This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at |http : //books . google . com/
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com
Digitized by VU'OØQlC
Digiti
zed by Google
Digiti
zed by Google
Digiti
zed by Google
FÆRØERNE
1600 — 1709.
N. ANDERSEN.
SORENSKRIVER PAA FÆROERNE.
MED 2 KORT.
MED UNDERSTdTTELSE AF CARLSBERGFONDET.
KØBENHAVN.
FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD.
.TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.
1895.
-+/
Digitized
by Google
11.1*. 1,1.,; 1 w . . .V
:t:,ic library
] 789491
• AST"OR, LFNOX AND
I TlLD,^N FJUNDA' IONS
I R 19 6 L.
Digiti
zed by Google
Indhold.
I
Side.
I. Handelen og dens Drift 2—170
1. De bergenske Handelsselskaber . 4— 28
2. Det islandske Kompagni 28— 66
3. Handelen i Gablernes Tid ... . 66—170
II. Rettens Pleje 171—222
III. Fjender og fremmede Fiskere 223—254
IV. Skandserné 255-288
V. Thorshavn 289—802
VI. Skolen 303-316
VIL Hospitalet for de Spedalske og de Fattige . . . 317-325
VIII. Odel og Fæste 326-342
IX. Gejstligheden 343—444
1. Norderøeme 368-373
2. Nord Strømø 373-385
3. Syd Strømø 386-404
4. Sandø 405-413
5. 'Østerø 413-418
6. Vaagø 418-430
7. Suderø 430-444
X. Sæder, Skikke og Overtro 445—457
Kortet over Øerne indhæftes foran i Bogen; Kortet ovef o
Thorshavn ved S. 289.
Digiti
zed by Google
r
iS aar man gaaer de færøske Tingbøger igjennem, vil
man finde, at der ved hvert Aars Laugting paa den første
Tingdag af Fogden er rettet Spørgsmaal baade til dem
inden Tinget, Laugmanden med Laugrettesmændene og
Provsten med Præsterne, og til Almuen uden Tinget om,
hvorledes i det forløbne Aar Handelen har været drevet,
og Tilførslen har været.
Handelens Drift og Krambodens Forsyning var det,
der først og fremmest beskjæftigede Befolkningen paa
Færøerne, og anderledes kunde det jo heller ikke ret vel
være paa saa afsides liggende Øer, hvor Enehandel fandt
Sted. De Varer, Befolkningen skulde have til Kjøbs,
kunde paa lovlig Maade kun faaes i Kramboden, og Be-
folkningen kunde ligeledes kun dér lovligen afsætte sine
Frembringelser. Befolkningens Ve og Vel bliver derved i
særlig Grad knyttet til Forsyningen i Kramboden, og
denne bliver det, hvorom alt drejer sig.
I det Følgende, der vil skildre Forhold og Tilstande
paa Færøerne i Tidsrummet fra 1600 — 1709, vil der der-
for først blive givet en Fremstilling af Handelsforholdene
som det centrale, derefter af andre Forhold og Samfynds-
former paa Øerne.
N. Andersen: Færøerne, 1600—1709. 1
Digitized by VjOOQIC
I.
Handelen og dens Drift.
r or en afsides liggende Øgruppe har Enehandelen
selvfølgelig sine gode Sider, den kan sikre en regelmæssig
Forsyning med og Tilførsel af Varer, som Øerne ikke selv
kunne frembringe, samtidig med, at den derved, at Lan-
dets Frembringelser modtages som Betaling, skaffer Afsæt-
ning for disse. Navnlig for Færøerne, der da lige saa
Udt som nu kunde brødføde sig, var Enehandelen en
Nødvendighed, naar Øerne ikke til Tider, under Krig,
ved Hærgning af Sørøvere og i Nødaar, skulde Ude Hun-
gersnød. Men en ufravigelig Betingelse for Enehandelens
Berettigelse er, at Forsyningen er regelmæssig og rettidig,
i Forbindelse med, at den Taxt, som der ved Enehandel
maa sættes paa Varer, saavel dem, der kjøbes, som dem,
der sælges, alt gjennem Kramboden, er passende og for-
holdsmæssig.
For regelmæssig og rettidig Forsyning kan Krigs-
forhold med Blokering af Havne og Opbringeise ved
Kapere, og om ikke andet saa Vind og Vejr være Hin-
dringer, men de, hvem Varerne skulle tilføres, og som
mangle dem, ville nødig erkjende, at nogen Udeblivelse
eller Forsinkelse i Tilførslen er berettiget, og de ville til
Trods for alt beklage sig.
Digitized
by Google
Om Prisen paa en Handelsvare, hvor Enehandel finder
Sted, er forholdsmæssig eller ej, derom ville Meningerne
mellem Kjøber og Sælger i Almindelighed være delte.
Den, der sælger, vil hævde, at den Pris, hvortil han efter
en fastsat Taxt skal byde en Vare til Fals, er ikke alene
forholdsmæssig, men endogsaa bilUg eller for lav, og det
stik modsatte Synspunkt vil gjøre sig gjældende fra Kjø-
berens Side, der er tvungen til at kjøbe og til at betale efter
Taxten. Et saadant Forhold er en rig Kilde til Utilfreds-
hed, og Utilfredsheden med deraf flydende Klager vil for-
dobles, naar som ved Enehandel den samme, der i Kram-
boden optræder som Kjøber, samtidig er Sælger for en
bestemt Tvangspris af Landets egne Frembringelser; som
Sælger vil han finde Prisen for lav.
Hvad enten Staten driver Enehandel eller den for-
pagter Driften ud, ville Klagerne flyde rigelig, og saaledes
var Tilfældet ogsaa paa Færøerne, ikke alene i det Tids-
rum, hvormed Fremstillingen her skal beskjæftige sig,
men ogsaa efter den Tid. Der blev klaget, tfl Tider med
Rette, til andre Tider ubetimeligt, mangt og meget blev
lagt Enehandelen og dens Indehavere med Urette til Last,
og Raabet paa, at Handelen skulde gives fri, blev stær-
kere og stærkere, omend vel modsatte Anskuelser^) til
Fordel for Enehandelen ogsaa gjorde sig gjældende hos
en Del af Befolkningen, der nu en Gang gjennem Aar-
hundreder var vant til Enehandel, og tU at Kongen lands-
faderlig sørgede for sine fjerntboende Undersaatter. Ende-
lig ved Lov 21 Marts 1855 brast fra Nytaar 1856 af det
Baand, der var en Hæmsko for fri Handel og Vandel og
dermed for al Udvikling tfl Selvhjælp paa Øerne.
') Histor. Tidsskrift 6. R. III. S. 569.
I*
Digitized
by Google
1. De bergenske Handelsselskaber.
Præsten paa Syd Strømø, Lucas Jacobsøn Debes,
omtaler i sin »Færøernis oc Færøeske Indbyggeris Beskrif-
velse«, trykt 1673^), at gamle Folk paa hans Tid endnu
kunde huske, at Færingerne selv havde udført og tilført
deres Varer, og at Kong Frederik den Anden har givet
Privilegier for denne Handel. Privilegierne for denne fri
Handel, som Lucas Debes kjender af Omtale, ere givne
ved Brev af 7. Marts 1571 2), hvorved Frederik den Anden
tillader Færingerne selv at skaffe sig Tilførsel og desuden
at holde et Skib paa 24 Læster til at hente Tømmer fra
Norge med, samt at maatte forsende deres Varer, hvor
dem selv synes for godt. De, der gave sig af med denne
Tilførsel og Udførsel af Varer, manglede imidlertid den
Indsigt og Omtanke, som en regelmæssig Handelsdrift
med Forsyning hele Aaret rundt nødvendigvis udkræver;
til Tider var der Varer nok i Behold, til andre Tider
manglede der, og de, hvem Manglen da gik ud over, var
Almuen, der tilmed var udsat for, at Varerne udprangedes
til ublu Priser. Hertil kom, at det var forbunden med
stor Risico at drive en saadan Handel; der var Fare for
Sørøvere saa vel paa Søen for den Søfarende som paa
Land for Kjøbmanden.
Denne Handelsdrift af Færingerne selv varer derfor
kun indtil 1573^); da faaer Jochim Thim, Borger i Ham-
borg, Bevilling til at besejle Færøerne, afløses 1578*)
af Kongen, der selv vil forsyne Landet, og dernæst af
1) L. Debes kom til Fæøerne 1651.
2) I Register over alle Lande er Brevet dateret MDLXX, men efter
den Rækkefølge, hvori det er indført, raaa det være 1671, N. R.
(Norske Rigsregistranter) I. S. 678—79.
3) Br. 3 Novbr. 1573. N. R. II. S. 74-75.
*) Br. 21 Febr. 1578. N. R. II. S. 264.
Digitized
by Google
Mogens Heinesøn og hans Medredere, som 1579^) faa
Bevilling til at handle paa Færøerne og samme Aar til at
bemande deres eget Skib med Folk og Skyts, naar de
sejle til og fra Færø, at angribe Sørøvere med.
Senere følger der forskjellige Rederier efter, be-
staaende af Borgere i Kjøbenhavn, Bergen og Hamborg,
som sidde inde med Handelen, indtil man ved det syt-
tende Aarhundredes Begyndelse træffer et Handelsselskab,
bestaaende af 4 Bergens Borgere: Raadmand Søren An-
dersen og Kjøbmændene, Claus Liudt, Jacob Jacobsen og
Johan Wendelcke, der den 5 August 1597 2) havde faaet
Bevilling paa 3 Aar, regnet fra Philippi Jacobi Dag'*)
samme Aar, og under 6 Maj 1601*) fornyes Bevillingen
atter paa 3 Aar for de 3 førstnævnte og Johan Wendel-
ckes Efterleverske.
Som det vil ses af Navnene paa Enehandelens Inde-
havere, er det tildels endnu Tydske, der fra Bergen før
og kort efter Aarhundredets Begyndelse ere med i Han-
delens Drift paa Færøerne, og endnu ind i Aarhundredet
har det hanseatiske Kontor i Bergen gammel Handels-
gjæld til Gode paa Øerne. Af LaugtingsprotokoUen for
1616 sees saaledes, at en Mand paa Nolsø havde udsat i
Garpeskyld^) 1 Mark Jord til en Kjøbmand ved Bryggen
1) Br. 4 Febr. og 30 Novbr. 1579. N. R. II. S. 306-7 og 356.
2) N. R. III. S. 507-9.
3) d. 1 Maj.
*) N. R. III. S. 633.
'^) De hanseatiske -Kjøbsvende i Bergea kaldtes Garper, og Kon-
toret Garpe Bryggen. Peder Glaussøn siger i sin Norges Be-
skrivelse, 1632, S. 78, at alle Tydske kaldes Garper paa Norsk,
og Ludvig Holberg i Bergens Beskrivelse, 1737, S. 207: »Andre
holde for, at det Ord, Garp, betyder en Lus, og at saadant
N^vn er givet de Tydske paa Bryggen, efterdi de ved snedig
Handel og Vandel udsugede Bergens Indbyggere.« Se Samlinger
til det norske Folks Sprog og Historie 1. S. 219, Norsk histor.
Tidsskrift II. 3, S. 156. Paa Færøerne bruges Garpur som Be-
tegnelse for en Kjæmpe, en stærk og kjæk Fyr.
Digitized
by Google
i Bergen udi Svendgaarden*) for 30 å 40 Aar siden;
Mogens Heinesøn havde sagt, at han havde betalt denne
Skyld til Kjøbmanden, og efter Mogens's Død havde Hr.
Hans Jørgensen 2), Sognepræst paa Norderøerne, taget
Jorden til sig i Pant. Det forholdt sig imidlertid ikke,
som Mogens havde opgivet; han, upaalidelig som sæd-
vanlig, havde ikke betalt Garpe-Skylden, og den stod
endnu uafskreven. Hr. Hans paastod, at han var i god
Tro; han vidste ikke andet derom end som »Mogens
Heinesøns Kjøbe- og Pantebreve^), som vare hidførte i
Landet af salige Søfren Islander*) Anno 15 . ., derom
formeldede, som findes registreret og indskreven udi den
gamle Tingbog.«*)
Den 16 April 1603^) gives der Claus Liudt og Jacob
Jacobsen sammen med Nicolas de fruntt, Raadmand og
Apoteker i Bergen, og Henrik Didriksen, Borger samme-
steds, Tilladelse til indtil 1 Maj 1606 at maatte drive
Handelen paa Færøerne, og disse have derefter Handelen
til 1 Maj 1614, — i hvilket Tidsrum der er givet Bevillinger,
daterede 16 Januar 1605 7) og 3 Juni 1608 »), hvilke ikke
lyde paa et bestemt Tidsrum, men »indtil vi anderledes
derom lader tilsige«, — dog at Henrik Didriksen ikke
er Parthaver i det Handelsselskab, der 1608 faaer Be-
villing.
1) En af de Kontorskes mange Kjøbmandsgaarde i Bergen, se L.
Holberg, Bergens Beskrivelse S. 228.
2) Hans Jørgensen var gift med en Datler af Mogens's Halvbroder,
Laugmand Joen Heinesøn, Kongsbonde paa Lamhauge, Østerø.
*) Mogens Heinesøn havde blandt andet Gods paa Færøerne,
Kaalgaard i Sumbø paa Suderøen.
*) Søfren Islænder, Kgl. Majestæts Kjøbmand paa Færøerne 1592
og 1595—96, var Foged sammesteds fra Phil. Jac. 1598—99, N.
R. HI. S. 284, 377, 529.
^) Denne er gaaet tabt; den ældste Laugtingsprotokol begynder 1615.
6) N. R. IV. S. 7.
7) N. R. IV. S. 96.
8} N. R. IV. S. 256.
Digitized
by Google
De to bergenske Kjøbmænd, Claus Liudt og Jacob
Jacobsen, havde alt i 1613 bestemt sig til at trække
sig ud af Handelsselskabet og da givet Nicolas de fruntt
det Hverv at begjære en naadig og gunstig Afsked for
dem fra den færøske Handels Forpagtning, hvorimod
Nicolas de fruntt ønskede selv at fortsætte den. Da
han søgte sig Parthavere i et nyt Handelsselskab, var
der 2de Mænd, som han paa Grund af deres Stilling
meget kunde ønske at forene sig med, for at de sammen
med ham kunde være knyttede til den færøske Handels
Ve og Vel, nemlig Tolderen i Bergen og Kongens Foged
paa Færøerne.
Handelen paa Færøerne havde altid hidindtil været
toldfri, men 1612 havde Tolderen i Bergen, Borgmester
Søfren Søfrensen, fordret, at de færøske Varer, som ind-
førtes til Bergen, og det var ikke ganske lidet, skulde
fortoldes. Nicolas de fruntt havde bedt Tolderen om
foreløbig at maatte indføre færøske Varer toldfrit, saa-
ledes at Spørgsmaalet senere kunde afgjøres, og 1613^)
søgte han Kansler Christian Friis') og Statholder Breide
Rantzau*) om Toldfrihed, idet han paaberaabte sig, at
det islandske Kompagni havde Toldfrihed for islandske
Varer, der indførtes i Danmark og Norge, og at der paa
Færøerne ligesom paa Island gjaldt en vis bestemt Kjøb-
mandstaxt for Øernes Frembringelser, som han og hans
Kompagni maatte betale efter, enten saa de færøske
Varer, naar de kom til Bergen, kostede lidet eller meget;
blev der ikke tilstaaet Toldfrihed, var det ikke muhgt for
O Skrv. 25 April 1613 fra Foged Strange Madsen til Kansler Chr.
Friis, i Pk. Færø vedkommende Nr. 148, Skab 15, Rigsarkivet.
2). Andragende, dat. April 1613, i Pk. Færø vedk. Nr. 148, Skab 15.
^) Chr. Henriksen Friis til Borreby, Kansler og Rigsraad 1596,
født 1556, død 1616.
*) Statholder paa Kjøbenhavns Slot, havde høj Kommando i Kal-
markrigen, født 1566, død 1618.
Digitized
by Google
8
ham »at blive ved Magt«. Under disse Tvivlsmaal om, hvor-
vidt der skulde svares Told eller ej af færøske Varer, var
det selvfølgelig godt at have Tolderen i Bergen, der skulde
opkræve det meste af Tolden, som Deltager i Handelens Drift.
En anden lige saa værdifuld Parthaver i Handelssel-
skabet vilde Kongens Foged paa Færøerne, Strange Mad-
sen i), være. Fogden skulde modtage Leje og Landskyld
samt alle andre Afgifter, der erlagdes in natura, og disse
Naturalydelser havde han atter at levere til dem, der hav-
de forpagtet Handelen. Strange Madsen, der var kjøben-
havnsk Borger, havde i Aaret 1597 ^) været Foged paa
Færøerne og var ved Bestalling af 8 Maj 1599^) atter
bleven det. Han var altsaa godt kjendt af Nicolas de
fruntt, og denne havde henvendt sig til ham om at ind-
træde i det nye Handelsselskab, som han agtede at danne.
Den 25 April 1613^) ansøgte derfor Strange Madsen Kansler
Christian Friis om, at denne vilde hjælpe ham, dels til at
faa Færøernes Indkomster i Forpagtning mod en vis Af-
gift, dels til at faa Bevilling paa at drive Handelen paa
Øerne; han tilbyder, at han vil tage Nicolas de fruntt
eller hvem anden Kansleren ønskede i Kompagni med sig
og paaberaaber sig, at han, »fattig Mand nu paa en 16
Aars Tid (tidt og og ofte med svær Livs Fare) haver ladet
sig bruge udi denne ringe Bestilling, saa ogsaa tilforne
udi højlovlig Konning Frederiks Tid havar ladet sig bruge
baade udi Engeland, Sverige og Tyskland, som Kvittantsier
og Regnskab kan udvise.«
Nicolas de fruntt var godt kjendt af Christian den
Fjerde, saa Bevillingen til det nye Handelsselskab, sam-
mensat som han ønskede, beredte ingen Vanskeligheder.
Det var hos ham, at Slotsherren, Jacob Trolle, havde bedt
^) Raadmand i Kjøbenhavn 8 Januar 1619, Medlem af det islandske
Kompagni, død den 4 August 1621.
2) Br. 21 April 1597, N. R. III S. 484—85.
S) N. R. III. S. 567.
*) Side 7 Note 1.
Digitized
by Google
r
Kong Christian til Gjæst, da denne 1599 var i Bergen,
hvor Kongen og hans Følge bleve stærkt beværtede og
dandsede lystigt med Bergens smukkeste Piger; »der sad
Kongen med sin Broder^) hele Natten indtil Morgenen og
drak Vin og Claret^), og da de havde drukket meget og
igjen vilde fare om Bord, da slog Kongen af stor Lystig-
hed alle Vinduerne ind og slog hans Bagerovn itu.« Ved
kongelig Brev, dateret Koldinghus d. 3. Febr. 1614^), fik
Søfren Søfrensen, Nicolas de fruntt og Strange Madsen
Bevilling til at besejle Færøerne i tre Aar fra 1. Maj
1614, og BeAdllingen fornyes atter d. 25. Jan. 1617*) paa
samme Vilkaar.
Den Ret til Enehandel paa Færøerne, som dette
Handelsselskab fik, var aldeles den samme, som de tid-
ligere Rederier fra Aarhundredets Begyndelse havde haft,
idet aUe disse Bevillinger vare enslydende med den, der
var givet de 4 Bergens Borgere d. 5 August 1597.
Handelsselskabet skulde »forsørge Landet med gode
uforfalskede Kjøbmands Varer, besynderlig Mel og Malt.
saa at Almuen der paa Landet kunde bekomme til Nød-
tørft hvis enhver behov haver, og dersom de herudi findes
forsømmeUg, da skulle de stande os derfore til Rette og
dermed have forbrudt dette vort Brev og Benaadning. —
De skulle ikke heller opsætte eller forhøje deres Varer i
Kjøb eller Salg imod Almuen anderledes end som gammelt
haver været og efter som vore Kjøbmænd haver gjort og
brugt der paa Landet efter Landsens gammel Vis og Brug,
som haver været befalet den Stund, de haver været Kjøb-
mænd der sammesteds. — De skulle ikke heller handle
eller tilføre til Landet andre end gode uforfalskede Kjøb-
mandsVarer; dersom anderledes findes hos dennom, da skulle
de derfore stande til Rette efter Loven. — De skulle og
') Hertug Ulrik.
^) Kardemommevin, Lutendrank.
') N. R. IV. S. 515.
*) N. R. IV. S. 613.
Digitized
by Google
10
i lige Maade i alle Kjøb og Salg, i Indtægt og Udgift, ikke
bruge nogen anden Alne eller Vægt end ret færøske Alne
og Vægt, som de skulle lade Laugmanden bese, og haa
med Laugrettesmændene kan kjende ret at være.' — Der-
som de kunde have nogen Tiltale til nogen der paa Lan-
det enten forGjæld eller andet, da skulle de tale dennom
til med Lov og Ret for Laugmanden og for Laugrettes-
mændene og lade dømme dennom og deres Vederpart
imellem efter Loven og ikke tage sig selv til Rette under
deres Falsmaal. — Dersom der og kunde være nogen paa
Landet, som vil drage derfra og hid til os at beklage deres
Sager, da skulle forskrevne Kjøbmænd være pligtig for en
billig Fragt at lade dennom komme ind paa deres Skibe ud
af Landet. — De skulle i alle Maade holde dennem ven-
ligen og sagtmodige med god Omgængelse baade imod de
gejstlige og verdslige, saa at ingen af Landsens Indbyggere
kunne med Rette have dennom over forskrevne vore Bor-
gere og Kjøbmænd at beklage. — De skulle og forskrive
dennom samtligen og en for alle imod os med deres Brev
og Segl at lade betale og fornøje os vor Rente og Rettig-
hed betimelig Tid efter som forskrevet staaer. — De skulle
og holde vor Foged udi Agt og Ære paa vore Vegne i
hvis forefaldende Sager, som der paa Landet kunde sig
tildrage, og i Bud og Forbud være hannom hørig og lydig
i de Sager, som os er anrørendes. — De skulle og være
pligtig at føre vor Foged fra Bergen og ind i Færø om
Aaret og igjen fra Færø og til Bergen paa deres Skibe^
dog paa vor Underholdning til Mad og 01.«
I Forbindelse med Rettigheden og ForpUgtelsen til at
indføre Kjøbmands varer paa Færøerne og at udføre fær-
øske Varer havde Handelsselskabet Forpagtningen af
Øernes Indkomster. Disse vare dels visse, saasom Leje
og Landskyld, dels uvisse, saasom Tiender fra gammel Tid
af Lam, Køer, Sælhunde, Hval og Fisk, Gaardfæstning,
Vragpenge og Sagefaldsbøder. Baade de visse og de
uvisse Afgifter erlagdes i færøske Varer, men beregnede
Digitized
by Google
11
i Mark, Gylden og Skind ^) til Fogden, de uvisse tildels
gjennem Sysselmændene, og Fogden leverede dem efter
Fradrag af egen Løn samt af det aarlige Bidrag til den
latinske Skole og Hospitalet for de Spedalske til Inde-
haverne af Handelen, der beholdt dem mod at svare for
hver Gyldens Værd 1 Vog Fisk, ^) at levere paa Kjøben-
havns Slot paa egen Bekostning, — forsaavidt den visse
Afgift angik, det første muligt var om Aaret.
Det var saa godt som altid, hvad det jo ogsaa efter
Bevillingen skulde være. Tørfisk eller Bergfisk, der af
Handelens Forpagtere leveredes paa Kjøbenhavns Slot, hvor
Fisken modtoges af Proviantskriveren, ^) kun undtagelses-
vis leveredes der nogle, faa Hundrede Par røde eller hvide
Hoser, nogle Sække Fjer, lidt Uldtrøjer eller uldne Skjorter
til Renteskriveren ^) i Klædekamret.
Hvad der leveredes var ikke hvert Aar Uge meget,
det kunde vexle fra c. 1700 Gylden og op til c. 2800 Gis.
Værd^) aarlig.
Det var ikke ved Bevillingen fastsat, hvilken Pris der
skulde være paa de Varer, Handelsselskabet kjøbte og
solgte, men der var henvist til Landsens gammel Vis og
Brug. Da Niels Skinkel til Gjerskov 1584^) havde faaet
Færøerne i Forlening, afæskede han paa et Ting Befolk-
^) 1 Mark færøsk = 16 fær. Gylden, courant Daler, gi. Daler, Rdlr.
in specie.
1 01. =20 Skind = 5 M^^ dansk. 1 Øre Sølv-=6 Skind.
1 Skind = 4 Skill. dansk. 10 « » =3 GI.
1 Skind = 4 Mærker. 1 Mk. .=2*8 Skd.
-) 1 Vog Fisk, Smør, Talg, Uld, Fjer eller Tran = 3 Bismer Pund
= 2L^4^. 28r = 4 Bismer M^^ = 1 Skind.
3) Rtkmrs Forleningsbog Nr. 181, S. 300; Rtkmrs Kvittantsbog for
Lensmænd IX. (1607—08) S. 371-72, XF. (1608-09) S. 368-69.
*) Rtkmrs Kvittantsbog for Lensmænd VIIL (1604-05) S. 353.
5) Rtkmrs Forleningsbog Nr. 180, S. 398, Rtkmrs Kvittantsbog for
Lensmænd IV. S. 215 og 236. Va. S. 466, VIII S. 377, Arent Bern-
sen II S 118, Schlegels Samling zur dån. Geschichte L 1 S. 31.
«) Br. 29 Juni 1584. N. R. IL S. 556—57.
Digitized
by Google
12
ningen Forklaring om gammel Landsens Kjøb;^) der blev
ham da svaret, at »her paa Landet intet Kjøb havde været
sat fra den Tid, salig Thomas Kopijn^) havde Færø udi
Forlening«, derfor blev Prisen 1584 opgivet paa Tinget,
den var paa de Varer, som i Almindelighed tilførtes og
forhandledes: Byg — 2 GL, Malt — 3 GL, Rug — 2V2 GL, Byg-
mel— 3 GL, grovt Salt— 2 GL, 01 — 3 GL pr. Tønde, 1
Kande Brændevin — 1 GL, og for de Varer, som modtoges
i Handelen og udførtes : en Kippe ^) Skind — 2 GL, en Vaag
Uld, Tran, ru Talg, Fjer og Fisk=l GL, skær Talg og
Smør: 1 Td.— 10 GL, 1 Vog— IV2 GL, 1 Td. Tran -6 GL,
et Par røde Hoser — 5 Skind og et Par hvide do — 4 Skind,
40 ferske eller 30 saltede Fisk — 1 GL, 1 Lam — 5 Skd,
1 Pk. (60 AL) Vadmel — 6 GL, se iøvrigt Arent Berntsen :
»Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed«, 1656, I, 2 S.
332 og II, 2 S. 116.
Det nye Handelsselskab, der fra 1 Maj 1614 overtog
den færøske Handel og Forpagtningen af Øernes Indkom-
ster, drev ikke Handelen under ét, men havde fordelt
Tilføringen saaledes mellem Parthaverne, at hver af
disse skulde tilføre en tredie Del; hvad der indhandle-
des paa Øerne, udførtes heller ikke til Handelsselskabet
under ét, men til hver af Parthaverne, der altsaa hver
drev selvstændig Handelsforretning, — som det vil sees,
en saa uheldig Ordning i et Handelsselskab, at Uenighed
ikke ret vel kunde undgaaes. Desuden klæbede der den
i hvert Fald tilsyneladende Fejl, seet fra Befolkningens
Standpunkt, ved Handelsselskabet, at den ene Deltager i
det, nemlig Strange Madsen, som ovenfor nævnt, var
1) Se Afskrift i Pk. betegnet: nogle gi. Dokum. Færø vedk. i Rigs-
arkivet.
2) Thomas Koppen, Borger i Hamborg, Kongl. Majestæts Sekretær,
blev 1529, senere 1535 forlenet med Færøerne; død 1553. Dipl.
Norv. XXIV. S. 541-42., N. R. I. S. 43.
3) en Kippe = 40 Skind.
Digitized
by Google
13
Kongens Foged paa Øerne. I denne Egenskab skulde han
modtage Afgifterne og derhos varetage saavel Kongens
som Befolkningens Tarv overfor Handelens Indehavere,
men som Kjøbmand maatte han jo ikke heller ret vel
glemme sin egen og Medrederes Fordel. Da han var den
a,i de Tre, der opholdt sig paa Øerne, — han var der som
Foged hver Sommer, medens der den øvrige Tid af Aaret
var en Indfødt som Vinterfoged, — kunde han bedst vare-
tage sin egen Tarv, naar Varerne skulde udføres, og de
to andre beskyldte ham da ogsaa for, at han sendte de
bedste Varer til Kjøbenhavn og de ringeste til Bergen.
Det var altsaa en meget vanskelig Stilling, Strange
Madsen indtog; han skulde afveje dels paa den ene Side
Handelsforretningens, paa den anden Side Kongens og
Befolkningens Tarv, dels Parthavernes indbyrdes Interesser,
saaledes at han gjorde Bet og Skjel til alle Sider. Han
synes at have været en Mand, der havde den bedste ViUie
og Evne til at gjøre, hvad Bet var, men han kunde dog
ikke undgaa, at han blev sigtet for at tilsidesætte sine
Pligter som Foged og at se for meget paa sin egen og
Medrederes Fordel, saaledes som man vil se af følgende
Missive Brev:
»Min venhg Hilsen forsendt med Gud vor Herre.«
Kjære Hr. Laugmand samt menige Laugrettesmænd
og Almue udi Færø, næst min venlige Taksigelse.
Da for det første, gode Venner, eftersom Kongl. Maje-
stæt af synderlig Gunst og Naade paa ny haver undt
og naadigst bevilliget, at vi igjen paa 3 Aars Tid maa
lade besejle Færø med vores Vare og Tilføring, da
efter som ingenting er bedre end at man frygter Gud
og gjør hverandre Bet, hvilket jeg næst Guds Hjælp
skal beflitte mig paa, saa meget muligt og menneskeligt er,
Og eftersom jeg paa Hans Majestæts Vegne haver
Befaling der udi Landet, maatte nogen tænke, at jeg
skulde holde med mine Consorter, at dersom nogen
Digitized
by Google
u
havde sig over Kjøbmandsskabet at beklage, jeg han-
nem for saadan Lejligheds Skyld paa Hans Majestæts
Vegne til Rette ikke skulde forhjælpe, da vil jeg dertil
saaledes svare:
At hvem, som om Kjøbmandsskabet haver at be-
klage, være sig udi hvis Maade det kan være, skal og
vil jeg en og hver forhjælpe til Rette, saa vel over mit
eget Gods, om det er Straf værd, som udi andre Maa-
der, saasom jeg det for Gud udi Himlen og Hans Maje-
stæt forsvare vil, og vil hermed venUgen begjære, at
enhver, som haver noget at klage, han det med god
Besked vilde fremføre for mig selv, saa jeg det maa
faa at vide, og ikke paa min Ryg hgge og skvaldre en
stor Hob, som aldrigen sandt eller bevisligen er; jeg
skal med Guds Hjælp gjøre det mig bør at gjøre.
Dernæst vil jeg paa Kongl. Majestæts Vegne have
Laugmanden udi Laugrettesmændenes Nærværelse befalet,
at han haver flittig Indseende med Alen, Vægt og Maal
og lade det, saasnart Kjøbmanden er did kommen, bese,
og dersom der findes Mangel paa noget, at Laugmanden
antvorder Kjøbmanden da saadan Vægt, Alen og Maal
efter Kongl. Majestæts Brev, som sædvanlig været haver,
og give det fra sig beskrevet.
Dernæst, gode Venner, giver jeg Eder venligen at
vide, at jeg haver affærdiget vores Kjøbmand, nær-
værendes Brewiser, did til Eder samt mit nærværende
Skib og Gods, og hvis nu allerede ikke kommen er,
skal næst Guds Hjælp med det allerførste komme did
til Landet, saavidt min Trediepart belanger, og det,
som godt skal være. Hvad de andre Dannemænd belan-
ger, tvivler jeg intet paa, at jo enhver af dennem udi lige
Maade betimelig Tid sender deres Trediepart did til Eder.
Og paa det at I gode Folk skulle se, at jeg haver
Omsorg for Eder, at 1 med Tilføring nok som skulle
blive forsørget, da kunne I af vores Kjøbmand fornemme.
Digitized
by Google
15
hvor meget som dette nærværende Aar er bestilt at
skulle forsendes did til Landet, foruden det, som alle-
rede er kommen fra Holland og endnu komme skal,
som I ogsaa af vores Kjøbmand haver at forfare, saa
vel som 200 Stkr. Gerløst^) og Deventer*), som fra
Bergen er bestilt.
Dette altsammen skal næst Guds Hjælp paa min
Trediepart dette nærværende Aar komme til Eder, de
andre Dannemænd gjøre vel ligesaa.
Gud give, man ellers maatte bekomme sin Betaling
igjen, saa man vel skulde beflitte sig med god og rund
Tilføring Eder at forsørge.
Og eftersom her haver været stor Klagemaal for-
gangen Aar paa den Uld, som kom fra Færø, vil der-
fore paa Kongl. Majestæts Vegne have enhver advaret
at fremføre saadan Uld, som lovlig og forsvarlig være
kan. t
Saafremt nogen anderledes gjør, og der kommer
siden Klagemaal paa, da bliver den straffet, som ved-
bør, som dermed befindes.
Og vil hermed have Eder Gud befalet.
Actum Kjøbenhaffuen d. 28 April Anno 1617.
Strange Madsen.«
Da Strange Madsen var tilstede paa Øerne hver
Sommer, var det ham, hvem det paahvilede at nedsende
Forpagtningsafgiften i Fisk til Provianthuset; den var 1616
ikke til Kongens Tilfredshed, og for at godtgjøre, at han
havde sendt den bedste Fisk, han kunde, samt at han
ikke havde sendt ringere Fisk til sine Medredere end den,
han havde udført til sig selv, blev efter Begjæring af hans
^) Klæde fra Gørlitz i Slesien. Paa Tioget af 1584, hvor Færingerne
for Niels Skinkel give Forklaring om Landets gamle Kjøb, kaldes
det Gjorlafs Klæde, blaat, grønt og rødt; hos Arent Berntsen I.
2 S. 332: Gjørløfs, blaa.
*) En By i Nederlandene, hvorfra Klædevarer udfortes.
Digitized
by Google
16
Fuldmægtig, Rasmus Pedersen, Kjøbsvendene førte som
Vidner. Paa Spørgsmaalet: »Om de vidste at være
skibet slemmere eller værre Fisk til Kjøbenhavn til Kongl.
Majestæts Behov end den Fisk, som er skibet enten til
Holland eller til Bergen« ? svarede de, »at hvis Fisk, som
forleden Aar 1616 blev nedersendt her fra Færø og til
Kjøbenhavn til Kongl. Majestæts Behov, derom ved Ras-
mus Pedersen ogsaa vel, at Strange Madsen befalede os
at kaste til Side det, som tjenstligen var til Kjøbenhavn
til Kongl. Majestæts Behov (og det var ingen udskudt), men
grov og god fed Fisk,« og til Spørgsmaalet, om Strange
Madsen havde forfordelt sine Medredere, vidnede de, »at
hvis Fisk, som dette Aar 1617 er udskibet her af Landet,
da haver hver af Rederne faaet den ene lige god Fisk
som den anden dorch de bank.«
Naar der var nogen Mangel i Tilføringen, skød den
ene af Medrederne Skylden paa den anden og sagde, at
det ikke var paa hans, men paa en af de andres tredie
Part af Tilførslen, at der var Brøst. For at dække sig
roste Søfren Søfrensen sig og sin Part og bejlede til
Laugmandens Gunst; for at opnaa den bad han Laug-
manden, Zacharias Thormodsen, ikke forsmaa et Fad 01.
Dette oversendte han med følgende Skrivelse:
»Min ganske venlig Hilsen Eder nu og altid for-
sendt med Gud, vor Herre:
Kjære Hr. Laugmand. Næst rtfiin ganske venlig
Taksigelse for alt beviste Gode, hvilket at forskylde
igjen jeg altid vil findes villig, i hvis Maader Eder til
Tjeneste eller Velbehag kan være, giver jeg Eder ven-
ligen tilkjende, at jeg haver affærdiget dette mit Skib
til Færø med sin indehavne kostelig Gods og Last af
Mel, Klæde, Lærred og andet, som til Landsens Fornø-
denhed behøves; foraarsages endnu og vil jeg med
første affærdige et andet Skib med Gods til Færø,
efterdi jeg ikke kan faa nogen Besked fra Nicolas de
Digitized
by Google
17
fryntt, om han vil gjøre Landet nogen Bistand med
Skibning dette Aar eller ej. Hvad han i forgangen Aar
haver skibet, skal være en ringe Del. Jeg derfore gjeme
vil gjøre mit Bedste paa Skibning, paa det Landet ikke
skal lide nogen Nød, som jeg forhaaber, at for min
Person ikke skal blive nogen Klage. — Kjære Hr. Laug-
mand, sender jeg Eder et Fad 01, bedendes gjerne, I
ville tage til Takke til Husbehov, forhaabendes, I paa
min Side ikke er den værste, jeg vil altid findes Eders
villige Tjener igjen og vil hermed nu og altid have
Eder med alt, hvis Eder kjært er. Gud allermægtigste
evindelig befalet. Actum Bergen d. 26 Juli Anno 1618.
Kjære Hr. Laugmand, haver jeg med det forrige Skib
sendt did til Landet 4 Læster^) Bygmel i ikke anden
Mening end det jo skulde sælges for Bygmel, saa vel
som det skotske Korn, det i forgangen Aar hen kom,
skulde og sælges for sin Pris. Dersom Kjøbmanden
det anderledes udsælger, er det ikke min Skyld, for jeg
haver befalet min Skipper, Hans Fyenbo, at give Kjøb-
manden det til Kjende, naar Skibet blev losset.
Hvordan Nicolas de fryntt haver skibet Landet i
disse Aaringer, er Eders Fromhed nok bevidst, hvor
det skulde have staaet med Landet, dersom jeg ikke
havde eventyret mit Skib og Gods saa som paa Høsten
mig ikke til ringe Skade, paa det jeg ikke vilde have
nogen Klage paa mig.
Søfren Søffrensen.
Egen Haand.
Æriig, vis og velagtet Mand Zacharias Thormodsen,
Laugmand over Færø, min synderlig tilforladendes gode
Ven, ganske venligen tilskrevet.«
Søfren Søfrensen synes at have haft god Grund til
at sende Laugmanden Øllet med Ønsket om, at Laug-
^) 1 Læst Korn = 22 Tdr.
N. Andersen: Færøerne, 1600—1709.
Digitized
by Google
18
manden ikke paa hans Side vilde være den værste, thi
Melet og det Korn, han kalder det skotske, har været saa
ringe som vel muligt. Kornet blev af Laugretten erklæret
at være »baade ringe og Hetlands eller Ørkenøs Korn og
dertil mest fordærvet«, ligesom Melet var »meget ringe,
og en Part saa godt som slet fordærvet og ubrugeligt.«
Prisen paa Kornet og Melet blev nedsat, og Laugretten
bestemte, at »enhver skal strax her i HafTnen^) slaa
Melet op udi deres Baade, førend de føre det herfra
HafTnen«.
Det er stadig denne bergenske Borgmester, Søfren
Søfrensens, Tilførsel, der giver Anledning til Klagemaal;
det Mel, som han et andet Aar tilfører, kaldes det onde
og sorte Mel, som kom fra Bergen med Borgmester Søf-
ren Søfrensens Skib, og det var »en Part gammelt og
meget fordærvet.« Bygkornet, som han sendte, »findes
der megen Havre iblandt, saa det ikke kan males paa
disse smaa Kværne.«^) 1619 synes han at have betjent
sig af et andet Kneb, idet de Tønder Mel, som han da
sendte hertil med Skipperne, Hans Fyenbo og Jacob
Paaske, »ikke vare fulde og ilde pakkede; der fattes
meget paa en Part af Tønderne, og Melet var meget
grovt og ilde malet, men i en Part Tønder var godt Mel
og var vel pakket.«
Det synes at være saa langt fra, at Strange Madsen
har spillet under Dække med denne sin Medreder, at han
tvertimod har gjort alt, hvad der stod i hans Magt, for
at Befolkningen ikke skulde lide ved Kjøbet af de daar-
lige Varer, denne tilførte, og man kan ikke faa andet
Indtryk af hans Breve og hans Optræden i Laugtinget end
at han har været en fuldæriig Mand, der kun vilde, hvad
^) Thorshavn.
2) Haandkværne, som endnu almindelig bruges.
Digitized
by Google
19
Ret er. Hans uærlige Medreders Forhold gav blandt an-
det Anledning til, at han skrev saaledes til Laugmanden :
»Min ganske venlig Hilsen Eder nu og altid for-
sendt med Gud, vor Herre, Kjære Zacharias Thormod-
sen, næst en venlig Taksigelse for alt godt, at forskylde
findes jeg altid som Eders gode Ven.
Saa drages Eder vel til Minde hvad Klagemaal der
var sidst forleden Ting om Mel og Korn, da paa det
man saadan Klagemaal en Gang kan være entlediget,
vil jeg Eder hermed alvorligen have formanet og paa
Kongelig Majestæts Vegne alvorligen befaler, at lade
kundgjøre over alt »Færø baade paa Høstting og Vaar-
ting, at hvem, som kjøber noget Gods udi Haffnen, da
skulle de samme Gods strax udi Haffnen opslaa og be-
sigtige, og det sig da saa hænde kunde, at nogen kunde
bekomme noget, som ikke var saa godt, som det sig
burde, da skulle de det strax til vores Kjøbmand igjen
levere, og han da være pligtig (som hannem allerede
af. os befalet er), at igjen give dennem det Gods, som
de nøjes med, eller og at afslaa paa Kjøbet, eftersom
han da med dennem bedst kan handle. Hvis Korn,
som kan være sendt did til Landet, er vores Kjøbmand
befalet at sælge efter sin Værd; hvem der ikke af
kjøbe vil, kunde lade det blive liggendes. Dette for-
nævnte altsammen kunde I, som før er meldt, lade Al-
muen der udi Landet vide og forstaa, hvorefter enhver
kan vide sig at rette, thi dersom nogen herimod gjør
og bekommer nogen Skade, kan jeg paa Kongl.
Majestæts Vegne ingen Ret der udi tilforhjælpe ham,
thi enhver skal ske Fyldest og god Ret udi Haffnen,
efter som før er meldt, saa at ingen med Rette næst
Guds Hjælp skal have sig at beklage, — dette jeg Eder
som min gode Ven ikke kunde forholde og gjør altid
Digiti
zed by Google
20
gjerne hvis Eder kjært er, og vil hermed have Eder
Gud allermægtigste befalendes.
Actum Bergen d. 13 Augusti Anno 1617.
Strange Madsen
egen Haand.
Ærlige og velforstandige Mand Zacharias Thor-
modsen, Laugmand udi Færø, min synderlige gode Ven
ganske venligen tilskrevet.«
Strange Madsen sørgede, som ovenfor nævnt, for, at
Prisen for det slette Korn og Mel, Søfren Søfrensen ind-
førte, blev nedsat; det var 200 Tdr. Bygkorn og 26
Læster 20 Tdr. Bygmel, den Bergens Borgmester sendte
dertil i 1615 alene med ét Skib. Prisen paa Kornet blev
sat til 1 GL 5 Skd. for Tønden, og Melet skulde sælges
efter sin Værd, medens efter Taxten Prisen for 1 Td.
Bygkorn var 2 GI. og for 1 Td. Bygmel 3 GL med Træet.
Strange Madsen paabød dansk Maal og Vægt, men
Færingerne klagede over, at de skulde besværes med det
nye Maal, som i Danmark og Norge var forordnet, og
med strængere og længere Alen og Vægt end tilforn og
af Arilds Tid har været brugelig. Ved Forordningen af
6 Juni 1606 ^) bestemtes, at ny Maal og Vægt ikke skulde
have Anvendelse paa Færøerne, og at Undersaatterne der
ikke skulde besværes i nogen Maade med strængere Maal,
længere og større Alen og Vægt eller og højere Kjøb end
som af Arilds Tid der paa Landet har været brugelig og
sædvanlig. — Gammel Maal og Vægt, Hamborger Alen og
Rostokker Maaletønde, som efter gammel Skik skulde
rystes og skuddes 3 Gange, brugtes langt ned i Tiden;
1 Td. Mel eller Malt skulde veje 4 Vog, 1 Td. Smør 7
Vog. Det var først Forordningen af 30 Maj 1691 § 3,
der bestemte, at Maal og Vægt, som i Fr. 1 Maj 1683
var anordnet for det øvrige Rige, skulde indføres paa
1) N. R. IV. S. 152—53.
Digitized
by Google
21
Færøerne. Endnu den Dag i Dag er der Steder, hvor
der mellem Mand og Mand bruges gi. Maal og Vægt, saa-
ledes er 1 Kande — 4 Potter, i) en Kandebare, et Maal
for tørre Varer, -= Ve Skp., og den færøske Alen, Stik-
ken, 2) den gamle Hamborger Alen, er 2 Tmr. kortere end
dansk Alen; Tønden deles i 4 Fjerdinger, og hver Fjer-
ding i 4 Femlinger; en Femling -= 3 Kandebarer svarer
til ^/2 Skp. Der skjelnes mellem Hjemmemaal og Kram-
bodmaal; 1 Td. Hjemmemaal er større end 1 Td. Kram-
bodmaal, 8 Skpr., og svarer til c. 10 Skpr.
For at der ikke skulde klages over Maal og Vægt i
Landskyldboden eller i Kramboden, lod Strange Madsen
Laugtinget besigtige dem. Laugtinget kjendte, at Kobber-
loddet var »det Lod, som højlovlig Ihukommelse Kong
Frederik (den Anden)« havde hid sendt og altid haver
været brugt her udi Landet,« og at »Bismerne ere tvende
rette Bismere og haver været brugt her udi Landet i
langsommelig Tid.« En Jernalen skulde hænges ind paa
Raadstuen og gjælde for rette Alenmaal. Maaletønden,
der brugtes, var en Rostokker Tønde; istedenfor den
skulde der gjøres i Bergen en ny Maaletønde, beslagen
med Jernbaand, der tilligemed en Bismer og en Maale
»Kiørellder«^) ligeledes skulde hensættes paa Raadstuen.
Han befalede, at »den Fisk eller Vare, som Kjøbmændene
skulle annamme fra Bønderne paa Vægtskaalerne, skal og
retteligen med handles, og ingen skal holde paa Skaa-
1erne« ; dette sidste sigter til, at det Kneb blev brugt, at
sætte Knæet under Skaalen.
Medens der paahvilede Kompagniet Forpligtelsen til
^) Hos Arent Berntsen siges dog, at en Kd. er 3 Potter, I, 2.
S. 332.
2) Den samme Alen bruges i Syd Slesvig. Norske Samlinger I,
S. 656.
^) kjerald, faer, lille Kar med Haandtag; Maale Kiørellder er alt-
saa et Maal for flydende Varer.
Digitized
by Google
22
at sørge for god og regelmæssig Tilførsel, var der tilstaaet
det den af Enehandelen som en Selvfølge flydende Ret-
tighed, at ikke andre maatte tilføre noget, og at Beboerne
under Straf ikke maatte handle med andre, hverken i
Kjøb eller Salg. Ligesom fremmede, navnlig Englændere
og Hollændere, imod Kompagniets Rettighed falbød Varer
paa Øerne, saaledes kunde Befolkningen selvfølgelig ikke
modstaa Fristelsen til at handle med den fremmede Han-
delsmand, der laa for Anker lige ud for Bygden, isteden-
for at ro en tidt lang Vej til Thorshavn, hvor det eneste
Handelssted fandtes, men hvor der mulig paa Grund af
Tilførselsskibenes Forsinkelse ingen Varer kunde faaes.
Hele Aarhundredet igjennem led Enehandelens Indehavere
Indgreb i deres Rettighed af fremmede Handlende, skjøndt
det ene Forbud efter det andet blev udstedt derimod.
Christian den Fjerde udstedte d. 8 Marts 1616^) fra An-
dersskov et kongeligt Brev desangaaende, »efter som han
var kommen udi Forfaring, hvorledes fremmede Nationer,
engelske og andre, understaa dennem at komme til Lan-
det og der at bruge Kjøbmandsskab« og indskærpede
Forbudet, da det var imod de Breve, som han naadigst
havde givet dem, som Landet havde i Forpagtning, og da
disse lide stor Skade derved, og Strange Madsen klagede
over, at der »hemmeligen udsendtes af Landet Skind,
Fjeder og mere andet ud af den bedste Slags Vare,
Kjøbmanden aldeles uvitterlig, hvor ud af Kjøbmændene,
som Landet haver forpagtet af Kongl. Majestæt, lider stor
Skade.« samt at der »handles og kjøbslages med Engelske
og andre fremmede, som er imod Kongl. Majestæts Breve
og Mandat.«
Den verdslige Øvrighed og Handelens Personale skulde
hvert Aar paa Laugtinget af Laugmanden, Laugrettesmæn-
dene. Officialen,^) Præsterne og Almuen tage sit Skuds-
^) N. R. IV. S. 574.
2) Provsten.
Digitized
by Google
23
maal, som blev givet beskrevet og nedsendt til Rente-
kamret, og Strange Madsen har da ogsaa faaet sit.
Ligesom det Skudsmaal, han hvert Aar har faaet paa
Laugtinget, er godt, saavel hvad angaaer hans Stilling
som kongehg Foged som ogsaa hans Part af Tilførslen,
saaledes er det et godt Vidnesbyrd, Færingerne medgav
ham i det sidste Skudsmaal, han fik. Det var d. 12.
Aug. 1619 lige før Nedrejsen med Høstskibet; han og
bans Medredere skulde fra 1620 fratræde Handelen, og
han selv var ikke tilstede paa Tinget. Det var hans
Tjener og Fuldmægtig, Rasmus Pedersen, der skød
Strange Madsens Skudsmaal ind paa Laugtinget, ligesom
han havde gjort paa alle Vaartingene samme Aar; han
spurgte dem samtligen, »om der var nogen, gejstlig eller
verdslig, rig eller fattig, ung eller gammel, som sig udi
nogen Maade havde paa Strange Madsen at beklage, en-
ten paa hans Liv, Levnet eller anden Omgængelse, des-
ligeste udi sin Bestilling paa Kongl. Majestæts Vegne
Hans Majestæts Leje og Landskyld og anden Rettighed
at annamme, om han udi nogen Maade havde dennem
uforrettet enten for Gunst eller Gave og ikke hjulpen
hver og en til al Lov og Ret, saa meget hannem mulig
og tilbørlig kunde være, dernæst og paa det sidste, om
Tilføringen paa fornævnte Strange Madsens Anpart og
egen Vegne, saalænge han havde været med udi det for-
rige Kompagni at bespise Landet, om nogen sig havde at
beklage paa fornævnte Strange Madsens Gods og Tilføring
eller paa hans Folk og Tjenere, og om han ikke havde
holden dem med dette Lands gamle og sædvanlige Kjøb
og Salg, med Alen, Vægt og Maal, saasom her sædvan-
ligen haver været udi Landet efter Kongl. Majestæts
Mandats Lydelse, at de dette nu udi disse Laugtingsdage
skulde til Kjende give, medens fornævnte Strange Madsen
nu var her i Landet selv tilstede og ikke tale siden paa
Digitized
by Google
den ærlige Mand andet udi hans Fraværelse end det,
som ærlig og forsvarlig kunde være.
Til hvilket de alle svarede, som samme Tid tilstede
vare ind paa Laugtinget, baade gejstlige og verdslige,
inden Laugretten saavel som og den menige Almue, hver for
sig endda som og paa alle Vaartingene tilforn, at de paa
fornævnte Strange Madsen intet havde at klage i nogen
Maade, enten paa hans Liv, Levnet og anden Omgæn-
gelse, ej heller paa hans Bestilling paa Kongl. Majestæts
Vegne Hans Majestæts Rettighed at annamme, og haver
altid været hver og en behjælpeligen til Lov og Ret, saa
meget hannem havde været mulig og for hannem haver
været klaget, og haver skikket og beteet sig imod hver
og en med al venhg, tilbørlig og sagtmodig Omgængelse,
som en ærlig kristen Mand og Øvrighedsperson bør at
gjøre og vel anstaar i alle Maade fra det første, han
kom hid i Landet, og indtil denne Dag, saa vi udi Sand-
hed ikke nok som kunne betakke hannem paa Kongl.
Majestæts og hans egen Persons Vegne, og besynder-
ligen haver han haft flittig Agt og Indseende, saa at vi
fattige Folk have bekommen god og nøjagtig Tilføring af
alle Haande Slags gode og nødtørftige Vare, saa meget
som hans Anpart var belangen, og haver handlet med os
ærlig og oprigtig, saa vi udi ingen Maade paa hannem
eller hans Tjenere have at klage.« Skudsmaalet er un-
gerskrevet af »Thorloff Greerssøn,^) Official over Færø og
Sognepræst udi Østerøen, Christian Morssing, Sognepræst
og Skolemester udi Thorshaffuen, Zacharias Thormodsen,
Laugmand her paa Færø, Hans Pedersen Morssing, Kongl.
Majestæts Herredsfoged, ibd^), Jacob Poulsen, Daniel
Nielssen, Sysselmand i Vaagø, Isak Ismaelssen, Syssel-
mand i Sandø, Lauritz EUenderssen, Zacharias Pedersen,
^) Thorlof Gregersen.
2) Sysselmand i Strømø, Broder til Præsten i Thorshavn.
Digitized
by Google
25
Sysselmand paa Norderøerne, Joen Justinussen og Hans
udi Trøde Gaard i Sandø, svorne Laugrettesmænd«.
1620 fratraadte de 3 Redere Handelen, og der blev
da optaget Fortegnelse i Handelens Huse over, hvad der
laa usolgt; det var ikke stort, der var tilbage: 60 sorte
Horn Knivskeder, 3 Par Mandssko, 70 smaa Øsekar, 600
store og smaa Hvæssesten, 2 store Jerngryder, 18 Rør
eller Bøsser, som intet duede, 12 gamle Hellebarder, 18
Dldsaxe, 9 Træskovle, 3 Bismere, 1 Fad Ossmund^) og
1 Dusin smaa Kamme.
Af en Synsforretning, der ved Afleveringen blev fore-
taget over Handelens Bygninger, seer man, at disse have
bestaaet af Blokkestuen, der var saa forfalden, at den
maatte opføres af ny, Gaardstuen, Stegershuset, Svalen
uden for Loftet og Gaardstuen, Kjælderen under Loftet,
Varehuset og Murkoven 2), Krambodens Kover, Salteboden,
Naabers Krog^) ved Salteboden og Gildesalen.
Meget havde Rederne udestaaende, og Strange Mad-
sen havde 1616 Anledning til at lægge Befolkningen paa
Sinde, >at hver skulde tænke til at betale hvis de i saa
Maade skyldigen ere, saafremt de ikke ville staa derfor
til Rette, og om de ville faa noget fra Kjøbmanden igjen
til deres Underholdning«. Da de nu fratraadte Handelen,
beredtes der dem Vanskelighed ved, at en Del nægtede
og fragik den Skyld, som de vare borgede for, og deres
Ossmund er efter Færøs Taxt hos Arent Berntsen I, 1 S. 382
Jern, ikke i Stænger.
Stensat Pakhus, formentlig den saakaldte Munkestue.
Det hedder hos Nyerap, «Alm. Morskabslæsning« o. s. v. S. 282,
om Judas: »Hans Kjød aad Ravnene, hans Sjæl føres hen i
Nobes Krog.« Naabers Krog er et Sted, hvor Affald og deslige
henkastedes, og bragtes i ældre Tid som Betegnelse for Helvede.
Her er det enten et Sted, hvor Affald fra Fisken, naar den
flækkedes ved Salteboden, henkastedes, eller snarere et Nødtørfts
Skur. 1619 siges: »Naabers Krog er slet forfalden, skal bødes
med en Tylvt Bord.« Se Norske Samlinger I, S. 285.
Digitized
by Google
26
Kjøbsvend besværede sig for Laugtinget over, at der fandtes
dem, som vilde gjøre sligt, »endog ingen god heller ærlig
Mand det gjør, som haver nogen Conscients udi sig« og
bad Laugretten »have udi sin gode Betænkende enten en
Part løse Munde foruden god Prouff og Beskeden skal
staa bedre til Troende end en rigtig Kjøbmandsbog«.
I de Aar, Handelsselskabet havde Øerne i Forpagtning,
indtraf en meget haard Vinter, som svækkede Betalings-
evnen; det var Vinteren 1601 — 2, da Mesteparten af Fæ,
baade Øxen, Køer, Faar og Lam, bortdøde. For at Landet
ikke »skulde blive slet øde, og dets Indbyggere og Under-
saatter udi største Armod geraade«, blev ved Brev af
17 April 1603^) en Trediedel af Søjdelejen eftergivet i
Aaret 1 Maj 1603—4.
Borgmester Søfren Søfrensen synes at have udnyttet
Handelen saa længe som muHgt. Endnu August 1620
henlaa hans Gods i Handelens Bygninger; han sendte da
vel et Skib for at hjemføre det til Bergen, men det med-
førte Baadved, som han uden videre forhandlede, hvorved
han altsaa forsaa sig mod de Privilegier, der vare givne
det ny Kompagni, der fra 1620 fik Handelen paa Fær-
øerne i Forpagtning, skjøndt han og hans Medredere ud-
trykkelig vare advarede mod at fortsætte Handelen^).
Samtidig med at Handelsselskabet hævedes, fratraadte
Strange Madsen Bestillingen som Foged.
Noget Udbytte synes den færøske Handel og For-
pagtningen af Indkomsterne ikke at have givet Part-
haverne, og det var ikke ubetydelige Beløb, der stod til
Restance af Afgiften, da de fratraadte Handelen. Derhos
skiltes Parthaverne i Uenighed fra hinanden. Nicolas de
fruntt anlagde Sager mod sine to Medredere angaaende
Opgjørelsen dem imellem, og da Sagerne gik ham imod,
1) N. R. IV. S. 8: »forledne haarde Vinter.«
2) Br. 12 Marts 1620. N. R. V. S. 78.
Digitized
by Google
27
erhvervede han 5 Januar 1620 ^) Stævning, hvorved Borg-
mester og Raad i Kjøbenhavn, for hvem Sagerne vare
førte, indstævnedes for en almindelig Herredag. — Under
8 Juli 1625*) fik Lensmanden paa Bergenhus, Knud Gylden-
stjerne*), BefaUng til ved Kongens Foged paa Færøerne
at indkræve, hvad Søfren Søfrensens Efterleverske, Sara
Mikkelsdatter*) havde til Gode paa Øerne og indbetale det
i Rentekamret i Afdrag paa resterende 3 Aars Afgift, men
Knud Gyldenstjeme forsømte at give Fogden denne Ordre
og lod Sagen henligge. Fogden fik derfor d. 27 April
1627 5) Ordre til at indkræve, hvad Søfren Søfrensen,
Strange Madsen og Herman Wust^), Borger i Kjøbenhavn,
havde til Gode paa Færøerne og afbetale det paa Re-
stancen, der opgives til 918 GI., men der indkom ikke
noget. Da Knud Gyldenstjerne var død, og den ny Be-
falingsmand paa Bergenhus, Oluf Parsberg'), 1627 lod
hans Papirer registrere, fandt han den kongelige Ordre af
1625, hvor det var opgivet, at Søfren Søfrensen resterede
med 3 Aars Afgift, henliggende uden at være fremmet.
') Registrant 13, Isl. og Færø, Suppl. III.
2) N. R. V. S. 488-89.
3) Til Aagaard, Befalingsmand paa Bergenhus 1619—27, hvilket
sidste Aar han døde.
*) Han var bleven Enke 1621, se N. R. V., S. 148. Norske Magazin
II. S. 185.
5) N. R. V. S. 594—95.
®) Herman Wuist eller Wøst, en stor kjøbenhavn sk Kjøbmand, maa
have været unavngiven Parthaver i Selskabet. 1627 var han
Raadmand og nævnes da sammen med Peder Carlsen, Jørgen
Danielsen, Verner Klaumand og Didrik Bartskjær som det is-
landske Kompagnis Styrelse. 1658 var en Herman Wøst Kjøb-
mand paa Færøerne, se ndfr. under »Rettens Pleje«.
') Født 1590, Søn af Christoffer Parsberg tilSødal, Jernit og Hages-
holm, havde været Befalingsmand paa Dronningborg, blev 1627
Lensmand paa Bergenhus, 1629 paa Trondhjems Gaard, 1642 i
Bahus Len, 1634 Ridder. 1640 Medlem af Danmarks Riges Raad,
1660 af Rigsdagen, døde 1661. Saml'rtil det norske Folks Sprog
og Historie 11. S. 539.
Digitized
by Google
28
Han henvendte sig til Arvingerne efter Søfren Søfrensen,
men disse undskyldte sig med deres store Elendighed; da
Søfren Søfrensen var død, efterlod han en Gjæld paa
mange Tusinde Daler, og det, hvormed denne Gjæld skulde
betales, blev ødelagt ved Bergens Brand 1623; derhos op-
gav de, at de havde til Gode paa Færøerne 1400 GL og
mente, at der ikkun resterede for Søfren Søfrensens Ved-
kommende i Afgiften 900 GL Erklæringen fra Arvingerne ^)
sendte Oluf Parsberg til sin Ven, Iver Vind^ og bad
denne forelægge Sagen for Kongen og indhente hans nær-
mere Ordre, men hvad der senere indkom til Dækning af
Restancen, var meget lidt.
2. Det islandske Kompagni.
Det Selskab, til hvilket Handelen gik over, og som
tillige fik Kronens Indkomster af Færøerne i Forpagtning,
var det saakaldte islandske Kompagni. Det var allerede
under 18 April 1602 tilstaaet Enehandel paa Island, og
d. 16 Decbr. 1619 3) udstedte Christian den Fjerde et nyt
Benaadningsbrev til et »Kompagni for vore tre Kjøbstæder,
Kjøbenhavn, Malmø og Helsingør, som paa vore Lande,
Island, Færø og Vestmanø, herefter alene for andre vore
Rigers Indbyggere, fremmede eller udlændiske, skal maa
handle, kjøbe og sælge«.
^) D. 7 Febr. 1628 underskrevet af Sara Mikkelsdatter, Jørgen
Seuersens Søn, Olluf Søffrensen Glad, Margrethe Søfifringe-
datter, Klare Yellesdother. Paa Anne Searensdatters Vegne
Rasmus Lauritzen. Indk. 6r. til danske Kans.
*) Til Nørholm, Ejer af Kopanger og Stedje i Sogn, ansat i det
kgl. danske Kanseli, 1644 Danmarks Riges Raad, død 1658, se
Brev, dat. Bergenhus d. 12 Februar 1628. Indk. Br. til danske
Kans.
3) Norske Register IV. Fol. 88-92.
Digitized
by Google
29
De Privilegier, det islandske Kompagni fik 1619, traadte
i Kraft strax efter Privilegiernes Dato og fornyedes d. 16
Juni 1634^) for et Tidsrum af 20 Aar fra sidstnævnte Dag.
De ere en saa godt som ordlydende Gjentagelse af den
Benaadning, der var givet de tidligere Handelsselskaber,
og der er kun for saa vidt en Forandring, som nødvendig
er paa Grund af, at det islandske Kompagni har sit Sæde
ikke i Bergen, men særlig i Kjøbenhavn, nemlig at den
kongelige Foged skal føres ikke fra og til Bergen, men
fra og til Kjøbenhavn. Kompagniet blev tilsagt Frihed for
Told, saavel af hvad der tilførtes som udførtes, og »hvis
Gods, Kompagniet sig kan tilforhandle paa Færø, maa frit
henløbe og forhandles paa de Steder i Øster og Vester
Søen, som Kompagniet kan være bekvemmeligst«. Vil-
kaarene for Forpagtningen af Øernes Indkomster vare
som før for hver Gyldens Værd, som beløber sig til Tredive
og Syv lybske Skilling, 1 Vog Fisk.
Af en Erklæring, dat. 28 Maj 1634, fra Proviantskriveren,
Lauritz Eskildsen, sees, at det islandske Kompagni aarlig
leverede i Provianthuset til Flaadens og Holmens Brug
600 Skpd. Tørfisk, hvoraf Island skulde levere 400 Skpd.,
og at Færøerne skulde levere 40 Læster Kjød aarlig efter
en Ordinants af 16322).
Derhos gaves der ved Brev af 18 Juni 1634^) Kom-
pagniet Tilladelse til udelukkende at drive Hvalfangst under
Island og Færø og der at opsætte Trankjedler.
Christian den Fjerde greb Lejligheden her som andet
Steds til at ophjælpe Rigets Skibsfart og Handel; han be-
stemte saaliedes i Privilegierne, at »al Kompagniets Ud-
redning skal ske her for vor Kjøbstad Kjøbenhavn og
ingen andet Sted, dog hvis Gods og Vare, som paa for-
nævnte Lande og Steder (Island, Færø, Vestmanø og
^) Norske Register V. Fol. 210—213.
^) Indk. Br. til danske Kans.
8) N. R. VI. S. 651.
Digitized
by Google
30
Nordlandene) henskibes, skal enten her i Byen eller og
her i Riget indkjøbes det meste muligt er«, — »saafremt
her i Byen kan brygges saa godt Øl som lybsk eller andet
01, de did henføre, skulle de tilforpligtede være det her
sammesteds at indkjøbe«, — og »skal fornævnte Kom-
pagni være fortænkt til, at de inden o Aar^) efter dette
vort Brevs Dato selv forskaffe dem egne Skibe, saadanne
og saa mange som til samme Segelation og Handel kan
gjøres fornøden, paa det vore egne Undersaatter maa og
kan nyde den Gavn og Fordel af samme Handel, som
fremmede og udlændske her indtil haft haver«.
Et Forsøg, som gjordes paa at skaffe Kompagniet en
ny Udførselsartikel fra Færøerne, bar ingen Frugt. Under
26 April 16262) fik Fogden, Mads Christensøn Gullands-
far ^), Ordre til »med al Flid at forfare, paa hvad Steder
Stenkul der paa Færø findes og sig derom udførligen imod
os erklære, saa og en Prøve af fornævnte Stenkul hid
neder med sig tage, naar han hid forrejser, hvilket fore-
skrevne han paa det flittigste haver at forfare«. Syssel-
manden paa 'Suderø, Holdan Gudelaksen, med 5 Laug-
rettesmænd bleve d. 3 JuU s. A.^) af Fogden udmeldte til
»at lede og forfare om Stenkul her paa Landet« og af-
gave en Beretning, som gaaer ud paa, »at vi og med
flere vor allernaadigste Herre og Konges Bønder og Tjenere
haver os underdanigste foretaget og derom søgt og gravet,
saavidt os muhgt var; da haver vi fundet udi et højt
Bjerg udi Suderø, som kaldes Suudfjeld, paa en saare
ubekvemmelig stejl Plads imod Søen nogle Banker eUer
Aarer, som gaaer langs den haarde Stenklippe, hvilket
dog ingen kan faa noget af uden de allerbedste Bjerge-
mænd i Landet, som lader sig gaa ned udi Bjerget udi
^) I Privilegierne af 1634: inden 3 Aar.
2J N. R. V. S. 527.
8) Udnævnt 20 April 1620.
*) Topograf. Saml., Færøerne.
Digitized
by Google
31
en Line og saaledes hente en liden Posefuld derud.
Sammeledes haver vi og neder i samme Bjerg, som hver
Mand kan gaa til, fundet nogle smaa Steder af samme
Stenkul, men hvor langt det strækker sig, kunde vi ikke
komme i Forfaring om formedelst den megen store Sten-
grund, det er blandet udi. Haver vi derfore, saavidt os
muligt var og vores Vidskab er om samme Stenkul, givet
Kongl. Majestæts Foged, Mads Christensøn, denne vores
skriftlige Beretning om samme Stenkul og derhos leveret
hannem en Prøve«.
Det er rimeligvis den offentlige Udmeldelse af Mænd
til at søge efter Kul, som gjorde, at en Mand fra Viderø,
Johannes Zachariassen, nogle Aar efter fandt sig for-
anlediget til at fortælle, at han vidste Besked om et »Tin-
bjerg, som skulde være at bekomme udi Suderø, samme-
ledes om tvende Jern Bjærge, som skulde være at finde
udi Viderø«. Han blev indkaldt for Laugretten for at give
nærmere Oplysning om disse Bjærge med Mineralier, men
svarede da, »at han saadanne Ord havde talet i sin
Drukkenskab og af den langvarendes Sygdom sig at være
forrykt udi Hovedet og vidste ikke, hvad han havde sagt,
men bad, at Hs. Majestæts Foged for Guds Skyld ikke
vilde stræbe ham efter sin Velfærd«.
Hvert Aar blev Laugretten, Præsterne og Almuen af
Kongens Foged paa Tinget spurgt om, hvorledes man var
tilfreds med Tilførslen og Betjeningen. Den første Vinter
gav Forsyningen allerede Anledning til Klage. Der af-
sendtes derfor følgende Missive Brev:
»Venlig Hilsen forsendt med Gud vor Herre
Jesu Christo:
Fromme Borgmester Mikkel Vibe^) og de andre
Eders Medredere, som dette fattige Land Færø besejle.
Tilforladendes gode Venner, næst vores venlig og til-
^) Kjøbenhavnsk Borgmester 1609—24.
d by Google
Digitized t
32
børlige Taksigelse for alt godt, hvilket vi efter Formue
gjerne ville igjen forskylde udi alle de Maader, vi vide
Eder kan kommet til Ære og Gode.
Gunstige gode Venner. Give vi Eder venligen at
vide baade paa vores egne saa vel som paa menige
Almuens Vegne her i Landet, at det Mel, her var i for-
gangen Vinter, duede en stor Part lidet heller slet intet,
saavel som hvis 01, her laa i forgangen Vinter, duede
og aldeles intet, eftersom vi og have givet Besked paa
Laugtinget; ere derfor begjærendes af Eder, at vi fattige
Folk maatte bekomme for vores Pendinge hid til Landet
den Del, som god og forsvarligt kunde være.
For det andet er her og kommen en hel Hob
Ørkenøs Malt fra Bergen, og er liden Dygd udi. Hvilket
vi sætter til Gud og Eders gode Betænkende, at vi
fattige Folk skulle betale Eder, hvis vi i saa Maader
af Eder bekommendes vorder, med vores gode Varer,
synes os jo billigt at være, at vi burde at bekomme
igjen den Del, vi kunde have Gavn og godt af.
For det sidste beklages, at her nu om St. Olai Tid ^)
burde i det aller ringeste at være tilstede alt, hvis som
vi efter gammel Vis kunne have fornøden, thi da er
vores rette Markedstid, og mange langvejs Folk hverken
haver i Formue at komme igjen dette Aar, og en Part
ej kunne for Storm og Vindes Haardhed. som efter
denne Dag og Tid nemlig falder her udi Landet, men
nu var her stor Bræk paa Malt, Bygkorn, Klæde, Lærred,
Salt, Jern, Staal, Kobber, Jerngryder, Deller 2), Baadved,
og er ikke det ringeste, vi haver os at beklage, at her
er ingen Aare Træer udi Landet at bekomme, hvormed
vi kunne søge vores Næring til Søes, thi naar vi ikke
have Aarer, kunne vi ikke ro til Søes efter hvis Guds
1) Olai Dag er d. 29 Juli.
2) Fjæl.
Digitized
by Google
33
Gaver, vi kunne bekomme af Søen, hvormed vi kunne
betale Hans Majestæts Leje og Landskyld, saavel som
vi og kunne have Behov til vores Livs Ophold og mere
andet, som her fornøden var, eftersom I kunne selv se
og forfare af det beseglede Register paa hvis Gods, her
nu fandtes udi Landet, hvilket Register Mers Kjøb-
mand har en Kopi af, hvilket han Eder uden Tvivl til-
stillendes vorder. — Gunstige gode Venner, dette er en
venlig Tilkjendegivelse paa vores egne og menige
Landsens Vegne, forhaabendes, at I denne vores venlige
Skrivelse udi en god Mening optager, og vi derhos ikke
heller tvivler, at I her udi, saa vidt muligt er, med god
og rund Tilføring udi betimelig Tid os forsørge, saa at
vi med hverandre udi al Venlighed og Sagtmodighed
maatte handle og vandle tilsammen og ikke give hver-
andre Aarsag saadan vores Bræk og Brøst imod hver-
andre videre at forsøge. Gj ørendes altid gjerne hvis
Eder kjært er og vil nu hermed have Eder samt Hustruer
og Børn den almægtigste • Gud befalendes.
Datum Thordshaffnn udi Færø den 21 Dag Augusti
Anno 1621.
H. ThorlofT Greerssøn H. Christen Pedersen^)
med egen Haand. egen Haand.
Sacharias Thormodsen Hans Pedersen 2)
egen Haand. egen Haand.«
Det Register, som der i Missive-Brevet sigtes til, er
en Fortegnelse, som Laugtinget ved Olai Tid samme Aar
lod 12 Laugrettesmænd optage over den Beholdning, der
da var af Varer i Kramboden. Beholdningen var unægte-
lig ikke stor; der var foruden Mel, 01, fransk Vin, Brænde-
vin, Fiskesnører og Filthatte kun et ringe Oplag af Klæde
og Lærred samt Fryndser. Af Klæde nævnes forskjellige
^) Christian Pedersen Morssing, Præst i Thorshavn.
^) Morssing.
^. Andersen: Færi^erne, 1600—1709. 3
Digitized
by Google
34
Slags, 2 Sorter rødt Klæde og 2 Sorter blaat Klæde, hvoraf
et kaldes »Pyck«, foruden sort Klæde; af Lucas Debes's .
Beskrivelse^) seer man, at Klædet var til Kvindedragter.
Af Varer, som ogsaa brugtes, var grønt og brunt
Klæde, blaat og rødt Uldgarn, som ikke kaster Farven,
Birke Næver, til Tækning af Huse mellem Fjældækket og
Grønsværsbeklædningen, Aaretræer, Pryssing^), fransk Vin
foruden almindelige Brugsvarer, særlig Inved Baand^),
Stokke^), Stævne, Kjøle og Deller til Baade samt Tjære.
Gjennemgaar man de Vidnesbyrd, der hvert Aar ere
givne paa Laugtinget om Tilførslen af Varer i den Tid,
det islandske Kompagni sad inde med Enehandelen, — og
det er et langt Tidsrum, fra 1620—1660, — da har Til-
førslen i Almindelighed været upaaklagelig. Selvfølgelig
er der Aar, hvor der er falden Klager, men underhgt
skulde det jo være, naar der paa Tinge blev rettet en al-
mindelig Opfordring til alle, der vare tilstede, at frem-
komme med, hvad der kunde være at paatale med Hensyn
til en Kjøbmandsforretning, om Klagerne da ikke skulde
flyde saa rigeligt som vel muligt. Man maa snarere undres
over, at de Aar, hvori der ikke er klaget, har Overtallet,
og naar de have det i den Grad, som Tilfældet er, maa
man være berettiget til at sige, at Kompagniets Tilførsel
gjennemgaaende og efter Tidsforholdene, — det faldt jo
ind med Krig og Sørøveri, — har været god. Kompagniet
vilde jo som enhver Kjøbmand selvfølgelig gjerne sælge
Varer, men dels kneb det med Betalingen, — der var saa
meget, som blev borget, — dels var det saa forskjelligt
med Afsætningen; naar det var et godt Aar med Fiskeri,
og Avlen var lykkedes, blev der solgt saa lidt, man havde
da nok hjemme i Forraad, saa at Varebeholdningen laa
1) S. 250.
2) En Sort tydsk 01.
*) Indholter, Spanter.
*) Til Ræling.
Digitized
by Google
35
og blev fordærvet; indtraf der Misvæxt, Fiskeriet slog fejl,
og Faarene døde, manglede Alle Levnetsmidler og vilde
be; saa var der for lidt
Skattekontoerne
Syssel
16«/,,
1715
Fæste
Odel
Fæste
Odel
Fæste
Odol
Fæste
Odel
Norderøerne:
Bordø
21
4
16
3
Kalsø
12
»
10
1
Kunø
5
4
7
»
Viderø
8
»
9
«
Svinø
.8
1
8
1
Fuglø
8
2
62
11
9
1
59
6
Østerø
80
23
72
28
Strømø:
Strømø (Thorshavn
undt)
67
13
62
16
Nolsø
8
7
15
»
Hestø
4
»
5
»
Kolter
2
»
81
20
5
»
87
16
Sandø:
Sandø
20
23
20
25
Skuø
6
6
7
5
26
29
27
30
Vaagø:
Myggenæs
6
6
12
»
Vaagø
22
14
24
17
28
20
36
17
Suderø:
Suderø
43
41
50
32
St Dimon
1
>
44
321
41
144
1
»
51
332
32
129
Hertil maa lægges
for Thorshavn,
Strømø Syssel, Hus-
mænd og løse Kar-
les Skat
»
18
»
9«
lait Skattekontoer:..
321
162
332
138
^) Se nedfr. under »Thorshavn«, hvorefter Mandtallet var ca. 80,
hvad der antager at svare til 9 Skattekontoer.
3*
Digitized
by Google
36
Til Bedømmelse af Afsætningsforholdene og Handelens
Drift i det Hele vil det være nødvendigt at undersøge,
hvor stor Folkemængden paa Færøerne var. For det 17de
Aarhundredes Vedkommende ^) give Regnskaberne til Rente-
kamret aldeles nøjagtige Oplysninger om, hvormange Leje-
og Skattekontoer, der have været, idet Skatteyderne med
Navn ere opførte, Kongsbønderne med den Leje, Odels-
bønderne med den Skat, de svarede, og Thorshavn er op-
ført med det Antal af »Husmænd og løse Karle«, der
svarede Skat; denne sidste Skat ophævedes 1672 2), men
om Mandtallet i Thorshavn saavel før som efter n^^Uot
da Smaakopperne hærgede Byen, haves Oplysning andet
Steds fra 3).
Omstaaende Tabel udviser Leje- og Skattekontoerne
efter Regnskaberne for 16^^/^^ og Jordebogen for 1716.
For hver Skattekonto, altsaa i Aaret 1614 ialt 483 og
i Aaret 1715 ialt 470, kan der imidlertid, strengt taget,
ikke regnes et Brug eller en Husstand, idet den samme
Skatteyder, naar han ejede Jord paa flere Steder med
forskjellig Indengaardsbetegnelse, staaer opført flere Gange.
Denne Forskjel mellem Tallet paa Skattekontoerne og
Husstandene kan man imidlertid formentUg se bort fra;
den udlignes ved, dels at der paa nogle Brug have siddet
Opsiddere, hvis Navne ikke ere anførte, dels at de af
Præsterne, dog kun nogle enkelte, der ikke ejede Odels-
jord eller havde Kongsjord i Fæste, ikke ere opførte i
Regnskaberne iblandt dem, der skulde svare Leje og Skat,
idet saavel Præste- som Annexgaardene vare fri herfor.
Naar der for hvert Brug paa Landet regnes en Hus-
*) For Tiden forud for 1583 haves ikke anden Oplysning end den,
Optegnelserne om Opkrævningen af Peterspengen maatte kunne
give, se P. A. Munch: Pavl. Nuntiers Regnskabs- og Dagbøger
S. 28, Norsk hist Tidsskrift II, 3 S. 386.
2) Se nedfr. under »Thorshavn«.
^) Se sammesteds.
Digitized
by Google
37
stand af 9 Personer, har Folkemængden udgjort udenfor
Thorshavn:
1614 ca. 4185.
1715 ca. 4149.
I Thorshavn, hvor der ved Begyndelsen af Aar-
hundredet neppe kan regnes mere end 6 Personer for
hver Skattekonto, har Mandtallet været:
1614 ca. 108.
1715 ca. 80.
Befolkningens Antal har altsaa i Løbet af et Aar-
hundrede holdt sig paa omtrent sanime Standpunkt, noget,
der maa tilskrives de Farsoter, der navnlig 1623, 1651 og
1708 — 9 have hærget Øerne ^).
Kreditgivning fandt i høj Grad Sted. Da de tidligere
Redere, Strange Madsen og hans Selskab, der ogsaa i
deres Tid klagede herover, fratraadte Handelen, havde
de, som foran er nævnt*), ikke Udet udestaaende, saa at
de ikke havde gjort Rede og Rigtighed i Rentekamret
for den Afgift," de skulde betale. Kongen fordrede, nu
gjennem Fogden denne Skyld til Rentekamret betalt af
de Skyldnere, som de gamle Redere havde, og det blev
paalagt Sysselmændene at indkræve Fordringerne. Men
Befolkningen kom stadig med Undskyldninger; 1627 var
Fiskeriet slaaet aldeles fejl, saa »der havde været stor
* Hunger og Elendighed, og mange Mennesker vare døde
af Hungersnød, men naar vor Herre giver dennem noget,
da vil de gjerne betale«; 1631 gjentog de samme Und-
skyldninger sig, »udi denne megen besværlige, dyre og
knappe Tid kunde de ikke betale Hans Majestæts Leje
og Landskyld, meget mindre at de kunde betale noget til
O Se S. 50 og nedfr. under »Thorshavn«. Ifølge J. Chr. Svabos Ind-
beretning om Rejse i Færø 1781 og 1782 i det kgl. Bibliothek:
>0m Folkemængden« var der 1769 ca. 4400 Mennesker.
2) Se Side 26-27.
Digitized
by Google
38
andre, men naar vor Herre vil give dennem sin Velsig-
nelse af Søen«, vil de. Alt, hvad Fogden kunde faa ind
hos de gamle Rederes Skyldnere og indbetale til Rente-
kamret, var 100 færøske GL — Det islandske Kompagnis
Kjøbmand klager 1631 over de store Restancer, der da
var 2700 GL, »hvoraf jeg neppelig troer, at Kompagniet
skal bekomme udi Betaling in Alles 300 GL«.
Betalingsevnen har til sine Tider ikke været stor, at
dømme efter de Klager, Befolkningen kommer med over,
hvad Jorden og Søen giver. 1629 roses saaledes Vinter-
kjøbmanden, og det siges om ham, at »dersom han ikke
havde saavel ladet de fattige Folk her i Landet bekom-
met Mel og Byg udi den forgangne Vinter for Hoser, da
havde Halvparten af de fattige Folk her udi Landet
blevet død af stor Hungers Nød«; 1627, 1630, 1631 og
1633 lyde lignende Klager.
Vinteren i et af de Aar, der gik forud for 1649, for-
mentlig Vinteren 1647 — 48^), var særiig streng; Færingerne
»led stor Skade paa deres Faar og Kvæg, sa'a at Indstøden ^)
paa nogle Steder ganske skal være bortdød«. Det var
dem derfor umuligt at levere deres Landskyld i Skind og
Talg efter Jordebogen, hvorfor det blev tilladt dem, som
kunde bevisliggjøre paa Grund af Fæsygdom ikke at
kunne levere Landskylden i sædvanlige Varer, at levere
andre færøske Varer. Naar saadanne daarlige Aar ind-
traf, var det, at paa den ene Side Befolkningen klagede
over den knappe Tilførsel, og paa den anden Side Kom-
pagniet undskyldte sig med, at det ikke var godt at for-
udse, om der i Vinterens Løb vilde sælges mange eller
faa Varer.
*) Brev af 28 Marts 1649, N. R. IX. S. 328: »forleden Vinter et
Aar«.
^) Den Besætning, der skal være paa og følge med enKongsgaard
fra Fæster til Fæster.
Digitized
by Google
39
Da der saaledes i 1630 klages over, »at siden Jul og
indtil det første Skib kom hid udi Landet, som var ved
Pintsetid, da var her intet at bekomme hos Kjøbmanden,
hverken Mel, Rugkorn, Bygkorn, Malt eller 01, ej heller
Vin til Kirkerne«, hvorover mange fattige Mennesker ere
bort døde her udi Landet af stor Hungers Nød«, svarer
Kompagniets Kjøbmand, Christopher Hansen*), at »der
Skib af Landet sejled, som var d. 27 Aug. 1629, var der
udi Forraad, nemUg 40 Læster 3 Tdr. Mel, 23 Tdr. Ærter,
12 Tdr. Brød, 39 Tdr. Malt foruden Klæde, Lærred, Snø-
rer, Hamp, Jern og hvis ellers fornødent haver været til
Landsens Behov, som beløber sig til 3800 færøske Gylden,
hvilket Gods jeg paa den Tid formente at have været
nok til Landsens Behov, men naar Gud tager Fisken fra
Landet formedelst Synd og Ondskab, da er det ikke
nogen Under, at der kjøbes mere Gods om Vinteren end
naar Gud giver dennem Fiskeri, og er en Kjøbmand alt
forbødet saadant at kunne vide eller eftertænke. Jeg
haver her tilforne nogle Vintre efteriigget og haver haft
Gods nok under Hænder, hvoraf ganske Landet haver
mig paa den Tid ikke afkjøbt over 20 Læster Mel og en
ringe Ting eller intet Kramgods, hvor ud over Meste-
parten er bleven efterliggende og bleven slet fordærvet,
som maatte ud igjen hjemskikkes til Kjøbenhavn, og en
Part her udi Landet maatte sælges for halv Værdi, Kom-
pagniet til stor Skade og Forlis. Jeg havde forgangen
Høst til Overflødighed skrevet med Skipper Sibrott Petter-
søn til Kompagniet, at de vilde hidskikke et Skib med
hvis Gods, som jeg tænkte fornøden gjordes, som min
Skrivelse til dennem derom formelder^ og Aarsagen, det
her ikke at være ankommen, er skeet formedelst, at
mine Breve ere ikke saa snart ankommen, at de kunde
^) Senere kjøbenhavnsk Borgmester fra 1645—64, Forvalter for is-
landsk Kompagni, Medlem af Rigsdagen 1660, født 1598, død 1679.
Digitized
by Google
40
Skib hid skikke. Men ville Landsens Indbyggere sig ret
betænke, da kan de med al Billighed ikke have dennem
paa Tilførsel at beklage, men mere Kompagniet have at
takke for rundelig Tilførsel, hvorfore at Kompagniet og
deres Kjøbmand her til Dags haver haft af Part liden
eller ingen Tak, disligeste hvis Gevinst eller Fortjeneste
Kompagniet hertil .haver fortjent, det haver været lidet,
men meget mere til stor Forlis og Skade.«
1631 var Almuen tilfreds med Tilførslen Vinteren
forud; der var da *Guds Gaver med Bygkorn hele Vin-
teren, og det, som godt var, men det Korn, Kompagniet
havde sendt om Sommeren, var ringe og vogt Korn«;
derhos manglede der Baadved og Tømmer, »som ikke er
det ringeste, thi naar de ikke haver Baade, da kunne de
ikke søge deres Nsgring og Bjering til Søes«. Naar Kornet
ikke var saa godt, som det plejede at være, forklarer
Kjøbmanden, var det ikke Kompagniets Skyld, »efterdi
det enhver nok som vel vitterligt er, hvilken stor Misvæxt
der var i Kornet hos os i Danmark i forgangen Aar, og
at Kompagniet havde kjøbt det dyre nok ind og havde
givet for hver Tønde halvfemte Daler foruden Fragt og
anden stor Omkostning, og at han havde i det Skib, han
kom hid i Landet med, henved ti Hundrede Tønder Byg
foruden Mel og 01 og anden nødtørftige Vare«. Da Byg-
gen skulde sælges for 2 GI. Tønden, var det altsaa et
meget betydeligt Tab for Kompagniet.
Vinteren 1631 — 32 var »slet intet i Forraad eller at
bekomme, undertagendis det bare Bygkorn alene, og det
duede Udet heller slet intet; her var hverken Rugkorn,
Mel eller Malt, ej heller 01 og Vin, saa dersom vor Herre
ikke havde givet os nogen Fisk af Søen, da maatte vi
fattige Folk have Udt al som største Hunger og Elendig-
hed, tilmed haver mange af os fattige Folk denne for-
gangen Vinter mistet en stor Hob af vores Faar.«
Digitized
by Google
41
1633^) kom der først Skib med Tilførsel hen paa
Sommeren, og »der har slet intet været udi Forraad hos
Vinterkjøbmanden siden forleden Fastelavn, saa vi ikke
det ringeste have kunnet bekommet til vores Livs Ophold,
hverken Mel, Rugkorn eller Bygkorn, ej heller Malt eller
01, saa at vi fattige Folk haver maattet leve udi al som
største Hunger og Elendighed, indtil Skib kom i Landet
ved St. Hans Tider, herover vi fattige Folk haver maattet
fortæret hvis ringe Fisk, vi havde bekommet af Søen,
som vi ellers kunde haft til vores Jordeleje med at be-
tale. Tilmed er meste Delen alle vores Faar bortdøde
forgangen Vinter saavel som nogle Hundrede Køer, saa
at her aldrigen haver været saa ynkeligen Tilstand udi
Landet, som nogen Menneske nu kan mindes. Saa Gud
hjælpe os fattige Folk.« Kjøbmanden indvendte, >at den
Tid, han foer her af Landet forgangen Aar ved St. Mik-
kels Tider, var her udi Forraad 1300 Tdr. Korn og Mel,
foruden andre nødtørftige Varer, hvilket han ikke havde
troet at skulle være solgt et helt Aar omkring, sær til en
Vinter. Men at Kornet slog fejl for de fattige Folk for-
gangen Høst, kunde ikke være Kompagniets Skyld, men
havde vor Herre givet dennem Korn, da havde de ikke
kjøbt Halvparten, som laa i Forraad forgangen Høst.«
1634, da Laugretten ved Olai Tid foretog Syn paa
Beholdningen i Kramboden, fandtes der af Bygmel »tyve
Læster, og vejede 1 Tønde fire Voger foruden Træet;
Bygkorn fandtes her nu, som Kjøbmanden sagde, et Tu-
sind Tønder, vilde dog lidet forslaa til Vinter; sammeledis
fandtes her Malt nok, saa meget der gjordes Behov til
denne Vinter, og vejede 1 Tønde tre Voger og sex Skind
foruden Træet. Men hvis Kramvaren var anlangendis, da
fandtes der nok baade Klæde og Lærred, foruden Kvinde-
*) Vinteren 1633 var paa Island usædvanlig haard; den kaldes
H midvinteren.
Digitized
by Google
42
huer og blaa Hatter, det fattedes; sammeledis fattedes her
Baade Tømmer.«
1636 klages der over, at der har »her været stor
Mangel paa Hamp og Snører saavel som paa Jern i for-
gangen Vinter, hvilke Vare vi ingenlunde kunne miste i
dette fattige Land; sammeledis beklager sig Almuen udi
Landet storligen, at de kunne ingeh Baade Tømmer be-
komme, og den Skibsladning, her kom forgangen Høst,
var Udskud Deller og duede, en ringe Ting; vi fattige
Folk maatte dog kjøbe dennem for Trangs Skyld, Uge
dyre betale dennem, Næver haver vi og stor Trang til og
er her ikke at bekomme.«
For at forebygge ubevislige Klager, og for at Klager
kunde afhjælpes, bestemte Laugtinget alt i 1620, at »Melet
skal opslaaes og besees, naar de kjøber det, paa det de
ikke en anden Tid skulle sige, det var ikke saa godt som
det sig burde.«
Det synes, at Brugen af 01 og Malt har været almin-
deligere paa Øerne end den nu er; der klages nemlig
jævnlig over 01 eller Malt. 1620 udtales det ved Laug-
rettens Syn i Kramboden, at »hvad 01 er anlangendis,
da er lidet eller slet intet, og ere begjærendes for Guds
Skyld, at vi fattige Folk maatte bekomme det, som godt
og forsvarligt kunde være, efterdi vi dog skulle betale
det efter gammel Kjøb.« — 1632 klages der paa Tinget
over Øllet, som ikke var bedre end »tyndt Spis 01, maa
dog give lige meget der fore som for det bedste, og
noget Malt ved 20 Tdr. kunde lidet forslaa til Præsterne,
meget mindre til et helt Land«, hvortil Kjøbmanden
svarer, at »han endnu venter et Skib hver Dag« (det var
d. 14 Juli), »saa enhver skulde bekomme hvis de kunne
have fornøden til deres Nødtørft udi denne tilkommende
Vinter, vilde vor Herre give noget dennem at kjøbe for«.
— Andre Aar klages der: »01 eller Malt haver her ikke
været den ganske Vinter, hvorfor vi fattige Folk haver
Digitized
by Google
43
maattet hjælpe os med Vandbækken«, eller: »Malten duer
ikke, thi vi haver ladet det forsøge og kan ikke faa mere
end en Fjerding tyndt 01 efter en Tønde Malt.« — Ved
et Syn over Beholdningen i 1640 fandt Laugretten, »hvad
01 og Malt er anlangendis, ikke at være nok udi For-
raad, sammeledis og at være for ringe, men det 01, som
kom med det første Skib, det var besynderlig godt 01«.
hvortil Kjøbmanden svarede, at »han det ikke haver eller
ladet have forandret, men sagde derhos, at det 01, som
bliver hidført til Landet om Sommeren med det seneste
Skib, ikke at kunne være saa godt som det, der kommer
med det første Skib (Aarsagen, at det bliver brygget med
Sommervand), tilmed for den store Hede, der foraarsages
udi Rummet udaf det meget Korn, som bliver til Landet
hidført, saa er det og den hedeste Tid om Sommeren.«
Kompagniet var ikke blot eneberettiget til at sælge
Varer, men dets Krambod var ogsaa det eneste Sted,
hvor Beboerne maatte sælge, hvad de frembragte. Øernes
Frembringelser vare navnlig Skind, Fjer, Talg, Smør,
Tran, Fisk og Hoser, og paa disse var der, som foran
nævnt, sat en Taxt, ligeledes Prisen af gammel Tid, til
hvilken de skulde ' modtages i Kramboden. Ogsaa heri
var der en ideUg Kilde til Klage, idet Befolkningen syntes,
at Kjøbmanden i for høj en Grad vragede dens Frem-
bringelser, medens Kjøbmanden paa sin Side paastod, at
de ikke vare saa gode, som de burde være efter den
Taxt, der var sat, og ikke til at forhandle andet Steds
uden med Tab. Hvad der mest gav Anledning til Uenig-
hed, var Hoserne.
I Begyndelsen af Aarhundredet solgtes Ulden ufor-
arbejdet; der strikkedes ingen eller faa Hoser, og disse,
som i fordums Dage havde kostet 5 Skind ^), kostede da
*) Se Slutningen af Brev 28 April 1617 foran Side 15. Lucas De-
bes S. 278—79.
Digitized
by Google
44
4 å 5 Skind Parret. Da Fiskeriet fra 1620 imidlertid
vedvarende slog fejP), nødtes Befolkningen til at for-
arbejde Ulden til Hoser, og istedenfor at der før kun var
bleven udført nogle Hundrede Par Hoser, udskibedes der
senere gjennem Kramboden over 60000 Par Hoser om
Aaret, foruden at et stort Antal borttuskedes til fremmede
Handlende.
Da Befolkningen 1627 ^klager over, at Kjøbmanden
Vinteren forud ikke havde villet modtage Hoserne, men
at man havde maattet tage dem hjem med igjen, svarer
Kjøbmanden, at »dersom de haver gjort deres Hoser saa
lovlige, som de burde at være, da liavde de vel bekom-
met for deres Hoser, de saavel som andre af Almuen her
udi Landet, og beviste derhos, at han havde taget i
Kjøbmandskab over 100 Tdr. Hoser af fattige Folk i
denne Vinter.« 1631 føres den samme Klage; Kjøb-
manden »vilde ikke tage en Part af deres Hoser, hvor-
over de kunde intet faa til Kjøbs, efterdi at de intet
andet havde.« Kjøbmanden svarer, »at de ikke kunde
bevise, at han ikke vil tage deres Hoser, thi han havde
^) I den første Halvdel af Aarhundredet indtraf et overmaade
haardt Vejr med stærk Søgang ved Kyndelmisse Tid, og der-
efter forsvandt Fisken, det kaldes »den haarde Kyndelmisse«.
Ved samme Søgang skal Saxen paa Nord Strømø, der tilforn
var en Havn og i Tingbøgerne kaldes Saxen Havn, være til-
stoppet. Sagnet fortæller, at en Skipper Kjolkje, der besejlede
Saxen Havn og var trolovet med Bondens Datter, da han,
ukjendt med Virkningerne af *den haarde Kyndelmisse«, vilde
sejle ind i Havnen, strandede i Sandet ved Indsejlingen. Indtil
1775 saas Ankerfligen rage op over Sandet. Ved Leinum, Sand,
Husevig og Kvaibø skete en lignende Tilsanding; det var særlig
Havne, der stod i Forbindelse med Vesterhavet, det gik ud
over. Samtidig skal Rejkjanæs paa Island være skilt fra Fugle-
skjærene, saa Tilsandingen har formentlig haft vulkansk Op-
rindelse. Se J. Chr. Svabos Indberetning osv. : »Fiskeriet«. —
1625 hjemsøgtes Island af stærke Jordrystelser, men dette skal
være sket i Tiden fra 2 — 13 Septbr.
Digitized
by Google
45
indskibet ved det første Skib paa Holland over 12000 Par
Hoser, men at en Part af Almuen kommer frem med
Hoser, som duer lidet heller slet intet, kunde han ikke
tage deres Hoser, men naar de gjorde saadanne Hoser,
som gode og dygtige kunde være, vilde han ikke skyde
et Par for dennem, thi Gud ved, at Kompagniet maa
kjøbe paa det allerdyreste hvis Gods og Varer, de sender
hid til Landet, i det ringeste burde Indbyggerne gjøre
gode Hoser, efterdi at Fiskeriet er slaget fejl for de fattige
Folk her udi Landet paa nogle Aars Tid.« Da Fogden
spurgte dem, der klagede, om hvor de havde gjort af de
vragede Hoser, svarede de, at de havde ført dem til en
Engelskmand, der laa ud for; skjøndt dette jo var stren-
gelig forbudt, slap de dog denne Gang fri for Straf.
For at gjøre en Ende paå disse gjensidige Klager
med Hensyn til Hoserne, gav Fogden Laugmanden Befa-
ling til, at »han skulde tage 6 Par Hoser, som vare saa
lovlige, som de burde at være, og besegle dennem og
levere Kjøbmanden et Par og hver Sysselmand et Par,
hver udi sin 0, at Almuen kunde se og vide at rette sig
efter, hvorledes de skulde gjøre deres Hoser.« Et Par
Aar efter, da der atter blev klaget, fik Laugmanden Ordre
til at lade gjøre 4 Par Hoser, to Par 5 Skinds og to Par
4 Skinds, der bleve beseglede og leverede Kjøbmanden.
Klagerne fra begge Sider vedbleve imidlertid; 1636
havde saaledes Præsten paa Vaagø, Oluf Botelsen, været
i Thorshavn med Sysselmanden, Bertel Danielsen; de
havde Hoser og Heste med sig at sælge; for Sysselman-
den havde Kjøbmanden vraget 60 Par Hoser og for Præ-
sten 50 Par, som de maatte føre hjem med sig; »de for-
mente sig, at efter gammel Vis da var Hoserne nok som
forsvariige, og formente de sig, at de kunde ikke kaste
deres Hoser udi Søen eUer brænde dem« ; strax efterat
de vare komne hjem, kom der »en Hollænder ind for
Døren hos dennem, af hvem de kjøbte noget lidet Brød
Digitized
by Google
46
og 01 til deres Husbehov for Hunger, efterdi de kunde
intet bekomme hos Kjøbmanden« ; som Betaling for Brø-
det og Øllet havde de givet Hollænderen de vragede Hoser.
— Da Kjøbmanden 1643 klager over, at »Hoserne ere
ganske ringe, baade ilde valkede og stakkede«, bød Fog-
den, »at Almuen over det ganske Land skal fremføre
gode velskikkede Hoser baade vel valket og efter det
Maal udi Længden, som tilforn paabuden er, saafremt de
ikke derfore vil være straffede, og Landet i hge Maader
derover at komme udi stor Foragt.«
Ogsaa med Hensyn til de andre færøske Varer førte
Kjøbmanden af og til Klager. 1643 blev det saaledes
befalet, at »saafremt de ikke fremkommer med gode
Skind og Tallig, skal enhver* derfore straffes og derfor-
uden miste deres Lejemaal, hvorefter enhver kan vide sig
at rette og for Skade at tage vare; i lige Maader, at en-
hver skal levere gode tørre Fjeder og ikke blandet med
Skarn og andet ondt Tøj, som tidt og ofte skeer.«
Fra Slutningen af Trediverne og i den derefter føl-
gende Snes Aar har der ikke været ført nogen Klage fra
Befolkningens Side over Tilførslen, og kun en ganske
enkelt fra Kompagniets Side over de Varer, der leveredes,
men saa begynde disse gjensidige Klager paany, da
Svenskekrigene fra 1657 lægge Hindringer i Vejen for
god Tilførsel. Der tilstilles da Laugretten følgende Brev
fra Kompagniet:
»Vores venlig Hilsen samt al lyksalig Velgangs
Ønske og villige Tjenestes Erbydelse:
Synderlige gode Venner, Laugmand og menige
Laugrettesmænd paa Færø. Vi kunne ej forbigaa Eder
at forstændige den store Skade, vi en Tid lang af vores
Handel paa Færø haft haver, hvilket mest synes deraf
at komme, at Hoserne, som er det meste fra Landet
kommer, af Indbyggerne ej saa dygtige blive gjorte,
Digitized
by Google
47
som de billigen burde og tilforne været haver, hvor-
udover de saa lidet i Holland fgj ælder og fast i Foragt
kommer, saa det ej os eller nogen uden største Ruin
muligt er Handel der længere at continuere, medmindre
herpaa Bod rammes. Hvorfore vi venhgen ombede og
forhaabe, I gode Venner Eders egen og det ganske
Lands Velstand i Agt haver og saadan alvoriig Forord-
ning gjører og strengeligen derover holder, at Hoserne
saaledes kunne blive gjorte, at de i forrige Æstimation
i Holland komme kunde, paa det vi des bedre Aarsag
kunde have vores Handel herefter som tilforne der paa
Landet at continuere, hvilket Eder selv og det ganske
Land til største Fordel geraader. Befale Eder hermed
under Guds trygge Beskjærmelse.
Kjøbenhavn d. 25 April 1657.
Hans Nansøn. Jacob Andersøn*). Johan StenkulP)«.
Herpaa svarer Laugretten:
»Højtærede Herrer Forvaltere. Gud allermægtigste
spare og bevare Eder og det ganske Kompagnis For-
vante længe og vel og give Eder Lykke og Velsignelse,
at I Eders Kompagni maatte fortsætte, det kunde ske
Gud til Ære og disse Landers Indbyggere til Nytte og
Gavn.
Eftersom at Forvalterne haver skrevet os til anlan-
gendes Hoserne, de forleden Aar var udi Amsterdam
udi en meget ringe Pris, saa at Kompagniet kom til
stor Forlyst derudover, det fortryder os meget, at de
nu ej skulde koste som tilforn, og skal Gud vide, det
er ikke Indbyggernes Skyld, thi Kjøbmanden baade
Vinter og Sommer skyder alle de, dennem lyster, og
dersom Hoserne nu ikke ere saa dygtig, som de tilforn
*) Raadmand i Kjøbenhavn fra 1648--68, da han, 70 Aar gi., døde.
*j Borger i Kjøbenhavn, under Belejringen Kaptajn, 1661 General-
bogholder i Skalkamret.
Digitized
by Google
48
kan være, mulig at en Part af de Betroede, som her
paa Kompagniets Vegne haver været, de haver selv
Skyld derudi, naar de ringe Gods annammer for Mæng-
dens Skyld og ikke have eftertænkt Deverentier paa
onde og gode Hoser, naar de komme i Markedet. Dog
lover vi at lade gjøre Bod herpaa, og skal hver Syssel-
mand udi sin leveres et Staal, hvorefter alle Stikker
skal gjøres, at de bliver jævne i alle Øerne, af hvilke
de Hrr. Forvaltere en beseglet Prøve med sidste Skib
skal tilsendes med Landsens Segl forseglet, hvorefter
hine skal gjøres saa meget muligt er; det skal ej paa
vores Side næst Guds Hjælp afslaaes, men befordres.
Ellers haver vi paa Landsens Vegne I gode Forvaltere
ombedet, at her maatte sendes en ny Tønde, V2i ^U^
Vs, Vi6 Tønde, her hid med Kjøbenhavns Brænde eller
med de tre Løver brændt, som Anno 1602 er forordnet i
Danmark, den samme bruges i Bergen, at Kjøbenhavns
og Bergens Tønde komme over et, thi denne er saa
meget gammel og afshdt, at man ej den letteligen for
en Maaletønde udi Synet kan kjende, thi hos rigtige
Vægt og Maal er Guds Velsignelse hos alle dennem,
som baade udlader og indtager. For det andet er vi
venligen begjærendes, at her maatte sendes gavnlig
Tømmer og Deler, thi de seneste Deler, som var de
gemene Deler af Gran, kunde ikke være Fragten værd
hid at føce. Dertil med er her et fugtigt Land, saa at
Gran Deler og Tømmer, det er ugavnlig; naar gode
Deler og Tømmer hid sendes, saa vorder der god Pris
paasat, saa er det Kompagniet bedre, at her kommer
gode Deler og Tømmer for god Betaling end ringe for
ringe Betaling. For det tredie, at her maa hidsendes
al anden dygtig Vare, og at enhver af alle Slags for
Betaling uden Modsigelse maa bekomme til Nødtørftig-
hed. Forhaabendes , at de gode Forvaltere fornævnte
3de Poster ville have i Hukommelse, at Tønderne og
Digitized
by Google
49
Delerne maatte sendes med det forderligste , og vi ikke
fortænkes for denne Anmodning; vi vil lade os finde
til deres Gavn og Bedste i alle mulige Maader igjen, og
vil saa hermed have Forvalterne og det ganske Kom-
pagni under den AUerhøjestes Recommendation.
Af Thorshavn d. 10 Juni Anno 1657.«
En enkelt Gang er der klaget over Vægt og Maal.
1622 var der nogle, som beklagede sig, *at dennem var
skeet for kort med Vægten, at den var for haard, be-
kjendte, at der var slagen en Blylap under Skaalene og
mente, det ej var rigtig, som det sig burde«. Laugmanden
tilnævnte 6 Laugrettesmænd, som skulde undersøge Sagen,
og Fogden lod ligne Kongens Vægt i Landskyldboden med
Kjøbmandens Vægt i Kramboden. Begge Vægtene be-
fandtes at være Uge; Krambodvægten var altsaa til Trods
for Blylappen ikke falsk. Laugretten kjendte, at naar
Kjøbmanden vilde lige eller ligne Skaalene, da skulde de
lignes oven paa og ikke under neden Skaalene. Et Par
Aar efter blev der atter klaget paa Tinge over Vægten, men
det synes ligesom forrige Gang at have været uden Grund,
da Kjøbmanden oplyste, at der aldrig var bleven klaget i
Kramboden, men først inde paa Tinge. Ved en anden
Lejlighed bestemmer Laugretten, at de, der kjøbe eller
sælge Varer i Boden, kunne vælge, hvilken af Skaalene
de ville. — Et Forsøg, der gjordes paa at indføre Kjø-
benhavns Vægt istedenfor Rostokker eller Bergens, stran-
dede paa Befolkningens Fastholden ved det gamle; »hvad
den Pundert og Vægt er anlangendes, haver aldrig været
brugelig her ud i Landet, men at de altid haver brugt Ber-
gen Alen, Maal og Vægt og forsaa sig til Hans Majestæt,
at de maatte blive ved deres gamle Frihed, som af Arilds
Tid haver været.«
Hvad Personalet i Kramboden angaaer, gaa Vid-
nesbyrdene ud paa, at Kjøbmanden, saavel Sommer-
K. Andersen: Færøerne, 1600-1709. 4
Digitized
by Google
50
som Vinterkjøbmanden (Efterliggeren), og hans Svende
have skikket sig vel mod- Befolkningen. Der er kun
i Kompagniets Tid ført en eneste Klage over Per-
sonalet. 1623 havde Kjøbmanden, Lauritz Hansen, slaaet
en Søn af Magnus Ellingsen paa Skuø, Sakarias, 3 Slag
med »et Taull.«,^) og Sakarias havde klaget over, at han
havde faaet sin Død deraf. Det oplystes imidlertid, at
Sakarias samme Dag, han havde faaet Slagene, var gaaet
fra Thorshavn til Velbestad, været paa Suderø og roet til
Byttes og derefter i Eldevig, hvor han havde været om
Bord i et engelsk Skib, som mange Folk fik Sygdom af;
disse Omstændigheder i Forbindelse med, at der »samme
Tid saa vel som endnu omgaaer en svar Sygdom, som
Folkene faa med svar Sting, som fornævnte Sakarias
Magnussen ogsaa havde klaget sig, saa at mange Men-
nesker paa 3die eller 4de Dag er død hastig,« gjorde, at
Kjøbmanden ikke blev kjendt skyldig i hans Død, men
dog, fordi han havde slaaet ham, fik en Bøde af 3 |^ Sølv.
For at sikre Befolkningen mod urigtig Bogføring blev
under 29 April 1661 forordnet: »I lige Maade de, som
haver Kjøbmandskab med Bonden, skal og efter Reces-
sen bevise deres lovlig Fordring med gode Håndskrifter,
uskaaren^) Skrifter og rigtig Regnskabs Bøger, som to
eller tre Dannemænd haver været overværendes^ da
Gjælden med Bonden er gjort, paa det den enfoldige
Bonde ikke skulde forurettes, som alt for meget hid til
Dags skal være skeet.«
Enehandelens Indehavere klage dels over >Opsnap-
pere, som fare om Landet og sælge 01 og Brændevin,«
dels over, at Befolkningen mod Benaadningsbrevet hand-
lede med fremmede Handelsskibe.
1) Enten et Brædt til et Panel eller et Brædtspil.
^) uskaaren eller udskaaren Skrift o: et Bevis, skaaret saaledes
over, at Stykkerne passe nøjagtig til hinanden, og hvoraf hver
Part har sit Stykke til Legitimation.
Digitized
by Google
51
Mod det førstnævnte Uvæsen, der øvedes af »Hus-
mænd, Tjenestedrenge og flere andre Bissekræmmere,
som nu omkring Landet og paa Bygden udsælger baade
i Kande Tal eller Skinde Tal,« blev der udstedt Forbud,
og det blev indskærpet Sysselmændene at have flittig
Indseende med denne ulovlige Handel, der dreves af
Øernes egen Befolkning.
Da Pros Mund,^) Befalingsmand paa Island, 1642 af-
gik til Island, fik han et Kommissorium, udstedt 17 Oetbr.
1641,2) i Anledning af at Præsterne paa Færøerne havde
klaget over, at »en Andel Løsgængere skal befindes, som
ingen vis Næring haver, men langt mere Landet omstrip-
per og med Tyveri, Plynderi og anden Modvillighed Al-
muen stor Skade tflføjer«, om at anstille Undersøgelse
desangaaende, »og dennem som Du ertappe kan, som sig
ej saa højligen haver forseet, at de for deres Gjeminger
paa Livet kan straffes, hid neder ned til Bremerholm for
vor Kjøbsted Kjøbenhavn vel forvaret udi Jern lade ned-
skikke.« Olai Dag 1642 sad Pros Mund i Laugtinget, og
der dømtes da 11 Mandspersoner for Løsgængeri til at
arbejde paa Bremerholm i Jern.
Handelen med de fremmede Skibe var det vanskeligere
at hindre, idet Fristelsen for Befolkningen til at forsyne
sig med Varer hjemme, naar Lejlighed bødes, var for stor,
og ligesom det tidligere Handelsselskab havde lidt der-
under, saaledes klager Kompagniet stadig over det samme,
og hvert Aar paa Laugtinget retter Fogden Forespørgsel
til Befolkningen herom og paalægger Sysselmændene at
opgive, hvor mange Skibe der har været under hver 0,
hvad Skipperens Navn har været, hvilken By Skipperen
har været hjemmehørende i. Navnene paa aUe dem,
*) til Bjerkevold i Eidanger Sogn og Grevensvænge, fra 1634 Be-
falingsmand paa Island, faldt i Søslaget under Femern d. 13.
Oktbr. 1644.
«) N. R. Vm. S. 113.
4*
Digitized
by Google
52
som have kjøbt, og hvad enhver har kjøbslaaet om.
Ved et Brev fra Rentemesteren, dateret d. 17 April 1620,
underskrevet af Christoffer Urne^) og Sivert Beck, 2) paa-
lægges det Fogden, »at tilholde Almuen og menige Mand
der paa Landet, at de efter denne Dag hverken handle
med Engelske, Hollænder, Skotter, Tydske, Danske, Norske
eller nogen anden enten udi Landet eller paa Søen uden
med fornævnte Kompagnis Kjøbmænd efter Kongl. Maje-
stæts Benaadnings Brevs Indhold.«
Ved Fr. af 26 Marts 1647 3) gjentog Christian den
Fjerde Forbuddet af 8 Marts 1616*) og forbød Færingerne
al Omgængelse med fremmede, »dennem hverken sælge
enten af deres Baade, naar de ere ude at fiske, eller af
deres Vare i Landet, ej heller noget af dem sig tilfor-
handle.« Frederik den Tredie udstedte under 2 April
1650^) følgende Forordning, der lemper Forbudet:
»Eftersom Anno 1647 vores elskehge kjære Hr.
Faders, salig og højlovhg Ihukommelse, strenge Befaling
er udgangen, at Undersaatterne paa Færø sig fra al Om-
gængelse med Fremmede, som did enten nær ved Lan-
det eller paa Landet kunde hænde at komme, skulle ent-
holde, og de nu derom med adskiUige bevægelige Motiver
underdanigst supplicerer saadan meget strenge Anordning
noget maatte formildes, da ville vi samme Mandat naa-
digst saaledes have forklaret, at Undersaatterne sig fra al
Trafik og Handel med Fremmede, som vort Kompagni
med Billighed sig kunde over beklage, skulle entholde. og
denne vores naadigste Forklaring saaledes bruge, at vi
ikke skulle faa Aarsag efter forrige strenge Mandat igjen
*) senere Statholder i Norge, Rigskansler, Medlem af Rigsdagen
1660, født 1594, død 1663.
2) Rentemester 1596—1623.
^ Langebeks dipl. Suppl. II. Nr. 2 Island og Færøerne.
*) see Side 22.
6) N. R. X. S. 43.
Digitized
by Google
53
at lade exekvere, om nogen skulde befindes, som saadan
Kompagniet til Skade skulde misbruge.« — Handel med
fremmede var i Følge heraf kun forbudt, naar Forsyning
i Kramboden var tilstede, men ellers tilladt.
Lige meget hjalp alle disse Forbud. 1620 viser saa-
ledes Sysselmændenes Fortegnelse, at »baade en Del af
Præsterne, saa vel som Laugmanden og den meste Del
af Laugretten, saa og den største Del af Almuen har
handlet med de Engelske afvigte Sommer.« Da saa
mange havde gjort sig skyldige i Forseelsen, Laugrettes-
mændene med Laugmanden i Spidsen selv havde været
med og altsaa ikke kunde dømme i Sagen, blev den op-
sat til næste Aar, »at de imidlertid kunde besøge Hans
Majestæt og Hr. Kansler med deres Skrivelse, at Hans
Majestæt vilde for Guds Skyld denne Gang forlade dennom
denne deres store Forseelse.« 1636 var en Engelskmand
løbet ind Vester i Vaagø, Sysselmanden og Laugmanden,
der boede paa Vaagø, hvor Embedsgaarden, Stegaard,
laa, meldte, at »de heller havde seet, at saadant Skib
ikke var kommet derind, thi det var et svar stort Skib
og havde 18 Stykker paa og sagde sig, at han vilde hen
til det Ny Engeland ;^) Kjøbmandskab bedrev han der
ikke stort uden aleneste, at han kjøbte nogle Verre^) og
gamle Heste og nogle Faar, som han sagde at ville føre
med sig til fornævnte Land; Fjeder eller andre færøske
Varer begjærede han ikke, og ej heller gjorde han nogen
noget ondt, og laa der udi Havnen udi fire Dage, og løb
derfra til Vestmanhavn og laa der udi otte Dage, hvor
han og kjøbte nogle Verre og Heste og nogle Faar, og
formente Laugmanden og Bertel Danielsen med flere fat-
tige Folk, at de ikke med saadan Kjøbmandskab at have
forgreben sig imod Hans Majestæts strenge Breve og
*) Amerika.
2) Værdien af en Kvie, Ko eller Oxe er efterhaanden gaaet over
til at betegne selve Dyret.
Digitized
by Google
54
Forbud.« Da Laugretten ogsaa fandt, at en saadan Han-
del ikke stred mod Kompagniets Benaadningsbrev, . bleve
de frifundne.
I Almindelighed giver Befolkningen til Grund for
Overtrædelse af Forbudet, at Hungersnød har drevet den
til at handle med de fremmede Handlende. Da Præsten
Oluf Botelsen paa Vaagø, som før nævnt, ^) 1636 solgte
Hoser til en Hollænder, var det for at kjøbe »noget lidet
Brød og 01 til Husbehov for Hunger.« Samme Hollænder
løb fra Vaagø til Suderø, og der havde Folk i Kvalbø
handlet med ham. Sysselmanden paa Suderø tog dem i
Forsvar og forklarede, »at nogen arme Folk haver ud af
stor Hungers Nød kommen til samme Skib og beded
Skipperen, at han for Guds Skyld vilde hjælpe dennom i
deres store Hungers Nød med en Tønde Mel, og var 20
fattige Stakler om en Td. Mel at kjøbe, saa at de fattige
Folk havde en saare ringe Ting at give hannem for
samme Mel; en Part af dennom tog Hoserne af Benene
og gav hannom i Betahng, saa at Skipperen mere ansaa
deres store Hunger og Elendighed end hvis Betalning,
han fik derfor, og laa der ikke uden en Nat og løb der-
fra og til Island.«
En anden Grund for Befolkningen til at handle med
de fremmede var den tidt lange Vej til Kramboden i
Thorshavn. Den 0, som det var mest besværlig for, var
selvfølgelig Suderø, og det er ogsaa den 0, hvor de
fremmede Handelsskibe jævnligst ere antrufne. I Anled-
ning af den vanskelige Forbindelse gav 1656 Præsten
paa Suderø, Jacob Christensen Klinte, »til Kjende med
menige Almue, at de en meget lang og besværlig Rejse
med stor Fare maa fare til Havnen og tilbage igjen, hvor-
for han begjærede, at Kompagniet vilde tilføre til Øen til
deres nødtørftige Underholdning enten fra Havnen eller
O Side 45.
Digitized by VjOOQIC
56
med et eget lidet Skib.« Kjøbmanden indgik herpaa og
lovede, at hvis de vilde afstaa fra al fremmed Handel,
vilde han sende dem fra Havnen, hvad de behøvede,
mod at de gav i Fragt af det, som førtes til Suderø, 2
Skind for hver Gyldens Værdi. Det blev derhos vedtaget,
at da der paa Øen findes i Mængde baade morøde^) og
graa Søjder, skulde Kjøbmanden modtage Hoser af den
dygtige Uld, naar de havde Længde, Vidde og Tykkelse
efter den beseglede Prøve; de ellers i Handelen gængse
Hoser vare nemlig hvide. 1658 gik Fogden i Rette paa
Ørdevig Ting med Sudringerne om, at de ikke havde
holdt Forpligtelsen til at afholde sig fra fremmed Handel;
de indrømmede det ogsaa, men ansaa sig løste, fordi
Kjøbmanden ikke havde holdt sin Forpligtelse med Hen-
syn til Tilførsel og ej heller med at tage graa og morøde
Hoser, selv om de lovlig vare gjorte. Paa Grund af
manglende Tilførsel havde de ikke kunnet komme til Al-
ters fra Jtil til Maj undtagen de i Kvalbø, fordi de mang-
lede Vin, noget, der ikke var Præstens Skyld; »vores
Nød var saa stor, at vi kunde ikke holde Pendingene
hos os og lide Nød og Hunger, tilmed var der Krigstid
og vidste ikke, naar Skib kunde komme og havde spurgt,
at der var lidet eller intet at bekomme udi Kramboden.«
Kompagniet havde dog ikke helt forsømt Tilførslen til
Suderø, hvor den altsaa fra 1656 havde en Krambod, 2)
men Sudringerne vare saa vante til at handle med de
fremmede, at de, da Fogden 1658 spørger dem, om de
have faaet efter Taxten, svare, at de kjende den ikke.
^) moreydur, fær., mørkerødbrun.
-) denne Krambod har neppe været ved Punthavn paa Sydsiden
af Trangisvaag, hvor tidligere, i Hanseaternes Tid, en Krambod,
af hvis Grund endnu sees Spor, var bleven ødelagt af Sørøvere,
men snarere inde i Bygden Trangisvaag eller i Kvalbø, hvor
Kongens Tiende samledes i et Nøst (Nøstgaard) og derfra førtes
til Thorshavn.
Digitized
by Google
56
Baade 1658 og 1659 havde en Hollænder været under
Øen og handlet med dem; Fogden paatalte det og kla-
gede paa Kompagniets Vegne over, »at de en mærkelige
Skade undertiden bekommer, saa og dennem paa de
Varer, som herfra kommer, lider stor Skade, idet de
fremmede sætter dem Kjøbet for i Holland, at de snart
ej mere koster end her udi Landet, og dersom man ej
dennem vedstaaer udi lovlige Forbringende, kunde man
vente sig derfor af vor naadigste Konge Ugunst, fordi
man hans Breve og Privilegier, som det velvise islandske
og færøske Kompagni er bevilget, ej dennem vorder
holdet, hvorfore og efterdi Fogden Johan Heideman for-
leden Foraar paa Vaartinget Suderøs Indbyggere advaret,
at de dennem fra al fremmed Haadel skulde entholde,
men ganske intet agtes, spø'r han sig for, hvorledes sligt
kan forsvares, efterdi paa adskillige Tider dennem lovlige
Tilførsel fra Thorshavn skeer, hvilket en Part uforhandlet
kommer tilbage igjen, hvoraf kan sees deres Kjærlighed
til Hans Majestæt og Kompagniens Bevaagenhed.«
Straffen for dem, der handlede med fremmede, var
for Præsterne og verdsUge Embedsmænd Stillingens For-
tabelse og for Bonden Forbrydelse af Fæstet foruden anden
Straf, hvorhos de kjøbte Varer konfiskeredes; for Skipperen
var Straffen Forbrydelse af Skib og Gods. Det var ikke
tidt, at der opbragtes fremmede Handelsskibe, dels passede
disse godt paa, dels havde Kompagniet i Begyndelsen ikke
nogen Krydser under Øerne; vel færdedes der næsten
hvert Aar Orlogsskibe i de islandske og færøske Far-
vande, men de fremmede Handlende, i god Forstaaelse
med Øernes Befolkning, vidste i Beglen at undgaa dem.
For at kunne haandhæve Forbudene mod Indgreb i Pri-
vilegierne ansøgte Kompagniet Kongen om at maatte ud-
ruste et Orlogsskib, og d. 15 Febr. 1652^) blev det tilladt
Kompagniet, »at, de strax et Orlogsskib maa udrede og
1) Norske Register IX. fol. 166.
d by Google
Digitized t
57
det til forbemeldte vort Land Island og Færø henskikke
til at tage Vare paa alle enhver vores egen Undersaatter
saavelsom fremmede, som i fornævnte Lande befindes at
besejle og gjøre fornævnte Kompagni Indpas og Afbræk,
imod hvis Privilegier dennem naadigst er forundt. Hvis
Skib og Gods, de og med forbemeldte Orlogsskib sig der
bemægtiger og til Pris tager, skal de hid bringe.« Af
Brev, udstedt 4 Aug. 1655, ^) sees, at Kompagniet ved sin
Krydser har opbragt et Skib, og det faaer Tilladelse til at
beholde det konfiskerede Skib og Gods. — En Englæn-
der, Johan Fermus, gik det særiig ilde; han kom til
Øerne med et lille Fiskerskib for at handle, men Skibet
stødte ved Norderøerne. Hvad han kunde bjærge af
Skib og Gods, solgte han paa Norderøerne og kom senere
igjen for at indkræve det, som han havde faaet til Gode,
men de, der havde kjøbt af ham, nægtede at betale, og
han maatte forlade Landet. Et Par Aar efter vendte han
tilbage hertil i Anledning af sine udestaaende Fordringer,
men en Engelskmand skød hans Skib i Sænk ud for
Kvalbø, og han mistede da alt. Atter vendte han imid-
lertid tilbage, sejlede fra den ene til den anden og
handlede, men blev opbragt med en Del færøske Varer
inde. Paa Gwind af hans Skibbrud og store Elendighed,
samt da de færøske Varer, han havde om Bord, ikke
vare handelsdygtige, kjendte Laugretten dog, at han ikke
havde forbrudt Skib og Gods.
Særlig frugtbringende har Handelen paa Færøerne
formentlig ikke været for Kompagniet. Hvad der gjorde
Skaar heri, var dels Handelen af de fremmede, dels Sø-
røveri, dels endelig Trediveaarskrigen og Svenskekrigene,
der gjorde, at Kornet var dyrt, men dog maatte sælges
efter Taxien, og Sejladsen ikke uden Fare; Skibe ere vel
nok blevne opbragte, og 1639 strandede et af Kompag-
niets Skibe paa Suderø.
