En rejse i Dalarne

^l(.(o

/66

y—n-TTr

M REJSE I DALARNE.

AF

FREDERIK BARFOD.

DALARNES VAABEN.

ia.«

KJØBENHAVN.

FORLAGT AF PEN GYLBENDALSKE BOGHANDMNG (F. HEGEL).

THIELES BOGTRYKKERL
1863.

JUN 2 1976

Atter det skilte
boj er sig sammen,
eng-ang i Tiden
TOrder det et.

C. Ploug.

Tredelt er Nordens Stamme,
men Roden er kun een,
og Kronens Løvtag samler
tilsidst hver Stammens Gren

PL

Fr. Barfod.

I

Kirke- og Undervisningsminister

være disse Blade

venligst tilegnede.
Frederiksberg , Grundlovsdagen 1863.

Frederik Barfod.

[Jag tyckes mig an] se sommarens kvåll

sig spegla i „Dalarnes oga",

se lifvet kring hvimlande strånders tjåll,

se bergen, de blåa, de hoga;

och hora den trofasta minnenas sang

i skogarnes sus och i elfvernas gang,

besvarad ur berg och ur dalar.

Fahlcrantz.

Jeg har hværken været i Rom eller Athen, jeg har
hværken staaet paa Kapitolium eller Akropolis, men —
jeg har været i Dalarne.

Ikke enhver af mine Læsere kan sige det samme,
ikke enhver af dem kjender den fulde, fyldige Betydning
af de fem smaa Ord: •>Jeg har været i Dalarne!«
thi ingen lærer fuldelig at fatte eller forstaa, hvad han
ikke kan gjore til sit. Nu vel — jeg veed det godt, at
jeg ikke med Munden og endnu mindre med Pennen kan
give nogen det Liv, som han ikke selv har levet; jeg
vil dog ligefuldt prøve , om det slet ikke skulde kunne
lykkes mig at give en mat Skygge af et elleve Dages
Liv, som jeg hver eneste Dag lever om igjen i Mindet,
et Liv, der var saa smukt og saa flygtigt som en Drom,
men som desuagtet havde hele Virkelighedens uudsige-
lige Rigdom og Fylde. Mon jeg nogensinde paany skal
leve det i Virkeligheden? Jeg veed det ikke, men det
veed jeg, at jeg vil længes derefter, til mine Dage slut-
tes! Og skulde jeg aldrig se Dalarne tiere, jeg vil dog
mindes, og jeg vil vedblive at mindes, at jeg har været
i Dalarne, at jeg har seet Smilet fra »Dalarnes oga« !

Det var ifjor, jeg var deroppe, og jeg havde et af
mine Born med mig.

Jeg har mange Gange for været i Sverrig, jeg har
mange Gange tidligere glædet mig ved dets Kyster og
Klipper, dets Skove og Søer, dets Bjerge og Vandfald;

6

men saa vidt omkring havde jeg dog aldrig tidligere været.
Og vi havde brugt os, hvor vi havde været; vi havde
taget alt med os: i Lund havde vi hværken glemt Dom-
kirken eller Lundagård eller Thomander, der om Af-
tenen havde læst hojt for os i »Fånrik Ståls Sågner« ;
saa lidt som vi i Kristianstad havde glemt den fjerde
Kristians prægtige Tempelhal, eller i Ahus det fattige
»Kungskammar«, i hvis Kamin en ædel og trofast Jom-
fru, Katrine Ronnov hed hun, havde gjemt Svea- og
Gøtakongen, Karl den Ellefte, for de danske Ryt-
teres spejdende Blikke. Ved Karlshamn vare vi
sprungne omkring paa de solbare Klipper; i Karls-
krona havde vi seet Flaaden og dens Leje; og i Kal-
mar havde vi hværken nojedes med Domkirken eller
med det stolte, sagnrige Unionsslot, men med min Ung-
domsven Gustaf Strohm havde vi gjort en Pilgrims-
fart til S ten sø Næs, hvor for halvfjerde Hundredaar
siden den unge gullokkede Ridder steg ene iland som
en jaget Flygtning, men bar ligefuldt under sit stolte
Hjærte Sverrigs Befrielse fra Danskernes Overvælde. Og
paa Gotland, hvorhen Strohm fulgte os fra Kalmar
for at kunne være saa meget længer sammen med os
— saa sandt og saa varmt et Vennestykke, at jeg aldrig
skal glemme ham det — paa Gotland, dette Nordens
jættestore men alfelyse Herkulanum og Pompeji, havde
vi ikke alene under Lektor Bergmans kyndige og kjær-
lige Vejledning seet det minderige Visby med dets hoje
Murvold og alle dens mangfoldige Taarne, Jomfrutaarnet
ikke at glemme, med den milde, yndige St. Karin, den
mægtige, alvorsfulde St. ISikolaj , samt alle de utallige
andre Oltidslævninger, — men efter samme Bergmans
omhyggelige Anvisning havde vi over Roma med dets
Kongsgaard, over Atlingbo, Vætø, Hejde og Klinte-
hamn, besøgt Frojel med alle dets Trilobitter og det
gamle Kastel; havde paa Vejen herfra gæstet Rigsdags-

bonden Olof Lager gren, som jeg næsten mener, blev
glad ved at modtage Besog af en dansk Rigsdagsmand;
og vare i Burs dragne ind hos den gæstvenlige Provst
Anton Lyth. Med ham havde vi saa besøgt Nær og
dets rige, mærkelige Stenbrud, i hvilket Millioner af
forstenede Dyr spætte hver eneste Klippeblok, og vare
dernæst over Stånga og Etelhem vendt tilbage til Visby,
men gik rigtignok ved Vognmandens Uordholdenhed glip
ad Dalhem, der som Naturskjonhed skal være Gotlands
Smaragd. Saa vare vi over Østersøen ad Sødertelje-
vejen sejlet ind i Mæl ar en og forbi dennes tusinde Øer
til Pærlen blandt alle Nordens Stæder, til Stockholm
med den vidunderskjonne Beliggenhed. Alt hvad Stock-
holm har at byde paa, havde vi seet, og over al dets rige
Herlicrhed havde vi ikke alene nydt Udsigten fra den
beronite Mosebacke, men den endnu mere henrivende
Udsigt fra Marieberg. Der var næppe mange af Stock-
holms Omgivelser, uden at vi jo havde besøgt dem,
enten saa Mælaren gjemte dem ved sin smilende Barm,
eller Saltsjøn omsluttede dem med sine stærke Arme.
I Djurgården vare vi hjemmevante, fra Drottning-
holm, Haga og Ulrik s dal indtil Nacka og Skurø-
sund var der næppe en Plet, vi ikke havde beundret.
Et venligt Hjem havde vi haft hos gamle Major Hall-
strom, en af de faa, som endnu kunne bære Tapperheds-
medallien fra finske Krigen ; og hvad enten vi vendte os
til min Ungdomsven, Professor Karl Gustaf Santes-
son, eller til min nysvundne Ven, »Aftonblads« -Redak-
tøren Avgust So hl man, aabnede der sig hyggelige og
hjærtelige Vennekredse for os; medens Bibliotekssekre-
tær Harald Wieselgren, Bogtrykker GustafLaurin,
Lægen Kristian Loven og Stud. juris Karl West-
man allevegne vare vore kyndige, opofrende og aldeles
utrættelige Vejvisere. — Ad Mælaren vare vi dragne o|)
til Skokloster, dette Sverrigs Rosenborg eller (for-

8

dums) Frederiksborg —ja, det er nu en Sætning, som
blev godkjendt til alle Tider og fra alle Sider, at enhver
Lignelse halter, og den skal heller ikke underkjendes
her. Paa Skokloster havde vi haft den samme »> Vagt-
mester« til Fører, som for nitten Aar siden havde aabnet
denne Mindernes Helligdom for alle os mange Upsala-
farere; og nu havde han atter i sin utrættelige Iver
skænket vort lille Selskab fulde fem Klokketimer. Ad
Fyrisaa vare vi dernæst sejlede til Upsala — Upsala!
Papiret vilde ganske vist ikke rødme, men maaske
nok jeg selv, hvis jeg skulde gaa ind i Enkelthederne
af det Æventyrliv, vi her havde levet, af al den for-
underlige Opmærksomhed og Hjærtelighed, hvormed man
her kom os imøde, og som vedvarede lige indtil Af-
skeden, i samfulde tre Dogn. — Nok, vi havde ikke
alene gjennemvandret den gamle, stolte Domkirke, hint
udhulede Granitfjæld, og den nyopstandne (»rediviva«)
Karolina; vi havde ikke alene besøgt den bortvandrede
Geijers Gravhoj og tomt Velkomsbægeret hos den
levende Elias Fries; vi havde deltaget i en livlig Sexa,
under hvilken man afvexlende dvælede ved Minderne fra
den sidste Kjøbenhavnsfærd og kastede Blikket kjækt
igjennem alle Forhæng ind i Nordens Enhedsfremtid; og
vi havde lyttet til hele to Serenader, ja — man maa
selv have hørt Upsalas Studenter synge »Heil dig, du
hoga Nord!« og »Sjungom Studentens lyckliga dar!«
og »Der er et yndigt Land« samt alle deres andre Ynd-
lingssange, inden man nogenlunde faar et Begreb om,
hvad en upsalsk Serenade vil sige: hos os høre vi endnu
kun et svagt »Echo af Upsalasången«. Vi havde hele to
Gange tomt Mjødhornene paa Odinshojen ved Gam-
melupsala; paa Østerby havde vi seet den smukke
Malerisamling, ved Dannemora de umaadelige Jærn-
gruber og ved Løfsta baade de kæmpemæssige Jærn-
brug og den dejlige, frodige Have midt i en Ørken. Ved

9

Elfkarleby havde vi siddet i Lysthuset, der er bygget
helt ud over Dalelven, og seet det brede, mægtige Vand-
fald med den umaadelige Vandmasse styrte sig ned for
vore Ojne , sydende og fraadende og buldrende omkaps
med de skærende, hvinende og skrigende Savgbrug, som
om Dommedag var forhaanden. Og endelig vare vi her-
fra komne til det travle Gefle, der i sin rummelige
Havn, hvor Bottenvigen løber sammen med Østersøen,
modtager Jærn og Kobber og Trælast trindt fra Norr-
land og Dalarne for at sende dem i Syd og Vest, hvor
de byttes mod Korn og Kram og blanke Dalere.

Og nu førte den ilende, prustende, stønnende Damp-
vogn os ad Jærnvejen de tolv (danske) Mile fra Gefle
ind i Dalarne! Vejen er vel ikke videre kjon: Bjerg
og Naaleskov og Naaleskov og Bjerg med Sø og Mose,
men — Endemaalet er Dalarne !

Er der nogen, som har seet de alvorlige, flittige
Dalkullor vandre hele Verden rundt og sælge Smaating,
som de selv have gjort, for saaledes at tjene Brød til
Hjemmet, — er der nogen, som har seet dem i deres hel
ejendommelige Folkedragt, uden at ønske, at han engang
kunde gæste deres Hjem? Er der nogen, som i Stock-
holm har seet de hoje, smukke, kraftige Dalkarle hugge
Ved, lægge Bro, bære Byrder o. s. v., eller som i Skær-
gaarden har ladet sig ro af senestærke Dalkullors utræt-
telige Arme, uden at det samme Ønske er blevet levende
hos ham? Er der nogen, hvem enten Bogen eller Pens-
len gav et Gjenbillede af Dalarnes maleriske Skjonhed,
— nogen, der lyttede til de kraftige Toner enten i
»Mandom, mod och morska man« eller i Snese af andre
Dalviser, — nogen, som fulgte Engelbrekt, Sturerne og
Gustaf Vasa i deres heltelige Kampe for Frihed og
og Fædreland. — er der overhovedet nogen Nordbo, i
hvis Bryst der slaar et levende Menneskehjærte, uden
at han i mangt et Øjeblik har folt sig draget didhen.

10

hvor en af Nordens ejendommeligste Folkestammer boer
i en af dets ejendommeligste Bygder og baade i Sæder
og Klæder, i Maal og i Mæle har værnet lige saa tro-
fast om det nedarvede, som den altid værnede og endnu
den Dag i Dag værner om Fædrenes Minder? — Det
veed jeg idetmindste, at mig have Dalarne altid vinket,
mig have de altid draget med en Kraft som næppe nogen
anden af vore Bygder. Mit Haar blev graat, inden jeg
naaede mine Længslers Maal, men nu foer jeg med
Dampens Hurtighed derind! Og det eneste Savn, som
jeg i dette Ojeblik havde — det vil sige: det eneste,
som kunde været afhjulpet, altsaa det eneste rimelige
o: virkelige Savn — var dette, at Movrits Wester,
en elskværdig og dygtig ung Læge, med hvem vi havde
gjort Bekjendtskab i Upsala, i hvis Selskab vi der havde
tilbragt hele Tiden, som dernæst havde fulgt os til
Løfsta, og med hvem vi senere i Stockholm levede et
yndigt Samliv i ti indholdsrige Dage — at han ikke
ledsagede os paa vor Dalefærd. Han havde allerede
næsten bestemt sig dertil og indrettet sig derpaa , men
Pligten sejrede over Lysten, hans egen og vor.

Ja, hvad Stedet hed, hvor vi fra Gestrikland imel-
lem Bjerge, Søer og Naaleskove brusede ind i »Bergs-
lagen« eller den sydlige PJnde af Dalarne, — det mindes
jeg nu ikke saa lige. Jeg tror imidlertid, at det var et
Sted i Husby Sogn. Det forste Navn i Dalarne, som
varig fængslede min Opmærksomhed, var Kor s næ s,
det næste var Falun. Om Korsnæs mere i det følgende!
— Ved Falun slutter foreløbig Jærnvejen, og her stand-
sede vi altsaa. Det var den 15de Juli Klokken 12j
om Middagen, vi kom til Falun, og naturligvis toge vi
ind paa »Dalahotel« , der ligger langt, langt oppe paa
den umaadelig lange Asgatan.

11

Falun ligger ved en lille Flod eller Aa, der fra
Søen Varpen i Nord løber ned i den langt storre Runn
mod Svd. Den lio[ger temmelioj nær ved Runnsøens nord-
vestligste Vig, Tisken kaldet, i en snæver Dalkedel,
der imidlertid hojner sig 365 Fod over Vandfladen og
paa alle Sider er omgiven af temmelig lioje Bjerge. De
Lærde faa vedblive at trættes om , enten Falun har sit
Navn af Ordet »fala«, kjøbe, fordi den er en Handels-
plads ved Gruberne, eller af det gamle Ord »fale«, en
flad og ufrugtbar Mark. — Var den ufrugtbar paa Korn
og Kvæg, ufrugtbar paa Daad var den dog ingenlunde.
Det var af en af dens sodede Hytter, at Engelb rekt
Engelbrektsson gik ud, den lille Bjergværksmand,
som med Spydet skrev Love for den troløse Pommerinke,
Nordens Fællesdrot, og var godt paa Vej til at gjen-
vinde Friheden for det undertrykte Sverrigs menige Al-
mue. Josse Eriksson hed Slotsfogden paa Vesterås,
og han var Kong Eriks Foged i Dalarne og en Del af
Vestmanland; men værre Blodhund kunde der ikke tæn-
kes.' Naar de fattige Bønder ikke ævnede at betale de
ublu Skatter til Pommerinkens jammerlige Krige, tog
Jøsse deres Heste og Øxne og solgte dem. Men derfor
bleve Bønderne ikke fri for Hoveri: naar de ingen Træk-
dyr havde, spændte Jøsse dem selv for Ploven, ja deres
frugtsommelige Kvinder spændte han for Hølæs. Kom
saa nogen til ham og klagede, piskede han dem halft
ihjæl, eller skar Ørene af dem, eller bandt dem ved
Pæle, eller hængte dem op i Røg, til de kvaltes; og
det kaldte han »at røge Bønder«. Da valgte Dalkarlene
Engelbrekt til sin Høvidsmand (1433), og uden at ræd-
des tog han det store Hværv paa sig: han vilde skaffe
sit Folk Ret eller hævne det paa dets Bødler. Og han
gik ehe til Danmark og lod sig føre frem for Kong Erik.
Paa den hoje, frie Pande hvilede der et sælsomt Alvor;
ned over begge Skuldrene rullede det lange, lokkede

12

Haar; det djærve Blik og den mandige Holdning droge
alles Ojue paa ham; og med hoj og klar Røst fremførte
han sin Klage over Jøsse og flere andre Fogder. Kon-
gen vilde knap høre paa ham og mindre tro ham; da
bad han, at man vilde sætte ham i Fængsel, til Sagen
var undersøgt, og, kan jeg ikke bevise min Klage, »år
jag fårdig att taga repet om min hals«. »Det var et
hojt Bud«i, mente Kongen, lod ogsaa virkelig sit Raad
undersøge Klagen, fandt den i alle Maader stadfæstet,
lovede at rette, hvad vrangt var, og — glemte natur-
ligvis sit Løfte. Da red Engelbrekt atter til Danmark
og stædtes atter for Kongen. Han gjentog Klagen, men
Kongen vrededes og udbrød: »Du klager ogsaa altid;
gaa bort, og kom ikke tiere for mine Ojne!« Og En-
gelbrekt gik bort, men hviskede halvhojt, idet han gik:
»Ån engang kommer jag val igen!« Men tredie Gang
kom han ikke som ydmygt Fredsbud: han kom paa
Stormens Vinger og med Staalets Klirren. Ikke alene
Dalarne skulde hævnes, men hele Sverrig frigjores;
enhver fremmed Foged, tysk eller dansk, skulde' for-
jages og deres faste Borge jævnes med Jorden; Fædre-
landet skulde frelses fra det blodige og ugudelige Frem-
medvælde. Og heltelig var tilvisse den unge Helts Færd
i det Par Aar, i hvilke det endnu undtes ham at leve
og kæmpe , inden nedrig Troløshed og dyrisk Vildhed
gav ham Mans Bengtssons Øxe i Nakken. Den tre-
dobbelte Krone vaklede paa Pommerinkens Hoved, ind-
til den endelig, et Par x\ar senere, faldt af det. — Her
kunne vi dog umulig skildre Engelbrekts Kamp, der er
malet med saa glødende Farver af Biskop Thomas i
Strængnæs, men mindes kunne vi ligefuldt, hvad der
maa falde godt i ethvert nordisk Øre:

"En fogel han var sin egen bur,
så gor ock alla villane djnr;
mark du, hvad dig bor gora:

13

Gud hafver dig gifvit sinn' och skal,
var heldre fri an annors tral,
emedan du kan dig r6ra!»

Det var eet Blad af Faluns Krønike, og da var det
ret egentlig i Bergslagen, at Sverrigs Hjærte slog. Men
et andet Blad er dette: Da Moraboerne i Januar havde
valgt Gustaf Eriksson Vasa til Svearikes Herre og
Høvidsmand, voxede hans Hær i faa Dage til tusinde
Mand. Da drog han i Fasten 1521 ad Kobberbjerget
til. Falun var endnu ingen »Stad«, men en Markeds-
plads, hvor en hel Mængde Kræmmere havde opslaaet
sine Boder. Hele Kronens Oppebørsel tog han strax til
sig samt alt det Kjøbmandsgods, han fandt i de Frem-
medes Boder. Klædet gav han sine Folk til Klæder,
med Sølvet og Kobberet betalte han dem deres Lønning,
Humlen, Sildene og Saltet fik deres Hustruer 02 Bum
i Hjemmet, og af Silketojet lod han sig sine forste Faner
gjore. Men den myndige Bjergfoged Kristoffer Ols-
son Svinhufvud, hvem han ligeledes fik i sin Magt,
lod han uskadt løbe, skjont han meget godt vidste, at
det var en af hans argeste Fjender. — Derpaa vendte han
tilbage til Moradalene, men kom kort efter atter til
Falun i Spidsen for femtenhundrede Dalkarle. Det var
en Sondag, og Menigheden var i Kirke, men efter Guds-
tjenesten talte han til Bjergværksfolket, og ej heller var
hans Tale forgæves. Alle svore de ham Troskab med
oprakte Hænder, ja understøttede ham baade med Penge
og Folk. Snart var hans Hær voxet til tretusinde Mand,
og alle Dalarne godkjendte hans Vælde.

Det var et andet Blad af Faluns Krønike, og flere
kunde vi vel foje til, men ingen saa prægtige som hine
to. Ja, Falun har stolte Minder, den knyttede baade
Engelbrekt og Gustaf Vasa til sin Fortid.

Karl den Niende skal 1608 have tænkt paa at
gjore Falun til en Kjøbstad; sine Stadsprivilegier fik

14

den imidlertid forst 1641 af Dronning Kristina.
Skjont den altsaa er Dalarnes yngste Stad, yngre end
baade Hedemora og Sæter, er Falun nu Hovedstaden i
Dalarne, i »Stora Kopparbergslån«, som det kal-
des, og den tæller omtrent 4700 Indbyggere. Det er
en næt lille By med to store Kirker, og den er baade
regelmæssig og velbygget. Den Tid ligger allerede tem-
melig fjærnt, da Raadstuen kaldtes »)Falu Stenhus«, fordi
den var Byens eneste Stenbygning; desuagtet ere dens
fleste Bygninger endnu Træhuse, af hvilke flere ere ma-
lede brunrøde, men de fleste med lysere og livligere Far-
ver. — Falun har en hojere Elementarskole (elementar-
låroverk) samt et Institut for praktisk og videnskabeligt
Bjergvæsen; ogsaa en Landshøvding har sit Sæde her.
Det var dog kun i gamle Dage, at Falun var Sverrigs
Guldgrube, og hvor længe den endnu skal vedblive at
trives som Stad, afhænger væsentlig af Kobbergruberne,
hvis Mægtighed ingen kan beregne.

Paa et fremmed Sted trænger man til en Vejviser. —
Dr. Wenstrom er Præst og Provst i Falun. Paa Pul-
tavafesten havde Herman Sætherberg, Lægen og Dig-
teren, givet mig en Hilsen med til ham, og selv havde
jeg nok Lyst til at hilse paa den Mand, der har sunget
os Luthers Liv i en Række hjærtelige og venlige Bil-
leder. Næppe var altsaa Middagsbordet endt, for vi
søgte hen til ham. Han boede i Asgatan ligesom vi,
nogle faa Huse fra os, men — han var paa Landet og
kom forst hjem om nogle Dage. Og han var ikke alene
selv paa Landet, men han havde hele sin Husstand med
sig, og i hele Provstegaarden saae vi ikke et menneske-
ligt Oje, skjont vi prøvede vor Lykke baade ved Hoved-
indgangen og Kjøkkenindgangen, ved Stald og ved Lade.
Saa meget saae vi dog, at i Falu Provstegaard kan man
hværken dromme om Indbrud eller Ufred, thi uden rin-
geste Moje havde vi kunnet skafl'e os Adgang til alle

15

Gaardens Huse og alle Husenes Værelser og Rum, da
Noglen til selve Hovedindgangen hang paa Hængslet
udenfor Doren. Dette var vort forste Indtryk af Dalarne;
vi naaede ikke, hvad vi havde agtet, men ligefuldt var
Indtrykket langtfra uheldigt. Den Tid er visselig forLi i
Dalarne, selv i Sårnadalen, da Husbonden, inden han
drog bort, stak en Spaan op, som skulde underrette vej-
farende Mand om, hvor han fandt Spiskammer og Kjæl-
der; men den Tid er endnu ikke forbi, ikke engang i
Stæderne, da man stoler trostig paa Folkets Ærlighed.
Fra Sætherberg havde jeg imidlertid ikke alene Hil-
sen til Dr. Wenstrom; han havde tillige bedt mig hilse
paa Dr. Beronius, Grubearbejdernes Læge, hvem Fa-
lun taa Dage senere valgte til sin Rigsdagsmand. Og
vi gik did. Dr. Beroniuss FIus liojger i en Udkant af
Byen, i den yderste Ende af Magasingatan, midt i en
stor, smuk og frodig Have. Paa den ene af Gaards-
trappens Bænke sad Husmoderen ved sit Arbejde, og
lige over for hende et Par halvvoxne Døtre, Elisabet
og Anna. De toge venlig imod os og førte os ind i
Havestuen, hvor Doktoren selv kom os imøde. Samtalen
var strax i livlig Gang og standsede heller ikke ved et
hyggeligt Kaffebord; men — disse Rejsende, der bringe
Hilsener med fra gamle gode Venner, ere et paatræn-
gende og fordringsfuldt Folkefærd, som hværken lader
sig stille tilfreds ved Mad eller Drikke, ikke engang
ved venlig Tale, den være nu alvorlig og belærende eller
let og livlig, den dreje sig om Sundhedsforholdene paa
Stedet eller om de dejlige Udsigter langs Runns og Sil-
jans Bredder. De Rejsende ville ikke alene høre, de
ville altid selv se, og de ville se noget nyt og frem-
med; derfor kom de. Dette indsaa Dr. Beronius og til-
bød derfor strax at følge os til Gruberne. Men inden vi
kom afsted, hentedes han ud i et uopsætteligt Syge-
besøg, og vor Ledsagelse maatte han saaledes overdrage

16

til sin ældste Son, Hjalmar, der gik i elementarlårover-
kets øverste Klasse. Med ham fulgte den lille Broder
Emil samt Elisabet og Anna og disses Lærerinde. Og
nu gik det afsted til Kobbergruberne , der ligge vel en
halv Fjerdingvej sydvest for Byen.

Hvor længe Gruberne i Stora Kopparberget ere
drevne, skal vanskelig nogen kunne sige os. Et Sagn
vil vide, at de allerede dreves, da den vise Salomon
var Konge i Jødeland; men de sikre Efterretninger
herom savnes. Et andet Sagn siger, at Finnen Kåre
for umindelige Tider siden græssede sine Geder i de
vilde Skove. Da saae han en Dag en Buk vende under-
lig rødfarvet tilbage til Hjorden, undersøgte næste Dag
det Strøg, den var kommet fra, fandt allevegne Jorden
rødfarvet, grov efter og fandt da Malmledningen. Ogsaa
dette Sagn lade vi staa ved dets Værd, thi tilsvarende
Sagn gaa jo baade ved Sala, Røraas og Kongsberg.
Vist er det kun, at Magnus Smeks Privilegium til
Bjergværksmændene, hvilket endnu opbevares mellem
Værkets andre Papirer, er fra 1347, og at der i dette
staar, at det udstædes, fordi de ældre Breve og Pri-
vilegier »voro komne i vangommo«. Man udsætter sig
da næppe for Overdrivelse, naar man mener, at Bjerg-
værksdriften ved Falun mindst er en sex, syv Hundred-
aar gammel. — I Karl den Niendes Tid brød man
mellem tolv og femtentusind svenske Skippund rent Kob-
ber aarlig, saa det var intet Under, at GustafAdolf
kaldte Kobberbjerget »Sverrigs Skatkammer«. 1650 vandt
man endog 20,321 svenske (= 21,950 danske) Skip-
pund, og i den forste Halvdel af Karl den Elle ft es
Styrelse var det aarlige Udbytte omtrent sextentusind
Skippund. Men man brød dengang ligesom tidligere uden
nogensomhelst Orden, hvoraf fulgte, at man aldrig tænkte
paa at sikre sig, og at Gruberne hyppig styrtede sam-
men. Den storste Sammenstyrtning begyndte d. 25de

17

April og endte d. 24de Juni 1687, og dens skrækkelige
Virkninger vise sig endnu i den mægtige aabne Hule,
» S 1 0 1 e n « ( » Stora Grufstøten « ) kaldet, der er 200 Favne
lang, 110 Favne bred og 50 Favne dyb. Man fortæller, at
Bergmester Lybecker forudsaa det forestaaende »)gruf-
ras«, hvorfor han bød, at alt Arbejde skulde ophøre og
Arbejderne forlade Gruben. De adløde, men, da der gik
nogle Dage, uden at der skete noget, bleve de utaal-
modige over Arbejdsløsheden og besluttede, til Trods for
Bergmesterens strænge Forbud, atter at tage fat paa
den vante Gjerning. De samlede sio; altsaa, færdige til
at stige ned, men ojeblikkelig styrtede Gruben sammen
for deres Fødder, og de reddedes kun med den yderste
Anstrængelse. Efter denne Ulykke kunde der i længere
Tid ikke arbejdes, og, da der atter begyndtes, sank det
aarlige Udbytte forst til titusind Skippund, men senere
bestandig yderligere, saa at det i Karl den Tolftes
sidste Leveaar (1718) næppe naaede til sextusind Skip-
pund. I de 128 Aar fra 1633 til 1761 var det aarlige
Udbytte dog med et Gjennemsnitstal 9615 Skippund eller
for hele Aarrækken den uhyre Sum af 1,230,720 Skip-
pund. Men Udbyttet vedblev at synke, indtil det 1842
kun naaede 2614 Skippund ; da arbejdede det sig atter
op, og 1854 var det 4752 Skippund. Nu kan det reg-
nes til omtrent femtusind Skippund aarlig, eller henved
en Trediedel af hele Sverrigs aarlige Frembringelse. Men
medens Falun tidligere uden al Sammenligning var Sver-
rigs rigeste Kobberværk, frembringer Atvidaberg i Oster-
gøtland nu omtrent halvanden Gang saa meget Kobber
som Falun. For en yderligere Tilbagegang skal man
dog ikke have Grund til at frygte; efter den seneste
Grubeordning er Udbyttet tværtimod i Tiltagende. — For
at faa et rent Udbytte af femtusind Skippund Kobber maa
der brydes omtrent 265,(XX) Skippund Malm, eftersom
Malmen i Gjenuemsnit knap giver to Procent Kobber,

2

18

skjont der ganske vist gives Stykker, som holde over
tredive Procent. Den gaar da fra Smælteovn til Smælte-
ovn for at renses for alle de fremmede Bestanddele; og
trindt om Værket ligger der Bjerge af Slag, for hvilket
Opfindsomheden endnu ikke har kunnet tænke sig nogen
Brug, da det ikke engang er tjenligt som Vejfyld. Men
foruden Kobber vinder man aarlig omtrent 160 Skip-
pund Bly, 25 Skippund Svovl, 700 Tønder Vitriol og
1000 Tønder Okker samt 400 Mark lødigt Sølv og omtrent
^ Pund Guld, eller, som Ferd. v. G all (»Reise durch
Schweden«) udtrykker sig »etwa 300 Dukaten Gold.«

Det Bolag, som ejer Gruberne, er delt i tolvhun-
drede Lodder, der kunne ejes af hvem som helst; men
»brukande bergsman« (der har Ret til selv at bearbejde
og forædle Malmen) kan ingen være, som ikke er svensk
Undersaat og ikke har godtgjort saavel teoretisk som
praktisk Kjendskab til Bjergvæsenet. Arbejdernes Antal
var i tidligere Dage omtrent tolvhundrede, nu er det
ikke stort over Halvparten. — 1833 skete der atter en
Sammenstyrtning ved »Støten«, men allerede længe for-
inden var Arbejdet dog saaledes ordnet, at for pludse-
lige »bergras« behøver man ikke at ængstes, og Be-
søgeren kan derfor trygt følge Stigeren, hvor denne end
fører ham. De lange, dybe Gange med de mægtige
Sidebrud bæres af forsvarlige Piller, og hvor der endnu
kunde tænkes nogen Fare, har man stivet af med svære
Bjælker eller klædt Gangene med Murværk. — Saa er
der den store Mængde Maskiner, som fører Malmen og
Grubevandet op, og af hvilke flere allerede ere opfundne
af den beromte Polhem, Gotlændingen (f 1751); men
da jeg er altfor lidet Tekniker eller Mekaniker til at
kunne beskrive et saadant underjordisk Værksted, saa
Driften kunde ligge klar for mine Læseres Ojne, fore-
trækker jeg at tie og undgaar jo derved at blotte min
Vankundighed. Kun skal jeg bemærke, at disse Maskiner

l\)

drives alle ved Vandet fra de mange Smaasøer, som
omgive Bjerget. Det er en stolt Vandledning, der fører
til dettes Nordside, og det er mægtige Hjul, der ved
den sættes i Bevægelse: enkelte af dem holde syv Favne
i Gjennemsnit og have en tilsvarende Bredde og Tyk-
kelse. Der er en Susen og Brusen, en Knagen og
Bragen, en Hvislen og Raslen i Husene, som ere byg-
gede over hine Hjul, og uophørlig vindes den ene Tønde
efter den anden med sin tunge Byrde op af det morke
Dyb. Naar den ene Tønde gaar op, gaar den anden ned,
og ad denne Vej kommer man forholdsvis magelig til
Underverdenen; men har man tidligere gjort en saadan
Nedfart, saa Indtrykket ikke er ganske nyt, vælger man
dog upaatvivlelig en anden Vej , der vel er en hel Del
længere og besværligere, men ogsaa giver mere Udbytte.
Dette gjorde i det mindste vi. Arbejderne foretrække
dog naturligvis den korteste Vej, og det seer sælsomt
nok ud, naar de fare op og ned med Baadshagen i den
ene Haand og Blusset i den anden.

Paa de Sider ad Falun, der vende bort fra Bjerget,
er der saa frodigt et Væxtliv som andensteds; paa
selve Bjerget og imellem Gruberne er Planteverdenen
heller ikke ganske uddød; men imellem de hoje Slag-
dynger og den store Mængde Smælteovne er der saa øde,
som der sagtens maa være ved det døde Havs Bredder.
Her leder man forgæves efter et Spor af Planteliv: ikke en
Torn eller Tidsel, ikke det fattigste Græsstraa, ikke et
Mos og ikke en Svamp kan det spejdende Oje opdage,
hvad enten det saa er Kobberosen eller Svovlrøgen, som
kvæler enhver Spire. Undertiden kan man i Ovnmun-
dingerne finde noget, der paa Afstand seer ud som gult
Mos, men ved den nærmere Betragtning viser det sig
at være størknede Svovldunster. Ogsaa over P'alun By
vælter Rogen fra Smælteovnene sig, sværter inden foje
Tid alle de nærmeste Træskure 02 trækker en tjron Tr

20

over Kirkernes Kobbertage. Over hele den nærmeste
Omegn sporer man den, paa Gader og i Huse besværer
den Aandedrættet, i det mindste hos den Fremmede,
og baade paa Lugtens og Smagens Nerver øver den en
hojst ubehagelig Indvirkning. Man skal stundum kunne
mærke den i henved tre danske Miles Afstand. Ved
Vintertid, naar Vejret er stille, skal den i selve Falun
undertiden kunne sænke sig saa tæt, at man ikke kan se
en Alen frem for sig. Og en saadan Taagenat, i hvilken
Kulden bliver dobbelt bitter og bidende, kan gjærne vare
flere Dage i Træk. Desuagtet er Røgen ingenlunde usund,
hværken for Mennesker eller Dyr. Jeg antog det natur-
ligvis for givet, at den maatte være fjendsk mod Kin-
dens Roser som mod Urtegaardens, at den maatte an-
gribe baade Hoved, Lunger og Underliv, saa at, hvad
der end ellers maatte kunne trøste og glæde Faluboerne,
et skrantent Liv og en tidlig Grav maatte nødvendigvis
være deres Lod. Ja, saa fast havde jeg sat mig dette
i Hovedet, at jeg end ikke kunde slippe denne Tanke,
naar jeg sad lige overfor den store, kraftige Dr. Beronius
og hans livlige, blomstrende Husstand, der talte ikke
færre end ti Born, af hvilke det ene var mere buttet
end det andet. Hvor forbavsedes jeg derfor ved at høre,
at i Falun er Gjennemsnitslevealderen i det mindste lige
saa hoj som i det øvrige Sverrig. Mennesker med et
svagt Bryst skulle jo vel egentlig ikke søge did, og
Brystsygdomme høre til de hyppigste blandt Befolknin-
gen; men til Gjengjæld er der andre Sygdomme, som
ere banlyste fra Falun. Pesten har saaledes aldrig vovet
at sætte sin Fod der, og saa tit den asiatiske Kolera
har hjemsøgt Sverrig, har man anseet Falun for et sik-
kert Fristed og er hidtil aldrig bleven skuffet. Man er
flygtet til Falun fra kolerasyge Byer, men om man end
ti Gange har bragt Sygdommen med sig, man har dog
aldrig indympet den i Byen. — Men Grubearbejderne

21

da! Ja, de have strængt og trælsomt Arbejde Aar ind
og Aar ud, til alle Tider af Dognet. I de morke, kolde,
fugtige Dybder kommer der aldrig andet Lys end Fak-
lens og Lampens, og naar det ene Sæt Arbejdere gaar
til Ro, staar det andet Sæt op. Det strænge Arbejde
fortsætte de derfor sjælden længer, end til de ere et
Par og Halvtreds, men saa giver man dem lettere Ar-
bejde, og jævnlig seer man dem endnu sysle i de vante
Gruber, naar de ere nogle og Treds. Kan vel endog
være, at de vilde holde endnu længer ud, hvis ikke
Brændevinet var, og at Brændevinet er dem en farligere
Fjende end Kobberosen. Man paastod det i det mindste,
skjont jeg ikke selv gjorde nogen Erfaring om dets
Misbrug. Men jeg havde nær sagt, det var jo næsten
tilgiveligt, hvis virkelig saa var; thi Falu Brændevin
skal vidt og bredt være kjendt for sin Godhed, og netop
i de samme Dage, jeg var der, tog det en af Præmierne
paa Verdensudstillingen i London. — En anden Fare
medfører selve Arbejdet: Nedstigningen, Opstigningen,
Brydningen, Sprængningen o. s. v. , skjont Ulykkestil-
fældene ere langt, langt sjældnere, end man skulde mene,
og de faa, som hænde, ere jævnlig selvforskyldte. Tid-
ligere fandt de naturligvis hyppigere Sted, og mange
saadanne omtales i Sagnene. En enkelt ulykkelig Be-
givenhed har ikke alene i Hjemmet fundet en digterisk
Behandling, men har paa Grund af særegne Omstæn-
digheder givet Tyskeren Hoffmann Æmnet til hans No-
velle: »Das Bergwerk in P'ahlun<«. Det var 1670, at Ar-
bejderen Mats Israel s son var steget ned i en Grube
uden at vende tilbage. Han var falden ned og druknet,
et Bjergskred havde lukket over ham, og han var ingen-
steds at tinde. Forst 1719, da der blev brudt en ny
Aabning mellem Marskinnsgruben og Wredes Skakt,
fandt man hans Lig i Vandet, i en Dybde af 82 Favne.
Der havde det ligget i 49 Aar og var endnu frisk og

22

blødt og bojeligt. Han saae fuldkommen ud, som om han
endnu levede, som om han sov. Hans Ungdoms Brud
var bleven gammel og rynket, syvti Aar, medens han i
Dybet havde bevaret sin ungdommelige Friskhed; dog
var hun ikke bleven ældre, end at hun strax gjenkjendte
ham. Men da han blev tor i Luften, blev han sten-
haard, og man mente, at han var forstenet. Derfor
kunde hans efterladte Brud ikke sætte igjennem, at han
blev ordentlig begravet, men i tredive Aar gjemte man
Liget som en af Falu storste Seværdigheder. Da be-
gyndte det at smuldre og fandt saa endelig Ro i Graven. —
Om Bjerværksmændenes Snarraadighed i de Farer, som
idelig omringe dem, fortæller Fred. Hammerich (»Skan-
dinaviske Rejseminder«) følgende vakre Historie: 1833
var der et Par Bjergfolk, som huggede paa en Klippetop
i Hulningerne, og de havde allerede lagt Krudt paa, at
sprænge den med. Nu gjaldt det snart at være borte, da
Lunten ikke var lang. De klavrede op ad Stigen, men
midt paa styrtede den ene ned og syntes uden Redning
tabt. Dog, hans Kammerat glemte ham ikke, »thi i Dybet
lærer man at holde sammen« : som et Lyn foer han ned
og greb Lunten, der næppe var en Linie fra at brænde
ud, rev den væk og frelste saaledes sin Ven.

Dog — jeg var jo selvsyvende paa Vandring gjen-
nem Asgatan og over den øde Bjergside, mellem rygende
Smædteovne og de uhyggelige Slagdynger, ad Grubestuen
til, hvorfra Stigeren skulde føre os ned i Bjergets Indre.
Ingen af alle os syv havde nogensinde været der tid-
ligere, ikke engang Lærerinden, ja ikke engang Hjalmar,
Gymnasiasten. Det hele var lige nyt for os alle, og
med en levende, glad Forvæntning skrede vi til den sæl-
somme Vandring. Man kommer imidlertid ikke sig selv
ned i Gruberne : man maa forst underkaste sig en fuld-

23

stændig Forvandling. Der er koldt nede i dem, og der
er ingenlunde sønderlig renligt; derfor maa man, Damer
saa vel som Herrer, inden Nedstigningen iføre sig tykke,
vide, grove Frakker, tage bredskyggede Filthatte paa
Hovedet og tyksaalede Vandstøvler paa Benene. Og der
er morkt i Underverdenen, man maa selv bringe Lyset
med: derfor maa man inden Vandringen forsvne si« til-
strækkelig med store, tætte Knipper af fede Fyrrepinde,
der brænde lystig, om de end give en Smule Røg, men
som man nu og da maa slaa mod Stenvæggene, naar
de ville brænde skæft. En Fakkel paa halvanden Alen
holder omtrent ud i en Time, saa vidt jeg mindes, og
man maa have en Fakkel for hvert tredie eller fjerde
Menneske, hvis man ikke vil rave i Morke. — Saaledes
udrustet stiger man fra Vagthuset de forste 46 Favne
forholdsvis magelig ned ad fugtige, fittede Bræddetrapper;
men vil man dybere ned — man kan komme tohundrede
Favne i Dybden — maa man fortsætte Nedstigningen
ad frithængende Jærnstiger, der ligne Rebstigerne paa
vore storre Sejlskibe. Karl Johan og hans Son Oskar
(den Forste) stege et godt Stykke ned ad Stigerne;
endnu dybere stege dog Adolf Fredrik og hans Son
G u s t a f (d e n T r e d i e ) ; og endnu dybere G u s t a f A d o 1 f.
Det Maal , som enhver af de kongelige Herrer naaede,
beteirnede han med sit Navn , der senere blev forgyldt
og indfattet i Glas; en af de storste Skakter bærer des-
uden Adolf Fredriks Navn og en af de dybeste Gange
Gustaf Adolfs. Kort for vi kom i Gruberne, havde et Par
Nyforlovede fra Norrland været der. Da de havde naaet
saa dybt, som Trapperne førte, vilde Fæstmanden ikke
længere, men Fæstmoen vilde ingenlunde give tabt: saa
vidt som muligt vilde hun nærme sig Jordens Hjærte, for
om hun kunde høre det slaa. Og hun gik videre, gik
halvfemsindstyve Favne ned ad Stigerne i det svimlende
Dyb; men han Idev taalmodig staaende, til hun træt og

24

mødig men sejersstolt hjemvendte fra Underverdenen,
Han hentede ikke sin Evridike tilbage, men lod hende
gaa og komme, som hun selv vilde. For hendes smukke
Hænders Skyld vil jeg imidlertid haabe, at hun har haft
gode, tætte Handsker paa; thi ved Nedstigningen bruger
man alle fire , saafremt man vil være nogenlunde sikker
paa, at man ikke styrter baglængs i Afgrunden; og vel
gjorde jeg kun Brug af otte Favnes Stige, men desuagtet
varede det flere Dage, inden jeg atter fik Kobberrusten
og Vitriolvandet af mine ubedækkede Baller og Fingre.
Hele mit Følgeskab afholdt sig klogelig fra Stigefærden,
og jeg havde rimeligvis gjort det samme, hvis jeg ikke
var lokket ved Haabet om en ganske udsøgt Malm i en
vis bestemt Grube, til hvilken der ikke gik nogen anden
Vej; thi vi havde Stigerens sanddru Ord for, at vi alt
havde seet, hvad der var at se, og at det eneste, vi
kunde have for en yderst anstrængende og ikke ganske
farefri Nedstigning, var dette, at vi senere kunde rose
os af, at saa og saa mange Favne Bjerg havde der
ligget imellem os og den solbare Verden. — Men hvad
er der saa at se i disse Gruber? Ja, Interessen er
ganske vist Anatomens: Forhænget er løftet tilside, og
man seer Jordens Benbygning, der ikke længer skjules
af Kjød og Hud; og man seer mere end den blotte Ben-
bygning: man skimter idetmindste Safternes Kredsløb.
Her er Stenen mork og kold, hist glimrer den livlig
som oversaaet med tusinde Ædelstene, nej med tusinde
levende Ojne, der synes at skifte Farve og Udtryk, mens
man vandrer forbi dem. Man skulde nu mene, at denne
haarde, kolde Bjergmasse var uigjennemtrængelig, som
den er ubevægelig, og dog er den gjennembrndt med et
Næt af talløse Aarer. Gjennem Gangenes Vægge siver
Vandet ud, og uophørlig drypper det ned fra Loftet.
Hist vælder en Strom frem af den brungule Okker, og
her en anden, som er mere gulgraa, da det væsentlig er

25

Svovl, den mættes at; hist er Strommen gronlig, farvet
enten af Kobberet eller Vitriolen, og her — ja, hvor
skulde jeg kunne opregne alle Farvespillene I

Og saa — Myrer, som vi Mennesker ere, vi ville dog
saa inderlig gjærne beundre os selv, vor egen Kraft,
vor egen Udholdenhed og Sindrighed, vore egne Stor-
værker; og hvor have vi rigere Lejlighed til Selvbeundring
end i den stadig og sejerrig fortsatte Kamp mod >satur-
kræfterne? Der hører — mene vi, og mene det for-
holdsvis med Rette — der hører Jættekræfter til saa-
ledes at gjennembore Jordens Indre, at bane sig ende-
løse Veje i den haarde Malm og trindt i den at udhule
sig Hojeloftssale saa store som Kirkeskibe; der horer ti
Mands Vid og tolv Mands Styrke til at bryde og sprænge
de mægtige Masser og løfte dem fra Afgrundens Dyb op
i Dagen; til at smælte de haarde, vældige Blokke, skille
Malmen fra Slagget og udløse de rene, glimrende Me-
taller af deres tusindaarige Baand. — Men hvad nul
Man byder Dig standse. Du maa hværken flytte din Fod
til hojre eller venstre; Fakkelbærerne forlade Dig, og
om lidt forsvinde de; Du staar ene i Nattens Morke,
og har Du end en Ven ved din Side, Du skimter ham
dog ikke. Minutterne gaa, men pludselig komme Fak-
lerne atter tilsyne, langt, langt borte, som glødende
Stjerner paa en kulsort Himmel. Man tænder et Baal,
og Du seer en svælgende Afgrund mellem Dig og dem.
Forgæves anstrænger Du Dig for at maale Dybet, og
Du mindes Skriftens Ord: »Der er befæstet et svælgende
Dyb imellem Eder og os, saa at de, der ville gaa her-
fra over til Eder, kunne ikke, og de kunne heller ikke
fare fra Eder over til os.« Men Baalet brænder dog
saa klart, saa venlig, saa velgjorende i den morke Nat;
Du ojner jo dog et Lys bag MiJrket; dit Jljærtes Tan-
ker, din Længsel faar Vinger, og Du kan ikke slippe
Haabet, det engang vakte, at Vingerne skulle voxe og

26

voxe, indtil de blive stærke nok til at føre Dig selv
fra Morkets Hjem til Lysets, om end Dødens ravn-
sorte Nat ligger imellem.

Endelig have vi atter naaet Dagen, vi staa i »S tø-
ten«, den dybe Hule, som dannedes ved Bjergfaldene
1687. Hvor det er velgjorende paa ny at have Solen
over Hovedet og i fulde Drag at kunne indaande den
friske, rene, milde Sommerluft! Fra Bolværket oven
om Hulens Rand havde vi seet, ja hvad var det vel? —
Flueskabe? — der hang hist og her paa de hvidgraa
Vægge eller stode som smaa Torvestakke paa Hulens gul-
brune Bund. Nu saae vi, at det altsammen var Bjælkehuse,
Maskinhuse, Arbejderhuse, store nok til at rumme baade
Dig og mig og mange flere. Men Vagthuset hist oppe paa
Bjergkammen, det lignede nu et Dueslag, og det havde
dog nylig indesluttet os alle otte samtidig, ikke at tale
om Arbejderne, som lavede Fakler. — Saa fik vi tunge
Hamre, at vi hver kunde afhugge os smukke Fliser af
Glimmerstenene, de guldsprængte og de sølvsprængte.
Saadanne Minder fører man jo gjærne med sig for at
støtte den svigtende Erindring, naar man engang i sin
egen Stue vil gjentage sin Sommerrejse. De tynge stærkt
i Kufferterne, det er vist, men de lette svært paa "Hu-
kommelsen, og der kan da intet Sporgsmaal være om,
paa hvilken Side Vindingen er. Det er imidlertid sandt,
thi jeg vilde gjærne blive Sandheden tro indtil Enden:
jeg selv — men jeg rejste jo da ogsaa selvanden — jeg
selv tog intet synligt Minde med mig hværken fra Visby,
Frojel eller Nær, hværken fra Dannemora, Falun eller
Sala; jeg plukkede i det hele kun to haandgribelige
Minder paa min tolvugers Rejse i Sverrig: et Blad af
Løvetanden paa Geijers Grav og et Blad af Egen, som
Gustaf Vasa plantede ved Ræfsnæs.

Endnu et hurtigt Blik trindt hele den mægtige Hule
og paa den prægtige, klare Himmel, som hvælvede sig

27

over den, — og vi tiltraadte atter vor Vandring gjen-
nem Bjei'get, den samme, som vi nys havde lagt til-
bage; men denne Gang dvælede vi ikke saaledes ved
Enkelthederne som under Nedstigningen. Det gik fremad,
opad, nedad og atter opad, men stadig fremad, indtil
Vandringen var endt, og vi atter stode i Grubestuen,
hvor Forvandlingen ophørte, de laante Dragter aflagdes,
en storladen Renselsesfest fandt Sted, og vi atter vare
os selv, der nu maatte indføre vore berommelige Navne
i de Rejsendes Bog, i det Bind af Rækken, som var
begyndt af selve Kong Karl XIV. Johan. Man faar
Værdi og Betydning, naar man rejser: her hjemme er
der ikke et eneste Menneske, der bryder sig om dit
Navn, knap maaske paa en Vexel; men rejs, rejs! —
og Profeten, som var ringeagtet i sin Hjembygd, kom-
mer strax til Ære og Værdighed. Kan man ikke be-
holde Dig selv, hvad man naturligvis helst vilde, nojes
man i al Beskedenhed med dit Navn og giver det Plads
imellem Konger og Kejsere.

Men endnu stod eet tilbage : vi havde haft en ganske
fortræffelig Vejviser i vor hyggelige Stiger, som hværken
havde sparet Tid eller Flid, hværken Ord eller Evne,
for at gjore os vor Vandring saa behagelig og under-
holdende, som muligt var. Hvorledes skulde jeg nu
lonne ham for al hansMoje? Ingen af mine Ledsagere
kunde besvare mig dette kildne Sporgsmnal eller i mindste
Mon hjælpe mig tilrette dermed. Saa nødig jeg vilde,
maatte jeg altsaa bide i det sure Æble og sporge ham
selv — Boberg hed han — hvad jeg nu vel skyldte
ham. "Jag år sjelf Dr. Beronius så mycket skyldig,
att af honom kan jag alls intet taga!« »Men Dr. Be-
ronius er jo ikke med.« »Visst inte , men hans barn.«
»Jeg er ikke Dr. Beronius's Barn.« »Men deras foljes-
lagare.« »Nej heller ikke: jeg ledsager ikke dem, men
de have gjort mig den Glæde at ledsage mig.« »Af

28

Dr. Beronii van kan jag heller intet taga.« »Jeg vilde
ønske, jeg kunde kalde mig Beronius's Ven, men jeg
saae ham forste Gang i mit Liv for nogle faa Timer
siden.« — Og saaledes maatte jeg vedblive at kæmpe
med den ærlige Stiger, indtil han sluttelig modtog tre
svenske Dalere (ni Mark dansk) af de fem, jeg vilde have
givet ham. Og jeg veed endda ikke tilvisse, om han
regnede sig denne Drikkeskilling selv til Indtægt, eller
han lod Arbejderne faa den. — Dette i Modsætning til
Ferd. v. Gal Is Fortælling om Overstigeren i Falun, der
vilde have Drikkepenge af ham »an Gott weiss wen alle«,
og havde den Uforskammethed »sie vor meinen Augen zu
zåhlen«, for at se, om han virkelig havde faaet nok.

Saa besaa vi Vandledningerne, Maskinhjulene, Op-
lagsstederne, Smælteovnene, Slagdyngerne o. s. v. Vi
vilde gjærne tillige have beseet Bergsinstituttet, Labora-
toriet, Modelkammeret m. m., for ikke at tale om de
to Dalkarledragter, som Gustaf den Tredie bar under
sin beromte Dalrejse 1788, og som nu opbevares i Lands-
hovdingens Kanselli, — men Tiden var slet valgt, og i
den sene Aften kunde det ikke lykkes os at faa fat i
ham, som havde Noglerne, skjont den unge Beronius
gik visselig baade i Øst og Vest. — Vi vendte altsaa
tilbage til Falun, hvor vi forst opsøgte en Vognmand,
med hvem vi underhandlede om Skjuts til Stora-Skedvi
næste Morgen. Men det har noget saa lokkende, saa
fristende at lære Folkelivet i de enkelte Samfundsklasser
at kjende; en Stund sad vi derfor paa Bænkene udenfor
Gaarddoren og talte med Vognmanden og hans Folk,
iblandt hvilke navnlig Holdkarlen havde en Ytrings- og
Beslutningsfrihed, der kom Husbondens temmelig nær;
en Stund gik med til en Vandring omkring i Stuehuset,
i Stalden og i Vognskuret; og det begyndte allerede
stærkt at skumre, inden vi for Alvor begave os paa
Hjemvejen. Men næppe vare vi komne ind i den lange

29

Asgatan, der gjennemskærer hele Byen, for vi mødte
Fru Beronius, som var bleven hel urolig og vilde ud at
søge os op. Med Glæde saae hun nu, at hendes Æng-
stelse havde været unødig, og vi fortsatte altsaa Hjem-
vandrinoren. Mange Skridt vare vi dog ikke komne,
inden selve Dr. Beronius kom kjørende. Han var hjem-
vendt fra sit Sygebesøg, var ligeledes bleven ængstlig
over vor lange Udeblivelse, havde ikke ladet spænde fra,
men var strax ilet ad Gruberne til for paa selve Stedet at
kunne yde dem af os, som maatte være komne til Skade,
den forste, ojeblikkelige Lægehjælp og bagefter kjøre dem
hjem til sig. Hvordan skal man — ikke forsvare , nej
undskylde sig, naar man ved sin umættelige Videbegjær-
lighed har voldt andre Mennesker saa megen og grundet
Angst? Sagtens slap jeg kejtet fra det, som jeg plejer,
men til Uvillie mærkede jeg dog ikke det fjærneste.
Snart slukkedes alle Sorgerne ved et veldækket Bord,
der ikke alene krydredes ved en god Vin, men ved en
•) Sukkerdrikke " , der var fuldt saa god som den stock-
holmske, hvorfor Husmoderen ogsaa maatte afgive en
Opskrift paa dens Tillavning; siden øgedes Glæden ved
Samtale, Sang og Fortepianospil. Visitkaart havde vi
allerede begyndt at vexle i Grubestuen, og nu fort-
sattes Vexlingen. Det blev sent, inden vi skilte os fra
en Familiekreds, der med saa jævn og ukonstlet en
Gæstfrihed havde modtaget de Fremmede, om hvis Til-
værelse den faa Timer tidligere næppe havde dromt.
Dens venlige Minde skal sikkert altid bevares med Tak-
nemlighed af dens fjærne danske Venner.

