(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Folkeraadet: komedie i fem akter"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that' s often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at jhttp : //books . qooqle . com/ 




Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 



søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på http://books.google.com 



41 ^H 



WIDENER 

HN SR7K - 













K« 



!:i:;:!::?!i 



farbart College Htbrarg 

GIFT OF 

THE VIKING CLUB 

OF BOSTON 

Received July 19, 1859 



i .~, 



\inlii\U \\\'^\ 



JHOBMHHHHHH 




FOLKERAADET 



e 



GUNNAR HEIBERG 



FOLKERAADET 



KOMEDIE I FEM AKTER 




KJØBENHAVN 

GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN) 

TRYKT HOS J. JØRGENSEN &. CO. <M. A. HANNOVER) 

1897 



Sco.-n7 6 7''l 



Harvard College Library* 
Gift of 

The Viking Club 

of Boston . 

19 July , 1899 . 



TIL 



Fru Oda Krohg 



HOVEDPERSONERNE 



Præsidenten 

Bresk 

Pomp 

Gregorius 

StoU 

Vestby 

Skrædderen 

Skomageren 

En turist 

Konservatoren 

En bonde 

Digteren 

Ella 

Rgpe 



Folkeraader 



FØRSTE AKT 



TORVET 

Torvet er en stor plads med trær. 

Paa torvet holder folkeraadet sine møder. Der er 
indrettet pladser til raaderne. 

Naar tæppet gaar op, er der fuld debat i et folke- 
raadsmøde. 

De tre hovedpartier sidder hver for sig. 

Folket staar rundt og hører paa forhandlingerne. 



BRESK 
fortsættende sin tale 

Her er fædrelandet. Dette er fædrelands- 
kjærlighed. Vor nabo er stærkere end vi, 
større end vi, siges der. Er ikke det netop 
en grund til, at ordet maa være kraftigt, pro- 
testen harmfyldt, truslen i stigende. Over- 
magt! Sidder vi her for at bøie os for over- 
magten? Har vi ikke ret? Er vi ikke valgt 
for at udøve denne ret? Skulde vi lade os 



12 GUNNAR HEIBERG 

skræmme. Lod forfædrene sig nogensinde 
skræmme? Skal det siges om os, at vi har 
vanslægtet fra vore gjæve fædre? 

Med fuld overbevisning stemmer jeg for 
dette forslag, selv om dets vedtagelse ikke 
skulde behage vor nabo med hans overmagt. 
Ja, netop da, netop af den grund føler jeg 
mig end mere moralsk forpligtet til at stemme 
for det. Fordi overmagten skal se, at vi er 
et frit, udeleligt, selvstændigt rige, en tapper, 
ærekjær nation. Dette er den rette fædre- 
landskærlighed. 

Talerens parti applauderer, de andre hysser 

Vi bærer følgerne. Vi tager ansvaret. Og 
den elsker ikke sit fædreland, som ikke 
stemmer for dette forslag. Fordi jeg ikke vil 
drage skam over mit og mine barns hoved, 
roper jeg høit: Jeg stemmer for dette forslag. 

Stormende meningskamp blandt raaderne 
POMP 

Behøver jeg forsikre nogen, at der ikke 
er en mand i dette land, som ikke vilde gribe 
til vaaben, hvis — hvad Gud forbyde — vor 



FOLKERAADET 13 



nabo, eller hvem det skulde være, tænkte 
paa at overskride vor grænse. Men her er 
det netop, at min. modstander befinder sig i 
vildfarelse. Hvor er beviserne for, at vor 
nabo tænker herpaa? Og saalænge vi ikke 
saadanne har, er et forslag som det fore- 
liggende kun skikket til at ærte, ærgre, tirre, 
ægge. Og jeg siger unødigt Godt forhold til 
vor høisindede nabo er som groveir for vor 
egen ager. Jeg og mit parti er kanske alle- 
rede gaaet for langt i indrømmelse ligeover- 
for det andet parti. 

BRESK 

Ja, dere sliter vore aflagte klæder. 



POMP 

Haan er neppe et godt vaaben i saa 
alvorlige tider som disse. (Haivgraatende) Ja, det 
er en mulighed, at disse indrømmelser har 
været ligesaamange svagheder. Mangen søvn- 
løs nat kan fortælle, hvor jeg om dette er i 
tvil. Men dennegang er jeg ikke i tvil. Denne- 



14 GUNNAR HEIBERG 

gang siger jeg høilydt: Nei! Af fædrelands- 
kjærlighed. Af den rette, den eneste, den for- 
staaende kjærlighed til mit elskede fædre- 
land, (sætter sig overvældet) 

Pomps partifæller roper: Ja, ja. De andre hysser og ler. 



GREGORIUS 

Mon ikke den rette fædrelandskærlighed 
er besindighed, at betænke sig. Ogsaa vi, 
landets sindige, rolige, omskuende indbyggere, 
bondestanden altsaa væsentlig, ogsaa vi skulde 
nok vise, at der var den rette marv i os, 
hvis det skulde ske, som er vanskeligt at 
tænke, farligt at sige. Som en mand vilde 
vi gaa til grænsen. Men tiderne er vanske- 
lige. Ord binder. Beslutninger stænger. Øine 
lurer. Af kjærlighed til mit land stemmer 
jeg for, at sagen udsættes. Jeg vil ikke be- 
skylde nogen for mangel paa fædrelandskær- 
lighed, — men mon den, der elsker sit fædre- 
land, ikke ser, at dette for nærværende er 
det eneste rigtige. 



FOLKERAADET 15 

BRESK 

Jeg siger: Ve! Ve! over den, der mis- 
tviler om sit fædreland, og den mistviler, der 
ikke nat og dag svinger dets banner over 
sit hoved. 



POMP 

Og jeg siger: Ve! Ve! tusen gange Ve! 
over dem, der bryder den orden, som har 
været i saa mange aar. Og den bryder na- 
turens orden, der saar mistillid til vor rede- 
lige og fredelige nabo og broder. 



GREGORIUS 

Og jeg siger: Ve! Ve! over dem, som 
lokker krigens fare ind over landets grænser. 
Og det er de medskyldige i, som ikke tænker, 
betænker, vælger, venter. 



Hele folkeraadet reiser sig og roper: Ve! Ve! over 
hverandre. 

Allarmen er meget stor, men aftager dog lidt efter lidt. 



16 GUNNAR HEIBERG 



Tilsidst staar bare én fra hvert parti og gjentager 
ligesom mekanisk : Fædrelandet ! Fædrelandet ! Fædrelandet ! 
De andre har indtaget sine pladser og snakker og kon- 
fererer indbyrdes. 

Under dette er det omstaaende folk faldt i søvn. 
Lydelig snorken høres. 



BRESK 

Jeg forlanger afstemning. 



POMP 

Gregorius' udsættelsesforslag skal vistnok 
først voteres over. 



GREGORIUS 

Ja, hr. præsident. Saavidt jeg kan for- 
staa, og som hævdet skik altid har været 
i folkeraadet, skal der være alternativ vo- 
tering — 

BRESK 

Mit forslag er hovedforslaget. 



Almindelig uenighed 



FOLKERAADET 17 

PRÆSIDENTEN 

Maa jeg bede om ro for at meddele 
folkeraadet et vigtigt budskab. Jeg har i 
dette øieblik faaet meddelelse om, at vor 
nabo er ved at overskride grænsen. 

Snorkingen ophører ganske 



PRÆSIDENTEN 

Vor nabo og frænde meddeler, at han 
ikke kan garantere freden udad, hvis et for- 
slag som det, folkeraadet for nærværende 
diskuterer, blir vedtaget. Hvis det vedtages, 
vil han overskride grænsen. 

BRESK 
med pathos 

Er vi herrer i vort hus, eller er vi ikke? 

POMP 
til Bresk 

Hvorfor fremsætter De saadanne forslag? 
De maatte jo vide, hvortil det vilde føre. 

Gunnar Heiberg: Folkeraadet. 2 



18 GUNNAR HEIBERG 

GREGORIUS 

Sindighed. Sindighed. Sindighed. 



BRESK 

Saadant kommer af at være for gode 
venner med sin nabo. 



POMP 

Skal det være en antydning 



BRESK 

— Nej, det skal være en beskyldning. 



POMP 

halvkvalt af graat 

Jeg tænker vor kjærlighed til fædrelandet 
er vel saa ægte som 



BRESK 

Der er fædrelandsforrædere iblandt os. 



FOLKERAADET 19 

MANGE 

Ja, ja! 

ANDRE 

Hvem er det? Nævn dem, skurk, som 
vover. 

Larm og leven. Hænder knyttes. Ophidselsen er stor 



GREGORIUS 

Jeg tænker, at landets vælgere denne- 
gang vil se, at vor skyld er det ikke. 



BRESK 

Ikke vor heller. 



POMP 

Ja, vor ved Gud heller ikke. 



BRESK 

Vi griber til vaaben. Endelig engang 

kan vi da vise, at der er et helligt øieblik, 

2* 



20 GUNNAR HEIBERG 

da vi alle er enige. Ingen fremmed soldat 
paa vor jord. Da er han fiende. Jeg bøn- 
falder de andre partier om at være enige 
heri. (høitideiig) For landets skyld (truende) og 
for deres egen skyld. Folket vil huske dem, 
som ikke vil forsvare fædrelandets hellige 
jord. 

POMP 

Fremtiden skal afgjøre, hvem der har 
bragt ulykke over landet. Men som det er, 
ser jeg ingen anden udvei: Vi maa gribe til 
vaaben. 

GREGORIUS 

Idet jeg fralægger mig og mit parti al 
skyld, for hvad der har fremkaldt den nu- 
værende tingenes tilstand, maa jeg erklære, 
at vi bør møde dem, der gaar over vore 
grænser. Vi maa slaa vagt om vor moder. 



BRESK 

Altsaa: Vi sender vore tapre soldater 
mod tienden. 



FOLKERAADET 21 



Ja, ja! 



ALLE 

i begeistring 



PRÆSIDENTEN 
med stor høitidelighed 

Hans Excellence krigsministeren med- 
deler mig i dette øieblik, at vi ingen vaa- 
ben har. 

Almindelig bestyrtelse 

POMP 

mod de andre partier 

Hvorfor gav I os ikke penge til armeen, 
da vi itide bad om det? 

BRESK 

Hvorfor har I, som i saa mange aar har 
været de regjerende i landet, hvorfor har I 
regjeret saa daarlig, at vi er kommet op i 
alt dette? 

POMP 

Hvorfor brugte I saa stærke, saa ud- 
fordrende ord mod vor nabo? 



22 GUNNAR HEIBERG 

BRESK 

Hvorfor fulgte I os skridt for skridt? 



GREGORIUS 
overdøvende 

Hvem var de sindige? 



EN RØST FRA FOLKET 

Lad os slaas. Hele folket — allesammen 
gaa mod tienden! 



PRÆSIDENTEN 
værdigt 

Respekt for folkeraadet! 

FOLKERAADET 
reiser sig in corporé 

Respekt for folkeraadet! 



FOLKET 
enstemmig 

Respekt for folkeraadet! 



FOLKERAADET 23 

Røsten fra Folket Qærnes ublidt 

Pause 
PRÆSIDENTEN 

Et svar maa der gives. 

Pause 



Der føres hviskende samtaler. Man hører af og til 
repliker 



EN 

Skulde han ikke kunne finde paa raad 
dennegang, ogsaa? 

EN ANDEN 

Han kjender jo bedre end nogen, hvad 
folkeraadets hævdede praksis er. 



EN TREDIE 

Han er jo den fuleste af os. 



