Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at |http: //books. google .com/l
Google
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
•!^:'S'' X
i v-^^
^■^:;
i'S"^^ ',/
- •¥,V
'iT_> J.v-\
.•"/-^Z
,.,^. ," .^■
Tk
^ "m^!^ ,:
psfc -^
Xr-}^~y
V'x
f^'
1
i
■\
/
^
'n.
. J^L
Mi
iÅ"
VI
^
c
X
'I
V
^ SANGE 0(1 MELODIER,
FÆDRELANDSKE OG FREMMEDE,
SAMLEDE OG UDSATTE FOR PIANOFORTE
AF
i»»
£ p: bergoreen,
\ ^oi - « ^ &0
FØRSTE BINB
**^^^f - --»-N.*^^^ - *• ^^
ANDEN UD C AVE.
KJOBKNHAVN-
FORLAGT AF DEN GTLDENDALSKE BOGHANDLING OG TH. LIND.
TBIELKS BOOTHYKKERI.
1860.
Musit
.653
iSloO
1 • •
DASSKE
FOLKE-SANGE 0(1 MELODIER,
SAMLEDE OG UDSATTE FOR PIANOFORTE
k. f. BERaOREEN.
ANDEN MEGET FORØGEDE UDGAVE.
kjObenhavn.
FORLAGT *F CEN OVIDERDALSKE BOUHASDLIKG 00 TH. UKD.
THIELES BOOTKTEKERI.
/
DERES MAJESTÆT
KOIG FREDERIK DEN SYVEiNDE
TIL DANMARK
ALLERUNDERDANIGST TILEGNET
år
A. p. BERecnmi.
^
f^ j
FORTALE.
Under den Bevægelse i Videnskaben« og Kunstens Regioner, der har
fundet Sted i dette Aarhundrede, er ogsaa Opmærksomheden bleven
mere, end hidtil, henvendt paa de Skatte, som Nationerne eie i deres
Folke-Sange og Melodier. Som umiddelbare Yttringer af Folkeslagenes
aandige Natur, maae de- ogsaa i høieste Grad tiltrække ethvert poetisk
Gemyt. De befrugte Phantasien og lade os skue dybt ind i hver
Nations eiendommelige Væsen; og medens deres store Charakteer-
forskjellighed forfrisker Sindet , forebygger den Eensidighed i Smagen,
idet vi lære at opfatte Skjønheds-Ideen under de meest forskjellige
Former. Tillige afgive de den tilforladeligste Prøvesteen for Sandheden
af Det, der i Kunsten fremstiller sig som charakteristisk for et vist
Folk, og lede os saaledes til den rette Opfattelse af fremmede Kunst-
værker. Endnu kunde tilføies, hvad jeg paa et andet Sted har yttret,
at »det Eiendommelige, det Særegne ved de forskjellige Nationers
Folkesange har noget Følelsen saa Berigende og Udvidende, at Humani-
teten fremmes, idet Nationerne vinde vort Hjerte ved deres Sange«*).
Eb begeistret Musik- Ven og Kjender siger**): »Das H5chste, was
[in der Musik] einem geistreichen Menschen gegében werden kann,
ist freilich ein, nach allen Regeln gerechtes, in allen Formen voll-
endetes musikalisches Kunstwerk. Allein, wie leicht thut sie die Sache
zu viel; und wie oft wird bios duch Kunst mUhsam zusammengetragen,
was nicht aus selbstthåtiger, reiner Begeisterung entsprang, also des-
*) „Sange til Skolebrag'', ide Hefte, Kbh. 1839.
••) Thibaut „Ueber Relnheit der Tonkunst«, Heldelberg 1826, 8. 75—76.
wegen hOchstens nur Bewunderung, aber keine Liebe erzeugt? Man
kann ohne Uebertreibung behaupten, dass die Hålfte*) unsrer Musik
Unnatur ist; eine gewisse Art von Mathematik, ohne ein lebendiges
Element; eine Spiegelfechterey, welche nur den fertigen Fingern zur
Ehre gereicht; und eine solche Mischung ungesunder Elemente, dass
man wohl einmal Gnmd hat, in allen Ernst zu fragen, ob uns nicht
die Musik roehr schadet, als nutzt? Hein und lauter, wie der Charak-
ter eines Kindes, sind dagegen in der Regel alle Lieder, welche von
dem Volke sellbst ausgingen, oder, durch das Volk auf-
genommen, lange Zeit mit Vorliebe von demselben be-
wahrt wurden«. Det er i denne dobbelte Forstand, at Begrebet
Folkesang maa fastholdes; og det ligger ogsaa i Sagens Natur, at
Folkesangene 1 Regelen maae have havt en ikke kort Tilværelse, førend
de kunne siges at være optagne af Folket. Vel kunde der anføres
Exempler paa Sange, der, fremkaldte ved en eller anden stor, for hele
Folket betydningsfuld Tildragelse, i meget kort Tid ere blevne Folke-
sange, f. Ex. »Marseillaisen«, »Parisiennen«; men disse og andre lig-
nende høre hen under en egen Kategorie af Folkesange, nemlig de
politiske, »Nationalsange«, hvorved Nationerne som saadanne stille sig
overfor hinanden. Under Begrebet Folkesang maa naturligvils ikke
medtages de mange betydningsløse Døgn -Viser, der som en Smitte
hurtig udbrede sig, men ogsaa igjen hurtig gaae af Mode tilligemed
store eller smaa Hatte, vide eller snævre Ærmer, Grinoliner, og Andet
*) Nu vilde vel Thibaut have sagt „drei Vierteln".
/L.
VIII
af samme Betydning; Viser, der, til slor Moro for Iagttageren, friste
et bestandig ynkeligere Liv, og tilsidst udfløites af Gadedrengene.
Alt for lang Tid siden have Digterne erkjendt Betydningen af
Folkepoesien ; men for Musikerne synes det først i de senere Aar mere
almindelig at være gaaet op , hvilket nærende Stof for musikalsk Com-
position der ligger i Folke-Melodierne. Optagelsen af dette Element i
Kunsten skulde imidlertid ikke blot bestaae i, ligefrem at indlægge hine
Melodier i et Musikværk; men disse maae være gaaede over i Compo-
nistens Væsen, der da, opfyldt af deres Aand, vil kunne give sit Arbeide
det eiendommelige, nationale Præg, der dog fremfor Alt giver et Kunst-
værk Betydning. Men herved, hvad der ogsaa ligger i det tidligere
Sagte, vil jeg ikke have udtalt det Berettigede i en Nations udelukkende.
Interesse for sit Eget, men tvertimod hævde den Anskuelse, at frem-
mede Kunstværker bør ydes vor Interesse i samme Grad, som de bære
Præget af den fremmede Nationalitet — forsaavidt vi nemlig ere istand
til at opfatte denne *,. og at Kunstneren, ved Behandlingen af et fremmed
Sujet, bør give det den dertil passende fremmede Colorit. Men at det
Fædrelandske vedbliver at være os det Kjæresté, behøver intet
Forsvar. Jeg troer ikke, at man hos nogen tidligere Componist finder
saa national-charakteristiske Melodier som i Mozarts »Bortførelsen af
Serailet«, »Don Juan«, og »Figaro«. Jeg vil ogsaa her exempelviis
nævne Boyeldieu (wden hvide Dame«); C. M. W^eber, en af de
meest phantasierige Componister (»Jægerbruden«, hans Romancer);
Mendelssohn-Bartholdy (Ouverturen »Fingals Hule«, mange af hans
Sange for een og flere Stemmer); Weyse (Skotte-Chorene i »Ludlams
Hule«, Maurer-Chorene i »Floribella«, hans Romancer); P. E. Hart-
mann (»Liden Kirsten«); N. W. Gade (»Gjenklang af Ossians Harpe«,
hans Iste Symphonie, »Comala«).
De fleste af de hidtil udkomne Samlinger af Folke-Sange indeholde kun
en enkelt Nations, og nogle kun et meget indskrænket Antal af flere
Nationers Sange og Melodier. Men skulle de ovennævnte Fordele opnaaes,og
vil man haabe, virkelig at tjene Kunsten, da maa en Sammenstilling af
et rigeligere Antal af, saavidt muligt, alle Nationers Folke-Sange og
Melodier sætte os istand til at gjøre de til saa høist betydningsfulde
Resultater ledende Sammenligninger. Det følger af sig selv, at til en
miusikålsk (^Jiarakteristik — og det er fornem ni elig en saadan, mvr-
værendc Arbeide tilsigter — af Nationer, hvis musikalske Sands er saa
lidet uddannet , at den næsten reducerer sig til den blotte , Sands
for det Rhythmiske , kan Meddelelsen af faa Melodier være til-
strækkelig.
Saa interessante nu, som de for Haanden værende Samlinger end
ere, baade fra Texternes og Melodiernes Side betragtede, saa lade dog
de fleste af dem Meget tilbage at ønske i musikalsk Henseende, idet
Melodierne enten ere medgivne uden harmonisk Behandling, eller, paa
faa Undtagelser nær, udstyrede med Harmonier, der bære altfor tydelige
Spor af musikalsk Dilettantisme.*) Der staaer da her en vid Mark
aaben for Musikeren, som i disse Folkemelodier har en, med Hensyn
til deres ofte særegne Tegning, ikke let, men høist tiltrækkende Opgave
for harmonisk Behandling. Og en saadan er vistnok nødvendig, for at
Melodierne ret kunne tildrage sig Opmærksomhed paa en Tid, hvor
Øret ved den bestandige Forbindelse af Melodie og Harmonie er saa
vant til den større Tonefylde, at den blotte Melodie forekommer Mange
tom. Der ere vel de, der mene, at den harmoniske Behandling af Folke-
Melodierne udsletter disses folkelige Charakteer. De sige nemlig, at disse
Melodier ere opfundne uden Tanke om Harmonie, ligesom de ogsaa med
Hensyn til de meget gamle Melodier anføre, at man i tidligere Aarhun-
dreder ikke kjendte til Harmonie. Men uden her at ville anføre All,
hvad der kunde tilraade en Modification af disse Paastande, vil jeg blot
bemærke, at Sydens Folkesangere den Dag i Dag ledsage deres Melodier
med Chitaren, og, at overhovedet enhver Melodie, d. e. enhver vel-
klingende, rhythmisk ordnet, sig til et Heelt samlende Følge af Toner,
er baseret paa en vis Følge af Accorder; og ere end hine Melodier
opfundne uden Tanke om Harmonie, saa ere de dog ikke opfundne
uden den dunkle Følelse af den til Grund liggende Harmonie, for
hvilken man vel tidligere ikke kjendte Lovene, men af hvis Bølger Me-
lodien dog er opstegen og baaren, og som Musikeren ved sin Kunst
atter skal sætte i Bevægelse, for at Sangens Svane derpaa kan gynge
sig. Mangen en Folkemelodie bærer paa enkelte Steder Præg af, at
*) o. L. B. Wolffs „Braga. Volksiieder in ihren ursprunglichen Melodien" Iræffes
ogsaa af denne Dadel; men denne Samling har den Fortjenefile at in<ieiioide et
Antal af flere NaHdners Fujliesange.
IX
hiin dunkle Følelse af Harmonien har forladt Opfinderen af den, nemlig
der, hvor saadanne Toner forekomme, der ligesom falde ud af den hele
Række; men meget sjelden — kun hvor disse Toner umiskjendelig
hidrøre fra Ufuldkommenhed i Foredraget eller Optegnelsen — bør
Musikeren tillade sig at forandre dem. Her gjælder det derimod ved
den harmoniske Kunst at forbinde Det, der truer med at falde fra hin-
anden, — ved Harmonien at sammenholde Melodiens Toner, ligesom
Blomsterkosten ved Baandet. *)
Naar Jeg ovenfor har fremsat den Anskuelse: »at enhver Melodie
er baseret paa en vis Følge af Accorder«, da er hermed ikke meent en,
enhver anden udelukkende. Følge af Accorder, hvilket vilde mod-
siges af det Behag, som man kan finde baadc i forskjellige harmoniske
Behandlingsmaader af samme iMelodie, og i den, ogsaa i dette Værk
ofte anvendte, varierede Harmonie til Gjentagelsen af den samme Sæt-
ning i en Melodie; men— i enhver god Melodie ville enkelte Punkter
tyde hen paa en bestemt harmonisk Understøttelse, som den naturligste,
nemlig de, hvorved Modulationen afgjøres, eller Cadenzeme betegnes;
og paa saadanne Steder ville dygtige Harmonikere, der gjøre sig til
Lov at sætte naturligt, som oftest træffe sammen i Valget af Ac-
corder, hvilke da ligesom udgjøre den harmoniske Bygnings Hjørnestene,
der paa mange Maader kunne forbindes med hinanden, og saaledes give
Musikeren al ønskelig Frihed og Uafhængighed. Endnu være her kun
henpeget paa en dybere liggende Grund til den varierede Harmonie
under Gjentagelsen af en melodisk Sætning. Ligesom man nemlig
ved Oplæsning nuancerer Foredraget, naar undertiden de samme
Ord gjentages, eller ved at hæve eller sænke Stemmen adskiller Bi- og
Hoved-Cæsurerne, saaledes er for den sig gjentagende melodiske Sæt-
nmg en saadan forandret Modulation ofte særdeles tilfredsstillende,
hvorved Melodien sættes i et nyt og stærkere Lys, eller en harmonisk
Understøttelse, som første Gang fremkalder Forventningen om en Gjen^
tagelse, eller i alt Fald forhindrer Fornemmelsen af en endelig Afslutning,
der, saaledes opholdt, indtræder desto betydningsilildere med den Sæt-
ningen anden Gang sluttende Cadenz.^) Det er egentlig kun en Ud-
*) Jyfr. Anmærkningerne, S. 271, 2den Spalte.
") See i nærværende Bind, blandt mange andre Exempler, Nr. 67
videlse af det Princip, hvorefter man saa ofte, naar de sidste Takter af
en Melodie gjentages, første Gang anbringer en »skuffende Cadenz« og
sidste Gang den »naturlige Hoved-Cadenz« paa Slutningstonen. Imid^
lertid vilde en bestandig Anvendelse af varieret Harmonie ved Gjen-
tagelsen af en melodisk Sætning ikke være at tilraade; thi derved vilde
en eller anden Sats blive udbævet stærkere, end det efler dens Indhold
var passende.
Harmoniseringen af Folkemelodier vil kun lykkes under eo Sig-
Indleven i dem, hvortil fordres, især med Hensyn til de usædvanligere
Melodieformer, en mere end flygtig Betragtning. Al sætte i en vis
Forstand rigtige Accorder til en Melodie, er en let Sag; men en
skjøn eller charakteristisk Harmonie, en saadan, der som en træf-
fende Colorit sætter Melodiens Tegning i det rette Lys — og en anden
Harmonisering burde egentlig heller ikke betragtes som rigtig — , den
lyder først for Musikeren, naar Melodiens Aand har aabenbaret sig for
ham. Er nu den en Folkemelodie charakteristisk understøttende Har-
monie virkelig funden, da er det saa langt fra, at Melodiens folkelige
Charakteer derved udslettes (s. ovfr.), at den tvertimod ved den har-
moniske Behandling er sat i et klarere Lys, og den rette Opfattelse af
Melodien saaledes betydelig lettet for Tilhøreren. Men — en anden
Løn, end den, der for Musikeren ligger i ved Harmoniseringen at bane
Veien for Folkemelodiernes Indgang i Tilhørernes Hjerte , medfører
Studiet af disse Melodier derved, at det skjænker ham et Udbytte af
Erfaringer i harmonisk Henseende, der neppe i saa rigeligt Maal kunne
findes paa anden Vei.
Grunden til nogle af Folkemelodiernes særegne Tonefald maa vist-
nok søges i Beskaffenheden af de hos Folket brugelige musikalske In-
strumenters Construction , idet Sangerne have lempet deres Sang efter
Instrumenternes Evne til at følge dem; hvorved saadanne Toner ere
blevne udeladte af Melodien, som det brugte Instrument ikke har kunnet
frembringe. Derved have egne melodiske Former lidt efter lidt uddannet
sig hos Nationen.*) Om det Phænomen, at en saa stor Mængde Folke-
*) Denne ForesUlllng, allerede udtalt 1 1ste Udg. af nærværende Værk, af hvis For-
tale (1842) nærværende er en Omarbeidelse, bar Jeg fundet bestyrket 1 et Værk,
bvormed Jeg senere har gjort Bekjendtskab, nemlig : „Sammlung von Schwelzer-
Kuhreihen und Volkslieder", 3die Udg., Bern 1818, S. XV.
X
melodier staae i Mol, skulde kunne forklares paa samme Maade, tør
jeg ikke paastaae. Underligt er det imidlertid, at Mol-Accorden, der
ikke, saaledes som Dur-Accorden, er givet os af Naturen, er den frem-
herskende i saa mange af hine musikalske Natur-Frembringelser. Men
— kunne vi nu ikke med Bestemthed paavise Oprindelsen til Mol-
Accorden, tør vi derimod, efterat Mol- og Dur-Tonarterne som
Melodieformer ere g^aede over i den almindelige Bevidsthed, med mere
Sikkerhed slutte os til Beskaffenheden af et Folks aandelige Liv ved at
iagttage, om denne eller hiin Tonart fornemmelig ligger til Grund for
dets Melodier; thi Mol -Melodierne, som i deres mørkere Klangfarve bære
Præget af at være udsprungne af den i jordiske Lænker fængslede Aand,
blive derved Udtrykket for de Sindsstemnm^'er, hvori Sjælen viser sig
meest hildet i Støvet; hvor den derimod ryster Støvet af sine Vinger, der
hæver den sig i Dur- Toneartens klare Toner.
Et, vel hyppigst i de nordiske, men ogsaa i andre Nationers Folke-
melodier forekommende, mærkværdigt Tonefald — der dog ikke er at
forklare paa nysnævnte Maade — er det fra Scalaens Terts til dens
Grundtone, uden at denne Terts er at betragte som Tertsen i den
toniske Accord, men egentlig som en Gjennemgangs- eller Forslags-
Tone til den udeladte Secund, eller en Stedfortræder for denne, og
derfor ogsaa er givet en harmonisk Understøttelse, som om det var
denne. Herved opstaaer der i Mol en Toneforbindelse, liig Sext-
accorden af en forstørret Treklang, og i Dur en Sextaccorden af
en Mol-Treklang lignende Harmonie, der med den paafølgende
toniske Accord danner en skuffende Gadenz, eller en Hovedcadenz,
som man ellers, uden denne Maade at harmonisere paa, ofte maatte
savne. Man eftersee i denne Henseende følgende Exempler i nær-
værende Bind:
Nr. 5, 7de til 8de Takl; Nr. 196, næstsidste til sidste Takt; Nr. 23,
7de til 8de Takt; Nr. 38, 3die Takt; Nr. 46, næstsidste til sidste Takt;
Nr. 64, 9de til 10de Takt; Nr. 67, 10de til Ilte Takt, og m. fl. St.
I Tilfælde som det sidste, hvor Scalaens Secund kommer foran Tertsen,
kunde man ogsaa anslaae Dominant -Accorden paa Secunden og lade
Tertsen følge efter som en »paahængt« Tone*) — en meget almindelig
*) Gottfr. Weber kalder en saadan Tone „forudtagen« („Theorle d. Tonsetzkunst",
2le Aufl., 3te B.. S 163—165); men detle Udtryk vilde jeg helst kun anvende,
Form — men jeg har af flere Grunde foretrukket den brugte Behand-
lingsmaade.
Hvad Folkemelodiernes Oprindelse angaaer, da skjuler den sig, paa
meget faa Undtagelser nær, i Mørket; og det ikke blot, fordi Opfindernes
engang bekjendte Navne ere gaaede under i Tidens Strøm, men ogsaa
fordi mange af hine Melodiers Opfindere aldrig have kjendt sig selv
som saadanne. Jeg forestiller mig nemlig mangen en Folkemelodie at
være fremkommet ved følgende Proces: Man har villet tilpasse en tidligere
lært Melodie til en Text. Men nu har man deels ikke ret erindret
Melodien, deels har denne ikke ret villet slutte sig til Texten ; man har
da bødet og forandret saa længe paa den halvforglemte Melodie, indtil
den har passet til Digtet, men ogsaa indtil den har antaget en fra den
oprindelige saa forskjellig Form, at der kun behøves endnu en lignende
Omarbeidelse, for at den skal blive en ganske ny Melodie. Men hvem
var nu Opfinderen? — Man tør derfor ikke antage, at, fordi Texten til
en Sang med Sikkerhed kan føres langt tilbage i Tiden, Melodien derfor
er ligesaa gammel*); thi denne, der ikke saa let, som Texten, fast-
holdes af Tanken , men , som oftest blot af den usikkre Følelse , kan i
Tidernes Løb være undergaaet mange Forvandlinger, af hvilke nogle
kunne afvige saa meget fra den oprindelige Melodie, at de maae betragtes
som ligesaa mange nye Melodier.