Næste Morgen gik det fra Falun over Korsnæs,
Vika og Strand til Stora-Skedvi.

Da jeg sidste Dag inden min Sverrigsrejse arbejdede
paa det store kongelige Bibliotek, kom der en ældre

30

Herre, en Mand paa en otte, nioghalvtreds, med en
langt yngre Dame og en lille Dreng for at se Biblio-
teket, og ved et Tilfælde — ja, nu staar dette Ord der
engang, skjont jeg lider det slet ikke — ved et heldigt
Tilfælde blev det mig, som kom til at vise dem Biblio-
tekets Skatte. Manden havde været der en Gang tid-
ligere, for sexten Aar siden, og jeg havde ikke vandret
mange Skridt med ham, for jeg saae, at jeg havde med
en boglig Mand at gjore, en Mand, der havde Oje og
Sind for andet i Biblioteket end den overvældende Bog-
masse og de smukke Bind. Han talte ikke meget, men
der var Tænksomhed i de alvorlige Træk, og han tænkte
da ogsaa stadig, inden han talte. Hans Kone — thi
den yngre Dame var virkelig hans Kone og ikke hans
Datter — var endnu mat efter en Sygdom, for hvilken
hun havde brugt Badet paa Marienlyst. Saa tit der var
Lejlighed, hvilede hun derfor Legemet, medens den
friske, livlige Aand ligefuldt vedblev at arbejde. Jeg
hørte snart, at de vare fra Dalarne, at det var Prov-
sten N. G. Tornstrand og hans Frue; men at Provsten
tillige var Dr. i Teologien og kongelig Hofprædikant, fik
jeg forst at vide i Leksand. Optaget som mit Sind var
af Dalarne, kom jeg let til at ytre, at jeg om faa Dage
agtede mig didop. Ojeblikkelig modtog jeg den hjærte-
ligste Indbydelse til Stora-Skedvi. Jeg takkede, men
Indbydelsen kunde jeg ikke modtage, thi jeg skulde ikke
den Vej. Jo, jeg skulde netop den Vej: ihvad Vej jeg
saa drog, maatte jeg jo tæt forbi Skedvi ; der gaves kun to
Veje: over Gefle til Falun, eller over Vesterås og Hede-
mora til Falun. Den sidste maatte jeg aabenbar fore-
trække og kom da Skedvi paa en halv Mil nær. Selv
om jeg tog den anden, havde jeg dog i Falun kun halv-
tredie Mil til Skedvi. Jeg mente, at der var en tredie
Vej: over Smedjebacken til Leksand, og ifølge Samraad
med skaanske Venner havde jeg netop tænkt at tage den.

31

Fra Smedjebacken, mente Provst Tornstrand, kunde jeg
ikke komme til Leksand uden over Sæter, og i Sæter var
jeg kun en god Mil fra Skedvi; desuden vilde jeg dog
vel ikke tage samme Vej baade frem og tilbage. Kom
jeg til Skedvi, skulde jeg faa Bispklacken og Sæterdalen
at se, hvis det nærmest var Naturen, som interesserede
mig, samt Rankhyttan og Ornæs, hvis jeg særlig følte
mig draget af Fortidens Minder. Jeg maatte hente vore
bedste Sverrigskaart, for at man kunde overbevise mig
om, at de naturligvis havde Ret og jeg Uret; jeg skulde
ikke slippe saa let, men give mig tabt og fangen. »Men
jeg tager et af mine Born med mig.« »Så mycket
båttre! var då dubbelt vålkommen till Stora-Skedvi, och
droj minst några dagar hos ossi« Hvor veltalende den
gæstevenlige Paatrængenhed er, have dog sikkert flere
af mine Læsere erfaret, og — jeg slap ikke, inden jeg
havde givet baade Haand og Mund paa, at. Gud for
alt, skulde jeg sikkerlig komme. Med et gjentaget •• V^iil-
kommen till Skedvi!« bøde de mig Farvel i Kjøbenhavn.
Nu var jeg i Falun, og nu skulde jeg indfri mit Ord.

Vejen fra Falun til Stora-Skedvi gaar forst et Stykke
norden om Runn over Korsnæs til Sandvik; herfra
følger den hele den dejlige østlige Bredde af Runn over
Vika Kirkeby til Strands Gæstg;ivergaard. Det er en
ganske dejlig Vej : paa sin venstre Haand har man enten
skovgroede Bjerge, op ad hvilke rødmalede LTuse ere
klinede, eller rige Enge med kullede Køer, eller frodige
Agre med bølgende Sæd, og hvert OjeBlIk titter der
saa en saa en anden Sø frem af Fjælddalenes Tragter.
Med sine krusede Bølger vasker denne Klippens Fod; de
morkegronne Naaletræer lude ud over den , som vilde de
spejle sig i dens Glar; men hojt imellem Kløfterne
svajer den hvide Birk. Paa sin hojre Ilaand har man
den store Runn, fuld af skovdækte Ger og Holme, og
den ene Tunge efter den anden skærer sig ud i den fra

32

Kysten. Kobberstadeii har man bagved sig, til hojre,
men dens Leje angives os af de vældige Røgskyer, som
lejre sig over den. Den æggeformede Runn ligner en
mægtig Kedel, paa alle Sider krandset af Bjerge. Snart
seer man den i hele dens Storrelse, snart skjuler den
sig bag en eller anden Skovdynge, som Vejen bojer
uden om. Skoven bliver tyndere, og mellem Træernes
Stammer glimter atter den blaa Sø, der i det næste
Ojeblik fremtræder paany i hele sin milde, rolige Skjon-
hed. Men det er ikke længer den samme Sø : nye Øer
og nye Næs og en Ramme af nye Bjergvægge — saa
synes det — give den et hel andet Udseende, medens
tilfældige Strømninger give den et nyt Liv og en ny
Farve. — Lidt sønden for Strand ender den sydøstligste
Vig af Runn", og man fortsætter nu Vejen omtrent en
Mil i sydsydøst, til man naar Sked vi Præstegaard, der
ligger en lille Smule fra Kirken, umiddelbar ved Dal-
elvens blanke, livlige Bredder.

Vi kom ikke saa ganske tidlig fra Falun, hvor vi
havde maattet vænte paa Skjutsen; i Strands Gæstgiver-
gaard maatte vi skifte Heste; og det var allerede Mid-
dag, da vi, efter at have tilbagelagt tre gode svenske Mil
(omtrent halvfemte dansk) kjørte ind i Stora-Skedvi
Provstegaard, hvor det forste, som mødte vort Blik, var
det vajende Danebrog, hvilket lille Gustaf Tornstrand
havde ført hjem med sig fra Kjøbenhavn, og som han
nu havde plantet i Gaardgronningen, foran Indgangen
til Stuehuset. — At hilses af Danebrog i Dalarne ! Man
. maa have været fem Uger borte fra Danmark og saa
pludselig se det korstegnede Banner løfte sig stolt mod
Himlen, for man fatter, hvad det vil sige! — Jeg vandt
en Erfaring i Sverrig, paa hvilken jeg daglig gjorde
Prøve, saa jeg er fuldt vis i min Sag, og jeg betænker
mig slet ikke paa at skrifte for mine Læsere. Jeg er-
farede, at i øvrigt vilde jeg med Glæde dele Kaar med

33

Sverrig og Svenskerne, men der var dog tre Ting, paa
hvilke jeg umulig kunde give slip. Jeg kunde ikke bytte
Frederik den Syvende mod Karl den Femtende,
uagtet jeg daglig saae, hvorledes Kong Karl ejer sine
Folks Kjærlighed og i Sandhed fortjener den; men i
Martsdagene 1848 blev jeg Kong Frederiks Mand, og
den 5te Juni 1849 svor jeg ham Troskab til Døden. Saa
længe Kong Frederik lever, bytter jeg ham med ingen
anden. Men han kan dø — og da vil jeg næppe føle
mig hjærtelig bunden til nogen anden Konge, men vilde
lettest og naturligst føle mig draget til den, som kunde
fuldkomme Nordens Enhed. — Og lige saa lidet kunde
jeg bytte Danmarks Riges Grundlov med Sverrigs
Forfatning. Sandt nok, Danmarks Riges Grundlov er
stympet og stynet; den lever imidlertid sund og frisk i
Folkehjærtet, sikkerlig ogsaa i Kongehjærtet, og vi slippe
aldrig det Haab, at den atter kan heles og virkelig blive
Grundlov for Danmarks Rige til Ejderen. Men Sverrig
kan faa en Grundlov, der kan blive lige saa god som
Danmarks; og, oprigtig talt, jeg kunde godt tænke mig
mangt et Skaar i denne sidste, som jeg helst var fri
for, men villig gik ind paa, naar derved Nordens Enhed
kunde fremmes. — Men aldrig og under ingen Omstæn-
dighed og for ingen Pris byttede jeg Danebrog mod
Eriksmærket! Jeg veed, at Held og Hæder have fulgt
Sverrigs Banner, og jeg haaber, at de skulle vedblive
at følge det til Dagenes Ende. Fra Hellig-Eriks Kors-
tog i Finland (thi jeg vedbliver at mene og haabe, at
derfra stammer den) har den blaa Dug med det gule
Kors vajet kækt paa Valen og hædret i Freden, og der
er ingen Sporgsmaal om, at den jo har vandret en langt
stoltere Bane end Danebrog. Men til det røde Banner
med det hvide Kors er min Sjæl ligefuldt fastvoxet, og
saa ensidig dansk er jeg i al min Nordiskhed, at ikke
engang Nordens Enhed vilde jeg kjøbe for Opgivelsen af

3

34

Daiiebrog. Paa alt andet kunde jeg maaske give slip^
eller — jeg maatte dog give slip paa det, naar det
faldt fra — men paa Danebrog aldrig!

Man skal rimeligvis have været 'en Tid borte fra
Danmark, for man opkaster sig saadanne Sporgsmaal og
bliver enig med sig selv om deres Besvarelse. Men jeg
var enig med mig selv, inden jeg kom til Skedvi og
saae Danebrog vaje der; og maaske man nu fatter den
Glæde, med hvilken jeg gjenhilste det.

Ifølge min forste Bestemmelse havde man forst en
Maaned senere ventet os i Skedvi, saa vi kom helt
bagpaa dem; men aldrig glemmer jeg den hjærtelige
Modtagelse, som strax blev os til Del. Det var en af
de faa milde, klare Dage i den sludfulde Sommer. Mid-
dagsbordet var dækket i Hjornet af Haven, i den vide
Aabning mellem Stuehuset og en af Udlængernes Gavle^
den Udlænge, i hvilken Provst Tornstrand har bygget
sig selv en kølig Sommerbolig, over hvilken jeg nu blev
midlertidig Hersker. Man havde Fremmede , en Son og et
Par Døtre af Øverste Søder hjelm i Sæter, som snart
skulde rejse hjem, og man sad derfor alt ved Middags-
bordet. Men næppe kom vi kjørende ind i Gaarden,
for man gjenkjendte mig, sprang op fra Bordet, løb o&
imøde og tog imod os som gamle Venner. Lille Gustaf
stod i dette Stykke ikke det mindste tilbage for sine For-
ældre, og hans smaa Systre vare snart lige saa venlige
som han. Der blev strax anvist os tre Værelser — jeg:
fik for min Del baade Soveværelse og Arbejdsværelse ~
man sorgede for os med alle tænkelige Bekvemmelig-
heder, og man udsatte Middagen, til vi havde gjort os
rede til at deltage i den, saa man i sluttet Kreds kunde
byde os Velkomsten. — Hvordan vi tilbragte Eftermid-
dagen? Ja, hvordan tilbringer man den hos velsignede

35

Mennesker, der gjore alt muligt, kun ingen Ophævelser,
for at gjore os det rigtig tilpas. Der blev samtalt, der
blev sunget og spillet, der blev roet paa Dalelven og
vandret i Lundene langs dens Bredder. Inden Søder-
hjelms rejste, havde Fru Tornstrand allerede aftalt med
sin Mand , at næste Dag skulde alle vi voxne spise til
Middag paa Bispklacken og derfra besøge Sæterdalen,
hvor de unge Søderhjelms selv vilde vise os omkring.

Henad Aften fulgte jeg med Provst Tornstrand til
Skolepræsten (Kateketen) Thunman, hvor han var budt
i Aftenselskab, og hvor saa jeg fulgte med paa Kjøbet.
Skolepræsten boede paa en yndig Plet , og i hans løv-
rige Lund bænkede vi os i et Lysthus paa en dejlig
Skraaning, med Dalelven umiddelbar ved vore Fødder.
Foruden Provst Tornstrand var oo^saa den framle Kom-
minister her , en ganske uhyre jævn , men livlig og lune-
fuld Olding, der som Yngling (1814) havde gjort Krigen
med i Norge, samt endnu desuden et Par Nabopræster,
saa, hvis jeg ikke mindes fejl, befandt jeg mig i et
Selskab af sex Præster og to eller tre af Egnens Land-
mænd. — Vi havde ikke siddet ret længe , for Præsten
Thunman spurgte mig, om jeg ikke tilfældig skulde kjende
den danske Præst Birkedal, af hvis »Synd og Naade«
han følte sig saa mægtig greben; og han blev naturlig-
vis ret hjærtelig glad, da han hørte, at Birkedal var
min Svoger. Samtalen drejede sig da forst om ham,
og let og hurtig kom den siden ind paa de kirkelige
Forholde baade i Danmark og Sverrig; men de norske
Krigsbegivenheder (1814) bleve heller ikke glemte, saa
lidt som Bjergvæsenet i Falun og i Bispberget (et af de
bedste Jærnværker i Sverrig), Laxefangsten i Dalelven,
Landboforholdene og de kommunale Forhold i og uden-
for Dalarne , den forestaaende vigtige Rigsdag o. s. v. o. s. v.
Det var en livlig og underholdende Aften, men Thun-
man maatte jeg tale meget mere med, og han blev der-

3-

36

for næste Morgen og oftere budt over til Provsten. Jeg
hørte da af ham, hvad Provst Tornstrand stadfæstede,
at den danske Prædiken hværkea ved sin Form eller sit
Indhold, hværken ved sin Aand eller sin Tone, vakte
Anstød hos Menigmand (dette Ord taget i videste Be-
tydning); samt at Thunman flere Gange havde »glædet
og opbygget« Menigheden ved en birkedalsk Prædiken,
hvis Hjemsted han naturligvis ikke havde skjult for den.
— Om de svenske Præsters Forhold (rettere: Savn af
Forhold) til den danske Teologi vil jeg iøvrigt senere
komme til at tale en Smule nærmere.

Der findes i Dalarne et stærkt bevæget religiøst Liv,
som ikke saa ganske sjælden føres til Udskejelser. Navn-
lig skal dette være Tilfældet i de øvre Sogne, hvilke jeg
desværre ikke kom til at besøge: Elfdalen, Orsa og
Sårna, men dog maaske især i Orsa. Ogsaa sydligere
i Dalarne er Bevægelsen imidlertid traadt ind, ja selv i
Bergslagen , hvorved man forstaar den Del af Dalarne,
som ligger sønden for Gagnef, samt hele Falutrakten.
Den har ogsaa naaet det store Skedvi Pastorat, som
strækker sig over tre Mil i nordøst for Hovedkirken.
Jeg taler slet ikke her om Læseriet, hværken under
dets mildere eller dets strængere Former, men allerede
for flere Aar siden har Baptismen fundet Indgang i
Sognet, hvor den strax vandt en halv Snes Familier i
en afsides Krog, ud over hvilken den dog ikke senere
har bredt sig. Jeg spurgte Provst Torn strand om disse
Familiers Forhold, og hørte, at de vare stille, rolige
Folk, der aldrig kom nogen for nær, ikke fanatiske som
Baptisterne i Orsa. Men i Begyndelsen havde de dojet
meget af Naboerne, som ikke alene saae Kristendommens
Fjender i dem, men noget nær Fjender baade af de
menneskelige og de guddommelige Love. Heldigvis var
Roligheden dog nu vendt tilbage, og man saae ikke læn-
ger paa dem med bittert Sind eller hadske Ojne. Jeg

i

37

spurgte ham , hvorledes Statskirken behandlede dem,
eftersom Forholdene jo maatte have forbudt dem at ud-
træde af denne, og han sagde mig, at i Begyndelsen
havde han efter Lovens Bydende maattet døbe deres
Born. De vilde naturligvis ikke have disse doht, men
de havde heller ikke sat sig til Modværge; de havde
ganske rolig fundet sig i, at man tvang dem ind under
de borgerlige Love for kirkelige Sager og udførte en
Handling med dem, der var dem ligegyldig, fordi de
hværken saae en Døber i Præsten eller en Daab i hans
Handling. Men da Tornstrand havde døbt det tredie
Baptistbarn, blev han enig med sig selv om, at han
gjorde det aldrig mere. Det havde altid kostet ham en
haard Kamp, naar han med sine Daabsvidner skulde
træde ind i de Vantros Huse for der at udføre den hel-
lige Handling, som de, den nærmest vedrørte, ligefrem
foragtede; men saa gik det op for ham, at denne Daab,
ret betragtet, var hværken mere eller mindre end en
Vanhelligelse af Daaben, som han ikke tiere skulde gjore
sig skyldig i. De senere Baptistborn vare derfor udøbte,
skjiJnt den verdslige Lov bød at døbe dem. - F'orst paa
femte Maaned efter denne vor Samtale erklærede Kong
Karl den Femtende offentlig, at han ikke vil bruge
sin kongelige Myndighed til at paanøde noget Barn Daa-
ben; men det er rimeligt nok, at man længe forinden
har sluttet sig til hans Mening. Jeg tik imidlertid ikke
spurgt Provst Tornstrand, hvor vidt han antog, at det
var Konsistoriets eget kristelige Frisind, der afholdt det
fra at træde op med Lovens Sværd, eller om han havde
Grund til at mene, at den formodede kongelige Villie
kunde have udøvet et Tryk paa Konsistoriets Villie, saa
det lukkede sine Ojne, for hvad det nødvendig maatte
se, men næppe fuldstændig billigede.

Provst Torn strand er en Mand med et stort Bib-
liotek, og han bruger det. Han er hjemme i Litteraturen

38

og i flere Litteraturer, han er en kundskabsrig Mand ; men
han er ganske vist noget meget mere : han er en troende
Mand, der seer med Hjærtets opladte Ojne, hvad der kun
altfor tit blev skjult for de skriftkloge, de hojlærde. Han
seer, at Troen er en Hjærtesag og en Livssag, at man
hværken kan læse sig selv eller andre til den, ej heller
meddele den ved ydre Tvang; den er en Guds Xaade
og den Helligaands Gave til det Hjærte, som villig aab-
ner sig for at modtage den; men hværken ved den ene
eller den anden Trylleformular manes den fra Skyerne
ned i et Hjærte, som er uimodtageligt for den. — Jeg
havde mangen alvorlig Samtale med ham, men navnlig
vil den sidste Formiddag altid være mig uforglemmelig,
den, i hvilken jeg tilbragte et Par Timer ene med ham
i hans Arbejdsværelse, da jeg, efter at have seet andre
og flere Egne af Dalarne, endnu engang vendte tilbage
til Skedvi. Da hørte jeg hans Opfattelse af den
kristelige Ærlighed og den kristelige Frihed, og hørte
intet, som jeg jo med fuld Overbevisning kunde slutte
mig til. — Siden vi sidst saaes, har han haft den
Glæde, at hans Menighed har ladet ham male og hans
Billede ophænge i Sakristiet; maatte han altid have den
Glæde, at det Billede af Frelseren og Frelsen, som jeg
er vis paa, at han daglig fremstiller for Menigheden,
maatte staa klart og levende for dennes Sjæl og Sind!
— Og den milde, beskedne Thunman, hos hvem Ordet
om Synd og Xaade blev saa levende og kraftigt! Han
er nu Sognepræst i det fjærne Eltdalen; maatte han i
den afsides Bygd, hvorhen han nu er kaldet af Herren,
finde Naade og Lykke til at give Ordet om Menneskets
Synd og Herrens Naade Vidnesbyrd og Liv!

Til Daaben af Baptistborn skal jeg ikke vende til-
bage, men i hele Veste rås Stift (Vestmanland og Da-
larne), ligesom i Strængnæs Stift (Sødermanland og
Nerike) og maaske endnu paa flere Steder, har man den

39

sorgelige Uskik, at Daaben næsten altid forrettes i
Hjemmet. 1 Strængnæs, hvor Kirken nys var istandsat
med store Omkostninger, klagede jeg over den uheldige
Plads, som Døbefonten havde faaet, men man svarede
mig, at for den Sag kunde den gjærne staa hvor som
helst, da det hørte til de allerstorste Sjældenheder, at
den blev brugt. Jeg talte med flere Præster herom,
og i Toresund talte jeg længere og alvorlig med Biskop
xlnnerstedt (i Strængnæs). Man vedgik meget villig,
at Daaben som en Indlemmelse i Menigheden es:entlig
ogsaa burde foregaa i Menighedens Midte, under Menig-
hedens Bon og Paakaldelse; at den, ligesom Nadveren,
kun undtagelsesvis burde meddeles i Hjemmet; men man
mente desuagtet, at det vilde være vanskeligt, for ikke
at sige umuligt, at fremkalde nogen Forandring i saa
Henseende, da Folket næppe vilde finde sig deri, og da
de lange Kirkeveje, navnlig ved Vintertid, gjorde Daab
i Kirken saa meget mere utilraadelig, som Forældrene
gjærne vilde have Bornene hurtigst muligt døbt. (Kunde
denne Undskyldning gjælde for Landets Vedkommende,
gjælder den dog naturligvis hværken for Strængnæs eller
nogen anden af Stæderne, og da i Grunden heller ikke
for Kirkebyerne.) — Anderledes er Forholdet paa Got-
land, skjont det heller ikke her tilfredsstiller mig. Der
€r det en Undtagelse, naar Barnet ikke bliver dobt i
Kirken, det vil sige i Kirkebygningen, men det bliver
derfor dog ikke dobt i Kirken, i Menigheden. Daa-
ben bliver om Eftermiddagen udfort i Sognekirken, og
det er rent undtagelsesvis, naar der er andre Daabs-
vidner tilstede end Præsten , Kirkesangeren og Fadderne.
Jeg var i Burs Kirke Vidne til en Barnedaab, og naar
jeg tilfcijer, at det var Provst Lyth, som udforte den,
behøver jeg næppe at sige, at den blev udfort med Al-
vor og Værdighed (hvad den svenske Daabsformular
fattes, har jeg ikke nødig her at fremhæve); men mig

40

var det ligefuldt et Savn, at vi ved dette Barns Daab
i det hele kun vare ni Mennesker tilstede. — Og en
anden Anke har jeg ved den svenske Daab, en Anke^
som dog er af mindre Betydning, og som jeg maaske
næppe vilde have fundet Grand til at gjore, hvis jeg
ikke selv var opvoxet under en anden Vane. Naar
Troesbekjendelsen er aflagt, og Daaben skal udføres,
holder Gudmoderen ikke Barnet over Daaben, men Præ-
sten tager det fra hende (ligesom Skik er hos Meto-
disterne) og holder det under sin venstre Arm, medens
han døber det med sin hojre Haand. Mig forekommer
det, at en troende Præst maa have saa megen Glæde
som Døber, at han nok kunde unde Gudmoderen, hvad
vor Kirkeskik yder hende; han vilde dog ligefuldt be-
holde Broderparten.

Men jeg glemmer jo rent at lade Fortællingen skride
frem i Tidsfølge! — Det var til Bispklacken og
Sæterdalen, vi skulde. Og Morgendagen randt op,
men den lignede ikke Gaarsdagen : den ene Byge afløste
den anden, den ene stærkere end den anden. Alt var
ganske vist gjort rede til Rejsen, men under saadanne
Omstændigheder maatte vi prise Hjemmet og dets Hygge,
glæde os ved Fru Tornstrands Fortepiano, hendes Rejse-
bøger og Albumer , de venlige Smaaborn ikke at glemme.
Tiden gik virkelig meget godt. Men strax efter Mid-
dag klarede Vejret op, og trøstig fore vi afsted, stolende
.paa, at, skulde det atter blive Regnvejr, kunde vi lukke
vor Vogn, naar vi vilde. Paa Flaadebroen ved Landa
fore vi over den stride, mægtige Dal elv, der opliver
Landskabet, ihvor den saa viser sig, og her var dog
Landskabet i sig selv baade frodigt og vexlende. Ved
Bispberg s hyttorna turde vi ikke standse — vi vidste
jo fra Falun, hvad det vilde sige, og vi havde desuden

I

41

meget knap Tid — men vi drejede til venstre, lige op
paa selve Bjerget, der ikke er uligt en brat, skovgroet
Fjældstyrtning. Til hojre Side ere de store Bjergværker.
Falder Vejen end temmelig besværlig, kan man dog
kjøre et godt Stykke op ad Bjerget, thi for omtrent
sytten Aar siden, hvis jeg mindes ret, skulde de unge
Prindser bestige dets Top, og da jævnede man Vejen
for dem saa vidt gjorligt. Tilsidst maatte vi dog stige
ud af Vognen og gjore den øvrige Del af Vejen til Fods.
Det var over brede Fjældflader, vi bugtede os fremad,
men baade til hojre og venstre, baade bagved os og
foran os groede den ranke Naaleskov, langs Vejen voxede
der Tyttebær og Blaabær mellem hinanden, og paa
enhver bar Plet stod den yndige »Linnea boreali s«
med sine gronne Blade og fine, hvide Blomsterklokker,
to og to paa hver Stængel. Den har faaet sit Navn
efter den store Linné, og det skal aldrig undre mig,
at han særlig elskede den; men jeg har rigtignok en
stærk Mistanke om , at den har et langt ældre Navn,
et meget gammelt Navn. Thi hvis det ellers er sandt —
og hvorledes skulde det kunne være usandt? — at »den
skæreste Lilie , som paa Jord er til«, blev kaldt Bal-
dersbryn efter Balder, da maa ganske sikkert Linneas
ældste Adelsnavn have været Baldersbryn. Ja, nu smile
sagtens Botanikerne og sporge, om jeg da er saa vis
paa, at Linnea er en »Lilie« — thi de betone dette
Ord, med hvilket de naturligvis ville fange mig; men
jeg svarer dem trøstig, at jeg har ikke fjærneste Be-
greb om Linneas Slægtskab med Lilien, men det er mig
nok, at Linnea er den fineste, hvideste, skæreste af
alle Blomster (i Digtersproget: » Lilier »), og dermed er
min Paastand berettiget og dens Rigtighed godtgjort. De
skulle dog slet ikke frygte, at jeg vil fortrænge Navnet
Linnea; saa længe jeg ikke kan lave et nyt System,
bliver jeg ved det gamle og ved dettes Navne.

42

Og opad gik det, bestandig fremad og opad, men
i en stor og rig Natur og i et godt Selskab er en saa-
dan Vandring kun lidet besværlig. Og endelig stode vi
paa det hojeste Punkt, den saakaldte Bispklacke,
hvor Prindserne Karl (nu Kong Karl den Femtende) og
Gustaf skreve sine Navne med Kridt paa Granitten,
i hvilken man senere indhuggede de flygtige Træk. Men
hvilken Udsigt! Naaleskoven gror tæt op om »klacken«,
men til alle Sider seer man ud over den som over et
mægtigt, gront, lor Vinden bølgende Tæppe, som over
et gyngende Hav med Bølger og Brændinger. Igjennem
hele Landskabet krummer Dale 1 ven sig; et Ojeblik
kan den vel forsvinde bag en eller anden Kulle, men den
træder strax frem igjen, og den har yngre Syskende, som
efterligne dens Løb i de æventyrligste Bugtninger og Krum-
ninger. Hist breder sig Run n, den storste blandt Bergs-
lagens Søer, men der er andre Søer, som ligge endnu
nærmere, ganske vist meget mindre, men med blaa og
blinkende Vande som hin. Herregaarde, Landsbyer, enlige
Huse og Skovgrupper give Landskabet Afvexling, Liv og
Varme. Man seer alle Dalarnes tre Kjøbstæder: Falun,
Sæter og Hede mora, og foruden disses Kirker seer
man — hvis jeg ellers mindes ret — baade Skedvi,
Gustaf, Tuna, Torsång og Vika Kirker. Jeg er vant
til Udsigten fra Bavnebakken ved Faxe, mit Ungdoms-
hjem, hvor man en klar Sommermorgen tæller henved
halvtredsindstyve Kirker; og jeg mindes fuldtvel Udsigten
fra Brejninge paa Taasinge, hvor man tæller over
halvtredsindstyve; det er heller ikke i fjærneste Maade
min Hensigt at sætte Udsigten fra Bispklacken over
nogen af de nysnævnte; men naar man mindes, hvor
tyndt Dalarne i Regelen ere befolkede, og hvor uhyre
store Sognene ere deroppe, saa der stundum hører flere
Kapeller til hver Hovedkirke, — vil man nogenlunde
kunne danne sig et Begreb om, hvad det vil sige, fra

43

eet Punkt at kunne se ni Kirker. Og saa har denne
storladne Udsigt, der strækker sig flere Mile til alle
Sider, allevegne en alvorlig og mægtig Ramme af tre
Bjergrækker, en Ramme, der vel langtfra er saa regel-
mæssig som Forgylderens, men mere storladen. Hist
og her slipper en enkelt Bjergrække af de tre, men til
Gjengjæld tager saa en ny fat, foran eller bagved de
andre to, og saa godt som allevegne mødes Ojet i den fjærne
Synskreds af den tredobbelte Vagt. — Jeg var senere
endnu engang paa Bispklacken: Solen var allerede gaaet
ned, og Tusmørket sænkede sig tungt over Landskabet;
til »den Sorte«, der skal bo dybt i »klackens« Hule
mellem Bunker af Guld, saae jeg ingenting, skjont Aande-
timen var nær, men af den vide Udsigt stod alt endnu
saa levende for mig, at jeg kunde gjenhnde hver enkelt
Gjenstand, der tidligere havde fængslet min Opmærk-
somhed; og nu, jeg sidder ene i min Stue, vel hundrede
Mile derfra, jeg tror, jeg seer det hele lyslevende endnu.

Og saa til Sæter dalen! — Ja, naar man forst
er nede af Bispberget, har man ikke langt til Sæter-
dalen; men der er dog her ikke ret nogen ordentlig Ned-
gang, og vi maa kjore en god svensk Fjerdingvej langs
den hemmelighedsfulde Dal. Vi mindes desuden, at de
unge Søderhjelms skulle være vore Vejvisere, og efter
dem maa vi forst have Bud,

Nu ere de her, og vi gaa ned i den dybe Dal, der
begynder umiddelbar ved Sæters Port. — Bispklacken
og Sæterdalen I — Er det muligt, at to saadanne Mod-
sætninger kunne være fredelige Naboer? Nordens hoje
Alvor og Sydens smilende Ynde! — Sæterdalen stræk-
ker sig, som sagt, lige fra Sæter By til ]5ispberget, en
forunderlig dyb og snæver Indsænkning i den mægtige
Lersandsbakke, som sagtens maa være sprængt ved en
eller anden Jordomvæltning ; men fra Hoveddalen udgaar
der en Utallighed af mindre Dale til begge Sider, og

44

— jeg havde nær sagt, at man kunde leve Aar i denne
Vilderede uden ret at blive hjemme i den. Sæteraaen
eller Ljusteren snor sig rask og væver gjennem hele
den lange, trange Dal, hvor den danner flere yndige
Smaaholme og driver en Vandmølle med flere andre
Brug; men fra den skrøbelige Vændrebro over Møllens
Hjul har man en henrivende Udsigt over en stor Del af
Dalen, op mod en Række lystige Vandfald, der ganske
vist forholde sig til Elfkarlebyfaldet som Barnet til Kæm-
pen, og til Trollhættan som en lille Æventyrbuket til
Skaldenes Konge, Shakespeare, men alligevel livlige
Vandfald, der dandse fra den ene Blomstersæng til den
anden, krandsede af friske, gronne Guirlander i tætte,
rige Duske. Hvilken Frodighed, hvilken sydlandsk Yp-
pighed i denne sælsomme Dal! Paa Bunden og op
ad Siderne gror Løvtræ ved Løvtræ i en Rigdom og
Yppighed, som man sjælden skal finde Magen til, i en
evig Kappestrid om Prisen; og af de hoje, ranke Træer i
Dalbunden er der dog næppe et eneste, hvis Top naaer i
Hojde op med Jordkammen, som omgiver Dalen. Aaen
giver rigelig Vanding til en Jordbund, som maa være
ualmindelig frugtbar, de hoje Sider lune mod de kolde
Vinde, og Solen gjennemvarmer Dalen i hele dens Ud-
strækning fra Morgen til Middag.

Øverste Søder hjelms havde budt os ind til The
og Aftensmad ; i selve Dalen havde vi allerede seet,
hvad man under en dvælende men dog altid flygtig Van-
dring kunde se; de gamle gik da hjem, men vi unge
— thi jeg er endnu altid ung paa en Rejse — -vi unge«
maatte tillige gaa ovenom Dalen for at se ned i den og
se Vandfaldet fra et nyt og andet Stade. Vi naaede
vort Maal, men det var sagtens vel betænkt, at der
kom en rask og lystig Byge, som hurtig jog os til

45

Hjemmet, thi det havde vel ellers været usikkert, hvor-
længe vi endnu havde undladt at tage det skyldige Hen-
syn til den Gæstfrihed, som nu atter søgte os, jævn og
hjærtelig som altid. — Øverste Søderhjelm har som Chef
for Dalregimentet Sæters Kongsgaard (Sætra) som Em-
bedsbolig, men desuagtet boer han i Sæter By; og en
Skjelm skulde fortænke ham i, at han har taget Bo
midt imellem Sæterdalen og Ljusterdalen op den venlige
Sø. Han havde nys rejst sig af en længere Sygdom,
og havde derfor heller ikke været tilstede ved den nylig
afsluttede store Lejr paa Ladugårdsgærdet, hvor han
havde maattet lade Øverstelojtnant Schultzberg til
Rankhyttan føre Regimentet. Han er en gammel Krigs-
mand, der har seet sig en hel Del om i Verden, og han
havde været baade i Norge og Danmark, da Stemningen
mod Sverrig var en hel anden, end den nu er. Han er
en fin og dannet Mand, og vi tilbragte en særdeles vakker
Aften hos ham under livlig Samtale, Sang og Musik.

Jeg gjorde dog en lille Afstikker tværs over Torvet,
for efter Løfte at hilse paa den 84aarige, endnu roripe og
aandskarske Læge Levin, med hvis Son, Lægen Knut
Levin, jeg havde gjort Bekjendtskab i Stockholm.
Gubben var ikke ganske lydhør, og han havde endnu
aldrig hørt noget Menneske tale dansk (det samme var
for øvrigt Tilfældet med Fru Søderhjelm og mangfoldige
andre Dalboere); han havde visselig læst sin Holberg,
som næsten uden Undtagelse enhver dannet Svensker og
mangfoldige af de udannede med; han havde endvidere
læst nogle danske Lægeskrifter samt Forhandlinszerne
ved de nordiske Naturforskeres Moder; men han havde,
som sagt, endnu aldrig hørt nogen dansk Tale. Derfor
bad han mig undskylde, hvis han ikke strax forstod mig
saa ret. Det havde dog slet ingen Fare, men Saratalen
gik ganske fortræffelig, og — hvorledes skulde den have
gaaet anderledes? Tre Uger tidligere havde jeg i et

46

Selskab hos Santessons haft hans lille Sonnedatter Eli-
sabet Levin paa Skødet og havde siddet og spøgt med
hende. Da faldt det mig pludselig ind, at jeg endnu
kun havde talt til hende, men ikke med hende, thi paa
al min Tale havde hun kun svaret med Latter. I Grunden
nærede jeg slet ingen Tvivl om, at hun jo meget godt
forstod mig, skjont jeg hele Tiden talte saa rent og
bredt dansk som muligt; men Visheden havde jeg ikke,
og den vilde jeg have. Altsaa spurgte jeg: »Forstaar
Du mig, Elisabet?« Men atter fik jeg Latter til Svar,
o*g det hjalp ikke, at jeg gjentog Spørgsmaalet , thi hun
vedblev kun at le. Da spurgte jeg: »Hvad er det for
et Sprog, jeg taler?« men hun lo paany, og jeg var alt-
saa lige langt fra Visheden. Jeg maatte gaa hende endnu
et Skridt nærmere paa Klingen og sporge: »Er det
russisk?« Endelig fik jeg et »Nej« til Svar. »Er det
da tysk?« Atter »Nej!« »Hvad er det da?« »Du talar
ju svenska!« — Af de umyndiges Mund skal man
høre Sandheden! Hendes Øre var aabent for Enheden;
hun var sig bevidst, at hun forstod kun et eneste Sprog
i Verden, og dette kaldte hendes Forældre svensk; da
hun nu forstod mig, maatte jo ogsaa jeg tale svensk.
Man havde endnu ikke aabnet hendes Øre for de smaa
Uligheder, som bringe voxne og lærde Folk til at lave
»tre Sprog« af de tre Bygdemaal, der i Forening
danne den nordiske Tunge. Det var den kundskabs-
rige, den dannede Herre, med hvem jeg talte, da vi
sejlede over Roxen, det var ham forbeholdt at er-
klære mig: »Jeg kan høre, at De er ingen Svensker,
men om De er en Dansker eller en Skaaning, kan jeg
ikke saa lige skjonne.« Jo, det er sandt, der var dog
ogsaa overkloge gamle Folk, der mente at kunne skjonne,
at jeg maatte være enten en Tysker eller en Finne,
hvilken af Delene turde de ikke med Sikkerhed afgjore.
Men de forstode mig prægtig allesammen, og det samme

47

gjorde ogsaa Elisabets Farfader, skjont han var bleven
84 Aar uden at have hørt dansk. — Xaar lille Elisabet
bliver store Elisabet, mon hun da skulde blive lige saa
klog som alle de andre store Folk? mon hun da skulde
lære at skjelne lige saa skarpt imellem svensk og dansk
og norsk? Jeg veed det ikke, men i det længste haaber
jeg nej; jeg haaber, at hun vil gjemme, hvad hun tid-
lig næmmede, at Nordens Sprog er kun et og det samme:
den nordiske Tunge, hvad enten man saa helst vil kalde
den Dansken eller Dalskan eller Delernes Maal. Men
det skal hun vide , at hun gav mig den kraftigste Stad-
fæstelse, jeg endnu hidtil har modtaget, paa hvad der
næsten alt i en Menneskealder var min Overbevisning;
og det skal hun tillige vide, at hende skylder jeg et
af de gladeste Øjeblikke paa hele min Rejse.

Jeg sagde, at jeg gik over Torvet fra Overste
Søderhjelm til Doktor Levin, men i Grunden har Sæter
to Torve, af hvilke det mindste hedder Mønttorvet, fordi
ved dette laa i sin Tid Sverrigs Mønt. Det er for øvrigt
saa lidet, at man næsten ikke ænser det, naar man ikke
udtrykkelig bliver gjort opmærksom paa det. Men det
andet maa ved sin Storrelse of? sin temmelig regelmæs-
sige firkantede Form henregnes blandt Byens Prydelser.
Man bliver dog heller ikke strax opmærksom paa, at
det er et Torv, da det har en slaaende Lighed med en
stor Grønning. Man fortæller om Borgemesteren i Fal-
køping, at han skal have sin Hovedindtægt af Græs-
ningsretten paa Stadens Torv; det er sagtens Bagtalelse,
og i ethvert Fald maa det da formodentlig gjælde om
den Tid, der ligger forud for Jærnvejens Anlæg; men
hvis jeg var Indbygger i Sæter, tror jeg nok, at jeg
vilde sætte Pris paa »fårbetet«« paa Stadens store Torv.
— Det synes heraf at fremgaa, at Byens Handel næppe
kan være meget stor, men Byen selv er da ogsaa meget
lille, en af de mindste i Sverrig (1855 havde den kun

48

518 Indbyggere; tyve Aar tidligere havde den dog 594).
I Smedjebacken har den en farlig Medbejlerske, hvis
Beliggenhed er ulige gunstigere; derfor vender Mængden
nu Blikket fra den nedgaaende Sol til den opgaaende.
Man mærker imidlertid intet til Fattigdom i Sæter, thi
jeg tror, at man vilde mistyde de gamle Klynetage, som
den endnu tildels opfører sig med, hvis man i dem vilde
søge Vidner om Byens Fattigdom.

Der er meget fra en Rejse , som man gjærne for-
tæller, men der er ogsaa det, man helst tier med, fordi
man kun har Skam af at fortælle det. Det faar dog alt-
sammen intet hjælpe. Inden vi forlode de venlige Søder-
hjelms, bade de os alle, baade gamle og unge, paa det
allerinstændigste, at vi endelig maatte indrette vor Rejse
saaledes, at vi endnu engang kom til Sæter, inden vi
forlode Dalarne, og saa gæste dem paany. Vi mente,
at vi næppe vilde komme der tiere, men — ja det
mente vi , at vi sagtens kunde love — kom vi der des-
uagtet imod al rimelig Formodning, saa — naturligvis

Og — vi kom dog virkelig atter til Sæter for

at bryde vort Ord ! Nej , vel egentlig ikke for at bryde
det, for vi havde inderlig gjærne holdt det, men —
Omstændighederne vare stærkere end vi.

Den næste P^ormiddag havde Provst Tornstrand
sine Nadverborn at læse med, og nu var Thunman
min trofaste Ledsager og Vejviser. Jeg besøgte da et
Par af Byens Bøndergaarde for ogsaa at lære dem
at kjende, og navnlig besøgte jeg en, som rimeligvis er
den stolteste og prægtigste i Dalarne. — Alle Bygninger
heroppe ere naturligvis af Træ, af raat tilhugne Træ-
stammer (stockar), som lægges ovenpaa hinanden, tæt-
tes med Spaaner og Mos, hvor sligt behøves, klædes
ogsaa stundum med Brædder og males i Almindelighed

I

49

brunrøde, for bedre at kunne modstaa Sol og Vejrlig.
Næsten ethvert Vaaningshus, selv det mindste og tar-
veligste, er paa to Etager (våningar), og det skal være
et meget fattigt og smudsigt Hus, i hvis Vinduer man
ikke seer Gardiner. Af herbergsbodarne (Forraads-
husene) staa de fleste paa Stolper, hvorved Adgangen
vanskeliggjores for Rotter. Alt dette gjælder for ovrigt
ikke Dalarne alene, men ogsaa de øvrige Landskaber i
Svearike, ja selv Gotland. — Gaardene og deres Byg-
ninger danne sjælden en Firkant som hos os, men den
store Mængde Udhuse ligge spredte i den sælsomste
Uorden, hvis gjennemgaaende Grundtræk synes at være
Vilderede. Jeg var i Hestestalden og i Kostalden, i
Faarehuset og i Svinestien, i Laderne og paa Loen, i
Huggerset og i Vognskurene, i Mælkestuen, Forraads-
husene og Bagerset; og allevegne fandt jeg, saa syntes
det mig, ypperlig Orden : det var kun selve Bygningerne,
der forekom mig strøede som i Blinde paa det store
Rum, hvilket man ikke er nødt til at spare paa. — Selve
den ejrentlige Præste^aard i Skedvi havde en temmelig
regelmæssig Form med en meget smuk Gaardsplads ;
men ogsaa her laa der dog Huse bagved og til Siden,
som ikke syntes at staa i nogen fornuftig, ja knap i
nogensomhelst, Forbindelse med de øvrige, og en dansk
Husholdning vilde næppe finde sig i at have f. Ex. Bagerset
saa afsides som her. Formodentlig er det af Forsigtig-
hedsgrunde, at man kaster et letfængeligt Bagers saa-
ledes til Siden. — Men nu hin store Bondegaard! Ja,
det var et prægtigt Stuehus med elleve smukke og
hyggelige, optrukne og møblerede Værelser, sex for-
oven og fem forneden; og desuagtet var der et Side-
hus med Beboelseslejlighed, jeg tror for en Datter og
Svigerson, ikke at tale om Karlekammer, Pigekammer,
Folkestue o. s. v. I flere af Værelserne var der Skilde-
rier i Glas og Ramme , om jeg end ikke saa lige drister

4

50

raig til at paastaa, at deres Konstværd var sønderlig^
stort. — Af de gamle traf jeg ingen hjemme, jeg traf
kun en ugift Datter, som villig viste os omkring. Hun
var vel klædt, men paa ingen Maade rigt klædt, og det
gjorde et underligt Indtryk at se Husets Datter, sikkert
Arvingen til en kjon lille Formue, gaa paa bare Ben
omkring i de pæne, pyntelige Stuer, over Gaardspladsene,
ned i Udhusene. Træsko kjender man ikke i Sverrig,
eller da kun i Skaane (og maaske Halland og Bleking),
ellers gaar man allevegne med Sko eller Stovler, om
der end, som i de svære Dalsko, kan være Saaler af
Træ eller Bark i dem (Næversko); men jeg tror, at
der er mange, som til daglig Brug finde det bekvæm-
mere at gaa med de bare Ben, om de end, som nær-
værende Bondepige, sikkert kunne have baade Stromper
og Sko i Overflødighed.

Vi skulde tilbage til Falun, men vi skulde ikke
den lige Vej , altsaa maatte vi vel tænke paa at komme
snart afsted. Men det holdt haardt at komme bort
fra Skedvi. Provsten var atter gaaet til Nadverbornene,
men han vendte tilbage for at godtgjore os, at paa
Hjemvejen fra Dalarne kunde og burde vi paany tage
ind i Skedvi. Enhver Indvending blev afvist med Kaar-
tet i Haanden. »Men vi ville jo dog i saa Fald komme
forskrækkelig silde; allertidligst ved Sængetid.« »Hvad
gjor det! Kom, naar De kan og vil! Skulde vi ogsaa
være gaaet til Sængs, vil dog Husholdersken sidde oppe,
og Deres Værelser kjender De jo.« Hvor var det muligt
at modstaa? Løftet blev givet og taget, men for at
det skulde være sikkert, at det ogsaa blev indfriet, lode
vi en Del af vore overflødige Sager blive staaende, og
da navnlig en vældig Krukke syltede Jordbær (virkelige
»smultron«, ikke »jordgubbar«), som vi havde lagt os
til i Skedvi, og som skulde være en Del af det Bytte,
vi fra Sverrig hjemførte til Danmark. — Saaledes var

i

51

alt paa bedste Maade aftalt og ordnet; nu kom Skjut-
sen fra Uppbo; et kort og kjærligt Farvel' samt de ven-
ligste Hilsener til gamle Domprovst Hwasser i Leksand;
og afsted gik det til Strand og — derfra tilRankhyttan!

Rankhyttau ligger i Vika Sogn, ved den samme
Vig af Runn som Strand, men paa et Næs paa den
modsatte Side af Vigen, saa Omvejen, vi maatte gjore
for at komme der, var vel omtrent en halv Mil. Be-
ligorenheden er vakker, o^ Gaarden med Godset skal
være en meget god Ejendom; men alt saadant er dog
det mindste ved Rankhyttan, — Ejeren, Øverstelojtnant
Schultzberg af Dalregimentet, modtog os med stor
Forekommenhed og viste os selv ned i den mindevær-
dige Lade, •> Kungsladan « , som er Stedets egentlige
Mærkværdighed. Og det er endnu den selvsamme Lade,
i hvilken Gustaf Vasa tærskede; den er aldeles ufor-
andret i det ydre som i det indre! Hos os taler man
om »pommerske Bjælker« , naar man vil udhæve noget,
som er ret kraftigt og firskaarent, noget, der synes
tømret for Evigheden; et saadant Udtryk kan man ikke
bruge i Sverrig, der selv har Bjælker fuldt saa svære
som Pommerns. Man tænke sig Bjælker af en Mands
Tykkelse, og man har det Materiale, af hvilket »kungs-
ladan« er bygget. — Loen er i den ene Ende og Laden
i den anden, men i Loen er der tre Glugger, i Laden
kun een. Fra Logulvet forer en Trappestige op til Stæn-
get; den dannes af Trin, som ere indhuggede i en af
Skillerummets opretstaaende Stokke, og den er sikkert
manden Gan^j betraadt af Gustaf, »då han troskade for
dagspenning hos Anders Persson.««

Det var i November 1520. Forfulgt af Danskerne
og deres Hjælpere var han flygtet fra Ræfsnæs over Kol-
sund og Sela op i Dalarne, for endelig at udfore den Gjer-

4*

52

ning, han alt som Dreng havde dromt sig, da han i Puge-
skolen i Upsala fortalte sine Kammerater, »Se, hvad jag
vill gora, jag vill draga upp i Dalarne, få Dalkarlarne ut
och slå Juten på nåsone!« — Dengang lonnedes han med
Strambux. — Nu var han Flygtning; »det gållde hans eget
och, snart sagdt, åfven Sveriges lif eller dod.« Han
iførte sig en almindelig Dalkarledragt: gik i hvid Vad-
melskofte, med tætklippet Haar og rund Hat, og med
Øxen paa Nakken spurgte han om Arbejde. Forst fik
han Arbejde hos den rige Bjergværksejer Anders Pers-
son (Rank?) paa Rankhyttan, en af hans Venner
fra Upsalatiden, og tærskede et Par Dage i hans Lade.
Men hans ædle Ydre, hans Uvanthed med Arbejdet,
fremfor alt dog en fin, guldbroderet Skjortekrave, som
stjal sig frem under Vadmelskoften, vakte en Tjeneste-
piges Opmærksomhed. Hun gik da til Anders for at
sige ham, hvad hun havde seet. Anders tog Flygtnin-
gen til en Side, og ved nærmere Betragtning gjenkjendte
han Gustaf, var ogsaa meget venlig imod ham , men
raadede ham desuagtet til at gaa dybere ind i Landet,
da han ikke længer turde beholde Oprørsprædikanten hos
sig. Og Gustaf greb atter Vandringsstaven. Men med
hans Ophold paa Rankhyttan træder dens Lade ind i
Fædrelandets Historie , og siden vedligeholdes den som
»ett riksens monument«.

Jeg betragtede Laden foruden og forinden. At det
endnu var den samme Lade, uden Lapning og Udbed-
ring, naturligvis med Undtagelse af Taget, var let at
se; men det undrede mig, at jeg ikke opdagede nogen
Frønne, knap noget Ormstik. Jeg har naturligvis seet
mindre noje til end Linner hjelm (»Bref under resor i
Sverige«), som 1787 skriver: »Timrets åldrighet syntes
tydligt deraf, att, då namn dår inskuros, kunde streken
ej blifva rena, emedan det åfven inuti ladan var murk-
nadt;« men jeg tænkte da heller ikke paa at gjore mit

53

Navn udødeligt med Tømmerstokkene. — »Og saadan har
den staaet i halvfjerde Hundredaar! men hvor længe
kan den staa endnu?« udbrød jeg. »Den staar mindst sine
halvfjerde Hundredaar endnu, uden at man skjonner det
paa den," svarede Overstelojtnanten. »Men hvorledes
freder man om den, at den ikke fortæres af Tidens
Tand?" »Ved at holde Taget godt vedlige; ved at
sorge for Fugtighedens Fjærnelse fra Grunden; og ved
at male den jævnlig.« »Men, hvis den nu kom i en
Nidings Eje, som krympede sig ved Udgifterne til dens
Vedligeholdelse ooj derfor brød den ned I« »Det vilde
han ikke gjore; jeg vil ikke tale om, at Folket aldrig
tillod ham det, men for sin egen Fordels Skyld vilde han
ikke gjore det; thi Rigets Stænder have bevilget Ejeren
mere aarlig, end han nogensinde vil kunne bruge til
Bvgningens forsvarlige Vedligeholdelse; men dette mistede
han naturligvis, naar han glemte sin Pligt. Da kunde
der snarere være Fare for Ornæs, thi der er Bevillingen
ikke tilstrækkelig, og Ejeren maa stadig skyde til af sit
eget, naar han vil liolde Bygningen ordentlig vedlige.
Jeg nærer dog heller ingen Frygt for Ornæs.« — »Jeg
nærer heller ingen Frygt for Ornæs« .... »Folket tillod

det aldrig" Herom siger Unge (»Vandring genom

Dalarne«): »Dalarne innehålla flera dylika minnesmarken
efter konung Gustafs vistande der .... och det kan ej
slå felt, att medvetandet deraf ingifver dalkarlen en viss
nationalstolthet. Också faster sig vid dylika relikvier
ett pretium affectionis [et hjærteværd] , som utofvar en
obegriplig magt ofver åskådaren, så vida han forstår att
vara det."

For at holde Rankhyttans Lade vedlige fik den da-
værende Ejer, Landtkamererare Erik Prytz, 1GG8 et
Stykke Kronejord i)aa otte Spanland samt Nygårdshem-
manet af Regeringen. Men Karl den E Hefte tog
begge Dele tilbage 1G84 og gav dem til Strands Gæst-

54

givergaard, »eftersom hon clertiJl skattades mera nodig.«
Man lod dog ikke derfor Laden forfalde, men vedblev i
to Slægtled og derover at vedligeholde den paa egen
Regning. Saa kom der en ny Ejer, Konststatsinspektor
Fredrik Muncktell; han søgte paany om en aarlig
Understøttelse, da han »vågar sig den samma ladan icke
afflytta till något for honom bekvamligare stalle eller
på annat sått till sin nytta anvånda«; og 1755 tilstod
Regeringen ham »sextio kronodagsvårken mot betalning
efter kronodagsvårdi,« Siden har Ejeren beholdt en
saadan Understøttelse — Men saaledes skærmer man i
Sverrig om de Steder, til hvilke Gustaf Vasa eller no-
gen anden af Folkets Ædlinger har knyttet sit Minde,
og man »har heder af denna utgift« ; man kan med Stolthed
sige, at en saadan Helligdom »ar fridlyst for all annan
åverkan an tidens;« at man har stræbt at efterkomme
sin uafviselige »pligt, att återgifva åt våra efterkom-
mande, hvad yi emottagit af forfaderna, och att strida
med forgångelsen, åfven om vi forlora striden« (Unge).
Men vi Danskere! — — — Ingen af os skal lettelig
kunne sige, om Nils Ebbesons Borg laa — ikke
ligger; thi den er længst nedrevet — et Par Mil nord-
vest for Aarhus eller et Par Mil nordøst for Viborg!
Og som om man ikke havde nok i Fortidens Vanda-
lisme, har Kjøbenhavn i dette Aar seet paa, at man har
nedrevet Øhlenschlægers Vugge. Øhlenschlæger og
Bellman! Jeg kj ender ingen anden væsentlig Forskjel
paa disse to, end at Øhlenschlægers Fødested blev ringe-
agtet af hans Bysbørn, Kjøbenhavnerne, mens man endnu
i Stockholm freder om Bellmans Fødested. Mon vi her
skulde finde en væsentlig Skilning mellem Dansk og
Svensk? — At Engelskmændene frede om Shakespeares
Fødested, skal jeg ikke videre fremhæve; de ere jo
»ekcentriske« ; men, hvis jeg ikke er fejl underrettet,
frede ogsaa Tyskerne baade om Schillers og Goethes.