24 GUNNAR HEIBERG 



Alle skuler og skotter hen til Gregorius, som endelig 
reiser sig. Et lettelsens suk hørligt fra hele folkeraadet 



GREGORIUS 

Jeg har en dagsorden, som jeg tror vil 

kunne Samle alle partier, (leter i lommen og læser op) 

»Idet folkeraadet hævder fædrelandets uaf- 
hængighed, frihed og selvbestemmelsesret, ud- 
sætter det behandlingen af loven om samme 
og gaar over til dagsordenen.« 

PRÆSIDENTEN 

hurtigt 

Begjærer nogen ordet? — Da det ikke 
er skeet, voteres der. De, der stemmer for 
dagsordenen, behage at blive siddende. Dags- 
ordenen er enstemmig vedtaget. Mødet er- 
klæres hævet. 



Idet de forskjellige høvdinger gaar ud paa torvet, 
hilses de med hurraraab af sine partifæller i folket 



ENSTEMMIGT RAAB 

Leve fædrelandet! 



FOLKERAADET 25 



EN MAND AF FOLKET 
til en anden 

Det er en mærkelig ting, saadanne dags- 
ordener. 

DEN ANDEN 

Ja, de skræmmer ilenden! 

DEN FØRSTE 

Gud ved, hvad det egentlig er for noget? 

DEN ANDEN 

Ja, Gud ved — kanske det er noget inde 
i dem. Farlige maa de være. For ikke før 
kommer de med en saadan dagsorden, før 
fienden maa trække sig tilbage. 

DEN FØRSTE 

Hver gang, ja! 

DEN ANDEN 

Hver gang! Flere gange om aaret paa 
den maaden. 



26 GUNNAR HEIBERG 

DEN FØRSTE 

Han ved, hvad det betyder, fienden. 

DEN ANDEN 

Ja, det har han nok faaet lære! 

DEN FØRSTE 

Gud ved, hvad det egentlig er for noget. 

DEN ANDEN 

Ja, De kan saa sige. 

De gaar samtalende 



POMP 

Hr. Bresk, kommer De i kommitémøde 
iaften ? Eller finder De efter det anstrængende 
møde — 

BRESK 

Jeg tænker, vi opsætter kommitémødet, 
hr. Pomp. 



FOLKERAADET 27 



GREGORIUS 
kommer til 

Opsætter kommitémødet? Husk hvilket 
lov vort folkeraad har paa sig for at være 
det mest arbejdssomme i hele verden. Saa- 
dant maa ikke forspildes. 

BRESK 

Ikke saa høitidelig, gamle Gregorius. 

GREGORIUS 

Jeg sætter hensynet til folket over alt 
andet. Det er at misbruge folkets penge, at 
øde dets tid. 

POMP 

Lad os nu opføre os som dannede menne- 
sker. Vi er jo ikke i folkeraadet. 

Alle tre ler diskret 



EN MAND 
til Gregorius 

Nu vil jeg ikke vente længere. Idag vil 



28 GUNNAR HEIBERG 

jeg ha et svar. Jeg har hverken tid eller 
raad til at vente længere. 



GREGORIUS 

Jamen, hvis De nu faar den posten? 



MANDEN 

Ja, det er noget andet. 



GREGORIUS 

Jeg træffer statsraaden idag. 



MANDEN 

Hvad nytter det, at De træffer statsraaden. 
Han hører jo til et andet parti. 



GREGORIUS 

Netop derfor. Netop derfor. Forstaar 
De ikke det? De er nok ikke inde i poli- 
tiken, De. Det er naar ens modstandere er 



FOLKERAADET 29 



ved magten, at man kan opnaa noget. In- 
direkte nepotisme, haha. 

De gaar samtalende 



Ella og Digteren kommer fremover. De har staaet 
blandt folket og hørt paa raadets forhandlinger og har 
senere gaaet og spaseret. 



ELLA 
leende 

Jamen det, at De ikke er præst længere, 
kan jeg da umulig synes, er noget godt gjort. 
Det er vel bare bra for Dem, det. Det kan 
jeg da umulig blive forelsket i Dem for! 
Desuden er jeg jo forelsket i Dem. Men jeg 
vil bare ikke have Dem — ikke sig, at jeg 
er grusom, da! Var det det, De vilde have 
sagt? 

DIGTEREN 

Ja. 

ELLA 

Der kan De se. Alting er bare gamle 
ting med Dem. 



30 GUNNAR HEIBERG 

DIGTEREN 

En stor gjerning? Det er den eneste be- 
tingelse? 

ELLA 

fast 

Ja! 

DIGTEREN 

Ja, men hvad? 



ELLA 
leende 

Ja, hvad ja! Jeg ved ikke. Men jeg 
liker mænd, som er mænd. Mænd, som 
gjør handlinger og ikke skriver vers. 



DIGTEREN 

Men det gjør jeg jo, ogsaa ! 



ELLA 

Ja, men syng de versene. 



FOLKERAADET 31 



DIGTEREN 

De mener — 



ELLA 

Ja! 

DIGTEREN 

Saa de andre maa synge omkvædet. 



ELLA 

Ikke lad os tale i billeder, for saa blir 
det bare til vers. 



DIGTEREN 
smilende 



— som ingen synger. 



ELLA 

Hys! 



DIGTEREN 

Herregud, men at De bryr Dem saa 
meget om alle disse menneskene, som gaar 



32 GUNNAR HEIBERG 

omkring her. Det er da ikke dem, det 
kommer an paa. 

ELLA 

Vi lever her i verden, og her i verden 
er menneskene, og menneskene bestaar af 
os og de andre. Saa kommer det vel an 
paa menneskene, da. 

DIGTEREN 

Det var for Deres skyld, jeg holdt op 
at være præst. 



ELLA 

Bli præst igjen — for min skyld. Gjør 
hele landet kristent, om De vil, for mig. 
Men gjør det! Eller noget andet! Det mod- 
satte! Hvad De vil. 



DIGTEREN 
med pludseligt udraab 

Skal jeg gjøre oprør? Skal jeg faa folket 
til at jage denne forsamlingen? (peker) 



FOLKERAADET 33 



ELLA 

leende 

Spør De? 

DIGTEREN 

Ja. 

ELLA 

Da kommer De vist ikke til at gjøre det. 

DIGTEREN 

Hvis jeg gjorde det. Hvis jeg fik folket 
til at herske selv, til at vælge sig en stærk 
høvding — var det en stor gjerning? Vilde 
De da elske mig? 

ELLA 

Spør De? 

Hun gaar leende. Digteren ser efter hende. Vil følge. 
Hun afværger med haanden. 

Det er blit maaneskin. 

Digteren staar først midt paa pladsen, gaar dernæst 
hen og stiller sig under et stort træ og ser paa maanen. 

Rype, en tjenestegut, staar foran et lidet hotel og ser 
paa maanen. 

Gunnar Heiberg: Folkeraadet. 3 



34 GUNNAR HEIBERG 

DIGTEREN 

stille 

At jeg ikke kan finde paa noget stort! 
For jeg elsker hende. En stor gjerning — 
for hendes skyld. Og for min skyld. Og 
for gjerningens skyld — naturligvis! Gjer- 
ningen! Hvilken gjerning? Ger lidt, derpaa) 

Om jeg fik min sjæl til at klinge i verdens- 
rummet, alene en lang stund og med ekko 
længe — hun var ikke fornøiet. Om jeg rakte 
hende al den sorg, som et menneske samler, 
i et bæger. Og bægeret var mit hjerte — 
hun sagde: Net Om jeg pressede alle kræf- 
ter til et lyn, saa jeg kunde se ind i det 
mørke, i det, som gaar, i det, som kommer, 
i det, som svinder, i tider, i mennesker — 
og jeg fik lynet til at dirre som et diadem 
over hendes unge, glade hoved — Nei! Om 
jeg gjorde al min harme og al min latter til 
et vældigt billede og viste hende friheden, 
korsfæstet mellem de to røvere, lighed og 
broderskab — Neil Intet billede! — En 
gjerning! Aa, det er saa dumt, saa dumt af 

dig. (ser paa sine hænder, siger sagte) Jeg kan ikke 
gjøre gjerninger, (lidt efter, op mod maanen) 



FOLKERAADET 35 

Men hvor jeg elsker hende. Jeg elsker 
hende som — som — som — jeg kan ikke 
finde paa et eneste billede. Ikke det engang! 
Billederne tør ikke indfinde sig, for de slaar 
ikke til. (siaar om) Men naturligvis maa jeg 
finde paa noget stort — en stor gjerning; 
(falder i tanker igjen) — hvad er gjerninger? Er 
gjerninger bare noget, som sker, saa man 
ser det? — Hys! (siaar om igjen) Død og pine, 
en stor gjerning. Det er klart, (hviskende) 
Ella, Ella, Ella! oidt efter, stnie) Der staar vist 
mange elskere rundt omkring i verden nu 
og ser paa maanen og er glade af bare sorg 
og bedrøvelse, (faar øie paa Rype) Staar De og- 
saa og ser paa maanen? 



RYPE 

J a ? J e S H ør da det. Nu har jeg slaaet 
ud tre og femti natpotter idag — saa jeg kan 
da trænge lidt maaneskin ovenpaa. 

Liden pause 

Den er da pen! 

3* 



36 GUNNAR HEIBERG 

DIGTEREN 
lidt modstræbende 

Meget pen. 

RYPE 

Gul og blank! 



DIGTEREN 

Ja. 

Liden pause 



RYPE 

Staar De ogsaa og samler? 

DIGTEREN 

Samler? 

RYPE 

Ja, samler maaneskin vel. De er jo 
digter? 

DIGTEREN 

Kjender De mig? 



RYPE 

Ja. 



FOLKERAADET 37 



DIGTEREN 

Har De læst noget af mig, kanske? 

RYPE 

Nei, langtfra! Det blir ikke tid til det 
med alt det, jeg har at gjøre. 

DIGTEREN 

Med at slaa ud — 

RYPE 

Ja. — Nei, jeg bare kjender Dem fra 
en nat, De laa her paa hotellet. 

DIGTEREN 

Aaja ! 

RYPE 

De skylder endnu for den natten. 

DIGTEREN 
leende 

De er en rar mand! 



38 GUNNAR HEIBERG 

RYPE 

fort og alvorlig 

Uf nei. — Synes De ogsaa, jeg er rar. 
Det var da leit. 

DIGTEREN 

Vil De ikke gjærne være rar, da? egen, 
noget for Dem selv, et sjeldent individ, orignal? 



RYPE 
bestemt 

Nei, nei, nei, nei, nei. Jeg vil ikke det 
Ikke paa nogen maade. 



DIGTEREN 

Det er da noget stolt i det at staa for 
sig selv, være anderledes, alene. 



RYPE 

afgjort 

Nei, jeg synes ikke det, De. Jeg har 
faaet saa nok af det idag, saa. 



FOJ.KERAADET 39 



DIGTEREN 

Har De faaet nok af det? Idag? Hvor- 
ledes det? 



RYPE 

Da jeg var folkets røst, vel. 



DIGTEREN 

Hvad var De? 



RYPE 

Folkets røst, vel. De lagde kanske ikke 
mærke til den, engang. Gid de andre heller 
ikke havde gjort det. 



DIGTEREN 

Hvad er det, De staar og taler om? 



rype 
Det var gaa vidt, de ikke lynched mig. 
Saa De ikke det, heller? 



40 GUNNAR HEIBERG 



DIGTEREN 

Nei. 



RYPE 

Det var jo mig, som foreslog, at yi skulde 
slaas, at vi skulde gaa mod ilenden, alle- 
sammen. Jeg forstod ikke andet, end at det 
var did, kværna gik, jeg — 



DIGTEREN 

Kværna? 



RYPE 

Jeg troede, vi stod der mange hundre 
og sagde det i kor — at vi var folkets røst, 

at kalde for. (alvorlig og ligesom seende situationen 

for sig) Jeg følte det saan I (derpaa) Jeg kan ikke 
sige, hvor lei jeg blev, da jeg bare hørte min 
røst. Jeg syntes, det var saa flaut at staa 
der alene, (afgjort) Nei, jeg liker ikke at være 
alene, — staa alene, som De kalder det. 
Ikke naar en tror, en er sammen med menne- 
sker da. Vil en være alene, da er det lige- 



FOLKERAADET 41 



saagodt at gaa op i skogen med engang da 
og bli der og sætte doner og pille bær. 

