Faellesrepræsentationen for dansk industri og haandværk 1879-1904: et afsnit ...

Go ugle

This is a digital copy of a book thai was preservcd for general ions on library shelves before il was carefully scanned by Google as part of a projecl

to makc thc world's books discovcrable online.

Il has survived long enough Tor the copyright lo expire and thc book to cntcr thc public domain. A public domain book is onc thai was ncvcr subjecl

to copyright or whosc legal copyright icrrn has expired. Whcthcr a book is in thc public domain may vary country lo country. Public domain books

arc our galeways to thc pasl. rcprcscnling a wcalth ol'history. cullurc and knowlcdgc ihat's ol'tcn dillicult lo discover.

Marks, notations and other marginalia present in thc original volumc will appcar in this lilc - a reminder of this book's long journey from the

publisher lo a library and linally lo you.

Usage guidelines

Google is proud to partner wilh libraries lo digili/e public domain malerials and makc ihem wide ly accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely iheir cuslodians. Neverlheless. ih i s work is expensive. so in order lo keep providing ihis resource. wc have taken sleps to
prevent abuse by commercial parlics. iiiclutliujj pladujj lechnical reslrictions on aulomatcd querying.
We alsoasklhat you:

+ Make non -commercial u.se of the files We designcd Google Book Search for use by individuals. and we requesl thai you usc these files for
personal, non -commercial purposes.

+ Refrain from aiitoiatiteil t/nerying Do not send automaled queries of any sort lo Google's system: If you are conducting research on machine
translation. Optical character recognition or other areas where access to a large amount of texl is helpful. please conlact us. We encourage the
use of public domain malerials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each lilc is essenlial for informing people aboul this projeel and helping them find
additional malerials ihrough Google Book Search. Please do nol remove it.

+ Keep it legal Whatever your use. remember thai you are responsible for ensuring ihat what you are doing is legal. Do not assume that just
bccausc we believe a brøk is in the public domain for users in thc Uniied Staics. thai thc work is also in ihc public domain for users in other

counlries. Whelher a book is slill in copyright varics from country lo counlry. and we can'l offer guidance on whelher any specilic usc of
any specilic book is allowed. Please do nol assume ihal a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manncr
anywhere in the world. Copyright iiifringcmcnl habil i ty can be quite severe.

About Google Book Search

Google 's mission is lo organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover ihc world's books wlulc liclpinjj aulliors and publishcrs reach new audienecs. You eau search ihrough llic lul I lexl of this lu mk on llic web
al |_-.:. :.-.-:: / / books . qooqle . com/|

Go ugle

Dette er en digital kopi af en bog. der har været bevaret i generationer pa bibliotekshylder, fur den omhyggeligt er scannet af Coogle

som del af et, projekt, der går nd pa at gøre verdens buger tilgængelige online.

Den har overlevet længe 1 nok til. at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. Kn offentligt ejet bog er en bog.

der aldrig har været underlag! eopyrighi . eller hvor de juridiske copyright vilkår er udlobet. Om en bog er offenllig ejeudoui varieret 1 fra

land til land. Bøger, der er oli'entlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig ni opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i der oprindelige bind. vises i denne til - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Coogle er stolle over at indgå partnerskaber med bibliotekerom al digitalisere offentligt ejede materialer og gore dem bredll ilgamgelige.
Offentligt ejede boger tilhorer alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, sa. har vi taget, skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger pa automatiserede forespørgsler for fortsat at,
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikke- kommercielt brug

Vi designede Google fiogsogning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge; disse; filer til personlige, ikke-kon mi ordelle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende; automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse. optisk l.egngenkernlelse eller andre omrader, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formal, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google-" vane Imæ.rke" du ser pa hver lil er en vigtig made at fon adle mennesker om deni 1 projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google' Bogsøgniug. Lad væm med at fjerne ilet.

• Overhold regierne

Uanset hvad du bruger, skil du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke;, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt, anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke al en bogs tilstedeværelse i Google Bogsugning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erst.al.ningspligl.em for krænkelse af eopyrighi kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogso»'iiiii|;

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at. gore dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsogning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at ilet hjælpfy forfatte re og udgivere rned at nå nye målgrupper. Du kan
søge gennem hele teksten i denne bog på internet, t-Ct pa |http : //books . google , coiti|

^A /øsf-fs-j. a

*fc>

<%&S)

<*<

Dougfirwitk tfieincomeof

THE

SUSAN A.E.MORSE FUND

Established fy

William Inglis Morse

InAiemoty offasWifc

Harvard College Library

I

FÆLLESREPRÆSENTATIONEN

FÆLLESREPRÆSENTATIONEN
FOR DANSK INDUSTRI OG
HAANDVÆRK 1879-1904

ET AFSNIT AF DET DANSKE
HAANDVÆRKS HISTORIE

C. NYROP

KJØBENHAVN

TRVKT HOS NIELSEN & LYDIChiB

~/t /OS'?, *£* , Po

i

/^harvardY

lUNIVERSITY

LIBRARY
l NOV 21 1962

INDHOLD.

Fra Tiden for i

Stiftende Møder 31

2 5 Aar i kort Omrids 49

Som Led i Tiden 70

Slutning ; 89

Bilag 101

Register 143

FÆLLESREPRÆSENTATIONEN

FRA TIDEN FOR.

for den forholdsvis sikre, men saare tarvelige, for ikke at sige
fattige Stilling, der var en Haandværker beskaaren. Og dette
vedblev at virke. Længe efter at Samfundet officielt var
voxet fra at forbyde en Haandværker som saadan at faa Plads
i en Bys Raad, ja længe efter at Forordningen af 1800 havde
befalet, at der skulde være Haandværkere imellem Kjøben-
havns »32 Mænd«, krympede Byernes Klubber sig ved at op-
tage Haandværkere som Medlemmer. De stod i den alminde-
lige Bevidsthed som raa og uopdragne Personer. Endnu 1834
hedder det for Alvor: »Haandværket bruges som en Skræk,
hvormed Bornene kyses til Flid.«

I . den saa kaldte Oplysningens Tid i Slutningen af det
attende Aarhundrede rejste der sig en Bevægelse for at komme
den uvidende Haandværkerstand til Hjælp. 177 1 blev det
befalet en Række Professionister, at de skulde tilholde deres
Lærlinge flittig at besøge Tegneklasserne paa Kunstakademiet,
1798 stiftes et Selskab til unge Haandværkeres Dannelse, og
samtidig med den ovenfor nævnte Forordning af 21 Marts
1800 aabnes de Massmannske Sondagsskoler. Bevægelsen
kæmper sig frem, men kun Fod for Fod. Det er et godt
Tegn, at en Haandværker, Kobbersmed Jorgen Conradt, 1807
opretter et Institut for Metalarbejdere, men det væsentligste
Bevis for Bevægelsens sikre Væxt kommer først 1838, da Hof-
Guldsmed J. B. Dalhoffs ivrige Bestræbelser for at hojne Haand-
værkerries Stand sætter sin Frugt i den under H. C. Ørsteds
Ægide stiftede »Industriforening i Kjøbenhavn«.

Haandværkerne skulde ikke længere sidde klæbede fast
hver til sit Lav, der ofte bittert bekrigede hinanden; de skulde
kunne mødes indbyrdes saavelsom med andre Samfundsmed-
lemmer. Industriforeningen slog i saa Henseende med stor
Virkning alle Dore op. Og denne Forening, som strax
tænkte paa Jernbaner og Dampudlejningsetablissementer, og

-1

FRA TIDEN FOR. J

ikke lagde Skjul paa, at den kunde sympatisere med de ofte
i Fortiden fremkomne Tanker om Lavsvæsenets Overflødig-
hed, virkede saa stærkt stimulerende, at de Haandværkere, der
ikke kunde slutte sig til den, dog fandt det rigtigt at slutte
sig sammen uden Hensyn til de forskjellige Lav, de tilhørte.
Og saaledes opstod da i 1840 »Haandværkerforeningen i Kjø-
benhavn«, der herefter, skjondt selv et Udtryk for Haandvær-
kernes Fremskridt, maatte blive alle gamle Haandværkertradi-
tioners Hjem og Lavenes tro Forsvarer.

Sej og kraftig, sindig og støt som den danske Haand-
værker er, ser han sig godt for, for han giver noget Nyt sin
Stemme. Sikkert er det derfor, at den opkomne Forenings-
tanke maa have været naturlig, maa have været Noget, som
Tiden krævede. Den bredte sig nemlig, men selvfølgelig i
et kun langsomt Tempo. Her maa Datidens mangelfulde
Kommunikationsvæsen erindres. Det var under rent ameri-
kanske Nybyggerforhold, at Mikael Drewsen i 1844 begyndte
Anlæget af Papirfabriken ved Silkeborg, et Sted, der var helt
ukjendt og saa forunderlig fjærnt; der kunde ikke faas et Som
paa Stedet. I Hobro vare Forholdene op imod 1850 endnu
saa gammeldags, at Byens Borgere for at faa Brød selv kjøbte
det fornødne Korn, som de derefter lod male og saa enten
selv bagte eller lod tilbringe Bagerne til Bagning. Da Frede-
rik VII døde den 15 November 1863 laa Nykjøbing paa Fal-
ster endnu saa fjærnt, at Efterretningen om det skjæbnesvangre
Dødsfald først naaede dertil den 17.

Under saadanne Forhold er det en rig Udvikling, at der
i Aarene fra r840til 1857 opstod ikke mindre end 27 Provins-
foreninger. En af dem synes endda at ligge en Maaned forud
for »Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn« nemlig Borger- og
Haandværkerforeningen i Roskilde. Dens Formaal, saaledes
som det er udtrykt i dens første »Bestemmelser«, var da heller

FRA TIDEN FOR.

ikke helt fagligt; Foreningens »Hensigt« var at samle Med-
lemmerne til selskabelig Underholdning, at virke for »Enighed
og gjensidig Velvilje blandt Borgerne«. Men allerede dette er
et Fremskridt, der maa lægges Mærke til; da Haandværker-
foreningen i Kalundborg stiftedes 1850, var et af Motiverne,
at Haandværkerne dér atter og atter faldt igjennem ved Bal-
lotationen som Medlemmer i Byens Klub. Og saa nævne vi
da som de opstaaede Foreninger fire Borgerforeninger: i Hobro
(1848), Svendborg (1851), Rudkjøbing (1853) og Viborg (1854);
to Borger- og Haandværkerfo reninger : i Roskilde (1840) og
Kjøge (1847) samt nitten Haandværkerforeninger: i Hillerød
(1846), Aarhus, Randers og Aalborg (1848), Stubbekjøbing
(1849), Harsens og Kalundborg (1850), Nykjøbing paa Falster
og Nysted (1852), Holbæk (1853), Nakskov, Frederikshavn og
Grenaa (1854), Sæby, Storeheddinge og Stege (1855), Viborg
(1856) samt Skive (1857). Men der kan kun nævnes to For-
eninger, i hvis Navn der forekommer Noget med Industri ved
Siden af Haandværket, nemlig Haandværker- og Industrifor-
eningen i Assens (1853) og Foreningen til at fremme Haand-
værk og Industri i Slagelse (1856).

Den heri liggende Udvikling er selvfølgelig og naturlig.
Fortiden maatte medføre, at det blev »Haandværkerforeningen
i Kjøbenhavn«, der toges til Mønster; det var dens Sprog,
der forstodes. Og hertil kom endnu den Omstændighed, at
denne Forenings Skaber, Snedkermester (senere Krigsraad)
Lasenius Kramp i 1843 havde faaet den fortjenstlige Haand-
værker-Læreanstalt »Det tekniske Institut« i Gang og forstod
at interessere Provinsforeningerne for den betydningsfulde
Undervisningssag. Flere Steder under de lokale Foreninger
opstod der mindre tekniske Skoler, som Kramp tilsaa. Det
var et absolut Fremskridt. Der kom i det Hele paa flere
Maader Liv og Bevægelse i Provins- Haandværkerforholdene.

FRA TIDEN FOR. 7

Saaledes ogsaa paa Sangens Omraade. Den i 1839 stiftede
Studentersangforening fulgtes af den 1843 af A. P. Berggreen
oprettede »Haandværkersangforening«, der kastede rige Tone-
bølger ud og i 1846 førte til Oprettelsen af først Typografer-
nes og saa Malernes Sangforening, alle i Kjøbenhavn. Men
Sangen gik videre, og navnlig satte den Spor i og efter de
bevægede Krigsaar. Da Soldaterne i 1849 vendte hjem fra
det andet Aars Felttog, indøvede man i Horsens Afsyngel-
sen af Fædrelandssange og herved skabtes i Avgust 1850
den Forening dér, en Haandværker-Sangforening, der i 1853
konsolideredes som »Haand værker- og Sangforeningen i Hor-
sens«.

Under de rige og dybe patriotiske Roreiser, som fik Liv
i 1848, afrystede Kjøbenhavns Haandværkere den sidste Rest af
det tyske Ziinftherredomme, som var blevet tilbage efter For-
ordningen af 1800, og denne Bevægelse gik strax videre til
Provinserne. Man jublede overalt efter Felttogene over Dansk-
hedens Sejer, og man jublede paa samme Tid ogsaa over den
ved Grundloven erhvervede borgerlige Frihed. Selvfølgelig
var man i Haandværkerkredse ikke uopmærksom paa, at denne
Lov indeholdt en Bestemmelse (§ 88), der lød saaledes: »Alle
Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som
ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov«,
men man følte sig næppe stærkt berort deraf. Hvor mange
farefulde Tider havde Lavene ikke gjennemstridt og overvun-
det, og her var jo kun henvist til en Fremtid, som maaske
aldrig kom, til Love, man endnu ikke havde set blot et Ud-
kast til. Da Hillerød Haandværkerforening i 1846 vilde have
» Haand værkerforeningen i Kjøbenhavn« til at interessere sig
for et Andragende til Kongen imod en fra 114 Landhaand-
værkere til Roskilde Stænderforsamling indgiven Petition om
fri Næringsdrift paa Landet, fraraadede Foreningen at rore

8 FRA TIDEN FOR.

ved Sagen. Dens Behandling i Stænderforsamlingen havde
givet Foreningen den Tro, at hele Sagen var udsat »indtil en
maaske fjærn Fremtid«. Saaledes formede det sig den Gang,
hvorfor saa frygte nu. *Haandværkerforeningen i Kjøben-
havn« havde jo desuden i 1848 imødegaaet den ovenfor
nævnte kommunale Kommissions Betænkning ved at frem-
skaffe og udgive en Række Erklæringer fra ikke mindre end
32 Lavsoldermænd. Det maatte betyde Noget I Haandvær-
kernes Standpunkt var deres gode Ret, som de nok skulde
vide at gjore gjældende. De lod sig ikke løbe med. Haand-
værkerforeningen i Kalundborg, hvis officielle, paa flere Maa-
der ganske oplysende Navn, var »Haandværksmesternes For-
ening«, hævdede med Held, at den ikke skulde betale nogen
Klubafgift; dens Formaal var fælles Belæring og Understøttelse
(1850). Borger- og Haandværkerforeningen i Roskilde satte i
1853 imod Byens Embedsparti og ledende Bedsteborgere en
Haandværker ind i Byens Borgerrepræsentation, hvad den be-
tragtede som en stor Sejer.

Og dog truedes Lavene nu som ingensinde for. Tidens
stærke Frihedstrang gjorde sig gjældende ogsaa paa dette Punkt
og støttedes her af ikke faa Haandværkere. »Industriforenin-
gen i Kjøbenhavn« samlede en stadig storre Kreds omkring
sig, og den 1847 i Kjøbenhavn opstaaede »Haandværkerdan-
nelsesforening« viste, hvor yderlig frisindede flere Haandvær-
kere den Gang kunde optræde. Næringsfrihedssporgsmaalet
blev et politisk Sporgsmaal, og blandt Andre kastede C. V.
Rimestad, der var ivrig for at faa en Position i Spidsen for
en Arbejderforening i Datidens Forstand, sig stærkt politisk
interesseret ind i Sagen. Var det dog ikke paa Tide, at Haand-
værket nu rorte sig. I 1853 kom der Bud til Haandværker-
foreningen i Kjøbenhavn fra endog to Steder. Foreningerne
i Kjøge og i Nykjøbing paa Falster skrev begge til den. Alt

3

FRA TIDEN FOR.

holdtes dog endnu helt roligt. Men da sidstnævnte Forening
først i 1856 paany skrev og foreslog, at alle Haand værker-
foreninger i Kjøbstæderne skulde træde sammen i et Selskab
»for at virke til fælles Tarv med Hensyn til Bevarelsen af
Lavenes Rettigheder«, var Sagen bleven alvorlig. Rigsdagens
Forhandlinger truede stærkt, nu følte man, at man maatte
træde frem, og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn gav sig
da i denne sene Time til ivrigt at samle Tropperne. Fra den
25 til den 28 Juli s. A. afholdtes der i Kjøbenhavn et hele
Landet omfattende, stort Haandværkermøde. Delegerede fra
Hovedstaden og fra Kjøbstæderne vedtog en Indstilling, som
overraktes Indenrigsministeren, men derved stansedes ikke den
alt begyndte Udarbejdelse af et Forslag til en Næringslov. Og
det hjalp heller ikke, at Udvalget, der havde forberedt Mødet,
konstitueredes som en. blivende »Næringsstandens Komite«.
Den formaaede ikke at tage det op med de ivrigt interesserede
Modstandere. En Adresse, som den forberedte, og som fik
15,000 Underskrifter, kom først i September 1857, og da
Komiteen, for at gjore det storst mulige Indtryk paa Frederik
VII, vilde henvende sig til ham ved et stort Lavsoptog med
Emblemer, Faner og Musik, blev det forhindret. Saa vilde
Komiteen endelig ved en Massedeputation fra hele Landet »for
Tronen nedlægge det sidste Vidnesbyrd om, at vor Begjæring
og vore Bonner fandt stor og almindelig Gjenklang«, det
skulde ske den 2 Januar 1858, men — allerede den 29 De-
cember 1857 forelaa Næringsloven med Kongens Underskrift.
Frihedsbegejstringen havde sejret, Haandværkerforeningerne
vare slaaede. Det afgjorende Brud med Fortiden var sket.

Men endnu kunde og vilde »Haandværkerforeningen i
Kjøbenhavn« ikke ret tro det. Inden Loven den 1 Januar
1862 traadte helt i Kraft, maatte der kunne ske en Revision
af dens Bestemmelser. Herfor skulde en i April 1858 kon-

10 FRA TIDEN FOR.

stitueret »Næringsstandsforening« virke med en af den ud-
givet »Tidende for Næringsstanden«. Men Bladet gik ind
allerede i September s. A., og i April 1861 ophørte Forenin-
gen. Tiden bortødsledes paa et helt forgjæves Arbejde, og da
den 1 Januar 1862 kom, gik man, siger Haandværkerforenin-
gens Historieskriver, »saa uforberedt som vel muligt« ind til
den nye Ordning.

Førerne i Kjøbenhavn havde selvfølgelig handlet efter
bedste Overbevisning, inderlig opfyldte som de vare af deres
Sags ubetingede Retfærdighed. Men de havde set lidt vel
gammeldags, lidt vel naivt paa Forholdene. For dem havde
den de enkelte Haandværksfag tillagte udelukkende Nærings-
ret staaet som en for evige Tider vel erhvervet Rettighed; at
skride ind mod den var en »revolutionær Anvendelse af Lov-
givningsmagten«. Lavsvæsenet var bleven en urorlig Del af
det danske Retsliv, og derfor var en Kuldkastelse af det nær-
mest at betragte som en Forbrydelse. Men vare Lavene mon
helligere end Enevoldsmagten, var Næringsloven en storre
Omvæltning end Grundloven? De oversaa helt, at havde
Tiden tilladt det Ene, kunde den ogsaa tillade det Andet,
Næringsfriheden, som alle Haandværkere end ikke stod fjendt-
ligt imod.

Men hvorledes man nu end vil se og bedomme Lavs-
forsvarernes Optræden, sikkert er det, at de een Gang vakte,
een Gang i Bevægelse havde kæmpet af al Magt. Tiden
havde været rig paa Anstrengelser, Spænding og — Skuffelser.
Nederlaget fulgtes derfor naturligt af en Slappelse, hvis Virk-
ning forstærkedes derved, at i alt Fald enkelte kjøbenhavnske
Lav, harmfulde over det Skete, ligesom trak sig helt tilbage.
Alt fik gaa, som det vilde. Og ret beset, sagde ogsaa det
sejrende Parti, det helt doktrinære Frihedsparti, ganske det
Samme. Den Gang var det jo for Mange næsten en Tros-

FRA TIDEN FOR. II

sætning, at det blot kom an paa at skabe Frihed. Den skulde
nok af sig selv harmonisk ordne Alt. Og saaledes skete det
da, at Tiden fra December 18^7 næppe blev benyttet paa rette
Maade. Da den 1 Januar 1862 kom, var Alt een stor Usik-
kerhed, hvad Regeringen maatte erkjende.

Den gjorde det i et indenrigsministerielt Cirkulære af 24
Januar 1862. Efter i sine første Ord at have pointeret Usikker-
heden gaar det over til at indskærpe, at Lavene og de ved samme
anordnede Prøver havde tabt deres tidligere Betydning, og at
det nu gjaldt om at danne frie Foreninger, i hvilke alle Haand-
værkerne i en By kunde staa sammen. Formaalet skulde være
ved forenede Kræfter at virke for Haandværkets og Haand-
værkernes Dygtiggj oreise og Opkomst, og der peges i saa
Henseende paa en Række Opgaver saaledes som Anlæg af
Industriskoler, Afholdelse af Udstillinger, Uddeling af Rejse-
understøttelser, Grundlæggelse af Kreditanstalter, Oprettelse af
Stiftelser for Syge og Gamle, Uddeling af Begravelseshjælp
o. s. v. Lutter selvfølgelige Ting, skulde man tro, der ikke
behøvede at indprentes, og saa havde Cirkulæret dog, som vi
skulle se, sin utvivlsomme Betydning. Men inden vi gaa
over hertil, skal til Oplysning om, hvor sent man helt igjen-
nem var paafærde, her endnu nævnes, at Indenrigsministeriets
Regulativ for de i Næringsloven »ommeldte« frivillige Svende-
prøver først udkom under 6 Avgust 1862 — og saa gjaldt
det endda kun for Kjøbenhavn, et tilsvarende Reglement for
Kjøbstæderne saa først Lyset den 20 Avgust 1864 — samt at
Ministeriet først under 16 Februar 1863 var i Stand til at
udsende et Cirkulære om den bedste Ordning af de navnlig
for Svendene saa vigtige Syge- og Begravelseskasser.

Men tilbage til Cirkulæret af 24 Januar 1862. Det blev
af Ministeriet sendt til alle Landets Amtmænd, og hvad Lol-
land-Falster angaar, for nu først at vende os til denne Lands-

12 FRA TIDEN FOR.

del, da blev det af Amtmanden dér sendt til Kommunal-
bestyrelserne i Amtets forskjellige Byer, og i Nykjøbing paa
Falster bragte Kommunalbestyrelsen det videre til Byens Haand-
værkerforening. Men denne Forening, der havde sendt meget
ivrige Lavsvenner til »det bekjendte Næringslovsstormermøde«
i Kjøbenhavn, holdt sig tilbage, og saa stiftedes den 23 Fe-
bruar 1863 ved Siden af Haandværkerforeningen en Industri-
forening, der ganske som »Industriforeningen i Kjøbenhavn«
optog Enhver, der havde Interesse for Haandværk og Industri,
uden Hensyn til hans Livsstilling. Og denne nye Forening
trivedes efterhaanden godt. Dens første Formand var Byens
Borgemester, dens anden Overlæreren ved Byens Katedralskole,
men den tredje blev en Haandværker, og under ham skete
det, at Industriforeningen uden at skifte Signaler i sig optog
Haandværkerforeningens Medlemmer. Det udviklede sig saa-
ledes i 1871, og fra den Tid bar Foreningen Navnet »Industri-
og Haandværkerforening«.

Det ministerielle Cirkulære kom ogsaa til Nakskov, og
Haandværkerforeningen her var strax villig til at gjore, hvad
den evnede. Den henvendte sig endog i den Anledning til
C. V. Rimestad. Der synes imidlertid ikke at være kommet
Noget ud heraf, og dog bar Sagen sin Frugt. Da der nogle
Aar efter var Tale om, at Foreningen skulde have nye Love,
besluttede man at »udvide Foreningen derhen, at den for
Fremtiden blev en Haandværker- og Industriforening«, og fra
Februar 1867 bar den dette rummeligere Navn. Den nye
Bevægelse viser sig ogsaa deri, at der i Foraaret 1868 stiftes
en Haandværker- og Industriforening i Rødby, to Industri-
foreninger i henholdsvis Maribo og Saxkjøbing, ja en Industri-
og Arbejderforening i Nysted. I denne By var der, som
ovenfor nævnt, en Haandværkerforening, men den gik i 1876
op i den nye Forening, der herefter kaldte sig Industri- og

FRA TIDEN FOR. 1 3

Haandværkerforening. Den nye Tid synes, forsaavidt man
kan slutte af disse Begivenheder, at gaa sejerrig hen over
Lolland-Falsters Stift. Her bevaredes kun een efter sit Navn
ublandet Haandværkerforening, nemlig Haandværkerforeningen
i Stubbekjøbing.

Et nok saa sikkert Tegn er det imidlertid, at de her
nævnte syv lolland-falsterske Foreninger ikke blev staaende
ved at arbejde hver for sig; de sluttede sig sammen, og Sam-
menslutningen skriver sig vistnok fra 1868. Under 20 Maj
1 868 udstedtes i alt Fald en Bevilling for et Maribo Amts
Industrilotteri, og i dette Lotteri deltog de forskjellige For-
eninger. Det gjaldt om at skaffe Penge til deres udvidede
Virksomhed, til deres Skoler og Stiftelser. Dette Lotteri
havde dog ingen lang Varighed, men saa opstod der en Fælles-
forening, der holdt Møder, og paa Foreningernes Fællesmøde
den 19 December 1875 i Stubbekjøbing behandledes exempel-
vis bl. A. en Række Punkter vedrorende Lærlingeforholdene
som Svar paa Sporgsmaal, som den da nedsatte saa kaldte
Arbejderkommission havde udsendt. Der fandt et ubetinget
godt Sammenarbejde Sted, men der sad ogsaa en god Fører
og Leder i Nykjøbing nemlig den i 1893 afdøde Kobbersmed
Chr. Haagensen, der nok fortjener at mindes.

Han var fra den ziinftige Tid; som Svend havde han paa
sin Fod vandret viden om, endog været i Siebenbiirgen. Men
ærlig dansk var han. Skjondt han lige havde etableret sig i
Nykjøbing, lukkede han sin nye Forretning, da Krigen udbrød
i 1848, for at gaa frivillig med. Hjemkommen igjen blev han
hurtigt tagen i Brug af Kommunalbestyrelsen, han blev Fattig-
forstander (1850), og da han 1857 blev Borgerrepræsentant,
tvang han dem, der hidtil havde været ene om at føre Ordet,
til at boje sig for Haandværkerens Dygtighed og Ihærdighed.
Lille og tilsyneladende ubetydelig besad han ikke alene en

14 FRA TIDEN FOR.

utrættelig Arbejdsomhed, men en skarp og sej Energi, der
bar ham frem over alle mødende Vanskeligheder, deriblandt
de smaa Kaar, han som ægte Haand værker stadig* kæmpede
med. Han var med at stifte Haandværkerforeningen i Ny-
kjøbing (1852), og han var med at stifte Industriforeningen
(1863), i hvilken han blev Formand — den ovenfor nævnte
tredje — og han var vedblivende Formand i Industri- og
Haandværkerforeningen (1871). Han ordnede den lolland-
falsterske Sammenslutning, og han ønskede endnu videre For-
bindelser. Paa hans Foranledning havde Industriforeningen i
Nykjøbing i 1867 udsendt en Opfordring til alle Industri- og
Haandværkerforeninger udenfor Kjøbenhavn om Oprettelsen
af en Fællesforening, men her fulgte Heldet ham ikke. Han
blev ikke den, der førte en saadan storre Sammenslutning
igjennem, men derfor skal Sagen dog nævnes her, og det saa
meget mere som Sammenslutningstanken muligvis alt var oppe
hos ham i 1856 (s. ovfr. S. 9). Han, den helt igjennem ægte
Haandværker, havde ikke hilst Næringsloven med Glæde, men
han saa paa den anden Side ingen Grund til at frygte den
saa stærkt, blot Haandværkerne holdt sammen. Her var Maalet,
som han altid saa hen til og altid var ivrig for.

Vende vi os herefter til Fyn, da træffe vi helt andre
Forhold. Her staa vi bl. A. overfor Odense, der fra gammel
Tid havde ønsket at kunne optræde som Øens Centrum, ogsaa
i Haandværker- og Industriforhold. Men der var dog ogsaa
Andre, der vilde tale et Ord med. Fra Snedkernes Lavshus
i Assens var der i 1835 udgaaet et Opraab til Landets Kjøb-
stadhaandværkere om samlede at paatale deres Rettigheder
overfor de rundt om opstaaende Landhaandværkere, og i Ja-
nuar 1836 afholdtes saa — i Odense forøvrigt — et Møde af
Fyns Skomager-, Skræder-, Smede-, Snedker- og Bødkerlav,
hvem det af Øvrigheden dog kun tillodes at forhandle Lav

FRA TIDEN FOR. I 5

for Lav. Noget saa Ukjendt som et Fællesmøde turde umu-
ligt finde Sted; hvad der skete, havde vakt Opsigt nok; og
skjondt en Deputation henvendte sig til Frederik VI, kom der
Intet ud af Sagen. Der skulde andre Tider til, for saadanne
Bevægelser kunde bære Frugt. Selv da man i Odense sidst
i 1847 søgte at danne en »Industriforening for Fyns Stift«,
blev det ikke til Noget. Som vi ovenfor have set, existerede
der paa Fyn for 1857 kun een Forening af denne Art (s. S. 6),
nemlig »Haandværker- og Industriforeningen i Assens« (1853),
som endda ikke blev af Varighed. Her ses bort fra Borger-
foreningerne i Svendborg (185 1) og Rudkjøbing (1853).

Bevægelsen begynder først ret, da »Haandværkerforeningen
i Kjøbenhavn« i 1856 og 1857 kalder til Vaaben. Odense vil
ved denne Lejlighed være repræsenteret, og Resultatet heraf
bliver i November 1857 Dannelsen af en Odense Haandværker-
forening. Men en saadan Forening var for Byens (national-
liberale) Frihedsparti en reaktionær Forening, og saa danner
det med Tanken om Odenses Hojhedsret over Fyn i Novem-
ber 1858 en »Fyns Stifts Industriforening«, der dog ikke kan
hævde Hojheden i storre Grad, end at der i -1859 stiftes en
»Forening til Industriens Fremme« i Nyborg, i 1860 en Haand-
værkerforening i Bogense og i samme Aar en Industriforening
i Svendborg. Herefter synes der paa Fyn Intet at gjore for
Indenrigsministeriets Cirkulære af 24 Januar 1862. Og dog
sætter det ogsaa Frugt her. I Maj 1862 dannes en Haand-
værker- og Industriforening i Kjerteminde, og i November s. A.
samles de to Foreninger i Odense til een med Navnet Indu-
stri- og Haandværkerforening. Senere kommer endnu en
Borger- og Haandværkerforening i Ærøsk jøbing (April 1867),
en Borger- og Haandværkerforening i Nyborg (Avg. 1867) og
en Industriforening i Faaborg (Novbr. 1867), ikke at tale om

l6 FRA TIDEN FOR.

en Haandværker- og Industriforening i Rudkjøbing (1877),
hvori den tidligere Borgerforening utvivlsomt gaar op.

Naar Aaret 1867 her spiller en saa stor Rolle, staar det
i Forbindelse med Dannelsen af et Industrilotteri. To Stiftel-
ser i Odense, den af Bogtrykker Soren Hempel i 1841 opret-
tede »Stiftelse af 18 September for gamle og trængende Haand-
værksmestere og deres Enker« og den af Haandværkerforenin-
gen særlig ved dens Formand Hof-Skomager Gredsteds Be-
stræbelser i 1862 grundlagte »Kong Frederik VII's Stiftelse«,
der ogsaa var til tJavn for værdige Haandværkere og deres
Enker, havde under ié August 1867 faaet en Lotteribevilling
{»Fyns Industrilotteri i Odense«), og dette Skridt gav Gjen-
lyd i Fyn udenfor Odense. Svendborg vilde ogsaa være med.
Den nævnte Bevilling blev den 11 Juli 1868 efterfulgt af en
Bevilling til et Svendborg Amts Lotteri for Foreningerne i
Svendborg, Nyborg, Faaborg, Rudkjøbing og Ærøskjøbing,
og dette Lotteri greb endnu videre om sig. I September 1870
kom »Nye fynske Varelotteri« med Svendborg som Sæde til
at omfatte samtlige Foreninger i Fyns Kjøbstæder med Und-
tagelse af Odense. Men derfor stod denne By dog langtfra
udenfor de fynske Foreningers Sammenarbejde, ti et saadant
blev forsøgt og naaet. Paa Forslag af Industriforeningen i
Svendborg blev der i 1875 afholdt et Møde i Odense af samt-
lige fynske Foreninger, der bl. A. førte til Nedsættelsen af et
Udvalg til Fremme af tekniske Skoler i Fyns Stift, og Mødet
fik aarlige Efterfølgere. Det var og blev dog Industrifor-
eningen i Svendborg, der her gik i Spidsen, denne livlige
Forening, hvis Formaal var »at virke til Industriens og til
almennyttige Kundskabers Udbredelse«, og som ved Siden af
den tekniske Undervisning ogsaa bl. A. tog sig særlig af Lær-
lingeforholdenes Ordning. Dens Formand og Leder var Lito-
graf S. J. Gronvald.

FRA TIDEN FOR. 1 7

Til Oplysning om Foreningsforholdene paa Fyn skal her
-endnu kun tilfojes, at paa Mødet* i Odense 1875 vare alle
Byernes Industri- og Haandværkerforeninger repræsenterede
med Undtagelse af Assens, »hvor ingen Forening fandtes«;
tnen paa Mødet Aaret efter, ogsaa i Odense, var Assens dog
repræsenteret, og Mødet i 1877 holdtes i Assens. Af særlig
Interesse er det endelig, at der i 1872 oprettedes en »Svend-
borg Amts Landhaandværkerforening«, hvis Maal bl. A. var
Oprettelsen af en teknisk Skole.

Tage vi nu Sjælland for os, saa var her for 1857 Borger-
og Håndværkerforeningerne i Roskilde (1840) og Kjøge
{1847) samt Haandværkerforeningerne i Kalundborg (1850),
Holbæk (1853), Storeheddinge (1855) og Stege (1855), hvortil
■endnu kom i 1859 Håndværkerforeningen i Præstø og i 1861
Industriforeningen i Næstved. Saa var Tiden inde, da Nærings-
loven traadte helt i Virksomhed, og saa udsendte Indenrigs-
ministeriet sit Cirkulære, der her satte ikke ringe Spor. I
1862 oprettedes Sorø Haandværkerforening, Slagelse Haand-
værker- og Industriforening, Skjelskør Industriforening, der
senere antog Navnet Haandværker- og Industriforening, samt
Ronne Arbejder- og Industriforening. Det er særlig Sorø Amt,
i hvilket Cirkulæret synes at virke; Skjelskør, Slagelse og Sorø
ligge alle i dette Amt, og Foreningerne i disse Byer toge alle
fat paa at virke gjennem Skoler og Sygekasser. Men den nye
Tids Roreiser mærkedes selvfølgelig ogsaa udenfor Sorø Amt.
»Haandværksmesternes Forening« i Kalundborg forandrede sit
stærkt exklusive Navn til det almindelige Haandværkerforening,
•og den gik endvidere med til at yde et aarligt Bidrag til en ved
Kommunalbestyrelsens Medvirkning stiftet Industriforening,
der skulde foranstalte Foredrag, afholde Udstillinger og oprette
•en Laanekasse i Forbindelse med et Møbelmagasin, der senere
gik over til Haandværkerfo reningen. Industriforeningen synes

C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. 2

1 8 FRA TIDEN FOR.

nemlig ikke at have bestaaet længe. Men derfor er den Ud-
vikling, der ligger i dens Oprettelse, dog værd at notere.
Udviklingen kan ogsaa spores f. Ex. i Roskilde. Formanden
for Borger- og Haandværkerforeningen her, Skomagermester
P. N. Grausen, gjennemførte, at der i Vinteren 1861 — 62 for
første Gang blev holdt Foredrag i Foreningen; de blev holdt
af Katedralskolens Lærere, og efter at de vare begyndte, ved-
tog en Generalforsamling, at »enhver uberygtet, pletfri Mands-
person, uanset om han er i Næringsdrift eller anden respek-
tabel Stilling«, kunde blive Medlem af Foreningen, som var i
absolut Fremgang; i 1863 afholdt den en Udstilling.

Foreningerne havde faaet storre Opgaver, men til deres
Gjennemførelse behøvedes Penge, og det er derfor naturligt,
at ogsaa de sjællandske Foreninger søgte at faa disse Penge
ved Lotterier. Foreningerne i Præstø Amt fik under 16 Av-
gust 1867 Bevilling paa at maatte foranstalte en Lotteriforde-
ling af Haandværksfrembringelser; det er Foreningerne i
Præstø, Storeheddinge, Næstved og Vordingborg, det her drejede
sig om; Haandværkerforeningen i Vordingborg blev, sikkert
med dette for Oje, oprettet i 1866. Saa fulgte der i 1868
lignende Bevillinger for Foreningerne henholdsvis i Sorø Amt
samt i Gamle Roskilde og Holbæk Amt, og i den Anledning
dannedes der i 1868 en Haandværker- og Industriforening i
Korsør, en Industriforening for Ringsted og Omegn samt en
Haandværkerforening i Nykjøbing ligesom endelig (i Frederiks-
borg Amt) en Borger- og Haandværkerforening i Frederiks-
sund samt (i samme Amt) 1871 en Industriforening for Hel-
singør og Omegn og 1872 en Industriforening i Hillerød. I
1 87 1 samledes nemlig de tre sjællandske Amtslotterier til et
torenet »Sjællands Varelotteri« med Sæde i Roskilde, hvortil
snart efter Foreningerne i Frederiksborg Amt samt Haand-
værkerforeningen i Stege sluttede sig, og dette Lotteri kom

FRA TIDEN FOR. I£

yderligere til at omfatte det i 1870 stansede Maribo Amts
Industrilotteri; fra September 1875 bestod deret samlet »Sjæl-
lands og Lolland-Falsters Varelotteri« stadig med Sæde i Ros-
kilde, hvor der ved Siden af den gamle Borger- og Haand-
værkerforening fra 1870 endnu bestod en særlig Haandværker-
forening. Industrilotterierne kom til at spille en stadig storre
Rolle.

Der var paa en Række Punkter stor og god Fremgang
at spore. Men derfor var selvfølgelig dog Alt langtfra godt.
Og Haandværkerforeningen i Kjøge, der alt i 1853 havde
skrevet ind til Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, tog her
et Initiativ. Sammen med Byens Handelsforening opfordrede
den i September 1869 alle Landets Kjøbstæder til at foretage
et fælles Skridt, hvad der førte til Afholdelsen af et stort
Kjøbstadmøde i Odense i November s. A., hvor 53 Kjøb-
stæder vare repræsenterede. Det aabnedes af Formanden for
Kjøge Haandværkerforening, Tømmermester J. W. Blume, og
efter Mødet nedsatte Regeringen i Juli 1870 den saa kaldte
Kjøbstadkommission. Den skulde undersøge de formentlig
mindre heldige Vilkaar, under hvilke Kjøbstædernes nærings-
drivende Befolkning levede, og gjore Forslag til deres Af-
hjælpning. Den fremkom da ogsaa Aaret efter med en Be-
tænkning, som der dog ingen Grund er til her at komme
ind paa. Her skal det kun nævnes, at der mellem Kommis-
sionens sexten Medlemmer fandtes fem Haandværkere, Tøm-
mermester Blume fra Kjøge, Kobbersmed Haagensen fra Ny-
kjøbing p. F., Murmester Erbs fra Fredericia, Bogtrykker J. R.
Dein fra Maribo og Kaptajn, Skrædermester Fischer fra Viborg.
Af disse er Dein (f 1891) kjendt fra, at han var Medstifter
ar og Sekretær i Haandværkerdannelsesforeningen i Kjøben-
havn (1847), Haagensen er nævnt ovenfor S. 13, og hvad
Blume (f 1875) angaar, kan det oplyses, at han oprindelig

20 FRA TIDEN FOR.

havde staaet i Handelslære og derefter havde været Brænde-
vinsbrænder, Fragtmand og Langsavskjærer, for han blev Tøm-
rer; men det var som Kjøges storste Tømmermester, at han
i 1847 blev den væsentlige Stifter af Byens Borger- og Haand-
værkerforening.

Nu staar kun Jylland tilbage. Men denne Landsdel, der
er Danmarks storste, spiller ogsaa den storste Rolle. For
Næringslovens Tid var her ni Foreninger: Borgerforeningen
i Hobro (1844), Haandværkerforeningerne i Aarhus, Randers
og Aalborg (1848), Haand værker- og Sangforeningen i Hor-
sens (1849) samt Haandværkerforeningerne i Frederikshavn
(1854), Grenaa (1854), Sæby (1855) °g Skive (1857). Hertil
kom i 1 86 1 to Haandværkerforeninger henholdsvis i Vejle og
Ringkjøbing og saa i 1862 og 1863, altsaa i den Tid, da det
ministerielle Cirkulære af Januar 1862 virkede, følgende syv
Foreninger* Den borgerlige Forening i Nibe, Haandværker-
foreningen i Fredericia, Haandværker- og Industriforeningen i
Nykjøbing paa Mors, Foreningen af Haandværkere og Industri-
drivende i Kolding, Arbejderforeningen i Hjorring, Haand-
værker- og Sygeforeningen i Løgstør samt Haandværkerfor-
eningen i Silkeborg.

Hvad der her er ejendommeligt, er den gjennemgaaende
Brug af Navnet Haandværkerforening, Noget, der utvivlsomt
viser levende Konservatisme. Selv den saa unge Plads Silke-
borg faar en Haandværkerforening. Og det er i denne Hen-
seende ogsaa værd at lægge Mærke til, at Byerne Frederiks-
havn og Skive i deres Foreningers Navne paa en vis Maade
endog gaa et Skridt tilbage; fra at være Haandværkerfor-
eninger gjores de i 1865 til Borgerforeninger. Det er kun
Nykjøbing paa Mors og Kolding, der tor have Noget med
Industri at skaffe; og helt mærkeligt er det da, at Hjorring i
1862 opretter en Arbejderforening, som Alle kunde blive Med-

FRA TIDEN FOR. 21

lemmer i. Men der dannes da ogsaa i 1876 en Hjorring
Haandværkerforening, der kun optager Haandværkere og
Industridrivende. Arbejderforeningen i Hjorring er ligesom
den ovenfor nævnte Arbejder- og Industriforening i Ronne
en Frugt af det ministerielle Cirkulære af Januar 1862. Fra
de nævnte Byer henvendte man sig, ligesom vi ovenfor have
hørt det om Haandværkerforeningen i Nakskov, til C. V. Rime-
stad, og hvad der ikke lykkedes i Nakskov, lykkedes i de to
jyske Byer, de fik hver sin Arbejderforening efter det kjøben-
havnske Forbillede »Arbejderforeningen af 1860«. Formaalet
var de arbejdende Klassers Oplysning og Dannelse. I saa
Henseende sker der dog en Svingning i Hjorrings Naboby
Thisted. Da Pastor H. C. Sonne her i Vinteren 1865-66
holdt en Række Sondags-Aftenmøder med Byens Arbejdere,
gav Tilhørerne ham at forstaa, at vilde han deres Vel, maatte
han først hjælpe dem til at faa det daglige Brød. Han gjorde
sig da grundig bekjendt med de engelske Husholdningsfor-
eninger (Forbrugsforeninger) og blev saa i Juli 1866 Stifteren
af »Thisted Kjøbstads Arbejderforening«, hvis Formaal var at
danne en Fond »for at sætte Medlemmerne i Stand til fordel-
agtigere Indkjøb af Livsfornødenheder«, en Forening, der paa
sin Vis blev banebrydende. Trods sin Konservatisme er Jyl-
land rig paa interessante Brydninger. I Horsens dannedes
der i 1876 en »Arbejderforening«, hvis Formaal var »ved
Samvirken af Arbejdsgivere og Arbejdere at tilvejebringe en
nojere indbyrdes Sammenslutning og Fortrolighed mellem
dens Medlemmer for derved at bidrage til gjensidig Oplysning
af hvad der kan fremme det Heles Vel«.

Men »Haandværkerforeningerne« vare og bleve dog det
Herskende i Jylland. Arbejderforeningen i Thisted blev i
1867 fulgt af en Forening til Understøttelse af trængende
Industridrivende og Haandværkere, som igjen i 1877 efter-.