55

I Kungsladau ligger der atter en Fremmedbog, i
hvilken ogsaa vi maatte indføre vore Navne. Den er
begyndt af -.Nils Avgust, Hertug af Dalarne*«, Kong
Oskars yngste Son, født midt under Polens forrige blo-
dige Frihedskamp. Hans Farfader kaldte ham Xikolaus
efter Ruslands blodtyngede Czar, og det var Meningen,
at han til daglig Brug skulde kaldes med dette Navn.
Men Svenskerne taalte det ikke, og man maatte kalde
ham med hans andet Navn , Avgust. Selv saa taalte
man dog hværken Formerne Nikolaus eller Nikolaj, men
tog den svenske Form. Karl Johan kunde personlig
have nok saa meget tilovers for sin kejserlige Granne,
men Svenskerne hadede baade ham o«: hans Navn, og
vil man nu hore Hertugen af Dalarnes fulde Navn af
en Svensker, horer man ham sjælden eller aldrig kaldt
Nikolaus Avgust, men altid Nils Avgust. Selv plejer
han at skrive sig N. August.

Da vi vare færdige med Laden vare vi endnu ikke
slupne fra Rankhyttan: Forfriskninger maatte vi nød-
vendig have samt Blomster til Minde om Stedet. En
Stund sad jeg ogsaa med Overstelojtnanten paa hans
Arbejdsværelse, hvor jeg fik Lejlighed til at glæde mig
over en Mand, der baade kjendte og elskede Folkets
Minder. — Siden jeg forlod Dalarne, er der stiftet et Sel-
skab deroppe : »Dalarnes F o r n m i n n e - F o r e n i n g « ,
som har sat sig til sit Formaal at fremdrage, va^rne
om og beskrive alle Fortidsminderne (»fasta minnes-
miirkon; fornsaker; folket, folklifvet samt fortlefvande
mundtliga ofverlemningar hos allmogen«); Overstelujtnant
Schultzberg og Provst Torn strand ere to af denne
Forenings Stiftere og Styrere.

Paa en Flaadebro over en Arm af Run n kom vi
fra Rankhyttan til Vika og derfra den gamle Vej til
Falun. Vi søgte strax vor Vognmand op og lejede en
Vogn af ham for næsten hele vor øvrige Daltærd. Han

56

skulde med sine egne Heste kjøre os over Ornæs og
Aspeboda til Smedsbo, men paa den øvrige Vej maatte
vi selv sorge for Kusk og Heste. Hele Rejsen bereg-
nedes til firogtyve svenske (omtrent femogtredive danske)
Mil; for Vejrligets Skyld toge vi en lukket Vogn, som
vi maatte beholde i sex Dage; og vi betalte ham den
med femten svenske (halvottende danske) Daler, uden
at maatte stille ham ringeste Sikkerhed for, at han atter
tik den tilbage i rette Tid og i brugbar Stand.

Paa Vejen til og fra Skedvi havde vi fulgt Nord-
siden og Østsiden afRunn; nu gik vor Vej langs Vest-
siden, der er ulige mindre tiltalende. Forst gaar den
forbi Gruberne, forbi de rygende Hytter samt Kæmpe-
dyngerne af Slag; senere gaar den gjennem mindre fro-
dige Naaleskove. Men vi havde kun fem svenske Fjer-
dingvej at kjøre og kom saa over frugtbare Marker og gjen-
nem en ret vakker Naaleskov til S t o r a - O r n æ s. ( » Stora »
er et nyere Tillæg til Navnet, givet den for at skjelne
den fra det nærliggende Lilla-Ornæs, hvis Mærkelighed
er »Ornås-bjorken« , en enestaaende Vanskabning i sit
Slags: et Træ med Birkens Stamme men Geraniens
Blade, til hvilket Linné, Thunberg og mangfoldige andre
Botanikere gjorde Udflugter.) — Rankhyttan er et Pust
fra Gustaf Vasas Dage , men naar man staar ved Or-
næs, henflyttes man uvilkaarlig til selve hin Tid. Arent
Persson lister sig sky fra Svalen ned ad Vindeltrappen;
det jagede Vildt, den trætte Yngling, Sverrigs ridderlige
Frelser, hviler hist paa Sængen, uden Hjælm og Brynje,
uden Sværd eller Sporer; men hans Blund er saa let
som Fuglens: man fristes til at mene, at han baade
lytter og spejder, mens han blunder; og hist i Vinduet,
i det saakaldte »Lusthus«, i Enden af Svalen, sidder
Barbro Stigsdotter med Blikket — det indre som det

57

ydre — stirrende ufravendt paa det, som mon komme,
og vaagende for den slumrende Helt.

Dog — et Ojeblik maa vi standse ved Ornæs's
Historie! Dens egentlige Historie er sammentrængt i
nogle faa Timer og lever dog med Sverrigs, med Nor-
dens, indtil Tidernes Ophør.

Da Gustaf Vasa forlod Rankhyttan, skulde han
paa sin Vandring over Lill elven, som kommer fra
Runn og løber imellem Vika og Torsång Sogne, forbi
Torsång Kirke, ud i Dalelven. Den svage Is brast itu
under ham , og kun hans Smidighed og Styrke i For-
ening reddede ham fra at drukne. Han gik tilbage til
Færgemanden i Glo t torp, hvor han blev om Natten
for at faa sine Klæder torrede. Næste Dag, det var
»vid Andersmessotiden« (30. Novbr.), kom han tilfods
til Ornæs, en gammel Sædegaard i Torsång Sogn, men
en halv Mil fra Kirken. Den ligger hojt paa en lille
Odde i Ojesjøn, thi saaledes kalder man en af de
mange Vige af Runn; men Odden er paa de tre Sider
omgivet af Soen og hænger kun mod Nord gammen med
det faste Land. Ornæs ejedes dengang af en anden af
Gustafs Upsalavenner, Arent Persson (Ornflycht)
til Granshammar, som i Sturefejden skal have tjent
under Gustaf og dengang været ham meget hengiven.
Men han var nu ved Giftermaal og anden Svogerskabs-
forbindelse kommen i et venskabeligt og fortroligt For-
hold saavel til de danske Fogder som til hele Slægten
Svinhufvud, der altid havde været Kong Kristian
særlig hengiven. Han var næmlig gift med Barl>ro
Stigsdotter, der efter sin Mødreneslægt kaldtes Svin-
hufvud, og havde med hende faaet Ornæs. Men hun
var Syster til Anna Stigsdotter, gift med Bengt Brun
paa Sætra, som var Danskernes Foged i Bergslagen og
Dalarne; og Systrene vare atter Døtre af Stig Hansson
Djekn til Jonshyttan, som ved sin Kone, Karin Olsdotter,

58

var Svoger til den forrige Foged over Bergslagen og Da-
larne, den ovenfor nævnte rige Kris toff er Ols son Svi n-
hufvud til Hosjø og Rottneby, samt til Otto Olsson
Svinhufvud, Biskoppen af Yesterås, den ene af de
tolv Dommere, som 8de Novb. 1520 kj endte »Hr. Sten
og andre benævnte, som ham villig og utrængte tilfaldne
vare, for Kættere«, ifølge hvilken Dom det stockholmske
Blodbad samme Middag fandt Sted.

Arent Persson modtog Gustaf med Venlighed og
lyttede gjærne, som det syntes, til hans store Planer.
Han vilde strax, sagde han, tage ud i Egnen for at
lære sine Naboers Stemning at kjende. Men i sit stille
Sind besluttede han ligefuldt at overgive den fredløse
til Danskerne. Allerede samme Dag foer den troløse
Arent til sin Nabo og Frænde, Mans Nilsson Svin-
hufvud, der boede paa Stora- Asbo i Aspebod a og
var en af Bergsfogderne paa Kopparberget. Han bad
denne hjælpe sig, at de i Fællig kunde vinde den store
Pris, som Kong Kristian havde udsat paa hans Gæste-
vens Hoved. Mans var visselig Danskernes Ven og
altsaa Gustafs Fjende, men han var ikke nedrig nok til at
gaa ind paa et saadant Forslag: han vilde ikke hjælpe til,
at der i Dalarne skete Brud paa Gæsteretten, og han
raadede sin Nabo, at han skulde lade Gustaf være i
Fred, og fojede til: »Han frie sig sjelf, om han det
kan!« — Arent lod sig dog ikke sige, men ilede til sin
Svoger paa Sætra (Sæters Kongsgaard), den nysnævnte
Bengt Brun (eller maaske det snarere var til dennes
Son, Brun Bengtsson, der nok blev Faderens Efter-
mand som Foged). Den danske Foged var anderledes
medgjorlig end Mans, og endnu samme Nat ilede baade
han og Arent med tyve Karle til Ornæs, hvor de kom
i Morgenbrækningen. De vilde gribe Gustaf, men Fuglen
var allerede fløjen. Thi Barbro Stigsdotter, den ne-
drige Arents hojhj ærtede Hustru, havde strax anet For-

59

ræderiet, da hun saae sin Mand kjøre fra Aspeboda forbi
hans egen Gaard ad Sætra til, og derfor vækkede hun om
Natten sin trætte Gæst af hans Sovn. Hun sagde ham,
hvad hun frygtede, og hvad hun i den Anledning havde
tænkt og gjort. — »Fra Hojenloft,« siger Fr. Hamme-
rich, »fører en Gang til det Sted, der snart er det
pynteligste i ethvert velindrettet Hus i Øvresverrig,
skjont dets Navn helst ikke nævner sig for høviske Oren.
Og dog veed jeg en herlig, hovisk Kvinde, som baade
nævnede det for Gustaf og viste ham selv Vejen der-
hen; det var hans hojhjærtede Frelserinde Barbara Stigs-
datter. Slæden holdt paa hendes Bud nedenfor, men
hun hissede ham gjennem den Aabning, hvorom, paa
selve Stedet, en Spøgefugl har skrevet: »Mangen gik ad
værre Veje til en Krone«; og frelste bleve han og Sver-
rig ved hendes Mandemod.«

Barbro gav altsaa Gustaf baade Hest og Slæde
samt Karlen (»drången«) Jakob jakobsson til Vejviser
og Skjuts, og han undslap lykkelig sine griske For-
følgere. — Ifølge Barbros Raad var det Gustafs Hen-
sigt at tage til Præsten Hr. Jon i Sværdsjø, og Slæden
gik derfor rask over den frusne Runn, gjennem Røgen
fra Falu Gruber. Men Jakob skal have været barne-
født i Viken i Torso ng Sogn, paa det Næs, der fra Syd
skyder sig op i Nordnordøst, næsten lige til Ornæs, saa
det paa det nærmeste skiller Ojesjøn fra Runn. Han
kjendte derfor kun Vejen til Korsnæshyt tan, der, som
allerede sagt, ligger ved den nordlige Ende af Runn.
Her maatte altsaa Gustaf stige af Slæden og gaa ind
at sporge sig for; men næppe var han kommen i Duren,
for han saae, at inde i Stuen sad Nils Hansson paa
Framsbacka, en l^ergværksmand, hvis danske Sindelag
var ham tilstrækkelig kjendt. Han trak sig da hurtig
tilbage og havde været heldig nok til ikke at blive be-
mærket. Tæt nordøst for Korsnæs ligge Sandviks-

60

hytterne, og her fik han fat paa en Arbejder, Sniælteren,
som viste ham et Stykke paa Vej. Da de skiltes, gav
Gustaf ham en Sølvdolk med de Ord: »Hvis Gud er
med mig, kom saa til mig, og jeg skal lonne Dig!« Dog
— vi kunne ikke her vedblive at følge'Gustaf paa hele
hans vildsomme Flugt; det maa allerede være klart,
hvorfor jeg mærkede mig Korsnæs paa Vejen fra Gefle
til Falun, og atter paa Vejen fra Falun til Skedvi lagde
Mærke til dets smukke Beliggenhed og travle Virksom-
hed. Endnu kun dette, at fra Sandvik kom han til

o

Akersgården iBengtsheden, hvor Husmoderen for-
gæves bad ham snitte Pølsepinde, en Gjerning, hvormed
han aldeles var uvant. (»Vågkarl! gor mig några korf-
stickor, emedan du har intet annat att gora.« — »Inte
kan jag gora edra polsepinnar.«) Her laa han om Nat-
ten, og næste Dag naaede han til Hr. Jon i Sværdsjø.

Jeg har gjengivet Ornæs's Historie, og jeg gad se
den Nordbo, der kom til Ornæs uden at blive varm om
Hjærtet; dog nej — jeg gad ikke se ham, thi han maatte
ikke have Hjærte i Livet, men Døden i Ojnene. —
Sagnet siger, hvad rimeligt er, at Arent aldrig vilde se
sin Kone for sine Ojne, siden hun havde røbet hans
Hensigt og hjulpet Gustaf paa Flugt, men at de siden
den Tid levede hver i sit Værelse. Mærkeligere er det,
at de ikke fuldstændig skilte sig fra hinanden; endnu
mærkeligere, at Arent vedblev i flere Aar, efter at Gu-
staf var bleven Konge, at leve i Fred og uforstyrret Ro paa
Ornæs, der indtil 1623 vedblev at nedarves i hans Slægt.

Det egentlige Vaaningshus i Arent Perssons Tid skal
omtrent 1730 være nedrevet af Direktør Olof Brand-
berg, men den Del af Gaarden, den Huslænge, til
hvilken Mindet om Gustaf nærmest knytter sig, staar
endnu uskadet og fredet. Den er naturligvis opført af
Tømmerstokke, i hvilke der her er gjort en Mængde smaa
Indhug, saa det noget fra seer ud som Brynjeskæl. Efter

61

Egnens Skik er den udvendig malet brunrød til Stok-
kenes Beskyttelse mod Sol og Slud, og denne Maling
fornyes idelig. Men sagtens havde den samme Maling i
Gustafs Dage, i det mindste passer Farven ypperlig til
Bygningens hele Væsen, og man har dog vel ogsaa den-
gang været omhyggelig for sine Bygningers Bevarelse
samt kjendt Midlet dertil. — Bygningen ligger paa den
hojeste Del af den gamle Gaardsplads, omtrent lige i
Nordøst og Sydvest. Mod Øst ligger Gaardspladsen,
til den nordre Gavl stødte fordum Stald- osr Ladegaar-
den, hvorimod Ojesjøn gaar langs hele den vestre Lang-
side og bojer ligeledes tæt omkring Sydenden. Saagodt
som enhver Tømmerstok i den synes endnu saa frisk,
som om den var opført for faa Aar siden. Væggene
ere ikke hovlede, de ere utilhugne og ujævne, skjont
glattede, som om de vare skavede med Glas. Kun Lang-
væggen er i forrige Hundredaar bleven skruphuvlet for
Spaanlægningens Skyld. Under Bygningen findes to lave
Kjældere, hvælvede af Teglsten, og foran dem lober
langs med Gaardspladsen en Kjældersvale af murede
Graasten. Selve Bygningen har to »Vaaninger«. I den
nedre findes der tre Rum, der dog aldrig synes at have
haft anden Bestemmelse end som Forraadskamre. Til
den øvre Vaaning, der rager et godt Stykke ud over
den nedre, kommer man op ad en fritstaaende, spaan-
lagt Vindeltrappe, der er bygget midt paa Husets østre
Langside, og ikke indeni det. Langs denne Vaanings
Østside gaar der en dækket Svale, og fra Svalen fore
Dore ind til alle Vaaningens enkelte Værelser, af hvilke
ikke to og to staa i indbyrdes Forbindelse. — Alle disse
Værelser ere udelukkende Sommerværelser, uden Gvn
eller Ildsted, men fra dem overser man i Nord næsten
alle Gaardens Marker, og til de andre Sider har man
en smuk Udsigt over Runn med dens mange Øer og
dens hoje Bredder, skiftende med Lov- og Naaleskov.

62

I hver Ende af Svalen findes der et vakkert »Lysthus«
med brede Vinduesrækker (»fonsterlufter«). I den søndre
Ende af Bygningen findes der to Værelser, som ikke ere vi-
dere mærkelige. Dernæst kommer der en smal Gang, som
tværs igjennem Huset fører til en særskilt Udbygning paa
den vestre Langside, den, igjennem hvilken Gustaf slap
bort, da han ikke turde gaa ned ad Vindeltrappen, over
Gaardspladsen, hvor Tyendet vilde kunne se ham. Her,
siger Linn erhj elm (»Bref under senare resor i Sve-
rige«), »ser man ånnu (1807) uti en klåfva en trissa,
på hvilken formodeligen det rep gått, hvarmed ko-
nungen nedhissat sig;« hvorimod A. Grafstrom (»Ett
år i Sverge«) vil vide, at Gustaf »med tillhjelp af en
flera alnar lang handduk hissade sig lyckligt ner till sin
slåde « . A. A. A f z e 1 i u s ( » Svenska Folkets Sago-Håfder « )
fremstiller Sagen omtrent som Hammerich: Barbro »forde
honom till ett hemligt, utbygdt rum och slåppte honom
ned med ett långhandklade«. — Norden for denne Tvær-
gang kommer endnu et tredie Værelse, som heller ikke
har nogen Mærkelighed; og endelig kommer i den nordre
Gavl det fjerde og storste Værelse, det saakaldte »Fat-
bur« (Fadebur), hvormed menes det Værelse, hvori
Husfolket plejede at gjemme sine Sondagsklæder og øv-
rige Kostbarheder, sit Husgeraad (Fade), sit Sølv o. s.v.,
hvilket Værelse tillige jævnlig brugtes som Gæstkammer.
— Selv maalte jeg ikke dette »Fadebur«, men jeg mener
dog, at Linnerhjelm regner med altfor hoje Tal, naar
han gjor det atten svenske (o: sytten danske) Alen
langt og tolv bredt. Ved Siderne er det kun halv-
fjerde xilen hojt, men da Loftet skraaner op fra begge
Sider, er det en Del hojere i Midten. Gulvet vanhældes
af den øverste Bjælke i nedre Vaanings Gavl, som hojner
sig en Del over Værelsets egne Gulvplanker. To »fon-
sterlufter« sidde »ansenlig hogt« paa Væggene; i den paa
vestre Langside er der otte Fag Vinduer med ganske

63

siiiaa Ruder, saa den har vel en Bredde af tre Alen og
er en Alen hoj; hvorimod den i den nordre Gavl kun
tæller fire Fag. De udækkede Dele af Væggene ere
uden al Beklædning.

I Fadeburet (eller » Ku ngs rumme t « , som det
ogsaa kaldes) findes der flere Minder om Gustaf Vasa,
af hvilke nogle have været der lige siden Gustafs Tid,
men andre ere senere anskaffede, de fleste af Kamerer
Jakob Brandberg, Olofs Sun og Eftermand. Det var
saaledes ham, der her opstillede de fire Figurer i Le-
gemsstorrelse, fire sande Uglebilleder, som skulle fore-
stille Gustaf Vasa, Jakob Jakobsson, Engelbrekt af
Mora og en af Gustafs Livknægte. De tre sidste staa
lige indenfor Doren, Gustaf staar naturligvis paa Hæders-
pladsen, i Hjornet lige overfor. Gustaf og Livknægten
ere iførte fuld Rustning, og disse Rustninger fik Brand-
berg fra Krigskollegiet; de have da for saavidt Betyd-
ning, som de vise os Tidens Vaabendragt. Jakob Ja-
kobsson er derimod klædt i sin Samtids Torsångdragt,
men Engelbrekt i Moradragten: kort hvid Vadmels-
frakke med grijnne Opslag og røde Kanter, Knæbuxer
og hoj, spids Hat; han støtter sig paa en simpel men
vældig Dalbue, og ved hans Side hænger Koggeret,
hvis Pile, ligesom Pilene i Jakobs Kogger, skulle være
tagne fra Rættviks Klokkestabel. — Ved Gustafs Side,
under Gavlens Vinduesrække, staar der et simpelt Fyrre-
bord, paa hvilket der ligger en Hjælm og et Par Strids-
handsker, hvilke dog heller næppe ere baarne af Gustaf,
samt et Exemplar af den svenske Bibeloversættelse,
hvilken Gustaf 1541 lod trykke hos Georg Richolf i
Upsala. Endvidere ligger der her Bagklædningen af et
Mæssinguhr, om hvilket man paastaar, at det skal have
tilhørt Gustaf selv (og været en Mindegave fra ham til
Barbro?). Værket er imidlertid borte, skjont det endnu
synes at have været tilstede i Linnerhjelms Tid (1807),

64

da han taler om »>ett groft arbetadt och nu alideles
forderfvadt fickur af aflang form med måssingsboett och
nyckel«; men Skaden er dog næppe saa stor, som man
sædvanlig forestiller sig; thi mindes man, hvor uhyre
sjældne Lommeure endnu dengang vare, kan man vist-
nok dristig paastaa, at Gustaf aldrig har ejet og baaret
et saadant paa sin Flugt. Derimod kan han ganske vist
som Konge være kommen i Besiddelse af saa kostelig
en Sjældenhed (og have givet sin Frelserinde den?).
Var man nogenlunde vis paa, at han havde gjort dette,
vilde Tabet være stort nok. — Saa er der en smuk
og kostbar Bøsse med Hjullaas, hvilken Brandberg lige-
ledes kjøbte og gav til Samlingen. Stokken er af Val-
nødtræ, noget over fem Kvarter lang og allevegne ind-
lagt med Løvværk af Sølv, som forestiller en Vildsvine-
jagt. Paa Piben, ved Laasen findes der et G med et Ettal i
(o: Gustavus primus), omgivet af fire Kroner, og
umiddelbar ved Bagskruen staar S. G. R. (o: Sveorum
Gotorum Rex) med Aarstallet 1547. Det er da klart,
at denne Bøsse har tilhørt Kong Gustaf selv. Baade Kolben
og Piben ere fint udarbejdede, Laasen og Flinthagen ere
udgraverede, og omkring Staalhjulet er der et forgyldt,
udskaaret Beslag. — Om et Par forsølvede Sporer paa-
staar man, at de ere de samme, som Gustaf bar under
Frihedskrigen; men Hjemmelen savnes. Endvidere er
der en Mængde Stridsvaaben fra Gustafs Tid: Buer,
Pile, Hellebarder, lange Spyd (»Ijuranglar«), Harnisker,
Ringkraver, Pansre o. s. v. , men hvorvidt noget af dem
er brugt af ham selv ell^r hans Mænd, lader sig van-
skelig afgjore. Desuagtet maa man vel enes om at ansee
Valget af dem for passende og deres Plads for fuld-
berettiget. — Mærkeligst af alt, hvad Stuen gjemmer, er
dog Sængen, som staar i Værelsets Sydside: i den var
det, at Gustaf Vasa hvilede den skæbnesvangre Nat.
Den er sammensat af stærke, forsvarlige Fyrrebræder og

65

staar paa fire lioje, tykke Stolper, af hvilke de to, som
staa ved Hovedgærdet, rage noget op over dette og ere
ovenpaa en Smule udhulede. Ellers savner den naturlis-
A'is enhver tænkelig Prydelse; den er saa jævn og slet,
som det vel er muligt. Men siden den ene Nat, da
Gustaf laa i den, have Ejerne, den ene efter den anden,
omhyggelig bevaret den; ja Linnerhjelm vil endog vide,
at den Madras, »åfven grof« , som ligger i den, er den
samme, paa hvilken Gustaf laa; og Afzelius fortæller,
at efter den Tid bleve saadanne Sænge med hoje Gavl-
ender kaldte »gustavianska sangar«. Det stygge blaa
Omhæng med paasyede Kongekroner, som nu omgiver
Sængen, hidrører fra Jakob Brandberg, som ligeledes
satte den forgyldte Krone over Sængehimmelen. — Over
Doren og paa begge Sider ad den, samt paa begge Sider
ad Sængen, har Brandberg skrevet nogle jævne Vers
til Jakobs, Engelbrekts, Barbros og Gustafs Pris, at de
maa være »till eftersyn« for enhver, »hvars brost af
nit for Sveas valgång brinner.« I Stuens Gavl hænger
Gustaf Vasas Portræt med Adolf Fredriks paa den
ene og Lovise Ulrikkes paa den anden Side, samt
Barbro Stigsdotters milde, alvorlige, hojst interes-
sante Portræt, det eneste, jeg veed af at sige (ej engang
paa Gripsholm findes der nogen Kopi af det, hvorimod
der her findes et Portræt af Arent Persson, hvem man
naturligvis ikke har villet forevige paa Ornæs), og paa
Langvæggene hænge alle Sverrigs Regenter mellem Gu-
staf Vasa og Adolf Fredrik i Tidsfolge, samt Gustaf
den Tredie som Kronprinds. Den østre Langvæg er for-
neden optaget af et meget stort, men groft og daarli^t
Kaart over Dalarne, med Angivelse af alle de Steder,
til hvilke Gustafs Minde knytter sig; hvorimod den sondre
Ende af den vestre Langvæg giver os et muligst fuld-
stændigt Stamtræ over Gustaf Vasa og hele hans Afkom
til og med de tre prindselige Brodre Gustaf (III), Fredrik

5

66

og Karl (XIII). — Det følger af sig selv, at en Mængde
baade Indfodinger og Fremmede have valfartet til »fat-
burn«, afKonger vare dog nok Frederik den Forste-
og Gustaf den Tre die de forste, som gæstede der.
I en senere Tid var ogsaa Karl Johan her og skar
sig en Splint af Sængestolpen. Han havde sin Son med,
og det fejler heller ikke, at jo ogsaa Sonnesonnerne
have været der. Hvis man gav sig Stunder til at gjennem-
gaa Fremmedbogen, vilde man vistnok støde paa mangt et
Navn, som vort Folk slutter sig om med Kjærlighed og^
Stolthed, og som baade søgte og fandt fornyet Kraft til
sin Livsgjerning ved at sole sin Sjæl i de Minder, som
bo og bygge her. Thi der boer en Aand i saadanne Rum^
om den end som enhver anden Aand er usynlig og ufat-
telig for den ydre Sands; men hver den, der har »Hjær-
tets opladte Ojne« , seer visselig Aanden og føler den
med hellig Glæde sænke sig i Hjærtets Dyb.

1741 tilstod Kong Frederik Jakob Brandberg
paa hans Ansøgning 1583 Daler og 16 Øre Kobbermønt af
Antikvitetskollegiet, hvilke han skulde anvende til at
istandsætte den »loftsbyggning«, som »riksens standers
sekreteutskott« havde fundet »i sig sjelf vara en mark-
vårdig antikvitet, som till hogstberorde store konungs
åminnelse fortjenar att vid makt hållas.« Da denne
Sum var opbrugt, søgte Brandberg næste Aar dels om
Erstatning for tidligere Paakostninger, dels om at der
til Bygningens fremtidige Vedligeholdelse enten maatte
tilstaas Ejeren en vis Sum aarlig eller gives ham aar-
lige Dagsværk af Kronen. Den forste Del af Ansøg-
ningen blev afslaaet, »helst den store konung Gustafs
minne synes billigt hafva fordrat en sådan skyldighet« ;
men den sidste Del indvilgedes ham 1753 med »tjugu
daler silfvermont af Torsångs sockens behållna krono-
dagsviirken . . . antingen i penningar eller dagsvårken
in natura till besparing i kostnaden for allmogen.« (Jfr.

67

J. R. Schiiltze: »Minne af Gustaf I.s vistande i Da-
larne«.) Alt siden har Ejeren afOrnæsfaaet en saadan
aarlig Hjælp til Bygningens Vedligeholdelse som »ett
riksens monument« , men Bevillingen slaar, som tidligere
sagt, næppe til, og Vedligeholdelsen hviler derfor endnu
stadig som en Byrde paa Ejerens Fædrelandssind. Vi
ville dog ønske, skjont det ganske vist er mere til at
ønske end at haabe, at dette Fædrelandssind altid vil
vise sig stærkt nok til at bære en Byrde, der dog vist-
nok ikke kan være meget svær.

Hidtil er Bygningen, tykkes mig, ypperlig vedlige-
holdt, og maa det blive saaledes ved, kan man næppe
ønske andet eller mere, end at det meste af det paro-
diske Skrammel, som Brandbergs Smagløshed har bragt
ind i okungsrummet«, atter maatte blive fjærnet, og da
forst og fræmst de fire Uglebilleder samt Sængeom-
hænget. Naar man nærmer sig Bygningen, gjor den —
og det ikke blot ved sit historiske Minde, men tillige
ved sin ejendommelige Form og Karakter, der umiddel-
bar sætter Beskueren halvfjerde Hundredaar tilbage i
Tiden — et ubeskrivelig dybt og alvorligt Indtryk, der
snarere styrkes end svækkes, jo nærmere man træder
den. Dette Indtryk beholder man, naar man gaar op ad
Vindeltrappen, og det mindskes endnu ikke paa Svale-
gangen, om man saa end gaar fra »Lysthus« til »Lyst-
hus«; kun i »Fadeburet«, i den egentlige Helligdom, staar
det Fare for at lide Skibbrud, fordi man netop her har
villet hæve det til Hiijdepunktet, men har grebet fejl
ad Midlerne, har villet slaa ved en overvældende, uskjon
Masse isteden for ved Stedets egen naturlige Enkelthed
og Jævnhed. — Og dog jo, en ligefrem Vandalisme er der
øvet, 02 det rimeligvis af misforstaaede Hoviskheds-
hensyn: den Indskrift, som fandtes i Hammerichs Tid
(1834) i den vestre Udbygning, tindes nu ikke længer
O" kan ikke længer findes. Det er ikke Indskriftens

5*

68

Fjærnelse, jeg beklager, thi den var hel ny, og den var
i dobbelt Henseende fremmed, da den ikke svarede til
Stedets og Mindernes Alvor; men selve Brædderne, paa
hvilke den stod, ere nedbrudte og borttagne, rimeligvis
for at Besøgeren, eller vel snarere Besøgersken, ikke
altfor stærkt skulde mindes om, paa hvilket Sted hun
stod. Er det Høviskhed, som har gjort dette Nedbrud
og med det samme har forgrebet sig paa Minderne , da
er det visselig Høviskhed med Snærperi.

Jeg nævnte ovenfor Brandbergs Vers; jeg skal dog
meddele et Par Brudstykker af dem, det bedste, som
de indeholde. Verset om Barbro Stigsdotter slutter
saaledes :

Med hoppstark, adel håg alt hela Sveasåren

till Ornås han forkladd från Rankehyttan lopp.

Det var Andreæ tid; Arnt Persson med dess kvinna

tog honom val emot; med svek dock vården for:

han skyndade sig bort atl danska fogden flnna,

sin van , sin dyra gast att lomna i dess klor

Men hustruii redlig var, dess dygd det ej tillståder;

hon faran understår, får herren hast oeh karl;

i delta kulna loft. på dessa grofva bråder

han hvilar samma natt oeh så till Svårdsjo far.

Så svenska kvinnor sku' vår vordnad evigt oka,

men Gudi skall vart lof af glada altar roka!

Og i Verset om Jakob Jakobsson hedder det

Som hon befallt. jag hasten straxt for slådan hade fårdig.
Mig mycken hugnad var, att jag, så ringa bondedrång,
att fora denna dyra skatt for andra aktadts vårdig;
men du må tro, min muntre hast fick mangen dryger slang.

Vi havde tøvet længe paaOrnæs, men nu stege vi
atter tilvogns, og ogsaa vore Heste »fick mangen dryger
slang«, for at vi i rette Tid kunde naa Leksand. Endnu
dog et Blik tilbage paa det minderige Ornæs, som vi

69

havde seet for forste og — rimeligvis for sidste Gang!
Og saa et Blik paa den lille fattige Vandmølle, der ligger
yndig ved Broen i Dalen, ved Vejens Drejning, og skal
have ligget der allerede for Arent Perssons Dage! Den-
gang og endnu langt senere var der ogsaa Kobberhytter
her som ved Falun. — Og saa videre, videre!

Paa Vejen til Smedsbo kom vi gjennem Aspeb oda,
men vi standsede der knap, og paa Mans Nilssons
Gaard kunde vi ikke faa rede. Egnen herfra var smuk,
og den blev smukkere og smukkere, alt som vi nærmede
os Leksand, men den skilte sig dog i ingen Henseende
fra et almindeligt Dallandskab : udstrakte Naaleskove
med en Bund af Blaabær og Tyttebær, snart lave Bjerg-
kæder, snart jævne Slætter, afbrudte ved Moser eller
fremspringende Klippeblokke, hist og her en blaa Sø i
Dalkedlerne, og tilsidst Elven. — Men i Skovene, hvilken
Rigdom ligger der her ikke unyttet, hvilken Rigdom gaar
ikke daglig tilgrunde! Man har Tømmer og Brændsel
nok, så man hværken samler eller sparer; derfor paa-
staar man jo ogsaa, at en norrlandsk Bonde for ikke
længe siden skal have erklæret, at en Tønde Land med
Skov var ikke firogtyve Skilling værd. — Havde jeg her-
nede det Brænde, som jeg paa min Vej tra Falun til
Leksand saae liggende ubrugt, uden at nogensinde nogen
tænkte paa at bruge det, jeg mener ganske vist, at jeg
skulde kunne holde alle Kjøbenhavns Ovne varme det
meste af en nordisk Vinter. Hist ligger en Fyr som et
Masttræ; den har seet den ene Menneskeslægt gaa forbi
sig efter den anden, og gaa i Graven efter den anden;
endelig er den selv bleven gammel og træt og har lagt
sig til Hvile paa Skovbunden, hvor heller ingen tænker
paa at forstyrre dens Sovn, men hvor den rolig gaar
sin Opløsning imode. Hist bar Skovejeren fældet yngre

70

Fyr eller Graner i snesevis, for hvis Stammer han netop
har Brug, det være nu enten til Hustømmer eller til
Gærdsgaarde; men alle de mægtige Grene og de stolte
Toppe har han ingen Brug for, i det mindste ikke i
dette Ojeblik, og derfor lader han dem ligegyldig raadne
ovenover det hoje Jordstød. Og saaledes gaar det i en
Uendelighed. — Men det samme saae vi jo i de milevide
Skove, som vi gjennemfore i Upland, det samme saae vi
i Gestrikland og senere i Vestmanland, ja tildels havde
/ vi allerede seet det paa Gotland, hvis Skove dog af
Selvejerne ødelægges paa det ubarmhjærtigste til Driften
af de utallige Teglværker, som rejse sig trindt omkring,
det ene efter det andet. Ja selv paa Lidingøen, naar
vi med Sohlmans gik omkring i Skovene ved Sødergarn,
selv her, saa tæt ved Stockholm, saae vi Stammer, Grene
og Kvas smuldre hen, saa tætte som Lig paa en Val-
plads eller som Kors paa en Kirkegaard. Ikke engang
for Dalarne var altsaa hint Syn ejendommeligt.

Derimod var der ganske vist paa dette Vejstykke en
Ejendommelighed, som ikke kunde undgaa vor Opmærksom-
hed: Midsommersstængerne og Midsommersbuerne,
som havde fulgt os fra Gotland gjennem hele det øvrige
Sverrig, som næppe savnedes ved nogen som helst nok
saa lille Klynge af Huse, ja som man endog ellers lod
staa fra den ene Midsommersdag til den anden, disse
vore gamle fortrolige Venner bleve nu borte for os, og
vi gjenfandt dem forst atter i Leksand, men savnede
dem da heller ikke et eneste Sted under hele vor øv-
rige Dalfærd. Ja tit saae det ud, som den ene By kap-
pedes med Nabobyen om, hvem der kunde rejse den
mægtigste, stateligste Stang eller smykke den vakreste,
granneste Bue; men ingensteds, hværken paa Stænger
eller i Buer, savnede man de korslagte Dalpile.

ISmedsbo skiftede vi Heste og ligeledes i Hålgbo,
og Klokken 6 om Eftermiddagen vare vi i Leksand,

71

der ligger smukt i Dalbunden ved Siljans sydøstligste
Tig, Noret. Vejen, vi den Dag havde kjørt fra Falun,
var omtrent fem svenske (over syv danske) Mil.

I Leksand toge vi ind paa Gæstgivergaarden, men
5aa snart vi her havde ordnet os, gik vi. uagtet det var
Lordag Elftermiddag — ingen fornuftig Rejsende kommer
paa, nogen anden Dag til Leksand, naar han da ikke
har til Hensigt at blive der i flere Dage — uagtet det
var Lordag, gik vi lige op til gamle Domprovst Hwa s s er,
^n Broder til den afdøde beromte l.æge i Upsala, Pro-
fessor Israel ITwasser. Domprovst kaldes han, fordi han
var Domprovst i Vesterås, inden han kom til Leksand,
ja ved det sidste Bispevalg havde han endog de fleste
Stemmer til Bispestolen, men Regeringen foretrak Pro-
fessor Fabl crantz, den vittige, legende lyriske Digter,
og Domprovsten gik da til Leksand, som just var le-
digt, og som er et af de stiu'ste Pastorater i Sverrig,
ja hvad Folkmængde angaar rimeligvis det næststorste
Landsbykald (det skal tælle femtentusinde Indbyggere).
Krumstaven fik han altsaa ikke, men den Hæder og
Ære, som Stiftets Præsteskab havde ydet ham ved
Valget, kunde ingen tage fra ham, og det gode Humor
førte han med sig og holder det endnu vedlige trods de
sexoghalvfjerds. — Vi gik lige til ham, fordi vi alle-
rede i Kalmar havde faaet Hilsen og Visitkaart til ham
fra Lektor Bore Hus, og fordi vi undervejs havde faaet
den ene Hilsen efter den anden at bringe ham, og sidst
i Skedvi, hvor han havde været Præst, inden han kom
til Vesterås, havde maattet love Provst Torn strand
at sige ham, at hans gamle Sognefolk længtes efter, at
han endnu engang skulde komme ned at prædike for
dem. Jeg maatte ikke slippe ham, inden jeg fik at vide,
hvad Dag han atter vilde forkynde Ordet i Skedvi.

72

Endnu skulde jeg underrette ham om, at han hvert Oje-
blik kunde vænte Domprovst Bjorling fra Vesterås,
som vilde gæste ham med sin Kone, sin Datter og^
dennes Fæstmand, den unge Præst Arrhosiander. —
Da jeg bragte ham denne sidste Hilsen, saae jeg en Sky
gaa over Gubbens Pande. Jeg forstod den ikke strax,
jeg forstod den ikke for næste Aften, thi at den bjor-
lingske Families Besøg ingenlunde var ham ukjært, men
tværtimod meget kjært, var jeg paa Forhaand overbevist
om, og tik da ogsaa Troen i Hænderne, da jeg et Par
Timer senere var Vidne til Modtagelsen.

Domprovsten kaldte mig lige strax Professor, og
da jeg fralagde mig denne Tittel, prøvede han paa at
kalde mig Bibliotekar, Doktor, ja jeg tror endog Justits-
raad, altsammen Titler, som jeg nu i en Maaned og der-
over v^ daglig vant til at modtage, skjont under mere
eller mindre bestemte Indsigelser. Til disse Indsigelser
havde Provst Lyth i Burs haft det Indfald at svare:
»Kan De af Folket lade Dem vælge til Rigsdagsmand,
saa kan De ogsaa af Folket lade Dem vælge til Doktor,
og alle vi, som her ere, udnævne Dem nu til Doktor.
De er fra dette Ojeblik folkevalgt Doktor; altsaa, Doktor
Barfod, hvad tykkes De nu om« o. s. v. — Domprovst
Hwasser havde ikke samme Indfald, men sagde halft
spøgende og hel venlig: »Hvorledes titulerer jeg da
Herren? hvad skal jeg da kalde ham?« — »Barfod. <♦

— »Ja, men en Tittel maa Herren dog have, og hvilken
er det?« — »Jeg har ingen Tittel.« — »Jo vist dog!«

— »Ja, naar De endelig vil, skal De ogsaa faa hele
min Tittel, naar De saa vil bruge den samvittigheds-
fuldt, bruge den fuldstændig og altid; jeg er: paa An-
søgning, i Naade og med Pensjon entlediget Fuldmægtig
i Indenrigsministeriets og Finansministeriets Arkivkontor
samt paa tre Maaneders Opsigelse antaget Assistent ved
det store kongelige Bibliotek i Kjøbenhavn. Der har De hele

o

V.

min Tittel, vil De nu mindes den, thi nogen anden mod-
tager jeg ikke.« Han bad mig gjentage den, men bad
sig saa fri for selv at bruge den og kaldte mig frem-
tidig efter fælles Overenskomst kun »»De« eller »Barfod«,
hvorpaa Samtalen gik aldeles jævnt og naturlig om alle
mulige Gjenstande.

Det er i hoj Grad ubehageligt, ja pinligt, at man i
Sverrig ikke (og ikke engang paa selve Kong Karl den
Femtendes Opfordring) kan enes om at bruge Til-
taleformen »De« (eller >»>si»), men altid skal bruge Em-
bedstitlen eller Samfundsstillingen (»hr. kronolånsman-
nenl«, hr. kunglige sekreterareni« , ja selv »hr. polis-
konstablen I« , »hr. samskmakaregesalleni" , »hr. billet-
turen I«); det giver noget i hoj Grad tvungent, stift og
afmaalt, noget seremonielt i Omgangen, hvilket atter
indvirker paa Forholdet mellem Mand og Mand, gjor
Afstanden mellem dem storre, ja fremkalder vel endog
et tilsyneladende Ydmyghedsforhold, som har faaet sit
lojerlige Udtryk i det bekjendte »mj ukaste tjenare«,
hvilket dog længst er en indholdsløs Høflighedsformel,
der lige saa samvittighedsfuldt anvendes af den overord-
nede som af den underordnede. Jeg sad saaledes engang
og talte med Statsraad Malm sten; en søgt Oplysning
maatte indhæntes hos en af hans Sekretærer; strax var
Tiltalen: »Kan kunglige sekreteraren saga oss« . . . .;
og da Oplysningen var givet, lønnedes den naturligvis
med et »tackar mjukast«. Og saaledes altid: saaledes
taler Greven til'Skjutsbonden, naar det ellers gaar ven-
skabelig til, og Grossereren til Lastdrageren. — Men i
jævnlige Samkvæm mellem nogenlunde sideordnede bliver
Titulaturen altfor stiv og trættende ; deraf den hyppige
••brorskål« (er Afstanden i Alder altfor stor, bliver
Gamlingen ikke »bror«, men »farbror«). Dette er imid-
lertid atter en daarlig Erstatning, som frister til den
modsatte Yderlighed; og før ikke at løbe paa Kullen,

74

naar man har klaret Nakkehoved (»Incidit in Scyllam,
qvi vult evitare Charybdinc), hører man da ogsaa
jævnlig i storre Samkvæm gamle Dusbrødre - navnlig
naar Afstanden i deres Samfundsstilling er bleven meget
stor — vende tilbage til en samvittighedsfuld Benyttelse
af Titulaturerne. Man vilde imidlertid tage meget fejl,
hvis man i denne Sædvane sporede Tittelsyge; en Ret-
ning imod Aristokrati (Stolthed) ligger der jo vistnok
paa Bunden , men ingen Tittelsyge (Forfængelighed).
Den Latterlighed, som desværre er dagligdags hos os,
at man gjor Professorer til Etatsraader, Konferens-
raader o. s. v., Godsejere til Justitsraader, Jægermestre,
Kammerherrer o. s. v. , Kontorchefer til Kammerraader,
Kanselliraader, Justitsraader o. s. v. o. s. v. (altsammen
»virkelig« eller uvirkelig) i en slet Uendelighed; den
kjender man ikke længer i Sverrig, og har ikke kjendt
den siden Karl Johans Dage; den betragter man der,
og vistnok med fuldFoje, som en af de mange sorgelige
Jammerligheder, der er gaaet i Arv til os Danskere fra
Enevælden, men som er et frit Folk aldeles uværdig,
og som vi derfor jo for jo hellere skulde frigjore os for.
I Sverrig har man altsaa udelukkende Embeds- og Be-
stillings- men ingen Rangtitler.

Vi vende tilbage tilLeksand! — Aftenen tilbragte
vi i Provstegaarden, og det i et temmelig stort Selskab.
Domprovst Hwasser er Enkemand, men begge sine
Sonner havde han hjemme i Besøg, saavel Lektoren
fra Vesterås som Herredsskriveren fra Vesterdalarne,
og Lektoren havde baade sin Kone og hele sin Borne-
flok med sig. Desuden har Domprovsten to Adjunkter
(o: personelle Kapellaner) i Huset: en Brodersøn, den
yngre Hwasser, og en Glantzberg, skjont der na-
turligvis er en Komminister (residerende Kapellan) paa
Kaldet, hvilken atter har sin S<)n (Domprovstens Svi-
gersøn) til Adjunkt, samt i det mindste een Skolepræst,

75

om ikke to. — Der er altsaa for Ojeblikket i det mindste
sex Præster i Leksand Pastorat. Naar Domprovst
Bjorling er der i Besøg med Arrhosiander, kommer der
otte Præster ud af det, og Lektoren kan omtrent gjore
Fyldest for den niende. Jeg var altsaa atter i et hel
præsteligt Selskab, en fattig Spurv i Tranedands, hvad
jeg næste Dag fik for Alvor at føle. — Som sagt, \-i
bleve om Aftenen hos Domprovstens, og det var en
særdeles behagelig xVften. Fra Præstegaarden har man
en smuk Udsigt over en stor Del af Sil jan og seer
tillige Dal elven i dens Udløb af Siljan; langs Søens
og Elvens Bredder er der vakre Spadseregange med
uafladelig vexlende Udsigter; ja F. AV. Schubert (»Reise
durch Schweden, Xorwegen« osv.) paastaar jo endog, at
»Egnen om Leksand ubestridelig er en af de skjon-
neste i Sverrig: den har saa ualmindelig mange Af-
vexlinger, at en hel Sommer igjennem kan man næsten
daglig paa sine Vandringer opdage nye dejlige Veje
og nye overraskende, yndige Udsigter. <- Jeg tror meget
gjærne, at han har ret, og en Del af disse Herligheder
nøde vi nu i den stille Aften. — Ved Sængetid sagde den
gamle Provst : »I Morgen gaar 1 sagtens i Kirke, mener
jeg, men saa kommer I herhen til Middag og tilbringer
Resten af Dagen hos os!« Men dette lode vi os natur-
ligvis ikke bvde to Gange.

Lektor Hwasser og jeg havde et Sammenknytnings-
punkt, som han strax gjorde mig opmærksom paa: han
kunde nemlig gjenkjende mig fra Upsalamodet 1843,
i hvilket vi begge havde deltaget. — Trindt i Sverrig traf
jeg saadanne Mænd , som kunde mindes mig enten fra
Upsalamodet eller fra Kjøbenhavnsmodet (1845); i Da-
larne var Lektor Hwasser dog den eneste Mand, med
hvem jeg tidligere var mødtes. Men et kraftigere An-
befalingskaart paa sin Rejse, end fælles Deltagelse i et
eller flere af disse Studentmoder, kan man na^ppe tænke

76

sig, og har man kun dette, behøver man sikkerlig intet
andet. — Den Mand, som undfangede den forste Tanke
til det forste Upsalatog, lader sig sagtens ikke paavise ;
men Gud velsigne ham, ihvor han saa færdes! Han har
udrettet mere for Nordens Enhed i Aand og Sandhed,
mere for Nordens Hæder og Ære, Magt og Lykke, end
ti vundne Feltslag og titusinde diplomatiske Noter. Og
Gud velsigne den Ungdom, som greb den friske, stolte
Tanke med Mod og Varme, udførte den, og fredede om
den fra Slægt til Slægt! Fra disse Møder ere Enhedens
Budbærere vandrede ud over hele Norden, til enhver af
dets Bygder, og de have sandelig ikke baaret Enheds-
og Kjærlighedsbuddet forgæves. Det har en Betydning,
som aldrig kan skattes hojt nok, at trindt i enhver af
Nordens Bygder, selv den fjærneste, sidder der Mænd,
som føle sig knyttede til hele Norden, ikke blot til en
enkelt af dets Dele, ved de ommeste og stærkeste Baand,
ligefrem ved Fædrelandskjærlighedens Baand. Og ikke
alene ved dette mere ideale Baand, men tillige ved det
ganske personlige Venskabsbaand, trolig fredet gjennem
de rundne Tider. — Mon saaledes Præsten Schurmann
i Skaarup (Fyn) kunde dromme om, at mit hel tarvelige
Kjendskab til ham skulde bidrage væsentlig til at gjore
mig min Enkøpingsfart saa nydelsesrig, som den blev?
Men ombord paa Dampskibet var Præsten Wahren-
berg fraTillinge (mellem Enkøping og Sala), som strax
spurgte om sin Ven fra Kjøbenhavnsmødet, med hvem han
i de næste fire, fem Aar havde staaet i Brevvexling, og
hvem han ikke havde glemt, fordi Brevvexlingen var
standset. Det fælles Kjendskab til Schurmann var strax
et Sammenknytningspunkt mellem Wahrenberg, hans
Hustru ocr mig, 02 blev derved middelbar et Sammen-
knytningspunkt mellem alle de øvrige Dampskibsrejsende
og mig. — Og saadanne Exempler kunde jeg nævne i
Mængde. Ej heller er det ene dem, som personlig have

77

deltaget i Møderne, der stærkt og varig ere paavirkede
af dem: Fædre og Mødre, Systre og Brødre have de
revet hen med sig. Gamle Mødre og unge Piger kom
mig mangensteds iraøde med en Aahenhed og Hjærte-
lighed, som var jeg en gammel Bekjendt, fordi de af
Mænd eller Sonner, Fædre eller Brødre havde hørt tale
om det Samliv, der var levet, om de Sejers- og Kjær-
lighedsfester, vi havde fejret med hinanden ; ja de kjendte
stundum hele store huslige Kredse af den blotte Om-
tale, og medgave mig hjærtelige Hilsener til navngivne
Personer, som de aldrig selv havde seet. — Og da jeg
næppe andensteds eller paa anden Maade vil finde Lej-
lighed til at takke den danske Bestyrelse for det
sidste kjøbenhavnske Studentmøde, at den ved sin Ind-
bydelse gjorde mig det baade til en Mulighed og en Nød-
vendighed som dens Gæst at deltage i dette Møde, —
saa være min Tak herved bragt den, med den Tilf()j-
ning, at den ved denne sin Indbydelse lagde som et
frisk Morgenskær, en livlig og venlig Morgenrøde over
hele min Rejse (visselig mindst i Dalarne). I Lund og
i Kalmar, paa Gotland og i Stockholm, i Upsala,
Norrkøping, Stora -Aby og Gøteborg, — ja, jeg veed
ikke, hvorledes jeg skulde være traadt op paa noget
af disse Steder uden den modtagne Indbydelse, hvor-
ledes jeg uden den skulde have besvaret de Tusinder af
Sporgsmaal, som gjordes mig, og alle de hjærtelige
Taksigelser og Glædesudbrud, som rettedes til mig, eller
modtaget de venlige Hilsener, som medgaves mig.

Enhver fornuftig Mand sorger for at komme tilLek-
sand en Lordag Eftermiddag. Hvorfor? — Ja, havde
jeg Marstrands Pensel, saa kunde jeg vistnok besvare
dette Sporgsmaal paa en fyldestgjorende Maade; nu
maa jeg nojes med matte Antydninger, men trøste mig

78

med det Haab, at den storre Del af mine Læsere vil
dog sagtens kjende Marstrands ypperlige Maleri, saa at
dette kan lægge Farve i min Fremstilling.

Det er »Kyrkorodden«, det er »Båtfården« Sondag
Morgen, man vil være Vidne til, og derfor indfinder man
sig Lordag Aften i Leksand. — Jeg har allerede sagt,
at Leksand er et uhyre stort Pastorat, der ganske vist
i en Udkant, nede imod Gagnef, har Annekskirken
Djura, men Hovedmenigheden samles dog i Leksand,
baade hojt oppe fra Kopparbergssiden og fra alle de
folkerige Bredder af Siljans sydøstlige Ende. Men Dal-
folket er overmaade kirkeligt, og hver Sondag Morgen
strommer der fra alle Sider utallige Mængder til Kirken,
af hvilken Frederiksberg Kirke til Nød kan afgive et
Billede i det meget smaa, men som i hele sin uhyre
Omkreds har den ene »låktare« (Pulpitur) over den an-
den. Den Dag, vi vare der, var det for saa vidt en
uheldig Dag, thi dels paa Grund af Dalfolkets stærke
Udvandringer i Sommermaanederne , dels paa Grund af
det ustadige Vejrlig, som i saa lang Tid havde her-
sket, var der den Sondag vel ikke stort over femtusinde
Mennesker i Kirke, mens Tallet ellers jævnlig skal gaa
op til imellem syv- og ottetusinde. Men de fleste af
disse Kirkegængere have en lang Kirkevej, og mange af
dem maa ro et Par Mil over Siljan. Det er dette, man
kalder Kyrkorodden eller Båtfården, og det er dette
Syn, man fra Landgangsstedet noget norden for Kirken
maa være Vidne til.

Sondagmorgen lod jeg mig altsaa vække Kl. 5^
men blev vækket med den Efterretning, at det skyl-
regnede. Ligefuldt sprang jeg op, haabende, at Vejret
vilde slaa om, men i værste Fald stolende paa min
tætte Regnkappe. Jeg var næppe paaklædt, inden jeg^
saae Gaden udenfor mine Vinduer vrimle med søndags-
klædte Kirkegængere og Kirkegængersker, af hvilke de

79

sidste trodsede Regnen med Torklæder, Forklæder eller
Skjorter over Hovedet. Lidt syntes saa Regnen at hofte,
og jeg løb ud, over Torvet — thi vel er Leksand en
Landsby, men en Landsby storre end mangfoldige Kjøb-
stæder, og den har baade sine Kjøbmænd og sit Torv
saa godt som de — henad Kirken til. Tre andre Herrer
saae jeg løbe over Torvet og spurgte dem skyndsomt:
»Skulle De til Baadene?« — »Ja I« — »Saa tillader
De maaske, at jeg følger Dem?« — »Var godI» — Og
frem gik det i en strygende Fart. »Men vi skulle paa
hojre Side ad Kirken!« raabte jeg, da de drejede ad
venstre. »Nej!« svarede man kort, og stolende paa deres
Kjendskab til Vejen, vedblev jeg at følge dem. Endnu
et Stykke, og jeg udbrød: »Ad denne Vej komme vi
aldrig til Baadene!« — »Jo!« — Og jeg fulgte dem
atter, thi der fører jo mange Veje til Rom, og der kunde
da vel og føre to til Skuepladsen for den beromte Baad-
færd. — Pludselig ere vi paa Landingsbroen, men ikke
paa den, som jeg søger: mine tre midlertidige Ledsagere
sprang ombord i Dampbaaden, som skulde fore dem fra
Leksand over Siljan til Mora, og som alt havde Røgen
oppe og i næste Ojeblik brusede afsted. Xu var det
klart, at jeg ved Misforstaaelse var ført paa Vildspor,
og der stod jeg ganske ene! Vende den lange Vej til-
bage igjen turde jeg ikke, thi jeg havde ulykkeligvis
sat mig i Hovedet, at Baadfærden var sluttet Kl. 7.
Der var ingen, som jeg kunde sporge om Vej, men jeg
vidste jo, at Baadenes Landingssted var mod Nord. Jeg
havde jo den foregaaende Aften vandret et godt Stykke
langs Siljans Bredder; og naar jeg nu fulgte disse nord-
paa, maatte jeg nødvendig naa Maalet for mine Læng-
sler og komme tidlig nok til at se endnu et Par Baade
komme i Land, eller i det allermindste dog een Baad,
en tilfældig Efternøler. — Og jeg gik trøstig nordpaa
uden at vige et eneste Skridt fra Siljans Bredder. Men

80

en besværligere Vandring har jeg næppe gaaet, siden
jeg 1830 steg fra Stranden op ad Møens Klint, hvor
der hværken var Vej eller Sti, og hvor mine Ledsagere
allerede agtede mig redningsløs tabt. Her, ved Siljan,
var der ingen Fare, eller dog kun Fare for at komme
for sent; men mit Maal vilde jeg naa, og jeg arbejdede,
saa den salte Sved haglede tættere ned ad mit Ansigt
end Regnen. I Førstningen gik det jo vel ret godt, men
der kom hoje skovvoxede Bredder, som jeg enten maatte
bestige, eller jeg maatte paa selve Strandbredden, ind-
pakket i Regnkappe som jeg var, springe fra Sten til
Sten. Jeg valgte det sidste, men fandt det i Længden
saa anstrængende, at jeg til en Afvexling valgte det
første. Men ikke nok, at jeg saa maatte vade i det vaade
Oræs til op over Knæene, mens Brombærris ogBlaabær
snærede mig om Benene, og jeg stundum havde hel
vanskeligt ved at bane mig Vej gjennem de tætte Buske,
der gik lige ud til Skrænten; ikke nok hermed, men
efter et saadant Højdedrag kom der et Dalføre, som
strakte sig langt, langt tilhøjre. At gaa udenom dette
vilde gjore Vejen tidobbelt saa lang, og det forbøde
Tidshensyn mig. Jeg maatte altsaa ned i Dalføret, hvor
jeg hang fast i det opblødte Lersand, inden jeg kunde
bane mig en møjsommelig Vej op ad den ny Skrænt.
Altsaa valgte jeg paany at springe fra Sten til Sten
paa Strandbredden; men saa kom der et Sted, hvor
der ingen Sten var, hvor Siljans Vande gik umiddelbar
ind under Skrænten. I det dybe Lersand maatte jeg
da atter alke op ad den stejle Skrænt for at naa et
Tj omgærde, som jeg nødvendig maatte over; og atter
laa saa et Dalføre for mig, der syntes mig mere uover-
kommeligt end noget af de tidligere. Det forekom mig
dog, at det ikke strakte sig ret dybt ind i Landet, og
jeg maatte prøve at omgaa det; men ak! det g,jorde en
Bøjning mod Syd, som Skovvæxten havde skjult for mig.

