Full text of "Faereyinga Saga oder Geschichte der Bewohner der Färöer im isländischen Grundtext mit färöischer, dänischer und deutscher Uebersetzung"

See other formats

Google 


This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as pari of a projcct 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the Copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to Copyright or whose legal Copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this flle - a reminder of this book's long journcy from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken Steps to 
prcvcnt abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use ofthefiles We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's System: If you are conducting research on machinc 
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encouragc the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each flle is essential for informingpcoplcabout this projcct and hclping them lind 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in Copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any speciflc use of 
any speciflc book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can bc used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

Äbout Google Book Search 

Google's mission is to organizc the world's Information and to make it univcrsally accessible and uscful. Google Book Search hclps rcadcrs 
discover the world's books while hclping authors and publishers rcach ncw audicnccs. You can search through the füll icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 


Google 


Dette er en digital kopi af en bog, der har v^ret bevaret i generationer pä bibliotekshylder, f0r den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der gär ud pä at g0re Verdens b0ger tilgeengelige online. 

Den har overlevet Isenge nok til, at ophavsretten er udlebet, og til at bogen er blevet ofFentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har v^ret underlagt Copyright, eller hvor de juridiske Copyright vilkar er udl0bet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

laiid til land. B0ger, der er offentlig ejendom, er vores indbUk i fortiden og reprsesenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Majrker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en pämindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endeUg til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgä partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og göre dem bredt tilgEengelige, 
Offentligt ejede b0ger tilhorer alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, sä har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrsnsninger pä automatiserede foresp0rgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig ogsä om f0lgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt bnig 

Vi designede Google BogS0gning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bnige disse filer til personlige, ikke-kommercielle formal. 

• Undlad at bruge automatiserede foresp0rgsler 

Undlad at sende automatiserede S0gninger af nogen som helst art til Googles System. Hvis du foretager unders0gelse af m;iski- 
noverspettelse, optisk tegngenkendelse eller andre omräder, hvor adgangen til störe m^ngder tekst er nyttig, b0r du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formal, og kan mäske hjaelpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmffirke" du ser pä hver fil er en vigtig mäde at fortgelle mennesker om dette projekt og hjcelpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogs0gniiig. Lad va^rc med at fjcrnc det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du g0r er lovligi. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at vserket ogsä er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt Copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en besternt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedev^relse i Google Bogs0gning betyder, at den kan bruges pä enhver mäde overalt i Verden. 
Erstatningspligten for krsinkelse af Copyright kan v?ere ganske alvorlig. 

Om Google Bogs0gnmg 

Det er Googles mission at organiaere alverdens oplysninger for at g0re dem almindeligt tilgsengelige og nyttige. Google Bogs0gning 
hja^lper Isesere med at opdage alverdens b0ger, samtidi g med at det hj^lper forfatter e og udgivere med at nä nye mälgrupper. Du kan 
S0gc gcnnem hclc tekstcn i denne bog pä intcrncttet pä [http : //books . google ■ cöiä| 



■fTVö.lo 


P 



I1AR\ARD C0LLEC;E 
LIBRARY 

FROMTHE LIBHARYOF 

KONRAD VON MAVRER 

OF AWNICH 
THE GIFT HF 

tU«:.HIB(\U)CAH!V'(X»OUDOE 

— CL<\SS OK ISS7 - 

ASSISXWTPHOFESSOI) OH HIST(IHY 




N 


ö 


FiCSUEYINGA SAGA 


ODER 


GESCHICHTE 
DER BEWOHNER DER FÄRÖER 


IM ISLANDISCHEN GRUNDTEXT 


MIT 


•• •• 


FAROISCHER, DANISCHER UND DEUTSCHER 

ÜBERSETZUNG. 


HERAIISOEGEBEK 

VON 

C. C. RAFN UND G. C. F. MOHNIKE. 


UIT BINBR KARTB LKID BIKEM FACSIMILB DEB HAtlPTHANDSCIlBirT, 


KOPENHAGEN. 

IN VERLAGE DER SCHUBOTHESCHEN BUCHHANDLUNG. 
OBDRUOKT BEI DEM DIBBCTOR JBN8 HOSTRUP SCHULTZ, 

183S. 


^CA.^ 4--] "j o .10 


Von Mi in»'i < <-.' c^.ua 
iiUt Ol A. C- t. ouliiigO 


^^'^• 


DEN EIFRIGEN GÖNNERN 
UND THÄTIGEN BEFÖRDERERN 

DER NORDISCHEN ALTERTHÜMSFORSCHUNG, 


SEINER EXCELLENZ 

Herrn J. S. v. MöSTING, 

RITTER VOM BLBPHANTBN, OB0S8KRBUZ VOM DANNBBROG UND DANKE- 

BR0O8MANN, KÖNIGLICH DÄNISCHEM GEHEIMEN STAATSMINISTER, KANZ- 

LBR DER KÖNIGLICHEN ORDEN, EHRENBOTGLIEDE DER KÖNIGLICHEN 

GESELLSCHAFT FÜR NORDISCHE ALTERTHITMSKUNDB, fcc.fccacc. 

UND 

SEINER EXCELLENZ 

Herrn A. W. Grafen v. MOLTKE 

zu BREGEirrVED, 

GROSSKREUZ VOM DANNEBROO UND DANNEBROOSMANN, KÖNIGLICH DANI- 
SCHBM OEHEIMBN STAATS- UND FINANZBaNISTER, BHRBNMITGLIBDE 
DER KÖNIOUCHBN GESELLSCHAFT FÜR NORDISCHE ALTERTHUMSKUNDE 

ace. Ire. Sec. 


WIDMEN 
IN INNIGER HOCHACHTUNG UND VEREHRUNG 

DIESE AUSGABE EINER SAGA DER VORZEIT 


DIE HERAUSGEBER. 


VORWORT. 

* 

In der Bearbeitutsg der Oenchichten der norwegischen 
Könige Olaf Dyggreson und Olaf des Heiligen ^ die 
nach guten Pergamenthandschriften von der Mönigli-' 
chen Gesellschaft für nordische Alterthumshunde in 
dem Werhe Fornmanna Sögiir Band 1-5 herausgegeben 
isty ßnden sich auch mancherlei Nachrichten von fär^ 
äischefi Begebenheiten. In der Olaf Tryggvesons Saga 
wird nämlich die erste Bebauung der Färoer durch 
Orim Kamban erzählt; es wird Sigmund Brestersons 
merkwürdiger Ltkenslauf atigefuhrt und die Einfuhrung 
des Chrigtenthums auf den Färoem durch ihn berich- 
tet; und die Saga von Olaf dem Heiligen enthält die 
Erzählungen von Thoralfs von Dimon Mord in Nor- 
wegen und von Karls von More Sendung zu den Für- 
öern und seiner Ermordung auf den Inseln j welche 
letztere sich auch fast gleichlautend in den von Snorre 
Sturleson bearbeiteten Noregs Konünga Sogur, gewöhn-- 
lieh Heimshringla genannt ^ findet y wo dagegen von 
Sigmund Bresterson durchaus nichts vorkommt. 

Aber ausser diesen Bet^rbeitungen furoischer Be- 
gebenheiten hat man noch eine dritte ^ die ausfuhrli- 
cher in der Behandlung einiger der wichtigsten Bege^ 
benheiten ist und weit vollständiger ^ indem sie viele 
nicht unwichtige Vorfälle efithältj die nirgend anderswo 
erzählt sindj und zugleich jene zerstreutet^ Nachrichten 

1 


ri 

zu einem zusammenhängenden Ganzen rerbindet. Auch 
diese verdiente j wie ich dafür halte ^ aufbewahrt zu 
werden, und ich unterzog mich daher der Besorgung 
einer Ausgabe derselben, welche hiemit den Verehrern 
und Gönnern der alten Geschichte des Nordens zur 
freundlichen Aufnahme dargeboten wird. 

Es treten demnach hier zum erstenmal in der 
Grundsprache^ die gesammelten Erzühlufigen ron den 
wichtigsten Ereignissen ofif den Färöern in längst ver- 
flossener Zeit an das Licht, von dem ersten Anbau 
dieser Itiseln , soweit er nändich bekanfit gewofden ist, 
und von den erinnerungswerthen urtd folgenreichen Be * 
gebenheiten für die Inseln im zehfiten und eilften Jahr- 
hufiderte. Sigmund Bresterson und Thrand der Alte 
sind die Hauptpersonen; ihre Streitigkeiten utid der 
Sieg des Christenthums üAer das Heidenthum auf den 
Inseln machen den Hauptinhalt der Saga aus. Diese 


1) Lateinisch hat su »einer Zeit Thormod Torfteu» diese Berichte bear- 
beitet in seiner Commentatio historiea de rebus gestis FlEreyensium Bafn. 
1695» 8» ins Dänische übersetzt von Peter Tharsten^en, Kopenhagen 1770 
8- Schon früher war eine deutsche Uebersetzung von TorfcBus Commentatio 
erschienen: Geschichte der Thaten der SUnwohner von den Inseln Färöer 
11. «. w. Aus dem Lateinischen übersetzt von A* Kopenh, u, Leipz, 1757> 8* 
Ob der Uebersetzer sein in dem kurzen Vorwort gegebenes Versprechen ge- 
halten haty künftig einen kleinen Nachtrag zu dieser Geschichte aus ver- 
schiedenen aiten Nachrichten der Engländer über die Färöer zu liefem, weiss 
ich nicht. Fünfzehn Jahre vor Torfieus hatte aber der Probst und Pastor 
zu Thorshavn auf Stromö , M. Lucas Jacobson Debes , .seine dänisch ge- 
sekriebene Fteroa reserata^ det er Fmroemis og FarSeske Indbyggerie Be- 
ehr ifvelse u. s, w. Kopenh. J673 8» herausgegeben, die auch ins Englische 
und ins Deutsehe übersetzt ist. Die deutsche Uebersetzung ist von Chr, 
Ge%Uoh Menget, Kopenh. u. Leipz. 1757 8> ^tnd es ist ihr die ohentmge- 
führte Verdeutschung von Torfaus Commentatio als zweiter Theil ange- 
hängt Auch tsi Debes findet sich eine kurze Geschichte Sigmund Bre- 
stereens. 


III 

I 

Begebenhmtm$ sind muf eine verntändige Weise wid 
mit einer AurfukrlicAheit ^ welche die Erssahlung von 
dergleichen Begebenheiten nicht anders als höchst au- 
sziehend machen kanuj erssählt^ ufid dabei in einer 
classischen Sprache^ die alle Merkmale trägt^ dass sie 
aus der goldefien Periode der isländischen Geschieht- 
schreibufsg stammt Ich will hiev die kritische ffVr- 
digwig der Beschaffefiheit dieser Saga anfuhren ^ wie 
sie ein Mann giebt, dessen ausgebreitetes Studium der 
ganzen Saga-Litteratur ^ dessen tiefe und grundliche 
Einsichten und desseti scharfer Blick seinem Urtheil 
die allergrässte Bedeutung geben. Unser vortrefflicher 
P. R Müller äussert sich nämlich in seiwr Saga- 
Bibliothek B, 1. S. 183 1 ti^er unsere Sa^a so : JOiese 
Saga hat zwar keine VersCy aber dagegen alles andere 
iimere Gepräge der Aechtheity sie ist in einer guten 
Sprache abgefasst^ hat mehrere charakteristische Züge^ 
und nichts Unglaubliches y ausser was das Zeitalter 
mit sich brachte. Sie bezieht sich auf die Thaten ei^ 
nes für die Färöer sehr merkwürdigen Mannes^ welche 
sich dem Gedächtnisse leicht einprägen mussten^ utul 
dessen Andenken im Stunde den Volks auf diesen Inseln 
noch heute lebt. Es findet sich auch nicht die klein- 
ste Spurj dass Mönche die Erzählung ron diesem ersten 
Verbreiter des Christenthums auf den hiseln ausge- 
schmückt habeuj welches sicher der Fall gewesen sein 
würde j wenn seine Lebensbeschreibung im rierzehnten 
Jahrhundert zusammengesetzt worden wäre. Sigmunds 

1) In 4er, nur von diesem ersten Bande, erschienenen drutseken Veber- 
tetnmng «m Kari Laekmmim, BerL 1816 S. 134-136- 


IV 

1 

Schicksal üt mUt der €fmwkichte der norwegücken Kö- 
nige gamu terbundeiiy und summt mit dieser gut 
§Aerein.*' In dem letssten Theil der 8uga ßudet sich 
jedoch in gegenwärtiger JRecensiof$ eif$ Vers^ mewohl 
nicht y wie die sonst in den Sagas eorhommendeuj von 
historischem Inhalt, noch weniger mit den gewöhnlichen 
poetischen Umschreibungen und Metaphern, oder in 
der gebräuchlichsten streng regelrechten Versart; die- 
ses ist nämlich Thrands Credo S. 257« Trotz ihre%' 
ungewöhnlichen Art und Beschaffenheit trägt diese 
Strophe doch alle Zeichen der Aechtheit an sich; der 
erste Ausdruck gängat ek ist gattz nach dem alten po^ 
etischen ßprachgebrauch, und die Alliteration ist gaa» 
durch regelrecht gehaltent Aber die Strophe ist etwas 
entstellt, wie sie sich hier ßndet, denn man sieht leicht^ 
dass ihre erste Zeile, welche, so wie die ersten Zeilen 
in allen übrigen Distichen, zwei Meimbuchstaben eut^ 
halten haben muss, durch Vergessenheit oder Sorg* 
losigkeit des Abschreibers ausgelassen ist* Oleich wie 
mehrere Verse von religiösem Inhalt, welche man dem 
Thrafid zuschreibt, durch mundliche Tradition sich auf 
den Färöern erhalteti haben, so ist es auch mit dem 
folgenden, rom Herrn Fastor Schröter mir mitge^ 

t heilten, der Fall, der im färöischen Dialekt so lautet: 

Gji?nir eru Ajnglar gowir [af Gute Engel sind [von Gott] 

Gudi], gegebeni 

Aj gengji e ajna udi, Nicht gehe ich einsam, 

Ferun niujnun filgja Es folgen meinen Füssen 

Firn Guds Ajnglar; Fünf Engel Gottes. 

Bije e firi mär Bivn, Bet* ich für mich ein Gebet, 

Bera tajr tä [B«n] firi Krisite, Bringen sie es xu Christo. 


SiBgje 6 Kaliuaiui qejt Sing' ich sieben Pnaliue, 

Sllr Gud til Siluna rnnjna. Sorgt Gott für meine Seele. 

jDfV eingeUaoMmerte» Wwrte kalte ich für unäckt^ dm 
iie das Versmaass und die AUitteratioH zerstören. 
Hienach kann man das erste He$nistickium der Strapke 
folgefidergestalt rervoUetandigen : 

Gefnir eru einglar göSir, 
G^ngat ek einn nti, 
Ferftum minnm fylgja 
Fimm guSa einglar. 

4 

tVas von Oespenstem^ Hexerei^ Olanben an Traume 
u. d. m. in der Saga vorkommt ^ katm tuUürlickj als 
uUlig fAereinstioHnetid mit defi Begriffen und der Bil- 
dung jener Zeitj nickt gsgeu die Aecktkeit der Saga 
sprecken. Die Gespenster , welcke sick so oft ufid so 
sicktkar auf Ostero sseigten in dem Winter nack der 
Landesverweisung Sigurd Tkorlaksons und seiner Ver- 
wandten und fusck ikrer Abreise von der Insely sckei^ 
nen einen sekr guten ns$türlicken Orund gekabt ssu 
kakeuj und dass der kluge Tkrand in den allerersten 
Jakren nack der Binfukrung des Ckristentkums die 
Bewokner dieser abgelegenen Ifueln könnte glauben 
ms$ekeny er rufe Sigmund Brester sons und seiner 
Genossen Geister Aerror, kann uns nickt befremdehy da 
wir wissenj wie tief gewurzelt und weit verbreitet nock 
in viel spätem Zeiten aberglaubiscke Begriffe kier im 
Norden waren. 

Ausser der umstandlicken Darstellung der Bege- 
befikeiien auf den Färoern in den obeti erwäknten Jakr- 
kunderteuy wodurck die Saga die wicktigste Quelle für 


!» 


VI 

die Geschichte dieser in mehrern Hituichten merkwür- 
digen Inseln isty liefert sie auch mehrere nicht un- 
wichtige Beitruge zur Kenntuiss der Begriffe j SitteUj 
Gebräuche und Glaubensmeinungen in der ersten A- 
riode des Christenthums hier im Norden. Von diesen 
dürften die Fifigerzeige, welche die Saga zur Aufklä- 
rung der Rechtsverfassung und des dinglichen Verfahrens 
der alten Nordländer giebty die wichtigsten sein. Nach- 
dem bei Vielen mehr dam zuvor die Aufmerksamkeil 
sich auf die alte nordische Gesetzkunde gerichtet hat, 
besonders seit der Ausgabe des ältesten isländischen 
Gesetz- und Bechtbuchs Grägas, und durch die vor- 
trefflichen Erläuterungen^ mit denen unser verdienter 
J. F. fV. Schlegel in seiner Einleitutig zu der Aus- 
gabe sie begleitet hat^^ wird es sicl^r viele interessi- 
ren hier zu sehen y dass der * Unterricht in der Kennt- 
uiss der Gesetze, oder wenigstens hinsichtlich des zu 
beobachtenden Verfahrens bei Klagen und Processen, 
sowohl für sich als für andere , mit zu dem Jugend- 
unterrichte der alten Nordländer gehörte, denn hierin 
hatte Thrand Leif Ossursons Sohn Sigmund, den er 
erzog, schon in seinem neunten Jahr unterwiesen. 

Sigmund Brestersons Andenken lebt noch im Munde 

< 

des Volks auf detL Färöern, und, was noch wichtiger 


1) Hin forna hogbok I«I«nilinga, scm nefaint Gragas, Code» ^writ U- 
iandorum antiquiasimus , qui nominatw GriE^dfi. Es duobus ManuHcriptit 
pergamenit (qws sola super sunt) Bibltothcca: Rcgtw et Legali Amw- Mag - 
nwani, nunc prmuM edltus. Cum interpretationo Latina, Leeti&tubu» variis, 
indicikus vocum et rcrum ifc. Prtemissa commentationc historiea et criticu 
de hujus juris origine et indole Sf'c. ab f. G, F. Schlegel conscripta. Sunt- 
tihus Legat i Jrnte-MagtiO'ani, Haj'n. ^^Q 4- ^w» Bände. 


VII 

M<9 es wird in einem ihrer Gesänge oder Kümpenlieder 
aufbewahrt^ das jden Namen Sigmuiular Kväji führt. 
Es ßndet sich in der Witer den Handschriften auf der. 
grossen Königlichen Bibliothek befindlichen hatidschrift^ 
liehen Sammlung J. C. Srabos: ^^Fisreeske Kväjir 
eller gamle K^empeSatige samt Rujoiur, samlede og. 
optegnede i Aarene 1781 og 17$2,*' erstes Heft S. 61-76. 
Unser um die fteroische Litteratur durch seine Aus^ 
gäbe der Fieröischen Lieder von Stgurd Fofnersbane 
und seinem Geschlecht^ verdienter H. C. Lyngbffe 
sandte im Jalvr 1827 an die Königliche Gesellschaft 
• für die Nordische Alterfhumskunde eine mit lieber- 
setzufig und Anmerkungen begleitete Aufzeichnung des-- 
selben Liedes^ so wie es ihm währetid seines AufefUhalts 
auf den Färöern ron einem Jlfianfi zu Kvannesund auf 
Viderö dictirt wordefi wary welche in einigen Stücken 
abweicht. Hier hat man eine kurze Erzähluftg von 
der Einführung des Christenthums auf . den . Färöern 
durch Sigmund j in dem gewöhnlichen Geschmack der, 
füröisehen Kämpenlieder^ Jahrhunderte hindurch mit- 
telst mündlicher Ueberlieferung auf eben diesen Inseln 
fortgepflanzt. Das Lied besteht aus drei Tättir oder 
Gesängen^ und ich will hier zur Vergleichung einen 
kurzen Auszug des Inhalts mittheilen: . 

Erster Gesang. König Olaf TVyggveson lässt Sig- 
mund Zü sich rufen y iAergiebt ihm die Hälfte der 


1) Fmroiäcß Qv€Bd€t •« Sigwtd Fojmträbtme og AofU ML Med §t An- 
k0mg. Samlede eg evereatte aj Hone. CkrUimm Lptgbge, Sogneprmet i 
GJeemg. Med e« indledmmg ^f P. S. Müller, Dr, og Prof. t TheoL üd- 
ghme wted kgl. Memmmdiget ümderiio$iei$€. Rmmdere 1832 gr. g. 


VIII 

Färöery und gebietet ihm hin %h den Inseln ssu reinen 
in Begleitung des Priesters Tambar , . um das Christen- 
thum daselbst einzuführen und den zauberkundigen 
Thrond in Gate ssu bezwingeti. Nach einer Fahrt von 
drei Tagen bekam er die Färoer zu Gesicht und Ueu^ 
erte gerade auf Mjowanes^ aber hier musste er draus- 
sen ffor Gata drei Tage und zwei Nächte liegen, und 
konnte nicht ans Land kommen , weil Thrond ein Un- 
wetter gegen ihn s&auberte (reiste GandJ; er beschloss 
deshalb ron dort wegzugehen. 

Zweiter Gesang. Sigmuf^d segelte hierauf nord- 
wärts nach Svifiöj wo ein rüstiger Freisasse (Bande J 
mit Namen BJarne wohnte. fVie sie dort ankämet^, 
lagen die Menschen im tiefsten Schlaf und die T%ure9i 
waren verschlossen* Sie erbrachen die Thuren und ka- 
men eiuy aber Bjarnes Frau vermittelte einen Ver- 
gleich, auf die von Sigmund festgesetzte Bedingung, 
dass er das Christenthum annähme. Bjarne Hess fsun 
den Tisch decken und Speise und Trank für die Afige- 
kommenen auftragen; sie lebten nun sechs Tage hin- 
durch in Fried und Freude, und Sigmund bekehrte 
Bjarne und alle seine Leute ssum Christetithume. 

Dritter Gesang. Sigmund zog hierauf nach Gross 
Dimon; dort wohnte ein Bonde mit Namen Ossur. 
Auf dem Wege dahin beßel sie ein Unwetter, aber 
Sigmund var unverzagt. Sie nahmen ihre Fahrt durch 
Skuföfjord. ffie sie sich Gross Dimon fiaheten, Steuer- 
ten sie gerade auf Grm$schaar, welches eine grasbe- 
wachsene Gebürgskluft auf der westlichen Küste der 
Insel ist, und Sigmund beabsichtigte an dem Ort, der 


IX 

uj Ratt heiMtj zu landen. Einer seiner Begleiter mit 
Naißen Torhjödn (wahrscheinlich eine Verwechselung mit 
Thorer) erbat sich ron Sigmund die Erlaubniss zuerst 
ans Land zu steigen^ aber Sigmund erwiederte ihm^ 
er wurde ihm dieses nicht zugestehen y und gebot ihm, 
auf dem Schiffe Wache zu halten. Sigmund warf 
sein Schwert auf das Gebirge ^ so dass die Klinge 
wieder hallte y als sie in die Jilippenwand drang. Der 
Berg soll dreissig Faden hoch gewesen sein^ und es 
heisstj Bigmund iletterte denselben an einem Tau 
hinauf^ das er an das Schwert befestiget hatte. Wie 
er hinauf kamj traf er auf dem Steige zwei Männer j 
die er sofort erschlugt uftd ging darauf vorwärts ftach 
Skorar Heigj, Ossurs Wohnung. Die Hausfrau Gia 
unterrichtete diesen ton der Ankunft der Fremden^ 
und er gab sogleich seinen Leuten Waffen j und eilte 
seUzehn den Feindeti entgegen ; und sie suchten unter 
Beistand von zwölf in Erz Gekleideten (Mälmara) den 
Ort zu vertheidigen. Auf der westlichen Seite der 
Burg (der Schanze) erschlug Sigmund einen von Ossurs 
Leuten. Sigmund befahl Ossum das Christenthum anzu^ 
nehmefiy und r er sprach ihm alsdann Schonung; Ossur 
aber erwiederte: ^Ich schonte dich, und das war gut; 
doch Throfid rergoss deines Vaters Blut.** Sie kämpften 
nun mit einander ganze drei Tage lang , und keiner 
konnte tAer den andern den Sieg davon tragen. E^td- 
lieh am Abefid des dritten Tt^es, erlegte Sigmwid 
Össum durch eine Gewandtheit im Fechten j die Olaf 
Tryggveson ihm gelehrt hatte^ nämlich dadurch^ dass er 
\k vi opnun Sjildri, nach ihm ron der Seite hieb (nach- 


X 

dem er, wie es in der Saga hei$stj das Schwert in den 
Hamiden gewechselt hatte Jj wodurch er Öuum zugleich 
Fu$s find JUand abschlug. Defsnoch wollte Oamr eich 
nicht taufen lassen; wie er aber merkte^ dass sein Ende 
nahe war, erbat er sich ffon Sigmund, dass er ihn auf 
einen Drefig (das ist auf eine aus dem Meere hoch hervor- 
ragende Klippe) an der westlichen Küste der Insel bringen^ 
und ihn dort begraben möge. In diesem Klippenbegräb* 
iiiss wollte er das Haupt gegen die Gebirgsschlucht 
Grunschaar gerichtet haben. Am Schlüsse heisst es in 
Sraibos Aufzeichnung, Sigmund sei auf Suderö ^schlagen 
und zu Sky gvojg] begraben ; Lffngbyes T^st aber schliesst 
damit , Sigmund sei auf ShufS geboren utid sudlich in 
Kralvig von Towrur Hund erschlagen worden. 

Wenn man diesen Gesatig mit der alten isländi- 
schen Erzählufig ssuzammetihält , so ergiebt sich, dass 
nur einzelne Z^e der Begebe»iheiten, die man jedoch 
friedererkennt, in dem Gesänge aufbewahrt sind, und 
dass in demselben Sigmunds erster Zug nach den In- 
seln, als Ossur erschlagen wurde, mit seiner spä- 
tem Fahrt auf den Imeln umher, um das Christenthum 
einzuführen, verwechselt worden ist. Die Antwort, 
welche das Lied Ossum in deti Mund legt, dass er 
ihm dt$s Leben erhalten habe, als J%rond seinen Vater 
erschlug , beruht auf einer Verwechselung Össurs mit 
seinem Vater Hafgrim, der dabei war, wie Sigmunds 
Vater erschlagen wurde, oder richtiger mit Björne 
auf Srin6, der es eigetitlich war, welcher Sigmund das 
Leben rettete. Ausserdem finden sich in dem Liede 
mehrere ähnliche Abweichungen, z. B. in den Samen 


XI 

Ibrt fodH für S^muuds Verwandten Tkarer^ der ohne 
Zweifel h4er gemeint wird^ und Thwrur Hund für Thor- 
grim der Boee^. 

Dmee w^er dem Priester Tamkar^ den Konig Olaf 
dem S^mund auf die Reise nach den Füröern mitg4»bj 
Tkangirmnd gemeint wird, kann tchwerlich einem Zwei- 
fei unterwarfen eein; dose er aber überhaupt angeführt 
würdj htmn auf die Vermuthung bringefi^ das9 das 
Lied seinen ersten Ursprung aus der Olaf Tryggve- 
Sans Saga habe^ in welcher die Sendung des Priesters 
Thanghrmnd nstch Island an derselben Stelle berichtet 
wirdj wo Sigmunds Sendung nach den Färoern erzählt 
wird. 

Aber obgleich Sigmundar-Kväji , im Oattzen ge- 
nanuneuj sieh wen^er ssueerlässig zeigt, so muss man 
es doch in historischer Beziehung nicht für ga^iz uu- 
brasieUmr halten^ und es mochte wohl rerdie^ietij mit 
mehrem Liedern pon färoischen BegebefAeiten her- 
au^^egehen zu werden, die durch nicht wenige und 
fiieht unbedeutende Volkssagen , welche auf den Inseln 
noch im Chsnge sind, näher erläutert werden konnte f^ 

Debesj und nach ihm Lyngbye, sind der Mei-- 
nufigy dem lAede sei hinsichtlich des Orts, wo Ossur 
Hafgrimson erschlaget$ wurde, nämlich auf Oross-Di- 
man, meht, wie die Saga berichtet, mufSkufä, zu glauben. 
Auf Orose^Dimon ist nur ein LandmsgsplatZy und bei 


muHä BreHerMona, wird erMäklt, Thorekimd habß m Ermangelung van H aj'^ 
fen Sigmunden die Gurgel mit den Zähnen zerbissen; und hievon habe ct- 
den BHnamtn Hund trkmlten, Beuterkt Vekweetznng S\ 211- 


XII 

diesem ist der Aufgang zu der Insel ein steiier' Ulip^ 
penwegj dreissig Faden hach^ wo ma^i durch liesife 
einiger in den Felsen gemachten Einhisuungen hitsmssß^ 
klettern kann; gewohnlich wird man an einens Sesi 
hinaufgezogen. Dieses passt genau mit der in der Sstg^a 
enthaltenen Beschreibung ron ShufSj dagegen sali er 
aber nicht so gut auf SkufS selbst passen. Nach der ^ 
Tradition soll Ossur auf dem jetzt sogenannten Osture 
Dretig begraben worden sein^ auf welchem ma9$ einige 
grosse lose Steine liegen sieht. 

80 wie die Sprache in der Saga durch unzweifel- 
hafte Zeichen auf das zwölfte Jahrhundert^ als emf 
den Zeitraum^ hinweiset j in welchem die Saga afn spä^ 
testen schriftlich tsufgezeichnet worden isty so weisen 
auch afidere Data darauf hin. Dass Snorre Sturle- 
son bei der Ausarbeitung seines Werks Heimshriftghs 
die Saga benutzt und daraus so gut als wortlich meh' 
rere Capitel aufgenommen hatj macht es hlar^ dass sie 
zu seiner Zeit da gewesen sein muss. Die Saga selbst 
hat auch eine Angabe j die zum Beweise hiefur dienefs 
lann. Es heisst nämlich (S. 271-272) dass Hafgrim 
Sigmwidsons SöhfMj JSk'nar ufid Siegge^ kurz zuvor 
(ehe die Saga geschrieben) Landrichter^ auf den Fär- 
oern gewesen seien. Da Sigmund Leifsonj nach meiner 
Ausrechnung^ 1026 geboren war^ und Leif spätestens 
1016, also in Sigmutids zwanzigstem Jahre^ starb j wel-^ 
rhes möglicherweise die Veranlassufig ssu Sigmunds 
früherer Verheirathung geweseti sein kann, so müssen 
nach der gewöhnlichen Rechnung dessen Enkel Einar 

i) SifMeafmänncr, Lttffmänner, Obvrriehtcr, 


XIII 

$ind Skegge gleich im Anfange den zwolfteti Jakrknn^ 
derts Landrichter geworden tein^ und da ihre Amti- 
zeit wohl schwerlich iSAer dreiesig Jahre angeschlagen 
werden kann^ so folgt hieraus j dass die 8€^a späte^ 
stefis in der Mitte eben dieses Jahrhunderts geschrieben 
sein muss. Schwerlich ist sie aber auch viel fniher 
geschrieben. In der Erzählung von Sigmund Brester-- 
sons Theilnahme an der Schlacht gegen die Jornseikin-- 
ger in Hjorungaraag j welche in der hier herausgege-' 
benen Recension mit der Färoersaga in beinern unmit* 
teUarcfi Zusammenhange steht^ wird der Riester Are 
Frode Jhorgilsson als Gewährsmann getianntj und die- 
ser gründete wiederum seine Aussage auf das Zeugniss 
ron Uallbjorn Haie dem altem und Steingrim T%ora- 
renson. Ueber den Letzterti habe ich nirgends Auf- 
schluss finden können ; Hallbforn Hole aber , der zum 
Unterschiede ton einem jwigerf$ desselben Namens und 
ZunamenSy dessen die Sturlunga Saga (8, 221) gedenkt^ 
der ältere genannt wirdy homurt in der Erzählung non 
Thorleif Jarleskald (Fornmmma Sogur B. 3 S. 102-108) 
ror. Er war zuerst Kuhhirte bei Thorkel auf Thing- 
ralle, nachdem er aber ein Lobgedicht auf Thorleif 
Jarleskald gesufigen hatte^ wurde er ein ausgezeichne- 
ter Skald^ scog aus dem Lande und bessmg mele HäwpP- 
UngCy ton denen er Ehrenbeweise und grosse Gaben er-- 
hielt y und er gewann hiedurch grosse Eeichthsimerj 
jund von ihm,*" so heisst es , ^fiat man viele Erzählun- 
gen sowohl hier im Lande (Island) als amswärtSj wie- 
wohl sie hier nicht niedergeschrieben sindT Der Zu- 
satz hinn fyrri zu Hallbforn Eale mag von einem spä* 


XIV 

iern Abäckre^er tiacA der Mute des dteizeknieM Jahr- 
hunderts hünsugefugt worden sein^ aU der andere HaU- 
bjSm mit demselben Zunamen aufgetreten war. Wahr- 
scheinlich ist jedoch dieser Bericht früher aufgeschrie- 
hen, kann aber^ da Are citirt wirdj nicht viel älter als 
aus der Mitte des zwölften Jahrhunderts sein. 

Bei dem Reichthum merkwürdiger und Aufsehen 
erregender Begebenheiten y welche die Sage im Allge- 
meineti und besonders in dem Leben Sigmund Brester-* 
Sans erzählt y musste sie naturlich als Volkslecture ge- 
schätzt werden, aber dieses hat ssur Folge gehabt, dass 
Mehrere sie bearbeitet und der Feder überliefert haben, 
und auf diese Weise haben sich verschiedene Recen- 
siofien gebildet, ron welchen zwei bis auf unsere Zeit 
gekommsen sind. 

Die hier erscheinende Ficreyinga Saga besteht aus 
mehrern gesonderten, jedoch augenscheinlich Ursprünge 
lieh zusammengehörenden Erzählungen, welche obzwar 
getrennt, doch eine ssusammenhänge$ide Darstellung der 
Begebenheiten liefern. Die gesonderten Theile passen 
ziemlich gut zu einander, und es ist anzunehmen, 
dass von der ursprünglichen Fiereyinga Saga nicht vie-- 
les verloren gegarten M, weshalb ich es auch für 
passend erachtet habe, die umfassende Ueberschrift ssu 
behalten, wiewohl sie jetzt nur als Citai, flicht als 
Ueberschrift gefunden wird. 

Bei der vorliegendßn Ausgabe sind folgende Hand- 
schriften benutzt: 

1. Das Fß^TÖMVCHj Codex Flaleyensis (hier 
F genanfU) ist für sämmtliche Stücke, das 27 Capitel 


XV 

amgeu^mmeuy %i§m Gründe gelegt. ß$e$es ulte Buchj 
dM wtgen seinee umfmaendefi It$kaltSy seiner Qroese und 
der Zierftckkeitj womit heeondere die Anfang Auchstaben 
der Cafitel geschrieen ^ oder richtiger gemalt sind^ 
sehr bekamt geworden isty und in grossem Ansehen 
steht* hat seinen Namen von der Insel Flato im Brede^ 
j^ard auf Island j wo es eine Zeitlang aufbewahrt ge- 
wesen ist. Von dort erhielt es der Bischof %u Skal- 
holt Brynjulf Seendsen von dem EUgwithumer Jonas 
Torfeseny dem zum Entgeld dafür die Abgabeirfreiheit 
von einem kleinen Landgute ssugestanden wurde ^ wor- 
auf der Bischof das Buch Könige Friedrich dem drit^ 
ton als Geschenk verehrte. Das Flatobuch isty wie aus 
einer Binzeichnung in der Membrane seUst hervor- 
gekty in den Jahren 1387 bis 1395 von den beiden Prie- 
stern Jon Thordson wid Magnus Tkorhalleson geschrie- 
beuy vofi denen der erstere die sämmtlichen hier her- 
au^egtbenen Stücke geschrieben hat. 

Dieses grosse alte Buch enthält^ wie bekantUy aus- 
ser einten andern Sagas und kürzeren Erzählungen^ 
die Sagas der norw^;ischen Konige Olaf 'Dryggveson und 
Olaf des Heiligen. In diese beiden sind die verschiede- 
nen Bestandtheile der ursprunglichen F^erejfinga Saga 
eingeflochten oder ihnen lUnzugefi^j und dieses gross- 
teutheils unverändert j wie denn das Flatobuch im All- 
gemeinen eine Sammlu$ig geordneter Abschriften , nicht 
neuer Bearbeitungen enthält* Der deutlichen Ueber- 
sieht wegen will ich hier diese verschiedenen Bestand- 
theile mit Angabe des Platzes eines jeden einzelnen 
TheHs iu dem alten Codex aufisählen. Es sitid folgende : 


XVI 

a) Cäp. 1-26 ßfiden steh unter der Überschrift 
^Attt {ir^dar ok Sigmundar CoL fiH-TS zwischen den 
Capiteln Olafr konüngr skfror und Hönortf Olafs kon- 
üngs Vit 6x9*0 (M. r. Cap. 79 und 80 in Fornmanna 
Sögur 1, 8. 147-148). 

b) CSorj». 27 isi aus der Olaf Tryggeesons SagtSj 
Membrane Nr. 61 in Fol. der Arna-MagntBanischen 
Sammlufig (hier O genannt) genommen. Da das Fiat- 
öhuch den Bericht von Sigmund Brestersons Theil" 
nähme an der Schlacht mit den Jomsrikingern in Bjo- 
rungan^aag der Erzählung ron der Schlacht selbst ein-^ 
flicht y so Hess er sich nicht gut aus dem Zusammen- 
hatte reissen* Deshalb wurde der Bericht in O ror^ 
gezogen^ der daselbst (in Cap. 186, % S. 116-117; mit 
der neigen Erzählung ron Sigmund in Verbindung 
gesetzt isty und also dahin passty ohne dass - mit 
ihm irgend eine Veränderung rorgenommen zu werden 
brauchte. Den Bericht des Flatöbuchs ron dieser Be* 
gebenheity der etwas abweicht y habe ich der Vollstän- 
digkeit wegen in der Anmerkung & 272 hitizugefugt 
Unmittelbar nach ihm folgt in F das Capitel Sigvaldi 
üytfi or orrostu. Die älteste Handschrift der Joms- 
rHUngä Saga erwähnt der Theilnahme Sigmunds an 
der Schlacht nicht (m. v. Fornmanna Sögur B. 11, 
5« 140)/ aber die Olaf TVyggeesons Saga gedenkt der- 
selben im Lauf der Erzählung ron der Schlacht (Foru' 
manna Sögur y 1, 178) mit den einleitenden Worten: 
sumir menn segja. 

c) Cap. 28 findet sich Col. 185 und folgt nach 
{>ättr Helga I>öri8Sonar. Unmittelbar in demselben Ca- 


XV« 

jmM m däm Ctdex folgte m me in Cmp. VSl der Olmf 
T)rjfgg9e$üM Smgm (Fartimanna 8^ur 2, 118J; {»at 
sumar ](om Qtaa af Islandi Stefnir {Nirgüasoii u*s.w.^ 
und doitanfy $o wie m O^ da$ Capitel ^ängbrandr prestr 
kom til Olafii konüngs. 

d) Capp. 2ft-3S folgen fmmittelbar auf dieses Ca- 
pitel CoU 186-189. In Cap. 32 ßndet sick ein Stück 
van König Olafi Fertigkeiten y emtepreckend dem Cap. 
206 (Fornmanna Sogur^ % 160-170; in O, welches Stuck 
kicTy als zu der Fterejfinga Saga nicht gekorendj aus^ 
gelassen ist. Auf Cap. 33 folgt in F das Capitel Ölafr 
k^nüogr hdf bdnorff viäT Sigri^Ti (Cap. 103 in Oy Forti-^ 
manna S^gur % 128-120^. Der Anfang ron Cap. 9liy 
der den Inkalt des Schlusses des vorhergehenden Capi- 
tels unederholty scheint amsudeuteuy dass einige dieser 
Stuckcy nicht unmittelhar sms der zusammenhängenden 
Fitrejfinga Sagay sondern aus einem altem Codes der 
Olaf Trfßggvesons Saga abgeschrieen sindy welcher Co- 
desy so wie O, diese Capitel von einander gesoftdert 
gehsAthat. Dasselbe scheint auch aus den Schlusswor- 
ten in Cap. 33 (Col. 180^ ; svä Bern segir i Faereyüiga 
nogn zu erhelleny womit auf die JBvzählung von S^^- 
mand Brestersons Tod in der Saga hingewiesen wird; 
aber gerade diese ist spater CCol.28ß u.s.w.J ganz um^ 
standlich aufgenommen j so dass sie schwerlich in der 
Saga selbst umständlicher gewesen sein kann.^ 

e) Capp. 34-41 finden sich mit der Aufschrift 
I>dttr af Sigmundi Brestissyni Col. 288-203. Vor Cap. 34 
steht Gnenlendioga {»ätdr, und zunächst ror, zwischen 


XVHI 

diesem Mfid g^^€hwäftigem SUkike ein iMms CetpüH 
mit der Veherechrift: Ukv Begir af Einari fiatthar- 
skelfi, in welchem erssählt wird^ doiu Jari MtUt dem 
Eifior Friede %$9gestand nach der ScklacAi bei SeiU 
der^j und eon Einars Fertigkeiten^ und dose die Jarle 
ihm ihre Schwester Bergljot Bfai^fietochter zur Ehe 
gtAen. Gleich nach Cap. 41 folgt ein Capitelj das die 
Aufschrift hat: FrA jarhinum EirÜci ok Sveini, und 
darauf pittr jarlanna Einars ok I>orfiBii8. 

f) Cafpp. 4248 mit der Ueberschrift Faereyfnga 
fi^ttr ok Öiafs konüngs auf Col. 4SV-44L Unmittelbar 
rar Cap. 42 geht das Capitel Olafr konAngr send! |Mlr- 
arin NefJAlfsson til Islands (m. s. Fornmanna Sd^tfr 
4, 174> Nach Cap. 48 folgt das Capitel "^rtix f^kk 
isri^ar, m^d^ursystur Olafs konüngs (m. s. Fornmanna 
Sogur^ 4) 287^. Die Schlussworte von Cap. 4li fähren 
zu derselben Bemerkuf^ wie der Anfang ron Cap^SH^ 
dass nämlich Jon Thordson Oe»pp. 42-47 aus eitiem al- 
tern Codex ^on Olafs des Heiligen Saga abgesehrieben 
und so wie diese und wie die Heimshrtngla geschlossen 
hat: ok eiti frä |>yi störar frdsagnir, und erstj nach-- 
dem diese- Worte niedergeschrieben waren ^ def$ Be» 
schluss gefasst hat, dieses Stuch aus der F^erejfinga 
Saga aufzunehmen Cap. 48 u^ s.w. und darauf weiter 
hinzugeßi^t hat: sem enn miiD sagt veräTa. 


1) Im Jähr lOOQ» wakr$eh0hUioh im iler pammen^ke» X§$i9, m der «o- 
geummtem dänUcken Wik, imfem dem Jetmgei^ OreifemM. CM^f 7V|f gv^ 
«Oll blieb wahrBvheudieh in dkeer Seklaekt 


XEK 

g) aipp.4B-0B mü der üekeneMß j^ttr 
pgimHk ok IriBndiim haas Cb/.öl6^20 bis zu Jbide, 
Vt Oap. 49 U0het da» ScMmscapüel ro» Oiafs de^ 
HeiligeH Saga: Andlät Sighyate akdULi, imd aaek 
Cap. 56 folgt mtf Col. 521 Orkneyüiga f>ättr. 

Der BcUa$M der Saga^ «ro Sigmund Breetermn 
genaoat mrd^ üt augemckeifdieh der tdtgemeine ScMus^ 
den die ureprungliche Fierejfinga Saga, gekaht hat; 
und da$8 der Abschreiber des Fißtobueks diesen beibe- 
hsd$en hatf macht es um so mehr Uar^ dass er nichts 
oon einher Bedeutung in der eorangehenden Erzählung 

m 

smsgelassen htü.. Er hat nach einem altern Codex der 
Mäaigssagas abgeschrieben y der einzelne Stucke der 
Farejftnga Saga früher €mfgeno§nsnen hattCf ufid er hat 
im Folge seines ausführlichem Plans ^ $iach der FcBr- 
Ojfinga Saga selbst die übrige» m jenem altem Codex 
nicht befindlichen Stdcie derselben an denjenigen Stel- 
len f wo sie ftaeh seiner Meinung passten^ aufgeführt^ 
und das letzte StOck (Cap. 49-^) erst nach demSchlusß 
der Saga von Olaf dem Heilten. 

Bei der Bearbeitung des Grundtestes ist die Recht- 
schreibung befolgt^ welche der alte Codex selbst hatj 
m weit sie mit sich selbst und mit den Regeln tAer- 
einstümnend isty welche in den bessten islandischefi 
Handschriften am gewohnlichsten befolgt werden. Hos 
Flatobuch hat jedoch einsselne eigenthimMche Abwei- 
chungen j eon welchen hier einige afigefdhrt werden 
mögen. Es gebraucht nämlich oft eßir i, als vilde, 
syner, Haleyre für vildi, syniTi Haleyri ; oft » für e, 

2* 


t 

ati haBim, ]>or8t»iim fär heim» {lorsteimi; f /für p, al$ 
efker ßSr eptir; g ßir k, «/# mjögyiif* mjök; die an-- 
gthächMche Form e% eö ßlr j% jo^ a/f |>orbeoni ßSfr 
{>orbjörn; tusil andere Eigefttkumlickieiteny wie umb- 
raed'a ^lir umrsßtfau Zu näherer Kemitniu der FiiHrm 
und Beschaffenheit dieses meriwurd^en Codex lasse 
ich in einem in Kupfer gostochenen Facsimile ein 
ziemlich bedeutendes Stück von dem Asifange der Saga 
auf Col. fi§ folgen y woraus ssugleich das bedeutend 
grosse Format des alten Buchs zu ersehen istj indem 
jede Seite zwei solcher Spalten enthalt. Oanz oben 
auf der Seite sieht man den Schluss des vorhergehen^ 
den Capitels von dem Fall Konig Olaf TVyggvesons: 
es schTiesst sich hier gerade soj wie das^l9 Capitel in 
den Fommanna Sogur B. 1. S. 148: t>ä var Olafr kon- 
üngr half f>ritögr at aldri, er hann var sklrtfr; f>Ayoru 
liäTnir frä holdgan vors herra Jes6 Christi (nf u) hundrat 
vetra ok fjörir tigir ok f>rjü dr; f>at var ä dunda äri 
r(kis Ottönis k. hins i&nga ok ä fyrsta dri ok 20^ rikis 
AäTalsteins Eing[la-konüngS9 er föstrad^i Htfkon. Zur 
Seite dieses Schlusses steht die Üe6erschrift p&ttr 
jj^rAndar ok Sigiiiundar, mit rother Farbe geschrieben; 
darunter der Anfang der Saga: Ma^r er nefndr 
Grlmr kambaii u. s. w. Das Facsimile schliesst im 
zweiten Capitel mit den Worten: Qölmenm mikit meff 
honum; 2 hirffmenn konüngsins eru nefndir er f>ar 
voru f>ä meär. 

Zum Collationiren mit der zum Orunde gelegtet^ 


XXI 

alten Han^ckt$p habe iek folgende andere Hulfsmit- 
tel benutzt: 

S) Die bisher gehörigen HtiScke^ welche der Re- 
ceneion der Kmig Olaf Dryggvesons Saga eingefloch^ 
ten iindy die in den Fornmanna Sogfurj nämlich B.% 
& 80^118, I20-1S, 108-112 herausgegeben ist (bezeich- 
net OJ. Der Orundcodex ist hier Nr. 91 in Fol. so 
ufie der folgende^ der Amts-Magmeanischen Sammlung 
{bezeichnet Oa^ wenti er ron den iSArigen unterschiedet^ 
wird). Dieses ausgezeichnete alte Buch ist wahrscheinlich 
zu Afrfange des \9f^ Jahrhunderts geschrien. Ein 
Faesimile desselben findet sich in den Fornmanna Sogur 
jB. 4 Es ist hier wiederholt verglichen y so wie auch 
mehrere bei der Ausgabe der Olaf Tryggeesons Saga 
benutzte Codices y nämlich Nr. M und Nr. 53 in Fol. 
(hier bezeichnet Ob und Ocy insofern sie von O oder 
Oa in den Lesarten abweichen. 

S» Die Membrane Nr. OS in Fol. (bezeichnet S) 
auch von der Olaf Tryggvesons Sagay welche am 
Schluss eine sowohl von O als von F etwas abweichende 
Recension etithält. Nach pittr Helga {>öris80itar ist 
etwas Aer eine Spalte und demnächst zwei ganze Seiten 
unbeschriebefiy worauf die Saga oben auf der nächsten 
Seite y der hintereti des Blattes y welches die letztere 
dieser zwei leeren Seiten haty mit der üeberschrift : 
Her hefr Fiereyinga |>dtt und mit einem ungewöhnlich 
grossen Anfattgsbuchstaben vor dem ersten Capitel an^ 
fängt. S§e lässty sowie Fy Cap.n unmMelbar mufCap.%1 


XXII 

en^ laut aber die ganze BrvsäUang CappMAX aue. 

ist im Ganzen weniger correct gekaltenf und hat 
tmtma^ einsselne Wörter aiU9gela$$en. OhwoU eie al9 
eine besondere Erzählung beginnt^ ecUient sie doch^ 
so une F und Oy mit den Werten: 8v4 sem aegir i 
FsBreyüiga sogu, und setzt darauf Olaf Ttpggvesofis 
Saga forty wieder airfangend mit dem Capitel von des 
Königs Brautwerbung um Sigrid Storraade. 

Mit Bezugnakn$e auf und S bemerke ichj dass 
die Erzählung mit unter in Worten und Ausdrdcken 
so abufeiekend isty dnss es nur möglich war die wich- 
tigsten Varianten aufzunehmen^ was auch für ausrei- 
chend gelten hanUf da die Recension ton O in den 
Fommanna Sögur herausgegshen ist. 

Mit Cap. 4247 ist gleichfalls der Codes 61 ter- 
gUeheUj da dieses Stuck auch, aber- fmr wenig abwei- 
cheftd, sich in der Sagq> eon König Olaf dem Heiligen 
findet. Man vergleiche die Ausgabe in den ^ornmanna 
Sögur A 4. Capp. 124» 13MS2, 138, 139. Ganz ein- 
sselne Variafiten sind dort 'aus anderen Handschriften 
genomma^j iä^er welche man die Vorrede smm 4 Bande 
der Fornmanna Sögur nachsehen kann. Die^ welche 
dort mit den Buchstaben J9, C» A &> B^ S bezeichnet 
smd, heissen hier Obj Cy df gy h '• 

4) Mit denselben Capiteln ist femer die mit O 
fast wörtlich fHAereinstimmende Bearbeitung^ oder rieh- 
tiger Abschrift dieses Stuckes in Snorre Sturlesons 
HeimJirhgio in OUrf des Beiligen Sw^ Cßpp, 136, 


XXIII 

145, U%Väi (iesüiickHet BJ eergliehmu Hier 9iHdouek 
em Faor Varimnten au$ den tu der Folioau^abe mh- 
ier defi Budk^iaben B und D benutzten Bandschriften 
wiffefsomtneof die hier Hb und Bd genannt sind. 

5) Endiick habe ich mit (Jap. 494» die Ausgabe 
der pitta af Leifi össurarsyni verglichen^ die B. Thor^ 
lad US nach jsiner sehr guten JPapierhandschrift ^ die 
von Island gekommen irär'*, besorgt und als aiademi- 
sdkes Programm bei Gelegenheit des Geburtstages Seiner 
Majestät den 28 Januar 1817 herausgegeben hat (hier 
bezeichnet T). Bs ist ganz dieselbe Brzählungy und F 
U9id T sind dem Inhalt nach fast stets tl^ereinstim- 
mendy obgleich sie in den Worten oft ton einander 
abweichen. F ist älter ^ wie die Sprache ausweiset j 
Z.B.& 83S; kvelfr kann ills eins unila ollam frandum 
slnuni , F; BVarad'i hann ynni ekki neins götfs u. s. w. 
T; £[.234: berr saman tal f^eiira, F; talast {>aii vi^', 
T; S. 258 tali, Fi Bkröfiiäru, T; und es ist wohl kei- 
nem Zweifel unterworfeny dose die Handschrift % ob^ 
gleich sie viele ff^ortverschiedenheiten haty und auch 
wohl einen und den andern sprachrichtiger erscheinen^ 
den Ausdruck y doch ursprünglich aus F stammt y und 
zwar durch mehrere ungenaue Mschriften. Dieses er- 
hellt aus mehrem AusdrOckeny z.B. 8. 2SS hat F Er- 
hall! p6tä lä (nämlich kostr) hardr ; der Abschreiber 
von T hat diese MXlipsiSy die doch ssuweilen vorkommt, 
wahrscheinlich nicht gdkannty sondern den Ausdruck 
fär unvollständig gehalten und ihn deshalb m fiötti 


XSIV 

^etta hart verändert. 8. 2Sf hat Fdie Werte um 
daga außgelassen; T hatj statt den Simi mit äiesets 
Worten zu suppUretij die f>wrangehenden en geinga 
heim . til baejar ausgeladen. Die Strophe & 257 ist in 
T wirichtigerweise in Prosa aufgelöst^ und es fehlen 
in T manche Worte die grösstentheils geradezu aus- 
gelassen sind* Der Schluss ist in T wahrscheitdich 
weggeblieben^ u>eil er nicht zu der £rzahlufig von Leif 
Ossurson gehört^ sondern zu der ganzen Fisereyif^a 

« 

Saga i&erhaupt. 

Es giebt ton der F€ereyinga Saga noch mehrere 
andere Handschriften in der Arna^ Magfueanisehen 
Sammlung 9 nämlich die Numern 202, 334 und Ö02il 
M 4y welche aber nur Papierhandschriften^ und zwar 
von ziemlich geringem Alter sind. Ich habe sie nach- 
gesehen y aber gefunden y dass sie nicht r er dienten bei 
der Collationirung verglichen zu werden; da sie mit 
einer besondern Nachlässigkeit und Ungenauigkeit ab- 
geschrieben sindy und mauy obgleich die Namen ai$ 
mehreren Stellen verändert und entstellt sindy dennoch 
deutlich sieht y dass sie ursprünglich von der hier zum 
Grunde gelegten Recension abstammen. 

Um die Uebersicht der Verschiedenheiten der bei- 

< 

defi Hauptrecensionen zu erleichterny habe ich folgende 
tabellarische Zusammenstellung entworfeuy in welcher 
ich der Kurze und Deutlichkeit wegen mich der ma- 
thematischen Vergleichungszeivhen bedient habe. 


XX\' 



Csp. 
1 

Seite 

ir% 

2 

2-3 

a-3 

4-13 

4^ 

13-14 


14-16 

5 

16-17 

5-6 

17-26 

7 

26-33 

a^ 

34-38 


13 
14-16 


17-21 


22 

23 

24-26 


36-52 

52-54 
55-64 
64-66 

66-96 


Dan Flatobuch (F) 


97-99 

99-104 

105-128 


Debattiug derFäröer < 


Von Thorbjorn und def> 
■en Söhaeiiy fatt = 

Thmndt Reiie naoh Hal- 
dte 


Von Hafgrim > 

Von Bretter nnd Beiner^ 


Von Bjame auf Srino, 

/Oft = 

Verantuflung xum Streit 
swiachen den Bewoh- 
nern Ton Slcufö und 
Hafgrim 

Brestert and Beinen Fall, 
fiui z=z 

Rafh bringt Sf gm und und 
TJiorern nach Korwe- 
gen, foMt = 

Sigmande und Thoren 
Aufenthalt auf Dovre- 
fjeld, m der Eraäkiung 
fa$t = 

Die beiden Verwandten 
reiten weg von Ulf > 

Thorkel Barfrotts Er- 
sahlung, eimTheil^ 

Die Ankanft der beiden 
Vettern bei Jarl Hakon 
etwa» ^ 

Sigmundi Kriegisfige. 


Von den Bewohnern der 
Fftroer > 

Sigmnndf Abreite Ton 
den F4r5em > 

Sigmund kommt in Be- 
tits eeinei Tftterlichen 
Erbet und unternimmt 
mehrere Reben an Jarl 
Hakon > 


Fonunaiina 
Sogar B. 2. 


Gap. 


177 


178 


179 


180 


181 


182 
183 


184 


Seite 


89 


89-90 


91 


92 


92-95 


95-97 


185-186 


97-102 

102 
102-104 

106 


Codex 61 (O) 


Orim KamboM Ah^ 
kömmlinge werde» 
kmzugefügt . 


wird S. 90 blo»$ ge- 
nannt; aber die gan^ 
%e Beechreibung 
fehlt. 

Binar» und Eidjam» 
wird bloea gedacht 

Ceeäia und Hkora 
werden nickt ge- 
nannt. 


wird 5. 92 bloaaange^ 
führt und deahalb 
auf die Figrefinga 
Saga verwieeen. 


1 

Jedoch viele Wortver-- 
»ehiedenkeiten. 


108-109 
107-108 


109-117 


werden S. 105-106 nur 
angeführt; die Er-- 
Zählung $elb$t iet 
ggebiieb 


Harald Jemhau» wird 
nirgend» genannt. 


Faereyinga 
Sajra 

Cap. 


I 


27 


28 
29-31 

32-33 

33-41 


Seite 


129-130 


150-155 
155-189 


42 

43-H 
4.4r47 


48 


• .\ 


id9-i9ä 


Das Flatöbuch (F) 


SigmandtTheilnabme an 
der Schlacht YOn Björ- 
nngfvaad^t ^%nommen 
aOyr. Ül. v. S. 272, 


aus 


130-131 !«»€ Tryggrea^n 99fkü^i 
Botschaft zu Sigmunde 

131>149iBliittiln:aag d?a Chri»!««- 
thumi) auf den Färöern; 
' beinmke ss 
Sisrniunds Besuch bei Olaf 


yggTeson vs 
Sigmundg Ende und Leifa 
Vtrloliiuig 


Fommaiina 
Sogar B. 2. 


Cap. 


187 


l89-i91 
205 und 

I 007 ' 


Seite 


117-116 


168-169 
llOriTt^l 


Foniniftima 
!$ögur B. 4* 


< . 




Olafs des Heiligen Ver- 
handlungen mit deuBe- 
wohnern derPäröer = 
193-20& Th^raHTonBtmomMord, 

I beinahe := 
205-223 Karls voa Märe Sendung 
nach den Fur5ern iiiid 
feeine Srmordung ss 

Thranda Entscheidung. 
durch welche aeincVer* 
wandten von der Lan- 
deaverweiauDg beireif 
werden 

Leif mlohtf iek iinThranda 
Verwandten 

Thia^da TihI und Iteifs 
Alleinherrschaft aul 
den Fiv&ern« v' - 


^ i 


223-231 


/ » 


270^72 


121 ' 
131-132 


138-139 


279 
306-312 

341-348 


Codex 61 (0) 


ikrer wird m ^cr 
Beschreibung der 

SeklaehtUiTSk^^- 
lieh gedacht , aber 
nicht, in der \idma- 
vikinga Saga\ 1 ^ 40. 


t>t gan% au»gcla8$en. 


1 ' 1 


MH O Himmi 0^h 
die Hcinukringla. 


tat m O und H ganz 
auBgdOMBt^» 


\\ 


k j * 


\ » X%' •«. .? \. » W 


« ■ 


Auägahe 4€^ Gmndiextei^vBird hier €OH drei 
Uebersetzuf^eri^ begJeifpt^y SBmer\ fSn^öiseh^n^ l dänSscken 
und deuttehetw • Die i/ärAbd^\> Sptracke i^r^Vi/ ysicA 
durch \die mieleu^ JSationalemn^rungen^i ^dm*ck ihre 
Aehnlichheit mit der altnordischen Stammsprache und 
durch ihre genaue lJebereinßfi^»nu$ig/ m^t de^ Sprache 


XXVII 

des ffemeifieii Mannes in uf$terschiedlichef$ Gegenden 
ran Norwegen immer mehr ufsd mehr Aufmerksam^ 
leit; aber bis jetzt sind nur wenige prosaische 
Stueie im färoischeti Dialekt gedruckt y ufid die ge- 
drucktet^ sind tfon zu geringem Umfange^ als d<$ss man 
sich daraus einen einigermassen rollstätidigen Begriff 
ron der Sprache bilden konnte: Unser grosser Sprach- 
forscher Professor Rask^ der mit so seltener Gelehr- 
samkeit und Scharfsinn den Sprachbau mehrerer go^ 
thisch-germanischen Mutidarten bearbeitet haty hat auch 
schon vor einigen Jahren als Zugabe zu der däni- 
schen Ausgabe seiner islöfidischeti Sprachlehre^ eine 
kurze Uebersicht über den Bau der färoischen Sprache 
gegeben y zu deren Studium es f&rigens weder gram- 
matikalische noch lexikalische Hülfsmittel giebt. Wie 
er erfuhr y dass ich die Herausgabe der vollständigere 
Ilecensiof$ der F^ereyinga Saga nebst Uebersetzung 
beabsichtigte^ ermmiterte er michy dieser Ausgabe auch 
eine Uebersetzung in dem färoischen Dialekt beigesellen 
ssu lassen j welche nach seinem Dafürhalten eine in- 
teressante Ausbeute in linguistischer Uitmcht geben 
wOrde^ Da ich nun ausserdem glaubte, dass mögli- 
cherweise mehrere Bewohner der Färöer sich darüber 
freuen wurden^ in ihrer eigenet^ Sprache die Erzählung 
der Geschichten der Urzeit auf den Inseln zu lesen, 
so däuchtete es mir auf den Vorschlag eingehen zu 
müssen, und ich wandte mich dieserhalb an Herrn Fa- 


1) Veilcdnmg iU det islamdske eiUr gamic IS'oräUke Sprog. XJpbvuh. 
1811. 8» & 3fi2 M s» Aule. Dm fmrfiiikc Sprogart. 


xsvm 

mUmt J. H. Schroter j dmmah amf Smderi^ mm 

rituM und weinend sm nürdmm^ einen eimg^kermem 

Färöery der sckon früher dm Eeangelium de$ Mmt^ 

thüm im Fßroüche tAersetast hatte ^ » und»de99en Kenmi-^ 

nÜM der alten Geschichte seiner vaterländischen Insein 

ich durch mehrere Mittheilungen ssu meiner Fremde 

kannte y und ersuchte ihn sich der UAereetasmüg der 

Fiereymga Saga ins Färäische zu unterssiehem Mit 

Freude nahm er diesen Antrag an, und ich sandte ihsn 

nun die ron mir bearbeitete Orundschrift und eseine 

ziemlich wortliche danische Uebersetzuug., Nachdem 

Pastor Schröter mit der färöischen Uebersetasung 

fertig war, unterzog sichy weil seine Handschrift %sem^ 

lieh undeutlich war^ Herr Amtscontorist Jens Ba^ 

vidson^ gleichfMs ein geborner Färöer^ der ffon 

grossem Interesse für das Studium seiner Mutterspra^ 

che beseelt wird^ dass Gattze ins Reine zu schreiben 

und die Orthographie zu ordnefiy und der Leser wird 

es dankbar anerkennen^ dass die Uebersetzung dadurch 

dass sie durch seine Feder gegangen istj r»V/ an Cor^ 

rectheit gewonnen hat Bei einer Sprache^ für welehe 

es nur so wenige Hülfsmittel giebt ^ ist naturlich der 

äusserste Grad der Deutlichkeit einer Handschrift voti 

der höchsten Wichtigkeit y . ufid um der Handschrift^ 

nach welcher der Druck geschehen sollte^ diesen ssu ge- 

ben^ ist Herr Davidson auf das Eifrigste bemükt 

gewesen. Was bei dieser Sprache fwner seine Schwie^ 


1) Eüongelium St Mattkauita d FmSkk o Dantk, IUmder$ 1825. 8. 


XXIX 

* 

rigkeä^n hmt^ ist der Um$iandj da9s ihre Mecktsckrei- 
iung hi$ker kochst schwmAefid und ufAestimmt war* 
.£fat hierin eine U^ereit$8iimmufig und 8iekerke$t zu 
sekafflen, ging ich mit Merm Professor JRask zu Mu^ 
the und Mcfweehtelte demuächit - dieserhalb mit den 
Merren.SchrMter und Dun^idstm^ \^umd wir wurden 
hmid unter einander ^iber die Ormeieitius einig. Ich 
umr mrit den JB^euthtüuliohie^ft der fSf^aiMd^ Spra- 
jche mtr-ieemg belumU^bedeulmd'mehn^A^^^ war 
ee Frefeeeor. Raeh^ und er war^w gi^lligr^'seina Bülfe 
hei der Correetur äe$ Färoüchin wksuibieteUf Um ssur 
tlenmugieSt und . Megelreehtieet die$e$ \ ysehwierigen 
Theib dee Werks das Semige heim»iägem ' > BieLeäer 
werden ztear einzelne ünghichheiteti ihinsichtUck der 
grammatikaUecheft Wertformen hee^erhen^ sie 9ind^ dem 
Merwuegeber gleic^alh nicht e$Uga9igeny aber 'weder 
RrafieoKser Rashi noch der Rerausgebery haifen ge^^agt 
Einheit in solche Dmge gegen die durch grosse-' Ge-' 
nst^heit und ßeutUdße^ ausgeaseiehnete Memdsehrift 
zu ieingeny um uns nicht der Oefyl^ oiUSBUsetzen^'eine 
uaricht^e WaU zu treffen und auf diese WeiSk dem 
BialM möglicherweise die sdhlechleeie Form- wußsu^ 

dienen 8.TI Jadbkis, oier «.MJadüns) fir77> HAkun 
Jadb, aber .& 8» Ajriln Koog; a *» bl^'i, 8,M bädi, 
& 123. te>'; &M tiiff•nk^,^S^WundA3» tu Nsris, 
& IM tu Nona. Zmttwte» Hegt dn» Bchwwikeude »u 
der Aussprache oder SckreAungy wie 8.11 flujgja, 8.16 
fluj#t, weleheSi nsn^ Ihtefeteer Rasks DaßSrhaltettt 


XXX 

f^OH dem auch die folgendefi färiüchen Sprackbemer^ 
kufigen mir mitgetheilt sitidj auf der Au9spracke 
des g beruht, welche der englischen in George» geneial, 
und der italie$Mchen in giusto, giudice gleicht, die 
nach der Abstammung des dänischen weichen gj und in 
Uebereinstimmung mit dem Italienischen ganz natur- 
lieh mit gj scheint bezeichnet werden ssu können; nach 
dem Laute aber, der gleichsam mit einem d beginnt, 
und dem fraftssösischen Gebrauch des dj lann es auch 
eben so richtig dj geschrieben werden. Ud^er Ditige 
dieser Art haben wir uns kein Recht zu entscheiden 
anmassen wollen, besonders da kein eingeborner Oe^ 
lehrter hier zur Stelle war, den wir bei eifizelnen zwei- 
felhaften Fällen hätten zu Rathe ziehen Minnen. An 
ein Paar Stellen hat der Uebersetzer den Sitm des 
Textes missverstanden, z.B. 8« 197 Hali at liggja uj, 
und ferner Kvujlustäji. Einige Ausdrucke scheinen 
Fehler gegen die Sprache zu enthaltet^, so S. 66 heji 
mikla Gäman das Femimnum für das Neutrum ; S. 160 
um adlan Stund, dq§ Masculinum für das Femininum. 
Oleichfalls in den Zeitwortern S. 96 gjördi und S. 106 
vardi, der Singular is statt des Huralis; 5. 80i^fid83 
fluttu für flujddu (S. 38^. Zuweilen scheitit der Fehler 
ein Schreibfehler zu sein, wie S.Ti ölujtla./»ir klein, 
und 8. 83 öfäjir für wenig (statt ovlujtla, ovfäjir, oder 
vielleicht olujtia, uföjir?^ Wenigst etis ist in dem Alt- 
nordische^ so wie in dem neuern Isländischen der Uti^ 
terschied zwischen ofliüa und dlitla, oifäir und öfäir so 
gross, dass es schwer zu begreifen ist, wie diese For- 


XXXI 

men tm FärSüchen vermuckt werden oder zutamtiten- 
faliefi konnten. Tndess da alle Abweichungen einer 
fseuen Spreehart ron der MaupSsprache anf anglich ein^ 
tselne Sprachfehler gindj die in der Folge Befand und 
Ziueammenhatig gewinneti^ und da namentlich die Ab-- 
weiekuttgen des Isländischen ron der alten dänischen 
Sprache theils in ähnlichen Veränderungen des Ge- 
seUecktk und anderer Sprachformen besteheuj %. B. örn 
und hj&tnyWinilich statt männlich^ f>ann dd*, männlich 
statt' .woiNi^j ein schofi alter Fehler j teknirar oder 
gemfohnliehrbsiaiaTSx für laeknar, eine Flesiotisweise für 
eine ander^ FjräTrek für FriäTrekr, der Accusativ statt 
des Nomi$mtims; -ja bei Dichtern stä und ^i^ für standa 
und g^ga «Aul dergleichen, so hat man um so weniger 
etwas der Art eigenmäc^ig aus dem Färöischen an«- 
mtssteru woüeUf sondern sich damit begnügt die schone 
Ha99dsehrift sa herauszugeben, wie sie wari. 

l^ de» Gebrauch der Ausgabe zu erleichtem, 
habe ich hinten ein historisches Namenregister, ein 
geographisches oder Ortregister und ein antiquarisches 
oder Sachregister hinzugef^t. Zum bessern Verstehen 
der Buchte von den auf den Färoerti vorgefallenen 
Begebeftheiten hielt ich es fwr zweckmässig , der Aus- 
gabe eine Karte iSber diese Inseln beizugeben, mit An- 
gäbe der in der Saga vorkommenden Ortsfiamen in der 


1) Dmrfk die$e, m der 4äni§ekem AuMga^ der$€thtn Saga $ehon miige» 
iheäteu, KrläuieniMgem verania$$i, haben die Herren Sekreter und Da^ 
vid$en in der fmreieehen Ueher$eteung ein»eine Ferhe»»erungen untemem" 
nun, weiche in den BeriMignngen angeführt eind. 


XXXII 

alt^ nordischen Form. Ich beschhss daher eine sol- 
che stechen ssu lassen. Für diese wurde die nach Ca- 
pitain Borns trigofwmetrischer Vermessufig von detn 
Königlichen Seehartenarchiv 1806 herausgegebenCy nebst 
der von Professor Forchhammer eerfassten geogno^ 
stischen KartCj welche zugleich mit einer Specialharte 
über Suderö sich in den naturwissenschaftlichen Ab- 
handlangen der Königlich Dänischen Gesellschaft der 
Wissenschaften Th. % Kopenh. 1826 ßndety zum Orutide 
gelegt. Weil aber die Namen auf diesen Karten oft 
O'Uf gar verschiedene Weise dänisch umgeformt sindy 
so zog ich vorj sie mit den ächten fSröischen Namen^ 
mit denen die Ortschaften auf den Tfiseln noch jetzt 
bekannt worden, zu vertauschen^ und ich bat deshalb 
die Herren Schröter und Davidson mir ein Ver^ 
zeichniss aller dieser Namen im färöischen Dialeit 
mitzutheilen. Ich erhielt auch ein solches Verzeich* 
niss von ihnen, und sie hatten ausserdem fwch verschie- 
dene Namen mehr hinzugefügt, die ssur Vervollstät^ 
digung der Karte benutzt sind, insofern die passenden 
einen Platz auf der Ktsrte bekommen konnten. Die 
Karte wurde darauf in der unter der Direction un^ 
sers verdienten Oberstlieutenants Abrahamson ste-> 
henden Königlichen Steindruckerei von dem Premier- 
Lieutenant J. H. Mansa, der vielen Fleiss darauf 
gewandt hat, gestochen, und ich erwarte, dass sie den 
Beifall der Kenner erhalten wird. Nachdem sie ge- 
stochen war , sandte ich sie in der Correctur zu den 
Färöern, um sie so viel als möglich von jenen beiden 


XXXIII 

obefigeftannien Männern und von . andern Bewohnern 
der Inseln berichtigen zu lassen, wodurch sie natürlich 
noch mehr geiconnen hat, sowohl an Genauigkeit als 
an Vollständigkeit. Da ich den Beschluss gefasst hatte, 
der Ausgabe diese Kirrte beizugeben j so machte ich 
auch Pastor Lyngbye mit diesem meinem Plan be- 
kannt, und er hatte die Bereitwilligkeit mir unter- 
schiedliche, während seiner Heise auf den Inseln ron 
ihm gemachte, in geographischer Hinsicht merkwürdige 
Aufzeichnungen mitzutheilen. So erhielt ich auch ron 
Pastor Schrot er bei dieser Gelegenheit sehr ausfü/tT" 
liehe geographische Erläuterungen. Es ist hier natür- 
lich nicht der Ort, sie in ihrer rollen Ausdehnung mit- 
zutheilen, und ich muss mich beschränken nur eitizelne 
Bemerkungen, die mit den Begebenheiten der Saga in 
Verbindung stehen, hier vorzulegen, 

Ost er 6. Thrands Wohnung soll in Noragöta, 
wo der fVohnplatz noch gezeigt wird, gewesen sein. 
tVie Sigmund den Thrand zu Olaf Tryggreson füh- 
reu wollte^ geschah die erste Strandung (m. s. S. 141 J 
nach der Tradition ostlich nahe bei Rituvujk. 

Strömö. Das Thing wurde^ auf Thingenäs, einer 
Landspitze zwischen Thorshatn und Frederiksraag ge* 
halten. Nach der Tradition waren Leif Ossurson und 
iSfille der Lagmann zu der ersten Anhohe nordwestlich 
ron Thorshisrn, genannt Uppi d Vära, das ist oben 
auf dem Spähplatz, hingegangen, als sie gewahr 
wurden, dass Sigurd Thorlakson und sein Gefolge 
bei dem Landungsplatz Kojtu nördlich ron Hojrujk 
aufstiegen (S. 226-227^. Das in der S€fga er- 

3 


XXXVI 

die benutzten Codices der Olaf Trpggve$an$ Saga ha^ 
hen hier eine wichtige verschiedene Lesart durch Hin- 
%nfugung der PcMrttkel en f>or ä dögum Haralds hins 
härfagra, wodurch die Angabe von dem Zeitalter des 
Königs nicht auf Orim Kamban^ sofidern auf das Fol- 
gende Beziehutig erhält ^ dass Viele vor des Königs 
Herrschsucht flohen^ und dass Einige sich auf den 
Färöern niederliessen. Diese Lesart halte ich für die 
richtigere. Der irländische Mönch Dicuilj der 825 
schrieb j erzählt in seifiem Buche ^JDe mensura orbis 
terrae \ Ed. princ. besorgt von C. A. IValchenaer^ 
Paris 1828 (m. s. den Hauptbericht der Königlichen Ge^ 
Seilschaft für Nordische Alterthumshunde für die Jahre 
1825, 1826 und 182f7, & 35-36; dass die Lust zum Ein- 
siedlerleben schon vor hundert Jahren (also ungefähr 
um 17&) einige irländische Geistliche nach den vielen 
Inseln in den nördlichen Gegefiden des brittischen 
Meers gebracht habcj die man von den fiordbrittischen 
Imeln aus in zwei Tagen bei günstigem Winde errei- 
chen könne. ^Diese seit Erschajffung der Welt unbe- 
wohnten und unbetiannten Inseln'\ sagt er^ ^fiud jetzt 
der normannischen Seeräuber wegen von den Einsiede 
lern verlassen. Sie haben utizählige Schaafe und viele 
Arten SeevögeL"^ Dass hier die Färöer gemeint sind, 
kann wohl keinem Zweifel unterworfen sein, und da 
die Saga berichtet, dass Chrim Kamban der erste Not- 
mann war, der sich auf diesen Ifiseln niederliess, so 
hönnen wir mit Fug und Recht diese Begebenheit we- 
nigstens in das Jahr 825 setzen. 


xxxvn 

üFf// mmn annehmen 9 Sigmund Breiter gon habe 
eich im Winter 993-994 in Norwegen aufgehalten und 
im der Schlacht gegen die JamsviUnger in Hjarunga- 
raag Theil genoanneny wofür zuverlässige Zeug- 
nisse »u sprechen seheinen ^ so muss die Erschlagung 
der Bruder Brester und Beiner ins Jahr 975 gesetzt 
werden^ welches einige Jahre früher ist, als Schöning^ 
aber dasselbe Jahr^ in welches die Annalen des Flato- 
huchs Harald Oraafelds Tod setzetu Wollte man sich 
nicht an denBericht halten, sondern annehmen, Sigmund 
habe sich im Winter 994-995 zuletzt beim Jarl aufge- 
halten , so wurde der Bericht mit der Angaibe einiger 
Annalen von Vl% als dem Todesjahr Harald Oraafelds 
stimmen. Aber in das Jahr 977 kann die Erschlagung 
Bresters _ und Beiners ^ nach den Berichtete nicht gelegt 
werden, detm dann wurde Sigmunds Meise zu dem Jarl 
in den Herbst 99& fallen, und es wird erzählt, dass 
Sigmund sich den Wiftter über bei dem Jarl aufhielt, 
welches nicht der Fall sein konnte in diesem Winter, 
da der Jarl in demselben Jahr 995 ermordet, und 
Olaf Tryggveson damals schon zum Könige ausgeru- 
fen worden war. Ich verlege daher Bresters ufid Bei- 
ners Tod in 975 9 und hiernach bestimmef^ sich 
iArigen Jahrzahlen. 


Kopenhagen den 6^« December 18S1. 


C. C. Rafn. 


». » 


» 1 • . 


T ' T 

♦ 1 \ • 


I. ■* 


* . - # 


';^ '. 


'^ 


■-♦» » 


» • J. 


,... 'h!' ^-^/^ 


/ 
«.>^ 


» •>• « 


'4 


.■ . . ;* i 




■ 

»r^^^^^^^^^^^^^^^^^^^l 

^^Bbiipcnuii'nlci 1 

^^^1 


^^^^^^^^^^^H 

^^^^^^^^H'' 

: ii<tr li,^^^^l 

^^^^^^^^H 


"MMsrl'^^^l 

^^^^^^^^H 


UreWlO^^H 

^^^^^^^^1 

^^^^^^^^^^^^^^^^Hlr r 

i '))aniall^^^^ 

^^^^^^^^1 

wBS^S^KSnemw^t'ii, 

jji) hditid mnl^^H 

^^^H 



^^^^^^^^1 

tei |!ö;i4ir (»neu ff iKjjni (irjiii 
u lilnn A i()|,)iit (min pltt '« ii' 

.KMju^l^^H 

^^^Ü^I^H 

/(ii'lbnw^^H 

^KTO^ 

i'ipiirfffl^^^l 

^^K n 1 mlvl)4|itah«nu6olir<nlTli)u(iipr IM 

isiUiUjg^^H 

^H.^ ' pA.'yi>i 

l..'ir ;:/!•(',., riK.-ii,-,,;:Lii- 

■ i> iirtr ♦'püiiiTiü.^^^ 

^^F hKIKVij'l' 


>!. letzten) Hi<r 1 


i ,■ ii • ■ ..•',■ 

■inriiirVr 1 




^^HB 

III' 


E 

mitlC l:i_[ .yi;i :! . 

;^v;f:.>i;^^H 


xxxvm 

Der Antr&g meiuei Pteundei Rafn 'in KapenkageOf der 
eon ihm isländisch^ färeisch und dänisch herausgegebenen 
FiBrsyinga Saga auch eine deutsche Uebersetxs$ng ssmsm- 
gesellenj konnte aus mehrem Qrtüiden mir nur erwünscht 
sein» Ausser dem Reiz , den die genaue Beschäftigung 
mit der trefflichen^ hinsichtlich des Inhalts und der Dar- 
stellung höchst wichtigen alten Nordlandssaga haben 
musstCj fror esfmr mich erfreulichj mit einem nordischen 
Gelehrten dieses Faches des Wissens eine Strecke zusam- 
menzuwandern y und ich gestehe es gerne ^ wie viel diese 
deutsche Bearbeitung auch ihm verdankt. In der Ortho- 
graphie der Namen habe ich mich der dänischen Sehreib- 
weise bedient. 

Ich schliesse dieses kurze Vorwort mit dem Wun- 
sche ^ dass auch diese unsere gemeinschaftliche Arbeit 
dazu beitragen mogCj Deutschland und das t&rige Europa 
auf die reichen Schätze der alten Litteratur des Skandi- 
navischen Nordens aufmerksam ssu machen j für deren 
kritische Bearbeitung durch die gewissenhafteste Sorg- 
falt und den bewunderungswürdigsten Fleiss mehrerer 
angezeichneter und engverbundener dänischer Gelehr- 
ten in unserti Tageti eine neue Epoche eingetreten ist. 
Schon Jetzt haben die Arbeiten der^ besonders zu diesen^ 
Zwecke zusammengetretenen und durch die Huld Seiner 
Majestät des Königs von DänemtBrk fest gegründeten £6- 
niglichen Gesellschaft für Nordische Alterthumskunde zu 
Kopenhagen eine europäische Bedeutung gewonnen. 

Stralsund den 28"^ Jänner 18SS. 

G. C. F. Mohnike. 


F^REYINGA SAGA 


ODER 


GESCmCHTE 


• •( 


»ER BEWOBDIWR DER FAROER 


T • , : 


f f 




t * 


«Is 








I 


. . /? l 




- \ - 



^■HJHH 

^^^B' 

r.i- ^« i,,-.ft,--»,^.li-)t iivhJt- 

^^L 

:s |iai'c(ri' 

^HIMHI' 

... ■Vruf'iP'-' 

^^^^^B 

-..-■■■■ .■ ■ .■■. ■ -;,.u"vi'i 

^^^^^^^^^^Klr ' 

: 'n^Miri|'r<tu 

^^^R: 

...; ... ,...!., . . ' .. , ..,■:,.. .M-p-MI 

^^^^K. 

■■ '■ ■ 1 ' 1 ■ ..'..' ,. , is.vutl-rin 

^^^^^Hev 

.. ■ : .'■ . ,.|- ll.!!' l'Ci''l 

^^^HHHI^Ri; < 

......L ;.,!-: ii i'rAa'.iT<i2liir 

^^BTtwiiM''' 

. : i S . MiiSiftjUvjpptWlior 

^^vV 

i-M. . ,. ; --iiiiiii)hi»vVag»inalli! 

^^■1 1 pf*o»tu\<n!« l,oitrp(«iic^ir«|irfuiu4iii-E«|ul'|irtrocllnrV 1 

^^K ; ':' ^^lIiiüt'DJni 



liff (W)f Bf Ibtitrn airpui mi fciT i '"ICs tli»vr 1 

^^^n u»tiili<lpH4tiiB«„aMrl?ilimi|i«Tp«l)Wincfta9f*mj- | 

^^^^n\ . P^lo$^uMll(l.1 

itlrfitrlin&.Sf^bnirjztftraJieBf IlMpnritrfr 1 

^^■^\ m^>l|<|lll^lKmM(lI>lnc'^ITIduOp<^m('lAt^lt>nt<'0>'»'U^ | 

^^Bf^ ' f'tfoil-.Krr;. 

rt -'l'ii.-r , iJl !■ :'n .;(:''it lui\:V l..!,-. r.-iMimü- 

^^^f 1 ' ^rliUi'l';i 

. IcramtT 



^■b^lilHp^M 

. , . ..!.. ,.-.„.,„ cpt-M 

^■■f' 

; Utiikyi'coitrti 

^^^^^^Histt^ '* 


^^^^^^^^B"' 

. luriiKä ^^H 

^^^BiPRPrniku- r 

;7<:i iiHitJ'iii-^i'"' '" ' 't ;i(ii)iiy^^B 

BIh 

^^^^J 


F^B£YINGA SAGA. FeRINGA 

Madr er nefndr Grtmr kamb« Ain Mävur dr nevndur Gruj- 

an, hann bygSi fyrstri F»r- mar Kamban, hau fowr fis- 

eyjar & dogum Haralds hins tur at biggja Förjar, meni 

h&rfagra; ^& fly&a fyrir bans Häraldur hin harfagri vär ä 

ofrikis Qoldi manna, settust Davun; t& flujddi firi Owdemi 

siimir { Fsereyjam , [ok bygSn hansara mengur Mävnr ; sum- 

par', en sumir leituftn til ann- mir settu se ujForjun og bigda 

arra eySilanda^. Au5r hin djiip- här , men. sammir lajtavu til 

anSga * f6r Hl Islands * , ok onünr Ojulond. £jan hin find- 

kom TiS** Fsereyjar^, ok gipti arrnjka fowr til Ujslands, og 

J^ar Ol&fu, dottur {>or8teins kom ih 'nj F5rjon, og ^jifii 

raaSs, ok er paSan kominn här Owlavu, Dottir Torstajns 

F^aeBOERNES mSTÖRIE. 

Grim Kamban hed en Mand; han bebyggede fsTSt Far^erne 
i Hbrald Haar&gers Dage« Der vare dea Gang maage, 
son flyede f<» Kongens Hwskesyge, af liTilke nogle ned- 
satte sig paa Fsraerne, og toge sig der Bop»l, meb nagle 
sagte til andre ade Lande. Aude lün Grundrige begav sig til 
Island, og kom da paa Veien tilFseraerae, hvor hun borigiftede 

1) lUBtt rät tMr t>entet«f , •? IralMr yar tVtof (•Icrofl, Oft,e,^.); Imoii TAf Mir 
^•t^lfii |oU<n, nünr AnVoau i«tia«, tvtmx BAjbw«, Mnr JByJiflft Va]g«r9utp«8r, 
ntSiir GoKnaadar hiua rika ok Biaan ^rermingt. Mo6ir Biaan AoKaaanQBar rar 
Helfa, diklif Belgt Mai iMffta. B6Uit |>eirfa AdlkittAr 6k &el^ ymx Tifd^t, m<Sf(ir 
Balla aas iiTita, Mar (ok, Oft)Onnfl, MorGollio, (ntar Omn^/.tfA), MarHaDa« Mar 
liorgeira, fBKar )>orTart(ar ok Ära, Mar GaKmnndar Vitkopo. StA er tagt, at Grfmr kanbaa« 
tÜfUer O, VknmAHnm »gUt^ % B. 8. B» f t) rftf, 0, t) /bite« i 04. 4) SevuJ%r 
Hel9uMmgi9n 1, 99, Aoor det kedd^rt S {»eim «ilH«i, er HaraUr kondofr ge^c tfl laada 
i Noregi, ^ fbaaust ok byglluft dtlAnd, FKreyJar ok Ifland. S) dittttr Ketilo Sataeft, ttf- 
/Mor 0; i^. ^Mdmdmakik i IwUmätnga Mfiir, %.^,B,Uoißg. 1) e^ir kB porttelafl 
faaSo, ooaara{ao, Uif, Oß. 1) < ^Maari forft til. Oft. ^ ao»fjrr «r gatit« Ol, et« 
Mf«r, 1 a. 8. 147. 

1 


FJBBMxUuS^dk^fUQA- 


V2. C. 


hinn meiti kyn^ttr Fsereylnga, nja, og häani ir komia tan 
er ^eir kalla Götuskeggja, er befltiKjinbarmurFaringanaiSam 
by^ki i Aastrey. ' ttgr kadla Gtftugkjeggjar, - og^ 

bdi uj Estroj. 

pr&nJr fbt tÜ Jkmmerkr. « TrStidur föior iil Danmmrkmr. 

. 2. f>orbj3rn h^t maür» bann 2. TorbfSda ät ajn Mävnr, 

var kalla&r Gotuikeggi, bann ban v&r kadlavar Gataskjeg, 

bj6 l Aastrey i Fsereyjum. ban büi uj Estroj uj Foijun. 

Gnörün bit kona bans; ^aa Guiia ätKona bansara; tej Ittn 

Atta tvo aonu, bei I>orlakr bimi tviyr Sinir; Todlakur .ät tan 
ellri, en f>r6ndr binn yngri;' eldri, og Tr^odur tau ingii. 

j^eir vom efuiligir menn. j[>or- Tigr vowru evnalUr Men. Tod- 

Ifdcr var bseSi mikill ok sterkr; lakur t&t bädi slowrar og.itedc« 

]>r4ndr var ok me5 ^vi 'mpti, ux; Troador yix lajk^eo, t&i 

\iL er bann ^roska&ist; en mis- -ban vBr folvakain; men avlqi 

heidi ^eirra br»5ra var mikit. owliqkjir Bravir vowru* Trond- 

]>rändr var rauSr k b&r ok ur vär rejbardur, fröknntur uj 

£rekn6ttr i andliti, greppligr' Anliti og grefliur uj Äsjowni» 

sy^nura. I>orbj5rn var au&igr Torbjödn vär mygvandi Mävnr 

maSr, ok var \k gamall, er og vär gSmal, tai betta barat 

Tkenteia Bad« Datier Olaf, og fra bende nedstammer Fcr«- 
boemea fornemile Siegt, som man kalder Gerteakiegger, bvflke 
boede i 0ster«« 

Thrand reüer til Danmark. 
er var en Mand, som bed TborbjSm, og blev kaldt 
Gateskvg; ban boede paa 0ster« i Fieraerne. Hans Kqne 
bed Gudrun. De bavde to Sönner, af hvilke den »Idste bed 
Tborlak, og deH yngste Tbrand; de vare baabefiilde MsBnd. 
Thorlak var baade stör og stserk, og Tbrand besad samme 
Egenskaber, da ban voxte til; men der var ellers stör For- 
skjel paa disse Bradre. Tbrand var rad af Haar, fregnet i 
Ansagtet, og barsk af Udseende. Tfaorbjörn var en rig Maad, 


i) GMntkefgr, 0ft,c.9. S) ta«/tfift« 0; fH0r, F. 


S* C. FifiSSrlNGA 9AGA. 3 

j^etia rar tiSinda. ^odikr til. Todlakur gjiftUt MLr nj 

lnr«ni4itt j^r i ejjaniim » ok Ojdgjunaii» men vär tow hajma 

Tar ^j hetma me5 fiNhir Biaiim kj& Fäjtri sujniin uj Gorta; og' 

i Gdta. Ok br4Niga, er I>or- korta Tuj etür at Todlakor 

iakr Tar kraiitr, andaftist I>or* vftr gjiftur^ andajist Torbjddn 

Ij5ni Gdtoakegg^ ok Tar Mnn 60tuskjeg,ogTaxH€|}gioTg|drd* 

heygftr ok ütborinn at fbrnam Uf ivm honim, og so Tär han 

pift; ^viat ^i Vora keiSnar ntborin etür fodnun Sii, tuj at 

allar Feera];|ar. Sjmir kaM t& towtu adlar F5rjar hajdnar« 

ikiptn arfi me6 air» dk vfldi SinirhaDaaraslgiftttArTininidl- 

hTonrtreggi hafa heimalMSIiti i an sujp, og kvarr äf tajm bavua 

Gdta 9 ^viat ^ far [hin mesta TÜdi häva HajmabygTi uj Goto, 

ganemi*« f»eir ISgftn Unti &, tnj tft Tär HeroskaltU äf ddlun, 

ok blaut I>i6ndr. ]>orUikr beiddi T^jr löddu tä ta undiir Lod, 

^riad eptir akiptit, at kann og Loddorin fedl Tronda tiL 

mondi kafa* heimaböUt, an Todlaknr bej TiSnda attanft 

[bann laaaaA meiraS an ^r^dr Sl^ifti , at lata se käva Hig'm- 

fildi (at eigi; fdr f»orl&kr (& abyg?!» og. faan mqra ftf Xejc« 

i bort 9 ok fökk ate annan ojra, men TrSndur TÜdi ikkji; 

Todlaknr fowr ti bnrtar häani^ 

« 

Og Tar aUeredo til Aldari» da dette Coragik» Thorlak gif- 
tade aig der paa 0erne9 og forblav dog Igenune hoa sin Fm* 
der i Gate ; men kort efterat TborUdi: var gift, dade ThorbjSni 
GeteaksBg, og kan blev ndbaaren og hSilagt efter gammel 
Skik» thi da vare alle Fsereerne endnu bedenske. Hans Sön- 
ner akiftede Asy imdlem aig; begge TÜde have HoTodgaar- 
den Garte»» tbi den var den etörate Herlighed; de kaatede da 
Lod om den» og den tilfaldt Thrand. Efter Skiftet bad Thor« 
hk Thrand, om ban maatte faae Hevedgaarden, impd at 
Tbrand fik en atörre Part af Leseret; men dette Tilde Thrand 
ikke tilatode. Thorlak drog da bort, og tog aig en anden 


1) MmIuM, 0»,€«a. t) fftnMd MB Mtl, a S> Ml«, 0». 4) l^fhuit htflii 4U 
Waiw «k Im«», M «r p9^»ki hMi IiI«ImiI, OJti frWat hum h^M teUt ImmT* 
a«i kM« flMil, t, 0. 

V 


4 PifiREYflNOA SAQA. 2. C. 

« 

bista!^ ^ar ( eyjamim. (>r^ndr 6g tek sSr Bf gv aniMUiÜüii hSr 

seid! [fi leigui landft i Götu nj Ojdgjnnan. Trdndttr setti 

mörgam* .möntium, ok tök Ifiragödiri «j Qmta bartnr &l 

kigu 86m raesta; eu bann, Laja til negvar M^n, og totvk 

TMst til skips um samarit, ok so hoa Laj«, sttm kwidi fänst; 

baffii litinn kanpeyri , ok fdr og bail btiist til Skjips um Stim- 

tilNoregs, ok haf&i baejarseta' mari, men heji lixjti iri aar at 

am Tetrinn , ok j^otti jafnan kjejpa firi , og fowr tU Norra, 

myrkr i skapi. \pk r45 fjrrir hftr beji ban Seti a ajnan iSäii 

Noregi Haraldr gr4feldr^. Um adlan Vetairin) m^n tär* naatnm 

sumarit eptir for f>rändr me5 alhij trowdtUun T& rfiddi firi 

byröingsmönnnm 8uSr til [Dan- Nori Hüraldar Gräfeld. Siim<« 

merkr, ok kom a Haleyri'' nm mari ettir^fowr-Tröndnr suiix 

Bomarit. ' f>ar var ^k fjölmenni til Danmarkar vi orun Kj^«. 

Bern mest, [ok Bvä er sagt, monnnn & Farmaskjipunnn , og 

at ]^ar kemr mest fjolmenm k6m & H&lojri säma Summaru 

hingat & Nordrlönd , ineSan Här vär ta ajn stowr Mongd 

Btendr marka^rinn^« Jm ri5 ftf FÖlkji sämankbihin, og er 

ttt sagt , • at h&ar kjcmiur mesta 

■♦ 

Bolig der paa 0erne. Thrand bortleiede Jorderae ved Gate 
til fordrjeilige Miaend, og iog saa stör Leie deraf, som hau 
künde ^aae. Han begav sig derniest til Saes omSommeren, 
men havde knn faa Han^lsraren Han drog til Norge^ 
bvor han opholdt sig paa en Gaaifd om YinterM» -og syntea 
bestandig mork i Sindet» Til den Tid regjerede Harald Graa- 
feld over Norge» Sommeren derefter drog Thrand med Kof- 
fardifolk ned til Danmark, Og kom til Halore om Sommeren« 
Der var da en stör Maengde Menaesker samlede , og det lia« 
rettes ^ at til dette Sted kommer i Markedstiden- den störitte 
Forsamling af Folk, Bom nogensteds medes her i de nordiske 

1) at leiga, 0, S) «em fläftam. Oh, 3) •keanraaeta , O. 4) /«ffe« i 0, 6) (fl Hal- 
cyrar, 0; til Haleyjar, Ob. 6) ok kaupstefna, 0. Det efierföigende fitttea i O. /tfe- 
dtnför det pn: en lumn Y«tSit,' lutr 8 eaäi^eei en Imbo tit meit kaopmdMtvm aoitr tfl 
Noregi, ok TarfSi |>ar kan^yri tfanin; ti^a for kaan fiillr til Haloyjar, og keyptiH l»ar 
am) det ßlgende kdetttdew i S^ «eo Siutmingen af 3. Cap,' 


2; C füuyInga saga. i 

fyrir DanmSrk Har&ldr Iniiinp MttnfjSldin hör & NordlMdan, 
durBMioii, «er kallaSr var bla« meni Markajarin atendar* T& 
iBiin. Haraldr konüngr var a rSddi firi Dännmörk Häraldar 
Halcyri am aumaiit, ok QSl* Kongar GormsBon , sum vir 
neanr mikit mei honam. Tveir kadlavnrBläton. Häraldar Kongf- 
kir&meiMi kömuigaiiis em mefnd* ur vär ä H&lojri am Sammäri^ 
ir, er ^ar Toni {>& meft honnm) og hajiar Howpur filgdist vi 
hte anoiir Sig^r&r, en aonar bontin. Trajr Höfmen Kong- 
H4rdEr ; ^9B8it braSc gengu jios erm nevndir, anm tä yowru 
um kaupstattoii jafnan,. ok vi honao här, i^nnar ät Sjumr, 
TÜcbi kaupa a^* gullfartng j^ann, og annar Hfirdnir ; heair Brarrir 
er beztao feiagi ^eir ok me*tan* ginga tnjua nm Kjejpstiji , og 
[Mir kvjoniii i eiaa bnä, )4ir er Tilda kjejpa tan beata og atösta 
harAla Tel var mnbuizt; ^ar Gndlring^ suaai vär at fäa« 
aat »aftr fjm , ok fagna&i ^eim Tajr komn in aj ajaa Bü, anm 
Tel, ok*spiir9i> bvat (eir vildf vftr vtgjdrd pä ja beste, bärlnai 
kawpa« I>eir aögSaat vilja ait ajn Jf ämv, han towk .blo jd« 
kaupa gollkriag mikinn ok g46* lia mowti tajmun , og spardi 
an. Hann kva5 ok : gott Tai krät tajr; Tildo kjejpa. ' Tajr 
niiiadü k vera. ^eir apyrfa söddu ae TÜja kjejpa ajn Godl- 
hann at nafni, en bann nefadiat ring b|di stowran og gowan ; 

kan sväraji at her Tär got at 

Lande« Ovar Danmrf^k regjerede paa den Tid Kong Ha* 
rald Gormaon med TUnavn Blaatand. Kong Harald Tar paa 
Haiare om Sommeren , ledsaget af et ^atort Falge. Af Kon- 
gens Hofsinder nieTnes to, Bradrene Signrd og Harek« Disse 
gik nafbrudt omkring paa Markedet, i den Hensigt at kjabe 
den fortrinligste og störste Gtildring de künde faae. De kom 
omsider ben i en meget Tel indrettet Bod, hTor der sad en 
Mand, som tog vel imod dem, og spurgte, hvad de 8n« 
akede at kjobe. De svarede, at de önskede sig en stör og god 
Gtridring, h vorpaa han sagde, at der Tar en god Deel at v«lge 
iblandt. De spttrgte harn nn om NaTn, og han kaldte aig 


8 ' FMREYiNQk SAAIl* 4l C 

Tcur, at si^a um ^t fram, er tft, * aj JAuk^nurbi vtiNK. T& 
markaSrinii gtöb» f>a 4tla Norö- hildu NocmcMUiiiur St^Tim naja- 
menn stefoa sia & milll um anddlun um kvä Ra nu vowroL 
räöagjorbir. ^randr var & til at täka. Trondor Tär tX 
peirri stefnu, ok mselti svä: & tajri Stevnu, og seji sou 
hir eru menn mjök rtölausir. ,.H^r eru Mea y'A fte rädlejsir.*' 
{>eir spyija bann : kantu h^r .Tajr spirja han : ^^Yajtetu ta 
rab til? Svä er visjl;, »egir näka Rar ,,Yiijsl vi^t ^ /' siic 
bann. L4t fram j^a (ina raöa- hau. ,,Kom ta fram vi tuJAaa, 
gjorM Bögiia j^eir. Eigi man Rävun!" södda tajc. ,(Ikkje 
{»at kauplaust, segir hann. ^eir man e gjera tä firi onkji," siir 
gpyrja, hvat er hann mselir til. han. Tajr spiija, kvftt .hau vil 
Hann fivarar: hverr jiar skal häva fi^i. Han svirar: «.Kver 
fa mÄr eyri silfrs, segir hann. äf tikan iskäl faa mär ajtSeks- 
.{leir krobu {»at mikit; en pat Bkjinsstikkji nj Silvuri»'* . 8iir 
varft kanp fieirra , . at hverr han. Tajr hildu tä vura väl 
ma5r f^kk honum halfaa eyri negv, men tow giogu tajr und- 
]fk i hönd, en annan h41fan ir, at kver Mävor fek h^niin 
epi , ef j^etta yrSi framgeingt. tS ajt Trujskjinsstikkji uj Hond- 
Qk hinn naesta dag« eptir atti ina, og anna skiildi han. laa 
konuagr ^ing, ok talaSU svft^ um hetta gfck väl äf. Nasta 

Däjiu ettir setti Kongur Ting, 

TSBre en stör Ulempe, som d^t ogsaa var^ at tave der, efterat 
Markedet var forbi. Nordmeendene holdt da et Stasvne imel- 
lem sig til Raadslagning. Der var Thrand tilstede, og talte 
saa : . ,,Her ere Folk meget raadlese,*' sagde han. .^Veed du da 
noget Raad«" spurgte de ham. ,.Det veed jeg sikkert," SFn- 
rede han. .«Korn da £rem med dit Raad!'' vedbleva de. ^,Ei 
vil jeg det omsonst,*' svarede han. De spurgte, hvad han da 
forlangte. Han svarede: ,.Enhver af eder skal give mig en 
0re Selv." Pe sagde, at det var meget, men imidlertid blev 
det deres Alckord, at enhver overgav ham strax paa Haa^dea 
en halv 0re9 og lovede en anden balv 0re| h via bans Fcralag 


M. C EäsambmA MAQk. 9 


1* MM ftktUiL^ alüit (aftän og tilagi io, at aUri 

laoaif 9 . mdSan eigi yrfti Tiat' näkar M&V«ir Tera l^fsnr hiani,- 

«■i föka |«Ma. ^ Idu tU fiiiii nftka viat kom np .oa 

otika euiQ.angt maftr^. Taxit. handa Stuldtfr. . Tä tekar til 

bas aTkdii^ .nünftr a hanlk Orar aja angnr MäVor, sam 

dk ft^kiiöttff , ok . hsAdt grepp«. beji Hari xaksi om^n inr Kodli^ 

ligri ii^^i^v? '^ nicdti »vA:; og re^r «llf Harliti, iirdknolar, 

hdf er« maan heldr raölaaait og hddir greflinr ui Asjown, 

injSkV *ofl^ haaa. RaSgiafar ag (ftlaji 8o: .«Väl so räiilej^iir. 

koaaogtio0 Bpyijä) hTert rai« er hto kTar Mfi?ar," silr han« 

kann mi Ah . Haaa aTaiar: B&gjevaraKongjiiia 8^aija,kTät> 

|Mit er . Blitt raft, at .hVerr Rä haa kundi leggja. Han 

•iDaAt, sa er hir er kominn, STärar; ;;T& kt mnjt Ra, at 

Jeggi £ram silfb sliki , Mm kvar Mävur, sunt hiar te kootiii, 

kanangr kraftr &, ok er ^at leggji fram so mikji Silviir, aum 

ft kemr aaihan i eifta ata&, \k Kongnr leggar &» og tai.ödL 

biBti fiein, er fyrir akaSanom tan Mongdia .ir keaam säman,. 

er offftina;. ea komiiigr hafi ^at bati ta.l^mnn, sum Towm firi' 

ste til saeiadar, er af firam Skflanon, mea Kongar hivi' 

geii^; vejt ek al bann, man aar tft lil Bemdar som ftiejp. 

ur; og vajt e tä, at ban tU 

fik:5flakeltg Fremgkng. Den. paaCalgende Dag faoldt Kongen 
Tiag, og tükjeadegaT da em Besteiamehe , at aldrig skaMe 
nagen eüppe bort derfra, saalttnge der ikke kom sikker Op* 
Ijuning om delte Tjveri. Da traadte frem en nng Mand, med' 
aidt Toxet HoFedbaar og radbaaret, fregnet og meget bar$k i 
Antigtet; ban tog til Örde, og take saa': ..Her ere Folk me* 
gel raadlaae/.' sagde ban. Kongens Raadgivere spnrgte, hvad 
Read ban da bavde ndfandet. ,^DM er mit Raad," sTarede baa, 
jA enhver, som er kommen ber, akal liegge aaa meget Salv 
fimm , aoai Kongen . iarlanger , og naar disse Penge ere samleda. 
paa aet.Sted, da skal man bade bam Skaden, aom bar lidt 
den, man Kongen bebolda det 0vriga aom an Hbdarsakjenki 


10 FJWBCfcrOA MkOA^ ■ 3. C. 

T»l Tytir ajk ^tl, erkuin hl^; wfdg|a tSI &i m» tum liranft 
W meim Itggi hir eigt veftr^ liitatt| og F5lk liggja iU^ 
finttTy magr manns Sem kto hir Tevteftst, so mikjil Mau- 
er somaricomit , lil svA mikih namygva tarn Ur ir sämaa- 
vanhags. HAr var skjott und- koB^n» aSr til ttowran Yania. 
ir takit af al^^a, ok sögfioit Hlr vftr driSt til^i iiiidfe tf 
gjarna y^Ja fö firam leggja adlari Mongdini, tej södda aa 
koBungi til saBiadar, heldr enn gjaiuä yilja Uggja Peniogar 
«iija ^ar sir i vanhag ; ok (oHa fram, Kongji til Ssemdar, held- 
^ar,r&ft8 tektt; ok var j^essu ria at Iiggja här sftr til Vanaa, 
A lamaakomit« Var ^t of og hatta Tftr fanni firi got, o^ 
fjib. Ok j^gar eptit |etta Peningaiin aSmanboria , so t& 
sigldi i brottu mikill fjdidi iF«r ajn hajlor Howpur äf Pen- 
akipa« Konangr 4tti ]^ ^ing, gon^ og ettir fä sigldi ^jn bajl 
ok Tar I>a Utit k hit mikla t^ Moagd ftf Skjipaa biiftnr httanL 
ok var ^&,bria6rum.beettr ska&i Kongnria heldiir nu Tiag, og 
siim af pessa R. f»& taliUU vttr tä Jragt äd he^oa aegvu 
konoagr am Tift menn siha, Peningnn, og Brafvirnir fiagu 
hvat af skyldi g|5ra pessu liina l^aa attirbSttaa tf soma Pen- 
mlkla ft. pk Ukt til ov6a einn ingan. T& tftlaji Kongar am tt 

vi Mea sajoa^ kväti gjerast 


det Teed jeg^ at hau tU apToada sin Deal Tel; og Folk be- 
harre da ikka at ligga h«r, som om de vare fastmarede, sig 
til stör Skade y saa stör en Maengde Mennesker spm hmr er 
kommen sammen. Dette Forslag vaadt strax almindeligt Bi- 
fiild, og SUbsferrerne sagde at de heller Tilde give Penge og 
Kongen en iBresskjenk» end te^e dar sig til stör Skade. . Man 
tog da denne Beslatning, Pengene bleve sanüede, og det od* 
gjorde en betydelig Sam. Strax. efter dette seilede en stör 
Deel af Skibepe bort. Kongen holdt da igjen Thing , pg man 
tog den betydelige Miengde Penge i Öie^fn. Af samme bWv 
na ferst Brodrene deres Skade gpdtgjort; demcBSt talte Kongen 
i«aA sina Mmd om» hvad man sknlda gj9ro af danne stare Big- 


mdhr, «fcHKltl: hmm mimkt ikvldi ftf h«ii PtegmMQogd« Tft 
Wgii lUnuiy hrma |lkir yir tekiir i^a Mivur til Orar,. og 
•4 TttiSri er j^etta M gaf Mji: JBEani mign, sUr haii: 
lilf wgir bann« ]^eir aJ4*n4, ..krät tikjitt Tina hau Tavdaa 
at 1^4 faian nagt matr hafU at IIa, som hetta Riji gävf* 
(atta M til gefit, er (4 Tar lAIr haa. Tajr a^jdgja wa, at 
^ fjrir konungi, pk miriiti hin ongji Mkimrin, aam ta slow 
Haraldr konuagr : j^easa fi «kal Iiftr firi Kongjinan , heji gjivi 
811a akipta i lielmf ngtf ; aknla hetta Biji. ^T& msehi HäraMar 
mlnir miMa hafa lielmSi^ ann« Kongor : AdUr hedr Peainganiir 
aoy en' ^4 skal ena skipta d:ala8l^tastnJH«lvtt laajnir 
öftnua. helmingi l tv4 tta^i^ ok Man aknla hftva ära Hielvtlna^ 
akal fetai 4ngi ma6r hafa ann- man onnnr H»l?tin sktt fkra 
an hlat (eaui helmtnga , en nj tTej, og hesin nng|i Mlvnrin 
ak akal enn ^4 fjrrir d&mm. kftva annaa Partin, jnen 4 akil 
)»r4ndr (akkaU j^tta konungin* anjdgja til firi eran.** TrSndnr 
nm BieS fSgmm orSnm ok takkaji Kongji firi hetta Tt 
UMam; vaiA ^t 8v4 mildt favmn Omn og blajun, og Tär 
ofa 14 9. er |>r4ndr hlaot, at ti ign so stowr Pengarygva, 
trantt kom markatali 4« Sigldi aam Trönda lutajiit, at knapt 
Haraldr kon4ngr i brott» ok fekft Markatäl &. Hiraldur 

Kongar aiglfi t& häani, og 

dorn. Da tog ta Mand til Orde, og sagde: «,Hvad tykkes 
eder den fortjener, com gar dette Raad.*' De saae da, at det 
Tar den saanie nnge Mand, der nu atod for Kongen, aom 
harde givet detta Raad. Da sagde Kong Harald; ..Alt dette 
Soda akal sldftea i to lige Dele, den ene Haivdeel skulle mine 
M«nd hare, og den anden Haivdeel skal derniest atter skiftea 
i to Dele, og akal denne nnge Mand have den ene Deel af 
denne Httlfte, men den anden Deel tiI jeg sarge for. Tbrand 
lakkede Kongen herfor med lagre og blide Ord, og det var saa 
overordentlig stör Rigdom, der tilfaldt Tbrand, at man van- 
äkelig knnde ndregna Marketallet. Kong Harald aettada bart^ 


allr 0a mamiamiagpr, er par hafWi SA tan Mongdtn «f Ur liaji 
▼örit^ f>r&ndr för til Norega T«ri. Tföndar foiyr dl Novrar 
m^ kanpraontinm ^im hinam yi tajm norsku Kjejpmoanntraa, 
ttoroBDaia, er* hann haffti («og- sam han heji veri haar uj 
at nie&faritl , ok [greiddu |eir f*erini vi , og tajr betfttava 
honam |iat fö, er hann hafR honnn tej Tmjsklinistikkji, snm 
nnek*, ok keypti hann a^ par han fittl ettir, og h&r kjeptl 
einn byrfting [mikinn ok g6i^ han sfir ajt ' stowrt og got 
an^ -leggr ]^ar 4 'hit mikla ft, Farmari^ip, läar h&rnj alt tä 
er hasn hafSi feingit * i f»eaai negva Gödai , gum han heji 
fefS'; hrtdr i|u j^esan akipi fing]! nj hesari F«r, Keldar 
tä Fiereyja; [kemr ]^ meS nü til FSrjar ti Skjipinan, og 
kefln ok höldnn öUn ft sinn«, kjemur haar Ti ddliin G5dsi 
ek ' aetr nn bu aaman i G5tn anjnnn hajlnn og holdnnn ; og 
[jum Torit^, ok akortir nn eigi Yiri ettir rajair han' Bygr «f 
fö/ ]>r&ndr var mikill mal^r Gartn, og' trnjtnr honnn na 
Text!, vanSr a h6r, ok ranS- ikkji FÜ. Tr5ndnr rar hevnr 
akeggjabr, freknottr, greppligr Mävur ftf Yöxtri, heji r^t H&r, 
i &sjönu, myrkr i akapi, alsegr og vär rejskjeggjaTur, froknufnr 

ög grefiior nj Äsjown, mirknr 

og ligesaa ^ord.e hele den Maengde Folk, som hayde vseret 
der. Thrand drog til Norge med de norake Kjebmend, med 
bvilke han var dragen did , og de betalte^ ham de Penge » som 
han bavde betinget sig. Hs^n kjabte sig der et stört og godt 
Lastskib, hvilket han' l^dede med den betydelige Maingde 
Qods, som han bavde faaet paa denne Reise« Med dette 
Skib styrcide han na til Fairaerne, og .kom der med: alt sit 
Goda i god Behold; ban gjorde om Vaaren sin .Bopsel i G^te 
i Stand 9 og fattedes nu ikke Rigdom. Thrand var en stör 
Mand af YsBxt^ rerd af Haar o^ redskaegget, fregnet og barsk i 

i) IhrMda Adfmrd paa HaiBre hereUe» i t^S iorttiig mtat^äeti fikir fpraiiib fMtr 00 
lauM fjir af engu efai ntan svikv» •(aum ok ondirhyggja, f^r Iuubü I>a9«a tU Jioregi.. 
I) greiddi Jniadr Ih |>at, aem eptir 0t<{5 oUspt, Jf^kriften 134 i Uo, 3) um wiiBarie, 
Qt4atfrmifit8. 4> f.tOjB, i) f.i lUJB. 


.3^ C. FJOElrinGA MQA. 18 

«k iMagr dl wBn TÜä, iidnH i^ «nnatt^ sl^rim og sni- 

nidtr* vift liina mMiimnui^ -owdBJldvroginajiiskiirTiAlmu- 

cn hagM lafean ftftu* ' iaa, Uvjdmakur vi nqnalvup« 

- ne]i,nieiihag8a|iofUi8ianQkSv]fc. 

' ßaddr 8%ßmndr BreHüBom . S^mundmr Brektinön og 

ok pSrit. Tomnmr f^aiti 

4. Ifafgfimt h^mafe, iiana 4. Hafgrionir ät ajii Mifm^ 

1ij6 i So&reyfc* i Fereyjam:; iian bui oj Saroj aj Fäqon; 

kann Tar rilor maSr ok hafS- kan vftr mektinr Mivcif , man 

fuigr , anftigr at ft. Gtnftriür kardvonnin, og fträjkar. God- 

kit kona hana, ok var Sniealfii rid ^ät Kona hansara, og tAt 

•ddttar^. Häfgrimr.Tar hSRlngi Dottiv Somlb* Hafgrimw vSr 

yfir helmiag enaanaS okhAk HMdkigji ivur Hekntrigjt tf 

^im hakntngi i Ito af Harald! OjdgjiuMNi, og heji tanHakih 

konangi grifeld, er \k rM iog aj IAvl if Häriddi* Kongji 

fyrir Noregi. Hafgrimr irär firrifelrii , wua A r&ddi firi 

i&kafattair mikiU i Bkaplyitdi, Narikji. Hafgrimor Tär agraUa 

ok ekki kaUaSr iritr maftr* snarainlnr ok ikl^ sagdar ai 

▼era Titovur Mftvar. Hajm»- 


Ansigtet, niSrk i Sind, sau og forfaren til alle Rienker, nom- 
gvngelig og ond imod Tolk , svdtalende mod sine O vemäeod^ 
Bden steibe avigefnld i Hjertet. 

Sigmund Breüer99n og Thorer fydef. 
4« Hafgrim ked en Mand; han boede paa Sadara i Far* 
oame; kan Tar en maeglig Mand, og haardflnr, ogrig paa 
fihids* Gndrid hed bans Kone, og var en Datter af Sttaxdl 
Hafgrim var Havding over Hälften af 0erBe , og kovde denna 
Hnifta i Lehn a£ Kong Harald Omafeld , . som den Gang ber- 
■kede otot Norge. Hafgrkn var meget keftig af Sind, mau 
var ikka. i Aneeelsa for at v»re sieget klagtig. Han kavda 


1) iüätm, 0«. S> ttlafi fa|Tt, 0^. S) Syflrer. Ustmüg Oh,e. 4) 8iijo«lirfdMr, 
Ot. S) li&lftr Parayjsr, 0.$. 


[Binar hM hrfmaiiiaAr liaM, arflyiir haimn lU AjB«r« cff lür 

«k var kallRÖrjRiftr^ylagr; «■»• kadlavar SnriBgar; ajtt annar 

«r natr hit El^jarn ]aimb^ Jlimr vftr en kj&Hafgrimi, siim 

4iöttr, er |ar rar emi meS &t £id|adnKambhattiir^ han fir 

Hafgcimi; haim var margoitr ordüerrorogidloraTaryhilvbujttiir 

ok illorSr» keimskr ok iUgjarn, ogJttajnBknr, owiiqkliarograjd- 

d&blaua ok tiUeilinD, lyginn ok ingasäiaur, lignagdar og baktft- 

ngHamrU Btmbr tveir ara iiakar. Tvi^r Bcvyir aro nu 

.aefodir til aög^imar, ok bjugga neTodir oj Serraiiiy sam bdva «ff 

4Skof?y^ Mt annar Brestir^ ca Wqboj, annar flt Brestar» og 

4|ttnar .Beinir; j^eir Tora Sig^ annar Bajni; tafr Towm sintr 

riiandar Bjrnir. Sigmnndr, iaSir Sigmunda* Fäjir tajrr», Sig^ 

fftirray ok f>6rbjSffn Qötnskeggr, mondor , og TorbJSdn. Gata- 

tkbix I>randar , Tora brte&r. akjeggnr, Fäjir Tr5nda, vowni 

.j^r Qrastir ok Beinir Tora Brarir. Breafar og Bajni vowra 

flgstir * mann ; ok totu hdfS* Tidgjadr men , og Towra Hiv? 

Sngjar yfir [kelmingi ^}ganna^ dingar ivur ajnna Helmingji äf 

ok biUn liana i lin af H4koai Ojdgjnnnn t og h5ddii kan nj 

jarli SlgnrSanrjrni , [er ^ hafti Lftn äf H&knn ladli l^urasoait 

«iki nokkut. inn i j^duidbeiau^i snm ta heji näka at rfta ivnr 

inni uj Thröndhajmii og b&jir 


an Mand bos aig^ som bed Einar, med TilnaTn Saderaing; frem- 
deles rar der ^ hos Hafgrim an anden.Mandy red Navn El^jam 
Kambhatl; aller Karohat; denne Tar tosaet og ondskab'sfiiM , lad 
4>g fremfoaende, sladderagtig og nforakammet i Monden, lögn- 
agtig og bagtalerak. I Sagaen nievnea to Bradre, eom boeda 
päa Skufe, den ene bed Brester, og den anden Beiner; de vara 
Sftnner af Sigmund, som var en Broder til Thxanda Fader 
Thorbjörü Gatesk»g. Brestar og Beiner vare berSmmdige 
M«nd, og vare Havdinger over Hslften af 0ane, bvilken de 
harde i Lehn, af Jarlen Hakoa Signrdaoa, som den Gang bayda 

▼ift HiffWa, f , 0. i) /. < O. 


4. C. FJttETiMA MßA. lt& 

A Toni f«jr. BrttCb Udhatsn tijr vown Hofinen HSkun 

Ittkoiuur jarls^ok [hinir kiersf«! Jadls, 6g hannura kiraBta Vin* 

Tinif • Sffeatir var allra Jaauia ir. Brettar ivargjek adk Meli 

• HMtr ok «ledoMtr^ ok kTeifqjn bi^i uj Stöd og Stirlgi, og Tir 
mansi betr Tigr» er (& var fifiari Krnj^mftTiir in hrevajil, 
yfir* ejjonam; henn var t^A- aj t& heji at sia iTar Ojdgjnn- 
ligr* maftr, fimr vib aUa Imka. vn; han vta iejowDlinr Mftvnr, 
Beinir jbx ak likr broflar iiA- fiattu* nj ödion Liqkan. Bäjni 
am [am marge klaci ^ ok konmt tSt ^eini liqkiir Bro^Kiuri sajaoa 
^ d|p tU jalna - vih haan. ^ ndengun Lutan, tow tfir hati 
FkU var * meft ^m* fviiMli, (ö Ikkjl jaVnar vi ban. Kalligt 
at faMideemi rmA mikil. fägi vftr midlun tajrra og TrSnda, 
Tora j^eir kvonga&ir bneör.; towat tajr Towni nirskjUdir. 
friftlnr atta .(eir; CedUa hii Ikkji Towru tajr Bravir gjiftir ; 
iriftla Breetie, en hin hit f>öra, OFridlar WSdda tajr, Sieeal it 
er fylg&i Beini. "Sigmnndr Fridia Brestars, og hin som 
hH sonBrestis^ ok Tar snemma filgdi Bajna, ät Towra. Sonur 
nuuinT8enIigr;|>6rirhöt8onBein- Brestars ät Sigmundnr, han 

• iSy ok Tar tveim vetrnm ellri sujntist skjot at vera manslior« 
enn Sigmondr« [Annat hü ktta Towrar ät Sonar Baina, og vftr 

trej Ar eldri in Sigmondor« 

HenredSmme inde i Trondhjem ; de vare Hakan Jarls Hofsin- 
der og fcjsereste Yenner. Brester oVergik alle i StSrrelse og 
Stjrke, og Tar stridbarere end eafaver andea, som den Gang 
kaTde noget Herredömme paa 0eme;. han var af et anseeUgt 
UdvorteSy pg behsndig til alle Lege. Beiner lignede sin Bro* 
*der i mange Henseender, men künde dog ikke maale sig med 
kam« Meilern diese Bradre og Thrand Tar der ingen god For^ 
ataaebe, sk|8iit de vare binanden saa n»r beslngtede« Brad- 
veno Tme ngifte, men baTde Friller; Ceeilia bed Bresters 
FriUe, ag Tbora Beiaers. Brester baTde en SSn» Ted NaTn 
Sigmmid , der tidlig Tar baabefnld. Ogsaa Beiaer baTde ea 

, O^ 9 I, ü. Sl^ iMr MSr 9ymam. O. 4) /. 1 O». i) JMmi, f.& 


FiORSyfoGA SAOJU 4-5. C. 

i^eir'brnlff I DImva, ok vor AJt amNi Bfg^ ättn Bntinik 

^t nrittu bmt^. Synir [leiiva ij Dujiftbii, tow vir ti Bygti 

>bi#Bm ' voru ^4 < ^«fir mjSk, niUMri. • Sinir tajmrft towvu ar- 

«r. {letta mr. SnaeuKr, magr fla|l nttgjir tä Tnjina/ S»»» 

.£[a%cim8» kgi i SaiideyS, ok lilfiir VevftLjir HafgtimB Mi uj 

Tax su&teyskr mabr at kU, ok Sandoj, han Tär sliegtayiir it 

flyfti or ^Swftrejjam fyrir . Tiga Sd^brojdgjanan, og flojddi liftani- 

•akir ok iteUar, ok til Fm- firi Manimdrlp og äi-a OwdajM- 

4ff^^ ; -kann haffti v^rit i rikinga ir , til FSrjar ; haim « heji rm. 

kiHn fyrra. Uata m& sinniur, uj Sjowrftvavalijji tan fim» Pait* 

kann. var. ^^ aim ideell ok ia äf Avi craijnari) mon vSt 

haiür fiftreigoar*. tow en lajka ' cnrdajMat og 

bardTunDiiii. 

Averkar i Fareyjum* Skäa Adlurir nj JPorJun. 

&; BjarAi h^t mäSr, er bji5 5. Bjadni ät ajn Mävur, 

1 Sviney, ok tar kallaör'Svin- gum büi uj'Svujnoj, og vir 

• * 

'eyjar-Bjarhi,' hann var [einn kadlavnr Syujhia-Bjadni , han 

' ' var ajn äfhildin Böndi og fä- 




S3n, som hed Thorer, og var to Aar seldre'end Sigraäna* 
Disse Born Yare'meget un^e, da dette, som her skal förtieUes» 
forc^gik* . Foruden den Gaard , hvor de hoede ,, havde Qradrea^ 

paa Dimon e|i anden mindre (jfaard. Paa Sando hoede Haf* 

^. • ' t ... • . . 

i^rims Syoger SnsecUf , som. af ^t var en sjder^isk Mahd, og 
var flyfftet fra Syderoerne formedelst Drab og tJdsediskhed , og 
til Fseraerpe, Han havde vseret paa Vikingetoge i sine uoge 

• ' ' •' ' ' • t! ' ' ■'•11 ' 

Dage. og han yar endnu ond og haard at have med at be^tille. 

... Ovfirla$t paa jFareerne. 
5. .Paa Svioa bo^de ei^ J\|Iand,'han.hed fl|jaTiie,,og .|)ler 
kftldt E( vi|[i0«Bjearne ; hau Tar en* god Qonde ,. og haYd/s meg^t 


l) |>e(r brctfrYoni aUar stnndtr Tel ifittir olc taiDl>ykkir Wn { mttll, dk'bjsifii ^Mr 
mmt i filnlfty, Mm 41t er mgt; aniial bti itUi ImIt { Dteim «Mi mM, «& bnfluftii«» 
■Ibb, But ok Ma«i, { Unni Bdnnl Dfmoa« |>/at tu ey rar «kki bygS, O. 1) Sfir, fKlUC^ 
S) WmttjIßryF, 4) iitf aldra«r oh, f.O. ft) Wwtmiliüg9miClipaiHmrmuetHai»€i9, 


& C FJUKBtoOA BAÜJL IT 

gfldr Modi» ok hafti nnildt lujknr, men ajn mikji widir- 

Uif midirliyggjomalhr inikiH'; faDÜarMirar; hanTirMowiir« 

hmok T«r möSurbröSir psboA" browir IVUnda uj Gatu. Ting** 

ar or 65ta. |]^iiig8tö6 (eina stäji kj& Faringanmi rftr aj 

Fnrayinga Tar i Straunuey, Strejnu^) og här ftr.tan Havn« 

ak 1^ er hiük ra*, ar ^m in, aam tajr kadla T6rthavn* 

kalla |>örthÖ{ji^ Hafgrimr, er Hafgrimar, aam bii nj SaroJ^ 

bj^ i SuSrey, a (leirn boB er aj tan Bujlingjinmi som ajtir 

beidr at Hofi» bann var blöt- ajHowi, ban Tfir frekorMourtf 

wuAt ariddll*, [j^Tial ^ Tora aiftvw^ tnjat t& Towm ailar 

heiftnar allar Fiteejjar^ f»at F5ijar bajdnar. Tä vir ajna 

irar eitt baatt at Hafgr(ma Fto um Hesti, at Ajnar Suiing« 

bdnda i SnSrey, at ^ir s&ta ur og Eldjadn Kambböttor 

Ti5 Bvüelda, Einar snArey« aowta tI Svidnar-Eldia kj& 

fngr ok £ldj4m kambbSttr; Hafgrini Böndst aj Suroj; t^Jr 

]^eit ttru i uannj5fnuS, fylgftl fowca Ü' al Jarna Man mowti 

Einar j^eim frendaat afnnm Manai, Ajnar bdtmajraiifFr»n^ 

Bresti ok Beini, en Eldjarn don aajnon Brestari og Bajna, 

iyigfii Hafgrfaii) ok kallatti menEldJadahelt viHafgrimi^og 

Ha^im iramar* j>eaaa kom stow npft atüafgrimur Tär nlU 

tari. Hetta kirn so rnji, at 

Gods. Han rar en Morbroder til Tfarand i Gate , og var en 
saare anderfnndig Mand* Favaboerae bave deres Tbingsted paa 
Strönur, bvor den Havn, som de kalde ThorshaTn, er belig« 
gende. Hafgrim, aom boede paa Suder« paa Gaarden Hof, rar 
an aior Afgadsdyrker, tbi den Gang berskede Hedendommen 
endan paa alle F«r0eme. Hos Hafgrlm Bonde b»ndte det sig 
en Hast, at Einar Syderoing og Eldjarn Kambhartt sade ved 
(MTarüdea. De begyndte da at anstille Sammenlignioger iineU 
lern Folk. Efaiar berdmte sine Frvnder Brester og Beinery 
nen Eldjarn berömte Hafgrim, og kaldte ban den ypperate. 


i) AvSifr, 0,8. S) «k ekkf rioMll, f. 0«,r,9. S) fitfi, 0. 4) ok •At« ara« iMi^rat 

a 


18 FMBEYiNQA,UQA. 9. C. 

tv&5 al Eldjarn hljöp upp, ok Eldjadn lejp ap, ogleji til Aj&- 
hmat eil Einars me5 txh j^Ti, an vi tuj Tränun, «um han 
er bann hilt &; kom fiat a halt i, tä kam aÖkalina/ä AjA- 
axl Einaii, ok var5 honum ari, og Tär honon idla- vi. 
nit y'A. Einar fikk eina öxi, Ajaar fek ajna Öksi, og sibaji 
ok laut i h&fo6 Eambhott, oj Höddi & Kambhötti , so at 
avA. at bann la I aviiä, ok bau fedl ojOwvit, og tä sprak 
sprakk fyrir. En er Hafgrfmr siindur firi« Man t&i Ha^rimnr 
▼arS Jieasa varr ,. rak bann Tär betta värur, kojrdi han Ajn- 
EiHar 4 brott, ok ba5 bann ar fra a{Lr, og bä ban nu fftra 
ttu fara til Skufeyinga , frnnda til Sküingana, Skjildmen anjna, 
ainna, er {»6 bafti bann ^eim tä han beji hildi vi tajman; 
i^lgt: ok STä mnn fara, seg- ,.og man so fära at vera,*' sUr 
ir Hafgrimr, hyärt sem er Hafgrimor, ,,antin tä so vernr 
fyn ettr siöar, at y^t mnn- fir ella sujur, at ajn Flabja 
um til krsekjast ok peir Skd& vernr midlon oknr og tiyr 
eyingar. iönar for i brott, Sküingana.'* Ajnar fowr astä, 
de kom til j^eirra brse&ra, ok og kom til tajrra Brairnar, og 
aegir peim til,' hversn iarit siir tfymun, kvnssi til beji bor- 
haAi. j^ir toku vi5 honum ist Tigr towku väl mowti 

honun, og ban vär väl bildin 

ßet kom da saa vidt, at Eldjarn sprang op, og slog til Einar 
med et Stykke Tree, sam han bavde i Haaoden. Det tsaf Einar 
paa Sknlderen, og ban blev meget opbragt derover. Einar 
grab da en 0xe, og slog Kambbett i Hovedet med den, saa 
at han blev saaret, og faldt i Besvimelse« Da Hafgrim fik 
dette at vide, drev han Einar bort, og bad harn na draga 
til sine Fnender paa Skufa, eftersom ban bavde vsret paa 
deres Side. ..Det vil blive Enden," ßiede Hafgrim til, ,,bvad 
enten det saa skeer fftr eller senere, at jeg og Sknfaboeme 
viUe komme i Käst sammen.'* Einar drog da bort, kom til 
Bradrene, og fortalte dem, hvorledes det var gaaet. De tage 
vel imod ham, og han var der om Vinteren, og blev godt be* 


5. C. FiBimiPIGA SAGA. 19 

▼el, iftr Tiur hann par um^ här iiin Veturin. Ajnar h\it 

▼etrim Tel haldinn. Einar Bresta, Skjildman sujn, at tllka 

U5r Bresti, freoda sinn, taka SAk injna up& se, og so gj5rdi 

▼iö mUi sfna , ok svA gjdrir kan. Bresttr vttr Titaynr Mfivur 

kann. Brestir Tar Titr ma5i^ og lowkjindiur. Um Yetitriii 

ok Idgkienn. Ok um Totrinn fowr Hfltfgrimnr & Skjipi til 

ferr Hafgrimr & skipi til Skof- Skujar, og finnnr Brairnar, og 

eyjar, ok finnr ^& bneSr, ok spardi.tajr, kvnsai tajr TÜdn 

■parfti, hverja ^eir vildi um- svftra amtanYansa, sumAjaar 

•▼ara vansa ^ann, er Einar heji voldt EMjadni Kamhhdt* 

kafti Teitt Eldjimi kambhdtt. Bresdr svArar, at tajr sknla 

Brestir Bvarar, at ^eir skalu leggja tft Steynam&l ondir frä- 

loggja ]^at mal i Unna besta astu Mens Dowm, so at kvört 

manna dorn, stA at (at sä knndi setatt javnt mowti ornn» 

jaftuMBtti. Hafgrimr svarar : Hafgrimor SFArar ; ,.Ikkji man 

okki mm af ssttam vomm nftka vera if Sät og Semjing 

Tovta) nema ek Ma einn. midlon okar, ntan e r&ji firi 

Brestir avarar: eUi er (at 5dlnn ajnsnmaldar.** Brestar 

}af nsietti , ok man ekki af STärar ; ..TA ir ikkji Javntsety 

^ Teröo« (& stefindi Haf« og ftf tnj Temr onkji." T& stevndi 

Hafgrimnr Ajnari til Strejaua* 

handlet. ' Einar bad sin Frande Brester antage sig bans Sag, 
og det lovede han. Brester var en forsiandig og lovkyndig 
Mand. Om Yinteren dro'g Hafgrim paa et Skib til Sknfo, kom 
tU Brodrene, og spnrgte dem, hvorledes de Tilde godtgjöra 
den Orerlast, som Einar haTde tilf5iet Eldjam Kambheftt. 
Brester svarede, at de slndde henskyde den Sag til de bedste 
M«ids Dom, saa at det kande komme til et billigt For%. 
^.Ei vil der blive noget af Forlig imellem os,*' svarede Haf- 
grim, «.hvis ikko jeg maa raade ene.** ««^^^ ^^ '^^ billigt,** 
aagde Brester, ..og det bliver der ikke noget af.** Da stiOT- 
nede Hafgrim Einar til Strömo-Thing ,. og dermed skikes de. 
Brestir ha?de strax, efterat hin Tildragelse var foregaaet, gjort 


gvfmr Eiaari lil Stnmiuieyjaf Ting» ogslgildwl tqfr so vi 
j^iiigs, ok skUda Ti& avA slojkun Skjili. Bre^ür h^ lujü 
kliic Brestir h«B& lyst f»e^r haav, stui eltur at t« vär (ilbot* 
fffojahlanpi ^vi » er Kamin Ust^ at Kambliöt heji fiftt lopi fi 
k»ttr kalU veiit Einari , (a Ajnar. N6 koma bäjir Pana< 
•t ayvortit var. JNn koma lil Ting^^ og häya Moagd- if 
hvorinvegg|a til I>inga , ok Fölkji vi s&r; men tu Ha£* 
igölmenna; eii er .Hi^grimr grimor gek firi Rattia, og at« 
gekk at d^nom, ok aetlaSi laji at fara Stermiigjina fram 
at hafa fram malit & bendr mowti Ajnari, t& ginga tajr b^jii 
Einari , ^ geinga ^ir brsB&r Brairair Breatar og Bi^ni hmn^ 
at SBramegiaB , Rreatir ok minai äd vi iqnon higlan Flok^ 
Beiniri» mA miklum flokki kji, og Brestar gjbrdi Stevning-« 
ok an^tti Brestir malvt ^r ^aa ow^'Udia firi Hafgrimi , og 
Hafgrimi, ok okelgaM KamlK &rdi£ramattarimawti,atKamb« 
hatt at fornum lanislögam » er kitt ettir fodaail Laiadalonnm 
bann barK addausan maan, ok haji broti Hdsfriia $ inj^t hm, 
Ueypti npp doininam fyrir Haf-» bardi aäklegaan Man , og kom 
grfmi» en peb aotta EUjbm til t» so ikkji til Dotvms kji Haf- 
atUgttar ok iullra adkta. Ebf- grimi , uen tajr adkta Eldjada 
grimr sagSi, al ^aaa mandi (anm Owfriaman) at vera ütläan 

og at bata fudlar Sektir. Hafgri- 

bekjendt, al Kambbatt bavde farat angrebet Einer« Na kom 
begge Parter til Tbinge^ pg havde mange FoUl me4 «Ig« Men 
da Hafgrim gik i Retten, f6r at fare Sagen imod Einer , glk 
Bradrene Breater og BaÜter til paa den aadan Sid^ med en 
ator ]Aok., og Brealer forapiMt^ Sagen for Ha%rim; kaa ned- 
lagde Paaataml pan» at Kambbatt havde brudft HnasCredea eft^r 
da gamle Landitlore, i det ban ha?de slaaeA aaglaa Mand ; aaa- 
ledea gav Breater Betaforkandlin^en en anden Yenditig, ead 
Kifgrim hayde attraaet, og de aagaergte nn Eldj^n til Landa- 
üarvüannig og fnlde Bader. Opbragt herover ai^da Hafgrim, 
at dette aknlde blire hasvnet, men Breater erkiserede, at han 


liefiit Ter5a. Brestir kvetot 'mur seji, at betta mundi fara at 
pesB manda büinn bifta, ok verahenit. BrestarsFftrajiattar, 
kyiia ekki hötain bans. Skiida at Cft mandi bygvin baja, og 
nu yib 8T& buit« kvuja ikkji firi Hdttun hansaia. 

Tajr tkjajast n4 vi slujkua Skjfli. 
RAf^&ndar vOr BreiH ok Bä Trönda mewti Bre$ta og 


Beinu 

& Litln eptir' ^tta ferr 6. Koit ettir hetta för Haf- 

Hafgrimr heiinan, ak sex mean grimar hajmatt fra , og seks 

nueS honum, ok GafiHör, kona Men vi bonun, og Gudrid Kona 

haiis, mA booaia, ok bafa bansara ti, og vowru a ajnaa 

aitt «kip, fona til Sandejjar. Skjipi; tej fowru ttl Saadjar. 

f>ar bj^ Sanülfr, migr bans, Här btti Snceülfar, Verp&pi ban^ 

fa&ir Gttftri6ar , kona bans ; sara, F&jir Gudrids, Kona ban«- 

aik er ^ir kroma at eyjanni, «ara; og tai tajr komu til 0^- 

mk (ab ekki naanna uti 4 b»n- na, soo^ tajr ikkji Mant&l ati 

um 5 ok ekki nti k eyjnnni; nj B^ian, og ongan appi k 

ginga na app til bnjarins Ojdni; tej genga nu nian til 

ok inn i büsin, ok verAa Gars og Ad Hasan, og vera 

ekki yiS mann varir; til stofn ikkji Fdik Tär; tej genga in uj 

ginga ^aa, ok er ]^ seit Stowuna, og 4r bär set ä Bort 

var beredt paa det, og at ban ikke brad sig oni bans Trads- 
ler» De skiltes na med saa forrettet Sag. 

