  Biskop  af 
Strengenes.  61.  —  Bjemssen.  164. 
176.  —  i  Borgilsten.  419.  —  Dan. 
181  f.  —  i  Djupavik.  266.  —  Eriks- 
son. 392.  —  Erikssen,  Borger  i  Mar- 
strand.  881  f.  —  Erikssen,  Viebner. 
347.  —  Gndthormssen.  693.  —  Gun- 
narssen.  28.  —  Hallager.  748.  — 
Hallvardssen.  56.  126.  —  Hanssen, 
Raadmand  i  Bergen.  684.  —  i  H^. 
59.  —  Helgessen.  22.  —  Henriks- 
sen.    802  f.    —    Hjarrandessen.    42. 


Nayne-RegJBter. 


847 


—  i  Hjelmnng.    224.    —    Jenssen. 

788.     —    Jenssen,     Borgermester   i 

Malme.    331.    —  Jenssen,  Kannik  i 

Lnnd.  398.  —  Jonssen  i  Vigge.  411  f. 

419.    —    Jude.    666.    668.    670.     — 

Jungstein.    810  f.  813  f.  —  i  Kolege. 

224.    —    Kroker.    69.    —  Laoritssen 

p.  Sande,  Foged.    269.    —    Matssen. 

21.  —  Mus,  Provst  i  Oslo.    99  f.  — 

Kickelssen.    174.   —   Nüssen.    281  f. 

332.    —    p.    Naessi  (Naes).     224.    — 

Oddssen.    818  f.  —  Olafssen.    260  f. 

—  Olafssen,  Borgermester  i  Upsala. 
160.  —  Olafssen  i  Sande.  346  f.  — 
Olafssen,  Vaebner.  236.  —  Olssen, 
Viebner.  618.  —  Ormssen.  98  f. 
826.    —    Palmessen  Fyren.   239.    — 

—  Pederssen.  116.  247.  —  Peders- 
sen  Skriver.  696  f.  746.  —  Peders- 
sen, Vaebner.  236.  —  Rektor  ved 
Throndhiems  Skole.  426.  —  Skraed- 
der.    820  f.  —  i  Stamnagerde.     346. 

—  i  Stenhulta.  226.  —  i  Sundena. 
226.  —  Tbjostolfssen.  27.  —  i 
Thorsaas.  411.  —  Tot.  6.  —  i 
Yestansje.    266.  —  i  Viker.    69. 

Andmp.    168. 

Aneste  Sogn.    360. 

Angilstad,  Gaard  i  Jemteland.    346. 

Angst,  Jndocos.    102. 

Anguls-Gryttevik  (Kakkestad).    66  f. 

Anholt.    774. 

Anmoshe  (Armoshe).    390  f. 

Anna  (Anne)  Arvidsdatter  (ßaad),  Frue. 
376.  —  Frue,  til  Aspenes.  803.  — 
Barsebek.  168  f.  —  Christian  III.s 
Datter.  797.  —  Eskilsdatter  i  Linde. 
241  f.  —  306.  —  Gylta.  807.  — 
Hansdatter  Thott,  Frue.  408.  — 
Hostm.  726.  —  Karlsdatter  til  Vins- 
torp.  397  f.  —  Klemetsdatter  Ho- 
genskild.  802  ff.  —  Laurensdatter, 
Hnstru.  270  f.  273.  286  f.  —  Lau- 
ritAdatter.  416.  —  01afsdatter,Abbe- 
disse  1  Munkeliv.  421  f.  —  Olufs- 
datter.  673.  —  Pedersdatter,  Sven 
GaldesFme.  817.  —  enPige.  778.  — 


—  Rud.    662—78.    —    i  Trappenes. 
418. 

St.  Anna,  se  Helgener  paa  Sag-Regist- 

ret. 
St.   Anna    Chor   i    Vadstena     Kloster. 

180.    218  f. 
Ansje,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Ansvid   i   Vaedervik.    60.    (Jfr.  Asvid). 
Antonius  Bryske,   Secnetair.    764  f.  — 

(Antoine)     de    Ligne.    638 — 41.     — 

Antonius  v.  Metz,  se  M. 
Antwerpen.     483.     640.     643  f.     646. 

647.    661.    663—68.    660—64.  666— 

70.    678  f.    687  f.    696.    629. 
Antvorskov  Kloster.    692. 
Anund  Aasulfssen,  Prest  p.  Lom.  127  f. 

—  Anderssen.    99.    —     Benktssen, 
Munk.    181.    —    i    Bjursje.    60.    — 

—  (Aanund)  i  Gerhem.  269.  —  Nüs- 
sen.   117  f.  —  Ostenssen.    114. 

Apostelkirken  i  Bergen.    4.    109.  146  f. 

165  f. 
Arboga.    226  f.     231.    326.     327.    347. 

366—60.    398. 
Ardestad  i  Flundreherred.    313. 
Arebuvandet  i  Sandshverv.    31. 
Arendals  (Arnedals)  Skibrede.  34.  699  f. 
Arent  Benktssen,   Hr.    232.    —    Erke- 

biskop    af   Upsala.    103  ff.    —    Kle- 

metssen,  Biskop  af  Bergen.  100.  102. 
Arfrid   Aagesdatter    (Svarteskaanung). 

338.   —   Hnstru,  Thorsten  Jonssens 

Enke.    191  f.   214—17. 
Amald  Jenssen.    694. 
Arnatorp  i  Upherred  Sogn.    313. 
Arnbjern  Amessen.    789.  —  Biskop  af 

Hammer.    76  f.    —    Bjornssen,    Sys- 

selmand  i  Jemteland.  175  f.  —  Provst 

44.    46  f.    49. 
Arne,    Biskop   af    Skoalholt.    76  f.    — 

Eüifsson.    86.  —  i  Fornaby.  69.    — 

Gjedsje.    694.    —    i  Goksje.    69.    — 

Hallvardssen.    742.    —    Haraldssen. 

53.  —  iUa.  301.  —  Karlssen.   264  f. 

—  i  Mysen.  8.  —   Sivertssen.    24  f. 

—  Steinsson,  148.  —  Tbjostolfssen. 
239.  —  Thoressen.    336  f. 


848 


Navne-Kegister. 


Arneberg,  Gaard.    293.    352. 

Amemnyden.    687. 

Amestad  i  Vestby  Sogn.    184. 

Amgenl  Kolbjemsdatter.  22. 

Arne  Gaard  i  Upland.    866. 

Aroa  (Äa?).    372. 

Arv  Gudthormsson.    618. 

Arvid,  Abbed  i  Vamhem.  228.  —  Kuuts- 
son  i  Torp,  Vsebner.  341.  343.  — 
LanritäsoD.  247.  —  Sjurdssen  i 
Lilleby.  339.  —  Skrsedder.  269.  — 
Throndssen  af  Dodreim.  335  f.  — 
Trolle,  se  T. 

Asaka  Sogn  i  Skanungs  Herred.     287. 

Asbjom  Hallvardsson.  37.  —  Haralds- 
sen.    742.  —  Randmarsson.    30. 

Asbond  (Asbjern  ?)  Redulfsson.    56. 

Asbotorp.    373. 

Asche  V.  Schweicheln.    436  f. 

Asger  Bjomssen.  239.  —  Olssen  i 
Mielby.    361. 

Asgrim  Jonssen.    22.  —  Ketilssen.  22. 

Askaherred  i  Ostergötland.    282  f. 

Aske  Tborgilssen.    100. 

Askeby  Kloster.    270. 

Askel,  se  Eskil. 

Askers  Herred  (Örebro  Län).  208  f. 

Askero  i  Jorlanda  Sogn.    97. 

Askesund  Sogn.    70. 

Askevig,  Gaard  (i  Land?).   310. 

Askim,  Herred  og  Sogn  i  BaahnsLen. 
314.  330  f.  346.  361.  684  f.  — 
Sogn  p.  Romerike.    185.    827. 

Asko.    371. 

Aslak  Alfsson.  278  f.  —  Aslaksson. 
98  f.  >-  Bolt,  se  B.  —  Egede.  174. 
—  Engebretssen.  726.  —  i  Leken. 
812.  —  Olafsson.  194  f.  —  Peders- 
son,  Lagmand  i  Viken.  261.  —  Stei- 
narssen.    18. 

Asle  Ivarssen.  66.  —  Thorsteinsson 
Sira  p.  Heggen.    37. 

Asmnnd.  6.  —  Asmnndssen,  Raadmand 
i  Nyvarberg.  236.  —  Borgarssen  i 
Solberg.  97.  —  Guldsmed.  3.  —  i 
Lillehoved.  394.  —  Ormsson.  42.  — 
Paalsson.  64.  —  Velofsson.  819. 


Aspdal,  0degaard.    831. 

Aspe,  Gaard  i  Bjomskog  Sogn.  70  f.  352. 

Asper,  Gaard  i  Kraakstad  Sogn.    7B8. 

Aspenes.    218.    803. 

Aste  Jonssen.    239. 

Astrid  Oddsdatter.   91  f. 

Asvid  (Aasvid,  Ansvid)    i  Stovne.   69. 

Atberg,  Gaard  i  Jemteland.   59. 

Atle  Sigvidssen.    32  f. 

Audnn.  5.  —  Bjemssen.  694.  —  Ey- 
vindssen,  Biskop  af  Stavanger.  83. 
85.  136.  140.  143  f.  —  Joarssen, 
Raadmand  i  Oslo.  41.  —  Niklissen. 
827.  —  Thjodolfssen.  91  f.  —  Thor 
geirsseu.    52  f.  —  Throndssen.    335. 

—  i  Tossaas.    411.    419. 
Angsburg.    560.    653  f.    656  f.    660. 
Angustin,  Jakob.    61  f.    68  f.    98.    227. 

240.  —  Lambrecht.  61  f.  —    Hustru 

Margret«  Jakobsdatter.    227  f.  240. 
Angustinns    Frantssen,    Hr.,    Prest     i 

Heland.  78.  —  Olssen,  Lagmand.  797. 
Aungnlsnes  (Ungersnes),  Gaard  i  Igne- 

bakke  Sogn.    184  f. 
Austby.    591. 

Anstestad,  Gaard  i  Fuse.    790. 
Austraat.    294  f. 
Avsi,  se  Agdesiden. 
Axel  Brade,  se  B.    —   Gregerssen,  Fo- 

ged.    360  f.    —    Gyldenstjeme.    591. 

—  Lanrenssen  Thott.  409.  —  Monat. 
790.  —  Nilssen.  803.  —  Olssen, 
Vjßbner.  294.  —  Olssen  (Skanke?), 
se  S.  —  Pederssen  (Skanke  ?).  305  f. 

—  Posse.    692. 

*  Axevall  (Axvall).     68  f.     220  f.      227  f. 
Azzor   Baardssen.     93.    —    Bjomssen. 
86  f.  —  Thoresson.    28. 

Baad,  Fm  Anne  Arvidsdatter.  376.  — 

Hr.  Knnd  Knndssen.  413.   756  f. 
Baadal,  Gaard  i  Rakkestad.    77. 
Baahus.    251.    301  f.    383.    397.     399  f. 

413.     522.    618  f.    628  f.    710.     712. 

778.    790.  —  Len.   68.  91.  282.  286. 

313.     316.     331  f.    584  f.    618.    621. 

623.    669  f.    806.    818. 


Navne-Register. 


849 


Baard  ADand88on(Amand8sen?).  817  f. 

—  Baardssen.  93.  —  Niklossen.  59o. 

—  Paalsaen.    28.  —  Thoresson.    77. 
Baasgaard  i  Süderköping.    420. 
Baastad,  Gaard  i  Smaalenene.  185.  827. 
Badene,  Baden    i   Vestergötland.     247. 

340. 
Badscher,  P.    201. 
Bagge,     Amnnd,     ß9.     —      Christiem    | 

Vsebner.  364  f.  —  Erik,  Raadmand  i 

Skara.    227  f.   —   Hans,    f^Agmand  i 

Stegen.     675!    678.    726.    —    Knut. 

591.  —  Peder,    Slotsfoged.    745.    — 

Peder,  Vsebner.    235.    —    Stig  Skaf 

8t«n.    689  ff.    747  f.     751—54.     761. 

763. 
Bagy  (Bagge?),  Per.  672.  —  Torlef.  748. 
Baillenl.    638—41. 
Baker,  Joban.    481  f.    506. 
Bakka.  Gaard  i  Dalarne.    300. 
Bakke,   Gaard  i  Askims  Sogn  (Baabus- 

len).    330  f.    584.  —  Gaard  i  Jemte- 

land.   59.    —    Gaard    i    Kraak8tad.s 

Sogn.    19  ff.    161.  —  Gaard  i  Söder- 

manland.    224  f. 
Bakkebnid,  Bokke  Bra.    391. 
Ballamm.    293. 
Ballerstad,  Gaard  i  Halla  Sogn.   190  f. 

196  f. 
BallingekeUe.    373. 
Baltasar,  Jnnker  af  Esens.    543.     645. 

649.    —    Biskop    af    Hildesheim,    se 

Waldkirch. 
Bamberg.    102. 

Bandervandet  i  Saudshverv.    31. 
Bang,  Jens  Jakobssen,  Foged.    307. 
Banner,  Erik  Eriksson.   696.  698.  711. 

713.    —    Sigrid  Esküsdatter.    369  f. 

373.    397  f. 
Bardholt  i  Smaaland.    293. 
Barfva  Sogn  i  Strengenes  Bispedemme. 

208.    210.    220.    225  f. 
Barne  Herred  i  Vestergötland.    340. 
(Barsebek),  Anne.    158  f.    —    Frederik. 

168  f. 
Bartel,  se  Bertel. 
Bartholin,  Thomas.    316. 

Diplomatarium  Norvegicnm  XVI. 


Barton,  Robert.    516  f. 

Basel.    100.    102. 

Baseler-Conciliet.    100  f. 

Basnes.    621. 

Basse,  Jon,  Vaebner.  361.  —  Kamund, 
Herredsh0vding  i  Flundreherred.  314. 
317.    360. 

Bastvaal  i  Vaale  Sogn.    826. 

Bayreuth,  Hans  v.    620  f. 

Beata  Iversdatter  Thott.    306  f. 

Beck,  Joachim.    773. 

Bek  i  Vestergötland.    247. 

Belitz.    476  f. 

Belterne.    490.    773. 

Bemlum  (?)  i  Odalen.    190. 

Benhammer.    376. 

Benkestok,  Thrond.  675.  078.  725. 
762  f.    789.    818. 

Benedikt,  (Benkt,  Beut)  v.  Ahlefeldt,  se 
A.  —  Anderssen,  Herredshevding  i 
Aaleherred.  314.  360.  —  Andresson. 
222.  233.  -  Andresson,  Va;bner.  182. 
228.  —  Bentfison,  I^ensmand  i  Tver- 
dalen.  239.  —  Bilde,  se  B.  —  Biskop 
af  Skara.  182.  214.  216  f.  —  Dum, 
(DiinWoebner.  192.  228.  —  Esberns- 
sen,  Abbed  i  Ebelholt  Kloster.  43.  — 
FadersMon  Sparre.  344.  —  Gylta, 
se  G.  —  Haardt,  I^agmand.  815.  — 
HemmingSRon,  l^Agmand.  753  f.  — 
.Imissön  (Oxenstjerna),  Hr.  156.  KU). 
—  Karsson.  725.  —  lange.  401.  —  Ols- 
son,  Herredshtfvding  i  Laskeherred. 
3t>l.  —  Kyning,  Hr.  367.  —  i  Selso. 
93.  --  Sigurdssen.  54.  —  Stensson 
(Natt  och  Dag),  Hr.  104.  —  Thurea 
son.  214  f.  —  V.  d.  Wisch,  645. 
652  f. 

Bendix  Olsson.    797. 

Benkta  Eskilsdatter.  201.  241.  — 
Jonsdatter  (Svarteskjianung),  se  S. 

Bercksteden.    322. 

Berg  i  Jemteland.  250  f.  411.  419.  — 
Gaard  i  Opstad  Sogn.  268.  —  Gaard 
i  Snaasen.  829.  —  Gaard  p.  Tjomo.  6. 

Berga,  Gaard.    187.    372  f. 

Bergastrom,    Gaard    i   Elvesyssel.     98. 

54. 


8f)0 


Naviie-Register. 


H«'rgo.  (iaard  i  Hole  Sogn.  795.  830  f. 
i.Jfr.  UiiderlxTg).  —  (raard  i  Jerate- 
land.  59.  255  f.  414.  743-  —  Sogn 
i  Solor.    148. 

BeiKefurerne.  311.  381.  399  f.  405. 
408.    493.    760. 

Bergen.  3  f.  10—15.  34.  54.  119.  121. 
123  «f.  128—34.  153.  164—67.  174. 
176  f.  211«f.  223«f.  273.  276.  280. 
285  f.  288.  308  f.  315.  317—22. 
334.  348.  354  f.  368  f.  379  f.  383  ff. 
387  f.  394.  396.  405.  489  f.  493. 
496.  498  ff.  509  f.  675.  681.  683  f. 
686.  693  ff.  700.  703—6.  717.  752  f. 
760  f.  789.  821.  —  Almenninger. 
789.  —  Biskopper.  11.  15.  44.  46  f. 
49.  75  f.  100.  102.  107.  119—33. 
143  f.  153  f.  166  f.  172.  176  f.  234. 
280.  304  f.  318.  333  f.  383  f.  676. 
681—84.  686  ff.  693  ff.  700.  703— 
6.  738  f.  —  Borgermestre.  662.  — 
Brygge.  285.  330.  396.  496.  —  By- 
foged.  168  f.  -  (;aarde.  54.  —  Gil- 
der. 34  ff.  388  ff.  --  Hospital.  81. 
83.  —  Hoved8m«nd  (Befaliugs- 
maßiid).  164—73.  317—21.  789.  — - 
Kanniker.  10.  153  f.  783  f.  —  Kir- 
kcr.  4.  10.  79.  140.  145  f.  166  f. 
234.  ~  Klostre.  1  f .  36  f.  79.  81. 
83.  119—16.  133  f.  136—40.  176  f. 
354  f.  401.  421  f.  661.  —  Lagmsend. 
354  f.  634.  662.  789.  —  Provster. 
44.  46  f.  49.  103  f.  109.  145  f.  — 
Kaadmiend.  634.  662.  —  Skomagere. 
295.   —    Skotter.  489.  492—99.  501. 

—  tyske  Kjehmtend  og  Oldermiend 
(Kontoret).    12—15.    34  ff.   140.    164 

-  74.  211  ff.  233  f.  275  f.  280.  284  ff. 
311  ff.  318.  320.  322.  348.  351. 
367  ff.  379—90.  394  ff.  399  f.  405 
—8.  489—501.  505  f.  509.  619  f. 
628.  638—41.  662.  669  f.  672. 
677  f.  694.  721.  724.  822.  —  Tak- 
mark. 12  f.  —  Torv.  12  f.  —  Vaag. 
602- 

« Bergen«  Marked.^    563.    570. 
Bergen,    Anders    van.    323  f.    365  f.  — 


Hustru  Elsebe.    323  f.    365.    —  Kri 

stine.    366  f. 
Bergen  i  Nederlandene.    669.    587. 
Bergenhns.     168  f.     383.     423  f.   495. 

634.    639.    641.    674—77.    679.   681.         i 

686.     687.     689  f.     692—95.    697  (.         ^ 

700.     703.     706.     714.     739.     744  f. 

753  f.    780.    789.    804.    821.    823.- 

Len.    822  f. 
Berger,  Gaard  i  Jevnaker.    22. 
Bergestromsed.    756  f. 
Bergkvara.    288.    306.  • 
Bergljot,  Frue.    4. 
Bergmeier,    Henrik,    Biskop    af  Ratze- 

biirg.    437.    460. 
Bergsjö    eller    Kälsjö    mellem    Jemte- 

land  og  Aangermannland.    301. 
Bergsvein  Audunssen.  63.  —  i  Filinge. 

59. 
Bergs  vi  k,  Gaard  i  Jemteland.  59.  419. 
Berbern,  Gaard  i  Breidheim.    1. 
Berkeherred.    314. 
Berkerna  Sogn.    371. 
Berkärr  i  Norbotten.    364. 
Berlin.     468.     463.     469  f.    528.     531. 

593.    698. 
Bembard  (Bernt),  Hr.  492.  —    Bonbou- 

wer,    Kaadmand    i   Lübeck.    490.  — 

Knüppel,     Kaadmand     i     Tansberg. 

816.  —  Krön,  Kaadmand  i  Rostock. 

491.    -  V.  Mehlen.  680  f.  —  Scbnne. 

319. 
Bernbardinerordenen.    281. 
Berse  i  Forsom.    69. 
Bertel  Jensson  p.  Bur.  288  f.  -  -   Liflasn- 

der.    777.  —    Matssen  p.  Kaknberf:- 

226.    —    Pederssen,  Herredshovdinjj: 

i  Berkeberred.  314.  —  Persson,  Her 

redsbovding  i  Kollandsberrecl.     345. 
Bertbold,    Biskop    af  Grönland.    65  f. 

73  f.  —  Mylden.    368. 
Beriilf(?)  (Bergulf)   Halvordssen.     828. 
Bernm.    127.    184. 
Bettna  Sogn  1  Streugenes  Bispedemme. 

167  f.    179.    191.    199.    225  f. 
Beverdalen  i  Lom.    127. 
Bild,  Evert.    819  f. 


N  a  vn  e  -Register. 


851 


Bilde,  Andere.  621.  —  Appolonia.  680. 
—  Bent.  773.  779.  804  f.  —  Esge. 
623.  638—41.  667.  671—98.  700. 
703.  706.  714.  732.  734  f.  738  f. 
743  ff.  747  f.  751—64.  760  f.  774. 
780.  783  f.  790  ff.  797  ff.  —  Hans. 
692.  776.  —  Hartvig.  667  f.  —  Hen- 
rik. 680.  —  Jergen.  667  f.  —  Klaus. 
619.  624.  669.  710  ff.  782—36.  741. 
7.39.  763  f.  784.  790.  797.  —  Ove, 
ßiskop  af  Aarhu.'*.  692.  696  f.  701. 
703—6.  722  f.  727  f.  —  Thorben.774. 
— Thorbem,Electu8tilLund.  692.  716. 

Biltjem,  et  Gnensepunkt  i  Jemteland. 
301. 

Bing.    Hr.    Jon,    i    Smedsthorp.    106  f. 

Bingeengen  under  Kopseng  i  HoHands 
Sogn.    111. 

Bingstadaaen  i  Hundalen  i  Vardal.  54. 

Binklinge,  Gaard.    187. 

Bireherod,  Mag.  Thomas.    38.    41. 

Birger  (Berge)  Bjonissen.  247.  —  Jens- 
son  i^Ulfstand).  797.  —  (Berge)  Jons- 
8on  i  Uddeiyd.  361.  -  Mo.  78.  — 
en  Mnnk.  134.  —  Nilsson  Grip, 
Hr.  762.  —  Pederssen  i  Brattestad. 
742.  —  8kr«dder,  Foged  p.  01and. 
404.  —  Trolle.  166.  797.  —  Tve- 
t^r.    766.  —  Ulfsson,  Hr.    160. 

Birgitte  Haakonsdatter.  289  ff.  -  den 
heUige.  282  f.  302.  330.  377  f.  401. 
413.    (Jfr.  Helgener  p.  Sagregistret). 

—  Husfm.  229.  —  Jonsdatter 
(Svarte-Skaanung).  198.  —  Jensdat- 
ter,  Hr.  Ulf  Pedersson  Ros's  Hustru. 
256  f.  —  Knutsdatter,  Frue.  12.  69  f. 

—  Michelsdatter.  340.  —  Mogens- 
datter  (Natt  och  Dag).  366—60.  — 
Olsdatter.  22.  —  (Brette)  Olufsdat- 
ter.  766.  —  Ottersdatter  i  Aale- 
stad.  742  f.  —  Pedersdatter  i  Vester- 
hus,  Hnstro.    288  f.    296  f.  337.    — 

—  Ulfsdatter  (Kos).  70.  134.  162  f. 
161  f. 

St.  Birgitte  (Altar  ?)  i  Lodese.  98.  — 
Kirke  1  Yadstena,  se  St.  Marie.  —  Klo- 
ster i  Yadstena,  se  Vadstena  Kloster. 


Birgittinerordenen.  79  ff.  330.  378. 
401. 

Biri.    68. 

Birkebsek  i  Digernes  Sogn  i  Rakke- 
stad.    67. 

Birkeland,  (iaard  i  Sondfjord.    1. 

Birkelsberg,  et  Grsensepunkt  ved  Jemte- 
land.   300. 

Birku  i  Alsne  Sogn.    363. 

Bin  (Byulf)  Anundsson.    824. 

Bjarastedl,  Gaard.    1. 

Bjarne.  7.  --  Audnnssen,  Hr.  2.  7. 
816.  —  Thoressen.    91. 

Bjelke,  Erik  Thureason,  Hr.  376  f.  — 
Jens.    269.  —  Nils  Persaen.     802  ff. 

—  Peder  Thuressen,  Hr.  404.  — 
Sten  Benktssen,  Hr.  46  f.  49.  — 
Sten  Thuressen,  Hr.  363.  367.  — 
Thure  Benktesen,  Hr.  46  f.  49.  — 
Thure  Perssen.    802  ff. 

Bjerke  i  Grue.    308.    —    i    Hof  Sogn. 

403. 
Bjermo,  Gaard  i  Jemteland.    674  f. 
Bjermod  i  Trappanes.    69. 
Bjorsko  Sogn.    372. 
Bjugnen.    294  f. 
Bjugneholmen.    294  f. 
Bjursje,  Gaard  i  Jemteland.    60. 
Bjerbeekken  i  Digernes  Sogn.    27.    32. 
Bjerkvik.    256  f.  —  Kirke.    802. 
Björn  p.  Alis.    59.  —  Anderssen.    247. 

—  Aslakssen.    22.  —  i  Berga.    187. 

—  Bjerns.s0n.  794.  —  Eyvindssen. 
194  f.  238.  —  GOSS.  3.  6  ff.  —  i 
Hamarsgaard.  255.  —  Niklissen 
i  Vinge),  I^gmand  i  Vermeland.  115. 
128.  —  Nüssen.  208.  —  Prest. 
130  f.  -  i  Rynkeby.  224  f.  —  Si- 
gn rdssen.  310.    —   Thorljotssen.    93. 

Bjernakarl  (Olaf  Bolt).    59. 

Bjonidalen,  (iaard  i  Sande  Sogn.  16  f. 

Bjornebek.    373. 

Bjerneklev.    391. 

Bjemskog  Sogn.    70  f. 

Bjemsthorp    i  Hösne  Sogn  (Vestergöt- 

land).    178. 

Bjerskov  i  Grue  Sogn.    308. 

64* 


862 


Navne-Kegister. 


Bjervik,  Gaard  i  Dalsfjord  i  Send- 
fjord.   1. 

Blaafinnestjem  mellem  Jemteland  og 
Aangermannland.    301. 

Blanche  af  Namur,  Dronniug.     17.  99. 

Blasy  Kotzelitze.^   519. 

Blaw,  Henrik.    619  f. 

Blekinge.    711.    782. 

Blik,  Michel.    622  f.    «79  f. 

Blinde vandet  mellem  Sande  og  Stroms 
Sogne.    16.    21. 

Blixe,  Magnus.   61. 

Blixrnd  i  Aasbrekke  Sogn.    314.  316  f. 

Bo  Bossen,  Hr.  160.  —  Flemming, 
Hr.  301  f.  —  NMlssen  (Grip),  Hr. 
186.  225.  —  Sommer.  110.  —  Stens- 
sen,  Hr.  270.  —  StenA.son  (Natt  och 
Dag),  Hr.    159.    189. 

Bockholte,  Hinrik.    368. 

Bod  i  Romsdalen.  693.  701  f.  726— 
31. 

Boda.    373. 

Boda  Torp  i  Bettna  Sogn.    167  f. 

Bodal,  Gaard  i  Rakkeetad.    68. 

Boddeker,  Mester  Erasmns.  489.  493. 
496.    503.    606  f. 

Bodild  Knutsdatter  (Tre  Koser).  397  f. 

Boeringholm,  Peder  Hanssen,  Prest  i 
Sigdal.    239. 

Bogen.    373. 

Bogense  i  Fyn.    158  f. 

Boglösa  Sogn.    371. 

Bokenes  Sogn.    344. 

Boknes  i  l^ane  Skibrede.    50. 

Bola  Torp.    370. 

Bolen  Torp.    362. 

Bollerup  i  Skaane.    332. 

Bolstad,  Gaard  p.  Vaage.    63  f.    108. 

Bolt,  Amund.  151.  153.  189.  196  f. 
208  f.  219  f.  226  f.  245  f.  325  ff. — 
Amnnd  Berdorsaon,  Hr.  40.  51.  — 
Amnnd  Signrdssen.  177  f.  —  Aslak, 
Erkebiskop.  76  f.  120  f.  132  f.  143  f. 
164.  166  f.  —  Gudrun  Haakons- 
datter.  270.  282  ff.  —  Haakon.  99  f. 
270.  282  f.  —  Olaf  Bjernakarl.  59. 
Bonde,  Karl.    105.    —   Karl  Knut8.sen, 


Konge.    182.    189.    191.   370.  —  Fni 
Kristina  Karlsdatter.    369  f.  —  Fru 
Magdalena  Karlsdatter.    369  f.  397 1 
—    Magnus    Philippussen.     196.  — 
Magnus,    Vaebner.     288.    —    Mereta 
Thordsdatter.    162.    —    Thord.    624. 
767 f.    801.  —Thord  Philipssen, Hr. 
211.    214  f.    220  f.    246.    276  f.   289. 

Bonhof,  Gert.    348.    350. 

Bonhouwer,    Bemt,    Kaadmand    i  Lü- 
beck.   490. 

Bonrum  (Bonderum)    i    Fnlstofte  Sogn 
f Skaane).    105  f.    394. 

Boo,  Gaard.    372. 

Booskulla.    372. 

Borchart  v.  Salder.    612. 

Boreken,  Greger,  Skipper.    502. 

Bordered.    375. 

Borestom,  Gaard  i  Lerby  Sogn.   246  f. 

Borg,  Tomt  i  Olafs  Kirke  Sogn  i  Sarps- 
borg.    248.    269. 

Borgar  Simonssen.   99. 

Borgarthing.    269.    334. 

Borge,  Gaard  i  Vaale  Sogn.  37.  — 
Sogn  i  Aamord  Skibrede.    339  f. 

Borgesyssel.    16  f.    99.    254.    741  f. 

Borgholm.  235.  237  f.  261  f.  257.  404  f. 

Borgilsten,  Gaard  i  Jemt«land.    419. 

Borgunda  Sogn.    277. 

Borkvard  Haussen,  Herredshe^ding. 
339. 

Bomholm.    781. 

Borre,  Johan,  Borgemiester  i  Deven- 
ter.   284. 

Borre  Sogn  p.  Vestfold.    6. 

Boston.    349. 

Botheim  i  Lesje  Prestegjeld.    828. 

Botil,  se  Botolf. 

Botneruds  Myr  i  Holmems  Sogn.  239. 

Botnestenen,  Grsensesten  mellem  Sande 
og  Strems  Sogn.    16.    21.    24. 

Botolf  Gudmundssen.  692.  758.  787. 
794.  —  Korings.  3.  —  Rannm.  78. 
—  i  Tand.    69. 

Botolfsbod  i  Dalarne.    800. 

Brabant.  451.  467.  462.  478.  481. 
601.    506.    609.    633. 


Navne-Registisr. 


8Ö3 


Bragde(Bracie).  Axel.    297.  064  f.   «92. 

—  Hr.  Nils.    374.    —    Nils    Penwon 

i  Vitskel.    297  f.  —  Otte.    806. 
Bramst^e,  Jakob.    166. 
Brand  Endridssen.  52  f.  —  Hogeuelt.  284. 
Brand.  Laarentias,  Kantsler.     118. 
Brandenburg.    477. 
Brandsarf  i  Skiaaker.    26  f. 
Brandsred,  Gaard.    4. 
Brat,  I^nrits.    591  f. 
Brattathorp  p.  Ordost.    141  f. 
Brattestad.    742. 

Bratvold,   Gaard  i  Jevnaker.    25. 
Bmunschweig.    576. 
Breda,    539. 

Bredaby,   Gaard  i  Jemteland.    59. 
Bredavang,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Bre<le  Almenning  i  Bergen.    789. 
Bredehult.    372. 
Bre<l8teii.    623. 
Breen,  Gaard  i  (»nie  Prestegjeld.  142  f. 

824. 
Brekke,  8ogn  i  Jemteland.    61. 
Bremen.     284.     286.    319.    882.    384  ff. 

39«.    405  f.    517  f.     527.    533.    549. 

553.    —   Krkebinkoppen   af,  Me  ('hri- 

»topher. 
Bremer holm.    774.    776. 
Bremsz  iBmu«z?),  Marc-ii.**.    407. 
Breno  <Brünna  i  Baahu8le*n?\    757. 
Brenebol.    372. 
HringbajT    (.):  Dringberg,  Dringelberg), 

Hans.    787. 
Bro,  (^aard  i  Kinn  8ogn    i    S<mdfjord. 

334.       -    Sogn    i     Vesteraas    Bispe- 

domme.    227.    270.    289  ff. 
Broby.    168  f.    287.    370. 
Brochmann,  Mester  Jesper.    666. 
Brocrkenhus,  Eiler,  til  Varne.    764.    — 

Henrik  til  Eline.    830.  —  Ott«.  801. 

80«.    808  ff.   815.    819  f. 
Brolanda  Kirke  p.  Dal.    38  f. 
Broka,  Nils.    182  f. 
i;m  Kirke.    91. 
Bmaraas,  Gaard.    1. 
Bmfjeldaajsen  mellem  Sande  (»g  Stroms 

Sogne.    16. 


Brunflü     i     Jemteland.     87.    90.    345. 

348.    574  f.    788. 
Brunkeberg  i  Thelemarken.    828. 
Brnnkeberg.  Slaget  paa.    323  f.    365. 
Brunlag.    671  f.    699. 
Bmnnathorp.    373.     . 
Brunsberg,  Michel  v.  690. 
ßmnsgaard  i  I^enje  Pre.stegjeld.    328. 
Brunsland,  Gaard.   2. 
Brüssel.     434.    485.    511.    536  f.     587. 
ßmsella,  Jodocns  Albrant  de.    101  f. 
Brynd  i  Gnie.    148.    308. 
Bryni  01s.son.    10. 
Brynje,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Brynjulf,  Biskop  af  Skara.     68  f.    370. 

374.    377  f.  —  i  Vaglera.    59. 
Brynte    Bertelsson,    Herredshevding    i 

Kollandsherred.    360. 
Bryske,  Antonios,   Secretair.    746  f. 
Brebyhaml)er.    30(J. 
Brenstad,  (raard  i  Snaasen.    829. 
Broten  i  Vika  Sogn.    300. 
Bueba  Peter.    260. 

Buche-Kider,  Bomme    Rider  f?).    2(J0  ff. 
Bnck,  llerman.    351. 
Bucklef,  Dirik,  Foged.    818. 
BudeneH    i    Hefne«  Sogn  p.  Konierike. 

254. 
Budnogi,?;.  (iaard    i    Ullensaker.    766. 
Buer,  (xnard  i  Enebak.    78. 
Bagislav,  Hertug  af  Pommern.    112. 
Buk,  Henrik.    100. 
Bülovv,    Ermegard.    3*'. 6  f.     —     Kikke. 

181  f.    189.    356: 
Bunes,  Gaard  i  Heland  Sogn.    77  f. 
Bur  :i  .lemtland?;.    288  f. 
Bnretjem  i  Odalen.    190. 
Burger,  Greger.    440  f. 
Burgund.    521. 
Burgundiske  Hof.    456.   525.  530.  534. 

609. 
Burn    .ßueren),     Herren    af.    609.     Se^ 

Egmoni. 
ßurum,  Gaanl  i  Aa«  Sogn.    203. 
Busch,  se  Herzogen busch. 
Busch,  Hans.    407. 
Bu.sk,  Henrik  v.  d.    353. 


854 


Navne-Register. 


Busthorp  i  Vestergötland.    182. 

Bnttentjern.    22. 

By  Sogn   i    Vestmanland.    180.    213  f. 

Bya  i  Skarstads  Sogn.    340. 

Byrim.    369  f. 

Byrnathorp.    372.. 

Byrstad  Kirke  p.  Dal.    38  f. 

Byrstad,  (iaard.    306. 

Bielings  Herred.    371. 

ßseristad,  (Bterstad  i  Vsermeland).  298. 

Bö,    (Jaard  i  Lesje.    328.     —    (iaard   i 

Sandshverv.    18.    30  f. 
Becken,  (4aard.    376. 
Boie  i  Lora  Sogn.    328. 
Beklinge.    371. 
B«ler,  Gaard  i  Enebak.    78. 
Bolja,     Haakon     Svensson.      270 — 73. 

289  f. 
Belle.    692.  —  Fru  Dorethe.    667  f. 
Bönaröd  i  IJinneH  Sogn.    208  f. 
Bönerid  (Bönared   i   SkaraborgB  hen?\ 

293. 
Berglum  Bispedomme.    107.    110.   333. 
Berklinge  Sogn.    372. 
Bersiim,  Gaard  i  Aas  Sogn.    203. 
Beyegaarden  i  Nordhered  i  lx)m.  671  f. 

Cales,  Eggert.    62. 

Caluen,  "Willem  van.    165. 

Carlsen,  Carl.  Mons'    43. 

Ca.spar  v.  Schoneich.    603  f. 

Catharina,  se  Katharina. 

C'ecilia  Amundsdatter.  141  f.  —  Haa- 
konsdatter  (Smer).  64.  —  (Secil)  i 
Hol  an.  418.  —  Jonsdatter,  Fnie. 
162.  —  Kolbjemsdatter.  9.  —  Mag* 
nu.sdatter  (Mogensdattter  Natt  och 
Dag),  Amund  Bolts  Hustni.  246. 
366. 

Celsius,  Olaus.    426. 

Christian  (Christiem,  Christen)  Anders- 
son,  Thingskriver.  269.  —  Bagge, 
Vtebner.  364  f.  —  Bertelssen  Haue, 
Sorenskriver.  790.  —  Biskop  af 
Kibe.  94  f.  —  Biskop  af  Osel.  94  f. 
—  Eskilssen.  490.  —  v.  d.  Ghere. 
317.     —    Huede,    Besseskytte.    777. 


—  L  Konge.     212.    214—18.    229  f. 
232.    236.    271.    276.  280.  295.  'Mh. 
318  f.  323  f.  366.  609  f.  -  IL  Konge. 
394  f.    397.    399  f.     402.    413.    420. 
423.    425—77.     480.    483—89.     492. 
496.    499  ff.    606  f.    611  f.    516-21. 
621—41.    643  f.    646  f.     664  f.    557. 
561.    663  f.    667  f.    673.    675.    578- 
90.    693.    596—606.    609—17.  6*J1  f. 
626    ff.    629-34.     638—63.     655  ff. 
661—84.    687.    706  ff.    720.    796.   - 
ni,  Konge.    640.    697.    707  f.   710- 
19.     721.     723.     726—32.     734—38. 
740  f.     746—60.     763  f.     758.    761. 
767.    773.    780—83.     785.     790—94. 
796—800.    804  f.    821.    823.    825.  - 
I.Ambert  Anderssens  Morbroder.  460. 

—  Munck.  816.  —  Pers.sen.  523.  — 
Kasmnssen,  Foged.  423.  —  Skrani. 
633.  —  Sefrensson.  773.  —  Thomes- 
sen.  666.  696  ff.  —  Thorbjom.sson, 
Kaadmand  i  Bergen.  634.  —  V'inter. 
se  V. 

Christina  (Kristine,  Kirsten',  Abbedi.sse 
i  Kisaklost^r.  291  f.  326.  —  Benkt.*«- 
datter,  Abbedisse  i  (iudhems  Kl<v 
ster.  193.  —  v.  Bergen.  366  f.  — 
Eriksdatter.  306  f.  —  (Junnhilds- 
datter.   827.  —  Gyldenstjerne,  .se  H. 

—  Karlsdatter  Bonde.  369  f.  —  l^ii- 
•  ritsdatter.  416.  —  Ijivesdatter  l'rne. 

61  f.  —  Mogensdatter  (Natt  och  Dag . 

356  ff.  —  en  Nonne.    3.     -     Olsdat- 

ter.    828  f.  —  Thoreteinsdatter.  184. 
Christkirken  i  Bergen.    10. 
Christopher    Anderssön    (Ekelüf;.    710. 

761.  —  Asbjernssen  p.  Melby.    161. 

—  af  Baiem,  Konge.  140.  145  f. 
150  f.  166  f.  169.  165.  —  Erke 
biskop  af  Bremen.  618.  549.  663.  — 
Galde,  se  G.  —  Greve  af  Olden- 
burg.   706  ff.    711.    714  f.  719  f.  724. 

—  Nüssen.  I^gmand  i  Stavanger. 
830.  —  Ottessen  Huitfeldt,  se  H.  — 
V.  Tanbenheim,  se  T.  —  Thrond»- 
sen.  774.  —  Tbrondssen  Knstung. 
se  K.  —  Walkendorff.    821.    823. 


Navne-Kegister. 


855 


Cimbler,  Hans.    746  f. 

Gemeiis   VII,    Pave.     487.     525.    660. 

Jfr.  Klemet). 
Cleve,  Hertugen  af,  se  .Tohan. 
Cleys  Dommach.    384. 
CcK-gius,  I.  Th.    760. 
Compostella.    130. 
Cordinck,  HanK.    407. 
Comelins.    756.  —  Scepper,  se  S. 
Cranach,  Lucas.    512  f. 
Czerer,  Joachim.    469  f. 

Dag  A messen.    108. 

Dagaherrcd  i  Strengene«  Bispedomme. 

202.    223.    372. 
Dageliden  i  Opdal.    794. 
Dahl,   Jon  Gantesson.    830. 
Dal  (Dalsland).    38  f.    290  f.    692.    — 

(I)all).    372.    —    i    Firgelanda  Sogn. 

240  f.    —    i  Molands  Sogn.    623.  — 

p.  Thjom.    52  f. 
Dalarne.    299.    328.    638.    640. 
Dalby  Sogn.    37J. 
Dale    (Dalen,    Gaard    i    Hnmkeberg?). 

828.    —    (Jaard(?)  i  Jemteland.    59. 

—  ved  Vesteraas.    251  f. 
Daleheda,  (iaard  i  Upherred  Sogn.  313. 
Dalen  i  Skjel)erg  Sogn.    58. 
Daleme.    830. 

Daniel  i  Heglid.  418.  —  Marqua.   587. 
Danmark,    Danske.     94   f.     103.     129. 