22 FRA TIDEN FOR.

fulgtes af en regulær Haandværkerforening. Håndværker-
foreningerne bredte sig, og det ikke alene i Kjøbstæderne,
men ogsaa paa Landet. Der oprettedes en Haandværker- og
Sangforening i Odder 1869 og en Haandværkerforening i
Skanderborg 1869; Borgerforeningen og Haandværkerforenin-
gen i Viborg forenede sig 1870 til en Borger- og Haandvær-
kerforening; der opstod en Haandværkerforening i Rougsø-
og Sønderhald Herreder i 1873, en Haandværkerforening for
Hammel By og Omegn i 1875, Haandværkerforeninger i
Herning, Hjorring og Varde i 1876 samt i Hinnerup-Broby
og som ovenfor nævnt i Thisted i 1877. Herimod betyder
det kun lidet, at der dannedes en Industri- og Haandværker-
forening i Skanderborg 187 1 og en Haandværker- og Industri-
forening i Ebeltoft 1878. Saa synes det Mere, naar der i
1 87 1 opstaar Industriforeninger i Ribe, Varde, Ringkjøbing,
Holstebro, Lemvig og Skive, hvortil endnu kom en lignende
Forening paa Fanø 1872, men alle disse Foreninger kunne,
om man vil, betragtes som kun een Forening »Den vestjyske
Industriforening«, hvis Fremkomst staar i Forbindelse med et
for Vestjylland gjældende Lotteri. De ere tilmed for smaa til
væsentlig at forandre de jyske Foreningers Karakter. Men
hvad der absolut maa lægges Mærke til, er, at der i Jylland
tidligere end andensteds her i Landet opstaar faglige Forenin-
ger, der spænde over hele Provinsen, baade over Kjøbstæderne
i den og Landet. Ogsaa paa dette Punkt ere de jyske For-
hold af Interesse. Her er »Den norrejyske Bagerforening«,
der stiftedes i 1874, og »Centralforeningen for jyske Skomager-
mestere«, der stiftedes i 1876, og som begge ved deres stif-
tende Formænd pege tilbage paa Randers. Og det gjor gan-
ske paa samme Maade ogsaa den i 1877 oprettede »Garver-
forening i Danmark«, der endnu har yderligere Betydning
derved, at den tager Sigte paa hele Landet. Randers spiller

FRA TIDEN FOR. 23

herved en Rolle, og det gjorde denne By endnu paa andre
Maader.

Det første jyske Lotteri var »Vejle Amts Industrilotteri«,
som Foreningerne i Vejle, Fredericia og Kolding fik Bevilling
paa den 18 September 1868, saa fulgte under 9 Januar 1871
et »Thisted Amts Industrilotteri * for Foreningerne i Thisted
og Nykjøbing paa Mors og under 23 September s. A. det
ovenfor nævnte vestjyske Industrilotteri. Men dermed var
Rækken selvfølgelig ikke sluttet. Under 3 Avgust 1872 be-
vilgedes de nord- og mellemjyske Haandværkerforeningers
Industri- og Varelotteri, det er Foreningerne i Hjorring, Sæby,
Frederikshavn, Aalborg, Nibe, Viborg, Hobro og Randers, som
det her gjælder, og saa kom endnu den 24 Januar 1873 et
særligt Lotteri for Arbejderforeningen i Horsens. Her fik
imidlertid heller ikke alle disse kun smaa Lotterier Lov til at
bestaa hvert for sig. Under 18 Avgust 1873 smeltede de,
med Undtagelse af Thisted Lotteriet, sammen i et stort Jyl-
lands Varelotteri«, der fik Sæde i Randers. Og herefter skulle
vi kaste et kort Blik paa den Haandværkerforening, der her-
ved særlig peges paa, nemlig Haandværkerforeningen i Randers.

Den stiftedes i 1848 og var strax ivrig for, at der ogsaa
i andre jyske Byer skulde oprettes lignende Foreninger. Den
tog Initiativet til, at der endnu i samme Aar fra flere af de
jyske Foreninger indsendtes en Adresse til den grundlov-
givende Rigsforsamling imod Næringsfrihed. Herved blev
den bekjendt. I Kjøbenhavns Haandværkerforening stilledes
der Forslag om at træde i Forbindelse med den. Efter »vidt-
løftig Diskussion« blev Forslaget dog ikke vedtaget, men der-
for var Randers-Foreningen dog lige ivrig i Kampen, som
den kjøbenhavnske Haandværkerforening i 1856 og 1857 førte
an i. Da Afgjorelsen kom og Næringsloven var given, vilde
den imidlertid ikke være med mere. Den kastede sig nu med

24 FRA TIDEN FOR.

Kraft over den reelle Haandværkerudvikling, den arbejdede
for Afholdelsen af Udstillinger, for Udviklingen af den tek-
niske Undervisning, for Oprettelsen af Haandværkerstiftelser
m. m., men derfor glemte den ikke sin oprindelig agitatoriske
Virksomhed, da Tiden kom ; og den kom i og med Lotteri-
erne. Adjunkt Bischoffi Randers fremsatte i 1872 et Forslag,
der førte til Dannelsen af de nord- og mellemjyske Haand-
værkerforeningers Industri- og Varelotteri, i hvis Bestyrelse
Bischoff blev den selvskrevne Formand og Randers Haand-
værkerforenings Formand Garver Joh. Chr. Bjorn Næstformand.
Paa et Møde i Randers den 15 April Aaret efter dannedes
»Jyllands Varelotteri« med de samme Mænd i Spidsen, og
Lotteribestyrelsen viste, at den forstod at virke for den jyske
Industri ved Andet end at sprede jyske Industrifrembringelser
som Lotterigevinster og at fordele det derved vundne Over-
skud mellem de industrielle Foreninger, der stod som Lotte-
riets Garanter. Det var ved denne Bestyrelses Initiativ, at
den virkelig store Industriudstilling i Aarhus 1876 blev afholdt.
Den fulgte med i Tidens industrielle Roreiser.

Et af de Sporgsmaal, der efter Næringsloven atter og
atter var blevet taget op i Foreningerne, var Sporgsmaalet om
Lærlingeforholdets bedste Ordning, og i 1874 dannedes i
Kjøbenhavn en »Forening til Lærlinges Uddannelse i Haand-
værk og Industri«, populært kaldet »Lærlingeforeningen«, der
ønskede at udstrække sin Virksomhed over hele Landet. I
den Anledning sammenkaldte dens Bestyrelse med Hof-Møbel-
fabrikant L. Larsen som Formand en saa kaldet Kongres i
Odense. Den blev afholdt den 22 og 23 Maj 1877, og der
mødte ved den Delegerede fra baade Sjælland, Lolland-Falster,
Fyn og Jylland, men Resultatet blev ikke stort for den ind-
bydende Forening; Provinsforeningerne, der flere Steder selv-
stændig havde taget Sagen op, ønskede ikke at indordnes

1

FRA TIDEN FOR. 2J

under Lærlingeforeningen. Mødets væsentligste Resultat var
en Beslutning om, at der hvert Aar skulde afholdes -et almin-
deligt Haandværkermøde, og at det i 1878 skulde finde Sted
i Aalborg. Haandværkerforeningen i Randers interesserede
sig stærkt for, at dette Møde skulde komme i Stand; den
skrev i den Anledning til Haandværkerforeningen i Aalborg,
der igjen henvendte sig til Lærlingeforeningen, som forment-
lig skulde indkalde det, men da denne Forening Intet foretog
sig, blev det fra Randers ordnet saaledes, at der paa den jyske
Lotteribestyrelses Møde den 15 Juli 1878 i Aalborg, ved hvil-
ket der ogsaa mødte Delegerede fra de i Lotteriet interesserede
Foreninger, blev forhandlet om Dannelsen af en almindelig
dansk Industri- og Haandværkerforening. Der blev nedsat et
Udvalg til at foretage de i saa Henseende fornødne Skridt, og
Udvalget sammenkaldte til et Møde i Horsens den 3 Novem-
ber s. A., der igjen førte til det Møde i Kjøbenhavn i Juli
1879, ved hvilket »Fællesrepræsentationen for dansk Industri
og Haandværk« blev stiftet.

Hvor havde Tiderne forandret sig i den Menneskealder,
der var forløben, siden Grundloven for Alvor indledede Næ-
ringsfrihedsbevægelsen. Det var fattigt og smaat den Gang
overalt i Haandværkets Verden. Det første Regnskab, der er
bevaret i Roskildes Borger- og Haandværkerforening, viser,
at dens samlede Udgift i Aaret 1843-44 kun var 32 Rd. 5 $
8 fi. Da Randers Haandværkerforening skulde betale Reg-
ningen fra Prokurator Bjerring for Udkastet til den Adresse
mod Næringsfriheden, han skrev for den i Slutningen af 1848,
havde den ikke de 20 Rd., det drejede sig om; der var kun
4 Rd. i dens Kasse. Og da Haandværkerforeningen i Nak-
skov i 1856 ønskede at sende en Delegeret til det store Haand-
værkermøde i Kjøbenhavn, gik et Bud rundt for at indsamle
de nødvendige Rejsepenge; Foreningen kunde ikke stille Be-

26 FRA TIDEN FOR.

løbet til Raadighed. Og saa naaedes Maalet dog ikke ad den
Vej. Det udsendte Bud, der selv var Haandværker, henvendte
sig »alle de Steder, det var ham tænkeligt, at der var Haand-
værkere i Byen, som han mente maatte interessere sig for
Haand værkernes Tarv og Bedste«, men desuagtet naaede han
kun at opdrive 19 Rd. 1 Mark, > hvilket Beløb slet ikke var
mere end hvad Bekjendtgj oreise, Budet og andre Udgifter be-
løb sig til.« Men de samme Foreninger, der begyndte saa
smaat, kunde nu ikke alene pege paa en Række ved deres
Initiativ opførte Haandværkerstiftelser, uddele en aarligt til-
bagevendende Hjælp fra ikke faa Understøttelseskasser og holde
ganske store tekniske Skoler i Gang, men i en Mængde Til-
fælde sad de tilhuse i egne Bygninger, i hvilke der ved Siden
af de daglige Foreningslokaler fandtes baade Biblioteksrum og
Festsale, der ogsaa brugtes til Afholdelsen af Foredrag. Alle-
rede den 20 December 1868 havde saaledes Aarhus Haand-
værkerforening kunnet indvi sin egen, stateligt udstyrede Byg-
ning, dér kostede c. 60,000 Kr., og den 8 September 1876
fulgte Randers Haandværkerforening efter med en egen Ejen-
dom, der kom til at staa den i noget over 100,000 Kr.

Der var stor Forskjel. Nu og da var stærkt skilte. De
Nuledende vare jo alle opvoxede under Grundlovens paa saa
mange Maader frigjorende Indflydelse. De vidste, at der
skulde Mere til end med hojtidelig Patos at pukke paa sin
Ret. Der skulde arbejdes, man maatte personlig kunne gjore
sig gjældende i det Samarbejde med Andre, der var blevet en
Nødvendighed. I saa Henseende har det f. Ex. stor Interesse
at se Foreningerne i Næstved og Slagelse efter en bestemt
Plan holde skiftende Udstillinger i disse Byer sammen med
Sorø Amts landøkonomiske Forening og Præstø Amts Landbo-
forening. Men ved Siden heraf vare Datidens Haandværkere
dog alle gamle nok til at være oplærte under Lavenes Disci-

FRA TIDEN FOR. 27

plin, de gamle Traditioner stod dem endnu i Blodet. De følte
sig besværede af f. Ex. Lærlingeforholdenes Løshed. Der kom
Tvivl op. Kunde de under disse Forhold Oplærte virkelig
blive gode Haandværkere? Da Haandværkerforeningen i Hobro
i 1860 sendte et Brev til Haandværkerforeningen i Grenaa,
nedsatte denne strax et Udvalg »til at udarbejde et Kopi til
Svar« (!), ja alle Byens Haandværkere sammenkaldtes til et
Møde, der udtalte sm »ubetingede Tilslutning« til de udtalte
Anskuelser, der selvfølgelig vare et Suk over de ved Nærings-
loven fremkaldte løse Forhold. Et saadant Suk er ogsaa den
fra Kjøge i 1869 udgaaede Opfordring, der fører til Nedsæt-
telsen af Kjøbstadkommissionen. Og særlig ejendommeligt er
det at se, hvorledes den i Prokurator Bjerrings (d. v. s. i de
jyske Haandværkerforeningers) Adresse i 1848 udtalte gammel-
dags Frygt for at komme i Forbindelse med andre Penge end
de ved deres eget tarvelige Arbejde tjente, vedblivende varer
ved. I den nævnte Adresse hedder det: »Standen holder med
Vished for, at det er en af de skjonneste Sider ved Haand-
værksmandens Stilling, at Vexel-Makkeri og Penge-Svindel ere
fremmede for ham; han har hverken Lyst eller Gave til at
bevæge sig med Andres Midler paa svimlende Hojder.« De
ovenfor nævnte, virkelig store Resultater vare naaede ved at
lægge Skilling til . Skilling som Udbyttet af en Række med
store Anstrengelser afholdte Basarer, Udstillinger og Forestil-
linger. Ikke faa Haandværkere kæmpede stadig en haard Kamp
for det daglige Brød, levede fra Haanden til Munden uden
endnu helt at forstaa, hvad den stedfundne Udvikling kunde
bringe dem. Da Formanden for Aarhus Haandværkerforening
Snedkermester S. Ørum, der havde studeret de Schultze-
Delitz'ske Sparekasser, i 1862 fremkom med Forslag om at
oprette en saadan Institution i Aarhus, vendte Haandværkerne
dér sig imod det. De vilde ikke »ride paa Vexler«, ikke hjæl-

28 FRA TIDEN FOR.

pes ved »Svindel«. Og paa samme Maade gik det i 1865,
da Ørum paany fremsatte Forslaget. Først 1871 fik det
Fremgang, og Aarhus var dog en stor, stærkt fremad stræ-
bende By.

Man vænnede sig kun langsomt til de nye Forhold.
Dybt inde laa endnu mangfoldige Steder en ubetinget Tro
paa, at man i sin Tid var bleven gjort Uret. Man saa ikke
upartisk paa Udviklingen, og da der med 1875 begyndte at
komme sloje Tider, der tog til i nogle Aar, laa det lige for
at tro endnu mere ondt om Næringsloven og de ved den
fremkaldte Følger. Tanken om at kunne opnaa en Revision
af denne Lov fik storre og storre Magt. Men nu er det
karakteristisk at se, at Stødet til, at der dannes en Fælles-
forening, der sætter Sagen paa sin Dagsorden, bliver givet
ude fra, fra den politiske Situation, først den skaber Betingel-
serne for den Sammenslutning, man saa længe paa forskjellig
Maade havde kredset om.

1875 var ikke alene et Mærkeaar i den økonomiske Ud-
vikling, men ogsaa i den politiske. I 1875 var den Regering
kommen til Magten, der i 1877 førte til den første provisori-
ske Finanslov og til stadig skarpere politiske Partiforhold.
Det gjaldt for de Stridende om at sikre sig et helst voxende
Parti, og i »Folkets Avis« for den 5 Maj 1878 fremkom der
da en Artikel med Overskriften »Det danske Haandværk«,
hvori Haandværksstanden omtaltes som en Samfundsstøtte,
der ikke maatte svækkes; den Slappelse af al Fasthed og En-
hed indenfor Haandværket, som Næringsloven havde medført,
burde ikke forøges. Standens trange Kaar burde ikke yder-
ligere forringes, og for Tiden led den særligt ved den tyske
Overproduktion, som Landet oversvommedes af; Redningen
laa i en forøget Toldbeskyttelse.

Denne Artikel, der fremkom i et Blad, hvis ene Redaktør

1

FRA TIDEN FOR. 29

var Folketingsmanden Lars Dinesen, vakte en vis Opsigt.
Den foranledigede bl. A. to Artikler i »Horsens Avis« for den
2.6 og 27 Juni 1878 »Den danske Haandværksstand« af C. K.
(d. e. er Redaktionssekretær H. C. Knauer). Udgangspunktet
er her igjen Næringsloven som en Lov, der havde gjort mere
Skade end Gavn for Haandværksstanden; den var ikke bleven
benyttet til at skaffe den Brødløse Erhverv, men til at skaffe
Kapitalen Anvendelse. Her søges Hjælpen imidlertid ikke
særlig i Toldbeskyttelse, men i Dannelsen af faglige Mester-
foreninger, der hver for sig skal holde Justits indenfor sine
Enemærker, og som alle skulle bindes sammen af en over
dem staaende Centralforening. Og saa kommer endelig i
»Jyllandsposten« for den 7 Juli 1878 en Randers dateret Ar-
tikel, under hvilken der staar Navnene C. Bjorn, »Garver,
R. af Dbr., Formand for Danmarks Garverforening og Ran-
ders Haandværkerforening« samt Herm. Stilling, »Bager, For-
mand for Norrejyllands Bagerforening«. Det tidligere nævnte
Lotterimøde i Aalborg var da alt indkaldt, og Artiklen, der
særlig skyldtes den sidstnævnte af de to Underskrivere, gik
ud paa at give Mødet et Program. Haandværksstanden mang-
lede Repræsentanter paa Tinge, ligesom den manglede et Or-
gan i Pressen; den burde derfor slutte sig sammen for at faa
disse Mangler afhjulpne og for at faa Haandværkerne, der
kæmpede haardt for det daglige Brød, til at ophøre med at
sige »ja hvad kan det nytte«, hver Gang der taltes om at
rore sig. Man maatte frem til en omhyggelig Revision af
Næringsloven, saaledes at den dygtige Arbejder kunde blive
beskyttet mod Kapitalens Overgreb og mod letsindig Kon-
kurrence af Ikke-Fuldmyndige og Fuskere. Artiklen foreslog,
at Foreningerne i Jylland skulde samle sig under en jysk
Central-Haandværker- og Industriforening, idet den gik ud fra,
at Foreningerne i de andre Landsdele hver for sig vilde gjore

30 ' FRA TIDEN FOR.

det Samme. Men paa dette Punkt gik Mødet i Aalborg
videre end de to Forslagsstillere. Det vedtog, at Maalet
skulde være en Centralforening for hele Landet.

Men herom nedenfor. Her skal endnu kun tilfojes, at
det kan forundre ikke i nogen af de nævnte Artikler at se
den socialistiske Bevægelse dragen frem, skjondt den jo ogsaa
maatte betragtes som en Fare for Haandværket. Af de Smaa-
skrifter »Socialistiske Blade« (Nr. i og 2, 1871), fra hvilke
den dateres, førte det ene Undertitelen »Hvad vi forlange«,
og Bevægelsen var ikke bleven paa Papiret. Arbejderne hos
Burmeister & Wain havde allerede i September 1871 forlangt
forøget Lon, og Kjøbenhavns Murere i April 1872 kortere
Arbejdstid. De »Socialistiske Blade« vare hurtigt blevne først
til et Ugeblad og saa til et Dagblad, »Socialisten«, der fra
den 10 Maj 1874 efterfulgtes af »Social-Demokraten«. Men
Sagen var, at den socialistiske Bevægelse just paa denne Tid
gjennemgik en Krisis, der næsten var ved at tage al Kraft
fra den. Louis Pio, de »Socialistiske Blade«s Forfatter, For-
manden for det social-demokratiske Arbejderparti, havde i
Marts 1877 uventet forladt Danmark for at tage Ophold i
Amerika. I de Aar fandt der saa godt som ingen Arbejds-
nedlæggelser Sted; hvad der dog paa ingen Maade kunde be-
tragtes som en Godkjendelse af C. V. Rimestads mærkelige
Paastand paa det nordiske Industrimøde i Kjøbenhavn 1872,
»at der ikke existerede noget Arbejdersporgsmaal som saadant
i vore Dage«. Selvfølgelig var det en stor Misforstaaelse.

STIFTENDE MØDER.

L/et var fra Provinserne, at den første Samlingstanke
kom. Endnu kun ufuldkommen, dikteret af Frygt for Ud-
kommet, baaret frem af fattige Forhold, i hvilke endda Haand-
værker stod imod Haandværker. Der er Nød og Trang bag
Ordene, naar det i Opraabet, der i December 1835 udgaar
fra Snedkernes Lavshus i Assens, hedder: >Faa ere de Amts-
mestere, som ikke maa tilstaa, at de haardt føle Tidens Tryk,
mange ere de, som ere hojlig forarmede, mange ere ogsaa
de, der allerede ere bragte til Bettelstaven ! Op derfor I
Standsbrødre og Medborgere 1 Det er nu hoj Tid at gjore
det sidste Forsøg paa at redde os selv, vore Hustruer og Born
og hele Familier fra den os truende Lod: Armod, Nød og Elen-
dighed«. Det var Kjøbstadhaandværkerne, der kaldtes paa.
Krigen med England, Statsbankerotten, Norges Tab var Alt-
sammen Begivenheder, der kun laa tyve Aar tilbage. Deres
forarmende Virkninger føltes endnu, og hertil kom for de
nævnte Haandværkere et nyt Tryk derved, at Avtoriteterne
paa denne Tid ligesom begunstigede Dannelsen af en talrig
Landhaandværkerstand. Lavshaand værkerne i Kjøbstæderne
saa ned paa denne Stand af Fuskere, men det Alvorligste var
Næringssporgsmaalet. Skomagersvend J. A. Hansen i Rud-

32 STIFTENDE MØDER.

kjøbing havde allerede i 1854 skarpt udtalt sig imod de paa-
gjældende Amtmandsbevillinger, der lod Kjøbstadhaand-
værkerne »nedtynges af Næringssorg og Bekymring for det
daglige Udkomme«. Han opfordrede sine Standsfæller til
ivrigt at bruge Pressen.

Opraabet fra Assens gik ud paa at faa Kjøbstædernes Haand-
værkere til at indgive Bonskrifter til Kongen. Men Lavene i
Svendborg vilde ikke blive staaende herved. De fattede Tan-
ken om først at holde et Møde. De fynske Lav skulde ved
Delegerede komme sammen i Odense den 11 Januar 1836.
Men da det rygtedes, vakte det mærkelig Opsigt. Et saadant
Møde var noget absolut Nyt; det kunde næsten se statsfarligt
ud. Den prinselige Guvernør i Fyn, den senere Kong Kri-
stian VIII, var afgjort imod det. Mødet søgtes da kvalt i Fød-
selen, men Haandværkerne vare stivere end som saa. De for-
skjellige Lavs Delegerede undlod ikke at indfinde sig i Odense,
hvor det dog ikke blev til noget samlet Møde. Nej Skoma-
gerne holdt Møde for sig, Skræderne for sig, Smedene for sig,
Snedkerne for sig og Bødkerne for sig hos de paagjældende
Haandværks Oldermænd dér i Byen. Men Resultatet blev dog
noget Fælles, en samlet Deputation bestaaende af Bødkermester
Klingworth fra Svendborg, Skomagermester J. A. Hansen fra
Rudkjøbing, Smedemester N. Eibye fra Odense, Snedkermester
Henrik Hansen fra Odense og Skrædermester ZehngrarT fra
Svendborg. De fem Mænd drog til Kjøbenhavn, og deres
Ordfører ved Avdiensen hos Frederik VI den 24 Januar var
<len unge Skomagermester J. A. Hansen.

Da det rygtedes til Rudkjøbing, at der skulde være Møde
i Odense, vilde Skomagerlavet dér være med, og det var ogsaa
strax paa det Rene med, at Skomagersvend J. A. Hansen skulde
være dets Delegerede. Han havde jo tidligere udtalt sig offendig
om den Sag, det gjaldt. Han blev kaldt op for Lavet, og en,

STIFTENDE MØDER. 33

to, tre gjort til Mester, ti kun som saadan kunde han møde.
Og den nye Mester ikke alene mødte, men blev en af de
Ledende, og det var ikke hans Skyld, at der ikke kom Noget
ud af Sagen. Han var ivrig nok. Ogsaa efter, at det Hele
var strandet paa Frederik VI's almindelige Erklæring om, at
han nok skulde tænke over det, vedblev J. A. Hansen at
agitere imod Landhaandværkerne.

Der opnaaedes Intet herved, men Tiderne bedrede sig i
Almindelighed. Kampen for Tilværelsen synes at være bleven
mindre haard, da Haandværkerforeningen i Hillerød i Septem-
ber 1846 paany kalder paa Kjøbstadhaandværkerne. Den vil
have de sjællandske Kjøbstæders Haandværkere sammen, for
at de kunne »samtale om, hvad der ved fælles Kræfter og i
Overensstemmelse med Landets Love var at foretage for at
fremme denne efter vor Formening ikke uvigtige Stands Vel-
være og borgerlige Existens«. Udtrykkene ere anderledes be-
herskede end i Opraabet fra Assens, og det endskjondt Fjenden
var den samme. Det er igjen Landhaandværkerne, der skulle
bekæmpes. Men det er ikke disses uheldige Indflydelse paa
Kjøbstadhaandværkernes ringe Næring, der er Anledningen.
Nej det er et Andragende fra 114 Landhaandværkere i Hol-
bæk Amt om Indførelse af Næringsfrihed paa Landet, der
bringer Hillerød Haandværkerforening i Bevægelse. Og det
har sin Interesse at se, at den herved antydede Svingning er
helt gjennemført i den Indstilling til Indenrigsministeriet, som
»Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn« forelægger den fra
hele Landet sammenkaldte store Haandværkerforsamling i
Hovedstaden i Juli 1856. Her tales ikke med et Ord om Arbej-
det for det daglige Udkomme, her drages udelukkende i Leding
for, eller rettere imod Principer. Man tor ikke, hedder det i Ind-
stillingens motiverende Indledning, »her gaa ud fra alminde:
Jige statsøkonomiske Teorier og disses Anvendelse paa Lavs-

C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. 5

34 STIFTENDE MØDER.

væsenet, af hvor stor videnskabelig Vigtighed de ellers kunne
være; ti Folkene leve dog ikke efter bestemte Systemer og
lade sig heller ikke regere derefter. Sagen maa derfor be-
handles i al sin Naturlighed«.

Nu var det Hovedstaden, der kaldte sammen, og den
samlede — for første Gang — Haandværkere fra hele Landet.
Det var Lavsvæsenets dyre Sag, det gjaldt, og Mødet blev
holdt i de kjøbenhavnske Bageres gamle Lavshus, Læderstræde
Nr. 29 (nu Nr. 26), hvor Haandværkerforeningen havde sine
Lokaler, men i den Etage af Huset, hvor det tekniske Instituts
store Sal fandtes. Det er saa naturligt, at Haandværkerfor-
eningen efter hele sin Fortid her er den Førende, og den for-
maaede da ogsaa at samle et endog stort Møde, 76 Delegerede
fra Kjøbenhavn, som Regel en Mester og en Svend fra hvert
af Byens Lav, samt 50 Delegerede fra 35 Kjøbstæder. Det
ser stort og godt ud, men dog er her Forskjelligt at bemærke,
og den, der underretter os derom, er den J. A. Hansen, som
i 1836 var Kjøbstadhaandværkernes Fører. Men nu havde
Meget forandret sig. Den fattige Provins-Skomager var bleven
en betydende Politiker og Redaktør i Kjøbenhavn, og hans
Blad »Morgenposten« var langtfra venligt overfor Haand-
værkerforeningens store Møde. J. A. Hansen var imod For-
eningens Kamp for at bevare Lavsindretningen med saa faa
Forandringer som muligt.

Det vilde dog være urigtigt at sige, at J. A. Hansen her-
ved stillede sig diametralt imod, hvad han havde arbejdet for
i 1836. Naar han havde kæmpet for Kjøbstadhaandværkerne,
var det for deres ubeskaarne Næringsret overfor Landhaand-
værkerne, ikke paa nogen Maade for deres Lavsvæsen. Han
siger i et af sine Smaaskrifter mod Landhaandværkerne, at
han for sit Vedkommende kunde gaa med, endda til en Op-
hævelse af Lavene, »naar kun Alt saa blev sat paa samme

STIFTENDE MØDER. 3J

Fod, som det nu er foreskrevet for Professioner, der ej have
Lav«. Man kan herefter forstaa, at der maatte voxe stor
Uoverensstemmelse op mellem ham og Kjøbenhavns Haand-
værkerforening, nu han stod som en af Landbopartiets Førere,,
som den ubetingede Bondeven, der var uvenlig stemt over-
for den paa saa mange Maader overlegne og fornemme
Hovedstad; den var »hojre«, mens han var »venstre«. Da
han blev bekjendt med de Indstillingspunkter, Foreningen vilde
forelægge Mødet, kalder han dem et Skridt i »afgjort reaktio-
nær Retning«, og han er spændt paa at se, om Foreningen
ved denne Lejlighed vil vedblive med sit hidtil fulgte »Hemme-
ligholdelses System«. Og det gjorde den. Mødet blev holdt
for lukkede Døre. Da hele Indstillingen endelig blev forelagt
Offentligheden gjennem de to Organer »Flyveposten« og
»Berlingske Tidende«, er J. A. Hansen derfor strax paa Plet-
ten, og med hele sin skjærende Ironi kalder han den »et
kosteligt Dokument«, der vil skaffe »Morgenpostens« Læsere
— stor Moro.

Bladet er da ogsaa tilrede med at optrykke, hvad der i
Provinspressen kom frem imod Mødet. Der var nemlig ikke
Tilfredshed overalt. I Kjøge vare Oldermændene for Byens
sex Lav utilfredse med, at Indbydelsen var sendt til Kjøge
Haandværkerforening og ikke til dem. Skjondt ikke indbudte
valgte de' dog Delegerede, og det Samme gjorde Haandværks-
svendene i Aalborg. Haandværkerforeningen dér havde sam-
menkaldt Byens Mestere og Svende til Valg af — to Mestere.
Det vilde Svendene dog ikke være med til, de valgte en
Svend. Men da han indfandt sig ved Mødet i Kjøbenhavn, blev
han — afvist, og det endskjondt det, som ovenfor nævnt, talte
ikke faa Svende fra Kjøbenhavn, hvad dog kun tor betragtes
som en Indrommelse, Foreningen af politiske Grunde var
gaaet med til. »Morgenposten« har, som det ses, Forskjelligt

3*

I

36 STIFTENDE MØDER.

at fortælle, og saa understreger den endnu stærkt, at For-
eningen selvfølgelig havde sorget for, at der paa Mødet var
et kjøbenhavnsk Flertal, hvad da ogsaa førte til, at en af de
Delegerede fra Provinserne protesterede imod, at Mødets Beslut-
ninger kunde betragtes som tagne af Landets samlede Haandvær-
kerstand. Kjøbenhavn og Kjøbstæderne var ikke ligelig repræ-
senterede, og »Morgenposten« ender en Udtalelse om Mødet saa-
ledes: »Vi ville nu se, hvad Kjøbstæderne ville sige til en saadan
Benyttelse af dem til Formaal, der ikke kunne være deres,
men synes at være et Forsøg paa at tage dem paa Slæbetov
i Hovedstadens Kjølvand«.

Selvfølgelig kom der dog ingen almindelig Udtalelse fra
Provinserne. Men det tor nok antages, at der ikke har været
Tilfredshed overalt med den kjøbenhavnske Forenings Fører-
skab. Allerede tidligere havde den en og anden Gang stødt an
ved sin underlige Tilbageholdenhed, der næsten altid endte
med at holde nede, med at afvise. Der var nu t. Ex. For-
holdet til Haandværkerforeningen i Hillerød, der indbød til
Mødet paa Hillerød Gjæstgivergaarden »Stadt Copenhagen« den
30 September 1846. Den har næppe været glad over, at
Foreningen i Kjøbenhavn istedenfor tre Delegerede sendte et
Brev; den kunde Ingen faa til at rejse derned. Og de Ledende
i Hillerød have sikkert heller ikke været tilfredse med, at det
Udkast til en Adresse mod Landhaandværkernes Næringsfri-
hed, som Foreningen dér i Oktober s. A. forelagde Forenin-
gen i Kjøbenhavn, blev mødt med den Bemærkning, at det
var unødvendigt, for ikke at sige farligt (jfr. ovfr. S. 7—8). Og
nu efter det store Møde i Kjøbenhavn. Ovenfor have vi
hørt, at Haandværkerforeningen i Randers ikke vilde have
med den kjøbenhavnske Haandværkerforenings videre Forslag
at gjore, og i Nykjøbing paa Falster er man i 1858 alt andet
end venlig stemt overfor den kjøbenhavnske Forenings ledende

STIFTENDE MØDER. 37

Sekretær Krigsraad Lasenius Kramp. Her viser sig en Uvilje,
der bliver af Varighed, og da Industri- og Haandværkerfor-
en ingen her (d. e. Kobbersmed Chr. Haagensen) i 1867 ud-
sender en Opfordring til at danne en Fællesforening, er det
kun Kjøbstædernes Foreninger, der tænkes paa, Kjøbenhavn
tages ikke med.

Just paa denne Tid begynder desuden den rivende Ud-
vikling i Kjøbenhavn, der baade forundrer og skræmmer.
Den store By, der er storre end alle Kjøbstæderne tilsammen,
kommer til at staa som Noget for sig, som noget Fremmed-
artet, overfor hvis Forhold og Livsbetingelser man er ufor-
staaende. Provinserne bor arbejde for sig. Da Lærlingefor-
eningen i 1877 holder Kongres i Odense, er der derfor af-
gjort Stemning for, at Provinsforeningerne ikke skulle slutte
sig til den. Litograf Gronvald fra Svendborg, der staar som
Ordfører for den sejrende Anskuelse, gjor gjældende, at Lær-
lingeforholdene ere godt ordnede mange Steder i Kjøbstæderne,
just som det passer dér. Og da Dhrr. Garver Bjorn og
Bagermester Stilling fra Randers i Juli 1878 ved deres Artikel
i Jyllandsposten maner til Samling, er deres Tanke en jysk
Centralforening, der skal følges af andre Centralforeninger i
de andre Landsdele, men Kjøbenhavn nævne de ikke. Det
er da ogsaa alene med Provinsforholdene for Oje, at Dhrr.
have Ret, naar de betone, at der kun findes »enkelte« storre
Haandværkere og Industridrivende, der ikke føle Tidens Tryk.
Desto storre er derfor Overraskelsen, da Lotterimødet i
Aalborg, der fulgte umiddelbart efter den nævnte Artikel, paa
dette Punkt sætter ny Kurs. Her viser Adjunkt Bischoff sig,
Randers-Adjunkten, der med saa stor Dygtighed havde ordne;
de jyske Lotteriforhold og staaet som Formand for den be-
tydende Udstilling i Aarhus 1876.

I Dhrr. Bjorns og Stillings Artikel er Maalet en central

38 STIFTFNDE MØDER.

jysk Haandværker- og Industriforening; ved et af Lotteri-
mødet nedsat Ellevemands-Udvalg blev der under 18 Avgust
1878 indbudt til Dannelsen af en almindelig dansk Indu-
stri- og Haandværkerforening. Det er her selvfølgelig kun
en ringe Ting, at Haandværk og Industri har skiftet Plads,
men efter hele den ovenfor skildrede Udvikling har det sin
Betydning, at det videre Begreb sættes først, foran det snevre.
Men Hovedvægten ligger naturligvis paa, at de jyske Foreninger
ved Indbydelsen udtalte et Ønske om Samarbejde med Hoved-
staden. Det er anden Gang, at Samlingstanken udgaar fra
Provinserne, og denne Gang i en moden og fyldig Form,
der da ogsaa førte til et blivende Resultat. Indbydelsen, der
er trykt nedenfor som Bilag 1, blev sendt til samtlige de For-
eninger, der vare med i de forskjellige Industrilotterier (der-
for ogsaa til de ovenfor nævnte Arbejderforeninger) men —
mærkeligt eller betegnende nok — ikke til Lærlingeforeningen.
Hvorledes var nu Stemningen i de kjøbenhavnske For-
eninger? Haandværkerforeningen levede et tilbagetrukket Liv,
væsentlig beskjæftiget med Opførelsen af den stadigt voxende
Stiftelse Alderstrøst, med Udviklingen af Foreningens Enke-
og Understøttelseskasse og (fra 1867) me d Uddeling af Medal-
jer for frivilligt aflagte Svendeprøver. Den følte slet ingen
Trang til at forlade sine stille Veje, men anderledes var det
med Industriforeningen. Her var en klog og energisk Mand
to Aar for bleven Formand, Bøssemager, Rustmester Georg
Christensen, Manden, der i »Haandværkerdannelsesforeningenc
havde talt om Frihed, der trods sine egne stærke Udtalelser imod
Kongevalgs Berettigelse havde siddet som kongevalgt Medlem
i den grundlovgivende Rigsforsamling, der med sin smidige
Dygtighed havde været Bæreren af den nordiske Udstilling i
Kjøbenhavn 1872, ved hvilken Industriforeningen tjente sin
Formue, og som endelig med en forunderlig sej Udholdenhed

STIFTENDE MØDER. 39

havde afventet det Ojeblik, da Formandsposten i Industri-
foreningen maatte tilfalde ham. For ham var Indbydelsen
som et kraftigt »Avancer« for en kamplysten Kriger; den
maatte absolut benyttes.

I Bestyrelsens Møde den 21 September var der dog delte
Meninger om, hvorvidt Indbydelsen burde modtages. Men saa
fik Christensen Mødet gjort til en første Behandling. Og paa
et nyt Møde, til hvilket han havde indbudt Haandværkerfor-
eningens Formand, Snedkermester J. Cortsen, fik han Be-
myndigelse til at deltage i Diskussionen paa Mødet den 3
November i Horsens, efter at Snedkermester Cortsen havde
meddelt, at hans Repræsentantskab havde vedtaget, at Haand-
værkerforeningen ikke skulde sende nogen Delegeret, men at
han med Beklagelse vilde se Foreningen urepræsenteret, naar
Industriforeningen gav Møde. Og saa blev Resultatet, at de
to Formænd begge rejste til Horsens og her Sondagen den
3 November 1878 paa Byens Raadhus mødtes med 91 Dele-
gerede fra det øvrige Land, hvis Forhandlinger, sikkert imod
disses Forventning, endte med en Anmodning til Industrifor-
eningen i Kjøbenhavn om at optræde som Bevægelsens Leder.

Mødet i Horsens minder ved sin Talrighed om Mødet i
Kjøbenhavn 1856, men ellers ere de grundforskjellige. Hint
Møde var Resultatet af en snever Betragtning, der holdt stift
paa, at Haandværkersager kun vedkom Haandværkere. Uden
at kunne styre med tilstrækkelig Intelligens holdt Lederne
med stædig Ubojelighed paa, at Haandværkerne skulde være
sig selv nok. Offentligheden havde Intet med Mødet at skaffe,
Pressen, hvis Vigtighed J. A. Hansen alt havde betonet i
1835, skulde holdes ude, og trods Smil og Spot blev det
gjennemført. Men nu var Alt anderledes. Det var Artikler i
Pressen, der havde givet Stødet til Mødet, Pressen havde den
fuldeste Adgang til det, og det viste sig ogsaa snart, at endog

40 STIFTENDE MØDER.

de konservative Jyder, der vare i Majoritet, i ikke ringe Grad
havde tilegnet sig den af »Industriforeningen i Kjøbenhavn«
fra 1838 prædikede Lære, at Haandværk og Industri ikke
maatte isolere sig, men skulde arbejde sammen med Enhver,
der kunde og vilde fremme .deres Interesser.

I Horsens mødte foruden de to kjøbenhavnske Foreninger
10 sjællandske Foreninger med 11 Delegerede, 5 lolland-
falsterske Foreninger med 3 Delegerede, 7 fynske Foreninger
med 11 Delegerede og endelig 33 jyske Foreninger med 66
Delegerede (heri indbefattet de 11 Indbydere). Det er her-
efter kun naturligt, at det blev en jysk Delegeret, Formanden
for Haandværkerforeningen i Aarhus, Snedkermester Ørum,
der foreslog en Dirigent for Mødet, og hertil foreslog han ganske
selvfølgelig Adjunkt Bischoff fra Randers. Herimod maatte
den gamle Haandværkersejhed dog nødvendigvis rejse sig. En
Delegeret fra Sjælland vilde, at et Haandværkermøde skulde
ledes af en Haandværker, men han sejrede ikke, Bischoff blev
valgt, og nu viser der sig en Række Ikke-Haandværkerc som
officielle Talsmænd for Haandværkernes Interesser. Paa Ind-
bydernes Vegne forelægger Redaktionssekretær H. C. Knauer
fra Horsens det almindelige Sporgsmaal, om Forsamlingen
ikke med Indbyderne ere stemte for, at der tilstræbes en Sam-
menslutning af Landets samtlige Industri- og Haandværker-
foreninger. Herpaa svaredes enstemmigt Ja, og saa møder
Sagfører Buch-Mølgaard fra Viborg med Indbydernes nær-
mere Forslag angaaende Dannelsen af »en almindelig dansk
Industri- og Haandværkerforening», hvorefter endelig det
sejrende Mæglingsforslag forelægges afKjøbmand, nuKancelli-
raad Calundann fra Skive.

Derfor maa man dog ikke tro, at Haandværkerne vare
uvirksomme. Bagermester Stilling fra JRanders understøtter
Redaktionssekretær Knauer af al Kraft, og foruden Indbydernes

STIFTENDE MØDER. 4 1

Forslag, der gik ud paa Dannelsen af en virkelig Forening
med fire Underafdelinger, en for Kjøbenhavn, en for Sjælland,
Lolland og Falster, en for Fyn og en for Jylland, forelaa der
et Forslag fra Fyn, der ønskede Dannelsen af fem Forenings-
Grupper, saaledes som de alt kjendtes paa Lolland-Falster og
Fyn, en for Kjøbenhavn, en for Sjælland, en for Lolland- •
Falster, en for Fyn og en for Jylland, disse »Grupper« skulde,
uden at der dannedes nogen Forening, »samles ved Delege-
rede skiftevis i de forskjellige Landsdele, i Regelen hvert femte
Aar«. Herfor talte Litograf Gronvald fra Svendborg, idet dog
her endnu skal tilfojes, at hans Forslag desuden omfattede
Oprettelsen af en »Dansk Industri- og Haandværkertidende«.
Selvfølgelig var Kobbersmed Haagensen fra Nykjøbing p. F.
ogsaa virksom. Da Rustmester Christensen fremlagde et For-
slag, som han kaldte »Industriforeningens«, og som i taaget
Almindelighed gik ud paa, at der »med visse Mellemrum

! skulde afholdes stadig tilbagevendende Møder af Repræsen-

| tanter for de i Danmark existerende Industri- og Haand-
værkerforeninger«, til hvis Ledelse »Industriforeningen i Kjø-
benhavn« skulde anmodes at træffe de fornødne Foranstalt-

! ninger, talte Haagensen imod at overgive sig til Kjøbenhavns
Formynderskab.

Efter Pressens Referater fandt der dog ingen indgaaende

| Diskussion Sted. Forinden Mødet havde der nemlig fundet
en Drøftelse Sted. Christensen havde ved sin Ankomst til

Horsens Aftenen for stillet et Slags Ultimatum, som havde øvet

*
i stor Virkning. Man vilde nødigt, at han skulde rejse igjen

uden at vise sig paa Mødet, og saa fremkom det ovenfor

nævnte Mæglingsforslag, der gik ud paa, at der skulde op-

| rettes en Centralrepræsentation, at et Udkast til Love for den.

skulde udarbejdes af et Udvalg paa 23 Medlemmer (7 fra

Jylland, 2 fra Fyn, 2 fra Lolland-Falster og 3 fra Sjælland

42 STIFTENDE MØDER.

sammen med 2 valgte af Haandværkerforen ingen i Kjøben-
havn og 7 af Industriforeningen i Kjøbenhavn), at Lovud-
kastet skulde forelægges et Centralmøde i Kjøbenhavn i Somme-
ren 1879, og at Industriforeningen dér skulde »anmodes« om
at paatage sig Forberedelsen af dette Møde. Christensen førte
'Sejren hjem, og det var sikkert med stor Sindsro, at han
derefter overværede Mødets Slutning, der bestod i to Fore-
drag, det ene om den unge Haåndværkers Uddannelse af For-
standeren for det tekniske Selskabs Skole i Kjøbenhavn, Premier-
løjtnant V. A. Thalbitzer, det andet af Borgemesteren i Horsens,
Kammerherre J. C. von Jessen, om nogle af de Resultater,
den i 1875 nedsatte saa kaldte Arbejderkora mission var kom-
men til; Kammerherren havde været Medlem af den, og den
havde kort forinden afgivet sin Betænkning.