Xlrainif Beraad$higning imod Brests og Beimer. 
'6. Kort efter drpg Hafgrim bjemmefra, ledsaget af sex 
Mamd; ogsaa bans Kone Gadrld Mgte bam. De fore med 
eet Skib til Sanda, bvor bans Svlger/ader, bans Kone Gadrida 
iWer, SnKulf beede. Da de na kom til 0eny saae de intet 
Menneske adenfor Gaarden , og ingen ade paa 0en ; de glk da 
op til Gaardeo, og ind i Haset, men bleve endou Ingen Men- 
nesk^r yaer. . De gik na • ind i Stnen , og fandt der et Bord 
fremsat med Mad og Drikke paa, men Mennesker bleve de 
ikke Taer. Dette i^tes dem onderiigt, og de farbleve ^lar om 


FMSEYiMQfL SAGA» 6. C. 

upp boirS) ok bseSi 6 matr Udi Mfttur og Drekka, mea 

ok drykkr, en yift mena Terfia ri Fülk yera tej ikkji Tän 

j^a ekki vor. |>etta ^otti ^eim Hetta tokti tajmim andaligt, og 

«adarligt , ok era ^ar um tej eru nd bär um Nottma. Um 

adttina. En um morgininn Morgunin ettir buist tej aatä, 

eptir buast fieir i brott, ok og fowiu fram vi Landi. Tft 

föru 'med eyjttnni. pk rM rowi ajn Skuta moM^ti tajmun 

flkip i moti jj^eim annan veg hinuminni fram vi Landi» fadl 

meS eyjnnni, Uaftit af mönn- if Fölkji, (ajr kjendu Sn»Älf 

um , ok kendn {)ar Snieulf Bftiida og 5dl HüsfiUk bansata. 

bönda ok bjön bans olL Haf- Hafgrimur rowi t& bajnt mowtf 

grimr rin ^ fyrir ^, ok tajmHn , og hajbiaji Snseulfi 

beilsafti Snaeulfi, magi sinum, Yerfftjir Bujnun, men bau dnti 

en bann {»agSi viö. pk spurSi ikkji attur. T& spurdi Hafgri- 

Hafgrimr, bver rkb bann leg&i mur, kvä Ra bau leji aar fil 

til me& bonum um mal ^eirra Seksmali vi Breüa, so at hau 

Brestis, at bann maetti f4 acemd kundl faa Somdir af tuj. Snae- 

aina» Snsulfr avarar: lila er ulfur STärar: ^JUb, berur tu 

j^Är farit, segir bann, leitar bori te äd," aiiir ban, ««og b j^i 
k ^t betri menn um aakleysi, , tAr mowti fräari Monnitn in tu 
en berr ^^ ofalt Isegra blat. ert, um onkji, og bevur tow 

Natten. Men om Morgenen efter beredte de aig til BortreisOf 
og aeilede längs med 0en« Da roede fra den anden Side af 
0en et Skib imod dem, som bavde mange Meend inden Borde, 
og de kjendte der Bonden Snieulf og alle bans Hnusfolk. Haf- 
grim roede dem da imode, og bilste sin Svigerfader Snieulf, 
men denne taug dertil. Da apurgte Hafgrim Sneolf, bvad Raad 
denne vilde give bam i Henseende til Sagen imellem bam og 
Br^drene Brester og Seiner, saa at ban künde bave Mre deraf. 
.,Du er en slet Mand,*' svarede Snaeiilf, ,,i det du uden Sag 
forfialger Msend, som ere bedre end du, men maa dog be- 
standig give efter.*' ..Andet bavde jeg, som mig synes, mere 
nedig af dig end Irettescettelse,*' sagde Hafgiim, ,,og jeg vil 


6. C. FiBftETfNQA SAGA. 28 

Annari (öltnut ek mmr {»nrfi Manminkan If toj •** „Anna 
enn kvkti af fir, segir kann, toktisl mir at rera majri torvor 
ok TU ek eigi heyra ^ik. &, in Abrigsla äf tär ,*' siir han, 
SmBuIfr (reif npp tpjot, ok ,,og ikkji yd e lorta ettir tir.** 
akaut tU Hafgrima; Hafgrimr SnceuUdr trajy nj SpjoM^ti og 
kom fyrir aik akildi, ok «töS akjejt ettir Hafgrimi; Hafgri- 
mr fast i apjotit, en kann mnr fek Skjoldln fir^ ae, og 
vsLfb ekki aar; akilja (eir Spjoi^ti stow fast nj tnj, men 
▼iö sva bnit, ok ferr Haf- ikkji vSr kan sSraynr; ti^r 
grimr beim i Sa5rey , ok nnir skjildnst nä so äd , og Hafgri- 
iUa sinum hlota. ]>aa Haf- mnr f^r hajm attnr tu Smjar, og 
grimr ok GuSriftr, kona bans, letnr idla ftd um Lagna sujn* 
4tttt son, er Össor bAt, bann Hafgrimnr og Kona bansara 
yar ^ niii - vetra , er ^tta ' Gndrid ittu ajn S6n, sum ät Ös- 
▼ar tiftinda , ok binn efni- aar , ban vfir t& a tnjgjinda Äri, 
ligflti ma5r; ok nu li6a stand- nj hetta barst til, og vär al- 
ir; ferr Hafgrimr beiman, ok d^'lis evnaliur ettir Aldrinun; 
i Anatrey til ^indar, og fagn- og lujor nu näka fr&; fir Haf- 
ar ']>r4ndr bonnm vel; ok grimur tä astä, 6g nomr til 
nn leitar Hafgrimr r46a vit Estriar tfl Tronda , og Tröndnr 
]nr£nd , bvat bann legSi til fagnar honun yU ; Haf grimur 
meb bonnm um mil (eirra lajtar nü B& yi TrSnda, kyussi 

intet bore af dig. Snienlf greb da et Spyd op, og skod til 
Hafgrim. Denne boldt sit Skjold for sig, og deri stod Spydet 
fast , og ban bley ikke saaret. Med saa forrettet Sag skiltes 
de, og Hafgrim aeilede bjem til Snder«, og yar ilde tilfreds 
med sin F«rd. Hafgrim bayde med sin Kone Gadrid en Sön^ 
yed Nayn.0ssnr, som yar ni Aar gammel, da dette ioregik, og 
yar et meget baabefoldt Barn. Nu led Tiden saaledes frem* 
Ha%rim seilede bjemmefra og til 08ter0 til Tbrand» som tog 
yd imod bam. Nu »skede Hafgrim Tbrands Formening, byad 
ban yilde raade bam angaaende Sagen imellem bam og Sknfa- 
boerne Brester og Beiner, sagde at ban yar den yiseste Mand 


SkufeyCnga BretÜB ok Bein- hau hell, hau fowr at beM 
is; kvaö hano mann vitr* ae äd vi Sekam^liinm mowti 
astan l eyjonum , ok kveSsl Sküingnnun , Breatari og Baj- 
gjarna vilja Ti5 hann nokkut na, siir at han vftr tan YüJBaati 
tilvinna. {>randr kvaft aliks ig ddlon Föijan, og aeji han 
Andarliga leitet, at hann mundi helt se vist vinna , fek. han han 
vilja Vera i nokkurum vH^ vi aar. Tröndor svärar» at han 
raeöum Ti5 fr»ndr afna: enda helt te nndaligt at han lajtaji lil 
man ^te eigi alvara vera; tig'ns, og yantaji ae at hftva 
akil ek ok, at f»ir er by& D vilja tilSlcjildmenaajna:.«men 
hattat, at ^u vildir aSra menn tä man ikkji vera tftr Alvara; 
^afa i raSum me6 ]^r, en og so tikjir mär tu er nkjikka* 
timir ekki til at vinna, at var, at tu hngsar at häva ftaa 
(»u fair nokkura franikvasrnd» Men uj Utrig vi tär , man nen« 
SvA er eigi, sagSi Hafgrimr, nur t&r ikkji at vinna tajr so 
ok vil ek ^ar mikit tilvinna, vi tär, at tu fattnillgran Fram- 
at t»u sÄr i r&5am meS mör, bur." ««Ikkji eri e so,** seji 
at ek. nsSia lifi {»eirra br»5ra. Hafgrimnr, .,og vil e leggja 
I>randr svarar: koma man ek negv til at vinna te, at tu 
(Ar { fseri viö {»& brcB|r, sagM vernr uj Umrävnn vi mär^ ao 
hann, en I>ü skalt ^at til- e nujvi Lujvi äf tajmun Bra- 

run.'* Tröndor svarar: ,,Koma 

der paa 0erne, og tilföiede at han gjerne vilde give ham 
Gjengjeld derfor. Thrand sagde, at det var et underligt For- 
langende, at han skulde deeltage i noget Anslag mod sine 
Friender: ,^og det maa vel ikke vsere dit AI vor," ßiede han 
til; (jeg mserker ogsaa, at du er saa til Sind«, at da vil have 
andre paa Ledtog med dig, men vil ikke selv opofre noget, for 
.at faae din Sag fremmet." «.Nei," sagde Hafgrim, ,.saa forhol- 
der det sig ikke, og jeg vil opofre meget, for at du skal vsere 
paa Raad med mig, til at faae disse Bradre tagne af Dage.*' 
Da svarede Thrand: .,Jeg vil skaffe dig Leilighed til at an- 
l^ribe disse Bredre,-* si^e han, jüen du skal gjengjelde mig 


9. C F^nunriiMüi 


▼kma ti» Brfkt «1 fÜi »Ir Cf5 amu e tfcr i Fte vi üifv Brm/ 
kagiUt hTflrt ▼•r » og tvd sq*! han, ,,meii tft ikidttt umw 
k«rff«B hreft luAst, de ikal nir firi, at i&a mftr tvej KuavbA 
l[j4 sklrM Tara «finlig^ ok kv9rt Vir og trohiiiidra kvirt 
8vi eigi sih eptir ^na dag« Hest, og henda Sknld skSl vftra 
ak er ek ^ eigi ^eua boina» tojna Ävi og ikkji minni ettir 
neaui fleiri biadiat U vil *ek tn§a Dejadi» og tow vemr 
at fa finnir Bjarna, mdSur^ oal^i äf /at e fdri vi tir» utan 
brdtnr ainn, f SviDoy» ok kaf ft^ leggjast upuj; nA yfl e 
bann I Mam mxA ^rl Haf- at tu fianar Sjadna^ Mowar» 
griaw j4ttar ^mo, ok ferr browirmqja, iq Svajnoj» og bi¥ 
(aftan til Sriaajjar , ok finnr han nj Umr&van vi tir.*' Haf- 
m^mMf ok beUMr haan (eaaa grimar jittar til betta og ftr 
bina aaBia, aem ]>r4iidr balK b&aai til SvojniarV ag finnar 
tillagt me5 bonoift. . Bjarni Bjadaa, og benar ban nm ti 
aTarar avA, at baaik »Ma ekki liiBay aam Trdndor beji lidt 
i ^t gaaga^ neata bann bai bonim« Bjadni tvljrar ao, at 
nokkar gaH i aftra btadi ban til ikkji gjera ae bär upnj 
Hafgrfmr bat bann aegja sir vi Konnn, utan han fiLv nakur 
sitt skaplyndi. Bjarni mslti : Gowg&di nj hina Hondina. Haf- 
^4 akalt 14 mir bvert Tor grimar bä han sia aftr» kväii 

bonun bnnajist« Bjadni maelti : 

det Ted at give mig to Kvilder bvert Foraar og to Hnndreder 
bver Heat) og denne Skyld skal paaligge dig for din Livstid, 
og ligesaavel din Eiendom efter din Dod ; og jeg er dog ikke 
beredt hartil , om da ikke faaer iere aom Deeltagere ; je^ vil 
derfor, at da skal beaage ndn Morbrodar Bjame paa Svina, 
og ^e bam til Deeltager i Planen. Dette tiktod Hafgrim, 
og drog derfra til Svina, bvor ban traf Bjarne, og an- 
baldt) ligeaom Tbrand bavde raadet bam» om dennaa BiaCand, 
Bjarne SFarede^ at ban ikke vilde deeltage i dette Anslagi Ud- 
üaralae, med mindre ban fik noget derfor. HaTgrim bad bam 
■ige» bvad ban attraaede. „Du skal,** sagde marne, „bvert 


W FAÜB1<NGA SAGA« 6-7. C. 


kugiUi, ok bveit haatc ,.T6 «liilt flb ntr ^8rt Vir 

^iju himdrvK f ilAtniiii. Haf- troj KAiTiffiy og kvört Hett tn^ 

grlmr jattar ^ssu, ok £nrr hundra i\} Slagti.**' Hafgrfaant 

nik beim tiS stA biiitl. Jlttar til hetta^ og fiir.hi^m vi 

dajkun Skjili. 

Bardagi. Bardiji. 

T Nu er at neg^B, fri fidm T Nä er at aia M Brmmui 

brsrtmm Breiü ok Beini; ^eir Bresta og Bajna; tajr Atta^tr^ir 

ktta trft bu, annat i Skofey, Banar, annan oj Skvoj og ana- 

en annat i . Dlmun« [Brestir an oj Dajmvn« Brestar Stti 

4tti konuy (4 er Cecilia bdt; Konn sunt ftt SLural; b6n vir 

hün yar nomen (at) lett. Son »liegca fri Norra. S6n &tlii tcl» 

ittu (an , er Sigmnndr hdt, som ät Sigmandor, han Tär ai^* 

ok Tar ^& n(a yetra gamall, gju Ar gAmal, tu hetta barst til, 

er (etta var, ok yar bsett og yftr bl^i förliur og aij^wn* 

ok «kSraligrS. Beinir lior. Bajaar beji Fridln, «am 

i.firi&la, er {»öra b^, ok ät Towra, og 86n yi henai» 

son yi5 benni, er ^rir bit, sam ätTowrur, bany&rtAed« 

Foraar giye mig tre Kvilder, og byer Hast tre Handreders 
VserdL Dette tiktod Hafgrim, og drog na med saa forrettet 
Sag bjem« 

Kamp. 
7. Na er at fortoille om Bradrene Brester og Beiner; de 
bayde to Gaarde, den ene paa Skafa, og den anden paa Dimon« 
Brester bavde en Kone, yed Nayn Cecilia , som yar norsk aC 
JSt, og med bende en Son, som hed Sigmund, og yar den 
Gang ni Aar gammel, da dette foregik; bau yar baade stör og 
anseelig. Beiner bavde en Frille, yed Nayn Thora, og med 
bende en Son, som bed Thorer; ban yar den Gang elleye Aar 

1) 'I$t€denfw tfcf UrtgtM^ßdf ftui ^ tw «ttt kmrt «t Hali|tfmt Wb4a iBMgfmM- 
M» «/ 6 Cap, heddwr det i 0: ]Mira aatt kiiuti dcOor nett ^etm brallniH i SkiUfy «k 
Hmrfrfnl, tem feflr i Farej/af» tdga, ok kom ^W wdU •?*, at Haffrfmr gaf n, tn 
IHIt tAr, M«i |»r4B« i CUM« ak SWaaijar-BJana. JA JMtfer 4aCf Sv* kan, ai iidku 
f«r9eit amt |>aiB brallnui ak Haffnal; gaf »Miggimt U Uk Üt^Taiila ptimH ar CMC» •k 
aWieju-Bjan«. S) «BaBvmUfr, O^, at JflIkaM aUri, r.O. 


1. C FiBREYimA saga: 

1 

huaa TAT m valUfii Tetni gan»* livn Ar gSmal <^ vftl eTnalkir. 

all ok Jkiim efniligsdl. [>at Nu bär[80 äl ajn»F«r, tii iajr 

er at segja eitthvevt «inn, Brairnir Brestar og Bajni yowra 

^ er peir hraeftr Tran at bai oj B^gwi sajoan uj Dajmiui , at 

i&Q, Breatir ok Beinir, f Dfai- tajr fowra üt aj Ojdna Lujtla* 

an, [at j^ir forn l eyaa Pajmnn, h6n hr owbigd; hftc 

IMman hina Hlla y hon et hdddü tajr aar gengandi Sej, og 

abygü; ^ar Uta (eir g^ga tej Nejt, sum tajr atlavo at 

iaa6fft litt, 44c naiit ]^aa er alagta. Drangjinir Sigmandar 

^ir »dota^til sUtra*. Svein* og Towror bajddost ettir at fllra 

amir beiddo at flava mtA ^im, vi tajman; og Brairnir gowa 

Sigmondr ok ]>orir , ^eir brsBÖr tajman Ettirläti » og so fära täjr 

Uhml ^ eptir |»eioi, ok fara til Ojdna* Brairnir hMda ddl 

an tu eyjarinaar*. peit brssftr Y&pin tojni vi s&r* So er aagt 

Jhdflki na dU Topn ain^. [StA fr&Bre8ta,athan TAr bigiitowr- 

er firi Bretü sagt, at bann or og sterkor, og fräari in kver 

▼ar büriü mikill ok itarkr, annar nj Vopnafari, vituvor 

ok kveijam aanni betr vopki- MAvar og vinasälnr vi ädla aaj- 

ganmel) og meget haabefold« Det hiendte sig n« engang, da 
Br^drene Brester og Beiner yare paa deres Gaard paa Dimoni 
at de amlede oyer til 0en Lille-Dimon, som er abeboet, hvor 
de lode derea Faarehjord gfaae tiliigened de Nad, som de be» 
steinte til Slagtning. Drengene Sigmand og Thorer bade om 
at maatte drage med dem, hvilket Bradrene tillode dem, og 
de seilede na over til 0en. Brsdrene havde alle derea Yaa- 
ben med sig. Brester beakrives som en stör og atierk Mand 
og bedre vaabendygtig end eahver anden, viia og saare afholdt 
aC alle sine Yenner. Hans Broder Beiner besad ogsaa fortrin- 

1) hktlt Tora ^eir braHr itlrraBlir, «■ [»^ 4tti dui im hrftir >eirr«, p6tiT Mt ••■ 
B«Ui, •■ SlfMudr toa Bnstit, «k w hus tvda vetnuB yBffrl, 0^, UUd^n f^r dei 
ff C» » «k «' Wir h(tf6a ^ar verit an kr/«, bjof gwl >eir heim i Sk6t9j ; ^eir fdra t>4 
lynt I lu Blsai Dübob, at umk^ tl&trf», W •* ^r etlaSa •! fly^ heim til brfi f<at« 
A S) aigMadr Tsr >4 • vvtra, teSi aUffl H MMTwafr; H^^r ▼» 11 raUm, ok t«I 
ImkaSr, uüjt, 4) mm iMb ««ni vwilr, 0/ mm inai Mn« «sr tu« hvti« «v K^. 
rin. a. 


fjubyInga saqa. 7. C. 


tar, vhr maBr ok vipndl vffi naVini. flajai, Browur liaiuMfa, 
dk sfna Yini. Beinir, br66ir vftr quni vll äd air {Iconiin^ 
kiiuiy Tar ok yel at ate gjörr, man kon eowikkji til jaraa tI 
dk komat ^ eigi til jafila Brownr aajn. Nu fowra tajr 
▼ift br^ftor ainm Nu t6m j^eir M Ojdni Lujtlii.Dajiiiiiii, «g^ 
ttk eTJuini Dimun kiani lidu^ aam tajnmn laj yU lld Ojdni 
Ak er ^eir a<(tta mjök at Stowm^Dajmua, aöa tajr troj« 
ajjanni Dfaran hinni bygAa t, gjar Skutor fAdlar if Fölkji ag 
fä a4 ^ir pija sklp fara f Ver|a koma mowti ür, og 
aiit air Uaftia af niönmim ok rewra toly Mana & kvörjari 
vopnam i ok vora tolf mann Skutü« Tajr kjeada M eaninar^ 
4 hverja akipi. {>eir kendu og Towm kftri Hafgrimto ür 
f|aaaa menn*, ok var ^ Haf* Suroj og Trdndar ^r 6«tiiy kfm 
gflmr or Sa&rey , ok {»r&ndr & aojnari Sk6tn ^ og Bjadnt ir 
or Gdta A Mra akipi, Bjarni Svajnoj i tajrri tria SMtioK 
ar Svfney & hinu ^riSja akipi« Tajr koma a&r rnttlan Brairnar 
^ir kyonaat k milU ^eirra og Ojdna, so tajr nite ikkji i 
kra&ra^ ok eyjariniiary ok Lendingjina, man laittu laggja 
na&a {>eir eigi lendingu sinni, til brota annastäni; här sum tajr. 
ok {kToma npp akipi afnu slappunu up Täriajn Loftakota* 

Üge Egenakaber, man kanda dog ikka lignas mad Broderen« 
Do aailada na fra 0en LiUa-Dimon ^ og i det de atyreda mad 
atierk Fart mod 0en , den beboeda Dimon , saae de tre Skibe 
med vnbnede Mnnd om Bord aeile imod aig, og tolir Mand 
▼are paa hvert Skib. De kjendte disse M«nd, at det var Haf- 
giim fra Sader«, Tbrand fra Gete paa det andet Skib, og 
BJame fra Svinar paa det tredie. Da atyrede hen imeDem 
Brwdrene og 0en, saa at diBse ikke naaede at lande, men kom 
op med deres Skib et Sied paa Slrandbreden* Der bievede sig 
en steil Klij^pe, op paa den lab.Brodrene med deres Traben, 


D «k «r «kU ge(H na ferd fwlm, ftirr «■■ >elr [A>ni tptf , »k /. i 8) ▼•rn njAk 
iMBlr «1 tjttmm ml r.O») U«Bi Mlri «||i»Bi» O. S) f^aum ikffpuu, 0,«. 1) BrMtia 


7« GL FifiR&YiNQA SAGA. 

t QSrami tttMllTemUiftar«; ea kkttnr t^^antimM np tri 14* 
^Bt Yar luiiiiarldetlr eimi upp man, up « han Idsru Uyr og 
firA ^elm bneftmii) i>k hlapii* hMda Yeijü «qna tI aar, og 
1^ app 4 mtft yopmim itit- tBjr settu Drangjinar häv niar 
otty ofc aveiaana satta |ieir kjA aar & Kkttia. Kletturin 
^ Miftr bji air 4 klettinn« vir Tigar omani , og gowar at 
{Klettriim var vthr oCbm, ok voja. Nu kona Hatgrirnnr og 
▼fgi golt*. N4 koma patr hiair hftar ti ddlmi triman Skat- 
Ha^rimr at, [ok (aad (ijn aaan; tajr Iqpa atraka xtf flf 
akip«) ok klaapa [^gar af Sktotaaim og ap aj i^arrana 
akipnna ok app l f|8raiia^ andir Klettin; Hafgrimar og 
at klotttaam j ok Toita ^eir Svajaia-Bjadni gjera au Aafadl 
Hafgrfau ok Svino^ar • B|f arai & Brairnar, niaa tajr yerja ao 
(ogar ataikn at ^iai hneAr^ vftl og inaaoalia. Trdadar raj- 
aM«, OB 1^ Toijaat Tel ok ki^jl bman og niaa aj FJonini 
droiagUiga. ^raadr reikafti opt«* og kaaaara Men vi honun , og 
ir Qhraani ok akipvoijar hana, rovra ikkji H at filra imoivti 
ok Tora ^f^ l alaökn \ firoat- tajaiun. Breatar yardi Klettiot 
ir TarU ^ klettiaa , er kir amn kau vftr bagri at lejpa 
h«gra^ yar tfl atadfcaav, ob iaiowti, men yorri at yoija« No 

og lode Dreng^ne aietto aig der ned yed Siden af dem« Klip- 
pen yar bred foroyen og et godt Forayarasted« Hafgrim og 
Ledaagere kom na til med derea tre Skibe; de sprang afrax 
af Skibene op paa Strandbreden til Klippen, og Hafgrim og 
Syino-Bjame gjorde nden Ophold Anfald paa Brodrene; men 
diaae ysrgede aig yel^og mandigen. Tkrand og hanaSkiba- 
folk gik frem og tiftage paa Strandbreden, og deelfoge ikko i 
Angrebet. Brester yaergede Klippen paa den Side, hyor den 
var lettest at angriHe og yanskeligat at forayare. De atrede 


1> ^W Ueypta ^it Mfi tfu 4 QtragfjMt, O^, ^r mb >«lr Imm «t «iMkvtn. 
•Utter, r. 0. 9 tomatl, 0,5. t) /. < SL 4) ludl 0k Vryu «|f fUrui, 0; gvlsg« af 
•kifoi i/MiB, 0. S) tiHm «ü , Ota* •) aic« Wm mav, f. Oft,c. ?) greiWf», f. O. 
S) Wtra, O. 


PiBREiriNGA SAQA. 1. C. 

Ttm ' til wnar. Nii ittmi hilda tejr so Ti Bjna Stand , ta] 

fieir vi6 um atmidi ok Tannsti ikkji yftr «kjöt at TÜina. T& 

eigi tkj6tt mtA ^im. f»4 roptiHafgrimar: ,JIfk helt i me 

mielti Hafgrfmr ; (at 4tta ek slyilia hftva gj5rt ftf vi te, Tri&n- 

akilit Ti& (ik, {>r&iidr! at {>u da! at ta skjUdi Tajta aüLr Li, 

veittir mix lit, ok til (est og til toa gäv e tir Göds mojt,** 

gaf ek (Ar f^ mitt^ sagfti aeji hm. Tröndnr avärar; .,Td 

bann. I>riBdr svarar: (ü ort ert ajn Rävuskajtur uj tuj uj 

akaat' at meiri, at (ä getr najri hevir p£ se, t&i tu iklgi 

eigi sott tvo menn yf'Jb trenn** er .mentor at halda imowti tvaj- 

«r tylftir manna, ok er (at man Monnan ti tyinni tolv 

b4ttr (inn, at haia jafnan Mans, oger iftHättar tqn, altoj 

aftra [k skotspiani' fyrir (ir, at hi?a irar til SkoCbjalTa firi 

ok (orir Ktt i nand at komai te, og torir ikkji at koma aj 

(egar nokkur er mannrann { ; Niendina , t&i noknr er Manna- 

[rseri [(at r&h ^ , ef nokkar rojnd ; t& er r&Toliari , daaanm 

dM er l (dr , at riftast fyratr näkar Däar it oj tir , at renna 

npp at Breaü, en abrir fylgbi fistar up imowti Bcesta, og wo 

(Ar eptir ; ella s& ek (at , at ibrir at filgja t&r ettir, ella anjgji 

(11 ert dnga nytr^; ok egg* e ta, at ;ta ert ^jt Owdanadigr;** 


na mod hinanden en Stand, og Kampen imellem dem var i] 
hiirtig* afgjort* Da sagde Hafgrim: ^Det baVde jeg betinget 
mig af dig, Tbrand! at da skalde yde mig Hjselp, og derfor 
tilstod jeg dig mit Kv»g," fölede ban tiL ^.Da er," gyarede 
Tbrand^ ^tilvisse en feig Karl, at da med tvende Tylfter Mnnd 
ikke kan angribe to eenlige Meend, fig det er din Maade, 
gtedae at gaütte andre i Yove for dig, og da tör ikke komme i 
NsBrbeden, hvor der er nog^n Fare for Haanden; det er klo- 
gest, om der er nogen Daad i dig, at da traenger forat tip mod 
Brester , men de andre folge efter dig , ellers kan jeg vel ind- 
see, at da ikke er dygtig til noget;** og ban opbidsede bam 


1) auBit, Oft. t) nuukrafi, 0,«. %) f. i Om. ^ mi liitt, O. ») ieiffdH . 
/Inrt C f* i 8. 


7. C. FiERBYiNClA SAGA. 11 

jar vA um ik^Ugast [Ok og so eggjar. ham hin nu egve- 

eptir ^U9L hleypr Hafgrlmr^ lia« Ettir tä lej^nr Haigrimur 

«pp i klettinn at BreHi , ok up uj Klettin imowti Bresta, <ig 

l^gT til kaiia me6 i^jöti, ok Fennar til bansara vi Spjowti- 

rekr 4 honam mibjam, ok ( nun, og rftkar haa um Miona 

gegnam haiin* Ok er Brestir t?5rtiir igjögnan; t&i Btestar 

akilr, at ^etta er bans banaa&r, fUdi sär tä at betta vär Bänasär 

^4' gfeagr haoB & lagit» [ok gojl, ta tmjsti bau se fram a 

at hoaom HaJ^Imi, ok bSggr SpjowttmowtiHaifgrimiyOgbSg-* 

til bana Mieö STeröi , ok kenir gur til bansar a vi Svorinaa , og 

bSggit * k vinatri 3x1 Hafgrimi, Hoggji kjemar aj vinatra Oksl 

ok klanf ofan öxlina ok afS- äHafgrimi, og klejv ütifOks* 

uuiy [stA at b3n4iii fiU irä lina og Sujuna, ao at Hondin 

f bort , ok ^ tai Hafgrimr fedl bnrtwr frä , og fedl Hafgri- 

daa&r ofaa fyrir klettian, ok mar tä dcjor ut firi Klettin,' og 

^wt Bceatir a baim ofan; [ok Brestar bär oman& ban, og so 

lit par byofrtyeggi Uf sitt ^. Iowtu bajir sojt Lujy. Nu sokja 

Nu BBdkja ^ir atBeini f annan tajr annastäni äd Bajna, bau 

atafty ok varst bann yel, ok yardi so Tai, men so vär Afgen- 

lauk aTfty at Beinir* Ut ^ar garin, at ban lät bär siyt Lujt. 


nu saabdes paa dal b^tigate. Derefter lab Hafgrim op paa 
Klippen mod Brester, og stak til bam Ined sit Spyd midt paa 
LiTet, og Städte det igjennem bam. Og da Brester miericede, 
at dette var bans Banesaar, gik ban frem, i det ban fik Stik- 
kat, mod Hafgrim, og bag til bam med sit S?»rd. Hogget 
traf Ua^m paa den Tenstre Skuldar, og klarede Sknlderen 
og Siden, saa at Armen faldt bort fra Kreppen, og Hafgrim 
atjrtede dod ned af Klippen, og Brester OFenpaa bam, og dar 
lode begge deres Liv. Nu angrebe de dernnst Beiner, og ban 
vnrgede sig vel, men det endtes dog med, at ogsaa Beiaer 


D Batgrimt rdddlii vM «rS hut, kU^f hun Vi, 0,a. D tQ Iuuu tjilfr kttea •li^ 
0^ S) ^ tO n kaMM miU rrtrSfas ttt hna» •khii.a^. 4) /. I 0«S. $) f.i%ß. 
t) fMIr «k, r. OvS. 


Kf ■itt. StA Mgja meiui, So er Sl^ii» at Brestir irSc 

Bt Brefldr yH>i j^riggjal manna tmjgJaMensQftni, irin han drSp 

bani, &fir bann [drap Haf- Ba%riai, og Bifjai tvajr Meaa 

grfm^, M Brinir traggja BänL Og ettir at hetta T&r af« 

manna bani. Ok eptir j^essi rika, malti Trondhirtil, at tajr 

tiMndi p& lariti ^indr, at »Icjilda drepa Smidrangjiaar 

drepa skyldi svalnana Sig^ 8igmand og Towra. Bjadni 

moiid ok p6A Bjarni gvarar: STärar dl: «.Ikkji skäl näkar 

eigi skal ^4 drepa, sagSi bann, drepa tajr," seji haa. TrttAdar 

|»r&adr svatar: ^rf er at skipla «irftrar attnrt ^.Ti man tow ao 

^j sagfti bann, at {»eir verSa ao skjiftaflt," teji ban, .,at tajr 

banar* j^eirra manna flestra, vera tqm flestu Moanan a deja 

er hht era^, ef ^eir [ganga aj hir em^ am tajr sleppa im- 

nndan^ Bjarni STarar: [eigi dan nu." Bjadni sTirar :• „ikkji 

$kal pA beldr drepa enn adk', skftl oftkar drepa tajr beldrin 

sag6i bann. Eigi var mir ok me,*' aejibafft; . Jkkji vär hetta 

(etta alvara , aagfti ]>rttdr ; beldir mnjt Älvara /' aeji Trdn-» 

vilda ek gj5ra tilrann vift dar ; ,,e vildi bara rojna tikan, 

yftr, b versa []^r takit andir kvasaa tftr towkabandir betta; 

faldt. Falk aige , at Breater bler tre Msnda Bane , fSrend han 
driibte Hafgrim, inen Beinir to Mbenda , ' iaden ban faldt. Ef« 
teiat dette rar akeet^ aagde TbranA, at man akal40 driftbe 
Draiq^ene Sigmand og Thorer. ««Nei,** ararede Bjaraoi .,da 
akaUe ikka drtfbea.** tflviA de andalippe," aagde Tfarand, „da vli 
det dog btive Felgen ^ a$ de Tille blive de fleatea Bane af dem 
aom ere ber tibtede." ^AlbgOTel," vrarede BJarae, .^akal maa 
Hgeaaa lidt dmibe dem aom mig aeW." ..Dette var beller ikka 
fliit AI vor,** aagde da Tbrand, Jeg vilde knn atttte en Prere 
paa eder, brorledea I vilde optage dette Foralag; men i det 
Sted vil jeg na gjengjelde Drengene deC , at jeg bar vsret til- 


i) ijflgum, 0,a. I) fM, c,a. D »Mr ftulir, ^nl? «k iri, 0,a. 4) vil^atedd- 
Ir, f.O I ■Muskwniff, t,8. f) $kmiä wdsA «k Ufos 8; «n Utair Hfo, 0. f) Mgt a« 
keldr akal ]>i drep«, 0,8. 


T. C FieilEYiNGA SAGA. 

[letta; Aal ek^ na baeta {>etta og nü ikftl e beta Drangjannn 

S76iniuiiiiii , er ek hefi yerit firi tä, at e hävi yeri staddnr 

ttaddr & foiiiili pesaam, [ok hir kjä og veri vi nj Ferini, og 

bjöSa ^eim til föstrs*. Svein- bjowa tajmuii at fostra tajr up*** 

arnir wkta & klettinam', ok Drangjinir sowta & Klettinun, 

•4 iippi pessi tiSindi; ok^ og aou kvagsi alt gjek til; og 

grit |>6rir, en Sigmnndr mselti: Towrur grät, men Sigmandor 

gr&ttim eigi, frsendi, [en man- maelti: ..Gratan ikkji, Fraendi, 

am leingt^; ok eptir (at fom manan heldir longriT' Ettir tä 

beir i bort; ok Ut f»randt fowm tajr astä attor, ogTrond- 

•▼einana fara heim i Göta; ar heji Drangjinar ▼! «ftr in tu 

[en lik Hafgrinu rar flati Gatu. Lajk Hafgrims vär flat 

til SaSrejjar, ok j^ar jar6at til Soijar og jära ettir fodnun 

at fomam aiS ; en Tinir {»eirra SU ; men Yinir Bresta og Bajna 

Brestis ok Beinia flntta lik flattu Lnjk tajrra hajm til sf^j« 

j^irra heim dl Sknfeyjar, ok ar, og growa tajr här ajsini 

gr^fn ^Bot enn at fornam giS. ettir Findar Sii« Nü frattast 

Nu aparSost {»esai tiftindi am hesi Tajindi am adla Förjar^ 

allar Faerejjar, ok harmaU og kvar Mftvar harmaji Bra- 

hyerr maftr (a braeSr** imar* 

Stade i denne Traefidng, og tilbyde dem Opfostring« Drengene 
•ade paa Klippen , og aaae paa denne Tildragelae. . Thorer 
grvdy men Sigmund aagde:' ,«Lad oa ei grsede, Frsende! men 
mindea dette des l»nger**. Derefter begave de sig bort der-« 
fra; og Thrand lod Drengene feige med sig til Gote« Haf- 
grims Lig blev fort til Suder«, og der jordet efter gammel 
Skik; men Bresters og Belners Venner Carte deres Lig hjem 
Ul Skafsi og begrove dem der ligeledes efter Fortids Skik« 
Nu spurgtes denne Tidende over alle Faereerne, og hvert Men- 
neske sivrgede over disse Bradre« 

i) Un6ttx^TynttHwt9^ er Utt heldr bIui dkH<« alckikilO^. S) tkal «k flfatfi 
\i ok fatk «rP>>«' ^ •' ^9^^ teka fiiotka, yrUi ^Ir tni ttmaiit mimit. o^ D hrnJUmm^ 
«B, O^ 4) «■ er H^ kneSt Tor« faneir, ^4« OyS. S) feitue keldr freu« 4af I 
■ImI, omjii mwtam lefaigr« ^ fertm 1 kig Hate ^ o^ ^) f* i o«<i. 

Z 


^ FiERBViNQA SAGA* 8^ C. 

Raf» tik vÜF Sigmundi ok Rqfnur towk mowii Sigmunii 

9 

pdri. og Towra. 

8* f>etta snmar kom skip 8. Säma Sammari k&m ^]t 

af Noregi til Fsreyja, ok Ut Skjip ur Narikji til F5r[ar, og 

Rafni styrimate, vikverskr at Skjipariii ät Raf nur , ajn Ynj- 

«ett^, [ok 4tti gar6 i Tonsbergi; kjingur äf At, og itti ajnGfir nj 

hann [sigldi jafnan til Holm- Tunsberg ; baa heji roestu Sigl-* 

gar68*9 ok var bann kallaSr ing til Holmgars, og vär tuj kad- 

Holmgarösfari. [Skip (at kom lavar Holmgarsförarin. Hetta 

{ {>6rshöfn^; en er (eir vom Skjipi körn in nj Törsbavn; 

bünir*^, kaupmennirnir, ]fk er men tai Kjepmennini]? Towru 

}»at at segja eian niorgin , at Udnir, tä er tft at sia frä , at ajn 

(ar kemr ^randr ör Göta ä Morganin kjemii^ Tröndur uj 

skiitu einni, ok leifdr Rafn Gatn haar a ajnari Skatn, og 

fltyrimann a eintal, ok kve&st teknr Skjiparin iA aar nj Ajn- 

bafa at sei ja bonpm [irselaefni rnm, eg gjitir tä firi bonun , at . 

tvö. Hann kveSst eigi kanpa han hevnr tvajr lajtlar Trälar 

yilja , fyrr enn bann saei. at seija bpnnn« Hin sejist iklyi 

f>randr leilir {rar fram sveina viljakjejpa,firen bana&. Triod- 

tva koUötta i bvitnm kuflma ; ur lajar bär fram tvajr kankod-^ 

Rqfn tager imod Sigmund 6g Thorer. 
8. Denne Sommer kom der et Skib fra Norge til Faer- 
0eme; Skipperen bed Rafn, var fra Vigen, og bosat i Tons- 
berg ,' og farte Navn af Holmgaardsfareren , efterdi ban gjorde 
idelige Reiser til Holmgaard. Dctte Skib kom til Tborsbavn* 
Men da Kjebmsendene igjen vare fnrdige til Afreise, forttellea 
der at Tbrand fra G0te en Morgen kom ' der paa en Sknde, 
ferrte Skipperen Rafn afsides til en Samtale, og sagde at ban bavde 
to Trseldrenge, som ban viide saelge bam. Rafn sagde at han • 
ikke vilde kjabe dem, forend han fik dem at see. Thrand 


I) Hrafo, Oa«M- 2) aotin« t,0, t) hMi tiflt avstr { Oarfiarftf, 0\ äet fta det 
jbrHß Mmrke fatie» i 8, 4) llrafa ok haaa meiiM 4ttii akamma dvöl i ayjaania, 8. ft> 
■gdk büair til biaottigl/ngAr , Oo,9f brott bilair, Qk,8, 


8. C FiEREYiNpA 8AGA. 33 

(eir Tont frfline sjonum, ea litar Drangjir oj kvojtun Ivarr 

I>ratiur i andliti af harini. stukun ; tajr vowrn frujir at sjä 

Rafii maelti, {»a er hann si til, men uptratnajir uj Andliti 

iveinana: er eigi pat, }>raQdrI äf Harmteloi. Rafniir seji, tai 

at sveinar pessir ij^, Byair kan sä Drangjinar: ,,£t ikkji 

fieirra Brestis ok Beinia , er so , Trdndar ! at h^tta ^pi Sinir 

^T driput fyrir skömpul [Ek Bresta og Bajoa, siim Tär drupu 

hygg Tfst Bva vera^» sagü firi kortiml" ,,E haldi tä vlat 

jvandr* Eigi koma peir f mitt Tera so,*' seji Trond^* «(Ikkji 

Taldy sagAi Bafb, svä at ek koma tajr uj mnit Näarvald,** 

geia fi fyrir ]^. Vi5 skulam seji Rafanr, .»kvia e skäl ieggja 

^ sveigja tU svä , sag5i näka ut firi tajr/' ««Vid skalun 

Inrandr , ok eig h^r tvoer * tft so y^ljast aQi tä,". seji Trcnid- 

merkr silfrs, er ek v)) gefa v, ,«og täV her tvär Merkir i\j 

iiTj tu at ^u flytir ^i i bredtt Silvari, sum ^ vil gjeya tar 

saeS ]^r, sv^* at aldri komi firi tä, at tu fl|tir tajr hiani 

^eir nSbwn lil FaBrejja; [b^Iir yi tär,. so at tajr aldri kom^ 

W silfrina i kni honam styrl- anjani attor til Forjar;" ha|i 

Bianninum, telr np, ok tj4r* hedlir nu Silvori niur uj Feogji 

boQum'; kzt Bafni fagrt ä honun, telur tä, og skjilar til 


forte da frem to Drenge med afraget Horedhaar og iforte byide 
Kofter; de yare skjönne af Udseende, men af Sorg opsvulmedö 
i Ansigtet« Da Rafn saae disse Drenge, segde hau : ..Forholder 
det sig ikln saa, Thrand! at disse Drenge ere Sönner af Brester og 
Beiner, so» I drsebte for kort Tid sidenT .,Jo," syaredeTbranif, 
^eg troer yist 'at det er saa«'* ,,Da komme de ikke i min 
Vold ,'* sagde Rafii , ..paa den Maade , at jeg skal giy e Penge 
for dem.** ' ,yi skulle da giye efter paa begge Sider," sagde 
Thrand, ..og her bar du to Mark Sely, som jeg yil give dig, 
for at da skal fore dem bort med dig, saa.at de aldrig mere 
komme til Fseroeme; og ban yiste nn Skipperen Solyet, talte 


1) iMkt hyggi ek Mit Tera, a. S) 5, o^. 3) ok tjair fri fyrIr, at Wfi i^, O^, 
%} tiiiir, O. 6) ütedenfor da fr^ C kor S: prandr greiddi fran tUfnt. 


P^fiRErfNGA SAGA. 8-9. C. 

• 

ttlfnt '9 fbk ver^r j^tta af *, firi honan, kvMsi mikji tft v&r ; 
al bann tekr vift STeinnnmn, Rafnur hngdi haalia äd Silvnr- 
ok siglir hann na [4 haf, (egar nun, og so vart äf, at han towk 
honam gefir byr, ok kemr par mowti Drangjanan, og siglir han 
at Noregi ^ sem haati mnndi nu uj Hävi, täi ban fek Bir, og 
1^4aa, moBtr Ti% Tunaberg*, ok kjemur här äd Landi nj Norra» 
«r ibann pur am TeCrian, ok sum haa'atlaji Bär, estur vi 
trainarnir meft honaia, ok em Tansberg, oghan er nu här nia 
vel haldiur. Yetorin, og Drangjinir kjS hon- 

tin , og em väl undirhildnir. 

fVi S^mtmdu ^^ ^* Prä Sigmundi og Rafni og 

prindi. Trönda. 

% Um Torit hj6 hann skip 9. Um Vhi biii han Skjip 
wkt [til avstrferfiar^, ok spyrr snjt til Esturferar , og spir t& 
pi sreinana, hrersa fieir pstt» Drangjinar, kvussn tajr hildu 
ist ^4 komnir. Sigmnndr avar- se vera staddar. Sigmnndnr 
ar: val hjä p?i, sem fa er svärar: „Väl, mowti tnj, tSi 
Tift Toram { valdi }>r4ndar. Tröndnr heji okknn nndar sär,** 
Bafii spyrr: viti ^it sammsli^ Rafnur spfar: ..Yita At kväti e 

dety og hsidte det i hans Skjod. Rafn synies godt om S0I- 
ytty og det blev da Ted, at han tog imod Drengene. Han 
aeilede ud paa Havet, saasnart han fik Bdr, og landede i 
Norge paa det Sted han agtede, nemlig arsterpaa ved Tons, 
barg. Der opholdt han sig oid Yinteren, og Drei^ene vare 
kos liam) og'bleve godt behandlede, 

Om Sigmund, Rtffn 9g Ttruhd. 
0. Om Yaären beredte Rafn sit S](ib til en Reise til 
0sterIandene, og han spnrgte da Drengene, hvorledes de syn« 
tea om deres Ophold .der. Sigmund STarede : ..Yel imod vor 

1) ok Bslti: yiÜ mu ek teka ften, ok flytjs brottn erefasttt, ef {»li vfll, ok liTorki 
MSda H »M^« •* tjljft a^Ütt^ oa ef ok fol >4, etSa meü aökkara n^tl torfii jaltt toM 
•^ yflr iMi», |»4 mk ek tlgi 4bttTgJut^ ]f6 at |ieEr koad aptr, t.Oi tmg^i: tTeiaa {»«Ha 
mau ek hrärki hinget fly^, ni bJ<S6a )>ti Mnna Bi8aBiliii, «a ef ek tel 1)4, vD ek ekkl 
4bjrs}oet,kv«rt'^irAura,^A 1) okv.tt.^einaiaiakeypi, at|>r4Bdrferr brott ea, O; ]>r4adr 
j4tti^Ti,a. 9) iaN9t9gt,ojB. 4) at ■fffla lAtutrveff, O^. 5) ■aakeTpi.OM; ■4ttiB41,A 


9. C. - FJBRETiNGA SAGA. 37 

oUcfur l^randarf sagfti haan« ^g Trondar gjordü äf midlua 

Yila Tift viBt, sagöi Sigmiuidr. okkanT Bejijian. ..Yujst vita 

£k aella fiat rift, sagU Rafn, Tld," seji SigmuDdur. ,,£ baldi 

aC (it farit, hvert er (it viliti tä rlvuliaBt," Beji Rafnar, ..at 

fyrir m^, ok Bvä silCr ^at, tit föra firi mär kTäri tit TÜja, 

ar f>Tandr ftkk m^r f hendr og tä Sü\ur, uj Trondar fek 

meA ykkr, fia »tla ek svA mär nj Hendur vi tiknn, tä 

best komit, at jßx haut ^at adi • best niurkomi» tai tit häva 

til atvinna ykkr, ok era j^it tä uj Yinnafäng, og eru tit tow 

^ helztl faraSir l ükanna lojti Tai staddir uj ökunniun 

landi^. Sigmondr ^akkaSi hon* Landi«** Signrandar takkaji 

um* 9 og kva5 honum Tel* hoann, og seji at han beji gjört 

fara , (ar - sem ^ Tar komit aldajUs Tai tI tsjr , ettursiun tä 

(eirra mali K Nu er at segja Tär komi at Tera midlun tajrra« 

fra }>randi , at bann teW andir Nu er at sia fra TrSndi , at ban 

Bik riki allt i Fnre^am , ok towk andir se alt Raji uj For- 

allt ft j^at ok eignir, er ^eir jan, og alt tä Gödsi og adia 

bafa itt brasSr , Bainir ok Ognina , iq Breimir Bre star og 

Ibeatir, fr»ndr bana; ok* hana Bajai, ^jUdiaen baasara^ &tta; 

Tibtand, da tI Tare i TVurands Vold.'' ..Yide I,"* spnrgte Rafn 
fremdeles, ^bvad OTereenakonisiTbraHd og jeg bave indgaaetf* 
^Den kjeade vi tilfolde ," STarede Sigmund. . Jmidlertid bolder 
jeg det for badst," TedbleT Rafn» ,,at I, ubiadrede af mig, 
drage, bTorhen I TÜle, og brad angaaar det SoIt, som Tbrand 
OTorgav mig, da bliTer det, menef ^g, bedst anvendt, naar I 
nytte det tii edera Ophold, og I könne alligevel bave.tangt nok 
Ted at komme ad ^ det i et fremmedt Land. Sigmund tak- 
kade bam, og sagde at ban efier deres davserende Stilling Carte 
aig böiaMdig op imod denu Om Tbrand er au at fort»Ue) at 


.1) f^jUiir, t.OjS.^ 1) t4nc ek ok neit fyrir 1»4 tkyld vtt ykkr, at ek )»((ttaMt ij«, 
kwna eri6lffa ptinät nviidl ▼!• jkkr krfa, «f |ft Ysrit ^r i huM YaUU, t,0, t) riim 
fdt|«niiaf,t.aa,o; tiuug6avHj^t.Ok; :rel^nim§, tj, 4) drenilliga, O^, S) forHnfa 
■a Mimaril aotir i GmHta (OarSarikl, O*), i.O. C) «rt ak afgl liltr Uk kaaa va4ir lik, 
^aaa laU «jrjaaaatll forraKa, er HaraUt koaibn<}ra«liU4sn«B kafSi tkfpat Haf^viari, ak, a. 


88 PMBEti^QA SAGA. ' 9-10. C. 

tekr til sin sveininti össw «g bau telnir äl fltojns Unglln- 

Hafgriinsson , ok ftfstraSi hann. gjin Ossär, Son Hafgrims , og 

Ossur Tar {>& Cia vetra gamdl. fostraji han np. Ossär vir ta 

RM tiü ^randr einn [öllu f< tujgjuj Ära gKmal. Nu raddi 

Fsreyjuirt, ok treystist eingi Tröndur firi ödlun nj Förjan, 

honum ^ i mdti at msla*. og ongjin trojstaji sär at tala 

mowti honnn. 

FrA Sigmundi. VrA Sigmundi. 

VI. I>at smnar', er ^eir 10. Tä sfima Sammar, uj 

brieSr Brestir ok Beinir voru Br^rimir Brestair og Bajfni vowru 

drepnir^, rarS höföingjaskipti dripnir, vär HSvdxnga-Skjifti ri^ 

\ Noregi , var feldr fra laAdi Noiikji , Hftraldur Gräfeld irttr 

Hauraldr gräfeldr, en H&kon fdidnr M'Land'og Rüjkji, og 

jarl [kom f sta6fnii , ok var \k Hiknn Jadl kom uj stäjin, han 

fyrst skattjarl Haralds konängs Tär nj fistiM Skattajadlnr Här- 

Gormssonar , ok belt rfki af alds Konga Gormsson » og heji 

horinm; var f a eydt »Hu rikl JRujkji M hotiün; ta vär alt 

freirra Gnnnhildarsona , snmir Rujkji ojdt bnrtur firi Sinnn 

Toru dtepnir , en sumir fl^Sn Gunhilds ; sumtnir vowru dripn- 

ir, men snmmir flujddu äf Land- 

han rinderiagde sig hele Herredftmmtt ov^er l^'roeme, og be- 
mtegtigede sig alt det Göds og de Eiendomme, som bans Frsen- 
der, Brodrene Bk'ester og Beiner, bavde besiddet. Drengeh Össnr 
HafgrimsoD, sonk den Gang var ti Aar gämmel, tog han til sig, 
og opfostrede harn. Thraftd var nn Enehersker over alle Fier- 
firerne, og ingen dristede sig til at tale et Ord imod bam. 

Om Sigmund. « 

19. Den Sommer , da Brodrene Brester og Beiner bleve 

drsebte , skiftede Norge Hovding. Harald Graafeld blev fttidet, 

Qg i bans Sted kom Hakon Jarl, som i F^rstningen var Kong 

Harald Gormsbns Skatte-Jarl, og bavde Riget i Lehn af harn. 


1) •aaled€9 9f9aa8i 5Uiun, O, t) O, 180 Cap. 3) ir, Ob. 4) ok ivelntniir Jknia til 
Noregi. r. o. 


10. C. FJEREYiKGA HAQI^ 39 

er lanili<. Nu er aC segfa inna. Nu er at lia fra tajman 

f ra ^eim Sigmund! ok }>6ri , Sigmandi og Towr^i, at tajr era 

at ^eir em tvo vetr .siSaa tvej 'Ar uj Yajkjini ettir tä, at 

i Vikinni, er Rafn lit ]ffL Rafnor lät tajr lejsar frä sär, og 

lansa ^ ok er ^a nppgeingit lä vowrn npgingnir adlir Peng- 

fM, j^at er Rafn fökk f»eijn§ anir, uj Rafnnr fek tajmun, 

ok er Sigmnndr ^a tolf yet- Sigmundur er ti tolv Ära og 

ra gamall » en I>6rir fjortan Tovrmr fjnrtan Ära gämal ; tajr 

Tetra'; spyija til rfkia {la* fratta n« um Rujkjidemi Häkna 

konar jarls , ok gera nu ladls , og täka nn tä til R&ar at 

|>at raft fyrir air at vitja vitja hansara, um tajr vowrn 

hana, ef |»eir msetti ^tI viö- mentir at komast üt firi tä; 

koma; pikir ^eim sir f»at lik- tajmnn tikjir tä lujkliaat at f&ra 

|iga«t til nokkurs goSs , er haar , tuj tä mundi koma tajm« 

fe5r ^eirra hoföu honum {»Jon- un til gowar, at Päpar tajrra 

at; ganga nu or Yikinni til höddn v^ri hansara Men, tajr 

genga nü ur Yujkjini til Upland« 


Da var hele Gunhilds «Sonne» Herreddmme til Ende; nogle af 
dem vare drsbte, og de evrige romte bort fra Landet. Na 
er at fortaelle om Sigmund og Thorer, at de forbleve endnu to 
Aar i Vigen, efterat Rafn havde frigivet dem; og da vare de 
Penge, som Rafn gav dem, fortaerede« Sigmund Tar da tolv 
Aar gammel, og Thorer fjorten. De h«rte nu fortsßUe om 
Hakon Jarls Magt, og fattede den Beslutning at besege ham, 
om det var dem mueligt, og ventede aig snarest af ham nogeft 
Biatand, efterdi deres Fasdre havde tjent ham. De gik nu bort 


1) tdk BiettM lol rikia i Noregl i l^n tf Ilaraldi GormffyQl Danakonitngl, ok lai Jarl 
Mttfnm nortJr { I>randlieiiai , O. 1) her hegtjnder «törre Orifor§lcjeilighg4 i O, ikkun 
4€ mmrMig9t€ jtftigeUer i enkelt^ Udirgk have kunnet opiagew, Fvrtteilingeu 
er 49g naratem den 9amtm€, 8 »«fynrfer Cmpitttt «ao/Mle«: I Itaan tima riktl Hikoa 
Jarl eioA yfir Norefl, |iv{at |>a hafSI falliC Haivldr kMningr gt4f«ldr, «k ^ri hugiimi 
■veiaarair Sifmaadr ok p6rit at fioaa kaon, at poir Twitn af konum Bokkart «tarka 
•akir forat felafatkapor fodra (»eirra ok kaaa; fora t»oir l>a or Viliaoi upr til UppUada, 
•g kmr offCM 4fpigeU€r i •mktite Udirgk «aov«/ /r« Ff «om 0g9aa fra O, og or ncgiti 
korfaro i FortmUiugem, IHm har tutei Cmpüeitkißo ßr Btgi/ndeU$» af t4 Ca^ < F. 


FJRREYiriGA &AQA. 10. C. 

Uppland« , ok [^ann veg auBftr ar, og tan Vijin eutur am Hajd- 

eptir< Heiömöric ok noiAr tU aniörk og norur tilDofrafjadl; 

DofraQalla , ok koma far viS tajr koma här uti vi Hävotiirin, 

Totr sjalfan, ok [snjofiir ^ i og leggur nd Fannar-Käyi nioc 

fjrir ^eint ok yetrar'; raSa' firi tajmun, ogrVetariii kardnar ; 

(eir f^ a f}allit meft litla raSi, tajr hildu tow til um Fjadli äf 

feira villt ok Uggja ud , 8V& at Injtlun Yiti , tajr viltiuit og lig- 

ttMrgnm daegram akipti^ matar- gja uti, nß at tajr To^aoii mat- 

lausir» ok ^a lag&ist ]>6rir lejsir mengar Däar, og ta lejiat 

lyrir, ok^ biSr Sigmund ^a Towmr firi, hau biir na Sig- 

kjUpa sir ok leita af fjallinu; mond hjälpa aar självun og lajta 

bann kvaS, [at (eir skyldu niur äf Fjadlinnn; ban aeji, at 

baftir afkoma, e5r hvorgi {»eirra tajr skjilda antin bäjir koma 

ella^; en sa var manr krapta fram ellakvörgjin; og so mikjil 

^eirra, at Sigmundr leggr I>6ri Munnr vär ä Krieftun tajrra^ at 

i bak sÄr<9 ok [veit ^k beldr Sigmondur tekur Towra ap6 

fjrrir ofan^; daga5ust nu mjök Bäkji, og Lajin Tär tä heldir 

baSir; finna QU eitt kveld dal« omanettir; tajr blivn nu bajir 

f^ldajlLs ütdasajir; ajt Kvöldi 

* 

fira Yigen.til Oplandeno, og toge V«on ssterpaa igjennom He» 
demarken, og saa nord op til DoTrefjeld, hvor de indtraf ved 
Vinterena Begyndelse, og, nagtet Frost og Sneeveir ovecfaldt 
dem» begave'de aig dog med lidet Overlieg op paa Fjeldet, 
fore yild, og laae ude ander aaben Himmel i mange Dögn 
<^n Mad. Udmattet lagde Thorer sig omsider ned, og bad 
Sigmund at frelse sig selv og sage ned af Fjeldet; men denne 
aagde, at enten skulde de begge slippe derfra, eller ingen af 
dem; og saa stör Forskjel var der paa deres Kriefter, at 81g- 


1) auateB m, 0^^ iri anvtan «f, 8, S) ^4 get4t at ^elm hW9, 8; ^. ^ . a. ^. TctSr 
k«rtf, O, ok hrtöir, r. Oft. 8) rnKo, Oft. 4) ek mittf «igt g«nga, O. 6) )>at tkal Tertfa 
•Idri, at Tid ■kfl\Bi itA, tkaln rlii aanaIhTArt Mit tfl byfSa konart «tia dtyja eDa, O. 
t) ok Ur luun leiacl, r.o. 7) finna t»«ir ^4 elnn dag, at ndkknt g«r6i forbrekkt (for« 
bragt. Oft) nadir fnU, Tard |i€l« |>4 ^gar hki Uttara at ganga, konn |»air, er fcvaUa 
t4k, 1 cinn liüan dal, o. . 


10. C FJBSaS%iSQA SAOA. 41 

verpi nokkat & Q^^UKn^ i ^^ ^^^ ^V^ ^ ^^^ ^ ^1 Pjadliii- 
Stm mit aptir ^vi^ ok um siftir un, og fowro so ettir henni, og 
kaona ^eir reykjai^ef < j ok |»v( omsnjiiT kjenna tajr Rojktiy, og 
lunt finna (eir b«, pk g&nga na finna tajr & ajt Ajnbujl!^ tajr 
tan, ok finna itofu; par satu genga in og koma nj StOTona; 
konur trisr, Snnnr Tift aldr, hir sowta tvejKonnfölk, anna 
en (teanr) [nng atdlka*; hkivt nftka Ti Aldnr, men anna ajn 
Toni 1^ friiar sjononi; (aer Smägjonta; baar vowra Injka 
heilsnftn vol «Teinam peBinm, vSkrar ; tär towkn blujdlia mowti 
ok dr6ga af ^im IdeSin , en hesnn Drangjan , og lowta tajr 
f& peim ^nrr klsBÖi f staSinn, nr Kläyonun» og finga tajmun 
[ok bratt gefa j^r ]fma mat Hir Kläjir attnr , og gjeva tajm- 
at eta', ok siSan fylgja paar an so Mftt at eta, og sujani 
^oim til sirefns , ok bna am filgja tär tajmnn til at leggja se, 
^ yol, ok segja at ^aer Tilja, ok raja Tälapan^Iir tajmun, og 
at l^ir yrM eigi fyrk binda, aia nn at tir wida ikkji , at tajr 
«r hann kemr heim» kvaö bann skjilda ^era firi Btedanon , tSi 
▼ora slyggljrndan. Nä Taknar ban kirn hajm , og lowta tajr 

Tita at han Tftr näka fllfrajnt« 

mand hgde Tborer paa lin Ryg» og bar ham; og de admatte« 
des na begge meget. * Imidlertid begyndte det at gaae ned ad 
Bakke, og de traf ea Aften en lille Dal i Fjeldet; de gik 
1*^8* igi^nnem den, og mserkede omsidw Lägt af Bog, og 
fandt denuest en Gaard for sig. De gik ind, og kom i en 
Stae , bvor der sade to Krinder , den ene rar aldrende , men 
den anden en ganske nng PIge ; begge vace de skjdnne af Ud- 
seende. De toge Tel imod Drengene, trak Kliederae af dem; 
og gay dem tdrre Kheder paa isteden; derniest gaTt de dem 
strax noget at spise , laTode et godt Leie tilrede for dem , og 
falgte dem til Sengs, og sagde at de ikke dnskede, at Hnns* 
bonden Uot dem Taer, naar ban kom bjem, eftersom ban Tar 

Mr Wr«, olt hin viit fjrir >4, (7. 


4M FJimBYijiQA SAfilA. lt. C. 

I 

Sigmundr WS j^ftt, at mabr liv. A^i- vakaar Sigaumdar vi 
kemrinnS mikill vexti , ok i tft, at ajn MlUur l^jemiir in, 
hreinbjalba, ok haflti brein* bevur ^ Vemrin og ajfSkjinna- 
dyri> d baki; haan [haOi appi bjälva, og heji Renadjowr & 
nasaraar, ok' [var ygldr«, ok Bäkji, han snerti ap Näaanwog 
spuTSi, hvat kMiit vmL Hus* vftr iUsnäkjia, og apurdi kvät 
fbeyja üagM, at {w voru komo- bftar vär komi. Matmowarin 
if avcinar tTeir.: vaslingar^ aeji , at hir vowru komnir tvajr 
kdhiir ok matidregäir mj&k^ vtesaltr Drangjir, burCarkdliiajir 
ara at kömnir' em at bana*. og ao magtalejair at tajr vowru 
Haafi avarar: avä natta oaa drygvaat dejir. Hanavämr: ..So 
akjötaat nppi hafe , at ]^it takit varur fil akjowtaat at tä kjemiir 
laoiinina^ [i vior hua^, ok hefi np, at vid eni hir, desaum tu 
ak I>at Oft aagt j^ftr. Eigi takiir tär p& at hajaa Fdlk)i , og 
neata ek, aagltt hiiafreyja, at e hft^i ofta v&ra te vi tä.** „Ik- 
ava v«nligir menn tei h*p hj^ kjin«ntie;'8ejiMatmowurin,,.at 
huaaai vomtoi*. Bdndi Mt |ia ao vänir Uaglingar akuldu liggja 
[yera kyrtl*, ok fdva ^an til h«rogdo|djanndirHäBveggjinan 
matar ok aiftan til avafna. [Tvier kjä okkan. ..Böndia lät ta vera 

kvirt, og ao fowru tej til at fäaM ät 

Iboget vranten. Noget öfter vaagnede Sigmand ved det, at en 
Mand> aom var stör af Yaexi, og ifierrt ea Reoftdjrapels, kom 
lad 9 basrehde et Reaadyr paa Ryggen; han satte Niaaen i Yei- 
voty.og med en vred Mine spurgte han, hvad der var kommet. 
Konen aagde, at der vare komne to Dränge 9 som vare elen* 
dige, forfrosna og m^et ndmattede, aaa at de vare nser ved 
D«den. ^eg bar ofte sagt dig,'* vedblev. Manden» ^at du paa 
ingen Maado vil anarere rabe vort Opboldsted^ eod ved at 
modtage nogen her i vor Bolig.'* «,Jeg nente ikke,'* svarede 
Konen, .^at aaa haabefalde Drenge akulde dae her lige udenfor 

1) I Bk&Iann, oft. S) dyr, 0,8. 1) /. i 0.8. 4) /. i 8. 9) lldlr, 8i fA'o. 6) nU^k 
■I l>rotaio,.0; ok {rarfk nd mJAk |)£ai fre{f(tkapar, t.8, 7) ena mein 4 hendr, oft. 8) a 
te«dr |}& «en 8«|rja tU Tor, ef Yt^r kotewt til hjg^ 8, 9> er (4 liafBi h&r «t boift, 
t.O. 19) Mfa i BÄfSuiB mn noUiaa, 8. 


IV-II. C. l^MMiYbmX SAGA» IS 

Tora rdh^iir { svftiiqhtari , Uga ogsnjaniatleggjaM, TvArKojd* 
^aH boiidi ok Mafrejja l dihni, gjiir Tott^ni oj taj Stovaai gam tej 
en döttir bönda i annarri hvflu^ lowanj ; Bdndin og Konan lowu 
en bau var um sveinana j^at aj taj ajnU) meirBdndadöttirin aj 
i huainu^ ; en um morginina Srari , og B^wl vAr gjftvt ap til 
Tar b^ndt iniemma i& fötum, ok Dtangiinkv lil&r aJ StoviMi; ioa 
ANelti til sveiaanna: |at ^iki Mbi^ilfn etlir var BSildin tajlja 
mte, sem ^ttv TiU, koirarnar, iFowtnnj og seji vi Drangjiiia : 
ät ^it hvfluit h«r f dag, ef jrkkr ;.Tft tikjir mSr^ Koaaftlkjini 
^ikir tri henta« }>oir kvoSnst yilia,at titkvajIatikanhftrujDll, 
(at j^äilfta vilja. dessam tit atla tä hent kjä tikan^" 

Tajr sSgAa tajr TÜda ta gjairnä« 
S^undf var meir V(fi. Sigmundur f>är kß VW* 

11. Na Tar bondi i bfott 11; Böndin v&r ni& baftar am 
um dagian, ok kom heiiü at Däjin, ogkj^mar bajmaKv5Mi, 
kveldi, ök Tar Tel k&tr vi5^ og vär didajiis katur Ti Sigmund 
^i Sigmund'. En annan mOrg- og Towra. Men morgnain eCtir 
in kom böndi eil sTeinanna,' i:6m Böndin til Drangjinar , og 
ok mttlti: [aaKt varS ^eä8> at üji: ..Tft T9r Ejitta tikara , at 

Tort Bhui.** Bonden lod dem da ligge i Ro, og gik tilligemed 
Kvind^rno at apise^ og lagde rig siden til Sengs, I SoTekam» 
meret vare to Senge, Bonden läae med Mn Kone i den ene «f 
dem, og Bondens Datter i den anden; men for-Drengene Tar 
ddr redt et Leie i samme Varelse. Om Morgenen va^ Bonden 
tidlig oppe, og «agde til Drengene: .,Det tykkes mig, «om 
Kvindfolkene Tille, at I skulle hyile oder her i Dag, om I 
finde det tjenligt* for edter, De sagdo , at de gjeme Tilde det. 

Sigmund opholder s$g ho9 Uff* 
11. Bonden rar nu borte om Dagen , . og kom hjem om 
Aftenen, og var meget Tenlig iraod Sigmund og Thorcr. Og 
den folgende Morgen kom han til dem, og sagde saa: ..Skjaib- 

i) /. i O,«. fl) «i if irSI \k •! Yandllg«, \^nt\w |»eir ▼om , «er InrnUm |wlr koa« «i. 


41 VJBMEYimA SAGA. 11. C. 

ykkc hmtl hiogät at hunia tk viltKst hitut Sd Hasan niajn* 

tAinnjii<» nu ^iki mte |at r46, an, nu tikjiBt inftr ttt rävaliast$ 

at ^t dvaUst här i vetr ^ e€ at tit vera hir vi Fri \y Vetor, 

jkkr (Udr [svk betr gegna*; um titlialda tä bera tU 1q& tik» 

Tv&ist (eim kaimm rel dl ykk- an; Konofölkjinl. li^ast vU a 

«r , en j^it hafil farit . [^vecft tikun , qg tit em kow^ir biartw 

af veginam*, ok er Ungt til ftf adlariLaj, og hianiir leng^ 

bygAa älla vega hiban^. I>eir tU Bigdar odlnminni." Tqrjtak- 

Sigmnndr ^akk^ bonda bo5 sitt, kavu Böndanan firi Boji y og 

ok sögSost j^at gjarna vilja, sdgdnst gjarna tOj^ vera hftr. 

at Tera ^f. Böndi mnlti, [at Bdndin seji, tajr sknldM tikjaft 

{leir akyldi {liggja vel at j^im väl bivan Matmoinian, og täka 

kusfireyja , ok taka böndam til Hond nj vi t^jmony^ tai tär höd- 

^•M «r ^mr I>yrfti*; [fin ek 4n tä nejit, ,.tuj e man vera krdn 

»un i brott« vera hvern dag, Da äti og lajta okkon ettir 

at leita oss at fSiigum, ef Fongji, am so vil bera tiL** 

8 v& vUl ver6a *• Nu eru j^^ir Drangjinir era na hir , og Y&l 

1^ svdiaarnir, ok er j^im vel er gjört vi t^jr, og tär ern gow* 

veitt^ ok em ]^«r vel vi6 j^at ar Ti tiyr, og tajman ttfcjir go( 

ok pikir peim ^ar gott; en atverabär; men kvSn Da v>är 

nan bor viUet, at I skulle DeFres hid til min Bolig; nn tykkM 
dat mtg bedst, at I opbolde oder ber i Yinter, om det staaer 
oder an; Kvindfolkene synes vel om oder, men I bave faret 
ganske af Yeien, og der er langt til Bygder allevegne berfra« 
Sigmund.' og Thorer takkede Ponden for bans Tilbud, og sagde 
at de gjerne vilde blive der* Bonden sagde, at de sknlde gjen- 
gjelde den gode Behaadling af bans Kone og Datter, ved at vaere 
dem til Tjeneste i hvad de behovede; ^^men jeg maa/* tilföiede 
han, ,,bver Dag vaere borte, for at skaffe os Fademidier, om 
det vil lykkes." Drengene forblere der nu, og blave vel be* 

i) «vA «r liittit, «t >it i«fS«i mh m^ fbrtlr ykkimr , 0. ,S) «igl «um* iWB«a, O. 
a) f»Ten 4 broltii fri ^ri mb |»it Tlldat, ok ■taumaa vefr er, 0. 4) k€r faütB etJUmd 
i Oe. 6) vfiH hdil^l« utvddir ok ofi^ttir« ef him ^erf ykkr til uSkkan at kre^U« 
(kieQ«, Ob) k hm koiaa, O. S) |»Wei ek mm KiaÜM ImIwi wn' 4 ^hM^ «• 


11. (X MBREVifVGV BMA. 45 

böndi er k hntta hvem dag. BSndin burtnri. Hüsini vowm 

pBr Tom.h^s g6S ok rammlig, *gow og sterk, og Tai umsitin. 

ok buist um vel. B6ndi nefad* Böndin netndist Ülfiir , Kona 

ist Ulfrl, en Ragnhildr kona battsara Ragnhild og Dftttir 

bans 9 en ]nir(&r ddttir ^eirra; tajrraTnrid; hon Tftr tan vftk* 

bun Tar hin frWasta kona s^- rasta Gjenta aj . nftkar heji aat 

um ok mikUaftlig*; [gö&r ^okU og sä mikji Titislig nt; gownr 

Tar* me6 ^eim Sigmund! ok Tokkji vir midlnn tajrra Sig* 

]>ur{8i , ok tSlnSu optliga , [ok mund og Tnrid , tej tosavu ofta 

lagfti bondi ok linsjEreyja ekki sSman , og ikkji leji Böndin og 

orO f ^C*. Liftr nii vetr, ok Konan Or uj tS. Nu InjurYet- 

kemr sumarmiladagrinn hinn urin, og fisti SnmmarsdSvur 

fjnür pk kemr Ulfr bondi kjemur. TäkjemurIJlfur Bondi 

at mall viS Sigmund, ok mielti: up& MiU \i Sigmund, og ailr vt 

sri er h6tCat , sagK bann , at bau : ..Tä kom nu so at bera til,** 

^it bAfit b^r terit i Tetr me& seji ban, ,^at tit häva Mr Ten uj 

miw*; nu ef ykkr plldr eigi Veturkjämar, halda tit nu ik- 

annat [s^na fyrirliggia *, enn kji anna lujkliari kj£ tikun , in 

▼era hkt , ^i «kal ykkr ^t at Tera bir , t& akulu tit bäva 

beimilt, ok rita, at j^it prosk- bajma hdr, og Tita tä, um tit 

bandlede, da Kvinderne vare gode imod dem, og de syntes 
godt om at vasre der; men Bonden var hver Dag borte. Byg- 
ningerne vare gode og gtaerke og vel indrettede. Bonden 
nsevnte aig Ulf, bans Kone Ragnhild, og deres Datter Thu- 
ride; bun var en meget smuk Pige og af et sedelt Sindelag« 
Det Btod godt til imellem Sigmund og Thuride, og de talte 
ofte aammen, hvilket bverken Bonden eller bans Kone for- 
meente dem« Imidlertid forl^b nu Yinteren, og paa Somme* 
rens ferste Dag kom Bonden Ulf tU Sigmund, og sagde: „Nu 
buTe I v»ret her hos mig i Yintw, og bvis I ikke see noget 

I) tfHt ^A» (. Oe. f) •kSrallS, 0,8; kvrtefi, 0>. 1) teitt Tmr mSmbp liCsi^okkl, 
0. 4) ^Tiftt ^m Tsr >tC «kM taattat, A ft) at Hter 9m (Unm >•! tfl ykfair, f.O,S{ #k 
diM W*t kMun, t. S. ^ Ukm^ O. 


41 FiBRBTiNGA UAHik. 11-tt. C 

ist hAr; [imfc vera at ou «i ikkji «tirkna hJ^ri Iran v^ra at 

pokkarir fleiri blatir aaman okkun* eru flajn Lntir sämanaU 

»daftir; en eüin or sa falotr» lajir; men igt.ier la sam e vi) 

afr ak tU vara ykkr viSi, at vdra tikan vi, at tit fftra ikliji 

j^it farit eigi i sk^g ^nn, er \»j tan fÜsawin, samir noran 

DQrftr er £ra bienam \ f^eir firi Husiai." Tajr jättavu taj, 

jattoiia ^mu, ok ^ökkuöa Ulfi og takkavu Ulfi Honda firi 

bqoda bo5 sitt , ok (ektast Tilboji, og tawka gjarna mwßiü 

^etta boö gjarna. tnj. 

SigiHundr vam^ dfrü. Sigmnndur fHtm JDJtntru 

12. [Tjöm eio var j^aSan 12. Ajo Tj9fln vär aftat 

•kamt &a baenum, ok for bondi bartur fra Htiittaon, liäar fowr 

^angat tU, ok yandi \k vi6 Boadin, og vaadi tajr at arirnja;- 

aond ; j^a f6ra {»eir i skotbakka, atandin fowra tajr & aja Sakka 

ok Tandost viS skot, ok varft at skjowte til Af&U» og vandnat 

Sigmandr ikjött Äskynja allra vi Sh&t , og yBt ^igmondnr 

ifirotta Ulfs, svä at haiin varft slrjöt Icanur um adia Kjinatir 

hinn meati i^ottainaör, ok Ulfs, se at han blajv ajn utlard« 

ur Mäviur lyi ödian, gg Towror 

bedre for eder end at Tiere ber, da skal det tilstsedes eder, og 
I kunne da Toxe op her, kan bsendes at vi £aae noget m^re* 
med hinanden at gjore; men een Ting er der, som jeg \il 
advare eder for, at I nemlig ikke gaae ud i den SkoT, som 
ligger her nordenfor Gaarden. Dette loTede de, og t^kkede 
Ulf far bans TUbud, hvilket de gjerne niodtpge. 

Sdgmiund^wervmier Dgref. 

1% Ikke li^ngt &a Gaarden laae d^r en S«, hvorhen 

Bwdan ofte gik? .og lasrte dem tU at STÖmine« Ligelec^es gik 

4e til Skydeavelser, og oTede «ig i at skyde, og Sigmund n»m* 

mede bärtig alle de Legemsfperdigbeder , spm \M l^rte ham, 


1) es ^fti yU ek tiUkflJt, at t»H t^K dfonrltalr, ok eifl Tfmrlir, ^4 er ek er eigl iMine; 
er ^ «ian« ineitr iraaiitir.a, 0. S) ea |>eit m ek, at |»U 9ii$ ekU forvitalr, |»dtt ^Ü 
Htk Uli, S. 


lt. C. FJBSmYiSQA »kOA. 41 


baMr ^ir }>önr» ok kamst »jsiiü, tow Yftr han ikkji javnur 

haaii ^6 ein CU jafns yA Sig* vi Sigmlmd. Ulftr vär förlittr 

mnnd K ÜUr var iiiikill niaSt Mävar og «terkor» og tä kunda 

ok sietkr, ok I>at skilda (eir Braimir Boart skjimla^ä, at hau 

bjpoör, al kann yar kinn mead vir salajnFrä|jeraniävar/ T^jr 

i^röttamäür« peir vom {»ar nd vowra nu hir trujggja Y^trar^ 

^rja TelT) ok var Sigmundi og vär Sigmandiir ta fimtan, 

(la 15 Tetra, eni {>dnr 17 retf a« imb Towrur aejtjan Ar. SUg- 

SigiäimdU var ^ gädr mate mandar vir t& ajn fiilflcömia 

fyrir firoska «akir y ok balir Mävar uj Voxtri, og so vowm 

^ir, ok Tac Sjgmnadr pö dll- bajir, tow vär Signiondar uJ 

uiiLhlatnia fream, ]^6 at hami kyorjpn Lati {räari, towat haa 

T»ri tTebn vetvam.- yngti. Ok vftr tvej Ar iagii. Kd kär ao 

wk er (at eittkvert - aiiia «m til ajna Feviaa am Sammari , at 

annarit , at Sigmaadr nittlti til Signuoador aoakkaji so vi Towr«^ 

^ria; [hvaft nuUk veMa, |^ a: ,.Kvät maa bagga, towal; vid 

at vis iajdm i skög {lOMia, er fftria iq kenda Skowin, aj ör 

hir er nocör fid garSi'! ^rir kte noran-firi Ofirin ?'' Towmr 

avarar: d (vi er mit eiagMor* svärai;; .Jkkji bävi e Ha at foi^ 

vitnast ettir taj,** giir han. 

saa al bau blev fortrinlig . i IdrsHter , lige$om ogaaa Thorer^ 
der dog ikke künde mnßie sig med Si^^uad, Ulf var ea atpr 
og stnrk Mand , og Bradreae markede snart , c^t han var nd- 
m»i:ket l alle Idrcetter. De opholdt sig der na i tre Aar, og 
Sigmund var da ifemten Aar, og Thorer sytten. Stgqiund var 
da en rask Yn^ling og^ aUer^de vel udvoxen, og det vare de 
^gtfi 9 inen Sigmund var ^^8 > ^"^8^^ bau var to Aar yngre, 
i enbver Henseende den fortrinl^^ste. Og na var det engang 
on^ Sonuneran, at Sigmund sagde tU Thprer: ,^Hvad moi| der 
vel kan flyde af,. om vi end gaae hen i den Skov, som ligger 

1) Tsr bondi faumg«« Mom is raaarU, ok kwnü l>eiai tkyliidafar ok fkotlhal, wmi 
0% «Srar (|)rAtir, O. S> ]Mt or misT oiikil fonriüd ot vIta, kvot I»eM mnn rtn i tk^ff 
liotHiM mordr fr4 gorfti, ml r^ ■offin Iwr elgl konor O; forrftaor mik; fraadi! ot f«r« 4 
ikig ^aam, or Ur er fyrir aorSoa hm Tora, 8, 


FMBEYiSQA «A€A. 18, C 


vitni , Mgir hann. Ekki er ,,Iklgi eii e «o rintur /' um 

mir svA gefit, segir Sigmiindr, maiidar, ,,og Idtar sktl e ftra.'* 

ok ^ngat skal ek fara. ^d iJTu fert tä at raa j"" glir Tow« 

noBt ra5a Ujöta , segir {»örir» mr, ..men t& b^owtnn Tid Forbo 

w bijötam Tift j^a boborb Foatirftjir majot/* Nd fowm 

fdstra mins. Nd föru peir, ok tajr, og Sigmiuidiir bcji ajna 

bai&i Sigmandr Tiöaröxi eüia^ Ökti til Breimavi oj Hondini; 

l hendi 8Är; koma f ikdginn» tajr koma in uj Skowin, og ft 

ok { ti^r eitt fagutt; ok er q*t Täkurt mdda Plos, ken ikkji 

j^eir bafa {lar eigi leingi Torit, bäva tajr Teri här lajügfi , firia 

]fi * hejra j^eir brak mikit i tajr bojra kv&dlt Btftk nj Skow- 

•k^iAD, ok katt sa peir [bjdrn tmn , og brät ettir snjgja tajr 

mikiiui karlkla ok grimiigan. ajna egvolia stowra Bjödn og 

{>at var li&bjöm nttkill, dlfgrar gnijaka« Tä Tir ajn atowr 

at lit*. I»eir Uanpa ad aptr Skowbj9dn grigulmat a lätin* 

k Bliguin pann , er {leir hSfSn nn. Tajr lejpa nd atlir i Ri- 

j^angat farit; stigrinn var mj6r sina, siini tajr hdddagingji ettir; 

ok firaungr, ok hleypr p6nx lUbin vftrmjivog trong, Towr^ 

i^nrir, en Sigmnndr sibar« Dyiit ur lejpar undan og Sigmondur 

attani. Djowri leipur nd ettir 

her nordenfor Gaarden ?'* ,.Det er jeg ikke nysgjerrig efter at 
Tide,*' BTarede Thorer« ^i gaaer det mig saa,*' sagde Sig- 
mund, „og dernd maa jeg*'. ^,Dn kommer da til at raade, 
ftagde Thorer, (.men da overtrsede vi Tor Fosterfaders Bad. 
De gik nn, o^ Sigmund havde en Yedoxe i Haanden; de 
kom ind i Skoven, og til en skjSn aaben Plads; men de 
havde kun Tteret der en fSie Stund, för de berte en stserk 
Brägen i Skoven , og vtrax derpaa saae de en meget stör og 
grum Björn, en drabelig Skovbjbrn , ulvegraa af Farve. De 
lob da tiibage ad den samme Sti, ad hvilken de vare komne 
derhen; Stien var smal og trang, og Thorer lob forrest, men 


9« 


1t 


IS. C. FJSKBXiNQA SAGA. 49 


Ueypr nA epiir |eim i «tiginn, tarfmtin S RSsioi, og nu verur 

ok reiSr (ivi ^anp iCigrinn, Rinn trong kj& taj , so at Ajk- 

£ok ^otna eikrnar fyrir j^vf. jinar brotnaTu frS tuj« Sig- 

Sigmitndr vafr ^ skjött üt af mundor snujur tä kvikliani nt* 

■tignnm milfaim irj^Baa , ok if Rimni inimidluii Trejini , og 

biftr (ar til er d^iC kemr jafii* bvjar här til Djowri kjemiiT a« 

üraiii bonom. pi böggr bann bajnt han. T& höggar han bajnt 

jafiit noöal hlasta a d^rina «J Ojrnalystri & Djowrinan vi 

naS tTeim böodam, svA at bSviiiiIIondiiii, aoatÖxinsökk- 

•xin sdkkri; en dyrit teUr ur in, og DjoTvri deCtir bajnt 

ifram, ok er dantt, [^vfat j^at framettir, oger stq'ndejt, tujat 

befir eingi i^örbrot. I>6rir Tar5 tft hevir ongji Brotaköst. Towr- 

All (ecsa varr, ok maelti svft: ar vir n& Tärnr vi betta, og 

j^r Tar5 ^eaaa {»rekrirkia aaftit, nwlti : ..Tär Tär läa at Tinna 

finendi! lagfti ]><rir, en eigi betta Mandiinuibragd , „Frasndi 

mto , «^ er ]^t ok Ukligaflt, iniqn !" seji Towrnr, ..men ikkji 

at ek ai am niart {linn eptir- mfir, og er tä Injkliast, at e fftri 

bitr. Sigmnadr niaelti: nu at vera nj mengar M&tar tnjn 

akiila.Ti5 freiata at vä( getim Eltiblora.'* Sigttinndnr mnlti: 

„Nu sknlnn yid rojna um y\d 

Sigmund bagerst. Dyret leb nn efter dem paa Stifen, og 
Stien blev trang for det, og TrseerAe bredes i dets Leb« 
Sigmund dreiede da bnrtig nd af Stien, og stillede sig imel« 
lepi Trtterne, og itod der, indtil Dyret kom frem lige for 
harn* Da fattede bau 0xen med begge Hsender, og bug lige 
imellem 0rerne paa Dyret, aaa at 0xen tank i, og Dyret 
a^frtede Irema^» og var dedt paa Stedet^ saa at intet Livatega 
künde mBrkes paa det. Thorer bley nu dette Taev^ og sagde 
da : ^J din Lod, Framde ! faldt det, at udeve denne Manddoms« 
Daad, og det blev ikke mig til Deel; og det rar ogsaa rime- 
ligst, da jeg i m^get itaaer tilbage for dig.** Derpaa sagde 


1) •■ «r IJ0nin ru k«Min« 4 itlglut >4 uefftt Signttadr im6i IuitI «k titt« «k 1^ 
tvtl« klMa« aüU UbKa 4yitM, wtA at 6iiH wM k kinri, O. 


mst opp dfrit; nv& gera ^ir, efn mentir ät fSa rajst D[jgwri 
ok geUL uppreist; sveigja &vk ap; tajrgjerasO) og finguriqiili 
at trda, at eigi mk falla, leka ttap; bojgja so Trajini, at tft 
k«fli { manninn, ok pikir'dyrit ikkji kimdi detta, og leggjtf 
^4 gapa muniiinuiii; fara nd KjelvujKjaftm &taj, ogDjowri 
heim eptit {»etta. Ok er {»eir snjnist t& at gäpa viKiafünan; 
kojua heim, ^A er UI£r, föstri au ftra tajr hajmettirhetta. Og 
peirra, heima i tüni fyrir, ok t&i tajr koma hajm, t& er Ülfos 
Tar I>4 i ferS fcominn, at leita Fostirf&jic tajrra üti aj Tüniiiim 
peirra; hann er pä^ dfrynligr, firi tajmun, eg vär t& ä Ve at 
ok spuriK, hvert peir hefbi far- föra at lajta ettir tajmuir; hau 
it» Sigmnndr STarar: nu er rar tä owfrajntliury og spurdi 
iUa or&it, föstri minnl aagfii kväri tajr hödda Yen. Sigmund» 
hann; vib höfam nu bmgSit af ursTärar: .,Idki er nu Tori, Fost- 
[raftum pinnm', ok hefir bj5rn- irfikjir mujn !'* seji hau, ..Tid 
inn' elt okkr. Ülfr avarar: häva nü bräa ur R&von'tujnun, 
aliks var at von , at svä mundi eg Bjödnin hevir elt okknn.'* 
fiara, [en {tat munda ek vilja, Ulfur svärar: ,^Tä vär Yown a 
at hann elti ykkr eigi optar^; tnj^ at lo fowr at vera, eg tä 
vildi e nü, at hon skuldi ikkji elta 

Sigmund: ,,Nu skulle \i forsege paa at faae Dyret reist op;" 
og de gjorde efter hans Ord, ag fik Dyret stillet op, böiede 
dernsest Tr»erne til^ saa at det ikke künde falde, og satte en 
Pind i Munden, og Dyret syntes da at gäbe med Munden* 
Efter dette gik de hjemefter, og da de kom hjem, traf de 
deres Fostesfader hjemme paa Toften udenfor Gaardea; hau 
agtede just at gaae ud , at S0ge efter dem , og med en Tred 
Mine spurgle han dem nu, hvor de havde vseret henne« Sig« 
mund svarede: ^^Nu er det gaaet ilde, min Fosterfader!" sagde 

1) 8f6«ii xetatii ^eir opp bJAnln«, ok rOBiia keim; kom I>4 IJlfr (beimui faraadi, t. Oft), 
I ntfü ^eim, 0. S) bo^i ^{ao, 0. S) bjdni eion mikfll, 0. 4) ok ^vt var ok wi 4 
fforS komia«, ai ek vlldi leita ykkar, an ^6 |>ikir m4r nd vAanm botr, ef haaa bcflr 
algl addt ykkr; »oadi ek yu ok vi\ja, at baaa iwiddl (olH, Oft) ykkr ei|tl opt |optar. 
Oft) 0. 


12. C. FifiRfiYlNOA SAGA. 51 

en pö er j^tta dyr uy& , at ak tikan oftari ; men tow er hetta 
liefi £eigi traust ihorit at glett- Djowr^ so, at e hävi ikkji trojsta 
ast Tiö^'y , en ^ skalaiii na mär til at glettast vi tä, og tow 
freiata^ sagSi hann. Sn^r Ulfr Bkulun vid nn frojsta apä tä," 
Bu inn, ok tekr eitt spjöt i hdnd seji han« Ulfar vendar na in at* 
fiitj ek Ueypr nü til skögar- tir, og tekorajtSpjowtnjHond«* 
ins, ok ^ir Sigmnndr jne8 hon* ina vi sär, og leipor nn iiJSkow* 
nm« Ulfr sir n^ björninn'y ok in, og tajr bäjir \i honan. Ulf- 
Ueypr at pegar, ok' [rekr & nr sär nu Bjödnina, og lejpnr 
spjötit', ok fellr bj5rninn ti5^. strags til, og fernr Spjowti nj 
Ülfir sir, at dyrit er dantt aSr, häna, so-at Bj5dnin dettir um- 
ok iBttlti: hse&i (it nA at m&r, kodl ti tft. Ulfur sär nu at 
eftr hvo'rr ykkar hefir drepit Djowri ^r dejt ävnr, og towk 
dyrit f p6m svarar: ekki er so til Orar: ..Halda tit me firi 
(mir) at eigna* af f>essa , fiSst* Ha , ella kver äf tiknn hevir 
ri! segir hann, ok hefir Sig* dripi Djowri f Towmr svärar: 
jnondr drepit dyrit*, petta er „Ikkji b^r m&r til at ogna mär äf 

hesun, Fostirfäjir!" slirhan^ .,og 

han , ,^Ti have nn tilsidesat dit Read , og Björnen har jaget 
efter os.*' .,Det ventede jeg,** svarede Ulf» ..at det vilde gaae 
saaledes, men det önskede jeg nn, at den ikke sknlde jage 
efter oder öftere; men dog er dette Dyr saa beskaffent, at 
jeg har ikke dristet mig til at drilles med det, alligevel ville 
Ti nn preve det T sagde han. Ulf vendte da om , og gik ind, 
og hentede et Spyd, og med dette i Haanden leb han til Sko- 
Ten , og Sigmund og Thorer fulgte ham. Ulf hiev nn Björ- 
nen Taer, og leb strax imod den, og jog ^pydet i den, og 
Björnen faldt ved Stikket, men Ulf mserkede da, at Dyr et rar 
. fomd dodt, og sagde: ^^Have I mig nu til Bedste, og h^o aC 
eder har drsebt Dyret V* Thorer sagde : ..Ei kan jeg tilegne mig 


1) Mkknt hellt aSraal tW at •!«•, 0. S) «k ati«« UTamia,. ok teaa gaili feriKM, 
«,0. S) Ja^l tTeim hABdnm tU kJanuurtM, O, 4) ^eg»r, M« vAa w at, f.0. S) kwia» 
M' %) BMSTiSartii^lud, f.O. 

4* 


52 FiEREYilVOA SAGA. 12-lS. C. 

hit metia (relcTirki^ segir hann, Sigmundur heirfr dripi Djowri.** 

ok mann hir m5rg eptirfara ,,Hetta &r hit stösta MandtfiAs- 

pfn afreksverk, Sigmundr! sagfti bragd*' Axt han, .,og attanä hetta 

hann. Nu fara peir heim mnnnn föra at koma mong tnjni 

eptir (etta, ^ ok hefir Ulfr enn Afreksverk, Sigmnndarl** seji 

meiri maeti^ a Sigmundi ]^5an han. Nu föra tajr hajm h&ani 

frä enn a5r'* ettir hetta, og snjani helt Ülfiir 

now majra nm*Sigmand in ämr. 

Broitfert peirra IratrafrA Burinfir bäar Breima frä 

Uifi. mfi. 

IS. Nu em fteir br»5r > IS. Bijir Brairnir vowru nu 

me& Ulfi, par til at Sigmundr kj& Ulfi, til Sigmundur vftr Stjan, 

er &tj&n vetra, en ]>6rir tutt- og Towrur tjüvu Ar. Sigmund- 

ngu. Sigmundr var \k fra- nr vftr tä ajn Frägjeramävur bSji 

gjörSamaftr« 4 vöxt ok afl ok & Y5xtri og Alvi og adlari 

alla atgjdrfi; [ok er (at skj6t- Kviklihajd. Tä te ikjowtast at 

aBt af honum at segja, at sia um han, at han hevir gingji 

hann hefir nmt geingit Olafi Owla Trjggasoni nast irj ödlun 

Ujdrottnn ; og nii uj so er komi 

denne Daad, Fosterfader! men Sigmund har drsebt Dyret,** 
^.Dette er den st5r8te Manddoms-Daad, Sigmund !'* sagde da Ulf, 
^og den bebuder mange folgende Manddoms Gjerninger af dig.'* 
De gik derefter bort fra Skoven og hjem , og Ulf bar fra den 
Tid endnu mere Agtelse for Sigmund end tilforn. 

Bredrenes Bortreüe /ra Ulf. 
IS. Brodrene opholdt sig nu hos Ulf, indül Sigmund var 
atten Aar gammel, men Thorer tyve. Sigmund var da en for- 
trinlig Mand i Vsext og Styrke saavelsom i alle F»rdigheder. 


1) TirBdg, Oa, D Utt49mf%r äet fra Ekkl er m^r 8t4 f«flt, Mgir SIgmuadr, iar 8 
U9ii SigBiindr rd0, ok f^ni ^Ir 4.tk4frfiiK, ok fonda ^ kittbjtfrB oIbb; Siffmamdr drap 
hum aoA TiiSortii tttlmi, er kua kafSi i koiidl. Bb er b^odi rfsai, at SigmoBdr kBfSt 
tMfIt lytealBB, ^dtU koBBm ^rokrlrki mikltf ok mgb\ kooB fiar nAtg moBdo epltifai«. 
9) >Br Bllo • vetr, O; ^Ir kAfSo |>4 vertt i T«tr moK Uifi, er ^ta ferfilft, ea eOf Tora 
|«lr ^ 7 veCr, ß, 4) fraftematir, 0. 


18. C FJBBEYbiGA SAGA. SS 

Tryggratjui um allar i^rotlir^. at vera, t& slir Sigmnndar ti 

Ok na er bv& er komit , b& Ulf, Fostirfiijir snjn , at han vil 

aegir Sigmnndr Ulfi, f6stra sin- lajta bnrtur häani : .,og tikjist 

am» at bann Till a brott leita: mär at vid lujii knnnn vanta at 

£ok ^kir mir litil okkar af- blujva til näka , dessnm Tid eru 

drif veröa manu , ef vit for- ikkji buajir ä at forvitnast um 

vitnamit eigi til annarramanna*. ftra Men«'* ,,Sd skäl ajsini vera» 

j>at akal ok vera, sem.^it snm t)t vi^ an," siir Ulfnr« M eni 

▼ilU , segir Ulfir '• [En pat tajr Towra hftr, höddu tajr gjivi 

liSfSa {»eir fandit , at hvert Gätir ettir tnj, at kvqrt Hest og 

Jiaast ok hvert vor ,* meöan kvBrt Yar T&r Ülfur bortor sjej 

]fm Yoni (ar, at Ülfir var i Nätir ella bär när, ag beji ti 

bfottn ijö naetr eftr {»vi naer, hajm vi sär mengt at bjarga sär 

ok haf&i yk heim mart i birg5- vi , so sam Lorrit og Kläji , og 

um , Urept ok kl»6i , ebr hk onnnr .SI0 sam tej trongdii til at 

Mati aftra er ^aa barfta at liäva. Ulfor letar nu gjira tajm- 

Jbafa K Nd l»tr Ulfr gera an Kläjir , og gjer t^jr Tai tri, 

^ein kl««,, ok byr ^& Tel i sfir. Tä fanst.nd & Konufölk- 

biott, Q>at finnst k konanom, ano«, at tSr towka sftr Skjilr 

Det er om kam kort at berette , at han bar gaaet Olaf Tryg- 
Tesön aaermest i alle Idratter. Og da det na Tar kommet 
aaa Tidt, sagde Sigmund til sin Fosterfader Ulf, at han TÜde 
begiTe sig bort : „Thi det tykkes mig,** , sagde han, ,,at der kan 
er ringe Udsigt til Forfremmelse for os, om vi ikke sage at 
bliTe bekjendte med andre Folk." .,Ja," STarede Ulf, ..dette 
eders Önske bifalder jeg ganske.** Medens de opboldt sig der, 
havde de Is^ Maerke til, at Ulf hver Hmit og hver Vaar var 
borte i sjt Dage, eller saa omtrent, og havde da mange 
Fornedenheder hjem med sig, saasom Laerred og Klaede eller 
andre Ting, som de behaTede« Ulf lod na gj5re Klaeder til 

i) «k i^tMx iMim WBM, er >4 wm i lf«ngl» 0. I) /. < A S) ok teglr ^ 

•t, «t ^U kaflft htUf >TMkMt i k«tl ■£■«, f. 0. 4) /. < Os mIUm tas^i kwa kMuaa, 


M ^ifiRfiliNGA SAQA. , 11. C. 

fit ^m ^kir ndldt fyrit «kilii* najin aldefjljs tiBr , og tow raBJfi 

iMniiin 9 ok ^ö meira hinni hin ingra. Nd flkjiljast tc^ , og 

i^ngri K Skilja nu , ok fara tajr ftra estg , og Ulfar Ar vi 

f^ir. brott, ok ferr Ulfr k leiB tajman & Laj, og filgjir tajmiiii 

med, ok fylgir {»eini um> Dof- am Dofrafjadl^ härtil at taJr 

rafiall», [^ar til er« {»eir Bj& sajgja nonir äf tnj til ÖrkadSLr. 

QOr&r af til Orkadals. [pk sest Tä setst Ulfnr niar, og slir , aft 

IJlfr mftr, ok segir, at bann ban vil kvajla se. Nu setjait 

vill hvilast, N6 setjaüt peir tajr niur adlir. T& nmlti Ulfnr: 

irt6r allir^ pk msBlti Ulfr: [nd ,,Nd listir me at Tita, kvSrja e 

forvitnar mik at Tita , hTeiJa b&Ti fostra ap bir, og M kTörJ* 

«k hefi hir föstrat, e&r hverrar an Attnn tit eru^ ella kTiri F0U- 

lettat (it erat, eSr bTar ykkart land tikara dr.*' Tajr sia boniin 

fdstrland er« ]>eir segja nd nd fra odlnn nj snjnari Ati, 

allt fra ainni «fi, pat er li&it t& nj äflii Tär. Ülfnr barmür 

-rar. IJlfr barmar f»d mjök*. tajr mikjL T& maeltiSigninnd- 

f>& mselti- Sigmnndr: nd tu nr: ..Nd Tildi e tä, Fostirffijir 

-dem, og ndstyrede dem Tel til Bortreisen« Det knnde tydelig 
mserkes paa KTinderne, at de toge sig Skilsmissen meget naer, 
og Datteren dog mest« De skiltes nu , og gik bort , og Ulf * 
ledsagede dem paa Yeien , og fnlgte dem OTer DoTrefjeld, ind- 
til de künde see nord OTor til Orkedalen« Da satte Ulf sig 
ned, og sagde at ban Tilde bvile sig. De satte sig da alle; 
bTorpäa Ulf tög saaledes til Orde : ..Nu önsker jeg gjerne at 
Tide , ^ bTem jeg bar fostret , og af hTad Jät I ete , og bTor 
eders Fadeland er.*' De fortalte nu alt, hTad de i deres Loto- 
tid haTde udstaaet ; og Ulf beklagede dem meget. Da sagde 


1) /. i 0. 1) norör yfir, 0«. S) fJilUf, 8. 4) «vi at, 0. 5) f.iO. 6) nd befi tk 
f^lgi ykkr af gartH, lem ek mnad! sonam mfnna. (ok f«dt yUrr, eeni ek monda mina aona 
^•9«, 8) naa ek ket^an af hverfa aptr; ■kolam vir, aSr T^r diiUiinut, Mtjaat aft(r; «r 
nu nvk k«mii, at mör ]>iklr nsata ivfpr («aa/ede« ogwa Ob) at brantfar ykkarri, ea l>o 
fidttf koyiBnQm meiri; vll ek nü vita, hverja ek hefi { fiSttri halt^ tri at I>it legit m^r «tt 
ykkra ek e«1i, ok hvat yflr ykkr hefir U«it, (gengit, S), ktt pH koomt tU mim. fielr aUfSa 
hnrnm glfigsligt «tt afnm ok Qppnma, ok bvonu ^elr vom flsaidir M aiani dga ok 
■Itludi, OJB. 


18-14. C. FJEBREYiKCUk SAGA. 

-«k, fitittif 80giE httin» at pä nrnjotl dt tu heji sagt oUnn firfi 

«^gir okkr fr4 afi piaai, [hvat ^jnari Ari,. kväti tiLr hevir veri 

^ bair anüiüt. StA akitf fin.'* ,.8o ikal ajaiai rera;' sUr 

ita ok Tara, «egir ÜUr^ Ulfor« 

PörkM $egir ^ffiidgu Hna ßeü$ Tarif Ü Mr Brerunm» frä 

hrairrum. Sevuni um Jvi iujna. 

14. {»ar tek ek ^ tu aögu 14. Här iän e nn ^ tSka tU 

jninnar, at ]>6rii]fr k^ bondi, Sara m^joa, at ajn Böadi 9Jt 

•er bja k HaiSmörk 4 Upplönd- TowrSUaf^vambuiiHejdaniSrk 

um; haoa var rikr inaSr ok nj Uplondun, han vär aja rnjkar 

a^ltunaftr Upplendinga kon- Mävar og SysInndYiir kja Up- 

Anga; haan var kvonga&r maSr, läncb Kongji ; bau Tftr gjiftnr, 

^ kit Iftnnn kana kauk, en og Kona bansara ätidaa, men 

BagnhiUr döttir haoa, [ok var Dottir banaara Bagnhild, hin 

naer allra kvenna friftoat sfn- vär ajn äf tajm allarirfikrasta 

.UA K BA b^nd» bJ6 eigi l&ngt C|jeiitao. Iklgi langt bäani boi 

.^aSan, ar Steiogcimr bit, g6br lyn Bdndi) aum.StStajngrimur» 

bdodi ok Tal QkreigBi^^ povB ign gownr Mämr og väl mygir« 

andL Towra ät Kona bansara. 

Sigmnnds ,,Na onaker jeg, Fosterfader! at du vil fortslle oa 
4itti Levnetdab, krad der er bandet dig.'* ,,Det vä jeg nu og- 
Baa,** sagde Ulf. 

Thorhel fortaUer Bredrene rit Letmefsleb. 
14. ,,Derfra begynder jeg da Fortsellingen om mig, at der 
▼ar en Bonde , Ted Navn Tboralf , som boede paa Hedemarken 
i Oplandene; ban var en msegtig Mand, og Sysselmand for Op- 
Ittndingernes Konger; ban var gift, og barde en Kone, red 
Navn Idun, og en Datier BagnbÜd, med bvem nsesten ingen 
Kvtnde knnde maale rig i SkjSnbed. Ikke langt derfra boede 
en Bonde, ftom bed Steingrim, en brav Bonde ^ og vel bemid« 

D «k hvai WHiaft lA «it. Hub ivaimr: ^t « ekU Bikfllftr tfimgtmi fert; «r ^ 
Hm Vni U MgK «t ek Will rttto ufid pukOt^ Ot§9m k^rHm ßUgnäM fi^rUHUmg 
m§m kft^M. 9 kwft mnbä wtt kifli, f. 9. 


59 FiGREYferOA SAGA. HC 

hit kona haoMu Son ittn ^ü, Tej itta i^n Sin , mun ät Tor» 
er {»orkell h&t; bann yar ein- IjU; lian vär eTiidiir IfftYHTf 
iligr ma&r , mikill ok sterkr. iamr og sterkiir. Tft Yftr Arb%|i 
|>at yar iSn |>orkels, er bann Torkjils, meni bau yftr bajma 
var heima me6 fe&r sinam, at kjA Bajiri snjnan, at kvdrlHeit, 
hvert haust, er froita tok, ok t&i towk atfriata og Ujsnr lejiat 
iia lagü 4 vom» ^a lagftist & Ydtiiim, t& lejist faan utaj 
bann ut & merkr y ok nokkorir Skowmmkjinar, ok näkrir Stab 
. fölagar ^ bann meö hoaiim , ok brsyir vi bonun , og ▼ajdd« 
veiddi dyr, ok yar (bann) binn Djowr, og ban yär ajn tan bead 
mesti bogm^&r*. Viff ^ssi Buaskjyttari. Hetta vär banaam 
bans ifttt, ]»i er (arrafröst tekr Arbaji» täi Torrafrost fedl in, og 
til, ok af {lessn yar bann kall- äf tqj ylr ban kadlairnr Tnrra- 
air (urrafrost. . Eittbvert sinn frost. AjnaF^rina k&m Torkjil 
kom I>orkeIl at m&li yi5 iS&or «ipä M&l yiFäjir sujn, og seji 
sinn, ok sagfii at bann yiU, at ban yfldi at ban ytr sär Jbi 
at bann tti bonnm kyonfaag, GJiftannäli og bä sftr um Ragn- 
^ ok bibi til banda bonum Ragn- bUdu , Döttur Towr&lfii B5nda. 
hildar, d6ttur ]^ör41fii bonda. Fäjir bansara svärar, at ban at- 
Fa5ir bans svarar, at bann yül lar sfir bögt uj Yegri ; men tow 

let; Tbora bed bans Kone. De bavde en S8n» yed Nayn 
Thorkel, som yar et jbaabefnldt Menneske, og baade stör og 
stasrk. Det yar Thorkels Id, den Gang ban yar hjemme bos 
sin Fader, at hau bver Yinter, naar Frosten begjrndte, og Isen 
lagde sig paa yap4o^9 i Forening med nogle af sine Stal- 
brtfdre, opboldt sig nde i Skoyene, og jagede Dyr; og hau 
yar en meget fortrinlig Bueskytte. Denne bans Id «yedes paa 
den Tid det begyndte at blive Barfrost, og bau fik deraf Til- 
navnet Barfrost. Engang kom Thorkel til sin Fader 9 for at 
tale med ham, og ha^ sagde da, at ban onskede, at Faderen 
sknlde skaffe ham en Kone og beile for ham til ThoraU Bon- 


1) leftirelBar, a I) ok gvrSiuBft ek bratt elgl aD<Sb€lMke7ttr. 0| vta*»« ek ^ tlQ 
ikol «k tkifofor^, «. 


14-15 C. tJBURlijiQA MLGA. SV 

Ute gtSUbi; en ^fia vevftr j^, vftr so afgjSrt, Ht fajr Fedgat 
af ^ir feSgar fitta tU f>öraifii fira til TowF&Ifs Btiida, dg ria 
boada , ok bera app eyrencK 0rindi sajai at bera Benar&t 
afa am b6nor6 (>orkehi yiB d6tt- Tovkjibi til RagabHda, Döttor 
or haas Ragahfldi« j>ör&lfr hanaanu Towrälfor ST&rar raja- 
avarar sdnliga, ok kreftst Iia& lia,ogfili8t hävaatlaheaaibarri, 
ksrra kagat haaai, %nvt (ar er io hfiriTorkJil ir; men seji haa 
]>orkeIl er, en kveSst öBa ellan TÜdi svftra tajm yti uj 
▼ilda Tel Bvara fyrir vingaa Viaafilgji tI Stajngrim; laea 
Jieirra Steingrfms; ea kvaS ^ helt, at tow kuadi oal^i yera tf 
akki muada af (enu Terfta« heson. So skjiljast tajr vi dujk- 
Skilja Ti6 ifA b^t, ok fara an Skjfli fra hoaan, og f&ra 
lieiai. hajmw 

Fr& pfMi ok pSrilfi. Frä Twrkfili og Towräffi. 

Vk Litki eptir ^tta ferr IS. Stat ettir hetta Ür Tor- 
|K»ikell heiiaaa Tift aaaaa mana kjil bajmaafirl sJSlyar aanar & 
am BÖtty ^ er bann frdttir, Not, tii han fratti at Towr&lfar 
at pirtib er eigi heiiaa, ok Tär ildkji bajma, men fftrin am 
&rinn i s^a sina. pm I>or- Snjasnl sajt. Tijr bijir, Torkjil 

des Datter Ragabfld« Faderen svarede bam Tel, at han ag- 
tede Big böit i Veiret , mea imidlertid blev dog Udfaldet , at 
Fader og Sda begäbe aig i Forening til Thoralf Bonde,- og 
itemkom med derea Andragende, at Tborkel beilede til faan« 
Datter Ragabfld« Thoralf var langiom til at syare derpaa« 
og eagde at ban havde tiltsnki sin Datter et fornemmere 
Parti, end at hnn skalde giftet med Tborkel, mea sagde at 
kaa, Tilde Ibrmedelit det Yenskab, som Tar imellem bam og 
Steingrim, i eabyer Hemieeade STare yel dertil, skjont der 
ikke kaade blire noget af Partiet. De akutes derpaa, og 
Steiagrim og Tborkel droge med saa forrettet Sag igjen I^m. 

Om Tlorkel og Thralf. 
Ift. Koft efter drog Tborkel bjemme fra sely anden en 
Nat, da ban spargte» at Thoralf ikke Tar bjemme, mea war 


8B jFjmEibmA moa. Ift. C. 

keVLfßngB^ im am n^HaM, 9k og^kin» gang«, in um Nottina og 
at hvlla RagnhSldar» ck tekr ül SoQgjina Iji Bagnhildn» haa 
hana app («fang aftr^ ok l>9rr takar häna ap aj Kneppi, og 
haaa üt^ .^.iytr haaa keim bdr häna 4at, iig he vir ULna k^m 
me5 sftr. Faftir kans yarS iUa vi sir* Eiytr haasaxa vSr Mla 
ti5 ^etta^ dk kvatt hann taka tI hetta^ og seji ti han, at haa 
atein am mega sto, ok ha5 lewk, & alSm Stqa ia haa Tlkr 
fly^a haaa heim skj6tt« Haaa laentar atbolta, og.bft hamlgSt 
avarar: eigi maa ek ^at gjSra. fliija häna h^jm attir. Han avär* 
Steangrilnr, faSir hans, baft ar: <.Ik]g*i man e tä gjeia.** 
kann, |A i brotta yerfta. pot^ .Starfngrimar^ Fijlr hanaara, bä 
kell geHU pÄeräs fdr i bait k^a tä fära bnrtar häani. To»- 
me5 Ragnhildi, ok lag^ i kjil gjSrdi t&so, fowr aatft vi 
akoga ttt ; ]^ar TorOr i ferS me5 BagahiUa, og lejitt Ati uj Skow- 
hoiinm;te)fi mena» ^ir. vom «man« Tä TOwru'iy Ferial vi 
Alagar hana ok leikbree&r« Nii kooan tolf Mans^ , ti^r vewin 
kenn: f>ftal£r böadi heba , ok Vinmen og L^fhbrair kansanu 
irer5r varr ^ssaia tiSiada, ok Na kjeiaar Towiilfbr Bdadi 
aafiaar j^gar mSnnnm at sir, h^jm^ogfär atfrattäkesiTnjiii- 
di, han aenkar tä Men til ai^na, 

reist ad i Embedsforretninger« Thorkel gik med sin Ledsager 
om Nätten ind tU Ragnhilds Seng, tog hende op i sin Favn, bar 
hende ad, og farte hende hjem med «ig« Hans Fader rar ilde 
tilfreds med dette , sagde , at han tog sig noget paa , som hau 
ikke msegtede at ssette' igjennem, og bad ham at- bringe Ragn- 
hild strax tilbage hjem igjem .^Ei tU jeg det,** svarede 
ThorkeL Da bad Faderen Steingrim ham at drage bort der- 
fra. Dette gjorde da Thorkel , drog bort med Ragnhild, og 
opholdt sig nde i Skovene. Der vare med ham tolv nnge 
Mennesker, som vare hans Stalbradre og Legekammerater. 
Thoralf Boade kom na hjem, og blev vaer^ hvad der var 

D 11; 0;l,a. 


Ift. Cl PMBEYtSQIL 8AOA. 

ok bafH fcimdhit aumna , ok og faeji hmidra Maus vi sir, og 
f«rr A StiBingrinui Wnda , ek ftr til Sfajngrims BSada, og blit 
UAr hann selja fram aoa (ainn), lian flnjdja fram Sin Bojn, og fSa 
ok* f4 honnn i hendr dottor gftr Döttir anjna attar aj Hendiir. 
aina. Stoingifiar kvaft ^au eigi Stajngrimnr äeji at tej Towim 
(ar Tora« ptix ]>6iaUr noin- ikkji här. TowrUfur og tajr yi 
•öknS« j^r^ ok fiiada oigi (at, bonan vowra ransSkava iiär, og 
•r (oir TUdü. Eptir {«t ioni fonnu ikkji tä, i tajr TÜda. Ettir 
^ir [4 sköginol, ok leitnftfi t& fowra tajr i^ Skovin, og lajN 
^irra, [ok skiptu meft 8ir leit» avu ottir tajmon, og ikjifta se 
umi, ok Yont ^ (ijaidgi manna aaodir at ligta, ogtmjati Matui 
JM& ]^dr&lfi>. N4 er ]^t (biiia vowra vi Towr&l& Nu bftr so 
dag, at pAMSr air tölf mena til ajo Däjin, at Towr&Ifar Mt 
i skoginam ok kona hit ^ett- tolf Mans aj Skownaa og ajt 
anda , ok (ik|ast na vitä , ok Konafolk tft trettanda, og tikfigt 
halda ]>4ngat til. Na tala fÖi^ nu Tita, at kSar ir at halda. NA 
«laatar [HNrkela til, at loenn sia FUgjisvajnai: Torlqih honan 
drifi at (oim, apyija ii4>>rkel, frft, at Fdlk dta tajr, tajr apiija 
hyat r4lhi akal taka. Haiin na Torkjil, kvi Ri eni tU at 
avarar: hdll oinn er hir skamt täka. Hau svärar: ,,Ajn Howl- 

or ir hit när vi oaan, haar mnna 

■keet, og hän sanlede da atrax Folk til sig, og med fanndrede 
Mand drog han til Steingrim Bonde, og bad bam adlevere sin 
Sön og overgire harn bans Datfcex. Steingrim sagde , at de 
ikke Tare der. Thoralf ransagede na med sine Folk Gaardeil, 
men de fondt dem ikke» * Derpaa droge de ad i Skoven, og 
aogte öfter dem, og deelte sig ved Efterstfgningen saaledes, 
at der vare tredive M»nd med Thoralf. Na Tar det en Dag, 
at Thoralf saae tolv Msnd i Skoven, og en Kvinde den tret^ 
tende, og troede na at kanne Tide, at det maatte vsre dem, 
og stilede da did. Nn talte Thorkels Ledsagere om, at der 


1) /. I a. Q lUffU U« 96m («TviOr, «1 i«as «Ar, o. 


fir4 on, ok mimil vir j^ngat vir flini mHk^ hau Ar goww H 

ihn alliTf er (fit vfgi gott; verja; hir sknlan yär browta 

akaln vte bijöta ]^ar app gijot^ Gfarowt ap, og voja okkan sam 

•k Fttia kliilniannUga Törn; Kälar; tqr fftra n6 & Hoivlin, 

ak aa &ni ^ir a h^inn , ok og bygva ae dl. Brit ottir koma 

kaait |iar Ti%. Bratt koma ftigr vi TowriUfi, og sal^a straga^ 

^ir p6Mb at, ok lAta (egar id t^jm vi Yopaaa, raea Tor- 

iri&L yopa a fä^ en fiair [>or- kjil og haasara Man Toija aa 

kall vaijast vel ok dreiagiliga <• väl og mannilia. So Tb Eadin 

8vA l:^kt (einra faodt, at tolf* & L^kjiaaa, at tolf Maas fadla 

meaa falla aC j>ör61fi, ea sj&s kj& TowriUfi, og q*ej kji Tor- 

af fHirkoK, aa a&rir finim, (eir kjlli, men hiair fim towtu nSm^ 

ar epttr vom. ]>6r41fr bondi aj ettir vo^nro« Towrilfar BSadi 

▼ar aar ta 6UjBa. Nu fl^ }H>r- Tftr sardar til Owlajvia. Nu 

kdl i akdgiafiy ok Alagar haos flajdgjar Torkjil andan in oj 

meft bonum , ok skiLr [»ar meft SkoMrin^ og Stalbrair hansara|¥i 

(auat ok er Ragahildr nä (ar boaan, og skjiyaatao tti tajaii 

epiir, ok er han flutt til bygSa men Ragabild vAr ettirverandi^ 

mcA f3&ar ainavu Ok er I>6r» og vSr h6n ti flat attur tfl Bigd» 

iaa Ti Fftjiri a^jnua« Og 


satte Folk efter dem, og de spnrgte da Thorkel, hTad Beslat- 
aing de ikalde tage. Han sTarede: «.Kort her fra os er der 
en H8i, derben Tille ti drage, det er et godt ForsTarssted; 
der Tille Ti bryde Stene op, og gj5re et tappert ModTiemr* 
Og de droge na til Hoien, og beredte lig der. Det Tarede 
da ikke Iieage, inden Thoralf kam til med ait Felge, og de 
aafaldt dem strax med Tsebaet Haand, mea Thorkel og bana 
Falk Tsrgede aig Tel og mandigen; og aaa bloT Udfaldet af 
deres Made, at der paa Thoralli Side faldt tolT Miend, og paa 
Thorkeb w/v^ men de fem eTrige Tare ^aarede. Thoralf 
Bonde bleT dadelig saareU Na flyede Thorkel med sine 


D H «Upti kraa U5I «fl toiter i Qdrm •Ut»{ fiSr hM» üOtt vi« Maaus, «k fluia Mt; 


JA-16L C. fjsbbyInoä SA0A. 61 

flfr kenr I byg^, deyr hann or Towraifar kf ernur atdr nj Bigd- 

wkrum (enam, ok er pat aögn ina, dojr han §f S&rnniin, og er 

Manna , at {>ori£ell jrSi bana- tä Mannasögnin , at Torkjil Tftr 

mabr haas. {»eati tiftindi spurS^ Binarnftvor hansara« Heri Taj. 

«at nn. F^rr f>orkell heim tfl indi spnrdast nu. Torkjil fir 

fiWar sfni , ok er bann litt a&r, bajm attir til F&jir anjn , og er 

en ileatir fSmnantar bans meir ; Injtl nimty men flestir äf Filgji- 

era peir nii grttddv« svajnnnbanaaramajri; tafr^era 

na grSddir. 
S8gn porkeU. Sdgn TorkfÜs. 

lA Eptir j^tta stefna I>iiig 16. Ettir hetta atevna Up« 
I}pplead(Dgari, ok er I>orkell lendinganir Ting sämanj og 
(nrrafrosf gerr ^tlagi & f»ing- Torkjil Turrafroat vär gjördnr 
fnaS. Ok er (eir fe»gar fr^tta ndftjin i Tingjinun. Ogttttajr 
(etta, (a segir Steingrfmr, at Fedgar firatta betta, sür Stajn» 
fuirkell ni& eigi beima par grimiirs at Toriqil fowr ikkji 
ren, meSan ^eir leita meit at T^ra bajma, meni tqr kgta 
•ptir bonnm ; skalta fara , mest ettir bonon : ,,Nu skalta 
fnendi! til ar (eirrar, er bir ftra,Soniir]aaJnl ftdtaJrrlÄnni 


Stalbr^dre bort i Skoven, og saaledes akiltes de. Ragnbild 
blev tilkage, og hnn blev- fort til Bygden med sin Fader, 
men da Tboralf kom i Bygden, dade han af sine Saair, og 
det er Folka Sagn, at Tborkel var bans Banemand. Denne 
Begi?enhed spnrgtes nn omkring. Tborkel drog bjem til sin 
Fader, og lian yar knn lidet saaret, men de feste af haaa 
Stalbr^dre mere;.men de ble?e up. l»gte. 

Tiorkeh Fartalling. 

IS* Efter dette stieirnede Opltendingerne til et Tbing, og 

paa dette bley Tborkel Barfrost landsiorrüst. Da Steingrim 

og Tborkel spargte dette , sagde Faderen , at Tborkel ikfce 

knnde forblive der bjettime, saa benge de ssrgte mest efter 

1) Upl«idfBffBkMtfag»r mtm arw>laff (Inrsi^ibftWS, Ol) «fllr (MV; ^yriaun ifetf. 


fcUr flkant fin bamnm, en ^ iy reaHor «tat M Girimiii, Idb 

era gljttfir mikil vpp mei &niii, era sto^vr Glaj.vijr op vi Äimi, og 

Qk. i argljiiiraQiim er heilig in vi Bj&lymi Äargl^jyraiiu Ar 

eian » ok yeit ^ fy^ni eingi «ot Hedli , og tä Lojauholi vqt 

aema ^ ek ; ^^Agat »kalta fara, cipEigjin utan i ; hftar «kaltd fifacai 

ok kafa mat meft ^. Svä og häva Mät vi tär.'* Torkjil 

gjorir porkell, Ht baan er i gj^r nd go, at han ir här iq 

bellinua, meSaa m^st er leitio» Hedliaan, meai mestaljajtingjia 

ok yerftr, eigi foiidian. Daof- etendir apa,' og verir ikkji fnnn- 

ligt (ikir hoaam ^bx , ok er in. Owhi^alit tikjir honnn här, 

«laad liitj ferr kann bnrt or og t&i näka Injor frä, för hau dr 

kelUnom , ok til baejar ^B8| Hedlinun , og til tan Gäcin, vj 

er {>6ralCr bondi haf&i &tt, [ok Towrätforfiöndi heji £t, og tek^ 

takr nu Ragnhildi i bnrt i annr ur nu Bagnhildn burtnr jLra Fe- 

an tima, ok rasftat nn k igöU rina, han heidor nu tilQadla og 

ok eySimerkr : ok hör nem ek ^j Ojnmarlgir, .^og hir stöggaji 

sta5ar, sagöi hanni, sem n4 e," seji han, „sum e nd bivi 

hefi ek bygS mina setta, ok set Bjgy »njt, og hhr hävi e 

bir hefi e^ yerit alSan,. ok viö veri aujani, og Ragnhild vi mar, 

Ragnhildr, dt]4n vetr, ok er nj atjan Ar, og tä er Aldnr Ta-. 

harn. ,,Dn «kal drage, FrandeT* tuigde han, ,,til den Aa, aom 
l«rber her tset ved Gaarden ; der längs med Aaen ere der aCore 
Klippeklofter, og i disae Klefter er en Haie; dette Skjalested 
kjender Ingen nden Jeg, derhen akal du gaae og tage Mad 
med* tig.** 'Dette gjorde nn Thorkel , og han var i Holen, 
medens der l^tes meat, og blev ikke fanden. Kjedaommeligt 
tyktes harn Opholdet der, og efter nogen Tids Forleb drog 
han bort fra Holen og til den Gaard, som Thoralf Bonde 
kavde eiet. Derfra bortferte han na Ragnhild anden Gang, og 
drog hen paa Fjelde og i ede Skove: ,,og her atandsede 
jeg," sagde han, .«hvor jeg nu bar bygget min Bop»l, og her 

i) Kk «k «ui ai ■{■ BagnUMU« ok lalta ek Iibm seü mkt vite um 9k6gä^ Iwr til er 
•k ftyii tum itafi, A. 


1& C. rmmutwA uca. 


^ttt aMr fmSbaKt äitttat näa^ ridn^ DSttor m^puu JÜA. hivie 
«r« Nu ^hefi ek aagt jkki m&* lagt tUnm fr& tflari Avi mu^/* 
flSjga iiuiia,*86gir h«MU Mikil liir lian« ,.Neg¥ haUi e lua 
)fti nte sag« ^, fdstri! s^ Svvn tajna, Fostirftjir!'* siir 
Sigiiiviidrt; eo nu vil ek legja Sigmandar; ^mon nu i^il e läa 
^^ at ek hefi eigi vel laanat tir feg, at e hilTi ikkji vftl lana 
(Ar ^ian yeigjdniing ok fostr, tfa tigna ValgjSrniDg og I^übj- 
(▼fait i6iür pin sagtt mte., pi ing» tnjat Dotdir taja ■cgi mir, 
er Tit ■kUdnniy at h&i Tmi tii rld drjiltxwty at hon Tttr tI 
mdk bami , ok er ^ eiagi Badti , og här er ongjin McLtw 
naftr i t^gi tQ, nema ek, ok at taja til atan me, og taj fowr 
(▼i fdr ek mest { brott, aft e mest fira tftr, at e helt tS 
ek hvgii*, at okkr muadi (at rnnndi gjera Skjilna inidlan ok« 
iaki^a« ]HirkeU ayarar; lioga kiau** TorkjU sv&rar: «.^^engt 
▼iaaa ek (at, at meS ykkr var ef sigani e Tiati äf, at Äatar* 
iatar(okki, ok TÜda ek (at tokkji vär midlan tikara, og e 
ekki neina ykkr. Sigmandr hin ikkji vilja fonaajna tikim 
mnlli: (eaa vil ek beiSa ykkr, tä.^ Sigmundur mselti ta: ,JFfk 
Untn laiaa I at (ii giptir eigi vil e bia tiaa, Foalirfiyir mujn J 


bar jeg y«ret aiden , og Ragnhild med mig, i atten Yiatre , det 
er nun Datter Thnridea AMer« Nb bar jeg finrtalt oder mit 
Leynetaleb ,** aagde ban. Mnrbsrvrdig tykkei mig Forivllin« 
gen «m dine BegiTetiheder, min Foaterfkderl*' aagde Sigmund, 
^men nu vil j^ aige dig , at jeg bar ildce rri gjtegjeldt dig 
din Ydgjetittng og Oj^tring, Ibi dki Datter aagde mig, da 
ri akiliea, at ban var fimgtaommeiig, og ingen kan- ndlcggei 
aom Banielader vden jeg, og det, yar iasr Granden til at j^g 
drog bort, da jeg irygtede for, at det kibnde volde Miafor* 
ataaelae imellem oa«'' „Lsnge Tidate jeg ," ararede Thorkel, 
^at der yar Kjaerligbedaforataaehe imellem oder, og det vilda 
jeg ikke formene oder/' ..Jeg vil bede dig, jmn Foatailaderr 


D lea aft ^am, uaß. a) vlUI «V, e^ 


64 FiERfiYiNOA JMM« M. C. 

f>iiriM, dittur (ina;, ^viat baui afttu gjiftfar iUji Tocidi], Dottar 

sVaV ®i^ ®igai a5r ongva Jconu iajaa, taj hina skftl e i^a, ella 

«IIa. {>oikeIl 8varar: eigi ama onga Koaa annai«'! TorJfjil 

döttir min betra mannt gipt- a värar : „Ikkji man Dottir miqii 

att ; en ^fen yU ek bi5Ja pik, gjifiaBt vi betri Manni ; . m^n tft 

Sigmundr! at ef ]^u fser fram-t vil e bia te, Sigmund! at das«- 

kriemd meö höfSingjam, at pn snm tu fart näkra Framkc^ning* 

mWBr nafh mitt^ ok komir kj& HSrdiQguny at tu mnaar 

mte. { firift ok i aaett yiS [flyeit* Navn majt , o kjamnr. mir nj 

uBga minal, pviat mjök leiS- Fri og Forkirk vi BigdarfSlk 

iat mto nu { obygSam pessum. nMijt} tuj mär lajiat nä egynlia 

Sigmondr jatta&i ^vi , ef bann at vera nj hesnn Owbigdnn/* 

miBtti BV& vUikomaati ok nu Sigmandor jattaji tnj, kvis i^ 

akilja (eir * ; ok f6ni {i^ir ban kundi koma t& alajiB,. og au. 

imndr, til pess er peir.konot akjiljaat tajr, Skjildmenninir 

4 Hla&ir* til Hakonar jarU; fowm nu aa,<til attajf koma til 

1^ baf&i bann atsetn^ nu Häkun Xadl & Hläji, bftr beji 

ganga ]^r fyrir jarl, ok kvetSja ban Söti aujt ; tajr genga na in 

hann i en bann tdk ]fvl vel, firi lafiUn og b^jlsa. bomin , og 

ok nfjTTf bvat mönnnm j^eir ban tekur Til imowti, og sjdr 


aagde Sigmund , ^.at du ikka bortgUler diu Datter Tbnride 
nogen andan, tbi bende vil Jeg bave, eller i andet Fald ingan 
Kone«** «cDdce yil min Datter kunne blive gift med nogen 
badra Mand,'' ararede Thorkel, ^,mea jeg tu beda dig, Sig- 
mund 1 bTia du faaer nogen ForffemmeLpe boa Hardingeme , at 
du da bmker paa mig, og udrirker mig Fred og ForBg med 
mine Herredsfolk, tbimeget kjedes jeg nur Ted at T»re i diase 
Ubygder." Dette loTede Sigmund, om ban künde &aa det ud- 
üert; og nu akiltea de, og Fnendeme foramtte Veienj indtil 
da kom til Lade til Hakan Jarl, aom der barde att S«de. De 
gik nu for Jarlan, ^ bibte bam^ og ban opiag derea Hiken 


D kM&«Ja i Nmgif o«^* V «klivmrfliorlrellftplr,r.O,a, D B»r«f l^i^bdbtte, 0^ 


in, C. riERBTiNOA SAGA. 65 

«d. Sigunndr (IcreSst vera ettir, Sf krä FSlkji tajr vowrn. 

BfesdMon: f^esa er 'vwr s^sla- Sigmundnr seji se vera Säa 

naSr ySvar of hrib l Fserey- Bresta, ,,han8ara sam Tftr Sysl- 

Jam ok ^ar drepinn^; [kefi ek amävar tiaraajaaTuj ujFSrjun 

^▼i, herra! ySvarn foad sott, og T&r hKr dripia; e hävi tuj, 

at ek Tttati mir af ySr goftrar Harri! sdkt A tiara Fand, at e 

framkv»mdar, ok vilda ek y&r, vantimfirfirä tiungowanFrSma, 

herra I k hendl bindast, ok tiS og vildi e, Harri mujn! gingji 

b4ftir fimadr*. Hakon jarl [sagft- tian til handa, og so TÜSkjild«^ 

ist vitB jgjdria*, hverr maSr mSvar mujn vi." Hakan Jadl 

kann var^: eneigi erta ölfkr siir,' han visti gjddla um kvft 

BpestI, en q41fr verSr fiu ^ik i Mävur han v&r; ,,og ikkji ertu 

mU at fttra; en eigi spari ek owlujkur Bresta, men ajälvür 

mal vis (ik; ok visabi j^eim fertu at fera te uj At; og ikkji 

til stttis hji gestom sinum; ok skäl e tow spära tär Fejina;** 

Tar Sveinn HAkonarson ungr» han Tujsti honan t& til Selis kja 

G|Mtan suJBUji ; S vajnujr Häkua? 

Tel, og spargte, hvo de rare. ^Jeg er/* sagde Sigmund» 
^en S5n af Brester, som en Tid var eders Sjsselmand ude 
paa Fsereerne, og blev drsebt der; og jeg/ er nu kommen til 
eder , Herre ! fordi jeg reater mig god Forfremmelse af eder, 
og önsker at blive eders Mand, og det öaske begge vi Fraa- 
der.'* Hakon Jarl sagde, at han ikke künde vide, hvo han 
▼ar: ^^og er da ikke ulig Brester," friede hau til, .,men du 
kommer dog selv til at lyse dig l Mi ; imidlertid vil jeg ikke 
spare at give dig Bladj** og han viste ham na tU Snde 


1) Mgfr BSfn iMsim: ok «a ek, Mffr Kaib, mb fir«itii, ea kaan um IMbIi« er tot« 
a MHS UrfimeBB yfSrir, ok tyiloBiea dt ^.'i 8i { FvroyjBB, ok >Br dropBlr tftlt % vot- 
na, 0. D ymmltum Ut af |»dr virSiaf «k vitMAkB, «f ^ yIU aokkaC Attta akkart raS, 
S. I) r«tlff; KJArla, Fi 4) iTarar: eigi toU «k, kirat ••U n i >ir^, er |ni ■egir, ^Tiai 
ak Iwfl ipaft,at >eir braür Atta fcaa ilaga; ginga ^ar ynlnar iagair M,kT*rt |>eic kalk 
(kagar, r. Ok) drepair verii met fe6rani siaBa, aSr Mir a— ■> verit eaS fjrir fraiai 1»ac 
i ejJaBam; nuLr bmbb tegja, at ^elr kafi Terit flattir kfagat til Bloregi, ok haS Torit i 
Tft aaalr m kriS, «i f ^daa fpjrlM (opTni 0k^9) akkt ta »«im, Of^Ci karttra 1 8. 

ff 


FJSBBftKüA MOA. 16-W. C. 

ok me5 WrI ftftw ains f |am maß vSr npigur, og vi GBnn IcjS 

Sigmtmdr ÜitiEUMjarf «I AS|y«iiiiif«r 44V WSkm Udl 

Svein. «^ iSfuy'n« 

17. Sigmimdr jb:om tir i (dl 17. )3ig^iuulitf l(in» säjr ^ 

Tib Svein jarkspap ok Uk f^&f TSl vi »v^a S&o Ja4Uiui, og 

hornun marga fimleika , ok If ddl firi - h«aii|i uoi^ finü 

hendi jarksoa nükit gaman a^ Spalni , «o at JadlaMiiHrvi k^ 

lionnm* Signawiidr 4ntti m^ mikla G&aaa Ü hoMuu Sig- 

sitt fyrir Sveiai, ok hpA kum mandivbärapaJII&IiiriSvajiii« 

leggja til mo5 ate, at bami og b& Ima lagQa got ^ ae, 

« 

blandt sine Gjsster. Sveiid His^onsSn var den Tid ung og 
V6d sin Faders Hof. 

Stgmm$uh Samtale med Bakon Jart og Svend. 