181.     302  f.     355.     374.     .376.     378. 

392.    415.    417.    427.  461.  495.   624. 

527.     560.     580  f.     585  f.    693.    637. 

639  f.    669.    666.    669  f.    680.     690  f. 

695  f.     698.     708.     710.     712.    715. 

717.     724.     727.    738  f.     753.     777. 

816.    819.    821. 
Dan  mark     Kirkehy   i  Vaxalla  Herred. 

323  f.    365  ff. 
Dannenberg,  Jörgen.    460.    462  ff. 
Danzig.    657.    661. 
Darre,  Jon.    61. 
David    Benktssön    (Oxeiistjerna),     Hr. 

232.  —  Falkoner.    616  f.  —  Herold. 

483  f. 
David,  Skib.    799. 


Deensaas.    255. 

Degvold,  Gaard  i  Dyste  Sogn.    310. 

Delewatere,  Merten.    351. 

Demstmp.    369  f. 

Den  lange  Grib,  Skib.    799. 

Deventer.    284.    286.  311.  379  ff.  384  f. 

520  f. 
Dickermail.    478. 
Diderik    (Dirick)    Bucklef,  Foged.  818. 

—  Greve    af   Manderscheit.    478.  — 
Hanonlt.    483.     —     Melx.stere.    349. 

—  V.  Schönberg.    428  f.    432  f.    600. 
Digernes    Sogn    i    Kukkestad.    27.    32. 

56.    223. 

Digrane8,  Degernes,  Gaard  i  Jemte- 
land.   59.    289.     296.    301. 

Diest.    556  f.    561. 

Dilby.    372. 

Dimparyd,  Gdegaard.    373, 

Dingetuna  Sogn  i  Vesteraaa  Bispe- 
domme.    246. 

Dirdal,  Gaard  i  Kvfylke.    795. 

Ditlef  Keventlov.    493.    497. 

Djelp  i  Jönsikkers  Herred.    224  f. 

Djupavik,    Gaard  i  Jemteland.    256. 

Djupvik,  Gaard.    1. 

Dobberan.    613. 

Dodreini  (I)orum  i  Yangs  Sogn\  335  f. 

Domrauch,  Cleys.    384. 

Dorothea  Bolle,  Frue.  667  ff.  —  Chri- 
stiern  I.s  Dronniiig.  230.  232.  — 
Christian  III. s  Dronning.    797. 

St.  Dorothea  Gilde  i  Bergen.  34  ff. 
388  ff. 

St.  Dorothea,  se  Helgener  paa  Sag- 
registret.  —  Billede,  se  Helgenbil- 
leder. 

Dovre.    391. 

Dragsmark  Kloster.    91.    98.    344. 

Drake,  Jeppe.    165  f.  —  Olaf.     156. 

Drasch witz,  Sebastian  v.    464  f. 

Drengsarvet  i  Dalarne.    300. 

Dresden.    450  f. 

Drewesz,  Ladewich.    174. 

Dringelberg,  Hans.    787. 

Dringenberg,  Peder.    780. 

Drivstuen.    391. 


856 


Navne-  Register. 


Dronningborg.    805. 

Dregestad,  Gaard.    224  f. 

Däben  i  Sachsen.    475. 

Dnfva,  Jos.    233. 

Dngfaand  (Drigf.-?).    390. 

Dum  (Dun),  Benkt,  Va?bner.  192.  228. 

Dumbastein,  Gaard  i  Daviks  Sogn.    1. 

Durekop,  Henrik.    600. 

Dus,    Hr.    .Ien.s.    46  f.    49.     —     i^age, 

Vsebner.    184. 
Duvuvik,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Dynge  i  Baahuslen.    286  f.    291. 
Dyrc  p.  Klop.    18.    -     Olafsson.    238. 

—  Hevaldssen.    764. 

(Dyre),  Jens  Jenssen.  366—60.  —  Jens 
Ivarsson.  292  ff.  366.  —  Frn  Mette 
Iversdatter.    366.    404  f.    409. 

Dyrebol.   372. 

Dyringe,  Gaard    i    Mosje  8ogn.    1 14  f. 

Dyrsjo,  et  Gnensepunkt  ved  Jemte- 
land.   300. 

Dymmelsta,  (raard  i  Oppunda  Herred. 
187. 

Dyry  (Thurid)  Haakonsdatter.     22. 

Dyssen,  Ludvig  v.    462. 

Dysto  Sogn  p.  Thoten.    310. 

Da^lin,  Gaard  i  Enebak.    78. 

Ebbe  Benktasen.    191.  197.  —  Munck. 

692. 
Ebbrecht,  Hans.    489.    493.    600.    502. 
Ebelholt    Kloster    i     Koskilde    Bispe- 

ddmme.    43  f. 
Edinburg.    483  f.    690. 
Edsberg(Eftberg)  Sogn  i  Sverige.  276  f. 

325.    327. 
Eg,  (^aard.    224. 
Egbreohte,  Herman.    368. 
Egeberg,  Gaard  i  Sande  Sogn.  21.    23  f. 
Egede.  Aslak.    174. 
Kgge,    Gaard  i  Illleraal    i    Norderhovs 

Sogn.    22  f. 
Eggedal.    110  f. 
Eggemanne,  Henrik.    368. 
Eggen.    391. 
Eggert  Cales.    62.  —  Frille,    Hr.    318. 

—  Grupendal,   se  G. 


Eggestenen.    22. 

Egholm  (Edsholm).    50  f. 

Egmont,  Floris,  v.,  Herre  af  Ysselstein. 
621.  609.  (Se  Buren). 

Egnholmen    (Ängholmen)     i    Tegneby 
Sogn.    302. 

Eide,  (raard  i  Alda  Skibrede    i   Nord- 
fjord.   1. 

Eidene  i  Fossan  Sogn,  Hole  Thinglag. 
331. 

Eidsberg  Kirke  og  Sogn.    8.  248.  254. 

Eidskogen  i  Soler.    28  f. 

Eidsvold.    117  f.    260  ff.    278  ff. 

Eiler,  Biskop  af  Aarhus.  333.  — 
Bro<^kenhu8  til  Varne.    764. 

Eilif  Amundssen.  99.  —  Ame-«*s6n, 
Erkebiskop  af  Nidaros.  3.  —  Er- 
lingssen.    252.  —   Gunnredssen.    58. 

—  Jonssen,  Biskop  af  Stavanger. 
779  f.  —  Olafssen.  800.  —  Provst  i 
Oppunda.  168.  179.  191.  —  Sko- 
mager.  288.  —  Slape.  6.  —  Svens- 
sen.    828.   —  Thorsteinssen.    37. 

Einar  (Ener)  ved  Aa.  60.  —  Bauges- 
sen  p.  Brandsarf.  26.  —  Fluga.  Hr. 
218.  -  Gudbrandssen.  147  f.  — 
Hallvardssen.  764  f.  —  Jon.«(Son.  346. 

—  Olssen.  828  f.  —  i  One  Ann?;. 
829. 

Eindride  (Endre)  Bjernssun.    787.  794. 

—  Erlendssen,  Hr.  61.  —  Eystein.s- 
sen.  826.  —  Gunnarssen.  742.  — 
Holt.  766.  —  p.  Leset.  147.  —  Si- 
vordssen.    100. 

Eirik,  Hr.  732.  —  Abrahamssen  l^jon- 
hufvud,  Hr.,  se  L.  —    Alfssen.  108. 

—  Amundssen,  I^iagmand  i  Thrond- 
hjem.  294.  337.  —  Anbjernssen. 
223.  —  Anderssen.  815.  —  Anders- 
sen,  Provst  i  Jemteland.  574  f. 
787  f.  799  f.  —  Axelssen  Thott.  .se 
T.  —  Bagge,  Kaadmand  i  Skara. 
227  f.  —  Benktssen  i  Girisaas.  360. 

—  Benktssen  i  Remo.  743.  —  p. 
Berg.  829.  —  i  Bergsvik  419.  —  i 
Binklinge.  187.  —  Biskop  af  Stren- 
genes.    156.    169.  —    Bjemssen,  Hr 


Navne-Register. 


857 


330  f.  —  Brodssen,  Munk.  412  f.  — 
Bmdssen.  401.  —  Christensson,  Foged 
i  Jemteland.  414.  —  Erikssen  (Ban- 
ner), Hr.,  »e  B.  —  Eriksson,  Foged 
i  Dalarne.  299.  —  Erikssen  Gyl- 
denstjeme,  se  G.  —  p.  Fagemes. 
148.  —  Flemming,  Hr.  624  f.  — 
Generalkon fessor  i  Vadstena.  49.  — 
Haraldssen.  29.  —  Hermanssen. 
184  f.  —  Hertug  af  Braunschweig. 
528.  531.  631.  —  v.  Hoya.  496.— 
Jensson  af  tre  Roser,  se  K.  —  Jons- 
son  i  0nd8gaard.  300.  —  Kiil  tu 
Elin.  814.  —  Knntsson  tre  Roser, 
se  R.  —  Kok.  804.  —  XIV,  Konge. 
782.  —  Laurensson,  Hr.  218.  — 
Lauten.  766.  —  Lipen,  Hr.  203.  — 
Magnussen,  Hertug.  3.  —  Magnus- 
sen, Konge.    3.  —  p.  Medini.   808  f. 

—  Mest-er.  233.  287.  292.  —  i  Nes. 
59.  —  Nüssen.  117  f.  —  Nilssen  p. 
Strem.  766  f.  —  Nipertz,  Hr.,  se 
N.  —  Ogmondssen.  28.  —  Olafs- 
sen.  99.  414.  —  Olssen  i  i^ingaa. 
300.  —  Olssen  i  Skor.  361.  -  Pe- 
derssen.  55.  —  Pederssen,  Kannik 
i  Throndhjem.  243  f.  259.  —  af 
Pommern,  Konge.  34.  37.  41  f.  44 
—51.  53.  56  f.  61  ff.  67.  77.  79 
—83.  85  f.  91.  93.  97.  99.  103  if. 
111.  127.  204.  230  f.  587.  —  Prest 
i  Bogense.  159.  —  Prest  i  Sunde. 
414.  —  Rave.  175  f.  —  i  Sande. 
288  f.  337.  —  Sigurdsson,  Prest  p. 
Fron.  28.  —  Simon-ssen.  165  f.  173  f. 

—  Stake.    757  f.  --  Stenssen.  282  f. 

—  Stöök.  226.  —  Ssemundssen,  Hr. 
291  f.  —  8a;mundssen,  Vcebner.   113. 

—  i  Thjodestad.  59.  —  Thord.ssen, 
I*rior  i  Kastelle  Kloster.  43.  —  Tho- 
ressen. 91.  —  Thorgilssen.  252.  — 
Tborlefssön  i  Högen.  141  f.  —  Thu- 
ressen  Bjelke,  Hr.  376  f.  -  Trolle, 
Hr.    377.    421.    —   Tyrgelssen.    208. 

—  V.  Tzeuen,  Borgermester  i  Ham- 
burg. 284.  —  Ugerup,  se  V.  — 
Walkendorff,  se  W. 


I 


Ekaberg,  Gaard  i  Borgesyssel.    17. 

Ekbyrinda.    401. 

Ekeberg  i  Glantshammer  Sogn  i  Stren- 

genes  Bispedemme.    359  f.  —  Gaard 

i  Hvembo  Sogn.    256. 
Ekeboda.    373. 
Ekeby,  Gaard.    187.   197.  224  f.  271  if. 

370.  —  Sogn.    372. 
Ekeland,     Gaard     i    Kvinesdal.     761. 

763. 
Ekelöf,    Christopher   Andersson.     718. 

751. 
Eker.    30. 

Ekesje.    292  f.    361  f. 
Eklands  Sogn.    624. 
Eiben.    518. 
Elburg.    627. 
Eldaahaugen.    390. 
Eldfallom,  Gaard.    226. 
Eldor,  (ioard  i  Aas  Sogn.    203  f. 
Elers,  Simon.    368. 
Elfros  i  Sveg.    311. 
Elfsborg.    177  f.  288.  298  f.  313.  319  f. 

341.    360  f.    584.    692  f.     732.    734. 

750  f.  756  f.  —  Len.  193.  584.  733. 
Elfteloite  Sogn  i  Sandshverv.  18.  403. 
Elftjem,    et    Gnensepunkt  ved  Jerat*»- 

lancl.    300. 
Elgsdal  ved  .lemtelands  Grsense.    300. 
Eline  (Elin)  Jönsdatt«r.    201.    —  Lau- 

resdatter.  Fru.    218  f.  282  f.  —  Nik- 

lisdatter.  160.     —     Nilsdatter  Grip. 

221.  232  f.  —  Nilsdatter  Kane.  294  f. 

—  Nilsdatter   Natt    och    Dag.    198. 

—  Nonne.    3. 

Eline,  (>;aard  i  Onse.    814.    830. 
Elisabeth,     Chri.stiem    ll.s    Dronning. 

434.    446.    472.  474—81.  511.    526  f. 

540—43.     546—49.     561   f.    563.    — 

Markgrevinde  af  Brandenburg.    425  f. 

474.    476  f.    531.    536  f.    582.    585  f. 

588   f.     601.     610   f.    621    f.     625    f. 

630  f.    637. 
Elistuft  i  Hjertum  Sogn.    261. 
Elitse  Eskilsdatter,    Frue.    297  f.    306. 
Ellwangen.    596—601. 
Ella  i  Dagaherred.    224. 


858 


Navne-Kegister. 


Elmebo  Sogn.    37ö. 

Elmholt.    376. 

Elsebe  v.  Bergen  i  Lavnsberg,  Hnstru. 

323  f.    366. 
PIlv,  i,   (Taard  i  Jemteland.    69. 
£lvestad,    Gaard   i   Raade    Sogn.    812. 
Elvesyssel.    62.    98.    281  f. 
Emden.    666. 
Emendorp,  Gerike.    100. 
Endesletten  i  Odalen.    190. 
Enebak.    77  if.    694  f. 
Enes  i  Kvindherred.    790. 
Engar  Hallvardssen.     18. 
Enge,  Gaard  i  Jemteland.  69.  —  Gaard 

i  Snaasen.    829. 
Engel  (Ingulf)  Alfason.   117  f.   -  Gerts- 

son.    190. 
Engelbrekt  (Ingebrekt).  602.  —  Bjoms- 

son.    764  f.  —  Onsog.  766.  —  Staf- 

fansson,  Vjebner.    116. 
Engelen,  Skib.    799. 
Engelholm.    640. 
Engelke,  Henrik.    360. 
England,  Englaendere.    80.    131  f.    318. 

349.    467.   606.  621.  646.  805.  821  f. 
Englike  v.  d.  Horst.    44  f.    48. 
Enno,  Greve  af  Ostfrisland.    644  f. 
Engsje.    292  f. 
Erasmus  Bodeker,    Mester.     489.    493. 

496.    r303.    606  f. 
Erengisle  Nüssen,    Hr.    46  f.    49.    134. 

166.    159.    163.    181.    189.  203.  232.. 

274. 
Erlend  Andersson,  Lagmand  i  Bergen. 

364  f.  —  Eindridesson,  Rigsraad.  112. 

149.    166.  —  i  0i.    27. 
Erling    Eriksson,    Kannik    i    Hammer. 

117  f.  —  Hallvardsson.    328.  —  Kol- 

bensson.  671  f.  —  Matthissen.  826  f. 

— Nikolasson.  37. — Thormodssen.  22. 
Ermegard  Btilow.    366  f. 
Ermnnd  i  Ormsta.    187. 
Ernst,   Hertiig  af  Braunschweig.     601. 

603.    646.    648. 
Erstavik  i  Södermanland.    363. 
Ervalla.    70  f.    134  f.    266  f.    366.    367. 

363. 


Esbjoni  (Esbem)  Anderssen,  Vaehner. 
316  f.  —  Christiemssen.  224.  - 
Knutssen  i  Fjsele.  574  f.  —  Ug 
mand  i  Jemteland.  288  f.  300  f.  - 
Pederssen.    100  ff.  —  i  Taelle.   66. 

Esens.  Junker  Baltaaar  af.  643.  645. 64d. 

Esge  Bilde,  se  B. 

Eskil  (Askel)  Aakessen.  Viebner.  201  f. 
241.  247.  —  Ellingssen.  310.  - 
Erkebiskop  af  Nidaro.s,  65  f.  64.  — 
73  ff.  —  Isakssen,  sv.  Rigsraad.  271. 
289.    —    Lund.    766.  —   i    Sunl)erg. 

59.  —   Thorsteinssen.    254  f. 
Eskilsthorp  i  Viteköl  Sogn.    297.   375. 
Eskilstuna  Kloster.    44—49.    67.    257. 

607. 
Eszlingen.    666.    596  f. 
Essen,  Jakob  v.    528  f. 
Eugenius  IV,  Pave.     101   f.    104.    109. 

130. 
Evanger  i  Voss.    11. 
Evert  Bild.    819  f. 
Eygard  Hallvardssen.    238. 
Eystein.    6.    —     Amnnds.sen.     22.   — 

Biskop    i   Oslo.    39  ff.    —  i  Flatnor. 

60.  —  Gudthormsson.  265  f.  —  i 
Hogramo.  69.  —  Klerk.  40.  —  p. 
Marigaard.  22.  —  i  Tangaraas.  51». 
—  Ulfssen.    824. 

Eytel  Senft.  Dr.,  se  S. 

Eyvind  p.  Brenstad.    829.  —    i    Enge. 
829.    —     Eysteinssen.    26.    —     Nik 
lissen.    827.  —  01afsa<jn.    163.    175. 
194.    —    Pederssen.    252  f.   —  Stau 
ger.    766.  —  Svenssen.    594. 

Ezard,  Greve  af  Ostfrisland.    643. 

Faabro  (Faderbro)  i  Berum.    127.  184. 
Fader  Jenssen.  106.  —  Ulfssen  Sparre. 

se  S. 
Fagerflo   mellem    Hodal   og  Medeljtad. 

310  f. 
Fagernes,  Gaard  i  Vinger.    148. 
Fagerholt,  Gaard.    207.    375. 
Fagilsthorp.    293. 
Falang,    estre,    Gaard    i    Grans    Sogn. 

252  f. 


Navne- Register. 


859 


Falem  i  Vestergötland.     »39.    359  f. 

Falen  i  Vestergötland.    340. 

Falle,  Odegaard.    373. 

FaUer,  Gaard  i  Fit  Sogii.    827. 

Fallothorp,  Gaard  i  Vrena  Sogn  (Söder- 

manland).    178  f.    224. 
Falster.    94  f.    623. 

Fan«.  Gaard  i  Lota  8ogn.  70  f.     135. 
Farfjeldet  (Torfjeldet?).    391. 
Fannann  Serby.    760. 
Famham  i  England.    506  f. 
Fastaberg.  Gaanl  i  Skerike  Sogn.  64  f. 
Faste  i  Angilstad.  346.  —  i  Mordvik.  60. 
Faxnegeld,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Fegeme  ved  Vesteraa.M.    251  f. 
Feiberg  (?).    669 .f. 
Ferdinand,    Erkehertug    af    Osterrige. 

427  f.    442  ff.     451—69.     485.     616. 

658. 
Femalx»  Sogn   i  Norbo  Herred.    213  f. 
Fiekendorp.  .forgen.    536. 
Fiflaryd.  (iaard  i  Hösne  Sogn  (Vester- 
götland.   178. 
Figlarid  Sogn.    276  f. 
Fikke    Biilow,    se    B.     —    Griii)endal. 

se  G.  —  Zysendorf.    68  f. 
Filinge,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Fin>>oge,  Biskop  af  Bergen.    234. 
Findsho.    392. 
Finkenow,    Karl.    202  f.     —     Ijaurits, 

Vsebner.  236.  —  Nils,  Vcebner.  202  f. 

223  f. 
Finniarken  (I^pniarken".    300. 
Finn   Hansson    Rost\'ig.    725.    —    Sig- 

mniid.Hsen.  Kannik   i    Bergen.    153  f. 
FinnlKi  Haakenssen,    126. 
Finnlioge  DaugtHseu  (Dagssen?).    24. 
Finstad,    Gaard   i    Raade  Sogn.    810  f. 

813  f. 
Firgelanda  Sogn  i  Skara  Bispedomme. 

240. 
Fiskerud  ved  Sidhö  i  Vettern.    152. 
Fit  Sogn  p.  Romerike.    827. 
Fitje  i  Stokke  Sogn.    34. 
Fjelensbro    (nu    Fellingsbro)     Sogn     i 

Ve.stmanland.    242  f. 
Fjajle.  Gaard  i  Jemteland.    674  f. 


I 


Fjairsing  Degn.    106. 

Fjesviken,  Gaard  i  Aadalen   p.   Ringe- 
rike.   55. 

Flandern.    554  f.    559.    579. 

Flatehval.    200. 

Fiater,  Thore.    59. 

Flatnor,  Gaard  i  Jemteland.    60. 

Flekkero.    666.    774—77. 

Flekoy  i  I^ordhered  p.  Lom.    571  f. 

Flemming,    Hr.     Bo.    301    f.     —     Hr. 
Erik.    624  f. 

Flen,  (iaard    i    Oppunda  Herrcd.    187. 

Fleninge  i  Skaane.    670  ff. 

Fleth,  Hertich.    407. 

Fliholm  i  Södermanland.    46. 

Flikkefjorden.    747  f. 

F^indrum,  (4aard  i  üllensaker.    766. 

Floren tius  Gnillermns,  Praidikebrodre- 
nes  Orator.    517. 

Floris  V.  Egmont.    521.    609. 

FlorkuUa.    373. 

Flugf..  Hr.  Einar,    218. 

Flnndreherred  i  Vestergötland.    313 — 
17.    360. 

Flaetiabo,  (Flettabo)  Sogn  i  Vestmann- 
land.    167.    207. 

Foester  (Gaard?).    8. 

Fogelvik.    369  f. 

Folkabv,     Folkarbv     i     Dalarne.     299. 
328  f. 

Follebo  v^Gau.sdal   Herred).    10. 

Follestad,  Giiard  i  (Ersten.    818. 

Follinge,  (iaard.    207. 

Folio.    19  f.  39.   184.  205.  594  f.    759  f. 
788  f. 

Föns  Sogn,  Ramnes.    825. 

Fontenay.    568. 

Forberg  Kongsgaard  i  Jemteland.    (iO. 

Fordunaskar    mellem  Norge  og  Jemte- 
land.   300. 

Forlunda  i  Dalarne.    299. 

Fomabv,  Gaard  i  Jemteland.    59.   414 
—  18. 

Forr,  Gaard  i  Fuse.    790. 

Fors  Kirke  ]).  Romerike.  38  f.  —  Sogn 
(Sverige;.    313. 

Forsa.    373. 


860 


Navne- Register 


Forebol,  Gaard.    314  f. 

Forsby,  Craard  i  Berg  8ogn  i  Borge- 
syssel.  17.  —  i  Fors  Sogn  (Sverige). 
313. 

Forshem  Gaard  og  Sogn  i  Kinne  Her- 
red.   208. 

Forsom,  Gaard   i  Jemteland.    59. 

Forssem  Gaard  (nn  Forsen  i  Skara- 
borg  Len?).    338. 

Forseeter  i  Obo  Sogn.    293. 

Forsvika  Kvaem  i  Vadsbo  Herred  i 
Vestergötland.    152  f. 

Fosen.    715.    718  f.    721. 

Fossa  i  Moland  Sogn.   623. 

Foxaherred.    97. 

Foxeme.    313  f. 

Foxfane.   391. 

Foyel,  Hans.    435  f. 

Franciscus,  Kardinal-Diakon.    303. 

Franciscus,    keiserlig    Secretair.    516. 

Frankfurt.     350.    656  f.    659.    661. 

Franckfurt,  Herard  v.    568  f. 

Frankrig,  Franskmcend.  457.  470  f. 
516.    526.    549.    668. 

Fransta.    370. 

Frants  af  ßraunsehweig«  lUskop  af 
Minden.  462  f.  527.  536  f.  612.  645. 
647.  —  V.  Halle.  612.  -  1.,  Konge 
af  Frankrig.  467.  567.  782.  —  Gis- 
sen. 803.  —  Sforza.  660.  -  Singer. 
521.  —  Threeboe.  784. 

Frederik  Barsebek.  168  f.  —  111.,  Kei- 
ner. 378.  —  1.,  Konge.  426—30. 
436  f.  462.  460  f.  481  f.  489.  491  ff. 
496— -506.  508.  615—18.  620.  537. 
603  f.  638—42.  655.  668  f.  661.  664. 
666  f.  674—79.  681  ff.  684.  688  ff. 
693.  701.  708.  712.  —  II.,  Konge. 
797—800.  —  Kurfyrste  af  Sachsen. 
436—44.  446—49.  461—56.  468  f. 
467.  513.  636  f.  —  Pfalzgreve. 
734  f. 

Frederiksstad.    269. 

Fregeno,  Marinas  de,  Nantlus.    237. 

Fre«tad,  Gaard  i  Kraakstad  Sogn. 
788  f. 

Fresje.    815. 


Freste  (Frostaherred)  i  Skaane.    'Mb. 
FridikThor8ten880n.63.  (Jfr.  Frederik . 
Fridstad,    Gaard    i     Kraakstad    Hogn. 

161. 
Friis.    Jesper.    804  f.    809  f.    813.   81o. 

—  Johan.  718—21.    730  f.    761-64. 

816.    —  .Jörgen,    Biskop   til  Viljorg. 

493.    602. 
Frikne  i  Baahnslen.    585. 
Früle,  Hr.  Eggert.    318. 
Frisland,  Frisere.  560.  566.   641.  649  f. 

776. 
Frisland.  Greven  af.    543. 
Frisle  Sogn.    221  f.    232  f. 
Fron.    28.    97.    266  f. 
Frosaker.    375. 
Frostething.    337. 
Frue    Kirke    i    Skara.    38.    —    i    Vad- 

.stcna.  38. 
Frysta.    373. 
Frögjorids    (^Fröjarids)    Sogn    i  Ve.ster- 

götland.    243  f.    268  f. 
Fröryd.    373. 
Fröslunda.    373. 
Fröstuna    Sogn    i    Strengenes     Bispe- 

domme.  202.    223.    372. 
Frösnnde  i  Upsala  Ijen.    323  f. 
Frösö  i  .lemteland.    574  f. 
Fnggeme,  Handelshus.    431.    461.  656. 
Fnglasund,  (^aard.    226. 
Fullalösa  Sogn    i   Skara    Bispedomme. 

69.    208. 
Fullistad,  Gaard  i  By  Sogn  (Vestman- 

land).    180.    213  f. 
Fiilstofte  Sogn  i  Skaane.    105  f. 
Füre,  (Gaard?).    8.     —     Gaard    i  Heg 

gen.    37. 
Fiise  i  Nordhordland.    26.    790. 
Fust,  Morien.    105  ff. 
Fyllingaaen.    25. 
Fyn.    519.    724.     782.     —     Biskopper. 

490. 
Fyraby,  (iaard  i  0bo  Sogn.    70  f. 
Fyren,  Gaard  i  Sigdal.    239. 
Fyrenvandet   i    Holmems   Sogn   i  Sig 

dal.    163  f.    176. 
Fyresdal  i  Thelemarken.    824. 


Navne-Kegister. 


861 


Fniom,   Tytieen   (Fike  (laard    i    Mel- 

dalen).    391. 
Faere.  608.  610.  698  f.   714.  —  Biskop- 

per.    143  f.    166.    698.    714. 
Faeytarhrek  i  (^hpsten.    818. 

Gabriel,  Skib.    799. 

(rad,  Hemming,  Eleeta.s  til  Linkjöping. 

377  f.    404. 
(ialde.    Christopher.     804    f.     814.    — 

Gude.    622  f.  679  f.  736.  740  ff.    769. 

—  Olaf,  Hr.    411  f.  —  Sven.    269  ff. 

—  Sven  tu  Thom.    816  f. 
Cvamleapsala  8ogn    i    Vaj^sala    Herred. 

271  f. 
<Tanimel  Gnnnarsson  i  Gillaliy.    141  f. 
Gami>er,    Hans,    Mensterskriver.    617. 

620  f. 
Gansaw.  Simon.    621. 
Gard  Alfssen.    17  f. 
Garde     Biskopper.      65  f.      62.      73  f. 

249. 
Gardhamar,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Gatilsby.    (^aard    i    Firgilanda    Sogn. 

240  f. 
Gatslöf  (Gislöf)  Sogn  i  Skaane.    376. 
Gansdal  i  Gndbrandsdalen.    10. 
Gaute  (Gude)  Eriksson.    40.    ~    Erke- 

biskop    i    Nidaros.    296.    304.     383. 

337.    —    Galde,  se  G.    —    Ivarssen, 

Kannik  i  Nidaros.   273.  —  Kantsler 

(Norweger).    744.    822.    —  Yang.   4. 

—  p.  Valen.    679  f. 
Gautestad,  Gaard  i  Jemteland.    346. 
Gavno  i  Sjselland.    38.    41. 

Geble  Pedersson,  Biskop.    821. 
Gedde,  Johan.    134  f.    155  f.  161.    163. 

189. 
Geddene«.    373. 

Gedestad,   Gaard  i  Fyre»dttl.    824. 
Geger,  Johan,  Skrsedder.    606. 
Geirmund    Bjomsson.    111.    -       Ohifs- 

son.    77. 
Geisker,  Albrecht  v.    677  f. 
Gelbuviken  i  Sandshverv.    31. 
Gelsaboda.    378. 
Genvalle,  Gaard  i  Jemteland.    59. 


Georg,  Hertug  af  Sachsen.  426  f.  460  f. 

—  V.  Minckwitz,  se  M.    —    Spalati- 
nns.    612  f. 

St.    Georg«    Alter   i   Lunde  Domklrke. 

304  f.  --  Kapel  ved  Upsala.    144. 
(Gera),    Hr.  Holger  Karlssen.    421.    — 

Karl  Knntsson.    189.    198.    266  f. 
Gerard    Mnlart,    keiserlig    Kaad.    641 

—46. 
Gerd  (Gert?).    369. 
Gerde,  Henrik,  Borgermester  i  Rostock. 

491. 
Gerde,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Gerdeka,  Abbedisse  i  Vadstena.    49. 
Gereval(?).  6. 
Gerhard,  se  Gert. 
Gerbern,    Gerdem  i  Vieneherred.     269. 

314. 
Gerike   Kmendorp.    100.    —     Haussen. 

67.  —  Wikard.    97. 
Germestad  i  Stange.    336  f. 
Germund  Benktsson,  Vaebner.    236.  — 

r^uritsson,  Viebner.    197. 
(Jersherred.    297. 
Gerst,     Kolbjom,     Rigsraad.     112.    — 

Ivemeke.    60. 
(xert    (Gerhard),    Biskop    af    Borglum. 

107.  —  Bonhof.    348.    360.    —   Ger- 

wen.    319.    —    v.    Hottelen,     Raad- 

mand  i  Hamburg.    491.    —  Krudup, 

se   K.     —    V.    d.    Lancken.    67.     — 

St«rcke.    678. 
Gertrud,     Jon    Thorleifssons     Hustrn. 

25  f.  —  Matsdatter  Römer,  se  K.  — 

—  Narvesdatter  Römer,  se  R. 
Gerwen,  Gert.    319. 

(»est  Andersson  Jungstein.  810  f.  813  f. 

—  Haavardsson.    190.  —  Hallvards- 
son.    147.    268. 

Cretamaala  i  Hvembo  Sogn.    256. 

(Tctteraabum  (?)  i  Odalen.    190. 

Ghawesow,  Jürgen.    407. 

Ghere,  Christian  v.  d.    317. 

Ghysen,  Klaus.    318. 

Gierschaflen,    Giers    Gaflen    Taarn(?). 

391. 
Gifstad,  Gaard  i  Lider.    37  f. 


«62 


Xavne- Register. 


Gilberga  8ogn  i  Södemiaiiland.    362. 
Gili,  Gaard  i  Nordfjord.    1. 
Gillabv  i  Baahnslen.    141. 
Gilleleie  p.  Sjaelland.    776. 
Gilleraas.  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Gintsnes.    372. 
Girisaas.    360. 

Gisbrekt,  Biskop  af  Bergen,    lo. 
Giske.    236  f.    663  f.    684  f. 
Gi8laa.Sj  Gaard  i  Jemtelaiid.    59. 
Gisna  Faldet  (Tald  ?).    390  ff. 
Gje<lsje,  (iaard  i  Ski  Sogn.    594  f. 
Gjestad,  Gaard  i  üllensaker.    766. 
Gjord.    6.  —  Lanritssen,  Borgermester 

i  Vadstenu.   244.  —  i  Ostberg.  414. 
Gjordslöf.    297. 
Gjufsjordene    i    Aals    Sogn   i   Halling- 

dal.    86  f. 
Gjnver,  (iaard  i  Degernes  Sogn  i  Kak- 

kestad.    57. 
Gjen,   (iaard  i  Fuse  Herred.    26. 
Gjesen  i  Hole  Sogn.    779  f.    831  f. 
Glad,  Hans,  I^agmand.    128. 
Glantshammer  Sogn  i  Strengenes  Bispe- 

domme.    325.    358  ff. 
Glaszer,  Hans,  Bergmester.    746  f. 
Glemminge.    106. 
GIe«sjoen    i    Holmems  Sogn    i   Sigdal. 

163  f.    175. 
Glimraeraker  Sogn.    375. 
Gllsberg.    372. 
Glista.    371. 

Glob,  Nikolaus,  Biskop  af  Viborg.  333. 
Glomsrudvandet  i  Digemes  Sogn.    27. 
Glothafeyke    (Glofek),    Gaard    i  Nord- 
fjord.   1. 
Glngister,  Gaard  i  Smaaland.    135. 
Glumsrud,  Gaard  i  Eidsberg.    254  f. 
Gloder  Thorkelssen.    96.    265  f. 
Goch,  Albrecht  v.    498. 
Godeke,    Hr.,    lübsk    Prokurator.    319. 
Godman  Hallvardssen.    91  f. 
Goksjö,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Gord,    Gaard    i    Helsingland.     66.    — 

Sogn  (nu  Gol  i  Hallingdal).    86  f. 
Got-astad,  Gaard.    2. 
Gotland.    3.    118.    426.    490.    527. 


Gotskalk  Amund-ssen,  Herredshovding. 

158.  179.  —  Biskop  af  Hole.  USf. 

—  Eriksson    Kosen krantz,    se  R.  — 
af  Kampen,  Skipper.    619. 

Graabredre  Kloster  i  Bergen.    35  f.  — 
i  Oslo.    40.    —    i  Skara.    39.    3ß9  f. 

—  i  Stockholm.  271.  290.  353.  367. 

—  i  Tunsberg.    5. 

Graaheen,  Bygdemerke  i  Opdal.  390  f. 
Graarod,  Odegaard  i  Borge  Sogn.  839. 
Graasmyren,  Bygdemerke  i  Opdal.  391. 
Grälen,  Gaard  TGraalnm  i  Tune  Sogu'. 

17. 
Grans  Sogn  p.  Hadeland.    252  f. 
Gran  paa  Snaasen.    828  f. 
Granevolden.    278  ff. 
Graue,  Henrik.    165.    171  f.    174. 
Graverdalen.    22. 
Gredby  i  Härads  Sogn.    199  f. 
Green,    Ivar.    320.     —     Mogens.    "loö. 

159.  205  f.  229.  235.  237.  242  f. 
251  f.  257.  281.  318  ff.  634.  — 
Jomfru  Philippa  Magnnsdatt«r.  237. 

Greenwich.    471  f. 

Greetziel  i  Frisland.    650  f. 

(4reip  Thoressen.    10. 

Gregor  (Gregers,  Greger)  Benktssou. 
Hr.  153.  189.  —  Boreken,  Skipper. 
502.  —  Bud.  544.  578.  —  Burger. 
440  f.  —  i  Duvavik.  59.  —  Jens- 
son.  782.  -  Matsson,  Hr.  271.  289. 
307.  —  Matthisson,  Hr.  374  ff.  — 
Nilsson,  Herredshovding  i  Dagaker- 
red.    223.    —    den  störe,    Pave.    30. 

—  V.,  Pave.    6Q7. 
(»regorsslett^n,    Bygdemerke   i   Opdal. 

390  f. 
Grestom,  Gaard.    226. 
Greuendorff,  Hans  v.    438. 
Grim,  Jens,  Hr.    62. 
Grim  Kagnessen.    23. 
Grimanes,  Gaard  i  Jemteland.    60. 
Grimsland  p.  Agdesiden.    5  ff. 
Grimsrod  i  Degernes  Sogn.    32. 
Grimsta,  Gaard.    226. 
Grimstad,  Gaard  i  Kaade  Sogn.    810  f- 

813  f. 


Navne- Register. 


86S 


ns  Herred  (Örebro  lün').  208  f. 

er.    262. 

thorp.    163. 

irge   Nilsson,    Hr.    701.  —  Ho 

in,  Hr.    186.  226.  —  Elin  Nils- 

.    221.    282  f.  —  Nils.    221. 

Im.    787  f. 

:.  Jakob.    376.  —  Olaf,  i  Kjel- 

340.  —  Stig,  Vsebner.  376  f. 
aksdatter.  98  f.  —  Nikolasdat- 
i2f. 

gen.    627.    678. 
k>mpeh0len  i  Sande  Sogn.  24. 
e  Sogn.    306. 
•estegjeld.     141  «f.    307  f.    824. 

Peder,  [.Agmand.    422. 
erred  i  Vermeland.    347. 
lal.    Eggert.    271.    286  f.    2Ö1. 
—  nkke.    60  f.    68  f.    91.  — 
,  Hr.    67. 
k)gn.    297. 
jrryten,  (iaard  i  Jemteland.  69. 

idy    Gaard    i    Kraakstad    Sogn. 

ten,  Bygdemerke.  390  f. 
c.    66  f. 

Gaard.    224. 

(raard  i  Jemteland.  69. 
ds  Biskop])er,  se  (tarde. 
:ar,  Bygdemerke.    392. 

i  Strcngenes  Bispedemme.  44. 
8. 

370. 
I,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Icke  Skibrede.    97. 
nen.    696. 

larstut^,  et  Hom.    40. 
id.    6.    638.     —     .\nbjomss0n, 

i  Herjedalen.    30.  —    p.  Berg. 

—      Ingebrektsson,     Prest     p. 

671  f.  —  Olstad.  766.  —  Re- 
al. 68.  —  Thordsson.  340.  — 
:el8son,  I^n.sniand  p.  Ringerike. 

261,  ~  p.  Thorper.  8. 
idsdalen.    18  f.  108.  328.  671  f. 


Gilde,  Gaard.    371. 

Giidenhusen,  Dr.    606. 

Gudhem  Kloster.    193.    303  f.  —  Sogn 

og  Herred.    276  f.    303. 
Gudleik  Olufsson.    828. 
(Judlog  i  Vige.    250. 
Gudmund  Erik.sson,  Vaebner.    209.  227. 

—  Gnldsmed.  401.  —  Raadmand  i 
Kalmar.  404.  —  lieken.  766.  — 
i  Ovde.  69.  —  Roste.  391.  —  Test- 
ulfssen.  97.  —  Thorbjomssen,  Vaeb- 
ner.    317.    341.    343. 

Gudrid  Andersdatter.  127.  —  Erlends- 
datter.  28  f.  —  (Gyrid)  Fadersdat- 
ter  Sparre.    663  f.    -  i  Svalernd.  92. 

(lUdrunHaakonsdatterBolt.  270.  282  ff. 

Giidthorm.  174.  —  i  Agnahal.  69.  — 
P>landssen.  278  f.  —  Eyvindssen. 
692.  —  Gnnnesson.  Raadmand  i 
Nyvarberg.  236.  —  Haakonsson.  22. 

—  Hallvardsson,  l^nsmand  p.  Folio, 
788  f.  —  ]).  Klauvestad.  262.  — 
Kolbeinssen.  97.  —  Kolbjernssen, 
I^gmand  i  Tunsberg.  4.  7.  —  Nils- 
Hon,  Lagmand  i  Bergen.  634.  —  Og- 
munds-sen.    262.    —     Perssan.  266  f. 

—  Prest  p.  Sudreim.    40. 
Gudulf  Klemetssen.    37.    98  f. 
Guillermus,     Florentius,     Pnedikebro- 

drenes  Orator.    617. 
Gnlberg    Gods    i     Nerike.    177.    —    i 

Skara  Bispedemme.    207. 
Gulvered,  Gaard.    4. 
Gumme  i  Gryten.    69.  —  i  Setre.   50. 
Gnmmegaard  i  Jemteland.    674  f. 
Gunbu  i  Sandshverv.    31. 
Gunna,  Hnsfru.    149. 
Gunnar  i  Aarvik.   59.  —  Askevig.  310. 

—  Biskop  af  Hammer.  143  f.  — 
Engelbretsson.  161.  —  Eriendsson. 
97.  —  Gudbysson.  260  f.  —  Gun- 
narsson.  148.  779  f.  —  Haakons- 
son  1».  Gjuver.  67.  —  Hallvards- 
8011.  694.  —  Hilligjasson.  341.  — 
Hofvin.  765.  —  Holck,  se  H.  — 
Olufsson.    261  f.  —  Sigurdssen.    63. 

—  Sira.    37.  —  Siverssen  p.  Lunde. 


864 


Navne- Register. 


10.  —  Svenssen.  618.  —  Thorgeirsaen. 

62  f.  —  Thorlakssen.  764  f.  —  Thor- 

steinssen,  Kannik  i  Hammer.    117  f. 
Gannar  (o:  Gunnvor)  Thorbjemsdatter. 

148. 
Gunnbjoni  p.  Ornes.    795.    —  i  Rang- 

seter.    66. 
Günne    Jeb.    233.  —  Mogenssen.   233. 
Gnnneryd.    373. 

Gnnnes,  Gaard  i  Sandshverv.    18.  30  f. 
Gannhild  Amondsdatter.    248.  269.  — 

Eyvindsdatter.    63.     —    snille.    301. 

—  Thorper.    8. 

Giuinstein,  Kannik  i  Nidaros.    130  f. 

Gnnnulf  Füre.  8.  —  Uallv^rdssen. 
86.  —  i  0en.    18. 

Gnnnvald  p.  Giinne«.    18. 

Gustaf  AlgotBsen  (Sture),  Hr.  169.  — 
Karlssen,  Hr.,  Lagmand  i  Upland.  232. 
270.  289.  307.  —  I.,  Konge.  638  ff. 
710.  732  ff.  736.  787.  799  f.  —  Lau- 
renssen,  Hr.  146  f.  166.  —  Mag- 
nnssen,  Hr.  62.  —  Gissen  (Sten- 
bock?),  Hr.  177.  288.  —  Trolle.  409  ff. 