To Dage efter udsendte Adjunkt BischofF en kort Beret-
ning om Mødet, trykt nedenfor som Bilag 2, og nu gik Alt
let. Som Sagen var lagt tilrette fik Christensen uden Vanske-
lighed Industriforeningens Repræsentantskab, som nu først fik
Noget at vide om det Hele, til at bevilge et lille Beløb i An-
ledning af de forestaaende Møder, Lovudvalgsmødet og Cen-
tralmødet. Der blev udsendt et Sporgeskema til alle Landets,
herhen hørende Foreninger, og paa Grundlag af de herved
fremskaffede Oplysninger udarbejdede Industriforeningens Sekre-
tær Cand. jur. C. Nyrop et lille Skrift »Danmarks Industri-
og Haandværkerforeninger«. Og hvad endelig Lovforslaget
angaar, da indsendte et af de for Fyn valgte Udvalgsmedlem-
mer, Kancelliraad Bogtrykkeriejer J. C. Dreyer fra Odense,
et Udkast, som »efter Samraad med Adjunkt BischofF og
Krigsraad Christensen« fik en i flere Retninger forandret
Skikkelse, men saa ogsaa blev Grundlaget for Arbejdet i Lov-
udvalgets Møde den 9 og 10 April 1879 i Kjøbenhavn. Efter
hvad der her vedtoges, bestemtes det, at de Foreninger, der

STIFTENDE MØDER. 43

indmeldte sig i »Fællesrepræsentationen for dansk Industri- og
Haandværk«, skulde ordnes i fem Afdelinger, der tilsammen
skulde vælge 27 Repræsentanter, den kjøbenhavnske Afdeling
9, den sjællandske 3, den lolland-falsterske 3, den fynske 3 og
den j) 7 ske 9 ; dette Repræsentantskab skulde vælge en Bestyrelse
paa 5 Medlemmer, et Medlem fra hver Afdeling, og Formand
for denne Bestyrelse og dermed for hele Fællesrepræsentatio-
nen skulde det for den kjøbenhavnske Afdeling valgte Med-
lem være. Af Hensyn til Kjøbenhavn eller vel rettere til
Industriforeningen i Kjøbenhavn og dens Formand blev For-
mandsvalget ikke frit. Bestemmelsen herom fandtes ikke i
Kancelliraad Dreyers oprindelige Lovforslag, men først i det,
der bærer Overskriften »efter Samraad med Dhrr. Adjunkt
Bischoff og Krigsraad Christensen, konciperet af J. C.
Dreyer«.

Nu stod kun det afsluttende Centralmøde tilbage. Det
fandt Sted i Dagene fra den ié .til den 18 Juli og afholdtes
i Kjøbenhavns Haandværkerforening. Industriforeningens store
Ejendom, Udstillingsbygningen paa Vesterbrogade, som den
ved Krigsraad Christensens Energi kort forinden havde faaet
Skjøde paa, optoges af en betydende kunstindustriel Udstil-
ling, som den afholdt sammen med Foreningen »Fremtiden«,
og i hvis hojtidelige Aabning Mødets Medlemmer deltog den
17 Juli. Mødet var anseligt. 65 Foreninger vare repræsente-
rede ved 89 Delegerede, nemlig 10 fra Kjøbenhavn, 20 fra
Sjælland, 9 fra Lolland-Falster, 8 fra Fyn og 42 fra Jylland.
Her var ikke Tale om noget kjøbenhavnsk Flertal, og til
nærmere Karakterisering af Forsamlingen skal det yderligere
oplyses, at medens her selvfølgelig var Ikke-Haandværkere til-
stede, var disses Tal dog kun 19, hele Resten var mindre
eller storre Haandværkere, 1 1 af dem kaldte sig Fabrikanter
(2 fra Kjøbenhavn og 9 fra Provinserne), men nærmere beset

44 STIFTENDE MØDER.

vare ogsaa disse dog Haandværkere og nogle af dem ikke en
Gang storre Haandværkere. For denne altsaa virkelige Haand-
værkerforsamling forelagdes Lovudkastet, og trods et ikke
ringe Antal Ændringsforslag — 56 — forblev det i alt Væsent-
ligt uforandret. Lovene, der vedtoges, ere trykte nedenfor
som Bilag 3.

Den første Sag var selvfølgelig Valg af en Dirigent. Her-
til foreslog Adjunkt Bischoff at vælge Rustmester Christensen
ved Akklamation, men efter den trykte Beretning om Mødet
bemærkede denne umiddelbart herefter, at han »ansaa Valget
for at være af saa stor Betydning navnlig paa Grund af hans
særlige Stilling til Sagen, at han maatte ønske det konstateret
ved Afstemning«, og saa skete det, at hele Forsamlingen rejste
sig for ham. Det var en efter Forholdene ganske ejendomme-
lig Begyndelse.

Saa kom Sporgsmaalet om Fællesrepræsentationens Navn,
om den skulde hedde »for Industri og Haandværk«, som
Lovudkastet foreslog, eller »for Haandværk og Industri«.
Haandværkerforeningen i Horsens havde stillet et Ændrings-
forslag, der gik ud paa det Sidste, og Bagermester Stilling fra
Randers vilde yderligere have det ændret til »for Haand-
værkere og Industridrivende«. Denne Underændring blev
forkastet med stort Flertal, men i Hovedsporgsmaalet stod 30
Stemmer mod 35; »for Industri og Haandværk« blev bevaret
med kun 5 Stemmers Overvægt. Og endnu tættere kom
Stemmerne hinanden, da man kom til Ændringsforslaget, der'
gik ud paa, at Bestyrelsen ikke skulde have en født Formand,
men frit skulde kunne vælge sin Formand. Der var fire
Foreninger om at stille Ændringsforslaget, der gik ud herpaa, .
Foreningerne i Randers, Rougsø-Sønderhald Herreder, Rud-,
kjøbing og Svendborg. Litograf Gronvald, Garver Bjorn og.
Bager Stilling m. Fl. anbefalede Ændringsforslaget, medens >

STIFTENDE MØDER. 45

Adjunkt Bischoff og Redaktionssekretær Knauer holdt paa
Lovudkastet, og dette sejrede, men kun med 38 Stemmer mod
35. Og Sagen toges op igjen ved Lovudkastets anden Be-
handling. Der blev paany talt ivrigt fra begge Sider, nu
var det Kobbersmed Haagensen, der forsvarede det bundne
Valg, og Resultatet blev da ogsaa staaende, men nu kun med
39 Stemmer mod 38, en eneste Stemme gjorde Udslaget.

Herefter har det kun Lidt af sige, at der ogsaa kæmpedes
paa andre Punkter, f. Ex. om hvorledes Foreningerne skulde
deltage i Dækningen af Fællesrepræsentationens Udgifter, ved
bestemte Bidrag efter deres Storrelse eller forholdsvis efter
deres Medlemsantal, om der skulde paalægges Fællesrepræsen-
tationen bestemte Pligter overfor Udgivelsen af et Blad, Af-
holdelsen af Udstillinger o. s. v. Alt dette havde kun under-
ordnet Betydning overfor Mødets væsentlige Resultat, som
var naaet, Fællesrepræsentationens Stiftelse under bunden kjø-
benhavnsk Ledelse. Men med Vedtagelsen heraf var Mødet
endnu ikke sluttet. Der var endnu knyttet tre Foredrag til
det, af Arkitekt V. Klein om den tekniske Undervisning, af
Bankbogholder V. S. V. Faber om vore Haand værker- og
Arbejderforhold samt af Kammerassessor J. T. Bayer om vore
Toldforhold; efter dem diskuteredes der og vedtoges Resolu-
tioner, og til allersidst kom en Meddelelse om, hvem der
var blevet valgt til Medlemmer af den nystiftede Fællesrepræ-
sentations Repræsentantskab og Bestyrelse. Det havde en
særlig aktuel Betydning.

Til Repræsentantskabet var valgt, for Kjøbenhavn: Sned-
kermester J. Cortsen og Murmester Carl R. Ette som repræ-
senterende Haand værkerfo reningen, Rustmester G. Christensen,
Tapetfabrikant S. Fraenckel, Arkitekt V. Klein, Malermester E.
Schmiegelow og Bankbogholder V. S. V. Faber som repræ-
senterende Industriforeningen, Hof-Møbelfabrikant, Kaptajn L.

46 STIFTENDE MØDER.

Larsen og Journalist A. Bauer som repræsenterende Lærlingefor-
eningen ; — for Sjælland : Malermester Henrik Bischoff (Næst-
ved), Fabrikant L. Møller (Roskilde) og Fabrikant C. v. Mehren
(Helsingør); — for Lolland-Falster: Fabrikant L. S. Carsten-
sen (Nakskov), Tømmermester C. P. Jorgensen (Mariebo) og
Kobbersmed Chr. Haagensen (Nykjøbing p. F.); — for Fyn:
Litograf S. J. Gronvald (Svendborg), Kancelliraad J. C. Dreyer
(Odense) og Tømmermester, Major Rasmus Petersen (Odense) ;
— for Jylland: Distriktsdyrlæge W. F. Welsch (Holstebro),
Skomager J. P. Morck (Aalborg), Gørtler N. Hald (Aarhus),
Bagermester H. Stilling (Randers), Bogtrykker Arnold Jorgen-
sen (Horsens), Adjunkt Bischoff (Randers), Garvermester J. C.
Bjorn (Randers), Sagfører Buch Mølgaard (Viborg) og Sned-
kermester S. Ørum (Aarhus); Formand i Repræsentantskabet
blev derpaa Adjunkt Bischoff og Næstformand Kancelliraad
J. C. Dreyer. Derefter kom det nok saa betydningsfulde Be-
styrelsesvalg og valgte bleve for Jylland Bogtrykker Arnold
Jorgensen, for Fyn Tømmermester Rasmus Petersen, for Lol-
land-Falster Kobbersmed Chr. Haagensen, for Sjælland Fabri-
kant L. Møller og for Kjøbenhavn Rustmester G. Christensen.
Den Sidstnævnte var dermed Bestyrelsens og Fællesrepræsen-
tationens Formand.

Det kunde herefter se ud, som om der nu var sket en
stor Strømkæntring. I 1840 var »Haandværkerforeningen i
Kjøbenhavn« bleven stiftet for at dæmme op imod Industri-
foreningens for frie Anskuelser, talrige Haandværkerforeninger
i Provinserne havde senere stillet sig paa samme Maade, og
nu stod Industriforeningen ved sin Formand som Fører for
alle disse Foreninger. Men Strømkæntringen her er dog
næppe stor. Ikke en eneste Forening vilde vist have ind-
rdmmet, at den havde skiftet Standpunkt, saa lidt som Kob-
bersmed Haagensen vilde mene, at han var bleven en anden,

STIFTENDE MØDER. 47

fordi han nu havde troet det rigtigst at stemme og tale for
det til Kjøbenhavn bundne Formandskab. Sagen var simpelt-
hen, at der siden 1840 var gaaet 39 Aar og siden 1857 snart
22. Haandværket havde lært, at det gjaldt at følge med i
Udviklingen. Betegnende er det saaledes, at der mellem de
paa Mødet repræsenterede Foreninger var ikke mindre end
ni Landhaandværkerforeninger, Kjøbstadforeningerne saa ikke
længer kun Fjender i Kollegerne paa Landet, og ganske
interessant er det, at den ene af Landhaandværkerforeningerne,
Rougsø-Sønderhald Herreders Haandværkerforening, var den
ivrigste for, at Haandværkerstanden strax skulde have et sær-
ligt Organ, »i hvad det saa end kostede«.

Sagen var endvidere den, at Alle havde en Følelse af, at
nu maatte der ikke ventes længere med en samlet Optræden.
I politisk Henseende var den forunderlige provisoriske Tid be-
gyndt. Det var ikke godt at vide, hvorledes Alt vilde udvikle
sig. Man burde af den Grund staa samlet, og det burde man
ogsaa overfor Ojeblikkets uheldige økonomiske Forhold. De
nedadgaaende Konjunkturer vakte mange gamle Ønsker, f. Ex.
om en ordnet faglig Oplæreise, om Beskyttelse mod Mindre-
aariges Fuskeri, om Afskaffelsen af Retten til at have flere
Udsalg, hvad der kun gavnede de Kapitalstærke, og om Sikker-
hed for, at Handlende ikke fik Ret til at drive Haandværk,
det var en af de Maader, Kapitalen holdt af at true Haand-
værket paa. Man ønskede kort sagt Næringsloven revideret
paa en betryggende Maade. Da Bagermester Herman Stilling
ved Centralmødets Begyndelse gjorde sig til Talsmand for, at
Fællesrepræsentationen skulde kaldes »Fællesrepræsentationen
for danske Haandværkere og Industridrivende«, motiverede
han det ved at sige, at den skulde varetage Haandværkernes
og de Industridrivendes personlige Interesser. I hans og
Garver Bjorns ovenfor omtalte Artikel i Jyllandsposten stilles

48 STIFTENDE MØDER.

Sammenslutningens Maal da ogsaa i, at den skal > mildne det
Tryk, der uimodsigelig hviler over den danske Haandværker-
stand«, og saa akcentuere de endnu — en saadan Reminiscens
fra 1835 og 1846 kunde ikke tænkes udeladt — det Tryk, der
hviler paa »de mindre Haandværkere, der daglig under uhel-
dige, for ikke at sige sorgelige Vilkaar arbejde og kæmpe for
at forsorge en som oftest talrig Familie«. Men Fællesrepræ-
sentationen skulde dog ogsaa efter dem mere end tilfredsstille
de personlige Interesser, de Enkeltes Interesser. Den skulde
væsentlig søge at skaffe Haandværkerstanden Indflydelse, og
derfor begynder Dhrr' s Artikel med at lægge stor Vægt paa,
at Haand værkerne bor have Repræsentanter i Rigsdagen og
Organer i Pressen.

Der var Opgaver nok for den nystiftede Fællesrepræsen-
tation; men overfor dem og deres Rækkevidde skal det dog
her endnu erindres, at Redaktionssekretær Knauers Artikel i
♦ Horsens Avis« for den 26 Juni 1878, der saa væsentlig havde
bidraget til det afholdte Centralmødes Virkeliggjorelse, stærkt
havde pointeret, at det vilde være »aldeles forgjæves at søge
Næringsloven forandret navnlig i reaktionåer Aand, og at ethvert
Forsøg paa at bringe den gamle Lavsordning tilbage turde
være lige saa forgjæves«. Herefter er det interessant at se,
hvad Tiden bragte.

, 1
1

25 AAR I KORT OMRIDS.

»Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haand-
værk« er et langt og noget tungt Navn. Men det er en i og for
sig ligegyldig Ting. Ved Institutionen, der kom til at bære det,
blev der gjort et Skridt frem. Det kan bl. A. ses deraf, at
der efter dens Oprettelse er dannet en Række andre Fælles-
repræsentationer: Den danske Handelsstands Fællesrepræsen-
tation (1884), de kjøbenhavnske Handelsforeningers Fælles-
repræsentation (1892), Fællesrepræsentationen for dansk Skibs-
fart (1897), Fællesrepræsentationen for danske Andelsfore-
tagender (1898) o. s. v. Men desuagtet tog det Tid, inden
Fællesrepræsentationernes Førstefødte naaede at staa som noget
Betydende. Af omstaaende Fortegnelse over dens Medlews-
antal vil det ses, at den i de første ti Aar kun voxede be-
skedent. Først derefter tog den Fart. De 69 Foreninger med
i Alt 20,111 Medlemmer, som den begyndte med, vare ti Aar
efter kun blevne til 95 Foreninger med 23,347 Medlemmer,
men nu tæller Fællesrepræsentationen ikke mindre end 234 %
Foreninger med i Alt 43,691 Medlemmer. Foreningerne ere
blevne over tre Gange saa mange, og deres Medlemmers Antal
har godt og vel fordoblet sig. I den omstaaende Forteg-
nelses tre Kolonner for henholdsvis Kjøbenhavn, Østifterne

C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. 4

So

25 AAR I KORT OMRIDS.

og Jylland betyder det første Tal Foreningernes Antal, det
andet deres Medlemsantal.

Kjøbenhavn

Øst

iftcrne

Jylland

I Alt

1879—80

3

7186

32

4782

34

8143

69

20, 1 1 1

1880—81

4

7260

33

4836

33

7124

70

19,220

1881—82

4

8169

34

5053

33

7H7

7i

20,369

1882-83

3

7804

34

5086

33

743o

70

20,320

1883—84

3

776o

35

4939

35

7678

73

20,377

1884—85

3

7812

35

5153

34

7698

72

20,663

1885—86

3

7829

36

5241

34

7803

73

20,873

1886—87

3

7741

36

5272

39

8243

78

21,256

1887—88

3

7819

37

5547

40

8171

80

2i,537

1888—89

4

8120

45

6265

46

8962

95

23>347

1890

10

8443

51

7565

5i

9568

112

25,576

1891

13

9100

53

7937

54

9933

120

26,970

1892

15

9334

54

8455

57

10,453

126

28,242

1893

19

976o

57

9250

57

10,517

133

29,527

1894

22

10,732

59

10,296

58

10,922

139

3L950

1895

25

11,298

58

10,211

60

11,461

H3

32,970

1896

34

12,158

72

11,287

7i

12,417

177

35,862

1897

34

12,000

76

11,681

74.

13,196

184

36,877

1898

37

12,033

80

12,631

77

i3,5i7

194

38,181

1899

37

12,891

85

13,148

79

14,014

201

40,053

1900

36

13,065

84

13,684

85

14,782

205

4i,53i

1901

36

12,926

85

13,809

85

14,887

206

41,622

1902

36

12,858

86

13,874 ,

85

14,879

207

41,611

1903

36

13,018

90

14,182

102

15,906

228

43»io6

1904

40

13,427

90

14,186

104

16,078

234

43,691

*Her maa imidlertid strax bemærkes, at det ikke er ganske
korrekt i de første ni Aar at tale om Østifterne som en Af-
deling i Fællesrepræsentationen. Efter dennes stiftende Love
udgjorde Sjælland, Lolland-Falster og Fyn hver for sig en
Afdeling ved Siden af Kjøbenhavn og Jylland. Først ved
nogle i 1888 vedtagne nye Love bleve disse smaa Øafdelinger
forenede til een, hvis samlede Medlemsantal endda ikke helt
naaede hverken den kjøbenhavnske eller den jyske Afdelings.
Lovene af 1888 gjorde imidlertid Andet og Mere end at for-
andre de tidligere fem Afdelinger til tre. De lod ogsaa det

2 5 AAR I KORT OMRIDS. JI

af 27 Medlemmer bestaaende Repræsentantskab med den af
det valgte Bestyrelse paa fem Medlemmer forsvinde, idet de
til Gjengjæld bestemte, at de aarlige Afdelings- eller Delegeret-
møder, som uforandret vedblev, hvert fjerde Aar skulde sam-
mentræde til et Fællesmøde med Bestyrelsen, der istedenfor
fem fik fjorten Medlemmer, af hvilke enhver af de tre Af-
delinger valgte fire, medens Fællesmødet hvert fjerde Aar valgte
dens Formand og Næstformand. Fjærnelsen af Repræsentant-
skabet, der stod som et unødigt Mellemled, gjorde, at Admi-
nistrationen blev simplere og Sammenknytningen Landet over
inderligere, og saa indførte de nye Love desuden forskjel-
lige Smaaforbedringer f. Ex. i Henseende til Udbetaling af
Rejsegodtgjorelser og Dagpenge, i Henseende til Regnskabs-
aaret, der oprindelig havde gaaet fra 1 Avgust til 31 Juli, men
nu blev gjort lige med Kålen deraaret, o. s. v.

Efter den saaledes skete Lovforandring var Formands-
valget ikke længer bundet til Kjøbenhavn. Bestemmelsen her-
om, som Rustmester Christensen havde lagt saa stor Vægt
paa, faldt med de gamle Love ligesom det Repræsentantskab,
for hvilket Adjunkt Bischoff, Fællesrepræsentationens væsent-
lige Stifter, strax var bleven Formand. Men ingen af disse
Mænd fandtes heller mere indenfor Fællesrepræsentationens
Rækker. Christensen var allerede den 2 Februar 1883 afgaaet
ved Døden, og Bischoff havde i Juli 1885 trukket sig tilbage
paa Grund af Svaghed. I hans Sted var Farver og Fabrikant
C. Edv. Gesner (Silkeborg) traadt til, og i Spidsen for Fælles-
repræsentationen stod den Mand, der ogsaa som Formand for
den kjøbenhavnske Industriforening var bleven Christensens
Efterfølger, Direktør Philip Schou. Det var ved hans Initiativ,
at Fællesrepræsentationen havde faaet de nye, friere Love, der
dog ikke kom ham, men hans Eftermand til Gavn, ti ikke
længe efter at de vare vedtagne, trak Schou sig tilbage. Alle-

52 25 AAR I KORT OMRIDS.

rede i Juli 1889 blev den Mand Formand, som endnu be-
klæder Formandsposten i Fællesrepræsentationen, Fabrikant
Axel Meyer.

Der er herefter kun tre Formandsperioder at nævne i de
forløbne 25 Aar, Rustmester Georg Christensens paa ikke
fuldt fire Aar (1879—83), Direktør (Etatsraad) Philip Schous
paa noget over sex Aar (1883 — 89) og derefter Fabrikant Axel
Meyers (fra 1889), der just i Aar har strakt sig over et halv-
anden Gang saa langt Tidsrum som de to tidligere tilsammen.
Det er en stor Forskjel, og Forskjellen gaar dybere, saaledes
som det bl. A. kan ses af de aflagte A årsregnskaber. Efter
dem falde de tilbagelagte 25 Aar i to ganske skarpt adskilte
Perioder, mellem hvilke 1889 danner Skjellet. I den første
Periodes Regnskaber har Fællesrepræsentationen som eneste
Indtægt kun Foreningernes tarvelige Kontingent, 15 Øre
pr. Medlem, i Aaret 1879-80 i Alt 2991 Kr., der i 1888-89
kun er steget til 3669 Kr. Men allerede Regnskabet for 1891
har foruden et Medlemskontingent paa 4061 Kr. et Statstilskud
paa 4000 Kr., hvorefter Indtægterne stadigt ere i Stigen, saa-
ledes at Budgettet for indeværende Aar (1904) balancerer paa
ikke mindre end 34,665 Kr. Ved Siden af 6,600 Kr. i Med-
lemskontingent er der paa det opført 15,700 Kr. som Stats-
tilskud, hvoraf 7,500 Kr. som Bidrag til. Afholdelsen af en
Udstilling i Kjøbenhavn i Forbindelse med Aarets Jubilæums-
fest.

Der er en synlig Forskjel mellem Regnskaberne. Efter
dem staa Christensens og Philip Schous Formandsaar ganske
paa samme Maade overfor Axel Meyers. De smaa Indtægter
gaa fuldstændigt med til de Dagpenge og Rejsegodtgjorelser,
der efter Lovene udbetales Bestyrelsens og Repræsentantskabets
Medlemmer, samt til en saare billig Administration. Fælles-
repræsentationen havde intet eget Lokale. Den laante sig

2 5 AAR I KORT OMRIDS. 53

frem hos Industriforeningen, men desuagtet blev der Intet til-
overs til at arbejde med for nogetsomhelst særligt Formaal.
Begge de første Formandsperioder bære i saa Henseende det
samme beskedne Præg, men derfor vare de dog, som vi neden-
for skulle se, langtfra ens. De vare lige saa forskjellige som
de to Formænd vare det i hele deres Optræden. Til nærmere
Forklaring af den her skildrede almindelige Situation vil det
imidlertid ikke være unødvendigt at gjore opmærksom paa,
at den Byrde, som de nævnte Dagpenge og Rejsegodtgjorelser
afgjort vare, maa ses som et nødvendigt Middel til at faa
Fællesrepræsentationens Sag i Gang. Uden dem vilde det
ikke have været muligt at faa de forskjellige Landsdeles Haand-
værkere samlede til nogenlunde hyppige Møder.

Christensens Formandsaar vare en absolut Indledningstid,
i hvilken det sikkert har været, ikke mindst ham, en Tilfreds-
stillelse, at der ud fra Fællesrepræsentationen kunde tales paa
den samlede danske Industris Vegne. Fællesrepræsentationen
suplerede væsentlig hans Stilling som Formand i Kjøbenhavns
Industriforening. Han var det myndige Samlingsmærke, men
han naaede ikke at skaffe sin udvortes set, ganske store Myn-
dighed et blot nogenlunde tilsvarende Indhold. Alle de store
Ting, der skulde udrettes ved Sammenslutningen, skrumpede
forunderligt ind, da man praktisk tog fat paa dem. Selv for-
manede man nemlig saa saare Lidt. Det var Staten, man atter
og atter maatte henvende sig til med de store Ønsker om
saa vel Næringslovens som Toldlovens Revision. Og de poli-
tiske Forhold gjorde, at Staten Intetsomhelst kunde udrette,
hvortil endnu kom, at Fællesrepræsentationen ikke var helt
enig. Var det saaledes tvungne eller frivillige Lærekontrakter,
tvungne eller frivillige Svendeprøver, man skulde ønske? Det
var ogsaa nærmest Slag i Luften, naar man i den ene Reso-
lution efter den anden udtalte sig for, at Staten burde gaa i

54 25 AAR I KORT OMRIDS.

Spidsen med altid at bruge kun dansk Arbejde, og at Staten
burde sorge for, at Arbejdet i Straffeanstalterne ikke paa nogen
Maade kom til at konkurrere med den private Industri. Og
dog vilde det være fejlagtigt at tro, at Fællesrepræsentationens
begyndende Virksomhed stod helt uden praktiske Resultater.
Dens Henvendelser om en Forøgelse af Statens Understøttelse
til de tekniske Skoler bar Frugt, og der blev lagt Grund i to
Retninger. Fællesrepræsentationen optog et Arbejde for en
ensartet Aflæggelse af frivillige Svendeprøver Landet over lige-
som for i Kjøbstæderne at faa oprettet ensartet virkende For-
eninger til Understøttelse af rejsende Svende. Fællesrepræsen-
tationen udsendte i 1881 Fællesregler for saadanne Foreninger,
der hos den kunde blive forsynede med de nødvendige, ens
indrettede Protokoller og Rejsebøger.

Saa kom Direktør Philip Schou. Han havde ikke paa
nogen Maade søgt at blive Fællesrepræsentationens Formand.
Det var hans Stilling i Kjøbenhavns Industriforening, der efter
den Christensenske Tvangsbestemmelse gjorde ham til det.
Han saa tydeligt, at der ikke kunde være Meget at udrette.
Der kunde" efter al Sandsynlighed ikke i lang Tid ventes Re-
sultater i de Sager, der fordrede Lovgivningsmagtens Hjælp.
Men det var et Forsøg værd, om ikke det Program, han re-
præsenterede som Kunstindustriens ivrige Talsmand, kunde
vinde Tilslutning i de vide Kredse, han her kom i Forbin-
delse med; det gik jo ud paa at fremkalde og støtte det bedst
mulige Arbejde, en Eliteproduktion, som kunde og skulde
•finde Kjøbere baade i og udenfor Landet. Herfor talte og
virkede han da, og ved given Lejlighed undlod han ikke at
fremstille et helt Program. Det skete (November 1886) i en
veltalende Skrivelse, som han vandt Fællesrepræsentationens
Bestyrelse for. Skrivelsen var et Svar paa en Foresporgsel
fra Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, og i den udvikledes

2 5 AAR I KORT OMRIDS. 55

det med Varme og Overbevisning, at Næringslovens og Told-
lovens Revision ikke var det i dybeste Forstand Afgjorende.
Den lovgivende Virksomhed kunde og skulde selvfølgelig
træde hjælpende og støttende til, men hvad det kom an paa,
var Haandværkerne selv, den Aand, der besjælede dem. De
gamle Lavstanker skulde opstaa i ny Skikkelse i frivillige Fag-
sammenslutninger, der ved at optræde med Enighed og Energi
skulde lede og beherske Haandværkets hele Udvikling.

Hvad han saaledes gjorde gjældende, trængte dog ikke
igjennem. Han mødte Velvilje og Imødekommenhed, men en
voxende Understrom lagde i stadig stærkere Grad Vægten
paa — Næringslovens Revision. Det Industrimøde, han i
Henhold til Fællesrepræsentationens Love 1885 forestod i
Odense, fik kun ringe Tilslutning, og hans ganske betydelige
Arbejde for at vinde Sympati for en forberedende Behandling
af Sporgsmaalet om Arbejdernes Alderdomsforsørgelse førte
ikke til noget Resultat. Paa den anden Side var det ham
ikke nok, at der f. Ex. gjennem Indenrigsministeriet i Oktober
1884 udfærdigedes nye Regulativer for Aflæggelsen af frivillige
Svendeprøver væsentlig saaledes, som Fællesrepræsentationen
havde ønsket dem, og at Justitsministeriet i December 1886
for de rejsende Svende, der vare Medlemmer af Fællesrepræ-
sentationens Rejseforeninger, hævede en gammel Bestemmelse,
der havde indført Vandrebøger og disses Visering af Politiet.
Saa trak han sig da i 1889 tilbage fra Fællesrepræsentationen
efter dog først at have fremkaldt de ovenfor nævnte nye,
friere Love, hvis Gjennemførelse under hans Efterfølger, Fa-
brikant Axel Meyer, er med til at danne Skjel i Fællesrepræ-
sentationens Udvikling.

I de oprindelige fem Afdelinger havde Formændene skiftet
ret hyppigt. I den kjøbenhavnske Afdeling havde der været
tre, Rustmester G. Christensen, f 1883, Tapetfabrikant S. Fraen*

5 6 2 5 AAR I KORT OMRIDS.

ckél, f 1 886, og Maskinfabrikant Th. Huttemeier 1 886— 88; i
den sjællandske undtagelsesvis kun een, Malermester, Kammer-
raad Chr. Petersen (Næstved); i den lolland-falsterske fire,
Inspektør H. H. Hansen (Saxkjøbing) 1880— 8i, Fabrikant
J. Røssel (Nakskov) i88i — 82, Overlærer Wiggers (Saxkjøbing)
1882—83 og Forstander L. S. Carstensen (Nakskov) 1885 — 88;
i den fynske tre, Tømmermester, Brandmajor R. Petersen
(Odense) 1880 — 81, Kobbersmed B. M. Wivel (Svendborg)
1 88 1 — 84 og Malermester, Brandinspektør Aug. Hundt (Faa-
borg) 1884 — 88, samt i den jyske to, Sagfører O. Poulsen
(Frederikshavn) 1880 — 83 og Skomagermester Jorgen E. Kjær
(Randers) 1883 — 88. En saadan Skiften betød imidlertid saare
lidt, de smaa Delegeretmøder havde ringe Betydning, og de
vare alle smaa, endog meget smaa, undtagen det jyske. I
Repræsentantskabet og Bestyrelsen var der storre Ro.

Vende vi os først til Repræsentantskabet, da er det sik-
kert, at der i Tiden fra 1879 til J 888 kan paa vises følgende
Forandringer: i 1880 afløses Malermester Henr. BischofF (Næst-
ved), der afgaar ved Døden, af Malermester Chr. Petersen (sst.)
og Garver C. Bjorn (Randers) af Farver C. Edv. Gesner (Silke-
borg); i 1881 Arkitekt V.Klein (Kbhvn.) af Maskinfabrikant
P. Hansen (sst.), Fabrikant L. S. Carstensen (Nakskov) af Ma-
skinfabrikant J. Røssel (sst.) og Snedkermester S. Ørum (Aar-
hus) af Garver C. Bjorn (Randers); i 1883 Rustmester G.
Christensen (Kbhvn.), der afgaar ved Døden, af Direktør
Philip Schou (sst.), Kjøbmand og Fabrikant C. v. Mehren
(Helsingør) af Skomagermester Dreyer (Roskilde) og Sagfører
Buch-Mølgaard (Viborg) af Urmager W. Norholm (sst.); i 1884
Justitsraad J. C. Dreyer (Odense) af Redaktør C. Pagh (Bogense)
og Garver C. Bjorn (Randers) af Snedkermester N. Christian-
sen (Aarhus); i 1886 Tapetfabrikant S. Fraenckel (Kbhvn.),
der afgaar ved Døden, af Maskinfabrikant Th. Huttemeier,

2 5 AAR I KORT OMRIDS. 57

Skomagermester Dreyer (Roskilde) af Garver N. Trautner
(Sorø) og Adjunkt Bischoff af Skomagermester Jorgen E. Kjær,
og i 1887 Dyrlæge W. F. Welsch (Holstebro) af Snedker-
mester A. L. Johansen (Kolding). Men desuagtet var der i
hele Perioden et uforandret, blivende Flertal. Af Repræsen-
tantskabets 27 i 1879 valgte Medlemmer indtog følgende fem-
ten endnu deres Plads, da Forsamlingen i 1888 ophævedes,
nemlig: Redaktør A. Bauer, Snedkermester J. Cortsen, Mur-
mester Carl R. Ette, Bogholder (Sparekasseinspektør) V. S. V.
Faber, Hof-Møbelfabrikant L. Larsen og Malermester E. Schmie-
gelow, alle af Kjøbenhavn, samt Malermester, Fabrikant L.
Møller (Roskilde), Kobbersmed Chr. Haagensen (Nykjøbing
p. F.), Tømmermester C. P. Jorgensen (Maribo), Litograf S. J.
Gronvald (Svendborg), Tømmermester, Major R. Petersen
(Odense), Gørtler N. Hald (Aarhus), Bogtrykker Arnold Jor-
gensen (Horsens), Skomagermester J. P. Morch (Aalborg) og
Bagermester H. Stilling (Randers).

Hvad Repræsentantskabets Formandspost angaar, da be-
klædtes den kun af ta; Adjunkt Bischoff afløstes i 1886 af
Farver og Fabrikant C. Edv. Gesner. Og vende vi os herefter
til Bestyrelsen, da vare Forholdene endnu konstanter e. Dens
Formand skiftede een Gang. Efter Rustmester Christensens
Død i 1883 fulgte Direktør Philip Schou. Og Bestyrelsens
øvrige Medlemmer vare uforandret de samme i de ni Aar fra
1879 ^ 1888, nemlig: Malermester, Fabrikant L. Møller (Ros-
kilde), han var Næstformand, Kobbersmed Chr. Haagensen
(Nykjøbing p. F.), Tømmermester, Major R. Petersen (Odense)
og Bogtrykker Arnold Jorgensen (Horsens).

Saa kom de nye Love. De vedtoges paa Repræsentant-
mødet den 27 Juni 1888. Samtidig med deres Vedtagelse
vilde Direktør Schou være aftraadt, men ved talrige Opfor-
dringer lod han sig bevæge til at blive. Han blev imidlertid

58 25 AAR 1 KORT OMRIDS.

kun eet Aar. Den 23 Juli 1889 valgtes Fabrikant Axel Meyer
til hans Efterfølger, og nu var den Mand funden, der blev
Fællesrepræsentationens Fremtid, ti lige siden den nævnte Dag
har han med udholdende Trofasthed varetaget dens Tarv i
baade Stort og Smaat. Han har staaet urokkelig, medens Kred-
sen omkring ham langtfra har bevaret en lignende Uforander-
lighed. Som Næstformænd har han ved sin Side haft først
Fabrikant L. Møller (Roskilde), der døde i 1890, saa Kammer-
raad Chr. Petersen (Næstved), der bortkaldtes i 1893, °S der-
efter, fra 1893, Kancelliraad C. Pagh (Bogense). Mellem For-
mændene for de, i de nye Love fastslaaede tre Afdelinger,
har der fundet lignende Skifter Sted. Den kjøbenhavnske
Formand Maskinfabrikant Th. Hiittemeier, der afgik ved Døden
i L893, blev fulgt af Hof-Juveler C. Michelsen, der traadte til-
bage i 1898 og fik som Efterfølger Farver og Fabrikant Joh.
Goldschmidt. I Østifternes Afdeling blev Kammerraad Chr.
Petersen (Næstved) Formand i 1888, men som nævnt døde
han allerede i 1893, hvorefter den nuværende Formand, Kan-
celliraad C. Pagh- (Bogense) tiltraadte. Og hvad endelig den
jyske Afdeling angaar, da har der ogsaa i dens Formandsplads
sket et Skifte. Den i 1888 valgte Formand Skomagermester
Jorgen E. Kjær (Randers) blev ved sin Død i 1902 efterfulgt
af Bagermester, Landstingsmand Hermann Stilling.

De forskjellige Spidser have skiftet, og saaledes er det ogsaa
sket med Indehaverne af de menige Pladser i Bestyrelsen. Hver
af de tre Afdelinger skulde efter Lovene af 1888 vælge fire af
dens Medlemmer, et Antal, der ved en Lovforandring i 1896
blev udvidet til fem, og se vi efter i nedenstaaende For-
tegnelse over Bestyrelsens Medlemmer, vil det af den fremgaa,
at kun tre Pladser — een for hver Afdeling — nu indehaves
af de Samme, som bleve valgte i 1888.

Kjøbenhavn: 1. Skomagermester A. Hansen (fra 1888);

2 5 AAR I KORT OMRIDS. 59

— 2. Maskinfabrikant Th. Hiittemeier (f 15 Jan. 1893); Pro-
fessor C. Nyrop (1893—98); Tømmermester Carl Cortsen (fra
1898); — 3. Bagermester C. Lichtenberg (1888 — 97); Bager-
mester, Direktør V. Gætje (fra 1897); — 4. Fabrikant Axel
Meyer (1888—89); Hof-Juveler C. Michelsen (1890 — 98); Far-
ver og Fabrikant Joh. Goldschmidt (fra 1898); — 5. Snedker-
mester Kaspar Rostrup (fra 1896).

Østifterne: 6. Kobbersmed Chr. Haagensen, Nykjøbing
p. F. (f 1 Juni 1893); Maskinfabrikant J. Køssel (fra 1893)";

— 7. Redaktør, Kancelliraad C. Pagh (1888 — 93); Guldsmed
Emil Christiansen, Odense (f 26 Novbr. 1897); Tømmer-
mester P. Poulsen, Odense; — 8. Malermester, Kammerraad
Chr. Petersen, Næstved (1888 — 90); Skomagermester H. C.
Rasmussen, Slagelse (fra 1890); — 9. Garver N. Traumer,
Sorø (fra 1888); — 10. Snedkermester R. Andersen, Aarup
(fra 1896).

Jylland: 11. Fabrikant, Skoleforstander C. Edv. Gesner,
Silkeborg (f 2 Maj 1902); Kunstsmed J. M. Chr, Larsen, Aar-
hus (fra 1902); — 12. Gørtler N. Hald, Aarhus (f 24 Juli
1894); Smedemester H. Chr. Møller, Horsens (fra 1894); —

13. Skomagermester J. P. Morch, Aalborg (f 8 Septbr. 1896);
Sadelmagermester J. P. Lund, Aalborg (f 4 Oktbr. 1903); —

14. Bagermester, Landstingsmand Herm. Stilling (fra 1888); —

15. Bødkermester A. Staack, Kjellerup (1896—99); Skræder-
mester P.Jensen, Odder (fra 1899).

De Tre, der herefter have staaet som Medarbejdere ved
Formandens Side i hele det her omhandlede Tidsrum, ere:
for Kjøbenhavns Vedkommende Skomagermester A. Hansen,
for Østifternes Vedkommende Garver Trautner og for Jyllands
Vedkommende Landstingsmand Stilling. Til disse tre maa
dog endnu fojes Kancelliraad, Landstingsmand Pagh, ti det er
kun den Omstændighed, at han i 1893 hliver Bestyrelsens

60 2) AAR I KORT OMRIDS.

Næstformand, der gjor, at hans Plads som menigt Bestyrelses-
medlem bliver ledig.

Forøvrigt maa det siges, at den ovenfor givne Fortegnelse
viser, at der ikke i Henseende til Personer fandt noget Brud
Sted ved de nye Loves Ikrafttræden. Mellem de Navne, der
høre til i 1888, er der, navnlig for Provinsernes Vedkommende,
ikke faa med god Klang fra Fællesrepræsentationens første Tid.
Nyt er væsentlig kun Formandens Navn, og forsaavidt kan
der da med nogen Forundring sporges, hvad det var, der
gjorde, at Fabrikant Meyer endog enstemmigt blev valgt til
at beklæde den ved Direktør Schous Tilbagetræden ledige
Formandsplads. De oprindelige Loves Bestemmelse om at For-
manden skulde være fra Kjøbenhavn, var jo hævet, og Meyers
Navn findes først fra 1885 mellem de Delegerede i den lidet
fremtrædende kjøbenhavnske Afdeling. Men selvfølgelig er
der en Forklaring, og Forklaringen ligger deri, at Meyer som
Formand for den i 1882 stiftede Rejsestipendieforening havde
spillet en fremtrædende Rolle ved de under Udstillingen i
Kjøbenhavn 1888 væsentlig af denne Forening organiserede
Fagmøder, som sluttede sig nær til Fællesrepræsentationens
Virksomhed. Ved dem var han bleven en kjendt Mand i
vide Kredse, og man havde set, at han tilsyneladende uden
stor Kraftudfoldelse, i Sindighed og Ro heldigt kunde forme
og lede en Bevægelse med praktiske Maal for Oje, Noget,
han senere i Fællesrepræsentationen har givet saa mange Be-
viser paa. Karakteristisk for hans hele Maade at virke paa
er det, at da han i 1895 fremsætter et Program for Fælles-
repræsentationen, støttes det ikke til nogen teoretisk Udvikling,
det bestaar simpelhen i en Række Punkter, som Fællesrepræ-
sentationen kan og skal arbejde for. I Tidens Løb vil Ræk-
ken selvfølgelig kunne baade ændres og øges, men forsaavidt
er den bestemt nok, som den tydeligt viser, at Fællesrepræ*

2 5 AAR I KORT OMRIDS. 6 1

sentationen efter Fabrikant Meyers Mening ikke maa staa
fremmed overfor nogensomhelst Bevægelse, der kan faa Ind-
flydelse paa Haandværket eller Industrien.

Som ny Formand søgte han strax at vinde Styrke ved
Alliancer. I Marts 1890 er han i Avdiens hos Finansminister
Estrup sammen med Formændene for henholdsvis Haandvær-
kerforeningen i Kjøbenhavn Bagermester C. Lichtenberg og
for »Det nationale Arbejde« Grosserer og Fabrikant Holger
Petersen, det gjælder om at bekæmpe et af Frihandelens Told-
reformforening foretaget Skridt, og i Marts 189 1 er han i
Avdiens hos Indenrigsminister Ingerslev sammen med Repræ-
sentanter for de samme Foreninger, hvortil endnu kom For-
manden for Industriforeningen i Kjøbenhavn, Hof-Juveler C.
Michelsen; denne Gang gjaldt det Regeringens Lovforslag om
Oprettelsen af en Frihavn. Men interessantest er det, at han
allerede den 30 November 1889 sammen med Formanden for
Handelsstandens Fællesrepræsentation Gehejmeetatsraad Tietgen
er i Avdiens hos Indenrigsministeren angaaende Næringslovens
Revision, et Skridt, der førte til, at Regeringen i *Maj 1890
nedsatte den saa kaldte Næringslovskommission, af hvis "2 5 Med-
lemmer ikke mindre end 12 kom til at repræsentere Haandværk
og Industri, de 8 efter Forslag fra Fællesrepræsentationen.

Paa dette saa ofte debatterede, vanskelige Omraade blev
der med andre Ord ved en klog og resolut Optræden næsten
ojeblikkelig naaet Alt, hvad der fornuftigvis kunde naas. Da
Regeringen i 1893 fremsatte et Forslag til Lov om Nærings-
drift, var det væsentlig imødekommende overfor Haandværkets
Ønsker, og da derpaa Folketinget stadig udskød dets Behand-
ling, blev Uviljen over, at der paa dette Punkt kun vanskeligt
kan opnaas Noget, et overfor Fællesrepræsentationen og dens
Virksomhed absolut samlende Moment. Fællesrepræsentationen
og dens Formand steg i Betydning, og Alliancen med Han-

62 25 AAR I KORT OMRIDS.

delens Verden blev efterhaanden videre udviklet. Kampen i
1893 mod de saa kaldte »Stores« var en forbigaaende Begiven-
hed, og i 1903 er »Fællesrepræsentationen for dansk Industri
og Haandværk« et virksomt Led i »De samvirkende By-
erhvervs-Organisationer <, der desuden bestaa af »Den danske
Handelsstands Fællesrepræsentation« og »De kjøbenhavnske
Handelsforeningers Fællesrepræsentation« .

Denne Sammenslutning, der er optraadt i Sporgsmaalet
om Skattereformen, der har fremsat Forslag til en Reform i
Avktionsvæsenet og har virket for Opstilling af dygtige Rigs-
dagskandidater, staar med afgjort Front mod alle yderligt
gaaende Agrartendenser. Og interessant er det nu overfor
den af Agrarforeningens nyeste Præsident Godsejer Westenholz
til Matrup repræsenterede Toldpolitik at se, at der under
Fællesrepræsentationens Auspicier er fremvoxet et stort Indu-
striparti paa Landet. Der har været Landhaandværkerforenin-
ger i Fællesrepræsentationen fra dens første Dage. Der var ni
med ved dens Stiftelse, men af dem indmeldte kun fem sig, og
i 1889 vare de fem kun voxede til tretten. Det er først der-
efter, at -Bevægelsen har taget Væxt, og nu er Forholdet det,
at af de 234 Foreninger, som Fællesrepræsentationen for Tiden
tæller, ere 83 Landhaandværkerforeninger med rigtignok kun
5,932 Medlemmer; disse Foreninger ere gjennemgaaende smaa,
men ville sikkert efterhaanden voxe stærkt i Antal. Og af
lignende Interesse er det at være opmærksom paa, at Fælles-
repræsentationen samtidig har faaet Tilgang af en Række
faglige Foreninger, baade lokale og almindelige, baade Lav og
Centralforeninger.