17. Sigmund kom i Samtale med Jarlens S5n Svend, og 

legede med megen Behiendighed mange Lern for kam, og 

Jarlens Sön havde stör FornSielse af kam. Sigmund androg 

da sin Sag for Svend, og bad om bans Bistand, tfl at kan 


1) Ittedtu for 17-11 Cap, har O hUt «ooled««^ vora ^r ^u na TetriBH; 6k tfwk 
4loi«, ▼citti Jftrl >eia Bfnindl MmfllKm ^«5 atfyigja mb« timam St^m ok Blifhi 
jwrla; f^ni («Ir Slgvondr i heniAtl tun lajujcUt %ODia »I ksttiü »pir fjft nilklwi «fla ok 
koif4ag; Tora l»oir frendr meü JärÜBiuB Totr BOHaa Tel haldutr, komtC Slgmviidr ^ i 
IdM BOtta karlolka «rl« jorl, ok gor6iit Urim^r Udo.— Mr «A jv4 fraai QA» t«tr, at 
SigBosdr Tor meK jarUaoia am ▼etmia mtt Uaai qiofta yirfiiiif « ea t6r i honnO an 
•am ran, ok allafit idr Qar ok afstii { fnBknUgum framfSngam iok mArfam frpg^anrotk- 
vai. Mm Mgir i «aga fcaai. flaan vat fclaa kwuili at aHd tei^Ufra, Alaa «n^kaattf ok 
iiaaatl i orrottoai ok flUam adknov; of 8 har efierfPigemde : ^elr fnwdr Tora boS 
jarll aB Totrlaa rol baldalr, ob am lamaric optir t6n |>eir ( keraatf, ok k«ma aftr dl 
larla at kaaiti boH mikiaa Q4iWal^ ok von ]^ (yolr taaaa); ' m Slsaaalr W 
Tirltr af Jarli ok lonaBi haai, sob kaaa kaf5I leingr l^a^lteiB Torit; ok fyrir kaat h 
ferttt Jari lykaaB poikul IrarrafnMt, ok fWk Kobbb oyale { Orkadal; ftfr |»orkell ^ 
'^gat, ok lEOBa haat/ok t»arMr, ddttir I»elrta, ok mtiü keaal mey, or fiaaSigmoair 4ttB, 
er pirwL hit Pdr orA Aram 4 Totr, at Sigmondr var mell Jarli Tel vir^r, oa a «apram 
var kaoa ( boraalH« ok ^dttl laa meitl afrokamallr, ok opdr ^at lialf kaaa Jail ttyrl^a aft 
tu MarlMfBda. Jari aagflt ok akal |>ar am kogn molT )»iri 1»lkir mir likaat at ak A 
Hr S kaSra, oa 1»d Tel meaa i optir ^{aa lyadi. Sigmoadr ]>akkai{i jarli l^essa ftamUgv; 
ek er aktp Sigamadar Tora MIa, gekk Jaii ,tll, at tjk ^mni haaa BHeiti |»4: ad ayaM m/k^ 
aigmaadr, aam ^In for8 maai bdia Torffa mJAk optfr bestom flhigam, ]>oiB er ek kell tfl, 
ea l»d Toa ek oigl^ kvirt (etil elBä m& tIS klfta, |iTiat ^ iM viü nuamaa reip at dragm, 
^ fem ^lAadr er i Gta. Tfl ak sä Tita, kwa latrdaa« H kdir, ««e tfeC |l Cif 


n* C* JPMREjtSQk SAGA. 89 

ümgi nokknra firamkraemd «f so faan ffir näkraa Filma äf 

fftSor tlniiiii. Sreinn spyrr, Fftjiri bansara. Svajnur Bplr 

hvera bann beiddist« I bernaS ban krftt ban baiddist etdr: ,,Uj 

vilda ek bebt, sagSi Sigmnndr, Herna vildi e helst," seji Sig- 

ef faAir ^inn Till efla mik. mandut, „um Fftjir tajn vildi 

Slfkt er vel fangsat, sagfti Sveinn. gj5rt me lit.^* Slujkt er väl bog* 

Liflir va Tetrinn franan til j6Ia; aa,'* seji Srajn. Vetarin lajur 

ok at jdlnm kenr (er Eirflar nn framäd Jowlun; og ttl Jowlar 

Jarl H^onarson anstan or Vik- Igemnr Ajriknr Jadl Häkanas&n 

inni; bann bafSi f»ar aUetn. bäar estan nr Vujkjini, bär 

Bigmundr kemr rtr f tal vi6 beji ban Seti sajt. Sigmnadar 

lärik jarl, og k«rir fyiir bon- kjraiar sftr nj Til wi Ajrik Jadl 

um tinn vanda; beitir Eiffkr og kxerir firihonanOTjnYanda; 

jarl honnm rinni nmsf sin ti6 Ajrikur Jadl lo?ar bonm at 

Bikon, föSor aina, ek kveftst freraja tS nJ ban atlaji sär, kji 

•igi sknln minna lilleggja meft Fftjiri sajnun H&knai, og aeji 

bonnm enn Hfikon jarL Ok se ikkji at sknlla leggja minni 

epdr J<SUfl yekr Sigmnndr til hansain inHikan JadL Ettir 

til TiB H&kon Jarl, at bann Iowlini rerar Sigmandnr TiHik«^ 

nnndi afla bann me6 nokknm , nn Jadl, at ban skoldi vajta Bftr 

Stirk p& onknn M&ta , og lata 

kmida opnaae nogen Forfreinmelse bot bans Fader« Svend 
apargte , bvad ban Sntkede. «,Paa Krigstog Tilde jeg belat,*^ 
aagde Sigmund, .,om dtn Fad^r tII bestjrke nig dertü." ,.Det 
m en god Bealntning,^ sagde Svend. Yinteren led nn frem 
til Jnnl , og om Jnlen kern Jarlen Erik HakonsSn bjem asten 
fira Vigen, bvor ban bavde sit Siede. Sigmund koat i Tal« 
med Erik Jarl, og forestSllede bam sin ubeliagelige Stilling. 
Da loveda Erik Jarl bam sin Anbefaling til Faderen , Hakon 
larl^ og sagde at hau Tilde tilstaae Imm en ikke ringere Bi-* 
Stand, end Hakon Jarl selv TÜde tilstaae bam. Efter Jnlen 
ansagte Sigmund nn Hakon Jarl om nogen Bestyrkelse paa 
MO eller andeo M aade , og bad at det maatte komme bam tiK 


FiERETiNGA SAGA. 17* OL 

miSti, ok lata hann njota fiftor um i^owät F&jir sajiif Breftta 8d, 

■{ns Brestig , er hann var hang Barn heji .veri hansara TfinnstO^ 

(jonastnmaSr. llakon jarl srar* m&vnr« • Hakan Jadl svärar: 

ar : viat fikk ek par tjon goftrar «Vujst misti e ajn gowän Man^ 

fylg5ar, er Brestir var A'epinn, täiBrestar Tfir dripin, Hofmftviir 

HirSmaSr minn, hinn vaskasti mnjn, slnjkt Rojsmenni , og ilt 

maSr , ok flls vseri peir fr& eru lajr verdlr £r& mär, iq ban 

mir verSir, er hann drapu ; eKr drowpn ; og kv&t. atlar tu tär et 

til hvers maelir. ptif Sigmnndr lar»?'* Sigmnndar aeji se helat 

kveSst hebst vilja fara l vik* vilja f&ra uj YnjkjiDg, og £la 

fng, ok fä {>& annathvort annakvort anttn Främa ella 

tiokkiirn frama e&r bana« Jarl Bäna. Jadlin siir ti Tat vftl täld^ 

kva6 j^at vel mielt, ok munt ,,og ig V&r, t&i men fftra at 

]^u Tita i vor, er menn büast bygVa se. til Ferar, skaUd iaa 

ferSa sinna , hversa ek tu ^ at vita, kVussi e vil t& lata vera»*' 

Tora lata. LiSr nü af retrinn, Yetnrin lignr nü &f, og ti ferrar 

ok ^ heimtir Sigmundr fram Stgmnndnr Vinar6r Hlkan jadli 

rinmeli H6konar jarls ; en jarl attir fram firt , ban ; Jadlmin 
svarar: langskip eitt viL ek f4^ svärar: «,A jt Lengslgip vil e flia 

^r, ok (ar a QSrutigi manna tär,*og igarnti Mäna & üij vi 

. adlari sajni Yerja, og man tft 

gode, at hails Fador Bresler havde vnret Jarlens Embedsmand. 
Hakon Jarl svarede: ^.Tilvisse tabte jeg en brav. Mand, da 
min Höfiiinde, den raske og djitfrve Brester 9 blev draebt, og 
de, som drehte ham, have forskyldt meget Ondt af mig; mea 
kvad er dit. ÖnskeT Sigmund sagde, at ban onskede hsbt at 
irage paa Vikingsford, og da enten vinde nogen Forfiremmelsa 
eller naae sin Bane. .,Det er vel talt,** sagde Jarlen^'^^og' da 
skal faae at vide til Vaaren, naar Folk berede «ig til dere* 
Reiser 9 hvorledes jeg da vU tage mig af den Sag/* Yinteren 
forbrb na , og da na Sigmund . mindede Hakon Jarl om hana 
gode Tilsagn, sagde denne: Jleg vil give dig et Langskih» 
og derpaa . fyrrely ve Mand med beh«rige Yaeb^n» men detia 


if . a 


FJBRfeYiNOA SAfiA. 


meft ropttonri ok man j^at litt Li vera htjH Vanda', taj flestit 

litt vandat, ^viat'fleatir mtinu era Ikkji füsir at fftra Ti üt« 

«kki furnr at fy^a p^, vdend- landskan og okunniun Mannt, 

um manni ok ükuniKim. Sig- sum tili ert.** Sigmnndur takkaji 

mundr (ahkafti Jarli, ok aegir Jadlinun, og geji Ajrikji frä 

CirOd tUlag fSftiK sfns. Jaxl Tiltaku Fäjir hansara. Jadl 

•irarar: Utit framlag, etx ^6 m4 avftrar: ..Lujti towk han til, og 

]^ gagn al veria; eii annat tdw man täkoma tftr til Gagns; 

akip vil ek f& pAr, ok & Qöra- anna Skjipi vil e faa tär, og 

tigi maiHia ; ok var pat skip fjtfrnti Mana & tnj," og ta Skjlpi 

m 4»lla Tel büit, er JBirilir f(äck vär uj adia M&tar t&I ütgj5rt, 

honnui. Nä segir bann Sveilti, snm Ajrikor fek honun. Nu 

bv^rt tillag lieirra Var, feSga. sUr han Svajni, kväti tajrFttjir 

STekiA syars»: mir er stA büit og Sonnr b6dda lagt sftman til 

eigi jafnb»ft «m framldgin mijns. Sr^nar BvSrar: .,Mflr 

viö Tiai mina äem fieim feSg- bir ikkji & heaun Sinni ao til, 

«m, en ^ nhsl ek tk ^v hit at e Imn vera javaur ri cajr uj 

^iiya aUp y ek k f j«rutigl Ttlteku til Yini mujna, men tow 

aaaniia , ek aknhi ^ T»a sk&l e faa tär tä tria ^jipi, og 

]»|4Aii8tiuaeii|i minir , ok viontif i^rvti Man« ä taj , og tä skalla 

vera mujnir egna Men, og vanti 


Mandakab vtt ikke blive advalgt, fld de fleste ville ikka 
v^re tübdielige ta at folge dig som en Udl»nding og Übe- 
kjendt.** Sigmund takkede Jarlen, og fortalte Erik, hvad bana 
Fader bavde tiktaaet ham. ,,Det var et Hdet Bidrag," svarede 
Jarlen, ««men dog kan det komme dIg til Gavn; men jeg vil 
give dig^ et andet ^db med en Besastning ligeledes af fyrre- 
tyve Mandr og det Sktb^-aom Erik gav ham, var i alle Hen- 
seender vel admstet. Sigmand fortalte ^ Svend, hvad bana 
Fader c^ Broder bavde tilstaaet ham. ,,I min nserverende 
BtilÜBg,** svarede Svend, ««bar jeg ikke aaa let som disse ved 
at tihtaae mine Vennear noget, men dog vil jeg give dig dat 
tsedia Skib, ligeledea med en Bessetning af ffrretyve Mand, 


74 FidUBTiNOA SAOA» 17>I8l.CL 

de» at ^ir fylfi J^ best af «, aft t^ fig|a tSr best ettir tf 
^inL Bl(iilll«II^ er ]^r em fingn** ftcgiami Moninui, qj tfir em 
ir til i^lg^ar. üeingvir til Fttgjl« 

iSig^Mwui^ bm*i^ vür SigmmAir h^k SUä vi 

Bamdf^e. Bandifer» .■ 

]& SlgiMiidr bytt b4 til la 8igm«iidiir bigst au tft 
fylgSw Ti5 menn sing» ok Rt fftra vi Monwui at^nuiiy og 
siglir, j^gar haim e? traina, uglir, tai hau ix Kavnr, eatnit 
aostr til YOur , ak 8t& til tU Yujkj w , og so til Danmark- 
Oanmarkr, ok i gegaam Ejv- ar, og igjögiiiin Ojranuid, og 
arsimd , ok aUt i htt Eystra*- bajnt iipi tq £stan|Jegviii , kaa 
aalt ; üanr kann am aamarit, ok fte hirinni um Summari ; og 
Yorftr tfät til feingjar, tareystiBt verar lujti til Sangar, iMfjjL 
kaaa hvargi til at kalda^ ^v Irqjatar han attr at kaUa fiam 
er mikji% er fyrir, vi5 (teniia imowti kir «am »kji Tfir fipt 
ISiskost; Haan ketr (ö fara vi tigki|kan Ui aam hi^ hc|jL 
kaapmenn i Stiii ; aigUr ^ Han letar tow Kjepmen fiira nf 
austaa^ er &lei5 saaiarit, (artil Frii; C&il^J ütaSomawriy^dglia 
eJT hann kemr aadir Elfarsker^ han estaa attir, tä at haaliJeaMur 
fiar er jafiaan viklngabaeli mik* undis Elfaiskjdr, kftr er anm 

oftast Vujlqingabali, kväri negv- 

Qg akatta de viere mine egne TjenestelasNid » og ventelr jeg. 
al de yUle falg^ dig bedat af de Msend» aom ere givne dig |U 
FiJge* 

S^gmmtd holder SMd mod Rtindver. 
18. Sigmund beaedte sig na i F#Ige med sina Mund, og 
aeilede, aaasnart han var äßrdig, eatt^rpaa tu Vigen» og derfra 
til Danmadc » og igjienAem 0resNaad ^ og Ugo ind i 0ater80en5 
kaor iian* seilede omkrii^ am Sommeren, uden at gjiSre bely-> 
deligli Bjrtte » da han ikke ireatede sig til med denoe Styriie at 
holde nogenated« hen» kvor dter yar nogen stör Magt at ateido 
ialod. Kjabmamd lod hau aemBg &re i Fredw Da dat lad 
ttd paa Sonyneten« seitsde han ostenfirai oc fortsatte SailadaeB> 


tt G FiSMYfhlGA SAGA. 71 

II; ok er ^ir Ma kgt i Ingft ir kmim sftmmi; og ram tajr 
ondir eiim hölma, jfk geingr hödchei Ugt se irj Livu andbr 
Wgmondr vpp i akerit, ok Till ajiraa HMmi, ti gengur 8ig« 
Htast um. Hana sAr at Söro* mandarap&Slkferi^og vilsnjgfa 
megin andir h^lmaoaat l^gja se am« Han sto nu af hina- 
fimm ikip, ok var ittM kit aiiaai aadir Holmiaaa liggja 
ftntsb Raaa Cbit (& til rnanna fiai Slkjip y og' tä fimca tSt ajv 
dnnav ak Mgir ^eim , at finm Brik^. Haa för fä dlMeamjna^ 
T&!agaskip %g|a ötraiaegid og liir tajiaa» M , at ftm VoJ* 
nndir skmiia: m6 tu ek ^at kjingaftkjip liggja hinuminni 
■agfa ySr, at voAt ar Iftit am aadir Skjaf inaa : ,,NA vil e tria 
at flfja j^bta faad at Slla tikan tft, at mto er lujti am at 
iBfaynda ; moBW Tte ek afdrt flafgic^ aadaa tajmaa oi^rojadan 
frama ft, nama v^r leggim a^ddfam; vir maa^aa og aldri 
▼Art rM i kMCa. {»akr bMu fSa Frftnuiy atan Tfir em Aridair 
kann fyrir«|A. N6 tkala Tdr at sota okkaa nj Via/' Tajr 
kam grfit k skip&i, sagftl 8^ bowa kaa «ajgja tU- tes. ..Nu 
■raadr , ok biaat viS , sem akalva tHr bara Growt aj Skjip- 
aia (ikir Iflcasl. Vir skakm ini,^ tejt Signrandor, ..og bygv- 
leggf a ikipam TOram i ataa verft- aat til, sam ossnn tiljir lajkMaat« 

Vär skalan leggja Skjip vAr 


fil kaa kom ander Elvesksr, kvor dw bestandig er et stört 
YikiBgeleia. De lagde sig nader en Holm, og Sigmand gik 
op i Sknret, og yilde sea slg om. Han bler da Taer, at der 
paa den andea Sida ander Hoknen laae fem Skiba, af kvilka 
det ena vav at Drageskib. Han gik derpaa til sine Mtend, og 
Cortidte de», at der hae fem Viidngaskibe paa dien anden 
Sid» adder lU»ret : ..og jeg tH na sign edar ," sagde kaa , ..at 
jag ikka sljaater mt, uden Prave at- draga bort fira dem, og 
adan at Tore an Djr^t Tifla vi keller aidrig vinde nogen Forw 
freauaeke.** Da kade kam raada derfor« «.^ skaHe vi bava 
Stena ad paa Skibana,*' sagde da Sigmand, ..og berede ob, 
•om aa synas bedit. Vi skalla kegga vore Skibe yderst i 


1% FaBRBYlRGA MOA. 18L Q 

an |»e&iM vog, er nu era vir ttanv^rdt nj lieta Y&iiMi^ ffut 

kommr, pViät vogrinn er ^ar vftr era nii komnir nj*, tnjat 

mjöstr, ok gTft leixt mbt l \MfiB er här nj&Tast, og so 

kveld , er vit sigldam inn , at lajkttet mär ikVöld, tai vSr sigld- 

eigi TOunda skipin fk innlagt an in, at ikkji manda Skjip faa 

hja 088 , ef vir leggjum pija lagt in vi ossun, um vär leggjan 

ddp vor jafnfram , ok m& os8 5dl tnij Skjip v&r lajka lengt 

Imtdoga, (at) (eir leggi eigi fram, ogmantä vera osgun fiii 

öUttmegin at oss. {>etta ^era be8tan, ät tajr fia ikkji ödltt- 

|NBir. En am morganinn, er minnilagtädöasan." Hettagjera 

j^ir hafa lagt skip sin i atan- tajr. Og am Morganin täi tajr 

verftan voginn , (& r6a {lar at häva lagt Skjip (sajni utanVerdC 

^eim k fimm skipam vfkingbr, uj Yäjina , ta regva fim Vajk- 

ok stendr ma&r i staihi k jingaskjip mbwti tajman, og 

drekanau , mikill ok sterkligr, ajn Mft vur stendar aj Stavninon 

ok apyrr j^egar^ hverr fyrir skip* & Drekanan bfiji. stoHirrur og 

onam riSi. • Sigmnndr nefhdi Bterkair, og spir tajr atrags kvMi 

sik, ok spyrr kann at nafM. r&ddi firi Skjiponan. Sigmund- 

Uann kve&st Bandverr heita, ur neyndi se , og spir um han»- 

ok i0tta&r aastan or IIölmgar5i, ara Navn. Han «eji se ajta 

ok kvati peiin tvo kosti til Randver , og y era slegtajan est- 

an ur Holmgäri, og seji tajr 

denne Yig, hvori vi hu ligge, thi Vigen er der smaUeat, og 
4ei forekom mig i Aftes, da vi seilede ind, at ingen Skibe 
ville knnne l^gge herind yed Siden af os, naar vi Imgge vore 
tre Skftbe jse vn&ides irem ; og det vil komme os til Fordeel, 
naar de ikke kunne Ingge til paa alle Sider af es«** Dette 
gjorde de nu, men om • Morgelien , da de havde lagt deres 
Skibe: yderst i Vigen, roede Vikingeme med de fem Skibe 
imöd dem, og en stör og stttrk Mand stod i Stavnen paa Dra- 
geskibet, og spurgte strax, hvo der var Anüarer paa Skibene. 
Sigmund nievnfie sig, og spbirgle igjen harn om Navn. Han 
sagde, at han hed Baadver, og havde hjemme sniter o^nre i 


II. et FaBKflMGA 8MM* W 

•In ok. 44Ufi iiik i. bam Tdd; gjeva Si^p «i^ai og !«b sjttvwi 

•hr veija 'BÜE «|la. . ; Sigarandv nj fkaniara YaM,^ ella aaBB-, at 

kva& ^4 koati. ^lafna, ok sagft^ Yerja se* Sigmundiir bali ti 

aft . j^eir • m«nda firai^|ta hljöta Tera oitjecvu KAr^ og saji at 

fynit vopaa iinna. BandTer baB tajr mundn fist f&ra at frajsta 

abä ikmn at laggja & ^ea Vipä snjnL Randver bäsdjm» 

akipma, ar aigi mktd Sälum Man leggfa äd vi trimonSmip- 

at koma; an baaii . yjUdi ir|A «o^ <tij 5dl nadda ikkji ftd; wuen 

fjmt, kv'eiatt übwL fiigmandv baa qälvnr yildi fut aajg^ 

af^rOi akipi (vi, as Sraiaai ktasai gak. Sigmundnr.atiqfdi 

jarliaon bafU feingit bonam, en taj 'Skjipimiii, nj SVaja Jbdb' 

p6m ^{) er Eirikr jarl hafU aoniir beji fingji bonna, og 

alt, No leggiaat {>eir at ok Townir taj , i ,AjrikaBr"Jaril 

berjaat; 14ta ^ S^aiaadr bejiit.. Na leggjaat tajr ad ogi 

giaga gi|At svä akalt i fyiato, atrojaat; Sigamods Man grujtia 

at biair megA aldd aannt ena so aagr-G^wt ifittay.at binir 

Uifii air» ok afc &rit er g^Dtilv Icnndn . odtji g}ara alan lajva; 

gera {»ir skotbrii Jiaifias dt aar ^ 6g tat :Growti ySr apfiy 

iriUr li5 mart al vfkingam y «a g|ara tajr ajaa aa jiftra Raj ii£ 

Skotun, at negyir fudlu äf Vujk- 

Holmgaardy og gav dem to Vilkaar^ at de entea inaatte över* 
giva flig aalt og derea Skibe til barn^ eller i andet. Fkld vmge 
aig. ' StgoMtnd aagde, at disaa Yilkaar vare nltge , og at' da 
kam til' forst at prave deres Yaaheii* Baadver bad da sina 
Fdk at lasgge tU med tre Skibe, afiersom de ikka künde 
kofluäe til med die, og han TiMe an farst forsage, bvorledea 
dat TiMe gaae« Sigmund atjrrede det Skib, som Jarlena S9tt 
Svead bayde giiset bam, og Tbarer det, sam Erik Jarl -barda 
givet Sigmund. • De lagde na aammen,^ og begyndte Stridan; 
Sigmoad og baim Falk kaatede i Baittningen aaa beftig med 
Siene, at bine ikka konde andet and dmkke sig, og da Sieaane 
irara oppa, lade de dam fiele en atsrk Regn af Slcad, og 


Tff FJMnrftHML i&CNU nCL 

iJtMLdHT. JIA lakft ^ir Sifl^ inganwi, i>g h^IMMgd T«r «ir« 

■nirir tU hSggvopna iian% NA tilkaSig|mniidiifll€iii tilHSg^ 

tekr vik at halla bardafairam k rifin njni, og tdnur ad flfebr« 

Itt RandTen; en er hann ste di^ at heiHa aiiir ft lii kjft 

ttfiBurar siana manna» kvA hann Rand^eii 9 og tti liaa aar Taa» 

^ Tora aa&irirftiamena aiikla, latair kfi aifjami MonMm^ scp 

•r (eir aigrafta eigi (& aienn, kaa at ti^ towUl bira Owlib« 

•r hann kvaft ekki at manaam^ anan, tfi tijr a%iatu ikk^ A 

Tarn mondn; ^air kvaSa haao Man, aum;lian hdft iliigi kanna 

apt aggja sik» en hlifo air) ¥araniidInnlülaaaa;tff{)r8viraYii 

U6a kann ai r&Saat t»<ti$ koaan, atkaavä» fittarat agg^i 

kana kvaS air& rem al^lda* tiijnron, oh^^aiäir; bowakaa 

Leggr kann n6 at daakanam wi ajllvan flra aamti . ti^iaan ; 

ok aaaat akip, er menu yform kau aejt so afaddi Tara. Na 

kvildir &t en i^par hit j^ja laggav kan id ▼£ Drakanan og 

aa&nim mSnnnau' Leggfaat a6 kiaanoninSk;|ipiaan,«inaAfouH 

at i annat aian. ok beijaaty ok iair Towra kn^dlr S, og akfip^ 

er aü arikla atrifiari onoita ar ti «da Sl^ipi vi owiardan 

ean ffrr* Sigmnadr var frenutr Mannan« NA laggfast- iajr M 

rfana naana 4 afaa skipi^ ok ära Farina og Bfrnjaat, og n4 te 

Owroatan laikji atrajari ia fir. 

gat Folk &ldt paa Vikingaraea Side, og an Mengdto blav 
aaar a t> Sigmand og kana Maand toga daraeat til daraa Hag- 
▼aabea, og Striden bagyadte na at bliro Randaara F<dk he^ 
avttrlig^ man da kan saaa , kvor akeldig det gik kana Folk^ 
aagde baa at de* yare ao^Ja atora Drog^ a€ da ikko kimdla 
overTiade aaadanne M«nd , aom eltar hanS' Mm&ig ikba daade 
tU aogat. De awadie, at det vtu hana Skik at opkidaa deut; 
Biaa tage aig aelr i Yate, og- de bade bam an at gaae fima« 
Haa aagde at det akulde akaar og kam lagde An* Dragea til 
og et andet Skab^ paa bvlibet der Tara Make Falk|,. og baaatia 
det*tradie med Folk, aom iUce vasre aaareda« Da Iagde< aa 
aaauaaa aaden Gang, og stred, og Kampen bkv na magat 


liSggr bitfi InH «k litt, fhkf Hgmuidilr vir fremsHUr tf nj»« 
tnuM hmoMf giiBgr vel fimai; unMoniMiii i ntjnan Skjipi» og 
tüijart na . kiogi> sri at tigi Uggw b&ji kort og tnjt. Towr« 
W i milhuii 4&9 hvoiir dijttg* vr SkjiUiiiäviir hanrnm gengu 
aii TetB«. |4 nwki Sigitttidr ^§1 fram ; tajr stmja na langli» 
tU aiiiiia aamia: eigi mann so oagjin kundi ada» kvörjir 
Tte aigraal 6 ^üm tä ^rautar, ibjf^ari fowru at yara* Tft 
naaui rit reyniai om ftawur, ropd SHgmandu tUtajnaMMi: 
au vil ak iWa tU nppgauiga ^Vir TiiinanoBkjiitajman,mii 
4« drekaaa» ok tjtf^t mir Tftr magtnn tqr if^ atan Tir 
frai^giliga I N4 kanat Sig* vojami oa majri. Nu tu e r&a 
BMUub app 4 Arakaan» ok (rfr til Upgangn & Drekan, og filgjl 
tdlf aamaa > ok 4f apr maaa^ anir nii mannnlia.*' Sigmondar 
ak brati anaan» aa (air fylgja kjeamr na ap S Drakaa vi uAr 
hoaiua toL yiat kanut ok 4 Blaaa, og dropnr aja Man, og 
dcakana ytVb fimta nana, hrdkkr itnt attar aaaan, og ti^ filgja 
wm allt andMi patai« Ok ar honaa ySl ettir. Towrir kjemar 
BaaiNar a4r ^Ca» kl^tpr hana ijsinni np a Diakaa i{]41viir 
firam, ok ( ladt Sigmandi, ok find» nu hobarait nadan ti^- 
aM Pl ai t (eir 9 ok beijaat mJSk an» Og t&i Raadvar aar hatta, 

lajpor han finun, og imowtf Sig* 


haardara and tUftMrn. Sigmond rar den forraste af aina Mand 
paa aifcädb^ og kag Uada kaaidt 6g tit; Hgabdoi gO: kana 
Fnaada Thoiat y%l firanu Da slogaa na Ittnga, adan at man 
kanda abjteaa, i kna Lod Seiran TÜde falda. Da lagdo Sig- 
flund til iina Mnnd: ..Ei ^illa vi tilfblda konna ovorriada 
ißakf ndaa tI fonaga ai laara; na vil jag prwra at bostigo 
Diagan; og falgar mig ma maadigmr Sigmand Icam na op 
paa DiagMi boIt. ftakta, og dfasbta nart dan ana eflar dan an% 
dan, og kaaa Folk liilgta liam toL Ogtaa Thorar kom na 
op paa Dragan Mhr famta» og ak rag an for daai« Og da 
Bandrar aaaa dalta> lab kan fram imod Sigmund ^ og da mad« 
ag atiada magot Imnga ioMd binandan« Blan nn aiila 




BABSYfrlOÄ kkQMi It. d 

Idflgk N& t^Bir SipBVttdff mvndi, og mtftait'tejr, og vtaff» 

^rött siaa, ok kaslwr sveHU atl avlii|i langjL N^safoirSig- 

siniiy ok fleygSi i lopt npp, ok mmidiir Lktir' sujna , ogkaster 

tekr vimtri . hendi averSU 9 en Svflrrisivjnandgflogdilä'npilofl^ 

■Igdldinn haegri , hendi , ok og tdcw Sv0ri vi Tinitru Honi, 

köggr melb sverSinn tii Band- og Skjcddia ig högra, og bögg* 

vers , og tekr undan honnm ur vi STonrinaa til lUndTert, og 

fdliiin hsBgra fyrir iiedäa knd. tekar bögra Fowtipi aadan hon» 

Randver feHr ^4.* Sigmimdr «n nian firi Knä« Bandvorfedl- 

TeUir httnom hfilafaöggy (at* er urta^ Sigmandur gjeviir honHi 

af tdk kofuJUt. |>a «fa Sig- tä Hög ä Halsia, Ho at H6Mi 

mandar menn herop, ok eptir fejk if. Ta ■icjcva Sigamnda 

^t flyja vikingar a ^rem skip- Men nj Hdrrowp^ og ettir tä 

um , en . ^eir Sigmiuidr ry6ja flajdjä Viijli|iiigauir ä trimmt 

drekann» sv& at (eir drepahvert Skjipun, og Sigmundr og^kaoa- 

mannabti^za er i Tar* Nd kanaa ara Men mdda Drekan , so at 

|mr lib. sitt, ok ehi faUnit tajr drepa krörtManabadn, nJ 

(rjatigi jnanna af Ii5i Sigmund« vär hlira.- Tajr kanna n& Li 

ar. Leggja nu akipin i Ittgi, anjt, ög em trnjati Mana jhdhmr 

ok binda s&r sin, ok hvfia sik kja Sigmundi. Tijir leggia wA 

j^ar nokkoraF' nastr. -Nit tekr Skjipini n j Levu , og binda am 

S&r snjni, og kvnjla se här nSkr- 


Sigmiuid sin Bebaendigiied, kaatede sit Sv»M, og avang del 
<^ i Lafitett'9 fsttede aaa Svcerdet med den renala« Haand, og 
Skjold^ft med den b5tre, og bag med Svaerdet til Bandrer, og 
httg bam den höire Fod bort aedenfor Knaeet. Pa fiddt Band* 
Ter; Sigmund gav bam derpaa et Hug i Halsen, aom log 
Hovedet aC» Da raabte Sigmunds Folk Kttgsraab« og der* 
efter %ede Vikingeme paa de tre KrigsskibiB, men Sigmami 
gjorde med sine FoUc Dragen rjddelig, saa at'de driebte krert 
Menneakesbarn , sota yar paa den. De eil»isaae nu d^rea 
Mandskabt og paa Sigmunds Sid^ yare.tredilre Mand Mdnei 
De lagde n« Skibene til Lei«, forbandt dere» Saar^.^g kviled» 


18. G FJBSXriNGA SAGA. VI 

JUgmimir irdcann ttt «{», ok tir Nfedt. tUt tekvr Slgmandttr 
anoai akip, ec eptir varft. ]>eir Drekah ifl snjosara 9 og tä anna 
laka |ar. mikit* & hmSU, i Topn;- Akjipi, nj här. vir «idr; Ta|r 
mm ^ iSriim. gripnni) aigla na täka ajaa Moogd ftf Gödai bäji 
i burt, ok til Danmerkr^ ok äfVopnan pg orun Gripnn, sigla 
arft noiflf til Vikriniiar, ok nu bartaf hftani, og ttl Dan- 
ftua Eirik jarl 9 de fagnar uarkar, og so noror til Vojlrf in- 
liann .Tal Sigkatindiy ok hjir ar, og finna Ajrik Jadl, hau 
haaam iiio5 %if sjt rera« Sigw fagnar Signmndi vfil, og bajnr 
Biandr pakkar jarii boöit, ea lionun at vera kj& aftr. Sig» 
fctelat nartir numdn ftra fyrst mundurtakkarJadünan firiB^i^ 
til Hfiktaar jarla, en Ut f>ar man saji se fist monna ftra. norvr 
4rplir tyt.akip ein i varSreislu til Hakan Jadls, men latkir et- 
garW, er.^ir hdftn Ikt ikipat. tir tvej ftf^kjipan rajnnn iq 
Kui konia j^ir. tilHikbnar jark, Yardvaiiln Jbdims, taj tajir 
dk fagnar bann val Si^nndi liödda tflnjÜa Sk)ipan. Nu komä 
ok kana. fttSgaai 9 ' ok er Sig^ tajr til Hilcnn Jadla , og fagnar 
«rinadr^ nt# jarli am Totrian, kaa Tai Sigiaandi og haaaara 
ok gjSffiat faur nia5r aijök. Skjipmoaaaa, og Sigmandar^ 
Ea'atjdlam.am vetriaa gjöxA» kjjl Jadlmiia am Yatnria, og 

gjerst restor Mävar. Men & 

aig der nogla.Dage* Na tog Sigmamd Dragen i Beaiddelaei 
og endnn et andet Skib , aom - blev tilbage. D|e gjorde der 
meget Bytte I Vaabea og. aadre Kostbärbeder , seilede sidea 
Imtt derfra, og til Danmavk,' og deranst acNPd >op^ til Yigea^ 
kVor de teaf Erik Jaii, aöia tog Tel imod Sigmand*og indbod 
kam til. atblive kos rig. Sigmnad takkede Jarlen for Ind*> 
fcg^elaen, men sagde at han önekedef^nt^at reise nord op til 
Bikoa JaiL Imidlertid lad han der to af eine Skibe tilbage i 
deik ange Jarls ForTaiiag, da han kaa havde lidfen Besietaiagi 
Ba kom aa til . Hakon Jarl , som tog Tel imod Sigmand og 
Stalbrodia^. og Sigmnad opholdt aig hos. Jarlen om Via* 
, ag mmaU Uartea ea megat dygtig Maad. ' Og om Jalea 


FiBRBTfMQA UOA. IB-ll. C 

igt Slgmundr bMmiAr Ittkonw Jowliia vm ViCori& vir Kg* 
jarli, ok ^eir j^rir bMir, ok mandar gfSrdvr til HofinanHUU 
wkm n& HA kyrt i gA« kaui Jallf, ^g Towrnr vi honwi» 
fiignaftk «g sowca nd kvinrir «j g^wia 

Fagoaji. 
fi^gr^MMir ilrop B^Srm» S^gmmndur dräp Bßdn. 

1». penM rfma rM iFfcir Hl. Um hott« Movvti riMi 
gvfl»ji(8e Eirfkr konuiigr hun irw Svmikji AJokar Kongu 
mptmsA Bjarnarsm Eirtkniton«* liinSiii«Ui,BjBdnasoiiiir,Äjiik»^ 
«r, Pyrindanoiiat; kann var aonor« Ejrndaraonnr | hah vftr 
iBar kanungr. Einn vatr hSOa rajknr Koagnr« kftt YetaxUl 
kanpmeiin lilf aaman narrsnur höddn ftalv Borakjir Kj^meit 
faiit ioatan um B^5l tu Sri* gjmaaeitarnm KJ^iaitttSvtfii 
ijAar, ok ar peir kvomai 8vi^ i^ikfu» ag tik tajr konm In «| 
arfkij itta j^ir kanpstf^an viB JSvimnjfcji, Ulda tajr Kjapatil vi 
Jandamann, ok akildi j^4 i I LandiMgdafilUefi, og koata til 
kaapatafnnani, ok drap noimm OwaSiaa aj KjapaMnna, lo at 
ma5r ainn avanskan mann. Ok ajn Nordnftrar dtkp ar|n STonak«» 
air Eirflor kon&ngr apyrr patta, an Man. 6g tii Ajrfkar Kong«* 
•andir kann tä geati aina, ok «r apir hotta, aonflr kan klar 

Gjestir aajnar, og letnr drepa 


doMia Viatar bikv Sigmund Hakan Jarla H^rindHi og Hgasaar 
Uav Tkorar^ og da nada nu dar .goda Di^. 

Sigmund drmber BJirm. 
19. Paa dan Tid hardcada ovar Svarrig Kong Erik Hak 
Saiaraiella, an Site aC BjSm« dar igjan var an SBn af Erik 
Eyviadadn) han var n.nuegtig Kongo. En Yintar bavde tolv 
noraka Kjebmmnd raiat i Foranuig orar Kjflian til Sverrigi 
og da da kam ind I Svarrig, hoMt da Markad mad Laäda* 
folkat, man paa Markedat opstod dar Uanighad) og an Nord« 
mand dnebta an Svemkar« Da Kong Erik apnrgta datt% 
iaadta bau aina Gjttftar darhisn, ag iod diaM tolv MmnA 
diaba^ Om Vaaran qfMugta nn Hakan JulWigomBd^ hvotkan 


Ittlr ibff« ifMi fdlf iMDii. fceia tolr Mus« Og mn ma\iA 
Ok »i «m v&rit tpjR BUlum i|pirIttkimJMl, kTöitSigmiuid^ 
yurl, kvert JBigarandr «diM «I «r atl^jl at kalda um Sunmari« 
haUm um •omiiitt« Signiniidr fiigMimdiir srän^i, st t& ckuldi 
MgU at ^t ukjUi k kani vera «um koann anjadst« Hakna 
{otMjo. U&kon jarl mmlüi (at Jadl mselti: „TA TiUi e, alt& 
viUa flk, at (u fsrir ni&kkvat keji ftri nftka n&r Ri^k^ Syia- 
wmm vfld Svfakoiuuiga 9 ok kaaga, og mnnar Srenskaniui Ai 
auantist ^tük 4 SFfuy er (eir attir, at tajr drapa tolv fif Motm» 
drafia i6U rneoa auoa am Tetr^ an majnan aj Yetar ttat sajani, 
ian fjm lida^ ok kefir eiagi og kirfiri er ikkji'komia naikm 
kefiid fyrirkoBiit Sigmaadr Hevad." Sigmuadar eeji haa 
kreliat uvi gera auindn » ef akuldi so gjera^ am tft kom at 
UTA YÜdi Ukakast. Hiko«, jarf keratU. HikanJadl Or aaSigi» 
Ibr ik ekiTdali5 Sigmaadi af mandi dtwAdk if Hafiaoanaa 
kuA siani» aamt leift4iigi«lUi$ sajnaa, og eamt SJowfölk, nk 
TCHTB aa allir foiir tUSigaraad* Towra adlir fatir at flüra vi Sig^ 
•r. Halda nd aastr til Vlkr^ maadL Tajr kalda aa estar til 
ok iitf» Eirik Jarl, ok ütr Yajkjar, og ftnMAJrikJadl,og 
kaaa Slgawadi ean fritt lity ok kan Ür Sigma»<B i^t aaaa vfiki- 

art Li 9 og kevir Sigmandar aa 


kau om SoaoMiea agtede at styre med ekie ffldke. Sigmaai 
aagde at det ikalde keroe paa Jadeaa BeitemmeUw* „^a da» 
9km itgf'* eegde Hakon Jarli jdt da -drager aoget asnaera 
STeakwgeM fiiga» «g knaker de Bveaake for det» at de 
for koft siden i Viater dnekte miae toW Mnad, kväket^ikke 
^■daa er bleret ksvnet. Bigmaad tagde at kan vUde adfivce 
kaaa Öaake , om det vilde lade aig gJSre« Hakan Jarl gay du 
Sigmaad et advalgt Mandskak deek af sin egen Hanitrop, ^ 
for ea Deel egvaa af Ledingstropperne ; og alle higede a« 
«fter at fdige SigiyBad. De styrede «aterpaa til Vigen, kver 
de. traf Erik Jarl, ama ogaaa gar Sigmnad ■kjtet Maadikak, 
og Sigmaad ke^de aa over tce knadrede Maad. og fem vel 


FJaRiNOA SAGA. M. C. 

hefir SigarafUlr. na Tel j^rjik tU traj hnntei MaMf og fin 
iMmdrat manula ok. fimm skip Skjip val . skjipaji. Tajr «igla 
irel Bkipu&i - ßigltt ^tan Biifir ndfaäani säur tilDanniarkai, og 
iQ Daameckr, ok sva anstr «o eatur firi Sverikji. TaJrhaUa 
fyrir Si^iaveldi) j^ar leggja {»eir iii vi Skjipun sajniin äd Landi 
skipnm summ at Svi^jöd aast- eglaotil ä Svmkji. Signmndor 
an at latidinu. Sigmundr segir siir t& vi snjna Men : J^^ mon- 
\k sinum monnnin: hör manu nun vär gjeraUpgongnyOgakol- 
vir veifa üppgauDgn, ok sknl* nn fära hermanBlia." Tajrgeaga 
um fara hcMnaiinliga« \m nu np oj Landi, og koma uj 
galiga nu ä land- npp, ok. koma Bigdina vi truj kandra M^as, og 
i bygSina. me5 prjii hnndrnt drepa Ftikji, meä roya GSdal 
manna, ok drepa menn, eh og seta EU & Gärana; alt Lands- 
4aka &> brenha bsfci; stdkkr fcigdiiföUji rnjmur ad burtur ii| 
nd landslolkit andan k merkr Häa og aj Skowar, tej snaa und^ 
og 8k6ga, sem uadan kvomust» an komost. Ikkjt leagt hiaai» 
fiaSan eigi laojg^ i. brott, er dj tajr rowka hesi undaa: sfir 
^eir r&ku flottÄmi, ri5. fyrir syal- som fliittu, r&ddi Sajslamävu 
«ma&r EürüM kenutags, er Björn Ajriks Kong, amn AI BjUa, Sri 
liftt; ' sofhar (kami) läii at fiks^ Landinnn; hau senkarFSIksam* 

an til snjns, tai han frattir Her- 


udmstede Skibe. Derfra seilede de ned til Danmttfk, og sidea 
«stea om Sverrig, og. lagde til med deres SkiNpaa Landeti 
«tlige; Kyst. - ..Her ville vi gjöre Landgang," sagde da Sig- 
mund tU.sine.Msend, ..og vi ville färefrem paa Kriger-Viisr 
De gik nu i Land med de tre hundrede Mand, og kern op^l 
fiygden, hvor de dr»bte Folk for Fode, gjorde stört Bytfie, og 
hrvndte Gaardene. . Beboerne undflyede i Krat og Sintre^ 
aaa vidt de. künde undkomme. Ikke langt fra det Sted, hvor 
de satte efter de Flygtende, var Kong Eriks Sysselmand 
üjörn Befalingsnmnd. Saasnart han spurgt^ Over&ldet, sam* 
lede han sürax Folk til sig , og fik betydeligt Mandskab sam- 
lel, med. hvilket. han rykkede ud imellem Sigänmda Folk 


19. C. pJSRBriNGA .8AQA. 81 i 

er hann Mtüt hernaSinn , ok najin, og ^]n Mannamygva kom 

'Terihr igdlmeniir, ok kernst k til hansara, og tajr nädda midi- 

milli ^eirra ok skipaiiQa; ok un binar og Skjipini, og aj 

eian dag sj& peir landherinn. Däjin sujgja tajr Landsbigda- 

'^a tala menn Sigmundar um, berin. Tä snakka Sigmunds Men 

hvat tUb skal taka. Morg um, kv&t nu er til Bäar at tSka. 

em enn g6& til, sagtti Sig- .,Mong eru en gow til/* seji Sig- 

mnndr, ok optar sigrast j^eim mandor, ..og oftari sigra tajr 

eigi Tel , er fleiri ern saman, ikkji nj em flajri, dessnm rask* 

ef menn em skeligir til m6ts. jir Men em imowti. Nu skula 

Nu skuln Tir (at ra5 taka, Tär täka täRä, at skjikkaFolkji 

at fylkja liSi vom, ok gera k aäman, og seta tä uj Svujn* 

svfnfflkfng; skuln yii I>6rir afilkjing (tmjbodnut); vid bäjir 

fraendr vera fremstir, en (a j^rir Skjildmenninir , e og Towmr, 

ok fimm; en skjaldaftir menn skuln Terafiremstir^og so tmjgjir 

flfkulu Vera ut i arma tveim og so fim, men tajr nj bera 

megum; ok cetla ek (at raS Skjold skuln vera uttastir ä Örm« 

TOrt, at vir sknluih blaupa at unun b&vuminni, og baldi e tft 

fylkingn (eirra, ok vita at vir Tera osara fräasta R&, at vfir 

komimst svA l gegnum^ en skulun lejpa midt uj Filkjing 

tajrra, og vita um vär iklqi 

og Skibene. Disse fik nu Öie paa Landbeeren , og nu talte 
Sigmunds Mttnd om, bvad Beslutning de skulde tage. JRet 
mte endnu mange gode Raad/* sagde Sigmund, „og det er öf- 
tere blendet, at de, som bave baft större fifandskab, just der- 
for ikke bave TKret de Seirende; det kommer an paa, at 
man knn er rask til at gaae imod. Nu Tille ti tage den Be- 
slutning, at fylke Tort Mandskab, og stille det i en Svinfylk- 
^89 J^S ^S ™^ Frsende Tborer skulle Tsere de forreste, og 
dernest tre, og saa fem, men de skjoldvsebnede Maend skulle 
Tsere yderst i begge Floiene; ti Tille da trsenge ind paa deres 
Fylking, og saaledes forsege paa, om tI kunne komme igjenr 

Qem samme; men de Svenske Tille ikke Tiere faste i Marken.'* 

6 


89 FjßBExijiUQA «AQ4. 19. C. 

Svfaff muMi eUd fostir /& n^u^aaigPgnavilidfSwittkBi^ 

ii at fy^Lingo Svia, ok kom- l^^Mnjir ^ YödlL" Qptta gjer^ 

ast igegi^am; v/er&r na Of- ^iV» og renna midt iq FiU^jif^gjili 

roata fßikil 9 ak fel|r mart kj$ Svengkunap » pg br^of^irla «je 

manna af Sviapi; geingr $||gr igj^gn^^» ^ujv^rar f^ itoinar 

mun^r ira ve| fra^, ok koggr OwnvitayOgpiengffjrM^fi]^ fß41r 

QU i tvaer hendr, ok fcei|af «r kjä SveiiskDiwQ ; ^igt^na^W 

at markLso^an^ Bjarnar, ok geagiir nu vdl £ran^, qg l^ögga^r 

hoggr faa^n bap^hSgg* pi du a tr^ar HeiMÜrf og kjcatw 

eggjar hann menn siaa » at äd Merkjismanni Bjadnar« 9 9g 

|»eir akyldu brjöta skjaldborgr jtioggur l^onaa pSnah^. T^ 

ina, et skotia var an Bjöfn, eggjar h^n Men anjaa, at t^jir 

pk ayA gera j^e^« Sigmnndr d^jilda browta Sk|(^^o|rgjiii% 

kernst at Birni, ok eigast vi) aam rar akotin aäiufin u^BtfddOt 

Topnaakipti, ok yi^ar Sigr Dg ao gjer^ tajir, Sigmuadar 

laandr bann akjött, ok veiAr Igemur aar n^ mpwtiBjödni, 4^ 

banama&r haps. iEpa Tfkingair l|fi b^r tsjiaoa bivnji aäoian, og 

nn 8igr6p , ok fl jja I>i land%- ^ignmndar vii^nar haa ^kjdt| og 

menn* Sigmandr aegir, at ]»eir ?f rar Bäaaiaä v|ir Jifins^a« Ni 

akylda aigi rekfi flottaAn^ fuigif, akjera Vujkinganir uj Siirröwpy 

og tä flnjdja adlir Landabtgda« 

De gjorde na aaa^ trsngte ind paa ^9 Syppskea Fylkingt og 
brad jglfainein aanuae; det kom nu tU en haaird Kamp, qg 
der ialdt mange af de Sveiiske. Sigmund gik Tel ^reia» og 
hug til begge Sider;'ban kom mod Björne Bannerfar^r, og bog 
harn Banehug. Derpaa tilskyndte han sine Folk t9 i|t brydie 
den Skjpldborg^ sorn yar alaaet om Bj%rn; og de gjorde aaa« 
Sigmund kom nu mod Björn, og de akiftede üpg^ men Sig« 
mund fik anart Bugt med bam» og blev Iians Ban^mand. D9 
raabte Vikingerne Seiersraab , og Landafolket flyede« Sig* ' 
mnnd sagde, at de ikke akulde forfalge 4a Flygtendei da de 
ikke haTde Styrke dertU i et fremmedt, Landf og de gjorde aaa» 


19. C FMBBxtSQA 8AQA. 

at ^ir hefSi ekld afla til j^gg menmnir* Signmndnr liir, at tajr 

I nkanmi landi* St& gera j^eir, skjilda ikkji elta tajr, uj flotta 

teka ^ar mikit ft, ok fom viS undan, og helc at tajr Towru 6^ 

^at til skipa ginna, gigla na fajir til teg vj ökannian Landi. 

bort af SvifjöSo, ok aastr til Tajr gjera nd ga, og täka hfe 

HolmgarSS) og herja pa&ra um ajn Ibwp tf Cfedgi) og fowra vi 

ejjar ok annea. Bm&r tveir taj til Skjip giqni ; ni «igla tajr 

cru nefndir i riki Svfakonungs, bartor fr&.taj s^cnska Landi, og 

hit annar Yandill, en annailr ogtnr til Holmgardg, og heija 

Adill; ^eir vont landvarnar- här fi Ojdgjim og Utnegan. 

inenn STfakonungg, ok höfAn Tvajr Bravir em ttevndir nj 

aldri minor enn atta gkip ok BujkjiSviakongg, annar ätVand- 

dreka tvo. Sviakaniingr gpfrr il og annar Adil; tajr vowra 

^ggi tiSindi, er,kama8r var Landaverjamen ]|^j2 Snakongji, 

gjörr { landi hang, ok gendir og höddu aldri minni in itta 

orS peim bmSrnm , ok biSr ^k Skjip og tvajt Drekar. Svia- 

taka Sigmund af lifi ok hang kongnrin gpir nu hegi Tajindi, 

fölaga. |>eir jAtta5a ^efigu. at Hernavtir Tftr gj5rdiir a Land 

£n am hanstit gigla {»eir Sig- faangara, han gendnr niiiBrflriraaa 

mundr angtan , ok koma nndir Or , og blir tajr täka Sigmnnd 

aina ey, er liggr ffrir Svi^Jöft. Hf Lnjvi og F<Vlk hangam. Ti^r 

[>a gegir Sigmandr til ginna jattavainj. Men omHegtigiglir 

Sigmundor egtanattir, og koma 

De gjorde der gtort Bytte, droge dermed til dereg Skibe, og 
geilede nn bort fra Sverrig, og 0gter over til Holmgaatd , liTOr 
de hvrjede om 0er og Nng. I STeakongena Bige attvneg to 
Bredre, den ene hed Vandil, den anden Adil; de vare Svea« 
kongeng Landvierngmsnd , og havde aldrig mindre end to Dra- 
geskibe og otte andre Skibe. Da den gvengke Kongo gpargte 
denne Tidende, at der var gkeet et fjiendUgt Overfaldi hani 
Land, gendte han gtrax Bad til Bredrene, og bad dem tage 
Sigmund og hang Staldbr^dre alt Dage» Dett^ loTe^o de. 
Om Hegten geilede nu Sigmund og hang Folk ergtenfra, og 


.84 FiClRElilSGA SAGA« 19t20. C. 

' maniia: nu enaa vir ekki me6 tajr ondir ajna OjdJ, mm liggar 

.vinam komnir, j^ar er peir eru ntanfiri SvarikjL Ta sür Sig- 

Svfar; Bkola t^ Tera varir mundar til snjna Men: ..Vfir 

am 088 1 ok mon ek ganga ernn nu ikkji komnir dl Vinfolk, 

app L eyna, ok sjast unn; häri tajr Syensku eru; nuskalun 

ok 8va gjorir bann , ok sir vftr vera yttrir um os , og skäl e 

at dSrumegin ejjarinnar Üggja fira np ä Ojdna , og 8ajgja me 

da ddp, drekaskip tvo ok um; han gjit nu so, og 8är at- 

. Bnnnr kitau Sigmundr sagdi liinaminni Ojdna iiggja tujggju 

nu sinnm m&nnum, at ^eir Skjip,tvejDräka8kjipogattaon- 

akulu Teita Ti6büna5, ok bera nur. Sigmundur seji nü vi sujna 

fjarhlut sinn af skipum , en Men, at tajr skuldu vera skjowtir 

grjot i staSinn, ok bdast nu at bygvase tiI,ogbira altGodsi 

> 

yift um n6ttinsu äf «Skjipunun, men Growt istäjin, 

' ^S 81^^ ^J^ ^® ^^ ^1 ^™ Nättina« 
Bardmgi Sigmundur ok Slä midlun Sigmund og 

Vandih. ^ Vandil. 

M« Qk um morguninn . SO.; Og tujijani Morguntn 

> anemma rda j^ir at peim tia ettir regva tajr mowti tajm 

akipum , ok kalla peir j^egar tujggju Skjipun , og vi tä 8äma 

formeiMiirnir) hverir fyrir skip- rowpa Formenninir til tajrr% 

kom paa Veien ander en 0, 8om ligger ved Sverrig. Da 
sagde Sigmund til sine Msend: «.Vi ere nu ikke komne blandt 
Venner, thi her have yi de Svenske for ob: vi maae derfor 
▼aare foraigtige , og jeg vil gaae op paa 0en og see mig om*** 
Han gjorde nu saa» og blev da vaer, at der paa den anden 
Side af 0en laae ti Skäbe , nemlig to Drageskibe og otte an* 
dre. Sigmund bad da sine Msend at gjdre Tilberedelser, at 
baere deres Gods af Skibene, og Stene isteden i samme ; og do 
beredte aig nu saaledes om Natten» 

Slagei imellem Sigmund og VandiU 
' W» Om Morgenen tidlig roede de nu mod de U Skibe« 
Ai^fareme raabte atrax til dem» og spurgto, hvo der styreda 


21t C. FififtSriNQA SAGA. , 85 

imum rML Stgniiindr sagU kvari r&ddi fi^ Sfcjipmiwi. Sfg- 

til'sfn; ok er {»eir Tita, kvexlr raundur seji kvtfr.han vftr, og 

peMir menn era, j^a (arfti eigi tu tajr Tita, krörju hesir Men 

al flSknm at apyrja; hrjöta upp am, tä t&t ildqi nejit.at apirja 

Topn ain ok berjast; ok ekki um S&kjir; tajr browta nu up 

hafa ^air Sigmandr j^ar komit, yopn sojiii og halda Slä; og 

at peir hejf5i alika raun haft. ik^ji häTa Sigmnndiir og faana- 

Vandill leggr nd drdka alnam ara Men Teri sokomnir ^ at tajr 

at dreka Sigmnndar, TarQ j^ar höddu Teri uj alujkari Rojnd. 

hart möttak. Ok er j^eir hdfSn Yandü leggar nu Dreka sujn. 

barist am hrfS, ^a mselti Sig* mowti Dreka Sigmunds, här tUt 

mniidr tu sinna manna: enn hartMowtitäk. Og täi tajr h5dda 

er aem fyrr, at' T&r mnnam glliatajnaStnnd, mselti Sigmund«, 

eigi aigr fa, neafta Tir g&ng- ur Vi snjna Men: ..En ir snm 

imal nserr ; nu tU ek hlaupa fir, at Tär mannnn ikkji Sür £la, 

upp4 drakann, en |»Ar fylgit utan tSt genga narriäd; nd^Til 

mir Tel! ok na bleypr Sig- e lejpa up & Drekan, og filgji 

mfuidr k drekann , ok fylgir tär mär Tai T og «a lejpar Sig- 

hoBom mikil BVeit , Terör bann mundar & Drekaa ^ og aja hajl 

akjött manna bani ok anoars; Mongd filgjir honaa ; han Teror 

dem. Sigmund naTugaT Big, og da de fik at Tide, .hTo de 
barde for sig , behoTedes . der ikke at spörges om Sag ; de 
grabe. atrax til dwes Yaaben, og begyndte en Strid, der Tar 
aaa baard, at Sigmund og bana Folk aldrig nogensteds^ hTor 
de baTde Tseret, Tare komne i saadan en PraTe. Yandil lagde 
QU Bin Drage til Sigmunda Drage, men fandt der en baard 
Modtagelse; og da de bavde stredet en Tid, sagde Sigmund 
til sine Miend: ^JEad er det som för, at t! Tille Ikke jEnae 
Seier, uden t! gaae nser ind paa Fjenden» nu tU jeg springe 
op paa Dragea, og Mger I raig TelP Sigmund sprang nu op 
paa Dragen^ og en stör Trop fulgte bam, og bau fseldte snart for 
Foda den ene Mand efter den anden» og Fjenden Irak sig tilbage 


FjBBBYINOA SAGA. 9i. €1 

Mkkr nit liSit «ndan j^eimt »6 skgöt afii Bfant Bfthi og u^an 
VandHl. siekir nd i m6t Sig- annaiui; nn hobar ak Lii undan 
nrandi, «k aigaat nu vifi Topn- tajmnn. Yandil sslcjiriiitiiiiowti 
aakipti mjök leingL Sigmundr Sigmund!,' og tajr ak}ifta n& 
hefir it sauf a bvag6 - s«m fyrr, Hdgguii aldajlis langju 8ig- 
.riciptir um ürop» { hdndam mmidur h&wir nü hitsämaBragd 
sir, ok hoggr hinni ^vin^tri' ramfir, tkjifür um Yopidiii aj 
hendi tit Vandilsi ok aChonum Hondnnaa ä sdr, og kftggur vi 
hSndina hsegra, ak ftfl'iiiör Tinstru Hond til YandiLsiy og 
sverSit, ^bA mt hanit (KafiH) högra Honditia äf honna, bo 
regit mafr, Sigmundr gjdriv Sveridetturniur, Bum ban haji 
frfi skjött um ti& bann , ok strujdst vi. Sigmundur gjAr A 
-dtepr bann. J^ lepa ilienn skj^afTibonun,og drepnr han» 
Sigmundar sigrdp. Abill mielti Tä skjera SigMunda Men nj Siir- 
]fi : umskipii bafa nu or&it, rowp. Adil mselfi tS : ,,Nu man 
ok mun Vandili d^epinn, ok vara umakjift, og man Yandil 
leggjum & flrftta; varSr Hu vera dri^n, fujmi nu undan*', 
hverir at leita fyrir aftn Nu og kver m& wä aujgja til a»fn 
flyja |e>i^ A5UI & fimm akip- b|&1vs. NA flujdja tajr ri AdUi 
um^ en ffignx eru eptir, ok ä fim Skjipun, man fiijra em 

foT de Angribende. Da sprang Yandil frem mod Sigmund j og 
d» skifiede Isnge Hug med binanden. Sigmund tog da til 
■it sndTanHge Knngtgreb, skiftede Yaabnene i sine Htender, 
bug med den Tcnistre Haand til Yandil, og den b5ire Haand 
af faäm, aaa at Svwrdet, bvormed ban bavde fügtet, faldt ned. 
Sigmund gjorde det da snart af med bam , og drsBbte bam« 
Nu raäbte Sigmunds Mnnd Seiersraab; og da Adil msrkede 
det, sagde ban: ^Der er nn skeet en Omskiftning i Tingime, 
og nu maa Yandil vsere drssbt; lad os derfor begive os paa 
Tlugten; enhver kommer nu til at see at redde sigT Og 
Adil iiyede nu med sine Falk paa fem Skibe, men eet af Dra« 
geskibene og Are andre Skibe bleve tilbage, bvilke Sigmund, 


L C FJ&tSÜKQA SAGA. 87 

drttld Uc finita, ok drepa (eir efClr, ogDrekjin tS fimta, ogtajr 
hvert iMUliisbarO) er eptir rar ; ^pa- kjbtt Manstiadii uj (^ttür 
en JBigmandr haflK drekaim Tär; men Sigitaandiur hcji Drek* 
ne6 air pk Snnur skip. Fara an vi aar og hiai Skjipini. Tajr 
b6 (aräl, er ^eit koma i rfld fiAra nö tü'attajr kömaajHajkji 
Danakenngs, ^ikfast nu kirftir' Dfeakonga, og tikjaM nn liirdir 
ok haldktfr ; hvflä aik nu ^ ok ag kMdtfi^ ; kvilfla se nu og Unda 
bikida gar irfn. £n er |oir Oni Sir sujni til; <% idl taJr em väl 
TOl f«i<ir, rigte y^St til (OBS er flnrir at ffira, «gila t^jr tU at m*r 
fioir koma » YiMääj ok £nna komhmjVajkjihäyegfiiiiiaAjrik 
]Kr(k jarl, ok er ^iBim pat vel JadI, og vär här väl äkji mowti 
fiigaait,' dveljaiM*^ar litla brM> tajmiin; taJr df^tjaM hir ajna 
ok fiira nor&r dl ^ladbeims, kortb Tnj » og ftra ao nomr til 
A koma k fündf Httonsr' Tröndhajmii > og koma i Fand 
jarl«; haAn ftignar vel Sig- HSknn Jadls; hau fiignAr vftl 
ilinaidi ok hana lüdaüom, ok' Signiandi og Ikieimterai Monnan, 
(akkar honam ^eaai verk^ er og takkar bontm ifari heai York» 
kann haflX nnilit anl anm- anm han heji Tonni honilnf:om 
arit) eni (eir frMidr mM jarli Snmmari; b&jtr ^Udin^nifinir» 
nm vetrinn, Sigtnandr ok ^rir, Sigmundu^ og Towmr , em nift 
ok nokkor aveit meS j^eim, kj& Jadlinan am Vetarin, og 

naka Svajgj vi tajmiin , men 


eftorat hvert Mennedcea Bamf aom var plia aaramo,* var drsebt, 
fog i Öerfddelae, og forte med aig. De ariledo na viderey ind- 
(il de naaeder til Danekongena Rige, h¥oi^ de tro^de aig aikro 
og i ffod Behold, og udirvilede aig der, og forbandt derea Saar* 
Og da de igjen vare vel i Stand, aeiiede de videre til Vigen* 
Der traf de Erik Järl, og biete' ftotf ham viA' raodtagne, og 
opholdt aig dter en kiort Tid^, fa^orefter de diroge liord op til 
Trondhjem,- og hont til< üakon ^r1« Han tog vel imod Sig« 
mvnd og hana Msend«, og takkede bam^ ihegol for de Bedriller, 
aom' han bavde ndfoi^ oin SommerM. Framd^me S^gmimd og 
Thorer vare hoa Jarlen om Vinteren, og en Trop Folk med 


SB F/i9t£YiK6A SAOA. 90-11. C« 


en 116 ^iäa vista&ist fmMl^- rcjmi £^ Innivlirt ttrasiMi »u 

sta&ar; skoctir na eigi fö. skortar tfym ikkji Fajgja* 
Värre9g» Stgmundar ok , UUtanditr Sigmmmii ^ 
ManMi. HSraldt. ' 

« ■ 

21. En er .Tora&ij fir&ltir 21. Men tai fowr . a vira, 
Hakon jarl Sigmand, hvert firittar Hakan Jadl Sigmopd, 
kann ceda&i at her ja am sum- ki^ört han atlaji sär at heqa am 
arit. Sigmandr kvab j^at skyMa Sammari. Sigmundor aeji tft 
i, haas forsjö yera. Ekki man 8lqildiTera,ettirsamhonanBajaU 
ek eggja ^ik at bra i glett ist. .«Ikkji man e eggja tär aft 
Ti6 {>4 Svia , vil ek nu at Jiu ftra at glettast vi tajr Svensko, 
farir veBtr am haf i nand (seji Jadlarin) men na yU e , at 
Orkneyjom. I>ar er Ton ^ess tdfert vestar ivorHäv ajNiend- 
manns^ . er Haraldr jirnhaoti ina vi Orkun^jdgjanar. H8e 
keitir; bann er dtlagi minn vanti e ajn Man at vera, lom 
ok avinr sem mestr, ok hefir ajtir Häraldar Jadnhejanr; han 
morga oapekt gjört i Noregi, er, gjördar atläjin tt( mär, og ^ 
bann er mikill . maSr f jrir a&r; majn atdvsti Ovinary og han 
kann vU ek at j^u drepir, hevir gjirt mikjr Owstajr- uj 
0i (u matt svft Ti&komaat Norra; han er ellars ijt Boje* 

dem, men deres Mandakab fik Herberge andensteda. De 
havde na ingen Mangel paa Eiendele. 

Tr^ningen imellem Sigmund og Harald» 
21. Da det vaaredes, sporgte Hakon Jarl Sigmand| hvor 
han agtede at haerje om Sommeren. Sigmand aagde, at det 
skalde beroe. paa Jarlens Besteipmelae. ,/eg yil da ikke.til- 
skynde dig tU at drage over at driUes med de Svenake^" aagde 
Jarlen, ,,men jag dnsker na at da drager yesterover .HaF€t 
omkring ved 0rken0erne. D^r Center jeg at da tU traffe 
en Mand , 8om hedder Harald Jernhans .elkr Jempande ; han er 
landsforTÜst. af nug, /og er min stSnite Uyen, og han bar «ret 
megen Ufired her i Norge; , han er en drabelig Afand; ham 
Snaker jeg at da skal driebe, om da kan det odbre.'' 


91, O. FiBEBYlNelk 8AGA. 

Sigmudr krefcl ttandu ftnipi menni; han vüii 09 at tuheji 

bann 9 ef kann firitü til hans, fingji dripi, um tu kandi komi 

Nu siglir Signandr af Noregi tft uj La." Sigmandur seji se 

&tta skipam, ok styrir ]>örir vilja finna han, um han fratti 

mm drekannm Yandibinaut , en nftka til hansara* Nu siglir Sig- 

Sigmnndr Randversnant I>eir mnndor fr& Narilgi vi ätta Skjip* 

aigla nn vestr um haf » ok mn, og Towrur Btnjrir nu Drek- 

-verftr illt til feingjar um aum- anun YandilBnot, men Sigmund- 

arit, Ok at fdifett sumri koma ur Rattdversnot« Tajr aigla nu 

^ir «kipum afnnm undir Öng- vestur ivur Häv, og verur tajm- 

ulaej; hün liggr i England«* un lojti til Fongar um Surnrnnri« 

lui& ^ar [sj& peir liggja fyrir Og sajut ä Sumri koma tajr vi 

«Ar. tiu akip ; ok var j^ar mcA Sdlua Skjipun aujoun undir Öng** 

eitt drekaskip lliikiu Sigmilndr ulsej , h6n liggur uj Ajnglanda 

verftr {»eu «kjdtt Tias, at fyrir Hftvi« Här sujgja tajjc tujgju 

^im skipum rseAr Haraldr jarn- Sli;}ip liggjn &1 >är, og härimidl- 

haaa, pw msela til bardaga un Tär ajt atowrt DrekaJikjip. 

bm6 wir um morgininn. hÜt. Sigmundur T&r skjot Tjüsiir um 

nu af n6ttinn, ok um morgin- tä, at firi lieiun Skjipun raddi 

inn i sölanroS brjota j^eir upp Häraldur Jadnhejsur. Ti^rn^nla 

Topn sin» ok berjaBt (ann dag til at halda Slä säman Morgnnin 

ettir* Nattin Injnr nu äf ^ og 

mvnd sagde» at han aknida no|c traiffe ham, ora hau ^Londe 
sp5ige ham op. Nn aeileda Sigmund bort fra Norge med otte 
Skibe, og Thorer atyrede den fra Vandil tagne Drage, men 
Sigmund aelv den, som var tagen fra Randver. De seilede 
m Toaterpaa over Havet, og gjorde kun lidet Bytte om Som- 
neren; og ved Sommerena Slutning kom de med derea Skibe 
nnder Angulsi^, der ligger i Englands Hav. Der saae de .ti 
Skibe ligge foran sig, og iblandt dem et stört Drageskib. 
Sigmund fik anart at vide, at Harald Jernhaus Tar Anferrer 
for disae Skibe ; og de aftalte Slag imellem sig den falgende 
Morgan« Natten forleb nu, og om Morgenen i Daggryet grebe 


fJMYtiOA 8AQiL U. C. 

gUan til'iiafr, «kBja vi5 niyrkr, uai Morgnnfai ntf SoWlarMiiliig 
ok nvia tfl Imrdaga me6 sdr browta tajr op Ydptt sajfiii , og 
am ttorgtaimi, Ok aanan stnija adlan tan Dm» itf aj No**- 
rn^fgin epdr kallar Haraldr 4 tina, Mirkri sl^jir na ftd, og 
ricip Sigmandar , ok apnrAi tii^r maela til Stnij midlan siijm 
hirert kann TÜdi enn borjaBt« Morgunin efttfar. Og ailnan Morg» 
Haan kvetet «gi annat asda. nnia rowpar H&raldbr ä Skjip 
^at man ek nd mala, BOgii* Sigmunds, og spoMR am han 
bann , er ek hefir eigt fy» vildi halda Sli an. Bän nefiat 
mttlt, at ek Tflda, at iri5 geiA^ ikkjianna ntla aftr« ,.Tä matt i 
iflMt ftlagar, en berjumtft eigt« ni& miela tili" altrhan) «.Dame' 
IMngr« HMr iSgSa mann btänn Hftvi« ikkji miBlt &, Mf a vildfr 
tveggja Tel tll , ok ktroBd- rid gjOrdafit SdUbrln&r, og nttnj» 
liaatoyn & vera, at por Bsttiit;' ast ikkJi longai^** Men tagria 
dk vaert allir eins (liBs) y ok b&ar Ugdu se na bir apaj , og 
mandi fktt vib ^eim etanda. bildn tft vär y&l nejit, at tajr 
Sgmandr kvaS einn blot fjrrir- komn til sama^ og vovrm odHr 
atanda, at^eir mandi eigi sntt-^ sam ajn,ogfiyirmtind«tfiatandtf 
aat. Hvat er ^at, aegir Har« ffe mowti tajman« Sigmnttdar 
ddn Sigmtmdr srarar: H&kon seji, at ajt Ag vSr en aj Vjjin, 

at tair ikkji kanda koma tfl sume« 


de tU derea Vaaben, og alogea bele den Dag tfl Natten; de 
tkillM Ted MSrket, og äfialte imellem alg at fwtsvCte Slaget 
öm Morgenen derpaa. Og den folgende Morgen* raabte Harald 
OTer til Sigmands Skib, og sporgte om ban Snskedo at fort- 
aaette SCriden. Denne avarede, at ban ilcke bavde attdet t 
Tanker. ,,Det Til jeg na Bige,** gi^de Harald, .«bTad jeg 
3cke bar tagt nogen för, at jeg önskerat Ti ricaile Uive Stal« 
bradre , og ikke slaaes laenger.** Hertil raadede- begges Mtend, 
og aagde at det Tilde Tiere bSflig ät Baske, at deblercf W* 
ligte, og at alle forenede «ig, thL da Tilde' fad ktinne ttdae imod' 
dam. Sigmond aegde, at der Tar een Omatiendighed« sem var « 
dl IBnder for deres Foriig. ..HTad er da' detf^' -Bpuiyte 


Sli CL 'FJBMKiiMQA MIM.. 

jMl00Mliaik«ptiv UHMpfi^ ,^§t er »r sttr BlfeaMitt.. 
IMs iw mir ot honnm yon^: Signumd« «vftraT : ,,Hikiiii Jadl 
Mgir Haialdr, ok era j^H 4*' muU me ettir mddi tojnimk^* 
Ukk mentt, pväit |i(i ert faina Mttt TftrJlbii|Vownfrähoimii/* 
vMkuti maATf en Hakon et aävHäraldar, ^^o dwkUyigMJBn 
emn binii renti naftr. Ekki er« lit, tujat tn ert aja if Irftaata» 
mnn okkr {iptta euia Teg ^iUm Mmmany og mhan aja lif tajioi 
j«^ aegir SigBMÜidr. Nm ima Tait«."^IkkJitikjiaiokkttnIiijklb 
nmtOL j^eirm khitat inai^ ^eim uu hetta bavan/'' aiir Sigmiiiid-' 
ül g^ttar, ok Torftr j^at, at ur* Man tajpraKigdii aenahir 
]fm acttast^ jok Ifeggja aÜT Imiillim at kowa tgautn ffl aaaiB» 
heittag eilt'nmaa) ok heig» og IM bkqvy attajr forlujbtiat» 
na Ti6a am aumarit, ak standr o^ l^ggja ädUnHarfoDgjiii aBnn« 
nd fttt vi5 Jioiai* £d er luaial«. aft, og haija nn yttja um. Ham« 
or, sagU Sigmaadr, at kaniL maiiyOgfätkaii'nfrataiidaaiowtL 
viU hmlda tU Noregs. Hiiraiar ti^ai. jlfen tii laj ut a Heati» 
avarar: ^ bhbii ddyk.' neft< äajiSignuindiije) at haa vü Jiald« 
okkr. Eigi fkal ^at^ aagSi tUv N«9raLJia. HftrAidar Avfaar:. 
Sigttnadr. Yfl ek aä at yir ,.So Ora Tid at alqiljaat bijar/* 
faiifli U&ir tU NoriBga; hafi ^Ikkji skaUa nd (S^' alir 81«-» 

mundor. ^E tU nd tä, at vid 

Harald« ..Daii»" svarada Signiiiiidi. „ait Hakan larl har aendt mig: 
eftar dit HoTad/' .«Oadt kunde jag v.eiit^ mig af kailii" adgdo 
Harald , ^;ag are I to hibandaa aliga , thi da er en meget brar 
M and, man Hakon er eat af de TKrate Meiineaker jeg kjanderwV 
,.Ei are vi i den Henaeeade af eena Tanker ," aagde Sigmund» 
Baggea Falk aagte imidlerlid at mmgl» . Forlig. imellam dran, 
og dat kam aaa Tidt, at de indgik Forlig , og lagda ah derea. 
Bytte- aammen ^ ag de kieijede nu Tide om Sommeren » og f aa 
magtede ni» at gjdre dem Mädhtaad. Man da Hoataa ind&ndt 
aigi äagde Sigmolid, at kan vilda atyra til Norge. JDk maae 
▼i akUIea/* aVarade Harald. uNei," aagde Sigmnnd» ,,det akaK 
ikkft akae; jeg tu mi, at vi aknlle begga diaga i Foraniag tO. 


•k ^ ASkknf af (ri, wm A Orin U^iHNrÜ, flaMvl e* 
li^ Hilconi Jarli, efi ek (kem tow gjört oAka ttf tuj «nm e 
^ ü hanB fand. Hv( mntidA h«{tti.HikiiA Jadlii dessum e 
ek fara k fand hins mesta bäTiteTiin&rtilhan8anu'\.Kv^J 
uvinar mbat hkt mik j^essa skftl e fiira i Fuad taa BtiUrta 
v46a, aegir Sigmundr» BttM Ovin mnjnat" (aejl H&raldnr). 
er, at ek trui p^r Tel, «iglU ,.Lftt me räa firi tuj," aür Sig- 
Haraldr» end« er (Ar ^ Taut nrandor. ^Bidi er tä,*' alir Hftr^ 
am , ek Bkaltu pessa riSa« aldnr, „at e trjgyi t&r t6I, og at 
Sigla nv aiban norSr til Nor« tä tow er tär vant am, og tu «kalt 
egs, ok koma at HÖrSalandi* nA r&a firi heg an.'* Nu sigla t^jc 
^ er j^eim sagt, at H4kon sajani nonir til N<»r% og koma 
jari Tttri k Norftmttri, 6k Tseri äd nj Hordaländi. HftrTärtajm- 
f Bergand; halda j^eir (ingat, nn sagt, at Hiknn. Jadl Tftr & 
ok laggja skipam sinnm i Nordmnjri, og yftr nj Bergand; 
Steinavogi. pk fenr Sigmnndr tajr halda nu hftar, og leggja 
hm ta Bergnndar me& t61£ Skjipini nj St^jnsvi. Tk £ir 
menn k einni röftrarskata, ok Sigmandor in til Bergnndar vi 
vill finna Hakon jarl fyrst, tolvMans i ajaiRowraskntn, og 
en Haraldr Hggr i Steinavogi vil finna Hiknn Jadl fist , mea 

Häraldnr liggur meni nj Stajna- 

Norge; saa opfylder jeg do;g paa en Maade det Lifte, «oat 
jeg har'giTet Hakbn Jarl, naar jeg ferer d^g til harn.** JBM. 
skoide jeg drage (il min stdrste Uvent" sagde Handd. ««Lad 
da knn mig raade derfor!*' sagde Sigmnod. «.Baade er det 
saa, at jeg troer dig vd,** sagde Harald, .,og da er da ogsaa 
pligtig at raade Bod päa min vanskelige Stilling, og skal dn 
detfor raade i dette.'* De seilede nn siden nord op til. Norge, 
og kom til Hdrdeland. Da fik de at vide , at Hakon Jarl var 
paa Nordmore, og var i Bergand; de stjrede da derben, og 
lagde deres SkU»e i Steenvaag; Sigmund begav sig derpaa 
ind til Bergtind med tolv Mcend paa en Bosküde, for at besagte 
Hakoa Jarl ferst, men Harald blev imidlerlsd Uggende i Steettr 


.Sl. C ' FJBRSfiSQA 8A0A. 

meSan. ' Ni kemr Sigmondr A vi» Hk Irf «miir • Slgmunfliir at 
'Iniid H&konar jarls , ' ok 'shr fiiina HSknn Jadl, aum hau sitnr 
hann yiHS drykkJnboTS. I^g- TiDrikkjiibori.Sigmiindiirgeii^ 
mandr geingr ^gar inn fyrir ur lojka in firiJadlio, og faajloar 
jarlitm, ' ok kveSr bann veL bonimyäl. Jadlnrin towk blajd- 
Jairl tök- bonum bliUiga , ok lia mowti bonnn , og Bpir hau 
apyrr hann itSisda, ok biftr Tajindi, og Mar aeta Sftowl andir 
«B^a nndir hann stöl, ok sv& han, og bo Tfir gfSrt« Ti^ 
Tar gart. Tala am brift, ok inaldBa nn ajha Stunde ogSig^ 
■segir Signrandr honam af feifi- mandur slir bonun £r& Fama 
um «{nnm, en ekki. getr hann, snjnnn; men ikkji g^tir ha& firi 
at (hann) bafi J^rnhana fiindit« bonnn , at ban beji fiinni Jada- 
En er Hakoni j^ir firestast bejg. Men tU H&knn tikjir , at 
fduiögn, ^ »pyrr Jarl, hvert ban tojgjir & FrdsÖgnina, .t& splr 
hann fyndi Harald. SyA Tar Jadliuin, kvört bdn beji fiinni 
Tfat, gagU Sigmnnilr , ok sagfti Hllrald. Yiat vär tä , seji Sig- 
honnm lem farit hafti, at ^ir mnndnr, og fortaldi honun ai 
JUBlinat. Jarl Jaguar .^4, ok kTuaai tU vär gingji, og at tajr 
ToSaaSi i at njk , ok mpelti , er Towra koauiir dls&ta. Jadlnria 
aüind laiA: optar' hefir ^ii, Sig^ tagnar ta, og rodnaji uj Anliti, 

og t&i ajn Stand vfir nmliin, seji 

Taag. Da Sigmund kom til Hakan ' Jarl , aad denne ved 
Driltkebordet ; Sigmund > gik strax ind for Jarlen, og bilata 
haiB -med Ydmyghad« JarTen tog med Mildhed imod bam^ 
og i^orgte ham om Tidender, og bad at der skolde firamsat- 
tes en Stoel for ham; dette akete, og de talte na.en Tid flam- 
men, og Sigmnnd fortalte Jarlen om sine Reiaer, men ikke 
omtalte ban , at ban haT<)e tmffet Jemhan«. Men da Ha- 
kan tyktes, at det varede Icenge, inden denne Sag blav 
bragt paa Bane , spnrgte ban , om ban bavde traflfet Harald. 
^,Ja tUviffle,** aagde Sigmnnd, og ban fortalte ham nn, bvor« 
ledes det var gaaet, at de bavde indgaaet Forlig. Da taog 
larlen, og hiev r«d aom Blöd i Ansigtet, og sagde efter aa 


M FMXEYbHiA SAfiA. 31. C. 

moDlbl mill ayraidl bett reldt han: ^.Oftäri kerlr (fi, Slgnmnd- 

•nn miu Hit ttr'iii& komimi «r! betri rSk%i 0rin4i mujt'ili 

«sicfam, heirra! «egir Sig- no«'* ..Htar er hu Mävnrin kom- 

wiiidr, i j»ftvart vald^ ok eeila in, Haeri! i^ tiaraYald^** wMx 

■A9 at ^T nnmit taka anttam .Stgimiiidiir, ,,og atU e^ at tinn 

af Haraldi fyrir min orS, svft inuna tika vi Siettan üA Hfic- 

at haiui £&i lUa grib ok lima aldi &i majnä B011 , a<> at h«i 

4|k . landafiat atea. Figi man filr GffI & La jv og LimSr, og Liiv 

aip4 fara^ sn^ jarlina, ek at Täte vi Frlhftr oj Landi«'* 

■kal lata (egar tirepa bann, „Udcji man so^fSbra at vera,**' ueji 

at ak Hai bonom. £k vU bjöfta Jadlorin, ..^ sksl lata drepa han 

kandaM arfn, berra! fyrir bann, vi tä' säma a a&ji bonnn«** .,E 

oagtt Sigmandr ^ ok fö nvä tU gjeva tian Hond mojna fiti 

mikk) Meto, pir • vilit met t gera. han^ Ha^i mi\fn !" seji Sigmund- 

Eingrä atttt man bann af mdr nr, ,,og ao miklär Peaingar^ aam 

16, aagU jarl. Sigmnndb avar- tianmeit.irfljaleggjaii«*' c.Ooga 

Off: til Ullis befi ek ^ir ^jönat, Sau man faan £la äf mär," acji 

n^L eigi göSa, er ek akid eigi Jadlaria. Sigmondnr avftrar: 

ainam maaid & gab ok aeett; f,Til hajti og onkji got bSvi e tftr 

•tftna , at a aUfll ikkji nia Gri og 

Stands Forleb: ^Öftere bar da bedre adfört mit JSrende end 
deane Ga^ , Sigmund !*' ,,Herre !" svaifedb Signland , ..Mfuiden 
•r na kommen ber i edera Yold, dg Tenter jag, ät I for 
min Skjpld Til akjenk« Harald TilgiTelse, aaa al ban «fiiaeir 
FredpäaUT og Lemm^, og Fribed tS at opbolde aig ker i 
Ijand^** ^£i akal d^t gaae saa," sagde Jaaleri, Jeg akal 
att^x lade bam d^asbe , saaanart jeg &aer bbm tnU"*^ .«Jeg t^^ 
byder Herrer TodbloT Sigmund, ;,at gaae i Borgen for bam, 
ifg derbös at gi^e saa meget Gods , aom 1 ikogensinde vil for^ 
langem** ,,Det bjselper ikke, hvad du byder," aagde Jarlen; 
tßa af mig faaer bau tatet ForBg." .^Til liden Baade bar 
]eg dft tjent dig,*' BTarede Sigmaad, ,,naar det ikke engang 
«kal b]»lpe mig aaa meget, at jeg kan skaffe an Mand Fred 


11. C WMUYÜiQA «MA. M 

dul ek I Jittt fV^Uuidi (MiD, Acifirlajii Man; iwakUefibii 
dk £j(fafr ]^ «jgi leiQgr^ dk .bactar dr li«a«a Landi og t^Aa 
noiiila «k iß^ Tflja^ at ^ Mr iUji iMgwr, og tft mnndi e 
yrSit til Jia«8 at yioaa ii8kkiil, Yii^ja, at tisn faa näka at gfer^ 
Mf eim kapa Toeri drepimi* Irin haa .verar dripin»" Sigr 
Bprattr SigmviNlr app» ok galop amtidur apriagor no ap, og geog- 
ut af upbmtdf tm jari ite w ut «r Storuai» og Jadlmin 
.^lir ojk i9g^$ ak dagi (aiir 4ttttirattir^iAjk',ogoiigjiatorir 
al biftja fjrrif fiigmaad. |»& at bia firi SigmqiulL Ta tekar 
takff jarl tÜ oföa; ceilr rar Jadlaria tU Ocar: „Rajnr tSt 
fiigoiiuidr Ott» aagtt haon.» ok Sigiaandarna, sa^ haa, og Sld^i 
akafti ar I>al riki äüaa^ af ar tft firi Rajlgi majl, nm han 
kaam ff»9«t i Iwott« ok eigi Chr Imrtur hiani, pg ikkji aaaa 
jaan hoaMMt j^ alranu pu tf rasa Alyam haatara.** ..Vnjii 
aum.hamwi tiat alTam, aögfea atan tä rera honan Älvara,** 
maim han$. Fan nü aptir aigdn Man hanaara. ««Fftri mftr 
honan» aagH jarl, ok akala ettir konnn »ani/* aeji Jadlarin, 
▼iS jMtaat at pataa» aam bann „og tkalla Tid ao koma til aama 
banft» Ka giaga Jarlnnana til am hatta» aom han bevir Igowa*'* 
8igfluUMlar9 ok aagfa.bonam l^dgengaJadbmentilSigmanda, 

og sia honan betta, og na geng- 

og Farllg; jag tu darf<|r bort Ira detta Land, og ikka tjaao 
dig benger; man Snako vilda jfg, at dat maatle koata edar 
aogat^ indaat han bliver dMbt.** Sigmaad atod da op, og gik 
nd af Staan, aian Jarkn blav alddande det , og tang, og ingan 
tarda bada'far Sigaiaad. Da log Jarlen tU Otda: ..Yred var 
Sigmaad an»** »agde han, jig Bkada er dat for aut Bige, om 
haa drager bort» og delta kan hellar ikka vseaa hana AlvorJ* 
.«Dat ai yiat baoa AI vor»** aagda baaa Mvnd. «.Her da efter 
ham/* lagda Jarlen, ..og vi akoUe forliges paa dat Vilkaar» 
aom han tilbad.'* Zfa gik Jarlana Mamd til Sigmund, og ba* 
latteda bam datta, og Sigmund gik da tilbage til Jarlen« 


M FÄOfEYiHQA MMJL 21. C. 


^etta, o]c nü geingr Sigmondr ur Signnndiir lO Jadlins» og 

tii jark, ok fagnar jarl bonuni Jadlnria higlfliur lioniiti nü fiat, 

ni ffrri , ok aagSi , at peir og gaji , at ttfjr akolda koma til 

aknlu at pessu sttäast , sem «ams nj hesan, ao ram han heji 

bann bau» fyrri: vU ek {ok bdji sär fir, ,,tiij e vU ikkji Iftta 

eigi brottu fr4 Jnftr. T6k 8ig- te fra mir." Sigmundnr Idwk tfi 

inundr pa grib ok ssftt peasa Gri og S«t aolajia fri Hakan 

af Hakoni jarli til faanda Har- JadU &ri Harald, og ftr Sigmaad'- 

aldi, ok lerr Sigmandr n6 at ur na at finna Harald, og slir 

finna Harald , ok aegir bonmn bonnü nd kn^asai til vär gingji, 

mu 8VB büit, at s»ttin er liUn. og at Ferlii|k nö vär alaita« Här- 

Horaldr kva8 illt mondtt at aldar b^ ät ban kundi ikk|i 

trna bomim » en ^6 f öm ^or trjgra hoaün ntan ilt , men tow 

4 fand jarla » ok «ettost tft fo wra tajr b&Jiv at finna Jadlin, 

pesaa. F6r ^i Haraldr eptir <>g gjMB na folkomi Forlajfe« 

^at norSr & Halogaland , en Ettir tä fowr Häraldor nomr tS 

Sigmundr var meS jarli am Halogaland, men Bigmandar Tftr 

^etrian i miklam kserletkam, Iq&JadiinanamVelQHnaJniikl- 

ök ]>eir {>6rir freendr, ok mikil an Kjerlajkä og ToanrnrFMndi 

jireit manna me5 ^eim. Sig« liuisarai\iaini,ogqtba^tBTajgJ 

äf Monnon Tär tI bonun. Sig- 

» 
Denae var mi den Sarate til at bilse, og aagde at de aknlde 
farligea paa det Vilkaar, som ban för tilbad. .,Jeg vil ikke,*' 
täföiede l^an , „at du drager bort fra mig.'* . Sigmand anl<>g da 
denne Fred og Forligelse af Hakön Jarl paa Haralds Vegne, 
og ban begar aig dereft» til Harald , og fortalte bam , hyot 
Tidt det var kommet, at der var advirket Forlig for bam. 
Harald sagde at det var ondt at äroe Jarlen , men dog droge 
da til denne , og forligtes paa" det omtalte Vilkaar. Derefler 
drog Harald nord op til Halogeland, men Sigmand forblev 
bps Jarlen om iVinteren, og nad mange ■Beviser paa faatis Yn- 
deat. Med bam var ogaaa bana Frttnde Thorer der, og dea* 


11-2& C. PSKOtSQA SAGA. 97 


^ 


jnandr heldr vel menn sina mundtir beldiir Men snjna ylA 
b»U at kl«5am ok Topaam« b&ji tI KläTun og Yopnan. 


Frä Eyjar$keggjum ok Frä OjdgjankjeggunuH og 
Sigmundi. Sigmundi. 
SS. Nu %x at aegja £r& ^eim SS. Nu er at sia fri Faring- 
Fsreyingam , at Össiur Haf- nnun, at Ossär Hafgriiiiss6n vax 
grfmsaoii vex npp (meS) {>r&ndi iip kja Trönda uj Gata, til at hau 
or Göta» ^artil sem bann er yär falvaxinMäviuryOgdr restar 
fuUfiroskaSr maür, ok er frskn- MäTor at sjä og pruur. Tröndtir 
ligr maSr at sja ök skömligr. f&s faonnn tilgjifta här nj Ojd- 
]>rApdr for bonnm kvoBttng gjanan tä bestnBöndadöttur, og 
]>ar i ejjanum hinnar beztu t& seji Tröndur , at tajr skalda 
bondadöttar, ok p4 sag&i I>randr, skjifta Ojdgjanar aj Helminga 
at fieir mandi skipta eyjom i midlan sajns b&ji til Yalds og 
helminga til valds ok s^oriiar : Stjörna , og Ossär skaldi häva 
ok skal Ossär hafa pann heim« tap Helmingjin, aj Fäjir hansara 
ing, sem fa&ir hans haf&i att, heji at, men Tröndor tan Hel- 
en I>r&ndr ^ann helming, er ming]in,nj bäjirBraimirBrestar 
^eir br»ör Brestir ok Beinir og Bajni hddda St. Tröndur seji 
höftu k\X. {>r&ndr Wßghi ok ajsini Ti Ossär, at honun tiktist 
Össori, at honum \nkx ^t mak* tä lujkliast , at han towk alt tä 


iiden en stör Trop Folk. Sigmund holdt sine Abend vel baada 
med Kinder og Vaaben* 

Om ^Mhaggeme^ og Sigmund. 
SS. Om F»raboeme er nu at forteile, at 0ssur Haf. 
grimsön voxte op hos Thrand i Gate, indtil han var fnld- 
voxen, dg han var da en djserv Mand at see til og mandig. 
Thrand skaffede ham til Kone den bedste Bondedatter der paa 
0erne; og da sagde Thrand, at de YÜde skifte 0erne i tT^nde 
Helvter til Yielde og Bestyrelse, og skulde da 0ssnr haica 
den Halvdeel, som hans Fader havde besiddet, men Thrand den 
Halirdeel, som Bradrene Brester og Beiner haTde haft. Thrand 
sagde ogsaa til 0ssur, at han fandt det filbdrligti at denne be» 


FiGREVfNGA 15AGA. 82. C 

ligaBt, at hann tald f% (an Sli, ,IS5d8,%iS)it)\('al ogi^j^ojra^Bxm, 
land ok lauitaiß, er j^eir t)M8r taj^ SriAlfrAir hSäHn St, i>g lieji 
hdfSu &tt, ok Iiafi ^SLt i fSW- tä u) iBaiör firi t^jir aajn; og ao 
bsetr ; ferr ]^at nu allt, svä s<mii fowr nu alt ä't Vera, imm Tröndar 
I>r&ndr lagSi ra5 iii. Atti j[äv s&jt Itl iSl. Osfiär ätÄ nu 
ösaur nu tvö b6 eSr '^r^n , eitt Wej Bygv ella fjruj , ^t nj Bövi 
at Hofi & f55urleif^ Wnni { krajirarylWalnaii iijScAroJ,anaa 
i5u9rey, annat i iSkfifey, '^riSjä tjStÄoj, tria üjÖnJtauü i8lf"iüfr- 
I DimWn, & RhvaleiPSum f eirra aWun tajrra SigmthiA og Towra. 
8igmandar'6k|>6ri8. FrittliöfSu Fffringanir hbddu trat ft& tSig- 
peir F^rey ingär tä iSigmundar, mundi , at han ifn ajn vidgf itin 
Bt hanh er fittegr mäSr, ök MftVur^oghSddtitajthiklanUm« 
h5foa vi8bäna5 inikinn. ^ssär 1>uha. Ossär Ifttgjei^lSkaMa um 
\it gera Virki um Ibs^inn f ^kriniijS(ki&öj, og vUrtiärlongst 
Skufey, ok tar par leingstuih. *iii(f. ISkuoj er So i^O'rill, ät höü 
iSkufey er f^vk [hättat, ät VRh er so fae, at hän er egvülia gow 
er SV& brött» at i^ar er fait ^t'verja/h8r er ikkjiitoajr inajn 
bexta vigi; er f»&f ein npp- Ylp^tiga, og so sllst, at ongjin 
g&nga'^9 ok sva segja (eir, at kah iElffkja Ojdna, des^üm tjuva 
eigi man eyin sott VerÖa, ef eUa tretfvaKälkr verjähfina^og 

mngtigede sig alt det Gods, baade Jordegods og Lasere, som 
Brodrene havde eiet , og tdg det i Boder for sin Fader. ' Det 
gik na alt, som Thrand raadede til, og 08Sür'bäTde da to 
Gaarde eller tre» een paaHbf, han's Tsedirenearv , paa Sa« 
dere, en ahdeh ^aa Sküfo, en trädie 'paa Dinlöh päa Sigmands 
og Thorers Fisedreneärr. Fteroboerne havde spuret dl Sigmund, 
at han vär bleven en beromt Mand, og faavde stbre Tilbe- 
redelser för. 0ssnrlod.da gjore en Forskändsning bm Gaar- 
den paa Skufir, hvör han den mielste Tid dphöldt sig. Skufa 
er saaledes beskaffen, at'deh er saa hoi, at den er det fortriil- 
ligste FörsTarssted , og bar kun een Opgkng , og man siger, 
at den ikke tu kunne indtages, naar der ere tyve eller trc- 


22*SS. C. FJBREYiNQA SAGA^ 

tpir era tattugu karlar [e&r tä koma aldri so mengiir imowti 

pr/^tigi ij at aldri konii stA at kön Teralr vunfiiii. (Gbssar heji 

margr til, at sott TerSi. Ossvr ^uvii Man« vi sftr, UU haa fowr 

for milli büa ainna moS tatt- midlua GSrafliqna, meo hajma 

ugu menn» en keima vom kjä boaan vowra altuj tretiva 

meft koBum jafban . (ijitigi Maas FtVerkmonnanua; ongjia 

manna meS Terkmönnam; eingi Märur tSf bo nijkiur nj Fdrjnn^ 

maSr var jaCarikr i Fsrej^'nia, täi Tröadar vär biu Tä hegya 

(egar ]»r&nd leiS. Säfr fiat SiUnr aj Trondur &k & Häl^ 

bit BÜkIa;' er (>randr ftkk A 0!}ri, kom oägaMiij äd Boini, 

Haleyri , gekk aldri 4 graaii) og hau vir tan mest aijgvaadi 

ok yar kann aaSgaatr allra, ok äf odlun, og stojrdi dm ajaa ddl- 

stjornafti nu ölki aimi i Faer* nn mj Förjun, tajat Öaaar og 

•yjiiB, ^yiat ^ir Öaaor yora hon Towra iklqi fclytr lajka 

ilgi jafnalttgir«. alajakjir. 

Fr& Häkoni }mrU ok Signmnii» Frä Häkun Jaili ag Sigmunde 

SS. ^t er nn at aegja Ir4 2>. Nu er t& at sia fri Sig- 

Sigmmidiy at banai tala&i vilK mnndi, at han tälaji viHäkun 

Hakon jarl, at bann Till Utta Jadl, at ban vil nn halda np ti 

keBon HeraaTnn, og beldnr lajta 

diTe Karle til dena ForaTar« om der aaa 6nd kommer nok aaa 
uaoge til at angribe den» 0aaar foer imellem aine Gaarde 
med tyTB Mand, men bjemnue harde han beatandig trediTe 
Mand om aig iiUigeqped Arbeidafolkeae , og iogeii Maad paa 
F«roerae Tar aber Thrand bam üg i Magt. Den betydelige 
Maeogde SadT, aom Tkrand fik paa Halere, gik dldrig op, og 
kan Tar den rigeste af .alle paa Fnraerne , og atyrede na ene 
det kele der , tha ban og 0S8nr Tare ikke lige ana. 

Om Hakon Jarl og Sigmund. 
SS. Det fortsllea nn om Sigmund , at ban talte med Ha* 
kon Jarl om, at han vilde holde op med diaae Krigatoge, og 


t) /. I a n ÜHlÜMiC 0if4m§ Oaf. ßmU9 Uri^TB ioi mmnimgwm mf lai. Otf-i 


( 


100 FJBREYtSQA SAJQJk. 23. C 


; hmmua bernafti, ok tUI leita itt lil Fdijar, og seji se ikl^ 

Qt til Fffirejfja , kveSst eigi longur vilja hojra, at han hevndi 

leingr vilja keyra pat, at hann ikkji Fäjir «njn , og tä vera sfir 

hefindi eigi föSar sins , ok hon» brigsla, han biir nu Jadlin gjera 

am •& pvi brigslat, ok beifiir s&r Stirk til tes, og leggjasär 

jarl efla sik til {»essa, ok Ra til, kvngsi han ikftl hitta sftr 

gefa sAr r&6 til^ hvenu hann til tä« Häknn svärar og siir, at 

■kal tu h&tta. H&kon svarar Bävi Ar idia förandi til Ojdgjanar 

£ok segir» at hafit er torsött- og Brimi negv, og haar man 

'. ' ligt til ejjanna ok brim mikit : ikkji filraat vi Lengskjipnn , og 

ok ^ingat m& eigi 14nggkjpam gkäl e lata gjera tvär Knörrur, 

haldai, ok skal ek l&ta gera og £äa tär slnjka Men ä tftr, so 

(to knerri tvo, [ok fa mena til at okknn skäl tikjast tär väl 

Bie5 \katj %yk at okkr piki vel skjipajar. Sigmnndur takkar 

akipat*. Sigmnndr pakkar hon- honun firiyalgjöjtningBajna; na 

um ainn velgerning ; [er nd yerar bygva til Ferina am Yet- 

bttiaT fer5 hana am vetrinn *, arin, og hesi Skjip gjört IIa am 

Y&ri, og Manskäp tilfingji. Här- 

begire sig ad til Faereerne; han sagde at han ikke vilde 
längere here den, Bebreidelse, at han ikke hsevnede sin Fader^ 
og han bad na Jarlen at bestyrke ham til dette, og give harn 
Raad, hvorledes han skulde faae sit Önske ivnrksat« Hertil 
■Tarede Hakon Jarl, at Havet /var vanskeligt at befare, da der 
ovf e aoder 0eme vare störe Bnendinger: ^Did kän man ikke 
holde med Lang^be ," sagde han , ^.og jeg vil derfor lade dig 
gjöre to Knörrer, og give dig Msend med, saa at vi kanne 
aige, at de ere vel . besatte." Sigmand takkede hani Cor bans 
VelgjerniQg; og Toget blev na forberedt om Yinteren, og 


1) ok er id Ut^ eigi irl Irang leai torrtldUff, ^riai ^gat mk «igt Mda liagiUpve 
■akir (kaftmegiai, t. 05,e.) itorBa ok itromu , ' ^Irrm er I>or koana Torte optUgo wrk 
fltriKir, st Tarla Bogn kmopiklp Inldaat, O. t) ob ^d tkdt oJiUflr to^« bodo «U, H ot 
>d f«r rgokTaüa» O; sf ■▼oitdogm» >{ii«b, ^4 or |»d hofir Mr vojada ol rawpMk. i 
«nwtwiokajdkwil. c^o»,e. t) Mimvwr at iUiaai T«Mi; Ul Jari ^egsr täte til rti^ 
^rtkr, o. 


• C ^ FJEMYilMfA SAGA. 101 

ok «kip fetti aIgjSr um ybrit, aldur k6iii til hansara um Yigi, 
ok mnm til feigiur U Hwaldr og rajist til Terar tI honun, og 
kon^ til möts yU kann um ifti han ir nastnm ferabygviA, I& 
Torit, ok rtSst til feröar meS imelti H&kim Jadl : „Honun fär 
hoDam ; ok er bann er nijdk MäTor at filgja & Laj , snm haa 
buiniiy ^a nuelti H4kon jarl: vil attir skäl koma.** Jadlona 
[^nn akal ntkiSa^ at ma&r vill gek n& ut Ti Sigmnndi. T& ailr 
Hl aptrkomi« Gekk jarl üt meft Hakno vi han : «JKvät svftrar t« 
Sigmnaii. I>4 maelti Hakon: til* tes: kvdn manstu trygva 
bvat segir (d mir til ^m?, npa?** Sigmandar ayärar: ^,E 
hvera hefir ^u itfüuaSf Sig- trygvi p& Mit majn og AUji.'* 
mmidr avarar: [ek trdi k matt Jadlnrin svärar: .Jkkji mi tft so 
minn ok megia'. Jarl avarar: vera»** ilir ha», .,tu v«nir ajsini 
ekki.md ava vera, aegir banni at lajta tftrTrojst hftr, aj e hävi 
ok Tarftr ]^d ^angat. trauata at adla majna Trygr til nn, aom 
leite I er ek kefi allan atrunal er bji Torgdrda Hordabruur, 

Tid skuUa nd f&ra at finna hina 

Sldbeiie blev^ om Vamren aatte i fitldkenimen Stand, o^ Msead 
givne til Besaetaing. Harald kom tu Made med Sigmund om 
Yaaren, og lavede sig til at reise med ham; og da han rar 
aaa godt som f»rdig% sagde Hakon Jarl til ham: «JDen akal 
man falge paa Yei, som man * gjerne seer igjen vende til- 
bage;*' og Jarlen falgte au ud med Sigmund. » Da sagde Ha^ 
koa : ^H vad siger du mig om det , hvilken Tro bar du ?*' Sigr 
mund svarede: ,.Jeg troer paa min Kraft og Styrke." ,,Ei 
maa det vsere saa,'* sagde Jarlen, ^mea du maa sastte din For- 
trastning til det samme Yassen, hvorpaa jeg bar al min Tro 
benvendt, nemlig til Thorgerde Hardebnid; vi Tille nu drage 


1) »k Uju ftkk aOui relfta Sntfgma, ijO. S) md »ymUit b^, SifBrnulr! 9tm I>ib f«r« 
BS«! hiim^ teai best ero tvamg i, ea wä er ^ar tM nmaum reip.«t draf», er )>TA«ir I 
G«t« k { Uat, et twU bob eaa ^eca elN ▼i9 kliU; ai tu ek ^ viu, Sigaaedr, o. 
t) keUr eeiil: ^ ex elgl «erkiligi, kertm, aegir kaan, ^Wet ek keft eega« atriiMA 
MWB« mm ek trejstmMl kasfad« aiaei ek lig ncli , ek ke&r vAr JMt vel dup^ , ne9«n 
ek kefl veril i keiM«, 0,8. « 


IM FifiREYiNGÄ SAGA. « 2SL C. 


« f pMT Bern er (><M*gerör Hdifto og lajta tti tiäftni LoUra/' Sig* 

•brutr^5 Skala vi5 nd ieura ot laandar bä kat Hu gjera som 

finim bana, [ok foita ^dr ti4ng>- bonua Bojatht; og iv& genga^jr 

at bciila. Sigmondr baS baon in uj Skowia la ajna Brejt, og & 

fyrirBJ&$ ok nä g&nga fieir ti| ajnBmälaaLojnastajgj ajSkow- 

Bk^ar & braat aina , ok abüg tfon^ og &d Ar ajn bär Flota &A 

litinii i aköginn » ok veftr ^ar tajmiiD, hfir aleiiAir ajt Hda, og 

ijöftr lyrir ^eim, ok ]^ Btendr ajn Grind ella Gärür um t& tC 

ktei ok akiftgar&r am; paf biiiB Slcnjavli; b^UaHüs v&regniUa 

Var kaiAla fbgn,s <>k galU väknrt, ogGudl og Silvur t&t 

ok silfiri vär reat i okuHUiili» rant iij kv5n Skar, Bom vär vit- 

ian gtoga ^ir i b^Bit, Hfikon aktitin. TaJrblijirH&kiiiiogSig- 

ok Sigtavtidr, ok ttk mena mandar geaga xA in aj Husi, og 

maft {^la ; ^ar vb^ Qdlftl näki^r ftjir Man vi tajman. H&r 

gofta ; glerglnggar Tortt tnarg» v^t Mongd ttf Qtidun« So negvir 

it & büsinu , Bv& at bverg^ CHaaipaggar vwnvL & Huainun, 

bär dtngga k ; fcotoa var |ar at ongaatäniB bär Skuggji ä. Ajn 

innar (i) busit um pvert , ok Kona vär här innari uj Huainun 

▼ar bAi v^igia M^ K larl fibajnt i tajr, og Iton vär avlaji 

väl dtprujd» Jadhurin kastiji ao 

hen at besage bende » og sage der Held' fdr &g.^ Sigmond 
bad bam rafade. Og de gik nu ind i Skoven» fisnit paa Yelen, 
og derpaa ftd en lidea Sidesti ; der t^f de ea aaben Plads for 
Big, paa bvilken der stod ec Hu«b med en Skigaard eller Sta<» 
kitVKrk om; dette Haas var Bieget ^snAikt, og i Udgraverin- 
gerne rar der indstärbt Otdd og Seir« Baken og Sigmund gik 
ind i HuBet, og faa Msend med dem; der var en Maßngde Af- 
gudsbilleder inde, og paa Htfset vare mange Glanviadner an- 
bragte, saa at der ingentfteds var Skygge. En Kvinde vor dar 
inderst tvsers for Indgangen, og bun var kostelig prjrdet. Jar- 


•k TÜdi «iffi l«a fiBg«, f. B; likiMldl var ptydt aiJOk, ek kafOl ll|Ttui gnBkHmg k «rai, 


fB. C FJSBEYbiGA SAQA. IM 

kwta&i tir niSr fydx felr niar firi Fatirnar ä henni, og I& 

heniiiy ok lä leingi, [oj/i ni&^q J^ingji; ogBajanBlendurhanap, 

sieodi: hann upp, ok ^egir Sig* 9g siir vi Sigmund, at tajr skuldui 

laoiidi, at [»eijf skula fspra hen^^ f«ca benni Qäka tiJL Qfiirs, og . 

r 

fora ^cj^kura, ok k^m^ BJX^ l®ggj^ ^ SUvuri ä Stoi^Un firi 
fivi 4 stolilm fiTfir jiaiia. ^n ^pa : ,.0g tft skullu vid hä va til 
' p9t «kplopi ^15 ^% marki bafa, MeikjV ^ur Hakan, «.pm hpn tu 
■egir Qakon, hvo^t hpa t|U ^ä tiggja, at e vildi, at hon lät 
^gja, B^% e)f: yildj at |uin I^f} tanRiiigjinlej8an,samh6nheTir 
inii^ai) bring |aEiii ^ er hn^ aHoi^dini & sär; og ajir tu, 8ig- 
lipfif a kei{^ u^Xn ittn Sig* lauii^ifr! at tl^ca tnjnaLukka tI 
iniuifir af (e|in hr^Qg beillif al fig ^ingji." I^a tekifr Jadlnria 
faka. £n n^ tiüü ji^rl ti\ fttir (^ipgjinun, og tikjir Sig^ 
lurii)g|in$ , ok ^ilfir Sigmnndf mundis at hon bojgjir Nev an äd, 
hau bejrgja a( hp^l^n^ ok so Jadlurin naddi ikkji Ringjin- 
ni!b\ jBxl e^gi hripgn^m^. Jad un. Jadlnrinka^tarseäraFerina 
kaatar air 11% i aof^in tia^^^ niujf fifi häna, og tft sä^ nd Sig- 

ipundfir, at Tär atowu uj Ejonnn 

len kastede sig ned for h^ndea Fadder, og laae der lienge; 

m I 

og siden stod han op, og sagde til Sigmund, at de skulde 
bringa hende noget S«rlv i pffer, 9g Isegge det paa Stolen for 
hende. „Men pfia, at l^un tU njodtage Offerßt, og opfylde mit 
On«ke,*' Ye4blev J^rl^n. .jikulje yi have det til Merke, at 
hun da plipper den Ring, som hoji har paa ^in Qaand, og 
deaRing, Sigmund! sk^ bringe dig H^ld«** Og np tog Jarlen 
til Ringeq, men han fik den ikke, og det forekop Sigipand, 
aom bun krummede Niaven i d^t saipme« ^^len kafitede «ig 

ned anden pang tax heifd^, og Sigmund naae, at Taarernb 

' ' * ♦. * ■ ■ 

•ya4bl mb Üb kvjgüi kaofu«, (liraifAUi, O0); jarl B^ti: «kki «r Uni Uitt ▼{« |>im 
kvApa, Slfairadr! ek Teit «k M^ kvArt ek fet t|^T i wtt kmiH ^ii hJiü} m |»at BegaB 
%I5 ai Barki hafa,' kyort hiu ^ b15U okkr kHifffu; «r ]ii& kdir rfc«iii{ iök Jarl ^ 
■Offff BfkH, «k kff« 4 fftetaillaa fyrlr hwa, 0^. fl) & (Ait, t. 0,1. \ 


104 FJEBEYtSQk SAGA. 29^ C. « 

f jrir bana , ok (at finnr Sig- S Jadlinaii » han atebdar ap etüc 

miindr al Jarl t&rast, [ok stendr tö, og trajrar ettirRingjinun, og 

npp eptir )>at ^ ', ok tekr til tä er han lejftar, og nu fftr Jadl- 

hringsina, ok [er ]^ lana*, urin Sigmnndi Ringjin, og aeji 

ok fier jarl Sigmnndi hring« so vi han, at henda Ring slijildi 

inn, ok mslti [sva, at pessum Sigmandnr aldri l&ta burtur, og 

bring skjldi Sigmundr eigi ' tft lovaji han honnn. Tajr sljllf* 

Itfga, ok ^vi h^t bann. Skilja ast nü aolajia, og Sigmandnr för 

nü vift byA büit , ok ferr Sig- til S)cjip snjni, og so er sagt firi, 

mundr til akipa sinna; ok er at fimti Mans vowm & kvöijun 

tvA sagt, at fimtigir manna Skjipinnn. Tajr liaMa nn nj 

vom 4 hTom skipinn. LAtu Hävi, og fingu gowan Bir, til at 

nn i baf, ok gaf peim vel tajrfinjg[natsnjgjaFngI4tandaa 

byri, {»ar til er (»eir [höfSn Ojdgjnnnn, og bäji Skjipini filg- 

fngl af ejrjam^, ok hMdn sam* dustftd. HAraldurJadnhejsnryAr 

flota. Haraldr j&rnhans^ rar a & Skipinnn vi Sigmnndi, men 

■kipi meft Sigmnndi, en ]>örir Towmr ati^rdi ermn Skjipinnn« 

styr&i ö&ra sldpi. Nn rak 4 N4 k^m ajn Stormnr bajnt 

8l#rm ijrir peim, ok skildnst imowti t^jmnn, ogtA ikjildnat 

Skjipini, og dmjva n,n nndan so 

Btode Jarlen i Öinene ; og han stod derefter op, og tog til Rin- 
gen, og da Tar den las, og han gav Sigmnnd den, og sagde 
at Sigmnnd ikke sknide skille sig yed denne Ring^ bvilket 
Sigmnnd lovede* De skiltes nn, efterat dette var foregaaet, 
og Sigmnnd drog til sine Skibe, og det siges, at byert Slub 
bavde en Besietning af balTtred^indstyve Mand. De styrede 
nd paa Havet, og havde god Bor, indtil de saae Fngle fra 
0erne, og de holdt Skibene samlede. Harald Jernhans var 
paa Sldbet hos Sigmnnd, men Thorer «tyrede det andet €kib. 

1) er hatuk mi&ii mfp, 8, S) Mi hib I»4 Immb, Oß. S) H"U hrimg ffef «k (te Ul 

Mlk, «k tkalfii hoinm aMrl» oß. 4} 4tta elgi iMgl til FainM» 0; kam til F«r- 
•jja, 8. $) Umr9l4 nmwmM fofeii4f«4f i Q,8. 


28-tl C. PMtasriT<QA «loa, IM 

• • • • • . , 

fit tkipin 9 ok hafa ii& rekit lengt burttir ; at liekar Dagnfaii 
ittikit, [stA at diegrom skiptir^: ^eru umliiii tI tä. 

S^mundr hÜH prämL Sigmundmr hiM TrSnJm. 

M. Nu er at aegja irk j^im S4. NA er at sia fr& Sig* 

Sigmandii at hjr kemr a fyiir mmidi og liansara Monnan , aC 

^eim, ok sigla nuat eyjanni, IKrar kom tajmnn ettir Yild, og 

ok 1^4 (& , at peir eni komnir sigla tajr b< in i Ojdgjaiiar, og 

austan at e]fjum, ok eru fieir sajgja tä, at tajr ero komnir 

menn & (skipi) neft Sigmttndi at estantil 4 Ojdgjaoar, ogMen era 

kenna landslog» ok itu peir tI Sigmnndi, sum kjenna Land^ 

m j5k komiilr at Aastrey. Sig- alajina , og etu tajr nA komnir 

mundr sagM at bann mnndi nir np nndir Estroj. Sigmandar 

]^at helst kj<$8a, at f4 vald k seji^attä mnndi Kanfaeliitkjowsa 

{»r&ndi; ok er ^k berr at ejf- gär, at fiaVald & Trönda; og 

nnni , kemr 4m6t ^eim bnM tii tajr bera in S fl^dna, kj^mur 

vindr ok atormr» sy4 at ekki bi^timowti tajmnn bSjiVindnr 

er ntingt nm , ilt peir naeSi og YeTnr, so at tft er ikkji moy- 

cjjunni, (en) f& tekit [ij Sviney, nligt at tajr n&ddn äd Ojdni, men 

met (vi at menn Tom luenir fiUi tow Hkji Svnjnoj üat, tnjat 

Nn overfaldt der dem en Storm, og da skiltes Skibene, og 
de dreve nn omkring for Stormen i flere D5gn. 

Sigmund kommer Hl Itrand. 
24« Om Sigmund og bans Mandskab er nn at fortsUe, 
at de fik Bör, og seilede til 00li, og de saae da at de Tare 
komne til den ostlige Side af 0erne9 og nogle Msend om 
Bord paa Sigmunds Skib kjendte Fortoningen^ og m»rkede, at 
de irare komne meget nier til 08ter9* Sigmund sagde, at ban 
Tilde belst önske at faae Tbrand i sin Vold; men da de nser- 
mede sig 0en, modte der dem baade Vind og Storm, saa at 
det var langt fra at de künde naae 0en! da de imidlertid 
havde erfarne og dygtige Hjnipere inden Borde » naaede de i 




ok liQ|g4Ur; p^oma ^ i nietr« Menniiiir rcwra l^endlr og la jd- 

eldiAgi, ok hlanpa upp ^egar ^gowir; tsgr koipa hir i\j Diu- 

til hagariiiB Qörotigi maiina, malattiiDg, og lejpa vi tft säma 

an tiu gsBtta ikips* ]>eir taka pian til Gart Qariti Maus , men 

lilBiniiy ok bijöta app b^n, 4JgJa ^nsa Skjipanan. Tcgr 

taka ^ja^la bönda i rekkja täka Glrin , qg hrowta in , t&ka 

tiani, ök laiSa hanit üu Bjafai Bjadaf m^da ur Kojggja sajni, 

«fgrir, [bvepr fyipimi Tiefi peirr-r og laj^ ban üt. ^jadn^ spir^kVaii 

ar ferSar*. Sijgmun^r #agKi U) vär H^tTamävur f|?i Jfeijiii. Sig- 

ftn. {>& mqptfi grimmr peiipi, mandiir nevndi cia| ^^T4 manstii 

al.^to 'yyndi ek]tt nema Ulli yäl vera grummir & tflgr, aam 

4 ^eim ftii^di, er üpWr (^ao sajnd( ^r ikkji ani^i ia ilt |ä Fe- 

var drapiim^i eo eigi muii xina, aj fäjir tarn ySr dripin ; og 

ok dy\ja ^0BP9 at ek T%r ]^f|r, iklgi man e dilja 4ri tär, at e 

^r mantu nakka^ ftU , hvat ek vl\r här vi, ePa minnist tu ikkji 

lagSi tU am lafl j^itt, ^ er nftka^I» kväti is seji at gjerast 

^ * var infalt, at fiu miuidir tkjildi ?! te|i tai tft yär bori up &. 

drapinn vera, • ok -§it fioäri M&l, at tit, t^ og SbjildmSTor 

b«ndi fiinn ; an ektoSagti bv A, ti\jn Towrur, iknida yef a dripn- 

at ykkr skyldi eigi beldr drepa ir ; men e seji so. Int tikna skjildi 

Daggryet til Svino, og fyrretyre Mand lob strax op til Gaar* 
den, medens ti passede SJkibet. De omringede Gaarden, og 
brode den op, greb Bjarne Bpnde i bans Seog, og ferte ham 
od* Bjarne spuigte, bro der var AnfJiBTer for dette Tog. Sig^ 
round navagaY sig. ^Da vil dn,** si^de Bjarne, ..blive grum 
mod den, som ikke viste dig andet end Ondt i den Trsefning, 
hvor din Fader blev drsebt; og ei vil jeg fordolge, et jeg var 
der tilstede, men husker du noget til, hvad jeg raadede^ dig 
betreffende, jäa^ det blev foreslaaet, at du og I b.egge, din 
Frasnde Thorer mad, skulde ^«hen; off jeg s^gde^ at man 

1) /. < 5. 1) kwrr fyrir UM |>vf t«5I, er itA for «tyi«, 0/ fcwrir l»ar fori ivi 
g«nl,A D «k ]«s«ii >at tn r&Vt, «t ykkr |»M ikylil 4repa Mh^ «r H <*«' «vA hwt- 
Hfft al Mir, r.O. «) «k MarMSir, f. 0^8, 


2JL C. FMKBlbtQA fUkQA. UV 

mn ndkk Iftm tk^rktf s^|fK oiigjin dmpn heldri« ne 4&i^ 

Sigmundr» Nibt skal M«t j^ vm."* .«^ttjat nianut e lä/* #^ 

öBibiuifil iAgU Bjarnu N6, Sigmondur. .^När ikkäl mOr tf 

lagM Sigmunilr; (n dcalt hafa attiakmastr tejiBjaiUii. ^Nü/* 

griAiy W ak vil eite r&Sa 8qiSig»a«duv{ ,^tu «kalt bftva 

öArn. Sv4 nkal vist, lagii firl, nmn firi «dlaa iaiw ^ # 

maniL ^ skalt fara mei Ma, iiftajBl?ar/'..So8ldUy<u>ilv#ra,'* 

aag&i Sigmaadff, til Aüstrayjan aaji Bjadai. ..Tu skati ftra vi 

j>&ngat [kenut ^ eigi heldr oaiuip" si^i Sigmaadnry tU £str- 

(enn) i UniniDii app', apg« kur." ..Jläar kjemw tit ikk|i 

Bjami» at ^aiai rdinfdSa« ftk heldrin up tüHimioalai ¥i heaaa 

akaka fatai» Skofejjar, ef VAFiiittji;' aeji Bjadm. ..Ta 

Öaaur» er iaeiaia. {>u gkaltfivt äkalta fkra tu SkAjar, dcMMui^ 

rite, aegir ^jarai, [ek fiar aetia Öatar kr hajma/* {mf Sigmpsidr 

ak <)Mmr Tera^ A&ra^ nott nr). ..T« skak raa firi tajV siir 

iara l^eU: til Sknfe}fjar ^ ok Bjadoi, „og här püi e Ossär ma 

vera^" Nottina ettir fiiim tajr tu 

akolda ligeaaa lidt drq}^e eder soan mig selv. ^Dat husker jag 
viat," aagda Sigmund. ^.Naar skal det blive mig gjengjeldetl'* 
apnrgte Bjame. ..Nu!** STairede Sigmund, ..thi du skal nu kave 
Fred, ^ man jeg vil ene raade for alt det aTrige.*' ««Saa skal 
det vaere/" avarede Bjarne. ..Du skal nu,** sagde derpaa Sig- 
mund, ,.fare med os til B^stera.** ^J)^^ kommer du,** svarede 
Bjarne, ..ikke lettere end op i Himmelen, saa laenge dette Yeir 
ataaer paa«** ^^Da skal du,*' sagde Sigmund, ..fare med os tu 
Skufa, hvis 0ssur er bjemme.** ..Derfor skal du raade,*' sva- 
rede Bjarne, ..og jeg tsenker, at yi ville trseife 0ssur der." 
Natten efter fore de na til' Skufa, og de naaede til denne 0, 

D tf fii gflS ok JfaM, <V. 1) k.lkMS««iaAI,0/«&eifiJ(oiM«tffilrai^tiM A 
■IraoBui, a. t) ÜMkr {nrigitgi) HafgrÜBaiOB, «, 4) ok aüa ok okU I>ot til fotu« ol 
kau wk >or, 0«>,o; ok volt ok at kam «r pu^ ok kdfar toklt «ailr iHc ollar tiguir 
^irra kroffra Bfleiaf ak Beialif kaaa kaSr ok tfl t^twiU kAlfar Fwraijar, aa ^nkadr 
hiUkr, öooar hoir ok gara l^llt fiBBalict ▼irkl nm kplaa { Sktfey, ok aiaa ^ okki aa«- 
94Ui all fkal ft ySr ^ aMaa, oeai ak kaS, Ol ^ooarar far^ar ok itfaika irik, 8. ft) 
BJaiai WA ^ia Mui alla, ^ ar kaM iftkk M« ak tfca «adtarSa, 0. 


FiBUniNGA SAQA. Sl. GL 

> 

komaral^ ( notniiliiig rib Slbijvy og koma hSar dl Ojdna 

tyfla; gefr Sigmnndi svA ti«a- ^jdni oj Dimmalattingf tä bir 

i^unliga, at öngir menii Tora tii nj ao lagliari Taj kji 8ig- 

4. vadü i emsligina (ar k Sknf- piandi, at ongjir Men yowra äti 

eyju. ]>eir g&aga vppi pegar, og Tardi Stujia aj SkygvL Tajr 

(oky [imtigir manna auA ^im, genga t& np og fimti Mam vi 

er JB^arni ilUck ^im *; koma tajmnii, smnBjadiii fek tajmaii 

at Tirkiwi» ok era ^ir Össor viOr. Tajr koma äd Skaasan- 

^ komnir upp 4 virkit, ok un, og t& era Ossär og hansara 

^pyrr Ösaur, hvaxir ^eir menn Mea komnir ap & Skansan , og 

ara , er (ar em komnir. Sig- gpir Oaaar, kvftt tä era firi Men, 

amn^-aagfii til jiin. j»i mant nj haar ^ra komnk. Signrandnr 

likjas^ eiga Uagat eyiiadi til aeji kvari Tär. .;,Tn manst tikjast 

vor; tU tk bjö&a ^r sasttir, at aja 0rindi kiar til vir /' seji 

aagSi Ossär, at [hiair beztn Ossär; „tU e bjowatftrForinjki 

mann* i FsBmyjum deemi um so*at tqr bestn Men nj Föijaa 

laü okknr. Ekki man af dama um Säk okkara,'*, «Jkkjjl 

sttttnm okkrom verSa , sagSi man näka f&ra at vera äf For- 

Sigmundr, nema ek r4&i eian. Injkji okkapa/* seji Sigmnndur, 

ntan tu gjevur mSrRaji ajnsum« 


ligesom (U den forrige, ved JDaggry. Det traf saa beldig for 
Sigmund, at der til den Tid iagen Mend holdt Vagt paa den 
smalle Sti der paa Skufa. Dß, gik da strax op i Falge af 
balvtredsindstyve Msend, som Bjarne gay dem med. Da de 
kom til Skand^en, var 08sar med sine Folk kommen op i 
den, og 0ssttr spurgte nu, hvo det var, der rare komne. Sig- 
mund navngav sig. ^,Du maa tykkes at have iErende hid til 
OS," sagde da 0ssur, ,,og jeg vil tilbyde dig Forlig, saa at de 
bedste M»nd her paa Fsraerne sküUe dömme vor Sag.** 
^Neir* sagde iSig^und, .,der Uiver intet af Forlig imellem os, 
udea jeg maa raade ene.** ,,Paa den Maade vil jeg ikke ind- 


D /. « OJt. t^ f^i 0,8. S) wkfmwawir iiAr, S. 


w C FMBSYiKQA SAeA; ' 10t 

[Eigi mim ek at {it( nettait, aldani" Ikkji vil e gj^ra Forl«(^ 
«egir ÖsMur , «t «elja ^ftr sj^lf» vi tej K6r|" seji Ossär, ,^k gj« va 
d»iiii ; veit ek ekki (ann Ur Sj&lyd^fini ; toj ikkgi Vfgt e 
mannaman okkara ok ni41»- tan Mannaman at vera midlua 
ferlamun, at «k (urfi ^ess^ okkan, ella tan Maa & okkara 
Sigmnndr svarar ok sagSi sili- Yiirskjiftiiii, at e häTi tä nejtt.** 
am mdanum, at peir skala jäigmandar syärar og seji vi 
saekja ak Tirkinu [ glettfng snjna. Man , at tajr sknla gjera 
^na * : en «k man laita mir ae imowti Skansanon kj& hesan 
riSa, hvat er ek tek tlL Uar- fiabbara; men e fftri at hagsa 

r 

aldr j&rnhaos var karSr (i) mär um , kväti e skftl täka mär 

tiüögnm, ok latti allra sntta» firi/* Häraldor Jadnhejsur yär 

ossär haf&i j^ij&figi maana i striengar uj Ettirgongnai, og helt 

Tirkina , ok var. virkit . torsött. mowti ddlun Forlajki, Ossär heji 

ösavr &tti son, er Löfr li^t, trnjati Maas & Skanaannn, ag ti 

ok Tar (a nngt barn. Nu Tfir ringtat täka Skansan. Ossär 

asßkja menn Sigmaadar at yiA^ itti Son , som ät Lajvur og Tär 

ina, en hinir veija. Big^ tinngtBadn. NusakjaMenSig- 

mondr geingr hj& virkina ^ ok mands ftd Skansannn , og hinir 

▼«r ja* Sigmandor geogor na firam 

gaae noget Torlig,*' sagde 0S8Qr, .,at jeg skal oT^rgire dig 
Seivdom ; jeg seer ikke , at der er saadan Forskjel enten möl- 
lern OS selv eller mellem vore Sager, at jeg skalde behoro 
dat.*' Sigmund lienyendte sig da til sine Msend , og sagde , at 
de skalde angribe den Spottefogl paa Skandsen; ,.men jeg tA 
imidlertid ,*' sagde han , «,serge for hvad jeg skal gj5re." Ha« 
rald Jernhaas var en atrseng RaadgiTor , og raadede fra ethrert 
Forlig. 0ssar haTde trediye Mend paa Skandsen, og den var 
-vanskelig at angribe. 0ssnr havde en Sön, som hed Leif, og 
var da et nngt Barn. Sigmunds Msend angrebe na Skandsen, 
men de andre forsvarede den. Sigmund gaaer imidlertid om- 


I) dmtf BdteSi >T< iliKlt, Ol, 9 /. < qßi mmN« rcfftrt; i gtfUißg vi« hum. 


11# FJäRBltiNQA SAGA» M^ C 

lltr L H«nn rar uv& büinn^ vi Skansaniin og iiiggiir id ; hau 

at baa« liafSi lyalm 4 hdffti^ vir so herkladdar, ait han he^ 

•k girSr averti, 5x I beadi Kj&lm & Höddi, og irftr gjirdar 

ailfrrekin ak saagbyrod» ok iriSvnrri^QJHJondiQihajihanaJBa 

ble baata vopa, ok vafitikapt^ Öfadnilvarrendaogsnoghinta^og 

it ; beim var i ranbam kyhlii «jt laftkalejM Yopo, og vär vaf d 

ok brynitakkr li^tr am atan, am Skafii ; hau vir uj rejan 

«k var I»aft m41 tina 6k ävina, KjirdI o^ ^naa kttui Brinjci- 

at ^gi beffii iUkr iaa6r könnt «takkjiaiaamir; og 

i FwreTJar, aem bann var« Ok ta i Ori, bilfi Viirir og 

IKginittkidr [sAr i eioani staS, at al slnjkarMttvarvärikkji kom« 

viriritv^glgvinn var brüninä ^ in tÜ Förjar, laln hfan vttr. 8ig<- 

ok var |ar ttokknra auKyddra tnanihv venir nd Tftmr, at uj 

ann anaarstaSar; Bigiaaadr ajnan Stä vär Skamaveggarin 

«par ftk virktnu, ok raanr* lopin, ogathftr vfir nftfcaejvald»* 

at Aei» ^ ok stA 14ogt app f , ari in annaitäni. Bigauindiir 

at hanti Jmt fcrvkt öariaai 4 höbar nä atlir frd BkanmiiHn, og 

gjer sär aoBanningalöpi og renn- 
. . . ' - 

lYiag Skandsan i og betragter den ; han var saaledes klsedt j at 
han havde Hjelm paa Hovedet^ og var omgjordet med et 
Svcerd; i Haanden forte han an salTbesIaaet Hageaxe, der 
paa Skaftet var omvanden, og som var et ypperügt Yaaben: 
ban var Ifort en rod Kjortel, og bar uden^ paa den at let Bi^st^ 
harm$k ; ag dat. sagde lige saa vel bana ^vena«r , nmn hfuis 
Teaner» at der aldrig var kommen an .saadaa .Mand til /Fier- 
aretne, jiom haa var« Slgiannd blav iin vaer, at Skandsemnren 
atflteüds var atyrtet neiget aed j aaa «t den dar var noget lettefe 
fit beslige «nd andaintads^ haa gik da lidt bort |ra ^kandsen» 
iog Lob* tÜ, fog i^raqg saft .fadil 9>p ad .Muren,' at han Sk 0xe« 
bagan op paa den ^ven^ Kant; darnieat klafreda ban bastig 


1) gekk einnsunaB m^t TirklMi i hA lidfimaB, ok ffejuida ^Ir ekkl va ^, er I 
▼Irkian Tora; Iiaaa kom |»mr at { «»am iteff, er litt ^at haf6i hmalt, (er hmaiaa Tar« 
Oft; toi Utta« kifVtlirata,>0«) vt ikl ww g ytoa» 0,8. D fftapafi« & 


. C. PMBEyIHGA SAGA. 111 

virkiBYegginn y ok ^ lai banü ttr «o lengt upqj^ at han fftr 
aik Ajfiit npp eptir SxaMftipt- IfriOidkftina n^ iSkaiiBaTeggjiiü, 
ida , lok fivi iitotrt k^mr hänAb t>g tt laaü hau lie sKjdft up etllr 
npp & vhkSt. Maftr einn k«^ ^Öbaakaftiira^yOgBOBlapliMiiip 
ftkjött k \n6t lionufn^ ok k5^gr & Skansan* Ajn MftTur kom ti 
tel haus laet smerSi ; Sigmnndi: Itrags iinowö homin, og hdggar 
^ntr af Üt hSggit mcfft öx* til baiutara vi Svflrri Siijnua ; Sig- 
inni , ok U^f(t 'nVj6tt neft 'S«- iuanaor hir Iil%gji fr& air vi 
arhymünni, «vA at Sxin standr Öksini, og leggar til hansara vi 
'k kafi i fifflgi bodram , ok er ^ksahhumni, so at Ökshi sak ia 
"nk al^tftt daaSr. ^että nü tij Fladbrdati ä honun , og vir 
Ösrar skjtftt, ok U«ypr i nhh lian so sl^ötdejor. Yi lä sinm 
^Sigmund!, ok h5ggr til hans, air Ossär hotta, og lejpttrlmoARrtl 
on Sigmandr t^str enn af sir Sigmirodi) -og lidggtir til han»- 
höggit, an bOg^ til (knmrar ara^ men Srgmifhdar loJÜH en 
T^xinni, ok tekr af honom Hdggiftfsar,oghlggar til Ossär 
liSndlna haegri , ok f ellr nlRr vi Öksinii og ti^knr högru Hond 
^BverSit; jtk 1|8ggr Sgmnndr ftfhdnün» ito'Svflrti dettnr nivr; 
annat sinn til Öisttrar i Ü&nglt, A hoggor Signrandnr äraFeifna 
■vA at 5xin galdc & 1i6l9 ok 'tÜ Öasarsbajntuj Bringiana, so 

at Oksin fowr imgjdgnnn, og ta 

op ved m«lp af Skaflet^ og kom saatedes op paa Skandsen« 
Der kom atrax en Mänd imod harn , og ha^ til ham med sk 
Svörd. Sfgmniid lifpttnfrede Hügg^ mi»d 0x§nj og stak strax 
Oxespidsen i iBirj^tet paa hata, sda ttt'0xen gik dybt Ind i 
'Brystet, og han dede paa Stade t« Dette blev '0ssar vaer*, og 
han sprang strax im6d Sigmaüd, og -fang til biimi men Sig- 
mnnd äfparerede ütter Hogget , og btig til '0ssnr med 0xeD, 
og hng den liSire Haand af ham^ saa at bans Sv»rd faldt til 
70f||en. Derjplia hng Sigmund anden Gang til 0ssar i 'Brystet^ 
saa at 0xen gik dybt ind, og da faldt Sssnr* Nu styrtede 
'jiere )lf «nd frem imod Sigmund f men han sprang bagl«nds ud 


f%n ÖMiur ^<; djrifa menn.at teHÖutau Na teuia flajri Mea 
SigmoQdiy en liaim stikkr ut imowtjiSigiiiiindiyiiienhansprak 
flf TirkisTaggiiium . Sijbgi^ ok srutiur ataf SkaoBavic^gjiiiiio, og 
k«aur standaodi niSr. Nu styrma |pemur stanAuidi nior. Nd ator- 
^ir yfir ÖnwMxiy (ar til er jna tajr nm Ossär, til at hau it 
hann er daa5r. , Nu aegir Sig- dejor. Nä siir Sigmundur tajm 
mundr (eim mönnom» er eptir Mononii,njettirvawrauj8kan»- 
Tosu i virkimi) at tveir em anun, at tajmiui ehi tTi^ Kostir 
kostir fjrir hönduia^ at hann firiHon({an^antüiatIianvilsajta 
man [sitja ^eim mat i virk- tajmnn Mftl iy Skansannn , ella 
Ipa s eftr brenna , ella gangi seta Eid a, ella tajr vilja genga 
j^ir tU seetta, ok lati hana tilForlajk, og lata han räa firi 
mi^ xifiau Q>eir selja honnm ödlnn. T^r faa h^un nu Sjalr* 
jpü lyalfdffimi, ok gefast upp*. dami, og gjevast ap« Tä er at 
|>at er at segja fra pon , at sia fr& Towri , at ban heji hildi 
bann berr at. SaSrey, ok kenir tilSurjar, og kjemnr nü säman 
ni til motu ,viö SigmundL, [er attir vi Sigmnndi, tai hesar Um- 
J^essi nmsjlfipti em a5r orS^i« akjUJtingar hödda longa TerL 
fin, fara o^ A niilli -^iira Sig^ Nu genga Bo midlun ttgrra Sig- 
^anndar ok ]>r&ndac til settar, op^nnd og Tr&nda til Senjingari 

og vär afgjört um Gri og stevot 

■ 

ira Skandflfeu, og kom staaende ned. De stimlede nu aammen 
om 019S1IV) indtil ban var dad. Nu siger Sigmund til dem, 
fom Tlure ttlb^e i Skandsea, at der vare to Yilkaar tot dem, 
. at ban vilde udsulte dem eller. opbriende dem i Skandsen, eller 
de ikulde indgaae Forlig, og lade bam ene raade. De over- 
droge bam da Selvdom, og overgave sig. Om .Thorer er at 
berette , at ban var kommen til Suders, og traf nu summen 
Med Sigmund, efterat disse Begivenbeder vare foregaaede. 
Der gik nu Bud imellem Sigmund og Thrand om Forlig, og 

1) daiiSr til Jurttar, 0^. %) brjdto virUt, 0^. I) m 1>elr feiBpi ä kaaa tbU, (f«ii, 
Ol) 8^0 i t n^ftCi^ Ugpider i Mmtd Ordenv: Ba eptir ■kOna« t^tm fnMda kafIK 
^ri bortt to 8a«nx)ar. 


9L 0. FjSRBiriKOA saga. 113 

ok tAA giJBiim ikgnUt, ok til Bbtis midltm tajrra nj Tora«» 

fimir nübkir meS (eim. i harn, här sum Tingsfft Fmnga* 

Stnmiiuiay* i f>6nh9fii, j^ar et naer^ nj Strejmaj. Häarkoma 

(ingat55 {»eixm var Fiereyinga. iivL*fci]ir Sigmnndar og TrBndur, 

fiar ko va {»eir Sigmaadr ok og ajn stowr Mannamyg va ^ og 

j^r&Adrl 'ok Qdimenni mikit, erTrdndur aTlajik&top; nu vor* 

ok er ^adr hina k&taati; er ar tftla am Forlnjkji; Tx5ndar 

na .talat^* um aoattir; f>r&adr ieji: «.Vajst Tir tä owsimnligt 

■agCi : [^at er eigi TikrkTSiiir at Tora vi aj tajrri F&r, tu Fä jir 

Bgt^ er ek yar* A ^eim fandi) er injn Tir dripin ^ Sigmandor 

ftlir ^B yar drepinn, ttgmaadt SkjiUia&vari e tU na uana Ifir 

frttndi! sagti {nfiadr, tu ek 8dl tej KAr, mim ta heyir mesfta 

nnaa pte ]^eirra*S8etta, er {iir Siemd äf,. og sum Hr maa haaa 

T»d mect giemd at^ * ok ^ best; e tiI tft at tit gjte altaäm- 

ai^ttir .best yib ana, tU dk adt ftf okkaramidlan sjilvar»** 

at ^ gjörir [okkar i laUlam ^.nTÜeikkjVsejiSigmmidar; 

aller ssttir^. }>at TiI ek etgl, .,e tU at aftkon Jadl ^hr alt ftf 

•agii Sigmandr; tu ek at midbia okkon , ella Toror oal^i 

&f at Tid koma til sams > og tft 

der bleT gfort Stilstand, og en Sammenkomst berammet ime(« 
lem dem i ThorshaTn paa StrSme, hyor Fiereboernes Thing* 
sted er. Der koin Sigmund og Thrand, bg en stör Forsam- 
ling. Thrand var meget opromt; der blev na talt om For* 
Ugety Thrand sagde: „Det Tar ntilbörligt, min Frsende Sig- 
mund! at Jeg Tar tilstede Ted den Trsefning, hvori din Fader 
bleT drttbt; derfor Til Jeg tilstaae dig et Forlig ^ som da kan 
baTO mest Hseder af, og som du kan Ttere bedst tilfreds med; 
jeg Til nemligi at da sely d^al afgj^e hele Sagen imelleni: 
OS.** .;Det Til jeg ikke /* sagde Sigmund , j'eg tU , at Hakon 


O Iwr kam ok Iir4«ar or CMta, S. S) teftaft, 0,A. S) «mI«4m O^f at ktn fir 
itmMgr^ F. 4) oba rftksnt aOt «■ all okkar, atM ^ ai ek Iwfl laadtri«! Mr ( «rJ- 
aaaa ok aaua fbirAS^ alftt er «k 4, 0; eioa okka« k aoSal «■ ^t, or alk aooftir, 

o. a. «. e. ' < • 

8 


114 FuERfiriNOA SAOA.. 24. C. 

gjori Hakoil Jirl allac sdltir^ AaldlekgkBaii; mvi Tid ikidu 

dk si vift 4i&ttir^ ok tttk ek fcäjir flraatJßniiii Hikvn-Jadl, 

^at makUgra^; ea TiS skidam dcsindOL vid akuMu fofflajicafll«* 

iara b4Mr & fand H&k«aff ,<Tit tei «ri ftfattAmr^ Sk|fld- 

jarls, ef vift siettiimit. f>en iltttvalri" aeji Tröndur» ^at «u 

er «k fifiaaatr^ fntndil sag&i d«4lttr8jal¥ar,mtotttvileikjUa 

^kndvf at (d dsAiir, ök i»il mär^ ate hävi Laadovtel nmjaa 

ak j^at tihkilja , at ek kafi og « at rädi iyar, ig e ad lift vu" 

landsTitt fitttaa ek manaa lör** aOokli verur if • «akran For« 

tki^ ^ er ek a'. Eingi vet&r hjKiir Sf^i StgtaaadAr, ..ittui 

BKttin, sögir Sigihaadir, Aento ib^sam^bgowt,'* OgtaiTrted^ 

aa, at ek byÖ. Ok toc' ^Mh^ Ur üä, at amäs maadi genga 

■4, at' atthar van iiteteri^ lifti-ari, ta forlajkiait -t^jr aa a 

}d aaättaat ^t aft ^aa^ ok k^soli Siow, feit!bl|ir j^nduifira 

dcvln fam Uttr fil Nörc^ tu Norra a S«ntt& .A«&aSll]ipi 

at aawri. {Ski^ ^tta nwbät Uv tfttir^U Nbhra ate ^sä, og 

f err til Noi^ am haiudi, A de^fvir vi tuj äf Jq'imm Mon^ 

laart mamia» te Sigmandi hktSM aun, nntk Jiödda filgt SHgnaBdi 

härdt. Sigmandiir &r DU uj SkygTi 

Jarl skal afgjdre hele Sagen v ellei^ viUe vi ikke T«re fopr 
ligte, og det holder jeg for bedre $ men hvU der akal blive no- 
get af Forliget, da ekulle vi drage begge tiL Hakon Jarl/' 
„Jeg onsker helst, min. Freende !'* aagde Thrand , at da dommer 
eelv, og vil jeg blot betinge mig det, at jeg beboMer Til«* 
ladebe til at apholde mig her paa 0erne9 og det «amme Her>- 
redömme, som jeg nu bar.*' ^Der bliyer intet af Fojd^iget," 
gf^gde Sigmqnd, uden paa det Yilkaar, som jeg ttlbyder/* Og 
d^jk Thrand saae^ at det andtt Tar -haavderei bleve de fprligte 
faale^esjt at de sknlde begge drage til Nocge til ^o^merent 
Det ene af Skibene foer til Norge om Besten,, og mange af de 


r i \ I ( 


jarltf ea met l,ri at Si^muudr var elki leiöldMBr ]>arQiD, ok {iraadr s«, 0. 


91 C. FiBBfiYiNGA IIAGA. 115 

•lit ff Igt ^« Er Sigmiuidr j^ i um Vetnriny og Towrur FnemK 

Sfctfey um rHmn^ ok j[>Mr haiusara kja komm, ogHäraldw 

meS honnm , fraenü kans » ok Jadabejssr, og ajn Maanaaiongil 

Haraldr jteüiaiu , ok mart vi tajmaB. Sigmoniar slir nd 

manna meft (eim. Hifti Sig- stowrt npi^^og keji alt^ftltil«- 

miindr laoan mikla, ok atfauag flujdja uj Bdaim kj& irilr. Nu lej 

flttkil £ bu flitt. Nd USr af Veliirüi,ogSigaMHMiiirgj^8kj|f 

iretvimi, ok byr Sigmusdr akip aajt til, Trdndar gJAr a)t Farma- 

aitt« ^idndr b^ byrSiiig elaa, Ajßf tH^ nj han itü. Kwmv vajt 

«r kann Ctti. Vtla nd hvorir nu äf snin. 9>gvnmidar liglir 

^ anaarra*. SigUr Sigmaadr nu, t&i han ir liuvur. UjFerini 

{»egar, er haon er buina. Er Vi hoaun & Skjipiaan ¥owrn 

.^r i feiA ma5 kMnm f>6rir Towrur ogHäraldarJadabejsur, 

de Haraldr jdrnhana, ok naerr og firamimowtiijafra Maus. Tajr 

tottaga manna a Bkipi. I>air fia Land i Nona & SuBinvjri, 

taka Noreg fifi S«tam«ri,IMlta finita fraHlkanJadB, otkan er 

tu Hikonar jarb, a« basat jät iUlji lengt bftani, og Sana ban 

eigi Itegt (aftan, ok ftnnH kamt bcMIia. Hikun JadI fagnar Sig^ 

bsdSliga« Bikon jart &^nar mundi Tai og bansara Stilbror- 

Tel Sigmund! ok bana földgum. un. Sigmnndur Biir bonnn £ri, 

Maend, som bavde fulgt Sigmund derud. Sigmund oph<Jdt sig 
nu paa Skuf^ om Vinterea, og hos ham var h^ns Frsande. 
Tborer og tillige Harald Jernhaua og mange andre Maend. 
Han ferla megen Prägt, og apskaffede med ator Omhu altji 
hvad der behovedes i Boet. Na forlob Yioteren, og Sigmund 
lavede sit Skib til; Thrand rustede oggaa et Farielaskib^ son^ 
han eiede; og den ene vidste gjenaidigen af den andena Til- 
beredeUe« Sigmund aeilede gtrax, saasnart han var üeerdig, 
og paa Skibet med ham vare Thorer ^ Harald Jernhauai og 
naesten tyve Mand. De landede paa Söndmore i Norge, og 
apurgte til Hakon Jarl, at han ikke Tar langt derfra,- og de 
droge da etrax til ham. Hakon Jarl tog vel imod Sigmund 

1) /• i 0,a. S) kni ^«im mi mn bilnattinv , t. Oe. 

8- 


116 FiBRSWNGA gAQA. 24-25. C. 

Sigmundr segir honum [am kvussi han heji gjört fif vF 
nmtdr < (eirra {vi^dar. Jarl Trönda. Jadlarih svirar : ,,IkkJi 
■Tarar: eigi hafi fiit orQit jafn«* häva t)t veri lujka sneüir, td og 
sltegir, j^it f>riuidr; ^ötti> mer Tröndur; tikjir mftr tä »ögyist, 
oggiriBts, at kann ksemi akjott^ athankjemnrikkjisnartatfiiMia 
4 minn fiind^* Lffir k saniarit, me." Nd lojar Snmmari, og 
qk kemr {»rtedr eigi. Koma Tröndar kjemar Udgü TS koma 
mi Bkip af Feerejjum, ok sögSu Skjip ar Föijan , og aödda at 
at ^r&ndr hefSi oriiit aptrreka, Tröndar yär drivia atCir, og 
ok lest 8T&* skip hans, at eigi Skjip hansara so lesta, at tft 
TSßii ibert. ikkji vir fort at f&ra vi. 

Gßf* Hikonar jurh & milU 4fgf^ Häkun Jadli midlwm 
Sigmmndar ok prkmdar. Sigmund oh Tronda. 

SB. Nd segir Sigmandr jarli, 85. Nu sUr Sigmundar vi 
at hann vill, at kann Idki npp Jadlin, at han vll, kan skit 
ger5 meS (eim {>r&ndi , ^ö at slolta A%jerina midlun saja og 
hann si eigi kominn. Jarl Trönda, towat ban er ikkji kom- 
sagftif at STä skal vera; j^ir^ in. Jadhrin seji at so skaldi skj& 

.^E leggji tvinni MansgjSld firi 

* 

og hans Stalbradre. Sigmund fortieller ham om sit og 
Thrands Forlig. Jatlen jtvarede : .,Ei har du og Thrand Tie- 
ret lige snn, thi det er meget at befrygtq, at han vil kom- 
mo snart til mig.*' Sommeren forlob na, og Thrand kom 
ikke. Der kom na et Skib fra Fseroerne , og Folkene paa det 
sagde, at Thrand Var hieven dreven tilbage, og hans Skib var 
blevet beskadiget, saa at det iUce künde holde Soen« 

Hakon Jarl» Afgjbrehe imellem Sigmund og Thrand. 

25. Sigmnnd sagde nu til Jarlen, at han önsked^, at hai» 
vilde bestemme Afgjörelsen af Sag^n mellem ham og Thrand, 
nagtet denne ikke var kommen. Jarlen sagde, at det skulde 
skee: ,^eg tüdSmmer dig," sagde han da, ,,tvende Mandeboder, 

i) efftl, ». «) tiHr, 0,8. S) ttTSiuia, O^, 4) /. i 0,8, 5) er hamr frfr cfgl »•« 
^r, t.0,8. «) «ijftk, f. Oc. 1) refUr; |>»T, F. 


. C. FiWtBr{N€A SAQA« 117 

geri ek liuuingjaid tvetmi fyrijr kySn äf Braimiiny tk tria firi 

[kvom . {»eirra- bnrikra', hin Dejaraji mowd tikun, at Trond* 

^riSJu fjrir Q3rr&8 riS ykkr, ur vildi at tit vowra dripnir, ttt 

er {»randr TÜdi at (it Tsrit han. heji läti dripi Päpar tikara ; 

drepnir » ^ ef liann lit drepa tan , f jo wra Mannabowtin gkftl 

f e5r ^kra ; hin f]i{r5a mann- koma firi ti » at TrSndar seldi 

gjild dniln koma fyrir j^t, tikon ram Trälar; atfrät tnj 

«r f»r4ndr aeldi ykkr mansali; Fjowringli, sam tu itti at rla 

£en ^ann ^Mnng, er (ü att i ivur nj Förjon, skäl leggjastso 

mama forrsSi i Fnrejjum, ^ar- mikji, snm skal täkast fra Parti 

tU* skal afiaka hvorntreggja Trönda og Arvi Össars, at tujn 

Unt fv4ndar ok ar& ÖBsiurar) Ogn skäl nd vera Helmingarin 

m^k at^ [^fn eign skal nA vera &f Ojdgjnnntty og annar Helm- 

bdmingr ejjanna^y en> Jielm- ingorin sldll fadla nndir me, firi 

ingr akal falla i minn garft, tfi at Ha^rimor og TrSndor 

fyrir {»at er Hafgtimr ok drapu Hofmen majna Bresta og 

j^andr drapu hirSmenn mfna Bajna. Hafgrim akftl ikkji gjald- 

Bresti ok BeiaL Hafgrimr skal ast firi , tnj han v& Breetar , og 

ü 80 in I «ftklejsa Men« Om- 


af Thrand) een for hver af Brodrene, den tredie, fordi Thrand raa* 
dede til, at dn og Tborer dralde drsbes, ef(erat han havde ladet 
•den Fsedre drcebe ; den. i^erde Mandebod skal Tttre for det, at 
Thrand aolgte eder eom Trielle ; og iatedenfor at da na har en 
Fjerdedeel af Fseroerne under dit HerredSmme, akal der nn 
tagea baade af Thraada Deel og af 0a8ara Axvingv aaa meget» 
at dn nn akal have Herredommet oyer den halve Deel af 
0eme, men den anden halTO Deel akal inddragea, fordi Haf- 
grün og Thrand drnbte mine Holainder Breater og Beiner* 
Hafgrim akal Tsere ngild* formedelat Breatera Drab og Angre- 

1) sf liriladl, f. 0.5. f) 1>4 tnefir, 0^»; 1>4 brcfr Brwtt ok Belal, Oe; vif Breftft 
9k Bei»l«, 8. S) rttteti ^sr, F. 4) /. I O^. ft) H •^•^ ^ ^^« "•'*' ^^ ^^ ^^' 
rite keMif •yjwuui, ^aaa er fa«ir ^lui hafSI i Jda af mir, Og M ikali ok kafa Cor- 
lid jrflr ^wa kelaiag FsMyJ«, «r ek Utk Idttar ^iam, 8. •) UBar , t. O^S, 

* A r. «er thtl cf Mtfee Jkr kam Di^, 


118 


FifiRBYfNGA UMIL 


. c. 


Vera ugiMr fyrir vfg Brest!« ar ak&l ikkji verabSt firi, taj 

[6k atför vi6 «aklansa menn^ haa gj9rdi tan (kijairiia, «t han 

Ömot skal eigi fh baeta fyrir tawk Ogn tajna undir ee, og vir 

{yann lijafnaS, er hann settist i dripin i henni, nen tit «kalt 

etgnir l^nar ok Tar ^ar* drep« akjtfta Btftimar* midlaa te og 

inn , [en ^ skalt skipta föb^t* Skjädman tajn Towra , fnm tiUr 

um mei y^kr ^tfrl, fraenda pin- lajkar. Tröndnr ftr at bftya 

am 9 sem ^ir Ukar*. [^rindr LandaTtet rajnä , deMQm ban 

hafi landsviflt sina, ef bann beldir faetta ForlaJkjL 4dlar 

heldr ssettir fiessar. Eyjar alU hesar Ojdg|anar skaltd hft^ni aj 

ar skalta hafa i tin af m^r, Lin ftf mftr, og gjalda mir Skatt- 

segir jarl, ok gfalda mir skatta ar äf majanh P^rtan ,'* s^ir J^dl^ 

af mtnam hlata^. Sigmundr arin, Sigmandar taUcaJi Jadl- 

fiakkftfti jarli gjdr5 j^ssa , ok iaan fiii hesa Afgffa*, og vftr kjt 

var med honam am vetrinn. boaaa am Vettfrin« VSri ettir 

At Tori* ferr hano üt til Fter* för han at til FSrjar, ogTowrar 

ejja , ok meft honam {>orir| Frsendi hansara vi honun , men 

freeadi bans; en Haraldr j4rn- Hftraldar Jadnhejsor värii ettir. 

haus rar ^4 eptir. Sigmund! Sigmundnr beji gowa Faru, og 

kjemur til Förjar, og stevnir 




bet paa saglase Maspd. For 0s8ar skal intet bades formedelst 
dea fJbilligbed, at ban filegnede sig diki Eiendom, paa hvilkett 
ban blev drsebt; men da skal sklfte Pengebaderne Imellem 
dlg og 4tn FraMde Thorer, som dig synes bedilt. Tbrand 
skal baVe Lot at opbolde sig der paa0erne^ bvis hun opfyl- 
der denne Aigj6relse* ' Da skal have allte ' 0erne i Lehn af 
n^ig/' vedbleT Jarlen, ..og betale mi^ Skat af min Deel." Sig- 
mund takkede Jarlen for denne Afgj^relse, og var hos ham 
om Yinteren; Om Yaaren drog ban ud til Faeraeme, og bans 
Frsende Thorer med bam, men Harald Jernhaus blev da til- 


1) /, i 8. S) fyrir |»at, 8. 3) f. i 8. 4) en ]iotte U ikil |n'ftiiar lilka ^r i ehita 
»umri, 0; fMitta f(&, ten ek hefi gert til haada ykkr braArnm, tkal aOt grtltui i «Urtm 
aiMcran, 8. 6) üb ■ufluirit, 8, mm her JUif Cofitwltkifi; 


• VL ..VJtaSXtiQJL UAQA. 110 


ftfBft wl, «k kemr t|l FitoM^j^ TrSnda til Tlngs «j Tor^havn 
ofc 0tefiiir j^g vi& |)oaiid i nj Strejmoj. Thröndar kjemur 
fit momge y [f })Mluifii. Kott klar og ajn Howpor äf Fölkji. 
fkfkiNir ^ dli: mart aumaa. Aigmaadiir sqi, at Thrönduir halt 
^ajgnmadlt aaglK, at {tr^uidr ^nl^jii iftaf, iqlovav&r, og 
JuUbü «Ott litt SMlIiDai, ok «tft nü frfiiii Afgj^ Jadlina, og 
««g;far n& afp gjör5ii|a jptrla; biir kaa na gfara annakTÖrt, 
kiftr bann nu gera aäqathvort, kaMa Farli^lqi, aUa browia tft. 
at baUa a»ttina aAr rjtfa. Traadur kiir Sigmand gjera af 
j^v^ndr luftr Sigmond [gera, ok -^jalvAa, og Mp^sa tä halst vilja, 
kvetit ^vi baat ana, at faana athAnU^Jv^jat^ämataitijyiäF'- 
jM aam ipa«tr muAt ßL Sigi- w äf tnj (tai kan leji & gjalvnr). 
■raadr k?fi6 ai ekki gara at Sigaraadar aaji, han batti n^ 
hvika um j^atta, ba6 bann onkji at vilja kvika sär andan 
jricjott gfipk adipalhvorts^ j&tta keaon, og hä ban il^öt gjera 
abr naita , k Va&it ann eigi aAr aana, jitta alki nogta^ og seji se 
Jydsa, at ^ir vmti diatitrw iU^ uqdiß kjowaa tä, at tajt 
f>randr IgSri boMr at balda i^owra ikkji forlajkdr. Tröndor 

konji heldir at balda Forlojkji, 

baga« Sigmund bavde en heldig Overfart; og da han kom til 
jF«ejca.<gfie, stseymede ban Tb^'apd til ^ Tbii^g . |i Thofahavn paa 
^jtr&iaa« l^er iniÜLf^f^t Thra^d ßjg ^ Qg der kom. en stör For- 
pamUag. Siginapd 9Bß4e^ at Tfirpod havde andnu kan m.aade- 
)ig bpldt Ferljget, pg frefa^jB^de fs^Utiß Afgjörekej og bad 
bam np at gfotß eat af to^ boI4e Fofliget dler brydo det. 
Thraad bad efi^nit Sjgmnnd sely^ at afj^ore Sagen , og sagde 
at b^n «^aa belst, ,%t iißt k^ndo y.^ere hßiß itt s^a meg^n H«-. 
der som mio^igt. 8igniiin4 ß^ie 9 at bao ikke Jlienger npaatte 
Tsera vaklende i »dette 5 o/; bad b^m bartig gjorie een aC . D^ 
lene , tilstaae A%j5f elaan eller • afslaa^ den , og lagde til , at 
ban ligesEia gjerne saaa^ at de ikke vare forligte. Thraiyl 

D «■ er ^r fundott, kvt SigmiiBdr htm •k}9p\tai (brarOlit) bafi i forSlanf tU 
Mattfi, O; Ina laUJ 4 Jio»dr t^f&adiv er Imiu kv« cigl ÜX Korcf r, B, t) eeeai, F. 


tUi FABSXiNQk SAO/L 2b. GL 

•stt, de bat «Ar fresta & nim ^[UbSnigJeTOiBrtoiamFiNigill 

gjdld iS^rins; [en jarl haßä vi fietalningjiai äl Panihgiinuii) 

ikveöit, at ^etta fe skjldi bafa taj Jadlurin heji lagt i, at bosir 

goldist k einain miMenim^b PeningiBur skjildi rem betaltir 

£a viA b»n maima.^ Ut Sig^ ihnanArsmowti. Men^iMOg^ 

muiidr ^t g4ngasts, at j^tta an Mäns Bm lät SigninndiiT t& 

ft skyldi gjaldast a j^rem 6^ so genga, at b«Bir Peniiq^ar 

um*. f{>r&adr sag5i, at honiim skjildi gjaldast a trimun Aruii* . 

j^tti allvel, at Sigmimdr, fhendi Trondur seji, at honun £adl: avlaji 

bans 9 fsri nii m^ maima for- väl Ti tä , at Sigmundair Frsndi 

rtö jafnleingi , sem bann befti bansarasknldinübfivaHövding^ 

iftr meMieirit, ok er f»at wk adsrmi Injkastrfangji, snm baK 

jafna&r at ava s^ Sigmnndl^ beji havt tä kna , og at tft • nn 

aagfti, at bann {»yrfti ekki at yär javnt snm gek. Sigmnndor 

fara meS gyllingar slikar, sagM scgi , at ban bcgi ikigi nc^t at 

at bann mundi aldri i taka^ i&ra vi slnjknn GjigUngnn , <^ 

Skilja mi vib ^etta, at menn aeji ban towk s&r oakji äf taj« 

▼om s&ttlr aUir^. {>rindr banb Tajr skjiljast nu so, at adlir 

IM& ÖsBorarsyni ni til Sostrs Towru forlujktir. Trdndur bej 

nu Lajvi Ossarsoni til Fostini 


företrak da at bolde Forligeti men udbad sig dog en Itttfgere 
Frist til Pengenes Udbetaling; tbi Jarlen bavde besternt, at 
disse Penge skulde bäte vasret udbetalte i eet Ilälvaar« O^ paa 
Fplks BSn lod Sigmund det blive ved, at disse Penge skulde 
betales i tr'e Aar. Tbrand sagde , at det syntes Üam meget 
passende, at bans Frende Sigmund nu bavde HerredSmmet 
' over Folket äaa Isehge, som bau nu havde baft det, og ät det 
var billigt, at'det gik saa. Sigmund sagde, at ban b^tiervede 
ikke at komme med saadannii Hyklerier , ^tbi dem Tilde ban 
aldrig bekymre sig om.^ De skiltes nu saaledes, at de alle 
Tare forligte. Tbratid burd nu Leif 08surs6n bjem til sig til 


1> /. i 0,S. t) luteft, Oa^,ti ÜJ, s, a) TAnuB, O. 4) /. < o,^ 6) al MU, o. 