—  Ulfssen  (Sparre)  af  Varnhulta, 
Hr.    1:86.    227.    246. 

Gütröra,  Sogn  i  li^nghnndare  Herred. 
362.    370. 

Gyde  Jönsdatter.  Hnstru.    301  f. 

Gydingeherred   i  Skaane.    297.    376. 

(Gyldenleve),  Henrik  Jenssen,  Hr.  189. 
294  f.  —  Fru  Ingeborg  Nilsdatter. 
816.  —  Hr.  Nils  Henrik-ssen.  337. 
383  f. 

Gyldenstjerne.  692.  —  Abraham  Eriks- 
son. 369.  392.  397  f.  —  Axel.  691. 
--  Hr.    Erik.    732—36.    738  f.    741. 

—  Erik  Eriksson,  Hr.  191.  217. 
270.  369  f.  397  f.  —  Henrik  Nils- 
son,  Hr.  623.  —  Karl  Eriksson,  Hr. 
733.  —  Fru  Kristina  Eriksdatter. 
369  f.  397  f.  639.  —  Mogens,  Hr. 
679  f.  687.  767.  773.  —  Nils  Eriks- 
son, Hr.    369  f.    373.    397  f. 

Gyldne  Love,  Herberge  i  Antwerpen.  664. 
Gylta,  Anna.  807.  —  Benkt,  Hr.  182  f. 
419.    306  f. 


Gyrid,  se  Gudrid. 

Gyrildthorp  i  Frisle  Sogn.  221ff.2:V2f. 

Gyrsnes.    106. 

Gyseler,  Tyle.    498.    605. 

Gserdsherred  i  Skaane.    376. 

Gaesenherred.    277.    419  f. 

Göksholm.    208  f.    218  f.    246.     35ö- 

69. 
Göslunde  Sogn    i    Sluira  Bispedomme. 

227  f. 
Götbothorp.    293. 
Geye,  Hr.  Henrik.    480  f.    636.  —  Hr. 

Mogens.    493.    496.    692.     696.    698. 

701.    703-6.    722.    726  f. 

Haabol,  Gaard  i  Askim  Sogn.  827.  — 
Sogn.    91. 

Haag.    642.    646. 

Hankon  Aakesson,  Kaadmand  i  Nyvar- 
berg.  236.  —  i  Aastad.  766.  — 
Bjomssen.  247-  269.  —  Holt.  Vseb 
ner.    99  f.   —  Christopherssen.    161. 

—  p.  Egge.    22.    —    i  Ekeby.    187. 

—  Eldor.  204.  —  Hoskuldssen,  Lag- 
mand i  Oslo.  117  f.  —  Ivarssen, 
Biskop  af  Stavanger.  83 — 86.  — 
Ivarssen,  Notarius.  6.  7.  —  Kyken. 
766.  —  i  Landsem.  60.  —  Larens- 
sen,  Lagmand  i  Jemteland.  66  f.  92. 

—  Magnussen  V.,  Konge.  2  f.  6.  — 
Magnussen  VI.,  Konge.  20.  23—31. 
41.  —  Olafssen.  117  f.  —  Peders- 
sen.  141.  269.  —  Pederssen,  Raad- 
mand  i  Nyvarberg.  236.  —  Povels- 
son.  147.  —  Ragnvaldssen  (Smor). 
64.  —  i  Rer.  116.  —  Sigurdssen. 
29.  40.  59.  —  Svenssen.  261.  — 
Svenssen  Belja,  se  B. 

H&rd,  Hr.  Peder.    624. 
Haardt,  Beut,  Lagmand.    815. 
Haasje,  Gaard  i  Jemteland.    266. 
Haavard  Amessen.   86.  —  (Hallvard?) 
Bjemssen.    260  f.  —  Eirikasen.  826. 

—  Endridssen.    96.  —  1  Gerde.   59. 

—  Lume.  827.  —  Thjostolfssen.  37. 

—  Treider.   203.  —  Upgestasen.  28. 
Hackvas  Sogn  (Örebro  Län).    208  f. 


Navne-Register. 


865 


Hadeland.    22.    24  f.   53.    117  f.    252  f. 

259—62.  278  f. 
Hadelnland.  549. 
Hadrian  II.,  Pave.   607.  —  in.,  Pave, 

607. 
Haff  (Hof  i  Onse?).    812. 
Haffra(?),   et  Gnensepunkt  ved  Jcmte- 
land.    300  f. 

Hafre  i  Medelpad.    310  f. 

Haga,  Gaard  i  Jemteland.    59.    346. 

Hagaboda.   373. 

Hagaby.    226.    372. 

Hagabyhöga,  Sogn  i  Vestergötland.  152. 

Hagathorp.    373. 

Hage,  Gaard  paa  Dovre.    391. 

Haglarkene,  Gnensestene  i  Aadalen.  55. 

Hagnastad  Lagmandsgaard.    348. 

Haitlem,  Klein  y.    528  f. 

Hakaaseng,  Gaard  i  Jemteland.   59. 

Hakabol  i  Stenkyrke  Sogn.    6^3. 

Haknasta,  Gaard.    226. 

Halberstadt,  Hans  v.  518.  524.  529. 
531  ff.   568  f.    609  f.    626  f.    629  f. 

Halby,   Gaard  i  Aaseherred.   339.  343. 

Halkri.  Gaard.    376  f. 

Hall^  Gaard  i  Jemteland.   59.    419. 

Halla  Sogn.    186.    196  f.    225. 

Halland.    710.    732.    782. 

Halldor  Signrdssen.    108. 

Halle,  Frants  v.    612. 

Hallene.    750  f. 

Hallingdal.  23.  86.  592.  758.  787. 
794. 

Hallstein  Kolbjemssen.  9.  —  Olafs- 
sen.  825  f.  —  Solle,  Kannik  i  Thrond- 
hjem.    294.  —  Tivatsson.    418. 

Hallvard  Alfssen.  63.  —  Andersson. 
572.  —  Amesson.  825.  —  Bents- 
sen.  812.  —  Berdorssen,  Kongens 
Ombndsmand.  53.  —  ßirgittiner- 
mnnk.  355.  —  Brat,  Raadmand  i 
Oslo.  24  f.  —  Daffinsson.  78.  — 
Eriksson.  282.  —  Hallvardssen.  336. 
—  Hallvardssen,  Lensmand  i  Aal(?). 
758.  —  Jonssen.  42.  —  i  Klifsje. 
59.  —  Olafssen.  86.  310  f.  —  Erke- 
biskop  Olafs  Bud.  258.  —  Rud.  78. 
Diplomatarium  Norvegicum  XYl. 


—  Sogn.    812.  —  Thoresson.    28  f. 

—  Thorkelssen.  184.  —  Thorleifs- 
son.  28  f.  —  Throndssen.  117  f.  — 
Veggersen.    194. 

St.  Hallvards  Kirke  i  Oslo.    39  f. 
Halmstad.    304  f.    375.    402.    710  f. 
Hals,  Michel.  781.  —  Peter  v.  Mecheln. 

615. 
Halsne  Kloster.    620.    628.    793  f. 
Hamardal  i  Jemteland.    255.    788. 
Hamarsgaard  i  Jemteland.    255. 
Hambre,  Gaard  i  Grotange  Sogn.  306. 

—  Gaard  i  Jemteland.  59.  (Jfr. 
Ambre). 

Hamburg.     284.    -396.    465.     486—89. 

491.    496  ff.    603  f.     508.     527.    696. 

714.    734.    775. 
Hamburger    Gallion,    Skib.    777.    799. 

—  Kravel,  Skib.    569. 

Hammarö  i  Vermeland.    12.    16  f.    99. 

128. 
Hammer  Bispedemme.   71.   75  f.  122 — 

25.    143  f.    304  f.    571  f.    —     Gaard. 

744  f.  764.  815.   —  Kanniker.   117  f. 

—  Lagthing.    592. 
Hammerstad.    274. 

Handoga,  Gaard  i  Jemteland.    59. 

Hanekind  Herred.    186. 

Hangsdal  i  Vartofte  Herred.    258  f. 

Hanke  (Hanke).    816  f. 

Hannart,    Johan.     456.     466  ff.    476  f. 

485.    511.    536  f. 
Hannin,    Johannes,  Kannik   i   Kjeben- 

havn.     273  f. 
Hanonlt,  Diderik.    483. 
Hans  Aakessen  Thott,  Hr.  369  f.  —  v. 

Ahlefeldt.  369.  —  Albrektssen,  Lands- 

foged.  65  f.  —  Amelung.  368.  381  f. 

—  Bagge,  se  B.  —  v.  Bayreuth. 
520.  —  Bilde.  776.  —  Biskop  af 
Skara.  287.  291.  —  Biskop  af 
Strengenes.  270.  —  i  Botolfsbode. 
300.  —  Bringbffir  (o :  Dringberg).  787. 

—  Busch.  407.  —  Bersum.  203.— 
Carstensson,    Sorenskriver.    308.    — 

—  Christiern  Il.s  Son.    526  f.  557  f. 

588  f.    638.    —    Cimbler.    746  f.   — 

55. 


866 


Navne-Kegister. 


Cordinck.    407.    —    Ebbrecht,   se  E. 

—  i  Elvestad.  812.  —  Erikssen. 
624.  797.  —  Erikssen,  Ueredsmand 
p.  Baahus.  522.  —  Foyel.  436  f.  — 
Frederik  I.s  Sen.  638  f.  698.  710. 
712.  —  Fynbo,  Foged.  692.  — 
OampeFf  Mensterskriver.  617.    620  f. 

—  Glad,  LAgmand.  128.  —  Glaszer, 
Bergmester.  746  f.  —  v.  Grenndorff. 
438.  —  Halberstadt,  se  H.  —  Hans- 
80U.  810.  —  Haussen,  Provst  af 
Assens.  680.  689.  616.  680—33.  — 
Haussen,  Raadmand  i  Bergen.  662.  — 
Hertug  af  Sachsen.  683.  608.  634  ff. 

—  Hildebrandssen,  Generalkonfes- 
fior  i  Munkeliv.  79.  119—26.  133  f. 
136—40.  —  Hogenholt.  604  f.  — 
Holt,  Lensmand  i  Enebak.  78.  — 
Hufvendal.    363.    —    Hettilter.    407. 

—  Jenssen,  Prest  i  Thegneby.  281  f. 
331  f.    —    Kannik    i    Upsala.    674  f. 

—  Karlssen,  Lagmand  i  Jemteland. 
412.  422.  —  Konet.  319.  —  Konge. 
316.  317.  384.  387.  392.  397.  399  f. 
406.  623.  692.  760  f.  —  Krafse  til 
Basnes.  621.  —  Kruckow,  se  K.  — 
Kreger,  Besseskytte.  777.  —  Krepe- 
lin.  62.  —  Lambritssen,  Borger- 
mester  i  Nyledese.  767  f.  —  Maler. 
160.  —  Michelssen.  434.  446.  461. 
463  f.  462.  464.  472.  474.  477. 
483.  611.  617.  632.  634  f.  640. 
642.  544  f.  663—64.  666  ff.  670  f. 
573.  678—81.  694—97.  699.  606. 
612.  616.  627.  629  f.  632.  634. 
637.  639  ff.  646.  —  Michelssen, 
Lagmand.  418.  —  Mortenssen,  Sa* 
kristan  i  Skara.  292.  —  Mule. 
622  f.  —  Müller,  Borger  i  Esz- 
lingen.  696  f.  —  Nyssels.  349.  — 
Olsson.  78.  266.  —  Reff,  Biskop, 
se  R.  —  V.  Rewitz.  428  f.  —  Schar- 
now.  362  ff.  —  Schwymmelouwe. 
368.  —  V.  Schonberg,  se  S.  —  Se- 
gebaden. 322.  —  Segebode.  284.  — 
Sigurdssen  til  Giske.  236  f.  —  Skip- 
per.  406.  —  Skovgaard,  Hr.  711.  — 


Skriver.  689.  —  Sledom.  353.  -- 
Smed.  173.  —  Stange.  407.  - 
Svenssen,  Viebner.  341.  343.  — 
Teiste,  Biskop  af  Bergen.  273.  280. 
304  f.  333  f.  383  f.  —  v.  Tyge  (?).  664. 

—  Vemer(Veren?).    361.  —  Vaedde. 
Borgermester    i   Nyvarberg.    236. 

Hansa,  Hansestaederne.  122. 165.  211  ff. 
284  ff.  311  f.  317—21.  379  f.  386. 
387  f.  394  ff.  406.  492.  498.  601. 
503.    608  ff.    667  f.  676  f.  696.  781  f. 

Hara,   Gaard  i  Jemteland.    69.    346. 

Haraker,  Slaget  paa.    323  f.    366. 

Harald  Bjernssen.  239.  —  Erlingsseo. 
100.  —  Gjestad.  766.  —  Guldsmed, 
Borgermester  i  Skara.  341.  343.  — 
Knndssen,  Vaebner.  624.  —  Hr.,  i 
Nor.  116.  —  Olafssen,  Kongens  Om- 
budsmand.  66.  —  Prest  i  Öster- 
plana!  191  f.  214—17.  —  Solves- 
sen.    164.    176.    239. 

Haraldstad,  Gaard  i  Rakkestad.  68. 
77.    91.    204. 

Hardanger.    793  f. 

Hardskaga,  Gaard  i  Jemteland.    61. 

Harg.    372. 

Hank  Paalssen.  63.  —  Sigurdssen.  97. 

Harstad,  Gaard.    224  f. 

Hartvig  Bilde.  667  f.  —  Biskop  af 
Ribe.    333.  —  Japsson,  Vaebner.  289. 

—  Krummedige.    166  f. 
Hartvigs,  Peter.    322  f. 

Hasioar,  et  Graeusepunkt  ved  Jemte- 
land.   300. 

Hasse,  I.    119. 

Haue,  Christen  Bertelssen,  Sorenskri- 
ver.    790. 

Haug  (Hog),  Gaard.  816.  —  Gaard  i 
Ullensaker.    766  f. 

Haugan,  Gaard  i  Sigdal.    163  f. 

Hange,  Gaard  i  Askims  Sogn.    186. 

Haugen,  Gaard  i  Fuse  Herred.  26.  — 
Gaard  i  Holmems  Sogn.    238  f. 

Hauger,  Gaard  1  Ullensaker.    766. 

Hauk  Svenssen.    828. 

Haukaas,  Gaard  i  Lindaas  Sogn.    2. 

Haurdin  (Hurum),  Sogn  i  Valdres.  19. 


Navne-Hegister. 


867 


Hans.    661. 

Haveman,    Jörgen,    Borger    i    Malmö. 
606. 

Hebbern.    609. 

Hedalen.    114.    126.    591. 

Hede  i  Stenkyrke  Sogn.    623. 

Hedemarken.    39.     112.    117  f.    121  f. 
149.    336.    744. 

Hedensrud,  Gaard  i  Skogbygden.  786  f. 
792  f. 

Hederetorff,  Reinhold  v.  617—21.   640. 

Hedingstad,  Gaard  i  Nserboaas  Sogn  i 
Nerike.    293. 

Hefnes   (Hemnes)    Sogn    p.   Romerike. 
264. 

Heg,  Gaard  i  Jemteland.    69. 

Hegeman,  Henrik.    173  f. 

Heggen  p.  Modnm.    37. 

Heggenes.    370. 

Heggethorp  i  Skaraborgs  I>en.    343. 

Hegle,  Jep.    201  f.    —  (?)  Knut  Eskils- 
sen.    306. 

Heglid,  Gaard   1    Jemteland.    414—18. 

Hegne.    110  f. 

Heis  (Hessen  ved  Aalesund?).    1. 

Heldbnrg.    448  f. 

Helfenstein,  Ulrik,  Greve  af.  481  ff. 
497  f.    606. 

Helge  Baardssen.  26  f.  204.  —  Biskop 
af  Oslo.  3  f.  —  Dale.  828.  —  i 
Gilleraas.  69.  —  i  Gord.  66.  — 
Gudmnndssen.  260  ff.  278  f.  —  Hol- 
tessen.  98.  —  Ingjerd.  766.  —  Jons- 
sen.  334  f.  —  Kolby.  766.  —  N»- 
rendssen  i  Kollethorp.  361.  —  Olafs- 
son.  111.  —  Ragvaldsson.  269.  — 
i  Redestad.  59.  —  Sallesson  (Sal- 
vessen?). 62  f.  —  Steinarssen.  18. 
—  Thoressen.  141  f.  186.  —  Thor- 
geirssen.    200. 

Helge  Olsdatter.    266. 

Helgebol,  Odegaard.    316. 

Helgeland.    663  f. 

Heigene  Kloster  ved  Lnnd.    393. 

Helgenes.    373. 

Helle  i  Bergens  Stift.    686  f. 

Helle   (Helge)  i  Osby.    618. 


Hellefaldum  (?)  i  Odalen.    190.    . 
Hellen,    Gaard    p.    Vaage.    18  f.    26  f. 

93  f. 
Hellige  Blöd,  se  Wilznack. 
Hellig    Geists    Kirke    i    Kjebenhavn. 

490.    498.    501  f.    504. 
Hellista  Sogn  i  östergötland.    372. 
Helliseen,  Gaard  i  Berge  Sogn  i  Soler. 

148. 
Hellnsjo(?),  et  Grsensepnnkt.    301. 
Helmich  Helmesen.    407. 
Helsingborg.   668  ff.    670  f. 
Helsingland.    66  f.    300  f. 
Heisinger.    773  ff.    798  f. 
Helsjo  i  Rafnnd.    301. 
Hemanda.    372. 
Hemming,  Biskop   af  Fsere.    143  f.  — 

i  Deensaas.    265.    —    Gad,    Electus 

tu  Linköping.  377  f.   404.  —  i  Har- 

stad.    224  ff.  —  i  ösan.    59. 
Hemskogen  (1  Thjelling?).  6. 
Henes  Fjerding  i  Eidsberg.    254. 
Henike  Fikkessen.    331.    —  Klanssen. 

678.  —  Skacht.    91. 
Hennichen.    634.    637.    644  f. 
Henning   van   Hnsen,   Styrmand.    777. 

—  Mester.  780.  —  Olssen,  Bosse- 
skytte.   777. 

Henrik  Aagessen  Sparre,  Hr.  686.  — 
Bergmeier,  Biskop  af  Ratzebnrg. 
437.  460.  —  Bilde.  680.  —  Biskop 
af  Utrecht.  518.  628.  —  Blaw.  619  f. 

—  Bockholte.  368.  —  Brockenhns  til 
Eline.  830.  —  Buk.  100.  —  v.  d. 
Busk.  363.  —  Dnrekop.  600.  — 
Eggemanne.    368.  —  Engelke.    360. 

—  Erkebiskop  af  Upsala.  48.  — 
Gerde,  Borgermester  i  Rostock.  491. 

—  Gertssen  Ulfstand,  Hr.  106  f.  — 
Grane.  166.  171  f.  174.  —  Gnn- 
narssen.  310.  —  Geye,  se  G.  — 
Hans  Michelssens  Svend.    639.   641. 

—  i    Hara.    346.    —    Hanger.    766. 

—  Hegeman.    173  f.    —    Hennings- 

sen  (Skanke?).    91.   —    Henrikssen, 

Hr.,    Kantsler.    40.     —     Hertng   af 

Brannschweig.    618.  628.  631.   634 f. 

6ö* 


868 


Navne  Register. 


563.  678  f.  612.  —  Hering  af  Meck 
lenbnrg.    603.    646.   647.  —  Hjeme 
146  f.    —    Jenssen  Gyldenleve.   189 
294  f.  —  VIII.,  Konge    af   England 
470—73.     486  ff.     606  f.    619.    626 
628.    790.  —  II.,    Konge    af   Frank 
rig.    806.  —  Kmmmedike,  se  K.  — 
V.  Liit,  se  I..  —  lille.    647.    649.  — 
Mortenssen,  Kannik   i   Throndhjem. 
402.  —  Möller,  Borgermester  i  Mag- 
deburg.   284.    —  i  Nedregaard.    69. 

—  Nüssen   Gyldenstjerne,   Hr.   623. 

—  Pael,  Borgermester  i  Kampen. 
284.  —  Replin.  100.  —  Salsburg, 
Borgermester  i  Hamburg.    491.   498. 

—  V.  Santen.    408.    —    Steen.    319. 

—  Trommeslager.  49.  —  Witten- 
hagen.    100. 

Herard  v.  Franckfnrt.    668  f. 

Herbjernarnd,  Gaard  p.  Ordost.  142. 

Herdal,  lille,  i  Herjedalen.   66  f.  340  f. 

Herdinck,  Adolf,  Tolder(?)  i  Zeeland. 
587. 

Herjedalen.  30.  66.  92.  268.  301. 
784  f.    807. 

Herlaug  Heigassen,  Prest  i  Myklaby. 
282.  —  Matthissen.    99  f. 

Herleif  Guunarssen.    148. 

Herman  Bücke  (Bück?).  361.  —  Eg- 
brechte.  368.  —  Erkebiskop  af 
Köln.  477.  479.  665.  —  Hessen. 
174.  —  Houeman.  606.  —  Heyer, 
Skipper.  619  f.  628  f.  —  Kreger, 
Besseskytte.  777.  —  v.  Mynden. 
369.    —  Peterssen  van  Husen.    777. 

—  Polle.  678.  —  Rodenkirke,  Hr. 
323  f.  366  f.  —  Zabel.  280.  —  Zuder- 
hnsen.   481  f. 

Hermeling,  Klaus.  619.  624.  627.  629 
—34.  643  f.  547.  651.  663.  663  f. 
570—73.    675. 

Herrekjeft,  Gaard  i  Föns  Sogn.    825  f. 

Hershammar.    371. 

Hertich  Fleth.    407. 

Hertzogenbusch.    641.    649. 

Hertzberg.    621  f. 

Hemm,  Gaard  i  Aas  Sogn.    203. 


Hesle  i  Upland.    272. 

Hesnes,  Havn  i  Nedenes.    774  ff. 

Hes.sen,  I^ndgreven  af.    631. 

Hest^rne  Sogn.   362. 

Hetland.    273.    608.    610.    663  f. 

Hilgessnnd  (Hellesund  1  Segne).     309. 

Hille,  Gaard  i  Strand  i  Ryfylke.    795. 

Hindelmusz   (Hildesheim  ?)    Biskoppen 

af.    658. 
Hisingen.    61. 
Hittereen  i  Lister.    748. 
Hjames,  Gaard  i  Sandshverv.    18. 
Hjarrandrud,  Gaard  i  Ski  Sogn.  204  f. 
Hjelmaryd.    198  f. 
Hjelmeland  i  Ryfylke.    9. 
Hjelmung,  Gaard.    224. 
Hjeme,    Henrik.    146   f.    —    Jon,    Hr. 

146  f. 
Hjerten  i  Baahnslen.    767. 
Hjerteseter,    Gaard  i  Firgelanda  Sogn. 

240  f. 
Hjertum  Sogn  1  Baahnslen.    261.    618. 
Hjetland,  Olaf,  Mag.,  Kannik  1  Kjeben- 

havn.    273  f. 
Hjolmnland,  Gaard.    1  f. 
Hjolmusffiter,  Gaard.    1. 
Hjordal,  Gaard  i  Fyresdal.    824. 
Hjulestad  i  Upland.    292  f. 
Hjerringstjernet  (i  Odalen).    268. 
Hochmut,  Jörg.    618. 
Hodal    i    Herjedalen.    66  f.   258.    296. 

784  f.  (Jfr.  0vrehodal). 
Hof,  Gaard  i  Jemteland.  419.  —  Klrke 

p.  Ix)m.  671  f.  —  Prestegaard  p.  Tho- 

ten.    754  f.  —  Sogn  i  Jarlsberg.  403. 
Hofland,  Gaard  i  Kvinherred.    790.  — 

i  Veseherred.    291  f.  —  Sogn   i  Eg- 

gedal.    110  f. 
Hofvin,  Gaard  i  Ullensaker.    765. 
Hofvet,  Gaard  (?).    748. 
«Hofuitt,  Odegaard  i  Haus.    661  f. 
Hogby.    371. 
Hogenholt,    Hans.    604  f.     —     Jakob. 

604  ff.  —  Thomas.    604  f. 
Hogenskild,  Fru  Anna  K lernen tsdatter. 

802  ff.  (Jfr.  Howenskild). 
Hogeraa  i  Jemteland.    419. 


Navne-Register. 


869 


Kogeuelt,  Brand.    284. 

Hogramo,    Hogermo,    Gaard    i    Jemte- 

land.    59.    411. 
Sogsthvet,  Gaard  i  Aas  Sogn.  203  f. 
Hokaas,  Gaard  i  Berge  Sogn    i    Soler. 

148. 
Hol  i  Hallingdal.    87. 
Holck,    Larens,    Borgermester   i   Tuns- 
berg.   816. 
Holdhos,  Gaard  i  Fase  Uerred.   26. 
Hole  Biskopper.    143  f. 
Holger    Karlsson  (Gera),    Hr.    421.    — 
Parsberg.    315  f.    —  Ulfstand.    621. 
669  f. 
HolingerdslKMla.    871. 
Holk,    Gnnnar,    Biskop   i   Oslo.    117  f. 

248.    269. 
Holland,  Hollsndere.    211.    379.  501  f. 
506.    508  ff.    549.    669.    744.    759  f. 

i  i\\.       HO. 

Holm  Buer.    78. 

Holms    Kirke    p.    Dal.    38  f.  —  Sogn. 

371. 
Holma,  Gaard  i  Bjornskogs  Sogn.   70  f. 
Holme  i  Baahnslen.    801.  806  f.   809  f. 

813—16.    818—21.   —    i    Bragaseter 

Sogn  (Baahnslen).    Ol.  —  (Holleim) 

i  Mandal.  753  f.    796. 
Holmems  Sogn  i  Sigdal.    163   f.    175. 

194  f.    238. 
Holmen  i  Öbo  Sogn.    293.  —  (Jaard  i 

Grae  Sogn.    308. 
Holsjor(?),  et  Grasnsepnnkt.    300. 
Holste,  Thomas.    582.  588  f.  626.  637. 

644. 
Holsten,    Holstenere.     426.    427.    518. 

521.    527.    535. 
Holsea.    391. 
Holt,     Gaard    i     Borgesyssel.    17.    — 

Gaard  i  Enebak.  78.  —  Gaard  i  Ul- 

lensaker.    766. 
Holta,  Gaard  p.  Ordost.    142. 
Holte  Gonnarssen.    117  f. 
Hondorff,  Albrecht.    470.    621  f.   625  f. 
Hongaerden.    761. 
Horeaberg    (Horsberg?)   mellem   Hade- 

land  og  Romerike.    260.    262. 


Horkarerod,  Gaard.    375. 

Hom,  Johannes.    103.    —   Klans  Chri- 

stiernssen.    806.  —  Kort.    319. 
Hörn,  Gaard.    2. 
Horndelofjeld,  Hornf jeld  (?),  et  Grsense- 

punkt  ved  Jemt«land.    300. 
Home,  Jakob  v.    384.    386  f.    394  ff. 
Horst,  Englike  v.  d.    44  f.    48. 
Hoskuld,  Biskop  af  Stavanger.    679  ff. 

683  f.    687  ff. 
Hossa,  Nonne.     470. 
Hostaa-Fjeldet.    390  f. 
Hottelen,    Gert  v.,    Kaadmand  i  Ham- 

Imrg.    491. 
Hottiengs8Jo(?),   et  Grsnsepunkt.    300. 
Houeman,  Herman.  505.  —  Kort.  322. 
Hovedo  Kloster.    266. 
Howenskild,  Klemet.  408.  (Jfr.  Hogen- 

skild). 
Hoya,  Erik  v.    496.  —  Johan  v.    496. 
Hualleby  (Hvaleby  i  Gran  ?).  260.  262. 
Hnfvendal,  Hans.    353. 
Hnglik   Haraldsson.    260.    262. 
Huimene   (Hvinden  i  Gran  ?).    260  f. 
Huitfeldt,  Christopher  Ottesson.     778. 

780.     789.     804  f.     —     Peder.    815. 

822.    825. 
Huitlock,  Willom.    566. 
Hulin.    373. 
Hult,  Gaard.    372. 
Hnmblastad.    371. 
Hun  Aa  i  Vardal.    54. 
Hnndalen  i  Vardal.    23.    53  f. 
Hnndshaug,  herende  til  Oviksfjeldene. 

300. 
Hundstok,     Odegaard     i     Sandehered. 

764  f. 
Hnnsala,  Gaard  i  Kakkeby  Sogn.  339. 
Husaby-Byring      Sogn     i     Strengenes 

Bispedemme.    155  f. 
Husby,    Gaard.     187.    371.     —     Sogn. 

197.    370. 
Husesta.    372. 
Husvikfjeld  mellem  Sande   og   Stroms 

Sogne.    16. 
Huvestad  (?),  Gaard  i  Bmnkeberg  Sogn. 

828. 


870 


Naime-Register. 


Hvalfjeldet  ved  Jemteland.    800. 

Uvamsa],  Gaard  i  SandshTerv.    18. 

Hvarfs  Sogn  i  östergötland.    282  ff. 

Hvembo  Sogn.    266. 

Hvinge,  en  Holme.   360  f.  (Jfr.  Vinke). 

Hvlt,  Jens.    281  f. 

Hvitalme(?).    66. 

Hvitingse.    186.    188. 

Hvitvand  i  Jemteland.    784  f. 

Hvorf     (Hvarv),     Matthias,     Kantsler. 

637  f. 
Hyrebod.    66  f. 

Hsellestada  Sogn  i  Vestergötland.   247. 
Härads  Sogn  i  Strengenes  Bispedemme. 

199  f. 
Hserestad,  Gaard.    306. 
Hseringstad,  Gaard  i  Hedalen.    691. 
Heste,   Gaard  i  Jemteland.    69. 
Uögaaen  i  Jemteland.    260. 
Högen,  Gaard  i  Baahnslen.    141. 
Hölan,  Gaard  i  Jemteland.    418. 
Holand  Sogn.    77  f.    827. 
Hole  Sogn  i  Ryfylke.    113.  779  f.  796. 

829  f. 
Höleue,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Hölje,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Hönseter  i  Fnllalösa  Sogn.    68  f. 
Horstad  i  Vardal.    63. 
Hertvet  i  Sandshverv.    31. 
Hösne  Sogn  i  Vestergötland.    178. 
Hetfilter,  Hans.    407. 
Hoyer,  Herman  Skipper.    619  f.    628  f. 
Heygrette.    22. 

Idse  i  Strands  Sogn.    779  f.    832. 

Ignebakke  Sogn  p.  Romerike.    184  f. 

«In  den  hogen  Winkel.»    606. 

Inderdalen.    390  f. 

Indset  i  Osterdalen.    390. 

Indstrand  p.  0rlandet.    294  f. 

Ingarsand  (nn  Jägesand  i  Indalselven). 
301. 

Ingebjorg  (Ingeborg)  Aakesdatter  Thott 
236.  —  Engebrektsdatter,  Hnstm 
419  f.  —  Eriksdatter.  328.  —  Eriks 
datter,  Hertnginde.  2.  —  Gerdsdat 
ter,  Abbedisse  i  Vadstena.    230.  243 


—  Gledersdatter.  266  f.  —  Haakom  m 
datter,  Hertnginde.  2  f.  16  f.  —  J^ 
kobsdatter  Kmmme.  806  f.  —  Jons, 
datter.  40.  —  Niklisdatter  (Nattoc' 
Dag).  166  f.  198.  —  Nilsdatter  Gyl 
denleve,  Fme.  816.  —  Oddsdatte^ 
91.  —  Peter  Aas's  Efterleverske.  2^ 
64.  —  Ravaldsdatter.  169  f.  198.  — 
i  Rislaas.    266. 

Ingegerd  (Ingerd)  Amondsdatter,  Fm^ 
801  f.     —     Hr.     Gustav     Olafsson 
Hustm.    288.    —    Jensdatter,    Fm^ 
318.    316.  341  f.   344.  —   Jens 
nings  Frue.     692.  —   Magnusdattei 
114  f.  —   Ottesdatter  Remer,  se 

—  Svens.    192. 

Ingeld  i  Badene.   247.  —  i  Hseste.  o£=^ 
Ingelßtad  Herred.    106  f. 
Ingemar  Haakonssen.   269.   —  Vik.  7^. 
Ingeraund     Arvidsson,     Vcebner.     134. 

274.  —   i  Kallebsek.    419. 
Ingerid     A  rvidsdatter,     Hnstru.      243. 

268  f.  —  Olaf  Magnnssons  Enke.  7 1  - 
Ingeroy,  Gaard  i  Skjeberg.    17. 
Ingjerd,  Gaard  i  Ullensaker.    766. 
Ingnlf  Thorgilssen.    66.   (Jfr.  Engel). 
Ingulfseng  i  Upherred  Sogn.    313. 
Ingvald    Aker.     809.     —     Anstinssen. 

808.  —  Prest  i  Vendel.    106. 
Ingvar  i  Djelp.  224  f.    —   Miehelsson, 

227  f.  —  Michelssen,  Viebner.     2*28. 

—  i  Spetaby.    187. 
Inlanda,  Gaard.    187. 

Innocents,   VII.,  Pave.    61.    —    VIII., 
Pave.    330. 

Insbruck.    667.    660. 

Irikstad  (uu  Irstad),  Gaard  i  Romedal. 
336. 

Isak  i  Bredavang.    69. 

Island,  Islandsfarere.  881  f.  603.608.  610. 

Ivar  (Iver)  Arnessen.  27.  —  Axelsson 
Thott,  Hr.  274  f.  369  f.  —  Birgersson. 
93.  —  Green.  820.  —  Jenssen.  786.  — 
Jensson  Jernskjeg.  816.  —  Joansson, 
Hr.  340.  —  Jonsson.  69  f.  —  Juel, 
Mester.  716.  720.  —  Lerol.  827.  — 
Munck,     Biskop  af    Ribe.    493.     — 


Navne-Register. 


871 


Nüssen,  Hr.    46  f.    49.  —  Oma.    10. 

—  Paalssen.   826.  —  Pederssen.  86. 

—  Testnlfsseu.  97.  —  Thordssen. 
37.  —  Thorgilsson.  100.  —  Thor- 
kelssen.    794.    —    ThorlakssoD.  742. 

—  Vikingssen,  Provst  i  Oslo.  236  f. 
273. 

Jaar  (Joar)  Erikssen.    117  f. 

Jader,  Gaard  i  Beram.    127.    184. 

Jakob  p.  Aas.  69.  —  Angustin,  Vieb- 
ner.  61  f.  68  f.  98.  227.  240.  — 
ßiskop  af  Bergen.  44.  46  f.  49.  — 
Biskop  af  Garde.  62.  —  Biskop  af 
Oslo.  72  f.  —  Bramstede.  166.  — 
Erkebiskop  af  Upsala.  263.  321. 
326.  330.  346.  377  f.  398  f.  — 
V.  Essen.  628  f.  —  Greve  af  Mnr- 
ray.  690.  —  Gris,  Hr.  376.  —  Hai- 
landsfar.  619  f.  629.  —  Hansson, 
Sorenskriver.  64.  —  Hogenholt.  604  ff. 

—  V.  Home,  se  H.  —  Iversson. 
828  f.  —  IV.,  Konge  af  Skotland. 
690.  —  V.,  Konge  af  Skotland. 
483  f.  494.  496.  619.  —  Kmmme. 
802.  —  Matssen  Luud.  119.  — 
Matssen  Hemer,  Hr.  294  f.  —  af 
Oldenburg,  Junker.  308  f.  —  Prior 
i  Eskilstuna.  47.  —  Prior,  kaldet  Ged. 
168  f.  —  Skotte.  777.  —  Thnilsson, 
Kaadmand  i  Tnnsberg.  816.  —  de 
Voech,  M.  606.  —  Wullenweber. 
693  ff. 

Jakobsaas,  Gaard  i  Jemteland.    346. 

Jaren,  Gaard  i  Kakkestad.    68. 

Jarlsberg.    16.    21. 

Jasper,  se  J esper. 

Jean    de   la    Sanche,    keiserlig    Beere- 

tair.    646. 
Jeb,  Gunne.    233. 
Jeder  Sogn  i  Strengenes   Bispedemme. 

48. 
Jelda  (Jälla  i  Vaxala  Herred).   372. 
Jelksstorby.    376. 
Jemteland.    69  ff.    64  ff.    87.   92.  116  f. 

160.    176  f.    260.    263.    288  f.    296  f. 

300  f.    321.    337.    348.    398  f.   411  f. 


418  f.  422.  674  f.  607.  742.  784  f. 
787.    799. 

«Jemtebolle»,  (Jon  Marteinssens).    40. 

Jemteskogen.    801. 

Jena.    447  f. 

Jens  (Jons)  Anderssen.  696.  —  An- 
derssen  Beldenak,  Biskop.  490.  — 
Anderssen,  Vaebner.  62.  —  Benkts- 
sen  Oxenstjema,  se  O.  —  Bjelke. 
269.  —  Biskop  af  Faere.  166.  — 
Biskop  af  Oslo,  se  Jobannes.  — 
Davidssen,  Veebner.  341.  843.  — 
Dus,  Hr.  46  f.  49.  —  Erikssen,  se 
Josse.  —  Grim,  Hr.  62.  —  i  Grim- 
sta.  226.  —  i  Grytom.  224.  — 
Gudmundssen,  Borgermester  i  Vad- 
stena.  242.  244.  —  Haakonssen. 
106.  —  Haakonssen,  Erkebiskop  1 
Upsala,  se  Johannes.  —  Hallvards- 
son  i  Andrakeby.  300.  —  Hvit. 
281  f.  —  Ingjeldssen.  187.  —  Ivers- 
sen.  326  ff.  —  Ivarsson  (Dyre).  292  ff. 
366.  —  Jakob  Bang,  Foged  i  Oster- 
dalen.  307.  —  Jensson  (Dyre?).  366 
—60.  —  Jensson  (Skanke?).  347. 
362.  —  Johansson,  Prior  i  Eskils- 
tuna. 607.  —  Jonsson,  Herredshov- 
ding  i  Skanungsherred.  287.  — 
Jonssen,  Munk.  401.  —  Karlsson. 
196  f.  —  Ketilsson  i  Berg.  260.  — 
Ketilssen  i  Bjermo.  674  f.  —  Knuts- 
son,    Herredshevding    p.    Dal.     291. 

—  Knnt^sen  af  tre  Koser,  se  R.  — 
Kobberslager.  100.  —  Krabbe.  166  f. 

—  Lagapnsa,  Hr.  242.  —  I^rens- 
son,  Foged  p.  Borgholm.  404  f.  — 
Laurenssen,  Skriver.  746.  —  I^u- 
risson.  219.  —  Lajgbroder  i  Vad- 
stena.  266  f.  —  Matthissen.  227  f. 
240.  —  Miehelssen  Monbo.  474.  630. 

—  Miehelssen,  Thingskriver.  414. 
423.  —  Mortenssen,  Prior  i  Bergen. 
061  f.  —  Nilsson,  Domprovst  i  Jemte- 
land. 69  ff.  —  i  Odinsal.  69.  — 
Olafsson.  149.  807.  —  Olssen,  Kan- 
nik  i  Nidaros.  703.  706.  781,  — 
Oxe.    376.    —  Pedersson.    343.   666. 


872 


NavDe-Register. 


—  Perssen  i  Drengsarvet.  300.  — 
Kosenkrantz.  316  f.  —  Sknlesson. 
201.  —  Skytte.  330  f.  —  Splid,8e8. 

—  Storkarsson.  224  f.  —  Svarte- 
skaanung,  se  S.  —  Ulfssen  Kos,  se 
K.  —  i  ValUnge.  224  f.  —  Werner- 
sen  (Wernskjold).    270. 

Jep  i  Fornaby.  417  f.  —  Hegle.  201  f. 

Jeppe  Drake.  155  f.  —  Kjebmand. 
401.  —  Skriver.  816  f.  —  Svenings- 
son.    233. 

Jerfsjö  i  Helsingland.    66. 

Jemberget.    766  f. 

(Jemskjeg),  Iver  Jenssen  til  Fresje. 
816. 

Jemsalem.    607. 

Jes  (Jesse)  Laurenssen.  100.  —  Mag* 
nnsson,  Foged  p.  Varberg.  308  f.  — 
MichelssoQ.  168  f.  —  Michelssen, 
Raadmand  i  Malme.  181  f.  —  Nüs- 
sen.   297.  —  Perssen.    169. 

Jesper  Brochmann.  666.  —  Friis,  se 
F.  —  (Jasper)    Gjordssen,    Hr.    134. 

—  (Jasper)  Klnes,  Raadmand  i  Stral- 
sund.   491.    —    Nikelssen.    808. 

Jevnaker  Sogn  p.  Hadeland.    22.   24  f. 

Jevne,  Gaard  i  Vang.    826  f. 

Joachim  Beck.  777.  —  Czerer.  469  f. 
—  Kurfyrste  af  Brandenburg.  426. 
430.  432  f.  443.  460.  476  f.  481  f. 
628.  682  f.  613  f.  631.  -  den  yngre 
af  Brandenburg.  631.  —  Olssen, 
Solvskriver.  799.  —  Rapin.  621.  — 
Rennow,  se  R.  —  Wullenweber. 
714. 

Joan  i  Ambre.  176  f.  —  Asvidssen. 
266.  —  p.  Bakke.  69.  —  Bergers- 
sen,  Herredsdommer  i  Forlunda.  299. 

—  i  Brynje.  59.  —  i  Dale.  69.  — 
(Juan)  Eriksson.  343.  —  i  Fugla- 
sund.  226.  —  i  Grsette.  59.  —  i 
Hara.  69.  —  Nasi.  288.  —  Nüssen. 
198  f.  —  Nüssen  i  Ekeby.  224  f.  — 
i  Paalgaard.  266  f.  —  Parter.  69.  — 
i  Sande.    69.  —  Smidssen.    149. 

Jodocus    Albrant   de  Bmssella.    101  f. 

—  Angst.    102. 


Johan  Anderssen  p.  Enes.  790.  — 
Baker,  se  B.  —  Borre,  Borgermester 
1  Deventer.  284.  —  Christerssen 
Vase,  Hr.  271.  —  Dicson,  Herold. 
496.  —  Frederik,  Kurfyrste  af  Sach- 
sen. 746  f.  —  Friis,  se  F.  —  Gedde, 
Hr.,  se  G.  —  Geger,  Skraedder.  606. 

—  Hannart,  se  H.  —  Hertug  af  Al- 
bany.  616  f.  —  Hertug  af  Cleve.  480. 

—  Hertug  af  Sachsen.  439.  446. 
649.  563.  669.  —  v.  Hoya.  496.  — 
Karlssen  (Färla),  Hr.  134.  169.  203. 