Det er Fagsammenslutningen, som Direktør Schou for-
ventningsfuld pegede paa, og som Fabrikant Meyer praktisk
arbejdede for ved Fagmøderne i 1888, der herved banker paa.
Ved Formandsskiftet i 1889 talte Fællesrepræsentationen 95

2 5 AAR I KORT OMRIDS. 63

Foreninger, af hvilke kun 8 vare faglige (i i Kjøbenhavn, 3
i Østifterne, 4 i Jylland), men allerede Aaret efter var For-
holdet væsentlig forandret. Af de 112 Foreninger, Fælles-
repræsentationen talte i 1890, vare 21 faglige, der var 7 i hver
af de tre Afdelinger, og af de 234, som den nu bestaar af,
ere ikke mindre end 63 faglige (36 med Sæde i Kjøbenhavn,
15 i Østifterne, 12 i Jylland), og disse 63 Foreninger have
tilsammen 9,664 Medlemmer.

Der er i Fællesrepræsentationen arbejdet stærkt for at faa
de faglige Foreninger med, og med hvilket Resultat kan maa-
ske tydeligst ses ved at kaste et Blik paa den kjøbenhavnske
Afdeling. 1889 ta ^ te den 4 Foreninger, af hvilke kun een
var faglig, nemlig Skomagerlavet i Kjøbenhavn, men nu be-
staar den af 40 Foreninger, af hvilke kun de tre oprindelige,
Industriforeningen, Haandværkerforeningen og Lærlingefor-
eningen samt Valby Haandværker- og Industriforening ikke
ere faglige, 17 ere Lav, 9 Fagforeninger og 10 Central-
foreninger. Det vil herefter kunne forstaas, at Oprettelsen
af »Arbejdsgiverforeningen af 1896« , der navnlig omfattede
de kjøbenhavnske Bygningsfag og Jernindustrien, vakte et
vist Rore, skjondt den selvfølgelig var kaldt tillive udeluk-
kende som et Værn i Kampen mod de socialdemokratiske
Svendeforhold. Alle Uoverensstemmelser udjævnedes da ogsaa,
og paa Grundlag af et af et Udvalg i Fællesrepræsentationen
udarbejdet Lovudkast stiftedes den 22 November 1898 »Dansk
Arbejdsgiver- og Mesterforening«. Umiddelbart forinden havde
forøvrigt Fællesrepræsentationen og » Arbej dsgiverforeningen
af 1896« sluttet en anden Overenskomst. Et af Regeringen
fremsat Lovforslag om Arbejdernes Forsikring som Følge af
Ulykkestilfælde, der væsentlig kastede Byrden ved denne For-
sikring paa Industrien, var trods energisk Modstand paa dette
Omraade fra Fællesrepræsentationens Side bleven Lov i den af

64 25 AAR I KORT OMRIDS.

Regeringen foreslaaede Form. Loven kom den 7 Januar 1898
og skulde træde i Kraft den 15 Januar Aaret efter. I den
Anledning vare begge Foreningerne hver for sig betænkte
paa at danne et UlykkesforsikringSrSelskab, Arbejdsgiver-
foreningen et gjensidigt Selskab og Fællesrepræsentationen
et Selskab med begrænset Hæftelse, til hvilket den med
Udfoldelse af stor Energi af Foreningerne, der sorterede
under den, hurtigt fik tegnet en Garanti paa c. 215,000 Kr.
Heldigst vilde det dog være, om der kun oprettedes eet Sel-
skab, og den 25 Avgust 1898 konstitueredes da et saadant
fælles Selskab, foreløbigt paa Gjensidighedsprincipet, under
Navnet »Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring«.

Udviklingen gik gjennem Brydninger, hvis Udjævning
kostede Arbejde. Men til Udførelsen af et saadant Arbejde
sad Fabrikant Axel Meyer til Fordel for Fællesrepræsentationen
inde med ikke ringe Evner, saaledes som det ogsaa viste sig
i Forholdet til en i 1891 oprettet »Teknisk Provinsskole-
forening«. Fællesrepræsentationen vilde vedblive i det For-
hold, den lige fra sin Stiftelse havde staaet i til de tekniske
Skoler, nemlig som Mellemled mellem dem og Lovgivnings-
magten, og efter at Sagen særlig i Aarene 1900 og 1901 havde
sat stærke Bølger, er der i December 1903 sluttet en Over-
enskomst mellem de to Parter som Grundlag for et for-
haabentlig godt Samarbejde i Fremtiden.

Fællesrepræsentationens Formand besidder ganske sikkert
gode mæglende Gaver. Han har da ogsaa to Gange med
Held mæglet i Arbejdskonflikter, 1895 i en Konflikt ved-
rorende Jernstøberierne og Maskinfabrikerne i Aarhus og 1898
i en Bagerkusk-Konflikt i Kjøbenhavn. Men han besidder des-
uden en mærkelig uopslidelig Arbejdsiver og Arbejdsevne.
Han sparer sig aldrig i nogen Sag. Da Lovene i 1888
havde forandret de tidligere fem Afdelinger til tre og derved

25 AAR I KORT OMRIDS. 65

foruden ved Repræsentantskabets Ophævelse givet de aarlige
Afdelingsmøder storre Vægt, gik Fabrikant Meyer strax videre
i det herved givne Spor. Han tog sig over at rejse ud til disse
Møder, hvor de end afholdtes, for at deltage i deres Forhand-
linger, hvorved deres Betydning væsentlig voxede. Og saa
vidste han desuden i fuld Forstaaelse med sin Bestyrelse at
kaste Glans over de hvert fjerde Aar paabudte Fællesmøder,
der samlede hele Fællesrepræsentationen. Det første Fælles-
møde 1892 i Kjøbenhavn blev afholdt sammen med et Indu-
strimøde, det sjette danske. En af Fællesrepræsentationen i
Samraad med Industriforeningen og Haandvæfkerforeningen i
Kjøbenhavn valgt stor, hele Landet repræsenterende Kreds med
Borgemesteren for Kjøbenhavns Næringsvæsen, Etatsraad H.
N. Hansen, i Spidsen udsendte Indbydelsen, men saa havde
den ogsaa det Resultat, at dette Industrimøde blev det storste
og bedste, der indtil da var afholdt her i Landet. I 1896
fulgtes Fællesmødet af en Udflugt til den samtidig i Malmø
stedfindende nordiske Udstilling, og da Fællesrepræsentationen
i 1897 officielt deltog i et i Stokholm afholdt skandinavisk
Haandværks- og Kunstindustrimøde, er det kun naturligt-, at
Fællesmødet 1900 i Kjøbenhavn blev sat i Forbindelse med
et nordisk Haandværks- og Industrimøde, der lykkedes godt;
i Spidsen for det stod Overpræsidenten i Kjøbenhavn V. Ol-
denburg. Og at Fællesmødet i Aar vil faa en særlig stor-
artet Ramme, er næsten en Selvfølge, 1904 er jo Fælles-
repræsentationens Jubilæumsaar.

Trin for Trin har Fællesrepræsentationen arbejdet sig
frem. Og som tidligere antydet har den da ogsaa i et stadigt
stigende Tilskud fra Statens Side kunnet se en voxende An-
erkjendelse af dens Virksomhed. Paa Finansloven for 189 1
-92 fik den for første Gang 4000 Kr. til Afholdelse af Fore-
drag i Provinserne samt til Tilvejebringelse og Offentliggjo-

C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. 5

66 25 AAR I KORT OMRIDS.

relse af Oplysninger om industrielle Forhold i Udlandet, et
Beløb, der Aaret efter blev til 6000 Kr. og paa Finansloven
for 1896-97 endnu steg til 7000 Kr. for rigtignok to Aar
efter at dale til 3000 Kr., idet Finansloven samtidig fik en ny,
selvstændig Post paa 8oeo Kr. til Foredragsforeninger af Næ-
ringsdrivende eller Arbejdere i Provinserne. Men de 3000 Kr.
ere stadig senere blevne bevilgede og ved Siden af dem fra
1893 desuden 5000 Kr. til Fællesrepræsentationens Virksom-
hed i Almindelighed. Siden 1897 er der endnu efter dens,
Ansøgning bleven bevilget først 12,000 Kr. og derefter fra
1899 16,000 Kr. aarligt til Vandreudstillinger og stedlige Ud-
stillinger af Haandværks- og Industrigjenstande m. m. Dette
Beløb staar dog ikke direkte til Fællesrepræsentationens Raa-
dighed, men det uddeles efter Ansøgninger, som skulle ind-
gives til den, og om hvilke den gjor Indstilling til Indenrigs-
ministeriet. Den kan da ogsaa indstille en eller flere Ansøg-
ninger fra sig selv, ti Fællesrepræsentationen har i de senere
Aar livligt interesseret sig for i Ovensstemmelse med det saa-
kaldte »østerrigske System« at støtte den lille Industri ved at
udbrede Kjendskab til Maskiner, ligesom den fra 1901 ved
Industribankens, Haandværkerbankens og det Skrikeske Legats
Hjælp har uddelt Laan til Anskaffelse af Smaamaskiner.

Forholdet vil herefter let forstaas, naar det af Fællesre-
præsentationens Regnskab for 1903 ses, at den som Statstil-
skud i dette Aar har oppebaaret foruden de 5000 Kr. til dens
Virksomhed i Almindelighed og de 3000 Kr. til Tilvejebrin-
gelse og Offentliggjorelse af Oplysninger om industrielle For-
hold i Udlandet endnu 200 Kr. for Tilsyn med Præmiering
paa Udstillinger, 790 Kr. til en Vandreudstilling af elektriske
Maskiner samt 7127 Kr. til en Vandreudstilling af Svende-
prøver, i Alt 16,117 Kr.

Det er et efter Omstændighederne ganske betydeligt Be-

25 AAR I KORT OMRIDS 6j

løb, og dog er det kun en helt utilstrækkelig Sum overfor
den Virksomhed, som Fællesrepræsentationen gjærne vilde
udfolde senest overfor Tanken om Oprettelsen af et teknisk
Museum eller vel rettere Laboratorium til Fordel for den lille
Industris Forsyning med den hensigtsmæssigste Maskinhjælp.
Lige siden sin Stiftelse har Fællesrepræsentationen kæmpet
med Vanskeligheder paa det økonomiske Omraade. Nu som
den Gang er det Kontingent, Foreningerne aarligt yde den,
kun 15 Øre pr. Medlem, og det er kun et ringe Tillæg, der
vandtes, da det ved Lovændringen i 1896 blev paabudt, at
10 Kr. var det mindste Aarskontingent, en Forening kunde
yde. Saa vandtes der muligvis noget mere ved den samme
Lovforandrings Fortsættelse af den i 1888 begyndte Begræns-
ning af Udbetalingen af Dagpenge og Rejsegodtgjorelser til
de Delegerede. For disses Vedkommende kom denne Udgift
nu til helt at paahvile Foreningerne. Fællesrepræsentationen
har mange Gange ønsket, at den kunde raade over en Kapi-
tal, og dens forestaaende Jubilæum synes i saa Henseende at
skulle lægge en Grund til, at Ønsket kan blive opfyldt. En
udstædt Opfordring om at yde Bidrag til en saakaldet Jubi-
læumsfond er bleven efterkommet af de i Fællesrepræsenta-
tionen optagne Foreninger paa en saa velvillig Maade, at Fon-
den sikkert vil komme til at udgjore 30 å 40,000 Kr. og
saaledes vil kunne blive en god Begyndelse.

Den tilbagelagte Del af Fabrikant Meyers Formands-
periode har trods store Vanskeligheder bragt Fremgang og
voxende Liv. De mange forskjellige Sager, som ovenfor ere
nævnte, kunne med den storste Lethed supleres. Der har
været Tider, da Fællesrepræsentationen arbejdede ivrigt for
Licitationers bedre Indretning og for Kolportagens Begræns-
ning, for Tilvejebringelsen af en omfattende Industristatistik

5*

68 2 5 AAR I KORT OMRIDS.

og for Indførelsen af industrielle Konsulenter, for Udviklingen
af et Haandværkerbank-System og for Oprettelsen af en indu-
striel Kreditforening, for Helligdagslovens bedste Affattelse som
for Opnaaelsen af en Meterlov, en Mønsterbeskyttelseslov, og
saaledes næsten i det Uendelige.

I en kort Oversigt kan Alt umuligt blive nævnt. Men
hvad her til Slutning absolut skal nævnes, er, at hvad der
saaledes er udrettet og arbejdet, selvfølgelig er udrettet af en
Række Forskjellige. Formanden har haft Medarbejdere, som
Ingen kan bringe en oprigtigere Tak end just han. Og flere
af disse Medarbejdere ere ligesom sammenvoxede med be-
stemte Sager. Som Snedkermester Kaspar Rostrup har været
Fagorganisationens til enhver Tid ivrige Talsmand, har Tøm-
mermester Carl Cortsen været de afholdte Udstillingers dyg-
tige Ordner, og som Garver N. Trautner er den, der med
Kraft har rejst Haandværkerbanksagen, har Fabrikant Johan
Goldschmidt, den kjøbenhavnske Afdelings nuværende For-
mand, stærkt støttet de nyttige Laan til Smaamaskiners An-,
skaffelse. Saa har endvidere Justitsraad A. Bauer, der uden
at være i Bestyrelsen staar Fællesrepræsentationen nær, bl. A.
som Haandværkerbladets mangeaarige Redaktør, været en god
Talsmand for den lille Industri, og Direktør V. Gætje har ivrigt
arbejdet for Tanken om et teknisk Museum. Og se vi sluttelig
paa de to Landstingsmænd, der have Sæde i Bestyrelsen, da
har Næstformanden, der tillige er Formand for Østifternes
Afdeling, Redaktør C. Pagh stærkt tilskyndet til Sammenslut-
ningen i De samvirkende Byerhvervs-Organisationer, og Ingen
har gladere og ivrigere staaet Vagt om Fællesrepræsentationens
hele Sag lige fra dens første Begyndelse end Bagermester
Herm. Stilling, der nu tillige er Formand for dens jyske Af-
deling.

25 AAR I KORT OMRIDS. 69

Tilsidst skal kun endnu tilfojes, at Professor C. Nyrop har
været Fællesrepræsentationens Sekretær fra 1879 til 1893, i
hvilket Aar dens nuværende Sekretær, Redaktør Julius Wulff
tiltraadte, og at Kassererforretningerne have været udførte af
Professor C. Nyrop fra 1879 til 1898, af Drejermester J. H.
Lindhard fra 1899 til hans Død den 8 Februar 1901 og der-
efter af Arkitekt og Direktør K. Arne-Petersen.

SOM LED I TIDEN.

Var der Noget, der trykkede Haandværkerne, da de be-
gyndte at arbejde sig op, var det deres fra Fortiden arvede
Mangel paa Kundskaber, deres Mangel paa Almendannelse.
Der er mange Exempler paa, at man følte det saaledes, endog
langt ned i Tiden. Undervisning stod som et Maal, der stadig
senere er holdt i Ære, og det var i priselig Overensstem-
melse hermed, at Indbyderne til Mødet i Horsens den 3 No-
vember 1878 ikke alene indbød Repræsentanter for Landets
forskjellige Industri- og Haandværkerforeninger, men ogsaa
Forstanderen for det tekniske Selskabs Skole i Kjøbenhavn,
daværende Premierlojtnant V. A. Thalbitzer; han skulde tale
om »Den unge Haandværkers Uddannelse«. Det kan her
yderligere erindres, at det var Landets Industri- og Haand-
værkerforeninger, hvem Oprettelsen af de da bestaaende tek-
niske Skoler særlig skyldtes.

Arbejdet for disse Skoler var en væsentlig Del af deres
Gjerning. Det var derfor kun naturligt, at de, nu da en
Sammenslutning stod for Doren, mødtes i en Forhandling
om dette nyttige Arbejde. Og at de for at faa en Indledning
til Forhandlingen rettede en Henvendelse til det tekniske Sel-
skabs Skole, var selvfølgeligt, ti denne store Skole, Landets

SOM LED I TIDEN. 7 1

største, som i 1876 var fremgaaet af en Sammensmeltning af det
i 1843 oprettede »Tekniske Institut« og den i 1868 oprettede
»Kjøbenhavns nyeHaandværkerskolec, indtog en absolut ledende
Stilling. Statens Bidrag til de tekniske Skoler i Provinserne
bleve fra 1877 fordelte efter Indstilling fra det tekniske Selskab,
og de fra 1878 oprettede Kursus til Uddannelse af Tegne-
lærere for Provinsskolerne bleve afholdte paa Selskabets Skole.
Intet kunde derfor være naturligere, end at dennes Forstander
holdt det indledende Foredrag, og at det blev udtalt i de Love,
som Aaret efter vedtoges i Kjøbenhavn for den da oprettede
Fællesrepræsentation, at der til enhver Forhandling angaaende
Haandværkernes teoretiske Uddannelse skulde tilkaldes en Re-
præsentant fra det tekniske Selskab.

I den Virksomhed, som herefter begyndte, har Fælles-
repræsentationen atter og atter paa Delegeretmøder, Repræsen-
tantskabsmøder og Bestyrelsesmøder ivrigt beskjæftiget sig med
den saaledes indledede Undervisningssag. Man har forhandlet
om det Ønskelige i en Udvidelse af Tegneundervisningen i
de almindelige Skoler, fra hvilke de tekniske Skoler fik deres
Elever, og man har udtalt Ønsker om, at de tekniske Skoler
paa en eller anden Maade kunde blive en Slags Haandværker-
hojskoler. Ved Siden af Regning, Skrivning og Læsning
skulde de endnu give Undervisning i Sprog saa vel som i
Bogføring, ja de skulde kunne skaffe Haandværkerne en hel
merkantil Uddannelse, foruden at de endnu skulde aabne Lej-
lighed for dem til at høre etisk-opdragende Foredrag. Flere
af disse Ønsker, der delvis skrive sig fra de allersidste Aar,
skyde væsentlig over Maalet, men de vise afgjort, at Skolerne
omfattes med levende Interesse. Fællesrepræsentationen har
da ogsaa skrevet mange Skrivelser om dem og heriblandt
særlig en Række Henvendelser til Indenrigsministeriet, hvori
den med Tak for, hvad Staten alt ydede, indtrængende gjorde

\
\

72 SOM LED I TIDEN.

sig til Talsmand for, at Skolebevægelsen, der var i stadig
Væxt, burde understøttes ved voxende Bevillinger. Det aar-
lige Tilskud til Provinsskolerne, der i 1879 var 3S>°°° Kr.,
steg da ogsaa i 1882 til 40,000 Kr., i 1886 til 50,000 Kr. og
i 1890 til 70,000 Kr., samtidigt med at der fra 1882 blev
ydet betydelige Tilskud til Opførelsen af en Række egne
Skolebygninger ligesom fra 1888 et Beløb til uformuende
Elevers videre Uddannelse. Dette sidste Beløb, der oprindelig
var 4000 Kr., voxede i 1896 til 6000 Kr. og i 1899 til 10,000
Kr., og det skal understreges, at særlig den sidste Forhojelse
afgjort udvirkedes ved en Ansøgning fra Fællesrepræsenta-
tionen.

Skolesagen var og er i stadig stærk Udvikling. • De tek-
niske Provinsskolers Antal — 64 i 1879 — var i 1890 voxet
til 84, og er nu 1 10. I god Overensstemmelse hermed er
da ogsaa Statens aarlige Tilskud i vedblivende Væxt, fra
140,000 Kr. i 1899 er det i Aar (1904) sat op til 175,000 Kr.
Det oprindeligt beskedne Beløb er ved at voxe til en Sum,
Staten er ved at blive den væsentligste Bidragyder til de tek-
niske Skoler. I og for sig er det derfor forstaaeligt, at man i
Rigsdagen har ønsket at faa et eget Tilsyn med dem, faa en af
Staten ansat særlig Tilsynsmand ved dem, og i Overensstemmelse
hermed maatte det da komme, at det tekniske Selskabs Skole,
der selv nyder et betydeligt Statstilskud, maatte ophøre at
staa som den tilsynshavende Leder. Kirke- og Undervisnings-
ministeriet lod fra 1889 de Kursus, der uddannede Tegne-
lærere, afholde andensteds, og i 1890 ophørte Skolens raad-
givende Stilling overfor Indenrigsministeriets Fordeling af
Statstilskudene, medens samtidig Tegneinspektøren ved Kjø-
benhavns Skolevæsen, Carl F. Andersen blev ansat som In-
spektør for de tekniske Skoler i Provinserne. Forholdene
forandredes stærkt, og i Overensstemmelse hermed kan det

SOM LED I TIDEN. 73

endnu noteres, at der i September 1891 paa et Møde i Kol-
ding blev dannet en »Teknisk Provinsskoleforening«, i hvilken
foruden Forstandere og Ledere endnu kun Medlemmer af
disse Skolers Bestyrelser kunde optages.

For Fællesrepræsentationens Vedkommende medførte den
indtraadte Forandring, at den i dens Love nævnte Repræsentant
for det tekniske Selskab bortfaldt. Han nævnes sidste Gang i
Lovene fra 1888. Men derfor ophørte Fællesrepræsentationen
selvfølgelig ikke at virke for de tekniske Skoler. En Række af
de i den optagne Foreninger stod jo stadig i den nojeste For-
bindelse med dem. Som ovenfor antydet optraadte den derfor
vedblivende som et naturligt Mellemled mellem dem og Be-
villingsmyndighederne, og da det herved kom til et Sammen-
stød med »Teknisk Provinsskoleforening«, har det, som tidligere
nævnt, kun ført til en i December 1903 truffen Overenskomst,
der forhaabentlig vil medføre et godt Samarbejde paa det her om-
handlede Omraade mellem de to Institutioner. Forøvrigt har
Fællesrepræsentationen sidsti 1902 til Indenrigsministeriet ind-
givet et Forslag til en Centralisation af det tekniske Skolevæsen,
saaledes at de tekniske Skoler uden at blive rene Statsskoler,
i Overensstemmelse med deres historiske Opstaaen og Ud-
vikling i og ved Haandværkerstanden, under en Fællesledelse,
der stadig er i Kontakt med Industri og Haandværk, kunne
komme til at danne et sammenhængende System, hvad de
nu langtfra gjor.

Det er en stor Sag, Fællesrepræsentationen herved har
rejst, og forhaabentlig vil den for eller senere faa en i Forhold
til sin store Betydning lykkelig Udgang. Men det er ikke
blot ved sin Virksomhed i Skolesagen, at Fællesrepræsenta-
tionen har vist sin Interesse for Haandværkernes Uddannelse.
Allerede i 1884 dæmrer der Ønsker i den om Foredragstur-
neer. Som Forholdene vare, kunde disse Ønsker dog ikke

74 SOM LED I TIDEN.

opfyldes. Det kunde først ske, da Fællesrepræsentationen
havde naaet at faa en hertil sigtende Bevilling paa Finansloven
(se ovfr. S. 66). Men saa blev der ogsaa taget fat med Kraft.
De enkelte Foreninger, der ønskede Foredrag, maatte i For-
hold ril deres Medlemsantal pr. Foredrag tilskyde, først 5, 10,
15 eller 20 Kr., senere 10, 15, 20 eller 25 Kr., Resten toges
fra Bevillingen, og saa blev der afholdt

J 8 91 /9« 95 Foredrag i 61 Foreninger af 10 Foredragsholdere

i8"/ 9S 148

»

- 71

9

- 16

i8"/ M 154

»

- 84

»

- 12

i8 M /» 5 HS

»

- 85

»

- 12

iS 9b U 201

»

- 100

»

- 16

i8 M / 97 200

»

- 114

*

- M

i8 w /„ 182

X

- III

*

- 11

Der blev spredt Oplysning og Kundskab i vide Kredse;
til saavel store som smaa Foreninger kom der nye, bevægende
Tanker. Og naar det sidste Aar viser en Nedgang i Fore-
dragenes Antal, er det ikke, fordi Fællesrepræsentationen blev
træt, men fordi der maatte handles med Forsigtighed overfor
en Stramning i Rigsdagen, der syntes ugunstig overfor en
fortsat Bevilling. Paa Finansloven for i8 98 / 99 blev den da
ogsaa negtet. Men derfor opgav Fællesrepræsentationen ikke
den godt begyndte Virksomhed. Den søgte og fik Bidrag fra
den Reiersenske Fond, det Classenske Fideikommis og den
Raben-Lewetzauske Fond, saaledes at den i Vinteren i8 98 / 99
drev det til, at der blev holdt 112 Foredrag i 95 Foreninger
af 13 Foredragsholdere. Det viste sig imidlertid nu, at det
Beløb, der istedenfor Bevillingen til Fællesrepræsentationen
var indsat paa Finansloven til Foredragsforeninger af Nærings-
drivende eller Arbejdere i Provinserne, godt kunde komme
de under Fællesrepræsentationen hørende Foreninger tilgode,

SOM LED I TIDEN. 75

blot de søgte direkte. Herefter kunde Fællesrepræsentationen
da vedblive med at skaffe Foredragsholdere og planlægge
Turneer, og fra 1902 er Forholdet endda blevet ordnet saa-
ledes, at Ansøgningerne om Bidrag til Afholdelsen af Fore-
drag indsendes til Ministeriet gjennem Fællesrepræsentationen,
der gjor den fornødne Indstilling. Der er herefter igjen en
rig Foredragsvirksomhed i Gang imellem disse Foreninger;
i Vinteren 1903-04 blev der afholdt 253 Foredrag i 126 til
den hørende Foreninger af 15 Foredragsholdere.

Det var imidlertid ikke alene Foredrag, Ønskerne i 1884
gik ud paa, de omfattede ogsaa Forevisninger. Industrifor-
eningen i Næstved fik ved Henvendelse til Industriforeningen
i Kjøbenhavn en Forevisning i Stand i April 1885, og saa
gik Fællesrepræsentationen i Foraaret 1886 i Gang med en
Vandreforevisning af lndustrigjenstande, der førtes rundt til
10 jyske Byer. Den forestodes af Forklareren ved den kjø-
benhavnske Industriforenings Forevisninger Cand. polyt. P.
Svendsen, men vandt ikke Bifald i Forhold til, hvad den
kostede, og saa var der stille om Forevisninger til 1893. Ved
dette Aars Delegeretmøder i Hjorring og Helsingør blev der
ved Professor C. Nyrop forevist en Række gamle og nye
kunstindustrielle Gjenstande, der vakte Opmærksomhed, og i
September s. A. afholdt Fællesrepræsentationen en elektrisk
Forsøgsudstilling i Kjøbenhavn, som blev besøgt langt over
Forventning; den er nærmere beskreven af Cand. pdlyt. V.
Bogh. Ved Delegeretmøderne Aaret efter i Odense og Frede-
ricia foranstaltedes yderligere Forevisninger af nyere Haand^
værktoj. Men det var dog først, efter at Kunstindustrimuseet
i 1896 havde foranstaltet en vellykket kunstindustriel Vandre-
udstilling med tilhørende Foredrag, Alt ved dets Direktør
Professor P. Krohn, at Fællesrepræsentationen for Alvor ka-
stede sig over at etablere Forevisninger.

76 SOM LED I TIDEN.

Ved et Andragende fra den blev der 1897 paa Finans-
loven bevilget et Beløb, som efter Ansøgninger, der igjennem
den indsendes til Indenrigsministeriet, skal anvendes til indu-
strielle Vandreudstillinger og stedlige Udstillinger, ved hvilke
der, hvad der ikke skal lades uomtalt, nu ogsaa kan udbetales
Pengepræmier, saaledes som det i en Aarrække har fundet
Sted ved Landbrugets Dyrskuer. Herefter har Fællesrepræsen-
tationen ved Delegeretmøderne 1898 i Nykjøbing paa Falster
og Esbjerg foranstaltet en Udstilling af Motorer og Værktøjs-
maskiner, i 1899 en Vandreudstilling af Motorer, Værktojer
og tidssvarende Arbejdsmaskiner i Vordingborg, Slagelse, Frede-
ricia, Aarhus, Randers og Hobro, og i 1900 en lignende
Vandreudstilling, der forevistes i Skjelskør, Horsens, Hjorring,
Skive og Svendborg. I 1901 foranledigede den, at de af
Kunstindustrimuseet paa Verdensudstillingen i Paris Aaret for
indkjøbte Gjenstande bleve udstillede i Randers, Viborg, Silke-
borg, Horsens, Kolding, Odense og Nakskov, og samme Aar
forestod den endnu en Vandreudstilling af elektriske Maskiner
og Belysningsapparater i Ringsted, Næstved og Nexø. Endelig
har den i 1902 udsendt en Samling præmierede eller præmie-
værdige Svendeprøver, der med Interesse bleve sete i Odense,
Skanderborg, Lemvig, Randers, Aalborg, Sorø, Holbæk og
Maribo. Den, der med Dygtighed har ledet alle disse Udstil-
linger, selvfølgelig med Undtagelse af de kunstindustrielle, er
som tidligere nævnt Tømmermester Carl Cortsen.

Endelig hører det endnu herhen at nævne, at Fælles-
repræsentationen i de sidste Aar har medvirket ved Uddelingen
af Statens Rejseunderstøttelser. I 1897 gjorde »Teknisk Pro-
vinsskoleforening« den opmærksom paa, at det Beløb paa
5000 Kr., der paa Finansloven var bevilget til Rejser i Ud-
landet for ubemidlede Haandværkere og Ligestillede, maatte
siges at være meget knapt i Forhold til de Mange, der gjærne

SOM LED I TIDEN. 77

vilde komme i Betragtning. Fællesrepræsentationen satte sig
da strax i Bevægelse, og en til Indenrigsministeriet indsendt
Ansøgning førte til, at Beløbet fra 1898 forøgedes til 8000
Kr. Finansloven havde imidlertid endnu et herhen hørende
Beløb, nemlig 5000 Kr. til Studierejser i Udlandet for Haand-
værksmestere, Industridrivende og andre Ligestillede, og ogsaa
overfor det var der Trang til en Forøgelse. Ved en Ansøg-
ning i 1899 udvirkede da Fællesrepræsentationen, at det i
1900 blev forhojet til 10,000 Kr., og det saaledes, at det frem-
tidig ogsaa kunde søges til Studierejser i Indlandet. Ved
samme Lejlighed blev det yderligere bestemt, at Ansøgnin-
gerne om disse Rejsestipendier skulde indsendes til Mini-
steriet gjennem Fællesrepræsentationen. Og der er stadigt saa
mange, der ønske at komme i Betragtning, at der maa siges
at være Trang til en yderligere Forhojelse, men de herom
indgivne Andragender, der pege paa 15,000 Kr., have endnu
ikke ført til et Resultat.

Den Del af Fællesrepræsentationens Virksomhed, som her
er omtalt, har væsentlig Adresse til Haandværksstanden i det
Hele, men der er ogsaa arbejdet med særligt Sigte paa saavel
Lærlinge som Svende, og vi skulle nu først vende os til Lær-
lingene.

Allerede ved det stiftende Møde i Kjøbenhavn 1879 kom
Lærlingesagen for. Efter Bogholder Fabers Foredrag om » Vore
Haandværker- og Arbejderforhold« blev det i en Resolution ud-
talt, »at dygtige Lærlinge danne Grundlaget for en god Haand-
værksstand«, hvorfor det ønskedes, at det af Arbejderkommissio-
nen udarbejdede Forslag til en Lov om Lærekontrakter snarest
maatte blive forelagt Rigsdagen. De helt løse Lærlingeforhold
ønskedes fæstnede, og Fællesrepræsentationens nyvalgte Be-
styrelse tog trøstigt fat paa Sagen. Ordningen burde være saale-
des, at Lærlingene kunde stole paa, at de i Læretiden bleve virke-

78 SOM LED I TIDEN.

ligt oplærte, de skulde sikres mod Udbytning, og paa den
anden Side skulde Mesterne kunne regne med, at Lærlingene
blev hos dem Læretiden ud, saaledes at de i de sidste Aar
kunde faa Godtgjorelse for, hvad Lærlingen i den første Tid
havde kostet. Og saa blev der endnu lagt Vægt paa en Be-
stemmelse om, at ingen Mester, der ikke var faglært, d. v. s.
ikke selv havde aflagt Svendeprøve, maatte antage Lærlinge
til Oplæreise. I Overensstemmelse hermed tilskrev Fælles-
repræsentationen Indenrigsministeriet, og i 1880 blev i Hen-
hold hertil et Forslag til Lov om Lærlingeforholdet forelagt
i Landstinget. Men den provisoriske Politiks Tid var ikke
gunstig for Lovforslags hurtige Fremme. Først under 30.
Marts 1889 udkom Loven, og saa endda langtfra i den Skik-
kelse, som Fællesrepræsentationen havde ønsket, hvorfor den
ikke blev modtagen med ublandet Tilfredshed. Men lidt efter
lidt blev det dog erkjendt, at den var et Skridt frem. Der
var ved den skabt et Grundlag, som der kunde bygges videre
paa, og i 1900 blev Sporgsmaalet om en Revision af Loven
for Alvor taget op, hvad der førte til et Udvalgsarbejde sam-
men med Handelsstandens Fællesrepræsentationer, hvorefter
der i Juli 1903 til Indenrigsministeriet blev indgivet en om-
hyggelig affattet Udtalelse fra Fællesrepræsentationen om Loven
med en Række Forslag til Ændringer, af hvilke den betyd-
ningsfuldeste var det allerede tidligere forgjæves fremsatte
Forslag, om at det kun maatte blive tilladt Haandværkere
eller Fabrikanter, der selv vare faglærte, at antage Lærlinge.

Vende vi os herefter til Svendene, da blev Fællesrepræ-
sentationen meget snart gjort opmærksom paa, at deres frie
Rorelse var begrænset ved en gammel Politibestemmelse. En
Forordning af 10 December 1828 angaaende Foranstaltninger
for at hindre rejsende Haandværkssvendes Omflakken, havde
bl. A. paabudt, at rejsende Svende skulde være forsynede med

! SOM LED I TIDEN. 79

i

en Vandrebog til Forevisning for Politiøvrigheden i enhver
Kjøbstad, de kom til. Paa en Tid, da Alle, der rejste, skulde
| være udrustede med Pas, tyngede denne Bestemmelse næppe
stærkt, men efterhaanden som der kom Frihed ogsaa i disse
Forhold, føltes det af den ærekjære Svend som noget Ned-
værdigende, at han alene skulde møde med et Rejsebevis,
Vandrebogen, der i enhver By skulde viseres af Politiet. Dette
Forhold kom derfor hurtigt paa Tale, og da Fællesrepræsen- ;;§ f"

tationen saa godt som strax besluttede at gjore Sit til, at der
rundt i Byerne blev dannet saa kaldte Rejseforeninger, ved
hvis Hjælp Vagabonderne kunde udskilles fra de hæderlige
rejsende Svende (s. ovfr. S. 54), tog den ogsaa Sporgsmaalet
om den nævnte Visering op, og den følte det som en Til-
fredsstillelse, da Justitsministeriet under 16 December 1886
gik ind paa at hæve Vandrebogs- og Viseringspligten for de
Svende, der vare Medlemmer af de nævnte Foreninger,
»Haandværkssvendenes Rejseforeninger«, der senere under
Navn af »Haandværkssvendenes Rejse- og Sygeforeninger«
væsentlig udvidede deres Virksomhed, til hvilken de fra 1890
modtog Statsunderstøttelse. Som Formænd for dem har Arki-
tekt F. A. Thomsen (Slagelse) fungeret fra 1883-92, efter
ham Bogtrykker Henr. Rasmussen (Thisted) og efter hans
Død den 17 November 1899 Rebslager H. Kriebel (Nyborg).
Foreningerne synes dog ikke at spille ganske den samme
Rolle nu som for, Fagforeningsbevægelsen er dem ikke gun-
stig, men i een Retning er Alt uforandret, Fællesrepræsentatio-
nen staar stadig som et betroet Mellemled mellem dem og
Justitsministeriet.

Da disse Foreninger dannedes, omfattede den livlige Be-
vægelse der bar dem frem, ogsaa Oprettelsen af Svendehjem.
Snart enhver By fik sit, og Fællesrepræsentationens kjøben-
havnske Afdeling nedsatte da ogsaa, i 1881, et Udvalg, der

•i'«!

• i Mi'

80 SOM LED I TIDEN.

skulde erklære sig over Dannelsen af en Rejseforening m. m.
i Kjøbenhavn. Det opløste sig imidlertid uden Resultat, hvor-
efter et nyt i 1883 nedsat Udvalg tog særligt Sigte paa Op-
rettelsen af et kjøbenhavnsk Svendehjem, men heller ikke dette
Udvalg naaede det satte Maal. De socialistiske Arbejderfor-
hold traadte paa flere Maader hindrende i Vejen, og efterat
Udvalget i 1898 havde opløst sig, blev de Penge, som det
med stor Ihærdighed havde indsamlet, og som ikke udgjorde
mindre end 31,600 Kr., afleverede til den kjøbenhavnske Af-
deling, hos hvem de stadig bero.

Hvad der imidlertid maa lægges den storste Vægt paa,
er Fællesrepræsentationens Arbejde for en voxende Aflæggelse
af frivillige Svendeprøver. Som ovenfor (S. 1 1) nævnt havde
Indenrigsministeriet i 1862 og 1864 udstædt Regulativer for
Aflæggelsen af saadanne Prøver i henholdsvis Kjøbenhavn og
Kjøbstæderne. Det var imidlertid ikke nok med, at der blev
givet Regulativer. Utilfredshed over de tvungne Svendeprø-
vers Bortfalden gik Haand i Haand med en afgjort Mistillid
til, at der kunde tillægges de frivillige Prøver nogen virkelig
Betydning. Her gjorde » Haand værkerforeningen i Kjøben-
havn« et betydningsfuldt Skridt frem ved at indstifte en Me-
dalje for godt udførte Svendeprøver. Den uddeltes første
Gang i Maj 1867. Og efter at Fællesrepræsentationen var
stiftet, blev den hurtigt klar over, at der her var et vigtigt
Arbejdsfelt, der burde dyrkes. Den fæstede sin Opmærksom-
hed paa en forandret Affattelse af Regulativerne. Ved ikke
at lægge Alt i Magistraternes Hænder, men ved at overdrage
Valget af de fornødne Skuemestere til de stedlige Industri-,
Haandværker- og Fagforeninger troede den at kunne vække
Interessen og hojne Tilliden, hvorfor den i Oktober 1883 til
Indenrigsministeriet indsendte et Udkast til et nyt Regulativ,
der gik i den her antydede Retning, og som skulde ordne

SOM LED I TIDEN. 8 1

Forholdene væsentlig ens, i Kjøbenhavn saavelsom i Kjøb-
stæderne og paa Landet.

Herefter udkom da Aaret efter de endnu gjældende Regu-
lativer, et for Kjøbenhavn og et for Kjøbstæderne, Landet
blev ikke taget med. Men et Fremskridt var det alligevel.
Fra den Tid har der været en væsentlig Opgang i Antallet
af de frivlligt aflagte Svendeprøver, saaledes at der med Stolt-
hed kan peges paa de herefter aarligt offentliggjorte statistiske
Meddelelser om dem. Medens der i 1885 blev aflagt 268 fri-
villige Svendeprøver i Kjøbenhavn og 485 i Kjøbstæderne,
altsaa i Alt 753 for de efter Regulativerne indrettede officielle
Kommissioner, er Antallet i 1901 henholdsvis 515 og 1597
eller i Alt 21 12, og saa aflægges der endda ikke faa mere pri-
vate Svendeprøver for forskjellige Lav, Centralforeninger og
Haandværkerforeninger; forsaavidt de kjendes, var deres Tal
i 1901 511.

Bedst vilde det dog være, om Alt i saa Henseende kunde
indordnes under ensartede Regler. Det er da ogsaa Fælles-
repræsentationens Ønske, at det en Gang maa komme hertil,
og i de sidste Aar har den med dette for Oje særlig haft sin
Opmærksomhed henvendt paa Landet, der ikke blev taget
med i 1884, endskjondt Landhaandværkerne spille en saa
væsentlig Rolle i at forsyne de forskjellige Fag med godt ud-
dannede unge Svende. At der her har været følt en Trang,
kan bl. A. ses deraf, at en Række Handelspladse — Silkeborg,
Odder, Marstal, Kjellerup, Esbjerg og Herning kan nævnes —
fra 1886 har erhvervet ministeriel Tilladelse til hver at ordne
sig under en Kommission, væsentlig i Overensstemmelse med
de officielle. For et Par af disse Handelspladse, Esbjerg og
Silkeborg, blev denne Tilladelse overflødig, da de ved Lovene
af henholdsvis 19 Marts 1898 og 7 April 1899 bleve gjorte
til Kjøbstæder, men for de andre ligesom for det øvrige Land

C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. 6

■\

r-

82 SOM LED I TIDEN.

har det sikkert sin ikke ringe Betydning, at Fællesrepræsen-
tationen under n December 1902 har vedtaget et Regulativ
for Svendeprøvers Aflæggelse paa Landet; for de herefter
dannede Svendeprøvekommissioner med Professor C. Nyrop
som Formand er der i Foraaret 1904 for første Gang aflagt
Prøver, ikke mindre end 118 Prøver paa 23 forsk jellige Steder,
hvad der maa betragtes som en god Begyndelse.

Den saaledes iværksatte Ordning blev foreslaaet af et
allerede i Aaret 1900 nedsat Udvalg, der vedblivende beskjæfti-
ger sig med Sporgsmaalet om en Revision af Svendeprøve-
regulativet. Som ovenfor nævnt er det nemlig Fællesrepræ-
sentationens Ønske, at hele Forholdet en Gang maa blive
ordnet saaledes, at der for Alvor kan blive Tale om en ens-
artet Aflæggelse af Svendeprøver overalt i vort lille Land.
Herpaa er Udvalgets Opmærksomhed henvendt, og forhaabent-
lig vil det ogsaa nok blive naaet. Her skal endnu kun til-
fojes, at Fællesrepræsentationen i 1886 er traadt i den kjø-
benhavnske Haandværkerforenings Spor ved at tilbyde sin
Hjælp med Hensyn til Uddeling af en Medalje for godt af-
lagte Svendeprøver.

Det gjælder imidlertid ikke alene om at faa Haandværkets
og Industriens unge Mænd godt oplærte. Haandværkerne og
de Industridrivende maa ogsaa søges stillede saaledes, at de
efter at være udlærte kunne fortjene deres Ophold. Og
Fællesrepræsentationen har da ikke undladt efter Evne at
arbejde ogsaa med dette Maal for Oje. En fra »Haandværker-
bladet« under Redaktør Bauers Ledelse udgaaet Bevægelse
»Kjøb dansk Arbejdet har den støttet og udvidet i 1890 og
de nærmest følgende Aar, ligesom den sammen med Hande-
lens Fællesrepræsentationer i 1899 ved Avertissementer og
udsendte Cirkulærer har virket i en ganske lignende Bevægelse
»Støt dansk Erhvervsvirksomhed«. Og Fællesrepræsentationen

I

.1 „I

' il '

SOM LED I TIDEN. 83

er ikke bleven staaende ved denne Sag i sin store Alminde-
lighed. Den er ogsaa traadt op i flere specielle Tilfælde. Den
har saaledes i 1880 paatalt, at Staten med Forbigaaelse af
Fabriken Skandia tog sine Jernbanevogne fra Udlandet, og i
1902 har den ført Anke over, at Seletojsbespændingen , der
skulde bruges ved nogle særligt bevilgede nye Feltkanoner,

bestiltes i Udlandet. Det er den Myndighederne paahvilende j[|c|

Pligt overfor saavel Landets samlede Industri som overfor
den stedlige Industri, den gjentagende og næppe helt uden
Held har gjort sig til Talsmand for.

Ja selv i det vanskelige Sporgsmaal om Straffe- og Tvangs-
arbejdsanstalters Forhold til den private Industri har den for-
mentlig udrettet, hvad der paa nogen Maade kunde udrettes;
i alt Fald har den bidraget Sit til, at faa dette Sporgsmaal
fornuftigt belyst (se dens Meddelelser, III, S. 127 — 36; IV,
S. 338 — 48). Storst Arbejde har den paa det her omhandlede
Omraade dog ubetinget haft i den evindelige Toldsag, lige fra
den i 1882 indsendte en med en Række Bilag fulgt lang
Henvendelse til Landstingets Toldudvalg, indtil Sagen i
Marts 1900, i alt Fald for en Tid, maa siges at være bort-

#

falden ved den Erklæring fra Landstinget, der konstaterede en
principiel Uoverensstemmelse i Henseende til Sagens Gjennem-
førelse mellem Rigsdagens to Ting. Sagen blev lagt Fælles-
repræsentationen paa Sinde allerede ved det stiftende Møde i
1879, og senere have de stadig tilbagevendende Toldforhand-
linger i Rigsdagen Aar efter Aar holdt den i Aande, foruro-
liget den og tvunget den til Arbejde. Her har den dog, hvad
den altid med Paaskjonnelse har erkjendt, ikke staaet ene. I
den 1888 til Bevarelse og Fremme af dansk Haandværk og Indu-
stri stiftede Forening »Det nationale Arbejde« har den stadig
haft en god Medhjælp. Allerede 1890 stod de to Foreninger

sammen i at virke for Dannelsen af et saa kaldet Toldraad, og

6*

84 SOM LED I TIDEN.

i 1895 oprettede de, for til enhver Tid at kunne staa rustede
med al nødvendig Kundskab overfor den af Regeringen ned-
satte parlamentariske Toldkommission, et »Haandværkets og
Industriens Toldvudvalg«, der under Fabrikejer Bjorn Stephen-
sens Ledelse udførte et stort Arbejde.