') Sjæll. Register XXIII, fol. 641.
d by Google
Digitized t
58
Bestyrerne for Kompagniet, der kaldtes Forvalterne
eller Bevindthebberne, og dets Kjøbmænd vare væsentligst
kjøbenhavnske Borgere ; i LaugtingsprotokoUerne findes
af kjendte Navne, hvis Bærere have staaet i Spidsen for
Kompagniet: den kjøbenhavnske første Borgmester, Mikkel
Vibe, der var sin Tids største danske Kjøbmand, Johan
Stenkul, Borgmester Christopher Hansen, der var Kjøb-
mand paa Øerne fra 1620 — 33, og Kjøbenhavns Præsident
Hans Nansen, 1) de 3 Sidste Mænd, der vare Borgerstan-
dens Førere paa den kjøbenhavnske Rigsdag 1660. Hans
Nansens 2 Sønner, Mikkel og Hans, have ogsaa været
der som Kjøbmænd; Mikkel^) nævnes 1651 og 52 og
Hans 1656.3)
Afsætningsstedet for de færøske Uldvarer var navnlig
Holland, især Amsterdam; Kompagniets Faktor i Holland
var Philip Peltt.
Foruden Enehandelen havde Kompagniet, som før
nævnt, Forpagtningen af Øernes visse og uvisse Indkom-
ster, som modtoges gjennem Fogden. Heri gjordes For-
andring, i det Christian den Fjerde ved Brev af 24 Maj
1634^) gav Indkomsterne i Forpagtning til Jacob Mikkel-
sen,^) Borgmester i Kjøbenhavn, mod at svare for hver
færøsk Gyldens Værd af de 3 Parter af Indkomsterne 37
1) født 1598, død 1667, havde været i Mikkel Vibes Tjeneste.
'-) Mikkel, saaret under Kjøbenliavns Belejring 1659, døde strax
efter, 29 Aar gi; hans Datter blev gift med GrifFenfeldt.
*) Efter Hans Nansens Optegnelser om sig og sin Familie, se
Geneal. og biograf. Arkiv I, Nr. 3—4. S. 168, blev han 1655 an-
taget som Vinterkjøbmand paa Færøerne af det islandske Kom-
pagni, og Octbr. 1656 rejste han fra Færø til Amsterdam; 1657
var han Kjøbmand paa Vestmanøerne. Han, der var Præsident
som Faderen og Assessor i AdmiralitetskoUegiet, var født 1635,
døde 1713.
*) N. R. VI. S. 646.
^) Tolder, Borgmester fra 1625—44, havde halv Andel i Handelen
paa Vestmanø, medens Nille, Claus Condevins, havde den an-
den Halvpart, men indtraadte i isl. Kompagni; paa Kontoret
hos ham var Christopher Hansen indtil 1620.
Digitized
by Google
69
lybsk. Skill. og af den fjerde Part en Vog Fisk, at levere
paa hans egen Fragt og Omkostning i Provianthuset;
Jacob Mikkelsen var ikke selv paa Øerne; hans Fuld-
mægtige vare Henrik von Drutten og Herman Arendtsen.
Efter Jacob Mikkelsens Død 1644 fik Reinhold Han-
sen^) Forpagtningen af Indkomsterne paa samme Vilkaar
indtil 16 December 1646, 2) da det islandske Kompagni
atter faaer Forpagtningen, mod at svare 7 Mk. dansk,
hver Mk. til 16 Skill, for hver færøsk Gl.s Værd, »og
hvis færøske Fisk, vi aarligen til vort Provianthuses For-
nødenhed kan behøve, skal Kompagniet der sammesteds
aarligen paa deres egen Fragt og Omkostning lade levere
for den lideUgste Pris, hvert Skippund islandsk Fisk efter
Kompagniets Kjøb og Taxt bliver sat fore, og som Parti-
cipanterne den selv annammer, strax efter Skibene ere
hjemkomne.« Reinh. Hansens Efterleverske, Birgitte, fik
Forpagtningen d. 12 Decbr. 1648^) paa samme Vilkaar,
som hendes afdøde Mand 'havde haft, og afløses ved Br.
1) Reinhold Hansen, Medlem af isl. Kpg., 1607—14 Kongens En-
spænder, 1615 Renteskriver, 1628—45 kbhvnsk. Borgmester, for-
lenet med et Kannikdom i Oslo Kapitel, se Chr. IV.s Brev af 9
Juni 1647, gift 1612 med Chr. IV.s Frille, Kirsten Madsdatter,
som døde 1629. Det Brev, hvorved han har faaet Forpagtnin-
gen, er indført i Rentekammerets Forleningsbog 1648 fF. Nr. 187.
S. 816, det er udateret og er indført som udstedt af Fr. III,
hvad der er fejlagtigt, da Reinh. Hansen døde 1646.
2) Rentekamrets Forleningsbog 186 S. 571.
3) N. R. IX. S. 76—77; Birgitte, sal. Reinhold's, født Dickmann,
var i Aaret 1650 gift med Johan Vilhelm Eding eller Edinger,
thi d. 27 Aug. 1650 kvitterer Bartholomæus Jensen paa Johan
Edings Vegne, og i Færøs Regnskab 165<>/bi kaldes Birgitte d.
28 Maj 1651 »sal. Johan Vilhelm Edings«. Noget Brev paa
Forpagtningen er ikke udstedt til Johan Eding; han har fortsat
den Hustruen givne Forpagtning, som først er ophørt ved hans
Død, der maa være indtruffen, inden Forpagtningsbrevet til Fre-
derik Rosenvinge er udstedt. Eding var, inden han kom til
Kjøbenhavn, Resident i Haag; den Forretning, som han 1650
skal have overtaget i Kjøbenhavn, er formentlig afd. Reinh.
Hansens, se Chr. IV.s egenhændige Breve VI. S. 325, Gjessing:
Digitized
by Google
60
af 27. Marts 1651^) af Frederik Villumsen Rosenvinge, ^
der ligeledes fik de samme Vilkaar fra Phil. Jaeobi Dag
1651.
Det var en ikke ringe Begunstigelse, der var vist de
forannævnte Personer ved at give dem Forpagtningen af
Indkomsterne. Efter Gjennemsnitsafgiften for 3 Aar var den
aarlige Afgift 2065^2 fær. GI., der, naar den, saaledes som det
islandske Kompagni gjorde, svaredes med 7 Mk. for hver
GL, udbragte 2409^/^ Rdlr., hvorimod den, svaret med ^j^^
i Penge og V4 i Tørfisk, hver GI. for 37 lybsk. SkilL, kun
udbragte 1592 Rdlr. 7^2 lybsk. SkilL, altsaa en aarlig
Forskjel af c. 817 Rdlr. ^) Desuagtet søgte d. 28 Januar
1653,^) Frederik Rosenvinge, der gjæstede Øerne 1652,
om at maatte erholde Forpagtningen for 800 Rdlr. aarligen.
efterdi han »en meget ringe Del eller intet til overs kan have
til sin nødtørftig Underholdning, desligeste Varerne, der
falder, undertiden ved ringe Pris maa forhandles, saa ringe
til Bekostningen kan forøffvris,^) thi der gaaer stor Om-
kostning paa Rejsen og maa alt mesten til Husholdningens
Fornødenhed føre med sig til Landet.« Under 29 Maj s. A.
blev der ham eftergivet 600 Daler, som han var skyldig til
Rest paa Afgiften.^)
Under 6 Januar 1655 ^) blev Kammerskriver Christoph
von Gabel forlenet med alle, visse og uvisse^ Indkomster
Jubellærere 111,1. S. 412, Danske Mag. IV. S. 135. V. S. 204.
Bartolomæus Jensen, senere Kjøbmand i Kjøbenhavn, 1676
Raadmand, 1677 Borgmester, født 1623, død 1697, opholdt sig
paa Færøerne i Aarene 1649, 50 og 51, det sidste Aar som
Fuldmægtig for Fr. Rosenvinge.
1) N. R. X. S. 186.
2) Oberstlieutenant, var i Krigen med Sverig 1645 Eskadronschef.
8) Overslag over Indtægter af Lenene i Danmark og Norge,
1650?, udat.
*) Topogr. Saml., Færøerne.
^) blive tilovers.
«) Sjæll. Tegneiser, 1653, Fol. 533.
O N. R. XI. S. 270.
Digitized
by Google
61
af Færøerne fra Phil. Jacobi s. A. for sin Livstid, »dog
skal han aarUgen deraf give til os og Kronen 1000 Rdlr.,
som han aarlig udi rette Tide paa vores Rentekammer
skal lade levere og der foruden aariigen lade følge til
Skolen der paa Landet hvis dertil givet og perpetueret
er.i) Nok skal han aarhgen der paa Landet udgive til
de fattige 100 GL, til Constablen 20 GL, til Skriveren 6
GL; saa og til Skarpretteren 6 GL og os aldeles ingen
Afkortning derfor udi bemeldte 1000 Rdlr.s Afgift tilskrive,
hvorimod han igjen maa gjøre sig bemeldte Lands visse
og uvisse Indkomst, som forskrevet staaer, saa nyttig som
han bedst ved og kan.«
Frederik Rosenvinge underrettedes ved Rrev af
8 Januar s. A.^) om, »at vi naadigst agter til Phil. Jacobi
førstkom. at lade gjøre Forandring med vort Land Færø
og det til en anden at forpagte;« der tilstodes ham en
aarlig Pension af 1000 Rdlr., og ved Brev af 26 Juni
s. A.^) blev hans Ansøgning om at maatte hæve de for-
faldende 1000 Rdlr. hos Christoph von Gabel bevilget. —
Den 20 April 1656^) tilstod Frederik den Tredie Oluf
Brockenhuus til Hjulsberg i Halland fra Phil. Jacobi s. A.
1000 Rdlr. aarlig for tro og villig Tjeneste, hvilket Beløb
Gabel skulde udbetale til ham istedetfor til Fr. Rosen-
vinge, som altsaa da maa være afgaaet ved Døden.
Christoph v. Gabel blev bemyndiget til at aftakke
den kgl. Foged paa Færøerne fra Maj 1665 af,^) en Be-
gunstigelse, som Frederik Rosenvinge havde ansøgt
om, uden at den var blevet ham tilstaaet, og det blev
paabudt Færingerne at svare Gabel eller hans Fuldmæg-
tig »aarhg Landskyld og al anden Rente, Herlighed og
Rettighed, som I plejer og pHgtig ere at udgive og I af
') 100 GI.
«) N. R XI. S. 270—71.
») N. R. XI. S. 331.
*) N. R. XL S. 516, 520.
5) Br. 23 Febr. 1655. N. R. XL S.
Digitized
by Google
62
Arilds Tid til os og Kronen givet haver.« Den kgl. Foged
fik Befaling til at overievere Gabel »hvis Jordebøger, In-
ventarier og andet, som han hidindtil paa vore Vegne i
Forvaring haft haver.«
En endnu større Begunstigelse blev der Gabel til
Del ved kongl. Brev af 19 Januar 1661, i) hvorved Kon-
gen »af synderlige kongelige Gunst og Naade, saa og for
tro og villig Tjeneste, som os elskelige Christoff Gabell,
vores bestalte Raad, Rentemester og Assessor udi vores
Collegio Status, os udi mange Aar og særdeles udi disse
besværlige Conjuneturer gjort haver og herefter gjøre
maa og skal, hannem naadigst haver bevilliget og tilladt,
saa og hermed beviUiger og tillader, at han vort Land
Færø, hvormed vi hannem tilforn efter vores aabne
Brevs Indhold, dat. d. 6. Januar 1655, for aarlig Afgift
naadigst forlenet havde, herefter maa nyde og beholde
med alle visse og uvisse Indkomst, ikke aleneste kvit og
fri hans Livstid, medens og efter hans dødelige Afgang
bemeldte Len saaledes at continuere og følge paa hans
Søn Friderich Gabell, som efter os opnævnt er, lige Maa-
der aldeles kvit og fri sin Livstid, foruden nogen Afgift
eller Kjendelse udi ringeste Maader.«
Efterat Gabel var bleven forlenet med Færøerne, ved-
blev det islandske Kompagni dog at drive Handelen i
Henhold til de givne Privilegier.
Svenskekrigene beredte imidlertid Kompagniet store
Vanskeligheder, og Gabel har formentlig heller ikke stillet
sig særdeles i Møde kommende overfor det af Lyst til
selv ogsaa at faa Handelen i Hænde. Paa Grund af de
danske Havnes Blokering af Svenskerne var det saa godt
som umuligt at sørge for Øernes regelmæssige Tilførsel
med Varer, og fra 1658 af maa der derfor gjøres Udvej
for anden Forsyning.
^) Registrant 13. Island og Færøerne Suppl. III. i Rigsark.
d by Google
Digitized t
63
Da Kompagniet under dette Tryk i sidstnævnte Aar
havde gjort Skridt til at faa Taxten forhøjet, tilskrev
Laugtinget Gabel desangaaende og gav hans Foged, Jo-
han Heideman, Fuldmagt til, »at han, om noget kunde
forekomme, som kunde være dette fattige Land til Skade
og ikke til Gavn, paa vore Vegne til Landsens Bedste
vilde have god Indseende med det, som vores Priviligier
i fornævnte Taxt og Benaadnings Brev kan heller med
bestyrkes end ved formindskes, til Landsens Gavn heller
end til Skade, som vi hannem udi alle velmente Maader
tiltroer som det sig bør at forrette.« Johan Heideman, der
var rejst fra Øerne med denne Fuldmagt af August 1658,
var d. 3 Octbr. s. A. hos Gabel i Vhessingen, ^) og Gabel
gav ham, »da Kongen nu paa ny igjen af Svensken saa
uformodentligen imod den sidste Freds Fordrag fjendtUgen
er overfalden«, Ordre til at tage sin Galiot, som laa i
Amsterdam, og »efterdi man ikke kan vide, om Tiden vil
tillade, at islandske Kompagniet paa Foraaret nogen Pro-
viant eller anden Fornødenhed sikker til Færø kan over-
føre lade, da haver han, hvis sammesteds kunde mest
behøves, fra Amsterdam med min Galiot med sig at
overføre og vel Agt at give, at han bekommer gode ufor-
falskede Varer, saa Folken ikke kan have Aarsag sig der-
over at besvære.« Da Heideman d. 26 Novbr. s. A. løb
^) Mellem dea 1ste og 2den svenske Krig var Christoph v. Gabel
sammen med den svenske Konge. Carl Gustav, i Kiel og var
derfra taget til Hamborg. Saasnart han der kom under Vejr
med Svenskens Bestemmelse om paany at begynde Krig, skjøndt
der d. 26 Febr. 1658 var sluttet Fred i Roskilde, rejste han til
Holland, og uden nogen Fuldmagt afsluttede han Underhandling
om Hjælp. Om Bord paa den hollandske Flaade, der d. 29
Octbr. 1658, konvojeret af Admiral Opdam, gjennem den svenske
Flaade, stod ind i Øresund og reddede det belejrede Kjøben-
havn, var Gabel, og han var den, der først bragte Kongen
Melding om, at den hollandske Flaade havde slaaet sig
igjennem. Se S. 93.
Digitized
by Google
64
ind til Suderø med Galioten, traf han der en hollandsk
Skipper, Adrian Jansøn Pau, Fører af Skibet, »hetEiland«,
i Færd med at handle med Sudringeme ; han lagde Beslag
paa Skib og Ladning, førte det til Thorshavn, og »efter-
som ej kan vides, naar Tilførslen ifra Kjøbenhavn kan ske
udi denne farlige Krigstilstand«, bleve Varerne overladt
Kompagniets Kjøbmand til ForhandUng. Laugretten traf,
»eftersom Hollænderne udi denne Krigs Tid er med vores
naadigste Konge i Allians«, den Afgjørelse, at den ikke
vilde erklære det opbragte Skib med Ladning for konfi-
skeret, men Skipperen fik mod at udstede et Bevis paa
400 Rdlr. Lov til at sejle mod Forpligtelse til at frem-
stille sig for Admiralitetet; der skulde afgjøre, om Skib og
Ladning var forbrudt, eller Beviset paa de 400 Rdlr. og
Kjøbesummen for Varerne skulde udleveres ham.
1659 var Forraadet af Korn i Kramboden kun ringe ;
Skib med Tilførsel var endnu ikke kommen Olai Dag, og
Provsten, Hans Gabrielsen Mitens, beklagede sig over, at
han havde begjært Korn, men uden at kunne faa noget;
Fogden havde nemlig nægtet Udlevering til andre end
Skandsefolkene, Hospitalet og de fattige.
Kompagniet maatte frasige sig Forpligtelsen til at
kunne tilføre Varer i Aaret 1660. Under 17. Marts s. A. *)
udstedte Frederik den Tredie et Brev om, »at »Hans
Søfrensen, Borgemester i vor Kjøbstad Christianshavn, 2)
underdanigst haver tilkjendegivet, at han i nærværende
Foraar og Sommer paa eget Eventyr agter at forskaffe
vore kjære tro Undersaatter paa vort Land Færø Tilførsel
og nødtørftigste Varer, saavidt mulig ske kan. Eftersom
nærværende besværlig Krigs Tilstand forhindrer, at de
Varer, som til Landet behøves, ikke fra forrige sædvan-
lige Steder kan blive udskibet, men paa fremmede Steder
>) N. R. Xn. s. 314.
2) Medlem af Rigsdagen 1660.
Digitized
by Google
65
maa søges og ved høj Pris indkjøbes,« skulde Foged,
Laugmand og Sysselmænd komme overens med Hans
Søfrensen om Prisen paa Varerne, og de skulde søge at
holde fremmede Handlende borte. En af Hans Søfren-
sens Medredere, Poul Christensen Fyn, ^) Borger og Han-
delsmand i Kjøbenhavn, kom til Øerne med Skib, og med
ham blev Fogden, Laugretten, Provsten, Sorenskriveren,
Sysselmændene og 4 Bønder af hvert Tinglaug enige om
en noget forhøjet Taxt, dog »vores Taxt uforkrænket,
naar Gud i Himmelen giver Fred.« Den forhøjede Taxt
var væsentlig: Byg 3 GL, Malt 3 GI. 4 Skd., Rug 3 GL
8 Skd., Bygmel 4 GL pr. Tønde; for Kramvarer og Træ-
last blev Taxten ikke forhøjet.
Det var jo en følelig Forhøjelse, Prisen paa alminde-
lige Fødevarer fik, og hen paa Sommeren samme Aar
henvendte Laugrettesmændene og samtlige Sysselmænd sig
til Poul Fyn, »anlangendes at de udi Venhghed paa de
arme og elendiges Vegne, saa og paa Almuens Vegne
var begjærendes, at velagt Kjøbmand Poffuel Christensøn
vilde noget formilde Kjøbet for Landsens Armod og Elen-
digheds Skyld.« Paa det Korn, som var tilført, blev
Prisen nedsat, saa at det skulde koste: Rug 3 GL og
Byg 2 GL 12 Skd. Tønden. — Den forhøjede Taxt gjaldt
endnu 1661, da der klages over, at »Gud allermægtigste
haver dette fattige Land besøgt med en dyr Tid baade
af Land og Vand, item hvis Tilførsel nu skeer, er hid til
Dags ringe og over gammel og sædvanlige Taxt forme-
delst den for gaaende Krigs Tid meget forandret.«
Skjøndt det islandske Kompagni d: 8 Februar 1649 2)
havde faaet Privilegium paa Enehandel for et Tidsrum af
20 Aar, blev Kompagniet dog Marts 1662 hævet. Samme
Aar, den 31 Juh, blev vel et nyt islandsk Kompagni
*) islandsk Kjøbmand, se Suhms Nye Samlinger III, S. 251.
^) Sjæll. Reg. Nr. 22, se Hammerichs Hans Nansen S. 231.
N. Andersen: Færøerne, 1600— 1709. 5
d by Google
Digitizedby VjUUVIV^ ^ |
66
dannet under Ledelse af Hans Nansen og Jonas Trellund,
men dette fik ikke Enehandelen paa Færøerne. Under
3. April 1662 meddeles der Gabel Benaadningsbrev paa
Enehandlen.
Det var for Danmark skjæbnesvangre Aar, 1658 og
1659, og Færøerne kunde da let være blevne løsrevne fra
deres gamle Forbindelse med Danmark -Norge. Medens
Fredsunderhandlingerne mellem Danmark og den svenske
Konge, Carl Gustav, stod paa, som endte med Freden i
Roskilde d. 26. Febr. 1658, hvor Danmark mistede alle
Landskaberne Østen for Sundet tilligemed Bornholm og
Trondhjems Len, tilskrev Frederik den Tredie Rigshov-
mester Jochum Gersdorff og Rigets Raad Christen Skeel,
som fra dansk Side førte Underhandlingerne, at han
hellere saa, naar nødvendigt var, at Bornholm afstødes,
saa at Trondhjems Len kunde bevares, og føjede til i
Anledning af at Carl Gustav gjorde Paastand paa Bahus
Len som »Postscriptum. Dersom og Færø imod Bahus
Len kunde afstaaes, da saa vi det helst, dog at det for-
aarsager ingen Ophold«^).
3. Handelen 1 Gablernes Tid.
Noget godt Bytte var det ikke. Færingerne gjorde, da
de istedenfor det gamle islandske Kompagni med dets
kjøbenhavnske Borgere som Forvaltere, nøje kjendte med,
hvilke Varer der skulde tilføres og til hvilke Tider, fik
deres nye Lensherre eller den, til hvem han forpagtede
Handelen, som Kjøbmand. Man kan blandt meget andet
1) Svenske acta i Rigsarkivet 1657-69. S. 32.
d by Google
Digitized t
67
dømme herom og om Tilstanden i det hele, naar man
sammenligner 2de Tidspunkter med hinanden, nemlig Juli
1642, da Pros Mund til Grevensvænge, Kongl. Majestæts
Befalingsmand over Island, var paa Færøerne som kongelig
Kommissarius, og August 1670, da Admiral Jens Rodsten ^)
var der i samme Egenskab. Til førstnævnte Tid er alt,
hvad der klages over, det, at der finder Løsgængeri Sted,
og at en Mand paa Strømø er det samlede Præsteskab til
Forargelse, fordi han har forsyndet sig mod det sjette
Bud; Pros Mund anmodes om, at man »for hannem
maatte blive entlediget, at han maatte komme ud af Lan-
det, Gud allermægtigste skal blive Hans velbyrdige Hr.
Commissarie Belønning baade for saadanne og andre Hans
Velbyrdigheds Gjerninger imod dette fattige Land«. 1670
er der ganske andre Ting at klage over; Landet er da
ilde stedt.
Lensherren og den ny Indehaver af Handelen var
ikke af adelig Byrd, og naar han svang sig op til de
højeste Hædersposter, har han kun sig selv og den Yndest,
han forstod at vinde hos Frederik den Tredie, at takke
herfor. Han, der var Søn af en kongl. Proviantmester i
Gliickstadt, var født d. 6. Januar 1617. Allerede 1639
var han Kammertjener (Kammerjunker) og Kammerskriver
hos Hertug Frederik, den Gang Ærkebiskop i Bremen,
førte som saadan Regnskab over hans private Indtægter
og Udgifter og bestyrede fra 1642 Prindsens aariige For-
retninger ved Omslaget i Kiel. Senere fulgte han Her-
tugen til Danmark, og da denne var bleven Konge, ved-
blev han at være Kammerskriver hos ham. Ved Frede-
rik den Tredies Tronbestigelse 1648 havde han en aarlig
Løn af 340 Rdlr., vedblev at forestaa alle Kongens Ind-
og Udbetalinger ved Kieler Omslag og havde som Omslags-
Jens Stensen Rodsten til Lerbæk, Viceadmiral, Assessor i Ad-
miralitetskollegiet. Medlem af Rigsdagen 1660, død 1706.
5*
Digitized
by Google
68
forvalter en Løn af 112 Rdl. foruden Rejse- og Dagpenge.
1660 blev han Medlem af StatskoUegiet, Rentemester og
Assessor i Højesteret, 1664 Statholder i Kjøbenhavn, Ge-
heime-, Stats- og Kammerraad, optaget i den danske
Adelsstand, og Hovedgaarden Rantzausholm blev udlagt
ham i Vederlag for hans Tilgodehavende. Han vidste at
gjøre sig sin Stilling særlig indbringende, thi allerede
meget tidlig kunde han yde Kongen og andre store Laan
og Tid efter anden kjøbe sig store Kjøbstad- og Land-
ejendomme, og under Kjøbenhavns Belejring var han blandt
48 »kongelige Tjenere« den, der gav det næsthøjeste fri-
villige Bidrag til Garderhold, nemlig 45 Rdlr. maanedlig.
Ved Enevoldsregjeringens Indførelse 1660 var han Kongen
en god Hjælp, og efter Sønnen Frederiks »Udkast til
Souverænitetens Historie« den, der har undfanget Planen.
Den svenske Resident ved det danske Hof, G. Duvall,
skriver i sine Indberetninger, 1662: »Gabel fører nu
Værket alene til manges Klager«, .... »han fryg-
tes mere end nogen anden«, hvad der viser hans ene-
raadige Indflydelse hos Kongen. For den gamle danske
Adel var han en Torn i Øjet, og det er vel uden-
for al Tvivl, at Rigsraad Christen Skeel sigter til
Christoph Gabel og Fæller, naar han klager over, at
»fremmede, der intet skulde have at sige i Rigssager, og
som vort Land intet vedkommer, trænge sig ind med alle
Slags nye Forslag, ved hvilke det da bliver, til almindelig
Fordærvelse for Land og Kongehus . . . Derfor gaaer det,
som det gaaer . . . Det synes, at Kongen elsker hverken
Rigsraadet eller det danske Folk overhovedet, thi frem-
mede have alt i Hænde . . . Kongen omgaaes ikke sit
Raad, som han bør, men hans Gunst er vendt fra os og
vor Nation . . . Kongen er en from og god Herre, men
det gjør lige saa ondt, naar en Due prikker Øjnene ud,
som en Ravn, og hine fremmede forføre ham«, — og paa
sit Dødsleje skriver til Kongen: »I holde Eder til Eders
Digitized
by Google
69
egne Danske, som ere Eder tro og ville Eders Vel!« —
Et Par Maaneder efter Frederik den Tredies Død 1670
faldt Christoph v. Gabel i Unaade. Han, der var gift med
Armgard Badenhaupt, døde d. 13. Oktober 1673 som
Herre til Gieschenhagen, Bavelse og Turø, og ligger be-
gravet i St. Petri Kirke i Kjøbenhavn. Sønnen Frederik
var gift med Ove Juls Datter, Anne Katrine til Bregentved.
Døtrene vare gifte med : Storkansler Greve Conrad Revent-
low, Johan Rantzau til Bygholm og Geheimeraad, Stift-
amtmand i Fyen, Diderik Schult. Christoph Gabels Søster,
Margareta, var gift 1ste Gang med Kaptajn Johan Weyhe,
2den Gang med Gabels Fætter, Johan Jager, der 1665
blev Slotsfoged paa Blaataarn for Leonora Christina
Ulfeldt og senere boede paa en Officersgaard ved Skan-
derborg, hvor hans Enke døde c. 1683; af 1ste Ægteskab
var Laugmand Johan Heinrich Weyhe ^).
Bevillingen paa Enehandel af 3. April 1662 2), der
efterfulgte Forleningsbrevene af 6. Januar 1655 og 19.
Januar 1661, er ubetinget og uden Vilkaar, man seer, at
den er givet til en Mand, som har Kongens fulde Tillid
og Yndest. Den gaaer ud paa, at Christoph Gabel og
Sønnen Frederik »enten alene for sig selv eller og tillige
med saadan Interessenter af Indlændiske og Fremmede
derom til sig tagendes vorder, fuldkommen at have al den
Handel, paa bemeldte Insuler Færø og underliggende Øer
falde og bruges kan, og derfor de alene at providere, til-
føre og forsyne samme Insuler og Øer med alle de For-
nødenheder og Vare, Indbyggerne udi alt behøver, intet
undertagen i nogen Maade, saa og der udi mod, de alene
enten for sig selv eller, om de det tjenstligt eragter, til-
lige med deres Interessenter derfra Øerne igjen at udføre
^) Skriv, af 4. Aug. 1683 fra Laugmand Weyhe til Grev Reventlow
(Nr. 161 i Reventlows Papirer).
^) Registrant 13. Island og Færøerne. Suppl. III i Rigsark.
Digitized
by Google
70
og til andre Steder baade inden og uden Riget at trans-
portere alle de Vare og Gods, som paa samme Insuler
og Øer falde og gives kan, enten de allerede er bekjendt
eller herefter findes kunde. Intet undertagen udi nogen
Maader«. Under 19. Juli 1671^) stadfæstes Forleningen
og Bevillingen af Christian den Femte.
Gabel havde først tænkt, at hans Foged paa Fær-
øerne, Johan Heideman, som havde været der siden 1656,
var kjendt med Forholdene, og med hvem Landet antoges
at være tilfreds, skulde have Handelen i Forpagtning, og
Heideman, der ønskede det, havde tilbudt at give lige saa
meget aarlig i Forpagtning, som nogen anden kunde give.
Jonas Trellund, af den ripensiske Præstefamilie, der havde
været ved Handelen i Amsterdam, havde imidlertid ved
sine Planer om, hvilke Fordele han kunde berede hele
Rigets Handel, vundet Frederik den Tredies Tillid. Trel-
lund gjorde, som Christoph v. Gabel's Søn, Frederik,
skriver i Indlæg af 5. Februar 1673^), til den i Anledning
af Færingernes Klager nedsatte Kommission i Kjøbenhavn,
»adskillige Propositioner angaaende Commercien, hvilken
han udi Raadstuen i samtlige Raaders Præsentz med
saadanne Raisons accompagnerte, som plausible blev be-
funden, og Hans kongl. Majestæt selv allernaadigst beha-
gede«. Han bød 4000 Rdlr. aariig i Forpagtning af Fær-
øerne, hvilket Gabel ikke var meget tilbøjeUg til at gaa
ind paa, da han, som nævnt, havde tiltænkt Johan Heide-
man Forpagtningen; »men som dette kom for den salig
Konges Øren, beteede Hans Majestæt sin allernaadigste
ViUie, at han gjærne saa min kjære Fader Færø til for-
nævnte Trellund forpagtet, for at se derudaf Prøven af de
Avantager, som han foregav, det hele Rige skulde veder-
Registrant 13. Island og Færøerne. Suppl. III i Rigsark.
2) I. H Schrøter: Samling af kongl. Anordninger og Dokumenter,
Færøerne vedk., S. 74.
Digitized
by Google
71
fares formedelst sin Maneer at drive Negotien. Hvorpaa
min Fader strax allerunderdanigst hørsommeligen denne
Forpagtning med forbemeldte Trellund sluttede, hvilken
ogsaa, som jeg visseligen troer, til min kjære Faders
store Sikkerhed af Majestæten, salig højlovUg Ihukommelse,
skriftlig blev confirmeret, og maatte saaledes Johan Heide-
man vige Trellund, foruden det han ej vidste og ikke
heller endnu ved Aarsagen dertil, — hvorover han sig
noksom besværgede. Mere derom at sige holder jeg ufor-
nøden, thi herudaf noksom kan fornemmes, at Jonas
Trellund paa Hans Kongl. Majestæts allernaadigste Anled-
ning eller Befaling, som man det skal kalde, til Forpagt-
ningen er kommen«. Det viste sig imidlertid, at Trellund,
der samtidig var med til at danne det ny islandske Kom-
pagni og kort efter fik Privilegier »til at beneficere hans
Handel, Skibsbygning og Manufactur«, ikke svarede til de
Forventninger, Kongen havde til ham.
Allerede det første Aar, Trellund drev Handelen, klages
der over, at »man var kommen bort fra den gamle sæd-
vanlige Taxt og Landskjøb og haver meget dyrt maattet
kjøbe, hvilket Landsens Indbyggere taalmodeligen haver
lidt, men man havde endnu d. 11. August nu i Aar (1662)
slet ingen Tilførsel bekommet, saa at en Del af dette
fattige Lands Indbyggere haver maattet søge deres Føde
nede ved Stranden at opholde Livet med; det var derfor
at befrygte, at mange fattige sætter Livet til for Hungers
Skyld, og at baade Kongs- og Odelsbønder maatte gribe
til det, der var for Haanden, Fæ og Faar, at bjerge Livet
med, saa de siden ikke formaa at svare deres Afgifter.
Der mangler ikke alene det, man skal fortære, men end-
ogsaa det, man skal søge sin Næring med af Havet, som
er Hamp til Snører og Tømmer til at bygge Baade af,
hvorudover Landet er geraadet i stor Armod. Vinteren
derpaa led Befolkningen ogsaa stor Nød og Trang, efter-
som intet var hos Kjøbmanden at bekomme siden langt
Digitized
by Google
72
før Jul, indtil der i Maj 1663 kom Skib; det havde seet
endnu værre ud, havde Gud ikke synderlige velsignet
Landet med Fiskeri«. Vinterkjøbmanden, Søren Rasmussen
Hjortshøj^), som Jonas Trellund havde paa Øerne, und-
skyldte sig med, at Vinteren nede havde været saa streng,
at Skib ikke kunde komme derfra før, men Laugretten og
Almuen svarede ham, at »vores forrige Kompagni for-
skaffede os Tilførsel om Sommeren i timeHg Tid, thi naar
vi ikke faaer Tilførsel betids om Sommeren, men silde
om Hé^sten, saa kan de, som boer langt fra, ikke for
Vejriigens Forandring, som gemenhg skeer om Høsten og
imod Vinteren, komme til Havnen og kjøbe deres Under-
holdning«.
Det rige Fiskeri, som var under Øerne i disse Aar,
blev udnyttet af Gabel til Fordel for hans Handelsforpagter,
Jonas Trellund, idet han under 16. Maj 1664 2) udvirkede
følgende kongl. Brev . . . »eftersom vi er naadigst kom-
men udi Erfaring, at paa vort Land Færø siden Anno
1662 skal været fanget og derfra udført en meget større
Mængde af Fisk end tilforn paa nogle mange Aar ikke er
skeet, og den færøske Fisk over samme Mængde, samt at
den falder mageragtig at være kommen udi mærkelig
mindre Estime end den tilforne været haver, saa at den
og skal være geraaden udi ringere Pris end islandske
Fiske, da have vi naadigst for billigt anseet, at vores
Undersaatter paa bemeldte vort Land Færø deres Fiske
efterdags ikke heller dyrere skal afhænde til deres Fuld-
mægtige, som Landet paa os elskelig Christopher Gabel,
vores Kammer Raad, Rentemester, Assessor udi Stats og
Paa det kgl. Bibiiothek findes: Th. Jensens, Rigets Skriver i
Norge, Glossarium over den norske Lov 1647, afskreven udi
Færø 3660 af Sevrin Rassmussøn Hjort Høy. 1679—81 var han
Kæmner i Kjøbenhavn.
Registrant 13. Isl. og Fær. Suppl. 111.
Digitized
by Google
73
Kammer CoUegier og Amtmand paa vort Land Færø, sine
Vegne besegler og med Underhold forsyner, end vore
Undersaatter paa vort Land Island deres Fisk afhænder
til dennem, som bemeldte Island besejler og med Under-
hold forsyner, nemlig for hver Rigsdalers Værd halvtredie
færøske Voger god tør Fisk ; ellers bliver alle andre Varer
ved den samme Pris bestaaendes, som med os elskelig
Jonas Trellund, Raad og Assessor udi vores Admirali-
tets CoUegio, hans Fuldmægtig og Landets Øvrighed er
accorderet« . . .
Endnu i 1664 havde man den forhøjede Taxt; man
var »meget ilde tilfreds med det dyre Kjøb, som en Tid
lang haver været og ikke var sluttet at skulle have været
længere end til forleden i Maj, og besværed sig samtlige
det ikke længer at kunne udstaa, men begjærede nu
strax den gamle Taxt igjen, som Hans kongl. Majestæts
Benaadnings Brev dem og tilholder, og de ellers altid og
tilforn haft og nydt haver«. Kjøbmanden ventede imidlertid
Jonas Trellund hertil, og man samtykkede derfor »samme
Kjøb til Mikkelsdag i allerseneste at lade bestaa og dets
imellem forvente Sr. Jonas Trellunds Tilkomst, men hvis
han ikke des forinden kommer, da at træde til deres for-
rige Taxt og intet i nogen Maader længer agte den ny
oprettede Kontrakt, og befindes en stor Del af Godset,
saasom Mel, Korn og i Synderlighed Malt og Brødet, som
er meget ringe.«
1666 gjentog det samme sig med Klager over stor
Mangel saavel paa Tømmer til Baade som til Kongens
Huse, der forfalde, og paa »ædendes Varer«, saa at »en
Part fattige Folk, som bo langt fra, haver rejst til Havnen
at kjøbe til deres Livs Ophold og da ganske ringe og saa
nær som intet bekommet, forsømt deres Fiskeri og der-
udover mere tabt end vundet«; hgeledes klages der over,
at Priserne endogsaa overgaa den forhøjede Taxt, man
var gaaet ind paa i 1664.
Digitized
by Google
74
Trellund, for hvem den færøske Handel efter hans
egen Fremstilling ikke har været frugtbringende, gjorde
hvad han kunde for at bibeholde den forhøjede Taxt og
foranledigede, at Gabel tilstillede Fogden Søren Pedersen ^)
følgende Skrivelse:
»Eftersom Sr. Jonas Trellund beklager, at Taxten paa
Færø til hans store Skade og Nachdel forandret, saa at
han udi denne besværlige Krigstid*) sligt ikke kan udstaa
eller Handelen paa den Maade længer vil continuere, hvor-
over og er at befrygte, ingen anden sig skal lade finde,
som det igjen at forsørge skulde antage, saa Landet der-
udover paa den Maade paa sidste skulde lide Nød, hvor-
fore befales min Landfoged Seffuerin Pedersen, at han
samtlig Landsens Indbyggere foreholder, at de sig godvillig
bekvemmer med Sr. Trellund eller hans Fuldmægtig en
anden retmæssig Taxt at indgaa, hvorved han saavel som
de kan blive ved Magt, Landet dervjed tilbørUgen med
Tilførsel kan blive forsynet, og naar sligt er af Landsens
Indbyggere og Sr. Trellunds Fuldmægtig sluttet og forfattet,
haver Seffuerin Pedersen mig den til videre Efterretning
under Landsens Segl at tilsende, hvilket jeg Hans kongl.
Majestæt, min allernaadigste Herre, underdanigst vil andrage
og derpaa søge Hans kongl. Majestæts naadigste Confir-
mation underdanigst at erhverve, men saafremt at de
(imod Forhaabning) sig til billig og retmæssig Accommoda-
tion ikke ville lade bekvemme, haver de Hans kongl.
Majestæts naadigste Befaling expresse derpaa at forvente.
Hvorefter han sig haver at rette og med forderligste
mig udførligen Relation tilsende. Haffniæ den 7. Juli
Anno 1666.«
Det var, som det vil sees, et stærkt Tryk, der blev
lagt paa Befolkningen; vilde den ikke indgaa paa Over-
^) SøreQ Pedersen (Skougaard) havde 1664 afløst Johan Heideman.
2) Krigen med England 1666—67.
Digitized
by Google
75
enskomsten med Trellund om en forhøjet Taxt, fik den
Taxten forhøjet alligevel. Trellund var ikke selv tilstede
paa Øerne, men hans Kjøbmand, en kjøbenhavnsk Borger,
Søren Laugesen Fohrmann, havde faaet Skrivelse fra ham,
at han ikke med Befolkningen maatte indgaa paa lavere
Priser end de, der indeholdtes i en Memorial, som Trellund
fremsendte, at alt, hvad han indgik paa, skulde være under
Trellunds Godkjendelse, og at han efter Skrivelsens Mod-
tagelse ikke maatte sælge noget under de opgivne Priser;
disse vare væsentligst: Rug 3 GL, Byg 2 GI. 8 Skd., Gryn
5 GL, Mel 3 GL 8 Skd. pr. Td. Laugmanden, hele Gejst-
ligheden og 12 Laugrettesmænd, som vare udnævnte til
at svare paa Landets Vegne, indvendte nok, at Trellund
paa sin Side ikke havde villet forpUgte sig til at afhjælpe
Mangler ved Tilførslen, ikke heller havde givet sin Kjøb-
mand nogen endeUg Fuldmagt, og lod Trellund tilkjende-
give, at enten skulde han selv 'komme til Foraaret eller
ogsaa give sin Kjøbmand endehg Fuldmagt, men »dog
alligevel, paa det Sr. Trellund ikke skal Ude for megen
Skade for vor Skyld imidlertid efter sin Angivende, og vi
ej skal synes at imodstride Hans Excellences milde Brev«,
indgik man i alt væsentligt paa den forlangte Taxt indtil
St. Hansdag næste Aar dog kun for de Varer, som vare
tilførte eller kunde komme i Høst. Der var jo heller intet
andet at gjøre, thi indgik man ikke paa Overenskomsten,
vilde der ingen Varer blive udleveret.
I sin Nød afsendte Laugmanden, Sorenskriveren og
Præsten til Syd Strømø, Lucas Debes, paa Befolkningens
Vegne følgende Ansøgning:
»Højædle og velbaarne Herre, Hr. Statholder, vel-
baarne Hr. Christoph von Gabell, højgunstige Hr. Lands-
herre.
Gud den allerhøjeste opholde Eders Excellence udi
langvarig Velstand for Christi Skyld. Eftersom vi haver
fornummet Hans Excellence Hr. Statholders skrifthge Be-
Digitized
by Google
76
faling anlangende en billig Taxtes P^orandring med Sr.
Jonas Trellund at indgaa, da haver vi som lydige Under-
saatter det efterkommet, dog ikke paa denne Tid kunnet
fuldkommelig ført det til Ende, formedelst at Sr. Trellund
ej nogen fuldkommelig Fuldmagt haver fra sig givet, men
alting sig selv forbeholder til sin egen Ratification uden
nogen Erbydelse til at raade Bod paa hvis vi hertil Dags
havde at besværge os over, mens eftersom Sr. Trellund
beraaber sig paa sin store Skade at komme af en Del
halvledige Skibe, som han haver hidsendt, saa vel som
Mishandling udi Tilførslen ved de profiterligste Varers
Forsømmelse, da kan dette fattige Land uden dets største
Undergang den Skade ikke oprette, dernæst efterdi vi til-
forne haver til en vis Tid forandret Taxten med vel-
bemeldte Sr. Jonas Trellund, da haver han hverken da
eller nu altid fyldestgjort os med Tilførslen som udi forrige
Kompagniens Tid enten udi gode dygtige Varer, ej heller
efter Fornødenhed, ej heller i sine tilbørlige Tider, hvor-
udover Skiberum om Vinteren forkommes; hvad Elendig-
hed saadant er for os fattige Indbyggere, kan ikke paa
denne Tid befattes, men kan lettehg sluttes, efterdi vi
boer her paa en Klippe udi det vildene Hav, værre end
som udi en Udørken, hvorfra ingen Udflugt er tor os end
som udi det dybe Hav, hvor der ej findes Middel til Livet,
men vel til Døden for at forkorte vor Elendighed, og
haver vi paa denne Tid stor Mangel for Korn, Salt, Baads
Tømmer, saavelsom andet, hvilket er os den største Nød,
hvorved os afskjæres Levnets Middel baade til Lands og
Vands, hvilket vel kunde være forekommet udi de moxen
ledige Skibe, som i Aar er til os kommen, og dersom her
ikke kan raades Bod paa, kan vi ej heller skikke os med
Sr. Trellund udi nogen Taxtes Forandring, hvorfor vi
underdanigst er begjærendes, at Hans Excellence, som
haver privihgeret hannem Handelen, vilde dog anse sine
fattige Undersaatters Elendighed og lade hannem først
Digiti
zed by Google
77
forbinde sig til en fuldkommen Tilførsel udi alle sine
Omstændigheder, dernæst at over os ikke maatte forhver-
ves en kongelig expresse Taxt, men at vi efter Hans
Excellences milde Forslag maatte indbyrdes saaledes
accordere som vi kan synes, at dette fattige Land kan
taale, paa det Indbyggerne i sin Tid aldeles ej skal for-
dærves, saa at hverken Hans kongl. Majestæt kan faa sin
Rettighed, ej heller nogen Handel kan drives ud af dets
endelige Ødelæggelse. For det tredie, at det, som imellem
os bliver sluttet, Hans kongl. Majestæt vilde naadigst
confirmere for os og begges vore Efterkommere at skulle
holdes. Vi formoder og bede underdanigst, at Hans
Excellence, ligesom han er os en retfærdig Landsherre
udi en billig Kontrakt at paabyde, han i lige Maader
vUde være os en naadig Landsens Fader udi denne vor
underdanigste Begjærings Befordring og tænke paa det,
som heraf skal vederfares dennem, som skulle fødes her-
efter. Saadan Hans Excellences Naade og Velgjerning vil
den barmhjærtige Gud paa hannem, hans Børn og Børne-
børn igjen i Hu komme, hvor udi vi os igjen til Taknem-
lighed skal lade befinde Hans Excellences flittige Forbedere
i Christo. Og vil hermed have hans Excellence med
ganske FamiUe den alsommægtigste Gud til timelig og
evig Velsignelse befalet, forblivende stedse Hans Excellen-
ces tro og lydige Undersaatter, paa hvilkes samtlige Vegne
vi haver vort almindelige Landsens Segl her neden under
trykt. Datum Thorshavn d. 10. September Anno 1666.«
Noget Resultat af Laugtingets Tilkjendegivelse til Trel-
lund kom der ikke. Der var i 1667 ikke kommet andre
Skibe indtil Maj end en lille Galiot med ringe Tilførsel;
ogsaa for dens Ladning betalte man over den sædvanlige
Taxt paa Grund af den besværlige Krigstid og høje Sø-
forsikring; mellem Danmark og England var der nemlig
1666 udbrudt Krig i Anledning af, at en engelsk Admiral,
d. 3. August 1665, angreb en hollandsk Kjøbmandsflaade
Digiti
zed by Google
78
i Bergens Havn; 1667 sluttedes Fred. Formentlig var det
af Hensyn til Sejldygtigheden, at Tilførselsskibene kun
vare halvt lastede, for at de lettere kunde undløbe Krigs-
skibene. 1667, da det sædvanlige Spørgsmaal af Fogden
blev stillet paa Laugtinget om, hvorledes man havde været
tilfreds med Tilførslen, kunde man kun svare, at »der er
for stor Nød og Trang i Aar saavel som forgangne Aar,
ja og større, og beklager, at'den Galiot, som hid kom fra
Holland, ej havde mer end sin halve Ladning inde, og
udi det lidet Skib, som nu siden kom, var en Del for-
dærvet af Vand, og det øvrige var ikkun hundrede nogle
og fyrgetyve Tdr. Rug, hvilket saa godt som intet kunde
forslaa for det hele Land; havde de ofte halvledige Skibe
baade forleden Aar og nu denne Galiot i Aar været med
Korn beladen, havde Nøden endda ikke været saa stor,
som den nu er, og saafremt ingen Tilførsel kommer, er
at befrygte, mange af Hunger vil omkomme. Er det og
ikke den ringeste Nød, næst Brødet at man i saa lang
Tid intet Baads Tømmer her til Landet haver bekommet,
hvorover mangen Mand er holden fra sin Bjering og ikke
kan søge Fiskeriet i den dyre Tid til deres Livsens Op-
hold, ogsaa Tømmer til Kirker og Kongens Huse at holde
ved Magt, saa at dersom sligt længer skal continuere, er
at befrygte. Landet derover kommer udi Ruin og bliver
øde«.
Ligesaa lidt frugtede Ansøgningen tilGabel; han eller
maaske Trellund udvirkede hos Kongen følgende Brev af
30 April 1668: ». . . Eftersom vi erfare, at Indbyggerne
paa vort Land Færø have in Augusto 1666 paa Laug-
tinget sluttet og indgaaet en Accord med os elskelige
Jonas Trellunds Fuldmægtig om adskillig Varers Pris, dog
ikke længer end til St. Hansdag næstefter, da er vores
naadigste Villie og Befaling, at samme Taxt skal continuere
endnu udi nærværende Aar indtil førstkommende Sommer
igjen. Siden ville vi os videre derom naadigst resolvere.«
Digitized
by Google
79
Befolkningen synes ikke ret vel at kunne være mere
ilde stedt end den var, thi Indehaveren af Handelen lod
den stadig mangle, hvad der for en Befolkning, hvis Hoved-
næringsvej er Fiskeri, er lige saa nødvendig som Korn-
varer, nemlig Baadtømmer. Der klages 1668: »Hvis andet
her er fornøden og sædvanligt plejer at føres, fatles ganske
og aldeles og besynderlig Baads Tømmer, som er den
største Nød og Elendighed, at vi ikke kunne komme paa
Søen at søge vores Næring, formedelst at Baadene ere
forslidte, og om en Part Baader end kunne noget bruges,
saa fattes dog Aarer dertil, saa at dersom herpaa ikke
raades Bod i Tide, vil Nøden og Elendigheden blive saa
stor, at vi den ikke kan udsige, og er højligen at be-
frygte, at Hans kgl. Majestæt ikke faaer sin Rettighed her
ud af Landet for dets Aarsags Skyld, Kirkerne og Kongens
Huse maa fordærves over det samme. Er derfor vores
ydmygelige Bøn og Begjæring, at Landfogden Monsr.
Søffuerin Pedersøn, denne vores Nød og Trang for vores
naadige høje Øvrighed vilde andrage, at dette fattige Land
ikke ganske skal fordærves.«
Først ved Fr. 13 August 1669 blev det bestemt, at
den forhøjede Taxt skulde være ophævet, og at de gamle
Priser skulde gjælde. Færingerne nød rigtignok ikke strax
godt heraf, anden Indflydelse maa have gjort sig gjældende
hos Kongen, thi 5 Dage efter Forordningens Udstedelse
blev der givet en ny om, at den forhøjede Taxt dog skulde
gjælde for Ladningerne i 2de samme Aar til Øerne af-
sendte Skibe, »Concordia« og »Jomfru Maria«.
Samtidig hermed fik Laugtinget Meddelelse om, at
Jonas Trellund havde frasagt sig Handelen, og at den var
overdraget til Broderen, Eberhard eller Evert Trellund. I
den Kontrakt af 10 August 1669, Gabel indgik med denne,
havde han betinget, at Laugmanden med nogle af Laug-
rettesmændene hver Høst med Kjøbmanden skulde optage
en Fortegnelse over de Varer, som udkrævedes til det
Digitized
by Google
80
følgende Aars Forsyning; denne Fortegnelse skulde leveres
Fogden, og Eberhard Trellund havde forpligtet sig til at
tilføre Landet det, som Fortegnelsen udviste. Denne For-
holdsregel, sigtende til at sikre regelmæssig Forsyning,
hjalp imidlertid ikke, thi Trellund, der under 13 Juni 1670
fik Konfirmation paa den i Brev af 16 Maj 1664^) satte ,
lave Fiskepris, holdt ikke sine Forpligtelser og betalte ikke
Forpagtningssummen til Gabel. Denne lagde derfor 1670
Beslag paa de Varer, som vare i Kramboden, dels for sit
Tilgodehavende efter Kontrakten, 6732 Rdl., dels for Ud-
læg til Fragt, Forsikring, Provision og deslige, som han
opgjorde til 8400 Rdl. Trellunds Kjøbmand, Søren Lauge-
sen Fohrmann, blev ilde stedt ved dette Beslag, da han i
Trellunds Pengeforlegenhed med egne Penge til et Beløb
af c. 3600 Rdlr. havde staaet i Forskud for Varer, hge-
som han ogsaa havde kjøbt for egne Penge et større Parti
Hoser til Udførsel, hvilket alt var beslaglagt; han pro-
testerede derfor for saa vidt mod Arresten. Laugretten
og Fogden holdt sig imidlertid til, at de ikke kjendte andre
end Eberhard Trellund som Forpagter af Handelen, og at
ingen anden end Trellund maatte handle paa Øerne, hvor-
for ogsaa alt Godset maatte tilhøre ham; naar Gabel
imidlertid var dækket for sit Tilgodehavende, kunde Søren
Laugesen holde sig til Beholdningen. Aaret efter fik han
dog Tilladelse til med Gabels Galiot at udsende 10000 Par
Hoser, »da.saadant er her i Landet fordærvelige Varer,
som ikke om Vinteren kan bevares«, og med første Skibs-
lejlighed det øvrige, mod at han hos Gabels Kjøbmand
stillede 2000 GI. i Varer som Sikkerhed. En hollandsk
Skipper, som netop ved denne Tid kom fra Norge med
det længe savnede Tømmer, havde ogsaa staaet i Forskud
for Trellund, idet han selv havde maattet udlægge Kjøbe-
summen for Ladningen; saafremt han ikke blev tilfreds-
stillet, truede han med atter at afgaa. Paa Foranledning
1) Se S. 72.
Digitized by VjOOQIC
81
af Laugtinget blev Tømmerladningen derfor kjøbt efter
Taxation og forhandlet.
Under denne Forstyrrelse kom Admiral Jens Rodsten
til Øerne for at modtage Hyldingseden til Christian den
Femte, nemlig d. 16 August 1670. Befolkningen benyttede
sig i rigeUgt Maal af Jens Rodstens Tilkjendegivelse om,
at han var beordret til at modtage de Besværinger, man
kom med, og fordi man »en Tid lang haver været be-
sværet med Taxtens Forhøjelse udi Negotien, Landet ikke
til ringe Skade, indtil forleden højstbemeldte Konning
Frederik den Tredie, allerhøjlovUgst udi Hukommelse, aller-
naadigst haver forundt os vores gamle Taxtes Frihed«,
ansøgte man om, at »Kongelig Majestæt allernaadigst vilde
Taxten confirmere og anbefale, at vi herefter maa beholde
vor gamle Taxt uforandret og uforkrænket« ^).
Aaret 1669 havde været slet og kaldtes i mange Aar
paa Færøerne »det ilde Aar«, men 1670 var ikke bedre.
Eberhard Trellund blev sat fra Handelen, men Lensherren
havde ikke i rette Tid truffen Foranstaltning til, at Handelen
kunde fortsættes uden Afbrydelse, og Uheld indtraadte,
som hindrede, at der kom Forsyning det Aar. Høsten
1670 ventedes Gabels Galiot med Korn til Øerne, men
den led Havari under Vejs og blev forslaaet ind under
Norge, saa at den først ankom Vaaren 1671, og da den
kom, havde den for lidt Korn inde til at tilfredsstille Be-
gjæret; den afgik strax igjen til Holland, men kom kun
tilbage med Kramvarer og Mursten, »hvorover Dødens
Frygt svævede mange for Øjne, eftersom Fiskeriet slog
fejl, og Misvæxt syntes at vorde«. Man indgik derfor en
Kontrakt med Landfogden, Søren Pedersen (Skougaard), om
en Skibsladning Korn fra Holland; Skibet ankom ogsaa i
Havn paa Suderø, men da det løb derfra til Thorshavn,
blev ogsaa det forslaaet under Norge, hvor det forulykkede.
^) Ansøgn. af 20 Aug. 1670 i den gejstl. Mødeprotokol Fol. 17.
N. Andersen: Færøerne, 1600—1709. 6
Digitized
by Google
82
Fra den Tid, Eberhard Trellund fratraadte Handelen,
nemlig Sommeren 1670, indtil 1674 drev Lensherren
Handelen for egen Regning. Trellunds tidligere Kjøbmand,
Søren Fohrmann, der var fratraadt, var paa Øerne for at
afvikle sine Forretninger; naar det kneb for stærkt, saa-
ledes i 1670, var han traadt til og havde sørget for, at
Laugtinget havde kjøbt Varer, som forhandledes, men den,
der fra 1670 stod for Handelen, var Gabels Foged, Søren
Pedersen (Skougaard), og fra 1671 dennes Halvbroder,
Peder Rasmussen. Det var uheldigt, at Landfoged- og
Kjøbmandsbestillingen vare i Hænderne paa 2de Mænd,
der stode hinanden saa nær. Begge Brødrene benyttede
deres Stilling til at berige sig paa Befolkningens Bekostning;
Fogden tog ublu Fæsteafgifter af tiltrædende Fæstere og
større Lejeafgifter end efter Jordebogen; baade han og
Kjøbmanden vejede for haardt, og den sidste slog af og
til dem, der sø^te Kramboden. Den tredie verdslige Embeds-
mand, Sorenskriver Peder Sørensen, stod ogsaa disse to
Mænd nær; han var gift med Fogdens tidUgere Hus-
holderske og Frille, Birgitte Jensdatter Bøgvad.
Ved Forordning af 29 April 1661 var det bleven paa-
budt, at »alle Supplikationer af Landskriveren skal forfattes
i slig Form og Stil, som kan være Lands Loven og vores
Tjeneste ikke modstridig, og at bemeldte Landsskriver
tegner sin Haand under«, saa at intet Klagemaal mod
Magthaverne paa Øerne kunde faaes frem, uden at det
først kom til disses Kundskab. Til at klage udfordredes
der en større Selvstændighed, end man kunde vente i et
saa lille Samfund som det færøske, saa ved Forordningen
af 1661 var der i Virkeligheden slaaet en Bom for ethvert
offentligt Klagemaal, naar det ikke kunde bringes frem
personhgt for Kongen.
Det var om disse bundraadne Tilstande ikke aldeles
uden Føje, dog noget overdrevent, at de 3 færøske Ud-
sendinge med Præsten Lucas Debes i Spidsen senere,.
Digitized
by Google
83
nemlig i December 1672, da de forebringe Øernes Klage-
maal for den i Kjøbenhavn nedsatte Kommission, skrive ^) :
»Og saasom det er stilet der i Landet med Betjenterne,
kan man baade ihjelslaaes og udhungres herefter, og skal
besværlig eller aldeles ikke kunne beklages, eftersom
tvende Brødre forvalte der Fogdens og Kjøbmandens
Embeder. Der var i Aar af menige Mand stor Klagemaal
over den ene Broder, Kjøbmanden Peder Rasmussen, men,
som den anden Halvbroder, Landfogden, præsiderede i
Retten, og den, som gemenlig selv addikterer, hvad der
protocoUeres, da er altsammen udi Tingbogen saare lidelig
indført. Men hvorledes han ret er arted imod det fromme,
enfoldige Folk, fornemmes af det almindelige Tingsvidne.
Og foruden dette haver Landfogden Søfren Pedersøn af-
sat den gamle Skriver 2) der i Landet uden Sag og igjen
indsat en sin Tjenere, som haver ægtet hans teehte^)
Kvinde, saa de siunes at være tre tilsammen udi en Line
og Baand imod den besværede. Endeligen som begge
Brødrene raade ogsaa for Skibet, saa følger fomufteligen
paa, at man ikke kan faa nogen Klagemaal udført, med-
mindre man altid følger selv med, hvilket man ikke kan
udstaa ej heller tør, efterdi *vi udi almindelig Klagemaal
maa angribe vor høje Øvrighed og falde udi hans Ugunst
og derfor af Frygt for alle disse Aarsager og Desperation
om Sagens Udførelse maatte lade gaa over sig alt, hvad
der kunde tilføjes indtil Døden. Ydermere, naar da
Fogden kommer herhid i Staden, kan han gjøre den høje
Øvrighed vis, at Folket i Landet skader intet og haver
ingen Nød, som Landfogden Søfren Pedersøn haver ladet
se et Exempel for det højvise kongelige Gommercii Col-
legio forleden Vinter mod Kontrakt og Klagemaal, med
') Isl. fær. og grønl. Indl. 1660—99 i Rigsark.
^) Niels Jacobsen paa Glibre havde søgt sin Afsked, dog mulig
nok paa Foranledning af Fogden.
») Frille.
6*
Digitized
by Google
84
sin egen Haand underskreven. Til Slutning kunne disse
2de Brødre handle med Varerne og Taxten efter eget
Tykke, hvorpaa de i Begyndelsen nogenlunde haver vist
en Form, hvorledes det skulde gaa til herefter, naar det
fik sin Fremgang, idet Fogden haver udi Aar efter sin
Ankomst sammenskrabet nogle faa Mænd, nemlig mest
dem, som han kunde forlade sig paa, og da de ere for-
samlede neder hos dennem, holder Kjøbmanden dem for
at forandre Taxten, de gejstlige ganske uafvidende; ende-
Ugen faaer han dem til at sætte en meget høj Pris paa
noget Skarns fremmed Lærred, som neppe er halv de
Penge værd, som medtagen beseglet Prøve skal udvise.
Summa, Commerciens Tilstand udi Færø er saaledes dis-
poneret, at man den snart ikke kan begræde, meget
mindre begribe.«
Den gjærende Utilfredshed med Tilstanden holdt sig
længe i det skjulte, man turde ikke træde offentlig frem
og udtale den; man tænkte som saa: »Tie vi, da have vi
een Skade; tale vi, da have vi dobbelt Skade.« Da saa-
ledes Ansøgning af 20 August 1670, hvori indeholdtes
Klager over Handelens Drift og Fogdens Færd, over-
leveredes^) den kongl. Kommissarius , Jens Rodsten, var
Klagemaalet ikke underskrevet af nogen; der var ingen,
som havde villet sætte sit Navn først. Samme Dag, Jens
Rodsten havde faaet Klagemaalet i Hænde, sammenkaldte
han, skjøndt det ikke var underskrevet, samtlige, der
havde været tilstede for at aflægge Hyldingseden , altsaa
Præsterne og Udsendinge fra alle Sysler, hos sig i Landets
Tinghus, og, som Præsterne i en Besværing af 1671 2)
skrive, »tilspurgte os om de fornemste Poster og Klage-
maal i samme Brev, om vi dennem ville være gestendige,
saa vilde han paa Kongl. Majestæts Vegne lade straffe
1) Se Pag. 81.
2) Klage af 31 Juli 1671, Pk. Færø vedk. Nr. 148, Skab 15.
Digitized
by Google .
85
derover uden nogen Persons Anseelse, hvilke Poster, som
da bleve opregnede, ingen haver benægtet, men alle tagt
stille til i den Mening, at man ikke gjerne vilde fordærve
Monsr. Søfren Pedersøn med sin Hustru og smaa Børn,
saa og at ingen turde være den første at svare dertil,
mulig at han ikke dermed skulde overlade sig Monsr.
Søfren Pedersøns Vrede og Efterstræbelse«.
Da Ansøgningen til den kongl. Kommissarius manglede
Underskrift, og ikke en eneste havde villet vedkjende sig
Klageposterne, skjøndt de alle udtrykkelig bleve spurgte
derom, er Ansøgningen og med god Grund neppe bleven
fremmet. Dagen efterat man var mødt for Jens Rodsten i
Tinghuset, kom man i Tanker om, at det vist havde været
bedre, om man havde talt fra Leveren, og man gik da
hen til Fogden for at tale med denne, men der kom ikke
noget Resultat ud af den Forhandling, og Jens Rodsten
var samme Dag afsejlet, nemlig Søndag den 21 August
efter endt Gudstjeneste.
Under disse Forhold, hvor Lensherren selv drev
Handelen, var der ikke andet at gjøre, jiaar man vilde
klage, end at henvende sig til Kongen, ikke skriftlig, da
man saa skulde til Sorenskriveren ^), og det trykkede man
sig ved, men personlig. I det islandske Kompagnis Privi-
legier var det bestemt, at Kompagniet, hvis nogen vilde
føre Klage over det, skulde give fri Fart fra Færøerne til
Kjøbenhavn og tilbage igjen paa et af dets Skibe. Denne
Bestemmelse var ikke optaget i det Gabelske Forlenings-
brev, og da den Mand, der var selvskreven til at fore-
bringe Klagerne for Kongen, nemUg Præsten Lucas Debes,
henvendte sig til Fogden for at komme med om Bord
paa den Gabelske GaUot i den Formening, at Lensherren
ligesom det islandske Kompagni var pligtig hertil, blev
det ham nægtet. Han traf derefter Aftale med enAmster-
Fr. 29 April 1661, se S. 82.
d by Google
Digitized t
86
dammer Skipper, som kom ind paa Thorshavns Red, om
at afgaa med ham, men inden han kom om Bord, fik
Fogden fat i Skipperen, og denne turde ikke tage ham
med. September 1671, efterat Handelen omtrent hele
Sommeren havde ligget øde, søgte Lucas Debes igjen at
komme fra Øerne ned til Kjøbenhavn. En hollandsk Galiot,
»den flygende Kat«, kommende fra Grønland, laa for
Anker under Nolsø ; Hr. Lucas roede ud til Skibet og blev
enig med Skipperen om Betaling for sig og Gods. Godset,
som han lod bringe om Bord, var nogle færøske Varer,
Fisk, Skind, Talg, Tran og Smør, ialt til en Værdi af 84
GL, som Præsterne, efter hvis Opfordring det navnlig var,
at han vilde afrejse, havde samlet sammen til ham, for at
hans Udgifter ved Rejsen og Opholdet i Kjøbenhavn kunde
dækkes deraf; en Del af Varerne var ogsaa til færøske
Præstesønner, som studerede. Fogden, der fik nys om,
at dette Gods var bragt om Bord, paaskød imidlertid, at
det kom i Strid med Gabels Privilegier paa Enehandel,
at Præsten førte Varer ud med sig; han opfordrede
Præsten til atter at udskibe dem, og da denne ikke vilde
det, lod han Godset oplægge i Landskyldboden, saa heller
ikke den Gang kom Lucas Debes afsted med sine Klage-
maal; Fogden lod ham stævne og tiltale for ulovlig Handel,
men Laugretten frifandt ham dog.
Der var nu for Præsten ikke Tale om Fart med noget
Skib før til næste Aar, og medens Fogden tog til Kjøbenhavn
med det sidste Skib, der afgik fra Øerne Efteraaret 1671, for
at fremstille Forholdene paa Færøerne for Gabel, saaledes
som han ønskede, at denne skulde se paa dem, benyttede
Lucas Debes paa egne og det øvrige Præsteskabs Vegne
Tiden til at søge Oplysninger om de Uregelmæssigheder
og Ulovligheder, som Fogden og hans Broder, Kjøb-
manden, havde begaaet. Det var et stort Antal Vidner,
over Hundrede, Lucas Debes kunde føre ligeoverfor Fogden
og Kjøbmanden paa Olai Tinget 1672 om de begaaede
Digitized
by Google
87
Ulovligheder, til Trods for at Fogden med Bistand af So-
renskriveren, Kjøbmanden, Lieutenant Claus Becker og
»Balbirer« Hans Balzer gjorde, hvad der kunde gjøres
for at forhindre, at Oplysning fremkom, blandt Andet ved
at faa fat i en Del af Vidnerne, traktere dem med »en
Remmer^) Brændevin« og spørge dem, om de havde
noget at klage over ham, hvortil de fleste da sagde Nej;
andre truede han med »Mørkestuen, saa længe indtil
Marven gik af deres Ben.«
Efterat det store Tingsvidne var ført og sluttet i Au-
gust 1672, valgtes der paa Laugtinget 3 Mænd, som med
Tingsvidnet beskrevet 2) skulde forebringe Kongen Færin-
gernes Klager. De udvalgte Mænd vare Præsten Lucas
Debes, Sysselmanden paa Norderøerne, Hans Hansen af
Gjerdum,^) og Sysselmanden paa Suderø, Johannes Joen-
sen af Sumbø.
Medens disse vare i Kjøbenhavn, udbrød der d. 30
Januar 1673 Ildløs i Thorshavn, og man kan ikke ret vel
andet end sætte denne i Forbindelse med de Ulovligheder,
der vare gaaede i Svang fra Fogdens og Kjøbmandens
Side. Fogden var i Kjøbenhavn, Kjøbmanden var i
Thorshavn, og det var i hans Stue, at Ilden paa en meget
uforklarlig Maade opkom. Saa godt som alle Handelens
Bygninger, deriblandt Fogdens og Kjøbmandens Stue, og
Tinghuset brændte, Krudttaarnet i Tingenæs -Skandsen
sprængtes i Luften, og Kjøbmandens Regnskaber gik med
i Løbet. Var der inden Branden kun en ringe Forsyning,
*) Formentlig af ram, altsaa en bedsk, en bitter Snaps. Et for-
ældet færøsk Ord er roymari, Benævnelse ikke for Drikken,
men for en vis Slags Snapseglas.
^) Isl., fær. og grønl. Indlæg 1660-1699 i Rigsarkivet, der er
Hjemmel for det Følgende om Kommissionen 1672—73.
^) Hans Hansen, Søn af Hr. Hans Gabrielsen Mitens paa Norder-
øerne, tilbyttede sig 1656 Fæstet paa Gjerdumgaard af Guttorm
Nielsen, Søn af Niels Åndersen, der var gift med en Datter af
Laugmand Joen Heinesøn, se nedfr. under »Rettens Pleje«.
Digitized
by Google
88
saa var der efter den slet ingen; »Nøden blev større og
større, saa at dette fattige Lands Elendighed kan ikke
noksom beskrives.« Ved St. Hansdags Tid kom der Skib
med Tilførsel, men det kunde »kun forslaa at læske den
første Hunger.« Hertil kom, at Fiskeriet over hele Lan-
det slog fejl, og der var Misvæxt paa Kornet.
Den 18 October 1672 afleverede de 3 færøske Udsen-
dinge deres Klagemaal til Kongen, og under 27 Novbr.
og 10 Decbr. s. A. udgik der 2de kgl. Ordrer, hvorefter
der nedsattes en Kommission til at afhøre alle vedkom-
mende og at afgive Erklæring i Sagen mellem Lensherren
og Færingerne samt Betænkning over, hvorledes Landet
herefter kunde sættes i god Tilstand, og Misbrug frem-
tidig hindres. Denne Kommission bestod af Henrik
Bielke,^) Otto Pow^isch,^) Peder Scavenius,^) Hans Peter
Bladt, ^) Johan Christoph v. Kørbitz,*^) Jens Juel,®) Johan
WandaF) og Hans Nansen.^) Kommissionen begyndte
allerede sin Virksomhed d. 16 Decbr., da Foged Søren
Pedersen (Skougaard) mødte paa Gabels Vegne og fik
Klagemaalene udleverede. Den 9 Januar 1673 skulde
Gabel være mødt efter Indvarsling, men paa Grund af
1) Se nedfr. under »Rettens Pleje«.
2) Til Saltø, Generalkrigskommissær, Medlem af Rigsdagen 1660,
død 1684.
S) Generalprokurør, Søn af Biskop Lauritz Scavenius, født 1623,
død 1685.
*) Handelsmand i Kjøbenhavn, 1662 en af Direktørerne for det
islandske Kompagni, 1667 Raadmand i Kjøbenhavn, 1676 Bor-
germester, født 1614, død 1677.
5) Til Hellerup, Rigsmarskalk, Medlem af Rigsdagen 1660, født
1612, død 16821
*) Generaladmiral, Gehejmeraad, Ridder af Elefanten, født 1631,
baroniseret 1672, død 1700, Broder til Niels Juel.
') Professor Johan eller Hans Wandal, Sjællands Biskop 1668,
Medlem af Rigsdagen 1660, født 1624, død 1675.
8) Se Side 58 Note 3.
Digitized
by Google
89
Upasselighed mødte han hverken den Dag eller den 5
Februar, da Sagen igjen blev foretagen.
De Klagemaal, der førtes, angik Fæstevæsenet, Land-
skyldens Modtagelse, Overvægt, uberettiget Skjænk og
Gave, Olesleje og Værgetold, Matrikulskatten, Bøssehold
samt Handelens Drift og Forbuddene mod fremmed Handel.
Med Hensyn til Handelens Drift søgtes der om, at
den ikke mere maatte ske ved Lensherren, men at man
i Steden for maatte faa ligesom tidligere et frit Handels-
kompagni samt et Fiskerkompagni »og derhos bevilge
Indbyggerne udi Færø, gejstlige og verdslige, at rede deri
med den fjerde Part, thi derved kunde en Part, som der
boer paa Stedet og nogen Middel have, rede i med, andre
kunde lade sig hyre at fiske, andre kunde have deres
Næring af Skibsfolket, naar Skibene laa udi Havnen etc.«
Hvad angik Forbuddene mod Handel med fremmede,
da vare Bestemmelserne i Forordningerne af 26 Marts
1647 og 2 April 1650^) blevne skærpede ved en Forord-
ning af 13 August 1669^), som Fogden Søren Pedersen
(Skougaard) havde foranlediget; efter denne Forordning
maatte ingen handle med fremmede, > hverken af deres
Baade udi Søen eller udi andre Maader, men hvilke
Skibe, som haver Forfriskning fornøden, skal dennem
forse paa Thorshavn og hos Landfogden angive, at han
deres Tilstand fornemmer, enten de ere Handlere eller
og haver nødtørftig Forfriskning fornøden.« Overtrædelse
heraf medførte ligesom efter de tidligere Bestemmelser
Forbrydelse af Embedet eller Fæstet foruden anden Straf.
Det var en meget uheldig Bestemmelse, naar den uden
Skjøn skulde haandhæves, og med en saa samvittigheds-
løs Mand til Rettens Haandhæver som Søren Pedersen
(Skougaard) kunde og blev den brugt til Pengeudpresning.
^) Se Side 52.
*) Gejstlig Mødeprotokol. Fol. 4
Digiti
zed by Google
90
I Aaret 1671, da der var Mangel paa Tilførsel, havde
Fogden saaledes sat nogle fattige Folk fra deres Gaarde,
* fordi de for nogle udskudne Fisk havde kjøbt af en-
gelske Fiskere nogle pjaltede Klæder til at skjule deres
Legem med«, men han havde atter mod Betaling af Ind-
fæstning overladt dem Gaardene.
Desuden blev der gjort gjældende af Færingerne og
med Rette, at man ikke kunde tvinge de fremmede Skip-
pere til at afgaa til Thorshavn og melde sig hos Land-
fogden, foruden at dette ogsaa vilde have andre Ulemper ;
»fremmede, som ankommer om nogen liden Forfriskning,
ville ikke formedelst de stærke Strømme og Vinde under
Landet for en Uden Aarsag forlade en sikker Havn og
sejle til Thorshavn, hvortil man ej heller kan tvinge den-
nem, men de formener, at man bør efter Kjærligheds og
alle Menneskers Lov at hjælpe dennem i deres Nød for
Betaling, og dersom man det ikke vil, true de at ville
tage det med Magt, hvilket omsider maatte foraarsage en
naboelig Fjendskab, som os fattige Folk vil føre udi Or-
logs Tid udi største Elendighed, mulig (hvilket Gud naade-
ligen afvende) vi endog mod allerstørste Villie kunde med
Magt tvinges under fremmed Herskab, som Landet med
Magt skulde indtage, til deres Undersaatters fornøden
Frihed.« Det var heller ikke raadehgt, at for mange
fremmede kom til Thorshavn, »eftersom Skandsen er
svag, og ubekjendt kan den dog være en Skræk, men
bekjendt udi Krigstid kan det forraade Hs. Majestæts
Land udi Fjendens Haand.«
Det strenge Forbud mod Handel med fremmede
Skibe angik enhver Handel; ikke en Gang levende Kvæg
maatte Indbyggerne sælge til dem. 1672 laa den hol-
landske Flaade ud for Thorshavn, og Indbyggerne maatte
da levere Fogden *Køer, Øxne og Faar for en maadelig
Pris; disse solgte Fogden til Flaaden sig ikke til ringe
Fordel. «
Digitized
by Google
91
Foruden at Lucas Debes fremførte alle disse Klage-
maal for Kommissionen, benyttede han Lejligheden til
dels paa hele Præsteskabets, dels paa enkelte Præsters
Vegne at ansøge om adskilligt.
Ligeoverfor disse Klager indleverede Frederik v. Gabel
der mødte for Faderen, et Indlæg af 5 Februar; dette,
hvorigjennem skinner Bitterheden over, at Faderen nu
var falden i Unaade, og hvor Frederik v. Gabel uforbe-
holdent taler om Faderens tro Tjenester under Frederik
den Tredie, som han mener ikke nu tilstrækkelig paa-
skjønnes, lyder saaledes ^) :
>Høj og velædle, højtærede Herrer Commissarii!
Eftersom en Part af de højædle Herrer Commis-
sarier vel er bevidst, hvorledes min kjære Fader igjen
paany uformodentlige paakomne Svagheder hannem
haver forhindret efter sit Forsæt herhid at komme, for
at han selv sit Svar og Bevisligheder i Rigtighed kunde
bringe, som ogsaa paa hvad Maade hannem saa ufor-
modendes blev notificeret, at de højtærede Herrer Com-
missarier den 30te Januarii Sagen, anlangende Hr. Lucas-
sis indgivne Memorialer og Skrifter, skulde for sig tage,
saa vil jeg mig herover intet vidtløftig extendere; mens
ikkun sige, at han mig generalement Sagen informeret
og mig Nøglen til sine Papirer medgiven for deriblandt
at oplede hvis Documenter, jeg udi Hast kunde finde,
samme Sag vedkommende, og haver han mig anbefalet
hans Svar, hvilken han mig mesten Del mundtlig sagt
haver, i Pennen at forfatte, og tvivler jeg for det første
ej, at de høj og velædle Herrer Commissarier, naar de
først Klagerne imod Hr. Landfogden og hans Svar
haver efterseet, de da jo noksom derudaf Præstens
*) J. K. Schrøter: Samling af kgl. Anordninger og Dokumenter,
Færøerne vedk., S. 74. Originalen synes at være gaaet tabt.
Digitized
by Google
urolige trætteelskende Sind kan fornemme, idet han
istedenfor andre, som dertil er bestilt, sammensanker
alt, hvis ikkun kan tjene til at augmentere Materien til
en vidtløftig Proces, og omendskjøndt det hannem ej
toucherer, mens efter hans fattede Landsens Klager efter
kongl. Mandat burde af Sorenskriveren supplicando op-
sættes, og af hannem underskreven overleveres, og^
Præsten sig intet dermed burde befatte, hvorfor den.
ene for sin Forsømmelse, den anden for hans Urolig-
hed^ med hvilken han sig trænger til det, som ham er
forbøden, af min kjære Fader bør at betales, og naar
de gode Herrer Commissarier siden Supplikationén Litr
C, og Hr. Lucasis Indlæg, Litr. A., hvorom udi min
kjære Fader og mig mentioneris, ret pondorerer, kan
de ud af dets sær betænkelige Stil letteligen formærke,
at samme mere af ohd Gemyt end nogen Ret eller
Sandhed er skrevet og practiseret, idet de taler meget
derudi af det, de haver befrygtet dem for, mens de
kan aldrig bevise, at det, hvad de frygtet have, dennem
er paakommen eller Landet deterreret, og taler de vel
om de Inconvenientzier, som dennem udaf Mangel af
fuldkommen Tilførsel havde kunnet vederfaret, hvorpaa
de begjærer et Kompagni, mens de melde intet om de
Accidentzier, som Krig og andet, hvilket paa adskillig
Maner Tilførselen der paa Landet meget besværlig, ja
fast umuUg haver gjort, som det kan sees udaf hos-
føjede den ganske islandske Kompagnis underskrevne
Declaration og Resolution, hvilket, endskjøndt det var et
af de bedste og mægtigste Kompagnier, som nogen Tid
har været i Danmark, endog var nødt til ikke aleneste
det Land Færø ilde at forse, mens slet at, abandonnere
og foruden Tilførsel at lade, hvilket af min kjære Fader
aldrig skeet er, men han haver altid, særdeles naar han
befrygtet, at Færø af det islandske Kompagni ikke
kunde blive provideret, sin yderste Flid (endda han
Digitized
by Google
93
dertil ikke var obligeret) anvendt, om samme Land paa
det muligste at providere og for al Nød at befri, som
dette kan sees i Heidemans Instruction, dateret Flie d.
'Va Octobris 1658 *), hvilken Instruction til Monsr. Hei-
deman af alle Rettens Betjenter til Landsens Conserva-
tion godt befunden og iværkstillet, mens formedelst Hr.
Lucasis Urolighed i den saa farlig Tid af hannem alene
blev imodstridt, og da saa til Landsens Conservation
var antagen, til Ulydighed bragt, og omendskjøndt
denne Sag med andre flere (som for Vidtløftigheds
Skyld ikke her indføres) er foriigt, kan de gode Herrer
Commissarier endog hans Inclination deraf erkjende,
mens ovenberørt denne min Faders og flere Velgjer-
ninger glemmes nu, og mest af dennem, som det
mindst vedkommer, som tænker ikkun paa at gjøre
min Fader Fortræd og Viderværdighed uden nogen
Føje eller Aarsage, og skulde det have staaet Hr. Lu-
cas bedre an, om nogen af de ulykkelige Hændelser,
som han saa meget omtaler, virkelig i Færø sig havde
tildraget og dermed eller ogsaa formedelst Landfogdens
og Kjøbmandens onde Conduite, som han siger. Lan-
dets Folk til Utaalmodighed foraarsaget, at han da
havde søgt at stille dem tilfreds med god Lempe, de-
monstrerendes dennem den Besværlighed og adskillige
Tilfald, som baade her i Landet og paa Rejsen kan
forhindre deres Tilførsel at komme saa rigtigen, som
' man det vel ønsker, og om det endeUg havde været
fornøden, da dennem henvisendes til Sorenskriveren, til
sit Embede en particuUer havde annammet, end at han
nu, da ingen Ulykkeise (Gud skee Lov!) paa Landet
skeet er. Folket med Demonstrering af det Onde, der
havde kunnet sig tildraget, enten animeret eller i det
ringeste i deres Utaalmodighed confirmeret, som sHgt
^) Se Side 63.
d by Google
Digitized t
94
mig med temmelig troværdige Furidamenter berettet er,
og formoder jeg, at han holder mig denne Reformation
i hans Person tilgode, eftersom jeg maa lide, at han
ikke aleneste reformerer min kjære Fader og mig, men
endog den hele Landsens Administration, hvilket jeg til
Tiden ved sin Værdighed lader bero, ej paatvivlendes,
at de høj og velædle Hrr. Commissarier Hr. Lucasis
Conduite jo med den selvsamme Akkuratesse og Punk-
tuaUtet igjennemsøger, som jeg ikke andet til Deres
større Berømmelse sige kan, at de Landfogdens haver
begyndt at gjøre, efterat Præsterne Ugesaa langt fra
deres af Hans kongl. Majestæts tilforordnede gejstlige
Øvrighed, Hans Højærværdighed Biskoppen, borte er,
som Landfogden fra hans Amtmand, hvilket om det ej
var, kunde baade Landfogden og Præsterne, naar de
er, som de bør at være, bedre mainteneres, hvor de
Ret udi havde, og de, som det ej er, straffes eller og-
saa, naar den menneskelige SkrøbeUghed sig vil til-
kjendegive, derfra ved Tide afmanis og udi sit første
Opkomst dæmpes, saa vi. Gud skee Lov, Frugten deraf
i disse Lande formedelst Hans Højærdigheds Nærværelse
og gode Vigilantz ved Gejstligheden seer, hvilket jeg
formoder til hans Glories større Udbredning ved denne
Occasion hen til Færø vil udstrække, idet jeg ej tvivler,
han ikke mindre end hans Antecessor, sal. Hr. Ærke-
Biskop, i Hr. Lucasis forrige Uroligheds Tid gjort haver,
og nu god Anledning dertil vilde give og contribuere
med de samthge høj og velædle Herrer Gommssarier,
at Gejstligheden i Færø med den samme Respekt og
Veneration, som i det her skeer, deres allernaadigste
absolute og souveraine Konges og Herres Mandater og
Befalinger maatte hørsommeUgen efterleve og uexami-
neret lade og sig ellers saaledes forholde, at deres
Exempler maatte hos menige Almue den Hørsommelig-
hed opbygge, som de baade Gud og deres absolute
Digitized
by Google
95
Arvekonge skyldig ere; mens for at komme til min
Forklaring udi sig selv, saa er Suplikationen Litr. C. og
Indlæget Litr. K. af efterfølgende Punkter:
Klager de over Handelen og Tilførselen al den
Stund min kjære Fader, Hr. Statholder von Gabel,
haver haft Landet under Direktion, og al den Stund
Trellund haver haft Landet, for hans Uformuenhed
været stor Mangel paa Tilførsel, Handelen er skeet fra
fremmede Stæder og med fremmede Skiberum; endelig
klager de, at Landfogden Severin Pedersen efter min
kjære Faders Ordre haver ved Proces ruineret og til-
intetgjort Trellunds Commercie der i Landet Anno 70
og min kjære Fader da burde draget bedre Omsorg for
Landet at forsyne, og havde ikke Trellunds Fuldmægtig
Kjøbmand af egen Middel derunder forsynet Landet
Anno 70, da havde den største Part efter menige
Mands Fornuft at slutte kunnet død af Hunger-Død,
Hans kongl. Majestæts Inventarii Faar fortæret og Lan-
det ruineret. De bekjender selv, at der nu i forleden
Aar en ulastelig Kvantitet af Rug, Korn og Malt er
didkommen til Landet, men formedelst lang udstaaende
Hunger vilde det ikke forslaa; Landfogden raader for
Provision, havde fragtet Skibet og did sendt, hvis som
var kommen, endog tvivles, at Skuden er fremkommen,
mens forulykket, og omendskjøndt det er fremkommen,
er der intet Tømmer, Jern eller Karter derudi, som
fast saa nødig som Kornet, kan ombæres ^), hvorfor de
begjærer at maatte bevises, hvis de have været udi
Skuden, ja endelig begjærer de et velbeskikket Com-
mercie Kompagni, som dem tilbørlig kan forsyne.
Landsens Betænkning er underlig, den ene Broder
Landfoged og anden Kjøbmand, saa de ikke kan
faa nogen Klagemaal ud, uden de følger selv med.
*) entbehren, undværes.
itized by Google
Digitiz
96
med videre samme vidtløftige Dokumenters Indhold.
Hvortil svares, saavidt ikke allerede ved Indgangen af
dette Dokument skeet er, — At enhver noksom er be-
vidst, det min kjære Fader al sin Livstid haver lagt
største Vind paa sin allernaadigste Konges og Herres
Nytte med Tilbagesættelse af alle sine Privatinteresser
at søge og ej mere begjæret end hvad han til sin Un-
derholdning fornøden havde; Hans kongl. Majestæt, sal.
og højlovlig Ihukommelse, derimod, for allernaadigste
Behag, han havde haft i nogle hans tro og allerskyl-
digste Tjenester, udgydede over hannem overflødig høj
kongelig Naade; imidlertid som Sigr. Trellund og gjorde
adskillige Propositioner angaaende Commercien, hvilken
han udi Raadstuen i samtUge Raaders Præsentz med
saadanne Raisons accompagnerte , som plausible blev
befunden, og Hans kongl. Majestæt selv allernaadigst
behagede; nogen kort Tid derefter søgte han at for-
pagte Færø og bød min Fader aarligen deraf 4000 Rdlr.,
hvilket han tog i Betænkning, efterat Landet vel med
Johan var tilfreds, og han med gode Fundamenter
havde persvaderet min Fader, hannem saa meget af
Landet aarligen at forskaffe, som en anden kunde
gjøre, mens som dette kom for den sal. Konges Øren,
beteede Hans Majestæt sin allernaadigste Villie, at han
gjerne saa min kjære Fader Færø til forn*« Trellund for-
pagtet for at se derudaf Prøven af de Avantager, som
han foregav, det hele Rige skulde vederfares formedelst
sin Maner at drive Negotien. Hvorpaa min Fader strax
allerunderdanigst hørsommeligen denne Forpagtning med
forbemeldte Trellund sluttede, hvilken ogsaa, som jeg
visseligen troer, til min kjære Faders store Sikkerhed
af Majestæten, sal. højlovlig Ikukommelse, skriftKg blev
confirmeret, og maatte saaledes Johan Heidemand vige
Trellund, foruden det han ej vidste og ikke heller
endnu ved Aarsagen dertil, hvorover han sig noksom
Digitized
by Google
97
besværgede. — Nogen kort Tid derefter beretted Hans
Excellence sal. Hr. Skatmester Hannibal Sehested^), at
min kjære Fader blev 6000 Rdlr. Gage tillagt, hvilke
han at tage sig excuserede, mens Hans kongl. Majestæt
derimod samme at antage hannem stærkt presserede,
sigende, at han maatte intet regne Færø, for det
var en aparte Benaadning, som med sin Bestalning
aldeles intet havde at gjøre og paa mig efter min
kjære Faders Død var anseet; herpaa supplicerede min
Fader allerunderdanigst, at Hans kongl. Majestæt maatte
allernaadigst være tilfreds med, han ikkun maatte 2000
Rdlr. Besoldning nyde, hvilket han og endelig erholdte,
som det og alt forbemeldt paa Skatkammeret udaf den
derom ergangne Ordre og, som jeg troer, derhos føjede
Supplikation udførligen kan sees; mere derom at sige
holder jeg ufornøden, thi herud af noksom kan fornem-
mes, at Jonas Trellund paa Hans kgl. Majestæts aller-
naadigste Anledning eller Befaling, som man det skal
kalde, til Forpagtningen er kommen, og at den Avantage,
som min kjære Fader derudaf kunde haft paa forbe-
meldte Maader, som om Bestalningens Indrettelse sagt
er, paa Hans kongl. Majestæt redonderte, og Majestæten
aarlig 4000 Rdlr. profiterte, hvorfor jeg ikke troer, at
om nogen Inconvenientziér ved denne Forpagtning
Færøs Indbyggere var vederfaret, saadant min kjære
Fader kunde imputeris, særdeles efterdi han altid saa
meget mest muligt Landsens Bedste og Conservation
søgt haver, for saasnart han ikkun havde fornummet,
at der manqverede Tilførsel, haver han foruden Tids
Forlis altid Trellund paa det strængeste derom tiltalt,
som kan sees af hosfølgende Dokumenter, og paa
Sidstningen, den Tid han imod Fader foregav, at Enge-
^) Gift med Christian den Fjerdes Datter, Christiane, Statholder i
Norge 1642—51, 1660 Præsident i Skatkammerkollegiet, født 1609,
død 1666.
N. Audersen: Færøerne, 1600 — 1709. •
Digitized
by Google
98
lænderne hannem i denne Krig imod Hans kongl. Ma-
jestæt 14 Skibe i en Sommer havde frataget, og deraf
adskillige, som han sagde til Færø skulde have været
destinerit, og det ham derfore faldt meget besærligt sig
saa hastig at recoUigere og fuldkommen Tilførsel til
Landet at forskaffe, hjalp min kjære Fader ham (uan-
seet, han hannem allerede en stor Summa Penge skyl-
dig var) Landet til Bedste Tilførselen at gjøre; mens
efterdi han adskillige Forslag afTrellund havde annam-
met og indgaaet, og han saa, han altid den samme
Plage havde, og continuerlig maatte drive ham og selv
gjøre ham Forskud til Provisionen, og derforuden saa
mange Penge hos Trellund henstod, som til Landsens
Forsyning kunde være fornøden, befandt han raadsom
at søge sin Sikkerhed, efterat Trellunds Dont var
ganske i Disorden, lod derfor opsige ham Kontrakten,
og efterat han andensteds ej kunde gjøre sig betalt,
maatte han ved lovlig Ret Anno 1670 i Færø søge sin
Betahng. Hvad dette Præsten angaaer eller vedkom-
mer, kan jeg ikke vide. Galioten, som i Supplikationen
omtales at skulle have kommet i Høst Anno 70 til
Færø, var til rette Tid udgaaet fra Amsterdam, men
efterdi den formedelst Storm og Uvejr var beskadiget
og inddrevet i Norge, kunde den først komme Anno 71
om Foraaret^) i Færø, mens at der bliver sagt, lige-
som at Trellunds Kontrakt blev ophævet, at de ogsaa
Anno 71 kunde have nydt godt deraf, da ved jeg ikke,
paa hvad Maade jeg det skal forstaa, først fordi det
kommer intet vel overens med den store Nød, som de
klager over, og siden, om samme Skib havde været af
Severin Lavesens egen Autoritet derhen opkommen,
troer jeg, at Landfogden det havde ved Retten paatalt
og som billig konfiskeret, og mener jeg, om Supplikan-
») Se Side 81.
itized by Google
Digitiz
99
terne havde ladet dennem ret derom informere, kunde
de vel have fornummet, om nogen Provision af Severin
Lavesen sket var, som min Fader dog var ubevidst, da
var det sket paa Trellunds egen Konto, efterdi at han
af min Fader blev presset dem Tilførsel at gjøre, hvor-
for de billigen burde takke min Fader og ikke bemeldte
Severin Lavesen, men at de hannem her saa meget
ophøjer, sker vist ikke uden Aarsag og man haver en
synderlig Betænkning, som endnu er ubekjendt; ellers
som det lader sig anse, saa haver Severin Lavesen vel
muligt samme Forskud gjort til Trellund, fordi han med
det samme kunde komme til Handelens Betjening i
Færø og derforuden bekomme ret Videnskab om det
Gods, som han skal have kjøbt der i Landet af Monsr.
Hans Nansen og andre for at kunne sælge det siden
igjen deshøjere til sin privat Nytte og Landsens Skade,
som det af lovlige Supplikationer og Klager sees kan.
Ellers begav det sig, at Anno 1670 i Hamborg, kej-
serlig og kurbrandenborgiske Commissarier vare samlede i
den oldenborgiske Dispute imod Pløen, og havde Hans
Majestæt saavelsom Gottorp deres Deputerede derhen
sendt, til hvilkes Underhold saavelsom til at regalere
forbemeldte Commissarier Hans kongl. Majestæt, voris
allernaadigste Konge og Herre, 70,000 Rdlr. udi en
Hast, eftersom ingen andensteds kunde bekommes, af
min Fader begjærede, med stærk Fortrøstning og Obli-
gation, 70,000 Rdlr. ufejlbarlig udaf de pinnebergiske
Midler paa Hellig-Tre-Kongers Dag for alle andre Anno
71, at betale, og eftersom min Fader al sin Tid gjerne
sifae Midler til Hans Majestæts Tjeneste emploierede og
forskød, og mest^n alle sine Boskab allerede forskødt
havde, og ikke paa nogen anden Maade Kredit vidste at
linde, hvorfor han nødtes at angribe sine færøske Midler,
særdeles efterat han ingen Aarsag havde at tvivle paa,
de jo rigtigen og billigen nok skulde blive igjen erlagt,
7*
zed by Google
Digiti
100
mens den Tid, dette slog ham fejl, og Hans Majestæt
dem længere behøvede, var det min Fader en Umulig-
hed saa mange eller Kredit tilveje at bringe, som der
behøvedes Færø saa fuldkommen, som han det vel
ønskede, til at forsyne; om han end samme Aar 1671
ganske intet derhen havde sendt, troer jeg visseligen,
at de gode Herrer Commissarier hannem jo derudi bil-
ligen excuserit, efterat de Midler, som pleje til Færøs
Providering at emploieres, i andre Maader til Hans
Majestæts højnødvendige Behov paa dets Styrke aller-
naadigst var bleven anvendt, hvoraf min Fader mere
end Landsaatterne paa Færø haver været incommoderet,
(og) troer jeg vel, at de denne min Faders Incommoditet
haver ogsaa nogenledes hos dem befunden, mens er
ingen derfor af Hunger død eller været i saa stor Nød,
som Hr. Lucasis Eloqventz dennem beskriver; dette
altsammen uanseet, haver min Fader, saa meget ham
allermest muligt var, imidlertid tilvejebragt og til Færøs
Provision anvendt, idet han ovenbemeldte Skiberum,
saasnart det ikkun fra Færø til Amsterdam var ankom-
men, strax derhen igjen sendte med sin fulde Ladning
af Salt, Jern, Humle, Klæde, Lærred og alle Slags
Kramvarer, og som det i Høsten samme Aar 1671 fra
Færø igjen til Holland ankom, blev det strax igjen tilla-
det med Rug, Byg, Malt og allehaande Slags ædende Vare,
hvormed det ogsaa til Færø lykkeligen til Suderø an-
kom, og imens det derfra og til rette Lossepladset til
Thorshavn vilde hensejle, blev det af Storm Dg Uvejr
hen under Norge forslagen^), hvor det til min Faders
store Skade blev forulykket, hvilket om det ej var skeet,
skulde Landet endda nok raisonablement i dette be-
meldte Aar 1671 bleven provideret, og er her udaf
noksom at se, at min Fader haver altid gjort sit Bedste
til Landsens Velfærd, mens hvem kan mod slig Ulykke,
») se S. 81.
Digitized by VjOOQIC
101
hvilket om træffede, det Gud forbyde, andre, som ogsaa
have saa langtfraliggende Steder at forsyne, kunde de
intet dertil. Endnu meldes i Suplikationen oni en Kon-
trakt, som de havde gjort med Taxtens Forbigaaelse
det selvsamme Aar 1671, hvilket de skriver at være efter-
levet, mens Skibet forulykket, og skulde man let af
Supplikationens Stil slutte, Hgesom et Skib var bleven
paa deres Bekostning, hvilket dog ikke er sket, men
fornævnte Skib blev for min Faders Konto ladet og for-
ulykket. Ellers vil Landfogden af slet ingen Kontrakt
vide med hannem være indgaaet.
Hvad det forgangen Aar 1672 angaar; kan de selv
intet nægte, at der jo en ulasteKg Kvantitet af Korn
derhen er kommen, og fordi man jo ikke skulde tænke,
at de derpaa intet kunde finde at sige, saa allegere de,
det ej noget kunde forslaa for den store Hunger, de
Aaret tilforne havde udstaaet, Hgesom om de derfor da
kunde æde desmere ; ellers haver min Fader dette forgan-
gen Aar med 3 Skibe under min Direktion didsendt henved
3000 Td. Rug, Mel, Gryn, Malt og Byg og andre ædende
Vare foruden at regne alleslags Kramvare, saa meget
der gjordes behov. Endog føre de saa haarde Klager og
ville ikke considerere, at man i en Hast ikke udi disse
besværlige Tider Skibene herfra med Korn og fra Norge
med Tømmer tilligemed kunde forskaffe.
Skuden, som de formene at være bleven forulykket,
er Gud ske Lov, lykkelig arriveret og igjen vel udkom-
men; at sige, der haveringen Tømmer, Jern og Karter
indeværet, befinder sig ganske anderledes, thi derudi var
desuden fornøden Kornvare. Baade Baads-Tømmer, Deler
og Jern og Karter var bestilt fra Holland,, men kom
ikke tidlig nok herhid formedelst Tidens Vanskeligheds
Skyld, og skal med det første Skib didsendes, mens ellers
i andre Maader ere de lovlig og billig forsørget, og haver
jeg udi dette Aar udi alt saaledes Anstalt gjort, at de
Digitized
by Google ^"^
102
ingen billig Aarsag kan have at klage for Tilførsel, om
Gud ikkun bevarer for Ulykke, Søskade og Fjendehaand.
Hvad ellers Administrationen der paa Landet angaaer,
saa staaer min Fader fri derudi at ordinere efter høj
kongl. givne Benaadning, som ban det gavnlig befinder,
naar dermed ingen forurettes, og er Administrationen saa-
ledes beskaifed, at naar Landfogden eller andre, hvem det
være maa, nogen foruretter, de da kan søge hannem der
i Landet, som saaledes er disponeret, at Laugmanden ikke
aleneste tør dømme Præsterne og andre til, hvorudi de
Ret haver, mens endogsaa tør dømme Amtmanden selv
fra, imod kongl. Privilegier og RegaUa, Præsterne til
Faveur, som kan sees af derom ergangne Dom, hvoraf
klariigen kan bemærkes, at deres Angivende er urigtig, og
at de Færøske snarere skal faa Ret der i Landet end
Kongen selv eller Amtmanden, naar han paa Kongl. Majests
Vegne kongl. Regalia søger atmaintenere;^) hvor det til-
gaar, kan af Severin Pedersen videre fornemmes, og kan
lettehg sluttes, at dersom de kan faa saadan en Dom imod
kongl. Høihed og Rettighed, hvi skulde de da ikke faa
Dom imod Landfogden eller Kjøbmanden, naar de af dem
forurettes ? At de siger, at de ingen Brev eller Klagemaal
kan faa ud af Landet, maa Fogden ogsaa tilsvare. Af alt
dette Omskrevne, som ogsaa af hosfølgende Dokumenter,
formener jeg, at jo noksom klarlig sees -min Faders store
Omsorg for Landet.
Hvad Hr. Lucas endnu mere melder om, derpaa kan
findes Svar i vore Benaadings- og andre kongl. Breve,
hvoriblandt fornemmelig det sidste Benaadningsbrev, date-
ret den 3die April 1662, fuldkommen Svar nok giver paa
den ubehørlige Begjæring om et frit Commercie og Fisker
Kompagni, og troer jeg desmindre, at nogen af de høj-
*) sigter til, at Langtinget 1671 frifandt Lucas Debes for ulovlig
Handel, se S. 86.
Digitized
by Google
103
og velædle Herrer Commissarier imod kongelig Haand
og Segl, med saadanne stærke Clausuler udgivne, noget
godt befinder, som jeg mig forsikrer paa, at de alle
Deres Resolutioner derpaa saaledes funderer, at Hans
Kongl. Majestæt, sal. højlovlig Ihukommelses Haand ingen
AiFbræk i nogen Maader deraf tager, men ved sin kongelige
høje Respekt og Værdighed forbliver« ....
Slutningen er særlig rettet mod Lucas Debes, hvis
> urolige og oprørske Gemyt* Gabel tilskriver hele Bevæ-
gelsen.
Kommissionen afgav strax efter sin Betænkning, og
paa denne er Forordningen af 16. April 1673^) bygget.
Den bestemmer med Hensyn til Handelen med fremmede,
at denne skal være forbudt, saalænge Handelens Inde-
havere sørge for god og rettidig Forsyning; først efterat
Indbyggerne forgjæves have henvendt sig til Fogden og
Kjøbmanden om nødtørftige Varer, maa det være dem til-
ladt »i saadanne uformodelige Tilfælde og deraf foraar-
saget Nød, med fremmede at handle, saa vidt de til deres
Føde og endelige Ophold uomgængelig kan behøve.«
Med Hensyn til de øvrige Klagemaal fik Færingerne i
alt væsentUgt Medhold.
Saafremt det har været paatænkt, at Gabel skulde
forbryde Forleningen af eller Retten til Enehandel paa
Færøerne, — Konfirmationen af 19 Juli 1671 har Paateg-
ning: »aflagt til at cassere d. 6. Marts 1673« — er dette i
hvert Fald bleven opgivet, dog blev der under 24. Maj s.
A. meddelt ny Konfirmation paa Forleningen.
Den, hvem Færingerne kunne takke for det opnaaede
Resultat, der blandt andet skafi'ede Fæsterne og Præsterne
for deres Enker enestaaende Begunstigelser, var Lucas
Debes, der i alle de skrifthge Fremstillinger af Øens For-
hold og Tilstande, han fremkom med for Kommissionen,
*) har ikke været trykt førend som en Del af Fr. 30 Maj 1691.
d by Google ^"
Digitized t
104
vidste paa en overbevisende Maade at lægge alt klart og
tydeligt til rette. Nogen stærk Følelse af Taknemlighed
gjorde sig dog ikke gjældende hos Befolkningen, efterat
Præsten som Talsmand for Befolkningen havde opnaaet,
hvad der ønskedes. Endnu 1680, fem Aar efter hans Død,
maatte Anna, sal. Hr. Lucases, henvende sig til Laugtinget
med Anmodning om, at dette vilde skaffe hende de Udlæg
godtgjorte, som hendes afdøde Mand havde haft paa sin
Rejse til Danmark til Landets Bedste.
Naar Lucas Debes kunde opnaa saa betydelige Resul-
tater, havde dette sin Grund i, at Lensherren nu var i
Ugunst, faa Maaneder efter Frederik den Tredies Død, 1670,
var han falden i Unaade, og Vinden blæste nu ham og
hans Slægt imod. Den Magt, til hvem den færøske Præst
støttede sig, var Lehnsherren og Søn for overmægtig, det
var nemlig Griffenfeldt. Ham giver Lucas Debes Æren,
han tilegner ham, tilligemed Peter Reetz^) og Frederik
Gabel, sin »Færøernis og færøiske Indbyggeris Beskrifvelse,«
og i Bogens Dedicatio, dateret 12. Decbr. 1673, kalder
han Griffenfeldt »næst kongl. Majestæt Færingernes bedste
Patron og Frelser, hvilket ikke alene vi nu der i Landet
boende og byggende erkjende, men endog skal ihukommes
af Børnebørn og en Slægt efter anden, saalænge som Færø
af dennem bosiddendes vorder,« takker ham »for den sær
Gunst og milde Affection, jeg for min Person haver for-
nummet hos Eders Exellentz fra den Tid, jeg hid til Sta-
den er ankommen,« og fordi »Eders Exellentz haver det
fattige Lands Velstand ladet sig sær været angelegen og
derhos forskaffet det af Hans kongl. Majestæt, vor aller-
naadigste Arvekonning, allernaadigste Forordninger til det
almindelige Landets continuerlig Opbyggelse. « Om Griffen-
feldts Interesse for Færøerne skyldes Bestikkelse eller ej,
faaer staa hen. Lucas Debes har næppe haft meget at
*) Kansler, Statsraad og Universitetspatron, født 1614, død 1674.
d by Google
Digitized t
105
byde paa Øernes Vegne; der er ikke ved Undersøgelsen
mod Griffenfeldt Tale om sligt, som Frederik Gabel ellers
nok vilde have sørget for at drage frem, og hvis saa
havde været, vilde Lucas Debes dog mulig næppe ved Til-
egnelsen af sin Bog have ydet ham en saa uskrømtet og op-
rigtig Tak, som han har gjort ; dog har man paa Færøerne
før troet dette ^), og de Udlæg, som Anna, sal. Lucases.
1680 fordrer godtgjorte, kunde jo pege hen paa shgt.
Af udelt Interesse for Færøerne har Griffenfeldt vel næppe
handlet. UvillKe mod Christoph Gabel og Søn og Hen-
synet til om muligt at faa Lenet til at falde tilbage til
Kronen have vel snarere været hans Bevæggrunde. Frede-
rik Gabel mindedes, da Griffenfeldt 1676 styrtedes, det
Nederlag, denne havde tilføjet ham og hans afdøde Fader,
han fremkommer da med en Sigtelse mod Griffenfeldt, som
denne imidlertid benægter, og hele den Gabelske Slægt er
Griffenfeldt fjendsk.
Christoph v. Gabel overlevede ikke længe den Tort,
han maatte Ude, at Forholdene i hans Len gjordes til
Gjenstand for Undersøgelse af en offenthg Kommission,
som han maatte svare for. Som Leonora Christina Ulfeldt
skriver i Fortalen til sit > Jammers Minde:« »Kongl. Majest.
Kong Friderich den IIPs Død forfremmede Statholder Chri-
stopher Gabels Død. Han følte, at Enkedronningens *) Had
meget imod hannem formaaede, ønskede sig Døden. Gud
bønhørte hannem.« Den 13. Oktbr. 1673 afgik han ved
Døden.
Sønnen Frederik v. Gabel var født i Bremen i Tids-
nrnimet mellem Aarene 1640 og 1647. I det sidste Par
Aar før Faderens Død havde han administreret Lenet, nu
overtog han det. 1666 var han udnævnt til Kammerherre,
^) I. Begtrup: Nogle Oplysninger til nærmere Kundskab om Fær-
øerne, 1809, S. 46.
*) Sophie Amalie.
Digitized
by Google
106
1668—70 Gesandt i Frankrig, 1676—78 Envoyé ved det
russiske Hof, senere i Berlin, Etatsraad. 1684 blev han
Ridder af Dannebroge og vist s. A. Amtmand over Sorø
og Ringsted Amter, 1696 Geheimeraad, 1699 Vice Statholder
i Norge og Stiftamtmand over Aggerhus Stift, 1700 tog
han til Norge, hvor han forblev til sin Død. Generalad-
miral Gyldenløve omtaler Frederik Gabel i sit Dagregister ^)
over Frederik den IV's Rejse i Norge 1704 som en meget
snakkesalig Mand: >udi denne Samling pludrede V. S.
Gabel en Hoben ligesom en Engelskmand under en Galge,« —
»man foregiver og, at dette Slags Orme (den store Søslange)
findes i det salte Vand, og der er saa mange Folk, der
forsikrer at have seet den, saa jeg troer ikke, man skulde
agte mere om, hvad de derom fortæller, end om Sr. Gabels
Historier,« — ^Sr. Gabel faldt os meget kjedsommelig ved
sin vanheldige Veltalenhed, <^ — og latterliggjør hans For-
fængelighed ved at fortælle, at Gabel i den lave Kahyt i
sin Jagt, hvorpaa Kongen sejlede, havde anbragt en Tron-
himmel af rødt Fløjl, »for at Hs. Majestæt skulde her lige-
saa vel som paa Slottet finde, hvad ham tilkom efter
hans høje Stand« ; Kongen lod den borttage, men Gabel
satte den op igjen, saa snart Kongen var ude af Jagten.
Frederik Gabel var vel nok en forfængehg, hovmodig Mand,
der levede over Evne, saa at der endog 1708 i Højesteret
blev paakjendt en Dom til Indførsel i Bregentved, men
han havde Kunskaber, Evner, Iver og Virkelyst i sit Kald.
Han døde d. 21 Juni 1708.
Medens Landfoged Søren Pedersen (Skougaard), der
ikke strax fik sin Afsked, tog tilbage til Færøerne, forlod
Halvbroderen, Kjøbmand Peder Rasmussen, der gjordes
ansvarlig for Ildebranden i Thorshavn, Øerne i Efteraaret
1673, uden at Gabel havde meddelt ham Afsked fra Be-
stillingen.
1) oversat af Engelstrup, Christiania 1770, S. 26 og 64.
d by Google
Digitized t
107
Frederik Gabel forpagtede for en bestemt aarlig Sum
Handeleii og Øernes Indkomster til Simon de Petkum^)
og den tidligere Landfoged, Johan Heideman*), ved Kon-
trakt af 19. Januar 1674, og med første Skib om Foraaret
ankom Joh. Heideman til Øerne som Handelens Forvalter.
Efter Gabels Bemyndigelse afskedigede han Foged Søren
Pedersen og anlagde paa Gabels Vegne Sag mod ham;
den fortsattes indtil Højesteret, hvor Oabel senere tabte
Sagen. Da Søren Pedersen lod sig forlyde med, at han
vilde forlade Øerne, lod Joh. Heideman ham arrestere, men
Kommandanten paa Skandsen, Claus Becker, lod ham af-
rejse. I hans Sted overtog Christopher Heideman ^), en
Søn af Handelsforvalteren, Fogedbestillingen.
Endnu 1676 havde Søren Pedersen ikke gjort endelig
Rede og Rigtighed for Fogedbestillingen; under 13 Maj s.
A. blev han ved kongl. Skrivelse beordret til at opsætte en
Specifikation paa originale kongelige og andre Breve samt
ah Inventarium, hvad Færøerne angik.
Det gik nu som tidligere. Paa den ene Side klagede
Færingerne over, at det kneb for dem med Betalingen;
Vinteren 1673 — 74 var meget haard og usædvanlig streng,
og nogle Tusinde Faar omkom, saa at paa mange Steder
ikke Halvparten, paa somme Steder ikke Fjerdeparten og
paa nogle Steder saare lidt af Indstøden var tilbage, hvor-
for Befolkningen ansøgte om istedetfor Talg og Skind at
raaatte betale med andre færøske Varer.
Det er i det Hele en Syndflod af Klager, Besværinger
og Ansøgninger, affattede i de stærkeste Udtryk, som der
^J Dansk Konsul i Dtinkirchen, Danmarks Resident i England,
hvor han arresterede Leonora Christina Ulfeldt, og senere
Præsident i Gommercie CoUegiet.
^) Johan Heideman var, efter at have taget sin Afsked som Foged,
Havneinspektør i Kjøbenhavn og Ejer af Husumgaard, en Mils
Vej fra Kjøbenhavn, han døde 1682.
^) Assesor i Gommercie Goilegiet, senere Foged paa Island.
Digitized
by Google
108
Aar efter Aar nu sendes til den nye Lensherre. Ud-
trykkene ere saa stærke, at de synes overdrevne, og der
godtgjøres aldrig ved Tingsvidne et eneste af alle de Til-
fælde, hvor det opgives, at Folk ere døde af Hunger,
skjønt der opfordres til det, saa at man med Lensherren
maa stille sig noget tvivlende. Man kan ikke ret vel
værge sig imod den Opfattelse, at det gode Resultat, som
de færøske Udsendinge med Lucas Debes i Spidsen op-
naaede 1673, Følelsen af, at Sympatien nu var for Øernes
Befolkning, og ikke som i Begyndelsen af Christoph v.
Gabels Lenstid altid med Lensherren, mod hvem mange
Indflydelser nu gjorde sig gjældende, har gjort, at Færingerne
har malet deres Tilstand med vel mørke Farver, for at
de kunde opnaa flere og flere Begunstigelser.
Paa den anden Side klagede Indehaverne af Hande-
len baade over de lave Priser, hvortil de skulde sælge
de tilførte Varer, og over, at færøske Varer stadig sank i
Pris i Holland; hertil kom, at der baade 1674 og 1675
forulykkede et Skib for dem, og at i den mellem Holland og
Frankrig udbrudte Krig Danmark 1675 tog Parti for Holland,
hvorfor Farvandet om Færøerne var fuldt af franske Kapere.
Nægtes kan det heller ikke, at Forholdet med Priserne
efter den gamle Taxt stiUede sig særdeles ugunstigt for
Handelsselskabet; 1 Td. Rug, der 1675 kostede 3 Rdlr.
foruden Told og anden Omkostning, skulde sælges for 15
Par Hoser, altsaa for 3 GI. eller 15 Mk. dansk, en Td.
Byg, der kostede 9 Mk., skulde sælges for 10 Par Hoser
eller 2 GL, og de færøske Varer kunde i Holland tidt ikke
udbringes til den Pris, de skulde tages til paa Færøerne;
et Par Hoser, der skulde betales i Handelen med 1 Mk.,
udbragtes kun til 12 å 14 Skill., 1 Vog Fisk, efter Taxten
1 GI. eller 5 Mk., kunde ikke udbringe dette Beløb, og
Skind og Fjer var det samme Tilfældet med. Handels-
forpagterne søgte derfor Lensherren om, at han vilde for-
anledige, at Indbyggerne gav en højere Pris for en Del af
Digitized
by Google
109
Varerne. Da Befolkningen blev opfordret hertil, mente den
imidlertid, at det var bedst, man holdt sig til den gamle Taxt,
thi »som Kompagniet selv nyder Vindingen udi den gode
Tid, saa er det og eragtet billig, at de og selv lider Skaden
i den onde Tid, og om man skjøndt taber paa nogle Varer,
saa bør man erindre sig de Varer derimod igjen, hvorpaa
man endelig vinder.« Den Pris, hvortil Hoser og Fisk
skulde tages, kunde umuligt nedsættes, og naar Handels-
selskabet beklagede sig over, at der var forulykket 2de
Skibe for det, mente man, at den Ulykke var vel ikke
saa stor, da Skibene formentlig vare forsikrede^).
Da de franske Kapere omkring Øerne imidlertid hin-
drede enhver Tilførsel fra Danmark og Holland i Foraaret
1676, afgik Christopher Heideman til London med et
engelsk Skib for at skaffe Varer, og da Prisen paa disse
var højere der end i Holland, indgik man paa en noget
forhøjet Taxt for denne Ladning, hgesom man noget læn-
gere hen paa Sommeren for 1 Aar indgik Overenskomst
om Taxtens Forhøjelse for nogle Varer. Handelsforpag-
terne havde alt forinden henvendt sig til Kongen og paa
Grund af Krigsforholdene ved Fr. 12. Juni 1676 opnaaet
Nedsættelse for 1 Aar af Prisen paa Hoser, nemUg til
3 Skd. eller 12 Skill. Parret, og paa Fisk til 4 Mark Vogen.
Krigen mellem Danmark og Holland paa den ene Side,
Sverig og Frankrig paa den anden Side, (1675 — 79), vanske-
liggjorde i det Hele Tilførslen, og Forpagtningen af Han-
delen var ikke frugtbringende for Forpagterne, de ere
sikkert gaaede ud af den med Tab; navnUg gik det ud
over dem og Lensherren ved de Franskes Plyndring af
Thorshavn, Juni 1677, da der blev gjort rent Bord i Kram-
boden og Handelens Oplagshuse.
Den 1. Maj 1680 udløb Forpagtningen for Johan
Heideman og Simon de Petkum, der havde ladet Handelen
*) Svarskrivelse af 6. Septbr. 1675, se Gejstl. Mødeprot. Fol. 30.
d by Google
Digitized t
110
bestyre af Frederik Pøpping, og samtidig med Forpagterne
fratraadte Christopher Heideman sin Stilling som Foged
og afløstes af Hans Villumsen.
Da Forpagtningen hævedes, opstod der Uenighed mel-
lem Handelsforpagterne og Lensherren angaaende Opførel-
sen af nogle af de ved Thorshavns Ildebrand Januar 1673
nedbrændte Handelsbygninger, og allerede inden Fratræ-
delsen var Uenighed opstaaet. Johan Heideman, der i
sin Tid som Foged havde været den gamle Lensherre en tro
Tjener, følte sig nu stærk nok til ikke i et og alt at bøje sig
for den nye, i Indflydelse meget begrændsede Lensherre. Da
Færingerne d. 2. Maj 1680 havde sendt en Ansøgning til Lens-
herren om, at de atter maatte vende tilbage til deres gamle
Taxt og klagede over Tilførslen, svarede Frederik Gabel dem
d. 10. Aug. s. A. ^), at den forhøjede Taxt formenthg ikke
benyttedes længere nu, da Krigen var forbi, og hvad Til-
førslen angik, »da skulde I ikke være bleven i den Nød
siden min Hjemkomst af Moskov, havde jeg maattet raade
med Johan Heideman, saaledes som jeg havde i Sinde,
men saasom 2de af de højeste kongl. ministri, der var
den Tid tilstede her i Kjøbenhavn, tog Johan Heideman
under deres Beskjærmelse, at jeg ingen Vej med hannem
kunde eller endnu kan komme, saa haver jeg maatte vige
for saa høje Ministres høje Auktoritet, som den med
Heideman Anno 1679 d. 11. Martii af mig oprettede
Kontrakt udviser, siden ved Søfren Laugesen, Kjøbmand
paa Færø, at jeg alt at forsørge i forgangen Høst havde
og hannem deri brugte, at Færø i Aar skulde være bleven
forsørget, hvilket ogsaa skulde være skeet, saafremt ikke
nogle Folk havde bragt noget nyt paa Banen og derved
foraarsaget, at Hans kongl. Majestæt dennem tillod dette
Aar at forsørge Færø, men saasom det gik helt
1) Gejstlig Mødeprotokol Fol. 33.
Digitized
by Google
111
sommeligen til med dennem, saa var jeg foraarsaget selv
Sagen igjen at angribe og Hans kongl. Majestæt deres Sen-
hed og Langsomhed at give til Kjende, hvorpaa Hans kgl.
Majestæt mig ved hans Excellents Hr. Geheimeraad von
Støcken^) lod sige, at jeg mig selv skulde beflitte at faa
Færø paa det hastigste alt forsørget, hvorpaa jeg ved
Søfren Laugesens Vindskibelighed, som jeg ikke kan
forbigaa derfor at berømme, strax et Skib bortfik og et
godt Kompagni sluttet, som med Guds Hjælp Eder hvert
Aar saa vel skal forsørge, at I ingen Bræk skal have.
saafremt jeg ellers efter kongelig Haand og Segl maa
raade, ubehindret for andre, som altid gjerne ved ny Op-
tænkelser søger maaske at tilføje Landet og mig Fortræd
under et Skin at søge Landsens Bedste. Jeg formoder,
at I udaf alt dette nok som seer, at det intet er ved min
Nachlåssighed, at I ere komne i saadan en slet Tilstand,
hvortil min lange Fraværelse og Rejse, som jeg paa Kongl.
Majests Vegne maatte gjøre til Moskov, ogsaa ikke lidet
haver været Aarsag. Jeg forsikrer mig i lige Maader, at '
I ogsaa grangiveligen skjønner, at jeg altid haver gjort og
endnu gjør mit yderste til Eders Bedste, var jeg ikke ved
Magt eller andre Mennesker bleven forhindret, og for-
moder derfor, 'at I al den Umag og Fortræd, som jeg for
Eders Bedstes Skyld maa tidt og ofte udstaa, retsindeligen
betænker og mig derfor tilbørligen affectioneret forbliver
og mig intet tilregner, hvad der i min Fraværelse udi
Kongens Ærinde og ved andre Folks Myndigbed og An-
givende skeer; ellers haver jeg med allerstørste Vemodig-
hed seet udaf samme Eders Skrivelse, den slette Tilstand,
hvorudi I haver været formedelst den ringe Tilførsel, I
haver haft, og formedelst Fejl paa Fiskeriet. Men saasom
I intet udtrykkeligen melder Eders Mening, end at I giver
mig det til Kjende og derhos formelder, at saafremt I
^) HeTins. V. Støcken, Rentemester 1679, død 1681.
d by Google
Digitized t
112
ikke fik Undsætning, saa ville I give det Hans kgl. Majst.
til Kjende, saa ved jeg ikke, hvad jeg der udaf skal slutte,
om I sætter disse Ord i Henseende, at jeg det Hans kgl.
Majst. ej skulde forebringe, eller om I sætter dennem af
en Mistanke, som maaske onde Folk kan have Eder given,
ligesom om jeg ej tog Eders Velstand, mig saa nær til
Hjerte, at jeg godvilligen skulde ville hjælpe Eder til Rette,
og I derfore formener mig dermed ligesom at true til at
søge Eders Bedste, saa kan jeg intet foruden at lade Eder
igjen vide, at jeg slet intet lader mig true, men hvis jeg
gjør, gjør jeg af en ren og uforfalsket KjærUghed imod
Eder, som I altid i Gjerningen skal befinde, saalænge jeg
maa og kan raade for Eder hos Hans kgl. Majst., hvorfor
jeg giver Eder hermed til Kjende, at jeg holder saadanne
Folk, som Eder sligt om mig maaske forebragt haver og
søger Eder slige onde Tanker om mig at give, for onde
og opvigeleriske Hoveder, der søger at opirre Eder til
Ulydighed imod Eders Lensherre, og beder eder alle, som
I ere retsindige Færøs Indbyggere, dennem .d^^for at holde
og deres Omgængelse at sky, indtil d^ lovligen mig over-
beviser, at jeg ikke haver imod Eder den Affection og
Kjærlighed, som jeg Eder i dette Brev om forsikrer, og at
jeg ikke altid Eders Gavn og Bedste saa vel hos Hans
kgl. Majst. som formedelst min egen Omhu søger at for-
fremme, saavidt som biUig ske bør og ske kan, eller
ogsaa, at de sig i saa Maader som ærlige Folk selv mig
til Kjende giver og dennem udlægger, som dennem dertil
haver forført, og om de det ej gjører, saa ombeder jeg
Eder, at I mig dennem vilde til Kjende give, paa det jeg
dennem tilbørligen kunde anse som Folk, der Eder søger
imod mig at ophidse, uden min Fortjeneste i alle Maader.
I det Øvrige er jeg begjærendes. at I her efter mig altid
rent og betydeligen lader udskrive, hvad I vil, at jeg Hans
kgl. Majst. skal forebringe, og hvad I ikke vil, at jeg hos
Kongl. Majst skal forebringe, paa det I intet, naar jeg
Digitized
by Google
113
Hans kgl. Majst. noget forebringer, som I intet haver
villet hannem at skulle blive forebragt, dermed kommer
uformodendes i Processers Bekostning, og jeg i den Umage
samme for Eder at lade udføre, hvilket dog gjeme af mig
ske skal, naar I det lovligen af mig begjærer og saadan
Information med lovligen Tingsvidne med udsender, som
man retsindeligen en Proces paa kan fundere og vedstaa,
naar det Hans kgl. Majst. forebringes. Hermed befalendes
Eder samtligen under den Almægtiges høje Beskjærmelse,
og forsikrer Eder endnu en Gang, at jeg aldrig skal slaa
fejl at søge Eders Bedste at forfremme, saa vidt billig ske
bør og kan, naar I mig tilbørligen som Eders Lensherre
derfor søger, hvorimod jeg ogsaa formoder, at I intet til-
regner mig de Ting, som ikke ere i min Magt, eftersom
jeg er et Menneske, som ikke kan gjøre alt, hvad han og
I vil, men ikkun det, hvad han kan og hannem af Gud
og Kongen bliver tilladt, og onde Mennesker hannem ikke
forhindrer eller anden lovlig Ophold derudi gjør.«
Da de Forsøg, der fra Regjeringens Side ved Fr. 12
Pebr. 1680, — gjentagne ved Fr. 13 Maj 1682, — gjordes
paa at faa den færøske Handel samlet under ét Kompagni
sammen med Handelen paa Island, mislykkedes, overtog
Gabel i Forbindelse med Assessor Herman Breckling,\)
Præsident i Borgretten Niels Simonsen og Kjøbmand
Søren Laugesen Fohrmann selv Handelen, med sidstnævnte
som Bestyrer^ fra Maj 1680 indtil Maj 1683. Tilstanden
paa Øerne i dette Tidsrum var kun daarlig; Vinteren
1680 — 81 var meget streng, en stor Del af Faarene døde,
Fiskeriet slog fejl, og Tilførslen var slet, saa at man i
Septbr 1682 klagede over, at Mangel paa Tilførsel havde
foraarsaget »en stor Hungersnød i Landet, saa den største
Part af dette fattige Lands Folk haver udi deres store
*) Herman Breckling blev 1671 Bogholder i Commerce CoUegiet
og 1676 Assessor og Sekretær i samme Collegie. Meddel, fra
Geh. Ark., 1886-88, S. 107.
K. Andersen: Færøerne, 1600—1709. 8
Digitized
by Google
114
Hungersnød maattet søge Strandbredden om Flier*) og
Tang at læske deres Hunger med, af Marken eller Eng
Syrer, Sløcher *) og anden Græs til at opholde deres arme
Legeme med udi den Hungers Trang, som i dette Aar
haver været.« Det var med Bekymring, at man saa Vin-
teren i Møde, saa Kjøbmanden havde alt begyndt at
holde til Raade med Kornet, thi havde han ladet enhver
faa, hvad han begjærede og vilde betale, havde der neppe
i Septbr. Maaned været en Tønde til Bedste, »saa dersom
Skib ikke med forderligste Lejlighed ved Paaske, ja først
Vandet aabnes, hidkommer, er det at befrygte, at mange
maa sætte Livet til, dersom Gud ikke af sin milde Haand
aabner Vandet med des større Velsignelse.« Af fri Villie
var man gaaet ind paa en forhøjet Taxt, men Kjøbman-
den fordrede 1682, at Taxten atter skulde forhøjes, eller
ogsaa Prisen paa Hoser nedsættes, medmindre man fore-
trak at levere Uld eller spundet Garn istedetfor Hoser,
thi Hosemarkedet i Holland var stadig trykket.