—  Kruckow,  se  K.  —  Machtelf, 
licentiat.  696.  —  Mogenssen  (Natt 
och  Dag).  366—69.  —  Molteke.  298. 

—  Oxe,  Hr.  623.  —  Syl.  349.  — 
Thomessen,  Hr.  46  f.  49.  —  Weff- 
ring,  se  W.  —  Wendland t,  se  W. 

Johannes  Baptista,  episcopns  Tuscu- 
lanus.  303.  —  Biskop  af  Odense. 
72  f.  —  Biskop  af  Oslo.  76.  94  f.  107. 
143  f.  —  Biskop  af  Roskilde.  75. 
94  f.  107.  —  Erkebiskop  af  Lund. 
109  f.  144.  304.  333.  —  Haakons 
sen,  Erkebiskop  af  Upsala.  72  f. 
80.  87.  116  f.  —  Hannin,  Kannik  i 
Kjebenhavn.  273  f.  —  Hemmings- 
sen,  Discipel  af  Throndhjems  Skole. 
425.  —  Hom.  103.  —  Krüger,  No- 
tar. lOü.  103.  —  Laxmand,  Erke- 
biskop af  Lund.  109  f.  —  Magni, 
Erkebiskop  af  Upsala.  674  f.  —  de 
Merincha.  133  f.  —  Mist«lgalb.  102. 

—  Nygeman.  280.  284.  —  XII., 
Pave.  607.  —  XXII.,  Pave.  607.  — 
Rydzenberg.  133.  —  Sworen,  Bor- 
germester i  Stade.    284. 

St.  Johannes,    se    Helgener     paa   Sag- 

registret. 
St.  Johannes  den  Dobers  Kirke    i  Ho- 

dal.    296.   —  Kloster   i    EskUstuna. 

607. 
Johnson,  Finn.    31. 
Jon  Aasum.    419.  —   Algotssen.     192. 

—  Andressen,  Prest.  9.  —  Andres- 
sen  i  Vige.    250.  —  Amesson.    341. 

—  Basse,  Vaebner.    361.    —     Bents- 


Navne-Register. 


873 


sen,  Hr.    4.  —  Bing   i   Smedsthorp, 
Hr.    106  f.  —  Bjemssen,    Kaadmand 
i  Oslo.    127.    —    Bonde    Kolbjerns- 
»en.    9.    —    Borum.    203.    —    Chri- 
stopherssen.    817  f.  —  Darre.  61.  — 
i    Digemes.    289.     296.     301.    —     i 
Enge.    69.     —    Eriksson    i    Kvisle. 
419.  —  Eskilsson  i  Torpe.    361.    — 
Gautessen  Dabl.    830.  —    Gantssen, 
Lagmand  i  Viken.  98.  —  Gislessen 
419  f.    —    Gudtbormssen,    Kannik  ] 
Stavanger.  779.  —  Guldsmed,  Raad 
mand  i  Throndhjem    337.    —     Gul 
likssen    Mieen,    Lensmand    i  Opdal 
391.  —  Gunnarssen.    336.    —    Gun 
nulfssen.    261.   —  Haftborssen,    Hr 
12.    16  f.  69  f.  —  Hammar  i  Elfros 
311.  —  Hjeme,  Hr.  140  f.  —  i  Hus 
by.  187.  —  Ingolfsson  i  Velvig.  417 

—  Jenssen.  411.  —  Jenssen  p 
Austestad.    790.    —    Jonsseu.    296  f 

—  Jonssen,  Prest  i  Orkedalen.  391 
~  Jonssen  Skankc,  Prest  i  Gud 
hem.  303.  —  Karlsseu,  Hr.,  seJoban 

—  Klaussen.  331.  —  Knickow.  673  f 

—  Lauritssen,  Prest  p.  Lom.    127  f 

—  p.  Listad.    266.  —  Lodessen.   24 

—  i  Maalnng.  418.  —  Martinsson 
I^ndsfoged  til  Baabas.  261.  —  Mar 
tinssen  til  Sndreiin.  38.  —  i  Medel 
by.  224.  —  Niklisson.  186.  827.  — 
NiLssen  i  Mo.  411  f.  —  Olafsson, 
Prest  p.  Fron.  266.  —  Pederssen  i 
ßratt€stad.  742.  —  Pederssen  Kos, 
se  R.  —  Pile.  6.  —  Prest  i  Evan- 
ger.  11.  —  Prest  i  Sveig.  92.  — 
Sebjemssen.    264.  —  i  Siliugc.  187. 

—  Simonssen,  Lagmand.  796  f.  — 
SkRcdder.  269.  —  Skot.  638.  — 
Slavekis  (Slavkis),  Hr.  323.  366.  — 
i  Smedstad.    224.  —  Svenssen.  232. 

—  Talesson  (Kiles— ?).  233.  — 
Teiste,  se  T.  —  Tbergordsson.    808. 

—  Thoressen.  67.  —  Thoresson,  Om- 
bndsmand  i  Thjern.  62.  —  Thor- 
lei fssen.  26  f.  —  Thormodssen,  Lag- 
mand i  Tunsberg.    21.  —  Troknegt. 


638.  —  Ulfsson.  160.  —  Vanne,  Hr. 
233.  —  Villumssen.  830.  —  Hr.  i 
Vsesaherred.  116.  (Jfr.  Johan^  Jo- 
bannes). 

Jonas  Sigmundsson,  Hr.    40. 

JonsYolden  i  Bergen.    166.    320.     383. 

Jorde,  lille  og  störe  i  Kville  8ogn. 
818  f. 

Jörg  Hochmnt.    618. 

Jorghns(?)  i  Lande.    18. 

Jorlanda  Sogn.    97. 

Jorsund  i  Stenkyrke  Sogn.    023. 

Josef,  Hr.    183. 

Jovar  Thorbjornssen  (paa  ßreen  ?). 
824. 

Juel,  Iver,  Mester.    716.    720. 

Julitta  Cistertienserklost^r  i  Söder- 
manland.    234.    246  f.    281. 

Julorp  (Jalarp).    376. 

Jung  i  Vestergötland.    182  f. 

Jungstein,    Gaard    i   Raade  Sogn.    808 

—  11.    813  f. 

Justathorp,    (Jaard  i  Vermeland.     287. 

Jüterbock.    439  f. 

Jvlland.  626  f.  712—16.  718  ff.  724. 
782.    798. 

Jytt€haugen  (Jytelh— ).    390  f. 

Jsederen.    681.    830. 

Jaemgishult  (Järshult)  i  Hvembo  Sogn. 
266. 

Jöniiker  Herred  i  Strengenes  Bispe- 
domme.    179.    196  f.    206.    224  f. 

Jons,  se  Jens. 

Jöratompta  (Jöluntofta)  Sogn.    266. 

Jörgen  Baer,  Bosseskytte.  777.  — 
V.  Dannenberg.  460.  462  ff.  —  Fi- 
ckendorp.  636.  —  Friis,  Biskop  af 
Viborg.  493.  —  Ghawesow.  407.  — 
Haussen  Skriver.  423  f.  466.  496. 
666.  678.  627.  629.  638—43.  679 
— 82.  —  Haveman,  Borger  i  Malmö. 
606.  —  Kapellan.  804.  —  Knuts- 
sen,  Prest  p.  Lom.  9.  ' —  Kok. 
686.  —  LifloBuder  (o:  Christiern  II.). 
670—73.  —  Gissen  Forr.  790.  — 
Pederssen,  Kannik  i  Lund.    393.    — 

—  Sido.    474.    —    Skotborg.    664  ff. 


874 


Navne-Kegister. 


668  f.  —  Stegetill,  se  S.  —  Wullen- 

weber.    734. 
St.  Jörgen,    se   Helgeiier  paa  Sagregi- 

stret. 
St.  Jergens  Kapel  i  Malmö.    332. 
Jerishatten  ( — stelen).    391. 
Josse  (Jos)  Eriksson  (Foged  i  Dalarne). 

69  ff.     134.     162.    166  f.    161  f.    — 

Dufva.    233.    —    Finnsson,    Foged  i 

Jemt«land.    61. 

Kaalstad,    Odegaard   i   Nordberred    p. 
Lom.    671  f. 

Kaalstborp  i  Fnllalösa  Sogn.    208. 

Kaaretborp.    372. 

Kafle,  Mats.    760. 

Kagge,  Mats.    187.    197.    246  f. 

Kabeg.    361. 

Kaknberg  i  Arboga.    226. 

Kaiente  Strsede  i  Malmö.    282.    332. 

Kalfnes,  Gaard  (Kalnes  i  Tnne).    17. 

Kalfoen  i  Tbegneby  Sogn.    302. 

Kalkebol.    372. 

Kallatborp  i  Rommundalef  Sogn.  313. 

Kallebajk,    Gaard.     361.    —    Gaard   i 
Jemteland.    419. 

Kallnndborg.    602.    698.    779.    792. 

Kalmar.    362  f.    366  f.    404.    420  f. 

Kalpastad,     Gaard     i    Jemteland.    69. 
346. 

Kalsoa.    391. 

Kalvesund  naer  Elfsborg.    319. 

Kalxbsek.    300. 

Kampen.  284.  286.  379  ff.  384  f.  394  ff. 
638—43. 

Kam pere  (Indbyggere  i  Kampen).    211. 

Kane,  Fm  Elin  Nilsdatter.    294  f. 

Kapnormark  i  Jamnaker  Sogn.    24  f. 

Karl.  6.  —  Baardsson.  69.  —  i  Bal- 
lerstad.  197  f.  —  Benktssen,  Vajb- 
ner.  236.  277.  338.  —  Biskop  af 
Hammer.  304  f.  —  Biskop  af  Odense. 
306.  333.  —  Bonde.  106.  —  Eg- 
mont,  Hertng  af  Geldern.  643.  628. 
—  Erengislessen.  247.  —  Eriksson 
Gyldenstjeme.  733.  —  Finkenow. 
202  f.  —  Hogstbvet.  204.  —  i  Hvam- 


sal.  18.  —  Jonssen.  66.  —  V.,  Kei- 
ser.  445.  457.  486-89.  520.  625  ff. 
630.  534.  536  f.  541.  543.  547.  562. 
667.  609.  663  ff.  657  f.  660.  662  f. 
734.  744.  767.  806.  —  Knutssen 
(Bonde),  Konge.  182.  189.  191.  216. 
229.  319.  370.  397  f.  --  Knntsson 
(Gera).  189.  198.  256  f.  —  Knnts- 
sen  Ire  Roser.  408.  —  Olnfssen.  307. 

—  Pederssen.  59.  —  Sigurdssen. 
273.  —  i  Skalnnda.  187.  —  Skriver. 
670  f.  —  Ulfssen  Sparre,  Hr.  46  f. 
49.  —  i  Valla.    187.    —  i  0ie.  224. 

Karlaby.   374. 

Karstborp.    373. 

Kartenserordenen.    409. 

Kassel.    360. 

Kastellekloster.    43. 

Katby  Sogn.    372. 

Katbarina  (Karine,  Karen).  779.  — 
Alfsdatter  tre  Roser.  420  f.  —  An- 
dersdatter,  Fikke  Grupendals  Hustru. 
68  f.  —  Anders  Matssens.  21.  — 
Benktsdatter    (Königsmark).    161  ff. 

—  i  Haasje.  266.  —  Hansdatter. 
226.  —  Hogens  i  Nyledose,  Hustru. 
331.  —  Hustru.  401.  —  Jonsdatter. 
40.  —  Knutsdatter,  Frue.  40.  — 
Lyders.  332.  —  Lykke.  698.  —  Olaf 
Laurissons  Hustru.  219.  —  Mattbis- 
datter.  286  f.  —  Olsdatter.  828  f.  — 
Tbordsdatter,  Hustru.  621.  —  Tbo- 
resdatter.  141  f.  —  Ulfsdatter  Ros, 
Frue.    266  f. 

St.  Katbarina,    se    Helgener    paa  Sag- 

registret. 
St.  Katbarina    Gilde    i    Bergen.    34  ff. 

388  ff. 
Katnoset  i  Jevnaker  Sogn.    25. 
Kellaas,  Gaard  i  Sseby  Sogn.    208. 
Kempe,     Paulus     Petrus.      612.      515. 

666  ff.    561  f.   680.  582.  684  f.  687  ff. 

608—11.    610.     613  ff.     634.    637  f. 

644  f.    649  ff. 
Kerckendorf,  Säbel.    61  f. 
Kesabro,  Gaard.    226. 
Ketil    (Kjeld)    Amundssen.    117  f.    — 


Navne-Register. 


875 


Bentsson,  Konfessor  i  Mnnkeliv. 
355.  —  Biskop  af  Linkjöping.  281  f. 
242.  —  Eyvindssen.  194  f.  —  Finns- 
S0n.  826.  —  i  Fornaby.  415.  —  i 
Gaatestad.    346.    —    Helgessen.    22. 

—  Hokssen.    59.    —    Jonssen.    756. 

—  Karlssen.   419.  —  Olafssen.  345  f. 

—  Oop  i  Kallebsek.  361.  —  i  0^ 
teraje.  743.  —  Rolnfssen.  415.  — 
Thorbjernssen.  110  f.  —  Tuesson. 
158  f. 

Ketilberg  Sogn.    362. 

Ketwick,  Dr.    481  f. 

Kiil  (Kil),  Erik  til  Elin.    814.  —  Söf- 

ren,  Hevedsmaud  p.  Elfsborg.  692  f. 

732.    734.    756  f. 
Kilen  i  Vermeland.    287. 
Kind.    392  f.    733. 
Kindaherred,  se  Kinneherred. 
Kingerlod    i   Strengenes    Bispedomme. 

44.    46  f.    49. 
Kinkel.    382. 

Kinn  Sogn  i  Sondfjord.    334. 
Kinnaromma  Sogn  1  Elfsborg  Len.    193. 
Kinneherred  i  Skara  Bispedomme.    69. 

191.    208.    215  f. 
Kirkeberger,    Gaard    i    Berge    Sogn    i 

Solor.    W8. 
Kirkeby  i  Veneherrred.    314. 
Kirke.str0m  i  Odalen.    28. 
Kirsten,  Kristine,  se  Cbristina. 
Kisa.    39. 

Kjebbe,  Olaf,  i  Kangseter.    66. 
Kjelaas,  Gaard  i  Sande  Sogn.  21.  23  f. 
Kjeld,  se  Ketil. 

Kjus,  Gaard  i  Ullensaker.    765. 
Kjebenhavn.     72.     95  f.     151.     201  f. 

216  ff.     270.    273  f.    318.    333.    884. 

405  f.    428.     425.    481.    485.    489— 

92.  495.  497.    502  ff.  506.  508.    515. 

518  f.    522.    535.    638  ff.    659.    661  f. 

665—69.     688  ff.    700.    703.    705  ff. 

722.    724.    734.    746.    748  ff.     767  ff. 

772.    774.    776  f.    780.    782  ff.  790  ff. 

798—801.    806. 
Kjöbmannagaden  i  Stockholm.    804. 
Kjelberg  i  Onso.    323  f.    340.    365. 


Kjolisaaen  i  Hoflands  Sogn  i  Eggedal. 

111. 
Kjolstad,  Gaard.    147. 
Kjorstad  i  Sandshverv.    31. 
Klaus.    795.    —    Bilde,  Hr.,    se  B.    — 

(Klas)  Christiemsson  (Hörn).  806.  — 

Ghysen.     318.    —     Grupendal,     Hr. 

67.  —  Gortsson,  Kantsler.  639.  641. 

—  Hermeling,  se  H.  —  Jakob  Hei- 
nesson,  Borger  af  Amsterdam.  760  f. 
Kniphof,  se  K.  —  Kyle.  352.  —  v. 
Molen,  Bosseskytte.  777.  —  i  Okne. 
59.  —  Pedersson,  Kantsler.  483. 
445.  451.  456.  460  ff.  470—73. 
486  ff.  606  f.  521.  —  Plate.  208.  — 
Podebusk.  585.  —  Rantzan,  Vseb- 
ner.  159.  —  Kosengaard.  780.  — 
Ryting,  Doktor.  150  f.  191.  —  Skrsed- 
der.  353.  —  Strom.  59.  —  Urne. 
797.  (Jfr.  Nikolaus). 

Klauvestad,  Gaard.    252  f. 

Klavestad,    Gaard    i    Skjeberg.    334  f. 

Kleine  van    Arlan    (Arlon?).     777.    — 

V.  Haitlem.    528  f. 
Klemens  (Klemet)  Howenskild.    408.  — 

Rather.    634.    687.  —  Skipper.    627. 

687.  710.  718.  —  Sundbreden.    795. 

—  V.  d.  Wisch.    518. 

St.  Klemens  Kirke  i  Oslo.    40. 

Klencke,  Ludolf.    645.    649. 

Klenszken.    173. 

Klettingsthorp.    373. 

Klifstad.    256. 

Klifsjö,  Gaard  i  Jemteland.    59. 

Klokkebode  i  Smaaland.    293. 

Klokkerbakken  i  Grue.    141  f.    308. 

Klop,  Gaard.    18. 

Kluea,  Jasper,  Raadmand  i  Stralsund. 
491. 

Kluge  fKruke,  Gaard  i  Hedalen).  114. 
126.    591  f. 

Kluxaas,  Gaard  i  Jemteland.    346. 

Klofvenes  i  Veneherred.    314. 

Knag,  Peder,  Herredshovding  i  Aker- 
bo.    847.    357. 

Knapper,  Gaard  i  Opstad  Sogn  (Oda- 
len).   147.    268. 


876 


NavneRegister. 


Knem  Skov  i  Sande  Sogn.    21. 

Kniphof,  Klaus.    540.    545.    566. 

Knob,  I^urens.    297. 

Knappe!,  Bernt,  Haadmand  i  Tnns- 
berg.    816. 

Knut.  299.  —  Alfssen  af  tre  Roser, 
se  R.  —  Andersson,  Hr.  624.  — 
Baardssen  p.  Lid.  818.  —  Bagge.  591 . 

—  Benktssen.  421.  — Biskop  afLin- 
kjöping.  76.  107.  —  Bjomssen,  Her- 
rcdshevding  i  Aaseherred.  339.  — 
Brynjulfsson  (Ros).  114  f.  — Endrids- 
son.  758  f.  —  £skil88on  (Hegle?), 
Vaebner.  288.  305.  —  i  Fleninge. 
670  ff.  —  Jenssen,  Provst  i  Tune. 
814.    —   Jetmnndssen    p.    Mo.    818. 

—  Jonsson.  98.  —  Knntssen  Baad, 
se  B.  —  Loren,  J^nsmand  p.  Rome- 
rike. 827.  —  Magnussen,  Hr.,  Lagmand 
i  Vestergötland.  16  f.  —  Pederssen. 
233.  —  Posse.  343  f.  —  Rad,  Hr. 
666  f.    —    Skipper.    348.     350.    777. 

—  Sommer.    229. 
Knutby  Sogn.    372. 
Kobarg.    446. 
Kohult.    373. 
Kok,  Jörgen.     585. 
Kokingherred.    373. 

Kolaas,    Gaard    i    .Temteland.    59.    — 

Gaard  i  Lindaas  Sogn.    2. 
Kolbein  Alfason.    26  f. 
Kolbjorn.    7.  —  Gerst,  Rigsraad.    112. 

—  Thorgilsson,  Lensmand  i  Nes. 
147. 

Kolbo  Sogn  p.  Thot-en.    310. 

Kolby,  Gaard  i  Ullensaker.    765. 

Koldingbas.    791.    796—99. 

Kolditz.    440  ff.    449. 

Kolege,  Gaard.    224. 

Kolgrav,  Gaard.    1. 

Kollands  Herred  i  Skara  Bispedomme. 

227  f.    339.    343.    345.    360.    584. 
Kollethorp.    361. 
Kollin.    373. 

KoUisbogaard  i  Gndbems  Herred.  276  f. 
Kolseter.    92. 
Koltved  i  Baahuslen.    623. 


Konet,  Hans.    319. 

Kong  Karls  Chor  i    Vadstena  Klostezu 

kirke.    249  f. 
Konghelle.    749. 
Kongsekre  1  0rsten.    817  f. 
Kongsgaarden  i  Jemteland,  se  Forbei 
Konrad,    Biskop  af  Strengenes.     377 

—  Pfenning,  se  P.  —  Wardorff.  591 
Kopanger,  Gaard    i   Aals  Sogn    i  HaS^ 

lingdal.    86  f. 
Koperbole.    372. 
Kopseng,  Gaard  i  Hoflands  Sogn  i  E^- 

gedal.    110  f. 
Korsgaarden  i  Trostalhorp  i  Göslnnde 

Sogn.    227  f. 
Korsen  paa  Gros  (Grof?)  myren.    391. 
Korskirken  i  Oslo.    40  f. 
Korstad,  Gaard  i  Fron.    96  f. 
Korsor.    667. 
Kort.  Biskop   i  Strengenes.    326  f.    — 

Hörn.    319.    —    Honeman.    322.    - 

Rogge,  Dr.    271  f.  (Jfr.  Konrad). 
Kotzelitze,  Blasy.    519. 
Kovelug  Thorp  1  Bettna  Sogn.     226. 
Kraakevaag,  Gaard  i  Jemteland.     176. 
Kraakstads  Sogn  p.  Folio.    19  ff.    161. 

204  f.    788. 
Krabbe,  Jons.  155  f.  —  Morten,  Provst 

i  Oslo.    738  ff.    759.    —    Tyge,    Hr. 

062  ff.    670.    680.    692. 
Krafse,  Hans,  til  Basnes.    621. 
Krag,  Nils,  Borgarthingslagmaud.  269. 
Krageholm.     297. 
Kranged,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Kredestad.    253. 
Kringlemoen.    22. 
Krog,  Andreas  Kristian,    SorenskriTer. 

391. 
Krogby.    871. 
Krön,    Bernt,    Raadmand    i     Rostock. 

491. 
Krok,  Gaard  i  Utanskogs  Fjerding.  77. 
Kroker  (Tilnavn?).   59. 
Krokeks  Kloster.    222.    233. 
Krombach.    518. 
Krook,    Per,    Raadmand    i  Nyvarberg. 

236. 


Navne-Register. 


877 


Knickow,     Hans.      168  f.      165.     173. 

764  ff.  —  Johan.  673—78.  700.    703 

—6.  —  Jon.    673  f. 
Kradup,  Gert.    489.    493  f.    öOö  f . 
Krüger,  Johannes,  Notar.    100.    103. 
Krumme,  Ingeborg  Jakobsdatter.  806  f. 

—  Jakob.  802.  —  Fru  Margrete 
Nilsdatter.  806—20.  —  NUs,  til  0r- 
boholm.    802.    804.    806. 

Krnmmedike,  Hartvig.  166  f.  —  Hen- 
rik. 498  f.  584  f.  618.  621.  623. 
666  f.    670  f.  692  f.  750  f.  763.  756  ff. 

—  Sofie.  676.  680.  684  ff.  698. 
739.    744. 

Krampen.    692.     —     Stygge,  Biskop  i 

Vendsyssel.    493.    621. 
Kropelin,  Hans.    62. 
Kndalfos  i  Jarlsberg.    16. 
Knlastom,  i,  Gaard.    226. 
Kullen.    776. 
Knllerstad,  Gaard.    270. 
Knmbla  Sogn  i  Linköping  Bispedomme. 

196  f. 
Knntz    V.    Bremen,   Besseskytte.    777. 

—  Gnldsmed.    659. 
Kvellaa,  ved,  i  Jemteland.    93. 
Kvikstad,     Gaard     p.     Fron.     28.    96. 

265  f. 
Kville,   Gaard    i   Jemteland.     250.    — 

Sogn  i  Baahnslen.    818. 
Kvisle,  Gaard  i  Jemteland.    419. 
Kydem(?).    237. 

Kyken,  Gaard  i  Ullensaker.    766. 
Kyle,  Klaus.    352.  —  Paal.   404. 
Kyllingeryd.    373. 
Kyngome,  Alexander.    516  f.    590. 
Kälsjö  eller  Bergsjö  mellem  Jemteland 

og  Aangermanland.    301. 
Käma  Sogn.    186. 
Kärra  i  Aleherred.    360. 
Kserre,  Gaard  1  Baahnslen.    141. 
Ksemebol  Thorp  i  Bettna  Sogn  i  Stren- 

genes  Bispedomme.    157  f. 
Koge  (Kjoge).    605. 
Köln  ved  Rhin.    850.  476.  560  ff.    633. 

—  ved  Spree  (Berlin).  459.  —  Erke- 
biskoppen  af,  se  Herman. 


(Königsmark),  Katharina  Benktsdatter. 

161  ff. 
Köpping.  Thomas.    693  ff. 
Körning,  Simon,  Hr.    189. 

Laake,  Gaard  i  Ullensaker.    766. 

Laaland.    333.    523. 

Ladalm  p.  Vaage.    63.    108. 

Ladewich  Drewesz.    174. 

Lagaraboda.    371. 

Lage  Dus,  Vaebner.  134.  —  Urne,  seU. 

Laggarbo  Eng  i  Jönäker  Hered.  206  f. 

Lagholm.    621. 

Lagno.    274  f. 

I^mbert  Andersson.  M.  457  f.  460. 
465  f.  511.  —  (Lambrekt)  Augustin, 
Viebner.    62.    —    Henriksson.    178  f. 

—  Loffe.    351.  —  Sterte.    386. 
Lancken,  Gert  v.  d.    67. 

I^nd.    117  f. 

Landa  i  Vestergötland.    182. 

Lande,  Gaard  i  Sandshverv.  17  f.   403. 

Landeryd  i  Veneherred.    315. 

Landsem,  Gaard  i  Jemteland.    60. 

Landskrona.    733.    783. 

Lane  Skibrede.    50. 

Langabrote  (?),  Gaard.    293. 

Langdalsrabben.    22. 

Lange,   Laurits,   Oldermand   i   Bergen. 

280. 
Langemyren  i  Hundalen  i  Vardal.   54. 
Langen  p.  Komerike.    595. 
Langerdalen  i  Sandshverv.    31. 
Lange vatn  i  Odalen.    190. 
Langgaden  i  Stockholm.    804. 
Langsdal,  nordre.    815  f. 
Langset,  Gaard  i  Follebo.    10. 
Langseter  i  Thrykstad.    8. 
Lapmarken.    365. 
Lapsadal,  Gaard.    92. 
Lars,  Larens,  se  Laurens. 
Lnskeherred.    361. 
Lasse  Andersson  i  Fomeby.    415.  417. 

—  Bjomsson.    115.    —  Bonde.    247. 

—  i  Haasjo.    256.    —   Jensson.  297. 

—  Jonsson.  270  f.  —  Karlsson,  Lag- 
raand  i  Helsingland.    65  f.    —    Kul. 


878 


Navne-Register. 


408.  —  Laurenssen  i  Vang.  64  f.  — 
I^uritssen.  61.  —  Matsson  i  Heg- 
lid. 416.  —  Xi]88en(Oxe?)  p.  Dynge. 
291.  —  Siggesson.  192.  —  Sjulssen. 
807.  —  Skriver.  802  f.  —  Skume. 
392  f.  —  Thorbjernssen,  Borger- 
mester i  Kalmar.  404.  (Jfr.  Laurens). 

Lauenbarg.    627.    649.    663. 

Lanrens  (Larens,  Lars)  Axelssen 
(Thott),  Hr.  274  f.  —  Bentssen  i 
Lyvesby.  361.  —  Bikop  af  Vexjö. 
144.  —  Hr.  i  Bjerkvik.  803.  — 
Braud,  Kantsler.  113.  —  Degu  i 
Aboberred.  106.  —  Hr.,  af  Ekby- 
rinda.    401.  —  Erikssen  i  Vik.  818. 

—  Fj'nbo,  Kaadmand  i  Tunsberg. 
764  f.  —  Hage,  Lensmand  p.  Dovre. 
391.  —  Holck,  Borgermester  i  Tuns- 
berg.   816.    —   Ingemundsson.     346. 

—  Jute  p.  Bergstremsed.  766  ff.  — 
i  Kalpastad.  346.  —  i  Kluxaas. 
•346.  —  i  Knob.  297.  —  Nüssen, 
Vicekonfessor  i  Munkeliv.  421.  — 
Olafsson.  241.  —  Olssen,  Vaebner 
189.  —  Ohifssen,  Konfessor  i  Munke 
liv.    364  f.  —  Prest  i  Brunflo.     348 

—  Prest  i  Hodal.  31 1.  —  Prest  i  Sunde 
300  f.  —  Sigge.s8en  Sparre.  710.  713 

—  Siggesson,  Vsebner.  192.  222.  — 
Snakenborg,  se  S.  —  Thordsson.  800 

—  Thorgeirsson.  742.  —  Thorsteins 
8on.  764.  —  Thuressen  tre  Roser.  767  f 

—  Udsending  fra  Munkeliv.  121 — 26 

—  Ulfsson,  Hr.  282  f.  291  f.  —  Ve 
bjomsson.    40.  (Jfr.  Laurits). 

St.  Laurentius  Kirke  i  Byrstad.    38  f 

—  i  Tunsberg.    2  f.   6. 

Laurits  Anderssen  Undall,  Lagmand 
796  f.  —  Bjomsson.  269.  —  Brat 
691  f.  —  Evertsson,  Besseskytte 
777.  —  Figasson,  Vsebner.  182.  — 
Finkenov,  Vaebner.  236.  —  i  Fros 
aker.  376.  —  Gregerssen  p.  Upland 
93.  —  Hansson,  Raadmand  i  Ber 
gen.  662.  —  Hang.  766.  —  Jakobs 
son.  260  f.  278  f.  —  Jorgensson 
(Oxe?),    Hr.    301  f.  —     i    Kesabro. 


226.  —  Lauge,  Oldermand  i  Bergen. 

280.  —    Lauritsson.    21.     —    Laest^- 

mager.    821.    —   Olufsson,    Prest   i 

Grue.    307.    —   Prest   680.    686.   - 

Rauenklev.    266.  —  Svensson.     830. 

—  Ubbessen.    224  f.  —    i    Upland. 

69.  —  i  Vidbo.   224  f.  —  Oensson  i 

Heglid.    416  f.   418.  (Jfr.  Laurens  og 

Lasse). 
Lauten,  Gaard  i  Ullensaker.    766. 
Lavnsberg  (Lagundsberg)  i  Upsala  Len. 

324.    366. 
Laxmand,     Johannes,     Erkebiskop    af 

Lund.    109  f.  —  Paal.    298. 
I^aby  (I^eaby)  1  Vartofte  Sogn.  201  f. 
Ledebro  i  Dagaherred.    224.    372. 
Ledsberg,    Gaard   i  Lcita  Sogn.    366  ff. 
Legeved  i  Skaane.    298. 
Leggesz(?).    176. 
Leghengen.    371. 

Legstad,  Gaard  i  Jemteland.    422  f. 
Leibell,  Martin.    447. 
Leik  Thorsteinsson.    32. 
Leipzig.     360.     426  f.     447   f.     467    f. 

474  f.    660.    688.    608.    631  f.    644. 
Leirol,   Gaard   i    Vang  (Valdres).   827. 
Lejonhufvud,  Abraham  Christiemssen. 

366—60.     —    Hr.    Erik    Abrahams- 

son.    413.    421. 
J^ksberg  i  Skaraborgs  Len.  293. 
Lembogaard  (Lenbogaard)  i  Fregjorids 

Sogn.    243  f.    268  f. 
Lemeke  Gerst.    60. 
Lene.    266. 

Lengebro  Sogn  i  Nerike.    114  f. 
Leo  III.,  Pave.    607. 
Leomaland,  Gaard.    2. 
Lerby  Sogn.    246  f. 
Lesje  Prestegjeld.   328. 
Leuthen    (Leiten),     Peder     Evindssen, 

Prest  1  Enebak.   79. 
Lichtenberg.    441  f. 
lid,    Gaard    i    Jemteland.    742  f.   — 

Gaard  i  Orsten.    818. 
Lider.    37  f. 
Lier,    By   1    Brabant.    636.    640.    642. 

646.     664.    666.    668.   667  f.    694  f. 


Navne-Kegister. 


879 


697.       699.      616.       642    ff.      646— 

49. 
Lifland.    381. 

Ligoe,  Antoine  de.   638 — 41. 
Ujt,  Henrik  v.    640.    642.  646.    564  ff. 

663.    565.    596  f. 
(Ulja),     Hr.     Gregers     Matsson.     271. 

289.    307.    374  ff. 
Liljehök,  Mona  Bryntessen.    684  f. 
Lilleby,  Gaard.    339. 
Lilledals  Bro  i  Digernes  Sogn.    66  f. 
Lillehoved  i  Bokenes  Sogn.    344  f. 
Lille-Kirke  Sogn.    372. 
Lille  ImneSf  Gaard  i  Jemteland.   422  f. 
Lindasnnd  1  Vilberg  Sogn.    370. 
Lindehult  i  Hvembo  Sogn.    256. 
Lindesnes.    671  f. 
Lindholm.    369  f.    419  f.    757  f. 
Lindorm  Bjernssen,  Vsebner.    277.  287. 

338. 
Lindorm,    Hr.  Morten,  Borgermester   i 

Stockholm.    196. 
Linde.    306.    374. 
Linekjsr  i  Grue  Pre^tegjeld.    824. 
Linköping.    153.    181.   195  f.  —  Bispe- 

demme.     61.      76.     107.     159.     195. 

207  f.    231  f.    242.    249.     —     Dom- 

provster.    256  f. 
Linsafall.    372. 
Upen,  Erik,  Hr.    203. 
Lislathorp.    372. 

Listad,   Gaard  og  Thingstne.   266. 
Lister  1  Blekinge.    375. 
Lister.  423.  447  f.  751— 54.  762.782.796. 
UtPrestegjeldi  Jemteland.    574  f.  788. 
(Litle),  Peder  Hanssen.  622  ff.  700f.(?). 

740.  746  f.   764  f.    759.    761  f.    765  f. 

815. 
Litlehammer,  Gaard  i  Vinje  Sogn.   42. 
Liungerom  (?).    375. 
Ljetemd,    Gaard    i    Hedenstad   Sogn  i 

Sandshverv.    32. 
Lochan  1  Sachsen.   435 — 39.    463. 
Loffe,  Lambert.    361. 
Logen,  Vand  i  Hallingdal.    794  f. 
Lom    Prestegjseld.    8  f.    19  f.     25.   32. 

108.    127.    328.    671  f. 


London.   473.    488  f.    507  f. 

Longhundare  (L&ng — )  Herred.    362. 

Lorch  Lubbert.    609. 

Lotter,  Melchior.    581. 

Louwenborch.    360. 

Lubbert  Lorch.    609. 

Lübeck.     80.     100.     102  f.     133.    166. 

211.     213.     233.     284.     308  f.    311. 

317.     321  f.    333.     348  f.    361.    367. 

381.     383.     385  f.     389.     394.     396. 

399  f.     405—8.    427  f.    430.    436  ff. 

460  f.    481  f.    489  ff.    498.    503.    506. 

508.    515  f.     627.     639.     568.     670. 

655.    658  f.     677.     689.     691.     697. 

714  f.    721  ff.    732.    734. 
Lucas  Cranach.    512  f. 
Lucie  Pedersdatter  (Oxe).    330  f. 
Ludeke  (Lydeke),  Biskop   i    Vesteraas. 

270.  —  Mule.  622  f.  —  Olfssen,  Vxh- 

ner.    288.    —    v.    Thunen,     Borger- 
mester i  Lübeck.    284. 
Ludguda    Sogn     i    Strengenes    Bispe- 

domme.    167.    358  f. 
Ludolf  Klencke.    645.    649. 
Lndvig  V.  Dyssen.    462. 
Lume  i  Valders.    827. 
Lund,  Jakob  Matsson.    119. 
Lund.    109.     393  f.    721.    724.    780.  — 

Bispedomme.  307.  —  Degne.  393.  — 

Domkirke.    304  f.  —  Erkebiskopper. 

72.    76.    94  f.    109  f.    304.     333.    — 

Kanniker.    393. 
Lund,    Gaard.    6.    —    Gaard    i  UUens- 

aker.    766.    —    Kirke    p.    Homerike. 

38  f. 
Lundaslet,  Gaard  p.  Ordost.    142.  (Jfr. 

Lunnislet). 
Lunde,  Gaard  i  FoUebo.    10.  —  Gaard 

p.  Vaage.    63. 
Lundeby  i  Raade  Sogn.    809—13. 
Lundby.     293.    —    i  Aa  Sogn  i  Öster- 

götland.  256.  —  iHackvasSogn(Öre- 

bro  Uin).    208  f.    —    Sogn  i  Vester- 
aas Bispedomme.    188  f. 
Lüneburg.    212.    407.    518.    668. 
Lunenborch,  Skipper.    319. 
Lungaa  i  Dalarne.    300. 


880 


Navne-Register. 


Lunge,  Nils.    493.    —   Ove,   Hr.  492  f. 

496  f.     499—502.    692.     711.     713. 

716.  720.  —  Vincents,   Hr.  492—96. 

499.    522  f.    638  f.    662.     676.     677. 

681—88.     693.     708.    718  f.     732  ff. 

738. 
Lnngegaard    681.    683. 
Lnnkende  i  Alboherred  i  Skaane.  105  ff. 

394. 
Lnnnislet,  Odegaard  i  Thegneby  Sogn. 

302.    (Jfr.  Lundaslet). 
Luther,  Dr.  Martin.  611  ff.    567  f.  683. 

636. 
Lutke  (Lydeke),  Matthis.    362  f.    361  f. 
Lybske  Ommerai,    Skib.    799. 
Lyda,  Gaard.    226. 
Lydeke,  se  Ludeke. 
Lygrisfjord  i  Nordhordland.    2. 
Lykke,     Kaiine.     698.     —    Nils.    677. 

697  f.    700.    703—7.   710.  714.  718  f. 

721.    734  f.     —     Peder,    Hr.    156  f. 

731  f.  —  Peter,  Erkebiskop  af  Lund. 

72.    76.    94  f. 
Lyngbygaard.    691. 
Lyngsgaard.    763  f. 
Lyreholmen    i    Hoflands   Sogn  i  Egge- 

dal.    110  f. 
Lysaker  i  Berum.    184. 
Lyse  Kloster.    316. 
Lysing    Herred     i     Linköping     Bispe- 

demme.    196  f. 
Lystrup,  Nils,  Lagniand  i  Oslo.    816. 
Lyvesby.   361. 
Lsßdaby,    Gaard    og    Sogn    i    Vartofte 

Herred.    241  f.    247. 
Lsenglinslid   (nu    Finnlideme  paa  den 

norske  Grsense).    300. 
Lännes  Sogn   i    Askers  Herred.    208  f. 
Lserum,  Gaard  i  Sande  Sogn.  21.  23  f. 
Ledese.    60.  67  f.    97  f.    113.    140.   143 

—47.    178.    298  f.    314.    331.    621. 

623  ff.    692.    733  f.    767  f. 
Löfkulla  i  Hagabyhöga  Sogn.    152. 
Leken,  Gaard  i  Raade  Sogn.    812.     — 

Gaard  1  Ullensaker.    766. 
Lekestad,  Gaard  i  Amneherred.   218  f. 
Lendathorp.    373. 


Leniahult  (Lenhult?).    372. 
Loren,  Gaard  p.  Romerike.    827. 
Leset,  Gaard  i  Odalen.    147. 
Löta  Sogn.    70  f.    366  f.    371. 
Lötabrunna(?).    370. 
Löwen.    666.    636. 

Levliden,  Gaard  i  Hoflands  Sogn  i  Eg- 
gedal.    110  f. 

Maalung,    Gaard    i    Jemteland.     414. 
418. 

Maastricht.    567  f.   661. 

Maberget     i     Aadalen     p.    Ringerike. 
66. 

Machtelf,  Johan,  Licentiat.    696. 

Madvalsryd,  Gaard  1  Klnnaromma  Sogn. 
193. 

Magdalena  Karlsdatter  Bonde,  Fme,  se 
B.  —  Olufsdatter  (Skancke),  se  S. 

Magdeburg.    284.    628. 

Magnhild  Ogmundsdatter.    252. 

Magnus  (Mogens,  Mons)  Baardssen. 
691  f.  —  Benktssen  (Natt  och  Dag), 
se  N.  —  Biskop  af  Abo.  107.  — 
Biskop  af  Hammer.  671  f.  —  Blixe. 
61.  —  Bonde  Philippussen.  196.  — 
Bonde,  Vsebner.  288.  —  Bryntes- 
sen  Liljehök.    684  f.  —  Detter.     30. 

—  Djekn.  247.  —  Eriksson,  Konge. 
2  f.  7  f.  10—20.  99.  173.  —  Green, 
Hr.,  se  G.  —  Gunnerssen.  233.  — 
Gyldenstjeme,  se  G.  —  Goye,  se  G. 

—  i  Haga.    346.    —    Hanssen.    346. 

—  Haussen,  Lagmand  i  Jemteland. 
348.  —  Haraldssen,  Biskop  af  Skars. 
638.  640.  —  Jonssen.  40.  —  Jöns- 
sön.  788.  —  Konfessor  i  Vadst«na. 
230.  243.  —  1  Kulastom(?).  226.  — 
Laasessen.  269.  —  Lauritssen,  Veb- 
ner.  168.  179.  —  Mester.  623.  — 
Munk,  Hr.  46  f.  49.  —  NikUssen, 
Borgermester  i  Vadstena.  181.  — 
Nüssen.  346.  —  Nilssen,  ünder- 
foged  i  Jemteland.  300  f.  —  Olafs- 
sen.  346.  —  Olafssen,  Vsebner.  209. 

—  Olofssen,  Prest  i  Beden.  808.  — 
Olssen,  Kapellan.    799  f.  —  Pcdera- 


IT 

J 

A 


Navne-Register. 


881 


sen.  182.  —  Pederesen,  Vaebner. 
153.  —  Kolandssen,  Herredshevdiug 
i  Askimsherred.  314.  —  Svenssen. 
259.    732.  —  i  Tande.    414. 

ZWagnussen  (Magnieas),  Arne.  31.  74. 
76.  86.  131  f.  154  f.  177.  270. 
315  f.    334. 

31ainz  og  Magdeburg,  Erkebispen  af, 
se  Albrecht. 

Malmö.  281  f.  381  f.  684  f.  604  f.  659. 
665.    711.    734. 

Blandal.    753  f.    796. 

Manderscheit,   Dietrich,  Greve  af.  478 

Margrete  (Margit,  Marit)  (Brock),  Fme 
692.  750  f.  —  Eriksdatter  Vasa 
420.  —  Frue.  2.  4.  —  Gudfastes 
datter.  818.  —  Jakobsdatter  Augu 
8tin,  Hustru.  227  f.  240.  —  Jons 
datter  i  Matanes.  295.  —  Mogens- 
datter  (Natt  och  Dag).  356  ff.  — 
Nilsdatter  Krumme,  Frue.    806—20. 

