(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Entomologiske meddelelser"

-^ 




i 




ENTOiOLOGISKE lEDöELELSER 



UDGIVNE AF 



ENTOMOLOGISK FORENING. 






ANDEN RÆKKE. 

FOKSTE BIND. 



lED 5 KOBBERTAVLER OG 1 TRÆSNIT. 



4\;04V)5' 



KJØBENHAVN. 

FOEENINGENS FORLAG. 
HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGfiANDEL. 

A. RUSENBERGS BOGTRVKKEUI. 

1897-1904. 






Redaktionen af dette Rind er besørget af G. Budde- 
Liind, Chr. Engelhardt og Dr. C. Jørgensen. 



7^ 



INDHOLD. 



Første Hefte. (1897). 

Side. 

Fr. Gudmaiin: Bidrag til Fortegnelsen over de i Danmark levende 

Lepidoptera 1 

G. Budde-Lund: Vor Jordklodes ældste ('ivilisation 33 

A. 1. Nielsen : Det tidlige Foraars Macrolepidoptora 38 

W. Schlick: Biologiske Bidrag. Coleoptera. 3 44 

Andet Hefte. (1899). 

W. Schlick: Biologiske Bidrag. Colcoptera. 3. Fortsættelse ... 49 
G. Budde-Lund: A Revision of "Crustacea Iso]ioda Terrestria», 

med 5 Tavler G7 

A. C. Jensen-Haariip: Om Esbjergegnens Billefauna 98 

A. Klöcker: Chionca aranoides Dahn.. en fur vor Fauna ny Flue 104 

Tredie Hefte. (1901). 

A. Klöcker: Lepidoptera fangne paa elektrisk Fyr 105 

L. Andersen: Lidt om vore Crioceris- og Cionus-Artor .... 110 
Chr. P^ngelhart: Tillæg til Fortegnelserne over de i Danmark 

levende Coleoptera 113 

Fjerde Hefte. (1902). 

Chr. Engelhart: Tillæg til Fortegnelsei"ne over de i Danmark 

levende Coleoptera. Fortsættelse 169 

J. C. Nielsen: Biologiske og faunistiske Meddelelser om danske 

Cynipider; med 1 Træsnit. (A short resumé) 229 

Femte Hefte. (1904). 

J. P. Kryger: Acherontia Atropos L 235 

William Sørensen: Danmarks, Færøernes og Islands Edderkopper 
med Undtagelse af Theridierne. (Araneæ Danicæ, Faroicæ, 
Islandicæ, Theridioidis exceptis) 240 



BIDRAG IIL F0RTEGNET.8EN OVER DE 1 
DANMARK LEVENDE LEPIDOPTERA 

VED 

FR. GUDMANN. 



Siden Hr. W. von Hedemann i 1894 i Entomologiske 
Meddelelsers 4. Bind ydede sit værdifulde Bidrag til Haas' 
Fortegnelse, har vor Fauna faaet saa betydelige Forøgelser 
i lepidopterologisk Henseende, at Tidspunktet synes kommet 
til atter at give et Tillæg, og jeg har efter Opfordring af 
Hr. von Hedemann med Fornøjelse paataget mig at affatte 
et saadant. 

Som bekendt omfatter det nævnte Bidrag kun Micro- 
lepidoptera, medens de ny tilkomne Arter af Macrolepidop- 
tera kun nævnes i en Note pg. 254. Da der imidlertid i 
Løbet af de sidste Par Aar ogsaa for de sidstnævntes Ved- 
kommende er sket en betydelig Berigelse af vor Fauna, 
væsentligst grundet paa det glædelige Faktum, at der er 
opstaaet en Kreds af yngre Samlere, som med Iver have 
kastet sig over denne Gren af Kutomologien, hai- jeg fundet 
det rigtigst at lade nærværende Tillæg omfatte begge Af- 
delinger, hvorhos jeg genoptager de omtalte i Noten hos 
Hedemann nævnte 5 Arter, dels for at vise deres Plads i 
Haas' Fortegnelse, og dels for at medtage deres Biologi. 
Hvad angaar de i det følgende ved sjældnere Arter nævnte 
Lokaliteter, har jeg medtaget det væsentligste af de i de 
senere Aar gjorte Iagttagelser, dog saaledes, at jeg ikke her 
har villet gentage, hvad der allerede findes omtalt i Over- 
lærer V. Strøm's fortræffelige Værk:. »Danmarks større 
Sommerfugle«. 



Da jeg imidlertid selv i de 3 sidste Aar saa godt som 
ikke liar beskæftiget mig med Indsamlingen af Macra og 
som Ffilge deraf ikke staar i Forbindelse med Samlerne paa 
dette Felt, har Hr. Forstkandidat C. Larsen velvilligst paa- 
taget sig at samle Bidragene for disses Vedkommende, hvor- 
for jeg herved bringer ham min hjærtelige Tak. 

Da det er min Agt at lade nærværende lille Arbejde 
fremtræde som et Tillæg til Haas" Fortegnelse, har jeg nøje 
fulgt det af ham benyttede System og ladet de for vor Fauna 
nye Macraarter fremtræde med Nummere, der angive deres 
Plads i dette. Hvad derimod de tilkomne Micra angaar, har 
jeg tildelt dem Nummere i Fortsættelse af de i Hr. v. Hede- 
ni ann's nævnte Arbejde opforte nye Arter, da dette synes 
mis at bringe mindst Konfusion overfor de efterhaanden 
ikke faa Tillæg. 

Nærværende Tillæg tilfører vor Fauna en Forøgelse af 
64 Arter (6 Macra og 58 Micra)*), hvilket for en stor Del 
skyldes Hr. v. Hedemann's energiske Indsamlinger af Nepti- 
culaarterne, ligesom ogsaa denne Gang Bornholm, hvor jeg 
opholdt mig i 3 Maaneder i 1895, yder et meget betydeligt 
Kontingent, nemlig 33 Arter. 

De Værker, som nedenfor citeres, ere: 
P. c. T, Snelien. De Vlinders van Nederland. Microlepidoptera. Leiden 

1892. (Snell.). 
H. V. Heinemann. Die Kleinschmetterlinge Deutschlands u. der Schweiz. 

(Fortsat af Dr. Wocke) 1863—77. (Hein.). 
L. Sorhagen. Die Kleinschmetterlinge der Mark Brandenburg. Berlin 

1886. (Sorh.). 
A. Bang-Haas. Fortegnelse. Naturh. Tidsskrift 3. R. IX og X Bd. 
V. Nokken. Fauna v. Esthland, Lievland u. Kurland. 
H. P. Duurloo. Nj-e danske Sommerfugle (Lepidoptera). Entomolog. 

Meddel. 2det Bind, 6te Hæfte. (Duurloo). 
W. V. Hedemann. Bidrag til Fortegnelsen over de i Danmark levende 

Microlepidoptera. Entomolog. Meddel. 4de Bind. (Hedemann). 
Borries. Danske Naaletræ-Insekter. Tidskr. for Skovvæsen VII Bind. 

(Borries). 

*) Heri ere indbefattede 2 af Haas i hans Tillæg strøgne Arter, hvis 
Forekomst her i Landet nu er konstateret. 



stettiner Entomologische Zeitung, Berliner Entomologische Zeitung og 
Entomological Monthly Magazine. 

Sluttelig udtaler jeg min Tak til alle dem. som paa for- 
skellig Maade have bidraget til dette lille Arbejdes Fremkomst. 



I. Macrolepidoptera'). 

Rhopalocera. 

Argynnis Fabr. 

13. Selene Schiff. Et Exemplar af Varieteten Rinaldus 
Herbst. , Jonstrup Yang 1895 (Forstkandidat W. 
Magius). 

Melitæa Fabr. 

17. Aurinia Rott. Samlet i Antal i Tidsvilde Hegn (cand. 

phil. J. Rasmussen). IJoriiiiolm (Hjorth). 
20 a. Matunia L. Hein. p. 03. Strøm p. 419. To Exemplarer 

ved Vesterborg paa Lolland (E. Skafte). Larven paa 

lave Planter. 

Par arge Hb. 

25 a. Maera L. (l)uurloo p. 283). Et enkelt Exemplar fra 

Bornholm (Hjorth). 

2bh.Egeria L. (Duurloo p. 283). Kt Exemplar saas ved 

Guldborgland den Ute Maj lS9tj (C. Larsen). 

C o li a s Fabr. 

43. Eilvsa Fabr. I de senere Aar er denne Art fundet 
iiyppigere, saaledes enkeltvis Geel Skov (Rosenberg), 
Bederslev (Grill), Odense (Skolebest. Jacobsen), Jern- 
banevolden (Kløcker), Vesterfælled (Sløjdlærer Larsen) 



*) De ny tilkomne Arter ere mærkede med f, og Numrene foran 
Artsnavnene henvise til Haas' Fortegnelse. 

1* 



og i Antal ved Hesselballe ved Uldum i Jylland 
(Lærer Christensen) og ved Horsens (G. AVorm Hansen, 
Kontorist Hansen). 

Lycæna Fabr. 

52. Astrarche Bergstr. Ligeledes fundet ved rxuldborgland 
paa Lolland (C, Larsen). 

Thecla Fabr. 

62. Ilicis Esp. Et enkelt Exemplar, den 31te Juli 1892 i 
Geel Skov (Rosenberg). 

Sy ri eb thus Bd. 

65. SerratvJæ Ramb. 1 Stk. ved Kanegaard (Hjorth) og 
2 Stk. ved Aarsdale (Lærer A. J. Nielsen), Bornholm. 

Heterocera. 
A. Sphinges. 

Se si a Fabr. 

3. S'phegi formis Fabr. 1 Stk. Tokkekøb (H. Bnrgesen). 

Pupper i uhyre Antal i Eliegrene paa en aaben Plads 

i Rude Skov (Fort.). 
7. Formiciformis Esp. Et Exemplar ved Holte, d. 28de 

Juli 1895 (Rosenberg), og et andet ved Horsens 

(G. Worm Hansen). 

Sphinx L. 

18. Pinastri L. 1 de senere Aar har denne Art vist sig at 
være udbredt i saa godt som alle vore Naaleskove. 
1 Stk. ved Trolleborg og meget hyppig i Tidsvilde 
Hegn (C. Larsen), 1 Stk. Bederslev Dale (Johansen) 
og Rønne (Hjorth). Jeg har iagttaget den paa alle 
de Lokaliteter, hvor jeg i de senere Aar har samlet. 

Zygæna Fabr. 
32. MelUoti Esp. Hyppig i Tidsvilde Hegn (C. Larsen). 



B. Bombyces. 

Hep i al us Fabr. 

5. Velleda Hb. 2 Stkr. ved Trolleboig 1894 (C. Larsen), 
flere Stkr. Lemvig (Lærer Sønderup). 

Limacodes Latr. 

14. Asella .Schifl'. 1 Stk., klækket at' Larve, funden ved 
Raadvad (C. Larsen), 

8 pi lo som a Stph. 

46. Mendicn L. Klækket i Antal ved ^Jrritslev og Otterup 
(Ä. J. Nielsen). 

Ar c ti a 8chr. 

52 a. Aulim L. (Duurloo p. 284). Et Exemplar ved Tids- 
vilde (Eosenberg). 

Emydia Bd. 

57. (irmnmica L. Ogsaa fundet ved R«jnne (Hjorth). 
t 57 a. Cribnm L. Hein. 15H. Et enkelt Exemplar, Juli 
1895 i Sandflugtskoven ved Hasle (Forf.). Larven 
angives at leve paa Lyng og forskellige andre lave 
Planter. 

Li tb o si a Fabr. 

62a.Complana L. (Strom 187. Hedemann Noten). Et 
enkelt Exemplar, den 12te Juli 1891 i Tidsvilde Hegn 
(Strøm). 

64. Muscerda Hfn. Et Exemplar ved Faaborg 1890 og et 
andet ved Trolleborg 1893 (C. Larsen). 

Hylophila Hb. 

75. Bicolorana Fsl. Enkeltvis ved Bloustred (Børgesen), 
Østrupgaard paa Fyen (stud. med. O. Møller), Mar- 
selisborg (de Nully), Horsens (G. Worm Hansen) og 
Svendborg (Krause). 



Ptilophora Stph. 

16 Ü. Plumigera W. V. (Hedemann, Noten. Hein. 215). 

Klækket i Antal i Juni af Larver fundne om Kitev- 
aaret paa Acer campestre i Vordingborg Kirkeskov 
(Duurloo). 

Drymonia Curt. 

84. Chaonia Hb. Et enkelt Exemplar, klækket fra Tidsvilde 
Hegn 1896 (C. Larsen). 

Asphalia Hb. 
9S. Flavicornis L. Hyppig ved Fusingo 1894 (W. Magius). 

C. Noctuæ. 

Acronycta O. 

(3. Alni L. En Larve i Rude Skov 1894 (Schlick). 
14. Rmnicis L. Ligeledes fundet ved Aarsdale paa Born- 
holm (A. J. Nielsen). 

Moma Hb. 

17. Orion Esp. Hyppig ved Trolleborg 1892 (W. Magius, 
C. Larsen). 

Panthea Hb. 

17 a. Coenobita P^sp. Enkeltvis Geel Skov (Schlick), Donse 

Overdrev (W. Magius) og Rude Skov (Engelhart). 

Agrotis O. 

19. Pohjgona Fabr. 3 Exemplarer ved Blouströd (Borgesen) 

og 1 do. i Dyrehaven (W. Magius). 

20. Janthina Esp. Ørbæk (Duurloo), Otterup Mose (Grill, 

0. Meller), Falsled, Trolleborg (C. Larsen) og Faaborg 

(Krause). 
23. Ohscura Brahm. Hyppig i Valby (Duurloo). 
27. Castanea Esp. Et Exemplar, klækket af Larve fundet 

ved Asserbo Overdrev (W. Magius). 



36. Dahin Hb. Flere 8tkr. ved Hald (C. Larsen). 

30. Depnncta L. Almiiiduli<i' ved Faabor"' og Falsled (C. 

Larsen) og Ko (Forf.). 
4(1 Ripæ Tr. Meget hyppig og i pragtfulde Varieteter ved 

Harboore (Engel hart). 
b\ -A. Sancia Hb. Et enkelt Exem|)lar i \'all)y (Duurloo). 
57. Prasina F. Hyppig ved Trolleborg (W. Magius, C. 

Larsen). 

Neuronia Hb. 

61. Cespitis Fabr. Falsled (C. Larsen) og Landbohøjskolens 
Have (W. Magius). 

Mamestra Tr. 

6^. Leucophaea View. 2 Stkr. ved Trolleborg (W. Magius). 

63. Advena Fabr. Hyppig, Trolleborg og Faaborg (C. Larsen), 

Otterup (Grill), og Sønderso (Krause). 

64. Tinda Brahm. Fundet ved Fusing© og Clausholm 

(W. Magius). 
72. Albicolon Hb. Otterup (Grill). 
74 a. Glauca Hb. Flere klækkede Exemplarer fra Kavnholte 

Plantage (0. Borgesen). 
7S. Serena Fabr. Enkeltvis: Slagelse (Børgesen), Ordrup 

(Duurloo), Birkerod (Zuschlag), Trolleborg (W. Magius), 

Otterup (Grill) og temmelig almindelig ved Könne 

(Hjorth). 

Dianthoecia Bkh. 

-j- 78 a. Albimacida Bkh. Hein. 341. Et enkelt i]xemplar 
ved Aarsdale paa Bornliolm, 1X1)4 (A. J. Nielsen). 

Ammoconia Ld. 

82 n. Caccimacv/a Fabr. Et PJxemplar ved Bloustrod (Bør- 
gesen). 

Polia Tr. 
83. Polywila L. Otterup (A. J. Nielsen). 



84. Flavicincta Fabr. Ligeledes fundet ved Faaborg (C. 

Larsen), og Otterup (Krause, de Nully og Grill). 

85. CM L. Trolleborg og Falsled ved Faaborg (C. Larsen). 

Dry o bot a Ld. 

85 a. Protea Bkh, Enkeltvis, Bloustrod (Bnrgesen), Trolle- 
borg (C. Larsen) og Vordingborg (Duurloo). 

Luperina Bd. 

90. Matura Hufn. p]nkeltvis ved Trolleborg (C. Larsen). 

91. Virens L. Enkeltvis ved liingedal paa Bornholm. 

Hadena Tr. 

92. Porjjhyrea Esp. Falsled, Trolleborg, Faaborg (C. Larsen), 

Næs (Falster) (Lærer Petersen), Guldborgland (Lol- 
land) (C. Larsen) og i Antal ved Fredensborg og 
og Grenaa (Forf.). 

93. Adusta Esp. Trolleborg, Faaborg (C. Larsen). 

94. Ochro/euca Esp. Otterup, J^insidelsborg (0. Moller), 

Vigeiso (Strom, O. Moller), Norup, Kjorup, Bederslev 

Dale (Grill). 
9(3. Furva Hb. Einsidelsborg, Aarsdale (Bornholm) (A. J. 

Nielsen). 
97. Abjecta Hb. Faaborg, Falsled (C. Larsen), Otterup 

(Grill), Ostrupgaard (O. Moller). 
101, Snblustris Esp. Otterup (Grill), Svendborg (Forf.). 
108 a. Pabvlalrieula Brahm. (connexa Bk.). (Hein. 310. 

Hedemann, Noten). Fire Exemplarer paa Sukker- 

lokning ved Hald, Juli 1893, (C. Larsen). Larven 

angives at leve om Foraaret paa Græs. 

Hyppa Dup. 

113 a. RcctUinea Esp. Tidsvilde Hegn (W. Magius, C. Larsen), 
Gronholt Hegn (W. Magius). 

Nonagria O. 
123. Cannæ Tr. Hyppig i Otterup Mose (Grill, O. Møller). 



124. Spargnnii Esp. Hyppig i Ottenip og Bordeso Moser 
(Grill, O. Mi)ller). 

Tapi 110 stola Lrl. 

130. Fulva Hb. Hyppig i Otterup og Norup Moser (Grill, 

O. Møller). 
132. Ehjmi Tr. Faxe Ladeplads (Duurloo), almindelig ved 

Gedser (Sønderup) og Vemmetofte (stud, mag. 

Hutzen-Pedersen). 

Leu can i a O. 

136. Impudens Hb. Flere Exemplarer ved Otterup (Grill, 

O. Møller). 
130. Ohsoleta Hb. 1 Stk. ved Trolleborg (C. Larsen), 3 

klækkede Expl. Ira Geel Skov (llosenberg). 
140. Straminea Tr. Trolleborg (C. Larsen), Otterup ((». 

Møller). 

Grammesia Stph. 

146. Trigrnwmka Hufn. Meget talrig ved Trolleborg (W. 
Magius, C. Larsen), Faaborg (Krause), Otterup Mose 
(Grill, O. Møller) og Tidsvilde Hegn (cand. phil. 
J. Rasmussen). 

(y ar ad ri n a O. 
150. Taraxaci Hb. Otterup Mose (O. Moller). 

Amphii)yra (X 

154. Pyramidea L. Vistnok overalt. Hyppig, Falsled og 

Trolleborg (C. Larsen), Faaborg (Krause), Beder- 
slev-Dale (Dalskov), Hillesvig (C. Larsen), Blokhus, 
Grenaa, Fredensborg, Ro (Forf.), Vemmetofte Strand- 
skov (stud. mag. Hutzen-Pedersen). 

155. Perflua Fabr. Trolleborg, Falsled (C. Larsen), Vemme- 

tofte Dyrehave (Hutzen-Pedersen). 



10 



Tæniocampa Gn. 

163. Opima Hb. Otterup Mose (Grillj, Lindeskov ved 
Ostrupgaaid (A. J. Nielsen). 

Panolis Hb. 

KU. Piniperda Panz. Imago enkeltvis i Tidsvilde Hegn 
(cand. pliil. J. Rasmussen), Aal-Skodstrup Plantage 
(Skovrider N. Fritz), Otterup Mose (A. J. Nielsen), 
Rønne (Hjorth). Larven talrig, særlig paa Wey- 
mouthsfyr i Tidsvilde Hegn, 1895 (C. Larsen). 

Pachnobia Gn. 

1(35. Leucographa Hb. Enkeltvis ved Lindeskov (A. J. 
Nielsen) og Guldborgiand (C. Larsen). 

Dyschorista Ld. 
169. Suspecta Hb. Otterup (A. J. Nielsen), 

Cleo c er i s Bd. 

173. Viminalis Fabr. Flere Stkr. ved Falsled og Faaborg 
(C, Larsen), Svendborg (Forf.). 

Ortho si a O. 

178. Pistacina Fabr. Meget hyppig ved Otterup (Krause, 

Grill, 0. Møller), 1 8tk. ved Faaborg (C. Larsen), 
Glostrup (stud. med. H. E. Petersen). 

179. Nitida Fabr. Hyppig ved Trolleborg (C. Larsen), Faa- 

borg og Östrupgaard (Krause), Marselisborg ved 
Aarhus (de NuUy, O. Moller). 

Orrhodia Hb. 

j 1S6 n,. Fubif/inea W. V. Hein 479. 2 Stkr. ved Corse- 
litze paa Falster, Oktober 1894 (Lærer Petersen), 
3 Stkr. ved Faaborg, den 10de April 1895 (C. Larsen) 
og 1 Stk. i Tidsvilde Hegn, Maj 1896 (W. Magius). 
Et Expl. klækket den 9de September 1895 af Larve 



11 



funden' midt i Juli s. A. i Egebæksvang (Hutzen- 
Pedersen). Larven paa forskellige Levtræer. 

Xylina O. 

18S. Socia liott. 1 Stk, ved Kallebodstrand (Duurloo). 

189. Furcifera Hufn. 2 Stkr., Tidsvilde Hegn, Maj lS<)(i 

(W. Magius, cand. phil. J. Rasmussen). 

Calocampa 8tph. 

190. Vetusta Hb. Faaborg (C. Larsen), Næs (Falster) (Lærer 

Petersen), Otterup (Grill, 0. Mßller), Bornholm 
(Hjorth). 

191 a. Solidaginis Hb. 13 Stkr. ved Otterup 1896 (ürill). 

Dasypolia Gn. 

192 a. Tempil Thnbg. (Duurloo p. 285). 1 Stk. ved Faaborg 

(PJ. Larsen), flere 8tkr. ved Kobenhavn (W. Magius, 
C. Larsen). 

Heliaca H. S. 
21B. Tenebrata Sep. Flere Stkr. ved Trolleborg (C. Larsen). 

Heliothis Tr. 

217. Dipsacea L, 2 Stkr. i Otterup Mose (Grill), et klækket 
Expl. fra Ribeegnen 1895 (Serensen-Kalf). 

Er as tri a O. 

221. Pusilla View. Hloustrßd (Børgesen). 

222. Fasciana L. Flere Stkr. i Tidsvilde Hegn (\V. Magius, 

C. Larsen). 

Catocai a Sehr. 

227. Frnxini L. Otterup ((Jrill), Hornbæk (W. Magius), 
Rønne (Hiorth). Klækket i Antal af Larver, fundne 
paa Poppel ved Birkerød (Zuschlag). 

22>^ ^. Sponsa L. Trolleborg (W. Magius, C. Larsen), Guld- 
borgland (C. Larsen). 



12 

229. Promissa Esp. Hyppig Trolleborg og Faaborg (C. Larsen). 

Toxocarapa Gn. 

230. Pastimmi Tr. Hyppig i Rude Skov (Feuerlein). 

A ven ti a Dup. 

231. Flexula Schiff. 1 8tk. ved Bloustrød (Børgesen) og 

et andet ved Faxe Ladeplads (Duurloo). 

Zanclognatha Ld. 

234. Tarsipennalis Tr. Otterup (Grill), Trolleborg, Faaborg 
(C. Larsen), Lindeskov Ostrupgaard (A. J. Nielsen, 
O. Møller). 

Brephos U. 
244. Parthenias L. Hyppig ved Fussingø (\V. Magius). 

D. Geometræ. 

Phorodesma Bd. 

3. Pmtulata Hufn. Enkeltvis ved Bloustrød (O. Børgesen), 
X:)strupgaard (A. J. Nielsen), Guldborgland (C. Larsen). 

Nemoria Hb. 

6. Strigata Müll. Otterup, Søndersø, Møen (Krause), 
Oslrupgaard (A. J. Nielsen), hyppig Ærø (de Nully), 
Guldborgland (C. Larsen). 

A cid al i a Tr. 

17. Humiliata Hufn. Otterup, Baardesø Mose (Grill). 
f 26 a. Decorata W. V. Hein. 718. 2 Explr. sidst i Juli 
1895 i Sandflugtskoven ved Hasle (Forf.). 

Pellonia Dup. 

26 b. Vibicaria L. (Hedemann, Noten), Hein. 707, Strøm 
559. Fundet i flere Expl. ved Refsnæs og ved 
Glatved Kalkbrud, syd for Grenaa (Strøm). Larven 



13 



angives at leve paa Thymus, Origanum, Tanacetum, 
Sarothaniniis. al" andre ogsaa paa (Iræs. 

Z o no som a Ld. 

28. Annulata Schulze. Marienlyst Vordingborg, Faxe Lade- 
plads (Duurloo), (luldborgland (C. Larsen). Alstrup 
paa Falster (Sonderup). 

Timandra Dup. 

32. Amataria L. Guldborgiand (C. Larsen), Vordingborg 

(Duurloo), Faaborg (C. Larsen), Ringedal (ForL); 
meget talrig ved Vemmetofte (Hutzen-Pedersen). 

R hyp aria Hb. 

33. Melanarin L. 1 Stk. ved Skafføgaard i Jylland (W. 

Magius). 

Ellopia Tr. 

43. Prosapiaria L. Den grßnne Varietet er fundet enkelt- 
vis paa Taasinge (de Nully), ved Falsled (C. Larsen) 
og ved Bederslev Dale og Ørritslev Hkov (0. Meller, 
A. J. Nielsen), og den rødligbrune Varietet er fundet 
hyppig i Tidsvilde Hegn (C. Larsen). 

Ku go ni a Hb. 

46. Alniaria Esp. {antitmnaria Wernb.), der af Haas opførtes 
som fundet i et enkelt Exemplar ved Tønder i 
Sønderjylland, er nu fundet i et Expl. paa Kalvs- 
lund Hede (Sørensen-Kalf) og 2 Expl. ved Ribe 
(Claussen). 

46 a. Fiiscantaria Hw. Enkeltvis, Otterup (Krause), Amager 
(Feuerlein), Valby (Duurloo) og ved København (W. 
Magius). 

Urapteryx Lea(di. 

58. Sambucaria L. Nu ogsaa funden paa Sjælland ved 
Vemmetofte (Hutzen-Pedersen). 



14 

Bi s ton Leach. 

75, Hispidarius Fabr. Et klækket Exemplar fra Trolleborg 
(C. Larsen). 

Boarmia Tr. 

SO. Cinctnria Schill'. Klækket fra Bloustrød (O. Børgesen). 
SO a.. Gemmaria Brahm. 1 8tk. ved Otterup (O. Møller). 
84. Angularia Thnbg. 2 Stkr. ved Ostriipgaard (E. Hansen, 
O. Miller). 

Fidonia Tr. 

t 92 a.Carbonaria Cl. Hein. 670. Samlet i Antal ved Kalvs- 
lund Hede, 1894 og 1895 (Sørensen-Kalf). Lige- 
ledes fundet i Lemvig Egnen (S^ønderup). 

Ortholitha Hb. 

103. Conrctata Fabr. Fundet i Ribeegnen (Sørensen-Kalf) 

og meget hyppig ved Lemvig (Sønderup). 

104. Pnkmbaria Fabr. 2 Stkr. ved Bederslev (Grill). 

Mesotype Hb, 

108. Virgata Hufn. Flere Exemplarer ved Harboøre (Engel- 
hart) og Blokhus (Forf.). 

Lit hostege Hb. 

110. ' Farinnta Hufn. Hyppig ved Faaborg (Krause, C. 
Larsen), Bederslev og Otterup (Grill, O. Moller). 

Chesias Tr. 

t 113 a. /?i//rt/a Fabr. Fundet ved Kalvslund Hede (Sørensen- 
Kalf), ved Kingkjøbing og hyppig ved Lemvig (Søn- 
derup). Larven skal leve i Juli og August paa 
Genista. 

Triphosa Stph. 
121. Dubitata L. Jonstrup paa Bornholm (A. J. Nielsen). 



15 

8(^0 to si a Stpli. 
iL^^. Budiata HI), ntleriii) (A. J. Nielsen). 

Tjygris Hb. 

ll?(J. lieliculala Fabr. 'J'rolleborg (C. Larsen), Strandegaard 
Dyrehave (Diiiirloo), Marselisborg (de Niilly). 

Cid aria Tr. 

138. Siterala Hiifn. Eliasminde (de Nully, Krause, U. Møller). 

141. Immanata Hw. Otterup (({rill). 

147. (Juadrifasciarin CI. 2 Stkr. ved Faxe Ladeplads (Diiur- 

loo); enkelt i Vemnietofte 8trandskov (Hutzen- 

Pedersen). 
150. Svffumata Kb, Otterup (A. J. Nielsen), Guldborgland 

(W. Magi us). 
IGO. Unamjulata Hw. 1 Stk. paa Møens Klint (Krause). 
170. Testaveata \)m\. Lindeskov, Østrupgaard (A. J. Nielsen). 

180. Mgrofasciaria Coeze. Enkeltvis ved Trolleborg (('. 

Larsen), Hesselager (de Nully), Faaborg (Krause). 

181. llubidata Fabr. Faxe Ladeplads (Duurloo), Søndersø 

ved Odense (Krause). 

Eupithecia Curt. 

186. Oblongata Thnbg. Otterup (Grill, O. Møller), Born- 

ii(dm (Forf.). 
IHS. Venosatu Fabr. Hyppig i Kibeegnen (Sørensen-Kalf), 

Baardesø Mose (Johansen). 

197. Succenturiata L. Otterup (A. J. Nielsen), Falsled, 

Faaborg (C. Larsen). 

198. Subftilvata Hw. Otterup ((irill A. J. Nielsen), Faaborg 

(C. Larsen). 
'im. Imiotala Hufn. Otterup (Grill, O. IVJøller). 
217. Lanceata Hb. Bøllemosen (C. Larsen). 



16 



IL Mierolepidoptera*). 

A. Pyralidina. 
Asopia Tr. 

Glaucinalis L. (Haas 3). To Exeniplarer fra Ribe- 
egnen (SBrensen-Kalf), tiere Stl(r. paa Sulvlvérlokning 
ved Otterup (A. J. Nieisen). 

Heliotliela (In. 

Atralis Hb. (Haas 14). Tillige fundet ved Valby 
(Duurloo). 

Threnodes (In. 

Pollinalis "^(M^. (Haas 15). Flere Explr. fra Kibeegnen 
(Sørensen-Kalf), og hyppig ved Lemvig (Sønderup). 

Eu ry er eon Ld. 

51. Paleulis Schifl". Hein. 118. Et enkelt Exemplar ved 
Gedser (Sønderup). Larven angives at leve selskabe- 
ligt i Skærmene af Daucus (Jarota, Peucedanum ()re- 
oselinum. i August, September: Larven overvintrer. 

A een tro pus (Jurt. 

ISevw Kol. (Haas 49). Uhyre talrig ved Faaborg 1894 
og hyppig Hillesvig (luldborgland 1896 (C. Larsen). 

Crambus Fabr. 

Chrysomichellus Sep. (Haas 62). Enkelt ved Ringedal 

paa Bornholm. 
Verellus Zinck. (Haas i^iCi). Et Par Explr. ved Ringedal, 

Juli 1895. 
LithargyreUus Hb. (Haas 75 a). Flere Explr. i Juli 

1895 i Sandflugtskoven ved Hasle. 



*") De ny tilkomne Arter ere mærkede med Numre fra 51 (inclusive) 
som Fortsættelse af Hedemann's Fortegnelse. 



17 



Deliellus Hb. (Haas 77), Hyppig udbanket af Fyr i 
Begyndelsen af August, sammesteds som foregaaende. 

Dioryctria Z. 

52. Splendidella H. S. Kagonot har i »Mémoires sur los 

lépidoptiToS" \\\ p. 195 og 198 udskilt D. splendi- 
dell.i H. S. (= Abietella Dup.) fra D. abietella F. 
Medens Exemplarerne i Musæets danske Samling saa 
vel som alle de senere fangne Exemplarer, jeg har 
set, alle maa henføres til D. abietella F., har jeg 
udl)anket et enkelt Stykke af D. Splendidella H. S. 
sidst i Juli 1895 af Fyr i Sandtlugtskoven ved Hasle. 

Salebria Z. 

Fusca Hw. (Haas 80). Hyppig udbanket af Lyngstakke 
i Hammerskoven, Juli 1895. 

Nephopteryx Z. 

53. Obductella F. K. Hein. 158. Et Par Explr. i Juli 

1895 ved Ringedal. Larven angives at leve i Juni 
paa Mentha arvensis. Origanum vulgare o. a. 

Cryptoblabes Z. 

Bistriga Hw. (Haas 86). Et Par Explr. klækkede af 
Larver, fundne i August, September 1895 ved Uingedal. 
Larven lever i et løst Spind paa Spidsen af Ellegrene 
og forraader sig ved at fastspinde enkelte visne Plade 
til sin Bolig; Puppen overvintrer. 

Myelois Z. 

Epelydella Z. (Haas 86 a). Ikke sjeldeii ved Ringedal, 

Juli 1895, udbanket af Slaaen. 
Consociella Hb. (Haas 87). Larver og Pupper fundne 

i stort Antal i Spind paa Spidsen af Egegrene ved 

liingedal. 
Sodalella Z. (Hedemann 1). Et enkelt Exemplar, 

klækket af Pujtpe, indsamlet sammen med Pupper 

af M. Consociella Hb. 

2 



18 



Advenella Zinck. (Haas 88). Enkeltvis, Ringedal, 
Juli 1895. 

Nyctegretis Z. 

54. AchatineUa Hb. Hein. 187. Flere Kxplr. ved Kinge- 

dal og Sandflugtskoven ved Hasle, sidst i Juli og 
først i August 1S95. Larven angives at leve i Juni 
i en tætspundet, rorformet Gang mellem Rødderne af 
Sedum sexangiilare. Artemisia carapestris, Gnaphalium 
dioicuni o. li. 

Homoeosoma Curt. 

JSimbellum Z. (Haas 92). Enkeltvis ved Ringedal, 

Juli 1895. 
BinaeveUmn Hb. (Haas 92a). Et Par Explr. ved 

Ringedal, Juni, Juli 1S95. 

Aner asti a Hb. 

55. Lotella Hb. Hein. 200. Et enkelt Explr. i Begyn- 

delsen af Juli 1S95 ved Ringedal. Larven angives 
at leve i et langt med Sand og Excrementer beklædt 
Rør mellem Stænglerne af Calamagrostis epigeios, Aira 
canescens og Festiica ovina. 

p] p li est i a (tii. 

Kühniellu Z. (Hedemann 2). Klækket fra ^lannagryn, 
Faaborg (C. Larsen). 



B. Tortricina. 

Teras Tr. 

56. Fimbrianvm Thnbg. Dissert. Ent. 11 p. 44, Hering, 
Stett. ent. Zeit. 1^89 p. 290. Et enkelt Exemplar 
den 2den Februar 189(3 ved Lersøen (C. Larsen). 
Niveana Fabr. (Haas 11). Flere Explr. i Rude Skov 
og Dyrehaven (C. Larsen). 



19 



Tort rix Tr. 

Poduna Sc. (Haas 22). ?var. Snuberiana Sorli. Berlin, 
ent. Zeit. XXVI (1XX2) p. 131 : Hering Stett. ent. Zeit. 
1S91 p. 145. »Denne Form, hvis Artsberettigelse endnu 
er tvivlsom, blev i en længere Aarrække udelukkende 
klækket i en lille Have i Hamborg fra en enkelt- 
staaende gammel Busk af Syringa vulgaris. Senere 
blev den i Stettin klækket fra Fraxinus excelsior. Paa 
Garnisons Kirkegaard i Kobenhavn indsamledes i 
Foraaret 1S95 en Del Larver fra Salix viminalis og 
Crataegus Oxyacantha, som holdtes afsondrede. Den 
8de Juli fremkom af Larver fra Salix en ^ af Saube- 
riana og den 2Sde .luni en $ af dem fra ('rataegus. 
Først naar en neje Beskrivelse af Larven foreligger, 
vil det kunne fastslaas om Sanberiana er en god Art.« 
(Hedemann). 

57. LJnlfasciana Dup. Hein. 40. En enkelt J*, Juni 1<S95 

ved Ringedal. Larven angives at leve om Foraaret 
paa Ligustrum vulgare. 

Sciaphila Tr. 

58. Sinmna Stph. IV p. 12S; P,arrett, Ent. .Afonthl. Afag. 

XX p. 240. »1 Begyndelsen af August bankedes en 
frisk 5 ud af Gran paa Spanager. Der saas tiere 
Explr., men under Indtrykket af, at det var (m af de 
mange Varieteter af Wah/bomiana L., bleve de ikke 
medtagne. 

Rimeligvis er Dcriiana Lak., som Snel. p. 228 og 
Hein. p. GI anfore som Varietet til Wahlbonnana L., 
denne Art.« (Hedemann). 
Pen-iana Hb. (Haas 55). Et Exemplar jma en Fyrre- 
stamme i Tidsvilde Hegn (C. Larsen). 

C o n c h y li s Tr. 

Straminea Hw. (Haas (i,5). Khekket i Antal af Fro- 
hovederne af Centaurea Scabiosa, Ringedal, Juli 1895. 



20 



Rufilana Hb. (Haas 67). Hyppig om Juiiiperus, Juni 

1895, Kiil ged al. 
Badiana Hb. (Haas 70). Hyppig udbanket af Arctium 

Lappa, Juli 1S95, Hingedal. 
Manniana Y. 1\. (Haas 12). i^t enkelt Expl., Juli 1895, 

Kingedal. 

Eetinia Gn. 

Turionana Hb. (Haas 78). IJonies nævner den som 
udbredt og hyppig i jyske Plantager: Bordrup, Varde, 
Sønder Omme og Frederiksholm. 

Duplana Hl). (Haas 7Sa). Ifolge Borries udbredt i 
Jylland, Tidsvilde Hegn. 

Pinivorana Z. (Haas 78b). Flere Explr. i Tidsvilde 
Hegn, 1895 (C. Larsen). 

Resinella L. (Haas 79). I Tillæget stryger Haas 
denne Art. Den er senere samlet i Antal i Tidsvilde 
Hegn af C. Larsen, og Borries har fundet den i Geel 
Skov, Hornbæks Plantage, Tidsvilde Hegn, Odsherred 
og Bromme Plantager; i Jylland ved Bordrup, Varde, 
Andsager o. fi. St. 

Euchromia Stph. 

Rufana Sep. (Haas 82). Flere ved liingedal, Juli 1895. 
Branderiana L. (Haas 84). Et enkelt Exemplar, ud- 
banket af Populus tremula, Juli 1895, Kingedal, 

Pen thin a Tr. 

59. Roseomaculana H. S. Hein. 111. Nogle Blade af en 
Pyrola-Art, der uden Tvivl havde været beboede af 
Larven til denne Art, fandt jeg i Sandflugtskoven 
ved Hasle, Juni 1895. Larven bojer Bladene baad- 
formigt sammen og er, efter at have overvintret, fuld- 
voxen sidst i April. 

Ser i c or i s Tr. 

Rooana de Graaf. (Haas 108a). Flere Explr.. Juli 
1895 Ringedal. 



21 



Lobesia (Jn. 
Permixtana Hh. (Haas li^O). Enkelt i Tokkekøb Hegn, 
Maj 1S95 (C. Laiseii). 

l'aedisca Tr. 

Grandaerana Z. (Haas 122). Et Ex|)lr. ved Faxe 1896, 
(Duurloo). 

60. Graphana Tr. Hein. 14S. Flere Explr. paa en sandet 

med Artemisia cami)estris og' Armeria vulgaris bevoxet 
Bakke, nær Ringedal, Juli 1S95. 

Semasia H. S. 

61. Candidulana Nokk. p. 41o. J Antal, udbanket af Arte- 

misia absinthium, sidst i Juni 1895 ved Ringedal. 
Larven paa *den nævnte Plante. Flyvetiden falder 
noget tidligere end hos 5. PupUlana (Jlerk., hvilket 
forklarer, at jeg ikke de foregaaende Aar, hvor jeg 
først begyndte at samle i Begyndelsen af Juli, har 
opdaget denne paa den nævnte Lokalitet meget hyp- 
pige Art. 
Granitana H. S. (Hedemann 7). Hedemann anfører 
at Larven var ukendt og formodedes at leve paa Gran. 
Dette sidste bekræftes af .Sorhagen p. 131. 

Grapholitha H. 8. 

Coniferana Rtz. (Haas 158), Endvidere fundet i Land- 
bohøjskolens Have {ij. Larsen), ved Varde og Gjør- 
dinggaard Plantager (Borries) og ved Ringedal. 

Cosmophorana Tr. (Haas 159 b). Klækket i- 2 Explr. 
1S95 fra Tidsvilde Hegn (C. Larsen). Larven lever 
i ældre Galler, hidrørende fra Retinia Resinella L. 

62. IJuplicana Ztt. Hein. 188. Flere Explr. sidst i Juni 

og sidst i August 1895 ved Ringedal. Larven angives 
at leve fra Efteraar til Foraar i Barken af Pinus, 
Abies og Picea. 

( ' a r p o c a p s a Tr. 

63. Splendana Hh. 8nel. p. 373, Hein. 194, Staudinger 



22 



Cat. llf^o. En frisk ?, sidst, i August ved Char- 
lottenlund. Larven lever i Agern. 

Phthoroblastis Ld. 

Ochsenhemeriana Z. (Hedemann 10). Et andet Explr. 
ved Nykübing paa Sjælland. (Forf.). 

Steganoptycha H. S. 

Fractifasciana Hw. (Haas 1H5). Af denne Art, som 
af Haas stryges i Tillæget Side 11)6, fandt jeg 2 
Explr. ved Ringedal, sidst i Juni 1895. 

Phoxopteryx Tr. 

64. Upupana Tr. Hein. 222. P]t enkelt Explr., midt i 
Juni 1895 i Tidsvilde Hegn (C. Larsen). Larven 
a.ngives at leve paa Ulm us om Efteraaret. 

Dich ror amp ha Gn. 

Saturnana Gn. (Haas 205 a). Et Par Exemplarer ved 
Ringedal, Juli 1895. 

C. Tineina. 

Fumea Hb. 

ßetulinn Z. (Hedemann 14). Igen et Par Explr. ved 
Ringedal, Juli 1S95. 

Blabophanes Z. 

Imel/a Hb. (Haas 9 a). Et enkelt Exemplar af den 
for Nordeuropa karakteristiske mørke Form, ferst i 
August 1895 ved Ringedal. 

Tinea L. 

Arcetla Fabr. (Haas 13). Et Par Explr. sidst i Juli 
1895, ved Ringedal. 



23 



Adel a Latr. 

RufimüreUa Sep. (Haas 40). Kiikelt vcd Kaaljor«'' (C. 
Larsen) og i Færgelunden ved Jægerspris (U. Moller). 

Scythropa Hb. 

Cratæyella L. (Haas 51 a). Flere ved Ringedal, Juli 1H95. 

Hyponomeuta Latr. 

65. Vigintipunctatus Ktz. Hein. 10<S. Larven samlet i 
Antal sidst i September 1894, men kun paa en enkelt 
begrænset Lokalitet, i Hornbæk Fiskerleje, skønt Foder- 
planten, Sedum telephium, hvorpaa Larven lever sel- 
skabeligt i store Spind, var en ret hyppig Plante 
paa mange Steder i Omegnen. Imago fremkom det 
følgende Foraar. (Forf.). 

Argyresthia Hb. 

Retinella Z. (Haas 65 a). Meget liyppig ved Ringedal, 
Juli 1S95, udbanket af Birk; enkeltvis fra Tidsvilde 
Hegn (C. Larsen). 
{\'(\. Lævigatella H. S. Hein. (i59. Hyppig i Svanninge 
Plantage ved Faaborg, Trolleborg og Tidsvilde Hegn 
(C. Larsen). Larven lever fra Efteraar indtil det 
tidlige Foraar i Gange under Barken af de unge 
Lærkeskud. Flyvetiden falder i Juni. 

Ocnerostoma Z. 

Piniariella Z. (Haas 75 a). Udbanket af Fyr ved Ringe- 
dal, Juli 1S95. 

Atem elia H. S. 

67. Ton/ualella Z. Hein. 113, Snell. p. 520, Sorh. p. 328. 
Den 1ste August toges 1 (^ paa en Ulmus-Stanimo 
paa Osterbro (Hedemann). Larven angives at minere 
i Bladene af Betula og Ulm us. 

P lu te 11 a Schrk. 
Porredella L. (Haas 77). Klækket i Antal i 2 Kuld 



24 



sidst i Juni og igen midt i August 1895 ved Einge- 
dal. Foderplanten var Hesperis matronalis. 

Cerostonia Latr. 

Sequellum Cl. (Haas 80). Et enkelt Exemplar, udbanket 
af Pil, ved Ringedal, Juli 1805. 

P sec a di a Hb. 

Bipunctella Fabr. (Haas 95). Larven funden paa Echium 
vulgare ved Kingedal, Juli 1805: et enkelt Explr. 
kla^kkedes i August s. A., men Hesten overvintrede 
og fremkom forst i den paafølgende Maj Maaned. 
>o'6. DeceingtdeUa Hb. Hein. LSO. Larven funden i stort 
Antal i September 1805 ved Ringedal. Den lever 
eakeltvis i et løst Spind paa Undersiden af Bladene 
af Lithospermum officinale. Imago fremkom næste 
Foraar. 

Depressaria Hw. 

69. Laterella W. V. Snell. p. 5S:>, Hein. 153, Sorh. p. 

177. Den 8de August tog Hedemann et frisk Explr. 
paa Stammen af en gammel Pil ved Kastelsgraven. 
Larven skal leve i sammenrullede Blade af Korn- 
blomster, (Centaurea Cyanus). 
Purpurea Hw. (Haas 105). Klækket i Antal sidst i 
Juli og først i August 1S05 af Larver, der fandtes 
først i Juli i sammenrullede Blade af Daucus Carota 
ved Ringedal. 

70. Capreolella Z. Hein. 164. Flere Explr. klækkede forst 

i August 1895 af Larver, der fandtes i Juli i sam- 
menrullede Rodblade af Pimpinella Saxifraga, ved 
Ringedal. 

Psoricoptera Stt. 

Gibboselia Z. (Haas 114). Enkelt først i August 1895 
i Dyrehaven (C. Larsen). 



25 



Gelee hi a Z. 

Cuneatella Dgl. (Haas 115). Imago talrig paa Pile- 
stammer, Juli 1S95, ved Kingedal. 

Bryotroplia Hein. 

DecrepideUa H. S. (Haas 130a). Ogsaa funden ved 
Ringedal, Juli 1S<)5. 

Lita Tr. 

71. LeiicomellaneKa Z. Hein. 270. Et enkelt Explr. midt 

i Juli 1H95 ved Hingedal. Larven angives at leve i 
Mai i sammenspundne 8kud af Silene nutans og 
maritima. 

Tel ei a Hein. 

Dodecella L. (Haas 150 a). Udbanket af Fyr ved 
Ringedal, Juli 1S05. 

Poecili a Hein. 
A/biceps Z. (Haas 152). Enkelt midt i Juli lHi)5 paa 
en Egestamme ved Kingedal. 

Par a si a Dup. 

72. Carlinella 8tt. Hein. 292. Flere Explr. Juli 1895 ved 

Ringedal. Larven angives at leve om Efteraaret i 
Frugtbunden og Froene af Carlina vulgaris. 

Dor yp hor a Hein. 

73. Luciddla Stph. Hein. 307. Ikke sjelden forst i Juli 

1895, men for Størstedelen i afHojne Explr., paa en 
fugtig Eng ved Ringedal. 

Lamprotes Hein. 

74. Lnicolorella H. 8. Hein. 310. Ret hyppig i Juli 1895 

ved Ringedal sammen med Monochroa tenebrella Hb., 
med hvilken Art den, flygtigt set, let forvexles. 



26 



Anacamp sis Curt. 

Anthylidella Hb. (Hedemann 23). Flere Explr. i Juli 
og først i August 1895 ved Kingedal. 

Acantophila Hein. 
Alacella Dup. (Haas 168 a). To 8tkr. ved Kingedal, 



Juli 1S05. 



K hi no si a Tr. 



Ferrugella W. V. (Hedemann 24). Hyppig i Kratskove 
ved Ringedal, Juli 1895. 

Cleo dor a Curt. 

75. Tanacetella Sehr. (= Striatella Hb.). Hein. .334. Imago 

hyppig, Juli 1S95, paa Blomsterne af Tanacetum vul- 
gare, ved Kingedal. Larven skal leve om Efteraarct 
i Blomsterkurvene af den nævnte Plante og indpuppe 
sig der efter at have overvintret. 

Mesophleps H. 8. 

76. Silacelius Hb. Hein. 337. Imago ikke sjelden Juli 

1895 paa bevoxede Skrænter ved Havet, Kingedal. 

Oecophora Z. 

Unitella Hb. (Haas 183). Funden ved Guldborgland, 

Juli 1896 (C. Larsen). 
Stipella L. (Haas 18S). Udbanket af Fyr ved Tokkekob 

og Tidsvilde Hegn (C. Larsen). 

77. Cinnamomea Z. Hein. 3S(). Flere Expl. i Juli og August 

lsi)5 ved Kingedal, udbankede af Gran og Juniperus. 
Tripuncta Hw. (Haas 191a). Enkelt, forst i Juni 1896, 
ved Vennerslund paa Falster (C. Larsen). 

78. Lunaris Hw. Hein. 383. Nogle faa Expl. i Juli 1894 

og 1895 ved Kingedal, udbankede af lichenrige Grene. 
Larven skal leve paa Eichener fra Efteraar til Foraar. 



27 



Hypatinia H. S. 

Binotella Tlmbg. (Hedenianii 2()). Flere Stkr., udhan- 
kede af Gran, midt i duni lSi)5, ved Tidsvildo (0. 
Larsen). 

Gracilaria Hw. 

79. Semifascia Hw. Hein. (520. Et enkelt Exemplar, ud- 

banket af Acer campestre, September 1895, ved Vor- 
dingborg (C. Larsen). Larven skal leve i Juli i en 
Bladkegle paa det nævnte Træ. 

Coleophor a Z. 

80. Badiipenella Dup. Hein. 535. Fanget i Here Explr., 

Juli 1S95, ved Ringedal. Larven skal leve paa for- 
skellige Løvtræer. 

81. Antenariella H. S. Hein. 535. YÅ Par Explr. forst i 

Maj : Geel Skov (Hedemann) og Kaadvad (Forf.). Lar- 
vesækken findes i April fastspunden paa Bogestammer. 

82. Orbitella Z. (Hein. 541, kun Sækken, Beskrivelsen af 

Imago horer til Viminetella Z.). Larven funden i 
Antal ved Nymølle, Oktober 1S95, (Hedemann og 
Forf.) og efter Overvintringen ved Giesegaard (Hede- 
mann). Larvesækken, der ligner Sækken hos C. Vi- 
minetella 7i., fandtes paa de nævnte Steder paa Alnus 
glutinosa, men angives ogsaa at være funden paa Birk 
og Vacciniuniarter. 

83. GlitzeUa Hofm. Hein. 543. Nogle faa Larvesække, 

fundne forst i Juni 1890 i Hornbæks Plantage paa 
Vaccinium vitis idæa (Forf.). 

84. Pratella Z. To Expl. ved Raadvad den 31te Maj (Hede- 

mann og Forf.). Larvesækken er funden fastspundon 

i Mos, men Foderplanten kendes ikke. 
Vitisella Gregs. (Hedemann 21»). Larvesækken ogsaa 

funden i Hornbæks Plantage paa N'aceinium vitis 

idæa (Forf.). 
Paripenella Z. (Haas '2'!}. Et Par Explr. ved Iv'ingedal. 

Juli 1S95. 



28 



Albitarsella Z. (Haas 23). Larven overordentlig talrig 
i September 1895, ved Kingedal paa Origanum vulgare. 

AlcyonipeneUa Kollar. (Haas 24). Larvesække samlede 
i Antal ved h'ingedal, September 1895, paa Blade 
af Centaurea lacea. 

Ditella Z. (Hedemann 31). Imago overordentlig talrig 
i Sandflugtskoven ved Hasle paa Steder, bevoxede 
med Artemisia campestris, først i August 1895. 

Troglodytella Dup. (Haas 34). Imago ret hyppig. Juli 
1895, ved Ringedal. 

85. Millefolii Z. Hein. 600. Knkelt sidst i Juli 1895 ved 

Ringedal. Larven, hvis Sæk i høj Grad skal ligne 
Sækken hos C. Directclla Z., angives at leve paa 
Bladene af x^chillea Millefolium. 

86. Absintliii Wk. Hein. 602. Imago ikke sjelden, sidst i 

Juni 1895 ved Ringedal. Den holder sig om Dagen 
skjult i de tætte Buske af Artemisia absinthium, og 
lader sig kun opskræmme ved stærk Tobaksrøg. 
Larven om Efteraaret paa den nævnte Plante i en 
Sæk, dannet af en udhulet Blomst: den overvintrer. 

87. Apicella Stt. Snell. S28. Temmelig almindelig ved 

Nymølle, Raadvad og Ordrup fra sidst i Maj til midt 
i Juni, (Hedemann). Larven lever udelukkende i Frø 
af Cerastium triviale, ikke, som Sorh. p. 258 angiver, 
ogsaa paa Bladene, 

(Jhrysoclista Stt. 

Terminellu Westw. (Haas 213 a). I Begyndelsen af 
Oktober fandtes Minerne, men næsten alle allerede 
forladte af Larven, i Bladene af Circæa lutetianaikke 
sjeldent i Skovene omkring Giesegaard (Hedemann). 

Butalis Tr. 

Knochella Fabr. (Haas 218). Cand. Schlick har fundet 
et andet Exemplar, dog uden at notere Findestedet. 



29 



Elachista Stt. 

88. Glcichenella F. Hein. öOl. Et enkelt Exemplar i .liili 
1<S95 ved Hingednl. Larven skal leve i Carex, Lu/ula 
j)ilosa og Aira fra Fl'teraar til Foraar. 

Sil. Incanelln H. S. Hein. )>. 488. Meget hyppig paa 
samme Titl og Sted som foregaaende. 

Tischeria Z. 

i>0. bodonæa v. Heyd. Hein. ()99. Hedemann har fundet 
Larven, der minerer i Egeblade, og hvis Mine er let 
at skelne fra T. complanrUo Hh., ved Nymølle, Geel 
8kov, Giesegaard og Spanager. Imago flyver i første 
Halvdel af Juni. 

Lithocolletis Hb. 

91. Dubilella H. 8. Hein. 672. Hedemann har klækket 

et enkelt Exemplar af en Mine paa Salix caprea, fra 
Ørholm. 

92. Junoniella Z. Hein. p. (J7;3. Minen ikke sjelden om 

Efteraaret i Hornbæks Plantage i Bladene af Vacci- 
nium vitis idæa (Forf.). Flyvetiden falder i Slut- 
ningen af Maj og Begyndelsen af August. 

93. Viminiella Stt. Hein. 674. Enkelt først i August 

1895 ved Kingedal. Larven angives at minere i Bla- 
dene af Salix caprea og viminalis. 

94. Corylifoliella Hw. Hein. p. 675. Nogle Miner, fundne 

i Juli, August 1895 paa Fyrus Malus ved Ringedal, 
kunne med temmelig stor Sikkerhed henføres til denne 
Art, idet de stemme ganske overens med Sorhagcns 
udførlige Beskrivelse p. 27'S. Minen hos denne Art 
adskiller sig bl. a. karakteristisk fra den ligeledes i 
Pyrus JMalus Blade oversædige .Mine af L. cüryli 
Nicelli. derved, at den er omtrent usynlig paa Bladets 
Underside, medens Minen hos sidstnævnte Art viser 
sig temmelig skarpt ogsaa paa Undersiden. 

95. Nice/iii Stt. Hein. 689. Minen i uhyre Antal i Juli 

og August 1895 ved Kingedal i Bladene af Corylus 



30 



Avellana. Et enkelt Exemplar, klækket i Foraaret 
1896 af en Mine funden paa samme Træart i Oktober 
1895 ved Brede (Hedemann). 

Bucculatrix Z. 

Nigricomella Z. (Haas 231). Larven ikke sjelden i 
Bladene af Chrysanthemum Leucanthemum i Juli 1895, 
ved Ringedal. Imago fremkom forst i August. 

Cidarella Z. (Haas 232). Larven nedbanket fra El i 
September 1895 ved Kingedal. Imago fremkom næste 
For aar. 

Ratisbonemis Stt. (Haas 234). Klækket i Antal, først 
i August 1895 ved Ringedal fra Artemisia campestris. 
Den har saaledes ogsaa 2 K'uld hos os. 

Nepticula Z. 

96. Viscerella 8tt. Hein. 733. Minerne fundne i Antal 

paa Ulmus campestris i Giesegaards Have, sidst i 
September (Hedemann). 

97. TUiæ Frey. Hein. 734. I Giesegaards Have fandtes 

Larven af denne Art sidst i September overordentlig 
talrig paa Lind og ofte 5 — 6 Miner i samme Blad 
(Hedemann). Trods energisk Eftersogen er den hidtil 
ikke funden andre Steder her i Landet. 
Graiiosella Z. (Haas 94). »Hedemann p. 273 anfnrer, 
at Glitz i Stett. Ent. Zeit. 1887 p. 277 paastod , at 
denne Art og /V. hjnobUiella Stt. vare synonyme. 
Wood har nu ved fortsatte Kla'kningsforsøg godtgjort 
at begge ere gode Arter. (Entom. Monthly Mag. 1894 
p. 47), Confusionen var opstaaet ved, at Stainton 
ved Beskrivelsen af L/nobiliella havde beskrevet dens 
Larve som gul, medens den er gron ligesom Larven 
af Gratioselta, og begge Arter minerei Blade af Hvid- 
tjorn. Imagines ere ikke vanskelige at skelne, idet 
Graiiosella i begge Ivøn har sort Hoved, medens Igno- 
biliella har rodbrunt Hoved. ^ (Hedemann). 



31 



Aiirella 8tt. (Hedemann 47). O^saa fundet ved Giese- 
oaard, (Hedemann). 
9S. llmivora Hein. Hein. 745. Sidst i Septeml)er landtes 
nogle faa Miner af denne Art paa Ulmus carapestris ved 
Juelliind. Larverne havde alle den af Nolcken p. 
70!) an forte blaagronne Farve (Hedemann). 
i)y. Pmnctorum Stt. Hein. 745. Klækket, August 1895, 
af Miner, der fandtes i uhyre Antal i .Iiili s. k. 
paa Prunus spinosa ved Ringedal. 

100. Sorbi Stt. Hein. 754. Kt P^xemplar ved Nymfdle den 

22de Juni og et andet ved Ordrup den 8de August 
(Hedemann). Larven minerer i Bladene af Sorbus 
au cu paria. 

101. Tiirbidella Z. Hein. 754. Et enkelt Explr. fanget 

midt i Juni ved Ermelund (Hedemann). Larven 
minerer i Bladene af forskellige Poppelarter. 

102. Cntharticella Stt. Hein. 763. Larven hyppig ved 

Spanager og Giesegaard. sidst i September, paa 
Rhamnus cathartica (Hedemann). 

103. SeplembreUa Stt. Hein. 763. Klækket af Larver, 

fundne sidst i September 1894 paa Hypericum ved 
(irenaa (Forf.). Indpupning i Minen, i jModsætning 
til de fleste andre Neplicula- Arter. 

104. Sttbbimacvlflla Hw. Hein. 7t)7. Imago i uhyre Antal, 

sidst i Juni 1S95, udbanket af Eg ved Ringedal. 
Et enkelt Exemplar udbanket først i Juni ved Nymølle 
og Larven funden i Antal sidst i September i Giese- 
gaards Have paa gamle Egetræer (Hedemann). 



D. Micropterygina. 

Eriofi-nnia Z. 

105. Purijurtlla Hw. Hein. 77s. Nogle faa Explr. forst i 
Maj i (iet'l Skov (Hedemann). Larven angives at 
minere i Biikebl;idt\ 



32 
E. Pterophorina. 

Oxyptilus Z. 

106. IJistans Z. Hein. 790. Funden midt i August i 
Hornbæks Plantage (Hedemann). 

Aciptilia Hb. 

Galactodnctijla Hb. (Haas 19). Ligeledes klækket fra 
Bogense-Egnen (C. Larsen). 



33 



VOR JORDKLODES ÆLDSTE CIVILISATION 

AF 

G. BUDDE-LUND. 

(UDDRAG AF KT FORF.DRA« HOLDT I STUDENTKRSAMFCNDET.) 

Hundredetusinder af Aar før den første Spire til den 
Pattedyrtype, hvorfra Mennesket er en Nedstamning, havde 
udviklet sig, har der paa vor Jordklode existeret en Civilisation, 
der, selv om den ikke er saa udviklet som vor Tids, dog i 
enkelte Retninger har været den lig, og paa enkelte Punkter 
endog har løst Problemer, som vor Tids Videnskab be- 
skæftiger sig med og endnu ikke har fundet Løsningen af. 

Vi see, at Menneskeracer eller hele Folkeslag, der i lange 
Tidsperioder have levet deres eget Liv, afsondrede ved geo- 
grafiske eller andre Forhold fra ydre Paavirkning, have frem- 
bragt en om end ensidig saa dog meget høi Civilisation, af 
hvilken vi senere have draget Fordel og endnu have meget 
at lære. 

De archæologiske Undersøgelser belære os om, at saavel 
den gamle som den ny Verden har huset Folkeslag, Tusinder 
af Aar tilbage i Tiden, hvilke have staaet paa et høit Cul- 
turtrin, og hvis Spor vi med Iver eftersøge. 

Dog i umindelige Tider førend Menneskene samlede sig 
i Selskaber, har Urmennesket og de anthropomorphe Aber 
streifet om som andre Markens Dyr paa Jordens Overflade; 
— og endnu længe før det første Pattedyr optraadte, vare 
Leddedyrene Beboere af Jordens Fastlande, og gennem denne 
Dyretype har Naturen rimeligvis gjort sit første Forsøg paa 
denne Klode og delvis ogsaa naat at danne en bevidst og 
sig selv erkendende Intelligens. 

I Termiternes, Biernes og Myrernes Samfund findes 
Jordklodens ældste Civilisation. 

3 



34 



Hvad jeg 'kan fortælle om disse Dyrs Liv er for kendt 
til at gentages her. x4.lt hvad der angaar Myrernes og især 
Biernes Selskaber har i lange Tider været Genstand for 
vedholdende Undersøgelser. Talrige Naturforskere have for- 
søgt at forklare Forskellen imellem »Instinkt« og »Fornuft«. 
De subtileste Udviklinger ere givne for at opretholde den 
menneskelige Fornufts principraæssige Supremati, og dog 
vinder den Anskuelse mere og mere Hævd , at der kun er 
en Gradsforskel. 

Vi skulle nu kort undersoge et af disse Leddedyrs 
Samfund, dets Sæder og Skikke, Myrernes, der bedre kendte 
end Termiterne og mindre underkastede Menneskets Paa- 
virkning end Bierne, bedst egne sig til denne Undersøgelse. 
Det er da en, især ved de sidste Decenniers Undersøgelser, 
tilstrækkeligt fastslaaet Kendsgerning, at Myrerne leve i vel 
ordnede Samfund, der bygge sig, ofte storartede, Fællesboliger, 
indrettede efter bestemte Systemer. I disse Localer ere 
Rummene specialiserede i forskelligt Oiemed, nogle til Be- 
boelsesrum, andre til Bornekamre, til Æggenes, Larvernes 
og Puppernes Opbevaring og Udrugning, atter andre til 
Forraadskamre, osv. 

Vi vide, at adskillige Myrearter, forudseende trange Tider, 
i de fede Aar samle Forraad til de magre: vi kende Exempler 
paa, at de for at sikre sig Forraad dyrke Jord og beplante 
denne med l)estenite Foderurter; de have forend Mennesket 
fundet Midler til at conservere deres Høst, de forarbeide 
»Conserves«; de dyrke i underjordiske Rum spiselige Svampe- 
arter; de have forstaaet at gøre sig [jeddedyr af andre Typer 
indbringende, idet de dels opsøge vildtlevende Bladlus for 
at indsamle disses Honningsaft, dels holde disse som Husdyr 
paa Stald. 

Man kender allerede henimod halvandettusinde for- 
skellige Arter af Leddedyr. hvis Liv i høiere eller mindre 
Grad er knyttet til Myrernes og Termiternes Samfund*). 
Hos de enkelte Myrearter er Antallet af Symbioter natur- 

*) E. Wassmanii: Kritisches Verzeicliiiiss der iiiNrinclvOpliileii luni 
terniitopliilcn Artliropodeii. Berlin 18it4. 



35 



ligvis langtfra saa stort; men man ivender dog Arter, hvor 
Antallet af Husbeboere gaar op til hundrede eller flere. 
Disse Husdyrs Hetydning for Myrerne er os endnu kun 
mangelfuldt bei^endt; medens nogle holdes for det Produkt, 
de i Form af Afsondringer levere til Myrernes Hus- 
holdning, ere andre ansatte til mere udvortes Bestillinger; 
nogle som en Slags Skraldemænd eller Renovationsfolk, idet 
de leve af eller bortskaffe Husets Affald eller Exkrementerne. 
— Men om de allerfleste af disse Dyr, der kun findes i 
Myreboliger, ere blinde og ubehjælpsomme, og uden Myrernes 
Omsorg vilde gaa til Grunde, og derfor utvivlsomt staa i et 
ftestemt Forhold til deres Værter, vide vi kun lidt. Enkelte 
synes endog kun opfostrede som en Slags Fornejelsesdyr for 
Myren ligesom de smaa Hunde hos Mennesket. 

Hvert enkelt Myresamfund har stedse gjort Fordring 
paa Herredjømmet over saa stor en Del af Jordens Overflade 
som mulig, og som det har kunnet overkomme; de have 
fort Krige med omboende Myrer af samme eller anden Art, 
og Krigene have ført til Seir eller Nederlag, og have til 
Maal haft Drab og Kov; Nedlæggelsen af saamange Fjender 
som muligt, om opnaaeligt, Udryddelsen af hele Modstan- 
dernes Flok ; Bortførelse af den Overvundnes Husdyr, og i 
mange Tilfælde af hans Larver og Pupper. Disse røvede 
Larver og Pupper ere da fra Barnsben, fra det Ojeblik de 
som udvikle<le Imagines vare istand til at tænke, blevne op- 
dragne til at Viere en underordnet Kaste hos Seirherren, 
og de ere blevne deres Herrers mest lyilige Slaver eller den 
tappreste Janitscliarhær. saameget mere som de aldrig have 
kendt andre Forhold, og stadig ere blevne supplerede med 
umælende Individer. 

Vi vide, at der hos Dyrene findes et Sprog, mere eller 
mindre udviklet; vi høre Lyde, der udgaa fra Dyr og be- 
svares med lignende, hvis Mening vi ikke kende; der gives 
Lyde hos Insekter, der ende i Høide eller Dybde, som vort 
Øre ikke kan opfatte. Enkelte Mennesker have i denne 
Retning, som bekendt, finere Høresans end andre. Om 
Myrerne have Stemme og Or(» vi<le vi endnu ikke sikkert, 

3* 



36 



det synes rimeligt ; men ligesom Mennesker, fod te døvstumme, 
kunne give sig tilkende og forklare sig for hverandre, saa- 
ledes kan Myrerne meddele sig til hinanden. Og dog sker 
denne Meddelelse vistnok paa en ganske anden og nemmere 
Maade end hos det døvstumme Menneske*). 

Naar vi erkende vore Sansers Kelativitet; vort Syns 
Mangel paa Opfattelsesevne i det, vi kalde Mørke, dets Di- 
stancebegrændsning, dets Uimodtagelighed for Indtryk af tal- 
rige Farvenuancer: vort Øres indskrænkede Tonescala; vor 
Lugts og Smags Begrændsning, vil man kunne forstaa, at 
der kan gives Sandser, der ere videre Specificationer af 
vore, og at der kan existere Former for Nerveindtryk, som 
vi ikke have nogen Forestilling om. Saameget er sikkert, 
at man hos Myrerne har iagttaget Indtryk af Glæde, For- 
færdelse, Befalinger o. Ign., der udgaaede fra enkelte Indi- 
vider med stor Hurtighed har forplantet sig til hele Folket, 
ofte som det synes pludseligt uden Bevægelse eller Berøring 
mellem de enkelte Individer. 

Jeg kommer nu til det mærkeligste Træk i disse Ledde- 
dyrs Liv, deres Kønsforhold. Der findes hos dem en For- 
meringsmaade, den saakaldte Parthenogenesis, som de har 
fælles med adskillige andre mere eller mindre beslægtede 
Former. Dette er jo tilstrækkelig bekendt, som ogsaa hvor- 
ledes denne enkønnede Formering foregaar i sine Hovedtræk. 
Men det er paa dette Punkt, at disse høitstaaende Insekter 
har forstaaet at udnytte Naturen; de vide nøiagtigt, naar 
Afkommet bliver en jiaQ&evog eller en jralg, ja, de kende 
Betingelsen for Kønsdannelsen, og kunne fremskaffe Kønnene 
efter Behag. De kunne hæmme det feminine Ægs Udvikling 
eller fremskynde det, saa de kunne frembringe af Ægget en 
saakaldet » kønsløs " Arbeider eller en Moder, og kunne 
saaledes, eftersom deres Samfunds Formaal og Talrighed 
forlanger det, fremskaffe begge Køn eller Kønsløse i for- 
ønsket Antal. Paa Grund af denne Opdagelse hos de æld- 



*) Conf. Chi. Janet i Ann. de la Soo. Entomologique de France. 
Vol. (52 p. 151» & vol. (i3 ji. 10!:». 



37 



gamle Myresamfund er kun et JMindretal af Individer blevet 
anvendt i Forplantningens Tjeneste, medens den store Hob 
er fuldstændig optagen af Arbeidet og Omsorgen for det 
hele Samfunds Vel. 

Siden Hippokrates Tider til den Dag i Dag har Men- 
nesket forgæves grundet paa Naturens Bestemmelse med 
Kønnene og søgt Loven for Kønsdannelsen uden at finde 
den; man har søgt den ad experimental Vei, ved anatomiske 
Undersøgelser og ved statistiske Optegnelser, og talrige 
Naturforskere og Filosofer have været optagne deraf; kun 
ad den første Vei kan Myrerne have gjort deres Opdagelse. 
Engang, for eller senere, vil Mennesket finde disse Love, 
og selv om de muligen ikke i Menneskets Liv vil faae den 
samme Betydning eller saa let kunne udnyttes som hos hine 
Leddedyr, der ere udviklede efter en ganske anden Orga- 
nisationstype end Hvirveldyrenes Kække, saa er der dog en 
Mulighed for at Hvirveldyrtypen tenderer mod samme Maal. 
Er den sexuelle Lov funden, og kan den bringes under 
Menneskets Paavirkning og til udøvelse i Menneskets Sam- 
fundsliv, og et tredie Sexus produceres, ja, da vil meget 
forandres her paa Jorden, og da vil meget af det, som nu 
anses for det høieste og betydningsfuldeste i Menneskelivet 
være uden Værdi , dog det er mere mod vore Følelser end 
mod vor Fornuft at denne Anskuelse vil stride. 



38 



DET TIDLIGE FORAARS MACRO- 
LEPIDOPTERA 

AF 

LÆE\EF\ A. J. NIELSEN. 

Jeg havde i Aarene 1895—97 Lejlighed til at gøre mig 
bekendt med Sommerfuglefaunaen i Otterup paa Nordfyen. 
Beliggende paa "Sletten« i en flad, skovløs Egn, kun med 
de evindelige, af kedelige Popler bestaaende levende Hegn 
skulde Stedet synes lidet skikket til at give gode Resultater 
for en Samler. Naar man imidlertid tik set sig lidt om, 
forsvandt Ensformigheden. Store Mosedrag, rige paa Pil, 
Kør og Dunhammer, strækker sig vidt fra Odensefjorden 
forbi Otterup helt op til Fyens Nordspids ved Einsideisborg. 
Kysten med dens særegne Flora er i vid Udstrækning kun 
en god Mils Vej borte, ligesom Hofmansgave med den derved 
beliggende, smalle, c. 1 Mil lange Halvø Hals, hvis Spids 
danner den ene Side af Indløbet, det saakaldte »Gab«, til 
Odensefjorden. Halvøen er bevokset med forkrøblet Fyrre- 
skov, Lyng og Enebær; Fjorden selv har vidtstrakte, ind- 
dæmmede, halv moseagtige Arealer paa Otterupsiden. Af 
Skove, i omtrent en Mils Afstand, findes der i Nærheden 
af Ostrupgaard en langstrakt Skovstrækning under for- 
skellige Navne (Lindeskov o. a.), bestaaende særlig af Eg med 
en ypperlig Underskov af Pil, El, Hassel og Tjørn; «Bederslev 
Dale«, en mindre Granskov, isprængt med Fyr, paa et 
ufrugtbart, tørt Bakkestrøg, samt Skovene ved Einsideisborg, 
bestaaende af Løv- og Naaletræer med fremtrædende Ege- 
bestanddel. 

Jeg har haft bedst Lejlighed til at gøre mine lagt- 



39 



tageiser der ved Foraarstid, og jeg vil derfor indskrænke 
mig til kun al omtale Fangsten paa l'ilci-akler, hvoi- man 
i sene Aftener i de mf)rke Moser eller Skove trætter de 
tieste af Aarstidens Dyr, tiltrukne af de sødtduftende K'akier, 
ofte i overvældende Mængde. Særlig var det da Linde- 
skov, jeg besøgte paa mine Ekskursioner i de to sidste 
Aar, efter at Otterup Mose, der i Forvejen var under- 
søgt af Hr. Dyrlæge drill, havde faaet en sidste Afbankning 
i 95. Paa Pilerakler var der dér taget adskillige Tæniocampa- 
Arter, deriblandt T. opimn Hb. i flere Stkr., samt Pachnobia 
rubricosa F. (talrig) og CucuUia chamomitlæ Schift'. 1 1895 
tog jeg der et Stk. af Pano/is pmiperdn Panz. paa Pilerakler 
(for saa vidt interessant, som der er en Mils Afstand til 
nærmeste Fyrreskov, Bederslev Dale, hvor jeg iøvrigt senere 
har taget Larven), flere Stkr. af opima samt andre Arter af 
Tæniocampa-Slæ^ten , dog kun de almindelige (golhica L., 
gracilis F., incerta Hfn. : ni' pulverulenta PJsp. kun et enkelt 
Ekspl., stabilis View, manglede ganske). 

Bedre Udbytte gav Lindeskov de to følgende Aar. Een 
Gang havde jeg foretaget en Ekskursion dertil i 95, men 
havde ingenting faaet, vel nærmest, fordi jeg var kommen 
for sent af Sted , og Kaklerne paa de allerfleste Træer og 
Buske allerede var visnede. I Mosen stod de i fuldt Flor, 
men Blomstringstiden i Skoven var indtraadt c. 14 Dage 
tidligere. I det milde Foraar 9(i saa jeg allerede de sidste 
Dage i Marts Ugler sværme om enkelte nysudsprungne 
Rakler, og i første Halvdel af April flk jeg Størsteparten 
af mit Udbytte. Der viste sig at være ikke faa af lænio- 
campa miniosa F.; T. populeti Tr. forekom talrig, og af T. 
pukierulenta og stabilis vrimlede der. Derimod optraadte 
her kun sparsomt de i Mosen almindelige Dyr, T. gothica, 
gracilis og incerta samt P. rubricosa. Af T. opima tog jeg 
ogsaa her et Stk. ligesom ogsaa et af Pachnobia leucographa 
Hb., og desuden af overvintrede Calocampa exoleta L., Or- 
rhodia vaccinii L., Scopelosoma satellilia L. Fn Forsommer- 
ekskursion gav en Del Larver af T. miniosa. 

1 97 havde jeg kun den korte Paaskeferie til min 



40 



Raadighed, og iler blev derfor kun Tid til enkelte Ekskur- 
sioner til Lindeskov samt en enkelt til Bederslev Dale. I 
Lindeskov lagde jeg Mærke til, at T. populeti i Modsætning 
til det forrige Aar kun var sparsomt til Stede, hvorimod 
T. miniosa nu fandtes i større Mængde. I øvrigt tog jeg kun 
eet 8tk. til af P. leucographa. I Bederslev Dale havde jeg 
ventet at træffe P. piniperda, men blev i den Henseende 
skuffet; maaske var det for tidligt. Derimod tog jeg ogsaa 
her et Stk. af T. opima, der altsaa synes at være udbredt 
over hele Nordfyen, T. gothica og stabilis (faa), incerta og 
P. rubricosa (i større Antal). Et Stk. af Calocampa vetusta 
Hb., hvilken Art jeg forgæves havde ventet at træffe i 
Otterup Mose, da den ved Efteraarstid var tagen i Antal af 
Hr. Grill paa Sukkerlokning i hans Have i Otterup, tog jeg 
her. Endelig traf jeg paa Raklerne en lille Maaler, Eupi- 
thecia lanceata Hb., om hvilken jeg hidtil ikke havde vidst, 
at den søgte hertil. 

Alle før nævnte Dyr er tagne, sugende paa Pilerakler. 
Hvad angaar Scotosia badiata Hb. og Cidaria suff'umata Hb., 
som ogsaa kan træffes paa blomstrende Rakler, da har jeg 
ikke set dem der, skønt jeg har taget begge Arter i Otterup. 
Brotolomia meticulosa L., der som overvintret ligeledes skal 
gaa paa Rakler, har jeg heller ikke taget der. Calocampa 
soUdaginis Hb., der i Efteraaret 96 blev fanget i Antal af 
Hr. Grill paa Sukkerlokning i hans Have, saa jeg ikke paa 
Rakler i Foraaret 97. Desværre har der ikke i Efteraaret 
97 været Lejlighed til at undersøge, hvorvidt den stadig 
skulde findes paa Egnen, ganske vist højst usandsynligt, da 
Larvens Næringsplante, Vaccinium Vitis-idæa, ikke findes i 
vid Omkreds. Den maatte saa have andre {Solidago?). Men 
rimeligvis skyldes dens Tilstedeværelse der et Træk, hvad 
der ogsaa støttes ved, at den kun viste sig faa Aftener 
i Rad. 

Orrhodia enjthrocephala F. og rubiginea W. V. har jeg ikke 
set, saa lidt som Xylocampa Areola Esp., og hermed (maaske 
ogsaa Scolioptenjx libatrix L.) er vistnok Rækken af Dyr, 
som her i Landet søge til blomstrende Pilerakler, udfyldt. 



41 



Som kort Resumé kan der altsaa efter mine Erfaringer 
siges, at Tæniocampa miniosa, populeti, pulverulenta , stabilis 
og Pachnohia leucographn samt Eupithecia lanceata (paa 
dertil egnede Steder) udelukkende eller hovedsagelig fore- 
kommer i Skove med normal Udvikling i første Halvdel 
eller Midten af April, T. (jracilh, incerta og gothica hoved- 
sagelig i Moser med Udvikling i sidste Halvdel afMaaneden. 
T. opima og P. ruhricosa kan træffes baade paa tørre og 
vaade Steder, i Moser som i Skove. Kun hvor Moser og 
Skove støder sammen, kan man vente at træffe alle Arter 
af disse Slægter. 

Man gør bedst i at slaa sig sammen om en saadan 
Tur, to eller bedre tre, ja selv til fire kan der, særlig under 
ugunstige Forhold, være Arbejde. Det er ikke saa lidt, man 
maa føre med sig til Turen, naar Fangsten skal drives ra- 
tionelt. Jeg plejer paa mine Ture foruden af Giftglas at 
betjene mig af en Lygte (en aim. Cyclelygte med Brændglas) 
samt et stort Stykke hvidt Tøj, et Lagen eller endnu bedre 
et stort Sejl, hvilket sidste man ganske vist ikke saa let 
kan transportere, men som jeg i Lindeskov havde Lejlighed 
til at bruge, da min Medhjælper, der bor i Skoven, var i 
Besiddelse af et saadant. Sejlet bruges til at brede ud 
under Piletræerne. Drejer det sig nu om Fangst i Moser, 
hvor de færreste Pile naar stort over Mandshøjde, kan 
Sejlet til Nod undværes, idet de fleste Rakler kan under- 
søges ved Lygtelyset alene; dog vil det i mange Tilfælde 
være til Nytte, idet i en rigtblomstrende Busk mange Dyr 
let vil kunne undgaa Opmærksomheden, ligesom man vil 
være afskaaren fra at undersøge de højere siddende Rakler, 
der ikke godt kan bøjes ned, da Dyrene ved den mindste 
usædvanlige Rystelse lader sig falde ned paa Jorden og dér 
er meget vanskelige at opdage. I en Skov derimod, hvor i 
alt Fald mange Pile som Træer naar (m antagelig Højde, 
er Sejlet absolut nødvendigt. 

Det Sted, man vil undersøge, maa være godt kendt i 
Forvejen. Er det altsaa et nyt Sted, man har udvalgt sig, 
maa man være der noget før Solnedgang for at orientere 



42 



sig og markere de Træer og Buske, helst i en storre Om- 
kreds, man vil iindersoge. Kender man derimod Stedet 
nøje, hvert Træ, hver Busk, saa man selv i temmelig be- 
tydeligt Mørke ved Lygtelyset kan finde dem (hvad der dog 
undertiden kan være vanskeligt nok), behover man ikke at 
indfinde sig for henad Skumringens Ophor, da Dyrene i 
denne jo nok flyver, men endnu ikke er faldne til Ko paa 
Kaklerne. Man breder da først Sejlet ud under Busken, for 
at intet, opskræmmet af Lygtelyset eller tilfældige Stød, 
skal undslippe; er det en lav Busk, man har for, undersøger 
man den derpaa med Lygten for muligvis at finde Maalere 
{Ortkolitlia badiata, Cidarin suffumata, Eupithccin lanceata), 
der ved Kystelsen ellers vilde flyve deres Vej. I denne 
Sammenhæng kan ogsaa noteres Cucullia chamomillæ, der 
maa tages paa samme Maade. Alt det ovrige kan man 
godt gemme til den paafølgende, kraftige Kystning af Busken, 
der lader alle øvrige Noctuider falde ned paa Sejlet, hvor 
Dyrene da, i alt Fald for en Tid. ligger som døde eller 
sidder aldeles rolige, kun med dirrende Vinger: alene Or- 
rhodia vaccinii (maaske ogsaa de øvrige Arter af samme 
Slægt) har en vis Tilbøjelighed til at kravle sin Vej. Men 
ingen finder foreløbig paa at flyve, og man kan i Ko og 
Mag undersøge Udbyttet, tage, hvad man har Brug for, og 
ryste Kosten ud igen. Man ser, at dette er betydelig nem- 
mere end en møjsommelig Undersøgelse af de enkelte Kakler, 
og man udvinder betydelig mere. 

Staar man foran høje Buske eller Træer, er Sejlet den 
eneste Udvej, og det gælder naturligvis her, at jo større det 
er, des bedre. Og man maa absolut ikke forsømme de højere 
Træer; jeg kan af egen Erfaring paapege, at f. Eks. T. 
populeti i hvert Fald i Lindeskov (andetsteds har jeg ikke 
taget den) næsten udelukkende søger højtsiddende Pilerakler 
og kun sjældent træftes paa lave Buske; derimod synes T. 
miniosa med Forkærlighed at søge disse. 

Ganske vist kan Forholdene undertiden besværliggøre 
Sejlets Brug. I tæt Krat f. Eks. kan man ikke faa det 
bredt ud. Enten kan man saa her bruge et mindre Lagen, 



43 



eller bedre holder to al' Deltagerne Sejlet stramt op oven 
over Krattet, hvis dette ikke har nogen større Højde; en 
tredje besorger Afrystningen af Træet og Belysningen af 
Sejlet, medens den fjerde varetager Sorteringen. Saaledes 
gaar det ogsaa nemmest, selv hvor Underbunden er god; 
her kan man naturligvis nøjes med at være tre eller to. 
Derimod kommer man ingen Vegne, naar man er alene; 
man skal selv besørge Udbredning og Afrystning, holde 
Lygte og bruge Giftglas paa samme Tid, for ikke at tale 
om, at Ensomhedsfolelsen kan paatrænge . sig en stærkere 
under disse Forhold. Er man ihærdig og ikke kan faa 
Selskab (hvortil kan bemærkes, at Deltagerne ikke belmver 
at være entomologisk interesserede, men kun disciplinerede), 
kan det jo nok lade sig gøre, naar man medfører en Stang 
med Spids forneden til at befæste i Jorden og indrettet til 
at fastg<ire Lygten paa. 

Men er man flere, gaar Arbejdet lettere fra Haanden. 
Og foretager man sine Ekskursioner paa en passende Tid 
og er forsynet med det nødvendige Tilbehør, skal udbyttet 
nok vise sig at overstige Forventningerne, ligesom For- 
holdene paa denne Tid af Aaret sikkert vil udøve deres 
særesne Tiltræknina'. 



44 



Biologiske Bidrag 

AF 

W. SCHLICK. 



Coleoptei^a. 

3. 

Siden jeg i "Entomologiske Meddelelsers" 5. Bind, 3. 
Hefte, pag. 110 ff. leverede mit 2det Bidrag til Billelarvernes 
Udviklingshistorie, er der gaaet 2 Aar. Heftet udkom nemlig 
i Slutningen af Januar 06, og der var deri taget med Alt, 
hvad der til Dato var mig bekjendt. Skjøndt de to sidste 
Aar ikke have været saa rige paa nye Fund, som man kunde 
ønske, men neppe vente, er der dog blevet klækket flere 
interessante Larver, og jeg har derfor ment det passende 
ikke længere at tøve med Off"entliggjørelsen af samme. 

Det gaar med Klækning af Larver, som, naar man be- 
gynder paa Indsamling af en eller anden Orden eller Familie, 
i Begyndelsen raskt, men senere, naar man har faaet de 
almindeligere Arter, stadig mere og mere trevent med nye 
Opdagelser; og har man samlet i en længere Bække af Aar, 
maa man være glad ved hver ny Art man faar, selv om de 
komme enkeltvis og med længere og længere Mellemrum. 
De almindelige Billelarver, som man allerede har klækket 
flere Gange, de skulle nok vise sig igjen, men de sjeldnere, 
ja for at finde dem maa man benytte alle de Fif og Hjælpe- 
midler, som Erfaring efterhaanden har lært En; man maa 
nøie studere hver Billearts Levevis og Levetid, aflure dem 
deres Hemmeligheder, for med Haab om et nogenlunde 



45 



gunstigt Resultat at kunne give sig til at lede efter Larven. 
En Ting er det af Vigtighed at se at faa at vide, nemlig orn 
Larven er enaarig eller fleraarig, Vinter- eller Sommerlarve, 
og om der i Aarets Løb gives et eller flere Kuld af den. 

Ligesom det i Vintermaanederne er vanskeligt at faa 
fat paa Imagines selv, saaledes er det samme Tilfælde med 
Larverne. Selv om ikke Sne og Is dække Alt, saa ere 
Larverne gaaede dybere ned i Jorden, ligge stille og føles- 
løse for ydre Paavirkning og vanskelige at se, og man selv 
har heller ikke Lyst til i Kegn og Kulde, med valne Hænder, 
at give sig til at lede efter dem ; Resultatet bliver at man 
bliver hjemme, og det kan man ogsaa roligt gjøre; Larverne 
forholde sig ogsaa rolige i Vinterens Løb, de vegetere, og 
først naar Foraarssolens Straaler fremkalde nyt Liv, og Jorden 
tøer op, komme de frem fra deres Dvale, og da er det og- 
saa Tid for Entomologen at tage fat igjen. 

1 de første Foraarsmaaneder Marts og April finder man 
allerede en Del Larver, nemlig de som have overvintret, 
men deres Udvikling til Imago finder først Sted mod Slut- 
ningen af den sidste af de to Maaneder, men saa gaar det 
ogsaa raskt fremad: dels komme de overvintrede Larver frem 
som Imagines, dels begynde de ligeledes overvintrede Ima- 
gines at parre sig og lægge Æg, og et nyt Kuld af Larver 
rykker frem, tiltager under gjentagne Hudskiftninger hurtigt 
i Vækst, og vi have da allerede i Juni og Juli de fuldtud- 
viklede Biller. Udviklingen fortsættes nu i August og Sep- 
tember, for ganske at tabe sig i Oktober og November. De 
Larver, man finder paa denne Tid, kan man være ganske 
sikker paa skulle overvintre: det kan ikke betale sig at for- 
søge at klække dem, da de neppe ville kunne overvintre i 
Fangenskab, men som Led i Udviklingen ere de nok værd 
at have staaende i Spiritus. 

Der er vel ganske enkelte Biller, som endnu paa denne 
Aarstid ikke ere færdige med deres Æglægning, jeg har saa- 
ledes sidst i Oktober iaar i Dyrehaven fundet mange Indi- 
vider af Adimonia tanaceti, der dels vare i Færd med at 
parre sig, dels med at afsætte deres Æg paa Græsstraaene, 



46 



hvor talrige Æggehylstre tydede paa en tidligere Virksomhed 
i samme Retning. Men alle disse Æg ere bestemte til at 
overvintre som Æg, og Larverne komme først frem næste 
Foraar, naar Planterne begynde at spire, og der atter er 
Næring at faa for Dyrene. Af, i Midten af Oktober ind- 
samlede, Æggehylstre fremkom kort efter en Mængde smaa 
Snyltehvepse (en Pteromalin), og jeg antager, det var disses 
Bestemmelse at odelægge de senere fremkomne Kuld af 
Adimonia'en og lade deres Afkom overvintre som Larver i 
dennes Æg. 

Ligeledes i Slutningen af Okt, har jeg i Dyrehaven, i 
temmelig tor Kogjodning, fundet Æg liggende enkeltvis 
sammen med nogle Individer af Aphodius fimetarius, og det 
lykkedes mig ogsaa i Begyndelsen af November at klække 
nogle Larver; men da jeg ikke er ganske sikker paa, at 
disse høre til Arten A. fimetarius, skjøndt meget taler derfor, 
da kun den ene Art fandtes i (ijodningen, har jeg ikke villet 
optage den i Listen over de klækkede Arter; jeg omtaler 
ogsaa kun dette Fund som P^ksempel paa en meget sen 
udvikling. 

Prof. Schiødte inddeler i sit bekjendte Værk, "Genera 
og Species af Danmarks Eleutherata», ('arabernes Familie i 
10 Grupper nemlig: 1. Oicindelini, 2. Brachinini, .3. Scaritini, 
4. Harpalini, 5. Pterostichini, (>. Chlæniini, 7. Licinini, 8. 
Carabini, !). Trechini og 10. P^laphrini. Paa disse Grupper 
er der fordelt, med hvad der senere er fundet her i Ijandet, 
52 danske Slægter, af hvilke vi nu kjende Larverne til 3.3 
Slægter, idetmindste lor en eller fiere Arters Vedkommende. 
De 5 Grupper (1., (].. 7., 8., 10.), repræsenterede ved 16 
Slægter, ere fuldstændig kjendte, hvad Larverne angaar, 
medens de resterende bekjendte 17 Slægter ere spredte over 
de andre 5 Grupper. Der er altsaa U» Slægter tilbage, til 
livilke vi endnu ikke kjende Larverne. Adskillige af disse 
ere nu meget sjeldne og lokale og kunne kun ventes fundne 
ved et rent Træf, medens andre Slægter ere mer eller mindre 
almindelige som Imagines, og det er paa nogle af disse at 
jeg vil henlede Opmærksomheden. 



47 



Ferst møder et saa bekjendt J)yr som Clivina fossor 
uden Larve. Dyret selv kan let skaffes og i Antal, og jeg 
kan ikke tro andet, end at man, ved at holde et passende 
Antal af denj gaaende i et Glas med fed Jord eller en 
(træstnrv i, hvori de kunne grave deres Gange, maa kunne 
faa dem til at parre sig og lægge Æg. Det gjælder kun 
om at tage dem paa den rette Aarstid, men jeg antager, at 
Larvens udvikling finder Sted i Sommerens Løb, i alt Fald 
overvintrer Imago, og at Larven maa ligne Dyschirius-Larven. 

I Schiødtes femte Gruppe (Pterostichini) træffe vi blandt 
andre Slægter, Stomis, Pristonychus og Sphodrus med ube- 
kjendte Larver. Stomis er jo ikke saa almindelig, men 
træffes dog jevnlig paa fugtige Steder i Skove, og det er 
naturligvis der, at man maa søge efter Larven, men det er 
dog nærmest de to andre Slægter, jeg vil omtale. Pegge 
ere Husdyr, og den første af dem er ret hyppig at tinde i 
Kjøbenhavn i Kjældere, Stalde, Brændeskur og lign. Steder, 
hvorimod Sphodrus, idetmindste i den senere Tid, ikke er 
funden her i Byen. Nu burde man, hvor disse Dyr tindes, 
nedgrave Glas eller Blikdaaser i Jorden, saaledes at den 
øverste Kant omtrent er i Niveau med denne. Jeg har set 
det anvendt med Fordel for at indfange Dyrene selv, blandt 
andet i et Bageri i Aalborg, hvor begge Arter fandtes, og 
det ei- umuligt andet end at, paa en eller anden Tid af 
Aaret, Larven til Dyrene maa kunne dumpe ned i Beholderne, 
lige saa godt som Dyrene selv. Man bør naturligvis have 
Beiudderne staaende hele Aaret rundt, og helst med lidt 
sammenkrøllet Papir eller lign. i Bunden, for at Dyrene 
kunne undgaai hinanden, og man maa daglig tilse dem, 
idetmindste een Gang om l)ag(fn, for at de ikke skulle 
fristes til at æde hinanden. Dette er efter min Mening den 
eneste fornuftige Maade at faa Sphodrus-Larven paa. 

Noget anderledes stiller det sig for Pristonychus Ved- 
kommende: den er som ovenfor nævnt langt almindeligere og 
ikke saa kostbar at cxperimentere med, og jeg har da ogsaa 
forsøgt en anden Fremgangsmaade. Jeg forskaffede mig en 
8 Stykker af Dyret, anbragte dem i et mindre Gylinderglas 



48 



med Jord og nogle smaa Træstykker i Bunden, og nu var 
Hovedsagen at skaffe dem den tilbørlige Føde. Først for- 
søgte jeg med forskjellige Larver (Stankelben, Bladhvepse, 
0. s. V,), men Åarstiden var allerede saa langt fremrykket, 
at det kneb med at faa noget; derpaa prøvede jeg med 
modne Pærer, det vil sige Dyrene fik det Indvendige om- 
kring Kjærnehuset, og det lod til at smage dem; de aad 
sig tykke og fede, Bagkroppen svulmede op, som om de vare 
drægtige, og de lagde virkelig ogsaa henved en halv Snes 
Æg, men jeg formoder, at disse ikke have været befrugtede, 
idetmindste blev det ikke til noget med Larver dengang. 
De S Imagines fore for Resten en rolig, fredelig Tilværelse, 
uden at forsøge paa at berøve hinanden Livet, og da Pærernes 
Tid var forbi, have de faaet Æblegrød, og naar de rigtigt 
skulle delicateres, faar hver udleveret en Orchesia micans- 
Larve eller to, som de med deres Mandibler tage af Pin- 
cetten, efter først at have befølt dem med Palperne-. Og 
dette Foder lader til at tiltale dem i høi Grad; de stjæle 
det ud äf Munden paa hinanden, naar de kunne se deres 
Snit dertil, og løbe saa bort med Munden fuld af Mad, idet 
de stikke Hovedet til Veirs. Men Forraadet er desværre 
snart forbi, og der er ingen Udsigt til at faa det forøget 
for det Første. Imidlertid har jeg det bedste Haab om at 
kunne holde dem Vinteren over i Fangenskab; Glasset staar 
paa mit Bord i Varmen og Dyrene ere især livlige, naar 
Lampen er tændt. Forleden havde de det dog ikke rigtigt 
godt; de begyndte nemlig at blive temmelig stærkt befængte 
med Mider, som i en uhyggelig Grad tiltoge i Antal, rime- 
ligvis ligeledes nærede af de søde Pærer; da fik jeg det 
gode Eaad af et af Foreningens lægekyndige Medlemmer, 
at jeg skulde give Dyrene et varmt Bad; det gjorde jeg da 
ogsaa, og det hjalp, det vil sige, det var Miderne, der fik det 
varme Bad, og det kogende hedt; Dyrene selv maatte noies 
med en grundig Afbørstning. Siden den Tid have de da 
været fri for det Utøi. 

Af Dytiscernes Familie er der ikke fundet noget Nyt 
i de sidste Aar, og dette hidrører hovedsagelig fra den mer 



49 



og mer tiltagende Mangel paa passende Vandhuller i Kjø- 
benhavns Nærhed; og man skal jo helst have Dyrene ikke 
altfor langt borte, naar man til Stadighed skal kunne følge 
deres udvikling. Et af vore bedste Findesteder i Kuderhegn 
er i de senere Aar, ved Gravning af dybe Afløbsrender, blevet 
aldeles ødelagt; Vandet ledes bort, før det ret faar Tid til 
at samle sig, og medens det tidligere ved Foraarstid stod 
helt op til Skovkanten og først senere i Sommerens Løb 
svandt bort, dog næsten aldrig helt, saa er der nu kun Vand 
at finde i de smalle Grøfter, og kun ringe Insektliv. Stedet 
var en Engstrækning, som man med Vandstøvler paa kunde 
vade langt ud i uden Fare, da Bunden var fast overalt; og 
det var en Fornøielse at se den Mængde af forskjellige Dy- 
tiscer, man ved Hjælp af Ketseren kunde drive frem i det 
klare, lave Vand fra deres Skjul mellem Planterne, som 
voksede op fra Bunden. Især var det et godt Findested for de 
fleste Arter af Slægten Hydaticus, og senere i Juni og Juli 
vrimlede der af store og smaa Vandkalve- og Vandkjær- 
larver; men nu er den Herlighed forbi, og de smaa, ganske 
gode Huller, der fandtes i Dyrehaven, ere ogsaa i Færd med 
at gro til og forsvinde. Dette er saameget kjedeligere, som 
vi endnu ikke have faaet klækket nogen Hydaticus- Larve 
til Art, og der af de øvrige Våndkalvelarver ere udsondrede 
flere, om hvilke vi endnu ikke vide, hvilken Art de høre til. 
En Afdeling af Billelarver, som ogsaa kunde trænge til 
paa Ny at eftersøges, er Necrophorerne. Prof. Schiødte 
omtaler i Indledningen til sit Arbeide over Silphalarverne, 
Naturhistorisk Tidsskrift 3. K., 1. B., pg. 194, Fodnoten, at 
han skylder Hr. Fabrikeier Chr. Drewsen Tak for hele Ma- 
terialet til Necrophorernes udviklingshistorie, men skjøndt 
han beskriver 3 Arter: N. vespillo, mortuorum og ruspator 
og afbilder de to førstnævnte, faar man ikke udtrykkelig 
at vide, om de ere klækkede eller ei. 1 Dr. Fr. 
Meinerts Fortegnelse over zoologisk Museums Billelarver er 
opført en Art til, N. humator, men lige saa lidt om denne, 
som om de 3 andre, gives der nærmere Oplysning. Det 
vilde derfor være heldigt, om degode Entomologer, naar de 

4 



50 



finde et lille Selskab af disse Dyr, enten en eller flere Arter 
sammen, i Færd med at begrave et Aadsel, da, i Stedet for 
at dræbe dem i Spiritus eller paa anden Maade, vilde tage 
dem levende med hjem, naturligvis tillige med Cadaveret, og 
anbringe begge Dele i et Glas eller en Kasse med Jord i. 
Er der flere Arter sammenblandede, maa disse selvfølgelig 
først adskilles. Foruden Fornøielsen af at lytte til den skjønne 
Opsang, som Dyrene give til Bedste, og som Schiødte beskri- 
ver i Nat. Tidsskr. 3. R., 7. B pg. 188, ville de kunne faa 
et sikkert Kuld af Larver, og tillige kunne anstille nærmere 
Iagttagelser over disses Udvikling. 

Der var endnu adskillige andre Ting, som jeg kunde 
have Lyst til at henlede de Herrer Samleres Opmærksomhed 
paa, men jeg vil denne Gang indskrænke mig til Oven- 
staaende, og ende med at aflægge min Tak til Bidragyderne. 
Ligesom tidligere er det især den flinke og utrættelige 
Samler, Typograf E. Rosenberg, der møder med de fleste 
Klækninger, men desuden have stud. mag. A. Ditlevsen og 
Kontorist H. Nystrøm hver især givet gode Oplysninger, 
ligesom jeg har erholdt enkelte Larver fra min Søn. Fin- 
derne ere anførte ved deres respective Fund, og de Arter 
som hverken findes i Rupertsbergers to Kataloger eller i de 
hidtil udkomne danske Larvéfortegnelser, har jeg som forhen 
betegnet med en *\ Det kan nu godt være, at der, siden 
Rupertsbergers sidste Katalog udkom (1894), er bekjendt- 
gjort adskillige nye Larver, og maaske ogsaa deriblandt 
nogle af dem, som jeg her antager for nye, men ulykken 
er da ikke saa stor; det der for mig er Hovedsagen, er at 
samle saamange sikre Data som mulig, og jeg skal gjerne 
stryge "Stjernen«, hvis En eller Anden muligvis skulde gjøre 
sin Prioritetsret gjældende. At jeg i min lille Afhandling 
ogsaa har taget enkelte tidligere klækkede Larver med, 
stemmer ganske med min Opfattelse af Sagen, da jeg mener, 
at jo flere paalidelige Oplysninger man kan faa, desto bedre. 



51 



Ciciiidelidæ. 
Cicindela hybrid a L. — I en Sandgrav i Nærheden 
af Dyrehaven fandt Hr. Rosenberg ved at grave i Sandet 
15. 9. 95 flere halvvoksne Larver, og ibid. 10. 5. 9() flere 
fuldvoksne; en Larve, der var tagen 10.5.96, forp. 17. 7. 9G 
og udv. 2. 8. 96. Det er forbundet med langt større Vanske- 
lighed at eftersøge Larverne til denne Art, end dem til 
campestris, baade fordi de i Heglen gaa dybere ned i Sandet, 
og det løse Materiale let under Gravningen styrter sammen : 
man gjør derfor bedst i at stikke et Græsstraa ned i Hullet, 
før man begynder Gravningen , for at holde det aabent, og 
man derved være i Stand til at holde den rigtige Retning. 
Ved C. campestris behøves det ikke, naar man blot sørger 
for at borttage Leret lidt efter lidt; Hullet vil da holde sig 
klart og ikke styrte sammen. Ved Klækningen af C. hybrida 
er nu alle vore tre indenlandske Arters Larvers Rigtighed 
fastslaaet. 

Carabida\ 

Notiophilus palustris Duft. — En Larve blev tagen 
26. 4. 96 i Ruderhegn af Hr. Ditlevsen : den forp. 19. 5. 96 
og udv. til Imago 1. 6. 96. 

N. biguttatus F. — I Dyrehaven fandt jeg 8. 8. 97 
i en trøsket nedfalden Bøgegren et Par Larver, hvoraf den 
ene forp. 11.8. 97 og udv. 17.8.97. Det lader til, at denne 
Art ynder at forpuppe sig i Træ eller under Bark, da den 
nu gjentagne Gange er tagen under disse Forhold. 

Elaphrus c up re us L. — Hr. Nystrøm har taget en 
Puppe med Larvehud 4. 10. 96 paa Vesterfælled ; Imago kom 
frem 7. 10. 96. 

Nebria brevicollis F. — Denne Arts Larve er en af 
de alleralmindeligste om Foraaret; man finder den baade 
under Løv og i Muldvarpeskud, og desuden har vi i de sidste 
Aar fundet paa en Maade at tage den paa, hvor man er al- 
deles sikker paa et godt Resultat. Det er nærmest Hr. Ny- 
strøm, som har Æren for denne Opdagelse. Naar man i April 

4* 



52 



og Mai færdes i Skoven, enten paa faststampede Stier eller 
paa aabne Steder mellem Træerne, vil man ved nærmere 
Eftersyn finde ganske smaa Muldvarpeskud-lignende For- 
høininger, af et løst grynet Udseende, i Keglen den ene ved 
Siden af den anden og ikke sjeldent i større Antal : de ligne 
meget de smaa Jordbunker, som Regnormene kaste op. Stikker 
man nu Spaden ned i Jorden ved Siden af en saadan Dynge, 
i en Dybde af circa 2 — 3", og brækker Jorden forsigtig op, 
vil man i næsten alle Tilfælde finde en fuldvoksen Nebria- 
larve, der er gaaet ned for at forpuppe sig, siddende i Røret. 
Jeg har aldrig fundet andet end denne Larve under disse 
Omstændigheder, og skjøndt Patrobuslarven er temmelig al- 
mindelig at finde paa samme Steder, hvor Nebrialarven op- 
holder sig, har jeg ikke en eneste Gang gravet den ud af en 
saadan Dynge. Hr. Nystrøm havde tidligere taget Bledius- 
larver, som ved deres Gravning frembragte lignende grynede 
Forhoininger paa Jordens Overflade; og paa en Excursion, 
som vi gjorde sammen i Dyrehaven, gjorde han mig op- 
mærksom paa dette Forhold. Vi gravede efter og fandt da 
Nebrialarven, og jeg har senere kunnet skafte lige saa mange 
Nebrialarver, det skulde være, ved at benytte mig af denne 
Opdagelse. En spæd Larve, som jeg 10. 10. 97 havde sigtet 
under Birkeljøv i Bøllemosen, skiftede Hud 14. 10. 97 og var 
da omtrent halvvoksen. 

Procrustes coriaceus L. — Jeg fandt 5. 4. 96 i 
Dyrehaven en halvvoksen Larve, der skiftede Hud første 
Gang hos mig 8. 4. 96 og næste Gang 20. 4. 96; den tog 
da igjen nogen Næring til sig, men da den begyndte at blive 
dorsk og ikke længere vilde æde, men gravede sig ned i 
Jorden, antog jeg, at der igjen forestod et Hudskifte; det 
gjorde der ogsaa ganske rigtigt, men denne Gang blev det 
en Forpupning, som fandt Sted 23. 5. 96. uagtet al min 
Omsorg for at holde Liv i Puppen døde den, og jeg satte 
den saa i Spiritus til de tre Larvehude. Da jeg ikke havde 
haft Larven fra lille af, kan jeg ikke nøiagtig gjøre Rede 
for, hvormange Hudskifter der har været, men jeg antager, at 
Larven har skiftet Hud engang, før jeg fik den. Ved at 



53 



maale Larvehudene, viste de sig at være respektive 10'", 1" 
og 1" 4"' lange. Puppen var ikke saa stor, som man skulde 
have ventet, men det kan jo være, at Larven ikke har f'aaet 
tilstrækkelig Næring: det er jo tidt Tilfældet, at klækkede 
Ex. blive mindre end de, som ere tagne i det Fri. — Den 
19. Sept. 97 blev der paa en Excursion til Dyrehaven i et 
Stød taget en tilsyneladende drægtig Hun, som af Finderen 
Hr. stud. med. A. Rasch velvilligst blev mig overladt, for at 
jeg kunde forsøge at faa den til at lægge Æg. Jeg anbragte 
den i et Sylteglas med Jord i Bunden, og havde da den 
Glæde den 24. i samme Maaned at se, at der var lagt fiere 
Æg i Glasset. For ikke at forstyrre Æggene lod jeg dem 
blive i Glasset, saalænge jeg antog der var Mulighed for, at 
Dyret vilde lægge flere, men da dette ikke skete, leverede 
jeg Imago tilbage til Eiermanden med Tak for Laan, og et 
Par Dage efter, 8. 10. 97, kom den første Larve ud af sit 
Æg. Jeg heldte nu alt Indholdet ud af Glasset og saa, at 
der i det Hele havde været 6 Æg. Disse vare 3'" lange, 
hvide og noget nyredannede; næste Dag kom 3 Larver frem 
og Dagen efter de to sidste. Larverne havde en Størrelse 
af 6—8 '", vare hvide ved Fødslen, bleve i Dagens Lob 
graa og efter et Døgns Forløb sorte og vel udhærdede. De 
levede allesammen og havde det godt, ligesom de ogsaa 
synlig voksede; men de forholdt sig i det Hele rolige og 
gravede sig ned i Jorden, ligesom om de havde Følelsen af, 
at det ikke var den rette Tid til at tage Næring til sig, 
men gaa i Vinterkvarter. Senere ere de desværre alle døde. 

Carabus nemoralis 0. Fr. Müll. — Hr. Ditlevsen tog 
en Larve af denne Art 1. 7. 96 i Lyngby Mose: den forp. 
15. 7. 96 og udv. til Imago 27. 7. 96. 

C. cancellatus Ulig. — Af nogle Æg, som min Søn 
havde samlet i Jord ved GI. Kjøgegaard i Slutningen af 
97, kom Larverne frem i Mai, og en af dem forpuppede sig, 
efter flere Gange at have skiftet Hud, 8. 6. 97. Desværre 
døde Puppen, men antager man, at Puppetilstanden høisf 
vilde have varet i 14 Dage, saa faar man en Tid for hele 
Udviklingen, som ikke er mere end circa 2 Maanedcr. I 



54 



Almindelighed troer jeg, at man er tilbøielig til for større Dyrs 
Vedkommende at overvurdere den Tid, der bruges, idet man 
ikke tilstrækkeligt tager Hensyn til Larvernes Størrelse, naar 
de forlade Ægget. Det er ogsaa naturligt, at Larver, der leve 
af dyrisk Føde, maa skynde sig med at æde sig store, medens 
der er rigelig Føde for Haanden ; Larver derimod, som leve 
i Træ, kunne give sig bedre Tid, og deres Udvikling tager 
da i Reglen ogsaa flere Aar. 

Calosoma inquisitor L. — Hr. Rosenberg havde i 
Tokkekjøb Hegn 7. 6. 96 taget en drægtig Hun, som lagde 
circa 10 Æg 9. 6. 96, og Larverne fremkom allerede 12. 6. 96. 

Demetrias unipunctatus Germ.*— I Begyndelsen 
af Aug. 96 fandt jeg paa den sandede, med Klitgræs be- 
voksede østlige Strand af Langeland, ud for Stengade Skov 
og Botofte i det Hele 7 Larver af denne Art, og det lykkedes 
mig at faa en af dem forpuppet den 10. og udv. den 20. 
samme Maaned. Larverne lob livligt op og ned af Klit- 
græssene tilligemed en Del Imagines, men jeg antager, at 
deres Udvikling falder lidt tidligere, siden der allerede var 
saamange fuldtudviklede Dyr og saa faa Larver at faa fat i, 
skjøndt jeg gjorde 4 å 5 Excursioner til Stedet alene for 
deres Skyld og tilbragte lang Tid hver Gang med at efter- 
søge dem. — Omtrent samtidig med at jeg tog ovennævnte 
Larve, blev der fundet et St. af den i en Phellandrium- 
stængel i Lyngbymose 7. S. 96 af Hr. Ditlevsen; den forp. 
19. Aug., og Imago fremkom 31. Aug. 

• Odacantha melanura L. — En Larve blev atter 
tagen i Lyngbymose 5. 8. 97 af Hr. Ditlevsen , og ligesom 
foregaaende Art i en Phellandriumstængel, hvor den var 
gaaet op for at forpuppe sig; den forp. 12.8.97, og blev nu 
dræbt paa dette Stadium for ogsaa at erholde Puppen. 

Dromius quadrimaculatus L. — Ved Egelykke paa 
Langeland tog min Søn 8. 8. 96 2 Larver, 1 Puppe og 3 
Imagines af denne Art, sammen under Egebark. 

Loricera pilicornis F. — I Dyrehaven sigtede jeg 
2S. 6. 96 halvvoksne Larver i større Antal under vaadt Løv. 

Godes helopioides F. * — En Larve blev tagen i Sand 



55 



ved Fiiur Sø 5. 7. 96 af Hr. Kosenberg: den forp. 10. 7.1>6 
og udv. 17. 7. 96. Da jeg i forrige Bidrag havde glemt at 
sætte en * ved Arten for at betegne den som ny, har jeg 
denne Gang forsynet den naed dette Mærke. 

Cai a thus ful vi pes Gyll. — En fuldvoksen Larve blev 
tagen ved Kavneholm 28. 3. 97 i Jord af Hr. Kosenberg; 
den forpuppede sig 10. 5. 97 og udvikledes til Imago 28. 5. 97 

Dytiscidæ. 

Hyphydrus ovatus L. — Paa en Excursion til Dam- 
husmosen 12. 7. 99 fandt jeg Pupper i meget stor Mængde 
samt enkelte fede Larver og nyligt udkomne Imagines i den 
løse Jord nedenfor den Dæmning, der adskiller Mosen og 
Søen : de laa tæt ved Siden af hinanden og kun meget lidt 
under Jordens Overflade; ligesom andre Dytiscpupper vare 
de meget livlige i deres Bevægelser med Bagkroppen, og 
derfor er det tidt vanskeligt at finde den tilsvarende Larve- 
hud, naar de ikke længer ligge i den af dem dannede Hule; 
men i Reglen holder denne dog sammen, naar man blot ar- 
beider med den behørige Ko og Langsomhed. 

Agabus abbreviatus F. — Af denne Art tog jeg 
5. 6. 97 i Dyrehaven nogle Larver, af hvilke en forp. 26. 6. 97 
og udv. 3. 7. 97. 

Ilybius fuliginosus F. * — Ved GI. Kjøgegaard 
fandt min Søn 31.5. 98 i Jorden en Puppe med Larvehud; 
den udv. 12. 6. 98. Jeg har tidligere haft Larven fra Vester- 
fælled i en Del Exemplarer, og ogsaa nok haft Formodning 
om, at det var denne Arts Larve, men det er først ved denne 
Klækning, at Larven er aldeles sikker. 

Colymbetes fuscus L. — Jeg fandt Larverne i større 
Antal 24. 5. 97 i Damhusmosen , hvor de havde gravet sig 
ind i Dæmningen ovenfor det lave Kisgjærde, der omgiver 
Mosen, og fik nogle af dem forpuppede 29. 5. 97. 

C. collar i s Payk. — I Dammen ved Donse fandt jeg 
27. 6. 97 Larverne i større Antal i Vand ; jeg fik nogle 
forp. 5. 7. 97 og udv. 13. 7. 97. 



56 



Gyriiiidæ. 
Gyrinus marin us Gyll. — Ved Frederikslund, ved 
Fuur So, fandt jeg 11. 7. 97 et Puppehylster siddende paa 
Græs circa en Alen over Jorden; jeg antog det først for 
et Phryganéhylster, og da det ved Berøringen gik itu, kastede 
jeg det i Spiritusglasset uden at underkaste det en nærmere 
undersøgelse; senere fandt jeg et lignende Puppehylster, an- 
bragt i samme Høide, og tog det da forsigtigt af og kom 
det i et Eeagensglas for at forsøge at klække det; den 
18. 7. 97 blev jeg meget overrasket ved at se en fuldt ud- 
viklet Imago af ovennævnte Art spadsere i Glasset, og ved 
at undersøge det i Spiritus komne Ex., viste det sig at 
være en fuldvoksen Gyrinlarve. — Hr. Rosenberg har med- 
delt mig, at han har fundet Puppehylstre paa, ved Vandet 
liggende, Træstammer, og da de, som tidligere omtalt, 
baade ere fundne fasthæftede paa Vandplanter og i Jorden, 
lader det til, at Dyret ikke er bundet til nogen bestemt 
Maade for at forpuppe sig. 

Hydrophilidæ. 
Cryptopleurum atomarium F.* — I fra Vandet 
opkastede Plantedynger fandt jeg ved Damhusmosen 8. 8. 97 
en Puppe m. Larvehud, og 11. 8. 97 kom Imago frem; senere 
fik jeg flere udviklede, men det lykkedes mig ikke at faa 
fat i Larverne, der naturligvis ikke ere ret store og forstaa 
at gjemme sig inde i de sammenklistrede Konferver. Hvor- 
vidt Larverne oprindelig have levet i Vandet og først sammen 
med Planterne ere komne paa Land, eller Æggene ere blevne 
lagte, efter at Dyngerne ere blevne dannede, er ikke saa lige 
at afgjøre, men jeg er tilbøjelig til at antage det sidste, da 
Slægten Cryptopleurum, ligesom sine Beslægtede Cercyon og 
Megasternum, næsten altid findes i Plantemuld og Gjødning, 
og nok i Nærheden af Vandet, men sjælden i selve dette. 

Staphylinidæ. 
Myrmedonia cognata Maerk*. — Ved at sigte Løvet 
omkring en Tue af Formica fuliginosa i Lyngbymose 17. 5. 96 



57 



fandt Hr. Rosenberg en Larve, som efter at have spundet 
sig en Cocon i Jorden forp. 25. 5. 96 og iidv. 5. 6. 96. 

Conosoma pubescens Payk. — En Larve blev tagen 
af Hr. stud. med. A. Rasch i Damhusmosen: den fremkom 
som Imago 20. 9. 98. 

Quedius dilatatus F. — 1 en l^ede af Vespa crabro, 
som var sendt mig fra 'J'ranekjær i Sept. 96, var der for- 
uden de oprindelige Beboere (Imagines, Larver og Pupper) 
en Del Fluelarver, nogle Edderkopper og Llthobier, desuden 
6 Larver og en Imago af ovennævnte Art. Reden var bygget 
i en gammel Stærkasse og Indholdet bedøvet med Chloroform. 
Da jeg modtog Reden, vare alle Individerne levende med 
Undtagelse af Rovbillen selv, der var død og allerede an- 
greben af Fluelarverne; de to sidste Segmenter hang kun 
løselig ved den øvrige Krop, men, efter at jeg havde pillet 
Larverne ud af Abdomen, tik jeg dog et smukt Ex. ud af 
Dyret. Jeg forsøgte at faa Staphylinlarverne, af hvilke 4 
vare store, til at forpuppe sig, men de døde for mig. 

Staphylinus stercorarius Oliv.* — I Lyngbymose 
tog Hr. Rosenberg 1. 5. 96 en Larve i et Muldvarpeskud; 
den forp. 4. 6. 96 og udv. 16. 6. 96. 

Ocypus pi ci pen nis F.* — Hr. Rosenberg fandt ved 
Holte en Larve under Sten 14. 6. 96; den forp 23. 6. 96 
og udv. 10. 7. 96. — Ligeledes tog Hr. Rosenberg en Larve 
20. 6. 97 ved Bognæs i et Stød ; den forp. 2^. 6. 97 og udv. 
12. 7. 97. 