C. RBtBliHQA «MM. tSl 


i't- Sigmanb bjo ntip -tttt mp. Sigmniid«iv g]irdi6iri% snjl 

somiait til Nor^piy« ok fk til mnSomauiriatfiUnilil^Norvay 

geUr fnrindr unp Mnn ]fti»fimg ag^gjaldarTfttndarajaTHiiig« 

Q^uriMi^; <»k «ünkttbii ^ö^ K|»k fiii. Af Pamngiiimn , «giUeiiicBji 

vis» {Qigmiiiiir Jieiiiiti' Mman tew tacgy vi .tlL Signutnlw 

«kalte H4kMkv jads, «ftr kann kä>^jiiMun;8^|tanatiiH&k^ 

aigldi af ^ffaimiaS. Signrandi an ladl, Irin kaaVgldi älF^ 

iumt Tely ok kenur rlthü^eg na. .S|giaaiidnriek goWa Farn^ 

akifi afaa, dok k4tt Ibtr häna bg Jkeldnr. in aj Nivra TiSfcjipi 

4 . f and HikoBar jakb^ ak £arir Häjapay dg fit alrags at fiaa« 

kttlBia «kkifa aina. . Jarl fiign- S&kbia' Jadl, og fatii honila 

te Fel.8%ainBdi, ok {»aind'f^iM Skatta vqna«' Jadlarin fagnar 

tnmimwdf ok ölkua fSranaat- ^Ü Sigtanatt og Towra, bivan 

aa»' ^irüa« fini ni me(^ jarü ^SAjildiBonhiinnni.og.8dkuiFilgj^ 

«m TotrinaV ionqlan tqrra. Naaramrk|& 

r ladU am Yeticbi^ - 

• ! #M ;S4;«NMair ifiMMiq^ JTra %fliaaA' MreiiMenfi^ . 

aib |i*t Mttiar, ai> SagWaadr MJ Samitiavie ettir, saat Sig)- 

Jbafii fljSnt kixtkaair HÜDoaar lanndur htük glarst Hobnftvar 

Gata iSI Opfosbiiig , og der voxte faan op« Signrand gjordo 
om Sommeren git Skib i Stand , tor at drage ifl Norge, og da 
betaRe Thrand den one IVediedeel af Badenie, og var dog 
nieget trag dertll. Sigmand kraevede Hakan Jarlk Skatter 
aammen, indea'lian leilade 'fira j9orne. Ran kavda en heWj^ 
Overfarti kom til Norge, og drog da straX til Hakoa Jarl, og 
bragde ham bans Skatter/ Jarlen tög Tel imod Sigmund og 
kans Fraende Thorer og alla dereg Sfiend* De rare na ' hoe 
Jarlen om Vinteren. 

M.' Sommeren, efterat Sigmund Vinteren fomi VtA Jalen 


:?•' 


I • 


l> «MMt»HMe.0i^M«/. <^ V A<«. 4) mmuiß, a. 


jidbi^^ «lii .mcriaa «ft Jtfhun, l#l iHacanpilByMttln fintl 

för bämi mefi JMrli ' tan til iowkio, feiM hidi^ ; Yi^ApHiBuit n 

fWüalKlagiV ak {i4 flulli Sig.^ tft rwgtaliBgs / ög aJhrtdSig^ 

«Hindr ai4li|mkel8)>inBt« s>Q% umidiur tä kufm^ mn. Tm^JÜ 

«t . lUkra jarl sMMi. hanm Vfurftjir biüuuvaliajiläi bm um, 

rffam, dk gjsfi honam^andir at Hakilii ladl akaldi. gjera btn 

id«t ttiaa at fijUfla r ^ HaigiA aikoan yO^ gj^a .haanU Laailaf- 

Jarl j4itaSi slgmahdi ' ^vi «itfjött. irist sigaa o^ Frobii ^ og H&kna 

{.«t jarl^a äeada «ftir {»örkeU Jadi jlttiqi fiKgmiiadi.tä slgöl. 

ofc KAi ha&oH^ nk var ^droll Jadliiria lat A kmisL Bo attk 

|flaa "velv-'' Aie5 Hikoai jaHi^ TorkjiliqgÜiaFiiani^iiiiy'oglaü 

ok kana bans, ok fwibr 4d»Sf Yetarla VärToffcja k|& Bftk« 

ficisaa. ' HiB Jiaflii : fedt taey» JiBdli^«g<Kona haaiaraybgTaiid 

baVB f^alMona snniar, eir-lieir DSttir l&jm&< B»n .baji fidt 

StgnauiAr b9fta ^ i bratt £M^ C||jciiil«bada tä aimai^aailaari^ 

ab k^t wk m»r j^dra; * [Um «am tajr b^ir, Sigawiidar ag 

Torit epUr* Mkk H&konjad Towrur, yowrn farair bäaai, og 

f>orkrfl ^amfimt «i^n at i taafi|jeBtaa«lTow«a« Viriatt- 

Ofkadal) ok Mffi jiarkeU {>ar ü^^ldbHikiuiJiidl/f^rl^lliTami. 

h& «aman, ok. imt par 'alla firost'aje SajMä üti ^ OrkaMi; 


yar bleve^ B^oa Jarl^ Qofaiade, drog faan med |arlaa iii^ 
^ FjTostelhiagv j^g da friErmi^rnte (äigqiui^dfsia; Svjgerfader Th/urr 
^1^ ^i^agead^* ^t .{labonJiMd «ko^e.gjSce bui iHidfra^Fred«» 
Ifibad^ og giva hspß l^illadejlse: pg Fi;|hed lU u%, opbo^a aig i 
liHH^ft, og datftB y^r Hakoa ^4 ivUlfg.Jt^ at ^\ti^^^t Sigia^a((^ 
Jarlfl^ lod da.sa^d^ Bjad eftcx ^Tbqrkfrl pg liaas Fsim^^, og 
T^off^l ya^ dßiiae Vinter bog Ilakon. J^r.l tiUigfn^^ mn Ifi^ffß 
fig ißpes. Patt^3 Thjuvida. : Hn^.i|f|yda fad^.en^^Dutlair aa|»|pf 
Sommer, som Sigmund ag Thorer yare dm^gpkO.dei^&as' baa 
hed Thora. Yaaren e(ier giyr üajf^a,. Jarl Tborkel Barfrost et 
SjBnel «t Ujre. iide i Q^kedalen« Der IpgTborkfJ.mn (ItopKl, 

1) I Of 164 Cap.f k^dder det: en eptlr ■n. tttinarit gsrili J«rl porkel (»ornfrott 
btUm 4 aMarJkr ^ligl m ton «igiMiadlkrt dt IM fl|ijft lau tf IMtaQ. DiMw« O. 


S& C; jMmntmfA mmm 181 


Ug^mMH. . Jiu wVk SigMavir U og vb här attujiffer^ttii, Ji&nil 

ok. ar irift/ kaaiiiii iridl . t«kili rajar Sigiinin4wr JAt u| iÖrkadSl, 

Qk ii4 hftr Mgmiui^v ti4iioi}b dg finmir T/o^l^jlI, o^ ybr väl 

8itt , «k. biftr I>«iate. ]K>rkeU tikjic moiwti bonnn. Og. «uibte 

lekr )ms« tciI# ek {»ikii; i^r ok Taikjild ^^B^nir^ biu% og^iir 

döttte mmtu ok öUua j^in um Turido» TorkjUd I4kw Wil 

lokttt- i ^flvi iieipi4fur ok ▼irdr .vikesutt^ og tikjic sSr^fig Dottur 

ingarb Drekkr Sigoinnir ni^ irajni og ddlq^a Ugm tAt qqiib bftji 

brafthUmp t^tt 4 Hldöimi meid S«md og Yiriiig vi homio. 9igy> 

HAboiii jwUr ok IsBtr jatl >4 lüutidiir dcoklaurimBilidleipjBiijt 

Yoid« stttida iq» nietn GjSiftr £ ia^^lIl tgi Hoknn Jadli» pg 

ut |^,]Hirkell^arrofiroftl birl- jdidlnrin lftttäyajl«bi.jiftaifeda^j 

laaAr Hlkonar jafh, ok hina qoj Nütir. TorJ^jUd gjördiBt ft& 

kttcaaü im? i» Faia au houa HoflnftFar ]ga Häkaa.Jadli, og 

epfir fioMai w Sigmaadf Tor kaa^ara kifastiViaiir.^ Tcjfiwa 

(m^) jarli ak kow :kaa$f ^ar 116 rhajm eldr kotta,: mfea Si^ 

til ar haan. fort ut tU Faiiv mundur vftr ettir kj& Jadlinun og 

e]fja [um hauBÜt ^ , ok {>an5r, Kona haosara, til at han (ig attir 

Og opbaldt $ig.dar hola Tida^y «aaTid^t. ForUBUiBgien aa . ar 
kommea; Sigmiiod. rpd au i^ tijl OrJ^^dfilefii Pg .bßftagto 
Tborkalf.og der bjiev tagi^t Tai imod ham, og na beUede Sig- 
maad til Thytida. Tborkel optdg det Tel, og. holdt. for« fU dai 
var baade baa> og bans ]>atcer pg dem alle til HcMJlei: og An* 
aealse« Sigmund bpldt a|t Bryllup paa I^ade boB Hakan Jarl» 
ag Jarlen lo4 det|e Gilde elaae i ay.v Dago* Da bley.iTbdrkei 
BaK&oet Hdion JarM Hojbiade og. Igiera^te Yen. , £ftef-d04le 
drc^e de bjem, pen Sigipand blev med ein Kone boe Jarleigw 
iadiil baa om Hasten . drog ud til Faraeme « byorhiBa baai 


1> §igmmmd9 OifUrmmi f^rtmU^r ftw«are Mäied—s dvalüki kniaaai^U uoi 


FMXYtoQA M6A. . 9. C 

lootia hftm, MiK$S homm, ok fH FSrfar «i Retti, og TiuM 
jidra, d^fa« liansw Er ii4 kyvt Kosa haBtsam vi liatt«i, <^ 
( • -eyjtumhi ' am vetrimi. A.t Towta Daiür bimsara« Nft et 
vori Üara laeiin tfl {>iitg8 f kvirt ajFSijan maV^tariik Um 
Straamsey; kemr fm igU- Virian^SdiktUTingvujfikre^- 
fläennlj Signiandr ok mit öj; hftarkjMiar ajaatoiiprFolk* 
UNnma meft' - koHam* |>rtedr atnongd , SigniBiidar og 5dl 
kMir 1^^ ok haiibtir Sig^ SyajgjbansaraTi'hottaik Trdad- 
mandr U iritt at ^ndi j^j- url^emar här vii ogHgmandar 
^ag annaB, [en kveftst ^ö allt h^nlar Peningar sujmur £ci 
aiga at halb, nama haan gjdrfti TrSnda, aanan TrHngjia, maa 
ijrir bmi manna <• prinAr SQJi se tow aja at IIa alt, utaa 
svarar * : uvk ar faittat , fimodi ! kan gjdidi tft iri meagans Bau. 
MgK haan, at [si maftr*,' er Tr5adiir svärar: .,So er komi at 
Leifr heitir , ok er Össararsoo, Tera , SkJildnirihFiir maja t" aeji 
(er,ma6 mir), ok kauft ek faon- kan, ,,at tan aj Lijvar afär, og 
wnikeiin, «r vift Toram i4ttir« er Sonar ÖMar, koaoa bej a 
Nu tU ek büija ^^ fiwndl! bajm viiMr, lH tM Towrdn for- 

lajktir. Na vU e bia ta» Framdir 

Kone Tharide og Datter Thora falgte bam, Om Vinterea Tar 
Übt roligt paä 0eme. Om Yaaren droge Falk til Thinge tfl 
StriVtfia. Der kom en stör ForsamÜng, og Sigmund havde. ea 
Trop Falk med rfg. Thrand indlerndt sig der ogsaa, og Sig- 
laand kreevede na af ham den anden Trediedeel, men aagde 
dOg» at han bürde faave ak, skjSnt ban fbr Folka B9a lod 
aig n6ie dermed denäeaiiide. Tbrand svarede: JSfäa er Til- 
faAdety^min Fraendef^ sagde ban, jkt der er boa mig een, aom 
b^ddei^ tiiäif , • og' er eli Sön tS 0Mar, häm bad Jeg b|em tA 
n^g, da vi yare bleyne tbrK^te« Ntt yil Jeg bede dig, 
Chender sagde' Thränd-, '^at du tilfttaaer Laif nogie Bader 


i) er |i4 4tti.«ftlAMt,f.O^. I) >W tdallKi, e« MMIf 1>^ «Hl ^JilkUgft «fl 9i«wiHter, 
i.Or von i^KUig», ofc üwHÜ fyrii> «veialMfli l«eifl Anannyiüf «1 mtfumtt laHt hmwm 
n«ar MWi, 8. S) fküiTeinu Oh; hkt mr vnHtm du d MMrt, O. 


.IC. WMUYinOA SAGA. Itt 

lieifi- sükkim wmmim^ epdr üiknr Sdndir.ettarFl^ njii 

üUhir sinii Öatar, €r .1% dispt, Ösaar, sniii tu drapst, og kaniU 

^'■iKtla ek gfalda Imiuuii ti boriül, ategfdhliliöniwtajr 

^t A, er ^ 4tt faja nb*. {lat Peningar, ram 4a ajir'kj&.niär." 

gjarir ek eigi, sagfti Sigmondr, JTJk gjeri e iU^I,** BejiSigvmd«* 

«k skaltu :gjalda mir ft miti: w, ..og taskeltkelilaniArJPes« 

^etta Bum ^ synast aaanligt^ iagar. nrejna.*' «iHetta jnaa toiir 

MBpr pttnir. Sgnnuidr sur^ «v^att tAr ajäniD at vera rat," 

ar: gjalt^üfM, sagAi kann; rikTröndur. Sigaiandursvfirar: 

tniiar nun Terti! ^indr greidda .|Betal tnPeniiigaBar! elh veenr 

n^ hefaning af j^eim ^j^rilljdng], yerii ftf.*" Trtedw gräjddi nii 

ok kviftsl ]^& eigi yi&UllBa ÜBlvtinaaf Triingjanim, <^ gqi 

at greiSa yk meira. Signmndr aa t& iklqi yera mentan ät lata 

gekk ^ at firindi, ok hafti la^jri ut. Sigmaadnr gikti tat 

tei i headi ^ hina silfi^ ftd Tr5nd», ag keji tA ailviir- 

rekan') er kann tö Öatar itojtta Öktioa nj Hondiai , sam 

«mI^; * haaa satti Sxarkymniia faan t& Omar vi; han aetta Oks- 

lyrir bijdat jqrfadi» ok kreSst ahiaaana firi Brötti & Ti«ndat 

og scrji se mimna tmjsta ao til, 

efter hans Fader 0ssur , som du drsebte , og det vil passe sig 
godt, at Jeg kande betale harn de Penge, som du har tilgode 
kos mig.** ^^Det gjör jeg ikke,** sagde Sigmand, ,,og da skal 
betale mig mine Pehge." ««Det vU dog synes dig billigt, hvad 
jeg siger/' sa'gde Thrand. Sigmund gvarede: «.Betal da Pen- 
gene! ellers skal der hsendes dig noget TserreP Tbrand be- 
talte na Hselften af denne Trediedeel, og sagde, at han ikke 
yar i Stand til at betale mere den Gang. Sigmund gik da 
mod Thrand, og havde den selvbeslaaede 0xe, hyormed han 
draebte 0ssur, i Haanden; han satte 0xespidsen for Brystet af 
Thrand, og sagde, at han yilde trykke saaledes til, at han 


IM wASRjnipi^i. säoa. M. 

mimia 'forysta: «yAt^ at hnn «ft ham k|«di t&li^y kvit han 
kendi «depifiga, nrnia gmadi ild|fi irtniga batakü BÜaa P11B9. 
bann ]^g^ £M.' f«tedr «agU ünn« Trandnpraiip (i: «.Van- 
^: ▼andiUAania&r ertui, segir lainlcaiaftviiraitd!*' ogbiajaMb» 
haan y ok' bal nana rinn * aajn genga iit nj Bainaettir «jn» 
gkmg^ ian t Irift eptir ftsj^ft, ati Pongji, iij 1& hir» og tita 
«ff ^ U, ok tita, kvArtnokfe- farört oKkaTireflir äf Sikari. 
at Tairi apdr af rilfri. Si ifattfowr,. «g raMfrPoAgjin tu 
föry iok sted «dttinn. at Big* fi^nnaa^ agii Tftr Sitrut Wji, 
iBttüdi, ok Tar ^ Vagii M^ ngwtäw & Endanin^ jattft ti ti^ 
ok{atdBat!]^ 4 endun, ok taj Stgumaiai^ itü; ti^raig*i^{atf 
^ elr SigiMtefr ftti«; Ai^ äu solajia. Hotta stea SiiitaHr 
nu yü mHc bait. f^etta siimar iawr' Sigmattdnr til Nacta vi 
iidr: SUgwanir lal NorögiB maB Bkattmi H&kmi JadU, ag.Mnir 
ikatta IttkohMT jaris,.' ok er Ulc tU tilqi laowfi bonaii ; baa 
^ vi» bonoiri Td taftit, dvebt dvSkt nui ajiia kbcte; Tlij kjk 
nu skäuma hn6 nel^ Jarü, ok JadKanny og £Mr ao iil^ilir lü 
&n iftt tiL Ftere^«, ak «itr Föqar/og ütürUbriam Vetaria. 
^ftr am/vetüan^4 ^rny frsndi TowrtarFnen&^bannni'virMiat 
' >(..; og jaTnt ]q& boaan. Stgaumdar 

skplde £^le den« Kraft , hvis ban ikke betake bam strax Pen- 
gene« Da sag4e Thrand: JE^n fmrlig Mand er du^" og ban 
bad da een af sine Miend at gaae ind i Teltet efiar Penge- 
pungen» ,«om 4aae der, <>g see efter, om der var blevet fio« 
get Selv tilbage i den. Menden gik, og rakte Pnngen til 
Sigmund, og Sälvet blev nu veiet, og der var. netop saa meget, 
som Sigmiind skulde bave« Derin^d skiltes de. .Deoae Soia- 
per 4rog Sigmnnd til Norge med Hakon Jarls Skattei;» og der 
Iblev taget vel imod harn; ban vac ea kort Tid boa Jacien, 
drog dernaest ud til Faereerne igjen , og opboldt ug der om 


1) er ^(i kl^fir tigi keldr frcndam |>iiiam ena Öl^rom mSaaun, i. O, % tfaim «Üb » ; 
bw, 8. S) Tmr ^r i iri mikit (illfr, 5), m Sigaiindr attl t»i it taks, O^, iM ^ 
pur «iM |MeltyiSB«r Qtriu ok, f . & 4j mi kMsItt, M>««. 4) A v«r «ttvte«ril,I.O«a. 


•faul 


M. C FiBRBffttarA umqa: IST 

liaiiBy #r jaftinfe indk honiink. vä^ idnasMur hto^nj €ydg]»iroti. 

tt^Dnadii. ' var: tImiM • 'j^ i Svojtita Bjadni og^' ban hildu Tai 

ag^anäiii; ' IMr STihajjarJiSf ärtii Faidujk'^ojl, af Dfadm k6ib «aj 

httda ^ a«itti atea, ok [klMn afta til «aiaa. midla» Sigmund eg 

BJami jafiian MNia^ i meft IVönda^ ella maadi yerri glngji; 

l^tlb I>rtMU ok ISigiimWK, [eUa Um Väirifara FMk tu Stvajmia- 

■atnidi 'vifrr fatU» hafa^ 'Um dag, og 4iäar kjtimar aja «towt 

«ifit ^fttf a> m€wat ttt SMriuas* FSUiaNMngd. Sigmaiidiir hi^jtttor 

^jffaifSngß^i l»mt |at Q&l« iiA Veidagkr ai^jaar M TiAada^ 

iil«fiiat^ htimti SigHMmJlr tt «iu m^a Tf öador krevj» Firfirliowt 

ai -{MimK) en ]>rtirfr beifiHr Liyyi Öasärsoifi tiÜMindar, •<% 

IBtifrböta JPfirir bdnd iMib Öa»^ mangar Mftvav liji iiA Or i^ , ac 

amtidanr^ ak margir [maan t^)r «k«18a tÜ samgast um* täl 

laggja ad ai6 4tf^ A fate« dbill Sigatandar srSraf : ««Iklgi baM» 

Wl-Mtt^a^. fiKgtMttdi^ irramr: ui^^Ti^iidar Ij$}jA: ^eaüigiiBar 

[^>|^ g«Id»' f^lMfdr baldr Laifi kBidriii'inär; manfirigowaMma 

ftl^ aaa rirtr • , am fyr ir or5 Or akalü basi^ Paniagal- atandä) 

[goSra manna akal f A ^tta mea ikbjf gjevi e tigt attir , og 

'l^taraa. Hrnm Fnande Tharar ytst baKtandig boa<baai. 8ig^ 
Inavid Var aflmtlk dat faa:0af«e. mni^^gfStla«^Bjainia MAAx irdi 
d«nr«aVat4ig,dg^Jariie:iiinada battaadig dlfrads laellam Thtaad 
agÜi^aad, aüars'i^datidat have gaaet Vterva; Om Vaattätt 
di^afge^nM: tU StrStaa^Tkiag , hvor dar faulfaiidt it|; an' ator 
FoüttnilMg. Sigmatfi ' krarv>ada int Tilgadahav«nde ^ Tbrand, 
ma» 'flarand Imi .paa Laif - flraaaraSas Yegna am Badar Igv 
flanna* Ifädar; ag ^dair Tara da mange-y sam sagta at mngia 
fmallam dam, at* de akulda yal farligaa. Slgmand avteada: 
;.ThffBad beCadar iläia Laif Fangaaa mare, and ban bataler mig 
.4am^ man iar gada Aleada Ord «kalla disae Penge na blive 


f I fcfci II 


D vf9atto, tf. % «tt BJ«ni opt lamit, 0, dr<S B. o. susan, A S) l»i( «r itr kih 
Ti6 Vit« ijali^n, O; ^ er >«Ibi var ai(r ▼it{ vASa bdft, A. 4) er nenn komn til Straoau- 
'^Jar (iBft I {nirihArn, 0. S) ■kyntaaiir mena iintta ^a eaa (fyrir) L., oS% 6) Mdr 
gcldr LciCr briadar ena nyCr Xxk mkty O; gjalda skal Lclfr braadar fra mir, K. 


l 


. 


FvBRBYiNOA MQA* 21.. C 

Min4ft« «n- fli0i gefek {M iklyi gjaUL.e ««r ty .Batii :▼! 

iijy, ok eigi geU ek j^tf stA »iBJkfb^ili; im slgMjiurt .t^}r 

hütU Ok «kUja od vid im&f viihbftta, og Iftra h^ ftf Tingj« 

ok fara heim af ^gi* Sig- iafiil. Sigmimdar bigst eo at ftra 

idundr bjöfiti ena at fara öl ülZfortabettaSnmmarxlyi&kAtt* 

Naregs uia stfiowit'. ai^lb «kaftta aa . HUsaa Jadla^ ukmii > iiatw 

Hakonar jarls, ok Verör «A- Mjb^gviiu Hau sigUr.igiHftTls 

büiim. Siglir I kaf > [er baoa tli .bwi .^tliwur. . Tarid Kq»« 

ar biina!« |Mpri5r, koaa liaBa» bu^tara or oAtir^ m^a To^vras 

ar epcir» ea]>orU9i{ii'iieti4i baas» Frseadi i baiMfyrti vür ¥i ^irnii« 

{arrmeS banum* . fom j^^im T^iininii^k «väl Fedai» og t^c 

to1<, koilia nOü&r vi6 f^raad* kama nortirilil TrSodhiöi^a B«^at 

baim ail^ um bau8til;^fdfc S^g* am HegU; Signtaadm lo^wf la 

mmdr ^ tU Hakaaar jaiji) tU^H&kaii ladb« ag ban varur 

ok er bonum {lar irel Agnat. hRr^iaovti^Ullui. .•Sigmiia4w 

Signandr baftr .|»4 q& vetr v&r t& qej Ar oig. IjiiTfi, tat batta 

ok iuttnga^ eic ^a var, ok sljeddi, og yär «qjaai.ig&H&kan 

vars^aa« ma5 HäsoaiJftrU. Jadli, 

aiaAend^f .'men ei eftergiver jeg.dem, og ei bdl^r overdrug^r 
Jag Xteil dam i'Bader» aaaledea «am *Sag|eiB() ^ttad.-! Derm^ 
8kilt08, iß^ jQg dfögä bjem fra Tbingat. . JBigniiind laFipla sig 
alter tir at fara tU Narge om Sommtoen .ited Hakan Jarla 
Skatter, ag blair..9iMe fordig* Hi^n. stak i Saan, saasaart ban 
Tac ferdig. Hans Kilae Tburlde biav tUbuge» man baas^SarwHlfle 
Thorer. ctrog med harn. Da.baade en.h^Ufg BsfsOs ag Iponit op 
lil Trondhjem. silde> oip Haston% -Si^tiad drog: da iH finlcQH 
Jarl, og blev der vel .imodtageo» Pa^ den Tid. var Sigmund gyy 
og tyve Aar gamtnel. Han opboldt . sijr derefter . bos Hakon Jarf. 

1)- dugttnda maiuia «Hl «i'^rl^iMgr Qir nrfaf, «^ ek ail i, «ftir'tknida Vyvr na Btfli^ 
gef ek |>o engmii nuumi {«t f^« «k eagon geld ek |»at, 5; g^6r« naan« ikal ek f^ titfiß* 
^4 er ner aynist, ok standi nii •▼4 bdlt; en |De4 6nfii indti gef ek \^ai npp, ok eigi geld 
ek tat, OA. 2) er 4 1eit( sviDarity 0\ /. i 5. 3) am haastU, 5, fi^mr bjr fill tO, Oe, 
4) BeiniwQB var Jafiian m»^ Sigmondi, hvArt er kaan Yar' { kjrvraetiit 9%t fdr landA 
{rnJUi, hdldu lielr allar standir ttn imiltf hit kcraita fdstbmtlräiag' me^ frvndsemi, O; f.li« 
fdr mA toBQin fi4 aein Jafnan, 5. 5) /• < 0«& •) «m vetrUiB i eaom aeptam karleikniB, Oßm 


C FiBReriNGA SAGA* 129 

Sfyi. j^anfi Tetr* komn Jdms- 27. Tan sftma Vetnrin koma 

TftAigar äl Noregs, ok b5r5- Jomsrilginganir til Naris, og 

Sit vift ^ H&kon jarl ok Bona hildn Slä yi Häkun Jadl og Sini 

kam*. ]^eir firtendr Sigmnndr hansara. B^ir Skjildmenninir 

ok I>orir Tora £ bardaga meft Sigmandnr ogTovrnr vowru uj 

jOrlnm Hikoni ok l^iriki, ok Slännn vi Jodlonun Häkani og 

er wvk sagt , at Sigmnndr Ajrilgi, og so er sagt fra, at Sig* 

[going! f nrstr manna npp & skeiS mnndnr gengnr fisturäf Monnan 

B4a digra, pa er bann bari^ np & SIlbj Baa digra, tu han 

ist sem ikafast, A f>6rir ^är strajddist sumhärast^ogTowrar 

nostr meft j^ij&tigi manna ^. härnastnr yi trajati Mans; og 

En er ^eir Sigmnndr ok Bnl tSi tsgr Sigmundar og Bai nadda 

ittnst yApnaskipti yiS , (& s& at skjifta Höggnn säman , t& sä 

l^gmundr, at bann m&tti eigi Sigmundnr, at ban vär iklcji 

jafnbj^Sa Bna [nm afl ok stör mentur, at javnbjowa se vi Baa 

b5gg * , tik kann ]^& til vfg- iy Stirka og StowrhSg, towk han 

fimi sinnar, ok kastatü npp i ti til Vopnalistir sujnar, og kast- 

Ufpt skildi sinnm ok sverSi, qi Skjildri og Svori up nj Loft, 

ok skipli stA am i böndam og skjipti so am aj Hondnnnn 8 

sto, sem bann var opt vanr; sfir, sam ban yär ofta vännr; tA 

Sr* Den Vinter kom Jomsvikingeme . til Norge» og holdt 
Slag med Hakon Jarl og bans Sonner. Frsnderne Sigmund 
og Tborer vare med i Slaget med Jarlerne Hakon og Erik, 
og det berettes, at Sigmund var den forste af alle« der gik 
op - paa Bne bin Digres Skib , da ban stred paa det bidsigste^ 
og idemmt Tborer med tredive Mand. Men da Sigmund og 
Bne skiftede Yaaben sammen , og Sigmund saae , at ban Ikke 
künde maale sig med Bue i Styrke og störe Hug, nyttede ban 
sin Bebisndigbed , og • kastede sit Skjold og Svserd op i Lüften, 
og skiftede dem om i sine Hsender, som ban ofte pleiede« 


•rrfrar «««raMMTMiMeatf« «Mtf F. S> ^A^ MI. I) mb f^rr er «agt, I. 0; ok legja 
■tm, «1, r.9. 4) «k ^rfr (mf« Wfp 4 sklp BtfS dfgn« JL S) f. i 8, 

9 


vi« fvl Ätti Bui «gl gert, ok fciuidlB«iüd4i*i»<«Si«rmMa«r 
1^6 Sigmondr meÄ vinstri tenfi klffw w vi viiwtni Hond b&ar 
af Baal hendr l ulflHMin««; öewü«»« Äf Baa vj Haadliwi. 
eptit tat BtSkk Sigmundr «^ «m; ettj? « «pjak Sign»«»*« 
i sUt skip tvi» i3ö mwm», «« »«»»^ * Slcjip wjt og ^ej »««»• 
idlir aWr» voru drepair, ftett vihopnn, men a^lir ärir v««ra 
er npp hSftu geingit eptir Jeha «Itipwr, »«"«» h»<l*» 8"gJi »P ▼» 
böri«; Bteig Biii ^ fyrir bor», Towr»; Bui »taj tä ut firi B^, 
[ok Tar hroöit «kip hans*, ogSkjipäanwatir.radda. Um 
En um v&rit eptir gaf Hikon VÄri «ttif gftv Hlkun Jadl 8ig- 
iarl Sigmondi Btirgjafir«, &»r mimdi «towtar G&yir, *rin t^r 
teir «küdu. Sigldu feir firiendr akJUdut. Bajir SkjUdmenaiiiir 
hk ut tilFmreyja, ok «stta^t «igldo t4 4t tilFäijaf, og «•««■«* 
um kyrt, ok r» Sigtanndi Jar aj Bowlihqd, og Sigmmidax 
j6 einn öUu. riWdi t& ajw «» »dloo b». 

88. N4 ec (ar tU at taka«, 38. N4 er bär til »t »k« «t 
at Ölafr koningt ha&i verit Owlaw Kongnr hia'i »ofi tv^t 

* • 

Det havde Bue ikke beredt Big paa , og Sigmund hug na med 
den yenntre Haand Hasnderae af Bue i.Haandt^^ene. Dwefter 
sprang Sigmund tilbage paa Bit Skib med syv Mand , tM alle 
de andre, .Bom v^re gangne op med Thprer, bjeve dj?9bte. 
Bue sprang da over Borde, og hans Ski^ Wey ryddet. Mea 
oin Vaaren efter gpiv Haken Jarl Sigmnnd störe Gwer , f5r 
de skiltes. F^anderne seilede da nd fil Fmoerfie, og $logo 
Big der til Bo, og Sigmund herske^o d^ da «ne, 

Ko§^ Olqf sendm- Bud til Sigwuu^ 
SB. Nu begynder FortieUingen igjen^ da Ko^g OW 
havde varet to Aar i Norgn, qg haifde ovft Yia^eren krtetne» 

■•«teI»|H5rf, OM* A**- «) /.< «1 •am 4if er «•«»,<. 0. D itw^J^ «i» • ^* » 
•miiUgat gi«flr, 5. 1) «r fyrr var fra horfil, l.F, 0,S. 


28-9^. C. FiBRBT(NGA SAGA. 131 

tTO Tetr f Noregi, ok kristnftt Yetrar ujNflrrikJiogkristnaadI* 

nm Tetrinn allan pr&Ddheim ; an Tröndhajin um Vetarin , t& 

p4< gerSi konungr ortmsndlng* gjördiKongurinSendingar üt til 

ar 4l til Faereyja til Sig- Fötjar Vi ttovun til Sigmand 

imindar Brestissonar, ok boft- BrestasAn, og bej bonun at koma 

M honum & sinn fand, 1^ bg finna s6, og Iftt haft tä filgja 

bann ok pat fylgja orSsend- ▼iBovanan,atSigindndtir skaldi 

Ingn, at Sigmnndr akyldi [fll njowta negvaii Hajir, og vera 

saMndir'j ok Ter5a mBstr bagsti Mävar nj Förjiin, des- 

naSr i Fnrejjam, ef bann sam ban vildi gjeraat hansära 

yildi gerast bans maSr. Mftvnr. 

Sigmundr Breiiüion tSk SigiHundur Brettinin iowk 

p» truX vi Truni. 

M. Olafir koniingir fdr nortt- tt« Owlavur Kongnr fowr 

an or (r&ndheimi , er &lei8 noran är TtSndhajmi , tii laj ut 

snmarit, en er bann kom k A Sammari, og t&i ban kom S 

Snnnm»ri, ok ]^& ^ yeixlar Snnmor , og towk bär Vajtslur 

meS einnm riknm btfnda, ^k kj& ajnun rnjkan B5nda, t& kom 

kom ntan af F8Mre]^nm at bäar utan && Fdrfnn Sigmundar 

orSiendfaigii konäflgs Sig- ^estasAn og Towrar Fraendi 

mnndr Brestisson ok f>6rir^ bangara ettir Kongjins Or og Bo, 

Kele Trondlgem« Kongcfki sendte da Bnd nd til Fasraerne tU 
Sigmund Brestersöti, og indbod bara til ftig, og lod bam der* 
boa «ige , at det aknlde vsere bäm en Haedenreise , og at ban 
iknlde blive den Mifegtigste paa Faeroeme, bTia ban yUde blive 
bans Mand. 

Sigmund BretfersSn aniager Troen.- 
S9. I Slatningen af Sommeren drog Kong Olaf oppe fra 
Trondbjem, og da ban kom til Sdndmere, og gjsßstede der 
bes en anseelig Bonde, kom Sigmund BrestersSn, ifarlge Kon- 
gens Bad, nde fra Faeraeme tilligemed sin Fraende Tborer. 

1) vm Tirft, f. O^ %) tera landiifSr, 0,J. t) 0,S indtkyd« ker ef Siykke §m 


IIS FiCREYlNGA SAGA. S9. C. 

finendi hans. En er Sigmandr stua han heji sendt til tajora. 

fann koiiang , ]^a tok kon- Tai Sigmnndar fan Kongjin, ta 

langr vib honum allbUSliga ^^ towk KoDgurin avlaji blajdlia 

ok ittust j^eir bratt>- tal viS. mowti honun, og tajr koma snart 

Konangr mKlti pa: Tel hefir tiltals säman. Kongorin mftlti 

]fu gert, Sigmundrr at (u tä: ..Yäl hevir tu gjört, Sig- 

lagöiflt eigi ^essa ferö und- miindnrl attalejiikkjihesaFör 

ir höfuö; baa5 ek ' ^ir af niar; e bej tar mest tnj at koma 

pvi mest k minn fand , at til mnjns , at mär er mikji for- 

m&r er mikit sagt af frskleik taltumFräyulajka tujnogKvik- 

(Innm ok atgervi; vil ek lihajd tujna; og e tU nu gjarna 

gjarna vera ^inn vin füll- vera tujn Vinur fudlkoimlia, 

kominn ^ . ef ^d vill hlySnast dessum tu vil luja me ät um t^jr 

mit um I>& hluti, er mir Lutir, sum mär tikjir mest um- 

pikir mestu varSa. Er ^at Tara. Summir häva ajsini havt 

ok m&l sumra mianna , at tä & Ori, at tä körn väl at bera 

okkar filagskapr sä eigi u- til, at Tid hildu ajt, jGiri tes 

Tibrksemiligr , sakir [lesf at Skjild , at vid eru bäjir komnir 

viö erum nu b&5ir kallaSir ujj Or firi at vera ikkji owrest- 

eigi öhreystiligir 9 en j^olgt Uir^ og häva firammanundan 

leingi &5r väs' ok yandreSi) langji tola V&s og Yanlnkkn) 

Da Sigmund kom til Kongen , tog denne med megen Blidhed 
imod ham^ og de havde snart en Samtale. Kongen talte 
saaledes: ..Yel bar du gjort, Sigmund!. at du ikke «ndslog dig 
for denne Reise; Hovedaarsagen, hvorfor jeg bed dig til mg, 
er, at der er meget fortalt mig om din Tapperhed og dine 
Faerdigheder; og vil jeg gjeme vsere din fuldkomne Yen, om du 
yü adlyde mig i det, som jeg seer mest paa« Somme sige 
ogsaa, at det ikke yil vaere upassende, at vi slutte Yenskab, 
fordi vi begge nu ansees for ikke umandige, men have IsBnge 
udstaaet Modgang og fllendighed, inden vi kom til vor tilbör^ 


D slaWfi«« o^ ^ f»i 8. S) tAUc« O; üflefS, v4Ur, Oft,«. 


L C FifiREY<NGA SAGA. ISS 

ehn vis fengim okkrar eig- ärin vid fingu tan Hajir vid Stta 

inligar Memdir, pviat okkr at fSa og okktin s&mdi, tnjat 

haia srnnir hlntir eigi dlikt okkan hftva rammir Lutir ikkji 

atborizt i utlegS ok faattft: owlujkt adborist b&ji njUtlagna 

(n vart bam, ok sitt npp^ og Traldowmi: tu yart ajtBadn 

er faSir pinn var drepinn .og si npä, at Fijir tnjn v&r 

laklans; en ek var i m65- dripin säklejsur, og e vftr uj 

ar kviSi, er minn faSir. MownrsIajTi, t&iFäjir mujn vär 

var Bviksamliga drepinn utan svikalia dripin' ntan näkra Säk, 

alla aSky nema illikn ok bära ftf Dskn og Ägrajtinhajd 

ilgirnd sinna frsenda. Svä er Skjilmen sajna. So dr mär ajsini 

mdr ok sagt, at (ir vsert pvf sagt, at tär Towm so mikji min- 

alSr boSnar fS&nrbeetr, at ni bodnar Fäjirbotir, at Skjild- 

frsendr (inir bMu eigi si&r men tajnir bowu ikkji minna 

drepa (ik enn fööar pinn ; drepa te in FSjir tnjn ; og snj- 

ok yart aiftan seldri mantali, ani vart tn seldur til Träl, og 

e9r enn heldr gefit fö til, at ajsini gjivi Silvor attrid, firi tä 

(a TKrir (jMr ok ^netkaSr, at tu akjildi vera tvongslanir og 

ok meft (vi m6ti flaemdr ok bildin aj Traldowmi , og vi tnj 

flnttr frfi (ihnm eignnm ok Hntti Tartu flajmdor og flnttor 

• 

lige Anseelse ; tbi adskOIige Ting bave hsndet os begge ikke 
nligt i vor Landflygtighed og Trseldom: da yar et Barn, og 
saae paa, at din Fader blev drsebt saglos, men jeg var i Mo« 
ders Liv, da min Fader yed Svig bley drsebt nden mindste 
anden Aarsag end sine Freenders Ondskab og Gjerrighed. Det 
er ogsaa fortalt mig, at tysertimod at Bader bleve bndte dig 
for din Faders Drab, skyndte dine Fraender til at drsebe 
dig li^esaa yel som din Fader; og siden bley du solgt som 
Trsel, ja der bleye endogsaa givne Penge til, at da skulde 
tringes til Traeldom, og da bley saaledes forjagen og bortfort 
fira dine Eiendomme og dit Faedreneland, og hayde i lang Tid 


1) iTi MV, r. o. 


IM FififtBTlNGA BACIA. M. C- 

ö&aySrSn^ ok hafSir ekki tU fr& tufnum QgQan og Owals^- 
fajalpar i ükunna landl Unga^ un, og heji ikkji oj lenga Tvj 
tima^ atan ^at er vandalaiisir Qäka a^a tübjalpar nj ajnaa 
mann veitta {>dr miskim meii ökmmian Lapdi, ntan tft aj 
(esa f ullbngi i , er alla klaU yandalejsif Men vajtta tftr äl 
mi. £q ^essu eigi oUkt, Blbkan, etOr hansara Tilskjik- 
er ek hefi tint af (Är^i [hefir kjibi9spiarävnjrödlan;ogheBun 
mir ÜBiritS; [^egar ek var ikkji owbijkt, som e i^u kävifor- 
faddr ', Tar mir veitt amsit talt um te , er tä aj mftr heirir 
ok ofsokn, hagat h&kt si mot, at t&i e vär föddnr^ vir sendt 
minam aamleiidum , svä ati Ifolk aatä , bäji til at kgta og at 
mobir mCn var& fiit»kliga at Sifkja ettir ißäTy og st&ji mSr et- 
ilyja meS mik foSor sinp ok tu LQJvanuii ftf majnan egna 
frsendjc ok allar eignir, lifto. Laiid8moQniiii,soat]M[owiii:miijn 
8vA fram prfr veftr »fi minn- miiti f&taksUa n^ma vi mftr frä 
ar ; j^väiaost yora vi5 b»6i Plpa sajnan og Slgüdfoy^an ^og 
hertekin af vikingam, ok aküda adlari Ogn aajni ; so lia fraia tru^ 
ek ^ \A mibof n^ina, sv& at AräfinLajaariÄvi;tiünastTowni 
ek nh hana aldri siBan, yar Tid bäji tikjin Sf Sjowreyamoi 
ek (riavar seldr mansaU, var Qg t& shjildipt e vi Mowur majna^ 

inlet at aQderhpUe djg med i et fremmedt Land, nden hvad 
dig UTedkommende Mennesker af Barmhjerüghed , efter den 
Aliasegtiges Styrelse, understattede dig med. Ei nligt dette, 
som jeg nu har opregnet om dig» er det ogsaa gaaet mig: 
saasnart jeg var fadt, forfjttlgte og efterstr^bte mine Lands- 
maead mig, og agtede at akiUe nüg ved Livet, aaa at min 
Moder maatte i usle Omstsendigheder flye med mig bort fra 
sin Fader og sine Frsnder og alle sine Eiendomme; saaledea 
forlab de tre f erste Aar af min Levetid. Siden bleve vi- 
begge tagne af Yikinger, og da skiltes jeg fra min Moder, 
saa at jeg saae hende aldrig mere; jeg blev tre Gange solgt i 

1) ok f«nj4, t,Si fyrirhygsJo ok fonj4, 0. S) /. < F^SfOb; f.Otfyc. S) itA wem 
tk T&r Byfcddr, Oe. 


L C FMUmt^eA. 8MA. 115 

dk {^ i Elfdandi mJ6 SUdnl ^ at e aS hioa aldri s^Jani; e 
öloiiiiram flktaawft^ til ^M» er rfSut fnrjgjaFerk aeidor tüTräl, 
ak vac aia vett»;. (a koW'^ ag vär e t& ä Eatlandi b&ra kji 
akia fmadi mtea, u& er ylSS^ Mmtmim Fölkji, til at e vär 
kamialäfll »ftt arfna^ tojfiti 6alntf tfajgja Ära gftmd ; t& kom haar 
aiik OT ^aaO, ok flatti toA ^ SkjUdmäyar nnya, sum 
aM& ato eiBitr i GaiAarfkii, ok h^mBt vi At mojna, kaa lojtti 
Tar ak ^ar aSra hitt veir etfia aia äf Traldowmiann , og £5rdi 
i atlegfty ^i at ek ¥ttri fA nie tI aftr estar aj Gäramjkji, og 
kalMhr ^^ttü niaflr ; ftkk ek kftr ^ir e oiinar najgjii Ar eanui 
(4 praekä udikam , ek ^aSm» a] l^tlagna, towa« e vftr t& hildin 
$t weM MMudir ok tMKng üt aamFJrajmSTar; tStowkenftkr- 
Vai<ffhaai' ' koiningf , ena ftk^ an Vökstir nj og kom tilmans, 
Kg« nrnnä (i^a aia eSM' u^ eg häani Ar& fek e iaajr$ Hajir 
lendan laaaa, ean'' k j^A laynA og Yirilig ftf Yaldiiüar Kongji, 
#kf (4 fMa af Hflceid jarKl in tä maadi tikjast laJkUgt at 
114 er #v£ koaiie am* eütör^ at; «Ma ajbna lÖ^Ientfingji, rat sam 
kT<m«reggi okkair ka& 861- tan Yirkig aj t& fdtst äf Hakan 
aat flina ftttaileil& ok titMr^ JaAL Nu er w ynjt komi am- 

anjoi^, at kvar ddcara hevir ogn«. 

TriBldom; jeg rar da i Estland blandt lotter firemmede Menne- 
aker, indtfl jeg rar ni Aar gaaimel; da kom der een af mine 
Frander, som kjendte sig ved mig; han leiste nrfg nd af Triel- 
dommen , og farte mig med* sig over til Garderige ; og der 
Tar jeg i andre ni Aar fremdeles i tlcHanidighed , skjönt jeg 
da ansaaes for fri; der komi jbg-noget til Krsefter, og fik dor- 
nest etfere Hieder og Anseelse af Kong Taldi&tyar, end det künde 
aynes rimeligt om en* Udloading ; ogsaa dbt var at ligne med den 
Hnder, som tiUagdes dig af fitakon JarL Nu er det omsider kom- 
met saa Vidt, at vi begge ere komne i Besiddelse af vor Fie- 
drenearv og Fadeland, efiter laenge at have maattet nndviere 


1> «Mte» O0,M^ J) ViMiHiT, €M«R 9 aMikeM, Omf iffi 1»W' vlikt« O0. 


IM F^SSmimA SA9A» SIL C. 

land, eptiri limgm missi [ada ait FfiJitafF iijii og FauhnA 

ok Bsemdar*. Nu alba holst ai\jt altir, howast lengiir Mifrox 

fyrir I>i skyld, er ek hefi kevir veri, bäjiäfSäla ogHajir. 

spurt, at f>u hafir aldri biotat Nu allarkebt firi tan S^fld, at 

skurgo6 > eptir haetti anuarra e kä^i spurt , at td hevir aldri 

heiSinua manna» (4 hefi ek ofratilAi^.d&r,sninäiir hajdiiir 

göSa Ton 4 , at hinn h41eiti Men häva til Sl, ta hävi « goim 

himnaköuungr , skapari allra Yowu til tes» at tan b«ji Himnai» 

hluta y muni pik leiSa til kynn- kongur, Skäpari äf ödlun Lntin, 

ingar sin« helga ^ nafhs ok man l^ja te til at kunnaat vi siyt 

heilagrar truar af mfnum for- hajlia Navn og til hqlia Tiygr 

tolum ; ok gera {rik mit sara- äf hesari miqni Täln , og gjera 

fMaga i röttum tounaSi , sv& te Injka so samuat^n vi me um 

sein jafnan^ at afli ok allri tä rattu Trüna^sum hau hevic 

atgervi , ok öörum sinum * gjort te jaTuan vi me iy Stirka 

miskunnargjöfum, er kann hefir og adlari Kviklihnjd ; og erin 

]^ir veitt sem mir, longum BujnunMiskunarg&vun^suBi han 

tima fyrr enn ek hafdi nokk- vajt tär sum mär, lenga Ti^ firin 

ura vissu ' af dyr9 hans. e heji nfika Yitniskji um Harli« 

Nu veiti pat si hinn sami h^jt hansara. Nu vi^ tan aftmi 

alveldii Gnd, at e fSji lajdt te 

Held og Anseelse. Nu har jeg, allermest af den Grund, at 
jeg har spurgt, at du aldrig har o&et til Afgndeme öfter an- 
dre Hedningers Skik, godt Haab om, at den ophöiede Hirn- 
lens Konge, alle Tings Skaber, vil ved min Tale lede di^ til 
Kundskab om hans hellige Navn og til den bellige Tro; og 
gjöre dig til min Stalbroder i den sande Religion, som du er 
mig lig i Styrke og Fserdigheder og andre hans Naadegaver, 
som han har givet dig ligesom mig, Isenge forend jeg havde 
nogen Kundskab om hans Herligbed. ^u give den samme almttg- 
tige Gud at det maa lykkes mig at faae dig omvendt tU den sande 

1) lyrfr, Om. ti f.iS. S) ilnirdgo«, 0,3, 4) U]«iUi, o«,e; d^tfftilte« Ol. O 


L C FJBtOBXtHGk SAG«. 18Y 


MtwtUaiäBi guS , at ek gtti ^ Mima Ttygv, og andb hans- 

]«k leidt til Miifinur trdar, ök ara l^'enafltn, go at ta vi hans- 

«iäiri hans |g6muta, gy& at araMiakanog ettir miijnanEkfl- 

(aftan af megir (a meS hami empli og mujnari Eggjan , hir- 

laiikan ok mina ajptirdaBiiii ok ettir kan yera meatar, at laja 

ieggyan lailka til hans d^ar adla tnjna Undirmen til hansara 

alla ^aa undirmeany sem ek Dirk}ilsi, sam e ajsini vanti üir 

Tanti at verfta skal. Skalta ok, at yera; tu akalt ajsini, am tti 

•f ^d yill svA U^öoast m^^ yilt ftdlaja hesa mujna Täla, so 

mm fortSliimy aem wk hefi ek sniii A hävi nu sagt, og tjena 

sagt, at'ljdna trdliga gufti meS Gndi vi städiin Hnji, ognast äf 

staUesti, «Uast af mir yin- märbäjiVinskipogYiridgytow- 

iCta ok TirUng, (dat (at at tft ör onkjis yerdt mowti tajrri 

si einkis yert lq4 peirri BKmd Ära og Saliliajd, sam tan almek- 

ok ssla , er almittigr gab * tii 6ad man gje va tär, so yäl sam 

man ]^ yeita ,* sem hveijam kvöijan eran , aj halda hansara 

o 

aBBanra, peim er geyma hans Ba6r,fifisajnaheIIiaAadsKjer« 

boSorta fyrir' dst (hans) hins lihajd: at regjera vi sajaan sota 

helga anda : at samrdqa sinam Soni , Kongji ivar adla Kongar, 

SBtasyniykondngiaUrakondaga evinnilia ig tajm hagstik Him- 

dlifliga i hinni hnsta himna- miriqkjU HarUhaJd." Og t&i 


Tro og bragt ttl at ^eno harn, saa at da herefter med hans Mi* 
akandhed efter mit Exempel og min Tilskyndelse maa fere alle 
dlne Undergivne til hans Herlighed , som jeg yenter yil skee. 
Da skal ogsaa, om du yil saaledes lyde mit Ord, som jeg na 
kar sagt dig, og trolig med Fasthed tjene Gad, erholde mit 
Venskab og Anseelse af mig; skjönt det er af ingen Betyden* 
hed imod den Haeder og Salighed , som den almaegtige Gad yil 
skjenke dig, ligesom enbyer anden, der opfylder hans Bad, 
Jor den Helligaands Kjaerlighed: at herske med hans sade Sdn, 
alle Kongers Kongo, eyindeligen i Himmeriges hoieste Her- 


1S8 iammdMQh ußA, JBl fX 

• 

idds dfrfr. Ett «r lofmdagr lauk Konguariii sloMtqi Tkia wa^np 
Biniii tdltti, ftvarflr Sigmundr: svärar.SIgtimnilar; ^^Tft er timt 
|«t er yftff kuanugt, horral knnnit, Harri! mm; tiun rMin 
aem "^hr kTomat vib 45aa i am qäoi nj Tälii tiasa , at e Tftr 
ySrm mili > at ek yar liöauta- tftaiiBtukaadta kgk HSkan ladli s 
biuidliia Ittkoni jarli, veitti haa vqtti laär gowa Vilto, og* 
haaa mdr gott yfirlieti , ok a halt me- vevm avUji vftl stad- 
aada ek p4 allvel miaa rMi; daa k|& koann,^ tajat kaa vir 
^viat bann yar hollr ok heil« hotflnr og unhogsiii og Igarlior 
rMr>, ok fatfliBgr yianm sin- ntowti aignua Vinna^ towat han 
am, f»ö at haaa vnrt grimmr Vär gramamr eg an^ikafiHHar 
ok svikall ÜTiaam aiaam; ea mowtiOyinimmijaasB; man vnjt 
Kngt er 4 miUi ykkara^ itr^n- er imidkin Trjgyir tikara; Bg 
lAar ; ea «va sem ek flktt a£ so. aiua e ad ütpri fii^i Sl^ll Ay 
ytnua fagrügom fortölnm , at äf tiara' herlin Tähi til majn, af 
|esai 4tniaa&r» er ^ hafie^ bMuda Trygy, i^ tttv hftnv er iqi 
er i aBa alaSi {e]gn ok fagr« adla: Mata frftari og fafman. faai 
hgn^j eaa hiaa er hdAair tan sun higdttir Men: hto», tft 
meoB hafa, fdk er ek ftts at evi e fdsar titatfilgjatiava.Biy- 
fylgia y5nna laSam ok eigaast ua, 0g ogoaat ao VinaU^^ tiara^ 

lighed.** Da Koagen sluttede sin Tale, svarede Sigmund; ^.Det 
er eder bekjendt, Herre! hyilket I ogsaa nyligbeturto i eders 
Tale , at jeg yar Hakon Jart ahdergiyen ; han behandlede mig^ 
godt, og da yar jpg saerdeles yel talfieeds med min* Tibtand^ 
dii hau yar bald og omhyg^elig og bjadig mod sine Vanner,. 
akjBnt han ya£ grosom og^ syigefhld mod sine Fjender; men 
der er stör Forskjel paa eders Religioner. Dog eftemom jeg 
akjoaner af eders indbydende Obd, at den Tro, som I bar, 
er i alle Henseender skjönnere og fagrere end den, som Med- 
ningerne haye; saa er jeg yillig til at feige edeiis Raad og 
yinde eders Yenskab; og jeg yilde ikke ofre til Afguderae,. 

II re9i» o^ S) «fflyidr, r^ 0,9, 3) «Unm, Oft. 1) tofitt» €^4. »)> fMMBItiii Qß. 


9M|i C. FiBRBViNGA SAGA. ISt 

jftni viD^a; A ^vi TiMa ek og i^ ▼llfi • ikkji ofra tU vt- 
elgi Mola skdrgeS^y al ek s4 tkorna Gndar, at e si tft langv 
iSagu, at s4 siSr Tar 5iifTa nijaai, at tanSiir nittiüt ikkji 
ny^ '9 ^^ ®^ kyiuii äograa iüik% towat e viati oogan betcL*' 
batra* Olafr koaiingr vaA Owlayor Kongot Tär glävac vi 
gliAr vi& orS SigmnAdary et Qr SigmimdA, Inj kaa towk so 
bann t6k byA skynsamliga [und- slginsamlia mowti hansara fidgi ; 
iy lians ra&n'; rar Sigmaadc Sigwandnr Tär tä iqytor og 
(4 skir&r, ok alli haas Rmn adlir Ugr nj hoaaa filgda, Iftt 
neyti ; ok Ut ko wingir ^ keona Kongnr t& lira luia tan helUa 
konum heilSg frie&i; w Sig* Lostiur» Sigmandnr Tfiar|nn kj& 
mondr j^ meS koniingi; nia Kongji um Yetarin og vär milqi; 
yetrinn^ i mikiUi virSiagii. virdur. . 

Sigmumdr fit ta ioto krMni Sigmunämr fawr ai boa 
i Fmreyjum, KriMini tif FBrfun. 

>•• StA ■eift Tora* t^k» 80« 80 Bum towk at vixBf 
kom konongr eiaii dag al m41i kom Kongorin ajn Dä|in np & 
Ti6 Signmnd, ok sagfti at bann Mlli Ti Sigmund, og sejr at haa 
Tildi senda bann iüt til Fasr- Tildi seada ban üt til Fdcjar» at: 
•jja ok kmtna j^at Mk, er kriMia t& Fölk uj bis Tftr. Sig- 

fordi jeg lienge indsaae , at den Religion Tar ikke god , slgönt 
jag Ingen bedre Iqendte«'* Kong Olaf bleT glad Ted Sigmunds 
Svar, at ban paa saa iAjönsom en Maade optog bans Andra- 
gende. Sigmund bleT da dabt tilligemed hele bans Felge, og 
Kongen lod bam underTise i den bellige Lsrdom. Sigmund Tar 
derpaa bos Kongen om Vinteren i stör Anseelse« 

Sigmund drog overy at forkynde Kriitendommen paa 

F^BTBerne. 

SO. Da na Yaaren begyndte, kom Kongen en Dag i 
Samtale med Sigmund, og sagde^, at ban Tilde sende bam ud 
til Fseraerne for at kruttne det Folk^ som boede der. Sig- 

1) tkiirSffo^lB, o^s, S) tofr, 0«,M* 3) s^ Imu, Oa$ orttaB, 9i til vrSi, Oi,«. 4> 


140 TMKBYbiQX SAGA. ' SO. C. 

(ar bygSi. Sigmnndr mceltist miindar bSr se nndan tnj Starvi, 

nndan pvi starfi, en jftttaSi ]^ö men jSttaji tow nmsujar til 

um fliSir konungs vilja. Skip- KongjinsVilja.KongariiineTndi 

aSi konnngr bann ^& valds^ han t& ut til Harisman ivnr adl- 

mann yfir allar eyjar i , ok ar Ojdgjanar , og fek honnn 

fikk bonum kennimenn, at Prestar vi sftr at dojpa Folkji, 

ikira folkit, ok kenna {reim og lära tej tft skjiliasta äf LiBt" 

skjrld fraBL Sigldi Sigmundr, dowminnn. Sigmnndnr sigidi nu, 

^gar bann var bdinn , ok täi ban rät lianr, og Ferin 

greiddist bans ferS vel. En grf^ddist bonun väl, og* tSi han 

er bann kom til Fserejja, k6m til Förjar, stevndi han 

itefndi bann fifng f Stranmsey Böndirnnn säman til Tings uj 

vifi bsendr, kom j^ar Qölmennt. Strejmoj, bäar körn ajn hajl 

En er |>ing var sett, stdS Sig- Mongd. Og täi Tingjl T&r set, 

mundr (npp), ok skant k l6nga.* stow Sigmnndar up , og skjejt 

eyiindi , ok sagöi fr4 ^vi , er langji up 0rindi snjt, og sejl fra 

bann bafSi yerit* anstr i Nor- tnj, at ban beji veri estnr uj 

egi^ k fand Olafs konungs Norra, og fanni Kong Owla 

Tryggvasonar ; sagüi ok, at Triggason, han seji ajsini, at 

konnngr bafbi skipat i bans Kongurin beji gjiri bonun adlar 

Tald allar eyjarnar; ok töku Ojdgjanar uj Yald^'og tajr flestu 

9 

mund nndskyldte sig for dette Hverv, men tilstod dog omsider 
Kongens Yillie. Kongen satte bam da til Befalingsmand over 
alle 0erne, og gav bam Leerere med, som skulde dobe Folket 
og undervise det i de nadvendigste Lserdomme. Sigmund sei- 
lede bort, saasnart ban Tar foerdig, og bans Reise gik Ijkkelig 
af« Da ban nu kom til Fseraerne, staevnede han Böndeme til 
Thinge paa Ströma; der kom mange sammen. Da Thinget 
▼ar sat, stod Sigmund op, og holdt en lang Tale, hvori han 
fortalte, at ban havde veeret ovre i Norge hos Kong Olaf 
TryggvesSn ; han sagde da ogsaa , at Kongen havde gjort bam 


mm 


i) FBieyJir, 0,8, t) /. I 0^. n am •mrit, t.0a,h9. «) |il Noregi, F. 


M. C FiSBBTiNOA SAGA. 141 

flmtir bradr |yf veL ^& BSndir towku yll vi taj. Tfi 

■mld Sigmnndr: (at tU ek melti Sigmnndur : ..Tä vil e 

jbx ok kannigt gera, at e)c ajsini knngjera tikun, at e liävi 

kefi. tekit li&askipti , er ek akjifl Trygv j og eri bliTJn ajn 

orSinn ^ maftr kristinn ; hefi kristin Mä viir ; & hävi tä 0rindi 

ek ok j^at eyrindi Olafs koq- og Bo fr& Owla^i Kongji-, at 

ungs ok boSskap, at anaa hit soygyaddlanFölkjihÄruJOjdgjw 

5Ua fölki i eyjanum til rdttr- unun til ratta Trygv.*' Trdndnr 

ar truar« {>r&ndr svarar mali SYarar attir til Tälu haiuara, og 

liaiui 9 ok aagSi pat tUheyriligt, seji, tä bär best til, at Böndirnir 

at b»ndr talaSi meö sAr ^tta inakkavu sftman um hesa Tand- 

vattdam&l. Biendr s5g5a , at aliu Firitaka. Böndirnir s5gdQ| 

^t rar vel mselt. Geingu peir at hetta Tftr Tai täla ; tajr ginga 

(4 annan veg a TöUum; telr nd annastäni bartar & Yödlin; 

|Hr4adr ^ um fyrir baendum, Tröndur snakkar nü nm tft firi 

at einsKtt si [at neita skjött Böndirniin, at tä Tär ejsat, at 

peasam boAtkap» ok lykr 8t& sia skjöt naj til hetta B6ji, og 

ateS bans fortdlani) at* peir tä Tär Endin & Snddqi hansara) 

Terfta allir 4 eitt sdttir« . £n at tajr vera adlir samaintir am 

tä. Men t&i Sigmondlir sär, at 

til Befolingsmand over alle 0erne« De flieste BSnder optoge 
dette Tel. Dernsest sagde Sigmund : ^,Det tU jeg ogsaa gjSre 
vitterligt for eder, at jeg. bar antaget en anden Tro, og er 
nu bleven Kristen , og jeg har det JSrende og Bad fra Kong 
Olaf^ at omTende alt Folket her paa 0erne til den sande 
Tro.** Thrand svarede paa bans Tale, og sagde, at det Tar 
billigt, at Bdnderne OTertalte denne Tanskelige Sag imellem 
Big. Bonderne sagde, at det Tar Tel talt. De gik derpaa til 
den anden Side paa Marken, og Thrand talte nu for Böndeme, 
at det Tilde veere dem det bedste, strax at nsegte dette Bud, 
og Ted sine OTertalelser bragde han det saaTidt, at de bloTe 

a f.i Oß. fl) at J«U ald ^Mraa b«tfaktp «|c adta bcMr t^M, ok fvA ftlr kua 

Uilalt, at kW j4tla aUr ku4r, nm kau ▼ifi at li, ak, Oc. 


IIS FJBBBYiNQA SAGA* SD. Gi 

er Sigwondr «Ar, at allt fiSIUt all FSikji er aenfchi Mm«a mn 

er drifit til fieirra f>riaidar, tajr, vj em yi Trdada, so at 

stA at ekki var eptir hj& hon- ikkji vir etdr l^i hohati Utah 

nm mtaa haut menn , [^eir er hansata Men^ nj vewt^ kristnir^ 

kristair vorai, ^k mttlti hana: t&sejiiian: ..OvmikjiValdhävi 

o£ mikit vald [hefi ek an e na fingji TrSnda. ..Etdr ta 

feinst f>raiidi*. ]»vi n»st drtfii driva Böndirnar hKar, sam Sig« 

mena ^agat , er j^ir Sig* maadut ag haasara Men sowta^ 

laandr s4ta; höfta {»egar vopn« höddu ti Vopniai fi LoftE dg 

in & lopti, ok Uta ekki fidtt- lowtu ikkji frialia. Sigmaa^ar 

saadiga. peht Sigarandr sprattu og hansara Mea sprangn np 

fiff i möti. pk maelti j>r4ndr: i^mowti. Ti nislti TiHnduri 

seiist menn niftr , ok iati ekki «.Setist ninr, Men, og Utin Ikkji 

stA d&liga; en ^it er |rat at so räTulial Men tft laa e aia tAr^ 

Segja» Sigmandr frendil at TAr Sigmnndnr SkjildttläVttr *innjal 

bmdr Ter&aai allir & eitt sAttir at Tftr Btadit eran An adUr slini- 

am ^t eyrindi, er ^d flnttir, sintir lim fll0riadi snm tA hsTir 

at TAr Ti^um meft Sngn möti flnt ßH osua, at Tir Tiljnn pA 

[ taka uftaskipti * , ok hAr ongan Mftta lAka tI SiaskJifH 

og hAr mnnnn Tär gjera Anjhdl 

alle enige herom. Man da Sigmnnd saae, at alt Folket havde 
trukket sig hen til Thraad , «aa der ingen Tar tllbage hos häm 
nden haas Msemd, som TSre Kristne, sagde han: ..Altfor me- 
gen Magt har jeg nu giTet Thrand.** DerAs^st stimlede Folk 
hen, htor Sigmund og haas Meend ftade; de hseTede Atrax 
Vaabaene i Veiret, og lode ikke fredAlige, Sigmund og hafte 
M»nd sprang ap imod dem; da sagde iThrand: „Lad Folk 
siette sig ned, og ikke gjdre sig saa heftige; men det til jeg 
sige dig, min Frsende Sigmund! at ti Bönder ere alle bleTne 
enige om, at svare Saaledes paa det Andragende, som dd frem- 
ferer, at t! paa ingen Maade Tille antage Troesforandring, og 


D /. f oft,e. S) k9Rr primär ad fevgit, Oe. S) f.iW. 


an C Momrimh »lqA. 141 

mima rif ▼*!!» fir «tgSnga & A te ä Tingjimin, og 4repa te, 
fim/finay ok drapa pik, äMia atän ti heldir ftf, og hajtir osnn 
^ I^ttir ^, ok heifir pvi til tä til fa8tii% aldri snjani at ilitja 
famtB^f at l^a aUii siSan heita Boji fram hir aj Ojdgj« 
j^Qoa .iH^Sakap Ur i eyjimani. nnmi«" Og tai Sigmondur sär, 
Em er Signunidr air , at hann at hau kom ongan Ye vi Truni 
komff Sngi^ ftil T^gair ^ linni & hesuii Sinai, og keji onga 
um trnna, eh kaf&i tegran Stijrk til at gjeTa se imowti 
Stgrdc til at deila af kappi viS Sdlun taj Fdlkji, uj liür vte 
dtt iolk, ^ er ^ T«r «am- »ftmankomi , ta vir tä äf , at 
inkomi^ jfk TasI |at, at * haim han mätti lova hetta firi Vitn- 
iiit poa«& TÜ Titni ok hand-« ma og gjeTa Hond apa tä , og 
Ceata, ok iUta y» ^t pingit». Ti tä s^tgda tajr Tingji ap. Sig- 
SigBiUidr sat hdona am Tefr« BMindar aät hajma aj ^kuoj am 
lau i Skißbff 6k likafti aU- Yetaria, og tokti tä avlaji 
piiDgt, et b»Bdr höflki kngat tangt, at Böodirnar bSddu sa 
kaMi, an Ut (at ]f6, aldd i küa se, men lät tä tow ikkji 
ste.fiBaa* finaaat i lär. 

. • • 

▼l TÜla äafiüMo «dig her paa Thinget og drsebe dig , hvis da 
ikke yil opgive dette, og give os fast Lofte paa, at da aldrig 
mere yil fremfore denne Sag her paa 0erne.** Da Sigmond 
mierkede, at han dfea Gang intet kande adrette for Troen, 
og at han ikke havde Styrke til at stride imod alt det Folk, 
som Tar kommet sammen der, saae han sig nodt til at love. 
det, som de lörlavgte, ved Yidaer og Haandslag, og dermed' 
slottede de Thinget, ^igmand opholdt sig om Yialeren 
hjemme paa Skafe, og rar meget ilde tilfreds med, at BSn- 
derne hayde tvonget bam, men lod det dog ikke maerke 
paa sig. 


1) -«Mlfile« rettet! fatU, F, f) «r, F* 9 Ce^UeUkift^ i S. 


141 F^»ETibraA BkQA. 9L. C 

prtmir kugalrr^ Tr8ndm' JUmvur» 

81. Um vorit var {>at einn SL , Ajna Ferina mn Viri, t&i 

tfma, t>a er straamar vom StrejmuTUi vär h&rastar, og 041« 

9BUk^ niMtir, ok monniim ^6td un tokti owfort vj SjownUD og 

ufsert k sj& ok* milU eyjanna, midlan Ojdgjanar, t^ fowr Sig- 

|>ä f6r Sigmundr heünan or mondur hajman m Sküoj vi tre- 

Skufey vi5 prjatigi Qianna k tivuMang & tvajmanSlqipiui,og 

tveim skipum , aagSi bann at leji, at han vildi nä leggja tvej 

(& akyldi le^g^gja k tvihatto, K&r &, BBtin at koma 0rindi 

at koma fram kondngs eyrindi, Kongjiiisfiram, elladojgfasjMr- 

a&jT deyja at 5%ram kosti. f>eir nr nj anna Kori. Tajr UMa til 

hildu til Austreyjar, ok.g&ta Estriar, og slappu in undir 

tekit eyna , koma ^bx at alift- Ojdna , og koma äd Landi här 

iniii ii6tt a a vart , ok slöga tai laj ut ä Nottma^ 5dlan dvair% 

hrfog am bninn i Gdta^ skata c^slowaRingomGärin ajQata, 

slSan atokid 4 akemmahar5ina, skata sajani Stokkar firi Kfim« 

]^ er ^&adr svaf i, ok brata axshoriiia, kvftri Tröndorffvftv 

npp , ok toka f>r4nd hdodam, innanfiri, og brata inj og tovrioi 

ok leidda ut. ^4 mielti Sig- Txönda a Hondan og lajdda ut« 

mandr: nd er enn sva^ Q>randr! T& mielti Sigmondor: ^Ntii de 

nrand Mngei. 
81* Engang om Vaaren, da Strömmene gik meget staerkti 
og Folk boldt det for nmueligt at seile paa Sffen og mellem 
0eme, foer Sigmund bjemmefra Skafar med tredive Msend paa 
to Skibe; na vilde han een af Delene, sagde ban, forsege paa 
at ndf0re Kongens iErende, eller i modsat Fald de^e. De 
styrede til 08ter0, og naaede til 0en langt i^d paa Natten, 
uden at nogen mserkede det; de sloge derpaa en Kreds om 
Gaarden Gate , og stadte en Stang mod Daran til den Stne, 
hvori Tbran4 sov, og brad den saaledes op, hvorefter de grebe 
Tfarand, og iarte ham ad. Da sag^e Sigmund; ^End haender 


1) aar mb, Om. 1) /. i 0,S, 


31. 'C FifiRBliNGA SAGA. 14& 

ati ]^iiiiir eiga; ^n kögaSir mik en so, TrSndiur! imsiraja; t& 

A hansti, ok gerSir (m&r) har5a kiiaji me uj Rest, og gjördi mär 

tvo kosti; nü tu ek okgera ^ir tvBJr häraKostir; nd vil e ajs«^ 

tvo kosti -mj5k aja&a ; sa er ini gjeva tär tyej mikji owjavil 

göSr, at j^ii takir tru ritta , ok Kör ; tä er tä gowa, at tu tekar 

latir skirast, en [at ftSram kosti * vi rattari Trygv , og letnr te 

skalta Vera drepinn ^egar i dojpa, men anna Kori er tä, at 

6ta8; ok er ^ir »k illr, {»viat ta skalt vera dripin hir pä Stäji, 

^u missir ^& skjött autefa ok og tä er tär riDgt Kor, taj tä 

▼eraldar ssbIii j^essa heims , en missar t& skjöt bäji Rujkjidsrmi 

tekr i möti ejmd ok eilifa ogversliaLukknujhesanHajmi, 

faelyitiB pinn annars heims, og tekar mowti Kväli og Helv« 

I>r&iidr mselti : ekki man ek itis eyia Pujoa aj enn Hajmi/* 

hregSast Tinom* mhium hinam Trondur mslti: ..Ikkji man e 

fornnm« ^mundii^ f&kk pi bregdast mnjnun fodnu Yinan." 

mann til at vega at f>r&ndi, Sigmnndar fek ta ajn Man til at 

ok ftkk I>eim mikia dxi i täka Lajvi äf Trönda, og fek 

h5nd; en er hann gekk at honanajnastowraÖksiujHond-» 

J>r4ndi me5 reidda öxina, leit ina; in t&ihangjek mowti Trönda 

I>r4ndr vift honnm , ok mselti : yi rajddari Öksini, lejt TrSndor 

det Big na saa, Thrandl at Lykken vexier; da tvang mig i 
HsFst, og satte mig to haarde Yilkaar; na vil jeg ligeledea 
sstte dig to ulige Yilkaar: det ene er godt, at da antager den 
sande Tro, og lader dig dabo; men det andet er, at du skal 
blive drabt strax paa Stedet, og det Yilkaar er ondt for dig, 
thi da mister da snart dine störe Bigdomme og denne Yer-^ 
dens Lykke , og faaer derimod Helvedes Kval og evige Pine i 
den anden Yerden. Thrand sagde: .^Ei vil Jeg svigte mine 
gamle Yenner.'* Sigmnnd satte da en Mand til at driebe 
Thrand , og gav kam en stör 0xe i Haanden ; men da han gik 
mod Thrand med hnvet 0xe , saae Thrand til harn og sagde t 

1) C. aa,h,e, S) er ^ vill ei|i ^na, ftA «r U nrnn kottr, «1, O^.. S) cvSsa, oi- 

10 


IM F/BBEYiNQA UAQA. 31. C. 

hBgg mik ei bv4 sl^ötti, ek mowti bonim og m»lti: JB&g 

Til nuela aftr nokkut , e5r hvar me ikkji so akjöc ! e vil tila 

er Sigimuidr ^ frsendi minn f näka avur, kvär er nü Sigmnnd« 

H^ er ek , segir hann* Eion ur Fnendi majn ?" ,,Ittr eri e,*' 

skaltu ra6a okkar f milli| segir siir han« .,Ajna skaltu r&a okk- 

{»rändr, <^ ?il ek taka si5 aramidlan,** slir TrSndnr, ,fig 

^nn , er J^tt tüL pk maUti vil e täka tan S) , sum tu TÜt.'* 

p6rir: hogg j^u (hanii), maör! T&mseltiTowriir: ,,Högtu,MaT- 

Sigmmidr svarar: eigi , skal urT Sigmundar svärar: ,Jkkji 

hann hoggva at sinni. I>örir skäl han högga a Sinni.'* Towr« 

nuelti : ^i er j^inn bani ok ur svärar: .,Tä verur tujn BSni 

(inna Yina, ef I>randr geingr og Yini tnjkia, um Tröndur 

nu undan« Sigiuundr sag&i a sleppur undan nü." Sigmundur 

j^t h»Ua skylda. Yar {>randr seji, at tä fowr han at hat;ta upi* 

(a skirör af presti ok hana Trondnr vär t& dojptnr äf qnun 

keimamenn. Sigmundr l&t{>raiid Presti og alt Hnsfölk banaara» 

]^ fara meft sdr , er hann Sigmundur lät Trönda t& fira vi 

var skir&r* For Sigmundr (4 sär, tli han vfir dojptnr. Nu 

um allar Fttrejrjar, ok Utti foimr Sigmundur um adlar Forj* 

eigi fyrty enn ^ar yar knatit ar» og holt iklqi fif, firin all 

Jing mig ikke saa hurtig! jeg tiI temt tale qoget, hvor eip 
min Frtende Sigmund)** „Her er jeg/' sagde denne» .«Du skal 
ene raade imellem 08,** sagde da Thrand, .,og j^g vil antage 
den Tro, som du ongker." Da sagdti Thorer; <,Hug ham, 
Mandr* ,.Ei akal han nedhugges dennesinde,** svarede Sig* 
mund. JDet bliyer dln og dine Yennera Ded," aagde da 
Thorer, hvia han nu undalipper.*' Sigmund aagde, at man 
akulde Tove derpaa« Thrand blev da dabt tilUgemed hang 
Huuafolk af en Proat. Sigmund lod nu Thrand drage med 81^9 
da han var dobt. Siden drog Sigmund omkring paa alle Fier^ 
aerne og holdt ikke op, inden alt Folket der vjur kristnet» 


I) «lar, r. 0,8. 


Sl. C *JBKBYtNGA SAGA. 14V 


allt t6lk. StSan hft hann sklp Folkji hSr vfa kristi. Sajani 

aitt nm sumarit , ok setlar til rajar han Skjip sujt til um Sam« 

Noregs , at feera Olafi kondngi mari , og atlar sär til Norra, at 

akatta sina, ok ^ar me5 I>r6nd faraOwIaviKongjiSkattasaJna) . 

or Göta. En er I>randr verftr og här atträt Tr5nda ür QbUu 

|»essa varr, at Sigmundr etlar Men tai Tröndnr vemr tä yämr, 

at flytja kann k konungs fand, at Sigmundnr atlar at flitja han 

(& baSst hann undan j^eirri ferS. tilKongjins, ta badst han undan 

Sigmandr Ut j^at ekki tja , ok tajrri FÄr. Sigmandor lät se ikkji , 

ilöga landtjöldoml, pegar byr sia, og lojstifriLandi, tüBirur 

gaf; en er ^ir vorn eigi blajv; men tajr vowra ikkji 

Ungt i haf komnir) p4 hittu komnir lengt nt nj Hlvi, t&hitta 

^ir bs&i i stranma ok Storni tajr bäji Anatrejm og sterkan 

mikinn , ur&a viS j^t aptrreka Storni, og vowm so drivnir attir 

til Fnreyja, ok brutu akip til Fdijar, hftr brotnaji Sl^ipi, 

litt*, ok tyndn fö oUn; en og tajr mistn alt Gädai, men 

mdnnnm varft borgit fleatnm. tajr flestuMenninir vowm bjarg« 

Sigmnndr barg fnr&ndi ok m3rg- ajir. Sigmundnr bjargaji Trdnda 

um öSrum. I>r4ttdr sagfti , at og mongnn «rnn. Tröndnr leji, 

l^eim mnndi eigi tiAjut feröin at tajr mSttn ikkji ranta slatta 

Om Sommeren gjorde han demsest ait Skib i Stand , og agtede 
tig 'til Norge, at bringe Kong Olaf sine Skatter og tillig» 
Thrand i Gete. Men da Thrand nuerkede dette , at Sigmund 
agtede at fare ham til Kongen, bad han om at slippe for 
denne Reise. Dette vilde Sigmund ikke tilstmle, og saasnart 
det hier B5r, lettede de Anker; men de Tare ikke komae 
langt ud paa Havet, inden der medte dem baade st»rke 
Strömme og en stör Slorm^ aaa at de hieve drevne tilbag« 
til FBraerne, hvor Sldbet sloges sdnder; alt Godset foriiste de, 
men de fleste Folk hieve bjiergede« Sigmund reddede Thrand 
og mange andre. Thrand sagde, at Reisen ikke vilde gaae 


1) iMifMt«^ 0^. S) i fflm oß. 

10* 


148 FMREYimn SAQIL Sl. €* 

hUit^f ef fieir Uti hann nauftg- Fir, nm tajr lowtu han nojddan 

an fara. Sigmundr kvaS hann föra vi. Sigmnndur seji han 

fara skyldu allt at rinu, |>ö sknldi föra vi, lujkamikji am 

at honnm ^tetti illt. Tok Sig- honnn tokti tä idla. Sigmandar 

mundr ^a skip annat ök fö towk t& ajt anna Skjip og sujt 

sitt, at fttra konungi fyrir egna Göds at tan Kongji firi 

gkattinn, pviat hann skorti eigi Skattin, tujat hopun skortaji 

lausafök Lata ^eir nü i haf i ikkji Lejsagöds« Tajr halda nu 

ännat sinn, ok komast nü* ajHäviIruF&r,ogkomanülongTi 

leingra aleiSis enn fyrr, f& ^6' a Lajina in fir, men ta föa tajr 

enn motviSii stör, ok rekr ^a Hardvevnr mowti sär, og drnjva 

aptr til Faerejja,. ok lostu nuattirtilF5r]ar,oglestaSk]ipi. 

skipit« Sigmundr sagÖi , at Sigmundur seji, at sär tokti hes- 

honoin ^otti niikit farbann a- ari F^r mundi vera sterkt firi* 

}iggja«' ]>randr kvaS sva fara bundi. Tröndur seji at so mundi 

mundu, hversu opt sem ^eir föra at vera, kvussi ofta uj tajr 

leitabi til, ef hann fori nanS- rojndu, nm han vär nojddnr til 

igr meb ^eim« Sigmnndr l«tr at föra vi t^jmnn. Sigmnndar 

ptmni ton lausan me5 ^vi skil- letur nn Trönda lejsan, vi inj 

•r&iy at hann sör trünaSareiS, Skjili, at han nvo'wx Triggang^ 

godt for dem, hvis de lode harn före med imod sin Villie, 
men Sigmund sagde, at han alligevel skulde före med, nagtet 
ban ikke syi^tes godt derom« Sigmund tog da et andet Skib 
og Sit eget Gods , at fere Kongen isteden for Skatten , thi ban 
fattedes ikke L080re. De stak nu anden Gang i Ssren, og kom 
Bu noget langer paa Yeien end f&r, men fik igjen stark Mod* 
Tind, som drev dem tilbage til Fieraerne, og slog Sklbet son- 
der* Sigmund sagde, at det syntes harn, at der var stör Hin- 
dring for deres Reise. Thrand sagde, at det vilde gaae saa- 
ledes, hvor ofte de end forssrgte det, naar han skulde fare 
mied dem jmod sin Villie. ^ Sigmund lod da . Thrand les paa 

1) fkjot, Vb; greteife«, Oc, t) eip. t. Oa. 9) I>efr, Oß. . 


31. C .FJEKEtiSQX BAQJL 149 

at hann akal hafa ok halda at han sknldi häva og balda 
kristiligal tru, vera tryggr ok kristilia Trygv, vera Owlavi 
trür Olafi konüngi ok Sig«* Kongji og Sigmandi triggur og 
mandi , tefja eigi ni tklma trygvor ^ ikkji halda imowti og 
fyrir nokkaruBi m^nni ^ar i ikkji tälmataj kjanekranManni 
eyjuia, at vib {»a faaldi truleika bär uj Ojdgjanun, at viysa Trü« 
ok hlyöni, fremja ok fullgera' skäp ogLnjibajt mowti tajmnn^ 
(enna hoöskap .01a& konungs, fremja og fulfera betta Boji fra 
ok 8vä bvern "annarra^ ^ann er Owlavi Konga,og so kvörtanna; 
hann [by5r til bans at gera i sam ban bujur bonun at gjera 
Farejijani *; ok avä frekliga sor sär nj Foijun, og so frekUa svowr 
(»r&ndry sem Sigmundr kanni Trondor, siun Sigmundur kundi 
Tandligast fyrir at skilja. För vandaliast skjila bonnn firi. 
{>r&ndr {>& beim i Göta , en Tröndnr fowr.ta baimattir in til 
(Sigmundr) sat i Sküfey at bui G^ta, men Sigmnndur sät tan 
sinn fiann Tetr, ^viat p4 var Vetarin nj Bygvi snjnnn nj Skiioj, 
liaustat mjök, er ^^ir urftu tnjat tä vär väl lit ut & HestI, 
aptrreka i sAara slnni. Ldt täi tajr drivn s^jdnn Ferina altir. 
Sigmnndr Jfi bnta ^t skipit, Sigmundur lät tä gjera tft Skjipi 

det Vilkaar, at ban svor ham en hellig Ed paa, at baa 
skulde bave og holde den kristne Tro, T«re oprigtig og tro 
imod Kong Olaf og Sigmund, ikke forhindre eller afbolde no- 
get Menneske der paa 0erne fra at udvise Troakab og Ly- 
dighcd imod dem 9 men fremme og udferre dctte Kong Qlafs 
Bud, og ligesaa ethvert aodet, som han vilde byde ham at 
udfare paa Fseraerne; og Thrand avor uden mindste Forbe- 
holdenbed paa alt, bvad Sigmund künde udfinde at foresasüe 
ham. Thrand drog dernaest hjem til Gete, og Sigmund for^ 
blev ogaaa paa sin Gaard paa SkuCer den Vinter, thi da de 
sidste Gang bleve drevne tilbage, var det allerede langt iid 
paa Efteraaret. Sigmund lod da istandscette det Skib, soni 


1) HiU, 0,8. t) I all« «faSi, f. Ofi. %) iMdir til F«r«yja, 0.8, 


Ift8 FJSREYInGA SAGA. 31-8& C. 

er minnr Tar brdtit; ok var atdr, iq minni tSt sandnr^ og 

^nn Tetr kyrt, ok allt tiMncIa- tan Yetnrin vär kvirt, og alt 

lanst i Fierejjiim« tqiadalejst nj Förjiin. 

prindr vildi eigi farä tÜ TrSndwr vildi Mß ßtra Hl 
Olqfi kawingi^, Kang Owlm. 

XL ]>4 er Sigmundr Brestis« SS« T&i Sigmnndur Brest* 

aon hafSi kristnat allar Faer« asÄn heji kristna adlar Föijar 

eyjar eptir bofti Olafs koiuings ettir Boji Kong Owlav Trigg* 

TrjggvBAOVMty [hagfii kann* at aaon, hugdi hait sftr til at fSa 

flytja (auitr) meb s^r f>r&nd or flut Tr&nda nJ Gota vi sfir til 

G5tii, ok varft ^v«r aptrreka, Norra, men rar trftr Rajsir attir- 

[sem kht er ritat*, bjö kann «{6- rikjii^gamframinanfiri^rskrivai 

an^ ferft aina^, ok greiddist rel^ sojan bui hau Fir snjna, og hdn 

kom Tift Noregy ok fann Olaf grajddist väl, so han kom til 

koBÜng norftr i NiSarösi, ok Norra, og fan Owlav Kong uj, 

fnrfti honnm fi j^at, er kann Nidarown, og fSrdi honnn tajr 

greiddi fyrir skatta [af Fier- Peningar, snm han heji tfttl att- 

eyjnm, \k er tynst hdf&a hit irfiri Skattana äf Förjun, snm 

fyrra Bamar» ok bv& ^nn vowra bortirbliTnir Snmmarl 

var mindst beskadiget, og den Yinter var alt roligt paa Fser« 
eeme, og intet mserkeligt forefaldt der. 

Thr^d vilde ikke drage til Kong Olqf. 
S2. Da Sigmund Bresterson havde kristnet alle Faeroerne 
efter Kong Olaf Tryggvesöns Befaling, agtede han at ferro Thrand 
fira Gete med sig over til Norge, men blev to Gange dreven til- 
bage, som nylig bley berettet. Siden beredte han sig, og begav 
sig dernaest paa Reisen, og havde en heldig Overfart. Han kom 
til Norge, og traf Kong Olaf oppe i Nidaros, og bragde ham de 
Penge, som han betalte for den Skat af Fttroeme, der forrige 
Sommer var forlüst, og desnden den Skat, som nu skalde er- 

D J/i*. cr«r HS C^ i Of B iader 4etie Cap, fblge umidieihar po9 dH faregamtmd«, 
%) «llajBi hinn um flnnarit, 0. 3) ok braut battl «kiptn 9. •. v,, 0, Jfri SlvtningBn nf 
ai Cof* 4) |»e^r am irirlt, er honum l>oiti tmri luda i nUli, O, S) Mi Iwiui ^ä epCir 
pik»A mt%x tv< tkllortn, tm Mr er grefat (iiV)« t. O. 


31. C. FJOUYtKQA BkQA. 161 

•katt, er (A itä at liiknti. firi, og so- tan Skatdn sum tä 
Kon^ngr tok honam Tel , ok &tti at ftra it. Kongurin towk 
dFaldiBt Sigmandr me& kon« vftl mowti bonun, og Sigmunduf 
HOgi leingi am Toriu Signrandr dTaldistlangjikjäKongjinaaam 
eag&i koaüngi glöggliga alll, Yiri. SigmufidiurseJiKongjiiinii 
aem farit kafti, am skipti {»eirra gl5glia alt sam lil heji borist 
|Hr4adar ok anaarra eyjaskegg- midlan ban og Trönda og bina 
ja. Koniiagr srarar: ^at var OJdgjarskjeggjana. Kongurin 
lUa, at prknir kom eigi k ivirar: ..Tft vir idia, atTrdndnr 
minn fand, ok apillir j^at mjik Jkl^i kom til majnaara, og negv 
hjgb ySvam üt ^ar i eyjanom) spidlir tä Bigd tikara bär uti uj 
at tiann rer&r eigi i brott Fdrjnn, at ban vemr ikkji bort* 
flseradr, (vfat ^at er min^ietlr irkojrdir^ tojat tft er mujn Atlan, 
wokf at j^ attl einn Unn versti at bär aitnr tan versti Mävur ä 
ma&r 4 dllam NorSrldndam, er NordlondoO) anm ban ftr." — Tä 
bann er *• — - ]>at var einn dag > rar ajn Däjin am YSri, at Owl- 
at Ölafr keaöagr tala&i vift avar Kongnr tfilaji til Sigmund : 
Sigmond am TOfÜ: nü akala ,^Nd sknla trid bävanäka firi nj 
Ti5 akemta oklar i dag , ok Da til Skjemtan Icjä okkan , og 
reyna fimlelka olckra. {>ar er rojna Fimlajka oUcara." .,Tä 
ek mjök vanfier til , berra ! man e Injti vera forur til /' seji 

lieggea« Kongen tog vel imod bam, og Sigmund opboldt aig 
Ivnge om Yaaren boa Kongen. Sigmund fortalte da Kongen 
ndiagtig, bvorledea alt var gaaet af med Tbrand 6g andre 
0boere. ,,Det er ilde,** aagde da Kongen ^ ,.at Tbrand ilike 
kom til mig, og det er oder 0boere til stör Skade, at ban 
ilcke kan skaffes bort fra 0eme; tili det antager jeg for 
a^ort, at ban er eet af de Tante Mennesker i alle de 
nordiake Lande« -— £n Dag om Yaaren sagde Kong Olaf til 
Sigmund: ^.Na Tille ti more os i Dag og proTO Tore Fier- 
digheder.*' ,^Dertil er jeg meget uskÜLket» HerreT' sagde Sig- 

1) /. I Oe. S) Mht Oad^ mot inithmidtr ftrwgmmtnd* Cmp, , «r udrwt af Oft ; ktr 
k^mtmtr «f Siffkkt tm Kong Oimfo lärmtUr, «te IM Cmp, i 0,8, 3) nn vürit , t,0,8. 


161^ Fi£REYiNOA BAQA. 32-39. Cl 

•egir Signrandr'y ea (ö. skal Sigmnndiir» „udn tow tkal hette 

^etta & ySru valdi» sem annat, standa tU tiara Yald, sam alt 

^at er i ek ma raöa. Si&an anna, ti uj e kan gjefa.*' S^jani 

reyndu {»eir sund ok skot ok rojnda tajr at svii^ja og skjowta, 

[a6rar i^röttir*, ok er j^at aogn og ära Kjinstir, og tä ir F5lk-i 

manna, at Sigmundr hafi niest aadgiiin, at Sigmnndur heyir 

geingit Olafi konungi um marg- gingji Owlavi Kongji nast nj 

ar iprottir, ok hafi j^ö allar monganRojsniin, ogtowvantaji 

akort, en pö miiina (enn) hvern honon näka uJ ödlnn, men tow 

^eirra manna» er ^& vom i minni in kyörjonManni, qj t& 

Noregi. vir uj Narikji. 

Oläfr koningr beiddi hringinn Owlavur Kongur bajitt eitir 

qf StgmundiK Jfffngfimun frä S^mundi. 

SSt I>at er sagt eitt sinn, 88. Tä it fortalt frä, at aja* 

j^a er Olafr konungr sat vift aFerina,t&i Owlavur Kongar sät 

drykk, ok veitti« hirö sinni, vi Drekka, og gjdrdi Hofmona* 

ok hafBi , marga menn i bo&i nun sujnun tilgowar, og heji boji 

stna, ^& var Sigmundr meS mengun Manni in, ta vär Sig- 

konungi i miUum kserleikum, mundur uj miklari Kjerlih^jt 

ok satu tveir menn & milli här kjä Kongjinun, og bfiva trajr 

mund, .^men dog skal dette, som andet hvad der staaer i mia 
Magt, beroe paa eder/' Siden provede de Svdmning, Skyd«- 
ning og andre Feerdigheder, og det ere Folk enige i, at Sig- 
mund er kommen Kong Olaf neermest i mange Idrsetter, dog 
Btod hau tilbage for Kongen i alle, kun. mindre end enhver 
anden til den Tid i Norge* 

Kotig Olqf forlanger Ringen ^f Sigmund* 

SS. Det fortselles, at, da Kong Olaf engang sad ved 

Drikkebordet, og bevaertede sin Huustrop, og havde mange 

Indbudne hos sig, da var Sigmund hos Kongen i stör Kjaer« 

lighed , og knn to Msend sade imellem Kongen og ham* Sig*. 

1) air heyrir til ok, t.Oh. f) «Bra finltika, 0,S, 9) Fonp4 Olafi koBVBBi na 
krtng . . . . , 8, 


O. C FJBUaiKQA 9hBA. I5S 

koMBgs 6k Mgnmmlar. 8ig* Afeii. sowtii mtdlttn Kongfin Qg 

mandr hgfti hendr sinar fram Sigmund. Sigaandur lejiHendit 

4 boilUt Konuigr leit tU, ok mgnar fram i Bori« Kongarin 

i4 at Sigmandr haffti digran lajthäar^ogsäatSigmundiurheji 

gidlhriDg k hendi» Konüngr ajn tjukan Gudlring ä Hondini» 

msdti: I^t ii(j^ hnoginn, Sig- KoDgunnmaelti: ,«L& ^ me gojgja 

mnndr I Haan t<Sk hringinn af RiBgjin, Sigmandar !" Han to wk 

hendi air, ok £Udc honam« Bingjin fif Hondini S sär, ok fak 

KoAÜngr mehi: viltu gefn mir honan. Koagorin seji: ..Yiltä 

bring ^nnal Sigmandr ayar* gjiva mär henda Ringf Sig- 

bXAi ^at liafSa ek »tlat, barra! mandor syäraji: „Tä heji e ada, 

«t Idga eigi * bring j^nram« Harri! ildcji at drjilja me vi 

£k man fa Ur annan i m6ti, henda Ring.*' .,E man fia tb 

aagir konnngr, ok flkal aa ajn annan attiilmowti,'*riirKongw 

hvorki minni nÜ ufriöari. Eigi nrin, og lian skil kyörlcji yera 

man ek ^ssum 16ga , segir minni ella idlayomarL'* ««Ikkji 

Sigmnndr; (yi hit ek Ettkoni yilemi88abendäy'*8^|i Sigmund- 

JarB 9 p& er bann gaf mte ar, ,,taj tft hajtti e Haknn Jadli, 

bringinn me5 mildlli dld5^, [at tai ban gäv mftr Ringjin vi miki- 

de mnndi bonnm* eigi Idga, an Älidi, at e akaldi iki^ skjiija 

mund lagd^ sine Hsender frem paa Bordet; Kongen betragtede 
dem, og saae, at Sigmund bavde en tyk Galdring paa Haan- 
den. Kongen .sagde da: ««Lad mig see Ringen, Sigmund!** 
Han tog Ringen af sin Haand, og rakte Kongen den. Kon- 
gen sagde: «,Yil du give mig denne RingT «,Det bar vieret 
min Agt, Herrer svarede Sigmund, ,,ikke at skille mig yed 
denne Ring.** „Jeg skal give dig en anden Ring isteden,'* 
aagde Kongen, ^,og den skal bverken veere mindre eller mindre> 
amuk«** ^Ei yil je^ skille mig yed denne,** sagde Sigmund, 
«,det lovede jeg Hakon Jarl , da ban gay mig Ringen , med 
megen Oprigtighed, at jeg skulde ikke skille mig ved den. 


1) «1 «•&&«■, f. Oe. t) mmi€de9 oftM 0,8 f alvSra» Ok,9 I) ok tat alfc. oe» 


«k ^1 Aal ek ok efu, firiat im vi han f "Og fft skal e i^tiai 
gMr (4td mto naatrinn, er * balda, ti^at gawnr iokti mär tan 
jarl var, pk Tel gerU haim e nejt haa ä^ sam ¥b Jadlarii^ 
vid mik marga hlalL |)i msAd og väl gjftrdi baa Ti me am 
kBaangr : lit pAr haan ok menga Lati.** Ti aiaelti Kong* 
^ikja BV& göian sem ^a Till, uria; ^Lit tfir han en tik)ast wo 
htM kiaginn ok bv$l ^aao» gowan lant ta Tilt, bSji Riag|iii 
m p^r gaf, en gipftofStt TerOr og lo tan, uj tftr gäT han, man 
pir nü, ^Tiat j^essi htiagt liag Terar nA tajnEjdna, tqai 
verBr (inn bani, ^tta Teit ek heein Ringar veror tajn Bini; 
[algi 6gj5cr enn ^'9 kTerra betta Ta|t a ikkji ÖTiseari, in 
^n hefir bantt feingit, eSr bTa&* kTussi tu boTir ban fiagji , og 
an bann er at kominn; gekk kvftnibanerfir&komin; ogmajra 
Biir ^ taieir til Qieeearar drow tft me til at bajast ettir 
beiftni*, at ek Tildi firia Tiai bonnn, at e Tildi firamojnaVini 
Mina Tandrnbam , ena mik hi, Vanlnkkn , in me lajati at 
[f^eti al eiga^ bring j^nna; aja beada Riag.*' KoagnrinTir 
Tar koaongr p& laaSr sem tft rejor sam Drojri aj Anliti, 
dreyri i andliti, en ^tta tal aien betta Snakkfi üeull bartnr, 
fUi aittrt ok var koH^gr aldri og anjan Tär Kongaria aldri ao 


Og det skel jeg ogaaa bolde, tbi god tyktea mig Giveren Ha* 
kon Jarlf og ban gjorde mig godt i mange.Uenaeender." Da 
aagde Kongen: «.Lad dig tykkea saa god, som da tu, baade 
Bingen og ban, aom gav dig den, men Lykken forlader dig 
au, tbi denne Ring bliver din Bane; dette Teed jeg ligeaaa 
godt, aom bToiledea da bar faaet den, og bT<Nrira den er kom* 
men. Chrunden til dette mit Forlängende Tar ogaaa mer^, at 
jeg Tilde bortQeroe en aheldig Skjiebne fra mine Venner, end 
at jeg bavde Lyst til denne Ring/' Kongen bloT da rod aom 
Rlod i Anaigtet, men denne Samtale barte op, og aldrig aiden 
var Kongen aaa mild imod Sigmand aom tilforn« Han forbley. 

1) Harn, f.o»,c. fl) MAisIflrla ok |«t« 0,$. Wl f. i Om, t^ ffdt «l|l it f^ 


SS-84. C FJBBiEfinQA saga. 1|& 

jafnblOr tem Mr lil Sigmimd* bltijiir vi Mgniiiiid ftam tvor ; 
ar;- dvaldüt bann j^i nie5 kon* han dvaldist tow eil ajnaTnJ kß, 
nngi am brit , ok för eptir j^at Koogjinnn, og fowr ettir til tnjlja 
■nemma 6t til Ferejja nm nmSammaritilFdijar; skjildiist 
tao&arit; skHda j^eir Olafr kon- t& Owlavnr Kongat og han vi 
ängr ^& meS Tinitta 9 ok nk Vinskftpi , og 8& Sigmnndar han 
Slgmaadr bann aldri sAan* aldri majra. Sigmundar kom t& 
Kom Signnndr (4 nt dl Fftr« aldr til Fdijar, og setüBt aj Bjgt 
eyja, ok aettist i Mi ritt 1 aajt nj Skygvi; men tft gdk ut, 
fiULdfey; en'^t kom frara, aem anm Owlftvnr Kongnr siji, at 
Ölafr kiningc ..^i, at •« ajft Mivnr nm at Torgrimu 
maftr^ ar kit ]^rgrimr illi^ idli^ tI b&vnn Sinnn ftajnnn, 
meö aonum ainam tvoimr ', mirdi Sigmund firi at fSaRingin 
myrfti Sigmund til brfngiins H&knnan6t, tfii Sigmnndar vfo 
HUconamantf, (4 er Sigmnndr &Tur AtmSddnr äf Svimjing, nj 
var ihr sandmdftr i Saftrey, par Snroj^ bir sam ajtor nj Sand- 
er i Sandrik beitir'. vnjk* 

Sdb Sveina ok Eirikr jarlar M. Jadlanir Svajnnr og Aj- 

aendn or6 4t til Fttrejja Sig^ riknr sendn B6 4t til Fdrjar til 

mnndi Breatiisjmi, at bann Sigmund Breataaon^atbansknldi 


dog an Tid boa KongeU) og foer efter det ddlig om Sommeren^ 
nd til Fsr0erne; ban og Kong Olaf akiltea da med Yenskab» 
og )Sigmand saae liam aldrig mere. Sigmund koill nu ud tH 
Faeraeme, og opholdt sig paä sin Gaard paa Skufo; men det 
gik aiden i Opfyldelae, aom Kong Olaf bavde forudsagt, at en 
Mand, Ted Ntvn Thorgrim den Onde, tHligemed nine to Sön- 
ner, myrdede Sigmund for at tUvende sig Ringen, aom ban 
baTde faaet af Hakan, da Sigmund forud var ndmattet af 
STömning, paa det Sted paa Sndera, som bedder Sandvlg. 

M. Jarleme Srend og Erik sandte Bad ud til FKraerna 
til Sigmund BresteraSn, at ban aknlde komme til dem« Sig- 


1) tpiSi ok fjrririaf«!, oft. fl) /. i Oe, 1) wfk wtm leglr I Fsnyia«« tSg« , ftf- 


119 FMBBYlNQk AAOA. 3446: C: 


nkgUi koma i {»eif ra fand, kona aC finaa ta/r». Sigmondur 
Sigmondr leggr p& ferft eigi leji l&Fte ikkji nior, m^n Ur til 
midir höfiiÖ (air) , ok ferr til Norm , og fftr at finna Jadlana 
Noregs » ok kemr & fand jarl- nonir a Hli^ i nj TrSadb^juii» 
anna nor&r 4 EQa&ir i }>r4iid« Tajr tftka v&l mowti honan , og 
keimL ^eir taka viS ' honum vi miklnn Älidi , mianaat au S 
¥el ok med mikilli oIuS, mian« tägamlaVitaskäpimidlan sajo«; 
ast na A forna vio&tta sina ; Sigmandar gjSrdiftt na Hofmäv- 
ger&ist Sigmnndr nä hirfiniaftc ur tajrra; skjipa tqr honan n& 
^irra; skipa j^eir honam Fier- at häva Foijar nj Lte, og so 
eyjar i Ite, ok skilja ^r me5 skjiljast tajr vi a?^ji miklari 
hioni meato blftu ok TinAtta. Bligsku og Vinskipi. Sigmund- 
Ferr Sigmondr 4t til Fsereyja ar iit t& attir til FSijar nm 
am haostit. Hesti. 

Frä S^ur^i pariähiyni. Frä Sfura TodlakMini. 

^ SS. )>r{r menn ern nefndir S5. «Trajgjir Men era neYnd* 
ül sogannar , j^eir toxu app ir nj SoFuni , tajr voksn np kja 
lüeS ^indi i Gotn; höteinn Trdnda nj Gatn ; ajn ftt Sjumr, 
Sigarftr ok Tar ^rlÄkMon, (ok) og irär Sonor Todlaks, ogBrow-* 
hrdSnraon {>r4nd«r9 bann yar uraonurTroilda; han Tftr atowr- 
mikill maSr ok aterkr, ^jiligr ur Mävar og aterknr, aj&liur 
9Aa»r, bleikr 6 h6r, ok f4U Mävnr, hejiljdatH&r, sam&dl 

Bland ndsatte ikko denne Reiae, men drog til Norge» og kom 
lü Jjfflerne oppe paa Lade i Trondbjem. De toge godt imod 
ham og med megen Velvilligbed, og mindedea na derea gamle 
Venakab. S%mand blev da derea Hofainde, og de oyerdroge 
bam Fffiroerne i Lebn. Dernnat akiltea de med den atörale 
Indedigbed og Venakab, og Sigmnnd drog igjen nd til Fier* 
eerne om Haaten. 

Om Stgurd TAoriahS^. 
35« I Sagaen nievnea tre Mnnd, aom vare opvoxne hoa 
Thrand 'i Gate; den ene bed Sigurd, ög var en Sön af 
Thrands Broder Tborlak; ban var en ator,. atserk og anaeelig 


S6. C. #ifiRBirfNQA sa6a. 15t 

mcftjokkmn; bftnn vir hlaftinn oj Lokkar; han tKt Mardnr nj 

i^rötcum , ok (at var sagt , at adla Kjinatir , og tft vftr sagt, 

iiann heflU naest geingit um at han hejigingji Sigmund Brest* 

aUar ffiröttir Sigmnndi Brestis- asini nast nj ödlnn Rojsnun, 

ajni. |>6r8r h^t bröMr hans, Towrnr ät Browir hansara, og 

ok Tar kana5r l^gr, hann var T&r kadlarnr hin Iftjij han vfir 

manna j^rekligaatr ok sterkr ajn ftf tajm tresfaatn Momran, 

ßLt afli. Gantr hinn ranfti hÜ sterknr og kraefitamikjiL Gntti 

hinn ^riM, hann var ayaCurson hin reji ftt han trii, hanvärSiat* 

f>randar, allir Tom (eir miklir nrsonnrTronda; tajr Towni adl- 

menn ok aterkir. Leifr yar iratowrirMenogaterkjir« Lajr« 

^ar at föatri, ok Tora peir nr yär hSr tilfostira, og tajr 

jafnaMnu peMi Tora hörn Towra jaTnaldrajir. Hoai Towrn 

^irra Stgmnndar ok I>nri&ar: B5dn tajrra Sigmund ogTnridn: 

p6rtk Tar olit döttir peirra, er Towra Tär eldst DSttir tajrra, 

f»dd Tar 4 Qailinu; hun Tar sum Tftr fSd & f^adlinun; hon 

mikil kona ok aköraglig , ekki Tftr ajn hs Gjenta og atowrbftr, 

dd^Tasn, ok hafti anemmendia ikkji mil^i d&mnii, men hcrji 

Tisknbrag^ 4 air. p6Mtr h«t tnjliaYitakubragd S aar. Towr- 

hinn elsti aon j^eirra, annar ilfur ftt tan elditi Sonnr tajrra^ 

annar Stqngrknnr, trii Brandnr, 

MaHd, han hiirde blonde Haar, aom faldt i Lokker; han be- 
aad megen Fsrdighed i Idratter, og det sigea, at han skal 
haTe gaatft Sigmund Breateraon normest i alle* Hana Brodet 
hed Thord, og bar TilnaTnet den LaTe; han Tar meget Dar 
og ataerk af Krsefter. Gaut den Rode hed den tredie: han Tar 
Thranda SäateraSn. De Tare alle atore og sterkel Leif Tar 
der i Opfoatring, og de ^Tare joTnaldrende. Sigmund og Thn« 
ride huTde folgende Bdra: Derea »Idate Datter Tar Thora^ 
aom bloT fodt paa Fjeldet ; hun Tar ator af Yiext og myndig, 
og ikke meget tmnk, men hun Uot tidlig en foratandig 
KTinde. Derea «Idste S3n hed Thoralf , den anden Sieingrim, 
den tredie Brand, den Qerde Hjere; de Tare alle haabefulde 


118 FMBSdKQA SAQA. 15. C 

Steingrfnr, j^rlAI Bnailr, Qör5i Qowri Heii; t^|e vowra adUr 
Hin; dlir Yoru {»eir efoUigir eimallir Men« Vi Kruitfndowia- 
ttenn« Na tAs um kristoi i ioun iq FSijiin g^ nn sum tiq* 
Fnreyjnm sem viftiffa anDAr8li&* an aDBMtäni uj Ri^l^inim li^& 
ar i vOd jarluuiAi at hverr Jödlonan, at kvar li^ sam liaa 
Uffti aem TÜdit an ^eir qilfir Tildi, men tqr qilvir hilda Tfil 
hMdo vel ab« txu. Sigmuadr Trygv aiqna. Sigmnndur og alt 
Mit vel trd aiaa, ok allt li6 kansara FMk halt qaini vll yi 
kana, ok lit kiriqa gara 6 Tn&na, oglät gjeraajaaKjirkja 
bn aäüuil« f»at ar aagt fra vi Gär ftign* Tä er aagt firft 
]^4]idi 9 at kann kaafar ranai« TrSnda nJ 69ta , at han kaatiqi 
aq&k tra ainni 9 ok allir baaa Trüna mibji & vank, og so adlir 
kuvAptaar. Nu atafna ^ir j^iiig kanaara Kampftnar. FmDganir 
Fiereylngar , kamr ^ Sig« atavaa nu Ting alaAan, bftar 
maadr ok ^rindr or Göto ok Igemor Sigmandor og Tröadnr 
mikit ^öbnanai» ]»r&ndr malti uj Gato og ajn atowr Mauia* 
til Sigaiaiidar: avft ar hitlat, mygva. TrSndor a^ vi Sig- 
Sigmuadf ftnndil at ek tu maad; ,^Nä eraoToriySigmaad- 
beiba j^ik b<ita fTrir hond Leifii ar (M^dmäTur laiqa ! at a fiiri 
önnuaraoBir, at |u biBtir hon- at kre vja Batir ftf iSr, LfgviÖaa« 
xaa £Mkir amu Sigmaadr arsoni tflhandar) at ta batir hon- 

an firi Fl^ir aajn.** Sigmandor 


llmd« Mad Kxiatendomiaan paa Fieraama gik dat nH , aom 
Tidt omkring audensteda i Jarlernaa Riga» at enkvar gjorda i 
daa Hanaeeada , hvad han vilda , man aeW holdjt Jarlema val 
dares Tro. Ogaaa Sigmund og alla bans Falk holdt val daraa 
Tra 9 og hau lad an Kirke bygga paa ain Gaard* Om Thraad 
fortttUas, at han niaatan aldalas forkastade Troan, Bg dat 
aanuaa g}orda alla liani Stalbradra« Fiarabaarna stKvnada na 
til at Thing; dar kam Sigmund og Thrand fra Gata og an ator 
Foraamling. Tliraad sagda da til Sigmund: .,Dat er nu saa, 
min Frnnda Sigmund! at jag vil bada dig om Badar paa 
Leif 08suffaon8 Vegne , at du badar tit bam for bans Fader, 


SS. C FMataiMQA «aa». 199 

Icvdirt |«Ca tWmt mnndn (at« «eji , Uqt mnoda hSrfij ftra at 

«m Uyta» «r H4kon jwl h«Ai ädloja tan Dowiniii, sujii Hakan 

dsmi ' milU ^irra nm ill Jadl beji dornt t^jrraimdliiii, um 

mAlaferli {»eirra. ptknAi kvaft Ml t^jrra ViirslgiftU Tröndiur 

hiu mntida aynatt, at • aima si|i at tä mondi tow Rignaat oiU 

Leifi fiairra loSnrböta , at hiair un best, at uana Lajvi so miklar 

besta meaa geri me& jkkt Umtix firi Ffiyir aaJQ) sunt tajr 

hir i ejjuBttm. Sigmundr kyeftf firiaatu Man hit iy Ojdgjnnaa 

jmt ekki {»urb 4rar nm at leggja a midlnn tajrra« Sigmond- 

drMn 9 kveSr ^t ekki vavta nr aeji» tft vär iklgi ncgit, at han 

Buuida« j^rindr niftlti : ^t er Uj^ Ärar nt lü tes^ ti^ ta yart 

aannaat, at ^ verftr haiir i born onkji äf. Tröndur mselti tä : ,,Ti 

at taka» mi ok Vera,' at j^im er sannast, at tu yemr hämr nj 

firnndam minani^) er nppvaxa Hodn at tftka, tä man ajaini ftra 

me& (mir) , (iki ^a litUl jftfii- at Tera, at t^fr Slqildmen mojn- 

abumuAr, er (n Till ekki mji&la ir, vj raksa np kja m&r, tUqa ta 

liki Tift 1^9 (er ar yit cigttm Ti^a gjera Injtlan Javna, t&i tu 

mair enn beliaiiig vift fiik» rUt ikkji lata tigr f jla näka frä 

ok er eigi raftiti at mann oni Nur, äf tiq tu hevir at ria ivur, 

tq Tär ajnii migr in Httlvtiaa 

aom da draBbte.** Sigmund sagde, at de deaangaaende maatte 
lyde den Dom,* aom Hakon Jarl ha^de afsagt imellem dem i 
hele derea Sag« Tbrand aagde, at det Tilde aynaa bedre paa- 
aanda» at tilstaae Laif aaadanne Bader for hana Fader, aom 
da bedate llf»d dar paa 0erna Tilde beataaune. Sigmmid 
aagdoi at Thtand Ikke bebaTeda at tTtates derom, tbi det aknlde 
ikka akoe. Da aagda Tbrand: ..Det er et iaadt Ord, at da 
bÜTar baard at bUe; det kan ogiaa bandea, at mine Fraondar, 
aom Toxe op bos mig, Tille beide dig for at Tnre lidet billig, 
at da ikka tu tilataae dem noget HerredSmme, da der dog til- 
kommar os meer end balTt imad dig, og det er Tel ikke at 
Tante, at man laanga tU finde alg derL Da bar gjort mig 


IM FiBRBYiNOA SAGA. SS-M. IX 

^sm leingi. {>a hefir m^r mowti tSr, og « tS iUgt vant« 

mtfgar skammir gert, sag5i uidi, at hetu man lajvast tifar 

I>r&ndr) ok ^ meate, er ]^u langji." »Tii hevir mär mengvr 

kiigafiir mik til si&aakiptis, er Skommir gjSrt," seji Tröndur» 

ek uni yent Ti6 attar standiT) .,og tow mest, täi t& kuqi me 

er fBk gekk nndir ^t; mfttta tUat skjifta Sl, sam mär tikjir 

ok viB l^yi nmbaast, at menn Terat um adlan Stund, at e gik 

manu eigi uiia svä akdrSam nndir tä ; m&stä ajsini Tera bygr- 

Mat vi6 j^ik« Sigmondr kve&st in til tä, at Men monna iklqi 

gofa mundn svefn sina iyrir Imnast ao algerdan Lut fir& tfir." 

hötnm Iiana* Skildn na viS Sigmundor aeji ae mnnna «ov« 

av& boit« Svovn sojn firi Höttnn hananra» 

Tajr algUdnat nd vi tnj Skjlli« 

Frä Sigmundi. Frä Stgmundi. 

Mi |»at er aagt um anmarit, M. Tä er nn aagt frS, at ign 

at einhvem Aig för Sigmnndr DSjin um Snnunari fowr Sig- 

til eyjarinnar Dimon , i akipi, mnndar vi Slcdtn aiy ni til Liqtla 

hinnar lida, ok {»eir {>6rir ok Diqmnnar, og Towror og Ajoar 

Einer *8n&reyingr me5 honum, Saringur vi honnn, tnj Sigmund« 

^Yiat Sigmnndr vildi taka adr nr Tildi täka aar Sknraejir , anm 

alatraauBi , er geingu i ejjonni« gingn här ig Qjdni. Sigmundor 

Sigmnndr ok I>6rir vorn uppi og Towmr vowra ö^i & 


Bumge Brak^mmelaer i" vedbler Thrand, ..og det Tar den 
atörate, da da tvang mig tu Troeaforandring» thi det er det 
jeg fortryder meat, aaalienge jeg lever, at have nn^erkaatet mig; 
da maa ogaaa berede dig paa, at Folk ikke loenge yille «aale- 
dea taale, at dn krienker derea Rettigheder.'' Sigmund aagde, 
at kan fororolig^ea ikke af hana Tmaler. Dermed akiltea de« 

Om Sigmund* 

88« Det fortiellea , at Sigmund en Dag om Sommeren aei*- 

lede til Oen Lille «Dimon i F^lge af Thorer og Einer Sa- 

derabo ; Sigmund vilde nemlig over at hente aig nogle Siegte- 

faar, aom gik paa 0en. Da Sigmund og Thorer vare oppe 


Sß. C PifiREYiNGA SAGA. 161 

& eyjmiiii , s& (dir jA at mena ta soa tajr at Meti gingn up iy 

geinga npp & eyna , ok j^ Qjdna , og tä skjigdi äf fagrun 

bliknSa vi» skildir fagrir. f>eir Skjoldan. Tajr hödda Tal a, 

hSflhi töl i, ok Tora tdlf mena og vowru tolv Maas komair up 

komnir app & eyaa. Sigmuadr uj Ojdaa. Sigmuadar spurdi, 

sparSI, h^at mdaaum (at mundi krä Mea tä muada vera« Towr« 

Tera. fxSrir kvaftst keana , at ar seji se kjeana , at tä vowru 

^ar Tora Götaskeggjar, I>raadr Gataslgeggjaair , Tröodur og 

ok peir fraadr haas; e8r hvat Skjildmen haasara; .,ihea kvät 

•kal nd t&iu takaf segir I>6rir. skäl nu täkast tilräar?" siir 

Eigi man yandi i , segir Sig- Towrar. , Jkkji maa vera vaadi 

mundr, T^r skulum gtoga i a,** siir Sigmuadar » vid skula 

möt (eim, segir haaa, allir geaga adlir imowti tajmun vi 
ineft vopaam vornm, ok ef ^Yäpaun okkara, og dessam tajr 

(eir Mekja at obs, (& skaluai sakja äd osua, t& sknlu vid lejpa 

T^r andaa hlaupa, s^r hverr uadaa, kvar firi se, og koma 

Tor, ok koma (6 allir i eiaa tow adlir aiur tan stäni, sum 

8ta5 niSr, ^ sem uppgfingan Upg&ngan ^r uj Ojdai.*' Tr5ad- 

er k eyna« I>eir I>randr tala ur og biair täla nu midlnn sujn^ 

um me6 sdr, at Leifr skali at L^jvur og Siair Todlaka 

g4nga üaöti Sigmnndi, ok I>or- akaldu geaga imowti Sigmni\di) 

lakMynir meS honum, ok hinn og qa atträd til Qowra Man« 

paa 0en , saae de , at der kom Folk i Land , og deres blanko 

Skjolde gave Gjenakin. De talte dem, og der vare komne 

tolv op paa 0en. Sigmund spurgte , hvo det vel kande vsre. 

Thorer sagde, at han künde kjende, at det var Gflrteboerne, 

Thrand og haas Fneader; ,.men hvad Beslatning skulle vi na 

tagef sagde Thorer. ,.Det er ikke vanskeligt," svarede Sig* 

mand; .«vi sknlle alle gaae imod dem med vore Yaaben, og 

bvis de angribe os, da skulle vi alle undlabe, dog saaledes at 

vi alle samles paa eet Sted, der hvor Opgangen er til 0en* 

Thrand og hans Ledsagere aftalfte imidlertid imellem sig, at 

Leif iiknlde gaae imod Sigmnad , og med ham Thorlaks Sta- 
ll 


1^ FM^EYiNQh SAGA. 36. C. 

fj6r&i maSr meft ^eim. f>eir Signinndar og t^}r hojra hetu, 
Sigmandr heyra j^etta, gtogast QggeQga puimowti, og Trdnd- 
Du i mot , ok ra^a peir (>randr nr og hansara Men rSa t| a t^jr ; 
f»egar til ^eirra; en peir Sig- men Sigmundur og hiiiir halda 
mundr halda nu undan 9 ser nu undan ky«? firi se , og koma 
hverr fieirra» en komii i eiim tow adlir niar uj ign Stä, og 
9taft niftr, ok hlaapa I upp- lejpa oj Upgonguoa » og hir er 
göngana, ok er par einn maSr lyn Mävor firi tqmiui. Stgmiuid- 
fyrir. . Sigmundr kom at hon- ur kom fistur äd hooim 9 og 
um fyrstr , ok gerbi skjött um gjördi slgöt Sf vi han. Ti yardi 
vi5 bann. pi. var5i Sigmundr Sigmundur Upgpnguna, men t^jr 
uppgongana» en ^eir p6nx ok bajir Towrur og Ajnar lupn til 
Einar hlapu tU skips j^eirra 8ktttuTronda,här helt'ajnMfiv- 
fyrtodary h^U (ar annar ma&r ur ly Skatfestina, men annar 
fest! , en annar var üt h heji vi & Skutuni*. Tdwmr lejp 
akipi* p6rk hljöp at f»eim , er a tan , aum helt Skutfestina , og 
featinni hilt, ok drap pann* dräp han. Ajnar leip til Skätn 
Einar hijop til skips {»eirra Sigmunds og flotaji häna; Sig- 
Sigmandar, okflotaSi ^vi; Sig- mundor vardi Upgongunay og 
mundr varbi uppgonguna, ok leip ütftJT ninr uj Fjoruna undao 
ppaSi ofan i Qoruna undan tajm, tuj han Tildi nfia til 

ner og en Qerde Mand, hvllket Sigmund og hans Ledsagere horte. 
De gik nu imod hverandre ; Thrand styrtede s4rax med sine Folk 
ind paa dem; n^ea de undlab, hver til sin Side, men samledes 
paa eet St^d , 9g lab til Opgangen , hvor de traf een Mand fof 
aig* Sigmund var d^n forste der nsaede ham, og gjoi^de det 
snart af med ham. Sigmund forsTarede nn Opgangen, men 
Thorer og £inar lob til Thrands Skib, hvor een Mai^d holdt 
i Touget, og ei^ anden var ude paa Skibet. Thorer lob til 
kam, som holdt Touget, og drsebte ham* Imidlertid lab Einar 
til Sigmunds Skib , - og gjorde det flot. Sigmund fprsvaredo 
Opgangen, og sprang derfffa ned P<^ Strandbreden , lor al 
komme til deres Skib; paa Strandbreden dr»bte liaD a^n af 


1 


C. FMURYÜiQA SAGA. 163 


^ifln, 'pvht hann vildi til skips Sknta tajrra , og vä liaii ign iS 

^iiTa9 ok TO (ar einn foni- tajrra Monnan här «j Fjerttni; 

Baut j^irra i Qörunni ; ^ b^ öp t& lejp hau üt & Skütana , og 

hann üt & skipit, ok (eir pom ToWrur vi. Sigmundor förji 

baftir* Sigmandr £BBr6i ^ann tan skjöt atanbora, sam Tär & 

akjdtt ulbyröis, er a akipinu Skutnni. Nu regva t^jr bort 

rar«. Na rim ^eir & ^ bort hiani t! bavun Skiitanan » men 

btfnm akipnnnm, en s& komit tan kom gär til Lands, anm 

til lands, aem Sigmandr haföi Sigmundttr heji kojrt firi Bor« 

^tbyrftis akotit. j^eir. {nrtedr TrdndnroghansaraMen brenda 

brenda Tita, ok ybjt riit til Via, og row Tär üt til tajrra) 

j^eirra, ok fora ^eir heim i og tajr fowra hajmattir til Gotn* 

Göta. Sigmandr aafna5i roonn- Sigmundnr aenkaji F9lk tU 

um at a^r» ok ledafti at taka sojnsara , og atlaji at täfca 

ffk ^r4nd j^ar i eyjnnni , Ür Trönda og binar här aj Ojdni) 

hann firMti, at j^eir Tora i arin tajr fratta, at t^jr Towm 

barta« Ok nokknrn afiiar am alnpnir bartar hftani. Og nftka 

aamarit fdr Sigmandr 4 skipi, ettir tä am Sammari fowr Sig^ 

ok feir ^r aaman, at landa- mandar Ti ajni Sküta og hiaiff 

dcyldnm sfnam; peir rira i bajir Ti honan ettir Landakjild« 

aitt praangt aand milli eyja an aignan ; tajr . rowa in nj ^jt 

ookkarra; ok er j^eir kromn trongt Sand ajnstöni midloii 

derea Folge, og han og Thorer lab dern«Bt begge nd paa 
Skibet. Sigauind kaatede anart den Maod, aom. Tar paa SJubet, 
OTer Bord. Na roede de bort med «begge Skibene, men den 
Mand, aom Sigmund haTde aka|it oTor Bord, sfommede i Land« 
Thrand. lod na brende BaTner, og man roede nd til dem, og 
de fore Igem til Gate* Sigronnd aamlede Folk til'aig, og ag* 
tede at tage Tlirand og haaa Ledsagere fangao orre paa 000^ ^ 
fSrend han apurgte, at de Taro borte. Noget eüfer om Som« 
meren fbor Bigaiund, ledaaget af de andre to, med. et Sidb efier 
lin Landdcjld. De roede ind i et snaeTort Bnad mellem nogle 
Bar, og da de kom ad af Sandet, f^ilede der e^rrAkib imod 


164 FifiREriNOA SAGA. 36. C. 


or rancliiiiif ^ sigldi ^ar skip Ojdgjanar, og t&i taf^ könnt ic 

i m6ti {leim, ok ätti allskamt Snndinim, tu sigidi här äjn 

(til) ^eirra. f>eir kendu menn Sküta mowti tajman, og vär 

^ssa , ok Tora {»ar €i3tu- komin avlaji när til tajrra. Tajt 

skeggjar^ ^randr ok j^eir t61f kjenda hesa Men , at tä TO^m 

ftaman. I>orir mselti (4: helzti Gotagkjeggjar, Tröminr sj&lviir 

iiKrr 08S ern (eir, segir bann, tolvti. TowrurmsBlti ti: ^.HeLiti 

eAr hvae er na til r&bn, Sig* nfir eru tajr nü osun," siir hän, 

mandr frandi ? segir bann. .,og kvät er nü tilräds, Sigmand- 

litils man vift^arfa, sagSi Sig- nrFrsndif' „OngjinNej er en,** 

mundr, en pat skulam vir HSS» seji Sigmnndor, «.men tä sknlnn 

taka, segir Sigmnndr, at roa rSr na täka tikaar^" siir Sig- 

i moti ]^eim, en j^eir muna mnndar, ,,atregva mowti tajmi 

vilja fella seglit; ok er skip tä TÜja tajr nok fedla Segli; 

▼ort(ierrframbj4skipi]^eirra,{»4 og täi Skata okkara b^r fram 

sknln pit bregSa sver&am ykk- vi Sküta tajrra, ta skala tit br&a 

, ram , ok skera böfo&bendar & Svarnn tikara, og skjera Spenn- 

j[»at borS, er eigi ferr seglit ini äf aj tä Bori, sam Segli ikkji 

ofan , en ek man atbafast sHkt fir niar, og e man bävast slajkt 

er mir likar. Nü roa ^eir k äd, sam mär lujkar.^* Na regya 

möti peim, ok er skip (eirra tajr mowti tajm, og tfii Sküta 

Sigmondar berr firam bja |ieim) Sigmands ftr fram lg& binan^ 

dem» og Tair allerede kommet dem meget nier« De Igendte 
Folkene paa samme, at det var Otfteboeme, Tbrand med sine 
elleye Feiges vende« Da. sagde Tborer: ..Alt for nier ere de 
OS nn, og brad Beslatning skalle vi na tage, min Fmnde Sig- 
mai)d ?** ..Knn lidet vil her bebeves ," sagde Sigmand , ,,mto 
den Beslatning rille vi tage, at roe imod dem; . de vxUö da 
• Btryge Seilet; og i det vort Skib kommer forbi deres, «kalle 
I traekke eders Sveerde og overbagge Yanterne paa det Bord, 
bvor Seilet ikke bliver streget; men jeg skal imidlertid gjore, 
bvad jeg kan finde paa." De roe nn imod dem, og i det Sig- 
mands Skib kommer frem ved Siden af det andet, hogger Tborer 


M. C FiBRETiNOA SAOA. 165 

j^^skeni fwir {>diir ok Eänar tft lAjeraTowru og AJnar ddl 

allar h5f a&bendnr & pat bor6, Spenniai äf aj tä Bon, sam Segli 

er eigi för seglit o&n. Sig-^ fowr ikkji niar uj. Sigmandur 

nrandr j^rifr app fork einn, er trujyarettirajnaStongTiPigkjii 

\k i skipi han«, ok rekr üt i som 1& uj Skutn hansara, og 

hdfinn & skipi ^eirra svä hart, farar aj Suina ä Skatu tajrra so 

at pvl niest horföi kjolrinn hart, at vi tä säma veadi Kjal- 

npp & skipinu; haan f«r5i urin up a Skütani, han fordi 

forkinn i pann baf skipsins, Pajkjin tajrriminni nj Siiina S 

er seglit hafSi ofan farit, ok Skütani, sum Segli heji üäri niar 

^4ngat hallaöist.ASr; ^vihvelfSi nj, og h6n hedlti & fir; tä 

skipinu skjott, meS ^vi at kvöWdist Skutan skjöt, vi taj at 

hann fylgSi at me6 öllu afli ; han filgdi ettir vi odiun snjnun 

druknu&u |iar fimm menn af liSi Stirka ; här druknavu fim äf 

)>r&ndar« f>örir mslti, at ^eir Monnan Trönda. Towrar malti 

skyldi drepa hrern (eirra sem um, at tajr skjildn drepa kvön 

j^eir naeSi. Sigmundr kveSst äf tajmun, sum tajr näddu. Sig- 

J^at eigi vilja, sagAist heldr mundur seji se iklqi rilja tä, og 

Tildu hrekja (4 sem mest. sejist heldir at yilja baska tijm 

NÄ skilr (ar me5 ^eim» I>a sum mest Nu styi^iast tajr firS 

mielti Signrftr I>orUksson: it tajmun« Ti seji Sjürur Tod- 

•ana Till hte vera um hrak- lakssonur : ..Hit säma yil her vera 

og Einar alle Vanterne over paa det Bord, kvor Seilet ikke 
blev stotfget« Sigmund greb derpiin en Fork, som lese pas 
kans Skib, og stadte den saa baardt paa Siden af deres Skib, 
at IQalen paa Skibet strax vendte op ; han stedte nemlig For- 
ken mod den Side af Skibet, bvor Seilet Tar straget, og til 
hvilken Skibet fomd haeldede; da hrielvede Sldbet sig hurtig, 
eftersom han stadte imod^det med al sin Styrke; der druknede 
fem Mand af Thrands Folk« Thorer sagde, at de skulde drsebe 
enhver af dem, som de künde naae til; Sigmund derimod, at 
han ikke vilde det, men heller fortriedige dem saa meget som 
mueligt. De skiltes nu ad. Da sagde Sigurd Thorlaksön: 


106 FJSR£irlNGA BAQIL 36. C. 


farir vdtar fyrir Sigmundi ; at vid fiüra Rdcoiiigar fifi Sig« 

hann fier ritt skipit, ok barg mundi;" han fiir vendt Skütatw 

mörgum mönnam« pt mstlti umattir^og bjargamongimMoii'* 

}>r4ndr, er hann kom npp i nun« Trondur seji, t&ihankom 

skipit: nu mun hafa nmskipt npnj Skütuna: ^,Nu man am- 

hamingju meS oss Sigmondi, skjift fära at vera tI Lukkani 

aegir hann , j^viat nu hefir nüdlun osun og Sigmand , tajat 

honam gefit missyni mikit^ er han sa se aldajlis idla firi, at 

hann drap oaa eigi, er hann han drap osnn ikkjinä, uj hau 

atti alla kosti Tift oss, skulu heji osnn rattnlia undnr sär, 

vir nu ok skelegir k vera vär skulon nd ajsini vera skäl- 

hiAm i trky ok Utta aldri, lir hianifra, og aldri lata &f, fir- 

fyrrenn vir hSfiim Sigmund i in vär hevun Sigmund til Helj« 

keljn. f>eir kvo6ust pat gjarna ar." Tajr söddu se vilja I& 

vilja; fara nd heim i Gotu vi8 gjarna; fftra nu inattir til G^tu 

■va buit« Übt nu k sumarit, vi so Slqili. Nu lujur ut a Sum- 

ok eigast nu ekki fieira vi6 mari , og tajr aja nu ikkji flajri 

at sinnL aftman & hesun Sümi« 

^^Ligeaaa megen Skam og Skade som for faae vi dog af dette 
nye Foraeg imod Sigmund." Han fik nu Skibet vendt op igjeny 
og bjaergede m«ige af Folkene* Da Thrand kom op i Skibet, 
sagde han: .^Nu maa Lykken have vexlet imellem Mig og 
Sigmund, thi nu bar han handlet meget ubetnhksomt , at han 
ikke drcebte os, da han havde det fuldkommen i sin Magt; 
nu ville vi passe paa herefter , og aMrig holde op , fSrend vi 
have Sigmund i den anden Verden«** De sagde, at de gjernf 
vilde det. Med saa forrettet Sag droge de derneest l^em til 
Gerte. Sommeren forleb nu , og for den Gang lode de det 
beroe ved, hvad skeet var. 


SV. C. FiGREYiNGA 8A0A. 107 

VHrr0flgn ßeirra S^wtf jular UMandur midlun Sigmund 

oA prändar. ag TrSnda. 

97. SvA bar til einn dag, 87. 8obartilajnDäjin,taikore 
fk er skamt Tar til vetrar, yär eCtfar til Yeftar^ at Trönd- 
at ]>randr safnar mdonmii at nr senkar Folk til aajns, og föra 
ste, ok fara sextigi manna, Tihonan sekatiMans, ogTrdnd* 
•k aegir I>rtodr , at ^& ikulu ar slir , at tajr AxAn nu l^jta ä 
^eir leita i fand äigmandi^r, Fand Sigmands^ og seji sa häva 
krefist STä dreymt bafa, at {»a drojmty at Au mandi vera stnjrt 
mani honum merr styrt ver5a« bonan när« Tajr hddda tvSr 
f»eir hdfta työ skip, ok li5 Skiitar, og valdaMen; njFftrini 
▼aUt; {»ar yar i fSr raeS {randi vlTrdnda Towni Lajvnr Ossar- 
Ijeifr Ösanrarson, Sigarör |>or- a&n, Sjurrnr Todlakasön, Townir 
Ukaaon, p6tbt 1^, Gaatr Mji, Gattin reji, ajn Böndi ür 
ran&i , ätaingrlmr h6t biSndi < Est'roj, snm fit Scajagriniar^ Eid- 
Austrey , Eldj^n kambhdttr, jadn Earobhdttnr , han beji t& 
bann bafti ^ leingi vetit ueS langji verl kjS Trdnda. . ftvajnia- 
{>riiidL Svineyjar - Bjarni sat Bjadni beji ikkji vefi aj hesan 
hjk ^essnm malam , aiSan j^elr Lowtvin , sojan ban Tdr komin 
Sigraandr ssettnst« peh f>r4ndr tUsams vi Sigmnnd« Trdndnr 
föra n6 til (eas, er j^ir koma og bansara Men foWm na til tes, 

Sigmundi og Thrandi Troifning. 
91. Det akete na an Dag, da Vinteren nsermedo sig, at 
Tbrand aamlede Folk til sig^ og de fore aftted tresindsty ve Mand 
atflerke; Tbrand sagde, at de ira akalde drage, at opaege Sig- 
mand 9 og ban föiede til, at ban bavde'drSmt, at de iro vilde 
konme bam nasr. De bavde to Skibe og et advalgt Mand- 
skab ; i Tbranda Folge befandt sig da Leif 08sar8dn , Sigard 
TborlakaSn , Tbord Laye , Gaot Rade , Steingrim, en Bonde fra 

• 

08tero, Eldjam Kambhött, aom allerede barde raeret I«nge 
hoa Tbrand. STina-Bjame forboMt aig rolig i diaae Stsidig« 
bedei^ efterat ban bavde indgaaet ForUg med Sigmand. 
Tbrand foer na med eine Folk Kge til Sbafa; de trak deres 


FifiRBYJNGA $AOA. 31. C. 


Ilil Skifeyjar, <A draga upp at ti^ koma tU fikujary og Ürfta 

skip sio, ok ginga app allir, til Skutir sajnar up, og g^enga up 

Leu er ^eir koma at app* adlir, til at tajf koma äd Up- 

gaiingnnam« Sküfey er sva gängonL Sküoj er so g'ow at 

gott vigi, at f^eir segja, at verja, at tä süst, at Ojdgjin ver- 

eyin yer&i eigi s^tt, ef tfa or ikkji yannin, bära tajgja 

meaa em til Tamar hjk upp« Men eru til at veija Upgengana^ 

googoiini, en aldri komi svk um aldri so mengjir koma at 

margr at sdtt verSi. Eldjiürn täka häna. Eldjadn Kambböt 

kambhöttr gekk upp synn tyrstr, gjek fUtur äf Monnan up , og^ 

ok fann varSmann Sigmuadar birti Yaktaman Sigmaads lg& 

hji uppgöogunni, peir r^Sust Upgonguni, tajr räddust straga 

j^egar til, ok l^kr sv& j^eirra säman, og so vir Eadin, at sum 

skiptum, at j^eir brata baöir tajr siftust, duttu bäjir dtäf 

fyrir bamar ofao, ok feogu bana Hamrinua; og so fingn tajr b^jir 

baSir peir. f^räodr geingr nä Bfina« Trondnr og adlir biair 

upp, ol^ allir j^eir, til bajar, genga nu up og nian til Husar, 

ok sU brfag um beeinn, ok og släa Ring am Gärio, og koma 

koma BvA mjök k uvart, at so ald^jlis övart, at ongjiNjösn 

eiagi Djosn kom fyrir ^eim; koma undan tcgmnn; t^jr bruta 

j^eir bruta upp' burSir. ^eir upHoranar. Sigmundur og adlir 

Sigmundr blaupa til vopna tajr, uj firi vowru , lejpa skj5t 

Skibe i Land, og gik alle op, lige til de naaede Opgangeo. 
Skufe er saa godt et Forsvarssted , at man siger, at 0en ikke 
yil kunne tages, naar der ere ti Mand til Forsvar paa Opgan- 
gen, om der end komme npk saa mange til Angreb. Eldjarn 
Kambbett gik op lidt forari de andre, og traf Sigmunds Vagtmand 
ved Opgangen. De fore strax iad paa binanden, og deren 
Skifte endtes med , at de begge styrtede ned af Klippen , og 
faudt saaledes begge deres Ded« Thrand gik nu op med alle 
de 0vrige til Gaardea, og omringede den, og kom der saa 
uforvarendes, at ikke det mindste Nys var kommet dem dirud. 
De brede Dorrene op« Sigmund og «Ue bans Folk , som rare 


91. C. FMUNiNQk SAGA. IW 

ikjdtt, ok alllr ^eir er fyrir ettiryopiiin;TiuidMatmowiuia 
vom; {mrMr huifireyja tekr ok tekur ajsinitilYopn; oger.ikbji 
vopn 9 ok dogir eigi irerr tU minni Daiir oj heani, in kvoijan 
enn einnhTenr kallmaftr« I>ev i^niiii KalmannL Trondiir og 
]>nuidr bera eld (al) hdsanom, hinir bera nü EU Id Hvisaniin, 
•k «da at s»kja bmim me( og atla at sokja Gärin bäji vi 
oldi ok vopniUD, veita nii haf&a Eldi og Vopnan j ftajr sa^a wk 
atfökn , ok er j^eir hafa atsött äd siim hiraat, ög tu tajr höddu 
um briSy {»4 geingr {mriAr hua- hildi so vi ^jaa gowa Lcrtu , t& 
frejja nt i dyrnar , ok msßlfi : gengnr Turid Matinowurin it uj 
hverstt leingi »dar ^u, I>rtedr! I>idnar,ogmieIü: ..KToasi langji 
segiff hun, at beijast Ti5 böf« atlar td tär, Tr5ndarr siir hon, 
tt51aiiaa mennt I>r4ndr avarar: ^.at beijast vi hovolejsar Ment** 
(etta man dagsanna , segir Tröndor svttrar: ^.Hetta man 
bann , ok man Sigmandr yera rera altf orsat/' siir han, og Sig- 
i brotta. Nu geingr ]>r&ndr mondor man vera bortarkomin." 
itogsfldis um bninn ok bllstr^ Nn gengar TrSndor mowti Sowl- 
ar; ^rindr kemr nu at jarS- ininmGfirinogbrajgslar;Tr5nd- 
hdsmnnna eina») er stand |]^a] ur kjemar na äd qnan Järhäs* 
▼ar brott tri banom, bann ferr manna^ som vftr näka bortn fr& 
j^a svA) at bann baffti niAri Gärinon; banför ndso, at ban 

ji altaj ära Hondina niri ij 


UlsCede, grebe da afrax til Vaaben. Ligeaaa gjorde bans Kone 
Tboride , og bun stod ligesaa • godt jbi som en Mand« Thrand 
lod Cfnre Ud til Hoset, og de agtede at angribe Gasrden baade 
med Dd og Vaaben; de gjorde na et baardt Anfald, og da de 
haTde angrebet Gaarden en Stand, gik Tbntide ad i Doren, og 
aagde: JRvot lange agter da, Tlirand! at slaaea med bovedloae 
Msnd«** Tbrand svarede : ^Dette maa v$tte et sandt Ord , og 
maa Sigmund T«re kommen bort.** Han gaaer derpaa bag om 
Gaarden, og flöiter ; og ban kommer nn tU en Longang«-»Aabning, 
aon^ var et Stykke fra Gaarden» Der bar ban aig saaledes ad, 
at ban stak den ene Haand ned I lorden, og derpaa op til 


VtO FiBBBriNOA SAGA. ST. C. 