For saa vidt er imidlertid alt det Arbejde, der atter og
atter her er blevet fordret, gjort omsonst, som Toldloven af
1863 trods dens ærværdige Alder endnu den Dag idag
staar væsentlig uforandret; og til en Revision af den i den af
Fællesrepræsentationen ønskede Retning er der kun sparsom
Udsigt. Men derfor har det selvfølgelig ikke været omsonst,
at . Fællesrepræsentationen har staaet som den stadige kon-
servative Vogter, og i andre for det danske industrielle Er-
hvervslivs Bevarelse og Udvikling vigtige Sager har den af-
gjort arbejdet med Held.

Først skal her nævnes Oprettelsen af en industriel Kre-
ditforening. Sagen herom kom ind for Fællesrepræsentationen
ved en fra Indenrigsministeriet i 1889 modtagen Skrivelse,
hvori det ønskede dens Erklæring over et i Rigsdagen privat
indbragt Lovforslag, der havde en saadan Kreditforenings Op-
rettelse til Maal. Fællesrepræsentationen anbefalede Forslaget,
bragte det derefter for paa det sjette danske Industrimøde i 1892
og arbejdede i det Hele paa forskjellig Maade for det, men saa
langsom var Udviklingen, at der først under 23 April 1897
udkom en Lov om Begunstigelser for en Kreditforening af
Ejere af industrielle og dermed i Klasse staaende Ejendomme.
Derefter fik Sagen imidlertid Fart. Allerede Aaret efter var
den ønskede Kreditforening en Kjendsgjerning, og flere af
Fællesrepræsentationens Mænd fik Lejlighed til at støtte den
ved at tage Sæde i dens Kontrolkomite.

Det er vel nærmest den storre Industri, der vil finde Støtte
i denne Kreditforening, men det var udelukkende den lille

, 1

I

P

il.JP i "

mi:

•|;i

U

SOM LED I TIDEN. 85

Industri, d. v. s. Haandværkets Tarv, Garver Trautner havde
for Oje, da han i 1895 S ^°S l ^ Lyd for Oprettelsen af Haand-
værkerbanker, en Sag, som Fællesrepræsentationen strax slut-
tede sig til. I Vinteren 1895-96 berejste Forslagsstilleren
derefter Landet for at lægge Haandværkerne Sagens Vigtig-
hed paa Sinde i Nutidens stærkt konkurrerende Liv; og et
af Fællesrepræsentationen nedsat Udvalg udarbejdede og ud-
sendte, endnu i 1896, et Statutudkast, der kunde lægges til !|
Grund for slige Bankers Oprettelse. Og den sky Tilbage-
holdenhed overfor eller rettere absolute Mangel paa Forstaaelse
af en flydende Kapitals Nytte, der formeligt satte Præg paa
Fortidens Haandvækerstand, er afgjort ved at svinde. Allerede
i Aaret 1900 oprettedes en Haandværkerbank i Garver Trautners
Hjemby Sorø, og senere er der kommet lignende Banker til
i Herning, Nexø, Kjøge, Aakirkeby, Nykjøbing p. F., Næst-
ved o. fl. St. Og saa er det endelig i god Overensstemmelse
med denne Udvikling, at Fællesrepræsentationen paa en vis
Maade selv har etableret sig som Bank ved som ovfr. S. 66
nævnt at skaffe Kapital til Laan, der skulde bruges til Anskaf-
felse af Smaamotorer og Smaamaskiner, hvortil der aabenbart
er stor Trang. Da den i 1902 fordelte 10,000 Kr. til 26 Laan-
tagere, udsøgtes disse mellem 100 Ansøgere, og det er derfor
glædeligt at kunne konstatere, at Virksomheden er stigende.
I 1903 er Udlaanskapitalen ved Velvilje fra Bestyrelsens Med-
lem Fabrikant Joh. Goldschmidt voxet til 20,000 Kr.; dens
Uddeling er dog endnu ikke afsluttet.

Der er ingen Tvivl om, at Fællesrepræsentationens Virk-
somhed for den lille Industri efter det saa kaldte østerrigske
System (s. ovfr. S. 66) vil bære sin Frugt. Det har aabenbart
betalt sig, at der i Februar 1901 — forøvrigt efter den kjøben-
havnske Industriforenings Exempel — sendtes et Udvalg til
Wien for paa Stedet at studere Bevægelsen. Det er derefter, at

86 SOM LED I TIDEN.

Ønsket om Oprettelsen af et teknisk Laboratorium til Gavn
for den lille Industris Forsyning med passende Maskiner er
opstaaet, og det synes utvivlsomt, at Tidspunktet nu er kom-
met til Indførelsen af den industrielle Konsulentvirksomhed,
som Fællesrepræsentationen allerede i 1892 henvendte sig til
Staten om. Medens Sagen den Gang, ganske forstaaeligt, kun
kunde fremstilles i noget almindelige, for ikke at sige taagede
Omrids, vil der nu let kunne formes et Andragende, der i
bestemte Linier udtaler et enstemmigt Ønske fra Haandvær-
ket om at kunne blive vejledet af i alt Fald een Statskon-
sulent, der skulde hjælpe med ved Anskaffelsen af de hen-
sigtsmæssigste Smaamaskiner.

Ønskerne i denne Retning ville sikkert voxe i Kraft og
Talrighed. Her er nemlig en god Vej for en fremtidig Ud-
vikling. Og det har sin store Interesse at lægge Mærke til,
at dette skeer samtidig med at Udsigterne for den Sag, der i
saa lang Tid ligesom bar Fællesrepræsentationen under Slag-
ordet »Næringslovens Revision«, synligt ere blevne endog me-
get smaa. Med hvilken Forventning hilstes det ikke, at In-
denrigsminister Ingerslev den 6 Oktober 1893 i Folketinget
forelagde Resultatet af Næringslovskommissionens Arbejde,
Loven om Næringsdrift, og med hvilken Skuffelse saas det
ikke, at det Udvalg, Tinget henviste den til, kun naaede at
afgive en saa kaldet Beretning, ikke en Gang en Betænkning.
Aaret efter blev det dog til en »foreløbig« Betænkning, men
derefter kom det til de fuldstændig tavse Aar 1895-96,
1896-97 og 1897-98. Saa blev Lovforslaget i Oktober
1898 forelagt i Landstinget, fra hvilket det i Marts 1900 blev
sendt til Folketinget, der paany henviste det til et Udvalg,
som igjen lod det henligge uden endog at afgive nogen
Beretning. Her er en Modstand, som ikke synes at
kunne brydes. Det er de tvungne Organisationer og de

SOM LED I TIDEN. 87

tvungne Prøver, der volde Vanskelighed. Men saa lad dem
ligge. De frivillige Organisationer og de frivillige Prøver
have jo i Aarenes Løb vist sig livskraftige og stærke. Tiden
vender sig afgjort fra Teorier til Praxis, og som den tilsyne-
ladende store Sag »Næringslovens Revision c atter og atter
blev rejst, var den nærmest en teoretisk Sag. De mange
praktiske Sporgsmaal, den omfatter, kunne jo fremdrages hvert
for sig og forhaabentlig naa en Afgjorelse i specielle Love.
Paa den Maade kan Sporgsmaalet om en Forening af Haand-
værks- og Handelsborgerskaber løses, et Sporgsmaal, der dog
næppe nu spiller den samme Rolle som tidligere. Paa den
Maade maa der kunne naas til betryggende Bestemmelser
overfor den usande Reklamering, de urigtige Varebetegnelser,
de fordærvelige Afdragshandeler, der staa i Forbindelse med
en udskejende Kolportage og de saa ødelæggende Salg paa
Lejekontrakter. Paa den Maade maa Licitationsvæsenet kunne
ordnes, og paa den Maade maa det Avktionsuvæsen, der nu
gaar i Svang, kunne blive helbredet. Det er Sporgsmaal, som
Fællesrepræsentationen alt i Aaringer har haft sin Opmærk-
somhed henvendt paa, og som det nok er værd at bryde en
Lanse for.

Atter her staar Fællesrepræsentationen, som godt er, ikke
alene. I Avktionssporgsmaalet arbejder den, som tidligere
nævnt, ligesom i Lærlingelovssporgsmaalet, Haand i Haand
med Handelens Fællesrepræsentationer. »De samvirkende By-
erhvervs Organisationer« spille her en Rolle, der forhaabentlig
vil bidrage deres til efterhaanden at bryde den Modstand, der
nu fra et ensidigt Agrarsynspunkt synes at skulle og maatte rejses
imod dem. Byerne have absolut den samme Ret som Landet,
Industri og Handel den samme Berettigelse som Landbruget.
Og det er Fællesrepræsentationens store Fortjeneste, at den
atter og atter med Statistikens Tal i Haanden har paavist

88

SOM LED I TIDEN.

Industriens stigende Betydning her i Landet. Haandværk og
Industri ernærede i 1890 24 1 / i pCt. af Landets samlede Be-
folkning, men i 1900 28V5 pCt., medens samtidigt de til-
svarende Tal for Landbrugets Vedkommende dalede fra 40*/*
pCt. til 39 s / 4 pCt., og i Forbindelse hermed er det interes-
sant, at den ogsaa har kunnet gjore opmærksom paa, at der
i de saa kaldte Landdistrikter langt fra udelukkende bor Folk,
der leve af Landbrug. Den sidste Folketælling har vist, at
næsten 24 pCt. af Befolkningen dér har sit Ophold ved saa
kaldte Byerhverv, ved Haandværk og Industri samt Handel
og Samfærsel, og da navnlig ved Haandværk og Industri.
Landhaandværkerne ere en ikke uvæsentlig Del af Landets
industrielle Befolkning.

»Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haand-
værk«, der nu foruden sine oprindelige Industri- og Haand-
værkerforeninger omfatter saavel Landets store faglige For-
eninger som dets kun smaa Landhaandværkerforeninger, har i
de forløbne 25 Aar tilkæmpet sig en anseelig Stilling. Det
er dens Fortjeneste, at Repræsentanter for hele Landets Indu-
stri og Haandværk nu kunne ses i sluttet Række.

SLUTNING.

oindig og rolig har Fællesrepræsentationen banet sig Vej.
Med altid udstrakt Haand har den næsten ubemærket under-
søgt, hvor den kunde naa frem, for saa kraftigt at holde fast
ved selv den beskedneste Mulighed. Atter og atter har den
banket paa, hvor den mente at skulle ind, men den har klogt
forstaaet at gaa uden om, hvor der var en Hindring, den
umuligt kunde bryde. Kun udrustet med smaa Midler har
den skabt Anseelse omkring sig ved at give Raad med Hen-
syn til Fordelingen af Statsmidler i industrielle Ojemed, og
de Gange den indenfor sit eget Omraade har staaet overfor
Konstellationer, der syntes at ville arbejde imod den, har den
ved en vis agiterende Eftergivenhed forstaaet ikke at for-
mindske sin Indflydelse.

Det er herefter forunderligt, at Fællesrepræsentationen er
kommen til Verden ved en Akt, der endnu mindes som sær-
lig stormfuld. Det bekræftes fra de forskjelligste Sider, at
»Jyllandsposten« for den 10 November 1878 ikke sagde usandt,
da den skrev, at den af Fællesrepræsentationens senere For-
mand ved Mødet i Horsens viste Optræden var »formelt lige
saa udsøgt stødende som reelt anmassende«. Det saa efter
Sammenstødet Løverdag Aften den 2 November ud til, at

90 SLUTNING.

Mødet den næste Dag skulde blive forgjæves, men da kom
just de Egenskaber frem, som senere helt have været Fælles-
repræsentationens, den udholdende Forhandlingsevne, og her
var den Mand Fører, der som Formand for de jyske Lotterier
havde fostret Tanken om en Centralforening. Nu bragte han
den ogsaa over Skjæret, den var ved at strande paa. Skal
nogen Enkelt nævnes som Fællesrepræsentationens Skaber, da
maa det blive den altid takt- og anstandsfulde Adjunkt Bi-
schoff fra Randers.

Der var vexlet skarpe Ord angaaende Fordringen om
Kjøbenhavns ubetingede Førerskab. Alle Forslag og Ændrings-
forslag laa slaaede ned, alle Broer vare kastede af, Mødet var
sprængt i lidenskabelig Uoverensstemmelse. Kjøbenhavnerne
havde sagt Farvel, og i den sene Aftentime sad Jyderne og
Øboerne alene i et trist Oprør. Men da rejste Forhand-
lingsevnen sit brede Hoved. Et Ord fra Kjøbmand Calundann
i Skive gav Stødet. Det blev grebet af Adjunkt Bischoff,
hos hvem Vreden var ved at vige for Sorgen over, at Sam-
lingstanken skulde strande. Et nyt Forslag blev formet, og nu
gik han trods den natlige Time over Gaden fra Raadhuset til
Hotellet, hvor Rustmester Christensen blev truffen halv-
paaklædt i Færd med at gaa tilsengs. Uden Hensyn hertil
blev der forhandlet, og Resultatet blev, at den Halvpaaklædte
fulgte med til Raadhuset, hvor en Overenskomst Kl. 2 om
Natten under Hurraraab blev proklameret, den Overenskomst,
som i det senere Sondagsmøde efter en kort Skinforhandling
blev endelig vedtagen.

Derefter blev Alt lagt tilrette for Sagens videre Gjennem-
førelse paa det Møde i Kjøbenhavn, som nu skulde følge, og
da der saaledes fra daværende Kancelliraad Dreyer i Odense
blev fremsat et Forslag til Love, der ikke faldtiTraad med de
nu ledende Tanker, vandt Bischoff ham for dem. Hans For-

SLUTNING. 91

slag blev omarbejdet og derpaa i alt Væsentligt gjennemført.
Fællesrepræsentationen var lykkeligt bragt ind i det Forhand-
lingens Spor, der navnlig efter 1889 har bragt den Resultater.

Hvor staar ikke Fællesrepræsentationens Repræsentantmøde,
der i 1880 blev afholdt i Svendborg, for Erindringen som en
fuldstændig Idyl. Et straalende Sommervejr laa over den ven-
lige By, Sangen tonede fra den lille Damper, der gled hen
over det skjonne Sund, Bagermester Stilling fra Randers førte
an; hans Sang skabte Venner, som han senere ved Bordet
lærte at raabe et taktfast Hurra. Ved de i god Forstaaelse
paa Mødet førte Forhandlinger vaktes der bl. A. Stemning
for, at den Viseringspligt, der nu tyngede den gode rejsende
Svend, burde hæves. Man ønskede godt over Alle, men man
holdt paa sin unge Værdighed. Man afslog at vælge to Med-
lemmer til et Udvalg, som et kort forud afholdt Børsmøde
havde nedsat til Overvejelse af Landets økonomiske Interesser.
Man følte sig ængstelig overfor den fra Handelen udstrakte
Haand. Forhandlingsevnen var endnu kun i sin Vorden.

Mange af dem, der den Gang førte Ordet, ere nu gaaede
bort. Men af dem skal her særlig mindes Mødets Formand, den
den Gang 52aarige Adjunkt Peter Jacob Julius BischofF, Lære-
ren i Engelsk ved Skolen i Randers, der oftere havde besøgt
England og maaske derfor nærede saa stor Interesse for Er-
hvervslivets Udvikling. Uden at være hverken Haandværker
eller Industridrivende , nød han stor Anseelse i de jyske
Haandværkeres Kredse, han havde ordnet de jyske Lotterifor-
hold og havde været Formand for den store jyske Industri-
udstilling i Aarhus. Nu spredtes hans Anseelse i videre
Kredse. Hans klare, besindige Optræden skabte Tillid. Men
desværre var han ikke stærk. Han led af Astma, og allerede
i 1885 to g han sin Afsked som Adjunkt og trak sig tilbage
som Formand for Fællesrepræsentationens Repræsentantskab.

92. SLUTNING.

Han vedblev kun som Formand for Jyllands Varelotteri, og
da dette i 1886 gik over i det almindelige danske Vare- og
Industrilotteri, fulgte han med ind i dettes Bestyrelse, hvor
han bevarede sin Plads til sin Død den 12 December 1891.
Fællesrepræsentationen vil stadig mindes ham med Tak.

Den ledende Forsamling var dog ikke Repræsentantskabet.
Ledelsen laa hos Bestyrelsen, og her maatte der strax — for-
handles. Fabrikant Møller (Roskilde) og Tømmermester Peter-
sen (Odense), der særlig vare ivrige for den tekniske Under?
visning, vilde til Støtte for den have gjenindført saavel tvungne
Lærekontrakter som tvungne Svendeprøver, medens Kobber-
smed Haagensen (Nykjøbing p. F.) kunde se' væsentlig stdrre
paa Udviklingen og Bogtrykker Arnold Jorgensen (Horsens)
absolut hævdede Friheden. For at faa Noget udrettet maatte
man tage Hensyn til hinanden, og det gjorde man — som ogsaa
i Repræsentantmøderne ved Affattelsen af de Resolutioner, man
her vedtog efter en ofte livlig Diskussion, i hvilken navnlig
Arnold Jorgensen og Hermann Stilling tog kraftige Livtag.
Stilling stod afgjort som den mest veltalende Repræsentant.

Anderledes var det paa Delegeretmøderne. I dem synes
der kun at have været ringe Liv. Saaledes var det i alt Fald
absolut for den kjøbenhavnske Afdelings Vedkommende. Her
var der kun en forsvindende, for ikke at sige slet ingen Inter-
esse for Fællesrepræsentationen. De tre Foreninger, hvoraf
Afdelingen bestod, Industriforeningen, Haandværkerforeningen
og Lærlingeforeningen, havde andre Maal. Et Delegeretmøde
lagde derfor ikke Beslag paa stor Opmærksomhed, Fælles-
repræsentationens Formand var tilstede sammen med Afdelingens
Formand, Fællesrepræsentationens Sekretær skrev de nødvendige
Resolutioner, som de faatallige Delegerede vedtog, og saa skiltes
man uden at skjænke Sagerne mange Tanker. I Provinserne var
der selvfølgelig storre Interesse, men Delegeretmøderne særlig

SLUTNING. 93

paa Lolland-Falster og Fyn led ligesom det kjøbenhavnske Møde
af Faatallighed. Afdelingerne her vare for smaa. Philip Schous
nye Love (1888) gjorde Gavn ved at skabe en stor Østifter-
nes Afdeling, og da de tillige ved Repræsentantskabets Af-
skaffelse gav Delegeretmøderne voxende Betydning, vare de et
godt Grundlag for de Bestræbelser, den i 1889 tiltrædende nye
Formand, Fabrikant Axel Meyer, udfoldede for at faa alle be-
staaende faglige Foreninger, Lav og Centralforeninger inden-
for den af Fællesrepræsentationen dannede Ramme.

Det var (se ovfr. S. 63) navnlig den kjøbenhavnske Af-
deling, der nød godt af disse Bestræbelser, men betegnende
nok vedblev den dog at staa mere som et formelt Tilbehør
end som en livligt virkende Medarbejder, indtil Organisations-
sagens ivrige Talsmand, Snedkermester Kaspar Rostrup, i
1 901 paatalte dette Forhold. Der er synligt herefter kommet
storre Liv i denne Afdeling. Men Rostrups Ord paa det
kjøbenhavnske Delegeretmøde i det nævnte Aar rakte videre.
Han vilde have Delingen i de tre Delegeretmøder bort, Jyder
skulde ikke kun samles med Jyder, Øboere kun med Øboere
og Kjøbenhavnere kun med Kjøbenhavnere. Der skulde altid
afholdes Fællesmøder, saa vilde Interessen voxe, og saa maatte
man bl. A. kunne faa det tarvelige Aarsbidrag, 15 Øre pr.
Medlem, væsentlig forhojet; selv med Statens velvillige Støtte
kunde de Midler, Fællesrepræsentationen raadede over, kun
lige dække de løbende Udgifter.

Hvad der her sagdes, er Sandhed. Fællesrepræsentatio-
nen har stadig lidt under, at det ikke syntes muligt at faa
Medlemsbidraget forøget. Lige fra dens første Tid har der
atter og atter været grundet over, hvorledes den navnlig i
Begyndelsen løse Forbindelse mellem Foreningerne kunde
fæstnes og Indtægterne kunde bringes til at voxe. 1884 var
Tanken ved Oprettelsen af en Understøttelsesforening for

94 SLCTMXG.

samtlige Medlemmer i Fællesrepræsentationen samt deres Efter-
ladte — det var navnlig Bagermester Stilling, der arbejdede
for denne Sag — og i de følgende Åar gjaldt det en fælles
Brandforsikring. Ved at faa alle Medlemmerne brandfor-
sikrede i eet Selskab maatte der kunne opnaas en Rabat, der
skulde komme Fællesrepræsentationen tilgode. Alle disse Be-
stræbelser løb dog ud i Sandet. Og det er først saa sent
som 1899, at Fællesrepræsentationen opnaar et lille, dog kun
for fem Aar gjældende indirekte Tillæg til Medlemsbidraget.
Da Fællesrepræsentationen i 1898 trak sit Forslag til et paa
Aktier grundet Ulykkesforsikringsselskab tilbage for Arbejds-
giverforeningens Forslag om et gjensidigt Selskab, overtog det
derefter oprettede Selskab at forrente den af Fællesrepræsen-
tationens Foreninger tegnede, men nu overflødige Garanti paa
ca. 215,000 Kr. med een Procent aarlig i fem Aar, og da en
Del af Foreningerne overlod Fællesrepræsentationen deres
Andel i denne Procent, bar den heraf kunnet danne en lille
Extrafond.

Heller ikke dette er dog meget udover en Ubetydelighed.
Ad den Vej er Fællesrepræsentationens Betydning ikke stegen.
Og nu de andre Veje, ad hvilke der efter Udtalelserne ved
Fællesrepræsentationens Stiftelse skulde gaas, for at den ret
kunde gavne Haandværkets Sag. Ja heller ikke ad dem er
der blevet udrettet stort. Der er ikke vundet frem paa ønsket
Maade hverken i Rigsdagen eller i Pressen.

Hvad nu først Rigsdagen angaar, da sad der i 1879, sl S er
og skriver, kun een Haandværker i den nemlig den konge-
valgte Landstingsmand Tømmermester H. H. Kayser, om hvem
det stadig blev erindret, at han i 1857 som Folketingsmand
havde stemt for Næringsloven, og det var først ved den socia-
listiske Bevægelse, at der i 1884 kom endnu en Haandværker
ind, Skræder P. Holm som Medlem af Folketinget. Det er

SLUTNING. 9 5

herefter kun naturligt, at Fællesrepræsentationen søgte at virke
hvad den kunde for, hvad den kaldte gode Rigsdagsvalg. Fra
1890 udsendte den Interpellationer, som igjennem Foreningerne
forelagdes Folketingskandidaterne, for at de Sporgsmaal, der
laa den paa Sinde, kunde komme paa Tale, og saa medvirkede
den i det nævnte Aar endnu til, at Bagermester Hermann Stil-
ling (Randers) og Murmester H. N. Fussing (Kjøbenhavn) bleve
Medlemmer af Landstinget, ligesom til at Smedemester A. Schultz
(Fredericia) i 1894 blev deres Kollega. Schultz afløste forøv-
rigt paa en Maade Bogtrykker Konrad Jorgensen (Kolding),
der havde været Medlem af Landstinget fra 1886, og i dette
Ting er det efterhaanden lykkedes at faa indvalgt nogle Repræ-
sentanter for Haandværkets Interesser. Saaledes da Murmester
Fussing trak sig tilbage i 1898, Fabrikant og Grosserer Holger
Petersen, og ved Valgene i 1903 Fællesrepræsentationens Næst-
formand, Kancelliraad, Bogtrykker C. Pagh (Bogense) samt
Murmester Niels Rasmussen (Kjøbenhavn). Men i Folketinget
er Situationen nærmest trøstesløs. Guldsmed Emil Christian-
sen (Odense) sad som Folketingsmand fra 1892 til sin Død
den 26 November 1897; Fællesrepræsentationen var virksom
ved Direktør (nuværende Gehejmeetatsraad) L. Bramsens Valg
1892 i Aalborg, men han naaede ikke Gjenvalg i 1898, og
Fællesrepræsentationens Sekretær, Redaktør Jul. Wulff, der
blev valgt 1895 i Horsens, faldt ved Valgene i 1898. Nu
føler Fællesrepræsentationen sig væsentlig kun repræsenteret
af eet Medlem dér, den i 1903 valgte Fabrikant V. Lange
(Slagelse), ved Siden af hvem her dog absolut maa nævnes
den i Rigsdagens hele Væsen saa erfarne Etatsraad N. Andersen.
Der synes at være store Vanskeligheder for at faa Ind-
flydelse ad denne Vej, og ganske paa samme Maade stiller det
sig med Hensyn til Pressen. At starte et Blad er en kostbar
Sag. Bogtrykker Konrad Jorgensen begyndte 1884 i Kolding

9 6

SLUTNING.

et lille Ugeblad under Navnet »Haandværkerbladet«, men alle-
rede Aaret efter vilde det af Mangel paa Tilslutning være
gaaet ind, hvis det ikke var blevet overtaget af Typograf Niels
Davidsen (f 27 Februar 1901), der viede det al sin Kraft.
Fra 1888 forlagde han det til Kjøbenhavn, fra 1889 lod han
det udkomme to Gange ugentlig, og Understøttelse fik han
paa forskjellig Maade af Fællesrepræsentationen. Hans Evner
svarede imidlertid ikke til hans gode Vilje. Andre vare efter-
haanden blevne Ejere af Bladet; det gik over til »Brødrene Hor-
num«, og i 1890 fik det saa ogsaa en ny Redaktør, nuværende
Justitsraad A. Bauer. Men selv herefter vilde det ikke trives.
Hvad der Gang paa Gang blev betonet, ikke mindst fra Snedker-
mester Kaspar Rostrups Side, var, at der behøvedes et Dagblad.
Der kom en Plan op, hvorefter »Haandværkerbladet« lidt efter
lidt skulde blive et dagligt udkommende Industriorgan. Fra
Oktober 1900 begyndte det at udkomme tre Gange ugentligt,
samtidig med at Fællesrepræsentationens Sekretær Wulff blev
Medredaktør ved det. Men heller ikke dette Forsøg førte til
Noget, og saa ophørte Bladet. Dets sidste Numer udgik den
29 Juni 1901, hvorefter der blev sluttet en Overenskomst med
et under Medvirkning af en ret talrig Kreds af Haandværkere
og Industridrivende oprettet Dagblad »Samfundet«. Det fik Ret
til at føre Undertitlen »Fællesorgan for Industri og Haand-
værk«, men heller ikke den herved skabte Forbindelse blev af
Varighed. Undertitlen er falden bort, »Samfundet« staar i sin
fortsatte Virksomhed for de nævnte Interesser uafhængigt,
og Fællesrepræsentationen udsender nu, som fra sin første Be-
gyndelse, kun sit eget lille Tidsskrift, der nærmest er at be-
tragte som et Medlemsorgan.

Det er ikke alle lyse Dromme, der gaa i Opfyldelse. Det
fik bl. A. ogsaa Hof-Møbelfabrikant Kaptajn L. Larsen (-f- 28
December 1902) at fornemme paa det af ham saa stærkt øn-

SLUTNING. 97

skede Svendehjems Vegne. Han, den gamle vandrende Svend,
der mere end een Gang har henvist til Tornysteren, han i
sin Tid havde baaret, som til et Slags Adelsskjold, saa mær-
keligt nok stadigt paa disse Forhold, som om Tiden endnu
var Frederik den Sjettes. 1880 i Svendborg kaldte han Vandre-
bogen, der skulde viseres af Politiet, for Svendens bedste
Værn. Herefter var det ham en Skuffelse, at det Svendehjem,
han saa ivrigt havde arbejdet for i de af Fællesrepræsentatio-
nen nedsatte Udvalg — han var Medlem af dem begge —
efter næsten tyve Aars Anstrengelser ikke blev til Noget. Han
saa ikke, at et Svendehjem, saaledes som han ønskede det,
ikke passede de efterhaanden opvoxede faglige Organisationer.
Fagforbundenes og Arbejdsgivernes krydsende Interesser gjorde
Grundlaget for det mere end usikkert.

Her staa vi overfor et Modsætningsforhold, som selvføl-
gelig Gang paa Gang er blevet overvejet i Fællesrepræsenta-
tionen; Forholdene krævede det med Nødvendighed, men dens
Stilling her er ganske karakteristisk. Ved dens Stiftelse spil-
lede som ovenfor paapeget (se S. 30) de socialdemokratiske
Bevægelser ingen Rolle, og hele dens første Tid drejede sig
saa at sige udelukkende om Foranstaltninger til Arbejder-
standens Bedste; »den tekniske Undervisning, Lærlingesagen,
de frivillige Svendeprøver, Understøttelse til rejsende Haand-
værkssvende og Oprettelsen af Svendeherberger høre alle til
denne Kategori«. Citatet er taget af den Erklæring, som
Fællesrepræsentationen under 25 September 1883 afgav til
Indenrigsministeriet angaaénde de socialdemokratiske Forenin-
gers Andragende til det om Fastsættelsen af en Normalarbejds-
dag. Fællesrepræsentationen udtalte sig bestemt imod det, og
senere har den yderligere ved sit faglige Organisationsarbejde
afgjort været ligesom Moderforeningen til »Dansk Arbejds-
giver- og Mesterforening«. Som udtalt i den nævnte Erklæ-

C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. 7

9«

SLUTNING.

ring er dens Maal dog efter bedste Lejlighed at bidrage til den
danske Industris og det danske Haandværks Udvikling uden
ensidigt at tage Parti, og direkte har den aldrig deltaget i den
hidsige sociale Kamp. Fra sin første Tid har den syslet med
Voldgiftssporgsmaalet, dens Formand har to Gange været
Mægler ved Arbejdsnedlæggelser, og i 1894 rakte den Haan-
den til, at daværende Direktør L. Bramsen paa Aarets Dele-
geretmøder indledede en Drøftelse af hans i Rigsdagen ind-
bragte Lovforslag om Arbejdsretter og Enighedskamre.

Fællesrepræsentationen er en konservativ Institution. Den
lykønskede Kongen og Dronningen ved deres Guldbryllup i
1892, ligesom den foranstaltede en Adresse indsendt ved Kongens
4oaarige Regeringsjubilæum i 1903. Men dens Konservatisme
har ikke ladet den staa med lukkede Ojne, hvor der var Noget
for den at se, og saaledes da ikke heller overfor den uhyre Sam-
fundsudvikling, hvis ustanselige Arbejde daglig føles i Stort som
i Smaat, og som selvfølgelig har vist sig i Fællesrepræsentatio-
nen selv. Det var for at værne om de smaa Hjem, at den i
1893 deltog i Kampen mod de da opkomne »Stores«, men
Adjunkt BischofFs Efterfølger som Formand for Repræsentant-
skabet C. Edv. Gesner er et Exempel paa, at de smaa Bedrifter,
selv om de styres med Dygtighed, ofte maa ligge under i Kon-
kurrencen. Da han i 1886 blev valgt til Repræsentantskabets
Formand, stod han som Farver og Fabrikant i Silkeborg, men
da han i 1902 afgik ved Døden, var han Forstander for Byens
tekniske Skole. Det var i Mellemtiden gaaet stærkt ned ad
Bakke med Kjøbstadfarverierne, de bukkede under i Kam-
pen dels med en Række rent diminutive nye Landvirksom-
heder, dels med Hovedstadens storindustrielle Maskinfarverier.
Der er her en Forskydning, som det er umuligt at se bort
fra. Da Garver Trautner 1902 ved Delegeretmødet i Hobro
talte for Oprettelsen af Haandværkerbanker, gjor han da ogsaa

SLUTNING. 99

opmærksom paa den: Væverne ere gaaede bort, Skomagerne
ere paa Vej til at forsvinde, de tage de mindre Garverier med,
og Klejnsmedfaget staar paa svage Fødder. I en god Sags
Tjeneste er der dog her malet med vistnok noget for morke
Farver. Bevægelsen, der kun skrider langsomt frem, er nok
saa meget omdannende som ombringende. Men sikkert er det,
at der maa regnes med den. Hele Tidens Udvikling peger
paa den, saaledes som det med Styrke er blevet gjort gjæl-
dende af Dr. A. Fraenkel, vistnok allerede i de 32 Foredrag,
han i Slutningen af 1891 holdt i en Række af Fællesrepræ-
sentationens Foreninger, men bestemt i det store Foredrag om
Industriens Organisation, som han holdt ved Industrimødet
1892 i Kjøbenhavn.

Udviklingen kræver, at gamle Driftsformer blive afløste
af nye. Overalt, hvor Teknikens Fremskridt paa nogen Maade
tillader det, vil Storindustriens Masseproduktion, hvor meget
man end maa sige desværre dertil, lidt efter lidt trænge frem.
Ingen Toldskranker eller Næringslovbestemmelser ville i
Længden kunne staa imod. Der er afgjort noget af en Sorg
heri. Men, Gud ske Lov, hvorledes det end gaar, Haand-
værket som saadant vil ikke helt kunne forsvinde. Der er
en Række Haandværk, som stadigt ville blive staaende ja ville
kunne voxe, og Meget vil her bero paa, med hvilken Dygtig-
hed Haandværkerne forstaa at tilegne sig det efterhaanden op-
dukkende Nye. Det oprindelige Haandværk, der kun kunde
arbejde med helt simpelt, usammensat Værktoj, er i alt Væsent-
ligt ikke mere. Der er ikke den dygtige Haandværker i Nu-
tiden, uden at han er fortrolig med Tanken om den mest
mulige Maskinhjælp. Verdensmarkedet, der for stod ham saa
fjærnt, øver nu sin Indflydelse ogsaa paa hans Virksomhed.
Her er derfor nye, betydelige Opgaver ogsaa for Fællesrepræ-
sentationen, der ojensynligt allerede er opmærksom paa dem,

7*

IOO SLCTKIXG-

og det falder da naturligt her at slutte med et godt Ønske
om, at den til Gavn for dem maa kunne ikke alene bevare,
men styrke og videre udvikle den store Organisation, som
den i de svundne 25 Aar har bragt tilveje paa en saa for-
underlig stille og sindig Maade.

Er der Noget, der er sandt, saa er det de Ord, som Fa-
brikant Axel Meyer for nogle Aar siden sagde paa et Fælles-
møde: »Vort Maal er Fremgang med Maadehold og Kraft:
uden Udæskning.« Heri ligger der en Styrke, som forhaa-
bentlig ikke vil svigte i Fremtiden, i den Udvikling, hvis gode
Forløb i en saa væsentlig Grad vil afhænge af, at vore Haand-
værkere staa godt rustede, dygtige, kundskabsrige og fuldt
orienterede.

Sindene ere stadig i Bevægelse, nu som da Fællesrepræ-
sentationen blev stiftet, men nu haves som et godt, styrende
Tillæg de i 25 Aar indhøstede Erfaringer.

BILAG

BILAG I.

Indbydelse til Mødet i Horsens Sondag den }. November 1878.

laa et Møde i Aalborg den 15de Juli d. A. af den samlede Besty-
relse for Jyllands Varelotteri i Forbindelse med Delegerede fra de forsk jellige
i Lotteriet interesserede Industri- og Haandværkerforeninger, hvorved samt-
lige Jyllands Kjøbstæder vare repræsenterede, fremkom Forslag til Dannelsen
af en almindelig dansk Industri- og Haandværkerforening.

Under den derved fremkaldte Forhandling blev det fra alle Sider
anerkjendt som gavnligt og ønskeligt, at der dannedes et Centralpunkt for,
hvad der til enhver Tid maatte røre sig paa Industriens og Haandværkets
Omraade, ligesom det ogsaa udtaltes, at der efter Næringsloven af 29de
December 1857 havde udviklet sig Forhold, der i flere Retninger virke
trykkende, og som en saadan Centralforening maaske bedst maatte kunne
anvise Midler til at afhjælpe.

Resultatet af denne Forhandling blev, at det enstemmig vedtoges at
forsøge den foreslaaede Forening oprettet for hele Landet, og et Udvalg
bestaaende af undertegnede Medlemmer nedsattes til at træffe de dertil
fornødne forberedende Skridt.

Idet vi nu i Henhold til det os saaledes overdragne Hverv herved
tillade os at indbyde samtlige Industri- og Haandværkerforeninger i Dan-
mark til med os at enes om Oprettelsen af en almindelig dansk Industri-
og Haandværkerforening, undlade vi ikke at antyde nogle almindelige
Grundtræk for Organisationen af en saadan, der mulig turde danne Grund-
laget for Forhandlingerne paa en eventuel Sammenkomst i dette Øjemed.

Almindelig dansk Industri- og Haandværkerforening.

1. Foreningens Formaal er i enhver Henseende at fremme Industri og
Haandværk i Danmark, samt værne om Standens Tarv og Interesser.

2. Foreningen deler sig i fire Afdelinger: en for Kjøbenhavn, en for
Sjælland og Lolland-Falsters Stift, en for Fyns Stift og en for Jylland.

104 BILAG I.

3. Hver Afdeling bestaar af alle de Industri- og Håndværkerforeninger,
der indenfor Afdelingens Omraade [ønske at være Medlemmer; den
samles mindst én Gang om Aaret ved Delegerede fra de enkelte
Foreninger og vælger sin Bestyrelse, bestaaende af 7 Medlemmer.

4. De enkelte Afdelingers Bestyrere danne derefter Bestyrelsen for den
almindelige danske Industri- og Haandværkerforening, der samles
mindst én Gang om Aaret, foretager de til sin Virksomhed fornødne
Valg og bliver enig om, hvad der paa Grundlag af de enkelte Af-
delingers Forhandlinger skal i Aarets Løb iværksættes til Fremme af
Foreningens Formaal.

5. Omkostningerne ved Foreningens Virksomhed fordeles efter nærmere
Bestemmelse paa de forskjellige Afdelinger.

6. Nærværende Bestemmelser betragtes som foreløbige, indtil Foreningen
er traadt sammen og fuldstændiggjør eller forandrer samme.

Vi bede derefter de ærede Bestyrelser for de nævnte Foreninger om
at bringe Sagen under Omtale i disse og, saafremt Stemningen — hvad vi
ikke betvivle — viser sig gunstig, da at sende Delegerede med fornøden
Bemyndigelse til et Møde, som vi herved tillade os at beramme til Søndagen
den jdie November d. A., Formiddag Kl. 10, paa Raadhuset i Horsens, paa
hvilket Møde vi ville fremlægge vort Forslag til Forhandling, eventuel
Ændring og Vedtagelse. Meddelelser om Foreningernes Stilling til For-
slaget og Deltagelse i Mødet, samt om Ændringsforslag, der ønskes be-
handlede paa dette, bedes inden 20de Oktober d. A. tilstillede medunder-
tegnede Adjunkt Bischoff.

Forsaavidt Foreningen paa det berammede Møde maatte ønske For-
handling herom, undlade vi ikke sluttelig at vedføje nogle af de vigtigste
Punkter, som dels Forsamlingen i Aalborg antog, dels vi forudsætte, at
en fremtidig Centralforening mulig først vil henvende særlig Opmærk-
somhed paa:

1) hvorledes skal en fyldigere almindelig og teknisk Uddannelse for
Haandværkeren søges tilvejebragt;

2) hvorledes kan og bør der virkes hen til Svendeprøvers Gjenind-
førelse;'

3) hvorvidt bør 25 Aars Alderen søges sat som Grænse for Udøvelsen
af selvstændig Næringsdrift;

4) hvorvidt afgiver den nuværende Toldlovgivning tilstrækkelig Beskyt-
telse for indenlandsk Haandværk og Industri;

5) hvorvidt bør jævnlige Provinsudstillinger af Industri- og Haandværks-
frembringelser og dermed i Forbindelse staaende Industri- og Haand-
værkermøder foranstaltes, samt

6) hvorvidt vil Udgivelsen af et særligt Uge- eller Maanedsskrift være
hensigtsmæsssig.

1

BILAG II. IO5

Og hermed ville vi anbefale Sagen til de ærede Bestyrelsers og For-
eningers alvorlige og velvillige Overvejelse og bringe Dem vor venlige og
broderlige Hilsen.

Randers, den 18de August 1878.

Bischoff, C. Bjørn, S. Ørum, Buck-Mølgaard,

Randers. Randers. Aarhus. Viborg.

W. F. Welsch, J. P. Mørch, H. C. Knauer, N. Hald,

Holstebro. Aalborg. Horsens. Aarhus.

Arnold Jørgensen, H. P. Møller, Hermann Stilling,

Horsens. Skanderborg. Randers.

BILAG II.

Industri- og Haandværkermødet i Horsens den 3. November 1878.

Paa dette Møde vedtoges:

1) at der dannes en Centralrepræsentation for de danske Industri- og
Haandværkerforeninger ;

2) at der nedsættes et Udvalg, bestaaende af 23 Medlemmer, nemlig

7 Medlemmer, valgte af Bestyrelsen for Industriforeningen i Kjø-
benhavn,

2 Medlemmer, valgte af Bestyrelsen for Haandværkerforeningen.i
Kjøbenhavn, samt

3 Medlemmer for Sjælland,

2 Medlemmer for Lolland-Falster,
2 Medlemmer for Fyn, og
7 Medlemmer for Jylland,

som vælges paa dette Møde;

3) at det paalægges dette Udvalg senest inden iste April 1879 at udar-
bejde et udførligt Lovudkast for Centralrepræsentationens Virksomhed,
med tilbørligt Hensyn til de paa dette Møde faldne Udtalelser, samt
at omsende Lovudkastet til de enkelte Foreninger senest inden
iste Maj s. A.;

4) at dette Lovudkast forelægges til endelig Forhandling og Vedtagelse
paa det første Centralmøde i Kjøbenhavn i Sommeren 1879;

5) at der til dette Møde sendes en Delegeret fra enhver Haand værker-
eller Industriforening i Landet, der tæller under 200 Medlemmer, og
2 af hver større;

106 BILAG II.

6) at Omkostningerne ved Udarbejdelsen af Lovudkastet fordeles paa de
repræsenterede Foreninger efter nærmere Bestemmelse;

7) at Industriforeningen i Kjøbenhavn anmodes om at paatage sig For-
beredelsen til ovennævnte Møde;

8) at det Udvalg, der i Dag nedsættes til at udarbejde et Lovudkast,
tillige faar Myndighed til, hvis der forinden det bestemte Møde i
Kjøbenhavn skulde fremkomme Ting af almindelig og indgribende
Betydning for den danske Haandværksstand, da at fremme og varetage
dennes Interesser og handle efter bedste Overbevisning som Repræ-
sentation for de danske Haandværkere og Industridrivende.

Følgende Foreninger vare repræsenterede:

Sjælland.

Kjøbenhavns Industriforening ved sin Formand Hr. Krigsraad Chri-
stensen.

Kjøbenhavns Haandværkerforening ved sin Formand Hr. Snedker-
mester Cortsen.

Helsingør, Industriforeningen for Helsingør og Omegn ved Hr. Fa-
brikant v. Mehren.

Hillerød Industriforening ved Hr. Malermester Poulsen.

Holbæk Haandværkerforening ved Hr. Malermester A. Holm.

Kallundborg Haandværkerforening ved Hr. Økonom Petersen.

Kjøge Borger- og Haandværkerforening ved Hr. Drejermester Olsen.

Næstved Industriforening ved Hr. Malermester Bischoff og

— Kaptain Petersen.

Storehedinge Haandværkerforening ved Hr. Garvermester Thorup.

Ringsted, Industriforeningen for Ringsted og Omegn ved Hr. Tøm-
mermester Steffensen.

Skjelskør Haand værker- og Industriforening ved »Hr. Snedkermester
Hovland.

Frederikssund Borger- og Haandværkerforening ved Hr Fabrikant
Schrøder.

1

Lolland-Falster.

Nykjøbing

Maribo l Industri- og Haandværkerforening ved Hr. Kobbersmed

Nakskov f Haagensen.

"Nysted )

Saxkjøbing Industriforening ved Hr. Bagermester Siedenburg og

- Inspektør Hansen.
Fyn-Langeland.

Faaborg Industri- og Haandværkerforening ved Hr. Malermester Hundt.

Odense Industri- og Haandværkerforening ved Hr. Kancelliraad Dreyer og

- Adjunkt Johnsen.