Philonthus sp len den s F. ''' — Af denne Art fandt 
jeg i Dyrehaven 5. 9 97 i Hestegjødning to Larver; den 
ene forp. 16. 9. 97 og udv. 30. 9. 97; den anden forp. 18. 
9. 97 og blev saa dræbt som Puppe. 

Ph. aeneus Rossi. — 1 opkastede Dynger ved l);imiius- 
moseu fandt jeg 1. 8. 97 nogle Larver, hvoraf en forp. 4. 8. 
97 og udv. 21. 8. 97. 

Ph. albipes Grav.* — Dyrehaven, 19.9.97, en Larve 
i Hestegjødning; forp. 20. 9. 97, udv. 2. 10. 97 (Forf.). 

Ph. varians Payk. — Damhusmosen, 29. 8. 97, en 
Larve; forp. 30. 8. 97, udv. 11. 9. 97 (Forf.). 



58 



Ph. sanguinolentiis Grav.* — Ved Damlmsmosen 
fandt jeg i raadnende Plantedele 1. 8. 97 en Larve, der forp. 
3. 8. 97 og udv. 15. 8. 97. 

Lathrobium elongatum L.* — Ved Fimr Sø tog 
jeg 11. 7. 97 en Larve i Sand; den udv. 29. 7. 97. 

Bledius talpa Gyll. — Ved Fuur Sø fandt Hr. Rosen- 
berg 18. 8. 95 en Del Larver og Pupper i Sand; en Puppe 
udvikledes 20. 8. 95. 

Oxytelus rugosus F.* — Fuur Sø, 7. 7. 95, 3 Lar- 
ver i Sand; en Larve forp. 9. 7. 95, udv. 16. 7. 95 (Ro- 
senberg). 

Ü. piceus L. — Fuur So, 11. 8. 95, nogle Larver og 
Pupper m. Larvehud i Muldvarpeskud; en Puppe udv. 13. 
8. 95 (Rosenberg). 

Silphidæ. 

Li o des humeralis Kugelann. — 1 Svamp paa en 
Bøgestamme fandt jeg 8. 8. 97 i Dyrehaven nogle Larver, 
som forp. 13. 8. 97 og udv. 21. 8. 97. 

Silpha atrata L. — Under Mos paa en Ellestamme 
i Dyrehaven tog jeg i October dette Aar 2 Pupper samt en 
lige udkommen Imago af denne Art. 

Nitidtilidæ. 

Omosita depressa L.* — Ved Frederikslund fandt 
jeg. 3. 10. 97 under et Hesteaadsel en Puppe sammen med 
Imago. 

Nosodendron fasciculare Oliv. — Ved Leire tog 
Hr. Rosenberg 13. 6. 97 denne Art som Larver og Imagines 
i stort Antal i udsvedende Elmesaft. 

Trogositidæ. 
Thy mal us li mb at us F. — I Dyrehaven tog jeg 12. 
7. 96 Larven i større Antal i Svamp paa en større ned- 
falden Bøgegren; de klækkedes i Løbet af Aug. samme Aar. 



59 



Cryptophagidæ. 
Cryptophagus Lycoperdi Herbst. — Dyrehaven, 

13. 10. 95, mange Larver og nogle Imagines i Bovister; en 
Larve forp. 10. 1. 96 (Rosenberg). 

C. pubescens Sturm. — Ved Veile Sø tog Hr. Rosen- 
berg 18. 10. 96 mange Larver og fuldt udvikledeDyr, i en 
Gedehamserede, hvor de rimeligvis levede af den grønne 
Skimmelsvamp, som voksede paa den; en Larve forp. 7. 3. 97 
og udv. 26. 3. 97. 

Mycetophagidæ. 

Mycetophagus atomar ius F. — Dyrehaven i sort 
Svamp en Del Larver 5. 7. 97; de forp. 7. 7, 97 og udv. 

14. 7. 97 (Nystrøm). 

Triphyllus punctatus F. — Dyrehaven, 15. 9. 95, 
mange Larver i fugtig Svamp paa Egetræer; Larverne gik 
i Jorden nogle Uger efter, og en Larve forp. 14. 1. 96 og 
udv. 28. 1. 96 (Rosenberg). 

Derincstidæ. 
Megatoma undata L. — Under tyk Bark paa gamle 
Birketræer tog Hr. Rosenberg i Dyrehaven 4. 10. 96 Larver 
og nyligt udviklede Imagines liggende i deres Larvehude. — 
Geelskov, 18. 10. 96, to Imagines i deres Larvehude, lige- 
ledes under Birkebark. 

Lucanidæ. 

Platycerus caraboides L. — I en nedfalden trøsket 
Egegren fandt Hr. Ditlevsen 11. 8. 96 ved Dronninggaard 
mange Larver og Pupper. En Puppe udv. til Imago 13. 8. 96. 

Sinodendron cylindricum L. — Ligeledes ved 
Dronninggaard tog Hr. Ditlevsen 5. 8. 96 mange Larver og 
Pupper af denne Art i en trøsket Ellestamme ; en Puppe 
udv. til Imago 11. 8. 96. 

Scarabæidæ. 
PLyllopertha hor ti cola L. — Ved GI. Kjogegaard 
fandt min Søn 25. 4. 97 en Puppe med Larvehud: Imago 
fremkom 14. 5. 97. 



60 



E7Lciicrnidæ, 
Throscus derm estoi des L. * — Hr. Rosenberg tog 
5. 4. 96 ved Kobberdammene ved Frederiksdal mange Larver 
af denne Art liggende i deres Puppeleie i Muldvarpeskud; 
en Larve forp. 12. 5. 96 og udv. 9. 6. 96. 

Elatcridce. 

Melanotus castanipes Payk. — I Dyrehaven fandt 
jeg i et rødmuldet Egestød 8. 8. 97 en Puppe med Larvehud. 

Arapedus balteatus L. — Dyrehaven, 8. 8. 97, i Eg, 
en Puppe med Larvehud: udv. 14. 8. 97 (Forf.). 

A. crocatus Lacord. — 1 Dyrehaven fardt jegl3. 8. 99 
i en raadden Ellestamme to Pupper med Larvehud; Udvik- 
lingen til Imago fandt Sted 15. 8. 99. 

Athous niger L. — En Larve blev tagen ved GL Kjøge- 
gaard af min Søn; den forp. 2ö. 5. 97 og udv. 11. 6. 97. 

Dascillidæ. 

Cyphon pubescens F.* — Larverne fandt jeg i stort 
Antal 9. 9. 96 paa Vesterfælled i Vand. 

C. variabilis Thunb. — En Larve, som Hr. Rosen- 
berg havde sigtet 18. 5. 96 i Bøllemosen under fugtigt Lov, 
forp. 14. 5. 96 og udv. 19. 5. 96. 

Scirtes hemisphæricus L.* — Da selve Imago til 
denne Art med Lethed kan nedbankes i Lyngbymose i Mængde 
af- El, antog jeg, at Larven heller ikke raaatte være vanske- 
lig at faa fat i paa samme Lokalitet. Jeg forsøgte først 
uden Held at ketse den i nogle smaa Vandhuller mellem 
Elletræerne, men fandt derpaa paa at søge den ude ved 
selve Mosens Vandkant, og der fandt jeg dåen mørk Cyphon- 
agtig Larve, som godt kunde passe sammen med Imago, 
krybende i Mængde mellem nedfaldne Grene og Løv, Det 
var den 17. Mai 96, at jeg første Gang tog Larven, og na- 
turligvis bragte jeg en Del hjem med levende for at- klække 
dem. De bleve paa sædvanlig Vis anbragte i et Sylteglas 
med Jord, og jeg havde nogle Dage efter den Fornøielse, 



»;i 



at faa en af dem forpuppet. Men jeg ahnede ikke, at Pup- 
pen saa snart skulde udvikles til Imago, som det viste sig 
at være Tilfældet. Jeg havde et fladt Glas liggende over 
Sylteglasset: dette maa have forskubbet sig, thi da jeg to 
— siger og skriver to - Dage efter Forpupningen, saa til 
Puppen, var Imago allerede kommen ud og hoppet bort, og 
kun den tomme Puppehud laa tilbage. Skjjøndt jeg efter 
hele Puppens Udseende var vis paa, at det var Scirteslarven, 
jeg havde fundet, tog jeg dog atter ud 7. 6. 9G til Lyngby- 
mose, og det lykkedes mig nu at klække Dyret. — Hr. 
Ditlevsen, der af mig var gjort opmærksom paa Larvernes 
Forekomst derude, havde ogsaa i Slutningen af Mai taget 
mange Larver paa samme Sted og fik en Larve forpuppet 
30. 5. 9(5 og udv. 5. (3. 96. 

. Maiacodcrinidce. 
Malthodes marginatus Latr. — Dyrehaven, 8.3.96, 
nogle Larver under Bark ; forp. 12. 4. 96, og udv. 20. 4. 96 
(Rosenberg). 

C/cridce. 

Clerus formicarius L. — Af denne Art tog jeg 
13^. 9. 96 i Kuderhegn 3 store Larver under Granbark, li- 
gesom jeg i Aar fandt Larver i større Antal i Juni og Juli 
Maaned under samme Forhold i Geelskov; 2 Pupper, som 
jeg fandt samme Sted 9. 7. 99, sad lige ved Siden af hin- 
anden i lodret Stilling oven i et Granstød , med deres af- 
skudte Larvehud under sig: den ene klækkedes 12. 7. 99 
til Imago. 

JHijiidcc. 

Ptinus pilosus Müller. — Dyrehaven, 8. 3. 96. en 
Larve i Egebark; udv. 10. 6. 9(). — Bognæs, 15. <S. 97, en 
Puppe under Egebark, udviklet næste Dag (Rosenberg). 

Hedobia im perial is L. — I Dyrehaven fandt jeg 
5. 9. 97 mange Larver og ('oconer af denne Art i tyk 
Bøgebark. Ved at aabne Coconerne saa jeg, at de Heste af 



62 



dem indeholdt fuldt udviklede Biller, medens enkelte vare 
fulde af en Pteromalinpuppe, der i Antal fra 10—14 laa 
efter Puppens Længderetning, regelmæssigt stuvede sammen, 
med alle Hovederne i samme Retning. 

Enneatoma bovistæ Ent. Heft. — Vesterfælled, 10. 
11. 95 mange Larver i Bovister; en Larve forp. 23. 12. 95 
og udv. 5. 1. 9(), — Ligeledes blev der i Dyrehaven fundet 
nogle Larver S. 3. 90: Udviklingen fandt Sted 20. 3. 9(5 
(Rosenberg). 

Cioida\ 
Octotemnus gi ab ri cuius Gyll.* — I Dyrehaven 
tog jeg 19.9.97, i Svamp paa et Bøgestød, Larver, Pupper 
og Imagines i Antal uden Iblanding af andre Arter. 

Tenehrionidæ. 

Blaps similis Latr. -- Af nogle Larver, som i Aug. 
97 vare tagne i Kjøbenhavn i en Kjælder, forpuppede en 
sig 17. 9. 97 og udv. 19. 10. 97, hvilket maa betragtes 
som en meget lang Puppetilstand for en Bille om Somme- 
ren: det er en anden Sag, naar Puppen hviler Vinteren 
over og Imago forst kommer ud om Foraaret. 

Crypticus quisqiiilius L. — I 11. Bind af Natur- 
historisk Tidsskrift 3. Række pg. 535—38, har Professor 
Schiødte beskrevet en Larve og afbildet den paa vedføjede 
Tavle, VII 1 — 6, under ovenstaaende Navn. Jeg havde den 
Gang ingen Grund til at tvivle paa hans Angivelses Rig- 
tighed, og da jeg i mit andet biologiske Bidrag omtalte, at 
jeg havde fundet Crypticuslarven ved Refsnæs, var det den 
samme Larve, som Schiødte havde beskrevet og afbildet, 
som jeg mente. Det har nu senere vist sig, at Schiødtes 
Larve var gal, men da jeg samtidig ved Refsnæs, og sam- 
men med den anden, har taget den rigtige Crypticuslarve 
i en Del Exemplarer, saa bliver Angivelsen alligevel rigtig, 
skjondt bygget paa en falsk Forudsætning. Den virkelige 
Crypticuslarve blev opdaget paa følgende Maade. Ved at 
grave i Sandet paa Ørholms Fælled 14. 5. 99 fandt jeg 



08 



5— G Crypticuspupper m. Larvehude, som jeg paa sæd- 
vanlig Vis forsøgte at klække. Det forekom mig strax, da 
jeg tog Dyrene, at Larvehiidene vare for morke og ikke 
rigtig svarede til den lyse Larve, jeg havde fundet ved 
liefsnæs, men jeg tænkte dengang ikke nærmere derover, og 
det var først da jeg efter Klækningen, der fandt 8ted nogle Dage 
efter, at jeg havde fundet Pupperne, blødte de indtørrede 
Larvehude ud i Vand , at der viste sig et aldeles uventet 
Resultat. Den Larve, Schiødte afbilder, er lys og har sidste 
Bagkropssegment aldeles glat uden stive Børster eller Torne, 
hvorimod mine vare mørkt tegnede og med sidste Bag- 
kropssegment med 4 Torne i Spidsen, to paa hver Side. 
Denne nye Larve viste sig imidlertid at være en god gam- 
mel Bekjendt, som jeg allerede i mange Aar havde været 
fortrolig med, men som jeg ikke vidste hvor jeg skulde an- 
bringe, da Schiødte jo til Fordel for sin Larve havde be- 
mægtiget sig den Plads, som med Rette tilkom den anden, 
og der ingen andre Steder var, hvor den kunde stikkes ind. 

Sagen er nemlig den, at den findes paa samme Steder 
som Opatrumlarven og ligner denne i høi Grad, baade 
hvad Farve og Form angaar, kun er den stadig noget 
mindre, og i Stedet for at Opatrumlarven har en hel Del 
stive Børster paa sidste Bagkropssegment, har Crypticus- 
larven kun 4, som ovenfor nævnt. Jeg tænkte mig da Mu- 
ligheden af, at det kunde være en tidligere Larveform af 
Opatrum , eller at der under denne Art maaske skjulte sig 
to forskjellige Arter, og derved blev det staaende, til Hem- 
meligheden saaledes ved et Tilfælde kom for Dagen. 

Sammen med den af Schiødte beskrevne Larve fandt 
jeg en anden Heteromerlarve ved Refsnæs i nogle faa Kx- 
emplarer. Medens den første var meget sindig i sine Be- 
vægelser og krøb paa samme Maade som Opatrum- og den 
rigtige Crypticuslarve, var den sidste hurtig, livlig og 
smuttende ligesom Cistelalarverne. Jeg har gennemgaaet 
vor Fortegnelse over Heteromerer og de Larver, vi allerede 
kjende af dem, og der bliver næsten ikke andet for ond at 
gjøre dem begge til Cistelalarver, saaledes at den livlige 



64 



Larve bliver til Cistela murina og den dvaske til Cteniopiis 
sulphureus. Dog da jeg ikke har klækket nogen af dem, 
bliver det kun fremsat som en rimelig Formodning og for- 
ovrigt overladt til Fremtiden at bekræfte eller desavouere 
Rigtigheden deraf. 

Det Interessante ved det Hele er, at Bouché allerede 
har kjendt den rigtige Crypticuslarve, og i sin »Naturge- 
schichte der Insekten (1834)" pg. 191 beskrevet den kjen- 
delig. Han siger blandt andet: »Der Afterabschnitt hat an 
der Spitze vier schwarzbraune Dornen", hvilket tydeligt 
angiver, at det er denne Larve og ingen anden, lian har 
haft for sig, men det lader ikke til, at Schiødte har kjendt 
noget til hans Beskrivelse af Larv-en, ellers vilde han vel 
næppe have antaget sin Larve for Crypticuslarven. 

Schiødtes Afbildning af Puppen anser jeg for rigtig. 

Di a per is boleti L. — 1 Tidsvilde Hegn fandt Hr. 
Kosenberg 5. 9. 97 en Larve, 2 Pupper og nyligt udviklede 
Imagines i Svampe paa gamle Birke. 

AUecula Løvendalii Reitt. — Hr. Rosenberg tog 
21, 3. 97 i Dyrehaven mange Larver i en hul, af Anobier 
stærkt angreben Bøg: en Larve forp. 8. 6. 97 og udv. IG. 6. 97. 

Pythidæ. 
Pytho depressus L. — Tidsvilde, 24. 5. 96, mange 
Larver under Fyrrebark; en Larve forp. 9, 8. 96, udv. 20. 8. 96 
(Rosenberg). — Geelskov, 24. 4. 98, en halv Snes Larver under 
Granbark : af disse kom nogle Imagines frem i Aug. Maaned 
(Forf.). Man klækker bedst denne Larve ved at anbringe Bark- 
stykker, med de indvendige Flader mod hinanden, lodret i 
Sylteglas, saa fast som muligt, og saa komme Larverne deri; 
de æde sig da op mellem Barkfladerne og lave sig et Leie 
samme Sted til Forpupningen. 

Melajidryida\ 
T e t r a t o m a f u n g o r u m F. — Dyrehaven, 8. 3. 96, mange 
Larver i Svamp paa Bog; Larverne gik i Jorden og en Larve 



öo 



Corp. 13.4. DG og udv. 1.5. 9() (Rosenberg). — Fra Hr. Lærer 
('arl Larsen har jeg modtaget Pupper, som vare fremkomne 
i Juni i>8. af Larver fra Dyrehaven. 

( ^cdcnierid(C. 
Nacerdes melanura L. — Hr. Nystrøm fandt Lar- 
verne i halvraadne Kjælderbjælker i Kjøbenhavn 28. G. 97. — 
.leg har selv taget Larver i Gulvplan kerne i et Vognskur i 
Hellerup i Mai i Aar, og senere Pupper og Imagines. De 
udkomne Biller, som vare blevne forstyrrede i deres Logis 
ved at Skuret blev revet ned, ]<3b senere om paa Bolværket 
ud mod Øresund og kigede ind i alle Fuger og Sam men - 
føininger for at finde en ny og bedre Leilighed. 

Ciirculioiiid(C. 

Polydrosus cervinus L. — Frederiksdal, 19. 4. 97, 
Larver og Pupper i Jord ved Koden af Birketræer : en Puppe 
udv. 2. 5. 97 (Rosenberg). 

Orchestes quercus L. — Geelskov, 17.7.98, i Ege- 
blade, Larver og Pupper, som udv. 28. 7. 98 (Forf.). 

Å poderus cor y li L. — Ørholms Fælled, 17, 7. 98, 
i Bladruller paa Hassel, store Larver: Imago blev klækket i 
August (Forf.). 

Se o /y ti dec. 

Crypturgus pusillus Gyll. — Ruderhegn under Bark 
paa et Granstød, 13. 9, 9G, Larver, Pupper og Imagines i 
stort Antal (ForL). 

Dryocetes bi color Herbst. — Dyrehaven, 13. 9. 9G, 
Larver, Pupper og udkomne Imagines i Bog (Rosenberg). 

Tomicus typographus L. — Ruderhegn, 13. 9, 9G, 
i Gran, Larver, Pupper og Imagines; ligeledes i Geelskov, 
17. 7. 98, alle Udviklingstrin i Mængde (Forf.). I de senere 
Aar. har denne skadelige Bille udbredt sig stærkt i de to 
ovennævnte Skove. 

Cerambycidæ. 

L ep tur a læ vi s F. — Larven lever under tyk Bark paa 
gamle Kge. I Dyrehaven har Hr. Rosenberg taget en Larve 



G6 



9. 2. 96: den forp. 13. 2. 90, og udv. (5. 3. 96; ligeledes 
ibid. to Larver 4. 10. 96 under Egebark. 

Erotylidæ. 
En gi s huraeralis F. — I Østskov, ved Sønderby, tog 
Hr. Rosenberg 22. 8. 97 Larver, Pupper og Imagines i Antal 
i Svamp paa Egestød : en Larve forp. 24. 8. 97 og udv. 31. 8. 97. 

Coccinellidæ. 

Coccinella septempunctata L. — I Dyrehaven 
fandt jeg 12. 7. 96 Pupper i Antal paa Nælder: de udv. 
samme Dag (Forf.). 

Thea vigin tiduopunctata L. — Tranekjær, Aug. 96, 
Pupper og Larver i Antal paa vild Humle (Forf.). 

Chilocorus bipustulatus L. — Nærum Overdrev, 
12. 9. 97, paa Lyng, en Larve og nylig udkomne Ima- 
gines (Rosenberg). 

Lasia globosa Schneid. - Enkelte Larver paa Sapo- 
naria ved Lyngby, 5. 7. 96; forp. 10. 7. 96, udv. 20. 7. 96 
(Ditlevsen). — Paa Stranden ved Løver-Odde, 23. 6. 96, 
mange Larver; udv. 8. 7. 96 (Rosenberg). 



67 



A REVISION OF 
,CRUSTACEA ISOPODA TERRESTRIA" 

WITH ADDITIONS AND ILLUSTRATIONS 

BV 

G. BUDDE-LUND. 



1. EUBELUM. 

The genus Eubelum was founded by me in the year 
1885*) upon specimens friendly sent me from Mr. Eug. 
Simon at Paris, who had acquired them from Chinchoxo 
in Southwest-Africa. Almost at the same time visiting 
the Zoological Museum at Berlin 1 had opportunity 
of seeing specimens of the same species there, Eubelum 
lubricum., collected in an other locality, Laudana, in the 
vicinity of Chinchoxo. In the year 1892 three new 
species belonging to a new genus, Mesarmadillo, (M. Alluaudi, 
M. marginaius, M. tuberculatus), were described by Mr. A. Doll- 
fus at Paris**). These three species were found by Mr. Alluaud 
in Abyssinia. Mr. Dollfus has been kind enough to let me 
have a specimen of his Mesarmadillo tuberculatus, and exa- 
mining this I was convinced that the genus Mesarmadillo is 
very much allied to Eubelum. Last summer I have got a 
small collection of Isopoda sent from Dr. K. Lönberg for 
determination, they were collected in Kamerun by Mr. Y. 
Sjöstedt, and were given to the Museum at üpsala. In 
this last collection there were several new species belonging 
to this genus, and I also got new species from Abyssinia 



*) Crustacea Isopoda Terrestria. Hauniæ 1885 p. 291. 
**) Ann. See. ent. France. Paris lSi)L>. v. (51 p. aS5. 



68 



sent me among other Isopods by Dr. R. Gestro at Genoa. 
Still later 1 have described two noAv species here belonging 
procured by the Stuhlmann-Emin Pasha Expedition in East- 
Afrika *). 

With these materials I have found it useful to take 
up to renovated examination all the species, so much the more 
as I mean, that 1 am able to refer here different species 
described by different authors, although I have not seen them. 

On account of some relations particularly from the 
structure of the antennæ, the mouth and the first segment 
of the trunk I have conceived, that other much deviating 
characters, which by these animals to my present opinion 
give good generic characters, are here of lower value, and I 
have assembled in a new family or tribus animals although 
differing somewhat from each other in habitus, are among 
themselves closely related, and the extreme forms are so con- 
nected by intermediate forms that they might be regarded as 
forming a good limited group. The here enumerated 22 species, 
among which are 12 new ones, are certainly but forerunners 
for a swarm of forms, which the inner Africa shall bring to 
light. It shall be proved, that the Eubelidæ will have the 
same systematic value as all the Armadillidce and Porcellio- 
nidce taken together, and their terrestrial spreading is an 
argument more for the justness of the zoogeographical zone, 
Africa to the south of Sahara, and for an old union of this 
continent Avith South-America. 

Eubelidæ. 

Antennæ : Flagellum plerumque plus vel minus obscure 
triarticulatum , raro solum biarticulatum : scapi articulus 1 
brevissimus, articulus 3 semper brevior quam 2, articulus 4 
paulo longior quam 2, articulus 5 semper longissimiis. 

Oculi manifesti, congregati. 

Caput: Epistoma lineam marginalem frontalem con- 
tinuam, in medio sæpe deletam formans. Foramina anten- 

*) G. Budde-Lund: Die Land-lsopoden Ost- Afrikas. Deutsch. Ost- 
Afrika V. IV p. 8. Berlin 1898. 



69 



iiaria mediocria, tubercula aiitennaria parva, sæpe subdeleta. 
Clypeus brevis, subfornicatus, lateribiis lobatus. Pleuræ capitis 
concretæ: linea inarginalis verticalis marginem frontalem 
non attingens: linea inframarginalis verticalis nulla. 

Os: Maxillulæ lacinia interior penicillis numerosis 
(5—15): niaxillæ latiores, obscure bifidæ, lacinia exterior 
quam interior multo latior et major. 

Truncus: Segmentum primum epimero crasso sulco 
suturali a medio segmenti discreto, margine laterali ple- 
rumque i)Ost lisso rarius integro. Pars anterior articularis 
(pronotum) segmentorum omnium (2—7) a posteriore parte 
segmenti manifesto discreta. Marsupium adest. 

Cauda: Telsum medio triangulo vel etiam quadrangulo 
producto, epimera segmenti præanalis non vel paulum su- 
perans. Exopodita priorum vel plerumque' omnium pleo- 
podum trachea instructa. Uropodes breves vel breviores, telsum 
non vel paulum superantes; scapus magnus, latus; exopo- 
ditum parvum vel mininum. 

Conspectus subgenerum. 

a. Flagellum antennarum obscure triarticulatuui. 
b. Epimera segmenti primi trunci margine laterali ad lungitiuliiiem 
sulcato, post fisso. 

1. Eubelum. 6 species. 

b b. Epimera segmenti primi trunci margine laterali ad longitudincni 
non sulcato. 
c. Epimera segmenti primi trunci post fissa. 

2. Mesarmadillo. 4 species. 

CC. Epimera segmenti primi trunci Integra vel lacinia minore 

inferiore, 
o. Periscj'phops. 8 species, 
a a. Flagellum antennarum manifesto biarticulatum. 
b. Epimera segmenti primi trunci ]iost integra. 

4. Hiallum. 1 species. 

b I). Epimera segmenti primi trunci fissa. 

5. Etlielum. 3 species. 

Subgenus 1. Kub el um. 
Antennæ: Flagellum manifesto triarticulatum. 
Maxillulæ: Lacinia interior penicillis numerosis (8 -15). 



70 



Trunciis: Segmentum 1 epimero crasso, supra sulco 
longitudinali a medio segment! discrete, margine laterali ad 
longitiulinem sulcato, post lisso. Segmentum 2 epimeris 
integris. 

Cauda: Exopodita omnium pleopodum trachea instructa. 

Telsum tetragonuni, medio sæpissime tetragono producto. 

Uropodes telsum non superantes; scapus vix vel paulo 
longior quam latior; exopoditum minimum, fossæ superior! 
scapi apicis insertum. 

The species of this subgenus are all inhabitants of 
Africa. 

Conspectus specierum. 

a. Antennaruni tlagelluiu quam .scapi articulus 5 iiiaiiirestu breviuy. 
Margo posterior segineiitoruni priorum truiici utrinque sinuatus. 
b. Epistoma margine superiore valde arcuato in medio frontem 
noniiihil siiperante. 

Caudæ epimera .segmenti 5ti pauliiin convergentia. 
1. Eubeluin stipulatum. 

b b. Epistoma margine superiore leviter arcuato in medio I'rontem 
non superante, subdeleto. 

Caudæ epimera segmenti 5ti paulum divergentia. 
•2. Eubelum lulDricum. 
a a. Antennarum flagellum scapi articulo 5 æquale. 

Margo posterior segmentorum priorum subtransversus. 
b. Oculi parvi, subevanidi, ocelli pauci. 

Trunci segmentum 1 supra sulco laterali minus manifesto. 
Telsum perbreve, medio non producto, post curvatum. 
o.. Eubelum pila. 

b b. Oculi mediocres, ocelli satis numerosi. 

Trunci segmentum 1 supra sulco laterali profundo. 
Telsum breve medio tetragono producto, post truncatum. 
c. Telsum epimera segmenti præanalis longe superans. 
Epimera caudæ segmenti præanalis minus convergentia, 
subparallela. 
4. Eubelum quietum. 

c c. Telsum epimera segmenti præanalis vix vel paululum su- 
perans. 

Epimera caudæ segmenti i)ræanalis convergentia. 
d. Trunci segmentum primum margine laterali crasso, 
lato. 
Epistoma margine superiore medio subdeleto. 



71 



5. Eubeluin DoUfnsii. 

(I il. Tniiici segnieiituiii jn'iimiiii iiiarüiiie lati'vali milium 

CTiisso, angiistiore. 

Epistoma iiiar<,niie superioru iiiedin iiitegro. 
(j. Eubeluin ignavuiii. 



1. Eu hel lim stipulutum. 
(Tab. I. fig. 1-16). 

Suboblonge ovale, valde convexum, læve, nitidum, punc- 
tatissimum, 

Antennæ: Flagellum -/a scapi articuli 5ti æqiiale; arti- 
culus primus secundo paulo brevior, tertio subæqiialis. 

Uculi majores ; ocelli 28—30. 

Epistoma margine superiore manifesto, frontem nonni- 
hil superante. 

Trunci segmentiim priraum margine laterali crasso, le- 
viter sed manifesto ad longitudinem sulcato, post minus 
profunde fisso : lacinia interior angustior, subtriangula, paulo 
longior quam exterior. Margo posterior omnium segmen- 
torum utrinque levissime sinuatus. 

Cauda: Epimera segmentorum 3—4 — 5 subrectangula, 
epimera segmenti 5ti paulum convergentia. 

Exopodita omnium pleopodura trachea instructa; exo- 
poditum primi paris in mare post triangule retroductum. 

Telsum multo latius quam longius, epimera segmenti 
5ti paulum superans: pars apicalis brevis, subrectangula. 

Uropodum scapus obli(iuus, subtrapezoidalis, quam telsum 
paulo brevior: exopoditum minutum, tarnen manifesto majus 
quam in Eub. lubrico; endopoditum brovius, telsum non 
superans. 

Color e griseo plumbeus; unicolor vel sæpe maculis 
parvis albidis in series longitudinales digcstis ornatus. 

Long. 13—15 m. m. Lat, 6 — 7 m. m. 

Patria: Africa occidentalis. All the specimens that I 
have seen were taken by Mr. Y. Sjöstedt at Kamerun and 
at Bonge in the months from April to November. (Mus. Up- 
saliense). 



72 



2. E u b e 1 II m 1 II b r i c'ii m . 

(Tab. II. fig. 1-8). 
Eubelum lubricum B.-L. Crust. Isop. Terr. 1885. 292. 

Ovale vel suboblonge ovale, valde convexum, læve, niti- 
dum, punctatissimum. 

Antennæ: Flagelliira ^/i scapi articuli 5ti æquale; arti- 
culiis primus secundo fere duplo brevior, tertio subæqualis. 

Uculi mediocres; ocelli circ. 22. 

Epistoma raargine superiore in medio subdeleto, fron- 
tem in lateribus satis, in medio non superante. 

Trunci segmentum primum margine laterali crasso, le- 
viter et minus manifesto ad longitudinem sulcato, post mi- 
nus profunde fisso: lacinia interior subovalis, quam exterior 
aliquanto longior. Margo posterior omnium segmentorum 
utrinque levissime sinuatus. 

Cauda: Epimera segmentorum 3—4—5 subrectangula, 
epimera segmenti 5ti divergentia. 

Exopodita omnium pleopodum trachea instructa; exo- 
poditum primi paris in mare post triangule retroductum. 

Telsum multo, fere tertia parte, latius quam longiusi 
epimera segmenti 5ti paululum superans; pars apicalis parte 
basali paululo longior, subquadrata. 

Uropodum scapus obliquus, suboblonge ovalis , brevior 
quam telsum: exopoditum minimum, teretiusculum ; endo- 
poditum breve brevius quam telsum. 

Color e griseo plumbeus, in medio trunco maciilis et 
striis minutis flavis, ad epimera tuberculo perlucente minimo- 

Long. 14—15 m. m. Lat. (3,5—7 m. m. Alt. 3,5 m. m. 

Patria: Africa meridionalis. Kongo: Laudana (Mus. 
E. Simon), Chinclioxo (Mus. Berolinense). 

3. Eubelum pila, 

(Tab. I. fig. 17-20). 
Eubelum jiila B.-L. Deutsch Ost-Africa. Landisopodeii. 

Ovale, valde convexum, opacum, sublæve vel minutissime 
squamatum. 



73 



Antennæ: Flagellum scapi articulo 5 æijuale; ilagelli 
articulus 1 brevissimus, articulus 2 paiilulo brevior quam 3. 

Oculi parvi, subevanidi , depress!: ocelli 8 — 10 con- 
fluentes, nonnulli haud pigmentati. 

Epistoma convexum , supra reflexuni , margine superiore 
frontem paululum superans. Clypeus fornicatus, lobis late- 
ralibus niediocribus, ovalibus. 

Trunci segmentum primum margine laterali crasso, ad 
longitudinem satis profunde sulcato, post leviter fisso: la- 
cinia interior ovalis, exteriore paulo longior. Supra sulcus 
lateralis tenuis. Epi^jera segmenti secundi ante crassiora. 
Margo posterior segmentorum priorum subtransvorsus. vix 
aut levissime utrinque sinuatus. 

Cauda: Epimera segmentorum 3—4—5 acute rectau- 
gula; epimera segmenti 5ti convergentia. 

Exopodita omnium pleopodum trachea instructa. 

Telsum subtrapezoidale, lateribus leviter incurvis, multo 
latius quam longius, margine postico leviter arcuato. 

Uropodes telsum non superantes; scapus breviter subte- 
tragonus, latere interiore oblique curvato. Exopoditum mi- 
nutissimum, supra satis longe a margine posteriore scapi 
insertum ; endopoditum telso vix brevius. 

Unicolor, tlavus. 

Long. 15 m. m. Lat. 6,5 m. m. 

Patria: Africa orientalis. In the bambooforest at Kun- 
sororo three specimens were taken by Mr. Stuhlmann the 
June 1891. (Mus. Berolinense). 

4. E u b e 1 u m q u i e t u m . 
(Tab. II. fig. 12-14). 

Ovale vel suboblonge ovale, valde convexum, minute 
squamatum et punctatum. 

Antennæ: Flagellum scapi articulo 5 subæquale, arti- 
culis ad apicem longitudine paululum crescentibus. 

Oculi majores, subdeplanati; ocelli c. 20, subdistantes, 
posteriores paulo majores. 

Epistoma transverse minus manifesto carinatum , supra 



74 



reclivum, raargine superiore frontem in lateribus paulum in 
medio vix siiperante, subdeleto , infra utrinque levius exca- 
vatum. Clypeus lobis mediocribus, ovalibus. 

Trunci segmentum primum margine laterali minus 
crasso, ad longitudinem minus manifesto sulcato, post le- 
viter fisso: lacinia interior rotundate triangula paulo brevior 
quam exterior sed. crassior. Supra sulcus lateralis profundus, 
ab angulo anteriore fere ad angulum posteriorem ductum. 
Epimera segmenti secundi ante paulo crassiora. Margo 
posterior segmentorum priorum subtransversus, utrinque le- 
vissime aut vix sinuatus. ^ 

Cauda: Epimera segmentorum 3—4 — 5 subrectangula; 
epimera segmenti 5ti paulum convergentia, vel subparallela. 

Exopoditum omnium pleopodum trachea instructum. 
Exopoditum primi paris in mare paulum retroductum, ro- 
tundate triangulum. 

Telsum nonnihil latius quam longius, epimera segmenti 
præcedentis longe superans; pars apicalis parte basali paulo 
longior, subquadrata. 

Uropodes angustiores , breviores quam telsum ; scapus 
obliquus, suboblonge ovalis, latere inferiore valde curvatus. 
Exopoditum minimum, fossæ superiori scapi apicis insertum, 
propius angulum internum. Endopoditum telso paulo 
brevius. 

Subunicolor, grisens, lateribus pallidior. 

Long. 8 m, m. Lat. 4 m. m. 

Patria: Abyssinia. Dr. V. Kagazzi has taken it with 
Eub. ignavum at Let-Marefia in the Schoa District in March 
1885. (Mus. Genuense.) 

5. Eub el um Dollfusii. 

(Tab. II fig. 15-18). 

Breviter ovale,.t, valde convexum, subopacum: tota super- 
ficies dense, maxime in capite et in trunci segmentis prio- 
ribus, squamate punctata. 

Antennæ: Flagellum scapi articulo 5 subæquale; arti- 
culi duo Ultimi subæquales, articulus 1 brevissimus. 



75 



Oculi mediocres, subdeplanati ; ocelli c. 16--17, subdi- 
stantes, alii minores, alii, maxime posteriores et laterales, 
majores. 

Epistoma transverse subcarinatum ; carina utrinque si- 
nuata; epistoma infra lortius excavatum, supra reclivum, 
margine superiore valde curvato frontem in lateribus non- 
nihil in medio vix superante, hie subdeleto. Clypeiis lobis 
oblique rotundatis, brevioribus sed latioribus, 

Trunci segmentum priraum margine laterali crasso, lato, 
ad longitudinem delete sulcato, post fisso: lacinia interior 
ovalis paulo crassior et longior quam exterior. Supra sulcus 
lateralis maxime ante profundus. Epimera segmenti secundi 
ante crassiora. Margo posterior priorum segmentorum sub- 
transversus, utrinque levissime aut vix sinuatus. 

Cauda: Epimera segmentorum 3 — 4 — 5 oblique tetra- 
gona; epimera segmenti 5ti valde convergentia. 

Exopodita omnium pleopodum trachea instructa. 

Telsum aliquanto latius quam longius, epimera segmenti 
præcedentis pauhilum superans; pars apicalis brevior, sub- 
rectangula. 

Uropodes telso vix breviores: scapus latere interiore 
curvato. Exopoditum minutissimum , apicem scapi non at- 
tingens. Endopoditum paulo brevius quam telsum. 

Color e griseo brunneus; tuberculosa? partes flaviores. 

Long. 7,7 m. m. Lat. 4 m. m, 

Patria: Abyssinia. Dr. V. Ragazzi has found tAvo spe- 
cimens in August 1885 at Antoto in the 8choa District. 
(Mus. Genuense.) 

6. Eubelum ignavum. 
(Tab. II fig. it -llj. 

Breviter ovale, valde convexum, subopacum ; tota super- 
ficies squaraate punctata. 

Antennæ .... 

Oculi majores, leviter globosi ; ocelli c. 19, dense coii- 
gregati, subæquales. 



76 



Epistoma ut in P]ub. Dollfusii; carina transversa tarnen 
minus prominens, infra utrinque levins excavatum, pars su- 
perior recliva brevior, margo superior in medio integer. 

Trunci segmentum primum margine laterali minus 
crasso, ad longitudinem paulo profunde sulcato, post leviter 
fisso: lacinia interior exteriore vix longior sed crassior. 
Supra sulcus lateralis satis profundus. Epimera segmenti se- 
cundi ante crassiora. Margo posterior segmentorum priorum 
subtransversus, utrinque levissime aut vix sinuatus. 

Cauda: Epimera segmentorum 3—4—5 oblique tetra- 
gona; epimera segmenti 5ti convergentia. 

Exopodita omnium (?) pleopodum trachea instructa. 

Telsum multo latins quam longius, epimera segmenti 
præcedentis paulum superans; pars apicalis brevis, subrect- 
angula. 

Uropodes telso vix breviores; scapus latere inferiore 
oblique curvato. Exopoditum mihutissimum, apicem scapi 
non attingens: endopoditum telso vix brevius. 

Unicolor, e griseo brunneus. 

Long. 7,5 m. m. Lat. 4 m. m. 

Patria: Abyssinia. In the District of Schoa at Let- 
Marfia three specimens have been found in March 1885 by 
Dr. V. Ragazzi. (Mus. Genuense.) 

Subgenus 2. Mesarm adillo. 

Antennæ: Flagellum triarticulatum; articulatione ul- 
tima interdum obscuriore. 

Maxillulæ: Lacinia interior penicillis numerosis (6 — 12). 

Truncus: Segmentum 1 epimero crasso, supra sulco 
longitudinali a medio segmenti discrete, margine laterali 
non sulcato, post fisso. Segmentum 2 epi meris integris. 

Cauda: Exopodita omnium pleopodum trachea instructa. 

Telsum plus vel minus triangulum vel medio triangulo 
producto. 

Uropodes telsum paulum superantes; scapus aliquanto 
longior quam latior ; exopoditum mediocre, apici scapi insertus. 



77 



All the species belonging to this subgenus are inhabi- 
tants of Africa. 

Conspectus specie rum. 

a. Ej)istoma inargine superiore manifesto, intogro. 

Telsuin late triaii^ulum, lateribus levitev incurvis, post late ro- 
tundatum. 

1. Mesarmaclillo tuherculatus. 
(2. Mesariiiadillo martfiiiatus). 
a a. Epistoma marg'ine superiore medio deleto. 

Telsum triangulum. lateribus fortius incurvis, ut medium produc- 
tum fiat. 
1). Epistoma margin e superiore medio solo deleto. 

Trunci segmentum 1 margine laterali post subæqualiter fisso. 

3. Mesarmadillo albicornis. 

b b. Epistoma margine superiore fere toto deleto. 

Trunci segmentum 1 margine laterali ]iost satis inæqualiter 
fisso. 

4. Mesarmadillo quadrirnaculatus. 

1. Mesarmadillo tuherculatus. 

(Tab. II. fig. 19-27.) 

Mesarmadillo tuberoulatus Dollf. Ann. Soc. ent. France, v. Gl. 18!)2. 

p. .387. t. 7 f. 3 & 4 f.*). 

Ovalis, convexus, opacus, minutissime et densissime se- 
tigero-foveolatus. Caput tuberculis 5 in transversum positis 
ornatum; tuberculosæ partes laterales trunci magnæ, segmen- 
tum 1 ante in medio tuberculo majore instructum. 

Antennarum flagellum '^/s scapi articuli 5 vix longius; 
articulus 1 articulo 3 nonnihil longior, articulo 2 paulo 
brevior. 

Oculi majores, ocelli c. 23. 

Epistoma medio convexiusculum, margine superiore fronti 
adpresso, frontem in medio vix in lateribus nonnihil supe- 
rante. Clypeus lobis oblique ovalibus. 

Trunci segmentum 1 margine laterali altecincto, subre- 



*) The figure 4 f. by Dollfus 1. c. certainly ndating to this s])ecies 
he must by niiswriting have placed it Ixdonging to Syiiaruiadillo 
clausus. 



78 



voluto, post profundiiis supra fisso: lacinia interior ovalis, 
rotuiidata, exterior acute triaiigula, utraque longitudine sub- 
æqualis; segmentum supra ad marginem lateralem sulco 
profundo, sinuato. Margo posterior segmentorum 1 — 2 — 3 
utrinque leviter sinuatus, segmentorum 4 — 5 subrectus, seg- 
mentorum (3—7 medio leviter sinuatus. 

Cauda: segmenta 3 — 5 epimeris subrectangulis, epimera 
segmenti 5 inprimis permagna. Telsum paulo latius quam 
longius, epimera segmenti præanalis paululum superans; 
pars apicalis a parte basali minus manifesto distincta, illi 
longitudine subæqualis, subquadrata, lateribus post paulum 
convergentibus, margine postico leviter rotundato. Exopo- 
dita omnium pleopodum trachea instructa. «Exopodite 
des pattes pléonales chez le måle, ä angle latéro- interne se 
prolongeant en pointe.« (sec. Dollf.) Uropodes breviores, 
telsum paulum superantes; scapus oblonge subovali-rectan- 
gulus, latere posteriore paulum incurvo; exopoditum »par- 
vumi'*), fossæ lateris posterioris articuli basalis insertum, 
endopoditum »breve»*). 

Color flavorufus, sæpissime nigrofuscomaculatus. 

Long. 22 m. m. Lat. 11 m. m. 

Patria: Abyssinia. Mr. Ch. Alluaud has taken six 
specimens of this species in rubbish, »debris végétaux,« and 
by the favour of Mr. Dollfus at Paris I have had opportunity 
to get one of them. 



2. Mesarmadillo margin at us**). 

Mesarniadillo niarginatus Dollf. Ann. soc. ent. France. Gl. 1892. 
p. 387. t. 7. f. 2. 

Habitus: Corps tres convexe, presque lisse, convert tie poils 
courts, sauf sur les linéoles du pereion, et présentant une petite a:ra- 
nulation perlifornie sur cliaque coté des somites préréiaux. 



*) sec. Dollfus 1. c. 
'"'*) The description after Dollfus 1. c. 



79 



Antennæ: Antennes atteignant la nioitif du corps, hérissées de 
poils courts; fouet å articles inégaux. le second ctant deux fois plus 
long que le premier. 

Oculi: Yeux nioyens, environ 22 ocelles. 

Epistoma: Ligne frontale sinueuse; prosépistome å tnbercules 
peu distincts, obtusénient (niadrangiilaires: saillie mediane ä peine 
apparente. 

Truncus: Coxopodites du premier segment forniant, de chaque 
coté du segment, un rebord marginal large, se terminant en avant au 
niveau de l'extrémité antérieure des yeux, et tres nettement séparé du 
tergum ; le repli, sur la face inférieure, est bien accuse. 

Cauda : Pleon off'rant les mémes dispositions que dans Mesarni. 
Alluaudi. Pleotelson aussi long que large, obtus au sommet. Base 
des uropodes dépassant un peu les parties laterales du 5e somite ])léo- 
nal; exopodite tres petit. 

Color: Grise, avec linedes et taches plus claires. 

Long. 17 m. m. Lat. 7,5 m. m. 

Patria: Abyssinia. Mr. Ch. Alluaiid lias but taken a 
single specimen. (Mus. Lutetiæ Parisiorum). 

Obs. I have placed here this species, that I have not seen, but 
after the description of Mr. Dollfus seems to be very akin to Mesarm. 
tuberculatus, and I think, that by renewed examination a third joint 
in the flagellum shall be found. 



3. M e s a r m a d i 1 1 a 1 b i c o r n i s. 

(Tab. IIL flg. 1—9.) 

Oblonge ovalis, valde convexus, lævis, nitidus, puncta- 
tissimus. 

Antennarum flagellum scapi articulo 5 paululo, vix 
quarta parte, brevius : articuli 1 et 3 subæquales, 2 longissimus. 

Oculi majores, ocelli 23. 

Epistoma convexiusculum, margine superiore front! ad- 
presso, in medio deleto, in lateribus frontem paululum su- 
perante. Clypeus lobis obliquis, rotundate triangulis. 

Trunci segmentum 1 margine laterali crasso, altecincto, 
non sulcato, post satis profunde supra fisso: lacinia interior 
ovalis, exterior rotundate subrectangula, utraque longitudine 
subæqualis; segmentum supra ad marginem lateralem sulco 



80 



profundo, longitudinal!. Margo posterior omnium segmen- 
torum, ultimo segmento, in medio sinuato, excepto et 
maxime segmenti primi utrinque sinuatus. Segmentum 2 
epimeris integris. 

Caudæ segmenta 3-5 epimeris subrectangulis. Telsum 
paulo latins quam longius, epimera segmenti præanalis 
iionnihil superans; pars apicalis parte basali multo longior, 
oblonge subrectangnla , lateribus ad apicem paululum con- 
vergentibus, angiilis posticis rotundatis. Uropodes breviores, 
telsum paulum superantes; scapus oblonge subrectangulus, 
latere posteriore paulum incurvo; exopoditum parvum, stili- 
forme, fossæ lateris posterioris scapi insertum. Kami oper- 
culares pleopodum primi paris in mare post triangulariter 
producti. 

Color grisens vel plumbeus, sæpe in medio corpore ma- 
culis albidis distinctus: antennæ albidæ, articuli basales ob- 
scuriores. 

Long. 15—16 m. m. Lat. 0—7 m. m. 

Patria: Kamerun. This species has been collected 
among other species of this genus at N'dian in the month 
of June of 1891 by Mr. Y. Sjöstedt. (Mus. üpsaliense). 



4. Mesarmadillo quadrim aculatus. 
(Tab. III. fig. 13-17.) 

' Oblonge ovalis, valde convexus, lævis, nitidus, puncta- 
tissimus. 

Antennarum flagellum scapi articulo 5 paulo, fere quarta 
parte, brevius; articuli ad apicem longitudine crescentes. 

Oculi magni, ocelli plus quam 20. 

Epistoma planiusculum , margine su]>eriore in medio 
omnino deleto, in lateribus ante oculos paulum prominente. 
Clypeus lobis fere nullis. 

Trunci segmentum 1 maximum , epimeris maxime ante 
crassis, margine non sulcato, post supra leviter fisso: lacinia 
exterior quam interior multo major et longior. Margo po- 



81 

sterior segment! primi leviter, segment] 2 — 3 levissime, 
iitrinque sinuatus, segment! 4 — 5— G — 7 medio leviter incurviis. 

Caiidæ segmenta 3 — 5 epimeris oblique rectangulis ante 
rotundatis. Telsum epimera siibparallela segment! 5 satis 
superans, pars basalis l)revis, pars apicalis lata, longe pro- 
ducta, apice rotundato. 

Color griseo-plumbeus; in segmentis trunci secundo et 
septimo utrinque macula flava: flagellum cuiu dimidia ul- 
tima parte scapi articuli quinti album. 

Long. (3. m. m. Lat. 2,5 m. m. 

Patria: Kamerun. The described specimen is taken 
by Mr. Y. Sjöstedt. (Mus. Upsaliense). 

Subgenus 3. Periscyphops. 

Antennæ: Flagellum breve, triarticulatum, articulatione 
ultima obscuriore. 

Maxillulæ: Lacinia interior penicillis numerosis (() — 9). 

Truncus : Segmentum 1 epimero ante crasso post tenui, 
supra sulco longitudinal!, post desinente, a medio segment! 
discreto, margine lateral! non sulcato, post integro. Kpimera 
segmentorum 1 — 2 — 3 subtus sæpe lacinia vel plica instructa. 

Cauda: Exopodita omnium pleopodum trachea, sæpe 
rudimentaria, instructa. 

Telsum triangulum, lateribus incurvis, medio plerumque 
fortiter producto, 

Uropodes telsum superantes: scapus satis longior (|uam 
latior, latere interiore post valde producto; exopoditum medio- 
cre, apici scap! insertum. 

The species of this subgenus are all inhabitants of Africa. 

Conspectus specierum. 

a. Ei)imera segnu'iiti prinii iiifni lacinia vel plica minore, 
b. Caudæ epimera segmenti quinti pv^st divergentia. 
1. Periscyphops silvanus. 

It b. Caudæ epimera segmenti quinti post convergentia. 
c. Trunci segmentum primnm infra lacinia majore. 



82 



2. Periscypliops tenellus. 

CC. Trunci segmeiituin ]»riinnni infra plica niinntissinia. 

3. Periscyphops bizonatus. 
(4. Periscyphops gibbosus). 
(5. Periscyphops Alluaudii). 

aa. Epimera segmenti primi infi-a integra. 

b. Epimera caudæ segnieiiti quinti post divcrgentia. 
Telsuni medio longe producto, apice subacuto. 
G. Periscyphops squamatus, 

bb. Epimera caudæ segmenti quinti post convergentia. 
Telsum medio mediocriter producto, apice subobtuso. 
7. Periscyphops squamosus. 
(8. Periscyphops triarticulatus). 



1. Periscyphops silvanus. 

(Tab. IV. fig. 1-29). 

Ovalis vel oblonge ovalis, coiivexiusculus, lævis, opacus, 
vix punctatus. 

Antennariim flagellum ^/s scapi articuli 5 paulo breviiis: 
articuli inter se subæqiiales vel tertius ]>aulo brevior. 

Oculi majores, ocelli circiter 23. 

Lacinia interior maxilliilarum penicillis 7 — 9. 

Epistoma convexiusculum ; linea marginalis frontalis 
medio omnino, in lateribus minus manifesto oblitterata, ad 
angulos manifestior, sub oculos utrinque subrecte producta; 
frons post oculos sulco vel fossa transversa, obliqua, sublunata 
munita; clypeus lobis fere nullis, tubercula antennaria fere nulla. 

Trunci segmentum 1 margine laterali crasso, maxime 
ante altecincto, non sulcato : epimera post subtus levissime 
fissa: lacinia interior minima, obtusa, multis partibus minor 
quam exterior; segmentum supra ad marginem lateralem sulco 
longitudinali, profundo, ad marginem anteriorem ducto, procul 
a margine posteriore desinente. Margo posterior segmen- 
torum 4 priorum, maxime primi, utrinque sinuatus, seg- 
mentorum 5—6 subrectus, segmenti septimi medio sinuatus. 
PJpimera segmentorum 2 — 3 subtus levissime fissa. 

Caudæ segmenta 3 — 4 — 5 epimeris subrectangulis ; epi- 
mera segmenti 3 inprimis maxima. Telsum ejusdem fere 



83 



longitudinis et latitudinis, epimera segmenti præanalis longe 
superans; pars apicalis parte basali plus duplo longior, valde 
producta, triangula, apice acuto. 

Uropodes mediocres, telsum satis superantes ; scapus oblonge 
subrectangulus, latere posteriore oblique incurvo, angulo ex- 
teriore • hreviter, angulo interiore longe et acute producto; 
exopoditum mediocre, stiliforme, Cossæ lateris posterioris 
scapi insertus; endopoditum telso paulo brevius. Rami oper- 
culares pleopodum primi paris in mare margine posteriore 
subtransverso. 

Color griseus vel plumbeus ad latera non regulariter sparse 
albidomaculatus. Antennæ articulis duobus prioribus et ul- 
tima parte articuli quinti albæ, sæpe etiam flagellum et 
uropodum apex albida. 

Long. 13—14 m. m. Lat. 6—6,5 m. m. 

Patria: Kamerun. Mr. Y. Sjöstedt has taken this species 
in many localities, at Kitta, at N'dian, at Bonge, at Bi- 
bundi and at Kamerun in the months of April, June, Octo- 
ber, November of 1891 chiefly under rubbish and leaves 
(Musea Upsaliense et Holmiense). 

2. Periscyphops tenellus. 
(Tab. III. fig. 25-27). 

Convexus, lævis. 

Antennæ in exemplo examinato desunt. 

Oculi mediocres, ocelli c. 16—17. 

Epistoma margine superiore a fronte in lateribus ante 
oculos discretum, in medio omnino cum fronte concretum. 

Trunci margo lateralis segmenti primi ante satis crassus 
post tenuis; sulcus superior tenuis, paulo ante angulum 
posticum desinens; epimera subtus lacinia minuta ad angu- 
lum posticum. Margo posterior segmentorum priorum utrin- 
(|ue manifesto sinuatus. 

Telsum triangulum, lateribus incurvis supra convexius- 
tulum : pars apicalis brevis, apice acutiore. 

S(;apus uropodum brevis, subrectangulus, angulo i)Ostieo 



84 



interiore satis prodiicto: exopoditum mediocre, endopoditum 
satis longum, telsum superans. Epimera segmenti 5 conver- 
gentia. 

Color nigrofuscus, epimera segmenti 2—3 — 6 flava. 

Long. 3,5 ra. m. Lat. 1,8 m. m. 

Patria: »Togo«. I have seen but one specimen, dried up 
and fixed on a pin in the Museum at Berlin; it was taken 
by Mr. E. Baumann at Misahöhe in Togaland the 10 May 
1894. 

3. Peri s cyp hop s biz on at us. 

(Tab. III. fig. 18-24). 

Oblonge ovalis, convexiusculus, lævis, subopacus, vix 
punctatus. 

Antennarum flagellum -/a scapi articuli 5 vix longius; 
articuli duo priores subæquales, tertius brevissimus. 

Oculi magni : ocelli circ. 25. 

Epistoma minus convexum, supra reflexum, fronti in 
medio adcretum, ad latera minus manifesto discretum et 
sub oculos rotundate productum. Clypeus lobis fere nullis. 
Tubercula antennaria fere nulla. 

Mala interior maxillulæ penicillis 7—8. 

Trunci segmentum 1 margine laterali crasso, maxime 
ante tumido, altecincto, non sulcato, post integro ; segmentum 
supra ad margiuem lateralem sulco longitudinal!, post minus 
profundo, a margine anteriore ad marginem posteriorem 
fere ducto. Margo posterior segmentorum 1—2—3 levis- 
sime utrinque sinuatus, segmentorum 4—5—6 subrectus, 
segmenti septimi medio sinuatus. Epimerum primum sub- 
tus plica minutissima. 

Caudæ segmenta 3 — 4—5 epimeris subrectangulis, an- 
gulis anterioribus rotundatis ; epimera segmenti tertii maxima. 
Telsum paulo, vix quarta parte latius quam longius, epimera 
segmenti præanalis satis superans: pars apicalis parte basali 
duplo longior, triangula, satis producta, apice acutiore. 
Uropodes mediocres, telsum satis superantes ; scapus oblonge 



85 



subrectangulus, latere posteriore oblique iiicurvo, angulo ex- 
teriore breviter, angulo interiore longius et acutius producto: 
exopoditum mediocre, stilifonue, fossæ lateris posterioris seapi 
insertua; endopoditum telso æ(}uale. Rami operculares pleo-. 
podum prirai paris in mare post intus triangulariter producti. 

Color nigrobrunneus, maculis albidis in series longi- 
tudinales dispositis plus vel minus evanescontibus ornatus, 
maxime in trunci segmentis 2 et 7 maculis majoribus, ut 
sæpe duæ zonæ transversæ fingantur. Åntennarum articuli duo 
priores et ultima pars articuli septimi albida; etiam uropodes 
sæpe albidi. Exemplum subinde fere unicolor, griseum inve- 
nitur. 

Long. 10 — 12 m. m. Lat. 45 — 5 m. m. 

Patria: Kamerun. Mr. Y. Sjöstedt has taken several spe- 
cimens among specimens of other species in the months 
April, August and November 1891 at Kitta and Bonge and 
at Bibundi under decaying leaves. (Mus. Upsaliense). 

4. Periscyphops gibbosus. 
(Tab. V. fig. 23-25). 

Superficies minute setigera. 

Caput in exemplo unico deest. 

Trunci segmentum 1 margine laterali valde reflexo, infra 
plica brevi munitum ; supra sulco profundissimo, longitudi- 
nali. Margo posterior segmentorum 1 — 2 — 3 valde utrinque 
sinuatus. Segmenta 2—3 epimeris subtus etiam ante plica 
brevi instructa. Pars posterior omnium segmentorum (2 — 7) 
transverse elevatior, linea curvata in epimera producta in 
tuberculo parvo finita. 

Telsum subtrianguliim , convexiusculum , lateribus ad 
basin incurvis, apice rotundate obtuso. Uropodum scapus 
oblonge tetragonus, exopoditum fossæ apicali scapi insertum; 
cndopodita telso vix breviora. 

Long, c 4. m. m. Lat. c 2. m, m. 

Patria: Kamerun. Rudiments of one specimen Avere 
among specimens of other species from Bileundi, taken by 
Mr. Y. Sjöstedt in August 1891. (Mus. Holmiense). 



86 



5. Periscyphops Alluaiidii. *) 

Mesarmadillo Alliiaudii Dollf. Ann. ,soc. ent. France, v. (U. 1892. 
p. 38fi. t. 7 f. 1. 

Habitus: Corps convexe, lisse, convert de ponctuations non poilues, 
avec linéoles réservées de part et d'autre de la ligne mediane du pereion. 
La femelle est plus grande que le måle. 

Antennæ: Antennes dépassant la moitié du corps, tres tinement 
poilues; les deux articles du fouet subégaux. 

Oculi: Yeux grands, environ 22 ocelles. 

Epistoma: Ligne frontal tres sinueuse. Prosépistome k tubercules 
antennaires triangulaires , peu distincts; saillie mediane (écusson) ä 
[leine apparente. 

Truncus : Coxopodites du ler segment formant un rebord marginal 
bien net, mais moins large et moins franchement séparé du tergum 
(|ue dans les espéces M. marginatus et M. tuberculatus. Le repli, sur 
la face inférieure, est ä peine niieux indiqué que dans le genre Arnia- 
dillidium. 

Cauda: Processus latéraux du 5e somite du pleon presque paral- 
leles. Exopodites de la premiere paire de pléopodes, chez le male, å 
angle postéro-interne non arrondi, mais non dirigé en arriere. Pleotelson 
plus long (jue large, se prolongeant en une pointe allongée et arrondie 
au sonimet. Uropodes ä base dépassant notablement les processus la- 
téraux du 5e somite pléonal; Texopodite, quoique petit, est un peu plus 
grand que dans M. marg. & M. tub er c. 

("olor: D'un gris brun, presque uniforme; bord des somites roux. 

Long. 21 m. m. Lat. 10 m. m. 

Patria: Abyssinia. In the collection of Mr. Alluaud 
were two specimens of this species, collected among »debris 
végétaux«. 

6. Periscyphops squamatus. 

(Tab. V. fig. 1-6). 

Oblonge ovalis, minus convexus, opacus; siiperticies 
dense et minutissime squamata. 

Antennæ corpore dimidio nonnihil breviores ; flagelliim 
dimidiara scapi articuli quinti æquans; articiilis duobus ulti- 
mis subæqualibiis, priore breviore. 

Oculi majores, globosi ; ocelli c. 20, condensati. 

Epistoma convexiusculum, supra in medio fronti adcre- 
tum, utrinque ad oculos margine brevi, ante oculos procurvo 
*) The description after Dollfus 1. c. 



87 

(liscrctiiin. Clypeus integer, {ornictitus, utrimiiie vix lobatus, 
vel lobis minimis. 

Mala interior maxillulæ penicillin 0. 

Trunei segmentum 1 margine laterali ante crasso, late 
altecincto, post tenui, subtus integro; sulcus superior satis 
longe ab angulo postico desinens. — Margo posterior segraenti 
1—2—3 utrinque fortius sinuatus. Pedes graciles. 

Cauda: Trachea paribus 5. IJropodes telsuni paulo 
superantes; scapus oblonge subrectangulus, post incurvus, 
utrinque, maxime tamen intus productus; exopoditum medio- 
cre, endopoditum quam telsum paulo brevius. 

Telsum oblonge triangulum, medio longe producto, apice 
acutiore. 

Color griseus, subuniformis. 

Long. 7,5 Lat. 3,7. 

Patria: Kamerun. I have seen two specimens taken by 
Mr. Y. Sjöstedt at Hibundi in August 1891. (Mus. Holmiense). 

7. Periscyphops squamosus. 
(Tab. V. fig. 7-10). 

Oblonge ovalis, minus convexus, opacus; superficies 
fortius squamosa. 

Antennæ corpore dimidio paulo breviores; flagellum -/a 
scapi articuli 5 æquans; articuli flagelli subæquales. 

Oculi magni, globosi; ocelli c. 20, condensati. 

Epistoma convexiusculum, supra reflexum, in medio fronti 
adcretum , utrinque ad oculos margine brevi sinuate, ante 
oculos procurvo, extrorsuni fronti discretum. 

Trunci segmentum primum ante crassum, margine alte- 
cincto, post tenui; sulcus superior minus profundus satis ab 
angulo postico desinens. Margo posterior segmenti 1 fortius, 
segmenti 2—3 levius utrinque sinuatus. 

Telsum epimera segmenti 5 caudæ paulum superans, tri- 
angulum, lateribus leviter incurvis, medio mediocriter producto, 
apice subobtuso, supra paululum concavo. Uropodes breviores, 
oblique tetragoni , angulo interno postico longe producto ; 
exopoditum mediocre, endopoditum brevius. 



Color griseus, subuniformis: uropodes pallidiores; anten- 
narum articuli 3 priores cum ultima dimidia parte articuli 
5 et arti cuius 1 flagelli albi. 

Long. 8,6 m. m. Lat. 4. m. ra. 

Patria: Kamerun. This species is taken at Bibundi in 
August 1891 by Mr. Y. Sjöstedt. (Mus. Holmiense). 

8. Periscyphops triarticulatus*). 

Periscyphis (snbg. n. Periscyphops) triarticnlatus Hilgend, Sitz. 
Ber. Gesell, iiaturf. Freunde 1893. 152. 

Aiiteiiiiæ: Fühlergeissel dreigliedrig. Von den 3 Geisselgliedern ist 
das 1 und das gleich grosse 2 deutlich kleiner als das 3 (auch von 
dessen Endborste abgesehen), die ganze Geissel(ohne Borste) mag etwa 
^/3 des 5 Schaftgliedes messen. 

Oculi: Auge mit etwa 14 Ocellen. 

Caput: Epistoni und Clypeus stimmen mit dem Typus von Peri- 
scyphis. ^ 

Truncus : Laterale Kante des 1 Rumpfsegments stimmt mit dem 
Typus von Periscyphis. 

Uropodes: Von Periscyphis trivialis abweichend durch schmalere 
Uropoden, deren mediale Hinterecke weiter herausspringt als die laterale. 

Color: Schwärzlich violettbraun mit drei Reihen heller Punkte, an 
den Antennen die 2 ersten Glieder, die Spitze des 5, sowie an der 
Geissei das 1 und die Spitze des 3 Gliedes weisslich. 

Long. 12 m. in. Lat. 5 m. m. Alt. 2,5 m. m. 
Patria: Africa occidentalis. Three specimens are Ibund 
at Bismarkburg in Togo by Dr. Büttner in March 1891. (Mus. 
Berolinense). 

Subgenus 4 Hiallum. 

Antennæ: Flagellura biarticulatum. 

Maxillulæ: Lacinia interior penicillis 5—6. 

Epistoma: Margo superior integer. 

Truncus: Segmenti 1 epimera crassiora, supra sulco 
longitudinali a medio segmenti discreto; margine laterali non 
sulcato, post integro. Segmentum 2 epimeris integris. 

Cauda: Exopodita primi paris pleopoduni trachea in- 
structa. Telsum triangulum, medio leviter producto. 
*) The description after Hilgendorf 1. c. 



89 



Uropodes telsum superantes; scapus longior quam latior; 
exopoditum mediocre, apici scapi insertum. 

Of this subgenus only one species is known from East 
Afriiia. 

1. Hiallum Hilgendorfii. 
(Tab. V fig. 11-22). 

Eubeluni Hilgendorfii B-L. Ost- Africa IV. Landisopodeii. Fig. 1—2. 

Oblonge ovale, leviter convexum ; tota superficies dense 
squamata. 

Antennæ: Flagellum biarticulatum, quam scaj)i articuliis 
5 vix brevius: articulus prior altero triplo vel fere quadruplo 
brevior, alter apice seta longa instructus. 

Oculi mediocres; ocelli c. 17 — 18, magni. 

Caput: Clypeus lobis parvis, rotundatis. Epistoma supra 
paulum reflexum, margine superiore integro fronti adpresso 
banc non superante. 

Mala interior maxillulæ penicillis 5 — 6, 

Truncus: Epimera segmenti primi latiora margine late- 
ral! crasso, sulco suturali satis profundo fere ad angulum 
posticum segmenti ducto; epimera subtus integra. Margo 
posterior segmenti primi utrinque levissime sinuatus, seg- 
mentorum 2 — 3 — 4 subtransversus, segmentorum 5—6 — 7 
medio leviter incurvus. Pars anterior articularis omnium 
segmentorum, (2 — 7), magna. Anguli postici segmentorum 
1 — 2 — 3 rotundate obtusi, segmentorum 4 — 7 rotundate 
subrecti. 

Cauda: Epimera brevia, angulis posticis segmentorum 
3 — 4 subrectis, angulis posticis segmenti 5ti acutioribus. 
Exopoditum primi paris pleopodum subtransversum , intus 
non retroductum. 

Telsum epimera segmenti præanalis satis superans, medio 
siibtriangulo producto, apice rotundate transverso. 

Uropodum scapus oblongus, paulum convexus, quam 
ielsum satis brevior; exopoditum mediocre, teres, telsum 
superans; endopoditum longum. 

Color flavo-fuscus, maculis confluentibus obscurioribus 
ill liiieas tres longitudinales condensatis. 



90 



Long. 7 — 8 m. in. Lat. 3— .3,5 ni. ni. 

Patria: Airica orientalis. During the expedition of Emin 
Pasha and Stuhlmann in the banibooforest by Runsororo more 
specimens were found in the days from 9 to 13 June 1891. 
(Mus. Berolinense). 

Subgenus 5. Ethel um. 

Antennæ: Flagellum biarticulatuni. 

Maxillulæ: Lacinia interior penicillis 4*). 

Truncus: Segmentum 1 epimero crasso, supra sulco 
longitudinali a medio segmenti discreto, margine lateral! non 
sulcato, post fisso. Segmentum 2 epimeris manifestis. 

Cauda: Exopodita omnium pleopodum trachea munita. 

The three known species are all from West-India. 

1. Ethelum Americanum. 
(Tab. III. tig. 10-12). 
Mesarmadillo Americanus Dollfus in Proc. zool. Soc. Lond. 1896. 31)7. 

Oblonge ovale, valde convexum, læve vel potius minu- 
tissime squamatum. 

Antennæ: Flagellum biarticulatum, scapi articuli quinti 
tertia parte vel magis brevius, articulus prior altero triplo 
brevior, alter apice seta longa instructus. 

Oculi mediocres; ocelli c. 12. 

Caput: Epistoma convexiusculum, supra in medio fronti 
adcretum, utrinque margine discretum. 

Mala interior maxillulæ penicillis 4. 

Truncus: Segmentum primum margine laterali crasso, 
post subæqualiter fisso; segmentum secundum epimero ante 
paulo crassiore: margo posterior segmentorum priorura utrin- 
que leviter sinuatus. 

Telsum : Pars basalis brevis, pars apicalis lata, producta, 
apice late rotundato, epimera segmenti quinti distantia pau- 
lum superans. 

Uropodum scapus oblonge subrectangulus: exopoditum 
minutum in excisuram marginis postici positum, endopodi- 
tum quam telsum paulo brevius. 

*; I have but examined one specimen of one spgcies. 



91 



Subunicolor, brunneus. 

Long. 6 m. m. Lat. 2,6 m. in. 

Patria: St. Vincent, sugar-cane field, under decaying 
cane-leaves. March. Leeward, lowland near sea, under stones; 
May: under old boards, 250 feet, September; under rubbish, 
shady place, 500 feet. (sec. Doll fus). (Mus. Londinense). 

2. Ethelum modcstum. 

Mosaniiaclillo luodestus Dollt'us in Proc. zuol. Hoc. Ldiid. ISIHI. :{!)7. 

"i5ody ratlier convex and narrow, smootli. 

Antennæ short, flagelhim very small, first joint three times shorter 
than the second. 

Eyes moderate; ocelli about IG. 

Prosepistoma plain, continuous with the forehead in tiie middle, 
and separated from it on both sides by' a transverse, incomplete, preo- 
cular cut. 

Truncus: first segment with the antero-mediau tubercle hardly 
perceivable; coxopodites distinct on the entire length of the edge of 
the segment, with the hind part diverging and covered by the posterior 
angle of the segment. Coxopodite of the second segment forming a 
nearly inconspicuous ridge before the leg. 

Cauda: pleotelson triangular; sides feebly curved; apex pointed. 

Uropodes: basis with a large oblong processus; endopodites exten- 
ding beyond the apex of the pleotelson; exopodites small, placed at 
the top of the basal processus. 

Color: grey or reddish, with small liglit lineolæ on the pereiun ; 
uropoda light. 

Long. 6 m. m. Lat. 2,5 m. ra." 

Patria: St. Vincent, low ground S. E. of the island, under 
rubbish. (Mus. Londinense). 

(Description copied after Dollfus). 

3. Ethelum reflexum. 

Mesarmadillo reflexus Dollfus in Proc. Zool. Soc Lond. lb'M\. o!iy. 

"Body slightly granulated, very convex, and narrowed backward, the 
side parts of the pereion (segments 2— 7) and of the pleon bending 
downwards. 

Antennæ short; tlagelluni small, first joint four times shorter than 
the second. 

Eyes moderate; ocelli about 12. 

Caput: prosepistoma with a siiield-like triangular convexity; tiie 



92 



prosepistoina is continuous with the forehead in the middle and sepa- 
rated from it on both sides by a transverse, incomplete, præocular cut. 

Tiuncus: first segment with the antero-median tubercle hardly 
perceivable; coxopodites distinct on the entire length of the edge of 
the segment. Coxopodite of the second segment hidden under the 
bent side part of the segment. 

Cauda: the lateral parts being nearly folded underneath, the 
hind edge of segments 3—5 seems straight from a dorsal view. 
Pleotelson flat, with curved sides and a blunt, rather rounded apex. 

Uropodes: basis with a large oblong processus; endopodite reaching 
to twothirds the length of the pleotelson ; exopodite small , placed at 
the top of the basal processus. 

Color: dark brown, flagellum whitish. 

Long. 5 m. m. Lat. 2 m. m., (much decreasing backward)." 
Patria: St. Vincent?, open swampy land, under rubbish, 
S. end of the Island. (Mus. Londinense). 

(Description copied after Dollfus). 



93 



EXPLICATIO FI G UR ARUM. 

Tabula I. 

Fig. 1 — 16. Eubelum stipulatum B.-L. 

1. Pars anterior capitis, "^/i. 

2. Caput, a latere sinistro exliibitum. ^71. 

3. Apex laciniæ interioris maxillulæ sinistræ. ^"•'/i. 

4. Maxillipedes, supini. ^^/i. 

5. Pars apicalis maxillipedis dextri, supina. "'^ji. 

6. Pars apicalis antennæ dextræ. -^/i. 

7. Antenna pulli ex marsupio. '"/i. 

8. Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. ^/i. 

9. id., supinum, ^/i. 

10. Latus dextrum segmenti secundi trunci, pronum. ^Ii. 

11. id., supinum. Vi. 

12. Latus dextrum segmenti tertii trunci, supinum, -/i. 

13. Segmentum septimum trunci cum cauda, supinum. ^. ^'Vi. 

14. Cauda, supina. $. ^/i. 

15. Telsum cum uropodibus, pronum. ^. ^'i. 
IG. Uropus sinister, pronus. cf. ^-/i. 

Fig. 17-20 Eubelum pila B.-L. 

17. Apex laciniæ interioris maxillulæ dextræ. "'^Ix. 

18. Antenna dextra. ^71. 

19. Telsum cum uropodibus, pronum. c?- ^*^/i- 

20. Uropus sinister, pronus. ^. ^^"U. 

Tabula II. 
Fig. 1 — 8. Eubelum lubricum B.-L. 

1. Maxilliila sinistra, supina. -*'/i. 

2. Apex laciniæ interioris maxillulæ sinistræ. '**/i. 

3. Pars posterior dextrasegmenti primi trunci, supina. *^/i. 

4. Articulus 1—2 — 3 pedis septimi paris. (^. ^/i. 

5. Pleopus sinister primi paris, supinus. ^. ^-/i. 



94 



G. Ejusdem pars basalis, prona. ^^/i. 

7. Telsum cum uropodibus, proniim. cf. Vi- 

8. Uropiis sinister, pronus. <^. ^-/i. 

Fig. 9—11. Eubelum ignavum B.-L. 

9. Apex laciniæ interioris maxillulæ dextræ. '"/i. 

10. Telsum cum uropodibus, pronum. ^^/i. 

11. Uropus sinister, pronus. ^-/i. 

Fig. 12—14. f]ubelum quietum B.-L. 

12. Pars apicalis antennæ dextræ. -^/i. 

13. Pieopus sinister primi paris, supinus. (^. ^-/i. 

14. Telsum cum uropodibus, pronum. ^. ^/i. 

Fig. 15-18. Eubelum Dollfusii B.-L. 

15. Caput, pronum. *^/i. 

16. Caput a latere sinistro exhibitum. ^-/i. 

17. Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. 

18. id., supinum, ^-/i. 

Fig. 19—27. Eubelum tuberculatum (Dollf.). 

19. Pars anterior capitis, ^/i. 

20. Caput a latere sinistro exhibitum. '^/i. 

21. Mandibulæ sinistræ apex, pronus. -^/i. 

22. Antennula. -^/i. 

23. Pars apicalis antennæ dextræ. */i. 

24. Latus dextrum segmenti primi trunci, supinum. 

25. id., pronum. '"/i. 

26. Pleopus dexter primi paris, supinus. ^. ^/i. 

27. id., pronus. 'Vi- 

Tabula III. 
Fig. 1 — 9. Eubelum albicorne B.-L. 

1. Apex laciniæ interioris maxillulæ dextræ. -'^/i. 

2. Pars apicalis antennæ dextræ. ^~l\. 



95 



3. Latus dextriim segment! primi trunci, proniim. ^/i. 

4. Latus dextrum e^jusdem segment!, supinum, ^h. 

5. Pleopus sinister primi paris, supinus. (^. ***/i. 
G. Telsum cum uropodibus, pronum. ^/i. 

7. Uropus sinister, pronus. ^-/i. 

8. Endopoditum uropodis sinistri, a latere dextro exhibi- 



tum. 



25/ 



/l. 



9. id., a latere sinistro exhibitum. -^/i. 

Fig. 10—12. Eubelum Americanum (Dollf.). 

10. Apex laciniæ interioris maxillulæ dextræ. ^^"/i. 

11. Antenna sinistra, ^^/i, 

12. Flagellum antennæ sinistræ. ""/i. 

Fig. 13—17. p]ubelum quadrimaculatum B.-L. 

13. Antenna dextra. ^-/i. 

14. Caput cum duobus segmentis prioribus, a latere sinistro 

exhibitum. ^-/i. 

15. Telsum cum uropodibus. ^-/i. 

IG. Pleopus dexter primi paris. cf. -'Vi. 

17. Pars basalis pleopodis quinti paris, prona. (^. '"/i. 

Fig. 18 24. Eubelum bizonatum B.-L. 

18. Lacinia interior maxillulæ dextræ. ^""/i. 

19. Latus dextrum segment! primi trunci, pronum. ^/i. 

20. id., supinum. **/i. 

21. Latus dextrum segment! secundi, supinum, ^/i. 

22. Telsum cum uro[»od!bus. Vi- 

23. Uropus sinister, |)ronus. ^'-^/i. 

24. Pleopus sinister primi paris. (^. ^Vi. 

Fig. 25—27. Eubelum tenellum H.-L. 

25. Caput cum duobus segmentis prioribus, ]»ronun). ^Vi. 
2G. Latera sinivstra segmentorum trium priorum, supina. '^V'i. 
27. Telsum cum urojiodibus, pronum. -Vi. 



96 

Tabula IV. 
Fig. 1 — 29. Eubelum silvanum B.-L. 

1. Pars anterior capitis, ^-/i. 

2. Caput a latere sinistro exbibitum. ^Vk 

3. Caput, pronum. ^^/i. 

4. Lacinia interior maxillulæ sinistræ. ^""/i. 

5. Antenna dextra. ^/i. 

0. Pars apicalis antennæ dextræ. ^^Ii. 

7. Segmentum primum trunci, pronum. ^/i. 

8. Latus dextrura segmenti primi, pronum. ^'i. 

9. Latus dextrum ejusdem segmenti, supinum, '^/i. 

10. Latus dextrum segmenti s^eundi, pronum. ^/i. 

11. id. ejusdem segmenti, supinum, ^/i. 

12. Latus dextrum segmenti tertii, supinum. */i. 

13. id. segmenti quarti, supinum, ^/i. 

14. id. segmenti quinti, supinum. */i. 

15. id. segmenti sexti, supinum, ^'i. 

16. id. segmenti septimi, supinum, ^/i. 

17. Pes dexter primi paris. ^. ^^ii. 

18. Pes dexter septimi paris. ^. ^-/i. 

19. Articulus ultimus cum ungue pedis septimi paris. c?, ^^"/i. 

20. Pedis primi paris articuli quarti margo inferior, c^. ^^*Vi. 

21. Telsum cum uropodibus, pronum. ^/i. 

22. Urojius sinister, supinus. ^-/i. 

23. Uropus sinister, pronus. ^-/i. 

24. Pieopus sinister primi paris, supinus. c?. ^-/i. 

25. id. ejusdem paris, pronus. ^-/i. 

26. Pieopus sinister secundi paris, supinus. c?- ^^/i- 

27. id. ejusdem paris, pronus. ^~/i. 

28. Pieopus sinister primi paris, supinus. $. ^-/i. 

29. id. secundi paris, supinus. ^. *-/i. 

Tabula V. 

Fig. 1—6. Eubelum squamatum P.-L. 

1. Pronum. ^/i. 

2. Lacinia interior maxillulæ dextræ. '**/i. 



9'i 



3. Antenna dextra. ^-/i. 

4. Latus dextrum segment! primi tninci, prnmim. ^- i. 

5. Telsuni cum uropodibus, pronum. *-/i. 
(). IJropus dexter, pronus. -'Vi. 

Fig. 7—10. Eubelum squamosum B.-L. 

7. Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. ^-/i 

8. Telsum cum uropodibus, i)ronum. ^-/i. 

9. Uropus sinister, pronus. -^!i. 

10. Pleopus sinister primi paris. ^. ^-/i. 

Fig. 11— A2. Eubelum Hilgendorfii B.-L. 

11. Caput. i2/i. 

12. Lacinia interior maxillulæ sinistræ. ^^"/i. 

13. Apex laciniæ exterioris maxillulæ sinistræ. ^^"/i. 

14. Antennula. '°/i. 

15. Pars apicalis antennæ. -^'i. 

1(). Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. '-/i 

17. id., supinum, ^-/i. 

IS. Pars apicalis pedis primi paris. J*, ^'^/i. 

19. Telsum cum uropodibus. *-/i. 

20. Urojius sinister, pronus. -^/i. 

21. Pleopus dexter primi paris, supinus. J*, -^/i. 

22. id., pronus. (^. ~^li. 

Fig. 23—25. Eubelum gibbosum B.-L. 

23. Telsum cum uropodibus, pronum. -^/i. 

24. Latus si nistrum segmenti primi trunci, pronum. -' 

25. liatus sinistriim ejusd. segm., sn|(inum. -^i. 



98 



OM ESBJERGEGNENS BILLEFAUNA 

AF 

A. C. JENSEN-HAAI^UP. 



Efter i et Par Aar, dels paa egen Haand, dels i For- 
ening med andre Samlere, at have foretaget Indsamlinger 
af Biller i Omegnen af Esbjerg føler jeg Trang til at frem- 
komme med en Beretning om mit Udbytte herfra og om en 
Del sjældnere Arters Forekomst i den nærmeste Omegn af 
Esbjerg. 

Som Regel skal jeg forbigaa den Mængde mindre al- 
mindelige Arter, her kan findes paa forskjellige Tider af Aaret, 
og holde mig til de sjældne eller for Danmark nye Arter, 
om jeg end nu og da vil blive fristet til at omtale nogle, 
der ogsaa kan faas i Antal andre Steder. 

Inde fra Landet har jeg ikke stort at meddele; kun 
noterer jeg, at Cerntophyns Ujpkoevs L. er ret udbredt 
her omkring, at ^{ Hydroporus novemlineatus ^teph. er taget 
2 Stk. ved Spangsbjerg Mølle samt 1 Stk. ved Tjæreborg, 
og at Berom.'i aericeps Curt. er kætset i et lille Antal 
paa Fanø og ved Spangsbjerg Mølle henholdsvis af Konser- 
vator Løvendal og Toldassistent Holstebroe: en Laccobius, 
der dog senere har vist sig næppe at være artsforskj eilig fra 
minutusL., er meget talrig overalt. Endelig anfører jeg, at 
jeg den 10. April 1898 i Lunden ved Spangsbjerg Mølle under 
Barken paa en lille Fyrrestamme, der laa paa et Dige, fandt 
en lille Løbebille, der var aldeles oversaat med Exemplarer 
af en mindre, graa Middeart. Da jeg havde faaet Dyret renset 
for Midderne, viste det sig at være en for Faunaen ny Art, 
nemlig Blechnis glabratus Linn. 



99 

Det, jeg imidlertid nærmest ønsker at gjere opmærksom 
paa, er Strandbreddens Fauna, der er i hiøj Grad in- 
teressant. Det er rent ud forbavsende, saa mange sjældne 
Arter man til Tider kan finde navnlig under Tangbræmmen : 
det mærkeligste er, at man her kan tage en hel Række Dyr, 
der ellers ikke hører hjemme paa Strandbredder. Forklaringen 
herpaa maa vistnok søges dels i, at en Del Biller under deres 
Vandring finder et midlertidigt Skjul under Tangen, dels i, 
at mange Insekter føres med Bække og Aar ud i Havet og 
derpaa af Vind, Strøm og Bølgeslag atter sættes paa det 
tørre, og endelig i, at en Mængde Individer af flyvende Arter 
paa stille og varme Sommerdage slaar sig ned paa de vide 
Flader, der tørlægges i Ebbetiden, hvorpaa de føres til Land, 
naar Floden kommer. 

Af den Række mer eller mindre sjældne Biller, jeg har 
fra Strandbredden, nævner jeg i Flæng følgende, der dels 
virkelig er Stranddyr, dels ikke har noget med Stranden at 
gjøre: Pogonus halophilus Nicol. (forekommer talrig), luridi- 
pennis Dej. (1 Stk.) , Nebria livida L. (enkeltvis), Eri- 
rhinus himaculatus Fbr. (ret hyppig), Mecinus collaris Germ, 
(ikke sjælden: forekommer iøvrigt omkring i Marskengene), 
Bembidiwn normannum Dej. (ikke talrig), pusillum Gyll. (i 
Tusindvis), pallidipenne 111. (hyppig), bipunctatum L. (enkelt- 
vis), lunatum Duft. (flere Stk.), fumigatum. Duft. (2 Stk.), Bledius 
diota Schiödte (hyppig), tricornis Herbst (hyppig), Achenium 
humile Nicol. (forekom enkeltvis i 1897), Phytosus balticus Kr. 
(enkeltvis i 1898), spinifer Curt. (1 Stk. taget af Løvendal 
i 1898), Amara spretn Dej. (talrig, convexiuscula Marsh, (en- 
keltvis), rufocinda Sahlb. (nogle Stk. 1897), Quedius tristis 
Grav. (enkeltvis), Harpalus servus Duft. (enkeltvis), Helophorus 
tuberculalus Gyll. (flere Stk.), Hydroporus memnonius Nicol. (1 
Stk.), confluens Fbr. (1 Stk.), Dysckirius Ihoracicus Fbr., ob- 
scurus Gyll., salinns Schaum, inermis Schaum og impuncti- 
pennis Daws. o. fl. 

Men foruden de nævnte Arter lindes der endnu bedre 
Ting langs Stranden. Jeg skal først omtale den Art, der 
blev en medvirkende Aarsag til, at en Del andre for Faunaen 



100 



ny Arter blev opdacede, Paa en Lysttur til »Eventyrets 
Land«, Skallingen, i Sommeren 1897 fandt jeg under en 
Tangbræmme nogle smaa gule Løbebiller, som jeg ikke kjendte, 
og sikrede mig nogle faa Stkr. i et Spiritusglas. Da jeg 
senere undersøgte Dyret, viste det sig at være Cillenum. la- 
terale Brullé, der hovedsagelig kun forekommer ved de engelske 
og franske Kyster; men da Dyrets Farve i meget væsentlig 
Grad afveg fra den foreliggende Beskrivelse, sendte jeg et 
Exemplar af Billen til Hr. Konservator Løvendal, der med- 
delte mig, at Bestemmelsen var rigtig. Senere havde jeg 
den Glæde at modtage Besøg af Hr. Løvendal, og i Forening 
foretog vi en Tur til Skallingen, men da var Lokaliteten 
oversvømmet. Et Par Dage efter gjenfandt vi imidlertid 
denne lille Bille paa et mere tilgængeligt Sted, nemlig paa 
Stranden nær ved Esbjergs Tivoli, og her er den senere taget 
i meget stort Antal, ligesom nogle Stkr. er tagne deis ved 
Hjerting og dels ved Ydre Bjerrum ved Ribe. 

Som ovenfor angivet, er de danske Expl. af Dyret ikke 
farvede som de udenlandske, idet Hoved og Thorax hos vore 
er bleggule, medens disse Kropdele hos de udenlandske 
Exemplarer er livlig metallisk grønne; dog har vi ogsaa 
fundet enkelte Stykker, der i Farve nærmer sig meget de 
typiske Expl., ligesom der ogsaa i Udlandet skal være fundet 
Stkr. med gult Hoved og Thorax. 

Cillenum laterale Brullé opholder sig her under smaa. 
Hade Stene, der ligger halvt begravede i det grovkornede 
Kvarts- og Limonit-Sand, og to Gange i Døgnet er 
overskyllede af Floden. Dyret er højst vanskelig at faa Øje 
paa, dels fordi det sædvanlig bliver liggende stille, efter at 
Stenen er løftet op, men navnlig fordi dets Farve stemmer 
saa aldeles overens med Sandets. Skal man være sikker paa 
at finde Dyret, maa man søge under Stene af en vis Størrelse, 
paa en Bund med en vis Fugtighedsgrad og i en vis Afstand 
nedenfor eller udenfor Højvandslinjen. Som Kegel ligger 
Cillenum rolig under Stenene ; kun paa solhede Dage begiver 
Dyret sig op paa Strandbredden og er da meget livligt: det 
synes at være lyssky, men kommer det forst rigtig under 



101 

Lysets Paavirknini;-, bliver det spillevende. Det laver sig 
Gange eller Opholdsrum i Sandet ved med en beundrings- 
værdig Hurtighed at flytte Sandkornene med Kjæberne. 
Naar Havvandet staar over Dyret, ligger det som livlost; 
Dr. Schaum skriver, at det da er asphyktisk, et Udtryk, der 
maaske er vel stærkt. 

Inden jeg forlader denne Art, vil jeg endnu kun omtale, 
at den kan tages fra tidligt Foraar til sent Efteraar, og at 
jeg har taget nogle Stkr. af en Larve, som efter hvad Dr- 
Meinert har meddelt mig, højst sandsynlig hører til Cz/Ze/iww. 

Ved vor Indsamling af Cillenum i Juni 1897 stødte jeg 
paa en stor, smuk RIedius, som Hr. Løvendal strax erklærede 
for at være ny lor Faunaen : det viste sig at være Bledius 
taurus Germ. Vi fandt senere nogle faa friske Stykker men 
mest døde og defekte Expl. Aabenbart var Dyret ved at for- 
svinde; det viste sig ogsaa i 181>8, at den var meget tidlig 
fremme, og jeg fik et ret betydeligt Antal samlet dels under 
Tangbræmmen, dels i Sandet under Tangen : denne prægtige 
Blediusart optraadte talrigst i Midten af Maj ; allerede mod 
Slutningen af samme Maaned fandtes den kun enkeltvis, og 
ind i .Juni forsvandt den. 

Omtrent samtidig med denne Opdagelse tog Hr. Løvendal 
en Kække Expl. af en Ochthebius, der var ret talrig under 
den øverste Tangbræmme. Hvis Dyret strax var bleven er- 
kjendt for en ny Art, vilde det formodentlig være blevet 
samlet i meget stort Tal, men Bestemmelsen blev foreløbig 
udsat af Mangel paa tilstrækkelig Litteratur her i »the far 
west«. Arten viste sig senere at være Ochthebius mtriculnlus 
Key., der først er beskrevet for godt en halv Snes Aar siden. 
Jeg søgte nu at faa indsamlet et rigeligt Antal Expl. af 
denne ny Art, men fandt kun ganske enkelte. I 181)8 har 
den ikke været til at finde ved Stranden. Paa Fanø er den 
derimod taget i Mængde i 181)1). 

Hen paa Sommeren i 1897 gjennemgik jeg mit ind- 
samlede Materiale fra Stranden og fandt deriblandt en Amara 
strenun Zimm. Jeg fik senere Meddelelse fra Hr. Løvendal 
om, at den Amara tricuspidata Dej., der staar opført i vor 



102 



Billefortegnelse, vistnok er Amara strenua, skjönt Museets 
Exemplar ikke i et og alt stemmer overens med mit. Hidtil 
er det ikke lykkedes mig at finde flere Stkr. af denne Art. 

En lille Staphylin, som jeg af og til havde iagttaget 
under samme Forhold som Clllenum, men ikke skjænket 
videre Opmærksomhed, blev under et l^esøg hos mig af Hr. 
Løvendal og Hr. Ingeniør Engelhart funden af denne sidste 
og erklæret for at være biglossa mersa Halid. Den fører ganske 
den samme Levevis som Cillemim. og overskylles som denne re- 
gelmæssig af Floden. Hidtil har jeg dog ikke truffet Cillenum og 
DUjlossa under samme Sten. 1 den senere Tid har jeg med særlig 
Interesse iagttaget dette lille Dyr, og har da flere Gange 
haft Lejlighed til at se, hvorledes det, for bedre at holde sig 
fast med den yderste Bagkropsspids kan hæfte sig til en glat 
Flade og hænge lodret ned: naar det ikke foler sig sikkert, 
slæber det Bagkropsspidsen paa Fladen for med kort Varsel 
at kunne tage fat; om dette sker ved Sugning eller Klæb- 
ning, kan jeg ikke sige: dette Forhold er vist temmelig ene- 
staaende. 

Endelig skal jeg omtale et Fund, hvorom Meddelelse er 
givet mig af Hr. Løvendal, nemlig, at der blandt Bledius- Mate- 
rialet fra LS98 fra Stranden ved Esbjerg, viste sig at være 
en anden for Faunaen ny, stor Art nemlig Bledius spectabilis 
Kraatz (2 Hunner). 

Efterat ovenstaaende er nedskrevet, kan jeg endvidere 
berette om nogle ny Fund fra Sommeren og Eftersommeren 
1898. 1 Marskenge i Nærheden af Darum ved Bramminge 
Station har jeg taget Ochthebins obscurusliey., ny for Faunaen; 
af Blechrus ylabratus Duft., som Hr. Løvendal med- 
deler mig at han har taget 1 Stk. af ved Løsning pr. Horsens, 
har jeg taget en Række Exemplarer i Asbo pr. Vejen St. 
Her ved Esbjerg har jeg taget flere hundrede Stykker af en 
ny Agabus, A. affinis Payk. : (idet den Agabus, der herhjemme 
hidtil har gaaet under dette Navn, har vist sig at være 
A. unguicularis Thoms.); jeg har her fundet den i en lille 
Grøft, der er aldeles Overgroet med Sphagnum. Af Parnus 
lutulentus Er. har jeg taget et Par, og et større x\ntal af en 



103 



Parnus-k\t, der muligen kun er en Varietet; den afviger fra 
P. lutulentm Er. ved meget svage Punktstriber paa Dæk- 
vingerne. Af Halipliis-Arterne har jeg indsamlet et meget 
stort Materiale og er kommen til den Anskuelse, at vi i det 
mindste har to hidtil oversete Arter, nemWg Haliplus Het/denii 
Wehncke og Haliplus apicalis Thoms. 

Fundet af alle disse interessante Arter indenfor et tem- 
melig begrændset Territorium synes mig at være et glæde- 
ligt Vidnesbyrd om, at man endnu af og til kan haabe at 
træft'e et entomologisk terra incognita i Danmark. 



104 



CHIONEA ARANEOIDES, DALAI., 

EN FOR VOR FAUNA XY FLUE 

AF 

A. KLØCKEI^. 



Al' denne mærkelige, vingelose Flue, der snavidt vides 
ikke hidtil er truflet her i Landet, fandt jeg i Slutningen af 
Novbr. 1899 3 Stykker i en Have i Valby ved Kjøbenhavn. 
Alle 3 Exemplarer fandtes gjemte hver i sin Celle af et 
Stykke af en Bikage, som var udtaget af et Bistade i den 
nævnte Have og henkastet i en Græsplæne. Omtrent sam- 
tidig fik Hr. H. P. Duurloo 1 Stykke, der ligeledes var taget 
i en Have i Valby. 

Den nævnte Art, der er opstillet af Dalman {kci. Holm. 
1816, 1, p. 102, Tab. 2, fig. 1 og 2) er et meget sjældent Dyr. 
Om dens Udbredelse synes man kun at vide meget lidt. I 
den Litteratur, som har staaet til min Raadighed, har jeg 
kun fundet følgende herom : 

Meiyen (Syst. Beschr. d. bek. eur. /weifl. Ins. T. 7, 1838, 
p. 37) meddeler, at den lever i Sverrig og træffes om Vinteren 
paa nyfalden Sne. Han giver en mindre god Afbildning 
1. c. Tab. 67, fig. 4) efter Macquart af den. Zetterstedt {li\^t. 
Soand. 1852, T. 11, p. 425(5) anfører, at Dalman i 1815 op- 
dagede den i Vestergötland, at 7. A. Wahlberg fandt den i 
Lapland i Nærheden af Luleå og at Simdevall i Januar 1841 
traf den i Södermanland. Schiner (Faun. Austr. Die Fliegen. 
T. 2, 1864, p. 573) angiver at have taget den i Antal ved 
Mödling ved Wien. 

Dette er alt, hvad jeg har kunnet samle om den. Jeg 
kan dog endnu tilføje, at Westwood ikke opfører den blandt 
engelske Insekter og at Birö i 1885 har givet en Meddelelse 
om den i »Rovart. Lapok.«, T. 2, p. 17. Indholdet af sidst- 
nævnte er mig ubekjendt. 



r.,7, 7 




JItiJ.ff /.„„.J ,U7. 



Tai.jr. 




muf,/4r Xun<f tfe/. 



6. 




Ji „./,/< /.„,„/ ,Ä-/. 




^ 



J4. 



13. 



26. 



'"«?- 


< 


t 




/ 




■ ^ ■'^. 


V|É. 


Æ 



7u/> /;: 
4- 



23. 





/>;,././r y.„„./ ./r/ 



Tab. 




7i„<f.f,- y.jtnd rfel. 



105 



LEPIDOPTERA FAXGXE PAA 
ELEKTRISK FYR. 

AF 

A. KLØCKEF\. 



Ved Indgangen til Bryggeriet GI. Carlsberg i Valby 
ved Kjøbenhavn findes et Fyrtaarn, hvor Lyskilden er to 
elektriske Buelamper af almindelig Konstruktion. I Løbet 
af de fire sidste Somre har jeg nogle Gange, ialt 24, om 
Aftenen og om Natten der samlet Lepidoptera. Resultatet 
af disse Exkursioner vil ses af nedenstaaende Fortegnelse, 
som jeg meddeler, idet jeg gaar ud fra. at det kan have 
nogen Interesse at se , hvormeget man ved selv en ikke 
planmæssig Indsamling kan faa ved oveunævnte Fangstmaade. 

Overensstemmende med tidligere Tiders Erfaring viste 
det sig i 1899. at længere Tids t^rt Vejr er ugunstigt for 
Fangst af Nat-Sommerfugle. Medens saaledes Juli 1898 og 
1900 gav en særdeles rig Høst, var der den 11 Juli 1899 
ikke et eneste Dyr og den 25 s. M. kun et Par enkelte 
ganske almindelige Arter. Det er ganske interessant at iagt- 
tage den Maade, hvorpaa de forskjellige Dyr nærme sig 
Lyset. Der er saaledes nogle, som meget længe betænke 
sig, inden de flyve paa Kuderne, medens derimod andre i 
susende Fart styrte løs paa dem og her flagre op og ned. 
I Keglen ere de dog lette at fange; jeg benytter hertil tomme 
Tændstikæsker. Undertiden kan Antallet af Dyr være saa 
stort, at en enkelt ikke kan overkomme at fange, hvad der 
kommer: jeg har ofte set mere end en Snes Dyr samtidig 
paa Ruderne. 

Foruden Lepidopterer findes navnlig Masser af Myg paa 
et saadant Fyrtaarn : Ruderne paa Læsiden . men kun her, 

b 



106 



kunne være aldeles (lækkede af dem: det er ogsaa væsentlig 
paa denne Side, at Sommerfuglene komme. Mange Fluer 
træffer man ogsaa, ligesom enkelte Hvepse og Dognfluer. 
En Gang har jeg fundet en Oryctes nasicornis liggende paa 
Ryggen deroppe; den havde mistet de fleste af sine Ben og 
var rimeligvis amputeret af Spurve. Endvidere har jeg taget 
3 Expl. af Necrodes litoraiis (2 ^ og I (^). Af andre Biller 
har jeg set nogle Aphodier. 

At Valby er en gunstig Lokalitet for Sommerfugle, vise 
bl. a. de af Hr. Duurloo foretagne Indsamlinger. Grunden 
hertil kan navnlig sages i den Omstændighed, at Plante- 
væxten der og i den umiddelbare Omegn er meget rigelig og 
højst uensartet. Alle Skovtræer findes i Søndermarken og 
GI. Carlsbergs Have: sidstnævnte Sted findes desuden en 
Mængde Planter, som ellers ikke almindelig dyrkes. Lige- 
ledes ligge jo Strandengene ved Kalleboderne kun i kort 
Afstand fra Valby, og endelig er der Marker i Nærheden. 

I GI. Carlsbergs Have og den saakaldte Hamborgerraark findes 
Damme med Mose- og Sumpplanter; i den førstnævnte tillige 
en lille Eng med de almindelige Engplanter. Alt, naar und- 
tages Hedevegetation, findes saaledes repræsenteret her. I 
Forbindelse hermed kan jeg notere Forekomsten i Valby af saa- 
danne typisk'e Skovdyr som : Papilio m.achaon, Thecla quercus, 
Limenitis sibyUa (Duurloo), Vanessa nntiopa, Argijnnispaphia o. a. 

Mine ovennævnte 24 Exkursioner paa Fyrtaarnet fandt 

Sted paa følgende Dage, i 1897: 22 og 29 Juli, G og 23 

'August og 3 Septbr.; i 1898: 23, 28 og 30 Juli, 4, 8, 13, 

25 og 30 August, 1, 16 og 20 Septbr., samt 8 Oktbr., paa 

hvilken Dato jeg dog intet Udbytte fik; i 1899: 14 Juni, 

II (intet Udbytte) og 25 Juli, samt 29 August; i 1900 den 
20 og 26 Juli. lait har jeg taget c. 90 Macrolepidoptera 
og nogle enkelte Microlepidoptera, som imidlertid ikke ere 
nævnte her. 

Smerintlms populi L. Et enkelt Exemplar -^Z? 97. 
Cossus ligniperda F. Et enkelt Exemplar -'V? 1900. 
Zeuzera aesculi L. En Han ^^/t 98. 
Hepialus hmnuU L. En Hun ^o/^ 1900. 



107 

CUsiocampa neustrla L. Talrig i 1897 og 1898. Ingen i 

1899. Atter nogle i 1900. 
Gastropacha pini L. En Han '-^^/s 98. 
Stawropus fagi L. P]t enkelt Exemplar '^'^li 98. 
Notodonta ziczac L. Et enkelt Exemplar 1897. 
Leiocampa dictaea L. Et Exemplar i 1897, et andet ^/s 98. 
Phalera bucephnla L. Kun én Gang : '^^h 98. 
Arctia caia L. To Exemplarer ialt: Vs og *^/8 98. 
Phragmatobia fuliginom L. Flere Exemplarer i 1897; 3 Exem- 

plarer "/v 99; et enkelt Exemplar ^^h 1900. 
Hylophila prasinana L. 2 Exemplarer ^° 7 1900. 
Earias chlorana L. Et Exemplar '^'^h 98. 
Leucoma salicis L. Undertiden meget talrig. Taget saavel 

1897 som 1898, 1899 og 1900. 

Ocneria monacha L. Jeg har taget et enkelt Exemplar, men 
forsømt at optegne naar. 

Acrom/da tridens Schiff. Da Arten ikke kan skjelnes fra 
den følgende uden ved Klækning, er Bestemmelsen ikke 
sikker; jeg antager at have taget den nogle Gange i 

1898 og i 1900. 

A. psi L. Hvad der er sagt om ovenstaaende Art gjælder 
ogsaa denne. 

A. aceris L. //s 98. ^^h 1900. 

A. megacephala F. Den hyppigst forekommende Acronyda- 
Art. Jeg har taget den ^s, , 4/g^ s/g (jg g^mt 25/7 99. 

Polia flavicinda F. Den ^*'/9 98 tog jeg et udmærket smukt 
Exemplar af ilenne temmelig sjældne Art. 

Trachea atripUcis L. Almindelig, navnlig i 1898. 

Mamestra persicariae L. Saavel i 1898 som i 1899 liere 
Exemplarer. 

]\1. brassicae L. Ligesaa og desuden 1900. 

M. oleracea L. Ligesaa, men talrigere. 

M. trifolii Kott. Meget talrig i 1897, hyppig i 1898, en- 
keltvis i 1899 og i 1900. 

M. reticulata Vil). 1 Exemplar i 1897. 

Dianthoecia cucubali Fiissl. 1 Exemplar -^/s 98. 

Hadena striyUis L. Uet hyppig. 



108 



H. ophioyramwa Esp. Kun en enkelt Gang har jeg taget 

denne ikke almindelige Art, nemlig ^/s 98- 
H. didyma Esp. Nu og da i 1898, 1899 og 1900. 
H. basilinea F. Temmelig hyppig, 
H. abjecta Hb. Nogle faa Exemplarer 1897 og ^k 98, samt 

i 1900. 
H. Lithoxylea F. 3 Exemplarer i Juli 1898 og 3 Exemplarer 

20/7 1900. 
H. monoglypha Hfn. Til Tider overordentlig talrig og en af 

de Arter, man næsten altid træffer paa de nævnte Tider. 
Ü. porphyrea Esp. At denne temmelig sjældne Art toges 

et Exemplar i 1897. 
Apamea testacea Hb. En halv Snes Exemplarer i Aug. 1898. 
Hydroecia nictitans Bkh. Flere Exemplarer 1897, 1898 og 1899. 
H. micacea Esp. Kun et Par Exemplarer i 1897. 
Aplecta occulta L. 1 Exemplar '^^/s 97. 
Tryphaena pronuba L. Meget talrig i August 1897 , 1898 

og 1899. Færre i Juli i de samme Aar. Juli 1900 talrig. 
T. orbona Hfn. 1 Exemplar "-^h 1900. 
T. fimbria L. 1 Exemplar ^e/, 190O. 

Agrotis C nigrum L. I 1897, 98 og 99. Ofte meget talrig. 
A. triangulum Hfn. 4 Exemplarer ^-^h 1900. 
A. rubi View. 1 enkelt Exemplar i 1897. 
A.plecta L. Nogle faa Exemplarer : -^/s 97, =^0/7, Vs 98, ^^/e 99. 
A. strigula Hb. ^^/t 98 et enkelt Exemplar. 
A. putris L. 2«/7 og ^"/7 98. 1 Exemplar -''/7 1900. 
A. simulans Hfn. ^^/s 98. 3 Exemplarer Juli 1900. 
A. nigricans L. Hyppig Juli 1900. Ikke iagttaget for. 
A. tritici L. 4 Exemplarer -"/7 1900. Ikke iagttaget før. 
A. exclamationis L. I 1898, 1899 og 1900 ret talrig. 
A. segetum Schiff. I 1898, 1899 og 1900. 
A. vestigialis Kott. 1 Exemplar "'^h 1900. 
Amphipyra tragopogonis L. Talrig, navnlig i Mængde i 

Septbr. 1898. 
Caradrina morpheus Hfn. Nogle Exemplarer 1898 og 1900. 
C. alsines Brahm. Juli og August 1898 og 1899. Ogsaa 

i Juli 1900. 
C. quadripunctata F, Som foregaaende. 



109 



Nonayria tijphae Thb. 1 enkelt Exemplar ^^h 98. 
Leucania pallens L. Hyppig i 1897, 1898, 1899 og 1900. 
L. lithargyrea Esp. «/s Og ^^k 98. Enkelte Juli 1900. 
/.. conigera F. ^'-^Is 98. Meget talrig '-o/; og ^ß/; 1900. 
Calymnia Irapezina L. Kun en enkelt Gang i 1898. 
Dyschorista fissipuncta Hw. 1 Exemplar '^^'i 97. 3 Exem- 

plarer ^o/, 1<J00. 
Orthosia circellaris Ht'n. Et Par Gange i 1897. 
O. litura L. En halv Snes Exemplarer i 1897 og 1898. 
Ptastenis subtusa F. 2 Exemplarer ^^"/'s 98. 1 Expl. 20/7 1900. 
Xanthia fulvago L. var. flavescem. 1 Exemplar "^^/s 98. 
Cucullia umbratica L. ^k 98. 3 Exemplarer ^^/t 1900. 
Pyrrhia umbra Hfn. 1 enkelt Exemplar ^/s 98. 
Pkisiu moneta F. Flere Exemplarer 1897 og 1898. 
P. chrysitis L. Flere Exemplarer Juli og August 1897 og 

1898; ligesaa i Juli 1900. 
P. festucae L. 5 Exemplarer, Aug. 1897, Aug. og Septbr. 1898. 
P. gamma L. Talrig; navnlig i Mængde i Aug. og Septbr. 1898. 

P. iota L. 22/7 97^ 23;_^ 28/,^ 30/,^ 4/g Qg^ 26/, 1900. 

Erustria pusilla View. 1 Exemplar "'^'^li 98. 

Catocala nupta L. 1 Exemplar 1897. 

Zanclognatha tarsipennaiis Tr. 1 Exemplar 1897. 

Hypena rostralis L. 1 Exemplar -"b 98. 

Eugonia tiliaria Bkh. 2 Exemplarer ^^/s 98. 

£". fuscantaria Hw. Af denne sjældne Art har jeg ialt taget 

5 Exemplarer: '-^^/s 97, -^/s, ^'^/s, ''"/e 98. 
Amphidasys betularius h. 1 Exemplar ^"/7 98. 2Explr. ^"Z? 1900. 
Hal/a wauaria L. 1 Exemplar ^*^/7 1900. 
Abraxas grossulariata L. 1 Exemplar -"/t 1900. 
Acidalia aversata L. Flere Exemplarer Juli 1900. 
Eupithecia succenturiala L. 1 Exemplar 1898. 
Cidaria bilineata L. -*^/7 98. 
C. associata Bkh. 1 Exemplar -'Vv 1900. 

Desuden har jeg taget et Par Enpithecier o^ Cidarier aH de 
almindelige Arter; hvilke har jeg desværre forsømt at optegne. 



110 



LIDT OM VORE CRIOCERIS- OG 
CIONUS- ARTER 

AF 

L. ANDEF^SEN. 



Crioceris merdigera Linn. optraadte for nogle Aar til- 
bage meget hyppig i Haderslev, og jeg havde da Lejlighed 
til at iagttage følgende: Billen yngler 2 Gange om Aaret, 
nemlig April-Maj og Juli-August*). Jeg fandt den i Slut- 
ningen af April og først i Maj, og efterat jeg havde samlet 
flere af begge Kjøn, satte jeg dem i et Glas, hvori jeg havde 
friske Blade af den hvide Lilie (Lilium. candidmn). De be- 
gyndte strax med Parringen, og efter samme aflagde de be- 
frugtede Hunner paa Undersiden af Bladene smaa Hobe af 
Æg, der sædvanlig indeholdt 4—6 Stykker. Efter 14 Dages 
Forløb kom de første Larver frem og begyndte at gnave af 
Bladkjødet. I Begyndelsen var det næppe at se, men efter 
2 Dages Forløb begyndte Larverne at sprede sig og æde 
med større Begjærlighe.d. Strax efter det første Hudskifte 
tiltog deres Graadighed, de fortærede Bladene fra Spidsen 
af, eller ogsaa aad de store Huller paa Fladen ; under dette 
Arbejde dækkede Larverne sig med deres egne Exkrementer. 
Jeg prøvede med en Pensel at rense et Par af dem , men 



*) Dette synes at stride mod de talrige Iagttagelser, der af andre 
ere gjorte over Chrysoriielin-Larverne, der her i Landet alle synes 
kun at optræde med et Kuld. Den Formodning ligger da. nær» 
at den kunstige Opdrætning har tremkaldt den tidlige Yngel, og 
har bragt Forf. til den Antagelse, at den i Juli trufne Yngel 
var et nyt Kuld. 

Red. 



Ill 



næppe var de fri for min Berøring, sua begyndte de at æde 
med endnu større Graadighed, og efter 2 Timers Forløb var 
Kroppen igjen bedækket med Exkrementer. 

Larverne udviklede sig i 14 å IG Dage, forlode Bladene 
og forpuppede sig i Jorden. Den 29. Juli 1900 foretog jeg 
en Tur til Sønder Hostrup ved Aabenraa. Her fandt jeg 
en længere Række af C. merdigern og samtidig G Larver; 
disse vare næsten fuldt udviklede og forpuppede sig fra den 
2 — 6. August. Jeg forsøgte, om det var muligt at faa Imago 
frem endnu i samme Aar, hvorfor jeg stillede Glasset i et 
Vindue, hvor det var stærkt udsat for Solens Varme. For- 
søget lykkedes til Dels, der fremkom den 22. August og 
følgende Dage 3 Biller. Den 2 Juni fandt jeg i Tørning 
enkelte Stykker af Crioceris brunnea Fabr. og opdagede sam- 
tidig dens Larve paa undersiden af Bladene paa Lilie-Konval 
(Convallaria maialis). Jeg tog nogle Larver med hjem og 
forsøgte at klække dem. Forsøget lykkedes kun med to 
Stykker, der forpuppede sig den 10. Juni, og Imago fremkom 
den 30. Juni. 

Den 2G. Juli tog min Søn i en Have i Husum C'nocem 
Aspara ffi Linn. i stort Antal samt over 100 Larver. Ved 
hans Hjemkomst var imidlertid en Del af Larverne døde. 
Kesten fodrede jeg med Asparagus officinalis. Fra den 8 — 15. 
August havde alle forpuppet sig, og fra Slutningen af August 
til hen i September fremkom i alt 24 Biller. 

Crioceris 12-punctata Linn. fandt jeg første Gang i Juli 
1883 i stort Antal i en Have i Husum : senere har jeg fundet 
enkelte i Byerne Slesvig og Sønderborg. Dens Udvikling 
har jeg ikke iagttaget, da jeg aldrig har fundet Larven; 
men da jeg fandt Dyret paa Aspara gvs officinalis, er dens 
Levevis vistnok som C. Aspnragi. 

1 Ent. Meddelelser 4. Bind skrev jeg en lille Opsats 
om vore Gijmnelron- Arter paa Linaria vulgaris og paaviste, 
at denne Plante huser 5 Gymnetron- Arter. Jeg har i Som- 
meren 1900 paa »Knoldet Brunrod <■ (Scrophnlaria nodosa j 
iagttaget 3 Cionus-Arter. I Juli fandt jeg bag paa Bladene 
af denne Plante en Del smaa grønliggule Kugler, saa store 



112 



som Viktoria-Ærter. Jeg formodede, at det maatte være 
Pupper af Cionus, hvorfor jeg tog en Del af dem. 

Efter faa Dages Forløb fremkom flere Stykker Rf Cionus 
Scrophulariae Linn. og Verbasci Fabr. Nogle Dage senere 
fandt jeg paa samme Plante atter nogle kugleformige Pupper, 
men mindre end de foregaaende, af disse fremkom Cionus 
pulchellus Herbst. — Endelig fandt min Søn i Juli ved 
Husum 3 Stykker Cionus hortulanus Marsh, paa Scrophularin 
aquatica. Denne Plante har jeg aldrig fundet her i Omegnen 
af Haderslev og heller ikke C. hortulanus. 



113 



TILLÆG TIL 

FORTEGNELSERNE OVER DE I DANMARK 

LEVENDE COLEOPTERA 

VED 

CHI\. ENGELHAf^T. 



Siden Dr. Fr. Meinert i Ent. Medd. 1ste Bind bragte 
et større Tillæg til de indtil da udkomne Fortegnelser over 
danske Biller, er der i samme Tidsskrifts 2det Bind frem- 
kommet et mindre Tillæg af Hr. W. Schlick, der imidlertid kun 
omhandlede ny tilkomne Arter. Endvidere har Dr. Meinert i 
samme Tidsskrifts 1ste Bind givet en Fortegnelse over Myceto- 
phager, Dermester, Byrrher, Georysser, Heterocerer og Ciser, 
Dr. Meinert og Hr. Joh. P. Johansen en Fortegnelse over Sta- 
phyliner i 1ste, 2det, 3die og 5te Bind og Hr. E. A. Løvendal 
en Bearbejdelse af Tomicini i 2det Bind. udenfor Tids- 
skriftet har Hr. Løvendal endelig udgivet en større Mono- 
grafi: "De danske Barkbiller og deres Betydning for Skov- 
og Havebruget«, Kjøbenhavn 1898. 

Det er altsaa godt og vel 10 Aar siden der for de 
ældre Fortegnelsers Vedkommende er fremkommet noget 
Tillæg, og saavel for disses som ogsaa for de senere Forteg- 
nelsers Vedkommende er der dels ved ny Indsamlinger, dels 
ved Bearbejdelse af ældre Materiale fundet mange ny Arter 
og gjort mange Iagttagelser om tidligere anførte sjældne 
Arters Forekomst og Udbredelse her i Landet. Det synes 
derfor nu at være passende i »Entomologiske Meddelelser« 
at give en saavidt muligt udførlig Fremstilling af de mange 
forløbne Aars Udbytte, for at de Iagttagelser, som hver 
enkelt Samler sidder inde mod, kan blive fælles Ejendom. 
Det er denne Opgave jeg har paataget mig at løse: at 



114 



samle det spredte Materiale og ved velvillige Bidrag fra de 
mange aktive Samlere at give et saa fyldigt og dog kort- 
fattet Overblik over de ny og interessante Fund, som det 
er muligt. Bedst vilde det være, om en hel ny Fortegnelse 
kunde blive udarbejdet, men da dette vilde medføre et stort 
kritisk og indgaaende videnskabeligt Arbejde, hvortil jeg 
hverken er i Besiddelse af Evner eller Tid , har jeg maattet 
nøjes med at arbejde paa det gamle Grundlag, idet jeg har 
bibeholdt den gamle Rækkefølge og de gamle Numre og 
passet ny tilkommende Arter ind saa godt det har været 
mig muligt. Kun i enkelte Tilfælde har jeg, hvor jeg følte 
mig ganske sikker i min Sag, foretaget Rettelser af Navne. 
Heller ikke har jeg altid kunnet kontrolere de ny Arters 
rigtige Bestemmelse, eller om de angivne Fund af sjældne 
eller meget sjældne Arter ogsaa virkeligt gjælder de anførte 
Arter, 

Forøvrigt er min Opfordring til Samlerne om at yde 
Bidrag bleven mødt med den største Velvilje, og jeg be- 
nytter herved Lejligheden til paa egne og andre P^ntomo- 
logers Vegne at takke D'Hrr. Stiftamtmand, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel, Oberst, Baron H. F. Rosenkrantz, Skole- 
bestyrer N. P. Jørgensen, Overlærer L. Andersen, Cand. 
Schlick, fhv. Brygger Joh. P. Johansen, der har vist mig 
den store Imødekommenhed at stille sine Notitser om Aleo- 
chariner og Tachyporiner, en paabegyndt udarbejdelse af 
et Tillæg til Fortegnelsen over disse Grupper, til min Raa- 
dighed, fremdeles D'Hrr. Konservator Løvendal, Pastor J. 
Møller, Hr. A. C. Jensen-Haarup, Hr. E. Rosenberg, Lærer 
Esben Petersen, Assistent A. West, Stud. mag. J. C. Nielsen, 
Dr. C. Jørgensen og Toldassistent H. O. Holstebroe samt 
endnu flere, der have bidraget til at gjøre dette Tillæg saa 
fuldstændigt som muligt. 