Indehaverne af Handelen havde ligeledes Grund til at
besvære sig, nemlig over Priserne i Taxten. De foran-
ledigede, at der under 11 JuH 1682 udstedtes et kongl.
Brev, stilet til Lensherren, om, at »som vi efter disse
Tiders Tilstand befinder, at Kjøbmændene, som sejle paa
vort Land Færø, ikke vel kunne kontinuere med deres
Handel der paa Landet, saafremt de obligeredes til at
blive længere ved den Taxt, som for mange Aar i gode
og frugtbare Aaringer ved Indbyggerne der paa Landet
ere oprettede, og vi dog naadigst ville, at vores kjære og
tro Undersaatter paa bemeldte vort Land skulle vorde
herefter som tilforn til deres Nødtørft tilbørUgen forsynede,
da ville vi allernaadigst hermed have befalet, at fire land-
kyndige Mænd af vores Undersaatter paa bemeldte vort
1) Albueskjæl, patella.
'^) Skov Angelika, angelica silvestris, hvoraf Roden spises.
Digitized
by Google
115
Land Færø, som vide Landsens Leilighed og Tarv, skulle
i Aar med første Leilighed og med skriftlig Fuldmagt af
det ganske Land sig her til os udi vores kongl. Residents
Stad Kjøbenhavn begive og med Kjøbmændene der samme-
steds om et billigt og lideligt Kjøb paa alle Slags Vare
til Landsens Fornødenhed akkordere, saasom de paa begge
Sider kunne blive ved Magt, hvilke fire af Landsens Ud-
skikkedes Rejse frem og tilbage samt Fortæring her i
Riget de 4 Hovedparticipanter ved deres Kjøbmænd skulle
bekoste og betale, hvorfore vores allernaadigste Villie og
Befaling er. at Du gjør den Anstalt, at samme fire Fuld-
mægtige der af Landet, som før er meldt, fremkomme,
anseendes det ganske Land og dets Indbyggere storligen
magtpaaliggende. «
Færingerne mente, at selv om Handelens Indehavere
havde Tab ved Handelens Drift, hvad nok kunde være,
saa var det deres egen Skyld; »Landet gjør Kompagniet
ingen Skade, men al den Skade, Kompagniet i nogle Aar
haver lidt, er derfore ikke Landet aarsaget udi, men, saa-
vidt vi forstaa, Kompagniet selv, idet den sær i Utide mod
gamle Kompagniens Skik deres Gods herfra Landet ud-
fører, sær idet den Godset, som vel høres, i Holland eller
andre Steder ikke for billig Pris afhandler, men heller
oplægger, i Mening det til en anseelig og høj Pris skulde
bringes, og derover tidt Godset enten fordærves eller gan-
ske bortspildes, hvilken Skade, om Landet skal undgjælde,
falder tung og synes utilbørlig. Over Landsens Vare
haver Kompagniet sig med BilUghed intet at besvære,
eftersom her hvert Aar lægges Vind paa at forbedre Ho-
serne fremfor i forrige Tider.«
Til at varetage Landets Tarv udmeldtes Septbr. 1682
Laugmand Johan Henrik Weyhe, Sorenskriver og Syssel-
mand paa Strømø Peder Sørensen, Sysselmand paa Nor-
derøerne Hans Hansen af Gjerdum og Laugrettesmand
Johannes Bærentsen af KoUefjord ; Foraaret 1683 afgik de
8«'
Digitized
by Google —
116
til Kjøbenhavn. Forhandlingerne førtes mellem de 4 Ud-
sendinge paa den ene Side og 4 kjøbenhavnske Kjøbmænd
paa den anden Side, nemlig Præsident Hans Nansen,
Borgmester Bartolomæus Jensen, ^) Præsident i Borgretten
Niels Simonsen og Kjøbmand Søren Rasmussen Hjorts-
høj,^) til hvilke der under 2 Juni 1683 var udstedt Kom-
missorium om, at de skulde forhandle med de 4 færøske
Udsendinge og derefter fremkomme til Rentekamret med
Forslag til Forandring i Taxten.*)
Færingernes Klageposter og Forslag vare: 1) at da
Varerne, navnlig Fødevarerne, der sendtes, vare slette,
disse maatte besigtiges i Kjøbenhavn, 2) at de Varer, som
fordærvedes under Vejs, maatte sælges under Taxten eller
slet ikke sælges, 3) at Tilførslen altid maatte være til-
strækkelig, 4) at Handelshusene maatte repareres, 6) at
der maatte kunne kjøbes og sælges hele Aaret rundt, og
Salg ikke nægtes mellem Mortensdag og Jul, 6) at kgl.
forordnet Maal og Vægt maatte bruges, 7) at der maatte
udnævnes en Mand til at sætte Prisen paa de færøske
Varer, der forskødes af Kjøbmanden, 8) at ingen maatte
tilforhandle sig noget af Kjøbmanden og igjen prange det
til andre, 9) at Kjøbmanden hvert Laugting maatte frem-
lægge sin Bog med Gjældsf ordringer, 10) at hver efterføl-
gende Kjøbmand skulde overtage disse saaledes erkjendte
resterende Fordringer, 11) at der aarlig skulde føres af
Mønt 500 Rdlr. til Færøerne, 12) at der maatte skrides
ind mod Betlere og Løsgængere, 13) at der ikke maatte
fæstes mindre bort end 6 Mk. Jord, 14) at Fogden ikke
maatte tage mere i Fæste end 3 GL i Hoser og Fisk, og
ikke som nu i Penge eller gode Varer,*) ej heller tage
*) se S. 59 Note 3.
«) se S. 72 Note 1.
8) Pk: «Den færøske Taxt af 4 Decbr. 1684* i Rigsark.
*) Talg, Tran, Fjer og Skind kaldtes gode Varer, fordi de vare
højere Pris end Hoser og Fisk, der kaldtes Erambodvarer.
Digitized
by Google
117
Foræring, 15) at paa Odelsskifte, naarJord udlagdes, Jor-
den saavidt muligt ikke udstykkedes i mindre Lodder end
6 Mk. Jord, 16) at Kompagniets^) Jord ikke bortfæstedes
paa anden Maade end Kongsjorden, og at 1 Mk. Jord
ikke solgtes dyrere end 16 GL, 17) at Kjøb og Fæste
maatte ske paa Laugtinget og indføres i en af Rettens
Betjente attesteret Bog, 18) at Skandsen maatte repareres,
19) aarlig Regnskab for Matrikulskatten aflægges, 20) at
Badskjæren var forsynet med Medicamenter, 21) at der
under Pakhusene maatte indrettes Kjældere til flydende
Varer, 22) at Tinghuset maatte repareres, og 23) at Kirker-
nes Indkomster i Uld maatte gjøres i Hoser eller Vadmel.
Foruden disse Punkter var der Taxten at forhandle
om, og hvad der i denne mest gav Anledning til Strid
mellem Komgagniet og de færøske Udsendinge, var Prisen
paa Hoser; Kompagniet vilde kun give 3 Skind eller 12
Skill. Parret; Færingerne vilde have 4 Skind eller 16
Skin.
Medens Forhandlingerne stode paa, henvendte Gabel,
der antog, at den kjøbenhavnske Handelsstand var lysten
efter at faa Handelen paa Færøerne i Hænde, og som fryg-
tede for, at den skulde gjøre sin Indflydelse gjældende i
Rentekamret til Skade for ham, sig til Kongen, medens han
Septbr. 1683 var sammen med denne i Rendsborg. Ved
Siden af at han ansøgte ^) Kongen om Embedet som Amt-
mand over Sorø og Ringsted Amter, og om at han maatte
faa tilbagebetalt 51,000 Rdlr., som han havde staaet i
Forskud for som Afsending til Frankrig og Moskov, beder
han Kongen foranledige saavel i Kammerkollegiet som i
Rentekamret, at han kan beholde Færøerne i Fred og
1) en Del af Rosenkrandsernes, Benkestokkemes og Rytternes
Fæstegods, som det islandske Kompagni eller nogle af dettes
Forvaltere havde kjøbt.
«) Ansøgn, dat 2 Septbr. 1683 i Pk.: »Den fær. Taxt af 4 Decbr.
1684.«
Digitized
by Google
118
Ro i Overensstemmelse med de ham meddelte Privilegier. ^)
Han indrømmer, at den færøske Handels Drift har været
noget i Forfald paa Grund dels af hans Rejse til Moskov,
dels af Krigen, men den skal snart blive bragt i fuldkom-
men Stand. Rettet mod den kjøbenhavnske Handels-
stands formodede Hensigt, bemærker han, at Forleningen
af Øerne ikke er synderlig frugtbringende; det er ikkun
5 Aar siden, at man med Nød og neppe opnaaede, at
nogen vilde give 3000 Rdlr. aarlig for Forpagtningen, og
den færøske Handels Drift vilde ikkun lidt forslaa til Kjø-
benhavns Opkomst. Den Fordel, som han kunde have af
Øerne, kom derhos navnlig Kjøbenhavn til Gode, og han
maatte mene, at han var ligesaavel en god Undersaat,
som han var en kjøbenhavnsk Borger.
De 4 Udsendinge maatte tage hjem, inden noget Re-
sultat forelaa; den 10 October 1683 meddeler Laugmand
Weyhe Højesteretsassessor Ehlers,^) der særiig havde taget
sig af Udsendingene, at de ere lykkelig komne hjem og
beder ham varetage deres Tarv. Det var først i Maj
1685, at Fr. 4 Decbr. 1684 kom til Færingernes Kund-
skab; den bestemte, at naar Varer tilførtes, maatte der
ikke sælges af dem, forinden de vare synede, at Maal og
Vægt efter Fr. 1 Maj 1683 skulde bruges, og at hvis der
virkedes Hoser, som ikke vare dygtigt Kjøbmandsgods,
skulde disse konfiskeres, og derhos en Trediedel af de
konfiskerede Varers Værdi bødes til Hospitalet; desuden
fastsatte den en Taxt, hvorefter bl. a. Prisen for en Vog
hvid Uld var 2 GI. Hvad der vakte stor Bestyrtelse, var
Taxten paa Hoser, den var sat til 3^2 Skd. Parret; Laug-
mand Weyhe skrev til Ehlers, at Færingerne vare >helt
altererede og bedrøvede formedelst Hosernes Aftagelses
Skyld,« hvortil kom, at Fiskeriet var slet. Det uheldige
1) se S. 162.
^) Jørgen Ehlers. Etatsraad, Assessor i Højesteret, Medlem af
Rentekamret, født 1647, død 1692.
Digitized
by Google
119
Resultat gik ud over Udsendingene, særlig over Syssel-
mand Hans Hansen; det er fra dette Tidspunkt, at
Smædeversene om ham: Hanus vid sinun rotna læri tapti
eit skinn uppå hv5rt parid^) hidrøre, og Stem-
ningen var saa forbitret, at Befolkningen 1685 holdt sig
borte fra Kramboden.
Gabel, der fra Maj 1683 til Maj 1685 havde drevet
Handelen sammen med Præsident Niels Simonsen,*) men
nu alene overtog Driften, tog af den store Utilfredshed
paa Færøerne med Prisen paa Hoser, i Forbindelse med
det slette Fiskeri og stort Affald paa Faarene i Vinteren
16^/g5, Anledning til i Sommeren 1685 at forhøje Prisen,
indtil det sidste Skib om Efteraaret forlod Øerne, idet
Halvparten af Hoser skulde betales efter den gamle Taxt
med 4 Skd., Halvparten efter den ny Taxt med 3V2 Skd. ;
de, der alt havde leveret Hoser og faaet Parret betalt
med 3^2 Skd., skulde godtgjøres V4 Skd.; desuden efter-
gav Lensherren den halve Matrikulskat for 1685. — Be-
stemmelserne om, at de, der havde leveret Hoser, skulde
godtgjøres V4 Skd., beredte Kjøbmanden Vanskeligheder,
og da UtUfredsheden hos Befolkningen vedblev, indgik
Kjøbmanden d. 10 Oktbr. 1685 den Overenskomst med
Befuldmægtigede for Befolkningen, at Taxten for Hoser
indtil videre skulde være 4 Skd. Parret, mod at Prisen
for nogle af de tilførte Varer forhøjedes; man gik ved
denne Overenskomst ud fra, at der aarhg vilde leveres
70,000 Par Hoser; da Gabel imidlertid fra 1688 traadte
kraftigt op mod de fremmede Handlende, steg Antallet
til 120,000 Par i de følgende Aar.
Kun et Par Aar forholde Færingerne sig roHge og er-
klære, at de ikke have nogen Anledning til at klage over
*) Hans med sit raadne Laar tabte 1 Skind paa hvert Par ....
Museum 1893 II S. 31.
*) med denne førte han en langvarig Proces, der vedvarede til
1691, se Isl., fær. og grønl. Indl. 1660—1699.
Digitized
by Google
120
Tilførslen. Efteraaret 1687 begynde Klagerne igjen.
Taxten er for høj, der er Mangel i Kramboden, »saa vi
Hans kgl. Majst's fattige og tro Undersaatter maa dø i
vor Rede, dersom Hans kgl. Majst. ikke betænker os i
Naade; i største Elendighed er det det allerelendigste
undertiden at se Brød i sin største Hungersnød og ikke
nyde en Smule deraf« ; man havde ønsket at skikke Ud-
sendinge til Kongen eller at faa en Kommission til Øerne,
men frygtede, »at det blev Landet for svært.« Noget Re-
sultat af denne noget ubetimelige Klage kom der ikke;
den var foranlediget af Præsterne, Jacob Klinte paa Østerø
og Gregers Varde paa Nordstrømø, paa Grund af, at de
2 Præsters Hustruer samt Præsten Jens Clemensens Hustru
paa Suderø og en Del Sudringer havde gjort sig skyldige
i Overtrædelse af Forbuddene mod Handelen med frem-
mede, og Undersøgelse var indledet mod dem. Samtidig
med at denne Klage blev affattet, foretoges Syn over
Beholdningen, og der fandtes: 14 å 1500 Tdr. Byg, 230
å 240 Tdr. Rug samt Gryn, Ærter, Skonrog, Skibsbrød,
Salt og alle andre nødvendige Varer, saa at de 12 af
Laugretten udmeldte Mænd fandt, at der var tilstrækkelig
Forsyning indtil Midten af Maj i det følgende Aar.
I Virkeligheden kunde der ikke med Rette klages
over Tilførslen. Hvad der gav Klagemaalene ny Fart, var
Hose-Spørgsmaalet. Tilvirkningen af Hoser var nemlig
efterhaanden bleven saa stor, at, som Gabel d. 20 Marts
1689 ^) skriver til Kongen, der fabrikeres saa mange Strøm-
per paa Færø, at et Aars Levering ikke kan sælges i
Holland i 3 Aar; han beder derfor om, »at færøske
Strømper, som for deres Stærkhed, Varme og Fuldkom-
menhed ere helt bekvemme til Fiskere, Matroser, Arbejds-
folk, gemene Haandværksfolk, samt Tjenestebudde og
andre, herefter maa bruges ved Land og Sø Militsen som
^) Nogle gi. Dokumenter, Færø vedk., i Rigsark.
d by Google
Digitized t
121
og paa Flaaden, ligeledes at alle Kræmmere og Guldstaf-
ferere i Kjøbenhavn., som handle med grove Strømper,
maa antage et Parti aarligen.«
Under Trykket af denne for store Tilvirkning af
Hoser, som havde bevirket, at Prisen i Holland var gaaet
ned til 1 Rdh-. for 10 å 12 Par, skrev Gabel 19 Maj 1690
til sin Kjøbmand paa Færøerne: »Saasom der er kommen
saa mange Strømper ud fra Færø næst afvigte 2de Aar,
som ikke i 2 eller 3 Aar skal kunne forhandles, at skjøndt
midlertid ingen flere fra Landet blev udført, da dog ufejl-
barlig er at formode, at nærværende Aar vil ligesaa mange
som forrige Aar af Indbyggerne leveres, som uden Han-
delens ganske og total Ruin ikke kan imodtages; foruden
det jeg har haft nogle Tusinde Rdlr. Skade paa Strøm-
perne forleden Aar. idet henved 16,000 Par ere ganske
bleven fordærvede, og deraf ej den ringeste Skilling kan
komme til Nytte, og som Hs. kongl. Majst.s allemaadigste
Mening ikke er, at jeg skal forsyne Indbyggerne paa
Færø tU min Ruin eller Fordærvelse eller tage imod flere
Strømper end som her uden Lands kan afsættes og for-
handles. Indbyggerne ej heller levere nogen Uld i Kram-
boden efter Taxte«, som dog billigen ske burde, paa det
Handelen kunde være des bedre sorteret, og det ene
Slags Vare hjælpe at afsætte det andet, — des uanseet be-
holde Indbyggerne selv al Ulden og søge at besvære
Handelen med idel Hoser, og det endda saa ulovliggjorte,
at de synes baade i HoUand saa vel som her i Danmark
ganske at være kommen udi Foragt, — Da befales Eder
hermed at advare Indbyggerne paa bemeldte Færø at
omgaaes sparsom med deres Uld, at de den ikke aldeles
oparbejde eller gjøre i Strømper, eftersom I udi nærvæ-
rende Aar ikke skal annamme eller imodtage flere Strøm-
per end 60,000 Par in allis dette Aar at udsende.« For
at opmuntre Færingerne til at levere Uld gav Gabel Kjøb-
manden Ordre til, at, skjøndt 1 Vog Uld i den sidste
Digitized
by Google
122
Taxt ikke stod højere end 2 GL, skulde Kjøbmanden dog
for 1 Vog renvasket hvid Uld give 4 GI eller saa meget
som 20 Par Hosers Værd, og det blev paalagt Kjøbman-
den at handle forsigtigt og overveje enhvers Lejlighed og
Tilstand, for at de formuende, som maaske kunde have
en stor Del Hoser Uggende forarbejdet, ikke skulde komme
de fattige i Forkjøbet og komme frem med saa stort et
Parti, naar de fik Lensherrens Bestemmelse at vide, at
Kjøbmanden, inden han saa sig om. var belastet med de
60,000 Par; »den ene skulde ej blive besværet at levere
mere Uld end den anden efter Proportion af enhvers
Næring, Avling og Formue.«
Den 11 Juni s. A. udstedte Kjøbmanden en Kund-
gjørelse til Indbyggerne gjennem Sysselmændene om
Brevet fra Lensherren og føjede til, at »saafremt der
skulde lade sig finde nogen vrangvillige Mennesker, som
herimod skulde imodsige, da lader dennem vide, at de
haver lidet godt fra Kramboden at vente.«
Skjøndt man skulde synes, at 60,000 Par Hoser dog
ikke var saa ringe et Antal, og at den store Prisforhøjelse
paa Ulden fra 2 GL til 4 GL pr. Vog kunde bøde paa, at
den Arbejdsfortjeneste, der var ved at* forarbejde Ulden,
ikke tilfaldt Færingerne, vakte Kundgjørelsen dog den
største Bevægelse; Færingerne vilde holde sig til det
gamle og opfordrede Laugmanden til, at han snarest
skulde sammenkalde et almindeligt Møde for hele Landet
i Thorshavn, for at man kunde blive enig on>, hvad der
var at gjøre.
Det var et meget stort Møde, der d. 25 Juni 1690
blev holdt; fra alle Landets Sysler undtagen Suderø var
der mødt Udsendinge. Det gik varmt til; »Hr. Jonas i
Norderø, en ung Mand, maaske knap 25 Aar gi., først
kommen til Kaldet,« førte Ordet og opmuntrede til at op-
sige Lensherren Handelen; hans Stiffader, Hr. Gregers
Hansen Varde paa Nord Strømø, var ved saadan Lejlig-
Digitized
by Google
123
hed som Fisken i Vandet; han hidsede til og dikterede
Sorenskriveren, hvad der blev ført i Pennen. Ophidselsen
var saa stor, at Kjøbmanden, Niels Rasmussen Hjortshøj,
ikke vidste sig sikker paa sit Liv for Trusel og Overfald. ^)
Først protesteredes der mod Kundgj øreisen paa Grund af
en formel Mangel; i Brevet fra Lensherren til Kjøbmanden
stod, at denne ved Sysselmændene »efter Landfogdens Ordre«
skulde kundgjøre Bestemmelsen, men Kjøbmanden havde
sendt Kundgjørelsen lige til Sysselmændene uden at lade
Landfogdens Ordre medfølge, fordi Landfogden ikke endnu
var kommen til Landet. Da Ordren ikke var medfulgt, an-
saa man sig alt af den Grund ikke pligtig til at efter-
komme Lensherrens Befaling, som man desuden vilde se
in originali. Dette sidste skete, men man vedblev, at
Kjøbmanden havde tiltaget sig en Myndighed, som slet
ikke tilkom ham, ved skriftlig at beordre Indbyggerne til
noget, som Lensherren havde villet, at de mundtlig skulde
advares om. Befolkningen vilde ikke gaa ind paa at le-
vere Uld, thi den var ude af Stand hertil; »naar Tienden
er rigtig aflagt, saa vel som Leje og Skatter, da har den
bedste Mand neppe saa megen Uld tilbage, som han kan
forskaffe sig og Sine Klæder eller Løn af.« Naar der
førtes saa megen Tale om, at Hoserne Aar for Aar bleve
ringere og vare »komne i Foragt« i Holland, mente man,
at det -i Virkeligheden ikke var saa, eftersom der hvert
Aar snart skete Advarsel af Kjøbmanden om deres »For-
bedrelse«, og de gik gjennem saa mange Hænder, nemhg
Kjøbmandens og hans Tjeneres; de Hoser, der antoges.
*) Endog Breve til Kjøbmanden, som vare under Vejs, opsnappedes
og læstes; Rebekka, Hr. Jakob Klintes, paa Næs brød saaledes
ved denne Tid Breve fra Sysselmand Hans Hansen paa Norder-
øerne til Kjøbmanden. Da Brevene ikke kom til deres Be-
stemmelsessted, spurgte Sysselmanden Eebekka om, hvorvidt
de vare komne til Næs; han fik til Svar, at Rebekka havde
brudt dem, læst dem og derefter brændt dem; det var »nogle
Skarns Breve«, lagde hun til.
Digitized
by Google ^
124
kunde ikke andet end være lovlige, »eftersom de skudte
og vragede gaaer dem over i Tallet, som er annammet
og taget. <' Lensherrens Begjæring om Levering af Uld
ansaa de for at være til deres Ruin og Undergang, og
»saa gjerne som Hs. Excellence begjærer Ulden, maatte
han begjære deres Liv, og hvis han ikke vil nøjes med
de hid indtil sædvanlige Hoser til den hid ankommende
Lasts Afbetaling, ønsker de den i Skibet igjen maatte
indlades og ham udsendes; eftersom saadan usædvanlig
Besværing nu udi deres største Trang bliver paalagt, ere
de ingen Tilførsel af hannem begjærendes, men hellere
dø og falde udi Guds Hænder, saasom de i Vinter før
Skibets Ankomst saa vel som nu efter Skibets Hidkomst
har levet af Græs paa Marken og Tang af Stranden og
lider hart, men trues end hårdere; efter saadan Tilstand
ville de afsige Hs. Excellence Hr. Gabel med Landsens
Handel, Kjøbmandskabet angaaende, men bevise ham som
deres Lensherre den Ærbødighed og Lydighed, de hannem
skyldig og pligtig er, saafremt Hans kongl. Majst. Hande-
len angaaende sig allernaadigst vilde lade behage vor
Elendighed med naadige Øjne vilde anse Hans
Excell. Hr. Lensherre synes nu ved Uldens Paalæg at
lægge os Byrde paa Byrde, hvilket for os fattige Indbyg-
gere ganske er udragelig. Sandeligen vi formoder, der-
som Hs. Excell. Hr. Lensherre havde været udi egen
Person paa dette Møde her overværende, vi ville vist for-
mode, at hans faderlige Hjerte skulde ynkes og bevæges
over, hvorledes den største Part af Landsens Indbyggere,
hvoraf den bedste Del her paa Mødet er forsamlet, nu
udseer, snart sorte af Hungers Nød, Gud skal vide dette
fattige Folks Tilstand, at endog Hr. Amtmanden besværer
sig over, at han intet bekommer af Landet for hans hid-
sendte Skibe med Provision uden ulovlige Hoser, saa være
Gud vort Vidne, at saavidt enhvers Hus formaaer, udlades
til Kramboden baade til Forhandling saa og en Del til
Digitized
by Google
125
Foræring af dem, som noget af Kramboden agter at be-
komme.«
Særlig klage Sandingerne sig; »Øen giver liden Uld,
ikke mere end vi kan betale Tiende, Landskyld, Leje og
Skatter med Hoser, og da er lidet eller intet tilovers til
Klæder, Føde og Folks Løn, hvorfore de fleste for Armod
maa slide utilberedt Faareskind til Klæder; fattige ere vi.
Fattigdom, Armod og Elendighed lider vi hvert Aar, siden
den højeTaxt er paakommen, og der til med er forleden
Vinter Søjden meste Delen affalden, og derfor ønskede
vi, at vi noget Uld her i Landet kunde faa til Kjøbs til
at hjælpe os med til Klæder og anden Fornødenhed.«
Provsten, Jacob Klinte, med 4 Præster erklærede, at
»saafremt Ulden efter Hr. Gabels Begjæring skulde udlades
til Kramboden, da kan Landet ikke subsistere. men ge-
raader i største Armod, Jammer og Elendighed, Præsterne
langt mindre blive ved Magt, som har sin Ophold af Ul-
den i Tienden, og sandelig leverer vi Ulden i Kramboden,
leverer vi os i største Elendighed og Døds Nød, som vi
mister vor Rettighed, hvilken vi endnu hid indtil for den
tunge Taxts Skyld ej har rettelig været mægtige, men
maa lade falde formedelst Tilhørernes Armod, Jammer,
Graad, Suk og idelig Raaben om Eftergivelse, hvilket vi
over vore Hjerters Bevægelse ej kan høre at tilkjøbe os
vores Liv med deres Livs Død og tilbetle os vores Op-
hold ved deres Livs Midlers Frahold, dog Hs. kongl.
Majst. har kaldet os ej til Hunger og Kummer at udstaa,
men til Guds og hans Menigheder at forestaa efter Hs.
kongl. Majsts naadigste Lovs Indhold; for vor Møje i
Arbejdet og Embedet da formoder vi at nyde det upaa-
anket, som Gud og Hs. kgl. Majst. os naadigst haver til-
langet, til hvilket allerunderdanig at erlange vi allerunder-
danigst indflyer under Hs. kongl. Majest.s allernaadigste
Vinger.«
Samtlige Tilstedeværende, baade gejstlige og verdsUge,
Digitized
by Google
126
begjærede til Slut af Sorenskriveren, at han vilde opsætte
en Ansøgning til Kongen. Kjøbmanden gik ind paa, ind-
til Lensherrens Resolution forelaa, at lade det bero ved
den sidste Taxt. Den 27 Juni opsatte Sorenskriveren en
Ansøgning^) til Kongen, underskreven af Laugmanden og
Provsten, om, at Færingerne ligesom hidtil maatte levere
Hoser, ikke Uld, »thi dette fattige Lands Pendinger be-
staaer aleneste udi Ulden, forarbejdet til Hoser, og skal
vi da nødes til at føre Ulden til Kramboden, saa er
baade Liv og Velfærd borte, og al Legems Nødtørft os
betagen, saa vi paa den Maade maatte hellere ønske os
død end levende.« samt om, »efterdi Hs. Excell. Hr. Gabel
sig over Handelen besværer, at han lider saa stor Skade
ved Handelen, at et andet Kompagni os maatte forsiune,
eller om endelig Hs. kgl. Majestæt allernaadigst vilde til-
lade enhver at søge sin Ophold hos andre, .... som
Hjorten saa tørstige efter Vand, saa vi nødtørftige efter
Kongelig Naades Vand begjærer en naadigste Resolution
og kongelig faderlig Svar.«
Inden denne Ansøgning kom Kongen i Hænde, ud-
færdigede Gabel under 21 Juni en ny Skrivelse til Kjøb-
manden, idet han var bleven noget betænkelig ved sin
Begjæring om Levering af Uld, han tilstiller Kjøbmanden
6 Modeller af Hoser af forskjellig Størrelse, fra 4^4 Kvar-
ter til 2^/4 Kvarter lange; for de største vil han give 4
Skind, for de mindste 21/2 Skind, for de øvrige 4 Sorter
Priser derimellem; hvis Færingerne af disse 6 Sorter ville
levere efter Modellerne, vilde han modtage saa mange
Hoser, det skulde være; han haabede, at Antallet af de
sædvanlige færøske Hoser derved vilde blive saa meget
formindsket, at han af dem kun fik 60,000 Par aarlig, og
han vilde i saa Fald kun fordre saa meget Uld in natura,
som svarede til en fjerde Part af de sædvanlige Hoser.
') Isl., fær. og grønl. Indl. 1660—1699.
d by Google
Digitized t
127
Hvis Færingerne ikke vilde indgaa herpaa, skulde de le-
vere lovlige Hoser efter Taxten for 3V2 Skd., uanseet at
han tidligere havde lovet dem en Forhøjelse.
Omtrent samtidig hermed ansøgte Gabel Kongen om,
at det maatte blive paabudt Færingerne at levere Uld
istedenfor en Del af Hoserne, og hans Ansøgning derom
blev overgivet til en Kommission, bestaaende af Jens
Juel, Friherre til Juellinge, Herre til Urop, Taastrup og
Aalstrup, Ridder. Geheime-, Etats- og Cancelli Raad samt
Præsident i Commerce CoUegiet i) Mathias Moth, Over-
sekretær, Etats- og Cancelli Raad, Assessor i det danske
og tydske Cancelli samt Kammer CoUegierne, ^) Hans Nan-
sen, Etats-, Justits- og Commerce Raad, Præsident i
Kjøbenhavn. Assessor i Admiralitets og Commerce Col-
legierne,^) Bartolomæus Jensen, Cancelli Raad, Assessor
i Højesteret og Borgmester i Kjøbenhavn,^) samt Søren
Rasmussen Hjortshøj, tidligere Vinterkjøbmand paa Fær-
øerne. ^)
Den Erklæring, som denne Kommission afgav, ^) gik
ud paa, at vel kunde det synes et godt Tilbud af Gabel,
naar han tilbød at ville tage hver Vog renvasket Uld for
4 GL, 20 Mk. dansk eller 20 Par Hoser, i Steden for efter
Taxten 2 GI. eller 10 Mk., men naar man overvejede, at
der af 1 Vog, 3 Bismerpund, eller 36 'ffi Uld, kunde blive
mindst 36 Par Hoser, saa tjente Kjøbmanden paa hver
Vog 16 Par Strømper eller 16 Mk., som de fattige, der
ernærede sig ved Strømpeknytning, mistede. Kommis-
sionen fraraadede derfor at modtage Gabels Tilbud og
') se S. 88 Note 6.
2) Broder til Chr. V's Frille, Sophie Amalie Moth, Gehejmeraad
og Oversekretær, afskediget 1699, død 1719.
3) se S. 58 Note 3 og S. 116.
*) se S. 59 Note 3 og S. 116.
^) S. 72 Note 1 og S. 116.
«) den 24 Maj 1690, se Skab 8 Nr. 192, hvor det øvrige, Kommis-
sionea 1690 vedk., beroer.
Digitized
by Google
128
endte sin Betænkning med, at den ansaa det for bedst,
at en Kommission blev skikket til Færøerne, og at Fær-
øerne forpagtedes til Kjøbmænd, i Steden for, at der nu
skulde »trafikeres med Øvrigheden, som det er ondt at
klage over, og Hr. Etatsraad Gabel blev derved fri for al
Hasard, som han nu beklager sig at være undergiven.«
I Geheime Konseillet blev imidlertid vedtaget, at der
ikke skulde afgaa en Kommission til Færøerne, og d. 15
Juli 1690 forordnede Kongen, at Gabel skulde foranledige,
at der til Tinge udnævntes 4 landkyndige Mænd, som med
første Lejlighed havde at møde i Kjø benhavn for den
kongl. Kommission, der vilde blive nedsat; deres Rejse
frem og tilbage og Opholdet i Kjøbenhavn havde Lens-
herren at betale.
Paa et Høstting Efteraaret 1690 udnævntes disse Ud-
sendinge; det var Elias Olufsen af Fuglefjord, Ole Mikkel-
see af Sydre Gøte ved Grou, Hans Danielsen af Eldevig
og Guttorm Rasmussen^) af Mule. Den sidste var selv-
skreven til at blive valgt; han, Mogens Heinesøns Sønne-
søn, var en Mand, der var meget forfaren, og som ikke
gav sin Ret bort; paa Grund af Svaghed kunde han
imidlertid ikke paatage sig Hvervet, og i hans Sted valg-
tes Christopher Hansen af Gjerdum. ^)
Skjøndt Mændene skulde underholdes paa Gabels
Bekostning, vedtoges det dog paa Tinget at give dem 2
Skind af hver Mk. Jord, dog af Sandø og Suderø kun
1 Skd.
Det, som de 4 Mænd skulde forebringe Kommissionen,
var Klage over Handelens Drift, særlig Uld- og Hose-
spørgsmaalet og Taxten af 1684, men i Forbindelse her-
med Besværing over den Maade, hvorpaa Uldtienden
^) SøQ af Mogens Heiaesøns Slegfredsøn, Hasmus Mogensen i
Haraldsund, se Luc. Debes S. 254; han var gift med Bille
Joensdatter.
2) Søn af Sysselmand Hans Hansen sammesteds.
Digitized
by Google
129
krævedes erlagt, og over de strenge Forbud mod Handel
med fremmede Skibe, Forbrydelse af Odelsgodset paa
Suderø, Bøsseholdet efter N. L. . 3—17 .og Matrikul-
skatten.
Tienden af Uld erlagdes efter gammel Skik i uvasket
Tilstand og kun af det Antal Faar, som slagtedes, men
efter Indførelsen af Chr. V.s norske Lov fordrede Fogden
Uldtienden erlagt i vasket Tilstand og af alt det, som
fødtes. Navnlig dette sidste ansaa Befolkningen for en
Uretfærdighed »af de Aarsager, at Søjden gaaer ude
Vinter og Sommer og er mange ulykkelige Hændelser
undergiven særdeles om Vinteren, at den største Del un-
dertiden falder for Bjerget i Søen af Is og Sne og i
Sneen imellem Klipperne forkommer og i mange andre
Maader forulykkes, saa at af det, som fødes og tilsættes,
ofte om Vaaren, naar Ulden tages, ikke tredie Parten
findes igjen, men forulykket og bortkommen.« I Anled-
ning heraf blev der, d. 4 Octbr. 1690, ført Tingsvidne med
2 Mænd fra hvert Sogn om, hvorledes Tienden var leveret
fra Arilds Tid i hvert Syssel.
Handelen med fremmede Skibe havde i Slutningen af
Aarhundredet grebet stærkt om sig; der var noget tillok-
kende ved denne Handel med fremmede, som tidt bragte
andre og mere nymodens Varer end dem, der var at faa
i Kramboden. Da et hollandsk Skib, der i 1686 havde
handlet paa Øerne, blev opbragt og konfiskeret, fandtes
der Navnefortegnelse paa en stor Mængde rundt omkring,
som havde handlet med Hollænderen, og Angivelse af,
hvad de havde givet i Bytte. Det, som han havde faaet
i Bytte, var Hoser, hvoraf han havde et meget stort Parti
inde, og saaledes som Tilfældet var med denne fremmede
Handlende, saaledes var det med alle andre; Hoser var
det, som Beboerne benyttede sig af ved Tilforhandling af
Varer, samtidig med, at de sendte Klage paa Klage over,
at de ikke havde mere Uld end til BetaUng af Landskyld,
N. Andersen: Færøerne, 1600—1709. 9
Digitized
by Google
130
Leje og Skatter med Hoser, og fremstillede sig som »sorte
af Hunger«, n største Elendighed og Døds Nød«, naar
der var Tale om, at de skulde levere noget Uld in
natura.
Paa den Fortegnelse, som den hollandske Skipper
havde ført, fandtes ogsaa Laugmanden, Johan Henrik
Weyhe, der for 20 Par Hoser havde tilforhandlet sig 2
Ruller Tobak, som vejede c. 6 Skaalpund. Han blev ind-
stævnet, men oplyste imidlertid, at Fogdens Fuldmægtig
havde givet ham Tilladelse hertil en Gang, da Laugmanden
havde beklaget sig til ham over, »at den Tobak, Laug-
manden i Kramboden kort tilforn kjøbt havde, ej vai* saa-
ledes, at han kunde bruge den retteligen baade for sig
selv og andre gode Venner, men siuntes at være gammel
og ej vel smagendes,« hvorfor der ikke blev rejst nogen
Tiltale mod ham.
For den Tiltrækning, som de fremmede Handlende
øvede, kunde selv Præsterne ikke staa, men da de mistede
Kjolen og Kraven, hvis de overbevistes om at have hand-
let med fremmede, iagttoge de en vis Forsigtighed; de
handlede ikke selv, men det var deres Hustruer, som
drev Kjøbmandskabet. 1686 var det lykkedes Fogden at
faa Vidner paa, at Anne, Hr. Gregers Vardes Hustru i
Kollefjord, havde handlet om Bord paa et hollandsk Skib,
der laa paa Vestmanhavn. Det var ikke saa let en Sag
at skaffe Vidner paa sligt i en Befolkning, der holdtes
sammen dels af Blodets Baand, dels af Frygt for hinanden,
saa Hr. Gregers var meget forbitret over, at sligt kunde
lade sig gjøre; han mente, at det var sket med Trusel
og haarde Ord, vilde af Fogden have at vide, hvorledes
denne havde opsøgt Vidnerne, og da Hr. Gregers var
meget forfaren paa Tinge, fordrede han en liden
Kj endelse for, hvorvidt Vidnerne som Angivere kunde
tilstedes deres Vidnesbyrd. Tingsvidnet gik ud paa, at
Fru Anne og hendes Slægtning, Maren, Johannes Bærent-
Digitized
by Google
131
sen's, fra Kollefjord var taget til Vestmanhavn, hvor de
vare gaaede om Bord paa et hollandsk Handelsskib. Fru
Anne og Maren vare gaaede ned til Skipperen i Kahytten,
og kort efter havde Anne kaldt paa en Mand og bedt
ham, »at han vilde prøve en Pibe Tobak af en Rulle, om
det var godt, hun vilde gjerne kjøbe den til Hr. Gregers,
formedelst det Tobak, som var i Kramboden, kunde han
ikke drikke.« For Tobakken, noget Lærred og broget
Kattun havde hun givet Vederlag i Hoser, hvoraf hun
havde en Sæk fuld med sig, og saa mange Hoser havde
hun med, at hun fik en Del med tilbage.
Samme Aar var Fru Anne 3de Gange om Bord hos
4 fremmede Handlende, som laa paa Eides »Flov«,*) og
1 Gang ved Haldersvig, hvor hun ligeledes kjøbte Tobak
samt fransk Brændevin, Klæde, Lærred og Æbler, ^) og
hver Gang hun var om Bord, havde hun en Sæk Hoser
med sig til 10 Gl.s Værd.
Omkring ved samme Tid var Hr. Jacob Christensen
Klintes Hustru, Rebekka Hansdatter, fra Næs paa Østerø
tiltalt for Handel med en fremmed Skipper ud for Fun-
ding ; det var et halvt Anker fransk Brændevin og Kattun
til Brystduge, hun havde tilforhandlet sig. — Om Bord
paa et Skib, der laa ved Klaksvig, havde Hr. Jacob
Klinte fra Næs, Hr. Gregers Varde fra Nord Strømø og
Hr. Rasmus Olesen fra Vaagø været om Bord; der havde
skjænket Skipperen nogle Hoser, saa nogen Villighed har
de vel mødt fra hans Side.
Den Sag, som ved denne Tid dog vakte mest Opsigt,
var, at en hollandsk Skipper, Cornelis Jacobsen Blanchert,
blev anholdt med et stort Parti færøske Varer om Bord,
hvilke han 1687 havde tilforhandlet sig paa Suderø. Han
og hans Mandskab forklarede under deres Ed, og derpaa
^) flogve, fær., Udvidelse af et Sund, en Bredning.
*) Jordæbler, Kartofler, nævnes her for første Gang.
Digitized
by Google
132
vilde de leve og dø, at de fra Island vare komne til
Suderø, hvor Præsten, Jens Clemensen, og Sysselmanden,
Johannes Joensen af Sumbø, ^) havde været om Bord paa
Hukkerten og havde fortalt om den daarlige Tilstand, der
var paa Øen, at man manglede Kornvarer, og at flere
vare døde af Hunger; Præsten og Sysselmanden havde
sluttet Overenskomst med Skipperen om, at han strax
skulde afgaa til Holland og komme tilbage med For-
syning; Skipperen havde været noget ængstelig ved Fore-
tagendet, da de strenge Forbud mod fremmede Hand-
lende vare ham bekjendte, men Hr. Jens havde svaret
»at han vilde holde Skipperen fri for al den Tiltale, som
deraf kunde voxe, formedelst den store Hunger, som var
udi Øen, hvoraf ved et halvt Hundrede vare hendøde.«
Fra den anden Side paastode Præsten og Sysselmanden
ligesaa bestemt, at de ikke havde fragtet Skipperen. En
stor Del Bønder paa Suderø havde handlet med Skipperen
og kjøbt Korn, Brændevin, Vin, Kirsaj og Kattun; Præ-
stens Hustru, Elsebet Pedersdatter, og Sysselmandens
Hustru havde Ugeledes gjort det.
Præsten vedgik strax, at hans Hustru havde faaet
noget Korn fra det hollandske Skib. men det var »for
Nød og Trangs Skyld, eftersom vi havde lidet eller intet
i vort Hus. og der var intet at bekomme i Kramboden,
hvilket' Korn dog igjen meste Delen af min Kjæreste blev
uddelt til de fattfge og nødtørftige, som med Bøn og
Graad for Brød dagligen overilede hende.« En Hob Mænd
og Kvinder, der vare mødte paa Tinget, vidnede, »at saa-
fremt de ikke havde faaet Undsætning af bemeldte hæder-
Hge Mands Hustru af samme Korn, havde de maattet dø
af Hunger.«
Det er stærke Udtryk, Sysselmanden bruger om Til-
standen paa Suderø, og som havde nødt hans Hustru til,
*) L. Debes S. 46 og 48 og foran S. 87.
d by Google
Digitized t
133
medens han var i Thorshavn med Lejen og Tienden fra
Øen, altsaa ved Olai Tid, at handle med den fremmede
Skipper mod en Betaling af 66 Par Hoser: »det haver
været saa ondt og ustadigt Vejrlig, at vi fattige Suderøs
Indbyggere, som ligger langt fra Thorshavn, ej haver
kunnet komme til Kramboden at kjøbe, hvad vi til Livs
Ophold højUgen havde fornøden, ja saa højlig, at der
mange ere døde af Hunger, nogle af Afmægtighed falden
i Søen, da de ere gangne paa Klippen at hente Tang og
Flier til deres Livs Ophold, nogle haver ædet Kobbe*)
Unger, som ej haver været fuldkommen i Moders Liv, ja
Faar og Køer, som ere døde paa Marken, haver de ædet
med mere umenneskelig Føde.« De andre Overtrædere
af Forbuddet stemmede i med: »Hungersnøden haver
endda været større end forn. Johannes Joensen indgivet
haver, idet at nogle af Hungers Nød havde maattet tage
Kalveskind og Huder til at stege og opæde til deres og
deres Børns Livs Ophold, eftersom Kornet forleden Høst
udi Øen hos dennem slog fejl for Misvæxtens Skyld, og,
Gud bedre, des værre haver det i Aar snart den samme
Udseende, saa dersom Gud ikke synderligen oplader sin
milde Haand med sin Velsignelse af Søen, frygtes, at der
ikke vil blive bedre Tilstand i Øen udi tilstaaende Vinter
end som nu eller forleden Vinter og Sommer haver
været.«
Fogden nedlagde Paastand paa, at Sudringerne
maatte fradømmes deres Jorder, medmindre de kunde
oplyse, hvad de foregav om, at Folk vare døde af Hun-
ger eller havde nydt umenneskelig Føde. Et saadant
Tingsvidne førte de ikke, og Laugretten dømte dem der-
for, navnlig fordi det var Sudringerne bekjendt, at Skib
med Tilførsel til Kramboden var kommen 17 Dage, før-
end den hollandske Hukkert, som de havde handlet med.
O Sælhund.
itized by Google
Digitiz
134
løb ind paa Suderø, og ligesaa vel som Sysselmanden
med Lejen kunde fare til Thorshavn, saaledes kunde han
og de andre ogsaa gjøre deres Indkjøb i Kramboden i
Thorshavn; desuden havde de kjøbt andre Varer end
Korn. Dommen var, hvis Bonden selv havde handlet.
Forbrydelse af Lejemaalet eller af Odelsjorden; Præsten
blev frifunden, men hans Hustru blev dømt i Pengebøde.
Det var, som ovenfor nævnt, et stort Antal, der havde
handlet med den hollandske Skipper, og Rescr. af 12 Maj
1688 siger, at det er *den største Del af Indbyggerne
paa Suderø«; ved Rescriptet beordres Lensherren til at
udnævne forstandige Mænd til at registrere de konfiskerede
Odelsjorder, som skulde samles i Brug paa 4 Mk. Jord.
saaledes at disse fremtidig ikke udstykkedes i mindre
Dele.
Denne Færingernes Handel med fremmede Skibe tog
tilsidst saaledes Overhaand, at det blev nødvendigt for
Lensherren at træffe kraftige Foranstaltninger herimod.
1688 blev Carsten Poulsen med sin førende Kidtz^) eller
Hukkert, »Justitia«, udkommanderet at krydse under Fær-
øerne paa fremmede Lurendrejere og Fiskere, som lade
sig finde at handle eller fiske inden 4 Mil nær Landet:
naar Tid og Lejlighed tillod det, drev han Fiskeri for Lens-
herrens Regning.
Skibet førte kongehgt Flag, var udrustet med Skyts,
og der skulde tones Flag for det. Der opbragtes strax
en Del fremmede Handelsskibe, og der tilvejebragtes
mangen god Oplysning om, hvem der havde handlet om
Bord. Det var dette stadige Tilsyn, som bevirkede, at
Befolkningen ikke kunde blive af medfloserne til fremmede,
men nødtes til at gaa til Kramboden med dem.
I de sidste 20 Aar, Gabel drev Handelen, opbragtes
der 5 engelske og hollandske Skibe, som havde gjort sig
\) Kitz, tydsk, Kits, svensk, Ketze, plattydsk.
d by Google
Digitized t
135
skyldig i ulovlig Handel, og af disse erklæredes fire for
god Prise, medens den femte frikjendtes. Et af disse
Skibe toges af Lieutn. Otto Bølge med Soldater ved Eide,
de andre paa Suderø, Fundings Fjord og Vaagø ved
Hukkerten »Justitia«.
Dette Gabels Skib deltog i Tilførslen og Udførslen af
Varer, saa at det kun var til Tider, at det laa under
Øerne og passede paa fremmede Handlende. For at have
et stadigt Vagtskib ved Øerne lod Gabel 1698 bygge en
Timandsfarer, forsynet med 2 Gaffelstykker, ført af Niels
Zachariassen, Eide, som Strandvisitør^).
Det var paabudt Sysselmændene, til hvem det skulde
meldes, naar fremmed Skib kom i nogen Havn, strax
enten ved Nat eller Dag at give Fogden Underretning
herom. Naar der var Mistanke om, at Skibet drev ulovlig
Handel, afsendtes Vagtskibet strax med Mandskab og
Ammunition; hvis Vagtskibet ikke var tilstede, afgik en
Baad med Soldater fra Skandsen for at ransage.
Efteraaret 1690 afrejste de 4 Udsendinge fra Fær-
øerne med Klagemaal og Tingsvidne om det, som de be-
sværede sig over. Den officielle Klage, underskreven i
Thorshavn d. 15 Novbr. af Laugmand Weyhe, Provst
Jacob Klinte og Sorenskriver Peder Sørensen, var holdt i
den sædvanlige noget klynkende Stil: . . . »Herre Gud,
hvad maa vi nu i dette fattige Land klage. Landet er øde,
sær ved den meget forhøjede tunge Taxt, sær ved Taxtens
Forandring, sær ved anden usædvanlig Paalæg og Be-
sværinger; . . . dette fattige Folk maa tage fra deres
elendige Livs Ophold og anvende til Forhandling for Livs
Ophold og derimod selv ligger paa bare Hø eller Halm
og med Klæder holder sig elendige« o. s. v.
1) Ved Instrux af 3 Maj 1698, se Kommissioasprotokol 1709—10,
bestemmes: »og skal samme Baad bygges af Povel i Skaale«,
se J. Jakobsen: «Poul Nolsøs Hist. Tidsskrift 6 R. III. S. 524.
Digitized
by Google
136
Den kongelige Kommission, for hvilken Udsendingene
havde at forebringe deres Klager, blev beskikket d. 24
Januar 1691 og bestod af de samme Mænd^), der havde
afgivet Erklæring over Gabels Ansøgning om, at der maatte
leveres Uld istedetfor en Del af Hoser, dog at Højesterets-
assessor Ehlers var traadt i Steden for Søren Rasmussen
Hjortshøj.
Efterat Klagemaalene d. 16 Febr. vare fremlagte i
Raadstuen paa Kjøbenhavns Slot, gav Fr. Gabel allerede
d. 23 Marts Gjensvar i en d. Ilte s. M. dateret, meget
vidtløftig og indgaaende Erklæring. Han paaberaaber sig
først sit Forleningsbrev, »hvorudaf sees, at jeg god Føje
haver at drive Handelen paa Færø ligesaa vel som at
være Amtmand, og at hvis Privilegier, jeg derpaa haver,
mig af kongl. souveraine Magt og Myndighed af sær extra-
ordinær kongl. Naade og Revægelse, at de uigjenkaldet
skulde blive holdet, expresse ere foreskrevne og absolute
allernaadigst confirmeret, og derfore formoder jeg, at Fær-
øernes Regjæring, at have et andet Kompagni, mod saa
stærke Rreve af sig selv henfalder, og som Færøerne udi
en Passage paa en sær Maade allegerer, at jeg er baade
Amtmand og Kjøbmand og synes, at de derved ville in-
sinuere ærlige Folk de Tanker, ligesom de ej kunde naa
Ret under slig min Direction, der jeg dog aldrig haver
været dem hinderlig udi hvis Lands Lov og Ret er gemæs
saavel mod mig som mod den ringeste paa Landet«, da
har de 2de Konger, som han har tjent, haft bedre Tanker
om ham ved deres Renaadning, og han formoder derfor,
at Kommissærerne »imod saa højt ecclairerede 2de Kongers
velgrundede og allernaadigste gode Mening om mig og
den regula juris^ in virum bonum non cadit siispicio^ sig
ved de Færøers Savn uden Revis mod mig ej lader præ-
occupere, langt mindre tro eller indbilde sig det, jeg er
O Se S. 127.
Digitized by VjOOQIC
137
deres Modstander«. Dette er han ikke, »eftersom det var
stor Synd at lade den enfoldige Almue, som meget let
kan lade sig lede og forføre, undgjælde, hvad nogle urolige
Præster (som der i Landet skal pukke paa og rose sig af
deres Patroner og Venner, de formene sig i Cancelliet at
have) Aarsag i ere«.
Hvad der laa til Grund for den stærke Bevægelse paa
Færøerne og havde foranlediget Mødet i Thorshavn d. 25
Juni 1690, af Gabel karakteriseret som et Opløb af »et op-
hidset og efter al Apparentz af nogle urolige Præster saavel
animeret som secunderet Folk«, var efter hans Mening, at
Færingerne eller i det mindste Præsterne ønskede at faa
fri Handel, eller »at de maatte bekomme et nyt Kompagni,
som de ogsaa kunde ruinere ligesom alle de forrige, før-
end det kunde blive landkyndig og lære at forekomme deres
Trækker, og paa det de jo des vissere kunde være, at
Kompagniet ej for længe skulde kunne subsistere og faa
Videnskab om deres Conduite, men paa det hastigste
kunde blive ruineret, da begjærer de Afslag paa Taxten,
og eftersom jeg nu ved idelig og opiniatre langsommelig
Continuation af Handelen er bleven temmeUg kyndig og
kommen efter deres Finesser, hvormed de under et Skin
af Fattigdom og Enfoldighed ved allehaande Håndgreb sig
haver unddragen fra deres Pligt, saa vilde de gjerne, at
jeg med Handelen ej videre skulde have at bestille, hvor-
for de mig, ligesom de vare absolute Folk, og som det
Hs. kongl. Majest. ej vedkom, frasige Handelen. Til saadan
deres Dessein at erlange optænker og sammenskraber de
alt, hvad de ikkun nogenledes kan formere til en espece
af Klagemaal«. Han formener dog, at der ikke vil blive
taget noget Hensyn til deres Besværing, idet der ikke er
paavist et eneste Tilfælde, hvor Befolkningen har været
saa ilde stedt, som der klages over, men man kun har
holdt sig til almindelige Beklagelser; dem er der nok af,
men da intet er bevisliggjort, haaber han, at ^multitudo
Digitized
by Google
138
erranthim ej maatte foraarsage en-ori noget patroci-
Gabel kunde imidlertid sige sig selv, at omendskjøndt
der ikke forelaa Bevisligheder, vilde Kommissærerne dog
være forud indtagne mod ham og for færingerne. Hvor-
ledes kunde de staa for disse Klager fra Folk, som boede
»paa en Klippe midt udi det vildene Hav«, om Fattigdom,
Nød og Elendighed, om hvorledes Befolkningen var sort
af Hunger, maatte æde Græs, Tang og alle disse »uæde-
lige Varer«? *Da faaer jeg derover baade til de gode
Herrers bedre Oplysning og mulig til deres Curieusitets
Fornøjelse noget mere mig at extendere, saavidt jeg derom
efter lang Udforskning troværdeligen haver kunnet bragt udi
Erfaring, at de deraf des grangiveligere kan se den Under-
fundighed, som de bruger deres Klagemaal at formere og
at exaggerere den Nød, som dem ej saa hart trykker og
dog saa excessiv afmales. Græsset af Marken belangendes,
da kan de ej fragaa, at det jo ere gode Syrer, som de i
Almindelighed æder, og er der saadan Overflødighed saa-
velsom andre gode Urter, at de, foruden at de selv vil,
ej haver behov at æde andet Græs.
Tang belangendes, da eftersom det her kommer En
mere fremmed for, da faaer jeg lidet vidtløftigere derom
en detail referere.
Der skal være 3de Slags paa Færø, som de begriber
der paa Landet under Navn af Tang, og som der ædes i
Almindelighed.
Den ene Slags kalder de Tang, som skal være høj
og er egentlig et Slags Rør, vel 3, 4 eller mer Alen lange;
deraf er nogle søde, nogle salte; de salte kaster de bort,
mens de søde æder de.
Det andet Slags kalder de Geyer eller Tongeel^); det
*) tongil, fær, fucus digitatus. J. Chr. Svabo : Indberetning om Rejse
o. s. V. »Om de færøske Væxter«.
Digitized
by Google
139
groer nede i Bunden i Søen , ogsaa vel paa Stene , har
neden en tyk Rod og oven et Blad; deraf æder de, hvad
der sidder et halvt Kvarter eller et Kvarter ohngefehr fra
Bladet ned til Roden og skal være for dennem delicat.
Det tredie Slags kalder de TambiølH), det er ej
synderlig højt men de ere alle søde fra Roden til Bladet
disse tre Slags æder alle Folk saavel til Lyst og Ergetz-
lighed, som de kan mætte dem deraf.
Og herpaa erbyder de godt Folk dem, at de vil ved
deres Ed bekræfte, hvad de paa forbemeldte Møde*) ge-
neralement har sagt, at de har ædet Græs og Tang.
Mens at gaa til Particiilaria. at forklare hvad Slags
Græs og hvad Slags Tang det er og hvem det er, der har
lidt saa stor Nød, at man dets Omstændigheder ret kunde
exarainere og erfare Aarsagen til den store Nød, det haver
de efter Hans kongl. Majests allernaadigste Befaling ej
villet bekvemme sig til at bevise, ej heller kan endnu be-
vise eller forklare.
De maa mærkehg gloriere sig deraf, at det Ordsprog:
>ii a beau mentir^ qvi vient de loing^ dem saa meget vel
nu saa mange Aar har lykkedes, og at deres Finesser
under Skin af Enfoldighed, Fattigdom og Elendighed haver
altM fundet Bifald herude iblandt Godtfolk, som har ikke
fuldkommen været videndes om Landsens Tilstand, og
derfor letteligen har troet, at al deres Forebringende var
idel Evangélia^ mulig fordi de havde altid Præster i Ledtog
med dem enten hjemme eller her.
Og med al vores Mening, som vi har herude, at være
klogere end de, maa de holde os for lidet eftertænkende,
^) tambjø^la (tongbjødla), fær., fucus esculentus; egentlig kaldes
Stammen Tambjødl, Trevlerne eller Spirerne Kraaka og Bladet
med Stilken Tong; J. Chr. Svabos Indberetning om Rejse o. s. v.
»Om de færøske Væxter«, og Landt: Beskrivelse over Færøerne,
S. 230.
«) Den 25 Juni 1690.
Digitized
by Google
140
at vi saa mange Aar har ladet os gjøre vis paa, at de
strax døde af Hunger, naar Skibene ikke ankom, og at
vi ej kunde udgranske og efterspørge deres Maner at leve
og hvad for Livs Middel, de har der i Landet, og hvad
for Livs Middel, de bekomme af Skibene.
For det første lever Almuen ordinære uden Brød, 01.
og Salt, hvorfore det dem ej er nødvendig til deres Livs
Ophold. Og det Byg, som de faaer af Kramboden, maler
de i Mel og bruger til Suppe eller Grød; velformuendes
Folk haver gemenUg hver Aften Suppe eller Grød, og
naar deres Folk ere ude at høste eller at gjøre andet
Arbejde i Marken, da faaer de til Middag en Suppe, og
ellers æder de Fisk, Oxe og Lamme Kjød, ja al deres
Lamme Kjød selv fortærer og deraf aldeles intet i Kjøb-
mandskab leverer som paa Island; herforuden bruge de
til Spise Hvalfiske og Kobbe Kjød, som bekommes over-
flødig paa sine Tider, saa og mangfoldige Fugle samt
Høns og Gjæs etc. Imidlertid ere mange Folk, der ikke
æder præcise hver Aften Suppe eller Grød. Heraf kan
man agte, om de ere strax i Dødsfare, naar Skibene noget
over Tiden udebliver og af Guds Vejr og Vind forhindres,
og noksom kan sluttes, at de derover ikke strax bliver
sorte af Sult eller ere i Døds Nød, som Præsterne hsPv^er
behaget, som de foregiver paa Indbyggernes indstændige
Begjæring, at digte hvis de paa det forbemelte ulovlige
Møde derom dicteret, conciperet og udi Laugtings Pro-
tokollen haver ladet indføre, hvilket deres Foregivende
ikkun er for at ej passere for Authores og Ophitzere af
dette Opløb.
Og vil de, at man skal tro, at naar ingen Byg hen-
kommer, da skulde der ingen anden ædendes Vare være
paa Landet, og naar de Slags Fisk slaaer fejl, som kommer
i Handelen, da skulde ingen anden ædendes Fisk være at
bekomme under Landet.
Udi Mag. Lucasis Beskrivelse pag. 242 et segv. seer
Digitized
by Google
141
man. at der er godt Nøde Kjød og FaareKjød paa Landet
og kan agtes, at hvor der er saa stor Forraad af ru Talg,
at en Bonde alene kan have over Hundrede Voger, som
han der pag. 245 melder, der jo ogsaa ingen Bræk maa
være paa Kjød, som jo bør at være mere efter Proportion
end Talgen.
Pag. 106 siger han, at en Bonde paa Færø kan saa
en eller to Tønder Byg og kan efter en Tønde Sæd be-
komme 20 å 30 Tdr. igjen, som er en god Reserve for
en Bonde, om Skibene ej saa tidlig ankommer, og er her
ingen Bonde i Sjælland, der kan berømme sig af sHg
Reserve.
Pag. 111 seer man, hvad for Mad og andre Urter,
der voxe.
Pag. 115 sees, at en Bonde har fra 200 til 500 Faar,
som ogsaa confirmerer den store Mangel, at de intet har
at tage til, naar Skibene noget udebliver, og at de ej kan
faa ædendes Vare.
Fra pag. 124 til pag. 147 findes mangfoldige Fugle
specificeret, og at de ved deres Inventioner i Mang-
-foldighed tages paa Landet og forbruges i Spisningen, for-
uden at de, som haver Bøsser, skyder deraf saa mange,
dennem lyster.
Fisken anlangendes, da er der tæt under Landet det
hele Aar igjennem at bekomme gode Helleflyndre og andre
Slags smaa Flyndre. smaa Torsk, Ørter, Aal, store Krabber,
Øver^), som er et Slags store Skjælfisk eller Muslinger, og
Kræklinger ^) , som ere de ordinære Muslinge, som vi her
have; desligeste ogsaa Marfluer^), som ere Ræger.
Naar de har gode Bøsser, da kan de Vinter og
Sommer skyde mange Sælhunde eller Kobber, som der er
^) Mytilus modiolus.
*) Mytilus edulis.
^) Marflae, Søloppe, cancer pulex, er almindelig; Reje (palæmon
sqvilla) sjelden.
Digitized
by Google
142
i stor Mangfoldighed, og mangfoldeligen paa en sær Maade
af dem fanges og er for dennem en hel god Ret, som de
ordinære æder.
Resten af Fiskene, som kommer ikkun til visse Tider,
melder Mag. Lucas om fra pag. 149 indtil pag. 162, men
alt dette vil de gjøre os vis, enten at det er ikke til, eller
at det kan ej holde deres Liv op, naar Skibene lidet
manqverer, at de ej kan gjøre Suppe af dansk Byg, som
didføres, i Særdeleshed de af Suderø, som ofte sælger
Korn af deres egen Væxt til andre Øer, som er ret godt,
og dog ikke nøjes dermed, men forskriver Korn ved
Lurendrejere fra Holland for at skakre des bedre.
Mentire audacter^ semper aliquid hæret^ synes at være
af de kristelige Dyder, som de urolige Præster dem med
temmeUg god Succes haver foreprædiket.
Formoder, at heraf klarligen fornemmes, at deres
Klagemaal om den Mangel for Tilførslen og deres saa højt
exaggererede Trang er utrolig og ikke bør at considereres,
særdeles efterdi de efter allerhøjstbemelte Hans kongl.
Majests allernaadigste Befalings expresse Indhold af dato
15 Juli 1690 paa Landfogdens Stævning, Anfordring og
Spørgsmaal ikke lovligen haver villet eller kunnet bevise
saadanne deres forebragte Klagemaal og Angivende, som
de efter Loven pligtig og skyldig været haver.
Ej heller haver navngivet eller endnu kan navngive mig
noget Menneske, som formedelst Mangel udi Kramboden
haver næret sig af uædelig Græs og Tang etc, meget mindre
nogen i saa Maade, som her af onde Mennesker usand-
færdeligen skal spargeris^) at være død af Hunger«.
Dernæst vender Gabel sig til Færingernes Foregivende
om, at de slet ingen Uld kunde levere i Kramboden uden
deres totale Ruin og undersøger, om de have Ret til at
fordre at levere Hoser. »Udi Mag. Lucasis færøske Be-
^) udspredes, sættes i Omløb.
itized by Google
Digitiz
143
skrivelse seer man klarligen pag. 177 og 178, at de i
Førstningen paa Færø ingen Manufactur af Hoser eller
andet haver haft. men aleneste haver solgt deres Uld in
natura^ og sees af andre Passager om deres Bedrifter i
samme Bog, at de ere faren ret vel derved.
Pag. 278 confirmerer han det selv samme, at udi
forrige Tider solgtes Ulden i Steden for Hoser, og at der
da gjordes ingen eller faa Hoser; hvilket og Fornuften
hel gemæs er og let kan begribes, at de færøske Odels
Bønder og Lejlændinger, hvori^di alle Færøs Indbyggere
bestaaer, ligesaa vel som andre Bønder herudi haver været
pligtig deres Gaarders og Godses Afgrøde in natura til
Kjøbsteden, som nu er Kompagniet, at sælge, og at de ej
frem for andre Bønder i Verden ere privilegerede med en
sær Manufactur. som strækker sig længere end til deres
egen Brug, Kjøbsteden til Præjuditz.«
Hosetilvirkningen bør ikke ansees »som enDependentz
og Proprium af Bønderne, som ej heller noget derfore til
Kongen contribuerer eller i ringeste Maade nogen Skat
eller Recognition til Kongen derfore giver, men som en
Dependentz og Proprium af Kjøbsteds Brug og Ret, som
alene tilhører Kompagniet«. Bønderne ere pligtige at levere
Uld in natura^), og som pligtige til Hoveri burde de i
Grunden ogsaa yde Arbejdsdage, hvor de uden Vederlag
strikkede Hoser. »Der kan ogsaa klarligen sees og sluttes
saavel af Fornuften som af forbemelte Mag. Lucas's Ord
pag. 278 in fine^ at Bønderne haver svaret til Handelen
og kunnet vedblive at kjøbe deres Fornødenheder, førend
Hoserne begyndte at komme i Handelen, og at Kompagniet
har regieret Prisen, og ikke Bønderne.«
I den ældste Tid, da der i Holland erholdtes 20 Styver
for Parret af Hoser, fik Befolkningen 5 Skind, men da
Tilvirkningen steg, og Begjæret ikke tiltog i samme Grad
^) Efter Færøs Regnskab bl. a. for 1640 er der da leveret 40 Skpd.
8 Lpd. 11 Pd. Uld.
Digitized
by Google
144
som Tilvirkningen af Hoser, nedsattes Prisen til 4 Skind,
hvoraf kunde sees, at Tilvirkningen var noget, »som Kom-
pagniet selv til sin Nytte og Opkomst har stiftet, og den
Nytte, som Bønderne deraf bekommer, er ikkun et Acei-
dens for dem og et Iticrum accessorium og extraordinarium^
som med Ret og Billighed dem ej længer kan eontinueres
end Kompagniens Nytte derved subsisterer, helst eftersom
Bøndernes Subsistens og Velfærd ej paa Hosernes Manu-
factur. men længe tilforn paa deres Jord, Grund, Indstød
eller Inventarie Faar og Køer samt Fiskeri og Fuglefang
saa rigeligen er funderet, at jeg ingen Undersaatter ved,
der bedre Tillæg for deres Landskyld i Verden haver end
de færøske Bønder; og eftersom de altid ærligen og vel
har kunnet subsistere, førend Hosernes Manufactur opkom,
saa kan dé ligesaa endnu, om Hoserne end blev aldeles
ophævet, og ingen mere antoges eller gjordes, hvilket dog
ej prætenderes.
Og som Kompagniet har meddelt dem Gevinsten af
Hoserne, saalænge Kompagniet selv nogenledes nogen
Gevinst deraf kunde have, saa er det ogsaa billigt, at
naar Kompagniets Gevinst cesserer, at Bøndernes Gevinst
da ogsaa cesserer, og seer jeg ej, hvad cessante lucro
Kompagniet skulde forbyde at ophæve aldeles denne Manu-
factur eUer hvad hende skulde tvinge at annamme disse
Hoser til sin Ruin, og Færøs Bønder ej en Tøddel haver
at fremvise, at Hans kongl. Majestæt dem nogen Rettighed
anlangendes Hoser at gjøre eller disses Op- og Afsættelse
haver forundt«.
Naar Mag. Lucas pag. 279 anfører, at Fiskeriet er
slaaet fejl i et halvt Hundrede Aar, og at Befolkningen
af den Grund har givet sig til at binde Hoser, er dette
ikke Tilfældet; det er Fordelen ved at binde Hoser, som
har lokket Befolkningen til at kaste sig over Tilvirkningen, i
og det er et Paaskud, at Fiskeriet er aftaget siden
den Tid.
Digitized
by Google
145
Der er ingen > Bønder eller Undersaatter i Verden, som
kan gjøre sig saadan en stor Profit og Gavn inden deres
Døre. eller og medens de gaaer og spadserer, som de
Færøske kan gjøre ved deres Hoser«. Af en Vog Uld,
36 S. og som efter den gamle Taxt gjaldt 1 GI, kan der
nemlig gjøres mindst 36 Par Hoser, hvilket er 7 GI. 4 Skind,
som er mere end 620 pro cento Gevinst. Denne be-
kvemme og store Profit har været Aarsagen til. at Fær-
ingerne efterhaanden har tilbageholdt af Ulden, som de af
Arilds Tid og efter Taxten vare pligtige at levere i Kram-
boden, indtil de paa Sidstningen ikke alene slet ingen Uld
har leveret, men nogle af dem endogsaa har afrevet eller
afkradset en Del af den Uld, der sad paa de Skind, som
de have leveret i Kramboden og Landskyldboden. »halv
og tidt hartad slet skaldet«.
Fiskeriet have de saa godt som nedlagt; »undtagen
naar vor Herre sender saa mangfoldig Fisk. saa at sige
ind paa Næsen paa dem. at de mere Lyst end Umage
derved, kan have, og Profiten af Fiskeriet den Profit af
Hoserne kan være nogenledes nær. da lader de Ulden og
Hoserne ligge som en Profit, der er dem altid vis nok. og
tager imod Fiskeriet som en Profit, dennem ej altid er
udi Hænderne«.
Den store Mængde Hoser er det. som har ruineret
det ene Kompagni efter det andet, saa at der snart ingen
var. som vilde forpagte Handelen, og det blev nødvendigt
ved Taxten af 1684 at hjælpe den paa Fode igjen. Denne
ny Taxt tilskyndede Gabel til »Handelen paa ny selv igjen
at antage, (omendskjøndt jeg allerede en Gang ved Færøs
Handel tilforn var bleven afbrændt) for at se, hvor højt
man den kunde drive.
Og som jeg aldrig haver været af en Natur at skinde
og skabe Kongens Undersaatter, mens altid mere paa
Genereusitet end Gjerrighed mig har beflittet«, saa var
strax det første Aar (1685), da en Td. Korn, som efter
N. Andersen: Færøerne, 1600— 1709. 10
Digitized
by Google
146
Taxten maatte sælges for 2 GL 8 Skd., i Danmark kostede
18 å 20 Mk^, hvorved der var lidt stort Tab, Prisen paa
Hoser dog bleven forhøjet med ^4 Skd. Parret^), fordi der
var »Nød og Trængsel paa Livs Middel saavel i Færø
som herude«.
»De gode Færøer, som prætenderer saa enfoldige at
være«, havde kun daariig lønnet ham for denne Velvillie.
Dels havde han haft Tab ved den Overenskomst, de
havde faaet hans Kjøbmand til at indgaa paa, dels, hvad
der var det værste, havde de aarligen besveget 50 å 60
Tusinde Par Hoser, som de havde solgt til fremmede
Handlende, saa at de vare »komne Kompagniets Hoser i
Forspring til Holland og derved fordærvet Markedet«, og
det er dette, som er »den rette Aarsag til Færøs Handels
Ruin«, og har ødelagt »det ene Kompagni efter det andet,
foruden at Kompagnierne kunde finde den rette Grund og
Aarsag til deres Ruin, eftersom de aldrig kunde tro, at
Mængden af Hoserne og gode Varer, som Lurendrejere
udførte til Forprang, var saa stor, som jeg det nu be-
finder, siden jeg har gjort Jagt paa Lurendrejere og for-
buden Handel.
Denne Handel med fremmede havde han nu søgt at
hindre ved en Krydser, og siden han havde gjort Jagt
paa fremmede Handlende, havde han befunden, »at hele
Øer ikkun yro formå haver handlet med Kramboden og
forskreven Lurendrejere til dem, som skulde drive dei\
principalste Handel, som Suderø er attraperet med«. De
Varer, som Færingerne havde kjøbt af de fremmede, vare
saadanne, »som dem mere til Delice end til Nødvendighed
tjener, og som derfor i Taxten er opsat, og Kompagniet
skulde have sin største Profit af«. — Da Afsætningen af
Hoser til fremmede Handlende nu var hæmmet, kom Fær-
ingerne vel til Kramboden med dem, men der var 60,000
Par for mange, som ej kunde afsættes.
1) Se S. 119.
Digitized
by Google
147
Efter Mag. Lucas's Beskrivelse var der paa hans Tid
2 « Uld i hvert Par Hoser, og der udførtes 60,000 Par.
Nu leveredes der aarlig i Kramboden 120,000 Par, og et
Par vejede neppe 1 ffi.
Ingen Færing vilde imidlertid driste sig til at paastaa,
at der nogensinde var gaaet 2 <ffi Uld i et Par Hoser, og
at Grunden til, at der nu tilvirkedes det dobbelte Antal
Hoser, var den, at Ulden, der brugtes til et Par, var kun
det halve imod før. Hoserne modtoges altid efter Størrelse
og Maal uden at vejes, »og somme vil sige, som ogsaa
noksom synes, at Mag. Lucas udi samme hans Tractat
har haft det eneste Henseende, at skrive alting, det meste
muKgt var, til Færøernes Avantage«; han har angivet
Vægten til 2 16, for at Prisen desto bedre kunde sættes
til 4 Skind. Gabel vilde dog nok antage, at Vægten i
gamle Dage havde været 3 Mark eller IV2 ® eller i det
mindste 2^2 Mark.
Andre havde som Grund til Massetilvirkningen af Hoser
anført, at det Maal, hvorefter de antoges, nemlig et Træ-
ben, var mindre nu end i gamle Dage, og at Landfogden
og Kjøbmændene havde »tilpraktiseret« dem saa meget
som mulig af Ulden og deraf ladet binde Hoser, som de
til Fordel for dem selv havde forhandlet om Kap med
Indbyggerne. Ja der er endogsaa bleven sagt, at de af-
skrabede noget af den Uld paa de leverede Skind, som
Indbyggerne havde ladet blive tilbage.
Dog vilde han ikke fordybe sig heri; det kunde nok
være, naar Hoserne vare rigtig lange og tæt knyttede, at
der kunde gaa 2 <ffi Uld i et Par, men Hoserne vare »som
al Resten i Verden bleven deterioreret«, men han fandt
det ret og biUigt, »at den gamle Slags Hoser, som nu saa
længe er bleven gjort uden ret Observantz absque numero
et pondere et secundum mensuram non nimis authenticam^
blev nu igjen, som en god Politi kan gemæs være, re-
guleret ad certum etjitstum numerum^ pondus et mensuram<^,
10*
Digitized
by Google
148
Færingerne havde, skjøndt Ulden fra Arilds Tid har
staaet anført i Taxten, undslaaet sig for at levere noget
af den in natura imod andre Varer, men havde forarbejdet
den, fordi de saa deres Fordel derved, men de kunde
ikke opvise noget Privilegium paa, at denne Tilvirkning,
som var til Ødelæggelse og Skade for dem, der skulde
drive Handelen, aldrig skulde »aftage eller formindske eller
deres Profit derved uformindsket continuerUg forblive, om-
endskjøndt Kompagniets Profit, som Kongens Profit beroer
paa, skulde formindskes eller slet cessere«. Gabel havde
derfor som Amtmand paalagt dem at levere en Del Uld,
hvad han mente at være berettiget og pligtig til. »For
skal Vejeskaalene staa lige, kan man ej noget paa den
ene Side derfra tage og lade Lasten alene paa den anden
Side urørt forblive.
Færøerne ville, at man dennem alle de fremmede
Varer skal forskaffe, som udi Taxten er, og de vil derimod
ej igjen levere alle de færøske Lands Vare, som udi
samme Taxt Ugesaa vel for en vis Pris er indsat til den
Ende, at de skal udføres, som de andre ere sat til den
Ende, at de skal indføres, mens af egen Myndighed vil
have Ulden exciperet, som de dog af Alders Tid og for-
medelst Taxterne phgtig er udi Kramboden at bringe.
Hans kongl. Majest. og kongl. Ministri sig og muligt
vel erindrer, at mig er bleven i Kongens Nærværelse sagt
mig at beflitte, at man Uld fra Færø til Manufacturerne
kunde bekomme. Monsr. Werner i Manufaktur Huset kan
ogsaa ej have glemt, at jeg med hannem derom haver talt
og mundtlig med ham blev forenet, hvad han præter
propter for Ulden vilde give, mens ikke en Haandfuld
haver jeg endnu kunnet bragt til Veje uden tre Sække
iaar, som han har bekommet«.
Der manglede en kongl. Resolution, hvorved der var
bestemt et vist Forhold mellem det Kvamtum Uld og det
Antal Hoser, som Færingerne skulde levere i Kramboden;
Digitized
by Google
149
at faa et saadant Forhold fastsat, var Meningen med Gabels
Skrivelse til Kjøbmanden af 19 Maj 1690 og hans omtrent
samtidige Ansøgning ^) til Kongen. Skrivelsen til Kjøbmanden
skulde forberede Vejen; naar Landfogden kort efter kom
til Øerne, skulde denne efter den ansøgte kongl. Resolution
have bragt Sagen til Endelighed »efter Taalighed paa
begge Sider, eftersom mit Forsæt ej var at besnilde Folket«.
Derfor tilbød han under sin Haand at forpligte sig til at
ville erstatte al den Skade, som lovlig kunde bevises, at
Færingerne vilde lide ved Resolutionen, »og udviser min
Conduite, som jeg ved den sidste mig forundte kongl.
Taxt og derpaa fulgte Forening med Landet haver ført,
om jeg er eapabel af Haardhed, Uretfærdighed og egen
Nytte mig at lade entrainere, og defierer jeg alle og enhver
derom et sandfærdigt Exempel i min hele Livstid at kunne
med Sandhed alleguere, meget mindre bevise«. Han var
i de Tanker, »at Hans kgl. Majestæt sig ligesaa vel paa
mig udi det mig anbetroede og paa min Revers kunde
forlade som paa nogen anden, og tænkte derfor ej, at
mig sligt skulde være bleven refuseret«.
Kjøbmanden havde imidlertid ikke fulgt Skrivelsen af
19 Maj 1690 og søgt at bevæge Befolkningen efterhaanden
og med Lemfældighed til at levere et Parti Uld, men
havde strax uden at afvente Landfogdens Komme og
nærmere Ordre paabudt, at der skulde leveres et Parti
Uld; Gabel maa misbillige denne Fremfærd af Kjøbmanden,
skjøndt »derved ingen virkelig Skade skeeter, eller Nøden
derover bleven saa stor, som Færøerne den udraaber (for
naar de ej strax kan faa, hvad og som de vil have det,
da døer de strax af Hunger og lever dog mange Aar
efter, og jeg troer, at for des bedre at overtale Folket
herude, at de vare alle døde og ingen Livs Middel mer
havde Behov, da vilde de vist derfor, at al Godset igjen
skulde indskibes og her udføres)«.
1) Se S. 121 og 127.
Digitized by VjOOQIC
150
Ligesaalidt som Gabel kunde billige Kjøbmandens
Handlemaade, kunde han billige Færingernes; disse vare
aldeles uberettigede til at holde et saadant oprørsk Møde,
som havde fundet Sted d. 25 Juni 1690, og der »som ab-
solute Herrer frasige mig Handelen, som er Kongens, og
mig er af Kongen forskreven under tvende Kongers Haand
og Segl*.
Hvad den af Færingerne begjærte fri Handel med
fremmede angik, da var det Hans Majest. meget magt-
paaliggende, at en saadan, der var i Strid med Statens
Højhedsret, ikke blev tilstedet, »eftersom den Erindring og
Forpligt, som siden Dronning Elisabetha af England, hendes
Tider i alle Tractater med Kong Jacob, Cromwell og Kong
Carl er indsat, at Engelskerne skal entholde dem fra Hans
kgl. Majestæts forbudne Havne, er det Baand, som binder
de Engelske, at de maa vedgaa, at Hs. kongl. Majest. det
dominium maris over den hele Nord Sø mellem Færø,
Island og Norge udisputerUg tilkommer, og at de det ikkun
ved Dronning Elisabethæ indstændig og ofte Bøn haver
af Kong Frederik den Anden erholdt, at Engelskerne
maatte sejle igjennem Nord Søen for at komme til Archangel,
og at det fri stander allerhøjest bemeldte Hans kongl. Majest.
Kong Frederiks Efterkommere, Konninger udi Danmark og
Norge, naar det dennem lyster, samme Frihed, Eng-
lænderne upaaanket, igjen at ophæve, som det udførligen
i den Haderslevske Transaction af Anno 1583 skal be-
findes at være clausuleret og betinget og paa alle fore-
gaaende Tractater indtil Kong Eriks af Danmark og Kong
Hendrik den Sjette af Englands Tider er funderet, hvor-
fore jeg ej seer, hvorledes man skulde kunne komme til
at røre ved saadant et højt Regale, og maa man forlade
det de gode Ignoranter, fordi de ved ej selv, hvad det er,
de beder om«.
Naar Færingerne søgte om, at Taxten af 4 Decbr.
1684 maatte nedsættes, da vilde Gabel erindre Kom-
Digitized
by Google
151
missærerne, »som selv haver været overværendes den at
gjøre, at før samme Taxt blev gjort, ingen var, som sig
med Færøs Forpagtning vilde befatte, i hvor højt salig von
Stocken^) sig det lod være angelegen«, og naar de den
Gang havde forhøjet Prisen paa Uld fra 1 GI. til 2 GI. pr.
Vog, havde deres Mening da vel været derved at opnaa,
at der leveredes mere Uld in natura^ og færre Hoser, uden
at dog det tilsigtede var bleven opnaaet.
»For at gjøre et fast og bestandigt Værk, saaatKongl.
Majsts. Handel kunde mindst Svig og Underfundighed være
undergiven og ved Magt blive, og Undersaatterne paa Færø
ej heller derved tabe paa deres hid til Dags hafte Profit,
i hvor ulovlig den ogsaa haver været, men derimod meget
mere vinde, og dog derhos præter propter 30,000 S Uld in
natura aarligen kunde fra Færø udføres, som her ved Manu-
facturen kunde employeres, — dette at effectuere maatte
Hs. kgl. Majst. al Rigeur af Justice mod Undersaatterne
sætte ved Side og lade gaa Naade for Retten, saavidt Ind-
komsten angaaer, men Retten for Naaden mod dem, som
Almuen til alle forbemeldte Usømmelighed forfører«.
»Til forbemeldte faste og bestandige Værk at bringe
i Esse^)«, vare de Forslag, Gabel fremkom med, disse,
at Taxten af 4 Decbr. 1684 skulde forblive uforandret, dog
at 1 Vog hvid vasket Uld skulde modtages i Kramboden
for 3* GL 12 Skind, altsaa 2 Skind pr. % og at der i den
gamle Slags Hoser skulde være 1 <ffi Uld i Parret, — at,
eftersom man kunde paaregne 120,000 Par Hoser, altsaa
ligesaa mange ^ Uld, skulde 60,000 <ffi gaa til den gi.
Slags Hoser, 30,000 % til Hoser af den ny Model, og 30,000
8 skulde leveres in natura, — at Prisen paa et Par Hoser
skulde forhøjes fra 3^2 Skd. til 4 Skind og paa saadanne
Varer, som tilførtes og ikke kunde henregnes til nød-
tørftige, forhøjes saa meget, at der derved bødedes paa
') Se S. 111 Note 1.
*) i god Stand.
Digitized
by Google
152
denne Prisforskjel , ligesom Prisen paa 1 Td. Byg skulde
nedsættes med 3 Skind for at bøde paa, at Ulden in
natura modtoges til 3 GL 12 Skind istedenfor 4 GL, — at
der af de ny Modelhoser kun skulde leveres en Slags,
lVi6 AL lang, 18 å 19 Lod Parret, og at Taxten for disse
skulde være 4 Skind Parret, — indtil Maj 1692 skulde
alle, der leverede ligesaa mange Hoser af den ny Model
som af den gamle Slags, ikke være pligtige at levere Uld,
de, der ikke leverede efter den ny Model, skulde levere
Halvparten i Hoser, Halvparten i Uld, nemlig 1 S hvid
vasket Uld med hver 1 Par Hoser af den gi. Slags; efter
Maj 1692 skulde der leveres ligemange Par af hvert Slags
og med hvert Par tillige V2 ® Uld in natura^ dog fattige
og forarmede, som ingen Jord havde, undtagen.
Ved disse Forslag mente Gabel i Tide at have sørget
for, at Hoserne efter den ny Model ikke tog for stor
Overhaand, »naar de først kommer i med at gjøre dem,
for da turde de nok for Profitens Skyld falde paa dem
og fly saa mange deraf, at man skulde blive forlegen med
dem, ligesom man nu er med det gamle Slags, i hvor
gjenstridig de sig nu derudi beteer«. Hvad Færingerne
vilde tabe paa den Uld, som leveredes in natura^ for
hvilken de dog vilde faa 3 GL 12 Skd. pr. Vog istedetfor
I GL efter den ældste Taxt, vilde de vinde igjen ved For-
arbejdelsen af den ny Slags Hoser, eftersom de paa V2
Vog Uld, forarbejdet i disse, vilde have ligesaa stor For-
tjeneste som paa 1 Vog, forarbejdet i den gi. Slags. Efter
den ældste Taxt var Prisen paa 1 Vog Uld 1 GL; frem-
tidig vilde Færingerne faa 3 GL 12 Skd. for Vogen og
desuden faa Nedsættelse paa Byggen, saa at de i Virke-
ligheden istedetfor 1 GL pr. Vog Uld vilde faa 4 GL, »hvoraf
noksom kan sees, at det er en pur Opsætsighed og anden
skadelig Henseende, at de sig ej til denne ny Manufactur
Hoser og Uldens Levering vil bekvemme, desligeste, at
det ej er nogen Skade og Forlis, som giver dennem Aar-
Digitized by VjOOQIC
'\
153
sag sig derimod at opponere, men efter al Apparentz
deres blotte Henseende er. Kompagnierne, som før er
meldt, at ruinere og i saa Maader tidt ny Kompagnier at
bekomme for samme deres Inclination til fremmed Handel
og Lurendrejeri des sikrere og bedre under de nye Kom-
pagniers Ukyndighed at fortsætte«.
Hvad Forbrydelsen af Gaardene paa Suderø angik, da,
forklarede Gabel, var Grunden til, at han endnu ikke
havde exekveret Reser. af 12 Maj 1688 og konfiskeret
Gaardene, den, at han »har haft Aarsag at tvivle, om
den Undersøgning med de condemnerte Bønders Jorder
og Ejendomme var skeet saa rigtig, som det sig burde,
og intet forsvegen, hvorfor jeg en dansk Person, navnUg
Jørgen Christensen, med ikke ringe Bekostning haver hen-
sendt for at undersøge alle de Condemnertes Ejendomme
des nøjere, paa det intet, som confiscabel er, skulde blive
fordulgt, eftersom jeg haver bekommet Hs. kongl. Majests
expresse Befaling, at jeg Dommen skulde exekvere, og
som denne Straf geraader til Suderøs Opkomst og til et
Exempel for de andre, som er saa begjærlig at handle
med fremmede, som er alt formeget kommen i Svang, da
var det af hel ond Conseqvents, om man med Executionen
vilde se igjennem Fingre, meget mere, om hun skulde
slet efterlades, hvorfore jeg formoder, at det forbhver ved
Hs. kongl. Majests en Gang derom ergangne Befaling og
den tilbørlig paakjendte Straf, helst eftersom den er saa
salutaire for Landet og Handelen, saa og til fremmede
Lurendrejeres Exstirpation«.
Til Slutningen giver Gabel Præsterne, der bl. A. havde
søgt om, at de, og ikke, som Skik var, nogle af Laugrettes-
mændene maatte syne Kramboden, og at de ikke maatte
forfølges ved verdslig Ret, førend Sagen først var givet
Provsten til Kjende, atter Skylden for det oprørske Møde d.
25 Juni, og for hvad der gik forud for og fulgte efter dette.
Færingernes »Skrifter er opfyldt med Ubevisligheder, Usand-
Digitized
by Google
154
færdigheder. Egennytte, Uretfærdighed mod Kompagniet og
Begjæringer imod Hs. kongl. Majests Befalinger, de ere
udi alt modstridig, opsætsig uden Raison, Billighed og
uden lovlig Fundament udi alt, hvad de prætenderer; alt
Fundament til hvis de begjærer er Gjerrighed og egen
Nytte, de truer før at ville dø end miste det ringeste af
deres ulovlige Profit, saa at, naar de ikkun deres ulovlige
Profit maintenerer, da synes det, at de vare tilfreds, at
det ene Kompagni efter det andet derved skulde ruineres,
som vilde blive en tung Byrde for Danmark, om de altid
derfra skulde forsynes« o. s. v., men det er »nogle urolige
Præster, som oprører Folk (som ellers udi sig selv plejer
at være god og tractabel nok) til saadanne Opsætsigheder,
Gjenstridigheder og Opløb eller for det allermindste styrker
dem derudi ved ringeste Lejlighed, de dertil haver, og
misker sig tvertimod Loven og kongelige Mandater i verds-
lige Sager, proeurerer, dicterer og lader indføre for M-
muen oprørske Ord til at inspirere Folket Tanker af Selv-
raadighed og Myndighed. Man kan let opirre og oprøre
den gemene Almue, men siden ej saa let derover kan
raade og bringe den i Rolighed og Lydighed igjen, og
naar man først bringer dem i de Tanker, at intet bør at
ske, som dem i ringeste Maader ej er efter deres Sind og
Commoditet uden deres Samtykke, da bUve de uregjerlig
eller for det mindste obederer med Fortrydelse, hvorfore
mig uforgribehgen synes, at her skulde vel raades Bod
paa, at sligt, som seer noget democratisk ud, ej blev til
en Vane under et absolut Monarki«. Det kan sees, at
Præsterne »meget Tid alt tQforne haver været med i
Stemplinger og Undersaatterne til Ulydighed at ophidse,
og som deres Gonduite endnu lidet haver forbedret sig,
og jeg, Sandhed at sige, aldrig haver været en ret Lieb-
haver af Præste og Kvinde Regiment, men altid haver
været af den Maxime, at man skulde betro og tillægge
dem stor Respect og ingen Regiment eller Myndighed i
Digitized
by Google
155
det verdslige, saa kan jeg dem ogsaa lidet dertil recom-
mandere, ej heller meget dennem Bifald give, naar de af
Stævninger og andre verdslige Sager og Folk incommo-
deres, naar de sig selv i verdslige Sager misker og til
Processer ved deres Conduite giver Anledning; og som
det importerer og Magt paaligger, at Færø i Rolighed og
Lydighed bliver regjeret, saa formoder jeg, at de gode
Herrer ogsaa alting dertil contribuerer, og at ej efter
Præsternes Anledning status in statu maatte bekommes,
men under en pur Monarki, hvor Lov og Dom er at be-
komme for alle, som forurettes, alt aristocratisk og demo-
cratisk Tøj maatte udryddes og ophæves, langt fra at det
skulde tilstedes.«
Samme Dag som Gabel fremlagde sit Tilsvar for
Kommissionen, indleverede han 2de Erklæringer, nemUg
fra sin Kjøbmand paa Færøerne, Niels Rasmussen Hjorts-
høj, og sin Foged, Hans Villumsen, som nærmere belyse
Færingernes Klagemaal og deres Berettigelse eller, som
baade Kjøbmanden og Fogden ere enige i, Mangel paa
Berettigelse.
Kjøbmanden finder det urigtigt og usandfærdigt, naar
Hr. Jonas paa Norderøerne og efter ham Befuldmægtigede
fra de andre Sysler den 25 Juni 1690 har beklaget sig
over, at efterat Tienden samt Leje og Skatter var betalt,
havde den bedste Mand neppe saa megen Uld tilbage,
som han kunde forskaffe sig og Sine Klæder eller Løn af.
Leje og Skatter af Norderøerne beløb sig nemhg ikke til
over 7 å 800 Par Hoser aarUg, af de andre Øer mindre,
og Tiendeulden er ganske ringe; Bøndernes Klæder ere
allesammen af Vadmel. Hvis det nu var saa, at al Ulden
gik med til Tiende, Leje, Skatter og Klæder, hvor kom
da den store Mængde Hoser fra, ca. 120,000 Par aarUg,
som leveredes i Kramboden; til dem udkrævedes der
mindst 120,000 Pd.
Ligeledes klagede Færingerne over, at saa mange
Digitized
by Google
156
Hoser vragedes af Kjøbmanden. *og de skudte og vragede v
undertiden overgaa dem, der antages«; hvor kora Ulden
til alle de vragqde Hoser fra? Og naar Færingerne havde
Tab ved at forarbejde Hoser, der ikke antoges, hvorfor
gjorde de dem da ikke lovlige? Kjøbmanden mente klart
at have bevist, at der var mere end Uld nok, og at, naar
der vistes Skjødesløshed ved Tilvirkningen, var det, fordi
Færingerne havde Fordel derved; de vragede Hoser solg-
tes til fremmede Handlende sammen med Færingernes
gode Varer, Skind og Talg, Smør og Fjer.
»Færingens Maner er at kaste sine fordærvelige Ho-
ser, som ikke kan bevares, paa Kompagniet, og Skind,
Talg og andre Varer gjemmer han, til han seer Lejlighed
at snige sig til dennem enten at udpractisere eller tif
Lurendrejere at forhandle, hvorover det ene Kompagni
efter det andet er bleven ruineret, hvilket Færingen
gjerne seer, paa det de altid kan have Forandring af
Kompagnier, og imidlertid, inden Kompagniet bliver land-
kyndig, bruge deres Frihed med fremmed Handel, saa
meget dennem lyster, hvorover den fattige tager den
største Skade, og de formuende, saasom Præsterne og
andre, Profiten, hvilket de enfoldige Bønder, som ved en
falsk Indbildning af Fordel letteligen er til at forlede, ikke
kan begrunde, førend de det med deres største Skade og
Fordærvelse befinder.«
Naar det blev sagt, at »saa gjerne som Hans Excellence
begjærer Ulden, maatte han begjære dere^ Liv etc«,
svarer Kjøbmanden hertil: »I gamle Dage kom næsten al
Ulden i Kramboden, nemlig 1 Vog for 1 GL, og ganske
fka Hoser; da havde Indbyggerne mere Liv end de nu
haver, baade til at søge Fiskeri og anden Vindskibelighed,
og da stod Landet og Kompagniet vel, saa længe de
lagde sig efter mandelig Arbejde, men nu de har forladt
Fiskeriet, slaget sig til kvindagtige Gjerninger og Arbejd
og bleven Hosebindere og lært at bruge Kværnen til
Digitized
by Google
157
Bugens Fylde, mener de strax at miste Livet, naar de
skal ud med en ganske ringe Del Uld til deres eget Gavn
og Bedste, endog dennem bydes 4 GI. imod 1.« Naar
Lensherren opsiges Handelen af dem, hvis han ikke vil
nøjes med de sædvanlige Hoser, og de ønske, at Lasten
igjen maa indlades i Skibet og udsendes til ham. idet de
»heller vil dø og falde i Guds Hænder, og at de siden
Skibets Ankomst har levet af Græs paa Marken og Tang
af Stranden«, da lader Kjøbmanden enhver retsindig
dømme, om Trangen har været saa stor, naar de atter
ville udføre det, der var tilført, og som skulde tjene dem
til Livs Ophold. De af Færingerne, der havde haft noget
at kjøbe for. havde aldrig af Hungersnød ædt Græs eller
Tang, »men fattige, Husarme og Betlere, som intet har at
kjøbe for. vil jeg vel bifalde, at de haver ædt Græs paa
Marken, som kaldes Syrer, eller Tang af Søen. og intet
af begge er at forundre sig over, thi Syrer æder mangen
ærlig Mand paa sit Bord for en god Ret. og Tang af
Søen, saa som det falder ved Søkanten her paa Landet,
ædes her i Landet for* Lyst saa som Frugt andet Steds,
saa heraf sees, med hvad malitieuse Farver de søger at
give deres Klager et Skin.« Uvederhæftige, som intet
havde at betale med, ansaa han sig ikke pligtig til at
udborge sin Herres Varer til; der var Restancer nok i
Kramboden, nemlig til Beløb af over 5500 GL, og »da jeg
fornam min Herres store Skade og saa et gjenstridigt,
opsætsigt og oprørt Folk for mig, som ikke vilde høre
nogen Raison«, fandt han det raadeligst ikke at give
mere paa Kredit, hvortil han mente at være i sin gode
Ret, »eftersom ingen Lov kan tvinge nogen til at borge
sit Gods ud mod sin Villie«. Han havde betjent Handelen
paa Færøerne i over 20 samfulde Aar, og alle de Kom-
pagnier, han havde kjendt, vare blevne ruinerede ved
Hoserne og ved Handelen med fremmede Lurendrejere.
Han »troer ikke, der findes et Land i Verden, som med
Digitized
by Google ^^
158
større Profit kan debitere deres Uld, end Indbyggerne her
i Landet, siden Fiskeriet er nedlagt, thi dette Lands Uld,
som er meget grov og styg, er fast utjenlig til andet end
Hoser. Ikke des mindre, naar den i Hoser forarbejdes,
bringer de en Vog Uld eller 36 Pd. ud til 36 Par Hoser,
hvert Par Hoser til 1 Pd. beregnet, er 6 Rdlr.; saa højt
kan aldrig 36 Pd. dansk Uld, som er meget finere og
bedre end den færøske, udbringes. For denne deres
umanerlig Gevinst paa Uld er Fiskeriet plat nedlagt, og
det ene Kompagni efter det andet blev ruineret.«
Præsterne er det, som have forskyldt det hele, og de
have gaaet Sandheden forbi i det, som de have anført
paa Mødet, »thi om jeg skal tale af daglig Forfarenhed,
da skader de fleste af dennem intet andet end de ere for
fede, deres Indkomst for stor, som gjør dennem saa
kaade, modvillige og stolte hgesom vrinske Heste, der
slaaer bag op, de gjør deres Tilstand saa armehg og
deres Indkomst saa ringe, som de kunde være de aller-
armeste og frommeste Mænd, men naar de kan sidde og
drikke og larme 2 eUer 3 Nætter og Dage tillige, lade
skyde og fyre for sig ved hver Skaal som fulde Soldater
og galne Mennesker og giver 1 ,Rdlr. for hvert Skud, da
fornemmes ingen Armod. De melder ej heller om den
store Uret, de gjør Kirkerne, idet de selv oppebærer al
Kirkens Tiendeuld, lader den forarbejde til deres egen
Nytte og tager 7 GI. af Vogen og bringer Kirken kan ske
ikkun 1 GL til Regnskab, hvor over Kirkerne er forarmet,
staaer og falder ned og haver ingen Middel at bygges op
for. Præsterne ere altid færdig at sup'plicere og tilskynde
Almuen og mener dermed at dække og retfærdiggjøre
deres Bedrifter, pukker paa deres Venner og Patroner,
som de prætenderer at have i Cancelliet.«
Landfogden Hans Villumsen minder i sin Erklæring
om det Tab, Gabel har haft ved den Overenskomst^) der
O Se Side 119.
Digitized by VjOOQIC
159
i 1685 blev indgaaet mellem Kjøbmanden og Færingerne;
Prisen paa Hoser blev da, uagtet Taxten efter Forordningen
af 1684 var SVg Skind, forhøjet til 4 Skind; samtidig blev
for at bøde herpaa Prisen paa tilførte Varer forhøjet saa
meget, at den vejede op herimod. Man gik da ud fra,
at det var ca. 70,000 Par Hoser, der aarlig vilde leveres
i Kramboden, og det var altsaa 1750 GI. aarlig, der blev
lignet paa de andre Varers Pris. Da imidlertid Gabel ved
Carsten Poulsen lod krydse efter fremmede Handlende,
hindredes Færingerne i at sælge Hoser til disse, og kom
da med dem til Kramboden; Antallet af Hoser steg da til
120,000 Par aarlig, medens Forbruget af tilførte Varer
selvfølgehg ikke steg i samme Forhold; Gabel havde alt-
saa haft og havde et aariigt Tab af 1250 GL Færingerne
havde derfor ikke nogen Grund til at klage over Taxten
af 1684 og havde vist ej heller haft det i Sinde, det var
først ved den kongl. Befaling af 15 Juli 1690 1), at de vare
komne i Tanker herom, »paa det de ikke skulde ved
denne oecasion synes at forsømme deres Tempo«. Tabet
paa Hoserne var meget stort; »det er umuligt, at noget
Kompagni kan paa den Maade udstaa at forsyne Landet
uden til sin Ruin og Fordærvelse, thi Profiten og meget
mere til gaaer bort alene udi fordærvede Hoser, Pakhus-
leje, idelig Stoppen og Udvaskning med Hoserne, saa at
inden en Ladning Strømper kan blive solgt, er over
Fjerdeparten ren fordærvet og af Møl fortæret, foruden
andre Bekostninger.« At frigive Handelen, vilde kun være
til Færingernes egen Skade, thi naar der kom Skib med
Varer til Øerne, vilde nogle faa af de formuende, 10 eller
20, opkjøbe alle Varerne og siden udprange dem til de
fattige for Priser, som de selv bestemte, og inden kort
Tid blive de andres Jord og Gods mægtig; man maatte i
saa Fald ogsaa befrygte, at den Skipper, som kom til
Landet én Gang og ikke havde Fordel ved sit Kjøbmand-
Se Side 128.
Digitized by VjOOQIC
160
skab. ikke kom igjen, og saaledes vilde det rygtes fra
den ene til den anden, indtil alle »abandonnerede dem,
og de fattige Folk af Hunger og Sult omsider maatte
crepere«; i Krigstid vilde ingen indlade sig paa Kjøb-
mandskab. Nogen Grund til at klage over Tilførslen var
der ikke; han vilde dog nok indrømme, at Foraaret 1690
var Carsten Poulsen først kommen med Tilførsel ved
Pintsetid, den 8 eller 9 Juni, men Grunden hertil var
den, at da han i Februar kom fra Færøerne og strax
skulde have været tilbage igjen, kom Kammerraad Kruse ^)
og forseglede hans Luger udenfor Bommen og hindrede
Losningen til medio Maj, hvorover Gabel havde taget stor
Skade, dels ved Lækage paa Tran, dels ved Prisfald.
Naar der klagedes over Bøsseholdet og over, at han
som Foged havde fordret Tienden i Uld erlagt i vasket Til-
stand og af det, som fødtes, da havde han kun handlet
efter Lovens Bud.
Ogsaa han tilskriver Præsterne Skylden og fraraader
at give dem Tilsyn med Kramboden; »der skal findes
Forsømmelse nok hos en Part af dennem iblandt ved
deres Kaldsforretning, saa mangesteds skeer ikkun een
eller faa Gange Prædiken om Aaret og kunde vel ske
tiere, om det ikke blev forsømt; skulde de tillades at
blande sig med verdslige Forretninger med, da vilde det
endda gaa sparsommeligere til med Prædiken herefter
end som hidtindtil er skeet.« — At give Sudringerne de
forbrudte Gaarde til Ejendom, vilde have meget uheldige
Virkninger, thi »enhver vilde ikke gjøre sig stor Betæn-
kende ved alle Occasioner, som forefaldt, at synde fort-
hen paa Naade og Barmhjertighed«; desuden vare de
ogsaa bedre tjent med at faa Jorden i Fæste, saa at
hver fik 4 Mark Jord , idet Odelsjorden paa Suderø for
30 å 40 Aar siden i det islandske Kompagnies Tid i
Arveskifte var bleven delt i saa mange smaa Brug, at
1) Toldembedsmand Edvard Kruse, født 1629, død 1695.
Digitized by VjOOQIC
161
medens en Bonde tidligere besad 3 å 4 Mark Jord, var
der nu 10 eller flere Familier om 1 Mark, hvorved Ind-
byggerne vare forarmede.
Den 5 Maj 1691 afgav Kommissionen sin Betænkning.
Den kunde ikke erkjende, at Færingerne nogen Tid havde
været pUgtige at levere Uld in natura^ skjøndt der fra
Arilds Tid havde været sat Pris paa Uld i Taxterne, thi
!>saa længe 2de af os, som baade selv længe haver
været i Landet og det i langsonmieUg Tid kjendt, kan
mindes, haver Kjøbmændene altid taget Hoser i Betaling
for deres Varer, og skulde det geraade de fattige Ind-
byggere til deres yderste Ruin, om Hoserne skulde af-
skaffes, og Ulden in natura leveres, eftersom Hose Knytten
er det eneste Arbejde, hvorved de fattige Folk Vinteren
igjennem deres Livs Ophold skal fortjene«; Kirkernes Uld-
tiende kunde dog leveres in natura til Kjøbmanden mod
mindst 4 GI. pr. Vog. — Den fremtidig gjældende Taxt
skulde være den af 4 Decbr. 1684, ikke den, som Kjøb-
manden og Befolkningen den 10 Oktbr. 1686 ^) vare blevne
enige om, da Befolkningen i VirkeUgheden ikke kunde
være vel tjent med Overenskomsten. — Den fjerde Part
af Hoser skulde leveres efter den ny Model, og Prisen
være 5 Skind Parret. — For at sikre regelmæssig Tilførsel
skulde der aarlig afgaa 3 Skibe fra Kjøbenhavn til Fær-
øerne, nemlig i Marts, Maj og August, og med det første
og sidste Skib skulde Korn og andre nødtørftige Varer
afskibes. — Der skulde kun tiendes af de Faar, som
slagtedes, og med Uldtienden skulde forholdes efter gam-
mel Sædvane. — For Matrikulskatten og Bøssehold skulde
der være Fritagelse. — Sudringerne skulde have deres
forbrudte Odelsjord tilbage, dog maatte ingen af dem be-
sidde mindre end 6 Mark Jord. — Forordning af 16 April
1673, der kun var udgaaet i skreven Form, skulde tryk-
kes og igjen publiceres.
O Se S. 119.
N. Andersen; Færøerne, 1600-1709. 11
Digiti
zed by Google
162
Færingerne fik altsaa ved Betænkningen i alt væsent-
ligt Medhold; den gik den adelige Lens- og Handelsherre
imod, og man kan ikke ret vel værge sig imod den
Tanke, at den i Kommissionen gjærende Lyst til at faa
den færøske Handel over paa Haanden enten af det is-
landske Kompagni eller af kjøbenhavnske Borgere, der
udtrykkelig udtales i Betænkningen, har spillet i med. En
af Kompagniets Direktører, Hans Nansen, der kjendte den
færøske Handel ud og ind, og Bartolomæus Jensen, der lige-
ledes var godt kjendt med færøske Forhold ^) og interesseret i
Handelsforetagender, hvilke to i Betænkningen nævnes som
landkyndige, sade jo i Kommissionen. Nogen Sympati i de
adelige Kredse har Frederik Gabel, Sønnen af en Parvenu,
efter alt at dømme ikke nydt, hos Regjeringen har der
som før været Lyst til at faa Lenet tilbage til Kronen,
saa de adelige- og borgerlige Medlemmer af Konmiissionen
have, maaske dem selv uafvidende, sikkert samstemt i at
se vel skarpt paa Gabels Handelsdrift. — Kun en halv
Snes Aar, efterat Kronen 1709 havde overtaget den færøske
Handel, som det trods alle Forsøg ikke lykkedes at faa
bortforpagtet, maatte Rentekamret bekjende, at Driften
gav Tab og store Tab, og det erkjendte i Skrivelse af 5
Juni 1720 til Admiral Peder Råben, Stiftsbefalingsmand
over Island og Færøerne, at det samme havde været Til-
fældet for Gabel. — Kommissionens Syn paa, hvorvidt det
var berettiget eller ej, at Gabel fordrede Levering delvis
af Uld og nye Modelhoser, var neppe rigtigt, og Færin-
gerne erkjendte ikkun nogle faa Aar efter, at de stode
sig ved at levere den ny Slags Hoser.
I 1683 2) var der søgt at rokke ved Gabels Privile-
gium, men uden Resultat; en kongl. Befaling af 14 August
1683 til Kammer- og Commerce CoUegiet gik ud paa, at
»der intet imod de ham forhen forundte Privilegier skulde
1) Se Side 59 Note 3.
2) Mulig alt 1673, se Side 103.
Digitized
by Google
163
tenteres«. — I Kommissionens Betænkning røres der atter
ved dette Gabels Handelsprivilegium; »at tillade de Fær-
øer at handle med fremmede, skulle vi ingenlunde holde
raadeligt, men vel at Landets Negotie og Afgift paa den
Maade som det islandske til den højestbydende af Eders
kongl. Majestæts Undersaatter og vederhæftige Borgere
heraf Kjøbenhavn blev forpagtet med de Vilkaar at for-
syne Landet med de nødtørftige Varer til Livs Ophold og
betale Afgiften af Landet og for Handelens Frihed til Hr.
Etatsraad Gabel, thi endog Hr. Etatsraad Gabel ved Eders
kongl. Majestæt Hr. Faders allernaadigste Brev af Dato
d. 3 April 1662, som er konfirmeret af Eders kongl. Maje-
stæt den 24 Maj 1673, allernaadigst tillades enten alene
eller med Participanter, indlændiske eller fremmede, Ne-
gotien paa Færø at bruge, saa skulde os allerunderdanigst
uforgribehgen synes, at naar Landet paa fornævnte Maade
blev forpagtet, og Afgiften for Negotien til Hr. Etatsraad
Gabel betalt, han da nød de kongl. Benaadninger ufor-
anderlig, og Negotien blev dreven herfra Kjøbenhavn som
en høj fornøden Ting for Eders kongl. Majestæts Resi-
dents Stad, hvor med den af Arilds Tid haver været be-
neficeret, og Landet blev conserveret, idet Kjøbmænd
bedre ved at forsætte Varerne end andre, og Hr. Etats-
raad Gabel som Amtmand bedre kunde haandhæve de
Færøer imod Forpagternes Forurettelser end nu, han selv
Handelen skal drive.« Da det i Betænkningen tilraades,
at »Landfogden ^) continuerlig boede i Landet for at slette
et og andet stridigt, som daglig mellem Indbyggerne og
Kjøbmanden kunde forefalde, saasom dem ellers skulde
ske mindre Ret af Kjøbmanden, som foruden sin Hus-
bonds vel skulde søge sin egen Profit til Indbyggernes
liden Baade«, føjes der til: »thi som det er tungt nok
^) LaDdfoged Hans Villumsen, der havde andet Embede i Nykjø-
bing p. S., var nemlig ikke til Stadighed paa Færøerne.
11*
Digitized
by Google
164
for de Færøer. at deres Amtmand, som skulde forsvare
dem imod Kjøbmændenes Forurettelser, selv skal nego-
tiere med dem, og de saaledes ingen nærmere haver at
klage deres Trang for end Eders kongl. Majestæt selv.
saa kunde Landfogdens Nærværelse dog give dem nogen
Trøst, helst om han af Eders kongl. Majestæt blev for-
ordnet og stod udi Eders kongl. Majestæts Ed og Pligt.«
Tiden faldt lang for de 4 færøske Almuesmæd under
deres Ophold i Kjøbenhavn, hvor de laa og ventede paa
et Resultat; Majdag 1691 skrev de til Kommissionen: »Vi
fattige Mænd, fra Færø udsendte, indfalder i største Yd-
myghed til Eders Excellentzer og Velbyrdigheder, aller-
ydmygeligst bedendes, at Sagen, det første ske kunde,
maatte komme til Endelighed og vi paa Rejsen fortsættes«:
en anden Gang skrev de, at som Hjorten tørster efter
Vandbækken, saaledes længtes de efter at komme hjem.
Endehg den 30 Maj 1691 udkom en kongl. Forord-
ning, som ordnede Handelsforholdene og andet Øerne
vedkommende. Ved Forordningen skærpedes Forbuddene
mod Handel med fremmede, idet Bestemmelserne i For-
ordning af 13 August 1669^) atter sattes i Kraft. Derhos
bestemtes, at der aarlig skulde sendes 3 Skibe til Fær-
øerne med Tilførsel; en ny Taxt blev sat saavel paa de
Varer, der førtes til som fra Landet, hvorefter Prisen blev
for Hoser efter den gamle Model 3 Skind, efter den ny
Model 5 Skind Parret, og for en Vog hvid vasket Uld 6
GL; i Kontanter udleveredes: 1 dansk 4 Marks Krone for
1 GI. i Varer. Naar noget kjøbtes i Kramboden, skulde
der, hvis der betaltes med Hoser, leveres ^j^ Part efter
den gamle Model, V4 P^rt efter den ny Model og V4
Part hvid vasket Uld; Maal og Vægt efter Forordning
af 1 Maj 1683 blev indført; edsvorne Laugrettesmænd
skulde have Opsigt med Kramboden, ligesom Varerne
») Se Side 89.
d by Google
Digitized t
166
skulde besigtiges ved Ankomsten. Derhos indeholdt For-
ordningen Bestemmelser om Matrikulskatten, Bøsseholdet,
Tienden, og sluttelig publiceredes igjen Forordning af 16
April 1673 med dens Bestemmelser om Indfæstning m. v.,
idet disse optoges i Forordningen af 1691.
Sudringeme fik ikke deres Jorder, der vare fradømte
dem for ulovhg Handel, tilbage ved Forordningen; det
skete kort efter, nemUg under 18 Juli s. A.; dog bestem-
tes, at de konfiskerede Jorder skulde sammenlægges i
Brug, der ikke vare under 6 Mark Jord.
Forordningens Bestemmelser om de nye Modelhoser
og Levering af en Fjerdepart Uld gav i Begyndelsen An-
ledning til nogen Utilfredshed, særUg paa Suderø og i
Thorshavn. Sudringerne havde kun lidt Uld, og deres
Faar vare ikke hvide, men morøde, graa og brogede,
og Thorshavneme havde ikke anden Uld end den, de
kunde tilbetle sig.
Da der ligeledes var Tvistighed angaaende Model-
hosernes Størrelse og Vægt, bestemtes i 1694, efterat
Forordning af 10 April s. A. var udstedt, at et Par
Mandshoser skulde være IV4 Alen lange nederst fra Hæ-
len af, og at hvert Par skulde veje 1 Pd. At træffe
Vægten, 1 Pd. pr. Par, kunde jo have sine Vanskelig-
heder, og for at ingen af Parterne, hverken Kjøbmanden
eller Forarbejderen, skulde lide Uret, vedtoges, at Vægten
ikke skulde være Hovedsagen; hvad det kom an paa, var
Længden samt Tætheden og Fastheden. Derhos gaves
der Tilladelse til istedetfor en Fjerdepart Uld at levere 5
Skinds Hoser.
Gabels Klager over de Varer, der leveredes, ved-
bleve, Ugesom ogsaa over Færingernes Handel med frem-
mede.
Derimod er der i det hele fra Færingernes Side Til-
fredshed med den Afgjørelse, der skete ved Forordningen
af 1691, og der klages paa Tingene ikke i nogen særlig
Digitized
by Google
166
Grad over Tilførslen; den er i Almindelighed tilstræk-
kelig.
Selvfølgelig kunde af og til en Klage komme frem,
men den angik i Reglen kun Forholdet til Kjøbmanden og
Besværing over, at man var bleven for sent afredt ved
Kramboden og havde maattet ligge for længe i Thorshavn.
Vanskeligt var det henimod Juletid for Kjøbmanden at
afrede nogenlunde hurtigt alle dem, der strømmede til,
og det kunde da hænde, at en Baads Besætning maatte
ligge ca. 3 Dage ved Kramboden. Naar Mandskabet da
klagede til Fogden eller Laugmanden, fandt Kjøbmanden
paa at afrede Klagerne sidst, endskjøndt de efter deres
Tur, eller fordi de vare fra en Brændingsplads^), kunde
fordre at komme før for. Det hævnedes saa ved Spek-
takel og Uskikkelighed foran Krambodlugen, saa at Vag-
ten fra Skandsen maatte kaldes til Hjælp for at faa en
Ende paa Spektaklerne. Særlig urolige og voldsomme
synes de Gøte Mænd at være; 1690 maatte Kjøbmanden
lukke Kramboden og Krambodlugen for dem, og udenfor
kunde man høre, at han sagde: »Naar Gøte Mand kom-
mer, saa kommer Fanden«, og at han havde Lyst til at
tage sin Pistol og skyde de Hundsvotter med.
1695 var der stort Affald paa Faarene, navnlig paa
Norderøerne, Østerø og Strømø; Gabel sendte da 100 GL
til Uddeling mellem de fattigste.
Den 21 Juni 1708 afgik Færøernes Lens- og Handels-
herre, Frederik v. Gabel, der ved Tronskiftet under 17
Oktbr. 1699 havde faaet Konfirmation paa Forleningsbrevet,
ved Døden. Hans Arvinger oppebåre Øernes Indkomster
ikkun indtil Olai Dag 1708, men fortsatte fremdeles Handelen.
Den 18 Maj 1709 henlagdes Øerne under Islands
1) Efter gammel Sædvane gjordes Myggenæs Folk først klar; 1778
fik de en Laugretskjendelse herfor. Ved Rentekamrets Ordre
af 23 April 1770 fik Sudringerne et lignende Fortrin.
Digitized
by Google
167
Stiftamt, og ifølge kongl. Ordre af s. D.^) kom i Juni
Maaned 1709 en kongl. Kommission til Øerne. Den be-
stod af Rasmus Juel, Lieutenant ved Søetaten, og Jørgen
Christian Klein, der var udnævnt til Landfoged og Over-
Kjøbmand; Laugmand Samuel Pedersen skulde tiltræde
Kommissionen som Formand og Sorenskriveren som Se-
kretær. Kommissionens Hverv var, da det af Kongen var
^resolveret for vor egen Regning at lade vort Land Færø
for dette indeværende Aar besejle og providere, og vi
ingen ret Kundskab om Landets Tilstand haver«, at den
skulde erkyndige sig om »Landets Tilstand saavel udi
gejstlige som verdslige Sager, saa og om Justitien og
Negotien« og give Indberetning derom.
Der optoges strax en Vurdering ved 8 udmeldte
Mænd af Huse, Inventarium og Varer, hvilke den ny
Foged overtog paa Kongens Vegne til Vurderingspris.
Forretningen udviser, at der fandtes 2 Vaaningshuse, 4
Pakhuse, en Søbod, en Blokkestue, et Bryggerhus og
Slutterhuset tilligemed 4 Baadnøster, en Jagt og 4 Baade.
vurderet til 5649 GL, Inventarium for 667 GI. og Varer
til et Beløb af 16,732 GL
Den Gabelske Foged og Kjøbmand afskedigedes strax,
og paa Kommissionens første Møde blev dette meddelt
Befolkningen. Den opfordredes først i Thorshavn, der-
efter rundtomkring i hvert Kirkesogn, til at fremkomme
med mulige Klager over »Forurettelse, haard Begegnelse
eller ulovlig Handling«, frit og uden Undseelse.
Alt, hvad der kommer frem. Handelen vedrørende, er
7 Klager, der ere uden nogensomhelst Betydning. Isteden-
for at føre Klage over de nye Modelhoser, andrager Be-
folkningen for Kommissionen om, at den saavidt muligt
udelukkende maatte levere saadanne og ikke af de gamle
grove Hoser. Befolkningen havde efterhaanden forsonet
*) Se Kommissionsforretning 1709—10 i en Pakke i Rigsarkivet.
d by Google
Digitized t
168
sig med den ny Tilvirkning, og Gabel havde ved at ind-
kalde to Hetlændere, en Mand og en Kone, lært Færin-
gerne at bruge Skotrokken ^). Det var nu gaaet op for
Færingerne, at de saa deres Fordel herved, saa man maa
kun beklage, at det varede saa mange Aar, inden det
kom til at staa dem klart, at ikke alt, hvad der er gam-
melt, er godt.
Kastes Blikket nu tilbage paa det her skildrede Tids-
rum, 1600 — 1709, for derefter at fælde en uhildet Dom
over, hvorvidt Enehandelen er bleven ført forsvarligt eller
ikke, da er man ude af Stand hertil, forsaavidt angaaer den
af Handelsselskaber i Bergen i Aarene, 1600—1614 inel.,
drevne Handel, idet der for disse Aar mangler saavel de
Oplysninger, Tingbøgerne kunne give, som enhver anden
til Bedømmelse heraf nødvendig Vejledning.
For Aarene, 1615 — 19 ind, i hvilke Handelen er
bleven dreven af Strange Madsen og Medredere, da har
den Anpart af Tilførslen, som den bergenske Borgmester.
Søfren Søfrensen, skulde yde, vel givet Anledning til be-
rettiget Klage, men Befolkningen har i Strange Madsen
som Foged og Medforpagter af Handelen haft en Mand,
der for sit Vedkommende gjorde sin Pligt ogsaa med
Hensyn til at paase sine Medrederes Forpligtelse, og det
er et ubetinget godt Skudsmaal, der er givet ham og
hans Handelsdrift af Befolkningen paa en Tid, hvor den
stod uafhængig af ham og hans Myndighed.
Naar Hensyn tages til de uheldige Forhold, hvorunder
det islandske Kompagni til Tider maatte forsyne Landet,
Trediveaarskrigen, der gav Dyrtid, Svenskekrigene, der
havde samme Virkning og tilsidst fuldstændig hindrede
O J. Chr. Svabo: Indberetning o. s. v. «0m Haandværker, Manu-
faktur m. m.«
Digitized
by Google
169
Tilførsel, til de faa Klager, der i Forhold til det lange
Tidsrum, 1620—1660, ere faldne, den Brevvexling, der er
ført mellem Kompagniet og Befolkningen^), som bærer
Præget af gjensidig Tillid, og til den gode Omtale ^), Kom-
pagniet faaer for god og rettidig Forsyning, efterat det er
fratraadt, da maa vel ogsaa siges, at Enehandelen er
drevet paa en efter Forholdene forsvarlig Maade af det
islandske Kompagni.
Forsaavidt Gablernes Forleningstid angaaer, da vil
der paa Forhaand være en Tilbøjelighed tilstede til at
lade sin Medfølelse være for Befolkningen paa disse af-
sidesliggende smaa Øer, der gives i Len til en, man, skjøndt
han var Holstener, har været vant til at betragte som en
indvandret Tydsker, paa hans og Søns Livstid til Belønning
for de Tjenester, han viser Kongen ved Indførelsen af
Enevoldsregjeringen. Dog, skal man dømme uhildet, maa
raan se bort herfra og dernæst ikke alene grunde sin
Dom paa Udtalelser i Tingbøgerne, thi i disse er Sagen
set fra et ensidigt, rent færøsk Standpunkt, man maa og-
saa høre, hvad Lensherren har at sige til sit Forsvar.
Det maa fuldt ud erkjendes, at Færøerne i den Del
af Christoph v. Gabels Forleningstid, da han samtidig var
Lens- og Handelsherre, nemlig fra 1662 — 73, vare ilde
slillede. Gabel havde i Frederik IIFs Tid udelukkende
Adgang til Kongens Øre; han, der iøvrigt havde Hjertet
paa rette Sted overfor de Smaa i Samfundet, kjendte ikke
selv noget til Forholdene paa Øerne, men kun igjennem
sin Foged og Kjøbmænd, og disse betjente ham en Tid
saa uheldig som vel muligt^).
») Se Side 31 og 46.
«) Se Side 72, 76 og 115.
*) En samtidig Forfatter, der var stedkjendt, nemlig Th. Tarno-
wius i »Færøers Beskriffuelser« (GI. kgl. Saml. 2892) skriver dog
1669 om Gabel, at han er »Færøers Øvrighed og næst Gud
bedst Patron«.
Digitized
by Google
170
I de derefter følgende Aar, indtil 1709, medens Fre-
derik V. Gabel var Lens- og Handelsherre , da har der
selvfølgelig været Aar, hvor der var Anledning til at
klage over manglende og ikke rettidig Tilførsel, men dels
var den nye Lensherre ikke i Gunst, dels havde han ved
Kommissionen 1672 — 73 faaet et Grundskud. Der viste
sig stadig hos Regjeringen Lyst til at faa Lenet tilbage til
Kronen, saa at Medfølelsen var stadig for Færingerne, der den
ene Gang efter den anden, 1683, 1691 og 1709, faa Lej-
lighed til at forebringe deres Klager. Der har da som nu
været mangen fattig Bygd, hvor der var trange Kaar.
men der mangler Berettigelse til at skrive paa Lensher-
rens og Handelsdriftens Regning alt det, som Befolkningen
gjør. Handelen kunde drives saa godt, som det skulde
være ; naar der ikke var Kjøbeevne, vilde de paagjældende
være lige slet stillede, og det faldt jo ind med Krigsaar,
hvor de færøske Farvande vare fulde af Kapere. Det
maa erkjendes, at Befolkningens Fremstilling af dens Til-
stand meget ofte er for stærkt farvet, og den Stilling.
Færingerne indtoge overfor Lensherren ved at drive ulov-
Ug Handel n\ed fremmede og ved at modsætte sig alt,
hvad han foreslog, — Forslag, som de senere erkjendte
vare til deres Gavn, — er ubetinget at dadle. Da Lens-
herren er død, hans Betjente aftakkede, og Befolkningen
opfordres til at komme frem med Klager, da føres der
ikke nogen Klage af Værd.
Digiti
zed by Google
171
II.
Rettens Pleje.
F.