DIGTEREN 

Men rar er De ikke? 

RYPE 
fort og bestemt 

Nei. Ikke nu længer. 

DIGTEREN 

Og original vil De ikke være. 

RYPE 

. Ikke naar jeg behøver at være rar. 

DIGTEREN 

De vil heller være et ganske alminde- 
ligt stemmekvæg? 

RYPE 
med et halvt smil 

Jeg er ikke det engang. Det er høiere 
op, end jeg er. Nei, med bare 53 potter om 



42 GUNNAR HEIBERG 

dagen naar man ikke saa høit. Jeg har en 
bror, som er tjener paa Grand. Han har 
— la mig se — cirka hundre om dagen. 
Og det gir jo ikke saa lidet af sig. Da be- 
gynder det at flaske sig. Han stemmer, han. 
(lidt efter) Og paa en maade er det jo ikke 
min skyld heller. Naar der bare var nogle 
flere reisende, saa kunde nok jeg ogsaa ha 
en mening. 

DIGTEREN 

Haha! 

RYPE 

Hvorfor ler De? Synes De, det er saa 
rart det jeg siger? 



DIGTEREN 

Ja jeg synes, det er rart det, De siger. 
Og jeg synes, De er rar. 

RYPE 

fort og ivrig 

Nei, ikke sig det da! 



FOLKERAADET 43 



DIGTEREN 

De er rar, egen, noget for Dem selv, 
anderledes end andre, et individ. 



RYPE 

Gud velsigne Dem, hvad er det jeg har 
gjort Dem da, mand, at De skal holde paa 
saan! 

DIGTEREN 

Aa, gid det var mig, som var det! Gid 
det var mig, som havde gjort det, De har 
gjort. 

RYPE 

Ja gid det var! Jeg tør næsten ikke 
vise mig paa gaden. 



DIGTEREN 

Jeg flakker op og ned, høit og lavt. Ved 
ikke veien. De staar der, De staar. Sikkert 
paa benene. 



44 GUNNAR HEIBERG 

RYPE 

De ligesom svæver, mener De? — 



DIGTEREN 

Jeg er bare en elendig skrivemaskine, en 
dot, en pjalt. 

RYPE 

Nej, men det var da fælt da! 



DIGTEREN 

En tilfældig, en marvløs, et vers, en 
ingenting. 

RYPE 

Er det saa rent daarligt med Dem da? 



DIGTEREN 

ser op paa maanen og siger med lang stemme 
Aa! (gaar) 



« 



FOLKERAADET 45 



RYPE 
ser efter ham, siger derpaa stille 

Jeg synes, det var han, som var rar, jeg. 
aer lidt) Han saa ud , som han havde solgt 
maaneskin og ingen penger faat. 



ANDEN AKT 



TORVET 

Det er tidlig morgenstund. Man pynter overalt. 
Hænger op flag, vimpler og grønt. 

I hotellet i forgrunden kan man gjennem de aabne 
vinduer se ind i to værelser. 

En bonde kommer, dragende en ko. En konstabel 
kommer imod ham 



KONSTABELEN 

Du kan ikke staa med koen din paa 
torvet idag. 

BONDEN 

Det er jo torvedag. 



KONSTABELEN 

Det er ikke noget, som heter torvedag 
i denne ugen. 

Gunnar Heiberg: Folkeraadet. 4 



50 GUNNAR HEIBERG 

BONDEN 

Er det ikke noget, som heter torvedag? 

KONSTABELEN 

Folkeraadet begynder paa § 739 idag. 

BONDEN 
glad overrasket 

Nei, er det idag. Og jeg, som ikke 
vidste — 

KONSTABELEN 

Saa du ser, det nytter ikke at sælge 
kuer paa en saadan dag. 

BONDEN 

Nei, da er det nok ingen, som har tid 
til at kjøbe. Men kan jeg ikke binde koen 
her ved lygten saalænge? 

KONSTABELEN 

Nei, om en stund er hele torvet fuldt 
af mennesker, saa det lar sig ikke gjøre. 



FOLKERAADET 51 



BONDEN 

indsmigrende 

Ja, jeg kan nok mærke, det er festdag. 



KONSTABELEN 

Ja, de hænger op flag — 



BONDEN 

Og saa er konstabelen saa høflig. Men 
hvad skal jeg gjøre da, min snille konstabel. 



KONSTABELEN 

Du faar gaa hjem med koen din. 



BONDEN 

næsten indigneret 

Hjem!? Naar de skal begynde med 
§ 739! 

KONSTABELEN 
indrømmende 

Ja — det er § 739 idag. 



52 GUNNAR HEIBERG 

BONDEN 

med udraab 

Og saa skulde jeg gaa hjem, naar det 
er § 739. Jeg faar prøve at faa solgt koen, 
før mødet begynder. Mødet vil jeg være 
paa, om jeg saa skal sælge den for ti øre. 



KONSTABELEN 

Jeg kjøber den. 



BONDEN 

Nu var du lur, nu — aanei, min snille 
konstabel. 



Han gaar med koen. 

Man har i det foregaaende af og til i de to værelser, 
hvortil vinduerne staar aabne, set to herrer gaa og gjøre 
morgentoilette. Den ene er meget elegant. Den anden, 
som er nidmand, er mere nødtørftig klædt. 

Toiletspeilet i hvert værelse er paa hver sin side af 
skillevæggen mellem værelserne 



STOLL 

af og til blystrende, knytter sit slips. Han stiller sig i 
positur foran speilet. Siger meget høit 

Rrepublikens præsident (han ler lidt, men 



FOLKERAADET 53 

griber sig i det og gjentager meget alvorlig) Republikens 

præsident maa først og fremst takke ge- 
neraler, officerer og soldater for det mod, 
som er vist i landets store selvstændigheds- 
kamp. Dernæst er det naturligt for mig at 
takke, fordi folket har valgt mig til sin 
øverste tillidsmand. Vel ved jeg, at der er 
mange, som er mere værdige (afbrydende) Nei, 
død og pine! Den duren gaar ikke — — 
Der er øieblikke i et folks liv, hvor det 
gjælder at handle. Folket har handlet. Jeg 
har handlet, (talende privat) Jeg føler fru Elviras 

blik. (bar faaet slipset bundet, begynder med haaret) 



VESTBY 

staar og bukker foran sit speil. Han forsøger at faa en 

løskrave til at sidde fast med naaler. Gaar et par skridt 

tilbage — saa frem og bukker. Øver sig i at bukke 

Deres majestæt har behaget atter at 
kalde mig til Deres majestæts raadsbord. 
Deres majestæt ved, at Deres majestæt og 
dette folk ingen troere tjener har end under- 
tegnede — (griber sig i det) Undertegnede ! Skulde 



54 GUNNAR HEIBERG 

tro, det var en incassation. (fortsættende talen) 
Ingen troere tjener har end — end Deres 
majestæts tro tjener. — Au, pokker til naal! 
(øad ved tanken) Da skal det blive man- 
chetskjorter da, gut! 



STOLL 
beskæftiget med skillen i haaret 

Og paa denne høitidsdag, da republikens 
præsident har havt den glæde at uddele 
æresbevisninger til dem, som har gjort sig 
fortjent af vor unge stat i krigens og grund- 
læggelsens stund, skal ogsaa den forræder 
Gustav Hansen offentlig brændemærkes. Jeg 
behøver vel neppe at tilføie, at der heri 
intet personligt had er, men kun en høiere 
retfærdighed, som en i ordets sande betyd- 
ning ny stat er forpligtet til at udøve. Jeg vil 
ikke straffe ham. Jeg overlader ham til 
folket, (talende) Han kunde ialfald have godt 
af det. Snappe hende bort lige for næsen 
af mig — en million kontant. 



FOLKERAADET 55 



VESTBY 

som har faaet kraven til at sidde, læser ligesom af et 
papir, med beskeden stemme 

— beordrer min statsminister Hans Ex- 
cellence Nikolai Vestby (endnu beskednere) Stor- 

kors af Stjerneordnen til at aabne folke- 

raadet. (forsøger sig i mere og mere beskedent og for- 
dringsløst at sige) Hs. Excellence Hr. Nikolai 
Vestby — 



STOLL 

samtidig, med forskjellige betoninger 

Som republikens præsident — som re- 
publikens præsident. 



De er nu færdige begge to og gaar hen til vinduet 
for at se paa veiret. Den ene faar øje paa den anden 



VESTBY 

Nei, er det ikke Stoll? 



STOLL 

Goddag, Vestby. 



56 GUNNAR HEIBERG 

VESTBY 

Det var da et underligt træf, at vi er 
flyttet ind paa samme hotel. For hvem 
skulde have sagt det, dengang vi gik her 
som studenter, at vi skulde møtes i folke- 
raadet. 



STOLL 

Men aldrig har vi været enige. Du var 
rød og er blit hvid. Mig er det gaat om- 
vendt. 



VESTBY 

Aaja, disse etiketterne, du, Stoll, dem er 
det ikke noget at hefte sig ved. Det kommer 
an paa at tjene sit land ikke med ord, men 
i aand og sandhed, ikke med tanke paa sig 
selv, men med tanke paa det hele. 



STOLL 

Ja, det har du sandelig ret i. Aldeles 
ret i. Skal du gaa ud? 



FOLKERAADET 57 



VESTBY 

Vi møtes udenfor kanske. 



De trækker sig tilbage fra vinduerne og tilkaster hver- 
andre sigende blikke 



STOLL 

Frasemager! 

VESTBY 

Egoist! 

De gaar ud af sine værelser 

Ella og digteren kommer 

ELLA 

En stor gjerning! 

DIGTEREN 

Men et digt er da ogsaa en gjerning. 
Et digt, som ingen havde gjort mage til. 
Et stort digt, Ella? 

ELLA 

Det maatte være stort, det. Hundre 



58 GUNNAR HEIBERG 

alen i høiden. (med en haandbevægelse) Som en 

levende springkilde. 

Hun gaar. Han efter 



Der kommer imidlertid under det følgende mange 
folk ind, som alle er meget straalende og glade, de trykker 
hverandres hænder og er oplagt til fest og moro 



To smaagutter kommer 
DEN ENE 

Hvis du siger det, saa siger jeg det, du 
ved — og saa faar du ris. Jeg maa bare 
staa i skammekrogen for mit. 



DEN ANDEN 
begynder at graate 



DEN FØRSTE 

Ja, vil du lade være at sige det, da. 
Din ækle unge. Nu skal jeg lugge dig ogsaa. 
Sladrehanken! Og det bare, fordi jeg havde 
fusket. 



FOLKERAADET 59 



DEN ANDEN 

stortutende 

Ikke sig det, da! 



DEN FØRSTE 

Jo, nu skal jeg netop sige det. 

EN KONE 

Hvad er det med dig da, gutten min? 



DEN FØRSTE 
fort 

Han vidste ikke, at det var § 739. Han 
troede, det var § 729! 



KONEN 

ryster barnet 

Troede du, det var 729. Du skulde 
rigtignok ha. Gaa hjem med dig, din 
uskikkelige unge. 

Gutten løber skrigende 



60 GUNNAR HEIBERG 

DEN ANDEN 

leende efter j 

Nu fik du ordentlig, nu! \ 



KONEN 

til en anden kone 

Forældrene skulde skamme sig. 



DEN ANDEN KONE 

Aa, sig ikke det. Sig ikke det. De har 
kanske gjort, hvad de kunde. Man kan 
være saa uheldig med barna. Se nu madam 
Hansen — igaar satte de den ældste gutten 
hendes ind paa tugthuset for tredie gangen. 
Og madam Hansen har altid været en 
ordentlig kone. 