Medens saaledes Folkemelodiernes Ægthed vel beroer paa den
Troskab, hvormed de ere opfattede og gjengivne efter Folkemunde, indsees
det dog let, efter det Ovenanførte, at flere Varianter af samme Melodie
kunne være lige berettigede til at ansees for ægte. Beviis for Ægtheden
af de her optagne Melodier har jeg hentet baade fra indre og ydre Kriterier.
De indre ligge i Melodiernes Aand og Form, de ydre i de benyttede Kilders
Beskafl'enhed. Værkets absolute musikalske og poetiske Værd er
vel uafhængigt af dets historiske, der nemlig skulde bestaae i den
Sandhed og Tydelighed, hvormed Nationernes aandige Physiognomier
deraf fremtræde; men da det vilde tabe meget i Interesse, hvis det
naar den harmoniefremmede Tone er den samme, som den dcrpaa følgende
Tone; altsaa dersom i det her omtalte Exempel efter det med Dom. Acc. an-
slaaede g atter havde fulgt g, og ikke e.
*) Skjøndt den ogsaa i enkelte Tilfælde kunde være ældre, og i flere beåtenU er det.
XI
fandtes, at det i sidstnævnte Henseende led af betydelige Ufuldkommen-
heder, har jeg ved den nøiagtige Angivelse af mine Kilder og de med-
følgende Anmærkninger sat Andre istand til at dømme om den Kritik,
som jeg har formaaet at anvende; og en Undersøgelse i denne Retning
vil forhaabentlig afgive en Betryggelse for, at jeg ikke har optaget andre
Melodier i dette Værk, end saadanne, »der ere udgaaedc fra Folket
selv, eller ere af Folket optagne og' med Forkjærlighed længe bevarede«
(s. ovfr.). I nærværende Bind maa vist alle Melodierne, med Undtagelse
af Nr. 30 og Nr. 59 b, henregnes til det første Slags.
Beskjæftigelsen med Folkemelodier har ligefra min Skoletid været
en af mine kjæreste Sysler, og det Værk, hvis Udgivelse paany jeg
hermed har begyndt, er grundlagt for to og fyrretyve Aar siden. Da
bragte min gamle Ven, Professor F. P. J. Dahl, mig nogle Folkemelodier fra
Norge, ved hvilke min Opmærksomhed for Folketonernes Eiendommelighed
først vaktes. Det er mit Haab, at de mange Timer af mit Liv, der
have været offrede og, vil Gud, endnu skulle offres paa dette Arbeide,
maae være anvendte til Gavn for Kunsten; forsaavidt nemlig Arbeider
af denne Art kunne betragtes som Styrkningsmidler mod en af hyper-
geniale Kraftanstrængelser fremkaldt Slappelse, under hvilken Musiken
maaskee meest af alle Kunster lider.
KjøbenhavD d. 12te Decbr. 1859.
A. P. Berggreen.
1
Andante.
,, Solo.
Nr. la. Ungen Svennendal.
l>T\
I
^^m
^m
/T\
Tutti.
/r\
^mr^^^rJ^
Jorn -fru -ens Skjød, Det gior-de hen-des Ein-der saa ble-ge. Du ta-ler det Ord
2. nOg hør du ungen Svennendal,
Kast ikke Gnldbolden til mig!
Der ganger en Jomfru paa Høvensland,
Hun venter efter dig.
8. Tbi du 6kal ikke Roen nyde,
Ei heller Søvnen naae;
Før du faaer frelst den skjønne Jomfru,
Som der i Dvale mon gaae.^
4. Og det var ungen Svennendal,
Han svøbte sit Hoved i Skind;
Saa ganger han i bøien Loft
For sine Hofmænd ind.
5. „Her sidder I, mine gode Hofmænd,
Og drikke l^'ød og Viin;
Men jeg nu farer til Goliat- Bjerg,
At raade^) med Moderen min.*^
*) De her, som paa lignende Steder, anbragte Bindings-Buer gjnlde Foredraget paa Pianofortet.
^) raade o: raadølaae.
vel I
6. Og det var ungen Svennendal
Han svøber sig udi Skind;
Saa farer han til Goliat-Bjerg,
At raade med Moderen sin.
7. Og det var ungen Svennendal,
Saa hastelig banker han paa;
Og Mure og Steen og Bjælker og Grav
De ryste maatte saa.
Andantino.
Solo,
Nr* Ib. Ungen Svennendal*).
1. Og det
var un - gen Sven - nen - dal, Han
vil -de med Guld -bol -den le - ge;
Han drev
den ud - i
Tutti.
<
^^
p^^
Jom-fru-ens Skjød, Det gjor-de hendes Kin-der saa ble-ge. Du ta - ler di - ne Ord vel I
m^m
m
■i
j *
f f
f
3
7ff TT
Du ta - ler di - ne Ord vel!
8. ^Hvem er det, som ber banker paa,
Gjør mig den store Umag?
Ak, maa jeg ikke i Freden ligge
Udi min egen Grav?
9. Hvem er det, som her banker paa
Og gjør mig den store Meen?
Ak, maa jeg ikke i Freden ligge
Under den brede Steen?**
10. „„Og det er ungen Svennendal,
Yngste Sønnen din,
Som Tåren er til Goliat- Bjerg,
At raade med Moderen sin.
11. Den Jomfru hun haver det lovet,
Hun har det lovet saa,
At jeg skal ikke Roen nyde,
Eiheller Søvnen faae.""
12. „Og har den Jomfru lovet.
Og har hun lovet saa,
Saa skal jeg give dig de Raad,
Og de skal være dig god'.
13. Saa giver jeg dig en Gangere graa.
Og den skal være dig tro;
Han kan saavel paa Vandet gaae.
Som paa den sorte Jord.
*) Denne Melodie hører' til en ældre Optegnelse af Texten, som lindes i Nyemps og Rahbeks „Danske Viser fra Middelalderen'' nnder Nr. XLII; men den kan synges
med den her aftrykte Text, kun at Omkvædet paa anf. St. beholdes.
14. Saa giver jeg dig et Sværd af Guld,
At hænge ved din Side;
Og hvor du farer i Verden hen.
Skal da i Freden ride.
21. nJa, vel veed jeg af Jomfruens List,
Den siger jeg ikke dig;
Faaer Jomfruen det at vide, forvist
Saa haardelig straffer hun mig.^
28. Og det var Jomfru'n paa Hervensland,
Hun ud af Vinduet saae:
„Hvor er den skjenne Ridder fra,
Her holder i vor Gaard?**
15. Saa giver jeg dig en Nøgel,
Den kaldes Adelring;
Og hvilken Laas, du sætter den for,
Der skal du slippe ind.
22. n»Og veed du noget af Jomfruens List,
Du delge den ikke for mig;
Og bliver jeg Konge i dette Land,
Til Greve saa gjar jeg dig.'
(4tt
29. Og det var Jomfru'n paa Hevensland,
Hun taler til en Smaadreng:
„Hvor er den skjenne Ridder fra?
Hvor er han kommen her?"
16. Saa vil jeg give dig en Dug,
Den er af Ageruld ^);
Og hvilken Mad, du ansker dig,
Skal staae for dig paa Bord.*'
23. „Leverne ere de otte.
Og Bjørnene ere de ni,
Og uden Nogen en Bjerghest har,
Han kan dem ei ride forbi."
30. Og det vai* ungen Svennendal,
Han svared hannem saa:
„Vil Jomfru'n det vide paa Hevensland;
Hun for mig selv maa staae. "^
17. Og det var ungen Svennendal,
Fandt saa en liden gren Sti;
Da medte ham en Hyrdemand,
Drev meget Kvæg forbi.
24. „„Ja, kan en Bjerghest hjælpe.
Den kan jeg da vel faae,
Forvist er det en Bjerghest,
Som jeg her rider paa.**"
31. Og det var Jomfru'n paa Hevensland,
Hun stander for ham selv:
„Hvor er den skjenne Ridder fra?
Hvor er han kommen her?"
18. „Og her, du gode Hyrdemand,
Hvad jeg vil sige dig:
Og hvem tilhorer det meget Kvæg,
Som du her driver forbi?"
2^* nOg Portene ere af Marmorsteen,
Og Laasen' af haarden Staal,
Og aldrig kan Nogen komme derind,
Uden han en Bjergnegel har."
82.
ww
Og jeg er kommen fra Dannemark,
Og jeg er kommen hid
At see til Jomfru'n paa Hevensland,
Hvordan hun slider sin Tid.""
19. Det var da den gamle Mand,
Han svarede hannem saa:
„Det Jomfruens er paa Hevensland,
Som ingen Ridder kan faae."
26.
nn
Ja, kan en Bjergnegel hjælpe,
Den kan jeg da vel faae;
Forvist er det en Bjergenegel,
Som hænger ved mit Laar.
uu
33. „Og er du kommen fra Dannemark,
Og er du kommen her:
Hvordan lever ung Svennendal.
Som Hjertet haver saa kjær?"
20. „„Og her, du gode Hyrdemand,
Hvad jeg vil sige dig:
Og veed du noget af Jomfruens List,
Du delge den ikke for mig!""
7. Og det var ungen Svennendal,
Han op til Gaarden red;
De Lever og Bjerne ham falde til Fod,
Den Lind sig beiede ned.
34 „„Og er det ungen Svennendal,
Som Hjertet haver saa kjær,
Saa er det ungen Svennendal,
Der holder Eder saa nær.""
35. Og de holdt Bryllup i Dagene fem
Med Glæde og Lyst saa stor;
Og det var da den gamle Mand,
Han sad der everst til Bord.
*) Ager uld er efter Vidensk. Selsk. Ordbog en QriBsart, i hvis Top er en nldagtig Materie.
1*
Andantino.
Solo.
Nr. 2 a. Svend Yonved.
U ^ *^oio»
^
3=5
^
h^f-HU^- 1 1 i!-f#^
j^VA^
1. Svend Von - ved sid - der i Bu
Uh
re, Han slaaer Guld-har - pen pru
Tutti.
r
nn - der Skind, Hans Mo - der kom der gan-gen-des ind. See dig ud, Svend Yon- ved!
m
de, Han slaaer Guld - har - pen
2. Ind kom hans Moder Adelin^
Hun maatte vel være Dronning fiin:
^Du skal dig, Svend Yonved, udride,
Med andre Kæmper at stride.*'
3. Svend Vonved binder Sværd ved Side,
Hannem lyster med Kæmper at stride.
„Naar maa jeg lade blande Yiin?
Naar maa jeg vente Komme din?^
4. n^Naar Steen tager til at flyde.
Og Ravne at vorde hvide.
Da maa I vente Svend Yonved hjem,
Alle mine Dage kommer jeg ei igien.*''
1) Forde o: Færd, Adfærd.
5. „Da skal jeg dig galdre saa idag,
Dig aldrig skal nogen Mand skade:
Seier udi din høie Hest!
Og Seier i dig selv allermest!
6. Seir i din Haand og Seir i din Fod!
Og Seier i hvert dit Ledemod!
Signe dig Gud, Sante Drotten dyre,
Han skal dig baade vogte og styre!
7. Han skal dig vogte og bevare,
Saavist skal du ilde ei fare.
Her haver du det haarde Sværd,
Der lid ikkun paa i Herrefærd.**
8. Svend Yonved bandt Sværd ved Side,
Hannem lysted med Kæmper at stride,
Saa saare underlig var hans Forde'),
Ingen Mand hannem made turde.
9. Hans Hjelm den var saa blinkend',
Hans Spore den var klingend'.
Dertil hans Hest den var saa springend'.
Selv var den Herre saa svingendM
10. Han red i Dage, han red i tre,
Ingen By saa kunde han see.
nEia**, sagde den unge Mand,
„Er her ingen By i dette Land?**
Oon moto.
Solo.
Nr. 2 b. Svend Vonved.
^
i ' n f r ^
^ ^ I
^
/,^/ J/J
1. Svend Von - ved sid -der i
Bu - re, Han slciaer Guld -bar-pen pm
Han slaaer Guld -bar -pen
fr ^^"c i
1^
v=^
^W^ I rm^i m
^
I
nn
der Skind, Hans Mo - der kom der gan-gen-des ind.
See dig ud, Svend Von- ved 1
P
V r ^ f f
i
See dig ud Svend Von -ved I
11. Han rider sig ad Veien framl
Der mader bannem Herr Tbule Vang,
Herr Tbule loed sine Senner tolv;
' De vare alle Riddere bold'.
12. Svend Vonved rykte Sværd fra Side,
Da Ijsted ban med Kæmper at stride.
Ferst vog ban da Herr Tbule selv.
Og nden alle bans Sønner tolv.
13. Svend Von ved bandt Sværd ved Side,
Hannem lysted vid're at ride.
Og ban red frem ad Bjerge og Dale,
Men Ingen ban kunde komme til Tide.
*) SUa o: Slaaenbær.
14. Saa red ban frem for de store Høie,
Da saae ban, bvor Hyrden Fæet mon drive.
„Hør, goden Hyrdel med dine Faar:
Du give mig nogle vise Svar I
15. Hvad er trindere end et Hjul I
Og bvor da drikkes den favreste Juul?
Hvor gaaer Solen ben til Sæde?
Og bvor bvile død Mands Fødder?
16. Hvad opfylder alle Dale?
Og bvad klæder feirest i Eongesale?
Hvo raaber bøiere end en Trane?
Og bvad er b videre end en Svane?
17. Hvo bærer Skjægget paa sin Bag?
Og bvo bærer Næsen under sin Hag*?
Hvad er sortere end et Slaa?^)
Og bvad er raskere end en Raa?
18. Hvor er vel Broen bredest?
Og bvem er Mennesken ledest?
Og bvor da findes den bøieste Vei?
Og bveden kommer den koldeste Drik?^
19. „„Solen er trindere end et Hjul;
I Himlen boldes den favreste Juul;
For Vesten Solen gaaer til Sæde;
For Østen bviles død Mands Fødder.
AndanUno.
Solo.
3
Nr. 2 c. Svend Vonved.
i^
54
P^?^
^
1. Svend Von -ved sid - der i
Bu
re, Han slaaer Gnid • har • pen
^
t^
%
^=^=?
r — V—
pru
de, Han slaaer Guld - har
pen
Tutti
fe
^
un - der Skind, Hans Mo - der kom der gan-gen-des ind.
See dig ud, Svend Von - ved!
^^
3^lr
—i.
V U P P
See dig ud, Svend Von - ved !
Wi
5^
5
^
20. Og Sneen fylder alle Dale;
Og Manden klæ'er feirest i Kongesale;
Torden raaber høiere end en Trane;
Og Engle er hvidere end en Svane.
21. Viben bærer Skjægget i sin Nakk';
Trolden har Næsen under sin Hag*;
Synden er sortere end et Slaa;
Og Sindet er raskere end en Raa.
26. Svend Vonved red for heien Tind,
Han bad de Vægtere lade sig ind;
Ingen af dem ud til ham ginge,
Saa monne han over Muren springe.
1) raadet o: udtydet >) Tove o: Tong, Beb.
22. Isen den er Broen bredest;
Og Padden den er Mennesken ledest;
Til Paradis gaaer den høieste Vei;
Forneden driver den koldeste Drik."**
23. „Nu haver du raadet^) med vise Svar
Alt det, som jeg gav dig fore.
Og nu troer jeg dig allerbedst.
At du vil vise mig Kæmper flest. ^
24. „nJeg viser dig til Sønderborg,
Der drikke de Kæmper Mjød uden Sorg,
Der finder du Ridd're og Kæmper flere.
Som sig tør fuldt vel værge.""
25. Han tog en Guldring af sin Haand,
Den veied vel femten Bismerpund;
Den gav han den gamle Hyrde,
At han hannem Kæmper vise turde.
27. Saa bandt han sin Hest med Tove^),
Og gik derind i Borgestue;
Han satte sig selv der øverst til Bord,
Og talede ikke et eneste Ord.
Andantino.
Solo,
Nr. 2d. Svend Vonved.
$m
^
fe
fe
S
S:TfeJ=^
I
1. Svend Von - ved sid - der
Bu
re, Han slaaer Guld - har - pen pru - de, Han slaaer Guld - har - pen un-der Skind, Hans
N 1 ^
f^T^ r-
ISM.
^.
i
^
^
?
»
i
Mo - der kom der gan-gen-den ind.
See dig ud, Svend
Von
ved!
28. Han drak, han aad og fik sig Mad,
Og ikke spurgte han Kongen ad.
„Aldrig var jeg udi den Færd,
Hvor saa forbandede Tunger var."
29. Kong Vidrik taler til Kæmper fem:
„Binde I mig denne galne Svend!
Binde I ikke den fremmede Gjæst,
I tjene mig ikke allerbedst."
30. „„Tag du fem og tag tyve til,
Du kom og selv udi det Spil!
En Usseling jeg kalder dig,
Uden* saa er, du binder mig.
31. Kong Esmer, min kjære Fader,
Stolt Adelin, min Moder,
De mig det haardt forbøde,
Paa Skalke mit Guld at forøde.""
82. „Var Esmer Konning din Fader
Fru Adelin din kjær Moder,
Svend Vonved est du, Kæmpe skj^n,
Dertil min kjære Søstersøn.
33. Og vil du hos mig være,
Dig times skal Hæder og Ære,
Hvor du vil i Landet fare.
Mine Riddere skulle paa dig vare."
34. 'Saa gik han udi Høieloft ind.
Han aad, og drak den klare Viin.
Saa slog han Guldharpen saa længe,
At sønder giuge alle de Strænge.
35. Saa red han sig op paa Land,
Og fæsted saa skjøn en Lilievand;
Hendes Fader hed Kong Sigfred,
Hannem vog den Lindorm led.
8
Oon moto.
Solo.
Nr. 3. Sivard Snarensvend.
^B
€
tc=P
^^HbJ
g
LJ' i rr r
/T\
ti=K
^
Ir C le t-^
1. — Si - vard han
slog sin Stif-fa'er i - bjel, Alt for
sin Mo
ders Bed-ste; Og nu I7 - ster
J^L*^
^m
u
V
^
m
m
^
/^
t
w=^
i
TVtOi.
Sivard til
Og Lyk - ken saa
fe^
ly - ste - lig
2. Det var Sivard Snarensvend,
Gaaer for sin Moder at staae:
nHvad heller skal jeg fra Eder ride,
Eller skal jeg til Hove gaae?^
>) Mile o: Bidød.
Om Hesten dig bære kan;
Jeg skal give dig Hesten god,
Som Hof drenge kalde Graamand.*'^
4. De ledte Graamand af Stalden ud,
Forgyldt saa var hans Grime,
Hans Øien var lyse som klaren Stjerne,
Og Ild sprang af hans Mile > ).
^
i
ren - der nan,
P=^
iZ=iÉ
-i — ^
ren - der ban, Graa-raand, un - der Si - vard.
^m
P" g=g =
ren - der ban, Graa-mand, un - der
£
i
f
I
Si - vard.
^
/T\
m
m
^
3
5. De ledte frem den gode Hest.
, Han binder op £(jelm hin berte^);^
Saa binder Sivard Sværd ved Side, —
Det tvinger ban s Moders Hjerte.
8. I femten Nætter og femten Dage
Render ban over Bjerge og Dale;
Han kom for saa hoit et Huns,
Men Porten var i Laas med alle^).
11. Graamand ban tog Mile for Tand,
Og ban sprang over de Tinde;
Det frygted Fruer og Jomfruer fore,
Saa mange som der vare inde.
6. Og bun fulgte bannem saa langt ad Led ^),
I Hjertet var bende saa vee:
„Du vogte dig vel for Graamand, din Hest,
Han kan saamange Sned.
9. Dankonning stander i bøien Vern^),
Og seer ban ud saa vide:
„Hisset seer jeg en drukken Hofmands
Sin Hest ban kan vel ride.