Med Hensyn til Familiernes Rækkefølge har jeg fulgt 
den Vej, som Dr. Meinert har antydet i sit "3die Tillæg«-, 
idet jeg har tilføjet de senere tilkomne Familier i Overens- 
stemmelse med denne Ordning. Indenfor Familierne har 
jeg paa to ündtegelser nær bibeholdt den samme Række- 



115 



følge, som findes i de tidligere Fortegnelser. Den første af 
disse Undtagelser danne Staphylinerne. Jeg har anset det 
for rigtigst at bruge den sædvanlige Orden, at begynde med 
A litauerne og gjennem de øvrige Aleochariner og Tachy- 
porinerne gjere Overgangen til de egentlige Staphyliner og 
ende med Homaliner, Protininer og Phloeochariner, efter hvilke 
jeg har bibeholdt Micropeplinerne, fordi de i den tidligere 
Fortegnelse ere nummererede i Fortsættelse dermed, skjøndt 
der, vistnok rettelig, af nyere Forfattere anvises dem Plads 
mellem Histeridae og Nitidulidae. 

Ved denne Ordning er Nummerrækken ganske vist 
bleven brudt, idet Staphylinerne begynde med Nummer 323, 
medens de lavere Numre findes fra midt inde i Rækken til 
Slutningen, men jeg har dog antaget denne Ordning for at 
være den systematisk rigtigste. 

Den anden Undtagelse danner Barkbillerne. Disse 
findes i tidligere Fortegnelser nummererede i Rækkefølge 
med de egentlige Snudebiller, og Numrene fortsættes saa 
med Attelabini, Rhynchitini , Platyrhinini og Bruchini. 
Imidlertid foreligger nu Hr. Konservator Løvendals ovenfor 
nævnte Monografi over denne Gruppe, i hvilken ikke alene 
en stor Mængde ny Arter findes opført og enkelte Be- 
ste mm elsesfejl er rettede, men navnlig Ordningen og for en 
stor Del Slægtsnavnene er forandrede. Jeg finder det kun 
rigtigt og naturligt at følge denne Forfatter, og da det vilde 
være alt for vidtløftigt og uoverskueligt, ved Rettelser at 
indordne under de ældre Fortegnelser en Gruppe, af hvis 
oprindelige 42 Arter kun Halvdelen vilde optræde med 
uforandret Navn, medens Antallet af Arter er voxet til 52 
og Rækkefølgen fuldstændigt forandret, saa har jeg skrevet 
en hel ny Fortegnelse paa Grundlag af Hr. Løvendals Ar- 
bejde og anvist den Plads under Overskriften »Scolytidac 
og Platypodidae« efter Curculionidae. Som ny Arter har 
jeg kun betegnet dem , der ikke findes i Hr. Løvendals Af- 
handling »Tomicini Danici« i Ent. Medd. IH, hvilken tør 
forudsættes bekjendt, og hvori Synonymrækken for alle 
øvrige Arter findes. Disse 2 nævnte Tilfælde vise, i hvor 



116 



høj Grad der trænges til en hel ny omarbejdet Fortegnelse. 
Som den nu er, bestaar vor Fortegnelse over danske Biller 
af Brudstykker, som kun med Besvær og med Tabet af 
Overskuelighed kan søges sammen. Til en saadan ny For- 
tegnelse, som man maa haabe inden alt for længe maa blive 
udarbejdet, hører saa en kritisk Gjennemarbejdning af hele 
det indsamlede Materiale, endelig Løsning af mange svæ- 
vende Spørgsmaal om en Arts rigtige Bestemmelse og Ud- 
skillelse af sammenblandede Arter: og hertil maa de enkelte 
Samlere med Flid forberede et Materiale ved hver for sig 
og ved gjensidig Meddelelse at søge at komme til Klarhed 
over vore nuværende Arters Bestemmelse og ikke tage det 
for en given Ting, at den hidtil fulgte overalt er rigtig. 

Ny Arter, der ikke have været anførte i nogen af de 
tidligere Fortegnelser eller Tillæg ere betegnede med en lille 
Stierne foran Nummeret. 



Carabidae. 



1. Cicindela silvatica L. — Foruden tidligere nævnte 
Findesteder anføres følgende: Kaas Hede i Salling, 
Mai, talrig, Pastor J. Møller. Tidsvilde Hegn, Mai, 
Juni, flere Samlere. Bornholm, paa Lyngen mellem 
Amager og Stampen, Kons. Løvendal, Dr. Jørgensen, 
Mr. Rye og Forf. 

9. Droniiiis meridioualis Dej. — Dr. meridionalis Dejean, 
Sp. gén. des Coléopt. I Pag. 242. Drom. fenestratus, 
Schiø. Tillæg t. Danm. Karaber og Dy tisker. Nat. 
Tidsskr. 3 R. 6 B. Pag. 402. — Denne Art blev 
indført af Prof. Schiødte under Navnet Dr. fenestratus 
Dej. i Fortegnelsen af 1870. Da jeg i England fandt 
Exemplarer, der var fuldkomment identiske med vore, 
og blev gjort opmærksom paa, at disse vare Dr. meri- 
dionalis Dej., har jeg underkastet Spørgsmaalet en 
mere indgaaende Prøvelse: ved Velvilje fra Hr. Dr, 



117 



Eug. Keitter i Paskau, hvem jeg herved bringer min 
bedste Tak, fik jeg paalideligt bestemte Exemplarer 
af Dr. fenestratus Dej. og meridionalis Dej. tilsendt og 
blev derved istand til bestemt at konstatere , at vore 
Individer tilhøre den sidstnævnte Art. Dr. Schaum 
mener, at den, uagtet den er af bredere Form, er 
identisk med angustus Er., men selv om dette var 
Tilfældet, bør Dejeans Navn bibeholdes, da det er det 
ældste, og hans Beskrivelse er fuldkommen klar og 
afgjørende. At der kunde ske en Fejltagelse ved 
Bestemmelsen af en Droraius, er iøvrigt meget let at 
forstaa, da Forskjellighederne mellem de nærstaaende 
Arter ere af en Natur, der vanskeligt kan beskrives, 
omend de ere lette at se, naar man har en Række 
Exemplarer af Arterne ved Siden af hinanden. 

*17aBlechrus glabratus Dft. — Lebia glabrata Duft- 
schmid, Fn. Austr. II. Pag. 248. Blechrus glabratus 
Schaum, Nat. d. Ins. Deutschl. I. Pag. 275. (femo- 
ralis Marsh.). — Under Bark paa en Fyrrestamme 
ved Spangsbjerg Mølle ved Esbjerg, ^^U 1898, 1 Stk., 
Asbo ved Vejen St., i Antal, i Sommeren 1898, Jensen- 
Il aarup. Enkelt ved Løsning pr. Horsens, Konservator 
Løvendal. Disse Fund ere allerede omtalte i Ent. 
Medd. 2. K. p. 98—102. 

17a. Blechrus maurus St. — Denne Art synes at være 
meget udbredt og ingenlunde sjælden. Foruden tid- 
ligere nævnte Findesteder anføres følgende: Als, Juli, 
L. Andersen. Salling, August, Pastor J. Møller. 
Diger ved Bremersvold, Lolland, Juni, Forf. 

20. Lebia crux minor L. — Kudehegn, Juni, August og 
September samt Gels Skov, Juni, oftest kætset . Wie- 
landt. Bornholms Sydkyst, nær Amager, Juni, 1 Stk., 
siddende paa en Sten, og Brede, Nordsjælland, April, 
under en Sten paa et Jorddige, Dr. Jørgensen. Bognæs, 
Aug., enkelt samt Freerslev Hegn, Nordsjælland, o 
Stkr., Mai, Baron Bosenkrantz, Grib Skov, April, 



118 



Frederiksborg, April, Mai oo- Oktober, samt Tidsvilde 
Hegn, Juli, J. C. Nielsen. 

24. Cymindis basalis Gyll. — Enkelt, under en Sten paa en 
lille Lynghede ved Lillerød Station, April, E. Rosen- 
berg. Asserbo Overdrev, i en Sandgreft, enkelt, Mai, 
Stud. mag. A. Ditlevsen. 

25a Masoreus Wetterhallii Gyll. — En lille Kække paa 
Kefsnæs, Juni, Kuihr. Fabritius de Tengnagel. Enkelte 
Stkr. ved Esbjerg, FanB og Asbo ved Vejen Station, 
Jensen-Haarup. Enkelte Stykker paa Stranden udfor 
Kongelunden, Amager, September samt i Tidsvilde 
Hegn i Juli, Rosenberg. 

28. Dyschirius obscurus Gyll. — Esbjerg, i stort Antal, 
under Tang ved Stranden, Mai, Juni, tiere Samlere. 
Tidsvilde, Juli, J. C. Nielsen. 

31a. Dyschirius angustatus Ahr. — Dette sjældne Dyr, 
hvoraf tidligere kun et enkelt Exemplar var fundet, 
uden Angivelse af bestemt Lokalitet, er nu fundet 
af Kmhr. Fabritius de Tengnagel ved Møens Klint i 
Juli Maaned (9 Stkr.) samt paa Fano i August, enkelt. 

32. Dyschirius inermis Curt. — Enkeltvis under Tang 
paa Stranden ved Esbjerg, Mai, Juni flere Samlere. 
Vester Fælled, Juni og September, flere Samlere. 

34. Dyschirius inipunctipenuis Dws. — I stort Antal 
under Tang paa Stranden ved Esbjerg, Mai, Juni, 
flere Samlere. 

'36. Anisodactylus nemorivagus Dft. — Lillerod, April, 1 
Stykke, Stud. mag. Ditlevsen. 

38. Auisodactylus pseudoaeneus Dej. — Ved Frederiksholm 
Teglværk og Kongens Enghave ved Kjobenhavn, Mai, 
Juni og Juli, i Antal, Baron Rosen krantz. 

40. Ophouus puuctatulus Dft. — En lille Række samlet 
omkring Lyngby af Prof. Gædeken. I stort Antal 
paa en Mark ved Hillerodsholm, J. C. Nielsen. Under 
Tang ved Aissund, Mai, enk., L. Andersen. 

43. Ophouus puucticollis Payk. — Herr A. C. Jensen- 
Haarup meddeler, at han har truttet denne Art i An- 



119 



tal i Skjærmene paa den vilde Gulerod, Daucus ca- 
rota. I lukkede Skjærme fandtes ofte et større Sel- 
skab af Billen , og i saa Tilfælde var Frøene for en 
stor Del fortærede. 
*43a. Harpaliis hospes St. — H. hospes Sturra. Deutsclil. Ins. 
IV. Pag. 88. Schaum. Nat. d. Ins. Deutschl. 1. Pag. 
582. — Et enkelt Stykke ved Kalkbrænderiet N. f. Kjø- 
benhavn, Kapt. Wielandt. 
47. Harpaliis distingiieiHliis Dft. — Gjedser, August, enk. 
Kmhr. P'abritius de Tengnagel. 

51. Harpaliis luteicoriiis Dft. — Ku halv Snes Stykker, i 
en lille Skov Nord for Odense, nær Stavisaa, Mai, 
Skolebestyrer Jørgensen. 

52. Harpaliis seriepiiuctatiis Gyll. — Allinggaards Skov 
ved Silkeborg, i Antal, Esben Petersen. Stenderup 
Skov ved Kolding, E. Jiirgensen. 

53. Harpaliis fiiligiiiosiis Dft. — Sødringholm, 5 Stkr., Juli, 
August, Baron Kosenkrantz. Enkelte Stykker ved 
Harboør, Langaa, samt i Tidsvilde Hegn, Juni og 
Juli, Forf. 

56. Harpaliis servus Dft. — Enkeltvis paa Stranden ved 
Esbjerg, Jensen-Haarup. Et Stk. ved Silkeborg, Es- 
ben Petersen. 

59. Harpaliis picipeiiiiis Dft. — Et enkelt Stk. ved V. 
Gjesten nær Vejen Station, Jensen-Haarup. Stranden 
ved Tissø, Juni, Rosenberg. Et Stk. ved Arnager 
paa Bornholms Sydkyst, Forf. 

65. Harpaliis' hirtipes Panz. — Var i Aaret 1895 al- 
mindelig paa en Sandmark ved Hillered, J. C. Nielsen. 
p]t Stykke i Haarup ved Horsens, Jeusen-Haarup. 
Tidsvilde. i Antal, Juli, Stud. mag. Ditlevsen. 

68. Bradycelliis cogiiatiis Gyll. — Enkelte Aar almin- 
delig, i April— Juli og igjen i Oktbr., ved Stranden 
udfor Frederiksholm Teglværk ved Kjøbenhavn. Strand 
ved udbyhøj, Kanders Fjord, i Antal, September, 
H. 0. Holstebroe. 

71a. Bradycelliis verbasci Dft. — Vejle, Kolding og Om- 



120 



egn, August og Septbr. , E. Jürgensen. V, ülslev 
Præstegaardshave, Lolland, Septbr., Pastor J. Møller. 
Gram, Nordslesvig, en lille Række, April, Kapt. Wie- 
landt. Enkeltvis i Randers Egnen og Taps Nørreskov, 
Septbr. og Oktbr., H. O. Holstebroe. Ræbild Bakker 
ved Skjørping. August, Møen, August, enkeltvis, Forf. 
Arten, der formodentlig ofte er overset, synes altsaa 
at være udbredt omend sjælden. 

73. Balius couspiitiis Dft. — Ved et Kjær i Kjeld-Skov, 
Bremersvold, Lolland, sparsomt i Juni og Juli, i Sel- 
skab med Stenoloplms respertinns , H. O. Holstebroe, 
Gaabense, April, 1 Stk., Dr. C. Jørgensen. Enkelt ved 
Gram, Nordslesvig i September, Wielandt. 2 Stkr. 
ved Damhussø, Mai, Rosen krantz. 

7(3. Steiiolophus vespertiuiis Panz. — Enkelt i Sattrup 
Skov, Mai, Joh. Andersen. Jægerspris, Mai, Rosen- 
berg. Bremersvold, Juni, Juli, liere Samlere. 

7S. Aciipalpiis flavicollis St. — Bøllemosen, Mai, i An- 
tal, Wielandt. Tidsvilde, enkeltvis. Juni, Holstebroe. 
Hattemose, Nordsj., April, 1 Stk., Rosenberg. 

8L Aciipalpiis exigiiiis Dej. — En lille Række ved et 
Vandhul i Knudskov paa Vejen til Knudshoved, 
April, Forf. 

82. Zabrus gibbus F. — I Aarene LS91~94 meget hyp- 
pig i Juni og Juli Maaned, i Amtmandshaven, Ny- 
kjøbing F., senere kun enkeltvis, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. Paa Kornmarker paa Als i Mai, ikke 
sjælden, L. Andersen. 

91. Aiiiara iiielaiicbolica Scliiø. — Enkelte Stykker paa 
Tebbestrup Bakker ved Randers, April, Holstebroe. 

92. Aiiiara iiifliiia Dft. — I Antal paa Lyngbakker ved 
Ræbild nær Skjørping Station i August, Johansen, 
Forf. Enkelt mellem Esbjerg og Hjerting, August, 
Jensen-Haarup. Enkelt ved Silkeborg, Esben Petersen. 

94. Aiiiara riifociiicta Sahlb. — 2 Stkr., Salling, i August, 
Pastor J. Møller. Enkeltvis men ret hyppig omkring 



121 



Silkeborg, Esben Petersen. Enkelte paa Stranden ved 
Esbjerg, Jensen-Haarup. 
98. Aniara faniiliaris Duft. — Hr. A. C. Jensen-Haarup 
meddeler, at han den 18 Mai 90, en klar, varm For- 
aarsdag, ved Vejle har iagttaget denne Art i Færd 
med at fortære Kronbladene, Støvdragerne (og vist- 
nok ogsaa Støvvejene) samt uudsprungne Knopper af 
en Fladstjerneart. Som allerede kjendt tidligere, er 
Zabrus gibbus planteædende, og Ophonus punctatulus 
og puncticollis fortære utvivlsomt Frøene af forskjel- 
lige Skjærmblomster. Videre Iagttagelser til Belys- 
ning af hvorvidt andre iMedlemmer af Carabernes 
hovedsagelig kjødædende Familie skulde tage til Takke 
med , eller maaske endog foretrække Planteføde vilde 
være af meget stor Interesse. 

100. Amara formosa Schiø. — Et enkelt Stykke paa 
Stranden ved Blokhus, Johansen. 

101. Amara luuicollis Schiø. — Almindelig under Tang 
paa Stranden ved Esbjerg, flere Samlere. Enkeltvis 
men ikke sjælden omkring Silkeborg, Esben Petersen. 

107. Amara trivialis Dft. — Enkeltvis ved Lindum samt 
i Sønderjylland, Johansen. 
*109a. Amara streiiiia Ziram. — Am. strenua Zimmermann, 
Gistel's Pannus I. Pag. 32, Schaum, Nat. d. Ins. 
Deutschl. I. Pag. 520 (vectensis Daws). — Et enkelt 
Stykke af denne Art er fundet af Hr. A. C. Jensen- 
Haarup ved P^sbjerg, vistnok ved Stranden umiddel- 
bart Nord for den nævnte By. 

110. Amara piebeja Gyll. — Den 13. 6. 97 fandt Hr. 
Kontorbestyrer G. Bonfils denne Art i hundredevis 
siddende paa Straaene af Alopecurus geniculatus ved 
den udtørrede Ebberød Dam i Kude Hegn. 

117. Pterostichiis picimauus Panz. - Hr. Pastor J. Moller 
har fundet et enkelt Stykke af denne særdeles sjældne 
Art under en Sten i»aa Lerbund ved Handermelle, 
Lolland, den 12. August. 

128. Pterostichus aterrimus Payk. — Bornholm, Nord for 

9 



122 



Kanne, en lille Række, Juni, Johansen. Ved Fure 
So og Skovrød Dam, April, Mai, liere Stykker, Ro- 
senberg. 

136. Dolichiis flavicornis F. — Fund anfnres fra Hel- 
siiigørsegnen , Vallø, Møen samt Egnen om Lyngby, 
hvor Arten er udbredt og oftere er tagen i Antal. 

137. Calatlms rotimdicollis Dej. — I Antal i Grønbæk 
Præstegaards Have, Esben Petersen. Enkelt i Bre- 
mersvold Skov, September, Pastor J. Møller. 

146. Anchomenus quadripuiictatiis de G. — Enkelt paa 
Bornholm, Juli, Baron Rosenkrantz og Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel, der angiver at have taget den under 
Tang ved Stranden. 2 Stkr. paa Møens Klint, Juni, 
under Bark paa en Bøge Vindfælde, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

148. Auchomeniis ericeti Panz. — Enkelt paa Lundby 
Bakker ved Aalborg, Septbr. , Johansen. Et Stykke, 
Resdal, samt 6 Stkr. i Allingskovgaards Mose, Silke- 
borg Egnen, Esben Petersen. Et Stykke samme Sted, 
i November, Forf. 

151. Anchomenus elon^'atiis Fisch. — Bornholm, Juli, 
paa Stranden, mange. Baron Rosenkrantz. 

157. Anchoiueims micans Nicol, — Flere Stykker paa Al- 
lingskovgaards Mark ved Silkeborg, Esben Petersen. 
^164a. Anchomenus Krynickii Sperk. — Anchom. Krynickii 
Sperk, Bull. d. Mose. 1835. 151. 1. Schaum, Nat. 
d. Ins. Deutschl. L Pag. 405. (uliginosus Er., niger- 
rimus Chaud.) — Hr. Kmhr. Fabritius de Tengnagel 
meddeler følgende: "I Kohave Skov ved Nykjøbing 
F. fandt jeg i Novbr.-Decbr. 1893 under Bark paa 
gamle Stød, i Selskab med Anch. anguslicollis , en 
Del Exemplarer af en Anchomenus med væsentlig 
forskjelligt og navnlig bredere Halsskjold, sorte Palper 
Antenner og Ben, mattere Farve, Dækvinger med mere 
parallele Sider og i det Hele temmelig nøje svarende 
til Beskrivelsen i Schaum, Nat. d. Ins. Deutschl. af 
Anck. Krynickii. Jeg er dog ikke absolut sikker paa 



123 



at Arten er holdbar". Hr. Kons. Løvendal har taget 
et Stykke i Kjeld-Skov, Bremersvold, som jeg har set 
og mener at være berettiget til at anse for nær- 
værende Art. 
170. Chlaeniiis holosericeiis F. — Ulfshale Overdrev, Møen, 
et enkelt Stykke, Septbr., Rosenberg. Danihusso i en 
Confervebunke, August, enkelt. Stud. med. Rasch. 
Bornholm, paa Stranden Syd for Rønne, Juli, en lille 
Række, Johansen. Gjedser, Juni , enkelt, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. 

173. Licinus depressus Payk. — Under Kalk og Mur- 
brokker ved Hammershus Ruin, Bornholm, Juni, et 
enkelt Stykke, B. G. Rye. 

174. Badister uiiipustiilatus Bon. — Oftere tagen i Antal 
ved et lille Mosehul i Kjeld-Skov, Bremersvold, Juni 
og August, Pastor J. Møller, Holstebroe og Forf. 

17G. Badister humeralis Bon. — Almindelig i Skovene 
omkring Odense, N. P. Jørgensen. Knudskov ved 
Vordingborg, April, Forf. 

l'-'O. Panagaeiis qiiadripustiilatiis St. — 1 Stk., Næsgaard, 
Nordfalster, Esben Petersen. 

1S3. Carabiis glabratus F. — Enkeltvis ved Donse i Mai, 
Kapt. Wielandt, Gels Skov og Helsingør i Juni, Baron 
Rosenkrantz, ved Flensborg L. Andersen. 

185. Carabus coiivexiis F. — Enkelte Aar almindelig ved 
Eisbøl, Haderslev, L. Andersen. 

1S9. Carabus iutricatus L. — Oftere gjenfunden i Skovene 
omkring Silkeborg: Vesterskoven, enkelt, Jacobsen, 
Gjessø i Antal, Lærerne S. Pedersen og p]sben Pe- 
tersen og Forf., oftest sent om Efteraaret, Oktober 
og November, under Mos og Lav paa Stubbe og 
Stammer. Nexø, Bornholm, nogle Stykker, under 
Stene, Juli, Stud. polyt. C. Jørgensen. 
^'ISOa. Carabus auratus L. — Carab. auratus Linné Faun. 
Su. n. 786, Schaum, Nat. d. Ins. Deutschl. Pag. 127 
(sulcatus De Geer). — 2 Stykker af denne for vor 
Fauna ny Art er fundne af Hr. Lærer L. Andersen 

9* 



124 



i September 1897 paa en aaben Plads i Kobbermølle 
Skoven v. Flensborg. 

196. Calosoma sj^cophaiita L. — Hillerød, paa Vejen fra 
Frederiksborg til Fredensborg, 1 Stk., J. C. Nielsen. 
Vester Ulslev Præstegaards Have, Lolland, Juli, 1 
Stk., Pastor J. Maller. 

197. Calosoma reticiilatnm F. — 1 Stk., Juli, paa Vejen 
fra Julianeaa til Ellebæk, Sønderjylland, Joh. Andersen. 

202. Nebria livida L. — Vesterfælled , i Lergravene ved 
Frederiksholms Teglværk især i Juni, i Antal, flere 
Samlere, Varieteten lateralis ligeledes. Enkelt ved 
Gravenshoved, Slesvig, Juni, L. Andersen. Paa 
leret Marskbund ved Esbjerg, Jensen -Haarup og Forf. 

207. Pogoniis luridipeimis Ahr. — Enkelt, paa Stranden 
ved Esbjerg, Jensen-Haarup. 

208. Pogoniis halophilus Nicol. — I Antal paa Stranden 
ved Esbjerg, flere Samlere. Ved Husum i Mængde, 
Juli, Joh. Andersen. 

209. Treclms micros Hrbst. — Et enkelt Stykke, Ebberød 
Dam i Kude Hegn, August, Rosenberg. Vigersted 
Vejen ved Kjøbenhavn, Mai, Vester Fælled, Juni, 
Vestre Kirkegaards Mur, Mai, samt i en Kjælder i 
Kjøbenhavn, September, hver Gang et enkelt Stykke, 
Baron Kosenkrantz. Fure Sø ved Søbredden, Juli, og 
Amager, under Græs paa en Grøftevold, September, 
begge Gange enkelte Stykker, Kapt. Wielandt. Havne- 
mole ved Kolding Fjord, Mai— Juli 1892, i Antal, 
senere forsvunden, E. Jlirgensen. Enkelt i Silkeborg- 
egnen, Esben Petersen. 

210. Treehus discus F. — Græsted, August, samt Tarup, 
September, begge Gange et enkelt Exemplar, N. P. 
Jørgensen. Enkelt ved Frederiksborg, September, J. C. 
Nielsen. Enkelt i Kjeld-Skov, Bremersvold, August, 
Pastor J. Møller, funkelt ved Kristiansminde ved 
Kolding Fjord, August, E. Jilrgensen. Fuglesangs 
Have ved Lyngby, flere Stykker i Fanghuller, Juli — 



125 



August, Stud. mag. Ditlevsen. Enkelt i Silkeborg- 
egnen, Esben Petersen. 

212. Trechiis obtusus Er. — Ved Husum, Juli, 6 Stkr., 
Joh. Andersen. 

213. Treclius rivularis Gyll. — Et enkelt Stykke, Lyngby 
Mose, Sept., Baron Rosenkrantz. 

214. Trechus rubens F. — Faa en Havnemole ved Kolding 
optraadte denne Art i Oktober — November 1891 i 
stor Mængde; gjenfunden i Mai 1892, men senere 
forsvunden fra dette Sted, E. Jiirgensen. Enkelt i 
Silkeborgegnen, Esben Petersen. 

216. Bembidium quiuquestriatum Gyll. — Fortet Trekroner, 
paa Mure, April og August, flere Aar, ialt 5 Stkr., 
Kapt. Wielandt. Enkeltvis paa Mure ved Stald- 
gaarden, Kolding, i April og Oktober, E. Jiirgensen. 
Vester Ulslev Præstegaard paa Mure, Juni og August, 
2 Stkr., Pastor J. Møller. Enkelt i Aalborg, Johansen. 
*220a. Berabidimn luuulatum Fourcr. — Carab. lunulatus 
Fourcroy Ent. paris. 51. (riparium Oliv., biguttatum 
Gyll. nec Fabr., guttula Uedtb. nec Fabr.). — Kibe, 
Juni, Kons. Løvendal. Esbjerg Omegn, paa Marsken, 
Jensen-Haarup. Ikke truffen i Selskab med dens 
nærmeste Slægtning Bemb. biguttatum. 

229. Bembidium cruciatum Schio. — Kaas Strand, Salling, 
paa Lerbrinker, April, Pastor J. Møller. Lønstrup, 
April, Cand. mag. W. Lundbeck. Møens Sydkyst, paa 
Lerbrinker med Kildevæld, August, Forf. 

230. Bembidium saxatile Gyll. — En lille Række ved 
Liselund, Møen, Juli, Baron Rosenkrantz. 

234. Bembidium bipuuctatum L. — Kristiansminde ved 
Kolding Fjord, Mai, Juli, E. Jiirgensen. Enkeltvis 
ved Als Sund og i Sundeved, L. Andersen. Tis Sø, 
Juni, paa Søbredden, flere Stykker, samt enkelt paa 
Stranden ved Boserup, Mai, Rosenberg. Enkeltvis, 
Esbjerg, Mai, og mange paa Stranden nær Lemvig, 
Juli, Forf. 

236a. Bembidium paludosum Panz. — Foruden ved Vejle, 



126 



hvor den oftere er gjenfunden, angives den fra Horsens 
Aa, Jensen-Haarup, og Kolding Aa, Mai og Juni, i 
stort Antal, E. Jlirgensen. 

237. Bembidium uigTicorne Gyll. — Denne, som det synes, 
yderst sjældne Art er taget i Antal paa Strandmarken 
ved Udbyhi^j nær Randers Fjord i September af Hr. 
Toldassistent H. 0. Holstebroe. 

241. Bembidium uormauiiiim Dej. —Esbjerg, paa Stranden, 
under Tang, i ringe Antal, flere Samlere. Enkelt 
paa Bornholm, Juli, Joh. Andersen. 

243a. Bembidium g-ilvipes St. — I Antal paa Aalborg Eng, 
paa T^rvebund, Johansen; sammesteds. September, 
enkeltvis, Forf. 

246. Bembidium fumigatum Dft. — Foruden i Kjøben- 
havns Omegn, hvor denne Art undertiden kan tages 
i stort Antal, anføres ^ at den er taget enkeltvis ved 
Esbjerg paa Stranden, Jensen-Haarup, samt ved San- 
derum, Fyn, N. P. Jørgensen. 

251. Bembidium liumerale St. — Flere Stykker i Borup 
og Lemming Moser i Silkeborgegnen, Lærer Esben Pe- 
tersen. Allingskovgaard Mose ved Silkeborg, enkelt, 
November, Forf. 3 Stykker i en Mose ved Lillerod 
Station, Nordsjælland, i Mai og September, E. Rosen- 
berg. 

253. Bembidium pallipes Dft. — Paa en fugtig Lerskrænt 
i Skoven ved Hobro, Juni, i stort Antal, Johansen 
og flere Samlere. Als, Juni, men sjælden, L. An- 
dersen. Himmelbjerget, August, N. P. Jørgensen. 
*253a. CiJleuus lateralis Sam. — Cillenus lateralis Samou- 
elle, The Entomologists useful Compendium, Lon- 
don 1811). p. 496. Bembidium laterale Brullé, Hist. 
nat. V. Col. 2. 168. Cillenum laterale Curtis, Brit. 
Ent. V. pi. 200, Schaum, Nat. d. Ins. DeutschL I. 
pag. 753. (Leachii Dej.). — Som allerede anført af Hr. 
Jensen-Haarup i Ent. Medd. nærværende Bind p. 100, 
er denne Art funden paa Skallingen og paa Stranden 
ved Esbjerg baade Foraar og Efteraar udenfor Høj- 



127 

vandslinjen, af ham og flere Samlere. Ogsaa enkelte 
ved Ydre Bjerrum ved Ribe, i Mai. 

259. Elapliriis iiliginosiis F, — Fra Lyngby Mose, nedenfor 
Skovene ved Hummeltofte, er der af Hr. Ditlevsen, 
Prof. Gædeken, Baron Rosenkrantz og andre Samlere 
efterhaanden bragt en storre Række af den tilveje. 
Den er hovedsagelig taget i Mai. En Række er taget 
ved Buderuplund, i Mai, af Hr. Johansen. Enkelte 
Stykker af Hr. Jensen -Haarup ved Horsens og Es- 
bjerg, af Hr. E. Jürgensen ved Kristiansminde Strand 
ved Kolding, Juni, og af Hr. L. Åndersen, ved Bøge- 
hoved og Sverdrup ved Haderslev, 

261. Omophron limbatum F. — At denne Art, der iøv- 
rigt er gjenfunden flokkevis ved Søbredder over hele 
Landet, ogsaa kan forekomme paa Stranden, har jeg 
ikke fundet omtalt og nævner derfor, at jeg fandt den 
i Antal, gravende imellem Sand og Stene, paa Born- 
holms Sydkyst, nær Amager Fiskerleje, umiddelbart ved 
Bølgeslaget paa Strandbredden. 



Dytiscidae. 



1. Haliplii.s elevatus Panz. — Enkelt i Greis Aa, Juli, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Aaen ved Lundby 
Krat Syd for Aalborg, sidst i Mai, en lille Række, 
Johansen. 

2. Haliplus liiieatus Aub. — Salling, August, Pastor 
J. Møller. Lokkende, i Antal, Juli, Baron Rosen- 
krantz. I et Vandhul paa Aalholms Marker, i Antal, 
September, Forf. 

7a. Haliplus ciiiereiis Aub. — Et Stykke af denne sjældne 
Art har jeg haft staaende ubestemt i min Samling siden 
1885. Den er taget ved IJremersvold paa Lolland d. 
^Vs nævnte Aar, men under hvilke nærmere Forhold 
er mig ubekjendt. 



128 



16. Hydroporiis rivalis Gyll. — En lille Kække i Vand- 
løbet i Komdrup Eng, 8. for Aalborg, August, Jo- 
hansen. 

20. Hydroporiis notatus St. — I stort Antal i Vand- 
steder mellem Klitterne paa Fanø, Juni, Jensen- 
Haarup, Kons. Lovendal og Forf. 

21. Hydroporiis Gyllenhalii Schiø. — Flere Gange ved 
Esbjerg, Jensen-Haarup. 

22. Hydroporiis scalesianiis Stph. — 1 et Mosehul i 
Bøndernes Hegn, Aldershvile, Nordsjælland, i Antal, 
April— Mai, Holstebroe, Løvendal, Forf. 

25. Hydroporiis melanariiis St. — Enkeltvis ved Eisbol, 
Slesvig, Mai. L. Andersen. Ved Aalborg, Johansen. 

40. Hydroporiis duodecimpustiilatiis F. — Rosenholm i 
Aug. — Sept., en lille Række, Rosenkrantz. Varde Aa, 
Mai, Juni og August, enkeltvis Lovendal og Jensen- 
Haarup. 

43. Hydroporiis oblougiis Stph. — Enkelte ved Hillerød, 
April, Forf. 

47. Hydroporiis uovemliueatiis Stph. — Enkelte Stykker 
ved Spangsbjerg Mølle nær Esbjerg samt ved Tjære- 
borg, Jensen-Haarup. Enkelt ved Harboøre, i April, 
Forf. 

51. Hydroporiis decoratiis Gyll. — Nogle faa Stykker i 

en Mose ved Hillerød, April, Forf. 
*67a.Agabiis affluis Payk. — Synonymrækken uforandret. 
— De i tidligere Fortegnelser angivne Findesteder 
gjælde efterfølgende Art. — Funden i Mængde i en 
med Sphagnum fyldt Grøft i Bollesager tæt ved Es- 
bjerg. Dyret var tilstede i store Mængder selv paa 
Steder, hvor Vandet næsten var forsvundet, og op- 
holdt sig da i den svampede Sphagnum-Vegetation. 

68. Agabiis unguicularis Thoms. — Eriglenus ungui- 
cularis Thomson, Skand. Col. IX. p. 101. Ag. af- 
finis Schiødte Danm. Eleuth. p. 474. (aflfinis Schaum, 
Kiesw. nec Payk.). — De i tidligere Fortegnelser for 
Ag. affinis givne Oplysninger gjælde nærværende Art. 



129 



73. Ag;abiis siibtilis Er. — En Kække i Borup Mose ved 
Silkeborg, Lærer Esben Petersen. Enkelt i Bølle- 
mosen, Mai, Baron Rosenkrantz. 

74. Agabus iiigroaeueiis Er. — Et enkelt Stykke fra 
Nordfalster. Lærer Esben Petersen. 

1)5. Dytisens latissinms L. — En større Kække i Lyngby- 
egnen, især i Skovdamnie i Bøndernes Hegn, Alders- 
hvile , April, flere Samlere. Enkelt i Kjettinge Sø, 
Lolland, August, Forf., i Lemming Mose, Silkeborg, 
Esben Petersen, i en Mose ved Julianeaa ved Flens- 
borg, Mai, L. Andersen, samt i en Tørvegrav ved 
Vonsild, Juli, E. Jiirgensen. Hr. Jensen-Haarup 
angiver, at den findes ikke sjældent i Horsensegnen. 

9(3. Dytisciis lapponiciis Gyll. — Flere Steder i Midtjyl- 
land, saaledes i Antal i Mergelgrave ved Silkeborg, 
Esben Petersen, Salling, Sept. og Nov., Pastor J. Møl- 
ler, Slotssøen ved Kolding, Sept., E, Jiirgensen. Paa 
Sjælland enkeltvis ved Donse og Damhussoen i April 
og Mai. 

99. Dytiscus circumflexiis F. — Enkeltvis i Kjøbenhavns 
Omegn, Lergrav ved Kjøge Landevej, April, Baron 
Kosenkrantz, Amager, April, Forf. Et Aar optraadte 
den i større Tal i Stadsgraven i Tivoli, Marius Jensen. 
110. Cybister Roeselii F. — En Snes Stykker i Hulemose 
Sø ved Nyraad, Oktober, Vald. Nielsen. 



Hydrophilidae. 

Af Hensyn til en under Arbejde værende Monografi 
over denne Familie af Hr. Konservator Løvendal skal jeg 
ganske afholde mig fra at medtage den i nærværende Tillæg, 
saameget mere, som det meste af, hvad der er fremkommet 
paa dette Omraade siden sidste Tillæg, skyldes Hr. Løven- 
dals egne Iagttagelser og Indsamlinger. 



130 



Staphylinidae 

323. Alitalia riviilaris Grav. — Vester Fælled, Juni, en 
Række, Baron Rosenkrantz. 

326. Fala^ria thoracica Curt. — Hulerød, Nordsjælland, 
x4ugust, 2 Stkr., N. P. Jørgensen. Refsnæs, Juni, 
enkeltvis samt paa en Skrænt ved Guldborgsund, 
Juni, i stort Antal, Krahr. Fabritius de Tengnagel. 

328. Falagria nigra Grav. — Blandt Materiale, indsendt 
af Lærer Esben Petersen i Silkeborg til Hr. Johansen 
til Gjennemsyn, fandtes et noget defekt Stykke af 
denne Art, taget i en Grusgrav ved Gjødvad pr. 
Silkeborg. 

331. Pliytosiis balticiis Kr. — Udbredt ved vore Strand- 
bredder, vistnok ofte overset paa Grund af sin ringe 
Størrelse, lyse Farve og temmelig skjulte Færden. 
Funden i Antal ved Esbjerg under opskyllet Tang, 
Juni, flere Samlere, og ved Bøtø Strand, Sydfalster^ 
i September og enkeltvis ved Hornbæk, ved Sosa Odde 
og Dueodden, Bornholm, Juni og Juli af Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. Fremdeles ved Ulfshale, Møen, 
enkelt, i Mai, af Hr. E. Rosenberg. 

332. Phytosus spiuifer Curt. — Som foregaaende og i 
Selskab med den. Hidtil er den dog kun funden i 
Antal ved Søndervig Strand i April og Bøtø i Septem- 
ber af Kmhr. Fabritius de Tengnagel, og dens kjendte 
Forekomst her i Landet derfor langt mere begrænset. 

333. Siliisa riibigiuosa Er. — Foruden tidligere bekjendte 
Fund anføres folgende: Greisdal . i Juli, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. Leire, Juni, samt Boserup 
Skov, Juni, begge Gange i Antal ved udflydende 
Elraesaft, E. Rosenberg. 

338. Isclmoglossa riifo-picea Kr. — Enkelt, Hvedbolm 
Dyrehave, Fyn, Aug., N. P. Jørgensen. 

346. Haploglossa piilla Gyll. — Denne og følgende Art, 
der staar den meget nær, men dog ved sin langt 
finere Punktering, finere og kortere Behaaring, slankere 



131 



Antenner og i det hele slankere Bygning, muligvis 
ogsaa ved sin Forekomst, utvivlsomt bør anses for en 
distinkt Art, ere ofte sammenblandede, saaledes ogsaa 
i vor Fortegnelse i Ent. Med. V. Pag. 19. Om nær- 
værende Arts Forekomst her i Landet er det af den 
anforte Grund vanskeligt at sige noget, saalænge 
indtil Samlerne have faaet Arterne adskilte. At ni- 
dicola forekommer i Sandsvalens Gange og er udbredt 
og almindelig, er temmelig sikkert, men hvorvidt 
pulia ogsaa findes under lignende Forhold, eventuelt 
i Selskab med den, er ikke bevist. I Can. Fowlers 
"The Coleoptera of the British Isles« angives pulla 
at leve i Sandsvalens Huller samt af og til at tindes 
ved Kætsning og ogsaa paa Aadsel og hos Myrer. 
Kraatz derimod siger, at den findes ved Foden af 
Fyrretræer. Muligvis er de hos Hr. Johansen loc. 
cit. Pag. 20. angivne Fund uden for Svalereder at 
henføre til nærværende Art alene. Jeg har et enkelt 
Stykke fra Bremersvold, kætset i Skoven, og da der 
sikkert i hele denne Egn af Lolland ikke findes nogen 
Lokalitet, hvor Sandsvalen kan bygge, staar mit Ex- 
emplar sikkert ikke i noget Forhold hertil. 

'^■346a. Hjiploglossa uidicola Fairm. — Aleoch. nidicola Fair- 
maire. Faun. ent. Franc. I. p. 451., HapL pulla (pars) 
Kr. Nat. Ins. Deutschl. II. p. 80. — Se ievrigt under 
foregaaende Art. 

"' 349a. Aleochara ruflcoriiis Grav. — Al. ruficornis Graven- 
horst, Mier. p. 91., Kraatz, Nat. Ins. Deutschl. II. p. 
84. (grandis Heer). — Et enkelt Stykke af denne 
smukke og ejendommelige Art fandtes blandt en Del 
Staphyliner, indsendte af Hr. Overlærer Wiistnei 
til Hr. Johansen til Bestemmelse. Det er taget i 
Madskov ved Sønderborg, paa hvilket Sted Arten, 
efter Hr. Wüstnei's Erfaring, forekommer sjældent 
og enkeltvis. Den skal forekomme i Selskab med 
Form. rufa og fusca, eller i Nærheden af deres Bo. 



132 



*352a. Aleochara iiigripes Mill. — Al. nigripes Miller Verh. 
d. Zool.— Bot. Ver. in Wien II. 27. Kraatz, Nat. d. 
Ins. Deutschl. II. 90. — Et Par Stykker under gam- 
melt Ho og Halm paa en Mark ved Hunderup, Fyn, 
April — Mai, N. P. Jørgensen. 

*353a. Aleochara incouspicua Aub. Al. inconspicua Aubé, 
Annal, de la Soc. Ent. de France. 1850 p. 312. Kraatz, 
Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 107. (sponsa Fairm.). — 
I Dynger af visne Plantedele i Haver i Hunderup, 
Fyn, April og igjen September — November, en lille 
Række, N.P.Jørgensen. Et Stykke i en Plantedynge 
paa Engen ved Fruens Boge, November, samme. 

359. Aleochara lygaea Kr. — Hunderup Eng, enkelt, 
Juli, N. P. Jørgensen. 

360. Aleochara rufltarsis Heer. — Flere Exemplarer fundne, 
ved at sigte Affald af Straa i Stalde i Aalborg, No- 
vember, Johansen. 

361. Aleochara brunneipenuis Kr. — Amtmandshaven, 
Nykjøbing F., Nov., enkelt, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel: Hvedholm Dyrehave, Fyn, enkelt, Juli, N. P. 
Jørgensen. Lyngby, Juni. Juli, enkelte, Baron Ko- 
senkrantz. 

366. Aleochara biliiieata Gyll. — Gjedser, September, en 
lille Hække, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt- 
vis i Oktober — November ved Odense og Hunderup, 
N. P. Jørgensen. Eisbøl, en lille Række, August, 
L. Andersen. 

367. Aleochara procera Kr. — Enkelt i Amtmandshaven, 
Nykjøbing F., November, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel, enkelt i Damhusmosen, April, Forf. 

373. Lomechiisa struinosa F. — Tidsvilde, Juni, enkelt, 
kætset, Ass. West. 

374. Atemeles paradoxus Grav. — 2 Stkr. hos »den røde 
Myre« i Eisbøl, April, L. Andersen. 

378. Myrmedonia cogiiata Mark. — Foruden tidligere 
anførte Findesteder anføres Nottet, Sønderjylland, 



133 



hvor Hr. L. Andersen har taget et Par i April hos 
Myrer. 
380. Ilyobates forticoruis Lac. — En lille Række er taget 
af Hr. N. P. Jørgensen i Sigtegods fra Munke Mose, 
Fyn, i April og Mai. Enkelt i Hopstrup, kætset, 
Mai, Joh. Andersen. 

387. Callicerus obsciirus Grav. — Ligesom foregaaende og 
noget hyppigere, i Sigtegods fra Munke Mose, samt 
enkelt ved Dalum, April, N. P. Jorgensen: Hannerne 
langt hyppigere end Hunnerne. Enkelte ved Ny- 
kjøbing F., April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Enkelt, Als, kætset i Mai, L. Andersen. 

388. Oalodera nigrita Mannh. — Dalum Eng, enkelt, Aug., 
N. P. Jørgensen. 

390. Calodera iiligiuosa Er. — Enkelte i Omegnen af 
Odense i April og Mai, N. P. Jørgensen, enkelt i 
Damhusraosen , April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel 
og Forf., ved Stranden S. for Kjøge og ved Bre- 
mersvold, Lolland, Forf. 

391. Calodera riparia Er. — Enkelte ved Nykjøbing F. i 
April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, og ved Stranden 
S. for Kjøge, Forf. 

^392a. Calodera iimbrosa Er. — Cai. umbrosa, Eriehson, 
Käf. d. Mark B. p. 304 Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. 
II. p. 145. — Blandt en Del Staphyliner, indsendte 
af Hr. Baron Rosenkrantz til Hr. Johansen til Be- 
stemmelse, fandtes et enkelt Stykke af denne Art, 
taget paa Stranden ved Helsingør, eller muligvis fra 
Teglstrup Hegn, i Forsommeren 1896. Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel har i April — Mai ved Nykjø- 
bing F. fundet 4 Stykker af en Calodera, som han 
henfører til denne Art, uden at han dog vil være 
ganske sikker paa Bestemmelsens Rigtighed. 

393. Chilopora riibiciiiida Er. — I en Sandbrink ved Løn- 
strup Aa, Juni, 3 Stkr., i Selskab med »den lille 
graa Myre«, der oproder Sandet mellem Græsrødderne, 



134 



Johansen. Amtmandshaven, Nykjebing- F., September, 
enkelt, Krahr. Fabritius de Tengnagel. 

31)4. Tacliyiisa coustricta Er. — Ved Aaen i Greisdalen 
er denne Art gjenfiinden i et Par Exemplarer i Juli 
af Kmhr. Fabritius de Tengnagel, der ligeledes har 
fundet den enkeltvis ved Fure 80, i Juni. Ved 
Bredden af Aaen i Munke Mose, Septenober, 3 Stkr., 
N. P. Jørgensen. 

395. Tachjiisa coarctata Er. — Flere Steder ved Odense 
Aa, Juni og September, en lille Række, N. P. Jør- 
gensen. Nykjøbing F., i Bunden af et halvt udtørret 
Vandhul, August, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

397. Tacliyiisa flavitarsis Sahlb. — I stort Antal ved Bred- 
den af et lille Vandlob ved Stampen, Syd for Rønne, 
i Juni, ogsaa paa andre Aabredder paa samme Egn 
af Bornholm, flere Samlere. 

398. Tachyiisa iimbratica Er. — I stort Antal ved Aaen 
i Lethraborgs Have og Park, Mai, Kons. Løvendal 
og Forf. Odense Aa ved Hunderup, Juni, en lille 
Kække, N. P. Jørgensen. Sorø, Mai, og Nykjøbing 
F., August, en halv Snes Stykker, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

''399a. Tachyusa coucolor Er. — Tach. concolor Erichson, 
Gen. Spec. Staph. 12(3. 100., Kraatz, Nat. d. Ins. 
Deutschl. IL p. 155. (lata Kiesw.). — Nykjøbing F., 
August, 2 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

400. Ocyusa maiira Er. — En længere Række i Opskyl, 
fra en Tørvemose ved Hillerød, April, Forf. Enkeltvis, 
Vosemose ved Odense, i Opskyl, Marts og Mai, N. P. 
Jørgensen, og Sorø Sø, Marts, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

402. Oxypoda ruflcornis Gyll. — Enkelt i en Gedehamse- 
rede ved Vejle Sø, Nordsjælland, Oktober, Hr. E. 
Rosenberg. Enkeltvis ved Marienlund, September, og 
Hunderup, April, N. P. Jørgensen. 

404. Oxypoda metatarsalis Thoms. — Enkeltvis i Sigte- 



135 



gods fra Odense Omegn, Mai, Juni, September og 
November, N. P. Jørgensen. 

*409a. Oxypoda fimebris Kr. — Ox. funebris Kraatz, Nat. 
d. Ins. üeutschl. II. p. 1<S5. — Blandt nogle af Forf. 
til Hr. Johansen til Bestemmelse indsendte Stapliy- 
liner fandtes et enkelt Stykke af denne Art fra Vind- 
strup, Sydsjælland, taget i Juni. 

*410a. Oxypoda rupicola Rye. — Ox. rupicola Rye, Ent. 
Monthl. Mag. III, p. 66. — Hr. Johansen har to 
Exemplarer af denne Art, fundne henh. ved Lundby 
Bakker, Aalborg, i Mai, og Skjørping Skov, i April. 
Det er lykkedes ham at bestemme disse Stykker, som 
henstod ubestemte i hans Samling, ved Hjælp at" 
Can. Fowlers Col. of Brit. Isles. 
416. Oxypoda flava Kr. — Et enkelt Exemplar taget hos 
Form. fuliginosa i en hul Eg i Tokkekjøb Hegn, 
Nordsjælland, Mai, Forf. 

*417a. Oxypoda iiicrassata Muls. — Homalota incrassata, 
Mulsant, Opusc. Entom. I. p. 32., Kraatz, Nat. d. Ins. 
Deutschl. II. p. 181. (brevicornis Muls. & Rey.). — 
Blandt nogle Staphyliner, indsendte af Forf. til Hr. 
Johansen til Bestemmelse, fandtes et enkelt Stykke 
af denne Art, taget i Jægersborg Dyrehave i Mai. 

*419a Oxypoda amoena Fairm. — Ox. amoena, Fairmaire, 
Faune ent. Franc. p. 436. — Oxypoda flavicornis Kraatz, 
Nat. d. Ins. Deutschl. II p. 185. — Enkelt i Lundby 
Krat, ved at sigte Svampe, voksende paa Stubbe, Ok- 
tober, samt i Sigtegods sendt fra Hr. Lærer Esben 
Petersen, fra Silkeborg, ligeledes i Oktober, Johansen. 

422. Homalota insecta Thoms.— Enkelt, Dueodden, Born- 
holm, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

423. Homalota velox Kr. — 3 Stkr. ved Nykjebing F., 
Februar og Marts, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

424. Homalota pavens Er. — 3 Stkr. ved Lethraborg, 
April — Mai, Forf. Enkelt ved Fruens Bøge, Odense, 
Okt., N. F. Jørgensen. 

426. Homalota laugiiida Gr. — Udenl'or Sjælland er denne 



136 



Art fundet af Hr. N. P. Jørgensen i Munke Mose 
ved Odense i Februar 1898. dog kun enkelt. 

427. Homalota silvicola Fuss. — Bøllemosen, en lille Kække, 
i April, Baron Rosenkrantz. 

432. Homalota umbouata Er. — Enkelt i Ecliodalen, Born- 
holm, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltvis, 
Eisbøl, sigtet, April, L. Andersen. 

436. Homalota (Tyllenhali Thoms. — Et Par Stykker i 
Sundby Storskov, Lolland, Marts, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

439. Homalota termiualis Gr. — Nykjebing F., enkelt, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Djornis Strand, Søn- 
derjylland, Oktober, enkelt, L. Andersen. 

442. Homalota luteipes Er. — Møens Klint, Juli, og Ring- 
kjøbing Fjord, August, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. Aaabredder i Munke Mose, Mai— Juni, 
September og November, en lille Række, N.P.Jørgensen. 

445. Homalota ripicola Kiesw. — Et enkelt Exemplar er 
fundet i Opskyl, i Mai, Fure Sø, et andet ved Odense 
Aa, Juli, af Hr. N. P. Jørgensen. 

446. Homalota fallax Kr. — Enkeltvis ved Gjedser, Mai, 
og ved Ringkjøbing Fjord, August, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

*446a. Homalota fragiUs Kr. - Homalota fragilis, Kraatz i 
Stett. ent. Zeitg. 1854. p. 125. Nat. d. Ins. üeutschl. 
n. p. 223. — Blandt Staphyliner, indsendte af Hr. 
Overlærer Wiistnei til Hr. Johansen til Bestem- 
melse, fandtes 2 Stkr. af denne Art, tagne i April 
95, formodentlig ved Aissund i Nærheden af Søn- 
derborg. 

*J46b. Homalota loiigiila Heer. — Hom. longula Heer, Fauna 
Col. helv. I. p. 334. — thinobioides Kraatz, Stett. Ent. 
Zeitg. 1844 p. 125, Nat. d. Ins. Deutschl. U. p. 228. 
— Gjedser, paa Stranden, September, i Antal, Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. 

447. Homalota halobrecta Sharp. — (Navnet bør staves 
som her anført og ikke som i Hovedfortegnelsen i 



137 



Ent. Medd. V. Pag. 53). — Møens Kyst, under Fyret, 
Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt ved As- 
næs, August, N. P. Jørgensen. 

448. Hoiiialota piiiicticeps Thoms. — Kjerteminde, April ; 
almindelig ved Dyreborg og paa Lyø, August, N. P. 
Jørgensen. 

449. Homalota occulta Er. — Nykjøbing F., Marts og 
November, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Enkelt i Opskyl ved Fjorden ved Aalborg, September, 
Johansen. Hunderup, i Plantedynger, Marts, Oktober, 
November, en lille Kække, N. P. Jørgensen. løvrigt 
gjælde vistnok de fleste Angivelser fra tidligere Tid 
den følgende Art, der har været forvexlet eller sam- 
menblandet med nærværende. 

*449a. Homalota fiiii;2?ivora Thoms. — Bessobia fungivora 
Thomson, Skand. Col. IX p. 250. (gibbera Muls. & Key.). 
— Saavel i Skovene ved Sorø som i Kohaveskov ved 
Nykjøbing F., i Oktober, i Antal, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. I en Plantemødding i en Have i Aalborg, 
September; flere Expl. var da endnu bløde, Johansen. 

*449b. Homalota picipes Thoras. — Atheta picipes Thomson 
i Ofvers. Vet. Ac. Förh. 1856. p. 99. (excavata Muls. & 
Key.). — 3 Stkr. fra Sjælland (?) findes i Hr. Jo- 
hansens Samling. De er fundne i Svampe. 
450 Homalota monticola Thoms. — Et Par i gammel 
Halm ved Næsbyhoved, Aug., N. P. Jørgensen. 

451. Homalota iiicaiia Er. — Ullerslev, Mai, Dalum, April, 
en Kække, N. P. Jørgensen. 

452. Homalota iii^ella P]r. — Haderslev Dam, Mai, fire 

Stkr., L. Andersen. 
458. Homalota marina Muls. — Metaxya marina, Mulsant 
& Rey, Opusc. Ent. II. 1853. p. 39. (thinobia Thoms., 
imbecilla Waterh., Sharp.). — Ved nærmere Bestem- 
melse har den i Hovedfortegnelsen under Navnet 
H. magniceps opførte Art vist sig at være fejlagtig 
bestemt, og Navnet bør forandres til det nærværende. 
Foruden det i Hovedfortegnelsen anl'ørte Fund er 

10 



138 



denne Art taget af Hr. Skolebestyrer N. P. Jørgensen 
i opskyllet Tang ved Mineslund paa Asnæs og lige- 
ledes ved Dyreborg og Lyø, alle i August, ialt 8 
Stykker. 
*459a. Homalota riifo-testacea Kr. — Hom. rufo-testacea 
Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 245. (atricapilla 
Muls. & Key.). — Et Par Stykker angives at være kæt- 
sede af Hr. Overlærer Wüstnei ved Aissund, i Randen 
af Sattrup Skov. (Se Wiistneis Fortegnelse over Biller 
fra Sønderborg og Omegn). 

4(39. Homalota palleola Er. — Et Par Stykker i Bølle- 
mosen, Mai, Baron Eosenkrantz. 

472. Homalota paraHela Mannh. — I en Myretue i Nottet, 
Marts, enkelte Stykker, L. Andersen. 

480. Homalota validicoruis Mrkl. — Greisdal, i Juli, en 
mindre Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

490. Homalota divisa Mrkl. — Grib Skov og Asnæs, Au- 
gust, 4 Stkr., N. P. Jørgensen. 

499. Homalota ciuiiamomea Grav. — Greisdal, i Smuldet 
fra Cossusgange i en Poppel, en lille Række, Juli, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
*499a. Homalota liospita Mrkl. — Hom. hospita Märkel i 
Germ. Ztschr. V. p. 216., Kraatz Nat. d. Ins. Deutschl. 
II. p. 290. (castanea Aubé). — Samnrien med foregaaende 
2 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

501. Homalota dilaticoriiis Kr. — Møens Klint, Juli, en- 
kelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

506. Homalota iuqiiiniila Er. — Omkring Odense, flere 
Steder i Plantedynger, især i Efteraarsmaanederne. 
Ogsaa ved Vallø, Juli, og Langesø, Fyn, August, en 
længere Række, N. P. Jørgensen. Et enkelt Exem- 
plar fra Brede Krat, April, fandtes iblandt Staphy- 
liner indsendte af Forf. til Hr. Johansen til Be- 
stemmelse. 

507. Homalota marcida Er. — Flere Steder paa Falster, 
men enkeltvis, i September og November, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. 



139 



508. Homalota intermedia Thoms. — Damhussø, April, 
Sorø, Oktober, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Enkelt, Lyksborg, Juni, L. Andersen. 

512. Homalota laevaiia Muls. — Enkeltvis ved Vallø, Juli, 

N. P. Jørgensen. 
*512a. Homalota ciiinamoptera Thoms. — Atheta cinnamo- 
ptera Thomson i Ofv. Vet. Ac. Förh. 1806. p. 105. — 
Enkelt, Rugballegaard, ved Vejle, Sept., Kmhr. Fabri- 
tius de Tengnagel. 

516. Homalota angusticollis Thoms. — Enkelt i Vosemose, 
September, N. P. Jørgensen. 

518. Homalota palustris Kiesw. — Amtmandshaven i Ny- 
kjebing F., Mai, enkelt, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Hobro, Juni, enkelt, Forf. 

524. Homalota stercoraria Kr. — Enkelt i Eisbol, April, 
L. Andersen. 

526. Homalota subsiiiuata Er. — Et Par Stykker i Gnav- 
smuld ved Tørning, Mai, L. Andersen. 

530. Homalota orbata Er. — Et Par Stykker i Eisbøl, 
April, L. Andersen. Enkeltvis ved Kjøge, Mai, Forf. 

531. Homalota clientiila Er. — Møens Klint, enkelt, Juli, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Flere Gange i Jæ- 
gersborg Dyrehave i Kompostdynger, April, Forf. 

534. Homalota caesula Er. — En lille Række paa Horn- 
bæk Strand , Juni , Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Enkeltvis paa Stranden ved Esbjerg, Juni, og Ræbild 
Bakker, Juni, Forf. 

540. Scliistogiossa viduata Er. — Et Par i Opskyl, San- 
derum Mose, Mai, N. P. Jørgensen. 
*540a. Diglossa mersa Hal. — Diglossa mersa Haliday i 
Ent. Mag. IV. p, 252. (submarina Fairm.). — Denne 
interessante Art er hidtil kun fundet ved Esbjerg, 
dels under smaa Sten paa et Sted ved Kysten, der 
ved Flodtid overskylles af Havvandet, dels, efter en 
Storm, under Tang, skyllet højt op paa Land. Fundet 
er iøvrigt omtalt af Hr. Jensen-Haarup i nærværende 
Bind af Ent. Medd. Pag. 102. 

10* 



140 



545. Enceplialiis complicaiis. Westw. — Enkeltvis ved 
Odense, Februar og April, N. P. -Jørgensen, i Rude 
Hegn , Juli, E. Rosenberg , kætset i Fortunens Inde- 
lukke , Oktober, Kapt. Wielandt, og i Kompostdynger 
i Jægersborg Dyrehave, Mai, Forf. 

548. Oyi'opliaeiia laevipeniii.s Thoms. — Enkelt ved Gje- 
rup, Fyn, Juni, N. P. Jørgensen. 

552. Gyrophaena pnlchella Heer. — I Antal ved Sorø, 
Oktober, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

555. Gryropliaena minima Er. — En lille Række, Tomme- 
rup, Fyn, Juni, N. P. Jørgensen. 

556. Gyrophaeua maiica Er. — Enkelt ved Vallø, Juli, 
N. P. Jørgensen. 

562. Gymnusa brevicollis Payk. — Enkelt ved Furesø, nær 
Frederikslund, Juli, Rosenberg. Jeg skal nævne, at 
jeg ved Bøllemosen, hvor Dyret iøvrigt er taget en- 
keltvis af mange Samlere, en Gang i Selskab med 
Hr. Toldassistent Holstebroe har taget en større Række, 
ved at lægge det vaade og dyndede Opskyl ud i 
Vandet, hvorved alle de Dyr, der opholdt sig deri og 
som vanskeligt kunde drives ud ved Sigtning eller 
paa anden Maade, kom op paa Overfladen af Vandet 
og saaledes let kunde tages. 

568. Trichophya pilicoriiis Gyll. — Enkelt ved Maribo, 
Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

574. Tachiims siibterraueus L. — Enkelt i Greisdalen, 
Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

580. Tachiims elougatus Gyll. — Enkelt ved Rævkjær, 
Sønderjylland, Mai, L. Andersen. I Bramdrup Skov 
ved Kolding har jeg kætset 2 Stykker henimod Sol- 
nedgang i Juni Maaned, og paa Stranden ved Harbo- 
øre har jeg en Dag i Juni fundet Dyret i Antal 
krybende op ad Strandbredden, med Vingerne klæ- 
bende paa Bagkroppen. 

582. Tachyporus abdominalis Gyll. — Sorø, September, 
et Par Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Enkelte ved Eisbøl, August, L. Andersen. 



141 



583. Tachyporiis solutus Er. — Enkelt ved Eisbøl, August, 
L. Andersen. Sorø, April, nogle Stykker, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. Lethraborg, April, Søborg, 
Nordsjælland, August, ikke sjelden ved Odense i For- 
aarsmaanederne, N. P. Jørgensen. 

586. Tachyporus ruflcollis Grav. — 2 Stykker ved Eisbøl, 
September, L. Andersen. Ogsaa disse Stykker have 
første Led i Bagfødderne længere end andet, jfr. 
Hr. Johansens Bemærkning i Ent. Medd. V. p. 92. 

590. Tachyporus transversalis Grav. — Ullerslev, April, 
Munke Mose, Mai, i Antal, i Opskyl, N. P. Jørgensen. 

592. Lamprinus sagiuatus Grav. — 12 Stykker i Opskyl 
fra en Eng ved Dalum, Fyn, April, N. P. Jørgensen. 

593. Couosoma litoreum L. — 3 Stykker ved Eisbøl, 
August, L. Andersen. 

594. Couosoma bipustulatum Grav. — Sundby Storskov, 
Lolland , Juni, et Par Stykker, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

611. Mycetoporus pronus E. — Lyngby Mose, April og 
Greisdalen, Juli, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. 

615. Mycetoporus longulus Mannh. — Styding, Sønder- 
jylland, enkelt, Mai, L. Andersen. 

616. Mycetoporus ruftcornis Kr. — Thisted, Mai, et Par 
Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

3. Leistotrophus uebulosus F. — Rosenholm, August, 
skarevis, Baron Rosenkrantz. Vallø, Juli, en lille 
Række paa udlagt Aadsel, N. P. Jørgensen. Ikke 
sjelden i Skovene ved Kolding, E. Jiirgensen; iøvrigt 
enkeltvis fra Lokaliteter over hele Landet og Søn- 
derjylland. 

5. Staphyliuus stercorarius Oliv. — Dyrehaveskov ved 
Kolding, Juli, E. Jiirgensen. Lyngby Mose, klækket 
16 Juni, Rosenberg. Enkeltvis, Hornbæk, Tidsvilde 
og Hulerød i Nordsjælland i August, samt ved Odense, 
Juni, og ved Jul Sø, Juli, N. P. Jørgensen. 

6. Staphyliuus latebricola Grav. — Enkeltvis, Salling, 



142 



Juli, Hedebund, Pastor J. Møller, Roskilde og Bursø 
paa Lolland, Juli, O. Holstebroe, Rugballegaard ved 
Vejle, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, Bølle- 
mosen, April, Baron Rosenkrantz og Lyngmosen ved 
Lillerød Station, Nordsjælland, Juni, Forf. 
7. Stapliylimis fiilvipes Scop. — Lyngby, Mai, et Par, 
samt Bøllemosen, April og Mai, en Række, Baron 
Rosenkrantz. Lersøen, enkelt, Mai, Assistent West. 
Hornbæk Plantage, Juni, enkelt, E. Rosenberg. 

12. Ocypiis cyanens Payk. — Enkelt, i Hornbæk, Juni, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

13. Ocypus similis Payk. — I Amtmandshaven, Nykjø- 
bing F., temmelig hyppig i Maanederne fra Marts til 
Mai og igjen i September, hyppigst i April, Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. 1 Eisbøl og Moltrup, i Søn- 
derjylland, April og Mai, temmelig almindelig, L. 
Andersen. Enkelt ved Tarup, Fyn, i April, under 
Mos, N. P. Jørgensen. 

15. Ocypus fiiscatus Grav. — Enkelt i Sundby Storskov, 
Lolland, i Marts, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, i 
Eisbøl, Mai, L. Andersen samt i Tarup, Fyn, Juni, 
og. Søborg, Nordsjælland, Juli, N. P. Jørgensen. 

18. Tasgius ater Grav. — Møens Sydkyst under Tang, 
ikke sjelden, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Eisbøl, 
Mai, et Par Stykker, L. Andersen. Odense, Dyre- 
borg og Bjørnø, Juli, August og September, en lille 
Række, N. P. Jørgensen. Trekroner, Mai og Sep- 
tember, en Række, Kapt. Wielandt. Ved Korsør Nor 
under Tang, Juli, almindelig, Forf. 

20. Anodiis compressiis Marsh. — Enkeltvis ved Sorø, 
Juli og Kohaveskov ved Nykjobing F., Oktbr., Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Frederiksdal, under Sten ved 
Søbredden, Juli, samt Vejle Sø i Nordsjælland, Aug., 
enkeltvis, Kapt. Wielandt. Enkelt ved Spurveskjul, 
Oktober, Ass. West. 

22. Philonthiis intermedins Lab. — Enkeltvis i Frede- 
rikshaab Plantage, Vejle, Juli, og Kohaveskov, Ny- 



143 



kjøbing F., Marts og Oktober, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. Ved Bredden af Jul Sø, paa en død Fisk, 
August, enkelt, og ved Odense, Marts og April, en- 
keltvis, N. P. Jørgensen. 2 Stkr. i Eisbøl, August, 
L. Andersen. 

25. Philoiithus capboiiariiis Gyll. — Hyppig omkring 
Odense ; Amager, i September, og Søborg, Nordsjælland, 
i Juli. N. P. Jørgensen. En lille Række i Eisbøl, 
Juni, L. Andersen. 

26. Philoutlms succicola Thoras. — Almindelig omkring 
Odense; ogsaa ved Vallø, Hvedholm og Vejle, N. P. 
Jørgensen. 

*26a. Philonthiis addeudus Sharp. — Philonthus addendus 
Sharp, Proc. Ent. Soc. Lond. V. 440. Kraatz, Berl. 
Zt. 1868. p. 351. — 8 Stykker, tagne i Omegnen af 
Odense i Maanederne fra Juni til September af Hr. 
Skolebestyrer N. P. Jørgensen , menes sikkert at til- 
høre denne Art, 

28. Philonthus atratus Grav. — Odense, Mai og Sep- 
tember, Fænø og Vejle, Juni, N. P. Jørgensen. 

29. Philonthus umbratilis Grav. — Ikke sjelden ved 
Sorø, Marts og September, nogle Stykker ved Ny- 
kjøbing F., Mai, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Laven, 
Juli, Sanderum og Dyreborg, Juli, N. P. Jørgensen. 
Enkelt i Torning, Sønderjylland, Mai, L. Andersen. 

30. Philonthus cephalotes Grav. — En lille Række i 
Eisbøl, Juni, L. Andersen. Amager Fælled, i Juli, 
enkelt, Harboøre, i Juni, en lille Række og Taps ved 
Kolding, i September, enkelt, Forf. 

33. Philonthus fnscus Grav. — Aalborg, 15. Marts, i 
trøskede Popler, en lille Række, Johansen. 

36. Philonthus corvinus Er. — Enkelt ved Torning, Mai, 
L. Andersen. I Mos paa Kildebund, Ravnkilde ved 
Skjørping Station, August, enkeltvis, Joh. P. Jo- 
hansen og Forf. Enkelt, Lyngby Mose, Mai, Forf. 

38. Philonthus ventralis Grav. — Amtmandshaven, Ny- 
kjøbing F., April, i Antal, og Møens Klint, September, 



144 



en lille Kække, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Ha- 
derslev og P^isbøl, Mai til Juli, enkeltvis, L. Andersen. 

39. Philonthus discoideiis Grav. — I Amtmandshaven, 
Nykjøbing F., i meget stort Antal, April og navnlig 
September, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. I Stalden 
og Laden ved Frederiksholms Teglværk ved Kjøben- 
havn, Mai, i Antal, Baron Kosenkrantz. 1 Haven i 
Haderslev, August, en mindre Række, L. Andersen. 

41. Philonthus fumig^atus Er. — Kohaven, Nykjøbing F., 
April, og Gjedser, August, nogle Stykker, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. 

43. Philonthus punctus Grav. — Oftere paa Stranden ved 
Esbjerg, flere Samlere. Enkeltvis ved Nykjøbing F., 
April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Varieteten 
binotatus Grav. er taget af Hr. Toldass. Holstebroe 
ved Kanders Fjord, Juni, enkelt. 

44. Philonthus puella Nordm. — Jægersborg Dyrehave, 
Juni, enkeltvis. Baron Kosenkrantz. Taps Nørreskov, 
Oktober, enkelt, O. Holstebroe. Kjeldskov, Breraers- 
vold, Lolland, enkeltvis, i August, Pastor J. Møller. 

45. Philonthus lucens Mannh. — Enkelt i Taps Nørre- 
skov, Mai, O. Holstebroe. Enkeltvis i Torning, Søn- 
derjylland, April, L. Andersen. 

49. Philonthus albipes Grav. — Sorø, September-Oktober, 
Amtmandshaven, Nykjøbing F., April og September, 
en lille Kække, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Søborg, 
Nordsjælland, Juli, Marienlund, November, Hunderup, 
April og Fruens Bøge, Juli, N. P. Jørgensen. En- 
keltvis ved Treide, ved Fredericia, Mai, L. Andersen. 

50. Philonthus lepidus Grav. — Kefsnæs, Juni, 3 Stykker, 
Kmilir. Fabritius de Tengnagel. Flere Stykker As- 
miidgaarde ved Silkeborg, Esben Petersen. 

55. Philonthus a^-ilis Grav. — Flere Stykker, Asmild- 
gaarde ved Silkeborg, Esben Petersen. 

56. Philonthus uigTita Grav. — Enkeltvis ved Sorø, 
April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. I Munke Mose 



145 



ved Odense, af og til i Foraarsmaan ederne, N. P. 
Jørgensen. Enkelte ved Randers, April, Holstebroe. 

57. Philoiithus fumariiis Grav. — Udbredt og vistnok 
ret almindelig. I Mængde mange Steder i Nord- 
sjælland, ved Sorø og ved Odense, mere enkeltvis 
fra Lolland og Bornholm. 

58. Philonthus virg'o Grav. — Enkelt ved Eisbol, April, 
L. Andersen. 

64. Philonthus elougatiiliis Er. — Enkelt ved Nykjobing 
F., Mai, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

(35. Philonthus procerulus Grav. — Amtraandshaven, 
Nykjobing F., Marts, en større Række, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. Enkeltvis ved Odense, i iVpril- 
Juli, N. P. Jørgensen. 

66. Philonthus vernalis Grav. — Sundby Storskov, Lolland, 
Gjedser, Næstved, Marts og Mai, en halv Snes Stkr., 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. En lille Række ved 
Stokkerhoved, Haderslev, April, i en Myretue, L. 
Andersen. Munke Mose ved Odense, almindelig om 
Foraaret, N. P. Jørgensen. I Opskyl ved Limfjorden, 
Oktober, i Antal, Johansen. Jægersborg Dyrehave, i 
Kompostdynger, Mai, en lille Række, enkeltvis ved 
Kjøge og Nyraad, Forf. 

71. Philonthus trossulus Nordm. — Denne Art er vist 
•ingenlunde sjelden, men ofte overset paa Grund af 
sin Lighed med den yderst almindelige nigritulus. 
Jeg har taget den ofte paa mange forskjellige Steder 
i Nordsjælland og Kjøbenhavns Omegn, ogsaa ved 
Roskilde og ved Esbjerg. Enkelt i Styding, Sønder- 
jylland, L. Andersen. 

73. Caflus sericeus Holme. — Paa Deget ved Frederiks- 
havn i stor Mængde, under Tang ved Kysten, Juli, 
Johansen. 

74. Vellejus dilatatus Fabr. — Hr. Skolebestyrer Jør- 
gensen, Odense, meddeler, at han i Hvedholm Dyre- 
have har taget en større Række i Dagene 3.— 19. Au- 
gust, i en hul Eg, hvor Vespa crabro havde sit Bo. 



146 



De fleste kom ud fra smaa Huller, der førte ind til 
Boet, aldrig ad Hovedindgangen til dette; enkelte kom 
flyvende hjem fra Udflugter. Enkelt ved Sorø i Sep- 
tember, Kmlir. Fabritius de Tengnagel. 

76. Quedius tristis Grav. — Enkeltvis ved Tidsvilde, 
August, 0. Holstebroe, Esbjerg, Jensen-Haarup, 
Grib Skov, August, N. P. Jørgensen og Hammeren, 
Bornholm, Juni, Forf. 

80. Quedius fulgidus Fabr. — Enkelt ved Odense i Sep- 
tember, N. P. Jørgensen og i en Kjælder i Kjøben- 
havn i Juni, Kapt. Wielandt. Rødekro, August, 2 
Stkr., L. Andersen. 

83. Quedius brevicoruis Thoms. — 2 Stkr. klækkede i 
Juli af Svamp fra Lyksborg, L. Andersen. 

85. Quedius longicornis Kr. — Enkelt, Odense, Mai, 
løbende paa en Vej, N. P. Jørgensen. 

88. Quedius scitus Grav. — Enkelt i Birkesvamp ved 
Lindum Skov, Juli, L. Andersen. 

93. Quedius maurorufus Grav. — Udbredt, men mest 
enkeltvis eller i smaa Selskaber; angives fra Lyngby 
og flere Steder i Nordsjælland, fra Salling, Silkeborg, 
Eisbøl i Sønderjylland, Odense, Sorø, Bornholm o. fl. 
St. Findetiden angives til Marts, April, Juli og Ok- 
tober, oftest April. 

94. Quedius uigriceps Kr. — Hornbæk, enkeltvis, under 
Mos paa Træstubbe, Juni, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. 

95. Quedius suturalis Bedt. — Rugballegaard ved Vejle, 
nogle Stykker i Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Enkeltvis i Tørning, Sønderjylland, sigtet i Oktober, 
L. Andersen. Enkelt ved Vindstrup Overdrev, Syd- 
sjælland, Juni, Forf. 

97. Quedius sciutillans Grav. — Ikke sjelden om For- 
aaret, Munke Mose, Fruens Bøge, Aalykkeskov; Skil- 
linge og Hvedholm paa Fyn, samt Lethraborg, N. P. 
Jørgensen. 

''97a. Quedius iufuscatus Er. — Q. infuscatus Erichson 



147 



Gen. & Spec. Staph, p. 543. — Aalborg, i trøskede 
Popler, i Selskab med Philonthus fuscus, Marts, Jo- 
hansen. Enkelt i Fruens Bøge, paa en Mur, Marts, 
N. P. Jørgensen. 
*97b. Qiiedius auricomus Kiesw. — Q. auricomus Kiesen- 
wetter i Stett. Ent. Ztg. 1850. p. 220. (tomentoso- 
niaculatus, Corn.). — I fugtigt Mos paa Kildebund i 
Ravnkilde ved Skjørping, en længere Kække, August, 
Johansen, S.Jensen, Ditlevsen, Forf. Denne Art, der 
synes at være meget sjelden, angives at holde sig 
til Vandfald, Kildevæld og lignende Steder. 

Det er utvivlsomt Larver og Pupper til denne 
Art, der er omtalt af Hr. Schlick i Ent. Medd. V. 
Bind p. 121, idet nærværende Art stadigt blev an- 
taget for at være Q. scintillans, indtil jeg fandt den 
og ved Sammenligning med mine scintillans fra Dyre- 
haven saa, at det maatte være en ny Art. Fejlta- 
gelsen er saa meget mere forklarlig, som nærværende 
Art ikke findes i Tyskland og paa Grund af sin 
store Sjeldenhed ikke findes optagen i de Bøger, man 
i Almindelighed har til Hjælp ved Bestemmelsen. 
98. Quedius attenuatus Gyll. — Flere Steder ved Odense 
i April, Juni og August, N. P. Jørgensen. Enkeltvis 
ved Klitmøller i April og Bøtø Strand, September, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel, samt i Sønderjylland, 
ved Haderslev, i Haver, Oktober, L. Andersen. 

100. Euryporus picipes Payk. — Lyngby Mose, enkeltvis 
i September, Baron llosenkrantz. Enkelt i Alling- 
Skovgaards Mose ved Silkeborg, Lærer Esben Petersen. 

101. Heterothops præviiis Er. — Amtmandshaven, Ny- 
kjøbing F., og Gjedser, April, enkeltvis, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. Vester Ulslev Præstegaards- 
have. September, Pastor J. Møller. Stald i Aalborg, 
Oktober, en lille Række, Johansen. 

*101a. Heterothops biuotatus Er. — Het. binotatus Erichson 
Gen. & Spec. Staph, p. 516. Kraatz, Nat. d. Ins. 
Deutschl. p. 485. (holmensis Stph. kirbyella Stph.). 



148 



— Er vistnok udbredt ved vore Kyster, under op- 
skyllet Tang. Tidsvilde, Marts, Korshavn ved Odense 
Fjord, Juli, Asnæs, August, i stort Antal, samt Lyo, 
August, i Antal, N. P. Jørgensen. Vildsund Strand, 
Thisted, Juni, og Refsnæs, Juni, en lille Række, Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Under Tang ved Frederiks- 
havn, en Række, Johansen. 

102. Heterothops dissimilis Grav. — Gjedser, Mai og Au- 
gust, en Snes Stykker, samt Amtmandshaven, Nykjø- 
bing F., Marts og August, enkeltvis, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. Munke Mose, en lille Række, April 
og Mai, N. P. Jørgensen. Poulstrup, en lille Række 
i Stalden, Januar, Johansen. Jægersborg Dyrehave, i 
Hø, Oktober, Forf. 

103. Heterothops qiiadripuiictiiliis Grav. — Enkelt ved 
Dalum, Fyn, i April, i Opskyl, N. P. Jørgensen, ved 
Djærnes Strand, Sønderjylland, i Oktober, L. Andersen ; 
under Tang ved Limfjorden ved Aalborg, meget tal- 
rig, Johansen: enkelt i en Hvepserede ved Vejle Sø, 
Oktober, E. Rosenberg. Ved Kjøge, paa Stranden, i 
Mai, og paa Slagslunde Overdrev, ligeledes i Mai, Forf. 

110. Xantholiuus fulgidiis Fabr. — Amtmandshaven, Ny- 
kjobing F., September og Oktober, i meget stort 
Antal, ogsaa enkeltvis i Juli, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

111. Xantholiuus leutus Grav. — Tidsvilde, enkeltvis 
under Fyrrebark, Juni, Rudehegn, ligeledes, Forf. 

114. Xautholiuus atratus Heer. — Stokkerhoved, hos 
Myrer, Marts, L. Andersen. 

115. Xautholiuus glabratus Grav. — Flere Steder ved Ha- 
derslev, almindelig fra April til August, L. Andersen. 

120. Leptaciuus parumpuuctatus Gyll. — Enkelt i Hunde- 
rup Skov, Fyn, Juli, N. P. Jørgensen. 

121. Leptaciuus batychrus Gyll. — Flere Gange omkring 
Odense, baade Foraar og Efteraar, ialt en halv Snes 
Stykker, N. P. Jørgensen. Enkeltvis i Eisbøl, Søn- 
derjylland, August, L. Andersen. 



149 



126. Lathrobiiim boreale Hochh. — P^isbol, Sønderjylland, 
enkeltvis, i Mai, L, Andersen. 

129. Latlirobiiiin puiictatum Zett. — Munke Mose, Fyn, 
Marts, en lille Kække, N.P.Jørgensen. Kohaveskov, 
Nykjøbing F., November, hyppig, Kmbr. Fabritius de 
Tengnagel. 

130. LathroMiim pallidum Nordm. — Vejle Bugt, enkelt. 
Juni, Knihr. Fabritius de Tengnagel. Hunderup Skov, 
Fyn, Mai, enkelt, N. P. Jørgensen. 

132. LatlirobiuiH multipiiiictum Grav. — Kn lille Række 
fra Pomlenakke Strand, Falster, Juni, og Bornholm, 
Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Flere Steder i 
Nærheden af Amager paa Bornholm, enkeltvis, Juni, 
Forf. 

135. Lathrobiiim filiforme Grav. — Et Par Stykker i en 
Myretue i Fisbøl, Mai. L. Andersen. 

137. Acheuiiim hiimile Nie. — Paa Stranden ved Esbjerg, 
under Tang, skyllet højt op paa Havstokken, i For- 
soraren 1897, A. C. Jensen -Haarup og Kons. Lø- 
vendal. Trods gjentagen Søgen ikke oftere funden. 
Dyret er antagelig skyllet bort fra sit Hjemsted i 
Marsken af Storm og Højvande og tilfældigt opskyl- 
let paa ovennævnte Lokalitet. 

140. Stiliciis similis Er. — Eisbol i Sønderjylland, April, 
en mindre Kække, L. Andersen. 

144. Medoii castaiieiis Grav. — Hornbæk, Juni under Sten, 
enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt ved 
Billum nær Vojens, September, i en Myretue paa et 
Stengærde, L. Andersen. 

145. Medoii briiiiiieiis Er. — 3 Stykker, sigtede i Skov- 
bunden i Tommerup, Fyn, Mai, N. P. Jørgensen. 

14G. Medoii ripicola Kr. — Falsters Østkyst, Juni, Au- 
gust og September, en større Kække, Kmhr. Fabri- 
tius de Tengnagel. Treide, Mai, Jensen-Haarup. 

147. Medoii lætiis Thoms. — Enkeltvis i Amtmands- 
haven, Nykjøbing F., Oktober, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. En lille Kække under Tang paa Stranden 



150 



ved Asnæs, August, og enkeltvis Bjørnø og Lyø, 
ligeledes i August, N. P. Jørgensen. 

148. Medoii melanoceplialus P'abr. — Amtmandsliaven i 
Nykjøbing F., i Marts, Mai og August, hyppig, Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Enkelt i Fredsted, April, 
L. Andersen. 

149. Medoii obsoletus Nordm. — Amtmandshaven, Ny- 
kjøbing F., i Marts, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. Enkeltvis i Aalykkeskov, Fyn , Mai og 
September, N. P. Jørgensen. Skarevis i Kompost- 
dynger i Jægersborg Dyrehave, April, O. Holstebroe 
og Forf. 

150. Scopaeiis lævlgatus Gyll. — Sundby Storskov, Marts, 
enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

151. Scopaeus luimitiis Er. — Ejby ved Odense Aa, en- 
kelt. Juni, N. P. Jørgensen. 

157. Similis neglectiis Mark. — 1 gammelt Hø paa en 
Mark ved Hunderup, 12 Stykker, i Mai og Novbr., 
N. P. Jørgensen. 
*166a. Steiiiis longitarsis Thoms. — St. longitarsis, Thom- 
son, Öfv. Vet. Ac. Förh. 1851 p. 133. — En halv 
Snes Stykker i Omegnen af Odense, i April, Juni og 
September til November, N. P. Jørgensen. 

168. Steiiiis providus Er. — Foruden tidligere kjendte 
Findesteder angives den fra Hornbæk, Juli, og Bøtø, 
September, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel; 
enkeltvis fra Haderslev, Juli, L.Andersen, og Lyngby, 
September, Baron Rosenkrantz. 

169. Steniis liistrator Er. — Oftere gjenfunden i Bølle- 
mosen, ogsaa Lyngby Mose, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel og Kapt. Wielandt, og Ordrup Mose, April, Forf, 

170. Steniis silvester Er. — I Mængde paa Engen ved 
Fruens Bøge, Odense, i Bunker af gammelt Græs, 
November, N. P. Jørgensen. 

173. Steniis circiilaris Grav. — Nogle Stykker ved Sorø 
og Nykjøbing F., i Marts, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Enkelt i Eisbøl, Sønderjylland, i April, L. 



151 



Andersen. Almindelig i Munke Mose, Odense, om 
Foraaret, N. P. Jørgensen, 

177. Stemis incr,assatus Er. — Asn.Ts, i Juni, nogle 
Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Mejlsø, Mai, 
Laven, Juli, Vosemose, Fyn, Mai, enkeltvis, N. P. 
Jørgensen. 2 Stkr. i Opskyl, Eisbøl, April, L. An- 
dersen. Donse i Opskyl og Kjøge i raadden Tang paa 
Kysten, begge Steder i Mai, Forf. 

178. Steuiis ciuerascens Er. — Gjerup, Fyn, Mai, enkelt- 
vis, N. P. Jørgensen. Sorø, i Marts, Damhusmosen, 
i April, nogle Stykker, Kmh. Fabritius de Tengnagel. 

179. Stenus atratuliis Er. — Klitmøller, September, en- 
keltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

181. Steniis æmiiliis Er. — Vosemose, Ullerslev, Dalum 
og Hunderup paa Fyn, i April-Mai, N. P. Jørgensen. 

182. Stemis nitidus Boisd. & Lac. — Omegnen om Ny- 
kjøbing F., Marts og September, enkelte Aar hyppig, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Vallø, enkelt. Juli, 
N. P. Jørgensen. Esbjerg, ved et leret Vandsted nær 
Stranden, Juli, i Mængde, Forf. 

183. Stemis argiis Grav. — Almindelig om Odense, N. 
P. Jørgensen. Enkeltvis i Opskyl, Eisbøl, Sønder- 
jylland, April, L. Andersen. 

189. Stemis crassiventris Thoms. — Sorø, Marts, nogle 
Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Nørre Sø 
ved Brahetrolleborg, Juni, Aalykke Skov, April og 
Hvedholm, Juli, N. P. Jørgensen. Enkelt ved Ny- 
raad, Sydsjælland, Juni, Forf. 

191. Stenus bipuuctatus Er. — En lille Kække i Eisbøl, 
Mai, L. Andersen. Enkeltvis ved Sanderum og Hun- 
derup, Juni— Juli, N. P. Jørgensen. Hobro, Juni, i 
Antal, Johansen, Holstebroe, Forf. 

192. Stenus guttula Müll. — Ved Hunderup, Fyn, April 
og Mai, en lille Række, N. P. Jørgensen. 

194. Stenus fossulatiis Er. — Greisdalen, Juli, en lille 
Kække, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt ved 
Middelfart, Juli, N. P. Jørgensen. Hobro, Juni, paa 



152 



en leret Skrænt i Skoven, i stort Antal, Johansen, 

Holstebroe, Forf. 
197. Steiiiis piimilio Er. — Et enkelt Stykke paa Kjoge- 

vejen ved Kjøbenhavn i August, Baron Rosenkrantz. 
203. Stemis contractus Er. — Enkeltvis ved Tommerup, 

Fyn, September, og Vosemose, Mai, N. P. Jørgensen. 

209. Steniis tempestivus Er. — Synes at være temmelig 
jævnt udbredt og ikke sjelden. Foruden tidligere an- 
givne Findesteder anføres Sorø, Sundby Storskov 
og Bremersvold, Lolland, Middelfart og Dalum paa 
Fyn, Lemvig og Ræbild Bakker i Jylland samt Eis- 
bøl i Sønderjylland. April, Juni, Juli samt December 
angives som Findetider. 

210. Steniis bifoveolatus Gyll. — Temmelig jevnlig i Odense 
Omegn, mest dog enkeltvis, N. P. Jørgensen. Sorø, 
Marts og April, nogle Stykker, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

211. Steims brevicoUis Thoms. — Et enkelt Stykke ved Jul 
Sø, Juli, N. P. Jørgensen. 

212. Steims flliini Er. — Amtmandshaven, Nykjøbing F., 
Juli, og Bollemosen, April, enkeltvis, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. Grib Skov og Laven, Juli, N. P. Jør- 
gensen. Bøllemosen, April, og Lyngby Mose, Juni, 
enkeltvis. Baron Rosenkrantz. Kjeldskov ved Bre- 
mersvold, Mai og September, samt Ordrup Mose, en 
lille Række, April, Forf. 

'215. Steims flavipes Er. — Ikke sjelden i Skovene om 
Odense, især om Foraaret, ved Sigtning af Løv, N. 
P. Jørgensen. Skrænt ved Guldborgsund, i Nær- 
heden af Nykjøbing F., Mai og Juni, nogle Stykker, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

217. Steims pallipes Grav. — Maribo Sø, Juli, enkelt, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Damhusmosen, April 
og Mai, enkeltvis Baron Rosenkrantz og Forf. 

219. Eiiaesthetus læviiisculus Mannh. — Sundby Stor- 
skov og Omegnen af Nykjøbing F., Marts, ikke sjel- 
den, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Flere Steder 



153 



omkring Odense, Marts, Mai og" November, N. P. 
Jørgensen. 
222. Oxyporiis maxillosiis Fal)r. — En længere Række i 
Jels Skove, Sønderjylland, Juli, L. Andersen. 

*222a. Blediiis tauriis Germ. — Oxyteliis taiirus Germar 
Faun. Ins. p]ur. XII p. 2. Bl. taurus Kraatz, Nat. d. Ins. 
Deutschl. II. p. 818. (furcatus 01.). — Kun funden ved 
P^sbjerg, under Tang ved Stranden. Ferste Gang 
funden i Juni 1897, Jensen-Haarnp og Kons. Løven- 
dal. Gjenfunden i 1898, Mai og Juni, i Antal, af de 
nævnte Herrer og Forf. Fundet er allerede omtalt 
af Hr. Jensen-Haarup i nærværende Bind af Ent. 
Medd. pag. 101 : senere er den kun gjenfunden yderst 
sparsomt. 

*223a. Biedius spectabilis Kr. — Bled, spectabilis Kraatz, 
Nat. d Ins. üeutschl. II p. 824. := Bl. tricornis part. 
Erichson, Gen. & Sp. Staph, p. 7(34. = tricornis var. 
Fauvel i Hull. Soc. Norm. IX p. 764. — To Hunner 
af denne Art er fundne i Juni 1898, under Tang 
paa Stranden ved Esbjerg, af Hr. Kons. Løvendal. 
225. Biedius diota Schiø. — I Antal sammen med taurus 
og andre Bledier under Tang paa Strandbredden ved 
Esbjerg, Mai — Juni, flere Samlere. 

227. Biedius femoralis Gyll. — Kjettrupgaard, nær Blok- 
hus, Juli, en lille Kække, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. 

228. Biedius crassicollis Boisd. & Lac. — I stort Antal 
paa Nærum Overdrev, April, E. Kosenberg. 

*228a. Biedius dissimilis Er. — Bl. dissimilis Erichson, Gen. 
& Spec. Staph, p. 769: Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. 
II. p. 835. — Gjedser, Oktober, en større Bække, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

229. Biedius atricapillus Germ. — Befsnæs, Juni, en større 
Bække, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

*229a. Biedius uamis Er. — Bl. nanus Erichson, Gen. & 
Spec. Staph, p. 773. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. 

11 



154 



p. 833. — Søndervig, i August, enkelt, NykjøbingF., 
i August, 3 Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
*229b. Blediiis pusillus Kr. — Bl. piisillus Ericbson, Kiif. d. 
Mark Br. p. 583. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutscbl. p. 
833. — Fano, i August, 3 Stykker, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

232. Bledius lou^ilus Er. — Gjenfunden i stort Antal 
paa Hvorup Bakker, Mai, Juni, gravende i Sandet 
paa Skrænter ined sparsom Vegetation, Johansen og 
flere Samlere. Amtmandshaven, Nykjøbing F., April 
og Mai, en lille Række og Fano, August, i Mængde, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

*232a. Bledius py^uaeus Er. — Bl. pygraaeus Erichson, 
Käf. d. Mark Br. p. 583. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutscbl. 
II p. 838. — I stort Antal paa Hvorup Bakker nord 
for Aalborg, i Mai, Juni, i Selskab med foregaaende 
Art, Johansen og flere Samlere. 

233. Bledius pallipes Grav. — Et Par Stykker ved Bredden 
af Odense Aa ved Hunderup, Juni, N. P. Jorgensen. 

234. Bledius terebraus Schiö. — Greisdalen og Uyndale- 
bæk paa Bornholm, Juli, og Lellinge Aa, August, en 
halv Snes Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

235. Bledius rastellus Schiö. — Bøto paa Falster, Sep- 
tember, en lille Hække, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

23G. Bledius subterraneus Er. — Greisdalen, Juli, Lel- 
linge Aa, August, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. En lille Kække ved Vejle, Juni og enkelt 
ved Odense Aa, Juni, N. P. Jorgensen. En lille 
liække ved Løghøj, Juli, L. Andersen, samt en halv 
Snes Stykker ved Varde Aa i Norholm Skov, nord 
for Varde, Forf. 

239. Platystethus cornutus Grav. — Paa lUinden al' et 
halvt udtørret Vandhul ved Nykjobing F., August, 
sammen med Tachyiisa coarctala og umbratica, i stort 
Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Munke Mose 
ved Odense, enkeltvis i Februar, April. Mai og Ok- 



155 



tober, N. P. Jørgensen. Enkelt i Kævkjær, Sønder- 
jylland, September, L. Andersen. 

240. Platystetliu.s nodifroiis Sablb. — Sorø, Marts, Dam- 
hussøen, April, Kjettrupgaard ved Blokhus, Juli, en- 
keltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Odense, Sep- 
tember, Munke Mose, Marts og April, en halv Snes 
Stykker, N. P. Jørgensen. 

244. Oxytelus insecatus Grav. — Amtmandshaven , Ny- 
kjøbing F., April — Juli, i stort Antal, hyppigst i Mai, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel, Stavisaa, i Opskyl, 
April, en lille Kække, N. P. Jørgensen. 

246. Oxytelus fulvipes Er. — Fruens Bøge ved Odense, 
April 1SS9, en halv Snes Stykker, sigtede af fugtigt 
Løv; ikke senere gjenfunden, N. P. Jørgensen. 

250. Aiiotylus maritimus Thoms. — Bøtø Strand , Sep- 
tember, i stort Antal, Dueodden, Bornholm, Juli, 
Søndervig, August, nogle Stykker, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

257. Carpalimus scrobiculatus Er. — 1 Opskyl ved Søer 
og Aaer, udbredt n)en sjelden og oftest kun enkeltvis. 
Foruden tidligere nævnte Findesteder anføres Furesø, 
Mai, 4 Stkr., Dalum Eng, Fyn, April, enkelt, N. P. 
Jørgensen. Eisbøl, Sønderjylland, Mai, enkelt, L. 
Andersen. Lejre ved Aaen og Esrom Sø, enkelte, 
Forf. 
*259a. Tro^ophloeus iuquilimis Ev. — Tr.inquilinus Erichson, 
Käf. d. Mark Br. p. 603. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. 
II p. 874. Tr. bilineatus var. Er. Gen. & Spec. Staph, 
p. .S06 (incrassatus Kiesw). — Paa Kysten ved Dyreborg, 
Sydfyn og Lyø, Juli og August, en længere Kække, 
N. P. Jørgensen. 
*259b. Trogophloeus fuliginosus Grav. — Oxytelus fuliginosus 
Gravenhorst, Mier. p. 102. Tr. fuliginosus Kraatz, 
Nat. d. Ins. Deutschl. II p. S75. — I Kompostdynger 
i Jægersborg Dyrehave, i April US, nogle Stykker. Forf. 
Samme Aar paa samme Sted i Antal, O. Holstebroe: ikke 

11* 



156 



senere p:jenfunden. Et enkelt Stykke paa Stranden 
ved Dyreborg, Sydfyn, Juli 1900, N. P. Jørgensen. 

260. Trogophloeiis foveolatiis Sahlb. — NykjøbingF.. Marts 
og ved i\ingkjøbing Fjord, paa en Eng, i Antal, Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. I Opskyl paa Bredden af 
Stavisaa, flere Gange, i April og September, N. P. 
Jørgensen. Enkelt ved Haderslev Dam, April, L. An- 
dersen. En lille l^ække under Tang paa Stranden 
ved Esbjerg, Juni, Forf. 

262. Tro^'ophloeus halopliiliis Kiesw. — Enkelt i en Plante- 
dynge i en Have i Hunderup, Fyn, Oktober, N. P. 
Jørgensen. Ligeledes enkelt, under Tang paa Stranden 
ved Esbjerg, Juni, Forf. 

265. Trogopliloeiis tciielliis Er. — Ved Bredden af Sta- 
visaa, April, og Munke Mose, Mai, i Opskyl, en lille 
Hække, N. P.Jørgensen. Enkelt ved Haderslev Dam. 
April, L. Andersen. 
*265a. Tliiiiobiiis brevipeimis Kiesw. — Thinobius Kiesen - 
wetter i Stett. Ent. Ztg. 1844 p. 355. Thinobius 
brevipennis Kiesenwetter i Stett. Ent. Ztg. 1H50 p. 221. 
— Et enkelt Exemplar af denne meget lille Art er 
fundet af Kmhr. Fabritius de Tengnagel ved Sorø So 
i September 1896. Den repræsenterer tillige en for 
vor Fauna ny Slægt, af hvis 13 europæiske Arter de 
5 findes i Tyskland og England. 

2<6(j. Syiitomium aeiieiiiii Müll. — Foruden tidligere nævnte 
Findesteder anføres: Ordrup Mose, paa Skrænter i 
Tørvegravene, Marts — April, i Antal: Mosen vod 
Lillerød Station, Mai, ligeledes, samt Jægerspris, Mai. 
enkelt, E. llosenberg og flere Samlere. Enkelt ved 
Fruens Bøge, Fyn, August, N. P. Jørgensen. 

269. ('(»prophilus striatiiliis Fabr. — Oftere gjenfiinden 
omkring Kjøbenhavn og ved Nykjøbing Falster. Den 
er tagen flere Gange i Odense og Omegn af Hr. N. P. 
Jørgensen ; i stort Antal ved Fredrikshøj , Syd for 
Kolding, i en Havemødding, O. Holstebroe: i en 
Kastaniestub i Dyrehaven, i Antal, E. Kosenberg; 



157 



Salling, Pastor J. Møller; April og Mai angives for 
alle disse Fund. 
271. (leodroinicus plagiatiis Fabr. — Et enkelt Stykke i 
Juni 1900, tæt nord tor Sandvig paa Bornholm, 
under Tang paa Stranden, Mr.- Kye. 

273. liPsteiia punctata Er. — Munkebjerg ved Vejle, et 
Par Stykker, i Mai, N. P. Jørgensen. Sorø, Mai, 
September og December en lille Pække, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. Haderslev Fjord, Marts, Lethra- 
borg. April og Juni, en lille Kække, Forf. 

274. Orochares an^iistatus Er. — Anitmandshaven, Ny- 
kjobing F., November, nogle Stykker og Kohaveskov, 
12te og 20de Januar 1900, krybende paa en med 
Sne fuldstændig dækket Gangsti , en Snes Stykker, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

276. Olophriim fuscuiii Grav. — Af denne Art, der er 
temmelig hyppig paa Øerne men ikke tidligere kjendtes 
fra Jylland , har Hr. L. Andersen taget 3 Stkr. ved 
Haderslev Dam i Mai 1889. 

282. Acidota crueiitata Mannh. — Amtmandshaven, Ny- 
kjøbing F., November— December , en lille Række og 
Thisteds Omegn, Oktober, enkeltvis, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. Hunderup, Fyn, November og Munke 
Mose, Januar, enkelt, N. P. Jørgensen. Et Stykke 
klækket fra Larve 22de Mai 95, E. Rosenberg. Ved 
Furesø, sigtet under Resterne af en død Hest, No- 
vember, enkelt, Ass. West. 

283. Arpedium qiiadriim Grav. — Forskjellige Steder ved 
Kysten af Guldborgsund, Oktober, i stort .\ntal, Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Ved Esrom Sø, i Opskyl, 
April og Oktober, i Antal, Stud. mag. J. C. Nielsen, 
Kons. Løvendal og Forf. 

284. Coryphium aiigusticolle Stepli. — Enkelt i et hult 
Piletræ ved Kjøge, August, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. 

286. Homaliiiiii riparium Thoms. — Vejlø Bugt. Juni, 
Bornholm, ved Kysten, Juli og Falsters Kyster, Au- 



158 



gust og November, i Antal, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

288. Homalium oxyacautliae Grav. — Flere Steder om- 
kring Odense, i Foraars- og P^fteraarsmaanederne, 
især i Munke Mose og Fruens Büge, mange, N. P. 
Jørgensen. Enkelt ved Næstved, i Mai, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. 

289. Homalium exiguum Grav. — 2 Stykker ved Haderslev 
Dam, Mai, L. Andersen. Enkelt ved Vallø, Juli, 
N. P. Jørgensen. Enkelt ved Frederiksholm Tegl- 
værk, Oktober, Baron liosenkrantz. 

294. Etheothassa testacea Er. — Et enkelt Stykke ned- 
banket af Eg ved Haderslev, Juni, L. Andersen. En- 
kelt ved Killerup, Fyn, Juni, N. P. Jørgensen. 

295. Phyllodrepa vilis Er. — Et enkelt Stykke klækket 
af Træ fra Lolland, September, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. Enkelt ved Tommerup, Fyn, Juni, N. P. 
Jørgensen. 

300. Phyllodrepa nigra Grav. — En lille Kække fra Taps, 
Syd for Kolding, Mai, L. Andersen. 

302. Acroloeha striata Grav. — Hunderup, Fyn, i No- 
vember, flere Gange i Antal i Plantedynger, N. P. 
Jørgensen; enkeltvis paa Falster og Lolland, flere 
Samlere. 

303. Phloeostiba plaiia Payk. — Enkelt ved Hunderup, Fyn, 
i April, N. P. Jørgensen. Enkelt ved Bremersvold, 
Lolland, Juni, Forf. 

305. Hapalaraea pygmæa Payk. — Nogle Stykker klækket 
af Træ fra Lolland, August, og nogle Stykker paa 
Knudshoved, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Enkelt ved Lethraborg i Aug., Fruens Bøge, Juni, og 
Hvedholm, Aug., N. P. Jørgensen. 
*306a. Eiisphaleriim primulae Stph. — Anthobium primulae 
Stephens, 111. Br. p]nt. V p. 356. Anth, triviale 
Erichson , Kiif. d. Mark Br. p. 637. Eusphalerum 
triviale Kraatz, Nat. d. Ins. DeutschL II p. 1004 (flo- 
rale Lac. nigricolle Stph. cribrosum Heer.). — Fandtes 



159 



af Hr. E. Ivosenberg og Hr. Ass. West enkeltvis i 
1898 og i stort Antal i Slutningen af April og Be- 
gyndelsen af Mai 1899 i Blomsterne af Primula elutior 
i Boserup Skov ved Roskilde. Billen fandtes kun 
paa saadanne Steder, hvor Planterne var overskyggede 
af Hassel og andre Træer og Buske, medens den paa 
mere aabne Steder, hvor Solen havde tørret Duggen 
af Primlerne, ikke var til at finde. Senere er den 
kun gjenfunden paa samme Sted i et enkelt Exemplar. 
2 Stykker ved Leire, 4de Juni 1899, nedbanket af 
blomstrende Hvidtjorn, PL Rosenberg. 
308. Aiitliobiiim ophthalinicum Payk. — Moen, Juli, nogle 
Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Taps, Syd 
for Kolding, Mai, en lille Række, L. Andersen. 

317. Phloeobium clipeatum Müll. — Enkelt, nedbanket 
af Eg, Rævkjær i Sønderjylland, Mai, L. Andersen. 

318. Phloeocharis subtilissima Mannh. — Foruden paa 
Sjælland, hvor den oftest er funden, er et enkelt 
Stykke kommet frem af Træ fra Lolland, Februar, i 
Kmhr, Fabritius de Tengnagels Klækkehus; jeg har 
fundet Uyret skarevis paa et gammelt Risgjærde i 
Skoven ved Bremersvold i Oktober. 

320. Micropepliis caelatus Er. — Et enkelt Stykke ved 
Søborg, Nordsjælland, Juli, N. P. Jørgensen. 



Pselaphidae. 

2a. Batrisiis venustus Reichb. — Sundby Storskov, April, 
3 Stkr. ; senere sammesteds, enkelt, uden Tids- 
angivelse, Kmlir. Fabritius de Tengnagel. 

2b. Batrisus adnexiis Hampe. — Enkeltvis i Skoven ved 
Treide i en P]llestub , L. Andersen og Joh. P. Jo- 
hannsen. 

Ha. Bythiims clavicornis Panz. — Fruens Boge ved Odense, 
Mai, 2 Stkr., N. P. Jørgensen. 

14, Tychus uiger Payk, — Ikke sjælden omkring Odense, 



160 



især Fruens Bøge, N. P. Jørgensen. En lille l\ække 
i Riis Skov, Mai, L. Andersen. 

14a. Amaiironyx Märkelii Aub. — Enkelt i Amtmands- 
haven , Nykjøbing F., Marts, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

15. TrichonjTL sulcicollis Chaud. — Husum , Sønder- 
jylland, Juli, 6 Stkr., L. Andersen. 

17b. Eiiplectus Diipouti Aub. — En lille Hække klækket 
af Træ fra Lolland og Falster, Juni, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

17c. Eiiplectus piceus Motsch. — Klækket af Træ fra 
Sundby Storskov paa Lolland, i Antal, Mai, Juni, og 
Juli , Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltvis paa 
Æbelø og ved Brahetrolleborg, Mai og Juni, N. P. 
Jørgensen. 

18b. Eiiplectus intermedius Woll. — Enkeltvis med fore- 
gaaende Art, samme. 

24. Euplectus bicolor Denny. — I Antal sammen med 
de 2 foregaaende Arter, samme. 



Scydmaenidae. 

2. Seydmaeuus abbrevmtellus Er. — Hellerup, i en 
Have, i Antal, Schlick. 

*2a. Seydmaeuus scydmaeuoides Stph. — Euthia scyd- 
maenoides Stephens, 111. Br. Ins. 111 116. Eutheia 
Thoms. Scand. Col. X p. 326. - Amtmandshaven, 
Nykjøbing F. i en Kompostdynge, Mai og Oktober, 
ogsaa klækket af Træ fra Sundby Storskov, en lille 
Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

3. Seydmaeuus augulatiis Müll. — Fruens Bøge ved 
Odense, April, September og Oktober, enkeltvis, N. 
P. Jørgensen. 

*3a. Seydmaeuus rubieuudus Schaum. — Sc. rubicundus 
Schaum i Ann. p]nt. 1841 13. Neuraphes Thoms., 
Skand. Col. X p. 327 (sellatus Fauv.). — Klækket af 



161 



Træ fra Lolland og Falster, Mai, Juni og Juli, 4 
Stkr. , Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Aalborg i 
Hladjord, en lille Kække. September, Johansen. 

7a. Scydmaeims trodarti Latr. — Enkelte, Midtlolland, i 
en gammel Egebul , Juni, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Gjerup, Fyn, Mai, 4 Stkr., hos Form. rufa, 
N. P. Jørgensen. 

9. Scydmaeims exilis Fr. — Enkelt i Sundby Storskov, 
April , Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Kolske Krat 
ved Aalborg, under Bark, Mai, 3 Stkr., Johansen. 
12. Scydinaeuiis riitilipeiinis Müll. — Vosemose og Ul- 
lerslev, Fyn, i Opskyl, Marts og April, N. P, Jør- 
gensen. Enkelt i Freerslev Hegn, Nordsjælland, Mai, 
Baron Kosen krantz. 



Silphidae. 

1. Necrophorus germanicus Fabr. — Efter Meddelelse 
af Hr. Jensen -Haarup skal denne Art ikke være 
sjelden i Egnen mellem Slagelse og Kallundborg, hvor 
den er taget af D'Hrr. P. M. Pedersen og Joh. Hasle. 

14. Silplia opaca L. - Hr. A. C. Jensen-Haarup med- 
deler, at han den 10de Juli 1892 om Eftermiddagen 
har truffet en Mængde Expl. af denne Art siddende paa 
Straaene af Havre og Byg i Greisdalen og fortærende 
Bladene, som de angreb i Kanten, idet de, som det 
syntes, kun gnavede i Kanten (c. V2 Millimeter ind). 
Kimeligvis visner hele Bladet efter denne Behandling, 
ialfald var en stor Mængde Blade visnede. Paa 
mange Steder var der ædt af de unge Kjærner, men 
det lykkedes ikke Hr. Jensen-Haarup at konstatere 
hvorvidt dette Angreb ogsaa skyldtes Silpliaen. 

21. Sphaerites glabratus Fabr. — Kugball egaard ved 
Vejle, i en Kompostdynge, September, 2 Stkr., Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Lindum, Oktober, Lundby 
Krat, Mai, Skjørping, Oktober, enkeltvis, Johansen. 



162 



*21a. Agyrtes castaueus Frolich. — Agyrtes castaneus Frö- 
lich, Naturforscher 1799. p. 19. (spinipes Panz., ves- 
pertinus Frolich.). — Et enkelt Stykke af denne for vor 
Fauna ny Art Imves fra Nordfalster, Jensen- Haarup. 
21a. Hydiiobliis puiictatus St. — Et enkelt Stykke, kætset 
i Vallø Dyrehave, Julf, N. P. Jørgensen. I Antal, 
Hvorup, Oktober, Johansen. 
21b. Hydnobiiis Perrisii Fairm. H. Perrisii Fairniaire i 
Ann. Soc. Ent. Fr., 1853 Bull. p. 75 (ciliare Thoms.). 

— Hr. Skolebestyrer N. P. Jørgensen , der af afdode 
Brygger Schiøtz havde faaet et Par Stykker af denne 
Art, stammende fra Aalborgegnen, og tagne af Ad- 
junkt Asmussen, har henledet Opmærksomheden paa, 
at det vistnok er denne Art, der i Dr. Meinerts 
Tillæg i Ent. Medd. 1 p. 45 er opfort under Navnet 
punctatissimus Stph. En Undersøgelse af det i nævnte 
Tillæg omtalte Exemplar og adskillige flere, fundne i 
Aalborgegnen, viser, at denne Antagelse er rigtig, og 
Navnet punctatissimiis Steph. ber derfor udgaa. D'Hrr. 
Johansen og Asmussen have taget en l\ække i Hvorup, 
Oktober. 

22. Aiiisotoma oblongiim Er. — A. oblonga Erichson, Nat. 
d. Ins. Deutschl. 111 p. 53 Fodnote (grandis Fairm.). 

— Af Hr. Skolebestyrer N. P. Jørgensen er jeg bleven 
gjort opmærksom paa, at den i Schiødtes Fortegnelse 
i Nat. Tids. 3 li. 7 B. under Navnet A. cinnumomeum 
Panz. opførte Art vistnok er urigtig bestemt og bør 
henføres under nærværende Art. Dette synes ogsaa 
at være Tilfældet, idet alle de Exemplarer jeg har 
været i Stand til at undersøge, har vist sig at til- 
høre A. oblongum. Jeg tager derfor ikke i Betænkning 
foreløbigt at stryge Navnet cinnamomeum og indsætte 
nærværende Art i det gamle Nummer. Skulde det 
vise sig, at den rigtige cinnnmomeum ogsaa findes her 
i Landet, bor den ialfald tages op som en ny Art, 
idet Museets Exemplarer, hvorpaa Arten oprindeligt 
er optagen i vore Fortegnelser, vise sig at høre til 



163 



nærværende Art. Af ny Findesteder anføres Langeso 
Skov, Fyn og Stenderup Skov, Jylland, hvor den er 
tagen enkelt i September, samt Als og Styding, en 
lille Kække, Juli, L. Andersen. 

Jeg skal endnu bemærke, at jeg har optaget Navnet 
(jrandis Fairm. som Synonym for denne Art. Som 
Autoritet herfor anfører jeg Can. Fowlers: Coleoptera 
of the British Islands, hvori det hævdes, at de under 
de 2 Navne beskrevne Biller nu anses for identiske. 
Hovedforskjellen synes at ligge i Kjonsmærkerne, 
nemlig Udviklingen af Baglaar og Skinneben hos 
Hanner saavel som Hunner, men disse variere til en 
vis Grad, og det maa antages, at de to beskrevne 
Arter kun ere Yderformer af samme gode Art. 

23. Aiiisotoma Triepkii Schmidt. — Langaa, Aug- Sept., 
fiere, O. Holstebroe. Ya\ Række ved Viuf, næ^ Kolding, 
Juli, L. Andersen. Hvorup, September, Johansen. 

24. Auisotoma piceum Ulig. — Enkelt ved Taps, Syd 
for Kolding, Sept., O. Holstebroe. Hvorup, Aug— Sept., 
flere, Johansen. 

26. Anisotoma silesiacum Kr. — Langaa, enkeltvis, Aug., 
O. Holstebroe. Tokkekjob Hegn, Nordsjælland, Aug., 3 
Stkr. og Kude Hegn, Juli, enkelt, Forf. 

27a. Anisotoma furvum Er. — Mikkelshej ved Aalborg, 
Sept., Hvorup, Oktober, Johansen. 

28. Anisotoma ciliare Schmidt. — En større Kække i 
Klitterne ved Kjettrupgaard, nær Blokhus, Juli, Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Hvorup, Oktober, i Antal, 
Johansen. Enkelt, Alling Bakker ved Laven, Aug., 
N. P. Jørgensen. Ikke sjelden i Klitterne ved Har- 
boøre, Juni, Forf. 

30. Anisotoma rnbiginosum Schmidt. — En lille Kække, 
Styding, September, L. Andersen. 

32. Anisotoma badium St. — 3 Stykker ved Tørning, 
Sønderjylland, Aug., L. Andersen. Enkelt i Gelsskov, 
Juli, 0. Holstebroe, og i Sanderum Mose, i Opskyl, 
Mai, N. P. Jørgensen. 



164 



40. Liodes glabra Kufi^. — 3 Stykker, Torning, Sønder- 
jylland, Juni, paa gamle Stubbe, L. Andersen. En- 
keltvis paa en Tommerplads i Kjöbenhavn, Asmussen. 

41. Liodes castaiiea Hbst. — Lindum og Hals, Juni og 
August, enkeltvis, Johansen. En lille Eække i en 
gammel Eg, Gram, Nordslesvig, Juli, Joh. Andersen. 

45. Agathidium nigripeniie Kug. — Frejlev Skov, Juni, 
enkelt, klækket af Træ af en gammel Bøg fra Sundby 
Storskov, April— Mai samt Juli — August, mange, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hunderup, Fyn, 2 
Stkr., Juli, i en Stub, N. P. Jørgensen. 

47. A^athidiiiin marpuatiim St. — Hjerting, Juli, og 
Klitmøller, Juni, enkelt, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel, Hvorup Bakker, flere. Oktober, O. Holstebroe. 
Odense, Mai og September, i Sigtegods, enkeltvis, 
N. r. Jørgensen. Bremersvold, enkelt. September, 
Pastor J. Møller. Hvorup og Skjørping, September, 
enkeltvis, Johansen. Styding, September, 4 Stkr., 
L. Andersen. 

48. Agathidiiim maudibiilare St. — Hals, Juni, og Lundby, 
Sept., Johansen. 

49. Agathidium rotiiudatuin Gyll. — Gjerup, Fyn, en- 
keltvis i Mai, N. P. Jørgensen. Rugballegaard ved 
Vejle, Juni, mange, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Enkelt, Bremersvold, Juni, O. Holstebroe. Skjørping og 
Agdrup, Mai, Johansen. Enkeltvis i gamle Stubbe, 
Tørning, Sept., L. Andersen. 

51. Agathidiiim varians Beck. — Af og til i Sigtegods 
fra Skovene om Odense, April, Mai, September og 
Oktober, N. P. Jørgensen. Et Par Stykker i Lyngby 
Mose, Mai, paa P^llesvamp, Forf. 

52. Agathidiuiii iiigrinum St. — Buderuplund og Lindum, 
Juli — Sept., Johansen. Marienlund ved Odense, 2 Stkr. 
i Oktober og November i Sigtegods, N. P. Jørgensen. 
Enkelt paa Nottet ved Haderslev, Mai, L. Andersen 
og i Aalholm Hestebave, Lolland, Juni, Forf. 

54. Agathidium badiuiu Er. — Enkelt i Taps Norreskov, 



165 



Oktober, 0. Holstebroe, og Jels Skov, Juli, L. Andersen, 
Treide Skov i en Stub, Mai, Hestrup, Juli, og Skjør- 
ping, Aug., Johansen. 

55. Agathidium laevigatum Er. — Enkeltvis i Sundby 
Storskov, Rugballegaard ved Vejle og Maens Klint, 
April, Mai og Juli — August, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Oftere i Sigtegods Ira Skovene om Odense i 
April og Mai og enkelt i Tidsvilde, August, N. P. 
Jørgensen. Tidsvilde, August, enkelt, O. Holstebroe. 
Lundby Krat og Lindum i September, Johansen. 2 
Stkr., Eisbøl i Sønderjylland, April, sigtet, L. Andersen. 

5G, Colon vieuneiisis Hbst. — Enkelt, Tørning, Sønder- 
jylland, Aug.. sigtet, L. Andersen. 

58. Colon serripes Sahlb. — 2 Stykker tagne paa samme 
Sted og Tid som foregaaende af samme Samler. 

GO. Myloeclius dentipes Sahlb. — Vester Ulslev Præste- 
gaardshave. September, Pastor J. Møller. 2 Stkr. i 
Svamp, Nottet ved Haderslev, September, L. Andersen. 