DEN FØRSTE 

De maa ikke snakke saan, madam 
Olsen. 

De gaar samtalende 



FOLKERAADET 61 



EN TURIST 
kommer 

Det er et deiligt land. Det er som der igjen 
er kommet styrke og sundhed i mine nerver, 
nu jeg har gaaet her paa kryds og tværs, 
oppe paa fjeldet, i de store skovene og over 
de umaadelige vidderne. Jaja, jeg har gaaet. 
Man kan nok ogsaa se det paa mig. Mine 
sko hænger saavidt sammen og — lad mig 
se — du store Gud, det lille hul bag i 
buksen er blit en halv alen langt. Hvad 
skal jeg gjøre? Aa, hr. konstabel, hvor bor 
der en skrædder? 



KONSTABELEN 

Alle butikker er lukket idag, de skal 
begynde paa § 739. Men der gaar en 
skrædder. De kan jo prøve. Men jeg vil 
ikke have noget ansvar. 



TURISTEN 
Ansvar? § 739? — (hen til skrædderen) Min 

herre, jeg hører, De er skrædder. Jeg har 



62 GUNNAR HEIBERG 

været uheldig. Se! (viser ham hullet) Jeg vilde 
derfor gjerne ha kjøbt et par bukser eller 
ha repareret — 



SKRÆDDEREN 

De ved ganske sikkert ikke, hvilket land 
De befinder Dem i. 



SKOMAGEREN 

som er i følge med skrædderen 

Jeg ser, Deres sko er i en forfatning, 
saa jeg tillader mig som skomager at gjøre 
den bemærkning, at De vist neppe heller 
ved, hvilken dag det er for vort fædreland. 



TURISTEN 
lidt desorienteret 

Nei, jeg er fremmed — men dette er 
dog, om jeg saa maa sige, et internationalt 
spørgsmaal. 

SKOMAGEREN 

Det er § 739 idag. 



FOLKERAADET 63 



SKRÆDDEREN 

En skrædder lægger sine arme, ikke 
sine ben overkors, naar det dreier sig om 
loven om fædrelandets selvbestemmelsesret. 



TURISTEN 

Jeg troede, Deres ærede fædreland havde 
selvbestemmelsesret. At det var en af- 
gjort sag. 

SKRÆDDEREN 

Vi afgjør det hver sommer. 



TURISTEN 
meget forbauset 

Hver sommer? 



SKOMAGEREN 

Det er næsten utroligt, at dette ikke 
skulde vær$ kommet til udlandets kundskab. 
Men De danner kanske et særsyn? 



64 GUNNAR HEIBERG 

TURISTEN 

Jeg ved virkelig ikke. 



SKRÆDDEREN 

For ellers skulde jeg sandelig tro, at 
udlandet fulgte ganske godt — ganske godt 
med, i hvad der foregaar her i landet! 

nikker til de omstaaende 



NOGLE 

Bravo, skrædder! 

TURISTEN 

Nei, jeg er som sagt fremmed. 



SKRÆDDEREN 

De kjender altsaa virkelig ikke vort 
land? 

TURISTEN 

Jeg er kommet hid for at lære det at 
kjende. 



FOLKERAADET 65 



SKOMAGEREN 

De ved ikke — 



TURISTEN 

Nei, men jeg vilde gjerne vide. 



SKRÆDDEREN 

Idag begynder den uge, da vi lar os 
gjennembæve. 

SKOMAGEREN 

— gjennembævelsens store fest. 



SKRÆDDEREN 
man kan høre at lexen er udenadlært 

Vi lar os gjennembæve af tanker, af 
følelser, af ønsker, af smerte, af store for- 
ventninger. Vi gjennembæves ved at tænke 
os vort land i fare, i nød, i krig, — i krig 
med fiender, med naboer, med venner, i 

borgerkrig (trækker pusten) — 

Gunnar Heiberg: Folkeraadet. 5 



66 GUNNAR HEIBERG 

SKOMAGEREN 

med os selv og hele verden 



SKRÆDDEREN 

Vi lar os giennembæve af store følelser 
om fred og endrægtighed over alle verdens 
lande, og det er os, som har indført freden. 
Vi lar os gjennembæve af heroiske erin- 
dringer om, hvorledes vi altid har pryglet 
vore fiender. Vi lar os gjennembæve af 
smerte over, at vort land har været saa 
langt nede som kanske intet land i verdens- 
historien. Min herre, intet land i verden — 



SKOMAGEREN 

Intet land i verden! 



DE OMSTAAENDE 
i henførelse 

Intet land i verden! 



FOLKERAADET 67 



SKRÆDDEREN 

Og denne smerte bruger vi som spring- 
bræt op i den lyksalige uge. For i denne 
uge føler vi os som foregangsfolket, som 
det udvalgte, som Benjamin blandt folkene. 
Vi gaar i spidsen. De, min herre, har 
kanske i Deres land andre fester. De har 

kanske le grand prix. (peker halvkvalt i stemmen 

paa foikeraadets plads) Der er vor grand prix, 
min herre, — eller De, min herre, har 
kanske skjønne skuespil, store musikfester 
— der er vor nationalscene, vort orkester. 
Eller store revuer, min herre. Dette er vor 
fest. Og den er kanske ikke ringere end 
Deres maaske glansfuldere fester med guld 

Og Sølv (stanser i bevægelse) 



SKOMAGEREN 

i tonen 

— og ædle stene. 



TURISTEN 

Jeg ber om undskyldning. Havde jeg 



68 GUNNAR HEIBERG 

vidst, at man feirede en religiøs fest, kanske 
med paakaldelse og stille bøn, da — 



SKOMAGEREN 

Bøn? Vi slaas, saa fillerne fyker. 



TURISTEN 
konfunderet 

Slaas De? 



SKRÆDDEREN 

Idag da gjennembævelsens uge — gid 
jeg kunde sige maaned! — 



SKOMAGEREN 

Aa, det kommer nok. 



FOLKET 

Ja, ja ! 



FOLKERAADET 69 



SKRÆDDEREN 

— idag da denne fest tar sin begyndelse, 

Sælger man ikke bukser (vender turisten og ser 

paa hullet) — foretager heller ikke reparationer. 



TURISTEN 

Ja, undskyld. Farvel. Jeg vil sandelig 
ingen forstyrrelse bringe ind i folkets store 
samlingsfest. (vil gaa) 



SKRÆDDEREN 
holder paa ham 

Samlingsfest! 



TURISTEN 

Ja, enighedsfest kanske da. 



SKOMAGEREN 

Enighedsfest? Nei, nei, hvor vil De 
hen? Vor glade sommerfest, vor nationaluge, 
vort store landsskuespil er netop det mod- 



70 GUNNAR HEIBERG 

satte. I den store uge samles vi i uenig- 
hed. Ikke sandt, landsmænd? <+ 



ALLE 

Jo! 



SKOMAGEREN 

lidenskabeligt 

Leve fædrelandet! 



ALLE 

gjentar raabet 



EN 

Sig det paa den andre maaden ogsaa! 



SKOMAGEREN 
mild, glad, henført 

Leve fædrelandet! 



FOLKERAADET 71 



ALLE 

Bravo I 



EN 
til turisten 

Han kan sige det paa 23 maader. 



SKOMAGEREN 

beskedent 

22 bare. 



EN ANDEN 

Ja, men skrædderen — 



EN TREDIE 
til skrædderen 

Sig det, du kan. 

SKRÆDDEREN 

Aa — jeg kan bare sige: selvstændighedens 
æresfølelse paa syv maader. Og det er 
meget vanskeligere paa grund af alle s'erne. 

siger det paa nogle af maaderne 



72 GUNNAR HEIBERG 

SKOMAGEREN 

»Folkeraadet — folkets palladium« ! 

gjentar det 



SKRÆDDEREN 

»Og det er, tænker jeg, bibelen og 
grundloven«. 

gjentar dette paa forskjellig maader. En del af folket 
synes at foretrække ham. En anden del skomageren 



NOGLE 

Skrædderen er best! 



ANDRE 

Nei, skomageren! 



I stærk trætte og medens skrædderen og skomageren 
gjentar sine ord som i væddekamp, forlader de turisten 



TURISTEN 
svag i stemmen 

Jeg synes virkelig ikke længer, jeg føler 



FOLKERAADET 73 



mig saa frisk. Mit stakkels hoved. — Min 
herre, kan De sige mig, hvor veien til jern- 
banestationen gaar? 



KONSERVATOREN 

Jeg hører, De er fremmed. Skal De 
reise ? 

TURISTEN 

svag 

Ja, jeg vil se at komme herfra. 



KONSERVATOREN 

Har De seet dem? 



TURISTEN 

Hvem? 



KONSERVATOREN 

Jeg har den ære at forestille mig som 
konservator ved de store mænd. Har De 
set dem? Vore tre store mænd. 



74 GUNNAR HEIBERG 

TURISTEN 

Nei, jeg beklager — 



KONSERVATOREN 

De vil da ikke reise, før De har set 
dem? Det faar De simpelthen ikke lov til. 
Hvis jeg gav Dem lov, vilde jeg handle mod 
min pligt og mit embede. For det er mig, 
som skal gjøre dem rentable. Jeg skal sørge 
for, at udlændingerne faar se dem, saa der 
kan komme notiser om dem i de uden- 
landske blade. Og saa skal jeg samle disse 
notiser. De kommer ikke levende herfra, 
før De har set dem. De kan faa se dem 
straks. Vi har dem hernede i gaden. 



TURISTEN 
med anstrengelse 

Alle tre? 



KONSERVATOREN 

Ja, vi har dem i et bur sammen med 
et gammelt vikingskib. 



FOLKERAADET 75 



TURISTEN 
ser forfærdet paa ham 

I et bur? Sammen med et skib? 



KONSERVATOREN 

Ja, vi var nødt til det. Folk begyndte 
at tage paa dem. Forsyne sig med relikvier. 
Man begyndte nemlig at tro, at de var under- 
gjørende. Og det gik an, saalænge de bare 
klipped lidt i tøiet, napped knapper af 
dem, og saa videre. Men i det sidste har 
de begyndt at rive haar af dem, at brække 
fingrene af dem og saadan bortover. Vær- 
saagod, denne vei. 



TURISTEN 

for sig selv, meget svag 

Og jeg, som troede, jeg skulde have saa 
godt af mit ophold her i landet. 

KONSERVATOREN 

giver ham en liden bog 

Og kunde De med det samme faa ind 



76 GUNNAR HEIBERG 

en linie om denne bog, vilde jeg være Dem 
meget taknemmelig. Det er en beskeden 
novellesamling af mig selv. 

de gaar 
Folkeraadsklokken ringer 



BONDEN MED KOEN 

Vil nogen kjøbe en ko? De skal faa den 

billig. 100 kroner. (Ingen svarer) 50 — 25 — 20. 

EN 

Vil du passe paa den saalænge? 

BONDEN 

Nei, kunde jeg det, saa solgte jeg ikke 
koen. 10 — 5 — 2 — 50 øre — 10 øre — 
Vil nogen have den gratis? 

Klokken ringer anden gang 



ALLE 

Nei, nei! 



FOLKERAADET 77 



BONDEN 

Ja, saa faar du se at finde veien hjem 
selv, da Rødsi. Adjø for dennesinde. Der 

gaar Veien ! (Han giver koen et let slag og stiller sig 
selv op blandt folket) 



Klokken ringer tredle gang 



Forhænget drages tilside. Folkeraadet sidder samlet. 
Mange af raaderne er laurbærkransede. Mængden applau- 
derer. Raaderne bukker og takker 



PRÆSIDENTEN 

Mødet er aabnet. Til forhandling fore- 
ligger § 739 (Stormende jubel) af forslag til lov 

om fædrelandets selvbestemmelsesret. — Men 
først skal jeg faa lov til at hilse de to nye 
medlemmer velkommen. 