* 

lAra hSndina i jBrftn , ok J«niiii , og Mr Una irakToi]« 

kr^g&r henni annat skeiS at Fir ap äd Nmmni & aar, og 

adaam sAr, ok maelti: hit baf» maelü: ^JBht h&ra tajr trojgfir, 

^ir finrit ^rlr, Sigmondr, fidrir Sigmondnr, Townir og Ajoar, 

ok Einar. N6 ferr i>rtodr fdrL" Nu geagur Trdndor so 

am hrfiiy ok (efieifti aem bann ajoagowaTaj^ og levjaji snm 

rekti spor, aem bnndar; bann baa snoddaji Spdv, lajkasani 

biSr |i eUd viH sik koaia, ferr Haadar ; ban bür tajr ikkji koiaa 

bann til {»osa, er bana kemr at attrid aftr; ban ftr nu so, til at 

gJ4 einni) on tu gj& geingr am ban kjemor äd ajoi Cjegv, og 

eyna ^vera, Skufey; ^ mniti tan Crjegvin gengnr tTdrtnran 

]«6ndr: bir bafa (eir farit, ok adia Skdoj; t& mielti TrSndnr: 

man Sigmnndr bte bafa blabpit ^^Horbävatajrf&riyOgSigmnd- 

jfir, byat sem pebr bafa af ste or man biva lopi ivirum, kvili 

gjdrt. Nu akalu rto sklpta tajr so biva gjdrt ftf aftr. Nu 

liH Toruy «egir ]>rindr9 skal skaln vSr akjifta Folk okkara 

Leifr Ös^ararson ok Sigorftr anndnt," siir Trdndnr, ^^ajFur 

]>orUk8son fara fyrir aanan ÖssarsAa og SJdn» Todlaksain 

enda gjMnnar , ok samt Ii5 og näkrir flajri ri tajainn skola 

me5 ^eim , en ek fprir annan iMra fram vi Gjdvai til Endan a 

onda , ok flnnnmat (A binu- bemii, og e firi anaan Endan, og 

finnast t& attir binuminni Gj&j- 

Nsesott, og sagde : ..Her bavo de faret alle tre, Sigmund, Tborer 
og ^inar.'* No foor Tbrand en Stand omkring og snusede, aom 
om ban Ibrfnigte Spot Ugesom en Hand, de andre bad ban, 
at do ikke maatte komme bam nier, og na gik ban, til ban 
kom til en Fjeldkloft; denne Kloft gaaor tvonra over Ben SkuCo. 
Da sagde Tbrand: ..Her have de faret, og ber maa Sigmnnd 
bare spränget over, bvor de asa ere komne ben» Na villo vi 
deie vore Folk,*' redblev Tbrand, ..og skulle Laif 0s8ur85a og 
Sigm^d TborlaksSn drage til dan eno Endo af Kloftea, og en 
Deal af Folkeno aied dem , men jag vil irägt tll den anden 
Ende , og vi ville da modes pst den anden Side al Kloftea*'* 


37. C* FMK&YkiBü SAGA. 171 

megin gj&riiinar. Nugmra (eif ina.*' T^jrgjeranu so; TrSndur 

Mvä; j^randr mieUi j^: ^t er ropti t&t ,^u ajur tu, Slgmimd-* 

ni til^ Sigmnndrl at gera varl nr I at lata vita af tär, um tu erl 

Ti5 tik,, ef ^u ert hugar {^ina lajka mowtiar en, og tikjist vera 

eigandi 9 ok {nkist Taskr maSr slajkt Bojsmenni , boiii tu hevür 

▼era, aem pd hefir leingi kall- langji veri sagdor/' Niamirkrl 

a&r rerit. En ni&myrkr var k vär t& so negv aam näkraatoj, 

sem mest, ok litla sAar Ueypc og stat ettir tä lejpur ajn Mäyor 

maSr yfir gj4na at ^eim f>r4ndi, ivur am Gyöyna mowti Tronda 

ok hoggr meS sver5i til Stein« og hinna , og hoggar vi Sveri 

grims, nibüa {»rindar, ok kl^r til Stajngrinls N&bda Tronda, og 

bann i her&ar niftr, ok rar ^ar klnjVur ban ninr nj Heranar, og 

Sigmundr; bann bleypr fiegar bär vftr Sigmnndnr; ban Ifgpnr 

dfngr i^tr yfir gjdna. ]>ar för strags avntir aitir um Gjövna« 

Sigmundr, segir prindr, ok JBJkr fowr Sigmnndar," siir 

eptir ^eim skulom vir balda TrSndnr, ..og ettir tajm sknlan 

fyrir enda gj&rinnar , ok Bvk vär balda firi Enden i Gjegrini." 

gera j^ir, ok finnatt ^eir og so gjera tajr, og koma tm 

Leifir , nu allir ok }«indr. Sig« adlir säman attir Ti Lajvi og 

mnndr ok bans fölagar koma Trdnda« Sigmnndur og bans« 

nd allir i einn bamar Ti6r ara Stalbrair koma nd adlif & 

ajn Hämar moifvtiSjoifvnnn, og 

De gjorde na sea; da sagde Tbraad; ^Det egner dig tan, Sig- 
mund! «t lad^ dig eee, bvis du endnn besidder dit Mod, og 
tU beides for en resk Mand, som da Isnge bar Toaret kaldet«"* 
Del Ter da ganske bnlmerkt ; og strex efter sprang en Mend over 
Kleften til dem, og fang med sit Svserd til Thrends Nabo 
Steingrim, og klerede bam ned i Skuldrene. Det var Sig« 
mnnd; ban sprang atrax baglaenda tilbage over Kleften. ^JDet 
foer Sigmond," sagde Tbrand, .,og efter ima sknUe vi bdide 
for Enden af Kleften." Saa gjorde de; og Letf eg Tbrand 
medtes wm med aU^ deres F<^k. Sigmund og hana Stalbffirdre 
kom na alle op paa en Klippe l«t ved Seen, og berte da 


m FifiRBYiNGA SAGA. 91. C. 

ftjöintty ok heym nü nanna-r kojra nvi Manniiniil adlaTegna 
mU alla vega fri ste; ]|^ fr& sftr; 4& seji TowrQr: ..NA 
jnslti I>6rir: nü munu rir manna vid lU at verja okknn 
veita hiv vorn, sem aubit mi hir, sum Ejdnan reror til.'* 
Terfta. Ekki er ek til varnar ,,Ikkji eri e fanir at verja npie 
for, segir Sigmundr ^ j^viat nü,** siir Sigmundar, .«tajat Svflrr 
averS mitt Tard mir laust iXh mujt glap mär ür Hondini qini, 
an, er ek hIjiSp dfbgr aptr t&i e lejp avatir attir am Gjö vna, 
yfir gj&na, ok manu vär h&r og manna vid lejpa her ittät 
hiaapa ofon fyrir liamarinn, ok Hamrinan, og leggjast at 8Tim|* 
l^giim>( ^^ eondfl. Gerain a." ..Gjeran sam tSr lajkar,*' aiir 
sem l^r likar , segir ^drir. Towrar. Hetta täka tajr nd til* 
j^etti^ taka j^eir r&Ss, hiaapa 4 r&ds, og lejpa här dt firi Him- 
sand f»ar af hamrinum firam. arin at svimja« Trdndar mtelti, 
pik msBlü fvindr , er hana tSi han hojrdi Smedlinar : ..Här 
heyxSl skellina: ^ar fdra ^eir fowra t%jr nd,** sUr han; nu 
nü, segir kann; nd skala vto skalan vär täka kvä Fär, vir 
lak» ^ar skip , er vte iam, £ian, og lajta ettir tajm, sammir 
ok leita j^eirra, snmir a sj6, ä Sjow og sammir & Landi," og^ 
en samir d landi , ok sv4 gera tajr gjera nd so , men finna tajr 
j^if , ok finna ^ eigi. ikkji. 

Menneskestemmer paa alle Sider om sig. Da ssgde Thorer; 
..Na skalle vi her gjöre et ssadant ModTserge , som Sigiebnen 
vil gJQve OS mneligt*' ..Ei er jeg i SUad til Modynrge,*' sagde 
Sigmand, ..thi jeg mistede mit Svnrd för, da jeg sprang bsglsenda 
tilbag^e over Kleften; derfor Tille vi springe ned her af Klip- 
pen og fors0ge at svomme bort.** ..Lad os gjäre, som dig sy- 
nesT' sagde Thorer. Denne Bedatning toge de, sprang nd 
Ira Klippen i Seen, og gave sig til at STÖmme» Da Thrand 
hoFrte Plaskene, sagde han: ..Der fore de na, na skalle vi tage 
et Sldb , hvor vi könne faae det , og sage efter dem , nogle 
paa Seren, andre paä Landet!** og saa gjorde de, men fandt 
dem ikke. 


G: FJBBKdMQA 8A«A. ITS 

Dreptnm ak mf/rtr JU^mmmdr Sfgmmmimr BreiiitAn iiriptm 

BreMii&n, &g mgrdur* 

98. Nii er at segja frk j^im tS. NA er at aia M l^g- 

Sigmniidi » at ^eir leggjast am mundi og hiniin , at tigr sviinja 

lurift , ok »tla til Sa&rejjar, i^a gowa Lata , og atla sftr til 

j^ngaC Tar akemst; ok var'^t Soijar, kär siun sütst vir, og 

^ iSog Tika Bjöfar , ok er tow vftr tä fnjra lengjir Fjowr- 

^ir höf&a hilfaat aandit, mnlti ingar» og tu tajr hödda svomi 

Eioar : k&r man skilja om. Bbelvtina ft{ Fjoriiian • aeji Ajn- 

Sigmitiidr kre&r ^t eigi skylda, ars ,.Her mana Tid akjiyaat/* 

ok üatf Eiaart meSal kerSa Sigmandar seji at tk skjildi ikkji 

mir , ok stA geriK kann. Sig- vera^ „og Ar na, Ajnar ! npimidU 

mundr leggat ^ am krift« {>& unHeranar i mSr,*' og so gjördi 

naeltt potixf er kann lagSiit kan. Sigmnndar svimar ta ijna 

aiftar: kvelrsn leingi skalta, Sig- Lotn. T& seji Towrar: .JK^omI 

mnndr .frsndi! flytja daaSan langji8kidta,SigmandarFrttndi! 

mann eptir ]^f Eigi «tki (ek) fli^adejanManettir tärr\.Ikkji 

j^eaa j^orfiii segir Sigmondr* ^tli e tä rera nejit,'* sUr Sig- 

Nu iSgftatt j^eir (artil, er eptir mondar. NA svimja tajr ao lengt, 

var QArftdagr sondains; ]^4 atFjowringarin äfFjorinan tIt 

fluriti t^fir: alla «fi okkra, ettir; t& seji Towmr; ««Adla 

S^wMut BreitenUn myrdet og $l^uh$. 
tS. Om Sigmund og kans tvende Stalbradre er demiMt 
at berette» at de aTömmede en Stand, og agtede tig tilSuder«, 
der bvor Afirtanden Ter körtest, og det var dog en lang SemilL 
Da 4e kavde tUbagelagt Halvdelen af Yeien, sagde Einer : „Her 
maae Ti skilles.** Sigmund sagde, at det ikke skulde skee; 
„L»g £g paa mine Skoldre, Einer !" sagde ban ; og denne gjorde 
nu saa* Sigmund srömmede da endnu en Stand* Da sagde Tbo- 
rer , som STömmede bag efter kam : „Hvor Isnge tU da , min 
Frsnde Sigmund! siebe et dodt Menneske efker digT ,^ 
troer jeg at det behores,** sagde da Sigmund. Nu svSmmede 
de saa langt, at kan en Fjerdedeel af Veien var tilbage; da 


•' 


174 FMREYihOA SAGA. Si. d 

Sigmnndr frttndi! Mfifm vii ÄvioUdua, Sigmimdiir 81^a<- 

isamt rerit, ok ndkla imtAb nAvar majn! häva vid reri til- 

halt, hvörir okkar vi6 annan, timan , og egvvlia gowir häva 

ennii er vsenst, ät {»rjöti okkra vid veri kviar vi annaa, men nd 

samviBtn, hefir 6k nü framlaglt, evt& Tantandi, at okkar aSaman« 

sUkt er ek er tilfser, vil ek bald ßsr at sli^tast Mmdvr, e 

at {i!& bj4Ipir ^r ok lifi ^inn^ hävi niiittreva so langt, Bim e 

en gef eigi gaum at m^r, j^viat eri f«rrar til, nä^ vil • at tu 

par gefr ^ ^kt lif vi5, fmndil Ii^j&lpir tftr og Lajvi tojaun, og 

ef I»a faltratt vi6 raik. {>at gjevur ikkji 60 vm Ad mflr, Inj 

skal aldri verSa, segir Sig- tft leggur ta Ligvi i, Frsendi! 

mandr , at ti» lUUm avA, um tA fj&ltrast Ti me.'' ,,T& akil 

{>orir fraeadi ! skula vih annat- aldri vera,'* mir Sigmiindiuv .^at 

hTOrt hkfSa 4 land komast oSr vid akjiljast «o, "towrarFrandi! 

hyorgi. Sigmvndr fly tr nii f>6ri Annidtvdrt sknlii vid bijir koma 

ine&al herfta dir 9- var p6m ^ til Lands ella kvörgjin. ««iSig- 

svft mattfarinn , at hann mAtti mondur fßtir nd Towraf midlnn 

nit nnr ekki at veita , ok Herttiar & sär, Townir Tftr ti «0 

leggst Sigmnndr j^artil, er kann dtmagtavur^athanorkajinaatani 

Iramr at Snftrey. Brim var at onkji at bj&l^a sär, og Sigmnnd* 

vr SFnmdi nii til at kan kjeiMir 

sagde Thorer: ,.HeIe tot Levetid^ min Fronde Sigmund I bare 
vi vnret sammen, og haaret stör Kjcerligbed til liinanden, men 
nn seer det nd til, at vor Samveren birrer op ; n« bar j^ gjoit 
alt, bvad jeg bar orket; nn vil jeg, at dn skal frebe 
dlg og dit Liv, og ikke bryde dig mere om mig, tbi vod at 
trakkes med mig, Fronde ! saetter dn dit eget Liv til.** ,,Det 
skal aldrig skee /' sagde Sigmund , ^,at vi saaledes sknlle akil- 
les, min Frsnde Tborerl Enten skulle vi begge komme i 
Land, eller ingen'af os/* Sigmund forte da Tborer mellem 
sine Skfddre; Tborer var da saa udmattet, at ban nvsten ikke 
künde bjaslpe sig selv det mindste, men Sigmund svommede, 
til ban naaede til Sudero. Der var stserk Bnending ved 0en, 


L C FiBBEViNOA SAGA. 175 

e^jaiuii} tar i^gmimdr (4 svft im ft^BwoJ. BMm vllr vipjdna; 

mattfiumQ, at faun drd 9timd* fiiipiiiiiidiir vär ta so ikmöddar, 

«im &m landi 9 en annat flkai^ at liaa dröw sinndua M Laadi^ 

höf hatiQ at; skolafti j[>4ri ^ og onnor Fidlingjin heji han in 

af herftum hoaani) ak dmknafti ad; ta tkol^ji Towrur äf Her« 

haim, an Bigmnndf gal alari&it wran ä honnn, og dmiknaji; maa 

npp um siftir 9 ok var (a s vA fiigmnndar fek nmsajor skrii np, 

mittfarinn , at hann matt} eigi og vir tä so magtalajsar, at han 

g4ngaf ok skraift npp i (jfirnnai ork^ji ikkji at geaga» man krejp 

.ok lagfeist nifer i fmrabfukit; np uj Fjaruna , og leji se nint 

^ta rar i lysiagt (ar 14 kann njTärahniiia; hetta värnjltoja* 

tU (ass er l^st Tar. ]>ar yar ing, kär la han til tä vär iljöst. 

bmr ainn Utill skamt npp i Hftr tat tI uj Ojdni vär aja lajtU 

apia, ex Mt i Saadvflc, |iar BajlingQrsSumätujSandTnjkfhäf 

bj6 84 maftr , er ]>orgcinur UU büi ain Mävqr^am ät Torgrimw 

hit 9 mikiU nia6r ak sierkfi IdH , stowrur Mävof og starkur» 

laadseti {>r&ndar ar Götn; kann Niufsetnmäynr Tronda ujGsFtu; 

Atti tro syni , h^ Orfosteliin kan ätti tv^jc Sinir, nj itu Otmt* 

ok iHMTStainn; |«ir Torn efiii* atajn og Torstajn; tajr.vowra 

ligir Mann« Um morgininn ÖTnallirlVIen. UmMorgnnin gik 

Torgrimur idli oman nj Fjarn» 

Sigmund var da saa udmattet, at han snart Cerrtes fira Land, 
og snart igjen bares til det; da skylleda Bolgaraa Thorar af 
hans Sknldre, og denne druknede, man Sigmnnd naaeda WKk* 
■ider at krybe op, og var da saa ndmattet, at kan ikke knnda 
gaae» man krob op paa Strandbreden, og lagde sig ned i en 
Taagdynge. Dette var i Dagningen. Dar laae han, til det 
var lys Dag. Der var an lille Gaard kort darfra paa 0en| 
som ked Sandvig, hvor dar bo^da en Mand, vad Navn Thom 
grim den Onde, han var en stör og stssrk Mand, og havda 
sin Gaard i Fmte af Thrand i Gate. Han havda to Sdnnar, 
vad Navn Ormstein og Thorstein; de vare haabefolde M»nd. 
Om Moffgenan gik Tborgrim den Oade til Strandbradan 9 og 


176 FJEKBYbiQA SAGA. SB. C 

gekk f^orgrbnr illi dl ^ttt, ok og heji ajim BalSkai uj Henfi; 
haf5i bolexi i hendi; bann han körn haar sam han s& al 
kom par, er bann sA, at raatt rejt Kläji-stow ütdr Tärabrtfni; 
klsB&i tok or brnkinn; bann ban roifvtar nü Tftran bartaräf 
r6tar af j^aranum , ok sir at og sär, at bär liggar ajn MEftviir ; 
|ar liggr mabr; bann spyrr ban splr krar ban vär. Sigmnnd- 
bverr hann vaeri. Sigmondr nr nevndi se« ^JJ^ üggnr n€ 
■egir til sin. Li^gt ferr nd. Hövdingji vär/' seji ban, «»mea 
bofSingi Torr ) sagfti bann , eftr kvussi b&r betta til f * Sigranndar 
bvat berr tili Sigmnndr sagfii leji nd frS 5dlnn, kvnsgi til beji 
allt, sem farit bafSi. pk koma gingji. T& koma Sinir bansara 
at synir bans. Sigmnndr biör bttar. Sigmnndur blir tqr at tajr 
|i4 at j^eir mnndn bjilpa sör. sknlda bjälpa aän . Torgrimwr 
poTgnmr tdk ekki fljdtt k f»Tf, 8nti ikkji skjöt attir, og t&lar 
ok talar mi bijdtt viS syni sina: nu läliani vi Sini sajna : ,,Sig- 
Sigmnndr faefir 8v& mikit ft i mundor bevir ao miklan Rujk- 
8er,'at {»vi er mir Uxtj 8ag5i dowm nppi fi aar, aum mftr 
bann , at vir hafim aldri slika Injkst," seji ban, «.at vir bovon 
eigandi vorSit, ok er gollhrfngr aldri veri Ajara til slujkt, og 
bans bar&Ia digr; Uzt mir pat aviaji tjiiknr er Gadlringur bans* 
1^5 , at vir drepim bann , ok ara ; mftr Injkst ä tä Ra , at vär 
myrSim bann siÜan, man petta drepnn han, og Qälan ban snj- 

bavde en Bnlaxe i sin Haand« Han kom da etsteds, bvor 
ban saae at et redt Klsede stak frem af en Tangdynge ; ban 
skrabede da Tangen tilside, og saae at der laaeenMand. Han 
spargte, hvo han var; Sigtnand navngav sig. <«La^^ ^gg^^ 
m vor Hflrvding,** sagde han da, ..og bvad har voldt detf* Sig- 
mund fortalte na alt, hvorledes det var gaaet. I det samme kom 
Thorgrims S5nner til. Sigmund bad dem om at bjnlpe bam, 
Thorgrim var ikke bärtig til at svare derpäa, men talte sagte 
med sine SSnner : .^Sigmund bar , som mig synes , saa megen 
Rlgdom paa sig ," sagde han , .,at vi aldrig bave V80ret Eiere 
af saa meget, og bans Galdring er meget tyk$ det synes mig 


38-S9C C. FiEREYfNOA SAGA. 1T7 


i f ät TerSa. fiTiiir hant ani , hetta man tow aldii koma 

naBla i moti am lirft , en sam- up." Sinir hansara mala imowti 

fjkta honom' nm ifflir, ok ajna Stund, men aamtiktu vi 

g&Dga nn |»ar til, er Sigmnndr honnn nmsajir, og genga nii 

Ulj ök taka nü i h&M honnm, httar snm Sigmnndar 1£, og tftka 

en ]H>rgrimr illi höggr höfä6 n^ uj Hiri & honnn , men Tor- 

af Sigmund! med boldxi, ok grimur idli hdggurHöddiäfSig« 

laetr Sigmnndr 8 vft Uf sitt, hinn mundi vi Buldkisini, og go letur 

vaskaati madr fyrir flestra faluta Sigmundur Lujv sujt, han sam 

sakir. peit fletta bann kl«6um vftr tan raskaati Mävur um adla 

ok gripum» ok draga bann Lutir. T^rtowkuKläjini ogtft 

sIBan npp nndir einn mold- dujrabäraäfhonun, og dräa han 

bakka, ok kasa bann par. lok aigan np undir^jn Moldbakka, 

]>6rui var upprekit, ok kasa ogkSaabanbftrniur.Li^kTowra 

^ir bann bj& Sigmund!, ok värrilijiup,ogtajritappahanniur 

nyHia (& bMa. kj& Sigmundi, ogQäla so bäar. 

Xfirg&9^ Enfankeggja eptir Jvirgengur Ojdgjankjeggjanar 

Sigmund* ettir Sigmund. 

19. |>at er at segja af ]^tedi SO. TS er nd at sia MTrSnda 

ok hana fömnautum, at bann og hansara Filgjismonnun , at 

derfor bedst, at vi drsebe bam og skji^e bam demsest, detto 

vil aldrig kunne opdages." Hans Sönner talte imod en Tid, 

men samtykte omsider, og de gik nu ben, hvor Sigmund 

laae, og toge bam i Haaret, og Thorgrim den Onde bug Ho- 

vedet af bam med Bnlexen, og saaledes lod Sigmund sit Liv, 

den i alle Henseender saa udmaerkede Mand. De toge Klae« 

de»e og Kostbarbederne af bam, og trak bam aiden op under 

en Jordbanke og grove bam der ned. Thorers Lig var drevet 

<^, og de 'grove bam ned ved Siden af Sigmund, og skjulte 

dem begge. 

0b9erne$ t^enifmrd rfter Sigmund» ÜBd. 

SO. Om Thrand og bans Ledsagere er at fortalle, at de 

öfter denne TUdragelse droge hjem. Gaarden paa Skafa Uev 

11 


1 


1Y8 FJEBBYiSQk SAGA. ^. C. 


ferr halfli eptir ^si tffliadi) ban för hajmattir^ eteir at hetta 
en borgt! var b^num i SküCey^) vir afrika, meaCSänikritt ujSkno] 
er menn komu til , ok var litt ¥ftr Igargaviir, tai FeUc kom eil, 
bninniaa; fttt hafbi ^ maami ogvilrln|tibraaiiin;fätäfF^k]i 
Utist. Imriftr buftfreyja, er bA* heji Uti {.ajvi. Tarid Hosfrüan, 
an var köUuft Meginekkja, bMt Rum snjan v&r kadia Medala« 
biü «fan f Skdfey eptir Sig* igakjaiijheltBdisnJQan ajSküoj 
laand bdoda sinn; par ox npp «ttirSigmandBönda lujn; Bödn 
bdm ^irra Sigmnndar meS bennara og Sigmunds Tnksn np 
benni, ok vorn öU mann vcealig. bär kji benni , og vowrn Ml 
}>rfodr ok Leifr Ossurarsoa vom og vdkstrali« TrSndor og 
t6ku na undir sik allar Fffir- IiajrarÖssarsin toivkiin& adlar 
eyjBLT , ok hdfSa vald yfir. Forjar nn^r so , og bddda Vald 
f>rindr Ut hji^eL purSA Megin- $vnr odbin. Trtednr Ifit bjowa 
ekkjn ssetdr, ok sonnm bennar, Tarid Medalsäjnkja og 'Sinnn 
en ^a toka litt undir ^at, Iiennara Forlujk, men tajmun 
var6 ok likki af ,(vf, at synir fönst lujti um tä, ikkji beldir 
Sigmundaf leitaU trausts viö var näka äf tnj, at Sinir Sig- 
fioregB böf&fngja, er ^ir vom munds lajtavu tilHdvdingaaa uj 
nngir at aldri. Leiö n6 Hvä Norra at fäa sfir Stirk , tnj t^jr 
fram nokkara vetr, at kyrt var vowru ungjir ä Aldri. So lia nn 
t Fareyjuni« I>Windr kemr at nokir Ar nni) at alt vKr Icrirt nj 

Föijan« Tröndor b^r n& up i 

reddet, da man kom til, og kun lidet var breendt; knn faa bavd« 
der mistet Livet. Sigmunds Kone ThuHdO) Mm sidim bar Tflnavnwt 
Hovedenken, bestfredesin Gaaurd pna Skitfsr efter sin Mand SHg- 
mnnds Dod. tf ofer bende voxte Sigmundl^ og bendes Born op ; de 
vare alle haabef aide. Thrand ogLeif0s8nrsdn lagdenn alleFier- 
•eme ander sig, og berskede derovet. Tbrand lod tilbyde Tburido 
Hovedenke og bendes Sonner Forlig , men de vilde ikke ind^ 
lade sig derpaa. Da SigAinnds 89nner vare onge, segte de 
Ikke nogen Hjselp tff Norges Rovdinger; og saaledes forlob 
aogle Aar, i bvilke alt vsr rdigt paa Fierveme. Tbrand 


30. C F/ERWiSQk SAOA. 179 


wMi vi5 Leif Össurargon * at M&li vi Lajv Öasarsin , at han 

hans Tildi leita hoaiim at TÜdi lajta hornin ettir simalUri 

kvonftngi sokkara. Hrar akal Gjifto. ..Kvär akäl äd tuj lajtr 

at pTf laitat aegir Laifr. f>ar ast?" riir Lajviir. ,,Här sum 

aem {nSra er, Sigmandardöttir, Towra ir, DSttir Sigomnds,** 

aegir ^riadr. Eigi ^ki mitr aiirTrdndnr. .,Ikkji tUgir mär 

likliga borfa, aegir Leifn Eigi tft Injklit at venda laftr hfiar,** 

MHin pir konan gipt, ef ^u biSr aiir Lajvür. .«Iklgi venar Gjent- 

eigi, aegir ^rindr. ^eir gera an gjivin iär, utan tii biir," aiir 

nu fer5 aina til -Sküfejrjar meft Tröndur. Ttgr gjera nü Fdr 

nokkura menn, ok er (eim j^ar aajna til Skiyar, og näkrir Mea 

f&liga fagnat. fwiadr ok Leifr vi tigin, og kallia vowra tajr 

bjöftä ^m MBtdr f>ari&i ok moiVtitiknin Tröadur og L^jvor 

aoanm liennar, at hinir beatn bjowa nü Toridu og Sinun hen- 

aaann dnaidi (eirra 4 lailli ^Bt «ara Sit, ao aiim t^jr beatu 

i ejfjim. {mtt töku ekki lljdtt Men här iq Qjdgjonun ddmdn 

sndir (at. pk hdf f>r&ndr bin- midlun tajrra. Tej towka ikkji 

OfS fyrir hdnd Leifa , ok ba6 fljot undir tä. T& bär TrdndUr 

|>ira til handa honam, döttor Banarör up firl Lajv, og bä «m 

Sigaiundar; (6tti ^at Ukligaat Towrn Sigmandadöttur honun 

dl keilla ai^ta; baub {>r&ndr tilhanda; tokti tä vera lujkliast 

til at fäa foldkomi Forlujk; 

aagda engang til Leif tfararnSn, at han vttde sage at akaffe 
ham et godt Gif termaaL ««Hvor «kal det aagea f * spargte Leif. 
u'®8 meaar Thor« Kgmondidatter,*' avarede han. ..Dertil «y. 
nea mtg ingen Rimelighed,** aagde Laif. ..Ei vU Kvinden 
blive givet lUg, hvia da ei beiler til hende/* aagde Thrand. 
De droge na i Falge af nogle Mauid til Sknfa , men hieve der 
modtagne med Knlde. Thrand og Leif tilbade Thovide og 
hendea Sdnner Fodig, aaa at de bedate Mnnd der paa 0eme 
aknlide ddmme dem imellen. De vare llcke hurtige til at ind« 
lade aig derpaa« Da begyadte Thrand Friemet paa Lei£i 
Vegne, og beilade for ham tjl Sigmunds Datier Thora; det 


180 FifiREYiNOA SAGA. S9. C. 

at g«fta Muta Leifs meö miklu Tröndnr bej se til at leggja negr 
fe. }w88tt rar (tekit) ssemilfiga GödsatträaL^jv»Parti.HetläaTar 
af 5lliim feim , ea j>6i« «jalf Uldi aamulit äf 5dlaii tajm, mea 
avarar svä: manngJMiliga mnii Towra ujUr svärar so: ,,Tikam 
yfc mÄr fikja fara; ek vil 4 tikjir me nok bera me aö ad^ 
Ifesna gera kost fyrir mfna aum e tU gjarna aja Man; nm 
könd: ef Leifr er ei»fer, at tu e leggja Trejtir a um me 
faann «* eigi foburbani minn, «jalva: «r Lajvar forur at gjeim 
ok eigi menn tilfengit, at Aj upä tä, at hau hevir ikkji 
drepa fB»nr minn, fa ge« «^ veii Fäjir mujns Bäni, og at 
(ann kost &, at faann skal tIss han ikkji hevir fingjiFölk til at 
ver»a, hvat er föftur mionm drepa Fäjir miijn , t& leggji e tä 
hefir at bana oräit, e»r hverr Trejt &, at han mi fSa vi«t at 
▼aldr er daii6a hads, ok at vita, kväti hevir veri Fäjiri 
öUnm ^ssnm hlntam fram- mujnun a deja, ella kvaii voldi 
komnum f« megum v*r gera Deja hansara, og tai han hevir 
««tt me5 oss nieS brie&ra minna' uünna adia heaa Lnti , t& Ar at 
rafti ok m6&ar * ok annarra genga väl ftf midlan okkan, um 
frffinda vorra ok vina. I>etta Btsir mnjnir og Mownr m«jn 
^otti öllum vel maslt, ok vitr- og onnur Skjildfolk og Vinir 

okkara halda tä r&vnlit.** HetCa 

« 

syntes dem det bedste Middel til at faae fiildkomment Fertig i 
Stand. Tbrand tilbed at give Leif betydelig Formue. Dette optoge 
Ae alle vel, men Thera lelv svarede saa: ^^der mon det tyk- 
kes, at jeg er giftelysten; jeg vil fra min Side bestemme det 
Vilkaar : Naar Leif kan gjöre sin Ed paa, at han ikke bar dmbt 
min Fader, og heller ikke aat Folk til at driebe harn, da fast- 
«letter jeg ham det Vilkaar , at han skal «kaffe Oplysning eai, 
favad der bar vieret min Fader til Baae , «Her hvo der har 
Toldt hans Dei ; og naar alt det er udfi^rt, da ville vi slntCe 
Forlig imellem os med mine Brodres og min Moders og andre 
Tore Franders og Venners Raad." Dette fandt alle at viere 
Tel talt, og viselig udtienkt, og dette f orenedes de om indbyides 


a9-4A C. fjbretInga baqa. 181 

liga tÜftm^ty ok pelUi ftnya tokti ödlmi vBl tftla, og vilislia 

(an meS sto» at peir {»rtedr utfunaiy og hetta lemjast tej 

ok Leifr heita pessn , ok ski^a ain midlan aojn, at Trondur og 

na Tib svft boit. Lajvar lova tft ^ og skji\jaBt nii 

vi alojkan Skjili. 

Frä pr&ndK Fra TrSnda. 

40. Lidn eptir j^tta byst 40. Kcurt ettir hetta bajsl 

fvindr heiman or Gdtn ok Leifir Tröndor hajnian är Gotu og 

med honum, ok fiira i eiaa L^jvnr vi honun, og ftra vi ajni 

akipi» ok em tölf aaman: fieir Skutn tolv Maus tilsäman; tajr 

fara til Safeejjar , ok koma i fiUra til Snijar, og koma til Sand- 

Sandvik til )>orgrioui iUa; (etta Tujkar til Torgrim idla ; hetta 

▼ar nokknmm Tetrnm eptir Tir nokar Ar ettir tä, at Sig- 

liflil (eirra Sigmnndar« ]>eir niandaroghinirböddalatiLajvi. 

koma sA vift eyna, gtoga npp Tajr koma sqiit fid Landi, og 

tU biqar; ]>orgrimr fagnar vel genga nian til Husar; Torgrim^ 

(a|pi Inrtodi , ok ginga ^ir nr teknr vftl mowti Tronda og 

inn. f>r&adr geingr til stofa, ok tajmun, og tajr genga in« Trdnd- 

{»orgrimr böndi, en f»eir Leifir nr og Torgrimnr Bondi genga 

ntja firanuni i hnsum Tift elda, innar ly Stovnna, nen tajr vi 

er npp vom kveiktir fyrir L^jvi sitja ntar nj Husinun \i 

(eim. ]>riuidi ok ^grbni varft Eldanar , inm np vowm kjindir 


aaa at Thrand og Leif lovede det , og nn skiltes de med aaa 
forrettet Sag. 

Om Thrand. 
40m Kort efter dette drog Thrand Igemmefra Gote, e^ 
Leif med ham» og de fore paa eet Skib, tolv gammen, til Sn-» 
der«, og kom til Sandvig til Thorgrim den Onde, Dette yar 
nogle Aar efter Sigmunds og Thorers Ded. De kom silde til 
0en og gik op til Gaarden. Thorgrim tog vel imod Thrand, 
og de gik ind. Thrand og Thorgrim Bonde gik ind i Stuen, 
men Leif og de andre bleve siddende i Forvaerelserne ved ea 
Ud, som blev antiDndt for dem« Thrand og Thorgrim tahe da 


182 FJEREYtNqA SAGA. 40. C\ 


man talau ]«&ndr maelü: hvat An tarjmnii* Trönda ögTorgiiau 
«tia menn at Sigimmdi Brest« tftr mengt ä MIK. Trfinder 
JMyni miim bafa at bana vor6* maeki: ..KvitatlaFdlkatmunna 
Uf 8ag6i bann. Eigi {»ikjast häva veri Sigmund! Brestasoni 
menn. ^at gjorla vita, tegir a dejaf* seji han« ,Jkkji ttkjiat 
'{Kirgrimr; »tla sumir, at^^^r ndk^r vita tagjSdIa,*' siir Tor- 
roanit hafa fandit fk i Qöranni grimnr; snmmi halda^ at tär 
00r k snndi ok drepit jA, SlÜct mannan bäTa funni tajr uj FfflV- 
er illa letlat ok dikliga,' Mgir oni etla ä FjaTinmi og dripl 
|>rtedr, (viat |>at vnsa allir, tajr.** Slnjkt er idla og owlnjft- 
at T^r vildum bana Sigmund- Ua hildi/* siir Tr5ndur,\.tttjai 
ar , en fyrir bvat mundu vir tä Tistna ddl, at vftr vildun for- 
vUja .myrSa ^1 ok er slikt komaSigmundi,ogfirikviSkJlIil 
uTingjamliga msBlt. Miela f»at mnnduHvärt&vilJadilJatiDrip» 
enn aumir menn, aegtr {>or- og tlojkt er övinalia t&la«*' 
grfmr, at peir muni hafa ,,Summi snakka ajaini um tft," 
tprungit k snndi, eSr Sigmund? siir Torgrimur, .,at tajr ^va 
muni hafa komict til lands sprongt se üf S vimjiog (og era 
nokkurs , er bann var afreks« gjivnir & FJorinan) , elta at Slg«» 
maftr um marga blutig ok muni mundur man yera komin onka- 
(a hafa verit drepinn , ef bann stftnis til Lands, tng Man Tfir ajti 

AfreksnüTvnr uj menga Mäta, og 

meget med binanden. Thrand sagde: ..Hrad troe Folk, at der 
bar vseret Sigmund Brestersön til Baue?" ,,Ei tykkes Folk 
vide det nöie,** sagde Thorgrim^ .^somme troe, at I bave fun- 
det dem paa Strandbredek öUer etsteds i Vandet, og drabt 
dem/' ..Sligt er et slet Antagende , og usandsyaligt j* 8i»arede 
Thrand, «,thi det vidste alle, at vi vilde driebe Sigmund, men 
hvotfor skulde -vi ville skjule deres Drab, og saadant er talt af 
fjendtltg Hu/* ..Andre derlmod sige ,'* vedblev Thorgrite , .,at 
de maae bave sprangt sig ved Svömningen, eller Sigmund mau 
viere kommen nogensteds i Land , da ban var en fortrittlig 
Mand i mange Henseender, og maa da vasre bleuen draebt, bvis 


4fL C FjmgxiimA mqa. IfiS 


k^fiff iMguUtU til lamb kamit, «gin td Uva veridn^n, dessam 
•ftr MgvSr« äikt er aUteflati« han er kamin utmagtavur (og 
ligm talal, aegir Iv&udrt «k niagtal0jaur)tilliandsogao4iildi 
|miI er »te «Oba, at avä hafi firi han." Jl^jkt ^r slcjilvujslia 
yerit; «Ar k¥at «r na» filagil uiakka,** siir Trondar,^ og tä dr 
•r eigi fvlk» saai mik granar» anga Allan, at so ha vir veri; og 
at t^ a^r TaUr danta Sig- kvät nd , Sau DNija I er iktgi m 
aMiQ4a^l ^Qrgrtror ajrqjar ^s« aaw mSr grunar, at tu ^r ftd- 
aem naaft ma haan« Eigi amata, T#Mia ig Daja 8igmai|d&r Tor- 
^aaaft (ar& al j^Kfta»- aegk giimar tinjar &ri , tä ma&la tun 
I^Btedr, j^al ek.J^Uqoma« vka» han kan. ,,Ikkji man bäla te ac 
at ]^u ert pasaa yerka sapnr* U&laviBieamhe(la,**$iirTrSnd- 
Hann ayqar saai iAt ; I>r4ndr ar, ti^t a tilqiat vist vita» at lä 
kMr (6 kaUa 4 ]^& I^aif ok. art ta^kar aj beaan Verkji. ' Hau 
Sigiiri^, ok biAff at ^orgrlnur ok dilir iUi an aam fir» Trondur 
a(fnir hana so igoiraiir, ok sva belar t&kadki appa tigr Lajv og 
irar gart at ywc ara Qolraiir S^üra, og biir sota Tocgrim og 
ok rikt bnndnir* ^candfc hafK Siniv hanaara ig Fjatnr, og so 
|t4 Utit gera alda aükla i ald« Tär gjSrt at taft Towra QaUr^jijr 
^lakabf ok giindr fjdrar latr (aUaflettirajStdcXogdigtband- 
baAH gara m^ fjoriiaft kanaa^ nir. Trdndurheji la läti kjinda 

stowrar Eldar uj Rojkstavani^ 

kan «$f koatfaen aflbraifiet i Laad, og bemmalig myrdet.^ 
..Sligt kde? Big laagat vel hara,"' «agjia Thraad, ,«og det er 
nun Tf o , at det Off gaaet saa ; . man er det nn ikke , min kjasre . 
Yen ! som mig anar , at da er Slgmiutda Baaemand. Thor-* 
grim nasgter del det ivrigste han kande. , JS-i tds da ved at 
benttgte dette," safda Tbrand, ,,tbi jeg troei at vide, at du 
er den virkaliga €(|eraiag8ipand.'' Han vedblev endna at 
nsBgte det. Da lod Thraad kalda paa Laif og ^gard, og bad» 
at Thorgrim og baaa Iraner skutde 8»Ues . i Fjsdder, og saa 
blav giofft» at da kUv^ f^rede og fast bondae. Tbrand havAa 
de ladet gjore an stör lld paa i Varaiestuen, ,og haa lader 


FifiRBYlNOA 8AGA. 4t. C 

ok niu rcitft rhtr fqr&ndr alia og nu tetiir han gjtm ii^ 

▼ega nt lr& grindttnum ^ en Grindar vi fajra Hodnaii, og 

hattn seit 4 ut6l mSäi elds ok niiggja Rajnar ristir nd Trdndnr 

grindanna ; kann biSr ^6 nu adlavegna dt firi GrindnaaD, mmn 

ekki vih sik tala , ok ^eir gera han setiat i ajn Stowl midlan 

STft. j^randr titr sra am hrib; Eldin og Grindanar; kan blir 

ok^'er stand leift, |^& geingr ^fr ikkji täla til sajas nd, og 

madr Inn f eldasktiann, ok rar tajr gjera so. Trdndnr aitar Btfi 

allralyotr, j^ir kenna manninn» so ajnaLotn; og tai ajn Stand 

at j^ar var Einar Su&reyingr ; vär nmliin, gengar ajn Mävur in 

kann geingr'at eldinum, ok ajRojkstoTona, ogTäradlurnHi* 

rtetir at kendr siaar ok litla vitar, tBjt kjenna Mannin , at 

krift, ok sn^ dt eptir j^at; ok tä TärAjnar Saringar; kan gengw 

er stund li&r, geingr maSr inn i ur äd Eldinnn, og rattir Hendnr 

eldahnsity kann geingr at eldi, sujnar äd ajna Injtla Stund , og 

ok rdttir tii kendr sinar , ok vendir iit ettir tft ; og tAi ajn 

geingr ut sAan ; ^ir kendu, at Stund Tir Uin, gengur ajn A|äT« 

fBi Tar pojir. Br4tt eptir ur in uj Rojkstovuna, bim gengw 

j^etta geingr kinn pri&l mabr i ur äd Eldinan, og rattir Hendnr 

eldaskiUann , ^essi var mikill sujnar til, og gengur dt sujani; 

ti^r kjendu at ti vKr Towrar. 

gj5re fire Tralvcerker, satte ssmmen i en Fiirkant, og kan[^rister 
ni indcirklede Pladser ud fra alle Sider af TrdvcBrkerne , bau' 
Btttter Big demsest ned psa en Stol mellem Uden og Trat- 
vsrkerne. Han bad dem derpaa ikke at tale til kam, brilket 
de iagttoge. Saaledes sad Tkrand en Tid , og noget efter gik 
en Mand ind i Yarmestuen , ban var ganske vaad ; de kjendte 
Manden, at det Tar Einar Suderobo; ban gik til Ilden, og 
rakte sine Bender et Öieblik Crem, og vendte sig derefter og gik 
nd igjen; og noget efter gik igjen en Mand ind i Yarmestuen; 
kan gik til Ilden, og rakte sine Hnnder firem, og gik demttst 
ad; de kjendte, at det var Tkorer. Strax efter dette kom den 
tredia Mand ind t Yarmestuen. Dette var en stör M«Bd og 


C. FJBUltaM ' BMtk. IflS 

mftr^ ok «|«k UAvgr; luurn Stul ettir tft gragnr tan tiüBläir« 

haflK MfMIl i kmdi ste; |Mimi «r in uj RojkitoTnna, hesin vir 

k»mNi ^ir alUr, at ^ var aJnstowmrMävarog&lblowtar; 

gigia ndir Breadsson, bann nemr haa haji Hdddi nj Htfndi & aar; 

alaBar nokknm stand i gölfina, Iranda kjanna tajr adlir, at tä. 

de geingr ilt riNwii Ok «ptir trftr Sigianndar Breataainor ; In» 

^tta rias ]>rtedr af stdUnnm, tekor Stavn ajna L0ta ft Gölv- 

•k varpar mieMliga tadanni, innn , og gangar nt anjani. Og 

ok ia»lti: nd megi ^te ajd, ettkkettarajaTrdndnr äfStow- 

hvat ftatavui rnSnamn kafir at Ifanui, og gjavnr Andina manlin 

kaaa orftiL Einar hafir 14tist M sir, og aeji: .,Nu mnnnon 

fynt, ok kidit i kal aSr drnkn- tär kte anjgia, kvit hatunMonn« 

at , ar bann var ^imi krapta- an kavk vari a deja» A jaar kAtr« 

■tfnatr ; (& man p&nt kafa 14t> ir gfiviat fiat, og er atinlaTar aj- 

iat ]^ naat» ok man Big- kM ella drakna?ar, tig han vftr 

mondr kafa flntt bann, ok daa* kraftuninatnr äf ff^man : ti man 

aat maat d ^W , en.Sigmnndr Towror häva gfiviat bftmaat, og 

mnn bafa koaust.4 land mAtt* Sigmondar man bäva flat ban, 

litlll, ok mann (aaair mann og magtaat maat ftf tiq ; man Big* 

bala drapit bann » ar oia a^d- mandnr * man vara komin til 

iat bann bldftngr ok bSfaUana. Lands Injti mantor, og beair Man 

mann hiva dripi ban, tnj ban 


magat blodig: ban bavda HoYodat i ain Haand; danne kjendta 
da alla , at dat trar SIgmand Brastaiaön ; ban atandaada atatada 
paa Qolvat, og gik ad aidan. Og after dette reiste Tbrand 
üg fra Stolen , atdnnede skmkkelig , og aagde : ,.Na kanne I 
aaa, bvad der bar Toldt diase Mmda Dad; Einer er Catat 
omkommen, og ban ar dod af KnMe eller droknet^ da ban trar 
den mindat atArka af dem | demsst maa Xborer Ynre omkoan 
muk9 og bat Sigmnnd val fart bam fran», og er derred meat 
Ueren ndmattet, men Sigmnnd er da kommen i Land ganake af- 
knsftat, og diese Mand man aaa kava dr»bt bam, da ban Tiate aig 
Uodig og boredlaa for os." Alla Tbranda Ladaiq^fara sandada 


\ 


IM FJSmbiQA SAfiA. 4tL G. 

Ejiruantar j^riMar tAmmbßSk. 99iaäM% dnui Mowjlv og )i«va- 

|wtta aUir, at «yA nmiu filrit k^wr;* FügjiMMa TMMa nm- 

hnhu Na ^agir {»rtedr, at ^eir Bava ketta a41ir , at ao mmii 

tkoli ^r gann<aka aUt, ok avft vera tilgiagji« Na aiir Trtedar» 

gara J^ic» ak finna {lar öograK at t^jr aknln Mmaika ak, ag ta 

4srilol. ^ir ^fgrtwr ak «yait gjara ta^j wmm fiaaa liär aolqi 

haus I»neta» ah kvaSast |ra«M Pn^ (etta£jaunit^iia)« B&ü 
variu aigi YaUir« ^laadr kvaOk^ TovgriawrogSiairliaaaaraträta 

!».& aigi j^arfa at ^lala» b«& og sdgdu sa ikkji aaeban aj hea« 

aiaan sJaa iwumaka garlii« ok ua VerkjL TrSndnr ieji tignoa 

(eir gara ani^ ava. C|rk ain battiiUöiattr8ta,bäMao«i4iia 

mikil ok farnBg 9t;ö5^ i ddahaan saaaäka gjddla, og t«ir ö^ca an 

iiM. (ifffikdc spyrr, hvart )^c sa. AitstawrtlSlatyitAaMayfltow 

bafa raaaaakat ödEtea«. j^ir ly RajkataTnai. TrSadar apic 

aSgöa ^t ei^ yem, ak brula; kvSrt .t^jir hftva raaaMui Ijfjläti» 

kaM app^ ok (oftti ^im ^s Ti^ »igda tS vte iUgi gjSrt, ag 

ddd l nama broi^i. atnfi). ak btatu tä ap,. og tqmnii tokii bir 

la«4aOa |ar f uia kril^ H'Mir vftr onlqi; ly ntaü BMk, tm*rk|it- 

HMtki: hvalfit »rictaoi» ok sy4 wm bärqj jyaa fitaail. T2 nariti 

ger5a ]^; j^ fttnd« ^atr Trt^ndov: „KvolviUjUtir ogao 

t&tfabagga ainai, ar varit bafSi ggöcda tiQr; kär fannu U^ tjm 

Spjarrapjeka, sum beji veri aj 

datte, at.datmapitta vaoca gaaet saa. Thrand.<«gid« na, at da 
tbaMa raaf^ga ab der, og dal gjorde da, man faadt ingaa 
l^BdagjariKUigar. Tborgriai ag kuia SQnaar yedbloYa at 
iiSBgta det, og SAgde at da ikke havda badfavat daaaa Gjar- 
aiag» .TlvandL sagda, at da ikka tarda vad at avgta dat; og 
haa bad da akia JMband» ambaik.at.Baaaaga nSicfe) og da g|orda 
saa« £a «tar gaiaai^ Kiale 9tßi i Yßnu^tvnm. Tfaiaad qmrgta, 
aai da bavda .eftartagt KiattH« Da ai^fda» at ßen wr ikka 
aftaraagt, ag da baada daa n« o^ ;, da »jaitas at d<Nr Tar ikka 
Mgat dett aden Skraaüaria? ^ ag »agiie dariaialktoi an Siaad. 
Thrand wgda : ^Vidider Kiaten om !*' og da gjat da «at. Da 


4». c: 


WMBMlin^A fUMA. 


hann leysti ttt, ok vora ^ar lojiki sandir, ogmengarSpjarrar 

mm^ir tBtrar ■anuuxralliry ok Towni hfir t&maawvdbir, ogwn- 

■»■fltir fann ]>i4iiilr ^ nük«* nqwr fieui Trtadiiir hfin^ qn 

km gtdlhiAig, A kendi, at alowniii Ckidltkigy og kjcttdi» aC 

(ann hrfag kalU ku Sigmandr tanRiagjinkiiiiSigmiuidafBresI« 

Breatisson» ok H&kbn j»l haM asAamr it, og liikan Jadl gjirl 

gefit hoaiim. Ok er pot g r im t boaan. Og t&i Torgriarar fok 

▼oH fwtta» ^ gaiagr hann tiS hetta at Yita, ti gangat haa yi 

aiorK Sigaiaadar, ok sogir n< MoriSignrands^ogsiiraialtflaaf 

aHt, aem hont hafli; hann tümt tU lugi borist; han Ttgaar tqm- 

^m til^ kvar j^ Sigmandt anfi^kTariSigarandar ogTowr« 

ok ^rir yora dyBjaSIr , ok nr vowni jüngir , og ti^r fora 

flytfa ^ir Uk ywtn a brott« Ligk ftqnra bort ?i ittr. Triodar 

]»rindr l»tr ^ f>orgrim ok aomi taknr t& To^rim og.Siair hang- 

kana fua ma6 s^r; aiftaB am ara yi sirr Aqan yowrn'Sig^ 

^r greplraiir, Sigmitadr ok niaiidnr og Towtfar griynir yi 

p6tbp^ atkiiloa fSkdfiDjr, ^irri Sjirkjana iq Skioj, iam Sigmn-> 

er Signrandr hafU gern litit. dar heji liti gjera faftr. 


findt i€t an ^It l^altar, som haydo vaerot i Eiatony og bragda 
Thrand den; han leato dan op, og dar yara mmmge Pjaltar 
yiklede samman , og onuider fandt Thrfnd der en etor Gald- 
nng, og hjendte, at denne Rkig havde tUhart Sigmund Bre- 
ateradn, dat yar nendig den, som Hakan Jarl iiayde givet kam* 
De Thorgrim nmrkedo dette, yadgik han Sigmnnds Mord, og 
fottalta nn alt, hyorlede« dat yar dlgäaat» Ebui yiala daat 
dariian, hyor Sigmand og Thorar yara nadgrayeda; og da Cartü 
derea lig bort» Thrand lod da Thorgrim og hana SSnnar 
draga med rig. Siden blaya Sigmand ag Th'a^er begraveda 
i den KirlEe paa Skofar, lom Sigmiiad havda ladet bygge. 


Itt ViBBBYÜMlA «AAA. 4t C 

dotimr. dSttmr. 

41. N« epiir j^tta Intr 41. Ettir tä Intur ntf Trdnd- 
^rtodr slefna ^ng Qdlmeimt i ur stevAa qnari Mongd sämaa 
Strmm«ey i I>6nih»fii, ^r. er til Tings iq Str^moj, iq Tora, 
j^ngstdb ^eifra Fsreyinga, \ni havn, h&r teTingtläFmiigaiia; 
sögSü ^eir .I>orgnlmr Uli ok hftr sögdu t^jrTorgrinmridJiog 
•ynir hana, ivi at allir ^ng- Siiiir hansara, ao at adUr Tiog- 
menn hayra, dr4p ok daaSa men hojra» M Drftpi og Doja 
Sigmundar , at . \mt kfoSust Sigmaods, at tqr adgda 8e hiva 
hann drapit ha&y ok mys&aa dripi hau, og igalt haa sigaiu 
■Aan. Eptir ^esmi blati aagfia Ettir at t^jr hSdda tilstiyi hetta» ' 
\k era peir appfestir ^ar 4 Towm t^jr hongdir hftr & Tingj- 
. ^giaa, ok laiik 8v& ^eirra ionn» og aolqit JKaga t^jr End- 
aBfi. Nd halda ^ir Leifr de aligt. Nd halda tqr Liqvar off 
ftstri kaaa fnrdodr d bdnorU Fostirfiyir bansara TrSadnr & 
Tift f»driit ok bj66a ^eim aiettir BonaroriaaatilTowraiOgbjowa 
(anaefi, ^r er (aa miatti adloat^jmaaslnjktForliqkyCQja 
best Yift una, ok \Bst verfta tej kudda vera beit ndja vi , o^ 
^ mUalyktir , ai Leifr faer so vftr Endin & hetfUn, at Li^var 
^n Signundarddtt^r, ok s«tt« fek Towra Sigmandedoftart og> 
alt' (au mA faoänm eattom; sokdmaktUganui&IhlliiB; UgV« 

Letf faaer Tk^ra Sigmundsdaiier. 
41. Efter dette lod na Thrand euevne tUet-Ebvedthlog 
i ThorehaTn paa StrSmse, bvor Fnraboernee Thingated eri 
der bekjendte Tborgrim den Oi^de og bans SSnner, i alle 
ThiiignMendeoee Faaherr, SigmondB Drab og Dod, at de barda 
dittbt baoft, og Biden skjult bans Lig. Efter at de bavde be* 
kjendt dette , bleye de ophaengte der paa Thinget^ og aaaledea 
endte de deree Liv. Leif og bans Fosto'fiidei^ Thrand dreve 
DU paa Frieriet til Tbora, og tilbode dem eaadant Forlig ^ som 
de künde vere forn5iede med, og Sagen« Udfald blev da den, 
at Leif fik Thora Sigmundadatter , og de eluttede et fuld- 


41-4% C. PMtEYiMA til«A. 181 

•etr Le^ bi sttnan i fiUhir* w r^vi' n^ Byg¥ ft nybafTi 
leiA 0ioiii i finftrey at Hofi, ok «tgnim ty Hewi uj Snroj , ag er 
•r ntf kyrt i Fiereyjam nokk^ nd kTirt ty Fdijun ntiira . Ti^. 
«im kift* ^rflfr Sigmanct- TowrilliirSoiiiirSigimiiidagjill» 
anmn kvMigast ok gerir bd i tut og setnr le iy Bygv uppii 
Dfmoii, ok er goftr bdndi« Diqniiiii, oger qngowurBdndL 

Firä Fmrefingmm ok Olafi iM- Fra Fsrütgum 0g Owlmi jEGm- 
dngf helgu. gji kimun kelüa. 

4S. RAtdiga hafa fröSir A Rajilia h&va yajeir Men 
mean nvk ritat ok sannliga sagt, skriiui so og eannilia sagt, at Ow- 
at Olafr kondngr hafi skattgUt lavur Kongar hevirskatgföldddl 
dll ^an Idnd, er nn liggja and- tej Lond , aam nu liggja nndir 
ir Noreg, ntan bland , fyrst Norikji, atan Ujslandy fist ÖrkiH 
Oricne^jar , I^altland, Fsrejjar oJdgjar,IIetiaad, F5ijar ogGrön* 
ok Grönland <• [Ok er sv& land; og so er sagt frä, at i ti^ 
aagt, at k nianda dri bans kon- mojdjonda Äri äf Kongadomi 
Angddaui koma^ af Fnrejjnm hansara koma ftf Fdijan tU 

koflunent Forlig» Leif gjorde sin Bo i Stand paa sin Fiedrer 
aogaard Hof paa Sadere^ og na yar alt i nogen Tid roligt 
paa Faeroerne* Thbralf Sigmandsön giftede sig, og tog sia 
Bopttl paa Dimon, og trar en brav Bonde* 

Om Far0loet%e '9g Kong Olitf den Heilige. 
41L Kyndige M«nd bave rigtigen skrevet og med Sand- 
hoA berettet, at Koog Olaf bar gjort alle de Lande, som na 
ligge ander Noige, Island ondtagen , skaukyldige, forst 0ckea- 
0eme, dernsst Hjaltland, Ffereeme og Grönland; og 4er for- 
tsUes saa, at 1 bans Regjerings nien^e Aar koni.,efter Koi|g 


ai ißt. 0.9g H. TIS« «r Itatei fper« \m4miß at fOten mbm ^ä »mb, «r ciSr^i 
(glifpt, B) tImb, ok Iei44l mwi at tponifBir hb kritUnadte, hTeraa haldiaa Terl, 
ta«i i OrkMjjBB ak 4 IfJaUlaaii ok or Panyjaa, ok «partHit koaan it4 tll, um ▼!•- 
aü «nadl alklt & ikafla, al ▼«! twI; lUfcar raSar kaffil luaa ofCaaft i aiaaal, ak lalii 
laadirAtt e«a lagaMtafaf, O^V^Cap,, H,H Cap. Haaa kafti ^4 aadir tik lagt Orka- 
agfjar, Mai Airr «ar rftal; kaaa kafSt ak (haft aKhaatiacar ok, t, B} gart i4r antgü 
MM al vla«B kaSi 4 Ialaa4f, [ak OrkaaiJai^ Om] 4 OraalaaA ak i Paiayjaa« O, m 
CL, H» US C. t) Mai ter var titat ■■ Odkaa||ar« ak ar an, a.a. v.» Fs iNa avaar Ut 


[ 


IM FMWBYkiQh aAOA. , 4S. C 

dl Noregs, at oHbendingm Nora, ettfir Or ^g Bo Owkm 

Ölafi Icottong») CKltt Idgma&r^, Konga, Gilli LügM^niir, la^ißuv 

Leifr ÖimranMiii^ {>dfilft or ^narsön, Towrilfnt if Dojm«* 

-Dimuii >ok jaarf^ aArir boaj^ ^m og menglir irir BSndhiramr. 

«yiiuu ftttedr or Gota bjoit tU Tröndnr uj Gotu biüsl ^ Forar, 

lerAar S en er haan var liwaMi, og tu kau vir ferabygviiiyi&fak 

^ [t6k haan^ lelliadtt*« ava kau Niarfadlaiot, so kan vir 

hann miUi hTorgi fara, ok ikkji mentar at fkra, og dvaldiat 

dvaldiat kann eptir. En er 'aoettir;mentäiF0ringanirkoiiia 

^ir Fnr^agar kvoma 4 fand kär snm Owlavnr Kongvr vftr, 

Ökib konuga, ^ kaUar hann ti, kadlar kan tqr ta Täbi« og 

^& 4 tal» ok 4tti tU ^ fltafmi) kdbt Stevnu vi tajr, t& fonir haa 

iaak kann \k npp oyrindi ain iiram 0rindi sojni til tajrra, tej 

tSI ^, ^a er nndirkjngga amn bun undirfioTnnnn, og aeji 

m^tieadinganni, ok sagfti j^eim tajmvn so, at kan tiI käva Skat 

avi) at kann tUI hafii akatt «C -äf Fötgun, og ti vi, at Faringar 

Fnreyjnm, ok {»at meS at Fozw dcalda käva tär Lovir, sau Ow- 

eyingar skyldn hafa pau ISg» lavnrKongnrsettiinkj&tajniun; 

sem Olafr kondngr setti (»eim; og & hcrsi soiav Stevnn fangt m 

en * i I»eS8i stefiiu fannst pat & & Kongjins Omn , at han mnndi 

orSnm konun^ at hann mundi täka tä tilfesti äf tajm Faring. 


Okifs Ordsending fra Feeraeme tilNbrge Gllle Langmand, 
08sars5n , Thoralf fra Dimon og mange andre BöndersSnner. 
Thrand i GSte beredte sig til at reise med , men da han Tar 
fttrdig, overfeildt der kam en kovedkals Sygdom, saa at han in- 
gensteds knnde komme, og han blev da tilbage. Men da de oven- 
äffivnte Fttraboer kom til Kong Olaf , kaldte han dem til sig 
og holdt et Mflrde med' dem ; han firenisatte da for dem det An- 
dragende, som Tar den egentUge Groad tU Ordsendingen , at 
han Tilde haTO Skat af Fsraeme, og ällige at Fieraboeive 
akulde antage de LoTe , aom Kong Olaf gaT dem. Paa dette 


1) UgiigiiiMdr« o^ 't fi) teu w «fakvOTf muH virdr I eiJwiai, t, O. ^ ti^k 
«I Imra«, 0. 4) fmlMDt, O. Jl(«rit); MUi^ 4* BwHg^. S) /. tf. o. 


4S. C FJ«BTimiA BäQA. 191 

tBkm 'ftiM tU l^mi m&b^ af oimB, snm tS Towni hlr la»ma* 
]^im Fsrayingnnatt, er (& T«rii ir , um lajr vilihi binda £ri heat 
(ar komnir, ef fieir TiMi ^ft 8Sk tI svoimm Ajaa; han bej 
ttiil^ flTafdSgnm binda; hanA tafm Monaua, anm hftr Tawm 
^im mömmBi) sefm («r vora koianir, um tajr Tilda tika hetta 
koainir, [ef ^r vilda ^nna K6r, at tajr vj frfiastir Towm 
koat, at ^ir er gSfgaatir Tseii tf tajm, akjilda genga hfonun 
af fiefm «kyldi^ gerast hand^ ttthandar, og ao tiggja Hajir og 
^eingnir^ ok (iggja af henuat Vinakäp Sf honini« Tajr fariakii 
meforS ok vin6ttu. Hinaak Menainir hildu so um Kongjina 
f«r«yiskum mSnuum 'Tirfiaat Or, sma grunast kundi, krlhi 
avA er6 keaungB, aem gneiair* YA SteTuumiK mandi snygvasf, 
mundn Avera, hTernveg ^la umtafrvildaikkjiundirtigenga, 
»AI mundi snaast, ef pefar ▼iUi aum Kongar bej; ogtow^tflajri. 
eigi nndir ^t g^ngaff, er konh ^Stevnnr vowm' aettar am lieaa 
ungr beiddi ; en pöat til fieas aettra Säk , fek Um alt ti Fram» 
»lila Vieri fieiri ateCDur lagttar', gongd,4ramKongji lajkaji , tajr 
^ Tar6 ^at allt framgeiagt^ er gingu t& Kongji tilhaaday og 
konnngr beiddiat ; geijigu peir til gjdrdast Hofmen baniwra, Lajv- 
handa konangi, ok gerAuat hana ur, Gilli ogTowrUfnr, man adl- 

Mode mierkedea det af Kongens Ord, at han önskede Sikkerhed 
for denne Sag af de Fssroboer, aom da vare komne til Norge, 
ut de akulde med Ed atadfiaste dette Fordrag; ban ^- 
bUd deMaod, aom Tare komne tfl kam^ at, hvis de Tilde 
indguae detle Vakaar, da skalde de anseteate af dem blive 
hana Abend og eibolde hana Venskab og HttdersbeTÜrainger* 
Faroboeme ayntea paa Koogena Otd at meerke, at det vel kün- 
de ymro fvivlaoart, hrad Udfdd Sagen TÜde &ae, hrai deikke 
Tilde samtykke Kongena Forhngende^ogalqdntderlioidtes flero 

Moder dm deme Sag, fik dog Kongen ain B^ering aat igjennem, 

I II 

i) mala, ö. 9 tltte^ H. S) ai, 0| «r kMia ^Ita »w iffiMir, ■! ^fr ikyM«, JT. 
«) Um mHI gffutf, a •) JteM, O; JiMSn «igl «• |iv< Mi ItMlhigf ^Odl. 
•) i9r nm ljktftt»iC, t. O. H; AS? «ui ^tt •Irfrtitl, If». 


IM PiSREYiNOA SAQA. 4t. C. 

li]f6meiiii»Lei£r, 6illUk{>MIfir9 ir tajr Ftfringftiiiir gjSrdn Ow» 

en allir j^eir F»reyingar ^ veittn laviKongji Ajir pi tft, at halda 

svardaga Olafi konangi tU j^ess, tär Lovir uj Forjun og fan Rat, 

at kalda ]^aa Idg ^ i Fnreyjuni anm hau setti tajm , og lata tan 

ok (ann ritt 3, er hann setti Skat üt, Bum ban leji !• Sajan 

(eim, ok dcatgildi fiat, er hann bygvast tajr ferisku Menninir til 

kvafr 4* SAan b|aggiut hinir Hajmferina, og ä Skjilnajinan 

fcerejsku menn til heimferöar, vajtti Kongnr tajmun Yinagav- 

en at skilnafti veitti konungr nr, aam h&ddu gingji honnn til- 

(eim vingjafir, er honnm hSAa handa; tajr ffira nü aiijna F^, 

haüdgeingnir gerat. Fara j^eir tai tajr'Towm lidnir, menKong- 

ferSar ainnar, ^k er ^ir eru nr lät gjeraSkjipiity ogfekFdlk 

baidr, en konungr Ut bua skip» ok ä tä, aiim han sendi til Fdijar, at 

fikk menn a, ok sendi (4 menn täka häi" mowti Skattinnn» sum 

til Feerejja, at taka ^ar Yi& Faringanir skjüdugjaldahonan; 

akatti peim, er (eir Faereyii^r ujr yowm tiqlja bunir og tä er 

akylda gjalda honnm. {>eiff atsiafr&Fte tajrra, attigrkonia 

nr&a* snemmbunir, ok er {»at iklgi attir og ongjin Skattnr i 

fira ^cfirra fer6 at segja» at ^ir tuj Snmri fiom ?&r nast etdr ; tft 

koma eigiaptr, ok ekigi skattr vttrFolkasSgnin^attigroogiuitiiJ 
k ^vi snmri, er nsest var eptir^ 

, » 

og Leif, Gilleog Thoralf nnderkastede sig Kongen, og ble?e 
bans Hofsinder ; men alle de tilstedevsefende Fairaböer avore 
Kong Olaf Ed paa at holde de Loyo og den Bot paa Fmereme, 
aom haa gav dem, og betale de äntter, tfom han paalagde. 
Siden beredle de foraiake Mend sig til Hjemreisea, «g Ted 
Skilsmiasen gav Kongen Vennegaver til dem, som vare blevne 
hana Msnd. De droge na derea Yei, da de Tare teidige, mea 
Kongen lod raste et Skib, Og sendte Mhend ad til Fsraeme, at 
modtage de SIcatter,' somFseraboerne skulde betale bam. De bleva 
(ikke) hnnig ferdige, og om deres Reise er det at fortielle, i 


1) nniBa«l«r ^irra» o, A. t). «t hu% hn9 Ma, «• o. S) lute^, O, H, 
4) tkkf, «. o, Ä 


42-43L C. FifiBfiYiNOA uäqa. 

[segja (nienn)aC ^ir hafii ekki TÖwrakomiiirtiIF&ijar,ogoiigj- 

komiM tii'FmeyjaS, hafSi j^ar jn Mävar heji kqnta Skat 

ok eiogi inaSr akatt heimtan'« här. 

FrA SigurH ok primdi i Gotu. Frä SJura og Tronda uj Oeiu. 
4S. Vor fMit höfSa farit af 4t. Hatta Van vär B^t Slgip 
Noregi skip til Fserejja, & ^vi Ori frä Norra til Föijar , og vi 
tkipi föra orSsendingar Olafs tnj Skjipi fowra Ordflendiagar 
konüngs til (es8 , at koma Owlavs Konga til tes , at onkur 
•kylda utan af Fierejjiiiii ein- ftf Hofmomiim hansara, Ijqrar 
kverr fieiira hirSmanna kans, Öisan&a, Gilli LogmftVar ella 
Loifr ÖssoirarMii, Gilli I5g- Tpwralfar äf Dajman alcjilda 
Hiaftr ^, p6M[t or IKmiin. En koma atan frä Föijun. Tai hast 
er (6881 orösendiog kom til Bo koma tU F5ijar, og tä väc. 
Fmrejja, ok j^eim var 8agt, p& täjman aagt^ ti ridatowu tajr 
iA6a* ^ir afn imüli^ hvatnnd- sajoamidlan 9 Inrit här mimdi 
ir man büa, ok kom ^t aaamt bygra andir, og adlir koma 
me5 ^m, at (eir hagSa, at äaamt am tS, at tijrbagsavay 

kom tübage, og ingen Skatter den nnstCalgeada Sonmior ; Folk 
mg&f at da ikko are konme til Faeraenie, og at iagea IwTda der 
indkrmTet Skat. 


Om Stgurd og Tirana i Ooie. 
4S. Demie Vaar rar der faret et-Skib fra Norge til FttrMrne 
med dette Koog Olafs Badakab, at een eller anden af bana« 
Hofsiiider paa Fttr0enie, Leif 088ar85ii, Gilla Lagtaaud eller 
Tkoralf fra Dimoa akolde komme til bam* Da deHe 0üd kOm til 
Fnrwaniey og det blev dem forkyndt, gjnttede de i Foreoiag pfta^ 
kraA Henaigtea Tel maatte vmre^ og troede de idld atiadeeet 


1) Um >ilf «kU, 0/ H^ H* kM« «lil koaü, A 4 A W tonrl, «k« Mfil* 

D j(/>>. «f H : iMt warnt hU Maa (lMS)flrirr Olafr koarfigr* «^ 'Up \1 tat horflC, «t 
kM8 MM MMl tu Wmmn^ W^ ■kalti» <. H) ha IMa MsaHt, «k yHL hafW kvvtfl «II 
hNa kraril, irt.«! ifui ▼■rl. Koaifafr ttkk \k wkwA sklp lU. «k aeaa met(, «k M*mA{t 
til Fenyja «ptlr f kattL P^ri Nir bmo, «k lAta < baC» ea i^Saa t|wr6iit ekU Ul |»cirra 
ktMr «aaldasa flirri, ak Toni ^ aaifar «atar 4, hvat af «kipaa ^ctm ■«b4I TiirASt 
kaflh O» H. 4) P., F.» Il(a»«r, O.; Idfiafamtr, A 5) f»44a, Oi 

13 


IM FifiRErlNGA SAGA. 4S. C. 

konungr nundi Tilja spyrja Kongnr Biimdi vilja sphja tiyr 

eplir um pam tiSindi, er samir am tej Tujindi, sum Bimuai 

menn hoßu fyrir satt, at (ar Fölk hildu firi sai, at mandu 

[jnanda gerat hafa i eyjonuni» Tera tilborist här uj Ojdgjanun^ 

um misfaiar sendimanna kon- am Yanlukkuferir Ut9endhiga 

angs ]^irra tveggja akipa ^ Kongjine ä tigman bävun Skjip- 

er eingi maSr h«f8i afkomizt aaaa, sum oagjin Mävur vär 

peir rÄta ^t af , at }>öralfr attirkomin äf. Tajr gjördu tS 

skyldi fva; riSst hann til,* ok ftf, at Towralfur skjildi i&ra» 

bjd bpMag, er'haan toi, ok hau sajiat ta til og ütgjordi a^t 

aflä&i Y^ til manaa, vora (ar Farmaskjip, anm han ätti, og 

& akipi tia mena eSr i6]L En £ek aar Fölk härtil, ao tiy gju ella 

er \e\s tocu bamr, ok bi&a tolv Maas vowru ä Skjipinuoy 

byijar, ^4 Tar {lat ti&inda £ og tai tajr vowra lidnir og boj« 

AtiMtrej^f at einbvern gddan avu ettir Biri, ta bär ao til aj 

▼elirdag gekk ^randr i atofa^ Eatroj, at aja GowveTarsdä gek 

ea ^ Uiga f paljüuiam9, Sig« Tröadur ia uj Stovnaa» tä Iowa 

tajr äBoakjiaua Sjurar, Towr- 

at Keogen viat vilde adapSrge dem om de Tildragelaer , aom 
nogle holdt for aaade^og aom skalde vaere foregaaede der paa0er^ 
ne, aemlig aagaaeade dea Ulykke, der Tar. madt Kongeaai 
.Udaeadinge paa de to ;Sk]be> af hvia Beaietaiag intet Meaneeka 
irar kommet tilbage« De toge na den Bealutaing, at Thori^f akul-» 
de reise; han gjorde aig üeerdig og adrastede et Fragtftpfftai, 
som han eiede, og fik Folk til Bescetniag, i alt ti eUev 
tolF Aland. Mea da de Tue fiardige og veatede paa Bilr 
haeadte det aig pa^ 0ater0 en Dag, da det yar tgodt Yeir^ at 
Thrand gik ind i Stnen, mea Sigard, Thord og Gaat laaeder 
paa Beenken. Da sagdia Thrand : «^eget forandres I et Menno« 

1) tMimiiM, H; keiVI mlBilirtit { eyjinnh ^eijii iTetai tUpfllitAiiiii, t^. I) «t ^rSmi- 
V, t, ff, t) liTerpilIkaa, 0; fioAipdlliaB, liT. 




43. C. FiSREYiNQA »AQA. 195 

nr&r ok fn^rSr * [ok Gaiitr i. nr og Gatti. T& towk TrSndur 

]>a mmlA ^randr: mart Terör' so til Orar: ^^Mengt verur & 

i maimsiefiniii ; ötitt verbat, (4 Mansävini; ly vftr tä tpjt so, 

er menn' Tont ungir, at lirja* t&i e og flajrivowramigjir, at 

eSr liggja veördaga go&a y peir tajr Men sam väl eru ferrir til 

menn er [til alls em vel f»r- alt, yilda sita ella liggja inni 

ir^y ok eigi mnndi pat likligt Gowvevursdäar, og aj mandi tä 

(ikja hinnm fyrrum mSnnam, tokt tajm lajkUgt, snm fir häva 

at ]>6ral£r or Dimnn mundi Teri inni kjä mftr, at Towrälfor 

Tora ' meiri ^roskamaör enn ft Dujmnü mundi fära at vera 

^r; en byitingr sa, er ek hefi majriRojamenniintär; tanSknt- 

^t, ok hir stendr i nausti, »tla an, snm e hävi &t og her stend« 

ek at liann gerist svä fern, nr nj Nestinnn , häna atli e nä 

at kann funi nndir br&ftinn; er kftva stfiji so langji & Landi, at 

hto bvert hus fallt af nlln , qk hon kr fdna nndir Br&jini ; kvSrt 

TerSr ekki tiM verSs haldit, Häs er her fadlt äf Udl, og 
mondi eigi s v A, ef ek vaeri nokk-^ ikkji verur hildi haar vi hen« 

ni, sum hon er nftka verd, ikkji 

skes Levetid ; det hsendtes sjelden i vor Ungdom, at Miend, som ere 
Tel dnelige til, hvad det skal vsere, sade inde eller laae om Da- 
gen, naar det..Tar godt Yeir, og aldrig vilde Tore Forfsedre 
haTe troet, at Thoralf af Dimon skulde blive en raskere Mand 
end I; men mit FartÖi, som staaer her i Nerstet, tsenker jeg na, 
bliver saa gammelt, at det raadner ander Tjeeren; bvert 
Hnus her er fnldt af 1]Id , som ikke bliver gjort i Penge ; saa 
sknide det ikke gase, hvis jeg var nogle Aar yngre.** Sigiird 


I) ptimAt immlü ^«ia ajSk m il^rlftiaff, knVit cfft 'nikia uH tfl fUa, en TeiiSr 
•Igl Ifl ▼•rik ImMiC, Hdi (braSratysir Um, H}» ^ir tot« lMrl4faijiür, (AiUkMyalr, 
OO/ ok hin« ^rif\ Tar Gaatr kiaa nnüli ^t var ok fraadi ^elm. AlUr Tora |»eür 
flNmdr (fMiar fniater, IT) fj<i^flig<r neaai Sfgaifr Tar ^«iria elstr ek meatr fyrir 
>aiB i itti ; ^Mr itd keMiaganafk, «k m kallatr ^rSr Uaa la«! (liagf, Oe, iT, g) t 
kaaa var ^ (/. i, Öe^ tf» f,) aaBaa kaiatr (aattr, M4), ak var ^ |»< meir f>4, at kann 
^r ^rakligr ak raBsr at aSi,0, Jf, ivA at ttaatt tImo maaa all kaai, kTerta ttjrkr kaaa 
▼ar, O, S) skipaat, O, J7. S) Tir, 0, H. 1) faiai, f. 0. S) ilaglr Tom, O, H, 
t> H^ 0. 7) ISjar b4, t. H. 


196 F^REYJNOA SAGA. 43. C 

Hrum yetmm yngri. SigurSr mondi veri so, heji e veri nnkur 

hljop üt, ok h^t ii {>6r5 ok Ar ingri.** Sjdrur lejp ut» og 

Gaat, kveSst eigi fietta fryjuoiS ropti Towra og Gafta, og^seji 

standast ' vilja* J^eir gänga üt, ge ikbji vilja lata hetta Spots6r 

ok partil er hüskarlar vora, atanda & sär. Tajr genga nü 

g&Dga til ot setja fram byr&ing, üt , og haar 9 Bom Huskadlanir 

liCn ^k lilflytja farm , ok hloSa TOwra, föra bo til at setja Skat« 

skipit*, ok bjuggu j^at 4 f&m nnafram, oglowtnt&beraFarm- 

dögum; vom fieir ok tiu menn in oman, og ladda Skjipi, og 

^r tolf k skipi«; toka (eir g|orda alt liit näkra fia Däar; 

]>6r&lfr üt eitt veör allir, ok tajr vowm ajsini tajgju ella tolr 

vissust til jafnan i hafinu*; Mans &Sk)ipi; towku so tajr og 

]ieir [koniQ at landi, er myrkr Towrälfur üt vi sämaVevnrläjiy 

rar, i Hernu*, ISgSu [»eir Sig- og sowu adlaTujini til kvönan- 

arftr [utar fyrir ströndinni^, ok nan aj Hävinun; tajr komu til 

var ^6 skamt 4 milli ^eirra. Lands uj Hernu, t&i skujmt v&r ; 

]>at vor til ti&inda nm kveldit^ SJürar leji se utari firi StrSnd- 

er mytki var ordit, at f»eir ini, og tow vär stut iinldlun 

tajrra. Tä bär so til nm Kvöldi, 

sprang da op, og gik nd, kaldte paa Thord og Gant, og sagde, 
at han ikke vilde taale denne Bebreidelse* De gik nu nd , og 
ben til Karlene, gik alden til og satte Fartoiet frem, og lode 
dernsest fiare Ladningen om Bord, og ladede Skibet, og gjorde det i 
faa Dage fserdigt til Afreise; de vare ogsaa ti jeller tolv Msend paa 
dette Skib ; og de og Thoralf begave sig til een Tid paa Reisen, 
og künde bestandig oine hinanden paa Havet De kom til Land 
Ted Herna; det vur da morkt; Signrd lod sit Skib laegge laengere 
ude ved Stranden, men der rar dog kan et kort Stykke imel- 
lem dein» Det hiendte sig om Aftenen , da det Tar blevet 

1) ^ trmuir sjas, t, H4, S) ^U, O, H. H ikortf ^ «igl til ftnuiiw hßimm, (sr 
▼u ok reidi «Ur neiS skipino, t. 0, St. 4) ^yrS^M^aa ]^jr&iid«r. pika&t karl •td ok long! 
•fatal Tiü pi SifforS ok j^iSrQ, 4ffr l>eir ftfni boinaa« O. 6) mnUatt 1>oir |>at ritt, afr 
]iv4rir skylda flilram Tora li&ianatSir, bvois oeoi ^B Iijrrftt, A €) kona. at Heraii« 
•ftaadaga, o«, d, gi iikn Noreg i Horayjuv, ^at v«r M dajps a 1) utar TitI itrAadtea, 
Oi atta ▼. i^ IC B) aptnalaa •iÜ, <K 


43. C. FMBEYbiGA SAOA. 197 

i>6r&l£r seCb til rekkna al t&i kSImirkt tSt, at Towr&Uw 

huBMty ]f& gekk f>or&Ur & land og hansara Men ada at fia sär 

iipp 1 ok annar ma5r meS hon- Hali at liggja aj, t& gjek Towr- 

um , leitö&a nir ataöar * ; en älfar ap ä Land og £gn annar 

(er) {»eir [vora bunir ' ofan at Mävnr vi honon , og lajtavn sär 

ganga, ^ aagöi sa, er honnm ettir Kvnjlostäji; og täi tajr 

fjlg&i» at^ kaBtatvar klaefii yfir vowra lidnir at genga omanattir» 

hdfaö honnm, ok* tekinn npp tiaejitan, sum filgdi J|onnn, at 

af jorön; i ^ri biU heyr'Si hann ajt Kläji vir Uäka ivir HSddi i 

breat*, aiftan var farit^ met sär, og at han vär tikjin np frS 

hann^ ok reiddr til falls, en Jemni; nj tnj Bili hojrdi hau 

par yar nndir sjör *, ok var ign Brest, snjan vär f&ri vi hon- 

hann keyrSr k kaf; en er hann nn og han vär rajddnr tilfadls; 

kom a land, for hann (ar til, men här yär Sjegvnr nndir, og 

er ^ir (nSralfir höftu skilit ; han yär kojrdnr nndir Käv ; og 

hann fann {>ör&lf, ok var hann tai han kon np attir & Land, 

1^ klofinn i herSar niSr, ok fowr han haar, snm han heji 

▼ar (& dan6r* En er skipTer- skjilst £r& Towr&lfi; han fan 

jar ^* ]>6rflfs urön j^essa yarir, Towrälf , men han yär klovin 

niur aj Heranar , og yät dejur« 

m5rkt, og Thoralf og hans Folk agtede at gaae til Kois, at han 
og med ham en anden Mand, fierrst gik op i Laq4 i et nedven- 
digt <£rende ; mien saa fortalte den Mand, som havde fulgt ham, 
at da de yare fserdige til at gaae ned igjen, blev der kästet et 
Klcede oyer Hovedet paa ham, og han bley leftet op fra Jor- 
dan, og i det samme horte han et Slag; derpaa bley han baa<* 
ren, og svnngen til at kastes, men der underneden yar Sa, 
og han bley kästet i Vandet ; men da han igjen kom i Land, gik 
han hentU det Sted, hvor han og Thoralf bleve skilte fra hinanden. 
Han fandt Thoicalf, . og denne var da kleyet ned i Sknidrene, og var 

D ilfraU, r. O, S) ■! gUfft Bnm (Mmim) lina, f. Oi. S) «tto««, 0. 4) haM 
liliB «Ifi Airr eu, f. 0. *) fiSaa m hiaa, 0, li f) miUiiii, f. 0« iL 1) iß9tfi% O. 
D^tes SMd bara, U V. 9) kolUar» f. a. |f^ tki^nr, Ot, c & 


198 . FiEREYiNGA SAOA. 4JI. C. 

bara ^ir lik hau u^^«kip, ok Men t&i Skj^ntolk ToimUs 

n&ttsetta |i(ur« {>& var OlaCr vcwrahettavär, bowrutaJrLtiijk 

koDttOgr k veizln i Lygra^; haiuara uta Skjipi»' og natgettu 

Tora honam ^eg^t orS ger, [rar här» Owlavar Kongot Tär tS 

(i stefnt * örvar^ing', ok var til Vajulii uj Lygru, og vär 

kondngr k (inginu; haim hafti gjort honunBo vi tä sänia, ta 

j^gat Btefha litlt ^eim F«r^ vär steynl tilÖrvarting(saiii vär 

Bjiagunum af baötim akipmiaiiiy i^i Pajlan) og Kongurin vär själ- 

ok voru ^eir iil j^ings komnir; yva & Tingjinua; han heji läti 

on er (ingit rar seit , pa gtöö itevna Faringonan haar äf blv- 

konüiigr npp ok mielti: |aa an Skjipunun, og tajr vowru 

tflUndi, er hte em orSin, er ^y£ ajsini komnir til. Tinga; men 

betr at alik era sjaldheyrft « ; tai Tingji vär aet, ta stow Kong-» 

kte er af lifi tekinn gö&r dreingr^ nr np og mielti : .^Tej Tujindi 

ok fayggjn vte at saklaos ai, nj her eru blivin, era alnjkji, 

e&r er h&r nokkur Ek maSr k at tnj betir, tä er själdan hojrdt; 

(inginu, er (at kunni at segja, her er &f Lujvi tikjin ijn gowoc 

hverr valdr er Terks j^essa? Mäynr^ og vid bugsa han vär 

Enj^gekk eingiTiS* }>&maelti säklejsor, man her veranSkar 

MSvnr a Tingjinan, aom maii 

ded. Da Thoralfg Skibgfolk fik dette at vide, bare de hans lag 
ud paa Skibety ^og satte det hen om Natten» Den Gang var Kong 
Olaf til Gjiestpaa Lygra* Til ham blev der strax sendt Bnd; 
der blev da atsevnet ved en opskaaren Piil til Thinge, og Kon- 
gen kom selv paä Thinget; han havde ladet Faereboerne fra 
begge Skibene staevne did, og de havde indfundet sig. Da 
Thinget var aat, stod Kongen op, og talte : ..Her er hiendtea en 
Begivenhed , hvis Lige til al Lykke sjelden heres ;*' sagde han, 
^,her er en brav Mand tagen af Dage , og vi troe , at han var 
uskyldig ; er der nogen tilstede her paa Thinget, aom kan oplyse o« 


1> I*7KC« ^*> ^ ^^ •kamt ^Hm, f. O, D na nyrgiiiMi fU Olafe knnMgt 
^§tx itcfBa, O. 3) «rvtrbolS etr ^fag, H, 4) aJaMcBt, 0, B* 


43. C. fjsrkWnoa 6A0A* 199 

koni&Dgr: ekU er ]^t< «t leyius vica, ät da kveri hevlr voMt 
hvenr mion ihagi er mn verk iietta Yerkf Men ongjin Tildl 
^etta, at ek' hygg^ d^ faenAr genga tL Tft aeji Ejongur: 
^m * FaereyiDgm; (»iki läiir .,Iklji ar toj at lojaa, kvar nnijn 
]^aiuiyag hekt at mmit, aen Öuareraam hettaTerk, at e 
Siguittr f>orlik«8on hafi yegit hugii tk Iqemar miir & F^riiig» 
manninn^ ea^ j^rlhr Ugi kafi aaa, tügir mir t§ heiat hftya 
jnaAniiui* i kaf faert; en pat gingji so til, sam at S^nir TodU 
fylgir^, at ek get ^ess til, at lakaon he vir dripi Mannin^ og 
^at moni til yera* fendit, at Towrar liji f5rt hin Mannin 
^eir ninidi eigi Tillja, at |>^* nndir Käv, og bu filgjir ejsiai» 
UfjT aegU eptir ^eim ^mt 6iMft- at e gjiti mftr hettatil, at tämaa 
ir, er hann man bafa vitat ot vera ao firifanni, at tajr munda 
aatt er, en om hefir [verit gninr Ikkji Tilja, at TowrSlfor sqi fri 

* 

1^ *9 am nior5 j^au ok illvirki, tajman tSr Owgjeraingar , sam 
er aendimenn mSnir hafa ^ar ' faan man hftva Tita, at tat er, og 
BDyrSif veriu En er konnngr oran herir veri Granar &, nm 
bmtti tali sinn, |& stdB npp Sig« tej M6r og Äyindaverk, at Ut- 
tirftr ^l&kuon, de molti: ekki aendingar mi^nir häva veri mird^ 

ir hftr.** Men tu Kongarin 

om, hvo der har bedrevet denne Gjemingl'* Men ingea svarede der- 
til. Da sagde Kongen : ^Jeg vil ei fordalge, hvad min Mening er 
om dette, at jeg har Mistanke til Fmraboerne, og det tykkea 
mig snarest knnde VKre rimeligt, at Signrd Thorlaksdn har 
drsebt Manden, og Thord har kästet den anden i Seen; og til 
denne Gjerning mener jeg Bevseggmnden maa have vaeret, at de 
ikke vilde, at Thoralf skulde fortselle om deres Ugjerninger, som 
faan maa have vidst at de vare skyldige i, og vi have haft Mis- 
tanke om, nemlig de Mord og Forbrydelser, at mine Udsendin« 
ge ere blevne myrdede derovre.** Da Kongen havde slnttet sin 


i) htrfl, O. S) #J«lfiiB, e.* O. S) kteD, o. JI. 4) «ttaA i^aar, C. 0. 5) t&ks» O, 
i) Umgli graatt, O. Y) i ejjuami r. 0. 


rMBEYVH€tK lAGA. 4S. C. 

hA tk talai fyrt 4 j^ingam, endaji TSla sujnlt, a stow Säur- 
(man A ^i ekki oiftfnri rem mr Todlaksin «p, og towk tfl 
j^ok, en (i «da ek na aema Orar: Jklqi hävi e täla fir ä 
Müftqra 6lbera» at irara nokk- Tiagun, og taj man e ikkjivwa 
um«; YÜ ek ^esa tilgeta/ at niiyi oidferor, men' towadi e 
nrila ^8gi, ar konangr hefir ni nn bera so til , at cä er aldqlia 
nppbori^ man verakomin ondaa nejit, at svära näka. E vil nA 
«nngortfinn ^m manna, er gjita m&r tÄ til, at benda Täla, 
nUda ara ovitrari enn bann Bum Kongnr bevir nn fSrt jfram, 
ok venri, [en ^ cur ekki leynt, man vera komin nndan Tungu- 
»I j^r era • sannir vorir 6vin- rowtonun a t^jmnn , snm era 
ir«; er >at ok dlibljga mmlt, mikji öviöari og Verti in ban; 
al ek mmdi vi^a vera skaSa- og tä er ikkji at lojna, at tajr 
maör InSxilft, pviat bann var era sannir Övinir okkara ; täer 
fiSstbrtfSir mtnn ok gdör* vin; ajsini owlnjkliasagt, atemnndt 
•n ef ^ vori nokkar 5nnnr vi^ja, vera Skäamävur TowriUfa, 
efai <, ok neri^aakir mÜH okk- tnj ban viir bädi Fostbrowir 
«t ^örttfa» (& er ek sv& viü mnjn og mqjn gowi Vinur; og 
borinn, at ek mondi beUr td beji bär annast veri Liykjindi 

til , og ilt veri midlnn mnjn og 

Tale, Ätod Signrd Tborlakson op og sagde: „E bar jeg f3r 
lalt paa Tbinge, derfore forstaaer jeg ikke vel at belsgge mine 
Ord, jnen dog seer jeg, at den trsangende Nadvendighed kri^ver, 
at jeg svarer noget; jeg ^il formode» at denne Beskyldning, 
aom Kongen na bar fremfert, maa vasre kommen fra saadanne 
Mamd, som ere meget nforstandigere og vsrre end ban, men 
det bebaver man ikke at fordalge, at de ere vore sande Oven- 
ner; det er ogsaa talt uden al Rimelighed, at jeg sknlde viJJe 
tilfoie Thoralf noget Meen, thi ban var min Fostbroder og g^i^ 
Ven; og hvis der bavde vseret nogen anden Grand dertil, og 

i) «ta tk aik mun WkJ» ekkl orKflmu, 0, H. S) üb fiett« Tudkr««!, ••■ n,; „ 
t» bMd« korit, ok «ftrli {Ml, wm kouCafr dnp ou tkiiltiDB, f. 0. S) mo«b fviUMdlg« 
>}\|« v«ri; H 4) fra [f, l O, 5) kin« aeatf , 0. 


. C jrJSRBTiNGA fULQA. S0t 

(mm Torkf liita t hdma i Fiei^ Towiilf, l& eri e so vitivur bor- 
»yjiut enn hir ondir handar- in » ai e muadi heidir ha^a ha?t 
Jaftri yinim» koiv&ngrl NAvttek aoTori Yerk firi h^jraa uj Fdr- 
(eisa jtt&b* OnnjA fynr mik jao» in ker nndir Jarkaann ft 
•k fym alla Ois* skipTaila» yil Hond twra, Kongurl Nu vil a 
ek ^ bj6Sa fyrir eite, nrk legga hasaSik frft mb og 5dl- 
aem I9g yftnr Uggja. til; an af nnokkara Skjipmoanaa, e tU 
yir ^ir hitt« follara, j^ tU ak bjowa Ajir härfiri, so snm Lot 
(bara jira S ok vil ek * at ^r tiara laggnr S; og tikjir tiun tt 
sM qttfir vift skiralaaa '. En er inlkomnlisri, t& vil e bera Jadn» 
Sigarftr h»td tali sinn, ^ [affta og a TÜdi tinn r^&lvnr sowtn 
niargir til flalniags viS kon* kjä UndangjerlngjinL*' Og tu 
ung^y aft 8igor6r skyldi ni'Sjuvor endaji Täla sajna, tä 
nndanfnrsla ; ^tti Sigorftr liafr y owrn mengjir snm flnttn Craat 
▼al talal» ok sSgttn bann nsann« firi Kongjin, at SJiumr itti ai 
an mnndn vaA at. ^^ ar nSa Undanfersln^ toktn Sjüra 
liottun yar kennt. Konnngr bäya yäl tftbi, og sSgdn han vir 
ayatar: an. j^nna mann [laan Ikkji skjildior nj ti\fy snm vir 

Igendt npa han» Kongos svfir* 

der bayde ynret nogen Sag mellem mig og Thoral^ da er jeg dog 
aaä fornuftig, at jeg heller vildahave ndfart et saadant Vierk hjem- 
me paa F«r«erne end her lige nnder eders Öine» Kongo f Na 
yil jeg derfor niegte denne Beskyldning for mig og for alle mine 
Skibsfolk ; og derpaa yil jeg tilbyde £d, eftersom eders Lov be* 
atemmer; men hvis I anseer det for fuldere Beviis» da yil jeg 
b»re Jern, og yil jeg, at I sely er tilstede yed Renselsen,'* 
Da Sigurd havde endt sin Tale, yare der mange, som talle for 
Kongen, at det bnrde tiUades Signrd at frigjdre sig; de syntes, 
at Signrd liavde talt yel f og sagde at han yist yar nskyldig i 

D kirtiB, o, H. S) ▼tri» mumUib, 0; ?«rln, A 9) AlM« ok. L O. i) { aokkv«, 
t. IT. S) flyU« JirKbor^, 0. M, Mi kern koKtfagr, f. O, H. 9) |»iUr nor |»W betr, er 
kfa tr frekari (J«r, ok ok girtl foonr lUmBli oom tl^jAoit ndi ok krootft, fvA ot ^ot o« 
«Bi gMoi aauMni ^MM, «l vAt lUogu oMa ymmt müi WfpAti Wl ok ok lAt krM« 
k o i i ot fo gftl o ailkM» ok frv{ or koarfuffr olokk ooo ffUdsui omIS «■• bI vir mutXm kofa 
•yrSft MB« kooi tO qir, r. O. S) kt« Mi|ir mnm tat tt, o. 


tveniiii tkiptal, ok ef hann er «r: ,,Um lienda Iffan ir trfait at 

loginn pesii sdk, j^ man hann lialda, er henda Sftk lAjin npft 

Tera göftr inaSr, en at 56rttm han, t& man ban vera ajn rat« 

köati man hann >era nokknm InlilrMftynr) mennj annanAHta 

4jarfaii, enn daemi nranu finn- man han vera nftka djanrariui 

ast tU, ok er ^at eigi minnr Dflrmi munnn finnasttil, og ti 

mitt hngbo5 ; en fi6 get ek , at fo mär nd ikkji minni n j Haa^ 

hann ajtifr beri %kt vitni hir-» men tow haldi e at han fer 

am *. En viS > baen mama {»4 i^ttnir at bera aftr Vitni hinim. 

t6k konungr festn af Signr&i Og firi mengan Man« Bam towk 

til j4mbur8ar, tkyldi hann Kongnr Feati ä£ Sjnra tU Jadn- 

koma nm morgininn * eptir til bvrar , og Minrgnnin etür akjildi 

Lygm S akyldi biaknp j^ar gern han koma til Lygrn , här al^ildi 

honnm akirBln > ; ok aleit avi Biaknppin gjera hoann Sknjraltt, 

j^nginn; f6r konungr aptr' i og so TftrTingjinpBagC; Kongnr^ 

Lygm, en Signrftr ok fönn In fowr t& attir tfl Lygrtt, men 

nautar hana aptr til akipü ainä« Sjdrur og Filgjiamen' hataaara 

Tdk (4 bratt at myrkva af attir til Skfip«ii|t| tl towk brit 

at mirkna äf Not T& mnlti 

det, aom han blev anklaget fot. Kongen avarede : „Med denne 
Mand maa' een af Üelene Tiere Tilftieldet, ot enten maa han, 
hvia han er nskyldig i denne Sag, viere' en brarManä, ellerog- 
Baa han maa vsere noget fireekkere end der findea Exempel til, og 
det har jeg ligesaa siserk Formodning om, men han vil aelv» 
aom jeg aner, snart vise, h vorledes den Sag forholder sig/^ Og forme* 
delst Folks Bon, modtog Eongen Sigurda Forpligtelae til Jeri^byrd ; 
han skulde komme om Morgenen- efter til Lygra, der akulde 
Biskoppen forestaae Renselsen; og dermed slutiedes Thinget. 
Kongen drog tilbage til Lygra, men Signrd og bans StAlbr«- 
dre igjen nd paa derea Skib; det begyndte da anart at taiSrkne 


7) m kYvMH, O. 


4S. C. FJBBfiiriNfiA 8AQA. 

nött. ^4 mnltf fiignfSr til fir« SJurur vi Illgjismeii aajna: ..Ti 

onaala nima: (at er satt al erutatsia, at vftr ernn konm« 

■egja> at y to hSiani komit < k aj atowrtn Vanda , og hevim 

mikit vandkTsSit ok voi&it fyiw yeri firi miklari Liga \ p& oson^ 

ir mikilli ilygi^ ok er koonngr og er Koagnr afownHa breotOTf 

•j&.i brögööttr, ok man äaSssr at ti er ejaat kvftt oiara Kit 

▼or kostr, ef bann akal rUa» vwa, am haa maaräa, fittlit 

lit bann fjrst drepa]>ör41f>, en baadrepaTowrIlf, oga^vilban 

ni& vill bano gera ois at ö* gjera 08 iSl Owbowtamea, ti er 

botamdnoam';.er^mlkitfytir tajmaa lajti firi at vidla Jadn« 

at Villa jirnbari fyrir ois; vA barin firi onin; na atli e at tan 

»tki ek ^a veir * kafa , er yerar yerri ftrin', ram battar til 

til peis bttttir ▼% bana; na at bäya vi ban at gjera; nä legst 

leggit innen [eptir sandinn* Fjadlagal innen Ar Sandinnn, 

Qallagol^; neft ek (at at vte taj riji e til tä at Tär vindan 

yindam eegl Tort [Vi6 ban^ Segl yort nj Hunab&t, og stev«» 

kern ^9 ök etefnam üt & haf^ nnn utaj Hiv, fftri Trdndnr qily« 

iari [>r&ndr q&lfr annat samart or S eran iSamri at selja Udl 

[at seUa all 8lna,.ef luinn Till* ; aiyna, am ban yil; og 


af Nat. Da iagde Signrd dl aine Reisefoller: ..Det er yiet, af 
yi ere komne i en meget yanskelig Sdlling, og ere blevne 
skammeligen beakyldte^ og denne Kongo er anderfandig^ 

m 

Og Udüüdet paa'yOT Sag yil yare let at foradsee, hvia ban 
skal raade; £ertt lod- ban drsbe Tboralf, eg nn yil ban 
gjdre o8 til Ubodemnnd * ; det er dem en let Sag at forvilde 
Jembyrden for oe; derfor bolder jeg for, at den er vaerst laren, 
com yqyer sig derfil med iaadan en Mand; na .blieser der ea 
sagte Vind inde fra Sendet; Jeg raader derfor til, at yi beise 
yort Seil op i Masttoppen , og styre ad paa Hayet ; lad Tbrand 


I) «riT&«f «k, r. O. W. S) via Irin de Akgm <• O. S) dt Wra 4 Mi >ttfti aftfag». 

M, a. 7) /. 4. 0, V. «) «r kAU YiH mV» UiM^ H. 

*) A «. 4t » •$m hmm§ Jt^Im« «Jis «f Mf #e M wm ä § § 9i Utmh» ftr tfem. 


1 


m wMBSidnaA sacta. 4S-4i C. 

en ef ek kemtnut i b'roU^, |A e nit bnrt hiiau, t& tikjir nk 

|iki mte j^tt v<niy at ek konui vera Vown lil tes, aft • koni 

aldri sifran dl Noiega *• {>eiia aldri majra til Nonra«** Farin/f- 

FBreyingaia (ötti ^etta anjall^ anir bildu hetu vera Higgfarä» 

rie&i , laka ^eir at ae^a upp tiqr tftka na til at aetja Segl aujt 

aeg^ niitf ok l&ta g4nga um np» Pg l&ta genga um Nottina 

Bottioa i haf nt, aem aiaat dtiq HäVf aam t^r Towra mest 

mega {»aur; Utta f>eir eigi tjsvf mentir, og latta tigr Udkji firin 

Mn ^eir koma til Fflerejja'; tigr koma til Förjar; Trondor 

litl»ttodr iUa yfir ^inra fer&S lät idla ivur ¥ir U^m, tajt 

^air avöm&u rigi vAK . avfiriiTa lajka idla ättir. 

Karl Mn» wwnU kom til Olqfy Sari Aäi a^mnU khmtU Oaalaa 

k0ni$tg9» K0nga. 

41. Br&tt* apar&iOlafr kon« 44« Owlavur Kongar fpardi 

nngr (at, er I»eir SigurSr vorn ta br&t, at ^umr vär ftrin astä; 

i brotta; ^ lag&iat (ung iimb* tä lejist tong Umu&Ia a tajrta 

rsfta^ k fer9 {»eirra; vora j^eir Fto; «naimir bildu t& nu veni 

aaa en anden Sommer selr reise, at sielge sin Uld, om hau Til ; 
men bvia jeg nu sUpper bort, da venter jeg aldrig mere at 
komme til Norge.'* Fserarboeme syntes, at det yar et aalidt 
Raad ; de heiaede strax derea Seil, og boldt om Matten ud paa 
Havet, aaa atserkt de formaaede> og aeilede nafbnidt til Fsr^ 
eerne. Thrand yttrede ain Udlfredshed med derea F«Brd; de 
avarede ikke Tel. 

« 

Karl den MSrfke lommer til Kong Olqf. 
44. kong Olaf spnrgte anart, at Sigurd og bans FoIlc 
Tare borte; der taltea da ilde om derea Faerd; og der vare 


1) mii Makktoaiit at ilnBl, f. 0, S) Wit flMtoi tji er koKitngr yfir Uadl, eala i^ «k 
•jftlfritli, r. 0. S) «k •{«am heim f OMa, f. O. H, 4) far a]l>y««, f. O. 6) ok vor« 
\i Jietoa aetf bMui (f. O, H> eigi «t eA^. fielr ••§11« ndKqai H«i ^tliiidi tfl Far- 
•IK Tig I»«ralfii or niami, ok kvena |iu liAOhi «tfeartflr vorHa, Uta iMt »k fyi|J«, a^ 
^Ir «UaSu AI komitagr MMmdi bafa raSit liaaa, ok Iniai |«l hlaa se^ti ■aud^tt Mr a 
•yjaaui, r. 0. €) Bplir ui Bofiaaim, if. 7) ordntnr, O, U. 


44. C. PiBRBYiNCrA SAGA, MS 

sumir l at p« kSllaSa (eis toii, Vown til fei ^ at Sjwa og liiniiii 

•t peir Sigur5r manda aSsiia Tür aat sagt npi, snm fir faodda 

aag&iry er aftr hoßa aynjat fynt nsja firi l^jr. Owlavur Kongivr 

^4 *• Olafr konnngr Tar ü&otikr vär floraviir um heaa Säk, mea 

um ^etta mal ', en (ottiat ^6 toktist tow Tita, at ti miindi vera 

viCa aannindi 4 ^vi^ er a5r Senhajd, Qjhan hcgi granaivur, 

hafM (bann) grunat ; for bann bau fowr ta Fir aujna og towk 

^ ferlka aiimay ok i6k Teizlnr^ Vigtalir, h8r sain tilgjdrt vir firi 

0r honaa vom bunar. Ölafr bonun* OwU?iir Kongur buiai 

konangr Ig^al nm rorit or om Yiri m Nidarovai, og ^jn 

Ni&arösiy ek dröst US at booum stownir Heritr drow tu banaara 

mikit, b»5i (ar or {>rtodheiiiii bl^i ur Tröndhajmi og vigari 

ok [viAara annarata&ar * norbaii, annastftiiis nöran ur.Landi; og 

or landi; en er bann var bAina täi ban T&r liiTur til Fte aajaaf 

f erftar simiar , (a for bann at * li fowr ban vi Skjipaflota sajn«- 

lifti sinn fyrst sa6r a Uteri, ok nn fist suur S Mujri, og bajnt^ji 

heimti saman leiSangraliS sitt ^, aftman Ledingall anjt og liykaao 

ok for ava or Ranmsdal; aiftan vr Ranmadäli; sajan fowr ban 

Kr bann & Sannniieri , ok 1& in a Snmnujri, og la if| lUrojd« 

■ogle, aom holdt det for rimeligt, at Signrd og bana Stal- 
brsdre virkelig vare akyldige i det, de f5r bavde . nsgtet 
for dem« Kong Olaf talte ikke meget om denne Sag, man 
troede dog nn at vide, at det var aandt, bvad ban forhen bavda 
avet; ban drog demnat videre ombing til de Gilder, aom Vare 
beredte for bam. Kong Okf gjorde »ig om Vaaren fnrdag til 
at r^ae fra Nidaroa, og en stör Hier samledes til bam baade 
fra Trondlqem og yidt omkring andensteds fra Landets nordro 
DeeL Da ban Tar reiaefardig, seilede ban med Flaaden fairst 
aed' tU Mare, og trak derfra, og Ugeledes fra Romsdalen alt 
Ledings • Falk sammen; siden drog ban til SSndmare og laae 


i) marglr, 0, H. fl) Uah, 17; ok maSt i wM krailBgl, O, R. 1) «k VtSMt mil elgl 
ftüte fsril Qtf ri |«ta find, f . O. 4) ir«, O, H. $} mt^O,B: Q f,iO,H. 7) Siib4. 


FdBRBYiNOA SAGA. M C. 

hsnB 1 { Hereyjam , ok beiS gon og bnjaji «ttir Di sajnnn, 
li&Mii% itli ^ opdiga hisj^ing, bau helt ti ofta Husttng; här 
kom ^r mart tu eyrna honimiy kom mengt firi Ojrini & honun, 
fat ex homun potti (umrafta) snm honnn tokti nejit at rädsl&a 
faxfau |>at var & eiau j^ingi ^ tun. Tft yär & ajnan TiDgjinan, 
«r kann atti, al bann haf&i ^at nj han helt , at han bftr np tu 
»41 appi', sagSi ttk mann- MH, og seji M tan Mansk&a, 
skada ^eim, ew kann haHA feing. som hau heji' fingji nj Föijan, 
it ^ { FBBrejjum : en skattr, .,men Skattorin/' siir han, «.siim 
aegir bann, ar ]^€ir hala n^v t^r häva lova mär, haa körn 
keitit, {>& kom^ eigi fran; na ikkjifram; nd atli e at aenda 
0tla ek * ^4ngat mena at senda Men haar ettir SkatA ;*' han Tajk 
eptir doüti. Vaik baan ^ peBsi» yi heaun Orindi til imaar Me«, 
mtti til ^misra manna, at til at tajr skjildu bygva se til tä 
^etnrar ferSar skyMu büast, en Fto, men här komu tej Syar 
^ar koma }>aii afor 4 möti, a€ attirimowti, attajrbowustnndan 
mann töldnst nndan ferftinni. Förini. T& stow ajn Mävnr np 
yk Bt6& ma&r npp 4 j^inginn, &Ting|innn9bäjtstowmrogrest- 
mikill ok vaskligr^, ak hafSi. liur^ han yär a) rejun Kjtrtli, 

yed Heraerne og yentede paa ain Hnt. Hau koldt da ofte 
Httuathing, tbi iian fik der meget at bare, hvorom ban^ troede det 
fernedentiat beraadalaae aig med Folket. Paa eet af de Thing, hau 
her heldt, fremüarte han SageOf angapieade det Tab af Miead, aom 
bau bayde Udt paa Fieraeme, ,,men den Skat," sagde han, ..ama 
de baye lovet mig, kom aldrig; na agter jeg at aende Mttnd 
deroyer efter den;" kan benyendte sig med dette Andre- 
geode til adskülige, at de akulde paatage sig denne Reise; men 
bau fik af dem aHe det Syar , at de undskyldte sig fra Reisen« * 
Da atod op paa Tbinget en stör og rask Mand; han hayde en 
rspd Ejortel, H(}elm paa Hoyedet, yar omgjordet med et Syierd, 




44. C FMmiifiQA SAQA. Wi 

ranSan kjM, l^m & UfSi^ liejiKj&lm&H54di, ▼ftrgfudut 

ok girSr ftTerSi ok bdggBpjotl vi Sveri ag heji ajtHogspjowl 

j keiidi; hanti tdk tU mals: pAt uj Hendi; han towk lil Mala; 

#r aaU at aegja, kve&i hamii at ..Tä er aat at aia ," nwlti han, 

tAi er mikill mniir*aiaiina, er „at her ermUcjUManor äM<Mim* 

]^ eigii konung goSän, enhaan an, tuj tit igaajngolvanKoaga» 

(r»la* illa; Jf^r kveSifc nei vift men bau ringa Tradla; tM; 

seofUiBr, er haim [vill tenda* aia naj til Ferlaa» ly liaii vH 

jbvf •& ^r hafil ^egit af hon« aenda tikon » men &rut häva til 

um iir vingjafir ok marga ^ tikji frä honan mowti Viaag&v«* 

■»millga hlttti; en ek hefi Ter- an og mongun «ran aemiliia 

it h&iiil eingi koniiogayinrj hefic Latun, men e hävi hertil ongjia 

hafin verit uvin minn, telr Vinor veri TiKongjin, hanhev«* 

bann, at aakar nh til (eaa; nu ir veri Ovinnr maja, og han vil 

vil ek bj65a y8r» konüngrl at aia, at Säkur er til tea; nu yil 

iara ferft (easa^ ef ekld era e bjowa tian^ Kongurl at fara 

Tildari fSng k. Konungr. avar* beaa Fte, um oagjir irSari kan« 

ar: bverr ^r j^easi maÖr bian na faaat til at fiUra." Kongar 

dreingiligi) er avarar Tora avftrar: «.Kver er beain reati 

Mävar, aam avärar til vora Tälu, 

og bavde et Hagapyd i Haanden; han tog til Orde: .,Det er 
Tiat,** aagde han, .,at her er ator Forskjel paa Folk, og at I bare 
en god Kongo, men han bar alette Tjenere; I aige nei til den 
Sendefierd, bvori han tu akikke oder, men I bave dog fomd 
modtaget af bam Yennegaver og mange Hsederabeviisninger ; 
men jeg bar bidtil ikke vKret Kongena Yen, han bar endog 
vsret min Uvea, og vil aige, at han bar Grand dertiL Na vil 
jeg tttbyde oder, Kongo ! at drage i dette ^drende, om der ikke 
kan faaea bedre Mand dertil.** Kongen aagde: ,.Hvo er den- 
ne raake Mand, aom avarer paa min Tale; du bar meget fremfor 

1) alldl, $. a, O HP«t O, teugl, ff. %^r, o, ff. 4) a«n, t. o. 


FifiREYlMOA SAGA. 4i. C. 

m&U! [ok hefir {lü mikit fyrir og t& hevlr mikji itIt IraMeti, 
a5ra menn, p4l er htoeni; pu fajr pj her eni; 16 bejst t&r til 
bauSst ül fer&ar, en ^eir tSld- Ferur, men tajr sSgdiist andan, 
lut undan , at ek hugte at vel aj e bagdi mär » muada veri väl 
munda vi6 skipast; en ek kann haajir til t&) inea e kfeaai te 
4 («r eingi deili, ok eigi veit ikkji aj näkraa Oajl, og ikkji 
ek ena nafa j^itt. Haon svarar : vqt e en Nava tajt.*' Han svir- 
aafn laitt er ekki vant, konnngr! ar: ,,Navn nvajt er ikkji vant, 
|eBS er mto von. at jfir raanat Kongur ! mär ^ Vown & taj at 
heyrt hafa mik nefndan, ek er tiaa manubäva hojrtme neirod- 
kallaSrKarl^binnmnrski. Kon- an, e eri kadlavar Karl hin 
AngrsTarar: 8T&er,KarlI heyrt mserskji." Kongur syftrar: .,So 
hefi ek pin getit^ ok er ^at satt er, Karll bojrt häri e gjiti tqn, 
at segja, at verit hafa ^ler stund- ög tä er sat at sia, at tär Letir 
ir , ef fundi okkra baeri sam- häva veri , dt heji so bori til, at 
an , at pu muadir [ekki kunn* vid funnust aäman , tä mandi ta 
a at segja' bk tISindam, en ikkji knnna sagt frä Tujindun, 
nü skal ek' eigi verr hafa enn men n& skäl e ikl^i gj^ra me 
(ü, er ^u bySr mir liSsemd ringari in tu te, tu bujur mär 

Lnjvd frä tär, og e skäl leggja 

andre, som ere her tilstede, da du tilbyder dig selv til Reisen» 
men de, som jeg ventede gjerne vilde paatage sig den, de undsloge 
sig derfcn*; men jeg kjender dig aldeles ikke, og veed ikke engang 
dit NavnT' Han svarede: ,,Mit Navn behoTer ikke at skju- 
les, K^nge! jeg tienker, at I maa have hart mig nsevne, jeg 
kaldes Karl den Mörske." ,,Saa er det, Karl P' svarede Kongen, 
Jeg bar h0rt dig omtale, og det er sai^dt, at der bave vasret 
de Tider, at du, .bvis vi havde truffet hinanden, ikke akulde 
have kannet fortseile om TortMede; men^naskal jeg ikke for- 
bolde mig vserre end du, pg da du ti^byder mig din Bistand» 
Til jeg tage derimod med Y elvilUe. Nu ski^l du , Karl ! 

1) f)5Hr |»il nükfnn toai «VfttB tfi«ttiiiitt |>effll, O, ff, S) Itarif, heaitmÜgO, S) «Ct 


45. C. FiEREYiNOA SAGA. 209 


(Ina, at ek skal leggai lm6&^ attirimowti GowrHj« frS mSr, og 

«fbaa, ok skaltn, Karll koma na skaltü, Karl! koma til mnjn 

til min i dag , ok vera ^ar i nj Da, og vera h&r nj Gjestaboji 

boU mina, skalu viS {»4 tala mnjnnn, ta sknla vid täla um 

nm ^etu mal« Karl svarary at hesa Säk. Karl svärar , at so 

ifA akal vera, [ok var nu iklQ vera, og na vär Tingji 

iHtit ]^(nginii K npaagt, 

Karl kin» m€Br$ki MOttüi vtS Karl hin martki forlujktüt vi 

koning. Kong. 

I 

4S» Karl hinn mserski hafSi 4ft. Karl hin meerakji heji 

verit vikfngr mikill, ok hinn veri ajn atowmr Yajkingnr og 

meati r^nsmaftr, ok hafSi kon- tan verstiRansmftTur, og Kong- 

i&ngr mjök opt gj5rya menn til nrin heji avläji ofta ätgJ5rt 

hana, okvildi hannaf Ufi taka^, Men ettir honnn, og vildi täka 

en Karl hinn mierski var aett- han if Lajrl, men Karl hih 

ator ok mikill* iprottamriir* maßrakjivärftfhogbornnnFdlkjiy 

um marga hlati. En er Karl ograttiliaaJtRojsmenninjmenga 

Tar rMinn til ferSar ^esaarar, Mäta. Men tSi Karl heji yissa 

^ tok konungr bann i s«tt "^^ aar til hesa Fte» t& gäv Kongnr 

honnn alt ettir, og bl^jy aajan 


komme til mig i Dag og vs^re min Gjttst, vi Tille da tale om 
denne Sag.** Karl avarede, at aaa aknlde akee, og dermed 
aluttedea Thinget. 

Karl den Menhe fartige9 med Kongen. 
4S. Karl den Merrake havde T»ret en ator Yiking og den 
atSrate Ransmand, og Kongen havde meget ofte aendt Folk nd 
efter ham, for at lade bam draebe; men Karl den Merske rar af 
en fomem Slaegt, og var meget ndmierket i mange Fttrdigheder« 
Men da Karl rar beatemt til denne Reise , tog Kongen bam til 
Naade, og viate bam aiden megen Egarlighed; han lod bam nd*» 

I) «Igi^, t. IT. t) Hkk ok, r. O, H. 1) f.iO^B. «) ea |>en TtfffeiflntKtff.a. 
5) atkaftUMiKr, f. 0, B. I) Uaa Mtti, r. O; ok atc«ilriaa«r, r. O^H, 1) tiH tik, ok |&r 
hmmm app reMI tlu, f. O, 

14 


210 TjEBBYiNQK SAGA. 45. C 


ak \n nmtt H hmtleSik vift sik, aldlqUs gowur yi han, lät g|«ta 
Ut b^a fer5 haus aem beat^ han it «am b^at til Fwiqa j og 
Tora ^ ]^ i akipi* tattaga tajrTowru t&^äyuMaQaSSkjip* 
laenD. Koaungr gerii orSsead* inua* Kongur gjSrdiBdtiiyint 
jag til Tina ainaa i Fmejjiua, aigaa IQ F5jrjiin, at haa Bepdi 
aendi Karl til halda [vi& sikS Karl aj Tresti tajrra aam ae 
Par er rar Leifr Össqraraoa självan, tft rar til Ligv Öasara&ia 
ok GUK logmaSr«; aeodi bana o^. GilULogman; hha aendi ta| 
til ^eaa jarteiluur a(nar. T6r Jartekjin anjni vi bonun. Karl 
Karl, ]»egav baau var b4ian, fowr t&i baa T%r farabygvin» tajr 
byijabi ]>eini Tel, ok kosau til fingn gowan Bir, og komu til 
Faerejja, ok Uga i piruk^tn^ i Forjaf , og iSddaae njToir^aTa 
Straomaey. SAan Ttf ^ (Aif iq Slr«3iftqi. Sujaa irär tä ateyiit 
9tefat, ok koia ^ Q9lmeant; til Tinga» og bär k&si ajn Moi^ 
>ar kom ]^inir a? Göta meD ftf FöU^i, TrSndm' ^i Gata l^oa^ 
floUc mibjan» [^ koan ok Leifr bter yi iQnqn atowran FloUij!« 
ok Gilli, ok bafta t»eir ok Li^JTor og GiUi koain ^jsini 
jQ&lmenni aaUdt^ En ec j^elr bfiar, og tajr bSddubcdlanHowp 
hoßa tl^dat ok. mabaiat» j^&^^f Fölkji tI aar. Og tftitt^r 

böddu aet Tjald anjni np og gjört 

rnale paa det bedate til Rriaen $ der vare i alt tyre M^nd pa« 
Skibel. Kongen aküdkede Bad tU sine Vedner paa Fieraerna 
og anbefalede Karl til derea Biatand; det var nemlig J^^it 0a- 
anraon og Qille Iiagniand, til bvem ben derho^ aendte eine Jier- 
tegn. Karl drog bort » aaaa nart ban yar ferdig» de bavde god 
Bor 9 kom til Fwi^aeme, og lagde aig til Leie i Tborahavn paa 
Stromar. Sidea blev der atseynet til Thinge , og der kom en 
Btor Foraaading. Der kom Tbrand fra Gote med en ator Flok; 
der kom ogBM Lmf og Gille^ Qg de hayde ligaledea en Msang* 
de Falk med. Og da de bgTde ala%at Telte, og bragt derea 


ft) ^nklfi« 0. I) €.Hi Ht kMB Leifr ok GIIU aofi alkto fvoll bwm, r. 0. 


45. a 


FJEBExiNQA SAGA. 


211 


\\ 

li 

t 


orB ok 
ok 

GiUa. 
bata 


geioga ^dr tU fnndar Ti6 Kad fe til^ tä fowra H^r at Anna Karl 

liiiiii mflenka, Tora {mt krei^vr Un mttrska, og hsjlsatu kvöij- 

g(SSur; st&an bar Karl fnra nii «ran UujdKa; sujan b&r Karl 

k Olafk konäagg^ fram Bo og Jartekjia fra O^av 

i (lil) j^irra Laif« ok Konga, agVinarir tiltajrraLajy 

^eir tiläi j^vf yel, ok ogGiUa. Tajrtowkavtiimewti, 

tSl Bükf ok at ftpitL og baa Karli til si^D) og bau so 

ejrindi hani, ok reita konm tU at rokta 0rindi haasara, og 

dikt eyrindii traoi^ ^n j^ir vwjtm konwi slajka Hjalp aj 0r- 

hef&i fing 4, tök bann ^vi ladinoa, «am tajr Townt mendr, 

j^akkttiMligai. litla siBat kooi bau towk tafcimiinialia mawd 

lar^andr» okfagnaBi vol Karli: tnj. livgda Lota ettir tä k6ni 

er ek, aegir baaa, fegina orft^ TtSndiir hftar, og fagnigi KarB 

inn, er slikr «boingr befir^ vfl; ««e eri/' slir ban, ««f^in nü, 

kingat kpmit til laute* met aj alojkurDrftBgarerkominhiar 

eyrindi kenvags Tora, er rit tULaBdsTifikiadiKongaokkara, 

enim allir skyU» [ondir al sani vBr enia adlir sbjQdiir at 

ginga'; tü ek ekki aanat^ ena genga ondir; e vil nu ibkjianna 

(a farir til TetTvistar meS mir, in at tu för vi mär at vera aj 

Yetar og alt H ▼£ tär äf tojniia 


Tiog i Stand, gik da til Mode med Karl den Mianke, og da 
büate biaanden aaed Venliffbed; aiden firemfarte Karl Koner Olaia 
Bad og Jttrtegn og Venskababthenec til Leif og Gille. De toge 
Tel derimod, bade Karl til aig, og loTede at tüIo firemme haaa 
iBrende^ og yde bam d den Biatand» aom de formaaede^ bfÜket 
ban med Takke aaedtog. Kort efter kom Tbrand der, og tag 
Tenlig imod Karl; Jeg er,** eagde baa, ««ghd OTor, at saadan 
en Maad er kommen berbid til Landet med tot Kengea iEre»- 
de, aom yi ere alle akyldige at opfylde ; jeg vil ikke vide •£ en- 
det, end at du drager til mig i Viaterberberge, og tager aaa 


tl «■ iMtaa^tt «k, f. a t) ^if, «k tr «■ i rffta sOdD 
•tu4ft, Oi ««dir it ituda, H, 


ger, f. 0. «) tit at 
14' 


818 FiEREYiNGA SAGA. 45. C 

ok j^at «Ilt meb |ir (ins liSs, Lii, snm td vilt og tnjn Yiring 

[er (u Till!, ok (inik vegr er rerur megri äf in &¥nr« „Karl 

^ meiri enn tiSr *• Karl «egir, siir at han heji set aar firi atftEra 

at faann var raftinn^ at fara til til Lajva : «<men ellara mnndi e 

Leifs: en ek manda elligar gläjilia tikji mowti heann Til« 

fÄBliga (etU bo» (igg}a. {>r&ndr b6ji;' TrSndnr STärar: ^Tfl 

avarar: ]^ man Leifi aufiit verSa man tS vera Lajvi läa at TUina 

vegsemdar* af slikn; en «ru stowra Ära firi slujkt ; men man 

nökkorir a6rir hladr at ek mega onkji anna yera, sam e kan ggera 

avB gera, at yör ad liftsemd atl firi tinn og tiankundiverinalrar 

Karl aegir at honnm (otti mildt Lajvd äf r* Karl siir, at Üomin 

Teitt i, at ]>r&ndr dr»gi saman tokti negvgjörtaär, omTrondar 

akatt um Aostrey ok stA nm >heji driiSkattinsftmanumEitroj 

alla;^ NorSreyjar* I>randr segiry ögaonmadlarNorejdgjar.Trond* 

at jffxt var skylt ok. heimilt, at nr siir at tft Tär Skjildan og 

kann [veitd {»ann beina at cntS- ongjin Valgjörning, athanyajttt 

aendäig kondnga ^; gekk{>rtodr honon tan Bajna, som Kongar 
|i aptr tii buSar ainnar; varÖ & aendi Bo um; gHk Tröndnx tä 

aiiange af dine Folk med, aom da Snaker og bolder for passende med 
din Anseelse.** Karl sagde, at han bavde bestemt at drage til Leif ; 
^oDers Vilde jeg," fSjede harn til, .,med 61«de faa^e taget imod 
denne Indbydelse»" Thrand srarede: ^Da er Leif ved detta 
Ueven ator Haoder til Deel; /men ere der ikke andre Ting, 
kvormed jeg kan vaere oder til Tjenestet" Kaii sagde, at han 
ansaae det for en betydelig l^eneste^ om Thrand vilde i^amlo 
8katternoaf0ster«rog ligesaa af alle Nordei«eme. Thrand aag^ 
de, at det var bans Pligt og Skyldighed, at han efter KoBgena 
Bad ydede denne Bistand. Thrand gik da tilbag & til sit Telt, 


'D /. i o, JET. t) t^^Mlt «k Hilft lad Uui MMta virfiliff, at tlftt teVr Vnfi MäAtS lt 
mim, MB ^4 mi; Bil kua ek all« |>ökk, at ^ifi {»iggtr heimbot^ mitt, ok drepir eigi kendl 
▼ilK, Boata ^ ok iflaaa, at n«r ]»iklr ]>etta allnifkla raftll ikipta, r. öh, e, k, «. S) &tlr, 
t. (h B, 4) eaa Ttg^Maa, O; wgmvatM^ H, 6). g|«rSI ^a gtMti tftlr kapttofi •■<(« 
•aai kaaa* aitüi o. 


4S,.CX vMsasfttiQA saoa; 21S 

j^vi (iogi eUd flei^a Hl .ti8uidA. atHr ül Bfar ivJQar; i taj Omm 
For Kiirl til Tiitar meft Leifi TiogjinanvoivniikkjiflajriTa]- 
ÖMorarsyni, ok tat hann par indi. Karl fowr t& til at gjfata 
um vetriiiii;.heimti Leifr skatt kj&Lajvi Ossarsoiii/og här yfir 
•aliian um StraiuMeyi ok am faan um Vetoria; Lajnir hi^ 
allar ejjar sii&r j^iAan. Um taji Skattin sfanaii um Strejmoj 
▼orit eptir Akk ^riadr Tinhailsa ag um adlar Ojdganar sannaff- 
mikla, bann haßi [aagaaverk fin. Um Yfiri ettir fek Trtadot 
»mildnn'y ok ]f6 aSrar kramar atowrtHiQlsnbrÄk, hanhajiringa 
miklar, an ^6 bjtfat hann til f^ajmjnn og tawärarKrejmar» 
j^lnga, sem *hami var Tanr. £n man tow büiat han til .Tingc^s 
er baan kom 4 |^ng^ ok b46 som bau vftr Tftnar. Og C&i bau 
baas Tar ttjdldaft, ^ Ut bann kom &Tiiigji og Ba hansara irftr 
^lalda undir avörtom ^öidnm tjalda,.t& lät ban tfalda innaa 
innlm «f» til j^ess at ]^ T«ri undir vi avörton Tjdldnny til tes 
w&t akirdnapt > onn ttr. En at tft akaldi vera ' skujmliari in 
erdagar nokkuiur vorn liSnv ellars ; og t&t näkrir Däar Towm 
af .^ioginu, pi gtoga ^eir Leifr umKdnir ftf Tingjinuo, t& genga 
ok Karl til baSar fvindar, ok tajrLajvurog Karl til BuTrSnda, 
voru Qölmannir« og rawru igdlmantir« 

dg paa dette Thing forefaldt ikke mere Maerkvffirdigt. Karl 
drog til Herberge hos Leif 0s8ar8on, og var der om Yinteren ; 
Leif kraevede Skat sammen af Ströma og af alle 0erne aSnden. 
for denne. Om Vaaren derefiter blev TbraQd meget syg ; han 
havde stierk Öienvaerk , og led destiden af bndre sraere Sygdom- . 
Qie; dog beredte han aig til at drage til Thinget, tom ban 
pleiede. Da han kom til Thinget, og havde epslaaet sit Telt, 
lod han tjelde indenfor med eti aort l^elding nnder den en- 
den, for at Dagen ikke skntde akinne saa staerkt derind. 
Men da nogle af Thingdagene vare forlsbne , gik Leif og Karl 
til Thranda Telt med et stört Felge. 


i) .Stmiaty, O, IT. 9) » ilr^ign, O: mcniHeffa, IV. D ikil^r«!!, Oh,p^k, 


214 FJBBBUbiÜA fUkßAi M. C. 

Karl iok Jüt nf peim Karl tawh mdwü^Fimtmgumti 

ßrmttdwm. fri i^m Piwndmm. 

41k Na ko«a ]^ at MS* 40. Nu kama m'r ftd JMiai 

iimi ^rteiar, |& uö«a p«r nti ^j&Trflnda, ii stow« nSkrirMen 

Midkonr niMn» Leffir iyor6i| utan Ai här« L^vnr spwdikrfet 

hvert I«tedr ▼»!£ at bafti ^ TrSndur vir uj Bittni. Tajv 

kvo&tt haan |wr vant« . Leifr «5gd« kau Tara kSr« Zi^jrar 

vmhiy at ]iau siqrldii biftja himn aeji^at t^|r al^Udn Uabankoma 

tt^aga: aiga vtt Käri ejfiiiidt 4tc ,^ og Karl käira0iiadK kji 

vis hana. En er feir k«aa konon;" niMt.tiat^jr bomaattir^ 

apCffy segja ^eir at ]^rtedr befir mA tajr at TrSniar bevir ao ilt 

^aan «ngoaverk, at bann mmtd aj Ejoann, at ban kandi iklgi 

akki atganga, ok ba5 ^k Laif koma dt» ag bftl^V og Kailat 

at (air skyMa iangdngt. . Leifir tajr ikubbi genga in* h^ngt 

BMBld Tib l&runeyti sitt, at (aiv saski tft lU tajrra aaia filgdaat 

•kyHa ftra varliga, ]^ er j^eir Tib6anB,attajr8kj|ktafilravar» 

k«aii i bdUaa: ^aongiEt aigi, lia^ t&i tajr koma in uj Bdina; 

ok gingi Bk fyrstr üt, er »flkut ^Trongjkt ikkji, og gengji tan 
kerar innl Leiir gekk fyrsl futur at» tum aajdstor Itjamiir 

inn , ok j^nmt Karl ok bans in*** Laj vor gAk fistar in og 

föranautar, ok föra me6 al- bärnastKarl ogFilgjismenbans- 
ara) og Towra ilyeqajir, sam 


Karl modiager Pengeme qf Frmmdm%e* 
46. De kom na ttt Thraada Telt, og der etode da aoglo 
Maad adenfor. LeU «pnrgte^ om Tbrand rar tiktede i Teltet. 
De sagde, at ban var der» Leif a^gde^ at de akolde bede bam^at 
komme ad: .,Jeg og Karl bar et ^rende til bam,'* lagde ban 
tjl. Men de kom tilbage me^. den Besked , at Tfaiand bavda 
aaa ator Ojenpine, at ban ikke knnde gaae ad, og bad decfor 
Leif og Karl at komme indeafor. Leif aagde til sine Ledaagere» a# 
de sknlde fare varligen £rem, naar de kom iad i Teltet : .,Tma* 
ges ikke ," aagde ban , ,,men lad den gaae ferst od , aom gaaer 
sidst ind!** Leif gik farst ind, og dernsest Karl og bana Ledae- 


46. C. VMKRliNGA SAGA. 215 


vaepniy Mm ^ et j^ «kyUii tAi ta^ skttldn hjgnH tfl Bar* 
til bwdig« Mast. Laifr |;aUk däar. Lajru gMk in tUtisTörtn 
lnn< at blttam itArmia t{9ld^ TjMdmia, og qpadU hau kviri 
tm, ak ipiarM luam, hvaf Trftador Tttr. TrBodar arärar 
j^rAadr vierL fnr4odr ■?««■, ag haflaar Lajvi;. hui towk 
ok h^kat Laifi; kann tök* vi Hia^isanL Lajvnt a^nrdi, 
kTeH^n hana. Lelfr apnrti^ IctSrt haa hifl ksjnia nftkr- 
hv5it kann heAi aokkiMi skatt an SRkat aiann ür Nirdjd* 
itaimtan or Noithr^yjam * » «Sa gjannil) dk ktt Cträjl mandl 
hvetr graiU A mnndi verSa am ln>nia & tft SUvar« Trdndnr itrftr« 
idlfr |ak ^rAndr avutar, al ar > at tä vAr Ikl^i giagfi aftr äf 
faonnni kaflÜ {«t Aid of hug Hna, avin han og Karl hödda 
gaittgity er (e4r Karl kAfea vifh snakka nm; og ae^ at Graji 
nnlst) ok sagt! at gralK mandl aknidi Yora gfSrt flrl Skattins 
AgortM nm skatiinn^: h^r et ^«Hir a» «|n Pangnr, Laf?arl 
aj^Ar^ Leifrl 4k (Ä sfadt viStaki^ tank tä tkalt täka t1, og liir er 
ok er [s9Cr iK Lelfr nisf am gibnar uj;* Lajvitr Inigdi.fte am 
i bMinAi^ ok tiiMtt minaa; j^ aj BAinl og aä fiar Men Inni» 
lAgn mitoar i fal]fanim*t m ISKr hAr kmn näkiir A Boalglnan, 

men fSjir aowtn nppi, anjan gik 

gwa, og da vare allo ftddtvttbnede, oom om da aknide gaae i 
Slag. Laif glk Ind til den aorto IjdAng, og epnrgte, hror 
Thrand var« Thrand araracley og JiUata kam ; Laif beavarede kana 
Hilaea , og «pargte siden , om han kar da indknevet nogen Skat 
af NorderMrne, og hvAd Rigtlghad han Tilda g]dire for dlaia 
Penge.^ Thrand svaiade, at dat ikke Ter gaaet kam af Cnamme^ 
hvad hütt og Karl havda attalt, og aagda» at l^atten ricaldo 
bllTo rigtfg erlagt: „Her er an Fang, Laifr sagda han da, 
,,iom da einl modlaga, derl er flahr.** Lelf mmo alg om i Tel- 
tety og blier kott faa Mmid Taer; der kuia Tel nogle paa B«n* 
ken, men faa «ade oppe. Leif gik da til Thrand, tog iniod Pnn- 

1) la«ar, H. t) ▼«!, f. o. S) Aiitreyjia, O«. 4) tilfrit, o. 9) fallr aTtflfrl, a 


816 FMBEjiNQA 8AQA. 46. C 

üivi npp; Muk gekk Leifr til Lajvar tUTiSiida, og towk ^i 
^indar, ok tök viö sjöftnum, ok PuDgjiimii, og bäjr ntar uj BAina 
bar uUr i büfikia, par er Qost hSr sum IjSst v&r^ogatojttiSilv- 
var, ok flteypti aiUrina i akjöld ari ütuj Skjold sujt, og rftku 
aiim, ok rotar i hendi sinni, ok niriajtm'viHondini, ogbäKarl^ 
msBlti , ai Karl akyldi ^& föU ; at hau skoldi skna Peningana ; 
^ir lila k am . stand. {>& tajr Uta äd tajmoa ^jna Stoad. 
apordi Karl , Ityersa Leifi litiat T& spardi Karl , kTnaai IsBpn 
fiit. Haau ayaradl, [at hvarr lajktiat ä SilFuri. Han svaraai : 
bygg ek at illr ai, aem bdr er „£ haldi, at äf tigm Peaingan, 
i Bi ^eim peniagam , aem hit aam era at ve^a aj her iQ Ndr- 
(er) am fd ve^a iNorftrejjami. ojdgjanan, er kvarajn, anm ring- 
^rindr beyr&i {»etta , ok mnlü ur er, komin henij." Trdndor 
[|^4: er eigi gott tHiK Leifr hojrdi hetta og m»lti tä: «.£r 
avarar: [svA er >, itegir^ bann* iklqi Silvori gotf* Lajvnr svär- 
]>rindr mielti: eigi era peir ar ; ,,So ir," sur bon. Tr5ndar 
meöal mannnidlDgar, frandr aeji: „Ikkji era tigr Skjildmen 
minlr, er ^im m4 tu einkia majnir mial Nidingar, t&i ts^m 
troa; hefi ek aent ^& i vor, at kan ankji yera tni til; e häiri 

sendt tä oj Yar at bqnta Skat 

geni bar den ad foran i Teket, kvor der var lyst, hddte Salret 
i Sit Sl^old, og rsrrte i det med sin Haand, og sagde til Karl at han 
skalde see Pengene. Da de havde betragtet dem en Stand, spargte 
Karl, hvorledes Leif syntea om Salvet. ,,Jeg troer,*' svarede 
denne, „at enh^er SkiUiog, aom her es iblandt, er af det slet- 
teate Slags, som kan faaes i Nordereeme« Da Thrand haarte 
dette, sagde han: ,,Ere P^ngene ikke godef" „Nei de ere ikke," 
avarede Leif. Da sagde. Thrand: ,,Ei ere de da ringe Nidinger, 
ndne Frcender, da man i intet kan troe dem; jeg sendte dem i 
Foraaret at indkrave Skat af Norderaerne, thi jeg här ikke i 

1) ^ai hjgg e%, at hverr penlngr, ift illr er f NorSreyJim, at ■£ ad hdr kominn, o, H, 
wm gi9er hedr9 Meming. t) Moaiede* fülfef ; ^r eigi g. f., R, 1»A: Uit (ayuil) ^r 
eigi (vel^ ailfrlt, Leifirl O. JET. 3) aei, //. 


46. C wjmEYiseA saoa. 211 

li«iiiita ikatt . [um NoiArejjar <, um Nirojdgjanar , tujal e hävi 

j^Tiat «k liefi ta einkia fiefr aj Y&r ik^i veri brar til nftka, 

Terit i Tor, en (air hafa tekit men so häva ta^ tikji Lojaing- 

müm af böodiua, at taka fals* amutr äf Böadinran fiiiat tSka 

aillr* i tkaltiiui, (at er aigi falskt SOvur uj Skattia, sum 

j^ikir tidLt>, ok er nrnit^ Ldfr! iklsii ükjist nakran tdkt, og fert 

at iga j^at tt, er goldit lie,fir tiaü, Ifajyur! meni at higg|a 

Terit i landskyMir müiar. Bar äd kesan SUvnrnaDy «am he vir 

Leifr l»& aptr aUint, tdk ▼» veri goldi jnttr aj Landakjildir 

4Ö5 aAmm, ok bar tii Karls, mujiiar." Ligvor bftr taSilvari 

ok ranosdka&a ^eir j^t &• altir;towk TiajnansrmnPangji 

Spurfii Karl ^, hversa Leifi og bftr tii Karls, og rojndu tajr 

lidat (at tt» Yont, segir hana, nu, hesar Peniagar. Karl spardi 

£ok eigi syä at^ um ^r skyld- t&, kvassi Iajvi li^fctisl & tajr 

ir , er övanaliga * er fyrirmielt Dilaaar. MV&naligt,** siir* haa» 

at eigi 7 vertif slikt* C^it), ^og ikkji so fi^t, at tajr vera 

en eigi tU ek ^tta i« fi uka til tiknir uj tärSkaldir, snm övanda- 

haiMla Olafi konungL • M aör ^iy lia hevir veri a%jört um fram- 

an-andan, men ikkji vfl e täka 

denae Vaar vnet daelig til noget, men de have ladet sig be- 
atikke af BSndeme, til at tage imod falske Penge i Skat, som 
man ikke kan viere tjent med at modtage. Saa kommer du da 
dernsst til, Leif ! at see de Penge, som ere blevne mig betalte 
i Landskyld.*' Leif bar da Selvet tilbage, tog imod en anden 
Pung, og bar den til Karl, og de undersegte Pengene. Karl 
spurgte da, hvorledes Leif syntes om disse Penge. ..Slet,*' sag- 
de han, ««dog skal jeg ikke nxgte, at man jo künde modtage 
dem for saadan Gjeld, som man ikke havde nogen sikker Be- 
stemmelse for, men ikke vil jeg tage imod disse Penge til Kong 


i) ■0r9ia or «ytuit ^f m>^' ' ^M'f ^* ^ "l^t fkb« O, JET. S) gJaMgepgt, J7. 
4) TMite, 0,li. S) eluat, t*M! «a «Igt «rrmiU «k, O. •) i^nmU o, 7) /. i U. 
4) li, O. t) ^ tekIt, O, H\ ok IVA •! etat, at alfkt U ▼•r8r tokli i ^ar tkoldir »r 
livaat er na« üU:; m W «^^ takaitfkti Iwlr tkaliir «r divuC er va, Oe. |f) ittkt, o, 
11) Jn6ri8a, F. 


S18 FiBHfiiriNOA SAGA. 46. C. 


U er U i piffiinum, kaste&i hesa DSl&r Owlavi Kobgii ÜU 
fddi< af h5f6i 8«r, ok mttlö: handar." AjaMävnrin, Mmttl 
satt er ^at hit fornkveftnat Bonkjinmi kastajl Hoddaa ftf 
tri ergist hverr, sein eidist; HSddfaian S^ silr og mteM : ..Sat 
stA ferr ^r ok, prtoixl at ^i er tä hit fodmnslta; so argast 
lastr Karl hinii meorska reka fi krerr sam kan eidist; so förnu 
fyrfr fÄr 1 allan d«g. f>ar var ^jsini at vera vi «r, Tröndur! 
Gaatr hinn rauftl. fir4ndr fa]|jdp at tu la-tnt Karl hin mftrskareka 
upp Ti» Ol« emiMy ok Tart Peningar firi tir oj adlan Dä.'^ 
m&löfti, ok veM« sl6rar Mlmf Hetta vfo GFntti kiii reji. "Trönd- 
frsndiiiii 9üixm. Ea er haiui ttr lejp up ^ QrGuttik og vftr 
haetti, nwlti kann at Ijktamf at mifaresfiir, og gtlr digt k Skjad- 
Leifr skyldi selja honam >at mensujaa; og tÜ liaft atfdlajist, 
A: eil tak h«r tili qöS, «tland« madidajihaneadelfaam, atLaJv« 
bdar « minir hafa * f am m«r jsr skjOdi ilujdja faomiii ta SiW- 
heim i vorl ea ^ at ek sd ariattir: „men tHk bftr vi ajnan 
öskygB, p& er (d ^h HOnd Pangji, stimLandsetiimeii mnjn- 
hTeijam hoUiist. Maftr reis ir käya fdrt mär hajm aj VÄr! 
Bpp « l palliaam; ^ (Yttr) I»örftr og howast e kan idia skjigna £, 

tfi er tow sjfilvsnjnsHondkTöij- 

Olaf." £n Mand ^ som laae paa Baenk^n , ksstede da Kappen 
bort, som han haYde over Hovedet, og sagde: ..S^andt er det 
gamle Ord, jo »Idre een bliver, desto miadre modig, saa gaaer 
det na dig, Thrand! at da lader Karl den Merske vrage dine 
Penge hele Dagen;'* dette var Gaat den Rade. Thrand sprang 
op ved Gauta OVd, talte med Heftighed, og satte sine Frsender 
haardt i Rette , og endelig sagde han , at Leif skalde giVe ham 
disse Penge tilbage ; „Men tag her en Pang," vedbley han, ,,som 
mine egne Landboer have indbetalt mig i dette Foraar ! skj5nt 
jeg ikke seer tydeligt saa er dog enbvers egen Haand sin Herre 


1) Ua«i, a S) lM<f9tar, O. 1} «oUa m^ «Ic» f. o. i) ti9 olboft. l. o, iv. 