—  Olsdatter.  416.  —  Pedersdatter. 
725.  —  Pedersdatter  Kos.    161.  163. 

—  Kegentiude  af  Nederlandene.  466. 
476.  486.  611.  534.  639.  641  f. 
546.  657.  669.  664  f.  668  f.  678  f. 
636.  —  Thordsdatter,  Jon  Skettes. 
618.  621.  623  f.  767  f.  —  Valde- 
marsdatter^  Dronning.  44.  46 — 61. 
59  ff.  64  ff.  67.  91.  —  Viljalmsdat- 
ter  i  Skaftan.    54. 

St.  Margrete  Billede  og  Marie  Billede, 
se  Helgenbilleder  paa  Sagregistret. 

Marlakirken  i  Lübeck.  133.  —  i  Oslo. 
2  f.  39  f.  99  f.  184.  236.  335.  688. 
738.  740.  —  i  Tunsberg.  3  f.  —  i 
Yadstena,  se  Vadstena  Kloster.  — 
Kloster  i  Maribo.    72  f. 

Maria,  Skib.    564. 

Maribo.    72  f. 

Mariefred  Kloster.    409. 

Marienwald.    80.    443. 

Marigaard.    22  f. 

Marine  Aslaksdatter.    98. 

Marinas  de  Fregeno,  Nuntius.    237. 

Marks    Herred    i    Skara   Bispedemme. 

193.    207.    221  f.    232  f. 

Diplomatarinm  Norvegicnm  XVI. 


Marka  i  Vilska  Herred.    208. 
Markista  i  Smaalaud.    135. 
Markman  Lauritsson.    808. 
Markman,  Pelle,  Vrobner.    62. 
Markus    Bremsz    (Brunsz?).     407.     — 

Budnog(?).    766.  —  Meyer.    733  f. 
Marqua,  Daniel.    687. 
Marquard  Schipherenj  (?),   Mag.    103. 
Marstrand.    318.    820.    331.  399  f.  492. 

670.    697.    773.    776.    778. 
Martin  (Morten)  der  Braszker.  469.  — 

Erkebiskop  af  Korfu.  100  ff.  —  Fust. 

105  ff.    —    Jonsson.     301.    887.     — 

Kolbjornsson.    9.    —    Krabbe,  se  K. 

—  Larsen,  Foged.  391.  —  Leibell. 
447.  —  Lindorm,  Borgermeater  i 
Stockholm.  196.  —  Luther,  se  L.  — 
i  Lyda.  226.  —  Mortenssen  p.  Aam. 
818.  —  Nes.  8  f.  —  Olsson  p.  Mel- 
gaard.  266.  —  Otterssen  i  Otter- 
8j0.    742  f.    —    V.,  Pave.    79  f.    83  f. 

—  Provst  i  Viborg.  110.  —  Svan, 
Hr.    182.  —  i  0y.    346. 

Matanes,  Gaard  i  Jemteland.  296.  419. 

Matthias  (Matthis,  Mats)  Biskop,  Bor- 
ger i  Kalmar.  404.  —  Brynelfsson. 
192.  —  Erlandsson,  Herredshovding 
i  üppunda  H.  226.  —  Haavardsson, 
Hr.  3.  —  Henrikssen,  Raadmand  i 
Tunsberg.  786.  816.  —  Hvorf, 
Kantsler.  537  f.  —  Jepssen,  Rigsraad. 
112.  —  Johannis,  Lundensis  vicarius. 
110.  —  Kafle.    750.  —  Kagge,  se  K. 

—  Lutke  (Lydeke).  362  (.  861  f.  — 
i  Ottarsjo.    743.  —  Pallassen.  168  f. 

—  Persson,  Vaebner.  236.  —  Schaan- 
lund,  Sorenskriver.  391.  —  Skriver, 
Foged.  592.  787.  —  Stersson,  Lag- 
mand  i  Bergen.  789.  —  i  Vala- 
bakke.    346. 

Maurits  Jensson.  592.  —  af  Olden- 
burg, Junker.    566. 

Maximilian  Transylvan,  keiserlig  Secre- 
tair.    539. 

Mecheln.    427  f.    446.    462.    480  f.  517. 

564  ff.    669.    633. 

Mechtilde,  Hustru.    366.    —  Klausdat- 

56. 


882 


Navne-Register. 


ter,  Aake  Svarteskaannngs  Hustm. 
181 

Mecklenburg.    577.    642. 

Medelby.  224.  232  f.  370.  —  i  Dinge- 
tnna  Sogn.  246.  —  i  Femabo  Sogn. 
213  f. 

Medelgaarden  i  Kvikstad  i  Fron.  265  f. 

Medelpad.    65  f.    301.    310. 

Medim  (Meum),  Gaard  i  Raade  Sogn. 
808  f. 

Äleblen,  Bernhard  v.    580  f. 

Meiuiugen.    434. 

Meissen.    451. 

Meknesbod,  Gaard.    293. 

Melby,  Gaard  i  Nordby  Sogn.    161. 

Melchior  de  Germania.  445  f.  458. 
460  f.    566.    580.   —  Lotter.    581. 

Meidais  Thinglag.    391. 

Melgaard  p.  Fron.    266. 

Melsom  Havn.    699  f. 

Melsomvig.    33. 

Melxstere,  Dyrick.    349. 

Mengenstrasze  i  Lübeck.    133. 

Mennes,  Willom.    639.    641. 

Menseen  i  Grue.  141  ff.  147  f.  268.  824. 

Mereta  Thordsdatter  Bonde,  Hustm. 
162. 

Merincha,  Johannes  de.   133  f. 

Merten  Delewatere.  351.  —  Johansson. 
368.  (Jfr.  Martin). 

Mesit  Herred  (Neset  o:  Oddemes?). 
774  f. 

Mette  Iversdatter  (Dyre),  Fm,  se  D. 

Metz,  Antonius  v.  445.  538.  640  f. 
564  f.    669.    580.    633.    641  ff. 

Meyer,  Markus,    733  f. 

Meyger,  Hans.    641. 

Michael  (Michel)  Blik.  622  f.  679  f.  — 
V.  Brunsberg.  690.  —  i  Drengs- 
arvet.  300.  —  i  Grimanes.  60.  — 
Hals.  781.  —  Haussen.  797.  — 
Jonsson.  340.  —  Lauritsson,  Lens- 
mand.  203.  —  Nüssen.  106.  — 
Pedersson,  Notar.  394.  —  Peders- 
sen,  Vikar  i  Lund.  393  f.  —  Prijsz, 
Besseskytt-e.  777.  —  Rankemaag.  300. 
—  Ruth  i  Hesle.  272.  —  Sjaellands- 


far,     Besseskytt«.    777.      —     Taste, 

Vaebner.  168.  191.  —  Tylehase.  319. 
St.    Michaels  og    Alle   Sjseles    Alter  i 

Skara    Domkirke.    94.     —    Kirke   i 

Slangethorp.    62. 
Michel,  Skib.    773  f.    776—81. 
Midakike(?)  Sogn.    872. 
Middelburg.    587. 
Midskogen,    Gaard   i   Skaraborgs    Len. 

287. 
Midsyssel.    687. 
Mielby  (Melby).    361. 
Miklabolstad.    Gaard.    1. 
Minckwitz,    Georg  v.    466—61.     469  f. 

474  f.    483.    621.    669.    617. 
Minden.    612.     —     Biskoppen    af,    se 

Frants. 
Minildalen  (Mineldalen).    390  f. 
Minoriterordenen  i  Linköping.     181. 
Misteigalb,  Johannes.    102. 
Mittenwalde.    626  f. 
Mjelde,   Gaard  i  Haus.    661  f. 
Mjoen,  Gaard  i  Opdal.    391. 
Mo,  Gaard  1  Heland.    77  ff.   —    Gaard 

i   Jemteland.     69.     411  f.    419.     — 

Gaard  i  östergötland.  293.  —  Gaard 

i  Orsten.  818. 
Modum.  30.  37. 
Moen,   Gaard  i  Hoflands  Sogn  i  Egge- 

dal.    110  f.  —  i  Lom.    108. 
Moeszen  (Mosen  i  Eidsberg?).    8. 
Mofossen.    25. 
Mogens,  Mons,  se  Magnus. 
Mogenstmp.     663.     666.     667  ff.    671. 

747  f. 
Moland,  Gaard  og  Sogn  i  Baahns  l^n. 

331.    413.    623.    824. 
Moller,  Henrik,  Borgermester  i  Magde- 
burg.   284. 
Molsund  (i  Halland?).    309. 
Molt^ke,  Johan.    298. 
Moor  i  Hertfordshire.    607. 
Mor  (Mare)  Sje.    390  f. 
Mordvik,  Gaard  i  Jemteland.    69  ff. 
Morten,  se  Martin. 
Mosaboda.    373. 
Mosjö,  Sogn  i  Nerike.    114  f. 


Navne-Kegister. 


883 


Moss  (Proknrator?).    22. 

Motala.    162. 

Monat,  Axel,  til  Hofland.    790. 

Mnlart,    Gerard,    keiserlig  Raad.    541. 

546. 
Mnle,   Hans.    622  f.  —  Lydeke.    622  f. 
Mtiller,     Hans,    Borger     i     Eszlingen. 

696  f. 
Munk,  Ebbe.    692.  —  Christiem.  816. 

—  Iver,  Biskop  til  Ribe.    493.    692. 

—  Hr.  Magnus.    46  f.    49. 
Mnnkared.    876. 

Mnnkeliv  Kloster.     1  f.     79.     81.     83. 

119—26.  138  f.    136—40.  176  f.  364. 

401.    421  f. 
Munkemale,  Gaard.    376. 
Münster,  Biskoppen  af.   627.    668.    — 

Stift.    627.    631.    633. 
Mnrray,  Jakob,  GreTe  af.    690. 
Mns,  Anders,    Provst  ved  Mariakirken 

i  Oslo.  99  f.  -    Nils,  Vfebner.  106  ff. 

117  f.    393. 
Mykeren  Se.    148. 
Myklaas,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Myklaby  i  Baahnslen.    282. 
Mylden,  Bertolt.   368. 
Mjniden  (Minden?),  Herman  v.    369. 
Myntgaarden  1  Stockholm.    398. 
Myraby,    Gaard    i    Strengenes    Bispe- 

demme.    166  f. 
Myre.    42. 
Mysen,  Gaard  i  Eidsberg.  8.  —  i  Ene- 

bak.    78. 
Mysshattesnnd.    371 . 
Mselaplandeby.    343. 
Mserene,    Gaard    1    Skannngs    Herred. 

287. 
Msrin  i  Lider.    37. 
Meen.    623. 

Molen,  Volkmar  v.    67. 
Melnathorp.    371. 

Menbo,  Jens  Micbelssen.   474.    630. 
Merch,  A.,  Sogneprest.    37. 
Math,   Peter,   Domprovst  i  Linköping. 

266  f. 

Narve     Aslakssen.     742.     —    Botolfs- 


sen.    29.     —     Gunderssen.     67.     — 

Jepsson   (liömer).    236.     —     Ostens- 

sen.    360  f. 
Nasi,  Joan.    288. 
(Natt  och  Dag),    Hr.    Benedikt   Stens- 

sen.    104.  —  Bir^itte  Mogensdatter. 

366—60.  —   Hr.  Bo  Stenssen.     169. 

189.    —    Fru    Cecilie   Mogensdatter. 

366.  —  Christine  Mogensdatter.  366  ff. 

— Eline  Nilsdatter.  198.  —  Ingeborg 

Nikiisdatter.    166  f.    198.    —  Johan 

Mogensson.  366—69.  —  Hr.  Magons 

Benktsson.     166.    168.     208  f.    214. 

217—20.     226  f.     246  f.     270.     292. 

—  Margrete  Mogensdatter.  366  ff. — 

Nils  Bossen.    169  ff.    198. 
Navne,  Biskop  af  Odense.    94  f. 
Naygarsjö    (Nagelsjö    i     Aangermann- 

land?).    301. 
Neapel.    660. 

Nedenes.    761  f.    774  f.    796. 
Nederlandene.      466.     626.     630.     661. 

686  f.    632.    636.    664.    666.    666. 
Nedreby  i  Molands  Sogn.    623. 
Nedregaard  i  Jemteland.    69. 
Nerike.    70  f.    114.     161  f.    177.    246. 

293.  372. 

NesFjerding.  147.  —  Gaard(?).  4.  —  i 
Flettabo  Sogn.  207.  —  i  Grne 
Prestegjcld.  141  ff.  308.  824.  —  i 
Jemteland.  69.  —  i  Lom.  8  f.  —  i 
Seim  Sogn.    2. 

Neset  (o:  Oddemes).    774  ff. 

Nenenstadt.    631. 

Nicol(ans?)  Gram(?).    102. 

Nidaros.  29.  74.  182  f.  164.  248  f. 
268.  273  f.  296  f.  409.  —  Dekan. 

294.  —  Erkebiskopper.  16.  29.  65  f. 

64.  73  ff.  120  f.  132  f.  143  f.  166  f. 

248.  268.  273.  296.  304.  333.  337. 

402.  409.  433  f.  499.  608.  628  f. 

675—78.  681  f.  684-87.   696  ff. 

700.  703—8.  714  f.  718  f.  726—31. 

734—39.  —  Erkebispegaard.  402. 

413.  —  Kanniker.  130  f.  243  f.  273. 

294.  402.   703.  706.  —  Kirke- 

provins.    130  f.  (Jfr.  Trondhjem). 

66* 


884 


Narne-KegiBter. 


Nidsje,  mellem  Hadeland  og  Rome- 
rike.   260.    262.    278  f.   * 

Nikolaus  (Niklis).  öl 3.  —  Andressen. 
141  f.  —  Amesson.  186.  —  Biskop 
af  Berglnm.  333.  —  Biskop  af  Ros- 
kilde.  383.  —  Christiemsson,  Hr. 
282.  —  Eysteinsson,  Landfoged  i 
Elvesyssel.  62.  —  i  Gislaas.  69.  — 
Glob,  Biskop  af  Viborg.  333.  — 
Greve  af  Salm.  616.  —  Hafthors- 
80n.  846.  —  p.  Hai.  69.  —  i  Helje. 
69.  —  Jenssen,  Vaebner.  106.  — 
JoQRsen,  Prest.    9.  —  i  Okkade.  69. 

—  (Nils)  Olafsson.  281  f.  332.  — 
(Nils)  Ragvaldsson,  Erkebiskop  af 
üpsala.  116.  144—47.  166.  169. 
161.  —  Ryting,  Dr.  160  f.  191.  217. 

—  Smyterlouwe,  Borgermester  i  Stral- 
sund. 491.  603.  —  Sovder.  60. 
(Jfr.  Nils). 

St.  Nikolai  Sogn  (i  Sverige).    206. 

Nils.  673.  —  (Niklis)  Abbed  i  Drags- 
mark. 91.  98.  —  Anderssen,  Kapel- 
lan i  Risaberg  Kloster.  326.  827.  — 
Aslcsson,  Lagmand  p.  Hedemarken. 
112.  117  f.  —  Benktssen  p.  Rista. 
748.  —  Berelssen,  Befalingsmand  p. 
Bergenhus.  671.  678.  789.  —  i 
Berge.  266  f.  —  Biskop  af  Linkö- 
ping.  169.  —  Biskop  af  Vexjö.  826. 

—  Bjemssen.  694.  —  Bossen  (Natt 
och  Dag).  169  ff.  198.  —  Bossen, 
Hr.  (tu  Vinäs?).  377.  —  Bottels- 
sen,  Lagmand  i  Jemteland.  414. 
417.  —  Brade,  Hr.  374.  —  Broka. 
182.  —  Christiemsson,  Vicbner.  189. 

—  Dreng.  804.  —  i  Eg.  224.  —  i 
Elise.    224.     —     Eriksson,  Hr.    318. 

—  Eriksson  Gyldenstjeme,  se  G.  — 
Eriksson  i  0sem.  674  f.  —  Erlands- 
sen.  289.  —  Faderssou  (Sparre). 
292  ff.  844.  —  Finkenow,  Vaebner. 
202  f.  223  f.  —  i  Flaewn.  187.  —  i 
Grestom.  226.  —  Grip.  221.  — 
Gudmundssen,  Provst  i  Jemteland. 
898  f.  —  i  Gummegaard.  674  f.  — 
Gustavssen     i     Kahog.    361.     —     i 


Haknasta.  226.  —  Hanssen,  Gene- 
ralkonfessor  i  Munkeliv.  401.  — 
Henrikssen  (Gyldenleve).  337.  883  f. 

—  Hermanssen.  219.  —  Jenssen. 
817  f.  —  Jenssen  (Oxenstjema),  Hr. 
169.  —  Jonssen(Schack?).  383  f.  — 
Ketilssen.  117  f.  —  Klausson,  Ijig- 
mand  i  Stavanger.  679  f.  687.  — 
Klausson  (Sparre),  se  S.  —  Klaus- 
sen  til  Storda.  419.  624.  —  Kort.s- 
sen,  Erkedegn  i  Lund.  398.  — 
Krag,  Borgarthingslagmand.  269.  — 
Krumme,  se  K.  —  Lauritssen.  726. 
797.  —  Lunge.  498.  —  Lykke.  se 
L.  —  Lynderop.  672.  —  Lystrup, 
Lagmand  i  Oslo.  815.  —  Martins- 
sen  Smed.  381.  —  Michelssen  i 
Mo.  411  f.  —  Mogenssen,  Vsbner. 
828.  866.  —  Munck,  Besseskytte. 
777.  —  Mus,  se  M.  —  Pederssen 
i  Brattestad.  742.  —  Pederssen, 
Lensmand.  846.  —  Perssen  Bjelke. 
802  ff.  —  Perssen  Bragde  i  Yitskel. 
297  f.  —   Peterssen.    247.    819.    692. 

—  Prest  i  Brunflo.  574  f.  —  Posse. 
889  f.  843  f.  —  Prior  i  Mariefred 
Kloster.  409.  —  Ragvaldssen.   156  f. 

—  Ravaldssen,  Vaebner.  274.  — 
Santessen,  Vaebner.  224  f.  —  Stens- 
rud.  208.  —  Stub.  736.  —  Sture, 
se  S.  —  Styrmand.  777.  —  Svarte- 
skaanung,  Hr.,  se  S.  —  Svenssen, 
Lagmand  i  Sarpsborg.  811.  814.  — 
Svenssen  (Tordenstjeme).  786  f.  792  f 
unge,  Byfoged  i  Nyvarberg.  236.  — 
Valgjordssen.  808.  —  Vendelbo. 
672.  —  i  Vestaned.  266.  —  iViby, 
Kannik  i  Upsala.  826.  —  i  Viking- 
aker,  Kannik  i  üpsala.  326.  —  Hr., 
i  0rby.    628.    (Jfr.  Nikolaus). 

Nipertz,  Erik,  Hr.   188.  214.  217.  232. 

Nisse  Jenssen.  106.  —  Joansaen  i 
Traeksta.  226.  —  Tuessen,  Borger- 
mester i  Bogense.    169.     (Jfr.  Nils). 

Nonneklostret  i  Bergen.  688  f.  —  i 
Oslo.  2  f.  89  f. 

Nor  i  Vermeland.    116. 


Navne-Kegister. 


885 


^oraby  i  Vestmanland.   167. 

^'orbo    Herred    i    Vestmanland.     Iö7. 

187.    207.    214. 
:Norbotn.    301.    364. 
Norby,    Hr.    Seren.     500.    624.    627  f. 

678  f.    655. 
Noniby,  Gaard   i    Rakkestad.    264.   — 

Sogn    i   Aas.    161.    —  i  Vermeland. 

114  f. 
Norddals  Herred.    38. 
Nordenfjelds  i  Norge.    423.    683.    694. 

716.    720.    724.    734.    736.    763  f. 
Norderhovs  Sogn.    22. 
Xordfarere.    166.    174.    355.    383.   424. 

678. 
Nordherred  p.  Lora.    671  f. 
Xordholm    i    Strengenes   Bispedemme. 

44.    46.    48  f. 
Nordland.    366. 
Norder  Ryd.    314  f. 
Nordsoen.    773. 

Nore,  Gaard  i  Kygge  Sogn.    106  ff. 
Norge.     33.    65  f.    299  f.    303  f.    364. 

392.  608  f.  622.  638—41.  710.  712  f. 

780.    797—800. 
Norske  Kyst.     773—77.    783  f.    792. 
Norsendelaget  i  Lerby  Sogn.    245. 
Notonw  (Nathaug  i  Fjelberg?).    318. 
Numedal.    176.    194  f. 
Nnnnemd,  Gaard  i  Vartofte  Herred.  373. 
Nürnberg.    360.    429—33.    440.    446— 

49.    461—58.    460  f.    472.    666. 
Nyborg.    663.    746. 
Nyby.    376. 
Nyeby.    362. 
Nygaard,     Hr.    Gnde     Galdes     Gaard. 

740.    769.  —   i  Smaaland.    368. 
Nygeman,  Johannes.    280.    284. 
Nyhyttan  i  örebro  Len.    300. 
Nykjebing  paa  Falster.    94  f. 
Nykeping  By  og  Kloster.    206  f. 
Nyledese,  se  I^odose. 
Nymwegen,  Oswald  v.    626  f. 
Nysetter  (Nysätra?)  Sogn.    371. 
Nysfietterby.    371. 
Nyssels,  Hans.    349. 
Nierboaas  Sogn  i  Nerike.    293. 


Näs  Sogn  (Sverige).    339. 

Näshulta  Prestebol.    226  f. 

Näss,  Gaard.    224. 

Naevasta    (Navasta),    Gaard    i   Nerike, 

70  f. 
Norholm,  N.  Clauszen.    760. 
Norrehalland.    782. 
Norrejylland,  se  Jylland. 

Oberstein,  Ulrik,  Greve  af.    478  f. 
Occo,   Popius.    664.    669. 
Odalen.    28.    147.    190.    268.    307  f. 
Odd  Eysteiusson.  29.  —  (Udde),  Prest 

i  Aker  (Upsala  Stift).    323  f. 
Oddevald.    778. 
Odense.    698.     —     Bispedomme.    72 — 

76.    94  f.    305.    333. 
Odenskarabv.    372. 
Odinsal,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Ödland.  Odeaard  i  Hole  Sogn.    830  ff. 
Offerdal  i  .Temteland.    788. 
Ofiigsbi».  Gaard  p.  I^m.    128. 
Ognmnd.    204.    —    Lafransson.    262  f. 

—  p.  Kise.    9.  —   p.  Steine.    10. 
Oking.    486  ff. 

Okkade.  (iaard  i  Jemteland.    59. 

Okue,  Gaard  i  Jemteland.    59. 

Olaf  (Oluf,  Ole).  98.  —  i  Aangroven. 
59.  —  Aasulfsson.  825  f.  —  Abbed 
i  Jiilitta  Kloster.  281.  —  Alfssen. 
1)80.  789.  794.  —  Alfssen  Ljotte. 
795.  —  Amundsson,  Lensmand  i 
Hallingdal.  794.  —  Andresson.  98  f. 

—  Andresson,  Discipel  af  Thrond- 
bjems  Skole.  425.  —  i  Ansje.  59.  — 
A messen.  108.  —  p.  Berger.  22.  — 
P>iHkop  i  .\arbus.  107.  —  Biskop 
af  Koskilde.    304  f.  —  ßjursson.  69. 

—  Bjornsson.  787.  —  Bjornssen, 
Lagmand  i  Vermeland.  347.  — 
Bjornsson  p.  Strand.  300.  —  Bjems- 
son  i  Varga.  329.  —  Bolt  Bjema- 
karl.  59.  —  Dagfinsson.  594.  — 
Degn  i  Skara.    304.  —   Drake.    166. 

—  i  Dymmelsla.  187.  —  Eirikssen. 
57.  100.  812.  —  i  Elv.  59.  —  En- 
gel brektsson,  Erkebiskop  af  Nidaros. 


886 


Navne-Kegister. 


391.  433  f.  499.  608.  628  f.  676— 
78.  681  f.  684—87.  696  ff.  700. 
703—8.  714—20.  726—31.  734— 
39.  744.  —  Erkebiskop  af  Nidaros. 
15.  29  f.  —  Eysteinsson.  826.  — 
Flindnim.  7(56.  —  Galdc.  411  f.  — 
<Jarp.    71.  —  Gria  i  Kjelberg.    340. 

—  i  (iryte.  346.  —  Haakonssen. 
1»8.  —  Haakonsson,  Hr.  401.  — 
HaakoDsson,  Konge.  32.  —  Haa- 
konssen,  norsk  Kigsraad.  112.  —  i 
Kapa.  59.  —  i  Hakaaseng.  69.  — 
Halldorason.    403.  —  Halle.s8on.    92. 

—  Hamiinds8on.  59.  —  i  Uara.  346. 

—  Hang.  766.  815.  —  Helges-son. 
786.    —    Helgesson  i  Fomeby.    414. 

—  Hemming»s0n,  Lagmand  i  Jemte- 
land.     418.    742  f.     —     Henriksaen. 
809.  —  Hietland,  Kannik  i  Kjeben- 
havn.    273  f.  —  i  Inlaenda.    187.    — 
Ivaresen  p.  Velle.    818.   —  Jensaon. 
187.  —    Jepaaon    i    Forneby.    414  — 
18.  —  Joansson  i  Nybyttan.  300.  — 
.lonasson.    100.    —    Jonsson  i  Kal.x- 
bwk.    300.    —    i  Kalpastad.    59.    — 
Ketilsaon.    328.    —    Kjebbe  i  Hang 
seter.    66.    —    Kjeldssen  i  Forneby 
414  f.    —    Klanssen,    Prior  i  Varne 
284.  —  Tiaren tsson,    Erkebiskop  af 
Upsala.    100.    102.    107.  —  Uiirits 
f^on  i  Mielby.    361.   —    l^urit-sson  i 
Vajig.    150.    —  Lauriteaen,  Vtebner 
219.  —  1  Lid.  742  f.  —  Magni,  Kan 
nik    i    Upsala.    61.    —    Magnusson 
71.    —    Martinssen,    Prest.    401.    — 
(Olef)   Matsson.    353.    —   i    Mo.    59 
—  Mogenssen.    726.    —    Nikolasson 
824.  —  Nikolaussen,  Biskop  af  Ber 
gen.    107.    119.  129—32.  143  f.   163 
166.    166  f.    172.    176.    —     Nilsson 
796.  —  Nilsson,  Hr.,   Befalingsmand 
i  Bergen.    164—70.    172  f.    288.  317 
—21.  201  f.  —  Nilsson,  Prior  i  Eskils- 
tnna.    257.  —    Nüssen  Kosenkrantz. 
696.    698.    —    Nilsson    Skanke,    Hr. 
201  f.    —    Olsson,    Foged.    807.    -- 
Olsson  i  Heglid.    414.    —    Ormssen. 


334  f.    —    Paulssen  1  Hvrebod.  66  f. 

—  Pederssen.  30.  411.  —  Peders- 
son  i  Vaglen.  674  f.  —  Persson, 
Byfoged  i  Malme.  331.  —  Povels- 
sen.  22.  —  Prest  i  Ervalla.  71.  — 
Prest  i  Hodal.  66.  —  Prest  i  Jerf- 
sje.  66.  —  Prest  i  Tensta.  105.  — 
Ragvaldsson.  411.  419.  —  Ragvalds- 
sen,  I^Agmaud    i   Östergötland.    104. 

—  Roaldssen.  779.  830  ff.  —  Ry^. 
795.  —  Ryting,  Vsebner.  208.  215. 
228.  —  i  Resund.  224.  —  Sande. 
288  f.  337.  —  Simonsson.  807.  — 
i  Skala.  69.  —  Skriver.  762.  —  i 
Smedstad.  224.  —  Sort.  739.  — 
Stensson.  346.  —  Stigssen.  332.  — 
i  Tande.  69.  —  Theiste.  764  ff.  — 
Thoraesson  i  Valle.  289.  296.  — 
Thordsson.    22.    —    Thoresson.    176. 

—  Tborkelsseu,  Biskop  af  Bergen. 
155.  676.  681-84.  686  ff.  693.  — 
Thormodssen.  22.  —  Tborsteinsson. 
99.  274  f.  —  Tbrondsson,  Erkebis- 
kop af  Nidaros.  248.  268.  273.  — 
i  Thrulsaas.  69.  —  Tjeranssen  (o: 
Hjarrandsson).  830.  —  Tot.  6.  — 
Ulfssen.  99.  —  ürbansson  p.  Fey- 
tabrek.  818.  —  i  Valle.  301.  —  Vig- 
fastssen,  Lagmand  i  Tbrondbjem. 
726.  —  i  Viker.  266.  —  Vold.    203. 

—  Yliansson.    69. 

St.  Olaf,  se  Helgener  paa  Sagregistret. 
St.  Olafs  Altar  i  Saxkjebing.    73—76. 

333.  —  Kirke  i  Lunkende  i  Skaane. 

106  ff.    394.    —    Kirkesogn    i  Sarps- 

borg.    248.    269.   —    Kloster  i  Oslo. 

40.  —  Kloster  i  Skara.    761. 
Oldenburg.    647  ff.    632.  —  Greven  af. 

643.  —  Hertugeme  af.    657  f. 
Olle  Nilssen.    23.    64. 
Oleif  Alfason.    28. 
Olof,  Amnnd   Thorbjemssens    Hustru^ 

827.  —  Andresdatter.    826  f. 
Olstad,  Gaard  1  Ullensaker.    766. 
Olver  Siverssen.    190. 
Ongulsvik,  Gaard.    1. 
Onsale  i  Halland.    669  f. 


Navne-Regi8t«r. 


887 


CDnslnnde  i  Ingelstad  Herred.    105  f. 
€}nsog  (Odinshof),  Gaard  i  Ullensaker. 

766. 
Oop,  Ketil,  i  Kallebsk.    361. 
Opa,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Opdal  Skibrede.    790.    —    Sogn.    794. 

—  Thinglag.    390  f. 
Opland,  Gaard,  se  Upland. 
Oplandene.    6. 

Oppanda    Herred   i    Strengenes  Bispe- 

domme.    157  f.    179.    187.    191.  197. 

226. 
Opsal,  Gaard  i  Fuse  Sogn.    26. 
Opsjö  i  Jemteland.    301. 
Opstad     Kirkegaard    i     Odalen.     190. 

268. 
Ordost   i  Baahuslen.    141.    282.    301  f. 

331. 
Orkno.    821.  —  Biskopper.    75  f. 
Orm  Brutte.    4.    —    Erlandsson.     239. 

—  Ormsson.  98  f.  —  Sira  i  Elfte- 
let.  18.  —  Thoressen.  91.  —  Vars- 
sen.    200. 

Ormelet  p.  Tjomo.    6. 

Ormsta,  Gaard.    187. 

ömeberg,  Gaard.    820. 

Omes  (Aames    i    List  er    og   Mandal?). 

795. 
Omseker,  Gaard  i  Vesby  Sogn.    375. 
Orreleken,    Odegaard     i    Kinnaromma 

Sogn.    193. 
Os,  Gaard  i  Odalen.    147. 
Osby  (Olsby  p.  Thjom?).    618. 
Ose,  Gaard.    1. 
Oslo.     20.     24.    41  f.    98.    100.    121  ff. 

127.     184.     248.     260  f.  269.  537  f. 

591.     623.     664.      671.      673.     677. 

679  «f.    686.    735  ff.    740  f.   748.  759. 

764.   777.  797.  800.  809  ff .  813.  825. 

—  Biskopper.  3  f.  39  f.  72  f.  76. 
94  f.  107.  143  f.  248.  269.  397. 
734  f.    740  f.  —    Bispedomme.  124  f. 

—  Borgere.  737.  759  f.  —  Herred. 
6.  —  Kanniker.  19  f.  41.  99  f.  117  f. 
127.  184.  269.  335.  —  Kirker.  2  f. 
38—41.  99  f.  184.  236.  248.  269. 
738.  —  Klostre.   2  f.    38  ff.  —  Lag- 


msend.  86  f.  99  f.  112.  117  f.  278  f. 
591.  764.  814  f.  —  Kaadmaend.  24. 
41.  127.  —  Provster.  99  f.  236. 
273.    537  f.    738. 

Ostlandene.    525.    530. 

Oswald  V.  Nym wegen.    626  f. 

Ottar  i  Handoga.  59.  —  i  Ottarsjo. 
59. 

Ottarsjo,  Gaard  i  Jemteland.  59.  742  f. 

Otte  (Otto)  Andersson  til  Hammers- 
gaard.  764.  —  Anundsson.  818.  — 
Biskop  af  Vesteraas.  377  f.  —  Brade. 
806.  —  Brockenhus,  se  B.  —  Her- 
tug  af  Braunschwelg.  645.  648.  — 
Holgersson  Rosenkrantz,  se  R.  — 
Matsson  (Romer),  se  R.  —  Olsson, 
Hr.  189.  196.  —  Prest  i  Frösunde. 
323  f.  —  Skinkel  til  Ruthcgaard. 
158. 

Ovde,  Gaard  i  Jemteland.    59. 

Ove,  se  Aage. 

Overlacker.    734. 

Ovik    i    Jemteland.     250.    787  f.  799  f. 

(Oxe),  Jens.    376.    —    Hr.  Johan.  523. 

—  Hr.  Jörgen  Lauritssen.  301  f.  — 
Lasse  Nilsson  p.  Dynge.  291.  — 
Lueie  Pedersdatter.    330  f. 

(Oxenstjerna),  Hr.  Renkt  Jönssön.  155. 
160.  —  Hr.  David  Benktsson.     232. 

—  Jons  Benktsson,  Erkebiskop  af 
Upsala.  232.  242.  —  Hr.  Nils  Jens- 
sön.    159. 

Oxno.    371. 

Paal  (Paul.  Povel)  Andersson.  815.  — 
Andersson,  Mester.  465.  —  Björns- 
son.  754  ff.  —  i  Digranes.  59.  — 
Dyresson.  22.  260  f.  278  f.  —  Eriks- 
son, Hr.  4.  —  Grimsson.  185.  —  i 
Hai.  419.  —  Helgesson,  I^Agmand  i 
Bergen.    662.     —    Herleifsson.    310. 

—  Herum.  203.  —  Hofvet.  748.  — 
i  Hogermo.  411.  —  Jensson.  61.  — 
Jonsson.  619  f.  —  Kyle.  404.  — 
I^xman.  298.  —  Normand.  174.  — 
Ottarsson  i  Ottarsjo.  742  f.  —  Prest 
i  Enebak.    78.     —     Steer.    368.     — 


888 


Navne-Register 


Thorsteinsson    i    Storebsek.    79.     — 
V.  d.  Weide,  se  W. 

St.  Paals  Kirke  i  Saxkjebing.  73—76. 

Paalgaard  i  Jemteland.    256. 

Paalsgaard  i  I.<esje  Prestegjeld.    328. 

Paathorp.    419  f.    806  f. 

Paavilsthorp.    373. 

Pael,  Henrik,  Borgermester  i  Kampen. 
284. 

Palme  Bersvenssen.    117  f. 

Parsberg,  Holger.    315  f. 

Parter.  Joan.    59. 

Patroclus  Vamelo.    407. 

Panlas  Petrus  Kempe,  se  K. 

Pederlokke  ved  0rebro.    219. 

Pelikanen,  Vertshns  i  Diest.    556. 

Pelle  Markman,   Vsßbner.    62. 

Penningaby.    272. 

Peter  (Peder,  Per)  Aas.  23.  54.  —  Aker. 
810.  —  Anckelsson.  651.  —  Anders- 
sen.  97.  411.  —  Anderssen,  Lagmand 
i  Tunsberg.    764.    786.    816  f.  —  An- 
derssen  i  Matanes.  419.    —    Anders- 
son  Vinge.   190.  —  Bagge,   se  B.  — 
Bagy.    672.  —  i  Bakke.    224  f.  —  i 
Berge.    414.  —  Bertelssen,    Abbed  i 
Heigene     Kloster.    393.     —    Biskop 
af  Hammer.    122—25.   —  Biskop  af 
Roskilde.    62.  —  Biskop  af  Strenge 
nes.    48.    —    Biskop    af    Vesteraas 
48.  —    Brudssen.    69.    —    Bucha(?) 
260.  —  Boler.    78.   —  Christenssen 
797.  —  Degn  i  Skara.  222.  —  Drin 
genberg.    780.    —    Dselin.    78.    —   i 
Eldfallom.   226.  —  Elefssen,  Provst 
i  Gudbrandsdalen.    671  f.   —  Eriks- 
son   i    Kvisle.    419.    —    Erkedegn  i 
Upsala.    106.  —  Evindsson  (Leiten), 
Prest  i    Enebak.    79.     —     i  Faxne- 
geld.    69.    -  Finbo.    623.    —  Gagij, 
Bosseskytte.      777.      —     Gautessen. 
725.  —  Gertsson.    668.    —    Grumb, 
lAgraand.    422.     —    Härd,  Hr.  624. 

—  i  Haga.    346.     —     Hallvordsson. 
808.  812.  —  Hals  von  Mecheln.  615. 

—  Haussen  Boeringholm,    Prest    i 
Sigdal.   239.    —    Haussen    Litle,    se 


L.  —  Hartvigs.  322  f.  —  Herlogs- 
sen,  Lagmand  i  Oslo.  764.  814.  — 
Hermanssen,    Borgerm ester  i  Skara. 

287.  291  f.  —  Huitfeldt,  se  H.  —  i 
Helene.  59.  —  Ingemarssen,  Gene- 
ralkoufessor  i  Munkeliv.  421.  — 
Ivarssen,  Notar.  109  f.  —  Janssen, 
Borger  af  Amsterdam.  760.  —  Jeus- 
sen.    411.    580  f.    —    Jonssen.    340. 

346.  —  Jonssen  i  Aas.  54.  —  Jons- 
sen,   Borgermester  i  Tuusberg.    816. 

—  Jonssen,    Kanik  i  Bergen.    163  f. 

—  Jonssen,  Kannik  i  Oslo.  127.  — 
Jyde  p.  Jungstein.  808  f.  817.  — 
Karlssen,  Foged  i  Jemteland.  288  f. 
296.  422.  —  Knag,  Herredshövdiug. 

347.  357.  —  Kollgard.  3.  —  Kraa- 
kevaag.  176.  —  i  Kranged.  69.  — 
Krook,  Raadmaud  i  Nyvarberg.  236. 

—  Lauritssen  i  Skadhwy.  272.  — 
i  Lffidabro.  224.  —  Lvkke,  se  L.  — 
i  Maalung.  414.  —  Martinsseu, 
Vsebner.  192.  258  f.  —  Mortensaeu 
i  Ledese.  178.  —  Meth,  Domprovst 
i  Liukeping.    256  f.  —  Nüssen.    61. 

288.  810  f.    813  f.    —    Nüssen,   Hr. 
166.    317—20.  —  Nüssen,     Herreds 
hevding    i    Vartofte.    247.    268.     — 
Nüssen  p.  Skodborg.    523.   —   Nils 
sen,  Vaebner.   192.  —  Olafssen.  786. 

—  Olafsson  i  Sande.  345  f.  —  Oles- 
sen  p.  Bakka.  300.  —  Olssen  p. 
Rankhytten.  299  f.  328  f.  —  Peders- 
son  i  Brattestad.  742.  —  Peders- 
sen,    Prestbroder  i  Vadstena.    266  f. 

—  Povelsson,  Degn  i  Lund.  393.  — 
Prest  i  Lit.  674.  —  Prest  i  Sunde. 
414.  416.  —  Ragvaldssen  i  Ersta- 
vik.  361.  363.  376.  —  Ragvalds- 
sen, Prest.  156  f.  —  Remsnider, 
Raadmaud  i  Malme.  331.  —  Rib- 
bing,  Vaebner.  232.  —  i  Rerig.  411. 

—  i  Saxeu.  672.  —  Skram.  783.  — 
Skriver.  668  f.   672.  —  Skytte.  363. 

—  Staalpanna,  Foged.  366  f.  — 
Stub,  se  S.  —  Stygge  i  Legeved. 
298.  —  Styggessen,  Vsebner.  192.  — 


Navne-Register. 


.   889 


i  Svenaaas.    346.    —    Svenske.    638. 

—  Svenssen.  726.  —  Svenssen, 
Foged  p.  01and.  404.  —  Svenssen, 
Lagmand  i  Baahaslen.  618.  —  Svens- 
zen  van  Hasen,  Styrmand.  777.  — 
i  Svenstad.  743.  —  Thomessen, 
Foged.  416.  —  Thorgarason.  261  f. 
278  f.  —  i  ITiorp.  346.  —  Thor- 
steinssen,  Vsebner.  116.  —  Thures- 
son  Bjelke,  Hr.  404.  —  Tidekessen, 
Notar.  104  f.  —  Tillungsaas.  69.  — 
Uff,  Kannik,  i  Lund.  393.  —  Ulfs- 
80n  Ros,  Hr.,  se  R.  —  Wale.  660  ff. 
666  f.    660.    —    Vannes.    471  f.    607. 

—  Vygend  (Wigant?).    174. 

St.  Peters  Gilde,  kaldet  Sjrelegildet,  i 
Rafnnd.  607.  —  Kirke  i  Malme. 
332.  —  Kirke  i  Tunsberg.    3.    6. 

Peter  van  HöU,  Skib.    666.    678.    687. 

Petershagen.    636  f. 

Pfeffinger.    464  f. 

Pfennig,  Konrad.  618.  640.  642  f. 
646. 

Philip,  Biskop  af  Speier.    660. 

Philippa,  Dronning.    180.    213  f.    230. 

—  Hansdatter,  Frue.  236  f.  —  Mag- 
nusdatter  Green.    237. 

Piparethorp  i  Bettna  Sogn.    226. 

Plate,  Klaus.    208. 

Podebusk,     Klaus.     586.     —     Vivike. 

819  f. 
PoUe,  Herman.    678. 
Pommerske  Hav.    628. 
Popius  Occo.    664.    669. 
Poppelsdorff.    477.    479. 
Posse,  Axel.    692.  —  Knut.    343  f.  — 

Nils.    339  f.    343  f.  (Se  Rettelse). 
Potsdam.    476  f. 
Preetz.    603  f. 
Prag.    616. 
Puke,    Ragvald,    Lagmand    i  Östergöt- 

land.    163. 

Qvittinge,  Gaard  i  Gryds  Sogn.  297. 

Raabyggelaget.    699.    761  f.    796. 
Raade.    808—14. 


Raaen,    Gaard     i     Hols    Annex  (Aal). 

86  f. 
Radgerd  under  Berge.    266. 
Rafn  Eirikssen.    10. 
Rafund     i     Jemteland.     176  f.    266  f. 