12. Der blegned Fruer og skjenne Jomfruer
Under deres Skarlagen Skind;
Dankonning ban gaaer saa gladelig
Imod kjære Søstersen sin.
7. „„Hør I det, min kjære Moder I
Og I tør ikke saa kvide,
Men I baver født, saa rask en Søn,
Som vel sin Hest kan ride.^^
10. Det er enten en drukken Hofhiand,
Som kan sin Hest vel ride,
Eller Sivard, min Søstersøn^
Og ban baver været i Stride.**
13. Kongen taler til sine Mænd:
9)1 gjøre Sivard godt;
Det vil jeg forsanden sige,
Han taaler ingen Spot.**
■
') bert o: smuk, glimrende. ') ad Led o: paa Vei. ^) med alle o: aldele«. *) Vem a: Vagttaarn.
to
Allegretto.
Solo.
Nr. 4. Brynhild og Sjiir^ur. Brynhild og Sigurd*).
(Fcer6isk Kvad).
1. — Eg veit ei
1. — Jeg veed mig
^^
na ri - mu - na, Bud - Ians ska-lum vær kal-la:
et . Eæm-pe-kvad Om Gju - ke - søn - ner al - le :
rfTi
hon er bæ - di mild og med, um
Der er i baa - de Gammen og Sorg, Det
Jii - ka sy
vil - le vi Bud
nir al - lar.
les kal - de.
s
Gra - ni bar gul - lid af hei - di, Gra - ni bar gull af hei - di, brå bann si - num
Gra - ne bar Gul - det af He-de, Gra- ne bar Guld af He - de, Si - gurd ban svang
^S
Nr'f f' \ t^^' liU^
Gra - ni bar gul - lid af hei - di, Gra - ni bar gull af hei - di, br& hann si - num
Gra - ne bar Gul -«det af He - de, Gra - ne bar Guld af He - de. Si - gurd han svang
2. Kongur rædur fyri langari lund,
bjarti Budlin kailast,
tivin telur malm og ring
vid sinar hirdir allar.
3. Brynhild situr & HildarQalli ,
kembur hon -sitt hår:
fint er tad sum silki,
gull bær litur &.
2. Kongen raader for Langelund,
Budle de hannem kalde:
Ud saa deler han Gods og Guld
Blandt sine Kæmper alle.
3. Brynhild sidder paa Hildesøeld,
Kæmmer hun ud sit Haar:
Fiint er det som Silke,
Og Guldglands fra det gaaer.
*) Et Brudstykke af Sigurds-Kvadet. See Anmørkningeme.
11
bran - di af rei - di, Sjdr-dor vann af or - mi - num, og 6ra - ni bar gul - lift af hel - di.
Svær -det af Vre-de, Sei - er han af Or -men vandt, Og Gra - ne bar Gul - det af He - de.
li.
bran - di af rei - 8i, Sjdr-dur vann af or - mi - num, og Gra - ni bar gul - lid af hei - di.
Svær - det af Vre - de, Sei - er han af Or - men vandt, Og Gra - ne bar Gul - det af He - de.
j nrJ J i
nA[\ f ff i ^
^^m
$-
I
il
t
i=±
tf
i.
T f g ^
f
J
m
I
4. Brynhild situr i hOllini,
sum rikir ganga inn:
ongan ty kir Budla dottir
vera javnlika sin.
6. Tad var reystur kongurin ,
sveipar hann seg i skinn:
80 gongur hann i hegaloft
fjri sina dottur inn.
6. ,.Hoyr "tii, min hin sæla dottir,
sig mær satt ifrå:
ridur så nakar higar i dag,
id tin står hugur å?^
7. „„Hoyr tii tad, min sæli fadir,
eg sigi tær satt ifrå:
så ridur eingin higar i dag,
ih min står hugur å.****
*) Traa o: Attraa, heftig Længsel.
8. nHvOr leingi viltd, min sæla dottir,
eyka mær ta sorg:
at tii noktar hvdrjum manni,
higar kemur i borg?"
9. ntfSjiirdur heitir sami maSur,
hann er Sigmundar son:
tad tykir mær vera min såmi,
at vera hansara kona.^"
10. „Undarliga hevir tii
tær åstirnar vid tær lagt:
at tii unnar mannin tann,
id tii hevir ikki satt.**
11. nviTad hava mær tær nornuf skapt,
liggur i brosti trå:
niggju vetur unti eg Sjurd,
eg ei vid eygum hann så.
4. Brynhild sidder i Hallen ,
Som Herrer de gange ind:
Ingen tyktes Budles Datter
At være Jævnlige sin.
5. Det da var den Eonning bold.
Svøber han sig i Skind:
Ganger han saa i Heieloft
Og for sin Datter ind.
6. nHør dn det, min kjære Datter,
Du svare mig Sandt derpaa:
Rider her Nogen hid i Dag,
Og der din Hu til staaer?"
7. „„Hør du det, min kjære Fader,
Jeg Sandingen sige vil:
Her rider Ingen hid i Dag,
Og der min Hu staaer til.""
8. „Hvorlænge vil du, min kjære Datter,
Volde mig den Sorg:
At du vrager hver en Mand,
Der kommer hid til Borg?"
9. „„Sigurd hedder en Helled bold,
Han er Sigmunds Søn:
Det tykkes mig stor Sømme,
At vorde hans Dronning skjøn.""
10. „Heel underlig da haver du
Din Hu og Elskov stædt:
At du nu under den Mand bedst,
Som du har aldrig seet."
11. „„Det da have mig Nornef voldt:
Mig ligger i Brystet Traa ' )
I Vintre ni efter Sigurdunge,
Jeg aldrig med Øine saae.
12. Hørt
2*
12
12. Hoyrt eg havi ta5 frasagt,
ikki var eg hjå:
tå id hann ormin å Glitraheidi
vid sinum svGrdi vå.
13. Mikid mundi SjurSur reysti
gullid eignast t&,
ti hann vå tann frænarorm,
å Glitraheidi la.
14. Tolv gullkistar legdi hann
hvurjuminni klakk,
bant tær tå å Grana bak,
og so er mær frasagt,"**
22. Hoyr tii Brynhild, dottir min,
gera skalt ii tad:
komin er hann Gunnar kongur,
honum sigir td ja.*^
23. Brynhild seg dr siéli lyfti,
glogvar i gulli reyd:
skundadi sær af Budians borg,
hon gODgur å Hildarheyg.
24. SeftiRt aftur i giltan st61,
hon smilist undir lin:
,,hv5r id heldur é vådalugan,
hann skal vera min.**
15. „Hoyr tu tad, min sæla dottir, 25. Ein dag frættir Sjiirdur tad
legg nu til tess råS: burtur i onnur lond:
hvussu vit skulum tann mikla mann ^Brynhild svevur å Hildarheyg,
af 5drum londum få!**
hon er so bidlavond.**
16. nfiTu skalt lata mær salin byggja, 26. Sjurdur reid lit årla morgun,
i oydumdrk so gera: ei hans fostri visti;
vid 80 litlari tanastu eingin veit å morni at siga,
skal eg harinni vera. hvar id hann å kv5ldi gistir.
17. Og so mikian våSaluga
lat tii hai-um gera,
sum teir kunna dv5rgar tveir
mest vid rdnnm skera.
18. Hesin sarai vådalogi
hann må meg so vara:
har må eingin rida å,
uttan Sjurdur snari."**
19. Hann læt henni salin tann
i oydum6rk so gera:
vid so litlari tanastu
hon skuldi hari vera.
20. Rida so frægir edilingar
i Budla kongsins tdn:
Brynhild situr i st61inum,
hon bær gull å brdn.
21. Budli kongur i salin gongur,
bidur frdnna svara:
„komin er hann Gunnar kongur
nidan dr Jdka gardi.
27. Sjdrdur reid dt årla morgun ,
girdi seg vid horni :
sétu har tveir villini fuglar
å einum summars morni.
28. Ein dag téku fuglamir
at mæla millum sin:
„Brynhild svevur å Hildarheyg,
hågar væntar hon tin.**
29. Sjdrdur kvittar at rida burt
å Budla kongsins land:
gulli bdnar handskanar
teir dregur hann sær å hånd.
30. Ringar tolv af gulli gjordar
hevdi hann harihjå:
drottningaringin hin reySa
setti hann omanå."
31. Og so gongur hann Grani fram
å gréti sum å sand:
eingin kemur tilikur
å Budla kongsins land.
12. Hort saa haver jeg derfra sagt,
(Ikke var jeg selv der):
Hvor den Orm paa Glimmerhede
Han vog alt med sit Sværd.
22. Kommen er han Gunner Konning,
Han bedes 2) dig for Ære:
Hør du Brynhild, Datter min,
Hans Dronning skal du være.**
13. Meget var det rade Guld, 23. Brynhild springer fra Sæde op,
Den Helt mon i Eie faae. Hun glimmer af Guld saa red:
Alt for han vog den spragled' Orm, Skynder hun sig af Budles Borg,
Paa Glimmerhede laa. Hun ganger til Hildeshøi.
14. Fireogtyve .Guldkister
Dem bandt han paa Grånes Bag,
Tolv paa hver en Side;
Saa er mig sagt derfra.'
uu
15. „Her du det, min kjære Datter,
Du give mig dertil Raad:
Hvor skulle vi den store Mand
Af fremmede Lande faae?**
16. „„Du skal lade mig Salen bygge,
I Ødemark den gjere:
Med saa Faa af mine Møer
Skal jeg derinde være.
17. Og saa megen Flagrelue
Lad du derom gjøre,
Alt som snilde Dværge to
Kan mest med Runer skjære.
18. Denne samme Flagrelue
Den skal mig saa vare:
Der kan Ingen ride i,
Foraden Sigurd Snai'e.****
19. Han lod hende heien Sal
I Ødemark saa gjøre:
Med saa Faa af sine Møer
Hun skulde deri være.
20. Gjæve rede Ædelinge
I Budle Konnings Gaard :
Brynhild sidder i Sæde,
Hun bær Guld over Braa ^ ).
24. Sidder hun der paa Gyldenstol,
Hun smiler under Lin:
„Hvo som nder gjennem Flagrelnen,
Og han skal være min.**
25. Det da spurgte han Sigurd
Langt bort i fremmed Land:
Brynhild sidder paa Hildeshøi,
Hun er saa beilevand ^ ).
26. Om aarle Morgen han udred,
Deraf slet Ingen vidste;
Ingen veed om Morgenen,
Hvor han i Kvæld mon gjæste.
27. Sigurd i*ed ud aarle Morgen,
Ham hang Horn ved Lænd:
Paa Kvist sad vildene Fugle to,
Den Sommermorgen skjøn.
28. Brat tog paa de Fugle smaa
At mæle mellem sig:
„Brynhild sover paa Hildeshøi,
Og venter hun der paa dig.**
29. Flux saa rider han Sigurd unge
Til Budle Konnings Land:
Med røden G uld er de Handsker boed' ^ ),
Som han drager sig paa Hånd.
30. Tolv vare de Guldringe,
Der om hans Fingre laae:
Dronningeringen hin røde
Satte han der ovenpaa.
21. Budle Konning i Salen ganger, 31. Frem da ganger han Gråne
Han taler til væne Maar: Paa Stene som paa Sand:
„Kommen er han Gunner Konning, Aldrig kom hans Lige end
Og udaf Gjukes Gaard. I Budle Konnings Land.
*) Braa o: Øienlaag, Pande.. ^) bedes o: forlange Noget for sig. ') beilevand o: knibsk, kræsen paa Beilere. *) boed' o: beredte, smykkede.
13
32. Tad er enn sum ofta fjrr,
biålar fara at friggja:
eingin tordi longur fram
en v&dalugan at siggja.
33. Merkismadnr ordum talar ,
tQDgan mælir at inna:
nhvOr iå heldur å v&dalagan,
hann skal ta jomfrd vinna.'*
34. Sjiirdnr (rægi til orda teknr,
frå man frættast viåa:
^eg beri ta3 merki i min skjold,
eg skal nii hari rida,**
35. Eingin reid å Brynhildar hejg,
nttan Sjiirdnr snari:
gjOgnum rojk og vMaluga
hann og hestnr hans Grani.
36. Tå steig hestnrin Grani
å foldina so fast:
innarlaga i heyginum
tad hdvsporid brast.
37. Tå stigur hesturin Grani
so drystnliga fram:
heitur var tann eldnrin,
id Sjiirdi nm lendar brann.
38. So stigur hestnrin Grani
gjOgnum rojkin svarta:
hann kom at ti portrinum,
tad skein sum gullid bjarta.
39. Sjdrdur reid å tann vådaluga,
id eingin tordi fyrr:
og vid sinum svOrdinum
tå kleyv hann nidur^ dyr.
40. Sjiirdur frægi i salin gongur,
vida um seg hyggur:
sær hann, hvar tad væna viv
eina i seingini liggur.
41. Sær hann, hvar taS væna viv
i herklædunum svav:
Sjiirdur ték sin bitra brand,
hann sprettir bry^ju af.
>) Mærkesmand o: Herold. ') Brand o:
42. Upp tå vaknadi Brynhild,
hon vida um seg leit:
„hvOr mundi eiga tann bdna brand,
id bryiyu af mær beit?**"
43. „„Sjiird skaltii nevna meg,
og eg eri Sigmundar son;
tad var Hj6rdis drottningin ,
hon bar meg i heim.
44. Ridin eri eg af Nordurlondum
liigar mi til tin:
eg heiti Sjiirdur Sigmundarson ,
veldiga søta min!^^
45. Brynhild selist upp undir seg,
smilist undir lin:
„ver velkomin af Odrum londuro,
. Sjiirdur, seti min!^
46. Hoyr tii ta5 mi , Sjiirdur min !
hv6r visti tær leid
gjOgnum royk og yådaluga,
at tii higar reid?**
47. „ „Fuglurin sat å kyisti ,
bidadi hann min:
hann visti mær ta leidina
higar heim til tin.*
Utt
48. Blidur legdi hann armanar
yyir um Brynhildar hals:
y,eg svOrji tann eid å mini trA,
har byr ikki undir fals.**
49. Ringar tolv af guUi gjOrdar
dr6 hann friinni å hånd:
„hetta skal vera tad fyrsta
elskégar band.^
50. Ringar tolv af gulli gjOrdar
legdi hann friinni a fang:
sidan legdi hann omanå
tann dyra drottningaring.
{: Grani bar gull af heidi, :{
brå hann sinum brandi af reidi,
Sjiirdur vann af orminum,
og Grani bar guUid af heidi.
32. Det er end, som ofte før:
Beilere fare at gilje;
Ingen turde ride der frem.
Hvor Luen legte paa Tilje.
42. Op da vaagned hun Brynhild,
Hun seer sig om &aa vide:
„Hvem da eier det gode Sværd,
Som turde min Brynje bide?"
33. Mælte det den Mærkesmand ^ ) , 43. „„Sigurd skal du mig nævne,
Og udaf fuld godt Sinde: Og jeg er Sigmunds Son;
„Hvo som rider gjennem Flagrelnen, Det var Dronning Hjardis,
Han skal den Jomfru vinde." Hun bar mig udi Løn.
34. Sigurd da saa til Orde tager 44. Reden er jeg af Nørreléd,
(Det spurgtes alt saa vide): For din Skyld kom jeg here:
„Jeg bærer sligt Mærke paa mit Skjold, Jeg hedder Sigurd Sigmundsøn,
At jeg skal nu heri ride." Min stolte Hjertenskjære!'
luu
35. Ingen red op ad Brynhilds Høi ,
Foruden Sigurd Snare:
Gjennem Røg og Flagrelne
Foer han og hans Ganger Gråne.
36. Treen da Hesten Gråne
I Bjerget alt saa fast:
Det da var det haarde Fjeld,
Under hans Hovslag brast,
37. Alt gik Hesten Gråne
Saa dristelig der frem:
Saa heed da var den Lue,
Der stod om Sigurds Lænd.
38. Krem foer Hesten Gråne
Igjennem Røgen sorte:
Saa kom han til Borgen op.
Som Guld da skinned de Porte.
39. Sigurd gjennem den Lue red ,
Som Ingen turde før:
Saa drog han ud sit gode Sværd,
Og kløved neder den Dør.
40. Sigurd ganger i Salen frem,
Saa vide han om sig saae:
Seer han, hvor den væne Viv
Saa ene paa Sengen laa.
41. Seer han, hvor den væne Viv
Udi Hærklæ^der sov:
Sigurd tager til hvasse Brand ^),
Han sprætter hende Brynjen af.
45. Op da stod hun Brynhild ,
Hun smiler under Lin:
„Vær velkommen af fremmed Land,
Sigurd, AUerkjæreste mini
46. Hør du det nu, Sigurd,
Hvo viste dig den Led
Gjennem Røg og Flagrelne,
Som du hid til mig red?"
47. „„Smaafuglen sad paa Kviste,
Og sang han saa for mig:
Han viste mig den lange Led,
Og Veien hid til dig.'
ttu
Sværd. ^) Fals o: Falskhed.
48. Blidelig lagde han Armen
Alt om stolt Brynhilds Hals:
' „Det sværger jeg alt paa min Tro,
Her boer ei under Fals.".^)
49. Ringe tolv af røden Guld
Drog han den Frue paa Haand:
„Og dette skal være det første
Elskovens Baand."
50. Tolv vare de Guldringe,
Han lagde den Frue i Skjød,
Dertil den dyre Dronningsring,
Den skinned alt som en Glød.
|: Gråne bar Guldet af Hede, :{
Sigurd han svang Sværdet af Vrede,
Seier han af Ormen vandt,
Og Gråne bar Guldet af Hede.
di»rn) CrntiMoig.
14
Andantino.
jSoIo.
Nr. 5. Vidrik Yerlandssøns Kamp med Langbeen Risker.
ir
55^^
^^3^
a
^^4!=JS:
-é »
^^
1. Kon-ning Di - de - rik sid
der
ud - i Bern, Han ro
ser af
sin Væl - de;
^^^
£
y^
s
i
i
■sJ.
p
W;^^
flf
F
F
4-
p
i^
Saa
i
t
j
h ; j^J J-[ =E^
F- H^?
^
Man
ge ba - ver han
tvun
get, Baa - de
Kæm - per og ra
ske
i
r
r
!
p
g
^
r
3
-b^
1«
J
r
Tutti
Hel - te.
^
¥
4.
2. Kong Diderik stander paa Borgen,
Og seer han ud saa vide:
nGud give, jeg vidste denHelled^) saastærk)
Mig turde i Marken bide*"^)!^
3. Det svarede Mester Hillebrand,
For han havde været saa vide:
„Der ligger en Kæmpe paa Birtings Bjerg,
Tør du hannem* vække og bide?^
„Hør du, Mester HildebrHnd,
Du est en Kæmpe saa stærk;
Dii skalt ride fremmest i Dag
Og føre vort Skjoldemærke.""
5. Dertil svared Mester Hildebrand,
Han var en Kæmpe saa viis:
„Jeg fører ei Eders Skjoldmærke,
Thi mig sømmer ikke den Priis/'
6. Det svarede Vidrik Verlandssøn,
Han talde af fuld god Hu:
„Jeg fremmest i Hoben vil være idag,
Og føre vort Skjoldemærke."
7. De vare vel tre Hundred Kæmper,
Der droge til Birtings Land :
De ledte efter Langbeen Risker,
De hannem paa Skoven fandt.
8. Det svarede Vidrik Verlandssøn:
„Vi vil prøve et underligt Spil!
I lade mig ride i Skoven først.
Om I troe mig dertil."
9. Det var Vidrik Verlandssøn,
Han rider i Skoven fram,
Der fandt han da saa liden en Sti,
Som neder til Risker randt.
10. Det var Vidrik Verlandssøn,
Han kom paa Birtings Hede;
Der fandt han Langbeen Risker,
Han laa baade sort og led.
11. Det var Vidrik Verlandssøn^
Han stødte paa Risen med Skaft:
„Du vaagne op, Langbeen Risker,
Mig tykkes, du sover vel hart I"
„„Her haver jeg ligget i mange Aar«
Og hviltes paa vildene Hede:
Der kom aldrig den Kæmpe frem^
12.
Der mig turde vække og bide.""
85. Ikke var hannem saa meget om Bjtte,
Den Seir laa hannem i Sinde,
At det kunde spørges til Dannemark,
Langbeen Risker han mon overvinde.
1) Helled o: Helt. >) bide o: vente. >) Stod o: Statteri.