ærøerne kaldes i det sextende Aarhundrede »et
sandt og vist Norges Krones Land og Ledemod,« henreg-
nes under de Udøer, som høre under Norges Krone,
Indbyggerne kaldes »Norges Rigefe rette Medbyggere og
indfødte Mænd,« i Christian den Tredies Brev til Almuen
paa Færøerne af 12 Marts 1550^) bydes, at Færingerne
skulle rette sig efter Laugmandens Dom, førend de skyde
dem »ind udi vort Rige Norge at hænde hvis der Lov og
Ret er.« Hvad enten Øerne i det nævnte Aarhundrede
vare givne i særlig Forlening til Lensmanden paa Ber-
genhus, saaledes Eske Bilde, 2) Erik Rosenkrands ^) eller
til Hamborgere, saaledes Jørgen Hansen,^) Peder Fresen-
borg, 5) Thomas Koppen, ^) Joachim WuUenweber, ^) skulde
de holdes »særdeles ved Norges Lov, Skjel og Ret.«
1) N. R. I, S. 122.
2) Br. 7. Febr. 1529, Registr. 13 Isl. og Færø Suppl. III.
8) Br. 1 Oktbr. 1565, N. R. I S. 470.
*) Br. 22 April 1524, Dlpl. Norv. VI S. 726-27.
^) 1525, N. R. I S. 7. Br. 10 Novbr. 1633 Registr. 13 Isl. og Færø
Suppl. IIL
«) Br. 28 Novbr. 1529, Dipl. Norv. XXIV S. 541-42. Br. 10 Apr.
1535, N. R. I S. 43.
') Br. 4 Decbr. 1631, N. R. I S. 31.
Digitized
by Google
172
Ligesom Øerne derfor i hin Tid ere styrede fra Norge
tildels gjennem Lensmanden paa Bergenhus, saaledes har
Forbindelsen med Norge, særUg Bergen, da været større
end med Rigets Hovedstad. Tilførslen og Udførslen er for
største Delen foregaaet over Bergen gjennem de dervæ-
rende hanseatiske Handelskontorer, der af og til havde
Handelen og Øernes Indtægter i Forpagtning. En Sær-
stilling under Bergenhus have Øerne dog altid indtaget;
de ere saaledes ikke medtagne i de for Bergenhus Len i
det 16de Aarhundrede afgivne Regnskaber.
Der kan neppe nævnes noget Tidspunkt, da Styrelsen
af Færøerne er gaaet over fra Bergen til Kjøbenhavn,
eller noget Lovbud, der byder det. Det maa være skeet,
efterhaanden som Forholdene have ført det med sig, og
hvad der i saa Henseende særlig har været det afgjørende,
er, at Tilførslen og Udførslen mere og mere drages fra
Bergen og samles i Kjøbenhavn som Midtpunkt. For-
mentUg alt i Christian den Tredies Tid^) ér Forbindelsen
med Norge begyndt at aftage, endnu mere under Frederik
den Anden, da Hansestædernes Magt i Bergen knækkes,
og helt løst bhver Baandet under Christian den Fjerde,
navnlig da det islandske Kompagni fra 1620 overtager
Tilførslen og Udførslen. Efter den Tid bestyres Færøerne
saavel i verdslig som gejstUg Henseende hgesom enhver
anden Del af Danmark, men de ansees dog fra gammel
Tid af stadig som norske Lande. Øernes Natur- og Land-
boforhold nærmede sig mest de norske. Retten vedblev
derfor i det syttende Aarhundrede at plejes hgesom tid-
ligere efter norsk Lov og Ret, og det blev ikke Christian
den Femtes danske Lov, men h^tns norske Lov, der kom
til at gjælde og endnu gjælder paa Øerne. Mellem de
norske Laugting, der nævnes i Christian den Fjerdes nor-
ske Lov, Tingfare Balken Kap. I, er Færøernes Olai Ting
1) Samlr til det norske Folks Sprog og Hist. II S. 507.
d by Google
Digitized t
173
ikke, saa alt ved denne Lovs Udstedelse i 1604 ere Fær-
øerne ikke betragtede som en egentlig Del af Norge.
Færøerne bestode da som nu af de 6 Sysler, Strømø.
Sandø, Østerø, Vaagø, Norderøerne og Suderø, der ud-
gjorde et Laugmandsdømme ; hvert af disse Sysler var et
Tinglaug, altsaa en særskilt Retskreds, og Retten i 1ste
Instans plejedes i hvert Syssel af dettes Laugrettesmænd
sex i hvert Tinglaug.
Efter norsk Lovgivning havde Laugrettesmændene op-
rindelig at dømme alene, ikke blot som Meddomsmænd.
i alle de Sager, der henhørte under dem. Naar Sagen,
der skulde paakjendes, var brydsom, eller der var andre
Omstændigheder, som gjorde, at Laugrettesmændene nødig
vilde dømme en Person eller kjende, hvem der havde
Ret af to sagsøgende Parter, henskøde de Sagen til Laug-
manden, og denne henskød atter Afgjørelsen, naar han
ikke holdt af at træffe den sammen med Laugrettesmæn-
dene, til det samlede Laugting. Denne Henskyden blev
mere og mere almindehg i Norge, saa at det var nød-
vendigt at gjøre noget herimod, da Laugtinget overbebyr-
dedes ved at faa Sager, der ikke vedkom den, henviste
til sig, og Retten forhaledes; ved Forordning af 16 Aug.
1590 blev den derfor under Straf forbudt. Dette Forbud
søgte den norske 'Adel om at faa tilbagekaldt, saa »at
Bønderne maatte forskaanes med de Sager, som dennem
for høje ere at dømme paa.« men der blev ikke fundet
Anledning hertil. Forbuddet blev fastholdt ved de under
31 Juli 1591 udfærdigede Bestemmelser.« efterdi det er at
befrygte, at de (Laugrettesmændene) og skulle sætte fra
dennom de Sager, som fast ringe maatte være,« og kun
lempet derhen, at dersom Laugrettesmændene af Vankun-
dighed eller Uforstand forsaa sig ved Sagernes Paadøm-
melse, skulde de dog derfor »ikke fældes eller slet for-
dærves«, men forskaanes det mest muUge.
Derimod blev bevilget Adlens Ansøgning om, at der
Digitized
by Google
174
maatte forordnes »en svorne Skriver udi hvert Sogn, som
Stævne holdes, som kunde skrive og undervise de sex
Laugrettesmænd,« og der blev tillagt denne til Udbetaling
af Almuen »en tilbørlig Underholdning for samme sin
Umag.« Istedenfor at det tidligere paa Grund af Laug-
rettesmændenes Mangel paa Skrivekyndighed havde været
løse, uden Rets Personer, der havde besørget Skriveriet i
Retten, kom der nu altsaa faste, edsvorne Tingskrivere.
Disse, hvis Hverv i Begyndelsen ikke var at dømme,
men dels at vejlede Laugrettesmændene i Lov og Ret ved
de Sager, der faldt for, dels at føre Tingbogen, kom
imidlertid snart til at spille en anden og større Rolle.
Laugrettesmændene, der ikke længere i saa rigt Maal
som tidligere kunde henskyde Sagerne til Laugmanden.
men fremdeles vare lige udygtige til at røgte Dommer-
hvervet, overlode til Sorenskriveren som deres Vejleder
og desuden en noget mere oplyst Mand at kjende og
dømme. At dette maatte blive Resultatet, kan ikke undre,
thi sjelden fandtes der nogen skrivekyndig mellem Laug-
rettesmændene, deres Lovkundskab var ikke større end
deres Skrivekyndighed, og deres Selvstændighed saare
ringe. Derhos maa erindres, at Granskningen af Lov og
Ret ikke kunde andet end berede særiige Vanskeligheder,
selv om det end ikke var læg Folk, der sade paa Dom-
mersædet. Det var nemhg forældede gamle Love, hvis
Text var oldnorsk, som der skulde dømmes efter, og
mangt et Ord og Udtryk var uforstaaeligt for Dommerne.
Christian den Fjerdes norske Lov af 1604, der var en
Oversættelse af Magnus Lagabæters Landslov, søgte vel at
raade Bod herpaa, men den ene var ligesaa forældet
som den anden. Det er for at hjælpe ud over disse Van-
skeligheder, at Norges Kansler, Jens Bjelke til Østraat.
1657 udgiver »Den norske Laugs, des Summariske Ind-
hold offver hvert Capittel udi samme Low^er med en
Tafle eller Register derhos paa alle de Danske og Norske
Digitized
by Google
176
mørcke Glosser og Juridiske Terminis med deris rette oc
udførlige Forklaring,« hvor Tingfare, Udfare, Mandhelge,
Arve, Odels, Landsleje, Kjøbe og Tyve Balkens Indhold
kortelig er sat paa Vers, samtidig med at Christen Oster-
søn Vejle 1641 udgiver sit ^6lo8sariumjuridicoDanicum,<^
Tingskriveren, Lands Skriveren eller svoren Skriveren
gaaer derfor snart over til at blive den egentlige Dommer,
og Laugrettesmændene kun Bænkeprydelser. Dette maa
være bleven det almindelige, allerede inden Christian den
Femtes norske Lov af 1687 traadte i Kraft, da Forord-
ning af 24 Oktbr. 1634 og Recessen af 1643, 3 Bog, 22
Art., for de afsagte Domme paalægger Sorenskriveren
Ansvaret saavel til den forurettede som af de fulde i
Loven bestemte Bøder og derimod kun tilpligter Laug-
rettesmændene at svare i det højeste halve Bøder. Det
er dog først Christian den Femtes norske Lov, efter
hvilken der ifølge Reseript af 8 Maj 1688 skulde kjendes
og dømmes paa Færøerne fra St. MiehaeU samme Aar,
som udtrykkelig gjør Sorenskriveren til Enedommer i 1ste
Instans paa Landet i Norge undtagen i Livs og Æres
Sager samt i Odels og Ejendoms Trætter, hvor Laugrettes-
mændene skulde være Meddommere, saa at disse i alle
andre Sager kun skulle »hos sidde som Vidne og til Vit-
terlighed om alt, hvis i Retten forekommer.«
Under Laugrettesmændene henhørte tillige Skiftefor-
valtningen, ^) men den Uorden, som fandt Sted herved,
gjorde, at den alt længe, førend Christian den Femtes
norske Lov traadte i Kraft, gik over til Sorenskriveren.
1 norske Lov fandtes en til danske Lovs 5 — 2 — 90 sva-
rende Bestemmelse, nemlig 5 — 2 — 91, om at paa Landet
skulde Amtmanden behandle Skifterne, men da dette ikke
passede paa norske Forhold, gik man ved Reseript af 31
Maj 1690 tilbage til Sorenskriveren.
^) Samlr til det norske Folks Sprog og Historie I S. 249.
d by Google
Digitized t
176
Laugrettesmændene med Sorenskriveren holdt paa
Færøerne Ret i hvert Syssel om Vaaren, og dette Ting
kaldtes Vaar- eller Hjemting. Naar dette skulde holdes,
udsendtes der Tingbud, som skulde befordres fra Bygd
til Bygd; fandt Uorden Sted hermed, bødedes der for
Misbud ^) en halv Mk. Sølv. Til Hjemtinget mødte Fogden
eller, hvis han havde Forfald, Sysselmanden, hvilket sidste
var det almindelige; Fogden eller Sysselmanden paa hans
Vegne fremførte og forebragte de offentlige Sager og
modtog Sagefaldsbøderne. Tingene holdtes paa de samme
Steder som nu i Syslet: Strømø i KoUefjord, Sandø paa
Trødumgaard, Østerø i Selletræ eller, som det da kald-
tes Sæltrøden, Vaagø i Midvaag. Norderøerne i Vaag og
Suderø i Ørdevig. De berammedes af Fogden og begyndte
i Almindelighed i Midten af Marts, og holdtes saa det ene
efter det andet, det snareste muligt er, undtagen Sandø og
Suderø Ting, som for Vejens Farlighed og Rejsens Be-
sværligheds Skyld som oftest ikke holdtes før i Maj eller
Juni Maaneder. Til disse to sidstnævnte Ting lød Stæv-
ningen ikke paa nogen bestemt Dag, men kun til første
Sandø eller Suderø Ting. En Maanedstid, førend Tinget
holdtes, rejste Sysselmanden med sine to Kaldsmænd
omkring og indstævnede dels de offentlige Sager uden
Betaling, dels de private for Betaling. Til Vaartinget
samledes en stor Mængde af Syslets Mænd; det varede
3 å 4 Dage, ja, indtil en Uge og var til ikke ringe Ulej-
hghed og Bekostning for Fæsteren af den Kongsgaard.
hvor Tinget fra gammel Tid holdtes. Undtagelsesvis
holdtes Høstting.
De Sager, som paa Grund af deres Størrelse og Vig-
tighed ikke kunde foretages ved Hjemtinget, eller de, som
paaankedes fra dette, indbragtes for det almindelige
Laugting, der aariig holdtes i Thorshavn St. Olai Dag
^) Chr. IV's norske Lov, Landsleje Balken, Kap. LII— LIV.
d by Google
Digitized t
177
(Olavs øka) og følgende Dage, eller behandledes, naar
nødvendigt var, paa Sætte Ting af Laugmanden med til-
tagne Laugrettesmænd. Dér var Laugmanden Dommer,
og Sorenskriveren Tingskriver, undtagen, hvor denne for-
svarede sine egne Domme, da Laugmanden saa betjente
Retten tillige som Skriver. Til det almindelige Laugting
mødte alle Laugrettesmændene, 36 i Tallet, senere efter
Christian den Femtes norske Lov 48, og disse betjente
Retten sammen med Laugmanden og Sorenskriveren, saa-
ledes at hvert Syssels Laugrettesmænd tiltraadte Retten,
forsaavidt angik Sagerne fra deres Syssel. I større Sager.
>ora Liv eller Lemmelæstelse og shge store Revselse,« ^)
tUnævntes der 12 Laugrettesmænd. Fogdens og Syssel-
mandens Forretninger vare de samme som ved Hjemtin-
gene, og Sysselmændene med Kaldsmændene havde hge-
ledes indstævnet Sagerne en Tid forud. Det var derhos
Sysselmandens Pligt at sørge for, at hans Syssels Laug-
rettesmænd vare tilstede, naar Sager fra Syslet opraabtes,
og at fremstille de Laugrettesmænd, der skulde tiltræde
Retten for at sværge deres Laugrettes Ed.
Den samme Henskyden fra Hjemting til Laugtinget,
som der andet Steds klagedes over, fandt ogsaa i rigehgt
Maal Sted paa Færøerne, ligesom ogsaa der Laugtinget
skød Sagerne fra sig enten til gejstlig Ret, naar Sagen
blot stod i mindste Berøring med Kirken, eller til Herre-
dagen, hvilket sidste Forordning af 1 Aug. 1589 havde
søgt at raade Bod paa. Naar det almindelige Laugting
skød en Sag fra sig til en Overdomstol udenfor Øerne,
maatte Parterne i Almindelighed lade det bero ved den
trufne Afgjørelse. Det var forbunden med altfor mange
Omstændigheder at faa en færøsk Laugtingssag, der
ønskedes paaanket, enten fordi den var afvist eller af
anden Grund, ind for Herredagen eller senere forHøjeste-
^) Chr. IV's norske Lov, Tingfare Balkea Kap. IV.
^'. Andersen: Fvrøerne, 1600— 1709. 12
Digitized
by Google
178
ret, saa for Laugtingets Domme var der i Virkeligheden
ikke nogen Paaanke til nogen højere Ret. En tilgænge-
hg Mulighed herfor var der dog, naar der kom kongelige
Kommissarier til Øerne; der blev da i enkelte Tilfælde
meddelt disse et kongeligt Kommissorium til at paakjende
Laugtingssager, som paaankedes. Da Henrik Bielke og
Gabriel Akeleye saaledes vare paa Øerne d. 3 August
1649 for at modtage Hyldingseden til Frederik den
Tredie, havde de kongelig Mandat af 19 Marts s. A,^) til
at paakjende en Sag, som Laugmand Joen Justinussen
havde paadømt 1646, og hvorved han havde dømt Sys-
selmanden paa Norderøerne, Guttorm Nielsen paa Gjer-
dumgaard, ^) fra Bestillingen og Lejemaalet. Guttorm Nielsen
af den indflydelsesrige Heinesønske Slægt, der havde tjent
»velbyrdige Mænd uden Lands,« havde nemhg personlig
forebragt Sagen for Kongen.
Det var de mærkværdigste Grunde, Laugtinget kunde
give for at skyde Sagerne fra sig, naar der var Hensyn,
som gjorde, at det trykkede sig ved at kjende og dømme,
hvilken af Parterne der havde Ret i en Sag, og af slige
Hensyn var der mange at tage i et saa lille Samfund
som det færøske, thi »Landet er fast trangt, og Folket
med Slægt- og Svogerskab saa tilsammen bebundet, at
der ikke findes mange, som ere jo udi de Maade hver-
andre nogenledes forvante. « ^) Da saaledes i Olai Ugen
1671 Øernes Læge, Mester Hans Balzer eller, som han til
dagUg Brug kaldtes, Hans Balbirer inde i Kjøbmandens
Stue havde slaaet Sandø Præst, den gamle Clemen Lauge-
sen Follerup, med den flade Haand i Ansigtet, saa at Hr.
Clemen faldt baglæns om, og de derefter gjensidig havde
skjældt hinanden ud, var Laugtinget under Processen
^) N. R. IX S. 323—24; i Mandatet kaldes Laugmanden Joen
Joensen.
2) se S. 87.
3) Fr. 18 Decbr. 1571, som tillader Ægteskab mellem Personer i
3die og 4de Led, se Register over alle Lande X fol. 612—13.
Digitized
by Google
179
mellem disse to Stormænd højligen i Beraad, til hvilken
Side det skulde lade Rettens Vægtskaal falde. Laug-
manden, Joen Poulsen fra Øre, der ikke var meget skrive-
kyndig og ej heller var nogen stor Dygtighed som Dommer,
afsagde endelig saalydende Dom, »at endog vi kunde vel
have dømt i Sagen i sig selver, mfen eftersom vi ikke
linder i Loven eller Recessen, hvad den skal være skyl-
dig, som slaaer en Præstemand eller støder ham omkuld,
ej heller hvad en Præstemand skal være skyldig, som
skjælder en paa Æren, og slig Sag ej heller haver været
her for Retten tilforn i vor Tid, kunne vi ikke give nogen
fuldkommen endelig Dom, men sætter det ind for Over-
dommere.« Det var unægtelig vel* store Fordringer om
Udførlighed, Laugmanden stillede til Loven, for at Dom-
meren skulde kunne dømme efter den.
Et Forhold, som ogsaa fandt Sted her baade ved
Hjemting og Laugting, var Afsigelsen af uendelige Domme
(>uden det anderledes kan afbevises, haves i Minde, af-
tales, forstaaes, bevises« og andre deslige Uendeligheder).
Ved Forordning af 15 Marts 1633 forbødes det Dommerne,
som sigtes for at affatte Dommene saaledes, for at de
»Sagerne for sig des tiere kunde indkalde,« ved deslige
Uendeligheder Landet med Trætter at forspilde.
Klagerne over denne Henskyden af Sager og Afsigel-
sen af uendelige Domme, hvori navnlig Laugmand Joen
Poulsen gjorde sig skyldig, ble ve tilsidst for almindelige,
hvorfor det ved Forordning af 8 Juli 1672 bestemtes, »at
eftersom vi allernaadigst er kommen i Erfaring, at Retten
paa vort Land Færø ikke altid saaledes skal blive betjent
og administreret, som Lands Loven, Recessen og ud-
gangne Forordninger tilholde, idet at Rettens Retjente ofte
efter vrang Anledning imod Rogstaven sig skal understaa
at fraholde og opsætte de Sager, som til Hjemting og
Laugting billigen burde at ordeles, saavelsom Vidnesbyrd
efter lovUg Kald og Varsel at forhøre, hvorover Retten
12*
Digitized
by Google
180
skal foragtes, og de vedkommende udi deres Sager præ-
judiceres, da er vores allernaadigste Villie og Befaling, at
Laugmændene og andre Rettens Betjentere paa bemeldte
Færø uden tilbørlig Ophold endeligen kjender og dømmer
udi hvis Sager, som til Laugting eller Hjemting lovligen
bliver indstævnede og paa hver sit Sted bør at ordeles.«
Den Dom, som Laugmanden afsagde, forsynet med
hans og Laugrettesmændenes Segl, og »som man kalder
Ordskurd^) i Norges Lov, bør hver Mand at rette sig
efter og ingen den Ret at drive tilbage, uden Kongen og
hans Raad synes sandere at være, eller og Loven siger
tvertimod. Dersom nogen formener, at Laugmanden haver
ikke dømt ret i deres Sager, da skulle de alligevel fuld-
gjøre deres Dom og siden stævne Laugmanden for Kon-
gen og hans Raad.« Laugmanden skulde dømme efter
Norges Lov og Ret, og »hvad Loven ikke formelder, skal
han dømme efter sin Samvittighed.« Han skulde »holde
en klar Bog til Domme og Breve og hvert Aar antvorde
Lensmanden et klart Register paa alle de Navne, som
blive dømte for Udslæger,^) usandfærdige Mænd eller udi
andre Maader for Misgjerningsmænd,« se Kbng Erik Mag-
nussens Retterbod 22 Art. og Reces af 13 Marts 1568.
ved hvilken egentUge Tingbøgers Førelse først er befalet.
Laugrettesmændene udnævntes saavel før som efter
Christian den Femtes norske Lov af Kongens Foged, men
medens der før Lovbogens Ikrafttræden blev udnævnt de
duehgste og mest tjenhge Mænd, der ansaa det for et
Hædershverv, som de beklædte mange Aar i Træk, indtil
de gik over i Sysselmands-, Sorenskriver- eller Laugmands-
bestillingen, hvorved de opnaaede en Del Lovkyndighed,
^) Kjendelse, Dom. Ligesom Domrov var Undladelse af at opfylde
lovlig Hjemtings Dom, og Sæmjerov Undladelse af at opfylde
et Forlig, saaledes var Ordskurdsbrot Undladelse af at opfylde
Laugtingets Dom og forbundet med Straf.
^) udstødt af et Samfund, Mindremand.
Digitized
by Google
r
181
blev Hvervet efter N. L. 1 — 7 — 2 et Ombud for et Aar
ad Gangen, som hvilede paa alle bofaste Mænd i Ting-
lauget, og der udmeldtes efter den hvert Aar 8 Laugret-
tesmænd i hvert Tinglaug. Laugmanden og Sorenskriveren
klage ^) 1710 for den da nedsatte kongehge Kommission
over disse efter Christian den Femtes Lov udnævnte
Laugrettesmænd, som >omendskjøndt de af Over- eller
Underdommer tilspørges om votum, saa faaes hverken Ja
eller Nej, men en stiltiende Mund. formedelst de Godtfolk
ingen Erfaring om noget haver.« og der søges om, at det
maa blive som før. Laugmanden saavel som Laugrettes-
mændene havde fri Flytning og Føring i deres Tjeneste-
rejser. Medens Laugrettesmændene før Christian den
Femtes Lov fik i Tingfaretold 1 Skind for hver Mil, som
betaltes af Tinglaugets Bønder, bortfaldt denne Ydelse
for Fremtiden.
Baade Laugmanden og Sorenskriveren udnævntes af
Kongen eller af Lensherren ; i sidste Tilfælde stadfæstedes
Udnævnelsen af Kongen. De skulde sværge Gud og
Kongen, at »være sin rette Herre og Konge huld og tro,
lønligen og aabenbare.«
Der var tillagt Laugmanden som Embedsgaard Ste-
gaard. Steget, oprindelig å steig, paa Vaagø. Denne
Gaard var henlagt til Embedet fra 19 Marts 1555, da
Laugmand Guttorm Andersen fik den, indtil 1816, da
Embedet blev ophævet, og Gaarden udstykkedes og bort-
solgtes. Foruden Indtægten af denne Gaard havde Laug-
manden kun Laugmandstolden, der svaredes med 1 Skind
af hver Mandsperson fra 15 — 50 Aar undtagen af Laug-
rettesmændene tillige med en Tjenestekarl, Præsterne og
Syssebnændene. ^) Derhos tilkom der hans Enke et Naa-
densaar efter Forordning af 28 Juni 1632.
^) Kommissionsprotokol 1709—10 i Rigsarkivet.
^ Nogen stor Indtægt gav Laugmandstolden ikke; i Skrv. af 22
Juli 1683 (^Nogle gi. Dokum.r, Færø vedk., i Rigsark.) beklager
Digitized
by Google
182
Sorenskriveren tilkom der ifølge Forordning af 1692
Brevepenge ^) og efter Forordning af 29 Juli 1631 Gebyr for
hvert Skifte, derimod ingen Embedsgaard og Skrivertold, saa-
ledes som ellers i Norge var bestemt ved Christian den Fjerdes
norske Lov, Tingfare Balken Kap. IV., og Rescr. 24 Maj 1662.
Han lønnedes med 5, senere 6 Gylden af Lenets Indkom-
ster og 50 GL af den paabudne Matrikulskat. Ligesom
Laugmanden selv skulde opkræve Laugmandstolden, saa-
ledes maatte Sorenskriveren lige saa vel som Konstablen
og Barberen selv indkræve deres Lønninger hos Almuen,
indtil det ved Forordning af 13 Marts 1655 paabødes, at
Bønderne skulde indbetale Laugmandstolden og Lønnin-
gerne til de paagjældende, samtidig med at de betalte
Landskylden, et Paabud, som imidlertid ikke synes at være
overholdt, thi 1661 klages der over, at der er mange Re-
stancer paa de nævnte Lønninger, og der træffes den
Foranstaltning, at Sorenskriveren og de to andre nævnte
Bestillingsmænd sammen med to Dannemænd i hvert
Kirkesogn hos Almuen skal indkræve 1 GI. af hver 16
Mk. Jord.
Det Sted, hvor det almindelige Laugting holdtes, var
i Thorshavn paa Tingenæs, det Næs, der skyder sig ud
mellem den østre og vestre Vaag. Dette Sted var som
Tingstederne i Almindelighed i sin Tid valgt under Hen-
syn til, at Laugmanden med Laugrettesmændene, naar de
vilde raadslaa og forhandle inden Tings, kunde trække
sig tilbage længst ude paa Næsset, der i Arilds Tid har
været fritliggende Skjær, idet der var Forbindelse mellem
de to Vaage sønden for den nu nedrevne Kirke og Kram-
boden, der laa paa Tingenæs.
Laugtinget holdtes, naar Vind og Vejr tillod det, i
fri Luft, ellers i Gildesalen, som Laugmanden og Laug-
Laugmand Weyhe sig over, at Laugmands tolden ikkun beløb
til højst 10 Rdlr. aarlig.
*) Sportler.
Digitized
by Google
183
rettesmændene havde forbeholdt sig Brugen af, naar Fog-
den ikke brugte den; Gildesalen var ved Handelens Byg-
ninger. Ved Thorshavns Ildebrand 1673 blev Tinget hus-
vild og laante sig i de derefter følgende Aar Plads i
Præstegaarden paa Tingenæs, Reingaard, hvor en af Stu-
erne ved en Registreringsforretning i 1691 kaldes Laug-
rettens store Stue; den var 9 Fag stor, Væggene vare
beklædte med ny »ryske« Maatter, og der var Jernstænger
i Vinduerne; paa Væggene hang to store Skilderier, fore-
stillende Kongen og Dronningen, samt sex andre Lærreds-
stykker. Ved Siden af denne Stue var Laugmandens
Kammer, der altsaa har staaet til Afbenyttelse for Laug-
manden, naar han laa i Thorshavn ved Tinget; ellers
boede han paa den ham tillagte Embedsgaard. Paa
Laugtinget 1692 vedtoges at bygge et Tinghus, hvortil der
af hver Mark Jord ydedes 1 Skind; det opførtes i »Gan-
gen«, et Stræde i Thorshavn.
Det paahvilede Laugmanden at gjøre Tingkredsen saa
vid, at de, der skulde være inden Laugtinget, kunde have
Rum at sidde der indenfor; efter Magnus's Gule Tings
Lov var det 3 Tylvter og saaledes ogsaa paa Færøerne
indtil Christian den Femtes norske Lov. Aftnen før Olai
Dag var Laugmanden, Laugrettesmændene, Præsterne,
Sysselmændene og de fleste af Bønderne fra de andre
Øer kommet til Thorshavn. Olai Dagen begyndte, om
Morgenen med Gudstjeneste i Kirken, der fra 1609 laa
lige ved Tingstedet; tidligere er Gudstjenesten formentlig
holdt i Munkestuen, der ogsaa laa paa Tingenæs, eller i
et Bønhus. Laugmanden og Laugrettesmændene skulde
søge Tinget, naar Solen er i Øster ^) og sidde der til
Non. 2) Naar Laugmanden gik til Tings med Lovbogen,
skulde han lade Klokken ringe. Indenfor Tingkredsen
O Kl. 6 om Morgenen.
^) Kl. 3 om Eftermiddagen ; efter Chr. IV s norske Lov: *til
Middag«.
Digitized
by Google
184
var Fogden, Laugmanden og alle Laugrettesmændene.
Sorenskriveren og de sex Sysselmænd; derhos var den
1ste Dag, Laugtinget holdtes. Officialen, saavel præpositus
honorarius som ordinarius^ alle Præsterne og, naar Skib
af Hans Majestæts Sømagt laa under Øerne, da Skibs-
høvedsmanden og de øvrige Befalingsmænd tilstede paa
Tinget. Laugmanden og Laugrettesmændene bare »runde
hvide Kraver, som ganske med Huller ere syede, som ere
smaa og store og staa ganske stive om Halsen, og det
er en gammel Dragt der i Øerne.« ^) Udenfor Laugtinget
var Almuen samlet i stor Mængde for at høre paa Tingets
Forhandlinger og for deres Vedkommende, som skulde
for Retten, ventende paa at blive kaldte indenfor Ting-
kredsen, thi ingen maatte kære sin Sag, førend han havde
Tilladelse af Laugmanden, og ingen maatte sidde inde
paa Tinget og »fortrykke« ^) Laugrettesmændene.
Laugmanden lyste først Tinget i Fred, idet han
sagde : ^)
»Wor Herris Jesu Christi Freed och Welsignelse
were medt oss och Alle dennem, som ere vdi denne
gutte Thingsferd, nu och altidt. Amen.
Laugtinget schall holdis huertt Aar, vdi huer Laug-
sogn, paa de bestembde Thider och Steeder, som vdi
huer Laugsogn sedvanUgt haffuer werret.
Vdi Ferrøe holdis Laugtinget epter gammell Wiis
huer tholff Maaneder paa Sant Olaij Dag vdi Thors-
haffuen, och thill forn. Laugting schall Kongens Om-
budsmand eller hans Foget och alle de Mend aff huert
Schibrede, dertill er och bliffuer neffndt, paa Sancte
1) Thomas Tarnowius: »Færøers Beskriffuelser* o. s. v., 1669, Nr.
2892 i gi. kgl. Saml. i det kgl. Bibi.
^) udøve Tryk paa.
®) Vaar- og Laugtingsprotokol 1655—61.
Digitized
by Google
185
Olaij Afften kommen weret, vnder derris Faldsmaal,
som Laugen siiger.
De Mend, som Laugtinget søyge skulle, schall Kon-
gens Ombudsmand eller hans Foget neffne hiemme vdi
hans Schibrede, i hans Leen, paa detThing, som holdis
om Midfaaste Thide, og schall neffne de Mend, som
han weed sin Eed will holde, dertill dueUg och best
thiendlig ere.
Alle sorne Mend, som thill Laugtinget ere neffnd,
schulle haffue aff Bønderne, huer vdi sitt Thinglaug,
for derris Wmage, saa offte de farre thill Laugtinget,
for huer Miil firre Skilhng danske.
Och huilken Bunde, som icke betaller huer neffnder
Mand sin Thingfarretold, bøede En Mark Sølff.
FejU Laugrettis Mend paa Laugtinget for Ombudts-
mands Forsømmelse, daa bøde Ombudtsmand for huer,
som feiller. En Marck Sølff; icke skall Ombodtsmand
affsette Nogen sorren Mand vden lauUig Aarsage.
Huilken neffnder Mand, som sidder hiemme, och ei
kommer til bestemde Thider thill Laugtinget, vden laul-
Ug Forfald, bøde En Marck Sølff.
Och huilken neffnder Mand, som ey kommer paa
Laugtinget, førend Eeden er sorren, bøde En halff Mark
Sølff, vden Laugmanden kand kiende hannem laugUg
Forfald att haffue.
Laugtinget schall holdis, saa lenge Laugmanden
synis behoff giørris, at huer Mands Saager, did steffned
erre, kunde forhøris.
Hånd schall laade giørre saa stoer Romb paa
Thinget, att thre Thylter Mend haffue der Rom at
sidde.
Her hos skulle I Allesammen werre paamindt, at
huer hin anden haffuer Noget thill at thalle, daa komme
sig schikeUg fremb, med dierris Prouff och Widniss-
byrd, och thalle huer anderre beschedligt thill. Eeder
Digitized
by Google
186
kand neest Guds hielp wederfahris huiss Loug. Schiell
och Rett er, och dersom Nogen herimod giørrendis
worder, daa schuUe de straffuis derforre, det høyeste
* Lougen kan udvisse. Dermedt sidder vdi Herrens Freed
Allesammen. «
Efter Fredlysningen forhandledes der om »almindelige
Landsens Dont«, hvorledes Landet Var bleven forsynet
med Varer og disses Beskaffenhed, særiig Kornet og
Baadveddet, om Almuen havde været tilfreds med Hande-
lens Betjente, eller om noget var at udsætte paa dem
enten i Adfærd eller med Maal og Vægt, om Vedtægter
for Søjdebruget eller deslige, hvorhos Fogden, Kjøbman-
den og til Tider Laugmanden eller nogen af Præsterne
skød deres Skudsmaal ind paa Tinget og fik dette
mundthg og derefter skriftlig meddelt. Naar der rettedes
almindelige Forespørgsler af Fogden eller Laugmanden,
svaredes der baade inden Laugtinget af Laugrettesmæn-
dene og uden Tinget af Almuen. Hvis noget udfærdigedes,
som hele Landet angik, benyttedes »Landsens Segl«, der
opbevaredes i »Landsens Kiste«.
Den første Dag fremførte Sysselmændene derhos
Næbbetolden, ^) et Ravnenæb for hver Mandsperson over
15 og under 50 Aar gi., eller hvis nogen ikke leverede
noget Ravnenæb, da 1 Skind; Næbene, som Sysselmæn-
dene havde modtaget paa deres Omrejse i Syslet, op-
brændtes samme Dag udenfor Byen å kråkusteini.
Efterat Provsten og Præsterne Olai Dag havde været
paa Tinget, holdt de deres Landemode. De følgende
Dage holdtes der Ugeledes Gudstjeneste om Morgenen,
inden Tinget begyndte, idet hver af Præsterne skulde
prædike én Gang i Olai Ugen. Præsterne vare helst fri
for denne extraordinære Prædiken ved Laugtinget; de
1) L. Debes, S. 124.
d by Google
Digitized t
187
foretrak, naar de kom til Thorshavn i Olai Tiden, at gaa
i Besøg hos Slægt og Kjendinge og at afgjøre deres aar-
lige Forretninger, hvorfor de efterhaanden vare ophørte
med at prædike nogen anden Dag end Olai Dag. Da
dette var Laugretten til Fortrydelse, havde Præsterne
givet tilPaaskud, at Biskoppen havde forbudt det. Denne
Undladelse, og at Biskoppen var brugt som Skalkeskjul
herfor, var kommen Biskop Hans Bagger^) for Øre, og
det er vel y>f raterne«^ men dog »8erio<^. at han d. 5 April
1689 2) gjennem Provsten. Jacob Klinte, gaar i Rette med
det samlede Præsteskab. »Det skal, — skriver han, —
have været en ældgammel Skik der paa Landet, at Præ-
sterne hver især har holdt aarUgen en extraordinarie
Prædiken i Thorshavn, naar Laugtingsretten holdtes,
Provsten den første Dag, og den anden Præst derefter,
qvicunqve suo ordine^ da man altid har udvalgt saadanne
Texter, som kunde svare til Tiden, til Forretningen i
Tiden og endehg til den Pligt, som Undersaatterne ere
deres Øvrighed skyldige '. . . . Det være langt fra mig,
om jeg skulde understaa mig saa god og priselig en Skik,
saa pias et laudabiles consvetudines^ som til Guds Ære
at fremme, Kongens højeste Myndighed at udbrede og re-
commandere, Undersaatternes underdanigste Pligt og Ly-
dighed at styrke og Justitiens retsindige Administration at
befordre af Fædrene saa vel og kristelig er anordnet,
enten at forandre eller plat at afskaffe, den, jeg særdeles
i disse urolige sidste Tider holder ikke aleneste meget
nyttig, men endog aldeles fornøden .... Det er ikke
tilbørligt, at en saa ældgammel og meget berømmeUg Skik
paa egen Myndighed af Præsterne negUgeres og efterlades,
men bør herefter som tilforn kristeligen vedUgeholdes, en-
hver til Opmuntring udi det Kald, som de af Gud ere
) Hans Bagger, f. 1646, 1675 Sjællands Biskop, død 1693.
') Gejstl. Mødeprotokol, fol. 48.
Digitized
by Google
188
kaldede til. Hvor jeg Eder da vil erindre, at Præsterne
udvælge hel bekvemmelige Texter, som fornemlig gaa ud
paa Undersaattemes Pligt mod deres rette af Gud forord-
nede Øvrighed, hver i sin Sted, saa vel som om Rettens
forsvarlige og lovlige Administration, hvor udi de hver
betjener Retten, men især og deres underdanige Pligt,
naar de den efter Guds og Kongens Lov tilbørligen be-
fordre og haandhæve.« — Dog tilføjer Biskoppen »den
apostoliske Formaning, at man ikke enten i en eller an-
den Maade direde eller uidirede inveherer paa magistra-
tum summum eller subalternum^ som ilde kunde udlægges,
men efter vores Ritual lærer, hvad der hører til Texten
og ved al Lejlighed holder den gemene Mand ore, calamo
ex re ipsa til underdanigst Devotion og Lydighed mod
vores allernaadigste Herskab.« For at Biskoppen kunde
se »Førstegrøden af denne forfaldne Guds Tjenestes in-
stauratio saa vel som et specimen paa Præsternes indu-
stria og dexteritei,^ skulde enhver, der prædikede, strax
med første Skib gjennem Provsten fremsende til Biskop-
pen en Concept til Prædikenen. — Denne Forholdsregel
og Biskoppens Paamindelse frugtede imidlertid ikke mere
end at ved Olai Tinget 1691 undlod Præsten paa Nord
Strømø, Gregers Varde, og hans Kapellan, Christopher
Lauritzen Miiller, desuagtet at prædike.^)
Hver Dag, Tinget holdtes, gik Laugretten og Folket
efter endt Gudstjeneste til Tings. Retssagerne foretoges
den anden og følgende Tingdage, hvert Syssels for sig.
Man skulde komme »skikkelig og vel frem med Sagtmo-
dighed og rigtig Prouff og Bevis, saa skulde dem næst
Guds Hjælp vederfares Lov og Ret.« Ingen Ulyd eller
Bulder maatte ske paa Tinget, og Drik maatte ikke føres
derind. Efterat alle Retssager vare foretagne, blev Gejst-
ligheden atter kaldt ind paa Tinget, og der forhandledes
*) se « Gejstligheden«. Nord Strømø.
d by Google
Digitized t
189
da de almindelige Sager, som der endnu kunde være.
Officialen stod derpaa op og forkyndte, paa hvilken Dag
St. Mikkels Bededage begyndte at holdes, om der var for-
ordnet nogle særlige kongelige Bededage, samt Længden
mellem Jul og Fastelavn. Naar Tinget den sidste Dag
skulde hæves, stod Laugmanden, der bestemte, hvor længe
Tinget skulde vare, op og sagde:
»Dette samme Laugting, som jeg her haffuer sadt
til forne, det siger jeg her op igjen, medt Gleede och
Freed, schall staa thill huer mand kommer thill sitt
hus och hiem igienn.
Saa ere wii pUgtige at loffue Wor Naadige Herre
och Konning Huldschaab och Throskab medt ald Ly-
digheed som gode thro Vndersaatter medt Rette bør
att beuisse sig imod dierris herre och Konning.
Wii schuUe ochsaa giørre epter gammell Lands
Wiis och schick, att wii schuUe loffue worr Naadige
Herre och Konning Skaatt. Gud AUermegtigste werre
nu och altidt medt wor aller Naadigste Herre och Kon-
ning och beuarre hans Kongl. Maystedt medt ett løcksaUigt
och fredligt, roUigt och langvarrendis Regemente. Amen.
Fremdelis schall Eeder witterlig werre, att her
laugfestis i dag ald dend Eijge och Eijgendomb, som
Kongl. Mayst: eijer her vdi landet, ordfuld i) og loug-
fuld, epter som langen vdvisser, holt ^) och hagge, Wand
och Wijdestedt^) vden gaards och inden gaards, Alt
det, som hedere er att haffue end att miste, forbyden-
dis her vdi dag huer Mand att gribe eller fange, bruge
eller bruge lade Noget aff forn. Eijge vden medt Kongl.
Mayst. Ombudsmands Minde.
^) fuldstændig med Hensyn til de fornødne Ord.
'^) Holt, se Froste Tings Lov, XV,22. er en Plads, som er fuld af
smaa Sten, dog voxer der hist og her Græs og Skov.
') Fiske- eller Jagtenemærke.
Digitized
by Google
190
Dersom Kongens søyd gaar i Andens hagge, daa
biudis der haggelig^) farre. Gaar Andens Søjd udi
Kongens hagge, daa findes vd i dag epter Langen.
Sammeledis laugfestis her i dag ald den Eijge och
Eijgendomb, som erllig og welbyrdig Mand Jacob Ro-
senkrantz's Arffuinger øuffer her vdi Landet. I lige
Maade laugfestis ald dend Eijge och Eijgendomb, Thrond
Benkestocks Arffvinger eijger her vdi landet.
Laugfestis her och i dag ald den Eijge och Eijgen-
domb, som Officialen och Præsterne her vdi Landet
thillkommer, sammeledis huiss Laugmanden och Lau-
redt thillkommer her i Landet.«
Alle inden og uden Tinget klappede i Hænderne til
Samtykke paa, at man lovede Kongen Huldskab, Troskab
og Skattepligt, og at nu var der lyst Fred og alt lovfæstet;
derefter blev der ringet med Kirkeklokken, at det kunde
være alle vitterligt, at nu var Tinget opsagt.
Samme Dags Aften samledes alle baade gejstlige og
verdslige, paa Gildesalen, at holde Gilde sammen. Der
blev drukken Skaaler for Kongl. Majestæt, Dronningen.
Prindsen, Rigsraadet, Lensherren og andre fornemme.
Ved hver Skaal begyndte en af de ældste Præster paa et
Vers af en latinsk Psalme, som alle sang med; derpaa
sang Præsten: og Gjæsterne svarede:
Omnis spiritus laudet dominum.
Benedicamus domino deo gratias.
Benedicite domino.
Oldermanden ^) stod nu op og meldte den Skaal, som
*) paa en Maade, som er behagelig, tilpas.
2) Oldermands Institutionen kj endes ej under dette Navn paa
Færøerne. L. Debes S. 261 og Th. Tarnowius, VII Kap., gi. kgl.
Saml. 2892, omtale Gildet; af Beretningen hos Tarnowius sees,
at Oldermanden er Dirigenten, magister bibendi. Se ogsaa
Kallske Saml. 273, Fol.: »Oldermanden saaledes kaldes han,
som staaer for Gjæstebuddet.«
Digitized
by Google
191
skulde drikkes med følgende Tale: Gud være med vor
allemaadigste Herre oc Konning, Præstum oc Klærckum,
Leigum oc Lærdum, for sin Blæssen-^) Sang oc fauffver
Formaale,*) baade her oc hvert Witne.^) Her er et hæ-
derKgt Minde ^) begyndt, som er vor allemaadigste Herris
oc Konnings etc. Skulle vær^) saa fare med samme
Minde, som det sømmer oc sæder allum godum Mannum,
vær skullum helle ad Munne, dricke, gjøre vel oc icke
biude dem, som skiencke, førend vel er affdrucken; den
skal være Gud kierist, som meest dricker oc mindst spa-
rer. See! det er Villie min Herre Kongis: At Bispen,
Fogden, Laugmand, Præster, Oldermænd, Gild-Brødre oc
Gild-Søstre, Giester oc Heime-Mænd^) skulle alle være
Gud oc velkommene.« Derpaa rejste alle sig og drak
hinanden til, og samme Omgangsmaade blev benyttet ved
hver Skaal. »Naar saaledes enhver haver drukket efter
sin Lyst, forføjer enhver sig hjem udi sit Lossament og
om anden Dagen hjem til sit Hus, og se de hverandre
ikke igjen samtligen, førend om samme Aars Tid igjen.«
Naar Laugmanden, Laugrettesmændene, Sysselmæn-
dene og Præsterne fore til Tings i Thorshavn, maatte de
i deres »Tingeniste« medtage Fødevarer for den Tid, de
bleve nødte til at ligge ved Tinget. Der medtoges i Al-
mindelighed Fødevarer for 8 Dage, men dels kunde Tin-
get vare længere Tid, dels kunde Uvejr hindre Hjemrejsen,
saa at Tingenisten ikke slog til. I saa Fald bleve de,
der i Tjenestemedfør havde at møde ved Tinget, uden
Vederlag forsynede fra Kramboden; i Aaret 1584 gjen-
^) velsignede.
«) Tale, holdt i bestemte Udtryk.
*) allevegne, hvorsomhelst.
*) Skaal.
'^) vi.
*) Thorshavns Mænd.
Digiti
zed by Google
192
tog dette paa Grund af Uvejr sig 2de Gange; den sidste
Gang varede Tinget »i langsommelig Tid«.
Det var nok lovbestemt, at der ikke maatte føres
Drik eller Mad til Tinge, da det ellers forbrødes, men
er der ikke drukken indenfor Tingkredsen, synes Laug-
rettesmændene at have taget Drikkevarer til sig udenfor,
idet det forekommer af og til, at Laugrettesmændene
møde drukne paa Tinget. Christian den Fjerdes norske
Lov bestemmer ogsaa, at de »skulle gange ædru til Tings«.
Sysselmand paa Norderøerne, eller som Sysselmanden og-
saa kaldtes, Provst, Zacharias Pedersen paa Viderø, der
tillige var Laugrettesmand, gav jævnlig Anledning til
Klage for sin Drukkenskab. 1618 var Fogden efter ham
for hans Drukkenskab, som havde foranlediget, at han var
kommen i adskillig Bulder og Trætte blandt andet med
Laugmanden, og fordi han var kommen i Mundspil for et
Kvindfolk paa Viderøen, og vilde ikke længere beholde
ham i Bestillingen som Sysselmand og Laugrettesmand.
Han bad imidlertid for sig for sin fattige Kvindes og
mange smaa Børns Skyld og forpligtede sig til at >holde
sig udi Ædruskab og Drukkenskab sagtmodigen og spag-
færdigen«, saa at Fogden gik ind paa at forsøge ham
endnu et Aarstid. — 1624 havde fire af Laugrettesmæn-
dene' paa Østerø Vaarting ikke alene udtalt offentlig om
en fraværende Laugrettesmand, Mikkel Joensen af Lam-
hauge ^) at »de hverken vilde sidde udi Lov eller Dom
med hannem, thi han var en Hykler, Falskner og en
Bagvadsker«, men ogsaa ladet det indføre i Tingbogen.
Da de stævnedes i den Anledning, maatte de indrømme,
at det var skeet i deres Drukkenskab og store Letfærdig-
hed og Uforstandighed.
Ikke alene Laugrettesmændene kiggede for dybt i
^) Søn af Laugmand Joen Heinesøn Og Fader til Hr. Jonas Mikkel-
sen paa Nord Strømø.
Digitized
by Google
193
Ølkanden, men det kunde ogsaa ske for Laugmanden.
Olai Dag 1658 havde Laugmand Balzer Jacobsen paa
Tinget en Uenighed med Fogden, Johan Heideman. Fog-
den havde, som Balzer udtrykker sig, »gjort Gevalt«:
Laugmanden havde nemUg begjært, at Laugrettesmændene
skulde afsige Dom i en ham vedkommende Sag, hvilket
Fogden havde sat sig imod. Dagen efter blev Laugman-
den uden videre borte fra Tinget, hvor Fogden med Laug-
rettesmændene sad og ventede paa ham. Fogden sendte
to Laugrettesmænd til ham og bad dem »sige hannem en
god Dag og bad, han skulde komme ned til Tinget paa
hans Embeds Vegne og søge sit Sæde igjen,« men de fik
til Svar, at han klagede sig rettesløs, fordi han begjærede
Dom igaar og fik den ikke. Fogden sendte atter Mænd
til ham med samme Bud og føjede til, at »hannem mere
burde at tage Vare paa Laugtinget end paa Ølkanden« ;
men fik Svar tilbage, at han ikke vilde komme. Imedens
stod Folk paa Tinget og ventede uden at kunne faa deres
Sager for. Tredie Gang sendte Fogden derfor to Syssel-
mænd til Laugmanden med samme Anmodning; de bragte
den Besked tilbage, at Balzer svarede, at »naar Hyrden
er borte, er Faarene øde«; han var altsaa skadefro og
stolt over, at naar han ikke indtog sit Sæde, kunde Fog-
den med Laugrettesmændene intet udrette; Sysselmændene
føjede til, at det* syntes dem, at Laugmanden var be-
skjænket. Først Dagen efter mødte Laugmanden paa
Tinget og begyndte da strax at overdænge Fogden med
Fornærmelser, kaldte ham »en Æreskjænder«, »en For-
kleiner« og sagde til Laugrettesmændene, at de ikke
skulde agte ham for en Foged. Da Fogden spurgte ham,
om han, Laugmanden, vilde gjøre sig til Prokurator, blev
der en saadan Larm med Raaben og Skrigen paa Tinget,
at intet kunde høres, og Fogden saa sig nødsaget til at
hæve Tinget til stor Utilfredshed for Folk, der ikke fik
deres Trætte for, men maatte tage hjem med uforrettet Sag.
N.Andersen: Færøerne, 1600—1709. 13
Digitized
by Google
194
Paa Grund af den besværlige Samfærdsel mellem
Øerne var Adgangen til Domstolen da som nu vanskelig.
Naar man vilde have en Sag hurtig afgjort, hjalp man
sig uden den. Thomas Tam.owius, en Præstesøn fra
Suderø, skriver 1669 om Befolkningen, at »de ere meget
vel drevne i Lov og Ret, helst de, som bo paa Suderø,
hvilke overgaa alle de andre, thi efterdi samme Folk bo
noget langt fra de andre Øer og ikke altid sig kunde med
Rettens Betjenere raadføre, derfor naar nogen Tvistighed
falder imellem dennem, da forsamles de til Hobe og der
dømme hinanden imellem som billigt og Ret kan være.
Hvilken Dom enhver gjerne lader sig nøje med.«
Ligesom det var Laugtinget, der udstedte Skudsmaal
for Fogder og Kjøbmænd, og i Landets Navn afsendte
Ansøgninger til Kongen, saaledes var det Øernes Repræ-
sentation, naar kongelige Kommissarier kom, og Laugtin-
get blev da altid sammenkaldt. Det var jo sjældent, at
dette gik paa, men Øerne ere dog nogle Gange blevne
gjæstede af kongelige Udsendinge.
Pros Mund, Befalingsmand paa Island, var der Olai
Dag 1642 og kundgjorde en Forordning om Løsgængeri;*)
han sad selv i Retten, og under hans Forsæde var Laug-
tinget ikke saa ængstelig som ellers; det dømte 11 Løs-
gængere og Tyve til at sendes ned til Bremerholm.
Efter Christian den Fjerdes Død d. 28 Febr. 1648
var Henrik Bielke^) til EUingaard og Gabriel Akeleye
») N. R. VIII. S. 113. Efter hvad Thomas Tarnowius (gi. kgl.
Saml. 2892) beretter, var Pros Mund ledsaget af Berendt Ørne.
2) Søn af Norges Kansler Jens Bielke og Soffia Brokkenhus, født
paa EUingaard paa Onsøen i Norge 1615, død 16 Marts 1683.
Han var af dansk Adel. I Ungdommen studerede han uden
Lands og var ogsaa nogen Tid i fremmed Tjeneste. 1644 blev
han Oberst i Norge, men gik efter Freden i Brømsebro 1645
atter i udenlandsk Tjeneste. Ved Fredr. IIl's Hylding i Norge
24 Aug. 1648 var han i Christiania og blev s. A. ved Kronin-
gen i Kjøbenhavn slaaet til Ridder. Sammen med Gabriel
Digitized
by Google
196
Knudsøn*) til Hjulerød, Hans kongl. Majestæts Sekretær,
i Thorshavn d. 3die August 1649 for ved Olai Tinget at
modtage Hyldingseden til Frederik den Tredie,*) »hvilket
angik efter foregaaende Prædiken, som blev holdt af hæ-
derlig og vellærd Mand Hr. Clemen Laugesøn FoUerup,
Sogneherre paa Sandø, som med Berømmelse udlagde og
forklarede den Text af Aabenbarings Bog, 7de Kapitel
fra Begyndelsen om de 12 Israels Stammers Besegling,
og appUcerede den hæderlige Mand Textens Forklaring til
nærværendes Occasion med alvorlig Formaning til Til-
hørerne og Almuen anlangendes Eden, som de strax
skulde aflægge, der Prædiken var endt. Hvorefter for-
Åkeleye Knudssøn modtog han d. 29. Juni 1649 Hyldingseden
af Islænderne. Fra 1643—46 havde han Ide og Marker Len.
Fra 1648 til sin Død var han Befalingsmand paa Island, hvor
han var vel lidt, skjøndt han kun enkelte Gange kom dertil.
1657 blev han Danmarks Riges Vice Admiral. 1669 erholdt
han Onsøen for sin og Hustru Edel Ulfeldts Livstid. ^ 1660 ua-
nævntes han til Danmarks Riges Raad, Rigs Admiral og var
Medlem af Rigsdagen s. Å. Han var Formand i Admiralitets
Kollegiet, kongl. Geheimeraad, Assessor i Stats Kollegiet og
Medlem af Danmarks Højesteret. Ved Enevoldsmagtens Ind-
førelse ledsagede han Tronarvingen til Norge for at modtage
de Norskes Ed d. 7 Aug. 1661; d. 30 Juni 1662 modtog han Is-
lændernes og d. 14 Aug. s. A. Færingernes Ed. Han var For-
mand i den færøske Kommission 1672—73. 1676 forestod han
m. fl. Regjeringen i Chr. V's Fraværelse. 1667 blev han ud-
nævnt til Ridder af Elefanten. Han skal have været høj og
anseelig af Udvortes, have haft et blidt og fromt Gemyt og et
uforfærdet Mod. Der sagdes om ham, Christoph v. Gabel og
Johan Kørbitz, at Kongen elskede og ærede Gabel, ærede, men
ikke elskede Kørbitz, elskede, men ikke ærede Bielke. Saml.r
til det norske Folks Spr. og Hist. H S. 514, 518.
*) 1643 Sekretær i danske Kanseli, død 1652.
*) Brev til Færingerne om at aflægge Eden af 28 Marts 1649,
Norske Register VUI fol. 308—10. Instrux af 9 April 1649, N.
R. IX S. 331-32. Jens Lauritzsøn Wolff: Norrigia 111. 1651.
S. 190, Isslandske oc Ferøesche Hylding, Kbhvn. 1650. L.
Debes S. 200. Hyldings Brevet findes i Pk. Isl., Færø og Grønl.
i Rigsark.
13*
Digitized
by Google ^
196
samlede sig menige Indbyggeres Udskud^) og Fuldmæg-
tige udi det Hus, hvor deres Laugrets Ting holdes, hvor
og Kongl. Majestæts Kommissarier de og lod sig finde, udi
Hans Majestæts Navn der Huldskabs og Troskabs Ed af
dennem annammet, hvilken den ædle og velbyrdige Mand.
Gabriel Acheley Knudssøn Secreterer dennem af Papiret
forelæste.«
Laugmanden, Sorenskriveren, Provsten og alle Præ-
sterne, Syssebnændene, Laugrettesmændene og 2 Bønder
af hvert Syssel svore først mundtlig, derpaa skriftlig Kon-
gen »Huldskab og Troskab og al pligtskyldig Underdanig-
hed, som gode og tro Undersaatter i alle Maader vel egner
og anstaaer, ønskendes Gud allermægtigste af det høje
rigeligen vilde velsigne, benedide, længe og vel spare og
bevare Hans kongl. Majestæt samt vor allernaadigste
Dronning og kongelige Børn, forlænge Kongens Dage til
sit guddommelige Navns Ære, det kongelige Hus til Glæde
og disse Riger og Lande til Flor og Velstand for Jesu
Christi Skyld. Der disse forskrevne Færøs Indere^) og
Stænder^) havde paa deres Knæ aflagt deres Huldskabs
og Troskabs Ed, da blev der fyret 3 Stykker, Danmarks
Løsning, af Skandsen*), og blev der svaret med 3 igjen
af Kongl. Majestæts Skib, St. Michel, og Musketererne
stode imidlertid i deres fulde Gevær. Om Aftnen lod
Kongl. Majestæts Kommissarier udi højeste bemeldte Hans
Majestæts Navn alle dennem, som havde svoret, til Aftens
Maaltid indbyde, hvor de bleve trakterede, eftersom der
paa Landet ske kunde. Gejstligheden, Laugmanden med
Sysselmændene udi Kommissariernes Losseménte; til Præ-
sterne og Laugrettesmændene og Bønderne blev trakteret
O Udvalgte.
^) Inder, ladebonde o: en Bonde, der skal gjøre Inde, Pligtarbejde.
^) de, der i Tjeneste Medfør havde at møde paa Tinget, Saml.r
til det n. Folks Spr. og Hist. II. S. 540, L. Debes, S. 203, 259.
*) paa Tingenæs.
Digitized
by Google
I
197
udi Laugtinget. Siden efter Maaltid blev Kongl. Majestæts,
Dronningens og den unge Prindses og Herres, saa og
Danmarks Riges Raads Skaaler drukket, og hver Gang 3
Stykker Danmarks Løsen ud af Skandsen fyret. Saaledes
blev Hyldingen paa Færø holden til en evig Amindelse og
Ihukommelse hos fornævnte Steds Indbyggere, hvilket til-
forn ikke der i saa Maade skeet var, det med stor Glæde
vel afgik, og Indbyggerne Hans kongl. Majestæt et lyksa-
ligt og fredsommeligt Regimente med langvarende Livs
Sundhed ønsket.«
Paa Olai Tinget 1662 d. 14 August modtog Laug-
tinget atter Henrik Bielke, der ved Instrux af 23 Maj
1662 J) var afsendt til Færøerne for at modtage Eden i
Anledning af Arve Enevoldsregjeringens Indførelse og
kundgjorde kongl. aabent Brev af 24 Marts s. A., hvorved
^Laugmand, Provster, Præster, Sysselmænd, Laugrettes-
mænd, Bønder og menige Almue, som bygge og bo over
alt vort Land Færø og dets underliggende Øer«, gives til
Kjende, at »det tilfome værende Valgrige er paa os og
vores kongelige Huses Arvinger, saavel Mand- som Kvinde-
linien, til et frit fuldkomment og evigt Arverige perpetu-
eret.« Det samlede Laugting, Sorenskriveren, Sysselmæn-
dene og hele Gejstligheden stadfæstede og bekræftede
mundtlig og skriftlig med deres Ed, »alle og enhver tillige-
med de andre Hans Majestæts tro Undersaatter, Hans
kongl. Majestæt som en absolut Souveræn og Arveherre
hans Arverettighed til Færø og dets underliggende Insuler
og Øer samt alle jura majestatis^ absolut Regjering og
alle regalia,^ — Den kongelige Kommissarius var ved
Brev af 21 Maj s. A. ^) tiUige bemyndiget til at modtage
Laugmand Joen Poulsens Ed.
^) Pk. IsL, fær. og grønl. Indlæg 1660—99 i Ri^sark. L. Debes,
S. 201.
2) Pk. Isl., fær. og grønl. Indlæg 1660—99 i Rigsark. L. Debes,
S. 201.
Digitized
by Google
198
Under 23 April 1670 blev der udfærdiget Rescript,
hvorefter Jens Rodsten, Kongl. Majestæts Vice Admiral
og Assessor i Admiralitets Kollegiet, blev afsendt til
Færøerne for at modtage Arveeden til Christian den
Femte. Han kom til Thorshavn fra Island d. 16 August
s. A., og Fredagen d. 19 s. M. havde Laugtingets Med-
lemmer og Befolkningens øvrige Repræsentanter samlet
sig i Thorshavn.^) Først paa Dagen prædikede Syd
Strømø Præst, Lucas Debes, der samme Dag udnævntes
til Provst, i Kirken over Profeten Jeremiæ Ord: »Vort
Hoveds Krone er affalden«. Derpaa aflagdes Eden paa
Laugtinget. — Det var ved denne Lejlighed, at den konge-
lige Afsending og Præsten paa Østerø, Peder Hellesen
Viborg, kom i Ustand med hinanden. Præstens Hustru,
Hr. Lucas Debes's Søster, Ellen Jakobsdatter Debes, Elin
å toftum, under hvilket Navn hun endnu mindes, var
fulgt med sin Mand til Thorshavn, skjøndt hun var frugt-
sommelig; hun faldt Jens Rodsten i Øjnene, da hun var
en smuk Kone, og han forhørte sig om, hvem hun var.
Da han fik at vide, at det var Hr. Peders Hustru, sagde
han spøgende til ham, »at det var Synd at gjøre saa dej-
lig en Kone med Barn«. Herover blev Hr. Peder saa
vred, at han vilde slaa Vice Admiralen, og det var med
Nød, at de bleve skilte ad.^) Søndagen d. 21 August af-
sejlede Vice Admiralen efter endt Gudstjeneste til Danmark. ^)
^) se S. 81, L. Debes, S. 202 og samme Forf.s »Kongl. Majestæt
ved Propheten Jeremiara afmalet.« Fortalen.
2) Nogle Optegnelser fra 1750 af Hr. Mikkel Andersen Arrebo paa Sandø.
3) Af Tingbøgerne kan det ikke sees, om Arve- og Troskabseden
til Frederik IV er aflagt indenfor Laugtinget, Den 23 Maj 1701
mødte det samlede Præsteskab i Thorshavn for Lensherrens Søn,
Vice Admiral Christian Carl von Gabel, og aflagde deres Ed til
Kongen først mundtlig, derpaa skriftlig efter den Formular for
Arveeden, der var brugt ved Edsaflæggelsen til Christian V. At
de verdslige Embedsmænd og Udvalgte fra Syslerne imidlertid
ogsaa have aflagt saavel mundtlig som skriftlig Ed ved denne
Lejlighed, fremgaaer af Breve, dat. 6 April 1700, se Sjæll. Tegn.
LII Fol. 249 fif.
Digitized
by Google
199
Var Laugtinget saaledes til Tider Øernes Repræsen-
tation, var dets Hovedhverv dog at være dømmende Myn-
dighed; Man skulde tro efter dets Sammensætning, at en
saadan Domstol, der bestod afLaugmanden og 36, senere
48, Laugrettesmænd, sikrede en kraftig Retshaandhævelse,
selv om det ikke var hele Laugretten, men kun Laug-
manden med 6, eller i større Sager med 12, Laugrettes-
mænd, der sad i Dommersædet. Dette var imidlertid langt-
fra Tilfældet; der var en TilbøjeUghed til at skyde Ansva-
ret fra sig, som gav sig Udslag i, hvad ovenfor er nævnt,
dels uendeUge Domme, dels Henskyden fra den ene Ret
til den anden, og der var en Ængstelighed ved at bruge
Rettens Sværd eller træffe en Afgjørelse, naar der var et
eller andet Hensyn at tage, som maatte virke slappende.
Denne Hensyntagen og Ængstelighed hidrørte dels fra, at
Samfundet var saa lille, saa at Dommere og Parter saa
godt som altid vare beslægtede eller besvogrede med hin-
anden, dels fra Frygt for, at Domfældte skulde tage Hævn.
Det var ikke ualmindeligt, naar Laugretten dømte nogen
til at udføres paa Rremerholm i Jern, at den da føjede
til i Dommen: »uden Hans Majestæts Foged formedelst
denne fariige Krigs Tid vil have det i Detænkende, om
Skib og Gods kunde blive tagen, og han kunde komme
under et ondt Selskab og komme igjen at gjøre Landet
med sin onde Parti Skade,« eller at Laugretten, naar den
dømte nogen til at rømme Kongens Riger og Lande, tog
hans skriftlige edelige Forsikring om, at han under For-
labelse af Liv, Ære og Gods ingen Skade vilde tilføje
Øerne eller deres Indbyggere. — 1 Modsætning hertil
staaer den skrappe Retshaandhævelse, da Pros Mund Olai
Ting 1642 sad i Retten, og denne følte sig tryg ved den
væbnede Magt.
De Love, hvorefter der dømtes, vare de gamle norske
Love, Mandhelge Ralken, Tyve Dalken o. s. v., Recesserne
og Christian den Fjerdes og Christian den Femtes norske
Digitized
by Google
200
Love. Efter store islandske Dom, som fastsætter Straf for
Blodskam, Hor, Frillelevnet og Skjørlevnet, var der altid
dømt ; allerede ved Forordning af 22 Febr. -1637 var den
anseet anvendelig, og efter Ansøgning udstedtes Rescript
af 13 Juli 1682, som atter bekræftede dens Anvendelse
paa Færøerne.
Naar Rettens Haandhævere stode magtesløse overfor
en Lovovertrædelse, toge de deres Tilflugt til Kirken eller
til Guds Dom. Da 1645 to Personer i Mygledal paa Kais-
øen havde gjort sig skyldige i Blodskam, bleve de først
»hemmeligen udi Kirken udi Hr. Hans's^) og Joen Heine-
søns ^) Paahør ved den højeste Gud advaret, at de skulde
nu bestaa det sandfærdigste.« De fastholdt deres Benæg-
telse, og der indkaldtes da i Kirken tre lovagtige Mænd,
som svore deres Ed paa, hvad de kunde oplyse. Derpaa
gik de alle udenfor Kirkegaarden, og der sammenkaldtes
Mand og Kvinde, ung og gammel, som da afgave deres
Forklaring. — 1617 havde en Karl paa Lamhauge, Oluf
Joenssen, slaaet en Pige med en Tøndestav i Siden, saa
at hun kort efter var død. Dagen efter blev Sysselman-
den og nogle andre gode Mænd tilkaldt, »og udi deres
Nærværelse lagde forn. Oluf Joenssen, som hende havde
slagen, sin Haand paa hendes bare og døde Legeme,
mente, at det skulde give nogen Tegn fra sig, om han
var Aarsagen til hendes Død, og det vunde de allesam-
men, at intet Blod eller anden Tegn kom frem paa denne
Tid.« Laugretten dømte da: »Efterdi der saaes ingen
Tegn paa hendes Legeme, der hun blev besigtiget, og at
hun fmge et Slag for hendes onde Mund og Banden,^)
da kunde de ikke andet paasige eller dømme derom end
det var Uvilhe og Ulykke, endda det skete udi Hastighed. <^
^) Hr. Hans Gabrielsen Mitens, Præst paa Norderøerne.
2) Vinterfogden.
*) Hun havde kaldt Karlen »en Fandens Buer thiouff« (burtiovur,
Ærketyv) se »Amtstidende for Færøerne« 1891 Nr. 14.
Digitized
by Google
201
— Naar Ulykkestilfælde skete ved Fjeldstigning, havde det
i hvert Fald fordum været Brug at skyde sig ind under
Guds Dom, idet »dersom nogen af hans næste Frænder
eller bedste Venner vilde stige den samme Gang efter
hannem i Klippen og derfra uskadt kunde komme, da
regnedes det for Vaadeværk og Ulykke, og den, som var
affalden, maatte begraves udi Kirkegaarden, men dersom
ingen fordristed sig at gaa den Gang efter hannem, da
regnedes det den døde til en Fordristelse, Og blev saa da
den døde ikke begraven udi Kirkegaarden, hvorefter hans
Gods og Formue faldt under Kongen.«^)
Noget ejendommeligt i hin Tids Retspleje var Dom-
fældtes Henvisning til at søge »Edvette«.^) 1619 var en
Mand udlagt som Barnefader, men benægtede det. »Da
blev saa paasagt, at forn. Niels Ambiørnsen skulde gjøre
sin Undenførsel ^) for denne forn, Agate og Barnet efter
Loven og søge Edvette, saa hver kunde kjende ham at
være ærlig og uberygtet.« Anden og tredje Dagen kom
den udlagte Barnefader ind paa Laugtinget og erklærede,
at han, der var fra Sandø, »her (i Thorshavn) ingen Ed-
vette kunde faa saa snarligen som Loven udviser.« Sagen
blev derfor udsat til næste Laugting.
De Straffe, der idømtes forinden Christian den Femtes
Lov, vare Livsstraf, Kagstrygning, Brændemærken paa
Kinden, Fængsel og Bøder. Livsstraffen var Hængning,
Halshugning og Drukning. Efter store islandske Dom blev
Manden halshugget. Kvinden druknet;^) 1664 straffedes
efter den Thomas Trondesen og Anna Isaksdatter fra St.
Dimon for Blodskam, og 1679 to Sødskende fra Vaag paa
Suderø for samme Forseelse.
De sidste, der dømtes efter denne barbariske store
») Jens L. Wolff, Norrigia 111. S. 197. L. Debes S. 142.
^ Mededsmænd.
') gjøre en Prøve for at bevise sin Uskyld, føre sig udaf ved Ed.
*) »at siunkes«; Forbrydersken stoppedes i en Sæk.
Digitized
by Google
202
islandske Dom, vare et Par Personer paa Eide, Johannes
Joenssen, som havde besvangret sin Hustrues Søster, Maren
Hansdatter; Dommen faldt 1682. Manden rømte og blev
derefter dømt til at halshugges, og hans Hoved at sættes
paa en Stage, andre til Afsky, saafremt han kan faaes
levende eller død; men han kom klogelig ikke tilstede.
Kvindepersonen var kun et Barn, ikke fulde 15 Aar gi.,
saa det var rimeligt nok, at Laugretten trykkede sig ved
at dømme hende til »at siunkes«. Den afsagde derfor en
uendelig Dom, idet den vilde »have samme Sag aller-
underdanigst henstillet til Hans kongl. Majestæts naadigste
Resolution, om hun ikke Livet kunde beholde for hendes
Ungdoms Skyld og kunde blive straffet paa andre -Maader;^
hun dømtes altsaa i Kongens Naade eller Unaade. Da
Fogden paatalte dette, maatte Laugretten, hvor nødig den
end vilde, til at dømme hende, og hun blev dømt til »at
siunkes og miste Livet«, men Fogden søgte om Benaad-
ning for hende. Indtil der indløb Svar paa Ansøgningen,
ligesom i det hele under Sagen, opholdt Domfældte sig
paa fri Fod, saa baade Dommer og Foged gav hende
al Lejlighed til at rømme; hendes Morbroder, Ole Don-
valsen af Andefjord, var gaaet i Love for hende, men han
havde givet hende Lov til at være paa Eide og taget
Løfte for hende af 3 Personer der. Først d. 28 Juli 1685
faldt Kongens Resolution, der lød paa, at Straffen skulde
exekveres. Da Resolutionen var kommen til Færøerne,
og der i September s. A. blev sendt Bud efter Domfældte,
for at Exekutionen kunde foregaa paa Thorshavns Vaag,
var hun forsvunden. Hun var kommen om Bord paa et
engelsk Skib, som Eides Mænd bugserede ud.
Den første Livsstraf, der exekveredes efter Christian
den Femtes Lov, var i Aaret 1706, da 2de Halvsødskende
fra Skjelling, Henrik Joenssen og Maren Joensdatter.
halshuggedes for Blodskam, og dette er ogsaa den sidste
Gang, Livsstraf er exekveret paa Færøerne,
Med Straffen af Fængsel var for enkelte Forseelser.
Digitized
by Google
203
saaledes Ærefornærmelser og Skjændsmaal, forbundet at
faa Vand over sig, »at sidde i Jern og faa 3 Bøtter
Vand over sig.« 1657 dømmes en Person, der havde
vedgaaet overfor sin Sognepræst, at han var Barnefader,
men siden fragaaet det, til, at han ikke maa tilstedes
Nadverens Sakramente, førend han har staaet aabenbar
Skrifte, samt til strax at > sættes udi Bolten og faa 3
Spand Vand,« derefter at hensættes i »Mørkestuen«. —
1693 blev et Fruentimmer, der havde avlet Barn med en
Ægtemand,« eftersom det var et gammelt, armt og usselt
Kvindfolk sat udi Fodejernet og med Vand overslagen.«
Mange vare de Tilfælde, i hvilke efter Mandhelge
Balken og store islandske Dom alt Gods, baade løst og
fast, forbrødes, ligesom ogsaa, hvor større Pengebøder
idømtes; dette gik udover Jordegodset og gav Anledning
til, at meget Odelsgods gik over til Kongsgods.^) Penge-
bøder idømtes efter store islandske Dom saaledes, at hvis
intet var at bøde med, skulde Domfældte have 2 Slag
eller 2 Vaande Hug for hver eller hver anden Mark Sølv.
Da der ikke var megen gangbar Mønt mellem Folk,
idømtes som Bøde ogsaa Naturalydelser, f. Ex. 1 Td. Mel
til Hospitalet i Arge, hvilken da maatte tiltuskes i Kram-
boden.
Hvis nogen bed en anden, straffedes han med Bøder,
og Fogden skulde derhos føre ham til Tinge og »bryde
Fremtænderne af hans Hoved«, thi »det er utilbørligt at
bides som Hunde og Heste.« ^)
I den Tid, da Thorshavns Skandsers Opførelse stod
paa, og det kneb med tilstrækkelig Arbejdsstyrke, hen-
dømtes Folk til Arbejde dér, f. Ex. for Lejermaal 1 Mark
Sølv og »at arbejde i Skandsen i Sommer.« 1696 døm-
mes en Mand, der ved at slaa med flad Haand bag paa
O L. Debes S. 180.
*) Chr. IV's norske Lov, Mandhelge Balken Kap. XIV.
Digitized
by Google
204
en Hest havde foranlediget, at en Dreng, der sad paa
Hesten, faldt af og slog sig paa en Sten, saa at han døde
Natten derpaa, til at arbejde 2 Aar i Skandsen, end-
skjøndt Laugretten kjendte, at det var Vaade.
Ved hvert Tingsted paavises endnu Galgestedet; til
Galge behyttedes en Planke, der blev lagt vandret ud fra
Toppen af en stor Sten. Som Minde om Exekutions-
stederne i Thorshavn har man endnu Stednavnene: gal-
gan, steiletangen, å kåg.
Det var Mestermanden, der exekverede Straffene paa
Liv og Legem , han lønnedes med 6 GI. aarlig. Stillingen
var her som andet Steds foragtet, og det kneb at faa den
besat. Da en Mand i Vaag paa Suderø 1681 for 3die
Gang gjorde sig skyldig i Faaretyveri, blev han dømt til
at miste sin Hud og at have forbrudt sit Gods til Kongen.
»Men eftersom ingen Bøddel var her udi Landet, som dog
højligen gjøres fornøden, blev han for Straf paa Kroppen
forskaanet, med saa Skjel, at han herefter skulde betjene
Bødlens* Plads og derfor nyde den Løn, som Bødlen aar-
ligen er tillagt.«
Præsten, Chr. J. Diurhuus paa Østerø, skriver i nogle
Optegnelser fra 1754: »Der fortælles, at i fordum Tid var
2de Søjde eller Faare Tyve, som vare Fader og Søn,
grebne med deres onde Gjerninger, hvilke fmge da den
Dom, at den ene skulde være Bøddel, og den anden hæn-
ges, og derom kunde de forenes, som de vilde, men som
Sønnen dertil taugde, sagde Faderen til ham: »Det er
rettere, at Faderen tugter Sønnen end Sønnen tugter
Faderen«, hvorpaa Faderen hængte sin egen Søn og blev
derpaa Bøddel i Landet, Faderen kaldtes Locki og Sønnen
Joen.< Niclaus Joensen, som kaldes Locke, nævnes 1623
og Sønnen Joen Melassen Locke 1639; begge ere ansete
med Tyvs Straf, dog kun med henholdsvis 3 Mark Sølv
og 4 GL; derimod er efter Tingbøgerne ingen af dem an-
Digitized
by Google
205
seet med Livsstraf. De vare hjemmehørende paa Østerø:
Mindet om deres Bedrifter som Mestertyve lever endnu.
Det eneste Fængsel paa Øerne, Mørkestuen, var i
Thorshavn, fra 1693 i Vagthuset (corps de garde) i Tin-
genæs Skandsen. Ogsaa i dette nye Fængsel var en
mørk Arrest, nemlig i Kjælderen. 1694 dømmes Jakob
Sivertsen af Thorshavn til at stryges til Kagen, brændes
med Tyvs Mærke og til Bremerholm at fremsendes, atgaa
i Jern og arbejde sin Livs Tid; i det sidste Forhør, han
er i, inden Dommen afsiges, erklærer han, at »hvad Gud
og Øvrigheden vilde paalægge ham, det vilde han under-
gange, med Begjæring derhos, at han maatte være det
mørke Taarn foruden, hvorudi han paa fem Ugers Tid
havde iligget.«
Med Hensyn til Lovovertrædelser, da forekommer der
ikke mange Forbrydelser mod Liv og Lemmer ; Færingerne
vare, som de sagde om sig selv, et blødt Folk, der ikke
var vant til at se Fjenden under Øjne ^) og derfor heller
ikke kunde lide at se Blod; af og til falder der et Stavs-
hug eller Stenshug, Benshug, Nævehug, Haargreb eller
Jordskup, sjeldnere et Knivstik, skjøndt alle, baade Mænd
og Kvinder, 2) bare Kniv. Derimod finder man ikke faa
Indgreb i Ejendomsretten; »men de stjæle gemenligen
ædendes Vare til at opholde sig i deres Fattigdom, men
anlangendes Guld og Sølv, derudi findes der en stor Tro-
skab hos dennem allesammen.«') Denne Berømmelse for
stor Troskab mod Guld og Sølv er det imidlertid saa sin
Sag med; thi Grunden til den er, som det forklares, den,
at »Sølvet eller Guldet ved de intet at forvende eller at
^) se nedfr. under »Fjender og fremmede Fiskere.«
^) Kvinderne bare, ligesom Mændene gjøre endnn, Skedekniv i
Bæltet, der efter Evne var af Messing eller Sølv; en Skede,
som knn dækker Enivsbladet, uden at gaa op paa Skaftet, kal-
des endnn »l^ellingarkjaftur«.
») L. Debes, S. 241.
Digitized
by Google
206
blive af med og derfor tør ikke røre det«. Tyveri af
Faarekroppe eller Dele deraf fra Andenmands Kjæld er
gaaet meget i Svang. Lejligheden til at stjæle ud af den
altid frit liggende Kjæld var let; det var kun at brække
en Tremme eller to løs; man søgte derfor at værne sine
Skærpekroppe *) mod Tyve ved, naar det kunde lade sig
gjøre, at lægge Kjælden paa en Holm. Ligeledes var der
i Haugen let Adgang til Tyverier af Kvæg; Faaretyve
fandtes der mange af, selv Tyverier af stort Kvæg fandt
Sted. Disse Tyve, der stjal Faar eller Kreaturer paa
Marken eller Faarekroppe i Folks Kjæld, have tidt drevet
Tyveri som en ren Næringsvej; det er ikke saa sjeldent
et stort Antal Tyverier, 20 å 30 Stkr., de have paa deres
Regnebrædt, naar Befolkningen i Egnen omkring, hvor de
hørte hjemme, havde lidt saa meget under dem, at Blo-
dets Baand ikke længere bandt, og Plagen ved disse Tyve-
rier blev saa stor, at Frygten for Tyvene og deres Hævn
overvandtes; ikke alene huserede Tyvene paa den 0.
hvor de hørte hjemme, de forlagde stundom ogsaa Skue-
pladsen til en anden 0, som de gjæstede med Baade.
Endnu lever i Befolkningen mange Fortællinger om
Faaretyve ^) og Frygt for ved Nattetide at møde saadanne ;
en Færing færdes ikke gjerne, uden Nød er paa Færde,
om Natten alene gjennem Haugen. Forvovne Karle har
det sikkert ogsaa været, og det er en stor Frækhed, der
af og til udvises. Paa Sandø kom saaledes 1660 Kata-
rina Magnusdatter fra Trødum ind til Abraham EUassen
en Dag, da denne ikke var hjemme, og hun fandt da paa
Gulvet i »en Kobbe Kig«^) en Bid af en Gadmør*) af et
Kreatur; hun tog Bidden og viste den til Isak Clemensen,
1) L. Debes S. 243.
2) J. Chr. Svabo: Indberetning o. s. v. »Om Sæder og Tænke-
maade«.
*) képa kykur, en opblæst Sælmave, der brugtes lil at gjemme i.
*) gadnmérur, Tarmfidt.
Digitized
by Google
207
hvorpaa hun lagde den ned i noget Korn, men baade
Gadmøren og Kornet blev derefter stjaalet fra hende ; ved
denne Tid klages der i det hele meget over de Lovover-
trædelser, der gaa i Svang paa Sandø. Der blev derpaa
indledet Undersøgelse mod Abraham Eliassen og en Mand,
der var til Huse hos ham, Steffen Antesen (Antoniussen).
Steffen vedgik, at »Abraham bad sig følge sig, og saa
fulgte han hannem, saa ledte de en Kvie ind i et Grout-
hus, saa sagde for** Abraham: »Hvad skal jeg gjøre med
hender?« Da svarede for** Abrahams Kvinde: »Er hun
her indkommen, hun skal ikke komme herud«, og siden
foer de at dræbe for° Kvie, og sagde for'' Abrabam, at
Hr. Clemen havde mist saa meget, det var bedst at have
fra ham, han gjorde ikke meget deraf. Den Tid, Abra-
ham dræbte Kvien, da havde han en Hose, som Læsten
var afsKdt, og bandt en Sten i Hosen og slog saa Kvien
i Hovedet dermed, saa hun faldt til Jorden, og var hæftet
om Fødderne med et Reb, og dei Skarn, som var i Vom-
men, kroede^) han udi Køsten^), o^ Hornet op i Taget,
og Huden skar han i Stykker og tørkede den over Ilden, «
Ligeledes forklarede Steffen, at nogle af Benene vare
skjulte i Abrahams Hus indenfor Bræddebeklædningen
ved Hjørnestolpen i Stuen. Benene fandtes paa det op-
givne Sted og fremlagdes i Retten, men Abraham vedblev
til Trods for alt, at han var uskyldig. Han dømtes til at
lavværge sig med 12 Mænds Ed, men da han ikke kunde
skaffe Mededsmænd, dømtes han til »at have forbrudt alt
sit Gods og lide slig Straf, Konningens Befalingsmand
hannem paalægger og beholde sit Liv efter det 1ste Ka-
pitel udi Tyve Balken.«
Hos en Befolkning, hvor Tyverier af Kvæg paa Mar-
ken og Indbrudstyverier gaa stærkt i Svang, kan man
^) krogva, skjule.
') késtur, Mødding.
Digiti
zed by Google
208
vente i Følge med dem at finde, maaske ikke aabenlyst,
men skjult, Hensynsløshed ogRaahed. Ligesom det oven-
for meddelte Tyveri af en Kvie tyder paa en ikke ringe
Raahed og Frækhed i at benægte, saaledes træffer man
paa andre Exempler af Raahed. 1636 fandt saaledes de
som Ildgjerningsmænd bekjendte »Husum Brødre« fra
Bygden Husum paa Kaisøen nogle døde Mennesker dri-
vende i en Baad med Fiskeredskaber paa Søen; de bjer-
gede ikke Ligene, men røvede, hvad der var i Baaden, og
lod derefter denne drive med Ligene i. — Efteraaret 1667
var den hollandske Ostindiefarer »Walchern« strandet ud
for Kvivig. Vestmanhavns Mænd fandt drivende tæt ved
Vraget et Lig, iført Sejldugs Trøje og blaa Buxer; de
drog Klæderne af Liget og lod det synke. — 1623 over-
faldt en Mand i Seblende paa Østerøen Hr. Gabriel Tor-
lufsen, da denne stod og skriftede Folkene. — 1655 be-
handler en Mand i Skaalevig en gammel Fledføring som et
umælende Bæst^). — 1662 mishandlede en Mand i Thors-
havn, Ole Murt^), ^in Hustru paa det nederdrægtigste;
fordi hun havde sagt om Sønnen, »Murtedrengen, at han
maatte betids sættes i Jern, eftersom han havde stjaalet
over det ganske Land, slog Ole hende om Aftenen over
Maade, vel 3de Gange udi en Time; derudover gav hun
sig og skreg, saa at det hørtes over det ganske Nabolag
og saaledes raabte og skreg indtil kort før Dag, hun da
opgav sin Aand.« Katarina Bysseskytters og to andre
Kvinder synede Liget, »hvilke vandt, at hun paa Brystet
og Bugen var snehvid, men paa Hænderne, Ryggen og
Laarene og Ørerne var hun kulblaa, og Blodet randt
hende ud af Næsen.« Ole Joensen Murt dømtes til at
^) Se nedfr. under »Hospitalet for de Spedalske og de Fattige«.
-1 Murt er en Fisk; af slige Tilnavne findes: Fuglen, Lunden,
Sulen. Af Navne, der ikke mere bruges, findes Mandsnavnene :
Baarder, Tørner, Locke, Sira, Irrian, Rollof, Rolver, Lune, Joucke
og Søbjørn og Kvindenavnene: Marion, Gillene, Imbe, Siri.
I
Digitized
by Google
209
have sit Liv forbrudt efter Mandhelge Balkens II. Kapitel
og miste Hovedet. Disse Exempler ere ikke enestaaende,
men have Sidestykker.
Iøjnefaldende ere de hyppige Lejermaalsforseelser.
dog ere mange af (Jisse i Tilfælde, hvor Ægteskab er
paafulgt. I et tilfældig valgt Tidsrum, 1620—30, er An-
tallet af Forbrydelser, idet ved Siden af dem er angivet
de af disse, der ere Lejermaalsforseelser, følgende i de
forskjellige Sysler^):
Norderøeme, Østerø, Strømø, Sandø, Vaagø, Suderø,
48(15) 87(26) 120(49) 87(28) 36(11) 55(16),
tilsammein 433 Forseelser, af hvilke de 145, altsaa en
Trediedel, ere i Lejermaal.
Selvfølgelig bør man se paa Tiden med Samtidens
Øjne, og Tiden var da mere raa end nu. Saaledes som
Befolkningen stadig er fremstillet i Ansøgningerne fra
Øerne som »det fromme, enfoldige Folk«, er det at se
altfor ensidig paa den. Som den er bedømt i »Den nor-
ske So 2)«, hvor den sammenlignes med Rotter og beskyl-
des for Bedrageri og for at være Landet ej til Nytte, men
til største Skade, er det for streng en Dom. — Lucas
Debes, der af Frederik Gabel menes at se for gunstigt
paa Færingerne, — og nogen varmere Ven og Talsmand
have de heller aldrig haft, — finder Folkene tjenstvillige,
lydige, godvillige og gavmilde, mener dog, at de ere let-
sindige; >de kunne ikke omgaaes med for megen Rigdom
og Overflødighed uden Misbrug, hvorfor man skinbarligen
fornemmer, naar Gud kroner Landet med sit Gode, da
bortriver han Fiskene af Havet . . . ganske faa have lagt
Vind paa at indkjøbe sig en Nødspenge eller anden For-
nødenhed, men de meste haver ladet hver Dag have sin
^) Ang. Folkemængden se S. 35.
2) Et politisk, satirisk, plattysk Skrift især om de Bergenske For-
hold i Frederik IFs Tid; et Udtog er indført i Suhms Samlinger
til den danske Historie II, 1, 1781.
N. Andersen: Færøerne, 1600—1709. 14
Digitized
by Google
210
egen Plage, agtendes Aars Grøde skulde vorde Aars
Føde.« De gode imellem dem ere »ikke alene efter det
Lands Lejlighed forstandige og lovkjønne Folk, men endog
langt civilere end som paa andre Steder iblandt Agerdyr-
kere.« Dog »Klinten vil gjeme voxe iblandt Hveden; saa
findes her ogsaa saasom paa alle andre Steder de onde
blandt gode. De onde, efterdi de lidet eller intet kunne
berømmes af Dyderne, ville vi ikke meget røre om deres
Udyder; efterdi den, man ikke meget kan rose, bør man
ikke heller meget laste, men skjule hans Skrøbelighed
med Kjærligheds Kaabe^).« At der har været Skrøbelig-
heder at dække med KjærUghedens Kaabe her som andet
Steds, vise Sagefaldslisterne.
I det 17de Aarhundrede have følgende været Laug-
mænd:
1. Peder Jacobsen, Kongsbonde paa Kirkebø, 1588—
1601 ; ved kgl. Brev, dat. Bergenhus d. 25 Juni 1599.
tages han »udinden vor kongelige Hegn, Værn, Fred
og Beskjærmelse^)«.
2. Thomas Simonsen, Kongsbonde i Kaibak, tidligere
Sysselmand eller, som han kalder sig, Herredsfoged
paa Strømø, 1601-083).
3. Zacharias Thormodsen paa Eide, tidligere Laugrettes-
mand, 1608—28*).
4. Joen Justinussen fra Fuglø, tidligere Laugrettesmand,
1628—53^), gift med Sigga Isaksdatter.
5. Joen Poulsen, Kongsbonde paa Øre, Eide Sogn, i
Laugmands Sted 1654, tidligere Sysselmand paa
1) L. Debes S. 149, 238—40. Efter Peder Claussøn: Norges Be-
skrivelse, 1^2, S. 152 ere Færingerne »stærke Folk til at drikke
og kunne drikke Brændevin, ligesom vi drikke 01«.
«) N. R. II, S. 730, III, S. 569.
8) N. R. m, S. 630.
^) N. R. IV, S. 248.
*) N. R. VI, S. 128.
Digitized
by Google
211
Norderøeme, gift med Catharina, en Datter af Hr.
Ole Botelsen paa Vaagø og Agnes Joensdatter, Dat-
ter af 4.
6. Balzer Jacobsen, 1655 — 61, tidligere Fuldmægtig hos
Foged Christen Madsen^).
7. Joen Poulsen fra Øre, 1661—77, se 5«); efter* Ud-
trykkene i Bestallingen for Efterfølgeren, synes han
at have faaet eller taget sin Afsked for Alder eller
Uduelighed.
8. Jacob Joensen, Kongsbonde paa Dalsgaard, Sandø,
1677 — 79, tidligere Sysselmand paa Sandø, Søn af 7.,
gift med Christina Clemensen, Datter af Hr. Clemen
Laugesøn Follerup paa Sandø ^).
9. Johan Heinrich Weyhe, 1679—1706^), tidligere Fuld-
mægtig hos Fogden, Søn af Kaptajn Johan Weyhe
og Christoph v. Gabels Søster, Margareta, gift med
Maren Joensen fra Øre, Datter af 7. Af hans 3de
Døttre var Anna Sophia, gift med Hr. Christian Fers
til Syd Strømø, opkaldt efter Anna Sophia Reventlow ^),
og Armgard Maria efter Christoph Gabels Hustru.
Skjøndt han stod i saa nær Slægtskabsforbindelse
med Gablerne, er han i sine Udtalelser og i sin Op-
træden paa Øernes Vegne overfor Lensherren ikke
i nogensomhelst Maade bunden af Slægtskabsbaandet.
Han var en meget dygtig og alsidig Mand, forsøgte
Dyrkning paa Laugmandsgaarden af tidligere paa
Øerne ukjendte Planter og Buske ^) og var saa er-
faren i Lægekunsten, at man paa Laugtinget 1687
>) N. R. XI, S. 280.
*) Br. 29 April 1662 i isL, fær. og grønl. Indl. 1660-99.
') Br. 31 Aug. 1677 i isl., fær. og grønl. Indl. 1660 - 99.
*) Br. 18 Januar 1679 i samme Pk. Død 26 Januar 1706.
^) Dennes Fader, Storkansler Conrad Reventlow, var gift med en
Datter af Christoph v. Gabel, se S. 69.
*) J. Chr. Svabos Indb. o. s. v.: *0m Skove og Træplantninger*.
14*
Digitized
by Google
212
anmoder ham om tilligemed Bestillingen som Laug-
mand at overtage Lægebestillingen; Øernes Læge,
Mikkel Joensen, Søn af Hr. Jonas Mikkelsen paa
Nord Strømø, var der nemlig almindelig Utilfredshed
med; man mente, at han >ej forstod sin Kunst som
en Balbirer burde, eftersom de ingen Hjælp havde af
hannem kunnet erlange, hvorfor dennem syntes, at
han udi Kjøbenhavn maatte examineres.«
10. Samuel Pedersen, Kongsbonde paa Lamhauge, 1706
— 62^), gift med Armgard Marie Weyhe, Datter af 9.
Han nedstammede i lige Linie fra Laugmand Joen
Heinesøn, Mogens Heinesøns Broder, gjennem Mikkel
Joensen, Samuel Mikkelsen og Peder Samuelsen, alle
Kongsbønder paa Lamhauge. Den sidste, Laugmand
Samuel Pedersens Fader, mindes endnu under Nav-
net »rådni bondi« o: den raadgode, erfarne Bonde.
Som det vil sees, er der fra Joen Justinussen af en
Slægtskabsforbindelse mellem Laugmændene , naar und-
tages, at Balzer Jacobsen afbrød Forbindelsen i de Aar,
han var Laugmand. Det var ikke med Befolkningens
gode Villie, at han blev Laugmand. Af en Skrivelse, dat.
13 Februar 1661 2), fra Foged Johan Heideman til Chri-
stoph v. Gabel sees, at Indbyggerne »efter deres gammel
Frihed havde udvalgt en ærlig Indfødt ved Navn Joen Poulsen,
men deres Breve til Danmark blev forhindret, hvilken alt
Landet endnu begjærer at maatte blive Laugmand«. Bal-
zer Jacobsen var en forvirret, uordentlig Mand, der til
Trods for Loven lader føre to Tingbøger, en som Kladde,
en anden som Renskrift. Strax det første Aar, han var
Laugmand, begyndte han i Strid med det islandske Kom-
pagnis Privilegier at drive Kjøbmandshandel. Da Kom-
») Br. 8 Maj 1706 i Pk. IsL, Færø og GrønL Død 27 Januar 1755,
78 Aar gi.
«) Pk. »Færø vedk.« Nr. 148 Skab 15 i Rigsark.
Digitized
by Google
213
pagniets Kjøbmand havde ladet tage i Forvaring og for-
segle de Varer, bestaaende af blaat Klæde, blaa Hatte,
Kvindebælter, Karter, Lærred, grønt Rask, Brændevin og
Ruller Tobak, som Balzer havde ladet bringe ind i det Logi
i Thorshavn, han havde, naar Laugtinget var samlet, og
Kjøbmanden havde ført Vidner paa, at Godtfolk var kom-
men ud af hans Hus med Varer, var han fræk nok til at
spørge, om Vidnerne turde bekræfte, at han havde solgt
de Varer, Folk gik bort fra ham med. Han lod sig og-
saa forlyde med: »Ingen her paa Landet at være, som
over hannem eller hans Gods kan dømme.« Resultatet
blev, at han forphgtede sig til ikke fremtidig at drive
Handel.
Naar han sad i Retten, antoge Forhandlingerne altid
højst uregelmæssige Former. Snart kommer han der i Klam-
meri med Foged Johan Heideman eller med Kjøbmand
Herman Wust, og fra begge Sider regner det med Ære-
fornærmelser. Fogden siger til Laugmanden, at han havde
løjet sig til sin Laugmandsbestilling , og at Hans Majestæt
Kong Frederik den Tredie havde sagt til Balzer: »Hvad
er det for en Nar?«, og Kjøbmanden siger til ham, »at
her haver været saa god en Laugmand i Landet som
Balzer Jacobsen og kanske bedre«, samt at Balzer var
^en Skjælm«, men faar til Svar, at der var Orm i det
Brød, Kjøbmanden solgte, at han var et Skarn, en Løg-
ner, en lovforvunden Mand. Tinget ender ikke saa sjel-
dent med, at der blev en saadan Larm, at hverken Fog-
den eller Laugrettesmændene kunde høre noget for Ulyd, og
paa et Ting staaer en af Laugrettesmændene op og sagde,
— det samme var alle Dannemænds Ord, som tilstede
var, — at de Sager, som kom for Retten, havde tilforn
været for, hvoraf der flød stor Besværlighed for alle. At
han tilsidesatte sine Pligter som Dommer for at tage Vare
paa Ølkanden, er ovenfor^) meddelt.
1) S. 193.
Digitized
by Google
214
Sorenskriver Niels Jacobsen og 3 Laugrettesmænd
indgave tilsidst, da de syntes, at »det var Kongl. Maje-
stæts Ret saa vel som Landet liden Ære at have saadan
en Laugmand, der gjør sin Haand og Mund til intet«, en
Besværing til Lensherren med Anmodning om, at han
vilde forfremme dens Indhold til Kongen, og samtidig
skrev Johan Heideman til Gabel om Balzer Jacobsens
»store Uskikkelighed; der er snart faa i Landet, han ikke
med sine Breve og Skandskrifter paa Ære, Navn og gode
Rygte haver været til Besværing, som alene af hans let-
sindig Gemyt og ikke paa nogen Bevisning ere funderet«.
Samtidig beskyldte Fogden ham for at have »forfalsket
Landsens Jordebog efter sit eget Tykke«. Under 30 April
1661 fik han sin Afsked, og Joen Poulsen, hvem han i
sin Tid havde trængt til Side, efterfulgte ham som Laug-
mand. En Søn af ham, Hans Balzer, var Badskjær, for-
lod Øerne, kom atter tilbage i Bestillingen og blev senere
Kjøbmand der.
Foruden at Sorenskriveren var Dommer ved Vaar-
tingene og Skriver ved Laugtingene, paahvilede det ham
efter Forordning af 29 April 1661 ^) at affatte alle Ansøg-
ninger, der enten fra Enkeltmand eller fra Laugtinget af-
gik til Kongen eller til Lensherren. Han skulde sætte sit
Navn under dem, da de ellers ikke fremmedes.
Sorenskrivere have været:
1. Gabriel Mitens, 1584—1620, tillige Badskjær, Fader
til Hr. Hans Gabrielsen Mitens paa Norderøerne.
Han var formentlig fra Bergen kommet til Øerne og
var af tydsk Æt 2).
1) S. 82.
2) Foran i LaugtingsprotokoUen fra 1615 har han skrevet følgende
plattydske Sentents:
Woll kan idth makeu alle,
Datt idt einem Ideren gefalle,
De kame fry und segge datt, the Ene moy [befalie?].
Digitized
by Google
215
2 Hans Pedersen Morsing, 1621 — 28, tillige Sysselmand
i Strømø, Broder til Hr. Christian Pedersen Morsing
paa Syd Strømø, og til
3. Jacob Pedersen Morsing, Guldsmed, 1629 — 41, tillige
Sysselmand i Strømø.
4. Jacob Villumsen Hannemand, 1642—45, der dømtes
fra Bestillingen.
5. Hans Madsen, 1646, Søn af Foged Mads Christensen
Gullandsfar, der tog sin Afsked.
6. Niels Jacobsen, 1646 — 69. Kongsbonde paa Glibre,
tillige Sysselmand paa Østerø, Søn af 3., født i Thors-
havn 1624, død paa Glibre 1690, gift med Anna
Hansdatter, død 1716, 90 Aar gammel, Datter af Hr.
Hans Rasmussen paa Syd Strømø.
7. Peder Sørensen (Broberg), 1669—95, tidligere Fuld-
mægtig hos Foged Søren Pedersen (Skougaard), hvis
Husjomfru, Birgitte Jensdatter Bøgvad, der med Fogden
havde en uægte Søn, Frederik Severinsen Skougaard,
han ægtede, tilUge Sysselmand i Strømø. Ved Laug-
tingets Dom af 2 Oktbr. 1694 fradømtes han Embedet,
fordi han ved Vaartinget paa Vaagø samme Aar havde
dømt Laugmand Johan H. Weyhe, Hr. Rasmus Ole-
sen og nogle andre Vaagø Mænd til at betale noget
Vin og Vraggods, de havde bjerget, samt anseet
dem efter N. L. 4—4 — 4, uden at han havde taget
de 8 Laugrettesmænd med sig ved Domsafsigelsen.
Laugtlngets Dom appelleredes, men inden Højeste-
retsdommen faldt, døde Peder Sørensen.
8. Morten Mortensen Højvig, 1695 — 1705, Søn af Kongs-
bonde Morten Augustinussen Højvig, gift med Magda-
lene, en Datter af Hr. Jonas Mikkelsen paa Nord
Strømø.
9. Frederik Severinsen Skougaard, 1705 — 46, skal være
død 1751, tidligere Ridefoged paa Gabels Godser, 1679
lyst i Kuld og Kjøn af Stiffaderen, 7.
Digitized
by Google
216
Fogden var den, hvem Paataleretten tilkom. Hans
væsentlige Hverv var dog »paa Kongens Vegne efter
Landsens Vægt at lade opberge Landskyld, Leding^),
Gaardfæstning, Sagefald 2) og al anden vor og Kronens
Rente og Rettighed, baade vist og uvist«. Efterat Fogden
af Indkomsterne havde givet Skolen og Hospitalet, hvad
der tilkom dem, skulde han levere det øvrige til Kjøb-
manden, der modtog det efter Krambodens Vægt; hvad
der var til Overvægt, skulde han gjøre Regnskab for.
Derhos skulde han have Indseende med Handelens Inde-
havere, »at de bespise Landet med allehaande nødtørftig
Tilføring, med gode, uforfalskede Kjøbmandsvarer, som
Almuen der paa Landet kan være tjenlig, og at de handle
oprigtig mod vore Undersaatter der sammesteds og bruge
ret færøsk Alen, Maal og Vægt og dennom ikke udi
nogen Maade forfordele, saa og have Indseende, at for-
nævnte Kjøbmænd deres Fuldmægtige holde og skikke
dennom venligen og sagtmodigen imod Almuen der paa
Landet udi alle Maader, saa at der ikke kommer Klage-
maal over dennom.« Hvis nogen ikke fyldestgjorde en
afsagt Dom, skulde Fogden hjælpe den, der klagede her-
over, til Rette uden Gaver og »Muder«^). Fogdens Løn
var 80 Rdlr., senere 100 Rdlr. i Skind og andre gode
Varer, dog paa egen Fortæring.
Paa Laugtinget, hvor Fogden tillige skulde lyse, hvor
mange Manddrabere og andre udædiske Mennesker, der
vare, og gjøre Besked paa deres Væxt og Skabning, at
de desbedre kunde kjendes, tog han sit Skudsmaal, som
han havde at tilstille Rentekamret.
Udnævnelsen af Fogderne skete af Kongen, dog i
Gablernes Tid af Lensherren, saa at kun Stadfæstelsen
^) Skat til Krigsudrustning.
2) Bøder.
3) Stikpenge.
Digitized
by Google
217
skete af Kongen. Frederik Villumsen Rosenvinge havde
i den Tid, han var forlenet med Øerne, den 28 Januar
1653^) søgt om at maatte udnævne Fogden, da denne
efter Lensherrens Formening betog ham Myndigheden,
men det blev ham nægtet. Den kongelige Foged kom til
Øerne med det første Skib om Sommeren, tidt først hen-
imod St. Hansdag, og tog derfra med det sidste Skib i
August eller September Maaned. Den øvrige Del af
Aaret var der en Vinterfoged, en af Befolkningen. Da
et saa kort Ophold hvert Aar paa Øerne selvfølgeUg ikke
kunde give stort Kjendskab til Forholdene, gjorde Gab-
leme Forandring heri, og fra den Tid, de fik Øerne i
Forlening, vare Fogderne der hele Aaret rundt 2).
Indtil 1655, da Gabel blev Lensherre, havde Fogden
været den højeste administrative Øvrighedsperson paa
Øerne; han aflagde Regnskab over Øernes Indtægter og
Udgifter direkte til Rentekamret. Da Christoph v. Gabel
overtog Forleningen, blev han i Medfør heraf Øernes
Overøvrighed, og saavel han som Sønnen, Frederik v.
Gabel, kaldes og kalder sig derfor Amtmand eller Guver-
nør over Færøerne^).
Sysselmændene, der udnævntes af Fogden, lønnedes
med Kongens Andel af Korn-, Fugle- og Ostetienden samt
den Tiende, der svaredes til Kongen af Sæl, Helleflynder
og Smaafisk.
Fogder have været:
1. Strange Madsen, 1599—1620, Medforpagter af Han-
delen fra 1614 — 20^), Raadmand i Kjøbenhavn.
O Topograf. Samling, Færøerne.
^ Dog ikke Hans Willumsen, se S. 163 og 218.
^) Se flere Steder foran og Resen: Inscriptiones Hafaienses S.
272, hvor Christoph v. Gabel 1666 kalder sig Guvernør. Guver-
nørposten paa Færøerne stod ikke, se Biogr. Lex. V. S. 519, i
nogen Forbindelse med Statholderskabet i Norge.
') Se S. 9 ff., N. R. III, S. 567.
Digitized
by Google
218
2. Mads Christensen GuUandsfar, Borger i Visby, senere
i Kjøbenhavn, 1620—441).
3. Hans Selmer, Borger i Kjøbenhavn, 1645 — 48.
4. Christen Madsen, Borger i Kjøbenhavn, 1649 — 54,
Søn af 2.
5. Balzer Jacobsen, 1655, senere Laugmand.
6. Johan Heideman, 1656 — 64, Medforpagter af Hande-
len fra 1674—80.
7. Søren Pedersen (Skougaard), 1664-74, død i Kjø-
benhavn 1684.
8. Christopher Heideman, Assessor i Comraerce Colle-
giet, 1675—80, Søn af 6.
9. Hans Willumsen«), 1680—1709. Denne var i de se-
nere Aar ikke bosat paa Færøerne, men havde til-
Uge andet Embede i Nykjøbing, Arts Herred. Hans
Embede paa Færøerne bestyredes paa hans Vegne
efterhaanden af: Hans Pedersen Top, Peter Jessen,
Lorents Arentsøn Bergen, Søn af Forfatteren til
»Danmarks og Norges frugtbare Heriighed*, Søren
Pedersen Skeen og Didrik Markussen.
De Klager, som der førtes over Landets Embeds-
mænd, angik, naar undtages Laugmand Balzer Jacobsen og
hans Formand Joen Poulsen^), kun Fogderne, og af disse
er Foged Søren Pedersen (Skougaard) den eneste, over
hvem der er nogen virkelig Grund til Klage.
Disse Klagemaal kom frem for den kongelige Kom-
mission, der var nedsat 1672—73*) og angik:
Fæstevæsenet. Medens Indfæstnings Afgiften tid-
ligere havde været 1 GL for hver Mark Jord og til Fog-
den selv en gammel Daler, havde Fogden taget til sig
1) N. R. V, S. 30.
2) Død 1720, gift med Auktionsdirektør Karl Rodriguez's Enke,
Magdalene Sybille Petræa.
8) Se S. 179.
^) IsL, fær. og grønl. Indlæg for 1660—1699 i Rigsark., se S. 89.
Digitized
by Google
219
selv 4 å 5 Rdlr. og til Skriverdrengen 1 Rdlr. Dette
Underslæb var gaaet i en Del Aar upaatalt hen, idet de,
der gav Fogden den forhøjede Indfæstning, saa deres
Fordel derved. Den afdøde Fæsters Børn havde nemlig
ingen Fæsteret efter Fæsters og Enkes Død; dette gav
Anledning til, at Fogden prangede med Fæsteretten og
lod den faa Gaarden, som bød ham mest i Indfæstning.
Landskyldens Modtagelse, særlig forsaavidt den
Del angik, der erlagdes i Skind. Fogden forlangte nemlig,
naar Skindene vare mindre, at der skulde ydes 3 isteden-
for 2 og 2 istedenfor 1, medens tidligere Skindene mod-
toges uden Hensyn til Størrelse; det var særlig Sandø og
Suderø, det var gaaet ud over ved denne Vragning, idet
Lammene der vare mindre end paa de andre Øer. Der
var, som Lucas Debes i sin Fremstilling for Kommissionen
noget spydig bemærker, den Synderlighed, at i 1670 vare
Lammeskindene store nok, »thi da havde man sikker
Tidende, at kongelig Kommissarius i) kom«.
Overvægten. Denne havde fra gammel Tid været 1
Skind eller 2 Skaalpund for hver Vog, og Fogden skulde
aflægge Regnskab for den ; i Søren Pedersen (Skougaards)
Tid havde den været betydelig mere.
Skjænk og Gave. Det var Skik og Brug, at Fæ-
ringerne sjælden erlagde deres Afgifter uden Gaver; Fog-
dens Tjener i Landskyldboden fik hver Gang et Par Hoser
eller 1 Mark dansk for Modtagelsen, og hans Dreng det
samme for Kvitteringen. Fogden havde nu under for-
skjelllige Paaskud, navnlig om at Skibene ikke kom i rette
Tid, fordret Afgiften i flere Terminer, og hver Gang blev
der ydet Skjænk og Gave. Ligeledes var det blevet Skik
og Brug ved Arveskifter at give Fogden Skjænk.
Olesleje og Værgetold, der havde været frivillige
Gaver fra gammel Tid af til Landets Øvrighed havde
^) Jens Rodsten.
d by Google
Digitized t
Søren Pedersen (Skougaard) og hans Formand, Johan
Heideman, krævet som en Ret ogsaa af Præstegaardene
med 8 Skind for hver Gyldens Skat og desuden 4 Skind
i Skriverpenge.
Matrikulskatten, paalagt til Skandserne, som
man mente, at Fogden ikke fuldt ud havde forbrugt
dertil.
Ved Forordningen af 16 April 1673 blev der raadet
Bod paa disse Ulovligheder. Søren Pedersen (Skougaard)
afskedigedes 1674 og belagdes med Arrest, da han lod sig
forlyde med, at han vilde forlade Øerne.
1683 1) ansøges der vel atter om, at Indfæstningen
ikke maa være højere end efter Forordningen af 1673,
men der nævnes ikke, at Underslæb i noget Tilfælde har
fundet Sted.
Da Kongen overtog Øerne i 1709, opfordredes Be-
folkningen til at opgive for den da nedsatte Kommission,
i hvilken Laugmand Samuel Pedersen var Formand, hvilke
Klager den havde mod de Gabelske Fogder; det var til-
dels Kommissionens Opgave at modtage slige Klager.
Den Gabelske Foged blev strax afskediget, da Kommis-
sionens Medlemmer, den nye Foged og Overkjøbmand
Jørgen Chr. Klein og Rasmus Juel, Lieutenant af Sø-
etaten, kom til Øerne. Alle Sysselmændene med en ed-
svoren Mand fra hvert Kirkesogn vare stævnede til Thors-
havn; de vare t levne « tilsagt og advaret at fremkomme
med hvis som enhver for sig udi en eller anden Maade
kunde have sig over at besværge og for Kommissionen
at andrage eller tilkjendegive, naar den paa ethvert Sted
og udi ethvert Kirkesogn blev holdt«, og senere blev
Komissionen sat rundt omkring i ethvert Kirkesogn.
Naar der saaledes næsten jagedes efter at faa Klage-
maal frem, kan man jo være sikker paa, at hvis der blot
1) Se S. 116.
Digitized by VjOOQIC
221
troedes at være den fjerneste Grund til at besvære sig,
saa vilde det blive anmeldt, thi Befolkningen var ikke
sparsom med sine Ansøgninger og Klager, og nu var der
intet at være bange for. Kongen havde afskediget baade
den Gabelske Foged og Kjøbmand; Formanden i Kom-
missionen var en kjendt Mand, til hvem man frit kunde
tale, han var derhos en dygtig Mand, der havde Evne til
at skaffe Oplysning tilstede, et andet Medlem af Kommis-
sionen var den nye Foged og Overkjøbmand, saa jo flere
Klagemaal, der kunde komme frem, desto bedre.
Ikke en eneste Kongsbonde beklager sig over at
have givet for høj Indfæstning. En Del møder og meddeler,
at de have givet mere end 3 GI. pr. Mark, men de ville
ikke besvære sig derover. Det oplyses i den Anledning
af Fogden, Hans Villumsen , at naar denne havde taget 3
Rdlr. istedenfor 3 GI. pr. Mark i Indfæstning, havde dette sin
Grund i, at han tog Afgiften i Talg og beregnede Talgen
pr. Vog efter Taxten af 1691 til IV2 GI. Kongsbønderne
mente, at han burde beregne 1 Vog Talg til IV2 Rdlr.,
fordi han i Kramboden lod betale saa meget for den.
Til dette sidste var han imidlertid ikke pligtig; Taxten
var kun IV2 GI. pr. Vog, men han lod give saa høj en
Pris for at faa Befolkningen til, istedenfor selv at forbruge,
at levere Talg, hvorefter der var Begjær paa Markedet, i
Kramboden. Kongsbønderne ønskede, hvad jo fra deres Side
kunde være rimeligt nok, at Indfæstningen skulde betales
i Hoser eller Fisk, ikke i Talg, der ligesom Tran, Skind
og Fjer kaldtes gode Varer, men nogen Forurettelse, at
fordre Indfæstning, en lovbefalet Afgift, erlagt i Landskyld-
boden med Talg, samtidig med at Talgen betaltes over
Taxten i Kramboden, kunde der jo ikke siges at være,
og Kongsbønderne erklære derfor ogsaa, at de ikke ville
besvære sig over Fogden i den Anledning.
Alt, hvad der fremkommer for Kommissionen af
Klager, er kun 2de, den ene fra en Person, der besværer
Digitized
by Google
222
sig over, at da hans Fader i sin Tid døde, var han, Søn-
nen, kun 6 Aar gi., og Fogden havde da ikke villet lade
Fæstet staa ledig, indtil Sønnen blev gammel nok til at
kunne overtage det, men havde fæstet Stedet ud til hans
Formynder; den anden var fra Odeismændene paa Upsa-
lon. Bordøen, der beklagede sig over, at Fogden ikke
havde villet lade dem have Hvalrettighed sammen med
Vaag og Mørkenøre, ved hvilke Bygder Hvalen dræbes.
— Som det vil sees, have Klageposterne intet at sige.
Fogden havde været i sin gode Ret til at have handlet,
som han har gjort.
Nogen Klage over de Fogder, der have været førend
Gablernes Forlening, altsaa de kongelige, er der ikke ført.
At Færingerne ere blevne forurettede af de Gabelske
Fogder, naar undtages af Søren Pedersen (Skougaard),
kan ikke i nogen Maade skjønnes. Befolkningen var ikke
sen til at klage, den fik Lejlighed hertil for Komissionerne
1673, 1683, 1691 og 1709, den stod som et sluttet Sam-
fund med Præsterne i Spidsen, havde sine egne Dom-
stole, der kunde værne mod Overgreb, og efter Christoph
V. Gabels Fald synes der at have været Tilbøjelighed hos
Regjeringen til snarere at støtte Befolkningen mod Lens-
herren, for muligen at faa Lenet tilbage under Kronen,
end omvendt.
Digiti
zed by Google
223
III.
Fjender og fremmede Fiskere.
JJen værste Plage, som Befolkningen paa Færøerne
led under, var Hærgningen af Fribyttere, der stadig gjorde
Liv og Velfærd usikkert, og denne Plage vedblev hele
Aarhundredet igjennem. Indbyggernes Gods blev røvet,
satte de sig til Modværge, bleve de huggede ned, Kvinderne
bleve skjændede, og var der Trang til Mandskab om Bord,
eller Brug for Folk som Trælle, hvor Fribytterne hørte
hjemme, bleve de førte med. Befolkningen vidste sig
aldrig sikker for, naar og hvor Landhugsten skete. Naar
Fribytternes Skibe saaes, flygtede alle fra Hus og Hjem
til Tilflugtssteder fjærnt og skjult i Haugen , hvorfra de,
om de bleve fundne, »kunde med Sten holde saadanne
Skjælmer og Røvere fra sig, at de dennem ikke kunde
komme nærmere og dem Skade paaføre« ^). Endnu paa-
vises disse Steder i Haugen under Navnet »Fransahusene«;
Navnet skriver sig fra Danmarks og Hollands Krig med
Frankrig i Aarene 1675 — 79, da Øerne tidt bleve gjæstede
af franske Skibe, der lode gjøre Landgang her, og Tiden
kaldes »Fransatiden«.
I Forbindelse med Klagerne over Fribyttere staaer
Besværingerne over, at fremmede Fiskere fiskede under
') Jens L. Wolff: Nomgia 111. S. 200; L. Debes S.
Digitized
by Google
224
Landet. Derved gik de Øernes Befolkning i Næringen,
men, hvad der var værre, der var fra tidligere Tid en
Frygt tilstede hos Befolkningen for at komme i Nærheden
af disse fremmede Fiskere, som afholdt den fra at gaa
ud paa Fiskeri, naar disse vare i Farvandet. Den Tid
laa nemlig ikke saa langt tilbage, at man ikke, naar det
skulde være, kunde befrygte en Gjentagelse, da »de engel-
ske Fiskere havde for en almindelig Sædvane, at, naar de
aarligen fore under Island at fiske, de toge af færøske
Indbyggere, hvo, som forekom, ingen forskaaned, ikke
end Præsterne, ligesom andre Slaver med sig paa Rejsen
til at hjælpe dennem at fiske. Og naar de komme tilbage
igjen under Landet, satte de dennem op paa Landet, hvor
de bekvemmeligst kunde blive af med dennem. Saaledes
haver Færø udi lang Tid tilforn været ligesom et alminde-
ligt Rov for saadanne grumme Ulves Tænder. Tyrkerne
haver og ej heller forglemt Færø« ^).
I Aaret 1615 var Befolkningen saa hærget, at den
henvendte sig til Kongen med følgende Ansøgning:
»Stormægtigste, højbaarne Fyrste, allernaadigste
Herre og Konning
give vi fattige Folk, Eders Majestæts underdanige Tjenere
udi Eders Naades Land og Øer, Færø, paa det ydmygste
og underdanigste til Kjende, hvorledes nu paa nogle
Aars Tider haver sig her under Landet forsamlet en
Hob Fribyttere at plyndre og tage fra de engelske Skibe,
som her under Landet ligger og fisker, men nu udi 2de
Aar haver somme af for° Fribyttere begivet sig hid ind
udi Landet, besynderligen udi Kvalbø og Vestmanhavn,
og der plyndret og taget fra de fattige Folk, som der
ere bosiddende, hvis de haver haft, hvorover de fattige
Folk ikke aleneste haver mistet deres Fæ og Kvæg.
Fiskebaade og andet, men ogsaa haver maattet ligge
1) L. Debes S. 230.
Digitized
by Google
225
udi Marken udi den bedste Fisltetid, udi hvilken de
ellers skulde have søgt deres Næring, hvorover de
fattige Folk ikke aleneste ere komne til Agters med
Eders Majestæts Leje og Landskyld, men ogsaa ere hen-
satte udi al som største Hunger og Elendighed og ere
befrygtendes, at for° Fribyttere med flere af deres Parti
ville sig hid forsamle og her have deres Tilflugt, efter-
som en Part af dennom noksom haver ladet sig for-
staa.
Ere vi fattige Folk derfore, allernaadigste Herre og
Konning, udi al som største Nød og Elendighed saa vel
som udi stor Frygt og Fare for saadanne Tyves og
Skalkes Parti ganske ydmygeligen og paa det aller-
underdanigste begjærendes, Eders Majestæt for Guds
Skyld saadanne vores Nød og Trang naadelig vilde er-
veje og betænke, saa tvivler vi intet paa, Eders Maje-
stæt dertil finder Raad og Middel, som allerede af Eders
Majestæt begyndt er, hvorfore Eders Majestæt den evige
Gud rigeligen belønne.
Og forhaaber, Eders Majestæt endnu for Guds Skyld
fremdeles vil have os udi Eders Majestæts Beskyttelse
og os fattige Folk for saadanne Skalkes Parti naadigst
vil have forsvaret.
Vi fattige Folk vilde ogsaa gjerne forskaffe os Bøsser
og Værger og hjælpe til at forsvare Landet det bedste
os muHgt er, som vi dog dertil pligtig ere, men efterdi
disse fattige Folk herudi Landet ere ikke tilvante at
omgaaes med Bøsser og Værger, ere vi paa det under-
danigste begjærendes, Eders Majestæt vUde forordne og
tilsende os en, som Almuen her udi Landet i saa Maade
kunde undervise.
Dernæst, allernaadigste Herre og Konning, giver vi
fattige Folk Eders kongl. Majestæt paa det ydmygste
og underdanigste ogsaa til Kjende, at her under Landet
forsamler sig en hel Hob engelske og skotske Skibe.
N. Andersen: Færøerne 1600—1709. 1«^
Digitized
by Google
226
flere end nogen Tid været haver, og her under Landet
bruger deres Fiskeri, ikke ude paa Havet, som under
Island brugeligt er, men de løber og driver inde under
Landet paa Landsens Grunde og Fiske Klakke^) og udi
saa Maader bortrøver den fattige Næring og Guds Gave.
som vi fattige Folk ellers med vores smaa Baade kunde
opfiske, hvilket vil blive dette fattige Land til al som
største Fordærvelse, om det saalænge skal have sin
Fremgang. En Hob af dennom løber under det Skin,
at de ville fiske, og tage og røve hvad de kunne over-
komme, som allerede bevisUgt er.
Herpaa forvente vi Eders Majestæts naadige og
milde Svar, hvilket Gud almægtigste vil Eders Majestæt
belønne, og vi som fattige og tro Undersaatter stedse
og altid med vores Bønner til Gud almægtigste ville det
i Hu komme, som vi det dog forpKgtig ere. Den samme
evige Gud spare og bevare Eders Majestæt udi et lang-
varende og lyksaligt Regimente.
Actum Thorshavn udi Færø, d. 6 Augusti 1615.
Eders Kongl. Majestæts allerunderdanigste Under-
saatter paa Færø.«
Samtidig med Ansøgningen til Kongen sendte Laug-
tinget en Skrivelse til Kansler Christian Friis 2):
»Vores ganske ydmyge og pligtige Tjeneste nu
og altid forsendt med Gud vor Herre.
Gunstige og velbyrdige Herre Kansler Christian Friis.
Eftersom vi haver erfaret af Strange Madsen 3), at Eders
Strenghed var mest Aarsag, at dette Hans Majestæts
Skib, »Gabriel«, er kommen hid til Landet at søge og
^) Banke; Ordet, »Klak«, bruges ikke nu som Betegnelse for Fiske-
med; det findes paa Bordø i Bugten og Bygden Klaksvigs Navn.
Fjeldet, under hvilket Bygden ligger, hedder »Klakc.
*) Se S. 7 Note 3.
») Fogden.
Digitized
by Google
227
lede efter disse Fribyttere, som her under Landet haver
nu paa 2de Aars Tider plyndret og røvet os fattige Folk
her udi Landet, for saadanne Eders Strengheds milde
Velgjeminger den evige gode Gud Eders Strenghed igjen
rigehgen belønne vil, og vi med vores Bønner til Gud
almægtigste ville det dagligen udi Hu komme, og der-
hos endnu forhaaber, Eders Strenghed os fattige Folk
fremdeles vil have hos Hans Majestæt i Hu kommet,
saa at saadanne Skjælmer os herefter ikke saa skulde
tribulere.
Vider gunstige Herre Kansler, haver vi endnu her
hos sendt en liden Supplicats til Kongl. Majestæt an-
gaaende vor Nød og Trang, paa det ydmygste om-
bedendes. Eders Strenghed der udi os fattige Folk vilde
mildeligen forhjælpe, saa vi derpaa maatte bekomme et
naadigt Svar og Hans Majestæts Hjælp derudi.
Saadan Eders Strengheds Velgjeminger vil den evige
Gud belønne, og vi fattige Folk stedse og altid vil findes
Eders Strengheds villige Tjenere, som vi det dog pligtig
ere, hvilket Gud kjender. Den samme, vi Eders Strenghed
med timelig og evig Velfærd ganske troHgen ville have
befalet.
Af Thorshavn udi Færø den 7 Dag Augusti 1615.
Eders Strengheds ydmyge og viUige Tjenere
Laugmand samt menige Laugret udi Færø.«
Ligesom Kongen takkes, fordi han alt har fundet Raad
og Middel mod Sørøverne, saaledes takkes Kansleren for
den Medvirkning, han har udvist ved, at Orlogsskibet,
»Gabriel*, 1615 er under Øerne, og man maa fuldt ud
erkjende, at Færøerne paa ingen Maade bleve ladte i
Stikken, men at der af Christian den Fjerde er bleven
gjort, hvad der kunde gjøres for at bringe Øerne den
Hjælp, de trængte til. -^ Søvæsnet var et Omraade, hvor
Kongen særUg var hjemme; han udfærdigede selvlnstrux-
15*
Digitized
by Google
228
erne for sine Skibshøvedsmænd, paasaa, at de gjorde
deres Pligt og, naar de forsømte den, lagde han ikke
Fingrene imellem, men ramte haardt. 1644 lod han saa-
ledes Adelsmanden, Admiral Peder Galt, henrette for For-
sømmelighed, og 1635, da han laa under Norge, satte han
to Skibshøvedsmænd »i Bolten ved den store Mast« Natten
over, fordi de ikke vare komne om Bord hos ham i rette
Tid og hentet Parolen.
Danmark - Norge paastod Højhedsret over Havet
mellem Island og Norge som hørende under det norske
Riges Strømme, og Rigerne vare da endnu en Magt, som
kunde hævde denne Ret. Instruxerne for Skibshøveds-
mændene, der sendes Nord paa, gaa derfor ud paa, at de
skulle holde Hans Majestæts Strømme og Lande fri for
fremmede Fiskere og Sørøvere, og af dem var der nok.