Disse reiser sig og bukker. Folket modtager dem 
venligt 



EN DAME 

Nei, hvor nydelig han er! 



78 GUNNAR HEIBERG 

EN MAND 

Den Vestby har den rigtige arten. 



Enkelte damer kaster blomster til Stoll, der er en 
net mand 



PRÆSIDENTEN 

Debatten begynder. 



BRESK, POMP OG GREGORIUS 

reiser sig samtidig og begynder alle 

Fædrelandet — 



PRÆSIDENTEN 

En af gangen, mine herrer. Hr. Bresk 
har først bedt om ordet. Han blinked først 
til mig. 

Bresk reiser sig og bereder sig. Folket applauderer 



EN 

Han blir champion! 



-4 



FOLKERAADET 79 



EN ANDEN 

Nei, Gregorius giver nok ikke pokalen 
fra sig! 

DEN FØRSTE 

Iaar kniber Bresk den. Vædde? 



Meningsudveksling blandt folket 
BRESK 

Fædrelandet — 

Voldsom applaus. Damerne kaster blomster til ham 



PRÆSIDENTEN 

Jeg tør henstille til det ærede folk at 
vente med bifalds- og mishagsytringer til 
længer ud i mødet. 

BRESK 

Fædrelandet er alles mor — de enkeltes 
som partiernes. 



80 GUNNAR HEIBERG 

GREGORIUS 

lunt 

En mor har mange slags barn! 

Latter i folket 



POMP 

Hvorledes behandler De Deres mor? 



BRESK 

Som en søn skal behandle sin mor — 
med kjærlighed, (voldsom jubel) Det banner, 
som vi altid svinger over gamle mor — paa 
det staar indskrevet: Frihed, fædreland, uaf- 
hængighed udad og indad, æresfølelse, selv- 
bestemmelse, (med pathos) Saaledes behandler 
vi vor mor! 

Folkejubel 

Man har i de sidste tider af og til kastet 
os i næsen, — det kommer fra haarde hjerter 
og kolde hjerner — at vi beruser os i ord. 
Jeg svarer ganske simpelt: Ja, vi beruser 



FOLKERAADET 81 

os! Men det er en god rus; det er fædre- 
landskærlighedens ædle vin, vi nyder. 



RYPE 
kommer meget fort 

Naboen er gaaet over grænsen. Han 
staar oppe i skogen, ikke mange mil fra 
byen! 

Folket applauderer 



SKRÆDDEREN 

Bravo. Det er meget godt. Det er noget 
nyt, folkeraadet har arrangeret. En brillant 
scene. Haha. 

SKOMAGEREN 

Ja, haha. Før har tienden staaet bare paa 
grænsen. Nu er han kommet. Haha. Staar 
oppe i skogen lige over byen ! Bravo. Bravo. 



Folket ler og roper: Bravo 
Gunnar Heiberg: Folkeraadet. 



82 GUNNAR HEIBERG 

BRESK 
fortsættende sin tale 

Og derfor maa hver mand være gennem- 
syret af denne ædle drue, fra han som barn 
ligger ved moderens bryst og til den sidste 
blodsdraabe. 

PRÆSIDENTEN 

konfidentielt 

Det er alvor, hr. Bresk. 

BRESK 
styrter hen til præsidenten 

Er det alvor? 



PRÆSIDENTEN 

Jeg har konfereret med denne unge mand. 
Det er saa. Naboen er gaaet over grænsen. 

Raaderne samles om præsidenten 
RYPE 

Ja, jeg hørte saa meget om denne naboen, 
som de snart kaldte for broderen og snart for 



FOLKERAADET 83 



fienden, at jeg gik op og lagde mig paa lur. 
Ganske rigtig. Han har samlet sig i lang 
tid. Og nu er han der. Og jeg syntes, jeg 
fik melde det. En forfærdelig masse menne- 
sker. Og med overgeneralen i spidsen. 



FOLKET 
klapper i hænderne, jubler og roper 

Bravo ! 

PRÆSIDENTEN 

Det er alvor! 



FOLKET 

Bravo ! Haha ! Haahaa ! 



HELE RAADET I KOR 

Det er alvor! Fienden har betraadt vor 
hellige jord. 

FOLKET 

Bravo! Bravo! Hurra! Haha! 

6* 



84 GUNNAR HEIBERG 

HELE RAADET 

Respekt for folkeraadet! 



FOLKET 

Bravo ! Bravo ! Storartet ! 



Jublen og glæden er paa det højeste 



Raadet gaar ud paa torvet og taler privat og enkeltvis 
med folket 



Forvirring 



SKRÆDDEREN 

til en af raaderne 

Aa langt fra. Det er jo noget, de har 
sagt saa ofte. 

SKOMAGEREN 

til en anden af raaderne 

Det skulde bare mangle, at det var alvor. 
Da skulde da Fanden tage dere. 



FOLKERAADET 85 



SKRÆDDEREN 

Hvorledes skulde vi forstaa, at det er 
mere alvor dennegang end før. Men det er 
godt gjort I Bravo I Bravo I Bare fortsæt! 



SKOMAGEREN 

Ja værsgod, gaa op i raadet og fortsæt! 

FOLKET 

Ja, bare fortsæt. 

Nogle roper BraVO ! Andre Hys! 
Raaderne indtar igjen sine pladser 

BRESK 

Tør jeg forespørge : Er armeen rustet nu ? 



PRÆSIDENTEN 

Efter konference med Hans Excellence 
krigsministeren kan jeg meddele, at vi nu 



86 GUNNAR HEIBERG 

har 2 kanoner, 100 soldaterbukser med graa 
render og en kasse med dynamit. 



BRESK 

Jeg foreslaar da, at vi sender vor tapre 
armé mod fienden, at folket reiser sig til 
sidste mand, og at folkeraadet erklærer sig 
permanent. 

DIGTEREN 
nikker til Ella 

Nu er mit øieblik kommet (Han stiger frem) 
Er det saa, at fienden staar udenfor portene, 
da maa hver mand gjøre sin pligt. Men da 
det er folkeraadet, som har stelt det slig, at 
vi er kommet op i denne krig, foreslaar jeg, 
at folkeraadet først sendes mod fienden. 



Ja, ja I 



FOLKET 

enstemmig 



FOLKERAADET 

Respekt for folkeraadet! 



FOLKERAADET 87 



FOLKET 

Hahaha. 



DIGTEREN 

Vi ifører dem hærklæderne og giver dem 
kanonerne og dynamiten. 

FOLKET 

Ja, ja! 

FOLKERAADET 

Respekt for folkeraadet! 

SKRÆDDEREN 

truende 

Respekt for folket I 

Folket gjentar det med voldsomhed 



RYPE 

Jeg skal vise veien. Jeg ved, hvor han 
staar. 

Folkeraadet iføres hærklæderne 



88 GUNNAR HEIBERG 

SKRÆDDEREN 

til præsidenten 

Skal jeg hjælpe præsidenten med bukserne. 
De kjendes saa tunge. 



PRÆSIDENTEN 

betror sig, han er rørt 

Ja, min kjære hr. skrædder. Jeg tror, 
det er mit hjerte. 



SKRÆDDEREN 
tvilende 

Er det hjertet? 



PRÆSIDENTEN 

Ja, jeg forsikrer Dem til, det er bare 
hjertet. Jeg er ikke mere bange, end jeg 
pleier. Men det er det pludselige! 



SKRÆDDEREN 

Ja, det kjendes saadan! 



FOLKERAADET 89 

BONDEN 

pludselig 

Og koen min, koen min. Er det landets 
bedste mænd? (truer med haanden) Forbandede 
folkeraad! (farer ud) Rødsi, Rødsi! 



STOLL 

Vær forsigtig med dynamitkassen, Vestby. 
Den maa Du bære, fordi Du var saa for- 
hippet paa at blive sekretær. 



VESTBY 

Ak ja. Jeg havde ikke tænkt mig det 
saaledes. Jeg, som er en modstander af 
krigen. 

RYPE 

trækker paa næsen 

Jeg synes, jeg kan mærke, de skal i 
felten. De pleier at lugte fredeligere. 



SKRÆDDEREN 

Nu faar De kommandere, præsident. 



90 GUNNAR HEIBERG 

PRÆSIDENTEN 

Fremad marschl Tak, to — tak, to! 
Kom veiviser. 



Her er jeg. 



RYPE 
raskt og fort 



Folkeraadet marscherer afgaarde 
DIGTEREN 

Er De fornøiet nu, Ella? 



ELLA 
leende 

Det var jo bare saadan et indfald, 
men hvad blir det til? 



DIGTEREN 

rasende 

Død og pine! Der maa da være maade 
paa, hvad De forlanger ogsaa. Vil De, jeg 
skal vælte et hus? 



FOLKERAADET. 91 



ELLA 
leende 

Nei. — En by — et helt land I 

Hun gaar 
SKRÆDDEREN 

Vi lister os efter folkeraadet for at se, 
hvorledes det gaar. 

Hele folket lister sig efter folkeraadet 



TREDIE AKT 



VALPLADSEN 

En stor slette med enkelte træer. Fjeld i baggrunden. 
En elv sées og lidt af en stor bro over elven. 

Først kommer Rype nedover fjeldet. 

Saa hele folkeraadet i voldsom disput. Man hører 
dem lang vej. Nogle synger salmer, andre fædrelandssange. 
De fleste disputerer dog om, hvem der er skyld i krigen. 
De gaar og stanser, gaar og stanser. Forvirring. Vestby 
foran med dynamitkassen langt frem for sig. 

De ser forfærdelig medtaget ud. Laurbærkransene 
hænger dem løst om noderne. De er saarbente og støvede 



RYPE 

Nei, nei. Det er denne veien (han skriger 
sig hæs). Denne veien! Skulde tro, de var 
blinksede — de gaar galt hele tiden (tørker 

panden). Puh ! (roper igjen) Denne Veien ! (blystrer, 

derpaa) Nei, ingenting nytter. Havde det endda 
bare været almindeligt fæ. Det havde været 
meget lettere, (roper). Der er fienden — i den 
retning! De hører ikke. 

(Gaar hen, tar i den forreste, fører ham i rigtig retning. 
De andre følger disputerende) 



96 GUNNAR HEIBERG 

EN FOLKERAAD 
til en anden, som vil knipe unna 

Nei, værsgod — følg med. 



ANDEN FOLKERAAD 

Jeg skulde bare — 



FØRSTE 

Hvad De skal gjøre, faar vi gjøre i fælles- 
skab. 

PRÆSIDENTEN 

som er meget udmattet 

Et kraftigt leve for fædrelandet! 



Alle istemmer raabet. De gaar et stykke 



BRESK 
som har gaat i dybe tanker, stanser 

Det nytter ikke. Denne unyttige blods- 
udgydelse vilde ikke være kommet, hvis ikke 
dere i 1837 havde — 



FOLKERAADET 97 



POMP 

Men saa kommer 1839, min gode mand. 
Hvad gjorde da Deres parti? 



BRESK 

Er det vi, som — 

POMP 

Ja, det er dere, som — 

Almindelig uenighed 



RYPE 

Der er noget, som bevæger sig langt der- 
borte i aasen. Ja. Det er tienden. 



ALLE 
med enstemmigt udraab 

Er det fienden? 



Et øieblik staar de alle stive 
Gunnar Heiberg: Folkeraadet. 7 



98 GUNNAR HEIBERG 

RYPE 

Ja, vi faar se at komme videre da. Før 
han kommer over denne broen. 



VESTBY 




stille 




Hvad heter broen? 




RYPE 




læser navnet 




Lortbroen. 




VESTBY 




Altsaa slaget ved Lortbroen. 


Det er ikke 


noget pent navn. 





BRESK 

Skal vi ikke skynde os og kalde den 
noget andet. Seiersbroen for eksempel? 



EN 

Ja, eller fædrelandsbroen. 