81

Jeg maatte altsaa atter ned i det for ikke at ijærne mig
altfor meget fra Siljan, og for dog at komme nordpaa.
Og jeg vedblev at arbejde og arbejde, da Maalet dog
umulig længer kunde være meget fjærnt. Men Kirke-
klokken slog, jeg talte Slagene (selv har jeg intet Uhr) ;
jo, ganske rigtig, den slog syv Slag, og jeg saae dog
ikke, at jeg var Maalet det mindste nærmere, end da
jeg begyndte min Vandring. Mismodig vendte jeg alt-
saa Blikket fra Siljan mod Kirken, og over Enge, gjen-
nem Buske, over plojede Jorder gik det atter hjemad:
al min utrolige Moje var spildt! jeg havde været i Lek-
sand en Sondagmorgen uden at se Baadfærden! og jeg
havde dog kæmpet mere derfor end nogen anden.

Pludselig stod jeg ved en Gærdsgaard, som jeg
maatte springe over for at komme ud paa Vejen. Den
var meget hoj, og Arbejdet var ikke saa ganske let.
Jeg kom dog over, og — hvilket Held! jeg var nær
sprunget i Favnen paa Lektor Hwasser, som drak
Vand og gik Morgenvandringer for sin Sundhed. Jeg
klagede ham min Nød og paakaldte hans Medlidenhed,
men hvor blev jeg overrasket og glad, da jeg af hans
Mund erfarede, at endnu vilde det dog næppe være alt-
for silde, men naar jeg trøstig vilde følge ham, skulde
jeg visselig faa Slutningen af Baadfærden at se. —
Havde han ikke fortjent en bedre Skæbne, kunde jeg
godt have kysset ham af Henrykkelse; nu fik han et
varmt Blik, et Udbrud af Overraskelse og Glæde og et
taknemmeligt Haandtryk.

Det var ikke saa ganske kort, vi havde at gaa,
men han førte mig ad banet Vej, indtil vi sluttelig drejede
til venstre, op ad en ret anselig skovgroet Bakke, og da
vi naaede dennes Top, havde vi den sølvblaa Siljan
lige under vore Fødder. Men umiddelbar under os var
Landingsstedet, og paa den modsatte Skra^nt, paa den
anden Side Dalforet, stod Domprovst Bjorlings Familie

6

82

for at nyde samme Skue som vi. — Paa Grund af Brønd-
kuren kunde Lektor Hwasser dog ikke opholde sig der
ret længe : han bød mig et venligt Godmorgen, og lænet
til en mægtig Gran stod jeg længe ene, hensunken i
Beskuelsen. — Siljan er dejlig, og den fortjener ærlig
det Navn, man har givet den: »Dalarnes Oga« (hvilket
være sagt uden ringeste Fornærmelse for Runn, som
jeg dog nok elsker fuldt saa hojt og finder lige saa
smuk; hvilken jeg derfor kunde fristes til at kalde
Bergsl agens Stjærne); men vidunderlig dejlig er
Siljan, og da det ikke længer regnede paa de aller-
nærmeste Hold, men kun blæste en jævn, frisk Kuling,
kunde jeg ret glæde mig ved at beskue baade den og
dens Strande i den solklare Morgenbelysning. Jeg saae
sytten lange, tunge Baade arbejde sig nordfra og vest-
fra over Siljan , og aldrig glemmer jeg dette Syn. Der
var vel et halvhundrede Mennesker og maaske derover
paa hver enkelt Baad, og saa dybt laa de, at Rælingen
var ikke meget langt fra Vandskorpen; men hver Baad
blev trukken af ti kraftige Aarer, der holdt ypperlig
Aareslag. Saa mange, som paa nogen Maade kunde
faa Plads, sad trindt om paa Rælingerne, og i det
indre af Baadene stod Resten sammenstuvet i tætte
Klynger. Helt ind til Land kunde de tunge Baade ikke
komme, men naar de vare komne nær nok, entrede
Kvinder og Born ud over Forstævnen og gik ad Strand-
stenene i Land. Dernæst sprang Mændene ud, og den
tomme Baad hjalp man hinanden at trække op, helt op
paa Strandbredden, at den ikke atter skulde gaa tilsøs.
Mændene maatte under dette Arbejde staa dybt i Vand,
og saa meget dybere naturligvis, jo nærmere de vare
Bagstævnen. — Naar dette var gjort, og alle vare komne
ind i Dalen, hjalp de gjensidig hinanden at ordne Klæde-
dragten, men sondagsklædte vare de naturligvis alle,
baade Kvinder, Mænd og Born. Under hele Færden, paa

83

Stranden som paa Landjorden, lod ikke den mindste
Stoj sig høre, lod ikke den mindste Uorden sig se, men
i ethvert af de sunde og milde Aasyn prægede sig
Helligdagens Alvor og Ro. Jeg er vis paa, at ikke
den mest høviske Kvinde skulde have hørt et Ord eller
seet en Lade eller Adbyrd, hun med Foje kunde tage
Forargelse af.

Mændene bare næsten uden Undtagelse morkeblaa,
tætsluttende Kofter, af hvilke de granneste havde røde
Kanter samt baade paa Bryst og Skulder brogede Ud-
syninger; hertil kom morkeblaa Veste og hvide Knæ-
buxer, der under Knæene sammenholdtes med ejendom-
melige vævede og flættede Remme, hvilke tillige gjorde
Tjeneste som Strompebaand. Remmene ende i store,
røde, nedhængende Dupper og ere saaledes fastgjorte i
Buxerne, at de ikke kunne tages af, uden at Dupperne
skæres i Stykker. Desuden bare de brogede Halstorklæ-
der, lavpullede, bredskyggede Hatte, hvide Uldstrømper
og store, højhælede Sko eller Stovler med tykke Næver-
saaler. — Kvinderne, unge og gamle, bare tykke, sorte,
folderige Skjorter og gule Forklæder; under det ned-
ringede Kjoleliv sad et stort, hvidt Underliv, som slut-
tede tæt i Halsen; over dette havde de fleste igjen et
Tørklæde, der i Halsen var sammenfæstet med et Spænde,
men Konernes Klæde var hvidt. Pigernes broget. I de
hvide Huer, som sluttede tæt til Forhovedet, men bagtil
gik op i en Spids, havde de gifte Kvinder hvide Nakke-
stykker, men de ugifte brogede; de smalle Bomulds-
baand, med hvilke de vare bundne, og som desuden
hang ned fra Nakken, svarede til Nakkestykkernes Farve.
Deres Sko vare store, tyksaalede og højhælede som
Mændenes; i Haanden havde Enhver sin Psalmebog,
indsvøbt i et blaarudet Lommetørklæde, som paa Grund
af sin Bestemmelse kaldes »boklappen«. — Selve Ens-
formigheden i Dragten bidrager sit til at hæve Skuet og

6*

84

øge dets Alvor; og hver ny Baad, som kommer i Land
— Billedet er laant fra Unge men det er lige saa sandt,
som det er smukt — enhver Baad, som lægger bi, er
»ett bildspråk ofver den fullbordade resan genom lifvet,
och for hvar och en kyrkofarare maste det vara en
hogre påminnelse, att han, kastad af vågor och vindar,
åndock, just med tillhjelp af dem, fores fram till fri-
staden i templet.«

Det er muligt, at jeg skuffer mig selv, men jeg har
en uimodstaaelig Tilbojelighed til at se en vis Forbin-
delse, som jeg dog ikke drister mig til at udrede, mellem
Dalkullornes Dragt og Vasaslægtens Farver. Vasa-
slægtens Farver, der senere ere blevne Sverrigs Farver,
vare morkeblaat og gult; men det meget morkeblaa gaar
let over i det sorte, og, skjont jeg veed med mig selv,
at megen Indbildningskraft har jeg ikke, saae jeg dog
stadig Dalkullan i hendes Hojtidsdragt: det sorte Skjort
og det gule Forklæde, træde frem i Gustaf Vasas Farver.
Hvad enten man nærmest seer paa Barbro Stigsdotter
eller paa Sven Elfssons raadsnare Hustru i Isala eller
paa Tomt-Matses trofaste Hustru i Utmeland, skal heller
ingen kunne nægte, at jo Dalarnes Kvinder i Gustafs
Trængselsdage vandt en velgrundet Adkomst til at bære
hans Farver. Ingen skal heller kunne nægte, hvis man
vendte det saaledes om, at jo Gustaf, rørt af Dalkvin-
dens trofaste og opofrende, klarsynede og raadsnare
Kjærlighed, kunde nok have følt Trang til at slaa sig
til hendes Ridder og gjore hendes Farver til sine. (Vasa-
slægtens Vaaben: »en Vase« o: et Risknippe til at fylde
Løbegrave med, var oprindelig sort; forst Gustaf Vasa
malede den gul.)

Da en af de sidste Baade landede, traadte en ung
Mand hen til mig. Han havde staaet ved et andet Træ,
i samme Ærende som jeg. Det var, fik jeg senere at
vide. Magister Alfred Wennberg (jeg tror, at han

85

tillige var Revisjonssekretær; kgl. Embedsmand var han).
»Kommer Herren ifrån Mora? eller ska'n till Mora?«
»Jeg kommer fra Stockholm over Upsala og rejser i
Morgen til Mora.« »Jeg er ogsaa fra Stockholm, men
kom i Nat over Gefle og Falun fra Norrland og vilde i
Eftermiddag tage til Mora. Jeg kan imidlertid ikke faa
Vogn i Leksand, kun Kærre. Har Herren faaet Vogn?«
»Jeg tog Vogn i Falun til hele min øvrige Dalrejse,
men jeg rejser forst i Morgen tidlig. Vil De blive saa
længe, og vil De tage tiltakke med en Plads hos Kusken
— thi jeg har et af mine Bom med mig — staar min
Vogn til Deres Tjeneste.« »Tackar så mycket! Men
tager De længere end til Mora?« »Jeg vilde gjærne til
Orsa eller til Elfdalen eller begge Steder, men jeg
tvivler stærkt paa, at jeg naar det, da jeg allerede Over-
morgen maa begynde Hjemrejsen.« »Jeg har samme
Lyst, men samme Nødvendighed. Er det sikkert, at De
rejser i Morgen tidlig?« »Ja, vil Gud!« »Saa takker
jeg for Deres Tilbud og følger med.« »Men saa maa
De bagefter gjore Vejen ned ad Dalelven med os; De
maa baade til Gagnef og Båtsta, til Tuna, Sæter og
Bispklacken.« »Det kan jeg ikke; fra Leksand maa
jeg tilbage til Falun, hvor jeg skal være Onsdag eller
senest Torsdag.« »Det passer jo ganske fortræffelig:
Onsdag x\ften skal jeg være i Skedvi, hvorfra jeg har
lovet Torsdag at sende Vognen tilbage til Falun. De
tager altsaa med til Skedvi, og paa Torsdag fører De
min Vogn over Rankhyttan til Falun , hvorfra De om
Fredagen gjor en Udflugt til Ornæs; thi at have været
i Dalarne uden at have seet Rankhyttan og Ornæs gaar
lige saa lidt an, som at have været i Rom uden at
have seet Peterskirken.«

Og hermed var Aftalen sluttet. Den blev ogsaa
holdt, ja der blev holdt mere, end der blev lovet; thi
mens jeg befordrede den unge Mand paa vor Samfærd,

86

var han hele Tiden vor fælles Kassemester, et Embede,
hvortil han var ulige bedre skikket end jeg. Han var
vant til at rejse i Sverrig og førte derfor en Mængde
Smaating med sig, som hværken fyldte eller tyngede,
men baadede meget. — Efter at have gjennemrejst saa
stor en Del af Sverrig, havde han endnu en lille Pose
fuld af allehaande Skillemønt, som han havde ført med
fra Stockholm, for ingensteds at komme i Forlegenhed
ved Vexlinger, for altid at have Leddepenge, Drikke-
penge o. s. V. paa rede Haand. — Om han havde The
med sig, skal jeg ikke kunne sige, thi siden man i Gefle
havde budt os Fluegift for The (ærlig talt tor jeg natur-
ligvis ikke indestaa for, at det virkelig var Fluegift,
»qvassia«, men det smagte saaledes, og kjøbt paa Apo-
teket blev det. I Sverrig er det i det hele vanskeligt
at faa blot nogenlunde drikkelig The, og i det nordlige
Sverrig, udenfor Stockholm, er det aldeles umuligt, saa-
fremt man ikke selv fører den med sig), efter dette
Uheld drak vi stadig Mælk for The, og enten gjorde
han det samme, eller han drak Kaffe. ~ Derimod fik
jeg endnu samme Aften rig Lejlighed til at prise hans For-
synlighed: Jeg vilde skrive til Hjemmet, men i Gæst-
givergaarden var der ikke Lys at opdrive. Lys paa en
Tid, da man ved Dagens Lys kan baade læse og skrive
indtil Kl. henved 11 om Aftenen! Det var en Fordrincr,
som endnu ingen nok saa fordringsfuld Rejsende havde
stillet til Leksands Gæstgivergaard. Jeg var halv for-
tvivlet, da Brevet maatte tidlig afsted næste Morgen; men
Wennberg hjalp mig i min Fortvivlelse, thi han havde
Stearinlys i sin Taske. Han hjalp mig endnu yder-
ligere: jeg skrev, mens han sov, men næste Morgen var
han paa Posthuset med Brevet, medens jeg sov.

Jeg haaber, at i det mindste de af mine Læsere,
som saa smaat maatte tænke paa en Dalrejse, ikke ville
regne mig til onde, at jeg har afbrudt Fortællingens

87

Traad med disse meget praktiske Vink. De kunne mulig
ogsaa komme andre til Baade, inden de ane det.

Da vor Rejseplan var aftalt og den sidste Kirke-
baad kommen i Land, sluttede vi os til dens Mandskab
og fulgte. det til Byen. Uden Tvang talte vi med det
og det med os. — Jeg havde om Morgenen seet smaa Løg-
boder paa Torvet, nu saae jeg, at enhver Kirkegænger og
Kirkegængerske gik med sitHvidløgsknippe i Haanden,
et Slags blændende hvide Løg, som ere ejendommelige
for Siljans Bredder og voxe i stor Mængde lige fra Lek-
sand til Mora. Dalfolket sætter umaadelig Pris paa
»denne Guds Gave«, og Præsten faar ikke saa sjælden
en Del Knipper i Betaling for Brudevielse eller Barne-
daab. De ere ogsaa hojst indbydende at se til, men
vistnok langt mindre tiltalende for Lugtenerverne, i det
mindste for mine. At alle Kirkegængerne tillige havde
Knækkebrød i Lommen, fik vi let at vide, og at man
i Kirken i al Ro og Stilhed sad og spiste Hvidløg og
Knækkebrød under Tjenesten, fik vi siden at se. Det
falder den Fremmede sælsomt som alt det uvante, men
det forstyrrer dog slet ikke Tjenesten, naar man ikke
selv vil lade sig forstyrre, og — ingen tage Forargelse
deraf! De allerfleste af disse Mennesker have allerede
været oppe Kl. 3—4 om Morgenen og have rejst en
lang og anstrængende Vej, tilfods, tilvogns eller til-
baads; at holde et ordentligt Maaltid i Leksand have
de færreste Raad til, og ikke alene skulle de den lange
Vej hjem igjen, men forst skulle de deltage i en fem
Timers Kirketjeneste. De kunne da vel nok have Grund
til at styrke Livsaanderne ved en Smule Knækkebrød
og de yndede Hvidløg, som pirre og derved tjene til at
holde Ojnene aabne, mens de samtidig bringe det torre
Knækkebrød til at glide lettere ned. Jeg er vis paa, at

. 88

selv den strængeste Selvpiner vilde finde en saadan
Spisen under Tjenesten tilladelig, naar han saae, hvordan
den gaar for sig i al mulig Stilhed og Ro, uden enten
at forstyrre Nabo eller Gjenbo; jeg er vis paa, at han
ikke engang selv lod sig forstyrre af den, hvis han el-
lers husede den mindste Andagt i sit indre; godt og
vel, om han kunde afholde sig selv fra Spisningen, hvis-
han havde lige saa stærk en Opfordring som hine.

En fem Timers Kirketjeneste! — Ja vel! — Da
vi naaede Byen, var det paa det nærmeste Kirketid, og
vi gik derfor strax ind i Kirken. Desværre hører jeg
ikke længer til de mest granhøre og stillede mig der-
for tæt foran Prædikestolen. Her fik jeg dog ikke længe
Lov at staa. En midaldrende Kone blev opmærksom
paa mig og vilde lukke mig ind i sin Stol. Til Nød
var der Plads til en til, og jeg modtog derfor hendes
Indbydelse; men da jeg saae, at hun selv vilde gaa ud,
gjorde jeg Modstand, og der opstod en lille godmodig
Kamp imellem os, paa hvilken hun dog kort og godt gjorde
Ende med den faste Erklæring: »Gubben stiger ind, og
jeg søger en anden Stol!« — I det samme begyndte
Tjenesten : i højtideligt Optog bare de mange Kirke-
betjente alle de hellige Kar fra Sakristiet op til Alteret.
Da de vare satte her, begyndte Psalmesangen. Den var
vel ikke udmærket, men dog højst upaaklagelig, og det
var en virkelig Menighedssang, levende og kraftig;
thi saavidt jeg kunde mærke, deltog hele Menigheden i
den. Efter Domprovst Hwassers Opfordring prædikede
i Dag Domprovst Bjorling, som ogsaa i Forvejen havde
beredt sig derpaa og allerede havde skrevet sin Præ-
diken i Vesterås. Hans tilkommende Svigerson, Præ-
sten Arrhosiander, messede, og sjælden eller aldrig
har jeg hørt en blødere, kraftigere, klangfuldere Stemme
udføre denne Del af Tjenesten. — Domprovstens Præ-
diken var omhyggelig udarbejdet, strængt ordnet og

89

skarpt inddelt; han læste den op af Papiret, som næ-
sten uden Undtagelse enhver ældre svensk Præst gjor,
da man hidtil i Sverrig ikke har været tilbojelig til
at agte det for ganske passende, naar en Præst tog sig
den Frihed at holde et frit Foredrag fra Prædikestolen.
(En Del har dette ændret sig, og i flere Egne begynde
nu navnlig de yngre Præster at prædike frit.) Han
holdt sin Prædiken med naturlig Værdighed, og Fore-
draget var lige saa godt som Indholdet gjennemtænkt;
men den varede en stiv Klokketime og vel derover, og
mig forekom den at have langt mere af Afhandlingens
belærende Karakter end af Prædikenens opbyggende,
skjont jeg nu efter saa lang Tids Forløb ikke engang
drister mig til at gjengive Tankegangen. — Da den var
endt, steg en af de unge Præster op i Prædikestolen.
Ogsaa han optog vel en Time, men baade Texten og
dens Udførelse vare ham nojagtig foreskrevne; thi det
var udelukkende kongelige Kundgjorelser samt Bekjendt-
gjorelser fra Øvrigheden og en Mængde Privatmænd, han
oplæste, Bekjendtgjorelser, som jeg hellere havde seet
meddelte udenfor Kirken, og allerhelst i et eller andet
dertil indrettet Blad; thi Vejarbejder, Kontributioner,
Avktioner, Licitationer, Bekjendtgjorelser om allehaande
bortkomne Sager o. s. v. o. s. v. i en hel Uendelighed
skulde vi dog kun nødig bringe op paa Prædikestolen.
— Efter nogen Psalmesang begyndte saa Altergangen
(Barnedaab var der naturligvis ikke), og der var vistnok
fuldt og vel femhundrede ^sadvergæster; men stundiim
kan Tallet stige til over Tusinde. 1 lange Rader gik
de op til Alteret, Mændene paa den luijre Side af Kirke-
gangen, til hojre Side ad Alteret, Kvinderne paa den
venstre Side. To af de yngre Præster hjalp hinanden
at uddele Brødet og Vinen, og over hvert enkelt Hold
lystes Velsignelsen ligesom hos os. Ogsaa Psalmesangen
fortsattes under xVltergangen ligesom hos os. — Endelig

90

var da Nadveren endt, og endnu et Par Psalmer bleve
sungne, og jeg troede hermed Kirketjenesten sluttet; men
midt i Korsgangen, tæt udenfor mig, fra alle Sider tæt
omringet af den lyttende Menighed, tog nu en at de
unge Præster Ordet. Jeg tror, det var Komministers-
adjunkt Wahlbåck, Domprovst Hwassers allerede om-
talte Svigerson. Dette Foredrag var frit, i det mindste
blev det ikke oplæst, og man mærkede heller ikke til,
at det var lært udenad. 1 Begyndelsen antog jeg det
for en kort Slutningsbon, svarende til Klokkerens Læs-
ning i Kordoren hos os, men jeg mærkede snart min
Vildfarelse. Jeg veed ikke ret, hvad jeg skal kalde
dette milde, varme Foredrag: det var ingen Prædiken,
det var ingen Bon; det var en hjærtelig, opbyggelig
Tale, en Mellemting mellem en opbyggelig Prædiken og
en opløftende Bon; men inderlig, varm og hjærtelig var
den, og godt gjorde den i al sin fordringsløse Jævnhed.
Jeg antager, at den varede en god halv Time, maaske
endog lidt længer, men for mig var den Pærlen i Dagens
Kirketjeneste, saa det er Skam, at jeg ikke med Sik-
kerhed kan sige, hvem der rakte os denne Pærle. Jeg
mente, mens han talte, at det var Glantzberg (thi
den unge Hwasser, vidste jeg, var i Djura, og om den
unge Wahlbåck havde jeg tilfældig endnu intet hørt);
senere kom jeg til at vakle i denne min Mening, men
fik dog ikke Vished i min Sag; jeg vilde ikke være ved,
at mit Oje var saa usikkert, at jeg ikke i Stuen turde
afgjore, hvem af to eller tre det var, som for et
Par Timer siden havde glædet og opbygget mig i Kir-
ken. — Efter dette Foredrag blev der atter sunget en
Psalme, og endelig var Kirketjenesten sluttet; thi i
Sverrig ender Klokkeren lige saa lidt Kirketjenesten med
Læsning i Kordoren, som han begynder den dermed.
Den havde varet fra Kl. 9 til Kl. fuldt og vel 2. —
Jeg spurgte, om man hver Sondag bød Dalfolket en

91

saadan Kirketjeneste, og man svarede, at det ikke vilde
nojes med mindre. Dojede det saa meget for at komme
til og fra Kirken, vilde det ogsaa have noget klække-
ligt for sin Moje.

Efter Tjenesten spurgte man mig, om jeg ogsaa
helt igjennem havde kunnet følge med Prædikenen.
Sporgsraaalet var naturligvis ikke ment som nogen For-
nærmelse, og jeg optog det heller ikke saaledes, men
svarede i al Ærlighed og Oprigtighed, at navnlig AYahl-
båcks Foredrag havde jeg fulgt med spændt Opmærk-
somhed, men i hele hans Tale var der kun forekommet
tre Ord, som vi ikke ogsaa kunde høre i en dansk Præ-
diken: annars, nalkas og borja. — Den forste Gang,
jeg dernæst var i dansk Kirke, var, da Peter Fenger
holdt Talen for Rigsdagens Aabning; og han begyndte
sin Tale med de Ord: »Bedst er med Gud byrje.«

Efter Kirketjenesten gik jeg atter ned til Landings-
stedet for at se Kirkebaadenes Bortfart; men den lig-
nede kun lidet deres Hidkomst. De gik ikke saa sam-
tidig, som de vare komne, og der var ikke det Liv i
Kirkegængerne om Eftermiddagen som om Morgenen.
Forvæntningens Spænding var forbi, og det forekom mig,
som rimeligt kunde være, at jeg i mangt et Træk fandt
Slaphed efter den vedholdende Anstrængelse. — Et
andet vilde Forholdet sagtens have været, hvis Tjenesten
var bleven afbrudt ligesaa brat, som da Tunamændene
1598 traadte ind i den samme Leksand Kirke under
Udraabet: »Till vapen , till vapen! tienden år for dor-
ren!« og Mester Elof i Spidsen for sine Sognefolk
togede fra Fredens Alter til, som man mente, den blo-
dige Kamp for Fædreland, Frihed og Tro.

Vi gik nu til Middag hos Domprovst Hwasser,
hvor vi tilbragte Resten af Dagen. Efter Middagen sad

92

jeg i Salen med alle de unge Præster samt hele den
øvrige Ungdom; begge Domprovsterne toge sig formo-
dentlig en lille Middagslur. Ret længe varede det ikke, for
man spurgte mig om de danske kirkelige Forholde, om
den danske Prædiken, Psalmesang og Gudstjeneste, men
navnlig om den » grundtvigska åskådningen « : om
Grundtvigs Opfattelse af Forholdet mellem Symbolum
apostolicum og Skriften, mellem det levende og det døde
Ord o. s. V. — I henved tredive Aar har jeg mangfol-
dige Gange gjort den Erfaring, at Grundtvig selv er
ikke sønderlig kjendt og læst i Sverrig, og den samme
Erfaring gjentog sig paa hele denne min Sverrigsrejse,
navnlig ogsaa i Dalarne. Man veed, at han er en stor
Mand, stor som Digter, stor som Taler, som teologisk
og historisk Forfatter, men man veed det kun, om jeg
saa maa sige: ad Sagnvejen; man har aldrig selv er-
faret det. Man kan ikke følge ham, og navnlig kan man
ikke fatte ham, naar han skiller skarpt imellem det døde
og det levende Ord, fordi — selv har man jo ude-
lukkende gjort Kjendskab med denne hans Adskillelse
gjennem det døde og ikke gjennem det levende Ord.
Man mener da naturligvis ogsaa, at han sætter Troes-
bekjendelsen, Indstiftelsesordene, altfor hojt og Skriften
altfor laft. Man mindes desuden, at han for et halft
Hundredaar siden førte et bittert Angreb paa Sverrig
og Svenskerne, og derfor har man nu engang faaet galt
fat paa ham. Langt bedre kommer man derimod ud af
det med hans Lærlinger, med dem, der, for at jeg skal
gjentage et Udtryk, jeg ved en anden Lejlighed har
brugt : udpræge hans Guldfund i gangbar Smaamønt,
saaledes som selv Fattigfolk kunne bruge den. Ikke,
at man hojt oppe i Sverrig er just sønderlig kjendt med
ret mange af Grundtvigs Lærlinger eller med den saa-
kaldte grundtvigske Retning af den danske Teologi, men
endnu langt mindre kjender man dog til hele vor øvrige

93

Teologi, hvad jeg om lidt vil faa Lejlighed til at op-
lyse en Smule nærmere.

Efter Ævne besvarede jeg alle de mange Sporgs-
maal, man gjorde mig; men man ønskede en mere samlet
Fremstilling, og jeg stræbte at give en saadan, der dog
idelig afbrødes af yderligere Æskninger om nærmere
Belysning af enkelte Punkter, som jeg mindre skarpt
havde udviklet. Som jeg var bedst ifærd med denne
Fremstilling, traadte Domprovst Bjorling ind fra det
tilstødende Værelse, og paa selve Tærskelen udbrød han:
»Jag kånner igen den der utvecklingen: det år den
grundtvigska åskådningen, men jag gillar den icke.«
— Jeg kjendte ogsaa saare vel Provst Bjorlings An-
skuelser: ikke alene er han jo en gammel dogmatisk
Forfatter og en kjendt Rigsdagsmand, men jeg havde
allerede i Skedvi haft en ganske lille Forpostfægtning
med ham. Nu kom Hovedtræfningen, og jeg kunde ikke
undslaa mig for den, skjont jeg atter og atter frem-
hævede, at, hvis jeg ogsaa maatte bukke under i Kampen,
maatte han dog ikke derfor mene, at han havde besejret
en Anskuelse, for hvilken jeg kun var en tilfældig og
daarlig Ordfører, der ikke engang vidste, om jeg i et
og alt gjengav den fuldkommen nojagtig og bestemt; thi
vel havde Grundtvig snart i en Menneskealder været
min Præst og Sjælesorger, men for det forste var jeg i
Ordets egentligste Forstand en Lægmand, og dernæst var
jeg mig fuldkommen bevidst, at jeg i Enkeltheder afveg
fra Grundtvig. Mulig gjengav jeg derfor mit eget, naar
jeg troede at gjengive hans, men i ethvert Tilfælde
maatte det være mig og ikke ham, der blev overvundet.

Det blev en varm Kamp, og den stod paa i Timer;
og det var en egen Sag for en Lægmand at bryde en
skrap teologisk Landse med en gammel, videnskabelig
dannet Skriftteolog, og det i fem eller sex andre Teo-
logers Nærværelse. Men det maa jeg lade alle disse

94

sidste, at, skjont de hele Tiden fulgte Kampen med
synlig Deltagelse, var der ingen af dem, som besværlig-
gjorde mig min allerede noksom vanskelige Stilling,
rimeligvis fordi de fandt, at Partiet kunde være ulige
nok i Forvejen, mulig dog tillige fordi i det mindste et
Par af dem visselig stode mig nok saa nær, som de
stode Provsten. Og Provsten maa jeg lade, at, var han
end en af de allerstiveste Skriftteologer, jeg i mit Liv
er stødt paa, var han end en af de allerivrigste Mod-
standere af den kirkelige Anskuelse, hvis Talsmand jeg
her af fuld Overbevisning, men dog nærmest kun ved et
lunefuldt Spil af Skæbnen, var bleven, — han førte lige-
fuldt Kampen udelukkende med hæderlige Vaaben, som
en Mand, der kæmper for sin Overbevisning i en Livs-
og Salighedssag; og sin teologiske Overlægenhed lod
han mig kun føle i sine Bevisførelsers videnskabelige
Tyngde og Form, ikke i Betoningen eller i noget som
helst andet blot ydre og udvendigt.

Fra Yderværkerne , fra Skallen gik vi nærmere og
nærmere ind paa Stridssporgsmaalets Kærne, og jeg
tror ikke, at nogen af os stak det mindste under Stol,
men at vi efter Ævne gave enhver sin Opfattelse saa
skarpt som muligt. Der laa imidlertid et svælgende Dyb
imellem os. — At Troen var en Hj ærte sag og ikke
en Forstandssag, vilde han vel tildels indromme, men
vilde dog hellere give det saaledes, at den ganske væ-
sentlig var en Hjærtesag, men tillige, i det mindste til-
dels, en Forstandssag. Han kunde da naturligvis heller
ikke gaa ind paa min Paastand, at jeg tror, fordi jeg ikke
kan begribe, da jeg lige saa lidt kan tro, hvad jeg be-
griber, som begribe, hvad jeg tror. Efter hans Mening
kunde jeg lige saa godt igjennem Begrebet komme til
at tro, som igjennem Troen komme til at begribe. Naar
jeg paastod, at Troen kom igjennem Hørelsen, kom
ved at høre Bekjendelsen af en levende Menneskerøst,

95

og at man umulig kunde læse sig den til; da stillede
han derimod den Paastand, at et sandhedskjærligt Men-
neske kunde godt læse sig til Troen, og han vilde ikke
engang agte det for nødvendigt, at Læseren forst, om
ogsaa for meget længe siden, maatte have modtaget
Troens Indhold af et troende Menneskes Bekjendelse.
Endnu mindre kunde han gaa ind paa min Paastand, at et
sandhedskjærligt vantro Menneske uden troende Vejled-
ning maatte af Skriften læse stadig ny Bestyrkelse af
sin Vantro, fordi netop hans Sandhedskjærlighed maatte
sige ham, at den vrimlede af Urimeligheder, som hans
Forstand aldrig kunde fatte eller følge. Jeg satte Sa-
gen paa Spidsen og paastod, at, om ogsaa den aller-
sidste Bibel var brændt, men der endnu fandtes om end
kun et eneste troende Menneske i Verden, da vilde jeg
dog ikke kunne sige, at Kristendommen var uddød, og
ikke kunne nægte Muligheden af, at den fra den eneste
Troende kande trænge ind og trænge igjennem hos alle
virkelig sandhedskjærlige Mennesker; men var derimod
det sidste Menneske dødt, som bekjendte den Herre
Kristus i Aand og i Sandhed, da var ogsaa Kristen-
dommen uddød med ham, og det hjalp kun lidet, om
der fandtes nok saa mange Bibler i hvert eneste Hus;
thi saa lidt som Bogen nogensinde selv fik Liv, saa lidt
indblæste den Liv i en eneste af alle de aandelig døde.
Da maatte Kristus forst atter blive Menneske, thi el-
lers havde han aldrig behøvet at blive det, men isteden
for at lade ham fødes, lære, lide og dø, havde Gud kunnet
lade det regne med Bibler over hele Jorden. Enhver
Ting til sit Brug, og Skriftens Gjerning er det ikke at
skabe nye Kristne, men den er »nyttig til Lærdom, til
Overbevisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdig-
hed« , saa at den, der som »et Guds Menneske« gaar
til dens Læsning, kan derved »vorde fuldkommen og
dygtiggjort til al god Gjerning«. Provsten mente der-

96

imcd, at, om ogsaa den sidste Bekjender var død, var
Kristendommen dog ikke uddød, saa længe Herren ikke
havde taget Skriften tilbage, da den nok atter vilde
kunne indblæse Liv i de slumrende Sjæle. — Det maa
vel tildels, men dog ogsaa kun tildels, skrives paa min
teologiske Uformuenheds Regning, naar Provsten slut-
telig erklærede, at han opfattede det som Kærnen i den
grundtvigske Anskuelse, at den vilde udjævne og udfylde
Kløften mellem de stridige kristne Menigheder og vise
dem, at i Hovedsagen vare vi alle enige. Jeg kan ikke
tænke mig, at jeg havde givet anden Anledning til denne
Misforstaaelse, end at jeg ved at fremhæve Troesbekj endel-
sens Forhold til Skriften erklærede, at jeg maatte agte
mig troesenig med hver den , der i Aand og Sandhed
kunde tilegne sig den apostoliskeTroesbekj endelse,
om han end i flere Stykker læste Skriften paa anden
Maade end jeg; thi ved Daabspagten bleve vi Lemmer
af Kristi Menighed, og ikke ved Skriftens Udlæggelse,
saa at Afvigelse i de Stykker, der ikke vare Led af
selve Daabspagten, havde i ethvert Tilfælde mindre at
sige, om den end i og for sig kunde være betydnings-
fuld nok. Da jeg nu fralagde Grundtvig og os andre
den Ære, nærmest at være Forkæmpere for den saa-
kaldte evangeliske Alliance, og jeg under Stridens Fort-
sættelse kom til at udtale som min Overbevisning,
støttet paa flere Skriftsteder og paa selve Troesbekj en-
delsens »nedfoer til Helvede«, at der ogsaa efter Døden
kunde gives Mulighed for en Omvendelse, erklærede
Domprovsten, at han saae, at det var vort Ønske og
vor Mening, et Ønske, som han visselig kunde finde
smukt, men en Mening, han ikke kunde dele, at slut-
telig vilde hele Menneskeheden omvende sig til Herren
og blive salig, saa der slet ingen skulde endelig for-
dommes. Ogsaa denne Mening (Apokatastasis) maatte jeg
fralægge baade mig og os, og der var da slet intet, hvorom

97

vi til Slutningen kunde blive enige, uden derom, at Ti
hver for sig talte et Sprog, hvoraf den tiltalte ikke
forstod andet eller mere end dette ene, at sikkerlig og-
saa hans Modstander mente det ærlig og alvorlig med
sin Kristendom og var bekymret for sin Saligheds Sag.
— Men dette var dog altid et Udbytte af en lang og
varm Kamp, der jo vel afbrødes ved en længere Spad-
seregang, men begyndtes og fortsattes igjen; og for dette
Udbyttes Skyld, som jeg er vis paa at have gjengivet
aldeles nojagtig, føler jeg mig overtydet om, at min ærede
Modstander — hvis han nogensinde skulde faa disse
Linier at læse — vil undskylde mig, om jeg, Læg-
manden, i en eller anden Enkelthed skulde have op-
fattet og gjengivet hans Ytringer mindre nojagtig, klart
og bestemt, end ønskeligt kunde være.

Henad Aften gik vi os en Tur i Haven og ned til
Siljans Strand, men det var en kold og bidende Blæst,
som snart jog de fleste af Kvinderne og flere af Mæn-
dene ind igjen. Vi vare kun en sex, syv Stykker, som
havde Mod og Mands Iljærte til at holde ud mod Vejret,
men vi ændrede Vejens Retning: vi vendte os bort fra
Siljan og gik igjennem en Del af Byen mod nordøst. Et
hojt, skovgroet Bjerg, Kåringberget, blev nu Maalet
for vor Vandring. Her samler sig Byens Ungdom baade
Majnatten (Valborgnat) og Sankthansnat om de flam-
mende Blus, og siden dandse de paa Engen nedenfor.
En saadan Fest kunde vi desværre ikke for Ojeblikket
overvære, men fra Karingbergets Top vilde vi glæde os
over den dejlige Udsigt. Den forste Del af Vejen var
meget bekvæm, ja den allerførste var vel endog Kjore-
vej, men senere blev Bjergstien altid snævrere og brat-
tere, paa sine Steder blev Gangen endog til et Slags
Klatren over nøgne Klippestykker. Stor var Besværlig-
heden dog aldrig, og da Maalet var naaet, var M()jon
rigelig lonnet. Til den ene Side den dejlige fiolblaa

7

98

Siljan, en storladen Ametyst i en rig Indfatning, til den
anden et Hav af bølgende Skovtoppe; mod nord og
nordøst den ene skovgroede Bjergknude efter den anden,
mod syd og sydvest den store pyntelige Leksand By
med Kirketaarnet og Klokkestabelen (som man kalder
det Trætaarn, hvori Kirkeklokkerne hænge, hvilket altid
er et andet end Kirkens Taarn). Dalelven og det yn-
dige Dalføre paa begge dens Bredder kan man følge
lige fra Leksand til hinsides Al, hvor Elven udvider sig
til en lille Sø. — I fulde Drag nøde vi den stolte Ud-
sigt — nøde den maaske endog lidt længer, end der
med Hensyn til Vejrliget var aldeles tilbørligt og for-
nuftigt — og vendte saa samme Vej tilbage.

Men Bjergstien var, som sagt, snæver, og der var
endnu andre Tilfældigheder, som gjorde, at vi hværken
op eller ned gik i sluttet Klynge, men altid to eller tre
sammen. Jeg kom hele Tiden til at gaa med Adjunkt
Glantzberg, og ham skylder jeg en ikke ringe Del af
de kjære Minder fra denne Vandring. Han var en ung
Præst, der var dybt greben af det Ord, for hvilket han
var Budbærer. Ganske vist havde han et let Anstrøg
af Pietisme, og det er da en Kjendsgjerning, at, mens
Pietismen i Danmark hører til de overvundne Stadier,
trives den endnu mangensteds i Sverrig hos de ædleste
og alvorligste Naturer. Den rene og ædle Schartaa
var for betydningsfuld en Personlighed, til at man ikke
endnu skulde kunne mærke hans Indflydelse baade paa
det andet og det tredie Slægtled. Men hos Glantzberg
maatte Pietismen dog nærmest betragtes som noget
gjennemlevet, noget tilbagelagt og overvundet, der kun
bredte en vis Farvetone, et vist Skær over hans nær-
værende Jeg. — Han fulgte med Interesse de kirkelige
Livsytringer og ønskede en roligere Fremstilling af de
kirkelige Anskuelser og Stridigheder i Danmark end den,,
han nys havde modtaget i Kampen mellem Domprovsten

99

og mig. Grundtvig som Teolog kjendte han egentlig
kun paa anden og tredie Haand, men Birkedal baade
kjendte og elskede han, og Birkedals Prædikener og
Andagtsbøger hørte til hans daglige Læsning. Ogsaa
Mau kjendte og skattede han, men Mau tilhørte dog
nærmere hans Fortid, Birkedal hans Nutid. Naturligvis
beklagede han, at Samlivet i Norden er saa indskrænket,
saa fattigt, at Udbyttet af Ideer finder sjælden Sted
gjennem Bøger, men næsten aldrig gjennem Samtale.
Og hvem deler ikke denne hans Beklagelse? — Jeg ta-
ler ikke om det sydligste Sverrig, heller ikke om Stock-
holm og Upsala, jeg taler navnlig om Gotland og Da-
larne, tildels dog ogsaa om Upland, Yestmanland, Sø-
dermanland og Østergøtland; men foruden Grundtvig,
hvem man dog, som sagt, nærmest kun kjender af Om-
tale eller af andres Skrifter, var det et saare ringe
Antal nyere danske Teologer, jeg i de nævnte Land-
skaber sporede Kjendskab til. Jeg sporede saaledes
ikke, at man kjendte det allermindste enten til Mynster
eller Martensen (Bjorling har dog sagtens kjendt dem
begge, men tilfældigvis kom jeg ikke til at tale med
ham om nogen af dem). H. N. Clausen mindes jeg
ikke kjendt af nogen anden end gamle Provst Afzelius,
der havde været hans Gæst under det kjøbenhavnske
Studentmøde 1845, havde selv modtaget hans Besøg
1846 og et af de følgende Aar havde kaldt en Son op
efter ham (hvilken Son han, i F'orbigaaende sagt, gjærne
gad sende til Kjøbenhavns Universitet, hvad han dog
nu maa undlade paa Grund af Skoleplanernes Uens-
artethed); men det var dog langt snarere den nationale
Polittiker end Teologen Clausen, Afzelius kjendte (for
Bjorlings Vedkommende maa naturligvis det samme gjælde
om Clausen som om Mynster og Martensen). S or en
Kierkegaard og Peter Kierkegaard hørte jeg
meget jævnlig nævne , men den forstes Navnkundighed

7*

100

har langt overflojet den sidstes, ja vel endog udøvet en
menlig Indflydelse paa den; thi Soren Kierkegaards Be-
undrere, som dog ikke ere meget talrige, navnlig ikke
udenfor Stockholm, bryde sig kun lidet om Broderen;
og af Sorens Fjender have kun de færreste mærket sig
Fornavnene og dromme derfor ikke om, at der gives
to Brødre, som hver gaa sin Vej, men sky ubeseet alt,
hvad der paa Tittelbladet bærer Forfatternavnet Kierke-
gaard. Saa er der Chris ti ani, af hvis »Tiltaler i Her-
rens Hus« et Par alvorlige Kvinder en Sondag For-
middag bade mig at læse en eller anden hojt, fordi man
den Dag tilfældigvis ikke kunde komme i Kirke. — Mau
har jeg allerede nævnet, og Birkedal nævnte jeg nys
for anden Gang; men hermed, jeg gjentager det, har
jeg ogsaa afsluttet hele Rækken af nyere danske Teo-
loger, som jeg i Øvresverrig sporede Kjendskab til.
Maaske var det tilfældigt, men navnlig i Dalarne fore-
kom Birkedal mig at være den af alle vore Præster,
som havde samlet sig de fleste og varmeste Venner,
naturligvis især mellem de yngre Præster.

Og medens der imellem hver to og to af Nordens
tre Riger er rejst hoje, vilkaarlige Slagbomme, som næ-
sten umuliggjore Nordboen den frie og naturlige Bevæ-
gelse indenfor hele det fælles Fædrelands Grændser;
medens det hører til de store Sjældenheder, at nogen
nordisk Student studerer ved noget andet af vore Uni-
versiteter end det, der ligger hans tilfældige Hjemstavn
nærmest; og medens det siden Hans Baggers Tid
(1674) nok er uhørt, at en Teolog er kaldet fra Em-
bedsmand i det ene Rige til Embedsmand i det andet;
— saa nojes man i Sverrig endda ingenlunde med disse
Slagbomme, men har bygget sig andre og endnu urime-
ligere. I Sverrig er Præsten ret egentlig stavnsbunden.
Med Undtagelse af Hofprædikanter, Regimentspastorer
og maaske enkelte andre kan ingen i Sverrig blive

101

Præst i noget andet Stift end det, han ifølge sin »Na-
tion« tilhører, med mindre Kongen paa hans Ansøg-
ning giver ham »indigenat« (Indfødsret I) i et andet Stift,
til hvilket han da maa holde sig: Skaaningen og Ble-
kingsboen maa blive ved Lunds Stift, Gotlændingen ved
Gotland, Dalekarlen og Vestmanlændingen ved Vesterås
Stift og saaledes fremdeles. Man har forsvaret dette
med en Mangfoldighed af Grunde, den ene mere søgt
end den anden, og man forsvarer det endnu — i det
mindste er der dem, som gjore det. Den vægtigste
Grund, jeg hørte fremføre, var imidlertid den, at Folke-
ejendommeligheden har sit særegne Præg i hvert af de
enkelte Landskaber (hvorfor ikke i hvert Herred?), og
at derfor den, som er hjemme i et saadant Landskab,
baade kjender Eiendommeligheden bedst og bedst kan
indvirke paa den. Men man overseer da det vækkende,
forfriskende og styrkende, som ligger i Paavirkningen
af en frisk og fremmed Ejendommelighed; og man over-
seer, at ved at kjæle for disse midalderlige Bygdeejen-
dommeligheder, ved at hæge og pleje dem, staar man
Fare for at udvikle en Skare af skrantne Folkebrokker
og vantrevne P'olkebrøker, hvor man dog helst burde
udvikle et helt og enigt, stærkt Folk; eller, om man end
ikke staar Fare derfor — thi man kæmper forgæves
mod Naturen — saa gjor man dog sit yderste for at
fremkalde Faren. — Under Kong Karl den Femtende
har man i Sverrig løst Sognebaandet ligesom i Dan-
mark, og det har allerede enkeltvis godtgjort sig som
en saare god Gjerning; mon man da ikke ogsaa skulde
ville løse Præsternes Stavnsbaand? Dog, dette hører
maaske med til Præsteskabets »Privilegier« , paa hvilke
man ikke godvillig giver slip! Det er i saa Fald Skade,
at den følelige »firestbrist«, som netop for Tiden tindes
i en Mængde af Stifterne, saa man maa lade flere store
Embeder ubesatte eller lade Præstens Gjerning udøve af

102

Komministre og Adjunkter, det er stor Skade, siger jeg,
at denne samme »prestbrist« maaske snart kunde sam-
mensværge sig med den sunde Fornuft, saa de i For-
ening kastede »Privilegiet« overende.

Præsteskabet eller rettere : dets Konsistorier have
endnu et andet Privilegium, som vi heller ikke kjende i
Danmark: Jeg har sagt, at Glantzberg var en af Dom-
provst Hwassers Adjunkter, men jeg veed ikke, om han
er det endnu. Jeg har betegnet en Adjunkt som per-
sonel Kapellan, men Omskrivningen er ikke fuldkommen
nojagtig. Fra den Tid den unge Kandidat har taget
»prestexamen« og er bleven præsteviet (hvilket han kan
blive med det fyldte treogtyvende Aar), og indtil han
selv modtager en fast Ansættelse (enten som Komminister
eller Skolepræst; »pastorsexamen« kan han forst tage
med sit fyldte tredivte Aar, og forst da kan han blive
Pastor o: Sognepræst), — staar han aldeles til sit Konsi-
storiums Raadighed. Dette kan inden Stiftets OrAraade
sende ham som Adjunkt, hvor som helst det finder, at
der er Trang til ham, og hvor det mener, at netop han
vil være paa sin Plads. Deraf Mundhældet om en saa-
dan Adjunkt, der endnu ikke har faaet sig et fast Hjem:
»han får åka efter [o: på] konsistorii skjutskårra«. Strængt
taget har Præsten ,lige saa lidt Indflydelse paa Afgjorelsen
af Sporgsmaalet, om han vil have en Adjunkt, og hvem
han i saa Fald vil have, som Adjunkten selv raader for,
hvorhen han vil tage, eller hvor længe han vil blive der.
Det hele ligger i Stiftskonsistoriets Haand, om man end
visselig kan være temmelig sikker paa, at Konsistoriet
sjælden eller aldrig misbruger sin Myndighed. —

— Ved Sængetid toge vi Afsked fra Provstegaarden,
og nu klarede sig i dobbelt Forstand den Sky, som jeg
forrige Dag havde seet paa gamle Domprovst Hwas-
sers Pande. »De tager i Morgen til Mora; naar ven-
der De tilbage?« »Overmorgen Aften, Gud for alt.« »Saa

103

tager De ind hos mig!« »Hvis Provsten tillader det,
skal det være os en Fornøjelse atter at hilse paaDera.«
»Hilse paa mig! nej — De kjorer lige herind i Provste-
gaarden og overnatter hos mig.« »Kjører ind i Provste-
gaarden?« »>Ja vist! Det har saaledes græmmet mig,
at jeg ikke har kunnet have Dem i disse to Xætter;
men De seer selv, hvor mange vi ere, og saa kom hele
Bjorlings Familie samtidig med Dem. Naa, vær nu ikke
vred, fordi jeg har maattet synes Dem ugæstfri; naar
De kommer tilbage, kjører De lige ind i Provstegaarden.
Ikke sandt? Hvad skal D e og Deres Barn paa Gæst-
gi vergaar den!« »Vil da Provsten gjore Deres Gaard til
en Gæstgivergaard og gjore Dem selv til Gæstgiver?«
»Gåstgifvare ! — nå-å — nå — val — Ja val! jag ar
gastgifvare, och jag skall och jag vill vara det! men
ofvermorgon, vill Gud, tager De in hos gamla Prosten !<• —
Det var umuligt at modstaa en saadan Bon, saa varm,
saa hjærtelig-heftig som den fremkom.

Sex Uger senere drak »Onkel Adam« (Digteren
og Lægen Karl Adolf Wetterbergh) i en Vennekreds
i Norrkøping »Gåstgifvaren Hwassers skål!« og der var
sikkerlig ikke et eneste af de bredfulde, skummende
Champagneglas, som jo blev tomt.

Næste Morgen tidlig gave vi os altsaa paa Vejen
ad Mora til. Da vi havde kjørt et lille Stykke, mødte
vi en Kaleschevogn, hvori gamle Domprovst Hwasser
sad. Han havde fulgt Bjorlings Familie paa Vej og
vendte nu atter tilbage. I Forbifarten rejste han sig
op, svingede med Hatten og raabte: »Vålkommen åter
till Leksand! valkommen åter! hurra!«

Lige til Lerdal gaar Vejen i nordnordost, enten
langs med Siljan eller dog temmelig nær dens Bred-
der. Hvor vi saa færdedes, var Vejret godt baade denne

104

og den følgende Dag, mens vi næsten stadig saae det
øsregne foran os, bagved os og til begge Sider, stundum
paa en tre, fire Steder ad Gangen. Vi havde altsaa
Lykken med os, og dog ikke saa ganske! — Inden jeg
forlod Stockholm, talte jeg med Santesson om vor
Dalrejse, at han maatte henlede min Opmærksomhed
paa alt, hvad der var at se. »For allt må du till
Bergsångsbackarne! det år något af det vackraste
och grannaste, du får att se.« Min stadige tyske Vej-
viser, CF. Frisch (»Schweden. Handbuch fur Reisende«),
var enig med Santesson; han sagde mig: »Paa Bergs-
ångsbackarne er der en Udsigt, som ikke mange Steder
finder sin Mage, og for hvis Skyld alene man burde
gjore en Rejse til Dalarne.« — Og vi kom did sammen
med Bjorlings, og vi bestege Bakkerne, mens vi pluk-
kede Jordbær og Blaabær underveijs, kjøbte dem vel og-
saa af Smaadrengene og Smaapigerne, der bøde os dem
paa store Skræppeblade. Og Udsigten var dejlig, det
er ganske vist, men i alt vort Held havde vi dog et
Uheld, thi det regnede baade i sydøst, i vest og nord-
vest, saa Synskredsen var hverken saa vid eller saa
klar, som den burde været. Vi saae L eks and i syd-
vest, Råttvik i nord og Vikarby i nordnordvest; over
Siljans Vande skimtede vi ogsaa S olleron med dens
hvide Kirketaarn (»Sofia Magdalena«) i nordvest; men
desværre! vi kunne dog ikke med fuldkommen Sandhed
sige, at vi have været paa Bergsångsbackarne og der
modtaget Indtrykket af noget af »det vackraste och gran-
naste«. Rejsen havde at byde os. Under vore Fødder
snoede Vejen sig smukt og malerisk; paa hin Side Vejen
laa der et Par venlige Bøndergaarde, krandsede af Løv-
træer; de laa ved Foden af en Højderyg, der — men for-
modentlig med Uret — syntes mig at maatte være endnu
højere og at maatte tilbyde en endnu smukkere og vi-
dere Udsigt end den, paa hvilken vi stode; og tæt bag-

105

ved disse Gaarde og denne Hojderyg smilede »Dalar-
nes oga«, det klare, det livlige, det havblaa. Gik saa
Blikket ned ad Bakkeskrænterne med deres purrede
Løvbuske, til de andre Sider, mødte det morke, frodige
Skovgrupper, lioje, hvide Skorstene over rødmalede
Huse, knejsende Bakkestrøg og blødtrundede Dalstrøg;
men det var alt saa nær, fordi den fjærnere Synskreds
allevegne var regnsvanger. Saaledes som vi saae Bergs-
ångsbackarne, har jeg seet mangen en Udsigt, der var
baade videre og stoltere, baade mere smilende og mere
vexlende. Jeg har allerede nævnet Bispklacken, jeg
kommer senere til at nævne endnu et Par.

I Utby skiftede vi Heste. Det kostede Selvover-
vindelse at tage lige herfra til Vi kar by, isteden for
at gjore en Afstikker til Ofvanmyra samt herfra til
Bo da Kapel og S ty g gf or s en, der har sit Navn af
det storladne, mægtige Vandfald paa tohundrede Fod,
som boltrer sig midt i de grufuldeste og vildeste Om-
givelser. Men Omvejen vilde have været fulde halv-
tredie svensk (o: henved fire danske) Mil; vi maatte alt-
saa tage Fornuften fangen, og — »den, der overvinder
sig selv, er jo storre end den, der indtager en Stad!«
— Isteden for en af de vildeste, tik vi da en af de
yndigste Naturer at se.