63. Myloeclins appendiculatus Sahlb. — Enkelt ved Mun- 
kebjerg. Vejle, Juli, N. P. Jørgensen. 

64. Myloeclius denticiilatus Kr. — Enkelt ved Kolding, og 
i Vindstrup Overdrev, Midtsjælland, i Juni, Holstebroe. 

67. Myloeclius rufescens Kr. — Hr. E. Rosenberg har i 
Skoven ved Boserup d. 11-6-91) om Eftermiddagen 
kætset 2 Stykker, Han og Hun af en Myloeclius, som 
ikke kan henføres til nogen anden end nærværende 
Art, og som ogsaa paa nær en lille Afvigelse i Formen 
af Baghjørnerne paa Thorax passer med det eneste 
hidtil her i Landet fundne Exemplar, der lindes i 
Museets Samling. Det or ikke muligt at konstatere, 
om her skulde foreligge en hel ny Art, uden at sam- 
menligne en længere Ra-kke, men Sandsynligheden 
taler for, at der kun foreligger en Variation i Dan- 
nelsen af Thorax's Baghjørner, og at alle de 3 om- 
talte Stykker tilhøre nærværende Art. 

68. Myloeclius latus Kr. — En Række fra Sundby Stor- 
skov, Lolland, Marts og April, Knilir. Fabriiius de 



166 



Tengnagel. Enkeltvis i Skovene omkring Odense, 
Mai, sigtet, N. P. Jørgensen. Enkelt, sigtet ved Koden 
af en Gran, Styding, Sønderjylland, Juni, L. Andersen. 

70. Choleiia an^iistata F. — Enkelt i Aalbæk Præste- 
gaardshave, Salling, Mai, og Kjeldskov, Bremersvold, 
Lolland, Juni, Pastor J. Møller. Fuglebjerg, Sjæl- 
land, Mai, enkelt, 0. Holstebroe. p]nkeltvis, Eisbøl i 
Sønderjylland, Mai, L. Andersen. 

71. Choleiia intermedia Kr. — Enkelt ved Bursø, Lol- 
land, Juni, og ved Randers, Oktober, 0. Holstebroe. 

72a. Choleiia nivalis Kr. — Kanders, Aug., et enkelt Stk. 
O. Holstebroe. 

73. Choleiia agilis Ulig. — Et Par Stykker sigtede i 
Munke Mose, Juni, N. P. Jørgensen. Enkelt paa 
Muren om Vestre Kirkegaard, Kjøbenhavn, Oktober, 
Baron Rosenkrantz. Enkeltvis i Eisbøl Fredsted, 
Sønderjylland, Mai, L. Andersen. En Gang i Antal 
under Græstørv i Bunden af en udtørret Grøft ved 
Harboøre, Juni, Forf. 

75. Choleua Wilkinii Spence. — Foruden omkring Odense, 
hvor den efter Hr. N. P. Jørgensens Meddelelse ikke 
er sjelden i de fleste Skove, anføres Taps Norreskov, 
syd for Kolding, og Floes ved Randers, hvor Hr. Hol- 
stebroe har fundet denne Art enkeltvis i Aug. — Okt. 

82a. Cholena alpina Gyll. — Enkelt i Jægersborg Dyre- 
have, paa tørt Aadsel, Juni, Forf. Als, to Stykker, 
L. Andersen. 

83. Cholena p'andieollis Er. — En enkelt .Iremkom i 
Kmhr. Fabritius de Tengnagels Klækkelius, af Træ 
fra Sundby Storskov, Lolland, i Mai. Eisbøl, Sønder- 
jylland, L. Andersen. Banedæ'mningen ved Kolding 
Fjord, September, sigtet, E. Jiirgensen. 
*84a. Choleua ehrysonieloides Panz. — Helops chryso- 
meloides Panzer, Faun. Ins. Ger. in. p. 57. — Ydre 
Bjerrum, vest for Ribe i en Markgrøft, Mai, enkelt. 
Køns. Løvendal. 
*89a. Choleua varicornis Hosenh. — Catops varicornis Ro- 



167 



senhauer, Beiträge d. Ins. Phir. I p. 23. — Hr. N. P. 
Jørgensen meddeler, at han har 9 Stkr. fra Odense 
og Munke Mose, tagne i April, August og September. 
Meddeleren mener, at den ogsaa findes i andre Sam- 
linger og kun ved Forglemmelse ikke tidligere er 
indkommet i vore Fortegnelser. Ved Eftersyn af 
min egen Samling fandt jeg, at jeg havde 3 Stkr. af 
denne Art fra Roden Skov, Lolland, Mai. 
90. ('holeiia coloiioides Kraatz. — Fremkommet af Træ 
fra Sundby Storskov, Lolland, April og Mai, ialt O 
Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 



Histeridae. 



7. Hister terricoLa Germ. — Amtmandshaven, Nykjo- 

bing F., i Mai, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
9. Hister margiuatiis Er. — Søllerod, Nordsjælland, i 

Mai, enkelt. Kapt. Wielandt. 
LS. Atholiis bimaculatiis L. — Flere Gange ved Aalborg, 

Johansen. 3 Stkr. i Haver i Haderslev, L. Andersen. 

l?efsnæs, Aug., fiere, Schlick. 

29. Sapriims viresceiis Payk. — Enkeltvis, dels ved 
Sigtning og dels kætsede, Eisbøl og Torning i Søn- 
derjylland, Mai, L. Andersen. 

30. Sapriims eonjiingeiis Payk. — Enkelt paa Halk Strand 
ved Haderslev, Mai, L. Andersen. 

40. Oiithophilus striatiis Fabr. — Enkeltvis paa Als, i 
en Have, Juni, L. Andersen. Enkelte i lieders Ny- 
mark ved Nyraad, Juni, under Aadsel, Vald. Mielsen. 
*40a. Abraens globulus Creutz. — Hister globulus Creutztsr, 
Ent. Vers. p. 83. — Hr. N. P. Jørgensen, Odense, 
meddeler: »af denne let kjendelige Art sigtede jeg i 
en Skov ved Tommerup -'/s» 90 1 Stk.: et andet 
fandtes kort efter i en Plantedynge paa en IVIark ved 
Odense, ^^/lo 96.« 
44. Acritiis iimmtus Fabr. — En Snes Stykker, dels 



168 



under Bark paa en gammel Bßg, dels fremkomne i 
Klækkehiis af Træ fra samme, April, Juni og Sept.— 
Nov., ikke gjenfunden i de senere Aar, Kmhr. Vii- 
britius de Tengnagel. 



Phalacridae. 

2. Phalacriis siibstriatus Gyll. — Enkeltvis i Vend- 
syssel, .Johansen, og ved Aalholra, Forf. 

3. Phalacriis earicis St. — Denne Art synes langtfra 
at være sjelden. Jeg har fundet den i uhyre Mængder 
flere Steder paa Lolland og Sjælland. Den holder sig 
til smaa, solaabne, fugtige Pletter i Skove, saadanne 
Steder, hvor kun visse Carex- Arter synes at trives, 
og hvor der om Sommeren næsten bliver tørt. Paa 
saadanne Steder, ialfald paa Sjælland og de sydlige 
Oer, gaar man vist na^ppe forgjæves efter denne Art. 



Nitidulidae. 

2. €ercu.s riifilabris Latr. — Killerup, Fyn, Juni, N. P. 
Jørgensen: 2 Stkr., nedbankede afblomstrende Hvid- 
tjørn, Eisbøl, Mai, L. Andersen. 

8. Epiiraea (lecem^uttata Fabr. — Klækket i Antal af 
udflydende Egesalt fra Pognæs, Aug., E. Rosenberg. 

31. Nitidula quadripustiilata Fabr. — Oftere i Antal i 
Nordsja^lland. Hr. L. Andersen moddeler, at den en- 
kelte Aar er almindelig i og ved Haderslev, paa 
tørre Aadsler. 

32. Soroiiia piiuctatissiiiia Ulig. — Ved Steill)jerg ved 
Kolding, i I>alsami)oplor. angrebne af Cossus, Juli, 
E. Jiirgensen. 

34. Ampliotis inar^'iiiata Fabr. -- Nedbanket af Slaaen 
i Gærder ved Kolding, Sept., E. Jiirgensen. 



169 



47. Meli^ethes corviuiis Er. — Enkelt paa Als, i Mai, 

L. Andersen. 
54. Melig;etlies ocliropiis St. — Fire Stykker samme Sted 

og Tid som foregaaende, L. Andersen. 
64. Cychramus Intens F. — Almindelig ved Haderslev, 

fra Mai til Oktober, L. Andersen. 

67. Cryptarclia strigata F. — Foruden tidligere kjendte 
Lokaliteter anføres Tarup, Fyn, hvor Hr. N. P. Jør- 
gensen har fundet den i April. Hr. E. Rosenberg 
har klækket Dyret i Antal af udflydende Egesaft fra 
Bognæs. August. 

68. Cryptarclia imperialis F. — Ligesom foregaaende 
er den klækket i Antal af udflydende Egesaft fra 
Bognæs, August, E. Kosenberg. 

7L Ips qiiadripiiiictata Hbst. — Flere Steder paa Fyn, 
saaledes Hunderup, Tommerup og Brahetrolleborg, 
samt ved Vejle, Mai og Juni, N. P. Jørgensen. En- 
kelt i Gejsing Skov ved Kolding, Jensen-Haarup. 
En længere Kække ved udflydende Saft under Bark 
paa Bøgetræer i Rævkjær, Sønderjylland, Mai, L. 
Andersen. 

72. Ips quadripustiilata L. — I Bøgestubbe ved Brahe- 
trolleborg, Mai, N. P. Jørgensen. 

73. Ips ferrugiiiea L. — Som nyt Findested for denne 
Art anføres Fyn, hvor Hr. N. P. Jørgensen har 
fundet et enkelt Exemplar, siddende paa en Mur ved 
Fruens Bøge, Odense, Juli. 

76. Rhizophagus parallelocoUis Gyll. — Vestre Kirke- 
gaards Mur, skarevis i Mai. Det er en bekjendt Sag, 
at denne Art undertiden optræder i stor Mængde paa 
Kirkegaarde, og engang er den i Frankrig funden i 
Antal i Træ af Ligkister liere Fod under Jorden. I Ny- 
kjøbing F. har Kmhr. Fabritius de Tengnagel fundet 
den i Mængde i Mai og Juni. Ligeledes har Hr. 
L. Andersen engang fundet den i Mængde under 
Ellebark i Haderslev, i Mai, men ikke senere gen- 
fundet den. Pastor J. Møller har taget den paa en 

12 



170 



Mur i Randers, og Hr. N. P. Jørgensen anfører den 
fra Grib Skov, Juli. 
78. Rhizophagus cribratus Gyll. — Restrup ved Aalborg, 
enkeltvis i Eg, Juni og Juli, Jobansen. To Stykker ved 
Valborup i et Stød , Mai , Dr. Jørgensen og Kons. 
Løvendal. 



Trogositidae. 

1. Nemosoma elougata L. — Jeg har oftere taget denne 
Art paa et gammelt Risgjærde i Frejlev Skov og har 
haft Lejlighed til at iagttage, hvorledes den, ved at 
bøje Hovedet i Vinkel mod Thorax og derefter dette 
i Vinkel mod Bagkroppen, formaar at trænge sig ind 
gjennem Borehullerne og ind i Gange af Cryphalus 
tiliae og formodentlig andre smaa Tomiciner, hvis 
Gange den fuldstændigt fylder med sit lange slanke 
Legeme, og af hvis Yngel den ernærer sig. 

6. Thymaliis limbatus F. — En lille Række i Lindum 
Skov, Juli, L. Andersen. Bygholm Skov ved Horsens, 
Jensen-Haarup. 



Colydiidae. 
5. Colydium elougatiim F. — Lindum Skov, paa Birk, 

Juni, i Antal, paa Jagt efter Xyloterus, Johansen. 
*5a. Terediis nitidus F. — Lyctus nitidus Fabricius, 
Ent. Syst. IL p. 505, Teredus nitidus Schuckard, 
Brit. Col. delin. t. 34. L 6. (cylindricus Oliv., volvulus 
F.). — Kmhr. Fabritius de Tengnagel bar fundet et 
enkelt Stykke af denne Art i Midtlolland paa Eg, i 
Juni, i Selskab med Hypophloeus fasciatus. 
9. Cerylon fagi Bris. — Enkelt i en trøsket Bøgegren, Rude 
Hegn, Mai, E. Rosenberg. Boserup, Mai, enkelt, Forf. 
11. Cerylon deplanatum Gyll. — Enkelt i Lindum Skov, 
Juli, L. Andersen og i Ulfslyst, Sønderjylland, Aug., 
Joh. Andersen. 



171 



Cucujidae. 

11. Psammoechüs Lipunctatus F. — Søborg i Nord- 
sjælland, i Dynger af huggede Kør, Juli, i Antal, 
N. P. Jørgensen. Almindelig ved Haderslev Dam, 
April— Juni, i Aarene 1888—93, senere kun enkelt- 
vis, L. Andersen. 

17. Silvaiiiis similis Wesm. — Pinkelt i Christianssæde 
Skov, Lolland, April, Kmlir. Fabritius de Tengnagel 
og i Kude Hegn paa en Granstub, Juli, Fort'. 

18. Silvaims adveiia Waltl. — 1 gjærende Mais i Kjø- 
benhavns Frihavn optraadte den i Soraren 1898 i 
uhvre Tal, Wielandt, 



Cryptophagidae. 

1. Telmatophilus caricis Oliv. — Foruden tidligere an- 
førte Lokaliteter anføres Haderslev Dam , hvor Hr. 
L. Andersen har taget en lille Række i April. 

2. Telmatophilus typhae Fall. — En længere Række 
paa Dunhammer, Mai, Viuf ved Kolding, samt 
enkelt ved Haderslev Dam, Juni, L. Andersen. 

3. Telmatophilus Schöuherri Gyll. — Enkelt i Juni ved 

Haderslev Dam, L. Andersen. 

4. Autherophagus nig;ricornis F. — Enkeltvis ved 
Valby, Juli, og ved Sødringholm, Juli og Aug., Baron 
Rosenkrantz. Skjørping, Juli, flere, Johansen. Fun- 
kelt i Jonstrup Vang, Aug., Ass. West. Enkeltvis i 
Rude Hegn, Juli, 0. Holstebroe og Forf. 

5. Antherophagus silaceus Hbst. — Asnæs, Juli, enkelt, 
N. P. Jørgensen. Enkeltvis i Rævkjær og Eisbol, 
Sønderjylland, Juli, L. Andersen. Enkelt i en Bi- 
kube, Ladelund, Sønderjylland, Juli, Johansen. 

7. Emphylus glaber Gyll. — I Myretuer, fra Marts til 
Mai, i Fredsted og Eisbøl, Sønderjylland, dog i be- 
grændset Antal, L. Andersen. 

12* 



172 



8. Cryptopliagus lycoperdi Hbst. — Foruden tidligere 
kjendte Findesteder anføres Haderslev, hvor den ifølge 
Hr. L. Andersen er almindelig i Bovister fra Juni 
til September. 

10. Cryptopliagus Sclimidti St. — Et Par Stykker i 
Eisbøl, Sønderjylland, Juli, L. Andersen. 

16. Cryptopliagus fumatus Marsh. — Stalden ved Brøn- 
derslev, Sept., mange, Johansen. 

18. Cryptopliagus badius St. — 5 Stkr. i Styding, Søn- 
derjylland, Juni, L. Andersen. 

21. Cryptophagus labilis Er. — Vallø, 6 Stkr., Juli, 
N. P. Jørgensen, 

30. Cryptophagus pubescens St. — Ved Vejle Sø, Nord- 
sjælland, i en Gedehamserede, Okt., Rosenberg. 

35. Paramecosoma uielanocephalum Hbst. — Fænø, 
Aug., mange, Johansen og N. P. Jørgensen. Sidst- 
nævnte Samler har ogsaa taget den i Opskyl ved 
Fruens Bøge, ved Odense, i April, Mai og Juni. 

36. Caenoscelis ferriiginea Sahlb. — Hr. N. P. Jør- 
gensen har sigtet nogle Stykker i Næsbyhoved Skov 
ved Odense, i Mai og Oktober. 

37. Agathengis fimetarii Hbst. — Funden i Antal i en 
Svamp, Coprinus comatus, paa Vesterfælled ved Kjø- 
benhavn af Hr. Cand. pharm. Kløcker, og senere gjen- 
funden der af flere Samlere i Oktober. 

68. Epiiistenius uigriclavis Stph. — Enkelte Stykker i 
Sanderum Mose ved Odense, Mai, N. P. Jørgensen. 



Lathridiidae. 

1. Myrmecoxemis subterraueiis Chevr. — Adserbo Over- 
drev, Nordsjælland, Mai, hos Myrer, en lille Række, 
Rosenberg. Fredensborg Omegn, September, i en 
Myretue, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

''6. Auommatus duodecimstriatus W^esm. — A. duode- 
cimstriatus Wesmael, Bull. Acad. Brux. K (1836) 
p. 338. (obsoletus Stph., terricola Wesra.). — I 



173 



Gladiolusknolde i Amtmandshaven , Nykøbing F. 
Sommeren , især Juli 1899, ialt ca. 15 Stkr., 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Angaaende Fundet 
bemærkes, at der ikke i mange Aar var indforskrevet 
Gladiolusknolde til Haven, og at Dyrene derfor sik- 
kert var udviklede paa Stedet og sandsynligvis ikke 
engang indførte men virkelig hjemmehørende i Haven. 
Baron Rosenkrantz har i sin Kjælder i Colbjørn- 
sensgade i Kjøbenhavn fundet et enkelt Exemplar, 
ved Sigtning, i September 1899. Dyret, der ganske 
mangler Øjne, angives at leve i forraadnende Knolde 
under Jorden, f. Ex. syge Kartofler, undertiden under 
Stene, i Møddinger, under Høstakke etc. 

16. Lathridius rugicollis Oliv. — Funden i Antal paa 
Granris, Tommerup, Fyn, Septbr. og enkelt ved 
Langesø, Fyn, Aug., af N. P. Jørgensen. Enkelt i 
Estrup Skov ved Vejen Station, Jensen-Haarup. En 
lille Række ved Kætsning under Graner i Rude Hegn, 
Juli, Forf. 

17 Lathridius Bergrothi Reitt. — Foruden paa det tid- 
ligere anførte Findested, hvor den atter er gjenfunden 
i Antal i Juni og Juli af Baron Rosenkrantz, er et 
enkelt Stykke fremkommen af Træ fra Lolland i 
Kmhr. Fabritius de Tengnagels Klækkehus, i Oktbr.: 
et enkelt Stykke er fundet i en Kasse med raaddent 
Hø i Aalbæk Fræstegaard, Salling, i April, af Fastor 
J. Møller. 

25. Eiiicmus testaceiis Steph. — Sorø Sønderskov, i sorte 
Svampe paa Granstammer, Juni, enkelt, Forf. 

27. Cartodere eloiigata Curt. — 1 en Kjælder i Kjøbenhavn, 
Juni og Juli, i Antal, Baron Rosenkrantz. 

28. Cartodere filiformis Gyll. — I Antal paa samme 
Tid og Sted som foregaaende. Baron Rosenkrantz. 

32. Corticaria fiilva Gom. — I Antal paa samme Sted 
og Tid som de to foregaaende, Baron Rosenkrantz. 



174 



Mycetophagidae. 

Mycetopliagus popiili F. — 3 Stkr., Styding, Søn- 
derjylland, i Juni, L Andersen. 
Mycetopliagus qiiadriguttatus Müll. — 4 Stkr. i en 
Vindueskarm i Haderslev, Marts, L. Andersen. 



Dermestidae. 

13. Dermestes murimis L. — Enkelt i Sønderborg By, 
Mai, L. Andersen. 

18. Megatoma iiiidata L. — I Antal er den tagen under 
Birkebark i Bøllemosen i Oktober af E. Rosen- 
berg; enkeltvis af flere Samlere, i Sommermaanederne, 
paa mange Steder, ogsaa i Sønderjylland af L. 
Andersen. 

25. Triuodes hirtiis F. — En længere Række paa Mure 
i Juli i Nelleraose paa Fyn, L. Andersen. 



Byrrhidae. 
32. Byrrhiis murimis F. — En længere Række ved 

Vojens, Mai, L. Andersen. 
37. Limnichus pygmaeus St. — I Antal i en Lergrav 

ved Haderslev, August, L. Andersen. 



Parnidae. 
*39a. Parniis liitiilentus Er. — P. lutulentus Erichson, 
Ins. Deutschi. HI. p. 514. — Hr. A. C. Jensen-Haarup 
meddeler, at han har fundet 2 typiske Stykker af 
denne Art i en Mose ved Jerne ved Esbjerg, men at 
han tillige har fundet Exemplarer, der, hvad Dæk- 
vingernes Punktur angaar, danner Overgang til proli- 
fericornis Fabr. Uden Tvivl trænges der til en Revi- 
sion af denne Slægt, thi ogsaa ved flere af de andre 



175 



Arter synes der at være saa store Variationer, at 
Bestemmelsen ofte er højst tvivlsom. 
41. Parims liiridus Er. — Salling, April, Pastor J. 

Møller. 
*47a. Limnius rivularis Rosenh, — L. rivularis Rosenhauer i 
Die Thiere Andalusiens, p. 118. — I Nørholm Skov 
N. f. Varde fandt jeg i Aug. 1900 i en lille Bæk, 
lige ved dens Udløb i Varde Aa, en stor Mængde 
Limnier, der ved Undersøgelse viste sig at være 
forskjellige fra L. tuberculatus Müll., og som jeg be- 
stemte som nærværende Art, efter Can. Fowlers: 
Coleoptera of the british Islands. Ved en senere 
Sammenligning med de i Natural History Museum i 
London opstillede Exemplarer fandt jeg denne Be- 
stemmelse bekræftet, men da jeg af danske Expl. af L. 
tuberculatus kun har havt Lejlighed til at sammenligne 
den ny Art med mine egne, der stamme dels fra 
Fure Sø, dels fra Brabrand Sø ved Aarhus, de sidste 
meddelte af Baron Rosenkrantz, kan jeg ikke afgøre, 
om den ny Art allerede skulde findes opstillet i Samlin- 
gerne herhjemme blandet mellem tuberculatus^ og jeg 
kan derfor heller ikke danne mig nogen Mening om 
dens Udbredelse og Forekomst. 
48. Limnius troglodytes Gyll. — Denne tidligere kun i 
Fure Sø fundne Art er af Hr. Johansen taget i stort 
Antal, i Aug., i Opskyl ved Madum Sø i Egnen Syd 
for Skjørping. 



Cisidae. 

67. Cis nitidus Hbst. — Klækket i Antal af en Svamp 

fra Silkeborg Vesterskov, Juli, N. P. Jørgensen. 
*71a. Cis cornutus Gyll. — Cis cornutus Gyllenhal , Ins. 
Suec. IV p. 626. Ennearthron cornutum Aut. — 
Klækket af Træ fra Sundby Storskov i Maj, Aug. og 



176 



Sept., ialt en Snes Stykker, og enkelte af Træ fra 
Redsle Skov, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hved- 
holm, Aug., N. P. Jørgensen. 



Scarabaeidae. 



*4a. Serica holosericea Scop. — Scarabaeus holosericeus 
Scopoli, Ann. hist. nat. (1770) p. 77. (variabilis. F.). 
— Ved en Excursion, som Kons. Løvendal, Dr. C. 
Jørgensen og Forf. foretog til Bornholm i 1900, og 
hvori min engelske Samlerven Mr. B. G. Rye deltog, 
fandt sidstnævnte, en af de første Dage i Juni, paa 
sandede Skraaninger ved Foden af Lerskrænter ud 
mod Østersøen, nær ved Amager Fiskerleje paa Born- 
holms Sydrand, nogle Stykker af denne for vor Fauna 
ny Art. Ved nærmere Undersøgelse af denne Kyst- 
strækning fandtes et større Antal. Dyrene, der for- 
modentlig sværme oppe paa Højlandet paa Toppen 
af Skrænterne, faldt ned paa det løse Sand og kunde 
ikke der finde Fodfæste til atter at flyve bort. Et 
Par Stykker af denne Art skal iøvrigt være fundet 
af Skoleinspektør Carl Christensen, Frederiksværk, det 
første Stykke i Sandet ved et Skovdige ved Frede- 
riksværk Skov, i Mai 1898, det andet paa Vejen 
mellem Sonnerup og Brederød ved Arresø. 

5. Serica bruimea L. — Kmhr. Fabritius de Tengnagel 
meddeler, at han i Amtmandshaven i Thisted har 
iagttaget denne Art sværmende i uhyre Mængde om 
en Lampe paa en varm Augustaften, men udeluk- 
kende Hanner. 

9. Hoplia farinosa L. — Med Hensyn til Synonymien 
bemærker jeg i Anledning af, at flere Samlere antage 
Arten for urigtigt bestemt, at Erichson i Nat. Ins. 
Deutsch). III. p. 505 henfører denne Art til H. phil- 
anthus Sulz. Schiødte har, uden at motivere sin 
Handling, forandret Navnet og dermed ogsaa Syno- 



177 



nymirækken for denne Art under Henvisning til, at 
den af'Erichson, loc. cit., er opført som H. philanthus. 
Grunden synes at ligge nær, idet Linné's farinosa er 
opført i Fauna Suecica, saa at Linné utvivlsomt ved 
dette Navn har ment den nordligere Art, der fore- 
kommer i Sverrig (Thomson, Skand. Col. V. 15), 
medens Erichsons farinosa er en sydligere Art. Naar 
man ser hen til de meget utilstrækkelige Diagnoser 
givne af Linné, er det ikke muligt bestemt at fast- 
slaa, hvilken Art han har ment; men det synes da 
urigtigt at bruge Linnés Navn, givet til en svensk 
Art, til dermed at betegne en Art, der lever i Syden 
og ikke gaar højere op end til Mellemtyskland. 

Enkelte Stykker af denne sjeldne Art ere fundne 
ved Guldborgsund paa en Skrænt, i Juni, af Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel og paa Stranden udfor Jægers- 
pris Nordskov, Juli, flyvende ved Middagstid, af E. 
Rosenberg. 

16. Osmoderma eremita L. — Foruden tidligere nævnte 
Findesteder anføres Lokkende ved Præstø, hvor Baron 
Rosenkrantz har fundet ialt 4 Stkr. i August. Vem- 
metofte Dyrehave 3 Stkr., Cand. Kløcker. 

23. Odonteus mobilicornis F. — Enkelt i Knuthenborg 
Park, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, ved 
Nyraad, Juni, om Natten, V. Nielsen og i en Have 
ved Egernsund, Sønderjylland, Juli, L. Andersen. 

29. Ontliophagus Sehrebm L. — En lille Række fra 
Refsnæs, Aug., Schlick. 

30. Copris Iimaris L. — I Mængde ved Halk, Sønderjyl- 
land, i Maj, L. Andersen. 

40. Aphodius foetidus F. — Jægersborg Dyrehave, i 
Hjortegjødning, Sept., Ass. West. 

54. Aphodius porens F. — Ved Burre Sø i Nordsjæl- 
land, i Kogjødning, i Antal, August, E. Rosenberg. 
Vejle og Esbjerg, Jensen-Haarup; Hvorup og Lundby 
Bakker, flere Gange, i iVntal, Johansen. I Heste- 



178 



gjødning paa Landevejen Syd for Rønne, Bornholm, 

Juni, i stor Mængde, Cand. Kløcker. 
56. Aphodius scrofa F. — Enkelt paa Nordfalster, Jensen- 

Haarup. 
59. Aphodius quadri^'uttatus Hbst. — Enkelt paa en 

sandet Mark ved Tammestriip, mellem Skanderborg 

og Horsens, Juli, Cand. Kløcker. 

69. Heptaulacus villosiis Gyll. — Enkelt ved Esbjerg, 
Juli, Jensen-Haarup. Hvorup, Juli, i Antal, Jo- 
hansen. 

70. Plagio^oiiiis arenariiis Oliv. — En længere Række i 
Juli, ved Husum, L. Andersen. 

73. Psammodiiis siilcicollis 111. — Gjedser, i Mai, Ska- 
gen, i Juli, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Nærum Overdrev, Nordsj., April, i Antal, 
E. Rosenberg. Esbjerg, Jensen-Haarup, Ræbild 
Bakker ved Skjørping, enkeltvis, i Juni, Forf. 

73a. Psammodiiis vulneratiis St. — En lille Række paa 
Refsnæs, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

78. Lucamis cervus L. — Ved Kolding har Hr. E. Jürgensen 
samlet en længere Række ved Strandhusene i Juli 
og August. I meget stort Antal er den fundet ved 
Gjessø, Syd for Silkeborg af Lærer S. Pedersen. 
Der foreligger herfra meget store Exemplarer, den 
største Han maaler endog 85 mm. 



Buprestidae. 

1. Chrysobothris afflnis F. — Fire Stykker blev fundne 
i Hillerød, August 1898, under Bark paa Træ fra 
Grib Skov, Baron Rosenkrantz. 

5. Anthaxia quadripiiiictata L. — I Juli 1897 i Antal 
ved Husum, for en stor Del defekte. Joh. An- 
dersen. 

7. Clialcophora Mariana L. — Et enkelt Stykke i Ha- 
derslev, i et Snedkerværksted, Maj, L. Andersen. 



179 



9. Ancylochira rustica L. — Ligesom foregaaende, samme 
Samler. 

10. Ancylochira punctata F. — Paa Kugballegaard ved 
Vejle fremkom af en Vindueskarm, der i mindst 
12 — 13 Aar havde ligget paa Plads, i Juni— Juli 
1876, 4 Stykker af denne Art. I Juni 1889 er der 
af samme Vindueskarm fremkommet endnu 2 Stykker, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Nexø, Juli, enkelt, 
Stud. polyt. C. Jørgensen, meddelt af Hr. E. Ro- 
senberg. 

11. Ancylochira flavomaculata F. — Enkelt i Gjedved 
ved Horsens, i et Drivhus, Seminarielærer Martin 
Christensen, meddelt af Hr. A. C. Jensen-Haarup. 

14. Agrilus laticornis 111. — Foruden tidligere anførte 
Findesteder nævnes Sodringholm ved Mariager, Juli — 
Aug., enkeltvis. Baron Rosenkrantz, Bognæs, Aug., 
nedbanket af Eg, nogle Stkr, E. Rosenberg og Ass. 
West, samt Fruens Bøge ved Odense, Juli, en- 
kelt, N. P. Jørgensen. 

14a. Ag'rilus coeruleus Rossi. — Udbredt og ikke sjelden 
i Sønderjylland , L. Andersen. Herfra synes den at 
udbrede sig langs Østkysten af Jylland saa langt som 
til Vejle. Den er taget i Bramdrup Skov ved Kol- 
ding fra midt i Juni til først i Aug. 1890—1900, 
enkelte Aar hyppig, E. Jürgensen, ved Løverodde 
ved Kolding, Juni, enkelt, Kapt. Wielandt og Mun- 
kebjerg ved Vejle, Juni, enkelt, N. P. Jørgensen. 

15. Trachys minuta L. — Foruden tidligere nævnte Fin- 
desteder anføres kun et enkelt Stykke fundet ved 
Slesvig, Juli, Joh. Andersen. 

16. Aphauisticus pusillus Oliv. — Stranden ved Rønne, 
Bornholm, Juni, enkelt, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Stranden ved Bognæs, Juni, kætset om Ef- 
termiddagen , E. Rosenberg. Hjerpsted Strand, Søn- 
derjylland, Aug., enkelt, L. Andersen. 



180 



Elateridae. 

3. Euciiemis capiiciiius Ahr. — Et enkelt Stykke er 
kætset i Frederiksgave ved Assens, i Juli, af Joh. 
Andersen. 

4, Microrhagus pygmaeiis F. — Af denne Art er der 
i Aarenes Løb gjort saa nnange Fund, at det vilde 
blive for vidtløftigt at nævne dem særskilt. Den er 
udbredt, men sjelden og enkeltvis forekommende og 
anføres fra Hals Skov, Vendsyssel, Kaas Skov, Sal- 
ling, Jægerspris, Nordsjælland, Nørholm Skov ved 
Varde, Bremersvold paa Lolland samt Bornholm. I 
større Tal er den klækket af Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel, af Træ fra Lolland og Falster. Juni og 
Juli angives stedse som Findetider. 

8. Cardiophorus asellus Er. — Hr. L. Andersen med- 
deler, at denne Art er temmelig almindelig i Hede- 
egnene i Sønderjylland. 

*8a. Cardiophorus cinereus Hbst. — Elater cinereus 
Herbst, Arch. V p. 114, (pilosus Payk. nec Herbst, 
equiseti Herbst, Gyllh.). — 1 Juli 1891 fandtes et en- 
kelt Stykke af denne ny Art paa Hammeren, Born- 
holm, af Kmhr. P'abritius de Tengtiagel. Senere er 
den taget i ret betydeligt Antal af den nævnte Sam- 
ler, Kons. Levendal, Dr. C. Jørgensen, Mr. Rye og 
Forf., alle i Juni Maaned. 

*8b. Cardiophorus equiseti Hbst. — Elater equiseti 
Herbst, Füssl. Arch. V. Pag. 114 (pilosus Herbst, 
nec Payk., luridipes Lac). — Bornholms Sydkyst, ved 
Arnager Fiskerleje, Juni, enkeltvis, Kons. Løvendal, 
Mr. Rye og Forf. Hr. Løvendal ejer endvidere et 
enkelt Stykke fra Dronninglund, Vendsyssel, der hen- 
stod ubestemt, men som viser sig at tilhøre denne 
Art. 

10. Cryptohypnus sabulicola Boh. — Gjedser, Juni, en- 
keltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Tissø, Juni, 
i Sandet ved Søbredden, E. Rosenberg. 



181 



11. Cryptoliypnus pulcliellus L. — Denne Art fore- 
kommer jævnligt og undertiden talrig saavel i Grus- 
grave og sandede Pletter inde i Landet som ved 
Strand- og Søbredder. De ved Stranden forekom- 
mende Individer synes alle at henhøre til en fra de 
jøvrige ret afvigende Form , som Regel kraftigere 
bygget og mørkere udfarvet med stærkt kjølformede 
Kibber paa Vingedækkernes Stribemellemrum og med 
Kjølene paa Thorax's Baghjørner forlængede frem- 
efter til langt over Midten , undertiden næsten lige 
til Forhjørnerne, bagtil stærkt indbugtede, hvorved 
der bliver et meget bredt Mellemrum mellem Kjolen 
selv og Thorax's Siderand, og endelig i selve Bag- 
hjørnet stærkt udadbøjede. Endelig har denne Form 
som oftest en ret kraftig Behaaring af korte, graa 
Børster. Skjøndt denne Strandform , der i Tegning 
meget varierer og hvis helt sorte Varietet er be- 
skrevet af Boheman som særegen Art (se nedenfor), 
er ret forskjellig fra den inde i Landet sædvanlig 
forekommende Form, findes der dog hos denne 
Individer, der stærkt nærme sig Strandformen. Jeg 
har saaledes paa en sandet Plet i Nærheden af Thorsø 
ved Silkeborg fundet en stor Mængde Individer, der 
tydeligt viser Overgangen mellem de 2 Former. 

Var. arenicola Bob. — Cr. arenicola Boheman, 
Aet. Holm. 1852 p. 76. Thoms. Skand. CoL VI. 115. 
El. pulchellus, var. e., Gyll. Ins. Suec. IIL 423 53. 
Cr. pulchellus, var. niger unicolor. Er. Nat. Ins. 
Deutschl. IV, 365. — Denne den mest udprægede, 
helt sorte Varietet af Strandformen af Cr. pulchellus 
er taget af Kmhr. Fabritius de Tengnagel paa Due- 
odden, Bornholm, i stort Antal, i Juli, ligeledes en- 
keltvis ved Kjettrupgaard, ved Blokhus, i Juli, samt 
af Hr. ¥j. Rosenberg paa Fanø. Ved Esbjerg ere en- 
kelte Exemplarer tagne sammen med mere eller mindre 
plettede Exemplarer i stort Antal af Hr. Kons. Lø- 
vendal, Hr. A. C. Jensen-Haarup og Forf. i Juni. 



182 



*lla. Cryptohj^pims qiiadriguttatus Lap. — Cr. quadrigut- 
tatus de Laporte, Comte de Castelnau, Hist. nat. Col. I. 
p. 245, Cr. tetragraphus Germar, Z. V. 143. (quadri- 
pnstulatus Payk. nec Fabr.). — Funden af Hr. E. Ro- 
senberg i Mai 1897 ved Boserup Strand, ved at sigte 
den opskyllede Tang. Den var da tilstede i stort 
Antal og varierende fra næsten helt sort med svagt 
antydede Pletter indtil sort med 4 skarpe gule Pletter. 
I de senere Aar gjenfunden enkeltvis af samme Samler 
og Kapt. Wielandt. 
15. Melanotus iiiger Pz. — Bornholm, ved Hammeren, 
Juli 1891, en lille Kække, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel og Baron Eosenkrantz. Det følgende Aar gjen- 
funden sammesteds i Antal paa Hvidtjernsblomster, 
i Juni , Kons. Løvendal. Enkeltvis under Stene ved 
Amager paa Bornholms Sydkyst, Juni, Mr. Rye. 

*17a. Syiiaptiis liliformis Fabr. — El. filiformis Fabricius. 
Syst. El. II 235. Synaptus Eschscholtz, Thon. Arch. 
IL 1. 32. (incola Herbst, cinereus 111.). — Husum, 
Sønderjylland, 2 Stykker i Juli 1900, Joh. An- 
dersen. 

20. Agriotes pilosus Pz. — Enkelt ved Kolding, Juni, 
nedbanket af Ask og ved Strandhuse ved Kolding, 
Mai, paa Hvidtjørnsblomster, E. Jürgensen. Hr. L. 
Andersen meddeler, at den er temmelig almindelig 
ved Haderslev. 

21. Agriotes pallidulus 111. — Et Par Stykker, Bognæs, 
Juni, nedbanket af Eg, Ass. West; enkeltvis i Sønder- 
jylland, Juli, L. Andersen og Joh. Andersen. 

30. Ainpediis dibaphus Schiø. — Flere Gange fra Sundby 
Storskov, Lolland, tildels klækket, Apr., Mai og Juni 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

40. Liidius feiTUgiiieiis L. — Klækket af Kmhr. Fabri- 
tius de Tengnagel af Træ fra Sundby Storskov, Juli, 
enkelt, samt oftere af Løvendal og Holstebroe af 
Larver fra Bognæs og Bremersvold Skove. Et eneste 



183 



Exemplar af Imago er fundet i det Fri, nemlig af 
Baron Rosenkrantz ved Lekkende, ved Præstø, Aug. 

42. Me^apeiithes tibialis Boisd. & Lac. — Jægersborg Dyre- 
have, 3 Stkr., Juni, Baron Rosenkrantz. Et enkelt 
Stykke klækket af El fra samme Lokalitet, Mai, Ass. 
West. 

44. Hypolitlms ripariiis F. — Ved Esrom Sø, Juli, i 
Mængde, J. C. Nielsen og enkelt, i April, E. Ro- 
senberg. Strand ved Kolding Fjord, Juli, E. Jiirgensen. 
Ikke sjelden ved Haderslev og Halk i Sønderjyllandi 
L Andersen. 

51. Diacanthiis querciis Gyll. — Enkelt i Ry Nørreskov, 
Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel og i Nørholm 
Skov V. Varde, Juli, Jensen- Haarup. En lille Række 
nedbanket af Eg ved Gram, Sønderjylland, Juni, 
Wielandt. 

54. Diacautlius impressiis F. — Teglstrup Hegn , Juni 
og Juli, en længere Række, Baron Rosenkrantz. 
Hornbæk, Juli, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Enkelt, nedbanket af Fyr ved Slesvig, Juli, Joh. 
Andersen. 

55. Diacanthiis metallicus Payk. — Horsens, enkelt,. 
Jensen-Haarup. 

58. Diacanthiis castaueus L. — Enkeltvis i Gels Skov, 
Mai og Juni og i Teglstrup Hegn, Juni og Juli, 
Baron Rosenkrantz. Greisdalen ved Vejle, Juni, og 
Stenderup Skov, paa Gran, Mai, E. Jiirgensen. 
*58a. Diacanthiis purpureus Poda. — El. purpureus Poda. 
Ins. Mus. Graecensis (Gratz) 1761. p. 41. El. chry- 
somelinus Müll. Zool. Dan. Prodr. 1776. p. 60. El. hae- 
matodes Fabr. Gen. Ins. I. 271. 35. Syst. El. IL 
237. 81. Kiesw. Nat. d. Ins. Deutschl. IV. 279. — 
Med Hensyn til Synonymien bemærkes, at denne 
Art oftest er kjendt under Navnet haematodes F. 
Dette Navn kan dog ikke bibeholdes, da saavel 
Müller som Poda har beskrevet Arten før Fabricius. 
Forfattere, der, som Poda, hører til Tiden før Linnés 



184 



Systema naturæ 12. Udgave bliver i Almindelighed 
ikke tagne i Betragtning, og det laa derfor nær at 
indføre Mullers Navn for denne Art, men da de fleste 
nyere Forfattere, saasom Harold & Gemminger, Hey- 
den, Keitter & Weise, alligevel benytte Fodas Navn, 
har jeg foretrukket at følge disse. 

Hr. Wielandt har i sin Samling et Stykke af 
denne Art, som han erindrer at have taget i en Bøge- 
stub i Grib Skov i Juli 1886, men sorn har hen- 
staaet ubestemt. Hr. L. Andersen har taget den i 
temmeligt stort Antal i Sattrup Skov, Sønderjylland, 
dels i Hvidtjørnsblomster og dels nedbanket af Kg 
og tilføjer, at efter Prof. Wiistneis Meddelelse skal 
den i de sidste Aar være næsten helt forsvunden fra 
denne Lokalitet. 

59. Athous mutilatus Kosen h. — Et enkelt Stykke, klækket 
af Træ fra Sundby Storskov, Juli, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

61. Athous rhombeiis 01. — Klækket af Træ fra Sundby 
Storskov, Juli, i Antal, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. 3 Stkr., i Eg, ved Bognæs, Aug., Ass. West. 

66. Campylus denticollis F. — Enkeltvis ved Haders- 
lev, i Mangstrup, Tørning og Fredsted samt ved 
Vejle, mest paa Eg, en enkelt Gang paa Bøg, L. An- 
dersen. Enkeltvis ved Gjessø, S. for Silkeborg, Juni, 
Esben Petersen, S. Pedersen og Mr. Eve. 



Dascillidae. 



3. Helodes margiiiata F. — Foruden tidligere nævnte 
Findesteder anføres, Lethraborg, Juni, 4 Stkr., E. Ro- 
senberg. Tase Skov ved Bavelse Sø , Sydsjælland, 
Juni, i Antal, 0. Holstebroe og Forf. Almindelig i 
Skove ved Kolding paa vilde Kirsebær, Juni, E. Jiir- 
gensen. 
12. Prionocyphou serricoruis Ph. Müll. — Enkeltvis, 



185 



Lilleklint, Møen, Juni, Kmlir.. Fabritius de Tengnagel. 
Klækket, i Juli, af Dynd fra en hul Ahorn i Jægers- 
borg Dyrehave, enkelt, Schlick. I stort Antal, i hule 
Træer, i Skovene ved Løvenholt, Salten, Juni, Kons. 
Løvendal og Mr. Kye. Frejlev Skov, kætset. Juni, et 
enkelt Stykke. O. Holstebroe. 

14. Scirtes orbicularis Panz. — Munke Mose, Juni, enkelt, 
N. P. Jørgensen. 

15. Eiibria palustris Germ. — Skoveng ved Kolding, 
fra sidst i Juni til først i Juli, vistnok paa Bukke- 
blad, E. Jiirgensen og Holstebroe. Enkelt paa en 
Skoveng ved Vejle Fjord, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. 

16. Dictyopterus miiiutus F. — Enkelt, paa en Mur, 
östlolhind, Syd for Sundby Storskov, Aug., Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Esrom, enkelt, Kapt. Wielandt. 

46a. Dictyopterus affluis Payk. — Lycus affinis Paykull, 
Faun. Suec. 2. 176. Pyropterus affinis Muls. (nigro- 
rubra a. ? De Geer). — 1 Engen mellem Onsild 
Station og Lindum Skov fandt Hr. Holstebroe, i raad- 
dent Træ paa en Birk, 2 Pupper, der klækkedes i 
Juli, og viste sig at være denne for vor Fauna 
ny Art. 

17. Dictyopterus Cosuardi Guér. — Pomle Nakke, Øst- 
falster. Juni, 4 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel, 
Enkelt i Skoven ved Gaabense, Jensen-Haarup. 

51. Podabrus alpiuus Payk. — Foruden tidligere anførte 
Findesteder nævnes: Sønderjylland, enkeltvis, i Juni, 
i Rævkjær og lliis Skove, L. Andersen. Lethraborg, 
enkeltvis, Juni, Forf. 

22. Thelephorus violaceus Payk. — Af ny Findesteder 
for denne Art anføres: Sønderjylland, Kævkjær, 
Riis og Gravenshoved Skove. Juni, enkeltvis, L. An- 
dersen. Tase, ved Bavelse Sø, Sydsjælland, Juni, en 
lille Række, Holstebroe og Forf. Enkelt ved Arnager 
Fiskerleje, Bornholms Sydrand, Juni, Forf. 

30. Thelephorus sudetica Letzner. — Ved Esbjerg fandt 

13 



186 



Kons. Løvendal, Hr. Jensen-Haarup og jeg, i Juni 
1898, denne Art, i stort Antal, under Tang paa 
Strandbredden. Saa vidt jeg ved er Arten kun 
funden paa denne Lokalitet ved denne ene Lejlighed, 
og Dyrene er sikkert skyllede op af Havet fra en 
anden Lokalitet. 

34a. Thelepliorus pilosiis Payk. — PJnkelt i Kugballegaard 
Skov ved Vejle, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

38. Thelepliorus lateralis L. — Enkelt ved Husum, 
Sønderjylland, Juli, Joh. Andersen. Engang i stor 
Mængde paa Skærmblomster ved en Grøft paa det 
Inddæmmede ved Bremersvold, Lolland, i Juni, Forf. 

44. Rliagonyciia elongata Fall. — Hornbæk, Juni, ikke 
sjælden, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt, i 
Tidsvilde Hegn, Juli, E. Rosenberg. 

4G. Silis bidentata Latr. — Lyngby Mose , Juni -Juli, 
mange. Baron Rosen krantz, E. Rosenberg, 0. Holstebroe 
og flere Samlere. Søborg, Nordsjælland, i Ho paa 
den udtørrede Søbund, Juli, i Antal paa Vand- 
planter ved Odense Aa, Munke Mose, i Juni og Juli, 
ikke sjælden , N. P. Jørgensen. Almindelig i Juni 
ved Haderslev Dam, ogsaa enkeltvis ved Fjorden, 
L. Andersen. 
*(31a. Apalochrus femoralis Er. — Apalochrus femoralis 
Erichson, Entomogr. I. p. 53, Kiesw. Nat. Ins. Deutschl. 
IV p. 577. — Et Par Stykker af denne for vor 
Fauna ny Art er fundet ved Spodsbjærg paa Lange- 
land, i August, af Hr. Cand. W. Schlick. 

65. Malacliiiis inar^iuellus Oliv. — Fænø i Kolding 
Fjord og Stenderup Skov ved Kolding. Juni-Juli, 
i Blomster, E. Jürgensen. Enkelt paa Fano, Jensen- 
Haarup. 

(37. Authocomiis sauguinoleutus F. — Maribo, Juli, i 
Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Tranekjær, 
Langeland, Aug., flere, Schlik. Enkelt paa Møens 
Sydkyst, nær Klintholm Havn, Aug., Forf. 

68. Aiitliocomus fasciatiis L. — En længere Række ved 



187 



Assens, Juli, ogsaa enkeltvis, ved Haderslev, L. An- 
dersen. I Haver ved Kolding, i blomstrende Roser, 
Juli, E, Jiirgensen. 
^71a. Dasytes fusculus 111. — Melyris fuscula Illiger, 
Mag. I p. 82. (femoralis Krynicki , pallipes Fald.). 
- Kmhr. Fabritius de Tengnagel har ved Thureby, i 
Juni, taget et Stykke, som lian mener at höre til 
denne Art. 

73. Dasytes obsciiriis Gyll. — Jægersborg Dyrehave, 
Juni, 4 Stykker, Baron Rosenkrantz. 

74. Dasytes iiiger L. — Sundby Storskov, Lolland, Juni, 
3 Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Thureby, 
Mai, 4 Stkr., og Svendstrup, Juli, enkeltvis, E. Ro- 
senberg. Flere Stykker ved Hammeren, Bornholm, 
Juni, Kons. Lovendal, Dr. Jørgensen, Mr. Rye og 
Forf. 

75. Dolichosoina lineare Rossi. — Sætkjær, Jylland, 
paa Marehalm, Juli, en lille Række, stud. mag. 
Ditlevsen. En længere Række i Sønderjylland, ved 
Husum og Slesvig, Juli, Joh. Anaersen. I Antal 
paa en Skoveng i Kærgaard Skov ved Esbjerg, Juni, 
A. C. Jensen-Haarup, Mr. Rye og Forf. 

7G. Haplocnemus uip'icoriiis F. — Af ny Findesteder 
anføres : Stenderup Skov, kætset mellem smaa Graner, 
Mai og Juni, E. Jiirgensen. Sønderjylland, ved 
Tørning, September, L. Andersen. Klækket af Træ 
fra Redsle Skov, Falster, Juni, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. Hareskov, Nordsj., Juni, Forf., altid kun 
enkeltvis. 

7lJa. Jiilistiis floralis F. — Et Par, Han og Hun, ned- 
banket af Eg, Svenstrup d. 27. G. 97. E. Rosenberg. 

77. Phloeophilus Edvvardsi Stph. — Fortunens Indelukke 
i Jægersborg Dyrehave, kætset i Græsset, Okt., flere, 
Kapt. Wielandt. Sammesteds, i Sept., 3 Stkr., Schlick. 



13* 



188 



Cleridae. 

82, Necrobia ruficollis F. — Af denne Art, der tid- 
lio'ere kun er funden i og omkring Byerne, har Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel , ved Gjedser, i Sept. taget 
5 Stykker paa en død Sælhund paa Strandbredden. 
Et Par Stykker i Esbjerg, Jensen- Haarup. 



Ptinidae. 



88. Ptiims ruflpes F. — Foruden tidligere nævnte Finde- 
steder anføres: Sønderjylland, Styding og Tørning, 
hvor Hr. L. Andersen har nedbanket flere Stkr., af 
gamle tørre Ege- og Hasselgrene, i Juli. 

95. Niptus hololeucus Fald. — Almindelig paa Lofter i 
Hillerød, J. C. Nielsen. I et Posthus i Haderslev er 
denne Art optraadt i massevis i gamle Akter, som 
den har ødelagt, og hvor den tillige har fortæret et 
Par ny Støvler, L. Andersen. 



Anobiidae. 



110. Xestobiiim plumbeum 111. — Klækket i stort Tal, 
deriblandt ikke faa Stykker af den gnle Varietet, af 
Træ fra Sundby Storskov, April og Mai, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. Enkelt i Bognæs, Juni, Ass. 
West. 

117. Xyletimis ater Panz. — Enkeltvis, Fanø, Juni, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Sammesteds, og As- 
serbo Overdrev, enkeltvis, E. Rosenberg. Vosnæsgaard 
Skov, Jylland, Juni, enkelt. Pastor J. Møller. Enkelt- 
vis i Klitterne udenfor Tidsvilde Hegn, Juni, E. Ro- 
senberg, Mr. Rye og Forf. 

117a. Lasioderma testacea Dft. — Ptilinus testaceus 
Duftschmid, Faun. Austr. Kl. 4(3. 7. Lasioderma 
Steph. Hl. Br. Ent. V. 447. — Baron Rosenkrantz 



189 



modtog fra Engestofte, Lolland, en halv Snes In- 
divider af en ham ukjendt Bille, med Angivelse, 
at de var fundne i Urtekramvarer; han bestemte 
dem som hørende til nærværende Art, hvilken Be- 
stemmelse ogsaa viser sig at være rigtig. Det 
har senere vist sig, at de paa Museet, under 
Navnet Cathomma tabaci Guer., opstillede Biller i 
Virkeligheden henhører til nærværende Art, der bør 
indføres paa denne Plads i Fortegnelsen. 

120. Eimeatoma bovistae Ent. Hft. — Klækket i stort 
Antal af Bovister fra Vesterfælled, Febr. -Marts, ogsaa 
nogle Stykker fra Jægersborg Dyrehave, klækkede i 
Marts, E. Rosenberg. 

122. Cathorhania tabaci Guer. — Denne Art udgaar af 
Fortegnelsen, se ovfr. under Nr. 117a. 

127. Lyctiis canaliculatus F. — Enkelt i Sønderjylland, 
under Barken paa en Egestub, i Vesterris, Juni, 
L. Andersen. 



Tenebrionidae. 



1. Blaps mortisaga L. — 1 stort Antal i Kældere i 
Gaabense Færgegaard, Falster, Jensen-Haarup. 

12. Diaperis boleti L. — Foruden i Silkeborg Egnen, 
hvor den oftere er gjenfunden, anføres følgende ny 
Lokaliteter: Tidsvilde Hegn, Mai, Juni og September, 
i Antal, i den hvide Birkesvamp, E. Rosenberg og 
flere Samlere. 

13. Platydema violacea F. — Enkelt, Gels Skov, Dec, 
sigtet i Egeløv, stud. mag. Ditlevsen, og Bognæs, Juli, 
paa Eg, Ass. West. Enkelt, Ulfslyst, Sønderjylland, 
Juni, L. Andersen. 

20. Hypophloeus fasciatiis F. — Foruden det tidligere 
nævnte Fund anføres: Kjeldskov, ved Bremersvold, 
paa en lynslaaet Eg, Juni, i Mænigde. Kons, Løvendal 
ogForf. Midtlolland, i Eg, Juni, en halv Snes Stykker, 



190 



Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Svenstrup, Sjælland, 
Juni, mange, Kons. Løvendal. 

29. Allecula morio F. — Klækket, i stort Antal, af 
trøsket Eg fra Jægersborg Dyrehave, Juni, E. Rosen- 
berg. Flere Gange i Aalholm Slot, Juli, vistnok 
udviklet i gamle trøskede Egebjælker, Forf. 
29a. Allecula Løvendalii Keitt. — Findes udbredt i en 
stor Del af Jægersborg Dyrehave; klækket, i Antal, af 
trøsket Bøgetræ, Mai og Juni, E. Rosenberg. 

31. Mycetocliaris axillaris Payk. — Klækket, i Antal, af 
trøsket Bøgetræ fra Jægersborg Dyrehave, i Mai, 
E. Rosenberg, og i Juni, Ass. West. 



Cistelidae. 

33. Cistela ceramboides L. — Nogle Stykker i Juni, 
Pomle Nakke, Falster, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Klækket af trøsket El fra Jægersborg Dyrehave, Mai, 
5Stkr., E. Rosenberg. Enkelt, i et fugtigt Bøgestød 
i Jægersborg Dyrehave, Juli, Nystrøm. Enkelt, i 
Hyldeblomster, Halskov paa Falster, Juli, Pastor 
J. Møller. 
*35a. Hymenalia ruflpes F. — Cistela rufipes Fabricius 
Eut Syst. 1. 2. p. 44. H. fusca Mulsant, Pect. p. 48. 
(fusca Hl.). — Et enkelt Stykke fra Bornholm , Juli, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

37. Cteniopus siilpluireiis L. — Refsnæs, Juli, i uhyre 
Mængde, Bulbjerg og Skagen, Juli, ikke sjælden, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Vosnæsgaard Skov, 
Juni , i Mængde og Vester Ulslev Præstegaardshave, 
Lolland, Juli, enkelt, Pastor J. Møller. Enkelt, 
Frederiksværk, Juni, Forstkandidat C. Larsen. Flok- 
kevis paa Skærmplanter, Lynæs, Nordsjælland, Juli, 
J. C. Nielsen. I Mængde paa Skærmplanter, især 
Libanotis, paa Samsø, Juli, N. P. Jørgensen. 



191 



Salpingidae. 

39. Salpiiig:us castaueus Panz. — Hornbæk Plantage, 
Juni, i Mængde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Rude Hegn, under Fyrrebark, Marts, i Antal, E. Ro- 
senberg. Boserup og Bognæs, Juni, en lille Række, 
samt Gels Skov, April og Mai, en lille Række, Baron 
Rosenkrantz. Bornholm, ved Stampen, Juni, enketvis, 
Mr. Rye og Forf. Ved Husum, paa Fyr, Juli, Joh. An- 
dersen. 

39a. Salpingus miitilatus Bech. — Enkeltvis paa Fyn, 
ved Marienlund, Nov. og Fruens Bøge, Mai, N. P. 
Jørgensen. 2 Stykker, under Bark paa et udgaaet 
Kirsebærtræ, i Kolding Skov, Sept., E. Jiirgensen. 

40. Salpiiigus foveolatus Ljungh. — Gels Skov, Nov., 
enkelt, Schlick. Als, Mai, enkelt, L. Andersen. 

41. Lissodema cursor L. — Nordskoven ved Jægerspris. 
Juli, tre Stkr., kætsede, E. Rosenberg. Enkelt, Rude 
Hegn, Juni, Kapt. Wielandt. 

45. Rhinosiiniis viridipeuuis Latr. — Paa et gammelt 
Risgærde i Mavrmosen, ved Bremersvold, Mai, i Antal, 
O. Holstebroe, og Oktober, en Række, Forf. Enkelt, 
klækket af Træ fra Sundby Storskov, Lolland, Juni, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
46a. Pytho depressiis L. — Denne Art synes at brede 
sig i Nordsjælland. Foruden Tidsvilde, hvor den 
oftere er taget, er den funden i Rude Hegn, Juni, 
2 Stkr., Mr. Rye, og klækket af Larver fra Gels 
Skov, Aug., Schlick og E. Rosenberg. 



Melandryidae. 

47. Tetratoma aucora F. -- Enkelt, klækket af Træ 
fra Lolland, Mai, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
2 Stykker, nedbankede af gamle udgaaede Pile, Juli 
og Sept., Rævkjær og Styding i Sønderjylland, 



192 



L. Andersen. Enkelt, paa et Risgjærde ved Bremers- 
vold, Lolland, Okt., Forf. 

49. Orchesia sepicola Kosh. — Svenstrup, Sjælland, paa 
Risgærder, Juni og Aug., i Antal, E. Rosenberg. 
Enkelt, Tørning, Sønderjylland, Sept., L. Andersen. 

51. Hallomeims luimeralis Panz. — En halv Snes Stykker 
fremkom i Kmhr. Fabritius de Tengnagels Klækkehus, 
af Træ fra Lolland, i Juli. I Svampe paa en Ka- 
stanjestub, i Kjøbenhavn, Juni-Juli, ca. 30 Stkr., 
Kapt. Wielandt. Østskov ved Sønderby, Nordsjæl- 
land, Aug., i en Svamp paa en Egestub , enkelt, 
E. Rosenberg. 

53. Anisoxya fuscula 111. — En halv Snes Stykker er 
fremkomne i Kmhr. Fabritius de Tengnagels Klække- 
hns, af Træ fra Lolland, Juni. En lille Række paa 
Risgjærder af Poppel, Nellemose paa Fyn, Juli, 
L. Andersen. 

54. Abdera afflnis Payk. — En lille Kække, klækket af 
Svamp paa El fra Hytterkobbel ved Hoptrup, Søn- 
derjylland, L. Andersen. 

55. Abdera flexiiosa Payk. — Kjeld Skov, Lolland, Juni, 
Pastor J. Møller. En lille Række, klækket af Elle- 
svamp fra Tørning, Sønderjylland, Juli, L. Andersen. 

56. Hypiilus qiierciniis Quens. — Boserup, Maj, et Par 
Stykker, E. Rosenberg. 

59. Melaiidrya canaliculata F. — Klækket af Træ 
fra Lolland, Mai, en lille Række, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. Boserup, Juni, en lille Række, Baron 
Rosen krantz, samt enkelt, E. Rosenberg. 

59a. Melaiidrya flavicoriiis Duft. — Enkelt ved Pomle 
Nakke, Falster, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 



Anthicidae. 

68. Authicus iiistabilis Schmidt. — A. instabilis Schmidt, 
i Stett. Ent. H. III p. 184. A. talaris Schiødte, 



193 



Nat Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 38. (humilis Ths. nec 
Germ). — Der forekommer mig ikke at være nogen 
Grund til længere at bibeholde Schiødtes Navn for 
denne Art, der er vel kjendt under det Navn Schmidt 
har givet den flere Aar tidligere. Mine engelske 
Exemplarer ere fuldkomment identiske med de danske. 
Den foreligger fra Æbelø , Korshavn ved Odense 
Fjord og Asnæs, N. P. Jørgensen , fra Refsnæs og 
Botofte og Stengade Strand, paa Langeland, Aug., 
i meget stort Antal, Schlick, og fra Lollands Syd- 
kyst, enkelt, og Korsør Nor, en længere Række, Forf. 
Den er funden i alle Maanederne fra Mai til Septbr. 

69. Aiithiciis bimaculatus III. — Blokhus, Juni, i Mængde, 
Johansen. Bornholm, nær Amager Fiskeleje, paa 
Sydkysten, Juni, i Antal, Kons. Løvendal, Dr. Jør- 
gensen, Mr. Rye og Forf. 

76. Anthiciis ater Panz. — Talrig ved Horsens, Jensen- 
Haarup. Kolding Fjord, i Sigtegods, April og Sep- 
tember, E. Jiirgensen. 



Pyrochroidae. 

78. Pyrochroa rubeiis Schal. — Svanemosen ved Nyraad, 
Sydsjælland, i Antal, i de første Dage af Juni 1897, 
senere enkeltvis, Vald. Nielsen. Rissinge ved Kjer- 
teminde. Juni, i Antal, Forstk. C, Larsen. Vejle, 
Mai, Jensen-Haarup. 

79. Pyrochroa pectiuicornis L. — Kaas Skov, Salling, 
Mai-Juni, 2 Stykker, paa Egestubbe, Pastor J. Møller. 
Lindum Skov, nedbanket af Eg, Juni, enkelt, Forf. 



Mordellidae. 



81. Mordella aciileata L. — Ikke sjelden, i Forsommeren, 
omkring Odense, især paa Ranunkler; i Antal, paa 



194 



Achillea millefoliiim, ved Kværndrup, Juli, N. P. 
Jørgensen. 

82. Mordellisteiia abdominalis F. - Enkeltvis, i Mai 
og Juni, i Taps, Syd for Kolding, og i Fredsted, 
Sønderjylland, L. Andersen. Flere ved Bremersvold, 
Juni, Forf. 

82a. Mordellisteiia liiimeralis L. — T Kmhr. Fabritius de 
Tengnagels og Prof. Gædekens Klækkehuse er frem- 
kommen en større Række, af Træ fra Lolland og 
Gjærdestof fra Frejlev, Juni. Bremersvold, nedbanket 
af et Risgjærde, Sept., enkelt, Pastor J. Møller. 

83. Mordellisteiia lateralis Oliv. — Taasinge, Juli, 
enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 2 Stkr., Gram, 
Sønderjylland, Juli, L. Andersen. 3 Stkr., paa Ris- 
gjærder mellem Nykjobing F. og Frejlev, Juni, Forf. 

88a. Anaspis ruflcollis F. — Foruden Bremersvold, 
Lolland, hvor jeg oftere har gjenfundet den, nævnes: 
Liselund, Møen, hvor Baron Rosenkrantz har fundet 
den i Mængde i Juni-Juli, og Knudshoved, hvor et 
Par Stykker er fundne af Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel i Juni. 



Rhipiphoridae. 
91a. Metoeciis paradoxus L. — Et enkelt Stykke er 
fundet paa en Skjærvebunke paa en Vej ved Hillerød, 
Aug., af Hr. J. C. Nielsen. 



Meloidae. 

94. Meloe brevicollis Panz. — udenfor Jylland , hvor 
den er udbredt og mange Steder almindelig, fore- 
ligger kun et enkelt Fund, nemlig fra Donse, Nord- 
sjælland, hvor Hr. stud. mag. Ditlevsen har fundet 
et enkelt Stykke i Mai. 

95. Meloe variegatus Don. — Almindelig, sammen med 



195 



foregaaende Art, fra April til Juni, i Hedeegne vest 
for Haderslev, L. Andersen, Enkeltvis ved Esbjerg, 
Mr. Rye, Ikke sjælden ved Gjesse, Syd for Silke- 
borg, Lærer S, Pedersen, Salling, Juni, enkelt. Pastor 
J, Møller. 
96. Lytta vesicatoria L. — Foruden tidligere nævnte 
Findesteder anføres : Vester Ulslev Præstegaardshave, 
paa Hængeask, Juni, i Mængde, Pastor J, Møller, 
Tidsvilde Hegn , Juli , Forstk, C. Larsen. Nyraad, 
ved Vordingborg, Juni- Juli, Vald. Nielsen og Forf. 



Oedemeridae. 

98a. Asclera cinerascens Pand. — Skaffogaard, Juni, 
2 Stkr., Pastor J. Møller. 

101. Oedeniera coerulea L. — Bornholm, Juli, mange. 
Baron Rosenkrantz og flere Samlere. 

102. Oedemera croceicollis Gyll. — I Dr. Meinerts 
Tillæg blev omtalt enkelte Fund fra Lyngby Mose. 
Siden den Tid er Dyret oftere taget paa denne 
Lokalitet, endog i ret betydeligt Antfil, i Juni og 
Juli, i forskjellige Blomster. 

105, Clirysautliia viridis Schmidt. — Kapt, Wielandt har 
et Stykke af denne Art fra Esrom, taget i 1887, 
som har henstaaet ubestemt i hans Samling, indtil 
Dyret blev bekjendt fra Tidsvilde. 



Cerambycidae. 

Spondylis biiprestoides L. — Tidsvilde Hegn, Juni, 
enkelt, Cand. Kløcker; sammesteds Rester af døde 
Exemplarer, i stort Antal, paa opstablet Brænde, 
J. C. Nielsen, der ogsaa har taget et enkelt Stykke 
i Hillerød, paa Træ fra Grib Skov, Aug. Endelig 
har Hr. H, Nystrøm i en Have , der støder op til 



196 



Gels Skov, d. 29 Juli, om Aftenen Kl. 10, fanget et 
Stykke, der sværmede henover en Græsplæne. 

5. Criocephalum rusticiim L. — Foruden paa Tøm- 
merpladser, hvor Arten af og til er funden, fore- 
ligger den fra et Hus i Hillerød , hvor Hr. J. C. 
Nielsen har taget den i Antal. 

6. Criocephalum epibata Schie. — Et enkelt Stykke, 
i September, paa et Tømmeroplag ved Haderslev, 
hvor alt Træet siges at stamme fra Skovene i Om- 
egnen, L. Andersen. 

14. Clytus mysticiis L. — Af den sorte Varietet har 
Baron Rosen krantz i Jægersborg Dyrehave taget 
2 Stkr., i Juni. 

15. Gracilia miuuta F. — Amtmandsboligen, Nykjø- 
bing F., Juni-Juli, i stor Mængde, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. I et Hus i Hillerød har den holdt 
sig igennem en Aarrække paa et Loft, i en stor 
Kurv, og kan tages der i Antal i Slutningen af 
Juni, J. C. Nielsen. 

17. Molorchus iimbellatarum L. — Bremersvold, Lolland, 
paa Skjærmblomster, Juni, Pastor J. Møller. I 
Antal, Nordfalster, Esben Petersen. Enkelt i Slesvig, 
nedbanket af Skovæble i Terning, Juni, L. Andersen. 

20. Callidium uiulatiim L. — Et enkelt Stykke ved 
Aabenraa, Juni, L. Andersen. Kjebenhavn, Nyhavn, 
enkelt, Canrl. Kløcker. 

29. Rhagium bifasciatum F. — I Skovene ved Kol- 
ding, ikke sjælden, i Forsommeren; Varieteten med 
Feltet mellem Pletterne helt hvidt er funden i 2 Ex- 
emplarer. Han og Hun, Braradrup Skov, i April, 
E. Jiirgensen. 

30. Toxotus cursor L. — Ry Nørreskov, Juni, 0. Holstebroe. 
32a. Toxotus Lained L. — Paa en Skovvej i Asserbo, ved 

Frederiksværk, Juli, et enkelt Exemplar, Inspektør 
C. Christensen. 
34. Pachyta collaris L. — I Antal ved Vordingborg, 
Duurloo. Bjerremarken paa samme Egn, en længere 



197 



Række, Juni, Vald. Nielsen, og Forf. Knuthenborg 
Park, Juni, nogle Stkr., Kmhr. Fabritius deTengnagel. 
Flere Stkr. i Nørholm Skov ved Varde, Juni- Juli, 
Jensen- Haarup, AJr. Kye og Forf. 

37a. Leptura analis Pauz. — Et Par Stykker er fundne 
af Hr. Jensen-Haarup i Nørholm Skov ved Varde i 
Juni og Juli. 

38. Leptura praeusta F. — Kjeld Skov, Lolland, i 
Hvidtjørnsblomster, Juni, en lille Kække, Pastor 
J. Møller. 

40. Leptura octoinaculata F. — Foruden ved Vejle, 
hvor den ofte er gjenfunden af mange Samlere, an- 
føres: Sønderjylland, Torning, Juli, en lille Kække, 
L. Andersen og i Angel, en Mil Øst for Flensborg, 
i Antal, paa Antkriscns silvestris, Jensen-Haarup. Gjessø 
Skov, Lærer S. Pedersen. 

40a. Leptura sex^uttata F. — En længere Række, 
deriblandt enkelte af den helt sorte Varietet, i Nør- 
holm Skov ved Varde', Juni-Juli, Jensen-Haarup, 
Mr. Rye og Forf. Enkelt i Mausing Skov ved Silke- 
borg, Esben Petersen. Bornholm, ved Almindingen, 
Juni, enkelt, Løvendal. 2 Stkr., kætsede paa Ranunkler, 
i Riis Skov ved Aabenraa, Juni, L. Andersen. En- 
kelt, Gram, Juni, paa Hindbær, Kapt. Wielandt. 
*34b. Leptura sexuiaculata L. — L. sexmaculata Linné, 
Syst. Nat. Ed. X. p. 398. L. trifasciata Fabricius, 
Ent. Syst. I. 2. p. 349. — Et enkelt Stykke, ned- 
banket, i Hornbæks Plantage, i Juni, Kons. Løvendal. 

47. Leptura atra F. — Af og til, i Antal, i Hun- 
derup Skov, Fyn, i Forsommeren, ofte sværmende i 
Solskinnet, N. P Jørgensen. 1 Sønderjylland er den 
almindelig i Brombærblomster, Juni, L. Andersen. 

51. Leptura revestita E. — Enkelt, i et Egekrat ved 
Odense Kanal, Juni, N. P. Jørgensen. Tirsdagsskoven 
ved Hillerød, Juni, J. C. Nielsen. 

53. Astynomus aedilis L. — Hillerød, paa Træ fra Grib 
Skov, Aug.-Sept. , endog saa sent som 15 Nov., 



198 



J. C. Nielsen. Flere, i Oktober, paa Skibsbroen i Ha- 
derslev, L. Andersen. 

59. Po^oiiocherus fasciciilaris F. — Et Par Stykker, 
paa Granris, ved Gjerup, Fyn, September, N.P.Jør- 
gensen. Tidsvilde, Juni, i stort Antal, flere Samlere. 

60. Pogonocherus hispidus F. — Enkelt i Mausing 
Skov, ved Silkeborg. Esben Petersen. Enkelt, Brede, 
Juni, stud. mag. Ditlevsen. Enkelt, i Sønderjylland, 
ved Styding, Juni, L. Andersen. 

64. Monocliamus sutor L. — Enkelt i Vojens, Sønder- 
jylland. Juni, L. Andersen. 

65. Mouochauius sartor F. — Kolding Havn, Juli, 
enkelt, E. Jiirgensen. Enkelt ved Aabenraa, Juni, 
L. Andersen. 

67. Mesosa nubila 01. — Enkelt ved Silkeborg, Esben 
Petersen og i Christiansdal i Sønderjylland, Juni, 
L. Andersen. 

71. Saperda scalaris L. — Klækket, i meget stort Antal, 
af Træ fra Hald Skov, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

75. Oberea linearis L. — Frejlev og Roden Skove paa 
Lolland, Juni, 4 Stykker, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Ved Hillerød og Frederiksborg Nyhuse, Juli, 
J. C. Nielsen. Ved Laurbjerg i Jylland fandt Told- 
assistent Holstebroe nogle Stykker i Juni. og nogle 
Dage senere fandtes et stort Antal, sværmende om 
gamle Hasselbuske, paa samme Sted, af Mr. Kye, 
Mr. Skinner og Forf. 



Curculionidae. 
Baryuotus moereus F. — Strand ved Stenderup 
Skov, Juni og Juli, enkeltvis, E. Jiirgensen. Skoven 
ved Hammershus, Bornholm, flere, ædende af Bladene 
paa Mercurialis perennis, Juni, Forf. Enkelt i Erme- 
lunden, paa Ler, Marts, E. Rosenberg. Et Par Stykker 
i Juni, Eisbøl, Sønderjylland, L. Andersen, og en- 
kelte ved Husum, Joh. Andersen. 



199 



4. ßaryiiotiis Schøuherri Zett. t- Enkelt ved Skorpincr, 
Aug., og ved Lønstrup, Juni, stud. mag. A. Ditlevsen. 

5. Cneorhiiuis exaratus Schenh. — Lindum, Juni, 
Pastor J. Moller. Sandet Mark ved Borup Station, 
Mai, og Jægerspris, Juni, begge Gange et Par Stykker, 
Forf. 

9. StrophosoiiiHs ciirvipes Ths. — Sødringholm, Juli- 
Aug., enkeltvis, Kosenkrantz. Vrist Klit, S. C Harboor, 
Juni, i Antal, Fort. 

11. Strophosoniiis limbatus F. — En længere Kække, 
Frøslev, Sønderjylland, Mai, L. Andersen. 

13. Brachyderes iiicauus L. — Silkeborg Nørreskov, 
nedbanket af Birk, et Par Gange, i Juli, N. P. Jørgensen. 
Tidsvilde Hegn, ret hyppig, Juni, Forf. Husum, 
Juli, paa Fyr, en lille Række, Joh. Andersen. 
*14a. Sitona cambrica Stph. — S. cambricus Stephens, 111. 
Br. Ent. IV. p. 140. (cribricollis Gyll.). — I slaaet 
Græs ved Langensø, Fyn, Juli 1870, 2 Stkr. , N. P. 
Jørgensen. Et Stykke fandtes af Hr. A. C. Jensen- 
Haarup, i April 1901, ved Jerne Præstegaardshave, 
ved Esbjerg, derefter enkelte i Kærgaards Skov og 
endelig et større Antal, ved Roden af Ærteblomstrede, 
ved Stranden mellem Hjerting og Esbjerg, af samme 
Samler og ^Ir. Rye. 
*17a. Sitona cyliiidricollis Fahrs. — Cure, cylindricollis 
Fahraeus, i Schønh. Gen. Cure. VI. 1. 269. S. 
meliloti Walt. Ann. and Mag. XVII. 232. — Arnager 
Fiskerleje, Bornholm, Juni, enkelt, Forf. 

25a. Polydrosus flavipes De G. — Enkelt, paa Eg, i Sty- 
ding, Sønderjylland, J\lai, Joh. Andersen. 

31. Tanymeciis palliatus F. — Vester Ulslev Præste- 
gaardshave og Bremersvold. Lolland, i Juni-Juli, paa 
Tidsler, flere, Pastor J. Moller. Gjenfunden ved 
Husum, i .Lili 1900, Joh. Andersen. 

32. Chloi'ophauiis viridis Linn. — Ligeledes gjenfunden 
ved Husum, i Juli 1900, Joh. Andersen. 

35. Otiorhyiichus pabiiliuus L. — Enkeltvis ved Lejre, 



200 



Mai, Løvendal og Forf. I en Plantedynge ved 
Næsby, Mai, en halv Snes Stykker, N. P. Jørgensen. 
Enkelt ved Husum, Juli, Joh. Andersen. 

39. Otiorhyuchus siilcatus F. — Amtmandshaven Ny- 
kjøbing F., hele Sommeren, i stort Antal, Kmlir. 
Fabritius de Tengnagel. 

42. Otiorhynchus luiciuatus Germ. — Liselund, Møen, 
Mai-Juni, en lille Kække, Kosenkrantz. 

44. Otiorhynchus lig-neiis Uliv. — Ikke sjælden i Egnen 
om Esbjerg, A. C. Jensen-Haarup. Meget almindelig 
ved Harboøre. Forf. Thisted, i en Sandgrav, Juni- 
Juli, i Mængde, Knihr. Fabritius de Tengnagel. 

48. Omias mollicoiims Ahr. — Cure, mollicomus Ahrens 
N. Schrift. Nat. Ges. Halle II. 2. 17; Om. Boheman 
i Schönh. Gen. Cure. p. II. p. 506. — Denne Art, 
der i tidligere Fortegnelser, paa Grund af en Bestem- 
melsesfejl, har været opført under Navnet O. brun- 
nipes Oliv., er endvidere funden af Hr. Pastor J. 
Møller, i flere Expl., Juni-Juli, i Vester Ulslev Præ- 
stegaards Have, Lolland, under Pilebuske. 
*48a. Omias araneiformis Sehr. — Cure? araneiformis 
Schrank, Enum. Ins. p. 125. (brunnipes Oliv.). — 
Funden i Jordbær i Vilvordes Have, Charlottenlund, 
Juni-Juli, H. P. Duurloo og senere W. Lundbeck. 

62. (jFOUops lunatus F. — Aalbæk Præstegaard, i en 
Lade, Aug.-Sept, talrig. Pastor J. Møller. Lillerød, 
Sept., E. Rosenberg. Brede, Nordsjælland, Sept., 
i Antal, Forf. 

63. Ortliocliaetes setlg;er Beck. — Enkelt, Fruens Bøge, 
ved Odense, N. P. Jørgensen. 

74. Hypera murina F. — Enkelt paa Bornholm, ved 

Amager Fiskerleje, Juni, Forf. 
77. Hypera trilineata Marsh. — p]t Far, Frederiksdal, 

Juli, Kapt. Wielandt. 
79. Hypera plautag;inis De G. — Salling, April og Juli, 

enkeltvis, Fastor J. Møller. Harboøre, Juni, Nørholm 

Skov, ved Varde, Aug., og Gels Skov, Mai, enkeltvis, Forf. 



201 



81. Hypera miitabilis Germ. — Enkelt ved Lekkende, 
Aug., og Færgegaarden, Thy, Sept., Baron Rosenkrantz. 
Enkelt, Bremersvold, Lolland, Nov., Forf. 
*82a. Limobius dissimilis Hbst. — Cure, dissimilis Herbst, 
Natursystem VI. p. 290. Limobius Schh. — Et Par 
F]xemplarer, i Mai 1888, i Nellemose paa Fyn, L. An- 
dersen. 8 Stkr. paa Bornholm, i Juli 1891, Baron 
Rosenkrantz. Enkelt ved Hammeren, Juni, Mr. Rye. 
3 Stkr. ved Husum, Juli, Joh. Andersen. 

85. Cleoniis trisnlcatus Hbst. — Enkeltvis ved Kolding, 
Mai-Juni, E Jfirgensen. 

86. Cleouus albidiis F. — Foruden tidligere nævnte Finde- 
steder anføres: Strand ved Stenderup Skov, Mai, 
E. Jürgensen. Helsingor, ved Stranden, Mai-Juni, 
Rosenkrantz. Tidsvilde, Silkeborg, Bornholm, flere 
Samlere. 

88. Cleoims nebulosiis L. — Enkelt, Tidsvilde, Juni, 
Ass. West, samt Nørholm Skov ved Varde og Skjør- 
ping, begge Steder i Aug., Forf. 

91. Lixus turbatiis Gyll. — Et større Antal er frem- 
kommet, dels ved Klækning af Pupper fundne i 
Stængler af Cnidium venosum, dels kætsede, fra Lyngby 
Mose, Prof. Gæ,deken , Baron Rosenkrantz og 
andre Samlere. Skolebestyrer N. P. Jørgensen har 
fundet den i Mængde, i Mai, paa en Mark ved 
Odense, paa Anthriscus sUvestris, senere klækket 
adskillige Expl. af Stængler af samme Plante, og 
endelig fundet enkelte ved Killerup, Aug. Enkelt, 
Mai, i Eisbøl, Sønderjylland, L. Andersen. 

97. Hylobius fatuus Rossi. — Enkelt ved Marienlund, 
Fyn, Aug., N. P. Jørgensen. 2 Expl. ved Gaabense, 
A. C. Jensen- Haarup. 

99. Pissodes notatus F. — Tidsvilde Hegn, paa Fyr, 

Juni, E. Rosenberg og flere Samlere. 
102. (irypidius bruuuirostris F. — Ikke sjælden i Munke 
Mose, ogsaa ved Ullerslev og Vosemose, Fyn, i Opskyl 

14 



202 



om Foraaret, N. P. Jørgensen. Marts og Sept. paa 
Hunetorp Hede ved Ræbild, Joh. P. Johansen. 
103. Erirhinus festucae Hbst. — Denne Art tør vel 
kaldes ret almindelig, og er ialfald meget udbredt: 
den angives fra Odense, almindelig i Opskyl, N. P. 
Jørgensen, Freilev, Lolland, Juni, Pastor J. Møller, 
Søndersø og Dronninggaard, Sjælland, Forf. 

105. Erirhinus scirrhosus Schh. - Søborg, Juli, Vose- 
mose, Mai, og Munke Mose, Fyn, April, N. P. Jør- 
gensen. Enkelt ved Nyraad, Sydsjælland, Sept., Forf, 

106. Erirhinus pilumuus Schh. — funkelt ved Ribe, Juni, 
Kapt. Wielandt. 

108. Erirhinus aethiops F. — Foruden enkelte spredte 
Fund i Gels Skov, er den funden i stort Antal ved 
Skovrøddam i Rude Hegn, i April og Mai, dels sigtet 
i Opskyl, dels funden siddende paa Græsstraa, af 
Prof. Gædeken, E. Rosenberg og flere Samlere. 
Tidsvilde, Juni, Ass. West. 

109. Erirhinus bimaculatus F. — Enkeltvis ved Sødring- 
holm, Juli, Rosenkrantz, Jævnlig ved Esbjerg, Jensen- 
Haarup. I stort Antal under Stene og i Fanghuller 
ved Harboøre, Forf. 

116. Dorytomus taeniatus F. — Enkeltvis paa Stranden 
ved Guldborgsund , Juli , Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Aabenraa, en lille Række, L. Andersen. 
Bøgehoved, Sønderjylland, Juni, enkelt, Joh. Andersen. 

117. Dorytomus majalis Payk. — Klitterne ved Blokhus, 
Juli, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

124. Mecinus collaris Germ. — Marskenge i Esbjerg- og 
Ribe-p]gnen, A. C. Jensen-Haarup. 
*130a. Bagous argillaceus Gyll. — Rhynchaenus argillaceus 
Gyllenhal III. 542. (incerata Gyll. , encaustus Boh., 
halophilus Redtb.). — Et enkelt Stykke med lysgult 
Lokalitetsmærke, men uden nærmere Angivelse af 
Tid og Sted, Kons. Løvendal. 

131. Ba^'ous limosus Gyll. — Ved Donse Damme er den 
i de senere Aar optraadt i meget stort Antal i Op- 



203 



skyl, navnlig i Mai. flndvidere er den funden i 
Sanderum Mose, Fyn, Mai og Juni og ved Lethra- 
borg, Aug., i Antal, N. P. Jørgensen. 

132. Bagoiis diglyptiis Schh. — Enkeltvis ved Aaen i 
Fruens Bøge ved Svendborg, Juli og September, 
N. P. Jørgensen. Enkelt ved Aalborg, Joh. P. 
Johansen og i Eisbol, Sønderjylland, i April, L. An- 
dersen. 

135. Bagoiis temp esti VUS Hbst. — Oftere i Antal ved 
Donse Dam, af flere Samlere. Ikke sjælden omkring 
Odense, N. P. Jørgensen. Kude Hegn, i Antal, 
April, Kosen krantz. 

13(3. Bag'ous frit Hbst. - Nogle Stkr. i Opskyl ved Vose- 
mose, Mai, N. P. Jørgensen. Enkelt ved Donse 
Dam, Mai, Forf. 

147. Brachoiiyx iiuligena Hbst. — Foruden i Nordsjæl- 
land, hvor den ofte er funden i Antal, anføres 
Husum i Sønderjylland, hvor en lille Kække er taget 
i Juli af Joh. Andersen. 

151. Apiou Marshami Stph. — I Vejleegnen har jeg flere 
Gange truft'et den paa forskjellige Steder, dog noget 
sparsomt. 

153. Apiou peuetraus Germ. — Vildsund ved Thisted, 
Sept., en lille Kække, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Enkeltvis, flere Gange, i Sept., paa Tidsler ved Kil- 
lerup, Fyn, ligeledes, i Juli, ved Vallø, N. P. Jørgensen. 
Enkelt, Juli, ved Husum, L. Andersen. 

154. Apiou ouopordi Kirb. — Hr. N. P. Jørgensen med- 
deler om denne Art, at den foruden paa Onopordon 
ogsaa jævnlig findes paa de aim. Tidselarter. 

155. Apiou stolidum Germ. — Enkeltvis omkring Odense, 

et Par Gange i September, N. P. Jørgensen. Enkelt, 
Husum, Juli, Joh. Andersen. 
*156a. Apiou uiillum Bach. — Apion milium Bach, Käferfn. 
11. p. 198 (annulipes Wenck). — I Antal ved Lek- 
kende, Sydsjælland, i Juli- Aug., Baron Rosenkrantz. 
158. Apiou atomarium Kirb. — Fano, Aug., i stor 

14* 



204 



Mængde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltvis, 
Lekkende, Aug., Baron Rosenkrantz. Hvorup, Mai 
og igjen i Sept. -Okt., Joh. P. Johansen. 

1(31. Apion |!;enistae Kirb. — Flere Steder i Silkeborg- 
egnen, Juni, i Antal, Forf. Esbjerg, i Antal, Mr. 
Rye. 

162. Apion pallipes Kirb. — Killerup, Fyn, i Sept., i 
Antal paa Mercurialis, N. P. Jørgensen. Helsingør, 
skarevis, Sept., Baron Rosenkrantz, 

169. Apiou immune Kirb. — Enkelt paa Als, i Mai, 
L. Andersen. 

170. Apion pubescens Kirb. — Falsters Østkyst, enkeltvis, 
i Sept., Krahr. Fabritius de Tengnagel. Vallø Dyre- 
have, Juli, en Række kætset paa Latkyrus pratensis, 
Killerup, Okt., samt Korshavn, Juli, enkeltvis, N. P. 
Jørgensen. 

171. Apion simile Kirb. — I Munke Mose ved Odense, 
sigtet i nedfaldent Løv, tidlig om Foraaret, N. P. 
Jørgensen. Hornbæk Plantage, Juni, flere. Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Oftere nedbanket fra Birk 
eller sigtet af nedfaldent Birkeløv i Nordsjælland, 
Forf. 

173. Apion seniculus Kirb. — Skolebestyrer N. P. Jør- 
gensen meddeler, at han altid har fundet denne Art 
paa ærteblomstrede Planter, derimod aldrig paa 
Origanum vulgare, hvilken Schiødte angiver som Foder- 
plante, skøndt han oftere har søgt den paa denne 
Plante. 

175. Apion dissimile Germ. — Rugballegaard Skov ved 
Vejle, Sept., flere, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
*178a. Apion Bohemani Ths. — Apion Bohemani Thomson, 
Skand. Ins. VII. p. 60. (ononicola Bach, ononidis 
Gyll.). — Et enkelt Expl. fra Egnen om Himmel- 
bjerget, Juli, N. P. Jørgensen. Muligvis vil Arten 
ved nærmere Undersøgelse af hvad der henstaar 
under Navnet apricans i Samlingerne, vise sig at være 
mere udbredt her i Landet. 



205 



182 Apioii ebenmum Kirb. — Vejle Nørreskov, Juni, en- 
keltvis, Skovene omkring Nykjøbing F., ikke sjælden, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Munkebjerg ved Vejle, 
Aug., en Række, N. P. Jørgensen. Askov, Aug., flere, 
Joh. P. Johansen. 

184. Apioii snlcifrons Hbst. — Hvorup , Juni og Sept., 
mange, Joh. P. Johansen. 

190. Apion miiiiiniira Hbst. — Bulbjerg, Juli, et Par Expl., 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

192. Apiou sorbi F. — Enkeltvis omkring Odense, N. P. 
Jørgensen. Nogle Stykker ved Nykjøbing F., Juni, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Slagslunde Overdrev 
ved Ølstykke, Aug., enkelt, Forf. Bøgehoved, Søn- 
derjylland, Mai, 3 Stkr., L. Andersen. 
*192a. Apioii Hookeri Kirb. — Apion Hookeri Kirby , Mon. 
p. 69. (rotundicolle Meg.). — Denne Art har været 
kjendt af Samlerne i mange Aar, men er hidtil ikke 
anført i Fortegnelsen. Den er optraadt i Mængde 
paa Grøftevolde ved Taarnby Strandfælled paa Amager 
og er her taget af de fleste kjøbenhavnske Samlere. 
Endvidere anføres følgende Fund: Odense, Efteraaret 
1875, i stort Antal, senere ved Tommerup, Vejle, 
Asnæs, Sebber og flere Steder, N. P. Jørgensen. 
Bremersvold, Lolland, Juni, en Kække, Forf. Als, 
Mai, et Par, L. Andersen. 

194. Apion colinnbiimm Germ. — Sattrup, Sønderjylland, 
Mai, 4 Stkr., L. Andersen. 

195. Apioii intrusuiii Gyll. - Aalborg, Juni, Joh. P. Jo- 
hansen. PJnkeltvis, eller i mindre Antal, paa Slags- 
lunde Overdrev ved ölstykke, Aug., Vindstrup Over- 
drev, Sydsjælland, Juni, Bremersvold og Freilev paa 
Lolland, Juni og Sept. og Nørholm Skov ved Varde 
Aug., Forf. 

19(). Apioii pisi F. — Attelabus pisi Fabricius, Syst. El. 
II. p. 425. (gravidum 01.). — Denne Art, der i 
tidligere Fortegnelser har staaet opført under Navnet 
A. Sundevalli, er ret udbredt over hele Landet paa 



206 



Kløver. Almindelig, mange Steder, især paa Kljøver, 
saavel paa Fyn og Sjælland som i Nørrejylland, især i 
Juli-Aug., N. P. Jørgensen. Taps, Juni, 0. Holstebroe. 
Flere Steder paa Sjælland , paa Bornholm , Lolland 
og ved Hvorup i Jylland, i alle Sommermaanederne, 
Forf. 
199. Apiou criieutatiim Walt. — En længere Række, i 

Juli, ved Husum, Joh. Andersen. 
202. Apion sanguineum De Geer. — Enkelte Stkr., Mai- 

Juni, i Eisbøl, L. Andersen og Joh. Andersen. 
*206a. Apion sedi Germ. — Apion sedi Germar, Mon. HI. 
p. 49. (tumidicolle Bach). — Refsnæs, Juni 1896, 
3 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Arten an- 
gives at leve paa sandede Steder paa Sedumarter 
især S. album og 5. acre. 

208. Magdalimis diiplicatiis Germ. — Foruden tidligere 
nævnte Findesteder, hvor den ofte er gjenfunden, 
anføres: Boserup, Juni, enkelt. Baron Rosenkrantz, 
ved Dronninggaard , Juni, 4 Stkr., E. Rosenberg. 
3 Stkr., paa Fyr, i Juli, ved Husum, Joh. Andersen. 

210. Magdalinus aterrimiis F. — Enkelt, Jægersborg Dyre- 
have, Juni, Baron Rosenkrantz. 

211. Magdalinus cerasi L. — Nogle Stkr., paa Eg, ved 
Svendstrup, Sjælland, Juni, E. Rosenberg. 

212. Ma^dalinus barbicomis Latr. — Agdrup, Juli, en 
Række , Joh. F. Johansen. Bollerslev, Sønderjylland' 
Juni, en lille Række, L. Andersen. 

215. Balaiiiims venosus Germ. — Enkelte ved Lekkende, 
Sødringholm samt Helsingør, Juli-Aug., Baron Ro- 
senkrantz. Fænø ved Kolding Fjord, paa Eg, Juli, 
E. Jlirgensen. Enkeltvis, i Juni, ved Rævkjær, Sønder- 
jylland, L. Andersen. 

217. Balauiiius cerasorum Hbst. — Enkelt, nedbanket af 
Slaaen ved Vejle Sø ved Holte, Aug., Wielandt. 
Enkelt, Lekkende, Aug., og Meulenborg, Nordsjælland, 
Juni, Baron Rosenkrantz. 



207 



218. Balaniims crux F. — I Antal paa Pil, i Juli 1900, 
ved Slesvig og Husum, Joh. Andersen. 

221. Anthoiiomiis drupariim L. — I Antal ved Tase, 
Sydsjælland, Juni, O. Holstebroe og Forf. 

224. Anthouomus spilotus Redt. — Vest for Kolding, i 
levende Hegn, paa Slaaen og Hvidtjørn, Okt.-Nov., 
enkelte Aar ikke sjælden, E. Jürgensen. 

230. Orchestes rufiis Oliv. — Enkelte Stykker i Nørholm 
Skov ved Varde, Juni og Aug., A. C. Jensen-Haarup 
og Forf. Enkeltvis paa unge p]lme i Næsbyhoved 
Skov, N.P.Jørgensen. En lille Række, i Juni, ved 
Aabenraa, L. Andersen. 
*230a. Orchestes alni L. — Cure, alni Linné, Syst. nat. ed. X. 
p. 381. — Slesvig, Aug., 3 Stkr., L. Andersen. 

232a. Orchestes semirufus Gyll. — Lyngby Mose, enkelt. 

Juni, Kapt. Wielandt. 
*232b. Orchestes pubescens Stev. — Cure, pubescens von 
Steven, Mus. Mosq. II. p. 101. (pilosus Gyll.). — 
Funden i Lyngby Mose , dels kætset, dels nedbanket 
af Birk, Juli, Kapt. Wielandt og andre Samlere. 
Arten varierer en Del i Farve, men synes dog altid 
at adskille sig i Habitus fra O. Scutellaria, af hvilken 
denne, saavelsom ogsaa foregaaende Art, af mange 
Forfattere anses for en Varietet. 
*235a. Orchestes saliceti F. — Cure, saliceti Fabricius, Ent. 
Syst. I. 2. p. 446, Paykuli, Mon. Cure. 1792. p. 66. 
(scutellata Schwamm.). — Paa Salix cinerea og ca- 
praea flere Steder omkring Odense, Mai- Juni; ogsaa 
i Opskyl fra Aaen ved Dalum, i April, mange, 
N. P. Jørgensen. I Kærgaard Skov ved Esbjerg, 
flere, A. C. Jensen- Haarup. 

236. Orchestes decoratus Germ. — Bramdrup Skov ved 
Kolding, Juni-Juli, enkelte Aar almindelig, E. Jür- 
gensen. 

238. Orchestes sig-iiifer Creutz. — Jægersborg Dyrehave, 
paa Eg, i stort Antal, Sept., E. Rosenberg. 
*244a. Tychius genistae Boh. — Tychius genistao Boheman, 



208 



i Schönherrs Gen. Cure. VII, p. 301. — Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel har taget en lille Række af 
denne ny Art i Hornbæks Plantage, Juni. 
*245a. Tychius squamulatus Gyll. — Rhynchaenus squarau- 
latus Gyllenha] , i Schönherrs Gen. Cure. III. 404. 
(Kirbyi Wat., flavicollis Stph. ?). — Funden af Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel i Frederikshaab Plantage ved 
Vejle, Juni, paa Fanø, Aug. og paa Bornholm, Juli, 
flere. 

246. Tychius Sclmeideri Hbst. — I stort Antal paa An- 
thyllis vulneraria, paa Skrænter ned mod Stranden, 
ved Esbjerg, Juni-Juli, A. C. Jensen-Haarup. Taps 
Nørreskov S. f. Kolding samt Gels Skov, Aug., 
O. Holstebroe. 

247. Tychius junceus Reich. — Eisbøl, Sønderjylland, 
Juni, en lille Række, L. Andersen. 

*247a. Tychius meliloti Stph. — Tychius? meliloti Stephens 
111. Br. Ent. IV. 55. — Voergaard Strand, ved Kol- 
ding, Juli 1889, paa MelUotus officinalis, i Antal, 
U. Holstebroe. Møens Sydkyst tæt ved Klintholms 
Havn, Aug., nedbanket af ovennævnte Plante, i 
Antal. Forf. 

*247b. Tychius tibialis Boh. — Tychius tibialis Boheman, 
i Schönherrs Gen. Cure. VII, p. .310. (nigrirostris 
Walt.). — Hr. A. C. Jensen-Haarup har, mellem 
sit i Varde-P]gnen i Forsommeren 1901 indsamlede 
Materiale, fundet et Par Expl. af denne Art og senere, 
sammen med Mr. Rye fundet nogle flere, men meget 
enkeltvis, langs Stranden ved Esbjerg, ved at ryge 
mellem Græs og Lyng. 
251. Hibiuia primita Hbst. — Enkeltvis ved Hunderup 
og Killerup, Fyn, Sept., kætset, og i Ullerslev Mose, 
Mai, i Opskyl, N. P. Jørgensen; Liselund, Møen, 
Juni, Baron Rosenkrantz, samt paa Banedæmningen 
ved Kolding Fjord, Aug., E. Jiirgensen. 
254a. Cionus hortulauus Marsh. — 3 Stkr. paa Scrophu- 



209 



laria aquatica, i Juli, ved Husum, Sønderjylland, 
Joh. x\ndersen. 

255. Cioims pulchellus Hhst. — Bornholm, Juni, en lille 
Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel; Kolding, paa 
Brunrod, enkelte Aar hyppig, E. Jiirgensen. Almin- 
delig paa Scrophu/aria nodosa i Juni-Juli ved Ha- 
derslev, L. Andersen, ligeledes ved Husum, Joh. An- 
dersen. 

259. Grymnetron micros Germ. — Eisbøl , Sønderjylland, 
2 Stkr., i Juli, L. Andersen. 

259b. Gymiietrou liiiariae Panz. — Stenderup Strand, i 
Kodgaller paa Linaria, Aug.-Sept. , E. Jiirgensen. 
Klækket i Antal, af Galler paa Linaria, indsamlede 
paa Fanø, Aug., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Klækket i Mængde af Rodgaller paa Linaria fra 
Haderslev, L. Andersen. 
*259c. Crymiietroii pilosus Gyll. — Rhynchaenus pilosus Gyl- 
lenhal, Ins. Suec. IV. 7(33. — Viuf ved Kolding, Efter- 
aaret 1892, Proprietær Terp. Klækket fra samme 
Lokalitet, samt fra Haderslev, Aug., af Galler paa 
Linaria, L. Andersen. Se iøvrigt PJnt. Medd. 1. K. 
4. Bd. p. 252 0. flg-. 

261. (fvoinetroii colliims Gyll. — Viuf ved Kolding, Aug., 
og Haderslev, Okt. -Jan., klækket i Antal af Galler 
paa Linaria, L.Andersen. Ligeledes klækket i Mængde 
sammen med Nr. 259b af Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
*261a. Gymnetron uetiis Germ. — Curculio netus Germ., 
Mag. IV. p. 312. — Klækket af D'Hrr. Proprietær 
Terp og Overlærer L. Andersen af Stengelgaller af 
Linaria, indsamlede paa Førstnævntes Mark i Viuf 
ved Kolding. Se iøvrigt Ent. Medd. som ovenfor 
citeret. 

262a. Gymnetron concinnns Gyll. — Ribe, Juni, enkelt, 
Kapt. Wielandt. 

265a. Gymnetron melanarius Germ. — Enkelt, Rugballe- 
gaard Skov, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

267. Orobites cyanens L. — I den udtørrede Skovrøddara, 



210 



Juni , E. Rosenberg. 1 Sandhuller ved Harboøre, 
Mai-Jiini, en lille Række, Forf. 

269. Acalles tiirbatus Schh. — Et Par Stkr. i Lyngby 
Mose, Okt., Baron Kosenkrantz. Stenderup Strand, 
Juli, E. Jiirgensen. Skoven ved Skamlingsbanken, 
Juni, 2 Stkr. Boserup Skov, paa Hassel, Juni, 
samt sigtet, April, enkelte, E. Rosenberg. En lille 
Række paa Risgjærder i Halk, Sønderjylland, Mai, 
L. Andersen, lovrigt funden i stort Tal paa Ris- 
gjærder paa Lolland af flere Samlere. 

270. Acalles roboris Curt. — Enkelte ved Marienborg 
paa Møen, Marts, Ü. Holstebroe, Stenderup Strand, 
paa Eg, September, E. Jiirgensen og i Tørning, 
Sønderjylland, Mai, paa Risgjærder, L. Andersen, 
løvrigt paa Risgjærder paa Lolland ligesom fore- 
gaaende. 

274. Coeliodes ^-iittiila F. — Enkelte i Gels Skov og ved 
Meulenborg, Nordsjælland, Juni, Baron Rosenkrantz, 
og i Roden Skov. Lolland, Mai, ForL 

275. Coeliodes fuligiuosiis Marsh. — Amtmandshaven, Ny- 
kjøbing F., hele Sommeren, i Antal, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

282. Ceiitliorliynclms smtes Germ. — Johnstrup Vang, 
Juni, enkelt, Kapt. Wielandt. Als, Juni, enkelt, 
L. Andersen. 

*283a. Ceuthorlivnclms setosus Boh. — Ceuth. setosus Bo- 
heman , i Schönherrs Gen. Cure. VIII. 2, 139. (ato- 
mus Boh.). — Enkeltvis ved Taps, S. f. Kolding, 
Mai, O. Holstebroe. 

*283b. Ceuthorhvuchiis coustrictiis Marsh. — Cure, con- 
strictus Marsham , Ent. Brit. 258. — Hammershus, 
Bornholm, Juni, en mindre Række Mr. Rye, Forf. 

*285a. Ceuthorhvuchus barbareae Suftr. — Ceuth. barba- 
reae Suffrian. i Stett. ent. Ztg. 1847. 89. (cyano- 
pterus Redtb.). — Als, Mai, enkelt, L. Andersen. 
288. Ceuthorhynchus querceti Gyll. — Enkeltvis, Amt- 



211 



mandshaven Xykjøbing F.,, Okt., Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

*290a. Ceuthorliyiichus borrapnis F. — Cure, borraginis 
Fabricius, Ent. Syst. 1. 2. 437. — Ved Frederiks- 
holm Teglværk, paa Dæmningen, Okt., enkelt, Baron 
Kosenkrantz, 

*291a. CeutliorliYUchus pubicollis Gyll. — Rhynchaen. pubi- 
collis Gyllenhal. Ins. Su. descr. IV. 574. (c? signatel- 
lus Gyll., signatus Bris.). — I en lille Dynge gam- 
melt. Hø i Udkanten af Fruens Bøge ved Svendborg, 
Mai, enkelt, N. P. Jørgensen. 

292. Ceiithorhyiiclms crucifer Oliv. — Jægersborg Dyre- 

have, i Antal, Mai, Baron Kosenkrantz. Salling og 
Lindum. Aug., Roden Skov, Lolland, Juni, Pastor 
J. Møller. Bognæs, Mai, i Antal, Forf. 

293. Ceuthorhyuchus litiira F. — Kolding, paa Tidsler, 
Aug.-Sept., E. Jiirgensen. 

294. Ceuthorhyuchus asperifoliarum Gyll. — Møen, Sept. 
og Valby, Juli, tiere, Baron Kosenkrantz. 

295a. Ceuthorhyuchus fi^uratus GylL — Hornbæks Plantage, 
Juni, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
*295b. Ceuthorhyuchus campestris Gyll. — Rhynchaen us 
campestris Gyllenhal. Ins. Su. descr. IV 523. — Med 
Hensyn til denne og den følgende Arts Identitet hersker 
den største Uenighed. Beskrivelserne hos Gyllenhal, 
Schönherr og Germar er ikke saa gode, at man med 
nogen Sikkerhed kan afgjøre, hvilken Art der er 
ment under et givet Navn. Dog er disse to Arter 
meget forskjellige, særlig da Følehornenes Bygning 
afviger stærkt. Derimod er den foreliggende Art, 
selv efter de nyere Forfatteres Beskrivelser meget 
vanskelig at skelne fra C. rugulosus, saa at en For- 
vexling let er mulig. Hr. L. Andersen , Haderslev, 
angiver at have fundet den enkeltvis i Juni -Juli ved 
Eisbøl i Sønderjylland. 3 Stkr., Husum, Juli, Joh. 
Andersen. Kapt. Wielandt har ved Ribe taget en 
lille Række af Individer, som han antager at være 



212 



samme Art som Hr. L. Andersens, paa Kamilleblom- 
ster, i Juni, samt senere en enkelt lignende paa 
Amager. 
*295c. Ceiithorhyiiclms chrysanthemi Germ. — Ceiith. chry- 
santhemi Germar, Col. sp. nov. 221. — Hr. L. An- 
dersen meddeler om denne Art: »som foregaaende, 
men talrigere.« 

29(3. Ceiitliorhynchus melaiiostictiis Marsh. — Helsingør, 
Sept., skarevis. Baron Rosenkrantz. Bornholm, Juni, 
paa en Eng ved Stampen, en længere Række, Mr, 
Kye og Forf. Et Par Stkr. i Kævkjær, Sønderjylland, 
Juni, L. Andersen. 

299. CeuthorLynchus denticulatus Schrank. — Lyngby, 
Mai, enkelt, Kapt. Wielandt. 

301. Ceutliorliynclms aii^ulosus Schh. — Torpens 
Omegn, Nordsjælland, Aug., enkelt, Baron Rosenkrantz. 

302a. CeuthorhjTiclius scapiilaris Gyll. — Enkelt paa 
Fænø, Juni, kætset, og ved Bredden af Stavisaa, 
Fyn, April, i Opskyl. N. P. Jørgensen. 

303. Ceuthorhynclms cyanipeniiis Germ. — Rugballegaard, 
Aug., i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 
Asnæs, Sebber, Korshavn, Juli-Aug. paa Crambe ma- 
ritima i Antal, N. P. Jørgensen. 

304. Ceuthorhynclms clialybeiis Germ. - Af og til, en- 
keltvis, omkring Odense, især i slaaet Græs og Sig- 
tegods, N. P. Jørgensen. 

S06. Ceiitliorhyiichus apicalis Gyll. — Amtmandshaven, 
Nykjøbing F., Marts, Mai og Okt., en Snes Stkr., Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Grøftevold ved Taarnby Oige, 
Amager, Okt., enkelt, Forf. Fredsted, Sønderjylland, 
Juni 3 Stkr. L. Andersen. 

307. Ceutliorhynciis qiiercicola F. — Færgegaard, Thy, 
Sept., og Rosenholm, Aug., enkelte, Baron Rosenkrantz. 
Enkeltvis ved Marslev, Sept. og i Fruens Bøge, Apr. 
og Nov., N. P. Jørgensen. 

308. Oeuthorhynchus inelaiiariiis Stph. — Gjedser, Sept., 
i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hu- 



213 



lerød, Nordsjælland , paa Cakile maritima, Juli-Aug., 
en lille Kække, N. P. Jørgensen. Bornholms Syd- 
kyst ved Dueodden, paa ovennævnte Plante. Juni, i 
Antal, Mr. Rye og Forf. 

312. CeutliorlijTiclius pumilio Gyll. — Fanø, Juli, i 
Mængde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Vester 
Ulslev Præstegaardshave, Mai, Pastor J. Moller. I 
Mængde i Vrist Klit ved Harboore, Juli, Ræbild Bakker 
ved Skjørping, Juni, og mere enkeltvis ved Dronning- 
gaard, i Jægersborg Dyrehave og ved Slagslunde, 
Nordsjælland, April og Mai, Forf. PJnkelt i Terning, 
Sjønderjylland, Juli, L. Andersen. 

131.3. Rhytidosomiis globulus Hbst. — Kaas Skov, Salling, 
paa Bævreasp, Juni, Pastor J. Møller. Gels Skov, 
Mai, en Række, Forf. 

315. Tapinotns sellatus F. — Lyngby Mose, Mai, og 
Skanderborg, Aug., Baron Rosenkrantz. Donse, en- 
keltvis, Juni, Kapt. Wielandt. Enkelt i Opskyl ved 
Rønninge Sø, Fyn, April, N. P. Jørgensen. Lyngby 
Sø, April, sigtet, og Lekkende, Aug., Forf. Furesø, 
paa Lijsimachia, Juni, Mr. Rye og Forf. 

310. Rhiuonchus velatus Beck. — Sorø Sø, Juli, i stor 
Mængde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Sanderum 
Mose, Mai- Juni, Vosemose, Marts, i Opskyl, N. P. 
Jørgensen. 

320. Rhiuouclms notula Germ. — Bøtø Strand, Nov., i 
Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

322. Rhinouclius granatus Schh. — Knkelt ved Vose- 
mose, Fyn, Marts, N. P. Jørgensen. 

323. Rhinouclius quadriuodosus Gyll. — Enkelt ved Røn- 
ninge Sø, Fyn, April, N. P. Jørgensen. 

325. Rhinouclius subfasciatus Gyll. — Fænø, Juli, Grib 
Sø, Juli, Munke Mose, Fyn, Marts, April, Sept. og 
Okt. enkeltvis, N. P. Jørgensen. Oftere ved Dam- 
husmosen, April, og Nyraad, Juni, enkelt, Forf. 

332. Baridius picinus L. — Refsnæs, Juni, ikke sjælden. 



214 



Kmhr. Fabritius de Tengiiagel. Vojens, Sept., 2 Stkr. 
L, Andersen. 
336. Cossoiiiis cyliudricus Sahlb. — Enkelt, under Bøge- 
bark, i Floes Skov ved Randers, Aug., 0. Holste- 
broe. Hr. O. Jacobsen har taget et enkelt Stykke i 
sin Have i Kanders, Juni. 

390. Rhyiichites ophthalmicus Stph. — Stenderup Skov, 
paa Eg, E. Jiirgensen. Knudskov ved Vordingborg, 
Juni, paa Eg, i Mængde, Kons, Løvendal og Forf. 
Enkelt paa Eg i Ris Skov, Mai, L. Andersen. 

391. Rliynchites sericeiis Hbst. — Rugballegaard ved 
Vejle, Juli, i Mængde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

393. Rhyuchites imcinatiis Ths. — Helsingør, enkeltvis, 
Juni- Juli, Baron Rosenkrantz. Tidsvilde, en lille 
Række paa Birk, Juni-Juli, Forf. 

394. Rhyuchites pauxillus Germ. — Vintersbølle Skov ved 
Vordingborg, Mai, 2 Stkr. Forf. 

395a. Rhyuchites alliariae Payk. — Laurbjerg, Jylland, og 
Sundby Storskov, Lolland, Juni, enkeltvis, Kmhr. Fa- 
britius de Tengnagel. 

400. Rhyuchites populi L. — Naaege, Juni, i stort Antal, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

402. Rhiuomacer attelaboides F. — Jægerspris Nordskov, 
Mai, en lille Række, E. Rosenberg. 

404. Authribus albiuus F. — Thureby, Mai, paa en Bø- 
gestub enkelt, E. Rosenberg. I Bøgestubbe ved 
Gjerup, Fyn, Juni, nogle Stkr. N. P. Jørgensen. 

405. Tropideres uiveirostris F. — Gels Skov, Juli, enkelt, 
kætset, E. Rosenberg. Ikke sjælden paa Risgjærder 
i Stydinsj, Sønderjylland, Mai-Aug., L. Andersen. 

406. Tropideres sepicoJa F. — Enkelt ved Sødringholm, 
Juli, Baron Rosenkrantz. Gjessø, ved Silkeborg, Juni, 
Forf. Bognæs, nedbanket af Eg, Juni, og klækket af 
en trøsket Egegren, Aug., E. Rosenberg. 

409. Chorag'us Sheppardi Kirb. — Enkelt paa et Risgjærde 
ved Svendstrup, Juli, Kapt. Wielandt og i Frederiks- 
lund ved Furesø, Juli, E. Rosenberg. 



215 



*411a. Bruchus viciae 01. — Br. viciae Olivier, Ent. IV. 
79. (nigripes Gyll.). — Slagslunde Overdrev ved Øl- 
stykke Station, Mai og Aug., hver Gang kun et en- 
kelt Stk., Forf. En lille Kække ved Hannnieren, 
Bornholm, Juni, Mr. liye. 

412. Bruchiis loti Payk. — Marrebæk paa Vestkysten af 
Falster, Juni, i Antal, Forf. 

413. Bnichus villosus F. — Pomlenakke, Falster, Juni, i 
Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 



Scolytidae & Platypodidae. 

Nedenstaaende Fortegnelse er udarbejdet efter Kons. Lovendals : 

De danske Barkbiller, Kbhvn. 1898, med Tilfojelse 

af enkelte senere Fund. 

1. Scolytiis Geoifroyi Goeze. — Scol. destructor Oliv. 
Schiø. Fort. Nr. 380. — Meget sjælden: funden af 
Kons. Løvendal i Classens Have, Mai, 1859, i Antal, 
og Næsbyholm Skov, Mai 1883, i fældede Elmestammer. 
Gange og nogle døde Expl. fandtes desuden i en 
udgaaet Elm i Bognæs Vesterskov af samme Samler. 

2. Scolytus Rjitzeburpi Janson. — Schiø. Fort. Nr. 379. 
— Sjælden, men oftere i Antal, i Jylland, Silkeborg- 
egnen, Frijsenborg, Lindum og Hals Nørreskov, i 
Birk, saavel i Stammen, som i de tykkere Grene. 

3. Scolytus laevis Chap. — Scol. multistriatus Marsh., 
Schiø. Fort. Nr. 383. — Meget sjælden; klækket af 
Træ fra Jægersborg Dyrehave, Juli, og nedbanket af 
et Uisgjærde ved Hadsund, Juni, formodentlig stam-, 
mende fra Elletræ. 

4. Scolytus pruni Ratz. — Schiø. Fort. Nr. 381. — 
Meget stedegen, men funden i næsten alle vore 
Landsdele, Kjøbenhavn, Lerchenborg. Nykjøbing F., 
Maribo, Nakskov, paa Fyn ved Fløstrup, i Jylland 
ved Horsens og i Sønderjylland ved Husum, i Juni- 
Aug. , oftest i Frugttræer i Haver, men ogsaa i vild 
Skovæble os Elmetræ. 



216 



5. Scolytiis intricatus Ratz. — Schio. Fort. Nr. 382. 

— Sjælden, men udbredt; Sjælland, Falster, Lolland, 
Fyn 0^ Jylland, Juni-Aug., oftest i Eg. 

(j Scolytus nig-ulosus Ratz. — Schio. Fort. Nr. .384. 

— Sparsomt, men funden i de fleste Egne af Landet; 
Sjælland, Amager, Falster, Lolland, Fyn og Jylland, 
i Juni-Aug., oftest i Æble- og Blommetræer. 

*7. Hylurg'us liguiperda F. — Bostr. ligniperda Fabricius, 
Ent. Syst. L 2. 367. — Et enkelt Stykke er fundet 
i Almindingen paa Bornholm af Kons. Lovendal, 
Juni 1892, i en Fyrrestub. 

8. Myelopliiliis piniperda L. — Hylurgus piniperda L., 
Schiø. Fort. Nr. 348. — Skarevis i alle vore Naale- 
skove, ynglende i Fyr og Gran. 

9. Myelophilus minor Hart. — Hylurgus minor Hartig, 
Schijø. Fort. Nr. 349. — Angives af Schiødte som 
funden i Nordsjælland; ikke senere gjenfunden. 
Indføres jævnlig paa Tømmerpladser. 

10. Poljgraphus pubesceiis F. — Schiø. Fort. Nr. 356. 

— Skarevis i Naaleskovene i Nordsjælland, ogsaa 
funden i Midtsjælland samt paa Falster. 

11. Deiidroctoiius micaus Kug. — Schiø. Fort. Nr. 350. 

— Nordsjælland, i Rødgran ; Teglstrup Hegn, Gels 
Skov, Ravnsnæs Skov, Freerslev Hegn og Tidsvilde 
Hegn, oftest i Juni, undertiden i stort Antal. 

12. Hylesiuus crenatus F. — Schiø. Fort. Nr. 353. — 
Udbredt men langtfra hyppig; flere Steder paa Sjæl- 
land, Amager og Falster. 

13. Hylesinus oleiperda F. — Schio. Fort. Nr. 354. — 
Stedegen og sparsomt; Sjælland, Lolland, Jylland og 
Sønderjylland. Kolding. Sept. enkelt. E. Jiirgenseu. 

14. Hylesiuus fraxini F. — Schio. Fort. Nr. 355. — 
Udbredt, temmelig almindelig, og funden i alle 
Landsdele. 

15. Phloeophthorus rhododactylus Marsh, — Phloeophth. 
spartii Nördl., Meinerts Tillæg i Ent. xMedd. I, Nr. 351a. 

— 1 Gyvel, et Par Gange i Juni og September i Om- 



217 



egnen af Vejle. I stort Antal i Allinggaard Skov 
ved Silkeborg, p]sben Petersen. 
IG. Pliloeophtlioriis spiiiolosiis Rey. — Phloeophth. rho- 
dodactylus Marsh., Schiø. Fort. Nr. 352. — Udbredt 
i Skovene N. f. Kjøbenhavn: Jægersborg Dyrehave, 
Gels Skov og Ruderhegn , samt i Jylland i Egnen 
omkring Vejle. 

17. Hylastes ater F. — Schio. Fort. Nr. 344. — Ud- 
bredt og ret hyppig over hele Landet. 

18. Hylastes cuiiiculariiis Er. — Schia. Fort. Nr. 345. 

— Almindelig og meget hyppigere end foregaaende 
Art. 

19. Hylastes opacus Er. — Schie. Fort Nr. 34(3. — 
Ikke hyppig, men forekommer dog vistnok i de fleste 
større Fyrrebevoxninger; Rude Hegn, Tidsvilde, An- 
nebjerg Skov i Odsherred, Bromme Plantage ved 
Sora, Bornholm i Almindingen og Blykobbeskov, og 
i Tversted Plantage ved Hjørring. Amtmandshaven, 
Nykjøbing F., April, flere, Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. 

20. Hylastes palliatus Gyll. — Schio. Fort. Nr. 347. — 
Udbredt overalt og meget almindelig. 

21. Hylastes trifolii Müll. — Løvendal Tomicini danici, 
Ent. Med. II pag. 34. — Enkelte Stykker fundne 
ved Husum i Sønderjylland af Toldassistent Hansen. 

22. Cryptiirgiis pusillus Gyll. — Schiø. Fort. Nr. 357. — 
Kun funden paa Sjælland, hvor den imidlertid er 
ret udbredt og hyppig. 