BILAG II. 107

Svendborg Industriforening ved Hr. Lithograf Grønvald.
Rudkjøbing Haandværker- og Industriforening ved Hr. Malermester

Bendixen.
Bogense Håndværkerforening ved Hr. Malermester Blangsted og

- Væver Nielsen.
.Assens Haandværker- og Industriforening ved

Hr. Redaktør Engsig-Karup og
- Hattefabrikant N. P. Nielsen.
Svendborg Amts Landhaandværkerforening ved

Hr. Bagermester Adolph og

- Skomagermester Hansen.
Jylland.

Kolding, Foreningen af Haandværkere og Industridrivende, ved

Hr. Handskefabrikant Jørgensen og
- Snedkermester Johansen.
Grenaa Haandværkerforening ved Hr. Skomagermester Ostermann.
Hjørring Haandværkerforening ved Hr. Fabrikant Heidemann og

- Smedemester Jørgensen.

— Industri- og Arbejderforening ved Hr. Redaktør Winther og

- Snedkermester Jensen.
Fanø Industriforening ved Hr. Lærer H. Poulsen og

- Snedkermester Nielsen.
Aalborg Haandværkerforening ved Hr. Sadelmager Lund.
Hobro Borgerforening ved Hr. Skomagermester Dyhrberg.
Randers Haandværkerforening ved Hr. Skrædermester Sommer og .

- Murmester Nathansen.
Aarhus Haandværkerforening ved Hr. Murmester Nielsen og

- Snedkermester Petersen.
Viborg Borger- og Haandværkerforening ved Hr. Uhrmager Nørholm og

- Skomagermester Bendix.
Nykjøbing, Morsø, Haandværkerforening ved Hr. Malermester Broge.
Vejle Haandværkerforening ved Hr. Rebslagermester J. C. Neuhaus og

- Garvermester Bjerregaard.
Skive Industriforening ved Hr. Kjøbmand Calundann.
— Borger- og Haandværkerforening ved Hr. Skomagermester Vedøe og

- Typograf Pedersen.
Skanderborg Haandværkerforening ved Hr. Bødkermester Hass.

— Industri- og Haandværkerforening ved

Hr. Snedkermester Behr og ,

- Uhrmager Hekscher.
Ringkjøbing Haandværkerforening ved Hr. Bødkermester Lyhne.
Frederikshavn Borgerforening ved Hr. Prokurator Poulsen.
Lemvig Industriforening ved Hr. Prokurator Raunholdt.
Herning Haandværkerforening ved Hr. Apotheker Bagger.

tf*'

1 08 BILAG II.

Fredericia Håndværkerforening ved Hr. Murmester Erbs,

- Snedkermester Nielsen og

- Skoleinspektør Johansen.
Silkeborg Haandværkerforening ved Hr. Bagermester Stilling og

- Redaktør Sørensen.
Thisted Haandværkerforening ved Hr. Malermester J. Gjørup.
Horsens Haandværkerforening ved Hr. Farver Olsen og

- Sadelmager Christensen.
— Arbejderforening ved Hr. Ingeniør Clausen,

- Snedkermester Schou og

- Malermester Pødenphant.
Hammel By og Omegns Haandværkerforening ved

Hr. Murmester Christensen og
- Sognefoged Enghusen.
Hinnerup-Broby Haandværkerforening ved Hr. Tømmermester Nielsen og

- Uhrmager Christensen.
Hadsteen Haandværkerforening ved Hr. Kjøbmand Balle og

- Maskinfabrikant Christensen.
Odder Haandværkerforening ved Hr. Farver Galle og

- Snedkermester Hansen.
Rougsø og Sønderhald Herreders Haandværkerforening ved

Hr. Lærer Christensen og

- Murmester Petersen.
Centralforeningen for Skomagere i Jylland ved

Hr. Skomagermester Rasmussen og

— Christensen.
Garverforeningen for Danmark ved Hr. Garvermester Bjørn.
Nørrejyllands Bagerforening ved Hr. Bagermester H. Stilling.

Adjunkt Bischoff, Randers.

Garvermester C. Bjørn, Randers.
J Snedkermester Ørum, Aarhus.

| Sagfører Buch-Mølgaard, Viborg.

I Distriktsdyrlæge Welsch, Holstebro.

Skomagermester J. P. Mørch, Aalborg.

Endvidere vare tilstede Indbyderne:

Redaktionssekretær Knauer, Horsens.
Gjørtler N. Hald, Aarhus.
Bogtrykker A. Jørgensen, Horsens.
Skrædermester H. P. Møller, Silkeborg.
Bagermester H. Stilling, Randers.

Indbudne vare: Hr. Kammerherre, Borgmester v. Jessen, Horsens.

- Premierlieutenant Thalbitzer, Kjøbenhavn.
Efter Anmodning: Hr. Harald Olsen fra Haandværkernes Formauds-

forening i Kjøbenhavn.

Følgende Foreninger vare ikke repræsenterede, men havde stillet deres
Tilslutning i Udsigt:

Roeskilde Borger- og Haandværkerforening.
Korsør Haandværker- og Industriforening.

BILAG II. 109

Vordingborg Haandværkerforening.

Stubbekjøbing do.

Løgstør do.

Varde do.

Nibe Borgerforening.

Sæby do.

Ribe Industriforening.

De ifølge $ 2 valgte Medlemmer bleve:

For Sjalland: Hr. Malermester Bischoff, Næstved,

- Fabrikant Møller, Roeskilde.

— v. Mehren, Helsingør.

Til Suppleanter:
Hr. Malermester Holm, Holbæk.

- Tapetserer Becker, Slagelse.

For Fyn: Hr. Kancelliraad Dreyer, Odense.

- Lithograf Grønvald, Svendborg.

Til Suppleanter:
Hr. Major R. Petersen, Odense.

- Malermester Hundt, Faaborg.

For Jylland. Hr. Adjunkt Bischoff, Randers.

- Bagermester Stilling, Randers.

- Skomagermester J. P. Mørch, Aalborg.

- Sagfører Buch-Mølgaard, Viborg.

- Gjørtler N. Hald, Aarhus.

- Snedkermester Ørum, Aarhus.

- Redaktionssekretær Knauer, Horsens.

Til Suppleanter:
Hr. Garvermester Bjørn, Randers.

- Bogtrykker A. Jørgensen, Horsens.

- Distriktsdyrlæge Welsch, Holstebro.

For Lolland-Falsters Vedkommende valgtes Hr. Kobbersmed Haagensen til
at foranstalte de for dette Stift bestemte Valg. [Valgte bleve: Kob-
bersmed Chr. Haagensen, Nykjøbing paa Falster, og Fabrikant L. S.
Carstensen, Nakskov.]

Industriforeningen og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn foretage senere
de for disse bestemte Valg. [Valgte bleve af Industriforeningen : Rust-
mester G. Christensen; Fabrikant S. Fraenckel; Grosserer Th. Green;
Arkitekt V. Klein; Cand. jur. C. Nyrop; Malermester E. Schmiegelow
og Kommandør J. C. Tuxen; — af Haandværkerforeningen: Sned-
kermester J. Cortsen og Murmester Carl R. Ette.]

1

1 10 BILAG III.

Ovenstaaende meddeles herved i Overensstemmelse med den paa
Mødet førte Protokol.

Randers, den 5 te November 1878.

Bischoff,
Mødets Dirigent

Hertz,

Medets' Sekretær.

BILAG III.

Love for Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk.

(Vedtagne paa de danske Industri- og Haandværkerforeningers Centralmøde i Kjebenhavn

den 16de og 17de Juli 1879.)!

S 1.

For Foreninger i alle Egne af Danmark, hvis Hovedformaal er at
virke for Industri og Haandværk, dannes en Fællesrepræsentation,
der har som Maal at fremme dansk Industri og Haandværk og at værne
om de dertil knyttede Interesser.

$2.

Fællesrepræsentationen bestaar af et Repræsentantskab og en
Bestyrelse.

S 3-

Repræsentantskabet bestaar af 27 Repræsentanter og Bestyrelsen
af 5 af disses Midte valgte Bestyrelsesmedlemmer.

$4.
Til Valg af disse Repræsentanter danne de under Repræsentationen
hørende Foreninger 5 Afdelinger:

Kjøbenhavn,

Sjælland (udenfor Kjøbenhavn) med Bornholm og Møen,

Lolland-Falster,

Fyn med omliggende Øer,

Jylland,
saaledes, at der vælges 9 Repræsentanter for den kjøbenhavnske, 3 for den
sjællandske, 3 for den lolland-falsterske, 3 for den fynske og 9 for den
jydske Afdeling.

1 Bortset fra enkelte lejlighedsvis foretagne Smaaændririger, have disse
Love faaet en delvis forandret Skikkelse først den 27 Juni 1888 og
derpaa den 26 Juni 1896. En paany forandret Redaktion er for Tiden
under Overvejelse.

BILAG III. III

S 5-

Afdelingerne dannes af Delegerede fra de i hver Afdelingskreds
under Repræsentationen hørende Foreninger, der hver vælge i Delegeret
for et Medlemsantal af indtil 400, 2 Delegerede for et Medlemsantal mel-
lem 400 og 1000 og derhos 1 Delegeret for hver Gang, en Forening har
indtil 500 Medlemmer over 1000.

De Delegerede vælges blandt de vedkommende Foreningers Med-
lemmer. Valget sker senest i den første Halvdel af hvert Aars Januar
Maaned og foranstaltes af Foreningernes Bestyrelser efter hver Forenings

egne almindelige Lov.

$6.

I hvert Aars April Maaned afholdes Delegeretmøde for hver
Afdeling for sig i en af de i Afdelingen repræsenterede Byer — efter det
foregaaende Aars Delegeretmødes Bestemmelse — for at vælge Afde-
lingens Repræsentanter. Mødet berammes af de Delegerede i den
By, hvor det skal afholdes. Hver Delegeretforsamling vælger sin For-
mand og sin Sekretær.

Valgbar til Repræsentant er ethvert Medlem af en af de i vedkom-
mende Kreds under Repræsentationen hørende Foreninger. Valgene fore-
tages ved Stemmesedler med simpelt Flertal. Første Gang vælges alle
Repræsentanter, men senere fratræder kun 1 / s af dem efter Valgalders-
orden, saaledes at der medgaar 3 Aar til en fuldstændig Fornyelse af Re-
præsentantskabet. G j en valg kunne finde Sted. Forsaavidt en Repræsen-
tant ved Død eller Bortflytning fra Afdelingskredsen eller ved Udtrædelse
af en af de under Repræsentationen hørende Foreninger ophører at være
Medlem af Repræsentantskabet, foretages der samtidigt med de almindelige
Valg et Suppleringsvalg; dette g j ælder kun for den Udtraadtes Funk-
tionstid.

Om Valgets Udfald meddeler Afdelingsformanden Repræsentant-
skabets Formand Underretning inden 8 Dage efter Mødet.

Paa Delegeretmøderne, hvor Afdelingernes Repræsentanter bør være
tilstede, behandles Æmner vedrørende Haandværk og Industri, ligesom
Forslag fra Repræsentantskabet og Bestyrelsen forelægges til Behandling og
mulig Vedtagelse. Beretning herom meddele Afdelingsformændene Repræ-
sentantskabets og Bestyrelsens Formænd senest inden hvert Aars 15de Maj.

S 7-
Bestyrelsen bestaar af 5 Medlemmer, 1 fra hver Afdelingskreds.
De vælges af Repræsentantskabet og ud af dettes Midte. De fungere or-
denligvis i 3 Aar. G j en valg kunne finde Sted. I Tilfælde af, at et Be-
styrelsesmedlem ophører at være Repræsentant eller paa anden Maade
afgaar, beskikker Repræsentantskabets Formand en Repræsentant fra ved-
kommende Afdelingskreds til midlertidigt at fungere som Bestyrelses-
medlem, indtil Suppleringsvalg paa næste Repræsentantskabsmøde kan
finde Sted.

112 BILAG III.

S 8.

Bestyrelsens Formand er det fra Kjøbenhavn valgte Medlem. Be-
styrelsen vælger sin Næstformand og antager en lønnet Sekretær, der
tillige er Kasserer.

Bestyrelsen holder Møde i Gang hvert Aar og ellers saa ofte, For-
manden finder det fornødent eller 3 Bestyrelsesmedlemmer forlange det.
Formanden berammer Møderne, der holdes i Kjøbenhavn, og leder For-
handlingerne paa disse. Beslutningerne tages ved simpel Stemmeflerhed;
til en gyldig Beslutning udfordres, at mindst 3 Medlemmer deltage i samme.
Over Forhandlingerne fører Sekretæren en Protokol, der underskrives af
de Medlemmer, som have deltaget i det paagjældende Møde. Ethvert
Medlem kan fordre sit fra en tagen Beslutning afvigende Votum korte-
ligt tilført Protokollen og optaget i den eventuelle Expedition. Protokollen
fremlægges paa Repræsentantskabets Møde til Gjennemsyn.

S 9-

Bestyrelsen forestaar alle løbende Forretninger og varetager alle Fæl-
lesinteresser, ligesom den udfører Repræsentantskabets Beslutninger og
repræsenterer Fællesrepræsentationen udadtil. Den forbereder Sager, der
skulle forhandles paa Repræsentantskabsmøderne, afgiver paa disse Beret-
ning om sin Ledelse af Forretningerne i det hver Gang forløbne Aar og
gjør iøvrigt Repræsentantskabet Meddelelser om Fællesanliggender samt
fremsætter Forslag til Drøftelse. Til enhver Forhandling, der direkte ved-
rører Haandværkernes theoretiske Uddannelse, skal Bestyrelsen tilkalde en
Repræsentant fra det tekniske Selskab i Kjøbenhavn.

Bestyrelsens Medlemmer deltage lige med de andre Repræsentanter i
Forhandlingerne og Afstemningerne paa Repræsentantskabets Møder; i
Sager, der gaa ud paa at gjøre Ansvar gjældende mod hele Bestyrelsen
eller et eller flere af dens Medlemmer, have de dog ikke Stemme.

Bestyrelsen affatter det aarlige Overslag over Indtægter og
Udgifter for det kommende Regnskabsaar ($ 12) og forelægger
det paa Repræsentantskabets Aarsmøde ($ 10) til Vedtagelse.

Endvidere aflægger den hvert Aar inden den iste Oktober Regn-
skabet over Indtægter og Udgifter i det forløbne Regnskabs-
aar og oversender det til Repræsentantskabets Formand, som atter sender
det, ledsaget af en Udskrift af Repræsentantskabets Beslutninger i det for-
løbne Regnskabsaar, til Revisorerne ($ 10). Efterat Regnskabet er revideret,
forelægges det med Revisorernes Bemærkninger og mulige Antegnelser og
Bestyrelsens Besvarelse for Repræsentantskabet paa dettes Aarsmøde til
Godkjendelse. Om andre Sager, som Bestyrelsen maatte ønske fore-
lagte paa Repræsentantskabets Aarsmøde, meddeler den dettes Formand
Underretning senest inden hvert Aars iste Maj.

BILAG III. 113

S 10.

I hvert Aars Juli Maaneds sidste Halvdel afholdes Repræsen-
tantskabets Aarsmøde paa det Sted, hvorom Repræsentantskabet Aaret
forud tager Bestemmelse. Dog skal, naar et almindeligt Industrimøde af-
holdes (S 14), Repræsentantskabets Aarsmøde afholdes samtidigt med og
paa samme Sted som dette.

Repræsentantskabet vælger aarligt selv sin Formand og sin Næst-
formand, der ikke maa høre til samme Afgangsklasse (se $ 6) som For-
manden. Efter Samraad med Bestyrelsens Formand berammer Repræ-
sentantskabets Formand Mødet, fastsætter Dagsordenen, der af ham
tilstilles enhver Repræsentant senest 14 Dage før Mødet, og leder For-
handlingerne paa det. Møderne ere offentlige; dog kan Repræsentant-
skabet undtagelsesvis for et enkelt Møde vedtage en Sags Forhandling for
lukkede Døre. Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, naar 14
Medlemmer ere tilstede og deltage i Afstemningen. Alle Beslutninger*
tages ved simpel Stemmeflerhed (se dog $ 16), og alle Valg foretages ved
Stemmesedler og simpelt Flertal; i Tilfælde af Stemmelighed gjør For-
mandens Stemme Udslaget. Repræsentantskabet kan nedsætte Udvalg
til Behandling af vigtigere Sager. løvrigt vedtager det selv sin Forret-
ningsorden.

Paa Repræsentantskabets Aarsmøde aflægger Bestyrelsens Formand
først Beretning om Forretningernes Gang i det forløbne Aar
og gjør Meddelelse om de af Bestyrelsen i samme tagne Beslutninger og
trufne Foranstaltninger m. v. Dernæst forelægger Bestyrelsen Aarsover-
slaget for det kommende og Regnskabet for det foregaaende
Regnskabsaar til Behandling og henholdsvis til Vedtagelse og God-
kj endelse.

Derpaa forhandles og afgjøres de fra Afdelingerne eller Udvalg
eller enkelte Repræsentanter eller Andre fremkomne Forslag, og der
vedtages eventuelt Indstillinger derom til Regjeringen eller Rigsdagen
eller begge i Forening.

Ved Repræsentantskabets Aarsmødes Slutning foretages Valg af dets
Formand og Næstformand for det følgende Aar og af et eller flere
Bestyrelsesmedlemmer i de afgaaedes Sted. Endvidere vælger
Repræsentantskabet blandt samtlige Delegerede udenfor Repræsentant-
skabet 2 Revisorer for det løbende Aars Regnskab. Gjenvalg kunne
finde Sted.

Overordentlige Repræsentantskabsmøder afholdes, naar Formanden
og Næstformanden i Forening anse det fornødent, eller Bestyrelsen eller
14 Repræsentanter forlange det. Begjæringen om et Repræsentantskabs-
mødes Afholdelse maa indeholde Oplysning om, hvilke Sager der ønskes
forhandlede. Formanden berammer Tiden med 14 Dages Varsel og under-
retter samtidigt Repræsentanterne om de Sager, der ville komme til For-
handling.

C. Nyrop : Fællesrepræsentationen. o

■i

.1

1 14 BILAG III.

S II.

Senest 8 Uger efter Repræsentantskabsmødet sender Formanden i
det fornødne Antal Exemplarer en Beretning om Mødet til Afdelings-
formændene, som derpaa fordele disse Exemplarer mellem de til Afdelingen
hørende Foreninger.

S 12.

I Aarsoverslaget anføres paa Udgiftssiden alle de Udgifter, som
agtes fornødne i det kommende Aar, navnlig til Møders Afholdelse, Re-
præsentanternes Rejser og Ophold ved Møderne, Beretningens Udgivelse,
Sekretærens Løn, Rejse- og Kontorholdsgodtgj øreise, Formændenes Kontor-
holdsgodtgj øreise m. m., medens Indtægtssiden dannes af et tilsvarende
Beløb som samtlige under Repræsentationen hørende Foreningers Bidrag,
hvilket Beløb paalignes de enkelte Foreninger i Forhold til deres Med-
lemsantal.

Regnskabsaaret gaar fra hvert Aars iste August til 31te Juli.

Alle Indtægts- og Udgiftsordrer udstædes af Bestyrelsens Formand;
hvert Aar inden den iste Marts lader han de enkelte Foreningers Bidrag
indkassere.

Paa Rejser i Fællesrepræsentationens Anliggender erholder ethvert
Medlem af Bestyrelsen og Repræsentantskabet sine Rejseudgifter godtgjorte
efter Regning, anden Klasse Jernbane og første Klasse Dampskib, samt
6 Kr. i Dagpenge for hvert Døgn, han i saadan Anledning er fraværende
fra sit Hjem. Medlemmer paa det Sted, hvor Mødet holdes, erholde lige-
ledes 6 Kr. i Dagpenge.

$ 13-
I hver Beretning om Repræsentantskabets Aarsmøde skal der optages
en Fortegnelse over samtlige under Repræsentationen hørende
Foreninger, ordnede afdelingsvis. I dette Øjemed tilstiller hver Afde-
lingsformand senest inden hvert Aars iste Maj Bestyrelsen en Fortegnelse
over de til Afdelingskredsen hørende Foreninger med Angivelse af hvers
Medlemsantal.

S 14.

Naar Bestyrelsen og Repræsentantskabet finder Anledning dertil, af-
holdes — skiftevis i hver Afdelingskreds — et almindeligt dansk In-
dustrimøde, hvor samtlige Delegerede og Repræsentanter bør være
tilstede. Repræsentantskabet tager Aaret forud Bestemmelse om
Stedet, hvor, og Tiden, naar Mødet skal afholdes, og Bestyrelsen
foranstalter, i Forening med et af vedkommende Delegeretmøde lige-
ledes Aaret forud valgt Udvalg af 5 Medlemmer, det Fornødne med
Hensyn til Mødets Afholdelse. De vedkommende Foreninger afholde
hver for sig Udgifterne ved deres Delegeredes Deltagelse i Mødet.

Bestyrelsens Sekretær fungerer ogsaa som Industrimødets Sekre-
tær og oppebærer Rejse- og Dagpenge, naar Mødet holdes udenfor Kjø-
benhavn.

BILAG IV. IIJ

S 15.

Indmeldelse af en Forening i Fællesrepræsentationen sker fra
Foreningens Bestyrelse til vedkommende Afdelingsformand med Angivelse
af Foreningens Formaal og Medlemsantal, og maa Angivelsen være bilagt
med et Exemplar af Foreningens Love. Fra Afdelingsformanden sker
Indberetning til Bestyrelsen, der afgjør, om Foreningens Formaal er saa-
ledes, at den kan optages i Fællesrepræsentationen.

Udmeldelse af Fællesrepræsentationen skal ske skriftligt til Be-
styrelsen mindst 3 Maaneder forinden Regnskabsaarets Udløb; vedkom-
mende Forening er pligtig til at deltage i Fællesrepræsentationens Udgifter
for det løbende Regnskabsaar.

Udelukkelse af Fællesrepræsentationen kan finde Sted, naar en For-
ening ikke længere opfylder de i Lovene fastsatte Betingelser eller har
optaget Formaal, som ere stridende mod Fællesrepræsentationens Grund-
sætninger. Vedkommende Afdelingsformand skal derfor underrette om
saadanne Forandringer i de enkelte Foreningers særlige Love, der virke
indgribende i deres Formaal og Virksomhed. Afdelingsformanden sender
Meddelelsen til Fællesbestyrelsen og denne forelægger Sagen for Fælles-
repræsentationen eventuelt med Forslag om Foreningens Udelukkelse,
naar Bestyrelsen og Repræsentantskabet derom ere enige.

S 16.
Forandringer i disse Love kunne kun foretages af Repræsentantskabet,
og der udfordres hertil et Flertal af mindst 18 Stemmer.

Disse Love skulle trykkes og fordeles i passende Antal til samtlige
under Repræsentationen hørende Foreninger.

BILAG IV.

«

De i Fællesrepræsentationen optagne Foreninger.

Det første Tal efter Foreningens Navn er dens Medlemsantal ved Optagelsen, det sidste dens

Medlemsantal i 1904; de med Kursiv trykte Foreninger ere siden opløste eller udtraadte. —

Bogstaverne i., s. t l-f. t f. y 0. og /. efter Løbenummeret angive Afdelingen, som Foreningen

tilhører, Kjøbenhavns, Sjællands, Lolland- Falsters, Fyns, Østifternes eller Jyllands.

1879.

1. k. Industriforeningen i Kjøbenhavn (5245; 5024).

2. k. ' Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn (941; 1533).

3. k. Foreningen til Lærlinges Uddannelse (1000; 1000).

4. s. Frederikssunds Borger- og Hdvrkrforen. (95; 110).

8*

Il6 BILAG IV.

5. s. Helsingørs Industriforen. (314; 487)

6. 5. Hillerød Industriforen. (69; 230).

7. 5. Holbæk Hdvrkrforen. (93; 180).

8. s. Kallundborg Hdvrkrforen. (177; 171).

9. s. Korsør Hdvrkr- og Indforen. (72; 162).

10. 5. Nykjøbing Hdvrkr- og Indforen. (47; 89).

11. 5. Næstved Indforen. (381; 280).

12. 5. Præstø Hdvrkrforen. (131; 135).

13. s. Ringsted Indforen. (163; 190).

14. s. Roskilde Borger- og Hdvrkrforen. (177; 297)

15. 5. Roskilde Hdvrkrforen. (130; 151).

16. s. Ronne Hdvrkr- og Indforen. (66; 264).

17. 5. Skjelskør Hdvrkr- og Indforen. (81; 112).

18. s. Slagelse Hdvrkr- og Indforen. (212, 350).

19. 5. Sorø Hdvrkrforen. (17; 125).

20. s. Stege Hdvrkrforen. (128; 200).

21. 5. Storehedinge Hdvrkrforen. (173; 230).

22. 5. Vordingborg Hdvrkrforen. (70; 92).

23. If Maribo Industriforen. (100; 210).

24. // Nakskov Hdvrkr- og Indforen. (309; 446).

25. //. Nykjøbing Ind.- og Hdvrkrforen. (260; 556).

26. If Nysted Ind.- og Hdvrkrforen. (112; 102).

27. If Rødby Hdvrkr- og Indforen. (116; 130).

28. //. Saxkjøbing Indforen. (131; 186).

29. If Stubbekjøbing Hdvrkrforen. (115; 135).

30. /. Assens Hdvrkr- og Indforen. (80; 303).
31./. Bogense Hdvrkrforen. (123; 210).

32./. Faaborg Indforen. (50; jfr. Nr. 101; 102).

I. f. Odense Ind.- og Hdvrkrforen. (41 S', *&94 gcuiet op i Foren, af 1S89
for Hdvrk og Ind. i Odense, Nr. 90).

33. /. Rudkjøbing Hdvrkr- og Indforen. (75; 109).

34./. Svendborg Indforen. (300; 150).

35. /. Aalborg Hdvrkrforen. (708; 1236).

36. /. Aarhus Hdvrkrforen. (820; 1435).

37. /. Den norrejyske Bagerforening (180; 300).

38. /. Ebeltoft Hdvrkr- og Indforen. (37; 115).

39. /. Fanø Industriforen. (65 ; 200).

40. /. Fredericia Hdvrkrforen. (195; 430).

41. /. Frederikshavn Borgerforen. (125; 215).

42. /. Grenaa Hdvrkrforen. (137; 311).

//. /. Hammel Hdvrkrforen. (106; ophævet 189$, jfr. Nr. 119).

43. /. Herning Hdvrkrforen. (163; 197).

44. /. Hjorring Arbejderforen. (145; 127).

45. /. Hjorring Hdvrkr- og Borgerforen. (107; 282;.

46. /. Hobro Hdvrkrforen. (117; 190).

BILAG IV.

117

47. /. Holstebro Indforen. (95 ; 240).

IIL j. Horsens Arbejderfor en. (81 f; udtraadt 1880).

48.;. Horsens Hdvrkr- og Sangforen. (688; 840).

49. /. Kolding Foren, af Hdvrkre og Industridriv. (404: jfr. Nr. 129; 530).

50. /. Lemvig Indforen. (50; 200).

IV. j. Løgstør Hdvrkr- og Sangforen. (129; ophavet 1883, jfr. Nr. 108).

51. /. Nykjøbing Hdvrkr- og Indforen. (170; 250).

52. /. Odder Hdvrkr- og Sangforen. (106; 195).

53. /. Randers Hdvrkrforen. (772; 900).

54. /. Ribe Industriforen. (226; jfr. Nr. XVIII; 133).

55. /. Ringkjøbing Hdvrkrforen. (76; 88).

56. j. Ringkjøbing Indforen. (50; 60).

V. j. Rougsø-Sønderhald Herreders Hdvrkrforen. (210; ophavet 1896).

SJ. j. Silkeborg Hdvrkrforen. (243 ; 270).

58. /. Skanderborg Hdvrkrforen. (124; 150).

59. /. Skanderborg Ind.- og Hdvrkrforen. (70; 85).

60. /. Skive Borger- og Hdvrkrforen. (130; jfr. Nr. VIII og Nr. 80; 300).

61. /. Skive Indforen. (80; jfr. Nr. 80; 200).

62. /. Varde Hdvrkrforen. (170; 171).

63. j. Vejle Hdvrkrforen. (135; 327).

64. /. Viborg Borger- og Hdvrkrforen. (495; 453).

1880.

VI. k. Industriselskabet af i8jy (120; ophavet 1881).

65. s. Kjøge Borger- og Hdvrkrforen. (218; jfr. Nr. 172; 228).

66. s. Garverforeningen i Danmark (142; udmeldt sig 1884; gjenindtraadt

1887; 170).

1882.

67. s. Nexø Indforen. (60; 140).

1883.

68. 5. Næstved Hdvrkrforen. (105; 97).

1884.

69. ;'. Nibe Hdvrkrforen. (95 ; 100).

70. /. Frederikshavn Hdvrkrforen. (50; 53).

i88s.

71. /. Ærøskjøbing Indforen. (58; 60).

72. /. Thisted Hdvrkrforen. (90; jfr. Nr. XXIII; 244).

VII. j. Esbjerg Hdvrkrforen. fyj; 1902 opgaaet i Esbjerg Hdvrkr- og Indforen.

Nr. 202).

VIII. j. Skive Hdvrkrforen. (jo; gik 1886 op i Skive Borger- og Hdvrkrforen.

Nr. 60).

73. /. Vestervig Hdvrkrforen. (15; 94).

74- /■ Hadsund Hdvrkrforen. (ji; 67).

7J. /. Centralforen. f. Grov- og Ktejnsmedemestere i Jylland (50; 127).

IX. j. Dronninglund Herreds Hdvrkrforen. (60; udlraadt 189!).

1887.
76./. Middelfart Indforen. (44; 254).
77. s. Svaneke Hdvrkr- og Indforen. (70; 90).

1S8S.
78.;. Struer Hdvrkrforen. {70; 120).
X. ;'. Ållingaabro Hdvrkrforen. ()8; udlraadt 1897).

79. j. Centralforen. f. Skrædermestere i Jylland og Fyn (85 ; 103).

80. /. Skive nye Borger- og Hdvrkrforen. (180; jfr. 60 og 61 ; 310).
Si. /. Sæby Hdvrkrforen. (56; 60).

82. s. Hillerød Hdvrkrforen. (60; 100),

83. k. Kjøbenhavns Skomagerlav (475; 450),

84. /. Marstal Hdvrkr- og Indforen. (60; 145).

XI. f. Centralforen. for Grov- og Klejnsmedemestere saml Jernvarefabrikanttr

i Fyns Stift (si; udlraadt 189}).
8;. «. Frederiksværk Hdvrkr- og Indforen. (54; 48).

86. 0. Hatte- og Buntmagrforen. i Danmark (58; 77),

87. 0. Kjeneminde Hdvrkr- og Indforen. (167; 223).

88. 7. Centralforen. f. Malermesiere i Jylland (70; 182).

89. 0. Centralforen. f. Skomagrmestere i Østift. (275; 135).

90. 9. Foren, af 1889 for Hdv. og Ind. i Odense (52}; jfr. Nr. I; 740).

91. e. Centralforen. f. Malere i Østift. (90; 180).

92. /. Kjellerup Borger- og Hdvrkrforen. (50; 90).

93. *. Dansk Malierforening (325: 1209).

94. 0. Centralforen. f. Snedkere i Østift. (60; 230).

XII. j. Den jyske Snedkerforening (81; 180; forandret til Centralforen. af

Snedkermesters i Jylland, Nr. ijo).

95. e. Dansk Farverforening (68; 186).

96. /. Jysk Guldsmede forening {38; jo).

iS'jo.

XIII. k. Foreningen af danske Bogtrykkere ($8; 190} forandret til Kbhvns

Bogtrykkerforen., Nr. 226).

97. *. Kjøbenhavns Rebslagerlav (13; 8).

98. e. Guldsmedeforeningen for de danske Østifter (30; 38).

99. /■ Thylands Landhdvrkr- Foren. (40; 24).

100. 7. Centralforen. f. jyske Skomagere (321; 84).

101. 0. Faaborg Borger- og Hdvrkrforen. (210; jfr. Nr. 32; 2;o).

BILAG IV. 119

102. k. Kjøbenhavns Drejerlav (37; 51).

103. k. Kunstdrejerforen. i Kbhvn (47; 42).

XIV. j. Ulstrupbro med Omegns Landbo-Hdvrkrforen. (ijo; udtraadt 1893).

104. k % Kjøbenhavns Slagterlav (155; 140).

XV. j. Centralforen. f. de danske Glarmester e (6$; jfr, Nr. 168; ophavet 1904).

XVI. k. Centralforen. /. Kobbersm. og BlikkensL i Danm. (120; udtraadt 1894).

105. 0. Faxe Hdvrkr- og Indforen. (51; 90).

1891.

106. 0. Aarup Hdvrkr- og Indforen. (56; 62).

107. k. Kjøbenhavns Malerlav (161; 371).

XVII. k. Kjøbenhavns Kurvemager mester for en. (21; udtraadt 1901).

108. /. Løgstør Hdvrkrforen. (60; jfr. Nr. IV; 135).

XVIII. j. Ribe Hdvrkrforen. (82; jfr. Nr. $4; ophavet 1903).

1892.

XIX. j. Centralforen. f jyske Barberer og Frisører (63; 1901 opgaaet i Dan-

marks Barber- og Frisør for en., Nr. XXII).

109. /. Gjedsted Landbo-Hdvrkrforen. (39; 32).

1 10. 0. Centralforen. f. Murer- og Tømmermestere i Østift. (7$; 572).
in. 0. Skrædernes Centralforen. i Østift. (35; 75).

112. k. Kjøbenhavns Urmagerlav (30; 94).

113. k. Urmagerforen. af 7 April 1875 (140; 129).

XX. k. Bagermesterfor en. f. Kbhvn og Omegn (80; 1900 gaaet op i Sjallands

og Lolland-Falsters Bagermesterfor en. , Nr. 194).

XXI. k. Centralforen. f Sadelm. og Tapetserer i Danm. (186; udtraadt 1900).

114. /. Bronderslev Industri- og Hdvrkrforen. (31; 70).

189].

115. 0. Aakirkeby Hdvrkr- og Indforen. (62; 106).

116. 0. De danske Rebslagermesteres Centralforen. (82; 40).

117. 0. Birkerød og Omegns Hdvrkrforen. (32; 72).

118. 0. Helsinge og Omegns Hdvrkrforen. (146; 134).

119. /. Hammel Hdvrkr- og Indforen. (52; jfr. Nr. II; 160).

120.;. Vamdrup Hdvrkrforen. (25 ; udtraadt 1895, gjenindtraadt 1899; 33).

121. ø. Fuglebjerg Hdvrkrforen. (40; 34).

122. 0. Nyborg Borger- og Hdvrkrforen. (415; 420).

123. k. Kjøbenhavns Snedkerlav (257; 400).

1894.

XXII. k. Danmarks Barber- og Frisørfor en. (220; jfr. Nr. XIX; 1903 ud-

traadt, men 4 Underafdelinger af den indtraadt, Nr. 206 — 209).

124. k. Dansk fotografisk Foren. (252; 237).

XXIII. j. Thisted nye Hdvrkrforen. ($2; jfr. Nr. 72; udtraadt 1901).

120 BILAG IV.

XXIV. k. Foren. t. Opfindelsers Fremme i Kbhvn (jj; udtraadt 1898).

125. k. Kjøbenhavns Bagerlav (148; 260).

126. /. Skagens Hdvrkrforen. (30; 25).

127. k. Urmager Centralforeningen (165; 169).

128. k. Cigar- og Tobaksfabrikanternes Foren. (35; 63).

1895-

129. /. Kolding, Forening af Hdvrksmestere (50; jfr. Nr. 49; 82).

130. /. Centralforen. af Snedkermestere i Jylland (170; jfr. Nr. XII; 298).

XXV. k. Kjøbenhavns Barber- og Frisørforen. af 2$ Febr. 186 1 (153; 1901

opgaaet i Danm.'s Barber- og Frisørforen. Nr. XXII).

131. k. Kjøbenhavns Bødkerlav (35; 30).

132. k. Kjøbenhavns Murer- og Stenhuggerlav (136; 191).

133. k. Kjøbenhavns Garverlav (30; 23).

134. 0. Foreningen af danske Textilfabrikanter (20; 34).

135. ø. Gudhjems og Østerlars Hdvrkr- og Indforen. (45; 50).

136. k. Kjøbenhavns Blikkenslagerlav (11 1; 189).

137. k. Kjøbenhavns Billedskjærerforen. af 8 Septbr. (20; 26).

138. k. Kjøbenhavns Tømmerlav (104; 147).

XXVI. 0. Foren, f, organiserede Bødkermester e i Danm. (200; ophævet 1903).

139. 0. Ballerup Hdvrkrforen. (44; 72).

140. 0. Ringe Hdvrkr- og Indforen. (55; 87).

141. 0. Foren. f. Ldsbysmede i Fyns Stift (65; 250).

142. 0. Farum og Omegns Hdvrkrforen. (45; 44).

143. 0. Vestlollands Landhdvrkr-Foren. (45; 200).

144. 0. Eskildstrup og Omegns Hdvrkrforen. (50; 65).

145. 0. Frederiksunds Hdvrkrforen. (54; 42).

146. 0. Græsted og Omegns Hdvrkrforen. (79; 76).

XXVII. 0. Jebjerg og Omegns Hdvrkr- og Indforen. (31; udtraadt 1902).

147. /. Thyholms Hdvrkrforen. (37; 19)

148. /. Hadsten Hdvrkrforen. (112; 120).

149. /. Bjerre Herreds Hdvrkrforen. (106; udtraadt 1899; gjenindtraadt

1902; 140).

150. /. Hatting Herreds Hdvrkrforen. (84; 65).

151. /. Norre-Sundby Hdvrkrforen. (94; 139).

1896.

152. k. Dansk Pianofortefabrikant- Foren. (11; 5).

153. k. Kjøbenhavns Bogbinderlav (63; 90).

154. ø. Allinge-Sandvig Hdvrkr- og Indforen. (96; 93).

155. ø. Hasle Hdvrkr- og Indforen. (43; 102).

156. 0. Kvislemark-Fiurendal Hdvrkr- og Sygeforen. (90; 100).

157. /. Aars Borger- og Hdvrkrforen. (60; udtraadt 1898; gjenindtraadt

1903; 75).
1 $8. /. Brædstrup Borgerforen. (57; 72).

BILAG IV. 121

XXVIII. j. Hinnerup og Omegns Hdvrkr- og Indforen. (j6; ophavet 1904).
159.;. Mariager Hdvrkrforen. (96 ; udtraadt 1898; gjerrindtraadt 1899; 85).

160. /. Sporring og Omegns Hdvrkrforen. (44; 50).

161. /. Torring Hdvrkrforen. (50; 42).

162./. Vejen Hdvrkrforen. (105; udslettet 1901; gjenindtraadt 1903; 119).

1897.

163. /. Dansk Provinsbogtrykker-Foren. (60; 53).
164.;. Vester Brønderslev Hdvrkrforen. (75; 115).

165. 0. Løve Herreds Hdvrkr- og Indforen. (73; 20).

XXIX. 0. Marvede-Hyllinge Sogns Hdvrkrforen. (40; udtraadt 1899).

166. 0. Svendborg Amts Ldhdvrkrforen. (102; 90).

167. /. Aalestrup og Omegns Hdvrkrforen. (25 ; 32).

XXX. /. Esbjerg Indforen. (122 ; 1902 opgaaet i Esbjerg Hdvrkr- og Indforen.

Nr. 202).

XXXI. 0. Centralfor en. f. Blikkensl., Kobbersm. og Gørtlere i Fyn (2); jfr.

Nr. 178; udtraadt 1901).

XXXII. 0. Nordfyns Landhdvrkrforen. (jo; udtraadt 1900).

1898.

168. k. Kjøbenhavns Glarmesterlav, nu: Glarmesterlavet i Danm. (43; jfr.

Nr. XV; 194).

i69. k. Foren, af kbhvnske Skotojsfabrikanter (14; 22).

170. 0. Faxe Ladeplads' Hdvrkrforen. (35 ; 33).

171. 0. Haslev og Omegns Hdvrkrforen. (96; 202).

172. 0. Kjøge Hdvrkrklub (70; jfr. Nr. 65; 69).

173. 0. Samsø Hdvrkrforen. (110; 142).

174. /. Hdvrkrforen. »Fremtids Haab« (50; 101).

175. /. Give Hdvrkrforen. (88; 65).

1 76. /. Jelling Hdvrkrforen. (48 ; 1 50).

177. /. Norager og Omegns Hdvrkrforen. (24; 22).

1899.

178. 0. Foren, af Blikkenslagermestere i Loll. -Falsters Stift, nu : Centralforen.

f. Blikkensl. og Kobbersmedemestere i Østifterne (25 ; jfr. Nr.
XVI og XXXI; 98).

179. 0. Valby Hdvrkr- og Indforen. (67; 72).

180. 0. Vordingborg og Omegns Borger- og Indforen. (210; 186).

181. k. Drejermesternes Centralforen. (105; 110).

XXXIII. 0. Lynge-Broby Hdvrkrforen. (2$; udtraadt 1900).

182. 0. Hindsholms Hdvrkrforen. (53; 30).

183. /. Brabrand Hdvrkrforen. (38; 91).

184« /. Bredsten og Omegns Hdvrkrforen. (68; 72).

185. /. Voldum og Omegns Hdvrkrforen. (51; 42).

186. /. Fjerritslev Hdvrkrforen. (60; 76).

I

i:

•1$
I«

f

122 BILAG IV.

187. 0. Hdrsholm og Omegns Hdvrkrforen. (34; 90).

188. 0. Hvalsø og Omegns Hdvrkr- og Ind foren. (50

og Indforen. (50; 59).

1900.

189. j
190./

191./
192. /

Bramminge Hdvrkrforen. (42; 41).

Borkop Hdvrkrforen. (30; 45).

Ronde Ind.- og Hdvrkrforen. (37; 35).

Vedsted og Omegns Hdvrkr- og Borgerforen. (18; 17).

193. /. Elsted-Lystrup og Omegns Hdvrkrforen. (55; 50).
XXXIV. k. Kjøbenhavns Skradermesterforening af 1896 (46; ophavet 1902).

194. 0. Sjællands og Lollands-Falsters Bagermesterforen. (370; jfr. Nr. XX;

365).

190 1.

195. k. Kjøbenhavns Stenhuggermesterforen. (19; 18).

1 96. 0. Vig- Asmindrup Sognes Hdvrkrforen. (28; 30).

197. /. Hurup Hdvrkrforen. (34; 43).

198. /. Lemvig Hdvrkrforen. (90; 113).

1902.

199. k. Kjøbenhavns Skræderlav (144; 137).

200. 0. Midt- og Østlollands Landhdvrkrforen. (50; 43).

201. /. Pandrup Borger- og Hdvrkrforen. (40; 40).

202. /. Esbjerg Hdvrkr- og Indforen. (160; jfr. Nr. VII og XXX; 130).

203. /. Brande Hdvrkrforen. (45 ; 50).

204. /. Holsted Station og Omegns Borger- og Hdvrkrforen. (22; 36).

205. /. Uldum Hdvrkrforen. (41; 45).

1903.

206. k. Kjøbenhavns Barber- og Frisørforen. af 25 Febr. 1861 (160; jfr.

Nr. XXV; 175).

207. 0. Centralforen. af Barberer og Frisører f. Sjælland, Bornh. og Loll.-

Falster (89; jfr. Nr. XXII; 85).

208. 0. Fyns Stifts Frisør- og Barberforen. (44; jfr. Nr. XXII; 50).

209. /. Centralforen. af jyske Barberer og Frisører (63; jfr. Nr. XIX og

XXII; 137).

210. k. Kjøbenhavns Sadelm.- og Tapetserlav (165; 150).

211. 0. Jægerspris og Omegns Hdvrkrforen. (77; 84).

212. 0. Bygningshdvrkrforen. paa Landet i Holbæk Amt (62; 69).

213. 0. Grovsmedeforen, i Holbæk Amt (84; 83).

214. /. Aagaard og Omegns Hdvrkrforen. (34; 33).

215. /. Egtved Hdvrkrforen. (22; 26).

216. /. Havndal Hdvrkr- og Indforen. (20; 32).

217. /. Holsted Hdvrkrforen. (38; 34).

218. /. Hornslet og Omegns Hdvrkrforen. (35; 35).

219. /. Lavrberg og Omegns Hdvrkrforen. (? ; 22).

BILAG V. 123

220. /. Malling og Omegns Hdvrkrforen. (36; 34).

221. /. Mdrke Hdvrkr- og Indforen. (30; 32).
222./. Thyregod- Vester Hdvrkrforen. (37; 32).

223. /. Vraa Borger- og Hdvrkrforen. (27; jfr. Nr. 234; 32).

224. /. Centralforen. af Blikkensl. og Kobbersm, i Jylland (135; 125).

225. /. Foren, af Savværker og Hdvlerier i Jylland (30; 27).

226. k. Kjøbenhavns Bogtrykkerforen. (54; se ovfr. Nr. XIII; 86).

1904.

227. k. Kjøbenhavns Handskemagerforen. (55).

228. k. Kjøbenhavns Konditorforen. (65).