Det er om Vejen fra Utby til Vikarby, at Unge
siger: »Den, som icke sett [denna] vjigen, der annu det
morka och det Ijusa ligga liredvid hvarandra, men i en
separationsakt, såsom morgonen och natten, den må al-
drig tala om, att han varit i Dalarne.« — Fra Utby følger
Vejen Siljans Bredder til hinsides Vikarby, og i det
frodige, tætbyggede Landskab aabner sig den ene smi-
lende Udsigt efter den anden, navnlis: fra Gerdesbo,
over Ler dal og Rattvik til Vikarby. Ganske tæt
til venstre har man Siljan , og en Smule til hojre har
man det store, brede, herlige Ler dal sberg, om hvilket

106

man har sagt mig, at det har en paafaldende Lighed
med Kinnekulle, seet fra Venern. Det slynger sig i en
lang, lang Halvmaane nordøst om Siljan og er dyrket,
stærkt bebygget og skovgroet lige til Toppen. — Under-
vejs var jeg inde i en lille hyggelig Villa, som hedder
Karlsvik. Den er beboet af en Læge, hvis Navn jeg
nu har glemt (jeg skulde dog næsten mene, at han hed
Wettergren), men som jeg havde lovet Sætherberg
at bringe en Hilsen. Han var ikke hjemme; han var
rejst bort paa nogle Dage; men det venlige Hus stod
der, en yndig Midsommersdrom, hvis jeg maa tillade
mig at oversætte »en Idyl« saaledes. I Haven kom jeg
ikke, men jeg kastede dog mit Blik over en Yppighed
af Blomster, som mindede om alt andet end om 60° 52'
nordlig Bredde. En løvrig Hæk var jeg næsvis nok til
at boje tilside for at faa et hurtigt Blik over Haven,
Engen og den krusede Siljan, et Skue — ja, var jeg
Skovgaard, saa fæstede jeg det strax paa Lærredet,
for aldrig mere at kunne glemme det, og for at kunne
dele min Rigdom med saa mange som muligt. Karls-
vik, Sohlmans Sommerbolig paa Sødergarn og Carl-
sons Sommerbolig paa Sjoberg — er der noget, der
med Rette fortjener Navn af »sommarnoje«, saa er det
disse tre Steder, nær havde jeg sagt: disse tre Gjen-
billeder af et nordisk Paradis! Disse tre — og saa
glemmer jeg det yndige, smilende Nacka ved Jerlasjøn
og det stolte Marieberg ved Mælaren og det dejlige
Ragnildsborg paa Søderteljevejen og det idylliske
Sjøberga ved Vettern og det storladen -fantastiske

Jonsered ved Gøteborg og jå, jeg glemmer vel

endnu flere Steder!

En halv Mil paa denne Side Vikarby kom vi til
Råttvik. Det var ikke engang halvvejs vor Hensigt

107

at standse her, thi vi vilde jo til Mora og — det laa
endnu stedse som en fjærn Mulighed — maaske til Orsa
og Eltdalen. Jeg lod altsaa Vognen holde paa Gaden
og sprang selv af for at bringe Provst Boethius de
Hilsener, jeg havde med til ham fra Lektor Bore Hus
i Kalmar, fra Provst Hwasser og fra flere andre. Men
Provst Bjorlings vare komne till Rættvik for vi, og
jeg var endnu ikke naaet ind i Præstegaarden, for begge
Provsterne kom mig imøde. De havde seet vor Vogn
rulle ned ad Vejen, og den gamle, milde Provst Boe-
thius — en Mand paa nogle og treds — vilde paa in-
gen Maade tillade os at kjøre sin Dor forbi. Der hjalp
hværken Lon eller Bon — skjont meget gjenstridige vare
vi nok i Grunden ikke — Hestene maatte spændes fra
Vognen, og vi selv maatte ind for endnu engang, vel
den hundrede Gang, at nyde godt af en ubeskrivelig
hjærtelig Gæstfrihed. Det er formodentlig unødvendigt
at tilfoje, at vi heller ikke kom til at fortryde denne
vor Eftergivenhed.

At sætte syv uvæntede Gæster (Provst Bjorlings
og os) til et næsten udsøgt Middagsbord, var dog ikke
engang Rættvik Provstegaard indrettet paa uden et
Par Timers Varsel, og saa lænore i det mindste maatte
vi give Husmoderen Henstand; men til Gjengjæld gav
hun os saa en Frokost, der gjærne havde kunnet gjore
Fyldest for Middagsmad med. — Ved dens øvrige Be-
standdele skal jeg ikke dvæle, men ovenpaa Kaffen og
Vinen fik jeg et Glas Vand, saa rent, saa frisk, saa
køligt, at der undslap mig et Udbrud af det mest le-
vende Velbehag. Om det saa er Linnerhjelm, ud-
bryder han jo i Lerdals Gæstgivergaard i Henrykkelse
over »den lilla, men i den varma våderleken behagliga
omståndigheten att fa utvaldt godt iskållare-dricka.« —
Og jeg hørte nu, at dette Vand var fra Siljan! Andet
Vand havde man ikke, men savnede man heller ikke.

108

Man gjemte det i Iskældere (ligesom »drickat« o: Øllet),
og havde det saa frisk og køligt hele Sommeren igjen-
nem. Det samme er Tilfældet trindt om Siljans Bred-
der. — Ogsaa Vandet i Leksand havde særlig behaget
mig; da jeg kom tilbage dertil, hørte jeg, at det var
øst af Dal elv en og behandlet paa samme Maade som
Vandet i Rættvik. Og jeg hørte ydermere, at Dalelven
paa hele sit Løb forsyner Omboerne med Drikkevand.
Men det samme gjor Vettern i Motala, Vadstena, Sjø-
berga, Grenna og paa hele sin Østkyst, rimeligvis da
ogsaa paa sine øvrige Bredder.

»To se Råttvik and — die!« skal mere end
een rejsende Engelskmand i sin Henrykkelse have ud-
raabt; ja man paastaar endog, at det ikke var en enkelt
nykfuld Guldfugl fra Stenkulsøen, som gjorde sin Sver-
rigsrejse alene for Rættviks Skyld, kom did, saae og hen-
rykkedes og vendte sporenstregs tilbage til sit Taage-
hjem. Kan være, thi hvad kan en Engelskmand ikke
finde paa! Earl Fitzwil Ham rejste med sit eget Damp-
skib til Stockholm; lejede her et nyt Dampskib til sig
og sine Damer; sejlede saa til Upsala, hvor han kom
en Dag senere end jeg; lejede sig her fire Værelser paa
Hotellet og var rigtignok saa heldig forst at blive Vidne
til og siden Gæst ved en lystig Studentsexa, men det
var udenfor hans Beregning; gik saa næste Morgen op
i Domkirken, hvor han tæt indenfor Doren stod en halv
Time ved Linnés Gravsten; gav saa Klokkeren rige-
lige Drikkepenge uden at ville se det mindste andet
af dette Nordens Underværk med dets hundrede histo-
riske og konstneriske Mindesmærker (sine Damer gav
han imidlertid fuld Frihed, saa vidt Tiden rakte) ; vendte
derpaa tilbage til Stockholm og — hvis jeg ikke er fejl
underrettet — forlod Sverrig med det samme. En En-
gelskmand kunde da vistnok ogsaa tage til Sverrig blot
for at se Rættvik; men »at se Rættvik og — dø!« denne

109

Sætning klinger mig dog slet ikke engelsk, snarere tysk,
skjont min tyske Vejviser, Frisch, nævner blot Rætt-
viks Navn i sin Haandbog, men skjænker det ikke en
Stavelses Omtale. Nu, vi maa trøste os over hans Tavs-
hed, og Rættvik maa trøste sig med. Og naar vi have
seet det og gjort os noje kjendte dermed, sige vi ganske
sikkert med Unge: »Råttviks socken lemnar jag ogerna.
Naturskonheterna ligga der icke spridda och enstaka,
såsom vore ett visst hushållningssystem iakttaget vid
deras utdelande; man behofver ej soka dem; de hafva
bildat sig i en enda stor, sammangjuten massa, alldeles
for stor for någon trådgårdsmåsterlig uppstådning, och
icke for att sysselsåtta naturens ståderskor, utan for att
glådja dess vånner.«

Efter Frokosten gjorde vi et behageligt Kjendskab
med en ejendommelig svensk Skik: man narrer her ikke
Folk paa deres Navne dage med fordringsfulde Binde-
breve; man lykønsker dem med Blomsterkoste og andre
Smaagaver. Det er altsaa en sand Fornojelse at have
Navnedag i Sverrig. — Derpaa glædede x\rrhosiander
os ved at synge nogle Sange til Pianofortet med sin
dejlige Stemme; og det er sikkert, at han endnu ingen-
lunde havde glemt »Upsalasången«. — Saa gik vi til
Kirken. Det er en stor, smuk og rummelig Korskirke,
skjont den i Rummelighed staar ikke saa ganske lidt
tilbage for Leksands ; og det er en Stenbygning som
denne. Baade Kirken og Kirkegaarden ere vel vedlige-
holdte; over det hoje, ranke Taarnspir drejer der sig en
Hane som Floj. — Ved Indgangen til Kirken sidder der
en Ligsten over Provst Olof Olot'sson Kumblæus (j 17G5),
hvis eneste Mærkelighed imidlertid er den latterlige Mis-
brug af Stedordet »sin« ; den indeholder nemlig følgende
Sætning: »Ta (o: då) Gud behagar låta sina (o: hans)
ben multna.« Men inde i selve Kirken, paa en af Ko-
rets Sidevægge, til venstre fra Alteret, tindes der en

110

Tavle med følgende Digt, forfattet af Bonden, Kirke-
værge Tåpp Lars Persson i Vikarby 1780:

luppens tal på Råttviks torn.

Hår står jag med forgylldan kropp,

uppsatt på sjelfva tornets topp

att låta solen på mig spela:

men ock att utan skjul och hågn

fordraga både kold och rågn

med hårdig kropp och lemmar stela.

Min flagga sålian stilla står:

men efter alla våder går,

just såsom folk mast år till sinne;

dock år jag stadig på min vakt

och ber dem taga vål i akt

sin tid och hafva Gud i minne.

Fast ingen tunga i mig rors ,

mitt tysta rop dock vida hors

i skog och mark vid Råttviks stranden:

Vak upp och gack i Herrans hus

att nyttja nådetidens Ijus,

som han sjelf såtter dig i handen.

Du som mig ser, men lefver fråckt,
låt dig som Petrus blifva våckt,
når han fick hora hanen gala;
ditt hufvud ned mot jorden sank,
med tårar på hans hjerta tank,
hvars blod så godt for dig vill tala.

Jeg meddeler ingenlunde dette Digt som et Møn-
sterdigt, men nu har jeg læst saa mange Rejseskildringer
fra Dalarne, og ikke færrest svenske, men har ikke seet
det omtale i en eneste. Jeg mener dog, at man af det
vil kunne se, hvis man ikke vidste det tidligere, at
endnu 1780 var Poesien ikke uddød i vor Almue. Og
den er det heller ikke endnu, kan jeg tro, hvor for-
nemt der end tit rimpes paa Næsen ad al den Poesi,

111

som ikke er udgaaet af en eller anden Latinskole, som
ikke er »gjort« efter Konstens Regler, etter en eller
anden gjennemtygget »ars poetica«. Den vil heller al-
drig uddø, for selve vort Folk dør, thi i en hojere For-
stand er det dog i Poesien, at Livet leves; og leves
Livet ikke i Almuen, er Folkeroden ikke karsk og sund,
da visner snart den sidste Blomst, som allerede hænger
sygnende paa den marvløse Stamme.

Bonden hed »Tåpp« Lars Persson, og dette minder
mig om en ældgammel Skik i Dalarne. Enhver Gaard
har her sit eget Navn, selv om den ligger midt i en af
de sammenbyggede Byer. Men efter Gaarden kaldes
deus Ejer, saa længe han har den, og dette Tilnavn
sættes ikke bagved men foran hans Døbenavn. Tåpp
Lars Persson er altsaa oversat: Lars Persson, Ejer af
Tåppgaarden i Yikarby, ligesom Tomt Mats Larsson er:
Mats Larsson, Ejer af Tomtegaarden i Utmeland. Des-
værre har jeg ikke den Fortegnelse paa en stor Mængde
Gaarde i Dalarne, som Biskop Fahlcrantz tog for et
Par Aar siden; jeg vilde ellers kunne glæde mine Læsere
med en hel Del pudsige og hojst ejendommelige Navne.

Men Rættviks Kirke og Kirkegaard have en ældre
og storre Mærkværdighed end Tåpp-Larses Digt. — Vi
forlode sidst Gustaf Vasa hos Præsten Hr. Jon i
Sværdsjø, der modtog ham med uskromtet Glæde og
beholdt ham i tre (otte?) Dage hos sig, men troede
ham ikke længer sikker, da Husholdersken en Morgen
havde opdaget, med hvilken Ærbødighed Præsten holdt
Vandfadet for den unge Tærskemand, mens han tvættede
sig. »Hvorfor holder I saaledes Vandfadet for ham?«
spurgte den undrende Præstedeje, og hun følte sig kun
lidet tilfredsstillet ved Hr. Jons korte Svar: »Hvad
kommer det Dig ved I« — Altsaa sendte Hr. Jon i al
Stilhed sin gamle Skolekynding til Isala, som ligger om-
trent en Fjerdingvej fra Sværdsjø, men paa den anden

112

Side af Søen. Han sendte liani til »kronones djurkarl«
(Kroneskytten) Sven Elfsson, »en mycket beskedlig
bonde«. Næppe var Gustaf kommen hid, for der traadte
danske Udsendinger ind, som spurgte, om man ikke havde
seet noget til en ung Adelsmand, der strejfede Landet
rundt i Almuesklæder for at vække Oprør mod Kongen.
Svens Hustru, hvis Navn vi desværre ikke kjende, var
just sysselsat med Bagning, og den frusne Gustaf stod
ved Ovnen og varmede sig. Danskerne skottede mis-
tænksomme paa ham, men for at fjærne enhver Mis-
tanke slog hun ham med Ovngrislen over Rygstykkerne,
idet hun med vred Røst tilfojede: »Hvad staar Du der
og gaber paa de Fremmede, som om Du aldrig havde
seet Folk for! Pak Dig ud paa Loen og tærsk!« Gustaf
maatte slukøret pille af, men i den dumme og villieløse
Karl, som Skyttens Kone handlede saaledes med, kunde
Danskerne ikke længer søge efter den jagede fornemme
Adelsherre; og atter var han reddet ved en Kvindes
Snarraadighed. — At »Gosta Ersson« skjulte sig i Da-
larne, var imidlertid alle Mænd vitterligt, og fanges skulde
han. Henrik v. Melen, Høvidsmanden paa Vesterås,
sendte derfor sine Stridsmænd i alle Retninger »for att
taga honom vid halsen eller dråpan eller åtminstone
reda honom ondt till hos Dalkarlarna.« Tilsidst blev
Sven Elfsson ængstlig og gjemte sin Gæst i et Læs
Halm for at bringe ham ind i de øde Skovbygder.
Danske Soldater holdt jo vel Vagt ved alle mulige
Broer og banede Veje, men Sven kjendte de ubanede Veje
gjennem Skov, over Sø og Mose, og gav sig derfor
trøstig paa Farten. Han var dog ikke naaet ret langt,
inden Vognen omringedes af Soldater, og ved et Vink
havde den fattige Bonde kunnet røbe Gustaf og tjent
den store Pris, som var sat paa hans Hoved; gav han
ikke Vinket, og Gustaf dog blev funden, vilde de begge
være dødsens. Men Sven gav ikke Vinket, han vaklede

113

ikke et Ojeblik. Et Par af Soldaterne rendte sine Spyd
gjennem Halmlæsset. men Sven saae derpaa uden at
rore en Mine. Gustaf blev saaret i det ene Ben, men
tav til Yaanden, og Vognen fik Lov til at kjøre videre.
Da mærkede Sven lidt efter, at der piblede Blod igjen-
nem Halmen ned paa Sneen, og saa meget storre blev
Faren, at de skulde røbes, hvis de atter mødte Men-
nesker paa Vejen. Men Sven tog i Hast sin Kniv og
skar Hesten et dybt Snit i Foden, saa det kunde se ud,
som om det var den, der blodfarvede Vejen. Gustaf
blev atter frelst, men siden den Tid kaldes Sværdsjø-
karlene med et Ordspil »Kråkor« (Krager), fordi det var i
"kråkan«' (Hoven), Sven skar sin Hest. — Laden ved Isala,
som endnu ejes af Sven Elfssons Ætlinger paa Spinde-
siden, vedligeholdtes af hans Afkom i sex Led (Son,
Son, Son, Datter, Datter og Son) uden ringeste Hjælp af
Kronen. Da (omtrent 1740) fik den sjette i Rækken, Johan
Hansson, syvogtyve Daler Kobbermønt til dens Istand-
sættelse, og lige siden er den vedligeholdt, som »ett
riksens monument«. Den er løftet paa nye Syller for
ikke at tage Skade af Jordens Fugtighed; allerede for-
inden vare dog enkelte Stokke raadnede og nye indsatte,
men i det væsentlige er den endnu paa Tag og Fag den
gamle Lade, uflyttet og uombygget. — Paa den ottende
Stok fra Syllen til den søndre Langvæg, omtrent tre
Alen fra Lodoren, stod endnu 1780 følgende Ord ind-
ristede: "Kung Josta har troskat har«, men allerede
dengang kunde de kun med M()je læses, og Væggene vare
saavel uden- som indentil oversaaede med Navne af alle-
haande Mennesker. 1787 besøgte Gustaf denTredie
Laden og rejste da en Mindestøtte af Porfyr med Ind-
skriften: »Hår troskade Gustaf Eriksson, forfoljd af ri-
kets fiender, af Forsynen utsedd till fåderneslandets rådd-
ning. Hans attling i sjette Led, Gustaf HI, låt resa
minnesmårket« ; og samtidig gav han Sven Elfssons Æt-

8

114

ling i ottende Led en Skuepenge at bære paa Brystet.
— Sven bragte Gustaf til Marnæs By i P'inneskoven,
ligeledes i Sværdsjø Sogn, men hvor dette støder sammen
med Leksands Sogn, syv Fjerdingvej nordvest for Isala,
og overgav ham her til Brødrene PerOlssoji og Mats
Olsson, der vare Kroneskytter som han selv. Heller
ikke disse turde beholde ham i Huset, da man hvert
Ojeblik kunde vænte Spejderne. — Men ved Bredden af
Långsjø Aa, paa et Sted, som kaldes Nærbolåga, en
Fjerdingvej vesten for Marnæs og i Leksand Sogn, laa
der en mægtig kuldfalden Fyr, og under den laa nu
Gustaf midt i den haarde Vinter gjemt i tre Dage, me-
dens Marnæsboerne stjal sig til at bringe ham Mad og
Drikke og hjalp ham at skøtte hans Saar. — Atter
maatte han dog flyttes og bragtes nu langs Långsjø Aa,
omtrent en halv Mil, til Kungshøgen, som den siden
kaldtes, en Hoj, som ligger midt i en udstrakt Mose,
paa Asby Mark i Leksand Sogn, og atter her gjemte
man ham under en lignende Fyr. De trofaste Marnæs-
boere slap ham dog ikke, men da han siden blev Konge,
lonnede Gustaf deres Troskab ved at give Mats Olsson
hemmanet Kysveden, »som han med fogdens tillåtelse
kronan till forbåttring af odesmark upptaget hafver«, og
ved at sætte en stor forgyldt Krone over deres Kirke-
tag i Sværdsjø. En lignende satte hundrede Aar senere
Gustaf Adolfs Datter, Dronning Kristine, og begge
lyse endnu fra Taget til Menighedens Ære. — Fyrren paa
Kungshøgen blev senere oversaaet med valfartende Mænds
Navne, men vel for hundrede Aar siden har Tidens Tand
tilintetgjort den, saa der er ikke længer Spor af den at
finde. Derimod har vor Ven fra Rankhyttan, Øverste-
lojtnant Schultz berg, med flere andre Dannemænd
rejst en Mindesten paa Hojens flade Top.

Endelig syntes det, at Søgningen paa denne Egn be-
gyndte at lægge sig lidt, og Marnæsboerne førte da Gustaf

115

ad en lang Omvej : over Fæbosjøn, Ungsjøn og Ljugaren,
forbi Fickøerne og Undsættholmen , gjennem de tætte
Skove til Nedre-Gærdsjø By i Rættviks Sogn. Her
laa han skjult i en Kælder (som dog længst er falden
sammen) indtil næste Sondag, da han med alle de øv-
rige Kirkegæster gik til Rættviks Kirke, og fra Kirke-
gaards muren vedRættvik talte han forsteGang
offentlig til Dalkarlene. Han talte om Stockholms
Blodbad og Kong Kristians Grusomhed, malede dem Fæ-
drelandets sorgelige Tilstand og mindede dem om deres
Fædres Daad i Engelbrekts og Sturernes Dage. — De
lyttede gjærne til hans mandige Tale; men da han op-
fordrede dem til at gribe Vaabnene for P'ædrelandet,
svarede de enstemmig, at de mindedes godt »Lang-
fredagen paa Fyrisvold" (o: det blodige Slag, i hvilket
Otte Krumpen sidste Langfredag havde mejet Bønder
som Græs), og ihvordan saa Rigets Tilstand end monne
være, maatte de nødvendig forst vide, hvad deres Granner
tænkte, da de ikke ene kunde gjore Sagen af.

Saa gik Gustaf da til Mora, men hans Ophold i
Rættvik havde spurgtes, og en dansk Deling paa hun-
drede Ryttere gik sydfra over Siljan til Rættvik for at
gribe Flygtningen, som dog alt var borte igjen. Iblandt
Danskerne vare ogsaa Thord i Ridestad og Otto i
Holm og flere andre adelige Svenskere. Men Rættviks-
boerne havde været aarvaagne : de saae dem komme op
over Søen og klemtede strax med Klokkerne. Sønden-
vinden bar Klokkeslagene op ad de tilgrændsende Byg-
der, og væbnede, kampfærdige Hobe ilede ned over Ler-
dalsberget, Rættviksboerne til Hjælp. Danskerne maatte
indeslutte sig i Rættviks Præstegaard og Kirketaarn
(Klokkestabel?), hvor Dalpilene imidlertid gjorde lyst
imellem dem, indtil de overblevne reddede Livet ved at
sværge, at de ikke vilde tilfuje Gustaf noget ondt. Men
Taarnet bar længe Spor af de kraftige Dalpile, af hvilke

8*

116

jo endnu Prøver skulle findes i den eftergjorte Jakob
Jakobssons Kogger paa Ornæs.

Og i Dal junkerens Oprør (1527), da saa mange
faldt fra af dem, der hidtil havde været Kong Gustafs
Venner, da bleve Rættviksboerne ved at være tro.
De sagde aabenlyst til Daljunkeren, at han ingenlunde
var Sten Stures Son, som han udgav sig for, men selv
om han var det, vilde de dog ikke glemme den Troskab,
de vare Kong Gustaf skyldige. Morakarlene og deres
Naboer i Orsa samt Leksandskarlene lode sig vildlede
af Junkeren og hans mange Præster; men Mændene fra
Rættvik sloge sig sammen med dem fra Tuna og Gagnef,
Hedemora, Skedvi og Husby, og dog vare netop Rætt-
vikskarlene paa alle Sider omringede af Junkerens svorne
Venner. For de forenede Kræfter maatte han da forst
flygte til Vermland og derfra til Norge.

Samtidig med Rættvik Kirketaarn udholdt altsaa og-
saa Rættvik Præstegaard en Belejring. Men der knytter
sig endnu et krigersk Minde til Præstegaarden. — Om
Sommeren flytter Præstefamilien fra Vinterboligen over
i en køligere Sommerbolig. Det var altsaa den , i
hvilken man opholdt sig under vort Besøg*. x\llerede
for over hundrede Aar siden blev den af Synsmændene
domt til Nedriveise paa Grund af Brøstfældighed, men
den staar endnu og kan forhaabentlig staa i hundrede
Aar til, thi den er, forekommer det mig, bygget af for-
svarligt Tømmer; navnlig er hver eneste Gulvplanke saa
mægtig, at den i sin Bredde kunde danne en ret an-
tagelig Bordskive. (Udtrykket »Gulvplanke« er vist-
nok mindre rigtigt, men jeg veed ikke noget bedre at
ombytte det med, thi isteden for almindelige Planker
er Gulvet dannet af Fyrretræer, som kun ere gjennem-
savede en eneste Gang, hvorpaa den glatte Side er
vendt opad og Bullen nedad; hvert enkelt Træ har saa-
ledes kun afgivet to Gulvplanker, der hver have en

117

Tykkelse som Træets halve Gjennemsnit.) — Engang
laa en af de fremfarne Konger paa Jagt i Dalarne; om
jeg mindes ret, var det Fredrik den Forste, der jo
var en mægtig Nimrod, for dog at være mægtig i noget.
Som sædvanlig havde han hele sit store tyske Fol^ie
med sig, og midlertidig tog han tiltakke i denne Som-
merbolig. Jagten i Skovene og Bjergene kunde ikke
tilfredsstille den krigerske Herre, men baade han og
hans Følge maatte fortsætte Øvelserne inden Husets
Vægge. Og endnu bærer Sommerboligen Mærker af, hvor-
ledes de stode i det ene Gavlvindue og gjennem de op-
ladte Dore og alle Værelserne skøde til Maals efter
Vinduesposten i den modsatte Ende af Huset.

Men — tilbage til vor Vandring! Fra Kirkegaarden
gik vi ned ad Kirkebakken til Siljan, til Kirkegæn-
gernes Landingssted. Her laa der en stor og smuk
Kirkebaad, som, hvis man ellers kunde stole paa de i
Stævnen indhuggede Aarstal, skulde være omtrent sine
halvandet Hundrede Aar gammel og istandsat omtrent
hvert tyvende eller tredifte Aar. Den havde ti Aarer
ligesom Leksandsbaadene og havde den foregaaende Dag
bragt Kirkegængere til Rættvik, men paa Grund af
Stormen havde de ikke turdet gaa tilbage i den, havde
derfor lænket den her i Nøstet og havde selv tilfods
maattet gaa den lange Vej hjem. — Men hvilken Ud-
sigt fra dette Landingssted! Den begynder ved Kirke-
bakken, som krones af den hoje, smukke, hvidmalede
Kirke , og strækker sig saa over den største Del af
Siljan med alle dens dejlige Bredder. Ingensteds saae
jeg Siljan saa vid, saa stor, saa ms'gtig, og ingensteds
saa blaa, saa blank, saa smilende. Hist bag den store,
venlige Rættviks By højner sig Lerdalsbe rget. Det
er nær nok, til at man kan gribes og henrives af den
storslaaede Tavle, der er saa frisk og livlig, som den
er broget og smilende, og dog tjærnt nok, til at man

118

raaa overse de enkelte Fejltegninger, der dog sagtens
findes i dette som i ethvert andet Maleri. Hist ligger
selve den pyntelige Ler dal By i sin Skov af Haver,
hist det yndige Karl s vi k, som for faa Timer siden
henrykkede os paa nært Hold, hist Gerdesbo og hist,
en Smule længere fra Stranden, Bergsångsbackarne,
fra hvilke vi i Formiddags gjorde det forste Bekj endt-
skab med Rættvik. Selve Leksand forbyde de mellem-
liggende Hojder os at se, men derimod se vi de kjendte
Hojder paa den modsatte Side ad Leksandsnoret, fra
hvilke vi i nordvest kunne følge Siljans sydvestlige
Bjergramme lige op ad Solierøn til; og tæt paa vor
hojre Side have vi den dejlige Strandvej til Vikarby,
hvorfra et Næs skyder sig langt ud i Siljan. — Og hvor
er saa alt frisk og frodigt, lyst og venligt omkring
Rættvik! Store Grupper af lyse, saftige Løvtræer, iblandt
hvilke allehaande rigttyngede, mangefarvede Frugttræer,
vexle med de morke, alvorlige Naaletræer; bølgende
Agre, gronskende og gulnende Marker vexle med Bjer-
genes spættede Ur. Hvis jeg vilde, kunde jeg gjærne
med Unge kalde Rættvik »Dalarnes Arkadien, den nor-
diska naturens klassiska jord, en fridens boning, vid
hvars trosklar vågor och vindar lågga sig besegrade;«
men jeg maatte da laane disse smukke Billeder, og hvis
Ejermanden krævede dem tilbage, stod jeg nøgen og
bar igjen. For mig er Rættvik et Syden hentryllet i
Norden, uden dog at være rørt af Nordens isnende
Aande. Jeg kan vel heller ikke indestaa for, at jeg er
den forste, der har brugt dette Billede, der forekommer
mig saa naturligt, at det uvilkaarlig maatte paatrænge
sig enhver; men lige meget! at Rættvik er et Syden i
Norden, er saaledes gaaet over i min Bevidsthed, at
blot ved at tænke paa Rættvik føler jeg, synes det mig,
Sommervarmen og Sommerfrodigheden, skjont jeg horer
Aprilbygerne ruske i mine Vinduer. Og dog — uagtet

119

Rætt\nk kun ligger halvtredie geografisk Mil nordligere
end Leksand, — i Leksand modnes Hasselnødderne og
Pærerne fortræffelig, i Rættvik sjælden eller aldrig. Saa
fin en Følelse har Planteverdenen, at den samme Væxt,
der gror villig halvtredie Mil sydligere, den skyr det
solbare Rættvik, fordi — jeg kan i det mindste ikke tænke
mig nogen rimeligere Grund — skjont Varmen i Somraer-
maanederne visselig er lige saa stor paa det sidste som
paa det forste Sted, maa dog Hovedsummen af den aarlige
Gjennemsnitsvarme sagtens være en lille Smule mindre.
Eller skulde det ligge i en storre Kalkholdighed i Jord-
bunden? eller deri, at Leksand vistnok i sin Dalkedel
ligger en lille Smule lavere end Rættvik?

Sagtens lidt se*nt vendte vi tilbage til Middags-
maden. Som jævnlig i Sverrig nødes den paa fri Fod,
paa den Plads og i den Kreds, enhver selv valgte sig,
snart her, snart der, i det ene eller det andet Værelse.
Ganske vist stod der et storre Bord dækket midt i den
egentlige Spisestue, og ved dette søgte enhver sig selv,
hvad hans Hjærte lystede, eller Retterne vandrede der-
fra til de mere fastgroede, de mere urørlige Medlemmer
af Samfundet; men til det nit- og nagelfaste Væsen,
den »Bordskik«', som hersker ved vore Middagsselskaber,
kjendte man ikke det allerringeste. — Efter Bordet faldt
mine Ojne tilfældig paa en hel Del Sofaer og Stole,
hvis Betræk lige uvilkaarlig fængslede min Opmærksomhed
og vakte min Nysgjærrighed. Jeg fik da at vide, at
alle disse Betræk vare Arbejder af Husets konstfærdige
Døtre, hæklede og broderede af deres egne Hænder, de
fleste til Forældrenes Sølvbryllup. Hvilket Mod til at
sætte dem i Gang, hvilken Udholdenhed i at gjennem-
føre dem, hvilken Konstfærdighed i at tegne og male
med Naalen, hvilken Smag i at vælge og ordne Far-

120

verne! Man paastaar, at Rættviksboerne skulle ud-
mærke sig ved en ganske særegen Sands for Farve-
lægningen, for Brugen af de levende Farver — mon
en Virkning af Rættviks Egenskab som et Syden i Nor-
den? Maaske var det denne Sogneboernes Farvesands,
der havde givet sig et nyt Vidnesbyrd i Provstegaardens
Døtre. — Man vil maaske mene, at saadanne kvindelige
Arbejder høre dog egentlig ikke til de store Sjælden-
heder; at man sagtens finder dem lige saa mange og lige
saa gode hos os selv. Ganske vist! Men den samme
Haand, som udretter alt dette, den holder ogsaa Huset
i Skik og Orden, den styrer Kjøkken og Kjælder, og —
den lokker af Strængene de bløde, klare, stærke og
smæltende Toner. Dette og meget mere glemmer Man-
den saa tit og stirrer sig blind paa sin egen Kraft, som
han elsker og beundrer. Man har paastaaet, hvad
sandt er, at Uligheden mellem Mand og Kvinde er nær-
mest den, at Manden knytter sig gjennem Ideen til Perso-
nerne, Kvinden knytter sig gjennem Personerne til Ideen.
Grunden hertil er den, at Kvindens Ide er Kjærlighed,
og at, jo fuldstændigere hun er Kvinde, desmere gaar
hun op i Kjærlighed, desmere er hun i Stand til at vove
alt, taale alt, fuldføre alt i Kjærlighed, til at hengive
Maaneder af sit bevægede indre Liv for at fremkalde et
Ojebliks Overraskelse og Glæde. Og for denne stille,
ydmyge, trælsomme Gjerning fordrer hun hværken Ros
eller Ære i Udbytte, men kun Kjærlighed; thi — Kjær-
lighed lonnes kun med Gjenkjærlighed.

— Men i Haven drikkes der Kaffe; der maa vi ud!
Foran det store Æbletræ, der bugner under Mængden
af Frugt, er der to Halvmaaner af Bænke, der tilsammen
paa det nærmeste danne en stor Lindse. En Smule
har det regnet, men paa de bredte Tæpper og Kapper
sidder man meget godt, og skulde det atter begynde at
stænke, have vi jo naturlige Regnskærme i Træernes

121

tætte Blade, og de konstige have vi med os, hvis en
Flugt tilbage til Huset skulde vise sig tilraadelig. Til
Kaffen kommer Piben i Gang, og Samtalen gaar ganske
fortræffelig paa kryds og tværs.

Men lige over for mig sidder gamle Provst Boe-
thius, som netop har faaet Piben tændt og ved nogle
kraftige Drag har faaet Dampen tilborlig op. Jeg veed
ikke, hvilken Ulykkesfugl der pludselig bringer ham til
at sporge mig, hvordan man i Danmark er fornojet med
den kirkelige Forfatning? hvilke Erfaringer man har gjort
med Hensyn til den kirkelige Frihed? og om Stem-
ningen hos os er for eller imod Oprettelsen af et Kirke-
raad, en Synode? — I Sverrig stille næmlig Forholdene
sig saaledes, at alt, hvad der vil kirkelig Frihed, ar-
bejder i Regelen der for et saadant Kirkeraad, medens
jo det omvendte er Tilfældet hos os.

Han var ganske vist uskyldig i Ulykken, da han
ikke saa lige kunde vide, hvem han havde for sig; og jeg
— ja i Begyndelsen var jeg ogsaa brødefri, da jeg me-
get tydelig mindes, at jeg begyndte med at give tem-
melig korte og bestemte Svar om den almindelige Til-
fredshed med Friheden, som man for ingen Pris vilde
slippe, ja som ikke engang de Præster vilde slippe, der
tidligere i hoj Grad havde ængstedes for den. Men saa
kom der gjentagne Onsker om at faa vor kirkelige For-
fatning nærmere udviklet og beskrevet, Erfaringerne
nærmere paaviste og godtgjorte o.s.v. ; og— saa glemte
jeg ganske vist Forsigtigheden, og — saa kom Dom-
provst Bjorling til! — Har man ikke for kjendt
denne Mands kirkepolittiske Anskuelser, maa man dog
sikkert kjende dem fra nærværende Rigsdag, og maa da
vide, at det hører med til hans Overbevisning, at den
svenske Stat dog endnu er kristelig og derfor umulig
kan stille sig »ligegyldig« over for Familielivet, endnu
mindre ^med Ligegyldighed« se paa, at den ene Flok

122

efter den anden siger sig løs fra Statskirken. (I Sverrig
lader man imidlertid af gode Grunde være at træde ud
af Statskirken, naar man ikke har en ualmindelig le-
vende Overbevisning og er ualmindelig ærlig. Man er
ikke alene Fritænker, uden Gnist af positiv Tro, og
man vedbliver dog at staa paa Statskirkens Mandtals-
lister, hvad jo ogsaa er Tilfældet hos os, og vel i Grun-
den er Tilfældet allevegne. Men man har en Tro: man
er Metodist eller Svedenborger eller Baptist eller hvad
ellers, og man vedbliver dog med Kroppen og Pungen at
tilhøre Statskirken, fordi dette ubetinget er det fordel-
agtigste. Al saadan Logn er i Sverrig som andensteds
den naturlige Virkning af det unaturlige Savn af kir-
kelig Frihed. Men Statskirkemændene se det ikke, eller
ville ikke se det, eller — mene maaske, at der dog gives
noget værre end »Lognen og Lognens Fader«.) — Som
Kampen den foregaaende Dag havde drejet sig om den
grundtvigske, den kirkelige Anskuelse, drejede den sig
altsaa i Dag om den kirkelige Frihed; som den for-
rige Dag havde staaet ene mellem Domprovst Bjorling
og mig, saaledes atter i Dag; heller ikke var den i Dag
mindre varm end igaar. Og nu vil jeg ikke længer
paastaa, at jeg var ganske brødefri, thi jeg lod det
næppe blive ved at forsvare og lovprise den kirkelige
Frihed, vi allerede have, samt vor kirkelige Forfatning,
som den er udgaaet af »Danmarks Riges Grundlov« og
beskrevet i de Love, der støtte sig til denne; -- men
jeg førte uden Tvivl tillige Ordet for den kirkelige Fri-
hed, som vi endnu ikke have, men som jeg selv kunde
ønske, vi havde ; og har jeg siden Spandets Dage staaet
temmelig ene med disse mine Ønsker paa Danmarks
Rigsdag, kunde jeg dog næppe have Skygge af Haab
om at skaffe dem Øre og Indgang hos Domprovsten fra
Vesterås. Det var altsaa en forgæves Kamp, jeg her
førte, og dog — ikke saa ganske forgæves med Hensyn

123

til alle Tilhørerne, hvilket jeg senere fik fortrolige Vink
og Vidnesbyrd om; men selv om den havde været al-
deles forgæves, til ,min Undskyldning maatte jeg dog
svare med det Sporgsmaal: naar og hvor skal Manden
ophøre med at vidne for den Overbevisning, af hvilken
han er greben, og som tor ham er en Livssag?

Man frygte dog ikke, at jeg skal lade mig friste til
her at gjengive endog blot udtogsvis den lange og varme
Kamp, der heldigvis havde det tilfælles med Gaars-
dagens Kamp, at den førtes uden Bitterhed og uden
Vrede, med gjensidig Agtelse og Opmærksomhed. Hvem
veed imidlertid, hvor længe den havde vedvaret, hvis
ikke Wennberg havde mindet mig om, at Klokken
allerede var mange, og at vi havde langt til Mora.
Moral det virkede som et elektrisk Stød: jeg sprang
strax op, og det øvrige Selskab brød op med os. Paa
Indvejen maatte vi imidlertid med Haand og Mund love
Provst Boethius og hans Frue, at vi atter næste
Dag skulde gæste dem. Mens Hestene spændtes for,
hæntede Provsten saa den Afhandling, han som Præses
ved det sidste Præstemøde i Vesterås havde adarbejdet
»»Om det heliga Prediko -Embetet enligt Evangeliskt-
Lutherska Kyrkans Lara<«. Han gav mig den til Afsked
med et Par venlige Ord, og jeg har nylig med stor For-
nojelse gjennemlæst den. Alle dens Paragraffer kan jeg
ubetinget gaa ind paa — i det mindste saaledes som
jeg maa opfatte og udlægge dem; og selv i Anmærk-
ningerne er det forholdsvis kun ganske enkelte Ytringer,
jeg ikke kan underskrive. For ikke at fremkalde Mis-
forstaaelse, vil jeg dog udtrykkelig fremhæve, at den
ingenlunde giver os sin hojærværdige Forfatters Opfat-
telse af Kirkeforfatningen, men kun, som Titlen lyder,
af »Prediko-Embetet«, dets Oprindelse, Væsen og Myn-
dighed samt dets Forhold til Lægmandsvirksomheden.

124

Rættviksognets maleriske Skjonhed varer ved endnu
en god halv Mil hinsides Rættvik, langs den dejlige
Strandvej, lige indtil Vikarby, ^»)der det skona i na-
turen står i sin blomma«. Ihvor smukt end Vikarby
ligger, og ihvor yndige dens Omgivelser end ere, tror
jeg dog nok, at dens Skjonhed tager sig bedst ud fra
den anden Side af Vigen. — Derimod er Vejen fra Vi-
karby til Mora (henved halvfjerde svensk Mil) temmelig
ensformig og uskjon. Siljan forsvinder, om den end
atter et Ojeblik kommer frem ved Garsås, og paa begge
Sider ad Vejen har man idel Naaleskov.

Baade i Garsås og Mora og hojere nordpaai Dalarne,
er Jorden i Regelen veldyrket, hvor Sandbunden tillader det,
og hvor Udstykningen (hemmansklyfningen) ikke er dreven
altfor vidt, især dog oppe paa Aasene, hvor Trækken gjor,
at Frosten mindre ødelægger Sæd og Græs. Derfor har og-
saa Morabonden, ligesom Særnabonden, gjærne et Par Fæ-
boder inde i Skovene eller oppe i Bjergene, og til dem plejer
han at drage med sit Kvæg og sine Geder, sit »boskap«, saa
snart Vaaren kommer. — Men store stensaaede, skov-
groede Ødemarker med Bjergknuder, Bakker og Moser
skille her som allevegne, og langt mere end sydpaa,
Dal fra Dal.

I Vikarby er der Skjutsskifte. Den forste af Mora-
byerne hedder Garsås, og i den er der atter Skjuts-
skifte. — Mens Holdkarlen hæntede Hestene, gik vi ind
i Skjutsholdet, en stor og ret velbygget Gaard, men et
Envaaningshus. Thi efter at Tovaanings- og Envaa-
ningshusene have ført Kampen om Herredommet i Rættvik
Sogn, staa de sidste med vunden Sejr i hele Mora Sogn
(hvor »Mora Hotel« turde være det eneste Tovaanings-
hus) ligesom, efter hvad jeg har hørt, i alle de øvrige
Dale opad, i alle » Øvredalarne «. — I Garsås Skjuts-
hold var der Mand og Kone, Svigerforældre og Syskende
samt Tyende og en fast utallig Mængde Born, — ja,

125

om alle disse herte til selve Gaarden, der syntes at af-
give Bolig for flere Familier, skal jeg dog ikke kunne
sige, thi det fik jeg aldrig rede paa, da en anden
Gjenstand snart optog hele vor Interesse.

Fra Gaarden stege vi op ad Trappen og fra Trappen
ind i Gangen, som til hojre førte til Dagligstuen. Men
lige for Gaarddoren stod en anden Dor aaben, og den
førte ind til Klædekammeret, hvor hele den kvinde-
lige Befolknings Klæder vare nok saa ordentlig ophængte
eller laa omhyggelig indpakkede i Skabe, Skuffer og
Æsker: Trojer ved Trojer, Stromper ved Stromper,
Kraver ved Kraver o. s. v. , — en sand Klædebod. Vi
gjorde os næsvise og gik derind, ledsagede af et Par
af Husets Kvinder, af hvilke den ene snart viste sig at
være selve Gaardkonen, den anden et Slags Svigerinde
(eller noget saadant) til hende. Begge vare meget liv-
lige og meget talende, opfattede godt en Spøg og vare
aldrig fattige paa et Svar. Af Skjutsdrengen fik jeg
senere at vide, at Gaardkonen var »Lars Olssons
Anna, kånd ofver hela verlden«. Med stor Yelvillie
lode de os undersøge det ene Klædningsstykke efter
det andet, aabnede selv Skuffer og Kasser for de finere
Sager: Kraver, Huer, Baand, Livstykker, Spænder osv.,
ja viste os, hvorledes de brugtes og passede. Men
Moradragten er baade klædelig og ejendommelig, og
jeg trodser trøstig den, der med Unge vil gjentage, at
»Mora socken producerar fula kvinnor, hvilkas bade
dragt och lynne hafva mullens farg.« Hvad »lynnet«
angaar, rykker jeg forst imod ham med hele den kvinde-
lige Del af Garsås Skjutshold; og hvad Dragten an-
gaar, bestaar den af: et kort, sort, tykt og folderigt
Skjort, et stort græsgront P'orklæde, en lille rod Bul
med gule Besætninger, et fyldigt hvidt Underliv, som
gaar tæt op i Halsen, og af hvilket Bullen kun skjuler
den mindre Del, en hvid, tætsluttende Hue med lange ned-

126

hængende Nakkebaand (isteden for hvilken Pigerne bære et
broget Torklæde paa Hovedet), røde, videUldstromper (der
dog ikke som Kvindernes iRættvik have gronne Læderhæle,
men hvis Poseform, der skjuler Smalbenets Form, vistnok
danner den mindst klædelige Del af hele Dragten) og store
hojhælede Sko med umaadelig tykke Næversaaler. — At
kalde Skoene »hojhælede« er i Grunden mindre rigtigt, da
den séiakaldte Hæl, »klack«, sidder midt under Fodballen,
saa den gjor Gangen i dem næsten umulig for enhver, der
ikke har gammel Øvelse. Men selv den øvede faar en egen
Gang derved, og S. Laing (»A Tour in Sweden«) har
vistnok fuldkommen Ret, naar han siger, at han kan
kjende en Dalkulla paa hendes Gang, om hun end gaar
barfodet: »when they are walking barefoot, they bring
the fore part of the foot first to the ground, as sol-
diers of old used to be drilled in vain to do«.

Bullen sammenhægtes forpaa og sammenholdes end-
videre med en Sølje. Men en prægtig Sølje havde vi
allerede faaet os i Stockholm, ikke at tale om flere
Dalkullaringe; hvad var da rimeligere, end at vi
her i denne Klædebod fik Resten af Moradragten
eller dog dens væsentligere og ejendommeligere Bestand-
dele? En Handel begyndte strax, og den fortsattes
under uophørlig Moro baade for Kjøbere og Sælgere.
De udsøgte Ting havde imidlertid hver sin Ejerinde,
hvis Samtykke maatte indhæntes. Ej heller holdt det
vanskeligt at faa dette, kun var der en Bul, — et Pragt-
stykke baade med Hensyn til Stoffets Finhed og Skjon-
hed. Udstyrets Smagfuldhed og Syningens Næthed —
diet var det allerværdifuldeste og uundværligste af alle
Stykkerne; men kunde ogsaa det faas tilkjøbs? Ejer-
inden var ikke tilstede, og — det var hendes Brude-
bul: i den skulde hun næste Sondag staaBrud! Ganske
vist lod en lignende sig sy paa endnu kortere Tid, men
denne var nu engang hendes Brudebul, og vilde hun

127

afstaa den? Hun raaatte og skulde, thi vi maatte og
vilde have den, at den i Danmark kunde bære Vidnes-
byrd om Dalkullornes Smagfuldhed; men hun maatte
dog selv tage Beslutningen, og hun var, som sagt, ikke
tilstede. Man lovede os imidlertid, at man ganske vist
skulde have talt med Karin, inden vi næste Das kom
tilbage, og kunde ellers Forestillinger og Overtalelser
hjælpe, skulde vi sikkert faa den; i andet Fald skulde
man til den Tid have syet os en lignende. Dermed
maatte vi altsaa lade os noje; man maa jo dog tinde
sig i Rimelighed.

Og vi kjørte videre, den lange, kolde Vej til Mora,
to stive svenske Mil, paa hvilke Siljan næsten ganske
forsvinder bag Naaleskov. Og det blev koldere og kol-
dere. For at lune lidt sloge vi Ruffet op, men meget
hjalp det ikke, da den kolde Blæst ligefuldt kom forind
og svøbte sig om vore Skuldre. Det blev ogsaa mor-
kere og morkere i de tætte Naaleskove. Ellers gik
Samtalen saa livlig i vor lille Kreds, men Kulde, Morke,
Træthed og Sovnighed, alt sammensvor sig nu om at
dræbe den, og det eneste, hvormed Tavsheden nu og da
afbrødes, var det jævnlig tilbagevendende Sporgsmaal:
»Mon der endnu er langt til Mora?« — Endelig, ende-
lig naaede vi da Noret, den forste storre Halvdel af
Mora. Men Byen er ganske forskrækkelig lang og stor:
det forekom mig næsten, at den maatte kunne kappes
med Slesvig i Udstrækning. Endnu en Flaadebro skulde
vi over for at komme paa den anden Side Dal el ven
og til den egentlige Kirkeby, Mora Strand kaldet.
Ogsaa dette Maal blev naaet, og ved Opkjørselen fra
Flaadebroen mødte os — den forste fulde Mand under
hele vor fem Ugers Rejse i Sverrig.

Den forste fulde Mand; det skader næppe, at jeg
betoner Ordene »den forste«. Man klager i Sverrig over
Drukkenskab; Maadeholds- og Aflioldenhedspra^dikanter

128

have i over tredive Aar gjennemplojet Sverrig fra Ende
til anden og holdt Tordentaler mod det ulyksalige Brænde-
vin. Min gamle Ven Domprovst Wieselgren og min
ny Ven Provst Ahnfelt og mange flere med dem have
været utrættelige i denne Prædikegjerning, paa hvilken
de have ofret store Kræfter og herlige Ævner. I Gefle
og Gøteborg saae jeg » nykterhetskållare « og »)nyk-
terhetsrestavrationer«, men man paastod, at de slet ikke
kjendelig mindskede Tilgangen i de Kældere, hvor man
ingenlunde prædikede »nykterhet«. I Danmark er man
ikke langt fra at omtale Drukkenskab og Sværgen*) som
de to Laster, Svenskerne ganske særlig ere hengivne
til; og i Sverrig har jeg selv hørt fremhæve som en
Mærkelighed, hvorledes den eller den havde i Kjøben-
havn besøgt Tivoli og ikke seet et eneste drukkent
Menneske i Vrimleu af Tyvetusinde; men jeg saae
ogsaa Tilhørerne ryste vantro paa Hovedet ad et saa-
dant Æventyr. — Der maa da sagtens ligge eller have
ligget en sorgelig Virkelighed til Grund for al den ringe
Tillid til svensk Ædruelighed, og ligefuldt — jeg gjen-
tager det — var den Mand, som dinglede over Mora
Gade, da vi i Tusmorket kjørte op fra Flaadebroen,
den forste Drukne, vi mødte paa en fulde fem Ugers
Rejse gjennem Skåne, over Bleking og Småland, gjennem
Gotland, Sødermanland, Upland, Gestrikland og Dalarne.

*) Opfattelsen er hel ulige. — Saaledes siger Daumont (»Voyage
en Suéde«), hvad jeg ikke nænner at oversætte, men undtagel-
sesvis skal gjengive i en Anmærkning: »Une circonstance fort
légére en elle-méme, mais qui m'a paru caractérislique, peut
étre placée au nombre des indices de la douceur des moeurs
nationales. On eonnait la sale énergie des juremens des peu-
plcs méridionaux et celle des Russes plus infame encore. En
Suéde les juremens ont comparativement presque de la cha-
steté. Tusand jeflar, cent[!] mille dial)les, est la plus grande
imprécation; ce serait, chez nous, un juron å leau de rose.«

129

Men vi havde da maaske ikke bevæget os paa Steder,
hvor Drukkenskaben plejer at gæste? Aa jo! Yi havde
iblandt andet i Klintehamn overværet en stor Midsom-
mersfest med Dands og anden Lystighed. Jeg vil ikke
regne, at vi havde tilbragt tretten Dage i Stockholm,
der dog formodentlig som enhver anden Hovedstad skulde
være Brændpunktet for Folkets Laster som for dets Hæder,
og i den Tid flere Gange havde besøgt Lejren paa Ladu-
gårdsgårdet; men den Formiddag da den store Festlejr
sluttedes, da sextentusind Mand Tropper monstredes og
defilerede forbi Kong Karl den Femtende, havde vi i
flere Timer bevæget os omkring imellem mindst tredive
Tusinde Tilskuere. Enten maa da Drukkenskaben være
taget stærkt af i Sverrig, eller man maa drikke bag
Laas og Lukke, eller vi maa have været æventyrlig hel-
dige paa den forste Halvdel af vor Rejse; hvorved jeg
dog skal bemærke, at vi ikke vare sønderlig uheldigere
paa den sidste Halvdel.

Men nok herom! — endnu nogle faa Minutters Kjorsel,
og kort for Midnat holdt vi udenfor »Mora hotel«,
en Gæstgivergaard i en Landsby, som ingen af Nordens
Kjøbstæder skulde skamme sig ved, saa stor og prægtig
er den. Endnu nogle faa Minutter, og vi overgave glade
vore trætte Legemer til en velfortjent Hvile efter en
velanvendt Dag.

Karin var tolv Aar gammel; stor var hun egentlig
ikke af sin xYlder, men hun var rask og sund, med rode
Kinder og trinde Lemmer; det lange gule Haar lod
sig kun nødig tvinge af Huen, Panden var aaben og
hvælvet , Ojnene vare blaa og aabne som Himlen,
og derhos saa dybe som Siljans Vande. — Oppe i
Bjergene laa hun og vaagtede Faar og Geder, men hun
havde Bogen og Strikkestrømpen med, og Tiden gled

9

130

ganske jævnt, thi Lammene aad af hendes Haand, og
til Gjengjæld pyntede hun dem med røde Baand. Den
trofaste Hund, som laa ved hendes Side, hjalp hende
trolig med hendes Vaagtergjerning; kælen var den, men
vagtsom, og paa Flokken holdt den god Samling.

Da hørte hun, det var ved Midsommerstid, en Flojte
hvisle hist bag Gærdsgaarden og Tjorndyngerne. Langt
var den borte, men den kom nærmere og nærmere, og
den afbrødes nu og da af en glad Sang. Saa kom et
Hoved frem fra Hækkene, en krølhovedet Dreng med
aabentstaaende Bryst og en Vidieflojte i Haanden. Nær-
mere og nærmere kom han, og da han var ganske nær,
løftede han Hovedet over Gærdsgaarden.

»Vaagter Du Geder her i Lunet? og hvad hedder Du?«

rtjeg hedder Karin, Ryttje-Nils Olssons Datter i
Garsås; men hvem er Du?«

»Johan er mit Navn, Stånga-Jorans Son i Nysnæs.
Har Du Jordbær inde hos Dig?

Men inden hun fik svaret, var han rask over Gærds-
gaarden og rakte hende et stort Skræppeblad med Jord-
bær. Og saa sad de og snakkede sammen og spiste
sammen og legede sammen; og naar et Faar gik paa
Afveje, ind imellem Buskene, og Hunden ikke strax
kunde sætte efter det, hjalp han hende at lede det op
og gjenne det tilbage igjen til Flokken. Han bojede de
tætte Grene tilside, at hun ikke skulde rive sig paa
dem, og naar Stenhællen var hoj, hjalp han hende op
over ad den. — Mod Aften gik han hjem til sine, og
hun gik ind i Fæboden, til Morgensolen atter vakte hende;
og længe varede det da ikke, for hun atter havde Johan
ved sin Side, og Legen fra forrige Dag begyndte paany.
Men, underligt nok, ingen af alle de andre Fæbodsfolk
mærkede de sønderlig til.