Der var Tyrker, Irer, Skotter, Franser og Dynkerker, og
og for alle disse var Havet omkring Færøerne et yndet
Tilflugtssted i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede i).
Ligesom paa Land mangen Bygd er hærget, saaledes er
paa Søen mangt et Skib bordet af Sørøvere, og Mand-
skabet bortført i Fangenskab eller hugget ned. Inde-
haverne af Handelen lede ogsaa under denne Plage, da
deres Skibe og Varebeholdningerne i Land vare udsatte
for Plyndring; 1611 eller 1612 var saaledes et Skib, til-
hørende Borgmester Søfren Søfrensen^) af Bergen, bleven
overfaldet af et Skib, der tilhørte Greven af Ørkenøerne ^).
Slemt maa det have været, naar man seer, hvilken Magt
der maatte udfoldes for at ave Sørøverne.
Foraaret 1615, altsaa inden Færingernes Ansøgning
1) Efter Th. Tamowius, gi. kgl. Saml. 2892, kom i Frederik II's Tid
et Orlogsskib, ført af Kaptajn Mouris Prindtz, til Færøerne for
at bringe Hjælp mod tyrkiske Sørøvere; Tyrken med 3 Skibe
blev slagen.
2) Se S. 7 ff.
8) Y. Nielsen: Jens Bielke til Østraat S. 276.
Digitized
by Google
229
om Hjælp var skrevet, udfærdigede Christian den Fjerde
en Instrux, dateret 1 Maj*), for Jørgen Daa, »Skibshøveds-
mand og Embedsmand paa vort Slot Holbæk«, om at be-
give sig til Vester- og Nordsøen med Hans Majestæts
Skibe, »Vægtere og »Jupiter«, for at erfare, hvem der laa
og fiskede efter Hval paa Hans Majestæts Strømme og
Lande uden at have kongeligt Pas, samt hvilke Fribyttere
og Sørøvere, der kunde findes at gjøre den søfarende
Mand Skade paa Hans Majestæts Strømme eller plyndre
paa Hans Majestæts Lande.
Den 5 Maj løb Jørgen Daa ud fra Kjøbenhavn, men
blev opholdt i Øresund indtil den 10 Maj, da han stod ud
af Sundet; »dernæst er kommet udi Kundskab, at der
skulde ligge nogen Fribytter udi Færøen og gjøre Hans
Majestæts Undersaatter stor Skade og Afbræk med Mord
og Plyndreri, desligeste ogsaa den fattige søfarende Mand
saavelsom ogsaa de fattige Fiskere, som laa der uden
omkring fore at fiske, og gjort dennem ogsaa stor Afbræk
og Skade«. Han satte strax Kursen efter Færøerne;
mellem Hetland og Færøerne opsejlede han en Fisker og
tog af Mandskabet der om Bord to Lodser, som skulde
føre ham i en god Havn paa Suderøen. Den 20 Maj kom
han i Havn ved Kvalbø, sendte sin Lieutenant Jens Munk ^)
i Land og erfarede, at »Kaptain Mandous og Kaptain
Tockertt« havde været derinde, men 14 Dage i Forvejen
vare tagne derfra. Baad med Brev blev strax affærdiget
til Vinterfogden i Thorshavn for at skaffe Kundskab om,
hvorvidt denne vidste noget om de nævnte Fribyttere, i
hvilket Fald Fogden strax skulde meddele ham Besked.
') Sjæll. Register XVI Fol. 115-16.
2) Blev 1619 med »Enhørningen« (48 Mand) og »Lamprenen« (16
Mand) sendt »paa den Sejlads Norden om« for gjennera Nord-
vestpassagen at finde ud til Kina og Japan. Han maatte over-
vintre 10 Maaneder ved Hudsons Bugten, hvor alle døde paa 3
Mand nær. Jens Munk kom hjem selvtredie med »Lamprenen«.
Digitized
by Google
230
Jørgen Daa fik imidlertid saa god Vind, at han ikke vilde
afvente Svaret, men stod ud af Bugten ved Kvalbø ; uden-
for Dimon kom en Baad mod ham og meldte, at der laa
to andre Fribyttere i » Westbindhaffn« ^), og den 22 Maj
var han der paa Havnen, hvor de to Fribytterskibe endnu
laa. Da »Jupiter« og »Vægter« kom ind paa Havnen,
sank Modet paa Fribytterne, og 10 »Irlænder« gik i Land
fra Skibene med en Fiskebaad. Jørgen Daa sendte 15
Musketerer efter dem, men alligevel undslap de med en
Baad, de toge paa Østsiden af Strømø, til Hetland^). Der-
næst lod han Ankrene falde tæt ved Fribytterskibene og
gav dem det glatte Lag, 3 døde og 4 saaredes, »og Princi-
palen, som var Admiral, ved Navn Kaptain Abell og Fitz ^),
Admiral, ved Navn Simon Phlitzer, haver jeg ladet op-
hænge selvottende, og Resten haver jeg givet løs, som
var henved en 18 Personer«. Det ene Skib bemandede
han og førte det med sig; det andet overdrog han Vinter-
fogden at sende til Kjøbenhavn saa snart som muligt.
Derpaa begav han sig til Nordlandene*); der, under russisk
Lapland, tog han Kaptain Mandous eller Mandos, en engelsk
Fribytter, og førte ham med Skib og Gods til Kjøben-
havn, hvor han lod ham hænge ^).
Omtrent samtidig med Jørgen Daa fik Skibshøveds-
mand Laurids Brems, Kaptain paa »Gabriel«, Instrux,
dateret 23 Maj 1615^), om, at »han skal lige begive
sig herfra og til vort Land Færø der sammesteds at for-
fare om nogen Fribyttere, som der under Landet skulle
være, og saafremt han nogen Fribytter kunde antræffe
^) Vestmanhavn paa Nord Strømø.
2) L. Debes S. 232.
8) Vice.
^) Beretning om Togtet, dat. 6 Septbr. 1615. Indkomne Breve til
danske Kanselli.
5) Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. III. S. 274.
«) Sjæll. Register XVI Fol. 120.
Digitized
by Google
231
enten paa Henrejsen eller paa Hjemrejsen paa vore
Strømme, som den søfarende Mand eller vore Under-
saatter paa foreskrevne vort Land Færø, spolerer og røver,
da skal han største Flid anvende, saa han kan blive
dennem mægtig og fangen med sig hjemføre til vor Kjøb-
sted Kjøbenhavn eller og slet dræbe eller nederlægge, men
dersom han ogsaa formærker sig at være overmandet, at
han sig da flitteligen forseer, saa han ikke modvilligere)
Vis vort Skib udi Fare sætter«. — Laurids Brems er aJt-
saa kommen under Øerne kort efter Jørgen Daa, og han
var der endnu i August Maaned, da han overvåerede et
Par af Laugtingets Møder.
Den Galge i Vestmanhavn, hvori Jørgen Daa lod de
8 Sørøvere hænge, blev Aaret efter nedbrudt af nogle
andre Fribyttere, og i den Anledning blev der optaget et
Tingsvidne over dem, som bygge og bo i Vestmanhavn;
det var kun 4 Bønder, som da boede der: Thomas Jacob-
sen, Michel Joensen, Nicolai Thorbiergsen og Oluf Joen-
sen. Disse bleve spurgte om, >naar og af hvem den
Justitie, som stod udi Vestmanhavn, var nederbrotten,
hvilken Justitie ærlig og velbyrdig Mand Jørgen Daa, Kongl.
Majestæts Admiral udi Vestersø, Anno 1616 lod der samme-
steds opsætte, hvorudi blev nogle Sørøvere justificerede,
som her under Landet og deshgeste paa Landet røvet og
stjaalet havde. Hertil svarede de alle samtUgen og hver
for sig, at der laa et Orlogs Skib, som gav sig ud for
Kongl. Majestæts Skib af Engeland, og Kaptainen derpaa
hed Olifer Sandion, af hvilket Skib kom udi Land paa
Vor Herres Himmelfarts Dag 3 Mænd, og disse for^ 3
Mænd hug for** Justitie neder og bar nogle af Træerne
paa Kirke Gaarden, og de Træer, som igjen laa af for^
Justitie, toge engelske og skotske Skibe siden bort, og til
ydermere Vindisbyrd sagde de, at paa samme Tid laa der
^j Dumdristig, gjenstridig.
Digiti
zed by Google
232
udi Vestmanhavn 2de hollandske Convoyer, blev dennom
da derom tilspurgt, om nogen af samme Convoyers Folk
havde været med udi samme Gjerning. Dertil svarede de
ved deres Ed, at ingen af for'' Convoyers Folk vare naed
udi den Gjerning, men Kaptainen og Folkene paa samme
Skibe vare meget ilde tilfreds, at saadant skulde ske,
hvilket de dog tilforn ogsaa haver vundet for Kongl. Maje-
stæts Admiral, velbyrdige Jørgen Daa, og de velbyrdige
Mænd, som udi hans Følge vare, ind paa Hans Majestæts
Skib^<.
Da Kongen Foraaret 1616 var kommen til Kundskab
om, »at adskillige fremmede Orlogs Skibe ere udrustede
til at drive Fribytteri i tilkommende Sommer, og nogle
Skibe agte at drive Hvalfangen under Norge og dette
Lands underiiggende Provindser samt Kjøbmandskab og
Fiskeri paa ulovlige og forbudne Steder«, blev Jørgen Daa
atter udkommanderet den 8 April med 6 Orlogsskibe,
nemlig »Victor«, »lybsk David«, »Gabriel*, »Leoparden«,
»Enhørningen« og »Jupiter«. Hans Instrux gik ud paa,
at hvis han kan opdage Sørøvere, Fribyttere og andre,
som plyndre eller overfalde den søfarende Mand paa
Kronens Strømme, da skal han gjøre sin Flid til, »at han
dennom da enten med List eller Magt kan indtage og
baade Kaptainer og det gemene Folk, saa mange som Sø-
røvere ere, at dræbe og ganske at nederlægge«; der er
altsaa ikke som Aaret forud Tale om at tage til Fange,
men der gives ingen Pardon, alle skal hugges ned. »Og
som vi forfare, at under vore Lande, Færø, Island og
Vespenø 2), baade udi Havne og paa Fjordene findes baade
Sørøvere, Hvalfangere og dennem, som driver ulovlig
Kjøbmandskab, da skal foreskrevne vor Sø Admiral, naar
han paa den norder Kyst^) sin Bestilling haver forrettet.
') Sjæll. Register XVI fol. 175-76.
'^) Vestmanøerne.
^) Nordlandene, hvor han først skulde hen.
Digitized
by Google
233
ogsaa did hen med vor Flaade sig begive, og saafremt
han der finder for sig slige Sørøvere eller Hvalfangere,
da skal og med dennom procederes, ligesom foreskrevet
staaer«.
1618 blev Niels Rosenkrantz og Henrik Vind med
Orlogsskibene, »Fides« og »Havhesten«, sendte til Island
med de kongelige Kommissarier, Frederik Friis og Jørgen
Vind. Paa Vejen skal de to Skibshøvedsmænd erkyndige
sig, »om nogen Fribyttere, Fiskere, som paa ulovlige Steder
vores Dndersaatter til Fortrængsel under Færø og Vespenø
sig lader befinde«. Træffes de, skal de strax angribes;
hvis ikke, skal Niels Rosenkrantz med »Fides« gaa til Is-
, land, og Henrik Vind, »sig under fornævnte vore Lande
og Øer forholde, dog at han ikke kryber udi nogen Havn«,
indtil tFides« kommer igjen. Derpaa skulle de begge af-
gaa til Nordlandene og anløbe Island, men Henrik Vind
skal atter begive sig til Vespenø og Færø for at under-
søge, om nogen opholder sig der, som intet har at for-
rette i).
Enevold Kruse *) udkommanderedes 1622 med »Hector«
til det islandske og færøske Farvand, og Søren Harbo ^)
med »Fides« og Henrik Vind*) med »Rytteren« udsendes
Foraaret 1626 for at convoyere det islandske Kompagnis
Skibe Halvvejen mellem Færø og Island »eller og en Nat
og Dags Sejling videre« og »holde Kongl. Majestæt og
Kronens Strømme der sammesteds rene, paa det at Kongl.
Majestæts Undersaatter eller andre søfarende udi deres
retfærdige Rejse, Handel og Vandel ikke skulle af Sø-
røvere, Fribyttere eller andre modvillige overfaldes, plyndres
og spoleres udi Havnene eller uden fore, og dersom de
nogen fornemmer, som berøver eller overfalder Kongl.
') Instrux 22 April 1618, Sjæll. Register XVI fol. 342-44.
^) Pas 1 Maj 1622, Sjæll. Register XVII fol. 279.
3) Brev 1 Maj 1626, Sjæll. Register XVIII fol. 99.
') Brev 1 Maj 1626, Sjæll. Register XVIII fol. 98—99.
Digitized
by Google
234
Majestæts Undersaatter eller andre [søfarende paa Kongl.
Majestæts og Kronens Strømme, da skal de gjøre sin Flid
dennom saa vel som og alle andre, ihvo de helst ere eller
være kunne og tilhøre, at eftertragte og overmægtige, ind-
tage og indføre her for Kjøbenhavn«.
1627 krydsede Kaptajn Prince^) med 5 Krigsskibe i
Nord Søen for at opbringe nogle algierske Sørøvere, som
havde plyndret paa Island og Færøerne, hvilke det lykkedes
ham at forjage, men ikke at fange, og saa godt som hvert
Aar krydsede en Eskadre af Orlogsskibe i Nord Søen til
Beskyttelse af Handelen mod Fribyttere.
Det var Bekostningen ved, at saa stor en Styrke
skulde udfoldes, »større end som Kongl. Majestæts Inter-
esse udaf Landet sig kunde bedrage«, der var Anledning
til, at en Skandse blev paabegyndt i Thorshavn i Aaret
1630, Aaret efterat Tyrkerne havde gjort Landhugst paa
Suderø^), og efter den Tid vare Øerne nogenlunde sikre
for Sørøvere.
Jævnsides med Klager over Fribyttere gaaer, som
nævnt, Klager over fremmede Fiskere. 1617 sendtes der
følgende »SuppUcats til Kongl. Majestæt om Skotter, som
ligger her allesteds under Landet og i alle Havne og
Fjorde, desligeste uden fore paa Fiske Klakkerne:
Stormægtigste højbaarne Fyrste,
allernaadigste Herre og Konning.
Eders kongl. Majestæts fattige Indbyggere udi Eders
Naades Land og Øer, Færø, giver Eders Majestæt paa
det underdanigste og ydmygste til Kjende, hvorledes en
stor Hob skotske Skibe haver nu paa 2 eller 3 Aars
Tid forsamlet sig her under for"^ Eders Naades Land og
Øer, og med deres smaa Skibe sejler og roer igjennem
Landet og ind udi alle Fjorder og Havner, fisker og op-
^) Garde: Den dansk-norske Sømagts Historie, 1535—1700, S. 143.
2) L. Debes S. 232.
Digitized
by Google
235
river inden Fjord og uden fore den fattige Næring,
som vi fattige Folk med vores smaa Baader paa saa-
danne Steder søge kunde, saa vel som paa alle vores
Fiske Klakke og Grunder, hvorhen, saa snart de seer
os udi saa Maader med vores smaa Baader sidder og
fisker, de strax løbe udi Hobetal og der ret tidt hos os
udi saa Maade borttage vores fattige Næring, som Gud
allermægtigste os fattige Folk udi saa Maade unde yilde,
thi de allesammen haver Drive Garn, hvormed de fanger
Sild, og samme Sild bruge de til Agn paa deres Kroge,
hvorefter Fisken løber, men vi fattige Folk haver ingen
Sild; derfore kunne de fiske, men vi ligge hos dennom
og faaer slet intet. Herover dette fattige Land med
Tiden, om det saa længe skulde vare, kommer udi al
som største Elendighed, saa at vi ikke kunne kjøbe
noget til vores Hus Behov eller og blive mægtig at ud-
give vores Leje og Landskyld.
Denne vores forberørte fattige Lejlighed bede vi
Eders kongl. Majestæt paa det underdanigste og yd-
mygste at ville værdes til af kongelig Gunst og Naade
at have udi Hukommelse, det vil den evige gode Gud
Eders kongl. Majestæt rigeligen belønne.
Actum Thorshavn udi Færø den 5 JuU Anno 1617.
Under Landsens Signet«*
Særiig Suderøen var Gjenstand for Hærgninger af Fri-
byttere ; den laa længere adskilt fra de andre Øer og først
for, naar Fribytterne kom i Farvandet. 1629 var denne
Gjenstand for et Indfald ') under saadanne Omstændigheder,
at man atter henvendte sig til Kongen:
»Stormægtigste højbaarne Fyrste,
allernaadigste Herre og Konning
give vi fattige Folk, Eders Majestæts underdanige Tjenere
*) Se ndfr. under »Gejstligheden«, Suderø.
d by Google
Digitized t
236
udi Eders Naades Land og Øer, Færø, paa det ydmyge-
ligste og underdanigste til Kjende, hvorledes nu udi
denne Sommer er indkommen her udi Landet udi
Qualbøe i Syderø 2de tørkerske Skibe, som havde inde
ved fem Hundrede Mand af alle Hånde Slags Skjælmer
og Parti, og haver samme Parti frataget de fattige Folk
udi for" 0, Qualbøe udi Suderø, som der er bosiddendes,
hvis de haver haft, hvorover de fattige Folk ikke aleneste
haver mistet deres Kvæg og Fæ, Fiskebaade og andet
mere, endogsaa er de fattige Folk der udi Øen frataget
deres Hustruer og Børn, over tredive Mennesker, hvor-
over Gud naadeligen sig forbarmer, og haver de slemme
Mennesker ihjelslaget sex Mennesker udi samme 0.
haver de fattige Folk endogsaa maattet ligge udi Marken
udi den bedste Fisketid, udi hvilken de ellers skulde
have søgt deres Næring, hvorover de fattige Folk ikke
aleneste er kommen til Agters med Eders Majestæts
Leje og Landskyld, men ogsaa ere hensatte udi al som
største Hunger og Elendighed og ere befrygtendes, at
for" Skjælmer med flere af deres Parti vilde sig hid til
dette fattige Land næstkommendes Aar begive, eftersom
en Part af dennom nok som haver sig ladet forstaa, at
de til kommendes Aar vilde hid komme med elleve
Skibe, og dersom Vor Herre ikke nu saa naadeligen
havde straffet de slemme Mennesker, at det ene Skib
formedelst en hæftig Storm drev i Land og sloges i
Stykker, da havde de haft udi Agt at spoleret og af-
brændt dette ganske fattige Land, som en dansk Mand.
de havde med sig, berettede . . .«
Ansøgningen, der er underskrevet d. 6 JuU 1629 af
Jens Jensen SkifTue, Guds Ords Tjener i Sandø og Official
paa Færø, Laugmand Joen Justinussen og 2 Sysselmænd,
ender som Ansøgningen af 6 August 1615, og ligesom
Digitized
by Google
237
den Gang blev der udfærdiget en samtidig Skrivelse til
Kansleren, Christian Friis ^).
Det synes ikke at have været Overdrivelse, hvad An-
søgningen indeholder om Skibenes Størrelse og Mand-
skabets Antal, thi da Fogden samme Aar paa Tinget af-
æsker Sysselmand Jakob Holdansen paa Suderø Forklaring,
om »han intet mere havde bjerget af det Skibs Vrag,
som sloges udi sønder i Qualbø i Suderø, som det onde
Parti Tyrken der viste i denne Sommer«, svarede Syssel-
manden, »at han endnu intet mere havde kunnet bjærge
end hvis Hans Majestæts Foged selver lod bjærge den
Tid, han var der udi Øen, som var: 4 Jern Stykker, 3
Sten Stykker, 2 Ankre, 62 Jernkugler, 18 Stangkugler, 6
Lænkekugler, 2 Urtepotter 2) foruden Bolte, Roerhager og
Tougværk«; han tilføjede, at »han vadede ud til Vraget
2 Dage, før han kom hid til Havnen, da fandt han under
sine Fødder udi Søen en liden Lærreds Pung, derudi var
halvsjette Stykker von Achten^), hvilke han leverede til
Hans Majestæts Foged og sagde derhos, at noget lidet fra
Vraget paa 3 Favne dybt kunde han endnu se 3 Stykker
liggende paa Bunden, som han formente sig, at de ikke
kunde komme til at bjærge, thi de laa for dybt«. — Aaret
efter ble ve Ankrene vurderede, og > eftersom befindes, at
begge Flierne^) er afslaget og afstødt af det bedste Anker«,
bleve de vurderede til 23 Slettedaler ^). — To af Stykkerne
*) Christian Jørgensen Friis til Kragerup, født 1581, Kansler 1616,
død 1639.
-) I det 17de Aarhundrede støbtes her i Landet bl. a. en Slags
Kanoner, som kaldtes Krudtpotter (Urtepotter) efter en paa dem
som Forsiring anbragt Blomstervase (Blom: Christian IV's Ar-
tilleri S. 197).
*) Stk. von Acht eller Albertas Daler var en fransk Mønt = 58
Styver; efter Fr. 10 Oktbr. 1629 =z 5 Mk. 14 Sk., efter Fr. 12
Marts 1648 == 5 Mk. 12 Sk.; den blev senere forbudt her i
Landet.
*) Ankerfligene.
^) En Slettedaler eller Krone var lig 2 Trediedele af en Rigsdaler.
Digitized
by Google
238
fra det strandede Tyrkerskib ere havnede i Thorshavns
Skandse, hvor de imidlertid nu ikke mere findes. Da
Kommissionen 1709 synede den store Skandse, fandtes de
der^), og af en Inventarieliste for Thorshavns Skandser,
som maa være affattet noget over Midten af det attende
Aarhundrede, fandtes i Skandsen 2 Stkr. sexpundige
Kanoner >af de saakaldte Tørkenstykkerc.
At der var bortført Mennesker ved dette Indfald gav
Anledning til, at Christian den Fjerde sendte Fogden
følgende Brev:
»Christian den Fjerde o. s. v.
vor Gunst tilforne. Eftersom vi forfare, Tyrken at have
været der under vort Land Færø og borttaget med sig
derfra nogle af Indvaanerne der sammesteds, da bede
vi dig og ville, at Du med GeistKgheden og de fornemste
der paa Landet betænker Middel, hvorledes samme
Fanger ved de bedste formuendes Hjælp kunde løses,
at de ikke skulle lades under Tyrkens Tyranni og der-
over tvinges at nægte Christum. Dermed skeer vor
Villie. Skrevet paa vort Slot Kjøbenhavn den 4 Martii
Anno 1630 2).
Evnen til at hjælpe har mulig nok ikke været meget stor.
men det synes ogsaa, at der har skortet paa god Villie til
uden Paalæg at give enSkjærv til at udløse de fangne af
Slaveriet. Der sad i Laugtinget blandt andre Laugmand Joen
Justinussen, Provsten Jens Skive og Laugrettesmand Mikkel
Joensen^) af Lamhauge, Mænd, som paa ingen Maade vare
ubemidlede, saa det er et noget vel tarveligt Resultat, der
kom ud af den kongelige Opfordring til Færingerne om at
hjælpe deres Medbrødre. Da Fogden »lod læse Hans
Majestæts naadigste Brev og Befalning, formeldendes om
^) Se ndfr. under »Skandserne«.
2) N. R. VI S. 200.
^) Søn af Laugmand Joen HeinesjiJn.
Digitized
by Google
239
Hjælp her ud af Landet til de fattige Folk^ som er fangen
udi Barbariet, og efter som Hans Majestæts Brev var læst,
tilholdt alle Kongl. Majestæts Undersaatter i Færø, som da
tilstede var, at enhver af dem af kristelig KjærUghed og
Medynk, enhver efter deres Formue vilde udlove og til-
hjælpe de fattige Fanger med at ransonnere og befri af
Tyrkens Tyfanni«. svarede »Provsten, Præsterne, Laug-
manden og Laugretten samt menige Almue, at enhver
efter deres yderste Formue gjerne vilde tilhjælpe og ud-^
lægge hvis dennom muligt kunde være, men efter denne
elendige Tids Tilstand, som nu haver været forgangen
Vinter udi Landet^), som ingen af os kan mindes, for-
medelst Fiskeriet saa aldeles haver slaget fejl for os, at
her haver været saa stor Elendighed, at mange Mennesker
ere bortdøde af stor Hungers Nød, hvorover vi fattige
Folk ikke kunne betale Hans Majestæts Leje og Landskyld,
tilmed den største Part af os lever udi al som største
Armod og Elendighed, hvilket Gud bedst kjender, men
naar Gud vil give os sine Gaver og vel signe af Søen,
ville vi gjerne som tro Undersaatter altid findes hørige og
lydige og gjerne efter vores yderste Formue udgive hvis
Hans Majestæts os paabyder, som vi til det dog pHgtig
ere«.
Som det gik her paa Færøerne med Menneskerov og
Bortførelse i tyrkisk Fangenskab, saaledes gik det ogsaa
i den øvrige Del af Rigerne, baade Danmark og Norge.
1 Ribe Kjøbstads Regnskaber for 1656 nævnes der saaledes
Bidrag til at løskjøbe 4 Mænd fra Vestkysten af Sønder-
jylland, og ved Missive Brev til Statholderen i Norge,
Christoffer Urne, af 26 Febr. 1637 2) byder Christian den
Fjerde, at der af Kirkernes Beholdning og Indkomst i
Norge skal indsamles 10,000 Rdlr., da de Penge, som tid-
1) Se S. 39:
2) N. R. Vn s. 309.
Digitized
by Google
240
ligere vare indsamlede, kun havde forslaaet til at indløse
et halvt Hundrede Fanger i Tyrkiet, og den 9 Novbr. 1638 1)
udskrives der 15,000 Species Daler i samme Øjemed.
Det var ikke smaa Summer, der fordredes af Barba-
reskerne i Indløsning for en Fange. For en Skipper fra
Bergen fordredes der saaledes i Banson 600 Stk. von
Acht; der var en Jøde, som havde forstrakt ham, dog
mod at han betalte det dobbelte Beløb igjen og end 48
Bdlr.; Skipperens Søn og hans 15 Baadsmænd skulde ind-
løses hver med 400 Stk. von Acht. De vare alle Slaver
i Barbariet 2).
Der gaaer nu en længere Aarrække, uden at man
hører noget om Sørøveri, men 1667 3) nævnes fremmede
Kapere. Den 23de April i det nævnte Aar henimod
Aften var en hollandsk GaUot, »Haabet«, for Storm og
Uvejr kommen ind paa Strømmen foran Thorshavn, og
Landfogden havde givet Skipperen Lov til at lægge sig
ind under Tingenæs Skandsens Kanoner. Skipperen blev
imidlertid anderledes til Sinds, da han frygtede for ikke
at kunne komme ud med Sydost eller Østen Vind, hvor-
for han ogsaa næste Dag blev Uggende længere ude.
Natten mellem den 24de og 25de blev Galioten imidlertid
bordet af Mandskabet fra 2 Baade, som en irsk Kaper
havde udsendt, og ført over under Nolsø, hvor Kaperen
laa for Anker. Den næste Dag gjorde Fribytterne Gahoten
sejlklar, satte et Par af dens Mandskab, der vare syge, i
Land paa Nolsø og en Lieutenant med Skipper og 5
Matroser om Bord paa den for sammen med den holland-
ske Skipper, Styrmand og 2 Matroser at føre Galioten til
Irland. Den 26de om Morgenen Kl. 2 vare begge Skibene
under Sejl, da man i Dagbrækningen fra dem fik Øje paa.
at en Galiot var løbet ud fra Thorshavn og eftersatte dem.
1) N. R. VII S. 462.
2) Y. Nielsen: Jens Bielke til Østraat S. 276.
^) Krigen mellem England og Holland, se S. 77.
Digitized
by Google
241
Dagen før var nemlig en anden hollandsk Galiot, >het
vapen« af Enkhuisen, kommen ind paa Thorshavns Red;
den havde Landfogden fragtet og ladet bringe noget Skyts
og Ammunition fra Skandsen om Bord. Kommandanten
paa Skandsen, Lieutenant Claus Becker, Sysselmand og
»Balbirer« Reinhold Horn^) var i Spidsen for det Mand-
skab, der gik ud for at eftersætte Kaperen og erobre
»Haabet« tilbage. Skibene indhentedes i Søen udenfor
Landet mellem Færøerne og Hetland, hvor GaUoten blev
erobret tilbage samme Morgen. Kaperen stod ud til Søes
og blev forfulgt, men paa Grund af Regn og tykt Vejr
med Taage tabtes den af Syne. Der blev ingen af det
irske Mandskab taget til Fange; det, der var om Bord i
»Haabet«, var under Forfølgelsen gaaet over i Kaper-
skibet. Der udbetaltes 600 GI. til Skipperen paa »het
vapen« og 600 GI. til Claus Becker og de øvrige Fær-
inger; GaUoten blev erklæret for Prise, fordi den er >af
Fjenderne, de Iriske, borttagen og igjen af de Færøske
fra Fjenden erobret, efterat den saa lang Tid haver været
under Fjendens Gevalt og igjen i vild Sø udenfor Landene
fra Fjenden er erobret«. I de to Baade, som havde
bordet GaUoten om Natten, havde været Færinger, og
efterat Skipperen var kommen til Thorshavn igjen, be-
sværede han sig herover. Det oplystes, at der havde
været 5 Mand i en Baad fra Thorshavn ude paa Fiskeri,
disse vare blevne tagne og førte om Bord paa Kaperen;
i Baaden var en af Husegaards Bønderne, Joen Jacobsen,
og en Søn af Hr. Peder Hellesen Viborg paa Næs. Disse
forklarede, at de vare blevne nødte og tvungne til at være
med fra Kaperen til GaUoten; de fire af dem vare slupne,
ralen den femte havde Kaperen beholdt og ført med sig.
Omtrent ved samme Tid blev Kvalbø ogPorkere paa
^) Paa Danells 3die Rejse til Grønland 1654 nævnes som Chirurg
Reinhold Hora, se Grønlands hist. Mindesmærker III S. 725.
Han tog sin Afsked 1668.
N. Andersen: Færøerne, 1600—1709. 16
Digitized
by Google
242
Suderø udplyndret af 2de engelske Kapere. Det var strengt
forbudt fra Land at ro ud til noget Skib, for »at Fjenden
ingen Kundskab skulde faa, saa derover kunde foraarsages
Ulykke paa Landet«. Dette Forbud var overtraadt af
Præsten Jacob Christensen Klintes Folk i Kvalbø, og
Fogden paatalte det derfor. Præsten paaberaabte sig, at
hans »Hustru^) dennom det befaled udi hendes store Nød,
hvilken ingen Lov foreskrives, der alle forlod hende og
løb ad Fjældet, og jeg var borte, og hun sad ene tilbage
med to smaa Børn og det tredie under Bæltet, da, at
hun ikke uformodelig skulde overfaldes af Fjenderne og
af Skrækkelse skulde komme noget til udi sin høje Frugt-
sommelighed, haver hun skikket* sine Folk, som hun alene
havde tilbage, at forfare hvad for Skib det var, enten ondt
eller godt, hvilken deres Madmoder de ogsaa burde at ad-
lyde, efterdi hun lønner og spiser dem, hvorfor de udi
deres Enfoldighed, at adlyde deres Madmoder, haver roet
til Skibet, og min Hustru, som hver ærlig Menneske vel
kan tænke, mindst begjærede, at Fjenden derved skulde
komme i Landet, hvilken det laa mest Magt paa, at de
vare borte; de havde dog vel kommet alligevel, eftersom
de laa for Havnen, havde deres Baad ude, vidste Vejen
og kunde lige saa vel indkomme som den anden Kaper
udi Porkere. Det er os alt nok, at vi saaledes udvortes
trænges af dem og for dem dagligen ligge i Frygt og Fare.
nok sige, at Øvrigheden her paa Steden, som skulde være
os til Trøst i vor Modgang, skal efterstræbe os siden til-
med«. Tjenestekarlene hos Præsten bleve, eftersom de
»mere haver adlydt Hr. Jacobs Hustrus Bud end Land-
fogdens paa Hans Majestæts Befaling, tilkjendt at arbejde
paa Skandsen og nyde slig Løn som andre Soldater«.
Under Krigen med Frankrig i Aarene 1675 — 79, som
^) Rebekka Hansdatter, Datter af Hr. Hans Rasmussen i Thors-
havn.
Digitized
by Google
243
Danmark blev indviklet i ved at tage Hollands Parti, kom
der tidt franske Krigsskibe op under Øerne, navnlig for at
opbringe hollandske Convoyer; dels var Færøernes For-
bindelse med Holland meget livlig, — i Holland afsattes
de fleste færøske Uldvarer, — dels søgte mange holland-
ske Skibe i oversøisk Fart ind under Øerne for at spørge
Tidende om Krigen og Blokeringen. I den Tid, eller
mulig har det været 1672 1), skal der saaledes en Gang
udfor Bygden Nolsø have ligget 24 hollandske Krigs-
skibe 2).
Juni 1677 ved Pintsedags Tider laa der 4 franske
Krigsskibe eller, som Laugmanden kalder dem, Kongeskibe
for Anker ud for Bygden Nolsø. I Fogdens Fraværelse
sendte hans Fuldmægtig, Johan Heinrich Weyhe, der 1679
blev Laugmand, og som i Fogdens Fraværelse var i hans
Sted, fra Thorshavn nogle Folk over til Nolsø at spørge
Tidende, hvilke Skibe det var, som laa der, enten Ven
eller Fjende, og om nogen fra Skibene havde været i
Land. Da de kom til Nolsø, fik de at vide, at der havde
været Baad i Land med en Kaptain og nogle Folk; de
opgave at være Hollændere og Engelske. Kaptainen for-
langte at faa Fogden i Tale; vilde Fogden ikke komme
til ham, kom han til Fogden. For at vise, at han ikke
havde ondt i Sinde, tog Kaptainen i det Hus i Nolsø Bygd,
han kom ind i, en Knappenaal af Brystet paa Konen i
Huset og sagde, at han ikke vilde gjøre Landet Skade
for den Knappenaals Værdi, men hvad han fik til For-
friskning paa sin Rejse til Grønland, vilde han fuldtud
betale.
Disse Efterretninger bragte Thorshavnerne tilbage til
d,en konstituerede Foged. Efterat denne havde forvisset
sig om, at Konstablen, Johan Christoffersen, med under-
>) Se S. 90.
^ J. Chr. Svabos Indberetning o. s. v.: »Om Havne«.
16*
Digitized
by Google
244
havende Soldater og andre Thorshavns Indbyggere vare
paa deres Plads i Skandsen, Stykkerne ladet, Haand-
geværerne uddelte mellem Soldaterne og Havnemænd,
samt Flaget i Skandsen hejst, foer han i en Ottemands-
farer over til de fremmede Skibe. Saasnart han kom om
Bord i et af dem, blev han anholdt og ført over i et
andet Skib, hvor alle Kaptainer og andre Officerer vare
forsamlede, under Paaskud af, at de dér vilde meddele
ham, hvad de ønskede. Det hollandske Flag, som vajede,
blev nu strøget og det franske hejst. Der forlangtes en
Brandskat af 100 Oxer, 200 Faar, 1200 Par Hoser, 60
fine Nattrøjer og 500 Par Vanter at levere inden 12 Timer.
Weyhe forestillede Kaptainerne, at det var umuUgt dels
overhovedet at skaffe det forlangte, dels i hvert Fald paa
saa kort Tid, men hvad der kunde bringes til Veje, skulde
han skaffe »udi Henseende, at han saa svigelig var fanget,
og frygtede, som. og siden befandtes, at Landet saa stor
Magt ej kunde gjøre Modstand, thi Skibene var munderet
med 36 til 40 Stykker og velbesat med Krigsfolk og til-
behørige Ammunition og Gevær«. Der blev imidlertid
givet ham til Svar, at der ikke blev slaaet noget af, alt
skulde skaffes tilstede inden Fristen. Da Weyhe vedblev,
at det var umuligt, blev der fra Skibene udsat »fire Slupper
og en stor Baad med Folk, hvorudi efter Mandenes Gis-
ning, som var paa Skandsen, var over 200 Mand, meste
Parten munderet hver med en lang Bøsse, et Par Pistoler
ved Siden og et Par Pufferter i Lommen, saa og tilhørige
Sidedegen, og laa paa hver Slup 2 Stykker, hvormed de
kom til Landet under Skandsen, og landede de strax med
al deres Folk uden nogen Modstand.« Derefter overgav
Skandsen sig, uden at noget Skud blev løsnet.
Fjenden huserede slemt i Thorshavn, hvorfra Kvind-
folk, Oldinge og Børn vare flygtede ud i .Haugen; de
vaabenføre Mænd vare i Skandserne og vare forbudte at
forlade dem for at hjælpe med til at bringe Gods i
Digitized
by Google
245
Sikkerhed. Overrumplingen foregik saa hurtigt, at der
næsten intet blev skjult, inden Fjenden kom over Byen.
Kramboden plyndredes tilUgemed Landskyldboden, i Kirken
bleve Begravelserne, deriblandt Lucas Debes's Kiste, op-
brudte for at finde Værdigjenstande ; i Prækestolen, der
nu hænger i Kvalvig Kirke og endnu i Mands Minde bar
Spor deraf, prøvedes, hvor Sablerne kunde bide. Præste-
gaarden og Præsten, Hr. Gregers Pedersens Gods gik det
ogsaa ud over. Skandserne ødelagdes ; i den store Skandse
blev Porten sprængt, og 2 Batterier gjorte ubrugelige;
Synet over den gaaer ud paa, at den trænger til at »re-
pareres moxen rundten omkring«. Stykkerne vare for-
naglede, ødelagte og tildels væltede i Søen, »og synes
dennom, at det med det Redskab, som her nu kan bringes
til Veje, ikke kunde optages«. Paa Tingenæs Skandsen
var Batterierne og Stykkerne ligeledes gjorte ubrugelige;
nogle af Stykkerne samt »Flinter, Musketter og andet
Gevær samt andet Krigs Redskab og Ammunition vare af
Franseme borttagen«. Der var i Skandserne saa vel som
i Byen gjort rent Bord; »en Flintebøsse og en Bøssepibe
uden Laas var i Behold«, saaledes ender Synsforretningen
over Skandserne.
Sorenskriver Peder Sørensen (Broberg) var fraværende,
da Overfaldet skete; han tilligemed Kjøbmanden, Jørgen
Andersen, var efter Stævning af Lensherren om Foraaret
rejst til Kjøbenhavn og kom først tilbage derfra ved
Mortendags Tider samme Aar. Sorenskriverens Hustru
var flygtet bort fra Thorshavn paa en Hest og havde kun
faaet nogle Sengeklæder, Duge og Lagner med sig samt
en Sum Penge, som Kjøbmand Jørgen Andersen havde
givet hendes Mand i Forvaring, hvorimod en Del Gods,
som Sorenskriveren ogsaa havde faaet i Forvaring af Kjøb-
manden, maatte blive tilbage og røvedes af Fjenden. Da
hun kom tilbage, efterat Fjenden havde forladt Byen, var
»Msr. Peder Søffrensens Hus ganske spuleret. Døre, Borde,
Digitized
by Google
246
Bænker og Skabe og Kister ganske i Sønder hugne, og
intet fandtes i Huset uden nogen Fjer af Dyner, som laa
og flød paa Gulvet«. I 1682 fordrede Kjøbmanden Soren-
skriveren tilpligtet at tilbagelevere de deponerede Penge
og Varer, hvis han ikke kunde godtgjøre enten ved Vidnes-
byrd eller med sin Ed, at Penge og Gods vare røvede af
de Franske. Pengebeløbet, som var i Behold, fik Kjøb-
manden udleveret; med Hensyn til Ansvaret for Godset
erklærede Sorenskriveren, som rimeligt var: »at bevise
ved lovlig Prov og Vidnesbyrd den Tid, Fjenderne det
borttog, er ikke vel mulig, thi Fjenden krævede ikke
mange til sig, da han det borttog, og kan det vel bevises
ved ganske Havne Folkene, at Fjenden intet lod efter sig,
da han fra Thorshavn bortfor«. — Næs Præstegaard paa
Østerø, hvor Peder Hellesen Viborg, Fader til Thorshavns
Præst, sad, blev ogsaa plyndret af Fjenden.
Da Konstablen, som havde haft Kommandoen i Skand-
serne, paa Tinget blev afæsket Forklaring om, »hvorfor
han ikke Franserne med Skud og andet modstod og efter
sin Pligt defenderede Kongl. Majestæts Skandse«, svarede
han, »at han med Liv og Blod var skyldig for'^ Kongl.
Majestæts Skandse at defendere af yderste Formue, men
saasom han sig imod saa mange og velbevæbnede ej
fandtes sig mægtig nok at imodstaa, saa vel som for hans
underhavende Folks ringe Tal, hvoraf endda de fleste vare
forsagte, og ganske faa vidste med Stykkerne at omgaaes.
siuntes han videre Landsens Fordærvelse, som ske kunde
ved Ild og Brand, som og Fjenden skal selv have sig
ladet forlyde, ved en god, villig Opgivelse at forekomme
og i saa Maader var nødigt til Skandsen at kvittere«.
Sikkert er der rundt omkring i mangen Bygd gjort
Landgang af fremmede Fiskere, som have taget fra Be-
boerne, hvad de kunde bruge, uden at Tingbøgerne op-
lyse noget herom. Det er vist kun et Tilfælde, som har
Sidestykker, naar der i Aaret 1686 saaledes er gjort Land-
Digitized
by Google
247
hugst i Bygden Trollenæs paa Kaisøen. Paa Olai Tinget
samme Åar mødte Johannes og Ånders Tormodsen samt
Ole Gregersen og afgave deres Vidnesbyrd om, hvorledes
det var gaaet til med Overfaldet: >Den 23de Juli sidst-
afvigte om Aftnen, efterat de vare hjemkomne af deres
Fiskeri og indgaaen udi deres Huse at faa deres Aftens
Maaltid, vidste de af ingen Ting at sige, førend for'^ Jo-
hannes kom udenfor Døren og saa otte fremmede ud-
lændiske Karle kom op til Husene, bevæbnet med 2 Bøsser
og 5 Kaarder, og da han dennem saa, vigte han tilbage
ind udi sit Hus, og fulgte de efter hannem til Døren, og
stillede sig de tvende, som havde Bøsser, i Døren og
spurgte, som dennem kunde synes, om de skulde skyde,
hvortil Johannes sagde Nej og sagde: »Skyder ikke for
Guds Skyld!« Derefter kom de ind udi Huset med deres
Bøsser og Gevær og tvang ham til at oplukke Kister og
anden Gjemsel, som han havde i Stuen staaende, hvilke
Gjemsel de igjennemsøgte og tog dog intet deraf, derefter
gik op udi Anders Tormodsens Stue og opbrød hans Kiste,
men tog heller intet deraf, derfra gik ind udi Ole Greger-
sens Stue, hvor de opbrød et lidet Skrin og deraf tog 3
Rdlr., som deri fandtes, derefter for de neder til deres
Tjelder^) og Grudhuse*) og brød Dørene op, og der udaf
borttog deres Leje Flød^) og Hoser, nemlig fra Johannes
Tormodsen 2 GL Flød, 7 GL Hoser og ' et hvidt Stykke
Vadmel paa 9 Alen, og fra Ole Gregersens 1 GL Flød og
fra Anders Tormodsen 5 GL Hoser, 6 Alen Vadmel og et
nyt Aaklæde, en hvid Understuke*) og en ny sort Hætte;
som Lyder Tormodsen tilhørte, tog de 2 hvide Under-
stuker og en Skjorte, og fra Ole Olesen 1 GL Hoser.
Efterat de havde røvet dennem fornævnte Gods fra, tvang
^) Tjeld, Kjæld, Tremmelo til Skærpning af Faarekroppe.
-) Grouthus, Kampestensbygniag.
*) Talg, bestemt til at svare Landsky Ide q med.
*) Stuka, Vadmels Skjorte.
Digitized
by Google
248
de dennem til at bære det neder til Stranden, som deres
Baad laa, og kaste det fra sig og løb med Hast fra den-
nem af Banghed. Derefter saa de dem fare til deres
Skiberum, som drev i Fjorden noget sønden for Husene,
og da de kom til Skibet, bugserede de det ud paa Strøm-
men og drev da med Strømmen vester udi Søen. Skibe-
rummet var skikket lige som de ordinære hollandske eller
engelske Fiskere med een Mast, Folkene af samme Skibe-
rum som dennem berøvede, sagde de sig ej at kjende og
ej heller kunde berette hvad Nation de var udaf.«
Saaledes som det ved denne Lejlighed gik paa Trolle-
næs, plejede det at gaa. Voldsmændene kom over Bebo-
erne, og disse gjorde ingen Modstand. Vel kunde der
ikke være nogen synderlig stor Modstandskraft i en faa-
taUig og spredt Befolkning, men Befolkningen var, som
den sagde om sig selv, »et blødt Folk«, der ikke ønskede
at sættes i Stand til Modværge, hvad dog til Tider med
Held kunde være skeet, men den foretrak at være værge-
løs og deri have sin Beskyttelse.
Efter Christian den Fjerdes norske Lov, Udfare
Balken, Kapitel XI, skulde hver Odels Bonde eller Lejlæn-
ding, som boede paa en fuld Gaard, have »en lang Bøsse
med Fyrlaas for og nødtørftig Krud og Lod, en Teszack^)
og en Øxe«, Lejlændinger paa halv, Tredings og Fjerdings
Gaarde, Ødegaards Mænd, Husmænd, Strandsiddere og
Tjenestekarle, selv om de tjente for halv Løn, skulde lige-
ledes have Vaaben, som de skulde møde med til Vaaben
Ting, 2) men Befolkningen vilde ikke anskaffe disse Vaa-
ben og manglede Lyst til at føre dem.
Da Foged Søren Pedersen (Skougaard) omtrent sam-
tidig med Matrikulskattens Indførelse^) havde paabudt
baade Præsterne og Bønderne at holde Bøsser efter deres
*) et Sværd.
2) Udfare Balken, Kap. XII.
^) se nedfr. under »Skandserne«.
Digitized
by Google
249
Marketal, og at Kommandanten paa Skandsen hvert Fjer-
dingaar rundt omkring i Bygderne skulde mønstre Mand-
skabet fra 15—60 Aar, klages der idelig over dette Paa-
læg, og da Lucas Debes med de to andre færøske
Udsendinge forebringer Færingernes Klager for den kon-
gelige Kommission 16^^/73, er Bøsseholdet noget af det,
som man endehg beder sig fritaget for. »Byerne og Gaar-
dene saa vel som Øerne ere vidt adskilte fra hinanden
med Bjerge og stærke Strømme, Bøsserne kan blive paa
en Part Steder 4 å 5, 6, 7, 8 å 10 i det højeste og det
paa de færreste Steder, hvorved ingen Forsvar kan ske,
og den ene kan ikke komme den anden til Hjælp. Ellers
frygter vi os for disse VanskeUgheder, først Bekostning til
Traktement for Lieutenanten, dernæst Fiskeris og Nærings
Forsømmelse, naar Mønstring rettehg skal holdes, hvorfra
dette fattige Land ikke kan forhindres, eftersom den stør-
ste Part lever mest af Søen og have derforuden idelige
og mange Forhindringer om Sommeren, paa hvilken Tid
Lieutenanten maa endehgen mønstre Folket og imidlertid
forlade Skandsen, da hans Nærværelse gjordes mest for-
nøden. Endeligen, efterdi her er et blødt Folk, som i saa
mange Hundrede Aar ikke haver seet en Fjende under
Øjen, og dersom nogen Fjende ankom, nødes de til uden
Anfører at fly med Hustru og Børn efter Sædvane til
Bjergene, efterladende mest allevegne Fattigdom. Landet
kan Fjenden ingen Steds indtage og beholde uden større
Forlis end Vinding, naar Hovedstaden er bevaret, da
bede vi allerunderdanigst, at Hans kongl. Majestæt forme-
delst saadanne Omstændigheder vilde tillade disse Bøsser
at afskaffes.«^)
Ved Forordningen af 16 April 1673 fik Befolkningen
sit Ønske opfyldt; det maatte staa enhver frit for at be-
holde eller afskaffe sin Bøsse, »saa at, paa det den Be-
*) IsL, fær. og grønl. Indlæg for 1660-99.
itized by Google
Digitiz
250
kostning og anden paafølgende Umagelighed, som derved
foraarsagedes, kunde ophøre, ingen til saadan Øvelse her-
efter og, indtil vi anderledes tilsigendes vorder, skal være
forbunden undtagen de paa Thorshavn ved Skandsen,
som indtil paa anden Anordning deres sædvanlig Gevær
med Tilbehør skal vedligeholde, og af Officererne, som
den mageligste og belejligste Tid for dem dertil skulle
tage og ellers uden nogen Forærings Affordring eller An-
tagelse føjehgen og forsvarligen med dennem skulde
handle, uden ModviUighed sig lade øve og der udi under-
vise. «
Da det ved Christian den Femtes norske Lov 3 — 17—1
foreskreves, at hver Bonde og Strandsidder skulde have
»en dygtig lang Bøsse med stort Løb og nødtørftig Krud
og Lod, en god Kaarde og en Øxe,« de, som sad paa
Fjerdingsgaarde, »en god Halvpik eller Spyd med Jern-
skinner paa og en god Kaarde,« og Husmænd og Tjene-
stedrenge en Halvpik og en Haandøxe, ansaa Fogden, da
Loven blev gjældende paa Øerne, sig pligtig til at paa-
byde Befolkningen dette. De gamle Klager over Vaaben-
holdet begynde nu igjen, og for Kommissionen af 1690
ansøgte man om, »at bruge endnu som tilforn vores
gamle Vaaben, nemUg vores Hvalspyde, Øxer og Fjeld-
staver,« dog, føjes der til, tjener »Fødderne til KUppernes
Højhed os bedst.« i) Ved Forordningen af 30 Maj 1691
blev det tilstedt Befolkningen »at bruge deres gamle og
sædvanUge Gevær,« altsaa Fjeldstav, Hvalspyd og Øxe.
Frygten for Sørøvere holdt sig længe paa Færøerne,
og man skulde tage sin Mund vel i Agt og ikke lade
falde ubesindige Ytringer, der kunde udlægges, som om
man tænkte paa Sørøveri. Det fik Daniel Clemmensen
FoUerup paa Sandø, en Søn af Præsten, Hr. Clemen, at
1) Ansøgning af 15 Novbr. 1690, Skab 8 Nr. 192.
Digitized
by Google
251
bekjende. Han havde, som han selv siger, »henved 27
Aar paa fremmede Steder igjennemdraget Verden og liden
Baade eller Vinding seet og Lykken ganske eontrarie, udi
Hans kongl. Majestæts og det højædle danske ostindiske
Kompagnis virkelige Tjeneste til Lands og Vands udstaaet
stor Arbejde;« nu havde han »af saadan Lykkens Usta-
dighed sig udi sit eget fædrene Land begivet, udi For-
haabning, at Gud hannem sit daglige Brød der naadeligen
vilde forunde.« En Dag i 1682, da han paa Sandø var
sammen med Sysselmanden, Trond Joensen, og et Par
Laugrettesmænd, hvor der faldt adskillig lystig Tale dem
imellem, var han saa ubesindig i Spøg at lade falde en
Ytring om Udredning af et Kaperskib. Dette var nok til,
at han blev meldt i den Anledning, og ved Sandø Ting
samme Efteraar blev han dømt. Da det jo var en sær-
deles vigtig Sag, blev den derefter indanket for Laugtin-
get i Anledning af de »Trusels Ord, som han imod dette
Hans kongl. Majestæts fattige Land og Indbyggere skal
have udøst.« Det hjalp ikke alt, hvad Daniel paaberaabte
sig, at han nu efter alle Lykkens Omskiftelser vilde bygge
og bo i sit fædrene Land, hvor hans Forældre vare, og at
hans Fader vilde afstaa en Fæstegaard paa Sandø til ham,
saa at det var urimeligt at nære nogen Mistanke til ham
om, at han vilde drive Fribytteri paa sine fædrene Øer.
Fogden indvendte, at da begge Daniels Forældre levede,
havde han ingen Odel eller Ejendom i Landet, »dernæst
at han en Tid lang igjennem strippet Verden, kunde vel
være vist, derfor han og mulig mere end nogen anden
slig Gjerning at foretage, som han i Ord havde ladet sig
forlyde, eftersom den ostindiske Rejse kunde vel give no-
gen Kundskab, fornemmeligen dennem, som sUgt havde i
Sinde; for det tredie, om Lykken havde været hannem
eontrarie, deraf syntes, at han sligt mere af Desperation
end af sund Fornuft kunde have resolveret.«
Digitized
by Google
252
Laugtinget stadfæstede Underrettens Dom: »Daniel
Clemmensen bør at stille nøjagtig Borgen eller selv være
Borgen, at han intet skadeligt imod Landet vil tentere
indtil Hans kongl. Majestæts Besolution, som med det al-
lerførste skal forhverves; dog bør han til den Ende for-
hverve sit lovlige Skudsmaal her i Landet om hans Liv
og Levnets Fremdragelse, som tilligemed Dommen til
Hans kongl Majestæt bør fremsendes.« Denne Hæftelse
hvilede paa ham i et Par Aar; Efteraaret 1685 fik han
Laugtingets Anbefaling til Lensherren, der anmodedes om
hos Kongen at hjælpe ham til at befries for den ham
paalagte Arrest, eftersom han agtede at leve og dø i
Landet og siden 1683 havde opført sig som en skikkelig
og ærlig Karl. Siden blev han Sysselmand paa Suderø,
hvor han døde.
Efteraaret 1687 var et Handelsskib kommet til Øerne med
Tømmer fra Norge, og Tømret, som var bestemt til Kram-
boden, var bleven oplagt ved Glibre paa Østerø; Skibet
var et »højfyrsteligt kurskSkib«.^) Om Bord paa det var
til Beskyttelse »en Kaptajn d'Armis« *) med nogle Soldater.
Disse Kurlænder opholdt sig saa længe i Landet, at man
begyndte at blive ængstelig for dem. De vare komne
dertil i September, men vare der endnu d. 30 Decbr. s. A. ;
formentUg er det Skib, som de ere komne med, forulyk-
ket; den 27 Septbr. 1687 strandede der paa Grund af
stærkt Uvejr et andet Skib paa Thorshavns Bed: Fogden
forbød derfor, at »den forløbne Kaptajn d'Armis« med
hans Soldater maatte flyttes og føres fra den ene til den
anden; Kaptajnen strejfede nemlig omkring paa Øerne.
1) Ved Bevillinger bl a. af 30 Decbr. 1663 og 7 Septbr. 1674 var der
givet Fyrsten af Kurland Tilladelse til at besejle Island med 3
Skibe og at handle der med visse Varer.
2) Ved at tilføre dette Ord til Protokollen er Sorenskriveren for-
mentlig gaaet ud fra, at Kaptajnens Navn var d'-årmis; dette er
dog vistnok Betegnelsen for hans Livsstilling, capitaine å* armes.
Digitized
by Google
253
idet han opgav, at han søgte efter to Soldater, som havde
brudt deres Provianthus op og stjaalet af det.
Nogle Favne Vest for Bygden, Skaalebotn, paa
Østerø Ugger en Høj, »Kurlendingaheyggjur« kaldet. Der
fortælles om denne Høj : Et Skib fra Kurland laa en Gang
fortøjet inderst i Skaalefjorden, et af Ankrene var lagt op
i Bøen ved Skaalebotn. Fra dette Skib flygtede 3 Mand
og skjulte sig i Land ; en af dem kom til Bygden, Skaale.
og gik ind i et Hus, som endnu staaer, >Hanusarstova«.
Der fik han Lov til at skjule sig i et »skot« o: Rummet
mellem den udvendige Sten- eller Jordvæg og Brøstningen.
men da Skibets Folk kom for at lede efter ham, blev
han udleveret. De to andre bleve ogsaa grebne og førte
til Skaalebotn, hvor de alle tre bleve skudte af deres
Landsmænd og jordede i »Kurlendingaheyggjur.« En af
Rømningsmændene var skudfast (skotfriur), saa at han 3
Gange tog Kuglen ud af Barmen uden at være saaret,
men han blev saa skudt med en Sølvknap. Skibet skal
under en Storm af Nord Vest have revet sig løs og være
dreven ud ad Fjorden, indtil det sloges i Stykker ved
Saltangeraa.
Endnu i 1709*) turde man ikke sætte en Krambod
paa Suderø, hvor der >udi forrige Tider (dog lang Tid
siden) haver været en Krambod udi en Havn, kaldes
Punthavn, som holdes at være den bedste Havn, som
findes udi hele Færø«, fordi den »kunde snart af Røvere
overrumples og aldeles ødelægges, som der siges tilforne
skal være skeet.«
For Kommissionen 1709 bemærkes: »Udi Krigs Tider,
og naar Indbyggerne ere bange for Røvere og Plyndrere.
som nu og ofte ske kan, bliver beordret visse Pladser af
Øvrigheden at holde Vagt, som er paa de Klipper, hvor
bedst Udsigt kan haves, og saasnart som noget Skib kom-
^) se Xommissionsprotokollen i Rigsark. og foran S. 55 Note 2.
d by Google
Digitized t
254
mer dem i Syne, tændes strax et Baal an af Bark eller
Enbær Ris kaldet, hvor noget er at bekomme, og hvor
intet deraf er, bruges Lyng og Hø ete. Og er visse
Pladser dertil udnævnt, som gjerne kan sees fra det ene
Baal til det andet. Der er ogsaa af Sten og Tørv paa
somme Steder opgjort ligesom en Varde, i) hvor Baalet
brænder, at skjule Ilden for Regn, hvilket er bygget med
4 Huller, hvor Røgen og Ilden kan slaa ud. Jeg, Samuel
Pedersen,^) kan mindes 3de Gange saadan Vagt at have
været beordret.«
Naar Fare var paa Færde, sendtes derhos Budstikken
om; den udsendtes af Sysselmanden, »saa og af dennem
opskæres og uden Beslag omsendes og da flyttes, det
snareste ske kan.«
Sørøvernes Plyndringer gave Anledning til, at man
flyttede Indstødsfaar fra de større Øer til Udøerne. Der-
for findes forholdsvis flere Faar som Indstød paa Fuglø.
Svinø, Store og Lille Dimon samt andre Steder, hvor
Landingsstederne ere vanskelige, end ved Havne, der paa
Grund af deres lette Tilgængelighed jævnUg gjæstedes af
Sørøvere.
Ligesom Hærgningen af Sørøvere aftog, — dog at
Thorshavn paa et langt senere Tidspunkt^) var udsat for
Overfald og Plyndring, — saaledes var det samme Tilfæl-
det med de fremmede Fiskeres Overgreb ; hvad der bidrog
til, at Tilstanden bedredes, var det Vagtskib, ^) som Fredr.
Gabel stadig holdt i Farvandet.
^) se Chr. IV's norske Lov, Udfare Balken, Kap. IV, der bestemmer
Vagtholdet.
2) Laugmanden.
3) Hist Tidsskrift 6 R. IH S. 688.
*) se S. 134.
Digitized
by Google
255
IV.
Skandserne.
Fe
or at sikre de Beholdninger af Varer, som henlaa
paa Tingenæs, — det Næs i Havn, som adskiller østre
Vaag eller Thors Havn og vestre Vaag fra hinanden, —
dels i Landskyldboden, indtil de kunde afskibes, dels i
Handelens Oplagshuse til Landets Forsyning, var der for-
mentlig af Mogens Heinesøn *) anlagt en Skandse paa
den sydøstlige Pynt ved Thorshavn, hvor den nedlagte
Skandse endnu er.^) Stedet laa da i Haugen, som man
seer af Forhandlingerne i Laugtinget 1617, hvor »Haffne-
mænd begjærede, at de maatte lade grave Flag her udi
Haffnehaugen til at tække deres Huse med for billige
Pendinge, og at de kunde faa at nyde en vis Plads, hvor-
somhelst de skulde lade grave Flaget.« Laugtinget gav
dem Tilladelse til, at de maatte grave Græs Flag til Tæk-
ning »offuer paa Ryggenn wed Skandzerne«, altsaa paa
det Sted, som endnu kaldes »paa Ryg.«
Stedet for Skandsens Anlæg var for saa vidt heldig
') L. Debes S. 218.
^) Næsset kaldes nu Skandsetangen ; tidligere kaldtes det Stange-
næs (i Nærheden er Galgen og Stejletangen). Henrettede have
altsaa her klædt Stejle og Stang.
Digitized
by Google
256
valgt, som Skandsen beherskede Indløbene til begge
Vaagene, og der fra den var godt Udkig til alle Sider,
men da Værdierne henlaa i Bygningerne paa Tingenæs,
vare disse jo stærkt udsatte, naar Fribytterne eller andre
Fjender vare komne forbi Skandsens Kanoner, som vel
neppe kunne have været meget langtrækkende. Saa far-
lige, at de indgød hver Sejler Skræk og tvang ham til at
tone Flag og kaste bi, have de ikke været. 1634 kom
saaledes en Engelskmand, Jans Kandell afWallis, »sejlen-
des hid ind for Thorshavn med al sin Sejl og Blinde,^)
saa vi vidste ikke andet end at det var en Skjelmer eller
en Tyrk, hvorfor vi skød fire eller fem Skud efter han-
nom.« Det anfægtede ham ikke; han vilde »ikke stryge
eller kaste paa Læ. « ^) Naar man saaledes som han
kunde gjøre Nar af Skandsen og sejle forbi den uden at
blive ramt, maa den ikke have ydet noget godt Forsvar
og Værn mod Fjender.
Følelsen af, at Varebeholdningerne henlaa paa et for
let angribeHgt Sted, gjorde det ønskeligt, at der paa det
Sted, hvor de vare, byggedes en Skandse, saaledes at
Værdierne kom til at ligge indenfor dennes Volde, og
Christian den Fjerde havde derfor givet Befaling til dér
at opføre en Skandse.^) Det var paa Tingenæs, at den
kongelige Residents, hvor Kommissarier boede, naar de
kom til Øerne, Landskyldboden, Provianthuset med Kram-
boden, Tingstuen, Kirken, Præstegaarden og Skolen laa,
og der omkring havde ogsaa de faa Huse, som da vare
i Thorshavn, samlet sig i Klynge.
Anlæget af denne ny Skandse paa Tingenæs maa
være paabegyndt c. 1630/) thi 1637 bad den kongelige
Foged, Mads Christensen GuUandsfar, Laugmanden med'
12 Laugrettesmænd, at »de vilde bese den Skandse, som
^) Det Sejl, der hænger under Bugsprydet.
^) Læ, Leje; kaste paa Læ, altsaa formentlig lade Ankret falde.
8) L. Debes, S. 233.
*) se S. 234.
Digitized
by Google
257
han paa Hans Majestæts Vegne haver ladet forfærdige. og
opbygge udi Thorshavn efter salige Hr. Houffmester vel-
byrdige Frands Randsøes^) Befahiing, hvad Omkostning
dennom syntes, der kunde være anvendt paa samme
Skandse, som Aar fra Aar paa 7 Aars Tid om Sommeren
imidlertid Hans Majestæts Foged haver været her udi
Landet haver gjort stor Omkostning paa, som den største
Part af os nok som vitterligt er.« Synet gik op i Skand-
sen, besaa den med Flid og overvejede efter deres Sam-
vittighed, at »saadan Bygnings Bekostning ikke at være
opbygt og forfærdiget under 600 færøske Gylden i det
allerringeste, som er nok som for Øjen at se.«
Det var Laugtinget, som var gaaet ind paa, at Skand-
sen blev bygget, og at Øerne betalte Bidrag dertil. Ar-
bejdet blev udført af Befolkningen som Pligtarbejde, og
da Skandsen ydede Værn for Boliger og Ejendele i Thors-
havn, var det med god Villie, at Befolkningen dér i Be-
'gyndelsen gik til Arbejdet, ligesom ogsaa at Befolkningen
andet Steds fra tog Haand i med, da Skandsen sikrede
hele Landets Forsyning med Levnetsmidler. Skandsear-
bejdet blev imidlertid større og byrdefuldere, end Befolk-
ningen havde ventet sig, og vakte Utilfredshed. 1645
maatte den daværende Foged, Hans Selmer, paaberaabe
sig, at det ikke var efter hans Villie, at den ny Skandses
Anlæg var paabegyndt, men efter Laugtingets egen Villie
i og Samtykke i sin Tid, som »paa den Tid tilstede var
den gamle Skandse at besigtige, enten til Præparering
! eller en anden at funderes, hvis dem selv for godt syntes
Landet kunde være udi denne bedrøvelige Tilstand til
I Defension.« Medens »Almuen sig mesten Del godvilligen
havde ladet finde baade her i Havnen saavel som de
2) Fraats Rantzau, født 1604 (?), forlovet med Chr. IV's Datter,
Anna Katrine, druknede i Rosenborg Slotsgrav en Aften 1632,
da han forlod Slottet; 1627 Statholder i Kjøbenhavn og Rigens
Raad, nogle Maaneder før sin Død Rigshovmester.
N.Andersen: Færøerne, 1600-1709. 17
Digitized
by Google
258
andre samme Værk at fortsætte og forfærdige,« havde
nemlig Landsskriver Jacob Villumsens Folk, da Fogden
lod dem tilsige, givet til Svar, at »deres Husbond havde
ikke befalet dem at arbejde paa samme Skandse, men
dersom den gamle Skandse skulde forbedres, da skulde
de alle, saa mange i Huset var, men paa den ny ingen
af Huset at gaa. « At besætte 2 Skandser med Mandskab
og Materiel, dertil var Befolkningen for faatallig, og Mid-
lerne for smaa. Inden den ny Skandse paabegyndtes,
havde det derfor været under Overvejelse, om den gamle
Skandse skulde udbedres, eller den ny anlægges. Laug-
tinget var, som meldt, kommen til det sidste Resultat, og
den gamle Skandse lod man derfor staa hen uden Udbe-
dring, dog kun en kort Tid.
1647 tog Christian den Fjerde under 24 Maj Anled-
ning til, »eftersom vi naadigst erfare den til forbemeldte
vort Lands Defension hos Eder anlagte Skandse ikke
endnu at være i saadan Stand, at man sig, om noget
fjendtligt paakom, det Gud naadeligen forbyde, ifornøden
Defension og Forsvar der kunde have at formode, hvor-
paa dog allerhøjeste Magt paaligger,« at give Befaling om
»forbemeldte Skandse, som til Eders egen Bedste bygt er.
med forderligste ganske at fuldfærdige og siden tilbørligen
vedligeholde, hvortil vi ingenlunde kunne paatvivle, at I
Eder jo alle godviUigen skal lade bekvemme, eftersom
Eders egne fæderne Lands Velstand og Forsvar derudi
bestaaer. «
Skandsen lader ikke til at have været meget fast
bygget, thi Frederik Villumsen Rosenvinge, der havde
Øernes Indkomster i Forpagtning, ansøgte allerede 1653')
Kongen om nogen Ammunition og nogle Kanoner til Fær-
øerne og tilbyder at ville »reparere den Skandse, som er
begyndt paa og nu næsten igjen forfalden.« Samme
^) 28 Januar 1653, Indk. Br. til d. Kans.
d by Google
Digitized t
259
Aar^) indgav han et Forslag med Hensyn til Skandsens
Besætning; deri foreslaaer han 2 Underofficerer, en Bøsse-
skytte og en Barber, hvis Lønninger å 4 Rdlr. maanedlig
vil udgjøre 230 GI. 2 Mk., samt 60 Soldater, som skulde
udtages af de unge Karle, der bekvemmest vare ved Haan-
den, hvis aarlige Lønning vil udgjøre 374 GL; af Solda-
terne skulde 2 Roder ad Gangen have Vagt paaSkandsen
i 14 Dage. Udgifterne formente Frederik Rosenvinge
burde fordeles saaledes: Kongen og han selv hver 100
GL, det islandske Kompagni 150 GL, 7 Præster 21 GL,
Laugmanden 5 GL og hver Skattebonde 4 Mk., hvilket
sidste, da Landet var 315 Skatter, vilde give 252 GL —
Af gammel Tid havde Indbyggerne paa Færøerne svaret
Løn til en Konstabel, men denne skulde selv rejse om-
kring og hæve Lønnen; ved Fr. 13 Marts 1665 blev det
bestemt, at Lønnen skulde betales samtidig med Land-
skylden. ^)
Krigen med Sverig, som Danmark begyndte 1657,
gjorde det nødvendigt — for at sikre Øerne mod, at hvad
der var tilført eller skulde udføres, ikke blev røvet af
Fjenden eUer af Fribyttere, som havde mere Raaderum,
naar Riget var i Krig, — at den ny Skandse, Tingenæs-
eller Havne-Skandsen, blev sat i fuldfærdig og forsvarlig
Stand. At den ikke var det, seer man af følgende Brev
fra Lensherren Christoph von Gabel:
»Eftersom mig underskrevne Hans kongl. Majestæts
Omslags Forvalter og Kammerskriver af min forord-
nede Fuldmægtig, Johan Heideman, er bleven af dette
saa vel som forrige Aars overleverede Inventario om
Skandsen berettet, hvorledes den Skandse udi Thorshavn
paa Færø beliggende, som for rum Tid siden til Landsens
og Stapelsteds Defension er bleven sammesteds funderet,
^) 6 Marts 1653, Indk. Br. til d. Kans.
2) se S. 182.
17*
Digitized
by Google
260
ganske skal være brøstfældig og fast aldeles ruineret
da efterdi ved disse vidt udseende Tider og Kriges
Occasioner højst fornøden er, at samme Skandse til
Landsens Indbyggeres egen Beskjærmelse og Sikkerhed
repareres og udi Esse*) bringes, anmodes hermed paa
min allernaadigste Herre og Konnings Vegne alle og
enhver, som bygge og bo paa forn. Land, Færø, at de
der udinden ovenbemeldte Aarsagers Overvejelse til
deres egen Beskjærmelse forbemeldte min fuldmægtige
Foged med Arbejd og Assistens enhver efter sin For-
mue, til videre højestbemeldte Kongl. Majestæts egen
Anordning, som nu formedelst ilig Afrejse ej medfølge
kunde, sig uvægerlig paa hans Anmodning, som hør-
sommelige Undersaatter egner og vel anstaaer, lade
finde, og dersom nogen derimod halsstarrig eller veder-
spenstig imod al Forhaabning skulde lade finde, at der
navnlig specificeres og her samme til Kjende gives. Dette
til Efterretning saa korteligen.
Ex Kjøbenhaffn d. 26 April Anno 1667.«
Laugtinget, der erkjendte, at de urolige Tider kræ-
vede, at Skandsen bragtes i Forsvarsstand og forsynedes
med Besætning, svarede Lensherren d. 10 Juni s. A.:
>^ Eftersom Hans kongl. Majestæts Omslags Forvalter
og Kammerskriver Christopher Gabeli, som af Hans
kongl. Majestæt med dette Land Færø er medforlent.
for os menige Indbyggere skriftligen os lader fornemme
denne farlige Krigs Tilstand, hvorledes Hans kongl.
Majestæt, vores allernaadigste Herre og Konning, sig
haver med Danmarks højvise Raad og menige Indbyg-
geres, gejstlig og verdslig, deres Assistens, haver sine
Riger og Land i god Agt med Milisien sine Undersaatter
dermed at erhverve deres gamle Friheder, som dennem
') se S. 151 Note 2.
d by Google
Digitized t
261
af seneste Svenskens Indfald udi er geraadet, hvilket
Gud i Himlen give Hans kongl. Majestæt megen Lykke
og Velsignelse til sin Foretagende at fortsætte, at det
kunde ske sine Undersaatter til Opbyggelse og altid
maatte leve under Hans kongl. Majestæts Beskjærmelse,
da eftersom Hans Velvished paa Hans kongl. Majestæts
Vegne til videre Anordning for Tidens Kortheds Skyld
haver overleveret til vores Landfoged Johan Heideman
sin skriftUg Intention anlangendes Skandsens her i
Thorshavn Reparation og ved Magt Holdelse, at vi, som
er Indbyggere her paa Stedet, de villige og de modvil-
lige, skulle give vores Betænkende derom, hvorledes
den kunde ved Magt holdes og i den bedste Maade
kunde ske Undersaatterne til ringeste Nachdel og Skade,
saa gives her til tjenstvilligen Gjensvar, at vi haver Hr.
Christopher Gabell paa det venligste at betænke, at os
ingen anden Paalæg paalægges end det, som er til
Landsens egen Velfærd, vores Provianthus at have i
Omhu og Håndhævelse, saa lover vi som tro Under-
saatter at lade samme Skandse reparere og med 30
Mand forse efter dette Lands Vilkaar at lade bevaage
og underholde, da ville vi med al PUgtskyldighed give
til fom. 30 Mand Underholdning af hver Mark Jord,
Hans kongl. Majestæt her sammesteds er tilhørig, og
gammelt adeligt Gods, af Marken 8 Skill. danske og af
Odelsgods 12 Skill. danske, efterdi de ingen anden Pligt
ved af at sige end aarlig Skat og Tiende. Hvis Gejst-
ligheden og vores Kjøbmand anlanger, maa svare for
sig selv, hvad de af Liberalitet dertil vil forskyde, efter-
som vi intet have over deres at sige. Af hvilket forn.
Personer kan have deres Underholdning, og det saa
længe godviUigen at erlægge, Gud vil, vi faaer at vide,
vores naadigste Konning sine Forsæt til sine Undersaat-
ters Bedste haver fuldbringet, hvilket Gud i Himlen
giver hannem Lykke til, og forpUgter os altid som un-
Digitized
by Google
262
derdanige tro Undersaatter til Hans kongl. Majestæt at
lade befinde i al Underdanighed, med tjenstvillige Begjae-
ring, at vores Patron vilde paa vores Vegne Hans kongl.
Majestæt dette til Pligtskyldighed referere. Vi findes al-
tid som lydige Undersaatter til Hans Majestæt og Eders
Tjener og forblivendes med Gud.«
Omtrent samtidig med at Gabel lagde Laugtinget
Skandsens Fuldførelse paa Sinde, tilskrev han, d. 7. Juli
1667, sin Foged, Johan Heideman:
»Den anden Post anlangendes Hr. Lucas Jacobsøns ^)
Supplikation vilde jeg have skreven Beskeden over om
dens Indhold, men eftersom her Krigen med de Svenske
i Guds Navn er begyndt, saa intet andet end Krigs Af-
færen omtales eller høres, ellers er Hans kongl. Maje-
stæt med sin Skibs Flaade udi egen Person udi Øster-
søen gaaen, hvorfore derved intet kan blive forretted,
førend dette høje og vigtige Værk en Gang kommer til
en god Ende.
Den femte Post anlangendes Skandsen i Thorshavn
belanger, at lade forfærdige, da eftersom Undersaatterne
dennem frivillig erklærer udi denne farlige Tid deres
saavel at forse at lade forfærdige og besætte Skandsen,
saa vil jeg ved Hans kongl. Majestæts, vil Gud give.
lykkelig Efter Hjemkomst da allerunderdanigste vide
lade at betænke og bekomme i Hu. Imidlertid haver I
at se Eder for at fordre slig frivillig Tillæg og ikke al-
eneste, at det vorder rigtig indbragt, men endogsaa al-
ligevel til Skandsens og Landsens Defension eller For-
svar og Beskjærmelse vorder anvendt, og et eget og
synderiigt Regnskab saavel over Indtægter som Udgifter
udi den Fald udførlig at specificere at vorde holdet og
^) Lucas Jacobsøn Debes, Syd Strømø Præst. Ansøgningen har
formentlig angaaet Lindring for Thorshavns Mænd i Skandse-
arbejdet, se S. 270, hvoraf fremgaaer, at der har været klaget
Sommeren 1657.
Digitized
by Google
263
efterkommet, eftersom udi slige Tider sig enhver maa
vel forese, paa det om nogle Caper eller Fribytter, som
sig med Tiden mangfoldelig lader finde, enten med Ge-
valt eller og under danske Flag per Entreprise eller udi
hvad Maader de kan tilkomme og gjøre deres Fordel
og andres Skade paa de Steder, de noget kan udrette.
Dette samme kan I vel vide i slig og i lige Maader udi
denne farlige Tid alt ondt at afvende og forebygge.«
Skandsearbejdet blev for byrdefuldt for Befolkningen,
særlig den i Thorshavn, som det navnlig gik ud over.
Thorshavns Befolkning regnedes ikke stort af det af
Kongsbønder bestaaende Laugting; det var ejendomsløse
fattige Smaafolk, der gik omkring hos Bønderne og tryg-
lede om Uld, og paa noget højt sædeUgt Trin har Befolk-
ningen i Thorshavn heller neppe staaet. Den fandt imid-
lertid i sin Præst, Lucas Debes, skjøndt denne ikke led
under Skandsearbejdet, der ikke kunde paaUgnes ham og
hans Folk, og til Trods for, at han stod alene overfor Laug-
tinget og Fogden med Lensherren bag ved, saa djærv en
Talsmand, som ønskes kunde.
Da det 1668 af Laugtinget var vedtaget, at ikke alene
Havne-Skandsen skulde fuldføres, men at en mindre
Skandse skulde anlægges, hvor den gamle Skandse laa,
opsatte han følgende Klage paa 7 Poster for de Havne
Mænd :
1) Eftersom Kongl. Majestæts Foged, Johan Heide-
man, haver ladet os befale, at vi Havne Mænd skulde
komme til sig til at annamme Penge paa Handen for
at 2) arbejde og opbygge Skandsen, ere vi samtUgen af
hannem paa Hans Majestæts Vegne begjærendes paa
det underdanigste derudi maatte være forskaanede, ef-
tersom vi ere ikkun faaMænd, og kan det ikke udstaa,
omendskjøndt os tillagdes fyrgetyve Mænd ud af Landet;
dernæst ere vi en Del gamle, en Del syge og skrøbe-
Digitized
by Google
264
lige Mennesker. For det 3, saa kunne vi ikke nære
vore Hustruer og Børn ved en halv Snes Gylden eller
mere, eftersom vi paa den Tid maa arbejde, som vi
skulle søge vores Fiskeri og ellers anden Næring og
derfore med vores fattige Hustruer og Børn maa for-
komme. For det 4, saa udstaa vi aarligen al den Be-
sværing, os kan paalægges af Fogden med Flytten og
Føring, med Vagt at holde om Natten paa adskillige
Steder, endog vi ere faa til saadant, og derfor er os
umuhgt at vaage om Natten og arbejde om Dagen,
hvilken ingen kristen Under Øvrighed kan os paalægge,
og er ej heller vores naadigste Konges Villie, eftersom
vi ere Mennesker og ikke Bæster og ej solgte Trælle.
For det 5, saa giver vi og Hans Majestæt al den Rettig-
hed, Skat og Tørveskur, som de andre Undersaatter,
forhaabendes derfor ogsaa paa det underdanigste hge
Frihed med de andre udi Landet, og dersom de giver
Penge ud til Skandsens Arbejde efter deres Odels eller
Leje Jorder, da tilbyde vi ogsaa at give vores Part,
endog vi intet eje eller leje, enten fire eller to Skind
paa Manden, hvilket end ikke de andre udgive, dog
alligevel at vi udstaaer stor Besværlighed med Skandsen
aariigen. For det 6, om os endskjøndt tillagdes anden
Hjælp, saa kunne vi ikke dog dagligen arbejde, men
maa undertiden hvile, og dermed kan Skandsens Ar-
bejde i lang Tid, ja, udi nogle Aar ikke fuldfærdiges,
hvilket dog i denne farlige Krigs Tid ikke lang Forha-
ling kan taale. For det 7, er det ufornøden at be-
svære os arme Folk dermed, eftersom Landsens Ind-
byggere tilbyder sig ubesværgede den selv ved deres
Hænder at opbygge, hvorudi vi lover efter Anpart at
arbejde Ugesom de andre, og da med en Hast kan
Hans Majestæts Villie efterkommes, hvorfore efterdi vi
af Hans Majestæt ej særdeles ere dertil forordnede, ere
vi ydmygeligen begjærendes, at vi for saadant maatte
Digitized
by Google
266
være forskaanede. Vi love ellers al Underdanighed, som
vi Hans Majestæt dog pligtig ere, og ellers tjene Johan
Heideman særdeles efter Formue, forhaabendes, at dette
vores underdanigste Forsæt udi den bedste Mening bliver
optaget, bedendes derhos, at vi ej for saadant med nogen
utilbørlig Tvingsel, Trusel eller Magt overfaldes. Befalen-
des Eder Gud.
Thorshavn d. Januar Anno 1658.«
Dette er samtlig vores Forsæt, efterdi vi ikke selv
kan skrive vores Hænder under.«
Klagen hjalp ikke, de Havne Mænd maatte saa godt
som alene udføre Arbejdet, ved de to Skandser, og sam-
tidig med Klagens Indgivelse traadte Laugtinget sammen
til Affattelse af følgende Vedtægt for Skandsearbejdet:
»Eftersom at Laugmanden med tilforordnede Laug-
rettesmænd, Sorenskriveren og Sysselmænd forleden
Sommer paa et Møde udi Thorshavn saa vel som og
paa Laugtinget i Menigmands Nærværelse haver sam-
tykt paa baade Gange, hvorpaa vores Samtykke skrift-
Ugen til Johan Heideman, Kongl. Majestæts Landfoged,
efter Hr. Kammerskriver Christopher Gabels Skrivelse
paa vores allemaadigste Herre og Konges gode Behag
og egen Omsorg for Landet, eftersom hannem Landet
betroet er i Steds Lensmand, nemlig om Skandsen i
Thorshavn her paa Færø at lade forfærdige og med 30
Mand forse og bevaage for de Penge, af Landet
vorder opbragt og samtykt, efter hvilket ordineres og
befales disse efterskrevne Årticuler til samme Lande-
værn og Skandse, hvorefter alle og enhver, som dertil
er eller vorder forordinet, at de forholder dem der-
efter, paa det Landet af ingen anden Besværiighed skal
vide af for en Tidens Forandring med den ønskelige
Fred, hvilket den allerhøjeste Gud vores naadige Herre
og Konning og sine Undersaatter medforlene, da er
samme Årticuler henseet til Landsens Bedste og sluttet
Digitized
by Google
266
efter Recessen, Mandhelge Balken, Kjøbe Balken og
Udfare Balken, med hvilke vores naadige Herre og
Konning os her som paa andre Steder udi sine Lander
os til Gavn og Bedste vel ment haver og begavet, som
og til denne rigtige Anordning og Politi til Skandsens
og Folkens Behøvelse behøves udi efterfølgende Maader,
som efterfølger:
1) for det første udi Herrens Navn til en Begyn-
delse skal af de bedste Havne Mænd og paa andre
Steder udi Landet, som er arbejdsføre og kun nærer
sig at omløbe paa Betleri, Bønderne og Landet til ingen
Gavn, men mere til Skade, .som Recessen om formelder
med flere Steder at bevise i Norges Lov, af dennem
skal tages af de bedste at gjøre Skandsen færdig og
holde Vagt i den 30 Mand.
2) for det andet skal dennem til Underholdning
gives, saalænge de behøves, aarligen i Kramboden 10
færøske Gylden, saa og den Tiende Uld, som Hans
kongl. Majestæt til de fattige haver med benaadet og
til ingen anden end til de nødtørftige, som dog hidind-
til er misbrugt, at en Part, som mulig sidder for tem-
melig Gaarder, er sUg vorder given.
3) for det tredie, skal forn. 30 Mand, deres Arbejd
være delt udi 3 Parter, og 10 Mand hver Dag at arbejde,
saa og den tredie Nat at holde Vagt, de andre at se
sit eget Bedste, ro ud og gjøre deres eget Gavn.
4) for det fjerde, eftersom Vejret er ustadig, der-
som de samtUg udi de Dage, de ej kan ro ud, vil føre
Sten, grave Tørv og lægge dem paa Skandsen, skal
samme Dage beregnes, og de derfor i Steden Fiske-
dagene igjen forloves at ro ud.
5) for det femte, skal til samme Arbejds Fornøden
leveres Hjulbøre, Spader, Kofødder og en Baad at føre
Sten og Flag med, at ingen af Sit noget skal bruge,
dog Baaden at betale af Landsens Penger.
Digitized
by Google
267
6) for det sjette, er nogen iblandt, som er Jern
Smed eller Træ Smed, de samme skal have sær Beta-
ling for hvis de gjører, naar de ej holder Vagt; gjører
de da noget, eller naar deres Dags Arbejd falder, at
skaffe imidlertid en anden i deres Sted.
7) for det syvende, skal Skandsefolkene, naar de
hører Klokken i andre Tider ringe end daglig Manere
er, eller og Trommen slaa, være strax tilrede for Fog-
dens Dør og tage der deres Befaling, og hvem da ikke
kommer, at straffes og forvises Havnen.
8) for det ottende, skal de være hørig og lydig
Rasmus Constabel, naar han vil lære dem at omgaaes
med Mosketterne og Krud og Lod, saa og de andre,
som skal have Indseende med dem paa Arbejd, at de
ej Dagen med Forsømmelse skal forgjæves hengaa og
annamme Landsens Penge og Gave utilbørlig.
9) for det niende, skal ingen uden Forlov gaa bort
eller ro bort af Skandsefolkene, uden de af Fogden
bliver given Seddel og Forlov under Straf, dog naar
Tiden kan medgive det, skal det dennem forloves.
10) for det tiende, skal Landsens Penger indsættes
hos Kompagniet, og skal hver Sysselmand tage en Be-
vis og lade Pengene føre til Bogs, derefter af Fogden,
at han giver Skandsemænd efter Lejligheden Seddel til
Kjøbmanden om noget efterhaanden, den fjerde Part
af de 10 GL, og naar Gud giver den ønskede Fred,
hvis Penge da i Kramboden er i Behold, siden til
Landsens Bedste at gjøre Regnskab derfor.
11) for det ellevte, dersom Skandsemændene gjører
nogen Mytteri med Modvilhghed, da med dennem at
omgaaes efter Udfare Balken som om Landværn.
12) for det tolvte, hvis Skandse Mænd, som hid-
kommer fra andre Steder, de skal indlægges og have
Hus, hvor belejligst kan agtes, eftersom de ej under
aaben Himmel kan Ugge.
Digitized
by Google
268
13) for det trettende, hvis udi disse Articuler kan
være forglemt, skal ikke desmindre holdes i god Agt af
Fogden og de, over Skandse Mændene er tilsat at be-
fale, dog ingen Omkostning at beregne over de Penge,
Landet betaler efter Marketal.
Disse forskrevne Artikler, som forskrevet staaer,
som alle behøver, dog ingen herudi andet end Billighed
kan fornemme at være, stadfæster Kongl. Majestæts Foged
paa Hans Majestæts og Hr. Christopher Gabels Kam-
merskrivers Vegne og vi efterskrevne, Balzer Jacobsøn,
Laugmand, Niels Jacobsen, Suoren Skriver, Jon PofTuel-
søn, Jacob Zachariassen, Laugrettes Mænd af Østerø,
Peder Simonsen, Niclas Antonissøn af Strømø og Jacob
Danielsøn, Johannes Danielsøn af Vaagø paa Landsens
Vegne til videre Anordning og Befaling, at fom.
Skandse Mænd skikker sig derefter, saafremt de ej vil
staa til Rette og dermed miste deres Ophold, som de
bekomme af Indbyggerne, for deres Ulydigheds Skyld.
Til Vidnesbyrd under vores Signeter og egne Hænder.
Thorshavn d. Januar 1658.«
Skjøndt det syntes berettiget, at de Havne Mænd
klagede over, at de efter Laugtingets Paabud overlæssedes
med Arbejde, medens Øernes øvrige Indbyggere kun gav
for hver Mark Jord, af Kongsgodset 2 Skind og af Odels-
godset 3 Skind, hvilket Havne Mænd i deres Besværing
tilbyde at give, uagtet de hverken ejede eller lejede Jord,
dømte Laugretten dog dem, der havde underskrevet
Klagen. Den 4 Febr. 1658 forebragte Fogden sinPaatale
mod dem i Laugretten og bad denne »kjende imellem
hannem og Havne Mændene, som haver villet gjøre sig
noget opsætsig af egen Indbildninger ej at være vores
Gjerninger om Skandsen undergiven, efterdi de ej udi
egen Person er dertil krævet at samtykke, som strider
imod Loven, at Øvrigheden skal spørge Tryglere og Om-
løbere, hvad dem skal befales.« Som man seer af Fog-
Digitized
by Google
269
dens Ord, regnede han ikke Havne Mænd stort, han kal-
der dem Tryglere og Omløbere og sigter derved til, at
det særlig var Thorshavnerne, der vare Fattigfolk og ikke
havde Faarehold, da de manglede Jord, som gik omkring
paa Øerne og tryglede om Uld, noget, der iøvrigt var for-
budt;*) Art. 2 i Skandsevedtægterne sigter til at afhjælpe
denne Mangel paa Uld. Laugretten dømte de 6 Havne
Mænd, »som havde omgaaedes med Hr. Lucas Jacobsøn
at skrive de 7 Poster, at de skal straffes en Nat i Mørke-
stuen og en Nat i Jern hos Niels Urne*; denne sidste,
der havde været Tjener hos Fogden, Hans Selmer, var
nu Slutter. De andre, der havde været med at klage.
bleve paabudte at gaa i Arbejde, naar de bleve tilsagte.
og at rette sig efter Vedtægterne for Skandsearbejdet ;
dersom nogen viste sig uvillig, skulde han uden Naade
sættes paa Bremerholm.
Da Klagerne havde udstaaet deres Straf, lod Fogden
dem afhøre for gjennem deres Forklaringer mulig at
komme Præsten til Livs; Fogden og Præsten vare nemlig
i Ustand med hinanden ikke alene om denne Sag. Det
var ret naturligt, at Lucas Debes havde taget sig af
Skandsearbejderne og talt deres Sag. Han boede jo midt
i Skandsen, hvor Præstens BoHg, Reingaard, var, og havde
hver Dag Arbejdernes SUd og Slæb for Øje.
Naar man hører en af Arbejdernes Forklaring i Ret-
ten, faaer man et levende Billede dels af det slidsomme
Arbejde, dels af de Forhandlinger med Præsten, som gik
forud for Klagens Affattelse, idet Præsten paa den ene
Side gjerne vilde hjælpe de fattige Folk, paa den anden
Side saa, hvad han udsatte sig for af Laugtinget og Fog-
den. En af Arbejderne forklarede saaledes: *Jeg kom i
Gaarden til Hr. Lucas Jacobsøn og bad hannem hjælpe
^) se nedfr. under »Thorshavn« og »Hospitalet for de Spedalske
og de Fattige.«
Digitized
by Google
270
mig et godt Ord for Guds Skyld om dette Skandsens Ar-
bejde, som blev læst paa Prædikestolen forgangen Søn-
dag, efterdi vi vare nogle faa, somme vare syge, og
somme vare gamle, og vi kunde ikke arbejde om Dagen
og vaage om Natten, og vi havde lidet at føde vores
Kvinde og Børn med; vi byder os at gjøre ligesom de
andre. Da sagde Hr. Lucas Jacobsøn: »Gaaer ned og
undskylder Eder frilig« ;^) da sagde jeg: >Jeg kunde lidt
gaa, og ilde blev vi hørte.« Da sagde Hr. Lucas Jacob-
søn: »Gjører ingen Oprør«; da sagde jeg: »Vi haabes
ingen Oprør at gjøre, vi skulle gjøre, hvad han befaler
os at gjøre; han kan gjøre af os, hvad han vil.-^ Da
spurgte Hr. Lucas Jacobsøn, hvad vores Andagt^) var;
da sagde jeg: »Vi vilde, I skulde befatte vores Ord udi
Pennen«; da svarede Hr. Lucas: »Jeg tør ikke gjøre det;
han tør sige, jeg gjørEder opsætsig imod sig ^. Da spurgte
Hr. Lucas, om vi kunde ingen faa at skrive for os, da
sagde vi, om han ikke vilde laane os en af Skolebørnene.
Da sagde Hr. Lucas: »Kan I ingen faa at renskrive for
Eder, kan I ikke faa Hans Joensen?*^) Da svarede vi:
»Vi kunne ham ikke faa.« — Saaledes som denne Ar-
bejder, forklarede de fleste andre; alle havde anseet det for
unyttigt at gaa til Fogden; de mente, det vilde gaa, som
det gik forgangen Sommer. Særlig havde de for Præsten
ytret deres Utilfredshed over, at de, som vare sagte til
Skandsens Arbejde for Blodskam, vare givne fri, men de.
som mente at være fri, skulde vedblive at arbejde; en
havde saaledes staaet Vagt i 8 Dage, og siden maatte
han ro til Skibs. Besværingen med de 7 Poster blev op-
læst i Retten, og Hr. Lucas spurgte to af de kjækkeste,
om de ikke stod ved, hvad han havde skrevet for dem.
De svarede Ja, og et Par til fulgte deres Exempel, men
*) frimodig, dristig.
*) Bestemmelse.
») Kirketjeneren.
Digitized
by Google
271
de fleste søgte at skubbe sig fra det: de havde ikke bedt
Hr. Lucas at skrive for sig, men kun at tale for sig, eller
ogsaa havde de bedt ham i al Almindelighed skrive >et
godt Ord for sig« uden at sige ham, hvad han skulde
skrive; Ole Skjøtte sagde, »at han vidste intet af, og at
han var en Uvitte«. ^) Hr. Lucas fik saaledes kun Utak
og blev ladt i Stikken af de fleste af dem, for hvem han
havde gjort sig til Talsmand. Da han i Retten spurgte,
om nogle af de førte Vidner kjendtes dygtige at være,
afviste Laugretten ham med Svaret, at Retten kjendte
dem hverken dygtige eller udygtige.
Fogden endte Forhandlingerne for Laugretten med,
at han »efterdi Havne Mænd gik hannem forbi og gaaet
til Hr. Lucas at give til Kjende hvad de havde at tilkjen-
degive, ikke alene hannem, men og det ganske Lands
Øvrighed til Spot, eftersom deres 7 Poster lyder paa uli-
delige Tvingsel, hvilke alle ere ubevislig, begjærede Dom,
om de 7 Poster skulde staa ved Magt eUer de 13, som
Landsens Indbyggere havde samtykt.« Laugretten kjendte,
at de 13 Poster skulde staa ved Magt, men de 7 Poster
satte de ind for Præsterne; de henviste altsaa Sagen til
gejstlig Ret.
Hvorledes Skandsen paa Tingenæs, af hvilken der nu
ikke er Spor, saa ud den Gang, kan man vel ikke faa
noget fuldtud anskueligt Rillede af, da Tingenæs siden da
er undergaaet ikke ringe Forandring, men man kan dog
af Synsforretninger og anden Reskrivelse danne sig et
Begreb derom.
I »Norrigia lUustrata«, trykt 1651, skriver Jens Lau-
ritzsøn Wolff om Thorshavn, at »udi samme HafTn holder
Kongl. Majestæts Foged til, og ligger Vinter- og Sommer-
Kjøbmanden der med skjønneVare at forhandle, der om-
kring er en skjøn og fast Skandse gjort og med Stykker
') En, der ikke er kommen til Skjelsaar.
d by Google
Digitized t
272
besæt, Sørøveres Anfald at imodstaa og afværge; denne
Thorshavn er som en stor Landsby bygt og besæt.« Da
Munkestuen og Landskyldboden, Kirkegaarden, opad hvil-
ken Kirken har ligget med Koret i Øst, Nedgangen til
Handelens Bygninger og Reingaard endnu ere i Behold,
kan man danne sig et rét tydeligt Billede af Skandsens
Beliggenhed og Udseende. 1658 foretog Laugretten et
Syn baade over den gamle Skandse og den i Havnen,
altsaa den ny. Den kom til det Resultat, at den gamle
Skandse »ubetænksomt var afbrudt, eftersom den til Be-
skjærmelse ligger bedre beleien end Havne Skandsen,«
hvorfor det mentes, at det var bedst, om der blev anlagt
en lille Skandse, hvor den gamle havde været, med god
Fundering. Havne Skandsen, fandt Synet, var for stor;
den burde formindskes indtil Porten ved Kirken. Skand-
sen havde altsaa før strakt sig længere ud mod Syd paa
Tingenæs, og den søndre Skandsevold skulde fremtidig
være nærmere ved Kirken, ved Porten ind til Handelens
Bygninger. »Den Runddel, som derhos ligger udi onde
Maader, burde vel funderes at skyde langs Kirken og ud
ved Husene og Havnen, saa og op ad Havnen, item neder
paa Tingenæs. Den Runddel, som heller intet duer, den
og at forhøje og forfærdige, og tvers over Kirkegaarden
til Skolen kan Altingest vel bestaa sig, det andet udenfor
at afbryde og bruge paa alle Steder til det nyes Renove-
ring af hvis Træ, Flag eller Tømmer brugeligt er.«
Skandsen havde altsaa 2 Runddele eller Batterier, der
vare besatte med Stykker, en østlig og vesthg. De ældste
Handelsbygninger og den Residents, hvor kongehge Kom-
missarier boede, naar de kom til Øerne, laa op ad Kon-
gens Landskyldbod eller Landfogdens Bod, hvor endnu
Handelsbygninger ligge; udenfor disse var der Forbindelse
mellem de 2 Vaage, saa at hvad der af Tingenæs laa
udenfor, var Skjær, hvor Tinget i ældre Tider holdtes. I
Tidernes Løb er Tingenæs bleven opfyldt, saa at det hele
Digitized
by Google
273
dannede en Landtange ; i Løbet af det syttende og attende
Aarhundrede er den østlige Række af Handelsbygninger
opført, og den vestlige fortsat.
Samme Aar (1658) gav Striden mellem Johan Heide-
man og Lucas Debes Anledning til, at der blev ført
Tingsvidne om, hvoriedes Skandsen havde været i Foged
Hans Selmers Tid, altsaa c. 13 Aar forud. Det oplyses,
at Skandsen gik rundt omkring Præstegaarden, og at en
lille Kaalhave, opfyldt af den Jord, der var bleven opka-
stet af Præstegaardens Kjælder, laa nedenfor Skandsen,
altsaa mod Nord. Et Hus, hvori en Mand ved Navn Jakob
Smed boede, havde ligget i Vejen for Skandsens Anlæg.
Hans Selmer sendte Bud til ham to Gange om at flytte
Huset og kom selv den tredie Gang og sagde til hans
Kvinde, at dersom hendes Mand ikke flyttede Huset bort,
vilde han sætte en Kugle deri. Det hjalp; Jakob Smed
flyttede, men erklærede sig vel tilfreds; han havde faaet
et godt Hus i Stedet i den gamle Skandse. — Paa det
Sted, hvor Kaalhaven laa nedenfor Skandsen, havde Præ-
sten Hans Rasmussen, Lucas Debes's Formand, af Foged
Christen Madsen, der var efter Hans Selmer, faaet TUla-
delse tU at. nedbryde et Stykke af Skandse volden, for at
Adgangen til Haven kunde være lettere; om Haven var
der nemlig »en Gaard*,*) som efter den Tid skulde
være Brystværn, saa at Haven kom til at ligge indenfor
Skandsevoldene. Volden var paa dette Sted 2V8 Alen
i Højden, 2^/4 Alen i Bredden, 15 Alen i Længden, og
Haven var, derved at Skandsevolden var bleven sløjfet,
bleven større end den burde være; den var 6V2 Al. bred
og 15 Al. lang. De Mænd, der foretoge denne Opmaa-
ling, vidnede »under deres Fangemærker«.
Efter Fogdens og Laugmandens Afridsning af Skand-
sen skulde den, fuld færdig, have to Runddele; i Vejen
O et Stengjærde.
K. Andersen: Færøerne, 1600— 1709. 18
Digitized
by Google
274
for den ene af disse laa Skolen, formentlig som en Til-
bygning til Præstegaarden. Skolen var ikke nogen gam-
mel Bygning, opført 1628, men maatte 1659 vige for de
Krav, Forsvaret stillede. Laugretten skjønnede, at »efter-
som her og i Landet er den gejstlige Stand, og Skandsen
i Havnen ingen Fundament kan faa efter Fogdens og
Laugmandens Afridsning, uden Skolen vorder bortflyttet«
burde den nedrives.
Skandsens Forsvar laa Gabel stærkt paa Sinde. Den
3 Oktbr. 1668, da han var i Holland for at underhandle
om Krigsforbundet mellem Danmark og Holland, i hvis
oversøiske Fart Færøerne havde Betydning som Anløbs-
sted, naar Kanalen mellem England og Frankrig ikke
kunde passeres paa Grund af fjendtligt Forhold til Eng-
land, skrev han i Flij (Vliessingen) følgende Memorial for
Johan Heideman:
*1. Efterdi Hans kongl. Majestæt, min allemaadig-
ste Herre og Konning nu paa ny igjen af Svensken
saa uformodeligen imod den sidste Freds Fordrag fjendt-
ligen er overfalden, da synes høj fornøden at være, at
bemeldte Johan Heideman sig strax til Færø igjen be-
giver og sammesteds flittig Agt haver paa, samme Plads
for Entrepriser eller nogen fjendtlig Anfald desbedre
kan forsikres.
2. Til hvilken Ende da og paa det han desto
bedre kan overkomme, han min Galiot, som udi Am-
sterdam Mgger, haver at tage og dermed sig paa det
Spaadigste muligt er til Færø at begive.
3. Paa det og samme Plads des bedre, naar for-
nøden gjøres, kan defenderes, da haver han her udi
Holland 8 eller 16 Mand at annamme, som han der
paa Stedet til Røtmestere eller Korporaler under Land-
folket kan bruge, hvilke Karle skal være godt norrisk
Folk. om muligt er dennem at bekomme, iblandt hvilke
Digiti
zed by Google
275
være en Konstabel, som sin Kunst vel forstaaer.
og skal samme Karle der paa Stedet tages udi Hans
kongl. Majestæt, vores allemaadigste Herres og Konges
Ed og Pligt.
4. Og efterdi Landsens Indbyggere udi den for-
ledne Freds Tid til Skandsens Defension og Vedlige-
holdelse godvilligen af hver Mark Leje Jord 2 Skind, og
Odelsmændene 3 Skind haver bevilliget, da tvivles inte
end at de gode Mænd som højestbemeldte Hans kongl.
Majestæts tro Undersaatter udi denne Tids Tilstand
dermed ikke aleneste endnu continuerendes, mens og-
saa, naar af samme bevilgede Tillæg ovenbemeldte 10
Mand ikke kunde underholdes, til Fornødenhed hvis
manquejrer forskaffendes vorder, indtil Gud allermæg-
tigste vores allemaadigste Herre og Konning med Hans
kongl. Majestæts Kongeriger og Lande til en almindehg
Fred og Ro igjen forhjælper.
5. Paa hvilke tillige da vel skal Agt gives, at
intet deraf ufornøden anvendes, men dermed saa for-
fares som for Hans kongl. Majestæt og Landet kan for-
svares.
6
7. Hvis og ellers kunde være fornøden udi Agt at
tage, som her udi ikke er specificeret, sHgt haver Jo-
han Heideman med største Flid at tage i Agt og udi
alt Hans kongl. Majestæts, vores allemaadigste Herres
og Konnings, saa vel ogsaa Landsens Bedste og Gavn
at søge.«
Den 26 Novbr. s. A. løb Johan Heideman ind til
Suderø med Galioten, der førte med sig »en stor Forraad
af Munition til Landsens Defension,« og, kommen til Thors-
havn, fremlagde han i Laugtinget, der sammenkaldtes.
Skrivelsen fra Gabel og gav Meddelelse om »denne ny
Krig, som vores allemaadigste Herre og Konning med
18*
Digitized
by Google
276
Svensken udi uafvidendes er i Begreffen, hvilken Svig den
allerhøjeste Gud alt til den bedste Vej vil føre, thi den
retfærdige han vel belønner.« Laugtinget besluttede, at
Skandsearbejdet skulde fortsættes, og hvis der behøvedes
flere Arbejdsdage, vilde Tinget ogsaa paabyde dem. Der-
hos bevilgedes der aarlig 40 færøske GL til den ny Kon-
stabel, Cornelius Tynnesen, som var kommen med Gali-
oten; han skulde derhos have fri Kost, som Tinget anslog
til ligesaa meget. Den ny Konstabel var iøvrigt ikke
længe ved Skandsen; Oktober 1660 skød han en Mand,
efter hvad han paastod, af Vaade, blev strax fængslet og
sad fast indtil Juli næste Aar, da han blev dømt til at
rømme Kongens Riger og Lande og til at have sit Gods
forbrudt; derhos forpligtede han sig skriftlig med Ed til
under Fortabelse af Liv, Ære og Gods ingen Skade at
ville tilføje Landet eller dets Indbyggere.
Var Arbejdet, der vel er gaaet jævnsides paa Havne-
Skandsen og paa den gamle Skandse, tungt for de Havne
Mænd, har Udredelsen af den af Laugtinget paalignede
Afgift, den saakaldte Matrikulskat, trykket Befolkningen
andre Steder. 1661 resterede Skandsepengene, som Skat-
ten kaldtes Mand og Mand imellem, saaledes for 3 Aar.
Det blev paalagt Sysselmændene, at de i hvert Bygde-
laug skulde faa den bedste Mand til at opkræve disse
Restancer, og hvis nogen ikke kunde eller vilde betale,
hos ham skulde Sysselmanden udlægge gode Kjøbmands-
hoser, for at disse Penge dog endelig en Gang kunde
blive betalte.
Laugtinget fandt ogsaa Bidragene til Skandsernes og
Konstablernes Lønning og Kost vanskelige for Befolknin-
gen at udrede og mente, at »eftersom det velvise island-
ske og færøske Kompagni haver af kongelig Benaadning
her paa Landet deres Handel og Stabel, hvilken ligger
inden udi Skandsen, og deres Kapital derudover er i
bedre Beskjærmelse, i den Sted vores Fattigdom for aabne
Digitized
by Google
277
Havner staaer allesteds udi Perikel, om Røvere os ind-
falder som tilforn, hvorfore vi formoder, at velbemeldte
Kompagni holder baade den første og den anden Konsta-
bel med Kost, eftersom vi baade Skandsen og dennem
begge deres Løn vil contentere samt Skandsemændene,
og formoder de gode Mænd sig derudi ikke vægrer, efter-
som de baade paa vores og deres Vare, som ind- og
udføres, haver deres Gevinst og Forlyst.«
Endnu 1661 maa der have staaet Huse i Vejen for
Havne-Skandsen, thi under 30 April s. A. sendte Frederik
den Tredie et Missive Brev til Gabel, hvori der skrives:
»Efterdi der skal staa Huse og Rusk i Vejen, naar be-
meldte Skandse skal have sin rette Vidde, da de, som
sligt vedkommer, sligt at afskaffe hvis som i saa Maader
kan befindes hinderlig, og det samme kan Du lade sætte
til Side.« — Samme Aar erkjendte Laugtinget, at Skand-
sen ikke var færdig »foroven Kirken«, men undskyldte sig
med, at >Gud allermægtigste haver dette fattige Land be-
søgt med en dyr Tid baade af Land og Vand, item hvis
Tilførsel nu skeer er hid til Dags ringe og over gammel
og sædvanlig Taxt formedelst den foregaaende Krigs Tid
meget forandret, over hvilke Aarsager dette fattige Land
er meget kommen til Agters,« hvorfor Tinget bad om, at
Landet i Aar maatte være forskaanet for at bygge paa
Skandsen; derefter skulde man nok »Skandsen lade for-
færdige Aar efter andet, indtil den bliver aldeles klar og
fuldkommen, og hvem ej selv vil arbejde, skal i deres
Sted lejes Folk til her i Thorshavn, som skal efter Advi-
nant lade sig finde.«
Af de to Skandser var det særlig den paa Tingenæs,
hvor Varebeholdningerne laa, der interesserede Lensher-
ren, og Arbejdet paa den fortsattes i de følgende Aar.
Kirkebø Haugen maatte levere Græstørvene til Voldenes
Beklædning, hvorover Fæsteren 1670 beklager sig, og i
hvilken Anledning han faaer Afslag i Skatter og Afgifter.
Digiti
zed by Google
278
Under 8 Febr. 1666 udstedtes en kongl. Forordning
øm, at der aarlig skulde ydes til Soldaternes Lønning og
Underhold samt Skandsernes Fuldførelse og Vedligehol-
delse af hver Mark Kongs og Kompagniets ^) Jord 4 Skind
og af hver Mark Odels Jord 6 Skind, at betale Olai Dag.
Forordningen fordoblede altsaa den af Laugtinget i sin
Tid paalignede Skat. For det Beløb, der indkom ved
denne Matrikulskat, holdtes der i Begyndelsen 36 Solda-
ter å 8 GI. samt 3 Korporaler og en Trommeslager å 10
GL aarlig; senere indskrænkedes Antallet til 24 Soldater.
1670 afskedigede den kongelige Kommissarius, Jens Rod-
sten, da Indbyggerne ansøgte ham herom, hele Styrken
under Forbehold af kongehg Sanktion, men kort efter
blev den paa Grund af Krigsudsigterne og Thorshavns
Ildebrand 1673 atter antaget, og Matrikulskatten opkræ-
vedes med sit fulde Beløb efter en ny udstedt Forordning
desangaaende af 3 April 1672, der fritog Thorshavns
Mænd, fordi de tjente i Skandsen, for Tørve- og Grund-
skat. Den samlede Styrke af Soldater kommanderedes
af en Konstabel eller en Lieutenant, der af Matrikulskat-
ten lønnedes med 100 GI. aarlig; desuden fik han af
Kjøbmanden 52 GL, af Kongen 20 GL og af Landet 28
GL aarlig. Badskjæren fik 50 GL. og Sorenskriveren 80
GL aarlig af Matrikulsskatten.
Denne Skats Paalæg havde, som nævnt, vakt stor
Utilfredshed hos Befolkningen og vedblev at være Gjen-
stand herfor. Grunden hertil var tildels den, at Skattens
Anvendelse og Regnskabsaflæggelsen for den var lagt i
Hænderne paa Landfoged Søren Pedersen (Skougaard), og
man havde Mistanke om, at han ikke anvendte det fulde
^) Dels de Rosenkranders, Benkestokkers og Rytters Gods, som
det islandske Kompagni eller rettere Parthavere i dette, særlig
Præsident Hans Nansen den ældre, havde tilforhandlet sig, dels
tidligere Odelsgods, pantsat til Kompagniet for Handelsgjæld,
men ikke indløst.
Digitized
by Google
279
Skattebeløb efter dets Øjemed. Dog, selv efterat denne
Foged 1674 var bleven afskediget, klagede Befolkningen
over Skatten.
Da Færingerne ved deres Udsendinge Vinteren 16^^/73
forebragte deres Klagemaal for Kommissionen i Kjøben-
havn, var Skandseholdet og i det hele Anvendelsen af
Matrikulskatten et af de Punkter, der i ganske særlig
Grad var Gjenstand for Klage, og det var et meget om-
stændeligt og vel begrundet Forslag, Lucas Debes frem-
kom med for Kommissionen. Da hver Foged havde haft
sin Mening om, hvorledes Skandsen skulde indrettes, fore-
slog Lucas Debes, da der i 1672 af KrigskoUegiet var
sendt en Mand til Thorshavn at syne Skandsen, at der
skulde træifes en fast Bestemmelse om dens Indretning.
Matrikulskatten foresloges ophævet, og istedenfor skulde
hver 7 de Mand fra 16 til 50 Aar arbejde paa Skandsen,
og de 6 hjemmesiddende skulde føde og klæde den syv-
ende. Soldaterne i Skandsen vare tagne af Thorshavns
Befolkning, som derfor havde nydt en Del af Fattigtien-
den ^) indtil 1666, da Forordningen om Matrikulskat ud-
kom, hgesom den ved Forordning af 1672 var fritaget for
kongehg Skat, men Styrken var for lille. Det var bedre
at sørge for, at der tilstodes Befolkningen i Thorshavn
visse Friheder, saa at mange vilde flytte dertil, og saa lade
Byens Indvaanere uden Besolding forsvare Skandsen,
eftersom Kongl. Majestæt dog haver sine Borgere som
sine tro Tjenere uden Besolding til Defension, naar Nøden
trænger.« At forøge Befolkningen i Thorshavn, kunde op-
naaes ved, at det blev tilladt alle og enhver at bygge frit paa
Fæstet Husegaard, 8 Mark Jord, og paa Fløten, liggende til
Kirkebø Gaard, dog de 2 Mark Jord Sandegjærde*) undtaget;
først skulde Bøen benyttes til Byggegrunde, slog den ikke til
') se S. 299.
^) som Syd Strømø Præst havde i Fæste.
Digitized
by Google ^-
280
da Haugen. Enhver, der boede i eller flyttede til Thorshavn,
skulde af Fogden udvises Husegrund og tilmaales et
Stykke Jord af Størrelse som 1 Mk. med frit Tørveskjær
og Udrægster^) for Kvæg i Haugen. Derhos skulde det
være tilladt enhver i Thorshavn at kjøbe Varer fra Skib
af Handelens Indehavere og igjen forhandle dem, at drive
Haandværk uåen Indpas af nogen udenfor boende, over-
alt at skyde Sælhunde uden Afgift og at søge at skaffe
sig Uld hos Bønderne ; Flytning og Føring skulde de være
fritagne for. Til Trods for alle disse Friheder kunde det
dog tænkes, »som dog mange uforstandeligen ikke skulle
ville flytte til Thorshavn at bo, og mange Bøndersønner
stræber efter, at de kunne faa Gaardene sønderdelt efter
Forældrene, at de kunne bo derpaa, hvilket indtil denne
Dag haver været Færøs største Skade, og dersom det saa-
ledes skal continuere, vil blive hendes total Ruin.« Der-
for skulde det befales, at alle, der vare gifte eller herefter
giftede sig, og ikke havde mindst 2 Mk. Jord enten i
Odel eller Leje, skulde flytte til Thorshavn, og den Jord,
som de havde, burde der sættes andre paa, som skulde
svare dem Afgift heraf. Derhos maatte ingen Gaard,
hverken Odels eller Kongs, byttes i mindre Dele end til
6 Mk., og de Brug, som vare mindre, skulde samles. De.
som boede i Thorshavn, skulde give 4 Skind i aarlig Skat.
En Fortegnelse skulde optages over, naar og hvor enhver
byggede, og i Tilfælde af Dødsfald maatte Jorden ikke
deles, men den, som var dygtigst af Arvingerne, skulde
besidde den. Thorshavns Mænd skulde holde Vagt i
Skandsen, og enhver skulde overleveres et Gevær, som
han skulde svare til; »Bøsserne maa endeUg være Snap-
haner«. 2) Da det var Handelens Indehavere, der havde
den største Nytte af denne By i Vaaben >ved deres Va-
•
') Uddrift.
^ En Art Bøsse eller Muskedonner, der havde dette Navn af
Hanen i Laasen og dennes hurtige Bevægelse.
Digitized
by Google
281
rers des sikrere Bevaring,« skulde de give Sidegeværerne
og sælge Krudt og Bly til en billig Taxt. Mandskabet
skulde kommanderes af en Styklieutenant, en Underkon-
stabel og 2 Underofficerer. »Styklieutenanten skal møn-
stre Folket og exercere det udi deres Hånd Gevær en
Gang hver Maaned om Sommeren paa bekvemme Tider,
at de ikke forsømme deres Næring, og paa det han kan
have Hjælp dertil, da findes der en engelsk Mand, som
haver bosat sig der paa Steden, ved" Navn RolfT Robbis-
sen, som haver været en Soldat af sin Ungdom op, da
den allernaadigst at forordineres til en Medhjælp som en
Kommandør over Soldaterne, hvis Embede kunde være
med en Parti af Soldaterne at afværge Landgang, om den
skete nogen Steds der omkring og ellers i Skandsen at
kommandere Soldaterne, imidlertid Styklieutenanten haver
med Stykkerne at bestille.« StykUeutenanten skulde løn-
nes med 100 GL aariig og desuden have 4 Mk. Jord i
Husegaards Hauge. Underkonstablen skulde have samme-
steds 2 Mk., og de 2 Underofficerer hver 1 Mk. Jord.
Skriveren, Badskjæren og Kommandøren over Soldaterne
skulde have hver 30 GI. aariig og 4 Mk. Jord i Fløten
Hauge.
Det vidtløftige Andragende ender saaledes: »Ved
dette allerunderdanigste Forslag kunde ikke aleneste
Skandsen, naar den blev ret funderet, holdes vedlige og
defenderes endog imod en mægtig Fjende uden stor Be-
kostning, men endog megen Elende med Tiden kunde
borttages udaf Landet, idet Folket allerede saaledes er
tilvoxet, at der sees ikke snart Middel for dennem at bo
paa og nære sig, hvorved der vil opvoxe i Landet Løs-
gængere, Tyve og Floxmænd (det er en sammenrottet op-
rørsk Almue, tiltvungen af deres yderste Fattigdom), og
man kan ikke udskrive dennem af Landet og efterlade
mange elendige Hustruer og Børn. Unge Karle lider man
stor Mangel paa til Gaardenes Dyrkelse, formedelst de
Digitized
by Google — ^
282
ubetænkeligen gifter sig unge, og man kan ikke formene
dennem Ægteskab, som af nogle der er disputeret. At
føre en Koloni derfra til Vestindien kan ikke heller ske,
naar man betænker deres Diæt og den Klima, de ere
vante under. Og dersom dette Værk saaledes allernaa-
digst for godt og nødvendigt ansees, da kan ingen Folk
mistes af Landet, ja, naar det bliver ret først udi Værk,
vil vorde med Tiden Hans kongl. Majestæt og hans høj-
lovlige Efterkommere profiterligere end det ganske Færø
udi sig selv.«
Denne Plan, der vilde have fremmet Thorshavns Op-
komst meget betydeUg, blev imidlertid ikke virkeliggjort.
Ved Forordning af 16 April 1673 bestemtes det, at der
skulde ventes til en bekvemmeligere Tid med at gjøre
Forandring med Hensyn til Soldaterne og Skandseme.
De Thorshavns Mænd, der gjorde Tjeneste ved Skand-
serne, skulde bibeholde deres Gevær og øvrige Vaaben og
øves i Brugen deraf ved Skandsens Kommandant, hvor-
imod Mandskabet i de andre Bygder fritoges for det
Bøssehold, som paahvilede den efter Christian den Fjerdes
norske Lov. Matrikulskatten skulde svares paa samme
Maade som hidtil.
Da Christian den Femtes norske Lov indførtes paa
Øerne, fordredes der efter den Bøssehold, hvad der mødte
Modstand hos Befolkningen, og for Kommissionen 1690
klages der atter ligesom i 1673 dels over Bøsseholdet,
dels over Matrikulskatten. Ved Forordning af 30 Maj
1691 fritoges alle undtagen Soldaterne for Bøssehold, og
Matrikulskatten bestemtes for hver Mark Jord til 3 Skind
af Kongsjord og 5 Skind af Odelsjord.
Tingenæs-Skandsen undergik i Aarhundredets Løb
mange Forandringer. Dels havde hver Foged haft sin
Mening om, hvorledes den rettest burde være for at for-
svare Oplagshusene, dels nødte Opførelsen af nye Pak-
huse til at gjøre Forandring. Medens Skandsen, da den
Digitized
by Google
283
anlagdes, kun gik omkring Kirken, Præstegaarden og et
Pakhus og havde 2 Runddele, forsynede med Kanoner,
dels mod Vest paa Kirkegaarden dels ud mod Øst, flyt-
tedes den efterhaanden længere ud, saaledes at den ved
Slutningen af Aarhundredet kom til at hgge sønden for
Handelens Bygninger, der, hvor det sydUgste Pakhus paa
Tingenæs, Skandse Pakhuset, opført 1750, nu ligger; den
var da opført i en Halvcirkel.
Til Trods for alt det Arbejde og de Penge, der an-
vendtes paa Tingenæs Skandsen, var den ikke noget
stærkt Værn. For Kommissionen 1673 indvendtes der
saaledes imod Bestemmelsen i Forordningen af 13 August
1669 1) om, at fremmede Skippere altid skulde anløbe
Thorshavn, at »Skandsen er svag, og ubekjendt kan den
dog være en Skræk, men bekjendt udi Krigstid kan det
forraade Hans Majestæts Land udi Fjendens Haand.«
Ved Ildebranden 1673, der opstod i Handelens Byg-
ninger, sprang Krudttaarnet i Skandsen i Luften, og ved
samme Lejlighed brændte Vaabenkamret med Beholdnin-
gen af Bøsser (100 Stkr.), Stykgranater, Haandgranater
m. m. De 12 Jernstykker, der laa paa Skandsens Rund-
dele, bleve uskadte. Skandsen var lige bleven i Stand sat
efter Ildebranden, saa ødelagdes den 1677 af de Franske og
laa derefter hen i nogle Aar. 1680 ansøges der om, at den
maa blive sat i Forsvarsstand, og i 1682 giver Frederik
V. Gabel Ordre til, at det skal ske, og hans Foged, Hans
Villumsen, tilskriver ham om at sende, hvad der udkræves ;
ved samme Tid søger Befolkningen om, at Skandsen maa
blive sat i Stand. ^) Af Matrikulskatten kunde den store Ud-
gift, som Anskaffelsen medførte, ikke afholdes; Matrikul-
skattens aarlige Beløb var nemhg 548 GI. 16 V2 Skind, og
heri fragik til Sorenskriveren, Barberen og Konstablen ialt
150 GL Det, som Fogden begjærer sendt, er: af Kanoner
2 atten % 4 tolv % 4 otte % 4 sex IB og 4 tre % der-
se S. 90.
^ se S. 117.
Digitized
by Google
284
hos 100 Flintebøsser, 100 Degner, 60 Pistoler, 30 Mord-
stjerner,*) 1 Partisan, 20 hel Piker, 20 halv Piker, 3
Trommer og 1 Fane. Alt dette Materiel er neppe bleven
sendt, thi 1709, da Kommissionen syner Skandseme, fand-
tes der paa Tingenæs kun 2de sex ® Kanoner, hvoraf
den ene samme Foraar var bleven opfisket i Lamhauge
af den der forulykkede Ostindiefarer, »Norske Løve«, der
var strandet en af de allersidste Dage i Aaret 1707. I
den store Skandse fandtes der af Kanoner 3de sex ®.
de 2 af de saakaldte »Tørkenstykker«,*) den 3die fra
»Norske Løve« s Vrag, 1 fire % 1 tre S og 1 gammel
2 ®. Haandvaabnet var saa godt som ubrugeligt. — I
Tingenæs Skandsen opførtes 1693 Vagthuset (corps de
garde), der tillige tjente til Fængsel.
Mandskabet i Skandsen bestod 1709 af 1 Konstabel
3 Korporaler, 30 Soldater og 1 Trommeslager, ialt 35
Mand, der vare fuldtallige, da Kommissionen Juni 1709
kom til Thorshavn. Inden den ved samme Tid 1710 for-
lod Øerne, havde Smaakopperne imidlertid ryddet stærkt
op i Mandskabet, idet de 3 Korporaler og 22 af Solda-
terne vare døde.
Der begjæres af den sidstnævnte Kommission 14 Ka-
noner foruden Haandvaaben sendt til Skandserne.
Den Øverstbefalende i Skandseme var Konstablen.
Der havde tidligere været Oluf Knudsen Leire Bysseskyt-
ter, Rasmus Konstabel og Cornelius Tynnessen; 1666^)
kom Lieutenant Claus Becker til Øerne som Komman-
dant. Om denne skriver Lucas Debes i en Besværing*)
af 20 Aug. 1670 til kongl. Kommissarius Jens Rodsten,
at Kong Frederik den Tredie »haver allemaadigst perdo-
*) Morgenstjerner.
2) se S. 238.
8) Isl., fær. og grønl. Indlæg for 1660—99: Opgjørelse, dat. 16 Decbr.
1672 ang. Matrikulsskatten.
*) Gejstl. Mødeprotokol fol. 18.
Digitized
by Google
285
nered en grov Misgjerning udaf hannem begaaet paa
Croneborgs Slot.« Hans Historier om, hvilke Bedrifter
han udførte under Kjøbenhavns Belejring, leve endnu i
Befolkningen. Noget meget regelmæssigt Liv førte han
ikke. og han tilføjede Lucas Debes stor Sorg ved at be-
svangre dennes Stifdatter, Rakel Hansdatter.
Som den, der førte Kommandoen over hele den væb-
nede Magt, følte han sig i høj Grad og brød sig ikke om
Lensherren. Da Johan Heideman saaledes kom til Øerne
1674 som Parthaver i Handelen og med Fuldmagt af
Lensherren til midlertidig at varetage Bestillingen som
Foged istedenfor Søren Pedersen (Skougaard), der afske-
digedes, erklærede Claus Becker, at han ikke vilde respek-
tere Johan Heideman og sagde til Soldaterne, at de ikke
skulde arbejde efter Heidemans, men kun efter hans Be-
faling, thi det var ham og ingen anden, der havde at be-
fale over dem; >han vilde give Heideman og Gabel tusind
Djævle og slog saa en Knips.« Efterat den afskedigede
Foged var bleven belagt med Arrest, overleverede Johan
Heideman ham til Claus Becker til Bevogtning i Tinge-
næs-Skandsen. Kommandanten løslod ham imidlertid, idet
han erklærede, at han kun adlød kongelig Ordre ; ved Sol-
daterne og i Kongens Skandsebaad førte han den afske-
digede Foged efter dennes Ønske om Bord i et Skib, der
laa paa Reden, lod Soldaterne kalde i Gevær for ham og
gav ham 3 Æreskud med Kpngens Stykker fra Skandsen
til Valet.