301.    321.    607.    787  f. 
Ragar  (Ragnar?)  Amunds.son.    266. 
Ragnar  i  0sby.    224  f. 
Ragne  Grimssen.    63. 
Raguhild.    6  f.    —    Andres  Thjostulfs- 

80D8    Hustru.    27.     —     Bergsdatter, 

Abbedisse    af    Munkeliv.      119—26. 

136  f.     —     Eyvindsdatter.    62  f.   — 

Geirmund  Olafs-sons  Hustru.    77.  — 

Hustru.    342. 
Ragnvald  i  Almaas.   59.  —  Hallvards- 

sen.    32. 
Ragund,  se  Rafund. 
Ragvald  (Ravald)    Anderssen,  Vcebner. 

215.    222.  —  Joanssön,    Herredshev- 

ding  i  Jöuäker.  224  f.  —  Magnusson. 

225  f.  —  Pedersson,  Vaebner.  192.  — 

Puke.  Lagmand  i  Ö.stergötland.  163. 

—  Odinsson,  Vtebner.    158. 
Rajcseter  i  Sandshverv.    31  f. 
Rakkeby  Sogn.    339. 
Rakkestad.     17.     27.    32.    56.    68.    77. 

223. 
Rallersta,  Gaard  i  Bettna  Sogn.    199  f. 
Ralsta,    Gaard  i  Nerike.    70  f. 
Ramborg  i  Heglid,   Hustru.    414.    416. 
Ramnes.    825. 
Ramund  Ba.sse,  Herredshevding  i  Flun- 

dreherred.    314.    317.    360. 
Ramundelöf.    316  f. 
Ranarud  i  Jorlanda  Sogn.   97. 
Randers.    710  f.    713. 
Ranfrid  Gndsdatter.    190  f. 
Rangseter,  Gaard  i  Helsingland.    66. 
Rankhytten  i  Dalarne.    299.    328  f. 
Rannog,  Hr.  Bjarne  Audunsaons  Faeste- 

mo.    2.    4. 
Rantzau,  Klaus,  Vsebner.     169. 
Ranum,  Gaard  i  Enebak.    78. 
Rapin,  Joachim.    521. 
Rasbo.    372. 
Rasmus.    680.     —     Ludvigsson,     Kan 


890 


Navne-Registcr. 


eelliskriver.  799.  —  Mikkelssen, 
Sorenskriver.  78  f.  —  i  Svenstad. 
743. 

Rast,  (raard  i  Jemteland.    59. 

Rather,  Clemens.    634.    637. 

Ratzebarg,  Biskoppen  af,  se  Berg- 
meier. 

Raudsjo(?),  et  Grsensepunkt.    300. 

Ranenklev  (Ranklev  i  Ringebo).  266. 

Raugedal  i  Rakkestad.    58. 

Rannehangen  i  I^kkestad.    58. 

Ravaldsparten  i  I^ngsdal.    815. 

Ravensberg,  Herskabet.    527. 

Ravensberg,  Hr.  Albrecht  Jepsson. 
490.    664  f. 

Rebbestad,  Gaard  i  0rsten.    817  f. 

Redestadgerde  ved  0rebro.    219. 

Reff,  Hans,  Biskop.    734  f.    740  f. 

Refsund  i  Jemteland.    788. 

Reföga.    623. 

Reidar  (Reer).    6.    —    i  Aarvik.     414. 

—  Amundssen  p.  Jorde.  818  f.  — 
Andersson.    239.  —  Bryggessen.  97. 

—  i  Genvalle.  59.  —  Helgessen. 
86  f.  —  Smidsson.  149.  —  Svens- 
son.    742.    —  Thoresson.    310. 

Reiderskar,  et  Graensepunkt  ved  Jemte- 
land.   300. 

Reidulf  Gissen.  110.  —  Ragnarssen. 
52.  —  Reidulfsson.  91.  —  Thores- 
sen i  Askere.    97. 

Reinald   Niklisson.    254. 

Reincken  v.  d.  Wolden.    319. 

Reinholdt  v.  Hederstorff,  se  H. 

Remfjel  (?),   Gaard  p.  Agdesiden.    7. 

Remo,  Gaard  i  Jemteland.    743. 

Rendsburg.    519.    783  f. 

Rennebo.    390  f. 

Rennese  i  Ryfylke.    9.    832. 

Reppenhagen  de  junge.    407. 

Retedal,  Gaard  i  Hele  Sogn.    795. 

Reten,  Mark  under  Sunde  i  Follebo. 
10.  —  Odegaard  under  Gausdal 
Prestebol.    10. 

Reventlov,  Ditlef.    493.    497. 

Rewitz,  Hans  v.    428  f. 

Rhin.    549. 


Ribbing,  Peder,  Vaebner.    232. 

Ribe.    523.     —     Biskopper.    94  f.    333. 

493. 
Riekeby  i  Gutrere  Sogn.    362. 
Ridebo  i  Yang  Sogn.    335  f. 
Ridveg,    Herred  i  Vestergötland.     277. 

373. 
Rifvi.    370. 

Riis  i  Veneherred.    314. 
Rikisheim,  Gaard.    1. 
Ringebo.    266. 

Ringerike.    22  f.    55.    259.    261. 
Ringsaker  Sogn.    127.    725. 
Rinkeby   i  Södermanland.    224  f.    293. 
Risaberg  Kloster.    291  f.    326  f. 
Risasten,  et  Grsensepunkt.    300. 
Rise,  Gaard  i  Rennese.    9. 
Riser  (Rise?).    8. 

Rislaas,  Gaard  i  Jemteland.    255. 
Rista,  Gaard  i  Jemteland.    743. 
Risteröd  Sogn  i  Baahuslen.    584  f. 
Robert  Barton.    516  f. 
Roden  i  Ekeby  Sogn.    372.    —    i    Up- 

sala  Bispedemme.   290. 
Rodenkirke,  Hr.  Herman.  323  f.  365  ff. 
Roe  p.  Be.    18. 

Roed,  Thord.    744  f.    762.    784  f. 
Roer  Os.    766. 

Rofse  mellcm  Solor  og  Odalen.    307  f. 
Rogasetter.    372. 
Rogge,  Dr.  Kort.    271  f. 
Rolalsgaard  (Roaldsgaard  ?)  under  Kops- 
eng i  Hoflands  Sogn.    111. 
Roland    Mogenssen    i    Rud,     Herreds- 

hevding  i  Askimsherred.    345.  361. 
Roleues,  Titke.    407. 
Rolf  Bjemssen.    86  f. 
Rollag    Sogn    i    Numedal.    163  f.    175. 

194  f. 
Relief  p.  Mo.    59.    —    i  Upgaard.   69. 
Rom.    38.    238.    266  f.   302  f.  422.  433. 

440.    568. 
Romedal.    335. 
Romene.    623. 
Romerike.    25.    29.    38  f.    117  f.    184  f. 

254.    259—62.    278  f.    694  f.    827. 
Rommundalef  Sogn  i  Vestergötland.  313. 


Navne-Register. 


891 


Viomsdal.     663   f.      693.     722.      726— 

31. 
lionsdalshom,    Bygdemerke    i    Opdal. 

391. 
-Ros,  Fru   Bir^itte  Ulfsdatter.    70.  134. 

162  f.    161  f.  —    Jens  Ulfasen.     355. 

357.    361  ff.    376.  —  Jon  Pederssen. 

134  f.    151.    153.    —    Frn  Katharina 

ülfsdatter.     256  f.    —    Knut    Bryn- 

jnlfsson.    114  f.  —  Margrete  Pedera- 

datter.  151.  153.  —   Hr.  Peder  Ulfs- 

sen.    69  f.    128.    152.     325.    —    Hr. 

Ulf    Pederssen.    134  f.    161  ff.    155  f. 

256  f.    292  ff.    325. 
Rosendal  i  Smaaland.    293. 
Rosengaard,  Klaus.    780.  ^ 

Rosenkrantz,    Gotskalk  Eriksson.   566. 

579  f.    595.    597.    632.    645.    661. 
ßoser,    af    tre,    Slsegten.    355.    —    Hr. 

Alf  Knutsson.  663  f.  —  Bodil  Knuts- 

datter.   397  f.  —   Erik   Jenssen.  356 

—59.    376.  —  Erik  Knutssen.    408. 

420.    —    Hr.  Jens  Knutssen.     276  f. 

291  f.     338  f.     343.     355—60.       — 

Karine    Alfsdatter.     420  f.    —  Karl 

Knutssen.    408.    —    Hr.    Knut  Alfs- 

sen.    366  f.    369  f.    383  f.    387.     398. 

—    Lars    Thuressen.    757  f.    —    Hr. 

Thure    .Jenssen.     370.     374.     419  ff. 

618.    621.    623  f.    638  ff.  663  f.  669  f. 

679  f.    757  f. 
Roskilde.     218.     668.     673.     780.       — 

Bispedemme.    43.    62.    75.  94  f.  107. 

305.    333.    638—41.    728. 
Rossevig,  Gaard  i  Ryfylke.    795. 
Rossa^ng,    raellem    ytre    og    ovre  Hog- 

dal.    300. 
Rosse.    816  f. 
Rostad.    623. 

Rostekjsemeeng  i  Dalarne.    328. 
Roste,  Gaard.    391. 
Rostock.     211,     213.     233.     319.    379. 

384.    396.    405  f.    491. 
Rostvig,  Finn  Haussen.    725. 
Rot,  Gaard  i  Smaaland.    135. 
Rottesjehe    mellem    Opdal    og    Oster* 

dalen.  390  f. 


Roudeberg,  Kundeberg,     Bygdemerke  i 

Orkedalen.    391. 
Rovald  (Ravald)  Ingjaldsson.    42. 
Rud.    361.  —  Gaard  i  Heland.    78.  — 

Gaard  i  Ullensaker.    765. 
Rud,     Fru     Anna.     662—73.     —     Hr. 

Knut.    666  f.     —     (Ruth)  Michel    i 

Hesle.    272. 
Rüden.    343. 

Kudstad,  Gaard  i  Enebak.    594  f. 
Rugoy  (Kaue  i  Onae).    17. 
Rumlaborg  i  Smaaland.    33. 
Rusland,  Russere.    381.    821  f. 
Rustebergmyren    i    Hundale n  (Vardal). 

54. 
Rüstung,  Christopher  Thronds.sen.  725. 

744.    778  f. 
Ruthegaard.    158. 
Ryd,    Gaard  i  Firgelanda  Sogn.    240  f. 

—  i  Vasbo  Herred.  373.  —  i  Vene- 

herred.    314. 
Rydafors  Kvern  i  Akerbo  Herred.  372. 
Rydzenberg.  Johannes.    133. 
Ryer,  Gaard  i  Ristereds  Sogn.    585. 
Ryfylke.    43.    113  f.    795.    829  f. 
Kyg  (Gaard  i  Hetland?).  795.  —  Gaard 

i  Skibland  Sogn.    584. 
Kygge  Sogn.    105  ff. 
Kyning,  Hr.  Renkt.    367. 
Rynninge,    Gaard    i     Lengebro    Sogn. 

114. 
Kyting,    Klaus    (Nikolaus),     Dr.,    Kan- 

nik    i   Upsala.    150  f.    191.    217.    — 

Hr.  Olaf.    208.    215.    228. 
Rajvelstad  i  Upland.    363. 
Hffitan  i  Jemteland.    784. 
Kaivhaug  i  Aas  Sogn.    204. 
Red,  Gaard  i  Thjelling.    6. 
Rede    Leve,     Herberge    i    Antwerpen, 

569. 
Reden  i  Jemteland.     115  f.    263.    265. 

807  f. 
Redestad,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Redevarde,  et  Grsensepunkt  ved  Jemte- 
land.   300. 
Reise  p.  Thoten.    310. 
(Kemer),  Fru  Gertrud  Matadatter.  294  f. 


892 


Navne-Register. 


—  Gertrud  Narve«datt«r.  236.  242  f. 

257.    281.    328  f.  —   Fru  Ingerd  Ot- 

tesdatter.     663  f.     683.    686.    718  f. 

765  f.  —  Jakob  Mateson.    294  f.  — 

Narve  Jepssen.    235.    —  Otte  Mat«- 

801).    251  f.    294  f. 
Köna  Herred  i  Strengenes  Bispedemme. 

157. 
Rennow,  Joakim,    Biskop  af  Roskilde. 

692.    728.    730. 
Reosen  i  Odalen.    190. 
Roplin,  Henrik.    100. 
Rot  i  Vermeland.    115. 
Rorabro,    Rorbro,    Gaard    i    Vestman- 

land.    157.    160.    187. 
Rorig,  Gaard  i  Jemteland.    411. 
Restad,  Gaard  i  Raade  Sogii.    812. 
Resnnd  i  Dagaherred.    224. 
Retker     Kowssemaker     (Hosemaker?). 

665. 
Reiingsvand  i  Hallingdal.    795. 

Saadasta.   370. 

Sä,]len  i  Baahuslen.    767. 

Säbel  Kerckendorf.    61  f. 

Sachsen,  Sachsere.   394.    627.    621  f. 

Salista  i  Upland.    371. 

Salder,  Borchart  v.    612. 

Salm,  Grev  Nikolaus  af.    616. 

Salmund  (Solmund)  Botolfsson.  824.  — 
Thorgersson.    637  f. 

Salna  (Solna)  i  Herjedalen.    30. 

Salsburg,  Henrik,  Borgermester  i  Ham- 
burg.   491.    498. 

Saltnes,  Gaard.    7. 

Saltrod,  Gaard.    6. 

Salttjern  mellem  Soler  og  Odalen.  307  f. 

Salvathorp  i  östergötland.    293. 

Samsal,  Gaard  i  Ringsaker.    725. 

Samsala.    293. 

Sandaas,  Gaard  i  Trome  Sogn.    7. 

Sandbsekken  i  Odalen.    190. 

Sande,  Gaard  i  Aadalen  p.  Ringerike. 
66.  —  Gaard  i  Jemteland.  69. 
288  f.  337.  346.  —  Gaard  i  Tune. 
269.  —  Sogn  i  Jarlsberg.  16  f.  21. 
23  f.    792  f. 


Sandegaarden  (Hisingen).    62. 

Sandeherred.    6.    764  f. 

Sandem,    Gaard  i  Berge  Sogn  i  Solor. 

148. 
Sander,  Sefren.    623. 
Sander  Raaen,    Bondelensmand    i  Hol. 

87. 
Sandor  Seter  i  Sandshverv.    32. 
Sandshult,  Gaard  i  Smaaland.    136. 
Sandshverv.    17  f.    30  f.    403. 
Sandvik    i    Haus.    661  f.    —    i  Smaa- 
land.   293. 
Santen,  Henrik  v.    408. 
Sarpsborg.    248.    269.  334.  736.  809  ff. 

813  f.  —  Lagmaend.    811.    814. 
Sauche,    Jean    de    la,    keiserlig   Secre- 

tair.    646. 
Saxe    Anderssen.    40.    —     Karlssen   i 

Gyrsnes,   Vaebner.    106  f.  —  Ostens- 

son.    117  f. 
Saxkjobing.    73—76.    333. 
Scepper,     Cornelias.       506.      666 — 70. 

658. 
Schaaulund,     Mattihas,      Sorenskriver. 

391. 
(Schack?),  Nils  Jonsssen.    383  f. 
Scharnow,  Hans.    362  fF. 
Schipherenj  (?),    Marquard,    Mag.    103. 
Schmidt,  C.    32. 
Schoneich,  Kaspar  v.    603  f. 
Schune,  Bernt.    319. 
Schutter,  Willem.    619. 
Schwabiske  Forbund.    661. 
Schweicheln,  Asche  v.    436  f. 
Schweidnitz.    436  f.    438  ff.     608—11. 

613  ff.    637. 
Schwerin.    603  f. 
Schwymmelouwe.    368. 
Schönberg,    Diderik    v.    428  f.     432  f. 

600.     —     Hr.   Hans    v.    434.    448  f. 

461—66.    460. 
Schöning,  G.    392. 
Sebastian  v.  Draschwitz.    464  f. 
Segebaden  (Segebode),  Hans.  284.  322. 
Segerstad.    339  f. 

Selsbrostet,  Selgeb-,  Bygdemerke.  390  ff. 
Selsö  i  Jemteland.    93. 


Navne-Register. 


893 


Selvig,  Gaard  i  Sande  Sogn.    15  f. 
Sele,  Zelow  (Selje?).    318.    320. 
Sem.    356.    358. 
Senft,  Dr.  Eytel.    429  f.    460  ff.    696— 

601.    656. 
Sergios  HJ.,  Pave.    607. 
Setre,    Gaard    i   Jemteland.    59.    —    i 

Oraten.    818. 
Sevast  1  Hambre.    59. 
SeTelekke  i  Stcnkirke  Sogn.    623. 
SeTerin  (Sefren,  Seren)  Blans.  391.  — 

Episcopus  Tranquiliensis.  94.  —  Kil, 

se  K.  —  Knntssen,    Kannik  i  Oslo. 

335.    —    Norby,    se    N.    —    Prest  i 
,OTik.    250.    —    Prest  i  Sunde.    417. 

—  Sander.    523. 

Sforza,  Frants,  Hertag  af  Milano.  660. 

8ido,  Jergen.    474. 

Sidö  i  Vestergötland.    152. 

Sigbjem.    6. 

Sigdal.    163.    175.    194  f.    238  f. 

Sigfrid  i  Opa.    59. 

Sigge,  Biskop  af  Skara.  107.  —  Biskop 
i  Strengenes.  199.  232.  —  i  Drege- 
stad.  224  f.  —  Jenssen,  se  Svarte- 
skaanung.  —  Larenssen  Sparre.  356 
— 59.  —  Laritssen,  Vsebner.  192.  — 
Pederssen.    259.    —    i    SÖdasjö.    60. 

Sighvat  Andorsssen.    18  f. 

Sigmund.   4. 

Sigmnndnes,  Gaard  i  Lom.  8  f.  19  f. 
25.    32  f. 

Signen  Aa  i  Holmems  Sogn.    239. 

Sigrid  Amesdatter.  824.  —  Eskils* 
datter  Baner,  se  B.  —  Redarsdatter. 
149.  —  Roersdatter.    786  f. 

Sigord  (Sigvard,  Sjurd),  Hr.  4.  — 
Alfssen.    27.    —  p.  Berge.    69.    743. 

—  Biskop  af  Hammer.  71  —  Biskop 
af  Stavanger.  216.  —  Bjernssen. 
108.  —  Bjernssen,  Kannik  i  Oslo. 
117  f.  —  Drifstuen.  391.  —  Ey- 
yindssen.  19.  —  Gndmanssen.  808 
— 14.  —  Gudthormssen.  310.  — 
Gnnnessen.  23.  —  Hafthorssen,  Hr. 
40.  —  i  Hara.  346.  —  Haraldssen. 
117  f.  —  Hokaas.    148.    —  Jerunds- 


sen.  176.  —  Jon  Marteinssens 
Sestersen.  40.  —  Jonssen,  Hr.,  Drot- 
sete.  40.  111  f.  124  f.  —  Kolbeins- 
sen.  93.  —  i  Kvüle.  250.  —  i 
Myklaas.  69.  —  Merth.  66.  —  Ni- 
kolassen.  9.  —  Onassen.  54.  — 
Paalssen.  18  f.  —  Perssen  i  Heglid. 
414.  —  Prest  p.  Vaage.  27.  —  i 
Tramstad.  69.  —  i  Vik.  59.  — 
Oenssen  i  Heglid.    414. 

Signrdbade,  Odegaard  i  Norderyd.   315. 

Silbo  Herred.    372. 

Silfast.    299. 

Silinge,  Gaard.    187. 

SUkeborg.    726. 

Sillabakka,   Gaard  i  Jemteland.    59. 

Simon.  474.  672.  —  Bjernssen,  (Skanke), 
lÄgmand  i  Oslo.  100.  112.  — 
Elers.  368.  —  Esgerssen,  Prest  i 
Berglum.  110.  —  Gansaw.  521.  — 
Jonssen.  349.  —  Kerning,  Hr.  189. 
—  Prest  i  Glantshammer  Sogn. 
326  f.  —  Prysz,  Skipper.    777. 

Sindre  Knntssen.    759. 

Singer,  Frants.    521. 

Sixten,  Hr.,  Provst  i  Vermeland.   115. 

Sixtus  IV.,  Pave.    302.    330.    377  f. 

Sjovaraas  i  Follalösa  Sogn  i  Kinda- 
herred.    68  f. 

Sjuhundare  Herred.    362. 

Sjselekapellet  i  Skara  Domkirke.  143  f. 

Sjselland.  236  f.  626.  659.  712.  719. 
724.  —  Biskop  (i  Roskilde),  se  Urne. 

Sjöboda.    373. 

Sjemale,  Gaard.    376. 

SjÖthorp  i  Marka  Sogn.    208. 

Skaalholt  Biskopper.    76  f. 

Skaane.  106  f.  297.  306  f.  504.  624. 
626  f.  711  f.  715.  717.  719.  721. 
732. 

Skacbt,  Henike.    91. 

Skadhwy  i  Upland.    272. 

Skaftan  (Skaptan),  Gaard  i  Bergen. 
54. 

Skagen.    318. 

Skala,  Gaard  i  Jemteland.    69. 

Skalunda,  Gaard.     187. 


894 


Navne-Register. 


Skanathorp  i  Thegneby  Sogn.  141  f. 
801  f. 

Skanderborg.    698  f. 

Skanke,  Axel  OlafsseD.  292  f.  297. 
306  f.  352  ff.  874  ff.  —  Axel  Pe- 
dereson.  806  f.  —  (?)  Henrik  Hen- 
ningssen.  91. — (?)  Jens  Jenssen.  347. 
862.  —  Jon  Jonssen,  Prest  i  Gud- 
hem.  803.  —  Magdalena  Olnfsdat- 
ter.  297  f.  306  f.  874  ff.  —  Hr.  Olaf 
Nil.ssen.  201  f.  —  Simon  Bjemssen, 
Lagmand  i  Oslo.  100.  —  Ssmnnd 
Thorgilssen,  I.Agmand  i  Viken.  51. 
68  f.  —  (?)  Thorgeir  Thoressen.    91. 

Skanungs  Herred  i  Vermeland.  286  f. 
878. 

8kapem  (Skoppum),  Oaard  i  Borre 
Sogn.    6. 

Skara.  88  f.  68  f.  182.  191.  214  ff. 
221  f.  227  f.  277.  287.  292.  838. 
841  ff.  392  f.  419  f.  761.  —  Biskop- 
per.  68  f.  107.  182.  214.  287.  291. 
370.    374.    377  f.     688.    640.    669  f. 

—  Borgennestre.  287.  291  f.  841. 
343.  —  Degne.  222.  304.  —  Dom- 
kirke.  68  f.  94.  143  f.  222.  286  f.  — 
Kanniker.  814.  —  Raadmeend.  227  f. 

—  Stift.  16  f.  143  f.  207  f.  218. 
221  f.    227  f.    232  f.    240. 

Skaraborgs  Len.    838. 

Skarde,  Gaard.    2. 

Skardeberg,  Gaard  i  Thjelling.  2.  4  ff. 

Skarstad  Sogn.    340. 

Skartnm,  Gaard  i  Holmems  Sogn. 
288  f. 

Skanlstad  (Skanstad?),  Gaard.    224. 

Skefthammar  Sogn.    872. 

Skekle,  Gaard  i  Digemes  Sogn  i  Rak- 
kestad.  66  f.  —  Skog.  32.  66  f. 
228. 

Skelleryd  Kvern.    373. 

Skenne,  Gaard  1  Föns  Sogn.    825  f. 

Skerike  Sogn.    64  f. 

Skeringesund  (Skjergehavn  nser  Ber- 
gen?).   318.    320. 

Ski  Sogn  p.  Folio.    204  f.    694. 

Skibland  Sogn  i  Baahnslen.    684. 


Skiuekel.    628. 

Skinkel,    Hr.  Ott«  i  Ruthegaard.    168. 

Skipadrajt,  Gaard  i  Vrena  Sogn  (Söder- 

manland).    178  f.    224. 
hkipstada    Skog   i   Hagabyhöga  Sogn. 

162. 
Skjeberg  Sogn  i  Smaalenene.   58.  884. 
Skjeldnlf    Helgessen,    Kannik    i   Oslo. 

41. 
Skjoldenes.    103  f. 
Skjsertin  (Skjerten  i  Askim?),    Gaard. 

17. 
SkJ8Bl0y,  Gaard  i  Onse.    17. 
Skodborg.    628. 
Skodin,  Odegaard  i  Nordhered  p.  Lom. 

671  f. 
Skodsbn  i  Sandshverv.    31. 
Skogbygden.    786.    792  f. 
Skoofatz(?),  Skipper.    863. 
Skor,    Gaard     i     Steinkirke     Sogn   p. 

Thjem.    62  f.  —  Gaard.    361. 
Skordalsklev  i  Digemes  Sogn.    66  f. 
Skorvokvern.    142. 
Skotborg,  Jergen.    664  ff.    568  f. 
Skotbnd,     Gaard     i    Rraakstad   Sogn. 

204  f. 
Skotland,   Skotter.     399  f.    470  f.    489. 

492—99.     501.     610.      516  f.     566. 

696  ff.    806.    821. 
Skovgaard,  Hans.    711. 
Skram,  Christian.  688.  —  Feder.   783. 
Skriksvik  Sogn.    60.    757. 
Skrim  (Skrimsdalen  i  SandshTerv?).  81. 
Skmkkeliden     mellem     Hadeland    og 

Romerike.     117  f.    260.   262.    278  f. 
Skromstaby  ved  örebro.    360. 
Skule  Jarl.    801. 
Skulehns  (Sjnlehns?)  i  Ringsaker  Sogn. 

127. 
Sknlethorp.    361. 
Sknme,  Lasse.    392  f. 
Skyrsand,  Gaard  i  Fase.    25.    789. 
Skytte,  Jens.    380  f.  (Jfr.  Skatte). 
Skseggesta,  Gaard  i  Barfva  Sogn.  210. 

220  f. 
Sköfde  Sogn  i  Vestergötland.    149. 
Skerplinge.  875  f. 


Navne-Regist«r. 


895 


Skette,  Jon.   628  f.  (Jfr.  Skytte). 

Slagen  Skibrede.    699. 

Slangethorp     (Slangemp)    i     Roskilde 

Bispedemme.    62.    623. 
Slatte,    Gaard  i  Jemteland.    59. 
Slavekis,  Jon,  Hr.    323.    365. 
Sledom,  Hans.    353. 
Slesvig.    427. 
Slettemo,  Gaard.    372. 
Slode  p.  Sillebakke.    59. 
Slottoberget  mellem  Sande  og  Strems 

Sogne.    16. 
Smaaland.    135.    208.    293. 
Smedstad  i  Fröstnna  Sogn.  202  f.  223  f. 
Smedflthorp.    106. 
Smidr  p.  Tangeland.    8. 
Smit,  Tewes.    308  f. 
Smyterlonwe,    Hr.    Nikolaus,    Borger- 
mester i  Stralsund.    491.    503. 
(ßmer),  Jomfra  Cecilia  Haakonsdatter. 

54.  —  Haakon  Ragnvaldssen.    54. 
Smörmäla  i  Hvambo  Sogn.    256. 
Snaasen.    828  f. 

Snaflnnda  Kvem  i  Nerike.    151  f. 
Snakenborg,    Lanrits,    Hr.     159.     313. 

341.    344. 
Snare  (Aslaksson?)  Hr.    4. 
Snellevandet     mellem     Hadeland     og 

Romerike.    260.    262.    278  f. 
Snoveskjennen,  Seileskjennen.    891. 
Snnppathorp  i  Strengenes  Bispedomme. 

44.    46.    48  f. 
Snäckian.    214. 
Sofie  Rmmmedige,  se  K. 
Sofnedal,  Savedal.    391. 
Sogn.    126.    673.    677  f. 
Sogn,  Gaard  i  Raade.    812. 
Sognso  (Sognefjorden).    1. 
Solberg   i  Baahaslen.    778.    —    i  Fors 

Sogn.   313.  —  i  Jorlanda  Sogn.   97. 

—  Odethorp.    293. 
Solbeim,  Gaard  i  Hoflands  Sogn  i  £g- 

gedal.    110  f. 
Solithar    (nu   Solefte   ved  Aangerman- 

elven).    301. 
Sollem(?).    251. 
Solum,  Gaard  i  Skogbygden.  786  f.  792  f. 


Solnmfjeldet  i  Sandshverv.    31. 

Soler.    28  f.    39.    147  f.    268.    307  f. 

Sommer,  Bo.    110.   —  Knut.    229. 

Sone  i  Skaulstad    (Skanstad?).    224  f. 

Sonne  (Sinnuf)  Grimstad.    810  f.  818  f. 

Sort,  Oluf.    739. 

Sortebrodrekloster  i  Aahus.  297.  —  i 
Bergen.  35  f.  661.  —  i  Skara.  89. 
341. 

Sotanor  (Udleb  af  en  Aa  i  Sota,  Haf- 
veröfjärden).    300. 

Souastre,  Philip,  Hofmester.    541. 

Sougenesskoven  i  Odalen.    190. 

Sovder,  Niklis.    60. 

Spalatinus,  Georg.    51 2  f. 

Spanien.     445.    485.    520.    566.     578  f. 

Sparbo.    288  f.    296.    828  f. 

Sparre,  Beut  Fadersson.  344.  —  Fader 
Ulfssen,  Hr.  160.  186.  188.  197  f. 
203.  211.  220  f.  270.  289.  292  ff. 
—  Gustav  Ulfsson.  186.  227.  — 
Gyrild  Fadersdatter.  663  f.  —  Hen- 
rik Aghesson.  585.  —  Hr.  Karl 
Ulfssen.  46  f.  49.  —  I^rs  Sigges- 
sen.  710.  713.  —  Nils  Fadersseu, 
292  ff.  344.  —  Nils  Klaussen.  298  f. 
313  f.  316  f.  340—45.  360  f.  692. 
750  f.  —  Sigge  Larenssen.   356—59. 

Speier.  101  f.  653  f.  656—59.  —  Bi- 
skoppen af,  se  Philip. 

Spetaby,  Gaard.    187. 

Spetsbol  i  Vadsbo  Herred.    373. 

Splid,  Jens.    745.   752.    798  f. 

Sproteid  i  Jemteland.    346. 

Staalpanna,  Peder,  Foged.    365  f. 

Stad,  Gaard  i  Jemteland.    59. 

Stade.    284. 

Stadt.    1.    120  f.    681  f. 

Staffan,  Steffen,  se  Stephan. 

Stafre,  Gaard  i  Jemteland.    60. 

StAke,  Amund.    289  ff.  —  Erik.    757  f. 

Staksengdelen  i  Herjedalen.    30. 

Stalberget  mellem  Skara  og  Axeyall. 
68  f. 

Stalsberg  p.  Romerike.    25. 

Stamnagerde,  Gaard  i  Jemteland.   346. 

Stanganes  i  Baahuslen.    Ol. 


896 


Navne-Register. 


Stange,  Hans.    407. 
Stange  p.  Hedemarken.    335. 
Stangenes,  Gaard   p.    Eidskogen.    28  f. 
Stanger,  Gaard  i  Ullensaker.    766. 
Starker   Gods  i  Sköfde  Sogn  i  Vester- 

götlaud.    149. 
Stavanger.     84.     86.     114.     136.    138. 

679  ff.    687  ff.    743  f.    779.    830.    — 

Biskopper.  83—86.  113  f.  136.  140. 

143  f.  216.  679  ff.  683  f.  687  ff. 

747  f.    779  f.    —    Domkapitel.     83. 

743  f.    779.  —  Lagmaend.    216.    679. 

687.    830.  —  Stift.    83  f.    747  f. 
Stave  i  Aal.    ö92. 
Steen,  Henrik.    319. 
Steer,  Povel.    368. 
Stege.    621. 

Stegen  i  Nordland.    678.    726. 
Stegentin,    Jergen.     618.    631  ff.    640. 

644.    666. 
Stein  (Sten).  6.  —  Abbed  i  Munkeliv. 

81.  83.  —  Gunnessen.  403.  —  Hall- 

yardsson.    419.  —  Jakobssen.    278  f. 

—  Pedersson.    345.    —    Reidarssen. 

411.  —  Sigurdssen.    419. 
Steinar  Gudmanssen.  149  f.  —  Sjords- 

sen.  672.  —  (Stener)  Ostenssen.  114. 
Steinavaag  (ved  Aalesnnd).   1. 
Steine,  Gaard  i  Follebo.    10. 
Steinkirke  Sogn  p.  Thjern.    62  f.    623. 
Sten  BjeJke,  se  B.  —  Sture,  se  S. 
(Stenbock),    Gustav  Gissen,  Hr.    177  f. 

288. 
Stenboek,  Gaard  i  Tune  Sogn.    17. 
Stendorf   (Stendrof)  GuUikssen.    278  f. 
Stenhulta,  Gaard.    226. 
Stenkilshvarf  i  Askaherred  i  östergöt- 

land.    282  ff. 
Stenkulla.    372. 

Stensjömäla  i  Hvambo  Sogn.  266. 
Stensrud,  Gaard  i  Aas  Sogn.  203. 
Stensryd.    373. 

Stenvigsholm.    707.     710.    784  f.    804. 
Stephan   (Staffan,    Steffen)    p.    Berge. 

69.     —     Gudthormsson.     260  f.     — 

Klaussen,  Vsebner.  62.  —  Ogmunds- 

sen.    56.    —    Olafssen.    208.    219  f. 


—  V.,  Pave.    607.   —   Prior  i  S«by 
Kloster.    234.    —  Sigvordssen.    810 

—  Skriver.  600.  666.  669.  —  Car 
dinalpresbyter  tu  S.  Maria  Trans 
tiberina.  303.  —  v.  Trier,  Skriver 
694.  —  ülfsson,  Hr.    160.271.    2881 

Stercke,  Gert.    678. 

Sterling,  Gods  i  Edsberg  Sogn  (Nerike). 

70  f.    326  ff. 
Sterte,  Larabert.    386. 
Stettin.    604.    606. 
Stig   Skafsten    (Bagge).    689  ff.    747  f. 

761—54.  761.  763.  —  Gris,  V«bner. 

876  f. 
Stiklinge  i  Öbo  Sogn.    293  f. 
Stockholra.  12.  107  f.    166  f.  159.    161. 

180.     188  f.    196  f.    198.  206  f.  210  f. 

229.    242  f.    270  f.    290.    306  f.    862. 

364.     361—67.    376  ff.     397  f.    408. 

788.    802  f.  —  Gader.    804. 
Stodsjo,    et    Graensepunkt   ved   Jemto- 

land.    300. 
Stokkaryd.    373. 
Stokke,    Gaard    i    Jemteland.   69.    — 

Sogn  i  Jarlsberg.    34. 
Stolperod.    376. 
Storda  (nu  Stola).    419. 
Store  Imnes,  Gaard  i  Jemteland.  422  f. 
Store  Samsing  (Samson),  Skib.    776. 
Storebek,  Gaard.    79. 
Storm,  M.  Ambrosius.    606. 
Stovne,  Gaard  1  Jemteland.    69. 
Stralsund.    211.     213.    288.    819.    396. 

491.    603. 
Strand,  Gaard  i  Aals  Prestegjeld.  796. 

—  i  Dalarne.  300.  —  Gaard  i 
i  Risterod  Sogn.  686.  —  i  Ryfylke. 
113.  779  f.  796.  830.  —  i  Strenge- 
nes  Bispedomme.    44.    46  f.    49. 

Strandebakken  ved  LAndskrona.    783. 
Stranden  i  Bergen.    4. 
Strandviks  Sogn.    789  f. 
Strasborg,  Thomas.    626  f. 
S träume,  Gaard.    1. 
Straumahvarv  i  Nordfjord.    2. 
Strengen,   Odegaard   under    lAogseter 
i  Thrykstad.    8. 


Navne-Register. 


897 


Ötrengenes.     134.     198  ff.     289  ff.     — 

Bispedomme.      44.     47  ff.    61.     107. 

155  ff.     159.    179.    186.    196  f.    199. 

202.    208.    210.    220.    232.  270.  307. 

325  f.  358.  377  f.  —  Domkirke.  188. 

199.  —  Erkedegne.    858  ff. 
Stro  .  .  .,  Gaard  i  Esberg  Sogn.    277. 
Strudtsklev  i  Digemea  Sogn.    56  f. 
Strupebru.    6. 
Stnettobaek  (?).    313. 
Strom,     Gaard     p.     Indland     (Baahas- 

len).    756  f.    —    Gaard  i  .Temteland. 

59.    —    Sogn    i  Jarlsberg.    15  f.    21. 

23  f. 
Stromene,  Gaard.    375. 
Stab,  Abraham.    591  f.  —  Peter.    562. 

680  ff.     589.     593.     610.     630.    634. 

637.    644  f.    649  ff.  —  Nils.    736. 
Sture,  Hr.  Nils.    270.   272.  289.  292  ff. 

299.    —    Hr.  Sten,    den  aeldre.    270. 

288  ff.   293.  —  Hr.  Sten,  den  yngre. 

404  f.  —  Hr.  Svante  Nüssen.    361  ff. 

370.    374.    376.    392  f.    404.    409. 
Stygge    Krumpen,    Biskop    i    Vendsys- 

sel.    493.    621. 
Stygge,  Per,  1  Legeved.  298. 
Styrkar  Peterssen.    184. 
8tedl,  Gaard  i  Nordfjord.    1. 
St0dle,  Per.    670. 
Storjen  i  Odalen.    190. 
Stoek,  Erik.    226. 
Suderaa.s,  Gaard  i  Jemteland.    59. 
Suderby.    293.    —    i  Löta  Sogn.     70  f. 

135. 
Suderbylanga,    Gods   i    Edsberg  Sogn. 

327. 
Suder  Kyd  i  Veneherred.    314. 
Sudersoske     Ständer.     211.     284.     286. 

381.    388.    394.    396.    405  f. 
Sudreim  p.  liomerike.    38  f.    41. 
Suldals  Skibrede.    42. 
Sunberg,  (raard  i  Jemteland.    59. 
Snndbrcden,  Gaard  i  Aals  Prestegjeld. 

795. 

Sundby.    157  f.    293.    371. 

Sundbaik  i  Eidsberg.    8. 

Sunddal  Herred  (Dalsland).    38  f. 
Diplomatarium  Norvegiciim  XVI. 


Sunde    i    Jemteland.     300  f.    414—17. 
422  f.    788. 

Sundena,  Gaard.    226. 

Sundre,     Gaard    i    Aal    i    Hallingdal. 
758  f. 

Sunnanhaga  i  Vike  Sogn.    299.  329. 

St.  Sunniva,    se    Helgener    paa   Sagre- 
gistret. 

Svale  liemarssen.    51. 

Svalerud  (Sullerud),    Gaard  i  Oiamark 
Sogn.    91  f.    149  f. 

Svan,  Martin,  Hr.    182. 

Svanevandet  i  Saude  Sogn.    21.    24. 

Svanholm.    798  f. 

Svante  Nilsson  Sture,  se  S. 

Svartdalen.    391. 

Svarteskaanung,  Hr.  Aake  Jönssön. 
156  f.  159  ff.  178—81.  186—90. 
197—200.  202  f.  206.  210.  213  ff. 
217  f.  220—28.  232  f.  240.  256. 
276  f.  288.  338.  —  Arfrid  Aakea- 
datter.  338.  —  Benkta  Jönsdatter. 
198.  207  f.  210.  —  Birgitte  Jons- 
datter.  198.  —  Hr.  Jens.  61  f.  99  f. 
159  f.  188.  190  ff.  207  f.  «215.  217. 
358  ff.  —  Nils  (Niklis).  61  f.  191  f. 
214  f.  —  Hr.  Sigge  Jönssön.  166  f. 
180.  187.  198.  200.  206  ff.  210. 
220  f.  228.  -  Hr.  Thure  Jönssön. 
156.  168—61.  178.  180.  182  f.  188. 
190.  193.  198.  200.  206  f.  211 
214.    220  f.    224.    232.    247.    291. 

Svarvaatad,    Gaard   i  Indstryn  i  Nord- 
fjord.   1. 

Sveen.    830. 

Sveig  i  Herjedalen.    30.    92. 

Svein     (Sven)     Aaskuldsson.    618.     — 

Andersson.     192.     —     A-smundssen, 

Kaadmand    i    Nyvarberg.    236.    — 

Atberg.  59.  —  Bös.    131  f.  —  Eriks 

son.     795.     —     Erikss0n,      Degn     i 

Throndhjem.    294.    —    Galde,   se  G 

—    Harikssen.     108.     —     i    Heglid 

418.  —  i  Hof(?).    812.    —    Jonssen 

247.    —    Laurensson.    151.    153.    — 

I^auritsson,  Vajbner.    257.    —    Lens- 

mand  i  Raade.    809.  814.  —  Otters- 

57. 


898 


Na  vne- Register. 


80n  i  Ottorsjo.    742  f.    —    p.  Rosse- 

vig.     795.    —    Sigurdssen.    343.     — 

Thoresson.     830.    —    i  Vigge.    260. 
Sveinke  Tholfssen.    58. 
Sveinung  Andersson,  Prest  i  Holmem. 

194  f.    —    Rolfssen,    Kannik  i  Oslo. 

100. 
Svenaby,  Gaard.    256  f. 
Svensaas,  (iaard  i  Jemteland.    346. 
STensbufjeldet  i  Sandshverv.    31. 
Svenstad,  Gaard  i  Jemteland.    743. 
Sverige,  Svennker.     8.    66  f.    70.    94  ff. 

103.     181.     206.     229.     231.     242  f. 

252.    302  f.    355.    360  f.     364.    374. 

378.     381.     392.     410.    602  ff.    519. 

624.    638.    640.    675  f.    715.    806. 
Sverker  p.  Bakke.    59. 
Sweteo,    Vilhelm  v.,    Raadmand  i  De- 

venter.    284. 
Sviesta.    228.    371. 
Svinabodeholt.    314. 
Svinafaetre,  Gaard.    1. 
Svinavad  Sogn.    372. 
Svinegam  Sogn.    371. 
Svinegamsby.    371. 
Sworen,      Johannes,      Borgermester     i 

Stade.    284. 
Syl,  Johan.    349. 
Syla  Sogn.    372. 
Sylta.    370. 

Synnerstad,  Gaard.    70  f. 
Ssebjem  Bunes.    77  f.     —    Reidarsson. 

254. 
Sseby,    Gaard   i    Barfva    Sogn.     210  f. 

220  f.    226.     —     Sogn    i   Smaaland. 

208.    —    Sogn   i  Tuhnndare  Herred. 