Saaledes gik den Sommer og den følgende, men den
næste gik de til Præsten. De gik begge samtidig til

131

Præsten, og Johan raaatte altsaa vel blive ved at soge
hende paa Vallgangen, thi hun havde jo Bogen med sig,
og enten det saa var Katekisme eller Salme, han lærte
dem dog aldrig lettere, end naar han læste dem sammen
med hende. I Vintertiden kunde de ikke saaledes læse
med hinanden, men hos Præsten traf de dog sammen,
og naar de atter droge hjem, fulgte han hende saa
langt, som deres Veje fulgtes, og endnu et godt Stykke
længere. Palmesøndag bleve de overhørte sammen med
den anden Ungdom, og Paaskesondag nøde de begge
den forste hellige Nadvere ved Herrens Bord.

Tiden gik, og kun om Sondagen saae de hinanden,
naar de begge kom i Kirken, thi Karin laa ikke paa
Fæbod de følgende Somre; hun maatte hjælpe sin Mo-
der med at skøtte Hjemmet og passe Smaabornene, og
Johan maatte hugge Ved i Skoven og brække Marken
op og svedje. I Kirken saas de dog, og en sjælden
Sondag kunde Johan følge Garsåsfolkene helt hjem og
tilbringe Eftermiddagen hos Ryttje-Nils eller ro en Tur
paa Siljan med Karin.

Saa vare de en Sondag Eftermiddag roet over til
Storøn, og mod Aften roede de tilbage. Med kraftig
Haand førte Johan begge Aarerne, mens Karin hjalp til
med Roret. Baand og Krave havde hun gjemt i en
Æske, som stod foran hende paa Toften. Da kom der
en Kastevind: nær havde den væltet Baaden, og Æsken
floj ud i Siljan. Skrækken afpræssede Karin et Skrig,
men Johan bad hende være rolig, han skulde nok føre
Baaden lykkelig i Land. Da saae han Æsken svøm-
mende for Strømmen:

»Gudsdød! hvad er det? Men vi gjor et Slag, og
saa har vi den igjen!«

»Nej! nej!«

»Hvad, er Du ræd, Karin! For tusan ! vi skulle
vel bjærge baade Æsken og os selv.«

9*

132

»Nej, nej, Johan! Iland, iland!«

»Er Du ræd, Karin!*

»Ikke ræd for Vejret, men for din ugudelige Stojen.«

»Ugudelig?«

»Ja vist, Johan ! for din gruelige Banden og Sværgen.«

»Hm, Banden! en rask Gosse kan sagtens ikke passe
paa sligt et Mundsvejr, og jeg vejer aldrig mine Ord
saa noje. Et Slag mod Syd, og saa har vi Æsken.«

»Men jeg vil ikke have den!«

»Ikke have den?«

»Nej, jeg vil ikke have den! Den skal ikke daglig
minde mig om din gruelige Sværgen og Banden.«

»Men en rask og lystig Gosse, Karin!«

»En rask Gosse kan ogsaa være en from Gosse,
og det veed Du jo, at Du skal ikke tage Herren din
Guds Navn forfængeligt, thi Herren vil ikke lade den
ustraffet, som tager hans Navn forfængeligt.«

»Karin! Du græder, er Du vred paa mig?«

»Ikke vred, Johan! men bedrøvet, hjærtelig bedrøvet
og bekymret.«

»Karin! græd ikke længer, jeg skal aldrig sværge
tiere, naar Du blot vil lade være at græde.«

»Ikke for min Skyld skal Du lade være at sværge,
men for Herren din Guds Skyld! Det er ham, Du ikke
maa fortorne.«

»Karin! kjære Karin!«

»Som Dreng svor Du aldrig, Johan! og da vi fulgtes
ad til Præsten, vidste Du fuldt saa vel som jeg, hvad
der var Djæ\felens Gjerning. Men at Du vilde forsage
Djævelen og al hans Gjerning og alt hans Væsen, der-
paa gav Du Haand og Mund, og derpaa tog Du Her-
rens hellige Legeme og Blod.«

»Karin! jeg vil atter være from! Hvorfor omgaas
jeg Dig ikke længer daglig som fordum, at jeg kunde
aflægge al min Vildskab og Ondskab! — Du siger,

133

Karin I at en rask Gosse kan godt være from; Karin,
Karin, jeg vil være from igjeni«

»Det lovede Du engang for Herrens hellige Alter
og glemte det.«

»Men nu lover jeg det igjen ! lover Dig det, nej
— lover Vorherre det; og jeg skal aldrig glemme
det mere."

Og Tiden gik. — Johan holdt sit Løfte og blev
lige saa from en Karl, som han var rask, lige saa hø-
visk som lystig. Mangen Sondag vedblev han at gæste
Karin til sent i Kvæld, og hun behøvede aldrig at blues
for ham eller rødme over ham. Nu mente de gamle,
at Marken var roddet og svedjet og brækket saaledes,
at Gaarden nok kunde føde to Hushold, og de bade
ham søge sig en Hustru. Men han behøvede ikke at
søge, thi han havde længe været enig med sig selv, og
aldrig havde han fundet nogen anden Mø saa yndig, saa
kjærlig, saa from og trofast som hende, hvem han som krøl-
hovedet Knøs fandt oppe paa Vallgangen mellem Bjer-
gene. Ej heller havde hun bundet sit Hjærte til nogen
anden Mand end ham, med hvem hun var voxet op fra
Barn, og hvis ærlige Hj ærtelag hun længe havde prøvet
i Lyst og Nød. Det Ja, som han bad hende om, gav hun
ham derfor gjærne.

Men hun var den samme Karin, som paa Sondag
skulde staa Brud i Mora Kirke, og om hvis Brudebul
hendes Veninder havde lovet at handle med hende paa
vore Vegne. —

— — Saaledes tror jeg næsten , jeg dromte om
Natten i »Mora Hotel« ; men skulde Drommen kun være
et blegt og farveløst Billede af Karins Kjærligheds-
historie , saa maa man hværken regne hende eller mig
det til onde: det var da ikke forste Gang, at Drommen
blegnede ved Siden ad Virkeligheden.

134

Næste Morgen vare vi atter tidlig paa Benene, og
tidlig gik vi til Torategaarden ved Utmeland, der
ligger temmelig laft, paa en lille Pynt eller Odde, en
Fjerdingvej sydvest for Mora. Igjennem en Allé af
Lon gaar man forbi den store Utmelandsby derud, og
Siljan har man hele Tiden paa sin venstre Haand.
Pynten dannes af Saxviken, en Bugt af Siljan, og
det er en dejlig Plæt. Tæt i Nord ligger den store
Mora By, hvor den hoje, ranke Kirke hæver sit fine,
spidse Spir mod Himlen ; i Sydsydøst ligger den gron-
klædte, frugtbare Sollerø midt i Siljan, og sydsydvest
for Sollerøn, men lige i syd for Mora, ligger det præg-
tige Esundsberg (Jessundaberg), af Moraboerne kaldet
Middagsberget, fordi Solen staar lige over det i deres
Middagstid. — Her, paa Tomtegaarden, der er ud-
flyttet fra Utmeland, boede Tomt Mats Larsson, hos
hvem Gustaf Vasa henimod Julen (1520) søgte Ly.

Gustaf forlode vi sidst i Rættvik, hvor han forste
Gang talte offentlig til Dalkarlene. Da man endnu ikke
turde følge ham, gik han fra Rættvik til Mora, hvor
Præsten Hr. Jakob Persson, Kannik i Vesterås, tog
særdeles vel imod ham. Men Danskerne vare atter stærkt
paa Jagt efter ham, og Hr. Jakob turde kun en eneste Nat
gjemme ham i et af Præstegaardens Huse, som længst er
nedrevet, og sendte ham næste Dag til Tomtegaarden,
til Tomt Mats Larssons Udflyttergaard, det Sted, paa
paa hvilket vi netop nu betinde os. — Vaaningshuset i
Tomtegaarden bestod dengang af en Forstue, en storre
Stue og et lille Kammer. Midt i Kammersets Gulv var
der en Lem, igjennem hvilken man ad en Trappe paa
otte Trin gik ned i den hvælvede Stenkælder, som for
storste Delen laa under Forstuen. I denne Kælder blev
Gustaf gjemt; Mad blev der sendt ham fra Præste-
gaarden, og den stak man ned til ham gjennem en me-
get snæver Aabning, en Glug, som fra den underste

135

Stok i den sydlige Gavlvæg skraanede (og skraaner endnu)
dybt ned i Kælderen. Den lonlige Trappelem var saa
vel indpasset i Kammersets Gulv, at den vanskelig
skulde opdages af nogen, som ikke i Forvejen kjendte
den. Paa Stuen var der Vinduer baade mod Øst og
Vest, men Kammerset, som ikke selv havde noget Vin-
due, maatte modtage alt sit sparsomme Lys fra Stuen;
saa meget bedre var altsaa Lemmen skjult. Baade For-
stuen og Kammerset laa mod Syd, men fra Forstuen
maatte man igjennem den store Stue for at komme ind
i Kammeret. — Gustaf havde ikke ligget længe i sit ny
Skjul, inden Spejderne kom, men Tomt-Mats's Hustru,
Tomt- Mats- Margit, som Egnens Sagn kalde hende,
var just ifærd med at brygge sit Juleøl og rullede hurtig
Bryggerkarret hen over Kælderlemmen, saa den dæk-
kedes, og blev for øvrigt rolig staaende ved sin Gjer-
ning. Danskerne gjennemsøgte paa det nojeste hele
Huset, kun den lille Kælder opdagede de ikke, og Margit
stillede sig hel uvidende an med Hensyn til Flygtnin-
ningen, hvem hun slet ikke vilde kjende. Sagnet siger,
at hun just dengang havde en liden »kripp« (et spædt
Barn), som Danskerne truede med at spidde, hvis hun
ikke røbede dem Gustaf, men hun blev ubevægelig; og
»når hon visste, hocken hon hade nere i kallaren, så
var fall inte det så underligt« — sagde Dalkvinden til
»Aftonblads« -referenten ved den store Hundredaarsfest.
Med al Agtelse for Dalkvinderne kunne vi dog van-
skelig tro, at der boer en Margit i hveranden af dem.
Ihvilketsom — hendes Ro vildledede Danskerne, de for-
lode atter Tomtegaarden, og Gustaf var atter reddet ved
en fattig Kvindes Snarraadighed og urokkelige Troskab.
I henved halvtredie Hundredaar holdt man hele den
lille Bygning vel ved Hævd, mens den ejedes af Son
efter Son, og den sjette i Rækken var atter en Mats
Larsson. Men for henved hundrede Aar siden, uden-

136

tvivl i den nysnævnte Mats Larssons Dage, flyttede
man den historiske Bygning til Utraelandsholmen og op-
satte en ny og forholdsvis pyntelig over den mærkelige
Kælder. — Den ny var der intet mærkeligt ved, og der
var altsaa heller intet tabt, ved at man for faa Aar
siden nedrev den. Men Lemmen, Trappen og Kælderen
findes der endnu som i Gustafs Dage, og over dem
byggede man ved folkeligt Sammenskud et aldeles ejen-
dommeligt Mindesmærke, som d. 29. Septb. 1860, den
tredie Hundredaarsdag efter Gustaf Vasas Død, efter
en livlig og dygtig Tale af Professor S we de Hus blev
hojtidelig indviet i Kong Karls Sygdomsforfald af hans
ældste Broder, Prinds Oskar, Hertug af Østergøtland,
der er saa svensk som Kongen selv, og paa hvis vel-
talende Læber den nordiske Drape gjærne vugger sig.

Mindesmærket er en hel Bygning, der ligger
midt i en stor Nyplantning af Løvtræer. Bygningen er
en smuk, regelmæssig Firkant, der, efter hvad man siger,
skal nogenlunde være holdt i Renæssansestil, og Byg-
mesteren er den beromte Professor Scholander. Den
er opført af hugget Sandsten paa en Grund af Granit;
den har ingen Vinduer paa Siderne, men et langt ud-
skydende, skraanende Tag, hvorover enLanternin hæver
sig i væsentlig gotisk Stil. Fra denne faar det indre alt
sit Lys, og det gjor en ypperlig Virkning. Umiddelbar
under Taget gaar der udvendig rundt om Bygningen en
bred Frise, paa hvilken alle de svenske Landskabers
Vaaben ere anbragte i ophojet Arbejde, ethvert i sin
Farve, men Dalarnes Vaaben med de korslagte Pile
indtager naturligvis en af Hovedpladserne, ved Indgangen.
Den smukke, hoje Egeflojdor er paa Bygningens vest-
lige Ende, og over den sidder det gyldne Vasa vaaben.
Paa Lanterninen sidde de tre Kroner, og dens Tag
prydes med forgyldte Spir, der have den gyldne Vase
(Risknippet) i Toppen. — Indvendig hersker en rolig og

137

værdig Simpelhed: Væggene ere holdte i en mild graa
Farve; langs Gulvet gaar der trindtom et alenhojt Ege-
panel, men paa en Liste under Taget, som gaar Byg-
ningen rundt, findes der Dekorationer i Brunt, som efter
Scholanders Tegning ere udførte af en ung Rættviksbo:
Keruber, der ere indbvrdes forbundne med smagfulde
Arabesker, holde tolv blaa Minde skj olde for de navn-
kundigste blandt alle de mange, der i Fare og Nød stode
Gustaf saa trolig bi, at deres Navne ville leve med hans,
saa længe Kjærlighed til Frihed og Fædreland have
hjemme i Norden: Sven Elfsson i Isala, — Rasmus
Jute -- Lars Olofs son Bjornram — Jon Mikels-
son til Nederby — Engelbrekt fra Mora og Lars fra
Kettelbo — Per og Mats Olofs son i Marnæs — Per
Svensson i Vidderboda — Olof Bonde — Tomt-
Mats Larsson og hans Hustru.

Naar man træder ind i Bygningen, har man paa Væg-
gen lige for sig Høckerts dejlige og dybtfølte Maleri:
man seer Tomt- Margit staa flittig og hel rolitr ved
Bryggerkarret; igjennem Vinduet seer hun de røde danske
Dragoner komme ned ad Vejen. Hun har allerede ad-
varet Gustaf, som gjennem den aabnede Lem er steget
ned paa Trappens tredie eller fjerde Trin, men vender
sig endnu engang imod hende og halft bedende, halft
bydende sporger med Blik og med den opløftede Pege-
finger, om han ogsaa kan stole paa hendes Tavshed og
Troskab. Han kan dog ikke længe have tvivlet, thi
disse ærlige Miner kunne hværken lyve eller forraade,
og dette raske, kloge Blik lader sig umulig overraske.
Trygge se vi ham derfor overgive sig til det uhyggelige
Skjul, der i Morke og Storrelse er ikke uligt en Grav,
af hvilken han dog sikkerlig atter skal staa op; og i
Bryggerkarret synes vi allerede at kunne se en Bevæ-
gelse henimod Lemmen, som skal lukke sig under det.
— Paa den nordre Væg har Edvard Bergh givet os

138

et ypperligt Billede af Ornæs, seet fra den nordøstre
Side, med Udsigt baade til »Fadeburet«, »> Lysthuset«
og Vindeltrappen, og med den dejlige Runn i Baggrun-
den. — Men ligeover for dette Billede, paa den søndre
Væg, har Kong Karl den Femtende givet os et vak-
kert Billede af Sælen, den yderste By i Lima Sogn,
Transtrands Kapellan! , kun et Par Mile fra Norges
Orændse. Naturen er vild, og Stedet har en historisk
Betydning, der dog ikke som ved Ornæs og Rankhyttan
knytter sig til et synligt Minde; det forekommer mig
derfor, at Kong Karl har med kjæk Beskedenhed valgt
den mindst taknemlige blandt de løste Opgaver. Lige-
fuldt maa man vel udbryde med Unge, som i Ellfdalen
saae enkelte Partier af Mindesmærket tilhugne: »Konst-
nårer åro dock lyckliga menniskor, som resa sina egna
årerainnen, i det de resa andras!«

Udvendig over Indgangen sidder en Marmor-
tavle med Indskriften :

»Då Gustaf Eriksson Vasa fridlos vandrade i Dalarnes bygd,
att mana dess man till»kamp for fosterlandets frihet, råddades han
på delta stalle af en dalkvinnas rådighet undan fortryekarens ut-
sånda spejare. «

Indvendig læses over Indgangen:

»Gustaf Vasas adertonde eftertrådare på svenska tronen,
konung Karl XV, prydde med konstnårlig hånd denna vård, upp-
ford af Svenska folkets tacksamhet åt Befriarens minne tre-
hundra år efter hans dod.«

Over Høckerts Maleri findes følgende Indskrift:
»Som ett jacadt vildl)råd, på stigar och vågar, i skog och mark
forfoljd af danskarnes vånner och tjenare, kom Gustaf dagarne fore
julen 1520 till Mora, sokande skydd hos den redlige Tomte-Mats-
Larsson på Tomtgården, i Utmelands By. Danska spejare infunno
sig snart for att gripa sitt rof, men Mats Larssons rådiga hustru,
sysslande med juil>rygden, anvisade fråmiingen att nedstiga i kållaren
och satte vortkaret ofver golfluckan, sålunda bevarande fådernes-
landets blifvande råddare från upptåckt af de i stugan intrådande,
forgåfves ransakande fienderna.«

139

Over Berghs Maleri læses:

• Då Gustaf Eriksson Vasa, i hopp att finna beredvilliga
sinnen och armar till fåderneslandets råddning, forkllidd vandrade
från bygd lill bygd i Dalarne, kom han Andersmessotiden 1520 till
Arent Perssons gård Or næs. Den forradiske ungdomsvannen, låtsande
deUagande for fåderneslandets oden och Gustafs råddningsplaner,
lemnade honom herberge i den ånnu i dag kvarstående loftsbyggna-
den, men begaf sig, under forevåndning alt utforska grannarnes
tankar, till danska fogden, att anmåla den fruktade flyktingen. Arent
Perssons hustru, den ådla Barbro Stigsdotter, anande mannens
afsigt, våckte om natten sin gast och gaf honom medel att fly den
ofverhångande faran.«

■ Og endelig læses der over Kong Karls Maleri:

»Efter fåfånga forsok att mana Dalkarlarne till kamp for fri-
heten drog Gustaf uppåt norska grånsen i afsigt att lemna sitt få-
dernesland, det han icke raera såg någon utvåg att rådda. Men
undertiden kommo andra flyktingar med nya underråttelser om ko-
nung Kristierns grymma forfarande både i hufvudstaden och lands-
orterna. Då åndrade dalkarlarne sinne och utsånde skidlopare att
uppsoka och återkalla Gustaf, som af dem antrållades i byn Sålen
i Lima socken Han återvånde med glådje, antogs af det i Mora
forsamlade folket till hofvitsman och drog ut att forjaga tyrannen
och dess anhångare. Det råddade fåderneslandet uppsatte Befriaren
på konungalronen , den han befåsiade mot yttre och inre fiender.
Den fridlose flyktingen blev sålunda grundlåggaren af Sverges nya
samhållsskick och stamfader for ett afEvropas ådlaste knnungahus.«

H Aftonbladet <• (1860, Nr. 233) siger en Smule
spydigt : »Dessa inskrifter, hvilka kanske forefalla mangen
nog vidlyftiga, och som verkligen på ett och annat stalle
synas lida af en viss tyngd i uttrycket, åro uppsatta af
vitterhets-, historie- och antikvitets-ak ad e-
mien; och då man hår således motes af en erkand
avktoritet, så får man trosta sig med, at det val skall
så vara.« En virkelig smuk Side ved Indskriften over
Høckerts Maleri skal jeg dog udtrykkelig fremhæve:
overensstemmende med Sandheden og Retfærdigheden
hedder det her om Gustaf, at han blev "forfuljd af dan-
skarnes vånner och tjenare«; det hedder ikke kort og
godt: »forfuljd af danskarne «, hvilket jo vistnok — jeg

140

selv har tit brugt det, og vil ogsaa fremtidig tillade mig
at bruge det — kan betyde det selvsamme, men kan
ganske sikkert give Anledning til Misforstaaelse og til
urigtig Opfattelse af Historien.

Det er en historisk Helligdom, i hvilken vi befinde
os; fra alle Sider tale Minderne til os gjennem alvor-
lige Bogstaver og livlige Farver, men ikke mindst gjen-
nem den lille Lem i Gulvets Midte. Ogsaa den maa
vi aabne og ad den trange, stejle Stentrappes otte fug-
tige Trin stige ned i den bælgmorke Stenkælder, der er
saa lav, at et voxent Menneske næppe kan staa ret i
den, og saa snæver, at fire eller fem Mennesker ville
fuldstændig fylde den. Kold og klam er den selv i
Sommerheden, og i tre lange Vinterdogn gjemte den
dog engang et Menneskehjærte, der slog saa varmt for
Fædrelandet som næppe noget andet; bælgmork er den,
selv naar Lemmen staar aaben, og den gjemte dog en-
gang i sin Nat saa lyst et Haab, at Sverrigs Frihed
sprang jærnklædt frem af det, saa lyst, at endnu, efter
halvfjerde Hundredaars Forløb, gløde Kinderne paa
Nordens Mænd og Kvinder ved Gjenskinnet deraf. Denne
Kælder tage vi med os, Mindet om den præge vi dybt
i vor Sjæl, og — saa kunne vi trøstig skrive vore Navne
i Fremmedbogen, i Rækken af alle de andre Valfarts-
mænd. Man slipper altid næmmere herfra, end hvis
man, som Fortidens Rejsende, var henvist til at ind-
ridse det i Kælderens Sten. Den gamle Invalid, der
som »Vagtmester« har Noglerne til Bygningen, give vi
en liden Kjendelse for hans Ulejlighed og Venlighed.
Som Underofficer var han forst med i Tydskland, siden
i Norge; begge Steder holdt han sig brav og tapper og
gjorde længe, længe efter med Troskab og Dygtighed
Tjeneste i Freden; derfor lonnes han nu med denne
Tillidspost, med Fribolig og et Par Snese Daler aarlig,
hvis jeg mindes ret. — Endnu et Blik kaste vi over

141

Siljan, Sollerøu og Esundsberget, og vandre saa langs
Saxviken gjennem Lonalleen tilbage til Mora.

Mora (eller »Mora Strand« i Modsætning til »Noret«)
ligger ved en Korsvej, i en sandet Dal, tæt udenfor
Østerdalelvens Delta, hvor Elvens ene Arm falder
mod Nord i det sydlige Ujorne af Orsasjøn, og dens
anden mod Sydøst i Siljan. Men den Arm, som gjen-
nemløber et Hjorne af Orsasjøn, gjor det dog kun for
ligeledes at falde i Siljan, og Landtangen, som skiller
imellem Orsasjøn og Siljan er knap en Fjerdingvej bred.
— I Mora have vi tidligere været, og dens Størrelse og
Udstrækning, regnet derfra, hvor Noret tager sin Be-
gyndelse, har allerede i Aftes vakt vor Undren. Her
derfor endnu kun den Tilfojning, at Mora, navnlig Strand,
har en Mængde smukke Bygninger og løvrige Trægrupper.

Til Provst Kjellstrom har jeg ganske vist Hilsener
med, men da han for Ojeblikket er paa Gotland, og vor
Tid desuden er meget knap, lade vi Præstegaarden ligge
i Fred og vende os til Kirken. — Kirken er stor som
alle Hovedkirkerne i Dalarne og velbygget; den har et
smukt, rankt, knejsende Spir, men videre Mærkelighed
er der ikke ved den, hværken foruden eller forinden.
Jo, det er sandt, forinden er der en prægtig Mængde
Kirkesølv, der for en stor Del er skænket af Kong
Gustaf den Tredie til Tak for hans Modtagelse her-
oppe 1788; og foruden er der Kobbertaget, som dog
endnu ikke er fuldt færdigt paa den nordre Side. En
rask Gosse paa tretten Aar er vor Vejviser, og han
maa forklare os, hvorfor en storre Del af Taget er af
Kobber, en langt mindre af Spaan. Grunden er den,
at paa Provstens Opfordring er man enedes om, at et-
hvert Aars Nadverborn lægge sit Stykke Kobbertag,
storre eller mindre efter Bornenes Antal og Ævne; men

142

endnu er Overenskomsten ikke saa gammel, at man har
naaet at faa hele Kirken kobberklædt. — Ej heller ved
selve Kirkegaarden er der videre at mærke, kun at den
dannes af en stor Bakke, paa hvilken den hoje Kirke
ligger. Herfra har man altsaa en dejlig Udsigt, skjont
næppe saa prægtig som fra Østnorsbacken mellem
»Strand« og »Noret«. Til den ene Side seer man ud
over den pyntelige By og Siljan samt ud over den frugt-
bare Sollerø med den skinnende hvide Kirke, indtil de
fjærne blaa Bjerge i Syd; og til den anden over Elven
og Markerne og Bjergene bagved. Schubert siger om
denne Udsigt: »an die Gestade des Genfer Sees konnte
man sich gezaubert wåhnen« ; jeg skal hværken kunne
sige Ja eller Nej til dette Udbrud af Henrykkelse, men
at Udsigten fra Kirkegaarden er storladen, underskriver
jeg af mit ganske Hjærte, synes den mig end ikke fuldt
saa dejlig som Udsigten ved Rættvik.

Fra Kirkegaarden gik vi til » Kyr ko vallen « med
»Klockgropen«. Desværre er der to Steder, som strides
om Æren at være den rette, historiske »kyrkovall«.
Den ene Hoj ligger sydvest for Kirken, nedad imod
Siljan, og den valgte Gustaf den Tre die, hvorfor
den siden blev omgivet med en Plantning af Espetræer;
men jeg vil haabe, at han valgte fejl. Thi ogsaa den
tredie Gustaf — Teaterkongen, »tjusarekonungen« — har
ved Mora talt i Dalkarledragt til Dalfolket, da han 1788
trængtes af Russerne i Finland og af Normændene i Bohus,
og derfor ønskede at rejse Dalkarlene til sit og Rigets
Forsvar. Da lod han undersøge, hvor den historiske
Hoj fandtes, eller vel snarere, hvor han kunde træde op
med mest Effekt. Men han var nærmest kun Skue-
spiller, og den, hvis Rolle han vilde give, var Gustaf
Vasa. Altsaa lade vi den »tjusande« Gjenganger og
hans »kyrkovall« ligge, eller y- skulde vi medtage dem,
maatte det da nærmest være for Dalkarlens jævne Svar

143

paa Kongens pyntelige Tale, i hvilken han blandt andet
sammenlignede den danske »Kronprins Frederik« med «• Kri-
stian Tyran«. Graaskæggen af Dalkarl svarede: »Ar det
sannt, som du sager, Gosta, så ska vi val folja dig!«

Vi vende os til ham, som ingen vilde efterligne,
men fremtraadte trøstig som sig selv, fordi han bar et
helt Folks Lidelser, dets Underkuelse, dets Mishandling
og Skam, men ogsaa dets Stolthed, dets Kraft, dets
Udholdenhed, dets glødende Fædrelandskjærlighed og
ubetvingelige, sejersstolte Haab i sit Hjærte. Vi vende
os til Gustaf den Forste og til den kyrkovall, som
dog de fleste ere enige om, er den rette. — Den ligger vel
et Par hundrede Alen nordnordøst for Kirken, og en Sti
fører op til den, saa Vandringen er meget let og be-
kvæm. Netop paa dette Sted er Dal el ven imidlertid
vild og utæmmelig, navnlig naar der om Vinteren er
Isgang, og flere Gange har den ændret sit Løb og brudt
sig nye Baner. Den har ogsaa bortskaaret den storste
Del af »kyrkovallen«, og den lævnede Del holdes langt-
fra i Hævd: man graver Grus i dens Sider, og der
hugges Tømmer oppe paa den; ikke saa meget som en
fattig Gærdsgaard indhegner den, hvorimod en Gærds-
gaard gaar tværs over den og danner da formodentlig
Skillet mellem tvende Bønders Ejendom, men bidrager
samtidig sit til at skæmme den og til at give den et
meget mindre og ubetydeligere Udseende. Endnu kunde
den dog afgive en mægtig Talerstol, med den brede,
brusende Elv ved sin Fod og med de Udsigter, den
aabner i Naturen og i Historien, hvis — en ny Gustaf
havde Mod til at bestige den !

Vi vende altsaa tilbage til Gustaf Vasa. Han
laa endnu skjult i Tomte-Matses Kælder, men «en af
juldagarne« eller »straxt efter julhelgen« steg han op
paa Kirkebakken, »kyrkovallen«, og saa snart Mora-
boerne strommede ud af Kirken, talte han ]ir)jt og lydt

144

til dem. Det var en bidende Kulde, men stik i Syd,
over Esundsberget, stod den lave Middagssol og spredte
et livligt Skær over Vinterens Snetæppe. Der blæste
en frisk Nordenvind, hvilket Moraboerne agte for et
godt Varsel, thi »lyckligt forebud år i allt forehafvande,
om det begynnes i nordanvind, och lyckosamt allt, som
kommer nordan ifrån in i gården.« Moraboerne flok-
kede sig tæt om den hoje, kjække Taler, med de friske,
blomstrende Kinder, det gule Haar, den stolte Pande
og det skarpe Blik. Med sin stærke, men sølvklare og
velklingende Røst bad han de gamle mindes og de unge
sporge sig for, hv§,å Styre Udlændingerne havde ført i
Sverrig, og hvad svenske Folket havde lidt og stridt
for Rigets Frihed og Uafhængighed. Han glemte heller
ikke det stockholmske Blodbad og skildrede dem ende-
lig sin egen Fredløshed, og hvad han under den havde
maattet udstaa af Fare og Nød. Dalkarlene havde al-
tid gaaet fremst, hvor det gjaldt Fædrelandets Frihed;
vare de nu atter rede til som Mænd at sønderbryde
Aaget, saa vilde han være deres Høvidsmand, og Liv
og Velfærd skulde han ærlig og redelig vove for Folk
og Frihed. — Der rejste sig et mægtigt Gny, da han
havde talt; mange fældte Taarer, og der var ogsaa
dem, som ojeblikkelig vilde gribe til Vaaben. Desuagtet
— »arendet var dalkarlarne for nytt« ; de fleste vare
tvivlraadige, thi de vare trætte af de evige Krige og
vilde derfor hellere have Fred, om saa kunde være; ej
heller kjendte de noget til Gustaf. Der var ogsaa dem,
som sagde, at de vilde vare paa den Troskab, som de
havde svoret Kong Kristian; de havde hørt saare meget
om denne Konges Venlighed og Gavmildhed mod Bønderne;
Blodbadet havde jo desuden kun ramt de hoje Herrer,
som maaske selv havde forskyldt det; under Kong Kri-
stian havde man hværken savnet Sild eller Salt, eller
hvad Bonden ellers tarves til sin Næring. — Længe

145

vaklede de, men Enden blev dog den, at de ikke kunde
beslutte sig til at hjælpe ham, i det mindste ikke for
de havde raadfort sig med Grannerne. Desuagtet havde
de fundet stort Behag i den unge Herres raske og man-
dige Væsen samt i hans jævne, kraftige Tale, der paa
en ejendommelig Maade trængte dem til Hjærtet. Sag-
tens har ogsaa hans Ulykke, hans Nød rørt dem, og —
sagde de — det kunde han frit stole paa, at de visse-
lig altid skulde værge ham, hvor Behov gjordes. Men
for hværken at bringe sig selv eller dem i Ulejlighed
bade de ham ligefuldt søge sig et sikrere Opholdssted.
Og der var Grund til denne deres Bon, thi Prisen paa
hans Hoved var fordoblet, og dobbelt ivrig støvede de
kjøbte Spejdere efter ham.

At Morakarlenes Løfte var ærlig ment, fik stakkels
Nils Vestgote snart at føle, hvad Fryxell og Afzelius
i Forening skulle fortælle os: »Rasmus Ju te var en
dansk man, som troget hade tjenat Sturerna och nu var
gift och bosatt i Dalarna. Gustaf holl han mycket kar
sedan forrå kriget. Han fick hora, att Nils Vestgote,
en af underfogdarne, kommit for att gripa Gustaf och
vore uti lånsmansgården vid Mora. Rasmus vapnade
sig och några de sina, drog dit ned, ofverfoll och ihjål-
slog Nils Vestgote, varande sålunda, fastån en framling
och dertill dansk, likvål den forste, som grep till
vapen for att rådda Gustaf Vasa.« — Som vi allerede
have seet, varede det dog ikke ret længe, inden Rætt-
viksboerne traadte i Rasmus Jydes Spor.

Men da Nils Vestgote kom til Mora, havde Gustaf
allerede forladt Byen. Den jagede Helt mistvivlede et
Ojeblik om sin egen og sit Fædrelands Skæbne, og han
besluttede derfor at drage til Norge, enten for at be-
grave sig imellem dets Fjælde, eller for derfra at gaa
endnu videre, i Landflygtighed. Og vel maatte han mis-
tvivle, thi, som ogsaa Unge siger: »Mora ar hjertat af

10

146

Dalarne, sjelfva raodersocknen, och Morafolket har en
gifven polittisk ofvervigt inom fogderiet, så att vid ut-
omordentliga mål dess beslut tjenar till råttesnore for
de andra sockenboernas.« Naar selve Morakarlene ikke
turde hejse hans Banner, hvem skulde da vel ville gjore
det? — En Dag (eller tre?) laa han skjult under Mor-
kar le by Bro, €n lille halv Mil vesten for Mora Kirke^
og i de sidste Dage af Aaret (1520) fortsatte han saa
sin Vandring, forst langs Østerdalelven, formodentlig
over Gåpshus til Oksberg Kapel. I Oksberg skal
han have været et Ojeblik inde i en Gaard og der have
hvilet sig. Nu forlod han Østerdalelven og gik forbi
Evetsberg Kapel, tværs igjennem Ødemarkerne, som
skille mellem Øster- og Vesterdalarne. Nætterne maatte
han tilbringe i vilde og ubeboede Huler, i Egne, hvor
sjælden nogen vejfarende Mand satte sin Fod. Forst i
Lima traf han atter paa Mennesker, og da han var her
en Sondag, tog han Del i Kirketjenesten, som han under
"hele sit Liv nødig nogen Sondag forsomte. Nogle (saa-
ledes Schultze) ville endog paastaa, at han efter Gudstje-
nesten talte fra Kirkegaardsmuren til den samlede Me-
nighed, hvad dog ikke synes rimeligt, saa sandt han alt var
paa Flugten ud af Sverrig. Derfor siger ogsaa Fryxell :
»Det år ej beråttadt, att han hår gjorde något forsok
att uppresa allmogen; han tyckes hafva forlorat allt
hopp om framgång.« Næste Nat laa han i Storjons-
bol (Storholsbol?), som ligger en halv Mil fra Lima,
og mork fulgte han saa Vesterdalelven, imod dens
Løb, gjennem umaadelige, snedækte Skove, forbi Tran-
strands Kapel (i Lima Sogn) til Sælen. »Allt mor-
kare och håftigare,« siger Fryxell, »brusade elfven fram
ofver sin klippiga botten, allt smårre och sållsyntare
blefvo menniskoboningarna vid dess strander, och allt
hogre och fastare låg snon uti de tåta skogarna. Slut-
ligen såg han på afstand de hoga norrska fjållen, som

14'

snart skulle for evigt skilja honom fran det olyckliga
fåderneslandet."

Men imens var der kommet stedse flere flygtende
Adelsmænd op i Dalarne, hvor de dels haabede at finde
et Skjul, dels mente at kunne træffe den Gustaf Eriks-
son, om hvem Rygtet førte saa mangen Tale. Strax
efter Nyaarstid (1521) kom Lars Olofsson Bjornram
til Mora, en gammel Sturekriger, som var vel kjendt i
Dalarne. Han stævnede Sogneboerne sammen og gav
dem saa livligt og grufuldt et Billede af det stock-
holmske Blodbad, at Bønderne brast i Graad. Han
paastod endvidere, at paa Kong Kristians forestaaende
Sverrigsrejse vilde hele hans Vej blive betegnet med
Stejler og Galger; alle Vaaben vilde blive den svenske
Bonde fratagne; og nye Paabud til de fremmede Krigs-
folks Lonning kunde man daglig vænte sig. Da fyldte
Rædsel Moraboernes Hjærter, og de bebrejdede sig bit-
tert, at de havde ladet Gustaf fare, helst da Lars sagde
dem, at netop han havde været den rette Høvidsmand,
og at en bedre havde de aldrig kunnet onske sig, — Der
kom endnu andre og skrækkeligere Rygter: Kongen vilde
lade afhufrore en Haand o^r en Fod af hver eneste svensk
Bonde, thi med een Haand kunde han godt holde Plo-
ven, og med et Træben duede han kun lidet til Oprør.
Saa kom Ridder Jon Mikelsson til Nederby (i Trogd
Herred, ved Mælaren). Ogsaa han søgte om Gustaf og
fortalte, hvorledes mange gjorde det samme. Men end-
videre fortalte han, hvorledes Danskerne havde opgravet
den elskede Sten Stures Lig og brændt det paa Kætter-
baalet; derfor vare ogsaa Skovene fulde af lir. Stens
Venner, som aldrig paany vilde underkaste sig Kristians
Herrevælde. — Da begyndte Bunderne at bruse som
Stormvinden, og de klagede hojt og lydt, at de havde
ladet Gustaf gaa haablos bort, siden de nu dog horte,
at baade var han en ha^derlig Hovidsmand og havde i

lu*

148

forrige Krig ført Hr. Stens Banner. De betænkte sig
ikke længe, men de sendte de raskeste Skiløbere ad alle
Hold efter ham; de skulde løbe ved Nat som ved Dag
for om muligt at hinne liam. Og virkelig, En gel -
brekt fra Mora og Lars fra Kettelbo (som ligger i
Venjan Sogn, dengang et Annex til Mora) naaede ham
endelig i Sælen, næsten ved Foden af Norges Fjælde.
Udsendingerne sagde ham, at, hvis han blot vilde
vende tilbage til Mora, var det nu deres faste Agt at
væbne sig under ham som Høvidsmand : under hans Ban-
ner vare de villige at vove Liv og Blod for Fædrelandet.
Med frimodig Glæde hørte Gustaf det Bud, de bare ham,
og, da han selv var en dygtig Skiløber, vendte han
ojeblikkelig tilbage med dem. Da blev Mora Kyrko-
vall atter Vidne til et Møde, endnu storre og betyd-
ningsfuldere end det forrige. — Nogle Løbedegne fra Ve-
sterås førte nye og friske Efterretninger om Danskernes
Grusomhed; Gustaf stillede dem ind i Menighedens Ring,
hvor de maatte fortælle, hvad de vidste, og besvare de
Sporgsmaal, man gjorde dem. Der blæste atter en rask
Nordenvind, og Morakarlene betænkte sig ikke længer.
Det var henimod Midten af Januar Maaned 1521, at
alle de fornemste og myndigste Bønder fra Øster- og
Vesterdalarne, som paa Indbydelse havde samlet sig i
Mora, under Skjoldegny valgte Gustaf Eriksson til »sin
och menige Sveriges rikes herre och hofvits-
man«, samt svore ham Troskab som saadan. Sexten
raske Karle dannede strax hans Livvagt, og et Par
hundrede andre unge Mænd traadte som hans »fotgån-
gare« i hans personlige Tjeneste. Med denne Flok aab-
nede ham Kampen paa Liv og Død imod tre Rigers
Konge og den mægtige Kejsers Svoger! — Danskerne og
deres Venner vedbleve jo visselig endnu i lang Tid at
kalde ham en Forræder og hans Tilhængere Stimænd og
Skovrøvere; men fra Skovene strømmede der daglig ædle

149

flygtede Hofmænd og gamle, provede, forfulgte Krigere
til den Hær, som samlede sig under hans Banner. Alle
disse kaldte ham Rigsforstander, og han vægrede sig
heller ikke ved at modtage og bruge en Tittel, som han
dog faa Maaneder senere (24. Avgust) lod stadfæste
paa Herredagen i Vadstena.

Folkevalget paa Mora Kyrkovall var, siger Geijer,
»ett riksforeståndareval på eget bevåg«« ; men Omstændig-
hederne vare tvingende. Den strænge Lovligheds nætte og
nysselige Former iagttog man ikke; men det gjor vejfarende
Mand ikke heller, naar han overfaldes paa sin Vandring
og nødes at gribe til Modværge; han sporger kun lidet,
hvorledes han dog i Grunden fik det Vaaben, med hvilket
han værger sit Liv; han stræber kun at føre det efter
Ævne øor med fuld Kraft. Mere eller mindre lovligt i
Formen — og det er naturligvis ogsaa Geijers Mening —
udgik Sverrigs Frihed og Frelse fra Mora Kyrkovall, og
det er store og herlige, dyrebare Minder, som paa denne
ringe Plet gribe Nordboens Hjærte.

»Store og herlige, dyrebare Minder! ja vist, for —
— en Svensker! men hvorledes staar en Dansker paa
Mora Kyrkovall? maa hans Kinder ikke blegne og hans
Næver ikke knyttes?« — Jeg mærkede intet til noget
af dette, men vel mærkede jeg, at mine Ojne flammede,
og mit Hjærte slog stærke, varme Slag. Jeg er dansk,
det veed og føler jeg, men jeg veed tillige, at jeiz blev
lige saa lidet dansk for gjore som for at lide Uret,
og det veed jeg endvidere, at Trællen og Tyrannen ere
kun de to tilsvarende Sider af selvsamme Usling. Jeger
Dansker, men jeg er tillige Nordbo, og hele Norden, saa
vidt den nordiske Tunge tales, er mit Fædreland. Men
er jeg Nordbo, og er hele Norden mit Fædreland, saa
maa jeg ville, at Fred og Frihed, Kraft og Lykke skulle
blomstre over hele mit Fædreland og i alle dets Bygder,
og jeg blev ikke en dansk Nordbo for særlig eller ude-

150

lukkende at ønske Fred, Frihed og Velsignelse over den
danske Del af Norden, endnu mindre for at ønske, at
denne ene Del af Fædrelandet skulde herske og trykke
de øvrige. — Det var ganske vist mig, som, over toog-
tyve Aar forinden jeg stod paa Mora Kirkebakke, sang
om Dværgenes Hamren i Dybet, da de smeddede den
Lænke, hvori Margrete boltede Nordens Sonner, og sang
endvidere, hvad jeg vilde ønske lige saa godt næmmet,
som jeg har hørt det tit gjentage:

»Da slog et Lyn i Ores und fra oven,

og det rev Svitiod fra Danaskoven; —

men Lynet ruiled atter: den sidste Lænke brast,

den, som bandt Norrigs Klipper til Danmarks Slætter fast! —

Bitre Stund! — vakt vi blev med Smærte? —

favre Stund! — frit blev Nordens Hjærte,

Fjæld med Dal!»

Men ligesaa trøstig tilfojede jeg, hvad jeg ogsaa kunde
ønske særlig vel næmmet :

»Og skal da Tiden evig Norden skille? —

Nej, — Tiden maa tilsidst som Herren ville!

tredelt er Nordens Stamme, men Roden er kun een,

og Kronens Lovtag samler tilsidst hver Stammens Gren!«

Naar plumpe Dværge ikke længer smedde de Lænker,
som Rænker og Herskesot nytte; naar Aandens Kalk
villig aabner sig for Guds evige Tanke; naar Kj ær-
lighed blirForbundsbaandet og Frihed blir Forbunds-
balken; da skal ogsaa Skilsmissens Tid være omme, da
skal Ha abet s Tid komme, da skal Enhedens Tid
komme, den Enhedstid, som er Rosen for alle vor Tankes
JBlommer! — Og det var ganske vist mig, som et Par
Aar senere, paa min egen Haand, uden at den fravæ-
rende Forfatter i Qærneste Maade anede det, lod forste
Gang trykke Karl Plougs dejlige: »Længe var Nor-
dens herlige Stamme spaltet i trende sygnende Skud,«
en Sang, der som ingen anden er bleven en nordisk

151

Folkesang, fordi den profetisk varsler: »Atter det skilte
bojer sig sammen, engang i Tiden vorder det Et! da
skal det frie, mægtige Norden føre til Sejer Folkenes
Sag I« — Endvidere var jeg ganske vist med paa Upsala
Tinghoj, da Ploug indviede det forste nordiske Student-
møde med ei Leve for Gustaf Vasa, paa hvis Festdag
Mødet just holdtes; har jo vel ogsaa ellers, baade for
og siden, haft en Finger med i Spillet, hvor det ved en
eller anden Lejlighed gik i Retning af Kamp for Nordens
Enhed og Frihed. — Man kunde derfor maaske mene,
at mine Følelser ikke alene gaa en Smule videre, men
at mine Nærver tillige ere en Smule stærkere end Folks
i Almindelighed. Ligefuldt indestaar jeg for, at hver
den, der har grebet Troen paa Plougs dejlige Spaadom
eller rettere: har ladet sig selv gribe af den; hver den,
der i Aanden har seet »det frie, mægtige Norden« vorde
Et i fuld Frihed og Kjærlighed, har seet »Kronens Løv-
tag« samle enhver af Stammens Grene, fordi Roden kun
er en og den samme, og har seet dette Norden sejerrigt ^
»føre Folkenes Sag« i Folkenes store Raad; — han staar
ogsaa trøstig og glad paa ^lora kyrkovall, fra hvilken
Bygd i Norden han saa end nærmest monne stamme;
han takker og priser Gud for det Baand, der her blev
brudt, fordi det var knyttet af Herskesyge, til Ufrihed
og Trældom; han takker og priser Gud for den kække
og kraftige Ilaand, som brod de Lænker, der nedtrykkede
en Del af vort Folk, og igrunden trykkede det hele Folk,
fordi, naar en Del af Legemet lider, lider det hele Legeme;
og — han føler sig som Heltens Ætling og Arvetager,
hvad enten hans Vugge saa gik i den ene eller i den
anden Del af det fælles Fædreland. — Havde jeg ikke
følt, at saaledes maatte og vilde det være, var jeg
heller aldrig gaaet til Kalmar og Stenso Næs, og var jeg
aldrig rejst op i Dalarne; og havde jeg ikke fundet denne
min Følelse lige saa grundfast, som den er dyb, sand

152

og naturlig, var jeg aldrig rejst fra Falun til Rankhyttan,
fra Rankhyttan til Korsnæs, fra Korsnæs til Ornæs, fra
Ornæs til Aspeboda, fra Aspeboda til Rættvik, fra Rættvik
til Utmeland og Mora samt tilbage over Tuna, Hedemora
og Brunnback. Men jeg erfoer i Sandhed, at jeg kunde
godt valfarte til ethvert af Minderne om Gustaf Vasas
Nød og Trængsel, hans Storhed, Heltemod og Sejer, og
det med samme Glæde og Stolthed som en af hans egne
Sonner. Jeg følte mig som en af hans egne Sonner,
og — det samme vil enhver fribaaren Nordbo kunne gjore.

Et gammelt Ord skildrer Dalkarlen som »den, der
visste och var van att taga ut hela sin rått och — litet
till.« Med dette »litet till« har det nu vistnok samme
Art, som naar man hos os fra gammel Tid taler om
Vendelboens Bopæl »norden for Lands Lov og Ret«;
derfor skal man heller ikke agte stort paa det, men kun
mindes, at Dalkarl og Vendelbo ere ogsaa Fuldbrødre
i det Paasagn, de have faaet, samt at Telebonden
nok netop fylder Trekløveret ud. — Om Morafolket siger
Unge, at det ikke alene udmærker sig ved sin Selv-
stændighed, om hvilken man ikke skal behøve at søge
Vidnesbyrd i Fortidens Krønniker, da selve Nutidens
Retsprotokoller skulle indeholde Vidnesbyrd nok om den;
men at Morakarlen tillige udmærker sig ved sin store
Regnefærdighed, hvilken han jævnlig godtgjor paa sit
Skødeskind, som er hans daglige Regnebræt. Ogsaa
Hammerich fortæller, at han saae mere end een Mora-
karl , naar det gjaldt et sværere Regnestykke , tage sin
Kniv ud af Bæltet, riste Tallene med den paa sit fittede
Forklæde, »og strax var Regningen gjort.« Jeg selv fik
desværre altfor liden Lejlighed til at gjore lignende Be-
mærkninger, hvorfor jeg maa henholde mig til andres
Erfaringer. Ligeledes skal Morakarlen ifølge Unge og

153

mauge andre Forfattere være i Besiddelse af en stor
mekanisk Færdighed, som er en af Naturens Fadder-
gaver paa hans Vugge. Navnlig skal han udmærke sig
som Urmager, og særlig skal Østnor By være at betragte
som et stort Urmagerværksted. — Nu vel I at Moraboen
kan regne, og regne godt og rigtig, det viste han, da
han regnede Frihed og Ære for en saadan Skat, at for
den var selve Livet ikke altfor stor en Indsats, og derfor
fulgte Gustaf Vasa. Men er han Urmager, maa han
vel ogsaa kunne stille Uret, og han stillede Sverrigs Ur
godt, da han gjorde den unge Helt til dets Viser.

Fra Mora Sogn udvandrer der omtrent totusinde
Mennesker hver Sommer for Brodets Skyld, og Udvan-
dringen fra de ovrige Dalsogne staar i P^rhold hertil.
Man vil paastaa, at denne Udvandring ingenlunde er til
Fordel for Folkets Sæder og Væsen; dog er det meget
langt fra, at den har tilintetgjort den oprindelige Renhed
og Enfold. Vi skulle meddele et eneste Exempel. Graf-
strom siger saaledes: »Ehuru umganget mellan konen
ar i hog grad otvunget, har dock sålian sedligheten lidit
deraf. De så kailade hedersnåtterna aro åfven hår gångse;
likvål år det nåstan alldeles oerhordt att tinna inom
något dalkarlshus en okysk lefnad, och oåkta barn fijdas
ytterst sålian." — Hvad Hammerich fortæller (Skand.
Rejseminder S. 138; »Brage og Idun<«, H, 394), hen-
viser jeg hellere til, end jeg her gjentager det. — Den
statistisk omhyggelige Schubert siger, at i Aaret 1816
var der i hele Mora Provsti (o : Mora, Elfdals, Venjans,
Særna og Solierons Pastorater) i alt 422 Fodsier, af
hvilke ikkun to vare uægte, og i hele Leksands Provsti
(d: Leksands, Gagnef, Al og Bjursås Pastorater) 549
Fødsler, af hvilke ti vare uægte (i Aarene 1805 og 1814
fødtes der slet ingen uægte Born i det store Leksands
Pastorat, som dengang havde en Folkemængde af henved
titusind Mennesker). Han har derfor vistnok Ret til at

154

sige: »Es ist vollig unerhort, in Bauernfamilien Un-
keuschheit zu finden; die wenigen unehelichen Miitter,
die es giebt, sind gewohnlich Mådclien, die bei Honora-
tioren dienten. Und docli sind die Ehrennåchte auch
in Dalarne allgemein.«

Ferd. v. Gall, som rejste 1836, »griber Lejligheden«
til at erklære: »dasz in Schweden die Verbrechen des
Diebstahls, so wie alle iibrigen Verbrechen, nach allem
dariiber Gehorten, verhaltniszmaszig und selbst in Stådten,
bei weitem nicht so oft als in dem civilisirten [!] Deutsch-
land vorkommen. Ich hatte wahrend meiner Reise ofters
Gelegenheit, mich an der Ehrlichkeit dieses Volkes zu er-
freuen, die mir auch noch durch alle dariiber eingezogenen
Erkundigungen im vollsten Masze beståtigt wurde. Der
Eigenthiimer eines verlorenen Gegenstandes kann in
Schweden mit grosser Zuversicht auf eine Zuriicherstat-
tung A^on Seiten des Finders rechnen. Der Reisende
kann unbedenklich den Bauern seine unverschlossenen
Sachen anvertrauen, es wird ihm nie das Geringste fehlen.«

Jeg kunde styrke dette Vidnesbyrd med mangfoldige
andre Udtalelser, ogsaa engelske og franske; og for saa-
vidt har jeg jo allerede givet en fransk Udtalelse om
en enkelt Side af Folkets Sædelighed i min Anmærkning
paa Side 128. Men det allerede givne, hvilket jeg for
mit eget Vedkommende underskriver, maa være nok.
Jeg skal endnu kun henvise til det symbolske ved min
Indtrædelse i Falu Provste^aard.

I Rættvik havde jeg talt altfor længe med Dom-
provst Bjorling; Tiden vilde hværken staa stille paa vor
Bon eller strække sig efter vore Ønsker; endnu i Efter-
middag maatte vi atter være i Leksand, og det inden
Kl. 7; det allersidste Haab om Mulighed for enten at
komme til Orsa eller Elfdalen maatte opgives. Vi maatte

155

begynde Hjemvejen, men vi indrettede os dog saaledes,
at vi ikke kunde komme til Rættvik, inden de nødvendig
maatte have spist til Middag; og mine Ledsagere maatte
jeg endnu desuden give baade Haand og Mund paa, at,
naar vi kom til Rættvik, skulde jeg undfly enliversomhelst
alvorlig Samtale med Domprovst Bjorling, da vi ellers
umulig vilde kunne naa Maalet i rette Tid. — Altsaa
begyndte vi Tilbagevejen fra lidt over 61" nordlig Bredde
og 32*^ østlig Længde, det nordligste Punkt, vi naaede
i Sverrig, 5^ Grad (eller lirsindstyve geografiske Mil)
nordligere end Kjøbenhavn.

Forst kom vi til G ar s ås. — Mon saa Karin vilde
afstaa sin Brudebul? Nej, for ingen Pris! Men en fuld-
kommen lignende, kun af lidt simplere Stof og med lidt
mindre omhvaaelio: Svning, havde man i Mellemtiden
faaet færdig til os. Med den maatte vi nojes, og kunde
det da vel ogsaa. — Men ikke kan jeg forlade Karin,
hvem jeg aldrig fik at see, uden at ønske hende Lykke
og Velsignelse paa hele hendes Livsvandring. Den Bul,
som hun havde syet og sommet med den Tanke, at den
skulde smykke hendes Barm, naar hendes Brudgom næste
Sondag førte hende til Altret, den vilde hun for ingen Pris
afhænde, skjont hun lettelig kunde faa sig en anden,
der var lige saa fin og god og lige saa pyntelig. Men
til hvert Sting i hin forste Bul knyttede der sig en Lys-
tanke, og hver Fold var vædet med en Glædestaare;
derfor havde den en Rigdom for hende, som den umulig
kunde have for nogen anden, og som ingen anden kunde
have for hende; derfor vilde hun ikke lade den veje op
med Guld, at den ikke skulde vanhelliges. — Du er nid-
kjær, Karin! men du er kjælen og trofast, og du maa
være lykkelig i din Kjærlighed. Gud velsigne denne din
Kjærlighed, dit Livs Lykke, at den maa vedblive at
give dig Ungdommens Friskhed og Varme, selv under
Graahaarskronen !