FOLKERAADET 99 



EN ANDEN 

Eller heltebroen. 

GREGORIUS 

Nej, det er for pralende. Jeg synes, vi 
bare skulde kalde den Sortbroen istedetfor 
Lortbroen. S og L ligner hverandre jo og- 
saa lidt. 

POMP 

Den simple pligtbroen foreslaar jeg (halvt 

fornærmet, da de andre ikke forstaar) — fordi vi gjorde 

vor simple pligt naturligvis. Slaget ved den 
simple pligtbroen! 

BRESK 

meget høitidelig og langsomt 

Slaget ved det demokratiske folkeraads 
bro vilde ogsaa være et manende navn. 

VESTBY 

melankolsk 

Gud ved, hvad der kommer til at staa 
paa vor gravsten! 

7» 



100 GUNNAR HEIBERG 

Der gaar et grøss gjennem raadet 



PRÆSIDENTEN 
svag 

Et rigtig kraftigt leve fædrelandet I 

Alle istemmer 
BRESK 

Gravsten! Det var da en uhyggelig tale. 
Jeg tænker, fienden betænker sig paa at skyde, 
naar landets folkeraad selv kommer. Jeg 
tænker, den moralske kraft, som lyser ud af 
en saadan handling — 

MANGE 

Ja, ja! 

PRÆSIDENTEN 

Leve fædrelandet! 

STOLL 
forsøgende 

Det havde været bedre, om vi havde 
havt nogle flere kanoner. 



FOLKERAADET 101 

BRESK 

De har ingen tro paa Deres land. Saa- 
ledes er det med alle de yngre. Vi, folke- 
raadet, er da ikke feigere end andre. 



STOLL 

dristigt 

Nei, men latterligere. 

BRESK 

Er vi latterlige? 



POMP 

Vi, som gaar i kampen for vort land? 

BRESK 
til alle, seende sig rundt 

Er vi latterlige? 



ALLE 

Nei, nei. Det er fædrelandsløs tale. Det 
er skammeligt. 



102 GUNNAR HEIBERG 



De stimler truende om ham 



BRESK 

Jeg foreslaar, at Stoll ikke faar lov til 
at være med i heltekampen for fædrelandet. 



POMP 

Jeg støtter dette forslag. 



ALLE 

Ja, ja! 

STOLL 
helt modig 

Mere end gjerne for mig. (vil gaa) 



VESTBY 

Hold kassen, saa skal jeg passe paa, at 
han ikke deltager ulovlig, at han ikke styrter 
sig i kampen. 

Ingen vil holde kassen 



FOLKERAADET 103 

FLERE 

Jeg ogsaa! Jeg skal ogsaa passe paa! 

GREGORIUS 
klogt 

Jeg synes da, det er bedst, at repræsen- 
tanten Stoll blir med i kampen. Han bør 
dele lod med os andre. Dertil er han valgt. 
Det er folkets vilje. Og han saa ud, som 
han gjerne vilde undslippe. 

BRESK 

Det er rigtigt, hvad Gregorius siger. Jeg 
tar mit forslag tilbage. 

ALLE 

Ja, ja! Stoll skal være med. Værsaa- 
god Stoll! 

STOLL 

Men jeg gjentager, jeg synes, at vi er 
latterlige. 

GREGORIUS 

stille 

Ja, det nytter ikke. Vi har ikke lov til 



104 GUNNAR HEIBERG 

at afskjære en af folkets udvalgte adgangen 
til heltedøden. De faar da være med. 



ALLE 

Ja, ja! 

VESTBY 

Jeg foreslaar, at Stoll gaar i spidsen med 
dynamitkassen. 

ALLE 

Ja, ja. I spidsen. Værsgod i spidsen ! 



VESTBY 

som giver Stoll kassen 

Vær nu forsigtig med dynamiten, Stoll. 
Denne ære faar trøste dig med, at du ikke 
blev sekretær, (hopper af glæde) Det er, som jeg 
er blit kvit en kløe. Jeg er aldeles vaad 
over hele kroppen. Jeg har det saa godt! 
Jeg har det saa godt! 



RYPE 

Saa gaar vi lidt igjen da! 



FOLKERAADET 105 

POMP 

idet de skal til at gaa 

Jeg foreslaar, at vi konstituerer os som 
freds- og voldgiftskommité, og sender denne 
kommité — os selv altsaa — til at under- 
handle med naboen. 



BRESK 

— med tienden. 



POMP 

— med naboen! 



BRESK 

Ja, her har vi grunden til ulykken. 
Hvorledes kan det gaa anderledes, naar man 
har venner blandt tienden? 



POMP 

Jeg skulde tro, at ingen elsker fædre- 
landet saa høit som jeg — 



106 GUNNAR HEIBERG 

BRESK 

Desuden har Pomp og hans parti altid 
været fiender af fred og voldgift. Derfor vil 
jeg nu stemme mod hans forslag. 



MANGE 

Ja, ja! 



BRESK 

Folket vil, at vi skal slaas. 



POMP 

Folket vil først og fremst have fred. 



GREGORIUS 

Folket vil først og fremst, at vi ikke 
skal binde os for stærkt, ikke til nogen ting 
mellem himmel og jord. 



BRESK 

Folket vil først og fremst sin ære. 





FOLKERAADET 107 






POMP 


Folket vil 




BRESK 


Folket vil 




ALLE 


Folket vil 




Stor larm 
RYPE 


Denne veien! 


Denne veien! 



Han tager i Stoll og fører ham. De skal til at følge, 
saa siger 



BRESK 

Jeg foreslaar, at naar vi gaar i kampen 
for vort elskede fædreland, saa vil vi gaa i 
kampen som stolte republikanere. Jeg fore- 
slaar, at vi indfører republiken. 



108 GUNNAR HEIBERG 

MANGE 

begeistret 

Ja, ja ! 



Nei, nei! 



ANDRE 

ligesaa begeistret 



MANGE 

Ja, ja. Hvor er kongen? 



PRÆSIDENTEN 

som er faldt aldeles sammen, vaagner nu 

Jeg maa nedlægge protest mod, at kongens 
person inddrages i debatten. 



pomp ! 

halvgraatende I 

Er dette øieblikket til at gjøre oprør 
mod vort elskede kongehus? 



BRESK 

Hvor er kongen i dette øieblik? 



FOLKERAADET 109 

BRESK 

Jeg forlanger afstemning over mit for- 
slag. Før gaar jeg ikke et skridt ! 

Han sætter sig, tager sig en slurk af feltflasken 



MANGE 
sættende sig 

Nei. Nei. Ikke et skridt! 



GREGORIUS 

Selv om vi indfører republiken — jeg 
skal ikke udtale mig om, hvorvidt der efter 
grundloven er adgang til herom at fremsætte 
forslag eller ei — men selv om, siger jeg, 
saa vilde det blive til gavn for os andre, 
neppe for Bresk og hans parti. For de vilde 
allesammen stemme paa sig selv til repu- 
blikens præsident. 



BRESK 

Ja naturligvis, vi vilde stemme paa den, 
som vi syntes var dygtigst. 



110 GUNNAR HEIBERG 

NOGLE AF BRESKS PARTI 

Ja, ja. Naturligvis. 



ANDRE AF SAMME PARTI 

Nei, det gaar ikke an. 



GREGORIUS 

Der er allerede splid i partiet. Hi hi — 



BRESK 

Hvem er det, som altid sætter lus i 
skindpelsen. Det er Dem, som aldrig tænker 
paa fædrelandet, altid bare paa partiet. 



GREGORIUS 

Tænker jeg ikke paa fædrelandet? 



POMP 

I tænker alle mere paa partiet end paa 
fædrelandet. 



FOLKERAADET 111 

BRESK 

Men især De, gamle taarepompe og 
(peker paa Gregorius) den gamle ræven der. 



GREGORIUS 

Ræven er ogsaa et dyr. 



VESTBY 
til Bresk 

De kan selv være en ræv! 



BRESK 
Kalder De? (giver ham et slag med sin laurbær- 
krans) 

VESTBY 

Han slaar. Gud hjælpe mig, han slaar 
midt under mødet. 



BRESK 

Vi er ikke i møde, nu. Vi er i krig. 
Leve republiken! 



112 GUNNAR HEIBERG 

MANGE 

Leve republiken! 



RYPE 

Denne veien, nu er fienden ikke langt 
fra broen. 

PRÆSIDENTEN 

Lad kjærligheden til fædrelandet samle 
os. Leve fædrelandet! 



BRESK 

De bare skriger: leve fædrelandet, for at 
De skal kunne holde Dem paa benene — 
for at det skal virke som drammer. 



NOGLE 

Han haaner præsidenten! 



BRESK 

Den gamle fædrelandsforræder, som har 
smisket for alle partier. 



FOLKERAADET 113 



EN 
slaar Bresk 

Kalder De præsidenten? 



Bresk slaar igjen. Slagsmaalet bliver almindeligt. 
Bresk og hans tilhængere roper: Leve republiken! 

De andre: Leve kongenl Leve fædrelandet! 



RYPE 

Nei, men kjære dere da! — Fienden 
kommer. — Hold op. — Det er jo mod fien- 
den, dere Skal Slaas. (Han gaar imellem og faar 
støt fra alle kanter, tager dynamitkassen fra Stoll) Det 

er bedst, jeg redder den. Ellers kunde det 
komme til at gaa ud over fredelige menne- 
sker ogsaa. 



De har kjørt de to kanoner op mod hverandre 



EN 

Hvor er krudtet? 

Gunnar Heiberg: Folkeraadet. 



114 GUNNAR HEIBERG 

De leter 

EN ANDEN 

Krudtet er glemt. Det er Deres skyld. 

DEN FØRSTE OG MANGE ANDRE 

Nei, det er Deres skyld. 



Kampen fortsættes fra scenen og i kulisserne. De 
skyder med pistoler og stikker med kniver. Mange falder 



RYPE 

Jeg har aldrig set saa uvorne folk, jeg. 
Men de er ikke rædde for livet. Det var 
synd at sige. (roper) Men fienden, da folkl 
Fienden! — De hører ikke. 

Nu er næsten alle faldne 



VESTBY 
døende 

Og jeg, som troede, det var et frede- 



FOLKERAADET 115 



ligt hverv, jeg var valgt til. Leve fædre- 
landet, (dør) 

RYPE 

Gud hjælpe min syndige sjæl. Nu tror 
jeg ikke, der er flere igjen af dem I 



Gregorius, som har ladet, som han var død, reiser 
sig og vil liste sig bort 



RYPE 
bøier sig over ham og spør 

Hr. Gregorius? 



GREGORIUS 

Ja! kjære veiviser! Det er mig, som er 
den gode, gamle Gregorius. 



RYPE 

Nei, ven min ! Da er det bedst, Du gaar 
samme veien som kameraterne dine. (stikker 

ham) 

8* 



116 GUNNAR HEIBERG 

GREGORIUS 

Leve fædrelandet! (dør) 



RYPE 

forklarende 

Han kunde reise ind til byen og stifte 
et nyt folkeraad! (ser udover valpladsen) Jeg har 
aldrig seet saa rare mennesker. Dette kan 
da ikke skade tienden. Fienden ja! (reso- 
nerende og idet han udtaler ordene som de skrives) Hvad 

er fienden? Fienden er din uven. Det er 
fienden, man skal dræbe, ikke sig selv. Man 
maa ikke begynde et slag med selvmord. 
Vel! Fienden vil gjøre dig ondt. Er ondt 
godt? Nei. Skal jeg da lade fienden giøre 
mig noget ondt? Nei, da vil jeg heller gjøre 
ham noget ondt. For man maa være uvenner 
med sin fiende. Og fienden skal ikke have 
det godt. Det er grei skuring! Der er han. — 

Man hører kamptrompeter og kommandorop 

Han kommer nedover mod broen, (betænker 
sig et øiebiik) Nu skal vi se, om han kan komme 



FOLKERAADET 117 

over den broen. Kongen og alle de øverste 
er i spidsen. — Nu er de allerede paa 
broen. 