13. „Her holder jeg, Vidrik Verlandssøn,
Med Sværd saa godt ved Side;
Jeg skal dig af Søvnen vække,
Saa saare da skalt du svide.**
•
14. Det var Langbeen Risker,
Han vinked op med sit Øie:
„Hveden kommer os denne Svend,
Der saadannc Ord lader lyde?"
15. yyyyVerland hedder han Fader min.
En Smed var han saa skjøn;
Bodild hedte min Moder,
' En Kongedatter væn.
16. Skrepping hedder mit fuld gode Skjold,
Der er udi mangen Piil skudt;
Blank saa kaldes min stolte Hjelm,
Som mangt el Sværd haver brudt.
17. Shimming hedder min ædle Hest,
Er født paa vildene Stod'*).
Mimring kalder man mit Sværd,
Er hærdet i Kæmpeblod.
18. Selv hedder jeg Vidrik Verlandssøn,
Udi Jern saa er jeg klædt;
Staaer du ikke op paa dine lange Been,
Jeg gjør dig visselig vred.
19. Hør du Langbeen Risker,
Jeg vil ikke for dig lyve:
Kongen holder her udenfor Skoven.
Du skalt hannem Skatten give.""
20. Det var Langbeen Risker,
Hannem lyster længer at sove:
„Du ride fra mig, unge Helt!
Om dig lyster længer at leve."
21. Skimming sprang med begge Been
Midt op paa Riskers Side;
Sønder da ginge haiis Ribbeen syv,
Og saa de begyndte at stride.
22. Han Vidrik tog Mimring i baade Hænder,
Til Langbeen Risker han rendte;
Han hug saa dybt udi hans Bryst,
At Odden i Tarmene vendte.
23. Da Langbeen Risker fik det Saar,
Han vaagned først ret af Søvne.
Saa gjerne han havde det vedergjort;
Kunde han have faaet den Evne.
15
24. „Jeg hugge dig, Risker! skal saa smaa.
Som Lovet, der blæser blandt Stev,
Uden du viser mig alt dit Guld,
Du haver i denne Skov."
25. „„Du lade det, Vidrik Verlandssøn,
Du hug mig ikke tildøde;
Jeg skal vise dig til det Huus,
Er takt med Guld hin røde.""
26. Vidrik red, og Risker krøb
Saa vidt ind ad de Skove,
De funde det Huns med røde Guld takt.
Det skinned som brændende Lue.
27. „Her er inde meget mere Guld,
End femten Konger formaae;
Hør du, Vidrik Verlandssøn,
Du skalt her først indgaae!"
28. Det svared Vidrik Verlandssøn,
Han kjendte saa vel hans Sned:
„Du skalt først her selv indgaae.
Thi det er Kæmpesæd "
29. Det var Langbeen Risker,
Han ind ad Døren saae;
Det var Vidrik Verlandssøn.
Han hug ham Hovedet fra.
30. Saa tog han den døde Krop
Og reiste den til en .Eg,
Saa red han tilbage igjen.
Sagde af .den underlig* Leg.
31. „Du vend dig, Konning Diderik,
Du vende om med mig!
Alt det Guld^ som Risker havde.
Det vil jeg vise dig."
32. Det var Konning Dideriks Mænd,
Der de monne Risker see,
Saa lode de ad Skoven staae;
Man maatte vel ad den nem lee.
33. Det var Vidrik Verlandssøn,
Han gjorde deraf stor Spe:
„Hvor skulde I hannem levende bide,
I tør ham ei døder see."
34. Saa toge de Kæmpens røde Guld,
De bytted det der paastand;
Vidrik hørte den bedste Part til.
Han hverved det med sin Haand.
36. Saa glade de rede til Bern igjen,
Kong Diderik glædtes allermeest;
Tog han til sig Vidrik Verlandssøn,
Maatte følge ham allemæst.
16
Oon moto-
Solo,
Nr. 6. Turneringen.
^
m
*:
R
1. De va
re syv
og
sempre f ^
p^^
T^T
P^^ffin;-^
^^i — «^
h^i^rk
i9~
syv
sinds - ty - ve, Der
de
^
^
?
-t^
drog
-^
t
t
9^,-
ud
f?
i
fra
P
^-.
^
■T!^'
Hald,
Og
>-«-g' — f-
f
^^^i T ^ L f^ rl M r- g - ^
N^
der
de kom - me til
Brat - tings - borg, Der slo - ge de
v^p^
^^r-^
de
feb
res
6.
7.
2. Kong Nilaus stander paa heien Tind,
Og seer han ud saa vide:
„Hvi have de Kæmper deres Liv saa fal ' ),
At dem lyster her at stride?
3. Her da Sivard Snarensvendl
Du haver vanket saa vide,
Du skal friste^) disse Kæmpers Vaaben
Og til dem under Tjalden ride.^
4. Det var Sivard Snarensvend,
Han ind under Tjalden treen:
ni ere min Herre velkommen,
I Dannerkongens Mænd!
5. I lade det Eder ikke fortykke^),
I tage det ikke for Spe;
Dysten saa ville vi sammen prøve.
Eders Yaaben I lade mig see.^
<) fal o: tilfals. ') friste o: prøre, undersøge. 3) fortykke o:
8.
9.
Der stander i det første Skjold
En Løve, vel saa bert^)
Med Kronen af det røde Guld ;
Det er Kong Dideriks Mærke.
Der skinner i det andet Skjold
En Hammer og en Tange;
Dem fører Vidrik Yerlandssøn —
Han slaaer og griber Ingen til Fange.
Der skinner i det tredie Skjold
En Ørn, og han er rodj
Den fører han Olger Danske,
Han hugger de Kæmper tildøde.
Der stander i det Qerde Slgold,
En Lind saa faver og grøn;
Det fører ungen Herr Humble,
Han er en Ridder skjøn.
fortryde. *) bert o: glimrende, prægtig.
10. Slig Kæmper og Mærker vare her,
Hvo kan dem alle fortæJIe? —
Det var Sivard Snarensvend,
Han kunde ikke længer dvæle.
11. „Er her nogen af Dankongens Mænd,
Som Dysten lyster at ride,
Han tøve da ikke fof længe,
Han møde mig paa den Hede."*
1 2. DeJKæmper kasted Tærning paa Tavelbord,
Den Tæming randt si^ vide;
Og det faldt ungen Herr Humble til,
Han skulde med Sivard stride.
18. Hr. Humble slog det Tavelbord sammen.
Han lysted ei længer at lege;
Det vil jeg forsanden sige,
Hans Kinder ble ve 'saa blege.
17
Tutti.
^3S
ie
i
Tjald ').
aazi^ Efei
Det don - ner un - der Ros,
/r\
de dan
^^
s
^^^^^
3
r r f
ske Hof - mænd der de ud
rf"^"
I
Det don - ner an - der Ros,
de dan
"T=f
r?
f
ske Hof - mænd der de ud
iS^
n
de.
i
(^
^
m
^
m
- de.
i
r
j@
p-
^1
^m
r
^^
i
n=f
ttj^ i
f
3
T^T
Æ
IT
i
14. „Her du, Vidrik Verlandssøn!
Du est saa fri en Mand,
Du laane mig Skimming, din Hest, idag,
^^ sætter dig derfor Pant.
15. Otte Borge i Birtings Land
Dem sætter jeg dig til Fæste,
Dertil min Søster, den Lilievand,
Mig tykkes hun er det Bedste.^
16. „nSivard er en stærblind Svend,
Seer ikke sit Glavind til Ende;
Fanger Skimming nogen Skade idag, «
Du bøder det ikke med Frændcl^** —
17. Humble satte sig paa Skimmings Bag,
Saa gladelig monne han ride;
Skimming tyktes det underligt være.
At hannem stod Spore i Side.
18. Det første Rid, de sammen red,
De Heilede') baade var stærke;
Sønder gik Humbles Sadelring,
Hans Skjold drev saa langt i Mark.
19. „Mig tykkes, du est en favr Svend,
Din Hest kan du vel ride;
Stat du af og gjorde din Hest,
Et Stød vil jeg dig bide »)."
') Tjald o: Telt. >) Heilede o: Helte. ») ^ide a: bie.
2L
22.
20. Det andet Rid, de sammen red.
De vare to Kæmper baade;
Da brast begge deres Sadler i to.
Og Humble for Sadelbue.
„Nu haver jeg dig fra Hesten skudt,
Nu haver jeg vundet din Hest;
Siig mig, gode ung Humble,
Hveden du kommen est?**
„„Dronning Elline er min Moder,
En Dronning gjæv og fiin;
Eonning Abeion Haardestaal
Saa kaldes Fader min.^*^
23. „Er Dronning Elline din Moder bold,
Hun er min fuld gode Ven;
Saa tage du nu Skimming igjen,
Du est min Søstersøn.
24. Tag nu begge Skjolderemme,
Du bind' mig til denne Eg,
Og rid saa til Kong Diderik,
Du sige, du vandst den Leg.^
25. Ind kom Humble i Støvle og Spore,
Han kasted sit Sværd paa Bord:
„Sivard staaer i Skoven bunden.
Han taler ikke et Ord.''
*) maaer o: lider ^ befinder sig.
26. „„Hør du, ungen Herr Humble,
Og du farer alt med Tant;
Det var alt med Villie gjort,
Alt om du Sivard bandt.*"*
27. Vidrik taler til sin Dreng:
„Læg Sadel paa Gangeren graa!
Jeg vil mig i Marken udride
Og see, hvor Sivard maaer'' ^).
28. Frem lakked Vidrik Verlandssøn,
Skimming mon under ham skride;
Sivard rykker Egen op med Rod,
Han turde hannem ikke bide.
29. Dronningen staaer i Høieloft,
Og seer hun ud saa vide,
„Hist kommer Sivard Snarensvend,
Med Egen ved sin Side.**
30. Kongen' stander ved Borgeled
Udi sin Brynnie saa ny:
„Hist kommer Sivard Snarensvend
Han fører os Sommer i By.^
31. Der gaaer Dands paa Brattingsborg,
Der dandse de stærke Helte;
Der dandser Sivard, den stærblinde Svend,
Med Egen under sit Belte.
8
18
Allegro moderate.
Solo,
Nr. 7. Kong Dideriks Kæmpers Færd i Birtings Land.
$
^
H
^
f-i
it^it
^g C C g
t^
^- C IC g g C
¥-
^
1. — Kon - gen raa'er for Bor - gen Og saa for al - le Land,
2. Kong Did-rik sid-der paaBrat-tings-borg, Og seer han ud saa vi
Og saa for man - gen ras - ker Helt Med
de: „In - gen veed jeg i Ver -den til, Der
s
mf
^
^
5
5
^
Tutti
f
M^. j' j' I j^j^zmrm ^
ts:
i^:
dra - gen Sværd i Haand. Men Kon - gen raa*er for
væ - re kan min Li - ge. „Men Kon -gen raa'er for
Bor - gen.
Bor - gen.
^^^^
j:
I
^
t
t
I
m^
t=»
^
i^
?
Men Kon - gen raa'er for
Men Kon - gen raa'er for
m
g^
f
t
-f-
Bor - gen.
Bor - gen.
f=r
n j j
r-f
I
19
3.
Ind kom Kong Isaks Smaadreng,
Og stedes han for Bord:
^Nu skulle I den Skat udgive,
Som lovet var ifjor."
9.
De satte deres Heste ude,
Paa Slottet ginge de ind ;
Det vil jeg forsanden sige.
De vare saa vrede i Sind.
15.
Og frem treen Diderik af Bern,
Tog Sværd ved forgyldne Kavle^);
Han hug paa Isak Konning, .
At Odden stod i hans Navle.
^„Ikke skal jeg den Skat udgive,
Som jeg var f«rre vaan ^),
For skal jeg drage til Birtingsland,
Og drage mit Sværd af Spaan ^). —
10.
Saa toge de den Portener,
Hug ham i Stykker smaa;
Saa ginge de i Stuen ind.
For Kongen monne de staae.
16.
Frem treen Vidrik Verlaodssen,
Og han hug sig en Ring;
Hug fyrretyve Kæmper ihjel,
Selv lob han uden omkring.
5.
Hør du, Hvitting Halfredssem!
Du giv mit Ord vel Gjem:
Du skal drage til Birtingsland
Og fore 08 Skatten hjem.
11.
Meldte det Isak Konning,
Og talede han et Ord:
„Hveden ere de tappre Svende,
Som staae her for vort Bord?"
17.
Ind kom Kongens -Moder,
Gammel, graa og led;
Det vil jeg forsanden sige,
Der yppes en underlig Leg.
6.
Jog faaer^) dig Vidrik Verlandsson
Og dertil Didrik af Bern;
Det er de bedste Orlogsmænd ** ) ,
Som stride vil fuld gjerne."
uu
12.
Svared det Kongens Skjænker,
Som skjænkte Mjød og Viin:
„Tage vi vore hvasse Spjud,
Drive dem tilbage igjen!**
18.
Det var Hvitting Halfredssøn,
Han hende med Sværdet hødte®);
Kjos hun sønder hans gode Sværd,
Det brast i femten Stykker.
7.
De satte dem paa deres Heste,
De red saa langt af Led,
Det vil jeg forsanden sige.
De var i Hu saa vred.
13.
Det var Hvitting Halfredssøn,
Han tog den Skjænker i Skjæg,
Han slog ham under Øret saa.
At Hjernen stænked paa Væg.
19.
Kjøs hun sønder hans gode Sværd,
At det i Hjaltet brast.
Han tog hende om baade Been,
Han slog hende i saa fast.
8.
Kuren ^) staaer paa Verne®),
Og han seer ud stia vide:
„Hisset seer jeg Kæmper tre,
Mig fykkes de er fuld vrede."
14.
Det var Hvitting Halfredssøn,
Gjorde sig deraf en Leg;
Han kasted det døde Liig paa Bord
„Her, pluk mig denne Steg."
20.
Hun skabte sig i Trane Ligne *>),
Hun fløi saa høit i Sky;
Hvitting udi Fjederham
Han lader fast efter flye.
21.
De fløi udi Dage,
Og de fløi udi to,
Saa fik han Tranen om baade Been,
Rev hende i Stykker smaa.
Men Kongen raa'er for Borgen.
22.
De rede ud af Birtings Land
Med dragne Sværd i Hænde,
Alle ligge de Kæmper døde;
Saa fik den Leg en Ende.
Men Kongen raa'er for Borgen.
M vftan o: vant til. *) Spaan o: Spænde. ^) faaer a: flyer, skaffer, giyer.
^ ) Verne o: Vagttaarnet. '') Kavle a: Knardefæste. *) hødte o: trnede.
*) Orlog ^: (efter den gi Betydning) Krig, saayel tilsøes som tillands.
*) Ligne o: Lignelse, Skikkelse.
*) Kuren o: Vægteren.
3*
20
Andaate.
Solo.
?7 r —
Nr. 8. Vidrik Verlandssøn og Ulf van Jern.
^^
^ r ri/ ' '
^
iv
?=?t
; t ^[, /IJ-Jl <" | J!.JJ' y-J I
P
1. — Det var nn - gen Ulf
van Jern, Han gan-ger for Kon-gen at stan - de:
»Vil - le I laa - ne mig
iP=^^iN
^ ^j^-g-f^
fe
^
i
FW
af E-ders Mænd, Min Fa - ders Død at bæv - ne?^ Det kla-ger den Svend, som fan - gen lig - ger paa He-den.
^^F^
É=£
^fe
f r r f
^^^
£
^
r-r
Det kla - ger den Svend, som fan - gen lig - ger paa He - den.
Ij ^ j m^ -
^1, nff-fTp
t
t
m
t
m
iE
2. ^„Jeg vil laane dig af mine Mænd,
Og helst udaf de bedste,
Vidrik og stærke Diderik,
De kunne vel Kæmper friste**** *).
) friste o: prøre. ') Pare o: Spøg, Gjækkesnak.
3. Kongen ganger paa Gulvet frem
Med Selvkar i bviden Hænde:
„Hvilke af mine gode Hofmænd
Vil følge af Land min Frænde?'
4. Alle da sigøde de Hætt« for Mund,
Og Ingen turde Kongen svare
Foruden Vidrik Verlandssøn,
Han gjorde deraf en Pare^).
21
5. Det var Vidrik Verlandssøn.
Han gjorde deraf en Gammen:
^Det var, som drukke vi Mjed af Skaale,
Kunde vi komme sammen.^
6. Diderik blev saa fyrig i Sind,
Han ivredes ved det Ord;
Han hug Hovedet fra Kæmper to,
Kasted dem for Kongens Fod.
7. Det var Vidrik Verlandssøn,
Han tænkte paa Hæder og Ære:
nSkikke vi frem vort Sendebud,
Vi komme astjaalne dere!**^)
8. Det var angen Hammer Graa,
Han løber Osten af By;
Hvert det Menneske hannem saae,
Da fældte Led 2) og Lyd.
9. Hannem skinte Ferle paa Bryst,
Saa hver Mand undred derved;
Ingen Fugl under Sol var saa snar.
Der ham kunde følge til Bed^).
10. Ind kom ungen Hammer hin Graa,
Og stedes han for Bord;
Han var snild i Tunge,
Han foied saa vel sine Ord.
^Hil sidde I! Konge, af Brattens Vendel,
De Andre vil jeg ikke nævne;
Imorgen kommer Ulf van Jern. '
Sin Faders Død vil han hævne. ^
„„Langt heller maatte han hjemme være
Og vogte det Fæ under Lide*),
End han tør sende mig saadant Bud
Imorgen med mig at stride.
13. Bedre var hannem hjemme at tøve.
Og krybe under Tome saa stinde*);
Hans Fader stod mig ei Hug uden to.
Han selv staaer mig halv mindre.*
14. „Hør I, Konge af Brattens Vendel,
I holde Tand for Tunge;
Op saa voxer den unge Rakke®)
Med hvasse Tænder i Munde. ^
„„Der er i Verden ei Kæmper til.
Derfor jeg ræddes tør,
Foruden Vidrik Verlandssøn,
Og han er ikke der.'
11.
12.
tett
15.
uu
16. Dertil svared det Sendebud,
Det Ord gjorde Kongen stor Vaande:
„Det er Vidrik Verlandssøn,
Som Striden skal forestande.^
17. Det svared Kongen af Brattens Vendel,
Han svared som en Mand:
„Jeg møder imorgen i Høfdings-Storm ^ ),
Om Hesten mig bære kan.^
18. Opstod een af Kongens Kæmper,
Og saa tog han oppaa:
„Vidrik er en Kulbrænders Søn,
Vi vil hannem vel bestaae.**
19. Det fortrød hannem Hammer Graa,
Han vredes ved det Ord;
Saa slog han til den Kæmpe,
Han faldt der død til Jord.
20. Det meldte Kongen af Brattens Vendel,
Han blev saa vred i Mod:
^Hvi slogst du min gjæveste Kæmpe
Tildøde for min Fod?"
21. Dertil svared Hammer hin Graa,
„Jeg delger det ikke for dig,
Jeg maatte det aldrig lide.
Han spotted Vidrik eller mig.*^
22. Borl løb ungen Hammer Graa,
Han stedes for Vidrik hin Fromme:
„I hvæsse Eders Spyd og Sværd,
Imorgen vil Kongen komme. **
23. De rede al den mørke Nat
Alt over den sorte Hede,
Der skinte Lys, som det var Dag,
Alt ud af Vaaben deres.
24. Paa Birtings Hede de slog deres Fane,
En Løve man saæ den flyve;
Der var saa mangen uskyldig Mand,
Som der maatte miste sit Liv.
25. De hugged med Sværd, de skjøde med Bue,
Hver som han mest kunde volde.
Ud saa gik den røde Sved,
Og Uden af deres Skjolde.
26. Det var Kongen af Brattens Vendel,
Gjennem gyldne E[jelm han saae:
„Hvem er fremmest i Hoben i Dag?
Mens mit Folk falder mig saa fra?"^
27. Det svared een af Kongens Kæmper,
Thi han vel Vidrik kjendte:
„Det er Vidrik Verlandssøn,
Han rører Mimring i Hænde.**
28. Dertil svarede Kongen igjen.
Han saae gjennem Hjelmen hin trange:
„Jeg strider ilde imod det Skjold,
Der skinner i Hammer og Tange. **
29. Det var Kongen af Brattens Vendel,
Han tog sin Hest med Spore,
Han red til Vidrik Verlandssøn,
Han vilde ham fælde til Jord.