156

Fra Mora Gæstgivergaard havde vi medtaget flere
gode Ting for at kunne holde ordentlig Frokost i G ar s ås,
siden vi ingen Middagsmad skulde have. Vi bade kun
Anna Lars Olssons om noget Knækkebrød og Mælk.
Dette fik vi, men da det skulde betales — der var for
øvrigt kun Tale om nogle faa Skillinger — sagde min
Kassemester: »Saa er det saamænd ogsaa betalt!« »Aa
nej", svarede hun, »De maatte da takke til, at De fik
det!« Der var intet næsvist og intet raat i dette Svar;
det var roligt og værdigt, men alvorligt og bestemt, og
det sagde mig, at, kunde Anna spøge, saa kunde hun
ogsaa afvise en Spøg, der gik ud over den Grændse,
hun fandt passende. — Jeg selv fik en lignende Tilrette-
visning: jeg plejer ellers aldrig at prutte, men uheldigvis
gjorde jeg den Beregning, at, naar hun slog sexten Skilling
af paa Forklædet, vilde jeg faa hele Dalere at betale
for den kjøbte Dragt. Den Regning kunde hun dog ikke
gaa ind paa, og den vedkom hende desuden næppe, thi
Forklædet var tilfældig det eneste Stykke af Kjøbet,
som tilhørte hende selv. Inden vi ret forstode hinanden,
gjorde jeg hende mit Regnestykke om, men fik kort og
godt det Svar: »Det er værd, hvad jeg har forlangt, og
faar jeg ikke det, beholder jeg »minsan« mit Forklæde
selv!« Ogsaa her var Tonen rolig, men bestemt, og nu
forstode vi fuldkommen hinanden. Til min Ærgrelse
maatte jeg dog vedgaa — hos mig selv, forstaar sig —
at hendes hele Optræden havde været langt værdigere
end min, jeg, som vilde prutte med hende, og hun, som
ikke lod sig prutte. — Lige paalidelig var Anna dog
ikke i et og alt: vi vide, at hun var »kand ofver hela
verlden», men selv kjendte hun ogsaa en stor Del af
den, og kjendte saaledes godt Kong Frederik den
Syvende, der havde været inde hos hende paa sin Dal-
rejse. Jeg forsikrede hende, at han aldrig havde været
i Dalarne, og da jeg, trods hendes Hovedrysten, gjentog

157

min Forsikring, gik hun endelig ind paa: »Det kan val
vara så, det vore hans bror«. »Men han har slet ingen
Broder«. »Har kung Fredrik ingen bror? Ja, så var det
minsan åndå han sjelf! och kung Karl holl han mycket,
mycket kår.« Det hjalp ikke længer, hvad jeg sagde:
Anna blev ved sin Overbevisning, at hun havde haft Kong
Frederik til Gæst; men jeg hentede ogsaa her den Kund-
skab, at vore Kongers Broderkjærlighed er en glædelig
Kjendsgjerning, selv blandt Almuen helt oppe i Dalarne.
Under Frokosten tik jeg Lejlighed til at tale med
den gamle Svigermoder, som jeg ikke forrige Gang havde
seet. »Hur gammal ar gubben?« spurgte hun, da vi havde
talt noget med hinanden. »Femtiett år«. »A Herre Gud!
jag trodde, du vore åtti år liksom jag, och så år du
två år yngre ån Anna.« »Seer jeg da saa gammel ud?«
»Ja visst kunde du val likna en åttiåring«. »Nej, selv
er jeg ganske vist kun femtiett, men jeg har en Sviger-
moder, som er ældre end du; hun er åttisju.« »Herre
Gud, år gumman din åttisju! Hur mår hon då?« Jeg
raaatte nu underrette hende om hendes Misforstaaelse :
at Talen ikke var om »gumman min«, men om »svårmor
min«. Strax efter var Samtalen endt, og vi satte os
atter paa Vognen. — Men Grunden til, at jeg her har
gjengivet denne lille Samtale, er hendes stadige Brug
af »du« og »din«, hvilken mit Rejseselskab hjærtelig
misundte mig; thi selv naaede ingen af dem at blive
duttet i Dalarne, ja vor Skjutsgosse, hvem de fortalte
dette, vilde hværken paa Bon eller Bud sige du til nogen
af dem: han havde for været imellem »beskedligt folk«,
og vilde heller paa ingen Maade gji)re sig selv Skam. —
I Stockholm gjentager man trostig, at Dalfolket siger
»du« til enhver, og jeg horte flere Gange fortælle, at
Kongen — naturligvis »den nærværende«; men Historien
er sagtens i over hundrede Aar fortalt om den ene Konge
efter den anden — at altsaa Kongen engang i Spog

158

spurgte en Dalkarl: Siger du nu ogsaa virkelig »du« til
alle Mennesker? og Dalkarlen svarede: »Jo val, jag gor
så, till alla menniskor, utom till dig och din hustru!« —
Endnu for omtrent en Menneskealder siden hørte Unge
Dalkarlen [Orsakarlen?] i Reglen »tilltala alla« med »du« ;
men han tilfojer: »Nu hånder det stundom, helst når
han ej år i sitt land och således ej talar sitt genuina
sprak, att det trofasta, årliga du under fården från
hjertat till munnen forvandlas till det franska ni, som
svenska språket ej vill adoptera, men som i alla fall
år båttre ån de svenska titlarnas långkatekes. Atmin-
stone såges ordet du icke utan betånkligheter, och, når
den naturliga enfalden år borta, år karakteren dod.« —
Allerede flere Aar tidligere (1817) siger imidlertid Schu-
bert: Vil Dalkarlen være ret fortrolig, saa kalder han
enhver Mand Du, skjont undertiden ogsaa Ni; »solches
ist aber nur dem Dalekarlier von Mora eigen; im iibrigen
Dalekarlien spricht man zu Fremden Ni oder Herre.«
(Schubert var ikke nordligere end i Mora, og heraf
kommer den tilsyneladende Strid mellem ham og Unge.)
— Den, som nu vil duttes af Dalfolket, maa i det mindste
ikke følge Landevejen; han maa gaa dybt ind i Dalene
eller hojt nord paa, til de afsides Egne, hvor den jævn-
lige Samfærsel med Fremmede samt de idelige Sommer-
udvandringer endnu ikke have lært den gamle Befolkning,
at »beskedligt folk« siger ikke »du« til fremmede Stands-
personer. Langs Landevejen gaar det i Dalarne sora
andensteds, at den ene Ejendommelighed udviskes og
bortfej es efter den anden. »Dannelsen gjor os alle lige«
og — lige kedsommelige !

I Vikarby fik vi en rask lille Skjutspojke, der var
saa lys og mild og levende som den Natur, af hvilken
han var et Barn. Han talte endnu ikke sine fulde ti Aar,
og han var lille derefter, men han sludrede uophørlig,
snart med os og snart med sine Heste. Af pudsige Ind-

159

fald havde han en Skok, der alle syntes fødte i samme
Ojeblik, men det ene afløste og fortrængte det andet.
Bedst mindes jeg, da han tilraabte en af sine Heste:
»Vaka upp, du som sofver, eller jag namnkånner dig!«
og saa smældede med Tungen i Savn af en Pisk.

I Rættvik havde man visselig væntet os til Middag,
nu bad man os venlig blive der til Aften; men vi lode
ikke engang spænde fra. Vi takkede kun de venlige
Mennesker for Gaarsdagen og hilste paa de mange Frem-
mede; thi en Del af Egnens Præstefamilier og øvrige
Naboer vare indbudne. Den bjorlingske Familie skammede
vi ud, at den atter vilde forlade Dalarne uden nogen-
sinde at have været enten i Mora eller Utmeland, og
til Gjengjæld fik vi en Snært af en af Husets Dotre,
som vilde forsvare deangrebne: Hun fortalte en Historie
om en Dansker, der havde faret vidt omkring for at
indsamle Minder, og havde ogsaa faaet Ranslen fuld;
men hans kosteligste Bytte var dog et Straa af det Halm-
læs, i hvilket Gustaf Vasa havde ligget skjult fra Isala
til Marnæs; man saae endnu Rustpletterne af Blodet paa
det. Nu — saadan let Spøg kan man doje, naar man
selv er i et let og lykkeligt Lune. — Af alle Bjorlings
fik vi en venlig Indbydelse til Vesterås og baade af dem
og det øvrige Selskab en »lycksam resa!« Men af gamle
Provst Boethius og hans Frue tik vi endnu desuden
et hjærteligt »valkommen åter till Rattvik!« Jeg er nu
saa vant til denne smukke svenske Afskedshilsen, og
jeg kan dog aldrig blive saa vant til den, at den jo
gjor et gribende Indtryk paa mig. Xaar der er Hjærte
i den, klinger den mig, havde jeg na-r sagt, som en
Paaskesalme ved den aabne Grav; og — er ikke Skils-
missen en D«d, ligesom Døden er en Sldlsmisse? Men
det gjor godt at mindes om Opstandelsen at Dod og
Grav; i det mindre gjor det ogsaa godt i selve Skils-
missestunden at mindes om Gjensynet.

160

Og afsted gik det atter den vidunderlig dejlige Vej
over Lerdal, Gerdesbo, Utby og Bergsångsbackarne til
L eks and; men saa optagne vare vi af Ønsket at komme
tidsnok til Leksand, at vi ikke engang standsede ved
Bergsångsbackarne, for om muligt at have det Held at
nyde Udsigten i en ønskeligere Belysning end sidst. —
Jeg veed, at min gamle kjære Santesson vil slaa Hænderne
sammen af Forbavselse, naar han læser dette, men —
Sandheden Æren !

Og hvad gjaldt det da om, siden vi hastede saaledes
til Leksand? Det gjaldt om et nyt Brev til Hjemmet,
som næsten var færdigskrevet i Mora, men som hværken
var forseglet eller sluttet, og som Lektor Hwasser
havde lovet mig at faa afsted samme Aften, naar han
blot fik det inden Kl. 7. Og virkelig, vi vare i Leksand
Kl. 6, men — hele Provstefamilien var fraværende! Pigen
modtog os med en Undskyldning: de havde paa ingen
Maade kunnet undslaa sig for at deltage i et Selskab,
saa meget mindre som ogsaa vi vare indbudne, hvorfor
Vinervognen allerede holdt forspændt at føre os did.

»Hvorhen? til hvem?« spurgte jeg. »Til den rus-
siske Professor; han boer strax herved.« »Hvem er
den russiske Professor? og hvad hedder han?« »Ja, det
veed jeg ikke; saadan kalder nu Folk ham; men Dom-
provsten sagde, at De maatte endelig komme og ikke
være vrede, fordi han ikke selv kunde være hjemme.« —
Vi stege altsaa fra den ene Vogn i den anden.

Senere fik jeg at vide, at »den russiske Professor«
hed Berglin; at han var en Præsteson fra Leksand;
at han, efter at have endt sine Studier i Upsala, var
draget til Petersborg, hvor han havde ægtet en tysk-
russisk Pige; og at han, skjont endnu en yngre Mand,
allerede i tretten eller sytten Aar — Tallet mindes jeg

161

ikke saa noje — havde været en af den nærværende
Kejsers Livlæger. At han var traadt i russisk Tjeneste,
finder dog ingen Dalkarl og ingen Svensker sig i; ja,
jeg tror næsten, at man havde lettere tilgivet ham, hvis
han havde knyttet sig til »hin onde«, end nu han havde
knyttet sig til Rusland. Ganske havde han dog ikke
opgivet sin Dalkarlenatur: hver Sommer havde han tre
Maaneders Orlov, og dem tilbragte han med sin Kone
i sin Hjembygd, hvor han i en Udkant af Leksand havde
bygget sig en stor og prægtig Villa, hvis smukke, frodige
Have gik umiddelbar ned til Dal elv en. Her førte han
et stort og gæstfrit Hus, og i det mindste en Gang om
Aaret havde han alle Byens og Sognets »Honoratiores«
samlede hos sig, foruden enkelte, tilfældige udensogns.
Et saadant Selskab paa omtrent halvfemsindstyve voxne
Mennesker havde han i Aften, og i dette var det, at vi
nu skulde holde vor Indtrædelse.

Og vi holdt vor Indtrædelse, men for mit Ved-
kommende blev den \nsselig hel paafaldende : I en
Skynding opsøgte jeg Vært og Værtinde for at sige dem
Goddag, og opsøgte saa strax Lektor Hwasser for at
sporge ham, om han endnu kunde holde sit Ord og skaffe
mig mit Brev med Posten? («Der staar Postmester Win-
b erg, han maa bedst kunne besvare os dette Sporgsmaal.«
Og Postmester Winberg spurgte, om Brevet allerede var
færdigt. »Det er endnu ikke sluttet.« »Saa skynd Dem
at slutte det, og jeg skal ganske sikkert besorge det,
om jeg saa end skulde bryde Postsækken op igjen!« —
Og med Værtens Tilladelse satte jeg mig til at fuldende
mit Brev, omhvirvlet af Bølger af Gæster, af straalende
Herrer og stærkt krinolerede Damer, unge og gamle,
paa kvilke jeg endnu slet ikke havde faaet Lejlighed til
at hilse. Thi Dorene mellem alle Husets Værelser stode
vidaabne, og det baade i »forstå och andra våningen«,
saa, ihvor man saa end satte sig, blev man lige fuldt en

11

162

Skive for alles Blik, naar de i en evig Stromning gik
fra Værelse til Værelse. — Nu vel! tilsidst blev Brevet
færdigt, den fortræffelige Postmester bragte det selv den
lange Vej paa Posthuset; og endelig blev jeg da forestillet
for Selskabet ligesom dette for mig.

Der er mange, der befinde sig ilde i et stort Sel-
skab; ikke saaledes jeg. Thi jo storre Selskabet er, des
naturligere falder det jo, at de, som passe sammen, ogsaa
slutte sig sammen i mindre Grupper; og er man uheldigvis
kommen i en fejl Gruppe , saa opsøger man den rette^
hvilken man dog sandsynligvis med en Smule Flid maa
finde. Jeg veed ogsaa, at der var dem, der befandt sig
ilde i Professorens Selskab, men jeg selv befandt mig
ganske fortræffelig i det. — Ude paa Altanen sad Værten
en Stund og fortalte os en hel Mængde om de russiske
Forholde, ved Hof, i By og paa Land, visselig ikke mere
eller andet, end hvad en russisk Livlæge med god Sam-
vittighed kunde fortælle, men dog nok til at underholde
dem, for hvem det russiske Dagligdagsvæsen hidtil var
en temmelig lukket Bog; og jeg vover at tilfoje: nok
til at godtgjore enhver, hvad det dog langtfra var hans
x4gt at godtgjore, hvor i Bund og Grund urussisk hele
den russiske Styrelse, hele den russiske Indflydelse, Magt
og Dannelse er. Man beklager Polakkerne, fordi de mis-
handles af det »russiske« Tyranni; men dette er ikke
russisk, det er fremmed for selve Russerne; det er i
sit Væsen langt mere tysk end russisk (moskovittisk).
Russerne lide selv under et Fremmedvælde, der er dem
.lige saa unaturligt, som det er Polakkerne, og vilde være
dem lige saa forhadt, saafremt de i Udvikling og Dan-
nelse vare Polakkerne jævnbyrdige. — Ganske vist halter
Lignelsen, men hvis det østerrigske (o: tyske) Kejser-
domme hed »det ungerske« , og man saa gav Ungrerne
isteden for Tyskerne Skyld for hele den folkelige Mis-
hnndling, under hvilken Mæren, Bømen og Gallisien lide.

163

og under hvilken selve Ungern lider ikke mindst, — da
vilde man gjore sig skyldig i den samme Uretfærdighed,
mod Ungrerne (Magyarerne), som man nu begaar imod
de stakkels mishandlede Russer, naar man gjor dem til
Polens Bødler. — Som sagt, denne min gamle Anskuelse
fik jeg Stykke for Stykke stadfæstet af »den russiske
Professors« Udviklinger, skjont disse gik i den stik mod-
satte Retning, og skjont det aldrig kan være min Mening
at ville gjore I\^skerne til et værre Folk end enten Russer
eller Polakker. Men de ere fremmede i Rusland og Polen
(som i Sønderjylland og Italien), og naar de dog ville
herske der, bliver deres unaturlige P'remmedvælde nød-
vendig et Voldsherredomme. Tyskerne forstaa sig jo dog
hværken paa polsk eller russisk Frihed. Dengang dromte
vel endnu ingen om Polakkernes nye heltemodige Rejsning
som nær forestaaende, men, som man vil mindes, var
det netop dengang Mordbrandenes Tid i Petersborg, og
disse Mordbrande kunde umulig blive uomtalte eller
umotiverede. — Selv havde samme Professor paa Russisk
udgivet et Skrift i to Bind om den Lingske Gymnastik, og
dette gav han mig, pragtfuldt udstyret og elegant ind-
bundet, til det store kongelige Bibliotek i Kjobenhavn.
Senere talte jeg saa med et, saa med et andet Medlem
af den elskværdige Hwasserske Familie, og med flere
andre Gæster knyttede jeg korte Bekjendtskaber, som i
hoj Grad interesserede mig. — Der var saaledes Post-
mesteren, Apoteker Winberg, en videnskabelig dannet
Mand, der havde en mere end almindelig Kjendskab og
Kjærlighed til Litteraturen, ganske vist især den svenske,
men han savnede dog heller ikke Kjendskab til den norske
og danske. Skjont endnu en yngre Mand, havde han
med levende Interesse fulgt hele den nordiske litterære
Enhedsstræben lige fra Nyerups og Franzéns Dage indtil
vore, og han var heller ikke bange for at iiaa ind paa
den polittiske Enhedsstræben, skjont hele hans aandelige

11*

164

Bygning medførte, at den polittiske Interesse ingenlunde
kunde være overvejende hos ham. — Saa var der en hoj
og svær Offiser (en Kaptejn Jacob s son?) ved Dakegi-
mentet. Han var hjemme trindt i Dalarne og talte med
Liv og Varme om Egne, Mindesmærker og Folkesæder;
med ikke mindre Liv talte han om »indelningen« og
»bevaringen« og deres ulige Væsen og Indretning. —
Naar jeg aabent vedgaar, at jeg ikke tiltror mig den
allerringeste militære Forstand, saa tor jeg vel ogsaa
vedgaa, at jeg finder mig i hoj Grad tiltalt af det svenske
Militærvæsen, at jeg navnlig altid har haft en stor Kjær-
lighed til den svenske indelning, denne henved tohundred-
aarige Skabning af Karl den Elle ft es kraftige og klar-
synede Forstand. Jeg veed vel, at man i Sverrig hværken
har almindelig Værnepligt eller Almenvæbning i disse
Ords rette og fulde Betydning; men bevåringsskyldigheten
gjor det dog i Tilfælde af Krig til Pligt for enhver svensk
Yngling mellem tyve og femogtyve Aar at forsvare Fædre-
landet inden dettes egne Grænser, og gjor ham i Freds-
tid skikket dertil ved toaarige korte Sommerøvelser. —
Mens Garnisonstjenesten væsentlig besorges af hværvede
Tropper, udgjores den øvrige Del af den staaende Hær
af den saakaldte »indelning«, der har sit Navn deraf,
at hele Riget er inddelt i rotar (eller rusthåll), af hvilke
hver enkelt stiller, udruster og lonner sin egen Infanterist
(eller Rytter). Men Soldaten lonnes med et Hus og en
tilliggende Jordlod, hvoraf Følgen er, at han bliver i
Tjenesten, saa længe han er tjenstdygtig, da desuden
ved hans Afgang hans (eller Hustrus og Borns) Efter-
lonning tildels retter sig efter hans Tjenstaar; og hvoraf
atter Følgen er, at, saa snart en Soldatplads bliver ledig,
er der strax Ansøgninger flere end nok om Tilladelse til
at træde ind i den. Indelningen dannes altsaa i egent-
ligste Forstand af frivillige Folk, der ere glade og lykkelige
ved sin Stilling; og alle dens Befalingsmænd, fra og med

165
i

Kaptejnerne og opad, lonnes ligeledes, eller dog aller-
væsentligst, med Fribolig og Jord. Hele indelningen,
baade Befaling og Mandskab, lever altsaa midt i Landets
øvrige Befolkning, med hvilken den vedbliver at have
Gjerning og Interesse tilfælles, med hvilken den ikke
alene lever sammen, men lever sig sammen; og der kan
ganske vist være Tale om en Soldateraand i Folket, men
ikke om en Soldateraand, der er udenfor og fremmed
for Folket. Alt dette har i hoj Grad tiltalt min Foleise,
og — med Følelsen maa jo den lade sig noje, der veed
med sig selv, at Forstand paa Tingen fattes han, og har
han ikke Tid til at skaffe sig. Det er meget muligt,
at »indelningen« nu er forældet, at den trænger stærkt
til en Fornyelse, en Gjenfødelse — jeg veed det ikke,
jeg har kun nu og da hørt det paastaa — ; men ondt
skulde det gjore mig, hvis Fornyelsen ikke i saa Fald
blev til en virkelig Gjenfødelse, hvis den blev til en
Nyskabning, der væsentlig var fremmed for sin historiske
Forudsætning. Og misforstod jeg ikke ganske min Dal-
kaptejn, delte han mine Ønsker i saa Henseende.

Der var visselig endnu flere i Selskabet, som det
glædede mig at tale med, men jeg tror at have nævnet
nok for at godtgjore, at jeg havde Grund til at betinde
mig vel i den store og blandede Kreds. Der blev ogsaa
sunget, og navnlig var der et Tretal, undertiden et Femtal,
som, under Anførsel at Klokkeren Wallin (en Broder
til den bekjendte dramatiske Sanger), gav os flere fædre-
landske Viser og gjorde det meget godt, maaske lidt vel
konstig, saa der aldrig, ikke engang til x\fvexling, kunde
komme en Samfundssang ud af det. Der blev holdt Taler
og udbragt Skaaler, ja jeg selv blev ved Omstæ^ndig-
hederne nødt til at svare paa Domprovst Hwassers
Skaal med en Skaal for alle Dalkullorne. Den, vidste
jeg, maatte blive drukket med Liv og Sjæl, og min Be-
regning slog naturligvis fuldkommen til. Jeg skulde dog

166

ikke have nævnet denne Skaal, hvis det ikke var for at
tilfoje, at jeg ikke i mindste Maade mærkede, at nogen
tog Forargelse af, at jeg i Indledningen tillod mig at
erklære, at jeg under hele min hidtidige Sverrigsrejse
kun havde vundet Styrke og Stadfæstelse for den Over-
bevisning, med hvilken jeg vilde leve og dø, at, vel var
jeg i disse Dage udenrigs, men derfor dog ingen-
lunde udenlands, eftersom jeg endnu befandt mig
midt i mit eget Folk, med hvilket jeg delte baade Moders-
maal og Udvikling, Fortid og Fremtid. Men stod jeg
midt i mit Folk, fra alle Sider tiltalt i mit Modersmaal,
da raaatte jeg jo dog ogsaa være i mit Fædreland, mit
Hjem; thi jeg kjendte kun og vilde kun kjende Folke-
lande, og alle mulige »Samstater«, de kaldes saa Kejser-
eller Kongelande, vare mig en Afsky, en Forbandelse.

Navnlig har jeg dog to Minder fra denne Aften, som
jeg aldrig skal slippe. Det var ved Begyndelsen af
Bordet, at gamle Domprovst Hw asser tog mig til
en Side og sagde: »De rejser i Morgen, og skulde De
end atter engang komme tilbage til Dalarne, vi to have
dog ligefuldt seet hinanden for sidste Gang. Vi have
kun levet kort med hinanden, men dog længe nok, til
at jeg kan føle, at vi maatte blive Hjærtensvenner, hvis
et længere Samliv forundtes os. Gjor mig derfor til
Afsked den Glæde at drikke Brorskaal med mig!« Og
vi drak Brorskaal, og det lød godt i mine Øren, at den
gamle fra dette Ojeblik samvittighedsfuldt sagde »du«
til mig. Jeg selv — ja vel var jeg endnu samme Dag
agtet for en »åttiåring«, men jeg vidste dog meget godt,
at jeg kun var »femtiett«, og det kostede mig Konst og
Flid, at stille mine Ord saaledes, at jeg hværken krænkede
den gamle eller krænkede min Ærbødighed for ham.

Saa var det længere henne under det meget lange
Maaltid. Jeg sad i Sofaen, ved Siden ad et gammelt
Upsalabekjendtskab (fra 1843). Vi talte sammen om vore

167

Upsalaminder, men umærkelig gled Talen over paa andre
Gjenstande, og den blev saa fortrolig som imellem nære
og kjære Venner. Det var en varm og smuk Sjæl, der
aabnede sig for mig, men der var bragt Strid og Tvivl
ind i den ved Præsten Ignells rationalistiske Skrifter,
navnlig dog ved gamle Præsten Hal li ns aabenhjærtige
Fornægtelse af Kristi Guddom, til hvilken senere Lektor
Lj ungberg og flere andre havde sluttet sig. Konsi-
storierne i Strængnæs og Gøteborg havde ved sin Op-
træden fremkaldt en Mængde Smaaskrifter for og imod
de stridende, og disse Skrifter ere ikke alene trængte
ind i Husene, men i Hovederne, og have i mangt et
Hjærte væbnet Tvivlen til Kamp mod Barnetroen. For
danske Læseres Vedkommende behøver jeg naturligvis
ikke at tilføje, at jeg aldeles ikke kan beklage disse
Stridigheder, og at jeg umulig kunde ønske, om det saa
var det allerletteste Baand paa Ytringsfriheden. — Næppe
anede det livlige, leende Selskab trindt omkring os, at
vor hviskende Samtale, hvis det overhovedet lagde Mærke
til den, drejede sig om vor Tro og vort Haab, om det
højeste og det dybeste, vore Sjæle rummede; og den
blev først afbrudt, da Vognen holdt for Døren. Jeg
veed imidlertid, at jeg slet ikke savnede de andres
Lvstighed, og at den bedste Del af min x\ften var den
allersidste. Jeg mindes ogsaa, at efter det smærtelige
Udbrud: »Man veed knap, om man skal tro eller ikke!«
bleve vi hurtig enige om, at »man skal tro!« thi kun
i Tro er der Fred og Hvile, men i Tvivlen et Helvede.

Det var Onsdag Morgen d. 23. Juli; vi havde en
lang Vej at tilbagelægge og maatte derfor begynde den
tidlig, saa meget mere som den paa lange Strækninger
var temmelig sandet, ikke som Vejen langs Siljan, hvor
man kjører som paa et Stuegulv, hvad enten det saa

168

gaar op eller ned. P'rokosten var nydt; LektorHw asser
havde anbefalet mig Klokker Sj ostrom i Vesterås som
den bedste Vejviser, jeg der kunde faa; mange andre
Vidnesbyrd om Venlighed havde vi endnu desuden mod-
taget, og af Folkene havde vi kjøbt nogle Smaating til
Bornene i Hjemmet. Nu sad vi paa Gaardtrappen og
vexlede de sidste venlige Ord med gamle Domprovst
Hwasser og hele hans kjære Familie, indtil Vognen
kom og blev pakket. Endnu mangt et hjærteligt Levvel
gav den gamle Domprovst os med, og han tilfojede varme,
velsignende Hilsener til det kjære, usete Danmark. Der-
paa rullede vi afsted.

Men langt nede i Byen, bleve vi atter standsede:
her stode Postmester Winberg og en anden afGaars-
aftenens Gæster for at tage det sidste Farvel med os,
og Winberg havde medtaget en Bog, J. K. Høsts »Svenske
Blade«, som han forrige Aften havde hørt, atjeghværken
ejede eller kjendte. Den gav han mig nu som et Minde-
pant, og foran i den havde han skrevet et Par venlige
Ord. Hvor dog saadanne smaa Opmærksomheder gjore
godt paa en Rejse, ja — paa hele den Rejse, vi kalde
Livet! Der ligger et Hjærte i dem, og, naar alt kommer
til alt, er dette dog det eneste, der søges af den, som
selv har et Hjærte. Det er Hjærtet i Menneskelivet og
Hjærtet i Naturen, vi søge under hele vor Vandring, thi
det er fra Hjærtet, at alt Liv strommer, og man maa
tale om Aanden, saa hojt man vil, den flyver dog aldrig
hojere og sænker sig aldrig dybere, end Hjærtets Slag
give den Kræfter til.

Og hermed sagde vi Leksand Farvel og — sagde
S il jan Farvel med det samme, den dejlige Siljan, som
paa tjerde Dogn havde tryllet vort Syn! Idag og den
følgende Dag skulde Dal elven fængsle vort Blik, en
gammel Bekjendt, som ved vort forste Møde, i Elf-
karleby, var traadt op i al sin Storhed, Stridhed og

169

Vælde; dernæst i Sk ed vi havde snoet sig omt og kælent
som en Bejler om de gronne, skovbevoxede Bredder; endelig
ved Mora havde delt sig, — usikker og vaklende, som
det syntes, men dog stærk og kraftig, — mellem Orsa-
sjøn og Siljan for at forene dem begge. Vi havde dog
endnu kun seet Stromkarlen i enkelte Optrin af hans
stærktbevægede Liv; og vidste vi end, at han var født
oppe i en Hytte paa Fjældkanten, hvorfra han med
Fjældboens senestærke Ihærdighed arbejdede sig dristig
frem, snart igjennem venlige Søer, snart imellem skarpe,
kolde, nøgne Bjerge, de halvhundrede Mile ned til Havet,
mens han paa sin Vej optog storre og mindre Syskende
i hundredvis; — i det mindste i tt Par Dage maatte vi
dog stadig følge ham, inden vi turde mene, at vi virkelig
kjendte ham. Og vi gjorde dette Bekjendtskab, og i
Sandhed, det lonnede sig I

Men hvordan skal jeg beskrive denne Rejse gjennem
skovgroede Bjerge, der skille Dal fra Dal, over vide
Sandslætter og bølgende Kornmarker, hvor den ene By
ligger tæt ved den anden, mens i hver ny Dal et mægtigt
spaantakt Kirkespir peger kækt mod Himlen, og langs
den raske, dybtblaa Elv, der som et bredt, vatret Baand
sammenholder hele Landskabet I Hvordan skal jeg be-
skrive denne vidunderlig dejlige Rejse, thi det har jeg
dog længst erfaret, at Landskabsmaler er jeg ingen-
lunde. — Jeg kan kun give enkelte og spredte Træk.

Tæt nedenfor Leksands-Noret gaa vi paa en Flaade-
bro over Dal el ven, og med et bjergigt Landskab paa
vor hojre Haand gjennemfare vi den frugtbare Floddal
med By ved By. Vi følge Dalelvens hojre Bred, til den
er gaaet igjennem Insjøn, og atter gaa vi nu paa en
Flaadebro over Elven til Tuns ta, en meget stor Landsby,
hvorfra Skoven og Sandheden strække sig op forbi den
nærliggende Al Kirke. Nu følge vi Elvens venstre Bred
lige i Syd, til vi naa den store Kirkeby G agn ef, strax

170

efter at Leksands Lydkirke, Djura Kapel, har viist sig
paa vor hojre Haand, hinsides Elven. Ved Gagnef krydser
man atter denne og har en henrivende Udsigt over brede,
frugtbare Dalstrøg samt over Byen med dens hoje, spidse
Kirke i Baggrunden. — Hidtil er det Østerdalelven,
vi have fulgt, og det Landskab, den gjennemstrommer,
kaldes Østerdalarne (skjont »Norradalarne« vilde være
fuldt saa betegnende), men ved Djurs ås, tæt nedenfor
Gagnef, kommer Vesterdalelven til. Begge Elvene
have sine Kilder i Idre Sogn, Særna Pastorat, og fire-
ogtyve Mil have de løbet jævnsides, fra nordvest imod
sydøst, i ikke mange Miles Afstand fra hinanden; men
den nordligste af dem har fortsat sin Vandring gjennem
forholdsvis mildere, lunere og frugtbarere Egne end den
sydligste, hvis Bredder i Almindelighed skulle være vilde,
kolde og strænge. Nu forene de to Elve sine Vande,
der svulme med dobbelt Mod, i en dybere, skjont ikke
sønderlig bredere Sæng; og den forenede Dalelvs venstre
Bred følge vi fra Ko m ti 11 mat ta, det smukke Skjuts-
hold, som ligger i en ganske dejlig Egn, tæt nedenfor
Gagnef, indtil vi naa det næste Skjutshold, Gagnbro.
Den Vej, vi hidtil have faret, er allevegne smuk,
naturligvis mere eller mindre; men vi komme nu til en
af de mest henrivende i Dalarne. Snart trænge frodige,
løvrige Lunde sig om Elvens Bredder og spejle sine
Kroner i dens blanke Dyb; snart krandses den af vid-
strakte, græsrige Slætter, der brydes hist og her af en
Skovdynge; snart nærme de skovgroede Bjerge sig den
paa faa Skridt , og snart trække de sig dvælende til-
bage; men idelig oplives Landskabet af rødmalede Huse
med hoje, hvide Skorstene paa Mønningen og Blomster-
haver omkring Foden. Ved Gagnbro kjører man et langt
Stykke med Dalelven umiddelbar paa sin hojre Haand,
og umiddelbar paa den venstre svulmer Bjerget kækt i
Vejret, op ad Siderne og paa Toppen bevoxet med tæt

171

og frodig Skov, snart Løvskov, snart Naaleskov; og paa
den anden Side Elven græsser Kvæget i de rige Eno^e.
eller Kornmarken bølger lystig i Solglands for Yinden. —
Fra hele min svenske Rejse veed jeg ingen Kj ørevej
at sætte over den fra Gagnbro til Båtsta, undtagen
Vejen fra Sjøberga til Grenna, der ganske vist er
endnu mere storladen, fordi den er sprængt langs selve
Klippeskraaningen, og fordi man har Vettern og ikke
Elven paa sin hojre Haand.

Ved Båtsta gaar man paa en Færge over Elven,
som her er usædvanlig bred og bugtet, og hvis hoje
Bredder ere bevoxede med Løvskov. Tæt neden for
Båtsta er der et Vandfald, som gjor det umuligt at fare
længere ned ad Floden. Derfor er Båtsta Landings-
pladsen for en stor Del af Folket fra de ovre Dale,
som i Sommermaanederne vandre ud paa Arbejde og
her gjemme sine Baade mellem Strandens Buske, til de
atter vende tilbage. Deraf har Stedet sit Navn.

Naar man af Færgen er bragt over til Båtsta,
stiger man tilfods op ad en Bakke, der lofter sig brat
op af Elven, og hvis Sider denne slikker. Enkelte Løv-
træer krandse og krone den Man staar da paa Båtsta
Pr e dik stol og nyder en af de mageløseste Udsigter,
jeg nogensteds i Sverrig har fundet. Man seer hojt op
ad Elven, langs hvis Bredder vi nylig kjørte. Tænker
man sig staaende paa Kam an og tænker sig Oresund
sammentrængt til en strid og væver Elv med begge
Bredder lige frodige, lige maleriske, saa har man et
Billede af Udsigten fra Båtsta predikstol. Naturligvis er
det paa ingen Maade noget Spejlbillede: der er meget,
man maa lægge ind i det, saaledes Bjergaasene, og der er
meget, man maa slette ud, baade Helsingør, Helsing-
borg og andet mere; men umiddelbar paa sin venstre
Haand har man dog en stor Herregaard (Kronfogdens
Embedsbolig?) med en rigelig Mængde af store Bygninger,

172

nærmest tilhojre har man ogsaa Gaarde og Huse, og
flere ligge spredte langs begge Sider ad Elven.

Vi lade nu et Ojeblik Dalelven søge hen til Runn,
og selv holde vi os omtrent en Fjerdingvej tilhojre for
den. Vi iølge Landevejen gjennem en lille Skov, derpaa
over kornrige Marker og blomstersaaede Enge og endelig
over Tunafloden, der bugter sig som en Slange, mens
den gjennem Enge og Skove haster ned mod Dalelven, —
til vi sluttelig naa Kirkebyen Stora-Tuna, der i Pa-
pismens Tid, ligesom Leksand, var Sædet for en Kanonikus.
De to Byer regnedes dengang for de fornemste i Dalarne,
og Karl den Niende havde ikke alene tænkt at gjore en
Kjøbstad af Tuna, men det var hans Hensigt her at
oprette et eget Bispedomme for Dalarne. Han gik dog
bort uden at have faaet enten det ene eller det andet
udført, og den Kjøbstadret, han havde tiltænkt Tuna,
gav hans Son Sæter og hans Sonnedatter Falun. — Tuna
ældgamle Kirke staar som Midpunktet i den store Tuna-
slætte, »denna af bergens ringmur omgifna kornbod«.
Byerne ligge her saa tæt ved hinanden, og Husene ligge
saa spredte i Haver og Løkker, at man endnu mener
at være i Tuna, naar man alt er i Buskåker, der
efter sit Udsyn og sin Storrelse gjærne kunde gjælde for
en lille »koping«. De guldgule Rugagre vexle med gronne
Byg" og Havremarker og omgive baade Byerne og de
løvrige Lunde, ja strække sig helt op ad Bjergene, i
hvis Indre Hjulene svirre og Hammerslagene give Gj en-
lyd. Thi Tunafolket nærer sig baade af Agerdyrkning,
Kvægavl og Bjergværksdrift og skal dog være fattigt
paa Grund af den altfor store Udstykning.

»Tun ah ed" kjende vi fra Visen om »pilkriget«
(1521): her var det Dalkarlene samlede sig, inden de
droge til Slaget ved Brunnbåck — Nu er R orne hed
(Romeslått), en Fjerdingvej udenfor Tuna, Dalregimentets
aarlige Øvelsesplads. Det er en stor Firkant, en mægtig

173

Flade, der, ligesom Fællederne udenfor Kjøbenhavn,
ligger »)for fåfot«, naar Regimentet ikke bruger den, og
»den askgrå hed« kan man da vistnok kalde »ett pro-
saiskt foremål«, hvis man saa synes; men derfor er det
ligefuldt et Sporgsmaal, om man med Unge tor paastaa,
at »denna prosa år till och med af den aldra slåtaste
sort«. Man skal vel vanskelig tænke sig en fuldstændigere
Modsætning til Båtsta predikstol end netop Romehed;
men har nogensinde den svenske Soldat løftet Sverrigs
Banner hojt for Frihed og Folkelighed, saa Verden
studsede og Skaldene gave Gjenlyd, saa maa man, fore-
kommer det mig, enten være meget nærsynet, eller man
maa kunne se meget andet end Prosa »af den aldra slåta-
ste sort" paa Romehed. Jeg troede ikke, jeg var meget
synsk, navnlig ikke i Sammenligning med Unge, men jeg
veed dog, at vi standsede, da vi kjørte forbi »den ask-
grå« Hede, og jeg mener, at vi havde Syner, som baade
kunde styrke og glæde Hj ærtet.

Paa Tunahed samledes Gustaf Vasa og hans
Hær med Dalkarlene, da han havde undertrykt Vesterås-
bispens, Peder Sunnanvåders, Opror (1523). Den
kloge Bisp mærkede godt, at det snart vilde være ude
med Gejstlighedens Vælde, hvis Gustaf fik Lov at raade,
og derfor søgte han at rejse Dalkarlene, hvis Kjærlighed
til Sturerne han med Held benyttede. Men Lars Olofs-
son Bjornram var Gustafs Befalingsmand i Dalarne,
og han mærkede Uraad og advarede sin Konge. I god
Tid traadte Gustaf ind i Domkapitlet i Vesterås, frem-
lagde Vidnesbyrdene om Biskoppens Stæmplinger og af-
satte ham til Gru og Bæven for det hele Kapittel. Men
paa Tunahed (1525) tilgav han saa Dalkarlene deres For-
vildelse, og de svore ham atter Huldskab og Troskab. —
Efter den berømte Rigsdag i Vesterås (1527), hvor Konge-
magten blev styrket og Pavedommet knust, prøvede Dal-
junkeren sit andet Oprør, og en Mængde af Dalarnes

174

papistiske Præster gik med ham, ja, nogle ville endog vide,
at baade Hr. Jon i Sværdsjø og Hr. Jakob i Mora gjorde
det samme. Da drog Gustaf op i Dalarne med fjorten-
tusind Mand og stævnede Dalkarlene til Møde paa Tuna
Landsting (Askeonsdag 1528). Og atter var Tunahede
Vidne til en mærkelig Forhandling. Dalkarlene vare
mødte, baade skyldige og uskyldige, og stode sammen-
stuvede paa Slætten. Krigernes fuldvæbnede Tusinder
omringede dem i en tæt Firkant, og Kanoner vare opkjørte;
men foran Bondestimlen holdt Kongen i sit skinnende
Harnisk, omgivet af Raadsherrer og Drabanter. Og hvad
var det saa, man saa iltert lagde ham til Last? Han
fremmede den nye, lutherske Lære; han aad Kjød om
Fredagen og lod sine Folk gjore det samme; sine Hof-
mænd klædte han i udsyede og baldyrede Klæder; og
han afsatte baade Bisper og Præster, naar de vare ulydige.
Dette var nu som forrige Gang hans Brøde. Men Gustaf
var ikke at spøge med: Bonden skulde ikke bryde sig om
saadanne Sager, som han ikke forstod sig paa, men han
skulde falde tilfoje, hvis han ikke vilde straffes paa Livet.
Bade de om Tilgivelse, skulde de faa den, men de skulde
da udlevere Daljunkerens fornemste Tilhængere, de egent-
lige Oprørsførere. Noget betænkte de sig, men de kjendte
Gustaf, og de saae de opplantede Kanoner. De udleverede
da Hovedmændene, iblandt hvilke syv Præster. Retten
blev strax sat, Dommen fældet, og inden Mødet sluttedes,
havde Heden drukket Oprørsførernes Blod. Bønderne
kastede sig undrende paa Knæ, da de saae Præsterne
.straffede som andre Folk; men der var atter Fred og
god Forstaaelse mellem dem og Kongen.

Det var i Tuna, at Dalkarlene i »trettondagstiden
1597« vedtoge den Beslutning, som de strax sendte om-
kring til Sverrigs øvrige Landskaber: »Vi viljom icke
flere regenter hafva, an som vår lagbok formåler, der
så står: Ofver allt Sverige åger ej konunger vara mer

175

an en. Och efter konungen [Sigismund] sjelf icke
inrikes år, och son hans och broder åro ofvermaga, så
kunnom och viljom vi icke kanna någon annan for rikets
foreståndare an Hans Forsteliga Nåde Hertig Karl.«
Og ved denne Beslutning bleve de. Det var i den An-
ledning, og for at omvende dem, at Sigismunds Venner
næste Sommer sendte Jakob Naf op i Dalarne, en Mand,
som allerede i Kong Johans Tid havde været Dommer
deroppe, men dengang havde været ilde lidt for sin
Grusomhed og Rovlyst, og var ikke bedre lidt nu, da
han var Kongens Høvding i Vestmanland og Dalarne.

Jakob Nåf — — — det var en mork Høstdag
(1598), da den rovlystne Skotte og to af hans Hjælpere
uden Lov og Dom bleve myrdede udenfor Tuna Fængsel og
deres Legemer kastede i Frossbrunn. Var han endog
»en sådan åreforgåten, grym och hårdsinnt man, attenkor
och faderlosa barn, ja hela vår landsort ropa ve och
forbannelse ofver honom;«« Dommen over ham tilkom dog
ikke derfor de \'ilde og drukne Bønder. Men priset være
den unge Mester Elof, den kække Præst fra Leksand,
som med Fare for sit eget Liv steg op paa Fængsels-
trappen, erindrede den rasende Mængde om, hvad der
var Dalkarle værdigt, mindede dem om, at man ikke
skulde domme, hvem man ikke havde forhort, og aller-
mindst »morda sjålen jåmte kroppen«, men i det mindste
give de anklagede Tid til at nyde Nadveren inden Døden.
Vi saae ham forleden toge ud af Leksands Kirke i Spidsen
for hans Menighed, og han mente dengang, at det gik
til Kamp mod Rigets Fjender; men det blev Dalkarle
som ham selv, hvem han niaatte bekæmpe med Aandens
hvasseste Vaaben. Forgæves talte han den ene Gang
efter den anden og skræmmedes heller ikke tilbage af
de vilde, hævnfnysende Trusler; han vedblev at tale,
hvergang en ny Synder førtes fra Fængslet ud til Folke-
sværmen, og tilsidst reddede han dog baade Rigsraaden

176

Erland Bååt og gamle Olof Gudmundsson af Stimlens
blodtorstige Svælg. Han var en Leksandskarl, en Præste-
son derfra og nu selv Præst deroppe, men hans Hæders-
dag oprandt i Tuna, og nødig skulde man gæste Tuna
uden at mindes baade »Nåftåget« og ham.

— I Buskåker er der et godt Gæstgiversted, men
det fængsler os dog ikke, thi efter Middagen i Gagnbro
trænge vi i det hojeste til lidt at drikke. Men beder
man Pigen om Sodavand, svarer hun studsende: »Ja
så, sodavatten, då får Herren gå till ap'teket!« »Apo-
teket, nu vel, hvor er det?« »I Falun.«« »Hvor langt
er der da til Falun?« »Vid pass två mil.« Buskåker
er saa stor og pyntelig, at man nok kunde tiltro den
et Apotek, men til Falun kunne vi ikke naa, inden
Holdkarlen faar Hestene bragt tilveje, og vi søge derfor
ned i den yndige lille Dal, der, lang men snæver, strækker
sig lige op til Aaen, ja vel forbi den. Her er den ene
Gruppe Træer efter den anden, og hist er endog den
ene Dalskrænt skovbevoxet; Skygge er der altsaa nok
af, hvad enten man helst vil gaa, eller man vil hvile
blødt paa sine Lavrbær; men der er dog heller ikke mere
Skygge, end at man jo paa mangen en solbar Plet kan
plukke rødmende Jordbær i Græsset. Her kan man altsaa
med Lethed finde sig i at vænte den halve eller hele
Time, til Vognen atter er forspændt.

Den smukke Kirke paa den hoje Kirkegaardsbakke
i Gustaf er temmelig ny, thi det var ikke for i forrige
Hundredaar, at Gustaf skiltes fra Tuna Sogn og blev
et eget Pastorat. Vi have den umiddelbar paa vor hojre
Haand, men kjøre rask forbi den, ad Sæter til.

Vejen imellem Gustaf og Sæter er imidlertid ikke
videre kjon, et langt Stykke er den endog ganske for-
skrækkelig øde og nøgen, ja ret egentlig »ful«. Vi have
dog seet saa meget smukt i Dag, saa vi finde os i Om-
vexlingen, finde os i den med stor Taalmodighed. Endelig

177

brister dog Taalmodigheden, og en af os — jeg mindes
ikke hvem — udbryder i en Blanding af Kedsomhed og
Overraskelse: »Og faa Skridt fra dette livløse, uhygge-
lige Øde skal jo den dejlige Sæterdal ligge I •■ Men Ordet
har endnu ikke fuldt sluppet den utaalmodiges Læber,
for Vognen gjor en brat Drejning, og - han er allerede
paa Broen, som fører over Ljusterdalen! Borte er
al Kedsommelighed og Træthed, men saa meget stiirre
er Overraskelsen. Vognen maa et Ojeblik blive holdende
paa Broen, mens han kaster et Blik baade til hojre og
venstre, længst dog til venstre, og trylles ved det sæl-
somme, det yndige Skue. Det er Sæterdalen i formindsket
Maalestok! Ja, om just Vandfaldene og Brugene ere der,
skal jeg ikke saa lige kunne sige, thi det fik vi ikke
Tid til at undersøge, men de samme runde og bløde
Former ere der, den samme yppige Væxt, den samme
Ynde, Livlighed og Mangfoldighed!

Det hele er dog kun som et Drømmesyn: vi maa
videre, langt videre endnu, og der kan dog ikke være
meget længe til, at det vil begynde at skumre. I Sæter
er imidlertid og heldigvis Holdkarlen saa skikkelig, at
vi knap behøve at vænte paa hans Heste , og vi ere af
den Grund saa uskikkelige, at y\ undlade at hilse paa
Øverste Søder hjelm s fortræffelige Familie — nej! vi
gjore dog os selv Uret, naar vi tale om vor Uskikkelighed,
thi det er sikkert, at vor Uordholdenhed gik os meget
nærmere til Hjærtet, end den kunde gaa dem, og det
er sikkert, at det var os, ikke dem, der lede ved vort
Afsavn af Tid. — Kælderpigen er netop lige saa flink som
Holdkarlen : ogsaa hun har Sodavand paa rede Haand ;
og videre gaar det i rask Trav, den kjendte og kjære
V^ej. Et flygtigt Blik og en flygtig Vandring maa vi
dog skænke Sæter dal en — vi m;ia jo mindes, at vor
Stockholmsbo har endnu aldrig seet den, og at vi Jyder
og Sællandsfarer derfor have lovet at vise ham den — ; og

12

178

Bispklacken maa vi af samme Grund endnu engang
bestige. Af samme Grund! og kun af samme Grund?
Nej, atter her gjor jeg os storlig Uret : vi maa se baade
Sæterdalen og Bispklacken endnu engang, noget af det
yndigste og mest storladne. Dalarnes Natur har at frem-
vise, — se dem endnu engang, inden vi — for evig og
altid? — tage Afsked med Dalarne; se dem endnu en-
gang for at indprænte os dem saaledes i Mindet, at de
aldrig skulle udslettes af det!

Og saa atter videre! — Ved Landa gaa vi paa
Flaadebroen endnu engang over Dalelven , og henad
Midnat holde vi paany i Stor a-S kedvi Provstegaard.
Fra alle Sider er Aftalen holdt: vi vendte Onsdag Aften
tilbage, som vi havde lovet, om end forst, som jeg frygtede,
ved Midnatstid; og hele Huset har lagt sig paa Stupigen
nær, der modtager os med dækket Aftensbord. — Vejen
til vore Værelser kj endte vi noje, og snart sluttede Sovnen
os i sine Arme; thi vi maatte være gjærrige paa Tiden:
vi maatte tidlig op næste Morgen, da vi kun havde den
ene Formiddag at tilbringe i det gæstvenlige, det hjem-
lige Skedvi. Strax efter Middag maatte vi jo atter for-
lade det, hvis vi ellers vilde naa vort Maal i rette Tid.

Og tidlig næste Morgen vare vi atter paa Benene. —
Men under vor Fraværelse var Præstegaardens Huskreds
udvidet med to : en af Døtrene var samme Dag som vi
hjemvendt fra en Rejse med sin Lærerinde. De havde
gjort Hjemvejen op ad Barken, ved hvis nordvestlige
Bredde Smedjebacken ligger, og havde herfra fulgt
Landevejen over Sæter. De kunde ikke beskrive os,
hvor denne Vej var dejlig, og det var jo tildels den
samme, ad hvilken jeg i Kjøbenhavn havde tænkt at
drage op i Dalarne. I Stockholm havde desuden Rigs-
antikvar Hildebrand forsikret mig, at der var intet

179

i Dalarne, som i Skjonhed kunde maale sig med »den
rentaf sydlåndska Barken«, og det hjalp kun lidet, at
jeg mindede ham om, at det dog var Siljan og ikke
Barken, man kaldte »Dalarnes oga«. Nu hørte jeg hans
Paastand støttet af et Par veltalende Læber, der strommede
over med en ny Erfarings og klar Overbevisnings hele
Inderlighed. Ikke, at jeg havde næret den allerfjærneste
Tvivl enten om Inderligheden af hans Overbevisning eller
om Paalideligheden af hans Skjonhedssands, men — lire
Ojne se jo dog altid mere end to, og den Sag er altid
sikrere, der støtter sig paa to uvillige Vidner, end den,
der kun har et. — Atter stod min Rejseplan og vippede.
Jeg havde seet Runn, og jeg havde seet Siljan, men
skulde jeg nu gaa glip ad Barken, og derved maaske
gaa glip ad det allerbedste? skjijnt jeg havde vanskeligt
ved at fatte, at der overhovedet kunde gives noget, som
overgik Runn og Siljan. — Men tog jeg til Barken,
maatte jeg jo lade Hedemora ligge, og lade Bruun -
back ligge, ikke at tale om Sala og dets Sølvværk;
og jeg havde jo dog navnlig glædet mig saa hjærtelig
til Brunnbåck med alle dets Fortidsminder! — Men saa
undgik jeg jo Vejen fra Brun nbåck til Vesterås, om
hvilken jeg fra saa mange Sider havde hørt, at den
skulde være hjærtelig »ful och tråkig« ; og til Vesterås
kunde jeg ligefuldt komme med det Dampskib , der gik
ned ad Barken over Mælaren til Stockholm, men under-
vejs gik ind til Vesterås. — Det var et af de mest
tvivlsomme Ojeblikke under hele min Rejse: Kaartene
maatte atter nojagtig undersøges Vejene maales, Rejse-
bøger gjennemgaas, og Vidner afhøres; men lige nær
var jeg eller rettere : lige langt fra en Beslutning. Da
hørte jeg, at Dampskibet, som gaar paa Barken og
derfra til Mælaren , er nærmest et Førselsskib , hvorfor
det umulig kan gaa saa hurtig eller saa regelmæssig som
de^Skibe, der ere indrettede paa Befordring af Rejsende.

12*

180

Paa denne Vej vilde jeg maaske, ja sandsynlig, kunne
komme til at bruge en hel eller vel endog et Par Dage
mere end beregnet; og dermed var Barken slaaet fuld-
stændig baade af Marken og af Hovedet. Jeg kunde
umulig give en Dag bort, jeg kunde knap give en eneste
Time bort, naar jeg som ærlig Mand vilde holde mit
Ord. Thi Aftenen inden vi forlode Stockholm, havde vi
deltaget iPultavafesten, og havde forinden beregnet,
at vi kunde være hjemme igjen til B ellmansfesten;
derefter vare Aftaler trufne, som nødvendig maatte holdes.
Loddet var uigjenkaldelig kastet: vi maatte blive ved
vor forste Rejseplan, der jo da ogsaa i og for sig havde
Tillokkelse nok. Med Barken vilde vi forst kunne stifte
Bekjendtskab paa — — vor næste Dalrejse!

Hvorledes Formiddagen ellers gik? — Der blev spillet
og sunget og sunget og spillet, dansk og svensk og svensk
og dansk imellem hinanden. Saa spadseredes der, og
Emmily roede os med kraftig Arm over Dalelven til en
dejlig skovgroet Kulle paa den modsatte Side. Hun
vilde baade ro og styre og være ene om det hele, og
hun gjorde det sagtens ogsaa langt bedre, end nogen af
os havde kunnet ; thi hun var jo Dalkulla, vel ikke ind-
født, men dog indført og hjemmevant. Efter Hjem-
komsten sad vi endnu nogle faa Timer i venlig og for-
trolig Samtale, snart alle i Samling, snart to og to; og
baade med Provst Tornstrand og Fruen samt med
Thunman havde jeg Samtaler, som jeg gj emmer paa
endnu. En af mine Samtaler med Provsten har jeg alt
tidligere antydet. Fru Tornstrand lagde en Stifmors-
blomst i min Tegnebog, hvor den ligger endnu, og baade
hendes og Provstens Fotografier modtoge vi til vore Al-
bumer. — Dem begge skylde vi, ikke selve vor Dal-
rejse, men at den blev, hvad den blev. Vi ere i Gjæld
til mange flere Mennesker i Dalarne, end vi lettelig
kunne opregne, men til ingen som til dem, der droge

181

os til sig med en forunderlig Hjærteligliedens Kraft,
væsentlig lagde vor Rejseplan og selv udførte storre
Dele af den, beredte os i tre Dage et hjemligt Hjem
og slap os heller ikke, da vi atter vare bortdragne, men
vedligeholdt Forbindelsen med os. Vel maa jeg derfor
vedblive at kalde det en lykkelig Stund, da jeg her i
Rjøbenhavn mødte dem paa det kongelige Bibliotek og
blev der deres Vejviser — for at de kunde blive vore
Vejvisere gjennem Dalarne!

Endelig slog Afskedsstunden fra det kjære, kjære
Skedvi. Det sidste Farvel blev givet og taget, men
endnu seer jeg alle de kjære Mennesker, unge og gamle,
gaa langt ud over Vejen og Marken og vifte efter os med
de hvide Lommetørklæder, indtil vor Vogn endelio; svandt
bort bag Hækkene og Bakken og Vejens Krumninger.