4t. CL vatmitiQA SAGA. 819 

U^i ok mdA: ^tgl hUföiam v«r an IvftdlMt**^ Ajn MSfor rajsti 
meftal •riNudiiPak i- «f lionttiii se iipiBenkjiiian/tft värTowr« 
[KArU hiuto AMrica», ok Vieri nt UJi, ogronlti: ..Majrimmilijl 
hniui fyrlr ireit. Leifr tök viS OraskTäc kära vid äf KarH hin« 
tSIriiiu,' «k bar (agar fyrir an nserivka, og T&r hau vftl Leu 
Karl , ai >ftir IM« t>4* «mki rerdor firi «." LajTar t6wk rl 
Leifr: e^ }i^ letogl at BJ4* SHviuiiub, og bär ttraka tat tU 
^Ua ailfr , hir «r k varr Karl, tajr hngdn äd taj. Tä scrji 
peaingr Mmm betrf, ak TiQuai IaJ^uf: Jisk^ er nejit athiggja 
t«r I»6tU f« kflfa; f6 .(d tU langji äd hesan SÜYiiri, her er 
(I>r&a4rl) nana at 8J4, [er veg-* kvar Peningar betri inannar, og 
it er^. ]>r4ndr avarar, at hon- hesa Peningar vlljun vär häva; 
am ^ftti ^ best tüfeiagit, at fä tu nü ajn Man til at higgja 
Leifr Btti fyrir bans hönd; Ed tu tU vernr." Trandoravär- 
Oeingn ^eir Leifr ^ üt, ok ar, at hannn tikti tan beata, han 
akaast fr4 biUlMii, aettiM (ar kundi iaa iiriae, veraLiyTajälT- 
iiiSr, ek vöga» ailfrit. Karl an; tajr bijir, Lajvar og Karl, 
ttt; hjttaiina af bdfSi air, ok gingn ti ^ og etat frä Bdini, 
hellti* |ar i allfrina, er vegit' aattoat bftr niar, og rowa SÜTori. 

Karl towk Kj&fanin äf Höddi 


haldest.** Da reiste aig igjen en Mand op fra Bsnken, det var 
Thord Lave, og sagde: ««Det er ikke en ringe Irettessttelse vi maae 
taale for denne Karl den Marskes Skyld, og han bar vel fortjent Lön 
derfor.** Leif tog mod Salvet, og bar det strax til Karl; og de be- 
tragtede det. Da sagde Leif : ,,Et behaves det at see Iienge paa 
dette SoIt, her er den ene Penning bedre end den anden, disse 
Penge ville vi modtage, aaeten Mand til, Thrandf at see paa, 
at da Teies." Thrand Bvarede, at ban ük Ingen bedre end 
Leif, at riere tilstede paa bans Vegne. De gik da nd, satte 
Big ned tst ndenfor Teltet, og Teiede Solvet« Karl tog Hjel« 


1) areMtark, Ot. fl) friBra-KtrH, O, iT. 9) Hto i o. 4) reiilvr, ». S) reiiMa, JT. 
9) tUjfti, o. 


SW FMSmifiQA »MA. «. C 


var. I>eir li. mann < g^agaly^ st^nan, og. hebi hSr^j SÜTUrit 

tir, ok hafSi refBi i hendi*, mm yli vir. Tajr sowatäiqn 

hött siban k höföi, hekla Man gengaframiqälajmaii» ban 

grttna, ok berüaettr, ok knytt heji Pigkfftäy uj. Hondini f mur- 

linbrök at beini; hann setd smogda Hietta äHMdiy stutta 

n|5r ref&it l voUinn, ok grana lyarstäka, vftr bnrfoUur, 

geingr fr4>, ok nuelü: %i og heji Lajnbralgir knujttar ftd 

vis, Mera-Karl! at ^dr Bfyni; baa setti PajkitäTin niur 

verSi eigi mein al rel3i iy yddIin,og seji taibangengnc 

mina ! fvi:,.Saj tiIMaBra-Karl,at tär Te^nr 


Drepüm Karl. Karl verar dripin., 

47. Liüa eptur ^tta komn 47, Stnt ettir hotta koma 
]^r [menn alvopnaöir ok 4- nftkrir Men bfiar älverjagir og 
kafliga^ kallandi, at^ Leifr rowpandi egvnlia, at Iiajvai: 
ÖssorarBon faeri aem skjolast ÖgBarsonakuldif&raBamskjowt* 
til bäbar GUla l&gmanns * : (ar aat til Bü Gilla Ldgmana ; bit 
hljöp inn am tjaldakarar Sig- vftr Sjurar TodlabBsonnr lopin 
ur5r J>orlak«aott9 ok hefir 8«r6- in am Teltaakäri| og heji sSra 

men af sit Hoved, og hs^ldte Selvet deri, efterhaanden aom det 
var veiet. De saae en Mand gaae na^r dem, som haFde et 
Spaer i Haanden, en sid Hat paa Hovedetf en kort grön Kappe 
over aig, og Tar barfodet, med linnede Baxer paa, dei^ vare 
bandne om Benene ; denne Mand aatte Spaeret ned i Jorden, gik 
derpaa fra det, og sagde; «^See til| Mere-Karly at da faaer 
ingen Skade af mit Speer !** 

Karl dr€Bb€im 
47. Kort efter dette kom der nogle Msend, fuldt bevaeb- 
nede, aom raabte beftig paa Leif 0s8ar8ön, at ban akulde 
skynde sig ben til Gille Lagmanda Telt, «,tbi,'* sagde de, 

1) »•■■, F. I) ai|ur Mm, tUf, F. S) fyrit B«tl, H. f) m«r Unpudi «k, O, jr. 
ft) «Ittfliga 4, /f. 6) 1., Fi l«Kt6g«niaBU , H. 


47. C. FiSREYJNGA SAQA. 221 

an Bftaniil hans til 6Kfis. Leifr lyn Man hansara til Owlojvis. 
hlj6p s app , ok gekk {»eg^r i LigTor lejp np og gjek vi tä 
brott ok til [fundar t15> Gilla siniaburtur at flnna Gilla Log- 
ISgmami; g«kk med bonum man, og fowt vi honunaltBuarll 
allt b«5arli5^ han9; en Karl hansara, meii Karl sät et^r; hin- 
sat eptfr; peir* Aostmenniniir ir Estanmenninir.stowa nj Ring 
st^fta i hrfng* um hann« Gantr nm hau. ' Gulti hin reji lejp ät, 
binn ranSi hlji(p at, de bjö og kjow vi ajni HandSksi ivir 
taeft handexi yfir' herSar mönn- Heranair & : Monnnnun , og tA 
am 5 ok kom bögg ]^at ( h5fu5 H5ggji kom hj H'dddi St honun 
honäm Karli, ok varö rtr {»at Karli, og vftr tä Sir tow ikkji 
ekki mikit. ' I>tfr8r Ug^ greip atowrt. ToWrur Uji rikti np 
app relSi ^t , er Bt65 i veVi- Pujkstkvin, snm stow nj Vödlin« 
num ^, ok laust ofaji 4 oxarbam- an , og sipaji ban ninr ä öksar- 
arinn, sva at 5xin st65 i heila ; bämarin , so at Oksin stow nj 
]^aBti ^ fjöldi manna or büS Hajla ; tä tusti ajn Howpur äf 
]>r&adar« Karl var paSan Moiinnn ütür Bnini kjä Tronda; 
jaaSr borinn. (>r&ndr Ut yfir Karl vftr borin dejnr häani, 
j^essn , verki hit versta ^, en Tröndur lät äf tnj versta ivir hes- 
baa6 fö* til saitta fyrir firaendr aaYerkji^ men bej tow Peningar 


;,8igvrd TbmrlaksSti kom labende idd gjennem Teltaabningen, 
•g bar dadelig saarot een af 6iUe# Maend.*^ Leif sprang op, 
og gik sirax bort til Gille Ijagmand , og alle Folkene af bans 
Tak fulgte kam, men Karl blev siddende tilbage ; ffstmaendene * 
•tode randt omkring bam. Gant den Rede leb da til, og 
hag med en Haandaxe over de andres Sknldre, og Hagget 
ramte Karl i HoTedet, dog var dette Saar ikke stört. Men 
Thord Lave greb , det Spttr , som stod i Jorden , og slog der» 
med orenpaa 0xebammeren , ' saa at 0xen gik ned i Hjernen ; 
i det sarame stimlede en Msengde Folk nd af Thrands Telt, 


1) MSfttBUB, o, Jsr. S> üift), ^. t) Wfiar, ir, 4) m, B, 5) ]iWat, O; ca, a. 


PjEKBYÜiQX %AQA. 47. C 

tina. Leifr ok GiUi geingu vj Botir* firi' Blgildnneii Mjna. 

at eptirmili, ok kom j^ar eigt LiQvtir og Gilli strongvltt so I 

ßbötnm fyrir; varS SigurSi hettaSoksmäl, atb&rkomniklqi 

titkegr lyrir &verka Ti&^aim bü&- Peogabetir firi, men Sjamr vSr 

armannl Gilla, et bann hafti gjoidar ütüjin firi tu SkUverk, 

4aQiiit9 en f>6rST ok Ganlr ban b^imnm BnarmaniäGilki^ 

fyrir Tig Karbu AoaUaenn ÄenTo-wrmr ogfGuttd firiatfcfivm 

bjuggu tkip shty ^ er Karl drit^iKarl. EBtanmenniairgjorda 

baf^i (aiigaft bafi, ok Idru SIgip siyt til, sum Karl beji kavt 

aptr* 4 fiand' Qkh.konönga'; bffari ogfowni attir at finna 

en ^eaa varft eigi aaSit, [at OirlavKonga, men tä vSr hon- 

brfnd kseau fram^ fyrir 6bSHi an ä^k|i so M«; at hanfekhevnt 

]^im, er p& ger&ist^ I Nor- h^ta, finSiluatnj Owfirii» aam 

egi^y ok er ni lokit^ at aegja t& gjördiat ^ Norra, og er na 

fra ^eim tfflinduu, er ar&u af liit at sia fc& tajmTujinclanaam 

^v( er Olafr konnngr beimti l(omu äftiy» atOwlarur Kongar 

pdcattafFfisrejrjam, enf»6^gerS- b^fnlaji Skat äf FörjuA» men 

nst dHlor* ai&a^ i iWey^nm te^i^ 8)^^^^ lÖandnr siyan uj 

• » • 

Karl Uey baaren dad derfra« Thrand. lasteda meget-deime 
Gjeming, men tilbad dog Pengebader f or sine Frsender. Laif og 
GiUe, scm vare Eütormaal^msnd, vilde ikke tag^ imAV^ng^he- 
der, og Signrd Uer da bmdaforviis« Cmt den Voldcgjeming^ iiom 
ban havde tiUftiet Gillea Maad, men Thord og Gant for Karla Drab* 
0stai8»ndana gjcnrde na derea Skib, aom Kirl bairde ferst deto^ers 
i Stand, og fora tilbaga til Kong Olaf; .men Skjtebnea bkideede, at 
dette Her bs^vnet, formeddat den UCred, aom da var i Norga* 
Og na er xkke mere at fortiBlIe. om de TiUiagäliiery aom for^ 
anladigedea ved det» at Keog Olaf krterede 8k«t af Fiaraame; 
men dag rcäaie aig eüter Karl den Marakea Dad atare Siridig- 

1) bdKoaaiit, M, t) anstr, O, H, S) IftaiH BonniB it^rflla (««te ^«rlr, f. O; «h aif«« 
lumora tittlndi; honun \tk elgi Tel viltv hdtatti ttcax Wfnduai, t.II, 4} at Otalk kMidafr 
befndi t»eua rid t»r4ad efir frcadr bans, i/. 6) l>d liafÖi g^nt, H, •) ok if^ir aoa. Uk 
Terik ■affti-r. F, ii, 1) aökkoft, O, 8) ^i, O. 9) aiklar, U O, tldfar, d JGf. 


4& C. FiBBBTiNOA BAQA« 

epdrKarIi««Kiid(a,Aittii8t,^ FSi^a etlir Karl mwska, og 

vi5]irindr> or Göto, Leifr Öisuf- tt beji TrSndur ly 60U1 vi Lmjw 

arsoaok[€lilU.lögiiia&r'9okera Ötwrsda og Gilli LogtnW) og 

fir4 pvi sftdfar fratagnir» [tevi eiu hfirmii laogar Sögnü, aimi 

ena man aagt Toite ^ en man vera at m fr&« 

&airi Peirrm Fmre]f4ng€ #A <8te>' jßrr^agtfiMi og 

4B. Eptir yig Karli manba 48. Ettir Y iqgi Karl m» nAca 

ok 4verka vib btftamiami GUUa og Skäaverli: & B^j^mao GilU 

lögmaam vom^eirbroH rjoknir Lögmand^owmlS^anirTodlaka« 

ok gonrjbr or Fierejjam SigQcttr «osar» Towmr 1^'i og Gixtü luii 

|>orl4kaaoii , pMt l&gi, Gaatr reji, SkjUdnieii Txdnda, biirliir* 

rmahU fmndr |>i<odar« |>raodr kojrdir og ütdrivair äf Föijon* 

Akk ^im skip hafflnranda ok Tröndur fek t^jmaa Skjip, aum 

th nokk«t, ok ^öttaat (eir lit- Tärhavfäraiidi vi, ognikaGöd% 

iliga af böadam l^yslir , hafa og toktiist tajr tow vera ringlia 

|»eir itSlor miklar vtft pxtai^ ftf Hondoft lojstir (idla gpördir 

sög6a at baan bafli uidir aik firi bonan), tm'r bäya miklar Ä.-» 

dregk fSttararf (eirra, en miU« taltr vi Trdada, aögda at baa 

afti (eba ekki af» (»rindr beji drii Fäjirarr Hgrra oadif 


beder paa Fieroome mallem Tbrand i Gote, Leif 088artSa og GQle 
Lagmandy og ere derom störe Frasagn, aom endna akulle fortadle a. 

FiBräioemei og^ nrandi Forlig. 
4B. Efter Karl den M erakee Drab og Overfaldet paa Lag« 
mand Gfllea Mand bloTe Thrands F^stnder Sigttrd Thorlaksön, 
Tbord Lave og Gant Rede landsfMrtüete og foijagede fra Fni^ 
«erae. Tbrand gav dem et Skib , som var ekikket ül stdrre 
Iteiter, og neget Goda ; de troede at T«re alet adstyrede, gjorde 
Thraad itore Bebreidelser, og sagde at ban bavde bemaegtiget 
alg deres Fadrenearv, og Tilde nu ikke meddele dem noget 
deraf« Tbrand sagde, at de ba^de faaet meget mere, end dem 


t) WsK«f1i,o»A ^ tmniK PtimUK^ ^. I) f,iO,ff. 4) f,iO,H. 


PJßBEYiNGA nkQA. 48. C. 

tagK ]^i niklii meira hftSa, te, eg mUIi^i tüjmnn onkji tf. 

eon j^lr »tti, sagSist haia Trdndur seji tajr h5dda fingH 

annast ^ leingi ok miftlatj^eim mikjimigri ia tajr&tta,' seji se 

opt f j&rblad , en ilia i {»3kk häva sirgt firi tajmati tow langji 

lagit« Nd Uta j^eir Sigarfo i ogfingjitajmanavläjiiiegv, men 

haf, ok em tölf menn saman a hcji riaga Tök firi. Sjarnr og 

skipi) ok er j^at or6 i^ at p6ir tigr vi honaa towiu lata mi 

tttÜ at Ualda til IsIandB. Ok standa til Havs og eni tilsftman 

er peir- hafa Bkamma stand i tolv Mans i Skjipinnn , og igik 

kafi Terit, ]^ rekr a storm tä Or ftf, at t^jr atlavu at halda 

mikinn, ok heizt ve5rit iMer tilUjsIands; ogt&i taJr hävaveri 

yUch; 'pBt Tiesa allir, ^ir er 4 ajnakortaTaj ajHävinnn, kom 

laadi vora , at ]^tta var ^eim ajn sterkur Stormar ; og Hard- 

ffigarSi i mM aem mest/ ok vegri heldt vi nastam ajna hajla 

«agki mönnum övsent hugr Vika ; tä viatu adlir, sam ä Landi 

am (eirra ferS; ok er 41ei5 Towni) at hetta v&r imowti kj& 

haoatit, fandast rekar af akipi SJüra aam iiieat, og sejistFdlk 

(leirlra i Aufttrey, ok er vetr häva ringaVonm nm ti^rraFte; 

kom, gerftaat aptrgaangur miklar og t&i Isj ut & Heati, fbnaaat 

i Gdtu ok viDa i Aastrey^ Rekar äf Slgipi tigrra aj E^troj, 

ok 8]^ndaat ^ir opt firsendr og tai Yetaria kom , gjördtat 

negv Spakjamj aj Gata og wga 

tilkom, at. hau havde 1 lang Tid haaret Omaorg for dem, og 
^iFet dem ofte meget, men havde aletTak dwfor. Signrd stak 
da i Säen ined de andre,, og de vare tolv aammen paa Skibet, 
og Ordet.gik, at de pigtede at holde til Island; men de havde 
kan veret en kort Tid paa Havet, inden der opstod en ator 
Storm, og dette Uveir holdt ved n»8tea en Uge. Alle de, som 
vare paa Land, vidste, at dette Veir var Sigard og hans Falge 
paa det hoieate imod , og Folk havde forskjelUg Formodniog 
om deres F«rd, og mod Slatningen , af Hasten fandtes der paa 
08terflr opdrevne Stykker af deres Skib, og da Vinteren kom, 
gik der mange Gjenfttrd i Gate og vidtomkring paa 0ster0, og 


4fiL C. FifiREYiNGA SAOA. 22ft 

|>rindar, ok varS mdnnum «t um Esfroj^og snjndn tajrSbjild« 

^essu mikit mein, siimir fengu men se ofta, og fek F51k äf hes- 

beinbrot eSr dnnnr meiftsl; nn milrji M^JQ, summi finga 

^eir s6ttn ptinA «vi injök , at Bajnbrot og onnur Majdsl ; tajr 

bann j^orSi hvergi einn *at söktn so mikji fil Tr5nda, at 

ginga. Um vetrinn var nA han tordi ikkji at geiiga ajn-» 

mikit or6 k fiessti ; nu er sumaldur. Um Yetnrin vär nd 

fileiS vetrinn, sendi prknAr mikji OrgjBrt äf besnn ; täi nd 

ort Leifi Össuraniym , at peir laj üt ä Veturin, sendi Tröndtir 

skyldu finnast; ok svA gera Bo ettir Lajvi Össarsini, at tajr 

^eir, ok ^ (eir finnast ^ mKlti sigilda finnast; og so gjera tajr, 

]>r&ndr: vir hittum i fyrra og t&i tajr finnast, seji Ttöndnr 1 

samar, Mstri! i Tandrsefti mikil, ..Vär hittun uj Firsummar, Fost- 

at vi5 ^vi Tar buit, at allr irsonnr mnjn! ujstowranVanda, 

{»ingbeimrinn mnndi berjast so ti vär när vi, at alt Ting« 

a ; nu TÜda ek , fdstri mian ! fölkji mnndi fdri säman at beij* 

aagfti {>randr, at ^t vseri ast; nd vildi e, Fostirsonnr 

Idgtekit gert' me6 okkru rMi, mujn !" seji Tröndnr, ,.at tä bcji 

at menn heAi aldri yopn til yeri tikji til Lov ettir okkara 

j^ngs, ^r er menn skniu Raji, at Men hödda aldri Vapln 

lögskil sia tala ok spektarmal. vi sär til Tings , här nj Fölk 

skula täla vi Skjtli um sujni 

Thrands Fraender viste «ig ofte, og deraf skete FoIk stör Skade, 

nogle fik Beenbmd eller anden Lemlaestelse ; de anfaldt Thranel 

■aa haardt, at han ikke torde gaae ene nogensteds. Deroia 

gik om Yinteren mange Rygter. Og da Yinteren var forbi, 

sendte Thrand Bad til Leif HssaraSn, at de skulde modes« Saa 

gjorde de, og da de kom sammen, sagde Thrand : ..Yi kom for« 

rige Sommer, Fostersön! i stör Yaatode, og det var da paa det 

naermeste, at alle Thingfolkene vilde slaaes. Na vilde jeg, min 

Fostersön!** sagde Thrand, ..at det efter yort Raad blev antaget 

ved Lov, at Folk aldrig skalle have Yaaben med til Thinge, 

hvor de skulle tale dcrea Sager og Forligelsesmaal.** Leif 

15 


2Slß FifiREYlNOA BAGJk- ^« C. 

Leifr kvaS j^etU vel mttlt: ßk Vibdqiftt, og gjera fif midlun 

skalu Ti6 hörviö hi^fa r«5 siyn vi $itlHi{jd«'* Lajvar helt 

Gilla lögmanns , firaenda mina ; hetta Tera vftl läla, ..tow skula 

]»eir vora systrasynir , Gilli vid (seji han) hära GiUa LSg* 

ok Leifr. Nu finnast |»eir man, Frseiida mujn, ig Ra vi 

allir saman, ok tala {letta meS okkan um hett^;" tiyr vowru 

is&r. Gilli svarar svä Leifi: SiBtrasinir Gilli og Lajvnr« Nii 

brigt I>iki mir at trua f>r&ndi, finnast tajr adlir päman , og täla 

ok munu viS j^vi j4ta, at um hetta midlun sujn* Gilli 

handgeingnir menn allir hafi svärar so Lajvi: .,Brigdut tilgist 

vopn sin, ok nokkurir f^eir, er mär at trygva Tranda, tow 

okkr fylgja, en almenningr kunna vid jatta tuj, at hand- 

si vopnlaus; nu ra5a ^eir j^etta gingnir Men häva adlir Vapin, 

meö s£r til staöar. L(5r nü og näkrir äf tajmun , aum filgja 

afvetrinn, ok koma menn til okkun, men Älmüin vera vopn- 

(ings um sumarit i Straumsey« alqs;" täjr gjera nü hetta &f til 

Nü er ^t einn dag at peir Fastna midlun snjn, nü lujur 

Gilli ok Leifr ganga . fra Veturin äf , og um Summari 

büSnm sinum a einä hseä, er komaFolk tUTingBujStrejmoj. 

var & eyjunni , ok talast {lar Nü bär .tä so tU ajn Däjin , at 

Tiö; ok nü sja peir austjr a Gilli og Lm'vur genga. bäjir fira 

Büun sujnun up & ajna Had, «um 

aagde^ at dette var vel talt: ^og derom ville vi," aagde ban, 
..bare min Fraende Gille Lagmands Raad." Gille og Leif vare 
Sffstersonner. De modtes nu alle sammen, og overlagde den 
Sag med hverandre. Gille svarede Leif saa : ..Uraadeligt Qtkkes 
mig det^ at troe Thrand, og derfor ville vi tilstaae, at alle 
vi Embedsmffind og nogle af dem, som feige os, akulk 
have deres Yaaben, men Almuen skal vaere vaabenles. Dette 
afgjöre de da strax saaledes imellem sig. Nu forlsb Yint«rea, 
og Folk kom til Thinge om Sommeren til Ströma. Det skete 
nu en Dag, at Gille og Leif gik fra deres Telte hen paa ea 
Bakke, som var paa 0en, og talte sammen, og de saae da mod 


48. C. FifiRBYbSGA SAGA; 227 

eyn« andir sölina, at 4 hofSa vär här ä Ojdni, 6g ifilast vi 

l^nn, er |Mir tht, ganga app här, og nu sujdgja tajr estur 

menn eigi aUfair, j^artil er ^eir nndir Soiivlina, at ä tuj Höddan* 

Bja {»ijAtigi manaa, (ar blika an, aj här vftr, komaMen geng* 

vis soUkinina skfldir fagrir ok andiup, ikkji so fsgir, so tajr 

hjalmar skrautligir, öxar ok hilAi se siydgja um tretivu 

spjot, ok var ^t li5 hit Mana, här skjiggjir ^j Sowi* 

hardligsta; peir tsja at maSr skjiaunun äf fagranSkjoldunog 

gekk fyrir, mikill ok raskligr, pmjiliun Kjälman, Öksan og 

i rauSmn kyrtli, t>k baf5i half- Spjowt, og Lii snjntiat avläji 

litan skjöld, blan ok gulan, manslit; t^jr aujdgja, at lyn 

hjalm a h5fSi, ok höggapjot Mävur g^k undan, atowrur og 

mikit i hendi; (eir fidttaat' restliur, aj rejun Kjirtli, og beji 

f^ar keana Sigurö j[>ot'laksson ; tTUjUtan Skjold, blaan og galan, 

{lar gekk roa5r hit nsata hon« Kjälm & Hoddi og stowrt Hög- 

um {»rekligr i ranftnm kyrtli, apjowt nj Hendi ; tajr toktust hfir 

ok ha£5i rauSan akjöld; at kjernia Sjüra Todlaksaon; här 

visu ^ottuat ^eir j^nna kenna, gik ajn förlinr Mävur naat hon« 

ai (ar var ]>6r6r lagi; hinn un, uj rejun Kjirtli og heji rejt 

j^riöl ma6r hafSi raoftan slyöld ähjold; tajr toktust tilviaaa at 

ok dreginn a mannÜEUi, ok ]^jenna4ienda, at tä vär Tovimir 

l^ji ; tan trii Mävurin heji rejan 

0sten paa 0en ander Solens Opgang, at der gik nogle Folk 

op paa Forbjerget, sem laae der; de künde tasUe indtil tredive 

M«nd; i Solakiiuiet blinkede fagre Skjolde og blanke Hjelme, 

0xer og Spyd, og det aaae ud til at v»re meget drahelige 

Folk; de aaae, at en ator og raak Mand gik foran i en r^d 

Mfortel, og havde et Skjold, soni var malet halvt blaat og 

halvt guult, en Hjelm paa Hovedel, og et atort Hnggeapyd i 

Haanden; de ayntes der at kjende Sigard Thorlaksön. Nier- 

meat ham gik en f«er Maad i en red Kjortel; han havde et 

r«dt Slgold ; ham syntea de aikkert at kjende, at det var Thord 

Lave; den tredie Mand havde et redt Skjold, hvorpaa var mm« 

15- 


228 FiGREYlIVQA SAGA. 48. C. 

mikla öxi i hendi, ^ vbx Skjold^ hl^ä vär driin ajn Mans« 
Gautr raa5i. peii Leifr geinga skortur, og ajna stowra Oksi aj 
nd skjött heim til buöa snlna; Hondini, tft vär Gntti hin reji. 
]^a SigorS berr bratt at, ok LaJTur og hin gingu nu skjot 
em (eir allir vel vopnaöir. bajm til Bdar sujna ; Sjurur og 
jirdndr geii%r or biift ftnni tajr vi honan bera akjöt äd, og 
ladti peim Sigurbi, ok inargt eru tajr adlir älverjajir. Trönd- 
manna me& honum, ok hans ur gengur ur Bu Bojni mowti 
menn meö yopnani allir* {>eir tajmun vi Sjiira Towru, og negv- 
I^eifr ok Gilli höföu fattmanna, ir Men vi honan, og hansara 
bja {»VI sem ^eir ]>rdndr, ok Men adlir vi Yopnun. Tajr 
var ^ess mesftr mnnr , er ^eir bajir Laj vor og Gilli hoddn fat 
höftu fair einir vopn. ]>eir Fölk, attirimowti tuj sum Trönd* 
]>randr ok firsendr hana geinga ur heji , og tow vär mesti Mand- 
at flokki ^eirra Leifs ; ^4 nrin tä, at tajr hoddu fajir-ajoor 
mielti |>rdndr: ava er h&ttat, Yopn. *Trondur og Skjildmen 
Leifr föstri! kve&r hann, at hansara gingu äd Flokkji Laj VS| 
h&r eru komnir frsndr minir^ tä nuelti Tröndur: ,,So er na 
ek fora skyndiliga or F»r* vori, Lajvur Fostirsonur! at her 
eyjum niest; nu neiini .ek era komnir Skjildmen mujniri 
eigiy at vir frsndr farim avft nj fowm sknndilia dr Förjnn 

hina Ferina; nu nenni e ikkji at 

let et Menneske-Hoved, og en stör 0xe i Haanden, det var 
Gaut Rede. Leif og Gille gik na hurtig hjem til deres Telte. 
Sigurd og de andre kom snart til, og vare aMe vel vaebnede« 
Thrand gik ud af ait Telt imod Sigurd og bans Felge ^ og 
mange M»nd fulgte ham, og bans M»nd alle med Vaaben. 
Leif og Gille havde kun faa Maend imod Thrand, og det gjoa- 
de endnu större Focskjel, at kun ganske faa havde Vaaben. 
Thrand og bans Frasnder gik til Leifs og Gilles Trop. Da 
a^de Thrand: ..Saa er det nu, min* Fostersen Leif! at her ere 
mtine Friender komne, som droge forrige Gang hurtig bort fira 
Fauraerne ; nu vil jeg ikke finde mig i , at vi Fr«nder skull« 


48. C. FifiREiriMGA SAGA. 

balloki fyrir ykkr Giila; em Tär FrieMdar ftra lo halkandi 

h Ar tveir kostir fyrir höndum, uadan tiknii bivan, t&r og Gilla ; 

ffa annar at ek diema einn her eru n^ trej Kor firiHondmiy 

yftvar k milli, en ef ^v rüib anna er, at e dami ajnsamadlar 

j^enna eigi, ^ man ek eigi tikaramidlan, ogyiIjttn*tär ikkji 

hepta {»4y at j^vi er ^ir vilja hetta, ta man e ikkji halda tajm* 

athafast« f>eir Leifir sji , at nn fra tuj, sam t^jr vilja hftvast 

]>eir hafa engan liSskoat at äd» Lajvor og Gilli sown, at 

sinni vift peim ^rfaidi, taka nü ti^r hdddu & iieann Sinni opga 

^nna kost, at bandsala iU Stirk, til at täka mowti Trönda 

mal i d6m ]>rindar, ok lykr og t^jmun ▼! honan ToWru, tajr 

hann pegar gerft upp, segir at iftka rnivi tnjKori oghandgjeva 

hann man ekki sSbwt vitrari : tä ^ at alt sam Tär midlaa tajrra 

er au gerS min, segir Jnrändr, sknldigenganndirDowmTrdnd. 

at ek vil at ^ir fraendr minir a, og lajsir han up Afgjerina 

BÖ fijalsir at vera ^ar i Fser* här vi täsäma, og siir, al-han 

eyjam, sem ^im likar, ^ö at miindi ikkji vera vitiari si^ari: 

j^eir hafi kbt verit brott gervir, ,.betta er Aigj^r mnjn," siir' 

an fö vi ek af bvorigum Tröndar, ^flt e vil at Skjildmen 

gera; riki (aa, er b&r era i majnir bäva Fri og Fralsi at 

Faereyjam, vil ek (at skipti vera hftr nj Forjan, sam t^Jm 

lujkar, bowast tajr bäva ävar 

lade o« saalede« kae af dig og Gille; der ere nu to Vilkaar 
for Haanden, det ene, at jeg dommer allene oder imellem, og 
hvis I ikke vllle det, da vil jeg ikke afholde mine Fraender 
fra det, som de ville foretage sig.*' Leif og Gille aaae, at de 
ikke dennesinde bavde nogen Styrke til at staae imod Thrand, 
og de valgte derfor at overgive bele Sagen til Tbranda Dom» 
og ban fremsagde strax sin Afgjörelse, og sagde, at lian ikke 
senere vilde blive klogere til at afsige den. .«Det er min Af- 
gjörelse,** sagde Tbrand, .,at jeg vil, nt disae roine Fr»nder 
sknlle bave Lev til at opb'olde sig, hvor dem synes, ber l»aa 
Fieraerne, skjönt de forben Ueve landsforviiste , men fra iogea 


FMREYiXQA SAGA. ' 48. C. 

igera , at ek kafi ^ri5Jüng, veri bnrtimagdir, men Betir ^ 
annaa Leifr , firiftja aynir Sig« o at ong}in &f tajman akäl leggja 
nmiidar; hafa riki ^si leingi üt; tej Rajkjidami, suni em her 
at öfnnd orSit ok bitbeinvm; nj Förjan, vil e gjera tä Slqifti 
^r , Leifr föstri ! segir |>rtodr, ä, at e h&Ti ajn TriaBgjin, Liy v* 
vil ek bjo&a barnföstr, ok ar anna», og Sinir Sigimnds 
föatra Sigmnnd , son {»inn , vU tan tria , hesi Rujkjidemii hftva 
ek enn gera ^at til gö6s tiS nowlang]ivoldt0vandogTann- 
]rfk. Leifr avarar: pat tU ek abit; tär, LaJFur Foatiisoniirr* 
at baniföstr (at sA ondir aejiTröndiir, ,,yil e bjowaBadn* 
atkvie&um ]>6ni, kvert hun fostur, og fostra up Sigmand 
vill , at aon bennar fari til S6n tajn, so mikji vil e en gjera 
(in ) e&r SÄ bann meft okkr ; tAr uj Gowvilja." Laj vor s^ftr* 
«kilja vi6 «▼& büit ; ok er ar : ..Tu vU e, at t& Badnfoatri fer 
]>öra Teit nm fd«trit, {»a at yera ettirsnm Towra finat njn 
avarar hün : itA mk vera at tft, kvört hin vil, at Sonor henn- 
mir lltiflt (at. enn annan ara för til tnjn, eila ban Teror 
veg i en eigi nun ek kjösa kja okkun ;"* tajr skjilfaisit fnn 
nndan Sigmund!, ayni min- so; og tai Towra fek at vita um 
um, (at föstr, ef ek skal FoBturskäpi, ta svärar hon: ..So 
r&fta, (viat mart (iki mir manfftraatvera^atmärlojkstann« 

alajisätä; menikkjimanehalda 

fit Siderne skal der betales Beder; Riget her paa Faireerne 
vil jeg saaledes skifte, at jeg vil bave den ene Trediedeel, den 
anden skal Leif have, den tredie Sigmunds Sönner ; dette Riga 
har leenge Tseret en Bold for Avind og et Tvistens ^ble. Dig, min 
Fosters^n Leif!*' vedblev Thrand, .«vil jeg tilbyde, at opfostre 
din Son Sigmund, den Godhed vil jeg endnn g)5re dig/* Leif 
avarede: ,.Jeg vil, at Barneopfostringen skal beroe paa min 
Kone Thoras Bestemmelse, om hun vil, at hendes S3n skal 
drage ttl dig, eller at hau skal blive hos os/' Dermed skiltes 
de. Og da Thora fik at vide, atThrand havde tilbndt at opfo* 
stre hendes Son, svarede hun : .,Det kan vsere, at jeg atter herom 


48-49. C. FifiREYiNGA SAGA. 231 

|^r4ndr hafa fyrir flesta SigmandlSoiiimujnnnfirStajFost- 
menn* Sigmundr, son {»dm iirskfipi,anieskUrla,tiijat mengt 
ok Leifa , för i G5ta tU tikjir mSr TrSnda häva fram firi 
tABtn til ptAniBfj hann var fleataSraMen/'SigmnndnrSoiKir 
^ ^rÖTetr at aldri ok hit Tsen- TowraogLaJTsfowrtftintilGstä 
ligata mannsefm , ok 6x haan tilfoaCurs kjä Tr^nda, han Vär tS 
(ar upp. trnj Ära gftmal og tä vSnaata 

Mansevni, og hftr vakahan np. 

ß^A^ primdi ok fremdum Frä Trdnda og Shjildmannnm 
harn, hantara. 

40!» I ^ann tima, er Sveinn 40. UJ t^jrri Tajini, täi 
Tar konungr f Noregi ok Alfifa, Svajnar rar Kongnr aj Norikji 
moftir bans, var I>randr heima og Alfifa Mowir hansara, rftr 
f €l5ta ok frfendr hanB* Sig-- TröndurliajmaiijGotaogSlgiM- 
arftr , ]>6tftr ok Gautr hinn men hanaara Sjürnr, Towmr og 
rambi'; ok er sva sagt, at Gatti hin reji kjft honnn ; og ao 
]»r4sdr TKri ekki kvonga&r er aagt fri, at Tröndur vftr ikkji 
mabr; [bann &tti eina döttor, gjiftur Mivar; ^jna Döttur ätti 

ban tow, aam ftt Gurun; og täi 

aynea anderledea ead da, men ei kan jeg nnddrage min S3n 
Sigmund fra den Opfostring, hvis jeg maa raade, thi meget, 
fykkea mig, bar Tbrand fomd for de floate andre. ' Thoras. og 
Leifa Sön Sigmund bley da bragt til Gate til Opfostring hoa 
Tbrand; ban var den Gang tre Aar gammel, og gav de bedate 
Forbaabninger om Big, og ban opvoxte nn der* 

Om Thrand og kam Frander. 

40. I den Tid, da Svend var Kongo i Norge, og hana 

Moder Alfifa regjerede med bam, opholdt Tbrand sig bjemme i 

Gete, og bana Fraender Signrd, Tbord og Gaut den Rode vare 

hoa bam. Det aigea, at Tbrand ikke var gift; dog bavde ban 


1) |>ittr fr4, F. 1) T i^gfnäer «««/erfe«.* Vm licMian tima var kominf^r yfir Kurr^i 
Svciaa aififmM. |»ruir &ICi |irji fraadi, «. #. v. 1) |>€ir vora bni6arP3Fjiir firiadar« r. T. 


er Gntcun h^ ^; ak er frandr SlgiMmen TrSnda hoddn veift 

[»randtf hdiSu ^ar verit nokk* här päkra Tuj , t& Igemnr hau 

nra htVb , ^ kemr hanu at np a M&li ti tajr, og seji at lian 

mali vift [la , ok sagfti at bann vildi iklgi häva tajr longur hfir, 

v4l ^igi at j^eir sft {»ar leiii||fr tuj tajr vowra so owtrivaliir og^ 

VA 6^ri&ia& ainn ok atferöar-* kytaleiair. Sjnrur svftrar idla, 

leysi. Sigar&r nvarar illa, heji honnn firi, at han mniutt 

kvefir haaii Ula eiim unaa öUum unna ödlanFrsndaD sigann ajna 

fondam sfanm, ok segir hapn idk, og siir han sitja ioni Ti 

si^a yfir fo&urarfi sinum; FäjtrarTi aujnun; t^jr itta tä 

4ttait (^^1 (i hart. vi5 i ajna hära Orarajgj säraan, so 

orAum , . föra ^eir ^ i brott, fowru tajr adlir trajggjur Skjild«* 

firir . £rsendr » (eir fara til menninir burtur häani, t^jr ittra 

Stniiimse]fjar ^ hun er fj5l- til Strejmiar , hon er ^lest higd 

bygftittt Fserejrja« S4 maSr ftf Förjan; ajn Mänir ättikär 

&tli (ar ba, er {nSrhallr' hit Bygv, srnn ät Towrhadlnr hia 

bina aii&gi; benn &tti kona rujkji^ han ätti Konu sam &t 

]fk er Bima hit, ok rar kftilaS Bima, og vär kadia Strejmia- 

Slrauiiiseyjar-Biriiay bun Tar Bima, hon vär ajn stowrora bg 

Bjälig Kona ; Towrhadlnr vir t& 

en Datter» som hed Gudrun. Da Thrands Friender hayde vseret 
der i nogen Tid, kom han til dem, og sagde, at ban ikke vil« 
de have dem der laenger formedeLst deres Dorskhed og Vantre- 
\enbed. Sigurd svarede harn ilde, og sagde, at han ikke undte 
alle sine Frsnder andet end Ondt, og at han sad inde med 
bans Faedrenearv; de gave hinanden da baarde Ord. De tre 
Fr»nder droge dernsest bort og fore til Ströme, som er den 
Stärkest beboede af Faer^erne i der boede en M and , Ted Nava 
Thorhai den Rige, ban havde en Kone, som hed Birna og hier 
kaldt Strome «Birna; hun yar en mjndig og anseelig Kvinde. 
Thorhai var da temmelig til Alders; men Birna var bleven 


i) /. i r. t) |>«rUUi> Uttandii T. 


40. C PiBBB¥iOi«A SMA.« 

[svani mikfli ok sjilig koiiai; ijowiilia t«1 vi Aldifer, og "Bvöa 
]>örliallr rax ^ [«ynC vUi aldt *, heji veri gjivin faonimfiriBQJliJ. 
hafSi Binia yetk gefin (bonimi) idowmiiis SlcjUd. TowrhaAsr 
til igar. ]><ffliallr «tti n»r tt atti Ulgowar mwtanikjäkTöijiiii 
undir hveijam manni, ok gabt Manni, me» viga blijv lajdbori 
honum vifta litt *« peix SigurSr, honiui attir« Tajr adlir, SJuror» 
]>ör&r* ok Gaatr koma Ti6 Towrar^^gGatäkomatilStreJm* 
Strotuasey, ok finaa }>orhaU iar, og finna TowrfaadI Bdnda. 
iMinda at (m41i)» Sigarfo bybr l^jiinir bajnr bonan al higata in 
honam , at heimta ft bans til ti» nj bau itti ütiaCandandi firi 
fa«L«ingar al sknldastdftamy Hslvtiiia, ig tajmaa Stovun, snm 
^im ar oiilligstir Toro; an Skuldinar stowu oi^rigjUiattar ; 
af bann l^yifti at siekja til» man defliam ban beji nejit at 
|i4 viUi bann baCa fjrrir starf solqa unt tf , t& vildi ban bilva 
aitt, ^t er til aoknar (yrfli, fiit Starv aujt tft mm g^k npi 
en b^adi [i sinn blnt^ beim- SSUumili, men Böndin Hielvtina 
ing. ]>örballi ^tti uk barör, ig iign Lnt. Towrbadli tokti 
en ^e var5 {At aamkejpi ^irra« betta bardt, men tow g^ n» 
Signrftr ferr nu ySba. nm Fa»r« aftman nüdhui tqfnu SJArar«fir 
eyjar» ok beimtir aaman fi nü ynja lunFöijar) og b^jntar 

* • ♦ 

giftet med ham for bans lUgdoms Skyld; Tborbal bavde Penge 
njafltaaende nanften hoa enbver Mand, og boa mange fik ban 
kun lidet deraf. Signrd Tbord og Gaat kom tll Strima, og 
kom til Tborbal Bonde. Signrd tiUbed bam, at ban vilde in*^ 
drive bans Tilgodebavende bos bans usikreste Skyldnere for 
Halvddan deraf; men bvis ban bebevede at sagsege dem, da 
vilde ban for sin Uleiligbed beve det ban bebevede til Sag- 
aegnittgen, men Tborbal skulde til sin Deel ba^e Hslften. 
Tborbal syntes , at det vir en baard Betingelse , men dog kom 
de saaledea overeens om Sqgen. Signrd drager nn vidt om- 


1) lififaf, r 1) famU, r I) frvl ^m ^H dah riS fcua, r. r. 4) /. t T. 

ft) tiu« r. 


^halb, «k Mkir tU^, ]»eg»r in Skjildlnar firi Towrhadl, og 
hona* (ilnr ^m ^arfa, faer aal^ir, tli ban kek tä vera nejii, 
hai» af br&tt mikit U , [«vft at kan fifar n^ brit ajn Howp ftf 
bann aetr af aaftgan bf&tt*. Peningan, so tftbfti^äf, kruasi 
Sigarftr es au löngma*, ok akJSt bau blaJT rigknr qUviir* 
j^ir allir frandr , meft ^tim Sjonir er n« laagf i kjä Towr- 
^^balli. Opt berr aamaa tal badli og SlgÜdmen bansara Ti 
j^elna Signrttar ok fiirnn, ok bonmi« Ofta bär so dl, at fljj^- 
er (al uM maniia, at ]^ mani m og Birna hdddii Tai saman, 
Vera fiflingar m^ (etat ; em og er ti Snak midlon F9lk , at 
fieir {»ar * um vetrinn« At Mijri in vera aknldi maiidi rem 
vori aegir SignrSr at bann aüdluntigrra; tajr eranubärnra 
nUl legga bdlUag.tift |»6rbally Yetorin. UmY&riBÜrSjämr, at 
en bann var beldr f4r vib ^t, ban vil leggjia Büfelag ri Towr- 
tfr bisfrejfja [atti blnt at«, p& badl^men ban varh^dirffilinrvi 
gerM b6ndi at, ok lü bu«« ti, irin Matmownrin körn np aj, 
freyj^ rifta; taka pan nd frekt ti gjördi Böndin tii, og lät Mat- 
r46in; verSr ]>örbaUi ntä mowima rSa; Towrbadlnr vflr 
fyrir bor5 borinn , ok raSa pan uA onlgi virdnr, men tej bi^i, bon 

kring paa Fsereeme, og indknever Tborbala Tilgodebayende^ og 
aagaeger, aaaanart hän finder det fomodeht; og ban faaer i 
kort Tid en betydelig Sam, saa at ban snart erbForrede sig 
ator Rigdom. Signrd og alle Fr»ndeme vare nn lienge boa 
'Mlorhal. Signrd og Birna talte da ofte aammen, og Folk vil 
rige, at ban fbrÜarte Konen; de vare der om Yinteren. Om 
Yaai en aagde Signrd tfl Tborbal, at ban Tilde indgaae Faelteds- 
Aah med bam i Hunsholdningen , men dertrl var Tboiiial ikko 
villig, förend Konen kom imeUem, da tilated ban deC, oglod 
Konen raade. Tborhal var nu ikke brager Mand i Hnget, 


1) Bc« ]6swi, T. S) /. i T. 3) /. i r. 4) firlr, f. T S) rMil / Mk- 
IIB, T* 


I 

404MK C. FiBHnriNAA sicui. SSS 

Sigmlhr SUoy ^aoBTeg «em of S|i6nur| i&ifiri Mlun Mm toj 

^a vildo* ¥Üdiu 

Dr&ppSrMli. Drap TawritutU. 

fl», ]>et bar tu tiSinda um M. T« bant til Tigindir um 

ramasit) at tkip kom vid Somnmri» at qt Slgip kom S4 

Fmrejjar, ok brant i apön Ti5 F^rjon, og brejt ly Spown ti 

SaSrey 9 ok t^dist iqjak ftit, Snroj, og tiegr if GSdunoit for» 

ok Toni tSU moDn 4 akipi^ ok komat^ toi v Man» Fowni. i SIgip« 

t^ndnsC fiaun ^ en ajd komu iawi» fim bÜTu bortir , men ijej 

Hb ^ land; h^ eian Hafgrimr koma yi Lajvi & Land, ^|a ät 

[ok Bjarngrimr ok Hergrimr^i Hafgrimiur,annarBjafngrimnr,og 

^«r Toni allir bneSr, [ok vorn teii HergEÜnor, tajr yownL«dlir 

at^ri^enn'; (dm varb illt til Broir, og yowra Sti^jrimen, t^jai 

yiata ok annan, pem er j^eir Tftr ilt til Inniykla og anna aüm 

(offtn« SigaiAr, ]>6r9r ok t^jr h5dda ne^t. Towmr og 

Gantr fdra til fnndar tu ^ Gatti fowmiUfinnatqryOghilda 

ok kveSr (Sigarftr) ^ litt Tora tqr vera riaglia komnar & Hold, 

komna, ok by&r ]^aim ollom og IJowa tajm ddlan tu anjn« 

til sin. ftdrhallr kom (i at Towrbadlnr komt&vpfrJhiUi H 

m4li vis Birna, ok |^tti pTi Binm» og tokti til yeia orbridlia 

moB Sigari og Konen raadedo for alt, Uge aom de fandt for 
godt. 

Tiofkali Drob. 
B^ Det httndte sig om Sommereo, at et Skib kom tii 
Fieroerne, og strandede ved Svdero, og meget af Godsefforii- 
ate. Der vare tolv Mand paa Sldbet, af hvilke de fem druk« 
nede , men de ayv kom levende i Land ; een af dem hed Haf« 
grimi en anden S|jamgrim, en tredie Hergrim, de yare alle 
Brodre, og Skibeta Ferrere ; de havde ondt ved at faae LevnetS'» 
midier og hyad andet de iiehflrvede. Sigard, Thord og Gant droge 
til dem, og Signrd aagde, at de vare komne i en alet Forfalaiag, og 


1) Bmmu Uf rgnar, ^itt) Bjwaffruur, r. S) /. i T, 


FiBBBYiNOA 8A0A. M» C 

gert i. SigarAr kvettr gj3rt« Bj&rar wp tft skuldi STUJa 

[sin skylda viSbrenna > ; era til sajn, tajr eru nü här og y owra 

^eir ^ar, ok heldr vel viiAir, heldii väl virdir, og betri in 

ok beer enn {»örhallr, ^r- Towrhadlur qüimr. Towrbadl- 

hdlr b6ndi var smakvieinr j ok ar Böndi Tär smäsimr um alt, 

Tar5 j^eim opt at or&um ok og han k6m tuj ofta til Orar vi 

BjamgrlmL [I>at yar eitt Bjarngri«!. TayärajtKvdldisam 

kveldy er menn situ (ar i tej odl sowta inni uj Su^mni, ta 

ttofo , (4 yarö (eim at ortam, koma tajr uj Or attmaii Towr- 

]>6rhaUi bönda ok Bjamgdmis* hadlnr Böndi og Bjarngrimnr. 

{>6rliallr Bat i bekk, ok haflÜ Towrhadlnr sät aBonkjinnD, og 

ttaftprota einn i hendi , hann heji igt Stafbrit uj Hondini, han 

▼oifti honimi^, er hann var vajpaji yi tuj, sum han dajldi ä 

ni41ö6r} ok var öskygn, ok verata Yujsi, og tiQat han Tär 

kemr stafrinn ^ A nasar Bjarn- hilvblindur, kjenrar Stafbröti i 

grimi ; bann verftr ö6r vi5, Näsanar & Bjarngrimi; han vernr 

ok vill taka til öxar ok fora i owur vi tl^, og vil täka til Öka- 

höfoA InSrhalU* SigurSr hljöp ina og sipa hSna iq Hoddt ä 

tU skjoU, ok gripr Bjarngriin, Towrhadli. Sjoror lejp skjdt 

ok eegir at hann vill ge|«i fi4 til^ <^ grujpur Bjarngrinx, og 

htfde deiftf alle til «ig. Thorhai kom da til Birnai og sagde 
til hende, at han fandt, de havde gJQrt det uden Overla^. 
Sigärd sagde , at de künde komme der paa . bans Bekostning ; 
davpae det nu, og bl«ve meget vel tjente, og bedroisiid Thiorhal. 
Tkoriml Boude var meget karrii;, og him Qg Bjarogrim kom 
o£te i Sksendsmaal* Det skete en Aften , da Folk sade der . i 
Stuen,' at Thorhai og Bjarngrim kom til at skaendes.' ThorbaL 
«ad pss BsenkeHy'Og havde en SUok i Haanden; med den svaag 
han, i det han t^Ite med Heftighed, og da han ikke saae 
godt, traf Stokken Bjtiragrim paa N»sen» Herover blev denne 
opbragt, og vilde gribe sin.0xe, og hugge den i Hovedel paa 

1) «t luiiin vmr ekki atsporSr, T, S) itA ikyldi fyrirb/U, r. 3) /. i T, t) Hl dfc 
f rä, t. T. 6) tfttfitadiB«, T. 




so. C. F^RBYiNOA SAGA. W 


sfitta, ok (etta ferr STft, at ^eir flUr mt han vil gjera t^jtf bfaijor 

saettatt ; eru j^eir ^ar ' um attir, og heftta vart so ftf, at c^jr 

Tetiinn, ok eigait fall tS «tidlaTa ae og koma tilgowa; 

^a8ah fri. [Libt af Tetrilin ^ ; tajr ern här Uta Yelnrin, og ^jaat 

seg^r SigiirSr at bann mau fit vi häanifri^ Vetarin lujnr na 

birgja. {»a meS nokkaru möti; ftf; Sjurur siir at han mft bjarga 

liann feerir ^eim byrSing &er- tqmnpäonknnMSta; haaflnjdj^ 

a» , er ^eir f>oriiallr atta b&5k ar tajronn ajna Farmasküto , Tftl 

saman, l&t ^orballr sie ^at Tifkrin, sam Towf baiUnr og hon 

ean illa Uka, j^artil er hva- aftta bSjir a&man, Towrhadlnr 

freyja iok bann oiSnm. Sigur&r lät aar tft en idla l^jka , intil at 

fekk |)eim vist ^ ok foru (^eir) Matmownrin ük snakka ban tU* 

til skips , lagu a skipnm am ratta. Sjdrnr fek tajm Kost vi 

neetr , [en g^ingn . beim til sir , og so fown» tajr til Sl^ips, 

bsejar [um daga'. Ok er ^ir lowu a.Slqi^nun um Ntttirnar, 

vorn bünir, rar |pt einn men giagu bajm til Husar um 

niorgin, at ^eir geiogu heim Dianar. Ment&ita|r vowrulida* 

til bajari SigurSr var eigi k ir, T&r tä ajn Morgnnin , at tajr 

bsnnm heima, ok gekk uili ginga bajm ig Gftrin ; Sjümr yttv 

a^slnr, [ok gerSi sUkt er bonuni .ikkji bsjma vi Hua, mea burtnr 

Tborbal. Signrd sprang bartig til, gteb fat i Bjamgrim» og 
sagde, at ban Tilde foriige dem, og Enden UeT at de for- 
ligte sfg* De Tare der om VintereA, og omgädces fradenTiA 
ikke meget med liinanden; saaledes forlab nn Yinteren. Sir 
gnrd sagde, at ban Tilde l^aelpe dem paa nogen Maade; b«i 
gaT dem et godt Fragtfärtdi, som ban og Tborbid eiede i For- 
•ning. Ogsaa dette Tar Tborbal meget ilde tilfreds med, ind« 
til hana Kone oTertalte bam til at finde aig den. Signrd gaT 
dam Kost, og de droge om Bord, og laae paa Skibene om 
Natten, men gik bjem tU Gavden «m Oagen. Men da de 
Tare ferdige, skete det en Morgen, at 4e gik Hjem til Ciaar« 


1) «■ ▼•rit, r. S) B»fAif«, i.W, t^ f. i r, •gffm tlH ßrtf M^rk» i T. 


FJRREYtSGh 8AGA. 50. C. 

^tti (mfa. Sttta vom j^far vi tft Arbaji, gum honoa tokd 
l^ar am daginn^, kom SigiuAr nejftfUgjera, sujan yowm t^jr 
keim, ok fir til borSs; vom kttr nmDi^in; Sjumrkomhajra, 
kaopmenn fk fatnir ofan til og fowr tilbords, t& vowm Kjep* 
skips. SigarSr spvriU , er meaninir farnir oman tä SkjipB* 
kann kom nndir bor6, hvar Sjanurspordi tiihankomädBor- 
pörhalbr bdndi Tseri; konnm inun, kväri Towrhadlnr Bondi 
var aagt, at bann mnn aofii. vSr; honnn vär sagtat lianmandi 
{>aC er öü&ttarligr avefn, aegir aova.,,TäerownStti]rIiiirSvovn- 
SiguiAr, e&r hvoit er kann n«,** aUr Sjdmry ..man er kan 
klseddr e6r eigH ok viljmn vir khddnr ellaikkjit ogviljnnvär 
bAa kana at mat^ Nu var buja eUir bonun vi Mätinnn.'* 
geingit lil akabi, ok U ]>ör^ Nti vär gingji uj Kimari, og 1& 
hallr i reUcja ainni, ok svaf. Towrhadliir nj Song sojni <^ 
{»at var sagt SfgorSi; kann aväv. Tä vär sagt Sjura; han 
apreftr npp > ok geingr fram, aprak np og gengur ürarn og äd 
ok at rnmi^rhalLi, ok veAr Song Towrbadla, ogVerarabjSt 
kr4tt (eas rbm , at ]>drballr var viaaur um tä, at Towikndlur vftr 
danSr* Signrftr leggr af bon- dejar« Sjürar teknr KUjini ftf 
mm kimUf xik ato at rekkja konon) ogsär atSong kantara 

den. ftignrd var ikke Iqemme paa Gaarden, men var gaaet ad 
at besarrge noget Arbeide, aom ban troede fornedent. De Vare 
der na om Dagen ; Sigurd kom bjem og gik til Bords, da vare 
Kjebmnndene gangne ned til SUbet. Da Sigord kom tU Bords, 
spnrgte kan efter, bvor Tkorkal vat; man aagde kam, at kan 
sov. ,.Det er en nnatodig Sevn," aagde Slgard, .,er ban paa- 
klodt euer eit og vi ville vente paa kam med Maden.'* . Man 
gik na nd i Skalen , i^ Tkorkal laae i ain Seng og sov. Det 
blev Sigord berettet; ban sprang atrax op og gik nd og til 
Thorkala Sengv og bliver snart vaer, at Thorbai er dad, ^Si- 
gnrd tager Klsedeme af kam, og seer, at bans Seng er overalt 


i) f.tT. 1) miW, r. 


50. C. FyERBY&SflA SAG«. 

■ 

b«iia er vita blöftngf [A vif vigablovif ogfinnnr nnajt 

^nnr Ut undir vinstii hendi S&r vinstnuniimi midir Hondini 

honwn < » ok haßi banii kgfir li h^nvii , Qg här hcji hau T«ri 

▼erit meS mjöfa j&nu til sümgjm vi ajnuii ngävan Jadid 

hjartanB« 8igiir5r maeld, at in ajIQarta» SJiunirBeji9atheita 

yBkt vmi hit Tenta verk, ok vftr qt täTerslaYerk, ogtäman 


]^ac Biaa [binn araii ^ Bjarn- hia vanlokku B^anigrimiir bäva 

grimr unnit bafa» ok |JkJMt Tiuuiiy og tilqast nii biTa bayiit 

nu hefnt baCa aCafiiboggsiii^ Slafbrotasl^ji ; vid sknla nuflbra 

aknla vir nd fara . ofan til onan til Skjipi og hevna betia 

akips ok befna J^dna*» ef um tft tU bera til;** nutäkat^jr 

svä vill veröa; taka •t'^ir SkpIdmeDninir YSpiii iigni, og 

bi^ndr Dii Topn sin» ok befir Sjünir be¥ir ^jna atowraÖksiiq 

Sigw Ar mikla öxi i bendi , ok Headi, tajr lejpa onan til Skjipi, 

hlaupa ofaa til flkipt» ok var og Sjdrur vftr mftlamilqil; ban 

Sigurbr malöSr $ haaa bleypr mpor straki ät ä Skjipi , vi tä 

^gar ut & skipit. I ^ssu sfiaia sprungu Biwiniir ap, tai 

apretta pair brs5r app, er tigrbcfjrdabendaBlitanogBaaa- 

|»oir begrra blöt ok bdlvan. an. Sjarar lejpor fiäBjarngviniit 

SigttfSr bleypr at Bjamgrimi» oghoggarÖkfliBaTib&vmillond* 


blodig» og finder et Saar ander bans venstre Ana, og at ban 
havde vsret stokken med et amalt J^n til £(]ertat. Sigiifd 
eagde, at det var en stör Ugieraing: «.og det moa den eleadfga 
Bjarngtim have ndovet!** föiede ban til, ..og hau maa na tyk* 
kea at have b»vnet Stava bngget ; na vilfe vi akynde oa ned cU 
Skibet og haevne dette, om det vil lykkea. Frtendeme grebe na 
deres Yaaben, og Sigard bavde en etor 0xe i Haanden; de 
leb ned til Skibet > og Signrd ekaindte bafilig; lian lab strax 
ad paa Skibet. I det eanuae sprang Brodrene op^ da de borte 
deres Svaergen og Forbandelser. Sigard lab til Bljaragrijiii, og 
bttg med begge Hwnder 0xen lige i Brystet paa ham , sss at 


t) f.iT. P f. i r. S) « ^ia, T. 


FifiREVilKMr SAGA. 5%. C. 

•k h&gfpr tvtfan höndam meö an framan uj Brinj^na A honiWy 
%xi framan i f&ng honum , «vä so at Öluin stow fjald hfo, og tä 
a* dxin stendr 4 katfi, rar (at T&rfitraksRanas&ri. Towrnr l&ji 
p^gar banasfe. (>6rAr \kgi hSggnv&.OkslHafgrioMTiSTari 
MgC ^ Hafgrims me6 svei&i aajnini og snajor alt utftf niur 
4 dxUna , ok snflir ofan sAnna f i Sajmii , so Armnrin fpdl fr&, 
«Ha, ok fra höndiaa, ok befir ogfek han so Bäna. Crnttikm 
baim |eg«r bana. Gantr < reji h$ggnr vi ajm Ökai nj Höddi 
ranSi höggr meö dxi i i, Hergrimi, og Idiij'vnr ban ninr 
höfeft Hoigrimi, ok kl^ bann uj Heranar; og täi tqr era nu 
i barftar ni5r; ok er {»eir em adlir dejir, siir Sjurur, al han 
allir dauMr, {»4 aegir Signrftr, vil ikkji l6ggja Läi^jtajr^ «am 
at bann mun ekki gern a bluta ettir vowrn, men tä Gödsj, snm 
j^irra, er eptir vom, en fö Brairnir &tta ettir, aeji ban so 
kretet bann [vilja bafa * , (at vilja bäva , og vär tä tow ligtt. 
er (eir br«8r 4tta eptir, ok Sjiimr og binir bijir fira nä 
yar (at (6 lilit* f>eir Signrör bajm vi besnn Gödsi, ban tikjiit 
faio beim me& f% (etta, (ikkiat nu vttl bäva bevnt Towrbadl 
' bann nii vel befnt hafii {>ör« Bdnda, men allujkaväliai lijk« 
balla binda, en eigi ai siKr ar snjani. ilt OmIH am Sjum 

den- glk beelt ind^ og det var atrax bans Banesair. Tbord 
I^vo bng med sit Svsnrd til Ha%iim i Sknlderen, og skar bam 
nod i Siden, saa at Armen gik fra, og han dode paa Stedet. 
Gant den Rode bog med en 0xe i Hovedet paa Hergrim , og 
klovede bam npd i Skujdrene ; og da de alle vare dode , sagde 
Signrd, at ban ikke vilde forfc^ge Sagen videre mod dem, som 
▼aro tilbage; men det Gada, som Bradrane efterlode sig, sagdo 
han, at ban vilde have, og det var dog lidet. Signrd, Tbord og 
Gant dMge nu bjem med detta Gods; og Sigürd syntes nn, at 
ban barde vel b»vnet TborbalBonde, men ikke desto mindre 
gik der dog et ondt Bygte om Signrd og alle Fronderne an« 


1) Qaoti, ttundum i T. t) cifa, T. 


J 


54I-5I. C. FiEREYiMOA SAGA. 241 

leikr fllt orS 4 Signr5i ok og acllar Skjiictmenninar ftf 
Sllum ^im fraendifm unf litUtt LuJTläti Towrhadls. Sjürnr 
pörhalh. SigurSr • fer nA fftr nä Birna, og gengur här 

Bimu, ok geingr ^ar til bus tilbäis vi benni. Tej bfiji 
]ne5 henni. Q>aa ^örhalbr ok Votvrfaadlur og Birha ättu meng 
Birna atta mart bama i» Bödn säman. 

Dr^ porvaids ok prettir Gauii Drap Tortaldi og Preiiir Gutta 

ra$tita. küi reja. 

61. ^orvaldjr hdt niaSr, 51. Torraldnrftt ajn Mfivar, 
hann bj6 i Sandey', ]>6rbera bbn bäi uj Sandoj, Torbera äc 
hit kona bans ; hann var anöigr Kona bansara ; ban vär väl stand« 
inabr at > fj4rblntnm , [ok j^ andi vi alt Slä , og t& vi Aldnr, 
Ti6 aldf) er (etta var ^. Gantr uj betta barst til. Gntti hin reji 
raafti kemr til I>OTvalds , ok kjeraur til Torvalds , og bej sär 
b^&st til at beimta ft bans, til at bajnta tft in , snm ban heji 
(at er [Utt var komit ^ & skuld- ütistandandi kjä slo^un , snm 
astdSnm , ok var ^at kanp Injti var at vanta ftf, og Afgjc^r 
j^eirra mjök k ^rnynd ok meft t^jrra vftr nastnm pä sämaMäta, 
j^im. I»6rfaalli ok Sigar&i. snm äf vftr gingji midlnn tajrra^ 
[Gantr er meS peim ^orvaldi Towrhadl og Sjiira. Gntti vftr 

^ gaaende Tborbals Drab. Signrd fik nn Birna, og overtog med 
hende (Gaardens Beatyrelse. Tborhal og Biiua bavde man« 
ge B5m. • 

TAorouMt Drab og Oaut den Redei Sfyig. 
61. Paa Sander boede«en Mand, ved Navn Tborvald; ban9 
Koqe bed Thorbera; ban var en formnende Mand, og til Ai- 
de», da dette tildrog sig. Gant den Rede <kom til Tborvald, 
og tilbed sig at ville inddrive det af bans Tilgoäehavende, sonf 
var ndestaaende hos mindre paalidelige Skyldnere, og dere« 
Overeenskomst var meget Hgnende Thorhals eg Signrds. Gant 
var ikke kortere Tid ho« Tborvald end hos Signrd; og snart 


1) /.in s) svtiity, r. s) n ok, t. r. 4) /. i r. q ««uftefint v.ir.; kua Bttf, t: 

16 . 


24i FiKREYfNGA SAGA. 51. C. 

eigi skeinrnm enn me& Sig^ na iklgi fititri at vera kjä Tor* 

urfti U Bratt er (»at talat , at valdi in kjä Sjüra. Br&t kom tft 

Gaiitr fifli konu {>orTald8; ujOr, atGattilokkajiKonoTor^ 

fdregst bonum mjök ft'. Eitt- valds; honnn legatnunegvGdds 

hvert sinn kom sa maftr^ «r til. AjnaFerinakomijnMävttr 

)>orvaldr &lti fi at , Jiat var haar, sam Torvaldor ätti kjä, tS 

fiakimadr einn, ok um kyeldit vär ajn Utrowramftvury og am 

▼ar mjrkt f stofu, ok sita Kvöldi vär mirkt uj Stovnni, og 

menn f>ar ; ^ heimti f>orTaldr Fölkji sät ioni , t& hajnt^ji Tor- 

fö sitt af fiskimanni, en hann valdurPeningarsiynarfräFiBkji- 

syarar seinliga ok heldr illa. manninan, men han sväraji saji- 

Gautr s reikaSi a gölfinu , [ok Ua iig lieldir idla. Gutti rajkaji 

nokknrir menn i myrkrina^; äGölvinun, og näkrir Men ri 

en er minnst varir, m»lti I>or- honnn njMirkrinun, ogt&iminst 

valdr: legg f>ü manna aimaatr T&rir,maeltiTorvaldar: ,,Leggiir 

aaxi fyrir brjost gömlam manni tu, üsalii Tradlur, KvaBt fin 

ok saklauBum; hann hnö upp Brösti ä gomlun og säklejsun 

at {»Üinu, ok var ^egar dauSr; Manni;" han hedlti se attrfid 

ok er Gautr heyrM j^tta, bljop Bröstinun , o^ vär dejur vi tä 

hann. (egar at fiskimanninum, aäma, og tai Gutti hojrdi hetta, 

hiev det sagt ^ at Gaut forferte lliorvald« Kone ; han tam- 
lede mange Penge. Engang kom en Mand, hos hvem Thor^ 
vald havde Penge tilgode, det var en Fisker; , om Aftenen 
var det morkt i Stuen, hvori Folkene slide. Da kreevede 
Thor vald sine Penge af Fiskeren , men han svarede seent, og 
gav Ondt af sig. Gaut og nogle M«nd gik om paa Gulvet 
i Mörket, og, da man mindst tsnkte derpaa, sagde Thorvald: 
^f,n Ulykke ramme dig, fordi du stikker dit Sax i Brystet 
paa en gammel og sagles Mand;'* og han segnede op mod 
Panelvserket, og var strax dod; og da Gaut horte dette, sprang 
han sirax ind paaFiskeren, og hog hgm Banehug, og sagde, at 


i) ofc Ganti Mbo» rni^, T, tf f. i T. 3) »L-. T. 4) /. f T. 


51-Ö2. C FifiREyiNGA SAGii. 243 

ok höggr hann j^egar banahogg, leip han straks tülltrowramanii" 

kvaft bann eigi skyldu fleiri in, og höggor honnn Bänahög, 

61i5pp vinna. Geingr Gantr aeji han skuldi ikkji vinna flajri 

par 1 bü meö ekkjonni, ok fer Owhdppi. Gatti setist nu här yi 

henoar. Ajnkjuni, og ffkr häna, 

Leifr kam tu Farefifa. Lajvur kbm til FSrjar* 

62. Leifr h^t maSr, [hann 52. AjnMävurät Lajvur, han 

Tar son f>6ri8 Beinissonar 1 ; vär Sonur Towra Bajnason, han 

hann var i kanpfer5 milli Nor- gigldi midlnn Norra ogFörjar vi 

ega ok Faerejja, [ok hafSi vel Kjepslgipi, og heji negyaPen« 

fe s ; hann var ymist meft Leifi ingar ; täi han vär at vera nj 

Ossurarsynij p& er hann Tar i Föijan, vär han stnndun kjS 

Faerejjam, eftr {>nri6i megin- Lfgvi Össarsoni og stnndnn kj& 

ekkja ok sonom hennar« Na Turidu Medalsajnhju og Sinun 

er (at eitthvert sinn, er Leifr hennara;nübär80tilajnaFerina, 

]>6ri9Son kom skipi sinn vi5 t&i Lqvnr Towras&n kom vi 

Fereyjar, at Sigar5r f>orIaksson SkjipisujnuntilFörjar, at^mr 

byör honnm heim til sin i Todlakssonnr bnjur honnn h^jm 

Stranmsey ; ok j^essn ra5a peir» til sujn uj Strejmoj , og hetta 

Leifr Ossnrarson kont til skips, gjera tajr äf. L^jvnr Össar^ 

han ikke sknlde afstedkonune flere Ulykken Gant aatog nn 
Gaardens Bestyrelse med Enken og aegtede hende. 

Leif kommer til Fareermem 
52. Der var en Mand, yed Navn Leif; han var en Sön 
af Thorer Beinersön ; han gjorde Handelsreiser mellem Norge 
og F»r«erne, og var vel bemidlet. Naar han var paa F»r- 
oerne, var han voxelviis hos Leif 0S8arson eller hos Thnride 
Hovedenke og hendes Sönner. Nn skete det engang, da Leif 
Thorersön kom med sit Skib til Fsroerne, at Slgnrd Thorlak- 
a5n bad ham hjem til sig til Strömo, og dette beslnttede de.' 
Leif 0s8nrsön kom til Skibet , og var ikke meget vel tilfreds 


1) /. * T. 2) var aniSairr. r 

16^ 


244 FiEREY^NGA SAQA» ÖS-5S. C. 

ok [tekr äl (ann eigi inj5k i, er sonur kom til Skjips , og tekiir 

nafni kanft kefir T&5it sik til tä ikkji mikji välap, at Narm 

Sigorter ; Pcve&r pat ekki sitt kansara keji gjort äf at vera kjcl 

Mj ok kveSr konam mnnda Sjdra; seji, at tä rar Udgi ettir 

kfeimila vut verit kafa i Su5r- snjnun Raji , og kelt at komm 

ey meft s^r. Leifir kve&r mi mundi käya veri vujst Innivist 

tvi biit Tora yerfta, ok for uj Soroj kjä sär. LajVur seji 

kann til TUtar med Signrdi, tä fowr na so at vera snm vär, 

ok setr Sigur&r kann hit naesta ogfowr sohajm TiSjära at Tera, 

air, ok er vel til bans, er bann ogSjiirar setur han nast kj& sär, 

^ar am vetrina i gö5u yfir- oggjirayälTi han, na er banbär 

heti s. ^ni Yetarin nj gowari YidgjÄr« 

Vamn Sigmundar til purti^ar Vüjam Sigmund» til Turidu 

meginekkju. Medahajnkju. 

8t. Um vorit eptir' er ^at 5S. Ajn Däjin am Yäri ettir 

sagt einn dag, at Sigar5r sagö- er tä sägt frä , at Sjurur seji se 

ist lara skyldu , at beimta ii skala föra at hajnta in Peninga 

■itt. af n&biia sinam, er Björn si^nar fra .N&büa sujnnn, sum ät 

k^t: ok vil ek, Leifr! aegir Bjödn, ,,og vil ^, L^JTarP Art 

kann 9 at ^u farir. med m&r ok kany^^at tiif'fert vi mär, ogsär üL 

med, at kans Navne bavde beslnttet at tage til Sigard; bau 
aagde, at dette var ikke efter bans Raad, og at det bavde 
Btaaet bam frit for at opbolde Big bos bam paa Sudere* -Leif 
sagde, at det na kom til at vaere, som det rar besternt, og bau 

■ 

drog til Herberge bos Sigard, og Sigard gav bam Plads nser* 
mest ved sig, og bebaodlede bam vel; der var ban na om Yin- 
leren og ned god Bebandling. 

Sigmunds Aabenbarehe for Tiuride Hovedenhe, 
SS. Na fortttUes det, at Sigard en Dag den falgende 
Vaar sagde, at ban rilde gaae at indkraeTO sit Tilgodebavende 
kos sin Nabo, som bed Björn: .,og vil jeg, Leif!*' sagde ban. 


1) ^M homom fU«, 7. S) Sig«r9r ftTEft howni hetmlla vlstlaa 1^4 lir. Leifr ötfor- 
«r*oB ler Bii, at it4 ver0r M vera, ok«r Leffr ptfrlnoa med SlgnrtH, 7. 3) /. j r. 


S3. C. FiERBYiNGA SAGA. 245 

ir til lamiifiigs meft okkr^ at koma okkan tüsamS) tajal 

j^Wat BjSrn er mjdk skapTanil, Bj5dn er mikji önUkapsUur , og 

en ek hefi lengi mist * mins e hävr langji m&tti lata SkalcU 

^r fyrir honnm. Leifr kre&st ina standa firi honmi.** LaJTur 

fara Ti^a» sem kann TÜdi; seji ae vilja flLra yi honun, siim 

g^nga nu tveir samt til Bjarn« kan vildi; nü genga tajr b^ir 

ar, ok keimtir Sigor&r fi sitt, tyqrajnir tilBjadnar, og Sjorar 

en Björn svarar illa; ^Tinaest bajntar han ettir SknUin! , man 

em ^ar uppklanp stör, ok vill Bjodn svirar Idla, taj naat er här 

Björn köggra til Signr5ar , en stowrur Upatigor , og Bjödn vil 

Leifr k^öp & milli, ok kom köggatilSjara» menL^jvarlejp 

[öx Bjarnar* i köfnö konum, ojmidlan, ogÖkaiB|jadnara kom 

9vA [at pat TarS (egar at lyllöddi ähonnn, ao at tä atraka 

Tigi^. Sigardr b^öp fw at ¥ftr honun a deja. S|]urar lejp 

Birni, ok hjo bann banabögg. tä äd Bjadna, og Igow bonon 

]>e8ai tiöindi apyijaat na. Sig-> Bänabög. Heai Tnjindi apnrd- 

urdr Tar nn einn b&r til uat nü. Ongjin vär at aia«fri 

fduMgnar; riaa^ ^ enn iUt orö ödlunbeaun, atanSjurnr, tiqgik 

k SigorÖ. ^er ^n%r megin- en ilt Or um Sjunu Tär biar 

Torid Medalaajnlg*an ogTowra 


,,at da drager med mig, for at miegle imellem oa^ thi 
Björn er meget ond at komme til Rette med; men jeg 
bar Ittnge ikke knnnet faae mine Penge, aom ban aid« 
der inde med. Leif aagde, at ban efter bana 0nake vilde gaae 
med kam. De gaae nn begge aammen til Björn i og Sigurd 
kr»ver aine Penge, men Björn ayarer kam ilde, og dernaeaC 
bley der ator Allarm, og Björn Tilde bngge til Sigurd, men Leif 
leb imellem^ og Björne 0xe traf da bam i Hovedet, aaa at det 
atrax bley bana Ded. Sigurd apnuig demeat ind paa ^jörn, 
og bug bam Banebug. Denne Tidende apurgtea nn. Si- 
gurd yar den eaeate, der künde berette berom, og der gik nu 


1) lUpkr&Sr, r. 1) Mrnixt« ^ t^ ffiuhfratti, T f) tto3 i heiti, T, i) ük^T 


246 FifiREYlNOA SAGA. SS. C. 

ek^a ok p6rB9 dottir hennar, DSttir hennara bria Lajyi Össav- 

fryja njök Leifi Ossnrarsyni, soai ti idla, at hau vildi aldri 

aC kann vili aldri hei^a handa, litta Hond np , kTossi stowrar 

hvojar skammir aem peim Skommir uj en yoym tajmuii 

em geryar, leggja 4 bann gördar, leggja nu a han l^ji 

feft ok fjandftkapy en bann Tögn og Fujindskäp, men han 

haf&i Ti5 gott pol ok mikit; heji bädi gotTöI vi og leDgvär- 

j^r sdgSn pol hans af bley&i igt; tär sögdu Toi hansara koni 

ok framkrienidarleysi ; eirir äf Flejdi og Owdnnaskäpi , tär 

peim ms^gum st&riUa UtLeifs Mödgnr täka aar Lnjvifit Lbjvb 

]>drissonar, pikjast Tist Tita^at Towrason egyalia när, ogtikjast 

SigurSr mnn hanii drepit hafa« vita tä vist , at Sjumr mundi 

8v& er sagt einhveijn ainni, häva dripi han. So er sagt flrä, 

at f>ar{6i hdsfreyja dreymdi , at at & ajnnnsinni drojmdi Turid 

Sigmandr Bresdsson , bdndi Hüsfraan, at Sigmandnr Bresta- 

heanary kiemi at henni, er ver- s6nnr, Böndi hennara, kom til 

)t bafti; bann mselti til benn- bäna, snm han heji Veri Torin, 

ar: Jiot er 9 sem pir s^nist, at han seji vi bftna: ..Tä er snm 

ek er bir koiftinn, ok er mir tär snjnist, at e eri hir komin, 

petta lofat [af guöi sjalfam, og Ketta er mär lova äf Gndi 

segir bann < , en haf eigi harö- självnn /' siir han , ««häv td nu 

« 

alter et ondt Bygte om harn. Thnride Hovedenke og hendes 
Datier Thora bebreidede Leif 0ssarsön heftig, at han aldrig* 
vilde «ege at tage Haeyn, hvor store Besksemmelser der end 
tUfSiedes dem; ja de viste ham Uvillie og Fjendskab, men* 
han ndstod det med en god og stör Taalmodighed; de sagde, 
at hans Taalmodighed kom af Feighed og Uvirksombed. Baade 
Mbder og Darter toge sig Leif^horersöns Ded meget n»r, og 
troede for vist, at Signrd havde drsebt ham. Det fortblies, at 
Tlinride engang drSmte, at hendes Mand Sigmund Brestersön 
kom til hende , som han havde vieret,han tiltalte bende, og sagde : 
,,Det er, som dig synes, at jeg er kommen her, og dertil bar 

.1) /. iT, 


6S-54. C. FiBBEYlNGA SAGA. fAl 


an h«g ni Ulan a Leifi, m^ ikkjihäran eltaidlanHa&LftJvi 
frfnttniy J^vfat bdnoni mon aa&ic M&Ji tujnun, tajat honnn man 
Tevta, at[rekay6varraskamiiiai. tft vera eja, at reka bvrtar tik- 
JEptir j^t vakaar {mriSr, ok ara Skomniir.** Ettir ttt vaknar 
8egirf>öni, ddttor sinni, draam- Turid ogaiirTowraDöttarsujni 
inn, ok (aftan fr& era ^er betr Drejmin, og häanifrä iru tär 
til Leifa enn Mr. batri vi Lafv in ävur. 

Ft^tfi^r < eyfunum. VlüAfiftint uj 4fjdgßtfmn. 

CM. ^at er nd na»t ^esBa 54. Tä er nü bimast at sia 
al aegja, at skip kom af hafi frfi, at SIgipkom atan ur Hävi 
vVb Fnrejjar i Stranmaey akamt til Forjar in nj Strejmoj , atnt 
f r& bse SignrSar ' , ^at vom frä Bajlingji S|jnra , tft vowrn 
norr»nir mean , Mi Arnljotr norslgir Men , Stujrim&vurin ät 
atyritnaftr, (eir vorn ktjhn Arnljötor^tajryowNi&^anMans 
menn h akipL Sa maftr bjö viS & Slgipinna ; ajn Mävar snm ftt 
akipolasgit^ er Skopü* bit, Skopti büi bär ]qa, sum SIgipi 
-hann var i starfi raeö kaup- la, han vär nj Starvi viKJep- 
mdnnnm , ok [|>jona5i vel til monnan , og bj&lpti tajman vfil, 
f>eirra; vir&lit f»eim ok vel til tajr virda han ajsini väl. Stujr^ 
bans K Styrimaör kemr at imävorin Icjemor up a M&Ii vi 

jeg faai0t Tilladeke af 6ad selv ; du maa ikke B»re Yrede eller 
Had mod din Svigersön Leif 0ssarsdn, tbi SkJ»bnen vil 
fornnde bam at bttvne edera BeskaBnmelser." Efter deC vaag- 
nede Tharide , og fortalte sin Datter Thora Drömmen , og fra 
den Tid forboldt de eig bedre imod Leif end tilforn. 

Ttidrageher paa ^eme. 
fti. Det er na dernnst at fortaelle, at et Skib kom til 
Fsreeme til Ströme kort fra Signrds Gaard ; det var Nordmiend • 
Skiksfereren bed Amljot , de vare atten Mand paa Skibet. Yed 
Skibaleiet boede en Mand, som bed Skofte; ban arbeidede for 
Kjebmiendenc, og tjente dem vel; de syntes ogsaa godt om 


1) bcU okkar harna. T. 2) ^orlftif>o■«r, f. T. i) Skapli, letro««/r# T, 4) ko» 
•ci VC) vid ^a, r. 


148 FiSREYlNCIA SAGA. 51 €• 

m41i vift akopta, ok sagBi Skopta, og s^jiso: .,Tär wm e 
gva: ^ man de segja trinaö sia tä, mm e trygvi til tuja, at 
mion, Mgir hann, at ^eir toiu tiyr Towra Sinir majair, Bjara« 
tjnir minir, Bjarngrimr ok grimiir og Br«ir hansara, amn 
brttftr bans, er ^eir SignrSr Sjiirttr Todlakaaonar og himr 
t>orUktson dripu, an ek vildi drapa, og nd TÜdi-etä, at tu 
at ^u vierir i rabam niefi m^r, heji veri iq lUvoii vi aifir , at e 
at a]( g«ti nid ^ ^ebn Sigaröi heji kanna n&d Sjüra og tigmun, 
ok hefnt sona minna. Skopti og hevnt Sini mujna.'' Skopti 
kveSst ekki gott eiga at launa seji se ikkji ^ja got at lema l^ur«, 
Sigar&JLt ok \Ai Arnlj6ti at og lovaji Axnljöti at gjera han 
geia hann j^egar varan viö , er straka väraa vi , tai t^jmiin bttr 
{»eim gi^t fieri k j^eim Sig* til at föra mowti SJiira og kinnn* 
nr&i. Na.eitthvert ainn [am Nd ^naFerinaamSaimDariiftra 
•nmarits fara ^ir prir friendr tqr trojgjir Skjildmeniiinirs 
i akipi, Sigur5r, {>drftr ok Sjdrur, Towmr og Gutti, & ajni 
Gaatr$ ^eir fara til einnar Skütn, t^jr f&ra til ^jnaUtojdgJ 
enar , at siekja sUtrfi , j^viat at täka sftr Skarsej, taj tä ör Siir 
^t er ai5r Fnreyinga, at hafa F0ringa, at hävaferskt^jotadl- 
nytt kjdt öUum miasamm. Ok arÄxsinsTujir, ogt&itajrvowra 

kam. SkibaCareren kom engang at täte med Skofte, og aagde 
^'^^ * •fi^g ^il jeg sige en Hemmelighed, som jeg bar ," s«gde 
ban, ^at Bjarngrim og bans Brtfdre, som Sigurd Thorlakaon 
og hapa Frsender drsebte, vare mine Söaner» og jeg dnaker 
nu, at du vil viere paa Baad medmig, at jeg kan treffe Sigurd og 
hana Frsnder, og bievne mine Soimer. Skofte sagde, at ban 
ikke bavde Sigord godt at lönne, og lovede Arni^jot, atrax at 
give harn Underretning) naar det künde vsBre beleiligt at Amffe 
Sigord» Det biendte sig na engang om Sommeren, at de tre 
Fmnder, Sigord, Tbord og Gaat, fore paa et Skib til ea 0, at 
bente Slagtefaar, tbi det er Fsreboemea Skik at bave nyt Kjed til 


1) drefli |)«, r f) /. i T. 


54. C. FJBBMYiNQA «AGA. 9i§ 

er {Mb vom UmiXf ]fk gerijr fanur, tfi gj4r Shopti Arnljöt 

Skopü Arnlljit varan viS; väran vi lä; Kjepmeiuiiiiir era 

breg5a pair vift aljdtt kaup» nä skjowfir attä^ og vowra 1^ 

menoirair, ok voni fimt&ni «aman tUsäman ä KjepalijipBbltiniui» 

[k kanpakipsbitinniiiy ok koniii og koma til tä Utoj^jboa, siim 

til ^irrar ojrjary er poir Sig- Sjumr og hinir Towru iiri, og 

wSr veni fyrir, ok ginga npp 4 genga ap ä Ojdna tolv sämaii, 

eyna tolf saman, en prir * gtttta men trujgjir ansa l^lgipiniui. 

akipa. |>eir Sigarftr sa mena- Tqr vi Sjüra aowa MeiiBiii% 

ina, er appkoma k eyna, ok iy koma up a Ojdna ^ og snakka 

ti^ med sir^ hverlr vera midlun sojn, kvdijir tä manu 

muni; ^eir b^, et menn voru i vera; tajr sowa at Menninir 

litkl»5iiBi ok me6 YOpnnm: iii4 vowru ly litavan Klävan og 

TßrBf sagti Sigarftr, at hix »^ hoddu Yerja, ..kanvera," slir 

komnir kaapmeDiurnir , j^ir er Sjürur , ,.at hdr eyu komair tajr 

hir hafa kgil l sumar , ok mk Kjepmeniiinir, sqbi liava lU. her. 

Tera al aanat s^ eyrindi ig Siunmar, og kan väl. vera, t^jr 

^irra, enn at reka kanpatefnu bäva kavt anoa 0riQdi in bära 

aiaaaaniaiiy ok man viS oss at dr^Jva Kjopmansklip, og hftva 

ejnndi, av& mana vinr eiga vid tiyr 0rindi kja paon, so aja vid 


idle Aarstider ; og da de vare afiieilede, gavSkofte Arnljot Nya 
deron. Kjebmttodene gjorde ug da i Haat fserdige, og vare fem- 
ten ■aaunen paa en Baad, aom karte til Kjebiaa^dsakibet ; og da 
kom nu til den 0y hvor Sigord og haos Fraender forud vare; 
i» gik op paa 0en tolv sammen, men tre paaaede Baaden« Si- 
gnrd og hana Frnnder saae Maendene, som kom op paa 000, 
og talto imellem sig om , hT4> det* künde v«re ; de aaae^ at 
Ibndeae vare iforte farvede Klseder og bevnbnede« mKui» 
knndea,*' sagde.da Signrd, ,.at det er 4e KjebmaBiMf, som have 
ligget her i Sommer, og kan Tiere, at de have aodet Areode 
end alleae at drive Handel, og at de bave et i£rende til o8( 


t) rmMi t^ir, F, r. I) «A sei, r. 


« Matt,- »i «kak vir g^nga f at vera firibiiiiir; »d skala ,kl 
möU >.im. ok hafii rf» «Ig- genga ».wü ^jn,«,, «g h»v. 
»aorf« Brj*i«oaar, segir Sig- tä ««a dWar «« SIgmoad« 
-»»r. ok Uaapa sISaa sÄrhverr Breattsdn," «Hr SjÄrur. at Irfpa 
rorri ok fan«^ « .kipj .aj„ i^„ ^j„ y*, og Mtt-it 
»•ni an». N« g4iigaat fnär i adlir atdr kj« Skdtu okkara." N4 
mM. An,«4tr «ggjar ^egar gjavataj, g« imowti. Arnlj4tnr 
Oranaat. «fa., ok biör ^ eggjarnÄtajnmBvihoaanyown., 
k«r.a M«. riana«; feir Siy. og Wir t,^r h.vn. Sini .otoaj 
itt»r atSkkva on<laa .Ärh^en Sjdm og biair «tSkk« onda« 
^eina, ok komait allit i fjar- ötfman kv«r a^fn VA, og nfta 
ima til akip. ata.; |^ koma adlir niur aj Fjarana tfl Skita 
H' Atii\J<tr, ok gffikja at «iijna; t4 koma tajr tI Aridjrfti 
H"> S«««»» l>»ggr til ^aa, »owra, og aakjatiltajtra. Sjdr. 
er at hoaam sÄtti. ok rekr w hdggor tu han««», «,m aöfcti 
«Klan koBom f»tr btfa fyrir mowü honan, og tekar bSa Firt- 
Ofoa knA, ok hafSi .4 bana; irnar ondan honua omanfiriKa«, 
I»6rtr drapr mann annan, en .og so b«ji han Bina; Townir 
Gaatr hian tri»|a; ^4 Uaapa drepnr anaan Mannio og Gotti 
{wir 4 >kip litt, ok rda fram tan tria; ti lejpa tqr & Skata 

darfor komme vi til at berede os; nn skalle vi gaae imod dem, 
og beaytte oa af Sigmund Biestendna Plan, at enhver laber til 
■in Side, men vi medes alle ved vort SU«. Da gaae a« imod 
binande«. Ajrnljot ophid»er atrax sine Ledaagere, ogbederdemat 
hwvne bans 8«naer. Signrd og de andi« nndflyede , hver tÜ 
sin Side, og modtes alle paa Strandbredden ved derea Skib. 
Da kom Arnljot og bans Folk og angrebe.dem. Slgard hag 
til den, som angreb bam, og bog begge Benene ander fra 
harn ovenfor Knnene, og han fik deraf sin Dml ; Thord drmbte ea 
aadeaMand ogGaat en tredie; derpaa sprang de om Bord pna 
derea Skib, og rocde längs med 0cn, og «raf da Kjebmainde- . 

J) I »IIa all, T. 1) |ivi ad npundi vkli bctra r«ri « rer5i,M'. 


54. C. FJBBMYifiQA SAQA« 8S1 

meS cyjanniy ok fintta kanp« iiijna ogregva fram viOjdiii, og 

•IdpdbAtiDa , ok ^ar & }tja finna KjepflkjipflbStin, og trajg- 

rnann» S^iuOr hleypr 4 hku gjar Men & ho»an« Sjarur 

inn, ok drepr einn ^eirra, an lejpiir in nj B&tin og diepur a^ 

rekr tvo 4 kaf, taka batinn, tqrray men kojrnr tviyr firiBör, 

ok Toa & bnrt iiMilm ddpnm tttka so B&tin, og cegva bort vi 

ok heim* 8ignr&r safhar ni9an- b&ynn Fftronva og faii|ni« SjofOf 

Hm at sAr, ok fmr üt til ejjar- sonkar nu Fölk til aajny og ftr 

innar, g4nga npp a eyna« Aast- ut til Utojdgjina» og genga up & 

mann hlanpa sannai, ok SBtla OJdaa, Estanmenninir lejpa sftm«> 

at Teija Sik. j>örihr ligi nnelti: an og atla atvaija so. Towrnr 

I»at or rM, Signrftr fr«ndi! at ll^i m»lti: .«Tä ernnijtRä,Sjür. 

gefii j^ssnm mönnnm grift» er orFraendil at gJeTahesunMonn- 

T^r eigam alls kosti Ti6, en nn €M, sum vid ni tqk ödlKdr 

▼Ar hdfmn ÜSt nanit AraQöti yi» og Tar kovan ivar ytauA 

nikinn skaAa. Sigorftr svarar : Arnljöti miklan Sldtou" SJumr 

J^at er vel mslt, en (6 tU ek sv&rar : .^tla er väl tttla, men 

at (eir leggi allt 4 mitt vald, towTÜe attajrleggja alti ranjt 

ef ^mr sknln gri6 hafa. ]>at f^ Yald , um tigr sknla bäva Gri/' 

fram, at (eir selda Signr&i Tä fowr nü so fram at tajr gown 

aj4lfd8Bmi9 en bann geiir 4 Sjüra Sj&lvdamiy men ban 

hendr Arnljöti ^renn mann- leggar^äArn^öt at gjalda trinn- 

nes Baad, og tre Msnd paa dent Sigurd Springer i Baaden, 
drsber een af dem, og stader de andre to over Bord; de toge 
derpaa Baaden og roede bort med begge Skibene og bjem. Si- 
gurd samlede Folk til sig, og foer ud paa 0en; de gik der i 
Land ; 0stmiendene lob sammen, og agtede at Tierge sig. Thord 
Lave sagde : .«Det er det bedste , min Fr»nde Sigurd I at givo 
disse M«nd Fred, da vi have dem fuldkommen i vor Magt, og 
vi bave forud tilßiet Amljot stör Skade. ^.Det er vel talt," 
svarede Sigurd, ^men dog vil jeg, at de overglve alt t min 
Vold, hvis de skalle have Fred.** Det gik saa, at de overgava 
Sigurd Selvdom, og ban besternte, at Arnljot skulde betala 


S8S FifiREYiNGA SAOA. 54-S&. C. 

gjold fyrir hyeni |eimi<; j^t ar ManiiriMrtir firi. krftn ti\}'^» 

fi galt Ari^jotr allt, [ok rar adla hasa Pengabowt lic Aridüot 

haon iaSreyskr inaSr, ok hafU at, han yär ur Saarfljdgjanany 

liaiin )iat i * bntr fyrir Bona og ti heji hau iq B^tir firi Sinl 

Bina, ok {6t yib j^t [tburt af sujna, og fowr vi tq Skjili ur 

FfiBrejjuoi K .Sigurbr [varft varr Fdijmi. Sjumr iek aC Tita äf 

▼iftavikSkopta, okaagftiat hann Svikan SkofiUi, og aejit al han 

dcal hafia lif sht, en fara i bort skäl hftva LnJTi, men fitea burt- 

afFiarejjiii|i»okför bann til Nor* or ur Föijua, han fowr tft til 

egs*, ok¥ar&otlagi af Fereyjum. Norra, og tSt üdSjin ftf Fd^nn, 

pMrr leüa^i at fä puH&ar Twrwr rojndi at fäa Tmrii 

meginekkju. Medatn^nkfu^ 

66. Nu er at aegja M ^vi, 6& Nu er at aia firi tof , al 

at Sigurftr {»orl&kaaon eggjar S^jümr Todlaksaonur eggjar 

pitij brö&or sinn, at bann TowrayBrownraajnyathanakaUi 

ekyldi kTttaaat. ^rSr spyrr, gjiftast, Towror spnrdi, kvSr 

hvar hann sni honnm konu. han heji hagt honnn ettir Kon«. 

Eigi man ek hj& ^im koeti HansTfingi: ,,Ikkfi ril e genga 

snei&a, (sagfti SigorSr), er täVäUforbaj, ram mir 


trende Mandebtfder for hver af dem; alle disse Penge betaice 
Arnljot, han var fra Sydereerne^ og det hayde han i Bader for 
sine Sönner, og han drog na med saa forrettet Sag bort fra 
Fsereerne. Signrd fik at vide, at Skofte hayde sveget harn, og eag^ 
de, at han sknlde beholde Livet, men drage bort fra Fiereeme. 
Han drog da til Norge, og^ var landflygtig fra F8Br0erne. 

Thord 80ger ai fojoe Thuride Hovedenke. 
65. Nu er at fort»Ue om det, at Signrd ThorlaksSn 
gkynder sin Broder Thord til, at han akolde gifte sig. Thord 
spurgte, hvad Kone han tiltsenkte harn. ^^Ei iril jeg forbigaae,"* 


1> bivSn, r. T. I) ea Akk engtr, r. t) ok Tir8 fegfu, ■& hna k^ UA ok \\m- 
um, r. 4) hafSi voadoa ^okk« til Skopta, at baaa muaili kafa verit i räfiom »eti Ära- 
Ijtt, ok »acitt haaa ikyldl Uflt Utk «Ua faim i Imrt «r FareyJaaii kvtt iMaa K^6f, T. 


S5. C. FiBRBTiNGA SA€A. SSt 

mAr pildr bttstr faAr I Fer* Mast her nj FSiJaD, Ü er Tnrid 

eyjum, pat er fmrlSr megin« Medalsqiikjan.** ..Ikl^i atli e 

eU^a. Ekki leda ek m^r avft mär so hdgt,*' sUr Towmr. 

hitty segir I>6r8r. Eigi manta ^.Dckji manatA fla , nmvldbivi 

f4 , ef Tift bibjom eigi , aegir ikkji," slir Sjumr ; ««Ikkji- mati e 

SigorSr; ekki [man ek ^eaaa rojnakeita/* tlir Towrnr» ,«og 

leita y segir bann , ok man eigi tft man onbji vera ftf, at h6n vH 

naer leggja, at ban yili< mer gjiftaat Timftr," slir ban,^men 

giptast , segir I>ör5r , en (6 tow mistu ürojsia npi tft, um^ t4 

nattu pessa leita*, ef ^ä Till. TÜt.** Sjurnr ier nu annan DftJ- 

SignrSr ferr ni& annan * dag in til Sk^ar , og bdr hetta upft 

til Skiifejfjar, ok berr petta M&Ii vi Tnridn, hon teknr 4«^ 

m61 app fyrir ^rAi; hün tekr ikkji flj5t, men ban beldt vi at 

]^aau eUd fljött, en bann flitja hetta fram, og kjemar tft 

flytr m&lit*, ok (ar kemr, at so vajt, at hon seji se vi^a om« 

hda kve&st mundu raSast um ria se vi Yini snjna og Simiia, 

Tift vini sfna ok sonn , ok Iftzt og littst manna vilja gjera hon- 

mandü gera honum orft um an Bo um tft, snm t& vftr gjdrt 

{»at, sem ^ var at leika; ferr ftf; Sjumr f<&r nübajm attir, <^ 

Signrftr heim, ok sag^ allt sejialtlajkligtamSvtftbennava« 


aagde Signrd, ,^det Parti her paa Fieraerne, jeg synes bedst bm, 
det er nemlig Thoride Hovedenke.'* ,,Ei agter jeg mi^ saa 
holt,** sagde Thord. .,£i faaer du hende, hvis vi ikke heile til 
hende,** svärede Sigurd. ,,Ei tor jeg preve derpaa**, sagde Thord, 
^,og det er vist' langt fra, at hnn vil fegte mig, men dog kan 
da for80ge det, om da vil.'* I^ignrd drog na Dagen efter ttt 
Sknfsr, og fremfsrrte denne Sag for Thoride. Han var ikke 
bärtig til at svare derpaa, men han foredrog Sagen, og det kom 
saa vidt, at ban sagde, at han vilde everliegge Sagen med sine 
Venner og Sönner, og adlod sig med, at han vilde sende ham 
Bad om, hvad der i denne Henseende blev forhandlet.' Si- 


*D MB krfm Tflja, T. I) freiit«, T. I) efa«, r. 4) |>flM ikaiw, t. T. 




S54 FiERfiYiNGA 18AQA. 55. C. 

likligt flni Bv9r hennar. Und* .^Undailia Tajt tt ▼!,** dir Towr« 
arliga [Teit ^at vih^^ Mfpx ur, og tft gmnar iiiSr» at hetta er 
{>4iAr, ok grunar mik, at iUji alt ftf Haa. Torid Iiittl 
fiassa fylgi [eigi alhugi K ^r- Laj v Ma svjn og Tourra Dottar 
i&r hitti Leif, mag sinn, ok snjna, og seji tajmnn firi Bsnar- 
p6mj döttar sina, ok aagid orinnn. Towra spir, kmanhon 
^eim bönor&it. p6ra spyrr, lieji svära; hon seji ae li&Ta 
hveijn kun avarar; hdn kveSst hardlia vnjst tajnMinfraidli^ mea 
kafa .mjftk frivisat, [en ^6 tow minni in henni heji Ten 
minnr, enn henni var at akiqii': Hnnr i, ..og kvät tilgir tSr räv« 
eftr hvat piki ^ir r46, ddttirl nlit, Dottnr mujnr H6n sv&rar: 
Hnn svarar : eigi mnnta [firi* «,lklrji ferta at vnjsa honnn bart^ 
T^sa^, ef ek raS, ef y5r er nr, um eman räa, dessnm tian 
nokknt ^at i hng, at [r6a pess er tä näka uj Haa, at regva tft 
A hefnileit , er 08S hefir til & Hevnilaj, uj okkan hevir Teri 
akamma gjört verit, ok eigi ni tilSkammagjörtyOgilckjiaigdgi 
ek annat ^at teygiagn, er likara e näka Foragn, nj ligkliari er at 
ei til at peir veiAi atdregnir fäa tajr dridnar vi, in Jietta; 
Mn petta ^ ; ^arf ek eigi at ikkji hävi e nejit at leggja Mow- 
'^^83'^ ^^ ^ munn möSur nr mnjni Or iq Mnnnin, tnj a 

gwd drog nn bjem, og aagde at hende« St&t gav godt Haab. 
^Det er ganake besynd^Iigt/* sagde Thord, .«og det ahner raig, 
at dette ikke er hendes folde Alvor.** Thnride gik til sin 
Svigersön Leif og sin Datter Thora, og fortalte dem om Frie- 
riet. Thora spurgte, hvad S var hun havde giret* Hnn sagde, at 
hnn havde stserkt afslaaet det, men dog mindre end hendes Sind 
tilsagde hende ; ..men hvad holder du for rettest, min Datter f 
Thora svarede : ..Ei skal du afslaae det, om jeg maa raade, hvis 
du tnnker noget paa at fuldbringe Hnvnen for det, der er gjort 
OS til Beskttmmelse ; thi jeg seer iogen anden Lokkemad, hvor- 
med de rimeVgere ville kunne drages, end dette; ei bebever 

1) y<kT [MMV, T. 1) rtttet; eigi'alft^, F, andirhjpgj«, T. S) f,iT. 4) ^mm JaU 
T, 5) k«fiia a »Uknm sirAlcnfluiiiia; ra [nS mä ^elr dn^a «fk epUr ]>ew«, tjnt ^i 
bcfir cLU ^eiln bverlif« lyniat, ok invlir ]>arfi tjalf f&oga i »firnna, T. 


55. C. FJSREliNQA SAGA* SftÖ 

ttlnni f ^triat margpi y^a mi maiiga Mita ia& kon nok kmiM 

hnn []^A A ^at draga^, svA at dräatft, m al tigr ria ikkjiuj 

(air riöi eUd i fiail* Leifr tiq/' L^jvar yerar aamtiktiir um 

Ter&r 8ain[»yklpr am {>etta I>ora, hetta vi Towru» og seji se skulla 

ok kvc^sl fang sk^Ida «leggja, leggja adlan ai^ Ha ä, at tqr 

1^ ^ir k«At «madUr ^t, er kodda omaiyinr tä» uj vfir ta^ra 

^ir Tora aiakligir; kvoSu i Mftigi; tcj aetta ad igo Dft midi* 

4ag^ meft nthy nt» por akylda ua aiyn^ när t^jr akultfa koaia 

tilkoma, (e«8a m&Ia at li^« kiar at vil^ am ketta. T&mialti 

pk mflslti Leifr: 14agt kefir Lqrar: .«Leagt kevir Tröndor 

{>itodr ^ IkamaMy er kann sat fram, itfii kan big okkon 

kauft okkr bat af oatr, ok [kenm Badafoatar , og tä kjonni e tfe 

ek ^r vSld am .{tat*, j[>öra! am, Towra T aUr kan, ,,og tS er 

aagir kann, A et ^ daid^i yiat Dcifi Sigmand San okkara, 

Sigmnndar, aonar okkara, ef am kan veror kj&'Trönda, tii 

kann er '^ maft |>r4ndi , er nfika berit til midlnn okkan og 

nakkot akexat ür meft aaa Sig- l^4ra«*' «,Ik]yi atli e» ' aiir To wra, 

nrK K Eigi aBÜa ek, aegir I>oia^ at kan akäl laagji vera kir kian* 

at kanttükali ^ l^iagi verak^ Uki^ og er tft beat at rid jQbnn 

anfiti; okermfly atvUifarim til til Eatriar, ao finnor tu Trönda 


Jfl^ at l»gga mia Moder Qrd i Manden, tki paa mange Maader vil 
koa könne kilde dem, aaa at de ikke faae derea Hehaigt ivierkaat," 
Leif var keri enig med Tkora, ogaagde, at kan vilde taenke alvor- 
lig paa, at de omaider konde faae, kvad de kavde fortjeat. De 
keetemte na imellem aig en Dag, naar Sigurd og Tkord- 
aknlda komme, at afgjöre denae Sag. Da aagde Leif: .«Langt 
frem aaae dog Tkraad, den Gaag kan ttlb^d at ville op< 
foatra vort Barn, og det er dia Skyld, Tkora! og det er vor 
Bon Sigmanda D«d, kvia kan er boa Tkrand, naar noget km- 
dea imellam oa og Stgnrd.** ..Ei agter jeg," aagde Tkora, .,at 
kan akal Tiare der lenge fira na af, og det er bedat, at ti reiae 


1) me« ]>at fara, T. f) l>lki m^r ^u ^▼i hafa ollat. t. V fntndnm hanf, T. 


FMKEfiSQA SAGA. 55-fi§. C 

Aiutlrejjw y ok fimir ^n }vted, FostnrftlLr tniti ;** 8dl vera nn 

fi&rtra ^nii$ oll verfe ^n A [Mit «att« «amsuit mn hetta. 

IM yenHi«! I>t^« aI konu t^£ Femn Lajvt 9g Ximu 

kam. kmamra. 

«B, Fara \m Leifr nii 5U 58. Tej ]q& L^jvi ftra nd 

aaman, ok era jj^n 8J5 menn ödl aftraan astS, ogerasjcgMans 

k akipi , idc koma tIÖ Anatrey, & SUtoni, tej komu til Estriar, 

[ok höflhi ianannvott am dag- og hödda rasküt um DSjin , ao 

inn, ök vom j^c^ir Leifr votir negv k6m ui) og Lqvar og*hifx- 

H^5k ^j on (>6ra var ^nr* ir Menninir vowru idla kli^psg- 

]Mia gAnga npp til buejar i ir igjögaaiiy men Towra vär tor« 

fidta, ok fagnar f>r&ndr ^im Tej genga nä« nian dl Gar« vj 

Tel 9 ok Itttr drepa* app elda Gatn, og Tröndar tekar avU^i 

fyrir ^eim Leifi, en f>öra Tar vi&l mowti t^jmaiiy og lietnr 

fylgt til stofn, ok var aveinn*- l^indaElda firiL^jvi og tqmiiiiy 

jnn äigmandr ^ar hji hentii, men Towra vär filgd innar «j 

son hennar ; hami var ^ niu StOTona , og Droogurin Sig- 

Tetra garaall, «de hinn akjö^ nnndiir, Soirar hennara, vttr 

ligati at sj4. Mdbir * hang hir kjä henni; han vftr timqriQa 

- ' Ära gämal, ^g*aTllji kviUiwr 

* 

til 08tera', og at du beaoger din Foaterfader Thiand.** Deroaa 
bleve de alle enige. 

Om Letft og kam Kone$ Beüe. 
S6b LM og de andre droge na alle aammen , og .da Tare 
ajT MenneBker paa Skibet« . De kom til 0ater0, og der gik Sa 
OTor Skibet om Dagem Leif og de andre Tare meget Tiuide, 
men Thora Tair tSn De gik op til Gaarden Gate, og Thrand 
modtog dem vel j og lod taenda Hd op for Leif og de andre, 
men Tborä Uot ledsaget ind i en Stae, og der var Drangen Sig- 
mund, hendea Son, hos bende; han Tar da ni Aar gammel, og 
saae ad til en nleget rask Drang, Hans Mod» apargte, hTad 


1) v«t v«ta mikfl aa kveldlt, rar Ldfr vo(r, T. 2) kloda, 71 


56. C. FiBRBriNGA SAGA. 257 

tpuilUy hvat (vfodr hefU kennt at Bajdgja til. Mowir hansara 

honnm , [en hann kvetet nam« spnrdi , krftti TrSndur heji lart 

it hafa allar saksöknir at han, oghansejiaehftTalartadla 

uekja, ok vAttarfar sitt ok Säks^kjingaratsekjajOgRattar« 

annarra ; 1& honnm |»at greift för bäji firi ne og ärar, og tä la alt 

fyrir. pk ipyrr hun, hvat föatri grajt firi honni), Ta spir h6n, kvftt 

hana hefti kennt honnm < i Fosturflijir hansara heji lart han 

helgnm fraeSnm« Sigmnndr ftf hellinn Lestri. Sigmund- 

kveSat nnmit hafa pater noater nr seji se hftva lart Pater-» 

ok kreddnna*; hnn kreSst noater og Krednna; hon aejist 

heyra Tilja, ok hann gerSi yilja hojra, og so gjördi han, 

svft, ok I»6tti henni hann «yngja og henni tokti han aingja 

pater noater til nokknrrar hlit- Pater-noater naka Iigklia , men 

ar, en kredda Jw&ndar er 4 Kreda Trdnda er ettir heaari 

j^eaaa leift : Land : ^ 

[Gingat ek einn ät, Gengji e aj ajna iSt, 

Q6rir mir fylgja, fnjra mär filgja, 

fimm gnta einglar ' ; fim Gada Ajnglar, 

ber ek bsn fjtir mir, beri e Ben firi ndr, 

Thrand hayde Inrt ham; han aagde, at han havde Inrt at ad- 
Dave enhyer Sagaegning og Rettergang for aig og andre, og det 
laae ham paa rede Haand. Derpaa apnrgte hon, hvad hana Fo- 
aterfader havde I»rt ham af den hellige Tro. Sigmund aagde, 
at han hayde l»rt Pater noater og Credo; hnn aagde, at hnn 
Tilde hare dem; og han gjorde efter hendea Ord,. og hnn ayntea, 
at han aang Pater noater nogenlnnde antagelig , men Thranda 
Credo lad aaaledea: 

Ena jeg ei gaaer nd, 

fire mig folge, 

fem Gnda Engle^ 

B5n for mig jeg frembsrer 


i) /. I r S) W9^, r. 1} 04ag«a« ek tin litf^r, m^r fvlid« ffaa.elBslar i*U,T 

17 


FiERBYiNGA SAGA* 58. C. 

bsn f;rir KriBti, Ben firl Krisl, 

syng ek aalma qS, . siogji e Salm sjej, 
Bjai gab hlata minn! sj^ji Gud til Lala mnjn! 

Qk i ^esga kemr l ]^randr i Og iq tuj «äma kjemar Trondur 

stofuna, ok spyrr» hvat {>au uj Stovuna, og spir, kvit (ej 

tali *• ^6ra svarar » ok segir, uiakka. Towra ivSrar og «lir, 

at Sigmnndr, son hennar, hafi at Sigmandur Sonnr hennara 

flntt fyrir henni fraefti f (au er heji lisi ap firi henai tan Lestar, 

kann hafSi kennt honum: ok som han heji lart han , ^Qg mär 

{»iki mir eingi' mynd &, segir til^ir," sUrhön, .^ongjiLajlyindi 

hün , i kredö. {>vi er sva ä Kredo.*' ^Tä er so vi tig, aom 

bättat, sem (u reizt , .segir tu sjalv viy tst,** sur Tcondufi 

']>r&ndr, at Kristr atti tölf ..at Kristos heji tolv Disdplar 

beriaveina e&r fleiri, ok kunni ellaflajri, og kror t^rrakondi 

sina kreddu hverr {»eirra; nä sujnaKreda; nu hävi e miQaa 

hefi ek mina kreddu, [en {»ü Kredn, men tu tä, tu hevirlart, 

{>& er (n hefir numit^, ok ern og mengar Kredur eru, og er 

nargar kreddar ^ , ok er slikt, slujkt/' siir han, «ildgi rat & lyna 

segir hanU) eigi k eioa lund Lund;'* tej halda na npviiiesun 

Snakkji täKröldi, alt er t^jmun 

B3n for Christus, 

syr Salmer jeg synger, 

Sorge Gud for mit Bedstel 
Og i det samme kom Thrand ind i Stuen, og apurgte, hvad de 
talte om. Thora svarede og sagde, at hendes S3n Sigmund 
havde opsagt for hende de Lierdomme, som han havde l«rt 
ham; ..og tykkes mig," lagde hnn til, ^at Credoöt ikke ligner 
efter noget/' ,,Det er saa, som du veed,'* svarede Thrand, ..at 
Christus harde tolv Disdple eller flere, og enhver af dem brug- 
te Sit Credo; nu bar jeg ogsaa mit Credo, men du bar det, 
som du bar Isert, og der ere mange Credoer, og de behave 


1) \^U T. t) tkröfaSo, T. 3) lelagri, T. 4) /. I T. S) «wrglr kweiUtr^ T. 


fi6. C. FiSRBYiffGA SAGA. SSO 


ritt i skilja ni lal sitt. Um v&l tilbajna, og aTlSji dulja vir 

kTeldit er (eim allbeint, ok drnkkji, ogTrondurTär hinkftt- 

▼ar drakkit allfast, <ik var asti , TrSndar ilir , at tä fowr at 

|>randr hinn k4taBti , ok aegir bygrast am tej hftr uj Stovani, 

]nrandr at par skal bua am ^au og gjerast Levubowl 4.t ettir 

i stofunni, ok gera flatssng & Gölvinun. LaJTur siir at so 

golfina. Leifir segir at avä mStti vfil vera. Towra siir ät 

HiAtti Tel Tera« {löra segir at h6n vildi, at Sigmandar beji 

han Tildi , at Sigmandr segi fingji sagt hentii fira Ferun sajo« 

faenmaf fer&ami siattm« oklaegi an, og lii säman vi henni um 

faj& benni um oöttina. j^at m& Nottina. ..Tä kan ikbji beratil,** 

eigi, segir ptkfäitj {>viat (& m4 giir Trdndor, tuj so lijemar ikkji 

ek aldri aofa i n&tt. pettR Blnndnr a m^jni Ejun nj Not.'* 

Ter&r ^6 at veita m^r, ^r6ndr ^Hetta fertd tow at gjeramärtil 

minn , segir han , ok (at varft, Yilja, Tröndor mnjn/' aiir hon, 

at gyeinninn Uggr hjk f^eim. og so vard äf , at Drongurin I& 

En f>r&ndr &tti Bit eina litla kji tigm bivan. Men Tröadar 

akemma, ok avaf bann j^r &tti ajt lajti Sangjakämar firi se, 

Jafnaa , ok STeinninn hji hon« og hSr sväv han altnj og Drong« 

am, ok fttt manna hja hon- nrin kjft honon, og nokar H 

um ; ok gekk ]^&ndr til F5lk vi tajmun ; na fowr Trönd« 

nr til Sangjakämar snjt, og ti 

ikke at Tsere eens for at rsere rigtige.'* Herom talte de na ikke 
mere* Om Aftenen bleve de godt bevsertede ; der blev drakket 
stserkt , og Thrand var meget munter. Thrand sagde, at man 
skulde tillave Leie for dem der i Stuen, og rede en bred Seng 
paa GuWet. Leif sagde, at det künde godt gaae an. Thora 
sagde, at hun Snskede, at Sigmund skulde fortsUe hende om sine 
Reiser, og skulde ligge hos hende om Natten. .«Det kan ikke 
skee ,** sagde Thrand , ,^thi da vil jeg ikke kunne sove i Nat.** 
^^Det kommer du til at tilstaae mig, min kjaere Thrand T* sagde 
hau, ^og det blev da red, at Drengen laae hos dem. Thrand 
havde et liHe K ammer, hvori han bestandig SOT, og havde 

vr • 


PiSRBriNOA SAGA. 56. C. 

«kemma sinnar 9 ok var p& vär ySl IH üt fi Nottiaa* LaJT- 

Ikngi af n6tU Leifr «dar at ur atlar sSr at sova , qg l^ggur 

aofa, ok leggst niSr, ok snfr se niur, og vendnr sftr fri Kann 

fr4 konu sinni; hün rekr hendr snjni, hon stnmpar undirhanatt^ 

i baki honum, ok ba& hann tantil vi b&Fun Hondun og btt 

eigi sofa; standitapp*, segir han ikkjisova; ..standi ap/* skir 

bun , ok farit umh verfia nm hon, .,og fftri randt am Estroj nj 

Anstrey f ndtt, ok meiSift hvert Not, og mfqdsli kvört Fär, so at 

skip, BY& at ekki sä sjtfftert« ikkji er sjowfSrt/' og so gjera 

Ok ava gera (eir; var Leifi tajr; L^JFur vär här kannior ly 

]^ kannigt i hveija vik; kvöiji Vujk; so idla foi^^ra tiyr 

nfeidda* ^eir ^ar hvert fljot- \i kvSijnn flowtandi Färi, at 

an4a far, sva at ekki rar sjo- ikkji ajtT&rBjowfSrt. Tajraova 

faert* f>eir sofa ekki nm n&tt- ikkji nm Nottina, og standa 

ina, Btanda upp snemma um tnjlja up nm Morgnnin; Towra 

morgininn; fara pan p6rB. ^eg- viSoni og hinan Monnunnn ffira 

ar o&n til skips, en Leifr gekk nu omui til Sbjipi 9 men LaJTor 

ofan til akemnin, ok bi&r |>r6nd gengar oman til Sangjakämari, 

Tel Ufa, ok hafa p5kk fyrir og biir T^^önda liva väl og häTa 

gö&an lagnaS*: ok vill I>dr% Tök firi gowan Fagaa , og aeji. 

Drangen hei aig, men knn faa andre, og Thrand gik nn til ait 
Kammer; det var da allerede langt ad paa Natten« Leif agtede 
at aore, lagde aig ned, og vendte nig fra sin Kone; hon stodte 
med Haanden paa bana Rjg, og bad harn ikke at aoTe ; ^staaer 
pp,** sagde hnn, ^og gaaer i Nat mndt omkring paa 08terflr, og 
forhiigger alle Skibe, saa at intet akal knnne holde Säen/' De 
gorde nnsaa; Leif var bekjendt der i enhver Yig; og de forhng 
der ethvert Fartöi, saa at intet konde holde Säen. De 
sov ikke om Natten, men stode tidlig op om Morgenen, og 
Thora og Sigmund gik strax ned til Skibet , men Leif gik hen 
til Kammeret og bod Thrand Farvel, takkede ham for den gode 


D bOIui hctH, T. S) allir, r. T. 3) vVenila, T, 4) fr«!««, T. 


L C. FJOaibWA SAGA. S61 


ac t Sigmuidr iairi me5 henni. at Towra tu ni häva Sigmund 

priukdr baflü Utit uiAi vm ii4tt- vi sär. TrSndur heji Injti 80?i 

ina, ok sagSi» at ekki ni4td. nrnNoUina, ogaeji» at tä fowr 

svA Vera 9 a( Sigmandr fori f ikigi lo atvera, at Sigmandor 

brott« Leifr geingr skjrndiliga fowrbitrtiirliäaiii« LaJTargeng-' 

til akips j en ^r4ndr (ottuit na or nu skaodilia til Slqips, men 

sj4 allt [r&5 ^irra Leifs >, |ok Tröadar toktiat nk aigdgja alt 

btSr hoakarla lina taka akuta Ra tiyrra og Laj?a, og biir Hüa- 

er bann itti; blanpa ^ar k kadia aojna täka Skutuna anm 

margb mwn ; (mt gera avi, ban itti, og lejpa nj bSna negvir 

ok fellr I»ar inn kolblar qir, Men, t^)r gjera ao, og kolbl&vnr 

ok Torfta ^Ir fegnir, er peir Sjegmr fedlor t& in nj hftna, ao 

konaat * k land ; ok er ekki akip t^jr vowm fegnir at tajr komn 

fiert i eynni^, ok Ter&r I>r&ndr attir i Land, og iklqi ajt Slgip 

4 

^r at Tora 9 bvort er bonom er ftrandivinj Ojdni, ogTrönd* 

^kir gott eAr fllt« Leifr ferr nr yfS^ nu nojddnr at Terahajma, 

{mit til er bann kemr beim, antin bonnn tilgir tä v&l elhi 

ok aafnar ^k mdnnam at air; idla. Lajvnr fer Injka b^imatt- 

ok er (at {rtuin dag, &6r enn ir, ogaenkar taFölktüanjnjog 

Modtagelae, ban havde TÜat dem, og aagde, at Tbora Snakede, at 
Sigmand aknlde drage med hende« Thrand bavde knn aovet 
lidt om Natten, og ban aagde, at det ikke knnde akee, at Sig- 
mund drog bort. Leif akyndte aig nu til Skibet, men Tbrand 
troede da at indaee bele derea Plan, og bed aine Karle at 
tage .bana Skude, og at en Deel Msend akulde gaae ombord 
paa den. De gjorde aaa, men Sevandet atrömmede derind, aaa 
de bleve glade red igjen at alippe i Land; intet Skib der paa 
0en var i aeilbar Stand; og kom Tbrand til at blive der, en- 
ten ban aaa ayntea godt eller ilde derom. Leif aeilede uafbmdt 


1) «kU MMl •■■, r. S) epiir« r. D liT«» i. ^. I) r«M«f ; eyjwtm F.; aiiitMf»T. 


FiBUKTiNOA M€IA« 56-97. C. 

(eir SigwSr ikiila finnasl eptir betta er Dijin firi «om Sjürar 
um dagimn. og m* akaMi fioiiast JMjia ettir. 

Letfr dr^ Sfgurir okjrmdr Lajvur drap Sjira og SAft/d^ 

St. Nu er at eegja M peim 57. Nu er at aia fra Sjiira 
Sägurii ]>orl4k8ayiii , at j^eir TodlakMoni og tajmnuy atta|r 
buBSt heiman [um dagtan, ofc bygvasi bajmaafr& läaia Dijin, 
eggjar, at peir akyldu hTatai« og eggjar hau tajmun at skunda 
piibr legir, at honum er litit aar. Towrur siir, at honun er 
am at fara: ok «da ek at ^u Injti um at fira, ^og e adi tu 
nkt ieigtf legir bann, «r ^u man reraÜBanr," aiirhan, ^,tiij 
[ikafiur i* j^etta flva ajök. tu skundar so egvulia uadir 
Gen ^ eigi at undri*, aegir betta/' ..GjirteiUgtsobujttan,** 
StgarSr, ok ver eigi ava sür Sjnrur, ..ogT&riklqiaoraiid- 
hrsddr at öngri mannraua 9 ok ar, nu on^ji er at räast firi, og; 
sknin Tftr at visu eigi ijufa vid mowun tilvisaa ikkji soma 
^ Btefnu, er lir hdfom sam- tä Stevnu, »um vär beruu sani- 
msLit iu {>u munt rtta, aegir tiktmidlun okkun." ..Tüfert ai 
l^ftr, en eigi kemr mte 4 raa,** siir Towrur, ,.men ikkji 

kjemur tä övart a me, um vid 

% 



hjem, og aamlede nu Folk til aig; det var netop Dagen, för- 
end Sigurd og Thord ventedea der. 

Leif draber Stgurd og Aans Fr€Bnder. 
57. Nu er at fortseile om Sigurd Thorlakson og Thord, 
at de berede aig den besternte Dag til at drage hjemme fra, 
og Sigurd akynder til, at de akulde haste« Thord sagde, at 
bau ikke syntea meget om den Beiae; ^,og tsenker jeg," aagde 
han^ .^at du er beatemt til Deden, da du aaa ivrig skynder paa 
dette*% u^®' ®^ ^^^ underlig,** aagde Sigurd, ,.og vser ei aaa raed, 
uden at der er nogeuFare, og vi ville besternt ikke andlade at kom- 
me til det Mode, aom vi have aftalt." ,,Du maa raade," aagde 


1) /.fr. f) Mkir, r. S) ttBdniBQ, r. 


&7 C FJBKEtiNQA HAQA. 863 

i&vart , aft eigi koml Tir allir koma ikkji adlir hajlir hajmattir 

heim beilir i k^M. ]>dr t6nL tg Kvdld.'* Tajr fowra nu tolv 

tölf saman k eina akip! ok vel tilsämaii a ajnan Skjipi og adlir 

vopnaSir; peir hSfSa atorniTiöri Tai TOpnajir; tajr hodda strsengt 

um daginn ok atranma luett- uj Yindi um Däjin og hpittilian 

liga» ok bira wtl af , ok koma Strejm , men towka väl undan, 

▼15 Skufey« pk sagSi I>dr5r, at og sinppa til Skäjar« T& Beji 

hann man eigi leiogra fara* Towrar, at au fowr han ikkji 

SigarSr kveSst fara skyldu qpp longri. Sjarur seji han akoldi 

til btejar, ^d at hann fceri einn; ftra nian äd Hiisnn, nm han so 

]>6ritr kreSr bann feigan munda fowr ajnsnmadlar; Towrnr seji 

Vera« SignrSr geingr npp k han holt han mnndi vera fajor. 

eyna, bann var i ranSum Sjdrnr gengur np ä Ojdna , han 

kyrtli<, ok hafSi tnglamSttal * Tär njrejnnKjirtli, oghejibl&an 

bl&n k herSnm rtr, hann var Kappa Ti Tiglabandi njnmHer- 

g{r5r sverfti , ok bafSi bj&lm k anar, han var gjirdor vi S vori, 

h5Ai; bann geingr npp k eyna, og beji Kj&lm ä Höddi, og geng- 

ok er hann kemr [mj5k npp nr so np & Ojdna, og täi han 

at hu8unam*9 pk niir bann, at kjemnr vflnianmowtiHüsonnn, 

t& sftr han at adlar Hnrar vowm 

Tbord, «.men det kommer mig ikke nventet^ at vi ikke komme 
alle nskadte bjem i Aften."* De droge toW sammen paa et 
Skiby og rare vel ▼»bnede; de havde d6n Dag Storm og far- 
lige Str5mme, men slap vel fra dem, og naaede til Sknfe. Da 
aagde Thord, at han ikke vilde laengere. Sigord sagde, 
at han vilde gaae op til Gaarden, om han endogsaa skntde gaae 
ene« Thord sagde, at han maatte v»re bestemt til D^en. 
Signrd gik nn op paa 0en; han var ifarrt en rod Kjortel, ogf 
havde en blaa Kappe med Baand paa over Sknldrene; han 
var omgjordet med et Svnrd, og havde en IQelm paa Hovedet^ 
Han gik op paa 0en , og da ban kom temmelig n»r op til Ha* 


i) itorlatikyrtU, T. 1) tiffaaiical, T, 3) mmU 1 baaup, K 


2M FJEBMYiNQA 8AGA. Sl. C. 

aptr vorn hnrSir ; kirkja stiSft i attir. ^jirlgao, som Sijfmuiidiir 
tuninu gegnt dyram, su er Sig- hcgi läti gjeräf stow nj Tdniniui 
mundr 1 • haßi gera latit; ok er bajnt mowti Danmany og tat 
SiguTÖr kom upp imilli heima- Sjufor kom niaa midlmi Sithas* 
husa ok kirkja, ^4 ff&r bann ini og Kjirkjnna, t& 8&r han at 
at kirkja er opin , ok kona Kjirlgan er opin , og ajt Kona- 
geingr fr& kirkjunni i ranSnm fölk gengnr ur Kjirkjani nj rfg- 
kyrtli ok (haßi) blan mottnl k nn Stakkji og bl&ari K&pa am 
her&nm« SigorSr kendi at ^ar H&ranar« Sjnrur kjendi at tä 
var ]>an&r busfreyja', ok Tikr TärTnridHdamowarin ogTnj^* 
at henni; [hün heilsar honnm' ir Md henni; bonhajlsar konan 
bUSliga, ok geingr at tr^ einn, blnjdlia, og gengor ftd i^noa 
er 1& 1 tuninu, {»ar setjast ^aa Träji, sumla nj Tdninnn, kfir 
& tr&5 , ok vill hun horüa at aeta tej Be a Tr8ji , og tU bon 
kirkjunni, en bann vildi borfa förka se mowti Kjirkjani, nmi 
at heimadyrum ok fr& kirkjunni, han vildi forka se mowti Sethof- 
en bün r&S^, ok borf&u {»ajei at durunon og fr& Kjirlqani, men 
kirkjunni. Sigur5r apurbi, hvat hön r&ddi og tej fSrkava ae biji 
manna Tseri komit. HunkveSr mowti Kjirkjnni. Sjurorapardi, 

krä Fölk här Tär komi ; hön sejt 

aene , aaae han , at D3rrene vare lokkede« Paa Toften lige- 
overfor Dören 9tod den Kirke, aom Sigmund baTde ladet 
bygge» Da nu Sigurd kom op mellem Beboelaeshaaene og Kir- 
ken, aaae han , at Kirken var aaben , og at der £ra Kirken gik 
en K?inde, aom var if^t en rod Kjortel og havde en bka 
Kaabe over Skuldrene« Sigurd kjendte, at det var Tbaride 
Selv, og dreiede ben til bende; bun bilste bam med Blidbed, 
og gik ben til en Trcebul, som laae paa Toften; der satte de 
Big ned paa Trset; og bun vilde vende sig mod Kiricea, 
men ban vilde vende sig mod Dören paa Hnset og fra Kirkes, 
men bun raadede, og de vendte sig mod Kirken« Sigurd spurgte, 


I) boBÜ Um rruBr«n{, t. T. t) BMcbiekkia, T, 3) ok kvtdiM häJU, T. I) aeln,«. r. 


Sft. C. FMBEYÜiQA SAQA. M& 


(ar nuumljilt. Hann ipuU, hir vir li^d F81k komL Han 

hvort Leifr T«ffi ^; hin kreftr spurdi am Lajvnr vBr här,' bin 

huin eigi ^ "^^nu ' Em ajnir Mji hau ikkji vera här« ..Era 

(inir heima? aegir hann. ^at Siiiir tajnir hajmal" «iir hau. 

wak kalla, legir hon. Hvat hafa .,Tä man aiast ,** giir hon« ..Kvät 

^ir ialat nm mal vor ii&an f h&va ti^r sagt tU snjani nm Sik 

Mgir SignrSr. I>at hdfom v&r okkara?" aiirSjdror. ^Tä hftva 

VHitalat, aegir hon 9 at öllam'TidBotftlaam/*8lirhon9,.atödlan 

oaa konannm liit best k I>ik, osnn Konnfftlkan lujkst best i te, 

ok mondi litt seinkat af miani og Injti mundi tä sajnka & mnjna 

hendi , ef ]^d TSBiir dklusaSr ; Suja , um td heji Teri owkless« 

BÜkill giptnskortr hefir m&r avnr ; stowrt Ejdnnskär herir 

^ oriUt, segir Signr&r, ok m& t& veri mär firi/' iiirSjunir, ,.og ' 

^ ok skjött skipast, at ek si tä mfi ajsini slg'ötsoskjiftastnnH 

laus ma5r« ^at [er» sem veröa attir , at e veri Icrjsnr Mivnr." 

ma 1, segir hon ; ok i (vi vildi ^Tä er na sum vera kan ,** sUr 

hann sveigja hana at sftr, ok hon, og uj taj sima vildi hau 

tok s bdndam am hana, en hon sv^jpa häna in äd sir, og towk 

las at SÄT toglamöttalinn, ok t Headimar nm häna, men hon 

taigi Tiglakappan altrid sfir, og 


hvad for Folk der vare komne; han sagde, at der ikke 
▼are mange* Han spnrgte, om Leif var der; han sagde, aC 
han ikke var der. .^Ere dine Sönner lyemmel*' spnrgte han 
videre. ..Ja de ere/' svarede han. Hvad have de siden talt 
om vor Sagt'* spnrgte Sigard. ..Det have vi talt om,** svarede 
han, ^at alle vi Kvinder synes bedst om dig, og vilde der ikke 
gjöres stört Ophold ira min Side, hvis da var abanden." ..Stört 
Skaar i min Lykke er der da skeet,'* sagde Sigard; ..og det 
kan ogsaa snart forandres , saa at Jeg er fri.** .^Det er , som 
det maa blive,** sagde han, og da vUde han bSie hende hen til 
•ig» ^8 ^^^E Aramne om hende9 men hon trak. Kappen til sig, 


1) fttadr fjTit, ff* 1) UU, r 


Fii;ftKT{pf9A SAGA. 57. C 

^ri Tar loldt (npp) hvr&unDi, qJ taj Tir Hacin Utin up, og lyn 
ok hljop üt ma&r meb brugbit Ma^ar lejp Qt vi blottavun Sy^rif 
mrerSy ok Taft ^at Hin Sig^ og tS vflr Heri Sigmundas to ; og 
naadarton; ok er 8igiir6r sir taiSjifor air ti,ta«mojgjir han 
j^t , ^ smtP ^nn »i^ oc ae niar ur Kappanun , og vftr so 
HMitlunuii, ok vtuA avA laos, en lejsor , man Tarid halt atttr & 
)>vriftjr haldr eptir mötliniim. Kappanan« Na koma flajri Men 
Na koma dt flairi nana , ok üt 9 og Sjurur lejpar oman ettia 
hloTpr Sigorfir ofaa epdr Teil- Bernau* Heri trigvar ettir ajnan 
iaam« Htei ^ifr app apjdt Spjowti» og lejpar omaa Bejin 
altt, ok Ueypr ofan k TöUinn ettir bonan» og han verurakjowt- 
eptir honom, ok Torfir bann ari$ ban akjujtar Spjowti ettir 
akjötaitr ; bann aky tr apjdtina Sjara, og Sjoror aftr, at Spjowti 
tä Sigaröar, ok Sigarfirsir, at steynir nudlan Heranar & i^r, 
apj^tit stefnir & berSar bonaai} taj kaatar ban ae niur & Vodlin, 
(4 leggat 1 bann ni6r Ti& vell« og Spjowti flüyar firam ivir ban, 
iauni ok flygr ^jotit yfir bann og kom atandandi ig Jarina. 
üram, ok nam ataSar i TeUinam. Sjdrar r^jsar se algdt op attir, og 
Sigorör atendr npp akjött, ok trajvar Spjowti, og aendir ta 

atlir 9 og Jgemar tä um Miana & 

og i dfit atoamfl! bler DSren lokket op, og ea Mand lob ad 
deraf med Mottet SFserd, det Tar Eyero Sigmundsön; og da 
Sigard aaao det,. dakkede ban aig ned ander Kappen, og alap 
aaaledea loa, men Tboride beboldt Kappen. Na kom der flere 
Mftnd ud, og Sigard lab ned ad Marken. Hjere greb et Spyd 
^Vf og lab ned ad Marken öfter bani) og ban bliver den burtig- 
ate; ban akyder na Spgrdet til Sigard, og da Sigard aaae, at ' 
Spydet itmTnede mod bana Skaldre, kaatede ban aig ned paa 
Jorden, og Spydet flöi frem oTer haro, og atadte i Jordan. Si« 
gard Blöd bartig op igjen, greb Spydet, og sendte det tilbage, 
og det traf IQere audt paa LiTOt, og han dade paa Stedet, Sigurd 

1) ümtwkr,T. 


Sl. C FJSmifiQA SAGA. S87 

^rffk spjotit, ok sendir aptr, ok Hera, og heji han so akjöt Bftna« 

kenif ^t i Hirn rnibjan, ok SJiinir lejpnr t& oman aj Stujgjin, 

halfti hana wk^6tt baiuu Sig- men Lajvur kjemiir hilr fid, «am 

vrAr bleypr ^ ofan i einatigit, Heri liggar, og sniijiir skjöt 

en Leifr kemr ^wt at, er Hiri hftani, og iQennar oman iHimar^ 

Uggtf ok anyr akjitt ^aSan firi, in og lejpar Injka iltif, härsam 

ok faleypr ^San firam i eyna, han kom ftd, og aia F5lk at liär 

ok [mit fyrir ofan^ sem bann er fimtan Favna bögt niar aj 

kom at, ok aegja menn at Ijenina. LaJTur kom standandi 

^r nhr ümtka faSna b4tt i niar, bau lejpur til Skjip tajrra, 

fjdra niftr. Leifir kom stand- og t& er Sjürnr komin äd Skjip« 

andi niSr, bann blejrpr til skips innn, og atldJiatlejpautiSkjipi, 

]»oirra (bradhra), ok er SignrSr men Lajvnr leji ta STorri um 

|»a kominn at skipina , ok mtU Sojana & bonan, men ban snär- 

afti at Uanpa it aakipit; en qist nndan, og Ststi gik in 

Leifr lagK ^ sverfti til bans igjögnim fi Hol, ettirsnm Lajvi 

4 siftnna, en bann snarabist Ti6 sojntist. Sjumr lejp tft dt & 

konnm, ok gekk sverftit k bol, Skjipi, og I5ddn frä Landi, og 

at ^vt er Leifr bngfti. SigorSr soskjildnsttajrftd. Lajvnr geng« 

hljop ^ nt & skipit, ok Uta nr nu np & Ojdna til sajna Men, 

tri \anii-j ok skildi (ar met og biir tajr skjdt ftra til Skjips : 

]»eim, Leifr geingr upp k eyna ,,og sknln vär balda ettir tajm.** 

lab da ned ad Stien, men Leif kom til det Sted , bvor IQere laae, og 
dreiede snart derfira, leb frem paa 0en, og sprang ned fra det Sted, 
kvor ban kom til, og Folk sige , at der er femten Favne b5it 
ned paa Strandbredden« Leif kom staaende ned; han leb til 
Bradrenes Skib, og SHgnrd var da kommen til Skibet, og agtede at^ 
springe ad paa det, men Leif stak i det samme Srierdet i bans Side, 
men ban dreiede sig for bam, og Svserdet gik ind i Livet, 
elkersom det forekom Leid Sigord sprang demaMit nd paa Ski*> 
bet, og de holdt fra Land, og dermed skiltea de for den Gang. 
Leif gik op paa 0en til sine Maond, og bad dem bartig at gaae 
ombord; ,.tbi yi Tille ile efterdemP sagde ban» Despurgte,* 


998 FiBBEriNQA 8A6A»* ST. C. 


tU manna ttniiB, ok biftr ^k Tajr ij^uja^ krBrt bau 

skjött fara til skipa; ok akulu ipnrtDeja HiraellahittaSJHra; 

vir halda eptir ^eim. ]>eir han seji le ikiqi hftra aBien^t at 

apyija, hyort hana hefir spurt sia fra i hesim Sinai. Tiyrlejpa 

lat Hira ebr [fandit Sigarbi; ä tvej Slqip, og LaJTur heji 

kann kTeftst eigi munda mart attati Mana vi afir , og i^ftr tä 

fr4 segja at ainni. I>eirUaiipa iklqi aldqlii lajtil Owjavni a 

& tTÖ skip^ ok häföi Leifr 4tta« FiBrra tajrra. Sjura M ea koma 

tigi manna» ok varS mkfäri äd Landi iy Streimo]) og Sjurar 

^irra eigi alllilül* |>eir Sig^ heji stnjrt Skjipinan, og rar 

uiftr koma at landi i Straoma« fioravnr vi tajr. Men tai han 

ey, ok hafSi SigorSr at^rt skip« lejp np ur Siqipinan , spurdi 

iau, ok Tar f&orSr viö f>&. £a Townir« kvürt han mnndi lifiva 

er bann geingr npp af skipina» fingji stowran akfta, Han aeji se 

apur6t|>ör&ry hvort bann mnndi ikkji knnna vita tftgjödla. Sjur- 

mj&k aar vera. Haan kvebat nr gengar niaaäd Neataveggjin- 

(at ögjdrla Tita« -SignrSr gaingr nn, sum vir hSr atnt np fr& Sjown- 

at nauatFegginnm 9 er ^ar var nn, og leggvr Hendir aajnar a 

n»r sjiSnum, ok ^ leggr ^ar han, men t^jr bera np ur Skjip- 

bendr ainar k npp, en peir innn, og. genga 0lgan nlaa til 

[ry&ia skipiti ok ganga sAan Nesti, og anjgja t& at Sijüror 

om han havde apnrgt, at HjerO var dad, eller tmffet 
Sigurd; han sagde, at han ikke nn harde Tid til at aige • 
meget. De sprang da nd paa to Sicibe, og Laif havde fir- 
aindatyve Mand, men kom langt aenere aÜBted. Sigurd 
kom med sine Folk i Land paa Stroma, og Sigurd hav- 
de atyret Skibet, og ikke talt meget til dem. Men da han gik 
op fira Skibet, spnrgte Thord^ om han var haardt aaaret. Han 
aagdei at haa ikke vidate det noie. Sigurd gaaer til Yaeggen 
paaNaatet, aom var taet ved Saea, og IflBgger sine Arme der op paa; 
men de andre toge Bedakaberne af Sldbeti og gik aiden op til Naatet, 

i) ate^ r. 


npp tii mivttiittt ^y ok . ^j& at stndor hir, og Tftr iS ttifdnaT« 

Signrftr ttendr ^r, ok Tar ]^ ur og defur; tajr bowra Lajk 

BtirSiMdhr ok . danftr« ^air flatta hani ara hajm, men sogdu ongnn 

lik hana heim , ok adgftn ekki heri Tujindr; tajr ftra t& at fiia 

^asi tflindi ; fara peir til ii4tt- air Nittera 9 og sum tajr aita vi 

▼erftar ; ok er (eir em at mat, Mitin , t& koma Lajva Men til 

(4 koma (eir Leifr at baeniuiiy Garn og gjera hftr AnftidU og 

ok veita ^ atsikn 9' ok bera b«ra Eid äd $ tajr yeija se rÜf 

eld at; ^eir Teijaat vel, ok og era edliTu Man« iGri-innan» 

•m elBfa* mennfyrir, ea (iji- men tmjati Towrn komnir utan- 

tigi Tom atkomnin Ok er äd. Og tSiEldnrin festi njHiia- 

eldr BÖtti hnain, (a hleypr ini, t& lejpnr Gutti hin reji nt, 

Gaatr ranSi at, ok poUr eigi og tolir ikkjilongarinni. Stijn* 

inni leingr. . Steingrii|ir Sig- grimur Sigmvndatin aSkti ftd 

nnndanon stf tti at homim , ok honoa , og tvajr ftrir Man , men 

tTeir menn abrir, an haan varA- han vardi se vftl. • Gatti höggar 

iat Tel. Gantr hSggr k kn» Stajngrim iq Knaji og Knäsicjal- 

Steingrimi ok af kniakelina, ina äf , og tA yär ^jt rtiigt S&r, 

ok Tar pat mikit s&r, stA at so haa gik altnj haltandi sajan, 

hana gekk jafhan haltr aiflan, annan Af tajrönn anm vowra vi, 

ok drap annan ftlaga hana'« drfip han ajsini. T& kjemnr 


og bloTO da Taer^ at Sigord atod der og Tar da atiTnet og 
dad« De forte hana lag hjem, men fortalte ikke deane Begi- 
Tenhed« De gik derpaa til Nadver» og da de eade og apiete, kom 
Leif der tfl Gaarden , og gjorde Angreb 9 og aCak Ud paa den« 
Do Tsrgede aig Tel og Tara elloTo Mttnd til Foravar, men tre« 
diTO M»Bd Tare komne til Angreb« Og da Ilden fik fat i Hn- 
aet, lab Gant den Rade nd, og knnde ikke holde det nd.laenger 
derinde. Steingrim SigmondsSn og to andre angrebe ham, men 
ban Tsnrgede aig TeL Gant hng Steingrim i Knaeet og Kn«- 
tkallen af, og det Tar et atort Saar9 aaa at han halteda beatan« 


1) Mifi ■Urtt Br^ r. 9 ■'«« r. D ckvtf, r 


PJBIIETiNGA 8MA. 57418. C. 

frfi hmm U Leifr Ömiraiaon, Lajw Anarttm til og tqrflira 

ik dfMt ^ir Tift vopnaaldpti, kv«r mowtitfniny ogsoTärEnd- 

ok lykr tv4, at Leifir drepr in, at Laj^ar dräp Gutta. Ta 

Gant. pk hleypr ut f>6rbr lejpw Towrav laji ut og mo wti 

Ugi, ok i m^C honam'Brandr Sig- konan Brandiir Sigmaadason f^g 

■umdanoD ok tveir mann lArir tvajrftrifMenogfodla'in&Towir- 

ok sdtta at ]>dr&i, en nrk lank a, mensogjek äf lqdtigniun,at; 

»eA ^m y at ^jr6r drapr Brand Towrnr drepvr Brand , og b&ar 

ok föninaata hana baSa. * pi kom Men baaaara« T& ? kirn Laj ra ir 

at Ldfir Öanuramon , ok leggr Össaraon ttd, og stingur ti säma 

«voiAi ^tI bin« aania i gegnnni Srori igjdgnon Towra, sam han 

|»ör6, ar 6ftr bafti bann lagt firi tä beji stnngji Sjusa Brownr 

m^ SigoiS, braBttr banal, ok bansaravi, og Iftt TowraralgM 

Ut I>&&r akjdtt s lif Biet. Lnjv aujt. 