80. Det var Kongen af Brattens Vendel,
Og han hug i saa fast;
Ikke kunde Vidrik andet gjøre,
End bøde for hans Kast
31. „Nu haver jeg standet dig atten Hug,
Vel flere og ikke færre;
Du stat mig eet for alle dem,
Alt for din kongelig Ære.**
32. nnJeg tager nu en Silketraad,
Binder om min Hjelm saa rød:
Hør du, Vidrik Verlandssøn,
Du hug mig ikke tildøde I^^
33. Vidrik taler til Mimmering:
„Og ihonne du noget due?
Det var ikke i femten Aar,
Jeg hug af vredere Hu.**
34. Det var Vidrik Verlandssøn,
Og han sil Sværd uddrog;
Og det var Kongen af Brattens Vendel,
Han midt isønder hug.
35. „Hør du. Konge af Brattens Vendel,
Lad det dig ikke fortykke®):
Naar du falder af Sadlen ned.
Da falder du i to Stykker."
36. Nu ligger Kongen af Brattens Vendel,
Og ham rinder Blod hin røde;
Saa glad var ungen Ulf van Jern,
Han hævned* sin Faders Død.
37. Det var ungen Hammer Graa,
Han blinker op med sine Øine:
„De ligge nu alle og tie kvær.
Som Muus i første Søvne.**
38. Saa glade red alle Kongens Mænd
Med Ulf van Jern fra Stævne;
iTakked han Vidrik Verlandssøn,
Hans Faders Død han hævned'.
1) dere o: der. >) Lød o: Farre, Ansigtafaire. ') Bed o: Jagt *) Lide o: Bjergeide (paa Norsk: Lie). ^} stinde o: skarpe. >) Rakke o: Hånd. ^) Høfdings-Storm
9: Heltestrid. ^) fortykke o: tage ilde op, fortryde paa.
22
Allegro moderate.
Solo.
Nr. 9. Bermer Bise og Orm Ungersvend.
^^
&
*^
^
^m
^^
1. — Det var hei • en
Ber - mer Ri - se, Han var saa
stort
et U - hy-re;
^^
t
m
xr
Han
y-
^
5
10=:^::^
?
var grum og
der
til led, In - gen Mand kun - de han - nem
sty - re.
t
Tutti.
Men
j
m
^s
^
§
r
^
r
s
i
?
^
*=4
4M*
fe
r
*r
i=t
F
^
i==±
±
^:^
/.f f
P
^
*
Men
f^
i
t
S
2.
Det var høien Bermer Rise,
Han gaaer for Kongen at stande:
^Du skal give mig Datter din,
Og Brev paa halve dine Lande.
>) fanger o: faaer.
3.
£nten skulle I mig £der6 Datter give,
Og dele med mig Eders Land,
Eller I skulle flye mig af Eders Kæmper
Som mig tør i Kredsen bestande.^
n T»
4.
Ikke fanger^) du Datter min,
Ikke Brev paa Hælvten mit Land,
Vel skal du faae den Kæmpe god.
Med dig ter fægte for Haand.*
ttU
23
3
Sko - ven stan - der al ud - i Blom - ster.
Sko - ven stan - der
al
y—r-
ud - i Blom - ster.
m
7=W^
J \ m ri
i:
LM^^^
r
f
r=f
5.
Det var Orm hin Ungersvend,
Tog Birting^) paa sin Bag,
Saa listed han af Kongens Gaard
Udi saa fuld god Mag.
6.
Det var høien Benner Rise,
Han blev derved saa harm:
^Det sommer ikke nogen Kæmpe
At fægtes med et Barn.^
7.
„^Endog jeg er noget liden ^
Dog er jeg alligevel fast.
Det skeer saa tidt, en liden Tue
Den vælter saa stort et Læs.**"
Men Skoven stander al udi Blomster.
8.
De fægted i Dage, de fægted i to.
Og tredie Dag, til Ende.
Det meldte hoien Bermer Rise:
„Monne Krigen aldrig faaer Ende?"
9.
Det var Orm hin Ungersvend,
Og han sit Sværd uddrog,
Det var høien Bermer Rise,
Han af i Knæene hug.
10.
Raabte holt saa Bermer Rise,
Og han tog til at gjælde:*^
„Det var aldrig Kæmpesæd 3)
Hinanden saa nederlig at fældel**
Men Skoven stander al udi Blomster.
11.
„„Jeg var lav, og du var hoi.
Vi baade^) var Kæmper stærke!
Jeg hug dig af udi Knæene,
Jeg kunde ei længer række."**
12.
Det var Orm hin Ungersvend,
Kom ind i Kongens Gaard;
De toge mod hannem med Hæder og Ære,
Baade Kongen og alt hans Raad.
13.
Der var Glæde over al den Gaard,
Saa favert at lyde^) derpaa;
Dankonning gav sin Datter bort,
Orm Ungersvend hende tog.
Men Skoven stander al udi Blomster.
') Birting — et Sværd, som Orm Ungersvend havde hentet nd«f sin Faders Gravhøl.
') lyde o: lytte, høre.
*) gjælile o: skrige. *) Kæmpesæd d: Kæmpers Sædvane. * *) haade a: bepge.
24
Hoderato.
Nr. 10. Henrik og Fru Giinder.
4
??t=f;
^7 ^
1. Han Hen - rik skuld' a Lan
T, rr
V — y-
s
(^a Slesvig,)
^:^LU' JU' I J . ^^EE^
det far',
Røn - gaard skpld' vær* hjemm' aa ta Lan - det var'; De
i
^
3
^^ ri^~jrJ
^^^
skuld' han Hen
^^^^^
rik: A
Lan
i
^^
3E^
det far*, Ren - gaard skuld' vær' hjemm' aa ta Lan - det
^T
t
^E^
/C\
rrs
F
%
m
^
^
?5:
f
F
i
/CS
I
*) Til 2det, 10de og Ilte Vers.
t
'i=r=f
^
i
/TN
i
Aa ^ li - del Fru 6un-der den dyr' I
^^TT
^
W-
±z
m
i
/CS
r
I
25
2.
^Du vogt mig Borg aa Bronsvig!
Da vogt mig Borg aa Slesvig!
Du vogt mig Spir'
Aa lidel Fru Gunder den dyr'!"
9.
Han Henrik skyder Guldsnekke til Land:
Røngaard spadserer i hviden Sand.
De gjer ban -Rengaard:
Guldsnekke til Land , o. s. v.
16.
Fru Gunder hun svøver sæ Hoj i Skind:
Saa gær hun i Lovt for Mimmering ind.
De gjør Fru Gunder:
Sæ Hoj i Skind, o. s. v. ,
3.
Han Henrik skyder Guldsnekke fra Land;
Røngaard spadserer i hviden Sand.
De gjør han Henrik:
Guldsnekke fra Land ; o. s. v.
10.
^Ja, hvudden stær Borg aa Bronsvig?
Ja, hvudden stær Borg aa Slesvig?
Ja, hvudden stær Spir*
A^ lidel Fru Gunder den dyr'?"
17.
„Aa er her Nogen inde,
Te der vil strij' for Kvinder?"
De soj Fru Gunder:
£r Nogen inde, o. s. v.
4.
Røngaard han svover sæ Hoj^) i Skind,
Saa gær han i Lovt*) for Fru Gunder ind.
De gjør han Røngaard:
Sæ Hoj i Skind, o. s. v.
6.
„Aa hør du, Fru Gunder, baa' favr aa fiin:
Aa vil du gjøre Villen min?"
De soj 3) han Røngaard:
Baa* favr og fiin , o. s. v.
11.
„„Ja, vel stær Borg aa Bronsvig,
Ja, vel stær Borg aa Slesvig,
Ja, vel ^tær Spir';
Fru Gunder sin Herre sviger.""
12.
Han Henrik kom rijende i Gaard,
Fru Gunder hun ud a Vindvet saae.
De gjord' han Henrik:
Kom rijend i Gaard , o. s. v.
18.
De svar' den lille Mimmering Tand:
„Saa vel hjelper æ dæ, om æ kan."
De soj han Mimmering,
Mimmering Tand, o. s. v.
19.
Han Mimmering svøver sæ Hoj i Skind,
Saa gær han i Lovt for Røngaard ind.
De gjord' han Mimmering:
Sæ Hoj i Skind, o. s. v.
6.
„„De vild' æ ikk* gjør' for ti Tynder Guld,
Aa vær' min Herr* saa svigefuld.""
De soj Fru Gunder:
For ti Tynder Guld, o. s. v.
13.
„Æ kan de mæ min Øjen see,
Min Herr* er enten syg hæ"*) vre!"
De soj Fru Gunder:
Min Øjen see, o. s. v.
20.
Den første Dyst, di sammen rej,
Da jov®) han Røngaards Hat a.
De gjord' han Mimmering:
Di sammen rej , o. S. v.
7.
„Ja, vil' du ej gjøre Villen min,
Saa skal æ lyv' om Æren din."
De soj han Røngaard:
Ej Villen min , o. s. v.
14.
Han Henrik ind a Døren treen;
Fru Gunder hun stander ham op te-re' ^),
. De gjord' han Henrik:
A Døren treen , o. s. v.
21.
Den anden Dyst, di sammen rej.
Da jov han Røngaards Hoj a.
De gjord' han Mimmering:
Di sammen rej , o. s. v.
8.
„„Lyv du, Røngaard, te du fær Skam!
Vor Herr' er raoj' riger, end du esl gram.""
De soj Fru Gunder:
Te du fær Skam ^ o. s. v.
15.
Han slov hind' under Øre:
„Skam faae du, der mig sviger!"
De gjord' han Henrik:
Under Øre, o. s. v.
22.
Han Mimmering stikker sit Sværd ve Sij':
„Kom nu, Fru Gunder, saa vil vi rij'l"
De gj6r han Mimmering:
Sit Sværd ved Sij', o. s. v.
') sæ Hoj o: sit Hoved. *) Lovt o: Høienloft. ') soj o: sagde. *) h« o: heller (eller). *) te-re* o: tilrede. •) jov o: jog (eller hug).
I.
26
Oon moto.
Solo,
Nr. 11. Grev Guncelin.
Tutti.
1. Det var Gre - ve Herr Gun - ce - lin, Han ta - ler til Mo
„Jeg vil ri - de mig op paa Land Og fri - ste Mand
der sin :
dom
mm.'
m
m
lu
^^
jt •}
mf
1
^:^~^
i
I .c ^ /, ; / ;
I
^ ^ ^ '. ' ' ^ V
Dag! Vi kom - me vel o - ver den He - de.
y44Mié 4
^ J: J:
?
^
f
m
Dag! Vi kom - me vel o - ver den He - de.
I
I
e
Vel op fer
^^
^m
j
^
j:
i
27
2.
ww
Vil du ride dig op paa Land,
Og siger du mig sa|i,
Da skal jeg give dig Hest saa god,
Som man kalder Karl hin graa.
8.
Saa red han til Brattenshorg!
Han stødte paa Porten med Skaft
„Er her nogen Kæmpe inde,
Som fægte vil med Magt^
14.
„Hør du, Greve Goncelin!
Og vilt du lade mig leve,
Jeg haver mig en Fæstemø,
Og den vil jeg dig give.**
3.
Du tør ^ ) aldrig din Spore spænde
Og aldrig Hjelm drage paa.
Før du møder den Kæmpe,
Som man kalder Iver Blaa.^^
9.
Det var da Herr Iver Blaa,
Han vendte sig i Vest:
„Hjælp nu , . Ulf og Asmer Grib ! * )
Jeg hører den Kæmpe trøst"" 5).
15.
„„Ikke med din Fæstemø
I Ægteskab vil jeg leve;
Giv mig Salenta, Søster din!
Med hende la'er jeg mig nøie.""
4.
Det var Greve Herr Guncelin,
Han rider under grønne Lide;
Der møder ham liden Tilventin,
Han bad ham holde og bide..
10.
Det var Greve Herr Guncelin,
Han vendte sig i Øst:
„Hjælp nu, Jesu, Mariæ Søn!
Jeg hører den Kæmpes Røst."
16.
Saa redte de til Bryllup,
Som de kunde allerbedst;
De bøde dertil de Kæmper,
Som de kunde allerflest.
5.
„Vel mødt, ungen Tilventin!
Og hvor laa du i Nat?"
„„Jeg laa mig paa Brattenshorg,
Man hugger der Ild af Hat."" 2).
11.
Det var Greve Herr Guncelin,
Kasted' Hjelm over hviden Hals;
Det da hørte hans Moder kjær
Vel over trende Lande.
17.
De bøde Vidrik Verlandssøn,
Stærk Didrik udaf Bern;
De bøde hid Holger Danske,
For han vilde stride saa gjeme.
6.
Det var Greve Herr Guncelin,
Han blikked' under Hjelm hin røde:
„Saamænd ved^)! liden Tilventin!
Du taler din egen Død."
12.
Den Frue vaagner om Midie-Nat,
Og taler til Herre sin:
„Gud Fader udi Himmerig
Han raade for Sønnen min!"
. 18.
De bøde Sivard Snarensvend,
Han skulde for Bruden ride;
Saa kom Langbeen Risker,
Han skulde hos Brudgommen sidde.
7.
Det var Greve Herr Guncelin,
Han sit Sværd uddrog,
Det var liden Tilventin,
Han istykker hug.
Vel op før Dag! vi komme vel over den Hede.
13. '
Det første Red de sammen red.
De Heilede baade var stærke;
Stak han saa Herr Iver Blaa,
Han drev saa langt i Mark.
Vel op før Dag! vi komme vel over den Hede.
19.
De bød' end Mester Hildebrand,
Han bar for Bruden Blus;
Og hannem fulgte de Kæmper tolv,
De drukke og gjorde godt Ruus.
Vel op før Dag I vi komme vel over den Hede.
') tør 3: behøver. *) Funker af Hjelmene. ') Saamænd ved o: ved de hellige Mænd (Helgene). *) Antaget for et Slags personlige Skytsguder (?) , som Hedningen
Iver Blaa paakalder, i Modsætning til den christne Kæmpe Herr Guncelins Henvendelse i det følgende Vers. ^) trøst o: dristig.
4'
28
Anlanttno.
Solo.
^
^ — p
^^=^
^
t^ — t
^ — ^
Nr. 12. Hagbard og Signe.
— V ^« k / K-
t
^^4
^
t
^=^~^^==-
^,_^^=^-^-.
-i_i. _.
1. Kong Hag-bard og Her - re Kong Si - vard De jrp - pe - de den -nem en Kiv
Alt om hin stol - ten
^^F^
m
i
g
- ^
I
^
i
i
i
v-
S
^
IXM
ti=j=f
Sig - ne - lil; Der - for
lod Hag-bard sit Liv.
H
Hvad hel - ler I vin -de mig el -ler end saa væn en Mø.
iii iiii II
1^
t
Hvad hel - ler I vin -de mig el -ler end saa væn en Mø.
z=g^t!J^f^r=-3zS^
+ta-
m
i
2. Herr Hagbard lader sig Haaret voxe 3. Det var Hagbard Konge -Sen,
Og Jomfraklæder skære; Sig klæder i Skarlagenskind ,
Saa ri^er han til Sivards Gaard Og saa gaaer han i Høieloft
Han Slyngende ^ ) agter at lære. Alt for stolt Signelil ind.
') Slyngende d: Brodering eller Vævning. *) kjende o: lære.
m
4. „Hil sidder I, stolten Signelil,
I spinder det Silketvinde!
Herr Hagbard haver mig til Eder sendt,
I skulde mig Slyngende kjende""^).
^* n nOg haver Herr Hagbard Eder til mig »endt,
I er en velkommen Gjæst;
Al den Slyngende, som jeg kan,
Den kjender jeg Eder som bedst.""
6. Alle sad de skjenne Jomfruer
Og syede hver, som han kunde ^
Foruden Hagbard Konge -Son,
Han havde sin Naal i Munde. '
7. Foruden Hagbard Konge -Son,
Han havde sin Naal i Munde;
Men aldrig fik han saa stor en Skaal,
Han drak den jo' ud til Bunde.
8. Tog han ud sin liden Kniv,
Alt som han fuldtvel kunde,
Saa ridsed han baade Hjort og Hind,
Som de i Skoven runde.
9. Han ridsed Hjort, og han ridsed Hind,
Han ridsed den vilde Raa;
Drev han saa den Dag tilende.
Til mørke Nat kom paa.
10. Ind da kom den arge Torne
Udi saa ond en Stund:
n Aldrig saae jeg saa skjen en Jomfru,
Der mindre Slyngende kunde.
11. Hun syer aldrig saa liden en Som,
Hun haver kun Naal i Munde;
Og hun faaer aldrig saa stor en Skaal,
Hun drikker jo ud til Bunde.
12. Aldrig saae jeg saa^jærve Oien
Paa nogen stolt Jomfrue;
Dertil saa har hun to Hænder,
Der ere som Jern at skue."
13. Saa silde om den Aftenstund,
Der Dug drev over Spange ' ) ,
Da lyster hende stolt Signelil
Med Andre til Senge at gange.
14. Da spurgte Hagbard Konge -Søn,
Hvor han en Seng skulde faae:
^I skulle sove i Heieloft
Alt paa det Bolster blaa."
15. For da gik hun, stolt Signelil,
Ned over den Høielofts Bro;
Efær gik Hagbard Konge -Sen,
Saa hjertelig der han loe.
16. „Her I, stolt Jomfru Signelil!
Men 2) vi er ene to:
Hvo er den Kjæreste i Verden til.
Der Eders Hu ligger paa?"
') Spange o: Bro. *J Men d: mons, medens. ^) lydede
17. „„Ingen saa er i Verden til,
Min IIu ligger mere paa.
Foruden hin bolde Kong Hagbard
Og ham maa jeg ikke faae.""
18. „Og er det Hagbard Konge -Sen,
I haver af Hjertet saa kjær;
I vender Eder hid, Allerkjæreste min!
Jeg er jo Eder saa nær."
19. Al den Stund de snakkede sammen,
Meente, de var ene to;
Ude da stod den falske Terne,
Hun lyded ^) saa vel derpaa.
20. Det var da den falske Terne,
Tog over sig Kaaben blaa;
Saa gik hun til Heieloft,
Som Sivard Konning laa.
21. Kong Sivard blev saa vred i Hu,
Han raaber over al sin Gaard:
„Vaagner op, alle mine Mænd,
Her er en Kæmpe saa haard."
22. Saa toge de Hagbard Konge- Son,
Satte hannem i Bolter nye;
Han vred dem sender i letten Mag,
Som de havde været af Bly.
23. Det meldte da den gamle Terne,
Hun gav det onde Raad:
„Binde I hannem i Signelils Haar,
Han rerer ei Haand eller Fod."
24. Toge de to af Signelils Haar
Og bunde dermed hans Hænder;
Hun var hannem i Hjertet saa kjær,
Han rykked* dem ikke isender.
25. Toge de Hagbard Konge -Son,
Lagde hannem i Boien hin haarde.
Stolt Signelil gaaer ham til og fra.
Hun fælder saa modige Taarer:
26. „Min Fader truer Eder saa fast,
At lad' Eder hænge i Green
Saa aarle i Morgen, i heieste Eg,
Fer Solen oprinder igjen."
27. „„I hore det, kjæreste Signelil!
I lade god Villie kjende:
Naar I seer mig for Veiret svinge,
Lader Eder i Buret brænde.""
28. Det svarede stolten Signelil,
Saa saare monne hun kvide:
„Saamænd ved! Hagbard Konge -Sen,
Den Bøn skal jeg Eder vide."
d: lyttede. *) ena tykke o: i saa tyk (tæt) en Skare
29
29. Fulgte de Hagbard Konge -Sen,
Saa tykke ^) af Slottet ned.
Der græd for hannem saa Mangen, ham saae.
De bare sig ilde derved.
30. Der de komme ud til den Plan,
Hvor Hagbard skulde Livet miste,
Han bad dem holde en liden Stund;
Han vilde der Elskoven friste.
31. „Hænge I op niin Kaabe rbd;
I lade mig det først see.
Det maatte Kong Sivard end fortryde.
At jeg skulde hænge i Træ."
32. Stolt Signelil blev den Kaabe yaer.
Det mon hendes Hjerte bedreve:
„De onde Tidende er visse.
Det nytter ei længer at leve."