23. Crypturgus ciuereus Hbst. — Schiø. Fort. Nr. 358. 

— Ligeledes kun funden paa Sjælland. I det hele en 
langt sjældnere Art. 

24. Cryphalus abietis Ratz. — Schiø. Fort. Nr. 359. — 
Udbredt og almindelig. 

25. Cryphalus tiliae Panz. — Schio. Fort, Nr. 3G0. — 
Nordfalster og paa Risgjærder i det sydøstlige Lolland, 
oftere i stort Antal. Ogsaa klækket i Antal af Træ 

15 



218 



fra Sundby Storskov, Juni, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

20. Cryphaliis fa^i F. — Scliie. Fort. Nr. 361. — En 
sjældnere Art, funden paa Sjælland, Møen, Lolland 
og Falster. Klækket i Antal sammen med fore- 
gaaende, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

27. Cryphaliis caucasiciis Lindra. — Cryph. caucasicus 
Lindemann , Mon. Borkk. RussL Soc. imp. Nat. Mose. 
LI. 373. Cryph. Schreineri. Løvendal Tom. dan. p. 
53. — 2 Stkr. , fremkomne i Kons. Løvendals Klæk- 
kehus, enten af Gjærdestof fra Frejlev Skov paa 
Lolland, eller snarere, som Hr. Løvendal antager, 
af Avnbøg fra Kjeldskov ved Bremersvold paa 
Lolland. 
*28. Pityophthorus g-labratus Eich. — Pityophth. glabratus 
Eichhoft', d. eur. Borkk. 196. — I Antal, nedbanket 
af Grenebunker af Fyr i Hornbæks Plantage, Juni, 
Kons. Løvendal og Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

29. Taphrorychiis bicolor Hbst. — Dryocoetes bi color 
Schiø. Fort. Nr. 373. — Sjælland , Falster og Lol- 
land; i det hele sparsomt. 

30. Xylocleptes bispinus Dft. — Meinerts Tillæg Nr. 367a. 
— Kun et enkelt Stykke kjendes her fra Landet, 
det er fundet af Køns. Løvendal i Jægersborg Dyre- 
have, i Mai, kætset. 

31. Tomlens sexdentatiis Borner. — Tom. stenographus 
Schiø. Fort. Nr. 362. — Kjendes kun fra Tøm- 
merpladser; men efter Schiødte findes ofte i vore 
Tørvemoser Stammer, der bærer tydeligt Vidnesbyrd 
om, at den tidligere har ynglet her i Landet, og 
sandsynligt er det derfor, at den vil findes i vore 
Skove. 

32. Tomicus typographus L. — Schio. Fort, Nr. 363. — 
Foruden paa Sjælland, hvor den oftere er optraadt i 
stor Mængde og har anrettet betydelig Skade, er den 
ogsaa funden i Vejleegnen. 

*33. Tomicus aciiminatiis Gyll. — Bostr. acuminatus 



219 



Gyll., Ins. Suec. IV. 620. (géminatus Zett.). — Kun 
funden i Bromme Plantage ved Sorø, hvor Kons. 
Løvendal traf den ynglende i en afhugget Fyrretop, 
sammen med Tom. proximus og bidentatus. 

34. Tomicus proxiiiius Eich. — Løvendal Tom. dan. 
p. 58. — Bromme Plantage, sammen med foregaaende. 
Hornbæk Plantage i Antal , Juni, Kons. Løvendal og 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

35. Tomlens laricis F. — Schie. Fort. Nr. 364. — 
Udbredt og temmelig almindelig over hele Landet. 

36. Tomicus suturalis Gyll. — Tom. nigrita Schiø. Fort. 
Nr. 365. — Sjælland, Lolland, Jylland, men stedegen 
om end undertiden i stort Antal. 

37. Tomicus chalcographus L. — Schiø. Fort. Nr. 366. 

— Forskjellige Steder i Nordsjælland og ved Vejle, 
undertiden i Mængde. Sundby Storskov, Lolland, i 
Antal, Marts, Nov. og üec. , Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

38. Tomicus elongatus Løv. — Løvendal Tom. dan. 
p. 61. — Gels Skov og Tidsvilde Hegn, enkelte 
Stykker, Juni og Juli, Kons. Løvendal. Fra ældre 
Tid henstod i Museets Samling en Del Expl., frem- 
komne i Drewsens Klækkehus af Naaletræ fra Nord- 
sjælland, men uden nærmere Optegnelser. 

39. Tomicus bideutatus Hbst. — Tom. bidens Schiø. 
Fort. Nr. 367. — Findes af og til, men hører til de 
sjældnere Arter. Den er funden flere Steder paa 
Sjælland, i Jylland og paa Bornholm. Ved Esbjerg 
i stort Antal, Jensen-Haarup. 

40. Tomicus quadrideiis Hart. — Løvendal, Tora. dan. p. 65. 

— Et Par Individer ere fundne paa Falster; to (Han og 
Hun) i Hornbæk Plantage, Juni 1899, Dr. C. Jørgensen. 

41 . Dryocoetes autographus Katz. — Schiø. Fort. Nr. 369. 
Jevnt udbredt og ikke sjælden paa Sjælland og i 
Jylland. 

42. Dryocoetes alui Georg. — Schiø. Fort. Nr. 372. — 
Temmelig sjælden ; funden flere Steder paa Sjælland, 

15* 



220 



Falster, Lolland og i Jylland. Enkelt i Sønderjylland 
L. Andersen. 

43. Dryocoetes villosiis F. — Schio. Fort. Nr. 370. — 
Ikke almindelig: funden i Jylland, paa Sjælland og 
Lolland. 

44. Lymantor coryli Perris. — Lymantor sepicola Lø- 
vendal Tom. Dan. p. 68. Pityophthorus micrographus 
Schiø. Fort. Nr. 3(38. — Kun funden paa Risgjærder 
paa Lolland, Falster, Langeland og Fyn, men oftere 
i stort Antal. 

45. Coccotrypes dactyliperda F. — Dryocetes dactyliperda 
Schiø. Fort. Nr. 37L — En indført Art, der gjentagne 
Gange er funden ynglende i Daddelkjærner i Kjø- 
benhavn. 

40. Xyleborus dispar F. — Schiø. Fort. Nr. 374. — 
Udbredt, men ikke almindelig; funden paa Sjælland, 
Lolland , Fyn og i Jylland og Sønderjylland. Han- 
nerne er langt sjældnere end Hunnerne. 

47. Xyleborus Saxeseiiii Ratz. — Schiø. Fort. Nr. 376. — 
Udbredt, men sjælden; funden paa Sjælland, Falster, 
Lolland og i Jylland. 

48. Xyleborus mouographus F. — Schiø. Fort. Nr. 375. 

— Kun funden en Gang her i Landet, nemlig ved 
Randers i en Egelund, der forlængst er ryddet. 

49. Trypodendrou siguatum F. — Xyloterus signatus 
Schiø. Fort. Nr. 378. - Hyppig og udbredt i den 
største Del af Landet, dog endnu ikke iagttagen paa 
Lolland, Falster og Møen. 

50. Trypodeudron quercus Eich. - Løvendal Tom. dan. 
p. 80. — Da den let forvexles med foregaaende Art, 
er der en Mulighed for, at den kan være udbredt 
her i Landet. Med Sikkerhed vides den kun at være 
funden i Jylland, nemlig i Lindum Skov ved Onsild, 
ved Silkeborg og i Ry Nørreskov. 

51. Trypodeudrou domesticum L. — Schiø. Fort. Nr. 377. 

— Almindelig og udbredt i alle vore Landsdele. 



221 



52. Platypus cylindrus F, — s^chio. Fort Nr, 3.S5. — 
Skal for mange Aar siden være funden paa Skibs- 
værfter paa Kristiansliavn. 



Chrysomelidae. 

3. Doiiacia dentata Hoppe. — Af og til enkeltvis ved 
Odense Aa i Juni og Juli, N. P. Jørgensen. 

4. Douacia spargaiiii Ahr. — Enkeltvis ved Odense, og 
i stort Antal ved Ramløse, Nordsjælland, Aug., 
N. P. Jørgensen. Rosenholm, Aug., enkeltvis, Baron 
Rosenkrantz, Kristiansminde ved Kolding, Juli, 
E. Jürgensen. 

8. Donacia obscura F. — Enkeltvis ved Vosemose og 
Brahetrolleborg, Fyn, Mai- Juni, N. P. Jørgensen. 
Ballerup, Mai, i stort Antal, paa Rør, Kapt. Wielandt. 

17. Douacia ui^Ta F. — Munke Mose ved Odense, Juni, 
en lille Række, N. P. Jørgensen. 

22. Haeiiionia equiseti F. — Donse, Nordsjælland, Juni, 
enkelt, kætset, Kapt. Wielandt. Et enkelt Expl. 
fundet dødt i Østersøen ud for Kjeld Skov, Juni, 
Pastor J. Møller, Lyngby Mose, Mai, Baron Rosen- 
krantz, 

25. Orsodaciia cerasi F. — Frejlev Skov, Juni, i Hvid- 
tjørnsblomster, en lille Række, Pastor J. Møller og 
Forf. Sammesteds, i stor Mængde, Kmhr. Fabritius 
de Tengnagel. 

28. Zeu^opliora frontalis Suffr. — Enkeltvis i Hegn og 
Udkanten af Skove ved Kolding, paa Bævreasp og 
Sølvpoppel, Juli-Sept., E. Jürgensen. 
''28a. Zeu^ophora Turneri Power. — Zeugophora Turneri 
Power , Zoologist 1863 p. 8735 (rufotestacea Kr.). — 
Et enkelt, dødt Exemplar af denne ejendommelige 
Art blev fundet paa Bornholms sydlige Strandbred, 
nær Amager Fiskerleje, i Juni 1900, af Mr. Rye. 



222 



29. Crioceris merdigera L. — Hostrup, Sønderjylland, 
Juli, i Antal, L. Andersen. 

*38a. Cassida subferriigiiiea Sehr. — Cassida subferruginea 
Schrank, Beyträge &2. (ferruginea F.). — Gjedser, 
Mai, 3 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

*41a. Cassida seladonia Gyll. — Cassida seladonia Gyllenhal, 
Ins. Suec. IV. 644. — Ved Hasle paa Bornholm, 
under Stene, Kons. Løvendal. 

*46a. Cassida oblonga 111. — Cassida oblonga liliger, Käf. 
Preuss. 485 (vittata Vill.). — Sosa Odde paa Bornholm, 
Sept., Kons. Løvendal. Taps Nørreskov, Mai, enkelt, 
O. Holstebroe. 
48. Cassida hemisphaerica Hbst. — Kolding- Egnen, Juli- 
Okt. , E. Jiirgensen. Helsingørs Omegn enkeltvis, 
Juli, Baron Bosenkrantz. Hornbæk, Juni, enkelt, 
stud. mag. Ditlevsen. Nyraad ved Vordingborg, Aug., 
i Antal, V. Nielsen, Forf. 

51a. Clytlira laeviiisciila Ratz. — Paa en Eng ved Marien- 
lyst ved Vordingborg, Juni 1894-1)5, ikke gjenfunden 
senere, V. Nielsen. 
54. Labidostomis trideutata L. — p]nkelt ved Laven, 

Aug., N. P. Jørgensen. 
59. Cryptocephaliis coryli L. — Foruden tidligere nævnte 
Findesteder, hvor den oftere er gjenfunden af Here 
Samlere, nævnes: Rude Hegn, Juli, enkelt, Forf. 

66. Cryptocephaliis puiictiger Payk. — Tidsvilde, kætset 
under store Birketræer, Juli, en lille Række, Forf. 
Sammesteds, Juli, enkelte, E. Rosenberg. 

67. Cryptocephalus flavilabris F. — Tidsvilde, paa Birk, 
Juni, en lille Række, Ass. W^est. Sammesteds, i 
Antal, Juni, Mr. Rye og Forf. Kaas Skov, Salling, 
Juni, Pastor J. Møller. 

68. Cryptocephaliis pallifrons Gyll. — Taps Østermose, 
Sept., enkelt, 0. Holstebroe. 

70. Cryptocephaliis vittatiis F. — Løvenholt ved Silke- 
borg, Juni, i stort Antal, Mr. Rye. Lindum Skov 
ved Onsild, Juni, Pastor J. Møller, Forf. 



223 



74. Cryptocephalus gracilis F. ^- Esbjerg, Juli, i stort 

Antal, A. C. Jensen-Haarup og Mr. Rye. PJnkelt, 

Juni, paa Als, L. Andersen. 
76a. Lamprosoma concolor St. — Frejlev Skov, Juni, i 

stort Antal, paa Aegopodium podagraria, O . Holstebroe, 

Mr. Rye og Forf. 
77. Eumolpus obscurus L. — Munkebjerg ved Vejle, 

Juni, en lille Række; Søborg i Nordsjælland, Juli, 

N. P. Jørgensen. 
78a. Oreina luctuosa Oliv. — I stor Mængde paa Cen- 

taurea jacea ved Assens og Sønderby paa Fyn, Juli, 

L. Andersen. 
*84a. Clirysomela gypsopliilae Küst. — Chrysomela gyp- 

sophilae Küster, Käf. Eur. II. 71. — Denne Art har 

været sammenblandet med mnguinolenta L., indtil 

Hr. Løvendal blev opmærksom paa den. Den synes 

at være udbredt over hele Landet og næsten ligesaa 

almindelig som nævnte Art. 

86. Chrysomela limbata F. -- Enkelt ved Tidsvilde, Juni, 
og Jægerspris, Juni, A. Kløcker. Enkeltvis omkring 
Silkeborg, Esben Petersen. Gels Skov, Apr. og Juni, 
begge Gange enkelt, E. Rosenberg. Frederiksværk, 
Juli, enkelt, C. Fabritius de Tengnagel. 

87. Chrysomela caruifex F. — En lille Række under 
Artemisia paa Stranden Nord for Rønne paa Bornholm, 
Sept., A. Kløcker. 

88. Chrysomela marginata L. — Horsensegnen, Marts, 
Jensen-Haarup. Kolding Fjord, Aug., E. Jürgensen. 

89. Chrysomela analis L. — Esbjerg, enkeltvis i April, 
Jensen-Haarup. Funden i Silkeborgegnen, i stort 
Antal, Juli, Mr. Rye. Harboøre, Apr. og Aug., 
enkeltvis, Forf. I Stursbøl , Sønderjylland, Juli, en 
lille Række, L. Andersen. 

95. Chrysomela fucata F. — Meulenborg, Nordsjælland, 
Mai-Juni, et Par Stkr., Baron Rosenkrantz. 

95a. Chrysomela duplicata Zenk. — Enkelt i Gelskov, 
Aug. 1893, A. Kløcker. Sammesteds i Antal paa 



224 



Eypericum, Mai- Juni ogigjen Aug.-Oct., E. Rosenberg. 
Enkelt ved Helsingør, Sept., Baron Rosenkrantz. 

*96a. Chrysomela qiiadrigemina Suflf. — Chrysomela qua- 
drigeraina Suffrian, Mon. 125: Weise 405 (gemellata 
Rossi). — Et enkelt Stykke ved Tommerup , Fyn, 
Mai, N. P. Jørgensen. 

105. Gtouioctena pallida L. — Krabbesholm Skov ved 
Skive, paa Hassel, Mai, talrig. Pastor J. Møller. 
Mai-Juni, paa Hassel, ved Tommerup, Aarup, Brahe- 
trolleborg og Tarup paa Fyn, N. P. Jørgensen. 

120. Adinionia fontiualis Boh. — Et Par Stykker paa 
Enge ved Hundrup, Juni og Juli, N. P. Jørgensen. 
Et Par Stykker i Juli, i Lyksborg, Sønderjylland, 
L. Andersen. 

122. Adinionia interrnpta Ulig. — Tidsvilde, Juni, i 
Antal, E. Rosenberg, West, Rye, Forf. Hr. Rosenberg 
har klækket Dyret i Antal af Larver paa Sedum 
acre. 

123. Adimonia aptera Bon. — Rugballegaard ved Vejle, 
Mai og Juni, enkelte, og Sundby Storskov, Marts, 
3 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Peders Ny- 
marks Eng ved Nyraad, i Slutningen af April og 
Begyndelsen af Mai, sigtet af Løv, en Række, Vald. 
Nielsen. 

126. Galeruca sutnralis Ths. — Af den sorte Varietet 
V. nigrita Ws. har Hr. E. Rosenberg et Stykke fra 
Faaborg, paa Lyng, og et andet, taget af Forstkandidat 
C. Larsen i Mosen ved Lillerød Station. 
^130. Galeruca pusilla Dft. — Galeruca pusilla Duftschmid, 
Fn. Austr. III. 230; Weise, 631. (tenella Joann. nec 
L.). — Søborg, Nordsjælland, Aug. og Rønninge, 
Apr., begge Gange enkelt, N. P. Jørgensen. 

139. Psylliodes dulcamarae Ent. Hft. — Rugballegaard 
ved Vejle , Juni , i Antal , Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel. Jægerspris Nordskov, Juli, nogle Stkr., E.Ro- 
senberg. Frejlev Skov, Juni, i Antal, Forf. Kolding, 
April og Juni, E. Jiirgensen. 



225 



140. Psvlliodes chalcomera III. — Kohaveskov ved Ny- 
kjøbing F., Mai, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de 
Tengnagel. 

143. Psylliodes affiiiis Payk. — Ikke sjælden ved Odense, 
N. P. Jørgensen. Lekkende, Juli-Åug., mange, Baron 
Rosenkrantz. 
*143a. Psylliodes thlaspis Foudr. — Psylliodes thlaspis 
Foudras, Alticides p. 42. (fiiciformis Redt.). — Kors- 
havn ved Odense Fjord, paa Crambe maritima, Juli, 
i Mængde, N. P. Jørgensen. Refsnæs, Juli, 4 Stkr., 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

145. Psylliodes napi F. — Klitmøller, Sept., Sorø, Marts, 
enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

147. Psylliodes cyanoptera 111. — Lyksborg, Sønderjylland, 
Juli, 2 Stkr., L. Andersen. 

154. Thyamis holsaticus L. — Esbjerg, enkeltvis, Jensen- 
Haarup. 
*161a. Thyamis suturellus Dft. — Haltica suturella Duft- 
schraid, Fn. austr. III. 262. (thoracicus Stph., All.). — 
Hr. N. P. Jørgensen meddeler: Af denne forholdsvis 
let kjendelige Art tog jeg 7 Stkr. i Opskyl i Munke 
Mose, Marts- Apr. 1897-98. 

1(34. Thyamis verbasci Marsh. — Ikke sjælden omkring 
Odense, N. P. Jørgensen. 
*175a. Phyllotreta flexuosa 111. — Haltica fiexuosa Illiger, 
Schneid. Mag. I. 5. 1794 p. 601. — Hr. N. P. Jør- 
gensen meddeler: Denne vistnok udbredte Art er 
mærkelig nok ikke taget op i tidligere Fortegnelser. 
I Munke Mose ved Odense traf jeg den i Antal i 
Opskyl, Apr. 98; desuden har jeg den fra Vosemose, 
Marts, Fruens Bøge, Apr., Ullerslev, Mai, og et enkelt 
Stk. fra Sebber ved Limfjorden, Aug. 
*180a. Phyllotreta cruciferae Goeze. — Haltica cruciferae 
Goeze, Ent. Beytr. I. 1777, 312. (obscurella 111.). — 
I Udkanten af Hunderup Skov sigtede Hr. N. P. Jør- 
gensen i Dynger af Løv, i April og Mai, 2 Stkr. af 
denne Art. Han bemærker, at en Have findes tæt 



226 



derved, hvori en Gartner dyrker forskjellige Cruciferae 
til Frøavl. 

*181a. Dibolia occultaus Koch. — Haltica occultans Koch, 
Ent. Hft. II. p. 22. Dibolia Latr. — Roden Skov, 
Lolland, Sept., enkelt, Kons. Løvendal. 

*181b. Dibolia depressiuscula Letz. — Haltica depressius- 
cula Letzner, Uebers. Verh. Schles. Ges. 1846. 83. — 
Paa et Gjærde ved Killeriip , Fyn , flere Gange om 
Efteraaret, især September, enkeltvis, N. P. Jørgensen. 

*181c. Dibolia rugulosa Redt. — Haltica rugulosa Redten- 
bacher, Fn. Austr. ed. 1. 541. — En lille Række i 
Lindum Skov ved Onsild, Juni, Kons. Løvendal. 

186. Apteropeda orbiculata Marsh. — Enkeltvis, Mai- 
Juli, ved Haderslev, L. Andersen. 

187. Apteropeda majusciila Foudr — Bramdrup Skov, 
Stenderup Skov og Kolding, Juli, E. Jlirgensen. 
Enkeltvis ved Haderslev, Mai-Juli, L. Andersen. 

193. Ochrosis salicariae Foudr. — Eng ved Kaas Skov, 
Salling, Juni, Pastor J. Møller. Rosenholm, Aug.- 
Sept. , enkeltvis. Baron Rosenkrantz. Lyngby Mose, 
Mai, en lille Række, Forf. 

195. Epitrix pubesceiis Ent. Heft. — Lekkende, Sydsjæl- 
land, Juli -Aug., mange. Baron Rosenkrantz. 
*199a. Podagrica fuscicoriiis L. — Chrysomela fuscicornis 
Linné, Syst. nat. XII ed. p. 595. (malvae Fourcr., 
Schrank). Podagrica Foudras. — Enkeltvis paa 
Stokroser i Sønderborg, L. Andersen. 



Erotylidae. 

1. Eugis saiiguiiiicollis F. — Lundby Bakker S. f. 
Aalborg, Juni, enkelt. Joh. P. Johansen. I en Sand- 
kule i Styding, Sønderjylland, Juni enkelt, L. An- 
dersen. 

8. Tritoiiia bipustulata F. — Gram, Nordslesvig, i Svamp 
paa en Bøgestub, April, en Række, Kapt. Wielandt. 



227 



Endomychidae. 

Lycoperdiua siiccincta L. — Ræbild Bakker ved 
Skjørping, Aug., en lille Række, Johansen, Forf. 
Endomychus coccineiis L. — Findes jævnlig paa 
Risgjærder i den sydøstlige Del af Lolland. Kolding, 
under Bark paa en Bøgestub , Juli , en lille Række, 
E. Jiirgensen. En lille Række, i Aug., i Christiansdal, 
Joh. Andersen. 



Coccinellidae. 



1. Rhizobius litura F. — Nykjøbing F., Juni og Sept., 
temmelig almindelig; Bornholm, Juni, enkelt, Kmhr. 
Fabritius de Tengnagel. Ikke sjælden paa sandede 
Diger ved Kolding, Juni og Aug.-Sept., E. Jiirgensen. 
Hammeren, Bornholm, i Antal, Mr. Rye, Forf. En- 
keltvis, Mai-x^-ug. , i Eisbøl og en lille Række ved 
Husum, Juli, Joh. Andersen. 

2. Coccidiila sciitellata Hbst. — Digerne udfor Kjeld 
Skov, Lolland, Juni og Sept., Pastor J. Møller. 

9. Adalia bipimctata L. — Helsingør, Marts, enkelt, 
Baron Rosenkrantz. Sose, Bornholm, Aug., enkelt, 
stud. mag. A. Ditlevsen. 

14. Ooccinella hiero^lyphica L. — Den sorte Varietet 
er taget ved Gram i Nordslesvig af Kapt. Wielandt, ved 
Kolding, Aug.-Sept, enkeltvis, E, Jiirgensen, i Floes 
ved Randers, U. Holstebroe og Forf., samt ved Gjessø, 
S. f. Silkeborg, Juni, Mr. Rye og Forf. 

19. Myrrha octodecim;^uttata L. — Enkeltvis i Hornbæk 
Plantage, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, Ravne- 
holm, April, og Rude Hegn, Marts, E. Rosenberg, 
samt Bremersvold paa Lolland , Aug., og Tidsvilde, 
Juni, Forf. 

30. Exochoinus quadi'ipustiilatus L. Enkelt i Eisbøl, 
og Styding, Juni, L. Andersen. 

31. Exochomus auritiis Scriba. — Enkelte Stkr., under 



228 



Tang paa Stranden ved Tidsvilde, Juni, Mr. Kye. 
En lille Række i Ulfslyst, Mai, L. Andersen. Enkelt 
i Hostrup, Sønderjylland, Mai, Joh. Andersen. 
32. Hyperaspis reppensis Hbst. — Kolding, paa Regn- 
fang, Juni og Aug., E. Jürgensen. Paa Eg, Løver- 
odde ved Kolding, Juni, enkelt, Kapt. Wielandt. 

35. Platynaspis bisbipiistiilata F. — Hefsnæs, Aug., i 
større Antal, Schlick; enkelt ved Sosa Odde, Born- 
holm, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, Bevtoft, 
Sønderjylland, Juli, L. Andersen, samt Erlev, Sønder- 
jylland, Aug., Joh. Andersen. 

36. Scymniis iiigriims Kug. — Tørning, Sønderjylland, 
Aug., enkeltvis, L. Andersen. 

38. Scymnus biverrucatus Panz. — Klitmøller, Mai, 
2 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 

39. Scymuus Redtenbacheri Muls. — Enkelt ved Guld- 
borgsund, paa en Skrænt, Juni, og Hornbæk, Juni, 
Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Bornholm, Juni, et 
Par Stkr., Mr. Rye. 

43. Alexia pilosa Panz. — Lyngby Mose og Ordrup 
Mose, sigtet, April, E. Rosenberg. Enkelt ved 
Foden af et gammelt Risgjærde ved Bremersvold, 
Juni, Forf. Tørning, Sønderjylland, Mai, en lille 
Række, L. Andersen. 

45a. Clanibiis mimitus St. — Enkeltvis omkring Odense, 
især i Sigtegods om Foraaret : Tommerup , Sept., 
N. P. Jørgensen. 

46. Coniazus eushamensis Stph. — Enkelt, Amager 
Fælled, Sept., E. Rosenberg. 

47. Sericoderus lateralis Gyll. — Søborg, Nordsjælland, 
Aug., i Antal; jævnlig enkeltvis i Sigtegods fra 
Odense Omegn, N. P. Jørgensen. 



229 



BIOLOGISKE OG FAUNISTISKE MEDDE- 
LELSER OM DANSKE CYNIPIDER. 

AF 

J. C. NIELSEN. 

I. Aiidricus Sieboldii Htg. og Synergus iiicrassatus Htg. 

Andricus Sieboldii er en Art, der er almindelig næsten 
over hele Landet, og undertiden kan gere ikke ringe Skade 
i unge Egekulturer, naar den optræder i større Antal. 

De udviklede Dyr fremkomme i Mai af Gallerne som 
første Generation, der kun indbefatter Hunner, der forplante 
sig partenogenetisk og frembringe paa Egeblade og Blad- 
stilke de blæreformede Galler, hvoraf den kønnede Gene- 
ration A. testaceipes Htg. fremkommer i September. Denne 
Art lægger sine Æg paa Egegrene og frembringer derved de 
kegleformede røde Galler, hvoraf A. Sieboldii to Aar efter 
fremkommer. 

Inden jeg gaar over til at omtale Snylternes Indflydelse 
paa Gallens Form, maa vi kaste et Blik paa dennes Udvik- 
lingshistorie, da den er af væsenlig Betydning for Forstaaelseii. 

Hvepsen borer sin Læggebraad ned i de dybere Barklag 
og lægger et Æg. Oftest aflægges flere i en Kække ned 
langs Grenen, 2 — 5 sammen. — Ægget hviler nu uforandret 
til henimod Sommeren, udvikles da, og samtidig begynder 
Gallen at dannes, idet der af Vedet udskilles en fast Væg 
omkring den unge Larve. Denne Væg vokser til den 
har naaet et Par Millimetres Tykkelse. — Nu ser man lidt 
efter lidt paa det Sted, hvor Ægget er aflagt, en Forhøjning 
af Barken, indtil Gallen, der har antaget Kegleform, 
sprænger den og vokser ud af Grenen. Dette indtræff'er i 



230 



Mai eller Juni Maaned. Hvor flere Galler staa i en Række, 
ser man omkring dem en spalteformet Fordybning, idet 
Barken har trukket sig tilbage omkring Gallerne. 

Jeg vil nu i Forbindelse hermed minde om det Tilfælde, 
man hyppigt finder hos Dnjophanla longiventris Galler og 
andre Bladgaller, nemlig at disse under den første Udvikling 
blive belagte med Æg af Slægten Syner gus, hvorved de, da 
Snylteren er saa lille og til sin Udvikling ikke behøver den 
store Galle, hæmmes i Udviklingen og kun naa en meget 
ringe Størrelse. 

Netop dette Tilfælde indtræffer ogsaa hos A. Sieboldii. 

En Synergus Art, S. inscrassatus Htg., lægger sine Æg 
paa Andricus Gallen, medens denne er i sin første Dannelse. 
Den unge Galhvepselarve dræbes, og Gallen vokser normalt, 
indtil den har naaet det Udviklingstrin , hvor den antager 
Kegleform. Her standser Væksten, og Snylterne gennemløbe 
deres Udvikling i Gallen, der ligger under Barken, og gaa 
ud gennem et Hul i denne. Naar imidlertid flere Galler, 
der alle ere beboede af Synergus, staa i Række, sprænges i 
de fleste Tilfælde Barken alligevel, ^ Ä'ä?^'^ 
hvilket ogsaa er Tilfældet, naar Syn- '" m^ÆÆ 
ergus-Q^Wew er særlig stor. Vi se 
da nogle lave kuppelformede Galler, 
der intet have tilfælles med de smukke 

C-. 

kegleformede Galler hos A. Sieboldii. 
(Fig. 1). *) 

Gallerne, der ere beboede af Synergus, varierer særdeles 
meget i Størrelse, eftersom der i dem findes én eller flere 
Larver. Antallet fandt jeg varierende fra 1 — 12. 

Ved nøjagtig Undersøgelse og Isolering af de enkelte 
Galler lykkedes det mig at konstatere det interessante 
Forhold, at i den sarameGalle fandtes kun detene Køn 
af Snylteren, henholdsvis Hanner eller Hunner. Forklaringen 



") Fig. 1. Grenstykke med Galler af .4. Sieboldii Htg. — a. Rester 
af normale Galler. — b. Rækker af Galler med Synergus, der har 
sprængt Barken. — c. Gennemsnit af en under Barken skjult Galle 
med Synergus. 



231 



af dette Fænomen maa søges i Tiden for Udviklingen. 
Hos Arten hersker der udpræget Proterandri, Hannerne 
udvikles 8 — 10 Dage før Hunnerne. Hvis nu begge Køn 
laa blandede i samme Galle, vilde de udviklede Hanner 
forstyrre de bløde Hunpupper og ødelægge dem. Af denne 
Grund, tænker jeg, ere Kønnene blevne adskilte under Ud- 
viklingen. 

1 de fuldt udviklede Galler findes endnu en Synergus- 
Art, S. crassicornis Htg. og to Ormyrus Arter samt meget 
hyppigt Torymus nobilis Boh. Af Ormyrus findes kun et 
Individ i hver Galle, af de andre flere. 



II. Ny Arter for den danske Fauna. 

I A året 1896 udkom i » Videnskabelige Meddelelser fra 
den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavnu en Oversigt over 
danske Zoocecidier af Sofie Rostrup. I denne fandtes ogsaa 
en Fortegnelse over de galledannende Cynipider, om hvis 
Forekomst her i Landet det var lykkedes Forfatterinden at 
skaffe sig Underretning. I Fortalen udtaler hun den For- 
modning, at vor Fauna vil vise sig at være langt rigere paa 
Arter, end hendes Liste viser. Dette tror jeg er rigtigt, 
idet det er lykkedes mig, der ikke har foretaget systematisk 
Eftersøgning af disse Dyr, at finde nogle Arter, der mangle 
i Fru Rostrups Liste. 

1. Andricus rhizomæ Htg, 

Arten er kun en Gang funden her i Landet, ved 
Hillerød, hvor jeg paa Roden af en ung Egestamme fandt 
en større Samling Galler, der havde dræbt Træet. 

Gallerne ligne A. Sieboldii's. De ere ikke kegleformede, 
men fladt hvælvede, 2—4 mm. høje, med Længdestriber paa 
Siderne. 

Deres Udvikling adskiller sig ikke i nogen Henseende 



232 



fra A. Sieboldus*), og ligesom hos denne har jeg ogsaa her 
fundet St/nergus incrasmtns snyltende. Den frembyder hos 
begge Arterne de samme biologiske Forhold. 

2. Andricus trilineatus Htg. 

Man kan kun uegentlig sige, at denne Art er ny for 
den danske Fauna. Den iidger nemlig den sexuelle Form 
til den agame A. radicis , som allerede længe har været 
kendt herfra Landet. Da den imidlertid ikke findes i For- 
tegnelsen, vil jeg beskrive Gallen. 

Denne er en Barkgalle, der findes paa ganske unge 
Skud af Egebuske, der derved blive i høj Grad deformerede, 
tykke og knortede. Selve Gallerne ligge inde i Veddet og 
ere meget tyndvæggede, c. 2 mm. i Gennemsnit. Hvepsen 
forlader Gallerne om Efteraaret i September eller Oktober. 
Desuagtet finder man hyppig om Vinteren og Foraaret 
Grene med Galler, der endnu ikke ere forladte. Af disse 
Galler fremkommer i April eller Mai Maaned nogle Snyltere: 

1. Megastigmus dorsalis Fabr. 

2. Synergus heyaneus Htg. 

3. — rugulosus Htg. 

Aarsagen til dette mærkelige Tilfælde, at Snylterne 
udvikles et halvt Aar efter deres Værter, maa søges 
i følgende. Værten A. trilineatus lægger sine Æg ved Roden af 
Egetræer og frembringer Galler, hvoraf Andricus radicis frem- 
kommer ; denne er en meget stor Art og har til Snylter Synergus 
incrassatus, der snylter hos alle større Galhvepse, medens 
de mindre Synergus Arter, der leve hos A. trilineatus, slet 
ikke snylte hos den. Disse vente derimod Vinteren over 
inde i Gallerne og lægge deres Æg i de Andricus trilineatus 
Galler, som A. radicis i Mai Maaned frembringer paa Ege- 
skuddene. Med andre Ord: Snylterne springe Artens ene 
Generation over. 

Arten er temmelig almindelig i Nordsjælland. 

*) Efter Darboux et Houard: Catalogue systematiquc des Zooceci- 
dies de l'Europe et du Bassin mediterranéen Paris 1901 p. 33G. Jeg 
har ikke selv iagttaget Udviklingen, men kun fundet fuldvoksne 
Galler. 



233 



3. Andricus solitarius Fonsc. 

Gallen, der kun findes paa lave forkrøblede Egebuske, er 
8—10 mm. lang og tenformet. Naar den er ung, er dens 
Farve grøn, senere bliver den brun. Hvepsen forlader den 
i September eller Oktober. 

Denne Art hører til de faa Egegalhvepse, der ikke har 
Generationsveksel. 

Jeg har fundet den almindelig i Nordsjælland. 

4. Spathegaster Taschenbergii Schlechtd. 

Denne Art udgør den sexuelle Generation af den al- 
mindeligste Egegalhveps, üryophanta sculellaris Htg. 

Gallen er blaa eller violet, 2 — 4 mm. lang, og sidder 
paa Knopperne af gamle Egestammer ofte i Antal af over 
hundrede paa en enkelt Stamme. Hvepsene fremkommer i 
Mai og lægger Æg paa Egebladene. 

Der er den Ejendommelighed hos denne Art baade i 
den sexuelle og agame Generation, at den pludselig forsvinder 
fra en Egn. I Aaret 1898 fandtes de i saa uhyre Antal i 
Omegnen af Frederiksborg, at der paa de mindre Ege neppe 
var et Blad, der ikke var besat med dens Galler. Næste 
Aar vilde jeg forsyne mig med nogle Galler til Klæknings- 
forsøg; men trods ihærdig Eftersøgen lykkedes det mig 
kun at finde to eller tre Galler. 

Ganske det modsatte Tilfælde har jeg set hos Arten 
Neuroterus lenticularis 01. — Spathegaster haccarum L. Medens 
den, saalænge jeg havde samlet i Frederiksborg Omegn, 
ingenlunde hørte til de mere almindelige Arter, — ja, den 
kønnede Form var mig endog helt ukendt, — optraadte 
den pludselig i 1900 i saadanne Masser, at den næsten 
skjulte Overfladen af Egebladene. 



16 



234 

A short resumé. 
Biological notes on some Danish species of Synergus. 

I. Andricus Sieboldii and A. Rhizomae. Parasitic on these 
lives Synergm incrassatus. When the galls are infested 
with the eggs of Synergus their development is stopped 
at the stage when they begin to become conical and 
most often they remain concealed under the bark, but 
occasionally, when the gall is of unusual size or when 
several galls are placed in a row the bark may burst 
after all: in the case last mentioned a number of low 
dome shaped galls are seen. 

In these deformed galls are in the winter found a number 
of from one to twelve pupae of the parasite. In the in- 
dividual gall, however, is only found one sex, either male 
or female. The reason of this is, that the species is de- 
cidedly proterandrous, the males being developed 8 — 14 
days before the females. If they were now mixed in the 
same gall, the males in emerging and in leaving the 
gall would disturb the female pupae, which at this time 
would be still quite soft and immature. 
II. On Andricus trilinealus the parasites are Synergus hey- 
aneus Htg., 5. rugulosus Htg. and Megastigmus dorsalis F. 
While the host is developing and leaving the galls in 
September and producing the galls of the agamous ge- 
neration: Andricus radicis, the parasites hibernate in the 
galls. The reason of this is, that they cannot live 
parasitic on the large A. radicis and that at this season 
there are no galls of the proper host, on which to de- 
posit their eggs. They must therefore remain in the 
galls till April or May, when they leave the galls and 
lay their eggs on the young galls of Andricus trilineatus, 
produced on young oak branches by Andricus radicis, 
which at this time is emerged. In other words, this 
species of Synergus skips the agamous generation of 
its host. 



235 



ACHERONTIA ATROPOS, L. 

AF 

J. P. KF^YGEF^. 

KOMMUNELÆRER. KØBENHAVN. 

Denne vor største Lepidopter reo'nes for at være tem- 
melig sjælden her i Landet, og det falder vistnok kun i de 
færreste Samleres Lod kun een Gang at fange den. 1 
»V. Strøm: Danmarks større Sommerfugle« angives om den: 
Funden overalt i Landet, men enkeltvis og sjælden. Tillige 
meddeles der, at Overvintringsforholdene hos os er ukendte. 
Nogle Iagttagelser, som jeg i Sommeren og Efteraaret 1901 
havde Lejlighed til at anstille over Dyret, turde det maaske 
derfor være af Interesse at meddele. 

Da Skolen var begyndt efter Sommerferien 1901, anmodede 
jeg Eleverne om at søge Dødningehovedets Larve paa Kar- 
toflerne i deres Forældres Haver (min Skole ligger i Kanten 
af Byen). Jeg beskrev den for dem og udlovede en lille 
Præmie til de iieldige Findere, og Følgen heraf blev, at jeg 
allerede d. ^^/s modtog en Larve, som var funden krybende 
paa Johansensvej (Kbhvn. L) i Nærheden af et Kartotfel- 
stykke. Den blev sat i en større Trækasse med Jord, hvor 
den straks borede sig ned. Et Par Dage efter skrabede jeg 
flere Steder i Overfladen af Jorden og fandt ogsaa Larven 
liggende i Puppehulen ca. 1 Kvarter fra det Sted, hvor den 
havde boret sig ned. Den laa omtrent uforandret indtil 
d. '^^/s, da den begyndte at skrumpe sammen, hvorefter den 
forpuppedes Natten mellem d. ^^'s og V9. I Slutningen af 
Septbr. begyndte Farverne at vise sig under Puppehylsteret, 

16* 



236 



og i Begyndelsen af Oktober var Imago helt udfarvet, saa 
at jeg tydelig kunde se Tegningen paa den. Dyret for- 
maaede imidlertid ikke at gennembryde Puppehuden, og 
d. ^"/lo var al Bevægelse ophørt; det var dødt. 

I Dagene efter d. ^Vs modtog jeg følgende af mine 
Elever: 

Fra en Have paa Johansensvej. 
— Karolinevej. 

Gartner Nielsens Have Brønshøj. 

Kolonihave ved Lersøen. 

Have paa Thorasvej. 

en Kartoffelmark ved Emdrup. 

en Vej ved ö^stergaard. 

en Have i Emdrup. 

to forsk. Haver paa Thorasvej. 

en Mark ved Vestergaard. 

en Have ved Søborghus. 

Larven af ^/n gik straks i Jorden i mit Klækkehus. 
Den fik Lov til at staa urørt Vinteren over sammen med 
2 Pupper fra Gartner Nielsen, Brønshøj. Trods anvendt 
Omhu døde Puppen alligevel. Ved Eftersyn af Jorden i 
Klækkehuset i Juni Maaned 1902 fandtes Puppehulen ube- 
skadiget, men Puppen var forlængst død; der var kun den 
tomme Skal tilbage. Larven af *h var meget lille med en 
stor, uregelmæssig, sort Plet under Huden paa den ene Side 
af Bagkroppen: den var vistnok stukket af en Hveps. Efter 
at den i fiere Dage havde siddet tæt tiltrykket til Stilken 
paa den Kartoffeltop, som den fik til Foder, og hvor den 
for øvrigt var meget svær at finde, fordi dens Farve stod 
godt til Plantens, blev den sat i Sprit, da den hverken 
vilde spise eller gjorde Tegn til at ville gaa i Jorden. 

Af de 18 Pupper var ialt 5 døde ved Modtagelsen. 
Dette var sket ved Optagningen af Kartoflerne, idet alle 
18 Pupper stammede fra selve Kartoffelstykket, hvor Larven 
havde levet. De 13 tiloversblevne gik det saaledes med: 



25/8 


1 


Puppe. 


26/8 


1 


— 


29/8 


4 


— 


30/g 


3 


— 


2/9 


1 


— 


*/9 


1 


Larve. 


^/9 


2 


Pupper. 


«/9 


1 


Larve 


^'9 


1 


Puppe 


19/9 


2 


— 


20/9 


1 


— 


23/9 


1 


— 


3/l0 


1 


— 



237 

d. 26/9 Form, sad i mit Klækkehus en veludviklet, fuld- 
stændig fejlfri J', der var temmelig mørk i Farven. Den 
var udkommet, uden at jeg havde bemærket det, saa jeg fik 
intet set af udviklingen. D. Vio Kl. 4 Efterm. fremkom 
atter en Imago, der straks krøb op paa et Stykke Bark, 
hvor Udfoldningen af Vingerne begyndte. Kl. (3 samme Aften 
sad Dyret, en veludviklet normal ? i Hvilestilling. D. -Via 
fremkom Imago af Puppen fra -^h. Den kom frem om 
Aftenen Kl. 7^/4 og krøb først urolig omkring i Huset, 
medens jeg forsøgte at hjælpe den op paa et Stykke Bark. 
Da dette var lykkedes, forholdt den sig rolig, og Vingernes 
Udfoldning begyndte. Kl. IOV2 var Udfoldningen endt, men 
Vingerne ikke i Hvile. Da jeg paa dette Tidspunkt gik i 
Seng, mente jeg, at Dyret, en normal ?, vilde sidde stille 
til næste Dag, men det skete ikke. Efter at jeg havde 
ligget lidt, maatte jeg op og dræbe den, fordi den fløj 
stærkt omkring i Huset. Dens Øjne skinnede som Ild med 
en næsten uhyggelig Glans i den mørke Nat, og den peb 
gentagne Gange, før den blev dræbt. Det samme var Til- 
fældet med de to andre; ja Lyden fremkom endogsaa, naar 
bare jeg rystede Barkstykket, hvorpaa de sad. De 10 andre 
Pupper fik jeg intet ud af. I 3 af Pupperne fandtes Som- 
merfuglen fuldstændig udfarvet, men de døde uden at for- 
maa at gennembryde Puppehuden. 3—4 Stykker mugnede 
og maatte fjærnes og sættes i Sprit, mens de andre døde i 
Vinteren 1901—1902 af mig ukendte Grunde. Dette var 
saa meget mere mærkeligt, som jeg i samme Klækkehus 
under ganske samme Forhold havde liggende ca. 50 Pupper 
af Smerinthus populi L. og S. ocellata L., Sphinx ligustri 
L. og Deilephila Elpenor L., der alle gav veludviklede Ima- 
gines eller Hvepse. 

Jeg opfordrede iøvrigt Børnene til ogsaa at se efter 
Sommerfuglen paa Huse, Træer 0. s. v., hvor jeg kunde 
tænke mig, den vilde søge Hvile, men forgæves; jeg fik ikke 
et eneste udviklet Dyr fra det fri. Efter min Erfaring med 
de tre Exemplarer, som jeg klækkede, vil det ogsaa være 
meget vanskeligt for det uøvede Øje at opdage en Ac.he- 



238 



rontia, som sidder paa gamle Træer eller lign. Jeg prøvede 
at lade Folk, som havde set Sommerfuglen i mit Klække- 
hus, opsøge den, som den sad paa et gammelt Barkstykke, 
hvad der slet ikke faldt dem let, skønt de dog vidste, at 
den sad i Huset. Hvor meget nemmere kan den da ikke 
skjule sig i det fri. 

Alle de Larver og Pupper, som jeg modtog, stammede 
altsaa fra Haver (kun et Par fra Marken) med tidlige Kar- 
tofler. Fra hvert Sted er der kun et eller to Dyr (undtag 
dog Gartner Nielsens Have, hvor Kartoftelstykket er meget 
stort). Der er endvidere meget der tyder paa, at det er 
den samme ?, som har lagt alle Æggene: næsten alle de 
nævnte Steder ligger nemlig Nord for Frederikssundsvejen og 
Vest for Lersøen. Det kunde derfor se ud, som om en ? 
havde tilbagelagt denne Vej efter at have begyndt at lægge 
Æg i Brønshøj, hvorfra der foruden mine Pupper stammer 
en Larve, som efter Hr. cand. Schlicks Udsagn blev forevist 
paa Zool. Museum i Ferien 1901. 

Hvad Overvintringsforholdene angaar, viser mine Iagt- 
tagelser jo ikke stort. Der kan imidlertid kun være Tale 
om at vælge mellem Overvintring som Æg, Larve (stor el. 
lille). Puppe eller Imago. Livsbetingelserne for overvintrende 
Æg og unge Larver vilde være meget usikre, da Foder- 
planten (Kartofler) skifter Plads i de forskellige Aar. At 
de gemt i Jorden skulde overvintre som fuldvoksne Larver, 
synes mine Iagttagelser at tale imod. Der bliver da at 
vælge mellem Puppe og Imago. Det sidste maa dog straks 
forkastes, da saa vidt mig bekendt og efter »Strøm« 
Acherontia aldrig er fundet som udviklet Dyr om Vinteren. 
Puppestadiet maa da være Dødningehovedets Vinterstadium. 
Nu er der imidlertid den Mærkelighed, at de allerfleste 
Imagines fremkommer om Efteraaret og kun ganske enkelte 
i Juni (Strøm). Hvorfor fremkommer de ikke alle i Ok- 
tober eller alle i Juni? Hvilke Pupper er det, der over- 
vintrer, og hvilke ikke? Det kunde her tænkes, at ikke alle 
Larver borede sig ned og forpuppede sig i netop det Kar- 
toffelstykke, hvor de har spist, men at en og anden kryber 



239 

et Stykke bort og borer sig ned andre Steder. Herpaa tyder 
blandt andet, at to af mine Larver blev fundne krybende 
paa Veje, ligesom ogsaa det, at Larver vel altid kryber lidt 
om, før de finder et passende Forpiipningfssted. De liarver, 
der nu forpupper sig i Kartoifelstykket, bliver selvfølgelig 
opgravede (som Pupper) i Aug., Septbr. eller Oktbr. ved 
Kartoflernes Opgravning, og hvis de ikke bliver ødelagt af 
Spaden eller de gravende, kommer de altsaa op ved Jordens 
Overflade. Jeg anser det nu for muligt, at det netop er 
disse sidste, som Solvarmen driver frem om Efteraaret, 
medens de, som forpuppede sig andre Steder, og hvis Puppe- 
leje ikke blev forstyrret, levede videre som Pupper Vinteren 
over og først fremkom fuldt udviklede i Juni. Det samme 
skulde da være Tilfældet med dem, der som Larver levede 
paa vilde Planter af Natskadefamilien (efter Strøm), idet de 
ikke fik deres Puppeleje forstyrret, da dette som oftest vil 
findes paa udyrkede Steder. Dette kunde i hvert Fald være 
en Forklaring: men paa den anden Side synes det mig og- 
saa lidt urimeligt, at Artens Opretholdelse her i Landet 
skulde bero paa de faa Larver, der tilfældigvis forpuppede 
sig andre Steder end i Kartoffelmarkerne. Forklaringen 
staar imidlertid kun for min egen Kegning, men det kunde 
dog være interessant at faa at vide, dels om andre Samlere 
har gjort Erfaringer om Dødningehovedets Overvintring her 
i Landet, saa at vi snart kan faa Spørgsmaalstegnet ud af 
»Strøm« for denne Arts Vedkommende, dels om Dyret andre 
Steder i Landet er optraadt i Antal i Sommeren 1901. 

I Aar, Forsommeren 1902, er det ikke lykkedes mig, 
trods ivrig Eftersøgning af mine Elever at faa Pupper, saa 
lidt som jeg selv har fundet den udviklede Sommerfugl. 



DANMARKS, FÆRØERNES OG ISLANDS 
EDDERKOPPER 

MED UNDTAGELSE AF THERIDIERNE. 

(ARANEÆ DANICÆ, FAROICÆ, ISLANDICÆ, THERIDIOIDIS EXCEPTIS) 

VED 

WILLIAM SØF^ENSEN. 



Nærværende Afhandling er en af Frugterne af mit 
Arbejde ved Arachnidesamlingen i vort zoologiske Museum ^). 
Som Titlen viser, er Afhandlingen ufuldendt. Grunden her- 
til skylder jeg mig selv at oplyse: det vil maaske ogsaa 
have sin Interesse for Offentligheden at se, under hvilke 
Vilkaar Videnskabsmænd arbejde her i Landet, naar de ville 
hævde deres Selvstændighed. I sin Tid betroede Professor 
J. C. Schiödte mig Arbejdet ved Museets Arachnidesam- 
linger ; og den frie Adgang til disse blev selvfølgelig af 
stor Betydning for mine Studier. Da jeg begyndte mit 
Arbejde ved Museet, var dets Materiale af danske Edder- 
kopper temmelig lille og de rigtigt bestemte Arters Antal 
fendnu mindre. Efterhaanden øgedes Materialet imidlertid 
betydeligt, især ved d'Herrer Dr. phil. H. J. Hansen's og 
afdøde Kobberstikker E. A. Løvendal's Indsamlinger, og i 
den første Tid ogsaa ved mine egne — i de senere Aar har 
jeg hverken haft Ferier eller anden Tid til Excursioner. I 
Aaret 1891 erhvervede Museet Hr. exam, polyt. W. Schlick's 
betydelige Arachnidesamling, ligesom Hr. Grosserer G. Budde- 
Lund omtrent samtidig skjænkede det sin Samling af disse 



^) Tidligere har jeg publiceret Grenlands Araneer i »Arachnida Groen- 
landica (Acai'is exceptis)«. (Vidensk. Medd. naturhist. For. i 
Kjøbenh. 1898. p. 17(3-235). 



241 



Dyr; ogsaa af Hr. Sparekassedirektør O.Jacobsen, Kanders, er 
en Del Arachnider fra denne Egn foræret Museet. Af dette 
betydelige Materiale havde jeg naaet at bestemme Arterne 
af de nedenfor behandlede Familier og revideret mine tid- 
ligere Bestemmelser (ogsaa af de ikke talrige bestemte Arter 
af Theridierne), da Bestyreren af Museets Leddyr-Afdeling, 
Hr. Dr. phil. Fr. Meinert, i Finansaaret 1899—1900 fandt 
det tjenligt — dog ikke for Museet; thi han maatte vedgaae, 
at han ikke kunde udsætte noget paa mit Arbejde — at 
bortfjerne mig fra mit Arbejde ved Museet, under forskjellige 
Paaskud til forskj eilig Tid. Den — eller de — virkelige 
Grunde til at vore »competente Autoriteter" saaledes lagde 
mig yderligere Vanskeligheder i Vejen for mine Studier, vil 
vel aldrig blive oplyst. Jeg tager dog neppe Fejl i at an- 
tage, at en væsentlig »Del af Grunden ligger i, at jeg havde 
belyst den sande Natur af nogle af Lector, Dr. J. E. V. Boas's 
Arbejder ^) og derved gjort det umuligt for den ved Uni- 
versitetet herskende Klike at faa ham udnævnt til Profes- 
sor ved universitetet i Forsommeren 1899: at jeg noget 
havde blottet det hensynsløse Klikevæsen ved vort Universi- 
tet-): og at jeg endeligt i Januar 1899 havde dokumenteret, 
at det viden om Lande ■^) udspredte Sagn, at Japetus Steen- 
strup var Opdageren af de saakaldte "Kjøkkenmeddinger« 
var blottet for Sandhed *), idet det var uimodsigeligt, at 

') Serensen, William: Forelebig M-^ddelelse om Spiraclerue hos In- 
sekterne i Almindelighed og hos Skarabæerne i Særdeleshed m. M. 
til Paaviisning af hvad der med tilstrækkelig Dristighed kan ud- 
gives for Naturvidenskab. Kjøbenhavn i Juli 1895. 

■^) Serensen, William: «De kompetente Autoriteters bedste Skjøn« et 
Familiedrama fra vor naturhistoriske Verden. Kjøbenhavn 1897. 

^) Saaledes af Quatrefages's Beretning om den archæologiske Congres 
i Kjøbenhavn, i Revue des deux Mondes for lo. April og 1. Maj 
1870. — 1 Oversigt o. d. K. I). Vidensk. Selsk. Forh. 1888, p. 180. 
kalder Jap. Steenstrup denne Afhandling for Q.s "interessante 
Beretning". 

■•i Sørensen, William: Hvem er Opdageren af Steenalderens Affalds- 
dynger ("Kjokkenmoddingernec')? En historisk Redegjøreise. Kjø- 
benhavn 1899. (Ved en Trykfejl bærer Titelbladet Aaret 1898). 



242 



Worsaae tidlioere end nogen af sine Colleger i den saa- 
kaldte «geologisk -antikvariske" Comité, Jap. Steenstrup 
og G. Forchhammer, havde Øje for, hvad disse Dannelser, 
som netop Jap. Steenstrup havde hævdet som »hævede 
Muslinglag« og »Havstokke«, i Virkeligheden vare. 

For at kunne fuldføre nærværende Afhandling, havde det 
været mit Ønske at bestemme Museets Materiale af danske 
Theridier, den baade vanskeligste og talrigste Familie af 
vore Araneer; men det lykkedes mig ikke at opnaa en saadan 
Tilladelse hertil, at jeg med nogen Følelse af Tryghed kunde 
give mig i Lag med dette Arbejde. 

Da jeg ikke havde opskrevet Lokaliteterne for alle de 
bestemte Dyr, vilde jeg ikke have kunnet opføre dem for 
Arterne af Drassidernes Familie, hvis Dr. Meinert havde 
nægtet mig Tilladelse til at benytte 4et Catalog, som jeg i 
sin Tid forfærdigede til Museet over dets danske Edderkop- 
per. For dette saavelsom for Tilladelsen til at bestemme 
Fugleedderkoppen Atypus piceus (der blev taget efterat jeg 
var bortfjernet fra mit Arbejde ved Museet) bringer jeg 
herved Dr. Meinert min skyldige Tak. 

Ogsaa Hr. cand. mag. C. With og Hr. exam. jur. Michael- 
sen beder jeg modtage min Tak for nogle Localitetsop- 
givelser for nogle sjældnere Arter, tilmed da den af Hr. With 
fundne Zilla Strømii er et Unicum (her fra Landet), saa at 
Arten ikke er repræsenteret i Museets Samling, da Museet 
nægtede at modtage Hr. Withs Exemplar som Gave. 

I den større vestlige Del af Jylland er der kun spar- 
somt foretaget Indsamlinger af ^edderkopper. Alligevel kan 
min Fortegnelse utvivlsomt anses for at være nogenlunde 
fyldig for Danmarks Vedkommende, saa at den saa temme- 
lig giver hvad vi besidde af disse Dyr, om end naturligvis 
fortsatte Indsamlinger ville bringe adskillige for vort Land 
nye Former for Lyset. For Færøernes og Islands Vedkom- 
mende kunne derimod de Lister, jeg bringer, neppe siges at 
give mere end en Oversigt over, hvad der er de alminde- 
ligste Former paa disse Øer, da Indsamlingerne der hidtil 



243 



kun have været foretagne helt lejlighedsvis. Tildels herfor 
har jeg holdt Fortegnelserne over de der tagne Arter sær- 
skilt fra de i det egentlige Danmark forekommende Former. 
Nærværende Afhandling har egentlig ikke noget andet 
Formaal end at blive benyttet her i Landet. Men da den 
muligvis, af zoogeografiske Hensyn, ogsaa kan have Interesse 
for Fremmede, har jeg skrevet Bestemmelsestabellerne paa 
Latin. Og jeg kan ikke antage, at dette Sprog kan være 
nogen Vanskelighed for dem af mine Landsmænd, der ville 
benytte mit Arbejde. I mine Bestemmelsestabeller er der 
neppe noget nyt. Mange af dem har jeg, delvis eller helt 
udskrevet af Westring's, ThorelFs og især Simon's Arbejder. 
Kun hvor de alt givne Bestemmelsestabeller forekom mig 
enten vanskelige at benytte eller at maatte kunne lade 
Læseren være i Tvivl, om den Art, han havde for sig, ogsaa 
var den, som Bestemmelsestabellen førte til, har jeg benyttet 
andre Charakterer. I Bestemmelsestabellerne har jeg endel 
Steder opført Arter, som endnu ikke ere tagne her i Landet. 
Dette er dog kun gjort med saadanne Arter, som kunne 
ventes at forekomme her. Saadanne Arter ere i Bestemmel- 
sestabellerne satte i Parenthes. Bliver der Tale om at be- 
stemme en Art, som ikke forefindes i nærværende Afhand- 
ling, maa jeg tilraade Læseren at benytte først og fremmest 
Westring's vel nok gamle, men værdifulde Arbejde over 
Sveriges Edderkopper*) i Forbindelse med ThorelFs «Be- 
mærkninger« om Synonymien af de europæiske Arter ^), 
hvilke have bragt Klarhed i mange indviklede Forhold, og 
Eugene Simon's Arbejde over Frankrigs Edderkopper ^). Med 
Fordel vil man ogsaa kunne benytte Cambridge's Bog om 
Edderkopperne i Dorsetshire ^), hvilket vistnok er det fyldigste 



*) VVestring N. : Araneae Suecicae. Gothoburgi. 1862. 

*) Thorell, T. : Remarks oii Synonyms of Kurojtean Spiders. Upsala. 
1870—73. 

*) Simon, E.: Les Arachnides de France. T. I — V. Paris 1874 — 84. 

*) Cambridge, O. P.: The Spiders of Dorset, with an appendix con- 
taining short descriptions of those British species not yet found 
in Dorsetshire. T. I— II. Sherborne 1879-81. 



244 



Arbejde over Englands Fauna af disse Dyr. Ogsaa Chyzer's 
og Kulczynski's Værk over Ungarns Edderkopper ^) samt 
Bösenberg's Arbejde over Tydsklands Araneer -) ville kunne 
benyttes med Fordel. 

Da det vel vil falde de Fleste naturligt at bestemme 
eventuelle nye Arter for vor Fauna efter Westring's (og Thorell's) 
Arbejder, bør jeg maaske gøre opmærksom paa, at skjøndt 
der ganske vist er en stor Overensstemmelse mellem vor og 
vore Brødrelandes Fauna, saa huse Sverige og Norge dog 
endel boreale Former. Og disse forekomme selvsagt ikke 
hos os. 

Af Synonymer har jeg ikke opført andre end dem, som 
Læseren formentlig vil have mest Gavn af. Jeg skal der- 
for bemærke, at Blackwall's ^) og Hahn & C. L. Koch's *) 
Arbejder kun ere anførte, fordi de indeholde colorerede Af- 
bildninger af Dyrene, hvilke utvivlsomt ville være til god 
Hjælp især for den, der ikke i Forvejen er inde i Kjend- 
skaben til Edderkopperne. 

Under hver Art er den geografiske Udbredelse anført. 
Kun i sjældnere Tilfælde er dette skeet efter vort Museums 
Generalsamling: i Keglen er det efter Værker over vedkom- 
mende Landes Fauna. For Norges Vedkommende er det 
dog foretaget efter Selvsyn, idet Professor R. Collett har 
været saa venlig at overlade mig til Gjennemsyn Christiania 
Museets og sin egen betydelige Samling, som det var 
Meningen, at jeg skulde have bearbejdet. Da jeg ikke kunde 
fuldende Bearbejdelsen af Danmarks Aranéfauna, opgav jeg 
at bearbejde Norges, hvad jeg saa meget bedre kunne gjøre, 
som det nu vil blive gjort af Hr. cand. Embr. Strand. 



^) Chyzer, C. & Kulczynski. L. : Araneæ Hungariæ. T. I — II 4to. 
Budapest 1891-97. 

^) Bösenberg, W. : Die Spinnen Deutsclilands (i. Chun's Zoologica- 
T. XIV. 1.-4. Hæfte. Stuttgart 1901-1902). 

^j Blackwall, J. : A history of the Spiders of Great Britain and Ireland. 
London 1861—64. 4to maj. 

*) Hahn & Koch, C. L. : Die Arachniden getreu nach der Natur ab- 
gebildet und beschrieben. T. 1 — XVI. Nürnberg 1831 — 49. 



245 



Edderkoppernes Orden falder i to Hovedgrupper: de 
egentlige Edderkopper og Fugleedderkopperne, der 
i flere Forhold afvige fra hinanden. — Især de egentlige 
Edderkopper har nnan fra Latreille's Tid delt i flere 
Hovedgrupper, for hvilke man har lagt biologiske Forhold 
til Grund: I) Hjulspifideme, Orhitelariæ, der om- 
fatte Familierne Epeiroidw og Uloboroidæ ; de væve et lodret 
stillet, vidmasket Fangnæt, der er kredsforraet, hvad enten nu 
Vævets Cirkel er hel eller der kun er en Sector af den 
tilstede. II) Nætspitidernef Retitelariæ (Inæquitelæ), der 
kun omfatte den ene Familie Theridioidæ; de forfærdige et 
uregelmæssigt Fangvæv, for hvilket dog ofte et vandret stillet 
kredsformet Næt ligger til Grund. III) Re^rspinderne, 
TtihitelaricBf der omfatte Familierne Dtjsderoidæ, Dicty- 
noidæ, Agalenoidæ og Drassoidæ; de væve et Rør eller en 
Sæk (Drassoidæ) eller en Klokke (Argyroneta), hvori de op- 
holde sig; nogle af dem. Tragtspinderne, Agalenoidæ (dog 
ikke Vandedderkoppen, Argyroneta), have Røret udvidet i et 
vandret, tæt Fangnæt, medens andre, Dysderoidæ og Amauro- 
boidæ idetmindste have endeel Fangtraade udenfor Roret. 
IV) Krahheedderkopperne, Laterigradæ, der om- 
fatte Familierne Thornisoidæ o^ Pliilodromoidæ (Sparassoidæ); 
de spinde ikke noget Fangnæt, men sidde enten stille, 
lurende paa et Bytte, eller indhente det i Løb; Navnet 
Krabbeedderkopper have de faaet, fordi de (med Undtagelse 
af Micrommata virescens) i Reglen løbe sidelængs. V) Jagt- 
edderkopper'ne^ Citigradæf der omfatte Familierne Oxyo- 
poidæ og Lycosoidæ; de spinde ikke noget Fangnæt, men 
indhente deres Bytte i et meget hurtigt og udholdende Løb, 
i Almindelighed paa Jorden. VI) Springedderkop per ne^ 
SaltigradcBf der omfatte Familien Atloidæ (og hvortil man 
har regnet f>esoidæ); de spinde ikke noget Fangnæt, men 
overraske deres Bytte i mere eller mindre kraftige og hurtige 
Spring eller Sæt; de opholde sig paa Planter eller Klippe- 
(og Hus-) Vægge. 

Naar jeg undtager den meget uheldige Sammenstilling 
afEresoidernemed Springedderkopperne, har jeg nedenfor ordnet 



246 



Formerne efter denne Gruppering, væsentlig fordi den er 
benyttet af H. J. Hansen ^), Westring og Tiiorell ^). Men 
naturlig kan den egentligt ikke kaldes. Som det vistnok 
freragaaer af de faa Ord. jeg har fremsat om Rørspindernes 
Levevis, kan det ikke siges, at selve den »biologiske« Indde- 
ling af Araneerne ikke lider af væsentlige Mangler. Men 
hertil kommer endnu, at visse Jagtedderkopper, saasom 
Oxyopes og Ocyale, til sine Tider, nemlig naar Ungerne ere 
udklækkede, danne et Væv, der er kuppelformet eller end- 
ogsaa, hos Oxyopes, kan minde ikke lidt om Tragtedder- 
koppernes Næt; og efter velvillig Meddelelse fra Hr. With 
har han truffet en Dolomedes inden Æglægningen paa ea 
Stratiotes aloides i et lignende kuppelformet Næt som 
Ocyale's ^). Og om »Kørspinderne« siger Thorell*): »Den 
bedste Maade, hvorpaa man i faa Ord kan charakterisere 
Tubitelarierne, er maaske følgende: alle kjendte Edderkopper, 
som ikke kunne henføres til nogen af de andre underordener, 
høre til denne!« 

Saavidt jeg kan se. er det endnu ikke lykkedes at finde 
nogen naturlig Inddeling af de egentlige Edderkopper. lalt- 
fald staaer det for mig som at Afdelingen Ar. cribrellatæ (de 
med Cribrellum forsynede Former) væsentligt kun er et 
Pulterkammer; men jeg maa indrømme, at vort Museums 
Generalsamling er altfor fattig paa visse ejendommelige, 
«aberrante« Former, til at jeg er istand til at danne mig 
en selvstændig Mening — ■ og en Mening, der ikke er selv- 
stændig, er i Virkeligheden ingen Mening — om adskillige 
af de Forslag til Forbedringer af Araneernes Systematik, 
som ere fremkomne i de senere Aar, naar undtages, at 
Simon utvivlsomt har Ret i, at Agalenoidæ ere nær beslægtede 



^) H. J. Hansen: Spindeldyr i Zoologia Danica. 

') Thoreli, T.: On European Spiders. I. Review of the European 

genera of Spiders. (Nova Acta Reg. Soc. Sei. Upsal. 3 Ser. vol. 

VII Fas. I et II) ogsaa særskilt udgivet Upsala 1869—70. 4to. 
^) Dette er, saavidt jeg veed, ikke tidligere iagttaget. (Cfr. Simon: 

Les Arachnides de France. T. III p. 229-230). 
"*) On European Spiders, p. 109. 



247 

med Citigradæ (Lycosoidæ). Nærværende Arbejde tager 
imidlertid heller ikke Sigte paa at give en Fremstilling af 
de nyeste Fremskridt i Araneernes Systematik. Den, som 
ønsker at blive bekjendt hermed, kan jeg henvise f. Ex. til 
et endnu ikke afsluttet Værk af Simon ^), hvilket, saavidt 
jeg kan bedømme det, er fortrinligt. Ug dem, som have 
Trang til at støtte sig til Autoriteter, kan jeg berolige med 
den Oplysning, at dets Forfatter almindeligt anses for en 
af de første — efter den højtfortjente Thorell's Død — maaske 
endog den første Autoritet paa Araneernes Omraade. 



Conspectus fa miliar um. 

Mandibularum ^) articulus prior subhorizontalis; articulus 
secundus retrorsum mobilis. Pulmonum^) duo paria; 
orificia paris secundi prope orificia paris prioris posita 

Ar. Therapliosæ, Fugleedderkopper. 
Mandibularum articulus prior verticalis (aut subverticalis); 
articulus secundus introrsuni mobilis. Pulmonum unum 
par; orificia tracheorum duo (aut duo in unum conjuncta), 
sæpe difficilia visu. . Araneæ veræ, Egentlige Edderkopper. 
1. Oculi 6. Orificia tracheorum manifesta, prope orificia 

pulmonum posita Dysderoidæ. 

II. Oculi 8. Orificia tracheorum plerumque difficilia visu, 

ab orificiis pulmonum plerumque*) longe remota: 



^) Simon, E. : Histoire naturelle des Araignées. 2éme Edit. Paris. 
1892 ff. 

') "Mandibler» kalder jeg her Araneernes Giftkroge, 1ste Par Lemmer, 
og "Maxiller" det 2det Par, fordi disse Betegnelser almindeligt 
benyttes, skjøndt de videnskabeligt ere urigtige. 

^) De saakaldte Lungers Aabninger kunne let skjelnes fra Tracheernes 
Aabninger, ved at de ere meget større; desuden kunne selve 
Lungerne ses gjennem Huden som en stor. oftest gullig. Plet. 

*) Af Danske Edderkopper har (foruden Dysderidernei kun Vand- 
edderkoppen (Argyroneta) Tracheernes Aabninger siddende tæt 
bagved Aabningerne for Lungerne. 



248 



Femina et mas junior ^) cribrello ^) et calamistro ^) 
instructa. (Tarsi pedum præter unguiculos pseu- 
donychio ^) instruct!): 

1. Oculorum ordo posterior leviter procurvus ^), 
vix latior quam anterior: oculi magnitudine 
paullo discrepantes Dictynoidæ. 

2. Oculorum ordo posterior recurvus: 

a. Oculorum ordo posterior valde recurvus, vix 
angustior quam ordo anterior; oculi medii 
ordinis posterioris insigniter majores quam 

ceteri Eresoidæ. 

ß. Oculorum ordo posterior mediocriter recurvus, 

manifesto latior quam ordo anterior, cujus 

oculi minimi ^) sunt .... U/oboroidæ. 

Cribrellum et calamistrum desunt: 

1. Tarsi pseudonychio destituti et scopula apicali ') 

plerumque instruct! : 



M Hannerne kunne med sterste Lethed kjendes fra Hunnerne ved at 
deres Kjæbepalpers yderste Led er opsvulmet og paa Undersiden 
forsynet med det som oftest brune Parringsredskab. Hanner, 
der ikke ere kjensmodne, kunne kjendes ved det blæreformet op- 
svulmede yderste Led. 

-) »Cribrellum« er en kort og bred Spindeplade, der sidder foran de 
egentlige Spindevorter; det er — tydeligt eller utydeligt — tvedelt. 

^) » Calamistrum '■ kaldes en Kække (sjældent 2) af tætstillede, krum- 
mede Borster paa Rygsiden af 4de Par Bens Metatarser (næst- 
sidste Led). Det findes kun hos de Former, der have cribrellum. 

*) Alle (danske) Edderkopper have (Benenes) Tarser forsynede med 
2 Klør. Under disse har Bikloen (pseudonychium) sin Plads, naar 
den findes. Den findes aldrig, naar Tarserne ere forsynede med 
en scopula apicalis. 

*) "Procurv" kaldes en Linie, naar den er concav fortil; »recurv", naar 
den er concav bagtil. 

") Denne Charakter gjælder strengt taget kun for Familiens ene 
Underfamilie, hvortil den eneste danske Slægt (Hyptiotes) af 
denne Familie hører. 

^! Scopula apicalis er dannet af spatelformede Haar, anbragte paa 
Enden af Tarsus under Kløerne. (Paa Undersiden af Tarsen 
findes ogsaa ofte spatelformede Haar). 



249 



a. Tarsi scopula apicali destituti*): 

* Ordo posterior oculorum mediocriter pro- 
curvus. Femora I et II antrorsura, III et 

IV retrorsum directa 

. . . . Agroeca (genus Drassoidarum). 

** Ordo posterior oculorum recurvus. Femora 
omnia extrorsum directa . . Thomisoidæ. 
ß. Scopula apicalis adest: 

t Scopula apicalis pilos multos continet: 

* Oculi in ordines duos dispositi: 

o. Femora extrorsum directa. Ordo posterior 
oculorum recurvus . . Philodromoidce. 
oo. Femora I et II antrorsum, III et IV 
retrorsum directa. Ordo posterior ocu- 
lorum procurvus .... Drassoidce. 
** Oculi in ordines tres dispositi; ordo pri- 
mus oculos, antrorsum spectantes, quattuor 
continet : 

o. Oculi medii ordinis primi permagni; 
oculi ordinum secundi et tertii dor- 
suales, rectangulum formantes . . . 

Attoidæ. 

oo. Oculi ordinis primi minores quam ceteri, 

qui figuram subsemicircularem formant. 

. . . . Zora (genus Drassoidarum). 

ft Scopula apicalis pilos tantum duos continet 

. . . . Apostenus (genus Drassoidarum). 

2. Tarsi præter unguiculos pseudonychio instructi, 

scopula apicali destituti : 

a. Post plicam genitalem -), ab eadem spatio 
brevi remotus, sulcus transversus adest, cujus 

^) Læseren maa her passe paa ikke at faa Slægten Apostenus hen- 
ført til denne Gruppe. Denne Slægt, som horer til Drassiderne, 
har nemlig kun to, uhyre store, spatelformede Haar paa Spidsen 
af hver Fod. 

') »Plica genitalis" er en Fold (Fure) paa Abdomens Bugside noget 
fra Forenden. Det er egentlig den bageste Begrændsning af Bag- 
kroppens 2det Segment ; i den aabne Kjønsorganerne sig. 

17 



250 



in fundo spiracula trachearum posita sunt 
. . . . Argyroneta (g^enus Agalenoidarum). 
ß. Post plicam genitalem aut sulcus nullus est 
aut, si adest, longe recessus: 
f Mammillæ superiores biarticulatæ ^), ceteris 
manifesto longiores .... Agalenoidce. 
ft Mammillæ superiores integræ aut obscure 
bipartitæ -), ceteris non vel parum lon- 
giores : 

* Oculi in ordines quattuor dispositi: an- 
teriores quattuor trapezium pone latius, 
posteriores quattuor trapezium pone an- 
gustius formant .... Oxyopoidæ. 
** Oculi in ordines tres dispositi : anteriores 
quattuor antrorsum spectantes, minores, 
lineam rectam aut subrectam formant; 
posteriores magni dorsuales, rectangulum 
aut trapezium pone paullo latius for- 
mant Lycosoidw. 

*** (c?) Oculi in ordines tres dispositi; poste- 
riores trapezium pone multo latius for- 
mant Eresoidæ. 

**** Oculi in ordines duos dispositi: 
o. (c^) Abdomen pubescens: 

J Oculorum ordo posterior leviter pro- 
curvus, vix latior quam anterior; 
oculi magnitudine paullo discre- 

p an tes Dictynoidæ. 

J J Oculorum ordo posterior mediocriter 
recurvus, manifesto latior quam ordo 
anterior, cujus oculi minimi sunt 
Ijloboroidce. 



^) Nogle Forfattere kalde dem 3-leddede, idet de regne det basale 
Stykke for det forste Led; men dette er ikke tilladdet til Bagkroppen. 

^) Oxyopoidæ og Slægten Pirata (af Lycosoidæ) have de øverste 
Spindevorter toleddede. Hos den i Sydeuropa (men sikkert ikke 
her i Landet) forekommende Slægt Aulonia (af Lycosoidæ) ere de 
øverste Spindevorter kjendeligt længere end de andre. 



251 

oo. (c^$) Abdojnen fere nudum: 

zl Clypeus ^) humilior quam spatium, 
quod oculi medii quattuor occupant 

Epeiroidæ. 

JJ Clypeus altior quam spatium, quod 
oculi medii quattuor occupant 
Theridioidæ. 



ARANEÆ THERAPHOSÆ (Territelariæ). 
Fugleedderkopper. 

Af denne Underorden, der væsentlig er udbredt i de 
varme Lande, forekommer der nogle Slægter i Sydeuropa. 
Her i Landet kjendes een Slægt; og den Mulighed kan 
ansees for udelukket, at der skulde findes andre her. 

Calmumatoidæ Thor. (Atypoidæ Simon). 
I Modsætning til de fleste andre Fugleedderkopper ud- 
mærker denne Familie (eller dog den Underfamilie, hvortil 
Slægten Atypus hører) sig ved at have Maxillerne forsynede 
med en veludviklet, lang, næsten oksedannet fri Flig (hvil- 
ken ikke er tilstede hos de andre) og ved (som Regel) at 
have G Spindevorter (medens Flertallet af de andre kun 
har 4). Som hos næsten alle Fugleedderkopper er det 
øverste Far Spindevorter meget længere end de andre og 
smøgede opad Bagkroppen. Som hos alle Fugleedderkopper 
ere Hannens Parringsredskaber af en meget simpel Bygning, 
nærmest omvendt pæreformede. 

Atypus Latr. 

Labium er sammenvokset med Sternum. Øjnene ere 

samlede i en lille transversal Gruppe, idet de to midterste 

(af den forreste Række) sidde paa en lille Høj, ved hvis 

Sider de andre sidde i to sraaa Klynger, tre tætstillede i 



1) Med dette forøvri^ lidet heldige Navn betegnes det Stykke af 
Cephalothorax, som ligger mellem Forranden af Cephalothorax og 
den forreste Række Øjne. 

17* 



252 



hver. Arterne af denne Slægt (ialtfald A. Blackwallii Sinaon) 
danner, efter Simon ^), et tætvævet Rer, der stikker ned i 
Jorden, men hvis øverste Ende ligger henad Jorden. Simon 
mener, at de væsentlig leve af Regnorme. 

Skjøndt de nordligste Steder, hvor Arter af denne Slægt 
hidtil vidstes at være truffet, er Sydkysten af England, de 
preussiske Rhinprovindser, Holland og Volhynien, havde jeg dog 
Haab om, at de ogsaa forekom her i Landet (og jeg tænkte 
herved nærmest paa saadanne Dale i Jylland, der gaa fra Øst 
til Vest og hvis Nordskraaning Solen kan varme godt). Da 
jeg derfor for endel Aar tilbage kom i Forbindelse med 
den, nu afdøde, osterrigske Arachnolog, Grev Keyserling, be- 
nyttede jeg Lejligheden til hos ham at erhværve til Museet et 
Exemplar af A. piceus og A. affinis, da de efter Literaturen 
forekom mig at være vanskelige at skjelne indbyrdes. — 
Desuden bad jeg afdøde Kobberstikker Løvendal om at tage 
Beboeren af et saadant Rørspind, som det ovenfor skildrede, 
hvis han nogensinde traf det paa en af sine Excursioner. 
Da han i Pintsen 1900 var paa en Excursion sammen med 
Hr. Rye, lagde han Mærke til, at et saadant Rørspind fulgte 
med i en Tot Lav, som Hr. Rye tilfældigvis trak op. Og 
da Hr. Rye ikke brød sig om Dyret, fik han det og skaftede 
derved en saa smuk Forøgelse af vor Fauna, som det vel 
sjeldent er lykkedes denne ualmindelig dygtige Mand at be- 
rige Kjendskaben til vor Fauna med, hvorraange Arter han 
end har fundet, der ikke tidligere vare kjendte her i Landet. 

Da det ingenlunde er usandsynligt, at Landet huser 
flere end een Art af denne Slægt, skal jeg her give Charak- 
tererne for de to Arter, jeg kjender. 

1. Oculi ordinis anterioris subæqualiter separat! , spatiis diniidio 
majoribus quam diametro oculorum mediorum ; diametrus mediorum 
(rotundorum) manifesto minor quam diametrus transversa lateralium 
(ellipticorum). Dorsum cephalofhoracis sublæve. Mammillæ superi- 
ores manifesto 4-articulatæ .... At. piceus (Sulz.) L. Koch. 

2. Oculi ordinis anterioris inæqualiter separati: medii inter se spatio, 
minore quam diametro (et majore quam radio) oculi, et inter se 



V) Ann. d. 1. soc. Ent. de France. 5 Sér. III. Tab. IV. Fig. 5. 



253 



plus quam duplo latius quam ab oculo laterali vicino; diametrus 
mediorum i rotundorum) vix major quam diametrus transversa 
lateralium (ellipticorum). Dorsum cephalothoracis (saltem maris) 
punctis impressis et rugis ornatum, Mammillæ superiores vix mani- 
festo 4-articulatæ At. affuns (Eichw.) Thor. 

1. Atypus picens. Aranea picea Sulzer (Abgek. Gesch. 
d. Insekt. 1776, p. 254. Tb. XXX. Fig. 2). Atypus piceus 
L. Koch, (hos Äusserer, Verh. d. k. k. zool.-bot. Ges. Wien 
XXI 1871, p. 131): Thoreil (Rem. on Syn. p. 416): ?. Bertkau 
(Verh. d. nat. Ver. d. Rheinl. 5 Ser. VII. Sitzber. p. 76): 
Bösenberg (Zoologica XIV, 3, p. 220). — Atypus Beckii Cambr. 
(Ann. a. Mag. nat. hist. 4 ser. XVI 1875, p. (2.38—) 242.). 
— Atypus muralis Bertkau (1. c. p. 77); Chyz. & Kulcz. 
(Aran. Hung. II, p. 279.) — Som et godt Habitusbillede af 
Slægten kan anføres Blackw. Spid. Gr. Brit. T. I 
Fig. 1. 

Hidtil kun eet Individ, en halvvoxen Hun, taget her i 
Landet af Rye og Løvendal, Pintsen 1900, paa en af de 
lyngklædte Aase i Slotslyngen paa Bornholm, nær Ham- 
mershus. 

England, Holland, Tyskland, Schweiz, Ungarn. 

{Atypus affinis. Eichwald ^) (Zool. spec. P. alt. p. id. 
Tab. II. Fig. 19); Thorell (Rem. on Syn. p. 417); Bertkau 
(Verh. d. nat. Ver. d. Rheinl. 5 Ser. VII, p. 76): Chyz. & 
Kulcz. (Araneæ Hungar. II, p. 279—280.). — Atypus anacho- 
reta L. Koch, (hos Äusserer, Verh, d. k. k. zool.-bot. Ges. 
V^ien XXI 1871, p. 133.); — Atypus Sulzeri Blackw. c^ 
(nee ?) (Spid. Gr. Brit. I, p. 14, Tab. I, Fig. 1 ^). — Atypus 
piceus Simon (Ann. d. 1. soc. Ent. de Fran9e. 5 Sér. Ill, 
p. 112, Tab. IV, Figg, 6—9 [ikke Fig. 1—5]); Cambr. 
(Ann. a. Mag. nat. hist. 4 Ser. XVI 1875, p. 238).) 

For at kunne give Synonomien for de to ovenfor op- 
førte Arter har jeg følt det som et væsentligt Savn, at de 
to Arter A. piceus Bertkau og A. Blackwallii Simon, Cambr. 



') Eichwalds Afhandling er mig ubekjendt; men hans Beskrivelse af 
Dyret citeres af Thorell, 



254 



ere mig ubekj endte. Og af den Grund tar jeg ikke være 
sikker paa, at det er lykkedes raig helt at udrede Synonymien, 
der synes mig at være noget forvirret. 

Det maa nu først bemærkes, at den, som beskriver den 
1ste Art af denne Slægt, er Sulzer (1776); men det er efter 
hans Beskrivelse og Figur aldeles umuligt at afgjøre, hvilken 
Art af Slægten han har havt for sig. Og det ser heller 
ikke ud til, at man fra den Omstændighed, at det var et i 
Schweiz levende Dyr, han havde for sig, kan slutte sig til, 
hvad Art Sulzer's A. piceus var. Men hvis man alligevel 
vil beholde Sulzers Navn for en af Arterne af Slægten 
Atypns, saa kan dette kun ske ved at følge den, som først 
har vist Forskjellen mellem to Arter og det er i dette Til- 
fælde L. Koch (hos Äusserer). 

Om Bertkau's Arter A. piceus og A. muralis i Virke- 
ligheden ere forskjellige, forekommer mig i høj Grad tvivl- 
somt; hos mine to Exemplarer af A. piceus er Forholdet af 
Øjnene som hos A. piceus Bertk., men Spindevorterne som 
hos hans muralis. Og i Henseende til Opfattelsen af denne 
sidste Art synes Chyzer & Kulczynski og jeg at stemme 
overens. Derimod er de to sidstnævnte Forfatteres A. Beckii 
ikke samme Art som A. Beckii Carabr. (= A. piceus L. Koch 
& Thor.), da de udtrykkeligt angive, at de øverste Spinde- 
vorters yderste (3die) Led er utydeligt delt. En Antydning 
af en Deling af det yderste findes hos mit Exemplar af {(^) 
A. affinis; og da dette Exemplar er fra Bonn, stammer 
det tydeligt nok fra Bertkau. Om Bösenbergs A. affinis er 
samme Art som A. affinis (Eichw.) Thor. (= A. anachoreta 
L. Koch) tør jeg ikke afgjøre, da han siger, at Gruben paa 
Oversiden af Cephalothorax er n -formet; hos mit Exemplar 
af A. affinis er den u-formet, ligesom hos A. piceus. Bösen- 
berg synes at mene, at A. anachoreta Bertk. er identisk 
med A. affinis Bertk. samt at A. piceus Bertk. er identisk 
med Ä. muralis Bertk.: thi han opfører kun de to Arter 
A. piceus og A. affinis fra Tyskland. Men desværre har 
Bösenberg ingen Synonymier for sine Arter. 



255 



Da der er Mulighed for at vi her i Landet have flere 
end een Art af Atypiis, vilde jeg sætte Pris paa, at even- 
tuelle Findere af Dyr af denne Slægt sendte mig dem til 
Bestemmelse. 



TUBITP:LARIÆ, Rerspindere. 

Denne Afdeling omfatter Former, der ere temmelig for- 
skjellige i Bygning og Levevis, baade Dyr, der væve Fang- 
næt, og Dyr, der ikke gjør det; saavel Former, der opholde 
sig i Jord, Revner i Klipper og Mure, som Former, der ere 
knyttede til Planter. 1 den sidste Henseende er det som 
hos alle Edderkopper af afgjerende Betydning, om Tarserne 
ere forsynede med en scopula apicalis eller ikke. Denne 
Dannelse spiller nemlig den samme Rolle hos Edderkop- 
perne som Plantefoden hos Insecterne ^). Men dette maa 
naturligviis forstaas cum grano salis. Thi Edderkopper 
uden scopula apicalis færdes ikke blot paa Jorden, men ogsaa 
paa lave Planter: men paa Træer færdes de ikke. Her er 
det man finder de Former, som ere udstyrede med scopula 
apicalis: men da denne sætter Dyret istand til at færdes 
paa glatte Flader overhovedet — de kunne saaledes gaa op 
ad Ruder — er der ogsaa endel af dem, som ere knyttede 
til Opholdssteder, som har glatte Vægge ^). 

Dyrene af denne Afdeling (og især af Familien Drassoidæ) 
ere mere udbredte i det varm.t end i det koldt tempererede 
Jordbælte. Forholdsvis forekomme de derfor i et langt større 
Antal af Former i Syd- og Mellem-Europa end hos os. Af 
de 37 Arter Edderkopper, der kjendes fra Grønland, ere kun 
4 Tubitelarier, af hvilke den ene er udbredt vistnok i hele 
Europa, medens den anden er fælles for Grønland og Island. 



*•) Se Schiödte: Danmarks Ceraiiibycfs (Naturhist. Tidsskr. 3 R. 
Bd. II, p. 483 ft.) 

^) Paa en lignende Maade er det som bekjendt blandt OglernC; 
Gecco'erne ere paa Grund af Hæftebladene paa Undersiden af Tæerne 
knyttede til Klipper (og Huse); men ikke faa Firben opholde sig 
paa Klippevægge og ere istand til at lebe der med stor Hurtighed. 



256 



Dysderoidæ Thoreli. 

Denne Familie er let kjendelig paa de faatallige Ojne 
— hos alle danske Slægter 6 ^) — og ved de to Par store 
spalteformede Spiracler, af hvilke det bageste, som forer ind 
til Tracheerne, ligger tæt bag ved -det, der forer ind til 
»Lungerne«. En Ejendommelighed for Familien er det, at 
Hannens Kjonsorganer ere simpelt byggede, nærmest omvendt 
pæreformede. De Slægter, der hore til denne Familie, ud- 
vise sterre Forskjelligheder end der plejer at findes inden- 
for samme Familie: den mest afvigende af dem, Oonops, er 
da ogsaa i den nyeste Tid med god Grund gjort til Type 
for en særegen Familie. 

Conspectus generum. 

A. Unguis palporum feminæ validus, æque longus atque 
pars tarsalis: cutis abdominis dura, in scuta dorsuale et 
ventrale, cuti molli separata, divisa; oculi inter se valde 
appropinquantes (duo ordinis primi desunt): plantula -) 
pedum exserta Oonops Templeton. 

B. Unguis palporum feminæ parvus: cutis abdominis mollis: 

1. Ordo primus oculorum e duobus, secundus e quattuor 
constat: 

a. Fedes unguiculis binis et scopula apicali instructi; 
antennæ subporrectæ Dijsdera Latr. 

b. Pedes unguiculis ternis instructi; scopula apicalis 
deest: antennæ pronæ . . . Harpactes Tempieton. 

2, Ordo primus oculorum e quattuor, secundus e duobus 
constat; pedes unguiculis ternis instructi, I, II, III 
antrorsum directi Segestria Latr. 



^) Schiodtes Slægt Stalita, som lever i Adelsbergerhulen og Huler 
i Ungarn, har enten slet ingen eller ogsaa ( G ) rudinientaire 
Øjne. 

^) »Plantula" o: Spidsen af Foden, som bærer Kløerne (og scopula 
apicalis). I Almindelighed er den ikke fremstaaende. 



257 



Ooiiops Terapieton. 

Af denne mærkelige Slægt forekommer kun een Art i 
Europa: 

1. Oonops pulcher Tempieton (Zoological Journ. V. 
1832—34, p. 404); Blackwall (Spid. Gr. Brit. Il, p. 377, 
Tb. XXIX Fig. 271); Thoreli (Rev. of the Europ. genera of 
Spiders, p. 158). 

Dyrets Farve er gulrød (Chitinfarven). Det er et Spørgs- 
maal, om denne Art med Rette kan regnes til vor Fauna. 

Hr. Budde-Lund er den eneste, som har taget den: 
en voxen Hun i et Pakhus paa Christianshavn og en 
ung Hun. 

Storbritannien: Italien; Tyskland. 

Dysdera Latr. 
De til denne Slægt hørende Arter have rødgul For- 
krop og hvid Bagkrop. De her i Landet forekommende 
Arter ere store, kraftige og bidske Dyr: da de hidtil kun 
ere tagne i nogle af vore store Byer (Kjebenhavn og Aal- 
borg), er det sandsynligt, at de først i den nyere Tid ere 
indvandrede hertil med Skibsfarten. 

Conspectus specierum. 

Oculi anteriores raedii spatio separati non minore quam 
diametro oculorum: 

1. Femur IV aculeo parvo superiore subbasali unico muni- 
tum ; pars coarctata bulbi genitalis simplex, subrecta . 
D. Cambridgei Thor. 

2. Femur IV aculeis parvis superioribus subbasalibus duobus 
munitum ; pars coarctata bulbi genitalis bibrachiata: 

ramus interior longior, exterior brevis 

D. crocota C. L. Koch. 

Hunnerne af disse to Arter ere vanskelige at skjelne. 

1. Dysdera Cambridgei Thor. (Rem. on Syn., p. 465). — 
D. erythrina C. L. Koch (Die Arachniden. T. V, p. 76, Fig. 389); 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 370, Tb. XXVIII Fig. 266); 
Hansen (Zool. Dan., p. 60; Tb. TV, Fig. 7). 



258 



En halv Snes Stykker ere tagne her i Landet: Aalborg 
(Justitsraad Juel); Kjøbenhavn i Huse (Cand. Schlick, Gross. 
Budde-Lund). I det Fri har jeg taget et Stykke i Rosen- 
borg Have i en Compostbunke. 

Tyskland; Storbritannien; Italien: Ungarn. 

2. Dijsdera crocota C. L. Koch (Die Arachniden T. V. 
p. 81 Figg. 392—94); Thorell (Rem. on Syn. p. 468). — 
D. rubicunda Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 371, Tb. XXVIII 
Fig. 267). 

Kun eet Stykke, en kjønsmoden Han, er i Juni Maaned 
taget i et Hus i Kjøbenhavn (Budde-Lund). 

Tyskland: Storbritannien: Italien; Ungarn. 

Harpactes Tempieton. 

Det staar ikke til at antage, at der skulde kunne findes 
mere end een Art af denne Slægt her i Landet: 

1. H. Hombergii. Aranea H. Scop. (Enfcomol. Garn. 
p. 403). — Dysdera H. C. L. Koch (Die Arachniden T. X. 
pag. 95, Figg. 819—820): Westr. (Aran. Suecicæ p. 302); 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. II p. 371, Tb. XXVHI Fig. 268). — 
Harpactes H. Thor. (Rem. on Syn. p. 153); Hansen (Zool. 
Dan. p. 61, Tb. IV, Fig. 8). 

Denne lille Art er let kjendelig paa sin langstrakte, 
smalle Form og sin mørkebrune Forkrop. Hannen er kjøns- 
moden fra Slutningen af Maj til Slutningen af Juli. Born- 
•holm, temmelig almindelig i Klippepartiet mellem Hammers- 
hus og Jons Kapel (Dr. H. J. Hansen og Gross. Budde-Lund). 
Sjælland ved Thureby og Vallø (Løvendal). Lolland (Cand. 
Schlick). 

Sverige; Tyskland; England; Italien; Ungarn. 

Segestria Latr. 

Foruden de anførte Kjendetegn kan endnu den ejen- 
dommelige Tegning anføres: Forkroppen brun; Bagkroppen 
graa med en Længderække tildels sammenflydende mørke 

Pletter. 



259 



Conspectus specierum. 

1. Antennae fuscæ: 

a. Metatarsi I, II, III aculeis inferioribus utrinque ternis 
rauniti; maculæ dorsuales abdominis intcgræ . . . 
. . . S. senoculata L. 

b. Metatarsi I, II, III aculeis inferioribus utrinque singu- 
lis subbasalibus muniti; maculæ abdominis stria dilu- 
tiore per longitudinem persectæ S. bavarica C. L. Koch. 

2. (Antennæ nigræ, viride aenescentes S. florentina Rossi). 

1, S. senoculata. Aranea s. Linn. (Syst. nat. Edit. X 
p. 622) — Segestria s. Hahn et C. L. Koch (Die Arachniden. 
T. I, p. 6 Fig. 3 ?: T. V, p. 75, Fig. 388 ^): Westr. (Aran. 
Suec. p. 300); Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 374, Tb. XXVIII. 
Fig. 270j; Hansen (Zool. Dan. p. 59, Tb. IV, Fig. 6). 

Temmelig almindelig under de løsnede Korkplader paa 
Træer og i Klipperevner. I Jylland er den dog kun taget 
ved Hald (af Dr. Hansen og mig) og i Lindum Skove ved 
Tjele (Løvendal). — Kjønsmodne Hanner findes indtil i 
Juli: i det mindste nogle Hunner overvintre som kjøns- 
modne. 

Norge; Sverige: Tyskland; Frankrig; Storbritannien. 

2. S. bavarica C. L. Koch (Die Arachniden. T. X p. 93 
Fig 818$); Westr. (Aran. Suec. p. 299). 

Denne kjendeligt større Art er hidtil kun fundet paa 
Bornholm, hvor Hr. Budde-Lund og Dr. H. J. Hansen har 
taget den i betydeligt Antal i Klipperevner fra Hammers- 
hus til Jons Kapel. Blandt de i sidste Halvdel af Juli ind- 
samlede Individer fandtes kun een kjønsraoden Han samt 
nogle Unger og umodne Dyr; Parringen foregaar derfor sand- 
synligvis som Regel tidligere paa Aaret. 

Sverige: Tyskland. 

{S. florentina. Aranea fl. Rossi (Fauna Etrus. II ') p. 133 
Tb. IX Fig. 3). — S. perfida (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. 
II p. 373. Tb. XXVIII Fig. 269). — Segestria fl. Koch (Die 
Arachniden T. V, p. 7, Figg. 385—387). 



*) Dette Bind af Rossi's Værk er mig iihekjendt; Henvisningen er 
derfor skeet efter andre Forfattere. 



260 



Denne meget store Art, som lever i Sydtyskland, Ungarn, 
Frankrig, Sydeuropa, Nordafrika og paa Madeira, vil neppe 
være at træffe her i Landet. Den opføres dog her, fordi 
den forekommer saa nordligt som ved Englands Sydkyst ^). 
Den lever i Træhuller og i Jordskrænter). 

Drassoidæ, 

De til denne Familie hørende Dyr ere temmelig slanke 
og kortbenede. Deres Farver ere enten graalige, Clubioninerne, 
eller mørke, endog sorte, Drassinerne. Dog findes der blandt 
dem ogsaa Former, der ere noget brogede (Poecilochroa og 
nogle Arter af Pythonissa) eller endog Former med Metal- 
glands, Micaria. De spinde ikke Fangnæt, men opholde sig 
enten paa Buske og Træer, Clubioninerne, eller i Jorden, 
under Stene eller paa lignende Steder, Drassinerne og Agroeca. 
De fleste af dem ere natlige Dyr, meget hurtige i deres 
Bevægelser. Hunnen vogter over sine Æg med stor Omhu. 

Slægten Agroeca regnes af nogle Forfattere til Agaleni- 
derne. Dette forekommer mig lidet heldigt, skjøndt det 
paa den anden Side maa indrømmes, at den i flere væsent- 
lige Henseender, saaledes ved Manglen af en scopula apicalis, 
adskiller sig fra de øvrige Slægter af Drassiderne. I nyere 
Tid plejer man at holde Clubioninerne og Drassinerne ad- 
skilte i to Familier, hvilket i systematisk Henseende fore- 
kommer mig at være rigtigt. 

Paa Grund af Drassinernes skjulte Opholdssteder og 
hurtige, smuttende Bevægelser vil Antallet af de hos os 
forekommende Arter af denne Gruppe sikkert kunne paa- 
regnes forøget ved fremtidige Indsamlinger. Naar Hensyn 
tages til, at Antallet af denne Families Arter tiltager raskt 
mod Syden — Simon opfører saaledes et Par Hundrede 
Arter for Frankrig — kan det antages, at vi have flere 
Arter end Sverige. Det bør dog bemærkes, at Grunden til 
at vi her fr|> Landet kun kjende saa yderst faa af Slægterne 



^') Den er nemlig taget i Plymouth en enkelt Gang. saa at det derfor 
bliver et Spørgsmaal, om den med Rette kan henregnes til Eng- 
lands Fauna. 



261 



Gnaphosa og Pythonissa, for en Del maa tilskrives, at 
Dyrene af disse Slægter, som det synes, væsentligt ere 
Bjergformer. Nogle af de i Sverige og Norge forekommende 
Former (Gnaphosa lapponum L. Koch, Gn. montana L. Koch, 
Gn. muscorum L. Koch (Pythonissa lugubris Westr.), Gn. 
borealis Thor. og maaske Gn. porrecta Str., Gn. nordlandica 
Str. og Gn. norvegica Str.) ere boreale eller alpine Arter, 
som man ikke vil kunne vente at træffe her i Landet. 

For denne Familie er L. Koch's desværre ufuldendte 
Bog "Die Familie der Drassiden«, en værdifuld Kilde. 

Conspectus generum. 
A. Tarsi scopula apicali instructi: 

1. Maxillæ infra in medio concavæ, Drassinæ: 

a. Linea impressa dorso cephalothoracis deest; corpus 
pilis squamiformibus, partim micantibus, vesti- 
tum Micaria Westr. 

b. Dorsum cephalothoracis linea media impressa, 
per longitudinem ducta, instructum: 

1. Margo posterior sulci unguicularis mandibula- 
rum inermis: 

a. Ordo posterior oculorum manifesto latior 
quam prior: 

o. Ordo posterior oculorum plus minusve 
procurvus; oculi medii latius a lateralibus 
quam inter se separati . . Drassus Walck. 
oo. (Ordo posterior oculorum subrectus, oculis 
æqualiter separatis . . Poedlochroa Westr.). 
ß. Ordo posterior paullo latior quam prior, subrec- 
tus; oculi laterales ordinum amborum inter se 
insigniter separati . . Prostliesima C. L. Koch. 

2. Margo posterior sulci unguicularis mandibularum 
in laminam denticulatam inferiorem productus: 
a. Ordo posterior oculorum multo latior quam 

prior Gnaphosa Latr. 

ß. Ordo posterior oculorum paullo latior quam 
prior Pythonissa C. L. Koch. 



262 



IL Maxillæ infra convexæ, Clubioninæ: 

a. Scopula apicalis tarsoriim e pilis permagnis duobus 
constat Apostenns Westr. 

b. Scopula apicalis tarsorum e pilis nuraerosis 
constat: 

1. Ordo posterior oculorum adeo recurvus, ut oculi 
tres ordines formare dici possint Zora C. L. Koch. 

2. Ordo posterior oculorum procurvus: 

a. Venter abdominis sulco transverso submedio 
vel posteriore instructus . . Amjphæna Sund. 
ß. Venter abdominis (post sulcum genitalem) 
lævis: 

* Mandibulæ ad basin anteriorem inermes: 
t Pedes IV ceteris longiores: 

o. Labium duplo brevius quam maxillæ 

Liocranum L. Koch. 

oo. Labium parte tertia brevius quam 
maxillæ .... Clubiona Latr. 

tf Pedes 1 ceteris longiores 

. , . . Cheirocantliium C. L. Koch. 

** Mandibulæ ad basin anteriorem aculeo 

armatæ . . . Phrurolithus C. L. Koch. 

B. Tarsi scopula apicali destituti . . . Agroeca Westr. 

Micaria Westr. 

Dyrene af denne Slægt ere smaa og have en karakteri- 
stisk Form: langstrakte og smækre, med slanke Been, saa 
at de faa lidt Ligbed med Myrer. De ere let kjendelige 
paa deres metalfarvede Beklædning af skjælformede Haar. 
Overensstemmende hermed ere de solkjære. De opholde sig 
paa Jorden. — Ket tilfældigt er der kun samlet lidt af 
denne Slægt her i Landet, saa at der ikke godt kan være 
Tvivl om, at vi have flere end de to hos os endnu kj endte 
Arter. Foruden disse opføres derfor tillige alle de Arter, 
der kjendes fra vore Broderlande. 



263 



Conspectus specierum. 

A. Oculi medii ordinis prioris lateralibus minores: 

I. Cephalothorax præter squamas metallicas radiis niveis 

ornatus M. pnlicaria Sund. 

II. Cephalothorax squamis metallicis vestitus, unicolor: 

a. (Metatarsus I aculeis destitutus: abdomen fascia 
transversa media albicanti ornatum (teste Thorell) 
M. aenea Thor.). 

b. Metatarsus I aculeis inferioribus instructus: 

1. (Abdomen fascia transversa media (interrupta) 
albida ornatum (teste ill. Strand) M. foveata Str.). 

2. (Abdomen concolor ; metatarsus I aculeis inferi- 
oribus basalibus duobus et medio parvo . . . 
M. norvegica Str.). 

B. Oculi ordinis prioris magnitudine æquales: 

^ 1. (Ordo prior oculorum deorsum leviter curvatus, oculi 
laterales mediis subcontigui: tibia 1 aculeis destituta; 
mandibulæ nigræ, glabræ (testibus Westring et Thorell) 

M. subopaca Westr.). 

2. Ordo prior oculorum deorsum fortiter curvatus: oculi 
subæque separati: 

a. Mandibulæ squamis metallicis ornatæ; cephalothorax 
et dorsum abdominis fasciis niveis destituta . . 
M. fulgens Walck. 

b. (Mandibulæ squamis metallicis destitutæ: dorsum 
abdominis fasciis transversis, anteriore et media, 
niveis ornatum . . . . M. formicarius Sund.). 

1. Micaria pulicaria. Clubiona p. Sund. (Svenska Vetensk.- 
Akad. Handl, for 1831, p. 140). — Micaria p. Westr. (Aran. 
Suec, p. 334); L. Koch (Fam. Drass., p. 62, Tb. III, 
Figg. 44—46); Thor. (Kern, on Syn., p. 173): Simon 
(Arachn. de France. T. IV, p. 21): Hansen (Zool. Dan., 
p. 56, Tab. IV, Fig. 3). — Macaria formosa C. L. Koch 
(Die Arachniden, T. VI, p. 97; Fig. 501). — Drassus micans 
Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 118, Tb. VI. Fig. 72). — 
Drassus nitens Blackw. (Ibid. T. I, p. 119, Tb. VI, Fig. 73). 



264 



Bagkroppen har paa Rygsiden to hvide Tværbaand og 
kan have en Række hvide Punkter. 1ste Bens Skinneben ^) 
uden Torne. Palpens Tibialled ^) har hos Hannen en kort, 
næsten lige, spids Proces paa den udvendige Side. 

Det er utvivlsomt et almindeligt Dyr her i Landet. At 
den ikke er taget i Jylland og Fyen, er vistnok kun en 
Tilfældighed. Kjønsmodne Hanner ere trufne i April, Maj 
og Juli indtil Oktober. Sandsynligvis foregaar Parringen 
her i Landet om Foraaret. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og 
Ungarn. 

(Micaria aenea Thor. (Rem. on. Syn., p. 175, Note 2). 

Denne Art er mig ubekjendt. 

Norge (Str.) % Sverige.) 

[Micaria foveata Strand (K. Norske Vidensk. Selsk. Skr. 
1900, No 2, p. 33). 

Denne Art er mig ubekjendt. 

Norge (Str.).) 

[Micaria Norvegica Str. 

Denne endnu ubeskrevne Art vil blive beskrevet af 
Hr. Embr. Strand, venteligt i Christiania Videnskabssel- 
skabets Forhandlinger. 

Norge.) 

[Micaria subopaca Westr. (Ar. Suec, p. 336); Thor. 
(Rem. on Syn., p. 175). 

Sverige.) 

2. Micaria fulgens (Walck.) Westr. (Aran. Suec, p. 331); 
L. Koch (Fam. Drass., p. 72, Tb. IV., Figg. 52-54); Thor. 
(Rem. on Syn., p. 170): Simon (Arachn. de Franke. T. IV, 
p. 11). — Macaria fastuosa? C. L. Koch (Die Arachniden, 
T. VI, p. 92, Fig. 498). 



^) Benene ere hos Edderkopperne delte i 7 Led: Hoften, Trochanter; 
Laar, Knæstykke (Patella) og Skinneben; Mellemfod (Metatarsus) 
og Fod (Tarsus). — Palperne bestaae (foruden Grundstykket, Kjæben) 
af 5 Led: Trochanter; Laar; Knæstykke og Skinneben; Pod. 

') Ved et efter »Norge tilføjet »(Str.)i' betegnes, at Artens Forekomst 
i Norge er opgivet efter Hr. Strands Afhandlinger. 



265 



Hannens Palpe har, efter Thorell, 1 lille »Tand« paa 
den udvendige Side af Tibialleddet. 

Er endnu kun fundet een Gang her i Landet, en voksen 
Hun, som jeg tog paa en Lyngbakke ved Bogensholm 
paa Mols. 

Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

{Micaria formicaria. Clubiona f. Sundevall (Svenska 
Vetensk.-Akad. Handl, for 1831, p. 141). — Micaria f. Thor. 
(Rem, on Syn., p. 171); Simon (Arachn. de France. T. IV, 
p. 9). 

Hannens Palpe har (efter Thorell) 2 smaa »Tænder« 
paa den udvendige Side af Tibialleddet. 

Sverige, Frankrig, Ungarn.) 

Drassus Walck. 

Arterne af denne Slægt ere gjennemgaaende store Dyr, 
graa eller marke af Farve. De opholde sig i Huse, under 
Stene og lignende Steder. 

Conspectus specierum. 

Mares. 
A. Pars tibialis palporum parte patellari longior: 

1. Margo anterior sulci unguicularis mandibularum dente, 
prope basin unguiculi, præditus; processus partis 
tibialis palporum exterior, brevis, conicus, acutus . . 
Dr. lapidicola Walck. 

2. Margo anterior sulci unguicularis mandibularum 
muticus; processus partis tibialis palporum exterior, 
conicus, acutus : 

a. Oculi anteriores medii majores quam laterales; 
processus partis tibialis subæque longus atque 
diametrus apicalis articuli . . Dr. vUlosus Thor. 

b. Oculi anteriores æque magni; posteriores medii 
subcontigui; processus partis tibialis diametro 
apicali articuli multo (fere triplo) brevior . . . 
Dr. pubescens Thor. 

18 



266 



B. Pars tibialis palporum parte patellari saltern non longior: 

I. Processus partis tibialis exterior: 

a. Processus partis tibialis insignis: tibia I aculeis in- 
ferioribus destituta'): abdomen scuto anteriore dor- 
suali fulvo præditura: 

1. Processus partis tibialis subæque longus atque ipse 
articulus, robustus, leviter compressus, subrectus, 
apice superiore leviter producto sursum leviter 
curvato; lobus medius bulbi genitalis processu 

apicali robusto uncinato præditus 

Dr. scviulatus L. Koch. 

2. Processus partis tibialis subæque longus atque ipse 
articulus, robustus, sursura leviter curvatus, prope 
apicem constrictum sulcatus; bulbus genitalis pro- 
cessibus apicalibus destitutus (testibus Thorell et 
Simon) Dr. cognatus Westr. 

3. (Processus partis tibialis ipso • articulo longior, 
robustus, cylindricus, in parte ulteriore tertia con- 
strictus; bulbus genitalis processu, in apice cur- 
vato, instructus (teste E. Simon) 

Dr. quadripunctatus L.). 

4. Processus partis tibialis ipso articulo duplo brevior, 
fortiter oblique truncatus, angulo apicali superiore 
in mucronem acutum producto; bulbus genitalis 

processu exteriore brevi præditus 

Dr. Blackwallii Thor. 

b. (Processus partis tibialis pusillus; tibia I aculeis- in- 
ferioribus prædita; area oculorum plus duplo lon- 
gior quam latior (teste Thorell) 

Dr. angustifrons Westr.). 

II. Processus partis tibialis superior, ipso articulo longior; 
cutis abdominis undique mollis: 

a. Processus partis tibialis apicem versus sensim angu- 
stior; in dorso carinatus; tibiæ III et IV aculeis dor- 
sualibus singulis sæpe præditæ Dr. infuscatus Westr. 

^) Denne Charakter er ikke altid paalidelig: hos Hannerne af Dr. 
scutulatus har jeg hyppigere set en Torn være tilstede end at 
den mansrlede. 



267 



b. Processus partis tibialis depressus, citra apicem 
dilatatum leviter angustatus: 

1. Apex processus tibialis perlatus, securiformis, 
angulo inferiore acuto Dr. troglodytes C. L, Koch. 

2. Apex dilatatus processus tibialis dimidio latior 
quam pars angustata, oblique truncatus, angulo 

inferiore obtuso (teste Bösenberg) 

Dr. nmbratilis L. Koch. 

Fem i næ. 

A. Tibia IV ordine dorsuali aculeorum duorum prædita: 

1. Oculi medii ordinis prioris lateralibus manifesto 
majores. Pars anterior areæ vulvariæ fulva, punc- 
tato-rugosa; pars posterior fusca, fossam magnam 
præbens, pone latiorem et apertam, cujus margines 
anguste sulcati , laminam fuscam , pone latiorem , 
bipunctatam, includunt .... Dr. villosus Thor. 

2 Oculi medii ordinis prioris lateralibus æquales aut vix 
majores: 

a. Oculi ordinis prioris spatiis æqualibus separati. 
Fossa areæ vulvariæ septo medio bipartita; pars 
utraque suum tuberculum fuscum magnum in- 
cludit Dr. lapidicola Walck. 

b. Oculi medii ordinis prioris inter se manifesto latius 
quam a lateralibus separati. Area vulvaria suborbi- 
cularis; fossa laminam perlatam, clypeatam, im- 
pressionibus parvis duabus præditam, margini an- 
teriori fossæ pedunculo brevi conjunctam, præbet; 
sulci (partes reliquæ) areæ suum tuberculum fuscum 
amplectuntur Dr. pubescens Thor. 

B. Tibia IV aculeo dorsuali uno prædita Dr. Blackwallii Thor. 

C. Tibia IV aculeis dorsualibus destituta: 

I. Oculi medii ordinis posterioris saltem æque late 
separati atque medii ordinis prioris: 
a. Tibia I aculeo inferiore uno (vel, interdum, duobus) 
prædita: 

1. Area vulvaria parva fulva, longior quam latior, 
fossam parvam posteriorem, manifesto longiorem 
quam latiorem præbens . . Dr. Blachwallii Thor. 

18* 



268 



2. (Area vulvaria fulva, longior quam latior, fossam 
magnam submediam, vix longiorem quam latio- 
rem, pone apertam præbet, laminam fuscam 
subplanam includentem (testibus L. Koch et 

Thorell) Dr. quadripunctatus L.). 

b. Tibia I infra rautica. Oculi posteriores laterales 
manifesto majores quam medii. Area vulvaria 
fossam majorem præbet, manifesto longiorem quam 

latiorem, ante utrinque sinuosam 

Dr. scutulatus L. Koch. 

II. Oculi medii ordinis prioris latius separati quam oculi 
medii ordinis posterioris: 

a. Tarsi III et IV scopula inferiore densa vestiti 
(num etiam in Dr. Soerensenii?): 

1. Oculi medii ordinis prioris majores quam late- 
rales. Cephalothorax linea nigra marginali cinc- 
tus. Area vulvaria fusca permagna, longior 
quam latior, lateribus parallelis, ante fossam 
transversim plicata: fossa magna carina U-formi 
lata posteriore limitata, laminam, impressione 
media, per longitudinem ducta, ornatam et pone 
subito coarctatam includens Dr. cognatus Westr. 

2. Oculi ordinis prioris subæque magni. Cepha- 
lothorax concolor: 

a. Area vulvaria permagna, ante fossam testacea 
et transversim plicata; fossa magna fusca, 
ferro equino, ante aperto, pone angustato, 
similis; lamina inclusa in medio per longitu- 
dinem impressa . . Dr. infuscatus Westr. 

ß. (Fossa areæ vulvariæ ferro equino pone cincta, 
pone leviter inciso, ante aperto et in tuber- 
cula interiora utrinque singula desinente; 
lamina inclusa triangula ante latior (teste 
Strand) Dr. Soerensenii Str.). 

b. Tarsi III et IV scopula inferiore parca vestiti. 
Metatarsus I inermis (rarius aculeo uno præditus). 
Area vulvaria fusca paullo latior quam longior; 



269 



fossa ferro equine ante aperto lato limitata: lamina 
fossam totam explens, sulco medio per longitudinem 
ducto ornata, ante in arcus circumflexos partita, 

fines ferri equini amplectentes 

Dr. troglodytes C, L. Koch. 

c. Tarsi III et IV scopula inferiore destituti. Meta- 
tarsus I aculeis inferioribus basalibus duobus præ- 
ditus. Area vulvaria fusca, paullo longior quam 
latior; fossa ferro equino ante aperto limitata, satis 
angusta; lamina fossam totam explet, per longi- 
tudinem carinata, ante ferrum equinum dilatata 
et sulco transverse prædita. Dr. umbratilis L. Koch. 

1. Drassus lapidicola (Walck.) C. L. Koch (Die Arachnid. 
VI, p. 28, Figg. 450—451); L. Koch (Fam. Brass., p. 126, 
T. V, Figg. 80 et 81). — Drassodes 1. Westr. (Aran. Suec, 
p. 361). — Drassus lapidicolens Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, 
p. IK) T. VI, Fig. 70). — Drassus lapidosus Simon (Arachn. 
de France, T. IV, p. 108). 

Under Stene. Vor almindeligste Art af denne Slægt. 
Den er taget i næsten alle Landsdele, hyppigst paa Born- 
holm og i Jylland. Som en Mærkelighed kan det anføres, 
at Lovendal engang har taget en voxen Hun og en ung 
Hun i en Myretue i Teglstrup Hegn. Hos os foregaar Par- 
ringen sandsynligvis i Juni og Juli. 

Udbredt i hele Europa. 

2. Drassus villosus Thor. (Nov. Acta K. Soc. Sei. Upsal. 
3 Ser. n. 1856—58, p. 169); L. Koch (Fam. Drass., p. 136, 
T. VI, Fig. 86); Simon (Arach. de France T. IV, p. 117. 
— Drassodes v. Westr. (Aran. Suec, p. 363). 

Kun eet Exemplar, en kjønsmoden Han, er taget her i 
Landet, af Dr. H. J. Hansen, paa Falster i Orehoved Skov 
i Slutningen af Maj. 

Norge og Sverige. Ogsaa paa Alperne i Tyrol og 
Frankrig. 

3. Drassus pubescens Thor. (Nov. Acta R. Soc. Sei. 
Upsal 3 Ser. II. 1856—58. p. 170): Westr. (Ar. Suec.), 



270 



p. 365.); L. Koch. (Fam. Drass., p. 123; Tb. V, Figg. 77—78); 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 118). 

Mindre end foregaaende Art. Den er kun taget faa 
Gange her i Landet, saaledes ved Rønne paa Bornholm af 
Dr. H. J. Hansen og imellem Hals og Steendalsgaard i 
Jylland af Løvendal. Parringen foregaar sandsynligvis i 
Juni. Den skal især findes under Mosset i Skove, men 
forekommer ogsaa under Stene. 

Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland. 

{Drassus gracilis Westr. (Aran. Suec. p. 366). 

Af denne Art, som skal være noget mindre end 
Dr. pubescens, kjendes ikke det voksne Dyr. Den synes at 
staa nærmest ved Dr. pubescens. Dens Cephalothorax mangler 
den sorte Randlinie, som findes hos alle 3 foregaaende 
Arter). 

4. Drassus scutulatus L. Koch (Fam. Drass., p. 93, 
Tb. IV, Figg. 61—62); Thor. (Rem. on Syn., p. 181); Simon 
(Arachn. de France T. IV, p. 146); Hansen (Zool. Dan., p. 57; 
Tb. IV, Fig. 4). — Dr. fuscus (Sund.) Westr. (Aran. Suec, 
p. 342). 

Hidtil kun taget i Kjøbenhavn, hvor den synes at være 
almindelig i Huse, skjøndt man ikke let faar den at se, 
da den holder sig godt skjult om Dagen: undertiden (og da 
som Regel Hannen) vover den sig dog frem, naar Lyset er 
tændt om Natten. Engang har jeg taget den uden paa et 
Hus. I Sverige og Frankrig er den dog ogsaa taget under 
Barken af døde Træer. Kjønsmodne Hanner træffos i August 
og September. 

Sverige, Frankrig, Tyskland og Ungarn. Men mærke- 
ligt nok kjendes den ikke fra Storbritannien. 