229. k. Foren. f. Mekanikere i Cykleindustrien i Kbhvn. (72).

230. 0. Ejby Hdvrkr- og Indforen. (43).

231. /. Foren, af Landsbysmede i Horsens og Omegn (33).

232. /. Arden Hdvrkr- og Borgerforen. (34).

233. /. Ejstrup og Omegns Hdvrkrforen. (15).

234. /. Vraa og Omegns Hdvrkrforen. (22; jfr. Nr. 223).

BILAG V.

Nogen herhen hørende Litteratur.

Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandvark.

C. Nyrop: Danmarks Industri- og Håndværkerforeninger. Nogle
Oplysninger til Brug ved Dannelsen af en Fællesrepræsentation for dansk
Industri og Haandværk. Industriforeningen i Kjøbenhavn. 1879, 52 S. 8°.

Beretning om Forhandlingerne paa Danmarks Industri- og Haand-
værkerforeningers Centralmøde i Kjøbenhavn 16 — 19 Juli 1879. Udgivet
paa Foranstaltning af Fællesrepræsentationens Bestyrelse. Kbhvn. 1879.
165 S. 8°.

C. Nyrop: Fællesrepræsent. f. dsk Ind. og Hdv. 1879 — J ^93- Et
Foredrag ved Delegeretmøderne i Hjorring og Helsingør d. 18 og 25 Juni
1893. Særtr. af »For Ind. og Hdv.« Kbhvn. 1893, 20 S. 8°.

N. Davidsen: Johan Christian Bjorn. Et Bidrag til Randers Haand-
værkerforenings og Fællesrepræsentationens Historie. Særtr. af Haandvær-
kerbladei. Kolding. 1886, 80 S. 8°-

N. Davidsen: Haandværkerbladet under Redaktør N. Davidsens Le-
delse. En historisk Redegjorelse. Kbhvn. 1890, 16 S. 8°.

Jorgen E. Kjær: Nogle Oplysninger om Rejsestipendier for Haand-
værkere. Samlede til Brug for den jyske Afdeling af Fællesrepr. f. dsk
Ind. og Hdvrk ved Afdelingens Formand. Kolding, 1888, 16 S. 8°.

124 BILAG V.

C. Nyrop : Beretning om det femte dske Industrimøde i Odense. Fra
den 18 til den 21 Juni 1885. Kbhvn. 1885, IV + 228 S. 8°.

C. Nyrop: Beretning om det sjette dske Industrimøde i Kjøbenhavn
fra den 1 til den 4 August 1892. Kbhvn. 1892, VIII -|- 417 S. 8°.

Katalog over det sjette dske Industri mødes Udstilling af Motorer, Ar-
bejdsmaskiner og særlige Værktojer tjenlige for Haandværkere og den lille
Industri. Kbhvn. 1892, 35 S. 8°.

Jul. Wulff: Det nord. Haandværks- og Industrimøde i Kjøbenhavn
1900, afholdt i Dagene 31 Juli til 3 August. Kbhvn. 1901, 294 S., 8°.

Fortegnelse over Udstillingen af Svendeprøver, Lavssager, Forsam-
lingsbygninger m. m. ved det nord. Hdværks- og Industrimøde i Kbhvn.
1900. Kbhvn., 1900, 34 S., 8°.

C. Nyrop: Lavsgjenstande fra Udstillingen paa Charlottenborg. Sær-
tryk af >Tidsskr. f. Industri« 1901. Kbhvn. 1901, 21 S. 8°.

Meddelelser fra Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haand-
værk. Redigeret af C. Nyrop, I, 1879— 1882, Nr. 1 — 16 (1882, 360 S.);
II, 1882— 1885, Nr. 17-32 (1885, 402 S.); III, 1885— 1888, Nr. 33—47
(1888, 590 S.); IV, 1888— 1891, Nr. 48-63 (1891, 549 S.).

For Industri og Haandværk. Meddelelser udg. af Fællesrepræsent. f.
dsk Ind. og Hdv., I — IX, 1892— 1900 (I. red. af C. Nyrop, II — IX af Jul.
Wulff), 8°; — Ny Række, I, 1901 o. flg. Aar (red. af Jul. Wulff), 4 ; forts.

Artikler under Navn eller Mærke i Fællesrepræsentationens

ovennævnte Tidsskrifter.

Baes, L. M. V.: Nyt dansk Haandværker-Bogholderi (1898, S. 1 — 112).

Bauer, Adolf: Fremtidsopgaver for Haandværk og Industri (1892, S. 303 —
332); De nyeste Begivenheder i den tyske Haandværkerbevægelse
(1895, S. 347 — 371); Virksomhed til den lille Industris Fremme her-
hjemme og i Udlandet (1897, S. 354—358).

Bramsen, Ludvig: Socialreformen i de nordiske Lande. I. Sverige; II.
Norge (1892, S. 51 — 57, 95 — 101, 196—203); Normalarbejdsdagen
(1892, S. 337-344).

Bætzmann, F.: Schweizersk Arbejde og Arbejdsskole (Medd. III, S. 345
-380).

Bogh, V.: Fællesrepræsentationens Udstilling af Arbejdsmaskiner, drevne
ved Elektricitet (1893, S. 330 — 341).

Christensen, N. C: Oversigter til Belysning af den danske Industris Ind-
og Udførselsstatistik i Aarene 1901 og 1902 (1903, S. 313, 329, 338,
345, 353. 362); jfr. Reck, Fr.

Ette, Carl R.: Oplysninger om den af Haandværk erforeningen i Kbhvn
oprettede Undetstøttelses- og Laanekasse samt om Stiftelsen Alders-
trøst (Medd. II, S. 301 — 306).

Faber, V. S. V.: Vejen til Alderdomsforsørgelse (Medd. IV, S. 353 — 360).

Fraenkel, A.; Nutiden (1892, S. 204—220); Det tyske Agrarsporgsmaal
(1895, S. 20—37).

BILAG V. 12)

Gesner. C. Edv.: Haandværkerundervisningen i Tyskland og Schweitz.
Optegnelser fra en Rejse i 1891 (1892, S. 65—81).

Goldschmidt, Joh.: Er dansk Industriexport til Østasien mulig. Foreløbig
Meddelse fra den danske Industris Repræsentant paa Korvetten Val-
kyriens Togt (1900, S. 75 — 80); Danmark og Østasien. Afsluttende
Beretning (1900, S. 341—416).

Hannover, H. I.: Nyere amerikansk Værktoj til Brug ved Metallers og
Træs Bearbejdning (1895, S. 406—430).

Hansen, Oscar: Tegneundervisning som Skolefag (1896, S. 345 — 353).

Hansted, Birger: Om Haandværkets og den »lille Industris« nuværende
Stilling og Fremtidsudsigter i Tyskland (1892, S. 109—142); Almin-
delig tysk Spareforening (1892, S. 361—366); Arbejdsgiverne og Fag-
foreningerne (1893, S. 86 — 1 10); Den tyske Haandværkerbevægelse
og Regeringens nye Organisationsforslag (1893, S. 353 — 405); Om
tyske Arbejdsgiverforeninger (1894, S. 65 — 100); Om Haandværkets
Organisationsforsøg i Schweitz (1895, S. 57 — 98); Det schweitziske
Arbejdersekretariat samt Forsikring imod Arbejdsløshed i Schweitz
(1896, S. 1 — 23); Smaatræk fra Frankrigs Erhvervsliv (1896, S. 289
— 320); Tyske Haandværkerbanker med Statsstøtte (1899, S. 1—22);
Kampen imod Fagforeningernes Terrorisme i Tyskland (1899, S. 267
—280); Haandværkets Existenskamp i Østerrig (1900, S. 1 — 42; 1901,
S. 129—134, 137—142, 145 — 150, 153-156); Østerrigsk Lavsstatistik
(1902, S. 2 — 6); Den preussiske Stats »Centralgenossenschaftskasse«
(1902, S. 26—29, 42 — 46); Tyske Haandværkerbanker med Statskredit
(1902, S. 49 — 54, 60 — 62, 68 — 70, 76 — 78); Tyske Foranstaltninger
til Fremme af Haandværket og den lille Industri (1902, S. 295 — 298,
303 — 305, 310—313, 318—322); Om gifte Kvinders Arbejde i tyske
Fabriker (1903, S. 133—134, 140—142, 148 — 150); Sex Aar under
Haandværkerbeskyttelsesloven i Tyskland (1903, S. 162 — 166, 170 —
173, 177 — 182, 189—190); Tyske Foranstaltninger til Fremme at
Haandværket og den lille Industri (1903, S. 222 — 224, 237—238);
De sidste Aar Brydninger og Spaltninger indenfor det tyske Social-
demokrati (1904, S. 6 — 8, 18—21, 32—34, 37 — 39, 43 — 48, 50 — 52,
57—59. 7°— 7 1 , 74—76, 81—83, 86—88, 92—95, 97—99, 104—107,
118— 120, 127— 131, 139 — 144, 154—160).

Holck, Axel: Det østerrigske Haandværk og dets legale Vilkaar (1892,
S. 1 — 50); Industrielle Arbejderforhold i Østerrig (1892, S. 221 — 246).

I. S.: Det tyske Rigspatentbureau (1896, S. 31 — 40).

Jakobsen, A.: Maskinprøverne og Finansloven (1903, S. 57 — 58).

Jensen, Adolph: Om Kontorer for Arbejdsanvisning, navnlig i Tyskland
(1894, S. 113 — 132); By- og Landvælgeres Repræsentationsmuligheder
ved Valg til Folketinget (1902, S. 29 — 30); Arbejdsløshed og Udvan-
dring (1903, S. 121 — 123).

Jensen, Chr. : »Samfundet« (1902, S. 57 — 58).

K.: Næringslovens § 34 (1902, S. 107 — 8).

126 BILAG V.

Krebs, F. C: Teknisk og Fagskoleundervisning i Udlandet, en Indberet-
ning (1902, S. 189—193, 202, 271—274, 279 — 282, 285 — 290).

Landhaandværker, en jysk: Ligningen paa Formue og Lejlighed i Land-
kommunerne, dens Mangler, og hvorledes den bor reformeres (1897,
S. 361—368).

Larsen, Louis: Svendehjem i Tyskland. Indtryk samlede paa en Rejse i
Juli 1893 (1893, S. 290 — 310).

Leigh-Smith, A.: Organisationer af Arbejdsgivere i England (1894, S. 1 — 39);
Arbejderforsikringsspårgsmaalet i Sverige (1894, S. 429 — 437).

Leuning-Borch, C: Om kunstindustriel Undervisning i Frankrig og Tysk-
land (1892, S. 143— 151).

Linderberg, Fernando: Det sociale Sekretariat og Bibliotek (1903, S. 108
—109).

Madsen, Otto: Tegneundervisningen i Wurttemberg (Medd. IV, 361 — 367);
Frankrigs tekniske Fagskoler af laveste og mellemste Orden (1892,
S. 82 — 94); Undervisningsmetoder ved Haandværkerskolen i Hanno-
ver (1892, S. 345—360); Til Diskussionen om Tegneundervisningen
i de tekniske Skoler (1901, S. 105—106).

Mathiesen, Oscar: Tegneundervisning som Skolefag (1897, S. 1 — 9).

Nyrop, C: Nogle Oplysninger om de efter Næringslovens Ikrafttræden
aflagte frivillige Svendeprøver (Medd. I, S. 95 — 107); Nogle Oplys-
ninger om vandrende Haandværkssvende og den dem ydede Under-
støttelse (Medd. I, S. 113 — 129); Nogle Oplysninger om Danmarks
tekniske Skoler (Medd. I, S. 251 — 295); Nogle Oplysninger om den
gjensidige Hjælp og Godgjorenhed i Haandværkerstanden (Medd. II,
S. 327 — 354); De i 1885, 1887 — 1890 for de officielle Kommissioner
aflagte frivillige Svendeprøver (Medd. III, S. 117 — 125; IV, S. 11 1 —
129, 321 — 333, 526 — 540); Fagmøderne i Sommeren 1888 (Medd. IV,
S. 49 — 66)\ Om Export af danske Industriprodukter (Medd. IV, S.
397—407); Fællesrepræsentationens Virksomhed (1893, S. 271—289).

Pagh, C: Fra Norge (1901, S. 106—109).

Petersen-Studnitz, Aleksis: De sidste Aars industrielle Lovgivning i Tysk-
land (Medd. I, S. 313 — 336); Staten og Arbejderforsikringen (Medd.
II, S. 51 — 98); Til Fagskole-Sporgsmaalet (Medd. III, S. 303—326);
Den tyske Arbejderforsikrings-Lovgivning (Medd. III, S. 521—538);
Arbejdernes Forsikring mod Sygdom og Ulykkestilfælde (Medd. IV,
S. 16—48).

Rantzau, F. C: Nogle Bemærkninger om vore Haandværkeres faglige Ud-
dannelse (Medd. IV, S. 171 — 191).

Rasmussen, Johs: Landbrug og Byerhverv (1902, S. 365 — 366).

Reck, Frederik: Tabeller til Belysning af den danske Industris Ind- og
Udførselsstatistik i 1894 — 1901 (1895, S. 372—394; 1896,5. 105— 131;
1897, S. 113 — 137; 1898, S. 113 — 143; 1899, S. 233—266; 1900, S.
277—321; 1901, S. 163—166, 171— 174, 177—182, 185—190, 195—198,
202—204; 1903, S. 4—5, 11— 14, 20—22, 26—29, 33—35, 42— 43>

k

BILAG V. 127

51—53, 58—60, 66—68, 83 — 85, 93—94, 98—102; de 3 sidste Over-
sigter i Forbindelse med N. C. Christensen; se under dette Navn).

Ritter, Chr.: Forslag til en Ordning af Næringsforholdene (Medd. I, S.
236—243).

Rostrup, Kaspar: Om Fagsammenslutning og Mesterorganisation i Tysk-
land (1893, S. 1—42).

Schou, Philip: Om Arbejdernes Alderdomsforsørgelse (Medd. II, S. 197
—202, jfr. S. 258).

Schovelin, Julius: Arbejderforsikringen og Industrien, det private Initiativ
(Medd. III, S. 73 — 1 1 1); De i 1886 for de officielle Kommissioner
aflagte frivillige Svendeprøver (Medd. III, S. 381 — 392).

Schultz, A.: Licitations-Sporgsmaalet (1902, S. 260—70).

Thalbitzer, V. A.: Om Haandværkerundervisningen i Danmark (Medd. II,
S. 283 — 300); Ved det tekniske Selskabs Jubilæum (1893, S. 311 — 329).

Theisen, Karl: Nogle Bemærkninger vedrorende Fagskolesporgsmaalet
(Medd. III, S. 539-554).

Volkersen, F. D. : Om Lærlingevæsenet i de hamborgske Lav. Særlig om
Duelighedsprøvers Aflæggelse (1893, S. 57 — 85); Det svenske Haand-
værks Organisationsproces (1895, S. 1 — 19).

Wulff, Julius : Er Frihandelen et sejrende System og passer det for danske
Forhold? (1893, S. 153 — 216); Uddrag af Ruslands Toldtarif med
Danmark og Tyskland, saaledes som den traadte i Kraft d. 1 Aug.
1893 (1893, S. 217—256); Den nye russiske Handelstraktat (1894,
S. 40 — 60); Til Forstaaelse af den amerikanske Toldreform (1894,
S. 337—368); Fagprøver i Østerrig og Fagprøver i Danmark (1894,
S. 409 — 428); Tabeller til Belysning af den danske Industris Ind- og
Udførselsstatistik i Femaaret 1889 — 93 (1895, S. 275 — 325); Have
Forbrugerne og Producenter modsatte Interesser (1896, S. 41—99);
England og Toldsporgsmaalet (1896, S. 354—374); Stramninger i
Verdens Toldpolitik (1902, S. 73—76); Et toldpolitisk Møde i Eng-
land (1902, S. 81 — 86); Toldroret i England (1903, S. 289—291, 297
— 299); Vor Stilling, hvis England skifter Toldsystem (1903, S. 301
— 304); Dansk Landbrug og dansk Haandværk (1904, S. 77 — 81, 89
—91, 101 — 103, 109— in, 115 — 117, 122—124, 125—127).

Industri- og Haandv arker foreninger.

C. Nyrop: Georg Christensen. Et Bidrag til Industriforeningens Hi-
storie. Kbhvn. 1884. 53 S. 8°.

C. Nyrop: Industriforeningen i Kjøbenhavn 1838 — 1888. En historisk
Oversigt. Udg. af Industriforeningen ved dens 50-aarige Jubilæum den
12 Juli 1888. Kbhvn. 1888. 238 S. 8°.

Industriforeningens Tidende, I— II, 1838 — 40, 4 (I, Nr. 1 — 26 red. af
G. Garlieb, G. Forchhammer og C. G. Hummel; Nr. 27 — 52 af C. G.
Hummel ; II af Professor J. A. Dyssel).

128 BILAG V.

Qyartalsberetninger fra Industriforeningen i Kjøbenhavn, I — XXV,
1841-65, 8° (I— V red. af J. Wilkens; VI— XI udg. ved Selskabets Sekre-
tær Ludv. Bisserup; XII — XXIII udg. ved Industriforen.'s Tidsskriftsudvalg;
XXIV — XXV uden nærmere Betegnelse).

Maanedsskrift udg. af Industriforeningen i Kjøbenhavn (fra 1870 Maa-
nedsskr. f. techn. Meddelser), red. af E. Bruun, I — XIX, 1866 — 1884. 8°.

Industriforeningens Tidsskrift udg. af Industriforen. i Kbhvn, red. af
C. Nvrop, I— XV, 1885— 1899. 4 .

Tidsskrift for Kunstindustri. Udg. af Industriforen. i Kbhvn. Red.
af C. Nyrop, I— XV, 1885— 1899. 4 .

Tidsskrift for Industri udg. af Industriforen. i Kbhvn. Redaktion: Paa
Kunstindustrimuseets Vegne Pietro Krohn; Adolf Jensen, Fuldmægtig i
Statens statistiske Bureau; Redaktionssekretær R. Berg, I 1900 o. Ag. Aar
(III flg. udtræder Ad. Jensen og i Stedet indtræder Kontorchef i stat Bu-
reau, senere Amtsforvalter A. Holck og Cand. polyt., Fabriksingeniør Gun-
nar Gregersen), 4 ; forts.

J. Lasenius-Kramp : Udsigt over den kjøbenhavnske Håndværker-
forenings Virksomhed, udg. i Ard. af dens 25aarige Jubilæum. Kbhvn.
1865, 44 S., 8°.

Adolf Bauer: Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840 — 90. En
historisk Fremstilling. Udg. af Foreningen i Anl. af dens soaarige Jubilæum
den 20 November 1890. Kbhvn 1890, 140 S. 8°.

Haandværkerforeningens fjerdingaarlige Beretninger fra dens Stiftelse
den 20de November 1840 til Udgangen af 1850, red. af J. Lasenius-Kramp.
Kbhvn, 185 1, 8°; — Anden Række 1851—54. Kbhvn, 1854, 8°.

Medlemsblad for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Udg. af
Foren/s Bestyrelse. Ansvarhavende Victor Hansen. Nr. 1, 15 Oktober
1900 (Fjortendags Blad), 4 ; forts.

Haandværksstandens Bemærkninger ved den Betænkning ang. Hdværks-
og Fabriklaugene samt de dermed beslægtede Næringsveje i Kbhvn., som
er afgiven af den ifølge allerhøjeste Resolution af 3. April 1840 af Kbhvns.
Communalbestyrelse til Undersøgelse af Stadens Laugs- og Corporations-
væsen udvalgte Comitee, indsendte til Borgerrepræsentationen af Older-
mændene paa Standens Vegne. Paa Haandværkerforeningens Forlag. Kbhvn.
1848, 152 S. 8°.

Et Par Ord om de i afvigte Rigsdagssession fremsatte Forslag og
Yttringer betræffende Hdvrksdriften. Udg. af Hdvrkerforeningen i Kbhvn.
Marts 1856. Kbhvn. 1856, 14 S. 8° (herimod udgav C. V. Rimestad: Svar
til Hdvrkerforeningen. Et Indlæg i Sagen om Næringslovgivningens Re-
form. Kbhvn. April 1856, 46 S. 8°).

Opfordring med Hensyn til Spørgsmaalet om Næringslovgivningens
Forandring (Forslag til en Adresse til Indenrigsministeren), Kbhvn. August
1857, 3 1 s - 8 °-

BILAG V. 129

Alderstrøst 1862 — 1887. Beretn. om den af Hdvrkrforen. i Kbhvn
under 26 Febr. 1862 grundede Stiftelse »Alderstrøst« i Anl. af dens 25 Aars
Jubilæum d. 26 Febr. 1887. Kbhvn 1887, 24 S. 8°.

Carl R. Ette : Om Stiftelsen Alderstrøst og dens Udvikling. Tilbage-
blik paa Aarene 1862 til ultimo 1886. Manuskript for Stiftelsens Bestyrelse
og Repræsentantskab. Kbhvn. 1888, 31 S. 4 (med et aarligt Supplement).

A. J. Meyer: Arbeiderforeningen af 1860. Et Tilbageblik i Anl. af
Foren/s 25-Aars Jubilæum den 20 September 1885, Kbhvn, 1885, 68 S. 8°.

L. Just-Nielsen : »Arbejderforeningen af 1860.« Gjennem 40 Aar.
En skematisk Oversigt. Kbhvn. 1900, 58 S. 8°..

Blad for Arbeiderforeningen af 1860, Nr. 1 den 23 Sepbr. 1860 o. flg.
Aar, 4 (til 1879, Nr. 32 red. af C. V. Rimestad; 1880 — 96 af A. J. Meyer;
1897—98, Nr. 1 af H. Wulff; derefter et Redaktionsudvalg, bestaaende af
H. O. G. Ellinger og L. Just-Nielsen).

F. Engsig-Karup : Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Haandværk
og Industri for hele Landet. 1874 — 17 November— 1899. Kbhvn. 1899,
86 S. 8°.

Blad for Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Hdv. og Ind. for hele
Landet, Nr. 1 Oktober 1876— Nr. 33, 1903 i meget forsk jellige Formater.

Aarsberetning 1904 fra Foren. t. Lærlinges Uddannelse i Hdv. og Ind.
for hele Landet. Kbhvn. 1904. 56 S. 8°.

N. Davidsen: Bdrger- og Haandværkerforeningen i Roskilde. En hi-
storisk Oversigt til Dels udarbejdet efter Foreningens Arkiv. Udg. af Foren,
i Anl. af dens 50- Aars Jubilæum den 26 Oktober 1890. Roskilde 1890,
66 S. 8°.

Udsigt over Kjøge Haandværker-Forenings Virksomhed fra dens Op-
rettelse indtil Udgangen af Aaret 1854 tilligemed Regnskabet for Selska-
bets Indtægter og Udgifter i 1854. Kjøge (1855), 19 S. 8°.

Udsigt over Kjøge Haandværkerforenings Virksomhed, fornemmelig
med Hensyn til Haandværksskolerne i Tidsrummet fra 1 Januar 1855 til
Udgangen af 1858 med Extract af Regnskabet over samme (Kjøge 1859),
25 S. 8°.

C. W. Christensen: Kjøge Borge- og Haandværkerforening 1847—
1897. Skitser i Anledn. af Foren.'s 50- Aars Jubilæum den 24 Januar 1897.
Kjøge, 1897, 22 S. 8°.

Kallundborg Haandværkerforening 1850 — 1900. Festskrift i Anl. af
Foreningens 50-aarige Bestaaen. Udarb. efter Foren.'s Arkiv. Kallundborg
(1900), 55 S. 80.

C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. 9

130 BILAG V.

1853— 1903. Holbæk Haandværker- og Industriforening. Stiftet den
2den April 1853. Holbæk, 1903, 28 S. 8°.

2 5 -Aars Jubilæet i Industriforeningen for Ringsted og Omegn den 26
Februar 1893. (Ringsted, 1893), 8 S. 8°.

Vilhelm Boéthius: Industri- og Haandværkerforeningen i Nykjøbing
paa Falster 1852— 1863 — 1871 — 1902. Nykjøbing p. F., 1902, 223 S. 8°.

Nakskov Haandværker- og Industriforening 1854— 1904. Kbhvn. 1903,
49 S. 8°.

Haandværker- og Industriforeningen i Assens. 18S3 — 5 Decbr.— 1903.
Udarb. efter Foreningsprotokollen. Assens, 1903, 23 S., 8°.

Fyns Stifts Industriforenings Beretning, Nr. 1, 1860 (54 S.); Nr. 2,
1862 (48 S.); Nr. 3, 1868 (62 S.; Nr. 3 fører Titelen: Industri- og Hånd-
værkerforeningens Beretning), Odense, 8°.

— d~: Nogle Oplysninger om Nyborg Borger- og Haandværkerfor-
ening 1867—92. Nyborg, 1892, 16 S. 4 .

Beretning om Svendborg Industriforenings Virksomhed, Nr. 1 — 5,
1874/75 — 1878/79 (avtograf.), Fol.

Aarsberetning fra Svendborg Industriforening, Nr. 6 — 11, 1879/80—
1884/85 (Nr. 7 og 8 tilfojer i Titelen »og dens tekniske Skole*, Nr. 10 og
11 har alene Titelen: »Aarsberetn. fra Svendborg Industriforen.'s tekn.
Skole«).

Festskrift ved Rudkjøbing Borgerforenings 50-Aars Jubilæum 18 Jan.
1853—18 Jan. 1903. Rudkjøbing, 1903, 29 S., 8°.

K. J. Kristensen: Borgerforeningen i Hobro 1844— 1894. En histo-
risk Oversigt udg. i Anl. af Foren.'s 50 Aars Jubilæum den 25 Marts 1894.
Udarb. paa Foranstaltn. af Bestyrelsen. Randers (1894), 31 S. 8°.

F. J. Chr. Jensen: Haandværkerforeningen i Aarhus, dens Fortid,
Nutid og Fremtid, en Skizze. Aarhus (1854), 32 S. 8°.

R. Berg: Aarhus Haandværkerforening 1848 — 1898. Festskrift i Anl.
af Foren.'s 50-aarige Bestaaen. Atrhus 1898, 87 S. 8°.

K. Langdal- Kristensen : Randers Haandværkerforening 1848— 1898.
Særtr. af Randers Amtsavis. Randers, 1898, 33 S. 4 .

N. Davidsen: Johan Christian Bjorn. Ét Bidrag til Randers Haand-
værkerforenings og Fællesrepræsentationens Historie. Særtr. af Haandvær-
kerbladet. Kolding, 1886, 80 S. 8°.

A. Westermann: Festskrift i Anl. af Randers Haandværker-Sangfor-
enings 50 Aars Jubilæum d. 16 Maj 1902. Randers, 1902, 44 S. 8°.

Fredericia Haandværkerforening 1848—1898. Program til Foreningens
50-Aars Stiftelsesfest d. 6 Oktober 1898. 16 S. 8°.

J. M. Bocker: Aalborg Haandværkerforening 29 Novbr. 1848— 1898.
Særtryk af »Nordjylland«. Aalborg, 1898, 32 S., 8°.

BILAG V. I^I

Haandværker- og Sangforeningen i Horsens 1850 — 1900. En historisk
Oversigt udg. i Anl. af Foren.'s 50 Aars Jubilæum den 8de August 1900.
Udarb. ved et af Bestyrelsen nedsat Udvalg. Horsens, 1900, 66 S. 8°.

A. Knudsen: Grenaa Haandværkerforening gennem 50 Aar. Grenaa,
1904, 19 S. 8°.

E. Ørbech: Viborg Borger- og Haandværkerforening 1854— 1904.
Festskrift i Anl. af Foren/s 50-aarige Bestaaen. Viborg, 1904, 46 S. 8°.

Provst H. Chr. Sonne og Thisted Arbejderforening i Aarene 1866—
1 89 1 ved Foreningens 25 Aars Jubilæum. Kbhvn, 1891, 48 S. 8°.

Festskrift i Anledning af Odder Haandværkerforenings 25 Aars Jubi-
læum den 2 Jan. 1894. Odder, 1893, XI + 37 S. 8°. (Heri et Festspil
»Paa Jubilæumsdagen« af Vilh. Malling.)

Tekniske Skoler.

A. Bauer: Snedkernes Tegneforening af 1837. Bidrag til dansk
Haandværkerundervisnings og Snedkeris Historie. Kbhvn. 1887, 104 S. 4 .

V. A. Thalbitzer: Den unge Haandværkers Uddannelse. Foredrag
ved et Møde af Delegerede fra danske Hdvrkr- og Indforeninger i Horsens
d. 3 Novbr 1878. Særsk. Aftryk af Industriforen.'s Maanedsskr. Kbhvn,
1878, 16 S. 8°.

V. A. Thalbitzer og W. Toussieng: Den tekniske Undervisning og
den dermed i Forb. staaende kunstneriske Undervisn. i Sverige, Norge og
Danmark. En sammenlignende hist. Oversigt. Kbhvn, 1895, 279 S. 4 .

C. Nyrop: Bidrag til dansk Haandværker-Undervisnings Historie ved
det tekniske Selskabs 50-aarige Jubilæum den 18 September 1893. Kbhvn,
1893, 263 S. 8°.

A. Bauer: Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar.
Særtr. af Nationaløk. Tidsskr. 39 S. 4 .

C. Nyrop: De Massmannske Sdndagsskoler i hundrede Aar. Korte
Meddelelser. Kbhvn, 1900, 76 S. 8°.

M. Rasmussen: Den tekniske Skole i Odense i Tidsrummet 1844
—94. En Oversigt i Anl. af dens 50-aarige Bestaaen. Odense, 1894,
78 S. 8°.

Emil Clausen: Kjøge Borger- og Haandværkerforenings tekniske Skole

1847— 1897. K J g e » l8 97> l 9 s - 8 °-

Henr. Wandall: Kolding tekniske Selskabs Skole i Tidsrummet 1854
— 1904. En Oversigt i Anledn. af dens 5oaarige Bestaaen. Kolding, 1904,

39 S., 8°.

K. Langdal-Kristensen: Historiske og statistiske Meddelelser om Ran-
ders tekniske Skole 1859—91. Randers (1891), 64 S. 8°.

Ringsted tekniske Skoles 2 5 -Aars Jubilæum, 4 Oktober 1868—4 Ok-
tober 1893. (Ringsted, 1893), 15 S. 8°.

Teknisk Skoletidende. Medlemsblad for »Teknisk Provinsskoleforening«.

9*

I 32 BILAG V.

Udg. af Foreningen. Nr. 1, Septbr. 1893. Udkommer med c. 4 Nr.
aarlig, 4°. Red. 1893 og 1894 af Landinspektør Otto Madsen, derefter af
Adjunkt M. Rasmussen, Forstander for Odense tekn. Skole.

Faglige Foreninger.

Kaspar Rostrup, Overretssagfører, Snedkermester: Om Fagsammen-
slutning særlig m. H. t. Mesterorganisationer og Meddelelser fra en Rejse i
Tyskland. To Foredrag. Kbhvn., 18Q2, 23 S. 8 1 .

Arbejdsgiveren. Medlemsblad for dansk Arbejdsgiver- og Mester-
forening. Red. af V. Gætje, I— III, 1900— 1902, 4 ; IV, 1903 o. flg.
Aar, 8°; forts.

J. Jensen og C. M. Olsen: Oversigt over Fagforeningsbevægelsen i
Danmark i Tiden fra 1871 til 1900. Udg. af Forretningsudvalget for de
samvirkende Fagforbund i Danmark. Kbhvn, 1901, 329 S. 8°.

P. Hvidtfeldt: Tyve Aars Organisationsarbejde i Kolding 1883 — 1902.
Udg. af Arbejdernes Fællesorganisation. Kolding, 1902, 50 S. 8°.

F. C. Rasmussen: Beretning om Haandværkssvendenes Rejse- og
Sygeforeningers Virksomhed fra 1883 til 1900. Thisted, 1900, 36 S. 8°.

Carsten Ravn: Pennetegninger af Haandværkerfesten i Roskilde d.
26 Juni 1887. Roskilde.

Tegninger af Optoget ved Haandværkerfesten i Odense 4 og s Septbr.
1887. Odense.

Program for Haandværkerfesten i Helsingør den 10 Juni 1888. Hel-
singør.

C. Nyrop : Danske Haandværkerlavs Segl. Særtr. af Tidskr. f. Kunst-
industri. Kbhvn. 1897, 63 S. 4 .

Samme : Om Lavenes indbyrdes Rang og det almindelige Omdømme
om dem. Særtr. af Industriforen.'s Maanedsskr. Kbhvn. 1880, 28 S. 8°.

Samme : Om Forholdet mellem Mestere og Svende i Lavstiden, Fore-
drag ved det 5te danske Industrimøde den 21. Juli i88s. Særtr. af Indu-
strimødets Beretn. Odense, 1885, 31 S. 8°.

Samme: Fra Danmarks ældste Lavsskraaer, særligt m. H. t. Forholdet
mellem Mestere og Svende. Særtr. af »Aarbog f. Dansk Kulturhist.« Kol-
ding, 1 89 1, 44 S. 8°.

Samme: Træk af dansk Lavsordning. Lavenes Ophævelse i det sex-
tende og syttende Aarh. Særtr. af Beretn. om det 6te dske Industrimøde.
Kbhvn. 1893, 33 S. 8°.

Samme : Fortids Arbejderforhold. Spredte Smaatræk fra det 1 8de Aarh.
Særtr. af Tilskueren. Kbhvn. 1902, 1 1 S. 8°.

Samme: Viborgske Lavsforhold, Særtr. af »Samlinger til jysk Hist.
og Topogr.«. Kbhvn. 1903, 22 S. 8°.

Samme: Haandværksskik i Danmark. Nogle Aktstykker samt nogle

BILAG V. 133

Oplysninger om Handwerksgebrauch und Gewohnheit. Kbhvn. 1903,
292 S. 4 .

Samme: Nogle Gewohnheiter. Et Tillæg til »Haandværksskik i Dan-
mark«, Kbhvn. 1904, 44 S. 4 .

Haandværkerbladet, I, 1884, Nr. 1 — 49 udg. af Konrad Jorgensen, red.
af H. Jessen Hansen; I Nr. 50— VII, 1890 Nr. 30 udg. og red. af N. Da-
vidsen; VII Nr. 37-XVII, 1900 Nr. 80 red. af A. Bauer; XVII Nr. 81—
XVIII, 1 90 1 Nr. 75 red. af A. Bauer og Jul. Wulff. Fol.

Nyt Haandværkerblad red. fra Oktbr. 1800 af N. Davidsen, og fra Juli
1892 af J. Simonsen (udkom fra 7 Oktbr. 1090 til 31 Decbr. 1892). Fol.

Landhaandvarkere.

Anton Nielsen : Landhaandværkerne for og nu. Kulturhistorisk Forsøg.
Kbhvn, 1889, 109 S. 8°.

Landhaandværkeren, Nr. 1 — 30, 1 Oktbr. 1895—15 Septbr. 1896, Fol.,
red. af Alfr. Møller og J. Madsen. Udg. i Forbind, m. »Arkitekten«, Tidsskr.
f. Bygningsindustri.

Landhaandværkeren. Medlemsblad for Landhaandværkerforeninger i
Lolland-Falsters Stift. Red. af H. Christensen. FoJ. I, Maribo, 1900 (forts.).

Arbejdsmand.

Fagblad for de forenede Arbejdsmænd i Danmark, udg. af Arbejds-
mændenes Centralforbund, red. først af M. C. Lyngsie, derefter af C. Jensen,
I, 1892 o. flg. Aar, 4 , forts, som: Arbejdsmændenes Fagblad, Organ for
dsk Arbejdsmandsforbund, red. af M. C. Lyngsie, Fol., (forts.).

Arbejdsmændenes Fagblad, udg. af Arbejdsmændenes Forbund for
Jylland og Fyen, red. af C. Jensen, I— II, 1895—96, Fol.

Bagere.

R. C. Andersen: Meddelelser om Randers Bager-Liglaug af 1735.
Mindeblad til Laugets Medlemmer i Anl. af dets 1 5 oaarige Jubilæum d. 11
Febr. 1885 efter Forslag af Laugsbroder Hermann Stilling, samlede fra
Laugets Papirer. Randers, 1885, 29 S. 8°.

Bagermesternes Svendestiftelse i Kjøbenhavn. Beretn. om Stiftelsens
Oprettelse og Virksomhed i Aarene 1872 til 1897. Udg. af Stiftelsens Be-
styrelse. Kbhvn., 1897, 15 S. 8°.

Den danske Bagerstand fra 1862 — 1900. Extranumer at Dansk Bager-
og Konditor-Tidende. Udg. af Kbhvns Bagerlav, Norrejysk Bagerforen.,
Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagerforen. og Fyns Stifts Bagerforen.
i Anl. af det nord. Hdvrkr- og Industrimøde i Kbhvn. 1900. 8 S. 4 .

Nordisk Bager- og Konditor-Tidende udg. af Norrejydsk Bagerforening
(Nr. 1, 1 Decbr. 1883, 4 ).

Skandinavisk Fagtidende for Bagere og Conditorer, Ansvarh. P. Pe-
tersen (Nr. 1, Novbr. 1886).

Dansk Bager- og Konditor-Tidende, udg. af Kbhvns Bagerlaug og
Norrejydsk Bagerforen. ved A. Fieron, I, 1893 o. flg. Aar, Fol. (forts.).

Medlemsblad for Bagernes Forbund (senere: for Bager- og Konditor-

134 BILAG V.

Forbundet), I, 1894 (red. 1894 af F. M. Rasmussen, 1895 — 1900 af A. C

Jensen, fra 1900 af Z. Friis), 4 # (forts.).

BiUedskjærerc.

Billedskjærerlavet 1874—8 Septbr.— 1899. Kbhvn., 1899, 14 S. 8 .

Blikkenslagere.

Vejledning for Medlemmerne i Kjøbenhavns Blikkenslagerlav. Kbhvn,
1900. 78 S. 8°.

Medlemsblad for Blikkenslagerforbundet, udg. af Forbundet i Danmark,
red. af L. Scheibelein I, 1 897*0. flg. Aar, 4 # (forts.).

Medlemsblad for Kjøbenhavns Blikkenslager Laug, udg. af Lauget ved
Harald Steenberg, ansvarh. C. Blera, I 1899, forts., 4 .

Bogbindere.

L. Both: Om Bogbinderlavets 20oaarige Jubilæum. Kbhvn. 1885,
22 S. 8°.

Dansk Bogbindertidende. Organ for Bogbindere i Danmark, udg. af
Chr. Tobiesen, Nr. 1 — 4, Esbjerg, 1896, 4 .

Dansk Bogbinder-Tidende, udg. af Bogbinderlavet i Kjøbenhavn og
Centralforeningen for Provinserne, red. af P. O. Olsen, I, 1899 o. flg. Aar,
forts., 4 .

Bogbinderarbejdernes Fagblad, Organ for Bogbinderforbundet i Dan-
mark, I, 1896 o. flg. Aar (red. 1896 af N. Chr. Pallesen, 1897— 1902 af E.
Rosendahl, fra 1903 af H. Olesen); forts., 4 .

Bogtrykkere.

M. Truelsen: Statistisk Oversigt over Typografien i Danmark i Aaret
1 88 1. Udg. paa Foranstaltn. af den typograf. Forening i Kbhvn. 1881,
25 S. 8°.

Danske Typografers Organisations Historie udg. i Anl. af Den typo-
grafiske Forenings femogtyveaarige Jubilæum. Kbhvn., 1894, 230 S. 8°.

Historiske Meddelelser om Den typografiske Trykkerforening og andre
Optegnelser. Udg. i Anl. af Femogtyveaars Jubilæet. Kbhvn., 1901,
165 S. 8°.

Rudolf Jacobsen: Optegnelser om Typografernes Stiftelse 1870— 1895.
Udg. af Foreningens Bestyrelse. Kbhvn., 1895, 44 S. 8°.

Typografernes Sangforening 28 Jan. 1846— 1896. Mindeskrift ved
Jubilæet udg. af Foreningens Styrelse. Kbhvn., 1896, 26 S. 8°.

Forhandlingerne paa den første danske Bogtrykkerdag, afholdt i Kbhvn.,
3—5 Juni 1876. Kbhvn. 1876, 45 S., 4 .

Beretning om Bogtrykkermødet og Guttenbergfesten i Aarhus 1890.
Kbhvn. 1890. 48 S., 8°.

Beretning om Bogtrykkermødet i Odense 1891. Foreningen af danske
Bogtrykkere. Kbhvn. 1891. 40 S., 8°.

Beretning om Bogtrykkermødet i Kjøbenhavn 1892. Foreningen af
danske Bogtrykkere. Kbhvn. 1892. 45 S., 8°.

Skandinavisk Bogtrykker-Tidende, Nr. 1— 13, 22 Apr. — 13 Novbr.

BILAG V. 135

1869 (Nr. 1 — 2, udg. af en Forening af Typografer, Nr. 3 — 4 ved Laur.
V. Hansen og F. Kluglein, Nr. 5 — 13 ved F. Kluglein); 4 .

Skandinavisk Bogtrykker-Tidende, I— VI, 1870—75 (I, udg. af en
Forening af Typografer, II— VI red. af C. Nyrop) 4 .

Typograftidende, Organ for de typografiske Arbejderes Interesser,
udg. af den typografiske Forening, I 1874, forts. (red. 1874—76 af R. P.
lensen; 1877—84 af L. D. Berg; 1885-89 af Rud. Bohm, 1889—91 af
Otto Barnewitz; 1891 — 93 af Th. Nielsen; 1893—98 af Gust. Clausen;
fra 1899 af F. K. Madsen), 4 .

Ny typografisk Tidende, udg. af Ny typogr. Foren., I 1885, forts,
(red. 1885 af H. P. Lassen, 1886 af P. Christensen, 1887—89 af J. Fischmann ;
1889—98 af A. Larsen, fra 1899 af N. Jacobsen), I— II, 4 , III flg. 8°.

Dansk Bogtrykker-Tidende, Organ for Foreningen af danske Bog-
trykkere, red. af L. Madsen; I, 1893 o. flg. Aar, 4 , forts.

Tidsskriftet Bogvennen, udg. af Foren, for Boghaandværk, Kbhvn., I
1893—94; II 1895; III 1896, IV 1897, V 1898— 1900, VI 1901— 1903. 4 .

Ny Bogtrykker-Tidende, Medlemsblad for dansk Provinsbogtrykker-
Forening. Red. af P. L. Erichsen; Nr. 1 — 12, 1895 — 96, Odense; 4 .

Typografisk Trykker-Tidende, udg. af »Den typogr. Trykkerforen.«,
red. af Laur. Jensen, Nr. 1— 19, 1899; 4 .

Typografiske og litografiske Meddelelser fra Thorvald Hamann & Co,
Fagforretning for Bogtrykkere, Lithografer, Bogbindere etc, I — XIX, 1878
—96, Kbhvn. 4 . Fra 1897: Grafiske Meddelelser. Organ for samtlige
Brancher i Papirindustrien. Udg. og red. af Thorvald Hamann & Co, XX,
1897 °- Ag- Aar, 4 , forts.

Bryggere.

H. Chr. Johnstrup: Meddelelser om Kongens Bryghus og Brygger-
lavet 1443 — 1890. Kbhvn. 40 S. 8°.

Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. Udg. ved Laboratoriets Be-
styrelse. I 1876—83; II 1882—88; III 1891-94; IV 1895-99; V. 1900
— 1903; 8°.

Dansk Tidsskrift for Ølbryggeri og Maltfabrikation, udg. ved dygtige
Fagmænds Medvirkning af L. Knudsen, I— II, 1886—87, 4° (Aarhus).

Zymotechnisk Tidsskrift (1885 — 86 Tidende) for Bryggeri, Brænderi-
drift og Gjærfabrikation, red. af A. Jorgensen; I, 1885, forts. 4 .

Fagblad for Bryggeriarbejdernes Forbund i Danmark. Udg. ved C.
Hansen, I, 1899 o. flg. Aar; forts.; 4 .

Dansk Bryggeritidende. Medlemsblad for dansk Brygmester-Forening
og Foreningen af Hvidtølsbryggere paa Sjælland, red. af L. Hjort, III 1900
(tidl. I — II: Gæringsfysiologisk Tidsskrift, Redakt. N. Bendixen), 8°, forts.

Brændevinsbrændere.

L. V. Scheel : Brændevinsbrændingen i Danmark. Kbhvn. 1877, 257 S. 8°.

P. Hansen: Kjøbenhavns Brændevinsbrænderlav 1741 — 1891. Udg. af
Lauget i Anl. af dets 150 Aars Jubilæum d. 27 Okt. 1891. Kbhvn. 101 S. 8°.

136 BILAG V.

Nordisk Brænderi-Tidende, udg. af J. J. M. Petersen, I— V, 1870—74,
VI 1878, 8°.

Buntmagere s. Hattemagere.

Bødkere.

Bødkernes Fagblad, udg. af Bødkerforeningen af 1873, red. af S.
Bresemann, 1887 Nr. 1—3; 1888 Nr. 1, 4 .