Han tager dynamitkassen, skynder sig mod broen. 
Man ser, han gaar ned under den. 

Lidt efter høres et voldsomt knald. 
Broen sprænges i luften 



FJERDE AKT 



SAMME STED 

in trækker væk. Man ser, broen er sprængt i 
luften. 

Rype kommer krybende frem. Han er tilsølet. 

Ella sees oppe i fjeldet. Hun kommer nedover. 
Lidt efter digteren 

RYPE 

børster lidt af sig, ser sig om paa valpladsen 

Der ligger de! Og her ligger vi! (finder 

noget niste paa en af de faldne. Sætter sig til at spise og 

drikke) Undres, om det kommer regn til 
kvælden? 

Folket kommer listende 



SKOMAGEREN 

Her har staaet et stort slag. 



122 GUNNAR HEIBERG 

SKRÆDDEREN 

Og her ligger kongen og alle de øverste 
fienderne. Jeg kjender dem personlig. Jeg 
har syet for dem. 

EN 

Hele folkeraadet ligger her. Det var tapre 
folk! 

EN ANDEN 

Og tienden har de beseiret. 



EN TREDIE 

De er faldt for sit fædreland. 



SKOMAGEREN 

Hver eneste mand! 

SKRÆDDEREN 

Heltedøden. Lad os bøie vore hoder. 

SKOMAGEREN 

Lad os blotte dem først. 



FOLKERAADET 123 



SKRÆDDEREN 

Ja, ingen kan granske nyrer og hjerter 
tænk, som vi har miskjendt dem. 



SKOMAGEREN 

Vore gjæve fædre! Til evige tider vil 
deres navne leve blandt os. 



SKRÆDDEREN 

Vore ædle aner! Lad os vokse ved at 
mindes vore store afdøde. Leve de døde! 



ALLE 
høitidelig, men stille 

Leve de døde! 



Høitidelig pause 



EN 
peker paa Rype 

Der sidder en, som lever. 



124 GUNNAR HEIBERG 

EN ANDEN 

Det var han, som viste dem veien. 

EN 

Saa du dem falde? 

De stimler alle om Rype 
RYPE 

Ja, jeg saa dem falde, den ene efter den 
anden. 

SKOMAGEREN 

Det maa have været et opløftende, for- 
færdelig, men skjønt syn. Hvad? 

RYPE 

Aaja — det var ganske pent. 

SKRÆDDEREN 

Underligt — hvad? 

RYPE 

Ja, det var da rart. 



I 



FOLKERAADET 125 



EN 

De styrted sig i kampen? 

RYPE 

Hidsige folk, ja I 

EN ANDEN 

Tapre alle som en? 

RYPE 

Ja, det gaar ikke an at kalde dem rædde. 



EN 

Og du selv — hvorledes deltog du i 
kampen? 

RYPE 

Aa, jeg holdt mig helst lidt unda. Saa- 
dan lidt afsides. 



EN 

Var du bange? 



126 GUNNAR HEIBERG 

MANGE 

truende 

Var du bange? 

RYPE 

rejser sig 

Nei, nei, nei, nei da! Men jeg maatte 
det, jeg, for jeg var ansat ved dynamiten. 
Jeg maatte tage mig af tienden. De andre 
fik ikke tid til det. 



SKOMAGEREN 

I kampens hede glemte de dynamiten 
— saaledes styrted de sig mod tienden! De 
stolte! Jeg kan næsten ikke tale for graat. 
(truer med haanden) Det skal en anden gang vise 
fienden, hvad det vil sige at vove sig ind 
blandt vore fjelde! 

SKRÆDDEREN 

Men lad os ikke over de døde glemme 
denne levende helt! Han har gjort sig for- 
tjent af fædrelandet. 



FOLKERAADET 127 

EN 

Vi vælger ham til vor repræsentant til 
folkeraadet. 

MANGE 

Ja, ja! 

EN ANDEN 

Nei, vi vil have ham! 

EN TREDIE 

Nei, vi vil have ham! 

RYPE 

Aa nei, nei. Jeg duer ikke til det. Jeg 

duer ikke til det. (vil gaa, de slites om ham) Bli 

bare ikke uvenner for min skyld. — Jeg 
duer ikke til det. 



EN FJERDE 

Hvor er du født? 



RYPE 

Jeg er født inde i byen. Ned ved bryggen. 



128 GUNNAR HEIBERG 

EN 

Der bor jeg! 

FLERE 

Der bor vi. Vor repræsentant i folke- 
raadet skal du være. 



RYPE 

Aanei. Jeg ber saa tyndt for mig. Jeg 
duer ikke til det. Aa, vær saa snil at lade 
mig slippe. Jeg skal aldrig gjøre det mere. 
Aa, vær saa snil — 



SKOMAGEREN 

Hvilken beskedenhed! 



SKRÆDDEREN 

hviskende 

*Et dåligt hufvud hade han, men hjår- 

tat, det Var godt*, (han peker paa sin pande) Lad 

os heller paa anden maade hædre denne 
tapre veteran fra krigens tid. 



FOLKERAADET 129 



EN 

Ja, en liden, men god pension vil vist 
passe bedre for ham. 



Naar de andre ikke ser ham, kryber Rype op i et træ 



EN 

Der ligger den hærdebrede Pomp, som 
saa ofte har graadt over sit fædrelands frem- 
tidsskjæbne. 

SKRÆDDEREN 

Og her ligger Stoll, den retlinjede med 
den store fremtid. Som bonjouren sidder 
paa den mand — i døden ! — og sad i livet ! 



SKOMAGEREN 

Og her ligger Gregorius, som der ikke 
var svig i. Jeg vil tage en lok af hans haar 
som en relikvie — han havde ikke meget. 
Ak ja! Nu behøver han endnu mindre. 

Gunnar Heiberg: Folkeraadet. 9 



130 GUNNAR HEIBERG 

EN 

Og der ligger Bresk med den vældige 
røst — han, som altid speidede efter fienden. 



SKRÆDDEREN 

Alle de ædle. Lad os bære dem paa 
vore skuldre ind til staden og jordfæste dem 
under stor folkesorg, under klokkernes klang, 
under sænkede flag. 



ALLE 

Ja, ja! 



SKRÆDDEREN 

Og naar vi har jordet dem, skrider vi 
til valget af nyt folkeraad. 



Det grøsser i Rype 



SKRÆDDEREN 

Længe leve fædrelandet! 



FOLKERAADET 131 



Alle istemmer dette raab og gaar dernæst i stor pro- 
cession, syngende. Kvinderne har plukket løv og blade, 
som de sætter paa de dødes hoveder 



RYPE 
Gudskelov ! (klyver ned af træet) Jeg ryster 

endnu over hele kroppen. Det er fælt at 

Skræmme folk Saadan (fear øie paa Ella og Digteren) 

Uf, der er flere, (vil kiyve op igjen) 



Digteren har i dybe tanker beskuet valpladsen, staar 
nu og ser efter det bortdragende folk. 
Ella gaar hen til Rype 



ELLA 

Der rinder blod nedover armen. Er De 
saaret? 

RYPE 

Er jeg det? Jeg klorte mig kanske lidt, 
da jeg var nede under broen. 



ELLA 
forbinder ham med sit lommetørklæde 

Var De under broen? 

9» 



132 GUNNAR HEIBERG 

RYPE 

Ja, med dynamiten. 

ELLA 

spørgende 

Det er Dem, som — 



RYPE 

Hys! 

ELLA 

Det er Dem, som — 



RYPE 

Nei, nei. Lov mig, ikke at snakke om det. 

ELLA 

Det er Dem, som har sprængt fienden i 
luften? Det er ikke folkeraadet. 



RYPE 

Hys! — Ja, det er mig, men ikke snak 
om det. Ikke snak om det? Ikke sig det til 



FOLKERAADET 133 

digteren, heller — der kommer han. Han 
kunde kanske komme til at lave vers om det. 
Og han har sagt, han syntes, jeg er saa rar. 
Og saa — før man ved ordet af det, saa 
kanske man sidder i folkeraadet paa livstid. 
Nei, det pene tørklæde dal 

DIGTEREN 
kommer hen til de andre 

Ja, dette er herligt. Og nu skal der 
komme et digt, som er stort som en gjer- 
ning. For nu har jeg igjen tro paa mit 
herlige folk. Kom, kjære venner. Kom,kjære 
venner — kvinden, helten, digteren (med ud- 
strakte hænder) Er det ikke skjønt at leve, naar 
man for sine øine ser, at der endnu findes 
store mænd og store følelser. 

ELLA 

Du forstaar ingenting. 



RYPE 
bange 

Hys! 



134 GUNNAR HEIBERG 

DIGTEREN 

Herregud, er De saa smaalig, at ikke 
engang nu kan det store naa Dem — saa 
kold, at ikke engang nu kan der strømme 
varme fra menneskene til Dem. Bare koket, 
kold, uforstaaende. 



ELLA 
haardt 

Hvorfor gjorde ikke De dette? 



DIGTEREN 

Gjorde dette! Aa Gud. Aa Gud, dette 
er ikke enkeltmandsgjerning. 



ELLA 

Jo. 



RYPE 

meget bange 

Hys! 



FOLKERAADET 135 



DIGTEREN 

Aa, jeg føler det. Dette er et helt folks 
samlede opsparede folkeegenskaber, som har 
foldet sig ud i solglans, som har fortættet 
sig til geni, som har hvælvet en mindebue 
over landet, der vil staa til alle tider, for 
alle mennesker. Jeg føler mit hjerte slaa. 
Jeg føler mig større. Jeg føler mig stolt. 
Jeg elsker mit land og dets folk. Og paa 
knæ vil jeg bede om tilgivelse for alle mine 
haanende ord, alle mine smaa tanker. Aa, 
at De er saa liden — Ella, at De ikke har 
plads til det store, til kjærligheden, til sam- 
følelsen med menneskene. Ella, kom lad os 
deltage i folkets jubel. 



ELLA 

Nei. — Gaa! 



DIGTEREN 

stille, stolt 

Jeg foragter Dem, fordi De ikke kan 
føle stort. Jeg vil ile efter mit folk — synge 
dets sorg, synge dets glæde, (gaar) 



136 GUNNAR HEIBERG 

RYPE 

henrevet 

Det er en begavet mand! 



ELLA 
ser lidt paa ham, derpaa med udbrud 

Jeg elsker Dem ikke. 



RYPE 
beskedent 

Nei — jeg har ikke sagt det, heller jeg. 



ELLA 

Gid jeg gjorde ! Gid jeg gjorde ! 



RYPE 

— ja, det kunde da være ganske 
ganske artigt. 



Ella gaar graatende til en anden kant end de andre 



FOLKERAADET 137 

RYPE 

ser efter dem 

Jeg synes det er de andre, som er rare. 
Men jeg faar nok se at komme hjem paa 
hotellet. Kanske der er kommet nogle nye 
reisende. 



FEMTE AKT 



TORVET 

Opover mod baggrunden staar en række af ligkister, 
som tænkes fortsat udover til begge sider. 

Høitidelig klokkeklang. Et ligfølge gaar over scenen, 
ud og kommer frem bag kisterne igjen. Det er folk af 
alle samfundsklasser. De fylder lidt efter lidt hele scenen. 

Medens toget gaar over scenen, føres følgende samtale 



til B 

Det var til velsignelse for folket. Til 
velsignelse for folket. Til velsignelse for 
folket. 

B 

til A 

Aa, jeg synes, det var meget mas og 
lidet mad. 



142 GUNNAR HEIBERG 

C 

Det er svært, saa man har begyndt at 
gaa med lyse klæder i begravelser i det sidste. 



D 

Aaja, naar bare hjertet er sort, som 
skrevet staar. 