5. Drassus Blackwallii Thor. (Rem. on Syn., p. 179); 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 148); Rosenberg (Zoo- 
logica T. XIV, Fase. 4, p. 298; Tab. XXVIII, Fig. 438). 

Er baade taget i Huse (i Kjøbenhavn, Greenaa og paa 
Aalholm) og i det Fri, f. Ex. under Barken paa Eg (Dr. 
H. J. Hansen). Den kjendes fra Sjælland, Lolland, Lange- 
land (Cand. Schlick) og Jylland. Parringen finder vistnok 



271 

Sted i Juli og August. Hr. Ingeniør Engeliiart har truffet 
en i^jønsmoden Hun overvintrende i Hus paa Aalholm. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland. 

{Drassus quadripunctatus. Aranea qu. Linn. (Syst. Nat. 
Edit. X, T. I, p. 622). — Drassus qu. Thorell (Rem. on Syn., 
p. 179): Simon (Arach. de France. T. IV, p. 144). — Dr. 
rubrens Westr. (Aran. Suec, p. 339). — Dr. sericeus Westr. 
(ibid., p. 340). — Dr. medius L. Koch (Fam. Drass., p. 82, 
Tb. IV, Fig. 56). 

At denne mig ubekjendte Art (hvis Synonymi derfor 
udelukkende er opført efter andre Forfattere) forekomnaer 
hos os, raaa anses for utvivlsomt, da den findes i Huse og 
lever baade Nord og Syd for Danmark. 

Sverige, Tyskland og Ungarn ^). 

{Drassus gotlandicus Thor. (Rem. on Syn., p. 180). 

Denne Art, der ogsaa lever i Huse, skal være meget 
nærstaaende ved Dr. quadripunctatus. 

Sverige, Tyskland). 

6. Drassus cognatus Westr. (Aran. Suec, p. 343); Thor. 
(Rem. on Syn., p. 182); Simon (Arachn. de France. T. IV, 
p. 143). — Dr. fuscus L. Koch (Fam. Drass., p. 86; Tb. IV, 
Fig. 58. — Denne Figur er forøvrigt mindre god). 

Denne Art skal leve under Barken paa døde Træer; 
jeg ved ikke, om det er Tilfældet med de faa hos os tagne 
Stykker. Af sikre Localiteter kan kun anføres: Tokkekjøb- 
hegn paa Sjælland (Cand. Schlick) og Silkeborg (Løvendal). 

Norge (Str.), Sverige, Finland, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn. 

7. Drassus infuscatus Westr. (Aran. Suec, p. 347); 
L. Koch (Fam. Drass., p. 99; Tb. IV, Fig 64); Simon 
(Arachn. de France. T. IV, p. 126). 



^) Om den findes i Storbritannien, er niaaske tvivlsomt. Den opføres 
ikke hos Cambridge (Dorset Spiders). Men at den af Blackwall 
tegnede Palpe af Dr. sericeus (Gr. Brit. Sjdd. 1. Tb. VI. Fig. 67 c) 
ikke er af Dr. Blackwallii Thor., er som alt anfort af Thorell 
sikkert nok. 



272 



Forekommer i Skove under det nedfaldne Lev. Kjøns- 
modne Hanner ere tagne i Maj og Juni. Den kjendes kun 
fra: Thureby, Sjælland (Løvendal) og fra Kratbakker med 
Egepurrer og Lyng ved Lindum Skove ved Tjele, Jylland 
(Løvendal) og Silkeborg (Sparekassedir. O. Jacobsen). 

Norge (Str.), Sverige, Storbritannien, Belgien, Frankrig, 
Tyskland og Ungarn ^\ 

8. Ürassus troglodytes C. L. Koch. (Die Arachnid. T. VI, 
p. 35, Figg. 455-456); Westr. (Aran. Suec, p. 345): 
L. Koch (Fam. Drass. p. 116; Tab. V, Figg. 73 og 74 — 
Fig. 74 a er ikke helt instructiv); Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 130). — Drassus clavator (Cambr.) Blackw. (Spid. 
Gr. Brit. 1, p. 109; Tab. VI, Fig. m). 

Denne Art er sparsomt taget i næsten alle Landsdele. 
Den lever under Stene og Mos. Parringen foregaar rimelig- 
vis i Maj. 

Denne udmærket charakteristiske Art, der med Lethed 
kan kjendes selv fra de nærmeststaaende Arter (Dr. infuscatus 
og umbratilis af vore), har en uhyre Udbredelse: den 
kjendes saaledes fra alle Lande i Europa (hvorfra man 
har Kundskab om Araneernes Fauna), og, som Simon siger, 
»den er almindelig i hele Frankrig, saavel paa Sletterne som 
paa Bjergene, selv paa de højeste (indtil over 8000 Fod) 
Partier af Alperne og Pyrenæerne og af Auvergne«. Men 
den forekommer ogsaa paa Island og Grønland, fra hvilket 
Land vort Museum har den i et betydeligt Antal. 

9. Drassus umbratilis L. Koch (Fam. Drass., p. 113: 
Tb. V, Fig. 71, ?); Thor. (Rem. on Syn., p. 184, ?); Simon 
(Arachn. de France T. IV, p. 133, ?); Bösenberg (Zoologica. 
T. XIV, Fase. 4, p. 299; Tb. XXVIII, Fig. 441. cT?). 

Skal leve i Mosset i Skove. Her fra Landet haves 2 
Hunner; men den nærmere Localitet er ikke kjendt. 
Sverige, Tyskland, Ungarn. 



^) Det er muligt, at Chyzer og Kulczj'nski (II, p. 126j have Eet i, at 
det er samme Art som Dr. sylvestris Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, 
Tab. VL I^ig. <>S). Men det forekommer mig rigtignok tillige 
højst usikkert. 



273 



{Drassus Soerensenn Strand (Nyt Mag. f. Naturv, Bd. 38, 
p. 99). 

Denne mig ubekjendte Art skal staa nær ved Dr. 
umbratilis. Om Scopula'en paa undersiden af de bageste 
Tarser er tæt eller tynd, er ikke omtalt. 

Norge.) 

{Drassus angustifrons Westr. (Aran. Suec, p. 349): Thor. 
(Rem. on Syn., p. 185). 

Denne temmelig lille Art. hvoraf kun Hannen kjendes, 
maa være let at kjende fra alle andre Arter af Slægten ved 
det ejendommelige smalle, men høje Felt, som Øjnene ind- 
tage, hvilket skal komme af, at Chephalothorax er meget 
smal fortil. (Se under Bestem melsestabellen over Hannerne; 
Hunnen er næppe forskjellig fra Hannen i denne Henseende.) 
— Arten kjendes kun fra Sverige, hvor der kun er taget 
2 Stykker af den, det ene under en Sten. 

(Poecilochroa Westr.). 

(Dyrene af denne lidet talrige Slægt have noget brogede 
men dog matte Farver. De skulle findes dels under Stene, 
dels paa Planter. I Norden findes kun een Art: 

Poecilochroa variana. — Pythonissa v. C. L. Koch (Die 
Arachnid. T. VI, p. 65, Fig. 478). — Melanophora v. Westr. 
(Aran. Suec, p. 359). — Poecilochroa v. Simon (Arachn. de 
France T. IV, p. 1(31). 

Et blot paa Grund af sin Farve let kjendeligt Dyr: 
Forkroppen rødlig med sort Rand og mørkt Øjefelt, Benene 
rødlige med sorte Laar: Bagkroppen mørk med en vinkel- 
bøjet Stribe fortil, dernæst et Par Pletter, saa et Par skraa 
Striber og endeligt en Plet hvidlige. 

Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn). 

Prosthesima L. Koch, E. Simon. 

(Melanophora C. L. Koch. Westring. L. Koch (Fam. 
Drass.), Thoreli.) 

Dyrene af denne Slægt ere middelstore eller mindre 
Dyr. De fleste af dem ere sorte (men ofte med en større 



274 



gjennemskinnende Plet paa Laarene). Nogle Arter, Pr. electa, 
rustica og tenera, ere rødlige eller redgule. De skjule sig 
under Stene, i Mosset og lignende Steder: ere dog ikke saa 
lyssky som de fleste Slægter af Drassinerne. 

Conspectus specierum. 

Mare s. 

A. Metatarsi I et II aculeis destituti P. pedestris C. L. Koch. 

B. Metatarsus II aculeis inferioribus instructus: 

I. Oculi posteriores medii a lateralibus latius quam 
inter sese separati: 

a. Cephalothorax niger aut fuscus: 

1. (Processus partis tibialis oblique truncatus et 
in apicem superiorem productus (teste Simon) 
Pr. violacea C. L. Koch). 

2. Processus partis tibialis apicem versus sensim 
tenuior: 

(i. Bulbus genitalis tuberculo exteriore marginali 

medio præditus; processus partis tibialis 

sursum curvatus . . . Pr. niyrita Fabr. 

ß. Bulbus genitalis in margine exteriore muticus: 

* Processus partis tibialis sursum fortiter 

curvatus .... Pr. latitans L. Koch. 

** Processus partis tibialis rectus aut leviter 

curvatus (teste ill. Simon) 

Pr. lutetiana L. Koch. 

b. Cephalothorax fulvus: 

1. Palpi pars femoralis infra fere gibbosa: proces- 
sus partis tibialis in apice solo curvatus 
Pr. tenera n. sp 

2. Palpi pars femoralis infra leviter incrassata 
processus partis tibialis sursum curvatus 
Pr. rustica L. Koch 

II. Oculi posteriores aut æqualiter separati aut medii 
inter se latius quam a lateribus separati: 



275 



a. Cephalothorax fulvas nigro-marginatus; pedes fulvi, 
patellis et tibiis et metatarsis nigricantibus . . . 
Pr. electa C, L. Koch. 

b. Cephalothorax et femora fusca aut nigra: 

1. Processus partis tibialis rectus: 

a. Pars femoralis palporum (infra) non incras- 

sata ; processus partis tibialis oblique acumi- 

natus . . . Pr. subterranea C. L. Koch. 

ß. Pars fenooralis infra manifesto incrassata: 

* Apex interior bulbi genitalis processu brevi 

robusto, conico, curvato, acuto munitus . . 

Pr. petrensis C. L. Koch. 

** Apex bulbi genitalis processu parvo, subtili, 
recto præditus ; metatarsus I aculeis desti- 

tutus (teste Simon) 

Pr. longipes L. Koch. 

2. Processus partis tibialis sursum curvatus, ipso 
articulo non brevior: 

a. (Processus partis tibialis sursum curvatus, 
in parte ulteriore constrictus; tibia II aculeis 
inferioribus destituta; metatarsi I et II tibiis 

dilutiores (teste Simon) 

Pr. serotina L. Koch). 

ß. Processus partis tibialis subrectus, parte tan- 
tum ulteriore constricta curvata: tibia II 
aculeis inferioribus prædita; metatarsi I et II 
tibiis vix dilutiores . . . Pr. atra Latr. 

¥ e 111 i n æ. 

A. Metatarsi I et II aculeis et scopula destitute Tibiæ et 
metatarsi et tarsi fulva. Area vulvaria baud magna, 
ante latior quam pone; fossa satis profunda, costis tumi- 
dis nigris lateralibus limitata, ferrum equinum aversum, 
in carinam brevem posteriorem productum, formantibus 
Pr. pededris C. L. Koch. 



276 



B. Metatarsus II aculeis inferioribus præditus: 

I. Metatarsus I aculeis destitutus. Area vulvaria haud 
magna, multo longior quam latior. elliptica, æque 
lata pone et ante: fossa humilis, parte media fere 
expleta, costis satis angustis fulvis cincta .... 

Pr. rustica L. Koch. 

II. Metatarsus I aculeis inferioribus instructus. (Oculi 
medii ordinis prioris lateralibus minores): 

a. Cephalothorax fulvo-flavus, nigro-marginatus: femora 
et trochanteres et tarsi pallide fulva, articuli reliqui 
pedum infuscati . . . . Pr. electa C. L. Koch. 

b. Cephalothorax concolor ejusdem coloris, quo femora 
et patellæ et tibiæ: 

1. Oculi medii ordinis posterioris sibi propiores 
quam lateralibus: 

a. Metatarsi et tarsi scopula (inferiore) destituti 
(Femur I totum nigrum): 

* Fossa areæ vulvariæ latior quam longior, 
suborbicularis, carina media, in triangulum 
posteriorem dilatata, divisa: juxta carinam 
mediam adsunt utrinque carinæ singulæ 
curvatæ, intra convexæ, e margine posteriore 
fossæ exeuntes . . Pr. lutetiana L. Koch. 

** Fossa areæ vulvariæ paullo longior quam 
latior, carinas duas curvatas, intra con- 
vexas, pone divergentes, carina perhumili, 
in triangulum posteriorem dilatata, disjunc- 
tas, amplectens . . . Pr. nigrita Fabr. 
ß. Metatarsi et tarsi 1 et II scopula (inferiore) 
haud densa vestiti: 

* Fossa areæ vulvariæ magna, paullo latior 
quam longior, septo medio, e margine 
anteriore ---formi exeunte et in triangu- 
lum posteriorem dilatato, in foveas duas 
haud profundas divisa; foveæ singulas carinu- 
las semicirculares pone et extra apertasinclu- 
dunt, quæ singulas cristulas leves, e margine 



277 



exteriore posterior.eque fossæ exeuntes, am- 
plectuntur. Femur I totum nigrum . . 

Pr. latitans L. Koch. 

** Fossa areæ vulvariæ haud magna, insigni- 

ter longior quam latior, lyriformis; e mar- 

gine posteriore fossæ exeunt carinæ breves, 

literam V formantes, quæ tinem posteriorem 

cristæ mediæ levis, pone leviter dilatatæ, 

vix amplectuntur. Femuri macula diaphana 

ornatum . . Pr. petrensis (]. L. Koch. 

Oculi ordinis posterioris aut æqualiter separati 

aut medii inter sese latius quam a lateralibus 

separati : 

a. Tibia II aculeo inferiore prædita: 

Area vulvaria magna, paullo longior quam 
latior, ante manifesto latior quam pone, 
raargine anteriore leviter concavo; pars 
media depressa ante medium leviter coarc- 
tata deinde paulo latior, costa transversa 
^— ^-formi prædita . . . Pr. atra Latr. 
ß. Tibia II aculeis inferioribus destituta: 

* (Area vulvaria multo longior quam latior, 
ante paullo latior quam pone, margine 
anteriore manifesto concavo; pars media 
depressa lyriformis, pone in medio leviter 

producta Pr. serotina L. Koch). 

** Area vulvaria subrectangula, ante paullulo 
latior puam pone, margine anteriore valde 
' concavo; pars media depressa, carinula 
anteriore, pone angustiore, prædita et pone 
valde dilatata, costa w-^-formi pone limi- 
tata . . . Pr. subterranea C. L. Koch. 
*** Area vulvaria subrectangula, ante paullo 
latior quam pone, margine anteriore con- 
cavo; pars media ante depressa pone 
convexa, carinula anteriore media evanida 
et carinis insignibus duabus, per partem 



278 

posteriorem ductis, subparallelis pone autem 
arcuate divergentibus prædita; raargo poste- 
rior alte w^-formiter sinuatus, tubercula 

duo insignia amplectens 

Pr. longipes L. Koch. 

1. Prosthesima pedestris. Melanophora p. C. L. Koch 
(Die Arachniden T. VI, p. 82: Fig. 489): L. Koch (Fam. 
Drass., p. 178: Tb. VII, Figg. 115 et 116). — Prosthesima 
p. Simon (Arachn. de France, T. IV, p. 50). 

Benenes Laar sortebrune, Iste Laar med en gjennem- 
skinnende rødgul Plet: Benenes øvrige Led rødgule. 

Hidtil kun taget paa Bornholm, hvor Gross. Budde- 
Lund og Dr. H. J. Hansen have taget en halv Snes voksne 
Hunner i Klipperevner paa Hammeren og ved Hammershus 
og Allinge i Juli Maaned, 

Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

2. Prosthesima nigrita. — Aranea n.^) Fabr. (Syst. 
Entom., p. 432). — Prosthesima n. Thor. (Rem. on Syn., 
p. 199). — Melanophora pusilla C. L. Koch (Die Arachn. 
VI, p. 90, Fig. 496): Westr. (Aran. Suec, p. 357); L.Koch 
(Die Fam. Drass., p. 179: Tb. VII, Figg. 118—119. — 
Fig. 117, af en ung Hun, er lidet instructiv); Simon (Arachn. 
de France, T. IV, p, 82). — Drassus p. Blackw. (Spid. Gr. 
Brit. I, p. 107; Tb. VL Figg. 64). 

Er helt sort, med undtagelse af Benenes to sidste Led, 
som ere lyse; Forkroppens Rygside er mat og 1ste Par Bens 
Laar ere uden gjennemskinnende Plet. 1ste Par Skinne- 
ben har 1 Torn paa Undersiden. 

Denne Art synes at være ret almindeligt udbredt. At 
den ikke (med Sikkerhed) vides at være taget i Jylland, er 
utvivlsomt rent tilfældigt. Kjønsmodne Hanner ere trufne 
i Midten af Maj. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 



^) Jeg kan ikke se bedre end, at Thoreli har Ret i, at Aranea nigrita 
Fabr. er denne Art. 



279 



{Prosthesima violacea. — Melanophora v. C. L. Koc& 
(Die Arachn., VI. p. 71, Fig. 482): ? L. Kocli (Fam. Drass., 
p. 159). — Prosthesima v. ^T Simon (Arachn. de France 
T. IV, p. 84). 

Denne Art skal meget ligne foregaaende, men være 
kjendelig fra den ved at have Forkroppens Rygside stærkt 
glindsende med et violet Skjær samt ved at mangle Torne 
paa 1ste Par Skinneben. Den voksne Hun er ukjendt. 
Hannen vil næppe være vanskelig at bestemme efter den i 
Tabellen, efter Simon, givne Charakter. 

Sverige, Frankrig, Tyskland). 

3. Prosthesima latitans (L. Koch ^) ) Simon (Arachn. de 
France T. IV, p. 70). — Melanophora petrensis Westr. 
(Aran. Suec, p. 356). — Prosthesima moerens Thor. (Rem. 
on Syn., p. 197). — ? Melanophora præfica L. Koch (Fam. 
Drass., p. 155; Tb. VI, Figg. 97—99). — ? Prosthesima pr. 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 70). 

At Pr. præfica idet mindste er meget nærstaaende ved 
Pr. latitans, er utvivlsomt; jeg er dog ikke sikker paa, at 
det er samme Art, da L. Koch's Figg. 98 — 99 af Hannens 
Palpe af M. præfica vise et lidt andet udseende. Fra Tornen 
paa de to forste Par Skinneben kan der neppe faas nogen 
sikker Charakter: Paa de fire danske Exemplarer have 
Hannen og de to Hunner 2 Torne paa Undersiden af 1ste 
Skinneben, men hos Hunnerne ere de sraaa og ikke lette 
at se, medens den tredie Hun mangler dem. (Paa 2det Skinne- 
ben have alle 4 Exemplarer 1 Torn). 

Sort, uden gjennemskinnende Plet paa 1ste Laar, 
Benenes Metatarser lysere. Tarserne lyse. 

Af de danske Exemplarer af denne Art har Cand. 
Schlick taget 2 ved Faaborg. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn?, 
Oalicien (efter L. Koch). 



^) Den Afhandling af L. Koch, hvori han har beskrevet M. latitans, 
er misf ubekjendt. 



280 



4. Prosthesima lutetiana. Melanophora 1, L, Koch (Fam. 
Drass., p. 157 ; Tb. VI, Fig. 100). — Prosthesima 1. Simon 
(Arachn. de France. T. IV, p. 78). 

Kun eet Exemplar, en voxen Hun, er hidtil taget her 
i Landet, af Professor Schiødte paa Møen, ved Graaryg. 
Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

5. Prosthesima tenera n. sp. 

Mas. Oculorum ordo prior deorsum curvatus; oculi medii 
rligri anguste separati, lateralibus pallidis, paullo minoribus 
contigui. Ordo secundus oculorum pallidorum levissime 
procurvus: medii rotundate trianguli, sibi pone subcontigui, 
majores quam laterales, a quibus anguste separati sunt. 

Palporum pars femoralis brevis, robusta, infra incrassata, 
fere gibbosa. Pars tibialis desuper inspecta parte patellari 
manifesto brevior, apicem versus sensim paullo latior, non 
longior quam ad apicem latior; processus (exterior) subin- 
ferior, apice excepto parti tarsali oppressus, vix brevior 
quam ipse articulus, gracilis, acutus, margine superiore 
subrecto ad apicem sursum curvato, margine inferiore leviter 
biarcuato. Pars tarsalis paullo longior quam partes patel- 
laris et tibialis simul sumptæ, ovalis, non duplo longior 
quam latior, supra convexa; bulbus genitalis stylo exteriore, 
gracili, subrecto, fulvo-testaceo, ultra medium bulbi posito 
et ultra apicem bulbi attingente præditus; pone stylum 
processus adest, foras directus, fortiter curvatus, infra con- 
cavus; lamina (inferior) bulbi in apice oblique incisa. 

Pedum patella et tibia IV simul sumptæ cephalothorace 
longiores. Aculeorum inferiorum paria duo tibiæ I, tria 
tibiæ 11, unum metatarsis et tarsis I et II imposita. Sco- 
pula (inferior) metatarsorum et tarsorum I et II brevis tenuis, 
basin metatarsorum pæne attingens, 

Cephalothorax fulvus, linea angusta fusca marginali 
cinctus esse videtur. Membra fulva, paullo dilutiora quam 
cephalothorax, apices versus paullulo dilutiora. Abdomen 
pallidum, scuto dorsuali insigni fulvo ornatum. 

5,5 Mm. longa; cephaloth. 2,6 Ig., 2 lat. ; pedes I 7,5; 
II 6,3; III 4,8 IV 7,75. 



281 



Kun eet Exemplar er hidtil fundet her i Landet, en 
voxen Han, som jeg i Begyndelsen af Juni 1876 tog ved 
Foden af Store Klint paa Møen. 

6. Prosthesima rustica. (L. Koch ^)), Yj. Simon (Arachn. 
de France. T. IV, p. 93). 

Er let kjendelig paa sin Farve: rødgul Forkrop og 
Lemmer og bleg Bagkrop. 

Synes at være sjælden her i Landet. Cand. Schlick 
har engang taget en Han, en Hun, en næsten voxen Hun 
og to unge Dyr i et Bageri i Kjøbenhavn. 

Frankrig, Tyskland (Bonn i et Hus), Ungarn. 

7. Prosthesima electa. Melanophora e. C. L. Koch (Die 
Arachniden VI, p. 83, Fig. 490). — Prosthesima e. Simon 
(Arachn. de France. T. IV, p. 87). — Drassus pumilus 
Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, p. 108; Tb. VI, Fig. 65). — 
Melanophora bicolor L. Koch (Fam. Drass., p. 151 ; Tb. VI, 
Figg. 93—95). 

Alene ved Farven er denne lille Art let kjendelig: rød- 
lig, sortrandet Forkrop, mørk, (sort) Bagkrop, Benene lyse 
(skidden brungule) med sorte Knæstykker og Skinneben. 

Kun eet Exemplar, en ikke voxen Han, er taget her i 
Landet, i Feldborg Plantage, af Løvendal. Den skal især 
forekomme i Naaleskove med sandet Bund. 

Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

8. Prosthesima subterranea. — Melanophora s. C. L. Koch 
(Die Arachn. T. VI, p. 85, Figg. 491 & 492); p.p. Westr. 
(Aran. Suec, p. 355); L. Koch (Fam. Drass., p. 170; Tb. VII, 
Figg. 110 — 112). — Prosthesima s. Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 52). — Drassus ater Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, 
p. 106; Tab. VI, Fig. 63). — Melanophora Petiverii (Scop.) 
Thor. (Rem. on Syn., p. 194— 9(5). — Prosthesima P. Hansen 
(Zool. Dan., p. 58; Tb. IV, Fig. 5). 

Denne temmelig store Art er hel sort, med lyse Tarser; 
paa 1ste Laar en gjennemskinnende Plet. 



^) l)et Tidsskrift (Zeitschr. d. Ferdinandeuiiis 1872), hvori Koch har 
opstillet denne Art, findes ikke paa vore ortentlige Bibliotheker. 

19 



282 



Vor almindeligste Art af denne Slægt. Hyppigst under 
Stene, især i Skove. Den er fundet baade paa Sjælland, 
Bornholm, Møen, Lolland og i Jylland. Kjønsmodne Hanner 
ere trufne i April til August. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn og (efter Simon) i Nordamerika, 

9. Prosthesima petrensis. — Melanophora p. C. L. Koch 
(Die Arachn. T. VI, p. 89, Figg. 494 & 495); L. Koch 
(Fam. Drass., p. 167; Tb. VII, Figg. 107-109); Thor. (Rem. 
on Syn., p. 194 — 196). — Prosthesima p. Simon (Arachn. de 
France. T. IV, p. 57). — Melanophora subterranea p. p. 
Westr. (Ar. Suec, p. 355). 

Ligner meget foregaaende Art, men kjendes let fra den 
ved de meget forskjellige Kjønsorganer. Langt mindre 
almindelig end foregaaende Art. Kun een sikker Lokalitet 
haves: Teglstrup Hegn (ved Helsingør), hvor H. Borries tog 
nogle voxne Exemplarer i April. 

Norge (Str.), Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

{Prosthesima tristis. — Melanophora tr. Thor. (Rem. on 
Syn., p. 196). Denne Art skal staa den foregaaende Art 
meget nær. Sverige). 

10. Prosthesima longipes. — Melanophora 1. (J*) L. Koch 
(Fam. Drass., p. 147 ; Tb. VI. Figg. 88-89). — Prosthesima 
L (cT ?) Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 66). 

Nogle faa Exemplarer ere tagne her i Landet; af sikre 
Localiteter haves kun: Frijsenborg, hvor Løvendal har taget 
et Par Stykker. 

[Prosthesima serotina. — Melanophora s. L. Koch (Fam. 
Drass., p. 185; Tab. VIII, Figg. 123—125). — Prosthesima 
s. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 64). 

Denne mig ubekjendte krt skal forekomme i Skove 
med sandet Bund og være kjønsmoden i Juni. 

Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn). 

11. Prosthesima atra. — Drassus ater Latr. (Gen. Crust, 
et Ins. T. I, p. 87); Hahn (Die Arachnid. II, p. 54, Fig. 142). 
— Melanophora a. C. L. Koch (Die Arachnid. VI, p. 88, 



2H3 



Fig. 493). — Prosthesima Latreillii Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 62). 

Denne Art ligner i Udseende meget Pr. nigrita, men 
er meget større. Den er endnu kun taget faa Steder: 
Amager af Løvendal, ved Hammershus og Hammeren paa 
Bornholm af Dr. H. J. Hansen og Grosserer Budde-Lund 
og ved Kanders af Direktør O. Jacohsen. 

Norge (Str.), Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Gnaphosa Latr. 

(Pythonissa, p. p. L. Koch et Westr.). 

Arterne af denne Slægt er gjennemgaaende store Dyr. 
De ere mørkt brungraa og have hyppigt en V-formet mørkere 
Plet paa Forkroppen. De fleste af dem synes at være Bjerg- 
former, hvori Grunden vel maa søges til, at vi her fra Landet 
kun kjende een Art, medens en halv Snes Arter ere kjendte 
fra Norge og Sverige. Jeg antager, at man ikke tør gjere 
Regning paa at finde mere end en Art til her i Landet, 
nemlig Gn. leporina (thi denne Art foreKommer baade i 
England og Sverige) samt maaske Gn. lucifuga. Kun disse 
tre Arter ville derfor blive anførte. 

Conspectus specierum. 

Mare s. 

1. Processus partis tibialis palporum ipso articulo longior: 

a. Lobus interior bulbi genitalis processu longo, gracili, 
recto munitus Gn. anglica. 

b. (Lobus interior bulbi genitalis processu obliquo, robusto, 
acuto munitus Gn. leporina L, Koch). 

2. (Processus partis tibialis ipso articulo brevior; pars femo- 
ralis turba apicali exteriore pilorum nigrorum destituta; 
pars tarsalis angusta, intra vix magis arcuata quam extra; 
processus partis tibialis impressione partis tarsalis non 
exceptus, deorsum leviter curvatus, æque longus atque 
diametrus articuli (sec. auctoros) . . Gn. lucifuga Walck). 

19* 



284 



F e 111 i n æ. 
Metatarsi I & II aculeis inferioribus apicalibus destituti : 

1. Tibia I aculeo inferiore tantum iino, apicali, prædita. Area 
vulvaria magna, lateribus subparallelis; fossa magna, pone 
constricta, laminam, e margine anteriore fossæ orientem, 
circiter duplo longiorem quam latiorera, includens: 

a. Costa marginalis cephalothoracis angusta, elevata . . 
Gn. anglica Cambr. 

b. (Costa marginalis cephalothoracis lata, humilis (teste 
Simon) Gn. leporina L. Koch). 

2. (Tibia 1 aculeis inferioribus apicali et submedia prædita. 
Fossa areæ vulvariæ magna, pone constricta, laminam, e 
margine anteriore fossæ orientem, paullo longiorem quam 
latiorem, includens Gn. lucifuga Walck.). 

1. Gnaphosa anglica ^). Drassus a. Cambr. (Trans. Linn. 
Soc. T. XXVII, p. 41; Tb. 54, Figg. 12). — Gnaphosa a. 
Thor. (Rem. on Syn., p. 429); Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 188). 

Hidtil kun taget i Jylland: mellem Hals og Stendals- 
gaard, 4 Exemplarer, Løvendal; et Exemplar ved Holstebro, 
Dr. H. J, Hansen, og et ved Banders, Direktør O. Jacobsen. 

Norge, Storbritannien, Frankrig. 

{Gn. leporina. Pythonissa 1. L. Koch (Fam. Drass., p. 27; 
Tb. II, Fig. 19). — Gnaphosa 1. Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 189). 

Sverige, Storbritannien (efter Simon), Frankrig, Tysk- 
land, Ungarn). 



Da det forekommer mig, at Hannens Palpe ikke er helt godt 
beskrevet af Thoreli og Simon, giver jeg den her: Processus partis 
tibialis ipso articulo manifesto longior, subrectus, acutus. Bulbus 
genitalis tuniidus ; lobus exterior parte extrema lobi medii fere 
occultus, processn fulvo apicali subrecto præditus; lobus medius 
magnus, in apice profunde incisus, pars interior processu nigro 
obliquo, subrecto instructa, ad basin perpendiculariter producto, 
robustiore quam processu jam dicto; qui processus pro majore 
parte sibi contigui sunt; stylus lobi interioris longus, subtilis, 
lobo medio pro maxima parte obtectus, ita ut ipse apex solus appa- 
reat, canalem, margine revoluto ipsius partis tarsalis formatum, petens. 



285 



{Gn. lucifuga. Pythonissa ]. (Walck) C. L, Koch (Die 
Arachniden T. VI, p. 154, Figg. 468—470); Westr. (Aran. Suec, 
p. 350); L. Koch (Fam. Drass., p. 10; Tb. I, Figg. 5—8). 
— Gnaphosa 1. Thor. (Rem. on Syn., p. 188—189); Simon 
(Arachn. de France, T. IV, p. 167). 

Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn). 

Pythonissa C. L. Koch, Simon. 

Her er denne Slægt taget efter den af Simon (Arach- 
nides de France T. IV, p. 192) givne Begrændsning. Neden- 
staaende Art er den eneste, som hidtil kjendes fra Norden. 

1. Pythonissa nocturna. Aranea n. Linn. (Syst. nat. 
Edit. 10, I, p. 621). — Melanophora n. W^estr. (Aran. Suec, 
p. 357). — Pythonissa n. L. Koch (Fam. Drass., p. 37 ; 
Tb. II, Figg. 27—30); Simon (Arachnid, de France. T. IV, 
p. 195). — Pythonissa maculata (Wid.) C. L. Koch (Die 
Arachn. T. VI, p. 61, Figg. 474—475). 

En ved sin Farve let kjendelig Art: Bagkroppens Ryg- 
side er sort med en guldgul halvcirkelformet Stribe fortil, 
et Par guldgule Pletter paa Midten og over Spindevorterne 
et Par skraa guldgule. 

Af denne Art er der kun taget 3 Stykker her i Landet; 
de to ere tagne af Cand. Schlick i Teglstrup Hegn og ved 
Tidsvilde Strand. 

Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Ap ostenus Westr. 

Kun een Art er bekjendt. 

1. Apostenns fuscus Westr. (1851 og Aran. Suec, p. 322); 
E. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 313); Hansen (Zool. 
Dan., p. 52; Tb. III, Fig. 11). 

Dette temmelig lille Dyr, der med Lethed kan kjendes 
(under stærk Loupe) paa de to store spatelformede Hæftehaar 
eller Hæfteblade under Kløerne, skal efter Simon findes i 
Mosset i Skovene. Her i Landet vides den kun at være 
taget paa tre Lokaliteter: i Tokkekjeb Hegn paa Sjælland 



286 



(Cand. Schlick); i Almindingen paa Bornholm (Dr. H. J. 

Hansen); i Himmelbjergsskoven (Dr. Hansen). En kjøns- 
moden Han er taget i de første Dage i August. 

Norge, Sverige, Frankrig, Ungarn, Galizien (L. Koch). 



Liocranum L. Koch. 

Den eneste Art af denne Slægt, som kan ventes at 
træffes her i Landet, er : 

1. Liocranum domesticum (Reuss) Thor. (Rem. on Syn., 
p. 432). — Clubiona d. Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. I, p. 132; 
Tb. Vin, Fig. 84). — Liocranum rupicola (Walck.) E. Simon 
(Arachn. de France. T. IV, p. 294). 

Efter Simon skal dette Dyr leve under Barken paa 
gamle Træer. Kun eet Stykke, en voksen Hun, er taget her 
i Landet i Omegnen af Hammershus af Dr. H. J. Hansen. 

Sverige (efter Thoreli), England, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn, Italien. 

Zora C. L. Koch. 

Denne Slægt er let kjendelig paa sin Øjenstilling. Af 
Begyndere kan den paa Grund deraf endogsaa antages for 
en Lycosa. I Norden lever der ikke mere end een Art, 

1. Zora maculata. Hecaerge m. (Blackw.) Thor. (Rem. 
on Syn., p. 168); Hansen (ZooL Dan., p. 51; Tb. HI, Fig. 10). 
— Zora spinimana (Sund.) V\^estr. (Aran. Suec, p. 324); 
E. Simon (Arachn. de France T. IV, p. 317). — Hecaerge sp. 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 41 ; Tb. III, Fig. 21). 

Let kjendelig paa Grund af de tre Rækker af brune, 
undertiden sammenflydende, Pletter, som pryde Ryggen af 
dens Bagkrop. Det er et almindeligt Dyr i Bunden af vore 
Skove; den er ikke saa hurtig i sine Bevægelser som de 
andre af denne Familie. Parringen foregaar i Maj og Juni. 

Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn, 
Italien. 



287 



Anyphæna Sund. 

I Norden kun een Art: 

1. Anyphæna accentuata (Walck.) Westr. (Ar. Suec, 
p. 371); L. Koch (Drassiden, p. 219; Tb. IX, Figg. 14.3—145) ; 
E. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 267); Hansen (Zool. 
Dan., p. 52; Tb. III, Fig. 12). — Clubiona a. Blackw. (Sp. 
Gr. Brit. I., p. 131 ; Tb. VIII, Fig. 83). 

Især Hunnerne ere let kjendelige paa de to A-formede 
Pletter, der pryde Ryggen af dens Bagkrop. Et almindeligt 
Dyr paa vore Skovtræer, hvor den opholder sig i et sam- 
menrullet Blad. Kjønsmodne Hanner træffes i Maj og Juni. 

Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Clubiona Latr. 
Som Regel ere Arterne af denne Slægt forsynede med 
en tæt Beklædning af silkegraa Haar, af hvilken Grund de 
allerfleste Arter kun ved en omhyggeligere Undersøgelse 
(især af Kjønsdelene) kunne skjelnes fra hinanden. De 
fleste af dem holde sig skjulte om Dagen i et sammenrul- 
let Blad paa Buske eller de lavere Grene af Træer. 

Conspectus specierum. 
Mares. 
A. Tibiæ III aculeis inferioribus saltern binis armatæ: 

I. Processus (exterior) partis tibialis palporum permagnus, 
perrobustus, triramus, ramo inferiore longiore quam 

superiore CL caerulescens L. Koch. 

II. Processus (exterior) partis tibialis palporum biramus: 
a. Rami processus dicti longitudine paullo discre - 
pantes : 

1. Ramus superior in basi superiore bisinuatus; 
margo cephalothoracis manifesto niger .... 
Cl. pallidula Cl. 

2. Ramus superior in basi integer: 

o. Mandibulæ ante manifesto convexæ; ramus 
inferior superiore brevi longior, sursum cur- 
vatus Cl. holosericea De Geer, 



288 



ß. Mandibulæ ante rectæ : 

* Ramus superior processus partis tibialis 

robustus, coraplanatus, in apice rotundatus: 

t Ramus superior manifesto longior quam 

latior; inferior superiore manifesto brevior, 

subrectus, in apice dilatatus 

CI. f rutetorum L. Koch. 

ff Ramus superior manifesto longior quam 
latior, extrorsum leviter curvatus, obtusus; 
inferior superiore manifesto brevior, multo 
latior (v. crassior) quam longior, stylo 
subtili apicali librato ^) instructus; pars 
patellaris processu brevi lato inferiore 
interioreque prædita . Cl. germanica Thor. 
fff Ramus superior baud longior quam latior; 
inferior æque longe atque superior attingit, 
sursum curvatus, subacutus; pars tarsalis * 
lata, apicem versus dilatata (ovata); bul- 
bus genitalis inflatus, stylo longo gracili 
instructus, ex apice interiore bulbi prove- 
niente, latus exterius potente .... 

Cl. neglecta Cambr. 

** Ramus superior processus partis tibialis 

manifesto longior quam latior, acutus: 

t Ramus inferior apicem versus dilatatus, 

rotundatus . . . Cl. lutescens Westr. 

ff Ramus inferior procerus, subacutus . . 

Cl. terrestris Westr. 

b. Ramus inferior processus partis tibialis multo longior 
quam superior, gracilis, rectus, dente uno aut den- 
tibus duobus triangulis robustis superioribus in- 
structus : 

1. Ramus inferior dentibus superioribus duobus in- 
structus; dorsum abdominis stria pone interrupta 
nigra ornatum . , . Cl. erratica C. L. Koch. 



^) Hie ramus, a fronte inspectus, ferro spirali similis est, quo cortices 
lagenis extrahuntiir. 



289 



2. Ramus inferior dente siiperiore unico instructus: 

a. Inter ramos processiculus obtusus adest, æque 

longus atque ramus superior CI. reclusn Carabr. 

ß. Inter ramos tuberculum parvum adest , . . 

CI. grisea L. Koch. 

III. Processus (exterior) partis tibialis integer: 

a. Processus tibialis perbrevis; bulbus genitalis valde 
tumidus, parti tarsali pone prominens, basin partis 
tibialis attingens ; dorsum abdominis stria, pone in 
arcus dissoluta, nigra ornatum CI. corticalis Walck. 

b. Processus partis tibialis compressus, vix longior 
quam altior, obtusus; bulbus genitalis parte tarsali 
absconditus CI. trivialis C. L. Koch. 

B. Tibiæ III aculeis inferioribus singulis armatæ: 

I. Processus exterior partis tibialis magnus, subito coarc- 
tatus: 

a. Pars patellaris tuberculo levi apicali interiore præ- 
dita. Processus partis tibialis subito coarctatus, 
angulis superiore vix conice producto, quadrato, in 
apice vix inciso, et inferiore in processiculum lon- 
gum gracilem, sursum curvatum, in apice bifurcatum, 
producto. Pars tarsalis elevatione dorsuali exteriore 
prædita, quæ incisura processus partis tibialis con- 
tinetur. Abdomen unicolor . . CI. brevipes Blackw. 

b. Processus partis tibialis in processiculum* simplicem 
longum gracilem, sursum fortiter curvatum, produc- 
tus. Abdomen nigro-ornatum CI. compta C. L. Koch. 

II. Processus partis tibialis simplex (non subito coarcta- 
tus) (sec. ill. E. Simon) : 

a. Processus partis tibialis perlongus, robustus, obtusus 
(sec. E. Simon) ... CI. marmorata L. Koch. 

b. Processus partis tibialis æque longus atque pars 

tibialis, rectus, acutus (sec. E. Simon) 

CI. pallens (Hahn) L. Koch. 

Mærket, som Antallet af de nedre Torne paa tredie 
Tibia afgiver, har kun frembudt ringe Variation : 1 Exemplar 
af Cl. brevipes (»Cl. paradoxa« L. Koch) havde to Torne 



290 



istedenfor een — og af CI. holosericea havde et P]xemplar af 
hvert Kjøn kun een Torn paa dette Sted. 

F e m i n æ. 
A. Tibiæ III aculeis inferioribus saltern binis munitæ: 
I. Cephalothorax manifesto nigro-marginatus: 

a. Dorsum abdominis vitta, pone in arcus dissoluta, 
nigra notatum; oculi anteriores raagni, sibi magni- 
tudine æquales Cl. corticalis Walck. 

b. Abdomen concolor aut stria anteriore media brun- 
nescente notatum: 

1. Oculi anteriores medii lateralibus manifesto majo- 
res et sibi quam lateralibus propiores ; cephalo- 
thorax ante manifesto infuscatus; area vulvæ 
incisuris profundis duabus prædita, ante diver- 
gentibus Cl. pallidula Cl. 

2. Oculi anteriores æque magni et spatiis æquis 
separati; apices metatarsorum III et IV et tarsi 
diluti Cl. reclusa Cambr. 

(3. Interdum Cl. grisea; apices metatarsorum III et 
IV et, tarsi III et IV fuscescentes.) 
II. Margo lateralis cephalothoracis parte cetera non fuscior: 

a. Oculi anteriores medii lateralibus manifesto minores; 
abdomen stria nigra, pone interrupta, notatum . . 
CI. erratica C. L. Koch. 

b. Oculi anteriores medii lateralibus manifesto majores: 

1. Oculi anteriores medii a lateralibus spatio sepa- 
rati, quod diametrum oculorum mediorum superat; 
mandibulæ ante manifesto convexæ (vel geni- 
culatæ) Cl. holosericea De Geer. 

2. (Oculi anteriores medii a lateralibus spatio sepa- 
rati, quod diametro oculi minus est; mandibulæ 
non convexæ Cl. germanica Thor.) 

c. Oculi anteriores magnitudine subæquales; medii a 
lateralibus spatio separati, quod diametro oculorura 
mediorum minus est: 

1. Area vulvæ permagna, trapezoidalis, in laminam 
posteriorem, rimæ genitali longe prominentem, 
producta Cl. caerulescem L. Koch. 



291 



2. Area vulvæ pone rimaiti genitalem non producta: 

a. Area vulvæ fusca, longior quam latior, pone 

paullo latior quam ante, irapresso-punctata; 

margo posterior satis profunde bis emarginatus, 

angulis exterioribus satis acutis; uterque sinus 

suum tuberculum araplectitur 

CL frutetorum L. Koch. 

ß. Area vulvæ brunnea, parte media fusca, con- 
vexa, longior quam latior, rugose coriacea, 
sulco laterali subtili limitata, puncta fusca 
posteriora duo et subanteriora duo præbens 

Cl. lutescens Westr. 

y. Area vulvæ suborbicularis ; margo posterior 
incisuris parvis duabus inter se propinquis præ- 
dita, singula tubercula parva includentibus, 
inter quas costulæ parvæ duæ adsunt, lite- 
ram V similantes . . . CL grisea L. Koch 

d. Area vulvæ sublævis (impresso-punctata) brun- 
nea aut fusca, impressione transversa posteriore 
prædita, post quam tubercula obliqua duo 
nigra adsunt, laminulam posteriorem suborbi- 
cularem limitantes Cl. neglecta. 

e. Area vulvæ magna depressionibus duabus 
prodeuntibus subparallelis instructa, septo lato 
humili disjunctis, incisura posteriore majore 
aut minore prædito . ... Cl. trivialts. 

B. Tibiæ III aculeis inferioribus singulis armatæ: 

I. Oculi anteriores laterales a mediis spatio separati, 

quod diametro oculi duplo majus est; oculi posteriores 

laterales a mediis spatio separati, quod diametro oculi 

fere duplo majus est; abdomen concolor: 

a. Oculi posteriores spatiis subæqualibus separati; 

cephalothorax anguste nigro-marginatus, ceterum 

concolor; area vulvæ magna, costis circumflexis 

duabus, sibi propinquis, subposterioribus, prædita 

Cl. brev i pes. 



292 



b. Oculi posteriores medii inter se latins quam a late- 
ralibus separati ; cephalothorax præter marginem 
lateralem nigrum lineis angustis nigris reticulatus 

CL marmorata L. Koch. 

II. Oculi anteriores spatio separati, quod diametro oculo- 
rum minus est; oculi posteriores laterales a mediis spatio 
separati, quod diametro oculorum non duplo majus est: 

a. Abdomen stria anteriore nigra ornatum, quam 
arcus acuti sequuntur; oculi anteriores medii late- 
ralibus manifesto minores. Vulva lamina cordata 
magna testacea expleta CL compta. 

b. Abdomen concolor; oculi anteriores medii laterali- 
bus paullo majores. Area vulvaria magna, ovalis, 
lateribus brunneis nitidis et parte media testacea, 
fossam profundam præbet Cl. pallens (Hahn) L. Koch, 

Medens det neppe vil frembyde nogen synderlig Vanske- 
lighed at bestemme Hannerne efter ovenstaaende Tabel, vil 
det sandsynligvis være vanskeligt nok at bestemme Hunnerne 
af Cl. frutetorum, Cl. lutescens og Cl. neglecta. 

Hunnerne af Cl. terrestris har jeg ikke turdet opføre i 
Bestemmelsestabellen, da jeg ikke med Sikkerhed har kunnet 
bestemme noget Exemplar af den, hvilket maaske beror paa, 
at jeg ikke har formaaet at holde den ude fra Hunnerne af 
Cl. lutescens. 

1. Cluhiona pallidula. Araneus p. Cl. (Svenska Spindlar, 
p. 81; PI. II, Tb. 7). — Clubiona p. Westr. (Aran. Suec, 
p. 389); L. Koch (Fam. Drass., p. 323; Tb. XHI, Figg. 
208—210); Thor. (Rem. on Syn., p. 213); E. Simon (Arachn. 
de France. T. IV, p. 224). — Cl. epimelas (Walck.) Blackw. 
(Sp. Gr. Brit. I, p. 124; Tb. VH, Fig 77). 

Denne vor største Art af Slægten Clubiona er alminde- 
ligt udbredt her i Landet. Undertiden forekommer den 
under Bark. Kjønsmodne Hanner træffes fra Midten af 
Maj til Begyndelsen af Juli; Æglægningen finder Sted i 
Slutningen af Juli og Begyndelsen af August. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn, Italien og Spanien. 



293 



2. Clubiona reclusa (Cambr.) Thor. (Kem. on Syn., p. 218); 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 225). 

Er fundet i alle Landsdele, men langt mindre hyppigt 
end foregaaende Art. Kjonsmodne Hanner ere trufne fra 
Slutningen af Maj til Slutningen af Juli. 

Norge, Storbritannien, Tyskland, Ungarn. 

3. Clubiona corticalis (Walck.) Westr. (Aran. Suec. , 
p. 401); Blackw. (Spid. Gr. Brit., I, p. 126; Tb. VII, 
Fig. 79); L. Koch (Fam. Drass., p. 301; Tb. XII, Fig. 192); 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 231). 

Denne temmelig store og paa Grund af sin Farveteg- 
ning let kjendelige Art findes i Almindelighed under Barken 
paa gamle Træer. Hidtil er den kun truffet paa Sjælland. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, 
Italien. 

4. Clubiona caerulescem L. Koch (Fam. Drass., p. 331; 
T. XIII, Figg. 213-215); Thor. (Rem. on Syn., p. 224); 
E. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 223). 

Er fundet i alle Landsdele, men ikke hyppigt. De 
fleste kjønsmodne Hanner ere trufne i August Maaned, paa 
hvilken Tid der endnu er fundet nogle, som ikke vare 
kjønsmodne. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

5. Clubiona holosericea (De Geer) W^estr. (Aran. Suec, 
p. 393); Thor. (Rem. on Syn., p. 219); Hansen (ZooL Dan., 
p. 53; Tb. III, Fig. 13). — Cl. phragmitis L. Koch (Fam. 
Drass., p. 315; Tb. XHI, Figg. 202—204); Simon (Arachn. 
de France. T. IV, p. 215). 

Kun lidet mindre end Cl. pallidula. Den er alminde- 
lig i alle Landsdele. Allerede i Slutningen af Marts findes 
kjønsmodne Hanner; de sidste, der ere trufne om Foraaret, 
ere trufne i Midten af Maj; i Begyndelsen af August og 
indtil i Begyndelsen af September træffes der kjønsmodne 
Hanner af det nye Kuld. Der er saaledes ingen Tvivl om, 
at Farringen foregaar tidligt paa Foraaret, og at Dyrene 
overvintre som kjønsmodne. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 



294 



{Clubiona germanica Thor. (Rem. on Syn., p. 220): Simon 
(Arachn. de France. T. IV, p. 216). — CI. holosericea L. Koch 
(Farn. Brass., p. 311; Tb. XII, Figg. 199—201). 

Denne Art er kjendeligt mindre end CI. holosericea, fra 
hvilken den (ialtfald Hannen) let kan kjendes ved Kjøns- 
organerne. 

Norge, Frankrig, Tyskland, Ungarn.) 

6. Clubiona frntetorum L. Koch (Fam. Drass., p. 344; 
Tb. XIV, Figg. 224—226); Thor. (Rem. on Syn., p. 216); 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 218). 

Af denne Art er kun en halv Snes Stykker taget. Af 
sikre Lokaliteter haves kun Hald ved Viborg, hvor Dr. 
H. J. Hansen og jeg have taget den et Par Aar efter 
hinanden. 

Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

7. Clubiona negleda (Cambr.) Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 221); Cambr. (Spid. Dorset, p. 25; Tb. III, Fig. 3). 
— ? Cl. montana L. Koch (Fam. Drass., p. 308; Tb. XII, 
Fig. 197). 

En halv Snes Stykker er taget, paa Sjælland i Krags- 
mose og Tidsvilde (Cand. Schlick), Vemmetofte (Dr. Hansen); 
ved Hammershus (Dr. Hansen); ved Grenaa. Kjønsmodne 
Hanner forekomme i Juni til September, i hvilken Tid 
Parringen maa foregaa, da ikke fuldt udviklede Hunner 
forekomme i Begyndelsen af April. 

Norge, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

8. Clubiona lutescens Westr. (Aran. Suec, p. 394); 
L. Koch (Fam. Drass. p. 336; Tb. XIII, Figg. 217—219); 
Thor. (Rem. on Syn., p. 221); Simon (Arach. de France. 
T. IV, p. 219). 

Ret almindeligt forekommende i alle Landsdele, især 
paa fugtige Steder; en enkelt Gang er den taget under 
Bark (Cand. Schlick). Kjonsmodne Hanner ere trufne fra 
Slutningen af Maj til Slutningen af Juli. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn, Italien. 



295 



9. Clubiona terrestris Westr. (Aran. Suec, p. 395); 
L. Koch (Fam. Drass., p. 328; Tb. XIII, Figg. 211—212); 
Thor. (Kem. on Syn., p. 222); Simon (Arachn. de France, 
p. 217). — CI. araarantha Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, p. 123; 
Tb. VII, Fig. 76). 

Er sparsomt taget paa Sjælland og Fyen og i Jylland, 
fra Juni til sidst i August. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

10. Clubiona erratica C. L. Koch (Die Arachniden. 
T. X, p. 131; Figg. 842—843); Westr. (Aran. Suec, p. 397); 
L. Koch (Fam. Drass., p. 296; Tb. XII, Figg. 188—190); 
Thor. (Rem. on Syn., p. 222); Simon (Arach. de France. 
T. IV, p. 229). 

Af denne Art er der kun taget to Stykker her i Landet, 
det ene af Cand. Schlick, det andet, ved Hald, af Dr. 
H. J. Hansen. I Frankrig træffes Hannen kjønsmoden i 
August; hos os er det sandsynligvis lidt senere. 

Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

11. Clubiona grisea L. Koch (Fam. Drass., p. 319; 
Tb. XIII, Figg. 205—207); Thor. (Rem. on Syn., p. 220) 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 226). — Cl. holosericea 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. I, p. 122; Tb. VII, Fig 75). 

Er rimeligvis almindelig over hele Landet; dog er den 
endnu ikke taget paa Bornholm, Lolland-Falster og Møen. 
Den forekommer især paa Buske i Moser. Hr. Schlick har 
truffet en kjønsmoden Han overvintrende og i September 
findes der kjønsmodne Dyr, utvivlsomt af Aarets Generation; 
men ikke alle Dyrene overvintre som kjønsmodne. Parringen 
foregaar utvivlsomt i April. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn. 

12. Clubiona trivialis C. L. Koch (Die Arachniden. T. X, 
p. 132, Figg. 844—845); L. Koch (Fam. Drass., p. 305; 
Tb. XII, Figg. 194—196); Thor. (Rem. on Syn., p. 225); 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 228). — CL pallens 
Westr. (Aran. Suec, p. 404). 



296 



Er, ialtfald væsentligst, et Hededyr. Paa Sjælland er den 
taget ved Tidsvilde (Cand. Schlick); paa Bornholm i Almin- 
dingen og Syd for Hasle (Dr. H. J. Hansen); samt flere 
Steder i Jylland. Kjonsmodne Hanner ere trufne fra Juli 
til September. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn. 

13. Clubiona brevipes Blackw. (1841 og Spid. Gr. Brit. 
T. I, p. 127; Tb. VH, Fig. 80); Thor. (Rem. on Syn., p. 224); 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 232). — Cl. fuscula 
Westr. (Aran. Suec, p. 400); ? L. Koch (Fam. Drass., p. 349; 
Tb. XIV, Fig. 228). — ^ Cl. paradoxa L. Koch (Ibid., p. 342; 
Tb. XIV, Figg. 222—223). 

Denne lille Art er taget sparsomt i de fleste Landsdele. 
Kjønsmodne Hanner ere trufne i Maj. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

14. Clubiona compta C. L. Koch (Die Arachnid. T. VI, 
p. 16, Fig. 440); Westr. (Aran. Suec, p. 403); Blackw. 
(Spid. Gr. Brit., T. I, p. 128; Tb. VII, Fig 81); L. Koch 
(Fam. Drass., p. 294; Tb. XIV, Figg. 237—239); Simon 
(Arachn. de France. T. IV, p. 237); Hansen (Zool. Dan., 
p. 54; Tb. III, Fig. 14). 

Denne lille Art er let kjendelig paa sin Tegning: paa 
Bagkroppens Rygside findes der tre Rækker mørke Pletter, 
af hvilke de i den midterste Række ere pilformede og de i 
Siderækkerne ere trekantede, skraa. Den er ret hyppig i 
Skove og er taget i alle Landsdele. Kjensmodne Hanner 
ere trufne fra Maj til August. 

Norge (Str.), Sverige, Storbritannien, Frankrig og 
Tyskland. 

15. Clubiona marmorata L. Koch (Fam. Drass., p. 294; 
Tb. XIV, Figg. 232—233); Simon (Arachn. de France T. IV, 
p. 233); Chyz. & Sulcz. (Aran. Hung. T. II, p. 228; Tb. IX, 
Figg. 7, 16, 34). 

Af denne lille Art er kun et Stykke, en ikke voxen Hun, 
taget her i Landet, i Charlottenlund af Gross. Budde-Lund. 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 



297 

16. Clubiona pallens (Hahn). L, Koch (Fam. Drass., 
p. 294; Tb. XIV, Figg. 234—236); Thor. (Rem. on Syn., 
p. 226). — CL diversa (Cambr.) Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 234). 

Af denne lille Art er kun eet Stykke, en voxen Hun, 
taget her i Landet. 

Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

I vore Brødrelande forekommer der to Arter, der ikke 
ere fundne hos os: Cl. borealis Thor. {= Cl. trivialis Westr.) 
og Cl. norvegica Str. 

Cheiracanthium C. L. Koch. 
En Ejendommelighed for Hannerne af denne Slægt er 
den Omstændighed (hvorefter Slægten har faaet sit Navn), 
at Palpens yderste Led er forsynet med en bagudrettet Ud- 
vækst, der som Kegel er lang, slank og krummet; denne 
Karakter er saa iøjnefaldende, at Slægten med Lethed kan 
kjendes herpaa. Bagkroppens Haarklædning er betydelig 
sparsommere og kortere end f. Ex. hos Clubiona, hvilket 
bevirker, at Dyrene ikke have det ejendommelige, ligesom 
silkeklædte udseende, der plejer at udmærke Drassiderne. 
De opholde sig som Kegel paa lavere Buske, hvor de spinde 
et forneden aabent, klokkeagtigt Bo; naar Hunnen skal 
til at lægge Æg, spinder den et temmelig stort kugleformet 
Bo, i hvilket den opholder sig efter at have lagt Æg. 
Æggene og de spæde Unger forsvarer den med stor Bidsk- 
hed. Hos os kjendes der kun et ringe Antal Arter af denne 
Slægt; men det staar til at vente, at vi have flere end de 
hidtil kjendte. Arterne ere for Hannernes Vedkommende 
lette at bestemme; men Hunnerne ere meget vanskelige. 

Conspectus specierum. 
1. Abdomen stria manifesta rubra, per longitudinem ducta 
ornatum : 

a. Stria rubra mammillas attingens. Processus partis 
tarsalis palporum maris manifesto (pæne dimidio) 
brevior quam pars tibialis . . . Ch. carnifex Fabr. 

20 



298 



b. Stria rubra ultra medium abdominis non attingens . . 

Ch. abbreviatum Simon. 

2. Abdomen stria manifesta non ornatum. Processus partis 
tarsalis palporum maris paullo brevior quam pars 
tibialis Ch. lapidicolens Simon. 

1. Cheiracanthium carnifex. Aranea carnifex Fabr. (Syst. 
Ent., p. 436). — Cheiracanthium c. C. L. Koch (Die Arachn. 
T. VI, p. 14, Figg. 438—439); L. Koch (Fam. Drass., p. 258; 
Tb. X, Figg. 164—166): Hansen (Zool. Dan., p. 54; Tb. IV, 
Fig. 2). — Ch. erratica (Walck.) W^estr. (Aran. Suec, p. 380); 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 254). 

At denne Art ikke, saavidt vides, er taget paa Born- 
holm og Møen, er utvivlsomt rent tilfældigt; thi den er 
taget i alle andre Landsdele og er almindelig i Skove, især 
paa Lyngbund. Den træffes ogsaa udenfor Skovene. Kjøns- 
modne Hanner træfl'es fra Juni til September, og Parringen 
foregaar ialtfald for de fleste Individers Vedkommende i den 
første Del af denne Tid. I Juli og August træffer man 
nemlig allerede mange Hunner, vogtende over deres Æg i 
et Bo, der almindeligst er dannet i en Lyngtop, idet Dyret 
bøjer dennes Kviste sammen. 

Af Varieteten Ch. fasciatum Thor. (Rem. on Syn., p. 432); 
Clubiona erratica Blackw. (Spid. Gr. Brit. I., p. 135; Tb. X, 
Fig. 86) fandt Løvendal en Hun ved Hals i Jylland. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn, Italien. 

2. Cheiracanthium abbreviatum Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 262). 

Denne Art, hvoraf Hannen er ukjendt, opfører jeg kun 
med Tvivl, idet jeg ikke er sikker paa Bestemmelsen af det 
eneste Stykke, der er taget her i Landet, en voxen Hun, 
som Løvendal tog ved Hammeren paa Bornholm. 

Frankrig. 

3. Cheiracanthium lapidicolens Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 261). 



299 



Hidtil kun sparsomt taget her i Landet: Møen (Dr. 
H. J. Hansen) samt i Jylland ved Pindstrup og Lindum Skove 
ved Tjele (Løvendal) samt ved Frijsenborg (Dr. Hansen). 
En kjønsmoden Han er taget i Juni; men endnu i Juli er 
der truffet en ikke kjønsmoden Han. Hunnen skal, efter 
Simon, danne sit Bo for Æggene under Stene eller i Mos. 

Jeg er ikke sikker paa, at Ch. nutrix Westr. (Aran. 
Suec, p. 378); Thor. (Rem. on Syn., p. 207) er synonym med 
denne Art. 

Norge, Frankrig. 

Phriirolithus (C. L. Koch) Westr. 

{Micariosoma Simon). 

Arterne af denne Slægt ere smaa Dyr med livlige Farver 

og meget hurtige i deres Bevægelser; de opholde sig i 

Almindelighed under Stene og i Mos. Fra Norden kjendes 

kun to Arter: 

1. Cephalothorax fusco-brunneus; abdomen maculis niveis sex, 
partim transversis, ornatum . . Pli. festivus C. L. Koch. 

2. (Cephalothorax ferrugineus; abdomen punctis niveis sex 
ornatum Ph. minimus C. L. Koch.) 

1. Phruroiithus festivus C. L. Koch (Die Arachniden 
T. VI, p. 110; Figg. 511-512); Westr. (Aran. Suec, p. 327) 
L. Koch (Fam. Drass., p. 229; Tb. IX, Figg. 148—150) 

— Micariosoma f. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 275) 

— Drassus propinquus Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 120; 
Tb. VI, Fig. 74). 

Godt en Snes Exemplarer ere taget her i Landet; hid- 
til kun paa -Öerne. Af sikre Lokaliteter haves kun: Fugle- 
vad ved Lyngby (Cand. Schlick) og Hammeren paa Born- 
holm (Grosserer Budde-Lund). En kjønsmoden Han er 
truffet i Juni. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og 
Ungarn. 

{Phruroiithus minimus C. L. Koch (Die Arachniden. 
T. VI. p. 111, Fig. 513); Westr. (Aran. Suec, p. 329); 
L. Koch (Fam Drass., p. 227; Tb. IX, Figg. 146—147); 

20* 



300 



Thor. (Rem. on Syn., p. 169). — Micariosoma ra. Simon 
(Arachn. d. France. T. IV, p. 277). 

Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn.) 

Agroeca Westr. 
Denne Slægt omfatter middelstore, mat farvede Dyr. 
De leve i Skove og skulle opholde sig i Mosset og under 
lignende Forhold. Der er af vore dygtige og flittige Sam- 
lere kun taget ganske faa Stykker af denne Slægt; men 
dog er der Grund til at antage, at de slet ikke ere sjeldne 
her i Landet, hvad følgende formentlig vil vise. Deres 
Æggespind, afbildet af Blackwall (Spid. Gr. Brit. T. I, 
Tb. XII, Fig. 102) ligner et lille Æg, omgivet med et tyndt 
Lag af Leer; det anbringes i hængende Stilling ved en 
lille Stilk af Spind f. Ex. paa Lyngplanter. For en Del 
Aar siden fandt Fru Nina Lund, født Thaulow, et temmelig 
betydeligt Antal af disse Æggespind i Teglstrup Hegn ved 
Helsingør; nogle af Æggene fik jeg udklækket og blev der- 
ved sikker paa, at de tilhørte en Art af denne Slægt. Men 
uagtet Frk. Thaulow det paafølgende Aar var saa venlig at 
vise mig de Steder, hvor hun havde taget disse Æggespind, 
var det mig trods flere Timers Søgen ikke muligt at finde 
et eneste Dyr af denne Slægt. — Da der i England, for- 
uden de to af vore Arter, forekomimer: A. gracilipes Blackw., 
A. Celans Blackw. og A. celer Cambr., er der Sandsynlighed 
for, at der ved ihærdig Søgen efter disse Dyr vil kunne 
findes flere Arter her i Landet end de hidtil kjendte. Arterne 
af denne Slægt ere vanskelige at bestemme ^). 

Conspectus s p e c i e r u m . 
1. Oculi ordinis anterioris sibi subæquales: 

a. Oculi medii posteriores inter sese æque longe atque ab 
anterioribus mediis separati: lamina triangula -) areæ 

vulvariæ manifesto latior quam longior 

Ä. brunnea Blackw. 



'j Synonymien er derfor ogsaa vanskelig at udrede. Paa Grund af 
det ringe Materiale, jeg har havt, har jeg heri fulgt Thorell og Simon. 
Jeg bør derfor ikke undlade at gwre opmærksom paa, at efter Chyzer og 
Kulzcynski er A. brunnea Blackw. = A. Haglundii Thorell, Simon. 

') Foruden den smalle Stribe, hvori denne Plade fortsætter sig bagtil. 



301 



b. Oculi medii posteriores ab anterioribus raediis lon- 

gius quam inter se separati; lamina triangula areæ 

vulvariæ æque longa atque lata A. Haglundii Thor. 

2. Oculi anteriores medii lateralibus manifesto minores; 

pedes concolores A. proxima Cmbr, 

1. Agroeca brimnea. — Agalena br. Blackw. (1833 og 
Spid. Gr. Brit. T. I, p. 159; Tb. X, Fig. 102). - Agroeca 
br. Thor. (Rem. on Syn., p. 162); Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 303). — A. linotina (C. L. Koch) Westr. 
(Aran. Suec, p. 313). 

Ved Bremersvold paa Lolland en kjønsmoden Hun taget 
af Løvendal og Ingeniør Engelhart; ved Vejle en ikke 
voxen Hun, af Dr. H. J. Hansen. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

2. Agroeca Haglundii Thor. (Rem. on Syn., p. 162); 
Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 301). 

Kun eet Stykke, en Hun, er hidtil taget her i Landet, 
ved Maribo, af Løvendal. 

Norge, Sverige, Finland (efter Thorell), Frankrig, Tysk- 
land, Østerrig (efter Thorell), Ungarn. 

3. Agroeca proxima (Cambr.) Simon (Arachn. de France. 
T. IV, p. 305). 

Kun fire Stykker ere fundne her i Landet, et i Jægersborg 
Dyrehave af Cand. Schlick, et ved Hald og to ved Bække- 
lund i Jylland af Cand. C. V^ith. 

Storbritannien, Holland, Frankrig. 

Eresoidæ Thor. 

Denne Familie er især udbredt i den gamle Verdens 
varme og varmere Lande og tæller kun faa Slægter, af 
hvilke en er repræsenteret hos os. Forkroppen er meget svær, 
stærkt hvælvet i sin forreste Del, der er bred fortil, medens 
den bageste Del er betydeligt lavere. Den forreste Række 
X)jne sidder tæt ved Forkroppens Forrand; de midterste ere 
sraaa og sidde tæt sammen, medens de yderste sidde langt 
fra dem, nær ved Forkroppens Forhjørner. Den bageste 



302 



Række danner et Trapez, som er meget bredere bagtil: de 
midterste af dem ere meget større end alle de andre Øjne 
og sidde kun lidet bagved (og udenfor) de midterste øjne 
af forreste Række, medens de bageste sidde langt tilbage, 
næsten paa det højeste Sted af Forkroppen ; de sidde næsten 
ligesaa vidt skilte fra hinanden som de yderste Øjne af 
forreste Række. Giftkrogene ere meget kraftige og Benene 
ere korte og meget kraftige. 

Eresiis Walck- 

Da der ikke kan være Tale om, at vi skulde have andre 
Slægter af denne Familie her i Landet, anser jeg en nærmere 
Betegnelse af den for overflødig, saa meget mere som det 
ikke er muligt at forveksle vor eneste Art af denne Slægt 
med noget andet dansk Dyr. 

1. Eresus niger (Petagna) Simon (Hist. nat. d. Araignées. 
T. I, p. 254). — E. cinnabarinus (Oliv.) C. L. Koch (Die 
Arachn. T. VI, p. 106, Fig. 318); Blackw. (Spid. Gr. Brit. 
T. T, p. 46; Tb. III, Fig. 23); Thor. (Rem. on Syn., p. 420); 
Hansen (Zool. Dan., p. 50; Tb. III, Fig. 9). 

Tidligere Forfattere, f. Ex. C. L. Koch, have ment at 
kunne opstille flere Arter paa sraaa Forskjelligheder hos 
(Hannerne af) denne Art. Da det er aldeles usandsynligt, 
at der her i Landet forekommer mere end een Art, indskrænker 
jeg mig til at henvise til Thorell (1. c.) for den øvrige 
Synonymi. 

Dette er utvivlsomt vor smukkeste Edderkop: Hunnen 
er ensfarvet fløjelssort med svagt rødligt Skjær. Hoved- 
farverne hos Hannen er: fløjelssort Forkrop med skarlagen- 
røde Sider bagtil. Bagkroppens Overside er skarlagenrød med 
2 (eller 3) Par sorte Pletter, omgivne af en hvid Ring. 

Kjendes kun fra Jylland, hvor der er taget en tredive 
Stykker af den: ved Viborg, Professor A. Feddersen og 
Adjunct Mortensen; Randers og Onsild, Direktør Jacobsen; 
Hammerbakkerne ved Aalborg, Brygger Johansen; Lim- 
bjergene ved Juel Sø (H. J. Hansen, I.e.); paa en Lyng- 
bakke tæt ved Nørholm Skov ved Varde forekommer den 



303 



»talrigt« ifølge Jensen-Haarup (Fauna og Flora. 1902, p. 100). 
Kjønsmodne Hanner træffes fra Slutningen af Maj til Slutningen 
af Juli. Efter Schade (»Beskrivelse over Oen Mors«, p. 228) 
er den ogsaa fundet paa denne ø. Det er et hurtigt Dyr, 
der bevæger sig i kvikke Spring. Hunnen graver, efter 
Simon, under Stene, Mosser eller Laver et 10 — 15 Ctm. 
dybt, skraat Rer, hvis Væg den beklæder med et tykt, 
grovt, gult Spind og hvis «verste Ende er ombøjet og til- 
dækker Aabningen. 

Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 

Dictyvmidæ Thor. 
Dyrene af denne Familie ere gode Spindere: de forfær- 
dige et Næt til at fange Byttet i. Nættet er som Regel 
meget uregelmæssigt, hvorved det i høj Grad er forskjelligt 
fra det, som forfærdiges af Medlemmerne af den følgende 
Familie, Agalenoidæ. Familien omfatter kun temmelig faa 
Arter i vor Fauna. 

Conspectus generum. 

1. Maxillæ subparallelæ; labium in apice truncatum vel 
leviter emarginatum : 

a. Oculi laterales manifesto disjuncti; pedes omnes 
aculeati Amaurobius C. L. Koch. 

b. Oculi laterales subcontigui; pedes aculeis desti- 
tuti Lathtjs Simon. 

2. Maxillæ in labium subtriangulum inclinatæ; pedes acu- 
leis destituti : 

a. (Oculi anteriores laterales æque longe a mediis atque 
a posterioribus lateralibus separati (sec. auctores) . . 
Argenna Thor.) 

b. Oculi anteriores laterales multo longius a mediis quam 
a posterioribus lateralibus disjuncti . . Dictyna Sund. 

Amaurobius C. L. Koch. 
Temmelig store Dyr af mørk, brun Farve med graalig 
Bagkrop, sparsomt beklædte med korte mørke Haar. For- 



304 



kroppens forresf,e Parti kjendeligt merkere end det øvrige. 
De opholde sig i Sprækker, fortrinsvis i Klipper (og Huse), 
mellem Stene og lignende Steder. 

Conspectus specierum. 
Mares. 

1. Pars tibialis palporum processibus apicalibus tribus, 
exteriore et superiore et interiore, instructa: 

a. Processus interior partis tibialis sensim tenuior, subrec- 
tus; processus superior integer . . A. fenestralis Stram. 

b. Processus interior partis tibialis subito coarctatus, 
parte coarctata manifesto curvata; processus superior 
in apice incisus ...... A. similis Blackw. 

2. Processus verus interior parti tibiali deest; processus 
exterior in apice dilatatus .... A. ferox Walck. 

F e m i n æ. 

1. Oculi laterales anteriores majores quam posteriores: 

a. Tuberculum magnum, in incisura posteriore areæ 
vulvariæ positum, trapezoidale, ante latius . . . 
A. fenestralis Strøm 

b. Tuberculum dictum trapezoidale, pone latius . . 
A. similis Blackw 

2. Oculi laterales æque magni . . . . A. ferox Walck 

1. Amaurobius fenestralis. Aranea f. Ström (Trondhj 
Selsk. Skrif. IV, 1768, p. 362; Tb. XVI, Fig. 23). — 
Amaurobius f. Thor. (Rem. on Syn., p. 205); Simon (Arach- 
nides de France T. I, p. 266); Hansen (Zool. Dan., p. 41; 
Tb. III, Figg. 1.) — A. atrox (De Geer) C. L. Koch (Die 
Arachniden. T. X, p. 116, Fig. 831); Westr. (Aran. Suec, 
p. 376). — Ciniflo a. Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 140; 
Tb. IX, Figg. 88). 

Et almindeligt Dyr i Huse og i det Fri. Den overvintrer 
som kjønsmoden, og kjønsmodne Hanner ere trufne indtilJuni. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og 
Ungarn. 



;305 



2, Amaw'obius simUis. Ciniflo s. Blackw. (Sp. Gr. Brit. 
T. I, p. 141; Tb. IX, Figg. 89). — Amaurobius s. Thor. 
(Rem. on Syn., p. 206): Simon (Arachnides de France. 
T. I, p. 228). 

Er lidt større end foregaaende, som den ligner meget. 
Otte Stykker af den ere tagne; udenfor Kjobenhavn vides 
den kun at være taget i Espergjærde, nær Helsingør, af 
Grosserer Budde-Lund. 

Norge, Storbritannien, Frankrig, Tyskland. 

4. Amaurobius ferox (Walck.) C. L. Koch (Die Arach- 
niden. T. VI, p. 41, Figg. 460—461); Westr. (Aran. Suec, 
p. 374); Simon (Arachnides de France. T. I, p. 232). — 
Ciniflo f. Blackw. (Spid, Gr. Brit. T. I, p. 142; Tb. IX, 
Figg. 90). 

Kjendeligt større end A. fenestralis. Den er truft'et i 
et lidt større Antal end foregaaende Art; udenfor Kjøben- 
havn er den taget i Nykjøbing paa Sjælland, af Grosserer 
Budde-Lund, og i Maribo, af Cand. Schlick. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Lathy s Simon. 
{Lethia Menge p. p.) 

Arterne af denne Slægt ere smaa Dyr (med en Længde 
af Forkroppen af ca. 1 Mm.). 

1. Lathijs humilis. Ciniflo humilis Blackw. (1855 og 
Sp. Gr. Brit. T. I, p. 145; Tb. IX, Fig 92). — Lethia h. 
Simon (Arachnides de France. T. I, p. 201). 

Arten er let kjendelig paa sin Farve: graa med en 
smal mørk Længdestribe paa Bagkroppen, fra hvilken der 
udgaar 3 mørke Tværstriber. Arten skal forekomme paa 
lave Buske, især ved Stranden. Her i Landet er der kun 
taget eet Stykke, en voxen Han; men den nærmere Lokalitet 
er ukjendt, da det er mange Aar, siden den blev taget. 

Storbritannien, Frankrig, Ungarn. 



306 



(Argenna Thor.) 
(Af denne Slægt, hvis Arter ere smaa Dyr, omtrent af 
Størrelse som Arterne af foregaaende Slægt, forekommer 
A. Mengei Thor. (On European Spiders, p. 123), sjeldent i 
Sverige.) 

Dictyna Sund. 

Arterne af denne Slægt ere smaa Dyr, med en Længde 
af Forkroppen af 1—2 Mm.; de findes dels paa, hyppigst 
lave. Buske dels under Stene. — Af praktiske Hensyn 
havde jeg opsat Bestemmelsen af denne Slægts Arter til 
jeg blev færdig med Theridierne. Da jeg derfor kun kan 
give en meget ufuldkommen Fremstilling af deres Forekomst 
her i Landet, foretrækker jeg rent at udelade dem. 

Agalenoidæ Thor. 

De Edderkopper, som høre til denne Familie, ere for- 
trinlige Spindere; Vævet, som de danne, er fint og tæt, 
vandret og i sit, hyppigt excentriske, Centrum forsynet med 
et nedadtil aabent Rør, hvori Dyret sidder paa Lur. Af 
Farve er det gjennemgaaende hæslige Dyr; deres lange, 
hyppigt langhaarede Ben gjøre dem skikkede til et hurtigt, 
men som oftest ikke udholdende Løb. Byttet anfalde de 
som Regel kun paa deres Vævtæppe; de indspinde det ikke. 
Kjønnene ere næsten lige store. Med Undtagelse af Argy- 
roneta (Vandedderkoppen) ere deres øverste Par Spindevorter 
lange, tydeligt toleddede og forsynede med Spindetappe paa 
det yderste Leds nederste Side (og Spids). 

Conspectus generum. 
A. Mammillæ superiores manifesto bipartitæ, ceteris raulto 
longiores: 

L Mammillæ inferiores et laterales in duos ordines 
dispositæ: 

a. Mandibulæ ad basin anteriorem manifesto geni- 
culatæ Coelotes Blackw. 



307 



b. Mandibulæ ante verticales-: 

1. Ordo posterior oculorum valde recurvus , . . 
Textrix Sund. 

2. Ordo posterior oculorum rectus aut leviter pro- 
curvus : 

a. Ordo prior oculorum fortiter procurvus: 
* Articulus secundus mammillarum superiorum 
articulo priore iongior. (Animalia magna) . . 

Agalenn Walck. 

** Articulus secundus mammillarum superiorum 
articulo priore dimidio brevior. (Animalia 

parva) Cnjphoeca. 

ß. Ordo prior oculorum leviter procurvus vel 
subrectus: articulus secundus mammillarum 
superiorum articulo priore plerumque multo 

brevior Tegenaria Latr. 

II. Mammillæ inferiores et laterales in ordinem unicum 

dispositæ; (oculi octo). (Animalia parva) 

Hahnia C. L. Koch. 

B. Mammillæ superiores haud manifesto bipartitæ, ceteris vix 
longiores Årgyronetn Latr. 

Coelotes Blackw. 

Det ved Grunden stærkt knæformet bøjede 1ste Led af 
Giftkrogene afgiver et fuldstændigt tilstrækkeligt Kjendetegn 
for denne Slægt. Her i Landet forekommer kun een Art: 

1. Coelotes atropos (Walck.) Thor. (Rem. on Syn., p. 437) ; 
Simon (Arachnides de France. T. II, p. 32); Hansen (Zool. 
Dan., p. 42; Tb. III, Fig. 2). — Amaurobius terrestris 

C. L. Koch (Die Arachniden. T. IV, p. 45, Figg. 463-464) 
— C. saxatilis Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 169; 
Tb. XII, Figg. 109). 

Synes at mangle i Jylland og er heller ikke fundet 
paa Fyen og Bornholm. Paa Lolland og Sjælland er den 
ret almindeligt udbredt i Skovene, hvor den paa sine Steder, 
f. Ex. i Skovene ved Fursøen, er meget hyppig. Den spin- 
der sit Væv paa skjulte Steder, i Stubbe og under det 



308 



nedfaldne Løv; en enkelt Gang er den fundet i et Hus. 
Parringen foregaar i April. Unge kjønsmodne Hanner og 
Hunner træffes allerede i September. 

Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Textrix Sund. 

Paa Grund af øjenstillingen — der minder ikke lidt 
om den hos Lycosiderne forekommende — kan denne Slægt 
ikke forvexles med nogen anden af denne Familie. I Norden 
forekommer kun een Art: 

1. Textrix denticulata (Oliv.) Thor. (Rem on Syn., p. 160); 
Simon (Arachnides de France. T. II, p. 120); Hansen (Zool. 
Dan., p. 47; Tb. HI, Fig. 7). — T. lycosina (Sund.) Westr. 
(Aran. Suec, p. 311); Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 172; 
Tb. XII, Figg. 110). 

Denne temmelig lille og ret kraftigt tegnede Art er 
ret almindeligt udbredt paa Øerne, især i Skove; i Skaarup, 
i Sydfyen, er den hyppig i Stengjærder; ved Snekkersten 
har afdøde Cand. H. Borries taget den i Strandsandet. I 
Jylland er den kun taget ved Skanderborg. Kjønsmodne 
Hanner træffes fra Maj til Juli. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn. 

Agalena Walck. 

I Norden træffes kun een Art: 

1. Agnlena labyriniliica. Araneus 1. Cl. (Sv. Sp., p. 79 
PI. 2, Tb. 8). — Agalena 1. Westr. (Aran. Suec, p. 309) 
Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. L p. 152; Tb. X, Figg. 97) 
Simon (Arachnides de France. T. II, p. 111); Hansen (Zool. 
Dan., p. 45; Tab. III, Fig. 6). 

Denne store og forholdsvis ret kjønne Art er hidtil kun 
taget faa Steder her i Landet, men hvor den findes, fore- 
kommer den i Mængde: ved Lynæs og Rørvig paa Sjælland 
(Cand. C. With): Hammeren, Hammershus (Grosserer Budde- 
Lund og Dr. H. J. Hansen) og ca. V4 Mil Syd for Nexø, paa 
Bornholm; paa Læsø (Dr. Hansen): i Jylland, i Skagens 



309 



Plantage (Dr. Hansen), ved Kandestederne nær Skagen 
(Cand. With), ved Hald og i Mols Bjerge ved Bogensholm, 
hvor den, hyppigst ved en lille Busk, spinder sit fladt tragt- 
formede Næt, der maaler over en halv Alen i Diameter. 
Sandsynligvis er den almindelig paa lignende Steder i Jyl- 
land. Parringen foregaar i Juli; den kjønsraodne Han 
træffes stundom i Røret hos en ikke kjønsmoden Hun. 

Norges sydlige Dele: Sverige indtil Upland; Storbri- 
tannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 

Tegeiiaria Latr. 

Conspectus specierum. 

Mares. 

A. Articulus ulterior mammillarum superiorum brevior quam 
citerior : 

I. Metatarsi tibiis breviores: 

a. Oculi anteriores æque magni, ordinem deorsum 
curvatum formant T. domestica Cl. 

b. Ordo anterior oculorum rectus ; oculi medii late- 
ralibus minores: 

1. Pars apicalis constricta partis tarsalis palporum 
æque longa atque pars basalis, quæ bulbum 
genitalem tegit T. Derhamii Scop. 

2. Pars apicalis constricta partis tarsalis palporum 
parte basali, bulbum genitalem tegente, brevior 
(sec. Simon) T. urbana Simon. 

II. (Metatarsi tibiis longiores; oculi anteriores medii late- 
ralibus minores; pars tibialis palporum processibus 
exterioribus brevibus duobus munita; pars apicalis 
constricta partis tarsalis parte basali, bulbum tegente, 
longior T. parietina Fourcroy). 

B. Articuli mammillarum superiorum æque longi; ordo prior 
oculorum leviter deorsum curvatus: oculi ordinis prioris 
sibi subæqui, majores quam oculi ordinis posterioris . . 
T. atriva C. L. Koch. 



310 



F e m i n æ. 

A. Articulus ulterior mammillarum superiorum brevior quam 
citerior : 

I. Oculi ordinis prioris deorsum curvati æque magni , . 

T. domestica Cl. 

II. Oculi medii ordinis prioris recti lateralibus minores: 

a. Metatarsus IV æque longus atque patella et tibia 
simul sumptæ: 

1. Femora obscure annulata; maramillæ superiores 
testaceæ T. Derhamii Scop. 

2. Femora manifesto fusco-annulata; articulus cite- 
rior mammillarum superiorum supra niger . . 
T. urbana Simon. 

b. (Metatarsus IV longior quam patella et tibia simul 
sumptæ T. parietina Fourcroy.) 

B. Articuli mammillarum superiorum æquelongi; ordo prior 
oculorum leviter deorsum curvatus; oculi ordinis prioris 
sibi subæqui, majores quam oculi ordinis posterioris . . 
2'. atrica C. L. Koch. 

1. Tegenaria domestica. Araneus d. Cl. (Sv. Sp., p. 76; 
PI. 2, Tab. 9). — Tegenaria d. C. L. Koch (Die Arachniden. 
T. VIII, p. 25, Figg. 607—608) ; Westr. (Aran. Suec, p. 307); 
Thoreli (Rem. on Syn., p. 155); Hansen (Zool. Dan., p. 42; 
Tb. III, Figg. 3). — T. ferruginea (Panz.) E. Simon (Arachnid, 
d. France. T. II, p. 65). 

Denne store Art er let kjendelig fra vore øvrige Arter 
ved Bagkroppens med Rødt iblandede Farve. Den er almin- 
delig i det Frie, især mellem Stene og Stengjærder; nogle 
faa Gange er den dog ogsaa truffet inden i Huse. Overvintrer 
som kjønsmoden. 

Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. (I Norge 
og England er den ikke fundet.) 

{Tegenaria parietina. Aranea p. (Fourcr.) E. Simon (Arach- 
nides de France. T. II, p. 59). — T. Guyonii (Guér.) Thor. 
(Rem. on Syn., p. 155). — T. domestica Blackw. (Sp. Gr. 
Brit. I, p. 163; Tb. XI, Figg. 105.) 



311 



Denne store Art er vel ikke fundet her i Landet; jeg 
har medtaget den, fordi der er en vis Sandsynlighed for, at 
den vil blive indført. 

England, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Lilleasien, 
Nordafrika (Marokko), Madeira.) 

2. Tegenaria Derhamii (Scop.) Thor. (Kem. on Syn., 
p. 157): Hansen (Zool. Dan., p. 43; Tb. III, Fig. 4.). 

— Aranea donoestica L. (Syst. Nat. Edit. 10. T. I, p. 620). 

— Tegenaria d. E. Simon (Arachn. d. France. II, p. 73). — 
T. civilis (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Br. I, p. 166; Tb. XII, 
Figg. 107). 

»Husedderkoppen« er almindelig her i Landet, som i 
det øvrige Europa, inden i Huse. Kjansmodne Hanner i 
April — Juni. Den forekommer ogsaa paa Island, Madeira, 
Canada (efter Cambridge), Nicobarøerne. 

3. Tegenaria urhana. E. Simon (Arachn. de France. 
T. II, p. 67). 

Ligner meget foregaaende Art. Kun eet Stykke er taget 
her i Landet, desværre uden nærmere Opgivelse af Lokali- 
teten (Budde-Lund). Hannen er mig ubekjendt. 

Frankrig, Madeira. 

4. Tegenaria atrica C. L. Koch (Die Arachniden. T. X, 
p. 105, Fig. 825); Westr. (Aran. Suec, p. 303); Blackw. 
(Sp. Gr. Brit. I, p. 165; Tb. XI, Figg. 106); E. Simon 
(Arachn. de France. T. II, p. 81). 

Denne store Art er neppe egentlig dansk, men indført; 
den er nemlig kun fundet i Kjøbenhavn: et Exemplar i en 
Kjælder af en Pige, og 2 Exemplarer i Kosenborg Haves 
Champignonhus af Løvendal. 

Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Italien. 

Cryphoeca Thor. 

1. Ordo prior oculorum manifesto procurvus 

Cr. silvicola C. L. Koch. 

2. (Ordo prior oculorum subrectus (sec. ill. Thoreli) . . . 

Cr. arietina Thor.) 



312 



1. Cryphoeca silvicola. Hahnia s. C. L. Kocb (Die 
Arachniden T. XII, p. 158, ¥\gg. 1076—1077); Westr. 
(Aran. Suec, p. 320). — Tegenaria s. Blackw. (Sp. Gr. 
Brit. I, p. 168; Tb. XII, Fig. 108). — Cryphoeca s. Thor. 
(Rem. on Syn., p. 167); E. Simon (Arachnid, de France. 
T. II, p. 52). 

Denne lille Art er rimeligvis mere almindelig end Finde- 
stederne tyde paa: Sjælland: Dyrehaven (Cand.j Schlick), 
Svenstrup, Jægerspris, Bastbjerg Skov (Løvendal), Vemme- 
tofte og Sorø Skove (Dr. Hansen) ; Klinteskovene paa Møen ; 
Almindingen paa Bornholm og Skovmøllen paa Fyen 
(Dr. Hansen); Hald i Jylland (Dr. Hansen og Forf.). Jeg 
antager, at Parringen finder Sted om Foraaret. Simon siger, 
at begge Kjøn (i Frankrig) ere voxne i Slutningen af August 
og i September; men dette er sandsynligvis nye Kuld; thi 
her i Landet ere ialtfald kjønsmodne Hunner tagne i Be- 
gyndelsen af Maj, i Juni og Juli. 

Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

{Cryphoeca arietina. Hahnia pratensis Westr. (Aran. 
Suec, p. 318). — Cryphoeca arietina Thor. (Rera. on 
Syn., p. 165). — ? Cr. moerens (Blackw.) E. Simon (Arachn. 
de France. T. II, p. 53). 

Sverige, ? Frankrig, ? England.) 

Hahnia C. L. Koch. 

Det er sandsynligt, at der her i Landet findes flere end 
"de to opførte meget smaa Arter af denne mærkelige og ved 
sine Spindevorters Stilling let kjendelige Slægt; men da jeg 
ikke kjender andre end disse to Arter, tør jeg ikke engang 
indlade mig paa at opstille nogen Bestemmelsestabel, men 
vil indskrænke mig til at bemærke, at af Øjnene i den 
forreste Kække ere de midterste hos H. elegans større end 
de yderste men mindre hos tf. pratensis. 

1. Hahnia elegans. Agelena elegans Blackw. (1841 og 
Spid. Gr. Brit. I, p. 155; .Tb. X, Figg. 99). — Hahnia e. 
Thor. (Rem. on Syn., p. 166); E. Simon (Arachn. de France. 
T. II, p. 136). 



313 



Forekommer i Nærheden af Vandet. En kjønsmoden 
Han er taget i Slutningen af August. Kimeligvis er den 
ikke saa sjelden som de faa Fund af den kunde synes at 
tyde paa: Sjælland: Frederiksdal (Grosserer Budde-Lund), 
Donsedam (Cand. Schlick), Hillerød (Løvendal). 

England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

2. Hahnia pratensis. H. p. C. L. Koch p. p. (Die 
Arachniden VIII, p. 64, Fig. 639); E. Simon (Arachn. de 
France II, p. 133). 

Kun eet Stykke er taget her i Landet: Silkeborg 
(Løvendal). 

Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Argyroneta Latr. 

Kun een Art kjendes: 

1. Argijroneta aquaiica. Araneus Cl. (Sv. Sp.,p. 143; 
PL 6, Tb. 8). — Aranea a. Linné (Syst. Nat. Edit. 10. T. I, 
p. 623). — Argyroneta a. Westr. (Ar. Suec, p. 367); Blackw. 
(Spid. Gr. Brit. I, p. 137; Tb. VIII, Fig. 87); E. Simon 
(Arachn, de France. II, p. 29). 

»Vandedderkoppen« er almindelig her i Landet. Den 
kan paaregnes at findes i enhver større Dam, naar der findes 
Grøde i den. Parringen foregaar tidligt om Foraaret. 

Er kjendt fra alle Lande i Europa, hvorfra Kundskab 
haves. I Sverige findes den op i Lapland; fra Norge kjender 
jeg den kun fra Christianias og Christianssand Stifter; men 
den gaar utvivlsomt meget højere mod Nord. 

CITIGEADÆ, Jagtedderkopper. 
Jagtedderkopperne fange deres Bytte i Løbet, som er 
hurtigt og udholdende. Fangnæt spindes aldrig. De fleste 
jage paa Jorden (baade paa bar Jord og paa Bund, beklædt 
med lave Urter), nogle paa Overfladen af stillestaaende Vand, 
kun en enkelt Form (Oxyopes) paa Buske. De udvise stor 
Omhu for deres Æg og spæde Yngel. Kjønsforskjellen er 
lidet fremtrædende og Hannens Genitalier som Regel tem- 
melig smaa. 

21 



314 



Lycosoidæ Thor. 

A. Oculi priores medii a margine clypei spatio reraoti, quod 
diametro oculorum non (aut paullo) raajus est: 

I. Fades alta, subrectangula, infra vix latior, lateribus 
(faciei) rectis, vix humilior quam longitudo mandi- 

bularum Lijcosa. Latr. 

II. Fades humilis, infra lata, lateribus convexis. Mandi- 
bulæ altitudine fadei multo longiores: 

a. Mammillae superiores inferioribus non longiores, 
baud manifesto biarticulatæ: 

1. Ordo oculorum priorum ordine mediorum 
brevior Tarentnla Sund. 

2. Ordo oculorum priorum ordine mediorum longior 
(saltem non brevior) . . Trochosa C. L. Koch. 

b. Mammillæ superiores inferioribus paullo longiores, 
manifesto biarticulatæ (articulo ulteriore mani- 
festo) Pirata Sund. 

B. Oculi priores medii a margine clypei spatio remoti, quod 
diametro oculorum duplo (aut ultra) majus est: 

1. Oculi priores subæquales: pedes robusti . . . . 
Dolomedes Latr. 

2. Oculi priores laterales mediis manifesto majores; pedes 
graciles Ocyale Sav. et Aud. 

NB. Begyndere kunne gjøre den Fejl at henføre Slægten 
Textrix til denne Familie. 

Sammenligner man vort Lands Fauna af Lycosoider 
med vore Brødrelandes, viser det sig, at vi have et ikke 
ringe Antal Arter færre af Slægten Lycosa (12 mod 24 i Norge 
og 19 i Sverige). For et Par Arters Vedkommende er det at 
verite, at de senere ville blive fundne — de større Arter af 
Slægten Tarentula ere saaledes kun fundne i Jylland og Born- 
holm, de Landsdele, der ere mindst godt afsøgte — ; men hvad 
der bidrager mest hertil er, at endel af de Arter, vi mangle, 
kunne betegnes som boreale og arktiske: Trochosa insignita 
Thor.; Lycosa Thorellii Collet, L. lignaria Cl., L. norvegica 
Thor., L. septentrionalis Westr., L. hyperborea Thor., L. 
fulvipes Coll., L. atrata Thor. og L. lapponica Thor. 



315 



Lycosa (Latr.) Tüor. 
Pardosa C. L. Koch, E. Simon. 

Arterne af denne Slægt ere forholdsvis sraaa; de strejfe 
omkring uden at have fast Bolig. Æggeklumpen, der som 
oftest er smudsigt gul, er lindseformig med en smal hvid 
Randzone. Hunnen fører den omkring med sig, fasthæftet 
til Spindevorterne: naar ungerne ere udklækkede, bestige de 
Moderens Ryg, hvor de forblive nogle Dage. 

Conspectus specierum. 

Mares. 
Omnibus speciebus hujus generis, Daniæ indigenis, 
processus bulbi genitalis est manifestus, bulbo plus minusve 
appressus (neque pronus), item metatarsus IV patella ei tibia 
conjunctis non longior. 

A. Metatarsi et tarsi I (et II) leviter depressi, plumosi 
(o: crinibus perlongis mollibus lateraliter ornati): 

1. Processus bulbi genitalis gracilis, leviter depressus, 
acutus, latus exterius apicale bulbi attingens; pedes 

fulvi, (tarsis exceptis) nigro-annulati 

L. prativaga L. Koch. 

2. Processus bulbi genitalis satis brevis, robustus, depres- 
sus, obtusus, latus exterius bulbi non attingens: 

a. Pedes lutei, femoribus infuscatis (nec annulatis); 
palporum pars patellaris pubescentia nigra et parce 
cinerea (aut alba), ceteræ partes nigra vestitæ . . 
L. palustris L. 

b. Pedes fulvi, femoribus et tibiis III et IV fusco- 
annulatis aut maculatis; palporum apex partis 
femoralis et pars patellaris pubescentia alba vestita 
(sec. E. Simon) L. herbigrada BI. 

B. Metatarsi et tarsi I et II cylindrici, crinibus longis 
paucis dispersis ornati : 

I. Palporum apex partis femoralis et partis patellaris (et 
tibialis) pubescentia alba (aut alba et nigra) vestita: 

21* 



316 



a. Tarsi I niger, ceteri testacei: processus bulbi geni- 
talis obtusus, obliquus, latus exterius bulbi pæne 
attingens L. agricola Thor. 

b. Tarsi omnes testacei; processus bulbi genitalis 
gracilis, in apice leviter curvatus, acutus, apicem 
bulbi attingens: partes tibialis et tarsalis dense et 
longe nigro-pilosæ L. nigriceps Thor. 

c. (»Palporum apex partis tibialis cinereo- vel subtesta- 
ceo-pilosus; [processus bulbi] brevis, fortis, sursum 
curvatus, foras et anteriora versus directus, non ad 
marginem laminæ [o: partis tarsalis] pertingens, 
apice obtusus et rotundatus, basi latus et, postice, 
in dentem retro et deorsuni directum dilatatus« 
(sec. Thorell) L. pernix Thor.) 

II. Palpi toti pubescentia nigra (aut fusca) vestiti: 

a. Palporum pars tarsalis parte tibiali vix latior, 
ejusque apex (ultra bulbum) bulbo vix brevior; 
processus bulbi longus, acutus; vitta media cepha- 
lothoracis lata, nivea . . . L. lugubris Walck. 

b. Palporum pars tarsalis parte tibiali multo latior, 
ejusque apex bulbo multo brevior: 

1. Processus bulbi gracilis, cylindricus, apicem bulbi 
attingens: 

a. Processus bulbi vix obliquus, curvatus, arcua- 
tus, acutus; palporum pars tibialis apicem 
versus sensim multo latior . . L. amentata Cl. 

ß. Processus bulbi obliquus, rectus, acutus; 
pars tibialis palporum apicem versus vix 
latior L. pullata CI. 

y. (Processus bulbi longissimus, leviter depres- 
sus, perobliquus; curvatus, ultra marginem 
exteriorem partis tarsalis productus; pars 
tarsalis palporum apicem versus paullo latior 
L. riparia C. L. Koch.) 

2. Processus bulbi genitalis plus minusve robustus, 
depressus, obliquus. obtusus: 



317 



a. Processus bulbi non curvatus; pars tibialis 
palporum apicem versus non latior: 
* Tarsi fulvi, concolores . . L. morUicola CI. 

** Tarsi lutei, apicibus nigris 

L. agrestis Westr. 

ß. Processus bulbi curvatus; pars tibialis palpo- 
rum apicem versus sensim manifesto latior; — 
processus bulbi minus robustus, semicircu- 
laris, marginem exteriorem bulbi attingens; 
dens exterior marginalis, satis appressus, ita- 
que minus manifestus . . L. paludicola CI. 

F e m i n æ. 

A. Vulva laminam magnam politam, triangulam præbet, 
ante rotundatam, vulvam (fere) totam explentem : 

1. Lamina vulvæ subplana (leviter lateque vix excavata); 
vittæ laterales cephalothoracis latæ, media ante 
angustior: 

Lamina vulvæ retrorsum sensim et paullo latior, 
angulis posterioribus acutis . . . L. monticola CI. 
II. Lamina vulvæ per longitudinem manifesto excavata: 

a. Lamina vulvæ retrorsum sensim paulloque latior ; 
vitta media cephalothoracis ante dilatata: 

L Vittæ laterales cephalothoracis angustæ, integræ 
L. agrestis Westr. 

2. Vittæ laterales latæ, intus undulate incisæ . • 
L. agricola Thor, 

b. Lamina vulvæ profunde excavata, pone subito et 
valde dilatata, angulis rotundatis: 

1. Vittæ cephalothoracis satis angustæ, media antror- 
sum sensim angustior . . L. palustris Linn. 

2. Vittæ cephalothoracis perlatæ, media an^e 
dilatata L. herbigrada Bl. 

B. Vulva aliter instructa: 

j. Vittæ laterales cephalothoracis e colore cutis (et pubes- 
centiæ) dependent: 



318 



a. Vittæ laterales latæ (et candidæ): 

1. Vitta media lata, ante latior; vulva 8-formis 
(parte posteriore majore) impressionibus trans- 
versis tribus prædita, margine posteriore elevato, 
crenato L. nigriceps. Thor. 

2. Vitta media ante sensim angustior; vulva sub- 
pentagona, lamina subplana, pone subito coarc- 
tata, fere expleta L. Danica n. sp 

b. Vittæ laterales satis angustæ: 

* (Vitta media in partem cephalicam producta, ante 
latior; vulva est area permagna latissima (lati- 
tudinem ventris fere excipiens), lamina (septo) 
fere expleta: quæ lamina pilosa, convexa, pri- 
mum latior deinde angustior, lateribus concavis, 
foveas laterales duas auriculares relinquit . . . 
L. riparia. C. L. Koch.) 

c. Vittæ laterales cutis debiles et in puncta disso- 
lutæ L. amentata. Cl. 

II. Vittæ laterales cephalothoracis e pubescentia tantum 
dependent: 

a. Vulva est fossa rotunda, satis parva, septo pone 
latiore divisa, quod tubercula obliqua angusta duo 
cum margine lateral! conjungunt . . L. amentata. Cl- 

b. Vulva haud magna, longior quam latior: 

1. Cephalothorax patella et tibia IV conjunctis mani- 
festo brevior. Vulva paullo longior quam latior, 
antice angustata, septo medio divisa, prope api- 
cem in disculum rotundatum dilatato, deinde 
retrorsum sensim angustiore, pone cum margine 
recto posteriore vulvæ confluente. Vitta media 
cephalothoracis lata, brunneo-grisea aut grisea 
L. lugubris. Walck. 

2. Cephalothorax æque longus atque patella et tibia 
IV conjunctæ. Vulva multo longior quam latior: 
pars prior longa perangusta, antrorsum sensim 



319 



levissime latior, ante rotundata, marginibus tenu- 
ibus elevatis, carina perhumili media instructa, 
in partem posteriorem subito et valde dilatata, 
multo latiorem quam longiorem, carina in lami- 
nam magnam dilatata, vulvam fere explentem, 
foveolas duas laterales relinquentem ... 

L. paludicola. Cl. 

c. Vulva magna, latior puam longior, cujus fovea 
septo medio divisa est: 

1. Pedes sordide testacei, pæne concolores ; septum 
vulvæ multo longius quam latius; margo anterior 
foveæ concavus (aut rectus). . . L. pullata. Cl. 

2. Pedes fulvi, manifestissime annulati: septum vulvæ 
vix longius quam latius, pone manifesto latius; 

margo anterior foveæ convexus 

L. pralivaga. L. Koch. 

1. Lycosa monticola. Araneus m. Cl. (8v. Sp. p. 91; 
PI. 4. Tb. 5). — Lycosa m. Thor. (Rem. on Syn., p. 285); 
Westring (Ar. Suec, p. 487). — Pardosa m. Simon (Les 
Arachnides de France. T. III, p. 318). 

Funden i alle Landsdele (ogsaa Bornholm); ret almin- 
delig, synes oftest at forekomme i Skove. Kjønsmodne 
Hanner fra Maj til Juli. 

Norge (mindre almindelig) indtil Trondhjem, Sverige, 
England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

2. Lycosa agrestis Westr. (Aran. Suec, p. 480); Thor. 
(Rem. on Syn., p. 282). — Pardosa ag. Sim. (Les Arach- 
nides de France. T. Ill, p. 315). 

Udbredelse og Forekomst som forrige Art (kjendes dog 
ikke fra Bornholm): dog er den mindre hyppig end fore- 
gaaende Art. 

Norge (mindre almindelig) i de sydøstlige Dele, Sverige, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

3. Lycosa ayricola. Thor. (Rem. on Syn., p. 278). — 
Pardosa ag. Sim. (Les Arachnides de France. III. p. 311). 



320 



— Pardosa arenaria Koch $. (Die Aractiniden. T. XV, p. 36, 
Pig. 1442). — Lycosa ar. Westr. (Ar. Suec, p. 476). 

Ret almindelig, forekommer især paa tørre, sandede 
Steder; synes hyppigst paa øerne. Borries har engang 
taget den i Strandsandet ved Snekkersten. Modne Hanner 
i Maj og Juni. — Af de danske Exemplarer af denne Art 
afvige Hunnerne ikke lidet. Typisk for Arten er det, at 
Forkroppens Sidebaand ved mørke Striber ere opløste i hvide 
Pletter, og at Benene ere tydeligt ringede; dette er dog kun 
Tilfældet med de færreste danske Exemplarer. Derfor er 
Hunnerne af denne Art vanskelige at bestemme. En Hun, 
som Dr. H. J. Hansen tog paa Møen, henfører jeg til denne 
Art, skjøndt den var endel mindre end sædvanligt, og uagtet 
Pladen i dens Vulva var flad. 

Norge (overalt almindelig), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

4. Lijcosa palustris. Araneap. Linn. (Syst. nat. Ed. 10. T. I, 
p. 623). — Lycosa p. Thor. (Kem. on Syn., p. 288). — Pardosa 
p. Simon (Les Arachnides de France T. HI, p. 321). — 
L. tarsalis V^estr. (Ar. Suec, p. 490). 

Forekommer paa fugtige Steder. Som sikkre Lokaliteter 
kunne kun anføres: Tidsvilde (Dr. Wesenberg Lund) og 
Mullerup (Budde-Lund) paa Sjælland; mellem Palsgaard og 
Gjøddingegaard (Løvendal) i Jylland; Rø og Hammeren 
(Budde-Lund) samt Hammershus (Dr. Hansen) paa Born- 
holm. De to sidstnævnte Steder synes den at være hyppig. 

Island, Færøerne, Norge (almindelig og hyppig), Sverige, 
Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

5. Lycosa herbigrada Bl. (1857 og Spid. Gr. Brit. T. I, 
p. 22; Tb. I, Fig. 6); Thor. (Rem. on Syn., p. 282). — 
Pardosa h. Simon (Les Arachnides de France. T. IH, p. 323). 
L. albolimbata V^estr. (p. 482). 

Denne Art, som er let kjendelig ved at den største 
Del af Forkroppen indtages af en snehvid Farve, forekommer 
paa lignende Steder som forrige Art. Her i Landet er den 
kun taget i faa Exemplarer (alle Hunner). Som sikker 
Lokalitet kan anføres Skagen (Grosserer Budde-Lund). 



321 



Island (ikke alraindeligj, Norge (sparsomt, indtil Trond- 
hjem), Sverige, Storbritannien. 

6. Lycosa nigriceps Thor. (Rem. on Syn., p. 283); Westr. 
(Aran. Suec, p. 486). — Pardosa n. Simon (Les Arachnides 
de France. T. III, p. 328). — L. saccigera Westr. (Aran. 
Suec, p. 483). 

Denne let kjendelige Art forekommer især i Skove: 
Danstrupliegn (Schlick) paa Sjælland ; mellem Hals og 
Stendalsgaard (Løvendal), og i Skovene ved Jul Sø og Him- 
melbjerget i Jylland; dog ogsaa udenfor Skov: Nykjøbing, 
(Budde-Lund) paa Sjælland; Hammeren og Helvedesbakkerne 
(Budde-Lund) paa Bornholm. — Hannerne ere kjønsmodne 
i Juni. 

Norge (langs Kysten, indtil Nordland), Sverige, Stor- 
britannien, Frankrig, Tyskland. 

7. Ly com Danica n. sp. 

Oculorum ordo primus a margine clypei longius quam 
ab ordine secundo separatus, medii lateralibus fere duplo 
majores; cephalothorax brunneus vittis luteis, albo vestitis 
ornatus, lateralibus sat latis, media antrorsum angustiore, 
aream oculorum nigram non attingente; pedes lutei (non 
vel vix annulati), et sternum nigrum, albo vestita; vulva sub- 
pentagona, lamina subplana, pone subito coarctata, fere expleta. 

Femina. Oculorum ordo primus subrectus a margine 
clypei leviter eraarginalo manifesto longius quam ab ordine 
secundo separatus; medii inter se duplo latius quam a 
lateralibus separati; diametrus mediorum diametro lateralium 
fere duplo major. 

Cephalothorax æque longus atque patella et tibia 1 
conjunctæ, brunneus, pubescentia ochracea vestitus; area ocu- 
lorum nigra, pubescentia saturatius ochracea vestita. Vittæ 
luteæ, pubescentia candide alba ornatæ; laterales, sibi per 
laciem totam conjunctæ, satis latæ, intra leviter sinuatæ, 
striam submarginalem brunneam relinquentes, quæ partern 
dimidiam posteriorem marginis occupat; media pone satis 
lata, antrorsum sensim angustior, aream oculorum non 
attingens. — Sternum nigrum, albo pilosum. 



322 



Abdominis dorsum maculam lanceolatam murinam, ante 
albam præbet, anguste fusco-cinctam ; maculasque anteriores 
nigras duas et (post maculam lanceolatam) ordines duos 
pone convergentes punctorum nigrorum præbet. Venter et 
latera pubescentia cinereo-albida ornata. Mammillæ testa- 
ceæ; superiores stria superiore fusca ornatæ. 

Vulva subpentagona o: paullo longior quam latior, lateri- 
bus anterioribus leviter arcuatis, pone sensim paullulo angu- 
stior. Lamina magna, vulvam pæne explens, testacea, subplana, 
in medio levissime elevata, impressiones leves duas anteriores 
præbens : pone subito coarctata foveolas duas, suum tuber- 
culum includentes, relinquit; pars coarctata laminæ extra 
concava, carinas debiles marginales bigeminas præbet, 

Mandibulæ altitudine faciei manifesto longiores, luteæ, 
apicibus (articuli prirai) anguste brunneis. 

Palpi lutei; parte femorali supra in lateribus striis 
fuscis ornata (annulos duos dissolutos formantibusj. 

Pedes cum coxis lutei : femora in latere anteriore vitta 
fusca bipartita, I et II in latere posteriore vitta angusta 
adumbrata fusca, vittis dorsualibus fuscis, in maculas solutis, 
striam luteam includentes: tibiæ vix annulatæ, IV in apici- 
bus infuscatæ; apices metatarsorum III anguste, IV late fus- 
cescentes; partes luteæ pedum pubescentia appressa alba et 
setis mollibus nigris vestitæ. Tibiæ I præter aculeos parvos 
apicales paribus inferioribus duobus (basali et medio) acu- 
leorum et aculeis anterioribus duobus niunitæ : aculei pergraciles. 

Cephalothorax 4,25 Mm. longus, 3,26 latus; (corpus 
totum 9 long.); patella et tibia IV conjunctæ 5; metatar- 
sus IV 5,25. 

Mas incognitus. 

Denne vor største Art af Slægten Lycosa frembyder 
ikke nogen særlig Affinitet til nogen af vore andre Arter. 
Den er let kj endelig ved sin Størrelse og Farvetegning samt 
ved Formen af Vulva. 

Kun eet Exemplar, en voxen Hun. er hidtil taget, paa 
Mols, i Nærheden af Gaarden Bogensholm, ved Foden af en 
solbeskinnet Lyngbakke (i de saakaldte Mols Bjerge). 



323 



{Lycosa riparia. Leiraonia r. C. L. Koch (Die Arach- 
niden. T. XV, p. 29, Figg. 1435—36). — Lycosa r. Thor. 
(Rem, on Syn., p. 307). — Pardosa r. Simon (Les Arach- 
nides de France. T. III, p. 334). — L. pernix Thor. (Uem. 
on Syn., p. 308 ?, neque c?). 

Det vil rimeligvis kun være et Tidsspørgsmaal, at denne 
Art bliver fundet hos os. 

Norge (sparsom, i de sydligere Dele), Sverige, England, 
Frankrig- (lavere alpine Græsgange), Tyskland, Ungarn.) 

{Lycosa pernix Thor. (Kern. on Syn., p. .308, ^). 

Hunnen til denne Art er endnu ukjendt. — Hidtil 
med Sikkerhed kun fundet i Sverige). 

8. Lycosa amentata. Araneus a. Cl. (Sv. Sp., p. 96; PI. 4, 
Tb. 8). — Lycosa a. Westr. (Aran. Suec, p. 496); Thor. 
(Rem. on Syn., p. 298): Hansen (Zool. Dan., p. 71; Tb. V, 
Fig. 1). — Pardosa a. Sim. (Les Arachnides de France. 
T. III, p. 341). — Leimonia paludicola C. L. Koch (Die 
Arachniden. T. XV, p. 10, Figg. 1421-22). — L. saccata 
BL (Sp. Gr. Brit. I, p. 26: Tb. 2, Figg. 9). 

Uhyre almindelig overalt, baade paa tørre og svagt 
fugtige Steder. Kjønsmodne Hanner i Maj og Juni. (Ikke 
fuldt kjønsmodne Hanner i September og April). 

Meget almindelig i Norge. Sverige, Storbritannien, 
Frankrig (hvor den paa Pyrenæerne og Alperne gaar indtil 
6000 Fod op), Tyskland, Ungarn. 

9. Lycosa lugubris (W'alck.) Bl. (Sp. Gr. Brit. I, p. 27 ; 
PI. II, Fig. 10); Thor. (Rem. on Syn., p. 276). — Pardosa 
I. Sim. (Les Arachnides de France. T. III, p. .337). — 
L. silvicultrix Koch (Die Arachniden, III, p. 25, Figg. 182 — 83). 
— L. silvicola Westr. (Aran. Suec, p. 414). 

Almindelig i alle Landets Dele, især i Skove. Kjøns- 
modne Hanner i Maj og Juni. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn, Italien. 

10 L. paludicola. Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 94 ; 
PI. 4, Tb. 7). — Lycosa p. Westr. (Aran. Suec, p. 499); Thor. 
(Rem. on Syn., p. 304). — Pardosa p. Sim. (Les Arachnides 



324 



de France. T. III, p. 348). — Leimonia fumigata Koch 
(Die Arachniden. XV, p. 16, Figg. 1425—26). 

Denne forholdsvis store Art kan ikke let forvexles med 
nogen af vore evrige Arter. Den skal (efter Simon) leve 
paa Steder, der baade ere sandede og fugtige. — Her i 
Landet kun eet enkelt Exemplar, en Hun, taget af Cand. 
Schlick, ved Maribo. 

Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

11. Lijcosa pullata. Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 104; 
PI. 5, Tb. 7. — Lycosa p. C. L. Koch (Die Arachniden. XV, 
p. 25, Figg. 1431—33); V^estring (Ar. Suec, p. 501); Thor. 
(Rem. on Syn., p. 305). — Pardosa p. Simon (Les Arachnides de 
France. T. III, p. 322). — L. obscura Bl. (Sp. Gr. Brit. I, 
p. 28; Tb. I, Figg. 11). 

Ret almindelig, især i Nærheden af Vand; Danstrup 
Hegn (Schlick) og Nykjebing Lyng (Budde-Lund), paa Sjæl- 
land; Bornholm: Syd for Hasle og ved Allinge (Dr. H. J. 
Hansen), Hammeren og Helvedesbakkerne (Budde-Lund); 
Jylland: Frederikshavn (Dr. Hansen) og mellem Hals og 
Stendalsgaard (Løvendal). Kjønsmodne Hanner i Juni og Juli. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og 
Ungarn. 

12. Lycosa prativaya. L. Koch. [Üie Arachn.-Founa 
Galiz., p. 43); Thor. (Rem. on Syn., p. 304). — Pardosa 
pr. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 333). 

Ret almindelig paa fugtige Steder; den er fundet i alle 
Landets Dele med Undtagelse af Jylland. Kjensmodne 
Hanner ere trufne i Maj indtil Juli: kjønsmodne Hunner 
fra Maj til September: med Æggesæk i August. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og 
Ungarn. 

De to sidste Arter kunne let forvexles. Hannerne kunne 
dog uden Vanskelighed kjendes fra hinanden ved at L. pra- 
tivaga har »fjerformede" Metatarser (og Tarser) paa de to 
første Par Ben. Men da dette er en Karakter, som tidligere 
Forfattere, som Thorell og Simon, have overset, er det at 
antage, at ikke alle Exemplarer frembyde den (skjøndt det 



325 



har været Tilfældet med alle dem, jeg har set). Jeg tilføjer 
derfor, at Palpernes Tibialled er beklædt med endel hvide 
Haar paa Ydersiden af Tibialleddet hos L. prativaga medens 
Behaaringen er aldeles sort hos L. pullata, — Alle de 
Hunner af L. prativaga, jeg har set her fra Landet, have 
skarpt afstikkende sorte Ringe paa Benene, hvilket afgiver 
et let Skjelnemærke. Men da de fleste Hunner, jeg har set 
fra Norge, have de mørke Ringe temmelig svagt markerede, 
hidsættes en lidt nærmere Beskrivelse af Vulva hos begge 
Arter: dennes fordybede Parti er større hos L. pullata, idet 
dets Forrand er udrandet (undertiden lige) og derfor skarpt 
afsat fra Skillevæggen, som af samme Grund bliver forholds- 
vis lang; bagtil er denne kun lidet bredere. Hos L. prati- 
vaga strækker Fordybningens Forrand sig derimod lidt bag- 
til ind i Fordybningen som en bred trekantet Plade og gaar 
derfor temmelig jævnt over i Skillevæggen, som derved 
bliver kort; bagtil er denne betydeligt bredere. 

Tarentula Sundev. 
Lycosa Simon p. p. 
Slægten omfatter Arter, der ere forholdsvis store, ja 
endog meget store. Vore store Arter (T. inquilina og 
T. fabrilis) have fast Bolig i et Hul i Jorden ^); de middel- 
store Arter (T. accentuata, T. aculeata, T. pulverulenta, 
T. trabalis og ? T. cuneata) bevogte deres Æg i et Jordhul; 
de mindre Arter (T. nemoralis og ? T. rainiata) ere der- 
imod altid omstrejfende. Æggeklumpen er kuglerund. Kun 
de mindre Arter føre Æggeklumpen omkring med sig fast- 
hæftet til Spindevorterne; og kun hos disse Arter bestige 
Ungerne efter Udklækningen Moderens Ryg. 

Mares. 
A. Venter niger : 

1. Processus bulbi genitalis est carina compressa, satis 

alta, intus altior, infra anguste excavata 

T. fabrilis CI. 

^) Efter Simon. De ere fundrii' altfor sparsomt Iut i Landet til at 
der herfra foreligger noget om deres Sædvaner. 



326 



2. Processus bulbi genitalis est dens oblique pronus, 
compressus, acutus, supra superficiem bulbi vix emi- 

nens T. inquilina CI. 

B. Venter dilutus (murinus) : 

1. Tibia 1 in medio manifesto incrassata . . T". cuneata. CI. 

II. Tibia I cylindrica: 

a. Metatarsus IV patella et tibia IV conjunctis 
brevier : 

1. Abdomen vitta media diluta ornatum, vittam 
fuscam includente: 
a. Vittæ dilutæ cephalothoracis e cute et pubes- 

centia dependent T. trabalis CI. 

ß. Vittæ dilutæ cephalothoracis e pubescentia 
sola dependent: 

* Cephalothorax æque longus atque patella 

et tibia IV conjunctæ , . T. aculeata 01. 

** Cephalothorax manifesto brevior quam patella 

et tibia IV conjunctæ . . T. pulverulenla CI. 

b. Metatarsus IV patella et tibia IV conjunctis 
longior : 

1. Bulbus genitalis processibus exterioribus brevibus 
duobus munitus, quorum posterior laminiformis, 
anterior manifesto bifidus . . T. nemoralis Westr. 