Bødkernes Fagblad, udg. af Bødker-Forbundet, red. af S. Bresemann,
I — II, 1890—91. Fol.

Bødkernes Fagblad, udg. af Bødker-Forbundet i Danmark, red. at
P. Borring, I, 1900, forts., 4 .

Dansk Bødkertidende, udg. af den fynske Bødkerforening, I, 1891,
forts. (red. Nr. 1 — 25 af F. M. Mikkelsen, 26—33 a ^ L. Christensen, Nr.
34—58 af H. C. Hansen, Nr. 59—108 af Henr. Petersen, fra Nr. 109 af
H. C. Hansen), Odense, Fol., forts.

Skandinavisk Bødker- & Tunnbinderiarbetare-Tidende, I— VI, 1891 — 95.
Redakt. for Danmark S. Bresemann, for Sverige J. Willasen og (senere)
Sv. J. Hasselqvist, Fol.

Drejere.

Carl Hansen: Kunstdrej erforeningen i Kjøbenhavn 1841 — 1891. Udg.
af Foreningen i Anl. af dens 5oaarige Jubilæum den 1 April 1891. Kbhvn.
103 S. 8°.

L. Just-Nielsen: Drejerlauget i Kjøbenhavn. 250 Aars Laugshistorie
1652 — 1902. Kbhvn. 1902. 118 S. 4 .

Fagblad for Drejerforbundet i Danmark 1898 o. flg. Aar; 1898—99
ved T. Christensen; 1900 — 03 ved C. S. Gøbel; derefter ved N. Jensen;
4 , forts.

Medlemsblad for Drej ermesternes Centralforening. Ansvarh. B. M.
C. Jensen. Nr. 1, Oktbr. 1902, Kbhvn. 4 , forts.

Farvere.

C. Nyrop: De kjøbenhavnske Farversvendes Syge-, Begravelses- og
Pensionskasse. Ved deres Hundredaars Jubilæum den 29 Jan. 1892. Kbhvn.
1892, 30 S. 8°.

C. Nyrop: Danske Farvere. En historisk Udsigt ved de Goldschmidt-
ske Fabrikers Hundredaars Jubilæum. 1800—24 Decbr. — 1900. Kbhvn.
1900. 202 S. 8°.

Dansk Farver-Tidende. Udg. af Dansk Farver-Forening af 1888, red.
af Foreningens Formand A. Nordholm, I 1889 (forts.) 4 .

Formere.

Formernes Fagblad, Organ for »Dansk Former-Forbund«, red. af J.
C. Suhr, I, 1896 o. flg. Aar, 4 (Aarhus), forts.

Fotografer.

Alfen, Tidende for Fotografien i Norden, red. og udg. af P. Chr.
Kock, I— V, 1865—69; 2 Serie I— III, 1876—79. 8°.

BILAG V, 137

Den fotografiske Forenings Tidende, red. af J. Holmblad, I— III,
1865-68. 8°.

Beretninger fra dansk fotografisk Forening, I— XIV, 1879 — 1903,
Kbhvn., 8°, (red. 1884—91 af A. E. M. Schleisner, 1892 — 96 af F. R. Friis,
1897—98 af A. Wunsch, fra 1899 af H. Olsen), forts.

Dansk fotografisk Tidsskrift. Udg. af Dsk. fotograf. Foren. Red. af
Cd. polyt. Carl E. Aagaard. Nr. 1. Jan. 1904. Kbhvn., 8° (forts.).

Fotografiske Meddelelser. Tidsskr. f. Fotografien i Norden. Udg. at
Mansfeld-Bullner og Lassen, I — IX, 1872—81, Kbhvn., 8°.

Tidsskrift for Fotografi. Organ for jydsk fotografisk Forening og
Aarhus fotografiske Amatørklub, red. af F. R. Friis, I, 1897, 8°.

Amateur-Fotografen. Redakt. W. Sievertsen, I— IV, 1893—96, 4 .

Meddelelser fra Dansk fotograf. Amateur-Selskab ; red. af Georg W.
Neumann, Nr. 1 — 6, 1894. Kbhvn. 1894, 8°.

Fyrbødere.

Faklen, udg. af Sø-Fyrbødernes Forbund i Danmark. Red. Norman
Bryn og Hans Jensen; I — III, 1900—02, 4 .

Garvere.

Ugeblad for Garvere og Producthandlere, udg. af Producthandler
Lewin, red. af Grosserer Boldt, 1869 Nr. 1 — 7, 4 .

Nordisk Garvertidende, udg. af Garverforeningeh for Danmark, I— IV,
1878 — 82, redig. af Emil Bruhn; V — XIX 1883—97, red. af O. F. Jansen;
XX— XXVI, 1 898- 1 904 af V. Thaning; 4 , forts.

Glarmester e.

Fag-Skrift for Danmarks Glarmestre. Udg. og red. af H. A. G. Fle-
delius, I, 1904, Fol., forts.

Guldsmede.

C. Nyrop: Meddelelser om dansk Guldsmedekunst. Ved Kjøben-
havns Guldsmedelavs Jubilæum den 7 Novbr. 1885. Kbhvn. 1885, 182 S. 8°.

Handskemagere.

Conrad Holm: Peltzner- og Handskemagernes Laugsartikler 1460—
1684 samt et Uddrag af Laugsprotokollen fra 1745, ledsaget af en kort
Fremstilling af Haandværkets Tilstand indtil vore Dage og Laugets For-
muestilstand tidligere og nu. Et Festskrift til Minde om 200 Aarsdagen
d. 29 Apr. 1884. Kbhvn 1884. 57 S. 8°.

Maanedsblad for det nordiske Handskemagerforbund, udg. af Forbun-
det, red. af P. Knudsen, Nr. 1 — 11, 1876 — 79, 4 .

Hattemagere.

Medlemsblad for Hatte- og Buntmagerforeningen i Danmark, 1886,
Nr. 1 — 34, Fol.

Dansk Straahatte-Tidende. Organ for Manufakturhandel, Hatte-Kon-
fektion, Modehandel og beslægtede Brancher. Udg. af et Konsortium, red.
af J. Kuhn. Nr. 1, April 1896. Odense, 1896, 4 .

138 JHLAG V.

Isenkræmmere (jfr. Urtekrammere),

Meddelelser om Urte- og Isenkræmmer- samt Sukkerbagerlauget 1693
— 1807, Isenkræmmerlauget 1807 — 1862 og Isenkræmmerforeningen i Kbhvn.
1880— 1893. Udg. som Manuskript af Isenkræmmerforeningen i Kbhvn.
Kbhvn. 1893, 344 S., 8°.

Jernfabrikanter.

S. C. H.: De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i
Jernindustrien i Kjøbenhavn. Kbhvn. 1904, 158 S. 8°.

Malere.

M. P. Svendsen: Maler-Sangforeningen. Et Tilbageblik paa 50 Aars
Virksomhed 1846— 1896. Kbhvn. 1896. 56 S. 8°.

C. F. Stegemann: Aktieselskabet de forenede Malermesteres Farve-
mølle. Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed 1845 — 1895. Kbhvn. 1895,
101 S. 8°.

Meddelelse om Fællesforeningen af Danmarks Malermesteres Delege-
retmøde og de enkelte Foreningers Generalforsamlinger 1897. Kbhvn.
1897, 78 S. 8°.

R. Berg: Malerlavet 1622— 1902. Et Udsnit af den danske Haand-
værkerstands Historie. Udg. af Malerlavets Oldermand Hof-Dekorations-
maler Vilh. Hansen. Kbhvn. 1902, 173 S. 8°.

Jul. Fr. Porst: Malerlauget i Odense. En Oversigt over dets Historie
I Anl. af Laugets 20a Aars Jubilæum d. 6 Febr. 1904. Odense 1904, 55 S. 8°.

Victor Hansen: Malernes Understøttelsesfond i de forløbne halvhun-
drede Aar 1854 — 19 April — 1904. Til Fondens Medlemmer og disses Fag-
fæller. Kbhvn. 1904, 119 S. 8°

Fagtidende for Malere, udg. af Malernes Fagforening (senere af Maler-
forbundet i Danmark), 1874, Nr. 1—6; 1875 Nr. 1 — 2, 4 , red. af M. E.
Nielsen; 1885 Nr. 1—3, 1886—88 red. af J. Jensen; 1889 o. flg. Aar at
R. Poulsen, forts.

Dansk Maler-Tidende, Organ for Fællesforeningen af Danmarks Ma-
lermestere. Udg. ved Joseph Hauptmann. I— III, 1893 — 96 (Odense); 4 .

Nordisk Maler-Tidende. Redakt. Warnick & Møller, 1894. 4 .

Maskinmester e.

Maskinmesternes Forening samt Enke- og Pensionskasse i 25 Aar.
1873— 1898. Udg. af Foreningen. Kbhvn. 1898, 147 S. 4 .

Murere.

Chr. Kofoed: Mindeblade i Anl. af Murersangforeningen >Constantia«'s
25aarige Bestaaende og Virksomhed, stiftet d. 25 Marts 1868. Kbhvn.
1893, 16 S. 8°.

Medlemsblad for Murer- og Tømmermesternes Central-Foreninger
Jylland og Østifterne, red. af P. Hansen, I, 1899 o. flg. Aar, (Næstved), 4 , forts.

Miner alvandsfabrikanler.

Maanedsblad for Mineralvandsfabrikanter i Danmark. Red. af V. Dam,
Oktbr.— Dcbr. 1903, 8° (forts.).

BILAG V. 139

Møllere.

Dansk Mølleri-Tidende, under Ledelse af F. Lindegaard, I — VIII,
1885—92 (3— 4Aarg. tillige af C. Mengelberg); IX, 1893 o. Ag. Aar, red
af F. Lindegaard, J. Larsen og (sidst) J. H. Eckel, 4°, forts.

Tidsskrift for skandinavisk Mølleindustri, Dansk Møllerforen.'s Med
lemsorgan, I— VIII 1886 — 93, red. af H. F. K. Dencker, V. Larsen, C. V
Hemmerth og N. Holten; 4 .

Møllen. Tidsskr. f. skandinav. Mølleindustri. Udg. af Dansk Møl
lerloren. 1894 o. flg. Aar (forts.); 1894 — 97 red. af Cd. polyt. H. F. K
Dencker, fra 1897 af Cd. polyt. H. J. Nyborg.

Papirmagere.

Nordisk Papir-Tidende. Centralorgan for Papirfabrikation, Papirhandel,
Bogtrykkeri, Boghandel og Bogbinderi i Danmark, Norge, Sverige og Fin-
land. Udg. af G. Adolph Schmidt, I— IV, 1895—98, Kbhvn., 4 .

Papirfabrikarbejdernes Medlemsblad, udg. af Forretningsudvalget, red.
af C. Christiansen, Nr. 1 — 15 1900— 1904 (Næstved); 4 , forts.

Sadelmagere.

R. Berg: Fra Sadelmagerlavets Fortid. Foredrag holdt i Sadelmagerlavet
d. 26 Apr. 1900. Særtr. af Sadelm. og Tapets.-Tid. Kbhvn. 1900, 16 S. 8°.

Nordisk Sadelmager- og Tapetserer-Tidende, red. af C. Ringsted og
E. Kastel; I— III, 1891—93; 4 .

Medlemsblad for skandinavisk Sadelmager- og Tapetserer-Forbund,
udg. af Forbundet, red. af J. P. Jonson, 1897 o. flg- Aar, 4 , forts.

Sadelmager- og Tapetserer-Tidende, Organ for Lavet i Kbhvn og
Centralforeningen i Danmark. Ansvarh. S. Penther, 1, 1898 o. flg. Aar,4°, forts.

Skomagere.

Foreningen for jyske Skomagerm estere 1876 — 1901. Aarhus, 1901,
31 S. 8°.

N. P. Jensen: Dansk Skotoj arbejder-Forbund. Statistik over Ldn- og
Arbejdsforhold 1901. Aarhus, 1902, 129 S. 8°.

Dansk Skomagertidende, udg. under Medvirkning af Skomagerlauget i
Kbhvn og (fra 1879) Centralforeningen for jyske Skomagermestere, I, 1878,
red. 1878 — 79 af S. Sorensen, 1880 — 82 af P. Guldbech.

Nordisk Skomagertidende, udg. af et Konsortium, red. af Jens Chri-
stensen, I, 1883 °« %• Aar; 4 , forts.

Skomagersvendenes Fagblad, Organ for Skomagersvendenes Forbund,
I— X 1 89 1 — 1900, red. af H. Honoré og FL, sidst af A. M. Adamsen; fra
1900 Fagblad for Skotojarbejdere, udg. af Dsk. Skotojarb.-Forbund, red. af
C. F. Madsen.

Dansk Skomagertidende, udg. af Skomagerlavet i Kbhvn, I, 1892 o.
flg. Aar. Ansvarh. I C. Hansen, II o. flg. Aar E. Nielsen, 4 , forts.

Skandinavisk Læder- og Skotojs-Tidende. Organ for Skomagermestre,
Skotojsfabrikanter, Læderhandlere, Garvere m. FL Redakt. J. Madsen, 1897,
Nr. 1—2, Fol.

140 BILAG V.

Skradere.

Skandinavisk Herre-Modejournal, red. af H. Rasmussen og P. Chri-
stensen, I— IV, 1854—58, 4 .

Modeblad, udg. af Skrædermesternes Forening i Kbhvn 1862—86 (2
Blade aarligt).

Skandinavisk Mode-Tidende. Journal f. Fagvidenskab og Mode, udg. og
red. af B. A. Hutters, I, 1889 o. flg. Aar (forts.); 1889—95 Fo U fra l8 9 6 4°-

Nordisk Skræder Tidende, Redakt. A. Vestersø, I, 1893, 4 .

Dansk Skræder- Journal for Herre- og Dametilskærere, red. og udg. af
N. P. Nielsen, 1893, Nr. 1— 16; 4 .

Slagtere.

R. Berg: Kjøbenhavns Slagterlav 1451— 1901. Aktstykker vedrorende
Lavets indre Liv med et Forord. Kbhvn. 1901, 39 S. 4 .

S. Andersen: Odense Slagterlav 1634 — 1904. Udg. i Anl. af Lavets
270 Aars Jubilæum. Odense, 1904, 71 S. 8°.

Dansk Slagter-Tidende, udg. af de jyske Slagterforeninger, Prøvenr.
d. 11. Okt. 1878, 4 (Aarhus).

Andelsslagteri-Tidende, udg. af Hjorring, Aalborg og Randers Amters
Andelsslagterier (fra 1901 : af danske Andelsslagterier), red. af A. Christensen,
I, 1897 o. flg. Aar, 4 (Aalborg), forts.

Dansk Slagteri- Tidende. Organ for Slagteri, Charkuteri samt Krea-
turhandel. Udg. af Kbhvns Slagterlav, red. af A. Collin. Officielt Fag-
skrift og Medlemsblad f. dske Centralforeninger af Slagtermestere. Nr. 1,
7 April 1901, Kbhvn., Fol., forts.

Smede (jjr. Formere, Jernfabrikanter, Maskinmester e).

C. Nyrop : Fra Roskilde Smedelavs Lade. Nogle Meddelelser. Kbhvn.
1886, 73 S. 8°.

J. Lauritsen: Odense Smedelav igennem 400 Aar med en Efterslæt,
et kulturhistorisk Bidrag. Odense, 1896, 68 S. 8°.

Festskrift 2den Septbr 1873 — 1898. Udg. af Smede- og Maskinarbej-
dernes Forbund (udarb. af A. C. Meyer, Vald. Olsen og H. P. Hansen).
Kbhvn. 1898, 61 S. 8°.

V. Hansen: Festskrift i Anl. af Grovsmede-Foreningen af 187 3 's 25
Aars Jubilæum den 9 Septbr. 1898. Udg. ved Bestyrelsens Foranstaltn.
Kbhvn. 1898, 13 S. 8°.

Fagtidende for Smede- og Maskinarbejdere i Danmark, udg. af For-
bundet, red. af F. Hurup, 1884 Nr. 1—20, 1885 Nr. 21, 4 .

Vulkan, Blad for Mekanikere, Smede og andre Haandværkere i Jern-
og Metalindustrien (senere: Tidsskr. f. Maskin- og Metalindustri), udg. af
Laur. Madsen (fra 3dje Aarg. red. af A. Sædder), I, 1886 o. flg. Aar, 4°, forts.

Tidsskrift for Maskinvæsen, udg. af Maskinmesternes Forening, red.
af G. de la Laing og FL, sidst af A.J.Berg, IV, 18940. flg. Aar (tidligere
I — II »Skibs-Maskinisten, Medlemsblad for Skibsmaskinmesternes Forening«),
4 , forts.

BILAG V. I4I

Fagblad for Smede og Maskinarbejdere, udg. af Dansk Smede- og
Maskinarbejder-Forbund, red. af V. Olsen, F. Hurup og H. P. Hansen, I —
IV, 1888—92; V, 1893 o. flg. Aar red. af H. P. Hansen og J. A. Hansen
(senest af J. A. Hansen alene), 4 , forts.

Snedkere.

A. Bauer: Snedkernes Tegneforening af 1837. Bidrag til dansk
Haandværkerundervisnings og Snedkeris Historie. Kbhvn. 1887, 104 S. 4 .

Chr. Christiansen : Mindeskrift i Anl. af Snedkernes og Stolemagernes
Fagforenings 25 Aars Jubilæum 17 Dcbr. 1897. Kbhvn. 1897, 36 S. 8°.

Statistik over Lon- og Arbejdsforhold i Snedkerfaget i Byerne i Dan-
mark for Aaret 1896 og over Procentforholdet mellem Arbejdskøbere,
Svende og Lærlinge i Aarene 1871 og 1896. Udg. af Snedkerforbundet i
Danm. Kbhvn. 1898, 77 S. 8°.

R. Berg: Snedkerlavet 1554 — 1904. Livet indenfor en dansk Haand-
værkerorganisation gennem 350 Aar. Udg. af Snedkerlavet i Kbhvn i Anl.
af dets 350 Aars Jubilæum. Kbhvn, 1904, 356 S. 4 .

Bygningssnedkernes Fagblad, udg. af Bygningssnedkernes Fagforening,
red. af A. P. Berg, 1884 Nr. 1—7, 1885 Nr. 1—6. 4 .

Fagblad for Snedkere, udg. af Snedker-Forbundet i Danmark, red. af
G. Chr. Olsen, fra 1888 af S. Nielsen, I— VIII, 1885—92, Fol.

Severin og Andreas Jensen's Møbeljournal, I — II, 1884 — 85, Fol.

Fag- og Modeltidende for Snedkere, udg. af E. Lassen, I — III, 1886
-88, 4 .

Snedkermesternes Medlemsblad, udg. at Snedkerlavet i Kbhvn., red.
af R. Berg, I, 1900, 8° (forts.).

Sten- og Lerarbejdere.

C. Nyrop: Ved en Stenhuggervirksomheds Hundredaarsjubilæum.
Kbhvn. 1897, 35 S. 8°.

Stenarbejderen, Organ for skandinavisk Stenhugger-Forbund, Ansvarh.
E. Wahl, I, 1897, 4 .

Tidsskrift for nordisk Lervare- og Sten-Industri, udg. af et Aktiesel-
skab, Ansvarh. O. V. Hecht (senere: Nordisk Tidsskrift for Lervare- og
Stenindustri, Organ for en Række Teglværksforeninger i Danm., Sverige
og Norge; Ansvarhav. H. H. Schou, Knabstrup), I, 1898 o. flg. Aar; 4 ,
forts.

Stolemagere (jfr. Snedkere).

A. Bauer: Stolemagerlavet i Kjøbenhavn 1742 — 1892. Blade af dets
Historie. Udg. i Anl. af Lavets ijoaarige Bestaaen den 27 Febr. 1892.
Kbhvn. 1892, 75 S. 8°.

Textilarbejdere.

Meddelelser om Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet 165 1 — 1861
samt Manufakturhandlerforeningen 1862 — 1886. Udg. af Manufakturhand-
lerforeningen i Anl. af Foreningens 25 Aars Jubilæum d. 6 Febr. 1887.
Kbhvn. 1887, 443 S. 8°.

142 BILAG V.

Fagblad for dansk Textilarbejderfbrbund. Ansvarlig J. J. Møller.
1899 o. flg. Aar, Fol., fra 1901 4 , forts.

Tobakspindere.

Tobaksarbejdernes Fagblad, udg. af Tobaksarbejderforbundet i Dan-
mark, red. af S. C. Olsen, I — VI, 1887 — 9 2 * 4°-

Traskoarbejdere.

Træskoarbejdernes Fagblad, Organ for Træskoarbejdernes Forbund.
Red. og udg. af L. Jensen, I, 1897 — 98, 4 .

Tøffelmagere.

Organ for Tøffelmagere. Udg. af Chr. Sorensen. 1885 Nr. 1. 4 .

Tømrere (jfr. Murere).

C. Nyrop: Kjøbenhavns Tømmerlav. Industrihistoriske Meddelelser.
Kbhvn. 1887, 358 S. 8°.

V. Leser: Tømrermester-Foreningen af 1873. 25 Aars Virksomhed.
Kbhvn., 1898, 4 S. 8°.

Hustømrernes Fagblad, udg. af H. E. Olsen, 1883 Nr. 1—8; 1884
Nr. 1—9, 4 .

Urmagere.

Festskrift ved Uhrmagerforeningen af 7 April 1875'$ 25 Aars Jubi-
læum. Kbhvn. 1902, 38 S. 8°.

(Dansk) Tidsskrift for Uhrmagere, udg. af Uhrmagerforeningen af
7 April 1875, 1, 1 881 o. flg. Aar (red. af Carl Wildschiødtz sen., P. E. Bierring,
W. G. Brummerstedt, og (sidst) Jul. Schwartz, 4 og 8°, forts.

Urtekrammere (jfr. Isenkrammere).

Meddelelser om Urte- og Isenkræmmer- samt Sukkerbagerlavet 1693
— 1 86 1 samt Urtekræmmerforeningen 1862 — 93. Udg. af Urtekræmmer-
foreningen i Anl. af 200 Aars Festen den 10. Juni 1893. Kbhvn. 1893,
277 S., 8°.

Vintappere.

O.Nielsen: Meddelelser om Vintapperlavet i Kjøbenhavn 1694 — 1861
og Vinhandlerforeningen 1862—94. Udg. af Vinhandlerforeningen for
Danmark i Anl. af 200 Aars Dagen den 22 Dcbr. 1894. Kbhvn. 1894,
277 S. 8°.

Vognmand.

Meddelelser om Vognmændenes Laug og Foreninger i Tidsrummet
fra 1478 — 1 901. Udg. af Kbhvns Vognmandsforening i Anl. af Forenin-
gens 50- Aars Jubilæum den 21 Oktbr. 1901. Kbhvn. 1901, 153 S. 8°.

Tidende for Vognmænd og Entreprenører, udg. af et Interessentskab,
red. af E. H. L. Johne. I— VI, 1898— 1903, Fol.

REGISTER

I dette Register ere Navnene m. m. i Bilagene ikke medtagne.

Aakirkeby, 85.

Aalborg, 76; — Hdvrkrfbren., 6, 20, 23, 35.
Aarhus, 76; — Hdvrkrfbren., 6, 20, 26, 27; — Udstilling, 24, 63.
Aarskontingent, 52, 67, 93.

Afdelinger, fem, 43, 50, 55, 56; — tre, $0, 51, 58; — Livet i, 60, 65, 92.
Afdragshandeler, 87.
Agrarforeningen, 62.
Agrarstandpunkt, 62, 87.
Alderdomsforsørgelse, Arbejdernes, 55.
Alderstrøst, 38.

Andersen, Carl F., Tegneinspektør, 72; — N., Etatsraad, 95; — R., Sned-
kermester, 59.
Arbejde, det nationale, en Forening, 61, 83, 84.
Arbejderforeninger, 8, 12, 17, 20, 21.
Arbejderkommissionen, 13, 42, 77.
Arbejdsgiverforeningen af 1896, 63.
Arbejdsgiver- og Mesterforening, dansk, 63, 97.
Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, 64, 94.
Arbejdsnedlæggelser, Mægling i, 64.
Arbejdsretter og Enighedskamre, 98.
Arne-Petersen, K., Arkitekt, Direktør, 69.
Assens, Hdvrkr- og Indforen., 6, 15, 17; — Snedkerlav, 14, 31.
Avktionsvæsen, 68, 87.

Bagerforening, den norrejyske, 22, 29.
Bagernes Lavshus i Kbhvn., 34.
Bauer, A., Justitsraad, Redaktør, 46, 57, 68, 82, 96.
Bayer, J. T., Kammerassessor, 45.
Berggreen, A. P., 7.
Bestyrelsen, 43, 46, 57, 92.

Bischoff, Henr., Malermester, 46, 56; — P. J. J., Adjunkt, 24, 37, 40, 42,
43, 44, 45, 46, 51. 57> 9°, 9*-

C. Nyrop: Fællesrepræsentationen. jq

I46 REGISTER.

Bjerring, Prokurator, 25, 27.

Bjorn, J. C, Garvermester, 24, 29, 37, 44, 46, 47, 56.

Blume, J. W., Tømmermester, 19.

Bogense Hdvrkrforen., 15.

Bogføring, 71.

Borgerrepræsentanter, 4, 8, 13.

Bramsen, L., Gehejmeetatsraad, 95, 98.

Brandforsikring, fælles, 94.

Buch-Mølgaard, Sagfører, 40, 46, 56.

Byerhvervs-Organisationer, de samvirkende, 62, 87.

B6gh, V., Cand. polyt., 75.

Calundann, Kancelliraad, Kjøbmand, 40.

Carstensen. L. S., Fabrikant, Forstander, 46, 56.

Christensen, Georg, Rustmester, 38, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 51, 52, 53, s 5,

56, S7> 90.
Christiansen, Emil, Guldsmed, 59, 95 ; — N-, Snedkermester, 56.
Cirkulære af 24 Jan. 1862, 11, 12, 15, 17, 21; — af 16 Febr. 1863, 11.
Conradt, Jdrgen, Kobbersmed, 4.
Cortsen, Carl, Tømmermester, 59, 68, 76; — J., Snedkermester, 39, 45, 57.

Dagpenge, 51, 53, 67.
Dalhoff, J. B., Hof-Guldsmed, 4.

Dansk Arbejde, kjøb, 82; — Erhvervsvirkomhed, støt, 82.
Davidsen, Niels, Redaktør, 96.
Dein, J. R., Bogtrykker, 19.
Dinesen, Lars, Folketingsmand, 29.

Drejer, J. C, Etatsraad, Bogtrykkeriejer, 42, 43, 46, 56, 91 ; — Skomager-
mester, 56, 57.
Drewsen, Michael, 5.

Ebeltoft Hdvrkr- og Indforen., 22.

Eibye, N., Smedemester, 32.

Enke- og Understøttelseskasse, 38.

Erbs, Murmester, 19.

Esbjerg, 76, 81.

Estrup, Finansminister, 61.

Ette, Carl R., Murmester, 45, 57.

Faaborg, Indforen. 15, 16.

Faber, V. S. V., Bankbogholder, Sparekasseinspektør, 45, 57, 77.

Faglige Foreninger, 22, 62 — 63.

Faglærte, kun de maa holde Lærlinge, 78.

Fagmøder i 1888, 60.

Fagorganisation, 93.

Fagsammenslutning, frivillig,. 55.

Fanø Indforen., 22.

REGISTER. 147

Farverier, 98.

Fischer, Kaptajn, Skrædermester, 19.

Forbrugsforeninger, 2 1 .

Foredrag, 65—66, 73—74.

Forevisninger, 75.

Formandsvalg bundet til Kbhvn., 43, 44 — 45, 51.

Forordningen af 21 Marts 1800, 2.

Forsikring mod Ulykkestilfælde, 63.

Fraenckel, S., Tapetfabrikant, 45, 55 — 56, 56.

Fraenkel, A„ Dr. phil., 99.

Fredericia, 75, 76; — Hdvrkrforen., 20, 23.

Frederikshavns Hdvrkrforen. 6,. 20; — Borgerforen. 20, 23.

Frederikssund Borger- og Hdvrkrforen. 18.

Frihavn, Kbhvns, 61.

Fussing, H. N., Murmester, 95.

Fvns Industrilotteri, 16.

Fællesforening paa Lolland-Falster, 13, 14; — paa Fyn, 16; — for Jylland,
37, 38; — en alm., 25, 37, 40.

Fællesmøder i Fællesrepræsentationen, 51, 65.

Fællesrepræsentat. f. dansk Ind.- og Hdv. 25 Mg.; — andre Fællesrepræ-
sentationer, 49.

Fængslernes Industri, 83.

Qarantitegning for Ulykkesforsikring, 64, 94.

Garverforeningen i Danmark, 22, 29.

Gesner, C. Edv.. Farver, Skoleforstander, 51, 56, 57, 59, 98.

Goldschmidt, Johan, Fabrikant, Farver, 58, 59, 68, 85.

Grausen, P. N., Skomagermester, 18.

Gredsted, Hof-Skomager, 16.

Grenaa Hdvrkrforen., 6, 20, 27.

Grundlovens $ 88, 7.

Gronvald, S. J., Litograf, 16, 37, 41, 44, 46, s 7.

Gætje, V., Bagermester, Direktør, 59, 68.

Haagensen, Chr., Kobbersmed, 13, 19, 37, 41, 45, 46, 57, 59, 92.
Haandværkere, fattigt stillede, 3, 4, 25, 27; — kunne ej faa Plads i en Bys

Raad, 3, 4; — vrages som Klubmedlemmer, 4, 6.
Haandværkets tidsmæssige Udvikling, 99.
Haandværkerbanker, 68, 85.
Haandværkerbladet, 82, 96.
Haandværkerdannelsesforeningen, 8, 19, 38.
Haandværkerforeningen i Kbhvn., 5, 6, 7, 8, 9, 23, 33 flg., 38, 42, 43, 46,

54, 61, 63, 80, 92.
Haandværkerforeninger ktra Industriforeninger, 5, 6, 20, 22, 38, 44, 46.
Haandværkermøde i Odense 1836, 14, 32; — i Hillerød 1846, 3^, 36; — i

Kbhvn. 1856, 9, 34 rig.; — i Horsens 1878, 39, 40, 70, 89 flg.

10*

L

I48 REGISTER.

Haandværkersangforeningen, 7.

Haandværkerskole, Kbhvns nye, 71.

Haandværks- og Handelsborgerskab, 87.

Haandværks- og Industrimøde i Kbhvn. 1900, 65.

Haandværkssvendenes Rejseforeninger, 54, 55, 79.

Hald, N., Gørtler, 46, 57, 59.

Hammel og Omegns Hdvrkrforen., 22.

Handelsstanden, Forhold til, 61, 62, 78, 82, 87, 91.

Handelsstandens Fællesrepræsentationer, 49, 62, 78, 82.

Hansen, A„ Skomagermester, 58; — H. H., Inspektør, 56; — H. N., Kon-
ferensraad, 65; — • Henrik, Snedkermester, 32; — J. A., Skomager-
mester, Politiker, 31, 32, 34, 35, 39; — P., Maskinfabrikant, 56.

Helligdagsloven, 68.

Helsingør, 75; — Indforen., 18.

Hempel, Soren, Bogtrykker, 16.

Herning, 81, 85; — Hdvrkrforen., 22.

Hillerød, Hdvrkrforen., 6, 7, 33, 36; — Indforen. 18.

Hinnerup-Broby Hdvkrforen., 22.

Hjorring, 75, 76; — Arbejderforen., 20, 21; — Hdvrkrforen., 21, 22, 23.

Hobro, 5, 76; — Borgerforen., 6, 20, 23, 27.

Holbæk, 76; — Hdvrkrforen., 6, 17.

Holstebro Indforen., 22.

Hornum, Brødrene, 96.

Horsens, 39, 40, 70, 76, 89 flg.; — Hdvrkr- og Sangforen., 6, 7, 20, 44;
— Arbejderforen., 21, 23.

Hundt, Aug., Malermester, Brandinspektør, 56.

Husholdningsforeninger, 21.

Huttemeier, Th., Maskinfabrikant, 56, 58, 59.

Industriforeningen i Kbhvn., 4, 12, 38 flg., 41, 42, 43, 46, 53, 54, 61, 63,

75, 92.
Industriforeninger ktra Hdvrkrforeninger, 5, 6, 20, 22, 38, 44, 46.
Industrilotterier, 13, 16, 18, 22, 23, 24, 92.
Industrimøde, 55, 65, 84, 99.
Industristatistik, 67.
Institut for Metalarbejdere, 4.
Ingerslev, H. P., Indenrigsminister, 61, 86.

Jensen, P., Skrædermester, 59.
Jessen, J. C. von, Kammerherre, 42.
Johansen, A. L., Snedkermester, s 7.
Jubilæumsfond, 67.
Jyllands Varelotteri, 23, 24, 92.

Jorgensen, Arnold, Bogtrykker, 46, 57, 92; — C. P., Tømmermester, 46
57; — Konrad, Bogtrykker, 95.

REGISTER. 149

Kalundborg, Hdvrkrforen., 6, 17; — Hdvrksmesternes Foren., 8, 17; —

Indforen., 17.
Kayser, H. H., Tømmermester, 94.
Kjellerup, 81.

Kjerteminde, Hdvrkr- og Indforen., 15.
Kjær, Jdrgen E., Skomagermester, Kammerraad, 56, 57, 58.
Kjøbstadhaandværker-Møde i Odense 1836, 14, 32.
Kjøbstadkommissionen, 19.
Kjøbstadmøde i Odense 1869, 19.
Kjøbstæderne ktra Kbhvn, 36, 37.

Kjøge, 85; — Borger- og Hdvrkrforen., 6, 8, 17, 19, 35.
Klein, V., Professor, Arkitekt, 45, 46.
Klingworth, Bødkermester, 32.
Klubber, 4, 6, 8.

Knauer, H. C, Redaktionssekretær, 29, 40, 45.
Kolding, 76, 95; — Foren. f. Hdvrkere og Industridriv., 20, 23.
Kolportage, 67, 87.
Konsulenter, industrielle, 68, 86.
Korsør Hdvrkr- og Indforen., 18.
Kramp, Lasenius, Krigsraad, Snedkerm., 6, 36.
Kreditforening, industriel, 68, 84.
Kriebel, H., Rebslager, 79.
Krohn, Pietro, Professor, 75.
Kunstakademiets Tegneklasser, 4.
Kunstindustri, 54.
Kunstindustrimuseet, 75.

Landhaandværkere, 7, 17, 22, 31 flg., 33, 34, 36, 47, 62, 81, 88.

Lange, V., Fabrikant, 95.

Larsen, J. M. Chr., Kunstsmed, 59; — L., Hof-Møbelfabrikant, Kaptajn,

24, 45, 46, S7> 9 6 -
Lavene hæves, 2, 34; — vedblive, 2; — kæmpe, 9, 10, 33 flg.
Lejekontrakter, Salg paa, 87.
Lemvig, 76; — Indforen., 22.
Lichtenberg. C, Bagermester, 59, 61.
Licitationer, 67, 87.
Lindhard, J. H., Drejermester, 69.
Lund, J. P„ Sadelmagermester, 59.
Lærekontrakter, Lov om, 77.
Lærlingeforeningen, 24, 37, 38, 63, 92.
Lærlingeforhold, 13, 16, 24, 53, 77 — 78.
Løgstør Hdvrkr- og Sygeforen., 20.

Malernes Sangforening, 7.

Maribo Amts Industrilotteri, 13, 19.

Maribo, 76; — Industrifor en., 12.

I JO REGISTER.

Marstal, 8x.

Maskiner, Laan til Anskaffelse af, 66, 67, 68, 85.

Massmannske Søndagsskoler, 4.

Medaljer for Svendeprøver, 38, 80, 82.

Mehren, C. von, Fabrikant, 46, 56.

Merkantil Uddannelse, 71.

Meterlov, 68.

Meyer, Axel, Fabrikant, 52, 55, 58, 59, 60, 62, 64, 93, 100.

Michelsen, C, Hof-Juveler, 58, 59, 61.

Møller, H. Chr., Smedemester, 59; — L., Malermester, Fabrikant, 46, 57,

58, 92.
Mønsterbeskyttelseslov, 68.
Morch, J. P., Skomagermester, 46, 57, 59.

Nakskov, 76; — Hdvrkrforen., 6, 12, 21, 25; — Hdvrkr- og Indforen., 12.

Nexø, 76, 85.

Nibe, borgerl. Foren., 20, 23.

Normalarbejdsdag, 97.

Nyborg. Foren. t. Ind.'s Fremme, 15; — Borger- og Hdvrkrforen., 15, 16.

Nykjøbing paa Falster, 5, 8, 76, 85; — Hdvrkrforen, 6, 12, 15; — Indu-

striforen., 12, 15, 36; — Ind.- og Hdvrkrforen., 12, 15, 37.
Nykjøbing paa Mors, Hdvrkr- og Indforen., 20, 23.
Nykjøbing paa Sjælland, Hdvrkrforen., 18.
Nyrop, C, Professor, 42, $9. 69, 75, 82.
Nysted Hdvrkrforen., 6. 12; — Industri- og Arbejderforen., 12; — Ind.- og

Hdvrkrforen., 12.
Næringsdrift, Forslag til Lov om, 61.
Næringsfrihed, 7, 8, 23.

Næringsloven af 1857, 1, 9, 14; — jfr- Revision.
Næringslovskommission, 61.
Næringsstandskomite, 9.
Næstved, 76, 85; — • Indforen., 17, 26, 75.
Norholm, W., Urmager, 56.

Odder, 81; — Hdvrkr- og Sangforen., 22.

Odense, 14, 19, 24, 32, 37, 75, 76; — Fyns Stifts Indforen., 15; —
Hdvrkrforen., 15; — Indforen. f. Fyns Stift, 15; — Ind.- og Hdvrkr-
foren., 15; — Stiftelser, 16.

Oldenburg, V., Overpræsident, 65.

Pagh, C, Redaktør, Kancelliraad. 56, 58, 59, 68, 95.

Petersen, Chr., Kammerraad, Malermester, 56, 58, 59; — Holger, Fabrikant

61, 95; — Rasmus, Tømmermester, Brandmajor, 46, 56, 57, 92.
Pio, Louis, 30.

Poulsen, O., Sagfører, 56; — P., Tømmermester, 59.
Pressen, Forholdet til, 28, 29, 39, 47, 48, 95.

REGISTER. 151

Program* 54- 5 S, 60.

Præstø Amts Industrilotteri, 18.

Præstø Hdvrkrforen., 17, 18.

Rasmussen, H. C, Skomagermester, 59; — Henrik, Bogtrykker, 79; —

Niels, Murmester, 95.
Randers, 76; — Hdvrkrforen., 6, 20, 23 — 24, 25, 26, 29, 36, 44.
Regnskabsaar, 51.
Rejseforeninger, 54, 55, 79.
Rejsegodtgjorelser, 51, 53, 67.
Rejsestipendieforeningen, 60.
Reklamering, usand, 89.
Repræsentantskab, 43, 45 — 46, 51, 56.

Revision af Næringsloven, 9, 28, 47, 48, 53, 55, 61, 86 — 87.
Ribe Indforen., 22.

Rigsdagen, Repræsentanter i, 48, 94 — 95.
Rimestad, C. V., 8, 12, 21, 30.
Ringkjøbing Hdvrkrforen., 20; — Indforen., 22.
Ringsted, 76; — Indforen., 18.

Roskilde, Borger- og Hdvrkrforen., 5, 6, 8, 17, 18, 25; — Hdvrkrforen., 19.
Rostrup, Kaspar, Snedkermester, 59, 68, 93, 96.
Rougsø-Sønderhald Herreders Hdvrkrforen., 22, 44, 47.
Rudkjøbing, Borgerforen., 6, 15; — Hdvrkr- og Indforen., 16, 44.
Rødby, Hdv.- og Indforen., 12.
Ronne Arbejder- og Indforen., 17.
Røssel, J., Fabrikant, 56, 59.

Samfundet, et Dagblad, 96.
Sang, 7.

Sangforeninger, 7, 22.
Saxkjøbing Industriforen., 12.
Selskab til unge Haandværkeres Dannelse, 4.
Schmiegelow, E., Malermester, 45, 57.
Schou, Philip, Etatsraad, 51, 52, 54 — 55, $6, 57, 62, 93.
Schultz, A., Smedemester, 95.
Silkeborg, 5, 76, 81 ; — Hdvrkrforen., 20.
Sjællands Varelotteri, 18.

Skanderborg, 76; — Hdvrkrforen., 22; — Ind.- og Hdvrkrforen., 22.
Skandia, Fabriken, 83.
Skattereform, 62.

Skive, 76; — Hdvrkrforen., 6, 20; — Borgerforen., 20; — Indforen., 22.
Skjelskør, 76; — Indforen., 17; — Hdvrkr- og Indforen., 17.
Skomagerlavet i Kbhvn., 63.
Skomagermestere, jyske, Centralforen. for, 22.

Slagelse, 76; — Foren. t. at fremme Hdv. og Ind., 6; — Hdv.- og Indu-
striforen., 17, 26.

152 REGISTER.

Socialismen, 30, 80, 97.

Sonne, H. C, Præst, 21.

Sorø, 76; — Hdvrkrforen., 17.

Sparekasse, 27 — 28.

Staack, A., Bødkermester, 59.

Statstilskud, 52, 65 — 66; — til tekniske Skoler, 71—72; — til Foredrag, 74;

— til Udstillinger, 76; — til Rejseunderstøttelser, 76—77.
Stege Hdvrkrforen., 6, 17, 18.

Stephensen, Bjorn, Fabrikejer, 84.

Stilling, Hermann, Bagerm., Ldstingsmd, 29, 37, 40, 44, 46, 47, 57, 58, 59,

68, 91, 92, 94, 95.
Storeheddinge Hdvrkrforen., 6, 17.
Stores, Kampen mod, 62, 98.
Straffeanstalters Industri, 83.
Stubbekjøbing Hdvrkrforen., 6, 13.
Studentersangforeningen, 7.

Svendborg Amts Industrilotteri, 16; — Ldhdvrkrforen., 17.
Svendborg, 76, 91, 97; — Borgerforen., 6, 15; — Indforen., 15, 16, 44;

— Lav, 32.

Svende, rejsende, $4, 78 — 79.

Svendeforhold, 34, 35.

Svendehjem, 79 --80, 96—97.

Svendeprøveregulativer, 11, 55, 80, 81.

Svendeprøver, frivillige, 11, 38, 53, 54, 55, 80, 81.

Svendsen, P., Cand. polyt., 75.

Syge- og Begravelseskasser, 11; — Syge- og Rejseforeninger, 79.

Sæby Hdvrkrforen., 6, 20, 23.

Teknisk Provinsskole-Forening, 64, 73, 76.

Teknisk Selskabs Skole, 42, 70, 71.

Tekniske Skoler, 6, 16, 54, 64, 70, 71, 72, 73.

Teknisk Institut, 6, 34, 71.

Teknisk Laboratorium, 67, 68, &$.

Teknisk Museum se Teknisk Laboratorium.

Thalbitzer, V. A., Oberstløjtnant, 42, 70.

Thisted Amts Industrilotteri, 23.

Thisted Arbejderforen., 21; — Hdvrkrforen., 22; — Foren. t. Understøtt.

af træng. Industridriv, og Hdvrkere, 21.
Thomsen, F. A., Arkitekt, 79.
Tietgen, C. F., 61.

Toldloven af 1863, 1, 84; — dens Revision, 53, 55, 85.
Toldreformforening, Frihandelens, 61.
Trautner, N., Grosserer, 57, 59, 68, 85, 98.
Tvangsarbejdsans talters Industri, 83.
Typografernes Sangforening, 7.

REGISTER. I 5 3

Udstillinger, 66, 75, 76.
Understøttelsesforening, almindelig, 93—94.

Vandrebøger, 55, 79.
Vandreudstillinger, 66, 75, 76.
Varde Hdvrkrforen., 22; — Indforen., 22.
Vejle Amts Industrilotteri, 23.
Vejle Hdvrkrforen., 20, 23.
Vestjysk Industriforen., 22.

Viborg, 76; — Borgerforen., 6; — Hdvrkrforen., 6; — Borger- og Hdvrkr-
foren., 22, 23.
Visering, 55, 79.
Voldgift. 98.
Vordingborg, 76; — Hdvrkrforen., 18.

Welsch, W. F., Distriktsdyrlæge, 46, 57.
Westenholz, Godsejer, 62.
Wiggers, Overlærer, 56.
Wivel, B. M., Kobbersmed, 56.
Wulff, Julius, Sekretær, 69, 95, 96.

Zehngraff, Skrædermester, 32.
Zunften, 2, 3, 7.

Ærøskjøbing Borger- og Hdvrkrforen., 15, 16.

Økonomiske Vanskeligheder, 52, 67, 93.
Ørsted, H. C, 4.

Ørum, S„ Snedkermester, 27, 40, 46, 56.
Østerrigske System, det, 66, &$.

FA1059.452.20

3 2044 034 318 162

This book should be returned to
the Library on or before the last date
stamped below.

A fine is incurred by retaining it
beyond the specified time.

Please return promptly.