33. Satte hun Ild paa Heielofts Bure,
Saa hastelig' den opbrændte;
Det maatte Hvermand for Øie see^
Hun lod god Villie kjende.
34. Det var Hagbard Konge -Sen,
Han Øiet over Axel skjed,
Da stod al Signelils Fruerstue
Udi en brændende Gled.
■
3.'). „I tager nu ned min Kaabe red,
Lader den paa Jorden ligge.
Havde jeg ti Liv i Volde for eet.
Jeg vilde dem ikke tigge."
3G. Kong Sivard ud af Vinduet saae,
Han var saa bange i Hu;
Der seer han Hagbard hænge i Eg,
Og Signelils Buur i Lue:
37. „Havde jeg det tilforn vidst.
At Kjærlighed var saa stærk,
Jeg vilde de Ædlinge ei adskilt
For hele Dannemark.
38. Lebe I Nogle til Signelils Buur
Og redder hendes Liv!
Løbe I Nogle til Galgen hen;
Herr Hagbard er. ingen Tyv!"
39. Og der de komme til Signelils Buur.
Da laa hun der i Glød;
Og der de kom, hvor Galgen stod.
Da var alt Hagbard ded.
40. Saa toge de Hagbard Konge -Søn,
Svebte ham i hviden Lin:
Saa lagde de hannem i Christenjord
Ilos Signelil, Kjæresten sin.
30
Oon moto.
Solo,
il
B^.
4—
-rrr-^
Nr. 13. Liden Grimmer og storen Kamper.
^m
E
V k
t:!
K-K
^
ati
e^
— 1-
1. — Grim-mer han gaaer paa Gul - vet, Han kan vel le - ge med Sværd: „I gi - ve mig Jom - fru In - ge - borg, Jeg
mf «
^^
r ' r
t
^
i=^.
^
^^9t
*
£
s
^P
e
t
!t*
^
w K TxiUl
-r"V:t T7 7T
r
?
Jr— ±
1^
I
vol - der ^) hen - de med Æ
re." Nu sei - ler han Grimmer af Lan - det.
^
*
J. J // J J
^ >
r ' r g g ^ g £
i
<5i^
r
Nu sei - ler han Grimmer af Lan - det.
*) volde a: blive Herre over, tage.
I
31
2.
n^Mig tykkes, du est saa liden ^
Du kan dig ikke omhugge;
Hvor da kommer blandt andre Kæmper,
De driTe dig alt tilrygge.""
9.
Jeg skal give Eder Glavind god,
Og Harnisk, som I maa bære;
Det Vaaben er ikke i Verden til,
Som derud] skal skære.
16.
Svarede dertil Kamperen,
Han havde saa rask en Haand:
„Jeg skal have det ferste Hag,
Det er adi mit Land."
3.
„Ikke er jeg saa liden,
Jeg kan mig jo vel værge;
Naar jeg slaaes med Kæmper,
Jeg vel mit Sværd kair røre."
10.
Jeg skal give Eder Sværdet
Og faae Eder det i Haand,
Det bider saa vel ndi haarde Jern,
Alt som I hug i Vand." —
17.
Det ferste Hug, der Kamperen hug.
Han var saa rammer*) i Ord,
Da hug han liden Grimmer,
Saa han faldt ned til Jord.
4.
„„Kamperen boer paa Birtingsland,
Han er en Kæmpe saa bold;
Kan du hannem til Jorden fælde.
Min Datter maa du volde.""
11.
Kamperen staaer paa Birtingsland,
Og seer han ud saa vide:
„Hvad er det for et lidet Vrag,
Her synes til os fremskride?"
18.
Op stod liden Grimmer,
Han dvælte ikke ret længe:
„Og du skal stande mig eet igjen;
Førend Solen ganger til Senge."
5.
Grimmer tager ad Døren ud
Baade med Harm og Sorg.
„Hvad Svar fik du af Fader min?"
Sagde hun, Jomfru Ingeborg.
12.
Det var liden Herr Grimmer,
Han styrer sin Snekke for Land,
Det var storen Kamper,
Han rækker hannem hviden Haand.
19.
Det andet Hug kom Grimmer til.
Han hug med høire Hænde.
Han hug i Kampers forgyldte EQelm,
At Odden i Hjertet vendte.
6.
„Kamperen boer paa Birtingsland
Et Kæmpenavn monne han bære;
Kan jeg han nem tildøde slaae.
Da fanger jeg Eder med Ære."
13.
„Du være velkommen, liden Grimmer!
Her times dig ingen Vaaude;
Jeg giver dig min Søsterdatter
Og Hælvten af mine Lande."
20.
Saa glad var liden Grimmer,
Den Strid havde faaet en Ende;
Han tog der Guld og meget Sølv,
Førte hjem til Jomfruens Lande.
Det meldte hun den unge Mø:
„Min Fader vil Eder forraade;
Kamper er Eder altfor stærk.
Han før* Eder i stor Vaade.
14.
„„Ei vilde jeg. Jomfru Ingeborg
Skulde spørge det hjem til Lande,
At jeg skulde tage din Søsterdatter
Og gaae dig saa tilhaande.
21.
Jomfruen stander i Høieloft,
Og seer hun ud mod Strande:
„Hisset seer jeg min Fæstemand,
Han lægger sin Snekke paa Sande."
8.
Men jeg skal laane Eder Hjelm saa god.
Som I maa vel paa lide.
Jeg faaer 1 J E^er Brynien vel saa haard.
Som Sværd skal ei paa bide.
15.
Vi ville gaae os paa Vimmings Høi,
Og der skal Striden staae;
Een af os skal Livet lade,
Førre vi af Kredsen gaae.""
22.
Tak saa have Grimmer hin unge.
Han holdt saa vel sin Tro;
Maanedsdag derefter kom,
Lod han sit Bryllup boe^).
>) faaer o: skaffer, giver. ') rammer (ram) o: stærk, kraftig. *) boe o: berede.
32
Allegretto.
I Solo.
Nr. 14. Olger Danske og Burmand.
'^^^
f~^^.
s
3^
{Færdisk Melodié),
1. Bnr - mand
hol - der i Fel - ten
ud,
Han la - der sit Skjold vel skin
N
ne:
«
i
3=^^
m^.
r
m
*■
^
(^
1^
I
^
ÉÉ
E^
f
'^^^^
Sen - der han Bud til I - se - lands Kon - ning, Han ha - ver en
Dat - ter, hin
væ
ne.
^=3
P^^
*
^
i=--it
i'
ffe3
E-:
:rk
^
.1*.
Tutti.
WE^$E^
zm
5
^7
r^^^^T^r^T-f
r
-^^m
01 - ger Dan - ske han vandt Sei - er af Bur
i
mand.
t
t
t
M 's^—x — . ~ A åzz
^Mm
33
^Her du, Iselands Konning god!
Du her nu, hvad jeg siger dig:
Du skal give mig Datter din,
Eller skifte med mig dit Rige.^
9.
,,HeT I, goden Olger Danske,
I hjælpe mig af denne Ned I
Førre jeg tager den lede Trold,
Langt hellere da var jeg død.^
16.
Barmand kom der ridendes i Gaard,
Han agted den Jomfru bortføre;
Olger Danske mod hannem red,
Han fik hannem Andet at gjøre.
8.
^„Jeg haver mig ei Datter uden een,
Jomfru Gloriant de hende kalde;
Jeg haver hende Kong Earvel trolovet.
Jeg troer hannem vel med alle.
10.
„„Vel Eder, Jomfru GloriantI
At I vilde til mig gange.
I give mig Spise og Drikke saa god.
Da bryder med Burmand jeg en Stang.
17.
De fægted i Dage, de fægted i to,
Den tredie Dag til Eveide;
Saa satte de den nem paa en Steen,
Der vilde de Kæmper hvile.
4.
Jeg haver hende en Konge bortgivet,
Og Karvel saa er den Konges Navn,
Kan han hende ei for dig værge.
Da skal hun gange dig tilgavn.**"*
11.
Kunde I flje mig min Hest igjen.
Dertil min Br3mje og mit Sværd,
Jeg gjorde det for Eders Skyld,
Jeg red med hannem da en Færd.
18.
Det var stærken Burmand Kamp,
Han taler til Olger Danske:
„Vil du troe da paa min Gud,
Saa tager jeg dig til Fange.**
6.
Det var Jomfru Gloriant,
Tager over sig Kaaben blaa,
Saa gaaer hun til det Fangetaam,
Som alle de Fanger udi laae.
12.
Kong Karvel han er min Stalbroder tro,
Han skal det visselig spørge;
Førre skal jeg lade mit Liv,
Før Burmand skal Eder hjemføre.****
19.
Det da svared Olger Danske,
Han gad det ikke lide:
„Naar du kommer til Helved hen,
Saa siig du, Olger dig sendte did.**
6.
„Est du levende, Olger Danske?
Jeg da siger dig paa min Sand:
Her er en Trold, begjærer mig.
Og det er sorten Bur mand.
13.
„Jeg vil skaffe dig Kosten god.
Den bedste, dig lyster at æde;
Saa giver jeg dig din Hest igien.
Som dig lyster helst at ride.
20.
Tilsammen red de Heilede paany.
De vare begge saa stærke.
Sønder da gik deres gode Hjelm,
Det Glavind fløi langt i Marke.
7.
Ikke vil jeg den fule Gast,
Jeg lover mig en christen Mand.
Kan du ham i Kamp overvinde,
Saa ganger glad jeg dig tilhaand.**
14.
Jeg vil give dig Sværd saa stærk.
Som dig lyster at binde ved Side;
Dertil fanger du Glavind saa fast.
Som du maa vel paa lide.**
21.
De stridde saa længe, de stridde saa hart.
De baade var trætte og møde;
Slagen blev han Burmand Kamp,
Og faldt han da til Jorden død.
8.
„„Her har jeg ligget i femten Aar,
Og lidt baade Hunger og Tørst,
Liden saa er vist min Formue
At stride nu mod Trolden først.****
Olger Danske han vandt Seler af Burmand.
I.
16.
Hun tog Olger af det Taarn,
De lod hannem Klæder skære,
De satte hannem øverst til Bord,
De lode da Maden indbære.
Olger Danske han vandt Seier af Burmand.
22.
Olger red til den Jomfru skjøn:
„I tage Eders Fæstemand:
Jeg haver dræbt med mit gode Sværd
Den fule, den forgiftig' Aand.**
Olger Danske han vandt Seier af Bnrmand,
\
34
Allegretto.
Nr. 15. Svend Feldings Kamp med Risen.
N-^
i
^^
== -U-
J J r I r TTi r TjY '
-.—— ^ 1 H __^ 9f
^ ^
V ^
1. Svend Fel - ding han sid - der paa Hel
baa - de
mild
og blid, Han gjor-der sig med
sit
Sværd.
2.
Svend Felding sig lover en Pilgrimsgang
Alt indtil Rom at gange;
Det lover hver dansk Pillegrim,
At han skulde didhen komme.
3.
Og de rede ud af Dannemark,
De var ikke uden to:
Og de gjæsted dem udi en Stad,
Han hedder Ht^vdingso.
4.
Og de gjæsted dem i en Hovedstad,
Han hedder Hovdingsø;
Og de gjæsted dennem en stolt Jomfru,
Hun var saa væn en Mo.
Og alt da sad den stolte Jomfru,
Og syede hun Silkesøm;
Hver en Som alt der hun syede,
Hendes Oine runde i Strom.
6.
y,Og hør I det, min stolte Jomfru!
Hvi sørger I saa saare?
I sige mig noget af Eders Vaande,
Jeg løser Eder af den Fare.^
„„Her er en Rise paa vort Land,
Han vil vort Land forøde.
Han vil ei have anden Eost,
End Jomfruer til Fode.""
35
8.
„Og havde jeg Hest, og havde jeg Harnisk,
Min Ryg var ret tilmaade * ) ,
Jeg vilde for Eder, min stolte Jomfru,
Med hannem bryde en Stage.**
14.
„Og jeg gik mig af Dannemark
Med femten gode Guldringe;
Havde jeg en Sadelgjord for dem.
Da vilde jeg lade dem springe.
20.
Svend Felding gaaer sig til Kirken hen.
Og lod han sig berette;
Og saa lod han sin Brynje beslaae.
Vor Herre lod han i sætte.
9.
Og de ledte frem trehundrede Heste,
Og de vare alle hvide;
Den første, Svend Felding Sadel paalagde.
Han bugned til Jord som en Tige. ^)
16.
Sende I Bud saa bradelig ^ )
Hen over den grenne Hede,
I lade den skjonne Jomfru tilsige,
Hun lader en Sadelgjord rede.^
21.
„I tage nu hen det kronede Sværd,
Jeg Intet kan dermed gjøre;
1 hente mig hid en Skudemast,
Den mægter jeg vel at fore."*
10.
„Jeg førte mig ud af Dannemark
Vel femten gode Guldringe,
Havde jeg mig fra Jutland en Hest,
De skulde for ham springe.^
16.
Femten vare de stolte Jomfruer,
Som slyngede Guld med alle,
Før de kunde faae den Sadelgjord,
Svend Feldings Hest kunde holde.
22.
Det andet Rid, de sammen red.
De Heilede baade var vrede;
Troldens Hals brast sønder i to,
Hans Hoved drev langt i Hede.
11.
Kom gangendes da en Møllermand
Saa listelig over den Mark:
„Jeg har mig en broget Hest,
Er født udi Dannemark.^
17.
Det første Rid, de sammen red,
De vare baade saa stærke,
Svend Feldings Sværd det brast itu,
Hans Skjold brast langt i Marken.
23.
Hans Hoved i ni, hans Ryg udi fem,
Hans Been i femten Stykker;
Saa red han til den stolte Jomfru,
Hannem lysted da først at drikke.
12.
„„Hør dn, goden Møllermand,
Og lad mig Hesten see;
Ere forvist vi baade Danske,
Vi stride med Trolden led.**
Svend Felding fandt paa saa godt et Raad,
Og sig saa vel til Fromme:
„Du, mød mig imorgen i Marken ud,
Da vil jeg her visselig komme.
24.
Ud da ginge de Riddere ni,
De toge Svend Felding af Hest:
„Land og Rige vi Eder anlvordo.
Om Jomfruen I vil fæste."
13.
Han gjorded Hesten saa meget fast.
Og mest alt over det Tykke;
Hesten faldt for hannem i Knæ,
Og Gjorden udi ti Stykker.
19.
Det var ikke mit Alvor, idag.
Jeg vilde min Hest ikkun prøve;
Du møde imorgen paa dette Sted,
Jeg vil dig mandelig bide."
26.
„„Jeg haver mig en Jomfru fæst,
I Østerlands Kongerige:
For Tønder syv af det røde Guld
Jeg vil hende- ikke svige.
26.
I lade kun bygge et muret Huus
Foruden ved Høvdingsø,
I spare der aldrig for danske PilPgrim
Enten god Viin eller Brød.****
27.
Der spares ikke for danske Hofmænd
Enten Viin eller fuld godt Brod.
De bede Godt for Svend Feldings Navn;
Han er for langen^) Død.
*) Tar ret tilmaade o: passede ret. ') Tige o: Tævehand. ^) bradelig o: brat, hastig. *) for langen o: for længesiden.
5*
36
Allegretto.
Solo,
Nr. 16. Herr Tønne.
^
^— f\
N ■ N ^
1. Herr Tøn - ne han ri - der af Als - e ud, Han fe - rer sit Gla - vind ryst*);
En - ten det er
til
Tutti
2. Herr Tønne han rider i Rosens Lund, 4. Der blomstredes Mark, der løvedes Riis, 6. „„Her du. Ridder Herr Tønne!
At bede^) den vilde Hind; Det kunde de Runer saa vende. Lad fare det Elskovens Værk;
Der meder han nem Dværgens Datter, Hr. Tønne sin Ganger med Spore tvang, Jeg haver mig en Fæstemand,
Hun hviler sig under en Lind. Han kunde dog ikke undrende. En Konning for alle de Dværge.
tttt
8. Svared det Dværgens Datter,
Hun svared det saa for sig:
„Du faaer vel vænere Fæstemø;
Ret aldrig vinder du mig.
3. Saa slog hun de Runeslag,
At Harpen saa vel maatte klinge;
Den vilde Fugl paa Kviste sad,
Forglemte sin Sang at synge.
5. „Her sidder I, Dværgens Datter,
Og vil I være min Ejære,
Alle de Dage, jeg leve maa.
Jeg vil Eder elske og ære.**
7. „Før Dværgekonning skulde Eder faae, 9. Da skynde dig. Ridder Herr Tønne!
Og han skulde nyde den Lykke, Du vogte saa vel din Gang;
Før skulde jeg vove mit unge Liv, Min Fader og min Fæstemand
Og bryde mit Glavind istykker.**** De tøve- nu ikke længe.**
^) ryst o: stnrk. ^) trøst a: trøstig, modig. ') bede o: jage, fælde paa Jagten.
37
10. Det var hendes kjær Moder, 20. Den Jomfru hun sidder i Upsal,
Hun ud af Bjerget saae, Hun hedder stolt Ennelin,
Da blev hun Ridder Herr Tønne vaer Staalstang lukker bendes Bureder,
Under grønnen tiind at staae. Derfor ligger vilden Grib.
1 1 . Ud kom Ilendes kjær Moder,
Og hun var vred og gram:
^Hør du, nifhild, Datter min!
Saa lidet falder her din Gang.
12. Dværgekonning haver dig fæst,
Med Ære har han dig vundet;
Du turde ikke Herr Tønne
Med Runeslag have bundet*^
13. Det var Dværgens Datter,
Hun ganger i Bjerget ind;
Efter gaaer Ridder Herr Tønne,
Alt under Skarlagenskind.
14. Det var Dværgens Frue,
Lader brede med Silke den Stol,
I Dvale sad den Herre derpaa.
Alt indtil Hanen gol.
21. Der ligger Grib og Løve,
^Dertil de Bjørne hvide;
Det er dig til Lykke lagt.
At du skalt komme did.
22. Kongen haver en Brodersøn,
Til ham skal Riget komme;
Hans Hu staaer til den væne Mø,
Den Rose over alle Blommer.
30. nHer holder I, svenske Riddere ni, 40. Det var Ridder Herr Tønne,
Og ville I stride for Ære? Han rider til Upsals By;
Eller stride I for det røde Guld? Hans Skjold det skinner som Guld,
Eller for Eders Hjertenskjære?^^ Hans Glavind det glimmed i Sky.
31. Svared det Algvod, Kongens Frænde, 41. Han vog^) der de hvide Bjørne,
Han var saa stolt udi Sinde: Han bryder den store Staalstang,
„Nok haver jeg Ære og røden Guld, Og ud han tog den skjønne Jomfru,
Jeg tør^) det ikke vinde. Som der havde ligget i Tvang.
32. Der er en Mø udi Upsal, 42. Der han havde veiet de svenske Ridd're,
Hun hedder Ermelin, Dertil baade Løve og Bjørn,
For hendes Skyld bryde vi et Spær, Saa ganger han i Hoieloft,
Hun blive min eller din.^ . For Ermelin hin skjønne.
23. Nu vil jeg give dig Sadel og Hest, 33. Det første Rid, de sammen red, 43. „Velkommen vær. Ridder Tenne,
Og ^gyldne Sporer nye; De Heilede baade var stærke, Til disse fremmede Lande!
Du rider aldrig saa vild en Sti, Sender da gik deres gode Skjold, Det vil jeg for Sanden sige,
Du skalt jo finde til By. ' Deres Glavind drev langt i Marke. Jeg har efter Eder længet.
24. Og jeg skal give dig Kls^der, 34. Det andet Rid, de sammen red,
Med røde Guld lagt i Sømme; Det var og ikke af Falsk,
Jeg skal dig give det røde Skjold, Herr Algvod drev for Sadelbne,
Er lagt med Ædelstene. Og sønder gik hans Hals.
15. Det var Dværgens Frue, 25. Jeg skal give dig gode Guldbaand, 35. Det vare de svenske Riddere,
Lader hente ind Bøger fem; Deri ere Runer drevne; De axled Kaaben blaa,
Hun løste den Herre af Runebaand, At hvert et Ord% du tale skalt, Saa ganger de i Heieloft
Hendes Datter havde bundet dem. Det falder, som det var skrevet. '^ For svenske Konning at staae.
44. Jeg var mig saa lidet et Barn,
Og da blev der spaaet mig,
En fremmed Ridder skuld' veie Algvod,
Og føre mig hjem med sig.