2. Bulbus genitalis processibus exterioribus minutis 
instructus, quorum anterior vix raanifestus, coni- 
cus (sec. E. Simon) . . T. miniata C. L. Koch. 

P e m i n æ. 

A. Venter niger: 

1. Vulva fossam vix præbet, septo satis lato, sulcato, an- 
chorato divisa T. inquilina CI. 

2. Fossa vulvæ lata, ante profunda, pone latior, septo 
angusto humili anchorato divisa, pone aperta, itaque 
partem transversam septi non includens T. fabrilis CI. 

B. Venter dilutus (murinus): 

I. Metatarsus IV patella et tibia IV conjunctis brevior: 



327 



a. Sternum fuscum, macula media oblonga fulva 
notatum ; vulva angusta, carina angusta pone 
dilatata divisa 7". trabalis CI. 

b. Sternum fuscum (aut piceum) concolor: 

1. Vulva baud magna, brevis subæque lata atque 
longa; ipsa fossa vulvæ cordata, quod margo 
anterior pone prominet . . T. accenlvata Latr. 

2. Vulva angusta, multo longior quam latior, septo 
humili pone latiore divisa: 

a. Vitta lanceolata dorsualis abdominis fusca, 

ultra medium dorsi ducta , . 7. cuneata CI. 

ß. Vitta lanceolata dorsualis abdominis lateribus 

non obscurior, ad medium dorsi ducta: 

"^ Cephalothorax æque longus atque patella 

et tibia IV conjunctæ; septum vulvæ pone 

in discum subito dilatatum 

T. aculeata CI. 

** Cephalothorax manifesto brevior quam pa- 
tella et tibia IV conjunctæ; septum vulvæ 
pone sensim latius . . T. pulverulenla CI. 
II. Metatarsus IV longior quam patella et tibia IV con- 
junctæ : 

1. Latera cephalothoracis nigra . . T. nemoralis Westr. 

2. Latera cephalothoracis grisea 

T. miniata C. L. Koch. 

Arterne af denne Slægt er ikke lette at bestemme. Især 
•gjælder dette om Hunnerne af T. cuneata. T. aculeata og 
T. pulverulenta og Hannerne af T. aculeata og T. pulveru- 
lenta. De to sidstnævnte Arter har E. Simon slaaet sam- 
men i sit fortrinlige Værk Les Araclmides de Frame ^). 
Jeg kan ikke nægte, at jeg rimeligvis vilde have delt den 
samme Opfattelse, hvis jeg kun havde kjendt Hannerne af 
disse Arter, saa meget mere som store Exemplarer af 
T. pulverulenta (fra Norge) kunne være ligesaa store som 
mindre Exemplarer af T. aculeata. Men mellem Hunnerne 



1) Tome III. Paris 187«. p. ^(JO. 



328 



af disse to Arter er der, som Thorell ^) allerede har vist, 
en konstant Størrelsesforskjel, foruden den Forskjel, som 
gjør sig gjældende i den relative Forskjel af Legemets for- 
skjellige Dele, hvilken er nok saa iøjnefaldende hos Hunnen 
som hos Hannen. I Formen af Vulva har jeg mellem 
disse to Arter tilmed fundet en Forskjel, der vel ikke er 
stor, men dog skarp nok til at man alene ved Hjælp deraf 
med forholdsvis Lethed kan bestemme Arten, hvad jeg har 
overbevist mig om paa det store Materiale af T. pulveru- 
lenta fra Danmark og Norge og paa det temmelig betyde- 
lige Materiale af T, aculeata fra Norge. 

1. Tarentula fnbrilis. Araneus f. Cl. (Sv. Sp., p. 'SQ; 
PI. 4, Tb. 2). — Lycosa f. Westr. (Aran. Suec, p. 505) 
Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 246.). — 
Tarentula f. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p.- 168, 
Figg. 1389—1392); Thor. (Rem. on Syn., p. 309). 

Forekommer sparsomt i sandede Egne: Tidsvilde, Cand. 
Schlick; Bornholm (7 Stykker), Cand. Schlick; Skagen, af- 
døde Professor Schiødte, og Feldborg Plantage i Jylland, 
Løvendal. Kjønsmodne Hanner i Juni og Juli. 

Norge (ved Christiania), Sverige, Storbritannien, Frank- 
rig, Tyskland. 

Som Skjelnemærke mellem denne og følgende Art 
kan tilføjes, at T. fabrilis paa Cephalothorax har en vel- 
begrændset sort eller mørk, bred Stribe paa hver Side. 

2. Tarentula inquilina. Araneus i. Cl. (Sv. Sp., p. 88; 
PI. 5, Tb. 2). — Lycosa i. Westr. (Aran. Suec, p. 507);' 
Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 248). — 
Tarentula i. Thor. (Rem. on Syn., p. 312); Hansen (Zool. 
Dan., p. 71; Tb. V, Fig. 2). 

Hidtil kun taget i Jylland, hvor den forekommer hist 
og her i Skove med lyngklædt Bund: Hald (W. S.), Lindum 
Skove ved Tjele (Løvendal), Skove ved Juul Sø og Him- 
melbjerget (Dr. H. J. Hansen, W. S.) og Vejle (Dr. Hansen), 
Kjønsmodenheden indtræffer paa samme Tid som hos 
forrige Art. 

^) Remarks on Synonyms etc. p. 327. 



329 



Norge, Sverige, Frankrig (paa Alperne), Belgien, Tysk- 
land, Ungarn. 

3. Tarentula trobn/is. Araneus tr. Cl. (Sv. Sp., p. 97; 
PI. 4, Tb. 9). — Lycosa tr. Westr. (Aran. Suec, p. 513); 
Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 257). — 
Tarentula tr. Thor. (Rem. on Syn., p. 321). — Tar. vorax 
(Hahn) C. L. Koch (Die Arachniden XIV, p. 173, Figg. 
1393—94). 

Sporadisk i Skove med lyngklædt Bund: Tidsvilde, 
Teglstrup Hegn og ørholm paa Sjælland (Cand. Schlick); 
i Jylland: Lindum Skove ved Tjele (Løvendal), Hald, Vejle 
og Skove ved Jul Se og Himmelbjerget (Dr. H. J. Hansen). 
Kjønsmodne Hanner ere trufne i Juni. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og 
Ungarn. 

4. Tarentula accentuata. Lycosa a. (Latr.) Simon (Les 
Arachnides de France. T. III, p. 255). — Lycosa barbipes 
Westr. (Aran. Suec, p. 511). — Lycosa andrenivora (W^alck.) 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. 1, p. 20; Tb. I, Figg. 4). — 
Tarentula andr. Thor. (ßem. on Syn., p. 318). — Tarantula 
inquilina C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 163, 
Figg. 1387—1388). 

Ret almindelig i Skove og paa Sandbund. Paa Sjælland: 
Dyrehaven (Cand. Schlick), Grib Skov (W. S.); paa Bornholm: 
Almindingen og Blykobbeskov (Lovendal), Hammershus (Dr. 
H. J. Hansen); paa Lolland ved Maribo (Cand. Schlick); 
paa Læsø (Dr. H. J. Hansen); i Jylland: Hald (Dr, H. J. 
Hansen, W. S.), ved Panders (Direktør O. Jacobsen), Skan- 
derborg (W. S.), Himmelbjerget (Dr. Hansen, W. S.), Vejle 
(Dr. Hansen). Parringen foregaar sandsynligvis tidligt om 
Foraaret; thi kjønsmodne unge Hanner forekomme allerede 
i August. Et af de af Løvendal tagne Stykker var an- 
grebet af en udenpaa siddende Larve af en Snyltehveps. 

Norge (sjelden), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tysk- 
land, Ungarn. 

5. Tarentula aculeata. Araneus a. Cl. (Sv. Sp., p. 87; 
PI. 4, Tb. 3). — Tarentula a. Thor. (Rem. on Syn. p. 323). 

■22 



330 



— Lycosa cursor Hahn (Die Arachniden. T. I, p. 17, Fig. 44): 
Westr. (Aran. Suec, p. 519). — Lycosa tæniata C. L. Koch 
(Die Arachniden. T. XIV, p. 178, Figg. 1396—1397) : Westr. 
(Aran. Suec, p. 515). 

Meget sjelden. Kun eet Stykke, en Hun, er taget her 
i Landet; desværre kan dens Findested ikke angives. Den 
skal forekomme i Naaleskove. 

Norge (almindelig, indtil højt op i Finmarken), Sverige, 
Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

6. Tarentula pulverulenta, Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 93; 
PI. 4, Tb. 6.) — Lycosa p. Westr. (Aran. Suec, p. 51«); 
Simon p. p. (Les Arachnides de France. T. IH, p. 259). — 
Tarentula p. Thor. (Rem. on Syn., p, 328). — Lycosa cune- 
ata C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 183, Fig. 1399 
& 1400). - Lycosa rapax Blackw. (Sp. Gr, Brit. T. I, p. 21; 
Tb. I, Figg. 5). 

Almindelig, synes ikke at være bundet til noget bestemt 
Terrain forhold. Kjønsmodne Hanner træffes i Maj og Juni. 

Norge (almindelig, indtil det sydlige Finmarken), Sverige, 
Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Spanien, Italien, 
Syrien, Algier. 

7. Tnrent'ulu cuneata. Araneus c. Cl. (Sv. Sp., p. 99; 
PI. 4, Tb. II). — Lycosa c. Westr. (Aran. Suec, p. 521); 
Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 261). — Taren- 
tula c. Thor. (Rem. on Syn., p. 330). — Tarentula clavipes 
C. L. Koch. (Die Arachniden. T. XIV. p. 190, Figg. 
1403-04). 

Sjelden, i Skove. Sjælland: Danstrup Hegn (Schlick); 
Falster: Urehoved og Resle Skove (Dr. Hansen). Kjøns- 
modne Hanner ere trufne i Maj. 

Norge (sparsom, i det sydlige), Sverige, Storbritannien, 
Tyskland, Frankrig, Ungarn. 

8. Tarentula nemoratis. Lycosa n. Westr, (Aran. Suec, 
p. 472); Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 271). -- 
Tarantula nivalis C. L. Koch (XIV, p. 199, Figg. 1409—10). 
Tarentula meridiana Thor. (nec. Hahn) (Rem. on Syn., p. 274). 

Ret almindelig i Skove. Sjælland: Dyrehaven (W. S.); 



331 



Falster: Orehoved og Kesle Skove (Dr. Hansen); Jylland: 
Hald og Frijsenborg (Dr. Hansen), Skanderborg (W. S.) 
Kjønsmodne Hanner i Maj og Juni. 

Norge (almindelig, indtil Trondhjem), Sverige, Frankrig, 
Tyskland, Ungarn. 

9. Jarentnla miniata C. L. Koch (Die Arachniden. T. 
XIV, p. 196, Figg. 1406—1408); Thor. (Kem. on Syn., p. 276). 
— Lycosa m. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 272). 

Sjelden: Dr. Hansen har taget to Hunner i Orehoved 
og ßesle Skove paa Falster. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Trochosa C. L. Koch. 
Lycosa Simon p. p. 
Arterne af denne Slægt, som er meget nærstaaende til 
forrige, have en lignende Levevis: Tr. cinerea og Tr. perita 
grave sig Huller i Jorden; Tr. ruricola og Tr. terricola danne 
sig, efter Simon, for Æglægningstiden et Ly under en Sten 
eller lignende og omgive sig med en lille Vcld af løs Jord; de 
udklækkede Unger bestige Moderens Ryg. Tr. leopardus danner 
en Overgang til Slægten Pirata, til hvilken den ogsaa er blevet 
henregnet af Thoreli. 

Conspectus specierura. 

A. I. Patella I aculeo inferiore (s. anteriore) munita: 

a. Oculi anteriores medii lateralibus duplo majores . . 
Tr. cinerea Fabr. 

b. Oculi anteriores medii lateralibus paullo majores 
Tr. perita Latr. 

II. Patella I aculeis destituta: 

a. Tibiæ I et II ordinibus aculeorum robustorum in- 
ferioribus binis munitæ: 

1. (^ metatarsus I cylindricus, manifesto tenuior 
quam tibia. — $ vulva satis parva, pone paullo 
latior, septo medio, pone transverse dilatato, in 
foveas duas divisa. — Sternum crinibus et pu- 
bescentia vestitum . . . Tr. ruricola De Geer. 

22* 



332 



2. ^ metatarsus I leviter fusiformis, paiillo tenuior 
quam tibia. — ? vulva satis magna, pone 
manifesto latior, cujus septum anchoratum est; 
foveæ globulos singulos posteriores, oblique po- 
sitos, includunt, — Sternum crinibus modo 

vestitum Tr. terricola Thor. 

b. Tibiæ I et II aculeis inferioribus brevibus, submediis 
singulis exterioribus et apicalibus binis instructæ : 
oculi anteriores sibi subæquales, medii oculis ordinis 
tertii manifesto minores . . Tr. Leopardus Sund. 

Indenfor denne Slægt frembyde ikkun Hunnerne af Tr. 
ruricola og Tr. terricola nogen Vanskelighed ved Bestemmel- 
sen ; jeg bør derfor maaske tilføje, at Meningen med Ud- 
trykket »septum ... anchoratum« for Tr. terricola er den, at 
septum er langt mere udviklet til Siderne end hos Tr. ruri- 
cola, og at disse Udvidelser ere tydeligt buede fremefter. 
De andre x\rter kunne ikke forveksles. Det bør dog be- 
mærkes, at skjøndt Tilstedeværelsen af en Torn paa 1ste 
Par Bens Patella er et fortrinligt Artsmærke for Tr. cinerea 
og perita, saa er det dog ikke noget godt Kjendetegn til 
Bestemmelsen, dels fordi den er lille og dels fordi det ikke 
sjeldent er Tilfældet, at denne Torn er gaaet af. Disse to 
Arter ere imidlertid allerede ved deres Farve saa let kjende- 
lige og forskjellige fra de andre, at man kun behøver at have 
seet dem en enkelt Gang for at kunne gjenkjende dem. 
Hovedfarven hos Tr. cinerea er nemlig en Mellemting mellem 
askegraa og kridhvid og dens Been ere meget langhaarede; 
den meget mindre Tr. perita har ogsaa en lys Grundfarve 
men desuden en kjendelig, broget Tegning, hvorfor ogsaa 
Hahn kaldte den »picta«. 

1. Trocliosa cinerea. Aranea c. Fabr. (Entom. Syst. II, 
p. 423). — Lycosa c. Westr. (Aran. Suec, p. 523); Simon 
(Les Arachnides de France. T. III, p. 278). — Trochosa c. 
Thor. (Rem. on Syn., p. 332); Hansen (Zool. Dan., p. 72; 
Tb. V, Fig. 4). — Arctosa c. C. L. Koch (Die Arachniden. 
T. XIV, p. 123, Fig. 1358). — Lycosa halodroma (Walck.) 



333 



C. L. Koch (Die Arachnideii. T. V, p. 106, Figg. 410—11): 
Blackwall (Sp. Gr. Brit., T. I, p. 23; Tb 1, Figg. 7). 

Pletviis, men da talrigt, forekommende i Sandet eller 
ved Kridtbrinker. Hos os er den kun truffet ved Havet (i 
andre Lande ogsaa ved Bredderne af store Søer og Floder). 
Væggen af de Huller, som den danner i Sand, afstives ved 
Spind; men den afstives ikke saa stærkt, at den ikke falder 
sammen, efterat Hullet er udgravet. Kj^nsmodne Hanner 
træffes i Maj. 

Sjælland: Tidsvilde (Cand. Schlick), Snekkersten (H. 
Borries), Espergjærde og Dyrehaven (Gross. Budde-Lund); 
Bornholm: Rø (Budde-Lund), Amager, paa Kalkbrinken (W. 
S.): Møen, ved Foden af Storeklint (Dr. Hansen): Falster, 
ved Østkysten (Schiødte); Fyen: Æbelø (Professor Kostrup). 
At den ikke ei kjendt fra Jylland, kan kun være rent til- 
fældigt, begrundet paa, at Jylland (og Fyen) ere de mindst 
afsøgte Landsdele; thi der er al Grund til at antage, at den 
netop er hyppigt forekommende i Klitterne ved Vesterhavet. 

Norge (Vestkysten), taget saa nordligt som i Trondhjems 
Stift, Sverige (bl. a. St. ved Vettern), Lifland, Storbritannien. 
Frankrig (over hele Landet), Tyskland, Ungarn, Algier, helt 
ned i Sahara (Biskra, Dr. Fr. Meinert). 

2. Trochosa perita. Lycosa p. (Latr.) Simon (Les Arach- 
nides de France. T. 111, p. 276). — Lycosa picta Hahn (Die 
Arachniden. 1, p. 106, Fig. 79); Westr. (Aran. Suec, p. 525); 
Blackwall (Sp. Gr. Brit. T. 1, p. 25; Tb. I, Figg. 8). — Tro- 
chosa p. Thor. (Rem. on Syn., p. 335); Hansen (Zool. Dan., 
p. 73; Tb. V., Fig. 5). 

Synes at være jævnt men tyndt spredt over hele Landet. 
Den er ikke bunden til noget bestemt Terrainforhold, men 
findes baade i Sand: Skagen. Blokhus (Gross. Budde- 
Lund) og Tidsvilde (Cand. Schlick): paa Heder: Nykjøbing 
Lyng (Schlick); ved Bredden af ferskt Vand: Hald So (Dr. 
med. Gad) og Tiis Sø (Schlick): i Skove: Hornbæk Plantage 
(Budde-Lund) og Frijsenborg (Løvendal): og i Haver. Kjøns- 
raodne Hanner træftes i Maj (og Juni): unge kjønsmodne 
Hanner allerede i Slutningen af September. 



334 



Norge (sjelden); Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tysk- 
land, Ungarn. — Ogsaa i Ægypten (efter Simon, der sonn 
Synonym opfører Lycosa nilotica Audouin). 

3. Trochosa ruricola. Lycosa r. (De Geer) Hahn (Die Arach- 
niden. T. L, p. 103, Fig. 77); Westr. (Ar. Suec, p. 526); Simon 
(Arachnides de France. T. III. p. 285). — Trochosa r. C. L. 
Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 138, Figg. 1369—70); 
Thor. (Kem. on Syn., p. 336): Hansen (Zool. Dan., p. 72: 
Tb. V, Fig. 3). — Lycosa campestris Blackw. (Sp. Gr. Brit. 
T. I, p. 18: Tb. I, Figg. 3). 

Almindelig over hele Landet. Som en Mærkelighed kan 
det l'remhæves, at Løvendal engang har taget den i et Bageri 
i Kjøbenhavn. Parringen foregaar om Foraaret indtil ind i 
Maj Maaned. Unge kjønsmodne Hanner træffes allerede i 
August. 

Norge (almindelig, indtil Trondhjem), Sverige, Storbritan- 
nien. Frankrig, Corsica, Ungarn, Tyskland. 

4. Trochosa terricola. Thor. (1856 og Rem. on Syn., p. 
339). — Lycosa t. Westr. (Aran. Suec, p. 529): Simon (Les 
Arachnides de France. T. III, p. 283). — Trochosa trabalis 
C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 141, Figg. 1371 
— 74). — Lycosa agretyca Blackw. (Sp. Gr. Brit. T., I, p. 
17: Tb. I, Figg. 2). 

Noksaa hyppig som foregaaende, lidt større Art. som 
den let kan forveksles med. Parringen foregaar om For- 
aaret indtil ind i Maj Maaned. Unge kjønsmodne Hanner 
træffes allerede i August. 

Norge (mindre hyppig end Tr. ruricola), Sverige, Stor- 
britannien, Frankrig, Ungarn, Nordafrika. 

5. Trochosa leopardus. Lycosa 1. Sundevall (Vet. Akad. 
Handl, for 1832, p. 189): Westr. (Aran. Suec, p. 522): Simon 
(Les Arachnides de France. T. III, p. 281). — Pirata 1. Thor. 
(ßem. on Syn., p. 331). — Lycosa cambrica Blackw. (Sp. 
Gr. Brit. T. I, p. 32: Tb. II, Figg. 14). 

Temmelig sparsom, som det synes, helst i Nærheden af 
Vand. Sjælland: Brede (Schlick); Lolland: Maribo (Schlick); 



335 



Vesterborg (Gross. Budde-Lund): Fyen : Bellinge (Ur. Han- 
sen); Jylland: Silkeborg (Løvendal). 

Norge (sjelden, i Christiania Stift). Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 

Pirata Sundevall. 

Arterne af denne Slægt udmærke sig (ligesom Tr. leo- 
pardus) ved sølvhvide Pletter eller Baand paa den mørkere 
Grundfarve. De trælfes ved og paa Overfladen af roligt 
Vand, hvor de jage deres Bytte. For at undgaa Efterstræ- 
belser kunne de imidlertid ogsaa gaa ned i Vandet, hvor de 
da skjule sig paa Bunden, under Blade og lignende. Størst 
Færdighed heri synes P. piscatorius at besidde. Hunnen 
fører sin Æggesæk omkring med sig. tilhæftet til Spinde- 
vorterne. Efter Simon skulle de imidlertid tillige danne 
sig et Tilflugtssted i en Fordybning i Jorden eller under en 
Sten. Parringen finder senere Sted end hos de øvrige Slægter 
af Familien, her i Landet først i Slutningen af Maj og i Juni: 
om Efteraaret og tidligt paa Foraaret tindes kun unge Indi- 
vider. 

Conspectus specierum. 

Mares. 

1. Pars tibialis palporum parte patellari manifesto longior: 

a. Abdomen in lateribus unicolor . . P. piscatorius Cl. 

b. Abdomen in lateribus niveo- (s. argenteo-) pictum . . 
P. piraticus Cl. 

2. Pars tibialis palporum paulb» longior quam pars patel- 

laris P. hygrophilits Thor. 

(Hannen er ukjendt af .... P. vliginosus Thor.). 

Fe III i 11 ;e. 

1. Cephalothoracis raargines stria iiivea (s. argentea) ornati: 

a. Abdomen in lateribus unicolor: oculi anteriores medii 
lateralibus paullo majores ... P. piscatorius Cl. 

b. Abdomen in lateribus niveo- (s. argenteo-) pictum: oculi 
anteriores medii fere duplo majores quam laterales . . . 
P. piraticus Cl. 



336 



2. Cephalothorax striis marginalibus niveis destitutus: 

a. Vulva magna, lamina leviter convexa suborbiculari 
ante expleta, quæ pone in partem angiistam pro- 
ducta est, sulcis pone fortiter divergentibus divisam 
P. hjgrophilus Thor. 

b. (Vulva satis parva, pone paullo angustior, carina media 
angusta, pone leviter dilatata, bipartita, costa testa- 
cea cincta, cujus anguli parvi exteriores in vulvam 
breviter procurrunt .... P. uliginoms Thor.). 

1. Pirota piscatorius. Araneus p. CI. (Sv. Sp., p. 103; 
PI. 5, Tb. 5). — Lycosa p. Westr. (Aran. Suec, p. 530). — 
Pirata p. Thor. (Kern, on Syn., p. 339): Simon (Les Arach- 
nides de France. T. Ill, p. 299). 

Denne vor største og meget smukke Art er rimeligvis 
langt mere udbredt end de faa Lokaliteter, jeg er istand til 
at angive, lade formode. Kjønsmodne Hanner ere trufne i 
Slutningen af Maj. Sjælland: Frederiksdal (paa en lille Dam 
tæt ved Furesø, i udkanten af Skoven, taget i Mængde af 
Dr. Hansen og mig), Lyngbymose, hvor jeg blandt andre 
engang i Begyndelsen af Juli har trutfet en Hun med dens 
Æg i et Spind ved Grunden af en Orchidee, Kagsmose ved 
Husum, Præstevangen ved Frederiksborg og Donsedam (Cand. 
Schlick): Lolland (Budde-Lund): Jylland: ved Ring Kloster 
(Hr. Michaelsen). 

Norge (sjelden i Landets sydligste Del), Sverige, Stor- 
l)ritannien, Frankrig. Tyskland, Ungarn. 

2. Pirata pir oticus. Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 102; PI. 5, 
Tb. 4). — Lycosa p. (Westr. Ar. Suec, p. 532). — Pirata p. 
Thor. (Rem. on Syn., p. 341); Simon (Les Arachnides de 
France. T. llf, p. 300); Hansen (Zool. Dan., p. 73: Tb. V, 
Fig. (3). — Potamia p. C. L. Koch (Die Arachniden. XV, p. 
1, Figg. 1413—14). 

Overordentlig almindelig, i det mindste paa Sjælland. 
I de øvrige Landsdele kjendes den kun fra følgende Locali- 
teter: Bornholm: Rø (Gross. Budde-Lundj: Lolland: Maribo 
(Cand. Schlick, Budde-Lund), Juellinge og Vesterborg (Budde- 



387 



Lund); Jylland: Onsild o^ Handers (Direktør U. Jacobsen), 
Aarhus (Schlick), Skanderborg (W. S.). 

Island; Færøerne: Norge (almindelig, indtil Tromsø), 
Sverige, Storbritannien, Frankrig, Ty^^kland, Ungarn: (efter 
Cambridge) Algier og Syrien. 

3. Pirata hygrophilus. Thor. (Rem. on Syn., p. 346 o: 
p. 343); Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 297). 
— Lycosa piscatorius Blackw. (Sp. Gr. Brit. 1, p. 34: Tb. 
II. Figg. 16). 

Paa Sjælland ret almindelig i den nordøstlige Del, des- 
uden taget ved Tiis Sø (Gross. Budde-Lund) ; Bornholm: 
Hø (Budde-Lund). 

Norge (sjelden, i Landets sydligste Dele), Sverige. Stor- 
britannien, Frankrige, Tyskland, Ungarn. 

[Pirata nliginosus. Thor. (Rec. crit., p. 111); Idem (Hem. 
on Syn., p. 346 o: p. .•)44). 

Fa\ nordisk Form, kun kjendt fra Sverige og det syd- 
ligste Norge). 

Dolomedes Latr. 

Arterne af denne Slægt ere meget store Dyr: det er 
saaledes de største danske Edderkopper. Levevis som hos 
Pirata, dog opholde de sig mere paa Land end denne Slægts 
Arter: de unddrage sig ogsaa Efterstræbelser ved at dykke. 
Hunnen fører sit Æggespind omkring med sig med Gift- 
krogene. 

Conspectus specier um. 

1. Cephalothorax fasciis albis aut luteis duabus, suo mar- 
gin! propinquis Ü. fimbriatus Cl. 

2. Cephalothorax concolor Ü. plantarius Cl. 

1. Dolomedes jimbrialus. Araneus f. Cl. (Sv. Sp.. p. 106; 
PI. 5, Tb. 9). — Dolomedes f. Hahn (1, p. 14, Fig. 10); 
C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 116, Figg. 1352 
—53): Westr. (Aran. Suec, p. 534); Blackw. (Sp. Gr. Brit. 
I, p. 39; Tb. 11, Fig. 19); Thor. (Rem. on Syn., p. 347); 
Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 231): Hansen 



338 



(Zool. Dan., p. 75: Tb. V, Fig. 7). — Dolomedes ornatus 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 40: Tb. II, Fig. 20). — ? Dolomedes 
limbatus Hahn (I, p. 15, Fig. 11); Sim. 1. c. T.III, p. 230). 

Baade fordi det er et meget stort Dyr og fordi selv 
meget sraaa Individer kunne bestemmes, er den kjendt fra 
et temmelig betydeligt Antal Lokaliteter paa Sjælland og 
Lolland. Paa Langeland har Cand. Schlick taget endel Unger 
og unge Dyr ved Lohals; i Jylland er den kun taget i Skove 
ved Juul Sø og Himmelbjerget (Dr. Hansen) og ved Silke- 
borg (Direktør O. Jacobsen). Som en Mærkelighed kan det 
omtales, at Hr. Civilingeniør Engelhart engang har taget 
en kjønsmoden Hun, kun halvt saa stor som sædvanligt, i 
et Hus ved Aalholm paa Lolland om Forsommeren. Kjøns- 
modne Hunner træffes allerede i Maj og Juni. 

Norge (hyppig, indtil 65**), Sverige, Storbritannien, Fran- 
krig, Tyskland, Ungarn. Italien. 

Jeg kan ikke med Sikkerhed angive, om 1). Iimbatus 
(Hahn) Simon er synonym med D. timbriatus. da jeg ikke 
kjender nogen kjønsmoden Han. som passer til Simons Be- 
skrivelse. To kjønsmodne Hunner passe fuldstændigt til 
Simons Beskrivelse, bl. A. ved at have Laarene sorte paa 
Undersiden og de farvede Baand paa Cephalothorax og Ab- 
domen rent hvide. Men at disse Individer ere samme Art 
som D. fimbriatus, er mig aldeles utvivlsomt, saameget desto 
mere som der ogsaa forekommer (kjønsmodne) Hunner, hvis 
Laar ere sorte paa Undersiden og have gule Baand paa 
Cephalothorax og Abdomen. De danske Exemplarer af D. 
fimbriatus have som Regel disse Baand rent hvide. 

2. Dolomedes plantarius. Araneus plantarius Cl. (Sv. Sp., 
p. 105: PI. 5. Tb. 8). ~ Dolomedes pi. Thor. (Rem. on Syn., 
p. 347). 

Da jeg ikke kjender kjønsmodne Individer af denne Art, 
har jeg kun kunnet opstille den paa Thoreils Autoritet. 

Kjøbenhavns Omegn (Cand. Schlick), Donsedam (Løven- 
dal); Roden og Frejlev Skove paa Lolland (Løvendal); Lo- 
hals paa Langeland (Schlick). 

Sverige, Tyskland, Ungarn. 



339 



Ocyale Audouin. 

Eneste Art i Europa O. mirabilis Cl. 

1. Ocyale mirabilis. Araneus m. Cl. (>Sv. Sp., p. 108; 
PI. 5, Tb. 10). — Dolomedes m. Hahn (Die Arachniden. T. 
II, p. 35, Fig. 120); Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 37: Tb. II, 
Figg. 18). — Ocyale m. C. L.Koch (XIV, p. 107, Fig. 1346): 
Westr. (Aran. Suec, p. 537); Thor. (Rem. on Syn., p. 349): 
Sim. (Les Arachnides de France. T. LII, p. 227): Hansen 
(Zool. Dan., p. 75; Tb. V, Figg. 8. 

Almindelig udbredt over hele Landet i Skove, men kan 
ogsaa findes i Moser. Kjønsmodne Hanner træffes i .Juni. 
Hunnen fører sit Æggespind omkring med sig. bærende det 
i Giftkrogene, naar den forlader sin Bolig, der er dannet af 
et forneden aabent, fladt kugleformigt Spind paa Toppen af 
en Tot Græs eller Blaabærbusk. Naar Ungerne ere udklæk- 
kede, i Begyndelsen af August, opholde de sig en kort Tid 
i dette Spind, bevogtede af Moderen. 

Norge (ikke almindelig, indtil 63"), Sverige, Storbritan- 
nien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. (Efter Simon almindelig 
i hele Europa). Madeira. 

Odcyopoidæ Thor. 
Oculi in ordines quattuor dispositi . . . Oxyopes Latr. 

Oxyopes Latr. 

Disse smukke Dyr opholde sig paa lave Buske: naar 
Æggene ere lagte, holder Hunnen sig hos dem for at be- 
vogte dem. 

1. Oxyopes ramosus (Panz.) Thor. <Kem. on Syn., p. 
350): Sim. (p. 219): Hansen (Zool. Dan., p. 76: Tb. V. 
Fig. 9). — Sphasus variegatus (Hahn) C. L. Koch (V, p. 95, 
Fig. 403). — Sphasus lineatus (Latr.) Westr. (Aran. Suec, 
p. 539). 

Den eneste Art, som kan ventes at træffes her i Landet. 
Kjønsmodne Hanner ere tagne i Juni. Hidtil kun lundet i 
Jylland, især paa Lyngbuske: Mellem Hals og Stendalsgaard 



340 



(Løveudalj, Pindstrap (Løvendal), Frijsenborg (Løvendal), 
Silkeborg (Direktør O, Jacobsen), Himmelbjerget (Dr. Hansen). 
Norge (sparsom, i Landets sydlige Dele), Sverige, Stor- 
britannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 



S A L T I G R A D Æ, Springedderkopper. 

Denne Afdeling kjendes med største Lethed paa Stil- 
lingen af Øjnene, som staa i tre Rækker, 4 i den forreste og 
2 i anden og tredie: af de 4 forreste fremadrettede Øjne 
ere de to midterste overordentligt store; anden Rækkes ere 
de mindste. Ojnenes Felt er mere eller mindre rectangulært. 

De klatre og springe forfrætfeligt og ere i det Hele 
taget meget forskjellige fra Edderkoppernes sædvanlige Ud- 
seende, baade ved deres Form. deres Farver, der hyppigt ere 
metalglindsende, og deres forholdsvis ikke lange Ben. De 
træde kun med den yderste Spids af Foden paa Jorden. 
De ere udelukkende Dagdyr og foretrække som Regel sol- 
beskinnede Steder til deres Ophold. Deres Bevægelser ere 
hurtige og vævre: de kunne vel ikke gjøre lange Spring, 
men de udføre disse med stor Behændighed og kunne springe 
saavel baglængs som forlængs. De spinde sig et lille rundt 
hvidt Spind til Bolig. Æglægningen finder som Regel Sted 
nogen Tid efter Midsommer: Hunnen bevogter Æggene, 
medens de udklækkes. Gjennemgaaende ere de danske Arter 
Dyr af mindre Størrelse. 

Da flere Arter kun ere tagne i faa Stykker her i Landet, 
vil Indsamling af Springedderkopper være taknemmelig i 
flere Retninger. 

I deres Systematik har jeg i alt væsentligt fulgt E. 
Simon. 

Conspectus generum. 

A. Corpus longura, sternum longum, angustum : pedunculus, 
cephalothoracem et abdomon conj ungens, longus et, desu- 
per inspectus, detectus: 



341 



1. (Area oculoruin vix longior quam latior: pars cepha- 
lica parte thoracica subito altior . . Sniticm Latr.) 

2. Area oculorum multo longior quam latior: pars cepha- 
lica parte thoracica vix altior . . Lepton-hestes Thor. 

Corpus brevius, robustum ; pedunculus, cephalothoracem 
et abdomen conjungeris, brevis et abdoraine obtectus: 
I. Pars cephalica æque lono^a atque pars thoracica. Pars 
latissima cephalothoracis adversus oculos tertii ordinis: 

a. Area superior oculorum pone latior, quod oculi 
ordinis tertii latius quam laterales ordinis primi 
separati sunt Ballus C. L. Koch. 

b. Area superior oculorum rectangula, quod oculi 
laterales ordinis primi æque late atque oculi ordinis 
tertii separati sunt ISeon E. Simon. 

II. Pars cephalica parte thoracica manifesto brevior. Pars 
latissima cephalothoracis post oculos ordinis tertii 
posita: 

a. Coxæ I subcontiguæ Marptusa Thor. 

b. Coxæ I late disjunctæ: 

1. Patella et tibia III conjunctæ saltem æque longæ 
atque patella et tibia IV conjunctæ: 

a. Ordo primus oculorum adeo seorsum curva- 
tus, ut laterales toti altius quam medii 
positi sint Ælurops Thor. 

ß. Ordo primus oculorum aut rectus aut sur- 
sum leviter tantum curvatus: 

* Femur, patella, tibia III conjuncta mani- 
festo longiora quam femur, patella, tibia 
IV conjuncta . . . Habrocedmn Simon. 

** Femur, patella, tibia III conjuncta a femore, 
patella, tibia IV conjunctis longitudine 
paullo discrepant . . Hasarius E. Simon. 

2. Patella et tibia III conjunctæ patella et tibia 
IV conjunctis manifesto breviores: 

a. Metatarsus IV in apice tantum aculeatus: 

* Femora et tibiæ aculeis destituta . . . 
Epiblemum Hentz. 



342 

** (Femora et tibiæ aculeata 

Dendryphantes C. L. Koch). 

ß. Metatarsus IV a basi aculeatus: 

'* (Ordopriraus oculorum adeo seorsum cur- 
vatus, ut pars saltern dimidia lateralium 
altius quam margo superior mediorum 

posita sit Philæus Thor,). 

** Ordo primus oculorum rectus aut sursum 

leviter tantura curvatus : 

t Patella III saltem æque longa atque 

patella IV; tibia III robustior quam 

tibia IV . . Euophrijs C. L. Koch. 

tf Patella III brevior quam patella IV; 

tibia III tenuior quam tibia IV: 

o Sternum longitudine coxarum II et 

III latior Uelioplianus C. L. Koch. 

oo Sternum longitudine coxarum II et 

III saltem non latior: 

J Pars thoracica parte cephalica 

duplo longior PlUegra E. Simon. 

II Pars thoracica parte cephalica 

vix dimidio longior i/^MA-Walck. 

(Salticus Latr.) 

Salticus Westring; Blackwall; Thoreli; Simon. 

Pyrophorus C. L. Koch. 

Giftkrogene ere hos Hannen meget lange, fremadrettede. 

{Salticus formicarius. (De Geer) Westr. (Aran. Suec, 
p. 542); Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. I, p. 64; Tb. III, Fig. 
36); Thor. (Rem. on Syn., p. 357); E. Simon (Arachn. de 
France T. III, p. 7). — Pyrophorus helveticus C. L. Koch 
(Die Arachniden. T. XIII, p. 26, Figg. 1094). 

Det er neppe sandsynligt, at flere end denne Art af 
Slægten vil findes her i Landet. Den skal findes i Mosset 
og Græsset paa fugtige Steder i Skove. 

Sverige (meget sjelden), Storbritannien, Frankrig, Tysk- 
land, Ungarn, Italien. 



343 



Leptorchestes Thor., :^imon. 
(vSalticus C. L. Koch). 

Giftkrogene hos Hannen skulle være korte og nedad- 
rettede. — Arterne af denne Slægt skulle, efter Siraon, ikke 
springe. 

1. Leptorchestes hilarulus. Salticus h. C. L. Koch (Die 
Arachniden. T. XIII, p. 31, Fig. 1099). — L. Berolinensis? 
C. L. Koch (Ibid., p. 34, Figg. 1103—04). — Leptorchestes 
Ber.? E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 12). — 
Salticus formicarius? C. L. Koch (L. c, p. 33, Figg. 1101 
— 02). — S. formicarius Hansen (Zool. Dan., p. 78; Tb. V, 
Fig. 10). 

Jeg tvivler i høj Grad om, at L. hilarulus er en for- 
skjellig Art fra Salticus formicarius Koch (neque de Geer) 
og L. Berolinensis Koch, saasom de Forskjelligheder, der af 
Koch angives mellem disse Arter, forekomme mig at være 
af tvivlsom Værd ; men da det eneste europæiske Individ, 
jeg kjender af denne Slægt, stemmer nøje overens med Kochs 
Beskrivelse af L. hilarulus, har jeg dels maattet opføre 
Arten under dette Navn og dels været ude af Stand til at 
afgjøre dette Synonymispørgsmaal. Ligesom L. Berolinensis 
E. Simon (S. formicarius Koch -\- S. Berolinensis Koch) har 
det en hvid Tværstribe af Haar bag Øjefeltet, en lys Tvær- 
stribe med hvide Haar omtrent midt paa Bagkroppen og en 
stor lys Plet fortil paa den mørke Bug. — Palpen hos L. 
Berolinensis Simon er »noire ou brun olivåtre foncé« ; hos 
det danske Exemplar ere dens tre første Led skiddent rød- 
gule og de to yderste Led aldeles blege. Og ligesom hos 
L. hilarulus Koch gaar Bagkroppens hvide Tværstribe lidt 
om paa Bugsiden. 

Meget sjelden. Kun eet Exemplar, en kjønsmoden Hun, 
er taget her i Landet, for mange Aar tilbage, vistnok af 
Professor Schiødte; den nærmere Lokalitet er ukjendt. 

Bajern (efter C. L. Koch). — L. Berolinensis er efter 
Simon temmelig sjelden i Frankrig, men almindelig i Tysk- 
land oij især i Polen. 



344 

Ballus C. L. Koch. 

Ballus, Thorell, E. Simon. 

Forkroppen er bred og noget nedtrykt ; 1ste Par Ben, 
især Laar og Skinneben, stærkt fortykkede. 

Conspectus specie rum. 

Pubescentia squamis metallice splendentibus formata . . . 
B. ænescens E. Simon. 

(Pubescentia crinibus cinereo-albidis formata 

B. depressus Walck.) 

1. Ballus æne.scem. Attus æ. E. Simon (Ann. d. 1. soc. 

ent. de P'rance, 1869, p. 628). — Ballus æ. Thor. (Kem. on 

Syn., p. 405); E. Simon (Arachn. de France. T. III, p. 206). 

— Attus heterophthalmus Westr. (Aran. Suec, p. 590). 

Kun taget paa faa Steder i Landet. Sjælland: 1 Indi- 
vid i Birkemosen i Dyrehaven (Adjunkt Traustedt), 1 Indi- 
vid ved Annebjerg ved Nykjebing (Grosserer Budde-Lund), 
1 Individ ved Tidsvilde (Dr. C. Jørgensen). Lolland: 11 
Individer paa Grusbund i Roden Skov (Cand. Schlick). 

Kjønsmodne Hanner fra Slutningen af Juni til Begyn- 
delsen af September; disse tilhøre dog sandsynligvis samme 
Aars Kuld. 

Norge (sjelden), Sverige (ikke almindelig), Frankrig, 
Tyskland, Ungarn ; Polen (efter Simon). 

{Baltus depressus. Ballus depressus (Walck.) Thor. (Rem. 
on Syn., p. 370); E. Simon (Arachn. de France. T. III, p. 203). 

— Salticus brevipes Hahn ? (Die Arachniden. T. I, p. 75, 
Fig. 56). — Marpissa brevipes C. L. Koch $ (Die Arachn. 
T. XIIL p. 58, Fig. 1126). — Attus brevipes Westr. (p. 552). 

— Attus heterophthalmus C. L. Koch ^ (Die Arachniden. 
T. XIV, p. 50, Fig. 1308). — Salticus obscurus Blackw. c? 
(Sp. Gr. Brit. I, p. 53, Tb. III, Fig. 28). 

Den skal især forekomme i Mos, men ogsaa findes paa 
Buske. 

Norge (sjelden), Sverige, England, Frankrige, Tyskland, 
Ungarn). 



345 



Neou E. Simon. 

Forkroppen er temmelig høi; de to bageste Par Ben 
ere uden Torne. Dyrets Farve beror paa Hudens (ikke Haar- 
lagets) Farve. 

Det er usandsynligt, at der her i Landet skulde findes 
mere end een Art. 

1. Neon reticulatus. Salticus r. Blackw. (Sp. Gr. Brit. 
I, p. 60, Tb. III. Figg. 33). — Euophrys r. Thor. (Rem. on 
Syn., p. 404). — Neon r. E. Simon (Arachn. de France. T. 
III, p. 210). — Attus frontalis Westr. (p. 587 »Femina«). 

Paa Grund af sin noget lignende Farvetegning 
kan den forveksles med Euophrys frontalis. 

Her i Landet er hidtil kun tre Stykker tagne: en voksen 
Hun og en næsten voksen Han, fundne paa Lolland af Cand. 
Schlick ; en Hun ved Silkeborg af Løvendal. — Skal især 
findes i Mos og under Stene. 

Norge (sjelden), Sverige (ikke sjelden) : Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Marptusa Thor. 
Marpessa, Marpissa, Marpissus auct. 
Forkroppen er temmelig lang og Dyret i det Hele lang- 
strakt; Øjefeltet fladt. Første Par Ben stærkt fortykkede. 

Conspectus specierum. 

1. Tibia I patella sua vix (M. radiata) aut non (M. muscosa) 
longior: 

a. Sternum totum brunneum aut fuscura M. muscosa Cl 

b. Sternum testaceum, nigro-cinctum M. radialn Grube 

2. Tibia I patella sua multo longior . . . M. ISivoyi Lucas 

1. Marptusa muscosa, Araneus m. Cl. (Sv. Sp., p. 116 
PI. 5, Tb. 12). — Marpissa m. C. L. Koch (Die Arachniden. T 
XIII, p. 63, Figg. 1129—30); E. Simon (Arachn. de France 
T. III, p. 25). — Marpessa m. Thor. (Rem. on Syn., p. 367) 
Hansen (Zool. Dan., p. 80: Tb. V, Fig. 13). — Attus m 
Westr. (Aran. Suec, p. 549). — Salticus tardigradus (Walck.) 

28 



346 



Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. (i3: Tb. III, Fig. 35, ikke god 
Figur). 

Vor største Springedderkop. Foruden ved sin Størrelse 
let kjendelig paa sin lave Forkrop og paa den brede lyse 
Stribe paa Bagkroppens Rygside. 

Hyppigt forekommende paa solbeskinnede (dog ikke 
hvide) Husvægge og Risgjærder, sjeldnere paa Træstammer; 
den er dog ikke let iøjnefaldende paa Grund af sin matte 
Farve. Hannerne er kjonsmodne i Slutningen af Juni og i 
Begyndelsen af Juli. Ingenior Engelhart har fundet en 
voksen Hun overvintrende. 

Norge (den sydlige Del af Landet, sjelden?), Sverige 
(almindelig ved Gøtheborg), England, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn. 

2. Marptusa radiata. Marpessa r. (Grube) Thor, (Rem. 
on Syn., p. 368). — Marpissa r. E. Simon (Arachnides de 
France. T. III, p. 28). — Attus strigipes Westr. (Aran. 
Suec, p. 551). 

Noget mindre end foregaaende; let kjendelig ved de 
sorte Striber paa Bunden af Forkroppens Rygside og paa 
Benene, samt ved sin tildels guldglindsende Beklædning. 

Synes kun at forekomme lokalt, især paa Egepurrer^): 
mellem Hald og Finnerup (W. S.), Lindum Skove ved Tjele, 
mellem Hald og Stendalsgaard (Løvendal) ; Tranekjær (For- 
holdene ubekjendte) paa Langeland (Cand. Schlick). 

Løvendal har truffet kjensmodne Hanner i den første 
Halvdel af Juni; Hr. Schlick i August. I Juli Maaned er 
det ikke lykkedes mig at finde andre end faa voksne Hunner 
og unge Dyr. 

Sverige (Skaane), Frankrig, Tyskland; efter Simon: Polen, 
Ungarn og Italien. 

3. Marptusa Nivoyi. Salticus N. Lucas (Explor. sei. de 
l'Algérie. Zool. I, 1, p. 183; Tb. X, Fig. 5). — Hyctia N. 
Simon (Arachn. de France. T. III, p. 20). — Attus promptus 
Blackw. (1854 og Sp. Gr. Brit. T. I, p. 59; Tb. III, Fig. 32, 
ikke god Figur). 

*j Efter Simon skal den i Frankrig forekomme paa Vandplanter. 



347 



Betydeligt mindre end M. rauscosa, som den kan for- 
veksles med paa Grund af Farven. 

Kun eet Stykke, en voksen Hun, er taget her i Landet: 
Skagens Plantage (Dr. H. J. Hansen). 

Frankrig (ikke almindelig), Sydengland, Sydrusland 
(Thorell), Ostrig (Simon), Ungarn. Italien (vort Museum), 
Algier (Lucas). 

Ælurops Thor. 

Conspectus specierum. 

Area oculorum lineis duabus A-formibus roseo-albidis notata 
Æ. y-imignitus Cl. 

(Area oculorum lineis talibus destituta 

Æ. festivus C. L. Koch). 

1. Ælurops y-insignitus. Araneus litera v insignitus 
Cl. (Sv. Sp., p. 121; PI. 5, Tb. 16). — Attus v-. Westr. 
(Aran. Suec, p. 559). — Yllenus v- Thor. (Rem. on Syn., 
p. 377). — Ælurops insignita E. Simon (Arachn. de France. 
T. III, p. 136. — Araneus litera v notatus Cl. (1. c, p. 123; 
PI. 5, Tb. 17). — Salticus quinque- partitus Hahn (Die 
Arachniden. T. II, p. 41, Fig. 126). — Euophrys qu. C. L. 
Koch (ibid. T. XIV, p. 27, Fig. 1296 c?-nec ?, Fig. 1297). 

Kun taget to Steder: Lolland (Cand. Schlick) og i en 
Grusgrav ved Stendalsgaard i Jylland (Løvendal). Hannen 
kjønsmoden i Juni. 

Norge (indtil Trondhjem : sparsom), Sverige, England, 
Frankrig (almindelig paa Alperne); Tyskland, Ungarn; efter 
Simon: Polen, Spanien, Syrien og Algier. 

{Æ/yrops festivus. Euophrys festiva C. L. Koch (Herrich- 
Schäft'er Deutschi. Ins., Fase. 123). — Yllenus f. Thor. (Kern. 
on Syn., p. 380). — Ælurops f. E. Simon (Arachn. de 
France. T. III, p. 137). — Euophrys striata C. L. Koch 
(Die Arachniden. T. XIV, p. 1, Figg. 1272—1273). 

Frankrig, Tyskland, Ungarn: efter Simon: Polen og 
Italien). 

23* 



348 



Habrocestum Simou. 

Det er ikke uden Betænkelighed, at jeg henfører neden - 
staaende Art, hvoraf jeg kun kjender Hannen, til denne Slægt. 
Imidlertid forekommer det mig, at den aldeles passer til 
Simons Beskrivelse af Slægten. 

1. Habrocestum pet7'ense. Euophrys p. C. L. Koch (Die 
Arachniden. T. XIV, p. 49, Fig. 1307); Thor. (Rem. on Syn., 
p. 374): E. Simon (Arachn. de France. T. III, p. 193). — 
Attus p. Westr. (p. 555). 

Vor mindste Springedderkop. Hannen er meget let at 
kjende: Forkroppen skiddent rødgul med sort Ojefelt: Clypeus 
og de forreste Øjnes Omgivelser gulrødt behaaret; Benene 
dybt sorte med gule Metatarser og Tarser paa de to første 
Par ; paa de to bageste Par Ben er Grunden af Patellerne 
og en bred Ring paa Tibierne, Metatarserne og Tarserne gule: 
Palperne korte, med store Parringsorganer. — Hunnen skal 
være Hannen meget ulig. 

Kun et Stykke, en kjønsmoden Han, er taget her i 
Landet, i en Grusgrav ved Stendalsgaard i Jylland i Juni 
Maaned af Løvendal. 

Hasarius Simon. 
Conspectus specierum. 

I. Metatarsus et tarsus IV conjunct! breviores quam patella 
et tibia IV conjunctæ ..,..<?. cruciyer V^alck. 
II. Metatarsus et tarsus IV conjunct! æque long! atque pa- 
tella cum tibia IV: 

a. Tarsus I metatarso manifeste brevior . . H. arcuatus 01. 

b. Tarsus I metatarso vix brevior: 

1. Pedes fusco- (aut nigro-) annulati; pars posterior 
vulvæ pone integra: 

a. Maris bulbus genitalis (a latere inspectus) tu- 
beicula posteriora duo præbet; pars posterior 
transversa vulvæ duplo latior quam longior . . 
. , H. falcatus CI. 



349 



ß. (Secundum E. Simon : Bulbus genitalis pone 

integer: pars posterior transversa vulvae triplo 

longior quam latior. post aream membranaceam 

cordatam posita . . . H. lælabundus C. L. Koch). 

2. Pedes testacei unicolores ; pars posterior vulvæ 

pone excavata . . . . H. farino.sus C. L. Koch. 

1. Hasarius cruciyer. Attus crucigerus (Walck.) Westr. 
(Aran. Suec, p. 571 : Thor. (Kern, on Syn., p. 391). — Salticus 
crux Hahn (Die Arachniden. T. I, p. 69, Fig. 52). — Euophrys 
crucifera C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIII, p. 226, Figg. 
1270 & 71). — Euophrys quinque-partita C. L. Koch ? (Ibid. 
T. XIV, p. 27, Fig. 1297). — Pellenes tripunctatus (Walck.) 
E. Simon (Arachnides de France. T. III. p. !>4). 

Hunnen er let kjendelig ved del hvide, gjennembrudte 
Kors paa Bagkroppens sorte Ryg og paa den med en høj 
La^ngdekjøl forsynede V'ulva: Hannen ved sine Palper, hvis 
yderste Led er forsynet med 3 knudeformige Processer, to 
ydre og en øvre. Lever paa Heder og paa solaabne Pletter 
i Skove. Den er, noget sparsomt, fundet i de fleste Lands- 
dele (endnu ikke paa Lolland). Kjønsmodne Hanner i Slut- 
ningen af Maj og Begyndelsen af Juni. 

Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

2. Hasarius arcuatus. Araneus a. Cl. fSv. Sp.. p. 125; 
PI. 6, Tb. 1). — Euophrys a. C. L. Koch (Die Arachniden. 
T. XIV, p. 30, Fig 1298). — Attus a. Westr. (Aran. Suec, 
p. 570); Thor. (Rem. on Syn., p. 390). — Hasarius a. E. 
Simon (Arachnides de France. T. Ill, p. 83). 

Hannen er let kjendelig paa sin ensfarvede, mat kobber- 
bronceglimrende Ryg, den rent hvide Farve omkring de 
forreste Øjne og de to hvide Tværbuer af lange Haar paa 
Clypeus. — Hunnen har en mattere Farve med svagt frem- 
trædende hvide Skraalinier paa Bagkroppen ; men har de 
samme Tværbuer paa Clypeus. 

Kun en Gang taget her i Landet, i en Lyngmose med 
Birk i Nærheden af Himmelbjerget, hvor Dr. H. J. Hansen 
ved ihærdig Bankning af Lyngbuskene var saa heldig at 
samle en Snes fuldvoksne Hanner i August 1><81. 



350 



Norge (sjelden), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tysk- 
land, Ungarn. 

3. Hasarius falcatus. Araneus f. Cl. (Sv. Sp., p. 125; 
PI. 5, Tb. 19). — Attus f. Westr. (Aran. Suec, p. 578); 
Thor. (Rem. on Syn., p. 394): Hansen (Zool. Dan., p. 81: 
Tb. V, Fig. 14). — Eiiophrys f. C. L. Koch (Die Arachniden. 
T. XIV, p. 24, Figg. 1290—95). — Hasarius f. E. Simon 
(Arachnides de France. T. IH. p. 85). — Salticus abietis 
Hahn (Die Arachniden. T. I, p. 61, Fig. 46). — S. Blancardii 
(Scop.) Hahn (Ibid. T. I, p. 64, Fig. 48). — S. coronatus 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. I. p. 50: Tb. III, Figg 26). 

Denne i Farve temmelig varierende Art er vor alminde- 
ligste Springedderkop; den lever i Skove, paa nedhængende 
Grene af Naaletrær men især paa lave Buske, f. Ex. Blaabær. 
Den er almindeligt forekommende i alle Landsdele. Kjøns- 
modne Hanner ere fundne ligefra Maj til September. 

Norge (temmelig hyppig i det Sydlige, indtil 61"), Sverige, 
England, Frankrig. Tyskland, Ungarn: efter Simon: Rusland 
og -Øfsterrig. 

4. Hasarius farinosus. Euophrys f. C. L. Koch (Die 
Arachniden. T. XIII, p. 223, Fig. 1268). — Attus farinosus 
Thor. (Rem. on Syn., p. 396). 

Af denne Art. om hvis Berettigelse jeg nærer nogen 
Tvivl, er nogle faa Stykker fundne her i Landet. 

Norge, Sverige, Tyskland, Italien. 

{Hasarius lætabundus. Euophrys 1, C. L. Koch (Die 
Arachniden. T. XIV. p. 21, Figg. 1287—89). — Attus 1. 
Thor. (Rem. on Syn., p. 395). — Hasarius 1. Simon (Arach- 
nides de France. T. III', p. >>'6). 

Denne mig ubekjendte Art maa ogsaa staa H. falcatus 
meget nær. 

Frankrig, Tyskland, Ungarn). 

Epibleinuni Hentz, Thor. 
Calliethera C. L. Koch, E. Simon. 
Langstrakt : Forkroppen lav. Hannens Giftkroge lange 
og fremadrettede. Bagkroppens Tegning bestaar i Hoved- 



351 



sagen af skiftevis hvide og mørke (metalglinsende) A-formede 
Baand. — Arterne er ikke lette at skjelne. 

Conspectus specierum. 
Mares. 

1. Processus partis tibialis palporum incurvus E. scenicum. CL 

2. Processus partis tibialis rectus: 

a. Processus dictus in apice attenuatus et lotundatus . 

E. cinguLatum Panz. 

b. Processus dictus in apice dilatatus 

E. tenerum C. L. Koch. 

F c in i n æ. 

1. Vulvæ magnæ raargo posterior productus, sulco alte in- 
cisus E. scenicum Cl 

2. Vulvæ satis parvæ margo posterior vix incisus . . . 
E. cingulalum Panz 

3. Vulvæ satis parvæ margo posterior incisus .... 
E. tenerum C. L. Koch 

1. Epiblemum scenicum. Araneus se. Cl. (Sv. 8p., p 
117: PI. 5, Tb. 13). — Calliethera se. C. L Koch (Die 
Arachniden. T. XIII, p. 37, Figg. 1106—07): E. Simon 
(Arachnides de France. T. III, p. 64). — Salticus se. Blackw. 
(Sp. Gr. Brit. I, p. 47, Tb. III, Figg. 24). — Epiblemum se. 
Thor. (Kem. on Syn., p. 360); Hansen (Zool. Dan., p. 78; 
Tb. V, Fig. 11). — Calliethera histrionicus C. L. Koch (1. 
c., p. 42, Figg. 1110—11). — Attus histr. Westr. (Aran. 
Suec, p. 545). 

Almindelig paa solbeskinnede Husvægge og Træstammer. 
Kjønsmodne Hanner træffes i Juni. 

Norge (indtil 63**, mindre hyppig end E. cingulatum), 
Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 

2. Epiblemum cingulatum (Panzer) Thor. (Kem. on 
Syn., p. 367). — Calliethera c. E. Simon (Arachnides de 
France. T. HI, p. 68). — Attus scenieus Westr. (Aran. Suec., 
p. 546). 

Paa samme Steder som forrige Art, men noget mindre 
hyppig. Hannen kjønsmoden i .Tuni. 



352 



Norge (indtil 65*'), Sverige, England, Frankrig, Tysk- 
land, Ungarn. 

3. Epiblemum tenerum (C. L. Koch) Thor. (Rem. on 
Syn., p. 367). — Calliethera zebranea (C. L. Koch) E. Simon 
(Arachnides de Prance. T. III, p. 72). — Attus scenicus var. 
b. Westr. (Aran. Suec, p. 547). 

Betydeligt mindre end de foregaaende Arter; Hannen 
har betydeligt kortere Giftkroge. 

Paa samme Steder som forrige, men langt mindre al- 
mindelig. Hannen kjønsmoden i Juni. Som noget ret 
mærkeligt kan det fremhæves, at jeg engang har taget en 
Han i Græsset paa Ulfshale paa Møen. 

Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Deudryphantes C. L. Koch. 

Conspectus specie rum. 

Mares. 

I. (Palporum pars tarsalis fere duplo longior quam bulbus 

genitalis (secundum E. Simon) . . D. encarpatus Walck.) 

II. Palporum pars tarsalis bulbo genitali paullo longior: 

a. Venter unicolor (fuscus, pube lutescenti vestitus) . . 

D. hastatns Cl. 

b. Venter dilutus, stria longitudinali media nigra ornatus: 

1. (Mandibulæ dilute brunneæ ; tibia IV manifesto 
longior quam patella IV: tibia et patella III con-^ 
junctæ manifesto breviores quam tibia et patella 
II conjunctæ D. rudis Sund.) 

2. (Secundum E. Simon: Mandibulæ nitide nigræ; 
tibia IV vix longior quam patella IV: tibiæ et 
patellæ conjunctæ II et III longitudine subæqu- 
ales . . , D. gallicus n, sp. ?) 

Fe ni i næ. 

1. (Tibia I aculeo unico inferiore submedio armata (sec. E. 
Simon I). encarpatus Walck.) 

2. Tibia I ordinibus inferioribus duobus aculeorum (2—3) 
armata : 



353 



a. Venter unicolor (fuscus, pube lutescenti vestitus) . . 
, D. hastoius CI. 

b. (Venter dilutus, stria longitudinal! media nigra or- 
natiis Ü. rudis Sund.) 

{Dendryphantes encarpatus. Attus en. <^ (Walck.) E. 
Simon (Monogr. des Attides. 1869, p. 583). — Dendryphantes 
en. c??E- Simon (Les Arachnides de France. T. Ill, p. 42). — 
Calliethera pulchellus $ (Hahn) C. L. Koch (Die Arachniden 
T. XIII, p. 47, Fig. 1115). 

Denne mig ubekjendte Art, hvis Synonymi er opført 
efter Simon, opholder sig i Mosset paa Træer og under 
Barken af Træer, især af Plataner. Hos os vilde man vel 
derfor kunne tænke paa at finde den under Barken af Løn. 

Sverige (sjelden, ved Upsala, efter Thorell), Frankrig, 
Ungarn; Italien efter Simon.) 

1. Dendryphantes hastatus. Araneus h. Cl. (Sv. Sp., p. 115; 
PI. 5, Tb. 11). — Attus h. Westring (p. 556). — Dendry- 
phantes h. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XUI, p. 81, Figg. 
1145—46); Thor. (Rem. on Syn., p. 375 et .376); E. Simon 
(Les Arachnides de France. T. III, p. 39). — ? D. bombycius 
? (nec c?) E. Simon (1. cit., p. 37). 

Kun eet Exemplar, en Hun, er af denne Art taget her i 
Landet i Almindingen paa Bornholm af Løvendal. 

Norge (ret almindelig i Landets sydlige Dele), Polen 
(almindelig, efter Simon); Bajern. 

Denne store Art lever paa Naaletrær: efter Koch skal 
Hannen i Bayern være kjønsmoden i Maj. 

Det er mig ikke muligt at se, at Hunnen af D. bombycius 
er forskjellig fra D. hastatus (('I.) vSimon, af hvilken sidste 
Art denne Forfatter (ligesom jeg) kun kjender Hunnen. — 
De ikke faa norske Exemplarer, jeg har set af denne Art, 
havde alle en gullig Behaaring paa Bugen, hvilket skal være 
Tilfældet med D. bombycius, medens D. hastatus Sim. skulde 
have en hvidlig Behaaring her. Hos Flertallet af Exerapla- 
rerne vare baade forreste Øjne omgivne af og Clypeus be- 
klædt med gullige Haar, hvad der skal findes hos D. hastatus 
Simon. Kun hos 3 Exemplarer var Hjnene omgivne af Haar, 



354 



der var mere gule end sædvanligt, medens Clypeus var be- 
klædt med hvide Haar, hvad der skal være Tilfældet hos 

D. bombycius; men disse 3 Exemplarer viste den Form af 
Vulva, som efter Simon skal findes hos D. hastatus. Hos 1 
Exemplar havde Vulva det Udseende, som Simon beskriver 
hos D. bombycius: «en arriére un tres-large rebord rougeåtre, 
lisse, s'avan^ant sur le bord postérieur de la fossette en 
saillie tronquée carrément« : men i alle andre Henseender 
stemmede dette Exemplar overens med Simons Beskrivelse 
af D. hastatus. 

{ Denary phantes rudis. Attus rudis Sund. (Sv. Vetensk. 
Akad. Handl, for 1832, p. 205). — Dendryphantes Thor. (Rem. 
on Syn., p. 376). — ? D. medius C. L. Koch (Die Arach- 
niden. T. XIH, p. 77, Figg. 1141-43). — Attus m. Westr. 
(Aran. Suec, p. 558. — Dendryphantes bombycius J* (nec $) 

E. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 37). 

Norge (ret almindelig i Landets sydligste Dele), Sverige, 
Tyskland (?), Ungarn (?). Denne betydeligt mindre Art lever 
ogsaa paa Naaletrær. 

De Hanner, jeg har set fra Norge, svare aldeles fuld- 
stændigt til Simons fortrinlige Beskrivelse af D. bombycius, 
bl. a. i de smukke Karakterer, som han har udfundet 1 
Længdeforholdene af Benene. De Hunner, jeg har set fra 
Norge, passe kun taaleligt^) paa Simons Beskrivelse af D. 
rudis Simon (nec Sundevall). Men da nu denne Art er al- 
mindelig i Frankrig (»Toute la France«) og D. bombycius 
ikke forekommer i Frankrig, kan der, forekommer det mig. 
ikke være nogen Tvivl om, at D. rudis Sundevall er en Art, 
som lever i Norden, men. er fremmed for Frankrig (og raaaske 
Sydtyskland), medens D. rudis Simon (nec Sund.) er en anden 
Art:) 

{Dendr //phantes galUcus n sp. ? D. rudis E.Simon (Les 
Arachnides de France. T. III, p. 40). — ? D. medius C. L. 
Koch (Die Arachniden. T. III, p. 77, Figg. 1141—43). 



Hvis Vulva hos D. rudis Simon altid ev „rougeåtre", er der 
herved angivet en Artsforskjel fra D. rudis Sund., hos hvilken Vulva 
er sort. 



355 



Euophrys (C. L. Koch) K. Simon. 
Conspectus specierum. 

1. Cephalothorax et abdomen pubescentia manifesta vestita: 
cutis abdominis obscura vittis et lineis pallidis notata . . 
E. erratica Walck. 

2. Pubescentia vix vestita: area oculorum nigricans: abdo- 
men testaceum ordinibus macularura minutarum nigrarum 
ornatum E. frontalis Walck. 

1. Euophnjs erratica. Attus er. (Walck.) Thor. (Rem. 
on Syn., p. 396). — Euophrys er. E. Simon (Arachnides de 
France. T. III, p. 174). — Euophrys tigrina C. L. Koch 
(Die Årachniden. T. XIV, p. (3, Figg. 1275—77). — Attus 
t. Westr. (Aran. Suec, p. 580). — Attus distinctus Blackw. 
(Sp. Gr. Brit. 1, p. 54: Tb. III, Figg. 29). 

Hannen har smalle Kredse af rødgule Haar omkring 
Øjnene i 1ste Kække, som støde op til hinanden; Clypeus 
er hvidklædt; Palperne blege med hvide Haar, yderste Led 
sort med mørke Haar. Farven af Haarene ved Øjnene og 
paa Clypeus hos Hunnen som hos Hannen. 

Temmelig sparsom: hidtil kun taget paa Sjælland og 
Møen. Hannen er kjønsmoden i Juni. 

Norge (sparsom, indtil 63'^*), Sverige, England, Frankrig, 
Tyskland, Ungarn, Italien. 

2. Euophrys frontalis. Attus fr. (Walck.) C. L. Koch 
(Die Årachniden. T. XIV, p. 44, Figg. 1304—05); Westr. 
^ (Aran. Suec, p. 587). — Euophrys fr. Thor. (Rem. on Syn., 
p. 404); E.Simon (Arachnides de France. T. III, p. 183). — 
Salticus fr. Blackw. (Sp. Gr. Brit. 1. p. 52; Tb. III, Figg. 
27). — Attus striolatus Westr. ? (1. c. p. 591). 

Hannen har gulrøde Ringe om øjnene i 1ste Kække og 
en fin hvid Stribe af hvide Haar paa Palperne. Den kan 
forveksles med Neon reticulatus, men ikke med nogen anden 
dansk Art. 

I Skovbund, ogsaa paa Marker, nogenlunde almindelig. 
Hannen er kjønsmoden i Juni. 

Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 



356 



Heliophanes C. L. Koch, Thor. Simon. 

Kroppen er sort, bedækket med korte Haar, der hos 
visse Arter ere metalglimrende. Hannerne af denne Slægt 
udmærke sig ved at Palpernes Laardel er forsynet med en 
nedadrettet Proces. I Norden forekommer kun følgende to 
Arter : 

1. Maris pars femoralis palporum processu inferiore integro 
(s. simplice) armata: vulva feminæ loco elevato imposita. 
subtriangula, ante rotundata, carina humili divisa; utrique 
sexui abdomen æneum, splendens, lineis albis marginali 
et duabus transversis notatum . . . H. cupreus Walck. 

2. Maris pars femoralis processu inferiore bifido armata; 
vulva feminæ supra superficiem ventris non elevata, sub- 
orbicularis, paullo latior quam longior, pone latior, carina 
humili divisa: utrique sexui abdomen satis opace cinereo- 
luteum, linea marginali alba notatum H. flavipes Hahn. 

1. Heliophanes cupreus (Walck.) C. L. Koch (Die Arach- 
niden. T. XIV, p. 56, Figg. 1313—15); Thor. (Kern. on Syn., 
p. 399). — Hansen (Zool. Dan., p. 79, Tb. V, Fig. 12). — 
Attus c. Westr. (Aran. Suec, p. 584). — P H. cupreus PJ. 
Simon (Arachnides de France. T. III, p. 144). 

Meget almindelig, baade i Skove og Skovmoser, paa 
Marker og, sjeldnere, paa Husvægge. Hunnens Kjønsdele 
er oftest fyldte (og derved ukjendelige) af en lille ravfarvet 
Klump. 

Norge (indtil 63°), Sverige, England, Frankrig?, Tyskland, 
Ungarn, Italien. 

2. Heliophanes flavipes. Salticus fl. Hahn (Die Arach- 
niden. T. I, p. 66, Fig. 50). — Heliophanes fl. C. L. Koch 
(Ibid. T. XIV, p. 64, Figg. 1 320— 22) : Thor. (Rem. on Syn., 
p. 402). - Attus fl. VV^estr. (Aran. Suec, p. 585). — ? 
Heliophanus fl. E. Simon (Les Arachnides de France. T. III, 
p. 151). 

Benene ere oftest gule, men kunne ogsaa være sortstribede, 
ja endog helt sorte. Mindre almindelig end foregaaende Art. 
Hannen er kjønsmoden i Maj og Juni. 



357 



Norge (den sydlige Del, sjelden), Sverige, England, 
Frankrig?, Tyskland. 

Phlegra E. Simon. 

Forkroppen er lang og snnal. I Norden er det. ikke 
antageligt, at der findes mere end een Art. 

1. Phlegra fasciata. Salticus f. Hahn (Die Arachniden. 
T. I, p. 54, Fig. 41). - Attus f. Westr. (Aran. Siiec, p. 
566). — Ælurops f. Thor. (Rem. on Syn., p. 384). — Phlegra 
f. E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 123). — 
Euophrys aprica C. L. Koch (^ (Die Arachniden. T. XIV, 
p. 4, Fig. 1274). 

Let kjendelig paa de afvekslende lyse og mørke brede 
Baand paa Forkroppen, hos Hunnen tillige tydelige paa 
Bagkroppen. 

Temmelig sparsomt forekommende. Den erifaaExem- 
plarer taget paa Amager Fælled, i Dyrehaven og Geel Skov 
paa Sjælland (Cand. Schlick); ved Tranekjær og paa Lolland 
(Cand. Schlick); ved Skagen (Prof. Schiødte). 

Norge (sjelden), Sverige, England, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn. 

Attus Walck. 
Conspectus specierum. 

A. Ordo primus oculorum rectus: 

1. Femur IV ultra apicem abdominis eminens .... 
A. saUaior Simon. 

2. Femur IV apicem abdominis non attingens . . . 
A. cinereus Westr. 

B. Ordo primus oculorum seorsum curvatus: 

I. Area oculorum pone latior: 

a. Unicolor nitide fulvo-brunneus A. caricis Westr. 

b. Dorsum nigrum, albo-notatum: 

1. Maris pars tibialis palporum supra albo- 
pubescens; feminæ vulva fossa media magna 
rotunda instructa, septo medio divisa, pedes 
albo - pubescentes . . A. floricola C. L. Koch. 

2. (Maris pars tibialis fusco- pubescens; feminæ 



358 



vulva fossa destituta, pedum saltern patellæ et 
tibiæ fulvo-pubescentes A. rupicola C. L. Koch). 
IL Area oculorum rectangula: 

a. Maris processus partis tibialis compressus, magnus, 
a parte tarsali divergens: feminæ pars cephalica 
macula parva triangula anteriore alba interdum 
notata A. pubescens F. 

b. (Maris processus partis tibialis longus parti tarsali 
appressus, apice acuto ; feminæ cephalothorax vitta 

lata media posteriore alba notatus 

A. terebratus Cl.) 

1. Attus saltator E. Simon (Ann. d. 1. soc. ent. de France. 
1869, p. 611): Id. (Arachnides de France. T. Ill, p. 115). — 
Yllenus s. Thor. (Rem. on Syn., p. 422). — Salticus flori- 
cola Blackw. (Sp. Gr. Brit., p. 55; Tb. Ill, Fig. 30). 

Forekommer især i Sandegne. Hannen er kjønsmoden 
i Juli. Er kun taget paa faa Steder her i Landet. Sjæl- 
land: Dyrehaven, paa Trær (W. S.); Donse (Cand. Schlick): 
vistnok ved Nykjebing (Grosserer Budde-Lund). Bornholm: 
Syd for Hasle (Dr. H. J. Hansen). Jylland: ved Frederiks- 
havn (Dr. Hansen); Feldborg Plantage (Løvendal). 

England, Frankrig (almindelig i Klitterne), Tyskland, 
Ungarn. 

2. Attus cinereus Westr. (Aran. Suec, p. 583); Thor. 
(Rem. on Syn., p. 398); E. Simon (Arachnides de France. 
T. III, p. 117). 

Er hidtil kun taget i 3 Eksemplarer her i Landet, af 
hvilke de to er tagne ved Skagen (Prof. Schiedte). 
Sverige, Frankrig, Tyskland. 

3. Attus caricis Westr. (Aran. Suec, p. 576); Thor. (Rem. 
on Syn., p. 394). — A. atellanus^) E. Simon (Arachnides 
de France. T. III, p. 114). 

Forekommer paa fugtige Steder. Hannen er kjønsmoden 



^} støttet paa de af Thoreli (1. o angivne (irunde kan jeg ikke anse 
(len for identisk med Euophrys atellanus C. L. Koch. 



359 



tidligt paa Foraaret, April — Maj ; allerede i September kan 
der igjen findes kjensraodne Hanner. 

Sjælland: Lyngby Mose (Ingeniør Engelhart, Dr. H. J. 
Hansen), Vejlesø ved Holte (Cand. Schlick), Kuderhegn (W. S.). 

Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

4. Atlus floricola. Euophrys 11. C. L. Koch (Die Arach- 
niden. T. XIV, p. 39, Fig. KiOl). — Attus fl. Westr. (Aran. 
Suec, p. 573); Thor. (Rem. on Syn., p. .391): E. Simon 
(Arachnides de France. T. III, p. 111): Hansen (Zool. Dan., 
p. 81: Tb. V, Fig. 15). 

Et nydeligt Dyr, som især forekommer paa fugtige Steder. 
Kjjønsmodne Hanner er trufne i April, Juni, Juli og August. 
De, der er tagne i disse to Maaneder, tilhøre temmelig sikkert 
samme Aars Kuld. 

Almindelig: med Undtagelse af Bornholm er den taget 
i alle Landsdele. I Slutningen af Juni Maaned har jeg i 
Ruderhegn ved Bredden af en af de smaa Søer taget en Skjærm- 
plante, i hvis ene Skjærm en Snes Hunner havde anbragt 
deres Æggespind, Side om Side. 

Norge (i de sydlige Dele, sparsom), Sverige, England, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

{Altvs rupicola. Euophrys r. C. L. Koch (Die Arach- 
niden. T. XIV, p. 19, Fig. 1286). — Attus r. Thor. (Rem. 
on Syn., p. 392): E. Simon (Arachnides de France. T. III, 
p. 113). 

Norge (sjelden), Frankrig, Tyskland, Ungarn). 

5. Atlm pubescens. ? Aranea p. Fabr. (Systema Entomol., 
p. 438). — Euophrys p. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, 
p. 9, Figg. 1278—79). — Attus p. Westr. (Aran. Suec, p. 
561): Thor. (Rem. on Syn., p. 381 & 384); Simon (Arach- 
nides de France. T. HI, p. 107). — Salticus sparsus Blackw. 
(Sp. Gr. Brit. I. p. 49; Tb. IH, Figg. 25). 

Sparsom paa solbeskinnede Husvægge. Hannen er kjøns- 
moden i Maj, Juni og Juli. 

De fleste Exemplarer er tagne i Kjøbenhavn (W. S.); 
ogsaa i Rønne og Sæby (Dr. H. J. Hansen) og ved Frijsen- 



360 



borg (Løvendal). En Gang er den taget i Skov, Store Hare- 
skov paa Sjælland (Løvendal). 

Norge (sparsomt indtil 60''), Sverige, England, Fran- 
krig, Ungarn. 

{Attus terebratus. Araneus t. Cl. (Sv. Sp., p. \'20 ; PI. 5, 
Tb. 15). — Euophrys t. C. L. Koch (Die Arachniden. T. 
XIV, p. 12, Figg. 1280—81). — Attus t. Westr. (Aran. Suae, 
p. 564); Thor. (Rem. on Syn., p. 883); E. Simon (Arachnides 
de France. T. Ill, p. 109). 

Da den især forekommer paa solbeskinnede Husvægge 
(jeg har kætset den i Stockholms Skjærgaard), er det rime- 
ligvis kun et Tidsspørgsmaal, naar den bliver fundet her i 
Landet. 

Norge (ret almindelig, indtil 63°), Sverige, Frankrig 
(meget sjelden), Tyskland, Polen (efter Simon), Ungarn.) 



LATERIGKADÆ, Krabbeedderkopper. 

Dyrene af denne Underorden udmærke sig ved, at de 
ikke blot bevæge sig forlængs (og baglængs) men tillige og 
fortrinsvis sidelængs, ligesom Krabber. Stillingen af deres 
Ben er da ogsaa ligesom disse Dyrs. De spinde aldrig Fang- 
næt. Philodromerne opholde sig altid paa Planter og ere, 
som deres Navn antyder, meget hurtige i deres Løb: blandt 
de nærstaaende Slægter Artanes og Thanatus, der ikke ere 
saa hurtige i deres Bevægelser, findes der Former, som op- 
holde sig paa og i Jorden (Sandet). Thomisiderne derimod 
er temmelig langsomme og sætte sig derfor paa Lur efter 
deres Bytte; de opholde sig dels paa lave Planter, dels paa 
Jorden. Hunnerne bevogte deres Æggespind. 

Conspectus familiarum. 

Pedes unguiculis binis et scopula apicali instructi . . . 

Philodromoidæ, 

Pedes unguiculis binis instructi et scopula apicali destituti . . 

Thomisoidæ. 



361 



PhUodf'omoidæ C. L. Koch. 

Philodrominæ Thor. ; Philodrominæ -(- Sparassidæ E. Simon. 

Hannerne er ikke synderligt mindre end Hunnerne. 

Conspectus generum. 

1. Maxillæ rectæ, parallelæ. Clypeus manifesto humilior 

quam area oculorum Micrommata Latr. 

II. Maxillæ labio sternali inclinatæ. Clypeus non aut paullo 
humilior quam area oculorum : 

a. Oculi posteriores laterales a mediis late separati. 
Cephalothorax multo longior quam latior. Pedes H 
longiores quam IV Tibellus Sin)on. 

b. Oculi posteriores spatiis subæquis separati: 

1. Cephalothorax manifesto longior quam latior: pedes 
IV longiores quam II . . . Thanatus C. L. Koch. 

2. Cephalothorax vix aut non longior quam latior: 
pedes II longiores quam IV: 

a. Oculi medii anteriores a posterioribus multo 
longius separati quam laterales anteriores a 
posterioribus, quod ordines anterior manifesto, 
posterior vix recurvi sunt . . Arlanes Thor. 

ß. Oculi medii anteriores a posterioribus non aut 
vix longius separati quam laterales anteriores 
a posterioribus, quod ordines oculorum fere 

æqualiter leviterque recurvi sunt 

Philodromus Walck. 

Micrommata Latr. 

Denne Slægt er temmelig forskjellig fra de efterfølgende. 
Den henregnes almindeligt til en særegen Familie Hetero- 
podoidæ, som tæller talrige store Former i de varme Lande 

1. Micrommata virescem. Araneus v. Cl. (Sv. Sp., p 
138; PL 6, Tb. 4). — Sparassus v. Westr. (Ar. Suec, p 
406). — Micrommata v. Thor. (Kem. on Syn., p. 227); E 
Simon (Arachnides de France. Il, p. 339): Hansen (Zool 
Dan., p. 63; Tb. 4, Fig. 9). — Araneus roseus Cl. (Op. cit. 
p. 137; PL 6, Tb. 7). — Aranea smaragdula Fabr. (Entomol 

24 



362 



syst. T. II, p. 412). — Sparassiis sm. Blackw. (Spid. Gr. Brit. 
1, p. 102; Tb. V, Figg. Gl). — Sparassiis ornatus Westr. 
(nee Walck.) (Aran. Suec, p. 408). 

Denne vor største Laterigrad kjendeö let paa sin græs- 
grønne Farve: Hannen er ofte rødplettet paa Bagkroppen. — 
Ret almindelig paa solaaben Skovbund. Kjønsmoden i Maj. 
Hunnen anbringer sit Æggespind, der har Lighed med et 
omvendt sneehvidt Blaabær, paa ganske lave Buske. Æggene 
har jeg undertiden seet angrebne af Hymenopterlarver. 

Norge (ikke almindelig, indtil 60 "), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig. Tyskland, Ungarn, Spanien, Algier. 

Tibellus E. Simon. 
Thanatus p. p. Thor. 

Foruden de anførte Kjendetegn er denne Slægt ud- 
mærket ved sin lange, smalle Bagkrop. Det staar neppe til 
at antage, at der her i Landet findes mere end een Art: 

1. Tibellus oblongus. Thomisus ob. (Walck.) Hahn (Die 
Arachniden. I, p. 110, Fig. S2). — Philodromus obl. VVestr. 
(Aran. Suec, p. 464): Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, p. 100: 
Tb. V, Figg. 60). - Thanatus obl. Thor. (Rem. on. Syn., 
p. 269); Hansen (Zool. Dan., p. 5; Tb. IV, Fig. 12); Tibellus 
obl. E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 311). — ? 
Tibellus propinquus E. Simon (Ibid., p. 309). 

Forekommer ikke sjelden paa fugtige Steder: Moser og 
Søbredder, dog ogsaa paa tørt Sand (Skagen, Prof. Schiødte). 

Norge (ret almindelig, indtil 63''), Sverige, Storbritan- 
nien, Ungarn, Italien. 

Thanatus C. L. Koch. 
Conspectus specierum. 

1. Cephalothorax et abdomen præter pubem et pilos granis 
fuscis setigeris prædita . . . Th. striatus C. L. Koch. 

2. Cephalothorax pilis et pube modo vestitus: 

a. Abdomen inter strias fuscas posteriores fuscius quam 
extra strias Th. arenarius Thor. 



363 



b. Abdomen inter et extra strias fiiscas posteriores eodem 

modo coloratura Th. formicinus CI. 

Arterne af denne Slægt er, selv naar det gjælder unge 
Dyr, lette af bestemme. 

1. Tkanatus striatus. C. L. Koch (Die Arachniden. T. 
XII, p. 92, Fig. 1022). — Th. hirsutus (Cambr.) E. Simon 
(Arachnides de France. T. II, p. 329). 

Hidtil kun taget i eet Exemplar her i Landet, en ung 
Hun i September Maaned paa Amager (Cand. Schlick). Den 
skal efter Simon findes ved Grunden af Græstuer paa Sandet 
i Klitter. 

England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

2. Thnnatus arenarius. Thor. (Rem. on Syn., p. 269) ; 
E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 321). 

Sjelden, kun 2 unge Dyr ere hidtil tagne her i Landet, 
i Blykobbeskoven ved Rønne paa Bornholm (Løvendal). 
Norge (indtil 70"), Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

3. Thanatus formicinus. Araneus f. Cl. (Sv. Sp., p. 134 ; 
PI. 6, Tb. 2). — Philodromus f. Westr. p. p. (Aran. Suec, 
p. 465). — Thanatus f. Thor. (Rem. on Syn., p. 269y: E. 
Simon (Arachnides de France. T. II, p. 326). — Thomisus 
rhomboicus (Walck.) Hahn (Die Arachniden I, p. 111, Fig. 83). 

Pletvis og ikke hyppig. Af sikkre Lokaliteter kan kun 
opgives: Resle Skov paa Falster (Dr. H. J. Hansen): og 
Amager (Cand. Schlick). 

Norge (ret hyppig, indtil 70"), Sverige, Frankrig, Tysk- 
land, Ungarn. 

Arianes Thor. 
Conspectus specie rum. 
I. Uculi anteriores medii lateralibus manifesto majores: maris 
pars tarsalis manifesto longior quam latior, extus sub- 
recta A. fallax Sund. 

II. Oculi anteriores medii lateralibus minores: maris pars 
tarsalis palporum suborbicularis: 

a. Oculi medii anteriores minores quam medii poste- 
riores : 

24* 



364 



1. Clypeus altior quam area oculorum : maris pars 
tibialis palporum apicem versus tenuior. proces- 

sibus exterioribus longis instructa 

A. margaritatus Cl. 

2. (Clypeus manifesto humiiior quam area oculorum ; 
processus exteriores partis tibialis cylindricæ per- 
breves (sec. E. Simon) . . . A. poecilus Thor.) 

b. (Oculi medii anteriores majores quam medii poste- 
riores ...... A. fusco-marginalus De Geer). 

1. Arlanes fallax. Philodromus f. Sund. (Svenska 
Vetensk. Akad. Handl, for 1832, p. 226); Westr. (Ar. Suec, 
p. 461): E. Simon (Arachn. de France. T. II, p. 280). — 
Artanes f. Thor. (Rem. on Syn., p. 268). 

Et temmelig stort Dyr, udmærket ved sin mat-snehvide 
Beklædning og ved en, skjøndt svag, saa dog tydelig mørk 
Spydplet paa Bagkroppens Kyg. (hvilken mangler hos den 
næste Art). Den opholder sig paa sandede Strand- og Sø- 
bredder. Kjønsmodne Exemplarer ere endnu ikke trufne her 
i Landet. Den bliver rimeligvis kjønsmoden i Juni. Den 
optræder sporadisk, men som det synes temmelig talrig, 
hvor den findes. 

Sjælland: Nykøbing Lyng, nedgravet i Sandet (Cand. 
Schlick), Nordstrand ved Nykjøbing, almindelig i det løse 
Sand mellem Klitplanterne (Grosserer Budde-Lund), Bredden 
af Tiis Sø (Schlick). Jylland: Skagen (Prof. Schiødte). 

Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland (efter 
Thoreli). 

2. Artanes margaritatus. Araneus m. (Jl. (Sv. Sp., p. 
130; PI. 6, Tb. 3). — Philodromus m. Westr. (Aran. Suec, 
p. 454); E. Simon (Arachnides de France. T. 11, p. 271). — 
Artanes m. Thor. (Rem. on Syn., p. 262); Hansen (Zool. 
Dan., p. 64: Tb. IV, Fig. 10). — Thomisus lævipes (Linn.) 
Hahn (Die Arachniden. T. I, p. 120, Fig. 90). — Philo- 
dromus pallidus Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 93; Tb. V. 
Fig. 56). — var. tigrinus: Artamus jejuuus C. L. Koch (Die 
Arachniden. XII, p. 83. Figg. 1015—1016). 

Et temmelig stort Dyr, fladtrykt, hvid med mørk (sort) 
Tegning. Den færdes især paa Træer og overvintrer under 



865 



Bark. Kjensmoden i Maj og Juni. — Pifter Simon skal den 
leve flere Aar. Her i Landet er den ikke hyppig, skjøndt 
den kjendes fra endel Skove. 

Sjælland: Dyrehaven, Huderhegn og Tidsvilde (Cand, 
Schlick), Lyngby Mose (Adj. Traustedt), Sorø (Løvendal). 
Lolland: Aalholni (Ing. Kngelhart). Jylland: Hald (W. S.), 
Lindum Skove ved Tjele (Løvendal), Himmelbjerget (I)r. 
H. J. Hansen). 

Norge (indtil GI"), Sverige, Storbritannien, Frankrig, 
Tyskland, Ungarn. 

(Arkmes poecikis Thor. (Rem. on Syn., p. 2l3lj. — Phi- 
lodromus p. E. Simon (Arachnides de France. T. Il, p. 274). — 
Philodromus tigrinus Westr. (nec De Geer) (Aran. Suec, 
p. 261). 

Denne mig ubekjendte Art skal ligne den foregaaende 
temmelig meget. 

Sverige, Frankrig, Tyskland.) 

(Arianes fusco-w arg inatus. Philodromus t'. (De Geer) 
Westr. (Aran. Suec, p. 447): E. Simon (Arachnides de France. 
T. II, 279). — Artanes f. Thor. (Kem. on Syn., p. 259). — 
Artamus corticinus C. L. Koch (Die Arachniden. T. IV, 
p. 85, Fig. 306). 

Denne betydeligt mindre Art er temmelig mørkt Tarvet. 
Den skal færdes paa Træer. 

Norge (meget sjelden), Sverige, Frankrig, Tyskland.) 

Philodromus Walck. 

Conspectus s p e c i e r u m. 

Marcs. 

I. Palporum pars tarsalis manifesto longior (luam latior, 

extus subrecta : 

a. (Palporum pars tibialis parte patellari manifesto lon- 
gior et multo tenuior; cephalothorax radiis læte l)run - 

neis ornatus Pk. emurginaliis Sehr.). 

1». Palporum partes tibialis et patellaris longitudine et 
crassitudine vi\ discrepant: 



366 



1. Parti tibial! processus inferior deest, exterior su- 
perior parvus (sec, ill. E. Simon) adest .... 
Ph. elegans Blackw. 

2. Parti tibiali processus inferior et exterior lateralis 
adsunt: 

a. Processus inferior partis tibialis conicus, acutus 
Ph. auronitens Auss. 

ß. Processus inferior partis tibialis latior quam 

longior, oblique truncatus . . Ph. aureolus CI. 

II. Palporum pars tarsalis suborbicularis Ph. äüpar Walck. 

F c m i n æ. 

I. Oculi anteriores laterales ab oculis posterioribus mediis 
manifesto longius quam ab oculis anterioribus mediis 
separati : 

a. Oculi medii posteriores inter sese longius quam ab 
mediis anterioribus separati: 

1. (Oculi medii anteriores minores quam medii poste- 
riores. Cepbalothorax radiis læte brunneis or- 
natus Ph. emarginatus Sehr.) 

2. Oculi medii anteriores majores quam medii poste- 
riores : 

a. Vulva tuberculis (s. carinis brevibus) fuscis 
posterioribus duobus lateraliter limitata ; pubes 

cephalothoracis satis opaca 

Ph. auronitens Auss. 

/?. Vulva carinis fuscis lateralibus duabus limitata; 
pubes cephalothoracis (ut pubes abdominis) 
metallice splendens ... Ph. aureolus CI. 

b. Oculi medii posteriores a se æque longe atque a me- 
diis anterioribus separati .... Ph. elegans Bl. 

II. Oculi anteriores laterales æque longe ab oculis anteriori- 
bus mediis atque a posterioribus mediis separati. Vulva 

angusta Ph. dispar Walck. 

Ikkun Hunnerne af Ph. aureolus og Ph. auronitens ere 
vanskelige at skjelne fra hinanden. 

{Philodromus emarginatus. (Schranck). Thor. (Kem. on 
Syn., p. 573); E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 



36i 



277). — Artamus griseus (Halin) C. L. Koch (Die Arach- 
niden. T. XII, p. 81, Figg. lOlH— 14). — Ph. griseus Westr. 
(Aran. Snec. p. 402). 

Denne Art, der danner en Overgang til Slægten Arianes, 
er let kjendelig ved Forkroppens Tegning og sine lange Ben. 
I Frankrig er Hannen efter Simon kjønsmoden i .Juni. 

Norge (temmelig hyppig indtil 05"), Sverige. England, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn). 

1. Philodromus elegans Blackw. (1859, og Spid. Gr. 
Brit. I, p. !>4; Tb. V, Fig. 57): Thor. (Rem. on Syn., 
p. 268j. — Ph. decorus Westr. (Aran. Suec, p. 459). — 
Ph. histrio F. Simon ^) (i^rachnides de France. T. Il, p. 284). 

Et ved sin smukke Farvetegning udmærket og let kjen- 
deligt Dyr. Den forekommer paa Heder og i Skove. Her i 
Landet synes den at være sporadisk og lidet talrig, hvor 
den findes. Det største Antal, som er taget af den paa et 
Sted, er fem. Kjønsmodne Hanner ere ikke fundne her i 
Landet; Hunnen er kjønsmoden i Juli og sandsynligvis tid- 
ligere, 

Sjælland: Billesborg Skov (Løvendal). Jylland: HvoUig 
Hede (Dr. Meinert). Hald og Grenaa (W. S.), Svejbæk Stor- 
skov og Skove ved Himmelbjerget (Dr. H. J. Hansen). 

Norge (sjelden). Sverige, Storbritannien, Frankrig, 
Ungarn. 

2. Pkilodronms auronitens Äusserer (Verb. d. zool.-bot. 
Ges. Wien. XVII. 1867, p. 165: Tb. VII. Fig. 6): Thor. 
(Kem. on Syn., p. 266): E. Simon (Arachnides de France. 
T. Il, p. 308). — Ph. cespiticolis Westr. (Aran. Suec. p. 459). 

Hannens Beklædning er paa hele Kygsiden af en glind- 
sende rødgylden Farve. Den forekommer i Skove, og er 
truftet i alle Landsdele, men er langt fra saa almindelig som 
den følgende Art. Hannen er kjønsmoden i Juni og Juli. 

Norge (sjelden), Sverige. Frankrig. Tyskland. 

o. PhUodromvs aureolus. Araneus a. Cl. (Sv. Sp.. p. 

^ Efter Simon er den ferste Ganj^- beskrevet afLatreille under dette 
Navn. .Jeg betvivler vel ingenlunde, at dette er rigtigt: men jeg 

lijiv ikke kunupt finde Latreilles lieskrivelse af den. 



368 



133: PI. 6. Tb. 9). — Philodromus a. Bl. (Spid. Gr. Brit. 
1, p. 99: Tb. V, Fig. 59): Westr. (Aran. Suec, p. 457): 
Tbor. (Rem on Syn., p. 264—68); E. Simon (Arachnides de 
France. 11, p. 296): Hansen (Zool. Dan., p. 65; Tb. IV, 
Fig. 11). — Ph. cespiticolis Blackw. (Op. cit. I, p. 95: Tb. 
V, Figg. 58). 

En overalt meget almindelig Art. Kjønsmodne Hanner 
træffes i Juni og Juli, sjeldent i August. 

Norge (temmelig almindelig indtil 70"), Sverige, Stor- 
britannien, Ungarn, Italien. 

4. Philodromus dispar. (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. 
I, p. 91: Tb. V. Figg. 55): Thor. (Kern. on Syn., p. 260): 
E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 301). — Ph. lim- 
batus (Sund.) Westr. (Aran. Suec, p. 450). 

Denne ved sin Øjestilling let kjendejige Art er temme- 
lig almindelig paa Herne: i Jylland er den kun fundet ved 
Hald (W. S.). Hannen er kjonsmoden i (Maj og) Juni. 

Norge (sjelden), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tysk- 
land, Ungarn, Spanien. 

Thoifnisoidæ, 

Naar undtages Slægten Oxyptila, er Hannerne meget 
mindre end Hunaerne: hos Misumena vatia maa Hannen 
endog siges at være dværgagtig. Ja hos denne Art og 
Diæa dorsata bliver den kjensmodne Han tilmed mindre end 
den var inden sidste Hudskifte. 

Foruden de nedenfor anførte Dyr, kan man gjøre Heg- 
ning paa at træffe den i Sverige forekommende Thomisus 
setosus Westr. (Aran. Suec, p. 431); Xysticus s. Thor. (Rem. 
on. Syn., p. 250). Da jeg af Beskrivelserne af denne Art 
ikke har kunnet afgøre, om den tilhører Slægten Xysticus, 
i den nedenfor benyttede snævrere Begrændsning af denne 
Slægt, eller Slægten Oxyptila Simon, bør jeg omtale den 
med et Par Ord : Den er af Størrelse som Oxyptila trux, 
hvilket i Forbindelse med, at den kun har 2 Par Torne paa 
Undersiden af 1ste Tibia, synes at tyde paa. at den tilhører 
denne Slægt; den skal være udmærket ved sine meget lange 



3H9 

(ikke kølleformede) Børster paa Bagkroppen. Xysticus acer- 
bus, hos hvilken dette ogsaa er Tilfældet, vil neppe kunne 
forvexles med hiin, da den er meget større (den er lidt større 
end vor almindeligste Art X, cristatus) og har 4 (5) Par 
Torne paa Undersiden af 1ste Tibia. 

Conspectus g e n er u m. 

I. Area oculorum mediorum latior quam longior (aut saltern 
æque lata atque longa): 

a. Oculi ordinis anterioris magnitudine vix differentes . 
Misumena Latr. 

b. Oculi anteriores raedii multo minores quam laterales : 

1. (Corpus manifesto depressum ; oculi lateralesinter 
sese longius quam medii inter se separati . . . 
Coriarachne Thor.) 

2. Cephalothorax convexus; oculi medii inter se lon- 
gius quam laterales inter sese separati; oculi an- 
teriores medii a sese latius quam a lateralibus 
separati Xysticus C. L. Koch. 

II. Area oculorum mediorum longior quam latior: 

a. Ordo posterior oculorum fortiter recurvus, cujus medii 
a lateralibus manifesto latius quam a sese separati; 
oculi anteriores medii multo minores quam laterales 
Oxyptila E. Simon. 

b. Ordo posterior oculorum vix recurvus: qui oculi spa- 
tiis subæqualibus separati: 

1. Oculi laterales tuberculis parvis singulis, distincte 
separatis, impositi: oculi anteriores medii latera- 
libus paullo majores Diwa Thor. 

2. (Oculi laterales (ejusdem lateris) carinæ obliquæ 
communi impositi; oculi anteriores medii laterali- 
bus minores Pistius E. S.j 

Misuiiieiia Latr. 

Det staar ikke til at antage, at der her i Landet skulde 
kunne findes mere end een Art: 

1. Misnmenn vatia. Araneus v. Cl. (Sv. Sp., p. 128; 



370 



PI. 6. Tb. 5). — Thomisus v. Westr. (Aran. Suec, p. 442). — 
Misumena v. Thor. (Kern, on Syn., p. 258); E. Simon (Les 
Arachnides de France. T. II, p. 243): H. J. Hansen (Zool. 
Dan., p. OiJ: Tb. IV, Figg. 13). — Thomisus citreus (D^ 
Geer) Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 88: Tb. IV, Figg. 53). 

Den meget lille Han har mørk Forkrop og et bredt sort 
Baand paa Siden af den lyse Bagkrop. Hunnens Bagkrop 
er grøngul, oftest med en rodlig Plet fortil paa hver Side. 
Kjønsmodne Hanner træffes fra Maj til Juli. 

Ret almindelig i alle Landsdele. 

Norge (almindelig, indtil (52°), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 

(Coriaracliue Thor.). 

Af denne Slægt kjendes kun een Art: 

{Coriarachne depressa. Xysticus d. C. L. Koch (Die 
Arachniden. IV. p. t)7. Fig. 292). — Thomisus d. Westr. 
(Aran. Suec, p. 432). — Coriarachne d. Thor. (Rem. on 
Syn., p. 251) : E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 210). 

Denne Art, der lever under Bark, er sjelden overalt. 

Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn.) 

Xysticus r. L. Koch. 

Da Kjønsorganerne er de bedste Karakterer for Arterne 
indenfor denne Slægt, er det meget vanskeligt at bestemme 
de fleste Arter, naar man ikke har kjønsmodne Individer 
for sig. 

Conspectus specierum. 
Mares. 
A. Cephalothorax ante leviter curvatus, quod tumuli, oculos 
laterales gerentes, vix prominent: 

1. Bulbus genitalis processibiis pronis duobus munitus, 
quorum posterior longns, subacutus, medius ei in 
basi propinquus, calcari anteriore subbasali acuto 
præditus, processum posteriorem præteriens (aut sub- 
attingens) X. luctator L. Koch. 



371 



2. Bulbus genitalis processibus pronis destitutus (teste 

Thoreil) \. robustus (Hahn) E. S. 

B. Cephalothorax ante truncatus, quod tumuli, oculos late- 
rales gerentes, manifesto prominent: 
I. Bulbus genitalis processibus pronis duobus munitus: 

a. Processus bulbi genitalis sibi in basi contigui (aut 
subcontigui): 

1. Processus bulbi longi , paralleli, curvati. 
acuti ; tibia I ordinibus inferioribus duobus 
aculeorum senorum aut septenorum munita . . 
V. bifasciatus C. L. Koch. 

2. Processus bulbi divergentes, longi. curvati, ob- 
tusi, quorum apices sese petunt non autem at- 
tingunt; processus posterior medio paullo major, 
pedi humano similis . . . \. Kochii Thor. 

b. Processus bulbi in basi manifesto separat!: 

1. Processus medius posteriore multo minor: 
(I.. Processus bulbi divergentes; posterior medio 
triplo longior. leviter curvatus, sensim 
acuminatus, potius extrorsum directus, me- 
dius extrorsum directus -\. erralicus Blackw. 
[i. (Processus introrsum directi, convergentes; 
posterior medio duplo longior, in apice satis 

subito acuminatus, peracutus 

X. obscurus CoUett). 

2. Processus medius posteriore major: 

n. Processus posterior a margine exteriore bull)i 
vix latius quam a margine inferiore recedens: 

* Processus oblique prorsum directi: me- 
dius fortiter curvatus X. lateralis Hahn. 

** Processus verticales: medius in apice 
leviter curvatus .... X. ulmi Hahn. 
f'i. Processus posterior raargini interior! Itulbi 
perpiopin(|Uus : medius T-formis: 

* Pars basalis processus medii longa; ramus 
exterior ramo inferiore multo brevior . . 
1. cristalns Ol. 



372 



** Pars basalis processus medii brevis; ra- 
mus exterior ramo interiore paullo brevier 

X pint Hahn. 

II. Bulbus genitalis processibus pronis destitutus : 

a. E margine interiore sinus apicalis bulbi genitalis 
exit processus marginalis, pone apicem (exteriorem) 
bulbi vix attingens ^): 

1. Processus interior partis tibialis exteriori sub- 
parallelus et eodem major, depressus, apice 
introrsum inclinato . . . X sahulosus Hahn. 

2. (Processus inferior partis tibialis porrectus, 
depressus, apicem versus leviter dilatatus, apice 
deorsum et introrsum inclinato (sec. Thorell) 
\. calcaratus Westr.) 

b, Bulbus genitalis in apice integer: e latere inte- 
riore bulbi exit processus longissimus et tenuissi- 
mus. marginen) bulbi sequens et partem dimidiam 
lateris exterioris attingens: 

1. Metatarsus 1 præter aculeos inferiores aculeis 
anterioribus munitus : processus partis tibialis 
inferior excavatus, truncatus, (juare apex semi- 
orbicularis apparet, exterior parti tarsali vix 
appressus, acutus . . . X kictuosus Blackw. 

2. Metatarsus I aculeis solum inferioribus munitus; 
a. Pars tarsalis et bulbus genitalis angusta; 

processus inferior partis tibialis truncatus, 
cujus anguli leviter producti-) X acerbus'Ylhox . 
/)'. Pars tarsalis orbicularis: processus inferior 
partis tibialis a basi longe bibrachiatus -) 
\. linealus Westr. 



'j X. calcaratus ir mig- ikke bekjendt: det er derfor muligt, at min 

('onspectus er vildledende for denne Arts Vedkommende, da Thorell. 

ikke udtrykkelig siger, at dens Bulbus genitalis har denne Bugt 

ved Enden. 
*) Da Hannerne af X. acerbus og X. lineatus ikke er mig bekjendte, 

er de benyttede i^haracterer udelukkende anforte jtaa mine For- 

gjængeres Autoritet. 



:M-) 



F (■ m i II æ. 

Hunnen til X. obscurus Collett kjendes ikke. Hunnen 
til X. calcaratus Westring og X. setosus Westr. er mig 
ubekjendt. 

A. Cephalothorax ante leviter curvatus, (juod tumuli. o<:ulos 
laterales gerentes, vix prominent: 

1. Cephalothorax vitta media diluta, triangulum obscu- 
rum includente notatus : cephalothorax et abdomen 
setis satis longis, gracilibus. baud densis, vestita: vulva 
perverse subcordata. ante rotunde truncata, magna, 
a rima genitali satis longe remota, carina media 
humili perlata divisa. paullo longiore quam latiore, 
lossulis lateralibus manifesto latiore. depressione 
media, pone aperta. prædita; tibia I ordinibus in- 
ferioribus duobus aculeorum quinorura aut senorum, 
metatarsus I præter ordines inferiores duos aculeo- 
rum senorum aut septenoriim ordine anteriore acule- 
orum quinque munita . . . \. ludator L. Koch. 

2. Vitta diluta media cephalothoraci deest: cephalothorax 
et abdomen setis brevibus robustis densis vestita; fossa 
vulvæ parva, pone aperta. costis elevatis lateraliter 
et ante limitata . . . A. robudus (Hahnj E. S. 

B. Cephalothorax ante truncatus, quod tumuli, oculos late- 
rales gerentes, manifesto prominent: 

I. Vulva septo medio non divisa : 

a. Fossa vulvæ a rima genitali spatio separata, quod 
æque longum est atque fossa vulvæ : 

1. Fossa vulvæ tubercula non præbet, orbicularis, 
in sulcum latum posteriorem producta; tibia 
1 ordinibus inferioribus duobus aculeorum usque 

ad senos aut septenos munita 

X. hifasciatus C. L. Koch. 

2. Fossa vulvæ tubercula posteriora obliqua fusca 
duo præbet X. nimi Hahn. 

b. Fossa vulvæ rimæ genitali contigua aut propinqua: 
1. Area oculorum mediorura æque longa atque 



374 



lata ; oculi ordinis secundi spatiis æqualibus 

separat! A. sabulosus Hahn. 

2, Area oculorum mediorum latior quam longior: 
a. Fossa vulvæ paullo latior quam longior, 
ante latior quam pone, ubi truncata non 
autem aperta est ; tubercula fusca oblonga 
submedia duo includit X. erraticus Blackw. 
ß. Fossa vulvæ paullo latior quam longior, 
suborbicularis, pone truncata et aperta, in 
sulcum latum neque profundura posterio- 
rem continuata: abdomen setis baud longis 
parce præditum , . X. luctuosus Blackw. 
;;, Fossa vulvæ paullo (X. acerbo) aut mani- 
festo (X. lineato) longior quam latior: 
* Abdomen setis gracilibus longis præ- 
ditum : 

t Tibia 1 ordinibus inferioribus duobus 
aculeorum quaternorum munita (quo- 
rum primi et quarti parvi): metatar- 
sus I ordinibus inferioribus duobus 
aculeorum quaternorum aut quinorum 
munitus ; area vulvæ ventre cetero 
manifesto altior, fossa in sulcum la- 
tum posteriorem continuata .... 

X. acerbus Thor. 

tt (Tibia I ordinibus inferioribus aculeo- 
rum binorum (teste Westring) munita 

\. setosus Westr.) 

'^* Abdomen setis longis non præditum, 
metatarsus I ordinibus inferioribus 
duobus aculeorum trinorum munitus ; 
area vulvæ ventre cetero vix altior . . 

X lineatus Westr. 

II. Vulva septo medio per longitudinem ducto divisa: 

a. Septum vulvæ humillimum, vix manifestum ; 
fossæ vulvæ suum quæque tuberculum posterius 
obliquum fuscum præbent . . X ulmi Hahn. 

b. Septum vulvæ subcordatæ, pone truncatæ, mani- 



375 



festum, pone sensini limnilius, partern solam an- 
teriorem vulvæ flividit . . . A. Kochii Thor. 
c. Septum totam vulvam dividit: 

1. Fossæ vulvæ suum quæque tuberculum magnum 

oblongum obli(|uum includunt 

A. lateralis Hahn. 

2. Fossæ vulvæ tubercula non præbent: 

a. (Fossæ vulvæ in depressiones leves poste- 
riores continuatæ : septum ante latum, 
pone angustum (teste Thorell) .... 

\. calcaratus Westr.) 

ß. Fossæ vulvæ pone manifesto iimitatæ: 

"^ Septum vulvæ ante latum, in medio 

angustius, deinde vix latius; pictura 

corporis plus minusve obsoleta . . . 

.-.,.... A. cristatus CI. 

** Septum vulvæ in medio sensim valde 

angustatum, pone fere æque latum at- 

que ante; pictura corporis satura . . 

X pini Hahn. 

1. Xtjsticus luctator L. Koch (Jahrb. d. k. k. gelehrt. 
Ges. Krakau XLI. 1870 ^) ); E. Simon (Arachnides de France 
T. n, p. 160). — Thomisus lanio Westr. (Ar. Suec, p. 412). 
— Xysticus impavidus Thor (Item, on Syn., p. 230); Han- 
sen (Zoo). Dan., p. (iS; Tb. IV, Fig 15). 

Som en god Character for denne Art nævner Simon, at 
der kun findes 1 Torn paa Kygsiden af Iste Laar; af de 
FJxemplarer, jeg har seet, er dette dog kun Tilfældet hos eet 
Exemplar ; de øvrige havde 3 '^). — Hannen kjønsmoden i 
Maj og Juni. 

Denne vor største Art af denne Slægt er taget spar- 
somt paa Sjælland : Charlottenlund og Danstruphegn (Cand. 
Schlick), samt Vemmetofte (Løvendal); i Resle Skov paa 

^) Denne Afhandling er mig ubekjendt. 

■^) Chyzer og Kulczinsky (Aran. Hung., ji. 112 1 synes at mene. at 

Hnnnen af X. luctator Sini. derfor er en anden Art. Dette kan 

jeg ikke bifalde. 



376 



Falster (Løvendal): hyppigst forekommer den paa Lolland: 
Frejlev, Roden Skov, Laurberg og Juellinge Dyrehave (Lø- 
vendal). 

Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Østerrig, Ungarn. 

2. Xysticus bifasciatus C. L. Koch (Die Arachniden T. IV, 
p. 59, Fig. 287) : Westr. (Ar. Suec, p. 414) ; Thor. Rem. 
on Syn. p. 234) : Simon (Arachnides de France. T. II, 
p. 173). 

Denne store Art forekommer temmelig almindeligt i 
alle Landsdele. Hannen kjønsmoden i Juni. 

Norge (indtil 70 -'). Sverige, Storbritannien, Frankrig, 
Tyskland, Ungarn. 

3. Xysticus Kochii Thor. (Rem. on Syn., p. 241) ; E. 
Simon (Arach. de France. T. II, p. 155). 

Temmelig almindelig i alle Landsdele. Kjønsmodne 
Hanner fra Slutningen af Maj. 

Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien : efter 
Simon : Spanien og Algier. 

4. Xysticus erraticus. Thomisus e. Blackw. (Researches 
in Zoology 1834, p. 408 og Spid. Gr. Brit. T. I, p. 71 ; 
Tb. IV, Fig. 40). — Xysticus e. Thor. (Rem. on Syn., p. 235); 
E. Simon (Arachn. de France T. II, p. 171). 

Sjelden. Kun lo Stykker ere tagne her i Landet, i 
Ruderhegn (W S.), den ene, en kjønsmoden Han, i Slut- 
ningen af Juni. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn 

{Xysticus obscurus Collett (Christiania Vidensk. Selsk. Forh. 
1876, No. 2, p. 9). 

Denne Art, hvoraf kun Hannen er kjendt, vides kun at 
være fundet i Norge ) 

5. Xysticus lateralis^) Thomisus 1. Hahn (Die Arachn. 
T. I. p. 40, Fig. 31). Xysticus 1. Thor. (Rem. on Syn., p. 



^) Th. lateralis C. L. Koch er efter (Thorell ogi Siinun en ganske 
anden Art, paa hvilken Simon har grundet Slægten Kuncinia (1. c, 
p. 254). Heri følges Simon al' Chyzer og Kulczinsky (1- c. pp. 
81 og 84). Men naar dette er rigtigt (og jeg tvivler ikke derom, 
skjendt jeg ikke kjender Runcinia lateralis Koch), maa vor Art 
kaldes X. lateralis Hahn og ikke X. lanio Koch. 



iii i 



232). - X. lanio p. p. C. L. Koch (Die Araehn. T. XII, 
p. 77, Figg. 1009); K. Simon (Araehn. de France. T. TI, 
p. IßO). 

Forekommer ret almindeligt i alle Landsdele. Hannen 
kjønsmoden i Maj — Juli. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

G. Xysticus ulmi. Thonnsus u. Hahn (Die Araehn. T. 
1, p. 38, Fig. 30). — Xysticus ii. Thor. (Kern. on Syn., p. 246): 
K. Simon (Araehn. de Franco. T. II, p. 167). 

Almindelig: forekommer i alle Landsdele, dog endnu 
ikke taget paa Bornholm. Hannen kjønsmoden i Maj og 
især i Juni : Hunnen trufiet med Æg i Juli. 

Norge, indtil 65": Sverige, Storbritannien, Frankrig» 
Tyskland, Ungarn. 

7. \yslicm cristalns. Araneus er. Clerck (Sv. Sp., p. 
136: PI. 6, Tb. 6). — Thomisus er. Westr. (Aran. Suec. 
p. 418) — Xysticus er. Thor. (Hem. on Syn., p. 424); F. 
Simon (Araehn. de France. T. 11, p. l()2j : Hansen (Zool. 
Dan., p. m: Tb. IV, Fig. 16). 

Meget almindelig i alle Landsdele. Hannen kjønsmo- 
den i Juni. 

Island (synes at være ret almindelig; eneste kjendte Art 
af denne Underorden), Færøerne, Norge, (almindelig indtil 
71 "). Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

8. , Xysticus pint. Thomisus p. Hahn (Die Araehn. T. I, 
p. 26, Fig. 23). — Xysticus p. Thor. (Rem. on Syn., p. 424); 
K. Simon (Araehn. de France. T. II, p. 164). — Thomisus 
einereus Westr. (Ar. Suec., p. 424). — Thomisus audax 
r.laekw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 70; Tb. IV, Fig. 39). 

Temmelig almindelig i alle Landsdele. Den kan let 
forveksles med forrige Art. Hannen er kjønsmoden i Juni 
og Juli. 

• Norge (indtil 70 °), Sverige, Storbritannien, Frankrig, 
Tyskland, Ungarn. 

9. Xysticus robustus. Thomisus r. Hahn (Die Araehn. 
T. 11, p. 50, Fig. 38). — ? Xysticus r. F. Simon (Araehn. 
de France. T. II, j». 195). —X. fueatus ? (Walck.) Thor. (Hem. 

•Ib 



378 



on Syn., p. 535). — X. fusens ^ (C. L. Koch) Thor. (Ibid. 
p. 538). 

Denne store Art er temmelig let kjendelig paa sin dystre 
Farve, hvor den hos Slægten Xysticus almindelige Tegning 
paa Legemets Kygside næsten er udvidsket. Om Artens 
Synonymi er jeg i Uvished: at (Hunnen af) vor Art er 
X. fucatus Thor., er sikkert — jeg skal derfor bemærke, at 
Hunnens Kjønsfelt ikke altid er blegt som angivet af Thorell, 
thi hos det ene af de to danske Exemplarer er det morke- 
bruunt; men Simons Beskrivelse af Hunnens Kjonsfelt hos 
hans X. robustus afviger saa meget fra vor Arts, at jeg 
anser det for meget tvivlsomt, om det er samme Art. Der- 
for maa jeg ogsaa udhæve, at jeg, der ikke kjender Hannen 
til vor Art, ikke tjør have nogen Mening om Simon har Ret 
i, at X. fuscus Thor. er Hannen til X. fucatus. Opstilling- 
en i Besteramelsestabellen er imidlertid udfort under denne 
Forudsætning. 

Kun to Stykker ere tagne her i Landet, paa Møen ; det 
ene af Cand. Ludvig Lund, det andet ved Høvbleg af Dr. 
C. Jørgensen. 

Sverige (sjelden), Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 
Ungarn, Italien (efter Thorell). 

(Xysticus setosus. Thomisus s. Westr. (Ar. Suec, p. 
431). — Xysticus s, Thor. (Kem. on Syn., p. 251). 

Denne lille — den angives at være paa Størrelse med 
Oxyptila brevipes — og, som det synes, noget tvivlsomme 
Art er hidtil kun fundet i Sverige.) 

10. Xysticus sabulosus. Thomisus s. Hahn (Die Arachn. 
T. I, p. 28, Fig. 24): Westr. (Ar. Suec, p. 430): Blackw. 
(Sp. Gr. Brit. T. I, p. 72: Tb. IV, Figg. 41). — Xysticus s. 
Thor. (Rem. on Syn., p. 249); ?]. Simon (Arachn. de France. 
T. II, p. 189). 

Denne idethele temmelig blege Art opholder sig, som 
dens Navn tyder paa, i sandede Egne : hidtil er den kun 
taget i Nærheden af Havet paa faa Steder : ved Tidsvilde 
paa Sjælland (Cand. Scklick): Syd for Hasle paa Bornholm 
(Dr. H. J. Hansen); ved Grenaa (W. S.). Hannen er truffen 



879 

kjønsmoden i September, men sandsynligvis foregaar Parrin- 
gen tidligt om Foraaret. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

{Xysticus calcaratns. Thomisus c. Westr. (Ar. Suec, p. 
420), — Xysticus c. Thor. (Kem. on Syn., p. 242). — ? ? 
Th. audax Westr. (Ar. Suec, p 422). 

Denne Art vides kun at være taget i Sverige.) 

11. Xysticus luctuosus. Thomisus 1. Blackw. Sp. Gr. 
Brit. T. i, p. 78: Tb. IV, Fig. 45). — Xysticus 1. Thor, 
(Rem. on Syn., p. 243); E Simon (Arachn. de France. T. 
II, p. 184). — (^: Thomisus audax Westr. (Ar. Suec, p. 422). 

Hidtil kun taget faa Steder her i Landet: Sjælland i 
Hornbæk Plantage og Ulkerup Skov ved Nykjøbing (Gros- 
serer Budde-Lund); paa Lolland ved Maribo (Cand. Schlick 
og Lovendal): i Vestfyen ved Brænderup (Dr. H. J. Hansen); 
i Jylland ved Horsens (Dr. H. J. Hansen) og Skanderborg 
(VV. S.). — Kjønsmodne Hanner i Juni. 

12. Xysticus acerbus. Thor. (Rem. on Syn., p. 237): 
E. Simon (Arachn. de France. T. 11, p. 186). 

Sjelden: Møen (Cand. L. Lund); Skove ved Juul Sø 
og Himmelbjerget (Dr. H. J. Hansen). Kjønsmodne Indivi- 
der ere ikke tagne her i Landet. 