Samtidig hermed krænkede han Lov og Ret ved at
arrestere Gabels Udsending, Mikkel Pedersen,^) der i
Lensherrens Ærinde var kommet til Øerne, og derved for-
hindre hans Udrejse, kun fordi han følte sig fornærmet af
ham. — Da Foged Søren Pedersen (Skougaard) 's Halv-
broder, Kjøbmand Peder Rasmussen, forlod Øerne, og
*) Skriv, af 3 Juli 1675 i Gejstl. Mødeprot. Fol. 29.
d by Google ^^^
Digitized t
286
dennes Svend, Jørgen Andersen, som derefter bestyrede
Handelen, havde indladet en Del Varer paa et hollandsk
Skib, dømte Laugretten ham til at stille Borgen for sig.
Det saa han sig ikke i Stand til, og Johan Heideman
sikrede sig derfor hans Person. Claus Becker med sine
Soldater greb imidlertid til deres Værge, tog ham fra
Heideman og i Forsvar indenfor Skandsevolden. Da
Heideman lod ransage efter ham, faldt der et Skud fra
Skandsen. Laugtinget, for hvem Sagen paaklagedes af
Heideman, holdt ikke af at komme i Lag med Claus
Becker og skød derfor Sagen fra sig, »da den angik
Kongl. Majestæts Landsens Lov og Respekt.«
Ved kongl. Brev af 12 Juni 1676 kaldtes Claus
Becker tilbage fra Øerne; han vægrede sig først ved at
overlevere Skandserne, men gik dog ind paa det i Sep-
tember s. A.^)
Han efterfulgtes af Konstabel Johan Christoffersen,
der 1677 *) saa sig nødsaget til uden Forsvar at overlevere
Skandsen til de Franske; 1680 frasagde han sig Bestillin-
gen, fordi han ønskede at lade sig anvende andet Steds
i Hans Majestæts Tjeneste.
Lieutenant Otto Bølge, der overtog Posten som Kom-
mandant efter ham, var en Soldat af lignende Slags som
Claus Becker, og han førte et Hgesaa uregelmæssigt Liv
^) Den 8 April 1675 ansøgte Claus Becker Greve og Feltherre Hans
Schack om at hjælpe ham til en Kommando i samme Charge.
som han havde haft paa Færøerne, andet Steds; han giver til
Grund, at der er paakommen ham »en liden Længsel efter hans
fædrene Land.« I Ansøgningen meddeler han, at han 1656 blev
antaget til Tjeneste i Tøjhuset, »udi forleden Fejde, paa adskil-
lige Tog udsendt^ haver udstaaet mange Besværligheder og Far-
ligheder, saa og udi den største Belejring, ja og nogle Gange
geraaden i Fjendernes Hænder og uden Ranson med største
Livsfare indstillet mig udi Kongl. Majestæts Tjeneste igjen«;
efter Freden havde han gjort Tjeneste som Fyrværker paa
Kronborg og Møen.
2) se S. 243.
Digitized
by Google
287
som denne. Mellem ham og Carsten Poulsen, Føreren
af Gabels Transport- og Vagtskib, »Justitia«, var der
Uenighed. Carsten følte sig lige i Rang med Komman-
danten i Skandsen og kaldte sig Kommandør, nemlig
over Lensherrens Sømagt. Med Kommandørtitlen kalder
han sig stadig, og i Sølvbeslaget paa en Ritual, som han
og Skibsmandskab 1689 har skjænket Thorshavns Kirke,
har han ligeledes benævnt sig saaledes. 1688 vare disse
2 Øverstbefalende i Færd med at duellere paa Kaarder i
Thorshavn ved Husegaard, med Carstens Broder, Jan, der
var Styrmand hos ham, og Præstesønnen Daniel de-
mensen, en Ostindiefarer, fra Sandø, som Sekundanter.
Lieutenanten havde kastet Kjolen, trukket Kaarderne,
som han havde ført med sig til Stedet, »og præsenterede
bemeldte Carsten Povelsen den ene Kaarde og tilbød
hannem den at annamme og sig dermed at defendere
som en ærlig Karl,« da Kjøbmanden kom tilstede og i
Lensherrens Navn bød dem at holde inde. — Efteraaret
1690 vare de atter i Ustand med hinanden. Carsten og
og dennes Broder, Jan, havde fornærmet Lieutenanten
med nogle ikke meget høviske Ytringer, og Lieutenanten
kaldte derfor en Del af sit Mandskab under Vaaben. I
Spidsen for Soldaterne, der vare væbnede med Morgen-
stjerner og Kaarder, opsøgte han de 2 Brødre, der vare
inde hos Fogden Peter Jessen; med sin Kaarde huggede
han i Hjømestolpen og i Dørstolpen, og indenfor i For-
stuen gav han et Stød i Brøstningen. Fogden med de to
Brødre kom ud og formanede Lieutenanten til at gaa
hjem; denne gav Soldaterne Ordre til at arrestere Fogden,
hvad de dog ikke adlød, og vilde ikke gaa hjem, men
fulgte efter Fogden og Brødrene et andet Sted hen i
Byen, hvor han stillede sig op udenfor med Soldaterne.
Det var Runden, der gik,« lod han Fogden vide; denne
indvendte, at det ikke var nogen miUtarisk Runde, thi
Lieutenanten ledsagedes af sin Hustru, der var »i Klokke
Digitized
by Google
og uden Hoser.« Først henad Natten endte disse Spek-
takler. — Sorenskriver Peder Sørensen bleT- ogsaa for-
ulempet af Lieutenanten; naar denne med Soldaterne fra,
Exercits trak igjennem »Gangen«, hvor Sorenskriveren
boede i »køk«, lod han Soldaterne give Ild udenfor Soren-
skriverens Vinduer, saa at disse faldt ud og gik i Stykker.
Det er ikke ringe Summer, der baade fra Statens og
Øernes Side er anvendt til Skandseme, deres Bestykning
og til Lønning af Mandskabet. Et i Forhold hertil ringe
Resultat er det, man seer, naar Skandserne udsattes for
Angreb. Deres Betydning kan kun søges deri, at de have
sikret Varebeholdningerne for Overfald af enkelte Sø-
røverskibe.
Digiti
zed by Google
. . • . o:<K
f> o«». I f NOX
Digitized
by Google
Digitized
by Google
V.
Thorshavn.
H.
lavn eller Thorshavn var, ligesom den endnu er,
den største Bygd paa Færøerne. Jens Lauritzsøn Wolff
siger i sin >Norrigia Illustrata« ^) 1651, at det er >den rette
Skibshavn, fordi at der er ikke andre Havner, som man
kan ligge trygt udi stor Storm; udi samme Havn holder
Kongl. Majestæts Foged til, og ligger Vinter- og Sommer-
Kjøbmanden der med skjønne Vare at forhandle; denne
Thorshavn er som en stor Landsby bygt og besæt«. Paa
Grund af sin centrale Behggenhed var Thorshavn allerede
tidlig blevet Handelens Sæde, og da det eneste Udsalgs-
sted, naar det Udliggersted*), der kun en kort Tid fra
1656 af var paa Suderø, undtages, var i Thorshavn, da
det var dér, at Skatter og Afgifter fra alle Øer skulde
erlægges, hvor Fogden og Sorenskriveren boede, og det
almindelige Laugting i Olai Uge holdtes, fik Thorshavn
derved en Stilling, som gjorde den til Færøernes Hoved-
stad.
Den først bebyggede Del af Byen*) var paa Tingenæs
O Side 191.
*) Se Side 56.
^ Vedhæftede Kort over Thorshavn optaget 17^lio af Sølieutn. R.
Juel, ligesom Kortet over Øerne foran i Bogen, optaget 1791—95
af Kaptain Bom, skyldes Generalstabens Velvillie. — I Navne-
X. Andersen: Færøerne, 1600—1709. 19
Digitized
by Google
290
og omkring østre Vaag. Paa Tingenæs laa og ligger endnu
Munkestuen, hvor Munke, udsendte fra Kirkebø, i sin
Tid modtog Skatter og Afgifter af Kirkens Gods paa de
nordre Øer, efter Reformationen benyttet som Landfog-
dens Bod. Desuden var dér Kongens og Kjøbmandens
Landskyldboder, Kongens Hus (Stue og Kjøkken med
Svale), bestemt til Modtagelse af kongelige Kommissarier,
hvor indtil 1673 Fogden, naar Kommissarier ikke vare
paa Øerne, boede. Kramboden med Kontor og Svale, 3
Blokkestuer, Bryggers- og Bødkerhuset samt Gildesalen,
hvor Tinget holdtes. Norden derfor laa Kirken og Rein-
gaard, der var Præstegaard, samt Skolen, og fra dette
Byens Hovedkvarter strakte Bebyggelsen sig omkring ved
den vestre Side af østre Vaag med en Landskyldbod ved
Kirsten Blasii Hus^) og nogle Vaaningshuse, blandt hvilke
»køk«. Sorenskriverens Hus, og mod Slutningen af Aar-
hundredet Fogedstuen ved Elvens Udløb, indtil hdt paa
den anden Side Elven, dér hvor den udmunder i Vaagen,
hvor Præstegaarden i Begyndelsen af Aarhundredet havde
ligget, og hvor »Storestue« og »Stegershus« indtil for faa
Aar siden laa. Paa den anden Side af Elven omkring
østre Vaag og paa vestre Side af Rein ud mod vestre
Vaag laa nogle Baadnøster.
Udenom Kirken og Præstegaarden laa Tingenæs- eller-
Havne-Skandsen, paabegyndt 1630; den strakte sig saa
langt mod Nord, at et Provianthus laa indenfor dens
Volde, mod Syd gik den kun til Munkestuen og havde
2de Runddele (Batterier) mod Øst og Vest, det vestre paa
Kirkegaarden , saa at Handelens Huse i en vestlig sam-
menbygget Række laa udenfor Skandsen. Ved Begyndel-
fortegnelsen paa Kortet over Thorshavn har R. Juel gjort sig
skyldig i en Fejltagelse, naar han betegner det under K nævnte
Bryggers som Munkestuen; denne sidste er en Del af Land-
fogdens Bod, F.
^) Nuværende »Morten Stue«.
Digitized
by Google
291
sen af det 18de Aarhundrede , efterat saa godt som alle
Huse paa Tingenæs, Kirken og Præstegaarden undtagne,
vare nedbrændte i Aaret 1673, opførtes der Handelsbyg-
ninger baade i en østlig og vestlig Række, og Skandsen
flyttedes da længere ud paa Tingenæs og kom som et
Batteri i Halvmaaneform til at ligge udenfor Handelsbyg-
ningeme paa det Sted, hvor det saakaldte Skandse Pak-
hus nu ligger. Den anden Skandse, den saakaldte store
Skandse, laa paa samme Sted som nu, men Næsset kaldtes
da Stangenæs.
Fra Reformationens Indførelse indtil Regyndelsen af
det 17de Aarhundrede har der næppe været nogen Kirke
i Thorshavn. Folkemængden var kun saare ringe, og de
faa Beboere, som havde slaaet sig ned dér, have tillige-
med deres Præst rimeligvis maattet søge deres gamle
Sognekirke i Kirkebø. Endnu sige Thorshavns Folk, naar
de skulle til Kirkebø, »hjem til Kirkebøs et Bevis paa den
Betydning, Bispesædet har haft for Befolkningen. Det
gamle Kirkebø er vedbleven. Slægt efter Slægt, for Ud-
flytterbygden, Havn, at være Havne Mænds Hjem, hgesom
Kvalbø paa Suderø endnu benævnes paa lignende Maade
af Folk fra Tveraa, fordi Udflytterbygden, Tveraa, i sin
Tid har maattet søge Kvalbø Kirke, og Sand paa Sandø
kaldes saaledes af alle Bygder paa Sandø, selv dem, hvor
der i et Par Aarhundreder har været Kirke. Har der i
Thorshavn været et Sted, hvor fælles Gudstjeneste holdtes,
har det været i Munkestuen eller i et af de Bønhuse,
hvoraf der inden Reformationen fandtes mange paa
Øerne.
Under 22 Juni 1609 ^) gav Christian den Fjerde Lens-
manden paa Bergenhus Brev om »at lade dem paa Færø
bekomme noget Tømmer til deres Kirkes Bygning, som
er 5 Tylvter 15 Alens Bjælker, 4 Tylvter Sparretømmer,
') N. R. IV S. 321.
19*
Digitized
by Google
292
21 fire Alens Stolper og 10 Tylvter huggen Bord«. Af
dette Tømmer blev Kirken opført paa Tingenæs. Den
var bygget af Tømmerstokke, udvendig klædt med Bræd-
der og tjæret; dens Længde var indvendig 49 Fod, deraf
Koret 12 Fod, Bredden 20 Fod, Højden 19 Fod, og havde
13 Stole paa hver Side, Prækestol med Himmel over ved
Kvindestolene. Vaabenhuset var 14 Fod langt og ligesaa
bredt som Kirken; ovenpaa dette, der var i Vest, var
rejst et lille Taarn med Spir, hvori hang 4 Klokker, mellem
disse fra 1708 Skibsklokken fra »Norske Løve« af det
ostindiske Kompagni, der et Par Dage før Nytaar 1708
strandede ved Lamhauge. I Kirkens Skib var ved Taarnet
et Pulpitur med 6 Bænke, den ene højere end den anden.
Kirken var tækket med Næver og Græstørv. Det var,
medens Christian Pedersen Morsing var Præst, og Strange
Madsen Foged, at Kirken blev opført. Ved Udgangen af
1609 var den færdig, og Fogden lod i den ophænge en
sort Egetavle med forgyldte Bogstaver, der meldte^):
£
:^ Anno :^ 1609 :^
^oM Åotig: Mwf: /ongM
Strange Mabl^tn fiiirger
Dbi Åiøbetiliaf n . betie å^xåt
af ti9 opbygge :^ Lavs. Deo. :^
FECIT MIHI C A yf /^ Q^I POTENS
MAGNA. O iVl'vjr* EST. #
Denne Kirke stod indtil 1788, da den nedreves, fordi
den var bleven for lille til Folkemængden.
^) Navnet, S. M. 6., underneden hvilket et Bomærke var udskaaret
kunde tyde paa, at Strange Madsen var en GuUandsfar, altsaa
mulig Fader til Eftermanden, Mads Christensen Gullandsfar.
Tavlen existerer ikke mere.
Digitized
by Google
293
Selv i en saa lille Kirke som Thorshavns fandtes der
efter hin Tids Skik Begravelser. Utvivlsomt have alle Syd-
Strømø Præster i det 17de Aarhundrede ligget begravet
i Koret; man ved, at Præsterne, Hans Rasmussen og Lucas
Debes, have ligget der. Ligeledes laa der Overkjøbmand
Frederik Pøppings Datter, Sophia, til hvis Minde Faderen
1678 gav 2 Alterstager, en Messing Lysekrone, en Messing
Lysearm, en liden Klokke i Taarnet samt ^1^ Mk.. Jord til
Voxlys, og Kjøbmand Søren Laugesen Fohrmanns Stif-
søn, Herman Mikkelsen, for hvis Begravelse i Koret Søren
Fohrmann 1682 gav 1 Mk. Jord af de Rosenkrandsers paa
Skuøi); Herman Mikkelsen var Efterligger (Vinter Kjøb-
mand). Ved Fogdens Stol i Kirken begravedes 1714
Birgitte Marie Jensdtr. Bøgvad 2).
Noget stort Folketal havde Thorshavn ikke, c. 100
Mennesker ved Begyndelsen af det 17de Aarhundrede^), c.
300 ved dets Slutning. Til KommissionsprotokoUen af
1709 — 10 er bemærket, at Smaakoppeme »haver bort-
taget her paa Stedet de ^/4 Parter af Folkene, in allis 250
Mennesker«, og Præsten til Syd Strømø, Christian Fers,
siger det samme; af Mandskabet ved Skandsen, 1 Kon-
stabel, 3 Korporaler, 30 Soldater og 1 Trommeslager, ialt
35 Mand, døde fra Juni 1709 til samme Maaned i det
følgende Aar 3 Korporaler og 22 Soldater, og af de
Spedalske i Arge døde 12 af de 15 Lemmer, som da vare
der*). — 1651 var Byen og derefter alle Øerne ogsaa
') Hoffmanns Fundatser VIII S. 612.
2) Se S. 82 og 216.
^) Efter Færøs Regnskab for l^^^ln var der 18 Husmænd og løse
Karle, der svarede Skat i Thorshavn, le^/gs: 17. 1672 ophævedes
denne Skat, se S. 295.
^) Efter J. Chr. Svabo: »Indberetn.« o. s.v. »Om Medicinalvæsenet«,
var ham berettet, at der døde c. 300 Mennesker; 80, mest Børn
og unge, levede. Præsten Chr. Diurhuus paa Østerø skriver
1759, at Sygdommen af Medicis kaldtes variolas, og at dette
Onde dræbte Folk her i Landet som den slemmeste Pest.
Digitized
by Google
294
stærkt hjemsøgt af Kopperae, »og var der en stor Elendig-
hed ikke aleneste med Sygdommen i sig selv, hvilken hen-
rykte baade gamle og unge, men endog, idet de friske
skyede de syge og vægrede sig at begrave de døde^). —
Det er formentlig fra en af disse Farsoter, at »pokurholiS«,
en Begravelsesplads paa vestre Side af Rein, skriver sig.
Hverken Ind- eller Udmark hørte der til Byen; Fæste-
gaardene, Kirkebø og Husegaard, gik tæt op til den. Naar
det er antaget^), at Thorshavn ligesom en Kjøbstad havde
sin Bymark, hvis Grændser man endogsaa har betegnet,
beroer dette paa en Fejltagelse. Det er udledet af, at i
Benaadningsbrevet til Lucas Debes og efterfølgende Præster
af 7 Marts 1656^) paa at erholde Sandegjærde i Fæste,
skulde Sandegjærde være kaldt »samme Stads tvende
Marker Jord«. Hvis der imidlertid virkelig var henlagt
Jord som Bymark til Thorshavn, kunde der ikke saaledes
raades over en Del af denne Bymark, uden at Byen, der
iøvrigt hverken er eller nogensinde har været nogen Kjøb-
stad, fik Lejen deraf, og dernæst er Sandegjærde aldrig
kaldt Stadens 2de Marker Jord. Benaadningsbrevet til
Lucas Debes lyder nemlig paa, »at han og hans Efter-
kommere Præster sammesteds tvende Marker Jord.
kaldes Sandegjærde, liggendes strax hos HaflFnen, til Fæste
maatte bekomme«. Nogen Bymark har der altsaa ikke
været. Havne Haugen har været, som den endnu er, en
Del af Husegaards Fæstet, og i den har Thorshavn ligget.
Der er givet Tilladelse af Fogden til Bosættelse i en Del
af Havne Haugen, fordi det var nødvendigt at have Arbejds-
kraft ved Haanden, naar Skibe, der kom med Tilførsel,
skulde losses, og Varer indlades, og til Betjening paa
Skandserne. For denne Bosættelse maatte der svares
Skat til Kongen, der ejede Haugen. Med Retten til at
^) L. Debes S. 100.
*) I. H. SchrOter: Efterretninger om Byen Thorshavn S. 4.
8) Gejstl. Mødeprotokol Fol. 2.
Digitized
by Google
295
bygge og bo fulgte som en nødvendig Hushaugerrettighed
Retten til at skjære Tørv til Brændsel og Græsflag til
Tækning; for denne Ret skulde der ligeledes svares Skat
til Kongen.
1617 begjærede Havne Folk at faa Lov til at lade
grave Flag i Havne Haugen, hvortil Fogden svarede, at
»efterdi disse Havne Mænd, som bo her udi Havnen og
give Kongl. Majestæt aarligen Skat for deres Huse og sig
selv, da burde dem og at faa Lov til at lade grave Flag
til Nødtørftighed paa deres Huse at tække med, saa vel
som Tørvet at brænde, og det for sin billig Værd«. 12
Laugrettesmænd udmeldtes til at skjønne over, hvad hver
skulde give for Flag, som de havde Behov for til deres
Huse. Laugrettesmændene skjønnede, og Laugmanden sam-
tykkede, at Havne Folk burde have Lov til at lade grave
Flag, >dog ikke mere end som til deres Huse at tække
med til Nødtørftighed, og blev da bevilget, at der skulde
graves over paa Ryggen ved Skandsen og give for hver
1 Skind til Kongl. Majestæt«. I den Klage, som Lucas
Debes 1668 skriver for Havnefolk^), paaberaaber han sig,
at de give Hans Majestæt al den Rettighed, Skat og Tørve-
skur, som de andre Undersaatter.
Denne Ret for Havne Mænd til at skjære Tørv og
Flag i Kongens Hauge angik kun Havne Haugen. Bonden
i Kirkebø, Joen Guttormsen, der 1621 havde givet en
Del Havne Folk Tilladelse til at skjære Tørv i Kirkebø
Haugen, fradømmes af den Grund Fæstet.
Udover denne Ret til Bosættelse med deraf følgende Hus-
haugerrettighed til Tørve- og Flagskur samt Stenbrydning
mod at svare Skat til Kongen gik Havne Mænds Be-
rettigelse ikke. De havde ikke Ret til Uddrift i Haugen,
uden at de herom kunde forenes med Fæsteren, og Fogden
desuden havde givet sit Samtykke hertil.
1) Se S. 264.
Digitized by VjOOQIC
296
Da Skandseholdet gjorde det ønskeligt, at saa mange
som muligt flyttede til Thorshavn, bleve Beboerne ved For-
ordning af 3 April 1672 paa Grund af den dem paa-
hvilende Forpligtelse til Vagthold og til at samles i Skandsen
sammen med Soldaterne, naar fornødent gjordes«, fritagne
saavel for Grund- som Tørveskat.
Efterhaanden som Folkemængden tiltog, og der altsaa
blev flere, som skar Tørv i Haugen, fandt Husegaards
Fæsterne sig brøstholdne ved at skuUe holde den samme
Indstød som tidligere. De besværede sig herover baade
1655, 1665 og 1666, og sidstnævnte Aar blev der af Ind-
støden taget 30 Søjd, der med Lejen af dem bleve for-
delte andet Steds; 10 Stkr. af disse tildeltes Kjøbmanden,
men da denne ikke havde noget af Kompagniens Jord,
som de for Tiden kunde sættes paa, godtgjorde han
Fæsterne Lejen for dem ved aarhg at betale dem en halv
Gylden Søjdeleie. Indstøden paa Husegaard, der op-
rindelig var 300 Stkr.^), var 1655 ikkun 144 Stkr. og ned-
sattes 1666 yderligere.
Af Husegaards Fæste havde Sorenskriver Peder Søren-
sen, der tilhge var Sysselmand, 4 Marker Jx)rd^); efter
hans Død 1695 overtog Enken Fæstet, og ved Begyndelsen
af det 18de Aarhundrede havde hendes Søn, Sorenskriver
Frederik Sørensen Skougaard, som Peder Sørensen havde
lyst i Kuld og Kjøn, disse 4 Marker. Han og den anden
Fæster, der Ugeledes havde 4 Marker, fandt da paa at
kræve dels aarlig Afgift for Grunde og Pladser i Havn,
dels BetaUng for Stenbrydning, Tørve- og Flagskur i Huse-
gaards Haugen, hvorhos de toge Lejeafgift af Grundstykker
i Haugen, der paa sine Steder strakte sig lige ind til
Byen. Først 1714 efter flere Aars Sagførelse faldt Laug-
1) I. H. SchrOter: Efterretninger o. s. v. S. 14 og 34.
2) Endnu kaldes denne Del af Fæstet »køk« efter Huset, hvor
Sorenskriveren boede.
Digitized
by Google
297
tingets Dom i Sagen mellem Havne Mænd paa den ene
Side og Husegaards Fæsterne paa den anden Side. Den
stadfæstede tildels Underrettens Dom og fastslog, hvad der
jo i og for sig var klart, at Havne Mænd ingen Uddrift
havde i Husegaards Hauge uden Fæsternes Tilladelse og
Fogdens Samtykke; derimod havde de Ret til at skjære
Tørv og Flag og til at bryde Sten uden nogen Afgift enten
til Kongen eller til Fæsterne. Med Hensyn til Grunde og
Pladser havde Sætte Underdommeren, Niclas Niclassen
Nolsø, fordi de tvende Husegaards Fæstere havde gjort
sig skyldige i Majestætsforbrydelse ved at kræve Betaling
for »Grunde og Pladser paa Husegaard, som Kongl. Maje-
stæt tilhører«, foruden at dømme dem i Bøder fradømt
dem Fæstet og Sorenskriveren Embedet. Laugtinget for-
andrede for saa vidt Underrettens Dom, som det vel blev
ved en Bøde, nemUg 60 Lod Sølv, men de domfældte
beholdt Fæstestederne, og Sorenskriveren forbrød ikke
Embedet, fordi Landfoged Didrik Markussen oplyste, at
medens han var Fuldmægtig hos den Gabelske Foged,
Hans Villumsen, vare Skattesedlerne med hans Vidende
udstedte af Husegaards Fæsterne til Havne Mænd.
Ved Laugtingets Dom blev samtidig afgjort, at Skjellet
mellem Thorshavn og Husegaard skulde fastsættes ved en
Aastedsforretning. Under denne oplystes, hvor Skjel-
stenene havde staaet noget over Midten af det 17de Aar-
hundrede, og det bestemtes, at de nu skulde staa i en
Linie fra Bryggebakken af gjennem Badskj ærens Kaal-
have^). Fogdens Kaalhave »over i Lyre Stue i den gamle
Mester Lucases Have Uge neder til Kagen« 3), altsaa til
det Sted, hvor Haven til den gamle Præstegaard laa
østen for Elven. Der i Nærheden laa et Hus, »Rebekkas
Hus«, ogsaa nævnt som Byskjæl; Navnet skriver sig
*) Badskjær Stue var der, hvor A. W. Restorffs Hus nu er.
^) a kag, hvor Forbrydere strøges til Kagen.
Digitized
by Google
298
fra Hr. Hans Rasmussens Datter, Rebekka Hansdatter,
der, efterat hun i Aaret 1700 var blevet Enke efter Hr.
Jakob Christensen Klinte paa Næs, er flyttet ind i dette
Hus paa den gamle Præstegaards Grund, hvor hendes
Fader i sin Tid havde boet. Det, som var ovenfor Skjel-
stenene, hørte til Husegaard, det nedenfor, der kaldtes
Alminding, hørte til Havn.
Naar Thorshavns Bygrund er ment^) at have strakt sig^
til Sandaaens Udløb ved Sandegjærde, og de Bogstaver,
som ere indhuggede i en Sten, liggende ved Elvens Ud-
løb, ere fortolkede, som om der staar: >Indgjærder Staden
Thorshavn 1670. Arge og Sandegjærde indeholdt Staden
Thorshavn.' Saavidt rækker Haffner-Haugen«, med nogle
Navne under, da minder denne Fortolkning ikke Udet om
Oldgranskerens i St. Blichers »Fjorten Dage i Jylland«^ og
Bogstaver og Aarstal ere derhos ikke korrekt gjengivne.
Der er indhugget: AoS. IST. 1667. SRH. 1660. IH. NRH.
SPS. CLM., Navnene paa Handelens Forpagter: Jonas
Trellund, Kjøbmændene Søren Rasmussen Hjortshøj og
Niels Rasmussen Hjortshøj, Fogderne Johan Heideman og
Søren Pedersen samt Præsten Christopher Lauritzen Miiller,
og Stenen har ikke noget med Thorshavns Skjel at gjøre.
Nogen stor Bygrund har Thorhavn saaledes ikke haft;
den har ikke strakt sig længere Nord paa end til >Brisne-
gøte« og ikke længere mod Øst end til Bunden af østre
Vaag. Da hverken Ind- eller Udmark hørte til Husene i
Thorshavn, var der altsaa ikke Tale om Faarehold, og
for at skaffe sig Uld foer Havne Folk Landet rundt og
tryglede derom. Dette Uldtrygleri var en ikke ringe Plage
for Bønderne, der bleve rendte paa Dørene om Sommeren,
naar Ulden var taget af Faarene; de gave efter Formue,
en Del over Formue, sig selv til Skade, >thi de vilde ikke
gjerne have nogen Eftertale paa sig om Surfittighed^)«. Det
^) I. H. Schroter: Efterretninger o. s. v. S. 13.
2) L. Debes S. 240.
Digitized
by Google
299
blev flere Gange forbudt, men da Forbuddet ikke agtedes,
udstedtes der 1646 Befaling om, »at ingen af dem her i
Havnen skal fare nogen Steder at bede om Uld, eftersom
en Part stripper omkring Landet og denned kommer i
Ladhed og Dovenhed og ikke vil fare paa Søen, naar
Gud giver timehg Vejrlig, men stoler paa hvis de i saa
Maade kan sammensamle og bruger dermed deres Kjøb-
mandskab, naar Skib kommer til Landet«; ingen maatte
derfor fordriste sig til at fare bort over nogen Fjord, men
enhver skulde blive paa den 0, hvor han var, og bede
sammen, hvad han kan faa dér og ikke fare videre om-
kring. En halv Snes Aar senere, 1655, da Laugtinget
havde vedtaget, at enhver skulde have Almisse i det Sogn,
hvor han hørte hjemme, bestemtes det tiUige, at Tredie-
delen af de Fattiges Tiende^), — Fjerdeparten af Uld-,
Fiske- og Korntienden, hvilken Fjerdepart af Tienden hid-
indtil havde været indeholdt til Uddeling blandt fattige
af Tiendeyderen selv, — fra hele Landet skulde tilfalde
Thorshavns Befolkning, et Hensyn til denne, der skyldtes
det haarde Skandsearbejde med Vagthold, som navnlig
faldt paa Havne Mænd, hvorimod de 2de andre Tredie-
delé af de Fattiges Tiende skulde gives i Almisse inden-
for Sognets Grændser. Denne Begunstigelse for Thorshavn,
der ved Skandseartiklernes Post 2^) endog synes at være
udvidet til hele Fattigtienden i Uld, varede dog kun indtil
1666, da Fattigtienden fuldtud skulde udredes af Tiende-
yderen og iiitet aflægges til Thorshavns Befolkning. Fattig-
tienden blev derefter gjennem Præsten og Sysselmanden
fordelt paa hver til de fattige, og Thorshavns Folk fik
ikke nogen særUg Del af denne Tiende fremfor andre
fattige, indtil ved Indførelsen af Christian den Femtes Lov
Fattigtienden helt bortfaldt.
^) Se ndfr. under »Hospital for de Spedalske og de Fattige«.
2) Se S. 266.
Digitized
by Google
300
Hvad der var en Hindring for Thorshavns Udvikling
var dels det Tryk, som Skandsearbejdet lagde paa Be-
folkningen, dels det, at der manglede den Adgang til at
faa Jord til Opdyrkning, Omstændigheder, som hindrede
Tilflytning til Byen. De færøske Udsendinge 16^^/73 havde
Øjet aabent herfor og søgte ^) den kongelige Kommission
om at faa disse Hindringer for Byens Opkomst fjernede,
men desto værre uden Resultat.
Den 30 Januar 1673 overgik der Byen en temmelig
betydeUg Ildebrand, der dog navnUg gik ud over Lens-
herren. Laugretten dømte, at Kjøbmanden, Peder Rasmus-
sen, ved sin Forsømmelse og Uagtsomhed havde foraar-
saget Branden, og ganske sikkert har han, der sammen
med Halvbroderen, Foged Søren Pedersen (Skougaard),
havde gjort sig skyldig i flere Ulovligheder, haft sin Finger
med i SpiUet og udvist mere erid Uagtsomhed. Han havde
den Dag været et Ærinde paa Nolsø og kom hjem henad
Aften. Efterat han havde været inde i Kramboden, gik
han ind i Kjøbmandsstuen, hvor der hverken var Ild eller
Lys, og derfra op i Fogedstuen, der laa i samme Hus-
række (den vestre) paa Tingenæs. Hans Halvbroder.
Fogden, var den Vinter ikke paa Øerne, og Kjøbmanden
sagde til hans Folk, at de skulde se vel til Ild og Lys.
da det var blæst op til en Storm. Sorenskriver Peder
Sørensen var Vinterfoged; til ham, der boede i »køk«, gik
Kjøbmanden ind for at spørge Tidende andet Steds fra,
navnlig om Krigen, da han havde hørt, at nogle fremmede
Søfolk fra et Skib, som laa under Nolsø, vare derinde.
I Skriverstuen opholdt han sig en Times Tid, da kom hans
Karl, Abraham, derind for at følge ham hjem med Lygten, og
Kjøbmanden bad da Skipperen og Skibsfolkene følge med
sig. Han førte dem ind i Fogedstuen, men forlod dem
strax for at hente nogle Tobakspiber til dem i Kjøbmands-
») Se S. 279.
Digitized by VjOOQIC
301
stuen, og hans Kari fulgte ham derind med Lygten. Inden
Karlen var gaaet hjemme fra for at hente sin Husbond,
havde han lagt Ild i Bilæggerovnen i Kjøbmandsstuen,
og Kjøbmanden saa fra Indfyringsstedet ind i Ovnen og
op i Skorstenen, men saa kun Røg, ikke Ild, da det var
nylig, at der var gjort Ild paa; han var ogsaa et Ærinde
inde i Stuen, hvor han, efter hvad han sagde, kun havde
følt paa Ovnen; den var kold endnu. Derefter gik han
og Karlen tilbage til de fremmede Søfolk i Fogedstuen,
men de havde kun siddet med Piberne og ved Ølkanden
en halv Times Tid, »da Luen slog ind af et Slag, som
kom ind af Vinduet hastehgen og omkastede baade Bord,
Folk og alt, hvad i Stuen var, og saaledes opfyldte Stuen
med Røg, at de neppeUgen kunde finde Døren, og der de
udkom for Døren, stod alle Husene, Kjøbmandens og
Fogdens, i brændendes Lue«. Slaget hidrørte fra en
Sprængning. Paa Kjøbmandens Loft ovenover Bilægger-
ovnen, som Kjøbmanden kun havde følt paa, stod der en
Tønde med 150 ® Krudt, og denne Krudtbeholdning var
Ilden naaet til fra den uskyldige Bilæggerovn. Regnska-
berne vare selvfølgehg gaaede i Løbet. — Kommandanten
i Skandsen, Lieutenant Claus Becker, der var gaaet tidlig
til Ro den Aften, vaagnede ved Sprængningen, og da han
saa ud af sine Vinduer, var der Ildløs i Handelens
Bygninger; han lod strax Trommen røre og begav sig hen
til Brandstedet. Da han saa, at Krudthuset i Skandsen
endnu var i Behold, løb han med Mandskab hen til sit
Baadnøst for at faa sin Baad ud og redde Ammunitionen
ud af Krudthuset, som man kunde komme til fra Søsiden,
men Baadsmandskabet erklærede, at det var umuligt for
Brænding at lægge til. Han gik derfor fra Nøstet, men
inden han var kommet helt ud til Brandstedet, sprang
Krudthuset i Luften med Beholdningen af Vaaben, Krudt,
Kugler, Granater m. m.
Ved denne Ildebrand gik alt, hvad der var i Behold
Digitized
by Google
302
af Kjøbmandsvarer, op i Luer, deriblandt alt Kornet; der
var kun 5 Tdr. forbrændt Rug og 5 Tdr. Salt tilbage.
Kjøbraandens Landskyldbod, 3 Blokkestuer, Kramboden,
begge Kjøbmandens Stuer med Kontor og Svale, Bødker-
huset, Kongens Hus og Tingstuen brændte. Der reddedes
Kongens Landskyldbod, Munkestuen, en Kove, som gik
langs med disse, og Bryghuset.
Nogle faa Aar efter Ildebranden, nemUg 1677 ved
Pintsedags Tid, blev Byen aldeles udplyndret af de Franske ;
Skandserne ødelagdes tildels, og Befolkningen maatte atter
til at sætte dem i Stand.,
Paa noget højt sædeligt Trin stod Thorshavns Be-
folkning ikke; der har været en stor Del Bærme iblandt.
1645 siges det, at det >er og tilforn forbuden, at ingen
løse Kvindfolk skal have deres Værelse her udi Havnen,
hvilken Forbud ej heller agtes- eller holdes over, som det
sig burde, formedelst Sysselmanden her til Dags ingen
Opsyn dermed haver haft, men gaaer nu i Svang jo længere
jo mere, at adskillige løse Folk, hvorfra de og kommer,
da bUver de her beliggendes og en Part løse unge Gjenter,
som lægger sig inde hos Forældrene og ikke vil tjene,
men stoler alt derpaa, at de kan samle Uld tilsammen og
ligge at lunke- og have deres egen ViUie og øve dennem
udi Ladhed, Haardnakkethed, Sladder, Bagtale og andet
saadant«.
Byen har været beboet af Fattigfolk, der vare hen-
viste til at nære sig ved Fiskeri, Losning og Ladning og
Betleri, og de regnes ikke for noget hverken af Laugtinget
eller af Fogden. Laugtinget lader hele den personlige
Byrde ved Skandsearbejdet falde paa Havne Mænd sammen
med Mænd, der for Forbrydelser hendømtes dertil, og
Fogden kalder dem i Tinget for »Uldtryglere«, hvis Mening
der ikke kan tages noget Hensyn tiP).
1) Se S. 268.
Digiti
zed by Google
303
VI.
Skolen.
Ihorshavns Skole er føi*ste Gang omtalt i kgl. Brev,
dateret Kolding den 14 Februar 1547 1), i Følge hvilket
den Hamborgske Kjøbmand, Thomas Koppen, der har
Øerne i Forlening, af Afgiften skal »fornøje til Skolen
paa Færø 100 Mark*. Den første Skolestue har sikkert
ikke været andet end et Kammer i den ældste Thorshavns
Præstegaard ved Bunden af østre Vaag, Østen for Elven.
Præsten Hans Rasmussen meddeler i Skrivelse af 24 Juni
1646 ^) ' til Biskop Jesper Brochmand , at før hans Tid,
1625, var »ingen ordinarie Skole opbygt, undtagen at
rector scolæ udi et lidet Kammer haver informeret Discip-
1erne«. Efter Ansøgning af Hans Rasmussen blev der
nogle Aar derefter opført en ny Skolestue, der var fuld
færdig 1628 ; denne og, samtidig med den, Præstegaarden,
Reingaard, kom til at Ugge paa Tingenæs ved Siden af
Kirken. 1630 bad Fogden, Mads Christensen GuUandsfar,
Laugretten om, »at den vilde bese den Skole, som han
haver ladet opbygge udi Thorshavn og den vurdere, hvad
dennom syntes, den kunde være værd, efterdi den anden
*) Se nedfr. under »Hospitalet for de Spedalske og de Fattige".
^) OriginaleQ beroer i Rigsarkivet.
Digitized
by Google
304
gamle Skole var nederfalden ^j, og de fattige Skolebørn
havde ingen Hus, som de kunde tilholde og informeres
udi«; Laugretten skjønnede, at Skolen i det allerriageste
havde kostet 100 GL Den har altsaa neppe haft mere
end een Skolestue og har ligget enten sammenbygget
med Præstegaarden eller, hvad der er rimeligere, i dens
Nærhed paa det Sted, hvor fra 1733 Thorshavns 3die
Præstegaard kom til at ligge, Vesten for Reingaard, dér
hvor senere fra c. 1815 Landfogden kom til at bo. Lige-
som Reingaard laa Skolen indenfor Skandsen. 1659 fandt
Laugretten, »at Skandsen ingen Fundament kan faa efter
Fogdens og Laugmandens Afridsning, uden Skolen vor-
der bortflyttet«; den blev da nedreven, og en ny Skole-
stue opført norden derfor paa vestre Side af Rein, hvor
den nuværende Almueskole er. Ved Begyndelsen af det
18de Aarhundrede var den meget forfalden, og Præsten
Christian Fers henvendte sig til BiskoppeiTdesangaaende,
men fik til Svar, idet han henviste^til N. L. 2—21—63,
at Befolkningen skulde sørge for dens Vedligeholdelse;
hos Befolkningen manglede der imidlertid baade Evne og
Villie dertil.
At Skolen var sammenbygget med eller var belig-
gende lige opad Præstegaarden, laa i, at Syd Strømø
Præst tillige var Skolens Rektor. Den egentlige Præste-
gaard laa paa Sydredal, men nogen Præst har aldrig boet
der^, da det var for besværligt derfra at betjene Menig-
heden. Reingaard var opført af og ejedes af Hans Ras-
mussen; Eftermanden kjøbte den af Formanden indtil 1728.
I Skolen undervistes dels i Læsning, Skrivning og
Katekismus, dels i de i en latinsk Skole almindelige Fag.
^) Naar J. Begtrup: »Nogle Oplysninger til nærmere Kundskab om
Færøerne«, 1809, S. 13 og 15, skriver, at der efter Reformatio-
nen er meddelt Undervisning i Munkestuen, er dette altsaa ikke
rigtigt.
2) Kommissionsprotokol 1709—10.
Digitized
9d by Google
305
Noget stort Antal Børn har der ikke været. 1625 og 1631
var der 6 å 7, 1649 9 Børn. I Chr. Fers's Tid var der af Børn,
som fik Almueskoleundervisning, 24, inden Smaakoppeme
huserede 1709 og 1710, efter den Tid kun ganske faa.
Af latinske Disciple havde han i Løbet af 18 Aar haft
ialt 12, hvilke han læste med i sit Hjem og skaffede Pa-
pir og Bøger, Lys og Varme. Til at staa sig bi i Præste-
og Skolegjemingen havde Syd Strømø Præst i Almindelig-
hed Kapellan. Undervisningen i Almueskolen besørgedes
af Kirketjeneren , dog under Præstens Tilsyn ; han lønne-
des med 16 GL aarlig.
De latinske Disciple indskreves ikke ved Universitetet
strax, efterat de havde forladt Skolen, men fik 1 å 2 Aars
yderligere Undervisning i Almindelighed ved Kjøbenhavns.
Roskilde eller Helsingør Skole.
En stor Del af Skolens Disciple vendte tilbage til
Øerne som Præster, saaledes Thorluf Gregersen og Ga-
briel Thorlufsen paa Østerø, Paul Rasmussen, Jens Cle-
mensen FoUerup og Søren Johannessen paa Suderø, Hans
Gabrielsen Mitens, Daniel Mikkelsen og Jonas Jonassen
paa Norderøeme, Hans Rasmussen og Gregers Pedersen
paa Syd Strømø, Rasmus Olesen og Niels Gregersen Aa-
gaard paa Vaagø, David Joensen og Jonas Mikkelsen paa
Nord Strømø, Peder Clemensen FoUerup paa Sandø.
Nogle enkelte søgte Embede udenfor Øerne, saaledes
Hans Hansen, Kapellan i Helsingør, Søn af Hr. Hans
Hardi paa Suderø , og Thomas Jacobsen (Tarnowius),
Præst til St. Peders Kirke paa Bornholm, Søn af Hr.
Jacob Christensen Klinte, de første Færinger, der fik
Præstekald i Danmark.
I Præsterne Christian Morsing, Hans Rasmussen, Lu-
cas Debes og Chr. Fers havde den latinske Skole dygtige
Rektorer. Gregers Pedersen Viborg forsømte derimod
baade Kirken og Skolen. Biskop Bagger maatte 1689^)
1) Gejstlig Mødeprotokol Fol. 49.
N. Andersen: Færøerne 1600—1709. 20
Digitized
by Google
306
skrive om ham til Øernes Præsteskab: ». . . . Hvad For-
sømmelse Præsten i Thorshavn, Hr. Gregers, har begaaet, en
Del i hans Skole, en Del i hans Kirketjeneste, kan ej være
Eder uvitterligt, saa at jeg havde stor Aarsag at removere
ham fra det første, om ikke fra det andet med. Men
som jeg intet bekvemt subjedum seer til Skolen, som jeg
helst havde der fra Landet, og jeg aldeles deciperer om
dens Opkomst, siden den sidste Rektor, Hr. Jonas ^) er
nu til Norderøs Kald befordret, saa har jeg i Jesu Navn
bevilget, at bemeldte Hr, Gregers maa fremdeles blive
ved Skolen, om jeg nu med denne min Moderation, som
han dog saa tidt tilforn har forsøgt, kan vinde noget til
Guds Ære, Skolens og hans eget Bedste. Den højeste*
Gud skal være mit Vidne selv, at jeg saa ugjerne søger
hans eller nogen andens Skade som min egen, dog kan
jeg ikke for mit høje Embedes Skyld saa aldeles tie stille
til al den Efterladenhed, den gode Mand saa ofte lader
paakjende i hvis hannem er betroet og er af saa stor
Vigtighed, og kan aldrig forsvare, at den højpriselig og
gudelig Invention, som den glorværdigste Fundator har
haft med samme Skoles Indstiftelse, saa ilde skal befor-
dres, ja aldeles hindres eller tiUntetgjøres. Hvo af Eder
kan uden Vemodighed eftertænke ikke Eders alene, men
det ganske Lands Skade ved Skolens Undergang? Eller
kan I vel, som derover kan foraarsages saa tidlig at
sende Eders Børn her ned til Riget, anse Skolens utidige
Tilstand uden Suk og Sorg? Og efterdi det er Eder,
venerandi D^* f ratres ^ som herudi mest ere interesserede,
saa vil jeg og lægge al dets curam paa Eder, at I her-
efter tiUige med Eders præposito bærer samthge Omsorg,
at Alting med dets Administration rigtig og forsvarlig maa
tilgaaes, til hvilken Ende I og samtlig i Eders conventu
fraterni formaner Hr. Gregers, at han og betænker sin
*) Jonas Jonassen befordredes 1688 til Norderøeme.
Digitized
by Google
307
egen Samvittighed, overvejer sin Ed, og hvor højt det
opskrives for Gud at spilde den dyrebare og ædle Tid
for de umyndige og unge, den man til deres Information
med al Flid skulde anvende, og at han herefter alvorligen
tager sig fore ved Guds Naade at oprette det, som hid-
indtil kan være forsømt, med videre som I selv agte for-
nødent at paaminde ham om . . .«
Af visse Indtægter havde Skolen:
1. 100 fær. GL aarlig, givne af Christian den Tredie, at
udbetale forlods af Landskyldboden. Der spørges næ-
sten hvert Aar paa Tinget af Fogden, hvad der var ham
paalagt i Bestallingen, og Præsten maa da svare, om
»den aarlige Genant, som Hs. Majestæt til Skolen
aarligen haver bevilget og udgivet, om den saa til-
børlig og vel er anvendt, som det sig bør og for-
svarlig kan være, saa og hvor mange Børn, som ud
af samme Genant aarligen haver haft deres Ophold
med Underholdning, Klæder, Bøger, Papir og Lærdom.«
Skolemesteren fik de 70 GI. som Løn for Under-
visningen; Resten anvendtes til Skolens og Discip-
lenes Tarv, nemlig til Bøger og Papir samt Kost til
to Disciple; naar Forældrene vilde have deres Børn
til at spise ved Skolemesterens Bord, gave de for
hver Discipel et Tilskud til Benaadningen af 10 GL
aarlig.
2. 50 Rigdaler in specie, 1647 givne af Christian den
Fjerde, og 50 Rigsdaler in specie, givne af Niels
Trolle til Trolleholm, Rigens Raad, Befalingsmand paa
Roskildegaard og Vice Admiral. Det var bestemt,
at disse 100 Rdlr. altid skulde indestaa til Forrent-
ning hos Øernes Provst, en efter anden, som skulde
være Skolens Inspektør og hver Paaske udbetale til
fattige Skolebørn Renten med 6 Rdlr; i Pant skulde
Naadensaaret stilles. Da Hans Rasmussen 1648 var
bleven Provst, udstedte han Obhgatiou for dette
20*
Digitized
by Google
308
Beløb og forpligtede sig til skadesløst at tilbagebetale
det, »medmindre forbemeldte Kapital af Tyrken, det
Gud naadeligen afvende! eller andre Sørøvere mig
fjendtlig bliver berøvet.« Da denne tvungne Prioritet
var til Ulejlighed for Provsterne, kjøbte Provst og
Sognepræst paa Norderøerne, Hans Gabrielsen Mitens,
2 Mark Jord i Trangisvaag paa Suderø, kaldet Rigs
Jord, som Mester Reinhold Horn, Sysselmand og
»Balbir« i Thorshavn, efter Fuldmagt af Adelus Ben-
kestoks Arvinger 1667 gav Skolen Skjøde paa.
Skjødet indeholder, at da man ikke kunde faa de
100 Rdlr. udsatte paa Rente paa Øerne, havde man
anbragt dem i Jordegods, for at Renten, 7 GL 4
Skind eller 6 Rdlr., kunde svares deraf. I Slutningen
af Aarhundredet gav d^ to Mark Jord ikke en Gang
dette Beløb; Lejen var da 36 Par grove Hoser eller
. 5 GL 8 Skind i Penge i).
3. Bona altaris Vilhelmi^ ei ledigt værende Roskilde
Vicarie, med al dets Rente og Tilliggende, ved Gave-
brev af 27 Marts 1647*) fra Christian den Fjerde,
der bestemte, at Sjællands Biskop skulde have Inspek-
tion med Vicariet, »at Alting dermed rigtig og efter
Capitels Statuter tilgiaaer og lade aarligen visse og
uvisse Indkomst opbære og Fogden paa for'' Færø i
rette Tid aarligen levere, hvilken han Skolemesteren
der paa Landet rigtig aarligen skal tilstille, og Skole-
mesteren den siden med hans og den fornemmeste
Sysselmand der paa Landet, deres Betænkende der
sammesteds ligeUgen og ret distribuere og udbytte
skal, som de ville det ansvare og være bekjendt, saa
at hvert Skolebarn, som det behøver og haver
Nemme og Lyst til Bogen, saavidt fornævnte Indkomst
1) Hofifmanns Fundatser VIII S. 611.
2) Hoffmanns Fundatser VIII S. 609.
Digitized
by Google
309
tilstrække kan, ungefehr saa meget som 10 courant
Daler eller 10 fær. Gylden aarligen deraf bekommer,
og skal Bispen aarligen af Skolemesteren der paa
Landet lade gjøre sig Regnskab paa samme Penges
Udgift og saavidt mulig have Indseende, at ikke de,
som selv Formue haver, disse Penge nyder, paa det
den fattige ikke derudover skal miste og lide Nød, i
Betænkning, at det til de fattiges Promotion aleneste
udi en gudelig Intention og Mening af Os naadigster desti-
neret og forordnet.« Da det Fæstegods, der laa under
Vicariet, 1688 blev Ryttergods, blev Skolen i Steden
for beneficeret med Lyngby og Bloustrød Kirketiender,
som aarlig solgtes af Sjællands Biskop efter Kapitels-
taxt, og hvoraf der hvert Aar sendtes saa meget som
Skolemesteren fandt fornøden. Store aarlige Ind-
tægter gav denne Gave ikke i hin Tid ; Tienden af de
to Kirker udbragtes fra 1692-1710 kun til 1025
Slettedaler samt Bøger for 12 Slettedaler 8 Skill.;
heraf havde 3 Disciple, der 1698 kom ind i Hel-
singørs Skole, faaet 225 Daler; Resten var i Aarenes
Løb anvendt paa anden Maade til Disciplenes Tarv.
Ved Universitetet nøde Disciplene fra Thorshavns
Skole fri Kost paa Kommunitetet \), skjøndt der ikke var
udstedt noget særligt Benaadningsbrev desangaaende.
Af uvisse Indtægter for Skolemesteren var der saa
godt som ingen. Chr. Fers siger 1710, at i de 18 Aar,
han da havde været Skolemester, vidste han ikke af
andet at sige end en Td. Tran, som han, da han over-
leverede en Discipel^) testimonium ad academicum fik
af dennes Fader.
Den af Syd Strømø Præster, der skaffede Skolen
dens Benaadninger , var Hans Rasmussen. 1646 var han
*JL. Debes S. 311, Hist. Tidsskrift III, 3 S. 86, H. Beckmann:
Commtmitatis regiæ Havnienns Mistoria S. 108.
^) Erasmus Pauli Feroensis, imm, 1704.
Digitized
by Google
310
i Kjøbenhavn og gav da i sin Skrivelse af 24 Juni s. A. til
Biskop Jesper Broehmand Forslag om, hvorledes Skolen
skulde ophjælpes; han ansaa det for haabløst, at Færin-
gerne selv vilde give noget til Skolen, men ansøger om,
dels at de færøske Studenter maatte faa fri Kost ved
Universitetet, da deres Forældre ikke selv ere ved den
Middel, at de kunne holde dem baade til Kost og Klæder,
dels at Kongen vilde give en Bondegaard, nær hoslig-
gende, som Benaadning til Skolen. Aaret efter blev der
tillagt Skolen Roskilde Vicariet og de 2de Legater paa
tilsammen 100 Rdlr. ; derhos fik Hans Rasmussen for sig
og efterfølgende Præster Fæste paa IIV4 Mark Jord af
Nordredal, hvis Indtægter skulde anvendes til Fordel for
Skolebørnene. Fæsteren maatte strax fraflytte Fæstet
mod at faa en Gaard i Skaale, og Præsten samt hans
Efterfølgere raadede over Indtægterne uden at aflægge
noget Regnskab til Fogden, hyad der gav Anledning tU
Stridighed mellem denne og Lucas Debes. Da Hans Ras-
mussen ved Benaadningsbrev af 8 April 1632 alt var
tillagt 9V2 Mark Jord af Nordredal som Annexgaard,
havde han altsaa fra 1647 ialt 20^/^ Mark Jord foruden
den egentlige Præstegaard, Sydredal. Skjøndt de IIV4
Mark Jord i Fæste skyldtes Præstens Stilling som Rektor,
vedbleve de dog at fæstes tU Præsten, selv efter at Rek-
toratet 1722 var skilt fra Præsteembedet, og Syd Strøraø
Præst havde denne Haugepart af Nordredal i Fæste indtil
1828, da Gaarden henlagdes til Sorenskriverembedet ^).
Hans Rasmussen havde 1646 ansøgt om at faa
Provstegaarden , Garsho3n, paa Østerø mageskiftet bort
mod Kirkebø Gaard paa Syd Strømø, men uden Resultat.
Hans Efterfølger, Lucas Debes, havde ogsaa kastet sine
Øjne paa Kirkebø og søgte om at faa den henlagt til sig
og Efterfølgere. Det var i Forbindelse med Ansøgning
^) Østs Arkiv. 1830: Om den latinske Skole paa Færøerne. S. 67.
d by Google
Digitized t
311
om forskjellige Begunstigelser for og Forandringer ved
Skolen, at han androg herom, og hvad der ikke var lyk-
kedes Hans Rasmussen som Præst, opnaaede Lucas Debes
som Skolemester. For bedre at virke for sin Sag tog
han 1668 eller 1669 fra Øerne; det Skib, som han var om
Bord paa, opbragtes af de Svenske; han førtes til Goten-
borg, hvor han sad fangen et Aar, og tog efter sin Løs-
ladelse til Kjøbenhavn. For at kunne sætte det igjennem,
som han gjorde, maa han have været i Besiddelse af
særdeles Gaver til at gjøre sig gjældende og til at skaffe
sig formaaende Venner.
Ved 2de kongl. Breve af 18. August i) og 8. Oktbr.^)
1660 bevilgedes, at de af Kirkernes Indkomster, som det
ikke var nødvendigt at anvende til Kirkernes Fornødenhed,
skulde tilfalde Skolen, og for at der kunde flyde noget
heraf, skulde »de smaa Kirker, som af første Begyndelse
intet andet haver været end Kapeller, og som hinanden
paa tre Fjerdingvej ere nær beliggende,« tilsammenlægges,
saa at af to eller tre Kirker gjordes én, — Indbyggerne,
baade gejstlige og verdshge, skulde aarlig give til Skolen
af hver Mark Lejejord et halvt Skind og af hver Mark
Odels- og Forleningsjord et Skind, hvilket enhver skulde
levere til sin Sognepræst, og denne derefter til Skolen,
— i Kirken skulde opstilles en Blok, og hver Højtids Dag
og St. Olai Dag en Tavle ombæres til Fordel for Skolen,
— flere Lærere skulde ansættes. Præsten skulde være
Rektor og kun være pligtig at læse to Timer om Dagen,
en Conrektor skulde Dagen igjennem forestaa Skolen, og
en Hører skulde lære Begyndere at læse og skrive, decli-
nere og conjungere; en Person paa Øerne, som havde
givet sig fra Bogen, hvilken Lucas Debes havde anbefalet,
maatte indtil videre overtage Bestillingen som Hører, —
^) Pk. 148. *Færø vedk.« Skab 15.
*) Registrant 13. Island og Færøerne, Suppl. IH.
Digitized
by Google
312
Provsteembedet skulde perpetueres til Syd Strømø Præst,
for at Rektor kunde have Indseende med Kirkernes Ind-
komster; — da Præstekaldets Benaadningsgaarde laa saa
langt fra Haanden, og Provstegaarden var beliggende paa
Østerø, maatte Provstegaarden og de 2 Benaadnings-
gaarde bortbyttes mod Kirkebø, dog hvis der svaredes
mere i Skat af Kirkebø end af de 3 gejstlige Gaarde,
skulde det indbetales i Landskyldboden, — Rektor skulde
lønnes med 40 courant Daler aarlig, Conrektor skulde
præstevies og være Kapellan, saa at han havde fri Kost;
naar Provsten var paa Visitats, skulde han betjene Kaldet;
hans Løn skulde være 70 cour. Daler og Hørerens 30
cour. Daler aarlig, — endelig, »at de, som fra samme
Skole (saa som og i Synderlighed Islænder) kommer og
paa Akademiet blive accepterede, at maa nyde fri Kost i
Kommunitetet her i Kjøbenhavn, skal siden, naar de
dertil ere dygtige, fremfor nogen fremmede til gejstUge og
verdslige Bestillinger befordres^).«
Neppe var Benaadningen imidlertid meddelt, forinden
der fra Christoph v. Gabels Side blev gjort alt, hvad
der kunde, derimod. Gabels Foged, Johan Heideman.
var tilstede i Kjøbenhavn, og det er en meget skarp
Erklæring, dateret 25. Oktbr. 1660, vedtegnet Coneepten
til Brevet af 18. Aug. s. A., han giver over Lucas Debes's
Forslag: . . . »gives derpaa til Svar, at Kirkerne slet inte
haver (snart at sige), og er det samme lidet tagen noget
til Skolen, og bevises, at Skolen haver først 100 fær. GL.
siden 6 Rdlrs. Rente af de 100 Rdlr., nok af Vikariet, og saa
meget kan en Skolemester nok hjælpe sig med, mens den fat-
tige Kirke, som Hr. Lucas aldeles for hans Forsømmelse er
ganske brøstfældig, hvilken Hans Majestæt med stor Omkost-
ning haver ladet opbygge; hvorledes det skal igjen repareres,
1) I Brevet af 8. Oktbr. 1660 staaer: »gejstl. og verdsl. Bestillinger
der i Landet«.
Digitized
by Google
ai3
dertil maa Hr. Lucas vel være betænkt, efter som ingen
Kirkestol findes, af hvad Middel saadant skal ske, og
skammer sig ikke at begjære endnu af Kirkerne. Klokken
haver han sUtet og slaget sønder paa sin Søsters^) Bryl-
lup, og findes slet inte udi Regnskab derfor indført, den
anden Klokke er og sønder, eftersom ingen Tilsyn haver
været, og kan vel enhver retsindig, som der er paa
Steden, judicere maaske, at den gode Mand saa meget
verdsligt haver i hans Hoved og glemmer for den Skyld
det, som hannem bør at give Agt paa. Fremdeles kan
man ogsaa noksomlig mærke herud, hvor meget Præsten
kan gjøre, eftersom at de nu i denne farlige Orlogstid
skulde give kun en Tid lang noget af hver Mark Jord til
Landsens Defension, da var saadant stor Besværing, men
nu de skal give evindelig til Skolen, nu kan de finde paa
Middel, og kan det ogsaa komme til Hr. Lucasses og saa
sine medhavende Venner til Gavn, mens Landet slet inte,
og var bedre, at en god Skolemester var paa Steden at lære
dem regne og skrive, og at de siden kunde lære noget af
Navigation, det var dem meget gavnligere, eftersom man
seer Prøven af deres Skole, at de samme er meste Tryg-
ler og kan intet gjøre, naar de komme noget til Alder,
og taler den gode Mand om Skolens Forvaltere, kan ske,
at sig selv mener at være Skolens Forvalter, saa skal det
gaa dermed, ligesom man siger udi tydske Ordsprog:
»man hat dem bock zum gartner gesetzet,« og naar der
en Blok skulde ordineres, hvilket jeg haver foræret til
Thorshavns Kirke, og man kunde samles noget deri, gjøres
storlig Behov til Kirken; hvad de Kapeller anlangendes,
det kunde være noget paa nogle Steder, mens store og
mange Rektores og Conrektores haver vi slet inte Behov
og kan sees udi sal. D. Jesper Brockmands Brev, hvor-
ledes den melder, og søger den gode Mand ikke til Land-
*) Ellen Jacobsdatter Debes, Elin å Toftum, der 1658 blev gift
med Hr. Peder Hellesen Viborg paa Østerø.
Digitized
by Google
314
sens Opbyggelse, men til Landsens Ruin og at ophøje sig
selv højt, og at han med det samme kunde søge sit
Profit, efterdi han søger de Personer, som haver givet sig
fra Bogen, at besætte med de samme hans Collegium,
kan derudi enhver judicere, hvor vel det skal bestaa.
Hvad Præste- og Provstegaarde er anlangendes, da haver
hans Formand før hannem vel kunnet hjælpe sig, og
befindes udi deres Skifte, hvor mange tusinde Gylden var
at skifte, saa kan enhver se hans Usandfærdighed, og er
det og noksomlig at se udi forbemeldte sal. Doktor Brock-
mands Brev, hvad hans Formand blev svaret paa det
han begjærede Kirkebø Gaard, og ved jeg, naar Hans
kongl. Majstæt fornemmer Sagens Beskaffenhed, at det
umuKgt kan ske, saafremt han ikke vil ødelægge den
ganske 0, som næst hos ligger, og er de andre Gaarde
lige saa nær, efterdi at al den Flytning, som der skal ske
til Sandø og Suderø, maa ske af Kirkebø Gaard; for det
andet saa skal der være stor Trætte med Havne Folk om
Tørveskur, og haver man Exempel af andre om det
samme, hvis videre er og skulle alt for langt falde at
beskrive, og at den gode Mand foregiver, at den Con-
rektor skulde vies for den Aarsags Skyld, naar han selv
er paa Visitation, er langt fra, og haver man Udet Frugt
seet indtil denne Dag af deres Visitation, hvilket i sin
Tid kan bevises, naar Behov gjøres, og er det min
Betænkning, naar Hans kongl. Majestæt naadigst vilde
først lade med Kommissarier fornemme, at det kunde
komme Landet til Gavn, saa var det Tid nok siden, og
skal det saa være, at Provsten skal perpetueres i Thors-
havn, at os maa hensendes en smuk Mand, som haver
Samvittighed, og at Lærdom og Levnet følges med hver-
andre, og saadan Mand, som kunde sætte en Part der til
Rette. Her skulde være en hel Hob at skrive, mens
Sandheden skal selv forklare, og Gjerningen vil prise sin
Mester.«
Digitized
by Google
315
Lucas Debes besværede sig ved denne Tid over
Johan. Heideman, og hans Besværing har rimeligvis ogsaa
omfattet den Omtale, Heideman har ladet ham blive til
Del i Betænkningen. Den 11 Januar 1661 fik Henrik
Bielke^), Hans Svane*) og Hans Nansen^) Kommissorium*)
til at indstævne Parterne for sig og dømme dem imellem.
Lucas Debes's Indflydelse, som han støttede ved sin
Nærværelse i Kjøbenhavn, kunde imidlertid ikke veje op
imod Lensherrens, og Benaadningen blev til hans Skuf-
felse aldrig til Virkelighed. Den 9 Marts 1661^) fik
Henrik Bielke og Ghristoph v. Gabel Brev om, at de i
Anledning af, at Lucas Debes havde erhvervet Bevilling
»baade paa en Gaard og andet, som han foregiver at
skulle være til Skolens Tiltagelse der paa Landet, og
Johan Heideman formener en Del deraf at være os
saavel som Landet præjudicerlig og skadelig,« skulde
forhøre de to Parter og *det derhen bearbejde, at det
ingen kan være til Skade, men at Skolen, om muligt er,
kunde tiltage og forbedres.« Herom skulde de afgive
deres Betænkende. Man hører hermed ikke mere om
denne Benaadning.
Den latinske Skole i Thorshavn har skaffet Øerne en
hel Del indfødte Præster og har tillige gjort den Nytte,
at Oplysning er bleven spredt ud ved, at en Del Disciple,
der ikke have fuldendt deres Skolegang, have lært at læse
og skrive, og naar de ere komme til deres Hjembygd,
have lært andre det, saa at paa Lucas Debes's Tid kunde
den største Part af Mandfolkene læse®).
Den Undervisning, der gaves udenfor Thorshavn, var
') S. 194 Note 2.
') Sjællands Biskop 1655, født 1606, død 1668.
3) S. 58 Note 3.
*) Norske Tegneiser FoL 9.
^) Norske Tegneiser Fol, 15.
«) L. Debes S. 313.
Digitized
by Google
316
i Hjemmet, Husfaderen lærte sine Børn. Det var en ren
Undtagelse, at en tidligere Discipel fra Thorshavns Skole
gav egentlig Skoleundervisning. Præsten Peder Clemensen
paa Sandø har i en Beretning om' »Sandø Præstekalds
Beskaffenhed,« dateret 12 Aug. 1691, skrevet: »Degn er
her ingen i Kaldet, tilforn var her en gammel Mand, som
i sin Ungdom haver gaaet i Skole i Thorshavn, han læste
for Ungdommen, saalænge han kunde, og fik den Løn
paa det sidste i sin Alderdom, at han døde af Hunger.*
Digiti
zed by Google
317
VII.
Hospitalet for de Spedalske og de Fattige.
rorinden Færøerne fik et Hospital for Spedalske,
henlagdes de, der lede af denne Sygdom, i Sygehytter tæt
ved Gjærdet mellem Ind- og Udmarken, og i Slutningen
af det 18de Aarhundrede kunde der endnu sees Spor af
disse Sygehytter 1). Hospitalet for de Spedalske, der laa i
Arge sønden for Thorshavn, er rimeUgvis oprettet kort
efter Reformationen, og der var til det henlagt 4 Marker
haugeløs Jord af Kirkebø Hauge, tiende- og skattefri, med
en Besætning af 5 Køer, 1 Kvie og 2 Heste. Noget konge-
ligt Brev, hvorved Hospitalet er grundet, findes ikke. Ved
Brev, dateret Kolding d. 14 Febr. 1547*), fra Christian
den Tredie til den Hamborgske Kjøbmand, Thomas Koppen,
hvem Kronens og det gejstlige Gods, som Kongen hid-
indtil havde haft i Værge, gives i Forlening, paalægges det
Thomas Koppen aarlig at svare i Afgift 700 Mk. lybsk
»og deraf fornøje til Skolen paa Færø 100 Mk. og til
Hospitalet og de fattige der sammesteds 100 Mk.«, saa
kort forinden eller derefter er det ældste Hospital vel
bleven bygget. Disse 100 Mk. lybsk eller senere 100 GL
skulde Fogden aarlig forlods udbetale til Hospitalet af de
^) J. Chr. Svabo: Indberetn. om Rejse i Færø o. s. v.: >0m Hospi-
talet«.
») N. R. I. S. 72.
Digitized
by Google
318
kongelige Indtægter, der indflød i Landskyldboden, og i de
af Christian den Fjerde for Fogden udfærdigede Bestallinger
paalægges det denne, at han skal »levere til Hospitalet
hvis dennom af vor kjære Hr. Fader, salig og højlovlig
Ihukommelse, deraf aarUgen bevilget og forskrevet er efter
Hans Majestæts Brevs Lydelse; i lige Maade skal han for-
fare, om samme Hjælp til de fattige vorder saa kristeligen
uddelet, som det sig bør«. At Christian den Fjerde nævner
Faderen, Frederik den Anden, som den, der har bevilget
den aarlige Gave til Hospitalet, synes at tyde paa, at der
aldrig har existeret noget egentligt Benaadningsbrev, hvor-
ved Hospitalet er grundet, men at det ovennævnte For-
leningsbrev af 1547, hvor Gaven er nævnt som et Vilkaar,
har været Hjemlen herfor, at Henlæggelsen af de 4 Marker
Jord til et Hospital for Spedalske er skeet, uden at noget
særligt kongeligt Brev derom er udfærdiget, omtrent ved
samme Tid, og at Benaadningen er gjentaget af de følgende
Konger.
Man^) har sagt om Hospitalet, at »dette Sted skal i
Fortiden have været brugt af Bisperne til en Daarekiste
eller Opholdssted for dem, man ansaa for besatte af onde
Aander og derfor kaldet Arrige, hvilket Navn det endnu
beholder«. Navnet, Arge, staaer dog selvfølgelig ikke i
nogensomhelst Forbindelse med Ordet, arrig; Stednavnet
skrives i den ældste Tingbog, »Argiæ«. A'et i det udtales
paa Færøsk mest som en Aa Lyd, og der findes ved Thors-
havn et Sandegjærde og et Aalegjærde, saa at Navnet vel
snarest maa skrive sig fra en lille Aa, som løber gjennem
de 4 Marker, og oprindelig har været »Aaergjærde«.
Det var i Almindelighed kun Spedalske, der indlagdes
i Hospitalet; dog skete det, at fattige Krøblinge ogsaa
bleve indlagte der sammen med de Spedalske^); en Præste-
enke, formentlig Enken efter Hr. David Joensen paa Nord
^) I. H. Schrøter: Efterretninger om Byen Thorshavn S. 5.
«) L. Debes S. 286.
Digitized
by Google
319
Strømø, var endogsaa en Tid mellem Lemmerne paa Grund
af hendes Fattigdom ^). Lemmerne underholdtes af det til
Hospitalet skjænkede aarlige Beløb af 100 GL, ved Ind-
tægten af Jorderne, de Bøder, som Laugretten dømte at
skulle betales til Hospitalet, enten i Mel eller Penge, samt
ved Almisser, der skjænkedes af kristen Kj^erlighed; der-
hos tilkom der Hospitalet en Hval af hver Grind. Spise-
mesteren, som sørgede for Lemmernes Forplejning, gik
omkring med sine Folk og indsamlede Almisserne; af
disse oppebar han til sig og sine Folks Underhold samt
for at opvarte og forsyne de Spedalske med. Ildebrændsel
en Trediedel; derhos tilfaldt en Trediedel af den konge-
lige Benaadning i Penge ham. Den egentlige Hospitals-
forstander var Sysselmanden paa Strømø, der skulde have
Indseende med Spisemesteren, at alt gik ret og skikke-
ligt til.
Det almindelige Antal af Lemmer var 12 2); 1631 med-
deler Provsten, at der »aarligen plejer at være 10 eller
12 fattige Folk, og somme Tid flere og somme Tid mindre
efter Lejlighed«. Paa Lucas Debes's Tid faldt Almisserne
saa rigeligt, at der kunde optages alle dem, der bleve
smittede. Præsten Christian Fers til Syd Strømø meddeler
til Kommissionen 1709 — JO, at der i lang Tid i Hospitalet
havde været 15 urene og spedalske Lemmer, og »ihvorvel
Smaakopperne her saaledes holdt Hus hos dem, at der er
ikkun 3 tilbage, tegner det dog flux til flere«. Han holdt
dem med Vin og Brød ved Sakramentet, maatte »opvarte
dem baade Nat og Dag, nyder dog aldrig det allerringeste
for al min Møje og Udgift uden Viderværdighed, slem
Stank og Lugt, som jeg jevnlig maa drikke i mig; mine
salige Formænd fik altid en Hval til Foræring, hvor den
kom i Landet«, men han havde aldrig faaet nogen. — I
*) GejstL Mødeprotokol fol. 16, se ndfr. under »Gejstligheden«, Nord
Strømø.
^) L. Debes S. 283.
Digitized
by Google
320
Hospitalet var et Kammer med Prækestol og Alter, hvor
Thorshavns Præst af og til forrettede Tjeneste.
Det har efter al Rimelighed i Aarhundredets Be-
gyndelse ikke være paabudt eller i hvert Fald ikke paa-
seet, at alle Spedalske indsattes i Hospitalet. Det paa-
bødes ved Fr. 29 April 1661: ». . . og eftersom ogsaa
paa alle Pladser i Landet skal findes et stort Antal spedal-
ske Folk, som daglig der skal tilvoxe, saa at det skal være
at befrygte, at saa mange bliver besmittet, at det siden
ikke skal staa til at remedere, da ville vi naadigst, at
saadan tjenlig Ordre der sammesteds stilles, saa at de Be-
smittede føres i et Hospital, men om de ikke vil med
Gode, da med Magt, og at de deres Formue med sig der
indtager, men dersom det til deres Underholdning ikke
tilstrække kan, da Collect dertil af det ganske Land at
samles . . .« Efterat denne Forordning var læst paa Tinget, fik
Sysselmændene Ordre til strax, naar de kom hjem, at under-
søge, hver i sit Syssel, hvor mange der vare befængte, og
hvad de ejede. Derefter skulde der uden Ophold bygges
et Hus i Arge til saa mange som der var befængt. Ud-
gifterne til deres Underholdning skulde først tages af, hvad
de selv ejede, og naar det ikke kunde tilstrække, skulde
der hver Høst af 2 gode, ærlige og uberygtede Danne-
mænd, som Præsten og Sysselmanden dertil ordinerer, i
hvert Kirkesogn opkræves hos enhver af Formue, hvad
der skulde gives.
Noget videre godt Tilsyn har der neppe været med
Lemmerne. 1623 blev Myrmand Siffuersen fra Dal dømt.
fordi han havde beligget et Fruentimmer i Hospitalet, og
1619 var Spisemesteren, Simon Joensen, under Tiltale for
Drab; han havde i Thorshavn været inde hos Sigurd
Drager i »hellige Bod« i) og havde »stungen ham udi
1) Dette Hus, der nævnes nogle Gange, har ikke svaret til sit
Navn; der blev sviret og drukket, og løse Kvindfolk boldt til
Huse der.
Digitized
by Google
321
Armen, saa han gik til Sengs og 3 Uger efter døde; han
bekjendte og bad sig saa sandt Gud at hjælpe, at han
ikke vidste, hvorledes det var tilkommen, men han var
fortørnet paa en Mand ved Navn David fra Hestø og udi
sin Hastighed stak saa omkring sig med Kniven og rakte
saa uforvarendes Sigurd«. Da Sigurd, Dagen før vor
Herre ved Døden kaldte ham herfra, bekjendte, at »Simon
og han aldrigen havde Vrede eller Ildvillige til hverandre,
men vare gode Venner og Frænder alle deres Dage og
gav hannem sin Død til«, slap Spisemesteren fri for Straf,
idet Laugretten kjendte, at det var Vaade Værk.
Inden Christian den Femtes Lov blev indført paa
Øerne, tilfaldt Fjerdeparten af Tienden over hele Landet,
den saakaJdte Fattigtiende, de fattige. Saaledes havde det
været fra gammel Tid af, at Tienden var bleven delt i 4
Dele; ved Gule Tings Lovens Kap. VII var bestemt, at
Tienden skulde deles mellem Biskoppen, de fattige.
Præsten og Kirken, og efter Reformationens Indførelse,
da Bispetienden fremtidig skulde ydes til Kongen, vedblev
Befolkningen, endskjøndt den skulde tiende fuldtud til
Kongen, Kirken og Præsten, at holde fast ved det gamle;
den indeholdt som før Fjerdeparten af Tienden og ud-
delte den til alle de Betlere, Omløbere og Uldkoner, som
Bønderne vare plagede med. Disse Omløbere og Uld-
tryglere maa have været en ren Landeplage for Bønderne,
der maatte give dem Almisse og derhos føde dem, saa-
længe de bleve liggende paa Gaarden; for at blive af
med dem, skydsedes de i Almindelighed frit fra Bygden;
Bønderne havde Valget mellem »enten at føde eller føre
dem« ^), og naar de valgte det sidste, fik de dog disse
Omløbere bort fra Bygden. Det var paa den ene Side
ret naturligt, at Tiendeyderne kunde ønske at tilbageholde
en Del af Tienden til Almisser, — det var jo ikke af
^) J. Chr. Svabo: Indberetn. o. s. v. »Om Skyds«.
X. Andersen: Færøerne, 1600—1709. ^1
Digitized
by Google
322
deres eget, de gav — paa den anden Side befordredes
derved Betleri og Løsgængeri.
* Gjentagne Gange blev der udstedt Forbud mod Betleri
og Løsgængeri. 1642 havde Pros Mund kundgjort en For-
ordning desangaaende ^) ; 1646 indskærpedes det Havne
Folk 2), og 1665 bestemtes, at de 2 Tredieparter af de
fattiges Tiende kun maatte gives som Almisse til de fattige
i Sognet, medens Havne Mænd skulde have en Trediedel;
herved bleve Bønderne fri for Flytnings-Byrden, og da
Fattigtienden ikkun maatte uddeles til fattige indenfor
Sognets Grændser, kunde det bedre tages i Agt, at Al-
missen kom værdige Trængende til Gode. Samtidig for-
bødes, at nogen maatte flytte Omløbere; handledes der
imod Forbuddet, forbrødes Baaden, — hvis det var en
Kongs eller Kompagniens Bonde, tillige Fæstet, og hvis
det var en Odeismand, straffedes han tillige med Bøder.
1666 maatte Forbuddet igjen indskærpes, da Bønderne
efter gammel Skik vedblev med Flytningen og undskyldte
sig med, at de ikke vidste, naar det var Betlere, de flyttede.
Det paabødes da, dels at naar saadanne, som kunde an-
sees for Betlere, vilde fra den ene til den anden, skulde
de forevise en Seddel fra Præst eller Sysselmand, hvoraf
kunde sees, at de ikke foer paa Trygleri, dels at intet af
Fattigtienden mere maatte indeholdes, men at Præsten og
Sysselmanden fremtidig skulde uddele den til de fattige
paa hver 0, og at Fogden skulde have en Fortegnelse
derover. Hvad der blev tflbage efter denne Uddeling,
skulde tilfalde Arge Hospital. Laugtinget anmodede imidler-
tid Fogden om, at Fjerdedelen af Uldtienden maatte inde-
holdes ligesom tidligere, og til Trods for alle Forbud ved-
blev^) Befolkningen at tilbageholde Fattigtienden i det
1) Se S. 51, 194.
2) Se S. 298.
8) L. Debes S. 28
Digitized
by Google
323
hele. Betleri og Løsgængeri vedblev derfor; 1683 be-
klager Befolkningen sig derover^).
Tienden var fra gammel Tid en Del forskjellig, all
efter den 0, hvorfra den ydedes; fra Suderø og Sandø
gaves der saaledes, efter hvad der oplyses paa Tinget
1667, ingen Tiende i Uld, da Søjden var ringe, men isteden-
for var det Sædvane fra disse Øer at yde for hver Vog
Uld 1 GI. 4v Skind. Fattigtienden var ogsaa forskjellig,
idet det ikke var alle Steder, at hele Fjerdedelen var inde-
holdt. Det almindelige var, at der kun var indeholdt en
Fjerdedel af Uld-, Fiske- og Korntienden, og at der var
tiendet Uld af saamange Lam, som bleve i Live til Tiende-
tiden, St. Hansdag.
Først ved Indførelsen af Christian den Femtes Lov
ophørte Befolkningen med at indeholde Fattigtienden. Det
gik ud over de fattige, at Bønderne fremtidig skulde give
af deres eget, og Kommissionen 1709—10 bemærker i den
Anledning, at de fattige Mennesker herudover udstaaer
stor Nød.
Den Maade, hvorpaa fattige, der ikke længere paa
Grand af Alder eller af Vanførhed vare fuldt arbejds-
dygtige og ejede lidt, men ikke tilstrækkeligt af Jordegods
til, at de deraf kunde ernære sig, skaffede sig Forsørgelse
Resten af deres Livstid, var ved Fledføring. De fattige
fledførte sig til deres Slægt, eller, naar denne ikke efter
skeet Lavbydelsé vilde tage dem til Huse, da til Præsterne.
Af disse sidste erhvervede den vindesyge Hr. Clemen Lauge-
sen Follerup paa Sandø en stor Del af sit Jordegods paa
denne Maade; han havde til Huse 10 å 20 Fledføringer,
der alle ved deres Død efterlod ham, hvad de ejede af
Odelsgods, og tilmed ved Arbejde vel i Almindelighed har
gjort Lige for Føden; hans Svoger, Hr. Oluf Botelsen paa
Vaagø, fik ogsaa en Del Jordegods paa Haanden ved Fled-
») Se S. 116.
21*
Digitized
by Google
324
føringsforholdet, men langt fra saa meget som Hr. Clemen,
der næsten drev det professionelt. Fledføringsforholdet
var selvfølgelig ligesom Aftægtsforhold tidt uheldigt; naar
der ikke var mere Arbejdsevne hos Fledføringen, maatte
Husbonden ønske, at Døden snart maatte løse Baandet,
og man træffer paa Færøerne Hgesom andet Steds Til-
fælde, hvor de Fattige, der for Livstid skulde have Ophold
paa Gaarden hos Husbonden, ere behandlede alt andet
end godt. 1655 blev der saaJedes fremstillet for Laug-
tinget en Mand ved Navn Steffen Hansen, som en Mand
i Skaalevig havde leveret Sysselmanden i Sandø udi Haand,
fordi Steffen havde stjaalet fra ham Kroppen af en gammel
Søjd, 5 Skind værd. Tyven bekjendte det strax, men
»beklagede, at han ikke haver stjaalet andet end til Livs
Ophold og ikke til at berige sig med, fordi Hungeren
hannem dertil haver tvinget, og de, som hans Odels Jord
inde haver, ikke hannem hverken med Kost eller Klæder
haver underholdet, som noksom er paa hannem at se,
hvilket ingen med en god Samvittighed udaf kristelige
MedUdelse kunde lade et umælende Bæst, meget mindre
et Menneske udi saadan armseUg Maader saaledes med
Klæder og Kost kunde holde, hvorfore efterdi at Antonius
Joensen i Skaalevig haver hans Jord inde, og det baade
af Sysselmanden Thomas Joensen Husevig, den Tid han
sad udi Jern, beklagede, at han ikke havde stjaalet for
andet end for Hunger, item eftersom han og hos Augustinus
Lydersøn, Sysselmand udi Strømø, haver været og gaaet
løs ungeferlig et fjerding Aar og imidlertid haver be-
kommet sin fulde Føde, Uge saa vel kunde have stjaalet
hge som tilforn, da efterdi han vel burde efter første
Kapitel udi Tyve Balken at straffes og dømmes til Galge
og Gren, om Sagen saa rigtig var, som hun burde, hvor-
fore bemeldte Steffen Hansen denne Gang skal paa hans
Liv forskaanes, men Antonius Joensen udi Skaalevig, som
hans Odel inde haver, skal hannem igjen til sig annamme
Digitized
by Google
325
og give hannem Klæde og Føde. Og efterdi han er arbejds-
før, skal han arbejde for Føde. Og dersom det bevises,
han enten stjæler fra Antonius eller nogen anden et Skinds
Værd, da skal han efter denne Dom henrettes, naar de
hannem med nogen Koster finder, og dersom Antonius
Joensen efter denne Dag ikke giver hannem sin Under-
holdning, da er ikke Tyven skyldig, men den, som hannem
suelter og have derudover forbrudt sit Lejemaal«.
Digiti
zed by Google
326
VIII.
Odel og Fæste.
J orden paa Færøerne var dels i Odel og Eje, Odels-
jord eller Kjøbejord, dels i Fæste.
Odelsjord var den Jord, som havde ligget under ét
Ætlæg, ifølge Christian IV's norske Lov i mindst 30 Vintre,
ifølge Christian V's Lov i Hævdstid, den, som Kongen
havde givet nogen eller nogen givet Kongen, den, som en
Mand i 3die Slægtled ejede, og endehg den Jord, som
nogen havde mageskiftet sig til mod Odelsjord, — Alt i
Modsætning til den Jord, der var kjøbt og ikke saa længe
havde været i en Slægts Værge eller paa en saadan
Maade var kommen paa en Mands Haand, at den kunde
kaldes Odelsjord. Med Hensyn til Odelsjorden gjaldt Be-
stemmelserne om Indløsningsretten og om, at ingen maatte
sælge sin Odelsjord, uden at den lovbødes til alle dem,
som vidstes at være odelsbaarne til den. Odelsbaandet
tilsigtede at sikre, at Jorden forblev i Slægtens Eje, men
disse omstændelige Bestemmelser om Lovbydelse til Slægten
og om Indløsningsretten med deraf flydende Tingsvidne-
førsel angaaende Odelsrettigheden affødte et Utal af Rets-
trætter mellem Odelsbønderne. Derhos udstykkedes Odels-
jorden ved Arv og Skifte samt Salg altfor meget, helt
indtil 5 Skind Jord ^). Ved disse Retstrætter og den stærke
1) Se S. 117, 280 og L. Debes S. 236.
d by Google
Digitized t
327
Udstykning gik Odeismændene efterhaanden tilbage, >saa
det Siunes, at de, som haver været i Begyndelsen de
rigeste og mægtigste, ere nu blevne de fattigste og usselste
udi Landet, thi odelbaarne Indbyggere ere det armeste
Folk, men de, som besidde Kongens Jorder, ere de for-
nemmeste og vederhæftigste Mænd« *).
Fæstegodset ejedes for største Delen åf Kronen, paa
hvis Haand det navnUg var kommen i det 16de Aar-
hundrede. Det var særlig ved Reformationens Indførelse,
at en stor Del Jordegods, det gejstlige, var bleven inddraget
under Kronen, men ogsaa paa anden Maade var en ikke
ringe Del bleven Kronens Ejendom, nemlig som Straf ^), ved
Pengebod eller ved Forbrydelse af Boeslod, og ved Kjøb.
Under 3 Maj 1566*) udstedte Frederik den Anden Brev
til Færingerne om, at da »vi er kommen udi Forfaring,
hvorledes at mange Eder, en Part for Fattigdoms Skyld
og en Part af anden Aarsag, sælger og afhænder Eders
Gaarde og Ejendomme, og dermed paa det sidste kortimer
Landet os fra og udi Andres Hænder, og vor og Kronens
Rettighed dermed forkrænkes, da paa det saadant maa
forkommes, have vi befalet vor Foged, denne Brevviser,
Anders Matzøn, at dersom nogen af Eder bliver til Sinds
sin Gaard og Ejendoms Gods at ville sælge eller afhænde,
at han da med Eder derom skal handle og paa vore Vegne
kjøbe os det til Bedste og derfor stille Eder tilfreds, saa
1 ikke skulle have Eder at beklage, bedendes Eder derfor
og begjære, at hvis I ville sælge, at I det afhænde til os
og ingen anden; dersom I og selv ville det beholde, ere
vi det ikke begjærendes«. Dog, som nævnt, den største
Del af Kronens Gods skyldes Inddragelse af det gejstlige
Gods ved Reformationen. Nu til Dags kaldes alt Fæste-
') L. Debes S. 182.
2) Se S. 203.
») N. R. I S. 601.
Digiti
zed by Google
328
gods, baade det gejstlige og verdslige, Kongsgodset, uden
at man kan se, hvad og hvor meget oprindelig har været
Kirkens Gods. Man kan kun af den Afgift, der kort efter
Reformationen er bleven svaret, dels af Kirkens, dels af
Statens Fæstegods, faa et Begreb om Forholdet, thi paa
den Tid kaldtes Fæstegodset endnu dels Kronens, dels det
gejstlige eller Stiftets Len. Den Hamborgske Borger.
Thomas Koppen^), svarede ifølge Kvittering af 1548 i
aarlig Afgift af den gejstlige Rente 400 Mk. lybsk og af
Kronens Rente 100 Mk. lybsk*).
Det var et meget betydeligt Jordegods, der saaledes
overgik fra Kirkens i Kronens Eje. Af det gejstlige
Godses Indtægter gaves strax aarlig et Beløb til Skolen
og Hospitalet. Af Jordegodset henlagdes en Gaard til
hver Præst og desuden en Gaard til Provsten; det øvrige
Gods bortfæstedes af Kongen, ligesom før af Biskoppen.
Det er meget lidt, der fra Mand til Mand er overleveret
om denne Overgang for Bønderne fra Krumstaven til
Kronen, vel et Bevis paa, at Overgangen ikke har været
synderlig følelig eller vel endog har været til det bedre.
Et Par Historier^), som tyde paa, at der hos Befolk-
ningen har været en Tilbøjelighed tilstede til at benytte
sig af LejUgheden, — noget, som Fredr. von Gabel i
et andet Forhold^) sigter Befolkningen for. — skal her
meddeles for at redde dem fra Forglemmelse. I Kolle-
fjord havde Biskoppen Panteforskrivninger paa Odelsjorden,
men da de gejstlige Indtægter bleve registrerede, ind-
leverede alle Pantedebitorerne paa én Mand nær Kvitte-
ringer for, at Gjælden var betalt. Disse Kvitteringer
skjønnedes imidlertid at være falske og brændtes, og da
1) Se S. 12.
^) N. R. I S. 72, 73, 102-3, 110, 129.
8) Efter et utrykt Haandskrift af Pastor em. I. H. Schrøter fra c.
1820.
4) Se S. 137.
Digitized
by Google
329
Debitorerne ikke kunde indfri Pantegjælden. gik Odels-
jorden over til Kronen som Kongsjord. Den Mand. der
havde tilbageholdt sin Kvittering, havde pantsat 1 Mk.
Jord; hans Kvittering erkjendtes for ægte, og den Mark
Jord, han ejede, vedblev derfor at være og er endnu den
eneste Odelsjord i Kollefjord ^). — Paa Suderø tilraadede
Broder Anders, en færøsk Munk, der gik over til at være
luthersk Præst, Bønderne at slagte deres Indstød, for at
de ikke skulde betynges med for høj Søjdeleje. De fleste
fulgte hans Raad og leverede ham det Slagtede.
Optagelse af Fortegnelse over det gejstUge Gods og i
det hele over Gejstlighedens Indtægter beredte en Del Be-
sværligheder, fordi det var vanskeligt at finde en tilstrække-
lig stedkyndig Mand dertil. Fortegnelsen er rimeligvis op-
taget af Trond Tordsen Benkestok til Joranger i Sogn og
Mellø i Rødø Præstegjæld, Ridder, i Christoffer Huitfeldts
Fraværelse 1555 Befalingsmand paa Bergenhus, død 1558.
Den 17 Oktbr. 1541 tilskriver 'Christoffer Huitfeldt«) og
Rentemester Jochum Beck til Førslev') Kansleren Johan
Friis til Hesselager*): »Denne Riddermandsmand Trond
Benkestok, som er norsk Indfødt og vel evnede paa Arve-
gods, kommer nu hid, og hans Mening er at begjære nogen
Forlening af Kongl. Majestæt, og han haver en stor Rente
paa Færø, som hans Arvegods er, saa have vi noget givet
hannem fore om den Biskops Rente, at han kunde der-
udi gjøre Kongl. Majestæt en Tjeneste, at fly Hans Naade
et klart Register og Regnskab derpaa, efterdi han skal
^) Historien er noget anderiedes fortalt i Antikv. Tidsskrift 1849—
51 S. 164. Schrøters Gjengivelse er den ældste og den, der
mest bærer Paahdelighedens Præg; thi hvad det ved denne
Lejlighed maa have drejet sig om, er Panteforskrivninger, ikke
Skjøder, der til hin Tid vare ukj endte paa Færøerne.
^) Til Berridsgaard, død 1560 elier sidst i 1559 som Befalingsmand
paa Gotland.
*) Nævnes første Gang som Rentemester 1539, død 1572.
*) Født 1494, død 1570.
Digitized
by Google
330
dog besøge Landet. Thi tykkes os baade raadeligt være,
at Kongl. Majestæt lader handle med hannem, at han tager
en fuld Befaling over alt Biskops Gods og anden gejstlig
Rente og Rettighed der paa Landet og gjøre Kongl. Maje-
stæt deraf godt Regnskab første Aar; han kan vel be-
kommet, dersom han tager sig det over, og han faaer
Befalings Brev baade til alt Landet og Thomas Koppens
Befalingsmand« ^).
Foruden Kongsgodset, — under hvilket i Jordebøgerne
særskilt opføres Klostergodset, 28 Mrk., og Pantejorden,
1978 Mrk., — var der det adelige Gods, nemlig de Rosen-
krandsers og Benkestokkers. Andre adelige Slægter end
Rosenkrandserne og Benkestokkerne havde ikke Odelsgods
paa Færøerne; det sees af, at i den Formel, der hvert
Aar brugtes, naar Laugtinget hævedes, og som, hvad der
kan sees af dens Ord og Udtryk, gaaer længere tilbage i
Tiden end til det 17de Aarhundredes Begyndelse, nævnes
ikkun disse tvende Slægter 2): Det saakaldte Rytters Gods
var Jord, som Benkestokkerne havde ejet, men solgt.
De Rosenkrandsers Gods har sit Navn fra Holger Erik-
søn Rosenkrands, hvis Sønnesøn var Erik Ottesøn Rosen-
krands til Arreskov og Kjærstrup, Høvedsmand paa Bergen-
hus 1560 — 68, død 1575 som Danmarks Riges Raad,
og til ham var Godset falden i Arv gjennem hans Far-
moder, Margreta Flemming, gift med Holger Eriksøn Rosen-
krands, og hendes Forfædre, Hakon den Femte Magnus-
søns Datter, Agnes eller Agnete, gift med Haftor Joensen*).
Det er om Erik Rosenkrandses Gods, at Slotspræsten paa
Bergenhus, Absalon Pedersøn, siger*): »Det drabelige
^) Registrant 13 Suppl. III »Isl. og Færø« i Rigsark.
2) Se S. 190.
3) Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. I S. 40, II S. 121;
Budstikken IV S. 449 og V S. 380 ff.
*) Suhms Saml. Il, 1. S. 61.
Digitized
by Google
331
Jordegods, som Erik Rosenkrands haver udi Norge, hvilket
som ikke er et eller flere Riddergods, men et stateligt
Fyrstegods«. Frederik den Anden havde ved Brev af 27
Septbr. 1559^) indtil videre tUstaaet ham alt hans Arve-
gods i »Norge, paa Hetland, Færø og andet Steds, hvor
det findes under Norges Krone, ' kvit og fri for Gjæsteri,
Sagefald, Leding, Visøre*) og anden kongelig Rente og
Rettighed«, en ganske særlig Begunstigelse, idet den norske
Adel ellers ikke havde Sigt og Sagefalds Ret; ved Brev
af 8 April 1562^) tog Frederik den Anden imidlertid Be-
gunstigelsen tilbage, da han fandt det »at være en mærke-
lig stor Sum, som os og Kronen aarligen dermed afgaaer«.
Medens han var Befalingsmand paa Bergenhus, fik han
ved Brev af 1 Oktbr. 1565*) Lensrettighed over Fær-
øerne.
Efter Erik Rosenkrandses Død gik Jordegodset over
til hans Efterleverske, Helvig Hardenberg, og fra hende til
Sønnen, Jakob Eriksøn Rosenkrands til Arreskov og Kjær-
strap, BefaUngsmand paa Hagenskov ^). Hans Søstre, Sophia,
gift med Breide Rantzau til Rantzausholm, og Anna, gift
med Frants Rantzau tU Rantzau, havde ingen Andel i det
færøske Gods; Sophia døde 1693, Anna 1618. Da Jakob
Rosenkrands 1616 afgik ved Døden, overtog hans Efter-
leverske, Pernille Gyldenstjerne fra Aagaard, med hvem
han havde 10 Børn, Godset, og ved hendes Død 1622
overtoge Børnene det og skiftede det 1630 mellem sig. I
deres Mindreaarighed bestyredes Indtægterne af Godset,
der vare bortforpagtede til Nicolas de fruntt^), af Sophia
') Budstikken for 1823 S. 830.
'^) Den Afgift, som erlagdes af de Distrikter, der, beliggende inde
i Landet, ikke kunde gjøre Leding in natura.
3) Tegneiser paa alle Lande VII, fol. 101—2.
*) N. R. I S. 470.
'') Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. I, S. 443, 447.
«) Se S. 6 ff.
Digitized
by Google
332
Hansdatter Lindenov, Knud Gyldenstjernes ^) Efterleverske,
i Forbindelse med Henrik Rantzau^) til Brobygaard, med
hvem hun siden blev gift.
De Benkestokkers Gods, 97 V2 Mk. og 1 Mk. haugeløs
Jord med en Indstød af 1850 Faar, 9 Køer og 4 Heste^
tilhørte den norske Slægt af dette Navn, der nedleder sin
Æt fra den gamle berømmelige Slægt, Smør, som hørte
hjemme i det Bergenhusiske og havde haft Jord paa Fær-
øerne siden Landnamstiden ; Grimur Kambans Sønnesøn
var Torolf Smør^).
Da Trond Tordsen Benkestok^) 1558 afgik ved Døden,
gik en Del af det færøske Jordegods over til Datteren,
Adelus Benkestok, død 1607, gift med Christoffer Eriksøn
Bernhoft, Befalingsmand paa Stenvigsholm^), død 1563.
Disse ere døde uden Børn, thi Brodersønnen, Trond, Søn
af Jon Benkestok og Søsterdatteren, Magdalene Gynters-
berg, nævnes som deres Arvinger. Den øvrige Del af
Jordegodset var formentlig skiftet mellem Adelus Banke-
stoks 5 Sødskende, thi længere ned i Tiden tales der altid
om Sjettedele af de Benkestokkers Gods. Slægtens øko-
nomiske Forfatning var stadig i Tilbagegang, og for at
klare sig solgtes der væk af Godset.
1619 ejedes det færøske Jordegods, der kaldtes Fru
Adeluses, af Peder Alfsen (Petrus Adolphus), Læge i
Bergen^), Bodil Andersdatter (Buck), saUg Mester Anders
') Til Aagaard, Befalingsmand paa Bergenhus 1619—27, Børnenes
Morbroder.
^) Danmarks Riges Raad, Søn af Frants Rantzau og Anna Rosen-
krandS) Erik Rosenkrandses Datter:
8) Saml. til det norske Folks o. s. v. IV, S. 592, 623.
*) Se S. 329.
5) Saml. til det norske Folks o. s. v. I, S. 227; Norske Mag. I,
S. 190.
®) Peder Alfsen, gift med Anna, Datter af den Odenske Lektor,
Jacob Jacobsen Wolf, som var Rektor i Oslo 1584—94, var, efter
at have studeret i Padua 1613, Læge i Bergen 1616—26 og derefter
Digitized
by Google
333
Mikkelsøl! (Kolding) ^), fordum Biskop i Bergen, hans Efter-
leverske, og Jacob Jørgensen, fordum Borgmester og Gule-
tings Lagmand (1604—10). De 2de første af disse have
rimeligvis tilforhandlet sig deres Andele; Guletings Lag-
mand, Jacob Jørgensen, er uden Tvivl den samme Jacob
Jørgensen, der som Slotsskriver paa Bergenhus blev gift
med Inger Gyntersberg, Datter af Axel Gyntersberg og
Kristine Benkestok, Fru Adeluses Søster^). Borgmester
Søfren Søfrensen i Bergen^) havde ligeledes tilforhandlet
sig en Del af Godset, og da hans Enke, Sara Mikkels-
datter, havde Vanskelighed ved at faa Indtægterne ind af
Jordegodset, og der endnu var Restancer til Rentekamret
fra den Tid, hendes Mand var Medforpagter af den færøske
Handel, udstedte Christian den Fjerde den 2 Oktbr. 1630
Brev til Fogden om, at naar denne fra Jens Jul til Linden-
borg, Befalingsmand paa Bergenhus, modtog hendes Skjøder
og Adkomstbreve paa Godset, skulde han oppebære Ind-
tægterne paa hendes Vegne, for at ad den Vej mulig
noget af Restancerne kunde komme ind.
Senere hen ejedes Godset dels af den ovennævnte
Guleting Lagmands Datter, Adelus Jakobsdatter, og efter
hende af Sønnen, Jacob Nielssøn Busk*), dels af Trond
Teiste til Lundegaard, — som havde arvet det baade
gjennem Adelus Benkestoks ovennævnte Brodersøn, Trond
Benkestok, gift med Anna Teiste, og Trond Benkestoks
Søster, Brynilda, gift med Hans Olufsøn Teiste tilBjelland^),
i Christiania, hvor han tillige var Lærer i Filosofi ved Skolen,
1631—54 Laugmand i Trondhjem, Dr. med. & jur., død 1663.
Norske Mag. II, S. 561 ; Budstikken III, S. 339; Saml. til det norske
Folks o. s. V. V, S. 513.
^) Biskop i Bergen 1608, død 1615. Norske Mag. II, S. 610.
2) Saml. til det norske Folks o. s. v. IV, S. 596; Norske Saml. I, S. 266.
3) Se S. 7 ff.
*) N. R. VI, S. 9.
^) Saml. til det norske Folks o. s. v. IV, S. 623; Personalhist.
Tidsskr. II 4, S. 124.
Digitized
by Google
334
Fader til Trond Teiste, — dels endelig af Præsident i
Bergen, Herman Gaarman^) og dennes Sønner, Christoffer
og Herman. Præsident Gaarmans første Hustru, Margrete
Buck, var Datter af Sognepræst paa Voss, Mag. Anders
Andersøn Buck, Søn af ovennævnte Biskop Anders Mikkel-
søn Kolding, som havde antaget Moderens Familienavn^).
Rytters Gods ejedes ved Aarhundredets Begyndelse af
Mads Rytter, der tog Borgerskab i Bergen 1607 3), og det
var utvivlsomt Gods, som denne, en Person, der drev ikke
ganske velsete juridiske Forretninger i Bergen*), havde
tilforhandlet sig af Benkestokkerne. 1617 lavbød han den
Jord, som han havde paa Færøerne.
Der var ingen af de adelige Slægter, Rosenkrands
eller Benkestok, ligesaalidt som Mads Rytter, der boede
paa Færøerne, saa det var Handelens Indehavere eller
Fogden, der havde Fuldmagt til at varetage Jorddrottens
Tarv og modtage Afgifterne. Jordegodset var saa be-
tydeUgt, at Fogden paa Laugtinget tog Skudsmaal af Adlens
Landbønder.
Da Bestyrelsen af Godset paa Grund af, at det laa
saa langt fra Haanden, maatte berede særiige Van-
skeUgheder, solgtes det af Ejerne i Løbet af Aarhundredet.
En stor Del af det kjøbtes af Indehaverne af det island-
ske Kompagni, og det kaldes fra den Tid af Kompagniens
Jord. Præsident Hans Nansen den ældre kjøbte de Rosen-
kranders. Rytters og en Sjettedel af de Benkestokkers
Gods for 4400 Rdlr.; paa Skiftet efter ham overtog hans
Efterleverske, Sophia, og Sønnen, Præsident Hans Nansen
den yngre, dette Gods, som de 1670 solgte til kjøben-
havnsk Borger, Kjøbmand paa Færøerne, Søren Laugesøn
1) Saml. til dét norske Folks o. s. v. III, S. 25.
2) Hallings Bergenske Præstehistorie, S. 75 ff. ; Miltzows Presbytero-
logia Wos Hardangriana, S. 31 ff.
^) Bergens Borgerbog, udg. af Nicolavsen, S. 24, 1.
*) N. R. V, S. 54.
Digitized
by Google
335
Fohrmami^). En anden Sjettedel af de Benkestokkers Gods
tilforhandlede Balzer Jacobsen, forrige Laugmand paa Fær-
øerne, sig 1666 af den før nævnte Jacob Nielssøn Busk.
Resten af de Benkestokkers Gods, altsaa de 2 Trediedele,
ejedes 1670 af Christoph v. Gabel; formentlig er det af
ham bleven solgt til Præsident Gaarmann, thi dennes
Sønner solgte 1672 to Trediedele af de Benkestokkers
Gods til Søren Fohrmann. — Det adelige Gods laa rundt-
omkring paa alle Øerne og i Flæng og Part med Odels-
og Kongsgods, saaledes at da det skulde sælges til For-
skjellige, maatte det udstykkes. Da Adlens Bønder 1672
hørte, at Kompagniens Jord var solgt i Kjøbenhavn, og
at den muUg igjen skulde sælges, »da som vi fattige Folk,
som det beboer, frygter, at det skal blive kjøbt af andre,
som større Formue have end vi, og vi saaledes skal blive
enten med Hustru og Børn uddrevne eller og maa give
deraf hvis de begjærer, hvilket os ikke muligt er at ud-
staa, som Exempel paa det, som forleden Aar her solgt
er, thi det er os ej muligt det saa dyrt at kjøbe, som her
til Dag skeet er, begjærer derfor tjenstlig af Kongl. Maje-
stæts Landfoged, han paa sin BestiUings Vegne saadant
for Hans kongl. Majestæt allerunderdanigst paa vore Vegne
vilde andrage, om Hans kongl. Majestæt det selv naadigst
vilde kjøbe efter dets rette Værdi, at vi kunde blive Hans
kongl. Majestæts Bønder, som vi hjertehg ønsker, eller og
derpaa maatte sættes en vis billig Pris, naar det skal
sælges, som Laugmanden og andre Dannemænd for biUigt
kunde agte«. Den Pris, som Jorden blev udbudt til, og
som Bønderne kjøbte den for, skjøndt de fandt Prisen
^) Borgmester Peder Pedersen af Kjøbenhavn og Svogeren Carl Rosen-
meyer havde ogsaa tilforhandlet sig noget Jordegods paa Kais-
øen, »Apostlers Jord« ; denne Jord havde Hans Hansen, Assessor
i Norges Højesteret kjøbt, og 1668 solgte paa hans Vegne
Broderen, Raadmand Peder Hansen i Bergen, Jorden paa Kalsø
tilligemed noget Jordegods af samme Navn i "Norge til Foged
Søren Pedersen (Skougaard).
Digitized
by Google
336
ublu, var fra 70 til 140 Rdlr. for 1 Mk. Jord; Søren Fohr-
mann tilbød dem, at Handelen kunde gaa tilbage, men
det vilde de ikke. Kjøbesummen for 1 Mk. Jord var fra
gammel Tid 16 Gl^); det var for denne Pris, at Bønderne
vilde have deres tidligere Fæstejord til Selveje, og 1683
ansøgte de herom ^).
Den til Fæstegaardene henliggende Udmark var da
meget større end nu. Der var Bønder, som havde »60
eller 80 Køer, som om Aaret giver meget Smør og udi
Slagteriet Tælle og Huder, og findes der vel en Bonde,
som om Aaret udi Slagteriet aftager et Tusind eller to
Faar, foruden de, han haver igjen at tillægge*)«. Ud-
skiftningen af Haugen i Tredinger var dels begyndt, dels
fortsattes den i Aarhundredet. Sørvaags Mænd havde alt
delt deres Hauge; Skaalevigs Hauge deltes 1669, og 1674
skiftede Mygledals Mænd deres Hauge i Tredinger.
Det var væsentligst Søjdebruget, der sammen med
Fiskeri og Hoseknytning var Hovederhvervet. »De over-
maade skjønne Græsgange, der overalt paa Landet haves«,
berømmes af alle samtidige Forfattere. Kornavl var der
ikke meget af; »saa godt som intet saaes undtagen nogle
faa og ringe Steder, hvilke dog ere saa helt frugtbare, at
1 Td. Sæd gemenligen 30 og vel mere Tdr. Korn igjen
giver« ^); Jens Lauritsøn Wolff nævner endog indtil 60
Fold; Lucas Debes, der er stedkjendt, skriver 20 å 30
Fold. Der saaedes ikke mere af nogen Bonde end 1 Td.
og altid kun Byg^).
1) L. Debes, S. 280.
2) Se S. 117. I Matrikulsbogen for 1715 opføres Jordegodset saa-
ledes: Kongl. Majestæts Jord 132P/ie Mkr.; Kompagniens og
Kjøbejord 267^^^ Mkr.; Odelsjord 791 Mkr. 14 GI. 7 Skd.
3) J. L. Wolff: Norrigia 111, S. 196; Arent Berndsen II 2, S. 91;
Th. Tarnowius: Færøers Beskrivelse.
*) L. Debes, S. 106; Arent Berntsen II 2, S. 91; Peder Claussøn:
Norges Beskrivelse, 1632, S. 149.
'") Th. Tarnowius: Færøers Beskrivelse.
Digitized
by Google
337
Kongsbøndeme svarede Skat og Jordeleje efter den
Jord, som de havde i Fæste, og den Indstød (Tyre, Køer,
Kvier, Faar og Heste), som var overleveret med Gaarden.
I Jordebogen var opført enhver Gaards Afgift i Jorde-
leje, Koleje, Søjdeleje og anden Leje, beregnet i Gylden,
og Bønderne svarede da dette Beløb i Varer efter den
Taxt, der fra Arilds Tid eller senere ved Lov var sat paa
Varerne. Jordelejen af 1 Mk. Jord var aarlig 1 GL; aar-
lig Leje af en Ko — 1 Vog Smør eller IV2 GL, Søjdeleje
for 20 Faar — 1 Vog ru Talg eller 1 Skind pr. Faar,
Tyre- eller Hesteleje — 5 Skind, Kvieleje — 3 Skind, Leje
af en Haandkværn — 2^/2 Skind. Desuden svarede Kongs-
bønderne i uvisse Afgifter: Stædsmaal, Bygsel eller 1ste
Tage og 3die Aars Bygsel eller Tage hvert 3die Aar.
Jordelejen betaltes med Hoser, Fisk, Fjer eller andet. Ko-
leje med Smør, Søjdeleje med Skind eller Talg.
Medens Kongsbonden havde en egentlig Fæsteret
med deraf flydende Raadighed over Bøen eller Ind-
marken, var Forholdet med Hensyn til Haugen eller Ud-
marken det samme, der er hævdet i den senere Lov-
givning^), at det egentlig ikke var Arealet, der var ham
tilfæstet, men derimod Græsningsret i Haugen for Ind-
støden i Forbindelse med øvrige Haugerettigheder, saaledes
altsaa, at Jorddrotten kunde udøve Raadighed over Haugen,
naar den ikke kom i Strid med den Indstøden forbeholdte
Græsningsret eller med Fæsterens Strandrettighed til Tang
og hans Ret til Fugl. Til de Oplysninger, som I. H. Schrøter
i »Samling af kongl. Anordninger og andre Dokumenter,
Færøerne vedkommende«, S. 147 ff., desangaaende har
meddelt, skal ikkun følgende føjes: Da Thorshavns Mænd
havde erholdt Tilladelse af Kongen til Bosættelse i en Del
af Havne Haugen, gaves der dem Ret til Tørveskjær i den
øvrige Del af Haugen mod at svare Afgift ikke til Fæsterne,
') Fr. af 21 Maj 1777 §§ 1 og 8; Rentekmr. Skr. af 12 Juli 1845.
N. Andersen: Færøerne 1600—1709. 22
Digitized
by Google
338
men til Kongen, der ejede Haugen. Fæsternes Raadighed
over Havne Haugen var ikke en Gang saa stor, at de uden
Fogdens Tilladelse kunde give Nogen Ret til Uddrift i
Haugen. ^) — I Kirkebø Haugen skares uden videre Græs-
tørv til Skandsevoldene, og Fæsteren faaer kun Afslag i
Søjdelejen, fordi Flagskuret gjør Indskrænkning i Søjde-
holdet. ') — 1658, da der er Tvist mellem dem, der bruge
Skaaléfjelds Hauge, bestemmer Laugretten, at hver maa
have »saa mange Nøjd, som han kan fodre paa den
Jord, han haver fæstet, og ikke videre at slaa noget i
Haugen videre end hannem vedkommer, saa at Ingen skeer
for kort.«') Ronden maa altsaa ikke uddrive flere Køer
i Haugen end han kan vinterfodre af den Jord, han har
fæstet, Røen, og af den Del af, Haugen, som han med
Forbehold af de andre Lodtageres Ret har slaaet. — Naar
noget af Haugen opdyrkedes, skyldsattes det, og der
raaatte svares Leje af det opdyrkede. Da 1652 en Mand
paa Sandø havde »pløjet og forbedret nogen Ødemark og
befindes at være saa stor som 1 Mk. Jord, udi hvilken
Jord Hans kongl. Majestæt tilhører den fjerde Del og
SifTuer Joensen tilkommer selv de 3de Parter,« maa han
svare 2^2 Skind aarlig i Leje, dog først efter 3 Aars For-
løb. — Naar nogen Fæster ved Syn godtgjorde, at han
erlagde for meget i Søjdeleje, der svaredes efter Indstø-
dens Antal, blev den Indstød, som det skjønnedes, at han
havde for meget, uden videre hensat paa en anden Gaard,
naar denne mentes at staa for lavt i Leje.
Indtil 1659 var Søjden i Kjending, saaledes at enhver
ejede sine bestemte Faar, men da dette gav Anledning
til Uenighed, blev der oprettet Vedtægt, gjældende for
alle Øer, om at ingen maa have Kjendings Søjd, men at
alt skal være i Part. Med Hensyn til Koholdet bestem-
') se S. 294.
^) se sammesteds.
») Fr. 2 Apr. 1698 § 9.
Digitized
by Google
339
tes, at hver skal have Ret til at holde saa mange Køer,
som han kan fodre af den Jord, der havde været i Brug
fra Arilds Tid, og at Ingen maa slaa Hø i Hangen uden
alle Parthaveres Samtykke. Ligeledes maatte efter Skik
fra Arilds Tid ingen holde Ros i Hushaugen.
Det var Hakon Magnussøns Søjdebrev af 1298, be-
kræftet d. 24 Febr. 1637 af Christian den Fjerde, der
gjaldt. Da Bestemmelserne deri vare forældede, og Chri-
stian den Femtes norske Lov manglede Bestemmelser om
Søjdebruget, afgave 1696 Laugmand J. H. Weyhe og
Sorenskriver Morten Mortensen Højvig med 6 andre Mænd
en Betænkning over, hvilke Forandringer der burde fore-
tages i Søjdebrevet, inden dette atter blev gjort gjældende.
og af denne Betænkning resulterede Fr. 2 April 1698.
Stor Rift var der ikke om at faa Kongsgaardene i
Fæste; en af de største og bedste, Kirkebø paa Syd
Strømø, blev efter Begjæring af Fæsterenken opbudt 1619,
fordi hun ikke længere kunde forestaa den, og en Mand
fra Skaalevig, Joen Guttormsen, fik den derefter i Fæste.
— 1617, da Sandø Præst, Jens Skive, havde Store
Dimon i Fæste, beklager han sig over ikke at kunne
svare Afgiften af den. Sysselmanden paa Suderø, der
samtidig havde Lille Dimon i Fæste, frasiger sig den og
tager den kun mod, at Lejen nedsættes fra 24 til 20 GI.
aarlig; desuagtet svarer han ikke Lejen, men lader Øen
staa ledig. — De, der havde Penge, udlaante dem mod
Pant i Jordegods, som de, naar Pantet ikke indløstes,
overtoge; paa denne Maade erhvervede nogle af Præsterne
sig meget Jordegods.
Kongsgaardene skiftede tidt Besidder ogsaa paa an-
den Maade end ved Opbud af Fæsteren; naar nogen
var ufredsommelig i Bygdelauget med Naboer og Grander,
naar han blev straffet, naar han gjorde sig skyldig i ulov-
lig Handel, lod andre skjære Tørv i Hangen, flyttede og
Digitized
by Google
340
førte nogen mod Forbud, gjorde sig skyldig i Tiendesvig
o. s. V., forbrød han Fæstet.
I Norge blev i ældre Tid Gaarden kun tilfæstet paa
et eller tre Aar, men i Virkeligheden vedblev det gjeme
at vare for Lejlændingens Livstid, naar ikke særiige Om-
stændigheder traadte til. Saalænge Erindringen holdt sig
om, at Bygsel kun gjaldt for tre Aar, kunde det dog ikke
undgaaes, at der af og til gjordes Brug af den strenge
Ret, og at efter tre Aars Udløb Lejlændingen enten ud-
joges eller blev tvungen til at give ny Indfæstning. Chri-
stian den Tredie forbød i sine Recesser at drive Bonden
fra Gaarden uden Lovmaal og Dom eller at tvinge ham
til at bygsle paany hvert 3dje Aar;^) han indførte altsaa
paa en Maade Livsfæste. For Færøernes Vedkommende
udstedte Frederik den Anden d. 2 Nvbr. 1559 Brev 2) om,
»at naar nogen af vore og Kronens Bønder og Tjenere
paa Færø fæster nogen Gaard af vor Foged, som der
sammesteds Befaling haver, da skal han den have, nyde,
bruge og beholde, imedens og al den Stund, han samme
Gaard bygger, forbedrer og ved Magt holder og udgiver
hans Landgilde udi tilbørlige Tid.«
Ved Christian den Fjerdes norske Lov, Landsleje
Balken Kap. 1, bestemtes, at den Gaard, der bortfæstedes,
skulde beholdes i Bondens og Enkes Livstid. Naar Bon-
den og hans Hustru vare døde, havde ingen af Arvingerne
nogen Fortrinsret til at fæste Gaarden. Dette gav Anled-
ning til, at Foged Søren Pedersen (Skougaard) prangede
med Fæstegaardene og tilfæstede den Bonde Gaarden,
der vilde svare ham mest i Indfæstning. Af Indfæstnin-
gen førte han kun i Regnskab 1 GI. pr. Mk. Jord; hvad
han under Haanden fik derudover, beholdt han selv.*)
1) Barfods Danmarks Historie, 1536-1625, S. 240. Johs. Steen-
strup: »Den danske Bonde og Friheden« S. 68. Fr. Brandt:
Norsk Retshistorie I S. 286 ff.
«) N. R. I S. 277.
8) se S. 218.
Digitized
by Google
341
For Kommissionen 16^^/73 besværede de færøske Udsen-
dinge sig herover, »og paa det al Misbrug og Underslæb
kan forekommes, bede vi allerunderdanigst, at efter høj-
lovlig Konning Christian den 4des Reces den afdøde
Bondes Søn eller næste Arving maatte allernaadigst være
næst til at fæste Kongens eller nogen anden Jorddrots
Gaard, og dersom nogen bliver befunden med hemmelig
Skjænk den anden at udstikke eller til Fæstingen at er-
lange, da den at have forbrudt sin Gaard, og dersom no-
gen Tvistighed bliver befunden imellem dennem, som
efter Recessen formener, sig berettiget til Rygsien, da
Laugmanden med gode Dannemænd at dømme, hvoGaar-
den skal fæste.« ^)
I Henhold til denne Ansøgning bestemtes ved Fr. af
16 April 1673, at der i Fæste af hver Mk. Jord skulde
gives 3 GL og »til at betage hvis herimod til Underslæb
maatte kunne paafmdes, maa den ældste Søn efter sin
Faders Død, hvor Enken sig ej igjen vil gifte og Gaarden
ej selv besidde, den ubehindret for Fæste nyde.« Fogden
skulde fremtidig lade sig nøje med sin gamle Oppebørsel,
1 Daler af hvert Fæstebrev. Derhos maatte ingen Jord
fremtidig deles eller bortfæstes i mindre Dele end 6 Mk.,
og den, som i mindre Dele kunde være delt, skulde, naar det
kunde ske uden nogens Fortrykkelse, ved LejUghed samles.
For Kommissionen 1709 — 10 oplyses, at N, L. 3—14
— 30 aldrig er anseet anvendelig paa Færøerne. Alt
Drivtømmer, som intet Mandsværk, hugget, savet, boret,
skaaret eller brændt, er paa, har den, som finder det,
enten paa Hav eller Land, beholdt, naar det ikke var 20
Alen; men var det 20 Alen eller derover, tilfaldt det Kon-
gen. Til Gjengjæld for dette saakaldte Dondetræ havde
Døndeme selv vedligeholdt deres Huse, selv om de raad-
nede eller ødelagdes ved Fjeldskred.
^) Isl., fær. og grønl, Indl. 1660—99.
d by Google
Digitized t
342
Skydspligten hvilede paa alle, hvad enten de vare
Kongsbønder, Odeismænd eller Husmænd. 1663 havde en
Del Odelsbønder og Husmænd nægtet at gjøre Flytning
og Føring, fordi de ikke havde Kongsjord, men Laugret-
ten dømte, at »efterdi at Odeismænd og Husmænd saa-
vel nyder Hans kongl. Majestæts Fred og Beskjærmelse.
desligeste Lov og Ret, naar de haver Noget at beklage,
da skal de gjøre Flytning og Føring og bevise anden Ly-
dighed saa vel som andre godt Folk.«
Digiti
zed by Google
343
IX.
Gejstligheden.
H,
Lvilket Aar Reformationen er bleven indført paa
Færøerne kan ikke siges med nogen Sikkerhed; hverken
Gejstlighedens Mødeprotokoller eller Tingbøgerne naa saa
langt tilbage. Lucas Debes, der kom til Færøerne 1651.
nævner ikke noget Aar, i hvilket Kirkeforandringen er
skeet. Biskop Miinter i sin danske Reformationshistorie ^)
mener, at Forandringen er foregaaet paa samme Tid som
i Norge dog uden at kunne anføre noget bestemt Aar;
han siger blot, at alting synes at være gaaet roligt af.
Pastor Begtrup 2) beretter, at paa Færøerne gik Reforma-
tionen for sig c. 1540.
I en af Provst Christen Jensen Diurhuus paa Østerø i
Aaret 1769 forfattet haandskreven Fortegnelse over den
færøske Gejstlighed siden Reformationen hedder det: »Fra
Anno 1538, da det store Reformationsværk, som ved
Lutherum forhen var begyndt, sig udi Færø Land lykke-
ligen udbredede« o. s. v., og da han som sine Kilder an-
fører »mundthge Relationer, Protokoller, Opskrifter og
egen Kyndighed,* har man støttet sig hertil og saaledes
antaget, at Reformationens Indførelse har fundet Sted i
') II S. 404-5.
*) Nogle Oplysninger til nænnere Kundskab om Færøerne, 1809,
S. 13.
Digitized
by Google
344
Aaretl538. At imidlertid ReKgjonsforandringen i de fore-
gaaende Aar har været forberedt og vundet Fremgang
paa Øerne, kan man slutte dels af, at Færingernes Handel
den Gang førtes paa Bergen, hvor alt 1628 den nye Lære
var prædiket, dels af, at den i 1532 valgte sidste katolske
Biskop paa Færøerne, Amund Olufsøn, havde været Kan-
nik i Bergen den Tid, Geble Pedersen, den bekjendte
Lutheraner, var Kapitlets Arkidiakonus, saa man har al
Grund til at tro, at Valget ved Geble Pedersens Indfly-
delse er falden paa en Mand, om hvem man kunde an-
tage, at han vilde fremme Reformationen i sit Bispe-
dømme. Hertil kommer endnu, at i Kong Frederik den
Førstes Konfirmation paa Amund Olufsøns Valg^ dateret
Nytaarsdag 1633, i) siges udtrykkelig, at han »fik Livsbrev
paa Biskopdømmet paa Færø efter deres Udvælgelse, Kaar
og Begjæring, som der paa Landet bo, paa det Guds Ord
og det hellige Evangelium maa desydermere fange Frem-
gang og kjærligen prædikes og læres i alle Kirker paa
Landet.«
Efter Amund Olufsøns Resignation var Jens Gregersen
Riber som Superintendent den øverste Gejstlige. Da han
1557 2) forlod Øerne, blev. Heine Jonsen Havræki, der havde
været Famulus hos Biskoppen, Provst.
Saalænge den færøske Handel førtes paa Bergen, stod
Gejstligheden under Bergens Biskop, men senere, forment-
Hg i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, henlagdes
Øerne, uden at der herfor kan opgives noget bestemt Aar,
under Sjællands Bispestol.^)
1) Samlinger til det norske Folks Sprog og Hist. VI. S. 46. Key-
ser: Den norske Kirkes Historie II. S. 737.
2) Jens L. Wolff: Norrigia illustrata S. 190; L. Debes S. 292.
Peder Claussøn: Norges Beskrivelse, 1632, S. 147.
*) Zwerg: Sjæll. Cleresie S. 26. Keyser: Den norske Kirkes Hi-
storie II. S. 839. 1 Traps Beskriv, over Danmark (2 Udg.) VI
S. 543, nævnes: 1607. Personalhist. Tidsskr. II S. 255: De fær-
Digiti
zed by Google
345
Ved Reformationen bleve flere Kirker nedlagte, der-
iblandt Hove Kirke paa Suderø, Halvkirkerne paa Hestø,
Kolterø og Nordredal, Saxen og Thorsvigs Kirker paa
Strømø, Selletræ, Lervig og Lamhauge Kirker paa Østerø,
en paa Myggenæs og 3 Bønhuse paa Sandø foruden flere
af disse sidste andetsteds, saaledes at Kirkernes Antal ved
Begyndelsen af det 17de Aarhundrede var 39 og Præste-
gældene 7;i) siden da er Tjømevig Kirke flyttet til Hal-
dersvig, og Saxen Kirke blev bygget. 2)
Kirkerne vare mange Steder i daarlig Tilstand, hvor-
for Frederik den Tredie under 29 April 1661 forordnede,
at . . , »eftersom ogsaa stor Brøstfældighed mange Steder
skal findes paa Kirkerne udi Landet, da ville vi naadigst,
at Fogden med Provsten der sammesteds skal gjøre mu-
ligst Anordning, som til deres Brøstfældigheds Reparation
tjenstligst kan være uden Nogens Hinder eller Vidervær-
dighed.« Præsten, Gregers Varde, paa Nord Strømø be-
klagede sig 1693 stærkt over Tjørnevig Kirkes daarlige
Tilstand og begjærede Provstens Hjælp til, at den maatte
flyttes til Haldersvig eller ogsaa, at Provsten vilde sørge
for, »at den kunde forhjælpes til sin forrige Herlighed og
give sa'adan Ordre til de vedkommende Sogne, at Præsten,
naar han rejser dertil, kunde forrette sin Tjeneste uden
Besværing.«
Et stort Antal Dage om Aaret holdtes hellig foruden
de almindeUge kirkelige Højtider, saaledes: Pållsmessa
(25 Januar), Marie Renselsesdag (2 Febr.), Taksigelses-
festen^) eller, som den nu kaldes, Kongedagen i Anled-
ning af, at Stormen paa Kjøbenhavn 1659 sloges tilbage
(11 Febr.), Leyparsmessa (Skuddag 24 Febr.), Mariumessa
øske Præster ere ikke optagne i Mandtallet 1619 over Præster i
Bergens Stift.