45. Jeg beder dig. Ridder Herr Tenne!
Du aldrig forlader mig;
Der er Ingen udi Verden til,
Jeg heller trolover, end dig."
16. „Nu haver jeg dig af Runen løst, 26. Frem gik Ulfhild, Dværgens Datter, 36. „Her er en Judte kommet i Land, 46. Det svared Ridder Herr Tønne,
De kan dig nu aldrig meer binde; Hun undte den Ridder saa vel: Han er baade broget og stribet. Tog Jomfruen i sin Favn:
Det haver jeg gjort for Ærens Skyld, „Jeg giver dig det gode Sværd, Han otte Ridd're lemlæstede, „Jeg aldrig vil dig forlade;
Min Datter skad dig ei vinde. Og Glavind blank dertil. Saa ilde han forlem har pebet. Det svær jeg ved Drottens^) Navn!^
17. End mere vil jeg for Æren gjøre,
For Elskoven og god Villie:
Jeg fiyer dig en Fæstemø,
En Rose over alle de Lilier.
18. Jeg er fød af Christenfolk
Og tagen i Bierget ind.
Jeg haver mig en Søster,
Hun hedder Fru Adelin.
27. Du skalt aldrig seile den Sø,
Du kommer jo vel til Land;
Du skalt aldrig saaret blive
Af nogen Jorderigs Mand.**
37. Han otte Ridd're lemlæstede, 47. Saa tog han den skjønne Jomfru
De er baade halte og lamme; Alt med hendes røde Guld;
Han Algvod vog, Eders Brodersøn, Saa førte han hende til Danmark,
Saa faae den Judte Skam I '^ De bleve hinanden huld.
28. Det var stolten Fru Thorelil, 38. Svared den gamle Konge, 48. Han førte hende til sin egen Gaard,
Hun skjænked ham klaren Viin: Alt med sit lange graa Haar, Hun var en Rosens - Blomme.
„Duskynde dig snart af Bjerget ud, „Hævner mig over den stribede Judte; Alle de Folk, paa Alsø vare,
Før hjem kommer Herre min.** Jeg giver Eder Sabel og Maar^).** De favned*) saavel deres Komme.
19. Udi Island bærer hun Kronen 29. Herr Tønne rider ad Sverrig,
Og dertil Dronninge-Navn; Sin Lykke vil han friste;
Hendes Datter blev hende stjaalet fra, Der seer han da Riddere ni^
Saa vide gaaer deraf Sagn. Holdt væbnede under de Kviste.
39. Ud red alle de svenske Hofmænd, 49. Og det var Ridder Herr Tønne,
Og de vilde vinde Priis. Han holdt saavel sin Tro;
Den Latter han dem snart fordrev, Maanedsdag derefter
De bleve af Skaden viis. Lod han sit Bryllup boe.
*) ter Ol behøver. ') Sabel og Maar o: Sobelskind og Maarskind. ^) veie, vog o: dræbe, dræbte. *) Drotten o: ChriBtus. ^) favne o: modtag^ med Glæde og Æresbeviisningcr.
38
AnlaoUne.
Nr. 17 a. Agnete og Haymanden.
¥■ ¥■- — V
£fe
t5=r:
tir
i=:qt±z:ff
■^ — V
^
¥==^
/ — ^
y — ^
-T h s ^ h l ^^ p ,^ I
1. Ag - ne
te hun 8tan - dér paa Hol - me - gaards Bro , Da kom der en Hav - mand fra Bnn
den
^
9^
fe^S^
op — Aa, ja,
-^ — T
■Ji
e
-"^?=?
^f^t^4
f^^
jal
Da kom der en Hav -mand fra Ban
den
*
^^1
mf
pf
^
2.
„Og har du, Agnete! hvad jeg vil sige dig:
Og vil du nu være Allerkjæresten min?"
^
m
op.
i
tø4^
4.
Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,
Saa fc^rte han hende til Havsens Bund.
6.
Agnete hun sad ved Vuggen og sang,
Da hørte hun Holmegaards Klokker klang.
3.
\^9
,,,,0 ja saamænd, det vil jeg saa,
Naar du ta'er mig med paa Havsens Bund."'
6.
Der var de tilsammen i otte Aar,
Syv S»nner hun ved den Havmand faaer.
7.
Agnete hun ganger for den Havmand at staae:
„Og maa jeg mig udi Kirken gaae?"
39
Allegretto.
Nr. 17 b. Agnete og Havmanden.
^^f-
fr
t^
£
t
(Fra Bomholm),
^■
gM^^- ;^
^
^
1. Ag - ne - te hun stan - der paa Hol - me-gaards Bro, Da kom der en Hav -mand fra Ban - den op —
^
=e
V — i/
^1
fa:
Aa, ja, ja!
Da kom der en Hav -mand fra Bun - den op.
8.
fin Ja gjerne maa du til Kirken gaae,
Naar igjen du kun kommer til ternene smaa.^^
10.
Agnete hun ind ad Kirkedøren kom;
Der saae bun sin Moder, og vendte sig om.
12.
„„Og jeg haver været paa Havsens Bund,
Syv Sønner jeg der ved Havmanden fik.""
Han stopped hendes Øren*, han stopped hendes Mund,
Saa førte han hende paa Holmegaards Grund.
11.
„Og hør du, Agnete! hvad jeg vir sige dig:
Hvor har du i otte Aar været fra mig?'*
13.
„Hvad fik du til Fæstensgave din.
Da han dig fæsted tjl Bruden sin?'
40
Anianttne.
Nr. 17 c. Agnete og Haymanden.
#
N N
j j j- | n ^
(Fra Bornholm).
iE
#
^ntrmurn
^
i
1. Ag - ne - te hun stati - der paa Hol - me-gaards Bro,
^
^^
^
r
r
f
m
Da kom der en Hav -mand fra Bnn - den op —
^
f
^
7
<^
r
Æ
e
*
g
m
t
F
i
^
^
I
3^
N N
Aa, ja, jal Da kom der en Hav -mand fra Ban -den op.
^
Vf
^^
r
' 43^4^
i
i-^
i
i
^
^
^
14.
nnHan gav mig da et prægtigt Gnldbaand,
Det bindes ei bedre om Dronningens Haand.
(AV,
15.
Den Havmand ind ad Kirkederen treen,
Og alle de smaa Billeder de vendte sig oml^ring.
16.
Hans Haar det var som det pureste Guld,
Hans Øine de vare saa taarefuld.
17.
y^Og hør du, Agnete! hvad jeg vil sige dig:
Og dine smaa Børn de længes efter dig.^
18.
^„Og lad dem længes, mens de længes vil,
Slet aldrig kommer jeg mere dertil I^^
19.
^O tænk paa de Store, og tænk paa de Smaa,
Og tænk paa det Lille, som i Vuggen laa.*"
20. n^Ret aldrig jeg tænker paa de Store eller Smaa, — Aa, ja, ja! —
Langt mindre paa det Lille, som i Vuggen laa, Langt mindre paa det Lille, som i Vuggen laa.^
AnlanUno.
Solo.
r
^^
Nr. 17 d. Agnete og Bjergmanden.
Tutti.
41
'^
r-f
m
s
^
^^
1. Ag - ne - te gik
u
f
de paa Mar - ken og græd , — Fug
6
le - ne s yn - g e — Da stod
den
^
TVrfft".
^^
M
Bjergmand og ly - ded' der
Tgmand og ly - ded der - paa.
Skjøn - ne Ag •: ne - te!
^
^^
Skjøn - ne Ag - ne - te I
^
E
i
^ \^ u
^
2.
^Agnete, Agnete! kom ad Bjerget til mig,
Det rødeste Gnid det giver jeg dig.*^
3.
Agnete hun gik Bjerget tnise^) omkring,
Saa gik hun sig ad Bjerget ind.
4.
Agnete var i Bjerget tre Gange tre Aar:
Hun længes saa saare at see grønne Jord.
5.
Agnete sad ud* og sang Lullemebi ^ ) ;
Da hørte hun Engelands Klokker at ring*.
^) tøjse, tøflser o: to Gange (islandsk: tvis var).
L
6.
Agnete gik for hendes Fæstemand at staae:
nMaa jeg ind til Engelands Kirke gaae?^
7.
,,,,Ja, vel maa til Engelands Kirke du gaae;
Det røde Guld maa du ei tage paa.
8.
Og naar du kommer paa Kirkegaard,
Maa du ei slaae ud dit favre Guldhaar.
9.
Og naar du kommer paa Kirkegulv,
Maa du ei gaae med din kjær Moder i Stol.
') Lallemebi o: Visselolle (engelsk: lallaby.)
4^ St de syn - ge —
10.
Og naar du hører den Høiestes Navn,
Saa maa du ei bøie dine Knæ til Jord.^"
11.
Agnete tog alt sit røde Guld paa,
Hun slog og ud sit favre Guldhaar.
12.
Den Tid hun kom paa Kirkegulv,
Saa gik hun med sin kjær Moder i Stol.
13.
Og da hun hørte den Høiestes Navn,
Da bøied Agnete sine Knæ til Jord.
14.
Den Tid Messen og Prædiken havde Ende,
Da gik hun med sin kjær Moder hjem.
15.
„Agnete, Agnete! kom ad Bjerget til mig;
Dine smaa syv Sønner græder haardt for dig.**
16.
„yjLad dem græd', lad dem græd', lad dem græd',
men de vil!
Jeg nu ei mere hører dem til.^^
17.
Saa gav han hende en Syge saa krank;
Fuglene synge —
Agnete hun døde i selvsamme Stund.
Skjønne Agnete!
6
42
Antfaattno,
Nr. 17 e. Agnete fra Holmegaard*),
«
^
1. Ag
^^^^
1^-
_si ^r\^l'^^^ r i^ l ^'!? ^
ne - te var u- skyl -dig, var el
sket , var tro ; Men sted - se var hun een - som , hun al - drig hav - de
S
J
^E^^
r
x^-
^
I
^
ai^p^^
P
P
/S? J^ ^
J
?^
m
L
Æ i
^
^j
e
i^
*
t
^
^
^
V F
^s
Ro — Al -drig Ro
V
Hun fry - de - de vel An - dre, men aldrig var hun fro.
I
mf ~~
h
^
m
m
t
j
SS
^
f
p^
s:
1^
r
-^
T
2. Agnete hun stirred'
I Bølgerne de blaa,
Og see! da kom en Havmand
Fra Bunden op at staae —
Op at staae!
Men stedse Agnete
Paa Belgeme kun saae.
3. Hans Haar var som spundet
Af pureste Guld,
Hans Øie det var kjærligt,
Hans Mine den var huld —
O! saa huldj
Hans skjældækte Barm var
Af Ejærlighed fuld.
4. Han sang for Agnete
Sin Elskov, sin Niid.
Hans Kvad det var saa kjælent,
Hans Stemme var saa sød —
O! saa sød!
Hans Hjerte ham fra Læberne
Saa lifligen flød.
5. „Og hør, min Agnete!
Hvad jeg vil sige dig:
Mit Hjerte det fortæres
Af Længsel efter dig —
Efter dig!
O, vil du det husvale!
O, vil du elske migl*'
*) Til Nr. 17 e) og f) har jeg optaget de, i al deres Forskjellighed , begge saa yndige Bearbeidelser ai den gamle Folkevise, da det forhøier Melodiernes Betydning, at de
forbindes med egne TexU.T istedetfor at synges alle med samme Text.
6. To sølvspændte Sko flux
Paa Elintebredden stod;
Der fandtes aldrig skjønnere
Paa nogen Dronnings Fod.
„For din Fod I
„Min Elskede! — saa kvad han -
Du tage dem imod!**
7. Saa tog han af Barmen
Et perlestuk ket Baand;
Der aldrig saaes et skjønnere
Om nogen Dronnings Haand.
„Dette Baand!
Min Elskede! — saa kvad han -
Dti binde om din Haand !^
8. Saa tog han en Guldring
Af Fingeren sin;
Der fandtes ingen skjønnere
I nogen Dronnings Skriin.
' „Her, fra min,
Min Elskede — saa kvad han -
Du sætte den paa din!^
9. Agnete ned paa Himlen
I Havdybet saae;
Den Bølge var saa sølvklar,
Og Bnndei\ var saa blaa —
O, saa blaal
Da smilede den Havmand,
Og sang, og sagde saa:
10. „Og hør, min Agnete!
Hvad jeg dig sige vil:
For dig mit Hjerte brænder
Af Kjærligheds Ild.
O, vær mild!
Slig, vil du mig husvale?
Vil du mig høre til?**
11. „„Og hør du, skjøn Havmand,
Jeg vil tilhøre dig;,
Hvis ned i Havets Afgrund
Du med vil tage mig!
Tag du mig!
Og før mig til din Havbund!
Der vil jeg elske dig.""
12. Han stopped* hendes Øre,
Han stopped' hendes Mund;
Saa foer han med Agnete
Dybt ned i Havets Bund.
Mund paa Mund —
De favnedes og kys'de sig
Saa trygt paa Havets Bund.
13. Agnete hun var der
I Aaringer to;
De elskede hinanden
Saa kjærlige og troe —
Elskovstroe.
To Sønner der hun fødte
I Havmandens Bo.
14. Agnete sad rolig
Ved Vuggen der og sang;
Da hørte hun en Jordlyd,
Som ovenover klang:
Ding, ding, dang!
Og det var Kirkens Klokker
I Holmegaard, som klang.
15. Agnete lod Vuggen
Saa pludseligen staae.
Og iilte til sin Havmand:
„Skjøn Havmand! tør jeg gaae?
Tør jeg gaae?
O, tør jeg end før Midnat
Til Holmekirke gaae?"
16. „„Du gjeme maa før Midnat
Til Holmekirke gaae,
Naar kun før Dag du vender
Til Børnene de smaa.
Gaa! gaa! gaa!
Men vend før Dag tilbage
Til Børnene de smaa!""
17. Han stopped' hendes Øre,^
Han stopped' hendes Mund,
Saa foer han op med hende
Til Holmegaardens Grund.
Mund fra Mund —
De skiltes, og han dukked'
Igjen til Havets Bund.
18. Agnete sig skyndte
Til Kirkegaarden hen;
Der mødte hun sin Moder,
Og vendte sig igjen.
„O, hvorhen?"
Men hendes Moder vendte
Den Flygtende igjen.
19. „Og hør du, Agnete!
Hvad jeg vil sige dig:
„Hvor har du havt dit Ophold
Saalænge langt fra mig?
Langt fra mig!
Siig, hvor du har dig opholdt
Saalænge hemmelig?"
20. „„O, Moder! jeg har dvælet
I Havmandens Bo; ■
Med ham jeg alt dernede
Har faaet Sønner to.
Und mig Ro;
Jeg gaaer nu hen at bede.
Og siden til min Bo.""
21. „Og hør du, Agnete!
Hvad jeg vil sige dig:
Her dine to smaa Døttre
Tildøde græmme sig.
Skrig i Skrig
De græde 9 de smaa Piger,
De længes efter dig."
22. „„Lad længes, lad græde
De lo smaa Døttre her:
Mit Øre det er lukket,
Jeg hører dem ei der —
Dem ei der!
Og der de to smaa Sønner
Forsmægted*, blev jeg her.**"
23. „O, red dog de Arme!
O, lad dem ei forgaae!
O, tænk dog paa den Mindste,
Som end i Vuggen laa!
Hjem du gaae!
Og glem de to smaa Trolde
For dine ægte Smaa!"
43
34. „„Lad blomstre, lad falme
De To, som Hiinlen vil!
Mit Hjerte det er lukket.
Det hører dem ei til —
Dem ei til!
Jeg ene for min Havmands
Smaa Sønner leve vil!""
25. „Og kan du dem glemme.
Som ved dit Hjerte loe,
Saa tænk paa deres Faders.
Din Ægteherres Tro —
Kjend hans Tro!
Saasnart du var forsvundet,
Han mistede sin Ro.
26. Han sørged' en Sommer,
Han sørgede for dig,
Og ned fra Holme -Fjeldklint
Saa styrtede han sig —
Styrted* sig!
Der funde de paa Stranden
I Skumringen hans Liig.
27. Nu nys man det lagde
I Kisten ned med Sang;
Og hørte du, min Datter!
Ei Klokkerne, som klang:
Ding, ding, dang?" —
Nu vendte hendes Moder sig,
Og Midnatsklokken klang
28. Agnete hun traadte
Ad Kirkedøren ind.
Og alle de smaa Billeder
De vendte sig omkring —
Rundt omkring!
I Kirken de smaa Billeder
De vendte sig omkring.
29. Agnete hun stirred
Mod Altertavlen hen.
Og Altertavlen vendte sig, og
Alterot med den —
Alt med den
- Sig vendte, hvor hun Øiet
I Kirken vendte hen.
30. Agnete hun stirred
Paa Stenen for sin Fod,
Og saae sin Moders Navn, som
Paa Ligstenen stod,
Hvor hun stod —
Da brast den Armes Hjerte,
Da isned' hendes Blod.
31. Agnete hun raved',
Hun segnede, hun faldt;
Nu alle hendes Smaaborn
De længes overalt —
Overalt!
Nu Sønner, som Døttre,
De længes overalt.
32. Lad græde, lad længes,
Lad sørge her og der!
Lukt er nu hendes Øie,
Det aabnes aldrig meer —
Aldrig meer!
Og knuust er hendes Hjerte,
Det slaaer nu ikke meer.
6*
44
Andaatliio.
Nr. 17 f. Agnete.
^3
■ ' I 1— ^ — ■ I _^/ ■ ■ ■ I i
15=15
J.' J< /
1. Ag- ne - tø sid -der paa den een - som- m*e Strand, Saa sag-te-lig de Bol - ger slaaer op paa hvi - den
^^
w
(S.
dolce
^
4j rj,o j^
f
J 0.>.
i$^
f
3=&
^
f
^ ^^i?^g;
f
^
^^
j i
t
t
3
e
17^ ^ r I »^ J' ^:^ ;' ; U'
Sand — Aa, ja, ja! Saa sag - te - lig de Bøl - ger slaaer op paa hvi - den Sand.
rre¥-rQ
2.
De Vandvover svulme med skummende Top,
En Havmand sig skyder fra Havbunden op.
8. 4.
Hans Pandser var om Livet af sølvblanke Skjæl, HansSpyd var en Baadstang, dens Krog var en Koral,
Derpaa skinte Solen udi Rosenkvæld. Hans Skjold var en bruunhvælvet Skildpaddeskal.
45
5. 15.
HansHjelm varetSelvsneglehnas, hansHaarafTang, Agnete sad i Buret alt under Siv og Tang,
Som Strandmaagens Stemme var Havmandens Sang. Da hørte hun paa Jorden de Kirkeklokkers Klang.
26.
I Aftenkvæl, da Regen ^) og Market faldt paa,
Agnete monne atter til Stranden udgaae.
6. 16.
„Ogsiigdumig, skjenHavmand, altfradenvaadeBoI Agnete for sin Huusbend da ganger ind at staae:
Naar kommer der en Beiler og fæster min Tro?^ „O lad mig dog endnu engang til Gudsbord gaae!^
.26.
Hun folded sine Hænder, den uselige Viv:
„Gud naade mig og tage saa brat mit unge LivT
7. 17.
Og hør du, Agnete! hvad jeg vil sige dig: n^Og hør du mig, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
Alt til din kjære Fæstemand saa skal du kaare mig. I fiirogtjve Timer maa du forlade mig.^^^
ww
27.
Agnete sank i Græsset, i blaa Violer ned;
Det siger jeg, de Roser de blegnede derved.
8.
Jeg eier under Havet saa lystelig en Hal,
Du Væggen finder sleben af klareste Krystal.
18.
Agiicte kysser kjærlig de Sønner syv saa brat.
Hun ønskte dennem alle vel tusinde god Nat.
88.
Bogfinkerne da kvidred saa hoit fra grønnen Kvist:
Nu døer du, Agnete, det vide vi forvist.
9.
Syvhundred unge Piger opvarte ved min Disk,
Foroven som en Kvinde, forneden som en Fisk.
19.
Og græde gjorde Store og græde gjorde Smaa,
Og græde gjorde Barnet, som udi Vuggen laa.
29.
I Tusmørkets Time, som Straalerne nedgik,
Da skjælved hendes Hjerte, da sank hendes Blik.
10. 20.