Ved Uppbo gaar man atter over Dalelven, og Vejen
gaar fremdeles gjennem et særdeles vakkert Landskab
med nærmere eller fjærnere Bjerge til begge Sider. Blandt
Søerne i Øst og Vest, og dem er der mange af, ud-
mærker sig den smukke Nordansjo, som man kommer
ganske tæt forbi. — » Bergslagen <• vedbliver hele Vejen
at fortjene Navn af »Dalarne« : de skovgroede Bjerg-
kæder vedblive at være gjennemfurede af Slætter og
Dale, i hvilke Aaer rinde eller Søer blinke; men Bergs-
lagens st()rre Frugtbarhed viser sig i de bedre Bygninger
og den storre Velstand, maaske tillige — man har paa-
staaet det — i de mindre strænge og rene Sæder.

Halvanden svensk Mil fra Uppbo kommer man til
Hedemora, en lille By paa omtrent llOU Indbyggere.
Den er den ældste af Dalarnes »Stæder«, og sine Stads-
privilegier tik den allerede 1446 af Kristoffer Baj rer,
hvorimod Sæter forst rtk sine af Gustaf Adolf.
Dens Navn minder baade om Heden og Skovmosen ;

182

desuagtet ligger den smukt paa en Hojde mellem to Søer,
af hvilke den østligste og storste, Hafran, gjennem-
strommes paa langs af Dalelven. Den seer velbygget
ud, har en hel Del nætte Haver, og ved Siden ad Handel
og Haandværk skal den have et ikke ganske ubetydeligt
Landbrug. I Februar Maaned holdes her det saakaldte
Povlsmarked, et af de storste i Sverrig, paa hvilket der
skal nedskylles en Mængde Brændevin, da Brændevins-
brændingen skal drives stærkt i Bygd som i By, men
paa hvilket der tillige afsættes en Mængde Leer, som
smeddes i By og Sogn. Thi Hedemorabygden er et Hjem
for Grovsmedningen (»svartsmidet<i), og det er navnlig
Leer, Plove, Harver osv. , som smeddes her i en uhyre
Mængde og af saa fortrinlig en Godhed, at de ikke
alene finde Afsætning over hele Sverrig, selv det sydligste,
men gaa endog til Udlandet. Af Leer alene skal der
aarlig smeddes henved 90000, hvilke skulle give Egnen
en aarlig ren Indtægt af 30000 svenske Daler.

Vi dvælede imidlertid kun saa længe i Hedemora,
at jeg kunde springe ind i en Bagerbod, nærmest for
at faa lidt Smaamønt (»slanter«) til Leddepenge og
lignende Brug. Forst slog jeg en ganske lille Handel
af med Bagerkonen, og den gik ypperlig, men dernæst
vilde jeg have hende til at bytte mig en Tolvskilling
i Ører. Ogsaa hertil var hun særdeles villig, og hun
hældte strax en hel Pose Slanter ud paa Bordet. Jeg
talte femogtyve af, hvilke jeg strøg til en Side, og bad
hende saa tælle dem efter. Hun talte. »Nej stopp! hår
ar en for många.« Jeg søgte at godtgjore hende, at
femogtyve Ører vare en Fjerdedel Rigsdaler, og at tolv
Skilling ligeledes vare Fjerdedelen af en Rigsdaler, og
begge Dele vedgik hun villig; men da jeg saa vilde godt-
gjore hende, at altsaa vare ogsaa femogtyve Ører lig
tolv Skilling, saa var Enigheden ude. Hun paastod
kækt, at en Øre var lig en halv Skilling, og altsaa

183

firogtyve Ører lig tolv Skilling, og niaalte mig med hel
mistænksomme Blikke. Sagen begyndte at blive en Æres-
sag: jeg stod jo halv- eller helvejs som en Bedrager
for hende, og jeg gjentog anden og tredie Gang min
Bevisførelse, men for fuldstændig døve Øren. Hun be-
gyndte allerede at stryge Pengene til sig igjen, med den
Erklæring: »Jag vill gårna tjena en menniska, men
forlust derpå vill jag minsan inte ha!« og — jeg maatte
give efter: jeg havde ikke længer Magister Wennberg
som Kassemester. Men jeg havde beriget min Erfaring
med den Kjendsgjerning, som senere hvert Øjeblik stad-
fæstedes, at, saa snart man i det nordlige Sverrig fjærner
sig en Smule fra de storre Ilandelsstæder, kjender det
meniore Folk endnu lidet eller intet til Titalsbereguingen
og ^il ikke vide af nogen Ulighed mellem en Øre og en
Halvskilling, det gjælde Indtægt eller Udgift.

Men til Hedemora knytter der sig Minder af storre
Betydning end min Handel med Bagersken. — Sverrig
var sønderslidt: nogle holdt med Kristian den Forste,
det trefoldige Nordens P'ælleskonge; andre med Karl
Knutsson, Sverrigs særlige Konge; men atter andre
med Rigsmarsken Erik Karlsson Vasa, der kaldte
sig Sverrigs Rigsforstander og kaldtes saaledes af selve
Ærkebispen. Hr. Erik boede paa Råfvelsta i Fjerd-
hundraland, og derfor havde han hele Fjerdhundrafolket
samt Upplændingerne paa sin Side. Karl Knutsson sendte
Bo Dyre imod ham. Men denne blev under en Stil-
stand forrædersk anfalden og slagen af Erik ved Flot-
sund. Saa samlede den unge Sten Sture trehundrede
Hofmænd og tyvetusinde Bønder, Sødermænd og Rekarlar,
og drog imod ham. Men Hr. Erik havde ottehundrede
Hofmænd og tredivetusinde Bønder, og i Hr. Stens Har
var Stemningen saadan, at de raabte, at det var aldrig
værd at slaas, men langt bedre at slaa Hr. Sten ihjal.
Altsaa flygtede denne op i Dalarne med de faa, sum

184

bleve ham tro, hvorpaa Hr. Erik overfaldt Kongens Folk
ved Knutby Kirke, slog dem ganske og skrev i Overmod
til sin Frue: »Om icke i år, så skall du åtminstone till
året båra Sveriges krona!« — Men Sten Sture samlede
Dalkarlene, og Nils Sture (der bar samme Navn, men
var af en hel anden Slægt) gik med ham. Hr. Erik
gik imod dem med over tredivetusinde Upplandsbønder,
der vare saa sikre paa Sejren, at de førte en Mængde
tomme Slæder med sig (det var ved »distingstiden« 1470),
for at kunne bortføre det Bytte, de vilde gjore. Hr. Erik .
selv var saa vis i sin Sag, at, da han i Hedemora
fylkede sin Hær, spurgte han smilende, om man nogen-
sinde havde seet nogen anden Herre drage med en storre
Magt op i Dalarne. »Det snakker vi bedre om, naar Du
drager tilbage igjen« , svarede en gammel Graaskæg af
Bjergværksmand. Og Hr. Erik drog ud af Hedemora,
nordpaa. Da mødte han Hr. Sten, som kun havde fem-
hundrede [!?] Mand med sig, men udfoldede ligefuldt
Dalabanneret, og saa klogt havde han valgt sin Stilling,
at Erik ikke ret kunde komme ham tillivs, men maatte
efter mange Angreb trække sig tilbage. Saa kom Hr.
Nils med den øvrige Dalehær, og nu stod Hovedtræfningen
ved Upphoga Færge. Erik Vasa led et fuldstændigt
Nederlag, og hans Upplændinger, Vestmænd og Nerkinger
bleve dels nedhuggede, dels splittede, dels saaledes
skræmmede, at femtenhundrede Pansre skulle være blevne
liggende paa Valpladsen. Saa slagne af Rædsel vare
Flygtningerne, at endog Kvinder toge dem tilfange eller
sloge dem ned med sine Spinderokke. Hr. Erik selv
standsede ikke, inden han efter sexten svenske Miles
Ridt kom til Juleta Kloster, hvorfra han over Hals og
Hoved flygtede til Danmark. Hans Frue kom hværken
dette eller noget følgende Aar til at bære Sverrigs Krone.
Men hvad der ikke lykkedes Erik Karlsson, lykkedes
treoghalvtredsindstyve Aar senere hans Fætterson, Gu-

185

staf Eriksson Vasa, der gik sin Vej til Kronen i
Følge med de Dalkarle , som hans Faders Fætter for-
gæves havde bekæmpet. — Ogsaa Gustaf kom til Hede-
mora: Efter Sejren ved Brunnbåck (1521) strommede
der Skarer til ham fra alle Sider, og inden faa Dage
skal hans Hær have talt femtentusinde Mand, hvis man
ellers kan lide paa Tallet, thi, som Geijer siger: »Sve-
riges befrielse under Gustaf Vasa år en historia, som
folket sjelf gjort, och det har hvarken råknat sig sjelf
eller tienderna« (Hvitfeld sætter femtusind isteden for
femtentusind Mand, og den Regning turde vel ligge Sand-
heden nærmere). Det var ved Hedemora, Gustaf samlede
og øvede sin Hær, der var kampgrisk nok, men kun lidet
kampdygtig. Udenfor Ovelserne beskæftigede han den
med at gjore Piker og smedde Pile af hans egen Op-
findelse. De floj fra Strængen med storre Lethed og
Kraft end de gamle Pile, der dog allerede i »pilkriget«
havde godtgjort sin Godhed. Desuden lærte han sine
Folk at lave store Spyd (de saakaldte Ijuranglar), der
vare tre, fire Fod længere end de tidligere og kunde
altsaa bedre hilde Rytteriet fra Livet. Allerede dengang
synes altsaa Hedemora at have udmærket sig ved sin
Grovsmedning, thi man vil dog vel ikke mene, at den
har lært selve Haandfærdigheden af Gustaf. — Men sin
Hær skulde han ogsaa lonne, og i Hedemora indrettede
han derfor et Mønthus, hvor han lod en Xødmønt slaa,
de saakaldte Klippinger, der væsentlig vare gjorte af
Kobber, skjont de havde en svag Blanding af Sulv. Paa
den ene Side havde de Billedet af en væbnet Mand, j»aa
den anden et Par korslagte Dalpile med de tre Kroner.
Tohundredogtyve Aar rulle atter ned i Tidens Strom.
Huset Vasa er længst uddød, og Huset Pfaltz ligeledes.
Kong Fredrik den Forste har ingen Arvinger med
den sidste Datter af det sidstnævnte Hus, og Sverrig
trænger atter til en Tronfølger. Der er Bejlere nok:

186

Frankrig arbejder for Hertug Kristian af Birkenfeld,
England for Prinds Frederik af Hessen, Rusland for
Navnebispen af Liibeck, Prinds Adolf Frederik af Hol-
stein-Gottorp. Men Sverrigs Bondestand vil ikke høre
tale om nogen af dem: den erklærer sig enstemmig og
ubetinget for den danske Kronprinds Frederik (V.),
»den, som vi kunna hafv^a det basta fortroende till, och
hvilken torde vara, med Guds hjelp, riket till storsta
nytta« , eller: »emedan det vore en herre, som kunde
forsvara riket.« — I hele Landet var Almuen i Be-
vægelse: fra Dalarne, Helsingland, Roslagen, Vestman-
land, Sødermanland, Nerike, Dalsland og Vestergøtland
paalagde den udtrykkelig alle sine Rigsdagsmænd, at de
skulde røste paa den danske Prins og drive hans Valg
igjennem. Og baade Præstestanden og Borgerstanden
erklærede sig enige med Bondestanden, saafremt Valget
kunde lade sig forene med Fredens Gjenerhværvelse. Ej
heller var hele Ridderskabet gjenstridigt, og Kongen var
en Nathue. Havde det danske Sendebud, Berkentin,
drevet Underhandlingerne i Stockholm med lidt mindre
Udygtighed; var i Kjøbenhavn en kraftigere Beslutning
itide gaaet over til en fast og dristig Handling ; da var
alt nu maaske den nordiske Trillingkrone atter bleven
helet og samlet. Men i Danmark savnedes baade Be-
slutsomhed, Raskhed og Mod; i Sverrig frygtede Ridder-
skabet for den danske Enevælde; og Rusland, som var
i Krig med Sverrig og alt havde borttaget det meste af
Finland, vilde intet vide af et trefoldigt, forenet Norden.
Thi Rusland har aldrig frygtet noget saa meget som
Nordens Sammenslutning i en polittisk Enhed: det kunde
let blive det for mægtig en Nabo, som, idet han herskede
over begge Sundbredder med samt Bælterne, kunde lukke
for Østersøen, saa tit han lystede, og derved stoppe
Ruslands Aandedræt og kvæle det. Altsaa tilbød Rus-
land at tilbagegive næsten alle sine Landvindinger i Fin-

187

land, naar Sverrig blot vilde vælge den gottorpske Fyrst-
biskop til Tronfølger. Og dette gik Sverrig ind paa. —
Ganske rolig fandt Almuen sig dog ikke heri, og mindst
Dalkarlene. Østerdalarne vare de forste, som rejste sig,
men forrest gik Mora og L eks and. Ved Juletid holdt
Dalkarlene Landsting i Falun, ved Paasketid i Lek-
sand. Den 20de Juni 1743 vare de atter samlede i
Falun, hvorfra de udstædte den Proklamation, i hvilken
det hedder: »Vi falla fordenskuU med vår tanka på
Hans Kongl. Hoghet, Kronprinsen af Danmark, den vi
alideles onska måtte blifva befordrader till regeringen i
Sverige;« og det var deres enstennnige Beslutning at
gaa til Stockholm og udtale denne Folkevillie for Kongen
02 Raadet. Bru^sbogholderen Gustaf Schedin (»bond-
generalen") og Rigsdagsmanden Skinnar Per Anders-
son fra Sollerøn vare deres to Førere, men Major V.
G. Wrangel af Dalregimentet gik frivillig med som
deres Krigsraad. I Falun maatte Landshovding Wenner-
stedt, Øverstelojtnant Adlerstråle, de fornemste af Byens
Borgere samt Omegnens Præster skriftlig erklære, at de
vare »af enehanda mening och vilja« med Bønderne, og
Landshovdingen med de fleste andre maatte desuden
ledsage dem paa deres Tog. Derimod frikjobte Falu
Stad Grubearbejderne for sextusind Daler Kobbermønt,
da de vilde være »kronan och landet till skada ved sin
frånvaro." Og nu gik Toget den Vej, vi saa godt kjende,
over Strand og Skedvi til Hedemora. — Allerede d.
21de [?] Juni skulle de have naaet Hedemora, hvor
Borgerskabet og de vigtigste af Stadens Indbyggere lige-
ledes maatte undertegne et Skrift, hvori de erklærede
sig enige med Bønderne. De maatte desuden gæste disse
og give dem halvandet Hundrede [!f Rigsdaler i Krigs-
styr samt lade tirogtyve Mand støde til Bondehæren.
Endelig tog denne til sig en Mængde Musketter, som
opbevaredes i Hedemora for KrigskoIIegiets Regning,

188

samt en Mængde Bøsser, der henlaa paa Raadstuen;
men i øvrigt plyndrede den lige saa lidet her som anden-
steds. Thi i Regelen rettede Flokken sig efter Førernes
»broderliga formaning, att hvar och en, som del i denna
marchen hafver, sig på det rigtigaste uppforer, utan
något alarm, såsom redelige svenske man.« Alt bor ske
»på vackert och godt manér«. De, som drage ud, skulle
udrustes »med fullkommeliga matsåckar'«. Men »de hus-
bonder, som sjelfve komma att folja truppen efter och
lemna sina hustrur och barn, hemman och bergsbruk
efter sig, bora de hemmavarande så skota och vårda
som sina egna och taga dem uti beskydd for rofverier;
jemvål bora de hemmavarande hjelpa dem att skota
åker och ang och bergsbruk vid bergningen.« Hvor
Strojfpartier maatte findes, »bora de håmtas, ehvarest
de kunna finnas, och starkt fangslas samt till Falun
insåndas, på det skadeligt folk må vara ur vågen.« —
Fra Hedemora droge de over Brunnbåck til Sala, hvor
x\fsendinger fra Rigsdagen forgæves underhandlede med
dem. Ved Ståket mødte dem nye Afsendinger, hvis Held
dog ikke var storre end deres Forgængeres : Mændene
fra Østerdalarne gik ligefuldt til Stockholm, mens de
fra Vesterdalarne og Vestmanland bleve staaende i
Vesterås og Upplændingerne ved Rotebro. — Dalkarlene
vare ved firetusind (syvtusind? ellevetusind?) Mand, da
de d. 1ste Juli naaede Stockholms Norrtull, hvor Kongen
selv kom dem imøde Kl. 5^^ om Morgenen og under-
handlede med dem i halvanden Time. Han fjærnede sig
saa atter, og de rykkede i god Orden ind i Staden, hvor
de selv indkvarterede sig. 1 to Dage underhandledes
der, men forgæves. Onsdag Eftermiddag d. 3die Juli
stode saa de fleste af dem samlede paa Norrmalms
Torv. Da begyndte Bønderne Kampen. Ved den forste
Salve fra Elfsborgs Regiment under Øverste Lagercrantz
skulle tredive Bønder være faldne og halvtredsindstyve

189

dødelig saarede. Elfsborgs Regiment og Vestgøte Ka-
valleri splittede snart Bondehæren; ikke et eneste af de
andre Regimenter vilde skyde paa den. — Det var hidtil
den sidste Vaabenfærd for Nordens Enhed; Dalkarlene,
som havde sønderbrudt Enheden, da den hvilede som et
utaaleligt x\ag paa dem, gik nu i Døden for at gjen-
vinde den. Mange fandt ogsaa Døden paa Norrmalm;
sex fandt den syv Maaneder senere under Bøddeløxen
(Gustaf Schedin; Skinnar Per Andersson; Holl-
berts Anders Eriksson i Garsås; Smeds xAnders
Matsson i Garsås; Gisslar Erik Hansson fra Vikarby;
og Karl Olofsson Beronius i Smedby, Husby Sogn);
en utallig Mængde fik Stokkeprygl (»spo«) eller Spids-
rodsstraf og indsattes derpaa i Fæstninger eller paa
Galejer, hvor de fleste fandt en noget langsommere, men
maaske saa meget haardere Død. — Ære være de vildledte
Blodvidner I De vare skrækkelig vildledte af en uklar
men ædel Følelse, og deres Blod blev forgæves udgydt! —
Ikke dog ganske forgæves, naar det kun atter og atter
opfriskes for at nære og styrke Enhedstanken, Enheds-
lænsslen. Tiden til at naa det Maal, efter hvilket de
stundede, var endnu ikke kommen, og er endnu ikke
kommen, men skal sikkerlig engang komme, saasandt
»Tiden maa tilsidst som Herren ville!« Skal Vejen da
atter gaa igjennem Broderblod? Vi ville haabe, at det
dyre Blod maa spares til Kamp imod fælles Fjender!

En halv svensk Mil fra Hedemora gaar man atter
over Dalelven , som her er baade bred og svulmende,
og kommer saa til Gradø. Mod selve dette Skjutshold
er der intet at indvende: det er en ret anselig Bygning,
udenfor hvis ene Gavl der er en ganske vakker Have
samt en Bakke med et Lysthus, hvorfra man har en
smuk Udsigt over Elven, der titter smilende frem mellem

190

Na^leskov og Birkeløv, Ask og Æl, hvilke allesammen
kaste sine Skygger kækt i den, som om de vilde prøve
paa at bunde den, ihvor dyb den end er. — Men des-
mere var der at indvende imod den Befordring, man i
Grådø gav os. I Begyndelsen kjørte vi foran paa en
hæslig gumpende »rapphona« (Kærre), og bagefter fulgte
Skjutspojken med en lignende, hvori vor Kuffert og vore
øvrige Sager; men det var ikke muligt at faa vor Hest
ud af dens stadige Skridtgang. Jeg slog den nu og da
med Dupskoeh af min Stok (thi Pisk havde vi ikke),
men inden den havde taget sit tredie Skridt, var den
atter i sin vanlige Sneglegang. Denne Kjørsel blev selve
vor Skjutspojke for langsom, og han foreslog os at lade
ham kjøre foran, da vort Krik, mente han, saa nok
skulde følge ham. Men ogsaa denne Regning var gjort
uden Vært: ihvor tit jeg end prøvede med Stokken at
muntre vor Taalmodigheds Sejgpiner, den tog det alt-
sammen med den uopslideligste Langmodighed og Kold-
sindighed, og længe varede det ikke, inden den anden
Kærre var os næsten af Syne. Endnu et eneste Slag,
og — var det Taalmodigheden, den endelig tabte? eller
hvad var ellers Grunden? nok — den løb løbsk! Med
et kraftigt Tag i Tommen vilde jeg holde den, men den
ene Line sprang, og det forstærkede Ryk i den anden
havde naturligvis til Følge, at Hesten drejede fra Vejen,
over G ronmarken, over nok en Vej, og op ad den brede
Vejgrøft, hvor den standsedes af en Gruppe Træer paa
Toppen af Bakken og væltede baade Kærren og sig selv.
Med Moje fik vi Skjutspojken raabt op og fik ved hans
Hjælp baade Hesten og Kærren igjen paa Benene. Hesten
havde ingen Skade taget. Kærren ingen sønderlig, og vi
selv — ja, nogle faa Skridt længere, og isteden for at
slænges om i den bløde Sand, vare vi væltede paa den
haarde Granit, med den allerbedste Udsigt til at have
faaet Hovederne knuste paa en af de mange store Stene

191

ved Vejkanten. Vi gyste uvilkaarlig, da vi saae disse;
nu slap vi med Skrækken, med at faa Benene en Smule
skrabede, og med at faa vore Klæder ødelagte. Thi
den store, store Krukke, som jeg omhyggelig holdt paa
mit Skjød, for at den ikke skulde sønderslaas under
Kærrens idelige Dump og Stød, den store, store Krukke
med de mange Pund syltede Jordbær fra Skedvi, den
var aldeles bleven knust i Vækningen. Vejfarende Folk,
som næste Dag droge forbi vore Rædslers Skueplads,
have upaatvivlelig ment, at de droge over en blodig
Valplads; og hvad Farve vore Dragter havde, mættede,
som de vare, i en Blanding af Jordbærsylte og Vejstøv,
skulde selv en Maler haft vanskeligt ved at angive.
Imidlertid — efter Omstændighederne slap vi utrolig
heldig; i mindre end en Time var alt igjen i Orden;
vi byttede Hest med vor Skjutspojke, og atter gave vi
os trøstig paa Vejen til Brunnbiick, hvor vi naaede
frem henad Midnat, men hvor vi havde stor M()je med
at faa Folkene op og endnu storre Moje med at faa
Aftensmad. Dette være dog sagt uden mindste Ned-
sættelse af Huset eller dets Folk, thi selve Værten var
særdeles billig og imødekommende, og Opvartningspigen
var næste Morgen overordentlig villig til at tvætte vore
Klæder saaledes, at vi dog kunde putte dem i Natsækken.
Og da jeg saa gav hende en svensk Daler for denne hendes
Ulejlighed, havde hun paa det nærmeste tabt baade Næse
og Mund af Forbavselse.

Brun n back ligger særdeles smukt i en prægtig
Skovegn paa den venstre Bred af Dalelven, som atter
her gjor et af sine utallige Knæ. Knap en Mil i Nord-
vest ligger den lille Koping Avesta, hvor Kobbermønten
flyttedes hen fra Sæter, og hvor den var indtil 18)^0.
Samme Avesta har endnu en prægtig Fos, hvilken man

192

ikke saa let skal flytte til Stockholm som Mønten, samt
store Kobber- og Jærnværker. — Og knap en Mil i Øst-
nordøst, hvor Dalelven udvider sig til en hel, lang Sø,
ligger den store Fol kærn a Kirke. Vil man gæste denne
sidste, kommer man forst forbi den smukke Herregaard
On, der svarer til sit Ønavn, og hvis hvide Mure spejle sig
smukt i Vandet, som indringer den. — Selv den, der kun
har Oje for Naturen, maa finde sig vel i Brunnbåck, og
hvad enten han vandrer til den ene eller den anden Side,
langs Dalelven, gjennem de hoje, store, tætte Skove,
vil han faa sin Vandring rigelig lonnet. — Oprigtig talt
var det dog slet ikke nærmest Naturen, som drog mig
til Brunnbåck; det var Minderne, i hvis Skygge jeg
ønskede en Stund at vandre.

»Kun g Gosta rider i Dalarna,

han tingar med Dalkarlar sin';

kun g Kr i stjern ligger på Sodermalm,

han dricker både mjod och vin. — Falivilom.

De Dalkarlar skynda så fort silt lopp

allt neder till Tuna hed;

storre var nu Dalkarlarnes tropp,

an Gosta kunde ofverse. — Falivilom.

Snoskråfvan och furufnatten i tråd
val dalpilen råkar uppå;
Kristjern den bloderacken ock med
skulle ingalunda båttre gå. — Falivilom.

Dalkarlarne hinna till Brunnbåck fram,

der fingo de Jutar i syn ;

straxt flera dalpilar i luften der samm.

an haglet nedfaller från skyn. — Falivilom.

Dalkarlar borjade skjuta allt mer,
de skjuta alla som en man;
tjockare roko dalpilar der ner
an sanden på sjoastrand. — Falivilom.

193

Så korde de Jutar i Brunnback« elf.
att vattnet det porlade om;
de sorjde derofver, att Kristjern sjelf
han ej der tillika omkom — Falivilom.

Så togo de Jular alla till flykt

och hollo slikt omkeligt kvad:

Hin må mera dricka det porsol, de brycct

i smidjan vid Dalkarlens stad! — Falivilom.

Kung Gosta rider på hocan hast

i fåltet af och an:

Tack vill jag mina dalkarlar

for eder trohet sannl — Falivilom.

Saaledes lyder, stærkt afkortet, den beromte Vise om
»Konung Gosta och pilkriget« eller Visen om Slaget
ved Brunnback, digtet af Folket selv og baaret paa dets
Læber fra Slægt til Slægt, saa man endnu stundum kan
høre den sun2et trindt i Dalarne. Men selve den sungne
Begivenhed skildrer Kronniken os saaledes:

Da Bjergværksmændene paa Kopparberget i Slut-
ningen af Februar (1521) havde sluttet sig til Gustaf
Vasa, skreve Dalkarlene til ITelsingerne og mindede
dem om Broderskabet, der fra gammel Tid havde fundet
Sted imellem Folkene i de to Landskaber, lovede dem
ogsaa Sejer og Lykke, hvis de vilde træde ind under
det Banner, der nu var rejst af »Gosta Ersson«, hvem
Gud naadig havde bevaret »»såsom en gnista af Sveriges
ridderliga blod«. Selv gik Gustaf noget senere baade
til Helsingland og Gestrikland, talte til FTelsingerne fra
Jættehr)jen ved Norrala Kongsgaard og samledes med
Gestrikkerne baade i Gefle og andensteds.

Imens havde han sat en særdeles myndig og kraftig
Bjergværksmand, Peder Svensson fra Vidderboda, til
Fører for den Del af Hæren, som han lod blive tilbage
til Dalarnes Beskyttelse: han skulde i Iledemora give
Agt paa Danskernes Bevægelser. Og samtidig sendte

13

194

han Olof Bonde til Vestmanland og Nerike, til Bjerg-
bygderne omkring Nora og Linde, for at ogsaa Ind-
byggerne i disse Egne raaatte blive vundne for Friheds-
kampen. — At nogen Kamp skulde finde Sted under
hans Fraværelse, havde Gustaf mindst tænkt paa, og
dog blev der ikke alene kæmpet, men kæmpet hvast.
Thi imens var en dansk Hær rykket frem mod Brunn-
båcks Færge, hvor man fra Vestmanland gaar over
Dalelven ind i Dalarne. (Egentlig begynde Dalarne en
lille Mil sønden for Brunnbåck, men det er gammel Vane
at regne Dalelven som Grændseskjel.) Den danske Hær
førtes af de tre Biskopper: Svenskeren GustafTrolle,
Ærkebiskop i Upsala, samt Tyskeren Didrik Slaghøk,
Biskop i Skara (siden Ærkebiskop i Lund), og Danskeren
Jens Bældenakke, dengang Biskop i Strængnæs, men
baade for og siden Biskop i Odense; og med dem fulgte
alle Kong Kristians Venner, Svenskere og Danskere
imellem hinanden, omtrent sextusind Mand i Tallet, dels
Fodfolk, dels harniskklædte Ryttere. Det var deres sikre
Haab, at de med et eneste Slag skulde knuse Rejsningen
i Dalarne, inden den endnu havde faaet Tid til at brede
sig til de øvrige Landskaber. — Da Olof Bonde hørte
om deres Færd, skyndte han sig imidlertid hjem igjen
til Dalarne, og han og Per Svensson stode allerede med
femtusind Mand paa Dalelvens venstre Bred (Dalesiden),
dengang Bisperne naaede den hojre (Vestmannesiden).
Som Hærene saaledes stode, med den stride Elv imellem
sig, kunde de dog ikke strax begynde Slaget, men allige-
vel føge de tunge Dalpile tæt over Elven og hvinede
lystig Danskerne om Ørene.

Saa faldt det Bæl den ak ind, hvor tit hans Lands-
mænd vare blevne slagne af hine hvidkoftede Dalbønder,
som han nu her saae i Marken mod sig selv; og han
skal derfor have spurgt en af sine svenske Ledsagere,
hvor mange kampdygtige Folk vel hine skovgroede Fjælde

195

og Ivncrgroede Heder kunde brinore paa Benene? »Yal
tjugutasen man till det ringaste, ty de aro alla stridbara,
oeh de gamla aro lika så raska som de nnge." Men
hvoraf leve de da? »De aro vid ringa kraslighet vane:
de plaga mesta delen intet annat dricka an vatten, och
då sad felas, åta de barkbrod.« Da skal Bispen for-
bavset have udbrudt: »Folk, der æde Træ og drikke
Vand, dem kuer ingen Fanden og mindre nogen anden I
Brødre! vi gjorde sikkert klogest i at gaa bort herfra
igjen.« — Imens vedbleve Dalpilene at flyve tværs over
Elven, og Danskerne fulgte dennes Løb til Bjorkarsbo
02 Ka risbo, henad Sonnbo til. Per Svensson havde
imidlertid ingen Lyst til at lade dem slippe saa let: med
den ene Del af sine Folk drog han om Natten mod Nordøst,
over en Mils Omvej, forbi On og Jularbo samt Viddersbo
02 Lund til Folkarna Kirke og herfra over Kungsgården
til Utsunda Færge, hvor han gik over Elven. Paa
samme Tid gik Olof Bonde med den øvrige Del af Folket
over Elven ved Brunnbåck Færge. Tidlig om Morgenen,
formodentlig har det været i de forste Dage af April,
angrebe de saa Fjenden fra begge Sider, og der rejste
sig en haard Kamp, i hvilken de fleste af Danskerne
faldt for Dalkarlenes Køller og Pile, medens en Mængde
joges ud i Elven, hvor de druknede. Resten forfulgtes
over Sonnbo Ilede lige til Hemmingsbo, som ligger
i Vestmanland, i Flåckebo Sogn, omtrent tre Mil vest-
sydvest for Sala. Bedst slap de tre Bisper fra Legen:
de reddede sig tilfældigvis alle ved Flugten.

Dalkarlene vare i Slaget kun [væbnede med Buer
og Spyd samt Køller og Oxer; de savnede alle Slags
Skydevaaben. Ikke saaledes deres Modstandere. Da det
nærmest var Pilene fra Dalkarlenes stærke Buer, som
gjorde Udslaget i Kampen, fik Brunnbiickslaget i Folke-
munde Navn af opilkriget", og endnu stundum graves
der Pile op, hvor Slaget stod.

13*

196

Gustaf Vasa var i Gefle, da et lognagtigt Rygte
bragte ham Efterretning om Per Svenssons og Olof Bondes
Nederlag, og med ilsom Angst skyndte han paa sin Færd
for at komme dem til Undsætning. Da han kom til Husaby
Kloster ved Hedemora, slog Rygtet imidlertid om til den
sikre Efterretning om hans Folks forste Sejr i aaben
Mark; og med gjenfødt Mod kunde han fortsætte sit
store Befrielsesværk. Da var det, han gik tilbage til Hede-
mora, som ovenfor sagt, for at ordne og øve sin Hær.

Det var for at vandre med Per Svensson fra Brunn-
båck over Folkærna til Utsunda, for at tage med Færgen
over Elven her og følge Slagmarken paa den modsatte
Bred, ud over Sonnbo Hede, - det var for at sole min
Sjæl paa de Steder, hvor den forste, friske Kamprose
var voxet i Frihedens Morgengry, — det var nærmest
derfor, jeg var kommen til Brunnbåck. Jeg gav derfor
Pigen Ordre til at vække os tidlig næste Morgen. »»Hur
bittida?« Klokken 5|. '>Får det då lof att vara kaffe?«
Nej, Knækkebrød med Smor og en Kande Mælk; men
Kl. 5.T ville vi vækkes. »Ja bevars!« — Og hun holdt
Ord. Men det skylregnede, da hun kaldte, det regnede
saa tæt og saa voldsomt, at vi knap kunde skimte Elven,
der bugtede sig under vore Vinduer. Og Klokken blev
syv, otte, ni, ti, elleve, men det vedblev at skylregne,
og hværken Værten eller nogen af Folkene mente, at
det blev Opholdsvejr den Dag. Jeg var altsaa i Brunn-
båck og maatte forlade det igjen uden egentlig at have
været der; thi det gjaldt om at kunne naa Vesterås i
Aftenens Løb, for næste Morgen tidlig, Bellmansdagen,
at kunne komme med Dampskibet til Stockholm. — Det
var vort eneste egentlige Uheld paa hele vor Dalrejse,
thi ved Siden ad dette var det Smaating, at Synskredsen
havde været en Smule graaladen, da vi stode paa Bergs-

197

angsbackarne; Gaarsdagens Æventyr, da vor kostelige
»smultronsylt« blev maset, skal jeg ikke nævne.

Men der var intet at gjore eller ændre: vi maatte
til Vesterås, og det gjaldt nu blot om at komme afsted.
Efter langsommelige Underhandlinger tik jeg ikke alene
en stor lukket Vogn af den villige og billige Gæstgiver
i Brunnback, men jeg fik endog, hvad der holdt langt
haardere, imod meget god Betaling Skjutsbonden til at
spænde sine Heste for den. Saaledes var altsaa alt i
Orden, og ved Middagstid gik vi paany over Dalelven,
jeg tror for sextende Gang — den, der aldrig er gaaet
under »Linien«, roser sig naturligvis af at være gaaet
over Dalelven, og vilde maaske knap bytte Kaar — ; og
en god halv Time senere sagde vi ved Brovallen Dalarne
Farvel. Imidlertik kunde jeg ganske vist med Unge
have Lyst til at holde mig ved gammel Vane og give
Geograferne en god Dag. Der kan ikke være Sporgs-
maal om, at han jo har fuldkommen Ret, naar han siger:
»Vid Brunnback ar den naturliga »ransen mellan
Dalarne och Vestmanland. . . Hvarfijre den sjelfkloke
geografien laggt grånseskillnaden en half mil soder om
elfven, vet jag icke, om icke af samma skål, som des-
potiska husbonder gifva orimliga befallninger, blott f()r
det nijjet skull att åtlydas.«

Ihvilketsom — vi vare nu aldeles utvivlsomt naaede
ind i Vestmanland, som vi omtrent havde et D()gn
til at gjennemfare. Vejret klarede allerede, da vi efter
fire Timers Kj(jrsel naaede Sala, og saa meget af Solv-
værket, som man kunde glæde sig ved uden at fordybe
sig i selve Gruberne, fik vi lykkeligvis at se. Vi fik end-
videre den levende Overbevisning, at man gjor skammelig
Uret mod Vejen mellem Brunnback og Vesterås, naar
man kalder den »ful«, ja »utomordentlig ful«; den har
endog flere i hoj Grad maleriske Partier, hvor Sner,
Skove og Bjergstrøg komme snart legende snart alvors-

198

fulde hinanden imøde. Navnlig gjælder dette maaske om
Vejen hinsides Sala, mens man i Særdeleshed mellem
Sala og Vesterås faar Lejlighed til at sande, at Vestman-
land er et af Sverrigs frugtbareste Landskaber. Endelig
gav det os en hel Del Moro at se de lange Vogntog,
som kjørte Ved og Tømmer til Staden, og i hvilke kun
hveranden eller hvertredie Kærre havde en Kusk, hvem
Hesten for den eller de følgende Kærrer trolig fulgte
uden at blive ledet af nogen selvstændig Styrer. Vestman-
lændingen synes at have noget af Jydens Natur i sig,
thi man saae næsten aldrig Kusken sætte sig paa Læsset,
men for at spare Hesten for sin egen Tyngde gik han
ved Siden ad Vognen.

En Milsvej for vi naaede Vesterås, kom vi forbi
den gamle, berømte Romfartuna Kirke, bygget, hvor
for mange, mange Tider siden den fromme, uskyldige
Lars Romfar ar led Misdæderens forsmædelige Død
paa en Mistanke, hvis Ugrund strax blev godtgjort af
den klare Kilde, som sprang ud af Jorden, hvor hans
Blod havde flydt. Men udenfor samme Kirke var det,
at Gustaf Vasa St. Jorgens Dag (23. April L521)
mønstrede sin Hær, da han efter Brunnbackslaget havde
øvet og ordnet den ved Hedemora. Han fylkede den her
i sex Roder, som han atter ordnede i to storre Delinger,
over hvilke han satte et Par gamle, prøvede Sture-
krigere til Øverster: Lars Olofsson Bjornram (hvem
vi kjende fra Mora og Tuna) og Lars Eriksson.

Og endnu i Tide naaede vi det minderige Vesterås,
hvor vi næste Morgen i Klokker Sj o s trom ganske rigtig
fandt den fortræffelige Vejviser, som Lektor Hwasser
havde lovet os. Slotshojen, Gymnasiet, Domkirken osv.,—
ja, det var lettere at skrive en tyk Bog om Vesterås,
end at rede sig derfra i nogle faa Linier; men i Dom-
kirken ligger den ridderlige Svante Sture begraven,
Sverrigs Rigsforstander; her fandt ogsaa efter et Liv af

199

Brøde, Omvæltning og unævnelig Lidelse den hijjtbegavede
Vasason, den ulykkelige Erik den Fj ortende Gravens
Fred, og paa hans Kiste hviler det Spir, som Gustaf
den Tre die egenhændig brød af Kronrøverens og Broder-
morderens Monument i Upsala og flyttede hidhen : en
historisk og poetisk Retfærdighed, der forekommer mig
som det smukkeste Træk i hele Gustaf den Tredies Færd.

— Og saa det Rum, hvori Gustaf Vasa (1527) knuste
Præsternes og Riddernes Modstand i den kloge, myndige
Hans Brask og den hæftige, ærgjærrige TureJonsson
Roos, og atter tog den Krone op, som han alt havde
lagt tilside, fordi »icke den vårrste i helfvetet skulle vilja
vara eder konung, an mindre någon menniska«, og fordi
'»vi måge arbeta på edert basta, så mycket vi formå,
så hafva vi dock ingen annan Ion d erfore att vanta, an
att I giirna sagen, det yxan sutte i hufvudet på oss,
fast ingen tors sjelt hålla i skaftet ;<■ men »en sådan
l()n kunna vi likaså val undvara som någon af eder.«

— Paa Vesterås Rigsdag blev Gustaf virkelig Konge og
gav Sverrig en virkelig Kongemagt, som — Kristian den
xVnden skulde og vilde haft den I Thi vel kan jeg ikke
fuldstændig underskrive, hvad der allerede for mange
Aar siden blev udtalt af en af vor Kronnikeskrivnings
luiværende Oldermænd (Afzelius), men der er dog langt
mere Sandhed end l'sandhed i det: »Nn satt Gustaf
Eriksson envaldskonung i Svea - och Gotaland, och
egde efter gammal konungslig rått att allena rada borgom

och landom, kronones slott och Upsala r)de De

andeliga blefvo från den tiden konungen icke mycket

bevågna Konung Kristian var folkviin och adels-

hatare ; konung Fredrik deremot uj)i)oft'rade bondens riitt
for adelns skull. Konung Gustat i Sverige var lika
sinnad som konung Fredrik och var liinge hatad affolket,
emedan jåmval i Sverige »hoken satt i eketopp«, det iir:
adeln upjdiiijdes och riktades; men »smafoglarne sOrjde.«««

200

Men — vi vare jo kun faa og korte Morgentimer
i Vesterås ! Om Formiddagen bar Dampskibet os atter
forbi Mælarens tusinde Øer og alle dens tryllende Kyster
til Birger Jarls gamle Stad, til Mælarens Dronning, hvor
den trofaste Harald Wieselgren stod paa Riddar-
holmen for at tage imod os; og længe varede det ikke,
for vi i Selskab med ham, med Avgust Sohlman,
GustafLaurin og Kristian Loven droge fra Strom-
parterrn den vante Vej til Dj ur går den, til Bellmans-
festen! Men — alt dette har jo dog egentlig slet intet
at gjore med min »Rejse i Dalarne«. Denne var allerede
sluttet, uigjenkaldelig sluttet. Paa den var det, jeg tillod
mig at indbyde mine Læsere. For mig var den som et
Æventyr af »Tusind og en Nat« ; maatte den kun ikke
for dem have været en tor og trættende Dagbog; maatte
i det mindste en lille Smule af Livets varme, farverige
Poesi være gaaet over i Fortællingens nedskrevne Ord!

Jeg tor' lige saa lidt nu som tidligere føre mine
Læsere op enten til den lærde Rigsarkivar Nordstrom
i hans Arkiv eller til den fortræffelige Bibliotekar K lem-
ming i »kungliga biblioteket«, skjont det dog er ganske
vist , at de raade med stort Frisind over kostelige
Skatte, med hvilke det vilde glæde mange flere end mig
at gjore nærmere Bekjendtskab; og i sin Virksomhed
bistaas de af Mænd, der umulig kunde være velvilligere
eller mere hjælpsomme og forekommende, hist: Bovallius,
Oxenstjerna, v. Feilitzen, Kuliberg og Granlund; her:
Ahlstrand, Wieselgren og Bergstrom. — Alle Stockholms
andre Samlinger lader jeg ligeledes ligge, baade Antikvitets-
museet, Skulptur- og Malerisamlingen, »Lifrustkammarn«
osv., ja til og med Riddarholmskirken, en svensk Ros-
kilde-Domkirke og maaske lidt til. — Men fra Stockholm

201

gjorde vi med Movrits Wester endnu en Udflugt: vi toge
til Strangnås med dens Domkirke o» »kunsssal«, hvor
Sverrigs menige Folk satte Kronen paa Befrierens Hoved;
til Tynnelsø, hvor den blodtyngede Junker Thomas
blev hængt i Egen, og maatte endda nojes med en Bast-
strikke for et Hampereb; til Råfsnås, hvor Borgen længst
er nedbrudt, men hvor Egen gror og gronnes endnu,
som Gustaf Vasa plantede, skjont den spaltedes af Lyn
paa Lyn : et Billede paa Sverrigs Trone, som han ogsaa
tømrede, og i hvilken Lyn slog ned paa Lyn, skjont
den staar endnu og skal, vil Gud! staa urokket til
Dagenes Ende; samt til Marie fred, den lille, fredelige
By, der ligger ved Foden at det stolte G rip sh olm,
Sverrigs andet, kongelige Skokloster.

Senere var jeg med Laurin ude vedVaxholm, at
se den engelske Flaade, som just laa der, de jærnklædte
Fæstninger, som svømmede paa Havet, Og endnu gjorde
jeg fra Stockholm et lille Svip til Enkøping, Sverrigs
eller Stockholms Amager , at hilse paa gamle Provst
Afzelius, Rasks Medarbejder ved Udgivelsen af Edda,
Geijers Medarbejder ved Udgivelsen af »Svenska Folk-
Yisor«, selv Forfatter af -»Svenska Folkets Sago-Hafder«
og af mangen en Vise, der slog dyb Rod i Folket, inden
han som Gubbe, men dog endnu mange Aar for tidlig,
tog »Afsked af Svenska Folksharpan«.

Den sidste Aften i Stockholm, den dejlige Aften
paa Hasselbacken — — jeg maa springe den over
som saa meget andet. Endelig forlod jeg Stockholm,
hvor jeg i syv Uger havde bygget og boet, og ad Soder-
teljekanal og Bråviken nåede jeg Xorrkøping, Sverrigs
tredie Stad og mægtig ved sin Handel og sine Fabrikker,
hvor jeg i flere Timer under den venligste og omhygge-
ligste Vejledning besaa Drags store Klædefabrik, den
storste i Sverrig. Det var vistnok nærmest Lektor Sun-
dins udmærkede Velvillie, jeg havde at takke for, at jeg

202

her kom til at forny et ældre Forhold til Onkel Adam,
den kvikke, men dybe, den højtbegavede, men barnlige
Digter. — Om Natten kjørte jeg saa til Søderkøping,
en Ruin af fordums Herlighed, et Trækors paa en Marmor-
grav; og tog herfra Kanalvejen til Motala Værksted,
hvor Onkel Adam havde henvist mig til sin Son, der
brugte tre stive Klokketimer til at gjore mig fortrolig
med Ildmændenes Gjerning. Undervejs havde jeg dog
hværken overset Asplångan eller Roxen eller de femten
Sluser ved Berg, eller glemt Vr eta gamle Klosterkirke,
hvor Mågens Nilson (Knud Lavards Morder) sover den
sidste stille Sovn ved Siden ad Ragvald Knapphofde,
Valdemar Birgersson og Kong Inge. — Fra Motala drog
jeg til Vadstena med den gamle Kirke og det gamle
navnkundige Slot, hvor jeg fandt lige omhyggelige Vej-
visere i den gamle Kronefoged Wallerstedt og den
livlige, kundskabsrige Dr. Hjertstedt. Gederne, som
en af vore nulevende beromte danske Rejsende saae
græsse paa Tagene i Vadstena, saae jeg desværre intet
til, thi Vadstena har i Mands Minde hværken kjendt Straa-
tag eller Klynetag, og altsaa heller intet »fårbete« paa
Tagene uden i Digterens Fantasi. Men i Kirken saae jeg
Ligstenen over den fromme men heltemodige Dronning
Filippa, der var »ædel og dejlig af alt sit Hjærte og
tjente Gud ganske gjærne« ; Ligstenen over Uhyret Josse
Eriksson, der tvang Dalfolket til at rejse sig under
Engelbrekt; Ligstenen over Rigsdrosten Bo Jonsson Grip,
den rigeste Mand, som nogensinde levede i Sverrig, Grips-
holms Bygherre, haard som Stenene i hans Borg og vild
som Fossene, ved hvis Styrtninger de havde ligget; og
Kisten, hvori nu Hertug Magnus gjemines, Gustaf Vasas
sagnrige Son, der ikke vilde »trolofva hafsfrun« og derfor
»fick vansinnig vara«. Og i Klosterbygningen, nu en Del
af Sygehuset, saae jeg Baaren, paa hvilken utrættelige
Munke bare den hellige Birgittes Lig fra Rom til Vad-

203

Stena. Det samtidige Billede af hende, som Imn laa paa
sin Dødsseng, havde jeg allerede seet i Klosterkirkens
Sakristi, ovenover Skrinet, som gj emmer Lævningerne af
hende selv og hendes Datter, den hellige Katrine.

Og saa drog jeg fra Vadstena, Omberg forbi, til
det venlige Stora- Aby, hvor jeg gæstede en Dagstid
hos den milde, livlige (tre, fire Maaneder senere afdøde)
Provst Rudebeck, hvem baade Sanggudinden og Tonerne
saa villig tjente. Med hans Son og Datter kjørte jeg til
Hestholmen, roede med dem paa Vettern forbi den dejlige,
vilde Rodgafvel, var inde i begge de storste Grotter
og besteg det store, yndige, frodige Omberg, lige indtil
»Hjessan«, der hæver sig 871 Fod over Havfladen, men
^" 74 Fod over Yettern; glemte da naturligvis heller ikke
»Apostelbøgene«, de forste Bøge, jeg havde seet, siden
jeg forlod Upsalas »botaniska tradgard«. — Paa Hjem-
vejen fra Omberg til Aby besaa vi de storladne Ruiner
af Alvastra Kloster og Kirke, nogle af de stolteste i
hele Sverrig; men Mindestenene over de fire sverkerske
Konger ere borte, og det er knap, at nogen kan vise
deres Lejested. — I Aby havde jeg det som i en af
Dalarnes Præstegaarde eller som hos gamle Afzelius i
Enkøping; men jeg maatte videre frem, og skjutset af
Gustaf Rudebeck, Provstens yngste Søn, drog jeg saa den
dejlige Klippevej over Sjoberga til Grenna, hvor man
har Vettern umiddelbar paa sin hojre Side og paa sin
venstre har det lange, hoje, skovgroede Bjerg, paa hvis
øverste Tinde de prægtige Ruiner af det stolte Brahehus
hæve sig. — P'ra Grenna gik jeg i en skrøbelig Baad
til den sagnrige Vi sin gsø, denne mægtige grønne Pærle,
skødesløst henkastet i den blaa Vettern. Her staa den
gamle statelige Kirke og Ruinerne af Per Ihahes Visings-
borg ved Siden ad de nyeMorbærplantninger; og her spøger
det tidlig og silde, imens Kvinder og Bih'n avle Silke
paa Dronning Josefinas gavmilde Opfordring. — Men ingen

204

Sø er saa lunefuld som Vettern : det ene Ojeblik slumrer
den, og dens Flade er saa blaa og glat som et Spejl;
det næste Ojeblik vælter den sine vrede Bølger fra
Dybet, som rort af en usynlig Haand; thi der er ikke
Vind, som kunde kruse dens Flade. Ogsaa dens vilde
Nykker fik vi at føle, da vi i Mulm og Morke, i Storm
og Regnskyl stævnede tilbage til Småland; og ikkun
Han, uden hvis Bad ingen Spurv falder til Jorden, be-
griber vel nogensinde, at vort Leje ikke blev redt os i
den vaade Grav, men at vi atter satte Fod paa fast Land.
Fra Grenna gik jeg næste Morgen over Vettern til
Hjo og herfra til Sko f de, hvorfra jeg gjorde en Ud-
flugt til Sk ara med den stolte Domkirke og til det
gamle Varnhem, hvis Kloster er faldet i Grus, men
hvis gotiske Korskirke med sine tre Taarne staar endnu,
opbygget af Magnus Gabriel dela Gardie, efter at
den var afbrændt af Danskerne; i mine Ojne noget saa
nær Pærlen iblandt Nordens Kirker, hoj og lys, venlig
og alvorlig, med Kongegrav ved Kongegrav, men ogsaa
med Birger Jarls Grav, den stolte Rigsforstanders,
der byggede Stockholm, gik i Korstog til Finland og
vilde hellere give Sverrig en Konge, end han selv vilde
være det, men vedblev dog at styre det med kraftig
Haand og grundlagde og udviklede dets nye Statsskik
og Samfundsorden. — To Gange kom jeg saaledes over
Axevalla Hede, hvor Minderne endnu spøge om For-
tidens blodige Kampe, og to Gange kom jeg over det
dejlige Billingen, ved hvis Fod Varnhem ligger, maaske
det skjonneste Bjerg i Sverrig, i det mindste kæmper
det om Rangen med Kinnekulle, Omberg, Bispklacken
og Lerdalsberget, men maa dog sikkert med alle de andre
vige for Areskutan. — Jeg havde altsaa, siger jeg, seet
baade Axevalla Hede og Billingen to Gange, inden jeg
fra Skofde brusede med Dampvognen ad Jærnvejen forbi
Falkøping og Allingsås til Gøteborg, hvor jeg tilbragte

205

omtrent halvanden Dag i en ædel og yndig Vennekreds,
i min gamle Vens, Domprovst Wieselgrens, fortræffelige
Hjem. Og paa Hjemvejen fra Gøteborg gæstede jeg
ligeledes i Helsingborg i halvanden Dag hos Wiesel-
grens og min fælles Ven, gamle Provst Ahn felt, inden
jeg efter fulde tolv Ugers Fraværelse gjensaa det elskede
Hjem, gjensaa alle de kjære og savnede ingen af dem
alle. - Ingen? — Jo, En! — Iblandt de sidste, jeg
sagde Farvel inden min Afrejse, var Peter Boisen.
Faa havde glædet sig inderligere, hjærteligere, oprigtigere
over den Rejse, jeg skulde g,jore, og det Udbytte, jeg
skulde hjembringe, end netop han. Da jeg hjemvendte,
var hans Gravhoj kastet.

»Jeg har mange Gange for været i Sverrig, jeg har
mange Gange tidligere glædet mig ved dets Kyster og
Klipper, dets Skove og Søer, dets Bjerge og Vandfald;
men saa vidt omkring havde jeg dog aldrig tidligere
været.« Jeg saae, hvad der glædede baade det indre
og det ydre Oje, hvad der hævede Aanden og styrkede
Hjærtet; jeg blev hjemme i en stor Del af mit Fædre-
land, hvor jeg tidligere var mere eller mindre fremmed.
Men nu, da jeg nedlægger Pennen, siger jeg med samme
Glæde, med samme Henrykkelse, som da jeg greb den:
»Jeg har hværken været i Rom eller Athen, jeg har
hværken staaet paa Kapitolium eller Akropolis, men —
jeg har været i Dalarne!«

[Jag lyckes mig åP: se sommarens kviill

sig spegia i "Dalarnes oga« ,

se lifvet kring hvimiande stiånders tjall,

se bergen , de blåa , de hoga ;

ocli hijra den trofasla minnenas sang

i skogarnes sus och i elfvernas gang,

besvarad ur berg och ur dalar.

Efter at have gjennemlæst Udhængsarkene finder jeg Anledning
til følgende Bemærkninger: Gagnef Sogn 'S. 36) regnes af Hermelin
til Bergslagen, hvortil det derfor ligeledes er regnet paa hosfølgende
Kaart. — Jeg har udtrykt mig mindre nojagtig om Lerdalsberget
(S. 105— 06'i, naar jeg har sagt, at det gaar »nordøst« om Siljan; der
burde nok blot staa »øst«. — Vidderboda (S. 137 og 193) kaldes
snart med delte, snart med mere eller mindre lignende Navne, men
kaldes af Tnneld (og flere) Vibberboda og henlægges af ham i Hede-
mora Sogn (Per Svensson var født paa Vikmanshyttan samme-
steds). — Østnorsbacken (S. 142) ligger snarere »ovenfor« end
•> mellem« Strand og Noret.

Af egentlige Trykfejl har jeg kun opdaget to:

S. 48, L. 14 f. o. allerinstændigste for: allerindstændigste;
- 112, - 4 f. n. tjent for: tjene.

Derimod er der kommet mange Uoverensstemmelser ind i Ret-
skrivningen, fordi den hværken er Sætterens eller min egen, men en
Læmpning.

Paa medfølgende Oversigtskaart, der er fremkommet ved en
Jævnføring af Hermelins, Forseils og Mentzers, ere nærmest kun de
Navne medtagne, som forekomme i Bogen, da det ellers vilde blevet
altfor overfyldt og dyrt. Af samme Grund ere Bjergtegningerne ogsaa
kun enkelte Steder udførte, men Skove og Moser slet ikke. Der-
imod ere flere Byer antydede ved Prikker, for at anskueliggjore,
hvorledes hele Befolkningen nærmest er sammentrængt langs Elvene
og Søerne. — Vejen langs Dalelven er desværre ikke ganske paa-
lidelig, da den nærmest er tegnet efter Hermelins Kaart; men den
,er omlagt, siden dette udkom.

J

PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

DL Barfod, Povl Frederik, 1811-

971 1896

D2B27 En rejse i Dalarne