') L. Debes S. 294.
^) Peder Claussøn: Norges Beskrivelse, 1632, S. 148.
^) anordnet ved Rescr. at 9 Januar 1661.
Digitized
by Google
346
um varW (Marie Bebudelse 25 Marts), Summarmåla (14
April), Krossmessa (3 Maj), Halvar9søka ^) (15 Maj), Joans-
øka (24 Juni), Påtusøka (29 Juni), Siftusøka^) (Marie Be-
søgelse 2 Juli), Olavsøka (29 Juli), Mariumessa (Marie
Himmelfart 15 August), Mariumessa (Marie Fødsel 8
Septbr.), Mariumessa si9ari (15 Septbr.), Veturnatur (14
Oktbr.), Michelsmessa (29 Septbr.), alle Helgens Dag (1
Novbr.), Mortensmessa (11 Novbr.); endvidere hver Ons-
dag i Fasten, Nymaanes Bededagene paa den 1ste Ons-
dag efter hver Nymaane samt 3 Bededage i Christi Him-
melfarts Uge og 3 Bededage i St. Mikkelsdags Uge, > hvilke
6 Bededage af gamle Folk fortælles at være paabudne af
Pave Leo, de 3 om Foraaret holdes at bede Gud om Jor-
dens Grøde og anden Guds Velsignelse, de 3 om Hø-
sten til Taksigelse for Guds Velsignelse af Jorden. « *)
I Spidsen for Gejstligheden stod Officialen, Praspositus
eller, som han senere kaldtes, Beligjonsprovsten eller
Landprovsten; i Begyndelsen af Aarhundredet findes i
Tingbøgerne Provst^) brugt som Betegnelse for Syssel-
^) I Biskupasøgur II, 10 paakaldes Kong Olaf, Halvard og Magnus
for at udfri en Kvinde af Helvedes Pine. Halvard var Oslos
Skytshelgen.
*) St. Swithuns Dag. St. Swithun var Biskop i Winchester 865;
paa norsk kaldtes han St. Syftun, og Ligheden med at syfte,
rense, drog den Folketro med sig, at man paa Siftusøka syftede
Agrene ved at stikke Grene af El og Ene i Jorden, idet man
sagde:
»Nu syfter jeg Sorp (Skarn) af Ageren
og sætter Or og Brisk;
den skal voxe stor og frisk.«
*) L. Debes, S. 305; Kommissionsprot for IV^^/io; Svabo's Indbe-
retning o. s. V.: Tidsregningen. Af disse Bededage synes de
3 i Christi Himmelfarts Ugen at være Gangdage (dies rogatio-
num)y de 3 i Mikkels Ugen imhrudagar, se A. Taranger: Den
angelsaks. Kirkes Indflydelse paa den norske, S. 370 og 386, og
Norsk hist. Tidsskrift 111,3, S. 65 og 83.
*) I Nærheden af Gjov paa Østerø findes en Høj ved Navn »Provst-
høj«; den kaldes saaledes, fortæller Folk, fordi Sysselmanden
paa sin Omrejse plejede at hvile der.
Digitized
by Google
347
mand. Ved Siden af Præpositus stod Vicepræpositus;
hails Ansættelse er begrundet i, at »det eragtes fornøden
at adjungere Præposittis en anden smuk Mand, som han-
nem i samme sit besværlige Embede kan assistere, efter-
som der falder en og anden Besværlighed der paa Landet
for Præposito,< Viepræpositus var pligtig, »hvor Froipo-
situs enten for Svaghed eller anden Forfald det ikke selv
kan forrette, hans partes at sustimre saavelsom og med
Sager at assidere udi, naar han det af Prceposito begjæ-
rendes vorder, eller og ved hans dødelig Afgang, om ham
noget menneskeligt skulde tilfalde, strax Præpositmam
fuldkommen at antræde og den sædvanlige Ed, ligesom
itzige Præposittis gjort haver, for Ministerio aflægge.«
Der var tillagt hver af Præsterne en tiendefri Gaard,
og Provsten desuden en Gaard i Andefjord, Garshorn,
11 V2 Mk. Jord, som der sad Opsidder paa. Bygningerne
paa disse Gaarde vare tarvelige; paa Næs Præstegaard,
hvortil hørte det største Brug, 24 Mk. Jord, bestode de
af Dagligstue, Studerekammer, Barnekammer og en stor
Stue samt Kjøkken, Mælkekammer, Røgstue, et lidet
Klibe^) for Huskarlene at sove i, 2 smalle Kover 2) ved
Røgstuen for Arbejdskvinderne foruden Udhusene. I de
andre Præstegaarde undtagen den i Thorshavn, der havde
anseelige Bygninger, vare Opholdsværelserne kun: Studere-
kammer, Dagligstue, Barnekammer og Røgstue.
Præsternes Indkomster vare: 1 Skind eller lidt mere
om Aaret af hver, som gik til Alters, hvad der kunde be-
løbe sig i nogle Præstegjæld til 30 GL, i andre kun til 20
GI. eller mindre; denne Ydelse, der var istedenfor Offer
paa de 3 Højtider, erlagdes én Gang om Aaret og kaldtes
Præstetal. Af Tienden fik Præsterne den fjerde Part af
Kom, Uld, Smør og Fisk, Tienden deltes nemlig i 4 Par-
ter mellem Kongen, Kirken, Præsten og de fattige;^) den
^) Klibe eller Klive er et Aflukke ved Stuen.
*) kovi, et lille Spisekammer.
») se S. 321.
Digitized
by Google
348
udgjorde sønden Fjords 8 å 10 Tdr. Byg, norden Fjords
4 å 6 Tdr., af Uld: norden Fjords 12 å 16 Vog, i de
ringere Præstegjæld 4 å 8 Vog, sønden Fjords saa godt
som intet; af Smør: 1 Td. i de bedste Kald, af Fisk 20
å 30 Vog, somme Aaringer ganske lidt. Lucas Debes^)
anslaaer, hvad der kunde komme ind i Tiende og Præ-
stetal sammen med Salgsindtægterne af Præste- og Ån-
nexgaarden, til et stort Hundrede*) GL i de bedste Gjæld.
Hovedindtægten for Præsterne skulde de have ved Søjde-
bruget og ved at forarbejde Ulden samt ved andet Ar-
bejde, dels inden og uden Gaards, dels paa Søen, men
dertil hørte et stort Folkehold, 5 å 6 Tjenestekarle og
Hgesaa mange Tjenestekvinder, saa en Præst paa Fær-
øerne maatte leve ikke alene som en god Avismand, men
endogsaa som en Haandværksmand eller Hoseknytter.
Præsterne fandt sig med Rette brøstholdne ved, at
de ikke fik den dem tilkommende 3die Del af Tienden,
og d. 1 Juli 1631^) ansøgte de gjennem Kansler Christian
Friis til Kragerup om Forandring, dels heri, dels med
Hensyn til Ofringen. »Thi hvad Tienden er anlangendes,
da parterer og deler Indbyggerne den udi fire Parter, af
hvilke fire Parter de den ene indeholder hos dem selv
under det Skin, at de den distribuerer og udbytter til de
arme, men omendskjøndt saa var, da er det jo tilbørligt,
at om de vil give fattige noget udi Guds Navn, de da
giver af deres eget og ikke af det, som hører Kongl.
Majestæt til og af Hans Majestæt er tillagt Guds Ords
Tjenere. Dernæst, hvad Offer er anrørendes, da giver
vore Sognefolk os ikkun een Gang Offer om Aaret og da
baade lidet (hver Communicant, enten han er fattig eller
rig, da giver han ikkun 1 Skinds Værd, og det saa godt
som tiltvungen) og dertil udygtige Vare, for hvilken vi
1) S. 298.
2) 120 i Modsætning til »et smalt Hundrede« (100).
3) Pk. 148 Færø vedk. i Skab 15.
Digitized
by Google
349
enten lidet eller intet kunne bekomme, ^) saa at vi fattige
Mænd sætter til Gud, hvad Armod ■ vi maa lide her paa
Landet, maa drikke Vand og Bland,*) nødes til at fortære
undertiden det, som den elendigste Betler udi andre Lande
skulde lade staa ufortæret, men hvor sure vi fortjener vor
arme Føde med Løben og Strippen til Lands og Vands,
undertiden med allerstørste Livs Fare, det skyder vi til
Gud i Himlen og til vor kjære Øvrighed, Kongl. Majestæts
Fuldmægtig her paa Landet, som det nok som er bevist.«
Befolkningen var imidlertid uvillig til at gjøre nogen For-
andring; den holdt sig til, at den efter gammel Sædvane
var berettiget til at tilbageholde en fjerde Del af Tienden,
og saaledes vedblev det at være til Trods for alle Befa-
linger, indtil Christian den Femtes norske Lov traadte i
Kraft.
Med noget Forbehold maa man dog tage, hvad Lucas
Debes i sin »Færøernes Beskrivelse« beretter om Præ-
sternes ringe Kaar; Th. Tarnow^ius^) siger, at de have
deres »runde Ophold«. Indtægterne af Præstetal og Ti-
ende have vel været smaa, men L. Debes nævner ikke,
hvad der erlagdes til Præsterne i Pusefæ^) og ved Begra-
velser, hvor der gaves Jordefærds eller Udfærd Køer, ej
heller ved andre kirkelige Forretninger. I ethvert Fald
maa Indtægterne af Søjdebruget og ved Forarbejdelsen af
Kirkernes Tiendeuld ^) have bødet paa de øvrige knappe
Indtægter, — mellem hvilke Lucas Debes har glemt at
nævne Fugle- og Hvaltienden, — thi mellem Præsterne
*) Til Oplysning om Prisen paa færøske Fødevarer tjener, at en
skærpet Faarekrop kostede 4 Skind, 4 Gaasekroppe samme
Beløb.
^) bland, fær., Blanding, brages om Honning, opblandet med Vand.
Paa Færøerne bruges endnu i tarvelige Huse Sirup, blandet
med Vand.
») GL kgl. Saml. Nr. 2892,
*) for at vi Folk.
') se S. 15a
Digitized
by Google
350
var der Mænd, som kom til Øerne uden at eje noget.
men ved deres Død ikke alene vare jævnt velstaaende,
men endogsaa rige.
Betydelig Arbejdskraft hørte der, som sagt, til for at
drive de store Præstegaarde, og den billigste Arbejds-
kraft kunde Præsterne jo have ved at beholde deres Søn-
ner hjemme. Der var en Tid i Aarhundredet, hvor der
var mange Sønner i Præstegaardene; nogle af dem gik
vel den studerende Vej; i Thorshavn var den latinske
Skole, og ved Universitetet havde de færøske Studenter
Regents og Kommunitet, men nogen Understøttelse skulde
der dog til; naar de derimod bleve hjemme i Præstegaar-
den, udfyldte hver af dem en Karls Plads i Baaden og i
Haugen. Derfor var det de færreste Præstesønner, som
bleve sendte fra Øerne og bleve Præster andet Steds i
Riget eller kom tilbage til Øerne i Præstekald her; de
fleste bleve gaaende hjemme, hjalp til med Arbejdet, og
gjorde det muHgt for Præsterne at udvide deres Bedrift
udover Præstegaarden, idet Præsterne fæstede Kongs-
gaarde, som dreves i Fællig med Præstegaarden. Synder-
lig Rift om Kongsgaardene var der ikke, derhos forbrødes
de jævnlig, og da Fæsterens ældste Søn ikke førend 1673
havde nogen Fortrinsret til Gaarden efter Fæsters og
Enkes Død, gjorde selvfølgelig af og til med Held Præ-
sterne deres mere vægtige Indflydelse gjældende hos
Fogden til Fordel for dem selv og lode saa en af deres
Sønner bestyre Fæstet. Præstegaardene vare jo fri for
Tiende samt for Flytning og Føring, og de Gaarde, som
Præsterne fæstede og dreve sammen med den tiendefri
Jord, lode de ogsaa være at svare Tiende af, ligesom de
i Medfør af deres gejstlige Stand nægtede at paatage sig
den Skydsning, der paahvilede dem i Egenskab af Fæstere.
De gjorde sig derved skyldige i en aldeles uberettiget
Sammenlægning og Nedlægning af Gaarde, hvorved de
Skydspligtiges Antal kj endelig formindskedes, og Byrden
Digitized
by Google
361
ved Flytning og Føring blev byrdefuldere for dem, hvem
den paahvilede. Ved særlig kongelig Tilladelse^) blev
Præsten Jens Skive paa Sandø for sit Kalds Ringheds
Skyld fritaget for Flytning og Føring af de Jorder, som
han lejede, men denne Begunstigelse gjaldt kun ham, ikke
de andre Præster. Den Omstændighed, at flere af disse
paaberaabte sig samme Frihed, gav Anledning til, at det
ved Fr. af 29 April 1661 bestemtes, at . . . »eftersom og-
saa for os underdanigst andrages, at en Del Præsterne
der paa Landet skal have sig med Bøndergaard at fæste
indviklet, hvilke Bønder ikke skal svare til nogen Flytning
eller Føring, ej heller deres aarlige Tiende skal erlægge
som den anden Almue i Landet (ument deres Avls- og
Annexgaarde, som de dog skal have fri), da er desligeste
vores naadigste Villie og Befaling, at de og deraf uden
videre Viderværdighed som rette Lejlændinge efter Norges
Lov og Recessen uden Nogens Modsigelse hvis de bør
med Rette aflægger,«
Hvad Lovgiveren vilde til Livs, var, at Præsterne op-
traadte som Fæstere, dels fordi Fæsteforholdet blev mis-
brugt ved Indsigelser med Hensyn til Tiende og Skyds-
ning, dels fordi Præsternes verdslige Virksomhed optog
dem vel stærkt. Derimod var det selvfølgelig ikke Menin-
gen, at Præstesønnerne mere end andre skulde være af-
skaarne fra at blive Lejlændinge, noget, der til Overflø-
dighed blev udtalt i Fr. af 16 April 1673.
Annexgaardene, der ovenfor omtales i Forordn, af
29 April 1661, og som ligeledes vare tiendefri, vare til-
lagte Præsterne ved følgende Forordn, af 8 April 1632: 2)
»Vi Christian den Fjerde gjøre alle vitterlig, at
eftersom menige Præstemænd paa Færø sig underdanigst
^) Begtrup: Nogle Oplysninger til Kundskab om Færøerne S. 23.
2) Efter Norske Registre V Fol. 66 er Forordningen dateret Odense
d. 8 April; se N. R, VI S. 380; efter Tingbogen og gejstl.
Mødeprot. Fol. 2 er den dateret Koldinghus d. 23 April 1632.
Digitized
by Google
352
beklage, at de ikke have, som de til deres Nødtørft kan
underholdes udaf, da have vi af synderlige Gunst og
Naade undt og bevilget dennom efterskrevne Hjælp, som
efterfølger: Hans Gabrielsøn Færø paa Norderø: Unne-
gjerde, Jordeleje 4 Mk., Faar 125, Hr. Rasmus Ganterup
paa Østerø: Op i Heje, Jordeleje 7 Mk., Faar 61, Hr.
Hans Rasmussen Færø paa Strømø: Norderdal, Jordeleje
5 Mk., Køer SVj, og 4V2 Mk. 1 Fjerding Jord, er Smør
3V2 Vog, Faar 120, Hr. David i Quievig for hjemmen
Aa, Jordeleje 6 Mk., Faar 105, Hr. Jens Jenssøn Skiffue
paa Sandø: Sandegaard og Bro, Jordeleje 5^2 Mk., Faar
48, Hr. Rasmus Søfrensen, Vaagø, Kalffueleje, Jordeleje
6 Mk., Heste 1, Faar 220, Hr. Hans Hanssøn i Suderø,
gioffuer Aa, Jordeleje 5 Mk. IV2 Fjerding, Køer 1, Heste 1,
Faar 48, hvilken forn. Hjælp de og deres Efterkommere
til evig Tid for deres Kalds Ringheds Skyld til Underhold-
nings Forbedring skulle have, nyde, bruge og beholde.
Thi forbyde vi Alle og Enhver herimod, eftersom for
skrevet staaer, at hindre eller dennom udi nogen Maader
Forfang at gjøre under vores Hyldest og Naade.«
Ligeledes tilstod Christian den Fjerde enkelte Præster
den Begunstigelse, at de maatte fæste de Jorder, som laa
i Fællig enten med Præstegaarden eller Annexgaarden.
for at undgaa Ulemperne ved Fællesskab, »eftersom til-
fælles Haugepart giver almindelig Klammer i Landet.«
Saaledes fik Hr. Hans Rasmussen i Syd Strømø Fæste
paa Kongsgaarden Nordredal, og efter ham har Præst
efter Præst fæstet den indtil 1828, da Sorenskriveren fik
den i Fæste; Hr. Jens Skive paa Sandø fik af samme
Grund Aaergaard, Skardsgaard og Sandebrække i Fæste.
Vel stode Præsterne under Sjællands Bispestol, men
der var langt til Biskoppen, og Præsterne vare som of-
test handledygtige og raadelystne Mænd, der i høj Grad
stode paa deres Ret. Præsteskabet, stærkt indbyrdes be-
slægtet og besvogret, var derfor en Magt i det færøske
Digitized
by Google
353
Samfund. Det maa ikke altid have været nogen let Stil-
ling, som deres Overhoved, Provsten, til Tider har haft,
naar han ikke vilde finde sig i, at Præsterne lod og
gjorde, som de vilde. Man træffer næsten paa hvert
Ting enten den ene eller den anden af Præsterne i Ret-
tergang: Hr. Gregers Hansen Varde paa Nord Strømø,
førende Sager enten for sig selv eller andre, jævnlig mod
sin nærmeste Slægt, om Gjæld, Arv, Hvalrettighed o. desL,
Hr. Clemen Laugesen FoUerup paa Sandø angaaende
Haugesager, Hr. Lucas Jacobsøn Debes paa Syd Strømø,
stærk baade i Munden og Pennen, rede til at paatale et-
hvert Overgreb, som Fogden efter hans Mening gjorde
sig skyldig i. Hvad der forenede alle disse selvstændige
Mænd, var Standsfølelsen; blev der rørt ved Standen eller
dens Rettigheder, stode de endrægtig sammen. Præster-
nes Interesser faldt i Almindelighed sammen med den øv-
rige Befolknings, og man seer stadig, at naar Præsterne
ville fremme en Sag, forstaa de at rejse Befolkningen, og
den følger dem blindt.
Mellem Præsterne og de Gabelske Fogder blev der
ført en stadig Kamp, baade skjult ved Ansøgninger og
skriftlige Erklæringer fra begge Sider og aabenlyst paa
Tinge, Den blandt Præsterne, der stod nærmest til at
optage Kampen paa egne og de andres Vegne, var Lucas
Debes, som boede Dør om Dør med Fogden, og han
gjorde det med god Villie og Evne. Snart har den ene
Part, snart den anden Overtaget i denne Kamp. Saalænge
Frederik den Tredie levede, formaaer Christoph v. Gabel
alt, og det er da Fogden, der er den stærkeste Part.
Den Strid, som Lucas Debes førte med den første Gabel-
ske Foged, Johan Heideman, var dels for Almuen, navn-
lig i Thorshavn, dels en rent personlig, der ikke vedkom
den øvrige Gejsthghed. Da den følgende Foged, Søren
Pedersen (Skougaard), gjorde sig skyldig i Overgreb baade
mod Præsterne og Almuen, optræder Lucas Debes, der
N. Andersen: Færøerne, 1600— 1709. 23
Digitized
by Google
354
da var Provst, i Spidsen for hele Gejstligheden mod
ham.
Det havde været Præsterne, der affattede Besværin-
ger til Kongen, men for at Fogden og igjennem ham
Lensherren kunde være bekjendt med disses Indhold,
inden de kom til at foreligge for Kongen, bestemtes det
ved Fr. 29 April 1661,^) at alle Ansøgninger skulde affat-
tes af Sorenskriveren. Mod Præsterne var ligeledes Fr.
af 13 Aug. 1669, som Foged Søren Pedersen (Skougaard)
foranledigede, rettet: .... »Eftersom vi allernaadigst er
kommen udi Erfaring, at Præsterne paa Færø dennem
for den verdsHge Ret at svare til vil undslaa, naar Nogen
dennem enten for Gjæld eller anden verdslige Sager haver
at søge, thi er vores allernaadigste Villie og Befaling, at
Du^) den Anordning lader gjøre, at baade Provsten og
Præsterne skal svare for den verdslige Ret enten for
Sorenskriveren eller Laugmanden, naar de enten for
Gjæld eller anden verdslig Dont lovlig bliver indstævnet,
som baade her i Danmark og Norge manerligt er, og
Ordinantsen tilholder. Belangende den gejstUg Ret eller
Provstemode, naar fornødent gjøres at holdes, skal saa-
dant ej ske uden udi Landfogdens Overværelse og med
hans Vidskab og Samtykke, og naar nogen Sag kan fore-
falde, hvorudi Provsten kan være interesseret, skal Land-
fogden udi Amtmandens Sted en anden Præst udi Prov-
stens Sted tilforordne, saalænge samme Sag kan komme
til Ende. Angaaende Skifterne efter de afdøde Præster
og deres Hustruer, skal herefter af Landfogden forrettes,
som hidindtil haver været sædvanligt, og de Umyndiges
Gods under Formynderskab at ordinere, saadan som han
agter det at forsvare.«
Da Admiral Jens Rodsten 3) i August Maaned 1670
1) se S. 82 og 214.
2) Lensherren.
») se S. 81 og 198.
8
Digitized
by Google
355
kom til Øerne for at modtage Arveeden og med Bemyn-
digelse til at modtage Klager og Ansøgninger, indleverede
Gejstligheden ved Lucas Debes følgende Besværing over
Fr. af 1669, samtidig med at der ansøgtes om en Foran-
dring med Hensyn til Annexgaardene og Præsteenkernes
Pension : ^)
»Ædle velbaarne Herre, højstærede kongelig Com-
missarie, højgunstige Hr. Patron, Hr. Jens Rodsten.
Eftersom det allernaadigst haver behaget Hans
kongl. Majestæt, vor allernaadigste Arve Herre og Kon-
ning, Konning Christian den Femte, udaf allerstørste
Naade mod sine fattige Undersaatter at tillade os, sine
ringeste Undersaatter, for Hans Excellents ad referendum
underdanigst at andrage hvis os kunde være angelegen,
— hvorfor vi efter Pligtskyldighed allerunderdanigst
takke vor allernaadigste Arve Konning og ville ellers,
som vi dog ^ pligtig ere, stedse lægge Vind paa at an-
stille som sande Arve Undersaatter indtil Døden, da
fordristendes os paa samme Hans Majestæts allerstørste
Naade, understaar vi, fattige Præstemænd, os udi sær
disse tvende højnødvendige Hans Excellents allerunder-
danigst at indgive:
Først eftersom vi Christi Menigheders uværdigste
Tjenere udi Færø haver befunden den Elendighed, fat-
tige Præste Enker er tilforn tilstegen efter deres Mands
Død, idet en Del af dennem ere geraadne udi største
Armod, saa at og en Præste Enke^) for nogle Aar
siden er indsat udi Hospitalet blandt de Spedalske, og
vi endnu befinde, dersom vore Hustruer efter vor Død
bleve udstødte fra Gaardene efter Ordinantsen, skulde
ogsaa omsider henfalde udi stor Fattigdom, naar det
lidet blev fortæret, som dennem kunde efterlades, efter-
') Gejstlig Mødeprot Fol. 15.
2) se S. 319.
Digitized
by Google
356
som her som paa andre Steder falder ingen Middel,
hvorved de sig efter Recessen nogenlunde kunde er-
nære, ej heller kan man her for Penge tilkjøbe sig det,
som man skal fortære, men mest ved Tiggen og Bøn
maa erlange, hvorfor det var højst fornøden, at dennem
noget vist efter deres Mands Død af Kongl. Majestæts
Benaadninger allernaadigste forundtes, og eftersom
Hans kongl. Majestæts Hr. Farfader, Christianits Qvar-
tus^ højlovligst udi Hukommelse, Anno 1632 haver af
synderlig Gunst og Naade for Kaldenes Maadelighed
allernaadigst til evig Tid givet en maadelig Gaard hver
Præst her i Færø efter deres underdanigste Anmodning,
udi hvilken Præsternes underdanigste Anmodning de
havde fornemlig haft Henseende til deres fattige Efter-
leverske, hvorom dog udi samme Benaadning ej meldes,
og vi fattige Mænd nødes nu til af den kristelige Om-
sorg for vores Hustruer og Børn nu langt mere end da
at se til det, som dennem vil tilslaaes efter vores døde-
lig Afgang, efterdi Indbyggerne formedelst deres Mængde
i Landet geraade udi jo mere og mere Armod, saa der
liden Hjælp er at formode, naar vore Hustruer blive enlige
med deres smaa Børn ogei i Kaldet bleve forsynede. — Er
derfor vor allerunderdanigste Bøn og Begjæring til Hans
kongl. Majestæt, vor allernaadigste Arve Konning, at
han allernaadigst vilde forunde og befale, at dersom
nogen Enke, som dog kunde og burde i Ægteskab for-
synes igjen, herefter her i Landet med sine Børn blev
forskudt af efterkommende Præst, da samme forskudte
Enke allernaadigst maatte nyde udi sin Livstid oven-
bemeldte Annexgaard, Anno 1632 til Kaldets Forbedring
allernaadigst perpetueret, men dersom Enken er gam-
mel og bedaget, og hun derudover udi Ægteskab igjen
ikke forsynes, da hun af forberørte Annexgaard aller-
naadigste maatte nyde den halve Part udi sin Livstid
eller hæderligen forsynes.
Digitized
by Google
357
Dernæst, eftersom Hans kongl. Majestæts Hr. Fader,
allerhøjlovligst udi Hukommelse, haver forleden Aar
1669 den 13 Aug. efter Andens underdanigste Anmod-
ning udi sit aabne Brev allernaadigst befalet, at Skif-
terne her udi Færø efter de afdøde Præster og deres
Hustruer af Landfogden skal forrettes, og de Umyndiges
Gods under Formynderskab at ordineres, saadan som
han agter det at forsvare, da efterdi Recessen tilholder,
at Kongens Foged skal ikke indtrænge sig i noget
Skifte, uden han dertil bliver kaldet, og ved Fogdernes
Overværelse skeer unyttig Pengespilde og Bekostning,
som kommer de fattige faderløse og moderløse Børn til
Skade, hvortil uden Tvivl udi Recessen om Norges
Handel skeer Henseende, hvorudover det haver været
sædvanligt her i Færø, at Præsterne udi saadan Tilfald
undertiden haver bedet Hans Majestæts Foged til Skif-
tet, undertiden ikke, saasom Fornødenhed fordrede, saa
og findes her fast ikke en Mand, som kan sættes til
Præstebørnenes Formynder, at fyldestgjøre det Embede
udi alle sine Maader til de fattige Præstebørns For-
fremmelse; for det Tredie, ere ikke Fogderne her altid
bosiddendes, saa at, naar de ere borte, og fattige Præ-
stebørn tilvoxte, kunde de Udet søge Hans Majestæts
Foged, saasom de langt borte er, hvorfor, efterdi den
ovenbemeldte Post udi Recessen om Arveskifte ikke
strider imod Hans Majestæts Suverænitet, ere vi under-
danigst begjærendes af fornævnte Aarsager, at vi maatte
nyde vor forrige Frihed herudi efter Recessen, og paa
det nogen vis Skikkelighed dog derudi kunde holdes,
ere vi allerunderdanigst begjærendes, at Hans kongl.
Majestæt allernaadigst vilde tillade, at Provsten med
nogle Præsterne alene saadanne Skifter forretter og
nabolig Præster til fattige Præstebørns Formyndere or-
dinere og det saaledes moderere, som han agter at for-
svare, men dersom Noget findes udi samme Skifte,
Digitized
by Google
358
hvorudi gjøres fornøden, at verdslig Øvrighed maa være
tilstede, da Hans Majestæts Landfoged dertil at tilkræve.
Vi igjen som tro og lydige Undersaatter efter vor Pligt-
skyldighed saadan Hans Majestæts allerstørste Barm-
hjertighed til rigelig Belønning med lyksaligt Regimentes
Fremdragelse ville stedse og altid ihukomme udi vores
gudelige Bønner hos Herren, Alles vor Gud, under hvis
almægtig Protection vi vores allernaadigste Arve Kon-
ning med sin højbaarne Dronning med al som største
Devotion ville have befalet.«
Det var i hin Tid det. almindelige, at Eftermanden i
Embedet giftede sig med Formandens Enke, der saaledes
blev »forsynet i Embedet.« Ansøgningen skjelner, som
det vil sees, mellem, om Enken er ung og derfor burde
»forsynes i Ægteskab igjen,« men vrages af Eftermanden,
— i saa Fald skal hun have den fulde Indtægt af Annex-
gaarden — , eller hun er gammel og bedaget og af den
Grund ikke med Urette vrages; hun skal da have ikkun
den halve Part af Indtægten. Naar Ansøgningen, der
iøvrigt ligefrem sigter Gabel og hans Foged for at have
foranlediget Forordningen af 1669 (»efter Andens under-
danigste Anmodning«) udtaler, at Præsterne, da de søgte
om de dem i 1632 tilstaaede Annexgaarde, særlig havde
tænkt paa deres Enker, skjøndt dette ikke ommeldes i
Benaadningsbrevet, da var dette kun en af Hensyn til
Øjemedet belejlig Fortolkning, idet hverken Præsternes
Ansøgning af 1 Juli 1631 om Forbedring i deres Kaar
eller det udaterede Forslag om at forunde hver af dem
en Gaard indeholder nogetsomhelst herom. ^)
Ikke alene om Annexgaardene og Forandring i Fr.
af 1669 med Hensyn til Værneting for og Skifte efter Præ-
sterne indleverede Præsteskabet Ansøgning til Jens Rodsten.
Det besværede sig ogsaa, foruden over det strenge Forbud i
1) Pk. 148 »Færø vedk.« i Skab 15.
Digitized by VjOOQIC
359
samme Forordning mod at handle med fremmede ^) og Byrden
ved at holde Skandserne med Mandskab, særlig over, at
der lagdes Hindringer i Vejen fra Fogdens Side for at af-
skibe Sendingsgods til Præstesønnerne, der havde forladt
Hjemmet, og over, at den Opgjæld, der toges ved Penge-
forsendinger, var altfor stor; en dansk Krone gjaldt nem-
lig paa Færøerne 6 Mk., i Danmark kun 4 Mk. Præster-
nes Ansøgning desangaaende lød saaledes: .... »efter-
som vi en Del holde vore Børn udi Danmark at lære
Noget, som kan tjene til almindelig Opbyggelse, hvorved
de og selv ærligen kunde ernære sig, og vi nødes til at
holde Correspondens med de Godtfolk, hos hvilke vore
Børn ere, og os undertiden formenes at udsende ædende
Vare enten til vore Børn eller vore Børns Venner, hvor-
ved deres Velfærd kunde spildes etc. Desligest dersom
man begjærer nogen Vexel til dennem, da kunne vi den
ikke bekomme, medmindre man for 100 Courantdaler udi
løbende Mønt her betaler 120 Courantdaler udi færøske
Varer, og Børnene ere fast alle enten faderløse eller mo-
derløse, og ere Børnepenge, som udsendes; hvorudover
enten Børnene maa lide stor Skade paa deres Arvegods
eller ogsaa Formynderne. Det kan ogsaa vel hænde sig,
at naar enten vore Børn eller nogen Indbyggere udrejser
af Landet til Danmark af højtrængende Aarsag, dennem
da kan formenes at udføre med sig hvis Gods de kunne
have fornøden til deres Rejses Fortsættelse og anden
deres Fornødenhed etc. Da ere vi underdanigst begjæ-
rendes, at Hans Majestæt allernaadigst vilde anordne, at
vi uforment maatte for lovlig Fragt med Skibene udsende
til vores Børn eller deres Venner og Patroner hvis Sen-
dings Gods fornøden gjøres, og naar Nogen udrejser fra
Landet, man da den samme Frihed maatte nyde med
hvis Gods, man kunde have at føre med sig, dog saa at
O se S. 89.
Digitized by VjOOQIC
360
der ingen Understøff derunder skeer til Handelens Fordær-
velse. Saa og Hans Majestæt allernaadigst vilde lade sig
befalde at byde og befale, at Børnepenge og andre Penge,
som til Børnene begjæres pr. Vexel af Kjøbmanden, de
maatte betales Courantdaler for Courantdaler udi færøske
Penge eller Vare, som man kan bringe til Veje, og hvis
Kjøbmanden det ikke vil eller kan gjøre formedelst sin
formente Skade, man da for billigst Fragt maatte udsende
forn. Børnegods uden nogen Hinder. . . .«
Disse Ansøgninger ere formentlig blevne sendte Lens-
herren til Erklæring, og denne har villet høre sin Fogeds
Betænkning over dem. Da der ikke næste Foraar med
Tilføfselsskibene kom Svar, og Fogdens Embedsførelse
gav grundet Anledning til Klage, belavede Lucas Debes
sig paa at rejse fra Øerne Septbr. 1671, men blev hindret
heri af Fogden. ^)
Det derpaa følgende Aar i Oktbr. Maaned saa han
sig imidlertid i Stand til at kunne overlevere Kongen ad-
skilUge Ansøgninger, Gejstligheden vedrørende. ^) Disse
angik bl. a. dels Annexgaardene, at de maatte forundes
Præsteenkerne, dels de Fæstegaarde, Præsterne for deres
Embedstid havde i Leje sammen med deres Præstegaarde.
Angaaende disse Lejegaarde ansøgtes der: . . . »Dernæst
eftersom Præsterne af gammel Tid indtil nu haver lejet
Bøndergaarde og som andre Lejlændinge aarligen givet
Kongl. Majestæt sin Rettighed deraf, og det for disse Aar-
sagers Skyld, først at forekomme Klammeri med den,
som kunde have Part med sig udi Hangen (er Overdrift
til enhver Mands Gaard, hvorpaa hans Faar og Kvæg
gaaer), dernæst des bedre at ernære sig og sine. naar
Fiskeriet slog fejl, for det Tredie, at man kunde have
nogen Middel til at sætte sine Børn paa, som ikke vare
1) se s. 85 fif.
2) Isl., fær. og grønl. Indlæg 1660—99.
Digitized
by Google
361
bekvemme at søge deres Næring paa fremmede Steder,
eftersom der i Landet er ellers ingen anden Middel for
en Præstesøn end som Bettelgang, da som man nogen-
lunde haver fornummet, at der skal stræbes efter, Præ-
sterne af Færø at skille dennem ved dette Næringsmiddel,
da bedes allerunderdanigst Hans kongl. Majestæt allemaa-
digst vilde tillade, at Præsterne udi Færø af forskrevne
Aarsager, som af Alderstid manerlig haver været, maatte
nyde deres Lejemaal (er en Gaard, som man fæster og
giver aarlig Landgilde af). Desligeste naar nogen Gaard
bliver ledig udi Landet, at en Præst, dersom han det er
begjærendes, allemaadigst maa være lige saa nær til at
fæste det til sin Søn, som bliver udi Landet, at nedsætte
sig paa som andre Indbyggere til deres Børn, saafremt
det ikke skeer Nogen til Forkort eller Fortrykkelse.«
Sognepræsten paa Sandø, Clemen Laugesen FoUerup,
— der 1672 havde betjent »Menigheden udi 34 Aar
med mange farlige Rejser til Lands og Vands, af hvilke
han Tid efter anden haver samlet sig stor Sygdom og
Svaghed, hvorfor, der han ej længer formedelst Alderdom
og Svaghed sin Menighed fuldkommen kunde betjene,
haver Hans kongl. Majestæt allemaadigst beskikket og for-
ordnet hannem sin Søn til Medtjener i samme Kald«, -—
androg om at maatte faa en saadan Lejegaard i Fæste;
thi Kaldet var nemUg »ikke aleneste det allerringeste
Kald paa Færø, men endog Præstegaarden meget ringe
formedelst Uldens Defect og Faarenes Ringhed, som er
det Fornemste, Indbyggerne nærer sig af.« Det Fæste,
som Hr. Clemen ønskede, var »en Uden Gaard, kaldes
Skardsgaard, 7 Mk. Jord og 1 Fjerding, liggende inde i
Præstebolet, Landskylden af samme er 14 fær. GI. og 13
Skind, hvilken Gaard, dersom han til sit ringe Kalds For-
bedring af allemaadigst kongehg Gunst og Naade kunde
Digiti
zed by Google
362
erlange, var det ikke en ringe Hjælp for den fattige
Mand^) med Hustru og umyndige Børn.
Jacob Christensen Klinte, Sognepræsten paa Suderø,
ansøgte ogsaa om Benaadninger. Kaldet var ringe, saa
han sig »af sit Embedes Indkomst besværligen haver kun-
net ernæret og det mest hidindtil med Borg og Gjæld,
endog udi største Frugalitet.« og derhos Varder »tilslaaet«
ham mange Børn udi hans Ægteskab, som han forudsaa
vilde geraade udi største Armod og Elendighed. »Sønder
i Landet, i Sandø og Suderø, ere Faarene stakuldede og
sorte, saa at der bekommes aldeles ingen Tiendeuld og
saare lidet af sin egen Avling.« For sig og Efterkommere
søgte han derfor om at maatte erholde Østerø Lamme-
tiende, hvis Uld i de allerbedste Aaringer beløb sig til 15
Voger Uld, efter Jordebogens Taxt 15 fær. GL, mod aar-
lig at yde 2 Tdr. Smør, efter færøsk Taxt 20 GI. »Der-
næst, foruden Fattigdom haver Suderøs Præster været
megen anden Elendighed særdeles undergiven formedelst
den Øs vide Adskillelse fra de andre; thi den fjerde Mand
for denne Præst, ved Navn Hr. Ismael, er ofte bleven
berøvet og paa det sidste døde af Hunger. Den tredie.
Hr. Rasmus, blev ofte røvet og for Penge saaledes pint
om hans Hoved, at han moxen derefter var ubekvem til
sit Embede og derfor resignerede derfra og komtilVaagø.
Den anden, Hr. Pofuel, blev anfægted af Tyrker og til at
salvere sig sprang ned for et højt Bjerg og blev underlig
bevaret paa en Græstue mod al Forhaabning og Fornuft,
hvorved han dog saaledes blev forstyrret i Sindet, at han
resignerede derfra og drog til Norge. Hans Formand, Hr.
Hans Hardi, formedelst den lange og farlige Rejse imel-
lem Suderø og Thorshavn paa sin Rejse til Handelsteden
udi den stærke Strøm druknede med Hustru, Børn og alt
sit Folk. Denne fattige Mand udi femten Aarstid haver
1) Da han 1688 døde, efterlod han sig 47 Mk. Odelsjord.
d by Google
Digitized t
363
betjent Kaldet, er 2de Gange eftersat af Kapere, da Andre
haver været fri for dennem og det som han aarlig frygter
for, er hans lange og farlige Rejse til Thorshavn. Hvor-
for efter Hr. Jacobs allerunderdanigste Supplikation Hans
kongl. Majestæt allerunderdanigst ombedes, allemaadigst
vilde bevilge, at fom. Hr. Jacob og enhver Sognepræst
efter hannem udi Suderø til hans særdeles Møjes Lettelse
og Befrielse af sær kongelig Naade maatte være næst til
ethvert vakerende Kald udi Færø og den afdøde Sogne-
præst succedere, saafremt vigtige Aarsager ikke det for-
hindre.«
Det var et godt Resultat Lucas Debes opnaaede paa
sin Sendefærd til Kjøbenhavn, saavel for de gejstlige
Sager som med Hensyn til, hvad der iøvrigt^) ansøg-
tes om.
De gejstlige Privilegier af 24 Juni 1661 og 15 Decbr.
1670 udvidedes til Øerne, og Bestemmelsen i Fr. af 13
August 1669 om, at Fogden skulde have Forsædet i den
gejstlige Ret og forrette Arveskifte efter Præsterne og
deres Enker bortfaldt dermed. Dette sidste blev tillige
udtrykkelig udtalt i Fr. af 16 April 1673, hvorved iøvrigt
bestemtes med Hensyn til:
Annexgaardene, > at enhver afgangen Præsts Enke
maa, saalænge hun Enke forbliver og sig ellers skikke-
ligen og uden Forargelse forholder, og medmindre den
efterkommende Præst paa lideligere Maader med hende
anderledes kan forenes, Annexgaarden dér i Kaldet ufor-
ment nyde og beholde, og dersom tvende Enker udi et
Kald skulde hændes at komme, da dele de sig hahl i
saadan Annexgaardens Indkomst; dog skal samme Annex-
gaard, naar ingen Enke mer er. Præsten igjen tilkonmie,
og hannem alligevel, imedens Enken det nyder, ej tilladt
være i den Sted ny eller anden Tillæg at søge.-
') se S. 89 ff.
Digitized by VjOOQIC
364
Præstesønners Fæsteret, »at de samme Ret herud-
inden med andre verdslige der sammesteds, naar de ellers
Jorderne selv besidde ville, tilbørligen maa nyde, dog saa
at ingen derved præjudiceres, udstødes eller fortrykkes«.
Præsten paa Suderø, »at han paa Thorshavn af
Fogden 10 Voger hvid, toen og uforfalsket Uld maa be-
komme, og det med 20 GL, den halve Part i Smør og
den anden halve Part i Hoser eller Fisk, betale. Og saa-
som samme Kald og Præstebolig sær med farlige Rejser,
sær med anden Usikkerhed, urolige Tider, megen Be-
sværlighed skal være undergiven, maa og skal i saadan
Henseende Præsterne der paa Stedet til andre ledige
Præstekald der paa Landet, naar de det begjærer, og det
lovligen ske kan, og de forhen i Lærdom og Levnet
ustraffeUge ere befunden, fremfor andre befordres og for-
fremmes« ^).
EndeUg tilstodes der Hr. Clemen paa Sandø at faa
Lejemaal paa Skardsgaard.
Det Held, Øernes Provst saaledes havde haft med,
hvad han havde søgt om, saavel for Præsteskabet som
for Befolkningen i det hele, kunde selvfølgelig ikke andet
end at give den Lyst, der hos nogle af Præsteskabet var
til at befatte sig med verdsHge Sager og navnlig til at
være Befolkningens Førere mod Lensherren og dennes
Foged, ny Næring. Fristelsen til at føre an mod Lens-
herren var saa meget større, som det var ret kjendeligt,
i hvilken Retning Regjeringens Ønsker gik, saa at de,
der kunde skaffe rørt Vande at fiske i, vare ikke ilde
sete.
Allerede Fogden, Johan Heideman, havde i Skrivelse
af 13 Febr. 1661 ») til Christoph von Gabel beklaget sig
over, dels at Præsterne havde sig »med Bøndergaarde at
^) Dette privilegium transloeationia hævedes først ved Rescr. af 10
Novbr. 1843.
2) Pk. 148 Færø vedk. i Skab 15.
Digitized
by Google
365
fæste indviklet«, dels at »en Del af Præsterne understaaer
sig at søge Ting og Stævne til de Steder, de ikke ere
kaldede og ej haver Noget at bestille uden alene at fore-
snakke den Gemene det, som kan være imod Lov og Ret
og gjøre saaledes Forhindring i de Ting, Kongl. Majestæts
Tjeneste udfordrer, og derved halsstarrige Folk imod deres
Pligt og Skyldighed foraarsages«. Det er denne Skrivelse,
der navnlig er 'foranlediget ved, at Lucas Debes saa varmt
tog sig af Havne Mænds Sag med Hensyn til Skandse-
arbejdet^), som bl. a bevirkede Udstedelsen af Fr. 29 April
1661.2) — Men den Rolle, Præsterne spillede som Folke-
førere 1672 og 1690 samt i det mellemliggende Tidsrum,
var en ganske anden og større end tidligere, og det er
fuldstændig rigtigt, naar Lensherren og Kjøbmand^) give
Præsterne Skyld for alle de Klagemaal over Handelens
Førelse, i mangt og meget uberettigede, der kom fra
Øerne.
Noget godt Exempel til Efterfølgelse i Lovlydighed
gave Præsterne ikke ; de gjorde sig ligesaa godt som andre
skyldige i ulovlig Handel med fremmede*); thi at de for
at hytte sig selv lode deres Hustruer drive Handelen med
de fremmede, kunde jo ikke tjene til deres Undskyldning.
Ogsaa i deres Embedsførelse vises der Uefterrettelighed af
dem. 1689 maa Biskoppen gaa stærkt i Rette med Hr.
Gregers Pedersen paa Syd Strømø, fordi han foretrækker
at »gaa i Grind« til Nord Strømø fremfor at holde Guds-
tjeneste i Thorshavn; derhos bebrejdes der ham, at han
i sin Skolegjerning udviser stor Forsømmelighed. — Sam-
tidig maa Biskoppen foreholde Præsteskabet, at Prædiken
i Olai Ugen er undladt, og at Præsterne tilmed have givet
til Paaskud, at Biskoppen havde forbudt det^). Denne
') Se S. 263 ir.
2) Se S. 351.
3) Se S. 153 og 158.
*) Se S. 130.
^) Se S. 187.
Digiti
zed by Google
366
Indskærpelse forhindrer ikke, at Hr. Gregers Hansen Varde
og hans Kapellan, Christopher Lauritsen Miiller, 1691 atter
undlader at prædike i Olai Ugen.
Det Liv, nogle af Præsterne førte, kunde ej heller
være andet end til Forargelse for deres Menighed. Den
Vindskibelighed i at erhverve Jordegods, som Hr. Clemen
paa Sandø udviste, hans Gaaen op i Varetagelsen af dettes
Bestyrelse og det ufredelige Forhold mellem ham og hans
Søn, Hr. Peder, der var Kapellan hos ham, — mellem Hr.
Gregers paa Nord Strømø og hans Hustrus Slægt og endelig
mellem samme Hr. Gregers og Kapellanen, Hr. Christopher,
passede grumme lidt for Ordets Forkyndere.
Det er et ganske andet Billede, man faaer af nogle
af disse Præstemænd ved at se nøjere paa deres Leven
og Færden end ved at læse deres Beklagelser i An-
søgningerne til Kongen. Medens de dér afmale sig som
»de allerarmeste og frommeste Mænd«, er f. Ex. Hr. Ras-
mus Olesen paa Vaagø ikke bange for 1680 at sidde og
spille Kort med Sorenskriveren om Jordegods ; Hr. Rasmus
var saa heldig at vinde 4 GI. Jord paa Myggenæs fra
Skriveren. Da 1691 Sorenskriverens Børn vil søge Jorden
tilbage fra Hr. Rasmus, bliver Sysselmanden paa Vaagø.
Zacharias Jacobsen, der i sin Tid havde overværet dette
Kortspil, stævnet til at forklare om de to Spillendes Til-
stand. Sysselmanden holdt ikke af den Vidneførsel, og
det er temmeKg forbeholdent, men dog tilstrækkelig tyde-
ligt, naar han siger, at »han ej rettehg kunde mindes,
enten de. vare drukne eller ikke, men fastendes vare de
ikke«. Præsten beholdt de 4 GI. Jord, da de strax vare
ham overleverede. — Det er sikkert ogsaa den rene
Sandhed, naar Kjøbmanden 1690 skriver^) om Præsterne,
at »naar de kan sidde og drikke og larme 2 eller 3 Nætter
og Dage tillige, lade skyde og fyre for sig ved hver Skaal
1) Se S. 158.
Digitized by VjOOQIC
367
som fulde Soldater og galne Mennesker og giver 1 Rdlr.
for hvert Skud, da fornemmes ingen Armod«.
Ved den aktive Del, flere af Præsterne i det 17de
Aarhundrede have taget i det færøske SamfundsUv, — en
saa stor, at mange af GejstUgheden i den foregaaende
FremstilUng jevnlig ere nævnte, — rummer den færøske
Præstehistorie i det nævnte Tidsrum en ikke ringe Inter-
esse. At Præsterne kom til at spille saa stor en Rolle,
skyldte de dels den Omstændighed, at de vare de største
Besiddere af Jordegods, Øernes Herremænd, dels selv-
følgelig deres større Dannelse og Stillingen som Embeds-
mænd, der stillede dem mere uafhængig ligeoverfor Magt-
haverne end Øernes øvrige Befolkning; hertil kom Sammen-
holdet mellem dem, beslægtede og besvogrede som de
vare, og det, at de saa godt som alle vare fødte paa
Øerne og hele deres Liv levede og virkede i samme Kald.
Det færøske Præsteskab var fjernt fra sit Overhoved, Bi-
skoppen, og uden noget videre Tilsyn fra oven af, saa at
Præsternes Karakter kunde udvikle sig utvungen i den
Retning, deres Tilbøjeligheder førte. Flere af dem have
enten i VirkeUgheden været i Besiddelse af en fremragende
Personlighed, eller i ethvert Fald har Personligheden i det
lille færøske Samfund synet større. Deres Personalhistorie ^)
*) Provst Christen Jensen Diurhuus paa Østerø har efterladt sig
en Fortegnelse over Præsterne paa Færøerne fra Reformationen
indtil 1759, eller, som han selv kalder den, »færøske Præstetal«.
Med denne som Grundlag ere de følgende Præsterækker ud-
• arbejdede, og hvor den er benyttet, er citeret (»Chr. D.«). Til
Rettelse og Udfyldelse af den er foruden Tingbøgerne benyttet
Jordebøgerne og Regnskaberne for Færøerne i Rigsarkivet samt
Musenii Catalogus i det kongl. Bibliotek. Præsterækkerne i
Wibergs Præstehistorie, leverede af Pastor C. F. Nielsen, og i
den af sidstnævnte udførligere udarbejdede »Færøernes gejstlige
Stat« 1879, ere, som det vil sees af det følgende, i mange Ret-
ninger højst upaalidelige, og de Slægtforbindelser, som dér
nævnes, ere i Almindelighed lavede; de ere kun byggede paa
en Navnelighed.
Digitized
by Google
368
fortjener derfor en særlig Fremstilling, der nedenfor vil
blive given for hvert Præstegjæld.
1. Nordereerne.
1571 — 1624. Hans Jørgensen (Fyenbo), gift med
en Datter af Laugmand Joen Heinesøn. »Han var en
ulyksalig Fader, thi han saa sine 4 Sønner i en Baad paa
Søen i Østvig paa een Gang druknede i stor Brænding;
hans Embedstid var 53 Aar og døde 1624«^) (Chr. D.).
En Datter af ham, Anna Hansdatter, var gift med Hr. Ras-
mus Christensen Ganterup paa Østerø.
1625—70. Hans Gabrielsen Mitens (Færø), Søn
af Sorenskriver og Badskjær Gabriel Mitens, immatr. 1612
som Johannis Gabrielis Ferronensis, Provst 1651.
Han døde 1670. da han »med stor Roes havde forestaaet
Sogne-Præstiet her udi 46 samfælde Aar« (Chr. D.). Hans
Børn vare:
1. Sara Hansdatter, gift med Eftermanden;
2. Sysselmand Hans Hansen, Gjerdumgaard 2), g. m. Anna
Bærentsdatter, se Hr. Rasmus Chr. Ganterups Slægt-
tavle;
3. Anna Christiane paa Viderø.
1670—82. Daniel Mikkelsen (Færø), en Bonde-
søn fra Hattervig, immatr. 1656 fra Kjøbenhavns Skole
som Daniel Michaélis Ferøensis. Efterat han fra
*) Han nævnes sidste Gang i Jordebogen for 16**/ jg, og Efte^
manden første Gang i den for l^^^l„i for det mellemliggende
Åar mangler Jordebogen.
«) Se S. 87 og 115.
Digitized
by Google
369
16591) havde været Kapellan i Vinderød, blev han 1661 2)
Kapellan paa Norderøerne. Han, der døde 1682, var gift
med:
I. Anna Jacobsdatter Kruse, en Præstedatter fra Kre-
gome og Vinderød, formentlig død inden 1661;
11. Sara Hansdatter, se Formandens Slægttavle og
Eftermanden.
1. Margrete Danielsdatter, g. m. Joen Olsen
Onegjerde, Nordtofte;
2. Cathrine Danielsdatter, g. m. Hans Olsen,
Kvalvig;
3. Anna Danielsdatter, g. m. Christian Morten-
sen, Højvig.
1682. Bendt Pedersen Top^) fik 8 April 1682
Kaldsbrev, men tiltraadte ikke Embedet.
1682—88. Pofvel Godfriedtzen von Wessen-
stein, »som tilforn havde været Skibspræst« ^) (Chr. D.),
fik Kaldsbrev 13 Juli 1682. Han, der var gift med For-
mandens Enke, Sara Hansdatter, som overlevede ham,
døde 1688 uden Børn.
1688 — 1700. Jonas Jonassen (Færø), Søn af Hr.
Jonas Mikkelsen paa Nord Strømø, immatr. 1685 fra
Kjøbenhavns Skole under Navnet Jonas Ferøensis.
Han var en kort Tid Kapellan hos Hr. Gregers Pedersen
^) Wibergs Præstehistorie II S. 268, ord 20 Marts 1669.
^) Musenii Catalogus, GL kgl. Saml. 2990 qv., hvorefter han blev
beskikket 20 Marts 1661.
») Wibergs Præstehistorie II S. 80 og 201; 9 Septbr. 1682 Kapellan
ved Garnisons Kirke i Kjøbenhavn, senere forflyttet til Kjerte-
minde-Drigstrup.
*) Han findes dog ikke nævnt i Fortegnelsen over Skibspræster ind-
til 1670, se Kirkehist. Saml. V S. 346. En Mikkel von Wesen-
stein, Kongens Enspænder, blev 1691 forlenet med Gedeskro
paa Falster, se Medd. fra Rentekamret, 1873—76, S. 181.
N. Andersen: Færøerne, 1600—1709. 24
Digitized
by Google
370
paa Syd Strømø, for hvem han bestyrede den latinske
Skole saa godt, at Biskop Bagger 5 April 1689 skriver til
Præsteskabet om Skolen, at han »aldeles deciperer om
dens Opkomst, siden den sidste Rektor, Hr. Jonas, er nu
til Norderøs Kald befordret« i). Den 25 Aug. 1688 fik han
Kaldsbrev. »Han var en sær bevægelig Prædikant ; i hans
Embedstid blev Viderø Kirke nedslaget ganske af Brim
formedelst Havets usædvanlige Hævelse og Brusen 2)
(Chr. D.).
Mellem ham og Stififaderen, Hr.' Gregers Hansen Varde
paa Nord Strømø, var der fleraarige Arvestridigheder.
Med Formandens Enke kom han strax i Strid om Annex-
gaarden, men forligtes med hende 1690. Han søgte 1692
om at faa Mørkenøre, som Præsterne i Aarhundredets
1ste Halvdel havde været Fæstere af, henlagt til Præste-
embedet, men uden Resultat. Ved Mødet i Thorshavn d.
25 Juni 1690 3) spillede han en RoUe som Folkefører.
Han, der døde. 1700, var gift med:
I. Anna Cathrine Klinte, død 1691, Datter af Hr. Jacob
Christensen Klinte paa Østerø;
Jonas Joenssen*);
II. Bendte Christina Broberg, »den onde Bendte«, Datter
af Sorenskriver Peder Sørensen Broberg og Birgitte
Marie Jensdatter Bøgvad, senere gift med Hr. Niels
1) Se S. 306.
*) Af den stærke Brænding (Brim) blev en Søorm kastet op i en
Dal paa Nordvestpynten af Viderø, som endnu kaldes Ormedal ;
Stedet ligger o: 120 Favne over Havfladen. Alt Græsset der i
Nærheden blev afbrændt; 1 en lang Aarrække voxede der ikke
et Straa, og Faarene, der nærmede sig Stedet, bleve angrebne
af en Kræftsygdom i Hals og Hoved.
8) Se S. 122.
^) 1702 gik han i Thorshavns Skole; Rebekka, Jakob Klintes, og
hendes Datter, Marie Jakobsdatter, tilbyde da at ville holde
ham med Rost og Klæder.
Digitized
by Google
371
Gregersen Aagaard og Peder Ditlefsen Arhboe paa
Vaagø ;
Frederik Jonassen, Krambodsvend, senere Soren-
skriver, død 1753.
Der fortælles^) om ham: »Hr. Jonas i Viderø havde i
sit første Giftermaal en dejlig Kone, Mag. Klintes Datter,
som døde ung. En temmelig Tid derefter kom hendes
Søster med Fogdens Fuldmægtig og flere at besøge ham
og ønskede at se hende end en Gang. Da lod han hende
igjen grave op og beskue, hvorledes hun var forandret.
Deraf kom et Spøgelse i hendes Lignelse og foruroligede
ham en lang Tid derefter i hans Hus, og kunde han ikke
selv faa det bort igjen, men en af hans Tilhørere, som
var holdt for en vis Mand, fik Ord for at lade det bort,
hvilket Hr. Peder Clemensen ^) en Gang lod ham høre, da
han af Skjemt spottede ham, som han gjerne plejede, med
de Ord: »Hvad vil Du sige, som kunde ikke selv lade Din
Kones Spøgelse bort, men maatte have Guttorm af Mule ^)
til at skille Dig af dermed.«
1701 — 5. Hans Christiansen Ferslev, immatr.
1691 fra Aalborg Skole som Johannes Ghristiani
Ferslebius; Kaldsbrev af 3 Juli 1701. »Denne gode
Guds Mand druknede paa Søen østen for Skorerne*) under
Bordø selv ottende d. 31 Oktbr. 1705 i sit Embeds 3die
Aar, thi Formanden for Baaden vilde ikke adlyde Præstens
gode Raad, men roede for nær Landet eller Klippen,
hvilket den ene Mand, som da reddede sig i Land, for-
talte fra« (Chr. D.); ved samme Lejlighed druknede Land-
kirurg Hans Nicolai Tausen.
^) Optegnelser, dat. 1750, af Provst Mikkel Årrebo paa Sandø.
*) Sognepræst paa Sandø,
3) Se S. 128.
^) Skor, et græsbevoxet, fremspringende Parti i et stejlt Bjerg,
hvor Faar og Beder sættes for at fedes.
24*
Digitized
by Google
372
Han var gift med:
Lorentze Lauritsdatter Boye, senere gift med Efter-
manden ;
Anna Hansdatter Ferslev, død 1738, g. m. Mathias
Jacobsen Vogelius, der var Kapellan hos Efter-
manden og senere blev Præst i Vorgod og
Nørre Vium, se Slægttavlen for Hr. Søren
Johannesen, Suderø.
1706—66. Clemen Jensen (Færø), Søn af Hr.
Jens Clemensen paa Suderø, immatr. 1702 fra Helsingør
Skole som Clemens Jani Feroénsis; Kaldsbrev af 5
Juli 1706; Provst fra 1730 til 1746, da han frasagde sig
Værdigheden; derefter var han præpositics honorarius,
»Denne Guds Mand blev af Herren rigehg velsignet med
Naturens, Naadens og Lykkens Gaver og erfarede Herrens
Frelse i mange Farer« (Chr. D.). Paa hans nu hen-
smuldrede Ligsten var indhugget^):
»Dødelige Menneske! Betragt her ligesom i et Spejl
din sidste Viikaar i Verden, i det Støv, som herander
gjemmes i forkrænkelige Levninger af velærværdige og højlærde
Hr. Clemend Jenssøn Færøe, født 25 Marts 1681, død
d. 28 Juni 1766, efterat han i 60 Aar havde været Sogne-
præst til Norderøernes Menigheder paa Færø og i de sidste
36 Aar Provst over hele Landet.
Staaer her, o Vandringsmand, betragt i dette Gjemme, —
Vel Støv, dog Støv, som man ej rent bør at forglemme:
Forkrænkelige Levninger af ea ærværdig Hyrde,
Som har ved Herrens Hjord blandt os haft største Byrde.
I tresindstyve Aar var han Guds trofaste Tolk
Og over halve Tid en Ældste blandt sit Folk.
Han udi Herrens Hus med Josefs Troskab tjente,
Han aagred med sit Pund og bragte Herren Rente,
Mod de Gjenstridige han brugte Riset vel
Og bragte Balsam til den sønderknuste Sjæl.
Han i Retsindighed for Gud og hver Mand vandred,
Han trofast Kjærlighed beviste uforandret.
>) Efter en gi. Opskrift.
d by Google
Digitized t
373
I tvende Ægteskab en Fader i sit Hus,
Han viste sig og i Gads Kirke som et Lius.
2 Reg.23, 17—18: Her er en Guds Mands Grav, Ingen røre hans Ben.«
I sine Menigheder mindes Hr. Clemen dels som en
noget nærig Mand, dels som en erfaren Mand (»rådni
prestur«), der paa Grund af, at han havde gaaet i den
sorte Skole, var jævnbyrÆg i Gand med Guttorm paa
Mule. Han var gift med:
I. Lorentze Lauritsdatter Boye, Formandens Enke, død
1741; ved sin Død gav hun Fuglø og Svinø Kirker
hver 100 GL
II. Ellen Cathrine Samuelsdatter, Datter af Laugmand
Samuel Pedersen, der overlevede ham.
men efterlod ingen Børn.
2. Nord Stremø.
1583—1602. Anders Henriksen. »Der han en
Gang var for Vaagø Præst i Myggenæs, kom han til at
ligge vejrfast der sammesteds en lang Tid, og samme Tid
skal han have komponeret den færøske Salme: »Natten
nu forgangen er, og Dagen igjen kommen« ; dennes Embeds-
tid var 20 Aar, da han døde« (Chr. D.). Til Præstekaldet
skjænkede han ^/2 Mk. Jord ^). Han efterlod sig en Datter,
Katrine Andersdatter, der blev gift med Eftermanden 2).
1602—31. David Joensen (Færø), i Kommunitets-
Matrikulen 1597: David Ferrøe, var gift med For-
') Vaartingsprot. 1690-97 Fol. 172.
^) Hr. Anders nævnes 1ste Gang 1583, da han har underskrevet
Laugmand Joen Heinesøns Skudsmaal samt en Erklæring mod
Mogens Heinesøn (se Pk. 148, Færø vedk., Skab 15); sidste
Gang nævnes han i Jordebogen 16<^Vo2»
Digitized
by Google
374
mandens Datter, Katrine. Han er formentlig bleven ud-
nævnt til Kapellan i 1599; i en Erklæring af 11 April
1600^) fra Rentemestrene til Foged Strange Madsen gives
der Ordre til, at der *skal føres Kongl. Majestæt til
Regnskab, og Strange Madsen skal indkræve ... 10 Daler,
som Hr. David er bleven forstrakt her af Kongl. Majestæts
Rentekammer forleden Aar«, altsaa til Oprejsen. 1602
ved Hr. Anders's Død har han saa overtaget Embedet. I
Forslag*) til at forbedre Præsternes Kaar, udateret, men
affattet mellem 1 Juli 1631 og 8 April 1632 staaer ved
den til Nord Strømø foreslaaede Benaadningsgaard: »Hr.
David er død. « Det er formentlig Enken efter Hr. David,
der omtales som Lem i de Fattiges Hus i Arge*). Han
skal have været 20de Mand efter Sigmund Brestesøn*).
»Om ham fortælle en Del Folk her i Landet pudser-
lige Historier, hvilke ere ej værd at anføre, efterdi man
kjendelig mærker, at disse Folk har faaet sanket sammen
en Hob gammelt Sagn og Historier, sande og usande, om
de fordum herværende roman-katolske Gejstlige og ført
dem alle alene hen paa denne gode Mand.« (Chr. D.)
1632—49. Peter Hansen Lund, afgaaet 1629 fra
Slagelse latinske Skole^), immatr. 1630 som Petrus Jo-
hannis Lundensis. Den 15 Juni 1631 begjærede han
ved Universitetet publictim testimonium sine attestatione^
»eftersom han ikke vil continuere studium theologicum^
men drage uden Lands og begive sig ad aliud studium,
. . . men dette blev ham afslaget«. Dog d. 17 Marts
1632 bevilges der »Petro Johannis, som skal være
Præst paa Færø, publicum testimonium^ endog han ikke
1) Rentekamrets Forleningsbog Nr. 180, 393-94.
2) Pk. 148, Færø vedk., Skab 15, se foran S. 348.
8) Se S. 319 og 355.
*) Winther: Færøernes Oldtidshistorie S. 63.
^) Hundrap: Dimitterede fra Slagelse Skole, 1862 S. 5.
Digitized
by Google
375
haver her paa Akademiet continueret sine 2 Aar«^). Den
28de s. M. ordineredes han*). I Skrivelse af 19 August
1646*) fra Hr. Hans Rasmussen paa SydStrømø til Biskop
Jesper Brochmand bemærker Brevskriveren: »Hr. Peter
Lund, min Nabopræst, har ved Landemodet og ved Skrivelse,
som han har leveret Kongl. Majsts Foged {'præses regius)^
frasagt sig sit Embede i Kirken, idet han søger om Til-
ladelse til at vende tilbage til sit fædrene Land. Men
Grunden til, at han maa rejse bort og forlade sin Menig-
hed, vil han maaske selv tilkjendegive i sin Skrivelse.
For mig har han anført Svagelighed og Fattigdom ; skulde
dette begrunde Ret til at forlade Kaldet, vilde snart de
allerfleste søge om Tilladelse. Men dersom han skulde
kunne skaffe en anden i sit Sted med det førstkommende
Skib til næste Aar, maa han for min Skyld gjerne rejse«.
Samtidig benytter Hr. Hans Lejligheden til at anbefale sin
Søstersøn, Daniel Bertelsen^), Søn af Sysselmand Bertel
Danielsen paa Ryg, til Befordring, idet han bemærker, at
Kansleren, da han havde Afskedsaudients hos ham, havde
givet ham Løfte om at ville i Møde komme hans Be-
gjæring i saa Henseende.
Peter Lund kom imidlertid ikke da fra sit Kald; den
3 August 1649 har han i Thorshavn underskrevet Hyldings-
eden til Frederik den Tredie. Efter Chr. Diurhuus's Op-
tegnelser blev han forflyttet til Norge.
Der fortælles om ham i Hr. Mikkel Arrebos Op-
*) Ny kirkehist. Saml. U S. 662-63.
^) Masenii Catalogas.
^) Skrivelse paa Latin i Danske Selskabs Papirer i Rigsarkivet.
*) 1649 privat dimitteret og immatr. som Daniel Bartholinus
Feroensis, død som Student, se Hr. Rasmus Chr. Ganterups
Slægttavle. Paa Vaagø Vaarting 1665 mødte Studiosus Thomas
Jacobsen (Tarnowius), Søn af Hr. Jacob Klinte, og fremlagde
et Gjældsbrev, dat. 1660, fra Daniel Bertelsen til Henrik Nielsen
paa Gammel Torv i Kjøbenhavn, stort 16 slette Daler, hvilket
Beløb Faderen indgik paa at betale.
Digitized
by Google
376
tegneiser: »I Kvivig var en Gang en Præst, hedte Hr.
Peder, skal være med Tilnavn Lund, og en Bonde i
Leinum, hedte David ^), som Præsten plejede at faa Kjød
af paa Højtider og anden Tid. En Højtids Morgen sendte
Præsten sin Tjener til ham for at faa, som han plejede,
og som Leinum er noget langt fra Kvivig, gik Præsten i
Kirke, førend Tjeneren kom igjen. Som han da staaer i
Prækestolen og tager til Ord i Prækenen: ->Hvad siger den
gode Mand, David?«, da i det samme kom Tjeneren ind
i Kirken og svarede: »Han siger, at Du faaer intet Krop ^)
denne Gang.«
1650—66. Jonas Mikkelsen (Færø), Søn af Syssel-
mand paa Østerø, Kongsbonde Mikkel Joensen paa Lam-
hauge ^) og Magdalene Andersdatter*), immatr. 1644 fra
Bergens Skole under Navnet Jonas Michaelis Ferrø-
énsis.
^) Efter Jordebogen var der paa samme Tid som Hr. Peder en
Mand ved Navn David Olsen i Leinum; Præstehistorien for-
tælles paa lignende Maade andet Steds udenfor Færøerne.
2) Skærpekrop.
3) Mikkel Joensen, død 1648, se S. 192.
*) En Datter af Ånders Pofvelsen Kolding, Præst i Gloppens Præste-
gjæld, Nordfjord Len, senere Biskop i Bergen, og Hustru Karen
Christensdatter; Magdalene havde tidligere været gift med en
Bergens Borger, Niels Joensen. I Pastor em. I. H. Schrøters
«Saml. af kongl. Anordninger og andre Dokumenter, Færøerne
vedk.«, S. 14, er denne Kvinde fremstillet, som om hun havde
haft nogen Indflydelse paa Færøernes Ve og Vel, og derfra er
hun i S. Frederiksens »Dansken paa Færøerne Sidestykke til
Tydsken i Slesvig« med Tillæg S. 67 bleven omtalt som en
folkelig Heltinde («selv Kvinderne vilde ikke med Taalmodighed
taale nogensomhelst Underkuelse«), fordi hun havde ført Klage
over Fogden. Hun er imidlertid fuldstændig ufortjent til en
saadan Hædersplads ; hun er ikke andet end et ondsindet Fruen-
timmer, der 1639 (Klage med Erklæring af 31 Maj s. A. ibl. Ind-
komne Breve til danske Kans.) har ført en aldeles uberettiget
Klage over Fogden og Mandens Slægt, hvori hun ikke er givet
Digitized
by Google
377
Ved kongl. Bevilling af 27 April 1657 1) mageskiftede
han den Præstekaldet 1632 tillagte Benaadningsgaard i
Kvivig med en Gaard paa Kjelnæs. Derhos flyttede han
Præstesædet fra Kjelnæs, hvor det tidligere havde været,
til Kvivig. Han, der efter Chr. Diurhuus's Optegnelser var
Præst i 16 Aar, nævnes sidste Gang paa Tinget i August
Maaned 1666«).
Han var gift med:
Anne Johannesdatter (se Hr. Rasmus Chr. Ganterups Slægt-
tavle), der blev gift med Eftermanden;
1. Mikkel Joensen^), Badskjær paa Færøerne;
2. Karen Joensen, g. m. Poul Joensen, Øre, Søn af
Laugmand Joen Poulsen;
3. Magdalene Joensen, g. m. Sorenskriver Morten
Mortensen Høj vig, død 1705;
4. Hr. Jonas Joensen eller Jonassen, Præst paa Norder-
øerne ;
5. Johannes Joensen, Chirurg i Randers;
6. Rasmus Joensen.
Medhold, angaaeade en hendes Mand tilhørende Baad m. m., og
har ikke haft andet end sig selv og Sønnen, Hr. Jonas, i Tanker.
For Sønnens Skyld forlod hun Manden og var i Bergen 7 Aar.
Da hun kom tilbage, sagde Mikkel paa Tinget om hende, at
»dersom hans Kone, Magdalene, ikke vilde blive bedre herefter
end som tilforn, maatte hun vel have blevet dér, hun var; thi
den Tid, hun var hjemme hos hannem, skikkede hun sig meget
utilbørlig imod hannem, idet hun løb efter hannem om Natte-
tide i hans Gaard udi hendes bare Særk med et Hvalspyd og
vilde have stukket hannem ihjel, og hans Klæder blev skaaren
i Stykker, som de hængte paa Bjælken udi Stuen, med meget
andet mere, som han for Skams Skyld ikke nu vilde opregne«,
se Amtstidende for Færøerne 1891 Nr. 13 ff.
') N. R. XII S. 41, 46.
^) Wibergs Præstehistorie har Peter Jacobsen Spjellerup som Præst
fra 8/2 1665 — 22/^ 67; hans Udnævnelse har jeg intet Steds kunnet
iinde.
3) Se S. 212.
Digitized
by Google
378
1667—1704. Gregers Hansen Varde, immatr. 1660
fra Lund Skole som Gregorius Johannis Wardensis,
formentlig Søn af Hans Hansen fra Varde, der 1619 de-
ponerede fra denne Byes Skole, 1627 blev Præst i Klemen-
sker og døde 1645 1). Han er bleven forvexlet med
Gregorius Johannis Roskildensis, immatr. 1650, og
er derved med Urette bleven tillagt Skylden for, at Planen
til Kronborgs Tilbagetagelse fra Svenskerne 1659 blev
røbet ^).
Han udnævntes til Præst 1667, ordineredes 22 Maj s.
A., blev Viceprovst 1681, Provst 1701, tog Magistergraden
1690, døde 1704, var gift med Formandens Enke:
Anne Johannesdatter, død 1708;
Anne Gregersdatter, gift med Eftermændene.
Chr. Diurhuus siger om Hr. Gregers, at han var >en
sindrig, lystig og skjemtsom Mand«. Hans væsenthgste
Særkjende var dog snarere Trættekjærhed og Nærighed,
og han var en Mand, der synes at have funden sig bedre
hjemme paa Tinget end paa Prækestolen.
Med sin Stifsøn, Hr. Jonas paa Norderøerne, havde
han aarelange Tvistigheder angaaende dennes Arv; Stif-
faderen havde bekostet Hr. Jonas's Skolegang og anden
Underholdning, medens denne var borte fra Øerne, og
mente, at der hertil var medgaaet mere end hans mødrene
Arv. Endelig 1691 ble ve de forligte saaledes ved gejstlig
Ret, at Hr. Jonas gav Afkald paa mødrene Arv, men
Aaret efter begyndte Hr. Gregers igjen paa den gamle
Strid ved verdshg Ret; Hr. Jonas paastod sig frifunden,
»paa det han en Gang kunde blive entlediget for sin
Faders Tiltale og ikke mere foraarsaget af ham hvert Aar
1) Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen, 1873, S. 94.
^) Roskilde Domskoles Historie IV S. 6; F. Barfod: Danmarks
Historie IV S. 1165; Ny kirkehist. Saml. V S. 680; »Færøernes
gejstlige Stat* ved C. F. Nielsen, 1879 S. 28; Hist. Tidsskrift V,
2, S. 430.
Digitized
by Google
379
til hvert Ting at strippe, hvilket ilde anstaaer baade gamle
og unge Præster.«
Svigersønnen og Kapellanen, Christopher Muller, der
boede i Kvivig, medens Hr. Gregers var flyttet til Kjelnæs,
var han i stadigt Kjævl med, og Provsten Jacob Klinte
havde nok at gjøre med at holde Hr. Gregers indenfor
hans rette Grændser.
Forbuddene mod ulovUg Handel regnede han ikke,
men for at vare sig selv lod han sin Hustru gaa om Bord
paa de fremmede Handelsskibe og tiltuske sig Varer ^).
Det var hans Liv og Lyst at føre Sager baade for
sig selv og andre, saa at det tilsidst blev nødvendigt ved
gejstlig Ret at lægge en Dæmper paa den. Det, der gav
Anledningen hertil, var, at Hr. Gregers og hans Kapellan,
Christopher Miiller, uagtet Biskoppens udtrykkelige Ordre
derom ^), havde forsømt at holde den Sognepræsten for
Nord Strømø paahvilende Gudstjeneste ved Olai Tinget
1691. Aaret derefter indstævnede den konstituerede Foged,
Peiter Jessen, Hr. Gregers og Kapellan for denne For-
seelse, og til Bevis for, at Hr. Gregers ved Olai Tinget
1691 var gaaet i Rette, men ikke havde holdt Guds-
tjeneste, fremlagde han Udskrift af en Dom, afsagt ved
Laugtinget det nævnte Aar mellem Hr. Gregers og Joen
Jacobsen paa Myggenæs, hvorved førstnævnte var bleven
dømt til at efterkomme en Kjendelse om at modtage 20
Søjd, som Joen Jacobsen havde formeget i Indstød, hvor-
efter Fogden »tilspurgte Hr. Gregers, om han vilde nægte,
at han og hans Kapellan, Hr. Christopher Muller, ikke
paa forleden Aars Laugting var tilstede udi Havnen. Her-
til svarede Magister Gregers, at han syntes, det gik nu til,
som den gamle Seneca har sagt: ^Dat veniam corvis,
vexat eensura columbas<^^). Det er Provsten, Mag. Jacob
1) Se S. 130.
2) Se S. 188, 366.
^) Verset er iøvrigt ikke af Seneca, men af Juvenals Satirer II, 63.
Digitized
by Google
380
Christensen Klinte, selv vitteriigt, hvad min Svaghed for-
gangen Aar var, item er det og Sgnr. Peiter Jessen selv
vitteriigt, som mig i mit Hus i min Svaghed besøgte, at
Helbredelsen den Tid var ingen eller saare liden, eftersom
jeg før St. Olai Uge havde ligget henved 5 Uger paa min
Sygeseng og ikke formaaet nogen Tjeneste noget Steds
at holde for samme Sygdoms Skyld, tilmed er det alle
mine Sognefolk vitterligt saavel som flere, at jeg i 4 sam-
fælde Uger efter Laugtinget ikke kunde betjene min Præke-
stol for Svagheds Skyld. Men at jeg til Laugtinget paa
den Tid een Dag eller to præsenterede, var Aarsagen, at
jeg for Svagheds Skyld ikke kunde fatte nogen Koncept
til Irettelæggelse i Sagen, sær at jeg ikke heller kunde
overtale nogen Mand, som Retten i min Sted kunde ud-
føre, hvorfor jeg maatte selv Ugge i min Baad til Havnen
og paa et Kvarterstid efter 2 Dages Forløb besøgte Laug-
tinget i samme min Svaghed ; hvormange Linier, der kunde
af mig være indført, ved Peiter Jessen selv, ogLaugtings-
bogen kan udvise. Hvad min Kapellan er anlangendes, at
jeg ham den Tid ikke Prædikenen injungerede, svares til,
at som han, en syg og skrøbelig Mand, for 14 Dage siden
kom af Skibet, og jeg aldrig havde læst hans Bestalling,
ikke heller var han af den Helbred, at han for Laugtinget
udi Embedet kunde indstille sig, hvorfor jeg syntes ikke
at have den Myndighed over ham i sUg eller anden Maade
at presse.
Peiter Jessen begjærede, at Mag. Gregers vilde give
paa den forrige latinske Frase en forklariig dansk Trans-
lation, hvortil Mag. Gregers svarede sig ikke andet at
have lært til dens Udtydning end det gamle Ordsprog, at
stække ^) Fluer og lade Bjørne fare, thi jeg mener, at flere
hæderlige Mænd, som maaske var den Tid af bedre Helsen
end jeg, holdt her ingen Tjeneste, hvorfor jeg syntes mig
*) I Protokollen staaer »steche«.
Digitized
by Google
381
som en syg Mand bedre at kunne undskyldes. — Peiter
Jessen svarede til Mag. Gregers's Sygdom angaaendes, at
det er vist, at han tilligemed Laugmanden, Hr. Johan
Henrik Weyhe efter Mag. Gregers's Begjæring vare kaldede
udi Logemente her udi Thorshavn til at forrette en Kom-
mission mellem Mag. Gregers og Hans Hansen, Syssel-
mand udi Norderø, samme Dag, da han skulde gaa i
Rette med Peiter Jessen, og kunde Peiter Jessen den Tid
ikke se nogen Sygdoms Tegn paa Mag. Gregers eller hans
Kapellan, men betjente sig udi alle Maader resolut med
hvis Gud til Traktemente forlente, hvorfor han endnu bad
Tak, og at Mag. Gregers foregiver, at han ikke udi den
Sag mod Peiter Jessen kunde fatte nogen Koncept til sin
Sag paa Laiigtinget, kunde ikke contenderes til hans
Svaghed, men formedelst hans uretfærdige Sag imod den
fattige Bonde, som af Domsslutningen kan sees, at han
derfor med tilbørlig Straf paa 10 GL er bleven anseet.
Hvad angaaer hans Kapellans Sygdom, som Mag. Gregers
foregiver, da befandt Peiter Jessen hannem udi Kom-
missionen ligesaa vel som Mag. Gregers og kvalificeret,
men ingen af dem paa deres Sygeseng, men ved Bordet
hos os andre og ideligen fordreve deres Dage med Be-
søgeiser. Og hvad endelig det angaaer, at Mag. Gregers
foregiver, at han ingen kunde overtale at gaa i Rette for
sig, saa haver Peiter Jessen endnu aldrig seet, at Mag.
Gregers har ladet nogen gaa for sig i Rette, fordi han
hidtil Dags haver været snarere tilbøjelig til Trætte og
idelig gaaet i Rette baade for sig andre, ja, mere end han
som en Præstemand anstod, saa han vel kan kaldes en
Junipenter^), og at bevise Peiter Jessens Foregivende frem-
tager han endnu en Laugtingsstævniiig, hvormed Peiter
Jessen dette Aar var indstævnet af Mag. Gregers, hvilken
^) penta, fær., hæfte løselig, digte, lyve. Junipenter maa altsaa være
en løs, upaalidelig Person, der ved Juni Omslag holdt Skriver-
stue og gav Møde i Retten for andre, en Lommeprokurator.
Digitized
by Google
382
her for Retten forevises, og endnu, dersom det maatte
Peiter Jessen tilstedes af Retten, vilde han paa staaende
Fod overbevise Mag. Gregers med urykkelig Attest, at han
snart aarligen udi mange Sager hidtil Dags har gaaet i
Rette mere end som ham burde at forstaa for Andre og
være deres Fuldmægtig udi verdslige Sager«.
Af Laugtingsprotokollen paaviste Peiter Jessen strax
i Retten, at Mag. Gregers 1684 havde ført en Sag for
Kjøbmand Søren Fohrmann imod Kjøbmand Jørgen Ander-
sen angaaende 120 GI. og tabt Sagen; 1683 havde han
indstævnet Sorenskriver Peder Sørensen, ligeledes uden at
Sagen vedkom ham; 1686 indstævnede han Vinterfogden
om en Bytteshval og gik i Rette for sig og alle Ragster-
mændene^); endelig havde han i 1692 en Sag med sin
egen Hustrues Moder, Birgitte Rasmussen, angaaende en
Guldring, og i 1690 havde han paa sin Hustrues Vegne
fordret Skifte efter Svigermoderen. Navnlig begge de sidste
Sager vare i høj Grad utilbørlige og godtgjorde, hvor
trættesyg og begjærlig Hr. Gregers var; dernæst havde
han i sine Indlæg været grov og uhøflig mod Fogden, der
havde taget sig af den gamle Kone og var gaaet i Rette
for hende. Med Hensyn til Guldringen var Sammenhængen
den, at Svigermoderen havde laant sin Datterdatter i Kval-
vig den til Prydelse paa hendes Bryllupsdag; Anne, Hr.
Gregers's, der var Brudekone, havde ved Brylluppet taget
den af Fingren paa Bruden og beholdt den, saa at Hr.
Gregers ved Dom maatte tilpligtes at udlevere den. Skiftet
angaaende, da havde Hr. Gregers søgt »den gamle Enke
til at skifte alt det, som hun i denne Verden ejede, uden
aleneste Klæderne paa hendes gamle Krop«. Der var
derfor bleven skiftet, »paa det hun en Gang for Mag.
Gregers's og hendes elskelige Datters Overløb maatte for-
skaanes, alt det Løsøre, hun ejede, saa hun intet videre
*) De, der drive Grinden.
d by Google
Digitized t
383
beholdt end de Pjalter, hun laa paa, og de Klæder, hun
igik, til hvilket Værk at fuldbyrde ingen bedre Auktor
havde været end Mag. Gregers og hans Kjæreste og en
Broder, Jacob Bærentsen paa Todnæs^), som gjorde dem
Selskab imod alle andre hendes kjære Børns Villie og
Begjæring«.
Peiter Jessen skulde imidlertid ikke trætte Retten; Hr.
Gregers's Trættekjærhed var alle vitterlig, og skulde de Pro-
tokoller, der vare tilstede, eftersees, og en Extrakt gjøres
af alle de Sager, hvori Hr. Gregers var mødt, vilde han
sinke Retten i 2 Dage. Hvad den latinske Frase angik,
maatte Fogden opfordre ham til at nævne, hvem han
sigtede til; ham vitteriig, var der ikke andre end Hr. Gregers
og Hr. Christopher, der havde udvist ForsømmeUghed.
Ved Dommen, der strax blev afsagt, gik Provsteretten
ud fra, at da Præpositus, Hr. Jacob Klinte, havde været
fraværende fra Laugtinget, paahvilede det Hr. Gregers, selv
om han havde været syg, som Vice Præpositus at holde
Præsterne til at efterkomme Biskoppens Ordre med til-
børUg Fyrighed og Ærbødighed, derfor skulde han have
befalet sin Kapellan at prædike i Steden for at tilstede
daglige Visitationer, der ikke vare Tegn paa Sygdom. For
udvist Forsømmelse med Gudstjenesten blev Hr. Gregers
^exemplariter^ andre til Erindring og Opmuntring til Lydig-
hed«, anseet med Bøde af 10 GL Derhos blev det ham
under Straf paalagt herefter »at holde sig fra unødig
Trætte, uden han af andre bliver søgt sig til nogen mærke-
lig Disavantage og ikke søge verdsUg Ting uden Præpositi
Consens, men heller beflitte sig paa, om nogen Stridighed,
som og de verdsUge kunde mellemfalde, at saadant uden
vidtløftige Processer maatte mediatore præposito com-
poneres og bilægges, i den Betænkende, at det hellige
ministerium^ som ikke sømmer nogen Skamflæk at mod-
tage, maatte høre ilde hos Modstanderne«. — Dog, selv
^) En Gaard i KoUefjord.
Digitized by VjOOQIC
384
dette Tilhold var ikke tilstrækkeligt til, at Hr. Gregers
kunde falde i Ro.
1690*) søgte han, idet han havde »ved sine Tjenesters
meget vanskelige Forretninger nu paa en 20 Aars Tid
samlet sig baade Sygdom og Alderdom, da han vel til
Alders traadte til Embedet«, om at faa Christoffer Lars-
søn af Slagelse Skole til Medtjener.
1704—21. ChristopherLarssøn (Laurssen eller
Lauritzen) Miiller, født 1660 i Slagelse, deponerede
1679 fra Slagelse Skole, immatr. s. A. somChristophorus
Laurentii Mullerus, Hører i 3die Lektie ved Slagelse
Skole, Baccalaureus 1685, Hører i 4de Lektie 1685 2),
KapeUan paa Nord Strømø 7 Marts 1691, Sognepræst 1704,
Viceprovst 1715, død d. 24 Juli 1721.
Ikke alene med Svigerfaderen, Hr. Gregers Varde,
havde han Retstrætte; 1697 var han for gejstUg Ret i
Anledning af, at han havde brugt nogle Penge, tilhørende
Vestmanhavns Kirke, uden Kirkeværgernes Vidende, og
blev i den Anledning idømt Bøde.
Han var gift med:
Anne Gregersdatter, Formandens Datter, død 1751;
1. Gregers Christophersen Muller, Rektor ved Thors-
havns Skole, død 1725;
2. Lars Christoffersen Miiller, stud. theol., rejste
1729 fra Øerne til Kjøbenhavn med et Skib,
der forliste med Mand og Mus;
3. Peder Christophersen Foss, Degn i Jungshoved
Sogn;
, 4. Anna Maria Christophersdatter, g. m. Hr. Peder
1) Ansøgn. af 20 Novbr. 1690 i isl., fær. og grønl. Indl. for 1660
—99.
2) Hundnip: »Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole«, 1861 S. 44,
og »Dimitt fra Slagelse Skole«, 1862 S. 22.
Digitized
by Google
385
Pedersen, Syd Strømø, se Hr. Peder Clemen-
sens Slægttavle;
5. Margrete Cathrine Christophersdatter, g. m. Ras-
mus Poulsen, Skaalevig.
3. Syd Stroma.
1590—1630. Christen eller Christian Pedersen
Morsing; »han levede i dette Embede 50 Aar og op-
naaede i Verden en Alder af næsten 100 Aar« ^) (Chr. D.);
1583 blev han Kapellan hos Hr. Morten Jespersen Brunck^),
og da denne 1590 døde, efterfulgte han ham i Embedet.
Samtidig med Chr. Morsing var hans 2de Brødre paa
Færøerne, Hans Pedersen Morsing, Sorenskriver og Syssel-
mand i Strømø Syssel, — Herredsfoged kalder han sig
selv, — og Jacob Pedersen Morsing, »den rige Guldsmed,
der efterfulgte Broderen Hans i Bestillingerne ^). Fra 1625
til sin Død var Hr. Christen Provst; fra 1628—29 har
han formentlig dog været præpositus honorarius^ og Jens
Skive paa Sandø præpositus ordinarius, I hans Embeds-
tid blev Thorshavns Kirke opført. Præstegaarden laa
paa Sydredal; som det sees af KommissionsprotokoUen
l'^^^/io og ^f ^^ Sag mellem Hr. Chr. Fers's Bo og Efter-
manden, har paa Sydredal siden Reformationen >ingen
Præst boet undtagen en Fæhyrde, som oppasser Præstens
*) Treschow: Jubellærere S. 314.
^) L. Debes S. 229. Morten Brunck har underskrevet Tilstaaelse
af 26 Aug. 1579 og Klagemaal af 14 og 17 Aug. 1583 over
Mogens Heinesøn, Pk. 148, Færø vedk., Skab 15. En Søn af Hr.
Morten, hvis Hustrus Fornavn var Bille, er formentlig den 1619
fra Roskilde Skole immatrikulerede Johannes MartiniFarin-
sulanus.
») Se S. 215.
N. Andersen: Færøerne 1600—1709. ^5
Digitized
by Google
386
Faar og Kvæg paa hans Avlsgaard«, men Syd Strømø
Præst har boet i Thorshavn; han boede »hinsides Elven«,
Østen for denne ved dens Udløb i den østre Vaag, hvor
nogle Huse, »Storestue« og »Stegershus«, indtil for faa
Aar siden laa.
1630—51. Hans Rasmussen (Færø) var født 1603
paa Vaagø, hvor Faderen, Hr. Rasmus Christensen Gante-
rup fra Jylland, da var Sognepræst. 1622 udskreves han
fra Kjøbenhavns Skole og indtegnedes s. A. ved Univer-
sitetet som Johannes Erasmius Ferrarensis; 1624
tog han Graden som Baccalaureus. Hans Præceptor var
Professor, Dr. med. Ole Worm; Venskabet til denne holdt
sig Livet igjennem; de vexlede Breve med hinanden fra
1626 til 1661^), og Hr. Hans sendte fra Færøerne til Ole
Worm, hvad sjeldent han fandt af Fugle, Fisk og Mus-
linger. Efterat være ordineret 4 Maj 1625 kom han s. A.
tilbage til Færøerne som Kapellan hos Provst, Hr. Christen
Morsing. Syd Strømø Præst var tillige Rektor ved Thors-
havns latinske Skole, og da Hr. Christen var en gammel
Mand, maatte Hans Rasmussen besørge baade Skole- og
Præstegjerningen for Hr. Christen, indtil han ved dennes
Død, 1630, efterfulgte ham i Embedet.
Opholdet paa Færøerne havde imidlertid sine Skygge-
sider, — der var i de Aaringer ikke sikkert at bo og
bygg6, Tyrken huserede slemt under og paa Landet, —
saa, skjøndt Hr. Hans havde opnaaet, at Gaarden, Nordre-
dal, som Annexgaard 1632 var bleven henlagt til Kaldet
og 1633 var bleven Viceprovst med Successionsret, naar
Provsten, den gamle Jens Skive paa Sandø, døde, var det
dog hans Agt ikke at vende tilbage til Øerne, som han
med Hustru og Børn havde forladt i Efteraaret 1632^).
1) Wormii Epistolæ 1751, S. 371-72.
2) Pk. 148, Færø vedkom., Skab 15, nogle Optegnelser om Hans
Rasmussen, udat., men fra 1633.
Digitized
by Google
387
Inden sin Afrejse havde han stillet i Udsigt, at han vilde
vende tilbage, men da hans Menighed frygtede, at dette
ikke vilde ske, og at ingen anden vilde søge Embedet og
»drage saa langt bort til helt fremmede Folk, besynder-
ligen eftersom de høre, at han drager derfra af Frygt for
Tyrken«, ansøgte man om, at han maatte faa Befaling til
at overtage Kaldet igjen. Biskop Hans Resen beordrede^)
ham til at afstaa »Kaldet til Hellig Gjæst Sogn« i Kjøben-
havn, hvor han strax havde faaet Tjenesten enten som
Kapellan ved Hellig Gejst Kirke eller som Sognepræst til
Kjøbenhavns ældre Tugthus i Hellig Gejst Sogn, og 1633
vendte han tilbage til Øerne.
Provsten Jens Skive levede helt indtil 1648, saa det
kneb for Hr. Hans med Indtægterne, og han maatte til-
med besørge alle Provsteforretningerne. 1646 blev han
udnævnt til Provst og fik Provstegaarden, medens Jens
Skive til sin Død var præpositus honorarius. Ved sin
Udnævnelse var han i Kjøbenhavn^), og han ansøgte da
Biskop Jesper Brochmand om, at han maatte blive tilstaaet
nogen Godtgjørelse for sin Tjeneste og sine besværlige
Rejser for Jens Skive i Provstegjemingen i alle de for-
løbne Aar, først 3 Aar som Præst, derefter 13 Aar som
Viceprovst, »og dersom jeg hos den høje Øvrighed kunde
ved Bispens Intercession erlange, at jeg en Gaard, ved
Navn Kirkebø, strax hos Thorshavn liggendes, udi Steden
for Provstegaarden kunde bekommet, formedelst den Gaard
ligger mig saa langt fra Haanden og udi en anden 0,
skulde det være mig en god Hjælp og Hans kongl. Maje-
stæt en ringe Skade«. Dette sidste Ønske fik han imidler-
^) Skrv. af 24 Juni 1646 fra Hans Rasmussen til Biskop Jesper
Brochmand; Originalen i »Danske Selskabs Papirer« i Rigs-
arkivet; se Østs Arkiv 1830 S. 87.
») Den 20 Juli 1646 kom han tilbage, se Skr. 19 Aug. 1646 til
Biskop Jesper Brochmand i »Danske Selskabs Papirer« i Rigs-
arkivet.
as'*
Digitized
by Google
388
tid ikke opfyldt; derimod fik han, »eftersom tilfælles Hauge-
part giver almindelig Klammer i Landet«, 1647 Fæsteret
for sig og fremtidige Præster med Enker til den Annex-
gaarden tilstødende Del af Gaarden Nordredal ^).
Han var vel lidt af sin Menighed i Thorshavn, saa at
den frivillig, i Steden for at svare Præstetal, gav Offer paa
de 3 aarlige Højtider, hvilket den vedblev med helt til
mod Slutningen af det 18de Aarhundrede. Hans Efter-
følger, Lucas Debes^), berømmer Thorshavns Menighed
herfor i stærke Udtryk: »Herren lade deres Bgfnner agtes
for sig ligesom et Røg Offer og deres Hænders Opløftelse
ligesom et Aftens Offer!« — »uanseet, siger jeg, de ej
give dette Offer«, tilføjer han for at bekræfte sin uegen-
nyttige Stilling overfor dette Offer, som Hr. Lucas dog
synes ret glad ved.
Hr. Hans har haft en ikke ringe Indflydelse hos Kongen,
formentlig gjennem Ole Worm og dennes Venner. For-
uden at han skaffede Syd Strømø Præstekald og tillige
hvert af de andre Kald en Annexgaard samt fik Fæsteret
til Nordredal, opnaaede han store Gaver til Skolen^). Alle
de Benaadninger, den færøske lærde Skole og dens Di-
sciple have nydt, skyldes Hr. Hans, som i hele sin Embeds-
tid viste stor Iver for Skolevæsnet. Før hans Tid bleve
Disciplene underviste i et Kammer hos Præsten; han fik
• opført en Skolebygning, der laa vesten for den ny Præste-
gaard, Reingaard, som han byggede paa Tingenæs inden-
for Skandsevoldene. Reingaard var en rummeUg Bygning,
bestaaende af 4 Længer, tildels af Bindingsværk, med
Kjælderrum under den nordre Længe og brolagt Gaards-
plads; den benyttedes som Præstegaard indtil 1728. Skole-
bygningen blev færdig 1628; Hans Rasmussen skriver^):
1) Se S. 310.
2) S. 303.
») Se S. 310.
*) Se Skrv. af 24 Juni 1646.
Digitized
by Google
389
»siden haver jeg informeret Disciplene efter den Vis og
Maner, som haver været brugelig udi Kjøbenhavns Skole,
der jeg dér samme Steds militerede og haver paa ad-
skillige Tider udsendt nogle Personer til Skolen her i
Kjøbenhavn«.
Den første danske Skole paa Færøerne skyldes Hr.
Hans; Undervisningen dér besørgedes af Kirketjeneren ved
Thorshavns Kirke.
Hans Rasmussen var gift med:
Anna Rasmusdatter, Datter af Hr. Rasmus Sørensen
paa Vaagø.
1. Rebekka Hansdatter, g. m. Hr. Jacob Christen-
sen Klinte, Østerø;
2. Christen Hansen, Vinterfoged, medens Johan
Heideman var Foged;
3. Rærent Hansen;
4. Lucie Hansdatter;
5. Rakel » ;
6. Anna » , død 1716, 90 Aar gi, g. m.
Sorenskriver Niels Jacobsen, Glibre.
Hr. Hans, der var svagelig af Helbred, opnaaede ikke
nogen høi Alder. Hans Gravsten, der laa over hans Re-
gravelse i den gamle Kirkes Kor og ved Kirkens Ned-
brydelse henlagdes paa den gamle Kirkegaard udenfor
Landskyldboden, hvorfra den 1893 opsattes i den nu-
værende Kirkes Kor, bærer følgende Indskrift:
»Herunder Ugger begraven hæderlig og vellærd Mand,
Hr. Hans Raszmussøn, Sognepræst og Skolemester i Thors-
havn og Religjons Provst paa Færø, som døde 1651 den
14 Martii i sin Alders 48 Aar. — Gud give hannem en
glædelig Opstandelse. — Memento mori. Hodie mihi^
cras tibi,
Esaias LVII Cap. 1 & 2: Den Retfærdige omkommer,
og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og hellige
Digitized
by Google
390
Folk blive bortsamlede, og Ingen giver Agt derpaa, at de
Retvise bliver borttagne fra Ulykken, og de, som have
vandret rettelig for Dig, kommer til Fred og Hvile i deres
Sovekammer. — Kom Døden i Hu. Idag hos mig, Imorgen
hos Dig. Amen.«
Han overlevedes af sin Hustru, der .blev gift med
Eftermanden ^).
1652—75. Lucas Jacobsøn Debes fødtes 1623 i
Stubbekjøbing, hvor Faderen, Jacob Nielsen, der 1633
døde som Præst paa Bogø, var residerende Kapellan.
1647 immatrikuleredes han ved Universitetet fra Slagelse
Skole^) som Lucas Jacobi Devetzius. 1651 den 12
Juli ordineredes han og kom Sommeren s. A. til Fær-
øerne^) for at være Kapellan hos Hans Rasmussen; denne
var død ved hans Ankomst, og Aaret efter udnævntes
Lucas Debes til Sognepræst og Rektor. Ved Universitetet
havde Ole Worm været hans private Præceptor, og med
denne vedligeholdt han Forbindelsen*). 1667 udnævntes
han til Viceprovst, 1670 blev han Landprovst, Maj 1673
Magister. 1652 havde han ægtet Formandens Enke, der
overlevede ham; Ægteskabet var barnløst.
Den 7 Marts 1656 opnaaede han kongelig Benaadning
paa, at 2 Mk. Jord, Sandegjærde, liggende ved Thorshavn,
^) Den i C. F. Nielsen: »Færøernes gejstlige Stat« S. 17 nævnte
Blasius Hansen Hafn, immatr. 1620, der skal være udnævnt til
Præst i Syd Strømø d. 23 April 1632, har jeg ikke noget Steds
fundet nævnt i Forbindelse med Færøerne. Hans Rasmussen
var paa Øerne d. 14 Juli 1632, og han nævnes i Benaadnings-
brevet af 8 April s. A. Petrus Blasii Færøensis, immatr. 1660,
er ikke en Søn af Blasius Hansen, men af Kjøbmand paa Fær-
øerne, Blasius Rasmussen; 1668 nævnes han som »hæderlig og
vellærd« og var da i Besøg paa Øerne.
2) Hundrup: Dimitterede fra Slagelse lærde Skole, 1862 S. 10.
8) L. Debes S. 100.
*) Skrv. 22 April 1652 i Wormii Epistolæ 1751, H S. 1117.
Digitized
by Google
391
maatte tilkomme ham og Efterfølgere mod at svare den
sædvanlige Fæsteafgift; disse 2 Mk. Jord havde Soren-
skriver Gabriel Mitens haft i Fæste til 1640, og derefter
havde Hans Rasmussen og Lucas Debes fæstet dem.
Ved at Lucas Debes optraadte for Befolkningen lige-
overfor Fogden og Lensherren, baade med Hensyn til
Skandsearbejdet, Fogdens Overgreb og Handelens Drift,
kom han til at staa i et spændt Forhold til Magthaverne.
Hvilken fremskudt Stilling han indtog, hvorledes han
var Befolkningens Talsmand, og med hvilken Dygtighed
han talte og førte dens Sag, derom bærer Færøernes
Historie i de Aar, han var Præst paa Syd Strømø, rigt
Vidnesbyrd. Som Talsmand stod han med en Uforfærdet-
hed, man ikkun kan beundre; han var den eneste, der
lagde Ryg til og turde træde offentlig frem; de, hvis Sag
han talte, var rede til ved første Lejlighed at lade ham i
Stikken, saaledes f. Ex. da han søger at lette det byrde-
fulde Skandsearbejde for Thorshavns Mænd O, eller da han
1670 2) overleverer den kongelige Kommissarius den Be-
sværing over Fogden m. v., som han har affattet. Det er
en Kryben i Skjul uden Lige og en Mangel paa Tak-
nemlighed og Paaskjønnelse af hans uegennyttige Arbejde,
som man ikkun kan finde oprørende.
Han led under denne staaende Strid, hvor han maatte
agte paa sig, at han ikke forløb sig. Man kan selvfølgelig
ikke i Tingbøger vente mange Udtryk for Sjælstilstande;
det er kun undtagelsesvis og tilfældig, man finder Spor
heraf. Da han Juledag 1657 var paa Vejen fra Thors-
havn til en af sine Sognekirker, Kirkebø, for at forrette
Gudstjeneste, sagde han til sin Skydsmand, at han var
glad ved, at han kom bort fra Thorshavn idag; »jeg ved,
dersom jeg havde prædiket hjemme, jeg havde blevet for-
1) Se S. 271.
2) Se S. 85.
Digiti
zed by Google
392
tænkt, for det falder mig saa at prædike af Texten«. Det
var Dagens Lektie om Stephanus, der let vilde have faaet
Hjerl et til at løbe af med Munden.
Forholdet mellem ham og Fogden gjordes til Gjenstand
for en Iagttagelse saa smaalig, som man kun kan tænke
sig i et saa lille og afsondret Samfund som det færøske.
Da der paa Tinget 1668 føres Vidner bl. a. om Sande-
gjærde, finder Laugmanden Balzer Jacobsen sig foranlediget
til at lade 2de Mænd vidne, »at Johan Heideman gjorde
Reverens for Hr. Lucas Jacobsøn og vendte- siden Ryggen
til, og Hr. Lucas Jacobsøn bukkede med Hovedet igjen«.
Der toges Parti for og imod selv af Laugmanden, naar
han sad i Retten; paa samme Ting 1658 lader Laug-
manden i en anden Sag tilføre Tingbogen, at Hr. Lucas
havde skrevet »som enSkjælm«, og at Laugmanden sagde
til Hr. Lucas: »Fy Dig an.«^)
At Hr. Lucas ikke nød nogen Tak^) for det Arbejde,
han gjorde^ og de Ofre, han bragte for den Befolkning,
han var sat imellem, kunde ikke heller andet end pine
ham og gjøre, at han maatte føle sig som en fremmed
blandt fremmede. Fortalen til de 2 Bøger, han har skrevet,
daterer han »udi min Pathmo«. og Decbr. 1673, efterat
han i Kjøbenhavn havde seet, at hans Virken for Fær-
øernes Vel var kronet med Held, skriver han i Fortalen
til »Kongl. Majestæt ved Propheten Jeremiam afmalet«,
inden han vendte tilbage til Øerne, at han vel »ikke ud-
lændiske, saasom den, der er født i Danmarks Rige, dog
udlændiske, saasom den, der lever udi et vidt fra mit
fæderne afliggende Land, ofte med David haver maattet
klage: »Ve mig, at jeg er fremmed iblandt Mesek, og jeg
^) Sagen, mellem Joh. Heideman og Lucas Debes, drejede sig om,
hvorvidt sidtnævnte var gaaet i Borgen for Stifsønnen Christen
Hansen, der havde været i Heidemans Tjeneste, men havde for-
ladt den uden Opsigelse, se S. 395.
2) Se S. 104.
Digitized
by Google
393
skal bo iblandt Kedars Boliger, det bliver min Sjæl langt
at bo hos dem, som hade Freden; jeg holder Fred, men
naar jeg taler, da begynde de Krig.«
Der kan, og det med nogen Grund, indvendes mod
Hr. Lucas, at han blandede sig i mere, end hvad der
strengt taget vedkom ham og hans præstelige Gjerning.
Med Raad og Daad stod han de andre Præster, Thors-
havns Mænd og hvem anden, han mente led Uret af
Fogden eller af Laugtinget, bi i og udenfor Tinget, men
hans Trang til Virksomhed, hans Retfærdighedsfølelse og
den Stilling, han nu en Gang var kommen til at indtage
overfor Magthaverne, førte det med sig.
Sammen med Lærdom besad han en praktisk Evne
og en Dygtighed i at fremstille en Sag, mundtlig eller
skriftlig, som sikrede den et heldigt Udfald; men ved
Siden heraf maa han have haft en vindende Personlighed.
Da han i Krigsaarene 1668—59 tog fra Øerne for at op-
naa Begunstigelser for Skolen og sig selv, blev Skibet op-
bragt af de Svenske og ført til Gotenborg, men ved sin
Lærdom og sine Prædikener vandt han Kommandantens
Yndest, saa at der tilstodes ham Friheder i hans Fængsling ^).
Først Foraaret 1661 kom han tilbage til Øerne 2).
En Torn i Øjet var han baade paa Lensherren og
Fogden. Det er et alt andet end godt Skudsmaal, Foged
Johan Heidenlan giver ham i Skriv, af 25 Oktbr. 1660^),
og Foged Søren Pedersen (Skougaard) gjør alt, hvad der
staaer i hans Magt for at hindre Lucas Debes i at komme
fra Øerne og forebringe de Klagemaal, der førtes*). Det
lykkes Fogden 1670 og 1671, men 1672, da Lucas Debes
kom til Kjøbenhavn efter at have benyttet den Tid, han
var bleven nødt til at blive tilbage paa Færøerne, til at
1) Worms Lexicon I, S. 249; foran S. 311.
2) Se S. 315.
3) Se S. 312.
*) Se S. 86.
Digiti
zed by Google
394
samle Bevismateriale mod Fogden, satte han for den konge-
lige Kommission 1672—73 igjennem, hvad han vilde. —
At uskadeliggjøre ham søgtes ogsaa ved at faa ham af-
skediget. Da Ostindiefareren, »Walchem«, Efteraaret 1667
var strandet ved Kvivig ^), havde Eldevigs Mænd leveret
Lucas Debes nogle udskaarne Stene, de havde fundet i
en Kiste, og han havde givet dem 1 Td. 01 derfor. Det
hele var gaaet fuldstændig aabenlyst til, og Hr. Lucas var
berettiget til at tro, at Bjergerne, saaledes som almindelig
skete, havde faaet deres Bjergeløn in natura af, hvad der
fandtes i Kisten. Ostindiefarerens Befuldmægtigede fordrede
Stenene udleveret, hvilket skete, men dels i Anledning af
dette Kjøb, dels fordi Lucas Debes for Svigersønnen Jacob
Klinte var mødt paa Tinget i en Sag angaaende Rettighed
til et Stykke af Skibsvraget, udvirkede Lensherren et
kongeligt Mandat, hvorved han suspenderedes som Vice-
provst. Fred. Gabel omtaler dette i sin Skrivelse af 5 Febr.
1673, fremlagt for Kommissionen 1672 — 73: »og ved han
sig selv bedst at erindre, hvor hans provstelige Dignitet
den Tid blev af Hans Majestæt med andre Benaadninger
tilbagetagen, og han med en Deprecation løs slap.« Det
er i det hele stærke Udtryk, Fredr. Gabel i denne Skrivelse
bruger om Hr. Lucas's »urolige og oprørske Gemyt«, og
han udtaler Forventningen om, at han ved Generalfiskalen
maa blive tiltalt.
Smaat var det i Hjemmet; ved at ægte Formandens
Enke havde han faaet 9 Stifbørn at forsørge. 1652 den
16 Septbr.2), da han beder Otte Nielsen Krag til Voldbjerg
og Trudsholm, der da var øverste Sekretær i Kanseliet,
om at overrække Kongen en Ansøgning, skriver han til
denne: »jeg sidder i stor Gjæld til Kjøbmanden paa Færø
for det, som er udtagen til min Nødtørftighed og Spar-
1) Se S. 208 og 441.
2) Indk. Breve til Danske Kans.
Digitized
by Google
395
sommelighed, og jeg ved ikke, hvorledes jeg saadant skal
betale og fremdeles mit Brød med færøske Vare bekomme,
eftersom jeg sidder her paa haarde Stene, haver 9 fader-
løse Børn, blandt hvilke een er ikkun forsørget, bruger
ingen Fiskeri, fordi jeg her paa Steden ikke kan holde
Folk dertil, hvorudover det skeer tidt og ofte, at jeg neppe
kan faa saa megen Fisk, at jeg og mit Hus paa en Tid
kan opæde, og derfore fremfor andre mere Kom og andet
maa kjøbe til at fortære og mindre af mit Kald, Gaarder
og Hus kan forhverve til at betale.«
Af Stifbørnene forvoldtes der ham megen Sorg.
Christen Hansen, der var i Johan Heidemans Tjeneste,
forlod denne uden Fogdens Minde; han havde ikke gjort
Rede for sine Oppebørsler som Vinterfoged, hvorfor Fogden
gjorde Ansvar gjældende mod Hr. Lucas, der var gaaet i
Borgen for ham. Slifsønnen synes at være bleven fængslet,
thi Juni 1657 finder Hr. Lucas sig foranlediget til paa
Tinget at spørge Barbara Olufsdatter, »om hun ikke var
kommen til hans Hustru i Storekove og sagt derinde, om
hun vilde det have, da vilde hun faste og bede 3 Fredage,
at deiinem skulde vederfares ondt, som havde taget Christen
Hansen.« Barbara, der strax vejrede Sigtelsen for Papisteri,
vilde kun erkjende, at hun havde tilbudt at faste for
Christen, »at det skulde gaa hannem vel og ikke nævnede
nogen Fredag«; Sagen mod hende blev derefter henvist
til gejstlig Ret. Christen Hansen blev ikke straffet, og
1659 var han i Kjøbenhavn ^).
Stifdatteren, Rakel Hansdatter, tilføjede Hr. Lucas en
endnu større Sorg og gav Anledning til, at han kom i
Strid med Lieutn. Claus Becker, Kommandant paa Skand-
serne. Rakel var trolovet med Knud Jacobsøn, men,
medens hendes Fæstemand var fraværende fra Øerne, blev
hun Juli 1668 besvangret af Claus Becker. Hun paastod
1) Norske Teguelser X, Fol 143.
itized by Google
Digitiz
396
vel, at hun var krænket mod sin Villie, og at hendes
Skjørt var sønderrevet, men hun havde ikke, saasnart hun
var kommen i sin Frelse, klaget over den Vold, som var
overgaaet hende, og Claus Becker paastod ogsaa, at hendes
Villie var saa god som hans i den Gjerning. Trolovelsen
mellem Rakel og Fæstemand blev hævet ved Provstemodets
Domi).
Claus Becker stævnede samtidig hermed Hr. Lucas,
idet han klagede over, at denne, efterat Claus Becker
havde gjort sig skyldig i Lejermaal, ikke vilde tilstede
ham Alterens Sakramente, hvorover han var kommen i
stor Desperation, nu laa syg og var hindret i at indgaa
Ægteskab, som han paatænkte; desuden havde Hr. Lucas
ved Udraaben og Skjælden fra Prækestolen forvist ham af
Kirken, — alt, skjøndt han havde tilbudt sig at udstaa
Kifkens DiscipHn enten i Thorshavn eller andet Steds.
Tilmed var Rakel, der var ligesaa skyldig som han, alle-
rede tilstedet Sakramentet og ikke paa det Sted, hvor
Lejermaalet var begaaet, men hos Hr. Gregers Varde i
Kollefjord.
Hr. Lucas svarede, at det ikke var ham, men derimod
Claus Becker selv, der ved sin Gjerning havde unddraget
sig Sakramentet; han havde henlevet længe som Sakra-
mentets Foragter, Menigheden til største Forargelse, og
været en Skjørlevner, Ægteskabs Forstyrrer og det hellige
ministerii Undertræder og Forhaaner. Desuden, »Recessen
byder, at en Tyv ikke skal aabenbarlig afløses, førend
han er benaadet til Tinget, og Ordinantsen siger, at en
Manddraber skal ikke gives Sakramentet, førend han haver
forligt sig med Sagvolderen, — - i hge Sager er lige Dom,
Claus er kommen i mit Hus, dér jeg var til Sengs og
havde udstjaalet, ikke Gods og Penge, som han kunde
betale mig igjen, men det, som af mig med Penge ikke
^) Gejstl. Mødeprotokol, Fol. 5: Ny kirkeli. Saml. VI, S. 464 ff.
d by Google
Digitized t
. 397
kan kjøbes, eller, frataget, mig betales; havde han dræbt
mit Bam, da var mit Embedes og Huses Spot, ja, min
Bedrøvelse mindre, og jeg letteligere kunde tilgive hannem
Sagen.« Naar Rakel var stedet til Skrifte hos Hr. Gre-
gers, var det, fordi hun havde født Barnet dér, havde
været der i lang Tid, ikke paa Grund af Storm og Uvejr
i Høstens Tid kunde komme til Thorshavn og saa inder-
lig havde bedt derom; enhver kunde vel ogsaa sige sig
selv, hvorledes hans Hjerte maatte være ved selv at tage
hende til aabenbar Skrifte. Claus behøvede derfor ikke
at forarge sig herover og begjære Afløsning andet Steds
end i Thorshavn. Sagen var nu for Retten; førend den
var til Ende, kunde og vilde han ikke tage Claus til Al-
ters, og der var ingen, som kunde tvinge ham dertil.
Claus havde ikke gjort det ringeste for at stille ham til-
freds; han havde ikke en Gang til Ydmygheds rette Tegn
løftet sin Hat af, naar han gik Hr. Lucas forbi. Denne
havde ikke ved Udraaben og Skjælden forvist Claus fra
Kirken; Claus havde nemHg sat sig øverst i Menigheden
lige foran Hr. Lucas, og denne havde da sendt Kirketje-
neren til ham og ladet ham tilkjendegive, at han skulde
sætte sig længere ned. Claus havde ogsaa efterkommet
denne Opfordring, og de følgende Søndage var han gaaet
op paa Pulpituret. Ligesaalidt havde Hr. Lucas ved at
nægte Claus Sakramentet foraarsaget hans Desperation;
Folk, der laa udi stor Desperation, raabe og klage sig
over deres Hjertes Utaalmodighed og beængstiges og bære
sig ikke ad som Claus, der selv klager over, at han er
despereret, og at han hindres i at indgaa Ægteskab.
Skulde Claus faa Medhold, saa maatte Hr. Lucas, saaledes
endte han, hellere være en Svinehyrde, og da skulde han
snart > trædes under Hundes og Svines Fødder eller af
dennem ganske sønderrives*.
Anden Dagen, efterat Forhandlingerne for Provste-
retten vare begyndte, sendte Claus Bud til Hr. Lucas, at
Digitized
by Google
398
han laa paa sit yderste, og bad om, at han maatte blive
tildelt Alterens Sakramente. Hr. Lucas gik da til ham
sammen med Hr. Gregers Varde og Hr. Daniel Mikkelsen.
Ingen af dem kunde se nogen Dødsens Tegn paa Claus,
men »Gud alene ved vor Døds Time, enten vi ere friske,
maadelig syge eller overmaade syge,« og Hr. Lucas til-
delte ham derfor Sakramentet; skjøndt han, og vistnok
med Rette, havde nogen Mistanke til, at Claus havde
»noget Anslag udi denne Sags og Tids Omstændighed,«
henstillede han det dog alene til den alvidende retfærdige
Gud og Dommer.
Claus Becker havde nu skaffet sig Afløsning, og For-
handlingerne drejede sig derefter om, hvorvidt Hr. Lucas
tidligere havde været berettiget til at nægte ham den.
Provsterettens Dom frifandt Hr. Lucas, idet den gav
ham Medhold i, at da Claus meget groveligen havde for-
seet sig mod ham, hans Embede, Person og ganske Hus
og dog ingen Ydmygheds Tegn vilde lade til Syne, sin
grove Forseelse udi egen Person at afbede, ikke heller
selv havde begjært Absolution, men gjennem andre, var
det med Rette, at Hr» Lucas havde holdt ham fra Sakra-
mentet. Ligesaalidt fandt Provsteretten, at Hr. Lucas
havde udvist Claus af Kirken ved at betyde ham, at han
skulde sætte sig længere ned i Kirken, eller foraarsaget
hans Desperation ved at nægte ham Afløsning, da de 2de
Præster, som vare tilstede ved hans Absolution, ikke saa
Tegn til nogen Fortvivlelse, »men ellers, hvorledes hans
Hjerte udi samme hellige Handel haver været dannet,
dømme vi ikke om, men sætter det ind til Gud, som er
alle Hjerters Ransager, og til hans høje ærværdige Biskop-
pen, som haver dybere Forstand i saadanne Samvittigheds
Sager.«
Provsterettens Dom faldt d. 1 August 1670, og da
den kongl. Kommissarius, Jens Rodsten, med det. første
var i Vente, søgte Hr. Lucas at faa Claus Becker fjernet
Digitized
by Google
399
ved at klage til Jens Rodsten over ham. Han lod derfor
samtidig med, at Provsterettens Dom faldt, optage et
Tingsvidne over, hvorledes Claus Becker havde haanet
ham, og i den Ansøgning, ^) han overleverer den kongl.
Kommissarius, giver han en meget omstændelig Fremstil-
ling af Claus Beckers Forhold overfor ham og Rakel.
Efter denne Fremstilling har Claus Becker voldtaget Rakel,
»og haver han ikke ladet sig nøje med saadan Spot mod
mig og mit Hus, men endog efter saadan hans begangne
skammelige Synd ej skammet sig ved mig og min fattige
Hustrues Person at affrontere, dér jeg med min Hustru
og fornævnte Stifdatter gjorde en af vore Børn 2) udi sin
Bortrejsning nogen liden Geleide paa et Skib, og jeg for
min Hustrus store Svaghed tog strax Afskeden, han da
forhindrede min Hjemfart, ^) og der jeg saadant højHg for-
trød, haver han, Hgesom triumferende over min Skjændsel,
da mig dog uvitterlig, med leende Mund sjunget over mig,
min Hustru og Datter: »Fal tra la la la« etc. Idet han
kort derefter om Nattetide er kommen til mit Hus og
banked paa Kammervæggen, dér som fornævnte min Stif-
datter laa indenfor, og dér hun ved saadan uformodelig
Banken haver befalet Drengen, som laa i Kamret hos sig,
at gaa ud og se, hvad der var, haver han stiltiendes ind-
sneget sig til hende. Og nogen Tid derefter udi sin store
Drukkenskab over Midnat er han i lige Maade ankommen
og banked paa samme Væg, og dér hun vidste, hvad samme
Banken betydede, og derfor ladet det betæmme*), haver
han udi sin ubesindede Fuldskab blevet ved at banke,
indtil han haver opvakt mig af Søvne, at jeg maatte gaa
ud udi min Skjorte om Vinternat at forhindre saadan
1) Gejstlig Mødeprotokol Fol. 18.
2) Bærent, der rejste fra Øerne Septbr. 1668.
•) ved at fastholde Fangelinen.
*) lade bero, lade staa hen, ikke tage Hensyn til.
Digitized
by Google
400
hans sodomitiske Raseri, hvilket han altsammen haver
gjort, at han desmere kunde gjøre hende berygtet og lige
skyldig i den Gjerning med sig.« — Først i Septbr. 1675,
samtidig med at Lucas Debes døde, kom Claus Becker
bort fra Øerne. ^)
For al den Sorg og Fortrædelighed, der foraarsagedes
Lucas Debes, søgte han Fred i sin Præste- og Skolegjer-
ning og i Undersøgelsen af det for ham fremmede i Natur
og Folkeliv paa Færøerne. Resultatet af sine Undersø-
gelser nedlagde han i sin »Færoæ et Færoa reserata«.
der udkom 1673; den er endnu en Hovedkilde for dem,
der ville søge Oplysning om Færøerne, og den vakte, da
den udkom, stor Opsigt.*) Den lærde jydske Bonde,
Peder Dyrskjøt, skriver Marts 1703 til Aalborg Biskop,
Jens Bircherod ^): »Den færøske Traktat har jeg ikke før
haft, men har hørt megen Tale derom. Det er og en
rar Beskrivelse. Jeg har haft haardt ved at beholde den
for Folks Begjæring om Fremlaan, som jeg ingenlunde
vilde tilstede, men derfor for Gjennemlæsningen og Extra-
hering desto snarere sender Eders Velbaarenhed igjen,
fordi mine Børn ogsaa vilde læse den, saa at jeg var
ræd, den skulde stødes og slides for meget.«
Samme Aar udgav han sin »KongeKg Majestæt ved
Propheten Jeremiam afmaled, af Guds, Naturens og alle
Menneskers Low forklaret, hvorved alle enfoldige Under-
satter undervises om KongeHg Majestætis Værdighed,
Barmhjertighed, Myndighed, BesværHghed, NytteUghed og
Skrøbelighed. Og der imod igjen Undersåtternes mod
deres Kongelige Majestæt pligtskyldigste og allerunderda-
nigste Ærbødighed, Kierlighed, Lydagtighed, TjenstviUighed.
1) se S. 286.
2) er oversat paa Engelsk, London 1676, og paa Tydsk, Kbhvn.
1757.
3) Samlinger til jydsk Topografi og Historie III 1871 S. 266.
Digitized
by Google
401
Skatskyldighed og Taalmodighed.« Det, der gav Anled-
ning til denne Bog, var den Text, Hr. Lucas havde valgt
d. 19 Aug. 1670,^) da han prædikede i Thorshavns Kirke
ved Arveedens Aflæggelse til Christian den Femte,
nemlig Profeten Jeremiæ Ord: >Voris Hoflfvedets Krone
er afTalden«. Han »befandt mere Dybhed om en Kongl.
Majestæt at ligge skjult udi denne Lignelse, i Guds, Na-
turens og alle Menneskers Lov funderet, end som jeg
nogen Tid tilforn havde overvejet eller og udi de kano-
niske saa vel som lærde Mænds Skrifter havde befundet« ;
Bogen, der er paa 364 Sider med en lang Fortale, tileg-
nede han Christian den Femte. — Nogen stor Indtægt
havde Hr. Lucas neppe af sin Forfattervirksomhed; Bø-
gerne udkom paa hans egen Bekostning. Januar 1674 hen-
laa hos Forhandleren, Christian Gertsen ved Højbro, 750
Expl.r af »Færøernes Beskrivelse« og 370 ExpLr af »Kongl.
Majestæt«, hvilke Hr. Lucas's Eftermand arvede, da Lucas
Debes d. 28 Septbr. 1675 afgik ved Døden.
1675 — 91. Gregers Pedersen (Viborg), Søn af
Hr. Peder Hellesen Viborg paa Østerø, immatrikuleredes
1666 fra Kjøbenhavns Skole som Oregorius Petri Feroensis^
udnævntes 5 0ktbr. 1670 til Kapellan hos Formanden, or-
dineredes 18 Nvbr. s. A., men kom først næste Foraar^)
til Øerne. Da Lucas Debes 1675 afgik ved Døden, efter-
fulgte han denne i Embedet.
Hvor forsømmelig Hr. Gregers var i sin Skolegjerning,
er tidligere^) vist, men ogsaa for Forsømmelse i sin
Præstegjerning faaer han 1689^) af Biskop Bagger en
meget alvorlig Tilrettevisning : » . . . . Imidlertid har jeg
1) se S. 198.
2) Se L. Debes S. 19.
3) Se S. 305.
*) Gejstl. Mødeprot Fol. 49.
N. Andersen: Faerøerne, 1600—1709. 26
Digitized
by Google
402
og perdoneret ovenbemeldte Hr. Gregers for sin Forsøm-
melse i hans Gudstjeneste, sed caveas posthac^ ne qvid
pejus ipsi contingat^ hvilket jeg hermed semel pro semper
alvorligen vil have ham advaret. Jeg ved vel, at det er
besværUgt der i Landet ofte at kunne komme til sine
Menigheder, men en retsindig Gudstjener maa dog ikke
se derefter og allermindst sætte Guds Tjeneste tilbage for
sin egen, thi hvad Tanker kan Folket vel have om den
Sjælesørger, der sørger mere for sin Krop end for deres
Sjæle. Naar det er saa usikkert at komme frem til sit
Sogn, maa man tage saa meget længere Tid, at man no-
genlunde eventualement kunde komme der til den rette
Tid. Ingen af Eder*) vilde tage Exempel af hannem i
dette Fald og for saadanne verdslige Bekymringer for-
glemme det, som er det rette, og han er sat til. Det
kan vel ikke i slig Tilfald tilregnes Menigheden, om de
forsømmer Christi Guds Tjeneste for at befordre deres
egen, efterdi det kommer ikkun for extraordinarie^ og den
Tid, som de da lade gaa forbi, naar Hvalfisken tilgik,
som er en almindelig Guds Velsignelse, maatte man se,
den var ej kommen mere igjen. Men det er dispar ratio
herudi med en Gudstjener, som er dertil kaldet, at han
skal forrette sin Tjeneste paa den og de Tider, som ere
anordnede til den almindelige Gudstjeneste, og ikke staaer
det i hans Magt at forandre, oprette eller afskaffe det.