371. 
Saeby      Cistertienserkloster    (Julitta    i 

Södermanland).    234. 
Saefvistnm,  Gaard  i    Vikingaker  Sogn. 

245  f. 
Ssemnnd     Ivarsson       (o:     Thorgilssen 

Skanke),  I..agmand  i  Viken.    51.   68. 
Ssrvaraas,  Gaard.    2. 
Sservarbo,  Gaard  i  Hjelmeland.    9. 
Saevedal.    360  f. 
Sffivis,  Gaard  i  Rakke-stad.    68. 


Soborg  p.  Sjaelland.    776. 
Sedasjo,  Gaard  i  Jemteland.    60. 
Sederby  i  Barfva  Sogn.    226. 
Söderköping.    181  f.    420. 
Södermanland.    46.  135.  178.   196.  202. 

210.    220  f.    223—28.    234.    246. 
Sedrem  i  Sogn.    673  f.    676. 
Solna    Aa   i   Strengenes    Bispedemme. 

157. 
Selvitsborg.    298. 
Sondenfjelds  i  Norge.    673  f.    679—83. 

734  f.    737. 
Sendfjord.    334. 
Sendmere.    425.    663  f.    817  f. 
Sondreluten  p.  Sendmere.    817  f. 
Sendum  (Sundbeim  i  Ulfnes  ?).     826  f_ 
Serby,  Gaard  i  Ullensaker.    766. 

Taalshult.    373. 

Taafaand.    391. 

Tage  Eriksson.    797. 

Tand,  Gaard  i  Jemteland.    69. 

Tande,  Gaard  i  Jemteland.    69.    414. 

Tangaraas,  Gaard  1  Jemteland.    69. 

Tangeland,  Gaard  i  Eidsberg.    8. 

Tangermünde.    580. 

Tangestad.    376. 

Tasta,  Michel,  Vsebner.    168.    191. 

Taubenheim,  Hr.  Christopher  v.  429 — 

33.    600. 
Teigsmyren  i  Ski  Sogn.    204  f. 
Teiste,   Hans,    Biskop  af  Bergen.    273. 

280.     304  f.   333  f.    383  f.    —    Jon. 

619  f.    628.  676.  678.  —  Oluf.  764  ff. 
Tensta     Sogn     i      Upsala     Erkebispe- 

demme.    105. 
Tewes  Smit.    308  f.  (Jfr.  Theus). 
Tharald,  se  Thorald. 
Tharan  Thormodsdatter.    239. 
Thegneby  Sogn  p.  Ordost.    141  f.   281. 

301  f.    331. 
Theiste,  se  Teiste. 
Thelemarken.    746.    754.    762.    828. 
Theus  Hollflcnder.    777.  (Jfr.  Tewes). 
Thjodestad,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Thjostolf  (Thystel).    239.  —   Amesson. 

149.  —  Iverssen.    264  f. 


Navne-Register. 


899 


Tbjolling.    2.    6. 
Thjom.    62  f. 
Tbolf,  se  Tolf. 
Thom  i  Raade  Sogn.    816  f. 
Thomas.    98.  —  Bartholin.    316.    —    i 
Bergsvik.    59.    —    Biskop  af  Orkne 
75  f.  —  Biskop   af  Strengenes.    107 

—  Christenssen.  832.  —  Erikssen 
66.  —  Hogenholt.  604  f.  —  Holste 
se  H.  —  Jute,  Raadmand  i  Thrond 
hjem.  294.  337.  —  ved  Kvellaa 
93.  —  Köpping.  693  ff.  —  Stras 
borg.    626  f.  —  v.  Wickedeii,   »e  W 

—  Wolsey,  se  W. 
Thora,  se  Thore. 

Thorald  (Tharald).    26.    —    Arnesson. 
260  f.    278  f.    —     Baardssen.    261  f. 
278  f.  —  Haakonssen.    594.    —  Hei 
gesson.    18.  —  Olafsson.    238. 

Thorbjom  (Thorben).  774.  —  Asbjoms- 
sen.  336.  —  (Thorbern)  Bille»  Elec- 
tnstilLund.  692.  716.  —  i  Bredaby. 
69.  —  Esgerasen,  Herredshovding  i 
Veneherred.  314.  317.  —  Jang, 
Borgermester  i  I^dose.  113.  —  Ke- 
tils.s0n.  110  f.  —  Magnussen,  Vseb- 
ner.  216.  —  Olufssen,  M.  764  ff.  — 
Petersson.  86  f.  —  p.  Thorper.    8. 

Thord  Amundssen.  149.  —  Anf astes- 
sen. 92.  —  Bergesson  i  Skulethorp. 
361.  —  Bjenissen.  826.  —  Bonde, 
se  B.    —    Borgessen,   Vajbner.    742. 

—  Eyvindssen.  37.  196.  —  Gud 
thormssen.  260  f.  —  Gunnarssen. 
618.  —  Iverssen.    27.  —  Jaren.    68. 

—  Jeppessen.  247.  —  Karlssen. 
239.  —  Knutssen.  22.  —  Matssen, 
Raadmand  i  Bergen.  634.  —  Roed, 
se  R.  —  Thoraldsaen.  97.  —  Thor- 
bjernsson.    148.    —    Thoresson.    77. 

—  Thorsteinsson.    38. 

Thordsfos  i  Sande  Sogn.    24. 

Thore  (Thora)  Finnkelsdatter.    826  f. 

Thore  (Thorer)  Aslessen.  64.  —  Berg- 
ulf ssen.  10.  —  Endridssen,  Prest  p. 
Thjern.  62.  —  Erlandssen.  66.  — 
Finstad.    810  f.  813  f.  —  Fiater.   69. 


—  Fridikssen,  Kannik  i  Bergen.  10. 

—  Gnnnvatlsson  i  Mjelby.  361.  — 
Hedenssen.  92.  —  p.  Hvinden(?). 
260  f.  —  i  Jakobsaas.  346.  —  Jons- 
8on  i  Kwrrff.  141  f.  —  Olatnuen, 
742.  —  p.  Ra.st.  59.  —  Reidarssen. 
17f.  —  i  Restad.  812.  —  Smed. 
192.  —  Thordsson.  113  f.  796.  829 
—32.  —  Thorkelssen.  148.  —  Thor- 
keLssen,  Lagmand  i  Stavanger.    216. 

—  Thorsteinssen.  637  f.  —  i  Tym- 
metsdal.    192. 

Thorfinn  Eyvindssen.  65.  —  Henriks- 
sen.    200. 

Thorgard  Bjemssen.    310. 
I   Thorgaut.    223. 

Thorgeir  Arnes.sen.  260  f.  —  Erlends- 
sen.  64.  —  I^Assessen  i).  I^ngset. 
10.  —  i  Mo.  69.  —  Mysen.  78.  — 
Olufssen,  Prest  i  Enebak.  77  f.  — 
I  Pederssen.  99.—  Hr.,  Prest.  4.  7. — 
Sigurdssen.  827.  —  Svenssen.  26.  — 
Thoressen  (Skanke?).  91.  —  i  Vik.  69. 

Thorghie  (Thorger?)  i  Mo.     413.    419. 

Thorgils  (Thorgiul,  Thorgiuls).  8.  — 
Amundssen.  147  f.  —  Bjemssen  i  Ra- 
narud.  97.  —  Erlendssen.  263.  —  p. 
Füre.  37.  —  Kolbeinssen,  Kannik  i 
08lo.41.  —  Sixtenssen,  Vaebner.  116. 

Thorgrim  Erikssen.    310. 

Thorgulf  Ellefssen.  278  f.  -  (Thor- 
gylf)  Erlandssen.  278  f.  (o :  Thorgils). 

Thorgun  Audunsdatter.    2.    6. 

Thorkelin,  Grimur  Jonssen,  Justits- 
raad.    31. 

Thorkel  i  Aflo.  69.  —  Aslakssen.  828. 

—  Jevne.  826  f.  —  Jonssen,  Elee- 
tus  til  Oslo.  397.  —  Karlssen    269. 

—  Nilsson.    819.  —  i  Suderaas.   69. 

—  Thorbjornsson.  100.  —  Thor- 
steinssen.   77. 

Thorlak  Bergulfsson.  826.  —  Steinars- 
sen.    77.  —  Syverssen.    742. 

Thorlaf,    Biskop    af    Bergen.    318.    — 

Biskop  af  Viborg.   144.  —  (Thorlof) 

i  Hjertum.    618.    —     Olafsson,    Hr., 

Provst     i     Bergen.    103  ff.    109.     — 

67* 


900 


Navne-Kegister. 


(Tholhif)  Olsson.   828  f. 
Thorlei f  Bagy.    748.     —     (ielaugssen. 

28.  —    p.  Kjolstad.    147.    —    Krok, 

I^ndsfoged     p.     Ordost.    141   f.     — 

I.aake.  7«6.  —  Thorgeirescm.    28.  — 

i  ütbv.    59  f. 
Thormod  Joiissen,  BorgethingslagmaDd. 

384.  —  raanter.  ö.  —  Svensson.  4.  — 

Torfajus.  43.    86.  — 
Thorny  Andresdatter.    826  f. 
Thorp,    Gaard    i    Jemteland.    346.     — 

Gaard  i  Skaraborgs  Len.    343. 
Thorpe.    361. 

Thorpeheired.    67.    97.    251. 
Thorper,  Gaard  i  Eidsberg.    8. 
Thorrestad,  Gaard  i  Valdrcs.    19. 
Thorsaas,  Tossaas,  Gaard  i  Jemteland. 

411.    419. 
Thorsharg.    44.    46  f.    49. 
Thorsland,  Gaard.    2. 
Thorstein,    Biskop   af  Bergen.     11.    — 

Bjomsson.    247.    —  Einarsson.    795. 

—  Ettersson.  148.  —  Gndmnndsson. 
190.  —  Gunnersson.  117  f.  —  Haa- 
konsson.    594.    —    p.  Hjarnes.    118. 

—  Iverssen.  592.  —  Jonsson.  191. 
214  f.  217.  827  f.  —  K  .  .  .  i  B  .  .  . 
30.  —  Kntitsson.  591  f.  —  Kjus. 
765.  —  Kjus  p.  Hvaleby.   260.    262. 

—  Niklisson,  Vaebner.  115.  128.  — 
Olufsson.  830.  —  Paalssen  List. 
114.  126.  591.  -  Pedersson.  238. 
260  f.  278  f.  403.  —  Rnd.  765.  — 
Simonsson.  40.  —  Sinionsson,  Vaeb- 
ner. 61  f.  —  Skjeldalfsson.  40.  — 
SnioJs.s0n  (Iniolfsson).  38.  —  Thor- 
bjomsson.  99.  —  Thorsteinssen.   795. 

—  Vik,    Kaadniand    i   Ledose.    113. 
Thorstensbsek     mellem     Hadeland    og 

Komerike.    260.    262.    278  f. 

Thoten.    53.    117  f.    310.    754  f. 

Thott,  Hr.  Aake  Axelsson.  236  f.  — 
Hr.  Aake  Haussen.  392  f.  398.  — 
Fru  Anna  Hansdatter.  408.  —  Axel 
Laurensaon.  409.  —  Fru  Beata 
Iversdatter.  306  f.  --  Fru  Birgitte 
Olaf.sdatter.  274.  —  Hr.  Erik  Axels- 


son.     189.     195  ff.      206.     232.     270 
274  f.  —    Hr.  Hans  Aakesson.  369  f 

—  Hr.  Ivar  AxeLssen.    274  f.    369  f. 

—  Hr.  Lanrens  AxeLssen.    274  f. 
ThreelK)e  (Trelwv),  Frants.    784. 
Thrond   Algatssen.    22.     —      Amunds- 

son.    265.    —    Bcnkestok,    se    B.    - 
Bjemssen.  3.  36.  —  Gudleikason.  238. 

—  Hallvardssen.    91.    —  Krakesson. 
Lagmand  i  Bergen.    10.    —    Peders 
son.    108.     —     i    Blatte.    69.     —     L 
Stafre.  60.    -    Thorsteinsson.    19  ff— 

Throndhjem.     268.     294  f.     318.    337 

412  f.  425.  677.  696  f.  716.  721  — 
723.  725—35.  —  Lagmseud.  294  _ 
337.    725.  —  Raadmsend.    294.     337 

—  Skole.    425.  (Jfr.  Nidaros). 
Throvanes  (Tjovanes?),   Gaard.    1. 
Thrills.    6.    106.    —     Arvedssen.    692^ 

—  Arvidssen  i  Sknlethorp.    361.  


I 


Hallvardssen.  808.  —  Olafsson.  16J 

176.   (Jfr.  Thorgils). 
Thrnlsaas,   Gaard  i  Jemteland.    59. 
Thrykstad.    8. 
Thunen,    Ludeke    v.,     Borgennester 

Lübeck.    284. 
Thnre  Benktssen  Bjelke,  Hr.    46  f.  4^e 

—  JenssoQ  tre  Koser,  se  R.  —  Jen^^ 

80n  (Svarteskaanung),    Hr.,  se  S.  

Perssen    Bjelke.    802  ff.    —    Thure=*«= 
son  (Bjelke),  Hr.,  Marsk.     232.    27  JK. 

—  Trolle,  Hr.    626. 
Thüringen.   442. 

Thveit,  Gaard  i  Fuse.    26.  —  Gaard    i 

Strandviks  Sogn.    789  f. 
Th veter,  Gaard  i  Ullensaker.    766. 
Thystel,  se  Thjostolf. 
Tideke  Jakobsson.    149. 
Tideman,  Hr.    98.    —    Hr.,    Kannik  i 

Skara.    314. 
Tierp  Sogn.    372. 

Tillinge  Sogn  i  Upsala  Stift.  208.  871. 
Tillogi  Hardskaga.  61.  —  i  Ostanaar.  59. 
Tillnngsaas,  Gaard  i  Jemteland     69. 
Tingvalla  i  Eds  Sogn.    116. 
Tiogvad.    873. 
Tisler.    298  f. 


Navne-Register. 


001 


Tisthamar,     Oaard     i    Utvik    i    Nord- 
fjord.    1. 
Titke  Koleues.    407. 
Tivad  i  Vestane.    69. 
Tjernsjöholm  i  Jemteland.    301. 
Tjxinithorp  i  Käma  Sogn.    186. 
Tjoniö.    6. 
Tofhatten.    391. 
Tofta  i  Sverige.    46  f.    49. 
Toke,  Sira.    98. 
Tolf  (Tholf)  Nüsson.    826. 
Tolkabro  i  Vings  Sogn.    193. 
Tollehythorp.    370. 
Toneng,  Gaard  i  Nordfjord.    1. 
Tonga,  Gaard.    372  f. 
Toot,  Gaard  i  .lemteland.    69. 
(Tordenstjerne),    Nils  Svensson.    786  f. 

792  f. 
Torgau.     442.    447  ff.    456  f.    466—69. 
608.    797. 

Tonibv.    293. 

(Toniekrantz),   Henrik,    Abbed  i  Horo. 
692. 

Torolgseide    (Toringenajö    paa    Jemte- 
Hkogen).    300  f. 

Torssen     Sogn     i     Strengenes      Bispe- 
demme.    307. 

Tosso  (i  Thjolling).    6. 

Tostathorp  Hage.    69. 

Tostethorp  i  (raesenherred.    419  f. 

Tosve  Brandsson.    786.    793. 

Tot,  Anders.    6.  —  Olaf.    6. 

Tovatn.    391. 

Tove  Andunsdatter.    2.    6. 

Tove  i  Kolaas.  59.  —  Sinionssan.   786. 

Traader,  Gaard  i  Kollags  Sogn.    163  f. 
176.    194  f. 

Tramstad,  Gaard  i  Jemteland.    59. 

Tranekj8Br.    375. 

Transylvan,  Maximilian,    keiserlig   Se- 
cretair.    539. 

Trappanes,  Gaard  i  Jemteland.  59.  418. 

Tredesberg,  Gaard  i  Skaraborg  l^n.  338. 

Treider,  Gaard  i  Aas  Sogn.    203. 

Treuenbritzen  i  Brandenburg.    469  f. 

Trier.    649. 

Trier,  Stefan  v.,  Skriver.    594. 


Troldbvtten.    390  f. 

Trolle,  Arvid.    274  f.   288  f.   306  f.  377. 

—  Hr.  Birger.    165.  —  Byrge.    797. 

—  Hr.  Erik.  377.  421.  —  (Uistav, 
Erkebiskop.  409  ff.  —  Hr.  Thure.  626. 

Troller  Kittelssen.    194. 

Trolletborp.    306. 

Tromo  Sogn  i  Nedenes.    7. 

Trosnes,  (iaard  i  (rrimsherred  i  Verme- 

land.    347  f. 
Trostathor])  i  Göslnnde  Sogn    i  Skara 

Bispedemme.    227  f. 
Truid    Michelssen,    Prest    i   Aal.    759. 

—  Pedersson,  Foged.  269.  —  Ulfs- 
tand, se  U. 

Tryggar  Andersson.    91. 

Tryninge  ved  Halmstad.    375. 

Trteksta,  (Jaard.    226. 

Tregden  i  Upland.    356  ff.    370. 

Tue  Akersson.    331. 

Tuhundare     Hered     i     Vestmannland. 

188.    371. 
Tullegarn,  (^aard.    370. 
Tunibo  Sogn.    371. 
Tunderaasen.    301. 
Tuna,    Gaard    i    Kumbla  Sogn.     195  f. 

—  Sogn  i  Strengenes  Bispedomme.  48. 
Tune,    (Jaard    i    Aals  Sogn    i  Halling- 

dal.  86  f.  592.  787.  794  f.  -  Pre.ste- 
gaard  i  Borgesyssel.    741  f.    814. 

Tune  og  .\abygge  Sfcibrede.    269. 

Tungehered.    98. 

Tunsberg.  7.  132  f.  149.  736  ff.  749  f. 
786.  793.  816.  —  Borgere.  34.  699. 
737.  749  f.  —  Borgermestre.  816.  — 
Hevedsraand.  804  f.  —  K  irker.  2 — 5. 

—  Lagma*nd.  4.  7.  21.  764.  786. 
815  f.  —  Len.  740.  764.  -  Kaad- 
maend.  764  f.    786.    816. 

Tunsbergbus.    2.    4  f.    7.    31. 
Tverdalen.    239. 
Tvdeke  Moller.    248.    269. 
Tydskland,  Tydskere.     101.    485.    510. 

654  f.    696.    733. 
Tyge  Krabbe,  se  K. 
Tygesen,  I.,  Sorenskriver.    23. 
Tyle  (fyseler.    493.    505. 


902 


Navne-Reginter. 


Tylehase,  Michael.    319. 

Tymmetsdal.    192. 

Tyol  Sjululfssen  (Thjodolf  Skeldulfa- 
sen?).    788. 

Tyrgilstad.    91. 

Tvrker.    237.    663  f. 

Tzeuen,  Erik  v.,  Borgermester  i  Ham- 
burg.   284. 

Tfeby,  Gaard  og  8ogn.    370.    372. 

T»;lle.  (inard  i  Helsingland.    66. 

TjplliaaHen,  et  Grsensepankt.    301. 

Ta'ppathorp  i  Vikingaker  Sogn.    245  f. 

Tönder,  Friderich,  Foged  over  Ryfylke. 
43. 

Tenis  Klausson.  822.  —  (Tonnes)  Lif- 
licnder.    777. 

rby  i  Hesteme  Sogn.    362. 

Udderyd.    361. 

Ugerup,  Erik.    679  f.    736  f.    740.    764. 

Ulbro  i  Tillinge  Sogn.    871. 

Ulf.    6.   824.  —  Benktsson.    187.    197. 

226.     —     Laurenssen,     Haadmand  i 

Oslo.    41.  —  Odssen.  184.  —  Olafs- 

sen,    Erkedegn    i  Throndhjem.    294. 

—  Pederssen  Kos,  Hr.,  se  R.  —  Sira.  98. 
Ulfama  Jogeirsdatter.    18  f. 
Ulfhild  Olafsdatter.    86  f. 
Ulfnes.    826. 
Ulfstand,  Byrge  Jeussen.    797.    —  Hr. 

Henrik  (iertssen.    106  f.  —    Holger. 

621.    669  f.    692.  —  Hr.  Truid.  621. 

669.    733.    759.    782. 
Ullavi,  Gaard  i  Askesnnd  Sogn.    70. 
Ullensaker  Prestegjeld.    765  f. 
Ulleraal  p.  Ringerige.    22. 
Ullinsyn  p.  Vaage.    26. 
Ulrik,    Biskop    af  Vesteraas.    107.     — 

Greve  af  Helfenstein,  se  H.  —  (ireve 

af  Oberstein.    478  f. 
UJvathorp.    376. 
Ulvemyren.    22. 

Undade  Sogn  i  Vestergötland.    162. 
Undall,    Laurits  Anderssen,    I^Agmand. 

796  f. 
Underberg,  Gaard  i  Hole  Sogn.    113  f. 

829—32.  (Jfr.   Berge). 


Undersakers    Sogn    i   Jemteland.    742. 

788. 
Upgaard  i  Jemteland.    69. 
Upherred  Sogn.    313. 
Upland,    Gaard    i   Jemteland.    59.    03. 

—  Landskab.    155.    232.    293.    347. 
Upsal,  Gaard.    1. 

Upsala.     65.     104  f.     116.     144.    ir»0. 

323  f.     330.     866  f.     399.    799.     — 

Bispedemme.  208.  270  ff.  289  f.  323  f. 

362  f.    366  f.    878.    —     Biskopsbord. 

345.  —  Borgermester.  150.  —  Dom- 

kirke.     59  f.   64  f.    96  f.    160.    346. 

674  f.  —  DomproTst.    69  f.  -—  Erke- 

biskopper.    48.    60  f.    72  f.  79  f.  87  f. 

100.    102—6.    107.   116  f.  144  f.  165. 

169.    282.    242.    268.    321.  325.  330. 

345.     877  f.    898  f.    409.    674  f.    — 

Erkedegne.  61.  104  f.  271  f.  —  Kan- 

niker.    61.    104  f.    160  f.    323  f.  326. 

365  ff.    674  f. 
Urne,    Kristine   Lavesdatter.    61  f.    — 

Klans.  797.  —  Lage,  Biskop  af  Sjael- 

land.   628.  689.    641. 
Utanskogs  Fjerding   i    Rakkestad.    58. 

77. 
Utaal,  Gaard  i  Bro  Sogn.  270  f.  289  «f. 
Utby,  Gaard  i  Jemteland.    60. 
Utenhof,  Wolf  v.    460  f.    493. 
Uthage  i  Nordhered  i  Lom.    671  f. 
Uthaug  p.  Orlandet.    294  f. 
Utret-ht,    Biskoppen  af,    se  Henrik.  — 

Stift.    628  f. 

Vaage    i  Gndbran^sdalen.    18  f.    20  f. 

68.    98.    108.    114.    126.    691. 
Vaagen  i  Bergen.    602. 
Vaagesarv,  Gaard  p.  Ix>m.    128. 
Vaale  Sogn  p.  Ve«tfold.    87.    826. 
V&nge  Fjerding  i  Östergötland.    205. 
Vad  i  Vestergötland.    16  f. 
Vada,   Kirke  i  Upsala  Stift.    107. 
Vndsbo  Herred   i    Vestergötland.    1 

373. 
Vadstena.    151  ff.    180  f.    213  f. 

232.    240—44.    249  f.  288.  398. 

—  Borgermestre.    242.    244.  — 


i   *  4 


Navne-Kegister. 


903 


8ter.    38.   49  ff.  64.  67.  71  f.  70.    81. 

120.    123.    188  ff.   160—53.   160—63. 

176  f.    180.    201  f.   230  ff.  241.   243  f. 

247.    249.    258  f.    266  ff.    282  f.    330. 

364  f.    401.    412  f.    421  f. 
Vaglem,  Gaard  i  Jemteland.  59.  574  f. 
Vagsala  Herred  i  Upsala  Bispedomme. 

271  f.  (Jfr.   Vaxalla). 
Valabakke,  Gaard  i  Jemteland.    345. 
Valberg,  Gaard  p.  Vaage.    19. 
Valborg,  Abbedisse   i    Monkeliv.    401. 

422. 
Valby  Sogn.    371. 
Walckendorff,    Christopber.    821.    823. 

—  Erik,  Erkebiskop.    402.   409—12. 
433. 

Valde  i  Vaage.    328.    571. 

Waldkircb,  Baltasar,  Biskop  af  Hildes- 
heim.   617  f.    633  f. 

Valdres.    19.    136.    138.    826. 

Vale,  Peter.    560  ff.    656  f.    660. 

Walem  (i  Belgien?).    587. 

Valen.  679  f.  —  i  Oiamarkn  Sogn. 
149. 

Valentin,  Paulus  Kempes  Discipel. 
649.    651. 

Valen tuna  Sogn.    370. 

Valla,  Gaard  i  Oppunda  Herred.  187. 
197. 

Valle.  370.  —  Gaard  i  Jemteland. 
289.    296.    301. 

Valien  i  Halland.  684.  665  f.  670— 
73.    753  f. 

Valleryd.    373. 

Vallinge,  Gaard.    224  f. 

Valsbal.   373. 

Valse  Gods.    274  f. 

Val0  Sogn.    372. 

Vamelo,  Patroclus.    407. 

Vang,  Gaard  i  Jemteland.     64  f.    150. 

—  Gjeld  i  Valdres.    826  f.  —    Sogn 
p.    Hedemarken.    335. 

Vanga.    373. 

Vangens  Sogn  p.  Voss.  11.  200  f. 

Vannaryd,    Gaard    i    Firgelanda  Sogn. 

240  f. 
Vanne,  Hr.  Jon.    233. 


Vannes,  Petrus.    471  f.    507. 
Vannusjo  i  Aangermannland.    300. 
Vappa  i  Tillinge  Sogn.    371. 
Varalden  So.    148. 
Varberg.    236.    308  f.    621.    711.    73df. 

818  f. 
Vardal.    23.    53. 
Vardalen   i    Holmem.s    Sogn    i    Sigdal. 

163  f.    175.    194  f. 
Vardede  i  Skefthammar  Sogn.     372. 
Vardhönne    (Vargöen    i     Baahuslen?>. 

142. 
Wardorff,  Konrad.    599. 
Vardri  i  Dagahen-ed.    372. 
Vardeen  i  Thegneby  Sogn.    302. 
Vardohus.    693.    708. 
Varga,  Gaard.    329. 
Vame  Hospital.    38  f.    269.    282.    284. 

764. 
Warnemünde.    490. 
Varnhem.    228. 
Varnhulta.    245. 
Vartofte  Herred  i  Vest<?rgötland.  201  f. 

241—44.    247.    258  f. 
(Vasa),    Johan    Christerssen,    Hr.    271. 

—  Margrete  Eriksdatter.    420. 
Vatikanet.    51. 
Vatnemellom    Aa.    56  f.     —    (raard   i 

Digemes  Sogn."  27.    32.    57.    223. 
Vaxalla  Hcrred  i  Upsala  Bispedomme. 

271.    323  f.    365  ff.    372. 
Veberg,  Gaard  i  Sande  Sogn.  15  f.  21. 
Vebjorn  i  Toot.    59. 
WedlerC?).    616. 
Veere  i  Zeeland.    511. 
Weffring,  Johan.    469  f.    520  f. 
Vcgby.    371. 

Weimar.    446  f.    449.    617.    630  ff. 
Vekken,  Gaard   i   Beverdalen   p.  lx)m. 

127  f. 
Weide,  Paal  v.  d.,  Secretair.  490.  497. 

501  ff.    505. 
Velle,  Gaard  i  örsten.    818. 
Welserne,  Handelshus.    566. 
Velund,    Gaard    i    Digernes  Sogn.    27. 

32.    56  f.    223. 
Velvig,  Gaard  i  Jemteland.    417. 


904 


Navne-Uegister. 


Vemnnd  IngemarRson.    251. 

Vendel  Sogn  i  ITpsala  Erkebispetleinme. 

105. 
Wendiske  Stander.     311  f.    884  f.    387. 

«08. 
Wendlandt,  Johan,  Borgermester  i  Dan- 

zig.    558  f.    561  f. 
Vendsyssel  Biskopper.    493.    621. 
Veneherred  i  Vestergötland.  314  f.  317. 
Vermeland.    12.     16  f.    70.    98.    114  f. 

128.    218.    286  f.    291  f.    347  f. 
Vermisos.    373. 
Vemalund    i    St  rengenes  Bispedemme. 

167. 
Wemeke  Stenhusz.    368. 
Vemer  (VerenV),  Hans.    361. 
Werneraen  (Wernskjold),   Jens.    270. 
Vesbo    i   Linköping  Blspedemme.  207. 
Vesby  Sogn.    376. 

Veseherred    Sogn    i   Vermeland.    291  f. 
Vestaned,  Gaard  i  Jemteland.    266. 
Vestansjö,  Gaard  i  Jemteland.    256. 
Vestanö,  Gaard  i  Jemteland.    69. 
Vestby,  Gaard  i  Utanskogs  Fjerding  i 

Rakkestad.    58.    —    Sogn    p.   Folio. 

184. 
Vesteraas.    64  f.    156  f.    251  f.    271  ff. 

293.    —    Biskopper  og  Bispedomme. 

48.    107.    188  f.    207.  226.   246.  270. 

877  f.   —  Domkirke.    246. 
Vesterby  i  Femaby  Sogn.    213  f. 
Vestergötland.     16  f.    61  f.    149.    162. 

178.    182.    193.  201.    221.    228.  236. 

241  ff.     247.    259.    291.    316  f.    370. 

373.    419  f.    669  f.    679  f.    803. 
Vesterhus,    Gaard   i  Jemteland.    288  f. 

295.    337.    345.    348.    574  f. 
Vesterreka  Herred.    371. 
Westfalere.    394. 
Vestfold.    37.    765. 
Vestmanland.     167.     180.     187.     207. 

213.    226.    242.    246. 
Veterlide  Bjarnesson.     93.  —  p.  Ijing- 

seter.    8. 
Vettern.    152. 
Vettersjö  i  ThjöUing.    6. 
Veveron  i  Stenkyrke  Sogn.    623. 


Vexjö  Biskopper.    144.    325. 

Weze,    Johannes,    Electn.s     til    Lnnd. 

466—69.    476  f.    666  ff.    578  f.    630. 

652  f.    657  f. 
Viborg  Bi.skop    og    Kirke.    109  f.    144. 

333.    493.  —  Provater.    110. 
Viby  Sogn  i  Nerike.    177.    326. 
Wiekeden,  Thoma.H  v.,    Borgermester  i 

Lübeck.    490.    498  f.    602  f.    606. 
Vidbokvem,  Gaard.    224  f. 
Vider  Karlsson.    261  f.    278  f. 
Vidjerf  i  Gardharaar.    69. 
Vidsöthorp.    372. 
Vierosen  i  Odalen.    190. 
Vigge,  Gaard  1  Jemteland.   260.  411  f. 

419. 
Viggebsek  mellem  Hadeland  og  Kome- 

rike.    260.    262.    278  f. 
Vik,  Gaard.    6.  —  i  Enebak.    78.  —  i 

Jemteland.    59.    —    i     Upland.    342. 

344.  —  i  Orsten.    818. 
Vika  Sogn  i  Dalarne.    299.    328  f. 
Wikard,  Gerike.    97. 
Vike,    Gaard    i    Lom.    8  f.  —   Sogn  i 

Dalarne,  se  Vika. 
Viken.     3.     61.    68  f.    98.     113.     261. 

290.    732  ff.    749.    801. 
Viker,  Gaard  i  Jemteland.    59.    265. 
Vike«tranden  i  Ix)m.    9. 
Vikingaker  Sogn.    246  f.    326. 
Vikmarubaek      (et     Grwnsepunkt     ved 

Jemteland).    300  f. 
Vilberg  Sogn.    370. 
Wilde.    382. 
Vilhelm  (Villem,  Villom)  Cahien.    165. 

—  Huitlock.    566.  —  Mennes.     639. 

641.    —  Schutter.  619.  —  v.  Schwe- 

ten,  Kaadmand   i  Deventer.    284.  — 

Steinarsson.   149.  —  v.  Z wolle,  se  Z. 
Wilken,  Landsknegt-Hovedsmand.  676. 
Vilkin  i  Stokke.   69. 
Vilska    Herred    i    Skara   Bispedomme. 

208. 
Wilsnack,  det  hellige  Blöd  i.  129  f.  153  f. 
Vinelo  (Viuelo?)  i  Örebro  Len(?).  135. 
Vinald    Henriks-son,    Erkebiskop    i  Ni- 

daros.    33. 


Nav  ne-Jiegister. 


iH» 


Vincents  Lunge,  se  L. 
Ving  Sogn  (Aasherred).    193. 
Vinge),    Björn    Niklisson,    I^Agmand  i 

Vermeland.    115.    128.  —  Peder  An- 

ders.s0n.    190. 
V'injarvold  i  Sudreim.    39. 
V^inje  8ogn  i  Suldals  Skibrede.    42. 
Vinke  (nu  Vinga).    773.    (Jfr.  Hvinge). 
Vinter,    Christiern.    426.     429.    432  f. 

435  ff.    439.    441  f.    457.    460.     462. 

466—69.     473.      475  ff.      483.     520. 

536  f.     639.     556  ff.    561—63.    565. 

567.    593.    596.    598—601.  603.  622. 

631  ff.    646.    653.    655  ff. 
Vwborg.    111.    113. 
Wisch,  Benedikt  v.  d.    645.    652. 
Viskinge  i  Sjaslland.    236. 
Wismar.     133  f.     211.    213.    233.    309. 

319.    384  f.    396.    405  f.    500. 
Vlstad,  Gaard  i  Fron.    28. 
Vistalanda  Sogn.    59.    97. 
Vister  Sogn  i  Gudbrandsdalen.    18  f. 
Vitsköfle  i  Skaane.    297. 
Wittenberg.    440  f.    467  f.    474  f.  512  f. 

515.    581  f.    584.  586—89.    613.  615. 
Wittenhagen,  Henrik.    100. 
Vitungxgsef  (?)      (Vikungs-     eller     Vi- 

kings-(?)  p.  Ordowt.     142. 
Vivelatad     Sogn     i    Linköping    Bispe- 

domme.    207. 
Vivike  Podebusk.    819  f. 
Voech,  M.  Jakob  de.    506. 
Wolbrand  Ciaessen.    619. 
Vold,  Gaard  i  Aas  Sogn.    203. 
Voldemyren  i  Sandshverv.    31. 
Wolden,  Reincken  v.  d.    319. 
Wolf  Gennskragen.   518.  —  Hoff  maus- 

son.     451.     —     V.    Utenhof.     460  f. 

493. 
Volkmar  v.  M(')len.    67. 
Wolsey,  Thomas,    Kardinal.    473.    488. 

507  f. 
V'olther,  Borger  i  I>odo.se.    624. 
V'onga,     Vajnga     i     Kollands    Herred. 

343  f. 
Vorben  (?).    773. 
V^ordingborg.    659. 


Workom.    491. 

Vortbo    Herred    i    Skara    Bispedomme. 

240. 
Voss.    11.    200. 
j    Vossevangen.    200  f.    (Jfr.  Vangen). 
Vo-ven    Thingstue  i   Akers  Sogn.     26. 
Vrangavad  p.  Ordost.    142. 
Vrango  (Vrängo).    298  f. 
Vrena     Sogn     i     Södermanland.      178. 

224. 
Vreta  i  Upland.    356  ff. 
W 11  llen weher,  Jakob.  693  ff.  —  Joachim. 

714.  —  Jörgen.    734. 
Wurstenland,  Wursifriesland.  617.  521. 

549.    553  f. 
Wiirtemberg,  Hertugen  af.    661. 
Vygend  (Wigant?),  Peter.    174. 
Vtedde,    Hans,    Borgermest^r    i  Nyvar- 

berg.    236. 
Vtedertik,  Gaard  i  Jemteland.    60. 
Värby  i  Bara  Sogn.    332. 
Vterend  i  Hvambo  Sogn.    266. 
Vieri,     Gaard     ved     Linköpiug.      158. 

161  ff. 
Vfesaherred  i  Vermeland.    115. 

Velksstorbv.    375. 

Ylfarid,  Gaard  i  Figlarid  Sogn.  277. 
York,  Kardinalen  af,  se  Wolsey. 
Ysselstein,  Herren  af,  se  Egmont. 
Ytrebygden.    595. 

Zabel,  Herman.    280. 

Zacharias     Povelsson,     Prest    p.    Aal. 

592.    768. 
Zeeland.    536.    687. 
Zelle.    601.    603. 
Zinna  i  Brandenburg.    435. 
Zuderhusen,  Herman.    481  f. 
Zwolle.    379  ff.    384  f. 
Zwolle,  Villom  v.     606.    634.    636. 
Zwynaerde  i  Flandern.    654  f. 
Zysendorp,  Fikke.    68  f. 

iEfrabygden  i  Nerike.    372. 
;   ^kirsta  i  Halla  Sogn.    186.    197. 


906 


Navne- Register. 


0bo  (nu  0deby)  Sogn.    70  f.  293.  371. 
Odeskvern.    372. 
Odger  p.  Grotlena.    69. 
(Mgisle  Per880n,  Vaebner.    23ö. 
Odinstabod,  Gaard  i  Tillinge  Sogn.  208. 
Gdinsten,  Gaard  i  Landby  Sogn.   188  f. 
Odnista,  Gaard  i  Landby  Sogn.    188  f. 
Ofvemäs  i  Säby  Sogn.    371. 
0i,  Gaard  i  Jemteland.  346.  —  Gaard 

i  Vaage.    27.    ö92. 
0iamark  Sogn.    91  f.    149. 
Oie,  Gaard.    224. 

Oien,    Gaard  i    Sandshverv.    18.    30  f. 
0kna  i  Barfva  Sogn.    208. 
0knen.   372. 
01and.    404. 

OndBgaard  i  Dalarne.'  300. 
One  (Aun?),  Gaard  i  Snaasen.    829. 
Ors  Kirke  p.  Dal.    38  f. 
0rboholm.    802. 
Orby  Sogn  i  Skara  Bispedemme.    207. 

233. 
Orebro.    70.    219  f.    360.    413. 
Oresten  Slot.    4 19  f. 
Oreaund.    502.    776. 
Orid,  Gaard.    293. 
Orjan    (Yrjan)  Karlsson    i    Hof.    411  f. 

419.  —  Perssön,  Foged  i  Jemteland. 

ö74f. 


0rkedalens  Fogderi.    391. 

Orlandct.    294. 

0r8t«n  p.  Sondmore.    817  f. 

Osan,  Gaard  i  Jemteland.    öl). 

0sby  1  Södermanland.    224  f. 

Osel  Biskopper.    94. 

0sem,  Gaard  i  Jemteland.    ö74  f. 

Ostauaar,  Gaard  i  Jemteland.    59. 

08tl>erg,  Gaard  i  Jemteland.    414. 

08terdalen.    307  f.    390  f. 

Ostered.   375. 

08tergötland.  104.  152.  163.  205. 
232.    256.    282  f.  288.  293.  372.  420. 

0sterplana  Sogn  i  Kinnaberred.  191. 
214—17. 

Osterreka  Hundrede  i  Strengenes  Bispe- 
demme.   48.    208.    220.    226. 

08ter8tr0m,  se  Strom. 

0ster8oen.    213.    384.    527. 

0sters0i8ke  Staeder.    387. 

0ster8olandene.    17. 

Ostnna  Kvern.    70  f. 

Ovrehodal  i  Herjedalen.  248  f.  310  f. 
(Jfr.  Hodal). 

Oianger  Fi8kevand  mellem  Hadeland 
og  Romerike.    260.    262.    278  f. 

0vreb«ek,  Gaard  i  Vistaland»  Sojsn. 
57.    97  f. 


KRITISKE  NOTITSER. 

(Ved  0.  Rygh). 


I.,  S.  63  L.  16f.  n. :    Ssebiar  kirkia  er  den  nuva;r.    Hjelmeland  Hovedkirke. 
«    c    97   «     8  f.  o. :    Epla^veit  og  Dal  maa  seges  i  Bmnkeberg  Sogn  i  Tele- 

marken,  jfr.  IV,  Side  746  f.  482.  IX.  789. 
»    «  115  «    17  f.  o.:    Gryting  —  i  Orkedalen. 

*  «  123  «   12  f.  o.:    Mihsgarde  (Nuhsgarde)    for  Knutzgarde?,   jfr.  No.  169; 

den    der   nsevnte  Gadleik  Endridsson  kan  vsere  Sen  af 

Endrid  her. 
t     «  145  <   13  f.  o. :    Anndal  ligger  i   Vass  Sogn  i  Skjold. 
«     *  148  «^    10  f.  n.:    Efter  Slgurd  tilfoies:   Prest. 

«     X  169  «     9  f.  o.:    (taarden   har  ligget  i  Sogndal  i  Sogn,  jfr.  III.,    S.  218. 
«     «  183  «     6  f.  n. :    bode,  akal  vjere  bo(n)de. 

<  €  186  *     5  f.  o.:    ei  0yer»  akal  vaere:    i  Gerne  (som  laa  under  Manvik); 

derefter  at  rette  i  Brevet. 

<  4  199  <   14  f.  n.:   ?  efter    Hasnes   ndgaar.     Husnes    Kirke   stod    til    1874 

paa  Kaldestad. 

*  <^  232  «   11  f.  n.:    Gyrid  1.  Gudrid. 

«     <  259  <   10  f.  n.:    Halvard  Bjarnesson  1.  H.  Bjernsaon.  ligesaaS.  264  Ii.4f.  o. 
«    t  274  «12  f.  n.:    Por  las:  I>orer. 

<  «275  «   11  f.  n.:   droteta,  lies:  drot(a)eta. 
1     2  280  «     1  f.  n.:   er  bor  iidgaa. 

«    *  309  «  14  f.  n.:    Den  i  Anm.  1  anförte  Lsesemaade  er  vist  den  rette. 

c     «  320:  Ved  No.  420,  jfr.  Mnnch,  Unionsperioden  II  7  n. 

€    «322  «   11  f.  n.:   Hermansson,  Ises:    Hermundsson. 

«     «  329  t     6  f .  n. :   Stein,  Ifes :  Steine. 

«     «367  «     8  f.  n.:   Efter  «Prest»  bor  vel  tilfoies:  ved  Peterskirken. 

«    «  368  «     4  f.  o. :   efter  gardenom  maa  mangle :  vid. 

«    «  376  «   16  f.  n. :   Flogar,  skal  vaere  Flagar  (som  er  Nominativformen). 

<  «382  «   12  f.  n.:   Efter  Smoxzogharde  raangler  et  (i). 

<  «417  «     4  f.  n.:   a  Sondini  er  Skrivfeil  for  Sondnm. 