Leifr rmtr mi et an. DmfiN' Lajfmr rävnr nA mjna. Deji 
prändar. Tronda. 

W. Eptir Hai tiUndi ferr fi& Ettir boal Tojindi fk 

IdMt kaim, ok verAr fraegr af Lqvnr bajui, ogT«rur?iQa gjit- 

j^som Terknm. £n er I>riuidr in if basnn Verkon. Man tai 

Tr5ndar spordi baai Tojindi, ti 

dig siden, og desnden drsebtehan den eneaf bans Ledsagere« Da 
kom Leif 0s8ar8ön til, og de strede med binanden, og det endtea med, 
at Leif dr»bte Gant« Derpaa l&h Tbord Lava ud og imod bam 
Brand Sigraondsdn og to andre Maend og angrebe Tbord, men det 
endtea imellem dem med, at Tbord dmbte Brand og begge bans 
Ledsagere. Da kom Leif 0asarfl3n til, og stikker det samme 
Svttrd igjennem Tbord, bvormed ban för g{ennemborede bans 
Brodor Sigurd, og Tbord lod atrax sit Liy* 

Letf raader nu ene. Tkrand9 D^d. 
S8. Efter denne Bagi?enbed drager Leif bjem , og bltrer 
naynlrandig af disae Bedrifter« Men da Tbrand spnrgte denne 


1) ^W Man MUM «r ASr, /. < T, S) /. i T. 


^^ 


SS. C FJttETiNGA SAGA. 971 

spiurfti |«ni dUadi, (& ftlla towk hau «Sr tcj mnlr, athan 

homun ^n sva nrnr, at hanp dö doji äf Helitriqi (sirgdi le ihil.) 

af lielitriftL Leifr r»Br wi Lajvur rä?ar nu i^na firi ödlua 

einn öUitm Faerayjum, ofc var Förjan, og tft väjr laeni Magnua 

f>at 1 um daga MagnuM l^on- Kongur hin gowi, Sanur Owlav 

ünga gö&a [Okfiutonar« Leifr Konga, vftr a Davan. Ligv- 

för tU Norag« a fand Magnüss ur foivr tU Norra at finna 

konüngs, ok tekr af honam lin Magnua Konga, og taknr äf hon« 

yfir Fierejjum ; kemr lieim i un LAn ivir Förjun ; kjemnr so 

FsBrejjar , byr ' (ar tU eUL liigmattir tU Förjar, og bujr Iiär 

Sigmundry aoa bans, hj6 i 8a6r- til EdU. Sigmundur Sonor han- 

ey epiir fftSur sinn Laif, ok sara büi njSiuroj ettirLaJFFajir 

{>6iti mikümenni« [>arI6r hus- snjn, og Tär hildin firi mätan 

Ireyja* ok Leifr onduSust k Man« ToridHusfrua og Lajv« 

ddgumMagnuM koninge^, an nr andavnst a Dovnn Magnus 

]>6ra Tar ineS Sigmund!, syni Konga, men Towra vär kjä Sig- 

ainum, ok (dtü alla stund hinn mnndi Soni sujnnn, og yftr adla 

mesti kvennskorungr* Son sujna TuJ ajn mikji äfhildin 

Sigmnndar hit HafgrCmr , ok Kona. Sonur Sigmunds ät Haf- 

eru iri bonom komnir £iaar grirnnr» og äf bonun am komn« 

Tidenda» gik det bam saa na» 9 at ban doda af beftig Sorg 
derover« Leifberskede nu ene over alle Fseroeme, dette skete 
i Kong Alagnus den Godas , Olafs SSns , Dago. Laif drog til 
Norge til Kong Magnus, og tog Fseroe^na i Lehn af bam, 
kom siden bjem til Fsrsei^ne igjen, og boede der til sin Alder^ 
dorn. Hans Sön Sigmund boede paa Sudera efter sin Fader 
Laif 9 og var an ansäet Mand. Thnride og Laif dode i Kong 
Magnas*s Dage, men Tbora ophoMt sig hos sin Son Sigmund, og 
Tar altid ansäet for en meget dygtig Kvinde. Sigmunds S5n hed 
Hafgrim, bans Sönner igjen vare Einar og Skegge, som for kort 
Tid siden vare Sysselmsnd paa FsBraerne. Sigmunds Sdn 


I) ^, r. S) tk vmr Ltifr, r. I) megfatkl^ T. 4) Aer emier T. 


27S TJOEftSGA 8AGA. 58. C« 


ok Skeggif ijnir haus, er Ter» ir Ajnar og Skig^i ginir han- 

h hdfSii iyiir dtöminii sysia- sara , ram firi komm härn veri 

nenn i Fsreyjam. Steingrimr Snjslamen aj Förjua. Stajn- 

balü Sigmandarson bj<( i Skaf* griniiir halti Sigmundaadn bdi 

ey» ok ^otti gibt b6ndi; ok er uj Skaoj og toktist aja go^wur 

hto eigi getit, at meiri afdrif Böndi, og ir h&rikkji gjiü, at 

hafi orMt Sigmaadar Brestia« annarEndi bevirTeriSSigmandi 

f oaar eftr aikyieinii baaa« Breafasoiii ella Aikomi hansara. 

Steingrim den Halte boede paa SkaCer, og holdtea for en brar 
Bonde; og her er ikke omtalt, at flere masrkelige Tildragelser 
ere foregaaede med Sügmimd BreatersSn eller bans Afkom. 


AftUMMKiitn^ tu 8. ISt-ia, CSflfp. 17» FoHmWmgßm om StpitMmä Br^Hersönm 
DttUmgtt— iSiagtt wMd Jonuvikingtm^ i Hj^rungtvtuiß er ragen afOißf Trifggwewöum 
Sfg99 Artf< ätm der er wmt i Werhinielae suetf den ikvrige FörtteUiMg «m Bigmmmd* 
Witt9keg9m dertaetf hureUer denme TildrageUe i BeekriveUen af eelve Siaget, km»r 
nmkem Jmrt e/Ter 7%orkel Midimg* Feld (Jfr. Fvmmmnna 89gur, l B. S. 198; 11 B, 
8, la) » y w CTCf T iii Fremgmmg im&d Bues dei kedder nemiig der eam: Nii s^r 
H4k«« -Jarl at «tagi vertfr til ,^>a firekrirkfi f oMSci Bd«, en hMnn gengr ef b^t 
■om nett ok gorlil ittf r tl8f 4 HtH Jariiiai ; t>4 koifir kum 4 Sifmaad BretttMon , st 
teaa iH^i tkipi tisn ■> Biia iUpl ok drapi ^oaaa ipoIlWrkJ«. Sigaoadr «fumtM: hmZä 
•r arf, Jarl, at ek 4 y^r raargan s^ma at lanaa, er t>ir hafit m^r veitaa, oada Tili p4r nti 
ftalh Bik f Uaa aetla liBtta, or ok ekal r4«aet { mM Bdn. H4koB Jari Tobr wi kft beata 
Uf ok Ut kar5a»ta 4 aktp Sigmaadar, ok Hut kann ad Tel frapn g4aga ; ■{üaa loggr haut 
■kipi aiaa at Bda skipl, ok tdkft ad moK ^elm ok Mi l>eirra Ua kar8a*U idka. Bdl rar 
ttdrkiggr nOtt, |»v{at kaaa rar raamr at afll, ok fcaA laargr malSr fjrrlr koaui ok Idt eUt 
lU, Stgaaadr oggjar ad mJ8k ireitdaga sjna at veita oppganagn a skip Bt(a, M mana« 
oamaBf fraa a saxit. Bdl ok kaaa felagar r4t(a niarpllga i mitti, ok tdket |>ar k^rÜ adka 
ok Mirp onoot«. f>olr nstast htäu Bdl ok Slgnaadr ok elgaat viB Topaaskiptl^ or Bdi 
■aOr tterkari ob Sigmöadr fimari ok vXgksoal. Slgaaadr iklptir eaa vopaan { küadan 
■ir« ^¥iat kaaa gerir f4r.b4dar beadr JaCnilinar tfl v/gs at bafa, ea \VS (|»vi) gata fdir 
■wa» cyM «^ tagir ; ok i ^9uA ■▼Ipaa bftggr Signaadr bflad af Bda { dllliS ok br4tt 
aflrm; ok er Bdl beflr beadr b4^ar miit» 1»4 stiagr baaa baadarstdfaaum ( br^aga 4 gall- 
kiftoB ■(ann, er foUar Tora af f4; baan naltl ^4 ok kallalSi t>4 b4tt: f^rir borfi alllr 
Bda USar! Md bleypr Bdi fjrir borO, ok kom aldri opp ßiütmi ok viaar Slgmaadr ^eaa« 
■Igr tfl baada H4koBl Jarli. petttL er edga Hallbjaraar bala Ua« fjrra ok Steiagrioii 
^rariBUOBsr ok frdaSga Ära pretti frdtta l>orgllsfeaar. Ok ad akilr j^eaaa bardaga aea 
^t( Mm ad TM oagt. ^ka ^«ir f eltgar iid Stgmaadi Brostlfloyal ^eüa ligr, er ad var 


rmmmmi^m 


F^REYINGA SAGA 

ODER 

GESCHICHTE DER BEWOHNER DER FÄRÖER. 

Es war ein Mann, der 6rim Kamban hiess, dieser bebanete 
snerst die'Fftroer zur Zeit Harald Haarfage». Dazamal flo« 
ben Viele vor Haralds Gewalttbätigkeit -^ einige liessen sich 
aaf den Färoern nieder und baneten sich daselbst an, andere 
aber begaben sich nach andern unbefoaueten Ländern« Ande 
die . Steinreiche landete auf der Fahrt nach Island auf den 
Färaern, und rerhenrathete daselbst Olof, die Tochter Tfaor«^ 
Steins des Rothen, und von dieser stammt das angesehenste 
Fäffoisehe Geschlecht , welches man Goteskägger nennt , und 
das sich auf Oster5 anbauete. 

Thrand fikrt nach Dänemark. 

% Es war ein Mann , der Thorbjörn hiess ; man- nannte 

ihn GoCeskägi, er wohnte auf Osterö, einer der Färoer» Seine 

Frau hiess Gudrun : sie hatten zwei Söhne ; der ältere hiess 

Tfaoflak, der jüngere aber Thrand; sie waren hoffnungsvolle 

Jünglinge« Thorlak war gross und stark; Thrand aber gab 

ihm nichts nach, da er heranwuchs^ doch war ein grosser 

Unticrschied iwisohen den Brüdern.* Thrand war rothhaarig, 

und hatte viele Sommersprossen im Gesicht und ein wildes 

Ansehen« Thorbjöra war ein reicher, angesehener Mann und 

sehen - bei Jahren , wie das Folgende sich zutrug« Thorlak 

aahuL sich eine Frau auf den Inseln, und verblieb bei seinem 

Vater in Göte« Aber bald , nachdem Thorlak sich verheirathet 

hatte, starb Thorbjorn Göteskägl, und er wurde bestattet und 

in einen Hügel gelegt nach alter Weise; denn dazumal waren 

alle Färirtger (Bewohner der Färöer) noch Heiden. Seine Sohne 

theilten die Erbschaft unter sieh, und jeder von ihnen wollte dae 


1) G&tutkeggr wörtlich« Otts- oder GAtaVftrti Bcwolmer tob Oft« » so S^9r»ktggr, 
Iniolbowifteor ftiwrhmpl. 

18 


374 JFjEHBYiTiQA SAGA. 2. C. 

^äterlieli« Gut G5te haben » denn dietes war das beste Stack 
IQ der Erbschaft; sie loseten darüber, und das Looa fiel auf 
Tliraiid. Thorlak bat den Thrand nach der Theilang , dass er 
ihm die Täterliche Wohnang lassen und einen grossem Theil 
▼on der fahrenden Habe nehmen möchte, aber Thrand wollte 
dieses nicht. Darsnf *og Thorlak fort, and wählte sich einen 
andern Wohnort anf den Inseln. Thrand that die Ländereien 
in Goie auf Pacht an verschiedene Leute aus , und zog eine 
grosse Pacht ; aber im Sommer ging er zu Schiffe , doch hatte 
er nur wenig Handelswaaren, und fuhr nach Norwegen, und 
blieb den Winter über auf einem Gute, und war stets Ter- 
driesslich. Harald Graufeld herrschte damals über Norwegen. 
Im Sommer darauf zog Thrand mit Handelsleuten südlich gen 
Dänemark, und kam im Sommer nach Halör.. Eine grosse 
Menge Volks war dort versammelt, und man erzählt, dass 
daselbst während des Jahrmarkts die grosste Menge von Men- 
schen im ganzen Norden zusammenkommt. König von Däne- 
mark war damals Harald Gormsson mit dem Beinamen Blau« 
zahn. König Harald war zur Sommerzeit in Halör, und viel 
VoUoi mit ihm. Zwei Hofleute des Königs, die er dort bei 
sich hatte, werden genannt: der eine hiess Sigurd, der an* 
dere Harek; sie waren Bruder. Sie gingen stets auf d^m 
Handelsplatz herum, um den bessten und grossten Goldring, 
den sie bekommen konnten, zu kaufen. Da kamen sie zu ei- 
ner Bude, die überaus wohl eingerichtet war; es sass ein 
Mann davor, der empfing sie freundlich, und fragte sie, was 
sie kaufen wollten. Sie sagten, sie wollten einen grossen und 
guten Goldring kaufen. Er antwortete , es wäre eine gute 
Auswahl da. Sie fragten ihn nach seinem Namen, und er 
Bannte sich Holmgeir der Beiche. Hierauf breitete er seine 
Kostbarkeiten aus, und zeigte ihnen einen mächtigen Goldring, 
und der Ring war ein sehr grosses Kleinod, und der Preis so 
hoch, dass sie keinep Ausweg sahen, das Silber, welches er 
forderte, sogleich auf der Stelle herbei zu schaffen, und ihn 


2-8. C FifiRBYiNiQA SAGA. ttS 

baten » bis morgen su warten ; und da« verspraeh er« Nach* 
dem dieses geschehen war, gingen sie fort, nnd diese Nacht 
rerstrich. Am Morgen aber ging Signrd ans dem Zelt, doch 
Harek blieb xurucli:; nnd bald darauf Icommt Sigurd dranssen 
ror die Zeltdecke nnd sagte: ^.Bmder Harek,'* sagte er, ^^rei* 
che mir schnell die Börse', worin das Silber ist, das wir snm 
Kanf des Ringes bestimmt haben,' denn der Kanf ist abge* 
schlössen: da aber bleibe so lange hier, und bewache hier das 
Zelt»'* Nnn reichte er ihm das Silber herans dorch die Zelt-» 


Thrands RatL 
S. Ktt» darauf kam Signrd in das Zelt sn seinem Bm* 
der nnd sagte: «.Nimm nun das Silber: jetst ist der Kanf ab- 
geschlossen/* Harek antwortet: .Jch gab dir ja so eben das 
Silber." ,,Nein," sagt Signrd, ,,ioh habe nichts entgegengenom« 
men." Sie stHtten sich nun hierüber. Hierauf sagten sie es 
dem Könige; der König und die Andern sahen nun ein, das« 
das Geld gestohlen war. Da gab der König das Verbot, dasa 
kein Schiff vor abgemachter Sache 'absegeln sollte. Vielen war 
es sehr lästig, sich länger aufhalten su mfissen, als der Markt 
stand. Da traten die Noidmänner zusammen und rathschlag- 
ten unter einander. Thrand war auch auf dieser Versammlung 
nnd sagte: ^H'er sind die Leute sehr rathlos." Sie fragten 
ihn: «.Kannst Du denn Bath geben 1" .^Ja wohl,*' sagt er. 
.^Nun , so lass deinen Bath hören," sagten sie« »Nicht umsonst 
werde ich das thun," spricht et. Sie fragen, wie viel er denn 
fordere. Er antwortet: ..Jeder ron euch soll mir," sagt er, 
..ein Ör Silber geben." Das sei viel, sagten sie; iadess ward 
der Kanf dahin abgeschlossen, dass ein jeder ihm ein halbes 
Ör sefort gab, die andere Hälfte aber solle er bekommen, 
wenn sein Bath guten Erfolg habe. Tags darauf hielt nnn 
der König Thing, und machte kund, dass keiner abfahren 
soDe, boTor dieser Diebstahl ans Licht gebracht seL Da 
nisunt ein jnnger Mmm mit lang herabhängendem Haupthaar, 

• IS* 


vothhaarig nnd tommeraprossig und von ithr vtidem Ansehen, 
das Wort and sprach: ,,Hier sind die Lente. sehr rathlos/' sagtei 
er. Die Bäthe des Königs fragen , was fir einen .Rath en 
denn wisse. Er antwortet: \.Mein Rath ist, dass ein jeder, 
derhieher gekommen ist, so viel S^ilber gebe, als der König 
verlangt, und wenn das Geld auf einen Plati? snsamnienge- 
bracht ist, 'so ersetxe man denen, die ihn erlitten haben, den 
Verlast; was fibrig bleibt, behalte aber der K5nig als Ehren* 
geschenk: ich weiss, dass er das, was ihm zufallt, gnt an\ren- 
den wird, und alle die Leute, so viele ihrer hier zasammen 
gekommen sind, liegen zu ihrer grossen Belästigung hier nicht 
festgebannt« Der Yorsdilag fand äUgemeinen Bei&U , un^ sie 
sagten, sie wollten dem Könige gern ein Ehrengeschenk an 
Geld geben > lieber als su ihrem Schaden noch länger da still 
liegen; der Bath wurde angenommen; und das Geld kam zu« 
flammen: Es war eine bedeutende Summe. Und bald darauf 
flegelte, ein gani- Theil Schiffe von danaen. Der König hielt 
darauf Thing» nnd man sah eine grosse Menge Geld da, und den 
BrSdecn wurde von diesem GeMe der Schaden ersetzt. Der 
König sagte nun zu seinen Mannen, was sie mit diesem vie- 
len Gelde thnn sollten* Da nahm • ein Mann das Wort nnd 
sagte : ««Mein Herr !*' sprach er ^ ,,wbs dankt Euch , dass > deije- 
iiige verdient, der diesen Bath gab?** spricht er. Sie sahen 
nun hin und isahen, dass derselbige fui^e Mann, der nqn vor 
dem Könige stand, es gewesen war,' welcher den Bath gegeben 
hatte« ' Dit 'Sagte König Harald: ,,Dieses Geld soll sämmtlich 
in zweiHfilften getheilt werden: die eine Hälfte sollen, meine 
Mannen haben; die andere . Hälfte aber soll in zwei Theile 
geithttttt wer^a-, nnd den einen Theil dieser Hälfte soll dieser 
ji^ngeiMattui haben, für den andern Theil aber will ich selbfit 
Soi:ge . Irageiu** ' Thrand dankte dlBm König hiefür mit wohl 
gfmtztetn; und. . besdieldenen Worten; utid es war so austeror* 
dsitt(lich..vi|Bl Geldk was Thrand erhielt, dass es kaiom zu zRh«* 
l^a wnr. König Harald seg:elte lart<i «nd so auch ü^ fMise 


S-4w C PMKKrtNek iMAi tn 

Menge Vbllmi Üb ^buielbtt gewesen war* Tltraed fukt nach 
Norwegen mit den norwegischen Kaufleuten» mit d^nen er da* 
bin gekommen war, und sie besalilten ihm das Geld, das er 
eich . ausbedangen hatfie , ' und er kaufte sieh tlort ein grosses 
nnd tiiehtigea Frachtschiff, and belad es mit all dem Tielen 
Ont , ' das er aef dieser Fahrt erworben hatte. • Mit diesem 
Schiff stenerte er nach den Firöern, nnd kam mit allen ■ seinen 
Scbttisen , wohlbehalten daselbst an, nnd setste im Frühling 
neine Wohnnng in gnten Stand, nnd Geld hatte er an lieber* 
lliisa« ' Thrand war ein Mann Ton hohem Wachs, .rothron 
Haaren und rothbftrtig, sommersprossig, von wildem Ansehen, 
finsterem Gemüthe, listig nnd Terschlagen in allerlei Ränken^ 
▼erschlossen nnd böse gegen kleine Leute, schmeiehekedend 
gegen die , weldie vornehmer waren als er , im Herten stetig 
trenlos« 

Sigmund Breitenom und l%orefi Qeburt* 
4» Ein Mann, der Hafgrim hiess, wohnte auf Sudero, ei- 
ner von den Färöem; er war ein mächtiger nnd sirenger Mann 
nnd reioh an Geld und Gütern« Seine Frau hiess Gndrid, 
nnd sie war die Tochter Sninlfs« Hafgrim war Hänptling 
Aber die Hälfte der Insel, und hatte diese Hftlfte su Lehn von 
König Harald Graufeld, der daaumal über Norwegen herrschte. 
Hafgrim war ein Mann von sehr heftigem Sinn , aber fSr ei- 
nen klugen Mann galt er keinesweges. Er hatte bei sich im 
Hanse einen Mann, der Einer hiess, mit dem Zunamen: der 
SuderAer ; ein anderer Mann hiess El^Uiim Kambhött , (Kamm- 
hot) , dieser war auch bei Hafgrim. Er war geschwätaig und 
boshaft, einfiiltig und arglistig, thatenlos und sftnkisch, ein 
Lügner und Verläumder« Zweier Brüder , weiche auf Skufo 
wohnten, gedenkt die Saga; der eine hiess Brester, der an- 
dere Beiner, sie waren Sigmunds Söhne. Sigmund, ihr Vater, 
nnd Thorbjüm Güteskäg, Thrands Vater, waren Brüder; Bre- 
Nter und Beiner waren hochgeachtete Männer, sie waren Häupt- 
linge über die Hälfte der Insel , und hatten sie su Lehn von 


t18 PiSREviNGA SAGA. 4-5. (X 

larl Hakon Sigatdson^ der damals über Throndhjem hermdite ; 
beide Bräder gehörten asu Jarl Hakons Hofieuten und itraren 
seine liebsten Freunde. Brester war der grosste «ad stärkste 
▼on allen Männern und streitbarer als jeder Andere, der da* 
mala über die Inseln herrschte ; er war ein ansehnlicher Mann 
un4 gewandt in allerlei Spielen» Beiner war seinem Bruder 
in vielen Stücken gleich — konnte sich jedoch- nicht mit ihm 
messen« Sie und Thrand waren keine guten Freunde , wiewohl 
sie mit einander nahe verwandt waren* Beide «Brüder waren 
nnverheirathet, doch hatten sie .Beischläferinnen; Bresters 
Beischlaferinn hiess Cecilia, Beiners hiess Thora. Brester 
hatte einen Sohn, der Sigmund hiess, der frühe grosse Hoff- 
mmgen erregte; Beiners Sohn hiess T^horer: er war xwei 
Winter^ älter als Sigmund* Die Brüder hatten noch einen an* 
deren Hof auf Dimon, und dieser Hof war kleiner« Die 
Sühne der beiden Brüder waren noch sehr jung, wie das Fol« 
gende sich autrug. Snäulf, Hafgrims Schwager, wohnte auf 
Sands, und war seinem Stamme nach «in Süderder, und hatte 
von den SüderSern wegen Mord und Betrug flüchten müssen — 
and war nach den Färöern gekommen« Froher in seinen jangen 
Jahren war er auf Wikingsxügen gewesen »* er war noch 
jetst ein böser Mensch, und es war schwer mit ihm umgehen. 

GewMth&Hgheü a^f den FärSern. 

6. Auf Svinö wohnte ein Mann, der Bjarne hi^sa; mas 

nannte ihn Svinö •Bjarne; er war ein angesehener Freisasse 

(Bonde) , und hatte viel Vermögen , war aber voller Ränke ; er 

war Thrands zu Gote Mutterbruder. Die Thingstätte der Für- 

inger war auf StrömS , und dort ist auch der Hafen , den sie 

Thorshafen nennen. Hafgrim , der auf Suderö auf dem Gute, 

das Hof heisst, wohnte, war ein grosser Opferer, denn dasn* 

. mal waren noch alle Färöer heidnisch. Eines Herbstes traf es 

sich , dass bei dem Bonden Hafgrim auf Sndero-Einar der Su> 

1) Det alte SkaadinaTifch« ^ordläiiflrr lihh nadi Wintprn — hiavichtlicb 4rr '!'■««•- 
loit oO BAeii Kichtea. 


dmpSer ud^ £U|jani -KambhSit beim Opfeifeaer lassm« Sie 
▼«rglisheii die Mentehea imt einander. — Einer gab * leiaea 
V)irwandcen Breiter und Beiner den Yorzag^ Eldjam aber 
dena Hafgrim, nnd nannte diesen den Ersten* Es kam so 
weit, dass £14jam aufsprang, nnd anf Einar mit einem 8toci( 
schlag, den er in der Hand hatte; er traf Einars Schulter, 
and dieser wnrdj» sehr an%ebracht darüber. Emar ergriff eine 
Axt nnd aehlng den Kambhdtt auf den Kopf, so dass er in 
Ohnmacht fiel und eine Wunde bekam« Wie aber Hafgrim 
dieses gewahr wurde, trieb er Einarn fort, und liiess ihn an 
seinen Verwandten, den Sknföem, xiehen, denn mit diesen 
hAtte er es dock gehalten. ,,Das Ende," spricht Hafgrim, 
^wird früher oder später doch sein, dass wir und die'^SkufSer 
in Streit kommen." Einar f&hrt ab und kommt au den beiden 
Brüdern, nnd erzfihlt ihnen, was sich begeben hatte« Sie 
nahmen ihn wohl auf, nnd er hatte es den Winter hindurch 
daselbst gut. Einar bittet seinen Verwandten Brester, sich 
seiner aniunehmen, nnd das thut dieser auch. Brester war 
ein kluger Mann und kannte das Recht. Und zur Wintersseit 
fiUirt Hafgrim au Schiffe nach SkuTö, geht au den BrQdern 
nnd firagt sie, was für einen Ersatx^sie für die UnbiU leisten 
wollten, die Einar Eldjarn Kambhdtt zugefügt habe. Brester 
erwiedert, sie wollten es der Entscheidung 'der bessten Min« 
ner anheimstellen, so dass es zum billigen Vergleich käme« 
Hafgrim antwortet: ..Es wird zu keinem Vergleich unter nya 
kommen, wenn idi nicht allein schalte und walte.** ..Das ist 
kein billiger Verglmch,** antwortet Brester, ..und so kann 
nichts daraus werden.** > Da forderte Hafgrim Einarn zum 
Thing auf StromS, nnd damit trennten sie sich. Brester 
hatte sogleich, nachdem dieses vorgegangen war, bekannt ge« 
macht, dass Kambhdtt zuerst den Angriff auf Einar gethan 
hätte. Nun kamen beide Parteien mit ihrem Gefolge zum 
Thing ; wie aber Hafgrim zu Recht ging, und die Sache gegen 
Einar durdizufahren versuchte, da gingen die Bruder Bresler 


MBßMYiNaA SAAIm 'MI. C 

und Beinei auf die andere Seite mit einor gr6aMn Sehaar, 
'und Brester führte das Wort gegen Ha^cim, und Bestand dar* 
wmtf Kambhatt habe nach den alten Laadeageaetxen den Haue* 
fineden gebrochen, indem er einen ansehnldigea Mann geschla- 
gen habe, nnd nahm das Recht gegen Hafgrim in Ansprach: 
da verurtheilten sie EU^arn zu Landesverweisangf und ToUatSn« 
diger Geldbasse. Hafgrim sagte, er wolle sich schon Rache 
aohaffen. Brester antwortete, das wolle er erwarten , und er 
kfimmere sich nicht am seine Drohungen« Nach verrichteter 
Sache trennten sie aieh. 

Tkramdi lUUkicUag gegen Breiter and Beiner^ 
0« Bald dwraüf fährt Hafgrim TonBTaase ab^ nnd sechs Män- 
ner mit ihm; auch Gadrid, seine Frau, folgte. Sie hatten ' ein 
Schiff und fuhren nach Sandö ; da wohnte Snäolf, sein Scht^ie- 
gervater, der Vater Gudrids, seiner Frau. Und da* sie auf 
das laland kamen, sahen sie. keinen Menschen dranssen vor 
dem Hofe und keinen auf dem ganzen Eilande; sie geben nnn 
auf den Hof, und hinein ins Hans, und werden wiederum kei* 
nen Menschen gewahr:, da gehen sie in die Stube, und' fiiden 
den Tisch mit Speise und Trank besetst, aber keine menschli- 
che Seele war za sehen. Dieses kam ihnen wunderbar vor^ 
nnd sie blieben die Nacht hindurch da. Aber mn «Morgen 
darauf rüsteten sie sich sur Abfahrt , und fuhren längs ier In« 
eeL ^ Da ruderte ein Schiff von der andern Seite der Insel ih- 
nfu entgegen, mit Menschen beladen, und sie erkanoiten .den 
Bonden Snäulf und seine ganze Hausgenossensohaft« Hafgrim 
ruderte ihnen nun entgegen, und begrusste Snftulf, seinen' 
Schwiegervater, aber dieser schwieg dazu. Da fragte Haf- 
grim den Snaulf , was er ihm hinsichtlich des Strehs mit den 
Brüdern Brester und Beiner rathe, so dass er Ehre davon 
trage« SAänlf erwiedert:. „Du imndebt schlecht,*' spricht er, 
,,dass du ohtie Ursache bessere Mfinner, fds du bist, ver- 
folgest , und du wirst doch stets unterliegen." ,,£twa8 Ande- 
res wollte ich von dir haben als Zurechtweisung ," spricht 


fit C. > Pi8Un<fWA MOAi ttf 


B«%titt, ,.üiid4th will dicb meht wdtoir htrwA iSaflnIf .^iff 
nach eiarai ^pieMy und sdkoM auf Hafgrim; Iia%rim liiilt«ei« 
nett Sdnld vor, wmi der Spien bBeb darin •stecken, «a daUi 
M nicht TennBidel wurde« Nachdemi dieaeagiesoheiien woi^ 
scliied)en jieTon- einander , und Hafgrim fiflirt heim nach flaa 
«ler5, und war icUecht snfkieden mit aeiiitr 'Fahrt. Er und 
■rine Frmi hatten einen Sohn,- der Omar IiiBSg;> ev^war nenn 
Winter alt, wie.daa ebim Ersihlte' sich antrug, • «d ein hoff* 
nongyvoller £näbe« So ging die« Zeit* npn: him Bafgrin 
fthrt ▼an-iHoase aaeh Osterö zu Tbrand, -nnd Thrand nimmt 
ihn freundlich auf; und Hafgtim sucht Rath bei Tftrand'W^e^ 
^en der Sache zwischen ihm^ nnd den beiden Brüdern JBrester 
mid Seiner alif Skuf5, nnd jqpricht, er, Thrand, sei der wei- 
aeate Mann anf den Inseln, und er, Hafgvim^ wolla sich ihuE 
gern .erkenntlidi>beweisei. ^Thrand sagtat^es-sei ein wunder«« 
liches Ansinnen, dass er anf irgend einem Anschlage gegen 
aeine Verwandten Thal nehmen solle: doch, in'gte'er hinzu, 
acheint es dir kein Ernst zu* sein, aaeh glaube ich, dass ds 
wohl Lust hast, andere Mflnner mit in deinen Anschlag zq 
ziehen, aber selbst nichts dUran "Wenden willst, deinen Plan zu 
färdecp« JSo ist es nicht,** sagte Hafgrim, ,, und ich will viel 
daran wenden^ sofern du mit mir gemeinschaftliche Sache ma^ 
ehen irillst, .dass iA die beiden Bruder ums Leben bringe/* 
Thrand' erwi.edart: ^.Ich will dir Gelegenheit geben, den Brit- 
dera beiznkomneut" spracb er^; ..aber du sollst mir dafar als Ent- 
gelt geloben, mit den Werlh zweier Mildikühe jeden Frthling, 
und zweiHundtote^ jeden Herbst za geben, und diese Schuld soll 
dauern so lange du lebst, und auch . noch* nach deinem Todet 
und ich bin anch nur dann dazu bereit , vrtM da mehrere mif 


I* ^ 


Hoem groM«! Handert, oder IM EJIeji detjeafgea im Nordes fewSkslieken Tuclvt, dat 
Vaämkl keiiiC, gleidigMelidta. M. o. da« aatiqnariiieho Regster. Torfasat sagt: txttl 
luwdert SekilliBC« dff W^rtli eiaar Kuh. oder Uiwdan, .weickaa awcKlai M. Mra«- 
awei aad eiae Iwibe ITbm Silber. Biae Milchltidi aber ward« aecba liigbaada» Zaluaf^Ba 
flaicbfettanf. * , ) ' • 


geg«n)Bn*er, mA legt den Speer gegen tUia aii,i.' nfad sitait 
ihm diesen aticten dareh den Leib. Und wie . Btester nierkt, 
Aaes die Wnnde tödtltdi ial^ gelit er TorwärU und ^aaf.Haf'- 
grhn' lo8, und hant.ilin mit dem Schwert. • lind der Hieb traf 
Hafgrin auf die linke Scbnltory' -und er «paltetff^ilini'oheak die 
Behalter und dic^ Seite ^ «o dau der Arin> herabfiel »^ und 
Hafgrim stirste todt hin auf der Klippe, und Brestnr "über ilur^ 
und beide liesien ihr Leben doH. -Nnn greifiei» * nie . an der 
andern Stelle Beinern. an, nnd er wdirte ndt iuchAg^ aber 
dat'Eade war,t daas' auch. Beiner daaiLeben lies£b Die Leute 
sagen 9 Breater habe drei Manh todf^feachlagen^ • bevor HaC> 
grim* ihn traf ^ » un4 Beiner swel Mann» : Aber nachdem* die* 
aes geschehen war , sagte Thrand, man solle < die Knaben 
Sigmund und Tborer todtschlagen. Bjüne antwortet t • ««Neioi 
ine sollen nicht todtgeschlagen werden ,*' -* sagte er« iTkrand 
antwortet: ..Wenn me frei davon kommen*' —^ sagt «er^, — ^ 
.,so werden sie Vielen von denen, die hier sind ^ den. Tod 
bringen.** Bjame antwwtet: «^her soll man mishtedtachla* 
gen als sie** ^^ sagte> er« \JEm war auch ni^ht mein Ernat,'* 
sagte nun Thrand, ,,ich wollte emh nur auf die Prebe stel^ 
len, wie ihr meinen Vorrehlag aufnehmen wQrdet: ich .will 
es Tielmbhr den Burschen erstatten, dass ich bei diesem fLanspf 
sur Stelle gewesen bin, und für ihre Eriiehung sorgen.*' Die 
Knaben sassen auf der Klippe, und • sahen, was da vorging. 
Und vThorer weinte ; Sigmund aber sagte : Jbsb uns nicht wei- 
nen, Vetter, aber desto läng» dar^n denken." Hieran£: fbh« 
ren sie ab, und Thrand nabm die Knaben mit sich nach 
CUite« Ha^rimS' Leiche. wurde nachSudero gebracht, ^nd'da** 
selbst nach alter Weise beerdigt •-» aber Bresters undBeineffS 
Freunde brachten: die Leidieus beider nad» Skuio, und' begru- 
ben sie dort nadi alter Weise» Die Gesdnchie ward ruohtbar 

kul allen Färöem, uübd jedermann grämte sich ttber die beide* 
Btqdec. . 


• r 


ä^. C. PiEREYiNOA SA€IA; 885 

Bqfn* nimmt S^m^ndund Tiorer mt it'eh. ' 

8. In diesem Sommer kam ein* Seiriff an» Norwegen naehf 
denFfirSern: der Schiffer hiessRaf«, nnd^irar ausVigen gebiktig, 
und seine Wolmnng war in Töneberg; er segelte stet« nach 
Holnogard, und man nannte ihn deshalb« den Holnig^rdsfahrer; 
DieMs Schiff kam in Thorshafen' an. 'Wie aber die Kanflcnte 
im Begriff 'waren, wieder wegxnsegeki, 'kommt ^ wie man* er« 
adkklt, eines Morgens y Thnmd ans* Odte anf einer' Sehnte y be- 
gehrt den Schiffer Bafii allein sn spreohen nnd sagte ^ er habe 
xwei Sdaven saverkaofen. Rafn sigte, eret ^nsse er Sie se* 
heu, ehe er sie kaofen könne. Daranf fulirt Thrand zwei Kna* 
ben in weissen Kappien mit besohomen Köpfen herbei] sie waren 
schön Ton Angesicht, vor Kammer war ihnen aber das Gesicht 
gans geschwollen. Rafn sagte, wie er «die Knaben sah ; /,Thrand,i 
sind diese Knaben nicht die Söhne Bresters nnd Beiners , £e 
ihr vor kurzem getödtet habtt*^ ^ßäy ich gismbe gewiss, 'dase 
sie es sind," sagte Thrand. ^^Dann sollen sie auf die Art 
nicht in meine €lewalt kommen, dnss ich Geld, filr: sie gebe,** 
sagte Rafn. ..Nnn wir wollen nns darfiber Tergleiriien ," sagten 
Thrand*-« ,,siehe, :hier sind zwei -Mark -Silber^ -die will 'ich< 
dir däfitr geben, dass da sie jak, dir.iuinmst^ so dass Ae nie«-' 
mahl : wieder maoh den'Fttröevn kommen^ «-» daranf. legt er ^ar 
Silber dem fidiiffer auf den Schoes^, zfthlt <es und tlbergiebU 
es ihn«. Rdfn.gefidlt'das' Silber,, midies Ueibt dabei, das« er' 
die Knaben mitnimmt. Mit dem« ensten! gOnstigen Winde- 
stiebt er in See, raund kommt in^Norwegen kn, wdhiU' seine' 
Fahrt ging^ östlich hei Tönsberg, und» Uöibt den Winte^ über 
fllaselbst,* «nd die Knaben, warea bei ihm und * wnrdeil> %olil 
gehalten. ■ > ' »■ • «'. . .. i«..."; 

Von.Sigmmd, Rtrfn und Tkv'tmd* . ^ !. '. i '. 

9. Im Frühling rüstete Rafn sein Schiff ans zv •eitter* 
Fahl t' nach Osten, nild firagtedie Knaben, wie ihnen, ihr Auf* 
enthalt gefidle. Sigmniid antwortet: «,Viel besser geftllt es 
uns hi^, ails wie wir bei Thrand waren,** sagteer. Rafh* 


F.«RBli!^tiA MGA. 9-10. C. 

^S^* «.Wiist ihr aach» was Thrand und ieh verabredet ha- 
bend' u^^l wissen wir es,** sagte Sigmand. ,Jch halte es 
jedoch für gerathen," sagte Rafn, ..dass ihr meinetwegfen zie«- 
het} wohin ihr wollt, and was das Silber betrifft, das Thrand 
mir sogleich mit ench in die Hände gab, so glaube ich 9 ist 
es am* besten angewendet , wenn ihr es au eaerm Unterhalt 
gebrancht; und ilir Werdet doch noch sU'than haben, damit in 
einem fremden Lande aussokoramen." Sigmund dankte ihm, 
und sagte, er nehme sich gegen sie in ihrer Lage sehr edel« 
Von Thrand ist lu era&hlen, dass er sieh snm Herrn über 
alle Fftröer machte und über alles Geld und Gut, das die bei« 
den Bruder Beiner und Brester, seine Verwandten, gehabt 
hatten, und dass er Össurn, .den Sohn Hafgrims, xn sich 
nahm und ihn ersog. Össnr war damals zehn Winter alt. 
Thrand war nun eiosiger Gebieter über alle Fftröer , und kei^ 
ner wagte ihm su widersprechen. 

Von Sigmund* 
10. Den Sommer, wie die Brüder Brester und Beiner er- 
sdilagen wurden, wechselte die Herrschaft in Norwegen; Ha- 
rald Graufeld hatte den Tod geftinden , und darauf kam an 
seine Stelle Halcon Jarl, der zuerst K5nig Harald Gorm- 
wow Schosspflichtiger Jarl war und das Reich Ton ihm zu 
Lehn hatte. So hatte denn nun die Herrschaft der Sohne 
Ganhilds ein Ende genommen; «Snige waren erschlagen, dii^ 
andern fl^en aus dem Lande. Nun muss weiter erzählt wer* 
den Ton Sigmund und Thorer. Sie waren swei Winter in Vi- 
gen, seitdem Rafhsie los gab; da war das Geld aufgegangen, 
das Rafis ihnen gegeben hatte; Sigmand war damals svröIA 
Thorer aber Tierzehn Jahre alt* Sie erhielten nun Kunde von 
Jarl Hakons Regierung, und nehmen sieh vor zu ihm zu gehen, 
falls es ihnen mSglich sei hinzukommen; sie glauben, das 
werde für sie Ton Nutzen sein, da ihre Viter in seinem Dienst 
gewesen seien. Sie gehen fort ans Vigen nach denUpplanden, 
nehmen den Weg üstlich doreb Hedemariken und nördlich naoh 


lO. C FJBKnÜWk SAGA. SSV 

DoTi«QeM. ffier kamen lie an sn ADfimge das Wintert» und 

•s tritt Ffoit und SchneegesiSber ein; nnfiberlegter Weise ma* 

eben eie eich doch anf das Gebirge ^ yerirren, und mfissen 

viele Tage lang ebne Nahrung unter freiem Himmel liegen« 

Endlich konnte Thorer nicht iKreiter, und bat Sigmund li|r sich 

allein ausorgen, und suchen ans dem Gebirge wegzukommen. Die* 

ser aber sagte, entweder sie beide, oder auch keiner Ton ihnen bei* 

den wurde davon kommen ; und so yerschieden waren sie an Kräften, 

dass Sigmund Thorem auf den Rucken nimmt und weiter trägt : da 

wurden nun beide sehr ermattet Indessen begann es bergab suge- 

heiu Eines Abends finden sie ein kleines Thal auf dem Gebirge — 

sie richten ihren Gang dahin ; endlich spüren sie Geruch von 

Raach, und stossen auf eine Wohnnag, gehen hinein, und in 

die Stube« Zwei Franenspersimen sassen darin ; die eine ^ war 

sehen bei Jahren, die andere aber noch ein junges Mädchen -— 

beide waren sch5n von Gesicht* Sie nahmen die beiden Kna* 

ben freundlich auf, sogen ihnen die Kleider aus und trockne 

wieder* an; bald darauf gaben sie ihnen auch su essen, und 

dM'anf bringen sie sie su Bette und decken sie su, und sagen^ 

sie wünschten, dass der Hausherr, wenn er nach Hause käme, 

sie nicht gewahr würde , denn er sey sehr mürrisch und bdse« 

Siegmund erwacht, indem ein Mann herein tritt, hoch ge* 

wachsen, in einem Benntliierpels, und ein Rennthier hatte 

et. auf dem Rücken: er schaüiFelte mit der Nase, wurde Ter* 

driesslieh und firagte, was für Fremde gekommen seien. Die 

Ibinsfrau tagte, es seien swei Knaben gekommen, elend, er^ 

froren und gans erschöpft, so dass siis dem Tode nahe ge* 

Wesen. Er erwiedert: ^Dadurch wird unser Aufenthalt am er» 

sten bekannt, wenn wir jemand bei uns anfiiehmen — und ich 

habe dir dieses schon oft gesagt«** ..Ich konnte es nidit übers 

Hers bringen,** sagte die Hausfrau, ««dass so wackere Knaben 

hier vor nnserm Hause den Ted finden sollten.** Der Raner 

Hess sie nun ruhig liegen -— nnd er und die Franen aetatea 

sich zu Tisch nnd gingen darauf sa Reite. Zwei Rettstellea 


VMBE\iH^A(HAQAl 10-11. C. 

Wweii!' in dii/ ScUafsüibe ; ia i&c «kien lag der Baate tmd di^ 
üiHisft««» aber, die Tochter des Baoern BchlieC in -der andere 
«•* fSr die Knaben war . in dem Zimmer ein besonderes liett 
gemacht. Am Mor^^n war der- Bauer seilig wieder aaf den 
Beinen, und* sagte zn den Knaben: .,Ieh will ea mir gefal- 
len laaaen » dass ihr heute nach dem Wunsche der Frauena- 
levte hier bleibet , wenn ea euch so gut dftucht«** Sie sag^ten, 
dass tbAten aie gerne. 

S^mttndi^ AnftniAuÜ hei W- 
11. /Der 'Bauer war den Tag liber fort, und kam am 
Abend wieder, und war sehr freundlich gegen Sigmnnd und 
Therer. Und am andern Mvrgen kam er zu den Jdnglingen 
und sagte € .^Dat Schicksal hat^uch hleher in mein Hanege* 
fBbrt, nun scheint es mir rathsam, daas ihr den Winter über 
hierbleibt, falle ee eiick hier gefallt; die Franenaletite meine» 
esghtniit euch( ihr/seid Weit vom Wege abgekommen , und 
es ist-'uberaU eine grosse Strecke von iiier bis zu- bewohnten 
Örtem.*' Sigmund und sehn Gefährte dankteki dem Bauer für 
aeia Anierbieten, und sagten, dass sie. gerne da bleibeii woll- 
ten. Der Bauer sagte, sie sollten von seiner Frau und Toch* 
ter eine gute Behandlung erfahren, dalir diesen aber aneh 
sur Hand sein, wo i&e ihrer bedürften: ^,idi aber werde,'* 
sprach «er, «,den Tagsüber fort sein, ^m ans Lebensmittel zu 
schaffen,' wenn es angeht.*' Die Knaben blieben also doirly 
mid wnrden gut behandelt, und die-Mutter und i Tochter' wa* 
ran gut gegen sie y'4ind es gefiel ihnen wehl; der Bauer aber 
war alte Tage 'Tort;' die Zimmer waren gut und gerftumig und 
wohl eingerichtet. Der Bauer nannte sich Ulf, seine. Frau 
RagnhiM, die Tochter von i beiden hiess Thuride;. sie war ein 
sehr schönes 'Mädchen und von edlem ^Gemfith. Sigmund und 
Thnride gewannen sich Ueb und sprachen oft mit einander, 
und der Bauer und die Hausfrau hatten nichts dagegen eimm-^ 
wenden. ^ Der Winter vergeht und der Sommer kommt; und 
mit dem oralen ^Bommertage- kommt Ulf zu Sigmund und sagt: 


11-lt. C PäSBBrtSeA SAGA. 

,,Ikr ' seid nttn dra WItiler Mier bei mir gewesen , tmd wenn 
ikt ättderswo nielit eiWiui Bessere« wisset ^ tls liier , so soll es 
evek verstattet wifirden hier sn bleiben » nnd Ihr könnt hier 
keranwacliseB 9 Tielleieht dass wir noch einmal mehr mit ein* 
ander su thnn belcommen — aber Eines giebt es, wovor ich 
each warnen will : gehet nicht in den Wald nördlich von der 
Wohnnng/* Sie versprachen dieses, und dankten dem Bauer 
Ulf f&r sein Anerbieten , und nahmen dasselbe mit Frenden an* 

Sigmund üherwindei ^'n Tkitr. 
11. Nicht weit von dem Hofe lag ein 8^, nnd Ulf ging 
oft dalnn, und Abte sie im Schwimmen; anch gingen sie ans; 
«m sich im Scliiessen sn nben, und lernten das Sehiessen: und 
Sigmund lernte schnell alles, was Ulf verstand, so dass er 
«ehr gewandt in allerlei Rfinste wurde — - so auch Thorer, 
dodi konnte er mit Sigmund sich nicht messen« Ulf war ein 
grosser und starker Mann, und die Brüder merkten, dass er 
eehr "ifefibt in idlerlei Künsten war. Sie waren nun drei Win* 
ter daselbst, Sigmund war damals fnnfxehn und Thorer sieben* 
sehn Winter alt. Sigmund war ein kriftiger Jüngling und 
ecken vMKg erwachsen -^ so auch Thorer; doch war Sig- 
mund ihm in allen Sificken voraus, wiewohl er swei Jahre 
Jünger war. An einem Sommertage geschah , dass Sigmund 
BU' Thorer sägte : «.Waa kann es ausmachen , wenn wir auch 
^finmet in den Wald gehen, der hier nördlich vom Hofe 
liegt f Therer antwortet: ,Jch firage uiiehts danach ihn su 
kennen,^ spricht er. ..So geht es nur nicht,** spricht Sig« 
mund, ,,und ich will dahin gehen.** «.Du magst bestimmen, 
was wir thun wollen, spriclit Tlmrer, aber wir übertreten das 
Y^bot unsere Pflegevaters.*^ Sie • machten sich nun auf den 
Weg, und Sigmund hiitte eine Holsaxt in der Hand; sie ka- 
men in den Wald , und auf einen schönen freien Fiats ; al>er 
wie sie noch ni^ht lange da gewei^n waren, so hörten sie ein 
grosses Geräusch im Walde, und bald darauf gewahrten sie 
einen ssbr Marken und grimmigen Mren» Es war ein grosse» 

19 


FÄ«B¥i*OA 8AUA. 


1«. c. 


•« Wolf von ffvbP- ^*<' J«»»*^"^ ■»»».den 

***-^'":t;»^ -i Thor« u«fe -^ - *^^^if'^:ri 

«*•«*• '''" I^lffürda-^lbe, «nd die. Eiche.. Vacfce^. 
Steig w»r «o achmal tur ««^ ^ Steige ab, 

V,e e. üef. Sigm^«l b.egt .ch^ J-» ^ ^«^^^^ „^ 

u«f. .wisch» ^•»-™;^:::^*:t \L «^t beiden »m. 

,0, i*»»/;»«* • ^;: ".^^U die Oh.n de. Thie« so 
den and hauet ««*^« '^ ^ ^hier föUt me^' , «»'' '«* 
"^ *• ^r 'tr^r^Uta ieben da.i.t. Thocer wurde 
,^,, .0 da» 1»- ^;^^;"^. „i, ^„4 uachied^p , Vett«s 
die.e. nun ««^f ""* '^^ ^^ „ieht mir, «nd d« kppn^e 

anch nicht «»«»«'J^^, „^„^,,, „b ^ir 4a3 Tbier . a«f- 
"T'Tane:^ sL"e«-.hteneH, und e. g*U.g. ü^ae,. ' 
richten »''»»»«• ^ d„„ e« nicht; faUenl^na. stecken 

Wegen nun die Bäume »o, oa» .^ 

. KmI ins Ma,«l. daas ea »c)ieint,.aW naiw w»» 
a,tt einen Keil u» WiMit, _ ^^^^^ U„d ^.^ 

,^e .u£ dem ^'^*^^^,,^^ «o .ie geweae^ .^en. 

^ .u «uchen. Et >^ ^ ' "^^ ^^^^ g^gapg**., hebet 

Sigmund nimmt 4«» Wort. ^ ^^^^ ^^^ ftbettt**^ 

Pflegevater," •P''"^"; "7". «if antwortet : „Ich habe 

•^ aer. B»^»«' - -^^^thea .ürde.. abe. ich .ün.^ 

^ "^"r ctTsL^o verfolg.: e. i-t Jedoch die.H 

^ " '^Irir^/aLthe.n^.Kbt gewagt habej«^ 

Thie« von ^er Art, na ^ versucheD, 

*- r"°w ;.« i^.!^" '^- -- '^"' '"^' 


*.»S|I»."»»*«""T^. n, labt i#* «• >»• 


IS-IS. C«. FiBREYiNGA SAGA. 291 

sten gdiabt, und wer toh euch hat das Thier enchlagenV* 
Thorer antwortet: ^Ich kann es mir nicht anmassen, Pflege- 
vater ,*' spricht er 9 ^Sigmimd isrs, der das Thier erschlagen 
hat.** ^Das ist eine grosse Heldenthat/* spricht Ulf, ,«nnd 
deutet an, Sigmund, dass nodi viele andere Thaten darauf 
folgen werden. Hieranf gehen sie nach Hanse , und Ulf hatte 
von jetst an noch mehr Achtung für Sigmund als zuvor. 
Sigmund und Tharer reuen weg von Uff. 
IS. Die Brfider waren nun so lange bei Ulf, bis Sig- 
mund aehtxehn und Thorer swanzig Jahre alt war. Sigmund 
war ein ausgezeichneter Mann an Wuchs und Kraft und Ge« 
wandtheit jeglicher Art, und um ihn mit wenigen Worten zu 
schildern, am nächsten in jeglicher Fertigkeit kam er Olaf 
Tryggveson. Und wie es nun dahin gekommen war, da 
spricht Sigmund zu Ulf, seinem Pflegevater, er wolle jetzt 
von dannen ziehen; ..denn,** spricht er, ^^wir werden nach 
meinem Bedanken unsere Bestimmung wenig erlreichen, wenn 
wir nicht andere Menschen kennen lernen.** ^JEm soll geschehen, 
wie ihr wollt,** sagt Ulf. Sie hatten aber, wflhrend sie da 
gewesen waren, bemerkt, dass Ulf jeden Frühling und jeden 
Herbst sieben Nächte, oder so ungefikhr, abwesend gewesen 
war, und vielerlei Bedürfnisse, Leinwand und Tuche und 
andere Dinge, die sie nöthig hatten, mit sich heim gebracht 
hatte. Nun lässt Ulf ihnen Kleider machen und rüstet sie zur 
Abreise tüchtig aus. Den beiden Frauenzimmern war es an- 
zumerken, dass die Trennung ihnen nahe ging, am meisten 
aber doch dem jungern. Sie nehmen nun Abschied und ziehen 
fort, und UU giebt ihnen das Geleit und geht mit bis über 
DovreQeld, bis dass sie nordwärts nach Orkedal sehen konn- 
ten. Da setst Ulf sich nieder und sagt, er wolle sich ausru- 
hen. Und sie setzen sich alle. Da sprach Ulf: ^Ich müchte 
doch gerne wissen, wer diejenigen sind, die ich erzogen habe 
-* von welchem Geschlecht ilir stammt, oder aus welchem 
Lande ihr seidf* Da erzählten sie alles, was sie in ihrem Le« 

ir 


29t PA^Rmif^OK s\€A. . 13-14. C 

ben geduldet hatten« Ulf bedauerte sie seYr, Da «prach !Sig- 
mun^: uNuii| lieber Fflegevater,** sprach er, «.ersftble a.n«i 
aach von deinem Lebenslauf, und was sich in -demselben an- 
getragen hat/* ,,Das sali geschehen,*' sprach Ulf. 

Therkel erzählt »einen Lebenilat^. 
M. ^.Ich beginne meine ErsEählung damit, dass ein Bonden 
war, der Thoralf liiess. Er wohnte za Hedemarken in den Up- 
ianden: er vk'Rr ein mächtiger Mann nnd Landvogt der tipländi- 

» 

sehen Könige; er war verheirathet ; seine Frau hiess Idun und 
seine Tochter Ragnhild , und dieise 1?ar von allen Frauen di^ 
schönste von Angesicht. Nicht weit von ihm wohnte ein an- 
derer Bonde, mit Namen Steingrim, ein braver, sehr bemittel« 
ter Mann; seine Frau hiess Thora. Sie hatten einen Sohn, 
der Thorkel hiess, er war ein hoffnungsvoller Jüngling, gross 
und stark. Es war Thorkels Beschäftigung, als er sa 
Hause bei seinem Vater war, dass er im Herbst, wenn es an- 
fing SU frieren und das Wasser sich mit Eis belegte , sich mit 
einigen seiner Genossen dranssen im Walde aufhielt und die 
Jagd trieb, und er war ein' trefflicher Bogenschütze. Diese 
Beschäftigung trieb er, wenn Barfrost einfiel, und deshalb 
erhielt er den Beinamen Barfrost (Thurrafrost). Einstmals 
kam Thorkel zu seinem Vater, nm mit ihm zu sprechen, 
und sagte: er wünsche , dass sein Vater ihm eine Fraa 
schaffe, und er möge fSr ihn um Ragnhild, des Bonden Thoralfs 
Tochter, werben. Sein Vater antwortet, er wolle hoch hin- 
aus; das Ende war jedoch, dass Vater und Sohn zum Bonden 
Thoralf gehen und ihren Antrag anbringen , und dass Thorkel 
um Tboralfs Tochter Ragnhild wirbt. Thoralf übereilte sich 
ideht mit der Antwort, und sagte, er habe sie für einen Vor- 
nehmem bestimmt, als Thorkel sey; wegen der Freundschaft 
zwischen ihm und Steingrim wurde er ihm zwar in Allem sa 
Willen sein , ' aber hieraus , s]praeh er , könne doch nichts wer- 
den. Sa lief die Sache ab ; sie trennten sich , und Steingrim 
und Thorkel zogen heim. 


15« €. FJHBtInQA 8AGA. WS 

Vom TAoriei und TUraff. 
IJk Kars darauf gebt Thorkel, da er erfahr » Thoralf 
«ei Hiebt aa Hause , eonderii auf GeecbttlUireiaeii in seinem Be- 
sirky mit einem semer Freande des Nacbta dabin* Sie gehen 
ia der Naeb^ in TboraUa Haas und sa Ragabiida Lager; 
Thorloel nimmt sie aaf seinen Arm and trägt sie hinaas und 
bringt sie in seine Wabming« Sein Vater ward böse darüber, 
«Bgte» er anternebme was er niobtdurcbsetsen kSnne» and begehr- 
te^ er solle sie sofort wieder aarückbringen. ..Das werdeich nicht 
thun»*' antwortet Tborkel. Da begehrte Steiog^rim, sein Vater» er 
solle mit ihr von dannen geben. Tborkel that die|ies, ging 
fort mit Ragnbild and blieb dranssen im Walde; bei sich 
lustte er iwolf Jange Männer, die seine Genossen und Spiel- 
freunde waren.' Nun kommtThoralf der Bonde nach Hause, und 
erfährt, was sich augetragen hat, bietet sofort Matinacbaft auf, 
und macht sich mit hundert Mann auf sum Bonden Steingrim, 
und begehrt die Aaslieferung seines Sohnes und die Zurück- 
gabe seiner Tochter« Steingrim erwiederte, sie seien nicht 
da. Thoralf und seine Leute durchsuchen nun das ganae 
Hans, aber das was aie wollten ^ fonden si* mcht Darauf 
flogen sie in den Wald , um sie anlkasucbea ,• und theiiten sieh 
In der Naobsiiehusg, und Thoralf hatte dreissig Mann bei 
aich. £ines Tages, nun geschah, dass Thoralf awölf Männer 
in dem Walde siebte und leine Frauensperson ist die drei« 
sehnte; nun glaubt er, er wisse genug , und ging darauf loa. 
Thorkela Begleiter sagen n«n au ihm, dass Mannschaft ihnen 
aacbsetae, und fragen ihn, was au thun sei. Er antwortet: 
,,Uier dicht vor uns ist eine Anbälie» da hinauf müssen wir 
allei da ist ein guter Vertheidigungsplats; da wollen wir 
Steine losbrechen und uns als Männer wehren**' Und nun sie- 
ben sie hinauf auf die Anhabe und hielten sich bereit« Bald 
darauf erscheint Thoralf mit seinen Leuten und greift sie so-» 
fort mit gewaffneter Hand an, aber Tborkel und die Seinen 
wehsten sich wohl und tapfer. Das Ende des AnfaUs war. 


WA FMBEftNQA SAGA. 1&-16. C 

dasB Ton Thoralfs Lettlen sw5If fielen, von Thorkels Mann- 
Schaft aber 8ieb.en ; die fünf noch fibrigen aber imen verwnndet. 
Thoralf der Bonde war tddtlich verwandet« Nun flieht Thor- 
kel in den Wald, und seine Genoesen mit ihm, und so trennten 
sie eich« Ragnhild blieb xurück, nnd wurde mit ikrem Vater 
nach Hanae gebracht. Wie Thoralf in sein Hans konunt, 
stirbt er an seinen Wnnden, nnd die Sage geht, dass Thor- 
kel ihn erschlagen habe. Dieser Vorfall wnrde nntt überall 
mchtbar. Thorkel kehrt sorück zn seinem Vater, nnd er 
war nnr wenig verwandet, aber die meisten seiner Genossen 
mehr; jetzt sind sie genesen. 

Th^rkeh EnäUrnng. 
10. Hierauf berahmen die Upländer ein Thinge und Ther- 
kel Barfrost wird auf dem Thing des Landes verwiesen. 
Ah er and sein Vater dieses erfahren, sprach der letxtere: 
Thorkel ktane nicht länger bei ihm bleiben, so langte sie vor- 
afiglick nach ihm suchen würden. ^,Da mosst dich, Sohn,*' 
sprach er, \^naoh dem Bach wenden, der dicht vor nnsem 
'Hofe fliesst; längs dem Badi sind grosse KISfite, und in 
diesen Klftften ist - eine Höhle , und diesen Zafluchtsort kennt 
niemand ausser mir; dahin masst da gehen und Speise mit dir 
nehmen.'* So thut Thorkel; und er ist in der Höhle, wfth- 
rend sie am meisten nach ihm suchen; und er wird nicht ge- 
funden. Der Aufenthalt wird ihm aber langweilig, and einige 
Zeit naohher geht er fort aus der Höhle und hin an dem 
Hofe , den Thoralf der Bonde besessen hatte, und entf&lire nun 
Bagnfaild zum zweitenmal und brachte sie auf Gebirge nnd in 
Einöden: und hier, wo ich mir jetzt meine .Wohnung erbaut 
habe, blieb ich'* ^ sprach er — ..und hier bin idi seiniem 
gewesen, und Ragnhild mit mir achtzehn Winter, und so alt 
ist auch meine Tochter Thuride. Nun habe ich euch meine 
Lebensgeschichte erzählt,*' spridit er. ^ «.Merkwürdig erscheint 
mir deine Erzählung, Pflegevater," sagt Sigmund, „aber nun 
will ich dir sagen, dass ich deine Wohkfaat und Erzi«huv; 


16-111 C. y^MllMA SA«A. S95 

1 

I 

sieht gttl bd^lnil • htAm , 4Mn ddbie Tochter sagte mir , als 

wir • Mhneden , daiS sie sehWanger seiy und üiemand anders ist 

Sshttld- daran «Is feh; «nd desttüb beeenders sog ich fort, 

weU ieh dachte, dass kSimte« Spaltung sWischen uns geben.** 

Ttiofrlcel erwiedert: ;,Lange habe icbgewusst, das« zwischen 

mteh «in idebesyersttadlüss war, und ich will es euch auch 

tMbt wahren«'* Sig^Md sagtb : ;,Iktfiim bitte ich dich , lieber 

PAegevatery dass du Thcride an keinen Andern verheiralhest, denn 

ate wOl idi sur Frau haben , oder sonst keine. Thorket er- 

wiedevt: ^eine Toehter kann keihen bessern Mann bekom- 

nmä als dich; aber das verlange ieh von dir, Sigmund, dass 

dik^ wenn dn mir hohen Reiren in Verbindung kommst, dich 

aaeiner eviimeiät, und mich) wieder in Friede und Ausgleichung 

mit meinen Gebietsgenossen bringst,, d^nn ieh bin des Aufent« 

kalta in diesen Einiden satt und mfide.** Sigmund versprach die* 

M», ' wenn es- ihm gelingen würde, und nun trennten sie i^h. 

IHb beidmi Vettern wandern fort, bis sie su Jarl Hakon nach 

Liade 'kamen; dert hatte er seinen Sitz. Sie treten vor den 

Jbvl.imd begrüsaen Üin; er aber nahm* es W9hl auf und fragtev 

wer- ate seien. Sigmund sagte, er sei Bresters Sohn; ..dessen,** 

mptmA er, ..der eine Zeitlang euer JLandvogt wtk auf den Far«> 

ttMm, und > dort erscldagen ist: und ich bin deilwegen zu euch 

gieltorameny Hers! weil ich mir eine gute Aufnahme bei eudi 

verspreche, und' möchte gern euer Dienstmann sein, ieh und 

diteser mein Vetter.'* Jarl Haken sagte , ' er könne nicht wis^ 

neb,' was I3r ein Mann er sei; ^.doeh du bist Brestern nldit 

ungleich: du wirst aber schon selbst deine Hericanft bewahr« 

heiten «^ mittlerweile soll es dir an Speise und Traidc nicht 

gebrechen ,*' und er wiese ihnen den Sita bei den Gästen an ; 

und Svead Hakonson war damals jung , und an dem Höfe sei- 

oea Vaters. 

S^iwnmi mnterhäU Hek mü Juri UiAon und SvenA 
* 17« Sigmund kam in Gesprüch mit Svend,- dem Sohn 
den Jarla, «nd spielte' vor ihm allerlei Spiele ;- und der Sohn 


» * 

des Jadb hatte viele Freude an Um* SlfAwd-trvgr naine An- 
gelegenheit dem Svend vor, .uiwL bat ihn ekdiaeiner evamneb* 
jaen » dass er irgwid eine Qe^rdfiTiang ten jeiaem Vattfr ec- 
hielte. Svead fragt, waa er wwche. J^vbl üebaten i;rill Mb 
auf Heerfahrt geben 9'* sagte Signmad., ,.wean dJm Vat^r mich 
dazu ausrustea wilU'* „Das ist ein gofesr EntsehltaM ,** . aagte 
Svend. Der Winter vei^g bis sohl Jat&st» «ad gegen 
die Jolaeit kam Jarl Erik y Hakona 80ha j vea Oatan hmt ron 
Yigen : dort batte er seinen Sit^ Sigmuad koaanat in- «u& 
Gespräch mit Jarl Erik and stellt ihm seine anange»ehme 
Lage Tor ; and Jaf 1 Erik versprach » sich fiiv ihn bei Hakoa, 
seinem Vater , su verwenden, and. versprach y ihn miit nicht 
Wenigerm an onterstfitaen als Jarl Hakta« . Und nacb deat 
Jalfest hält Sigmund wieder bei Jarl Hakon darum -an ^ er 
möge ihn doch mit Etwas aosiüatens und m3ge ea nm. aelaes 
Vaters Brester wUle« tbun, der sein Dienstmaan geweaen sei. 
Jarl Haken erwiedert: ^,Ja gewiss, da verlor ich ein^n ^ten 
Begleiter, als Brester erscblagen warde, meia Hiffdmann, lier 
trefflichste Mann; aad schleeht haben diejemgen sich am jaxfix 
Tardient gemaabt, die ihn ersßhlogea; aber was lat denn dein 
Begehrt'' Sigmond antwortete» er Waju^ hesondera etnea 
Wikii^sapg au antemchmeat und aieh darin anC irgend eine 
Weise ausjiaaeicbaen, oder au fallen. Der Jarl sagte & ^Ji9ä 
ist gat gesprochen; and im Frühling, wenn die Leute aieh aa 
ihren Fahrtea rfisten,. seilst du erfahren, waa ich fb dieb aa 
thim gedenket** Der Winter verstrich nnn, und Sigmund ^ia- 
nerte Jarl Hakoa an seinia Zusage* Dm Jarl erw{edert : ;^Eia 
Langschiff will ich dir: geben 9 mit vieraig bewaffaetaa Alan- 
nem, aber die Mannschaft wird keihe auserlisseoe sein, dann 
die meisten würden nicht geneigt sein, dir als einem Aaslfta- 
der und Unbekannten su folgen.** Sigmund dankte dem JarJ, 
und eraäblte Erik das von aeiam Vater Zugesagte* Der 
Jarl spricht : ,,Ein kleiner Beitrag \ indess kann er dir doch 
nfitalich werden; ein aw^itea Sehiff will ichdiiiigebeny gtaiek- 


17- i& C. . WMKKrisuih MMAk Wn 

tmlU vAt ^»hAgUmmär imi dur Sdiiff, 4» JEvikiilun gab^ 
vrar 'inr AUmi ifriiBinh einqgeriolltet» Bian riniUte mt am Svtn^ 
vn» ämn, Vftter.tiM Brwki ihm sngemgt Utien. . Sweni Mgtt 
.«Mir igt es 9 fl» wie idi sIoImy nicht Töllig so isieht» memen 
Fveanien ■& heUen, als es mdnskn-Viiter udBriuiss ist; indess 
wiU ioh dir' Hock UuMtr ein drittesSehiff und »«ek vietsig 
Bf«ui geben, ilnd idess* seHen meine Dienstmannen sein, nnd 
i«ift eraraste,. dass aia dir Tisn der Mamtsdmit, dia dir anm 
fiafolge iretliehen ist, am biesteii Itelfini wteden.'' 

• Silfmmtd kam0it maünuhfer.: . 
UL Sigmtnul bereksit sieh nnn sos Absage nnt seinen 
Mannen, ibid segelt;, aebaldeib fertig ist, «Stuarts nach Vi» 
•gm, nnd ae nadi Däaemark nnd dareh den Oresaad nnd sa 
im die Ostsee^ ^ IShri den Sommer landarch «and madtt aar 
fporingft Beule, « denn er wagte es nidi* mit seüiter' geringen 
Mannschaft dabin au ' halten,' wo er mächtq[e OegnoR fuid* 
Dia KanAeate aber fUist, er in Fried» :fahrea. . ' Darauf segelt 
«r vonOetan, wie der.fiömaiir aaEndb geht,* nnd kematf. anler 
Elveikir, wo stets, vielei Wikinger liegen. Und wie er kM 
aiMsss Holm angelegl» kat, So-gekt. er hinaoT'anf die: SeberOi 
lind iwill .Sick tmirrksaV Da- glBWakrt' es,; ' dasa* anf diei an- 
dern Seite dsa Hokns innf< Sekiffe biegen!, .wmA* im. Jonfia 
war ein'Di4ckeiWGkiff. t Da. gekt.es. an seibea Mannep und Salgl 
ahnen i dass anf^dar wniamiSeüe flnf WiU^sehiffe nnten an 
4er Klippe l i e g e t » /..Niin will ick. enidi. engten ^i dass es nichS 
sseina Metnaag ist Ton ^ dieäess Fandar abMkiehen^ ohne aiae 
Probe all' machen^ nnd wit weiden .niemaia nnser Gluck nmr 
eben, wmin' wir uns nicfat im fitfahr begaben." Sie verlaag« 
ten , er möge bestimmen* »Nmi wollmi wir Steine aaf die 
Behifle fragmi,** sagte Sigmund, „nnd unarGsten, so.gnt wir 
kennen« Wir wollen ansere Sakiffe ganä an Inmerst vor .4I# 
Bacht legen, worin wir gakdmmen Und, dten die B#$ht ist 
dart am aehmalsteB, wie ei nur gestern Abend» da wir Unains»- 
g e hen , vorkam, nnd kaiaa fichifa kSataa» aick nabeal naa W> 


FMBMUiHGK BK€UL IB. C. 

gOLj ymat wir uM^rd drei Sdiifle gerad»>ditv#r -togs^n , tmd es 
mag itWM X« Oute kommen, daas sie sich id^t nuM um wob 
legmt 3c5iinen.". Dieses dum sie. Aber des Morgens, wie sie 
ÜBre Schiffe '4raiisseii yor dieBadit gelegt habeft, - rädern die 
Wikinger mit' ihren fönf Sduffen. auf sie los, . und vorn aaf 
dem Draekensohiff steht ein grösser und starker Mann^ imd iHlgt 
sofort, we^ auf den. Schiffen . den Befehl habe« ' Sigminnd 
nannte sich, . nad frigt nadi ssniem Namen. Er -sagte, er 
heisse Randver, und stamme: östlich ans Helmgaid', and sagte, 
er — stelle es ihnen anh^m^ ob sie entsreder ihre Schiffe und 
sieh selbstihm übergeben, edert widrigenfalls sieh mit ihm schla- 
gen woUten. Sigmund sagten das seien sehr nngleicive Bedingun- 
gen , ndd* rie würden erst ihre WaflGen pvüfen> miknien« Rand- 
ver gab seinen Mannen Befehl*' mit drei Sekiffea anjKiirttdkea, 
denn alle- ünf konntsn nicht ksoament aber er '1rolile>xm^- 
derst abwarten , wie es abliefe. Sigmund befehligte das 4iefaiff'9 
das Jarl Hakons SohuiSrieBd ihm g«gaben hatte, alMr Therer 
dasjenige, dAs JarlErik ttm veiliehen. hätte*. Na vleakidA^aia die 
Schiffe an einander, und griffen an ^ undAignoad and seine {«eilte 
warfen anfangs Steine mit solcher Gewalt^ dass jene niöhts anders 
tbun konnten-, als. sich mit ^ihren- BchlUea bedecken, '4fn9.'als 
sie' Ibeinei/ Skciae »mehr hatten, : machen >:Siek - ekite ailMhtigen 
Heibegenry*«/una. vmie.Wikkigeff foUeh, .und eine Mlftige> wird 
rerwiiadet. Jetptt greifen Sigmuad und : seine. Afannea :xa >ikffeB 

Hanwaffm;'* nua b^BgiiBii''des %Klunpf<3r ,^ndwn 
lieh sunrerden.^ nAbcki wie er siebt; dass r seine . Mannen nataf^ 
liegen, sagt er ^ sie 'seien, grosse Stümper, dass sie aieht-üh^ 
Menschen siegen könnten., datf aadisisiner Meinung^ anl]^aden* 
teade Kerls seiem JSie antarwteten, er treibe de- in :der .Bs* 
gel an, si^h selbst aber «halte ler im Sichefn,'. und JondfeirteD 
ihn auf,, nun auch .einaudringeff ; er sagte', das soils gesohebe» 
Iifoiio' lenkte er den Okachea und' das andere Schiff bimfoy atf 
welchem frische Mannschaft war^ and besetst das dritte mit' uii- 
▼erwnndeter Manasshait^ . i Nun btk^aat desrswcite ^hngj • dad 


IB. C. FJuaatbmA BA^A. ^9W 


der Kampf iit riel httrter denn snror. Slgnmnd stAnd tin der 
Spitse seiner Mannen anf seinem Sddff, nnd hieb scharf vnd 
▼iel; auch Therern, seinem Vetter, geht es gat Ten Statten. 
Sie kämpfen lange , mid man konnte nicht sehen , wer den 
Sieg davon tragen würde* Da sprach Sigmund zn seinen 
Mannen : ««Wir -werden sie nicht vollstftndig besiegen , ' wenn 
nvir nns nicht weiter wagen : nnd ich will versuchen den Dra- 
ehen sn besteigen <* nnd ihr , folgt mir als muthige Mftnner V* 
Sigmund springt nun anf den Drachen , nnd iwölf seiner Man- 
nen mit ihm y uad streckt baM diesen , bald jenen zu Boden, 
ntmA seine Leöte folgen seinem BeispieL Auch- Therer springt 
auf den Draehen selbfdnf, und Alles wich nflin vor ihnen. 
Und wie Randver dieses sieht, rennt er vorwftrts, und auf 
Sigmund los, und sie treffen auf einander und fechten lange. 
•Nun seigt Sigmund seine GFewafaddieit, und wirft sein Schwert 
nnd schleudert es in die Lufif, und nimmt das Sdiwert in die 
'linke Hand und den Schild in die rechte Hand, und hauet mit 
dem Schwert nach Randver und haut ihm den* rechten Fuss ab 
unterhalb des Kniest da fftllt Randver. Sigmund baut ihn 
nun in den Hals, so dass er ihm das Haupt abhieb. Nun 
adireien Sigmunds Leute Kriegsruf, und hierauf fliehen die 
Wikinger auf den drei Schiffen; aber Sigmund und seine 
ManuM räumen auf auf dem Drachen , so dass sie Alles nie- 
derschlagen, wns darauf war. Nun mustern sie ihre Mann- 
schaft, und dreissig von Sigmunds Leuten waren gefallen. 
Nun legen sie die Schiffe vor Anker, verbinden ihre Wunden 
und ruhen sitsh dort einige Nächte aus« Sigmund macht nun 
den Drachen lu dem • seinigen , und auch das andere Schii^ 
'das lurückblieb. Sie machen grosse Beute darauf sowohl an 
Waffen, als an andern Kostbarkeiten, segeln nun fort und 
nach Dänemark, und so nördlich nach Vigen, nnd treffen 
Jarl Erik, und er empßingt Sigmunden freundlich- und ladet 
Um ein, bei ilmi zu bleitien. Sigmund dankt dem Jarl für 
seine Einladung 9 sagt aber) er miisse ^luVSrderst anm Jaii 


4tW FJOlBYiNCIA UQh. 18-111. C. 

ttücoii bkieil; er Itan ajier sw^ Sehiffe M deai<i|»l-ia Ter- 
'wakmag jroröokf da.tr g«riog» Bßdalrang haue. Nun kom- 
jMft sie s« Jarl Hakon, und er nuiimt Sigmimd «ad aaina 
.Gaaoftfen j^taadliiA aaf, . «ad < Signiwad Uaibt; hei dem Jbrl 
den WUner «bar, qnd-war ein angeaekeaar IttaAn gawordan. 
Und sur Jalsail ii| diesem Wiatar veüdw baida, Sigipaad oad 
-Tharar, Hakoaa MaWf^.X^dn^piiar), md IM waren daaeUmt 
ndiig and guter Dinge» 

Wt Za 4er Zeit, herrsehta über Sakwadeq Kdnlg Enk 
dar Siegraiehe, der Sahn BJdrne, daa Sahns Eiska» das Sohne 
.Ey.viedft; er war ein mftehcigar König« Einen . Winten :wtten 
»wojlf norwegiitcha Kanflente zaaanunea oatwftrta ober den Ejdl 
.naek • Sebwedan geffibren , nnd wie aM» in Schweden ankamen, 
mdten- sie . Jabrn^arla mit den Landlentan.; aber auf dem Maikt 
fcaia e9 an Zwidljigkeit^n, und einer der Norweger eraahlftgt u- 
aan Schweden. Und wie König Erik dieeea arfth^t, schickt 
er aeine Gftite dehin» . und Iftset dieee aw9U Mann aracUc^an. 
.Im Frühling nun firigt Jarl Hakan Sigmunden , wohin er im 
«Sommer an aiehen * gedenke« .Sigmund sagte , das solle von 
ihm abhttngan» jarl Hakan. sprach: Ntm^ dann will iah, dasi 
da Ai<k etwas naher an .das. Reich ii»u Sehw4»dea-Kdniges 
maichst, ' und den Schweden es au Gemüih fuhrest , dess sie 
vor kun&em im Winter, mir zw&U Menn ersefalagen haben: 
.dar&bar iat . n<ieh , Jceine Bache genommen J' Sigmund segta, 
das wolle er thun, sofern es. angehe. Jarl Hakon glabt Sig- 
munden nun eine auserlesene Mannschaft», ftbesla von smnem 
Hausvolk, theik von seinen Seetruppen; jeUt aogen alfo gern 
mit Sigmund. Sic ateuern östlich nach Yigan und Iratlen 
den Jarl Erik» und er giabt Sigmunden auch eine aabdne 
Mannschaft» und Sigmund hat nun gegen dreihnAiacl Mann 
und ffinf wohlbeaetete Schüfe. Sie segain nun aAiwMn nach 
Dttnemark, und daitauf östlich um Schwedens Mll l^Ü* *^ 
ihnen Schiffe« auf der Ssaichen %»m JM TikpriHPLü^ -tK»- 



19. C. FiERBTfNGA SAGA. 901 

r 

mtmd iprieht tmii m seiner - BMatsang : ..Hier ittStten vrit 
IßBndmteignng machen f ' nni hier woHen wir Heerfahrt fiben.** 
Sie steigen nun ans Land nnd kommen ihrer dreihundert in eine an« 
gebanete Cregend; t5dten die Leute, machen viele Beute und rer- 
brennen die Wohnungen; dasLandroUc Ifinft fort in die'Haiden 
und ^Wftlder, so weif es kommen kann. Nicht weit Ton da» 
ygiro sie den Fliehenden nachsetzen, herrschte ein Landvogt 
König Erilni, mit Nanien ^fBrn. Dieser versammeh, sobald 
er von dem Zuge Kunde eAält,' seine Mannschaft, und bringt 
ein grosses Heer snsammen, und ruckt zwischen Sigmunds Trup- 
pen und Schiffe. Eines Tages nun sehen sie das Landheer. 
Da fragen Sigmunds Leute, was nun zu beschüessen sei. 
^JEm stellt mit uns noch recht gut,** 'sagte Sigmund, ,,und die, 
welche die meisten an der Zahl waren, sind oft nicht die Sie- 
ger gewesen, -^ sondern die, welche am schnellsten anrfick-' 
ten. Nun wollen wir den Beschluss fassen, unsere Mannschaft; 
in Schlachtordnung zu stellen und zwar in die Schweinsord- 
nung, ich und mein Vetter Thorer wollen die Vordersten sein, 
darauf drei und so ffinf , aber die schildbewaffnete Mannschaft 
soll zu äusserst stehen an beiden Fingern ; und da halte ich 
denn fSr rathsäm, dass wir auf ihre Schlachtordnung eindrin- 
gen und versuchen so durchzukommen; aber die Schweden 
werden nicht Stand halten in dem Felde.'* So rilachen sie es 
nun , dringen auf die schwedische Schlachtordnung; ein , und 
kommen durch: nun entsteht ein grosser Kampf, und Tiele 
Schweden fallen: Sigmund dringt weiter vor, und hauet zu 
beiden Seiten, und stösst auf BjBrns BaAnermanni und haut 
ihn nieder. Nun feuert er seine Leute an, die Schildburg, die 
um Bjjöm geschlossen war» zu durchbriechen , und 'so thun sie« 
Sigmund dringt auf ^Jörn ein, und sie kämpfen mit einan- 
der 9 und Sigmund überwältigt ihn bald, und streckt Björn 
SU Boden. Nun rufen die Wikingclr Siegsruf , und das Land- 
volk flieht. SigmunH verbietet die Fliehenden zu verfolgen 
und sägte, sie seien %izu nicht stark genug in einem unbe- 


ans FJBSmbiQh SAGA.. 19-20L C 


kannten Laiwle. Und so tknn sie. Sie machen ^oase Beute, 
and gehen damit hin an üirea Scliiffen, nnd segeln hieraof 
fdrt Fon, Schweden nnd estwirts nach. Holmgard, und heeren 
dacelbst nm die Inaein und Yergdl^irge« Zwei Bruder waren 
i|i dem Reiche des Schwedenkönigs, der eine hiess Yandil, 
der andere aber Adil; sie waren Landwehrmänner des Schwe- 
denkftnigs , nnd hatten nicht weniger als acht Schiffe nnd zwei 
Drachenscbiffe. Wie nun der Schwedenkönig erfährt, was vor^ 
gegangen war, nnd dass in seinem Lande war gebeert worden, 
sandte er Bothschaft zu den Brüdern ^ nnd £erdert sie auf, mit 
Sigmaiid und seinen Genossen Garans za machen, Sie ver- 
sprechen es. Aber zur Herbstzeit segelt Sigmund mit seiner 
Mannschaft von Osten , nnd gelangte an eine Insel, die 
TÖr. Schweden* liegt. Da spricht Sigmund zu seinen. Leuten: 
^Jetzt sind wir. nicht zu Freunden. gekommen, denn diese hier 
sind Schweden — wir müssen deshalb . wohl .auf unserer Hat 
seUi, und ich will ^die Insel besteigen und mich umsehen." 
So thut er und sieht auf der andern Seite der Insel zehn 
Schiffe liegen ,> zwei Drachensckiffe und acht andere. Sigmund 
sagte nun zu seiner Mannschaft; sie sollten eich nur zum 
Kampfe rüsten; ihre Sachen sollten sie sftmintUch ans den 
Schiffen hinaus und statt derselben Steine hereinbringen; und 
sie machten sich kampffertig in der Nacht. 

Kamgf xwüeAen Sigmund umd VoMdü. 
90. Und am Morgen ganz frühe rudern sie auf die zehn 
Schiffe los, und die,. Anführer rufen ihnen sogleich an, wer 
die Schiffe befehlige. Sigm^ind nannte seinen Namen ; und da 
sie nun wussten» was für Leute sie vor sich hatten, so 
krauchten sie nach der Veranlassung nicht, miobr zu fragen; sie 
greifen zu ihren Waffen, und Sigmund und seine Ijeate hatten 
noch keinen Kampf bestanden, in dem es so hart hergegangen 
wäre, als in diesem. Vandil legt nun seinen Drachen gegen 
Sigmunds Drachen; fand daselbst aber vielen Widerstand. 
Und wie sie eine Weil^ gekimplt hatten, sagte Sigmund zu 


l :€. BSgEYiNQh MiQAk SOS 


seinen Manqtn: uWii' mfiasen ev niur nadien trie* sonst, wenn 

wir' 4en Sieg .dainm tragen wollen, und amen näher auf den 

Leib rücken;' ieh will jetzt anf den Drachen springen, ihr. 

aber folget mirr' Und indem springt Stgmnnd auf den Dr»* 

chen, uAd ein »grosser Haufe folgt ihm, and er haut sogleich 

bald diesen bald.jejaei^ aieder -—und die Mannschaft weicht 

vor ihnen. Nun sprijhgt Vandil anf Sigmnnd los, ttnd es eüt* 

steht ein sehr langer Zwmkampf* Sigmund bedient sieh des« 

neUien Kunstgriffs wie frSher, nimmt die Waffen von einer 

Heiid in die andeare, haat mit der linken Hand auf Vandil und 

haatr ihm . die reehte Hand ab , and das Schwert , .nit welchem 

Vandil gelochten^ ittlt nieder.. Sigmnnd; macht es kurx adt 

ihm and ersehlägt um* Da stimmt [Sigmunds Mannschaft den 

Siegsrnf .asu ' Adtl aber sagt^: ,^Die: Snoben haben sich gewea«« 

des, qnd Vandil mmw erschlagiea sein — ^ lasst^uns an die Flucht 

denken, und jeder rette sich, so gut er kann." Nun floh Adil 

and a^iae Mananchaft auf fünf Schiffen — abi^r vier bleilien 

xarück, und dasDraehenscUff ist< das fünfte; und sie erschlugen 

alles Lebendige,- was .daran! war — Sigmund aber nahm den 

Draschen and die andern Stbiffe.Biit eich. Nun segeln sie fur-i 

bass, ;apd kommen in das Reitb desiDänenkönigs, da glaab« 

ten sie sicher uad angeAbrdet sa sein;: sie: ruhen sich daselbst 

ans und verbinden ihre Wunden». Und wie sie sich erholt ba*^ 

hen, segeln sie., weitest: bis sie n^sh Vigen kommen , wo sie 

Ji^l Erik treffen. Sie flnddn hei ihm eine gute Aufnahme^ 

verweilen dcrt eine knrxe Zeit, fahren nordwärts nach Thrond«. 

Igiw, und BU Jarl Hako^n. Dieser nimmt Sigmnnd and seine 

Mannen wohl auf, und dankt ihnen für die ThatlBn, die er in 

diesem Sommer verrichtet hatte; die beiden Vettern, Sigmnnd 

and Thorer I sind den Winter fiber bei dein Jarl und ein 

Theil der Mannschaft mit ihnen •— der grosste Thefl der 

Mannschaft aber wulde anderswo nntergebrncht. Nun gebricht 

es ihnen an Nichts. . 


T)^en xwiickeH Sljgmmä und tbtaiA 
tt. Wi« aber d^r Fsüfafing kam , fiügl Jarl Hakon Sig^ 
mandea> wohin et im Sommer xn kaeren gedenke« Rigmuni 
mtworlet, das soUa von aeiner Beatimnirang abhaftgen. JDiem^ 
mal will icb dich nicht anteeibeB, dich avfknnmcheii und die 
Schweden sa necken, iondem iehwU^ dau da nach Weaten 
fiher dak Meer gegen die OvkeMer aiaheat. Dort^ wirst da 
wohl einen Mann treflFen, der Harald Jamhana^ heiant; er iai 
T«n mir dea Landen Terwieaen und mein gröseter Feind und 
hat In Norwegen Tiel (Unbill v^ftbt, er ist ein 4fiehtig«r Kerl; 
ioh wnaaohe, . data da ika efaehlägstV'wenn da: dam k:«mmen 
kannat.^ Sigmund antwortet, -er werde ihn aelton finden, 
wenn er ihn erfragen kOnnte* Man- aegek Sigmund mit 
aeht Bahifien TÖn Norwegen, andTlmfer lenkt den ven Van- 
dfl», Siginand aber den ron Randrap erbeatetwi Drachen, fiie 
segeln nach Weaten über daa Meer , . nnd machen wSkrend de« 
Sommern nur kleine Beate; Gegen daa Ende dea Sommers 
kommen sie. mit ihren SeUffto ontevhalb AngalsS, die im 
Meer von England liegt. Da sahen sie aebn Schilfe TOr aieh 
liegen , nnd wk groaaM Drachenachiff war mit darnnter. Sig- 
mund erhält sogleich davon Kande, dam Hotald Jarnbans 
^äie Schiffe' befehlige: aie Ywabreden mifer aleh die Schlacht 
anm kommenden Morgen. Die Nacht rerstreidit, nnd Mor- 
gens, wie der Tag grauet, greifen ale in den Waffen, tfnd 
achlagen sich den gannen Tag hindnrdi bis aar Nacht; da» 
Dankel trennt sie, nnd ide verabreden daa Treffen am Morjfea 
wieder anzufimgen. Und' am andern Morgen rnft Harald nach 
Slgnmnds Schiff hinfiber , nnd ff ttgt ihn , ob er wolle , dass 
d^ Kampf wieder beginnen solle. Er antwortet: er -denke 
mbht andere. ^Jch wiU dir nun aagen,*' spricht Harald, ..was 
ich bisher noch nie gesagt habe, dam es nmin Wunsch i«^ 
daas wir Waffenbrfider werden nnd nicht Iftoger leehtea/* Dio 
Mannschaft auf beiden Seiten rieth hiesn, nnd sagte, ^ ntt 

1) BiswlMw, Blaeutin. 


21. C . FMKEYiüQA SAOA. 305 

I 

) 

wSnschenswerih ) das« tie sich Tertrfigen und gemeinschaftliche 
Sache machten, dann würden wenige ihnen Widerstand lei-> 
8ten. Sigmund sagte, ein Umstand stehe dem Vertrage im 
Wege. «.Was fSr einer ist das?*' spricht Harald. Sigmund 
antwortet: ^,Jarl Hakon hat mich hieher geschickt, dass ich 
dich tödten soll.*' ««Von dem konnte ich wohl nur Böses er* 
\irarten ,'* spricht Harald , ,,und ihr seid euch sehr ungleich, 
denn du bist ein sehr wackerer Mann , aber Hakon ist ein 
sehr schlechter Mann/* u^"'^' diesen Punct denken wir sehr 
verschieden,** sagt Sigmund. Die Mannschaft von Beiden hatte 
indess unternommen, sie mit einander zu vergleichen, und das 
Ende ist, dass sie sich vertragen und alle ihre Beute zusam«- 
menwerfen. Und sie beerten nun weit den Sommer über, und 
Wenige leisteten ihnen nun Widerstand. Aber wie der Herbst 
kam, sagte Sigmund, er wolle nach Norwegen fahren. ,,Dann 
müssen wir uns trennen,*' antwortet Harald. «.Nein, das soll 
nicht geschehen,** sagte Sigmund. ^Jch will, dass wir beide 
nun nach Norwegen fahren •— so habe ich doch zum Theil 
gehalten, was ich dem Jarl Hakon versprach, wenn ich dich « 
za ihm bringe.** ^^i^ kann ich zu meinem ärgsten Feinde 
gehen 1** ^.Dafiir lass mich nur sorgen,*' spricht Sigmund. ««Bei- 
des hat seine Richtigkeit ," sagte Harald , ,^da8S ich dir traue, 
und auch, dass du dich auf die Sache verstehst; du magst 
also dafür sorgen.** Hierauf segelten sie nordw&rts nach Nor- 
wegen und kamen nach Hdrdeland. Da wird ihnen gesagt, 
Jarl Hakon sei auf Nordmöre und sei in Bergund. Sie steuern 
dorthin und legen ihre Schiffe in Steenwaag vor Anker. Sig- 
mund macht sich nun hin nach Bergund mit zwölf seiner 
Mannschaft anf einem Ruderboot, um Jarl Hakon zuerst zu 
treffen, Harald aber bleibt mitlerweile in Steenwaag. Wie 
nun Sigmund zu Jarl Hakon kommt, sitzt dieser am Trink- 
tisch. Sigmund tritt alsbald vor den Jarl, und begrüsst ihn 
mit Ehrerbietigkeit. Der Jarl empfing ihn freundlich und . 
fragt ihn nach Neuigkeiten , und Iftsst einen Stahl für ihn hin- 


306 Fi£R£YiNGA 8AGA. 21. C. 

seUen: uod dieses geschah. Sie sprachen eine Zeitlang , und 
Sigmund ersählt ihm von seinen Fahrten , aber davon sa^' er 
nichu, dass er Jarnhaus getroffen. Wie aber Hakon die Zeit 
sa lang däuchte^ ehe er hierauf kam, so fragt er; ob Sig- 
mund Haralden getroffen habe, ,.Ja ivohl," sagte Sigmand, 
nnd erzählt ihm was vorgegangen wa^, und dass sier sieh ver- 
tragen hätten. Der Jarl schweigt und ward über und über 
roth im Gesicht, und sagte nach Verlauf einiger Zeit: ^.Ofter 
hast da meinen Auftrag besser ausgerichtet als diesmal.*' ««Der 
Mann ist jetzt hergekommen, Herr,'* spricht Sigmund, «jn 
eure Gewalt, und ich glaube, dass ihr um meinetwegen Haral- 
den Verzeihung gewähret und ihm verstattet frei and sicher 
an Leib nnd Leben hier im Lande sich aufsuhalten.*' «.Das 
kann nicht geschehen,** sagte der Ja^I, ,,ich werde ihn iodt- 
schlagen lassen, sobald ich ihn bekomme." ,Jch biete euch 
meine Burgschaft für ihn an, Herr,'* spricht Sigmund, ««und 
so viel Habe und Gut, als ihr nur allermeist fordern möget." 
^^Nein, er kann keine Verzeihung von mir erhalten,'* sagte 
der Jarl. Sigmund antwortet: ^.Mit gar vü^nig Nutzen habe 
ich dir gedient, wenn ich nicht einmal einem Manne Frieden 
und Verzeihung rerschaffen soll — -* und ich will fort ans die- 
sem Lande und dir nicht länger dienen; aber ich sage dir — 
es wird dir etwas kosten, bevor er den Tod findet." Sigmund 
springt auf und geht heraoa aus der Stube; der Jarl aber 
bleibt sitzen und schweigt, und Keiner wagt für Sigmund zu 
bitten. Endlich nahm der Jarl das Wort: «,N^un ist Sign|un4 
böse geworden,'* sprach er, und Schade ist es für mein Reich, 
>venn er fortzieht, und das kann nicht sein Ernst sein." 
^Das ist gewiss sein Ernst,** sagten seine Mannen. ««Eilet ihn 
nach,** sagte der Jarl, «,und wir wollen uns auf die Bedin- 
gung, die er gemacht hat, vergleichen.'* Ni|n gehen die 
Leute des Jarls zu Sigmund und sagen ihm dieses ; und nun 
geht Sigmund zum Jarl ; und der Jarl grusst ihn nun zuerst 
und sagte, sie wollten sich auf die Bedingung, die er fküher an* 


21-tt. C. FifiREYlNOA SAGA. 307 

gebottn hab«9 vergleichen: ,Jch will niclit, duA da von mir 
sieheat.** Da nahm Sigmand Frieden und Verzeihnng von 
Jarl Hakon für Harald entgegen, nnd Sigmand fährt nun bin 
sa Harald nnd sagt ihm , . wie es sich begeben habe , dass die 
Verseihang za Stande gekommen* Harald sagte, dem Jarl 
sei schlecht an tränen; sie fahren jedoch hin tu dem Jarl, and 
der Vergleich geschah auf jene Bedingung. Harald fohr hier* 
aaf nordwärts nach Halogeland. Sigmand aber blieb bei dem 
Jarl den Winter über nnd war bei ihm in grosser Gunst; and 
Thorer, sein Vetter, und ein grosser Theil seiner Mannschaft 
war auch bei ihnen. Sigmand liielt seine Leute gut sowohl 
an Kleidern als Waffen. 

Von den Inselbewohnern und Sigmund. 
HL Nun mass von den Bewohnern der Färöer erz&hlt 
werden. Össur, Hafgrims Sohn, wächst auf bei Thrand in 
G5te bis dass er völlig erwachsen ist, nnd er wird ein tüchti- 
ger und ansehnlicher Mann. Thrand wirbt für ihn eine Frav, 
die besste Freisassentochter auf den Inseln : and Thrand sagte, 
nie wollten sich in die Gewalt und Herrschaft über die Inseln 
theijlen; Össur solle diejenige Hälfte baben'^ die sein Vater 
gehabt hatte; er, Thrand, aber diejenige Hälfte, welche Bre* 
ater and Beiner früher gehabt hatten. Thrand sagte auch an 
Össur, dass ihm nach seinem Bedfioken das ganae Vermögen, 
welches die Brüder an liegenden Gütern and falirender Habe 
besessen halten, ankomme, und er müsse es haben als Buss« 
geld für seinen Vater; und alles geschah wie Thrand es für 
gut fiuid*. Össnr hatte nun awei oder drei Güter — eines sa 
Hof, seinem väterlichen Erbe, auf Suderö; das andere auf 
SkofÖ; das dritte auf Dimon, dem väterlichen Erbe Sigmnnda 
and Tkorenu Di^ Färöer hatten erfahren, daaa Sigmund ein 
berühmter Mann geworden war, und trafen viele Sicherheitsan« 
stalten. Össur Hess eine Verschanaung um den Hof auf 
SkofÖ, wo er am meisten war, anlegen. SkufÖ ist von der 
Beschaffenheit, dass es so hoch liegt, dass es der beste Ver«* 


968 Fi£REYiNOA SAGA. S2-2S. C. 

theidignngsplatx ist; es hat nur einen Aufgang , and man 
sagt, es könne gar nicht eingenommen werden, wenn zwanzig 
oder dreissig Mann zu seiner Yertheidigung da seien ^ es 
möchten auch noch so viele kommen um es einzunehmen. 
Össur fuhr Ton einem seiner Güter zu dem andern mit zwan- 
zig Mann, aber zu Hause hatte er beständig dreissig Mann 
nebst den Arbeitsleuten bei sich; keiner auf den FftrSem aber 
war dazumal bo Termögend als Thrand- Das viele Silber, daz 
Tfarand zu Halöre erhielt, ging niemals auf, und er war der* 
Reichste von Allen, und hatte eigentlich die Herrschaft allein 
auf den Färöern, denn er war viel klüger als Össur« 

Von Jarl Hakon und Sigmund. 
2S. Nun ist zu berichten von Sigmund, dass er xn Jarl 
Hakon sagte, er wolle diese Heerfahrten jetzt einstellen und 
zieh nach den Färöern begeben, und er sagte, er wolle nicht 
länger boren, dass er seinen Vater nicht räche; das sei ein 
Vorwurf für ihn ; und er bittet den Jarl ihm hierin beizustehen 
mid ihm seinen Rath zu geben, wie er es anzufangen habe. 
Hakon antwortet und sagt, das Meer um die Inseln sei schwer 
zu befahren und eine starke Brandung sei dort. ««Mit Lang- 
schiffen ist nicht dahin zu fahren : ich will dir zwei Kauf- 
mannsschiffe bauen lassen und dir so viele Mannen mitgeben, 
ab nach unserm Bedünken zu guter Besatzung derselben gehS- 
reu." Sigmund dankt ihm far seine Güte. Die Znrüstungen 
zu der Fahrt geschehen nun im Winter , und gegen den Früh- 
ling waren die Schiffe und die Besatzung segelfertig. Harald 
kam gegen den Frühling z^ch zu ihm und erbot sich mit ihm 
zu fahren: und wie er ganz fertig war, sagte Jarl Hakon: 
^^Solchen Leuten, von denen man wünscht dass sie wieder- 
kommen, muss man das Geleit geben." Der Jarl ging mit 
Sigmund hinaus. Da sprach Hakon : ,,Sage mir , auf wen hast 
du dein Vertrauen gesetzt 1*' Sigmund erwiedert: ««Auf meine 
Kraft und Stärke vertraue ich." Der Jarl erwiedert: ,,Da8 
darf nicht sein •*' spricht er, ..sondern auf dasjenige Wesen 


2S. C FiSBBYiNQA SAOA; 

aBkWMt 4a Mb Vtrtraiien Betaeii , dtm ich stete v«rtrane^ habe, 
und dpi ist Thorgerde Hördebmd : wir wollen uns jetit aufma- 
chen und sa ihr gehen , nnd für dich Heil daselbst suchen.** 
Sigmund sagte, er stelle es ihm anheim. Und nun gehen sie 
in den Wald hinein auf einem Fusssteige , und ein kleiner 
Seitensteig führte abwSrts in den Wald, und vor ihnen lag 
ein fireier Platz, und ein Haus stand daselbst und eine Einfas- 
snng Yon Pfthlen war umher; das Haus war sehr schön, und 
das Schnitswerk war mit Qold und Silber versiert. Hakon und 
Sigmund gehen hinein in das Haus und einige wenige Männer 
mit ihnen: da waren viele Götsenbilder, viele Glasfenster wa- 
ren an dem Hause,, so dass es überall frei von Schatten war: 
eine Frau war in dem Hause quer vor dem Eingänge und sie 
war prächtig gesehmfiekt. Der Jarl warf sidi ihr sn Füssen 
nnd lag lange; und darauf steht er auf und sagt su Sigmund, 
sie wollten • ihr ein OpÜMr darbringen und auf den Stuhl vor 
ilur Silber legen« ifi^^ aber,** spricht Hakon, ..werden wir 
som Zeichen haben, ob sie meine Bitten erhören will, wenn 
sie den Ring loa lässt, den sie an ihrer Hand hat; und der 
Ring, Sigmund, wird dir Glüdc bringen.*' Und nun sieht des 
Jarl an dem Ringe, und es däucht Sigmunden, als ob sie die 
Hand suaammen drucke und dem Jarl den Ring vejrweigere. 
Der Jarl wirft aich sum sweitenmal vor ihr nieder, und Sig- 
mund bemerkt, dass der Jarl weint; und hierauf steht er auf, 
nnd zieht an dem Ringe, und nun ist er los; und der Jarl 
giebt Sigmunden den Ring und sagt, Sigmund solle den Ring 
niemals w/eggeben; und das verspricht dieser. Nachdem sol- 
ches geschehen war, scheiden sie,, und Sigmund geht su sei- 
nen Schiffen; nnd es wird ersählt, dass fünfzig Mann auf je- 
dem Schiffe waren* Sie stachen in See,, und hatten günstigen 
'^ind ; endlich bekamen sie die Vögel von den Inseln zu se- 
hen^ und sie segelten neben einander. Harald Jamhaus war 
aaf demselben Schiffe mit Sigmund, aber Thorer steuerte das 


310 FJBftEYijMA SiUU. 2S-24. C. 


andere Schill Nun erliob sieh ein Stitfm gegen de vaA 
trennte die Schi£fe, so dass sie einige Tage umhertrieibeii. 

Sigmund Mist attf Thrand. 
24. Nan ist zu berichten' von Siginiind nnd seiner Bfailn« 
Schaft, dass sie günstigen Wind belcamen^ mid sie segehi nun 
an die Inseln heran , und sehen , dass sie an die dstlicfae Seile 
der Inseln gekomonen sind, und auf Sigmunds Schiff sind K» 
nige, welche die Gestalt des Landes kennen, und sie waren 
nahe an Osterö gekommen. Sigmund sagte: er gehe beson- 
ders darauf aus, Thrand in seine Gewalt sn bekommen. Aber 
wie sie dicht an der Insel fahren, kommt ein Sturmwind ih- 
nen entgegen, so dass es lange dauerte, ehe sie an -die Insel 
herankommen konnten; aber endlich erreichen sie Svinit, denn 
sie hatten erfahrene und tüchtige Männer an Bord: sie kom- 
men in der Morgendämmerung daselbst an. Yieradg Mann 
laufen sogleich auf den Hof, sehn aber bewachen das Schiff. 
Sie umringen die Wohnung, brechen sie auf, ergreifen den 
Bonden Bjarne in seinem Bette und schleppen ihn hinaus. 
Bjarne fragt: wer der Anfuhrer dieses Zuges seL Sigmund 
nannte seinen Namen. ,,So willst du also grausam gegen 
den sein, der dir nichts als Böses in dem Tteflfen Mseigt 
hat , in welchem dein Vater erschlagen wurde : \€k will dir 
swar nicht yerhehlen, dass ich dabei war, aber ist dir ent- 
fallen , ' was ich hinsichtlich deiner rieth , wie der Vorschlag 
gemacht wurde dich zu tödten, dich und deinen Vetter Tho- 
rer f ich sagte aber , dass man mich eher tödten sollte , ab 
euch/' «(Das weiss ich sehr wohl," sagte Sigmund. ^^Wann 
soll mir dieses vergolten werden?'* sagte Bjarne. ..Jetst,** 
sagte Sigmund , ,,dir soU Friede gewährt sein ; aber für das 
Übrige will ich allein sorgen." ,,Ja, das sollst te aneb,** 
sagte Bjiarne. ,,Du sollst mit uns fahren,*' sagte Sigmund, 
„nach Osterö.*' ,,£her kommst du zum Himmel als dahinauf,** 
sagte Bjarne, ,,8o' lange dieser Wind steht. Dann aollst du 
mit uns nach Skufö fähren, falls Össur zu Hanse ist/* ..Das 


C« FiSRBYiNGA SAGA. 311 


U von dir abhttngep /* sagt fi|jarne $ ..ich denke aber , das« 
Osanr dorl ist** In^er folgenden Nacht fohren sie nach SkofS, 
und kommen wieder in der Morgendämmerang bei der Insel 
an. Es traf sich für Sigmund so glücklich, dass daselbst 
auf SkufÖ gar keine Wache auf dem schmalen Steige war* 
Sie gehen schnell hinauf, und fünfzig Mann mit ihnen, die 
Bjarne ilinen gab; sie kommen an die Schanze, und Össur mit 
seiner Mannschaft ist auf der Schanze, und Össur fragt, wer 
die Männer seien, die da gekommen wären» Sigmund nannte 
mch bei Namen. «.Du mnsst wohl glauben, hier bei uns ein 
Geschäft zu haben; ich will dir Vergleich anbieten,** sagte 
Össur, ..und die besten Männer auf den Färöern sollen unsere 
Angelegenheit sehlichten«** ..Nein," sagte Sigmund, ..von Ver- 
gleich kann zwischen ans nicht die Rede sein : ich muss allein 
bestimmen«'* (^Auf diese Weise,*' sagt Ossur, ..vergleiche ich 
mich mit dir nicht, dass ich dir die Herrschaft übergebe — - 
ich sehe keinenf solchen Abstand weder zwischen uns Männern 
noch zwischen unsern Sachen, dass ich dessen bedürfte.'* Sig* 
mnnds Antwort war,' dass er zu seinen ManujBU sagte, sie 
sollten den Spottvogel auf der Schanze angreifen : ..ich aber will 
mittlerweile darüber nachdenken , was ich zu thun habe.** 
Harald Jamfaaus war ein harter Rathgeber und verwarf jeden 
Yergleieh. Össur hatte dreissig Mann auf der Schanze , und 
sie war schwer anzugreifen. Össur hatte einen Sohn mit Nah- 
men Leif; dieser war damals noch ein kleioes Kind. Nun 
greifen Sigmunds Mannen die Schanze an, jene aber verthei« 
digen sie. Sigmund geht unterdess um die Schanze und be- 
trachtet sie. Seine Rüstung war folgende; Er hatte einen 
Helm auf dem Haupt, und ein Schwert im Gürtel, in der 
Hand hatte er eine mit Silber beschlagene, an beiden Seiten 
hakenartig gebogene Streitaict, das beste Waffenstück, der 
Schaft war umwunden; sein Rock war roth, und einen leich- 
tes Brusthamisch trug er darüber, und Freunde und Feinde 
sagten , dass solok ein* Mann, wie er, niemals auf den Färöern 


312 FiERBYiNQA SAGA. 2L C 

gesehen worden seL Und Sigmund wird gewdir, dam dl» 
Mauer der Schanze an einer Stelle etwas eingestorst ond et» 
was leichter als an den andern Stellen za ersteigen war; er 
geht einige Schritte von der Schanze zorn^', macht einen 
starken Anlauf, nnd springt so hoch hinauf, dass er die 
Axt oben an der Mauer der Schanze anhakt, und nun klet- 
tert er rasch an dem Schaft der Axt hinauf, und kommt sei- 
chergestalt auf die Schanze. Schnell kommt ein Mann ihm 
entgegen und hauet mit dem Schwert nach ihm. Sigmund 
wehrt den Hieb mit der Axt ab , und stösst schnell nach ihm 
mit der Spitze der Axt, so dass die Axt ihm tief in der 
Brust stecken bleibt und er auf der Stelle des Todes ist. Die- 
ses wird Össur sofort gewahr; er stfirzt auf Sigmund los nnd 
hauet nach ihm, aber dieser wehrt den Hieb wiederum ab^ 
und hauet nach Ossur mit der Axt und hauet ihm die rechte 
Hand ab , so dass sein Schwert zur Erde fUlt ; darauf hast 
Sigmund zum zweitenmal Össurn in die Brust, so dass die Axt 
tief hineingeht, und Ossur niederstürzt* Mehrere Männer dringen 
nun auf Sigmund ein — er aber springt rfickwärts von der Schanze 
hinab und kommt unten auf den Füssen zu stehen. Nun entsteht 
ein Zusamm^nlauf um. Össur, bis er völlig todt ist* IHecanf 
sagt Sigmund zu der Mannschaft, die in der Sdianze irarfsk* 
geblieben war, eine doppelte Wahl stehe ihnen frei: sie 
möchten w&hlen, ob er sie in der Schanze aushungern oder 
verbrennen sollte, oder ob sie mit ihm einen Vergleich einge» 
hen und sich ihm übergeben wollten. Sie überlassen ihm nun 
die Obergewalt und übergeben sich ihm. Hinsichtlich Thoren 
aber muss erzählt werden, dass er nach Suderö kam und mit 
Sigmund zusammen traf, nachdem dieses Alles vorgefidlen 
war. * Nun gehen Boten zwischen Sigmund und Thorer auf der 
einen , und Thrand auf der andern Seite zum Vergleich , und 
es kam zu einem Waffenstillstände, und es wurde cdne Zu* 
sammenkunft zwischen ihnen anberahmt j^u Thorshaien ael 
Stron)ö , wo die Thingstätte der Färoer war. Hierher kamen 


24. C FiBRBYiNGA SAGA. 313 

Sigmiiiid niifl Tkrand mk einem groisen Gef9lge, und Thrand 
i¥ar sehr heiter* Eb wurde nun wegen des Vergleichs unter- 
handelt. Tlurand sagte: .,Es war ungebührlich, Vetter Sig- 
mund, dass ich bei dem Treffen war, in welchem dein Vater 
erschlagen wurde'* »— sprach er, darum will ich dir einen 
yergleieh anbieten, der für dich ehrenvoll ist und mit dem du 
snfriedM sein kannst: ich will nämlich, dass du die ganse 
Sache swischen uns abmachest. ,.Das will ich nicht," sagte 
Sigmund, Jch will, dass Jarl Hakon die ganse Sache abma* 
die , sonst vergleiche ich mich nicht , und so halte ich es für 
das Beste« Lass uns beide an Jarl Hakon sieben und uns dort 
i^gleiehenf.'^ ^.Lieber sehe ich es, Vetter,** sagte Tbrand, 
..dass du enischeidest, und ich bedinge mir bloss, auf den In* 
aeln bleiben und die Herrschaft behalten au dürfen, die ich 
habe.** .^Dann wird aus dem Vergleich nichts," sagte Sig* 
nsund , ..wenn du auf meinen Vorschlag nicht eingehst«'* Und 
wiewohl Tlirand sähe, dass das Andere härter war, so ver- 
gliehen sie sidi dodli dahin, dass sie beide im Sommer nach 
Norwegen siehen wollten. Das eine Schiff fuhr im Herbst 
aach Norwegen, mit vielen von den Männern, die Sigmund 
Ton dort her gefolgt waren. Sigmund blieb nun den Winter 
fiber in SkufS , und Thorer , ^ sein Verwandter , mit ihm und 
Harald Jamhaus und viele Männer mit ihnen. Sigmund hatte 
viel Pracht, and schmückte seine Wohnung auf das Herrlich- 
ste aus. Der Winter vergeht, und Sigmund legt sein Schiff 
aus. Auch* Thrand rüstet eines seiner Frachtschiffe aus. Je* 
• der von ihnen wairtet auf den andern. Sigmund segelt ab, 
sobald er fertig ist. Mit ihm fuhren Thorer, Harald Jarnhana 
und nahe an swanxig Mann. Sie landen bei SSndmdre in 
Norwegen; erkundigen sich nach Jarl Hakon; erfahren, dass 
er nicht fern von dort sei, und gehen sogleich su ihm. Jarl 
Hakon eropflUigt Sigmunden und seine Genössen freundlich. 
Sigmund berichtcft ihm den Vergleich, den er itiit Tbrand ge* 
macht hatto. Der Jarl erwiedert: ..Thrand hat dich überlistet: 


914 PiBKBiriNaA baoa. M-tt^ C. 


iek bio Sbeneugt, dass er sivh nkht selir spulen wird sm 
so kommen/' Der Sommer verttaftj und Thrand konmt 
niebt. JDa kam ein Sehiff Ton den Färoem, und die Leate auf 
demselben sagten, Tkrand sei ararackgetrieben , wün Sobiff sei 
ledc geworden und habe nicht See halten kSnnen* 
Juri Hakom EnUcietdung »wisekeB S^;mumd und lürmd. 
K. Sigmnnd sagte hierauf su dem Jarl^ er wünsche, 
dass er die SiCdie iwischen ihm und Thrand sehUcbten mSge, 
obgleich dieser nicht gekommen sei. Der Jarl sagtet ^^s 
könne geschehen. ,,Ich bestimme adso/' spradi er, «.das» 
Thrand dir eine doppelte Mannesbasse ^ an leisten hat, eine 
fSr jeden der beiden Brfider$ die dritte, weil Thrand den RatK 
gegeben hat, ench beide an erschlagen, nachdem er eure Vä- 
ter hatte erschlagen lassen; ein viertes Bassgeld mnsa Thruid 
dafür leisten, dass er euch als Skbven verkauft hat. Statt 
dass da jetst den vierten Theil der FärSer in deinem Besiuc 
hast, sollst da nun von Thrands Antheil and von Össars Erba 
ao viel bekommen, dass da die Hfilfte der Inseln orbAltSt, die 
andere Hälfte soU mir anfallen, weil Hafgrim und Thrand 
meine Mannen Brester and Beiner erschlagen haben. \VeiL 
Hafgrim gefallen ist, soll keine Bosse' daför geleistet werden, 
dissB er Brestern erschlagen and friedliche Männer angegriffen 
hat ; s6 auch für Ossär nidit , wogest der Unbill , dass er sich 
dein Gnt ängemasst hat, anf welchem er erschlagen ist; da 
aber soIIbi die Geldbasse swiachen dir tmd deinem Vetter 
Thorer dieilen, .wie es dir gut dftacht. Thrand mag am 
Lande bleiben, wenn er sich^ dieser Bestimmung unterwirft. 
Du sollst die sämmtlichen Inseln ,von mir au Lehn haben,** 
sagt der Jarl, ..und mir für meinen Antheil Sclioss geben." 
Sigmund dankte dem Jarl für diese Entscheidung, und blieb 
den Winter fiber bei iina. Im Frühling zog er fort nach den 
Ffiröern, and Thorer, sein Vetter, mit ihm; Harald Jamhana 
aber blieb zurück. Sigmund hatte eine glückliche Fahrt, und 

O Ka Appelle« W«lirff«icl. 


25. C FAIBYilMA SAGA. Sl& 

kommt an auf den nurtteffn» und bernfl den Thrand an einem 
Thing auf StromS in Thorahafen. Thrand ateUt lich ein , and 
viele ' Minner« Sigmnnd aagte , Thrand habe den Vergleich 
nur wenig gehalten» nnd macht nun die Beaümmang dea 
Jarla ' bekannt: nnd ateik ea ihm anhirfm, die Beatimmong 
m haken oder an brechen^ Thrand bittet Sigmunden, an be- 
aaimmeny nnd aagte, er halte ea für daa Beste, ihm ala einem 
öhremrerthen Manne Alles anheim anstellen« Sigmnnd erwie- 
dolte , er wM% nnn nicht Iftnger Ansflüehte machen , nnd vor» 
kingto sofort Erldining, entweder Ja oder Nein, nnd fugte 
hfauin, ümi wire es eben so Heb, wenn sie in Fehde blieben. 
Thnnd sog vor deh Vergleich an halten, bat aber nm Frist 
wogen der Zahlung dea Geldes, denn der Jarl hatte festge- 
aetst, dass daa Geld innerhalb eipes halben Jahrs gexahlt wer- 
den solle* Auf die Fürbitte der auf dem Thing Versammelten 
lieaa Sigmund es sidi gefdlen , dass dieses Geld innerhalb 
dreier Jahre ausgeaaUt wurde. Thrand sagte, wie es ihm 
dünke, so aieme es sich, dass Sigmnnd, sein Vetter, so 
lange Gebieter sei, ah er es gewesen wäre, und es wftre nicht 
mehr ak billig, dass dem so sei. Sigmund sagte, er mdge 
ihm mit dergleichen Heucheleien vom Halse bleiben , denn um 
diese, sprach er, kümmere er sich nicht. Sie schieden nun 
TOtt einander als Freunde* Thrand entbot den Leif Össora 
Sohn an akdi nach Göte, nm ihn au ersiehen, und hier wuchs 
er aulL Sigmund brachte im Sommer sein Schiff in Stand au 
einer Reise nach Norwegen , und Thrand beaahlte ein Drtt- 
iheil der Geldbusse, und war auch hierin sftumig genug. Sig- 
arand trieb f3r Jarl Hakon den gesammten Schoss ein, bevor 
er von den Inseln absegelte* Sigmnnd hatte eino gute Fahrt, 
'kotnmt mit seinem Schiflb in Norwegen an, geht sofort sura 
Jarl Hakon, und bringt ihm seinen Schosa. Der Jarl empfingt 
freundlich Sigmunden und seinen Vetter Thorer nnd alle seine 
Begleiter. Sie bleiben den Winter ober bei dem Jarl. 


316 FätaaxifiQk saoa. ^ C. 

Pm Sigmund Bre$§en9ß* 
W» Im Sommer, nachdem den Wintw «iTor cor Jvlieil 
Sigmund Jarl Hakons Lehnsmann gew<»den war , Mg er mit 
dem Jarl au dem Froatelhing^, und Sigmund hraehte den An- 
Irag seines SehwiegerTaters Thorkel vor, dass JTqurl Hakon Um 
vom Banne losspreehe nnd ihm Erlanbniss gebe aich im Lande 
aofkohaiien , wo er wolle , nnd Jarl Hakon gestand Sigmunden 
dieses sogleich an. Der Jarl schickte Sendboten m Thorkd 
und seiner Familie , ' nnd Thorkel war dfn Winter Aber bei 
Jarl Hakon nebst seiner Fran nnd Thnride seiner Toditer. 
Diese hätte in dem Sommer, wie Sigmund nnd Thorer fortge- 
flogen waren, eine Tochter geboren: das Kind biess Tbora. 
Im Frühling darauf verlieh Jarl Hakon dem Thorkel Bai^ 
fipost das Amt eines Sysselroannes in Örkedal. Hier Iten Thor- 
kel sich hftnslick nieder, und blieb dort die ganse Zeit über» 
so weit die Ersählung jeist gekommen ist. Sigmund rrilet 
hierauf nach Orkedal, und besucht Thorkeln, und findet mne 
gute Aufimhme bei üun. Und nun hebt Sigmund seine T^e^ 
bung an und freiet um Thnride. Thorkel nimmt dieses gut 
auf, und liftlt dafür, dass es. ihm und seiner Toditer und selt- 
nem gansen Hause sor Ehre und xnm Ansehen germcke. 8ig« 
mnnd feiert smne Hocbaeit su Lade bei Jarl Hakon, und der 
Jarl bewkthete die Gesellschaft sieben Tage lang. Da wurde 
Thorkel Barfrost Jarl Hakons Lehnanmnn und bester Freund» 
Hierauf sieben sie heim; Sigmnnd aber und seine Gattinn UeU 
ben bei dem Jarl : im Herbst aber segelt er nach den FSrüem, 
und seine Frau Thuride und seine Tochter Thora mit Sm» 
Den Winter über war es stille auf den Inseln. Im Frühling 
sog das Volk sam Thing nach StromS , daselbst versammelten 
sich Viele, auch Sigmund sog mit einem Trupp seiner Man- 
neu dahin. Auch Tlurand kommt dahin, und Sigmund driiigt 
darauf, dass- Tlirand nun das zweite ' Drittheil gebe: s^gte 
aber, er müsse jetst Alles haben, wiewohl er auf FiiUttnn 

I) HaorlTenuuMluf an Froit«. ' 


C PJmtEfb^QA SAOA, Sit 

des YoHcf nachgab* Thrand erwiedert:. ,,Es trifft sich, Vet- 
ter,** spricht er, «.dass bei mir ein Mann ist, der Leif heisst, 
ein Sohn össurs; den entbot ich zu mir, wie wir uns vergli^ 
eben. Nun wfll ich dich bitten, Vetter,** sagte Thrand, ..dass 
da dem Leif* etwas von * dem Clelde mgestehest nach seines 
Vaters Ossär Tode, den da erschlagen hast, und ich mochte 
ihük wohl daü Creld gSnnen, das da noch von mir ra fordern 
hast.* ,,Das thae ich nicht*' — sagte Sigmund — ,,and da 
sollst mir mein Geld sahlen.** JE» wird dir doch billig schei- 
nen** — sagte Thrand« Sigmnnd erwiedert : ..Bezahle* da das 
Geld** — sprach er -— ..sonst soll es dir übel gehen.** Thrand 
bezahlte nan die nifte des Drittheils und sagte, er sei nicht 
im Stande jetzt mehr za geben. Sigmund ging auf Thrand 
los, and hatte die silberbeschlagene Axt in der Hand, mit 
der er Össnm erschlag: er setzte die Spitze der Axt deiii 
Thrand anf die JBrost, and sagte, er werde so drücken, dass 
er ihre Kraft fShle, wenn er nicht sogleich das Geld zahle. 
Da sagte Thrand: ^.Da bist ein gefährlicher Mensch** ^ sagt 
•r — and trag einem seiner Leute auf ins Zelt zu gehen, 
nach dem Geldbeutel, der dort läge, und zuzoseheii, ob noch 
etwas Mber darin sei. Der Mann ging, und gab Sigmunden 
den Beutel, und das Geld wnrde gewogen: und es war gerade 
so Tiel darin, als Sigmund noch haben sollte. Nachdem di»- 
zes geschehen war , trennten sie sich. Im Sommer fahr Sig- 
mund nach Norwegen mit dem fichoss Jarl Hakons, und wurde 
von diesem gut aufgenommen. Er blieb diesmal eine kurze 
Zeit bei dem Jarl, und fuhr nach den Fliröem zurück, und 
war den Winter über daselbst, und Thorer, sein Vetter, war 
stets bei ihm. Sigmund war allgemein geliebt auf den Inseln. 
Er and SvinS-Bjarne hielten ihren Vergleich gut, und Bjarne 
war stets der Vermitder zwischen Thrand und Sigmund, sonst 
würde es schlimmer geworden sein. Im Frühlinge zieht das 
Volk nach Stromü - Thing , und eine grosse Versammlung ist 
dort; Sigmund rerlangt das noch übrige Geld von Thrand; 


819 FMBMYiSQA SAGA. 96-0. C. 

Thrand aber bittet ffir Leif Öesare Sahn, seioea Vatere ircH 
gen, and Viele yerwenden sich dafür, das« eae eieh mit wir 
ander vergleichen möchten. Sigmund erwiedert: ^.Tkrand mtd 
dem Leif so wenig als mir Geld .geben, aber am der Fürsi^a^ 
che guter Männer wegen mag das Geld stehen bleiben; erlas- 
sen aber kann ich es nicht, and als Busse gestehe ioh es 
nicht SU, wie die Sache liegt." Darauf trennen sie sidi, und 
kehren vom Thing nach Hause. Sigmund nistete sich wieder 
SU einer Sommerreise nach Norwegen mit dem SchiMfse Jarl 
Hakens, und wurde spat fertig. Er geht in See, sobaM er 
fertig ist. Thuridej seine Fraii, bleibt uir«ck, aber Tfaorer, 
sein Vetter, fährt mit ihm. Sie haben eine gnte Fahrt, lan- 
den nördlich bei Trondlyem spät im Herbstr Sigmnad sieht 
sa Jari Hakon und findet daselbst eine gute Aufnahme. Sig- 
mund war damals sieben und swaimig Winter alt, und bUdb 

* 

darauf bei Jarl Hakon. 

27. In diesem Winter kamen die Jonmviking» nadi 
Norwegen, und schlugen sich daselbiit mit Jarl Hakon und des- 
«sen Söhnen. Sigmund und Thorer, die beiden Verwandteo, 
waren in der Schlacht mit den Jarlen Hiü^on und Erik, und 
es wird ersählt, dass Sigmund der Erste von allen war, der 
auf Bues , des Starken , Sohiflf sprang , wie dieser am hefügr 
sten stritt, und darauf Thorer mit dreissig Mann* Wie aber 
Sigmund und Bue mit einander kSppfiten und wie Sigmund 
sähe, dass er sidi an I(raft und Stärke der Hiebe mit Bifte 
nicht messen könne, pabm er za seiner Gewandtheit s«^e 
Zuflucht, warf seinen Schild und sein Schwert in die Luft 
und wechselte sie um in seinen lländen , wie er oft dra thun 
pflegte. Hierauf war Bue nicht gefasst, und Sigmund hieb 
mit der linken Hand Buen beide Hände in 4ea GfUmkw nb. 
Hierauf sprang Sigmund wieder auf smn Schiff mit sieben 
Mann: aber alle die andern, welche mit Thorer Bues SsUff 
bestiegen hatten, waren ersdilagen. Bue spmng nun Aber 
Bord , und sein Schiff wurde amigeleert« , Jjfn FrubUnge -aber 


S7-9tL C. WJBBEliüQA 8A0A. S19 

fgtJb. Jarl Hakon (Sigmunden grotae Geschenke, bevor eie von 
einander schiedc^n* Die beiden Verwandten segelten darauf 
fort naeh den Färo^m 9 sassen mhig und atille , und Sigmund 
gdboft über aUe. 

KSnig.Olqf ichieki Qe$andiß an Sigmund. 
aSo Nun fährt die Geschichie fort. Wie König Olaf 
swei Jahre in N<Hrwegen geherrscht und im Winter ganx 
Trondlgem sum Christenthume bekelirt hatte, so schickte er 
Gesandte naeh den Färöem sn Sigmunid Brestersön, und entbot 
ihn zu sich 9 und liess ihm am wissen thun, es solle eine £h* 
renreise lor ihn sein, und er, Sigmund, solle der Mächtigste 
auf den Firöem werden, wenn er sein Lehnsraaiin werden 
wolle. 

Sigmund BreitersSn ntsm/ den chriMicken Glauben an. 
Wo Kdnig Olaf sog ndrdwärts von Trondhjem , wie der 
Sommer lu Ende ging, und wie er nach Sondmdre kam und 
dort bei einem angesehenen Freisassen xum Gelage war, da 
offachien auf des Kdnigs Botschaft von den Färöem Sigmund 
Brestersön mit Thorer, seinem Vettere Wie nun Sigmund 
vor den König trat, so empfing ihn der König auf das Aller» 
gnädigste, und sie hatten sogleich eine Unterredung mit ein- 
andere Der König sagte: ..Du hast wohl gethan, Sigmund, 
dasa du dich dieser Reise nicht entsagen hast. Dass ich dick 
sn mir entboten habe , ist. besonders deshalb geschehen , weil 
man mir Ton deiner Tapferkeit und deinen Fertigkeiten Tiel 
ersählt hat: ich habe Lust ganx dein Freund zu sein, wenn 
du mir in denqenigen Folge leistest, was mir als das Wich» 
tijgste erscheint. Es sagen auch Mehrere, dass es für uns 
beide nicbt unpassend sei, Genossenschaft zu schliessen, da wir 
beide fär nicht - unmannhafte Männer gelten , sondern Wider» 
wärtigkeiten und Unglnck lange erduldet haben, bevor wir zu 
Ehre und Ansehen kamMi, denn in unserer Verbannung und 
Knechtschaft sind unsere Schicksale nicht ungleich gewesen: 
Du warst ein Kind und sähest es mit an, wie dein Vater 


I • 


FifiREYiNOA MQA. SB. C. 

'ohne Grund erschlagen wurde; ieh aber war noch in Mulier- 
schoosse« wie mein Vater ohne allen andern Grund ^ als den 
der Bosheit und Gierigkeit seiner Verwandten, erschlagen ward. 
So hat man mir auch gesagt, dass, statt dir Busse zu bieten 
für den Mord deines Vaters, deine Verwandten im Gegentheil 
gesucht haben, dich zu tödten lirie deinen Vater: darauf fielest 
du als ein Sklave verkauft worden, ja man habe sogar Geld 
dafür gegeben, dich zum Knecht und Sklayen zu machmi; 
und auf solche Weise wurdest du verjagt und weggeführt von 
deinen Besitzungen und deinem Vaterlatide, und hattest hage 
Zeit nichts um dein Leben vä fristen in einem unbekannten 
Lande, als dasjenige, was nach der Vorsehung des AUmichti- 
gen wildfremde Menschen dir aus Barmherzigkeit angedeihen 
liessen. Nicht unähnlich mit dem , was ich jetzt von dir unf« 
gerechnet habe, ist auch mir widerfahren. Denn kaum war 
ich geboren,^ so ward ich von meinen Landsleuten verfolgt, 
und es wurde mir nachgestellt; ja sie gingen damit um, mich 
ums Leben zu bringen , ■. so dass meine Mutter in Jammer und 
Noth mit, mir von ihrem Vater, ihren Verwandten und Allem, 
was sie besass, fliehen musste; so verflossen die AtA ersten 
Jahre meines Lebens. Darauf wurden wir beide von Wikin- 
gern genommen, und ich wurde von meiner Mutter getrennt, 
so dass meine Augen sie seitdem nicht wiedersahen; dreimal 
vmrde ich als Sklave verkauft; ich war in Estland unter lau- 
ter wildfremden Mensehen , bis dass ich neun Jahre alt wurde; 
da kam einer meiner Verwandten dahin, der meine Herkunft 
erspurte; er löste mich aus der Knechtschaft und nahm mich 
mit sich nach Gardarike, und da war ich die folgenden neun 
Jahre in der Verbannung, wiewohl ich f8r einen freien Mann 
galt. Nun kam ich etwas zu Kräften und genoss mehr Hire und 
Ansehen bei König Waldemar, als es passend dfinkte, einem Aus- 
länder auTheil werden zu lassen; auch dieses ist mit dem Ansehen 
«u vergleichen, in welchem du bei JarlHakon standest. Nun ist 
es endlich so weit gekommen , dass wir beide im Besit« nnsers 


29. C. FiERETfNGA SAGA. 321 

▼Iterlielien Erb^s nnd unae» Vaterlandes sind, nachdem wir 
lange Glfick und Ansehen haben entbehren müssen. Ich habe 
nan, besonders weil ich vernommen , dass da*niemak nach 
der Weise anderer Heiden den Götzen geopfert hast, zu dir 
die« gute Hoffnung, dass der hohe Konig des Himmels, der 
Schöpfer aller Dinge, durch meine Worte dich zur Erl^ennt« 
niaa seines heiligen Namens und des heiligen Glaubens führen 
wird, und dich zu meinem Genossen in der wi^hren Gottes* 
ftircht machen wird, so wie du mir ähnlich bist in Kraft und 
Fertigkeiten und andern Gaben seiner Gnade, die er dir so 
wie mir verliehen hat, lange zuvor ehe ich einige Kenntnisa 
▼on seiner Herrlichkeit hatte. Es gebe nun der allmächtige 
Gott, dass es mir gelinge, dich zu dem wahren Glauben zu 
bekehren und dahin zu bringen ihm zu dienen, so dass du 
hernaeh durch seine Barmherzigkeit nach meinem Vorbilde 
und ^uit ni^iner Ermunterung alle deine Untergebenen zu sei- 
ner Herrlichkeit fülirekt; und dieses wird, wie ich hoffe, ge« 
sebehen. Du wirst auch, wenn du meinen Worten folgest, 
die ich zu dir gesprochen habe, und mit fester Treue Gott 
dienest, in Freundschaft und Ehre bei mir bleiben, wiewohl 
dieses nichta gegen die Huld und Seligkeit ist, welche der 
allmiehtige Gott dir verleihen wird, so wie jedem andern, der 
seine Gebote hält aus Liebe des heiligen Geistes, zu herrschei^ 
mit seinem lieben Sohne, dem König aller Könige, ewiglich 
in der höclisten Herrlichkeit des Himmelreichs.'* Wie der 
König seine Rede geschlossen hatte, erwiederte Sigmund: ,,Ez 
•ist euch bekannt, Herr; was Ihr auch so eben in eurer Rede 
erwähnt habt, dass ich Jarl Hakons Dienstmann war: er 6e* 
' handelte mich sehr gut, und ich war mit meinem Zustande 
' ganz zufrieden: denn er wif. huldreich und besorgt und liebe* 
voU gegen seine Freunde, wiewohl er grausam und ranke voH 
gegen seine Feinde* war; aber es ist zwischen euren Religionen 
ein grosser Unte^chied. Doch da ich aus eurer freundlichen 

« 

Zocede eneh«, dass die Religion, welche Ihr habt, in jeder 
« . tl 


Hinsidil sdiöaer und besser ist, als diejenige» ivelche die 
Ueidea haben, so bin ich bereit enerm Rathe za folgen imd 
■ir eure Freundschaft ni gewinnen ; und dieserhalb Will xeh 
nicht den Götzen opfern, detin ich sähe schon lange ein, dass 
dieser Glaube nicht heilsam ist, wiewohl ich keinen bessern 
kannte/* Konig Olaf war erfreut über Sigmunds Antwort, 
and dass er den Antrag so bereitwillig annahm. Sigmnnil 
wurde getauft nnd mit ihm sein ganzes Gefolge, und der K5- 
nig liess ihn in dem Worte Gottes unterrichten. Sigmund 
blieb den Winter über bei dem Könige , , und stand in grossen 
Ehren. 

Si^umd fäiri ab , um das Chrtttenilum aitf den Färoem Tsm 

verkündigen. 
M. Wie es Frühling wurde, kam eines Tages der Kö- 
nig zu Sigmund, um mit ihm zu sprechen, und sagte, er 
wolle ihn zu den Färöern senden , um das Volk diuielbsj zum 
Christenthum zu bekehren. Sigmund suchte diesen Auftrag 
abzulehnen; am Ende fugte er sich aber in den Willen des 
Königs. Der König ernannte ihn zum Befehlshaber über die 
.sämmtlichen Inseln , und gab ihm Geistliche mit , um das Volk 
zu taufen nnd es in den nothwendigsten Kenntnissen zu unter- 
richten. Sigmund segelte, ab, sobald er fertig war, und er 
Jiatte eine glückliche Fahrt. Wie er aber auf den Färöern an« 
kam, berahmte er für die Insassen ein Thing auf StromÖ; es 
kamen viele Menschen zu demselben. Wie die Versammlung 
da wtf^, stand Sigmund auf und hielt eine lange Rede, und 
sagte darin: er sei östlich in Norwegen gewesen bei König 
Olaf Tryggveson ; sagte auch, der König habe die sftmmtU« 
. eben Inseln unter seinen Befehl, gestellt. Die meisten Bonden 
nahmen dieses wohl auf. Da sagjte Sigmund: ,Jch will euch 
auch zu wissen thun, dass ich meinen Glauben Tertauscht 
habe und an Christ geworden bin, auch habe ich von König 
Olaf den Auftrag und Befehl, alle Bewohner dieser Inseln 
zum wahren Glauben zu bekehfen.*' Thrand erwiedert auf 


30-31. C. FifiRETiNQA 8AQA. 323 

diese Rede und sagte, e^ sei billig, dass die Bonden sich 
Qber diesen wichtigen Gegenstand besprächen. Die Bonden 
sagten, das sei gnt gesprochen« Sie gingen daraaf nach der 
andern Seite des Thingplatzes; ^hrand nahm nun das Wort 
und sagte sn den Bonden , es sei das Gerathenste diesen An- 
trag sogleich abzulehnen, und er brachte es darch seine 
Überredung dahin, dass sie alle hierin einig waren. Da nun 
Sigmund sähe, dass alles Volk sich zu Thrand schlag und 
dass kein einziger bei ihm bjlieb ausser seine Leute, welche 
Christen waren, so sagte er: ^Jch habe Thranden zu viel Ge- 
walt eingeräumt.'* Hierauf stürzte das Volk haufenweise da- 
hin , wo Sigmund und seine Leute süssen ; sie hoben ihre 
Waffen in die Luft und zeigten sich nicht friedsam, Sigmund 
und die Seinen sprangen ihnen entgegen. Da sagte Thrand: 
^^Lass das Volk sich niedersetzen und sich nicht so heftig ge- 
behrden: das aber will ich dir sagen ^ Vetter Sigmund, dass 
wir Bonden sämmtlich darin einig sind, auf den Antrag, den 
da gemacht hast, dieses zu erwiedern, dass wir auf keinerlei 
Weise unsern Glauben Terändern wollen, und wir wollen dich 
hier auf dem Thing angreifen und tödten, wenn du davon 
nicht ^blässest, und uns nicht gelobst Ton dieser Botschaft 
niemals auf den Inseln zu sprechen.'* Da nun Sigmund sieht, 
dass er jetzt for den Glauben nichts ausrichten könne und 
dass er nicht stark genug sei, am es mit dem ganzen Volk 
aufzunehmen, das dort zusammengekommen war, so gelobte 
er nothgedrungen mit Wort und Handschlag Jenes, und hier* 
mit' schloss das Thing. Sigmund blieb den Wint^ fiber auf 
Sknf5 , und war darüber sehr ärgerlich , dass die Bonden ihn 
hierzu gezwungen hatten; er liess sich jedoch nichts hiervon 
merken. 

Thrand wird hexwungen. 
n. Im Frühling zu einer Zeit, wie die StrSmungen se 
stark gingen, dass jedermann es für unmöglich hielt, anf der 
See und zwischen den Inseln zu segeln» fuhr Sigmund ab von 


324 FiERBTlNOA SAGA^ 31. C,. 

Skafo mit dreUusig Mann anf swei Sckiffen« Er wolle nah, 
sagte er 9 eines von beiden versuchen, entweder den Auftrag 
des Königs aasrichten, oder im entgegengesetiten Falle ster- 
ben. Sie steuerten nach Ostero , liefen ein auf der Insel , ka- 
men daselbst an spät in der Nacht, ohne dass irgend jemand 
sie gewahr wurde, und schlagen einep Kreis um den Hof Gote, 
Btiessen mit einer Stange gegen die Thure des Zimmers, in 
welchem Thrand schlief, und brachen sie auf, und nahmen 
Thrand und* schleppten ihn aus dem Hause. . Da sagte Sig- 
mund: ««Nun hat das Gluck gewechselt, Thrand! du zwangest 
mich im Herbst und legtest mir zwei harte Bedingungen vor; 
jetzt will ich dir zwei sehr ungleiche Bedingungen Torlegen. 
Die eine i^t gut: du lassest dich taufen und nimmst den rech- 
ten Glauben an; die andere aber ist: du wirst sogleich auf 
der Stelle erschlagen; und dieses ist fibel für dich, denn da 
verlierst alsdann sogleich deinen grossen Reichthum und das 
Glfick dieser irdischen Welt, und empfängst dagegen die ewige 
Qual und Pein der Hölle in der andern Welt." Thrand sagte: 
^Jch will meine alten Freunde nicht hintergehen." Sigmund 
befahl num einem seiner Leute , Thrand zu todten , und gab 
ihm eine grosse Axt in die Hand ; ' aber wie dieser mit der 
erhobenen Axt auf Thrand losging , sähe Thrand ihn an und 
sagte: ,,Haue nicht so rasch nach mir: ich will erst noch et- 
was sagen: Wo ist mein Tatter Sigmund?" ..Hier bin ich," 
spricht dieser. ^«Du sollst zwischen uns entscheiden, sagt 
Thrand, und ich will den Glauben annehmen, den du wün- 
schest. Da sprach Thorer: ..Haue zu. Mann!" Sigmund 'er- 
wiedert: ..Für diesmal soll er nicht niedergehauen werden.*" 
Thorer sprach: ..Das wird dein und deiner Freunde Tod sein, 
wenn Thrand jetzt entschläpft." Sigmund sagte: ..Darauf 
müsse man es wagen." Thrand und seine Hausgenossen ivur* 
den nun von einem Priester getauft. Sigmund Hess Thranden 
nun mit sich fahren , wie er getauft war. Hierauf fiihr Sig- 
mund nach allen Färoern, und Hess nicht eher nach, ah bis 


31. C. PiBRETiNGA SAGA. 325 

alles Volk daselbst zam Christenthnm bekehrt war* Im Som- 
laer daraaf rüstet er sein Schiff, und will nach Norwegen lie- 
hen, ^um König Olaf den Schoss su bringen, nnd zugleich 
auch den Thrand in Göte. Wie aber Thrand erfuhr, dass 
Sigmund beabsichtige ihn lum Könige zu fuhren, bat er, ihn 
dieser Reise zu überheben. Sigmund wollte hierauf nicht einge- 
hen, und sobald günstiger Wind kam, stiessen sie Tom 
Lande; aber sie waren noch nidit weit auf die See gekom- 
men, da traten ihnen die Strömungen nnd ein starker Sturm 
entgegen; so dass sie zu den Färöern wieder zurückgeworfen 
wurden; und ihr Schiff scheiterte, und die ganze Ladung ging 
verloren; die Menschen aber wurden grösstentheils gerettet« 
Sigmund rettete den Thrand nnd Tiele Andere* Thrand sagte 
die Reise würde für sie schlecht ablaufen, wenn sie ihn 
swftngen wider Willen mitzufahren. Sigmund sagte, er 

soUe doch mitfahren, wiewohl ihn nichts Gutes dabei dünke 

• 

Sigmund nahm nun ein anderes Schiff und sein eigenes Geld, 
um es dem Könige statt des Schosses zu bringen, denn es 
fehlte ihm nicht an fahrender Habe. Sie stiessen nun zum 
aweiten Mal in See, und kamen mm etwas weiter als das vo- 
rige Mal; es kam aber wiederum ein starker widriger Wind, 
und warf sie auf die FSröer zurück, und zerschellte da» Schift 
Sigmund sagte, es stelleten sich der Fahrt grosse Hindemisse 
entgegen. Thrand erwiederte, die würden jedesmal eintreten, 
so lange sie ihn zwangen wider Willen mit ihnen zu ziehen* 
Sigmund liess hierauf den Thrand los unter der Bedingung; 
dass er einen heiligen Eid schwüre, nicht von dem christlichen 
Glauben zu lassen, dem König Olaf und Sigmund untergeben 
und treu zu sein , keinen Einzigen auf den Inseln zu Terhin- 
dem oder abzuhalten, ihnen Treae und Gehorsam zu beweisen, 
das Gebot König Olafs so wie alles Andere, «dessen Verrieb» 
tung auf den Färöern er ihm auftrage, zu fordern und aussa- 
Tichten;.und Thrand beschwor ohne Widerrede Alles, wasSig* 
mund ihm nur auflegen konnte. Thiand fuhr nnn heim aac& 


326 F^R£TiN€A SAGA. Sl-SJL C 

Göte, Sigmund aber blieb auf seinem Hofe auf SkofS den 
Winter hindurch, denn es war schon im Spätherbst, wie sie 
das zweitemal waren zurückgeworfen worden. Sigmund liess 
dasjenige Schiff, welches am wenigsten beschädiget worden 
war, ausbessern: und diesen Winter über war Alles ruhig, 
und es fiel nichts Wichtiges auf den Färöern vor. 