Dersom en Del af Menigheden maatte siges at være borte,
saa ved jeg dog, at en Del er igjen tilbage, at de ikke
forløbe deres Hus og Hjem tilsammen, og disse er han
da pligtig at prædike for.
Hvorfore jeg fraterne vil have Eder samtUg ombedet
og paa mit Embedes Vegne alvorhgen befalet, at I for
ingen Del herefter i saa Maader understaa Eder at for-
^) Det samlede Præsteskab.
Digitized
by Google
403
lade og forsømme Eders Embede, men hvo det gjør, han
maa vel frygte, at Embedet igjen vil forlade ham.«
Naar Hr. Gregers kunde faa en saa drøj Irettesættelse,
maa hans Forhold som Præst have givet Anledning til
gjentagne Klager. I det Tilfælde, hvortil Biskoppen sigter
i sin Skrivelse, synes Hr. Gregers at kunne undskyldes;
1688 lader han nemlig ved Tingsvidne oplyse, »at forleden
Aar d. 25 Septbr. 1687, da Gud havde givet sin Velsig-
nelse af Hval Nord ved Strøm ungefæhr 3 Mil fra Thors-
havn, kom velbemeldte hæderlig Mand, Hr. Gregers Pe-
dersen, did imod Aften at kjøbe nogen Hval til eget
Huses Fornødenhed, førend den til andre blev bortsolgt.
Og da kom samme Aften en haard Storm af Sydostvind,
som udi 3 Dage kontinuerede, saa at ingen sig fra den
Sted kunde begive, enten til Baads eller til Lands uden
Livsfare, førend Vejret sig paa 4de Dag afstillede, udi
hvilket forfærdelig Vejr Kompagniens Skib paa Thorshavn
forulykkede d. 27 Septbr.«^) Hr. Gregers var derved
bleven hindret i at holde Gudstjeneste de 3 St. Mikkels
Bededage.
I hans Embedstid blev 1677 2) Thorshavn plyndret
af de Franske.
Hr. Gregers, der døde d. 9 Oktbr. 1691, var gift med
Maren Nielsdatter Aagaard, senere gift med Efter-
manden ;
1) Hr. Niels Gregersen Aagaard, Vaagø, født 1672;
2) Peder » » , Ostindiefarer ;
3) Hans » » \ døde i en ung
4) Lucas » »i Alder.
1692 — 1711^) Christian Jensen Fers, immatr.
') se S. 252.
2) se S. 243.
8) Den i C. F. Nielsen: »Færøernes gejstl. Stat« S. 18 d. 15 Nvbr.
1691 til Præst udnævnte Erik Rasmussen Svitzer har jeg ikke
26*
Digitized
by Google
404
1681 fra Nykjøbing Skole paa Falster som C hri stianus
Jani Fersius. Den 28 Maj 1692 fik han Kaldsbrev som
Præst, og den 17 Juni s. A. udnævntes han til Rektor ved
Thorshavns Skole. Efterat have forladt Kjøbenhavn d. 7
Juli 1692, kom han først til Færøerne d. 22 Åug. s. A. 1
Aaret 1700 tog han Magistergraden, men maatte strax
efter vende hjem, da Hr. Jacob Klinte paa Østerø plud-
selig var død. Efter KommissionsprotokoUen 17*^/io var
han »en tung og ubekvem Mand til saadanne Rejser (Di-
mon og Myggenæs), hvor Præsterne altid vindes op og
ned med Tov om Livet, som er over 30 Fvn. i Luften,
som Præsten saaledes maa ophidses paa Dimon.« I hans
Embedstid blev Thorshavn stærkt hærget af Børnekopper,^)
saa Præsten maatte selv bære Vand og Tørv til Husbe-
hov, og der fandtes neppe Folk til at jorde de Døde.
Han var gift med:
L Maren Nielsdatter Aagaard, Formandens Enke,
død 19 Marts 1702;
II. Anna Sophia Weyhe, Datter af Laugmand J. H.
Weyhe og Maren Joensdatter.
Jens Christiansen Fers, Rektor ved Thorshavns
Skole.
Ved sit sidste Ægteskab blev han en formuende Mand;
da han døde d. 1 Aug. 1711 ansattes Boet til 5000 GI.
Enken giftede sig med Rubek Mouritsen Lund (den ældre),
der i nogle Aar var konst. Sorenskriver.
kunnet finde udnævnt under nævnte Dag. Efter Præstekalds-
bogen i Rigsarkivet og et Haandskrift i Kallske Saml. 486 qv.
er Erik Svitzer udnævnt d. 19 Juli 1712.
O se S. 293.
Digitized
by Google
405
4. Sandø.
1583—98. Niels Christensen fra Jylland. »Guds-
kundskab paa denne fik liden Forfremmelse i hans 15
Aars Tid, thi han var for lemfældig mod Ungdommen«
(Chr. D.). Den 25 Juni 1583 har han underskrevet Laug-
mand Joen Heinesøns Skudsmaal.^) Han efterlod en Dat-
ter, Marion Nielsdatter, gift med Sysselmand Trond Jør-
gensen at Skaalevig.
1598—1648. Jens Jensen Skive fra Jylland. Han,
der først var Kapellan paa Vaagø, var »en Mand af be-
synderlig stor Styrke og Manddom, hvilke! han, dér han
i en Baad en Gang var i Havsnød, viste, idet han ene
kastede det for Borde, som ikke andre fire vare gode for,
og derover frelste sig med Folket ind paa en trang Vig
vesten for Sandø for et Forbjerg, hvorfra Folket og han
ved Liner maatte lade sig opdrage paa 70 Favnes Højde. «
(Chr. D.). Det var Kyndelmisse Nat, Hr. Jens med
Folk var i Havsnød, og den Gjov, hvor de søgte Land,
kaldes endnu Kyndelmisse Gjov. Mandskabet i Baaden
kunde ikke ro Landet op, saa Hr. Jens maatte tage fat.
Ved hans Tag brødes en af Aaretoldene, og han maatte
skifte, saaledes gik det med 3 af dem, og tilsidst maatte
han ro alene. Han, der var Provst fra 1630—46, — dog
formenthg præpositus ordinarius alt -fra 1628 — 29, — var
en alvorlig, nidkjær og meget streng Mand; saavel paa
Grund heraf som af Frygt for hans legemhge Kræfter vo-
vede ingen at modsætte sig ham.
1) Pk. 148, Færø vedk., Skab 15.
Digitized
by Google
406
Ved Skrivelse af 22 Maj 1632 1) fra Biskop Hans
Resen tilstodes der ham paa Grund af Kaldets Ringhed
Fritagelse for Flytning og Føring samt al overordenthg
Skat og Paalæg af de Jorder, som han havde fæstet;
disse vare Skardsgaard, Aaergaard, Sandebrække og
St. Dimon.
I Færøs Regnskaber for 16*^/33 ff. nævnes Hr. Jens
Thomas Jørgensen, der formentlig har været Kapellan hos
Hr. Jens.
Jens Skive var gift med:
I. Formandens Enke ;
II. Elsebet Danielsdatter, Datter af Sysselmand Da-
niel Nielsen paa Ryg og Hustru Katrine
Eidensdatter. 2)
1. Maren Jensdatter, g. m. Hr. Ole Botel-
sen, Vaagø;
2. Ane Jensdatter, g. m. Hr. Clemen Lau-
gesen FoUerup, Sandø,
3. Ellen Jensdatter, g. m. Samme.
^) Sandø Præstearkiv, J. Begtrup: Nogle Oplysninger til nærmere
Kundskab om Færøerne S. 23 og foran S. 351.
2) Datter af Hr. Eiden eller Audun Andersen, der døde c. 1583
som Provst paa Østerø efterat have været Præst paa Sandøj
og dennes Hustru, Datter af Guttorm Armbjørnsen i Husevig
(nævnes 14 og 17 Aug. 1583, se Pk. 148, Færø vedk.. Skab 15).
Denne sidste nedstammede i 6te Led fra Husfruen i Husevig,
der som ung paa Skuø fandt Sigmund Brestesøns Guldhorn.
Uddrag af Edvardsøns Bergens Beskr., Norske Samlinger I S.
14, hvorefter Hr. Eiden blev holdt til Skole i Bergen og der-
efter ved Universitetet af Bergens Biskop, Geble Pedersen. En
Søster til Hr. Eidens Hustru var gift med Laugmand Joen
Heinesøn; en Datter af Hr. Eiden, Agnete, nævnes 16*^/27 som Fæ-
sterske paa Viderø.
I
Digitized
by Google
407
1648—88. Clemen Laugesen Follerup fra Jyl-
land, formentlig den samme, der er immatrikuleret 1630
som Clemens Lagonis f. Vellejus fra Malmø Skole.
Efterat have været Kapellan hos Formanden fra 1638,^)
efterfulgte han denne 1648. Han skal have haft 23 Børn
og var gift med:
I. Ane Jensdatter Skive, ^ begge Døtre af
II. Ellen » » , død 1711/ Formanden.
1. Ole Clemensen, Dal;
2. Lave » Skardsgaard;
3. Simon » Sand;
4. Christopher Clemensen, Sand;
5. Christian Clemensen, Tofte, g. m. Margrete
Pedersdatter Viborg, se Hr. Peder Hellesen
Viborgs Slægttavle:
6. Daniel Clemensen, Ostindiefarer, Sysselmand
paa Suderø;
7. Hans Clemensen, Sand;
8. Hr. Peder Clemensen, Sandø, g. m. Maria
Pedersdatter Viborg, se Hr. Peder Hellesen
Viborgs Slægttavle;
9. Hr. Jens Clemensen, Suderø, g. m. Elsebet
Pedersdatter Viborg, se samme Slægttavle;
10. Rakel Clemensen, g. m. Joen Joensen,
Skaalevig ;
11. Sara Clemensen, g. m. Joen Rasmussen,
Aaergaard ;
12. Susanna Clemensen, g. m. en Bonde paa
Bø i Frodebø;
13. Rebekka Clemensen, g. m. Johannes Peder-
sen, Kirkebø;
14. Christina Clemensen, g. m. Sysselmand Ja-
') se S. 361.
1
Digitized
by Google
408
cob Joensen, Dalsgaard, Søn af Laugmand
Joen Poulsen;
15. Catharina Clemensen, g. m. Hans Magnus-
sen, Trødumgaard.
Man fortæller om Hr. Clemen, at da han kom til
Landet, ejede han ikke mere end han magelig kunde føre
det med sig paa Ryggen. Da han døde, var han imidler-
tid en rig Mand. Denne Rigdom skyldte han dels sin
Driftighed som Landmand, dels den Forretningsdygtighed,
han besad til at erhverve sig Jordegods. Han laante
Penge ud mod Pant i Jord, og naar Beløbet ikke blev
betalt, tog han Jorden i Betaling. Han tog Svage, Krøb-
linge eller andre, der ejede noget, men ikke saa meget
Jordegods, at de kunde forsørge sig selv, i Huset til sig
som Flédføringer, underholdt dem, de udførte det Arbejde,
som deres Kræfter tillod dem, og, naar de døde, arvede
han, hvad de efterlod sig. Utallige ere de Historier, man
endnu ved at fortælle om, hvorledes han berigede sig og
forstod at skaffe Svigersønnerne gode Kongsgaarde i
Fæste; kræsen i Valget af sine Midler har han ikke
været.
En stor Bedrift maa der have været i Todnæs Præ-
stegaard med de mange Børn, Huskarlene og Fledførln-
gerne, og travlt maa Hr. Clemen have haft med at føre
Tilsyn med alt sit Odels- og Fæstegods. Han ejede
Jordegods rundtomkring paa Sandø, Skuø og Suderø, til-
sammen 47 Mark Jord. Af Kongsgods havde han det
samme i Fæste som Svigerfaderen og endda mere til.
Ved Skiftet efter ham udgjorde Besætningen: 20 Heste,
57 Kreaturer og 2246 Stkr. Faar. — SammenUgner man
denne store Velstand inden og uden Gaards med Hr.
Clemens Bogsamling, da viser denne sig saare ringe,
29 Bøger, kun af 2 Gl.s Værd ; den findes ikke saa ringe i
noget af de samtidige Præsteboer. — Chr. Diurhuus giver
X
Digitized
by Google
409
ham i sin Præsterække kun den noget betingede Roes, at
han var »en ret duelig Prædikant.«
Besiddelsen af alt dette Jordegods medførte, at Hr.
Clemen tidt søgte Tinget, thi han holdt ikke af, at andre
kom hans Rettigheder for nær, og skulde han betale et
Beløb eller opfylde en Forpligtelse, saa han helst en Dom
for det, inden han rettede for sig, og endda lod han det
vare længe. Formuesrettigheder var det, der i Alminde-
lighed førte ham til Tinge. 1671 maatte han dog møde
der i anden Anledning, I Olai Ugen det nævnte Aar var
han som sædvanlig i Thorshavn og var da inde hos
Foged Søren Pedersen (Skougaard), hvor han traf sam-
men med Badskjæren, Hans Balzer. Hr. Clemen stod ved
Bordenden og ventede paa at komme til Bords; Kjøb-
manden og en af Kjøbsvendene samt Fogden vare tilstede.
Da kom Mester Hans ind ad Døren tilligemed Fogdens
Hustru, og Hr. Clemen, som havde et Mellemværende med
ham fra Sandø Vaarting, gik hen imod ham og spurgte,
hvoraf det kom sig, at han var saa hastig imod ham paa
Vaartinget. Mester Hans svarede, at det ikke var ham,
der var hastig, men Hr. Clemen. Det ene Ord tog nu
det andet, og da Mester Hans havde ladet falde en Udta-
lelse om, at Hr. Clemen skulde have ladet »Hans Hunds-
vot« blive hjemme fra Tinget, sagde Hr. Clemen: »Hvad
for en Hundsvot, I Dreng?« Mester Hans svarede, at han
sigtede til Hr. Clemens Søn, Hans,^) og nu skjældte de
hinanden gjensidig ud for »Dreng« og »Hundsvot«. Kjøb-
manden holdt ikke af at være Vidne til, hvad der mulig
kunde ske, hvorfor han vendte sig bort og stod ojg saa
ud ad Vinduet. Som han siden forklarede, i Retten, syn-
tes han at høre, at der faldt et Slag af en flad Haand,
og da han vendte sig om, rejste Fogden Hr. Clemen op;
han var falden baglæns med Hovedet op mod Døren. Da
^) Denne var gjentagne Gange straffet for Lejermaal.
d by Google
Digitized t
410
han var bleven rejst op, sagde han til Mester Hans: »Din
Skjelm, Du slog mig som en letfærdig Skjelm, og Du
slog Herrens Salvede, og Din Haand skal ikke trives.«
De stævnede gjensidig hinanden, men Laugtinget gik uden
om Sagen og afviste den.^)
Børnene maatte drive Jorden, gaa i Fuglebjergene og
ro ud; Hr. Clemen har ikke ladet andre af dem end de
to Sønner, der bleve Præster, beskjæftige sig meget med
Bog og Pen; paa Skiftet efter Forældrene har Skrivekyn-
digheden hos de fleste af dem ikke været større end at
de har maattet hjælpe sig med at underskrive med deres
Forbogstaver. Alle disse Sønner have følt sig som en
Magt paa Sandø, og naar LejUghed faldt for, vare de ikke
sene med at slaa til. 1681, da de havde været i Bjerget
og taget Fugl med nogle Mænd fra Trødum, slog Christian
demensen Bertel Mortensen over Ryggen med en Oxe-
sene, tog ham af Hesten, han red paa, og slog ham til
Jorden. Hans Nicodemussen kom Bertel til Hjælp, men
Ole Clemensen slog nu til med »en Kyrell«,*) og der ud-
spandt sig et Slagsmaal. Under dette blev Christian
slaaet i Hovedet med en Sten, og han raabte da, at det
havde Bertel gjort, men denne svarede, at det vel var
»hans forbandede Broder«, Ole, der havde ramt ham.
Christian skød disse Ord til Vidne, men Bertel sagde, idet
han formentlig sigtede til Brødrenes fremmede Blod og
Levemaade, at han agtede intet om, hvad »de Gryn-
hunde« vidnede. — 1670 blev Peder Clemensen, der
Aaret før var hjemme som Student, sigtet for, at han,
efterat Sandø Vaarting 1669 var bleven opsagt, med en
Kjæp havde sla'aet en Mand tilligemed dennes Hustru og
Søn, men han benægtede det.
Noget Fredens Hjem var Præstegaarden ikke; Søn-
1) se S. 178.
«) koyril, Pidsk, Svøbe.
Digitized
by Google
411
neme kunde ikke forliges, hverken indbyrdes eller med
Faderen. Til størst Forargelse var dog Uenigheden mel-
lem den gamle Præst og Sønnen, Peder, der fra 1670 var
hans Kapellan. 1680 og 2de Gange i 1681 havde Fade-
ren klaget over Sønnen, men den øvrige Gejstlighed havde
faaet dem forligte. 1683 klagede Hr. Clemen imidlertid
igjen over Sønnen, og en Provsteret blev sat i Todnæs.
Fra Faderens Side klagedes der over, at Sønnen havde
nedbrudt hans Skorstensstue og ført den andet Steds hen,
at han af St. Dimon, i Fuglebjærgene og paa Sælplad-
serne samt af Kirkegang og Pusefæ^) ikke havde ladet
ham faa, hvad der tilkom ham, samt endelig, at Sønnen
havde ladet sig forlyde med, at >han skal blive og være
sit fædrene Huses Pestilentse. « Sønnen klagede over, at
hans Kirke- og Husfred var bleven forstyrret af en Ost-
indiefarer, nemlig Broderen Daniel, ^) der havde jaget hans
Hest ud af Kirkegaarden strax efter Tjenestens Begyn-
delse, at en af hans Brødre havde søgt ham med en
Kniv, og at der var et uforskammet Kvindfolk, som satte
Uenighed mellem ham og Faderen. — Provsteretten fandt,
at Hr. Peder »med al Rette kunde suspenderes ab officio^
tilmed da han havde faaet mange alvorlige Formaninger
om, at Menigheden af slig forargelig Omgængelse tog ondt
Exempel, men da hans Fader er en ganske højbedaget
Mand, en stor Guds Fange og Korsdrager, Landet derimod
er vidtløftig og besværlig. Menighederne saare langt fra
hinanden distraherede, at denne Menighed ikke af nogen
uden sin egens Forsømmelse kan betjenes,« kunde Hr.
Peder forblive i Embedet som Kapellan indtil Sagens Ud-
gang for verdslig Ret, og indtil den var Biskoppen fore-
lagt. Samme Aar sendte Biskop Bagger et Missive Brev ^)
til de færøske Præster, hvorefter Beskyldningerne mellem
1) se S. 349 Note 4.
2) se S. 250, 287.
3) Gejstl. Mødeprot. Fol. 42.
Digitized
by Google
412
Fader og Søn skulde brydes tvært over, ikke komme
nogen af Parterne til Skade, og Hr. Peder skulde bede
sin Fader om Venskab; hvis nogen af dem ikke vilde
indgaa herpaa, skulde han strax suspenderes. Biskoppen
havde selvfølgehg højlig forarget sig over denne Uenighed
mellem Fader og Søn, som han gruer ved at tænke paa,
»og kan ikke findes værre snart iblandt Atheos, derfore
Hr. Peder og med al Rette burde aldeles officio at pri-
veres,<^ men for at Forargelsen kunde neddæmpes, vilde
han udvise Mildhed. Af Brevet seer man iøvrigt, at Præ-
steskabet paa Øerne tidligere havde været usamdrægtigt,
og at Biskoppen mange Gange har formanet dem til
Enighed, at de ikke skulde være som »Leviter, der gaa
sin Broder forbi, naar han er ilde og langt mindre som
latrones og Overfaldere, der selv handle ilde med ham.«
Den biskoppehge Formaningstale har imidlertid ikke
hjulpet meget hos Hr. Peder, thi 1689 maatte han for
gejstlig Ret sammen med Moderen, der da var bleven
Enke; Provsteretten fik imidlertid Sagen forligt.
Den 30 Januar 1688 afgik Hr. Clemen ved Døden,
c. 86 Aar gi.
1688—1719. Peder Clemensen, Søn af Forman-
den, immatr. 1664 fra Kjøbenhavns Skole som Petrus
Clementis Ferrøensis, blev, efter at være ordineret
d. 18 Novbr. 1670, Kapellan hos Faderen ifølge Kaldsbrev
af 14 Decbr. 1670, og efterfulgte denne i Embedet 1688.
Foraaret 1671 kom han til Øerne. ^) »Han havde været
en 13 Aars gammel civis academicu8 og var en ferm
Mand i sine Sager« (Chr. D.). Som Kapellan hos Fade-
ren havde han Annexgaarden og den halve Del af Skards-
gaard. Om den Uenighed, der var mellem ham og Fade-
ren, er meddelt ovenfor. Han skal have været hengiven
1) se L. Debes S. 19.
itized by Google
Digitiz
413
ta Drik og kom drukken hjem fra sine Omrejser; hans
Hustru var saa stærk, at hun da kunde løfte ham af
Sadlen. — Et Haandskrift^) af ham, dat. 12 Aug. 1697,
giver en Del Oplysning om Sognekaldet og nævner de
tidligere Præster samt deres Hjemstavn. — Han døde d.
9 Maj 1719, c. 90 Aar gi.
Med sin Hustru, Maria Pedersdatter Viborg fra Næs,
død 1736, havde han følgende Børn:
1. Hr. Peder Pedersen, immatr. 1702 som Petrus
Petri fra Helsingør Skole, Kapellan hos Faderen,
senere Præst i Syd Strømø, død 1727;
2. Sysselmand Jens Pedersen, Skardsgaard;
3. Clemen Pedersen, Klettumgaard ;
4. Lucas » , Husevig;
5. Gregers » , do. ;
6. Elsebet Pedersdatter, g. m. Hr. Mikkel Andersen
Arrebo, Sandø, 1719 Kapellan paa Sandø, s. A.
Præst, død d. 3 Oktbr. 1767.
5. Osterø.
1583—1626. Torluf Gregersen (Færø), >Hr.
ToUe,« 2) havde forud for Hr. Niels Christensen været
Præst paa Sandø i 10 Aar. 1579 d. 26 Aug. 3) har han
som »nu Provst« og Hr. Eiden som »gamle Provst* un-
derskrevet en Tilstaaelse om, hvormeget af Kongens
Gods der var taget af Sørøvere. Hr. Torluf, der var en
for sin Tid lærd Mand, stod i Forbindelse med Biskop
^) Sandø Præstearkiv.
2) L. Debes S. 293.
8) Pk. 148, Færø vedk., Skab 15. I Færøs Regnskab for IS^s/^
nævnes »Hr. £idens Arvinger.«
Digitized
by Google
414
Peder Vinstnip. ^) Af hans Børn kjendes Johannes Tor-
lufsen paa Højvig, Sysselmand paa Strømø, se Hr. Rasmus
Chr. Ganterup's Slægttavle, samt Eftermanden.
1625—27. Gabriel Torlufsen (Færø), efter Kom-
munitets Matrikulen for 1599 immatrikuleret som Gabriel
Tholephi Farensis, Søn af Formanden, hos hvem han
var Kapellan, — han nævnes som saadan paa Tinget
1616, — »hvilken 1627 forgik i taaget Vejr, da han fra
Thorshavn vilde fare til sit Hjem, Næs Præstegaard, og
det med Folk og Baad paa Fjorden ved Fleserne,^) der
Ugge ligeoverfor samme Præstegaard og var han derover
kun Sognepræst i 2de Aar« (Chr. D.). Han var gift med
en Datter af Laugmand Joen Heinesøn ; en Datter af ham.
Elsebet Gabrielsdatter, var gift med en Bonde, Anders
Joensen paa Kunø.
1627—42. Rasmus Christensen Ganterup fra
Jylland, der 1627 forflyttedes fra Vaagø til Østerø. Den
29 JuU 1642 har han medunderskrevet Ansøgning til den
kongl. Kommissarius, Pros Mund. »Denne Mand troede
alt, hvad ham blev fortalt af den gemene Mand og der-
over forfaldt til at være noget gantvuren, negUgent og for
lemfældig i Embedet.« (Chr. D.).
1642 — 79. Peder Hellesen Viborg, immatr. fra
Viborg Skole 1635 som Petrus Hellicius Viburgen-
sis, 1636 Kapellan hos Formanden, hvem han efterfulgte
1642, Provst 1675.« Han led stor Fortræd af de franske
1) Skriv., dat Kjøbenhavn d. 18 April 1603, i Professor Hans Ste-
phansens Brevbog, se Kallske Saml. 512 qv., Kirkehist. Sam-
linger m, 1. S. 779.
2) fles, et Skjær, en flad Klippe i Søen, ragende op i eller lidt op
over Vandfladen.
Digitized
by Google
415
Sørøvere; Gud gav ham i hans tvende Giftermaal^) 21
Børn; af denne Stamme har man nu de fleste bedste
Familier her i Landet; .denne gode Mand har været Øst-
ringernes Sognepræst i 43 Aar med Frugt, Ære og Be-
rømmelse og døde 1679, gammel 80 Aar« (Chr. D.). Han
var i de sidste Aar svagelig, og Sønnen, Hr. Gregers,
Præst i Syd Strømø, betjente derfor Kaldet. Paa Skiftet
efter ham i Marts 1679 fik Gregers Faderens Samarie, 2)
Gangklæderne vare faa og ringe, de blev syede om til de
smaa umyndige Børn til Sørgeklæder, »eftersom paa den
Tid intet var at bekomme.« Han var gift med:
I. Anna Rasmusdatter Ganterup, se Hr. Rasmus
Chr. Ganterups Slægttavle;
1. Hr. Gregers Pedersen, Syd Strømø;
2. Mikkel » ;
3. Rasmus » ;
4. Hans » , Skomager uden Lands ;
5. Poul » ;
6. Johanne Pedersdatter, g. m. Morten Joensen,
Trødum;
7. Rakel Pedersdatter, g. m. Mads Knudsen,
Bager paa Vestergade, Kjøbenhavn;
O Naar Hr. Peder i C. F. Nielsens »Færøernes gejstlige Stat« an-
gives at have været gift med en Datter af Hr. Mads Hansen
Svanning i Horne, er dette som saameget andet sammesteds
urigtigt. Hr. Mads var født 1530; Hr. Peder er født c. 1600, og
denne kan altsaa ikke ret vel have været gift med en Datter af
Hr. Mads, som Biskop Jakoh Madsen efter sin Visitatsbog saa
1588, da hun neppe har været et rent Barn, i Horne Præste-
gaard. Åt denne Datter var gift med en Kapellan hos Hr. Mads,
der hed Peder Mogensen og var fra Viborg, har været tilstræk-
kelig til, at hun i * Færøernes gejstlige Stat« er bleven gift med
Hr. Peder Hellesen Viborg paa Næs. Navnet, Ellen, er af Forf .
bleven tildelt Præstedatteren fra Horne, fordi Hr. Peder Hellesen
Viborgs 2den Hustru hed saaledes.
^) Præstekjole.
Digitized
by Google
416
Elsebet Madsdatter, g. m.:
1) Landfoged Søren Skeen, Thorshavn;
2) Lieutn. Søren Mortensen, Højvig.
II. Ellen Jacobsdatter Debes,^) Søster til Hr. Lucas
Debes, gift 1658, død 1713, 82 Aar gi.:
1. Jacob Pedersen Debes, Snedker, Thors-
havn;
2. Lucas Pedersen Debes, Præst, Norge;
3. Anna Pedersdatter, g. m. Kongsbd. Peder
Samuelsen, Lamhauge;
4. Maria Pedersdatter, g. m. Hr. Peder de-
mensen. Sandø;
5. Elsebet*) Pedersdatter, g. m.
1) Hr. Jens Clemensen, Suderø;
2) Hr. Søren Johannesen, Suderø;
6. Dorethe Pedersdatter, g. m. Elias Olufsen,^)
FugleQord;
7. Margrete Pedersdatter, g. m. Christian Cle-
mensen,*) Tofte.
1679—1700. Jacob Christensen Klinte, der tid-
hgere havde været Præst paa Suderø; 1690 tog han Ma-
gistergraden. Samme Aar søgte han ved en d. 10 Novbr. ^)
dateret, i meget kunstlede Udtryk holdt Ansøgning om at
maatte faa Anders Knudsøn Lemvig til Kapellan: »Jeg
har tilforn ligget en allerunderdanigst Supplikation for
min allernaadigste Arve Konges og Herres Fødder, som
den Sunamitiske fordum for Profeten Elisæi, indtil at som
Profeten lod sig bevæge og forsendte sin Tjener at ligge
sin profetiske Stav paa hendes døde Søn, det saa og
1) se S. 198.
2) se S. 132.
8) se S. 128.
*) se S. 407.
*) IsL, fær. og grønl. Indlæg for 1660—99.
Digitized
by Google
417
aUemaadigst behagede Eders kongl. Majestæt at lægge
Kongebrev og Bogstaver paa mig, sin da længe af Lyk-
ken destitueret og fast ligesom dødet Undersaat og naa-
digst aflægge mig med mit nu Præstekald, Præpositura
og Præpositurens Gaard, hvorfor Gud selv vil være Eders
kongl. Majestæts store Løn. Men som Alderdommen og
dens Svaghed hastig tiltræder, og mine labores hastig og
idelig in officio forøges, at jeg uden Comministro eller
Vice Pastore ikke kan subsistere, da, efter Eders kongl.
Majestæts velbefundne, medfødte og hjjjpriselig Naade be-
væget, implorerer jeg allerunderdanigst, at Eders kongl.
Majestæt af Naade og sær kongelig Miskundhed vilde naa-
digst forunde mig nærværende Person, Anders Knudsøn
Lemvig, til Comministrum og efter min Afgang at succe-
dere mig in officio. Saadan kongl. Naade vil jeg forønske
al den Livsalighed og LyksaUghed, Himlene kan give i
Overflødighed, hvorom saavel som om det kongelige
Arvehuses Fejr og Flor, Velstand og Velsignelse idelig
og inderlig sukkes til Gud.«
Anders Knudsøn Lemvig udnævntes d. 17 Febr. 1691
til KapeUan hos Hr. Jacob, hvis Svigersøn han blev. For-
holdet meUem dem var ikke videre godt, og først for
Provsteretten blev deres Tvist bilagt.
Den 30 Marts 1700 døde Jacob Klinte »af sit eget
Vand, som han under et Selskabsmaaltid holdt for længe
hos sig ; denne lærde Mand var i levende Live altid af en
lystig Humør.« (Chr. D.).
1700—42. Anders Knudsøn Lemvig, immatr.
1679 fra Kjøbenhavns Skole som Andreas Canuti
Lymvicensis, overtog Embedet 1700 efterat have været
Kapellan i 9 Aar. — »Tvende franske Præster af et Skib
her under Landet fornøjede sig i hans Færdighed med at
tale Latin. Han, der var salvet med sale sapientiæ et
vino lælitiæ^ var meget plaget af den Syge, Eernia^ egent-
N. Andersen: Færøerne, 1600— 1700. 27
Digitized
byGoQgle
418
lig kaldet Hydrocele^ som hans vanskelige Sognerejser
her i Kaldet havde iblandt andet givet ham tilsidst at bide
paa; i hans Alderdom og Afmattelse havde han Hr. Jes-
per Løve (siden Sognepræst til Vallensbæk i Sjælland) til
Gomminister en 8 Aars Tid og derefter Hr. Christen
Diurhuus 5 Aars Tid« (Chr. D.). Han, der havde været
Provst fra 1712—30 og døde d. 28 April 1742 i en Alder
af 84 Aar^), var gift med:
I. Elsebet Jacobsdatter Klinte, død 1702, Datter af
Formanden ;
II. Maren Rasmusdatter, Datter af Hr. Rasmus Ole-
sen, Vaagø;
1. Anna Elisabet Andersdatter, g. m. Hr. Jes-
per Nielsen Løve, Vallensbæk;
2. Rasmus Andersen, Ronde i Solmundefjord^)
født 1713, g. m. Maren Danielsdatter fra
Kolter.
6. Vaaga.3)
1556—1602. Haaldan Andersen (Færø). »Han
har digtet den færøske Søyise : »Vi ro til Søs i Jesu Navn« :
O Treschow: Jubellærere S. 310.
*) Bygden, der har sit Navn fra Fjorden, kaldes i Færøs Regn-
skaber, Salmandsfjord.
^) Præstegaarden i Midvaag paa Vaagø kaldes >Jensegjærde«.
Nogen ved Navn Hr. Jens har imidlertid aldrig været Sogne-
præst i Præstegjældet, og Præstegaardens nuværende Navn
skyldes en Forvanskning fra det Navn, den oprindelig har haft
1 alle Færøs Regnskaber fra 1583—1714 kaldes Præstegaarden
»Ansidegjærde«. Partiklen »an«, som danner den første Del af
sammensatte Ord, angiver paa Færøsk Modsætningen, Stillingen
lige overfor. Præstegaardsjorden er kaldt »anside«, fordi den
Digitized
by Google
419
han var en gudfrygtig Mand og udi sit 46de sognepræste-
lige Embedsaar hensov i Herren« (Chr. D.). Den 25 Juni
1583 har han underskrevet Laugmand Joen Heinesøns
Skudsmaal og d. 14 og 17 Aug. s. A. Klagemaal mod
Mogens Heinesøn. ^) Han var en stor og stærk Mand af
Tronds Slægt fra Gøte.«)
1602 — 27. Rasmus Christensen Ganting eller
Ganterup (Gantrupias), efter Kommunitets Matrikulen
for 1597 Erasmus Ghristierni Ganterup, fra Jyl-
land,«) der 1627 blev forflyttet til Østerø. Han var gift
med:
Anna Hansdatter, Datter af Hr. Hans Jørgensen,
Norderøerne.
1. Hr. Hans Rasmussen, Syd Strømø, g. m. Anna
Rasmusdatter, Datter af Hr. Rasmus Sørensen,
Vaagø ;
2. Birgitte Rasmusdatter, g. m.:
I. Sysselmand Johannes Torlufsen, Højvig;
Anna Johannesdatter,*) g. m.:
1. Hr. Jonas Mikkelsen paa Nord
Strømø ;
laa paa den modsatte Side af Vaagen, lige overfor den paa
Solsiden beliggende, først bebyggede Del af Bygden, nemlig
»Huse«, »paa Ryg« og deromkring. I Overensstemmelse med
»I Sandegjærde«, »1 Unaagjærde«f er Præstebolet paa Vaagø
kaldt >1 Ånsidegjærde«, hvad der efterhaanden gjennem For-
merne: »I Ansegjærde«, »Jansegjærde« er gaaet over til »Jense-
gjærde«. Med Hensyn til andre Stednavne udviser Færøs
Regnskaber, at der i Tidens Løb er skeet mange lignende For-
vanskninger.
') Pk. 148, Færø vedk., Skab 15.
8) Peder Claussøn: Norges Beskrivelse, 1632, S. 153.
*) Pk. 148, Færø vedk.. Skab 16, nogle Optegnelser om Hr. Hans
Rasmussen paa Syd Strømø, udaterede, men fra 1633: »Hr.
Rasmus af Jylland«.
*) se S. 130.
27*
by Google
Digitized
420
2. Hr. Gregers Varde paa Nord
Strømø.
II. Bærent Jacobsen, KoUefjord;
flere Børn, deribl.
a. Anna Bærentsdatter, g. m. Syssel-
mand Hans Hansen (Mitens)^),
Gjerdumgaard;
b. Johannes Bærentsen,^) KoUefjord;
Hr. Søren Johannessen, Suderø.
3. Rakel Rasmusdatter, død i Kjøbenhavn 1663;
4. Kirstine Rasmusdatter, noget aandssvag, gift;*)
5. Maren Rasmusdatter, g. m. Sysselmand Bertel
Danielsen, Ryg;
a. Daniel Bertelsen, død som Student;*)
b. Johannes Bertelsen;
6. Anna Rasmusdatter, g. m.:
I. Harald Joensen, som druknede i Holm-
sund, Søn af Laugmand Joen Justinussen;
II. Hr. Peder Hellesen Viborg, Østerø.
1627 — 41. Rasmus Sørensen, »der først var
Sognepræst i Suderø, han var 14 Aar i samme evange-
liske Embede og døde 1641 i Kaldet.* (Chr. D.)
1641—81. Ole Botelsen Gullandsfar,^) immatr.
1628 fra Kjøbenhavns Skole som Olaus Botolphi Got-
landus, ordineret d. 28 Marts 1632, Kapellan hos For-
manden fra 1632 — 41, da han efterfulgte ham i Embedet.
Den 23 Marts 1632 meddeltes der ham testimonium
1) se S. 87, 115 og 119.
«) se S. 116, 130.
») se L. Debes S. 324.
*) se S. 375.
*) O. W. Lemke: Visby Stifts Herdaminne, S. 249 og 263 nævner
Bothel Pedersen, Præst til Vange, Buttle og Gulldrupe, der le-
vede 1678; formentlig har denne været Ole Botelsens Fader.
Digitized
by Google
421
publicum ^) af det theologiske Fakultet ; han maa efter dette
have været en meget ringe begavet Mand: « En
Del ere ligegyldige og lade deres Aand blive gold af Van-
røgt og Skjødesløshed; de ligne i Sandhed sløve Bønder
eller Tityrus,^) som hvilede under Bøgen. Andre arbejde
vel, men deres Natur er dem imod. Til denne Klasse
henføre vi Olaus Botulphus fra Gotland, saa at vi, med
en mildere Dom, tilskrive den Mangel, han udviser, mere
hans Natur end hans Villie. Fra den Tid, han i Aaret
1628 efter Christi blev indskrevet som akademisk Borger,
har hans Færd været saaledes, at vi hverken med Rette
have noget at udsætte paa hans Fhd i hans Studier eller
paa hans Hæderlighed i Liv og Sæder. Men hans lang-
somme Aand har ikke holdt Skridt med hans Aar, og der
har heri været en Hindring for, at Flid og Begavelse,
Haand i Haand, drev det lige vidt. Men, skjøndt han
ikke er i Stand til at følge med paa den Vej, som fører
til Attestatsen, har hans Examinatorer dog tilladt, at han
med langsomme Skridt fulgte bagefter, hvilken Godhed er
bleven ham vist efter kongelig Naade, eftersom han har
i Sinde at drage bort til Færøerne. Vi tilføje Professo-
rernes Bedømmelse: Olaus Botulphi, som tre Gange
er bleven examineret, og som har bestemt sig til Virk-
somhed ved Kirkerne paa Færøerne, har ganske vist
hverken fyldestgjort Fordringerne i Kongens Bekjendtgjø-
relse eller os, men siden Nødvendigheden kræver det, kan
vi dog ikke andet end foretrække ham for Claudius
Christierni,*) der efter ham er bleven examineret i
1) Paa Latin, GI. kgl. Saml. 3010 qv.
2) Tityrus er Navnet paa en Hyrde i græske og latinske bukoliske
Digte. Her sigtes særlig til Vergils Bucolica 1, hvis første
Vers lyde saaledes: »Tityre, tu patulæ recabans sub tegmine
fagi.« (Tityrus, Du, som hviler under den bredkronede Bøgs
Skygge).
^) Claudius Christiania immatr. 1630 fra Ribe Skole.
Digitized
by Google
422
samme Øjemed; vi ønske ogsaa, at han maa komme i
Betragtning, hvis der ikke kan faaes nogen anden, der er
mere kyndig end den ovennævnte Botulphus. Hermed
noksagt.«
Chr. Diurhuus giver ham det Skudsmaal, at »han var
en nidkjær Mand for Guds Ære og derfor blev han ofte
forfulgt og ilde af onde Tunger udsværtet; han døde 1681
i dette sit Embedes 40de Aar.«
Ligesom Svogeren Clemen Laugesen FoUerup paa
Sandø, laante han ud mod Pant i Jordegods, men naaede
langt fra et saadant Resultat som denne. Han var gift med :
L Maren Jensdatter Skive, Datter af Hr. Jens Skive,
Sandø.
IL Agnes Joensdatter, Datter af Laugmand Joen Ju-
stinussen
og havde i sine Ægteskaber følgende Børn:
1. Hr. Rasmus Olesen (Færø), Vaagø;
2. Jens Olesen, Bø paa Vaagø;
3. Harald » , Sandevaag;
4. Catharina eller Karen Olesdatter, g. m.
Laugmand Joen Poulsen:
a. Sysselmand Jacob Joensen, Dalsgaard,
g. m. Christina Clemensdatter Follerup;
b. Maren Joensen, g. m. Laugmand J. H.
Weyhe;
5. Birgitte Olesdatter, Kvalvig;
6. Agnes » , gift, hendes Søn hed
Joen Jacobsen,
7. Maren » , g. m. Poul Jacobsen,
Selletræ,
8. Elsebet > , g. m. Zacharias Jacob-
sen Selletræ;
9. Sigge » , Vestmanhavn,
1681—1702. Rasmus Olesen (Færø), Søn af For-
Digitized by VjOOQIC
423
manden, immatr. fra Kjøbenhavns Skole 1664 som Eras-
mus Olai Ferrøensis; »en Vndig, ædruelig og velær-
værdig Mand; han døde 1702, da han havde forrettet
Herrens Gjeming som Sognepræst her 21 Aar« (Chr. D.).
Han var gift med:
Anna Joensdatter, død 1714;
1. Joen Rasmussen, Ryg paa Vaagø;
2. Joen » , Aaergaard, g. m. Sara Cle-
mensdatter Kollerup;
3. Jacob Rasmussen, Solmundefjord;
4. Jens » , Stegaard;
5. Maren Rasmusdatter, g. m. Hr. Anders Knud-
søn Lemvig, Østerø;
6. Anna Rasmusdatter, g. m. Jacob Jacobsen,
Sørvaag ;
7. Birgitte Rasmusdatter, g. m. Thomas Heinesen,
Kaibak ;
8. Elsebet Rasmusdatter, død inden 1714 uden
Børn;
9. Oluf Rasmussen,^) død inden 1702.
1702—06. Niels Gregersen Aagaard, født 1672,
immatr. 1694 fra Kjøbenhavns Skole som Nicolaus Aa-
gaard, Søn af Hr. Gregers Pedersen (Viborg) i Syd
Strømø, fik Kaldsbrev d. 8 Septbr. 1702 og døde d. 18
April 1706. Han var gift med:
Bendte Christina Broberg, Enke efter Hr. Jonas Jonas-
sen, Norderøerne, senere gift med Eftermanden;
Christine Marie Nielsdatter Aagaard, g. m.
') Ved kongl Skriv, af 21 Marts 1693 tilstodes der denne (Oluf
Færø) og Niels Gregersen Aagaard, der da havde gaaet 7 Åar i
vor Frue Skole i Kjøbenhavn, Stipendium til deres Studeringers
Fortsættelse.
Digitized
by Google
424
Handelsforvalter Claus Poulsen/) død i Kjø-
benhavn uden Børn.
1706—18. Peder Ditlefsen Arhboe,^) født d. 23
Nvbr. 1675 i Vester Velling af Forældre, Hr. Ditlev Han-
sen og dennes 2den Hustru, Dorthe Pedersdatter, fik
Kaldsbrev 5 Juli 1706 og blev gift med Formandens
Enke, Bendte Christina Broberg, »den onde Bendte«: med
hende, der bragte ham Stifbørnene, Jonas Jonassen, Fre-
derik Jonassen og Christine Marie Aagaard, havde han
flere Børn; ved Bendte Christinas Død^) nævnes dog kun
2de Døtre, gifte med Jacob Andersen, Sandevaag, og
Botel Jacobsen, Gaasedal. »Han faldt en Gang, da han
var kommen her i Kaldet, udi en svar Sygdom og Raseri
og kom sig derpaa noget, men nogen Tid derefter be-
gyndte Svagheden i Hovedet eller Raseriet igjen og for-
øgtes saa, at han derover forløb sig.« (Chr. D.).
1715 d. 13 Juli gav denne Forstyrrelse i Sindet sig
et saadant Udslag, at hans Forhold overfor Menigheden
ikke længere kunde gaa upaatalt hen. Saaledes som det
oplystes ved et Tingsvidne, optaget i Høst s. A. paa
Vaagø under en Sag, som Joen Rasmussen paa Ryg, Søn
af Hr. Rasmus Olesen, havde anlagt mod ham, udlod Hr.
Peder sig den nævnte Dag hjemme i Ansegjærde, med,
at han var kommen blandt Tyve, Røvere og Mordere;
om Joen Rasmussen sagde han: »Præste Joen paa Ryg,
den Tyv, Voldsens Ulykke komme paa ham.« Med en
Øxe i Haanden forlod han Præstegaarden og gik over
mod Ryg; hans Hustru indhentede ham og spurgte, »hvor
^) født d. 22 Septbr. 1689, død 1756, Søn af kongl. Renteskriver,
Poul Vognsen, og Anna Catharina Uhr, 1719 gift med Karen
Christine Robring, som døde 1755, samme Aar med Christine
Marie Aagaard.
^ findes ikke i Universitetsmatrikulen.
3) se gejstl. Skifteprotokol for 1754.
Digitized
by Google
425
han vilde fare, da sagde han: »Jeg farer over å Ryg at
dræbe Præste Joen, den Tyv, og Heine paa Ryg, den
gamle Tyv, ogsaa.« Den Sidstnævnte, Heine Johansen,
var Joens Svigerfader. Bendte Christina lod ham, skjøndt
hun havde faaet denne Oplysning, fortsætte sin Gang over
mod Gaarden. Kommen dertil, slog Hr. Peder med sin
Øxe paa Døren til Glasstuen og raabte: »Du Tyv, luk op!«
Joen var imidlertid ikke inde; han gik og lugede sin Ager,
og da Døren ikke blev lukket op, gik Hr. Peder med
Øxen paa Axlen ad den aabentstaaende Dør ind i Røg-
stuen, hvor Joens Hustru, Elsebet, stod med Tjeneste-
pigen. Han spurgte, »hvor den Tyv var, men ikke navn-
gav nogen, og bad lukke Døren op, da løb Joen Rasmussens
Kvinde af Banghed imellem Gruestenene og Potten, som
Tjenestepigen stod og smeltede Tran, ud ad Døren«;
Pigen løb bag. efter. Konen søgte op paa Husets Grøn-
sværstag, hvor hendes Mand, der var bleven opmærksom
paa Hr. Peders Besøg, ogsaa havde taget sin Tilflugt.
Hr. Peder huggede atter med Øxen paa Døren til Glas-
stuen, idet han sagde: *Jeg skal bruge Kongens Nøgle til
at lukke op for mig, naar som de Tyve lukke til for mig« ;
saa spurgte Joen, hvad han vilde ind, saa sagde Hr.
Peder: »Jeg vil ind at se, hvad Du, Tyv, nærer Dig og
Dine Tyve Baadsmænd med«, saa slog Hr. Peder med
Øxen paa Heine Johansens Kjæld to Hug, saa slog Hr.
Peder paa den store Sten, som der staaer udi Væggen
paa Røgstuen, og h^dte ^) med Øxen paa Taget, som Joen
Rasmussen stod, og hans Kone laa paa Taget bag ved
ham paa Siden.« Inden Hr. Peder forlod Gaarden, raabte
han op til dem paa Taget: »Jeg agter ikke Sysselmanden 2)
eller Dine Tyve Svogre, Hr. Anders,^) den Tyv og den
^) hotta, trae.
2) Sysselmand Joen Zachariassen, Sandevaag, var Joens Svoger.
3) Provsten, Anders K. Lemvig, gift med Joens Søster, Maren.
Digitized
by Google
426
Morder i mit Hus, Hr. Rasmus, den Tyv i sin Grav og
en Dobler.«!)
Under Sagen søgte Hr. Peder at undskylde sig med,
at »hvor Joen Rasmussens eller Præste Joens Navn findes
for noget Ukvemsord, da er det vocativi castcs^ ret lige-
som jeg vilde anraabe ham til Hjælp i min Nød over en
og anden Fortræd, som jeg baade fraværende og nærvæ-
rende har lidt ved mit Hus.« Derhos lod han ved sin
Hustru fremlægge følgende Indlæg: »Den vise Dommer og
samtlige Rettens Bisiddere paa Ryg hilses venligt. Som
jeg ikke har haft min Løn som en Sognepræst efter
Kongeloven, siden jeg til Kaldet ankom, haver jeg været
foraarsaget paa dette fremmede Sted for at nære mig og
Mine redelig at tage Øxe, Hage, ^) Le og andet i Haan-
den, ja, lægger alle Aarer for Borde, kan fornemme, at
Joen Rasmussen maa finde sig herover fornærmet, saa
han synes det ikke at være nok, at han ræger^) en Baad
alene til Søes, hans Broder en anden foruden, en Opga-
vemand,*) hans Svigerfader, Heine Johansen paa Ryg, en,
jeg derimod ligger lam baade til Lands og Vands. Skal
jeg end ikke maa tage Øxe og andre Instrumenter i Haan-
den, som bruges til dagUg Brug, ej heller have Præste
Medfart og Indkomst, da vilde Joen Rasmussen med Sine
optænke mig en Levemaade, at jeg ikke aldeles skal være
som en Mand og dog ingen Mand. Sagen i sig selv, vil
jeg formode, bliver efter Stævningens Indhold og formalia,
om de ikke bliver underkjendt, anseet, og at min Veder-
part maa bevise, at jeg ham eller hans Hus nogen Over-
^) Herved sigter Hr. Peder til Kortspillet mellem Hr. Rasmus Ole-
sen og Sorenskriver Peder Sørensen, Bendte Christinas Fader,
hvor Hr. Rasmus vandt 4 GL Jord paa Myggenæs fra Skriveren,
se S. 366.
2) haki, Spade.
8) rdgva, ro.
^) Aftægtsmand.
Digiti
zed by Google
427
last haver tilføjet, da der var et Hus imellem os. Profeten
Elizæus havde og en Øxe i sin Haand,^) hvilket gjorde
ham ikke til sit Embede uskikket.« — Disse Udflugter
kunde selvfølgeBg ikke tillægges nogen Betydning Hgeover-
for Vidnernes Forklaring, at Hr. Peder havde handlet af
vred Hu.
Ved Rettens Kjendelse blev Sagen afvist fra verdslig
Ret og henvist til gejstlig Domstol. Til at møde for denne
stævnede Provsten, Hr. Anders Lemvig, Hr. Peder i An-
ledning af Fornærmelse mod ham og hans Svigerfader,
sal. Hr. Rasmus; i Provstens Sted indtog Vieeprovsten,
Hr. Christopher Muller, Forsædet i Provsteretten. Den
30 April 1716 faldt Dommen, hvorved Hr. Peder dømtes
til at bøde 30 GI. til fattige Præsteenker og 10 GL til
KoUefjord Kirke samt til at gjøre Hr. Anders Lemvig De-
precation; hans Ukvemsord skulde ikke være Hr. Anders
til Forklejnelse enten paa Person eller Embede, ej heller
Hr. Rasmus til nogen Beskæmmelse, »saasom det kan er-
agtes at være passeret af Manden formedelst Svaghed og
Hjernens Forvildelse, endog han af Guds Naade sit Em-
bede hidtil Dags har forrettet.«
For Hr. Anders Lemvig gjorde Hr. Peder den ham
ved Dommen paalagte Afbigt, men hans Adfærd mod
Joen Rasmussen og dennes Besvogrede var endnu upaa-
talt. Det var trukken lidt ud med Sagens Paabegyndelse,
da Joen Rasmussen var død i Slutningen af Aaret 1715,
men Landfogden, der efter Loven og hans Bestalling
skulde forsvare Enker og de forurettede i Landet, ind-
stævnede Hr. Peder til at møde for gejstUg Ret i Juni
1716 i Anledning af »hans Trusels- og Skjældsord mod
Joen Rasmussen i levende Live med skammelig Paatale
paa den salig Mands Svogre og Baadsmænd.* saavel som
for hans forargelige og for en hæderlig Præstemand lidet
^) II Kongernes Bog, Kap. 6.
itized by Google
Digitiz
428
sømmelige Levnet. Mod at Provsten, Hr. Anders Lemvig,
tog Sæde i Retten, protesterede Hr. Peder; Provsten
var jo besvogret med afd. Joen Rasmussen, hvis Enke og
Svogre vare Sagsøgerne, og, som Hr. Peder i sin Tid
havde paategnet Stævningen til verdslig Ret: »Provsten
med sine Svogre og andre have bivaanet den Akt angaa-
ende mit Huses Ruin og Fordærvelse, mit Legems ynke-
lige Marter og Pine.« Hr. Anders nægtede imidlertid at
vige sit Sæde, idet han begrundede dette ved, at Hr.
Peder alt havde gjort ham Afbigt. Den 12 Juni s. A.
faldt Dommen, og lød paa, at Tiltalte ved sit forargelige
Forhold var skyldig til at have sit Kald forbrudt, »dog,
som han beraaber sig paa, at det er skeet i Svaghed og
Raseri formedelst Hjernens Obstruction, og det alle i
Landet er vitterligt, at han for nogle Aar siden laa i en
streng Sygdom og haarde Baand uden Vid og Forstand,
og han derforuden har mange smaa Børn, skal han være
suspenderet fra sit Kald og intet sig dermed efter denne
Dag befatte, ej heller noget af Kaldets Indkomme nyde. c
løvrigt skulde Sagen henstilles til Stiftamtmandens og Bi-
skoppens Betænkende og endelige Dom.
Aaret efter dømtes Hr. Peder til at gjøre Rede og
Rigtighed for Kirkeregnskaberne og for Stifbørnenes Arv.
Medens Kirkeregnskaberne vare i Orden, oplystes det, at
han, som paa Skiftet efter Niels Aagaard havde forpHgtet
sig til at holde sin Stifsøn, Frederik Jonassen, til Ære og
Lære, havde ladet ham arbejde som Tjenestekarl for sig,
ladet ham føre Møget ud om Vaaren, røgte Tørvene og
bære dem i Hus, og siden han voxte til og blev saa vil-
delig, slaa Hø, og »naar han har bedst arbejdet hos ham
(Hr. Peder), har han undertiden ikke turdet eller naaet til
ham eller i hans Hus om Aftnen.«
Mag. Anders Morten Surland ^) blev 1717 beskikket
^) Universitets Matrikulen : immatr. 1709 som Andreas Martinus
Surland.
Digitized
by Google
429
til at varetage Kaldets Tjeneste, men da Hr. Peder ikke
var endelig afsat, vilde denne ikke fraflytte Præstegaarden
og vedblev at paastaa, at han var den rette Sognepræst.
Anders Surland maatte derfor tage Ophold paa Stegaard
hos Laugmand Samuel Pedersen, med hvis Datter, Anne
Margrete, han senere blev gift. Sammenstød mellem de
to Præster kunde ikke undgaaes, skjøndt der blev vist
megen Fredsommelighed fra Anders Surlands Side. Chr.
Diurhuus kalder denne >en ret Guds Mand«; Hr. Peder
skjælder ham ud for »en Lejesvend«, »den lange Slunk*^
o. s. V. Nytaarsaftens Dag 1717 forefaldt der i Anse-
gjærde atter et af disse forargelige Optrin, for hvilket Hr.
Peder som sædvanUg alene bar Skylden, og dette gav
Anledning til, at Provsteretten ved Dom af 18 Febr. 1718
dømte Hr. Peder til at have »aldeles forbrudt Kaldet og
al præstelig Rettighed i Vaagø og aldrig mere bør at be-
tjene det hellige Prædikeembede, strax gjøre Præstegaar-
den, Jansegjærde, ryddelig for Mag. Anders Surland, at
han kan komme til at bo paa den rette Præstegaard og
uden Fortræd og Fare betjene Kaldet, ja, ganske kvittere
Sognet, hvor han med grove Enormiteter har været Guds
Menighed i mange Maader til Forargelse« ; hvis Hr. Peder
ikke inden 8 Dages Forløb efter Dommens Forkyndelse
ryddeliggjorde Præstegaarden, vilde han være at udsætte
ved Fogden.
Det var et saa kort Varsel, Provsteretten havde givet
Hr. Peder til Ryddeliggjørelse, at han var nødt til at fraflytte,
inden han kunde søge Dommen forandret ved Appel, og
i en Skrivelse af 8 Juh 1718 1) fra Biskop Worm tfl Land-
foged Diderik Mascussen udtaler Biskoppen sin Forbau-
selse over Provsterettens Fremgangsmaade. Hr. Peder
henvendte sig til Biskoppen og sendte denne, saaledes
som Biskoppen samtidig skriver til Fogden, »nogle under-
^) Færø Amts Bibliotek.
itized by Google
Digitiz
430
lige og indviklede Dokumenter,« som han vilde have, at
Biskoppen skulde fremlægge i Retten og saaledes paa én
Gang være hans Advokat og hans Dommer, og efterat
Appelfristen var udløben, havde han tilskrevet Biskoppen,
at han vilde søge Oprejsningsbevilling. Hertil blev der
givet ham rigelig LejUghed, men han gjorde ikke Alvor
af det. Tilsidst kunde Tiden ikke trækkes længere ud,
og d. 14 Oktbr. 1724 fik Anders Surland Kaldsbrev.
Aaret efter ^) blev der tillagt Hr. Peder en ret rigelig
Pension af Kaldet. Han flyttede til Sandevaag, hvor der
blev anvist ham Byggeplads paa den Grund, som hørte
til den halve Mk. Jord, Præstekaldet ejede paa Øre ved
Kirken. Han 2) døde d. 7 Januar 1756; hans Hustru var
død d. 15 Februar 1752, c. 84 Aar gi.
7. Sudepø.
1550—1601. Ismael Nieléen fik d. 12 Marts 1550^)
»Livsbrev paa det Sogn, som ligger paa Suderø, og han
selv i Værge haver^ ; han, der Hgeledes i Brevet kaldes
Ismael Nielsen »paa Færø«, har altsaa før 1550 været
Medtjener paa Suderø. »Ham tog en Gang en engelsk
Fisker bort med sig og satte ham omsider op i Island,
hvorfra han kom igjen til sit Kald.« (Chr. D.). Ifølge
Ansøgning fra Jacob Klinte*) er Hr. Ismael »ofte bleven
^) Gejstl. Mødeprotokol Fol 81.
2) I »Hrr Peder Arrheboe,« 1893, af E. Bruun er der givet en dig-
terisk Levnetsskildring af Hr. Peder, bygget paa, hvad der i
Præstegj ældet er overleveret om ham.
8) N. R. I S. 122.
*) se S. 362.
Digiti
zed by Google
431
berøvet ^) og paa det sidste død af Hunger. « Hans Hustru,
Anna, overlevede ham og døde som Enke paa Mensal-
godset i Porkere; en Søn af ham var Isak Ismaelsen,
Bonde paa Dimon og i Begyndelsen af det 17de Aarhun-
drede Sysselmand i Sandø Syssel, efterat han fra Dimon
var flyttet til Skuø.«)
1601 — 27. Basmus Sørensen »var her Sogne-
præst 27 Aar og 1627 avancerede til Sognepræst iVaagø«.
(Chr. D.). 1615 pintes han af Sørøvere »saaledes med en
Line om hans Hoved for Penges Skyld, at han derefter
var moxen ubekvem til sit Embede.«^) Hans Børn vare:
1. Søren Basmussen, Laugrettesmand paa Suderø;
2. Hr. Povel Basmussen, Suderø:
3. Anna Basmusdatter, g. m.:
1. Hr. Hans Basmussen, S. Strømø;
2. Hr. Lucas Debes, S. Strømø.'
1627—30. Povel Basmussen (Færø), Søn af
Formanden, immatr. 1619 fra Bergens Skole som Paulus
Erasmi Feronensis; d. 5 Juli 1620 blev han ordineret
som Kapellan til Syd Strømø Præstegjæld hos Hr. Chri-
sten, hos- hvem han var, indtil han 1625 blev Kapellan
paa Suderø hos Faderen, hvem han 1627 efterfulgte i
Embedet.
Sommeren 1629*) lagde 3 tyrkiske Sørøverskibe sig
for Anker i Kvalbø Bugten, ved hvis Bund Præstegaar-
») De i Ansøgningen brugte Udtryk: om Hr. Ismael, at han blev
»berøvet« og om Hr. Rasmus, at han blev »røvet«, synes at
være benyttede i Flæng som Betegnelse dels for at »bortrøve,
bortføre,« dels for »plyndre«, se foran S. 233, L. Debes S. 229
—30 og 292, P. Claussøn: Norges Beskrivelse, 1632, S. 147.
«) Antikv. Tidsskrift, 1849—61, S. 327; foran S. 24.
8) se S. 362 og L. Debes S. 229.
*) se S. 235.
Digitized
by Google
432
den, Lejre, ligger. Der fortælles, ^) at Skibene indlodsedes
af en Mand fra Gaarden, Nøst, i Kvalbø, der mente sig
forurettet af sin Broder i Arveskifte. Han lod sætte Ild
paa Nøstgaard, der besades af Broderen, og viste Tyrkerne
omkring i Bygden. Det var ved denne Lejlighed, at 6
Mennesker blev ihjelslagne og over 30 Kvinder og Børn
bortførtes. Hr. Povel var reden til Stranden, dér, hvor
Tyrkerne gik i Land, og havde taget sin 7aarige Søn med
sig. En af Høvedsmændene, der kom i Land, forrettede
sin Andagt, idet han knælede mod Solen. Drengen gav
sig til at le over den fremmede Adfærd, og Tyrkerne toge
heraf Anledning til at ville gribe ham. Faderen løb med
ham under Armen hen til sin Hest, slap op paa den og
red med Drengen foran sig ind ad Præstedalen op ad
Fjeldet, men blev forfulgt af nogle Tyrker. Da der kom
en Byge med Taage, afkastede han sin Kappe, lod Hesten
løbe, lagde Sønnen ned i en Hule mellem nogle Sten og
skjulte sig selv et andet Sted, hvorfra han kunde holde
Øje med, hvorledes det gik Drengen. Tyrkerne fangede
Hesten og fandt Kappen. En af dem tog den paa og var
allerede forbi det Sted, hvor Drengen var skjult, da denne,
som troede, at det var Faderen, raabte, at han skulde
tage ham med. Derved blev han opdaget og grebet.
Han skreg nu saa højt, at Faderen hørte det og vovede
sig for langt frem paa Hammeren, bag hvilken han havde
skjult sig. Derved fik Tyrkerne Øje paa Præsten og vilde
gribe ham, men denne, som hellere vilde dø end føres
bort i Fangenskab, flygtede til Fjeldranden og sprang ud
i den Tanke, at han faldt i Havet. Han styrtede imidler-
tid ned i en Rouk, 2) Gimbrarouk kaldet; Faldet var 15
Favne, men han slap derfra med Livet. I Rouken traf
han Folk fra Trangisvaag, som vare flygtede derhen, og
^) Suderø Præstekalds Liber daticus.
2) rok, Afsats, Hylde i et stejlt Bjerg.
Digitized
by Google
433
med to af disse steg han ned paa Sagis Tangen for at
brage Gand mod Tyrkernes Skibe. Han spurgtes, om
alle Tyrkerne vilde omkomme ved hans Gand, men sva-
rede, at neppe Halvdelen var »faje«;^) man raadede ham
derfor til kun at lade to af Skibene strande. Han tog nu
tre Flier, *) hvoraf han udtog Muslingen og satte dem ud
i Havet efterat have læst en Bøn. Den største og den
mindste drejede randt og sank, men den mellemste flød
saa langt, man kunde øjne den. Strax derpaa rejste sig
en Storm af Nord Ost med stærk Søgang, og det største
og mindste af Sørøverskibene strandede under Hundegjov
paa Præstegaardens Bø, og af Mandskabet reddedes ingen ;
Ligene af over 300 Tyrker og af Præstens Søn dreve op
paa Gjørda Sand, hvor de derværende Tuer endnu kaldes
Tyrkegravene, og nogle røde og grønne Granit- og Sand-
sten, hvidplettede Sten, som ellers ikke findes paa Fær-
øerne, bære Navn af Tyrkestenene og siges at være af
Skibenes Ballast. Anden Dagen derefter sprang Vinden
om, og det tredie Skib sejlede Nord paa, men da det
lagde Nord om Øen, hørte man i Land Fangernes
Klageskrig.
Præsten, som ved sit Fald i Rouken havde faaét en
Hjernerystelse, blev »meget corramperet udi Sindet«;^)
han lo bestandig. Da han jordede sin Søn, sagde han:
»Nu vil jeg le, til jeg seer ham igjen, men græde vilde
jeg, hvis han var fangen.« — Aaret efter fik han paa
Grand af sin Sindsforstyrrede Afsked, men nød sit Ophold
af Kaldet.
1632 lod Fogden, Mads Christensen GuUandsfar, ham
indkalde for Laugretten, hvor tillige 2de af Præsterne
vare tilstede, og spurgte ham, »om han var Fader til det
Barn, Anne Olufsdatter Anno 1624 havde faaet udi
O feigur, dødsens, viet til Undergang.
«) se S. 114 Note 1.
3) L. Debes S. 231 og foran S. 362.
N. Andersen: Færøerne, 1600—1709. 28
Digitized
by Google
434
Suderø, hvilken Sag den Tid Søfren Rasmussen, fom.
Hr. Povels Broder, havde sig paataget, at han det nu i
disse gode Mænds Nærværelse aabenbarligen vilde be-
kjende, som han for Gud vilde ansvare, efterdi der mum-
les af mange godt Folk derom, hvortil forn. Hr. Povel Ras-
mussøn svarede og sagde, at han ikke kunde sige sig fri
for samme Kvindfolk, endog hans Broder, Søfren Rasmus-
søn, havde taget sig samme Sag paa, som han dog var
aldeles uskyldig udi; bekjendte Hr. Povel og derhos, at
han havde kommet hannom dertil sig selver til Befrielse.«
Sagen var paa Suderø Vaarting 1624 afgjort ved, at
Søren Rasmussen for Frillelevnet havde bødet 2 Mk.
Sølv for Fruentimret og sig selv. Hr. Povel, der bad
Gud bedre sig, at han nogen Tid var kommen i den
Ulykke, klagede over, at hans Vilkaar vare meget ringe,
som hver Mand vidste, men han vilde gjeme aftinge med
Fogden, om han maatte slippe med en Bøde. Han tilbød
en Bøde paa 60 GL, som Fogden modtog, dog under
Forbehold af Biskop Hans Resens Betænkende i Sagen,
og i Sagefaldslisten for det følgende Aar staaer han op-
ført med den vedtagne Bøde for sig og Fruentimret.
Derefter forlod han Øerne og drog til Norge.*) — Efter-
manden i Embedet, Hans Hardi, faaer Skyld for, at det
var ham, som ophidsede Fogden til at tage denne gamle
Sag op mod den sindssvage, afskedigede Præst, for at
han kunde slippe for at svare Hr. Povel Ophold af
Kaldet.
1630—55. Hans Hansen Hardi, immatr. 1621 fra
Oslo Skole som Johannes Joannis, ordineret d. 18
Juli 1630 til Sognepræst paa Suderø.
Da det rygtedes, hvorledes Tyrkerne 1629 havde
O se S. 362.
Digiti
zed by Google
435
huseret paa Suderø, vilde ingen søge Kaldet, men med
Løfte om Forøgelse i Indtægterne søgte Hans Hardi det.
Da dette kom til de andre færøske Præsters Kundskab,
ansøgte de alle om ogsaa at erholde Tillæg, og Resul-
tatet var Benaadningsbrevet af 8 April 1632, hvorved
Annexgaardene bleve henlagte til Kaldene. Hans Hardi
var imidlertid ikke tilfreds med denne Begunstigelse,
som de øvrige Præster nøde ligesaa godt som han, men
søgte at faa Lejre Præstegaards Jorder, der laa split-
tede, samlede paa ét Sted. 1647 klagede han ved
Høsttinget paa Suderø over, at Præstegaardsjorden inden
Gaards var forbyttet og fravendt. Præsten til stor Skade,
Bønderne til Fordel. Laugmanden med 12 Laugrettes-
mænd gav hans Klage Medhold og dømte, at han skulde
nyde 12^2 Mk. Jord, som ligger næst ved Præstegaar-
den, dog saaledes, at Bønderne, som sad inde med en
Del deraf, skulde have i Steden for lige megen Jord efter
Stang og Snor, som Sysselmanden, Jacob Holdansen
paa Nøst, med Øens Laugrettesmænd til Høst, naar alt
var af Jorden, skulde afmaale og overlevere ham. Der-
næst fandtes, at der var for Hdt uden Gaards Jord til
Præstegaarden, saa at Indstøden ikke kunde blive ved
Magt, uden den søgte Bøndernes Hauge; af den Grund
fik Præsten Fjerdedelen af Haugen i Kvalvig til For-
bedring og 1 Mark Jord, som hidtil havde ligget uden
Lundum, ^) og Bønderne gave ham Søjd efter det
Marketal, han fik. Med Hensyn til Annexgaarden i
Vaag, blev Hushaugen paa den vestre Side ved Gjo-
veraa, som Bønderne tilforn havde brugt, Præsten til-
kjendt. Om IV2 Mark Jord mellem Annexgaardens Bø
^) Lutum og Luadum (lunnindi, fær.) er de fra Fjæld til Fjære
med Besiddelsen af Jordegods følgende Herligheder og Rettig-
heder.
28*
Digitized
by Google
436
og Hauge samt om Markeskjellet i Fjeldhaugen var der
ogsaa Tvist.
Efterat Opmaalingen var skeet i 1650, beviste Hr.
Hans Aaret efter, at Sysselmanden og 4 Laugrettesmænd
paa Suderø havde maalt urigtigt og ham til Skade;
Sysselmanden blev afsat, ^) og Mændene ansete med
Bøder.
Af sine Sognefolk var han ilde lidt, vel især paa
Grund af Omlægningen af Præst egaardsj orden, og han
mindes endnu med Tilnavnet »den onde«. Han var i det
hele en streng og myndig Mand.
Olai Dag 1635 maatte han paa Tinget vedgaa, at
han Aaret før paa et Sætteting havde overfaldet Fogden,
Mads Christensen GuUandsfar, og Laugmand Joen Justi-
nussen med letfærdige Skjældsord; det var, indrømmede
han, skeet i hans store Hastighed og Ubetænksomhed, og
han bad Laugmanden og Fogden, at de saadan hans store
og grove Forseelse vilde efterlade, thi han havde ingen
Aarsag haft til at overfalde dem saa utilbørlig. For Godt-
folks Forbøns Skyld slap han uden Straf, dog med Be-
tydende, at han bedre skulde betænke sig og ikke komme
saa igjen.
Provst Christen Diurhuus siger i sin Præste-
række om Hr. Hans, at han var »en Mand af Har-
diesse i sine Gjerninger«, og Provst Mikkel Andersen
Arrebo har i nogle Optegnelser, nedskrevne 1750, op-
bevaret følgende om ham: Imellem Hr. Hans Hardi i
Suderø og Hr. Hans i Thorshavn var saadant et døde-
Hgt Had, at da Hr. Hans i Thorshavn stod en Gang
paa sin Prækestol, sad Hr. Hans Hardi neder ved
1) Formentlig forbrød han ogsaa Fæstet, thi i Færøs Regnskab
for 165*/53 nævnes Hr. Hans's Datter, Elisabet, som Fæsterske
paaNøst; ved hendes Giftermaal med Niclas Tormodsen i Tofte-
gaarden maa Nøstgaard være gaaet over til den tidligere Fæsters
Søn, thi 1671 nævnes Holdan paa Nøst, se S. 440.
Digitized
by Google
437
Kirkedøren og drog sin Kniv saa lønlig i den Tanke at
stikke ham ned, naar han kom at gaa ud af Kirken, men
var det da Sæd, at Præsten skulde gaa allerførst af Kirken
førend Tilhørerne. Gud rørte saa hans mordiske Sind
under Prædiken, at han stak Kniven ind igjen, og da Hr.
Hans kom og gik af Kirken, stod han op, tog ham i Haand
og kyssede ham, fulgte ham ind i hans Hus og bekjendte
alt dette selv for ham, hvorefter de bleve sær gode
Venner <.
Der fortælles, at en gammel Kvinde skal have spaaet
ham, at ingen Arving efter ham skulde besidde Lejre, og
at han selv ikke skulde nyde den 10 Aar efter den fore-
tagne Forandring med Jorden.
Han søgte Forflyttelse til Danmark, og da der var
givet ham Haab herom, forlod han Suderø og begav sig
ved Olai Tid 1655 med Hustru og syv Børn samt sit meste
Gods paa Vejen til Thorshavn, hvorfra han vilde rejse med
et af Handelens Skibe. Han var selv Styrmand paa sin
store Sexæring^) og kom vel til Skaalevig paa Sandø,
hvor en anden Baad fra Suderø i Forvejen var kommen.
Man sagde ham, at det ikke var farende Vejr over Skopen
Fjord, men han svarede, at hans store Baad nok kunde
komme frem, omend mindre Baade maatte blive tilbage.
Da han vilde afsted, vægrede en af Baadsfolkene, Præstens
Tjenestekarl, sig ved at gaa med, hvorfor, fortælles der,
Hr. Hans slog ham i Ansigtet, saa at Blodet flød, og Hr.
Hans's Kappeærme blev blodigt. Karlens Fader, en Kongs-
bonde fra Toftegaarden i Kvalbø, som var en af Mand-
skabet paa den anden Baad fra Suderø, gik da i Sønnens
Sted, idet han erklærede hellere selv at ville gaa bort end
miste Sønnen. Præsten tog da afsted, men Karlen og
Folkene paa den anden Baad, der saa det vovelige i
Farten, bleve ved Stranden for at se, hvorledes Baaden
^) Tolvmandsfarer.
d by Google
Digitized t
438
vilde klare sig. Stormen af Nordost var i Tiltagende, og
da Baaden var kommen ud for Kvalnæs Buen^) norden
for Skaalehoved, tog en Sø en af Præstens Døtre, der sad
ovenpaa Godset, uden Bords. Præsten slap Roret for at
gribe hende, hvorved Baaden drev tvers paa Buen; den
kæntrede, og alle omkom. Kun lidt af Godset drev op,
og af de 21 Lig fandtes kun Præstekonens, som 8 Dage
efter opdrev ved Kvivig paa Nord Strømø, hvor hun blev
begravet. Som et Under fortælles, at Hr. Hans's Penge-
kiste drev i Land ved Kvalbø, fordi den indeholdt uret-
færdigt erhvervet Gods.
Præstens Datter, Elisabet, var bleven tilbage paa
Suderø for at passe Huset, beværte Nabopræsten, Hr.
Clemen paa Sandø,* der skulde betjene Kaldet og mod-
tage Indkomsterne til Eftermandens Ankomst; hun blev
gift med Niclas Tormodsen paa Toftegaarden.
En Søn af Hr. Hans var Hans Hansen, som 1655 gik
i Thorshavns Skole; 1658 var han i Kjøbenhavn, og efter
Rullen, optaget September s. A., gjorde han, med Til-
navnet Noorfar (eller Færø), som Kommunitetsalumnus
Tjeneste i 6te Rode og deltog med Studenterne i Kjøben-
havns Forsvar^). 1660 immatrikuleredes han ved Univer-
sitetet som Johannes Johannis Færøensis og blev
senere Kapellan i Helsingør, hvor han 1684 døde.
1656 — 79. Jacob Christensen Klinte (Jacobus
Christierni Klintensis Scanus), født i Skaane, ordi-
neredes d. 16 Marts 1656 til Sognepræst paa Suderø.
Han, der ikke er immatrikuleret ved Kjøbenhavns Univer-
sitet, men skal have studeret uden Lands ^), var gift med
1) L. Debes S. 27.
^) Rørdam: De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøben-
havns Forsvar S. 159; L. Debes S. 317; Universitets Matrikul
S. 284.
3) Efter C.F.Nielsen: -Færøernes gej sti. Stat« ved Rostok Univer-
Digitized
by Google
439
Karen Christensdatter Tarnowius »af tydsk Nation« (Chr. D).
Hans Hustru døde i Kvalbø og blev begravet ved Alter-
foden i Kirken; ved Kirkens Ombygning 1802 blev Lig-
stenen over hende flyttet og er senere lagt udenfor paa
Kirkegaarden. Den bærer følgende Indskrift: »Ærlig, dyd-
rig och gudfrygtig Matrone, Karen Christensdatter Hr. Jacobs,
som døede i Barselseng Anno 1660 den 7 Aprilis i sin
Alders 32 Aar. Gud gifve hende en glædelig Opstandelse
och det ævige Lif. Amen. Sin salig Hustrue til en Af-
mindelse af hendes kjere efterlevende Husbond bekostet.
Jacob Christensen. Anno 1661.«
Med hende havde Hr. Jacob 2de Sønner:
1. Thomas Jacobsen Tarnowius ^), Forfatter af »Ferøers
Beskriffuelsers 1669 «), immatr. 1660, Præst i Peder-
sker paa Bornholm;
2. Christian Jacobsen Klinte, der var »hjemsøgt med
Herrens Kors og ej tjenlig til Arbejde«, han var »døv
og dum« (døvstum), død 7 Januar 1728, 71 Aar gi.
Anden Gang indtraadte Hr. Jacob 1665 i Ægteskab
med Rebekka Hansdatter, død d. 29 Maj 1728, 88 Aar gi.
Datter af Hr. Hans Rasmussen paa Syd Strømø; Børnene
af dette Ægteskab vare:
1. Lucas Jacobsen Klinte, uden Lands;
2. Anne Cathrine Jacobsdatter Klinte, g. m. Hr. Jonas
Jonassen, Norderøerne;
3. Elsebet Jacobsdatter Klinte, g. m. Hr. Anders Knudsøn
Lemvig, Østerø;
4. Maria Jacobsdatter Klinte, død d. 24 Decbr. 1728.
sitet. Han findes dog ikke nævnt i L. Daaes Fortegnelse over
de nordiske studerende ved dette Universitet
1) Se L. Debes S. 317.
2) GI. kgl. Saml. Nr. 2892 og 2893 qv.; Ny kgl. Saml. Nr. 1948 og
1949.
Digitized
by Google
440
Ligesom sin Formand i Embedet beskjæftigede han
sig meget med Præstegaardens Jord, og i Anledning af
den giver han tidt Møde paa Tinget ved Lucas Debes,
hvem han ved Svogerskab og Venskab stod nær^). I den
Præstebolet i Hans Hardis Tid tilmaalte Jord laa et ind-
gjærdet Stykke Jord, Elendersgjærde*), som Hr. Jacob
paastod hørte Kaldet til, medens Hr. Hans's Svigersøn,
Niclas Tormodsen, paastod, at det havde været Hr. Hans's
Odel, som Niclas havde arvet. Ligeledes laa der midt i
den Bønderne tilfaldne Jord 2de Vidbirgestykker, Kirke-
gjærde og Bruertejg, som brugtes under Præstebolet. An-
gaaende disse, dels i Præstegaardsjorden, dels i Bonde-
jorden hggende Jordstykker, var der Tvist mellem Niclas
Tormodsen og Hr. Jacob, men Striden bilagdes tilsidst
saaledes, at Niclas fik de 2 Vidbirgestykker, og at Elenders-
gjærde tilfaldt Præstekaldet. — Med Holdan paa Nøst-
gaard havde han Strid angaaende et Grouthus, der laa
paa Præstegaardens Jord, men hørte til Nøstgaard; han
vilde have det nedrevet, men Fogden fordrede, at det
skulde blive staaende, da dette Nøst brugtes til at op-
bevare Kongens Tiende i, indtil den fra Suderø kunde
føres til Thorshavn, og Laugretten gav Fogden Medhold.
Da Hr. Jacob en Dag i 1662 var færdig med Guds-
tjenesten i Famien Kirke, gik han sammen med sin Skyds-
mand, Jacob Davidsen fra Kvalbø, »neder tilTeje«^). Han
havde taget sin Bøsse med hjemme fra; den bar Jacob.
Meningen var, at han paa sin Omrejse i Annexerne vilde
skyde Kobber. Da de kom udenfor Huset, gik Præsten
ind med Husbonden, Jacob Isaksen, for at faa noget Mad,
og da Jacob Davidsen havde lagt Tøjet paa Hestene, som
de skulde fare med til Vaag, gik han ogsaa indenfor og
^) Se latinske Ærevers foran i L. Debes: *Færoæ o. s. v.«
^) Indlagt af Elender Pedersen, en af de 4 Laugrettesmænd, som
1647 havde maalt urigtigt, se S. 436.
8) En Gaard i Famien.
Digitized
by Google
441
tog Bøssen med, som han lagde paa en Kiste, saaledes at
Mundingen vendte mod ham. Bonden ledte efter et Skind
til at binde om Bøssen, da det regnede, og uden at det
kunde forklares, hvorledes det var gaaet til, gik Bøssen
af og ramte baade Skydsmanden og Bonden saaledes, at
den første døde fire Dage efter, den anden, der var bleven
ramt i Benet, kom sig. — Af denne Begivenhed, der skete,
medens Johan Heideman var Foged, uden at denne var
skredet ind mod Hr. Jacob, tog Foged Søren Pedersen
(Skougaard) 3 Aar efter af Uvillie mod Hr. Jacob An-
ledning til at gaa i Rette med ham, og han maatte føre
flere Vidner paa, hvorledes det var tilgaaet i sin Tid. Ved
Tingsvidnet blev oplyst, at Jacob Davidsen inden sin Død
til flere havde udtalt og bedt dem vidne, at Præsten var
uskyldig i hans Død.
Fogdens Uvillie mod Præsteskabet i det hele og sær-
lig mod de 2de besvogrede, Hr. Lucas og Hr. Jacob, gav
sig flere Udslag mod den sidste. Da en stor hollandsk
Ostindiefarer, »Walchern«, i Høst 1667 var totalt forlist
ved Kvivig med en Last af ostindiske Varer, var en Be-
fuldmægtiget for det ostindiske Kompagni, Jan van Coven-
burg, af den ostindiske Flaades Vice Admiral, som med
2de andre Ostindiefarere samtidig var søgt ind paa Vest-
manhavn, efterladt med Folk og Baad for at bjerge saa
meget som muligt af Ladningen. Der opfiskedes rundt
omkring ved Øerne en Del af denne kostbare Ladning,
deriblandt et stort Parti Silketøj, Pelling efler hvidt Silke-
tøj, ostindiske Bordklæder, en stor Kjole af rødt SUketøj
som en Messesærk, Lærred, Peber, to smaa Løver, skaarne
i Krystal, ædle Stene, en Guldkjæde med 3 Sløjfer, som
syntes at være tfl et Hattebaand, m. m. ^); noget af det
bjergede blev afleveret, en Del blev understukken, og da
det opdagedes, gav det Anledning til Fæstes Forbrydelse.
1) Se S. 208, 394, Rescr. 27 April 1668.
itized by Google
Digitiz
442
Kompagniets Befuldmægtigede lagde ingen videre Vægt
paa Vraget af Skibet, der var splittet ad, og en Del af
Skroget, der var drevet ind paa Suderø, skjænkede han
med det Jern, der kunde være deri, til Hr. Jacob.
Fogden protesterede imidlertid herimod, idet han paastod,
at Vraget tilhørte Kongen, paa hvis Forstrande det var
opdrevet, da Covenburg dels ikke tilstrækkelig havde op-
lyst, at han var befuldmægtiget for Kompagniet, dels ikke
havde bevist, at det Vrag, der var opdrevet paa Suderø,
var af »Walehern«, men kun havde sluttet det af Vragets
Størrelse, Tiden, da det var opdrevet, og den Beholdning
af Peber, som endnu var i Lasten. Hr. Jacob gik derfor
glip af Gaven.
Tvende Gange blev Lejre Præstegaard i hans Tid
plyndret af Kapere^), og til Kommissionen 1672 — 73 klagede
han sig derover og over sin Fattigdom.
Den 17 Aug. 1679 fik han Kaldsbrev til Østerø Præste-
gjæld og blev samtidig Provst. Aaret efter toge han og
Hustru deres Skudsmaal af Sudringerne paa Vaartinget,
og de roses begge meget. Hans Hustrus Skudsmaal var
forinden Tinget, hvor det fremlagdes, givet hende skriftligt.
Det, der var udgivet paa alle Kirkebakker i Suderø, lyder
paa, »at hun har i Liv og Levnet og i al Omgængelse sig
beteet, som det vel egner sig og anstaaer en gudfrygtig
og dyderig Kvinde; hun har givet den Hungrige Mad, den
Tørstige Drikke, klædt den Nøgne og med Raad og Daad
kommen Enhver til Hjælp og Trøst«.
1679 — 97. Jens Clemensen, Søn af Hr. Clemen
Laugesen FoUerup paa Sandø, immatr. fra Kjøbenhavns
Skole 1673 som Janus Clementis Ferøensis. Af hans
Testimonium 2) sees, at han før sin Optagelse i Kjøben-
1) Se S. 241, 363.
2) H. H. Blache: Et Bidrag til Kjøbenhavns Metropolitanskoles Hi-
storie; Hist. Tidsskrift III, 3 Bd., 2 Hæfte, 1864.
Digitized
by Google
443
havns Skole har studeret 8 Aar i sin Hjemstavn, og at
han var ^simplici qvidem vultu et . . . gestus, men dog
havde mange Dyder ; han roses især, fordi han ^per saxa,
per ignes^ havde undflyet den tykke Uvidenhed og uden
at lade sig afskrække ved Neptuns Brusen eller Sørøvernes
Vold havde begivet sig til Kjøbenhavn. Han fik Kalds-
brev den 13 Septbr. 1679. I sit Ægteskab med Elsebet
Pedersdatter Viborg fra Næs Præstegaard, senere gift med
Eftermanden, havde han følgende Børn:
1. Hr. Clemen Jensen, Norderøerne;
2. Lucas » , Kvalvig, Nord Strømø;
3. Ellen » , g. m- Joen Mortensen, Porkere;
4. Anne Cathrine Jensdatter, g. m. Johannes Pedersen
ved Gaard paa Viderø;
5. Elsebet Jensdatter, g. m. Joen Magnussen, Vaag,
Suderø;
6. Rakel Jensdatter, g. m. Niels Jensen, Heium, Viderø;
7. Maria » , g. m. Augustinus Danielsen, Giljum,
Kvalbø.
Han, der døde d. 14 Oktbr. 1697 som en velstaaende
Mand, — han efterlod sig 13 Mk. Jord, — »var for sin
Fromheds Skyld vel yndet allevegne ; gratia gratiam parit^
Godt faaer Godt imod sig« (Chr. D.). Baade han og Hustru
mindes endnu for deres Opofrelse ved at skaffe Sudringerne
Korn i Nødaaret 1687 1).
1698 — 1734. Søren Johannessen eller Hansen
Søn af Kongsbonde Johannes Bærentsen paa Sjov i KoUe-
fjord^), immatr. 1692 fra Helsingør Skole som Severinus
Johannis Ferø, Bacealaureus 1696, Kaldsbrev d. 9 Juli
1698. Han var gift med:
1) Se S. 131.
2) Se Hr. Rasmus Chr. Ganterups Slægttavle.
Digitized
by Google
444
I. 1699 Elsebet Pedersdatter Viborg, Formandens Enke,
død 1720.
Johan Bærent Sørensen Lerbæk, Sysselmand paa
Suderø, født 1700, død 1733, gift med:
1. Elsebet, Joen Rasmussens Datter fra Ryg,
se Hr. Rasmus Olesens Slægttavle; paa Grund
af Mandens Drikfældighed løb hun bort med
en Hollænder;
Anna Kirstine, g. m. Hr. Mathias J. Voge-
lius, se Hr. Hans Christiansen Ferslevs
Slægttavle ;
2. Margrete Katrine Pedersdatter, Fuglø;
Anne Lisbet, g. m. Paul Jacobsen Gjer-
dum, Bordø;
IL Elisabeth Hansdatter, født 1699, død 1781.
Han var en meget nærig Mand, der ligesom Stifsønnen,
Hr. Clemen Jensen paa Norderøerne, for sine Ligprædikener
over fattige og for Fødevarer til disse tog Godtgjørelse i
Jord. Ved sin Død 1734 efterlod han sig 13 Mk. Jord.
Da Johan Henrik Samuelsen Weyhe, Søn af Laug-
mand Samuel Pedersen, 1732 blev Kapellan hos Hr. Søren,
fandtes der ikke anden Mønt paa Suderø end hele og
halve Kroner ; Hr. Søren havde nemlig indvexlet al Skille-
mønt, for at den ikke skulde bruges til Offer. Weyhe
blev derfor irettesat af ham, da han byttede Folks Kroner
i Smaamønt. Naar han giftede sig anden Gang med en
fattig Tjenestepige, faaer han Skyld for, at dette skete,
for at Weyhe ved hans Død ikke skulde faa Annexgaarden ;
han var nemlig \Ted paa Weyhe, fordi dennes Giftermaal
med Sønnens Enke ikke var bleven til noget.
Digiti
zed by Google
445
X.
Sæder, Skikke og Overtro.
i- remstillingen i de foregaaende Afsnit af Samfunds-
forholdene paa Færøerne har ved Siden af hvad der i
første Række har vær^t Formaalet, nemlig en fuldstændig
objektiv Skildring af Forholdene, tillige givet en Del spredte
Bidrag til Belysning af Befolkningens Karaktermærke,
Levevis og det Udviklingstrin, paa hvilket Befolkningen
stod i det 17de Aarhundrede.
Af sig selv ville disse Bidrag til Bedømmelse af
Folkekarakteren og Udviklingen træde tydeligt frem i Af-
snittet om »Rettens Pleje« ;i) af Befolkningens Stilling
dels ligeoverfor Handelens Indehavere, dels Hgeoverfor Re-
gjeringen og Lensherren, samt af den Maade, hvorpaa
Befolkningen stillede sig med Hensyn til Forsvaret, ville
de fremgaa middelbart, og det kan neppe nægtes, at man
faaer Indtrykket af et sneversynet Folk. Øernes afsides
Beliggenhed og Mangel paa Samkvem med Omverdenen
kunde ikke ret vel andet end afføde Sneversynethed.
Under saadanne Forhold vil Enhedsfølelsen nødvendigvis
blive trængt tilbage, og selviske Hensyn brede sig i Ste-
det. Følelsen af Enhed kan være ringe nok mellem
Øernes egen Befolkning, der saaledes ikke en Gang vil
1) se S. 171 ff.
Digitized by VjOOQIC
446
række en Haand til at »ransonnere« de Fanger, Tyrken
har taget fra Øerne, ud af Fangenskab og skyder det fra
sig,^) men den forsvinder aldeles, naar Befolkningen kom-
mer til at staa overfor Handelens Indehavere, Regjeringen
og Lensherren. Det gjælder da ikkun om at opnaa Ret-
tigheder uden samtidige Forpligtelser; Fordring paa god
og rigelig Forsyning og Tilførsel, samtidig med at ulovlig
Handel drives efter en stor Maalestok, Fordring paa Be-
skyttelse, samtidig med Uvillie til selv at deltage i For-
svaret, kommer stadig frem, dels mundtlig paa Tinge, dels
i Ansøgninger og Suppliker i massevis, med de stadig
brugte Betegnelser af Befolkningen som »det fromme, en-
foldige Folke, af Landet som »det fattige Land«, i alt
væsentligt kun Supplikationsudtryk. 2)
Ved Siden af disse lejlighedsvise Bidrag til Belysning
af Befolkningens Karakter og Udvikling, vil der ikke fin-
des ret meget, hvorfra Bidrag kan hentes til et kultur-
historisk Syn. Da der imidlertid hos 2de samtidige Forfat-
tere®) er anlagt et saadant Synspunkt, vil der i det
følgende til at fuldstændiggjøre Billedet af Færøerne og
Færingerne i det 17de Aarhundrede blive givet nogle
kulturhistoriske Oplysninger.
Rets- og Kirkesproget var dansk, »hvilket de vel for-
staaer, og kunne Lands Folket ligesom de Norske læse
udi danske Bøger, og den ene den anden derudi lærer
og underviser, men ellers tale de og, naar de ville, saa-
ledes imellem sig selv, at hvo, som er ikke vant med dem
at omgaaes, da kan man dem ikke forstaa.«*)
1) se S. 238.
^) se Johs. Steenstrup: Den danske Bonde og Friheden, S. 36.
E. riolm: Danmark-Norges Indre Historie, 1660—1720, II S. 451.
3) L. Debes: Færoæ o. s. v.; Kapitlerne: »Pærøs Indbyggeres Kva-
liteter« og »Om Spøgelse og Satans Anfægtelse udi Færø.<r
Thomas Tarnowius: Færøers Beskrivelser udi største Korthed
forfattet«, 1669; GL kgl. Saml. 2892.
4) J. L. Wolff: Norrigia ill. S. 201.
Digitized
by Google
447
Klædedragten saavel hos Mænd som Kvinder var den
samme baade for rige og fattige.
Mændene brugte som Hovedbedækning »ballrunde
Hætter med blaa Nopper udi«, der indførtes andet Steds
fra, eller ogsaa »Kapuser*;^) inden Døre brugtes ved Ar-
bejdet strikkede høje Tophuer.
Der brugtes ikke Linnedskjorte, men Vadmelsstuke,
saaledes at Klædedragten fra inderst til yderst var af
Vadmel, der vævedes og syedes hjemme. Inderst bares
2 å 3 hvide Understuker, derover Overstuken, en Kofte
af sort^) Vadmel, meget vid med brede og vide Ærmer.
»Paa Axlerne ere store Quarder,^) hvilke de gjøre stive,
at de kan staa ud i Vejret.« Til Søndags- og Højtidsbrug
bares sjostiika, en lang og sid Vadmelsfrakke.
Buxerne vare af sort fint Vadmel, der hæftedes ved
Knæerne og bares af Hofterne. Overstuken naaede kun
indtil en Haandsbred ovenfor Buxelinningen, saa at den
hvide Understuke saaes som en Bræmme mellem Over-
stuken og Buxelinningen. Paa Norderøeme brugtes Buxer
af hvidt Vadmel, »Broger«, med Hoser og Buxer i ét.
Hoserne vare hvide, graa eller morøde, eftersom
Faarenes Uld er, eller ogsaa farvede røde; >de røde ere
dog de principaleste, som farves med Korke*), en Væxt
som voxer paa de store Sten i Marken og afskrabes med
en Kniv.«
^) Hætter, der dække Ører ogHals^ saaledes som de endnu bruges
til Søs og til Lands, navnlig i Kulde, Regn og Sne. Ved Høj-
tider brugtes Hætter af sort Klæde, besat med Kniplinger, se
R. Nyerup, Magazin for Rejseiagttagelser I S. 207.
*) Farvningen skete i en Blanding af »Sortedyge«, en Slags Jord,
og >ød eller Sortegræs«, der kogtes sammen.
^ kvardi, en Kant paa Klæder, Bræmme, Linning; Kanten paa
Axlerne var formentlig om Halsen, altsaa som en stiv opret-
staaende Krave ligesom endnu.
*) korki, Korkemos, Vinstenslav, hvoraf tilberedes Persiofarve eller
Purpurfarve.
Digitized
by Google ^^
448
Paa Fødderne bares ligesom endnu Sko af Oxe- eller
Sælhud, Kalve- eller Lammeskind, tilberedt med Tormen-
tillabark;^) enhver tilskar og syede selv sine Sko, med
kun én Saal, syede for Tæerne og op for Hælen; de
bandtes op om Anklen med hvide sammenflettede uldne
Tvinger. De velhavende brugte ved højtidelige Lejligheder
dog almindelige Lædersko, der indførtes og vare til Fals
i Kramboden.
Om Halsen var ved Højtidsbrug bundet et Tørklæde
med Kniplinger, med et sort eller rødt Silkebaand. Laug-
rettesmændene^) bare, naar de sad i Retten, stive Kraver,
der gik rundt om Halsen.
Kvindernes Hovedbeklædning var for de giftes Ved-
kommende røde, strikkede, tæt valkede, runde Huer, der
ligesom Mændenes stode ud fra Hovedet; de indførtes fra
Holland. Pigerne gik barhovede, med Haaret i én Flet-
ning.
Særken var af Linned, syet i Halsen med rødt og
blaat af 3 Fingres Bredde; »den Søm er syet paa en
særdeles Maade.«
Halskluden var firkantet med Søm og Huller omkring,
og nedenfor Kniplinger.
Kjolens Trøje og Skjørt var i ét, med Skjørtet ryn-
ket i mange Folder, og var i Almindelighed af grovt
Vadmel. Til Højtid var Kjolen af Klæde, navnlig blaat,
men ogsaa grønt eller skarlagen, med Sølvmaller, forgyldte,
»med Sølvløv«, i Trøjen, der snøredes. For Ærmerne
ved Hænderne vare Fryndser, og næst Fryndserne 3 Rader
sorte Fløjels Border med rødt Klæde under. For Brystet
bares en Fløjels Brystdug, besat med Silkefryndser for-
oven og nogle Rader Fløjels Border eller Snorer. Øverst
i Brystdugen fæstedes »Sproten«, en lang Sølvnaal med
*) Foraden til Garvaing, hvortil Roden bragtes, benyttedes Tor-
mentillen til at føde Svin med, J. L. Wolff: Norr. ill. S. 195.
2) se S. 184.
Digitized
by Google
449
en stor rund forgyldt Knap, hvorved hang et sølvforgyldt
Smykke, »langagtig firkantet, som en Uden Rude med
Bukler paa, hvorudi hænge nogle forgyldte FoUer ding-
lende.« Forklædet var hvidt med brede, røde Silkebaand.
Om Midien var spændt et stort forgyldt Sølvbælte med
Sølvlænke ved Siden, hvori Nøgler og Kniv^) hang. —
Ogsaa de fattige bare ved Højtid Sproti og Bælte, men
af Messing.
Strømperne vare sorte, gule eller grønne; den gule
Farve var af Smæren. ^) Skoene vare altid af Lamme-
skind med røde Tvinger.
Levemaaden og Fødemidlerne^) vare de samme som
den Dag idag. »At drikke Brændevin*) er den gemene
Mand meget tilgenegen, om de det ellers kunde bekomme,
som de vilde. — Baade Smaa og Store drikke Tobak,
befinde sig vel deraf formedelst Øernes Fugtighed og
Taage; somme tage den i Munden og tygge den.«
Den aandelige Tidsfordriv var: Skakspil, »hvori Kvind-
folk saavel som Mandfolk ere meget vel drevne, — at
udskjære med en Kniv Mønstre i Trærode og gjøre ad-
skilligt af Træ, de ikke før have seet, hvortil de ere me-
get vel inclinerede; der synes derfor at være en god Art
og Natur i dem, om de ellers blive holdt til at lære noget
godt, — og at digte lange Rim og Viser.«
Legemet øvedes
»med at løbe om Kap til et vist Maal; den, der kommer
til Maalet, optager den opsatte Ting og kommer tilbage,
inden at den anden kan naa ham, har vundet Spillet;
dette Spil kaldes Palteroch; mange løbe saa hurtigt, at
de i Marken kan tage fat paa hvilket Faar, dem fore-
vises.
1) se S. 206 Note 2.
«) Kløver.
3) L. Debes S. 242.
*) se S. 210 Note 1.
N. Andersen: FeeTøerne, 1600—1709.
Digitized
by Google
450
med Skudsten at skyde til et Maal, hvo der kan træffe
nærmest,
med Bryden, hvem der kan kaste den anden under sig,
med Roen, at den ene kan overgaa den anden,
med Stene at opløfte, prøve de Styrke ; den, der kan løfte
de tungeste Sten, lægger denne Sten til en Amindelse
paa et Sted, hvor Folk kunne se den og saaledes rose
ham, ^)
med Lammeben at sønderslaa med Næve og sønderbryde
med Hænderne,
med adskillige Dandse, hvor den ene Haand holder i den
anden, saa at paa een Tid kan der vel dandse 12 eller 14
udi en Ring, dog udi et Led aabent, og saa sjunger en
af dem Kvæder, og saa dandse de efter, ligesom Kvæ-
derne gaaer til, undertiden fast og undertiden langsomt
og undertiden med Benenes Opløftelse. Den sælsomste
er Bandedands, hvor 5 eller 6 paa hver Side dandse med
Baand i Hænderne, idet de holde dem undertiden over
Hovedet og indvikle sig med hinanden i Dandsen, og naar
de have snurret dem om, kommer hver paa sin rette
Plads.«
Med Hensyn til Trolovelse, da »er det Vis og Manere
udi Færø, at naar Bøndersønnerne ville fri og bejle til en
Pige, da gaa de meget længe, førend de faa Ja paa
Pigen.
Det første. Frieren kommer til Bondens Gaard, hvis
Pige han vilde bejle efter, da kommer han havendes paa
Axlen en Stav^ hvilken de kalde Fjældstav, hvilken er
3 Alen lang, havendes en lang Pig i Enden, og samme
Stav er nær saa tyk som en Arm, og lader saa udkalde
Pigens Fader og taler hannem til og begjærer Hus- og
Hjemmefred, er saa meget sagt som han begjærer af
Bonden, at han maa have Frihed at gaa i hans Hus og
^) se Museum 1893, II S. 31.
itized by Google
Digitiz
451
maa have Fred og Rolighed i hans Hus for andre Bejlere,
om de og did komme, at han da maa nyde Fred for
dem, og naar Bonden tilsiger hannem Hus- og Hjemme-
fred, da bliver han glad, men hvis Bonden hannem det
vægrer for en eller anden Aarsags Skyld, da gaaer han
strax bort meget bedrøvet og sorgefuld.
Men naar han nu haver faaet Frihed at gaa i Huset,
da seer han til først, hvorledes han kan blive vel bekjendt
med Pigen, og kommer saa, hvor han seer hende sidde,
og sætter sig hos, dog saa, at det ene Laar sidder paa
Bænken, med det andet dog udenfore, havende Pigen
ideligen om Halsen og hende ideligen kyssendes.
Og naar han er vel bekjendt med hende, saa at hun
halvvejs haver lovet hannem Ægteskab, saa lover og
giver hun hannem Forlov til at ligge paa Stok, er saa
meget sagt, at han maa ligge paa Sengestokken, havende
det ene Ben i Sengen, men det andet hængende udenfore,
og saa maa han vel lefle med hende.
Og naar Trolovelse skal holdes, da endog Pigen han-
nem er tilsagt, baade af Forældrene, saa og hende selv.
dog maa de ligesom med Magt indlede hende til Fæste-
manden, som allerede staaer for Præsten, og da kommer
hun grædende.
Naar Trolovelsen er endet, da bruge de den Manere,
at de slaa Fæstemanden og Pigen, ja, alle dem, som med-
følgende ere, i Ryggen med Næven, sigendes Fæsterhug.
Der er og den Sædvane : naar som Bryllups Maaltidet
skal sluttes, da opstaaer Brudgommen med sine, som sig
fulgt have, og gaaer frem paa Gulvet, staaendes for Præ-
sten begynder at drikke sin Dannemands Skaal, brugende
disse Ord: »Nu dricker jeg min Dannemands Skaal, Gud
giefvi mar liiche och got Aar; mongum at giefva och
faum at gjælda, at eg matti styre mit Echteskab saa her
udi Jordarigi, at eg maatti blyffva eit Guds Badn paa hin
ydersta Domadag,« og saaledes drikker han Præsten til;
29*
Digitized
by Google
452
Meningen paa Ordene er denne: Nu drikker jeg min
Skaal, at give til Kjende, at jeg er bleven en Dannemand
og har faaet min Hustru. Derfore vil jeg bede Gud, at
han vil give mig Lykke og et lyksaligt Aar, at jeg maa
være gavemild og rund imod alle og komme i Skyld og
Gjæld med ingen, at jeg saaledes maatte skikke mig udi
denne min Ægteskabs Stand, saalænge jeg lever, at jeg
paa Dommens Dag maa faa det evige Liv.
Og naar han sin Skaal haver drukket, da maa alle
Gjæsterne runden omkring drikke Brudgommens Skaal.
Og Brudgommen lægger Halmeskifte med sin Brud
udi funden Penning og ufunden, det er, han under Bruden
Hælften af det, han ejer og i sin Tid ejendes vorder, af
alt det, han har samlet og skal endnu samle, og naar
dette er gjort, da sætter han sig neder i sin forrige
Plads.
Saa opstaaer Bruden med dem, som sig have fulgt,
og drikker først sin Dannekone Skaal, brugende de samme
Ord som Brudgommen, og drikker og Præsten til, hvor
alle Gjæsterne ogsaa drikke Brudens Skaal.
Naar det er gjort, da opstaaer en af hendes næste
Frænder og i alles Paahør taler for Bruden, hvorledes
hun ogsaa giver sin Brudgom Hælften af alt, hun ejer og
ejendes vorder. Og saa maa Bruden sidde hos sin Brud-
gom. Thi tilforn sad hun iblandt Kvinderne.
Køgemesteren, hans Embede er og dette, at, naar
Aftenen tilstunder, da banker han med sin Kjæp og
æsker Bruden til Sengs og bier saa lidet imellem og æsker
hende saa anden Gang, og lidet derefter æsker han Bru-
den tredie Gang og Brudgommen første Gang, og strax
gaaer hun da til Sengen, men Brudgommen bliver sid-
dende, indtil han tredie Gang er udæsket.«
Denne Manen til Sengs, der skete ved, at Køge-
Digitized
by Google
453
mesteren slog paa Bjælken,^) har selvfølgelig ikke kun-
net gaa af uden Bemærkninger og Hentydninger, der
navnlig ere gaaede ud over den ventende Brudgom, og
som paa et saa sent Stadium af Bryllupet neppe have
været meget tilslørede; 1665 klager Anders Olesøn i
Husevig over, at Hans Hanssøn i Skaalevig har gjort ham
Fortræd, da han skulde gaa i Brudeseng.
Overtroen var stor; saavel Søen som Landjorden var
befolket med overnaturlige Væsner.
Paa Søen raadede blandt andre Sjødrilen; den sad
»om Aftnen og Natten paa Klipperne ved Søsiden og er
ganske glimrende og giver Gnister af sig og raaber til
Baadene, som ro den forbi, og siger: »Roa baed, roa
baed, roa baed,« det er, ro Baaden hid, men de svare
hannem intet, men ro deres Vej.« Af uforklarlige Begi-
venheder, hvor vel ikke Sjødrilen, da det var ved højlys
Dag, men et andet af Søens hemmelighedsfulde Væsner
maa have grebet ind i Menneskets Skjæbne, forefaldt et
Tilfælde i 1617; Bonden paa Kirkebø, Simon Simonsøn,
med hele sit Baadsmandskab forsvandt i godt Vejr paa
Vejen fra Troldhoved til Kirkebø, og Baaden kom hel og
holden med Aarer og alt uskadt til Lands. 2)
Paa Landjorden holdt Huldrefolket til i Haugen paa
øde og tørre Steder. De kaldes^) »Huldefolk«, fordi det er
»hulde og tro Folk, som man maa kunne stole paa, hvad
de sige, thi de mene det af Hjertet«, men man var des-
uagtet enig om, at det var onde Aander, der have en dog
kun begrændset Magt over de Mennesker, som de vilde
bedaare; et Særkjende for dem er, at de ville misbruge
Menneskene til Utugt. De vise sig derfor »i Kvindelignelse
fremfor Ungkarle og Mænd i Marken, meget vel udpyn-
^) Af R. Nyerup: Magazin for Rejseiagttagelser I S. 218 sees, at
Skikken iagttoges endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede.
2) L. Debes S. 320.
8) Th. Tarnowius 1. c.
Digitized
by Google
454
tede, og ville, at de skulle bole med dem;« de forfølge
Paagjældende, saaledes at de bestandig ere omkring dem.
»Man antager, at ingen maa bande saadanne Huldefolk,
men altid velsigne dem, sigende: »Faune timi komme
iffver dem«,^) det er, Gud give, det gaa dem altid vel.
Saa kan Satanas forvandle §ig til Lysets Engel iblandt de
taabelige Folk, at de bede godt for hannem.« I Tarnowii
Tid aabenbarede Huldrefolk sig »for mange af Indbyg-
gerne, talte venligen med dem og lovede dem alt godt,
hvis de vilde være hos dem. I forrige Tider have de og-
saa bedaaret mange.«
Rundt omkring paa Øerne var der Tilfælde nok, hvor
Huldrefolk havde lokket Folk med sig. 1665 forsvandt
Bondens Datter paa Trollenæs sporløst; — medens Ber-
gens Borgere sade inde med Handelen, blev Joen Søjde-
mand i Sørvaag bjergtagen i 7 Aar og maatte af Frygt
for, at det atter skulde ske, tage til Bergen; — da Hr.
Torluf Gregersen var Præst paa Østerø, var en Karl dér
i nogen Tid forsvunden med en Huldrekvinde, men blev
atter givet løs; — medens Hr. Rasmus Christensen Gan-
terup var Præst paa Vaagø, forsvandt hans Datter, Kir-
stine, og blev først funden 8 Dage efter paa et højt For-
bjerg over 100 Fvn. højt, yderst paa Eggen; hun var
uskadt og varm, men var siden den Tid halv taabeUg,
hvad der dog ikke hindrede hende i at blive gift og sætte
en hel Del Børn i Verden; — c. 1640 forsvandt en Kvinde
fra Vestmanhavn og blev først funden 8 Dage efter, død,
dog endnu varm, liggende paa en almindelig jævn Vej;
— 1668 var Oluf Hansens Datter i Velbestad borte i 9
Dage og blev funden uskadt paa Sydredal; — samme Aar
forsvandt en Mand paa Suderø nogle Dage ; — i Tarnovni
Tid var der en Mand paa Sandø, der ingen Ro kunde
1) >Fagna (egtl. fagnadar) timi komi ivir tigum« o: Glædes Tid
o. s. v.
Digitized
by Google
455
faa for en Huldrekone, han var derfor halv forstyrret, og
medens Tamowius var Barn paa Suderø, maatte hans
Fader, Hr. Jakob Klinte, skille en Mand af med en Hul-
drekvinde; — 1669 vare Christoph^ Absalonsens Søn og
Datter i Saxen haardt anfægtede af en Trold. — »En
Gang er det hændet, at en Bjergtrold har haft en Mand
paa Ryggen og har baaret ham en lang Vej. Men Man-
den tænkte paa Gud og blev derfor meget tung paa Trol-
dens Ryg. Trolden sagde derfor til ham: >Mig tykkes.
Du bliver saa tung«, men Manden tav og blev ved at
tænke paa Guds Hjælp. Omsider kastede Trolden, der
var meget træt og mødig, ham og sagde: »Est thu kieier
aflf maer, eg er quane kieari af daar,« det er, er Du kjed
af mig, da er jeg langt kjedere af Dig, og gik saa fra
ham.«
Var der selv hos oplyste og velbegavede Mænd paa
den Tid en stærk og fast Tro paa, at overnaturlige Væs-
ner kunde vise sig i menneskelig Skikkelse, er det selv-
følgehgt, at Troen paa, at Mennesker kunde tilegne sig
og udnytte overnaturlige Kræfter, ogsaa var tilstede i rigt
Maal. Paa Færøerne ligesom andet Steds paa hin Tid
finder man derfor en udbredt Tro paa Gand og paa, at
Mænd og Kvinder kunde øve Trolddomskunster.
1637 var saaledes Rasmus Mogensen paa Nordredal
tiltalt for nogen Gjøgleri eller Signen, som han skulde
have brugt mod Bhsius Joenssøn fra Hestø, der var syg.
Rasmus havde raadet Blasius til, at han skulde koge sig
en gulbenet Høne, da han mente, at det var den gule
Sot, Blasius led af; derhos havde han givet ham et sort
Baand med 3 Knuder paa, som han skulde binde om sig ;
naar han fornam, at det blev bedre, skulde han løse Knu-
derne, en efter anden. Sagen havde været indstævnet for
Præsterne, der havde kjendt, at det var Signen, Rasmus
havde omgaaedes med, og havde skudt den fra sig til
Laugtinget. Paa dette blev han dømt til at have sin
Digitized
by Google
456
Boeslod forbrudt, men efterdi han var en gammel, ulært
Mand, som man aldrig havde hørt sligt om før, og han
tilmed var fattig, aftingede han med 10 GL; Blasius blev
dømt til at bøde 3 GL
1656 var Poul Johannessøn af Mygledal (Poul Fange)
tiltalt for at have drevet Gand, dels ved Lønruner, dels ved
Løsningsknuden, som han havde ladet læse i, og i Under-
søgelsen mod ham vare blandt andre de endnu bekjendte
Gandekarle, Ole Jakobsøn paa Ejde (Skaaledreng), Steffen
Simonsøn paa Svinø og Daniel Jespersøn i Ørdevig ind-
viklede. ^)
1667 vare Abraham Isaksøn og Søster, Barbara Isaks-
datter, i Gaarden Kvier paa Sumbø tilligemed en Pige ved
Navn Malene Holdansdatter under Undersøgelse for at
have udøvet Trolddom mod nogle Folk dér i Bygden,
men uden at de kunde overbevises; Joen Joenssøn, der
havde en daarlig Fod, paastod, at den skrev sig fra de
Kvier Folk, og hver Gang han »delde«^) med dem, fik
han altid ondt; en Kone i Langgaard, Katrine Joensdatter,
paastod, at de havde lovet hende, at hun nok skulde
komme til at sidde Enke, og det var ogsaa skeet.
Naar det kun er faa Tilfælde, hvor Gandekarle og
Gandekvinder trækkes for Retten, og naar Færøerne ikke
kunne opvise en eneste Hexeproces med Baal og Brand,
da ligger dette ikke i, at Overtroen var mindre dér end
noget andet Steds paa samme Tid, den var selvfølgelig
snarere større, men derimod dels i de snevre Forhold, —
man trykkede sig ved at være Angiver af Slægt og Ven-
ner, — dels i, at baade Rettens Haandhævere og Befolk-
ningen vare bange for dem, der sade inde med formodet
Kjendskab til Gand. 1720 var man endnu ikke videre
end, at Landfoged Didrik Marcussen da anmodede Hr.
O Museum 1893 II S. 12 ff.
2) deila, tvistes, skjændes.
Digitized
by Google
457
Peder Arhebo paa Vaagø om at komme over til Skaale
paa Østerø for at hjælpe til at faa en Grind drevet ind
og dræbt, »ifald han ved nogen Raad, at han ved Guds
Hjælp kunde faa det Spøgeri fordrevet;« Befolkningen
mente nemlig, »at noget Spøgeri af Satan skal være der
paa Sandet, som forhindrer Quallens Indløb.« i)
Aarhundredets Forfattere mente, at da Øerne i Old-
tiden laa øde, havde de ikke været andet end »Djævlens
Vaaning, de urene Aanders Bevaring og en Troldebolig,«
og efterat Landet var taget i Besiddelse, havde disse onde
Aander, Underjordsfolk, Huldremænd og »foddenske«^)
Mænd ikke været til at bortdrive. Der var Steder nok,
hvor de kunde holde til. Bosættelse havde kun fundet
Sted ved Søkanten, den øvrige Del af Landet laa hen i
Ødemark. Haugeij, hvor saa lidt Liv rører sig, Fjældene
med deres Huler, Latrene ^) ud mod Søsiden, hele Naturen,
gav ligesom endnu Spillerum for Fantasien, og denne
har befolket Færøerne med mange overnaturlige Væsner,
paa hvilke Troen endnu ikke er uddød.
1) Amtstidende for Færøerne 1880 Nr. 52.
2) fornur, fordums.
*) låtur, Hule i den stejle Fjældside ved Havfladen.
Digiti
zedbyGoOgl
Digiti
zed by Google
Rc
6 Linie 11 fra oven
ittelser.
læs:
Side
: Islander
Islænder
—
11 Note
6 -
: Bernsen
—
Berntsen
—
12 Linie
21 -
39 -
9 —
7 —
5 —
: Vaag
: Femlinger,
Femling
: Kirkerne«
—
Vog
Femtinger,
Femting
Kirkerne
—
53 -
63 —
70 -
16 fra neden
7 fra oven
14 fra neden
: Vaagø,
: Priviligier
: 1673,
—
Vaagø;
Privilegier
1673
—
76 —
81 —
84 -
86 —
94 —
98 -
2
4 fra oven "^^
6 fra nedenj
16 fra oven
15 fra neden
4 fra oven :
: priviligeret
: Hyldingseden
: nys
Højærdighed
besærligt
privilegeret
Arveeden
Nys
Højærværdighed
besværligt
■^~
101 -
111 -
12 —
5 fra neden :
angaaer;
Skrivelse,
__
angaaer,
Skrivelse
—
117 Note 1
128 Linie 15 -
Rytternes
Mikkelsee
—
Rytters
Mikkelsen
—
159 -
16 — :
occasion
—
Occasion
—
164 —
8 fra oven :
Almuesmæd
—
Almuesmænd
—
167 —
3 - \
—
220 —
289 Note
11 fra neden ^
: Juel
Juul
—
178 Linie
219 -
239 -
248 —
7 fra oven
1 fra neden
11 -
9 fra oven
Laugrettesmænd —
Øvrighed —
Majestæts —
Skiberum —
Laugrettesmænd,
Øvrighed,
Majestæt
Skibenim,
—
252 —
4 fra neden
: Red:
—
Red.
—
256 Istedenfor Note 2 sættes: kaste paa Læ, nu: kaste bak
o: lægge Roret i Læ
standse Skibets Fart.
for at
Digitized
by Google
Side 290 Linie
— 292 Note
— 293 Note
— 295 Linie
— 297 —
— 298 —
— 310 —
7 fra neden : eller — . . . . læs: eller
1 : Ordene: «altsaa malig — GuUandsfar«
udgaa.
3 : S. 295 læs: S. 296.
1 fra oven "I
5 fra nedenj
1
16 —
5 —
316 tilføjes:
330 Linie 12 fra neden
338 Note 1
- — 2
406 Linie 7 fra oven
415 sidste Note
416 Linie 7 fra oven
444 — 9 -
Uushaugerrettighed læs: Hushaugeret-
tighed
— : Byskjæl læs: Byskjel
— : Forpagter: — Forpagter,
— : Garshodn: — Garshom
Paa Suderø gav en af Lucas Debes dimitteret
Discipel, Rasmus Nielsen Hæstemank i Hove,
født i Mariager, Undervisning.
Slægter: . . . læs:
294. —
se sammesteds. —
1, . . .
Præst —
Slægter.
295.
se S. 277.
2,
stad. theoL
£lsebet
Digiti
zed by Google
G. E. a GADS FORLA G.
Jargeitseil, A. D., den nordiske Kirkes Grundlæggelse og første
Udvikling. 16 Kr.
— Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie. 3. Opl. 3 Kr.
— Fortællinger af Nordens Historie. I— II. 5 Kr.
Jørgenseil, I. P., Landsognenes Forvaltning fra 1660 til vore Dage.
2 Kr., indb. 2 Kr. 50 Øre.
Kancelllregistranter, danske, 1535-1550, udgivne ved Kr. Erslev
og W. Mollerup. 5 Kr.
KiBcn, I., Kibe Bys Historie og Beskrivelse. I -II. N. Pr. 5 Kr,
Kirkelove, danske, fra Eeformationen indtil Christian Y's Danske
Lov (1536-1683), udgivne af H. F. Rørdam. I-III. 18 Kr.
Kocll, L., Biskop Nicolai Edinger Balle. 3 Kr.
— den danske Kirkes Historie 1^801—1854. I-IL 8 Kr.
— Kong Christian den Sjettes Historie. 5 Kr.
Kocll, L. og H. F. Rørdam, Fortællinger af Danmarks Kirkehistorie
fra 1517 til 1848. I -IL 3 Kr. 80 Øre.
Libri memoriales capitttli Lttiideiisis. Lunde Domkapitels Gave-
bøger, udgivno ved C. Weeke. 4 Kr. '
le]borg, R., borgerlige Huse, særlig Kjøbenhavns Professor-Resi-
dentser 1540-1630. Med et Kort. 2 Kr.
lollernp, W., Helligaandsklrken i Kjøbenhavn. Tegningerne af
H. Storck. 3 Kr.
lonnmenta historiæ danicæ. Historiske Kildeskrifter og Bear-
bejdelser af dansk Historie. Udgivne af Dr. H. Rørdam. I— IL
20 Kr. - Anden Række. I-IL 21 Kr.
■øller, H. L., Kong Kristian den Sjette og Grev Kristian Ernst
af Stolberg- Wernigerode. 3 Kr. 50 Øre.
Kelsen,©., Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse. I-VI. 35Kr.500re.
— Liber census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog,
udgivet og oplyst. 6 Kr. 75 Øre.
-— Bidrag til Oplysning om Sysselinddelingen i Danmark. 1 Kr. 35 Øre.
— Harsyssels Diplomatarium. 1 Kr. 50 Øre.
Olrik, A., Sakses Oldhistorie. Norrøne Sagaer og danske Sagn. 5Kr.
— Skjoldungesagaen i Aragrim Jonssons Udtog. 1 Kr.
Olrik, H., Konge og Præstestand i den danske Middelalder. I— II.
7 Kr.
Palladins, Peder, Visitatsbog, gjengiven med Nutidens Skrive-
maade, ved C. Rosenberg. 1 Kr. 20 Øre.
Palndan-lnller, C. Sagnet om den himmelfaldne Dannebrogsfane.
75 Øre.
Palndan-lflller, I., Gullands Forhold til Danmark og Sverrig i
det 14.— 16. Aarh. Udgivet af G. Paludan- Muller. 2 Kr.
Reinhardt, C. E. F., Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning. 9Kr.
Rordam, H., fra Universitetets Fortid. 2 Kr. 50 Øre.
— Mester Jørgen Jensen Sadolin. 2 Kr.
Samling af Danmarks Lavsskraaer fra Middelalderen, udgiven
af C. Nyrop. 1. Hefte. 1 Kr. 50 Øre.
Samling af Kongens Rettertings-Domme. Judicia placiti regis daniæ
justitiarii. Udgivne af V. A. Secher. I-IL 21 Kr. 60 Øre.
Samlinger, kirkehistoriske. Udgivne ved B. F. Rørdam. 2den
Eække. I— VI. 48 Kr. - 3dje Kække. I-VI. 48 Kr. - 4de
Kække. I-IIL 24 Kr.
Samlinger og Stndier, historiske, vedrørende danske Forhold og
Personligheder især i det 17. Aarh. Udgivne af Holger Rør-
dam. 1. Bd og IL Bd. 1-2. H. 15 Kr.
Sehested, T., Cantsler Christen Thomesen Sehested. 3 Kr.
Steenstrnp, 1. 1. S., Harald Haarderaades Tog til Limfjorden. 2 Kr.
Thorsoe, Å., Kong Frederik den Femtes Ungdom. 1 Kr. 35 Øre.
Ulfeldts, Leonora Christina, „Jammers-Minde.*^ Udgivet af S.
Birket Smith. 2 Kr.
Vedel, P., Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 16 Kr.
Worsaae, I. J. A., de Danskes Kultur i Vikingetiden. 1 Kr.
TMPS BESllLSE AF DANMÅl.
TREDJE OMARBEJDEDE UDGA\^ .
UDGIVET AF
V. FALBE HANSEN OG H. WESTERGAARD,
PROFESSORER VED UNIVERSITETET.
REDIGEREl' AF
H. WEITEMEYER,
CAND. MAG.
Hvad der kun vanskeligt kan tænkes virkeliggjort i de store
Stater, hvis Udstrækning regnes i Tusinder af Kvadi:atmile
og Indbyggerantal i mange Millioner, det har afdøde Gehejme-
raad J. P, Trap udført for Danmarks Vedkommende, idet han
i sin bekendte Haandbog har givet sine Landsmænd en detail-
leret Beskrivelse over vort Fædrelands statistiske, topografiske,
historiske, geografiske, landøkonomiske, kommunale og lignende
Forhold. Traps Ide at beskrive Danmark paa saadan Maade er
saa original, og Arbejdet er saa resolut og energisk udført, at
det for lange Tider vil sikre hans Navn for Forglemmelse.
Men skal dette nationale Værk vedblivende hævde sin Plads
i den danske Litteratur og bevare sin Betydning som en uund-
værlig Haandbog for alle, for den praktiske Mand saa vel som
for Videnskabsdyrkeren, for Landmanden og Købstadborgeren
saa vel som for Præsten og Eet s betjen ten, er det nødvendigt,
at det følger med Tiden, at det optager det nye Stof, Aarenes
Udvikling har afl^ødt og Forskningen bragt for Lyset, at det,
inden for den engang givne Kamme, udvides og uddybes. Det
er derfor, at vi indbyde til Subskription paa en Sdje, om-
arbejdet Udgave.
Traps Beskrivelse af Kongeriget Danmaric, som ledsages
af over 1000 originale Illustrationer, Grundplaner og farvetrykte
Bykort, udkommer i henved 60 Hefter (hvert paa 4 Ark) å 1 Kr.
Udgivelsen vil ske regelmæssig med et Hefte gennemsnitlig hver
.6te Uge, de første Hefter udgives dog med større Mellemrum.
Subskription modtages i alle Boglader og hos undertegnede
Forlægger. Prøvehefter og illustrerede Prospekter udleveres paa
Forlangende.
Kjøbenhavn 1895. - .
. / G. E. C. GAD,
' ; .'.., • UNIVERSITETSBOGHANDLER.
Digitized by VjOOQIC
I
Digiti
zed by Google
Digiti
zed by Google
Digiti
zed by Google
THE NEW
RBF
This book it
tak
YORK PUBLIC UBRARY
BRBNGB DBPARTMBNT
onder no oiroamttanoes to be
en from the Building
fi.llll 4U>
Digitized
by Google
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11