Frankrig, Sydtyskland, Ungarn, Italien (synes at være 
almindelig). 

13. Xysticus lineatus. Thomisus 1. Westr. (Ar. Suec, p. 
428). — Xysticus 1. E. Simon (Arachn. de France. T. II, p. 182). 

Sjelden, kun eet Stykke er taget i Omegnen af Kan- 
il(M-s (Dr. H. J. Hansen). 
Sverige, Frankrig. 

Oxyptila Simon. 
De danske Arter af denne Slægt udmærker sig ved at 
have kølleformede Børster idetmindste langs lianden af Cly- 
peus. Det er gjennemgaaende smaa Dyr, der opholder sig 
paa Jorden. — Da de Heste af dem ingenlunde ere lette at 
bestemme, har jeg ikke turdet medtage andre Arter i Be- 
stemmelsestabellerne end dem, jeg kjender. 

25* 



380 



Conspectus specier um. 

Mares. 

A. Pars patellaris palporum processu apicali dorsuali ex- 
teriore, magno, compresso, leviter curvato. — Pars tibi- 
alis processibus duobus prædita, exteriore terete, recto, 
obtuso, parti tarsal! satis appresso, et inferiore subprono, 
obtuse (vix dilatato). Bulbus genitalis processu unico, 
subcentrali munitus, cujus mucro apicem processus 
inferioris partis tibialis petit . . . O. nigrita Tbor. 

B. Pars patellaris in dorso apicali vix exteriore cornuta . 
O. scabricula Westr. 

C. Pars patellaris mutica: 

T. Pars tibialis præter processus apicales processu ex- 
teriore medio (v. laterali) instructa: 

a. Processus exterior partis tibialis magnus, robustus, 
compressus, pronus, intra concavus, oblique trun- 
catus. Processus apicalis inferior, deorsum et 
antrorsum directus et extrorsum curvatus, in dis- 
culum apicalem dilatatus. Bulbus genitalis pro- 
cessibus duobus instructiis, in l)asi confluent ibus, 
curvatis, quorum anterior depressus acutus et 

posterior minor in apice incisus 

. 0. scabricula Westr. 

b. Processus exterior partis tibialis medius fuscus, 
compressus, extrorsum directus, procurvus, ante 
concavus, oblique acuminatus. Processus apicales 
subpallidi, exterior dorsualis parti tarsali oppres- 
sus; inferiores exterior in apice inæqualiter in- 
cisus et interior sursum et introrsum curvatus. 
Bulbus genitalis processu basali nigro satis magno 
præditus, intra et ante quem carina, late sulcata 
adest O. horticola C. L. Koch. 

II. Pars tibialis processu exteriore laterali destituta, 

processibus tantum apicalibus instructa: 

a. Processus apicales partis tibialis duo: exterior 

superior totus pronus, acutus; inferior brevis, 

robustus. Bulbus genitalis processibus inferiori- 

bus destitutus (sec. Simon) . . O. Blackwallii Simon. 



381 



b. Processus apicales partis tibialis tres: exterior- 
superior et inferiores exterior minor et interior 
magnus: 

1. Pars apicalis processus exterioris superioris, 
in medio subito angustati, recta, parti tarsali 
appressa; processus inferiores exterior parvus 
obtusus et interior antrorsum et deorsum di- 
rectus, introrsum leviter curvatus. Bulbus ge- 
nitalis carinis transversis duabus præditus, 
quarum posterior (submedia) introrsum acumi- 
nata et anterior emarginata O. trux Dlackw. 

2. Pars apicalis processus exterioris superioris, 
in medio subito angustate prona: 

a. Pars apicalis dicta arcuata; processus in- 
ferior interior antrorsum et deorsum direc- 
tus, extrorsum curvatus. Bulbus genitalis 
muticus . . . O. praticola C. L. Koch. 
ß. Pars apicalis processus exterioris superioris 
subrecta; processus inferior interior bifidus. 
Bulbus genitalis processibus inferioribus ro- 
bustis duobus, sibi propinquis, instructus 

O. brevipes Hahn. 

F e ni i n æ. 
Cephalothorax cristas grar.orum, setas robustas clavatas 
gerentium, radiatim per longitudinem ductis præditus . 

O. scabricula Westr. 

Granula cephalothoracis eodem niodo disposita levia: 
a. Fossa vulvæ insignis, septo medio in fossulas duas 
divisa: sternum stria media et maculis marginalibus 
nigris notat um: 

1. Oculi posteriores parte proxima posteriore cepha- 
lothoracis altius positi ; maculæ nigræ sterni 
in ipso margine contiuentes . . O. brevipes Hahn. 

2. Oculi posteriores parte proxima posteriore cepha- 
lothoracis humilius positi ; fossulæ vulvæ singula 

tubercula magna includunt . , 

0. praticola C. L. Koch. 



382 



b. Area vulvæ fossam manifestam (nisi planissimam) 
non præbet; sternum testaceiira, plerumque unicolor: 

1. Aculei dorsuales femoris I et tibiarum clavati . 
O. Blackwallii Simon. 

2. Aculei dorsuales l'emoris I acuti; tibiæ in dorso 
muticæ: 

a. Tubercula nigra, post loveolas duas vulvæ 
posita, a rima genital! longe remota .... 

O. trux Blackw. 

/>'. Tubercula nigra satis magna, post foveolas duas 
vulvæ posita, rimæ genitali subcontigua . . 

0. horticola C. L. Koch. 

T denne Bestemmelsestabel har jeg ikke turdet benytte 
Antallet af Tornene paa Benene, da disse Characterer ikke 
have forekommet mig tilstrækkeligt constante. 

1. OxijptUa nigrita. Xysticus n. Thorell. (K. Svenska 
Vetensk. Akad. Handl. Bd. XIII. Nr. 5. 1875, p. 140). — 
Oxyptila n. E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 238). 

Meget sjelden, uagtet Arten er beskrevet efter et Dansk 
Exemplar. Hidtil er kun eet Stykke, en Han, Thorells Ori- 
ginalexemplar, taget her i Landet, paa Møen, af Cand. L. 
Lund. — Efter Simon forekommer den paa Sandbund og i 
Naaleskove. Efter Simon er Hunnen kjendelig ved at mangle 
Torne paa alle Laarene, medens Abdomen er forsynet med 
stærke sorte kølleformede Haar paa Siderne og bagtil. 

Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

2. Oxyptila scabricula. Thomisus se. Westring (1851 
og Aran. Suec, p. 441). — Xysticus se. Thor. (Rem. on 
Syn., p. 257). — Oxyptila se. E. Simon (Arachn. de France. 
T. II, p. 229). 

Denne let kjendelige Art forekommer ved Strandbredder 
i Sandet. Kjønsmodne Hanner ere tagne i Maj og Juli. 

Amager (Cand. Schlick); Graaryg paa Møen (Prof. 
Schiødte); Fanø (Grosserer Budde-Lund). 

Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

3. Oxyptila Blackwallii^. Simon (Arachnides de France. 
T. IL, p. 231). — Thomisus claveatus Blackw. (Sp. Gr. 



383 



Brit. T. I, p. 87: Tb. IV Figg. 52). — Xysticus cl. Thor. 
(Kern. on Syn., p. 257). 

Meget sjelden. Kun eet Exemplar, en kjønsmoden Hun, 
er taget her i Landet, paa Møen, af Cand. L. Lund. 

Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

4. Oxyptila tnix. Thomisus tr. Blackw. (1846 og Sp. 
Gr. Brit. T. I, p. 84; Tb. IV, Fig. 50). — Oxyptila tr. 
E. Sinnon (Arachnides de France. T. II, p. 234). — Tho- 
misus brevipes Westr. c? (Aran. Suec, p. 438). — Xysticus 
Westringii Thor. (Rem. on Syn., p. 569). 

Forekommer nogenlunde spredt i alle Landsdele. Han- 
nen er kjønsmoden i Juni til August. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, 
Folen (efter Simon). 

5. Oxyptila horticola. Xysticus h. C. L. Koch (Die 
Arachniden IV, p. 74, Figg. 296—297): Thor. (Kern. on 
Syn., p. 252). — Thomisus h. Westr. (Aran. Suec, p. 436). 
— Oxyptila h. E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 
215). — Thomisus versutus Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. I., p. 
83; Tb. IV, Figg. 49). 

Denne, vor største Art af denne Slægt, er taget spar- 
somt i de fleste Landsdele. Hannen er kjønsmoden i 
August. 

Sjælland: Geel Skov, Egebæksvang og Hornbæk Plan- 
tage (Grosserer Budde-Lund); Bornholm, ved Hammeren 
(Budde-Lund) og Hammershuus (Dr. Hansen); Møen (L. 
Lund); Jylland: Onsild (Bankdirecteur O. Jacobsen). 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

var. O. alomaria ? (Panzer) Thoreli (Hem. on Syn., 
p. 253). 

1 Teglstrup Hegn har Cand. Schlick taget en voksen 
Hun, som forekummer mig at svare fuldstændigt til Thoreils 
Xysticus atomarius. Er min Bestemmelse riglig, da fore- 
kommer den mig kun at være en Varietet af O. horlicola. 
Den er noget større end de andre kjønsmodne Hunner af 
denne Art; dens Bryst er prydet med sorte Pletter. 



384 



(3. Oxyptila praticola. Xysticus pr. C. L. Koch (Die 
Arachniden IV, p. 77, Figg. 300—301); Thor. (Kem. on 8yn., 
p. 426). — Oxyptila pr. E. Simon (Arachnides de France. 
T. II, p. 222). — Thomisus brevipes $ Westr. (Aran. 
Suec, p. 438). 

Forekommer ret almindeligt i alle Landsdele. Kjons- 
modne Hanner trælles fra Maj til Juli. 

Norge (de sydligste Dele) Sverige, Storbritannien, Frank- 
rig, Tyskland, Ungarn. 

7. Oxyptila brevipes. Thomisus br. Hahn (Die Arach- 
niden. T. I, p. 30, Fig. 25). Xysticus br. Thor. (Kern, on 
Syn., p. 570). — Oxyptila br. F. Simon (Arachnides de 
France. T. II, p. 232). 

Ikke sjelden paa Sjælland; den er desuden taget en 
enkelt Gang paa Møen (Dr. H. J. Hansen) og i Koden Skov 
paa Lolland (Løvendal). Kjensmodne Hanner er tagne i 
April. 

Sverige, Frankrig, Tyskland. 



Diæa Thor. 

1. Diæa dorsata. Aranea d. Fabr. (Entomol. syst. T. 
II, p. 412). — Thomisus d. Westr. (Ar. Suec, p. 434). — 
Diæa d. E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 248); 
Hansen (Zool. Dan., p. 07; Tb. IV, Fig. 14). — Thomisus 
tloricolens (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. I, p. 70; Tb. 
IV, Figg. 44). 

Denne let kjendelige Art er ret almindelig her i Lan- 
det. Hannen er truffen kjønsmoden i Juni og Juli. 

Norge (sparsom, indtil 00**) Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 



{JPistius Simon.) 

{Pistius trimcaius. Pistius tr. (Pali.) E. Simon (Arach- 
nides de France. T. II, p. 258). — Xysticus horridus (Fabr.) 



385 



C. I.. Koch (Die Anulmiileii IV., p, 49, Fi^'. 280). — Tho- 
misus horr. Westr. (Aran. Siiec, p. 444). 

Denne ret store Art er let kjendelig, bl. a. ved sin 
bagtil afskaarne Bagkrop. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, 
Italien.) 



ORB IT EL A RI Æ. Hjulspindere. 
De til denne Afdeling hørende Dyr spinde et vidniasket, 
oftest lodretstillet Fangnæt, som er kredsformet. Dog udgør 
Nættet hos Hyptiotes kun en Del af en Cirkel. Hunnerne 
og de ikke kjønsmodne Hanner have en tyk Bagkrop, hvor- 
for de have en slæbende Gang paa Jorden; de kjønsmodne 
Hanner derimod, som ikke spinde noget Fangnæt og som 
have kraftige Been og en temmelig slank Bagkrop, bevæge 
sig med temmelig stor Lethed. Nogle Arter, saaledes Kors- 
edderkoppen , opholde sig i Midten af Nættet med Hovedet 
nedad og udstrakte Been : de fleste Arter danne en lille 
klokke- eller kugledannet Bolig af Silke, som skjult af et 
Blad eller sammenspundne Græsstraa, sidder tæt ved Ud- 
kanten af Nættet, med hvis Centrum den er forbundet ved 
en Silkestræng, som tjener til at underrette Dyret om An- 
komsten af et Bytte i Nættet. Det er klart nok, at en 
Edderkop, der opholder sig i Midten af sit Næt, er mere 
udsat for Angreb af andre Rovdyr: jeg har saaledes engang 
seet en af vore almindelige Gedehamse (ikke Vespa crabro) 
llyve lige midt ind i Nættet af en Epeira diademata med 
saa stor Voldsomhed, at den ikke blot gik tværs igjennem 
Nættet, men ogsaa førte Edderkoppen med sig, som den 
saa fortærede. Saadanne Edderkopper sætte derfor ogsaa 
ofte ved en øjeblikkeligt truende Fare, saaledes naar man 
stikker efter den med en Stok, Nættet i en stærk vandret 
Bevægelse, hvorved det bliver vanskeligt at træffe den. Denne 
Fremgangsmaade, der formentligt er almindeligt bekjendt, 
har jeg derimod aldrig seet anvendt af en Edderkop, der 
spinder en Klokke udenfor Nættet. Mindre Insecter, der 



386 



ere blevne hængende i Nættet, angriber Edderkoppen uden 
videre Forsigtighedsregel; men er det større og kraftige In- 
secter, som Biller, der ere blevne hængende i Nættet, stiller 
Edderkoppen sig med Forkroppen mod Byttet og bøjer 
Spidsen af Bagkroppen med Spindevorterne henimod det; 
den drejer derpaa Byttet rundt i Nættet med sine lange 
Forbeen, idet den udskyder et bredt Bindsel af Traade fra 
sine Spindevorter, saa at Byttet efter nogle faa Omdrejninger 
er indhyllet ligesom i en Spændetrøje, og først nu angriber 
Edderkoppen det værgeløse Bytte med sine Giftkroge. In- 
secter med Giftbraad angriber den derimod ikke; ja den 
hjælper dem endog ofte med at udfrie dem af Nættet. 

I de senere Aar er der ikke faa Forfattere, som hovedsage- 
ligt give sig af med biologiske Iagttagelser. Dette er i og for 
sig meget rosværdigt: men det vilde rigtignok være meget 
ønskeligt, om man ved disse Iagttagelser lidt mere vilde 
betænke, f. Ex. at Experimenterne foretages med Væs- 
ner, der ikke blot ere begavede med Forstand og formaa 
at gjøre Erfaringer, men ogsaa eventuelt ere undergivne 
sjælelige Aftecter, som Frygt, Vrede, Sorg, men til andre 
Tider kunne udvise mærkelig Sorgløshed. Thi uden dette 
kunne saadanne Iagttagelser kun have ringe Værdi. I et 
Arbejde over Kondylopodernes Synsevne er Plateau^) kom- 
met til det Resultat, at alle Araneer see slet, og for dem, 
der spinde Fangnæt, erklærer han, p. 35: -elles ont une vue 
detestable ä toutes les distances: elles ne constatent la pre- 
sence et la direction de la proie qu"aux vibrations de leur 
filet.« W. Wagner-), der citerer denne Udtalelse af Pla- 
teau, tilføjer, p. 194: »Les experiences, jointes å la derniére 
conclusion de Plateau, ne permettent aucun doute du fait 
(lue les araignoes ne distinguent pas la forme des objets. 
Ni les Attidæ, ni les Lycosidæ ne sont douées de cette fa- 
culté, comme le constatent aussi mes propres observations«. 

^) Plateau, F.: Kecherches expérimentale^! sur la vision chez les 

Arthropodes. II. Bruxelles. 1887. 
*) Wagner, W. : L'industrie des Araneina (Méiii. de l'Acad. Imix 

d. sei. de St.-Petersbourg, 7 Sér. T. XLII, No. 11. 1894). 



387 



Men disse Forfaltere mene dog,- at Ja<(tedderkopperne og 
Springedderkopperne have et bedre — eller maaske correctere: 
mindre slet — Syn end de nætspindende Former, og heri 
maa jeg erklære mig fuldstændigt enig med dem : og det 
maatte jeg gjore, om jeg saa aldrig havde set en eneste af 
(lem levende: thi Jagtedderkopperne og Springedderkopperne 
have meget store Bjne (skjøndt de ikke ere Natdyr). Men: 
allerede (3 Aar inden Plateau fremsatte sine Iagttagelser og 
13 inden Wagner publicerede sine, meddelte Cambridge 
(Dorset Spiders, v. II, p. 241) folgende lille Iagttagelse over 
den vistnok baado i Nord- og Mellemeuropa almindeligste 
Hjulspinder, Meta segmentata, hvis Væv hælder under en 
Vinkel med det lodrette Plan: »In the centre of the snare 
is a vacant space where the spider sits with its legs extended 
forwards and backwards, dropping as if dead on the least 
disturbance. T have more than once seen one drop in this 
way, not from fear, but upon an insect which it had espied 
on the ground a little way below it, ascending again quickly 
with its prize, by means of the lines drawn from its spin- 
ners in the descent". Denne Iagttagelse er imidlertid saa 
simpel, at jeg ikke kan see, hvorledes man kan komme 
udenom den eller med Rette mene, at hos Meta segmentata 
»La vue est évidemment detestable å toutes les distances«^). 
— Som tidligere omtalt under Jagtedderkopperne, bærer 
endeel af disses Hunner Æggesækken fasthæftet til Spinde- 
vorterne. Forfølger man et saadant Dyr, løber det natur- 
ligviis afsted efter yderste Evne. Fanger man det, tager 
Æggesækken fra det og sætter det ned paa Jorden, lober 
det ikke sin Vej som før. Det ændser ikke længere Faren 
for sit eget Liv, thi kun ved ublidt at pulle til det kan 
man faae det til at løbe nogle faa Skridt. Paa det Sted, 
hvor det sidder, drejer det sig i forskjellige Retninger, eller 
gaar tøvende frem og tilbage, øjensynligt spejdende efter 
Æggesækken. Thi finder det den, fæster det den igjen til 
Spindevorterne og iler skyndsomst afsted. Naar Dyret bliver 



^) Pliitoau, p. 31, netop om <letto Dyr. 



388 



borøvet sin Æggesæk, kan det, ialtfald en kort Tid, hænde, 
at det sidder aldeles ubevægeligt. Man kan da lægge Ægge- 
sækken et lille Stykke, f. Ex. en Tomme, lige foran det, uden 
at det ændser den. Og naar det saa gaar tøvende frem 
paa kryds og tværs, skeer det meget ofte, at det kan gaa 
forbi Æggesækken i en ganske ringe Afstand: men kommer 
det til at røre ved den, opdager det den øjeblikkeligt. Man 
skulde synes, at Dyrets hele Adfærd under disse Omstæn- 
digheder viser, 1) at den ved at miste sin Æggesæk, den 
eneste Gjenstand, som den har kjær, tillige »mister Sands 
og Samling«, og 2) at hos Edderkopperne — ligesom hos 
Mennesket — er Følelsen den paalideligste, den, om jeg maa 
sige, meest personlige Sands. Men for en »biologisk Iagt- 
tager« (Plateau, p. 21) er den Omstændighed, at Dyret kan 
gaa lige forbi Æggesækken uden at se den, et Vidnesbyrd 
om, at det ikke kan se ordentligt — under normale For- 
hold. Man kunde ligesaa godt erklære, at en Sule har et 
slet Syn — og for den Sags Skyld ogsaa, at den ikke kan 
føle — fordi den, naar den er kommet saa langt ind paa 
Land, at den ikke kan se Havet, da sætter sig ned paa 
Jorden, ja lader sig tage af Ens Hænder uden at røre sig 
eller gjøre Forsøg paa at værge sig med sit stærke og spidse 
Næb. Og dog er Sulen en af de skarpest seende Skab- 
ninger, der existerer. Af den Omstændighed, at en Spring- 
edderkop, vel at mærke paa et fuldstændigt aabent Terrain, 
ikke bereder sig til at springe løs paa en Flue, der vel at 
mærke kan flyve, førend den er i 2 Ctm.s (Epiblemum sce- 
nicum) eller i 1 Ctm.s Afstand (Marptusa muscosa) fra den, 
drager Plateau den Slutning, at den ikke før da tydeligt 
kan se, at den har en Flue for sig. I hvilken Afstand 
kan da vel en Tiger tydeligt se en Hjort? At Edderkop- 
perne se slet, mener Plateau (f. Ex. p. ol) bl. a. godtgjort 
derved, at de let lade sig narre af »des imitations grossi- 
eres«. Et normalt Menneske har dog et ganske godt Syn; 
men mon det ikke hænder temmelig hyppigt, at endogsaa 
Homo sapiens lader sig »tromper par des imitations gros- 
siéres«? Dette er jo da mange Gange hændt Videnskabs- 



389 



mænd, der dog pleje at betragte sig som homines sapien- 
tissimi. 

Hos Slægten Tetragnatlia er Hannen udstyret med mæg- 
tige Giftkroge, og da den tillige er nok saa stor som Hunnen, 
nærmer den sig denne uden Frygtsomhed, ja den kan niesten 
siges at tiltvinge sig Parringen. Hos de øvrige Former, 
hvor Hannen tilmed hyppigt er betydeligt mindre ^) end 
Hunnen, nærmer den sig kun med den største Forsigtighed 
til denne, og hvergang Parringen er fuldført, styrter den sig 
hovedkulds afsted, for igjen at forsøge en ny Parring, om 
Hunnen skulde vise sig villig dertil. Ikke desto mindre 
bliver Hannen ofte fortæret af Hunnen. Det er dog ikke 
hos alle Arter, at Hunnen viser sig saa bidsk overfor Hannen. 
Idetmindste Hannen af nogle Arter, saaledes Epeira cornuta 
og E. quadrata, bærer sig ad paa en ganske fiffig Maade, 
idet den indlogerer sig i Klokken hos Hunnen, inden denne 
er kjonsmoden og sandsynligvis derfor endnu ikke tiltroer sig 
Styrke nok til at angribe Hannen, hvis Selskab den derfor 
nødtvungen taaler og hvis Tilbøjelighed den selvfølgeligt er 
villig til at imødekomme, naar den efter det næste (og sidste) 
Hudskifte har naaetKjønsmodenhed^), Man finder ogsaakjøns- 

') Hos de fremmede Slægter Nephila og Argiope er Størrelsesfcr- 
skjclleii mellem Kjennene meget vidt dreven. Hos Nephlia plumipes 
Latr. fra Vestindien er Hunnen 29 og Hannen 7 Mm. lang, ja lios 
Argiope Uriinnichii Scop, fra Middelhavslandene og Mellemeuropa 
er Hunnen 21 Mm. og Hannen 3,5 Mm. lang. 

-) Sec njBrmere herom i Entomol. Tidsskr. Stockholm. Bd. 1. 1880, 
p. 171 — 174. 1 sin Beretning om Videnskabens Fremskridt skrev 
Ph. 15ertkau (Arch. f. Nat. 1881. Bd. 11, p. .W) om denne min 
lille Afhandling, at de deri indeholdte Bemærkninger »nur ,be- 
kannte Dinge betreffen «. Dette er en meget væsentlig Indvending 
mod min lille Afhandling. Thi uagtet jeg hverken dengang var 
eller nu er nogen boglærd Mand, er det selvfølgeligt mildest talt 
uheldigt at publicere Iagttagelser, der ere velkjendte i Forvejen. 
Og at jeg ikke dengang var vidende om, at Iagttagelsen varkjendt, 
vilde være en lidet tilstrækkelig Undskyldning. Bertkaus Udtalelse 
har jeg ikke glemt i de siden da forlobne tyve Aar; men jeg har 
aldrig, hverken i den ældre eller den nyere Literatur, set nogen 
Angivelse derom. Jeg antager derfor, at Bertkau's Udtaldsr blot 



390 



modne Hunner i Klokke sammen med en Han; om denne 
nu altid har indlogeret sig hos Hunnen, inden denne blev 
kjønsmoden, bliver et Spørgsmaal for sig, som jeg ikke kan 
besvare. Sandsynligviis er det dog ikke Tilfældet. Saameget 
er ialfald vist, at der gives Arter, der ikke spinde nogen 
Klokke, men hvor dog Hannen og Hunnen leve fredeligt 
sammen. Dette er saaledes Tilfældet med vor vistnok al- 
mindeligste Edderkop, Meta segmentata, af hvilken Art jeg 
engang har seet en Han og en Hun, tete a tete, spise af 
den samme Flue. 

Maaden, hvorpaa Hannen nærmer sig til Hunnen, er 
ikke eens. Jeg har saaledes engang set Hannen af P^peira 
diademata gjøre det paa den Maade, at den fra Nættets Om- 
kreds gik vandret ind i det, idet den efterhaanden tilintet- 
gjorde den Del af Nættet, som laa under dens vandrette 
Operationslinie, og den firede sig ned i en Traad, hver Gang 
Hunnen løb hen imod den. — Hos Zilla X-notata har jeg 
mange Gange iagttaget Parringen, der foregaar i Tusmørket 
(og muligvis om Natten) i August Maaned. Ved at sætte 
Nættet i Bevægelse paa en ejendommelig sittrende Maade 
indbyder Hannen Hunnen til Parringen, og hvis Hunnen er 
tilbøjelig hertil, kommer den Hannen noget imøde, men 
tillige (om jeg ikke skulde huske fejl, thi det er nu over 
tredive Aar siden jeg iagttog det) indbyder den Hannen ved 
at ryste Nættet paa en lignende Maade. (Hver Gang Hannen 



beroer paa. at han ikke, eller dog ikke ordentligt, har læst min 
Afhandling, skjondt den var skrevet paa Fransk. At Bertkaii ialt- 
fald undertiden tog sin Opgave paa denne noget overlegne Maade, 
er nemlig sikkert: min Undersøgelse over Bygningen af Gonylep- 
tiderne (Naturhist. Tidsskr. 3 R. Bd. XII) læste han saaledes 
ikke; thi han vilde ellers ikke i et lidt senere Arbejde have op- 
stillet to Slægter paa Characterer, som jeg havde paavist var 
noget for de ikke voksne Dyr ejendommeligt. Og da Bertkan ikke 
refererede Resultatet af min forst nævnte lille Afhandling, er dette 
temmelig sandsynligt Grunden til, at dens Indhold er blevet ube- 
kjendt for andre Forfattere. Thi hvem skulde have Lyst til at 
læse Arbejder, som ^nur bekannte Dinge betreffen«? 



391 



har fuldbyrdet Parringen, styrter den hovedkulds u<l af Nættet 
ior lidt efter at begynde det samme Spil forfra.) 

Det er en vel bekjendt Sag, at 2det Par Beens Skinne- 
heen hos mange P]peirider har en ejendommelig Form og 
Tornbevæbning hos Hannerne. Men der er endnu en F^jen- 
domraelighed, hvorved dette Par Beens Laar er udmærket 
hos Hannerne af adskillige Slægter af Epeiriderne, idet det 
nemlig paa Rygsiden er forsynet med en fremtrædende, hyp- 
pigt lidt s-formet svungen. Liste, der fra Grunden strækker 
sig et Stykke udad paa Laaret. Af de heri Ilandet fore- 
kommende Slægter er det Tilfældet hos Epeira, Cyrtophora 
og Cercidia^); men hos Zilla, Meta og Tetragnatha mangler 
denne Liste -). At den har systematisk Værdi, kan der da 
ikke være Tvivl om. Men desuden har den sandsynligviis 
ogsaa functionel Betydning. Det er mig egentligt imod at 
fremsætte en blot Formodning om et Organs Betydning. 
Naar jeg alligevel har bestemt mig til at gjere dette nu, er 
det fordi jeg gjerne vil henlede Andres Opmærksomhed der- 
paa: thi om min Formodning er rigtig, vil kunne afgjøres 
ved opmærksom Iagttagelse af de Hanners Bevægelser, der 
ere forsynede med denne Liste. Og jeg har uheldigviis ikke 
Otium til at kunne gjøre det selv. Jeg formoder nemlig, 
at denne Liste er et Stridulationsorgan, ganske vist af aller- 
simpleste Slags. Det, som har bragt mig paa denne Tanke, 
er den Omstændighed, at Laaret, naar denne Liste findes, kan 
lægges an mod den nederste laterale Deel af Cephalothorax, 
hvilket derimod ikke er Tilfældet, naar Listen mangler. 
Siden Westring henledte Opmærksomheden derpaa'^), er 
det en vel bekjendt Sag, at der hos Hannerne af forskjellige 
Araneer — hos danske Former hidtil kun kjendt indenfor 
Theridierne — findes vel udviklede Stridulationsorganer. hvor 

V) Af Slægten Singa har jeg ikke havt nogen kjensmoden Han. Efter 
dens systematiske Stilling maa det antages, at den har denne Liste. 

*) Den mangler ligeledes hos de store exotiske Former Argiope, Ne- 
phila og Nephilengys. 

-) 1 Naturhist. Tldsskr. d U.i Bd. IV. ISi;!. p. •J4ii-3r)a og 2 \i. 
Bd. II. 1847, p. 342. 



392 



den egentlige Stridulationsflade viser det ogsaa hos Insecter 
og Insectlarver forekommende Udstyr af fine tætstaaende 
parallele ophøjede Striber. Slige regelmæssigt stillede Striber 
har jeg ikke kunnet finde paa den Deel af Cephalothorax, 
imod hvilken den omtalte Liste paa 2det Laar kan lægges 
an hos de paa Tale vierende Epeiride-Slægter. Men heraf 
at drage den Slutning, at der her ikke kan være Tale om 
et Stridulationsorgan, er — som Følgende vil vise — ikke 
god Logik. 

I en »Thierstimmenii betitlet Hog, der udkom i 1874 i 
Freiburg im Breisgau, omhandler H. Landois de Maader, 
hvorpaa Insecterne formentlig frembringer Lyde. Hvad han 
siger om de egentlige Stridulationsorganer, er der Intet at 
indvende mod ^), naar undtages, at han — der er »Professor 
der Zoologie« — ikke synes at have nogen synderlig Kjend- 
skab til Literaturen udover den, som indeholdes i Lærebøger. 
Angaaende Træbukkene refererer han, p. 1)7, de (i Lærebøger 
givne) heelt eller halvt urigtige Angivelser om, hvilke Le- 
gemsdele disse Dyr benytte til at frembringe Lydene med, 
og siger »so sind die bisherigen Angaben darüber doch so 
ungenau, dass es uns durchaus nothwendig erschien, auch 
hier das Mikroskop zur Aufhellung der Sachlage zu be- 
nutzen.« — uden at vide, at den dog ikke heelt ubekjendte 
Zoolog J. C. S Chi ød te 11 Aar tidligere-) — og for den 
Sags Skyld allerede i 1844 Westring^) — fuldkomment 
rigtigt havde fremstillet Forholdet hos disse Dyr. Da nu 
Landois — meget rigtigt — fandt, at Prionus coriaceus og 
de med den beslægtede Former mangle StridulationsHaden 

^) At det han fortæller om "Stenimebaandene" i Spiraclerno hos Ci- 
caderne (og om disses »Resonansapparat") hos Biller, Hymeno- 
pterer, Dipterer og andre Insecter, er baseret paa Uvidenhed i de 
simpleste fysiske og anatomiske Forhold, har jeg tidligere gjort 
opmærksom paa (»Forelebig Meddelelse om Spiraclerne hos Insec- 
terne«, p. 63—77). 

*) Danmarks Cerambyces (Naturhist. Tidsskr. 3 R. Dd. Jl. 18(J4, 
p. 483—577). 

•'j 1 Naturhist. Tidsskr. 2 II. l!d. J. ji. GI. 



393 



paa Forenden af Mesonotum, og da han aldrig havde hørt 
dem frembringe nogen Tone, siger han, at Grunden hertil 
ligger i, at Toneapparatet mangler. Ug han tilfejer saa: 
»Es nimmt mich Wunder^), dass Kirby und Spence, sich 
stützend auf Rösel, diesen Bockkäfer fPrionus cor.] neben 
Clytus-) besonders unter den tönenden namhaft gemacht 
haben." Kirby's og Spence's Gjengivelse af hvad Kösel 
havde sagt er ganske vist ikke nøjagtig'''). Men naar man, 
som Landois, ikke har efterseet Stedet hos Rösel, vilde det 
maaskee være uforsigtigt saa aldeles at forkaste hans (for- 
modede) udsagn: thi Kösel er vel bekjendt som en paa- 
lidelig Forfatter. Men Forsigtighed og Genialitet følges jo 
ikke altid ad *). Den første Prionus coriaceus, jeg fangede 
efter at have læst Landois' Bog, frembragte imidlertid meget 
kraftige Lyde ved at stryge Bagbenenes Laar hurtigt langs- 
med Dækvingerne. Men den Deel af disse, langsmed hvilken 
Laarene stryges, viser ingen anden Structur end den øvrige Del 
af Dækvingerne; begge Dele ere chagrinerede. 

Men Prionus coriaceus er et stort og kraftigt Dyr med 
et stærkt Hudskelet og derfor ere de Lyde, som den frem- 
bringer paa den nævnte Maade, meget lette at høre: derimod 
ere de paa Tale værende Epeiride-Hanner for sraaae og 
deres Hudskelet for svagt til, at man med Udbytte vilde 



^) Paa Dansk lyder saadant endnu bedre, nemlig »hoiTesco referens« 
(Vidensk. 8elsk. Skr. Matli.-nat. ('lasse. 6te Række. Bd. I, 
p. 76, Note 1). 

-I Clytus har jeg aldrig undersogt; efter Scliiodte har dm Stridnla- 
tionsorgan paa Mesonotum. 

•'') Kirby og Spence (den tydske Oversættelse) l>d. 11, p. 4o8: »Darum 
heisst der sogenannte Gerber (Prionus coriaceus) in Deutschland 
Geiger (Rösel ebend. [II. 2 Cl. 5j .5])." Men paa dette Sted siger 
Rösel om Træbukkene i Almindelighed (men ikke særligt om 
Prionus): »so werden dieselben, wie an einigen andern Orten, so 
auch allhier in Nürnberg, Geiger genennet «. Og under Prionus og 
Clytus, de eneste Træbukke, der behandles i dette Hæfte, taler 
Rösel slet ikke om de af dem frembragte Lyde. 

^) Om Prionini siger Schiødte (1. c, p. hOß): »Mesonotum mutum». 
Dette er aldeles ikke genialt, blot — rigtigt. 

2G 



394 



kunne stryge 2det Par Beens Laar langsmed det nederste 
Parti af Cephalothorax. Jeg er endogsaa tilbøjelig til at 
antage, at hvis de virkeligt paa denne Maade frembringe en 
Lyd, da vil denne være for svag til at kunne opfattes af et 
menneskeligt øre. Om den omtalte Liste paa 2det Par 
Laar ogsaa virkeligt benyttes af Dyret til at frembringe 
Lyd med, vil man imidlertid kunne afgjøre ved en opmærk- 
som Iagttagelse af Hannen, naar den gjor Tilnærmelse til 
Hunnen. 

De, der have hørt afdøde Professor Schiødtes Forelæs- 
ninger, have neppe glemt, at han fortalte, at Edderkopper 
kunne passere fra et fast Sted til et andet ved at danne 
en lille Boldt af en Traad, som de saa lade et Vindpust føre 
afsted, idet Traaden spindes længere. Først iaar har jeg 
ved velvillig Meddelelse af Hr. Overlærer Mortensen i Silke- 
borg faaet at vide, at Iagttagelsen heraf er gjort af nu- 
værende Museumsforstander Tröstrup i Herning, da han 
som Dreng vogtede Faar i Heden ved sin Faders Gaard i 
Timring Sogn. Han undrede sig over, hvorledes nogle 
»Korsedderkopper« (jeg maa antage, at det har været Ep. 
cornuta) kunde bære sig ad med at faa spundet deres Væv 
mellem Vidiebuskene over »Ahle« -Bækken, der her er et Par 
Alen bred Naar han om Morgenen kom til dette Sted, rev 
han Vævene itu for at se, hvorledes Dyrene bare sig ad med 
at komme over Vandet. Længe mislykkedes det for ham, 
da Edderkopperne ventede til Natten for at spinde. Tilslut 
lykkedes det ham dog. Fortællingen derom vil jeg give 
med hans egne Ord i et Brev, som han har været saa vel- 
villig at skrive til mig derom: »Endelig en Dag — en Efter- 
middag — saa jeg en af Edderkopperne, som løb fra Gren 
til Gren, som om den havde vigtige Ting isinde, og jeg gav 
nøje Agt paa den. Den gik saa op paa den øverste Ende 
af en Gren og vendte Hovedet mod Vinden, hævede Bag- 
kroppen lidt i Vejret og begyndte at udtrække sin Traad, 
idet den tog Traaden med det bageste Par Ben, skiftevis 
med hvert af disse to Ben, tilnærmelsesvis ligesom et Men- 



395 



neske »ringer« et T«jr eller et Stykke Reb sammen. Da 
den saa havde faaet en ikke saa lille »Kingning«, rakte den 
det ene Ben i Vejret eller dog frit ud, og Vinden førte saa 
den lette Tot Spind over Bækken, idet Edderkoppen blev 
ved at spinde, eftersom Vinden trak paa Traaden. Flere 
Gange kunde jeg se, at den gav et Ryk i Traaden, rimelig- 
vis for at prøve, om den var fæstnet paa den anden Side 
af Bækken; men da den mærkede, at dette ikke var Til- 
fældet, spandt den videre, indtil den tilsidst ved gentagen 
Prøve raærkede, at Totten var fæstnet paa den anden Side. 
Den vendte sig da om og tog ved Traaden med begge sine 
forreste Ben og gav sig til at rykke i Traaden, rimeligvis 
for at prøve, om den var fæstnet sikkert nok til at den 
kunde bære, og da den skønnede dette, fæstnede den en 
Traad endnu til Grenen og gik saa over, idet der saa blev 
en Traad mere, og da den kom over, gjorde den den ny Traad 
fast og rettede endel ved Totten for at gjøre den endnu 
mere fast, og saa lavede den derefter de andre Krydstraade, 
som ere Grundlaget for Fangehjulet, og derefter Kreds- 
traadene i Hjulet.« 

Conspectus familiarum. 
Cribrellum et calamistrum (feminis et adolescentibus) ad- 

sunt Uloboroidæ. 

Cribrellum et calamistrum desunt Epeiroidæ. 

Uloboroidæ Thor. 
Den eneste danske Slægt af denne Familie er: 

Hyptiotes Thor. 

(Uptiotes Walck., Mithras C. L. Koch.) 
Hos denne meget mærkelige Slægt er Forkroppen lige- 
saa bred som den er lang. Øjnene sidde langt tilbage fra 
Forkroppens Forrand; den forreste Række er stærkt fremad- 
bøjet og den bageste, meget bredere, temmelig stærkt til- 
bagebøjet, saa at begge Rækkernes Midterøjne næsten komme 

20* 



39(! 



til at ligge i samme Linie. Den forreste Kække Øjne ere 
meget smaa, den bageste meget store. Hannen har ikke 
nogen Liste paa Rygsiden af 2det Laar: dens Parrings- 
redskaber ere meget store. Nættet er, efter Thorell, lodret, 
men udgjør kun en Circelsector paa omtrent 45 " og en 
Fods Kadius. Dyret bygger sig ikke nogen Bolig, men 
hænger ved en Traad (tæt ind til en Kvist), hvis Fortsæt- 
telse udgjør den øverste Rand af Nættet, men i temmelig 
stor Afstand fra dettes Centrum. Sit Bytte indhyller den i 
Spind. 

Den eneste i Europa forekommende Art af denne 
Slægt er: 

1. Htjptiotes paradoxtis. Mithras p. C. L. Koch (Her- 
rich-Schäfer: Deutschlands Insecten. 1834 Hft. 123, og 
Die Arachniden. T. XII, p. 94, Figg. 1023—1024); Thor. 
(Ofv. af Vetensk. Akad. Förh. Stockholm. T. XV, 1858, 
p. 191); Westr. (Aran. Suec, p. 88). — Hyptiotes p. Thor. 
(Rem. on Syn., p. 43); Simon (Arachnides de France, T. I, 
p. 173: Tb. III, Figg. 2—3). — Mithras undulatus C. L. 
Koch (Die Arachniden, T. XII, p. 96, Fig. 1025). 

Sjelden: den er hidtil kun taget paa Sjælland: Geel 
Skov og Ruderhegn (Cand. Schlick) samt Grib Skov, ved 
Kildeporthuus (Cand. mag. C. With). Dyrene ere kjønsmodne i 
den senere Sommer, efter Thorell fra Juni til September. 

Sverige (kun taget ved Stockholm), Storbritannien (meget 
sjelden), Frankrig (temmelig sjelden), Tydskland, Ungarn. 

Mpeiroidæ, 

Conspe"ctus generum. 

k. Maxillæ breves, non aut paullo longiores quam latiores: 
I. Oculi posteriores laterales a posterioribus mediis multo 
longius separati quam medii a sese: 
a. Fes I ceteris longior: 

1. Urdo posterior oculorum rectus aut subrectus . 
Epeira Walck. 



397 



2. Ordo posterior ociilorum manifesto recurvus: 
«. Ociili laterales satis late disjunct!; abdomen 
pone conice productum . Ctjrtophora Simon. 
ß. Ociili laterales vix disjuncti . Singa C. L. Koch, 
b. Pes IV ceteris iongior; abdomen ante breviter co- 
nice productum, cephalothoraci prominens . . . 

, . . . Cercidia Thor. 

IL Oculi posteriores laterales a posterioribus mediis non 
aut vix latius separati quam medii a sese; ordo po- 
sterior oculoruni subrectus . . . Zilla C. L. Koch. 

B. Maxillae manifesto longiores quam latiores; ordo anterior 
oculorum manifesto recurvus: oculi laterales vix dis- 
juncti Meta C. L. Koch. 

C. Maxillæ duplo (ultraque) longiores quam latiores; 
ordo anterior oculorum subrectus; oculi laterales dis- 
juncti Tetragnatha Latr. 

Kpeira Walckenaer. 

Hannen har en fremtrædende Liste fortil paa Rygsiden 
af 2det Laars Grund, Hunnen en kortere eller længere bag- 
udrettet «Clavus«, Krog, der udspringer fra den forreste Deel 
af Kjønsfeltet. 

Conspectus specier um. 
M åres. 
A. Oculi medii trapezium ante latius formant: 
I. Tibia II manifesto crassior quam tibia 1 : 

a. Oculi medii anteriores majores quam medii po- 
steriores: 

1. Coxæ I processu apicali adunco, II conico 
basali inferioribus munitæ: 
n. Abdomen ante manifesto bituberculatum : 

(* Processus coxales parvi 

Ep. iSonhnnnni Thor.) 

'^* Processus coxales magni 

Ep. angulata Cl. 



398 



ß. Abdomen ante rotiindatum aut vix bitu- 
berculatum: processus apicalis bulbi geni- 
talis satis gracilis, vix curvatus .... 

Ep. diademata Cl. 

}'. Abdomen ante rotundatum : processus api- 
calis bulbi genitalis robustus, manifesto 

curvatus Ep. marmorea Cl. 

2. Coxæ I et II infra muticæ . . Ep. quadrata Cl. 

b. Oculi medii anteriores vix minores quam oculi 

posteriores: tibia II recta; coxæ muticæ . . . 

Ep. Redii Scop. 

II. Tibia II recta, non aut vix crassior (juam I: 

a. Tibia I cephalothorace longior: 

1. (Palporum pars tibialis introrsum valde dila- 
tata, in processum bispinosum producta . . 
Ep. silvicultrix C. L. Koch.) 

2. Palporum pars tibialis intra vix dilatata: 

<i. Processus exterior bulbi genitalis brevis, 
integer Ep. umbratica Cl. 

/-;. Processus exterior bulbi genitalis longus, 
bifidus Ep. sclopetaria Cl. 

b. Tibia cephalothorace manifesto brevior: 

1. Maxilla mutica: 

a. Processus exterior bulbi genitalis longus, 
breviter et anguste bifidus . Ep. cornuta Cl. 

ß. Processus exterior bulbi genitalis brevior, per- 
late usque ad basin bisulcus . Ep. patagiata Cl. 

2. Maxilla processulo exteriore apicali munita . . 
Ep. alsine Walck. 

III. Tibia II recta, tenuior (juam I . Ep. triguttata Fabr. 
B. Oculi medii aream rectangulam formant: 
I. Tibia II crassior quam tibia I ^): 

a. Oculi anteriores medii a lateralibus vix longius 
quam inter se separati : abdomen ante rotundatum ^) 
Ep. ceropegia Walck. 



*) Hannen af Ep. ceropegia er mig ubekjendt; Charactererne for den 
ere opforte paa Simons Autoritet. 



3911 



b. Ocali anteriores medii a lateralibus manifesto lon- 
gius quam inter se separati : abdomen ante bituber- 
culatiim : 

1. Area ociiloriim mediorum verticalis .... 
Ep. omoeda Thor. 

2. Area oculonim mediorum declivis 

Ep. dromedaria Walck. 

II. Tibia II recta, non crassior quam tibia 1: 

a. Tibia et patella I eonjunctæ breviores quam me- 
tatarsus et tarsus I conjuncti: oculi anteriores 
spatiis subæqualibus separati: area oculorum me- 
diorum longior quam latior . Ep. acalypha Walci<. 

b. Tibia et patella I eonjunctæ longiores quam me- 
tatarsus et ^arsus T conjuncti: oculi anteriores 
medii a lateralibus manifesto latius quam inter se 
separati : 

1. Cephalothorax vittis fuscis lateralibus latis 
singulis et media angusta notatus .... 
Ep. adinnta Walck. 

2. Cephalothorax vittis fuscis lateralibus latis 
singulis notatus . . . . Ep. cucurbitina CI. 

3. Cephalothorax vittis fuscis destitutus: 

a. Femur IV aculeis inferioribus vix ultra 

medium munitum . . Ep. alpica L. Koch. 

, />. Femur IV aculeis inferioribus usque ad api- 

cem munitum (teste Thorell) 

Ep. Westringii Thorell. 

F (' 111 i 11 ;i' . 

Oculi medii trapezium ante latius formant: 
I. Cephalothorax pallidus. vittis fuscis lateralibus singulis 
et media notatus: 
a. Abdomen ante manifesto bituberculatum: 

1. (Oculi anteriores medii a lateralibus paullo 
longius ([uam inter se separati: sternum fuscum 
unicolor: venter post apparatum genitalem 
lævis Ep. Nordmanni Thor.) 



400 



2. Oculi anteriores raedii a lateralibus manifesto 
(fere duplo) longius quam inter se separati ; ster- 
num fuscum vitta flava notatum : venter post 
apparatum orønitalem tuberculis duobus præ- 
ditus, clavum longum excipientibus .... 
Ep. angulata Cl. 

b. Abdomen ante leviter bituberculatum : venter post 
apparatum genitalem lævis . Ep. diademata CL 

c. Abdomen ante rotundatum : 

1. Altitude clypei diametro oculorum anteriorum 
mediorum non major . . Ep. marmorea Cl. 

2. Altitudo clypei diametro oculorum anteriorum 
mediorum fere duplo major . . Ep. qnadrata CL 

IL Cephalothorax unicolor (sæpe fuscescens) : 

a. Oculi medii anteriores manifesto majores quam 
medii posteriores: 

1. Area oculorum mediorum æque lataatque alta: 
a. Clavus verticalis: coxæ pallidæ . . . . 

Ep. silvieuUrix C. L. Koch.) 

/;. Clavus retroversus: coxæ fuscæ . . . . 
Ep. umbratica CL 

2. Area oculorum mediorum altior quam latior: 
«. Aculei pedum omnes nigri . Ep. cormita CL 
ß. Aculei pedum alteri testacei, alteri nigri: 

* Tibia 1 cephalothorace paullo longior . 

Ep. sclopetaria CL 

** Tibia 1 cephalothorace manifesto brevior 
Ep. patagiata CL 

b. Oculi raedii anteriores vix minores quam medii 
posteriores : 

1. Clavus longus, arcuatus, leviter depressus, vulvæ 
longe prominens .... Ep. alsine Walck. 

2. Clavus brevis, perdepressus, marginem poste- 
riorem vulvæ non attingens . Ep. Redii Scop. 

c. Oculi medii anteriores manifesto minores quam 
medii posteriores; clavus longus, lateraliter valde 
arcuatus, in apice dilatatus . Ep. triguttata Fabr. 



401 

R. Oculi medii aream rectangulam formant: 

I. Abdomen ante manifesto bituberculatum: 

a. Area oculorum mediorum verticalis, æque lata at- 
que alta Ep. omoeda Thor. 

b. Area oculorum mediorum declivis, altior (|uam 
latior Ep- dromedaria Walek. 

II. Abdomen ante rotundatum: 

a. Oculi anteriores medii a lateralibus paiillo longius 
quam inter se separati'): 

1. Cephalothorax striis nigris longitudinalibus 
tribus ornatus . . . . Ep. acalypha Walck. 

2. (Cephalothorax unicolor . Ep. ceropegia Walck.) 

b. Oculi anteriores medii a lateralibus manifesto lon- 
gius quam inter se separati: 

1. (Venter vitta longitudinal! media lutea or- 
natus Ep. ceropegia Walck.) 

2. Venter vitta media dilutiore non ornatus: 

a. Metatarsus I manifesto longior quam ti- 
bial; cephalothorax striis fuscis tribus no- 

tatus Ep. adianta Walck. 

ß. Metatarsus I tibiæ I longitudine subæqualis : 
* Venter vitta lata viridi ornatus . . . 

Ep. cucurbilina CI. 

** Venter br unneus, maculis quattuor notatus: 
t Maculæ dictæ manifestæ; femur IV 
aculeis inferioribus vix ultra medium 
munitum . . Ep. alpica L. Koch. 
ft Maculæ dictæ leves: femur IV acu- 
leis usque ad apicem munitum . . 
Ep. We.stringii Thor. 

(Epeira JSordmanni Thor. (Hem. on Syn., p. 4 (St Ijj; 
K. Simon (Arachnides de France. T. I, p. 55). — Ep. angu- 
lata p. p. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XI, Figg. S94— 95). 

Denne Art vil uden synderlig Vanskelighed kunne ad- 

') Hos ikke ikIvoxih' Dvr af Ej), ccrojtegia. 



402 



skilles fra efterfølgende Art ved de i Tabellen anførte Cha- 
racterer. Den er endnu ikke fundet her i Landet, 

Norge (ikke sjelden), Sverige, Finland, Tyskland, Belgien, 
Ungarn.) 

1. Epeira angulata. — Araneus a. Cl. (Sv. Sp., p. 22; 
PI. 1, Tb. 1). — Epeira a. Westr. (Aran. Suec, p. 23): 
Thor. (Rem. on Syn., p. 3); E.Simon (Arachnides de France. 
T. I, p. 52); p. p. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XI, p. 77, 
Figg. 892—93). 

Kjønsmodne Individer træffes i Juni og Juli; Ungerne 
udklækkes samme Sommer. 

Fundet sparsomt, paa Lolland : i Roden Skov (Kobber- 
stikker Løvendal) og Merrits Skov (Cand. Schlick): i Jyl- 
land: Silkeborg (Direktør Jacobsen), Himmelbjerget (Dr. 
H. J. Hansen) og Lindum Skove ved Tjele (Lø- 
vendal). 

Norge (indtil 65 ", mindre hyppig), Sverige, Storbritan- 
nien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Krim (efter Menge), 
Italien, Africa (Algier. Dr. Meinert). 

2. Epeira diadematn. Araneus d. Cl. (Sv. Sp., p. 25; 
PI. 1, Tb. 4). — Epeira d. Westr. (Aran. Suec, p. 26); 
Thor. (Rem. on Syn., p. 8); E. Simon (Arachnides de France, 
T. I, p. 72): Hansen (Zool.'^Dan., p. 17; Tb. I, Figg. 31). — 
Aranea diadema L. (Syst. nat. Edit. 10. T. I, p. 619). — 
Epeira d. Blackw. (Spid. Gr. Brit. II, p. 358: PL XXVI, 
Figg. 258). 

Let kjendelig paa sit af hvide Pletter bestaaende Ryg- 
kors. Parringen foregaar i August og September. Almin- 
delig overalt i Haver, Lunde og Skove. 

Island, Norge (almindelig, indtil Nordkap), Sverige, Stor- 
britannien, Frankrig. Tyskland, Ungarn, Krim (efter Menge). 

3. Epeira marmorea. Araneus m. Cl. (Sv. Sp., p. 29: 
PI. 1, Tb. 2). — Epeira m. Westr. (Aran. Suec, p. 29); 
Thor. (Rem. on Syn., p. 9); E.Simon (Arachnides de France. 
T. I, p. 76). — Araneus pyramidatus Cl. (Sv. Sp., p. 34: 
PI. 1, Tb. 8). — Ep. p. Westr. (p. 28). — Ep. scalaris 



40:5 



(Panz.) Blaokw. (Spid. Gr. Brit. T. II, p. 331: Tb. XXIV, 
Figg. 240). 

Forekommer i to Varieteter, Ep. marmorea, med mindre 
mørkt Baand paa Abdomens Kyg, og Ep. pyramidata. hvor 
det sorte Rygbaand er indskrænket til Abdomens bageste 
Del. Den sidste Varietet synes at være hyppigst her i Landet. 
— Kjønsmodne Hanner fra Juli— September. Directeur 0. 
Jacobsen har engang taget en kjønsmoden, sandsynligvis 
overvintret, Hun i Slutningen af Maj. Den er, noget spar- 
somt, fundet i alle Landsdele. 

Norge (almindelig, indtil 70 O), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

4. Epeira quadrata. Araneus qu. Cl. (Sv. Sp., p. 27: 
PL 1, Tb. oj. — Epeira qu. Westr. (Aran. Suec, p. 30): 
Thor. (Rem. on Syn., p. 13): Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. IL 
p. 324: Tb. XXIII, Figg. 236): E. Simon (Arachnides de 
France. T. I, p. 80): Hansen (Zool. Dan., p. 18: Tb. I, 
Fig. 32). 

Almindelig udbredt paa Enge. Kjønsmodne Hanner 
fra Midten af August. 

Grønland (sparsom), Norge (almindelig, indtil 70"), 
Sverige, Frankrig. Tyskland, Storbritannien, Ungarn. 

{Epeira silvicultrix C. L. Koch (Die Arachniden. T. XI, 
p. 131, Figg. 932—33): Thor. (Rem. on Syn., p. 51()): 
E. Simon (Arachnides de France. T. I, p. 98). 

Denne Art, som er betydelig mindre end den efterføl- 
gende, er endnu ikke fundet her i Landet. 

Norge (indtil 02 "). Tyskland, Frankrig (Korsika).) 

5. Epeira umbratica. Araneus u. Cl. (Sv. Sp., p. 31: 
PI. 1, Tb. 7). — Ep. u. Westr. (Aran. Suec, p. 31): Blackw. 
(Spid. Gr. Brit. II, p. 333: PI. XXIV, Figg. 241): Thor. 
(Rem. on Syn., p. 14); E. Simon (Arachnides de France. 
T. L p. 100): Hansen (Zool. Dan., p. 19: Tb. I, Fig. 33). 

Sporadisk, men ofte i stort AntaL i Skove, især saa- 
danne, som ere rige paa gamle Træer, da den paa Grund af 
sin flade Form helst har sin Bolig under Barkflager: dog 



404 



forekommer den ogsaa i Huse, Kjønsraodne Hanner i Juli 
og August. 

Norge (hyppig, indtil 70 ^), Sverige, Storbritannien, Frank- 
rig, Tyskland, Ungarn, Italien. 

6. Epeira cornula. Araneus c. Cl. (Sv. Sp., p. 39; PI. 1, 
Tb. 2). — Epeira c. Westr. (Aran. Suec, p. 34): Thor. 
(Rem. on Syn., p. 15): E. Simon (Arachnides de France. 
T. I, p. 108). — Ep. apoclisa (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. 
Brit. II, p. 325: Tb. XXIII, Figg. 237). 

Hannen af denne Art kan temmelig let forvexles med 
Hannen af Ep. sclopetaria. 

Forekommer meget almindeligt paa fugtige Enge, ja 
spinder endogsaa ofte sit Xæt mellem Siv og Kør over 
Vandet i Damme og Søer. Hyppigst findes kjønsmodne 
Hanner i Juli og August, paa hvilken Tid jeg har truffet 
Han og — oftest umoden — Hun i samme Klokke. Baade 
kjønsmodne og umodne Individer overvintre. 

Grønland,. Island, Norge (almindelig, indtil 70 "), Sverige, 
Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 

7. Epeira sclopetaria. Araneus se. Cl. (Sv. Sp., p. 43: 
PI. 2, Tb. 3). — Epeira se. Westr. (p. 33); Thor. (Kem. on 
Syn., p. 15); E. Simon (Arachnides de France, T. I, p. 103); 
Hansen (Zool. Dan., p. 19; Tb. I, Fig. 34). — Ep. serieata 
(Cl.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 328: Tb. XXIII, Figg. 238). 

Hunnen af denne Art kan forveksles med Ep. patagiata. 

Ret almindelig især i Nærheden af Huse: ogsaa af 
denne Art overvintrer der kjønsmodne Individer. 

Island, Norge (i den sydlige Del af Landet, sparsom), 
Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

8. Epeira patagiata. Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 38 
PI. 1, Tb. 10). — Epeira p. Westr. (Aran. Suec., p. 36) 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 329: Tb. XXIV, Figg. 239) 
Thor. (Rem. on Syn., p. 1()): E. Simon (Arachnides de France. 
T. I, p. 110). 

Almindelig i alle Landsdele. Kjønsmodne Hanner ere 
hyppigst fra Juli-September. Baade kjønsmodne og umodne 
Individer overvintre. 



405 



Labrador, Grönland. Island. Norge (almindelig indtil 
Nordkap), Sverige, Storbritannien, Frankrig. Tyskland, Un- 
garn, Spanien. 

9. Epeira alsine. (^^'al(•k.) Thor. (Rem. on Syn., p. 17): 
E. Simon (Arachnides de France. T. I, p. 78). — Ep. lutea 
(Koch) Westr. (Aran. Suec, p. 38); Blackw. (Sp. Gr. Brit. 
IT, p. 345; Tb. XXV, Figg. 249). 

Foruden ved de anførte Kjendetegn udmærker denne 
Art sig ved sin rødgule Farve. 

Sjelden. Kun to Exemplarer ere hidtil tagne her i 
Landet, begge af Dr. H. J. Hansen, det ene, en voksen Han, 
i Juli JVlaaned i Almindingen paa Bornholm, det andet, en 
voksen Hun. i August Maaned i en Skov ved Himmelbjerget. 

Norge (sjelden), Sverige, Storbritannien, Frankrig (sjelden), 
Tyskland (sjelden), Ungarn. 

10. Epeira Redii. Aranea R. Scop. (Entomol. Carniol., 
p. 394). — Ep. R. E. Simon (Arachnides de France. T. I, 
p. 30). — Ep. sollers (Walck.) Westr. (Aran. Suec, p. 41); 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 336; Tb. XXIV, Figg. 243): 
Thor. (Rem. on Syn., p. 18). 

Skjøndt denne Art ikke er sjelden her i Landet, er jeg 
ikke istand til at angive andre sikkre Localiteter for den 
end örholm Fælled (Cand. Schlick). 

Norge (sjelden), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tysk- 
land, Ungarn. Italien, sydøstlige Del af Centralafrica (efter 
Blackwall). 

11. Epeira iriguttata. Aranea tr. Fabr. (Syst. Ent. 
p. 436). — Epeira tr. E. Simon (Arachnides de France. T. I, 
p. 88); Thor. (K. Vet. Akad. Handl. T. XIII, No. 5. Stock- 
holm 1875, p. 11). — Ep. agalena (Walck.) Westr. (Aran. 
Suec, p. 53); Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 334: Tb. XXIV, 
Figg. 242). — Epeira Sturmii Hahn (Die Arachniden. T. I, 
p. 12, Fig. 8); E. Simon (op. cit. I, p. 86); Thor. (op. cit., 
p. 10—12). — Atea aurantiaca C. L. Koch (Die Arachniden. 
T. XI, p. 141, Fig. 940). 

Det er mig ikke muligt at anerkjende Ep. Sturmii Hahn, 
Simon, Thoreli for at være en forskjellig Art fra Ep. trigut- 



406 



tata Fabricius, Simon, Tliorell. — Thoreli finder saaledes en 
Forskjel i Bygningen af Hunnens Kjønsapparat: de laterale 
»Tubercler" ved Grunden af dette ere imidlertid altid for- 
enede ved deres Udspring, hvilket dog ikke let ses, naar 
Delene indtage deres sædvanlige Stilling saaledes at Tu- 
berclerne vende bagtil: men rettes (drejes) Delene fremefter, 
saa at Spidserne af Tuberclerne ere nedadrettede, viser det 
sig, at de ere forenede ved Grunden. — Den lange Clavus 
er altid bøjet til Siderne: men snart er den bøjet først til- 
højre, saa tilvenstre og saa tilhøjre og fremad (triguttata 
Thor. Simon) — snart er den bøjet først tilvenstre, 
saa tilhøjre og saa tilvenstre og fremad (Sturmii Simon) — 
og i begge Tilfælde kan den venstre Bugt snart være betydeligt 
større end de andre Dele (Sturmii Thorell, Simon), snart 
ikke. Clavus kan endeligt ogsaa, helt uafhængigt af sin Form, 
være mere eller mindre udvidet i Enden. — De bageste 
Midterøjne ere oftest adskilte ved en Afstand, der idetmindste 
er lig med deres Diameter: men selv hos saadanne Exem- 
plarer, som ellers kunde henregnes til Ep. triguttata Thorell, 
Simon, kan Afstanden være mindre end en Øjediameter. 

Jeg har kun havt een Han (med hele Palper): den 
syntes mig nærmest at svare til Ep. triguttata Simon. 

Temmelig hyppig; den er truffet i de fleste Landsdele. 
Kjønsmodne Individer træff'es allerede i Juni. 

Norge (indtil 02 •*), Sverige, England, Frankrig, Tysk- 
land, Østerrig, Ungarn, Rusland. 

12. Epeira omoeda Thorell (Rem. on Syn., p. 19); 
Simon (Arachnides de France. T. I, p. 66); Hansen (Zool. 
Dan., p. 20; Tb. I. Fig. 35). — Ep. bicornis Westr. (Aran. 
Suec. p. 44), 

Den kan let forveksles med efterfølgende Art; det til- 
føjes derfor, at de bageste Midterøjne ere kj endeligt større 
end de forreste. — Den opholder sig i Skove, spindende 
baade i Træer og Krat. Kjønsmodne Individer forekomme 
allerede i Juni; Ungerne udklækkes allerede samme Aar. 

Den er taget paa Sjælland: Strandvejen, Dyrehaven og 
Lysemose (Cand. Schlick) og under Bark, i Dyrehaven (Cand. 



407 



mag. C. With): Gribsø og Kagerup (Dr. Meinert); paa Lolland: 
Laurberg samt Koden og Frejlev Skove (Løvendal); i Jylland: 
Palsgaard (Løvendal); Skovene ved Juul Sø (Dr. H.J.Hansen). 

13. Epeira dromedaria. (Walck.) Westr. (Aran. Suec, 
p.47); Thor. (Rem. on Syn., p. 21) ; K. Simon (Arachnides de 
France. T. I, p. 62). 

Denne Art er kjendeligt mindre end den foregaaende. 
Ligesom den har Hannen en (næsten lige) Proces forneden 
i Enden af 1ste Hofte. Af Midterøjnene ere de forreste lidt 
mindre og videre adskilte end bageste. Her i Landet er 
kun eet Individ, en ganske ung Hun, nedbanket fra Eg, ved 
Hald, i Jylland, af Cand. mag. C. With. 

Sverige, Frankrig, Tyskland (efter Thorell), Ungarn, Ita- 
lien (hyppig, ialfald paa sine Steder). 

[Epeira ceropegia (Walck.) Westr. (Aran. Suec, p. 55); 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 347; Tb. XXV, Figg. 250); 
Thor. (Kern. on Syn., p. 24); E. Simon (Arachnides de 
France. T. I, p. 94). 

Denne temmelig store Art er let kjendelig paa en bred 
gul Midterstribe paa den bageste Del af Abdomens Under- 
side. (Som hos mange andre Edderkopper er den indbyrdes 
Stilling af Øjnene ikke ganske ens i Detaillerne hos yngre 
Dyr og hos voksne, af hvilken Grund jeg i Bestemmelses- 
tabellen har opført denne i Nordeuropa sjeldne Art to Gange). 

Norge (meget sjelden), Sverige (sjelden), Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Osterrig (efter Thorell), Ungarn.) 

14. Epeira acalypha (W^alck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. II. 
p. 341: Tb. XXV, Figg. 246): Thor. (Kem. on Syn., p. 454): 
E. Simon (Arachnides de France. T. I. p. 113). 

Denne smukke, lille Art kjendes let ved tre mørke, 
smalle Striber bagtil paa Abdomens Kygside. 

Sjelden. — Hidtil er der kun taget tre Exemplarer her 
i Landet, af hvilke Dr. H. J. Hansen har taget et, en voksen 
Hun, i Nordsjælland, i Juni Maaned. (I Frankrig træffes 
Hannen kjønsmoden i Maj). 

Norge (meget sjelden), Sverige (efter Thorell, sjelden), 



408 



Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien (hyppig, 
ialtfald paa sine Steder). 

15 Epeira adianta (Walck.) Westr. (Aran. Suec, p. 51); 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 348; Tb. XXV, Figg. 251); 
Thor. (Kern. on Syn., p. 23); E. Simon (Arachnides de 
France. T. I, p. 111). 

Denne temmelig lille Art er let kjendelig ved sin Farve- 
tegning: Forkroppen har en mørk Midterlinie og en lignende 
paa hver Side; Bagkroppens Ryg har et hvidt Længdebaand, 
indrammet af en sort rundtakket Linie paa hver Side. 
Hannen har en kraftig, let krummet Proces forneden i Enden 
af 1ste Hofte; Hunnens Clavus er kort, bred og fladt udhulet 
paa Underfladen. 

Forekommer, skjøndt noget sparsomt, i næsten alle 
Landsdele, fortrinsvis i sandede Egne. Det Sted, hvor den 
synes hyppigst, er Læsø, hvor Doctorerne H. J. Hansen og 
Chr. Jørgensen have taget den i temmelig stort Antal ; 
Exem piarerne herfra ere tillige noget mindre end fra andre 
Steder her i Landet. I 1881, som udmærkede sig ved sin 
strenge og lange Vinter, traf Dr. Hansen kun umodne Exem- 
plarer paa Læsø i Slutningen af Juli Maaned, medens Hannen 
ellers træffes kjensmoden fra Begyndelsen af Juli til ind i 
August. — Den spinder sit Næt tæt nede ved Jorden mellem 
Græs og Lyngbuske. 

Sverige, Storbritannien. Frankrig, Tyskland, Ungarn, 
Italien. 

16. Epeira cucurbitina. Araneus c. Cl. (Sv. Sp., p. 44; 
PI. 2, Tb. 4). — Epeira c. Westr. (Aran. Suec, p. 50); 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 342: Tb. XXV, Figg. 247); 
Thor. (Rem. on Syn., pp. 23 et 547 — 49); E. Simon (Arach- 
nides de France. T. I, p. 82). 

Abdomens Ryg er, som hos de to efterfølgende Arter, 
med hvilke den let kan forveksles, græsgrøn med sorte Prikker. 

Almindelig i Skove. Kjønsmodne Hanner træffes i 
Juni. 

Norge (indtil 65 ^), Sverige , Storbritannien, Frankrig, 
Tyskland, Ungarn, Italien. 



409 



17. Epeira alpica L, Koch (Zeitschr. d. Ferdinandeums 
1869, p. 173); Thor. (Kern, on Syn., p. 547—49): E. Simon 
(Arachnides de France. T. I, p. 85). * 

Ikke fuldt saa almindelig som foregaaende Art. Kjøns- 
modne Hanner træftes fra Juni til August. — Hannen har 
mørke Længdelinier paa Abdomens Kyg: den kjendes let 
ved Hjælp af sin Palpe: den store pladefbrmige Proces langs 
den ydre Side af Bulbus har en bred tværriflet Hand. 

Norge (sporadisk, indtil 65 "), Sverige, Frankrig, Tysk- 
land, østerrig (efter Thoreli), Ungarn. 

18. Epeira Westringii Thor.7(Rev. crit. Aran. Suecic. — 
Nova acta reg. soc. sei. Upsal. 3. Ser. T. 11, 1856, p. 106): 
Westr. (p. 49); Thor. (Rem. on Syn., pp. 22 et 547—49); 
L. Koch (loc. supra cit.). 

Det er kun med Forbehold, at jeg tør opføre denne i 
vor Fauna, da kun eet Exemplar, en voksen Hun, som 
Kobberstikker Løvendal tog ved Frijsenborg, har frem- 
budt de for denne Art ejendommelige Characterer og det 
saaledes, at jeg kun med Tvivl har kunnet bestemme den 
som denne Art, da den mangler de sorte Prikker paa Ab- 
domens Ryg. 

Norge, Sverige, Storbritannien Tyskland. 

€yrtophora E. Simon, Thoreli. 

Cyclosa Menge, E. Simon. 

Hannen har en svagt fremtrædende Liste fortil ved 
Grunden af 2det Laars Rygside; Hunnen har Clavus. — 
Efter Simon skal Hannen spinde Fangnæt. 

1 Nordeuropa kun een Art. 

1. Cyrtophora conica. Epeira c. (Pallas) Westr. (Aran. 
Suec, p. 40); Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 362; Tb. XXVII, 
Figg. 261). — Cyrtophora c. Thor. (Rem. on Syn., p. 18): 
Hansen (Zool. Dan., p. 22; Tb. 1, Fig. 37). - Cyclosa c. 
E. Simon (Arachnides de France. T. I, p. 38). 

Denne temmelig lille Art er, med sin bagtil keglefor- 
met forlængede Bagkrop og sin brogede (sort- og sølv- 
glindsende) Bagkrop, ikke til at forveksle med nogen anden 



410 



dansk Art. — Temmelig almindelig, fundet i alle Landsdele» 
i Skove, især paa Buske; Ingenieur Engelhart har truffet en 
i et Hus. KjønsAiodne Hanner i Juni. 

Norge (hyppig, indtil (35 "), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn, Krim (efter Menge). 

Singa C. L. Koch. 
De til denne Slægt hørende Arter ere de mindste af 
vore hjulspindende Edderkopper; selv den største af dem, 
S. hamata, er mindre end nogen af de til de andre Slægter 
hørende Arter. De spinde i Nærheden af Jorden, mellem 
lave Planter. — Clavus er ofte meget lille. Desværre kjender 
jeg ikke nogen fuldvoksen Han; udentvivl ville dog Hannerne 
kunne bestemmes efter følgende Liste. 

Conspectus feminarum. 

1. Femora D, IH, IV aculeis instructa: 

a. Oculi medii trapezium manifestum (ante latius) for- 
mant S. hamata Cl 

b. Oculi medii trapezium vix formant . . S. HeeriiUBhu 

2. Femora II, III, IV aculeis destituta: 

a. Cephalothorax unicolor . . . . S. pygmæa Sand 

b. Cephalothorax area media ampla alba notatus . . 
S. albovittata Westr 

1. Singa hamata. xAraneus h. Cl. (Sv. Sp., p. 51 
PL 3, Tb. 4). — Singa h. Thor. (Rem. on Syn., p. 28); 
E. Simon (Arachnides de France, T. I, p. 121); Hansen 
(Zool. Dan., p. 22: Tab. I; Fig. 38). — Singa melanoce- 
phala (C. L. Koch) Westr. (Aran. Suec, p. 61). — Epeira 
tubulosa Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 364. Tb. XXVII, 
Figg. 262). 

Ikke almindelig; den eneste sikkre Lokalitet for den er 
Frijsenborg, hvor Dr. H. J. Hansen har taget den i temme- 
lig stort Antal og hvor den efter ham var almindelig i 
Mosedrag i Toppen af Græsset. Efter Simon finder Æg- 



411 



lægningen Sted i Juni; efter Menge udklækkes Ungerne 
i Juli. 

Norge (sparsom, indtil 03 "), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

2. Singa Heerii. Epeira H. Hahn (Die Arachniden. 
T. I, p. 8, Fig. 5). — Singa H. Thor. (Rem. on Syn., p. 26, 
457, 515): E. Simon (Arachnides de France. T. I. p. 125). 

Kun taget eet Sted her i Landet, i Mængde, i Lyngby 
Mose, af Dr. H. J. Hansen og mig. 
Storbritannien, Frankrig, Tyskland. 

3. Sinya pygmæa. Theridium p. Sundevall ? (Veten- 
skaps Akad. Handlingar for 1829, p. 121). — Singa p. Thor. 
(Kem. on Syn., p. 26); E. Simon (Arachnides de Franco. 
T. I, p. 128). — S. Heerii Westr. (Aran. Suec, p. 57); 
Blackw. (Sp. Gr. Brit. Il, p. 366: Tb. XXVII, Figg. 264). 
— S. anthracina (Koch) Blackw. (1. c, p. 357; Tb. XXVII, 
Figg. 257). 

Sjelden. Kun eet Stykke, en voksen Hun, er taget her 
i Landet: i Kjøbenhavns Omegn af Dr. H. J. Hansen. 

Norge (sparsom, indtil ()0 "), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

4. Singa albovittatn. Westr. (1851 og Aran. Suec, p. 
59); Thor. (Rem. on Syn., p. 28); E. Simon (Arachnides de 
France. T. I, p. 126). — Epeira calva Blackw. (Sp. Gr. 
Brit. II. p. 365; Tb. XXVII, Figg. 263). 

Af sikkre Lokaliteter kan jeg kun opgive: Skove ved 
Himmelbjerget (Dr. H. J. Hansen) og Hasle (Bornholm; 
Samme). 

Norge (sparsom, indtil 61 "), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Cercidia Thor. 
Hannen har en Liste fortil ved Grunden af 2det Laars 
Rygside: Hunnen har en kort (.'lavus. 

1. Cercidia prominens. Westr. (1851 og Aran. Suec, 
p. 63). — Cerceis p. Menge (Sehr. d. naturf. Ges. Danzig. 
N. F. T. I. H. 3—4, p. 80). — Cercidia p. Thor. (Rem. on 

27* 



412 



Syn., p. 30); E, Simon (Arachnides de France. T. I, p. 134.) 
— Singa scutifera Westr. (Aran. Suec. p. 67). — Epeira 
bella (Meade) Blackw. (Sp. Gr. Brit. IL p. 343: Tb. XXV. 
Figg. 248). 

Denne Art er let kjendelig paa sin temmelig liaard- 
hiidede, tæt punkterede Bagkrop, som er indsnævret fortil 
og rager et Stykke ind over Forkroppen. Den spinder lavt 
nede ved Jorden; her i Landet er der truffet kjonsmodne 
Hanner baade i Juni og August; de i denne Maaned fundne 
tilhøre rimeligvis samme Aars Kuld. 

Den er fundet i Almindingen paa Bornholm (Dr. H. J. 
Hansen): ved Laurberg og i Roden og Frejlev Skove paa 
Lolland (Løvendal); i Jylland ved Silkeborg (Direktør O. 
Jacobsen) Frijsenborg og Vejle (det sidste Sted i temmelig 
stort Antal, Dr. H. J. Hansen). 

Norge (sjelden, ved Christiania), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

Zilla C. L. Koch. 
Hannen mangler Liste paa 2det Far Bens Laar; Hunnen 
har som Regel ikke Clavus. Dyret opholder sig i et Rør 
af Spind, der er anbragt over Nættet. 

Conspectus specierum. 
Mares. 

1. Palpi corpore longiores ^) . . . Z. atrica C. L. Koch 

2. Palpi cephalothorace breviores: 

a. Palporum pars tarsalis parte femorali brevior . . . 
Z. x-notata Cl. 

b. Palporum pars tarsalis percrassa et æque longa 
atque partes femoralis et patellaris et tibialis con- 
junctæ Z. Stroma Thor. 

F e m i n æ. 
1. Clavus vulvæ deest: 

a. Vulva membrana posteriore pallida instructa . . . 
Z. atrica C. L. Koch. 

^1 Umodne Hanner have temmelig' korte Palper. 



413 



b. Vulva membrana destituta. . . . . Z. x-notata Cl. 
2. Clavus longus, angustus, horizontalis, vulvæ longe pro- 
minens Z. Slrömii Thor. 

1. ZUltt atrica. Eucharia a. C. L. Koch (Die Arach- 
niden. T. XII, p. 103. Figg. 1030-31). — Zilla a. Westr. 
(Aran. Suec, p. 69); Thor. (Rem. on Syn., p. 31 & 34); 
E. Simon (Arachnides de France. T. I., p. 138). — Epeira 
calophylia (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 338; Tb. 
XXV, Figg. 245). 

Denne Art, hvis Hunner og umodne Hanner ^) temmelig 
let kan forvexles med efterfølgende, er temmelig almindelig 
her i Landet; den opholder sig mest i det Frie. Kjøns- 
modne Hanner ere trufne i August og September; voksne 
Hunner kunne overvintre. 

Norge (indtil 61 °), Sverige, Storbritannien, Frankrig, 
Tyskland, Ungarn. 

2. Zilla x-notata. Araneus x. Cl. (Sv. Sp., p. 46; 
PI 2, Tb. 5). — Zilla x. V^^estr. (p. 71); Thor. (Kem. on 
Syn., p. 31 & 34); E. Simon (Arachnides de France. T. I, 
p! 140); Hansen (Zool. Dan., p. 23: Tb. I, Fig. 39). — 
Epeira similis Blackw. (Sp. Gr. Brit. Il, p. 337; Tb. XXV, 
Figg. 244). 

Meget almindelig, især i Huse, udenpaa Husene blandt 
andet paa Vinduesruder. Parringen foregaar i August -). 
— Voksne Hunner kunne overvintre. 

Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

3. Zilla Stroma. Thor. (On European Spiders. 4to, p. 235); 
Thor. (Rem. on. Syn., p. 34); E. Simon (Arachnides de 
France. T. I, p. 144). — Z. montana Westr. (Aran. Suec, 
p. 73). 

Af denne Art er kun eet Stykke, en voksen Hun, taget 
her i Landet, i Jægersborg Dyrehave (Cand. mag. C. With). 

Norge (almindelig, indtil 65 ^), Finland, Sverige, Tysk- 
land, Ungarn 



1) Umodne Hanner have temmelig korte Palper. 

2) Efter Simon lægger denne Art Æg baade om Foraarct li April) og 
om Efteraaret. 



414 



Meta C. L. Koch. 
Hannen mangler Liste paa 2det Laars Rygside. Vulva 
uden veludviklet Clavus. Dyret spinder ikke nogen Klokke 
udenfor Nættet. 

Conspectus specierum. 

Mares. 

1. Processus superior basalis ipsius partis tarsalis robustus, 
compressus, in apice truncatus . . M. Menardii Latr. 

2. Processus superior basalis ipsius partis tarsalis gracilis, 
acutus: 

a. Metatarsus I aculeis basalibus et mediis munitus . . 
M. Merianæ Scop. 

b. Metatarsus 1 aculeis prope basin positis munitus . . 
M. seymentata CI. 

F e ni i n æ. 

1. Pars tarsalis palporum partibus patellari et tibiali con- 
juuctis manifesto longior . . . . M. Menardii Latr. 

2. Pars tarsalis palporum partibus patellari et tibiali con- 
junctis subæqualis: 

a. Oculi medii spatio æquali separati . . M. Merianæ Scop. 

b. Oculi medii posteriores latius quam medii anteriores 
separati M. segmentata CI. 

1. Meta Menardii. Aranea M. Latr. (Hist. nat. d. Crust, 
et d. Ins. T. VU, p. 266). — Meta M. Westr. (Aran. Suec, 
p. 78); Thor. (Rem. on Syn., p. 38); E. Simon (Arachnides 
de France. T. I, p. 151); Hansen (Zool. Dan., p. 25; Tb. II, 
Fig. 2). — Epeira fusca (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, 
p. 349; Tb. XXVI, Figg. 252; disse Figurer er ikke gode.). 

Let kjendelig ved sin betydelige Størrelse, sine lange 
Ben og de to skarpe brune Pletter fortil paa Bagkroppens 
Ryg. Hannen er rimeligvis kjønsmoden i August. 

Maaske er denne Art ingenlunde sjelden: men da den 
ikke kommer frem for Dagens Lys og endda kun lever i 
dybt Mørke, er den kun kendt fra faa Steder her i Landet. 
I Klippehulerne, de saakaldte »Ovne«, ved Ro og Hammers- 



415 

hus paa Bornholm have Grosserer Budde-Lund og Dr. H. 
J. Hansen taget den i Mængde: i Jættestuen ved Jægers- 
pris paa Sjælland har jeg taget den to Aar itræk i Maj 
Maaned, hver Gang kunde jeg ikke finde mere end eet Stykke; 
og to Hunner har jeg faaet fra en Brønd i Hyllested f 
Jylland. 

Norge (sporadisk, men i Mængde, i Kjældere, indtil 
61 "), Sverige, Storbritannien. Frankrig, Tyskland, Ungarn. 

2. Ideta Merianæ. Aranea M. Scopoli (Ent. Carniolica, 
p. 395). — Meta M. Thor. (Rem. on Syn., p. 3(5); E. Simon 
(Arachnides de France. T. I, p. 149). — Meta fusca (De 
Geer) Westr. (p. 76). — Epeira antriada (Walck.) Blackw. 
(Sp. Gr. Brit. II, p. 351 : Tb. XXVI, Figg. 253). — Epeira 
celata Blackw. (Sp. Gr. Br. Il, p. 353, Tb. XXVI, Figg. 254). 

Kan, dog ikke let, forveksles med efterfølgende Art; 
den er nemlig kjendeligt større og dens Forkrop har en 
mere udviklet mørk Tegning. Ogsaa denne Art opholder 
sig helst paa mørke Steder. Kjønsmodne Hanner træffes i 
Juni og Juli. 

Den er truffet fiere Steder paa Bornholm (hyppig i 
»Ovne«), Lolland og Jylland. 

Færøerne: Norge (indtil 65°), Sverige, Storbritannien, 
Frankrig, Tyskland, Østerrig, Ungarn, Italien. 

3. Mtta segmentata. Araneus s. Cl. (Sv. Sp., p. 45: 
PI. 2, Tb. 6). — Meta s. Westr. (Aran. Suec. p. 80): Thor. 
(Kem. on Syn., p. 39): E. Simon (Arachnides de France. 
T. I, p. 147): Hansen (Zool. Dan., p. 24: Tb. I, Figg. 40). 
— Epeira inclinata (W'alck). Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, 
p. 354: Tb. XXVI, Figg. 255). — Var. Meta albimacula 
Westr. (neque Koch) (Aran. Suec, p. 82). 

Vor almindeligste hjulspindende Fdderkop: findes næsten 
allevegne. Kjønsmodne Hanner trælles baade i Maj, Juni, 
Juli og September. Menge har iagttaget Parringen i Sep- 
tember. Baade Han og Hun kunne overvintre som kjøns- 
modne. Der findes da sandsynligvis to Generationer om Aaret. 

Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og 
Ungarn. 



416 



Tetragnatlia Latr. 
Hannen mangler Listen paa Rygsiden af 2det Par Laar. 
Hunnen mangler Clavus og dens Vulva er i det Hele meget 
fremtrædende. Slægten er let kjendelig paa sin langstrakte 
Form og sine lange Ben. Hannen har mægtige, mere eller 
mindre fremadrettede Giftkroge, paa hvis forreste, mere eller 
mindre opad vendende, Flade der nær Spidsen findes en 
slank Proces. — Fangnættet er noget skraat stillet. Edder- 
koppen sidder enten i Midten af Nættet eller udenfor dette 
paa et Græsstraa eller lignende, med de to forreste Ben 
strakt lige fremad og de to bageste lige bagud. Den skal 
aldrig indhylle sit Bytte i Spind. 

Conspectus specierum. 
I. Oculi laterales anteriores a posterioribus spatio minore 
quam medii anteriores a posterioribus separati: 

a. Sternum unicolor (satis pallidum): 

1. Vitta media abdominis lutea (aut obsolete viridis); 
articulus secundus mandibularum feminæ tuberculo 
basali præditus; ultra processum subapicalem alte 
bifidum articuli primi mandibularum maris tuber- 
culum parvum adest ... 7". Solandri Thor. 

2. Vitta media foliata abdominis viridis; articulus 
secundus mandibularum feminæ tubetculo basali 
præditus; ultra processum subapicalem alte bifidum 
articuli primi mandibularum maris dens acutus 
adesse dicitur .... I. obtusa C L. Koch. 

b. Sternum fuscum vitta perverse triangula diluta nota- 
tum ; articulus secundus mandibularum feminæ lævis; 
processus subapicalis articuli primi mandibularum 
maris breviter bicuspidatus . . T. groenlandica Thor. 

n. Uculi laterales anteriores a posterioribus spatio æquali 
atque oculi medii anteriores a posterioribus separati; ster- 
num fuscum vitta perverse triangula diluta notatura ; 
articulus secundus mandibularum feminæ lævis: 
a. Processus subapicalis articuli primi mandibularum 
maris alte bifidus T. extensa Linn. 



417 



b. (Processus subapicalis articuli primi mandibularum 

maris simplex acutus . . . T. pinicola L. Koch.) 

III. Oculi laterales anteriores a posterioribus spatio majore 

quam medii anteriores a posterioribus separati . . . 

T. striata L. Koch. 

1. Tetragnatha Solandri. Aranea S. Scopoli (Entomol. 
Carniol., p. 397). — Tetragnatha S. Thor. (Rem. on Syn., 
p. 459—64). — T. extensa L. Koch (Beiträge zur Kenntniss 
der Arachnidenfauna Galiziens ^) — Jahrb. der k. k. gelehrt. 
Ges. Krakau. 1870, p. 15); E. Simon (Arachnides de France. 
T. I, p. 155). 

Den almindeligste Art af denne Slægt her i Landet. 
Den forekommer især i Nærheden af Vand, paa Buske. 
Kjønsmodne Hanner træffes i Juni og Juli. 

Norge og Sverige (ikke saa hyppig som T. extensa), 
Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 

2. Tetragnatha obtusa C. L. Koch (Uebers. d. Arach- 
nidensystems. Heft. !, p. 5); Westr. (Aran. Suec, p. 86); 
L. Koch (Beitr. etc. supra cit., p. 16); Thor. (Hem. on 
Syn., p. 459—64). (T. chrysochlora (Aud.) E. Simon (Arach- 
nides de France. T. 1. p. 161), hvortil T. obtusa henføres 
som tvivlsomt Synonym, er en anden Art.) 

Sjelden. Kun eet Stykke, en Hun, er hidtil taget her i 
Landet, uvist fra hvilken Lokalitet; Bestemmelsen er fore- 
taget af Thoreli. 

Norge (sydligere Dele af Landet), Sverige, Tyskland. 

P>. Tetragnatha groenlandica Thor. (Arachnider från 
Grönland — Ofv. Vetensk. Akad. Förhandlingar. Stockholm 
1872, p. 151); W. S. (Arachnida Groenlandica. Naturhist. 
For. Vidensk. Medd. f. 1898, p. 188). 

Thorell hane speciem parvam describens, exempla matura 
nulla cognoverat. Exempla autem hujus speciel in Groen- 
landia a Danis inventa, omnia immatura sunt. At specimina 
matura, in Dania et Norvegia inventa, vidi, quæ a T. groen- 



Vi Dciiiir AfliiiiHlliiiii- er inig ubekjeiult. 



418 



landica nullo modo differre mihi videntur. Quæ specimina, e 

Scandinavia oriunda, describam. 

Oculi laterales spatio manifesto breviore separat! quam medii. 
Medii posteriores feminæ latius quam priores separati. 
Medii maris propter magnitudinem majorem posteriorum 
trapezium pone manifesto latius formant, et eadem de 
causa posteriores latius quam anteriores separati facile 
videntur: spatium priorum diametro oculi æquale, spa- 
tium posteriorum diametro oculi maris minus, feminæ 
paullo majus. Oculi priores subæque magni, laterales 
a mediis duplo latius quam medii inter se separati. 
Oculi posteriores æqiie magni, prioribus maris dimidio 
majores, medii a lateralibus latius quam inter se 
separati. 

Clypeus diametro verticali oculorum priorum mediorum vix 
altior. Fossa dorsualis cephalothoracis transversa videtur, 
carina media rotundata in fossulas duas manifesto divisa. 
Sternum perverse, longe triangulum. 

Mandibulæ maris divergentes; articulus primus subfusiformis, 
processu anteriore (s. superiore), apici propinquo parvo, 
leviter curvato, breviter bicuspidato instructus. Dentes 
unguem (s. articulum secundum) adductum excipientes 
anteriores (s. superiores) 8, quorum apicalis niger parvus, 
obtusus, ceteri acuti, et secundus (ab apice) reclivis, 
tertius permagnus, ceteri sensim breviores: posteriores 
(s. inferiores) 7, acuti, inæquales. Mandibulæ feminæ 
tuberculo subbasali destitutæ: dentibus anterioribus 5 
et posterioribus 6 munitæ. 

Palporum maris pars tibialis parte patellar! dimidio longior. 
Processus laminaris superior partis tarsalis marginem 
anteriorem partis inflatæ bulbi genitalis fere attingens, 
tuberculo inferiore marginali medio subquadrato præ- 
ditus. 

Color: Cephalothorax, mandibulæ, pe4es maris testaceo-fulvi, 
feminæ paulo dilutiores, s. fulvo-testacei; apices articu- 
lorura pedum angusti fusci. Sternum fuscum, macula 
perverse triangula testacea ornatum. Dorsum abdomi- 



419 



nis maris luteum, opace reticulatum , feminæ vitta 
media brunnescente notatum; venter medius maris 
fuscus, feminæ plerumque niger, vittis punctorum albi- 
dorum utrinque singulis marginatus, extra quas singulæ 
vittæ læte brunnescentes adsunt, in mare angustæ, in 
femina latæ. 
Long. Corp. <^ 5,76, ? 6; long, cephalothor. ^ 2,6. $ 2,5; 
pedes I c? 18, ? 11; II c? 11,25, ? 9,25; III J* 6,5o, 
$ 4,50 ; IV c? 11, ? 9. Patella et tibia et metarsus et 
tarsus pedis IV conjuncta vix æque longa atque meta- 
tarsus et tarsus pedis I simul sumptæ. 
Præter exempla Groenlandica specimina 7 in Scandi- 
navia collecta vidi: duos mares prope Christianiam, urbem 
capitalem Norvegiæ, a cl. professore R. Collet captos, et marem 
adultum, feminam adultam et feminas immaturas tres in 
montibus »infernalibus». insulæ Danicæ Burgundæ a cl. 
mercatore Budde-Lund medio Julio collecta, 

{Tetragnatha pinicola L. Koch (Beitr. etc. supra cit., 
p. 16): Thor. (Rem. on Syn, p. 459-64). Denne lille Art 
skal efter L. Koch leve i tørre, mørke Skove paa Fyr. 
Norge (sjelden), Sverige, (sjelden), Østerrig, Ungarn.) 

4. Tetragnatha extensa. Aranea e. Linn. (Syst. Nat. Ed. 
10. T. I, p. 621). — Tetragnatha e. Thor. (Rem. on Syn., 
p. 459-64); Hansen (Zool. Dan., p. 25: Tb. IL Fig. 3). 
— T. Nowickii L. Koch (Beitr. etc. supra cit., p. 13). 

Er truffet i alle Landsdele, men ikke saa hyppigt som 
T. Solandri. Kjønsmodne Hanner i Juni og Juli. 

Norge (almindelig, indtil 70 "), Sverige (almindelig), 
Osterrig, Ungarn. 

5. Tetragnatha striata L. Koch. (Zur Arachniden-Gattung 
Tetragnatha. Korrespondenz- Blatt d. zool. -miner. Vereins in 
Regensburg. XVI. 1862, p. 79): Thor. (Rem. on Syn., 
p. 42). — Eugnatha str. E. Simon (Arachnides de France. 
T. V, p. 3). 

Let kjendelig ved (:)jnenes Stilling, sine anderledes for- 
mede Giftkroge, sine forholdsvis langt kortere Ben og sin 
med temmelig brede Længdestriber prydede Bagkrop. 



420 



Ikke sjelden her i Landet; af sikkre Lokaliteter kan 
anføres: Sjælland: Kjebenhavns Omegn (Ingeniør Engelhart), 
Tidsvilde (Cand. Schlick), Vallø (Løvendal); Jylland: ved 
Bredden af Hald Sø, en halv Snes Exemplarer (Overlæge 
Dy. Gad). Kjønsmodne Hanner ere trufne i Begyndelsen af 
Juli. Dr. Gad fandt dens Æggespind paa Bladene af Rør 
(Phragmites). 

Norge (sjelden), Sverige, Frankrig, Ungarn. 



Araneæ Faroicæ. 



Da der ikke, udenfor Theridierue, hidtil er fundet nogen 
paa Færøerne levende Edderkop, der ikke lever i det egent- 
lige Danmark, har jeg ment at kunne udelade baade Be- 
stemmelsestabeller og Synonymer for Færøernes Edderkopper. 
Det er mig ubekjendt, at der i Literaturen foreligger mere 
end een Oplysning om Araneer paa Færøerne, hvilken findes 
paa et lidt underligt Sted: i Simons nedenfor citerede 
Liste over Arachnider fra Islands nordvestlige Halvø. Disse 
Arter ere nedenfor betegnede med en Stjerne. De faa Arter, 
vort Museum har fra Færøerne, skyldes for største Delen 
Distriktslæge A. Bergh, i hvis Indsamlinger af Insekter der 
var kommet nogle Arachnider med. De ere sandsynligvis 
alle tagne paa Syderø. 

1. Lycosa palustris L. Der foreligger 7 Exemplarer. 

2. Piratn piraticus Cl. 5 Exemplarer. 

3. Xysticus cristntus Cl. En Hun, Thorshavn, Mag. sei. 
W. Lundbeck. 

4. Meta Merianæ Scop. 8 Exemplarer. 

* Tmeticus affinis, Neriene aft". Blackw. (Ann. a. Mag. 
nat. hist. 2. Ser. T. XVI, 1855, p. 121.). — Erigone aff'. 
Thor. (Rem. on Syn., p. 127). — Tmeticus aflf. Simon (1. c, 
p. 262). Er efter Simon fundet ved Thorshavn af Hr. 
G. Buchet. 

Norge, Storbritannien, Tyskland. 



421 



* Bolyphantes index. Linypliia i. Thor. (I.s5ü og Kem. 
on Syn., p. 68): Westr. (Aran. Suec, p. 129). — Bolyphan- 
tes i. Simon (1. c. p. 262). Er efter Simon fundet ved 
Thorshavn af Hr. G. Buchet. 

Islaud, Norge, Sverige, Alperne, Sibirien. 

Af Opilioner kjendes der to Arter fra Færøerne: 

* Oligolophvs alpinns Hbst. Der foreligger kun to 
Exemplarer. 

* JSemastoina lugiibre Ü. F. Müller (N. bimaculatum 
Fabr.). Den synes at være almindelig: thi der foreligger 
ikke blot 3 Exemplarer, samlede af Distriktslæge Bergh, men 
ogsaa Hr. G. Buchet har taget den ved Trangisvaag og 
Klaksvig. 

Araneæ Islandicæ. 

Kun to Arbejder ere mig bekjendte, der indeholde 
Oplysninger om Arachnider, forekommende paa Island, nem- 
lig: Eggert Olafsens og Biarne Fovelsens »Reise 
igjennem Island«. T. I. Soröe. 1772 og E. Simon's »Liste 
des Arachnides recueilles en 1892 par M. Gaston Buchet 
dans la presqu'ile N.-O. de ITslande« (Bull. d. 1. soc. ent. 
de France. Année 1898. Nr. 13). Olafsen og Povelsen sige, 
p. 608. at "her paa Vesterlandet ere der fundne, af begge 
Dele [Araneæ et OpilionesJ, henimod 30 Arter.« Af Araneer 
nævne de dog kun fire. "Fialla-Kongulo, Araneus (cruciger), 
abdomine ovato sericeo, albo & nigro elegantissime picto« 
er øjensynligt Epeira diademata Cl. — »Aranea nigra (saccata), 
thorace 3 lineis albis longitudinaliter ductis notata. Fn. 
Su. 1219, Hnoda Kongulo, paa Græsmarkerne" er ligesaa 
utvivlsomt en Lycosa; og der kan neppe være Tvivl om, 
at det er Lycosa palustris Linn., dels fordi den korte Be- 
skrivelse passer meget godt til denne Art og dels fordi 
denne er meget almindelig paa Island. — Den tredie er 
»Dorgdingull, kaldes ogsaa Fiskekarl . . ., Araneus totus 
ater, splendens, filo demissorio: den er en liden Æderkop, 
som findes i alle Huse, og udspænder sit Garn eller Væv 
uordentlig, høiest under Taget, og det gierne hvor man 



422 



brænder Tran i Lamper«. At dette er en eller anden af 
Theridierne, kan ikke betvivles; og Sandsynligheden er vel 
nærmest for, at det er en Art af Slægten Erigone. — Om 
den fjerde hedder det: »Ar. (palustris minimus) niger, sees 
neppe med det blotte Øje og alene i Blomsten af Montia 
aquarum.» For at afgjere, hvad dette er for et Dyr, vil det 
være nødvendigt at vide, hvad det er for Dyr, der findes 
i denne Plantes Blomst paa Island; thi muligvis er det ikke 
engang en Aranee. 

Af Araneer indeholder Simons Liste 8 bestemte Arter. 
De ere nedenfor betegnede med en Stjerne. 

Indsamlingerne til vort Museum skyldes følgende Herrer: 
Professor A. Feddersen (F.), Adjunct B. Gröndal (Gd.), af- 
døde Professor Chr. Grønlund (GL), Mag. sei. W. Lundbeck 
(L.), Kjøbmand Steincke (St.), der især har samlet flittigt paa 
Nordlandet (ved Skagestrand og Øfjorden), Adjunct St. Ste- 
fansson (Sf.) i Mödruvellur og Professor Dr. Th. Thoroddsen 
(Th.). For at kunne give et saa fyldigt Billede af Arternes 
udbredelse som muligt opfører jeg alle de Lokaliteter, hvor 
de ere tagne, samt det samlede Antal af de af hver Art 
tagne Exemplarer. Kun ved de Arter, der ikke forekommer 
i Danmark, har jeg opført Synonymien og den geografiske 
Udbredelse. 

Af Opilioner findes der i de danske Indsamlinger kun 
Oligolophus alpinus Hbst., som synes at være almindeligt 
udbredt. Efter Simon er den almindelig paa alle de af 
Hr. Buchet besøgte Steder. Efter Olafsen og Povelsen findes 
to Arter paa Island. Saavidt jeg kan skjønne af den korte 
Beskrivelse, er den anden, sjeldnere, langbenede Art Oligo- 
lophus morio Fabr. 

Da jeg bearbejdede Grønlands Araneer, bestemte jeg 
de to Arter Theridier, som ere fælles for Grønland og Island. 
De medtages derfor her. 

1. Drassm troglodytes C. L. Koch. 38 Exemplarer. — 
Muti og nær Ljosa (F.), Ofjord (F., St.), Skagestrand (St.). 
Kjønsmodne Hanner i Slutningen af Maj og Juni. 

* 2. Gnaphosa Islandica W. S. (Vidensk. Medd. Naturhist. 
For. for 1898, p. 222). — Gn. lapponum Simon. (1. c, p. 261). 



428 



Hane speciem fundans demonstravi, quibiis in rebus a 
specie mihi incognita Gn. bruraali Thor. differre videatur. 
Sed quod ill. E. Simon Gn. Islandicam, cujus feminas tan- 
tum cognovit, cum Gn. lapponum L. Koch confudit, charac- 
teres insignes harum specierum jam dabo. Tibia I (utrius- 
(jue sexus) Gn. Islandicæ inermis est, Gn. lapponum autem 
aculeo inferiore apicali munita est. In utraque specie pars 
media membranacea bulbi genitalis processu apicali porrecto 
(quem stylus interior petit) prædita. Qui processus hisce in 
speciebus dissimilis est: in Gn. lapponum longus, subteres, 
a latere inspectus deorsiim curvatus : in. Gn. Islandica 
aliquanto brevior et multo robustior, ab imo infra inspectus 
subplanus, subrectus, in apice autem inæqnaliter bifidus (vel 
a latere inspectus processiculo dorsuali deorsum curvato 
instructus). Etiam area vulvaria difterentias præbet: lamina, 
fossam explens, in Gn. Islandica crepidine fossæ multo 
altior est et manifesto latior quam longior, in Gn. lapponum 
crepidine fossæ multo profundior et paullo longior quam 
latior. 

Fra Island foreligger () Hunner, hvoraf de 4 ere kjøns- 
modne: Nordisland (Sf.), mellem Rejkiavik og Myvatn (GI.), 
Saudubrekr (F.), Dyrefjord og Talknafjord (L.). — Efter 
.Simon er den taget i Lambadalen af Hr. G. Buchet. 

Øst-Grenland. 

3. Tegenaria Derhamii Scop. 2 Exemplarer, uden nær- 
mere Lokalitet (Th.). 

4. Lycosa herbigrada Blackw. 3 Stykker (Bestemmelsen 
af den ene af dem er dog usikker): Øfjord og Nordtunga (St.). 

* 5. Lycosa palustris L. Der foreligger 152 Exemplarer. 
Parringen maa her strække sig ud over en storre Del af Aaret 
end i sydligere Lande; thi kjonsmodne Hanner ere trufne fra 
25de Maj til 29de Juli og samtidig Hunner med Æggesæk. 
— Den er taget saa godt som paa alle Steder, hvorfra der 
foreligger Indsamlinger: Rejkiavik (Gd.), mellem Rejkiavik 
og Myvatn (GL), ved Myvatn, nær Ljosa, ved Blanda og 
ved øfjorden (F.), Nannefjeld, Askurlyri og Deltaet af 
-Øfjordsaa (Th.), Skagestrand og Øfjord (St.), Skutulsfjord 



424 



(L.). — Efter Simon var den meget almindelig paa alle af 
Hr. G. Buchet besøgte Steder. 

* Lycosa puUata Cl. Foreligger ikke fra de danske 
Indsamlinger. — Efter Simon er den taget af Hr. G. Buchet 
ved Fossefjorden i Arnarfjorden. 

* 6. Lycosa furcifera Thor. (Proc. Boston Soc. nat. 
Hist. T. XVII 1875, p. 499). — Aranea saccata Otto Fabri- 
cius (Fauna GroenL, p. 228). 4 voxne Dyr tagne mellem 
Rejkiavik og Myvatn (GI.). — Efter Simon taget ved Fosse- 
fjord i Arnartjord omtrent (300 Fod ovenover Fossen af Hr. 
G. Buchet, der fortalte Simon, at den leber meget hurtigt paa 
Vandets Overflade. 

Labrador. Grønland. 

7. Lycosa groenlandica Thor. (Öfv. K. [Svenska] Vef.ensk.- 
Akad. Förh. Stockh. 1872, p. 157). 3 voxne Hunner tagne 
mellem Rejkiavik og Myvatn (GI.). 

Labrador, Grønland. 

* 8. Irochosa insignita Thor. (Öfv. K. [Svenska] Vetensk.- 
Akad. Förh. Stockh. 1872, p. 161). — Lycosa i. Simon 
(Arachnides de France. T. III, p. 273). — Lycosa superba 
L. Koch ^) (Zeitschr. d. Ferdinandeums 1873); Pavesi ^) 
(1873). — Tarentula exasperans Cambr. (Ann. a. Mag. nat. 
hist. 4 ser. v. XX. London 1877, p. 283; Tb. VUI, Fig. 7). 

Hos de paa Island tagne Exemplarer er Spydpletten 
fortil paa Bagkroppens Ryg gul, medens den er hvid hos 
de grønlandske; og de mørke og hvide Buestriber bagved 
Spydpletten ere tydeligere end hos de grønlandske. 

Der foreligger 6 Stykker: mellem Kejkiavik og Myvatn 
(GL), ved Myvatn (F.), Rejkiahlid ved Myvatn og Odadahraun 
(Th.), Skagestrand (St.), Sliutulsfjord (L.). — Efter Simon 
er den taget paa Tindefjæld og i Hjardadalen ved Dyrefjord 
af Hr. G. Buchet. 

Det nordligste Amerika (Discovery Bay, 81 " 44 '), 
Grønland, Norge og Alperne. 



^) Efter Simons Autoritet; thi jeg kjeiider ikke de to paagjældeiide 
Afhandlinger. 



425 



9. Pirata piraticus Cl. 4 Stykker: ved Laksaa og Seyd- 
island (F.), Reykiahlid ved Myvatn (Th.). 

* 10. Xt/s(icus cristatus Cl. Der foreligger 26 Exem- 
plarer: mellem Kejkiavik og Myvatn (GI.), Ejnarstadir og 
Myvatn (F.), Øfjord (St.), Eskefjord (L.). — Efter Simon er 
den taget af Hr. G. Buchet paa Vestmandsøerne og i Lambä- 
dalen. Kjensmodne Hanner i Juni og Juli. 

* 11. Epeira diademata Cl. Der foreligger B Exem- 
plarer: mellem Kejkiavik og Myvatn (GI.), Seydisland (F.). 
— Efter Simon er den taget ved Havnefjord og Skagi (i 
Dyrefjorden). 

12. Epeira cornuta Cl. 13 Stykker foreligge: Myvatn, 
Nordtunga, Viöidalstunga og Blandå (F.), Øfjord (St.). 
Kjønsraodne Hanner i Juli og August. 

13. Epeira sclopetaria Cl. En voxen Han ved Viöidals- 
tunga (F.), i August. 

* 14. Epeira pntagiataßl. 22 Stykker foreligge: mellem 
Kejkiavik og Myvatn (GI.) Myvatn, Svinavatn og öfjord (F.), 
Kejkiahlid ved Myvatn (Th.), Øfjord (St.). — Efter Simon 
er den af Hr. G. Buchet taget paa Tindefjæld og i Hjardå- 
dalen ved Dyrefjord og ved Fossefjorden, i Arnarfjorden. 
Kjønsmodne Hanner i Juli. 

15. Erigune Whymperi Cambr. (Ann. a. Mag. nat. hist. 
4 S. v. XX, London. 1877, p. 276; Tb. VIII, Fig. 2). — 
? E. longipalpis Lenz (Bibliotheca zoologica. Heft. 20, p. 74). 
En kjønsmoden Han i Juli, ved Hvidaa (F.). 

Grønland. 

16. Erigone arctica. — ? Micryphantes a. White (Suther- 
land, P. C: Journal of a Voyage in Baffin's Bay and Barrow 
Straits . . . T. II. London 1852. Appendix, p. CCX, Fig. 12 
(? 11). — Erigone a. Cambr. (Ann. a. Mag. nat. hist. 4 S. 
V. XX. London 1877, p. 278: Tb. VIH, Fig. 3). 

31 Exeraplarer foreligge fra Island: mellem Hejkiavik 
og Myvatn (Gl.), Kejkiahlid ved Myvatn og Odadahraun (Th.), 
Ljosa (F.), öfjord og Skagestrand (St.j. Kjønsmodne Hanner 
fra Maj til Juli. 

Spitzbergen, Grønland. 



426 



* Bolyphantes index. Linyphia i. Thor. (1856 og Rem. 
on Syn., p. 68); Westr. (Aran. Suec, p. 129). 

Om den foreligger i de danske Indsamlinger, vides 
ikke; men efter Simon er den taget af Hr. G. Buchet i 
Lambadalen. 

Færøerne, Norge, Sverige, Alperne^ Sibirien. 

Det er i høj Grad sandsynligt, at Epeira quadrata Cl. 
ogsaa forekommer paa Island, da den — foruden at være 
almindelig i Evropa — ogsaa kjendes fra Grønland. Skjøndt 
Ltjcosa hyperborea Thor. (Rem. on Syn., p. 293) findes baade 
i Grønland, Norge og Sverige, er det maaske neppe saa 
sandsynligt, at den ogsaa forekommer paa Island. 

Ikke blot af Hensyn til den geografiske Udbredelse af 
Arterne vil det være af Interesse at kjende Islands Fauna, 
men det vil ogsaa have stor Betydning for i Fremtiden — 
thi endnu er det for tidligt at ^jøre det med Udsigt til et 
nogenlunde sikkert Resultat — at kunne danne sig en 
Forestilling om Vandringen af Arterne ved Ophøret af 
Glacialperioden, da Island jo ligger som en Bro mellem 
Skandinavien og Grønland. Men hertil vil det rimeligvis 
være af Betydning at vide, i hvilke Højder Arterne findes 
paa Island (og i Skandinavien). Thi det er næppe noget 
tilfældigt, at Lycosa furcifera og L. groenlandica ere taget 
paa det samme Sted. 

Jeg tillader mig derfor at opfordre fremtidige Indsamlere 
af Araneer (og" andre Condylopoder) paa Island til at notere 
de Højder over Havet, hvor Dyrene ere fundne. 



v5.7Rv ! H 



ElTOiOLOGISKE IEDÖELELSER 



UDGIVNE AF 



ENTOMOLOGISK FORENING. 



ANDEN RÆKKE. 
FORSTE BIND. FØRSTE HEFTE. 



Indhold: 



Kr. Gudmann: Bidrag til Fortegnelse over de i Danmark levende Lepidoptera, pag. 1 

G. Budde-Lund: Vor Jordklodes ældste Civilisation — 33 

A. J. Nielsen: Det tidlige Foraars Macrolepidoptera — 38 

W. Schlick: Biologiske Bidrag. Coleoptera 3 — 44 



KJOBENHAVN. 

PORENINGENS FORLAG. 

HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 

1897. 



/ 



V 



Paa Hefternes Omslag kunne Annoncer vedrerende Entomologi 
(Tilbud om Salg af Leddyr, Bytte- og Ønskelister etc.) optages mod 
en Betaling af 10 Kroner for hele Siden, 5 Kr. for en halv Side eller 
for mindre Avertissementer 20 Øre pr. Petitlinie. 



7 

Bytteforbindelser med Samlere af Coleoptera og Le- 
pidoptera sßges af 

Vald, Melsen. 
Nyraad pr. Vordingborg. 



Kjøbenhavns Naturalieforretning, 
Hellerup, 

anbefaler sig med zoologiske Præparater. 

JE, r. P, Gundel 

Conservator. 



Ifølge fremkommet Onske vil Bestyrelsen af Ento- 
mologisk Forening foranstalte Fællesindkøb af Insektnaale, 
Kasser og lign. Eekvisiter, naar Bestillinger med nøiagtigt 
Opgivende indsendes til Bestyrelsen. 



Medlemmer af Entomologisk Forening (Formand: Cand. 
W. Schlick, Blaagaardsgade 14) faa dette Tidsskrift gratis. 
Kontingentet er 4 Kr. aarlig. 

Redaktionen af Entomologiske Meddelelser bestaar for 
Tiden af: G. Budde-Lund, Chr. Engelhart og Dr. 
C. Jørgensen. 

Skrifter af entomologisk Indhold, som ønskes omtalte i 
Tidsskriftet, kunne sendes til Redaktionen (Adresse: G. 
Budde-Lund, Reventlowsgade 12. Kbhvn. V). 



A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI. 



PRIS: Kr. 1,.50. 



ENTOIOLOGISKE lEOÖELELSER 



UDGIVNE AF 



ENTOMOLOGISK FORENING. 



ANDEN RÆKKE. 
FØRSTE BIND. ANDET HEFTE. 



Indhold: 



W. Schlick: Biologiske Bidrag. Coleoptera 3. (Kortsat fra forste Hefte). . pag. 49 

G. Budde-Lund: A Revision of »Crustacea Isopoda Terrestria«, med 5 Tavler — 76 

A. C. Jensen-Haarup: Om Esbjergegnens Billefauna — 98 

A. Kl orker: Chionea araneoides Dalm. En for vor Fauna ny Flue .... — 104 




KJØBENHAVN. 

FORENINGENS FORLAG. 

HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 

1899. 



Paa Hefternes Omslag kunne Annoncer vedrerende Entomologi 
(Tilbud om Salg af Leddyr, Bytte- og Ønske-Lister etc.) optages mod 
en Betaling af 10 Kr. for en hel Side, 5 Kr. for en halv Side, eller 
for mindre Avertissementer 20 øre pr. Petitlinie. 



Bytteforbindelser med Samlere af Coleoptera og Lepidoptera 
søges af Vald. Nielsen, Nyraad pr. Vordingborg. 



Hr. Franz Raffesberg, Prasitz pr. Praschitz, Ungarn, tilbyder at 
bytte ungarske Coleoptera imod nordiske, han modtager gerne Ønske- 
lister og Tilbudslister og er villig til at sende lignende. 



„Aarbog for Naturvenner og naturhistoriske Samlere" for 1899 er 
udkommen og erholdes hos undertegnede. Pris 1 Kr. for 60 Sider; 
hæftet. — Aarbogen for 1900 udkommer med mindst 128 Sider (et 
Hæfte i 32 Sider hvert Kvartal) ; Pris 2 Kr. Aarbogen bringer zoolo- 
giske og botaniske Afhandlinger og Notitser, i Særdeleshed ornitho- 
logiske og entomologiske. 

Subscription bedes snarest tilsendt A. C. Jensen-Haarup, Esbjerg. 



Bestyrelsen af Entomologisk Forening vil som hidtil 
foranstalte Fællesindkjeb af Insektnaale, Kasser og lign. 
Rekvisiter, naar Bestillinger med neiagtigt Opgivende ind- 
sendes. 



Medlemmer af Entomologisk Forening faae dette Tids- 
skrift gratis; det aarlige Kontingent til Foreningen er 4 Kr. 
Indmeldelser modtages af Formanden, f. T. Cand, W. Schlick, 
Blaagaardsgade 14, Kbh. N. 

Kedaktionen af Entomologiske Meddelelser bestaar for 
Tiden af G. Budde-Lund, Chr. Engelhardt og Dr. 
C. Jørgensen. 

Skrifter af entomologisk Indhold, som ønskes omtalte 
i Tidskriftet, kunne sendes til Kedaktionen (Adresse: G. Budde- 
Lund, Upsalagade 20, København Q). 



A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI. 



PPJS: Kr; 4,50. 



..Cu}-^^^' 



ENTOiOLOGISKE MEDDELELSER 



UDGIVNE AF 



ENTOMOLOGISK FORENING. 



ANDEN RÆKKE. 

FØRSTE BIND. TREDIE HEFTE. 



Indhold: 



A. Kløcker: Lepidoptera fangne paa elektrisk Fyr pag. 105 

L. Andersen: Lidt om vore C'rioceris- og Cionus-Artcr — 110 

Chr. Engelhart: Tillæg til Fortegnelserne over de i Danmark levende 

Coleoptera — 113 



KJØBENHAVN. 

FORENINGENS FORLAG. 

HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL 

190L 



/ 



Paa Hefternes Omslag knnne Annoncer vedrørende Entomologi 
(Tilbud om Salg af Leddyr, Bytte- og Ønske-Lister etc.) optages mod 
en Betaling af 10 Kroner for hele Siden, 5 Kr. for en halv Side eller 
for mindre Avertissementer 20 Øre pr. Petitlinie. 



Bestyrelsen af Entomologisk Forening vil som hidtil 
foranstalte Fællesindkjab af Insektnaale, Kasser og lignende 
Kekvisiter, naar Bestillinger med nøjagtigt Opgivende ind- 
sendes. Gode, hvide Insektnaale, IV2" lange, i 7 forskjellige 
Tykkelser haves altid paa Lager. 



Medlemmer af Entomologisk Forening faae dette Tids- 
skrift gratis; det aarlige Kontingent til Foreningen er 4 Kr. 
Indmeldelser modtages af Formanden, f. T. Cand. W. Schlick, 
Blaagaardsgade 14, Kbhvn. N. 



Redaktionen af Entomologiske Meddelelser bestaar for 
Tiden af: G. Budde-Limd, Chr. Engelhart og Dr. 
C. Jørgensen. 

Skrifter af entomologisk Indhold, som ønskes omtalte i 
Tidsskriftet, kunne sendes til Redaktionen (Adresse: G. Budde- 
Lund, Upsalagade 20. Kjøbenhavn Q). 



A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI. 



PRIS: Kr. 2,00. 



EITÖÜ0L0GI8KE IE0ÖELEL8ER 



udgivnp: af 



ENTOMOLOGISK FORENING. 



ANDEN RÆKKE. 

FORSTE BIND. FJEEDE HEFTE. 



Indhold: 



Chr. Engelhart: Tillæg til Fortegnelserne over de i Danmark levende 

Coleoptera. (Fortsat fra 3. Hefte) pag. 169 

J. C. Nielsen: Biologiske og faunistiske Meddelelser om danske Cy- 

nipider — 229 




KJøBENBAVN. 

FORENINGENS FORLAG. 

HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 

1902. 




Bestyrelsen af Entomologisk Forening vil som hidtil 
foranstalte Fællesindkjøb af Insektnaale, Kasser og lignende 
Eekvisiter, naar Bestillinger med nøjagtigt Opgivende ind- 
sendes. Gode, hvide Insektnaale, IV2" lange, i 7 forskjellige 
Tykkelser haves altid paa Lager. 



Medlemmer af Entomologisk Forening faa dette Tids- 
skrift gratis; det aarlige Kontingent til Foreningen er 4 Kr. 
Indmeldelser modtages af Formanden, Cand. W. Schlick, 
Blaagaardsgade 14, Kbhvn. N. 



Redaktionen af Entomologiske Meddelelser bestaar for 
Tiden af: G. Budde-Lund, Chr. Engelhart og Dr. 
C. Jørgensen. 



A. Rosenbergs Bogtrykkeri 



PRIS: Kr. 2.00. 



ENTOMOLOGISKE lEÖÖELELSER 



UDGIVNE AF 



ENTOMOLOGISK FORENING. 



ANDEN RÆKKE. 

FØRSTF. BIND. FEMTF HKFTF. 



^r.o-v.iiT 



Indhold: 

J. P. Kryger: Aclierontia Atiopos L pag 2;55 

William Sorensen: Danmarks, Kn-roernes. og Islands Edderkopper med 

Undtagelse af Theridiorne. lArane;e Danic:^, Faroicæ, Islandicæ. 

Tlieridioidis exceiitis — 240 

Indholdsfortegnelse for l-'orste Hind 



KJ O IS FN II A\ N. 

F0UENIX(.FN8 FOF' LA (1. 

HDVFDKOMMISSION.FK: H. HAGFRUPS BOGHANDEL. 

1904. 



PRIS: Kr. 6,00. 



LB O '12 



^ 



^ 



ÖO 



5