*  «453  €   16  f.  o.:    <siltimen>  er  rigtigt;    vil  sige:  den  Tid  paa   Aaret,   da 

Fiskeriet  af  Sil  (Lagesil)  paagik. 
€    «  455  «     9  f.  n.:    Bonom,  Feilskrift  for  Bonom. 
«    «  463  «     9  f.  o. :    Gynte,  laes :  Gynt. 
«     €  473  €   10  et<'.  er  Brata  Feilskrift  for  Brota. 


« 

627 

L.  15 

f.  0. 

< 

658 

«  16 

f.  n. 

« 

664 

*  6 

f.  0. 

•? 

727 

No. 

1008 

908  Kritiske  Notitser. 

I.,  S.  534L.  17  f.  11. :    Tof  Ises:  Tove.  —  Samme  Feil  S.  537  L.  21   f.  n. 
«     «  536  <     9  og  8  f.  n.:  Eftcr  Fader  tilfeics  :  (og  Svigerfader) ;  efter  Moder: 

(og  Svigermoder). 
«     «  567  Xo.  783.    I  Overskriften  staar  2  Gange  Hartvik  for  Benkt. 
*     «  567  L.  11  f.D.:    Kanfnarwdh,   laes:    Raufnarwdh  (Rauverud  i  Lilleham- 
mer S.). 
<     *  626  No.  859:   a  Skaghe,  Skagsgardana,    Feil  for  Skoghe,    Skogs  —  se 

Noreke  Gaardnavne,  II,  7. 

Foran  givet  tilfoies:  i  Landskyld. 

Fylke  j  sak  skal  betyde:  Fylkeshaug  (nn  i  Aas  S.). 

Mand,  la;s:  Fa^stemand. 

Brevet    er  vel  fra  1493,    da  det  af  D.  N.  II,   Side  743 

fremgaar,  at  Prosten  i  1500  allerede  var  dod. 
II.,    «     19:    I  Overskriften  til  No.  19  er  feigende  Rettelser  at  gJ0re: 

(lanstad,  tilfoies  (Gaustad). 

Vegstein,  rettere  Vigstein  (i  Nannestad). 

Efter  Bardarrnd  tilfoies:  0ykrin. 

Istedetfor  Bo  sattes:    Mykleby  (i  Kraakstad). 
«     29  L.  13  f.  o. :    Fomn  Ingemnnd  tilfoies:  Sira. 
«     t     33    «12  f.  o. :    abote  synes  her  nodvendig  at  maatte  vaere  Egeniiavn, 

skjent  det  er  paafaldende  som  saadant. 
<<  35    *     3  f.  o. :    Sysselmand,  laes:  Omlmdsmand. 

«Ved»  i  foregaaende  Linie  betyder  vist  Traelast  (Tom- 

mer,  Spaerrer  eller  Planker). 

Alreksskog,  la;s:  Alreskog  (betyder:  Oreskov". 

skvrkit  maa  vsere  Feil  for  stvrkit. 

fiorö  meningslost,  mon  tiorÖung? 

lies:  til  den  Praebende  i  sit  Kapel  Marie-Kirken  i  Oslo, 

som  Hr.  Aake  Kantsler  har. 

sinni  maa  sprogrigtigt  l)etyde  Kjeberen  Ketils  Moder 

(d.  e.  han    kjobte    af    sin  Stedfader).     Derefter  bliver 

Overskriften  at  forandre. 

Efter  Mulavik  tilfoies  (Vaale). 

Klaiiaestadnm,    laes:    Klanac — ,    se  Norske  Gaardnavne 

II,  329. 

paa  Nordmore,  la*s:  i  Hevne. 

Om  Gaardens  Navn  staar  intet  i  dette  Brev. 
—     «     8  f.  n.:    Sylte  skal  vaere  Soholt  i  Orskog,  se  min  Afh.  i  Hist. 

Tidsskr.,  3  R.  III,  Sa?rtrykket  S.  76  f. 
267    t  14  f.  n.:    Kallkamdi  vel  Feil  for  Ballkanidi    (Balkerod   i   Valla 

S.  paa  Tjorn). 
392:    No.  509  er  vistnok  udstedt  i  Bergen. 
395  L.  12  f.  o. :    Skibrede,  las  :  Skibreder. 
488    «   13  f.  o. :    alro  teighenom,  laes:  Alro —  (er  Egennavn). 
490:  Brevet  No.  659  maa  va?re  yngre  end   1420.     Hallvard    var    Prest 

her  1446  (II  578);  endnu  i  1427  var    Gest  Ormssen  i 

deiine  Stilling  (XI,  132). 


38 

c 

6  f.  n. 

52 

4 

4  f.o. 

70 

« 

1  f.o. 

72 

< 

9  f.o. 

136 

« 

18  f.  o. 

150 

« 

2  f.o. 

152 

< 

4  f.  n. 

223 

< 

12  f.o. 

232 

C 

9  f.o. 

849 

i 

2 

o. 

854 

« 

3 

0. 

60 

n 

9 

o. 

131 

•'■ 

17 

0. 

147 

1- 

8 

n. 

Kritiske  Notitser.  909 

IL.  S.  497  L.  17  f.  o. :    (iade    kan    rimelig   siippleres  Ga[n]de  (Gan    i    Fet),  se 

•      Norske  Gaardnavne  II,  236. 
^     <   511  7  f.  n.:    Jon.  laes :  Jens. 

€         628:   No.   703  falskt? 

t      '   651   L.  13  og  Kl  f.  n.:    Anden,  lies:  Oden. 
4     c  653:    Mon  ikke  Dateringen  i  No.  876  er  at  forstaa  1460? 

<  <  671  L.  14  f.  o. :    (Agder),  lajs:    (Set^rsdalen). 
t     <■:  687   <   17  f.  o. :    Foran   « Broder»   indskydes :   tafdode». 
'      <  776   «     5  f.  n.  og  S.  777  L.  3f.  o.:   Bwnd,  ber  laises:  Rwnd  o:  Rande?  Bli- 

ver  sikkert,  naar  man  sammenholder  hermed  8.  889, 
L.  10  f.  n. 

<  819  ^5 — 4f.  n.:  Da  t Hülle»  (Hollen)   nsevnes,  er  vistnok  Szognedall  at 

forstaa  om  Sogne  i  List-er  og  Mandals  Amt,  ikke  cm 
Bogndal.  Mon  ikke  8tig  Bagge  ogsaa  blot  havde  med 
Agder  at  gjore? 

Eft<ir  Ikornnes  tilfeies:  (i  Kvernes). 
Mydborghe,  Feil  for  Mydberghe.    Jfr.  V,  No.  1116. 

III..  65  «     9  f.  o. :    Foran  52  iodssettes  öl  og. 

[at;  udgaar  som  nrigtigt  tilfeiet. 

Brevet    kan    ikke    vtere  udstedt   i  Oslo,   jfr.  S.  148  L. 

10  f.  o.  (in  til  Osloar)  og  Vidnemes  Hjemsted. 
-^  165   c   13  f.  o. :    Althinget  paa  Kasten,  Ites:   Althinget  for  Nordre  Gud- 

brandsdalen  (Gadbrandsdalen  norden  for  Kost). 
«        <  176  «     6  f.  n.:    Efter  Brynjolfsson  tilfoies:  Lensmand  paa  Voss. 
«  183  •;     6  f.  o. :    <I..agmand>  vist  urigtigt,  «Lagamadr»  betyder:  «lovkyn- 

dig  Mand»    og    kan  desnden    her  vsßre  at  opfatte  blot 

som  Tilnavn. 
«        t  210  t     8  f.  o. :    Efter  «Kjajr»  tilfoies:  (Norum  Sogn,  Bohoslen). 
t        V  230  «   16  f.  n. :    Jonsson,  la's:   Paalsson. 
«        '   243    :     6  f.  n. :    fos,  lais:  Fos. 

«   No.  308:    Om  Dateringen  jfr.  Manch,  Unionsp.,  I,  871,  n.  1. 
«  S.  304,  No.  397 :    M.  H.  t.  Dateringen  jfr.  Muneh,   Unionsp.,  II,  84. 
c       S.  351   L.    5  f.  o.:    Bergsvein  var  paa  Brevets  üdstedelsestid  Prest  i  Stange, 

for  paa  Vaage. 
«        r  389   4   10  f.  o. :    Forssenom  er  vel  her  Appellativ. 
«        <  413  No.    564.:    Brevet  kan    neppe    va;re    rigtigt  dateret.     Presten  Hal- 

vard    Ostensson    naevnes    ellers    i    Gansdal    1460 — 80. 

Maaske  mcdl  secnndo? 
«        <  465  L.  12  f.  n. :    Det  forste  han  maa  vistn.  Ise.ses:  hun. 
c        «  479   V      5  f.  o. :    la»s:  •hum. 
«        <-  502  c   11  f.  n. :    «sin    gardhe    Gardhae»,  lies:    «Siugardhegardhie»  (d.  e. 

Sjiigaard,  G.  N.  83  i  Ix)m). 
^  579  4     7  f.  o. :    Den  nicvnte  Be  Kirke  maa  ndentvivl  vajre  den  tidligere 

paa  Bo  i  V.  Gaasdal,   hvorefter    Sognet    endna   kaldes 

Bodals  S. 
«        «  597   «   18  f.  n.:    oc  skulde  aabenbart  have  staaet  foran  Aslak. 
<        «  621   t     1  f.  n.:  Sindena   skal   formentlig  vcere  Saidena,    jfr.  K.  B.  190. 


910 


Kritiske  Notitser. 


III.,  S.  641   I 


IV., 


i 
« 


« 

« 

« 


61 
74 
94 

123 
133 
164 
175 
211 
246 

247 

308 
309 
313 
336 
344, 


379  L.  13  f.  o 


4  f.  n. 
14  f.n. 

17  f.n. 
6  f.  o. 

12  f.o.; 

18  f.n. 

• 
4  f .  o. : 

3  f.o.; 
18  f.n.: 
18  f.o.: 


411 
471 
679 

601 
763 

773 

832 

40 

71 

72 

77 
80 
84 
84 

96 

96 

131 


5  f.n.:    Jon,  Iss:    Andreas. 

8  f.  n. :    Arnbjom  havde  efter  Brevet  vseret  Abbed. 
10  f .  n. :    Foran  Ogmnnd  tilfeies :  Hr. 

3  f.  n. :    Nestftjwrp     Feil     for    Ve8taI)orp    (Bygden    Ve8t[K)rp  i 
Nannestad). 

Efter  «Kanniken->  tilfeies:  ved  Apostelkirken. 
Efter  fimtigbi  maa  mangle:  dagha. 
to  Kanniker,  lies:  en  Kannik. 

Solheimi,  Feil  for  Seaeirai,  se  n,  No.  272  og  V,  No.  112. 
Bergs,  laes :  B Jorge  (Bserga  i  Brevet  er  Feil  for  Biserga). 
Lnnsseidhi  maaske  at  Isese:  Lnnsieidhi  (Gaarden  skri- 
ves  na  Lashed). 

Hornbordsey.  Man  skulde  vente  —  bora  —  eller  — 
boru  — 

Hollem  er  vistnok  Feil  for  Holom  (Hole  i  Ramnes). 
Hellelands  Sogn  herer  ikke  til  Jsederen. 
Hofs  sokn,  Feil  for  Ullenshofs  s.  (Holam  i  Ullensaker). 

.  No.  439  er  ogsaa  trykt  i  III,  No.  331. 

No.   445   L.  9  f.  o. :  digraskytningeuom   er  Egennavn    (Gaardnavn  i 

Oslo). 

celler    Norgei     ndgaar.      Manden    siger    ndtrykkelig  i 

Brevet,  at  han  ikke  vil  til  Norge. 

«paa  Jsederen»  ndgaar  (ligger  i  Bjerkreim  S.  i  Dalene). 

Efter  Jon  tilfeies:  Trondssen. 

1    prestegardum,    Feil   for    prestgardenum.      Maaske  at 

skrive  Prest —  Er  Gaarden    Prestegaarden  i  Trett«n. 

Sand,  Iffis:  Sande  (Sandeid). 

Norgardh    i    Tyordals    grendh    er   sikkert    Nerstebe   i 

Hjordalsbe,  G.  N.  38  i  Bygland. 

Kykren  er  Kyken  i  Ullensaker  (Norske  Gaardnavne  II, 

S.  312).  —  ?  to  Linier  ovenfor  ndgaar. 

Knn  Foss  er  Gaard,  Holmefoss  og  Bjemefoss  er  Fosser 

i  Vestfosselven. 

Vameid  maa  have    ligget  i  Moss  Landsogn,   se  Norske 

Gaardnavne  I  S.  357. 

Val,    Ises:    Vaal    (i    Kraakstad).      Ligeledes    skal    Vaal 

staa  for  Valle  L.  3  f.  n. 

Tronnase  skal  vist  vsere  Tronnase,  se  Norske  Gaard- 
navne, II,  S.  36. 

mdland  og  vollain  ere  Egennavne. 

Nederholt,  laes:  Nederholter. 
14  f.  o.:    Bordhwin  skal  va;re  Bordhwm,  se.  No.  789. 
6  f.  o. :    Nez  stodho,  Ises:  nez  stodho  (d.  e.  Sted,  hvor  der  kan 

SHittes  Net,  Fiskegarn). 

4  f.n.:    Wangnebergh  vel  at  la?se:  Wangnebergh. 
2  f.n.:    Verpe,  Ises:  Verp  (p.  Eker). 

9  f.  o.:    Sandstad,  lies:  Sandstod  (Sandste  i  Ullensvang). 


€  17  f.n.: 

«  2  f .  o. : 

«  2  f .  o.  : 

«  8  f.  n.: 

i  8  f .  o. : 

«  16  f.n.: 

«  12  f.  o.: 

«  2  f.  o.: 

*  8  f.  o. : 

«  4  f.  o. : 

<:  20  f.n.: 

«  2  f.  o.: 


S.  157 

L. 

4   f.  o. 

€  207 

« 

6  f.  o. 

*  209 

< 

1   f.  n. 

Kritiske  Notitser.  9J  1 

Vadestad  ligger  hverken  i  Aas  eller,  som  senere  rettet, 

i  Kraakstad,  men  i  Vestby  (Dipl.  Norv.  I,  No.  293  og 

Norske  Gaardnavne  II,  S.  6). 

Aneimmn  er  Feil  for  Alueimnm. 

Lydvvin  efter  den  nuvaerende  Navneform    antagelig    at 

Isese:  Lydvvm. 
^      t  219:    No.  298    er  vsesentlig  ligelydende  med  II,    No.  442    og  maa  vsere 

omtr.  samtidigt  med  dette. 
t     <  249  L.     9  f.  n. :    i  maa  mangle  foran  nedzstse. 

«  255    «     7  f.  o. :    keypt.  Feil  for  keypti. 
(      <  289    <     4  f .  n. :    Bchening  ndfylder  i  sit  Referat  Laknnen  med :  mgshello. 
c     c  290    «     1  f.  o. :    Schening  la^ser  annan  for  anna.    Her  staa:  anna(n). 

*  «  301    <     7  f.  o.:    sknlde  der  nok  staa  «Biskops-  og  Provsteregistre». 

«      «  301    ♦     7,  8,  15,  16  n.:    Vist    rett^re,   som  i  R.  B.,  217,   at   Isese  Anga- 

Htadhom,  jfr.  Norske  Gaardnavne  I,  S.  60. 
c      «  333    t  12  f.  o. :    Haginom,  Feil  for  Hauginom. 

<  «  394    «  10  f.  n. :    ladhe  er  sikkert  Egennavn  (La  i  08tre  Toten). 

♦  «  477    «     5  f.  n. :    Rodo,  vist  Feil  for  Rodko  (Rokke). 
4      «  487        18  f.  o.:    40,  lajs:  60. 

«      «  501    «     2  f.  o. :    Lakunen  sandsynlig  at  udfylde  [Borjdom. 

<  «  539  No.  749    kan  neppe  va?re  rigtigt  dateret.     Peder  Jonsson   nsevnes 

ferst   som    Erkeprest   fra    1453    i    en    lang  Aarrsekke  ; 

hans  Forgjaengere  vare  Signrd  Bjernsson  1449 — 1468  og 

Toke  Nikolasson  1434—1448.  Sandsynlig  1467  eller  1467. 
«      «  597    «     7  f.  n.:    Laknnen  at  ndfylde:  a  Furnese? 
?      «  602    *   11  f.  o. :    Manden    hed    vistnok    Nicolas  Andunssen,    jfr.  II  648, 

XI  213. 
«^      c  605    «   15  f.  n. :    Foran  iEskielsson    skal    aden    Tvivl    staa:    hengia  her 

Joar,  hvorefter  hengia  i  L.  14  udgaar. 
*•      «611    «   10  f.  n. :    Kanniken  hed  Olnf  Bjernssen. 
«      «  627:  No.  86«  trykt  efter  en  anden  Original  II,  No.  874. 

»  737  L.    5  f.  o. :    «af  Van  vare»  nrigtigt  (uden  Overlseg). 
t      *  765    «     7  f.  o. :    Fomavnet  mangler  efter  sender,  skal  vsere  Anders. 
<"     c  777    «     1  f.  n.:    ostgardhen  er  Egennavn  (Ostgaarden  i  Flatdal).   Ligesaa 

778  L.  8  f.o. 
VI.,  «     53    «  17  f.  o. :    Lodin,  maaske  Lodvir.  I  D.  N.  II,  28  neevne«  en  Prest 

af  Oslo  Stift  af  dette  Navn  samtidig. 
«      t  147    «  10  f.  n.:    rudstaden    i    dette  Brev  er  sikkert  Appellativ,  jfr.    dog 

No.  469. 
«     «178    «     3  f.  o.:    Foran  a  Sighistadum  har  vist  staaet  prester. 

€    —     «     4  f .  o. :    Laknnen  vel  at  udfylde :  [a  Velon]ge. 
«      «  227  :  No.  198  kan  umnlig  i  den  foreliggende  Form    veere    saa  gammelt 

som  fra  1360. 
«  337  L.  10  f.  o. :    Norom  maa  vcere  Feil  for  Norom    (Nore   i   Moss  Land- 

sogn,  som  dengang  horte  til  Rygge  S.). 
«      «  382    «   16  f.  o. :    Presten  kaldes  hyppigst  Halvard  Thordsson  (se   f.  Ex. 

naeste  Side). 


912  Kritiske  Notitser. 

VI.,  S.  475  L.    7  f.  o.:    «forbrod  sit  Liv>.     Mon  der  ikke   ved  Brevets  Udtryk 

8igteH  til  Selvmord? 
^      «  o77    t    3  f.  o. :    Videid,  lacs:  Vidiieid. 
<      «  715    »    5 — 6  f.  o. :    Thorkelssens,  laes:  Thorgilssons. 
«      t  796    «19  f.  n.:    I^ngeland  ligger  ikke  i  Holme  men  iHsegelandS.^Ovrebo. 
«      €  825    c  20  f.  n.:    Vidissen  er  udstedt  1599. 
«      <  828,  No.  802:  Ved  Overskriften  jfr.  Bemserkning  til  S.  796. 
«      *  834  L.    3  f.  o.:    Kreffuitt,  Feil  for  Kreffnill  (nu  Krovelen  i  Orsten). 
VII.,   ?  159    <■■    8  f.  o. :     Autimi,  Feil  for  Amfinni,  ikke  for  Audtinni,  se  Bd.  IV 

249.    259.    265. 
-  335:  No.  326  i  den  foreliggende  Skikkelse    decideret    yngre    end    1393 

efter  Sproget. 
«  366:     «     371  sikkert  falskt;  Falskneren  kan  have  skrevet  Navnene  ud 

af  tegte  Breve. 
*^  411  L.  17  og  20  f.  n.    Seudre    Berg,    lajs:  Sondre    Berget    (Del    af    nii- 

vierende  lille  og  Store  Berget  i  Lillehammer  S.:. 
«  459 :  No.  464  kan  neppe  va?re  segte.     Det  kan  mcerkes,  at  Eilif  Sveins- 

8on  naevnes  som  Prest  paa  Bo  en  Maaned  efter,  27  Sep- 
tember 1465,  i  D.N.  II,  641. 
^       «  683  L.  11  f.  n.:    Levik  ligger  i  Skafsaa  Sogn. 

4      «  699:  No.  649.    Indholdsaugivelsen  neppe  korrekt.    ludholdet    maa  vist 

forstaaes  saaledes,  at  Manden  har  aflagt  lovlig  Bcneg- 
telsesed  for  et  ham  paasagt  Leicrmaal  med  den  nsevnte 
Pige. 
VIII.,  c  124  L.  11  f.  n.:    ^som   han  igjen  har  taget  til  Naade.»    Antagelig  iirig- 

tigt  opfnttet;  «betrat  med  hann»  maa,  som  Sammen- 
ha?ngen  viser,  betyde:   «givet  ham  et  bedre  Kald.^ 

*  «156    c    8  f.  o.:    «til  stadajrrs.»    Maa    efter    Sammenbsengen    betyde    et 

Prestesajde  i  Firdafylke.  Mon  Feil  for  Stadar  (Stadt\ 
der  künde  vaere  brugt  som  Betcgnelse  for  det  nn  vierende 
Selje  Kald? 

*  t  160    «12  f.  o.:    IIia2llffiy[mi]  o:  Ujellnm  i  Vang. 

«^        «  219    ^    9  f.  o. :    sancte  crucis  maa  vel  vtere  rigtigt;  nogen   Audreskirke 

kjendes  jo  ikke  ellers  i  Oslo. 

<       «  257:    No.  205.     Hvorfor    dette    Brev    netop   skal  höre  til  Mandedoden, 

forstaar  jeg  ikke.  Kan  det  ikke  simpelthen  vsere  en 
en  Kirken  tilherende  Optegnelse  over  Personer,  der  paa 
(irund  af  sierlige  Fortjenester  af  Kirken  ssnrlig  akulde 
m indes  i  de  i  den  holdte  Bonner?  Det  har  vaeret 
Mandssiden  af  Optegnelsen;  en  tilsvarende  KWndeside 
har  der  selvfolgelig  ogsaa  vaeret.  Isaafald  kan  jo  de 
nsevnte  Personer  vajre  dede  til  meget  forskjellig  Tid. 
—  Brevets  Datering  kan  alene  baseres  paa  Sprog  og 
Skrift,  (der,  med  Undtagelse  af  de  sidste  Linier,  til- 
herc  14de  Aarhnndrede.  De  mange  Personers,  som  det 
lader.  samtidige  Dodsfald  [Faedre  og  Senner]  tyde  vist- 
nok  paa  en  Farsot.     H.-K.), 


Kritiske  Notitser.  913 

"VIII.,  S.  257  L.  12  f.  o. :    ^ikm[ixi];    maaske    har    der    snarere    staaet  iEikinni 

(Eiken  i  Sigdal  Hovedsogn). 

<  c  260:  No.  209  kan    efter   Sproget,  i    den  foreliggende  Skikkelse  ialfald, 

ikke  vcere  fra  3383. 
:        «  287  L.    4  f.  o. :    vaiige  er  vist,  ligesom  det  foregaaende  Jonsgarde  (Jons- 

gaard    i   Tretten),    Egennavn,    skjent  der  nu  ikke  kan 

paavises  nogen  Gaard  Yang  i  Egnen. 
«  333    ^  18  f.  n. :    i  stafwo  er  vist  Rest  af  et  Gaardnavn;  der  maa  mangle 

et   Ord   foran   stnfwo,  (eller   der    sknlde  maaske  staa : 

stuf  wo  a  Skinstadhom?     H.-K.). 
«  355:  No.  327  er  sikkert  falskt   med  Benyttelse  af    Msends  Navne  eft<»r 

segte  Breve. 
«        <  389  L.    6  f.  o. :    Germnndsdatter,  lais  Gudmundsdatt-er. 
«        <  412    «.  16  f.  n.:    Hnbsvad  =  üksvatn  paa  Vegaarsheien. 
€        *  469    «18f.  n.:    GaDgsthorp(Dangsthorp?)^  seNorskeGaardnavneIjS.  126. 
«        «  494    4  14  f.  u. :    üdfyldningen  kan  ikke  vsere  rigtig.     Der    vides   aldrig 

at  have  existeret  noget   Varhaugs  Prgd.     Gaardeu  har 

vist  altid  hert  til  Egersands  Prgd.,  horer  ogsaa  nu  til 

Egersunds  Sogn. 
«  787    «   6  f.  o.  og  14  f.  o. :    Stareng  er  her  Appellativ. 
IX.,    «  257    «    1  f.  o.:    Rettelsen  til  Tyrve  kan  ikke  vaere  rigtig,    da  Gaarden 

nu  heder  Tjerve.    Vel  at  skrive  Tjerve  her. 
c        <  265    '  14  f.  n. :    «16  m^f  Guld  og  en  egdsk  Mark^,  la?8:    «4  m^f  Gnld.* 

(I    ßrevet   maa   dette  forstaaes  som  Totalsummen;   de 

10  vci%  i  anden  Termin    maa   ogsaa  vsere  egdsk  Mark. 

2  Mark  (xuld  for  et  Mmbol    vilde  visselig   ogsaa  vsere 

for  hei  Pris). 

*  «  323  L.  18  f.  n.:    Sigstad,   laes:    Sigstad  Kirke    (d.  e.  Biri  Kirke).     Orig. 

nu  i  norske  Rigsarkiv. 
'S        «  345    ^  18  f.  n.:    Oatraad;  her  er  udfaldt:  Skibrede,  jfr.  No.  332. 
«        «  391 :    No.    424.    Ved  Noten  er   at  bemairke,    at    Larens  Jenssen    finden 

som  Kannik  i  Oslo    allerede  1448    (D.  N.  V,  643);    det 

er   da    lidet   sandsynligt,    at  hau  skulde  have  vseret  i 

Virksomhed  endnu  1506. 

*  «  466  L.    1  f.  o. :    Sudland,  d.  e.  Sauland. 
«        «  662    «    9  f.  o. :    sin,  Ises  sit. 

<  «  777    «11  f.  n.:    Kraakevad    (paa    Yrjen),    Ises:     Kraakevaad     (udenfor 

Yrjen). 
.«        «  810    «    2  f.  o.:    Auold  skal  sikkert  vtere  Aavald,  et  i  Ssetersdalen  endnu 

brugt    Navn,    medens    Agvald   ikke    kjendes  fra  histo- 
risk  Tid. 

<  <  821     <  15  og  16  f.  n. :  Eidsfjord,  la?s:  Eidfjord.  (Eids-  er  en  af  Munthes 

Feil  i  Matrikulen). 

X.,    «     20    c  20  f.  o. :    [Brudavik].    Er  vist  ikke  rigtigt.  Der  findes  ikke  nogen 

Gaard    af   dette  eller  noget  lignende  Navn    i   Hammer 

Sogn.     I  Haus   er   der   en  Gaard  Bruvik,    hvorefter  et 

Sogn  og  nu  et  Prgd.  er  kaldet,   men  dette  Navn  skri- 
Diplomatarium  Norvegicum  XVI.  68 


914  Kritiske  Notitser. 

ves  i  Middelalderen  Brnnvik.     Navuet  maa  v^re  feil- 

la^st  i  den  sene  Paategning. 
X.,  S.    24  L.  11  f.  o. :    Lnnd  er  utvivlsomt  det  rigtige;    en  Tycho  Diekn    var 

ntsenkellg  i  Lyon. 
«      «     30     «    5  f.  n. :    ünaker.    Mon  der  ikke  i  Brevet    er    at  liese  Wuakrom 

=^  Aavaak  i  N.  Aurdal? 
t     68     <    6  f.  n.:    52,  Ises:    25. 

87     «17  f.  n.:    lx>nder.    Er  vistnok  I^nde  i  Halsaa  8ogn. 
«  IIU     <  19  f.  o.:    Om  Gauathorp,  se  norske  Gaardnavne  I,  S.  125. 
«128     «    3  f.  o.:    Der  skal  vist  staa  Jogrimsson,  ikke  Jostceinssen,  se  Vf  493. 
«146    No.    190:     Om  Ganksthorp,  se  Bemaerkning  til  8.  119. 
c  631  L.  9 — 10  f.  n.:    «med  hvem  —  Herberget»    beror    vistnok  paa  Mis- 

forstaaelse.    Meningen  maa  vsere,  at  Hr.  Nils  den  fore- 

gaaende    Nat    havde    bavt   Herl>erge   hos  Jens  Stolpe 

paa  Salhus. 
«     *  733     «  18  f.  o. :    almennyngen  er  Egennavu  (0  og  Gaard  i  Bjomor). 
^      *  756  L.    9  f.  n.:    Om  Gantsthorp,  se  Bemserkning  til  S.  119. 
«     «  763    «  16  f.  n. :    «fire  Msend»,  Isbs:  1  Mand  (eller  snarere:    deres  Msend. 

H.'K.) 
«     «  832    «    7  f.  o.:    Hom.    Gaarden   skrives   Havn    (som  er  Navnets  Betyd- 

ning);  ndtales  Hobm,  som  der  skrives  i  Brevet. 
XI.,  «     18    «  17  f.  o. :    Stolpengen,    laes:  Stolp  (teinghen  i  Brevet  betyder  eign,. 

Eiendom). 
«     «     42  No.  41.:    Thorbjem  Steinarsseu  kan  ikke  have  vseret  Prest;    «beg- 

gia  okkra  sal»  er  et  utydeligt  Udtryk,    men    kan    vist 

ikke   betyde    andet   end    «min  og  min  (afdede)  Kones 

Sjfel.»    «Sogneprest  i  Tensberg»    var   en  dengang  ikke 

existerende  Stilling;  Byen  var  delt  i  fiere  Sogne,  hvert 

med  sin  Prest. 
«     «     43  L.    6  f.  o.:    «fylska»  maa  vtere  Betegneise  for  en  Person  (en  Kredi- 
tor).   Snarere  at  Isese:  Folska. 
«     «     —    «    7  f.  o.:    arf  vm  maa  Iseses:  arfvm. 
«     «  115   wt    5  f.  o.:    Widhem    i  Brevet   kan  ikke  vaere  Vadum.    Det  er  for 

modentlig   Feil    for  Widhum    o:  Veer  (alm.  skr.  Vear) 

i  Stokke. 
«      <  147    «  10  f.  o.:    Mel  er  det  gamle  Navn  paa  Eid  Prestegaard    i   Nord- 

fjord,  forekommer  atter  S.  149,  hvor  Udstedelsesstedet 

bor  vsere  «Mel  Kirke.» 
«     c  260    «    4  f .  n. :    ofTstegaar  i  Swndby.    Har  i  lange  Tider  vieret  en  egen 

Gaard,  Ostgaard,  altsaa  nom.  propr.    Derefter   at  rette 

i  Overskriften. 
c      «  637    «    5  f.  o. :    Idd,  Ites:  Berg. 

«      «794    «14og21f.  n.:    Houg,  Feilskrift  for  Hong  (Hong  i  0ier). 
^     «  804    <     2  f.  n. :    0xe  er  formentlig  Forvanskning  af  Hjuxe. 
«     «  814    «  10  f.  n. :    Sanlans,  laes:  Sanlans  o:  Sandlands. 
*      «  816    «    9  f.  n. :    Skarvenes   skal    vaere    Skorvenes   (Seljord    Prestegaard,. 

jfr.  X,  819). 


s. 

8 

L.  12  f.  n. 

€ 

17 

«  8  f.  o. 

« 

144 

c  8  f .  o. 

« 

172 

«  11  f.  o.: 

« 

226 

«  9  f.  n.: 

€ 

.508 

<:  o  f.  n. : 

- 

13 

«  17  f.  11. 

t 

20 

«  10  f.  0. 

i 

54 

^  11  f.  o. 

Eritiske  Notitser.  915 

Xir.,  S.      8    L.  12  f.  n.:    «Nederhus»    maa   betyde:    den    nedre  Gaard  i  samme 

Haugaland. 

fiij].  Efter  det  foregaaende  Brev  svarede  1  Mark  braendt 

da  til  ß  Mark  Selv  i  Penge. 

(i  1413).    Af  Brevet  No.  160  sees,  at  denne  Aftale  var 

gjort  IsEiige  for  1413^  hvilket  ogsaa  fremgaar  deraf,  at 

Abbed  Jon  blev  BiRkop  i  Skaalholt  c.  1406. 

loghen   maa   vrore   Egennavn   (Gaarden  Laugen    i    Rol- 

lag). 

prima  skal  vjere  perma  (kobberbeslaaede  Perme). 

neff  er  Egennavn,  de  nuvaerende  Gaarde  Nseve,  hvoraf 

Lillenseve    herer    til  Meldalen,    Stomseve    til  Nabobyg- 

den  Helandet. 
XIII..         13    «17  f.  n. :    cforgyldt    (Selv).»    Mon    der    ikke    i    Originalen    bar 

staaet:  Mark  fomgilde. 

(Jaarden  Ignlstveit  skal  efter  D.  N.  I,  661  have  Ugget  i 

Hoidalsmo.   Gaarden  i  Seljord  heder  rettelig    Igletveit 

og  er  ferst  i  senere  Tid  forvansket  til  Igilds-. 

Dromsmd  sandsynlig  Gaarden  af  dette  NaA^  i  Ullens- 

aker  (Norske  Gaardnavne  II,  314). 
«      «     89,    No.    117:    Den  i  Anm.  anferte  Leeaemaade    maa   vsere    den  rette. 

En    Ba^k    kan    ikke   vel   siges  at  ligge  «midtstrems»  i 

Elven. 
«      t     91,     <£      119:     Dateringsstedet    er    (Jaarden    Kvaale  (G.  N.  39,    40)  i 

Slidre  Sogn. 
126  L.  10  f.  n.:    Bjellands  Skibrede,  Ises:    Bjellands  Sogn  og  Aakredals 

Skibrede. 
^  669    «    9  f.  n. :    Arre    skal    vel    viere  Are.     Skede    maa    vajre    Skeie    i 

Hartmark  Sogn. 
'*  800,    No.  709 :    Brevet  gjtelder  snarere  Sandland    i    S.  Undal    end   S.  i 

Lyngdal,  siden  Sagen  forhandles  paa  Foss  Thing. 
XIV.,  1.:    Dateringsstedet  Havefos  beror  paa  urigtig  Opfatning  af  Navnet. 

Dette  har  i  normal  oldn.  Form  lydt    Hävifors  og  er 

det  nuvajrende  Hofoss  i  Brandval. 
<'        «       1   L.    8  f.  n. :    Nest-  kan    ikke    vaere    liest    af   noget  Egennavn,    men 

maa  have  hert  til  en  Betegneise  af  Kvemestodets  Be- 

liggenhed.    Altsaa  med  lidet  Begyndelsesbogstav. 
<       5    «    1  f.  o. :    Efter    Formen    a  Staeidi   kan    her   ikke  vsere  Tale  om 

Stedje    i    Sogndal;    det  maa  va;re  det  i   mange    Breve 

omtalte  Sted,  Thingsted  i  Lomen  S.,  V.  Slidre.  —  Bre- 

vets  Indhold  maa  vel  forevrigt  knytte  sig  til  et  andet 

Brev,  hvori  det  tidligere  har  vieret  fsestet. 
V        «     52,    No.     63,     Overskrif ten ;   'isitwgardh»  kan    i    Brevet   alene  betyde 

cbeboet  Gaard»,  1  Modstetning  til  Odegaard. 

*        «   152,       *     187:    Her  bürde  vaire  henvist  til  II,  No.  326. 

€        «  209,       <     260:    Efter    det  ene    Vidnes    Navn   kan  det  viere  tvivlsomt, 

om    Brevet    er   ndstedt    i  Jemtland.    «Beliwt    a    Vist* 

o8' 


916  Kritiske  Notitser. 

er   nemlig    sikkert    den    samme    som  i  N.  H.  J.  II,  210 
nievnes  som  Opsidder  paa  Vist  i  V^ierdalen  1520. 
XV.,    8.     29,    No.    32:    Kan  efter  Sproget  ikke  vaere  Original  fra  1389. 

«      72,     «       82:    Mon  ikke  falskt?    1456    i    Overskriften   skal  vel  va^re 

1466,    hvorefter    Brevet    formodentlig   bliver  at  datere 
[1456].  —  (Neppe;  j  antages  at  tilhere  Aarstallet.  H.-K.) 

t    108  L.  3  f.  o.:   Aalfore,  Ises:    Aal  fore. 


RETTELSER  OG  TILLEO. 


I  forste  Ramling. 

Side  306—6:    Brevene  No.  399  oj?  400  bor  dateres:  13  Juli  for  80  Marte. 

—  307  Lin.  4  fraoven:  Oktbr.,  lies:  Septbr. 

—  328      €     8  fraiieden:    4  April,  Ises:   16  Apr. 

—  377      -^18       —  9  Juni,  Ises:    J4  Juli. 

—  546      ^   10  fraoven  udfyldes  den  aabne  Plads  med;  I>ostein. 


I  anden  Sämling: 

Side  246  Lin.  8  fraoven:    Pett4Br,  la;s:    iHostolf. 

—  261      t        2  franeden:    23,  lies:    22  C15f). 

—  336     «        7  fraoven:    Tre,  Ijes :    Fire. 

—  394      *  19  franeden:    29,  lies:    28. 


I  tredie   Sämling. 

Side  294  Lin.  3  franeden:    23,  lais:    21. 

—     674     €  13 — 14  fraoven:     Jfr.    W.    Christensen.     Daiisk    Statsforvaltn.    etc. 

S.  66,  Note  2. 


I  fjerde  Sämling. 
Side  302  Lin.  14  franeden:    20,  laes   13. 


I  femte  Sämling. 

Side  731  Lin.  13  fraoven  tilfoiejj:    (Trykt   i    Finni   Johanncei   Hist.    ecclea.  Is- 

landuB  II,  S.  o20f.). 
Side  731  Lin.     2  franeden:    te  et,  las:    te  ac. 

—  732      «     13  fraoven  :    Rettelsen  Jd  til  Jaeobus  rigtig,  se  Dipl.  Norv.  VI,  Keg. 

—  734      «      t    franeden  tilfeies:    Seglene  affaldne.    (Trykt  i  Fin.  Joh.   Hist. 

eccles.  Isl.  II,  S.  o2()f.). 

—  734  Lin.     7  franeden  skal  Ordet  domino  staa  2  Gange. 

—  «^      «         3       —         skal  laises:   secreta  nostra  .  .  appendcnda. 

—  764    €       13  fraoven  udfyldes:  o[ch  mossej. 


918  Rettelser  og  Tillseg. 

I  8Jette  Sämling. 

Side     4  Lin.  ISfraneden:    1190—92,   lies:  c.  119()    (se  Fesfskr.  Hl   Thrmulhjema 

Jubikeum  1897,  L.  Daae,  Erkcbisk.  i  Xidaras,  S.  :^Tj. 

—  6  Lin.  20  fraoven :    bigamam  vistnok  Skrivfeil  for :  hhjtimiam. 

—  6     t     10         —         Qdgaa  Ordene:    eller  Coelestino. 

—  372     »     20  og  16  franeden :  pertinentie,  lies:  partis. 

—  €       «       1  franeden:  communis,  la»»:    communium. 


I  Ott  ende   Sämling. 
Side  784  Lin.  10  fraoven:  742,  laes:    741. 


I  niende  Sämling. 

Side  322  Lin.  5  fraoven  ber  Aarstallet  paa  Grund  af  Sprogformen  og  Personer- 

nes  Levetid  hellere  laeses:  vn<^cdx  quinto,  hvorefter 
Dateringen  bliver  13  Febr.  1415. 

Side  323  Lin.  16  fraoven:    Brevet  352  tilhftrer  nu  Rigsarkivef. 


I  tiende  Sämling. 

Side  651  No.  616:    Uddrag    i    N.    Nicolaysens   Norsk    Magazin    I    S.  678,    livor 

Datum  urigtigt  angives  til  20  Angnst. 

I  ellevte   Sämling. 
Side     46  Lin.  16  fraoven:  Tre,  laes:    to  —  begge,  las:  alle. 


I  tolvte  Sämling: 
Side  683  Lin.  5 — 7  fraoven:    «dog  ei  —  Brades»  udgaar.    Vaabenet  er  Görtzes. 


I    trottende   Sämling. 

Af  Brevene  No.  627,  631,  636  og  563  lindes  Uddrag  i  Norske  Magasin  I  S.  677  f. 
Side  896  Lin.  16  franeden:    1922,  laes:    922. 


I  femtende  Sämling. 
Side  886,  Sp.  2,  Lin.  9  franeden:    Trosknegt,  Ises:    Troknegt. 


I  sextende    Sämling. 

Side     61  Lin.     16    fraoven:    Efter  •Ifwareson  tilfeies:  (o:  Thorgü»»tm). 

—  64     c  6  --  Bingstad,   laes:    Biugstad. 

—  €      «        14  —  Rangvaldsson,   lics:    Bagnvaldasifn. 


Kettelser  og  TillteK. 


919 


Side 

G5 

Lin. 

2—3 

f  raneden : 

86 

13 

128 

10 

— 

135 

15 

— 

140 

friioven : 

201 

16 

— 

202 

10 

— 

238 

5 

241 

16 

308 

0 

f  raneden : 

31« 

12—13 

fraoven : 

330 

4 

4 

f  raneden : 

340 

'(. 

14 

fraoven : 

352 

K 

1 

— 

— 

384 

< 

15 

f  raneden : 

487 

r 

8 

fraoven : 

528 

< 

1ok2 

f  raneden : 

584 

< 

1« 

fraoven : 

591 

e 

4 

799 

« 

15 

franeden ; 

Ordene  «da  de  —  samtidige»  ndgaa. 

antem,  laes:    autem. 

94,  Ices:    95. 

Vimelo,  Ihjh:    Vitielo  (Vvtelof). 

Raadsherrer    Iwr  formentlig    vfere:  Oldermoind. 

tilfeies:     (Trykt   i    Unionskongenie    og   Hanse- 

8t(pdenie  af  W.  Christetisen,  S.  446 f.). 

med,  1h)8:   met. 

atque,  bor  In^ses:   et  ego. 

226,  loes:    228. 

Rostock,  lüL's:    Wismar. 

bor  lydc:    og  af  han  derfor  har  — 

Erik,  laia:    Jens. 

Polle,  lajs:    Posse. 

Jesn,  Iffis:    Jens. 

Olderraand,  la's:    Oldemuend. 

negstium,  lais :    'negotium. 

und,  Iwa:    inde. 

1048,  la!8:     1050. 

27,  Iffs:    20    (Og  ligesaa    ved    Brevene    No.    10$> 

og  122). 

Olsson,  hes:    Antler ss0n. 


AKTIK-BOGTIiYKKEIUKT 

|)1:T    MAl.I.lNdSKh    KOliTKYKKI.KI 


^ 


3    9015    02671     1476 


BOUND 

FES 


[     ""a 


a  uüD 


asÄ^"-