E 

Han var svært braakende af sig, den 
afdøde. 

F 

Det kan ikke nægtes, at det har været 
svært fredeligt her, siden han er død. 



G 

Det var svært, saa pludselig det kom. 



H 

Ja tænk — det er jo ikke mere end to 
dage siden, jeg saa — 



FOLKERAADET 143 

I 

Letter De paa hatten, naar Jesus blir 
nævnt? 

j 
Ja, kjære Dem — bestandig. Det gjør 
man da virkelig altid. 

K 

Gud ved, hvem af os, det bliver næste 
gang. 

L 

Dja! 

M 

letter paa hatten 

Er det ikke hr. Hansen? 



N 
letter ogsaa paa hatten 

Nei. Jeg troede, De var hr. Hansen. 

o 
Gudskelov, at det ikke er vi, som ligger der. 



144 GUNNAR HEIBERG 

P 

en høi, grætten mand 

Ja, i alfald at det ikke er mig. 



Naar alle folk har samlet sig, stiger digteren frem 
bag kisterne 



DIGTEREN 

Landsmænd! — Der er to slags sorg 
mellem menneskene. Den bitre, den sure, 
den, som udhuler, den, som knækker og 
slaar til jorden. Og den anden, den frugt- 
bare sorg, den styrkende sorg, den sorg, 
hvoraf der spirer nyt liv, den glade sorg. 
Den første stryger igjennem os som kold 
høstvind. Den anden er som den milde 
melankoli, der kommer over en, naar den 
lyse vaar smiler for første gang over landet. 
Efter den bitre sorg sidder der tvil — tvil 
om gud og tvil om mennesker. Efter den 
glade sorg kommer der tro. Men er ikke 
tro som sol over menneskene? Er ikke tvil 
som taager, hvori menneskene gaar vild. 
Landsmænd! Idag er der sol over landet, 



FOLKERAADET 145 



selv om der hænger taagetrevler igjen i 
sindene. Og solen faar alt til at vokse. For 
naar vi ser paa disse kister foran os, er det 
ikke da, som den jord, hvorpaa vi staar, 
hæver sig, er det ikke, som vi selv stiger, er 
det ikke, som vi, hver en af os, vokser, saa 
vi ser videre, saa vi puster lettere, er det 
ikke som flammen i vor sjæl brænder høiere, 
som vort legeme faar ny ungdom, som der 
er lagt en alen til vor vækst. Hvorfor? 
Fordi store gjerninger er øvet. Øvet i fædre- 
landskærlighedens hellige navn. 



Undertrykt bevægelse i mængden. Graat. Løfter 



ELLA 
der staar lige ved digteren 

Jeg foragter dig. 



DIGTEREN 

Der er kolde sjæle imellem os. Jeg 
bekjender det høit og lydt og med inderlig 

Gunnar Heiberg: Folkeraade 10 



146 GUNNAR HEIBERG 

bøn om tilgivelse: Jeg var selv en saadan 
kold sjæl. Jeg haanede. Jeg saa kort. Jeg 
spottede den beskedne, dagligdagse dont, som 
disse mænd øvede. Havde jeg havt kjærlig- 
hed i mit sind, saa havde jeg seet dem i lys 
af deres heltedaad, som skulde komme. Men 
jeg var blind for lyset. Jeg var ikke ydmyg 
som de mange, der med tillid, enfoldighed, 
ærbødighed, høiagtelse saa op til vort folke- 
raads daglige gjerning. Nu er tiden for os, 
som tvilte, til at graate. Men de, som troede, 

høster kjærlighedens løn. (han vender sig mod 
kisterne) Helter I 



Bevægelsen bliver større hos mængden. Der høres 
udraab, stærk graat. De trykker hverandres hænder. Falder 
hverandre om halsen 



ELLA 
langsomt men stærkt til digteren 

Folkeraadet kom i kamp indbyrdes og 
fældte hverandre. Det var tjenestegutten 
Rype, som sprængte fienden i luften! 



FOLKERAADET 147 



Digteren 

stærkt rystet, ser paa hende 

Hvad? 

ELLA 

Ja, ja. Saasandt jeg lever. 

DIGTEREN 
samler al sin evne, al sin kraft 

Landsmænd! — Der stiger nye sand- 
heder i mig. Det er, som forhæng splittes. 
Det er, som jeg ser ind i tingenes væsen. 
Det er, som aanden er over mig og byder 
mig at tale. At sige sandheden, som den 
er. Hør mig! 

Folkets spændthed er i voldsomt stigende 

EN KVINDE 
dæmpet 

Han ser ud som en profet. 

MANGE DÆMPEDE RØSTER 

Ja, ja. 

10* 



148 GUNNAR HEIBERG 

DIGTEREN 

Om disse mennesker, som der ligger, 
var faldt i kamp for fædrelandet mod fienden 
— om det var saa, hvad havde de da gjort 
andet end sin pligt. Betalt lidt paa sin gjæld. 
Har de ikke redet os som marer i mange 
aar? Har de ikke fyldt hver krog af landet 
med løfter, som aldrig blev opfyldt, har de 
ikke suget gode evner til sig og lagt dem 
øde, har de ikke sat sig bredt over alt landet, 
saa det knaged og knasete i alt, som var 
andre menneskers tanker og følelser. Har 
ikke dette ormfyldte Torsbillede stjaalet re- 
spekten fra al anden gjerning? Har de ikke 
taget marven af hvert ord, som var stærkt i 
landet? Hvor er de henne, alle de hæder- 
lige ord, som skulde være hver mands stolt- 
hed, hans hellige eie — fædrelandskærlig- 
hed, æresfølelse, frihed. Det havde været 
bedre, om vi havde mistet dem, at de var 
blevet borte for os, end at de nu ligger der 
som en sammenblaast haug af tomme ærte- 
bælger. Ballasten i baaden skulde de være, 
og nu flagrer de i luften for hvert mundpust 



FOLKERAADET 149 



som de balloner, barn leger med. Forbandet 
— forbandet være de! 



Folkets forfærdelse, som har været i stigende, slaar nu ud 

EN 

Hvad er det. Er han gal? 

EN ANDEN 

Han skamskjænder graven. 

EN TREDIE 

Han skamskjænder landets største minde. 

De trænger truende om ham 

DIGTEREN 
med stor voldsomhed 

Ja, ja. Til afgrundens rand har de ført os. 

En skare fremmede mænd kommer ind 



150 GUNNAR HEIBERG 

DEN FØRSTE 
blandt de fremmede 

Er han død? Saa kommer vi for sent. 
Vi vilde hilse paa landets store søn. Vi 
kommer til hans lig. Vi, eders naboer, som 
afvekslende har været eders forbundsfæller 
og eders fiender i de hundreder af aar, som 
gik, maa vi bevidne eder vor dyreste del- 
tagelse i sorgen over eders store søn. 

EN 

Fremmedel Hvad er det, I taler om? 
Hvem er den store mand? Hvem er vor 
store søn? 

DEN FREMMEDE 

Skal vi, de fremmede, sige, hvem der 
er eders store søn? 

MANDEN 

Kommer I for at haane os? 

DEN FREMMEDE 

Vor sorg er stor. Vi har ikke plads til 



FOLKERAADET 151 



haan. Vi har mistet alle vore beste, alle 
vore store mænd. 

MANDEN 

peker paa kisterne 

Ja, fældet i kampen af disse, som her 
ligger. 



Ja, ja! 



ALLE 



DEN FREMMEDE 
med et smil 

Ak nej. De fældte sig selv. De laa lig, 
da vi kom. De slog hverandre indbyrdes. 
Vi saa det. 

ALLE DE FREMMEDE 

Ja, ja. Vi saa det. 

DEN FREMMEDE 

Vi troede, sandheden byder os at tale, 
at dette folk ingen farlig fiende var. Vi 
troede, at det vilde lægge sig selv øde. Og 
saaledes saa det ud. For disse, som her 



152 GUNNAR HEIBERG 

ligger, de fældte sig selv. Indbyrdes. Men 
da kom eders store mand, han, som I alle 
kjender, han, der sprang færdig ud af folket. 
Han kom. Alene gik han i Kampen og til- 
føiede os nederlaget. 



DE FREMMEDE 

Ja, ja. Saa er det. 



MAND 

Hvem er da denne store mand? 



ALLE 

Hvem er det? Hvem er vor store mand? 



EN KVINDE 

Kanske digterpræsten ved det. 



MANGE 

Ja, ja. 



FOLKERAADET 153 



KVINDEN 

For han var jo som en profet. Han 
saa i et syn, hvorledes det var gaaet til. 
Sandheden kom over ham. 



FOLKET 
til Digteren 

Hvem er den store mand? Du maa 
vide det. Hvem? Hvem? 



EN 

Er det dig? 

ALLE 

Var det dig? Leve fædrelandets frelser ? 

Jubel mod ham 



Svar! 



ELLA 
haanlig 



154 GUNNAR HEIBERG 

DEN FREMMEDE 
peker 

Der er han jo. 



DE FREMMEDE 

Der er han ! Der er han ! 



De peker op paa et vindu i hotellet. Der staar Rype 
i skjorteærmerne og ser ud. Han holder den ene arm 
langt tilbage, saa det ser ud, som han holder noget i 
haanden bag sig 



FOLKET 

Var det ham? 



DE FREMMEDE 

Ja, ja! 



FOLKET 

Kom ned! 



RYPE 

forstaar ikke først 

Skal jeg? 



FOLKERA ADET 1 55 



FOLKET 

Ja. 



RYPE 

v Jeg ved ikke rigtig, om jeg har tid. 



FOLKET 

Kom, kom! 



RYPE 
mistænksomt; kniper øinene sammen 

Har Dere faat vide noget nu? 



FOLKET 

Ja, ja. 

RYPE 

bestemt 

Jeg bare siger én ting. Folkeraad vil 
jeg ikke være. 



FOLKET 

Jo, jo ! 



156 GUNNAR HEIBERG 

RYPE 

Saa kommer jeg ikke. 

Vil lukke vinduet 



EN 

Nei, du behøver ikke være det, du ikke 
vil. Bare kom! 



ALLE 

Ja. Bare kom! 



RYPE 

Ja, saa skal jeg komme. Jeg skal bare 

Slaa ud (forsvinder) 



Livlig samtale mellem folket, mens Digteren og Ella 
kommer frem i forgrunden 



DIGTEREN 

Ella! 



ELLA 

Du løi jo. 



FOLKERAADET 157 

DIGTEREN 

Løi jeg? (tænker sig om) Ja, ja! Men jeg 
troede, jeg selv havde opdaget det. 



ELLA 

Hvorfor tog du ikke magten? Du tænkte 
paa det — jeg saa det. Du behøvede bare 
ha strakt haanden ud. 



DIGTEREN 

Med engang forstod jeg, at det var ulov- 
ligt ikke at ha geni, naar man skal styre. 
Og Ella, Ella, nu ved jeg en gjerning at 
gjøre. (tu folket) Hør, hør I Saalænge menneskene 
vil beherskes, maa de ha en hersker. Lad 
os vælge en høvding. Lad os vælge den 
store til høvding. En, ikke mange. En, som 
vi gir os, ikke en, som vi faar. Lad ham 
herske, saalænge han kan holde sig stærkere 
end folket. Lad os gi ham al magten, for 
magt maa den ha, som skal styre. Og den 
skal styre, som kan flytte menneskene, som 



160 GUNNAR HEIBERG 

SKRÆDDEREN 

Ja, det bør vi vælge, før sol gaar ned. 
Klokken er mange. 

RYPE 

Klokken er bare for skræddere og sko- 
magere. (Aiie ler) Der kommer maanen ogsaa. 
Syng, digter! Syng en munter sang. 



Rype spiller. Folket stiger over kisterne, og festen 
begynder. 



Teppet falder. 









'W i.:::: ; i'-ii ; i