Thrand will nicht zu Konig Olitf fahren. 
SS. Wie nun Sigmund' Bresterson alle Färöer zum Chri- 
stenthume bekehrt hatte nach dem Gebot König Olaf Trygg- 
vesons, war er Willens, Thranden aus G5te mit ikich nach 
Osten (Norwegen) zu nehmen» aber er ward zweimal zurück- 
getrieben , wie so eben erzählt ist. Er rüstete sich zur dritten 
Fahrt, und diese war glücklich; Er kam noch Norwegen, und 
traf KSnig Olaf nördlich in Nidaros*^, un|l übergab ihm das 
Geld, dus er an Stelle des Schosses der Färöer, der im votl« 
gen Sommer verloren gegangen war ^ bezahlte , und ausserdem 
den Schoss, der nun zu erlegen war. Der König nahm ihn 
wohl auf, und Sigmund blieb bei dem Könige bis spät in den 
Frühling. Sigmund erzählte dem Könige umständlich alles, 
wie es hergegangen war mit Thrand und den übrigen Inselbe* 
wohnern. Der König erwiedert: ,,£s ist übel, dass Thrand 
nicht mit zu mir gekommen ist, und es gereicht den Inseln 
flBum grössten Schaden, dass er von dort nicht wegkommt, 
denn nach meinem Dafürhalten ist er einer der schlechtesten 
Menschen im ganzen Norden.*' — Eines Tages im Frühlinge 
geschah, dass Köni^ Olaf zu Sigmund sagte: «»Wir wollen uns 
beide heute ein Vergnügen machen und unsere Geschicklich- 
keiten gegen einander erproben.*' ^^Dazu bin ich sehr unge- 
schickt, Herrl" sagte Sigmund; ,^es soll jedoch, so wie alles 
Andere, worüber ich zu bestimmen habe, von euerm Befehl 
abhängen." Darauf wetteiferten sie im Schwimmen und Schie- 
ssen und in andern Fertigkeiten, und die Leute sagten, Sig- 
inund sei dem König Olaf in vielen Künsten selur nahe gekom- 
men ; und wiewohl' er in allen ihm nachstand , so sei doch da- 


C. FJEBEYltiQA SAGA. 327 

mals kein Mann ia Norwegen gewesen, der es dem Könige 
laehr gleich gethan hätte. 

KoMig Olqf hegehrt von Sigmund den Bing. 
IL Man erzählt, dafts einst, wie König Olaf beim 
Trinkgelage sass und seine Hausgenossen bewirthete and viele 
andere Gäste geladen hatte, Sigmund dem Könige so werth 
war, dass nur swei Männer «wischen dem Könige und ihm 
nassen« Sigmund legte seine Hände auf den Tisch« Der Kö- 
nig^ schlag das Auge dahin, und sähe, dass Sigmund einen 
stflu^ken Goldring an der Hand hatte« Der König sagte: ,,Lass 
mich den Ring sehen, Sigmund 1** Sigmund sog den Ring von 
der Hand, und reichte ihn dem Könige hin« Der König sagte; 
,, Willst du mir nicht diesen Ring geben T' Sigmund versetzte: 
.^Ich habe gelobt, HerrV mich von diesem Ringe niemals zu 
trennen.*' ,Jch will dir einen andern dafür gebeb," spricht 
der König, der eben so gross und eben so prächtig sein soll.'* 
.^Von diesem kann ich mich nicht trennen,*' sagt Sigmund; 
^denn ich versprach dem Jarl Hakon, wie er mir den Ring in 
einer vertraulichen Stunde gab,^ mich nie von demselben zu 
trennen; und dieses' will ich auch halten, denn der Jarl, der 
ihn mir gab, ist mir als ein braver Mann erschienen, und hat 
mir in vielen Stacken Gutes gethan.*' Da sprach der König: 
.^Möge der Ring und der, weldier ihn dir gab, dir auch noch 
so gut erschwnen; aber Jetzt ist das GIfick dir entgegen, denn 
dieser Ring wird dir den Tod bringen; ich weiss auch sehr 
wohl, auf welche Weise du ihn erhalten hast, und woher er 
stammt; es treibt mich auch zu diesem Verlangen mehr der 
Wunsch , von meinen Freunden Unglück abzuwenden , als dass 
ich den Ring besitzen will." Der König wurde blutroth im 
Gesieht; das Gespräch aber hörte auf, und der König wurde 
niemals wieder so freundlich gegen Sigmund als zuvor. Sig» 
mund blieb jedoch noch einige Zeit bei dem Könige, und fuhr 
darauf, wie der Sommer begann, fort nach den Färöem; er 
und KSnig Olaf schieden in*Freundsdiaft, und Sigmund sah 


3Sß FJBSmiSQA 8AQA- 8S-S& C. 

ihn Beitdtm nicht wieder, Sigmund kam an aof den Fir5MQy 
und wohnte auf seinem Hofe in Sknfö. Es kam aber» wie 
König Olaf gesagt hatte ^ denn ein Mensch, der Thorgrim der 
Böse hiess , ermordete mit seinen beiden Söhnen den Sigmund, 
uip (ich des Ringes, der Hakonsgabe, zn bemächtigen, wie Sig*- 
mund Yom Schwimmen ermüdet war, auf Suderö , an dem Ort, 
der Sandvig heisst. 

84. Die Jarle Svend und Erik schickten Botschaft nach 
.den Färöern su Sigmund Bresterson, er möge xu ihnen kom- 
men. Sigmund nimmt die Einladung zu dieser Fahrt an, und 
sieht nach Norwegen und stösst nn den Jarlen nordwärts bei 
Lade inTroudlyem. Sie empfangen ihn wohl und sehr freund* 
lieh, und erinnerten sich ihrer altejpi Freundschaft. Sigmund wurde 
nun ihr Lehnsmann; sie geben ihm die Fär5er su Lehn, and 
entlassen ihn mit Tielör Güte und Freundschaft» Im Herbst 
sieht Sigmund wieder nach den Färöern« 

Von Sigurd Thorlakian. 

85. Die Erzählung gedenkt dreier Mftnner, welche bei 
Thrand su Göte aufwachsen; der eine hiess Siguid und war 
ein Sohn Thorlaks und Thrands Brudersofan; er war ein gro- 
sser, starker, ansehnlicher Mann; sein Haar «war blond und 
fiel in Locken ; er war in allerlei Fertigkeiten geübt und maii 
sagte, er sei dem Sigmund Bresterson hierin am nächstMi ge- 
kommen. Sein Bruder hiess Thord mit dem Beinamen der 
Kleine; er war ein sehr rüstiger Mann und stark an Kräften. 
Der dritte hiess Gaut der Rothe ; der war Thrands Schwester- 
söhn; sie alle waren starke und kräftige Männer. Leif wurde 
daselbst erzogen , und sie waren gleich alt. Die Kinder Sig- 
munds mit Thuride waren folgende: Ilire älteste Tochter war 
Thora, die auf dem Gebirge geboren war; sie war ein grosses 
und ansehnliches Mädchen, aber eben nicht schön, sie neigte 
aber schon frühe vielen Verstand. Der älteste Sohn Ueis 
Thoralf, der zweite Steingrim, der dritte Brand, der vierte 
Hjere; alle vier waren hoffnungsvolle Jünglinge. Mit dem 


35. C FJBBiSftsQk mqa: 

Christenthimi ging es nun auf den FSrSern wie an andern Or- 
ten in dem Gebiet der Jarle; ein Jeder lebte wie er wollte, 
obgleich die Jarle selbst ihrem Glauben treu anhingen. . Sig- 
mand und alle seine Leute hingen ihrem Glauben treu an, 
und er liess auf seinem Gute ein'e Kirche bauen« Von Thrand 
jvrird enfthlt, dass er seinen Glauben ganz Ton sich warf; das 
Gleiche thaten auch alle seine Kumpane t, DieFäringer berah- 
meti nun ein Thing — dahin kommt Sigmund und Thrand ans 
Gttte mit einem grossen Gefolge. Thrand sagte zu Sigmund: 
^^Die Sache steht nun so, Vetter Sigmund, dass ich von Leif 
Ösaursons wegen Ton dir das Bussgeld fordern muss, dafür 
dass du ihm seinen Vater erschlagen hast« Sigmund sagte: es 
müsse bei dem Urtheilsspruche verbleiben, den Jarl Hakon 
Bwischen ihnen in ihrem ganzen Handel geftUt habe. Thrand 
erwiederte, es zieme sich besser, dass Leif eine solche Geld^ 
bdsse bekomme, wie' sie die bessten Männer auf den Inseln fest- 
zetzen wurden« Sigmund erwiedert, darüber bedürfe es des 
Streits zwischen ihnen nifht, denn das wüide, spricht er, 
dpeh nimmermehr geschehen« Thrand sagte: ,,Es ist mehr ah 
zu wahr, dass du ein Trotzkopf bist; es kann sich aber tref* 
fen, dass meine Verwandten, die bei mir aufwaclisen, dich 
Ikr einen habgierigen Menschen halten , weil du ihnen keinen 
Antheil a%der Herrschaft zugestehen willst, da uns doch mehr 
als die Hälfte in Vergleich mit dir, gebührt, und es ist nicht 
zu erwarten, dass sie sich dieses länger werden gefallen las« 
sen; auch mir hast du yiel Schande zugefügt,** sagte Thrand, 
^^und dapumal besonders, wie du mich zwangest,. meinen Glau- 
ben zu Terändem, und so lange ich lebe, werde ich mich darü- 
ber am meisten ärgern, dass ich mich dem unterworfen habe; 
fluiche dich nur darauf gefasst, dass das Volk eine solche 
Kränkung seiner Rechte von dir nicht ertragen wird.** Sig- 
mund erwiederte: Vor seinen Drohungen werde er ruhig sohla- 
fsD« Auf solche Weise schieden sie von einander. 

II •* €fllr A«nt IhMiyAMf / mI« ftiMfl G«f(il|«. 


FiBRBirimA BAO*. St. C. 

Vom Sigmund. 
an £« wird «zählt, dass Sigmund eines Tage« Im Son- 
mer nach der Insel Dimon fahr, die ide Klttn-Dimon aennea, 
und Thorer nnd Eonar der Snderöer fahren mit ilun. Sig- 
mond wollte sich einige Schlachtscfaafe holen, die aof der In- 
sel weideten; da sahen sie, dass Mannsohafik daseibat ans. 
Land aaf die Insel kam, und ihre schSnen Sdiilde gaben Wie- 
derschein. Sie aählten sie, und zwdlf Mann waren auf der Insel 
gelandet Sigmund fragte , was fSr Laote das^ wohl sein könn- 
ten. Thorer sa(|te, nach seinem Dafürhalten m&ssten ea die 
Bewohner von 6öte sein, Thrand nnd dessen Verwandte. 
..Aber was für einen Beschloss sollen wir nan fasseal" sagt 
Thorer. ^Das ist nicht schwer ,** spricht Sigmund : «.wir mfia- 
Ben ihnen mit unsem Waffen entgegenracken, nnd wenn nie 
uns angreifen, müssen wir alle davonlaufen, doch so, dam 
wir ans alle an einem Orte sammeln, da wo der Gang aaf die 
Insel hinauf ist. Thrand und die Seinen Terabredeten anter« 
dessen, Leif solle dem Sigmand entgegenrücken, and Thorlaks 
Söhne mit ihm und ein Ti«rter Mann; dieses hörten Sigmund 
nnd die Seinen« Sie rückten nun gegen einander; Tlurand und 
sein Haufe drangen sogleich auf sie ein; doch Sigmund und 
die. Seinen liefen sogkich aus einander, der eine hierhin, der 
andere dorthin; aber sie sammelten sich alle an ei|^em Plats, 
nnd liefen nach dem Aufgange, nnd fanden einen Mann da* 
selbst. Sigmund kam zuerst daselbst an, und machte ihm bald 
das Garaus. Nun vertheidigte Sigmand den Aufgang, Thorer 
und Einer aber laufen nach Thrands Schiff: ein zweiter hielt 
hieselbst das Tan, ein dritter aber war auf dem Sdiiffe. 
Thorer lief , hin zu dem, der das Tau hielt, nnd schlag ihn 
todt ; Einer lief unterdess ,zu Sigmunds Sdiiff , nnd machte es 
flott. Sigmand yertheidigte den Aufgang, and sprang darauf 
hinab ans Ufer , am auf ihr Schiff zö kommen , nnd am Itfar 
erschlug er einen Ton ihren Leuten, nnd sie beide , er nnd 
Thorer, liefen aaf das Schiff. Sigmand warf den, der auf dem 


u C. FiSfiBYiNOA 8A0A. Stt 

Schiffe war 9 logleich fiber Bord.- Nnn ruderten de fort nüt 
beiden Schiffen; der Mann aber, den Sigmund ilber Bord ge- 
worfen hatte 9 sehwamm ans Land. Thrand nnd seine Lente 
steckten nun Holshanfen an^; die Ihrigen mderten hin su ih- 
nen, nnd sie fuhren xurSdc nach Gdte. Sigmund rief seine. 
Leute susammen, nnd beabsichtigte Thrand auf der Insel sii 
greifen, ehe er erfuhr, dass sie schon von dannen wftren. 
Und einige Zeit nachher im Sommer fulir Sigmund selbdritle 
sn Scliifre, um seine Pacht xu heben. Sie mderten in ei- 
nem schmalen Sunde swilMshen einigen Inseln , und wie sie ans 
dem Sunde heraus kamen, segelte ihnen ein Schiflf entgegen, 
nnd es war ihnen schon ganz nahe. Sie erkannten die Men- 
acken auf demselben, und es waren die Bewohner tou Gdte, 
Thrand mit eilf andern. Thorer sagte : allsu nahe sind sie 
uns nun gekommen , spricht er , und was willst du nun thnn, 
Vetter Sigmund)" «tNur wenig ist hier su thnn — aber den 
Beschluss wollen wir &ssen," erwiederte Sigmund, ,.dass wir 
■nf sie los rudern: sie werden dann das Segel streichen; und 
wann unser SchijBT bei ihrem Schiffe Torbeifilhrt, müsset ihr 
eure Schwerter sieben, und die Haupttaue an der Seite, wo 
das Segel nicht gestrichen wird, xerlmuen; ich aber will unter» 
dessen thun, was mir das Beste dftncht.'* Nun rudern sie ih- 
nen entgegen, und. indem Sigmunds Schiff dem andern sur 
Seite kommt, serhauen Thorer und Einer alle Seile an der 
Seite, wo das Segel nicht gestrichen war. Sigmund ergreift 
darauf einen Bootshaken, der auf seinem Schiffe lag, undstiessmit 
solcher Gewalt gegen Thrands Schiff, dass der Kiel desselben 
umschlug; er stiess nftmlich den Haken gegen die Seite des 
Schiffs, wo das Segel gestrichen war, und nach welcher das 
Schiff sidi schon zuvor hinneigte; wie er nnn mit aller Gewalt 
stiess, so schlug das Schiff eiligst um, und fünf von Thrands 
Leuten ertranken. Thorer sagte, sie müssten einen jeden, 
der ihnen nahe kftme, todtschlagen ; Sigmund aber sagte, das 

1) Sl« MMlittii N«l]rfeaer. 


FMasdsak fULQA, 36-91. C. 

woUe er iiicht, and er wolle sie lieber auf diese Weiie be- 
schämen. So schieden sie nun von einander. Da sagte Si- 
gord Thorlakson: „Dieser Anschlag gegen Sigmund bringt nns 
eben so viel Schimpf und Schaden als der Torige;'* er richtete 
das Schiff wieder auf, und barg viele von den Lenten. Thrand 
sagte , wie er wieder anf das Schiff kam : ««Von nan an wird 
das Glück zwischen nns nnd Sigmund sich Andern** — aagpt er 
— ,.denn er hat in hohem Grade unbedachisam gehandelt, dass 
er nns nicht getödtet hat, da er die schönste Gelegenheit daxu 
hatte ; wir wollen sie besser benutzen , und nicht eher nachlas- 
sen , als bis wir Sigmunden aus der Welt geschafft haben.*' 
Sie erwiederteuy das wollten sie gerne thnn. Nach diesen 
Verrichtungen fahren sie luröck nach 63te. Der Sommer ver« 
gingy nnd für diesmal Uessen sie es hA dem, was geschehen 
war) bewenden. 

JSJoMgf xwüeien Sigmund und Thrand. 
ST. Eines Tages , wie der Winter heranrückte, rafk 
Thrand sein Gefolge xn sich, und ihrer sechsaig fahren ab. 
Und Thrand sagte, sie wollten hin und Sigmund aaftuehea; 
Er sagte, ihm habe geträumt, dass sie ihn nun in' ihre Ge- 
walt bekommen würden. Sie hatten zvfA Schiffe und auserle- 
sene Mannschaft; in Thrands Gefolge waren Leif Össurson, 
Sigurd Thorlakson , Thord der Kleine , Gant der Rothe , Steiin- 
grim ein Freisasse auf Oster 5 , Eldjam Kambhdtt, der schon 
seit langer Zeit bei Thrand gewesen war. Svinö-Bjarne sass 
stille bei dieser Unternehmung, nach dem Vergleich, den er 
mit Sigmund gemacht hatte. Thrand und seine Begleiter 
machten sich nun anf die Fahrt; sie segeln nach SkulS, sie- 
ben ihre Schiffe auis Land, und gehen alle hinauf und hin 
bis zu dem Aufgange. SknC5 ist ein so guter Vertheidigungs- 
platz, dass die Sage geht, die Insel kÖnncT nicht eingenafamen 
werden, wenn nur sehn Mann den Aufgang besetzen, wenn 
auch noch so viele sie einnehmen wollen. Eldjam Kambhött 
war der erste der hinaufging, und er stiess auf den WBchter 


37. C PiBRBYiNOA SAOA4 

Sig^nndfl bei dem Aufgange. Sie wurden logletch hairdge- 
inmn, nnd ihr Kampf endigte so^ das« sie beide von der 
Klippe herabstürsten, nnd sie beide fanden ihren Tod. Nun 
ging Tbrand hinauf mit allen übrigen, hin znm Hofe, nnd sie 
nmsingelten den Hof, nnd kamen so unerwartet, dass nicht 
die mindeste Kunde ihnen voranging« Sie brachen die Thnren 
auf. Sigmund nnd alle seine Leute, die zur Stelle sind, lau- 
feivsu den Waffen: Thnride, seine Hausfrau, ergreift auch 
ein Schwert, und Iceiner Ton den Männern thut es ihr zuvof. 
Thrand und seine Leute legen Feuer um das Haus, und wollen 
den Hof mit Feuer und Waffen einnehmen ; sie machen einen 
harten Angriff, und wie dieser eine Zeitlang gedauert hat, 
stellt sich Thuride, die Hausfrau, in die Thüre und sprach: 
^^Wle lange willst du, Thrand*' — spricht sie — ««dich mit 
Leuten schlagen, die keinen Anführer haben?" Thrand erwie- 
dert: ««Das mnss sich so Terhalten** -^ spricht er — ««und Sig- 
mund muss fort sein/* Nun geht Thrand ^on Westen nach 
Osten um den Hof nnd pfeift; er kommt darauf su einem Höh- 
len -Eingang 9 der eine Strecke >om Hause entfernt war. 
Da macht er es, dass er die eine Hand in die Erde steckte, 
sie darauf an die Nkse hielt, und sprach: «.Hier sind die 
drei, Sigmund, Thorer' und Einer, gewesen.** Nun lief 
er eine Weile herum, und schnüffelte nach der rechten S^ur, 
wie die Hunde; er Terbot den' andern ihm nahe zu konr- 
men, und er geht fort, bis er an (4ne Bergschlucht kommt; 
diese Bergschlucht geht quer| durch die Insel SkufS. Nun 
sprach er: ««Hier sind sie gegangen, und Sigmund mutfs hierü- 
ber gesprungen sein, wohin sie auch gekommen sind. Nun 
wollen wir unsere Mannschaft theilen,** sagt iThrand; ,,Leif 
össurson und Sigurd Thorlakson 'sollen nach dem einen Ende 
der Schlucht gehen und einige Leute' mit ihnen, ich aber will 
nach dem andern Ende gehen, und jenseits der Schlucht wol- 
len wir uns wieder treffen.'* 80 thnn sie ; Thcand aber rief: . 
^Jetst siemt es dir , Sigmund , dich sehen zu lassen , wenn du 


PiCRKFiNOA »AQU. ^7-38, C. 

DMk dtiBM altm Math hast und ein tfiehüger Kerl bist 9 vo« 
far de Jange gegolten hast/' Es war aber stockfinster ; nnd 
bald darauf springt ein Mann über die Schlacht aaf T'lirand 
and seine Leate 9 und haaet mit dem Schwert nach Steing^nm, 
der neben Thrand war, and zerspaltet ihm die Schalter; und 
das war Sigmund ; darauf springt er rücklings sogleich ^wieder 
sor&ck über die Schlucht. „Da geht Sigmund** — sagt Thrand 
— ..und wir müssen ihnen nachsetsen bis ans Ende der Schlacht*** 
So thun sie 9 and Leif und Thrand mit ihrer Mannschaft sto- 
ssen auf mnander^ Sigmund und seine Genossen kommen nnn 
anf eine Klippe dicht an der See und hören rings um sich 
Menschenstimmen. Da sprach Thorer: ..Nun müssen wir uns 
mit aller Macht Tertheidigen» so viel das Schicksal uns Fer- 
atattet«** Ich kann mich nicht viel vertheidigen — spricht Sig^- 
mandy ,,denn ich habe erst mein Schwert eingebüsst, wie ich 
rücklings über die Schlucht surncksprang, und wir müssen 
hier von der Kfippe herabspringen und uns aufs Schwimmen 
legen*** „Wir wollen thiin, was dir gut däucht** spricht Tho- 
rer. Sie fassen nun diesen Beschluss und springen von der 
Klippe herab in die See. Da sprach Thrand, wie er das 
Platschern hörte: „Da fahren sie hin: wir müssen uns nun ein 
Schiff nehmen ) wo. wir os finden, und sie anfiBuchen, Einige 
nr See, Andere zu Lande. So thun sie auch; finden sie aber 
nichti 

Sigmund Breiterem ^oird ermorde und venchurrt* 
S8. Nun müssen wir Ton Sigmund und seinen Genossen 
ersihlen , dass sie eine Zeitlang schwammen , und nach Suderö 
wollten , wohin es 9m nächsten war , es war jedoch eine lange 
Seemeile. Wie sie die Hftlfte des Sundes erreicht hatten, 
sagte l^nar: ««Hier müssoi wir uns trennen.*' Sigmund sagte, 
das solle nicht geschehen und «Jege dich mir anf die Schulter, 
Einar." Und so that dieser. So schwamm Sigmund eine 
Weile« Da sagte Thorer, der hinter ihm schwamm: ,«Wie 
lange willst du, Vetter Sigmund, noch einen todten Mensdien 


38. C yjttBYfNflA SAQA. 

hinter ür sehleppenr .«Das halte «aeh Ich nicht f8r nothig/' 
•pricht Sigmnnd. Nun schwammea sie so weit, dass aar aoch 
ein Viertheil der Meerenge fibrig war. Da sprach Thorer: 
^«Unser gansea Leben hindurch, Vetter Sigmund, sind wir xu«- 
«ammen gewesen, und haben uns beide herslich geliebt: nun 
aber scheint es, dass unser Zusammensein aufhört; ich habe 
mich angestrengt so viel ich Termochte: suche du nun dich 
nod dein Leben zu retten und gieb dir keine Muhe um mich, 
denn du bringst, Vetter, dein Leben nur in Gefahr, wenn du 
dich mit mir* »ehest«*' JOa» soll nimmermehr geschehen, — - * 
spricht Sigmund — dass wir so scheiden, Vetter Thorer, ent* 
weder müssen wir beide ans Land kommen, oder keiner von 
nns beiden.'* Sigmund nimmt nun Thorern auf seine Schul* 
tem: Thorer war so ermattet, dass er sich nicht im mindesten 
SU helfen» wusste , Sigmund aber schwamm, bis er nach Su» 
* der5 kam. Die Brandung ging stark an der Insel : Sigmund 
aber war so matt, dass er bald yom Lande wegtrieb, bald wie- 
der hintrieb. Die Wellen spülten ihm Thorern von der Schul- 
ter, und dieser ertrank; aber Sigmunden gelang es endlich 
hinaufkukriechen, und er war so ermattet, dass er nicht gehen 
konnte, und er kroch das Ufer hinauf und versteckte sich in 
einen Tanghanfen. Es war in der Morgendämmerung, und er 
lag da, bis es Tag wurde. Nicht weit davon war ein kleiner 
Hof auf der Insel, der Sandvig hiess. Da wohnte ein Mann 
mit Namen Thorgrim der Böse, ein grosser und starker Mann 
und Pächter Ton Thrand su Gate. Er hatte swei Sdhne, die 
Ormstein und Thorstein hiessen; sie waren hoflfnungsvoUe 
Mnglinge. Am Morgen ging Thorgrim der Bdse ans Ufer, 
und hatte ein Sclilachtbeil in der Hand: Er kam' dahin und 
sah «n rothes Kleid aus dem Tanghaufen hervorscheinen; er . 
sdiarrt den Tang bei Seite, und sieht, dass ein Mann darunter 
liegt; er fragt ihn, wer er sey. Sigmund nennt ihm seinen 
NanAn. ..Niedrig liegt nun unser Gebieter" -* sagte Thor- 
grim — ..und wie Hat sieh dieses sugetragen?" Sigmund er^ 


SM FäSBMYisiQA UBA^ SB-SiL C. 

kählte ihm Alles f wie es sich hieben hatte. Nun kui«i 
aueh Thorgrims Sohne« Sigmiind hat sie, ide mSchten ihm 
helfen. Thorgrim übereilte sich hiermit nicht, und spridit 
heimlich sa seinen Söhnen: ^.Sign^nnd hat so viel ReicbthmEn 
bcji sich, wie es mir scheint*' — spricht er < — ..als wir nie- 
mals besessen haben, nnd der Goldring ist sehr dick: ich hake 
es für das Gerathenste, ihn todt xn schlagen nnd hernach m 
verstecken; das wird niemals bekannt werden«** Seine Sdhne 
, widersprechen ihm eine Zeitlang, endlich aber stimmten sie 
* ihm bei, nnd sie gehen nnn hin, wo Sigmund lag, fassen ihn 
bei den Haaren, nnd Thorgrim der Büse hauet Sigmunden 
das Haupt mit dem Schlachtbeil ab, nnd anf solche Weise ^ 
kam Sigmund ums Leben, der in jeder Hinsieht no ansge^ 
seichnete Mann. Sie üehmen ihm nnn die Kleider und Kost- 
barkeiten ab, tragen ihn darauf su einem Erdhügel # und ver- 
graben ihn da. Thdrers Leiche war auch angetrieben, die- 
graben sie neben Sigmund ein, und Terscbarren sie beide. 
Fernere Getehichie der Inselbewohner nach Sigmundt Tode. 
88. Von Thrand nnd seinen Genossen ist ni|n m sagen, 
dass sie nach diesen Verrichtungen heimkehrten. Der Hof auf 
Skuf5 wurde aber gerettet, indem Leute xu Hülfe kamen, 
nnd nur wenig ging in Feuer auf; wenige hatten auch nur das 
Leben dabei eingebüsst. Thuride, die Hausfrau, welche seit- 
dem den Beinamen Hanptwitwe (Meginekkja) erhielt, stand 
ihrem Hofe vor nach dem Tode Sigmunds, ihres Mannes* 
Ihre und Sigmunds Kinder wuchsen bei ihr auf, und gedieheo 
sämmtlich. Thrand und Leif Össurson unterwarfen sich nun 
die gesummten Füröer nnd beherrschten sie. Thrand lies« 
Thuride Hauptwitwe und ihren Söhnen Vergleich anbieten; 
. aber diese liesseih sieh darauf nicht ein; es suchten Sigmunds 
Söhne auch keinen Trost bei den Beherrschern Norwegens, 
weil sie noch jung von Jahren waren. So geschah denn , da»r 
einige Winter hindurch alles still war auf den Färöern. Thnmd 
kommt eines Tages sn Leif Ossuriion und sagt , er wolle .thm 


C PiBRBTlNOA 8A0A. S37 

•ine Frau su TMMhaffim taehen. ..Wo willst da die raehenf* 
iqpricdit Leif. JDb, iiC Tliora, Sigmund« Tochter,'* lagt Thrand. 
.«Dabei diiicht wir nieht viel Gate«,** iagtLeif« ..Da wirst das 
Bfftdchen nidit belcommeny wenn da nicht am sie wirbst,*' 
Migt Thrand. Sie nuicben fleh nan aaf nach SkafS mit eini- 
gen Begleitern, werden aber sehr kalt aafgenommen« Thrand 
nnd.Leif bieten Thariden and ihren Söhnen Vergleich an, in 
der Art, dass die besten Männer aaf den Inseln Schiedsrichter 
SEwfaidien ihnen sein sollten. Thnride and ilire Söhne gingen 
nickt rasch daranf ein. Da nahm Thrand das Wort ffir Leif 
nnd warb für ihn nm Thora, Sigmunds Tochter; das scliien ih- 
nen das beste Mittel arom Frieden; Thrand erbot sich aach den 
Lieif mit vielem Gelde reichlich va bedenken. Der Vorschlag 
wurde von allen gnt aafgeaommen; Thora selbst aber erwie* 
dert: ..Ihr mdget glauben, als wollte Ich gern einen Mann ha- 
ben; ieh meinerseits will each aber folgende Bedingung ma« 
eben : kann Leif einen Eid darauf ablegen , dass er nicht der 
M&der meines Vaters ist, und keinen dazu yermocht hat mei- 
nen Vater so erschlagen , so mache ieh es ihm zur Pflicht, 
Auskunft darüber za verschaffen, auf welche Weise mein Va« 
ter ums Leben gekommen ist , oder wer ihm den Tod gegeben 
bat; und wenn er dieses Alles geleistet hat, so wollen wir uns 
gegenseitig vergleichen, unter Zustimmung meiner Brüder, 
meiner Mutter, und Anderer von unsern Verwandten und Freun- 
den.** • Das schien Allen wohl gesprochen und veritftndig aus- 
gesonaen, und sie werden einig darüber, dass Thrand und 
Leif dieses verspraclien , und nach so verrichteter Sache schei* 
den sie von einander. 

Vom Tirana. 
40. Bald darauf fthrt Thrand ab von GSte und Leif mit 
ihm, und sie gehen zu Schiffe, und es waren ihrer zwölf» 
Sie fahren nach Suderü« und kommen an in Sandvig bei Thor« 
grim dem Bösen. Dieses war einige Winter nach Sigmunds 
und seiner beiden Genossen Tode. Sie kommen spftt Abends 


888 FiERfiriNQA SMA. 4MI. C. 

auf ilerliiMi Uh und gehen anf denHoL Tli^rgrim niflUitden 
Thrand üreandlich auf , und eie geben hinein. Thrand and 
Bonde Thorgrim gehen in die Scnbe; aber Laif «ad die An- 
dern siUen in der Vorhalle bei einem Fener, daa Kur aie an- 
gelandet war. Thrand und Thorgrim sprachen viel mit einan- 
der« Tbrahd sagte : ,|Aaf welche Weite glauben die liente, 
dam Sigmund Brestereon ums Leben gekommen iatf*' ««Sie 
wissen nichts Bestimmtes darüber au sagen /* spricht Thor* 
grim; ^^Einige glauben, dass ihr sie am Ufer oder auf dem 
Meer erreicht, und sie dort iodt geschlagen habt." ««Das iit 
schlecht und unwahrscheinlich ersonnen,** versetst Thrand» ..deaa 
jedermann wnsste, dass wir Sigmuaden ersdilagen -wollten; 
warum sollten wir es denn verhehlen wellen f So etwaa apre* 
eben nur unsere Feinde." ««Andere dagegen sagen," apricht 
Thorgrim, dass sie durch Schwimmen ginalich erschSpft den Tod 
gefunden haben ; oder Sigmund sei irgendwo ans Land gekommen, 
da er in jeder Hiusicbt ein ausgexeichneter Mann war, und 
m3ge , weil er siBhr entkräftet ans Land gekommen , getödtet 
und versteckt worden sein." «,Was du da sagst , iMsst sich bo- 
ren," erwiedert Thcaad » «^uod audi ich glanbe, dass es sich sc 
verhält $ aber 9 Kamerad 9 was ^agst denn du dasu, denn mir 
ahnt, dass du es bist, der Sigmunden Uidt geschlagen ha^f** 
Thorgrim leugnet es, so viel er konnte.. ««Du brauehat es 
nicht SU leugnen," sagt Tlirand, «^denn ich bin fiberseugt, 
dass du und kein Anderer der ThUer ist." Thorgrim blieb 
beim Leugnen» Thrand Iftsst nun Lmf und Sigurd herbeimfenf 
und befahl ihnen Thorgrim und seine S$bne in den Stock au le* 
gen, und sie wurden aaf seinen Befehl gefesselt und gestockt. 
Thrand hatte daselbst ein grosses Feuer in der Wfirmstnbe 
machen lassen, und er liess vier Gitterwerke in ein Viereck 
xusammensetsen , und er steckt neun Plttlae nach allen Seiften 
des Gitterwerks ab ; setst sich selbst aber auf einen Sftidil aw»* 
sehen dem Feuer und den Qitterwerken. Darauf gebietet er aei* 
neu Leuten nicht mit Ihm au sprechen, und so tbun sie. 


40. C PiBBEYlNGA SAGA. 

Thrand ^tet to eine Weile; and nicht lange darauf kommt 
ein Mann in die Wirmstnbe , der ganx nam war ; sie kennen 
den Mann; en war Einar von Saderö; er tritt ans Fener, 
wftrmt eine Zeitlang seine Hände, nnd geht sodann wieder 
Ibrt. Nach einer Weile kommt wieder ein Mann in die 
Wärmstube, geht ans Fever, wärmt seine Hände nnd geht dar* 
auf fort. Knrs daraof kommt ein dritter Mann in die Wärm* 
atube» Der Mann war sehr gross und ganx voll Blut; nnd 
den Kopf hatte er in seiner Hand ; sie alle erkennen ihn , dass 
es Sigmund Bresterson war; er bleibt eine Weile auf dem 
Estrich stehen, und geht sodann fort. Hierauf erhebt sich 
Tkrand vom Stuhl und stöhnt gewdtig, und sprach: ;.Nun 
mögt ihr sehen, wie diese Menschen ums Leben gekommen 
sind. Einar hat xuerst den Tod gefunden, und er ist tor Frost 
gestorben oder ertrunken, denn er war der schwächste Ton ih- 
nen ; darattf hat Thorer den Tod gefunden , und Sigmund hat 
ihn wohl fortgetragen, und ist dadurch am meisten abgemattet wor* 
den, und er ist antkräftet ans Land gekpmmen, und diese Men« 
sehen müssen . ihn todt geschlagen haben , da er blutig nnd 
ohne Kopf kam. Tlirands Begleiter pflichteten ihm sämmtlieh 
bei , so müsse es hergegangen sein. Nun befiehlt Tlirand , sie 
sollten Alles durchsuchen ; das thun sie, finden aber keine That« 
Sachen« Thorgrim und seine Söhne leugnen immerfort, und 
sagten, sie hätten die That nicht yerfibt. Tlirand sagte, sie 
sollten nicht länger leugnen, und hrfahl «einen Leuten genau 
mvk durchsuchen; und das thun sie* * Eine grosse und alte 
Kiste stand in der Wärmstube. Thrand fragt: ob sie die Ki- 
ste auch durchsucht hätten. Sie sagten, das hätten sie nicht 
gedian; und sie brachen sie auf, und fanden nichts darin als 
lauter Ruso^elwerk, und sie suchten eine Weile darin herum. 
Thrand sagte: ^^ehret die Kiste umT und das thaten sie. 
Sie finden nun ein Bündel Lumpen, das in der Kiite gewe* 
sen war, und brachten essn Tlirand. Er löste es auf, nnd 
es fanden eich viele susammengewiekelte Lumpen, und suletst 


340 FiEREYlNOA SAGA- 40-41 C. 

fimd Thrand einen grossen Goldring , nnd erkannte ihn, dass 
es der Ring war, den Sigmund Breslerson von Jarl Hakon 
zum Geschenk bekommen hatte. Wie aber Thorgrim dieses 
merkt, so gesteh*t er Sigmunds Ermordung ein, nnd sagt nun 
Alles, wie es hergegangen war. Er zeigt ihnen auch an, wo 
Sigmund und Thorer verscharrt waren, und sie brachten die 
Leichname derselben fort. Thrand nahm nun Thorgrim und 
seine Söhne mit sich. Sigmund und Thorer wurden daranf 
begraben in der Kirche auf SknfS, die Sigmund hatte erbauen 

lassen. 

Leif bekommt Thormj Sigmunds Tochter^ 

41« Hierauf liess Thrand eine Hauptversammlung nach 
Thorshavn auf Str5m5 anberahmen; dort ist die Thingstätte 
der Färöer« Da gestanden Thorgrim der Böse und seine 
Söhne, sodass alle Versammelten eshörten, Sigmunds Todtschlag 
nnd Ermordung; dass sie ihn erschlagen und darauf versteckt 
hätten , sagten sie. Nachdem sie dieses bekannt hatten , wur- 
den sie auf dem Thing erhenkt, und so endete ihr Leben. 
Nun bringen Leif und sein Pflegevater Thrand ihre Werbung 
bei Thora an, und erbieten sich zu einem Vergleiche, womit 
jene zufrieden sein konnten, und das Ende der Sache ist^ 
dass Leif Thora, Sigmunds Tochter, zur Frau bekommt; und 
sie vertrugen sich vollständig. Leif setzt seine Wohnung auf 
seinem väterlichen Gute Hof auf Suderö in Stand : und nun ist es 
eine Zeitlang ruhig auf. den Färöern. Thoralf, Sigmunds Sohn 
nimmt sich eine Frad i und schlägt auf Dimon seine Wohnung 
auf, und ist ein angesehener Bonde, 

VoH den Färdem nnd KSnig Ol^f dem Beüigen. 

ffi. Sachkundige Männer haben ganz richtig geschrieben 
und mit Wahrheit gesagt, König Olaf habe alle die Länder, 
welche jetzt Norwegen unterwiirfig sind, mit Ausnahme Is- 
lands, schosspflichtig gemacht; zuerst die örknöer, daranf 
H[jaltland , die Färöer und Grönland. Es wird aber ers&Ut, 
das« im neunten Jahr seiner Regierung König Olaf durch eine 


41L C. FiüRBYiNQA SAGA. Sil 

Beisebaft von den Fftröen la sich naok Norwegen enlbieten 
Uass Gille, den Lagmann» Leif Öisonon, Thoralf Ton Di- 
mon und Tide andere BondensShne. Thrand in GSte rfiitete 
«ich mit aar Fahrt, aber wie er fertig war, fiberfiel ihn pldtz« 
lieh. Mne Krankheit, ao dass er die Fahrt nicht mit machen 
konnte, nnd er blieb zucfick. Wie nnn die Färoer bei König 
Olaf eintrafen, liess er sie vor sich kommen, sprach mit ih- 
nen mid hielt mit ihnen eine Znsammenkunfit; er legte ihnen 
•ein Begehren vor, was eigentlich die Ursache der Beschik- 
knag war, dass er Schoss von den Fftrdern heben wolle, and 
dasa die Färber die Gesetze annehmen sollten, welche er, 
König Olaf» ihnen geben wurde. Man ersah in dieser Zn* 
sammenknnft aus den Worten des Königs, dass er von deiqe- 
nigen Fftröem, die an ihm gekommen waren ^ Zasicherung die« 
serhalb wfinschte, ob sie sich durch einen Eid hiexn verbind- 
lich machen wollten: er versprach denen, die dahin gekommen 
waren, dtfss, wenn sie diese Bedingung eingehen wollten, die 
Angesehensten ron ihnen seine Mannen werden, und Ehre und 
Freimdschaft von ihm erhalten sollten* Die filröischen Man* 
ner glaubten aus des Königs Worten sohliessen au können, 
dass es sehr ungewiss sei, wie die Sache ablaufen werde, 
falls sie nicht eingingen, was der König forderte; und ob- 
gleich sie wegen dieser Angelegenheit mehrmals xnsammentra* 
ton, so willigten sie doch endlich in des Königs Begehren; 
Leif, Gille.und Thoralf untergaben sich dem. Könige und wur« 
den seine Hoibedienten; die andern Färöer aber schwuren Kö* 
nig Olaf s&mmtlich einen Eid, die Gesetse und das Recht, 
das er ihnen geben würde , auf den Färöem an halten , und 
den Schoss su bexahlen , den er auflegte« Darauf nisteten die 
fibröiscken Männer sich aur Rückreise, und beim Abschiede 
gab der König denen 9 die seine Mannen geworden waren. Ga- 
ben und Geschenke« Sie machen sich nun anf die Fahrt , wie 
sie fertig sind ; des König «her lässt ein Schiff ausrfisten nnd 
sendet Mftnner na den Färöem, «m den Soboss 


S4S FiSRBYiNGA SAOA. 4S-A C. 


den dt» Einwohner an Ihn sahlen sollten. Sie würden hM 
fertig, und von ihrer Heise ist sn beriehten, dass sie nieht 
snrftckkehrten , und dass aaeh in ddm folgenden Seauner kein 
Schoss entrichtet warde: die Rede gehl:, - sie seien gar nicht 
auf den Färdem angekommen, nnd kein: Mensch habe von den 
Färöern Sclioss gefordert. 

Fen Si^rd und Thrmd in mte. 
4S. Im Frühlinge war ein Sehiflf von Norwegen nach den 
Fttroern gesegelt mit der Botschaft König Olafs, dass einer oder 
der andere seiner Hofmannen auf den Färöern, Leif Össursen, 
Lagmann Gille oder Thoralf ronlKmon sbu ihm kommen sollte. 
Wie aber diese' Botschaft nach den Färöern kam nnd ihnen 
kund wnrde , da rathschlagten sie unter einander, was dieses 
wohl SU bedeuten habe, und sie wurden darüber einig, der 
König wolle Ton ihnen Auslninft haben fiber diejenigen Vor- 
fUle, welche, wie einige dafär hielten 9 sich auf den Inseln 
begeben hätten, nämlich in Betreff der Sendung der beiden 
Schiflfe, von denen atioh kein Eimdger xnrOckgekommen war. 
Sie beschlossen unter sieh, Thoralf solle reisen; er machte 
sich fertig und röstete ein Frachtfahrseug aus, das er sn e^ 
gen besass, und bemannte es; es waren auf dem Schiff sehn 
bis swölf Mann. Wie sie ahm fertig waren und auf gunsti- 
gen Wind warteten, dki geschah eines Tages in Osterö, dass 
Thrand, wie es gut Wetter war, in die Stube kam, Sigurd 
nndThmrd und Gant aber lagto auf der Bank. ..Vieles wird an- 
ders im Menschenleben,'* sagleer, ,.in unserer Jagend war es selten, 
dass junge Männer, die was Tfiehtiges 2u (Iran vermögen, bei 
gutem Wetter den Tag über stille süssen oder lagen ; und un« 
sere Alten würden nie nnd su keiner Zeit geglaubt haben, 
Aiss Thoralf von Dimon ein tSchtigcfrer Mann wörde ds ihr; 
das Fahrxeug aber, weiches ich hier habe und das lii«r atffle 
liegt 9 wird , glaube ich , so alt , dass es nsiCer dem Theer ver- 
fault; alle Häuser biet siM voll Wolle » und sie wird nicht sn 
^ Gelde gemacht ; anders solhe es sein , wenn ich einige Jdire 


41. C FJB»EYt»Qk HäQA. 

jingwr wBra.** Signrd i^nuig auf y 4Mbrie dwi Thoffd wid 
Gant ^«9 «nd lagley er wolle diete Vorwirfe mebt länger dal- 
daiu Sie gekea btaana uiid hin» wo das Geeinde war^ gekeii 
hin und aetaen daa Fahrseag aoa, lanea die Ladung herbei* 
aehaffeo aad befrachten das Scluff ; nnd in wenig Tagen ma- 
chen sie es fertig« Es waren ilirer aehn bis xwdlf Mann anf 
dem Sdiiffe: Thoralf and seine Leate machten sich an dersel- 
bra Zeit anf den Weg 9 und sie sahen sich gegenseitig anf 
deaa Meer. Sie landen, wie es finster war, bei Herne; Si- 
gnrd legte sieh mit seinem Schiffe weiter ans in den Strand; 
ea war jedoch nur ein kleiner Raum awischen ilmen. Eines 
Abends, da es donkel geworden war, nnd Thoralf nnd seine 
Leute in die Kcje gehen wollten, traf es sich, dass Thoralf 
Qttd einer von seinen Begleitern noch einmal anfs Land gin- 
gen am daselbst etwas an veirichten; aber wie sie im Begriff 
waren wieder jEarfickaagehen, wurde dem, der ihn begleitete^ 
nach der Elrxählnng desselben , ein Tuch aber den Kopf ge- 
wor&n, und er wurde vom Boden aufgehoben; in dem Augen- 
blick hSrto er einen Schlag; mit ihm ging man fort und warf 
ihn Ton oben hinab, es war aber die See drunten, und er 
fiel in die Tiefest Als er aber wieder au£iLand kam, ging 
er dahin, wo er und Thoralf getrennt worden waren; er fand 
den Thoralf, und er war bis in die Schultern gespalten und 
lag* todt da« Wie ThoraUs Schiflbgenossen solches erfnliren, 
trugen sie den Leichnam auf das Schiff und Hessen ihn die 
Nacht iau K5aig Olaf war gerade auf einem Gas^^elage au 
Lygra; er erhielt sogleich die Kunde davon; es wurde auf der 
Stalle ein Gerichtsthing anberahmt^, und der K5nig selbst er- 
eduen auf dem Thing« Er hatte die Färöer von den beiden 
Schiffen dahin .entbieten lassen; und sie waren auch au dem 
Tliing gekdaimen* Wie daa Tliing begonnen hatte , stand der 
KSnig anf und sagte: ^üim Dinge, die sidi hier begeben ha« 


i) nie Aabeimknuff fefc&al darck R«ffOBicUek«a «taet Ffeili, dei •cifftaaiBtra 


SM FJUaaitMA SAflA. 41. C. 

ben, sind glSeklichtrweise fiMt WMrkSrt; ein braver Mann ist 
bier ams Leben gebracht , und mr glanben 9 dass er nnseboMig 
war; ist kdiner hier in der VersamailiRig, der «ns tagen kann, 
wer diesen Frevel yeräbt hat?" Dodi keiner apraeh ein Wort. 
Da sagte der König: ,,Ich will nicht verhelden, was.idi von 
dieser Sache glaube,^ ich habe Verdacht anf die Firder; nnd 
es ist mir sehr wahrscheinlich, dass Si^urd Thorlakson den 
Mann getSdtet, und dass Thord den andern in die See gewor- 
fen hat; and die Veranlassang an dies^ Tfaat ist 9 wie ich 
dafür halte, die gewesen, dass sie nicht wollten, Thondf 
solle ihnen ilire Verbrechen nachsagen, deren er sie scbnld^ 
gewnsst haben mag, und wegen welcher auch wir sie in V«^ 
dacht haben, nämlich den Mord und die Bosheit, mit welcher 
meine Gesandten dort ermordet worden sind.*" Wie aber der 
Konig seine Rede geschlossen hatte, stand Signrd ThorlidoMm 
nuf und sprach: ..Nie habe ich bisher anf dem Thing gespro* 
eben , und verstehe desshalb nicht das Wort au fuhren ; jetst 
aber halte ich dafür, dass die Noth mich awingt etwas su er- 
wiedem; ich vermuthe, dass diese Beschuldigung, die der Kö- 
nig so eben vorgebracht hat, von Verlästerungen solcher Men- 
schen kommt, die unverstftndiger und schlechter denn er sind; 
doch das ist nicht au verkennen, dass sie unsere wahren 
Feinde sind ; es ist auch eine unverständige Bede , dass ich 
Thoralfen Leid angedmn haben sollte, denn er war «aMin 
Waffenbruder und guter Freund; und wenn irgend ein anderer 
Grund daxu dagewesen und irgend etwas swischen mir und 
Thoralf vorgefallen wäre, so würde idi dodi so klug gewesen 
sein, solche That lieber au Hause auf den Färtem au vollfiih* 
ren, als hier unmittelbar unter euem Augen, König! Darum 
^111 ich nun diese Beschuldigung für mich und alle meine 
Schiffsgenossen ablehnen, and erbiete mich au einem Eide, 
wie ihn euer Geseta bestimmt; aber wenn es euch ab voll- 
ständigerer Bewctis erscheint, so will ich Eisen tragen und 
will, dass ihr selbst bei der Probe gegenwärtig seid.** Wie 


4S. C rjBKf iNOÄ SAGA. SI5 

8igiit4 Mine Bede geendigt hatte, so legten l^ele mm KS« 

nif^, es mflete dem Sigard yeratattet werden dich sn reinigen; 

mm seheine ihnen, dass l^gard wohl gesprochen, nnd sie sag- 

tMi, er weide sidber nnsclnildig sein an dem, wesshalb er an- 

l^eklfigt sei. Der KSnig sagte: ..Bei diesem Menschen tritt ei», 

mu von beiden FSllen ein: entweder ist er nnsehaldig in die* 

■er Saehe, and dann ist er «n braver Mann, oder anf der 

andern Seite ist er auch der firecliste Mensch, den es geben 

kann, und ich bin allerdings nicht abgeneigt, dieses m glan- 

fcea; ich Termathe jedoch, dass er bald selbst xeigen wird, 

wie es sich rerhilt.'* Und anf die Bitte des Volles nahm deor 

König Signrds Anerbieten snm Eisentragen an ; er sollte' am 

Morgen nach Lygra kommen; der Bischof sollte dort die Bei* 

nlgnngBprebe machen; und so schloss das Thing. Der König 

fahr wieder nach Lygra; Sigard and seine Genossen gingen 

aber wieder xa ihrem Schiffe. Es würde bald finstre Nacht. 

Sigard sagte nan an seinen Crenossen: ^Es leidet deher keinen 

Zweifel, dass wir in eine sehr schwierige Lage gekomAiea 

sind, nnd dass wir sehr besdiimpft worden sind, nnd dass die* 

aer König sehr rfinkevoU ist; and unser Schicksal ist roraos 

aa sehen, wenn er entscheiden wird. Erst Hess er Thoralf er- 

aciilagen ; nnn will er ans sa den Schnldigen machen ; es wird 

ihnen ein Leichtes sein , die Eisenprobe xa nnserm Nachtheil 

za drehen. Ich meiner Seite halte aber dafor, dass dmjenige 

ttbel danm ist, der sich mit ihm hieraaf einlässt; es wehet 

jetxt eine Berglaft vom Lande her; ich rathe, wir hissen an« 

sere Segel and gehen in See; Thrand amg kfinftigen Sommer 

selbst kommen nnd seine Welle Terfaandeln, wenn er wiU; 

kh aber werde, wenn ida diesmal daron komme, mich nie- 

amls wieder in Norwegen sehen lassen. Den Färöem erschien 

dieser Bath klaglieh ; sie hissen soglrfch die Segel nof nnd 

sladiea bei Nacht in See, so scha^ sie nnr konnten^ and 

lassea aieht eher aaeh > als bis lue nach den Firöem kamen. 


FiBUtriNOA M0A* 4S*44 Z. 

ThnaA wsiple sunig aber ihre Talvt; «• alUvtoteiea ianatf 
SMh BMit franndlkk. 

K»l wm lOre kmmi M KS^Hg OUf. 
iA. KöBig Olaf eifiihr aogleiehy dam Sigmd und seiiM 
fla n o men Hart aaien; maa acfaalt dwanf, dasa aia wegg«iegelt 

« 

waren, und ea gab Viele » die es lulr wakMheiiilieh hielten» 
daai Sifiird und aeine Leute wirkUdi admldig aeiea an den» 
waa aie firaher ISr aie bestritten batten. K3nig Okf f^tradt 
weaif ron dei* Sacbe; hielt aber dafSr, dafts dasjenige wahr 
sei, waa er froher Teniuthet hatte; er fahr aaf seinen Reinen 
Jieram und nahm Ableger, wo ea lifar 4hn bereitet war<. Kö* 
nig Olaf rüstete sieh im Frabling nach Mdaroi.zn gehen, und 
bot ein grosses Heer aaf sowohl ana Tcendlg*em als wMt nna- 
her ans dem Norden des Landes. Wie er fertig war an nei- 
, nem Zuge, fahr er erstlieh mit seinem Heer südlioh naek 
Mdre und sog seine Seetmppen zusammen nnd fuhr von dn 
naeh Romsdal: daranf fuhr er nach Sfidm&re und lag bei den 
Herten nnd wartete auf aein Heer. £r hielt oft Hauathini^ 
denn es kam ihm Yielea an Ohren, worüber er sich bespre* 
eben au missen glaubte* , Auf eider dieser Versammlungen, 
die er hielt, kam dr auf den Verldst der M&aner am sprechen, 
den er auf den Färöern erlitten hatte: ««abelr der Sehoas, den 
aie mir gelobt haben,** apraoh er, ..kommt niei jetat bin ich 
Willens Männer dahin an senden, um den Sohoss au holen.*' 
Iht wandte aich an Verschiedene mit dem Antrage , dies sie 
sieh an dieser Fahrt rSatta sollten ^ aber von Allen ethidt er 
aar Antwort, dass aie die Beise ablehnten. Da *tend ein 
Main in* der Veraamiahmg auf, ein groeser und starker Mann; 
w trug einen roAen Mantel xaA hatte, mnen Halm aaf dem 
Haupt nnd war ant dnem tSehvert nmgSrtet naid hielt efaten 
Hamptess in der Haaid. Ev nah*i das Wort: JSm vki wahr, 
wenn man sagt** aprach to^ «»daaa hier ein gnrimer, Untessehied 

i) VtiMtm, dM lateiaiKhe Alhtrgaria, dos MiUelalierf, du R«eht In Scbofak od«r 
■ich VM dm TiMlIra verpStfBa i« ia ww i. 


mmimUtt^ Ita Lemen ttl; ihr habt eineii giiMi KSnig, aber ar 
hat iehUchta Diener; ihr sagt Nein sa der Sendung, anf die er 
«adi eehieken wHI y und ihr habt doch nv<Nr von ihm Frenn- 
dMgaben nnd tiefe Ehrengeschenke entgegengenommen; ich 
aber hin Mäher kein Freund des KSnigs gewesen, und er ist 
mein Feind gewesen, und wird. sagen, dass er Grund dam 
habe: Jetst biete ich mich euch an, König, diese Fahrl n 
miflemehmen, wenn keine Bessern dazu dasind.** Der KöAig 
erwiedeü: ^yfer ist der tSiAtigte MaAn liier, der auf unsere 
'Bede Antwort giebtt Du bist Tiefen Atidem zutorgekommen, 
die liier sttr Steife sind ; du erbietest dich sn der Fahrt , jene 
aber, von denen ich Erwartete, dasa sie sie gerne übernehmen 
Würden, haben sldi ihr entxogen; aber ich Icenne dich nicht, 
and weiss nicht einmaf deinen Namen/' Er erwiedert» ..Mein 
Nttiae ist nicht Terborgen, König! ich glaube auch, dass Ar 
mich olt habt nennen hören; idi heisse Kart von Möre.'* Der 
König Tersetst: ..So ist es , Karf ! Ich habe von dir sprechen 
hören, und iA muss dir sagen, es hat Zeiten gegeben, da du, 
wenn wir uns einander getroffen bitten, von unserer Zusam- 
menkunft nicht hättest nachsagen BoUen; nun aber will ich 
nicht schlechter sein als du, und da du mir Beistand anbietest, 
will ich dir dagegen Geneigtheit aekeiriken, und du, Karl, 
flottst heute m mir komniea und an rilelaer Tafel speisen, 
dann wolfen wir von dieser Sache sprechen*** Karl erwiedert, 
dass dieses geschehen solle; und hiermit schloss die Yer» 
Sammlung« 

Kart vom Mtre vergMdU 9tek wUi dem SSrntge. 
4ft. Karl von M^e war ein gr os s et Wiking gewesen 
nnd der grösste Rlnber, und der König hatte oft Leute nach 
flmi ausgeschickt und wollte Ihn ums Lebea bringen lassen, 
aber Karl von Iföre war aus einem grossen Genchlecht und 
e|a «isgeseichneter Mann In vieler Hfassleht. Wie aber Karl 
an dieser Fahrt bestimmt war, nahm der König ihn su Gna» 
den auf und gewann ihn nadiher lieb ; er lieas ihn aufs beste 


148 FJumYtuA 8A1QA. 4k GL 

m 49t Fahrt 4iii8r8itten; w waren auf dam SehUb avauig 
Alaan« Der KSnig lieia Befachaft * ergehen an seine Ereande 
auf den Färdera nad eiapfeU ilinett Karin, eie nSehtan aich 
aeiner aanehmen ; es waren dieses Leli Ossnrsoii nad GiUe dar 
liagoiann; er gab ihm desshalb seine Kenaseiehen wAu Karl 
Mir ab 9 wie er tetüg war; der Wind war ihn» günstigf and 
sie kamen auf den FärSern an nnd landeten an Thc^rahavn aaf 
Stt6raB. Darauf wurde ein Thing anherahmt^ .nnd es reraan- 
melle sich eine Menge "Volks f aneh Thrand ans G3ce kam da- 
hsB mit einem grossen Haufen; es kamen andi Lelf nnd 
9 und auch sie hatten ein grosses Gefalge« . Aber wie sie 
Zelte aufgeschlagen nnd Alles in Ordnung gebracht hat- 
ten 1 gingen sie hin an Karl dem MSrer, a|id sie begrusstea 
aieh freundlich ; darauf legt Karl die Werte and Keanseiehen 
Kdnig Olais vor und die freundlichen Gr&sse an Laif und 
Gille. Sie nahmen sie tirohl auf nnd haten Karin an sieb, 
nnd versprachen seinen Auftrag an unterstutaen- und ihm in 
diesem Geschäft fSrderUch atu sein, so viel.sii» Termöehten: er 
nahm es mit Dank- aa. Kurs darauf kommt Thraad dahin 
nnd beseigte sieh freundlich gegen Karl: „Ich hin froh darn- 
bor,*' spricht er, .«das« ein Mann wie du hieher in unser Land 
gekommen ist mit den Aultrftgen nnsers Königs, denen wir 
schuldige Fplge leisten mnsscfn; ich wfinpche iiichts mehr, als 
das» du den Winter fiber bei mir Herberge nimmst, nnd von 
deinen Leuten so vide mitbringst als du willst, und als du Qr 
deinen Stand passlich hältst." Karl erwiedert, er habe be- 
schlossen «au Lei! au aiehen, «^oast wurde ich," aetste er 
hinan, ..diese Einladung ber^twiUig annehmen«'* . l'hrand er* 
wiederti ..Leifen ist hiAidardi eine groese EhrefVnederfahren; 
aber giebt es nicht nodi «andere * Dinge , die > iah für eucl^ thua 
kann, nm euch an Diensten, an seinf * Karl sagt, er w«rde daa 
als einen besoildern;Diienst ansehen, wenn Thiyuid dyn £NhesB 
von Osterü und von den sftaimtlichen Norderinselli ainsanuneln 
woUe. Thrand erwiedect, es sei seine Pflicht nnd Schuldig 


45-46. C PäSREYiNQA 8A€AV 810 

' k«it 9 den Cfeboten des KSitf ga tderia fiMerÜdi sn tein« Thrand 
ging^' nun mrfidi: In sein Zelt, und weiter fiel nichts Merkwfir- 
dig^en auf diesem Tliing vor« Karl sog su Herberge bei Leif 
Össurson, und war den Winter fiber da; Leif trieb den 
Schoss ein von -StrSmd nnd von den sftmmtliehen südiieh von 
da gelegenen Inseln. Im Frühling darauf wurde Tlirand von 
einer schweren Krankheit befallen, er hatte viel Angenschmws 
und noch anderes grosses Siechthnm; er rüstete sich Jedodi m . 
der Yo^versamnilung, wie er gewohnt war. Und wie er auf 
dem Tliing ankam ' und sein Zelt aufgeschlagen war , so liess 
er das Zelt inwendig mit -einer schwarsen Decke behängen, 
damit der Tag weniger hell hereinscheinen möge als suvor« 
IVie aber die Versammlung einige Tage gedauert hatte, gin» 
gen Leif und Karl nach Thrands Zelt , und in grosser Be- 
gleitung. 

Kari nimmt das Geld von den Verwandten entgegen. 
40» Sie kommen xu Thrands Zelt; einige Mftnner standen 
dranssen davor. Leif fragte, ob Thrand im Zelte wäre; sie 
nagten, er wftre drinnen. Leif sagte, sie möchten ihn bitten 
heraus xu kommen : Jch nnd Karl haben mit ihm etwas abzu- 
machen.** Sie kommen aber surück und sagen , Thrand halie 
Augenschmers und könne . nicht herauskommen , und baten, 
lieif und Karl möchten hineingehen. Leif sagte xu seinen Be* 
gleitem, sie möchten auf ihrer Hut sein, wenn sie in das 
Zelt kftmen: ..Dränget euch nicht, und der gehe xuerst hinaus, 
der suletst hineingeht.*' Leif ging xuerst hinein, und dem* 
nSehst Karl und seine Genossen, und sie waren vollständig be- 
waffnet, gleich als ob sie sich xu einer Schlacht rüsten woll* 
ten. Leif ging hin xu der schwarxen Decke, und fragte, wo 
- Thrand wäre. Thrand antwortet und grüsst Leifen: dieser er» 
wiederte den Gruss. Leif fragte, ob er einen Theil des 
Schosse^ von den Norderinseln eingetrieben habe, und auf 
welche Weise das Geld berichtiget werden solle. Thrand er- 
wiedert, es sei ihm nicht aus dem Gedftchtniss gekommen, was 


WSß FiBBBYtNBA SAGil. 4S. C. 

er and Karl abgMMckt Mttevi) mA migißx dar 8c|katB aoUe 
xichtig erlaub werdm ; «Hiar iat ein Baatal^ ]Leif , dan niam 
aar -^ darin iat Silber.'* Laif aaha ridi im Zak um imd tf- 
blipkte nur wenige llfänaer; aii|ige lagen avf dar Bank, and 
wenige sassen aaf deraalben« hmi ging au TiüriMid nad nahm 
cfaa Baiitel anlegen, and trog ihn naoh rom in dem Zdt, 
ykß es belle wv» schSitele das Sflber in aeiiy^n SdäU, rührte 
, darin mt aeiner Haadf aad sagte 9 Karl aBge das Geld anse* 
hen$ sie betrachteten es eine Wei)e# Da fragte Karl, was 
Leifen bei dem Gelde danke. IMasar vapesetate: .Jch glanbe, 
alles schlechte Geld» was sich aof den Narderiaaehi ^det, ist 
hiahar gekommen.** Thrand hörte diasaa and sagte: »,Taagt 
das Geld nicht r Laif erwiedart: «.Neia, ea taugt nicht/ ^ 
sagt er. Thrand yersatste: ..Es sind doeh grosse Soharfcen, 
meine Verwandten , dass man sich auf sie in keinem Stacke 
verlassen kann; ich habe sie im Fr&hling aosgesaadt, am den 
Schoss von den Norderinseln eiaaatreiben, denn ich haha die- 
sen Frühling an nichts getaagt; sie aber haben sich to» den 
Bauern bestechen lassen and fiedsohe^ Silibair ab Mioss ange- 
nommen 9 w.^mit keinem gedient ist ; upd i|a wirsi du , Lei^ 
auch das Geld hier sehen müssen, das mir ab Uil^e gaxabll 
worden ist.'* Iieif ti#gt ann das Sühjsr aurui^ , nimml einen 
andern Beut4 nnd bringt ihn au Kad , nnd sie 'Untersuditen 
das Geld. Karl fragte nun, was Leifen bei dem Gelde dfinkej 
..^Ichlecht'* sj^ricbt er, und ich leugne nicht, dass bei Zahlnn- 
gen, hinsichtlich welcher Torher nichts* besprochen worden ist, 
man es wohl nehmen kmin, dl>er für König Olaf will ich 
solch Geld nicht nehmen. Ein Mann, der auf der Bank lag, 
wai^f die Matse von seinem Kopf und sagte: ..Es ist doch ein 
altes wahres Wort: je älter, desto feiger. 80. geht es mich 
dir, Thrand; nnd da kannst es dulden, dass Karl von MSre 
den gansen Tag dain Geld tadelt.** Dieser war Gaat dar Bm^ 
tbe. Thrand apsang hai Ganta Worten auf, apraeh haftig nnd 


4bfr41f. C. FJBUaiMQA SAGA. S51 

AMiehta «eisMi V^fWanitMi ttarice VonvMe« EndUeh hBrte er 

«Bf luid Migte: Leif mU» ihm dM Geld wieder geben: ^^ber 

nfaam hier einen Bentei, den meine Landbanem mir im Frfib* 

Ung besahU haben 1 nnd - ebgleieh ich nidit g«t sehen kann, 

flo ist jedem die eigene 'H^d doch di^ gefrenste." Da sprang 

iRFieder ein Mann ron der Bank anf: dim war Thord der 

liave (Kleine) nnd sagte: ..Das ist keine kleine Schmach, die 

wir nm dieses Karl von MSre willen leiden müssen, nnd er 

▼crffienft seinen Lohn dafür*" Leif nimmt das Siüier, mid 

bringt es sofort m Karl; sie besehen das Silber. Da sagte 

X«eif: ..Dieses Sflber kanchen wir nicht lange sn besehen; 

hier ist Jedes einselne Stück besser, denn das and«re; dieses 

Geld wollen wir annehmen; schaffe einen Mann her» Thrand, 

der darauf sehe, dass es gewogen wird.** Thrand rersetste: 

ihm scheine.es am gerathensten, dass Leif an seiner Stelle 

dmranf sAhe. Lmf nnd Karl gingen nnn hinaus vor das 2elt, 

■etaten sich daselbst nieder nnd wogen das Silber. Karl, nahm 

den Helm von seinem Kopf nnd schottete das Silber hinein, 

nachdem es gewogen war. Sie sahen einen Mann neben sich 

gehen, der hatte einen Speer in der Hand, einen flachen Hat 

an^ dem Kopf, einen grnnen Mantel nm, nnd er war barfhss 

nnd trag linnene Hosen, die nm die Ffisse gebunden waren. 

Er steckte den Speer in die Erde , ging fort und sagte : JBhk 

dich vor, Karl von MSrel dass mein Speer dir kein Leid 

snfSger 

Kmrl wird er$eUmgen. 
dfT. Knrs darauf kamen einige A&üiner in Toller Rfistnng 
nnd riefen dem Leif össnrson heftig m, er mSge machen, 
dass er nach Lagman'GUles Zelt komme: ..Signrd Thorlakson** 
sagen sie, ..lief durch die Zeltthiire, nnd hat einen Ton Gflles 
Leuten töddich verwundet.'* Leif sprang auf, und ging eiligst 
Un sn Lagman Gille; mit ihm gingen alle Leute seines Zel- 
tes; Karl aber blieb ailsen; die Ostminner^ standen rand nm 


« 

f 


SSA FJttEvIiraA SAGA* 4f7-48L C- 

ikn hemm« Ct^nt d«r Bothe lief hena, «nl hieb mit mner 
Bandaxt über die Schaltarn der aiidwa hinober, tuid der Hieb 
traf Kerb Haupt, doch war die Wadde nicht gtoae: Tlim4 
Lave ergriff den Speer , der in der Erde ateekte , und scUng 
damit oben auf defn Hammer der Axt, so daea die Axt tief 
ins Geliirn drang: indem stursten viele Menschen aas Thranda 
Zelt herbei. Karl wurde todt ¥on dannen getragen* Tiirand 
tadelte diese That auf das Änsaerste, erbot sich jedoch nr 
# Oeldbusse fSr seine Verwandten; Leif und Gille verfolgten 
die Sache gerichtUdi, .und verwArfan die Geldbusse: Sipird 
wurde^ des Landes verwiesen wc^en dar Gewahthat, die er an 
Gilles Zeitgenossen verfibt hatte, Hhord und GaUt aber wegen 
der Ermordung Karls. Die Ostmftnner brachten ihr Seiiiff in 
Ordnung, das Karl hingeführt hatte, und fuhren wietler na 
KSnig Olaf; aber es ward ihnen nicht vergönnt den Frevel nu 
rftdien wegen des Krieges , der in Norwegen war. Und liier 
hört die Ersählnng der Begebenheiten auf, die dadurch voran* 
lasst tmrden, dass K3nig Olaf Schpss von den Färöern ein- 
trieb; es entstanden jedoch nachher grosse Streitigketten aof 
den Färöern nach dem Tode Karls von Mdre, und sie entspnn* 
neu sich swischen Thrand von Göte, Leif Ossurson und Lag* 
^an Gille; und viel ist hiervon au sagen 9 das noch«. eraählt 
werden soll. . 

Vergleich vioiecke» den FUr8em umd Tirana, 
48. Nach der Ermordung Karls von Mdre und dem 
Überfall des Zeltgenoisen von Lagman Gille wurden Sigurd 
Thorlakson, Thord Lave und Gaut der Rothe, die Yettern 
Thrands, landesverYiriesen und von denFirdern veijagt« Thrand 
gab ihnen ein sur Fahrt auf der See geeignetes Schiff und et^ 
was Geld. Sie aber hielten dafür , dass sie schlecht ansge- 
steuert wAren, machten dem Thrand viele Yorwurle, sagten, 
er habe sich ihres väterlichen Erbes bemeistert, und woUe ih« 
nm nichts abgeben. Thrand sagte, sie hätten mebr bekom* 
men, als ihnen gebfihre; er sagte, er hätte sie lange verpflegt 


4& C. FiBRETiNGA SAGA* 353 

and iliHMi oft Geld gegeben ; sie btttten es ihm aber schlecht 
gedankt. Sigard nnd die andern beiden gehen nun in See, 
und es waren ihrer zwölf auf dem Schiffe, und die Rede 
ging, dasB ne die Absiebt hätten nach Island au steuern. 
Aber wie sie eine kurze Zeit auf der See gewesen waren , so 
erhob sich ein grosser Sturm , nnd das Unwetter dauerte eine 
Woche« Alle 9 die auf dem Lande waren, wussten, dass die- 
ses Wetter dem Sigurd und seinen Genossen im höchsten 
Grade entgegen waf , und die Menschen machten sich allerlei 
Gedanken von ihrer Fahrt; und wie der Herbst zu Ende ging, 
fand man die Trümmer von ihrem Schiffo auf OsterS, nnd 
wie der Winter kam, gab es viele Gespenster in Göte nnd 
weit nmher auf Osterö, nnd es erschienen- oft Thrands Ver- 
wandte und fägten den Leuten vielen Schaden zu; einigen 
wurden die Knochen zerschlagen, andere wurden auf andere 
Weise verletzt; dem Thrand setzten sie so zu, dass er nir- 
gends allein gehen durfte. Im Winter wurde viel hierfiber 
gesprochen« Wie nun der Winter zn £nde ging, schickte 
Thrand Bocsdiaft zn Leif össurson , dass sie mit einander zu- 
sammen kommen pSchten« So thun sie, nnd wie sie zusam* 
men waren, sagte Thrand: «.Wir kamen, Pflegesohn, im vori- 
gen S<{mmer in grosse Noth , und es war nahe dabei ^ dass al- 
les Volk auf dem Thing sich gesehlagen hätte; nun möchte 
ieh^ lieber Pflegesohn,*' sagte Thrand, „dass nach unserm 
Rath das Gesetz gegeben wfirde , niemand solle bewaffnet zum 
Thing kommen, wo sie ja ihre Streitigkeiten und Yergleicho 
durch mfindliche Rede abmaehen sollen**' Leif sagte, das sei 
wohl gesprochen , und ,,wir wollen hierüber mit Lagman Gille, 
meinem Vetter, au Rathe gehen^" GUle und Leif waren 
SdiwestersÖhne. Nun kommen sie alle zusammen nnd bespre- 
chen sich hierüber« Gille erwiedert Leifen: ,,Es scheint mir 
bedenklich, Ti^and Glauben zuzustellen, und wir müssen dess- 
halb darauf bestehen, dass wir Beamte alle unsere Waffen 
behalten und auch einige von nnssrm Gefolge; der grosse 


3S4 FiERBYiNQA SAGA. 48. C. 

Haufe aber mag waffenlos sein*** Dieses maeheo sie anf der 
Stelle unter einander ab. Der Winter ainnit nun ein Ende, 
und im Sommer kommt das Volk aum Thing naek Ströme. 
Eines Tages' gehen Gille und Leif Ton ihren Zelten fort nadi 
einer Anhöhe, die auf der Insel war, und sprechen da mit 
einander; und sie gewahren östlich auf der Insel bei Sonken- 
aufgange, dass nicht wenige Leute auf dem Vorgebirge, das 
daseibat war, gehen; sie zählen dreissig Mann; und im Soa» 
nenschein glänzen schöne Schilde und blanke Helme, As:te 
und Spiesse, und es war ein sehr kriegerischer Haufe. Sie 
sehen, dass ein grosser und kräftiger Mann Torangeht in ro- 
them Mantel, und er hatte einen halb blau und halb gelb ge* 
malten Schild, den Helm auf dem Kopf und einen grossen 
Hauspeer in der Hand; me glaubten Sigurd Th<»Iakson in ihm 
zu erkennen. Dicht neben ihm ging ein rüstiger Mum in ro* 
them Mantel , und er hatte einen rotheu Schild ; und sie glaub* 
ten in ihm Thord Lsto zu erkennen; der dritte Mann hatte 
einen rothen Schild, worauf ein Mannshaupt gemalt war, 
und eine grosse Axt in der Hand; das war Gant der Bethe. 
Leif und Gille gingen nun schnell zu ihren Zelten. Signtd 
und die andern kamen sdinell herbei, und sie alle waren wohl 
bewaffnet; Thrand ging aus seinem Zelte dem Sigurd und sei- 
nem Gefolge entgegen, und Tiele Mannschaft mit ihm, und 
alle seine Mannschaft war bewaffnet* Leif und Gille hatten 
nur wenige Mannschaft in ' Vergleich mit Thrand, und dar 
grösste Unterschied war, dass nur wenige von ihnen Waffen 
hatten. Thrand und seine Verwandten gingen anf Loifi niid 
Gilles Mannschaft zu. Da sagte Thrand: ,^s hat sich gelugt, 
Pflegesohn Leif,** spricht er, .^dass meine Vettern hergekom- 
men sind , die jüngst eiligst von den Fttröem wegfiihren ; aaa 
kann ich mich nicht darein finden , dass ich und meine Ver- 
wandten uns unter dein und Crilles Joch so beugen |ioUen : eine 
doppelte Bedingung ist vorhanden; entweder dass ich allein 
zwischen euch entscheide, oder wollet ihr das nicht 9 so werde 


iB49. C. FiEREYtoGA 8AQA. 8S5 

ieh sie nieht hindern, das sa thnn was sie sich vorgenommen 
haben.*** Leif nnd Gille sehen, dass sie nicht Mannschaft ge- 
nug haben, am sich gegen Thrand sn setxen; sie nehmen da* 
her die Bedingung an und übergeben die ganze Sache Thranda 
UrtheiLuipruche , nnd er giebt sogleich seine Entscheidung ab 
nnd spricht, er wurde nachher nicht klüger sein als jetst» 
. JJnd meine Entscheidung Ist ,** spricht Thrand , ^.dass ich will» 
dass meine Vettern Freiheit haben sollen hier auf den Färdern 
sich au&tthalten, wo sie wollen, obwohl sie früher landesver- 
wiesen worden sind ; Bussgeld aber soll von keinem gegeben 
werden; die Herrschaft liier auf den Färüern will ich aber so 
theilen , dass ich ein Drittheil bekomme , Leif das aweite , daa 
dritte Sigmunds Söhne; diese Herrsdiaft ist lange die Veran- 
lassung SU Hass und Zwietracht gewesen; dir, Pflegesohn 
Leif,'* spricht Thrand, „will ich Kindereraiehung anbieten und 
will deinen Sohn Sigmund aufziehen; diese Güte will ich dir 
noch beweisen." Leif erwiedert : ^Jüe Erziehung meines Sohns 
vrill ich , soll von der Bestimmung Thoras abhangen , ob sie 
will, dass mein Sohn hin su dir ziehe oder ob er bei uns 
bleibe.** Nach diesen Verrichtungen trennen sie sich. Wie 
aber Thora erfuhr^ was wegeü Aufsiehung ilires Sohnes vorge- 
fallen war, da spricht sie: ...Es mag sein, dass ich hierüber 
anders denke; aber ich mag meinem Sohne Sigmund diese Er- 
siehung nicht nehmen, wenn ich hierüber Bath geben soll, 
denn Vieles hat Tiirand, wie mir scheint,- vor den meisten 
Andern voraus. Sigmund, Thora*s nnd Leüs Sohn, ging nach 
Güte SU Thrand, um dort ersogen su werden. . Er war damals 
drei Winter alt, und erregte die erfreulichsten Hoflfhungen, 
und er wuclis nun daselbst auf. 

Vom Tiratul mnd setnen Vettern. 

40. Zu der Zeit, wie S vend König vonNorwegen war, und Al- 

fifa seine Mutter mitihm sogleich regierte, warTlirandinGöte, und 

seine Vettern Sigurd, Thord und Gant der Bothe,und es wird ersählt, 

dass Thrand nie eine Frau gehabt hat ; er hatte jedoch eine 


FiCREriNGA SAQA. 49. C. 

Toditery ^e Godran hless. Und wie Thrands Vettern eise 
Seitlasf da gewesen waren, kam er su ihnen und aBgtSj er 
wolle nicht, dass ne länger da seien, ihrer Trägheit und 
Faalbeit wegen. Sigurd antwortet zornig, sagt, er gSikne al- 
len seinen Verwandten nichts als Böses , nnd sägt , er sitze 
anf seimem väterlichen Erbe; sie kamen mit Worten hart an 
einander« Die drei Vettern ziehen nnn fort, und gehen nach 
Stromo, welches die bebauteste von den Färöern ist* ' Es 
wohnte daselbst ein Mann, der Thorhai hiess, der Reiche; er 
hatte eine Frau nut Namen Birna, nnd man nannte sie Strdm5- 
Bima ; sie war eine sehr herrschsüchtige nnd ansehnliche Frau« 
Thorhai war schon ziemlich bei Jahren; Birna hatte ihn sei- 
nes Geldes wegen gehelrathet: Thorhai hatte fast bei allen 
Leuten Geld stehen, und sie bezahlten es ihm zum Theil 
nicht wieder. Sigurd, Thord und Gaut kommen nach Strom5 
und gehen hin zum Bonden Thorhai. Sigurd erbietet sich ge- 
gen ihn , er wolle von denjenigen Schuldnern , welche die un- 
sichersten seien, sein Geld eintreiben, fiir die Hälfte; wenn er 
aber desshalb processiren müsste , so wolle er fiir seine Arbeit 
dasjenige haben, wass er zu der Processföhrung bedürfte, der 
Bonde aber solle als seinen Antheil die Hälfte haben. Dem 
Thorhai däuchte dieses hart, sie wurden jedoch einig über • 
den Handel. Sigurd zieht nun weit umher auf den Färoern, 
und treibt Thorhals Geld ein, und leitet Processe ein, sobald 
er es nothig findet: auf diese Weise bringt er in kurzem viel 
Geld zusammen, so dass er bald ein reicher Mann wurde. Si- 
gurd und die beiden andern bleiben lange bei Thorhai. Si- 
gurd und Birna sprachen oft mit einander und die Leute sa- 
gen, sie seien zu vertraut mit einander gewesen: den Winter 
fiber waren sie da. Im Fruliling sagt Sigurd, er wolle mit 
Thorhai in der Haushaltung gemeinschaftliche Sache machen; 
damit war dieser aber nicht zu&ieden, bevor seine Hausfrau 
mdi darein mischte ; da gab er es zu , und liess die Frau be* 


49-fi0. C. FiSRBYiNGA SAGA. 857 

•tiiinnien. Thorhal wurde nun eine Null im Hanse , Sigurd 
und Birna bestimmen über Alles, und thun was sie wollen. 

TAorhais Ermordung. 
SO. Im Sommer geschah es , dass ein Schiff su den Fär« 
dem kam, und bei Snderd strandete, und einen grossen Theil 
der Ladung verlor. Es waren xwolf Mann auf dem Schiff; 
f&nf ertranken, die sieben aber kamen lebendig ans Land. Einer 
derselben hiess Hafgrira, ein zweiter Bjarngrim und ein dritter 
Hergrim: es waren diese drei Brüder undFührer des Schiffs; sie 
litten Mangel an Lebensmitteln und an andern Diagen, die 
sie bedurften. Sigurd, Thord und Gaut sogen hin zu ihnen, 
und Sigurd sagte: sie seien übel daran, und er lud sie alle zu 
sich. Thorhal sprach darüber mit Birna uad sagte , das sei 
nnSberlegt gehandelt. Sigurd sagte, sie sollten auf seine Ko- 
nten da sein. Sie bleiben nun da und werden gut bewirthet 
«nd haben es besser als Thorhal. Bonde Thorhal war sehr 
karg, und zwischen ihm und Bjarngrim kam es oft zum 
Wortwechsel. Eines Abends, wie das Gesinde in der Stube 
sass , kam es zu Scheltworten zwischen dem Bonden Thorhal 
imd Bjarngrim. Thorhal sass auf der Bank und hatte einen 
klrnnmi Stock in der Hand; er schwang denselben in der 
des Gesprächs, und da er kurzsichtig war, traf der Stock 
famgrim an die Nase. Dieser wird auch heftig und greift zu 
der Axt und will dem Thorhal das Haupt spalten. Sigurd 
läuft eiligst hinzu, ergreift Bjarngrim und sagt, er wolle sie 
mit einander vertragen: und so geschieht es, und sie verglei* 
eben sich. Sie waren den Winter über da, und verkehrten 
aeütdem wenig. Der Winter geht zu Ende; l^igurd sagt, er 
wolle ihnen mit etwas zu Hülfe kommen; er giebt ihnen ein 
brauchbares Fahrzeug, das er und Thorhal beide gemein» 
zchaftlich beaassen; Thorhal liess seinen Unwillen hierüber 
aus; seine Hausfrau be]g;iitigte ihn aber. Sigurd gab ihnen 
Lebensmittel, und sie gingen zu Schüfe; d^s Nachts lagen sie 
auf dem Sdiiff, des Tages aber gingen sie bin zum Hofe. 


/^ 


FiBRBTlNGA SAGA. Ml C. 

• • 

Und wie sie fertig waren, geschah es eines Morgens, dasa rie 
hin Bum Hofe gingen. Sigurd war nicht zn Hanse, sondern 
in Geschiiften ausgegangen, um etwas, welches er für nothwendig 
^ hielt, auszurichten. Sie waren nun den Tag über da; Sigurd 
kam zurück und ging zu Tische die Kaufleute waren wieder 
hinab auf ihr Schifip gegangen. Sigui^d fragte, wie er zu 
Tisch ging, wo Bonde Thorhai würe$ ihm wurde gesagt, er 
möge wohl schlafen. .J3as ist ein unnatürlicher Schlaf,**' sagt 
Sigurd: .,ist er angekleidet oder nicht f wir wollen mit dem 
Essen auf ihn warten.'* Man ging nun in die Schlafkammer, 
und Thorhai lag da in seinem Bette und schlief. Das wurde 
Sigurden hiaterbraoht; er springt auf und geht daliin, und zu 
Thorhals Lager, und wurde sogleich gewalir, dass Thorhai 
todt war. Sigurd zieht ihm die Kleider aus, und sieht, dass 
das Bette ganz blutig ist, und findet unter smnem linken Arm 
eine Wunde, und er war mit einem sclunalen Eisen ins Heiz 
gestochen. Sigurd sagte, das sei ein abscheulicher Frevel; 
und ,.den muss der erbärmliche Bjamgrim verübt haben, und 
er hat wohl Rache genommen wegen des Stocicschlages; wir 
müssen nun hinab auf das Schiff gehen , und Rache nehmen, 
wenn es uns glückt." Sigurd, Thord und 6aut nehmen nun 
ihre Waffen, und Signrd hat mne grosse Axt in der Hand; 
und sie laufen hinab auf das Schiff und Signrd tobte heftig; 
er war der erste , der aufs Schiff sprang. Wie die Brüder die 
Scheltworte und Verwünschungen hörten, sprangen sie sofort 
nuf. Sigurd läuft auf Qjamgrim und haut mit beiden Ittnden 
ihn mit der Axt in die Brust, so dass die Axt tief hinein drang ; 
und Bjamgrim starb sogleich an der Wunde. Tliord Lnve 
hieb den Hafgrim mit dem Schwert in die Schulter, und hnnt 
die ganze Seite hinunter und den Arm ab ; und Hafgrim stirbt 
auf der Stelle. Gant der Rothe haut mit der Axt Hergri» in 
den Kopf und zerspaltet ihn bis an die Schulter: Und wie alle 
drei nun todt sind, sagt Sigurd^ er wolle mit denen, die noeh 
übrig seien, nichts weiter thun; das Vermögen, das die Bbrl- 


994UL C. FJEBEYipiQA SAGA. 

dmw nadigelauett h&tleoi wdle er aber haben , wie gering es 
auch sein möge. Sigard und die beiden andern ziehen nnn 
heim mit dem Geld* und Gut; er glaubte den Bonden Thorhai 
ffut gerächt xn haben, es gingen aber manche böse Gerüchte 
von Sigard nnd allen diesen Verwandten über Thor hak Tod* Si- 
gurd heirathet nun Bima, und fuhrt die Wirthsohaft mit ihr. 
ThiNrhal und Birna hatten viele Kinder« 

Tiorvaldi Ermordung und Qautt de$ Rothen Hinteriüt. 

61. Auf Sandö wohnte ein Mann 9 der Thorvald hiess; 
••ine Frau hiess Thorbera; er war «in sehr begfiterter Mann 
und sdion bejahrt, wie das Folgende sich sutrug. Gant der 
Bothe kam su Thorvald und erbot sieh das Geld eimsutreiben, 
das er bei sohlechten Besahlern stehen hatte, und ihr Vertrag 
hatte viel Ähnlichkeit mit dem zwischen Thorhai und Sigurd. 
Gaut ist beiTliorvald eben so lange als bei Sigurd. In kursem ver- 
breitet sich Has Gerücht, Gaut verführe Thorvalds Frau; er 
brachte viel Geld zusammen* Eines Tages kommt ein Mann, 
der Thorvaldea Geld schuldig war; es war ein Fischer, und 
€8 war gegen Abend und finster in der Stube, und man sass. 
darin« Da forderte Thorvald sein Geld von dem Fischer; die- 
ser aber säumte mit der Antwort und wurde unwillig« Gaut 
«ad eurige Andere gingen im Dunkeln auf dem Estrich , und^ 
wie man es sieb am wenigsten versah, sagte Thorvald: ,^Du 
erbirmlieher Mensch stichst einem alten unschuldigen Mann 
das Sachs in die Brust;" er fiel ohnmächtig an die Bretterbe- 
kleidung svriick und war sogleich todt» Wie Gaut dieses hürte, 
lief er stracks auf den Fischer und hieb ihn au Boden, sa- 
gend: er solle nicht mehr Unglück anrichten, Gaut nimmt 
nebst der Witwe den Hof in Besits und heirathet sie. 

Letf kommt naek den Pärtem. 

SB. Es war ein Mann , der Laif biess; dieser war Thorer 
BeinersoBS Sohn; er machte Kaufmannsreisen swischen Nor- 
v§^f(M und den Färöem und hatte siemlich viel Geld; er war» 
wenn er sieh auf den FärSern aufliiek , wechselsweise bei Leif 


PiBRBTlNGA SAGA. fli&4M. C. 

Össnrson, oder bei Tfauride Hanptwitwe and ihren SSknmt 
Nun traf es sich einmal , wie Leif Thorerson mit seinem Schiff 
nach den FärSern kam/ dass Signrd Thorlakson ihn sn Ak 
einlud nach Strömö, und sie wurden einig darüber. Leif Os- 
surson kommt zum Schiffe , und nimmt es nicht gut auf, dass 
sein Namensgenosse Willens sei, sich znSigard zu begeben; er 
sagt 9 er könne dieses. nicht billigen , und sagt, es h&tle ihm ja 
freigestanden , bei ihm auf Suder& zu wohnen. Leif sagt , es 
müssQ nun bei dem, was abgemacht sei, bleiben, nnd fahrt 
zur Herberge bei Sigurd; Sigurd giebt ihm den Platz zunächst 
bei sich und behandelt ihn gut , und er war den Winter über 
daselbst in guter Erhaltung« 

Sigmunds Eneheinuf^ hei Thuriie Hat^twihot. 
58» Im Frühling darauf, so heisst es, sagte Sigurd einea 
Tages, er wolle von einem seiner Nachbarn, der B]ßm 
biess, Geld eintreiben: ..und ich wünsche, Leifr spricht er, 
^^dass du mit mir fahrest und der Vermittler zwischen uns 
seiest, denn Björn ist sehr widerspenstig, und ich habe hm 
ihm lange nicht zu meinem Gelde kommen kSnnen.I' Leif 
versetzte, er wolle ihm zu Willen sein; sie gehen nun beide 
mit einander zu Björn, und Sigurd fordert sein Geld: Björn 
aber giebt eine zornige Antwort; darauf entsteht ein grosser 
Lärm, und Björn will nach Sigurd hauen, Leif aber springt 
dazwischen, nnd Björns Axt traf ihm das Haupt, so dass er 
sogleich todt niederfiel« Sigurd drang nun auf Björn ein und 
hieb ihn zu Boden. Man erkundigte sich nAch dieser Bege- 
benheit. Sigurd war hier der einzige,, der Bericht erthmtea 
konnte, und es ging ein böses Gerücht Ton ihm. Thuxide 
Haupt witwe, und Thora, ihre Tochter, machen Leif Össuraon 
harte Vorwürfe, dass er keine Rache nehmen wolle, welche 
Beschimpfungen ihnen auch zugefügt würden; sie werfen Groll 
und Feindschaft auf ihn ; er aber bewiess viel Ruhe und Sanft- 
muth ; sie sagten , seine Sanftmuth komme von Feigheit und 
Trfighdt. Die beiden Frauen nahmen Leif Thorersons Tod 


IM4Mi C. räomrlKGk saga. 

selir im iierseft» and hidlm aidi fibeisMgtt Um Sigar'd ihn 
^schk^en habe* Es wird ertfUt, Tlmride liabe einmal ge- 
triomt, da«i Sigmiittd Brestenon, ihrMaoa, ihlr in leiblicher 
Gestalt OTsdiienen sei* £r' sagte an ihr: «Joh bin^ wie da 
siehst, her an dir gekommen, nnd Gott selbst hat ea mir ver^ 
«lattet/* spriekt er, ^da masst keinen Groll auf Leif , deinoi 
•Schwiegersohn^ haben, denn das Schicksal hat ihn daxa be- 
«tiibilit, eure Schmach an rächen«". Hieihmf erwacht Thoride 
«nd eraiUt ihrer Tochter Thora den Traum , and von ' der 
Stande an waren sie gegen Leif besser gesinnt als savor« . 

Breigmiae .m^ dtak Baeln* 
M. Nan ist ferner an eraählen, dass ein Schiff ans der 
See nach den FirSern kam, nach StrftmS dicht bei Sigurds 
•Hof; es waren Norweger, der Schiffsherr hiess Arnljot; es 
waren ihrer aehtsdm anf dem Schiffe. Am Ha£m wohnte ein 
Mann mit Namen Skofte ; der war in Arbeit bei den 
ten and diente ihnen treu , sie hielten ' auch viel Ton 
Der Schiffsherr sprach mit Skofte and sagte aa ihm: ,Jch 
nass dir," spricht er, ,,mein Geheimniss entdecken ;'Bjamgrim 
nnd seine Bruder, die von Sigurd Thorlakson und den andern 
erschlagen sind, waren meine Söhne; ich wünsche aber, dass 
da mit mir aa Radi gehest, wie ich Sigurd und seine 6e- 
fiUirlm treffe nnd den Tod meiner Söhne rftche." Skofike 
sagte, er habe dem Sigurd keine Verbindlichkeiten, und Ter» 
sprach Am^ot, ihn sogleich davon in Kenntniss an setaen, 
wenn sich Gelegenheit fUnde auf Sigurd an stossen. Nun ge» 
aohah es einmal im Sommer, dass die drei, Sigurd, Thord 
nnd Gant, zu Schiffe fuliren; sie fuhren nach mner der Inseliii 
am Sehlachtvidi au holen , denn die I^brSer haben die Sitte an 
jeder Jahrsseit frisches Fleisch zu essen; und wie sie abgese» 
gflt waren, giebt Skolte den^ Amlljot Kunde davon. Die 
Kanflente machen sich sogleich auf ^ und es waren ihrer fünf- 
aehn ausammen auf einem Bote des Kaufmannsschiffes, nnd 
sie fahren hin nadi der Insel, wo Sigurd und die andern bei» 


iut froher fahndet waren^ wnk sie gehe» auf Ab Insel hiaanf 


ihrer mwüilf aber drei bewaehtea das Boot. Kguwd imd 
beiden andern gehen die Mftnner, welehe die Insel iiinanf 
kenunen, and epreehen an dnander, was das wohl aain oadge. 
flie sahen, daas die MSnner farbige Kleider tmgen und be- 
waffnet waren. ..Es mögen,'* sagte Sigord, .,wobl die Kanfleulo 
■eini welehe hier den Sonner über gel^;en haben, nnd'ate 
aidgen wohl ein anderes Geschäft haben, als allein Handel an 
treiben, und ihr GosohAft mag wohl anf nns sielen; wir müs- 
sen ans abo gerttslet halten* Wir wollen ihnen nun entgfegen 
rücken nnd Sigmund Breitsrsons Rath befolgen,'* spricht Si- 
gurd, «jeder Ton uns arass nach einer andern Seite laufen, 
and bei dem Schiffe wollen wir alle ans wieder treffen» Nna 
rücken sie auf sie las. Araljot spornt schnell amne GFenessea 
an, nnd emnntert sie, seine Sfthno su rftchen. Signrd nnd. 
die Seinen laafen nach verschiedenen Seiten , und treflSen i sich 
wieder am Strande bei ihrem Schiffe. Da kommen Arn^et 
und smne Leute und greifen sie an. Sigurd hauet nach «fem, 
der auf ihn eimbingt, und hieb ihm unten beide Fusse ab 
oberhalb der Kniee, und er nahm den Tod davon; Thord er- 
schlügt den andern , Gaut aber den dritten; darauf springen sie 
auf ihr Schiff und rudern lings der Insel und hin nach dem 
Kaafmannsboot und nach den drei MÜnnem aaf deni8eiben4 
Sigurd springt in das Boot, uad erschlägt den einen derselben, 
die beiden andern wirft er über Bord; sie nehmen das Boot 
und mdera mit beiden Fahrseugea fort nach Hanse. Sigord 
Saft seine Leute zu sich, und f&hrt hin nach der Insel; sie 
^ahea die Insel hinanf.^ Die Ostjaüaner laufen msammen and 
haben die AhsidU sich sn wehren* Thord Lave sprach; ^ßB 
ist rathsam , Bmdar Sigurd I diesen Leuten Friede songastei* 
hea , da ne alle in unserer Gewalt sind, und wir dem Am^ot 
früher grossen Schaden. zagefSgt haben.? Sigurd erwiedert: 
^.Das ist wohl gesprochen ; ich verlange jedoch , dass sie Afles 
in meine Gewalt geben, wenn sie Frieden haben sollen.". So 


54-56b C« PJBRBYiNOA SAGA. 

gMchah 68 , 4m8 sie dcii WgvrdeB a«f Gnade oder Ungnade 
ergaben 9 nnd Sigerd legt dem Arnljol ein dreifiMhea Wehrgeld 
fBr jeden von ilinen anf. All diese« Geld besalilte Amljot; 
nnd er war ein Sttderder: nnd dieses hatte er als Basse fBr 
seine SMine ; und fahr hieranf ab von den FArdem.^ Sigard er- 
llleh Knnde von Skofles Verrath^ and sagte, er welle ihm swar 
das Leben schenken, aber er müsse fort Ton den Faröem. 
Und er begab sich naeh Nerwegen, «ad wnrde landflfichtig von 
den Firftern. 

Titd venueii Timride Ufmfftmüwt m UfTfOkm^ 
08. Nan ist femer an enihlen, dass Sigard TliorlaksoB 
seinen Brnder Thord anreiste, er solle sich eine Fraa nehmen» 
Thord frigt, was f&r eine Frui er fBr ihn aasersehen habe. 
„Ich will iiei dieser Wahl die nicht übergehen,** sagte Sigard^ 
„welche mir hier anf den FftrSem als die Beste erscheint; das 
ist Thnride Haaptwitwe." „So ▼omehm halte ich mich nicht,** 
sagt Thord. „Da wirst sie nicht bekommen , wenn wir nicht 
nm sie werben,** spricht Sigard; „Ich mag den Versach niclit 
wagen,'* versetat Thord, „and sie ist sicher weit davon enlfeml, 
mir ihre Hand sa geben ; doch da magst es versachen , wenn 
da willBt.** Sigard flUirt nan den folgenden Tag nach SlrafB, 
und bringt Thnriden sein Anliegen vor« Sie nimmt es niclit 
sogleich an; er aller beharrt bei seinem Antrage, nnd ea 
komau dahin, dass sie Torspricht, mit ihren Frennden nnd 
B5hnen an rathschlagen , and sie iasserte , sie wolle ihm 
Nachricht, von dem geben, was dieserhalb abgemacht werde. St 
gnrd fahr nach Hanse, nnd sagte, dass ihre Antwort Hoffhnng 
gebe. „Das nimmt mich Wander,** sagt Thord, nnd nur aha^ 
dass dieses nicht ihr Ernst ist.** Thnride ging an Leif , ih- 
rem Schwiegersohn, nnd an Thora, ihrer Tochter, nnd et^ 
nihlte ihnen die Brantwerbnng. Thora frigt, was sie geant- 
wortet habe. Thnride ermederte, rie habe es ernstlich abge- 
sehlagen, jedodi weniger ernstlich, als sie im Sinne gehabt 
habe. ^Was githst aber im mir, Tochter f* Thora veraetat: 


SM FJBMKdMk SA6A. SS-JMi C 

,,Da musst m iiidit absefakigeii, wenn iob rathm soll, iatti da 
anders noch im Sinne hast, Rache zu nehmen wegen dct 
Schmach) die uns angethan woxden ist, und ich sehe keinen 
andern Kdder, welcher geeigneter ist, sie in die Falle ss lok- 
ken, als diesen; i<A brauche meiner Matter keine Worte in 
den Mond 2a legen, denn auf .mancherlei Weise wird sie sie 
t&nschen,. so dass sie diese ihre Absicht nicht erreichen«** 
Leif war gleicher Meinong mit Thora, nad sagte, er wolle es 
ernstlich bei sich überlegen , dass sie endlich ihren TOrdienten 
Lohn erhielten. Sie verabredeten nun anter sich einen Tag, 
wannSigord und Thord kommen sollten, um diefte Angele- 
geidieit abzuschliessttu Da sagte Leif: ,,Weit voraus sah 
Thrfuid, wie er sich erbot, unser Kind an&axiehen, und 
daran, weiss ich, bist da Schuld, Thora!" spricht er, ,,and es 
ist Sigmunds , , unsers Sohnes , Tod , fdlls er bei Thrand istt 
wenn swischen uns und Sigurd etwas vorfUlt.'* Es ist nicht 
meine Absicht^' sagt Thora, dass er von jetzt an dort l&nger 
sein soll; und es ist das Rathsamste, wir reisen nach Östero, 
und da besuchest deinen Pflegevater Thrand»**- Hierüber war- 
'den sie alle einig. 

Von Leif» ^^d »einer CtuiÜnn Reue. 
SS» Leif und die andern machen sich nun anf die Fahrt; 
und es sind ilirer sieben auf dem Schiffe, und sie kommen nack 
-OsterS ; und es schlug den Tag viel Wasser in das Fahraeag^. 
Leif und di^ andern wurden sehr nass , Thora aber blieb trok- 
ken* Sie gingen auf den Hof Göte, und Thrand nahm sie 
freundlich auf, und liess für Leif und die andern ein Feuer an- 
maehen. Thora aber wurde in die Stube geführt, und l>ei ihr 
war der Knabe Sigsumd , ihr Sohn : er war damals oeun Win« 
ter all, und sah sehr. krSftig aus. Seine Mutter fragte, was 
Thrand ihm gelßhrt habe. Er aber sagte ^ «r habe ihn gelehrt 
alle Processe fahren und alle Rechtshändel abmachen ior 
sich und Andere; das verstehe er vollkommen. Da fragt sie, 
was sein Pflegevater ihm im Christenthum geldurt habe. Sigr 


AS. C. PiBRfiTiNGA SAGA. M6 

miEind erwiflderte, er habe das Pater noster und das Credo ge- 
lernt. Sie sagte, 'sie w&ntche dieses za htlreii: and er tbat, 
was sie wollte, und es dänchte ilir, daas er das Pater noster 
xiemlicli riclitig singe ; Tlirands Credo lautete alier so : 

Allein nicht geh* ich ans, 

Viere mir folgen, 

Fünf Engel Gottes ; 

Für mich bet* ich Gebete, 

Bete far Christum; 

Sldben Psalme sing' ich: 
* Segen gebe mir Gott! 

Und indem kommt Tlurand in die Stube, und fragt, wovon sie 
sprechen« Tliora eiwiedert iind spricht, .Sigmund, ilir Sehn, 
habe ihr das hergesagt, was er ihm gelelirt habe, ^,und es 
däucht mir," spricht sie, ,.dass das Credo von deAi anderii ab- 
weiche/* Thrand erwiedert: ,,Du weisst, dass Christus swdlf 
oder mehrere Junger gehabt hat, und jeder von. ihnen hatte 
sein eigenes Credo: nun habe ich mein Credo; du aber hast 
das, welches du gelernt hast, und es sind viele Credo, und es 
ist nicht nöthig** spricht er, ^daks sie gleich sind, um richtig 
XU sein.** Weiter sprachen sie liier nicht. Am Abend ist für 
alle ein Mahl bereitet, und es ward tüchtig gezecht, und 
Thrand war überaus lustig; und Thrand sagt, man solle für 
sie in der Stube ein Lager bereiten , und ein breites Bette auf 
dem EjBtrich machen. Leif sagt , das ginge gut an. « Thora 
sagt, sie w&nsche, dass Sigmuhd ihr von seinen Fahrten er- 
sftble, und diese Nacht bei ihr liege. „Das kann nicht sein,** 
sagt Thrand , ..denn alsdann werde ich die Nacht nicht schla« 
fen.'* ,.Das wirst du mir nicht abschlagen,' lieber Thrand P* 
sagt sie, und es geschah, dass der Knabe bei ihr lag. 
Thrand aber hatte für sich eine kleine Kammer, und in die- 
ser schlief er bestänidig, und der Knabe bei ihm und wenige 
MSnner bei ihm, und Thrand ging in seine Kammer, und es 
war schon spät in der Nacht. Leif hat Lust an schlafen unA 


FMBEYhiQJL SAGA. S6-59. C. 

l«gt sich nieder und kehrt sdner Vnm den RficK«! sit ; sie 
siSmt Um nit dem Ann in den Backen nnd bittet ib«, nicht «i 
■chhtfen. .^Siebet «if ,** spricht sie ,.und gehet iimne Naebt 
nmher ' anf QaterS , und bohret alle Schiffe an , ao daaa kein 
einriges See halten kann." Und ao tbnn sie; Leif war in je- 
der Bucht daselbst bekannt; sie yerdarben ainoimtliche Fahr- 
senge 9 so dass kein einziges See lialten konnte. Sie schlafen 
die Nacht nicht, stehen firSh Morgens auf* Thora geht mit 
Sigmund eiligst hinunter zu Schiff, Leif aber geht hinunter in 
die Kammer, sagt dem Thrand Lebewohl nnd dankt ihns for 
die gute Bewirthung, und Thora wolle, dass Sigmand mit ihr 
reise« Thrand hatte in der Nacbt wenig geschlafen,^ nnd 
sagte, es kBane nicht angehen, dass Bigmund mitreiae« Leif 
geht eiligst an Schiff, Thrand aber glaubte nnn ii» ganne Sa- 
eibs an durehsohaaen , und befiehlt seinen Haasleuten, aeine 
Sehnte an nehmen , die er hatte ; sie sollten in grosser ZM 
dahin eilen. So tbnn sie; ab«r die dunkelblaue See stdrst 
Maeia, und sie sind froh, dass sie nur wieder ans Ijand kom- 
men; und kein einsiges Schiff auf der Insel kann Fahrt hal- 
ten, nnd Thrand war geswungen da su bleiben, er mochte 
gut oder übel davon denken. Leif fiUirt nun, bis er naeb 
Hanse kommt, nnd ruft seine Leute su sich» Es war gerade 
der Tag vorher, an welchem Sigurd und Thord sich einfinden 
sollten« 

Leif ertchUgt S^rdem mnd dessen Verwandte. 
87« Yon Sigurd Thorlakson und Thord ist nun zu erzäh- 
len, dass sie sich an dem bestimmten Tage sur Reise dahia 
rüsten, und Sigurd treibt, sie möchten eilen. Thord sagt, ihn 
duake nicht viel bei dieser Fahr«: .,und ich glaube, du bist* 
dem Tode nahe," sagt er, ,^weii du so sehr hierzu treibst." 
««Betrage dich nicht so wunderlich," sagt Sigurd, .,und sd 
nicht so farchtsam, da keine Gefahr vorhanden ist, und wir 
wollen für keinen Preis von der Zusammenkunft, die wir 
verabredet haben, wegbleiben." ,,Du magst bestimmen," sagt 


57. (X FMBMYbiQA fULQä. 9BI 

Tk^irdy jtut aber kommt m niiAc^iiiMrwartet) wenn wir tüdift 
aUe nnbesehSdigi heute Abend naeh Haue snrilckkehrea.** Ea 
ftduren ihrer awSlf auf eiaf m Schiff, uni sie waren wohl ^e* 
waffaet* Sie hatten den Tag Storm and hefdge StrSmangeUf 
Mtgingen denselben aber glfioklich und kamen bei Skoß an. 
Da tagte Thord» er wolle nicht weiter fahren* Sigord «agte^ 
•r wolle aaf den Hof hinanf gehen 9 and wenn er nach gana 
allein ginge« Thord Teraetst, er mfisse sum Tode bestimmt 
aain« Sigord steigt die Insel hinauf, er war in einen rothen 
Rock gekleidet, nnd hatte einen binnen bebinderten Mantel 
fiber seiner Sehalter; er war mit einem Schwert amgurtet nnd 
katte einen Helm aaf dem Hanpt. Er ateigt die Insel hinauf; 
uad wie er nicht weit mehr Ton dem Hanse ist, da sieht er, 
data die Thnren TemchkMsen sind ; aaf dem grttnen Platz der 
Thnre gegenüber stand die Kirche, weldie Sigmund hatte 
banen laawn. Wie nun Sigord xwischen die Wohnhäuser and 
die Kirche kam, sieht er 9 daas die Kirche offen ist, und eine 
Frau kommt aus der Kirche gegangen, gekleidet in ein rothea 
Oawand, und einen hlaoea Mantel hatte sie ober den Schid* 
tarn* Sigurd erkannte sie, dass es Thnride, die Hausfrau, 
war, und wendet sich so ilir ; sie griisst ihn freundlich, und geht 
SU einem Baumstämme, der auf demPlatae lag. Sie setzen sich 
nun auf den Baum, und sie will sich nach der Kirche hin 
wenden; er aber wollte sich nach der Hausthiire und von der 
Kirche wegwenden, sie aber bestand darauf, und sie wandten 
sich nach der Kirche hin: Sigurd fragte, was für Männer ge-> 
kommen seien« Sie antwortet, es seien nor wenige da« Er 
fragte , ob Leif da sei ; sie erwiedert , er sei nicht da. „Sind 
deine Söhne zu Häuser* spricht er. ,,Ja, sie sind zu Hause,*' 
erwiedert sie. „Was habt ilir über unsem Antrag bespro» 
chent" sagt Sigord. „Wir haben gesprochen,** antwortet sie, 
«^dass wir Frauen alle von dir das Meiste halten, und von 
meiner Seite würde wenig Verzug sein , wenn du los und le-^ 
dig wärest. „Mein Gluck hat also einen grossen Mangel eriii- 


FJSRETfNGA SAOA: 57. .C. 

tM,** sagt Sfgofd; ,.dodi das Ifisst gioh Md^Siidemj, so dwu 
idk' wieder dn freier Mann werde." ,,I>as mSge der Fall wer« 
den j^ sagt sie. Und indem wollte er sie an sich ziefami ^ . «ttd 
aeUang die Arme^ nm sie , sie ab«* zog den bebänderten Af aop* 
tri an sich, und in dem Augenblick sprang die ThUr^auf, und 
ein Mann mit gezogenem Schwert lief herzu, und das ynr 
Here Sigmunds Sohn; und wie Sigurd das meiit, duckt er sich 
nieder unter den Mantel und schlüpft so- hinaus, Tlmride'aber 
bebftlt den Mantel zurück. Nun kommen mehrere Mäanmr 
heraus, und Signrd linffc weg aufs Feld. Here er^eift ei* 
nen Spiess und Iftuft ihm nach aufs Feld, und er wird -der 
schnellste; Here wirft den Spiess nach Sigurd, ' und Si^rd 
sieht, dass der SpiesS auf seine Schultern gerichtet ist^ da 
wirft er sich nieder auf die Erde, und der Spiess ftiegt über 
ihn hinweg und bimbt in der Erde stecken. Sigurd steht ei- 
ligst auf und ergreift den Spiess, und wirft ihn zurfick, und 
der Spiess fkhrt dem' Here mitten durch den Leib , und er 
stunte sogleich todt nieder. Sigard. Iftuft nun den schmalen 
Steig hinab, aber Leif kommt dahin, wo Here liisgt, hftlt sieh 
nicht dabei auf, sondern läuft weiter rorwftrts auf der Insel, 
kommt ans Ende derselben und springt hinab, und die LfuCe 
BQ^en, es sei daselbst bis zum Strande hinab fun&ehn Faden« 
Leif kommt auf seine Ffisse zu stehen, und Iftuft hin zu ihrem 
Schiffe , und Sigurd war an das Schiff gekommen und war im 
Begriff auf das Schiff zu springen; aber Leif hieb ihn mit 
dem Schwert in die Seite, und das Schwert ging ihm in den 
Unterleib hinein , wie es Leifen Torkäm. Sigurd sprang je-, 
doch auf das Schiff, und sie stachen vom Lande, und so gin- 
gen sie diesmal Ton dannen. Leif geht auf die Insel hinauf 
zu seinen Leuten und gebietet ihnen, sogleich zu Stchiff zu 
steigen: ,,und wir müssen ihnen nachsetzen.** Sie fragen, ob 
er von Heres Tode etwas erfahren oder Sigurd getroffen habe; 
er antwortete, es sei jetzt keine Zeit viel zu sprechen« Sie 
be&teigen eiligst zwei Schiffe, und Leif hatte achtzig Mann, 


57-58. C. FiSRBYiNOA SAGA. 360 

ttnd ihre Abfahrt verzögerte sich sehr. Sigurd und seine Ge- 
nossen landeten auf Ströinö, und Sigurd hatte das Schift' ge- 
steuert , und sprach wenig mit den andern. Wie er aber aus 
dem Schiffe stieg, fragte Thord, ob er auch schwer verwun- 
det sei. Er erwiederte, er wisse es nicht genau. Sigurd geht 
zu dem Schiffsbehältniss , das dicht am Meere war, und legi 
seine Arme an die Wand desselben; die andern aber entladen 
das Schiff und gehen sodann hinauf zu dem Schiffsbehältniss, 
und sehen, dass Sigurd dabei steht, und starr und todt ist. 
Sie brachten die Leiche nach Hause, sagten aber nichts von 
dem, was vorgefallen yvau Sie gehen darauf zum Abend- 
essen, und wie sie beim Essen waren, kommen Leif und seine 
CSenossen auf den Hof, und versuchen einen Angriff, und legen 
Feuer an. Thord und Gaut wahrten sich tapfer, und es waren 
ihrer eilf da; der Angreifer aber waren dreissig angekommen. 
Und wie das Feuer das Haus ergriff, läuft Gaut der Rothe hinaus, 
und kann es drinnen nicht länger aushalten. Steingrim, Sigmunds 
Sohn, und zwei andere greifen ihn an, er wehrte sich aber 
tapfer. Gaut hauet den Steingrim in das Knie und die Knie- 
scheibe ab, und es war eine grosse Wunde, so dass er sein 
Lebenlang hinkte ; auch erschlug er einen von den andern. Da 
kommt Leif üssurson hinzu, und sie kämpfen mit einander, 
nnd das Ende ist, dass Leif Gauten erschlägt. Nun läuft 
Thord Lave hinaus, und ihm entgegen laufen Brand Sigmunds 
Sohn und zwei andere, und greifen Thord an; das Ende die- 
ses Streits aber war, dass Thord den Brand und seine beiden 
Genossen erschlägt. Da kommt Leif Össurson hinzu, und 
durchsticht ihn mit demselben Schwerte, mit welchem er zu- 
vor Sigurden, dessen Bruder, erlegt hatte, und Thord sank auf 
der Stelle todt zu Boden. 

Letf ist nun einziger Gebieter. Thranda Tod, i 
58. Nach diesen \'orräIlcn fahrt Leif nach Hause, und 
nird durch diese seine Thaten berühmt. Thrand aber nakm, 
wie er von diesen Dingen hörte, sich dieselben so zu Herzen, das?» 

21 


310 PiEREiriNQA SAQA. S8. C. 

er vor Kummer starb. Leif war nua eüuiger Gebieter fiber 
sämmtliche Färder; und dieses war %n der Zeit, ala Magnus 
der Gute, Olafs Sohn, König war. Leif fuhr nach Norwegen 
SU König Magnus, und nahm die Färöer von ihm xu Liehn; 
er kommt xu den F&röern xurück, und wohnt da bis in sein 
Alter. Sigmund, sein Sohn, wohnte auf Suderö nach seinem 
Vater Leif, und wurde ein sehr angesehener Mann. Thuride, 
die Hausfrau, und Leif starben während der Regierang von 
König Magnus ; Thora aber war bei ihrem Sohn Sigmund, 
und galt stets für eine sehr tüchtige Frau. Sigmunds Sohn 
hiess Hafgrim, und von ihm stammen Einar and Skegge, 
seine Söhne, die vor Kursem Sysselmänner auf den Färöern 
gewesen sind. Steingrim der Lahme, Sigmunds Sohn, wohnte 
auf SkufÖ, und galt für einen braven Bonden, Von mehrern 
andern meikwürdigen Thaten von Sigmund Bresteraon oder 
dessen Nachkommen wird nichts erzählt. 


Berichtigungen in der faroischen Uehersefxung. 

Seite S, L.2 (undSil): Marknjirin , 13: ft6nta. 6, 6: helt 1. nuDitl 
12,5: betBlBTuLi^raJddu. 13, 2 : ig ödlnn ^olkMniun. 18,4: MC 31,11-12: 
Okil, öktl-ina. 49,6: <<-. 65,9: HRJamörk. 62, 14-15 : &ni F^r-ina. 75,3: 
bAdi. 77,16: oliglla. 78,15: KjepsZfi. 83, 3-4: o-f&jir, 21: Ligri. 96,15: gjordo. 
97,3: OjtfjankjegsjunoDv 98,16: h0 Lbröt. 103,16: Ar». 108,5: Tard«. 
110, 10 : biUi Vinir off Orlnir. 111, 19 : Am. 114, 3 : eknlda 1. aknlnm. 
117,3: TildiattUtkjilduTeridripnir. 120,4tmil8: sÜilda. 123,7: TorJkjild 
L Sigmnndor, 13: Hl^jun. 134,11: bAdi. 136,16: Das Zeichen (;) fSiit 
'»tg. 137» 7 : »tatt Dirkjilii 6e««er Harlightgtir. 142, 5 : Omikji, 6 : •" 
147, 13 : bifjL 150, 17: 'AtL 161, 10-11 : og negr fl|iidlir tA Bi^ tikara dt 
har 1^ Oj«janaii. 163,11: Via 1. Vita. 169, 6: biiji. 174,10: Gowm. 
184,2: Grindir, 6: Grindinar. 187,11: ^lyw« 189,2: Hot«. 190,17 and 
192, 3 : Lomir. 195,9 : inni kjA mar fällt weg. 197, 2-3 : Men hygwB»i at 
fAra nior, tA gjek, 5-6: lAr StA til ■jolvsini 0rindi; os tAi. 201, 8, ho^» 
207, 15 : SAkj/r eru. 211, 4-5 : Owlavt Kongii. 219, 4 : Oraikvak. 225, 19 : 
L019. 22a 15: fAjirajnir. 235,20: dbrAdUa. 244,11: gjöra 1. gj^r. 
254, 2 : granar md. 262, 2 : ikiüdM. 

Femer. Vorw. 8. XII,,^iim. I. SyMelmAnner. S. 109, L- 25 : de tknlde 
g|öre et tildeelf foritilt Angreb paa Skandsen. S.311, L.19-20s flo aoUle« 
•laen samtheil feratellten Angiin auf die Schsnse macheB. 


STl 


Chronologische Ueberslcht. 


825 («paletfeiit) Grim KambaB bebuiel die Fftrfter. 
964 Thorer BeiaeiMBS Geburt 
966 Signani Brefterton« Gebort 

Thorkel Barfroft wird dee Landet Terwieeen. 

Tharide Thorlalcftochter wird gelmren. 

975 Breflere «ad Beinert Ertchlaping, 

Ralki Ton T6ntl>erg kommt su den FärSem «nd fAlirt Sigmund and 
Thorer von da nach Norwegen« 

976 Rafn giebt Sigmund und Thorem frei und rebt nach den Otl- 

Idndem. 
978 Sigmund und Thorer liehen tou Tigen nach DovreQeld. 
9BI Sigmund und Thorer kommen au Jarl Hakon. 

Thora, Sigmunde Tochter, wird geboren. 
9B5 Sigmunde Kampf mit Randver« 

Sigmuad uad Thorer werden nur Jnlseit Jarl Hakoat Hofleute. 

966 Sigmund beert in Schweden und Ruttland und k&mpft mit VandiL 
Thorkel Barlrott wird Ton der Verbannung freigetprochen. 

967 Sigmunde Kampf mit Harald Jamhani unterhalb Aagletey. 
Thorkel wird Sjttelmann in dem Orkedal. 

968 Sigmund geht nach denFAr5ern» und tetat aieh in denBetite teinet 

Titerlicheu Erliee. 

989 Sigmund lieht nach Norwegea, und Jarl Hakan enticheidet iwi- 

«chen ihm und Thrand. 

990 S^und begiebt eich im Frühling nach den Fdr5era, und willigt 

ein, datt Thraad die thm aufgelegte Ckldbutte in drei Jah- 
ren beaahle. 
Er lieht wieder na&h Norwegen. 
99i Sigmund macht Hochieit mit Thuride, und reitt im Herbtt mit 
teiner Familie aach den FärSem. 

992 Sigmund macht im Soauner auf knne Zeit eine Reite nach Nor- 

wegea. 

993 Sigmund rcbet im SpiQahr nach Norwegen. 

991 Sigmund nimmt Theil an der Schlacht mit den JoBMYikingem in 

Bydrungeraag. 

997 Kdnig Olaf Trjggreton teudet eine Botachaft lu Sigmund. 

998 Signrand begiebt tldi nach den Firdern und Terkfindiget dat Chri- 

ttenthum datelbtt. 


! 


9» 

999 Bie Rrier troloi mhn nm ChtittMiflii&m« 
lOOO fl%M— < fikwfcriBgt im Fr^UiMge Olaf Trygfnreton den Schott von 

4ai Firict« aadl k^rC frali im Sommer snr&ck« 
MM SigmudI Wrackt die Jarie Erik ud Svend. 
MB S^gmaad wird ¥•■ ümad «berCtllea nnd Ton Thorgrim dem Bö- 

9tm 1.1 meidet. 
üBi !«(«■■■ Gille, Leif Ottmon lud Theralf tob Bimon kommen 2u 

Kemg Olar dem Heilige«. 

1096 nenlf tob Dimoa vird ia Norwegea ermotdel. 
8%marf Let^oae C^ekart. 

1097 Kari Toa Möre rickt aack dea FirSern. 
lOaS Karl Toa Mere wird cMcklagea. 

1029 Tkraadi SatackeidaBg aar StTMaö-TkiDg, wodurch t<»Be Verwand 

tcB TOB der lAadcererweirang befreit werden. 
10S5 Laif liekt ridi aa Sigaid «ad tehiea Oeaottea. 


Sigmimd BrestersoDs Geschleckt. 

Olaf, 

Tockter Tkartichu du Rotkcn^ rerlteiratheC lich auf den Färoern. 

! 

$W(/era, '^ Sigmund, 

FraB: Gadma; deren Brnder B/ome. r 

j ^ ^ L^ 

^rand ; er Thorlak. £iif eTochter. '^ BresUr. ^^R 


fctner. 


ersengt mit 
eiaer Bei- 
tcklfiferin. 

i f 


Fran , oder Bei- Beuch laferin : 
lohläferin : Thora. 

CecUia, I • 

Frau: Lat^e. f^^l Vi^uTkur^de. 
^^ Thlrb^a. I 

"^hora. Thoralf. ^eingrim. Brand. H/^rT ^*^ 
Mann: 


Sigmtindi 

I 

Rafgrim. 


0^ 


Kinar, Skegge, 


jBütorük Naweregister. 

vmm mMnä, 83^8fr Sbitf H^rfHnüton , Sif9$€ffumuL paa 
AUtfa, Jron^ Knud dem, S$fr99 Ktme, Fteröeme, 271' 

231. Binar fu«reyingr, 1^, 17-20« 160« 
Ali ^orgeimM» BUkpp CMsNMitft 162, 165, 170« 173» 184> 185* 

Mtider, 1. .BnAr ^TenBingr ByjtfUiiMfl ^ 1. 

Anülidtr, /r« StfderSerng^ 247*'d62« EirftrEyTindarfoaCAattiMMiij^jroii^ 
Attihr djii^a«t|pa, !• g9 i Swerrig, 78. 

Jll«» »alba I>dff4ibpa«, 1. Eirflcr jarl Hdkoaanoji, M, 07« 69# 

73« 77« 79« 87« 120k 155^ 

Baiahr Sigmandana«» Sf ff elaumd p«a EMc« Bjafaanaa ligwalit Xmig0 i 

^W#cr»e« 1^30« 66« ^f 117. Sverrig, 78« 80- . 

Biraa i SinuBaMy» 2'AorAal 4«n Bi^ UUtei IcAiHUiMr, 14» 17-JU>« dt&h 

gm Mom, 232-237« 241. 168- 

Bjarngrimr ArnUdiMan, 23S-230. Eyjdlfs Vaigertaalaii» 1« 

Qjand i IMaa/t Tkrmdt Morkr^ ByTÜidr (AiiMd)» ATfi^t | ^baF« 

liar, 16, 25-26» 2Sr 33» 106-108, #<r' 78^ 

ia7, im- 

Bj6ra EMkMaa, ITan^ i Swtrrig, 78* Gaatr ran«i, Tkrand9 SiHttgfn^ ±ifr, 
Biidra, Jrofi«> JSrA MirMile« ^««el- 16?7, 195, 196, 218, 221-224, 228- 

mmmd, 8(M2. 3^« 231« 283i 2&^ 210-2431 2« 

Bjdni, «i^il TAprlafc«äii# üak^pam 250, 269-27a 

«trdaid, 244-245. tieUv Orafaoa, 1, ., 

Braadr Bignuadamn, a8f 370. GUli lögmairr, 190« 192, 193« 210« 
BNitir Sigmandaiao«, 4^mlaiaMl 211« 220-223« 226« 228, 229. 

paa F(M^anMw 1448^ 66» 68« 97« ^inr kambaa, FmrütmffSreU B«. 
. 117rll8. »f««r, 1. 

Bdi digri, 129-130. GaiFniandr Araioa, BUhop paa Im* 

laud, 1. 

Caenta , Bruier 8igmm4§ih^ FriUt, CMTmandr wOA EjirflfaMB, l. 

16,26. G«Vri«f SMBdjiMdlÜr , Jfe/^tm« 

18 


JBütorish Nmmeregister. 

Ktm pam Suderd, 13, 21t 231, 243. 244, 246» 247, 254- 

23. 256, 26»-262, 265, 267*271* 

GwVrdo, TlwrbJSm OSte$kagi K^n», % Leifr ^tf ristOD , 243-246. 

GuMlu f^rdndardöttir, 232« Magadi göüi ÖlaÜMoa« Eamg€ i 

GuBiiliüdftrfyiiir, 38- Ncrge, 271- 

Me^ekl[ja tjse pujMt fiorkeladtftfir. 

Hafgrimr Arnlirftitoii, 235, 240» Ölafr helgi, Konge i ^orge, IB^ 

Hafffrfmr^igniimdanon, 271« ^ 194, 19B-2Q2* 204-210» 217 » 222- 

Hafgrinur i StriTrey, 13, 14, 16-33, Ölafr Tryg^YMon, K4mg€ i Sorgt, 

37, 117- ^ 52, 130-141, 14^156. 

EäkoB jarl Signrtfanon, 14, 15» 38, Öl6f ftonleinsdtfttir raair«^ 1« 

39, 64-67, 77-79, 87-68, 90-96, Qrmr GelliMoa, 1. 

'99-104, UVdlB, 121-123, 126» Ormr Hallaton ea» liTlta, 1* 

128-130, 135, 138, 153-155» 159* OmuteiiiB f>orgrimMMi flla, 175-I77f 

187. 187-188. 

Hüli l^^tl, 1. Bafo, 34-37, 39- 

BaUE Onintoa, 1. RagahUar f^örilMöttfr, TkaHed 
Haraldr bliMaa Gomittoa, S» 7, i(b BarfroBtt Kone, 41-45» 53» 55- 

11, 38, 39. 62, 122. 

Haraldr grdfeldr GunnliildaiMii , 4» BandTerr rflciagr, 72-76, 9^ 

13, 37-39. Sigmoadr, Breiten og BeiMt9 fr 
Haraldr hdrfH^i, 1. der, 14. 

Haraldr jdmliaiii , 88-96* 101» 104» Sigmaadr BrettfMon, 15» 26» 37, 

109, 115, 118- 32-54, 63-178. Ifi2. 185» 18% 

Hdrekr, Keng BmrtM BUMUmd» 230. 246, 250, 264, 272- 

Hirdmand, 5-7- SIgmnndr LeifMoa, 230, 231» 255- 
Helga Helgaddttlr magra, 1. ^59, 26I, 271. 

Hergrlmr Amljtf tisoo, 235, 240. 8igur«r , Kong Barkid BUuOtmie 
H^ri SigmnndarfOB, 158, 266-268. Hirdmand^ 5-7.' 

Hölmgeir au«gi , 6. Sigur«r f>orUkMon, 156, 161, 166, 167, 
HMb, Me Rafn. 170,1S3, 194-196, 199-20d,220,m- 

224, 227-229, 231-255^ 262-270- 

ItfaUB, TkoroV« ^^^ P^ HetfesMf- g^eggi HafgrfmMOo, S^eemimand foa 

ken, 55. Wmrotme, 272* 

Järaliaus, eee Haraldr Jdmlianf. Skopti (Skapti) paa Strome, 247-252. 

Saedlfr i Sandey; 16, 21-23* 

Karl (KarU) mstfld, 205-223. SteingHmr, Bande paa Hedemarkeih 
-KambfaSfttr, eee Eldjdra kambhdttr« Tkwrkel BarfroeU Fader, 55, 5^ 

KetiU flataefr» 1* Steiagrimr , Bande paa üeterö, i&' 

171. 

Iiclfr ÖMorarfOB, 109, 120, 124, 127, SteiBgWmr baltl SigmimdanoB, 158» 

157. 158, 161» 167, 170, 171» 269, 272. 

178^183, 188*193» 210-233, 225-' StraanueyJar-BiniB, att Bifaa. 


Uütaruk NtHmeregister. 


231- 
8T«iBB jarl Hikooinoa . 65-69« 7% 

IM. 
STiBeyjar-Blianü« «ee Bjarai i Sninej. 

Thora, Thonlfr, Thorbera, o. t. «. 
tee t^tf rs, I>tf rälfr, ^orbova o. f.«. 

l3lfr, 45 flg:» te« (orkell purrafirott 

Valdinar (Valdanuu)« Evngü i Gar- 

dcr^f > 135* 
Vaadill, iToi^ |Mk SeienuUeB Ltmä- 
. vmn^mamd, 86» 89. 
TigAit Aa«ttaaidtfttir» 1. 

> i5* 21^ 
^la Sigmaaiaiddttir, 66» 122* 124» 

. 157» 179» 180» 188» 230« 231* 

246» 247» 254-261 • 271-. 
(dva, Tkmrktl Barff%i9 Mader, 55. 
^rälfr Sigmaadanoa, 157» 189-200^ 

203, 204* 
^ftflfr, Sji$Melmamd for Opimadinger-^ 

Mt Konger, 65-61* 
^arbeva, TlorvoM« K9m§ jpaa SaaM» 

241. 
^fbj5ra §6taak^ggr, 2» 3» 14- 
y6rÜT lägt ^ovläJntoa» 157» 161, 167» 
195» 196» 199» 218-224» 227» 229> 
231» 233» 235» 240» 248» 254» 262- 
263, 268r2m 


(otforiFr H5i«abrd«r, 102*104. 
ftorgrünr Uli i Sandrik i SaiTrej, 
155» 17i^l77» 181-183, 186» 187- 
{»tfrliallr (t>^rhalli} aaiFfi i Straomt- 

•y . 232-241. 
fKJrir Beiniifon, 15» 26-27» 32-54» 

64-65» 73» 75» 78» 87» 69, 98» 
. 106» 112» 115, 118» 121» 12&-131S. 

146» 160-165» 170-177» 184-187,243. 
^vkell . {mnafrott SloüigxiniaMat. 

. 42-64» 66» 122» 123. 
^orltfkr fiorbjaraanoa ^tqsk^gf, 

2» 3. 
^4rtf 1fr ta^5r fioifteiaMoa, 1. 
{»ontetna ran-Vi, 1. 
f>ont«ina tkrof Grimfon, 1. 
{»ontetnn {»orgiiniftoa Ula, 175-177» 

187-188. 
fionraldr i Saadey, 241« 242« 
{»oirartEr {»orgeinson , 1. 
(rindr i 65ta ^orbjaraanoa,. 2-4f 

8-17» 23» 26-38» 66» 97» 99» 105. 

107, 112-121, 124-128» 141-151» 
' 158-172» 177-190. 194» 196» 204» 

211-231» 255-261, 270-271. 
yvMr f^orkelfdötür, Sigmvmd Bre- 

teert öiM Koue, 41-45» 53* 63» 66» 

122-124» 128» 157» 160»' megin- 

akl^a, 178» 179» 243-247, 253-254, 

264, 271. 

ömr HafgriiBftoB , 23» 38» 97-99« 
107-112» 117» 118» 125. 


Geographisk Hegisier. 

Autte^mi* d. 9k N^fdmmmdf tZU 65» d9> fOO> 107« lia 113» 116- 

232« 211. .118« 123» U6« 130, 131« 138p 

AwtMy, 991^ 9f Fttr€mn9^ % 23» 101» 140« 146-160« 155« 156» 158« 178» 

107« 144« 167« 194« 212« 224« 169-198« 201« 204« 206« 2«0« »2, 

266« 26a 228« 229« 232« 238«^ 236« 243, 

Aoftreyjar? aj FtarSem^, 215« 247« 262« 263« 271, 272* 

Anstiregt, d«<«rt6eiM 4ffti%e ffl*- F«rey/ngar, 2, 17, 97* 9§i 168« 188» 

i^"^» 36. 190« 191, 192« 198« 169« 304» 24S^ 

Fsreyukr, fBnjnüur, Ai/eet,y tgt, 192- 

Bsf^viid 9 t9tt€f9 Sorgtind f Not^* 

mmA, inuvatrendeSßndmCrBfog^ ^^ ^to), jpoa 0$tm^ i Wmr^ 

deri, Ram9iaU Amt, 92. ^"^^ ^ ^ ^2' ^'3^' M« 121« 144* 

149.. 156> 163« 166» 181« 204« 224» 

Daniudrlc, 4« 6, 70« 77« 80, 87. r- J^w » ^ -i oii «. .«* 
Ddaoa hin «»""(«^"^'^yf «^^-^^^^^ Oartar, det .amm^, S7> 136- 


JForrqcme, 16« 26« 28« 98« 189« 
190» 193. 

• 

Warnt hin nulnnl (hin litla), een ßf 

Faröeme, iß, 27» 28^ 160* 
DofraQaU, 40« 54« 157- 


Götuskeggjar , Beboeme al Oats, 

AlmindeUgkmi, 2« 161« 164> 
OnorikikK i89^ 


Haleyri (Häley urtgÜgH), BeMmgitr 
EiiUand, 135- ^ Dtmmark, 4, 5, 12, 99l 

Elfariker, Ogruppen faran GöUlven. H«4ig«Iand, nu Hügidamd, 9«. 

Mundifis: tidei^or Ekmg^^, 70. ]i«ita«,k, 40* 66. ' 

Englandshaf , 89^ Hareyjar, • nnoceremfe iSßAaik^ F«y- 
Eyjawkeggjar, ö6ocre, 79, 151« 177. deri, RomsduU Amt, 206 og 196, 

Eyranund, Örcttfnd, 70- ä^^t Lietemoaden He». 6dr /o^ 

£yitra»alt, Ottertöen, 70- re«r«kket, 

Haraa Tat Heranm), aiioaronJe flerld 
F^otta|>f ng , Badvanlig Frostn^/n^, t NordkardlekuM Fogderi, Sdndn 

det af Kong Bakon Adehtem$- Bergenhuut Amt, 196. 

foitre paa Froitm, i nuvtgrende BjalÜand, Hetland, ShetUmd, 189. 

Stör- og Fardalm» Fogderi for HlatTir i {»rdadheinli, t mn>mrend9 

Trotuajemforordnede Thmg, 122. Strmde Fogderi, SSmdre TVontf- 

Fwreyjar, 1, 2, 3, 12-14« 16« 33-38« hfcmt ^^»1« 64« 123» 166. 


Qeogruphük Regtrter. 

H«f («t H«i), M Gmurd pam SmUti 144* 149/155, 166. 170» 178» 

t ¥mr6€r%9,Zt% »» 196. 179* 187> 253, 263» 272./ 

HölmgarVr, Ho9ed$taimiGarderigt, SUfejingftr, la, 24- 

Clolflio^^f; 34», 72 • 83. Slniiav«epr., j$t««ifMMg', Aoiiiel mel- 

H5i«alud , 92. Irai Oem« Hetd og Jp$6 i n«. 

i.l«iid,ri, 189, 224. . vmrend^SMmSriFogderi^Ram^ 

Jtfmf yfk/ngar , Beboane «/ ifot «or- ^ ^^ ''*** ^ 

rfitite Colonie Jomsborg paa Ä^- St^mniwey, ee» i^ F«rd«nrt, IT» 2a 

^en af Wenden, 129. ' "^' **^' *^» *^' *^' *»• 

aiO, (Sttitoi-y) «^, 226, 232, 

Kjölr, luerff«lr«lniMveti.ARfItariir«r-: 233» 243, 247» 268. 

• g€ V *«»*, ^ , srtwy (Sy«rey), eem e^ fW«enie, 

Lygm «Her Ljfrgra, (Lflhl «H^l^rO' *^' **' ^^* ^' ^' **2, 1Ö5, 173, 

iiifv«reiic(e h^gro i Nordkord^ 174, 181, 189, 235» Mi, 244» 271. 

UhM Fogderi; ^hdre Bergen- Sn*reyüig«r, 14- 

kuue Amt, 198, 202. * SirtTreyjaF, HeMderm, la 

Meri, 205- ^^^ 252. 

Mmnkf, Adj^., firaBUre, 3tt A» ftuiiMiÄii (ßüMAmmti) U$,miiOS. 

Ni*Brrfi, de» ««««remTe By Trond- Svenikr, ^i(;ecr. , 78. 

Ve«» 150» 205. Syi«r, 79» 82» 84, 88. 

Nortrmenj», 8- Sriarfki, 78. 

KoHrm^ri. 92. ^ * SW^irrtÄ,» 

Kortreyjar, ^f Fmrieme, 212. «^«y» '•» "^ ^«"'«^ 16, 25, 106. 

215, 216. ' SWtJÖ«, ^err^, 78, 80b 83. 

NorVrldad, 4, 151. Thowhani, T^ondhjem, %e% ^n- 

N«rtjgr, 4 12» 13, 3439, 65» 8^» 91, *»*'"» t^ndheimr. 

92, 114, il5i 121, i2ß-131,.,löO, Tdwberg, 34» 36. 

152, 156, 178, 189, 190, 193,'2Mt Uyf lood, i Norge, 09, », U. 

222, 231» 243, 252- Upplendingar, 55, 61. 
Norrenn , 12, 26» 78» 2^7. 

Vflc, Vfkln, t IVorge, 39, 65, 67, 70, 

Orkadalr^ 64, 66, 122, 123. , 77, 79, 87. 

Orknejjar» Oreademe, 88, iSö- Vfttenkr, Adjeei.^ fra Tigen^ 34. 

Bauntdalr , 205. tdwhöfa, jpoa Sir^lmo i Fter gerne, 17, 

34, 113, 119, 127, 188, HO, 226* 

Saadey, eeaqfFflrdfme, 16,21,241. t»^«!!»«™', de» Landttnehumg, 

SMdvIk, (n« JCM^r) pmaSudßrd I ^<^''< «(eii «avisMftd« A^^ Troit^ 

F«rdeme, USi, 175, iftu V«» «" Miggende, 14, 39, 64, 

Sküfey, een aj Fard«i«M» 14, 19b 26» ^' 1^8» 13it 15fr 205- 

27» 33» 98, t07# üM» UiSi 143, öngalacy<gaglirtrt>i> ^iyli^iita» 


Antiqtarisk Sagregister. 

/Uj^ter, Mfli liTili« pMi EiMdom« FredLnhed, tM LudiforriliBiag. 

Me, 25. Fritogelfe for Fredtehed, 122* 229- 

AtgudMUedm^ 102. Frier!, 56-Ö7. 64* 179, 188- 2^ • 

AigadUjwMMßt 17» 101 -IM, 136, FrUler, 15, 26. 

199* FJiiddar, 188. 

AnrMkiH«» 3. . Fsrdigbeder, 63, 151-182, 171; ••• 

Bnttkjdtdng, 
BannerCererei 82* 

BaTner, 163. Gjenftn^, 224-225. 

Begravelfe^S, 33, 177, 187* GJMteri, 131, 7»^ 

Bflhnidi^ed i al tegt«, 76, 86, OjaBstfrihed, 41, 44, 46, 54^ 

129, 272. GlMTindaor, 102. 

B^dnrlvelfev «f-Btend, 2, 9, 12, 14» Gudebaiu, 102. 

±66. Goldringe, 5, 103-104, 153^65, 176,. 
Björne, 48- 187. 

BlodhKTii, tee Hbtb. 

Bortforelfe af KTinder, 58, 62« Handel, Handeltreber, 4, 6, 34, 36, 
Bryllap, 123. 78, 243; med Vld» 195. 204- 

Bnefkydning, 46* Hezeri, 1AV185. 

Bjgnlngfir, 102, 242» 259- Hoflif, 66, 78, 152. . 

Byrding eller F«r§elMkib» 115, 194, Hnndrede, d. e. ea V«rdl af et ttort 

195, 237. Hundrede euer 120 Alen Vad- 

Bader, 20, 98, 117, 120, 121, 124, mel, 25, 26. 

125, 127, 133, 158, 159,222,252. HftVn, 24, 79, 100, 246, 248, 250, 

254,270. 

Credo og Pater notter, 257-258* H5iraodighed, 37, 171* . 

Dom af de bedtte Mrad, 19, 106» InddriTo TÜgoddiaTende» 233-245- 

159, 179. J«g*, 66. 

Bomatole tee Tbing. Jembjrd, 201, 203. . 

Urdinme, 167, 246-247.' Jcrtegn, 211* 

Cd, 149, 180, 192, 201. Kampe, 29^32, 60, 8l-«r, 89-91, 162, 

2J0-251, 266-2701 
Faar (Slagteiuir), 27, 160, 248. Kaatoipjd, 266.' 

Forbagge Skibe, 260. KSrfce pM 8buf9, 158b 187, 261- 

Fonfcaadniing , 98, 107, 108, lia Klsdedragt, Roaedyrqieli , 42; li««- 


ff6« dg KMIe, 83$ ünrederatt- Rotlniiig, HO, 90& 

der, 249; »^ ^ortel« 110, 176, SagtegniBg, «e« Procet. 

206, 326p 263# 364$ gHm lQ«r- Saliner (DatnW« 7 Pmttenfte-SaZiiicr) 

tdt III.T«; 220; blaa Kappe mei 258- 

Baaii4 paa, 263, 264. Cbu, «., d. e. et kort Swrd, 243- 

Koarrer (Ka6rrer), at Sla^i Haa« SeUadi, la^OS- 

debftirtAi, lOa SelTdom, 100, 112, 113, 2M. 

Krigepttdn, 161-161, 250- Seage, 43, 250.. 

Krifleadommeaa ladforelse i Norge, Skadefentatning, O-lO. 

131,168, IGO; paa Fmreeme, Skat af F«ri9enie, 118, 121, 126, 

136, 146, 149. 128, 147, 148, 150, 189-193, 206, 

Kvilder, d. e. een Malkeka dler tei 212, 213, 215, 222. 

Malkefaar, 25, 26. ^lübet Betstoing, 66-70, 79-80, 104, 

115, 144, 194, 196, 210, 224, 
Landbmg, 4. 268. 

LandfforTlIiolog, 61, 222, 223, 282* Skibiredskaber og Takkelaie, 164- 
Iiandikyld, 163. 165, 195, 203. 

LaadTaeronnmid, 83* Slgolde, 23, 161, 227; Skjold, liror- 
Langikibe, 68, 100. V^^ et MeaneekeboTed irar ma- 

Xebn, 13, 14, 38, 11& 156, 271* I«^ 227. 

Xodkastniogf 3. Skytsengleri 25% 

I*0Te, 190, 192* Släg, tee Kampe. 

L5ngaage, 169- Spaadem, 154-155, 177. 

Spyd, Hogfpjd, 207, 227. 

Maadigbed, 49-52, 129, 171, 270. Sp^gelfer, «ee Gjenford. 

Maaen, tee HeierL Straf for Mord, igg. 

Marked paa Halflfre, 4-10, 1 Srer- STiafylking, 81« 

rig, 78. Srömaing, 46, 173-175- 

Mord, 182, 187, 186» 199- STMelmend, 55, 65, 66, 80, 122, 

272. 

»yl^Jggw, 1. SBdmg, 71, 76, 84-87, 9a 

Offerild, 17. 1*«lt«> 6, 2^3, 215, 22a. 

Ofriager, 103. Tempel, 9§e Gadebane. 

Opfoftre andres B6ni , 38, 121, 230- '^'^S* (Thingfted 1 ThonbaTn), 19, 

231. ßl» *i3, 119, 124, 127, 140, 188, 

Ordfprog, 66, 101* 159, 218. 210-223, 225-230; Frottedüag, 

122; Thing paa Mare, igg, 202, 
Pater netter og Credo, 257-258. ^oa 

Peage, 8, 11, 126, 216, 219; ftiliko Tbiagtle^nlag , 19, llft 14a 

Paage, 217. "^^^^ Modenhed, 41, 49. 

P»oeea, l9-2a 233-234, 257. '''" P*» «»•■ S«yA«, 101. 

Troetlvrdomme, 257-258. 
Saadgivniag, 8. 


AoHqimnii Mi^itter. 


TraUe, 34-35, 30p t33# 134* 

VdruMtaingf 79* 

Underriuning i LoTlr^ndlgbed , 257« 


VäbMd« « IUI«»« »M» 


VM^a, f«M« 220t 221, 229» ne 0zer, 145, 176» 177, 921, 2Mi 245; 

Spjdy Slgold o« fl. y. es «ilVbeflatel H«g«-0x«, tnn 

Veie SaK 21^^20« paa Slcoftet v«r oniTWi4«t, lia 

, 71, 134, 209. 126. 



I 


mmm 



i'^^.
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Faereyinga Saga oder Geschichte der Bewohner der Färöer im isländischen Grundtext mit färöischer, dänischer und deutscher Uebersetzung"

See other formats