En Slæde jeg dig skjænker, som Perlemoer at see; Agnete nu paa Stranden igjen i Luften staaer,
Den drager dig den Sælhund, som Renen paa Sne. Hun havde ei seet Solen i otte lange Aar.
30.
De salte Bølger stige saa susende med Ak,
Saa sagfelig de Liget til Havbunden trak.
11. 21.
Og i min grønne Have saa høit de Blomter staae, Agnete, træder høvisk for sine Frænder ind :
De hæve sig i Vandet, som udi Luften blaa.**** „Vi kjende dig ei mere, du fæle Trold ekvind.**
31.
Tre Dage var paa Bunden hun efter sin Død,
Da atter hende Bølgerne til Havfladen skjød.
12. 22.
„Og er det som du siger, skjøn Havmand, for sand, Agnete treen i Kirken ved Elokkernes Dingding,
Da vil jeg dig udkaare nu til min Fæstemand.^ Men alle de Smaabilleder de vendte sig omkring.
32.
Den liden Dreng paa Fælleden saa aarle vogter Gjæs,
Da fandt han Agnete henskyllet hist paa Næs.
13. 23.
Agnete sprang i Havet, den hulde Venneviv, Agnete sætter Kalken med Vinen for sin Mund,
Ved Foden hende trak han bag Havgræs og Siv. Da var det som hun stirred i Havets sorte Grund.
33.
I Sandet blev hun jordet, bag tangklædte Steen;
Den skjærmer nu for Bølgerne de mødige Been.
14.
Tilsammen der de leved i otte lange Aar,
Syv Sønner under Havet hun med Havmanden faaer.
^) Røgen o: Tangaen.
24.
Da skjælved hun saa saare, hun mæled ei et Ord,
Af Bægret spilte Vinen hun skjælvénde paa Jord.
34.
Hver Morgen og hver Aften er Stenen salt og vaad »
Det, sige Byens Piger, er Havmandens Graad.
46
Nr. 18 a. Havfruens Spaadom.
^
rri^-^
^=g=¥
1. Dan - kon - ning han la - der en
t
mf
^
J.
i
r
f^
Hav - fru - e gribe, — Den Hav - fru dand-ser paa Til - lie
^
^^^^^^
E
E
F^
§
m/^
2z^
f^^.-^=f=m
¥ \
mrr^rf
V V V V
^r-^
den la - der han
i Taar
^^^
1^
net kni-be, For hun ik - ke frem -med' hans Vil
H
2. Dronningen hedder M psia Svende to:
— Den Hav fru dandser paa Tillie —
ni bede den Havfni for mig indgaae,
. For hun skal fremme min Villie."
3. Ind kom Havfruen og stedes for Bord:
— Den Havfru dandser paa Tillie —
„Hvad ville I, Dronning? hvi send* I mig Ord?
Z^% kan ikke fremme Eders Villiel'^
) hedder o: kalder. ') bure s: hvorledes.
4. Dronningen klapper paa Hyndet blaa:
— Den Havfru dandser paa Tillie —
„Du sidde. Havfru, og hvile herpaa;
Thi du skal fremme min Villie."
5. „„Ville I saa forraade mit unge Liv?
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Her ligger under den hvasse Kniv! —
Hure*) skulde jeg fremme Eders Villie?"**
6. „Vedst du det, saa vedst du mere,
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Du sige mig af min Skjæbne flere;
Saa kan du fremme min Villie.^
7. „„Veed jeg din Skjæbne og siger dig den,
— Den Havfru dandser paa Tilh'e —
Du lader mig vist paa Ilden brænde;
Thi fremmer jeg nødig din Villie.
47
Andantino.
Nr. 18 b. Havfruens Spaadom.
nj: J J
B
^3
1. Dan - kon - ning han la - der en Hav - fru -e gri-be, — Den Hav-fni dand - ser paa Til-lie — Og den la - der han i
j^^ji_i
i^^
"^ i" ^ I i' u^ ^ ^ t? h I i l IT
Taar - net kni - be, For hun ik - ke frem -med' hans Vil - lie.
8. Da feder Sønner saa bolde tre;
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Dit unge Liv forspilde de.
Saa fremmer jeg nu din Villie.""
9. „Skal det mig for dennem ei bedre gaae,
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Siig mig, hvad Skjæbne skulle de faae?
Saa kan du fremme min Villie.^
10. „nDen Ene skal Eonning i Danmark være^
— Den Havfni dandser paa Tillie —
Den Anden skal Kronen af røde Guld bære.
Saa kan jeg fremme din Villie.
•
11. Den Tredie skal være saa viis en Mand;
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Dit unge Liv lader du for ham.
Nu haver jeg fremmet din Villie.****
12. Dronningen svøber sit Hoved i Skind,
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Hun gik i Loftet^) for Kongen ind;
Thi hun ^) havde fremmet hendes Villie.
13. nHør I, allerkjæreste Herre min,
— Den Havfru dandser paa Tillie —
I give mig denne Havfru fiin,
For hun haver fremmet min Villie.**
*) Loftet 3: Høieloft ') hun, nemlig Havfruen. Saalcdes ogsaa i t5<l« Vers.
48
Oon moto.
I; 7
^
S
^
it=i
Nr. 18 c.' Havfruens Spaadom.
{Feerøuk Mdodie).
h fr
1. Dan - kon - ning han la
j
H' J I ^•-^'' ^ "
der en Hav - f ni - e gri
^
mf
i J^i^t^;-^
*
F
3
i
i
t
*
^
i^
fczi
c
r
F
f
be, — Den Hav - fru dand-ser paa Til - lie — Og
h I =^
' • < é — W-. #-■
^
t
"J'^rr rN
^
v-v
«»!
fi^
^
den
la'er han
i Taar - net knibe, For hun
ei frem -med' hans Yil
lie.
;-3 j j^JU
14. nnJeg giver ikke den Havfru Liv,
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Thi hun forraadte mine Snekker syv;
Da fremmed' hun ikke min Villie.**"
15. Dronningen sortnede som en Jord,
— Den Havfru dandser paa Tillie. —
Hun daaned' som død for Kongens Bord,
For hun havde fremmet hendes Villie.
16. ntiMin Kjære, I tage det ikke saa nær I
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Følg hende til Strande med alle dine Møer,
For hun haver fremmet din Villie.""
17. Hun klædte den Havfru i Skarlagen red,
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Skjondt hun havde spaaet hendes egen Død,
Saa fremmede hun hendes Villie.
18. Dronningen taler til alle sine Møer:
— Den Havfru dandser paa Tillie —
„I følge den Havfrue ud til Sø,
Thi hun haver fremmet min Villie."
19. Den Havfru sættes paa Bølgen hin blaa,
— Derf Havfru dandser paa Tillie —
Dronningen græd, og Ingen der lo;
Saa havde hun fremmet hendes Villie.
20. ^I tør ikke græde, græd ikke for mig,
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Himmerigs Dør staaer aaben for dig.
Nu haver jeg fremmet din Villie.
21.1 Himmerig skal du bygge og boe;
— Den Havfru dandser paa Tillie —
Der fanger du først baade Hvile og Ro.
Nu haver jeg fremmet din Villie."
49
Alle^etto.
Solo.
i
Nr. 19 a. Elvehøi.
1. Jeg lag - de mit Ho
ved til £1
ve
høi,
o
^^^^
■Ln
Mi-ne Øi - en de fin - ge en Dva - le;
Der
K^
^
r-^-t^
^^
^
É
^^
^oZce
Tw«t.
^'JlJ-^j'^^t.^JiJ ^
3
kom to Jorn - fru - er gan - gen 'des frem, De vil -de gjerne med mig ta - le. Si - den jeg hen-de forst saae.
2. Den Ene klapped mig ved Kind,
Den Anden mig hvisked i Øre:
^Yaagn op da, favren Ungersvend!
Om da vil Dandsen røre.
I.
8. Yaagn op da, favren Ungersvend!
Om du vil Dandsen røre;
Min Jomfra han vil en Vise kvæde,
Om I lyster hende at høre.**
4. Den Ene begyndte en Vise at kvæde
Saa favert over alle Kvinder;
Og striden Strøm den stiltes derved,
Som førre var vant at rinde.
50
Alle^etto.
fSolo.
4 1
Nr. 19 b. ElvehøL
1. Jeg lag - de mit Ho - ved til El - ve
Mi - ne Øi - en de fin - ge en Dva - le ; Der kom to
fcLZzfc:
^N N
Tutti.
m
É
s
h N-
=t^
in
å
3=^^
1
Jom - fru - er gan - gen - des frem ,
De vil - de gjer - ne med mig ta - le. Si - den jeg hen - de forst saae.
5. Striden Strøm den stiltes derved,
Som ferre var vant at rinde;
Alle smaa Fiske i Floden svam^^,
De legte med deres Finne.
6. Alle de Fiske, i Floden var,
De legte med deres Hale,
Alle smaa Fugle, i Skoven .var,
Begyndte at kviddre i Dale.
7. „Hør du, favren Ungersvend!
Og vil du hos os blive,
Da ville vi kjende*J dig ramme 3) Runer,
Dertil at læse og skrive.
*) svam o: STømmede. ') kjende o: lære. ') raniine o: forstaae.
Andantino.
Solo.
Nr. 19 c Elvehøi.
5i
M W ^ ^
i^
— *— 't* — i
1^
1. Jeg lag - de mit Ho - ved til El
^
N N N
''Cg t i frH
ts=tt
?=i^^
m
ve - høi, Mine Øi - en de fin - ge en Dva- le; Der kom to Jom - fru - er
te
^S
»
5
i
£
S
^
^
^
n ^^ n Ji n ^j^ æ
gan - gen - des frem ,
De vil
de gjer
ne med mig ta - le.
v^r^^i i^'h^^
Si - den jeg hen - de først saae.
\i \i V
H
f
Si - den jeg hen - de først saae.
^^
^
m.i
g
f
m
8. Jeg skal kjende dig Bjørnen at binde
Og Bassen *) op til £g,
Og Dragen med det meget Guld
Skal rømme af Land for dig.*^
>) Baue o: VildBTlin.
9. De dandsed ud, og de dandsed ind
Alt i den Elvefærd;
AU sad jeg der og saae derpaa
Og støtted mig ved mit Sværd.
10.
„Hør du, favren Ungersvend!
Yil du ikke med os tale,
Da skal Sværd og hvassen Kniv
Dit Hjerte lægge i Dvale."
?♦
52
Andantino.
Solo.
Nr. 19 d. Elvehøi.
l yijlr ^ -Ir t t\^
^^
£
> j ' ^ ^^ ^5?
5z=É
fc:
1. Jeg lag - demit Ho - ved til El - ve
høi,
Mine Øi - en de fin - ge en Dva - le;
^
i
Der kom to
i^
I # I ^ '
t
»M 5l f
3
^
^
I
;e
t^
t
.^L
t^
j jtj r ^ ^
I
feVr ffN n
Tm«i:
^
n
s
I J JXJN J- J'
Jom - fim - er gan-gen-des frem, De yil-de gjer-ne med mig ta
le.
i g ' i i i
^
m
t
Si - den jeg hen - de iørst saae.
Si - den jeg hen - de først saae.
^J^ri \ \^^ fMwm
m
.J^^' ø-
p
n
s
m
t^
i
F
^
^
n P
F
^
r
11. Havde Gud ikke gjort min Lykke saa god,
At Hanen havde slaget sin Vinge,
Vist var jeg blevet i Elvehei
Alt hos de Elvekvinder.
12. Thi raader jeg hver dannis Svend,
Som ride vil i Skove,
Han ride ikke til Elvehøi
Og lægge sig der at sove.
53
Andantino.
Solo.
Nr. 20 a. Elveskud.
pT^-Wt
i
f I j: j' j' i j'^ J' m
1. Herr O
de, Alt
sit Bryl - lup at
by
I
TuUL
;t
' l U'i- i ;;
^
i^
de.
^ j' j =p= fe
^
Men Dand-sen den gaaer saa let gjen-nem Lun - den.
^ ^ ^ ^ I ^ h r h _2_
fll^r : l,'lrll^^^ll■
r
Men Dand-sen den gaaer saa let gjen-nem Lun -den.
5&
m
2. Der dandse fire, og der dandse fem.
Elvekongens Datter rækker Haanden frem:
8. „Velkommen, Herr Oluf I lad fare din Fig^),
Bi lidt og træd i Dandsen med mig.**
4. t)9»Jeg il^ke ter, jeg ikke maa,
Imorgen skal mit Bryllup staae.'
1) Fig o: Hastrærk.
att
5. „Hør du, Herr Oluf! træd Dandsen med mig,
To Bukkeskinds - Støvler saa giver jeg dig.
6. To Bukkeskinds -Støvler sidde vel paa Been,
Forgyldne Spore derom spænd. ^
7. 19 9) Jeg ikke tør, jeg ikke maa,
Imorgen skal mit Bryllup staae.^^
8. „Hør du, Herr Oluf I træd Dandsen med mig.
En Silkeskjorte giver jeg dig.
9. En Silkeskjorte saa hvid og fiin.
Den bleged min Moder ved Maaneskin.^
10. „„Jeg ikke tør, jeg ikke maa,
Imorgen skal mit Bryllup staae.'
ttU
4
Alle^o moderato.
M Solo.
Nr. 20 b. Elveskud.
y'ijjn r^ i fiNgrrr^:-^
3=zt5:
^
r^ i ^ j j; ,in^
1. Herr O
luf
n
der saa vi
de , Alt til
sit
Bryl
lup at bj
m
*
^
Tti«i.
J ^^V ^^N-|Fr7=
de.
rrrr
Men Dand-sen den gaaer
f—f:
t^ — Tv
saa le
r
^
^
r
s^
saa let^ gjeu-nem Lun -den.
^
Men Dand-sen den gaaer
5^
saa let
rr
^
gjen-nem Lun -den.
i
r
^
3
^
s
i
' Abh . jj
^^
t
^
11. ^Hor du, Herr Oluf! træd Dandsen med mig, 13. ^Og vil du ikke dandse med mig, 15. Hun l()fted Herr Oluf paa Gangeren rød;
Et Hovedguld^) saa giver jeg dig.^ Skid Sot og Sygdom følge dig!^ ,,0g rid nu hjem til din Fæstemø!^
12. „,,Et Hovedguld kan jeg vel faae, 14. Hun slog ham mellem bans Hærder^), 16. Men der ban kom til Borgeled,
Men dandse med dig tør jeg ikke saa.^'* Og aldrig var ban slagen værre. Der staaer bans Moder og hviler ved.
17. „Hør du, Herr Oluf, kjær Sønnen min, 18. „„Og jeg maa vel bære Kinden bleg,
Hvi bær da nu saa bleg en Eind?^ For jeg haver været i Elvekonens Leg.""^
*) HoTedgnld o: Horedsmykke af Gnid. *) Hærder o: Skuldre.
Andantino.
Nr. 20 c. Elveskud.
55
(Færoisk Mdodie.)
I
Tutti.
u ^ ' ^'
5
^rTTTT
J J' 1 1.^^
sen den gaaer saa let i - gjen - nem Lun - den.
i
Men Dnnd
■^
p
Men Dand
I
sen. den gaaer
i/ - f J f
saa let i - gjen - nem Lan
den.
'U.n i
v
SS
g p ^* I 8!
'if f
i^
i=s^
s
P
i
F
P
f
19. „Hør du, Herr Oluf I min Søn saa prud, 21. Og aarle om Morgenen, Dag det var, 23. „„Herr Oluf han red sig udi Lnnd,
Hvad skal jeg svare din unge Brud?'^ Da kom den Brud med Brudeskar'. At prøve sin Hest og saa sin Hund.**
20. „„I sige skal, jeg er udi Lund, 22. De skjænkte Mjød, og de skjænkte Viin: 24. Hun tog da op det Skarlagen rød,
At prøve min Hest og saa min Hund.**** „Hvor er Herr Oluf, Brudgom min?** Der laa Herr Oluf og var død.
N 25. Og aarle om Morgenen, Dag det var, 26. Herr Oluf og hans Fæstemø,
Der kom tre Liig af Herr Olufs Gaard: Hans Moder blev og af Sorgen død.
56
Oon moto.
fSolo,
Nr. 20 d. Olafur og ålfamær. Oluf og Elvemøen.
Tvia. -. Solo.
j^ J' n j' B
f\ /13 p i Jl^i^
{Islandsk Vise*),
1. 6 - la - fur reid med bj6rg - um
1. O - luf han red nn-der Bjer - get
fram, — vil - lir hann, stil - lir hann — hit - ti fy - rir sér ål - fa - rann.
frem — Vil - des han , hil - des han — Der kom han sig til El - ve - hjem.
TutH.
VTflf
tar rau-dur log-inn brann; blid -an lagd-i byr-inn an-dan bjOrg-u-num — blid-an lagd-i byr-inn un-dan bjOrg - u-num fram.
Der rø-den Lu - e brand ^); Bli- den. Bør han blæ-ser alt fra Bjer-ge-ne — Bli-den Bør han blæ-ser alt fra Bjer - ge-ne ud.
n «^AJ
F
2. tar kom lit ein Ålfamær,
hiin var ekki gudi kær.
8. Par kom lit ein 6nnar,
helt & silfurkOnnu.
4. t^ar kom lit hin t)ridja
me5 gullbelti um sig midja.
5. t^ar kom lit hin Q6rda,
hiin ték svo til orda:
6. „Yelkominn, 6lafur liljur68l
gåttu i bjOrg og bii med oss.^
*) Et Sidestykke til den foregaaende.
7. n9)^l^l^i ▼il ^ ™®<^ Ålfum biia,
heldur vil eg & herrann triia.^"
8. M^é t)u gjOrir med ålfum biia,
samt måttu å herrann tn!ia.''
9. Hiin gekk sér til kistu,
kastadi yfir sig skikkjn.
10. Htin gekk sér til arkar,
greip upp sverdid bjarta.
11. ^Ekki muntu svo hédan fara,
ad |)ii ^Orir mér kossinn spara.^
') brand o: bnendte. ^) Ark o: en
2. Der kom ud en Elvemo,
Haaret lagt i Guld saa red^
3. Der kom ud en anden,
Bar hun Sølverkande.
4. Der kom ud hin Tredje,
Med Gruldbælte om sin Midje.
5. End kom ud hin Fjerde,
Hun tog saa til Orde:
6. „Velkommen, Oluf Liljeros' !
Gak du i Bjerg og bo med os.^
stor Kiste. 3) tør yed a: behøver.
7. n„Ikke vil jeg hos Elver boe.
Heller vil jeg paa Herre-Gud troe.
8. „Enddogdu monne hos Elver boe,
Fuld vel maa du paa Herren troe.^
9. Hun gik sig til Kiste,
Axled hun Eaabe med Liste.
10. Hun gik sig til Arke^),
Greb der Sværdet skarpe.
11. nVilt du end bort fra os fare,
Ei tør du ved^) et Kys at spare.^
au
Oon moto.
«
Solo.
(■ j j^j' j
Nr. 20 e. Olafiir og ålfamær. Oluf og Elvemøen.
Tutti. Solo.
^
3
S
^
57
{Islandsk Vise).
m
Ty
^
1.
1.
6
O
la
luf
fur reid med
han red un - der
bjOrg-um
Bjer - get
fram,
frem ,
vil - lir hann, stil - lir hann
Vil - des han, hil - des han -
^
i
-hit - ti fy - rir sér
Der kom han sig til
Ål - fa -
El - ve -
-lå «^
^
^
^^
gS
»c
Z25L
f
T
if=3
-^ It
vil - lir hann^ stil
Vil - des han, hil
3
-li. hS.-
- des han —
■^
^
f
E
E
^
r
^5^
i^
Tvtd.
rann. tar rau-dur log-inn lirann; Blid -an lagd-i byr-inn un-dan bj6rg-u-iium — Biid-an lagS-i byr-inn un-dan bjOrg-u-num fram.
hjem. Der rø-den Lu - e brand; Bli-den Bor han blæ-ser alt fra Bjer - ge - ne — Bli-den Bør han blæ-ser alt fra Bjer - ge - ne ud.
'\'^T^fT-
12. 6lafur laut um sOdnlboga,
kysti frii med h&lfum huga.
13. Saxina hiin stakk i sidu,
6lafi nokkud svidur.
14. 6lafar keyrir hestinn sponim,
|)ar til hann kom til médur dyra.
15. Klappar å dyr med 16fa sin:
^Ijiiktu upp, kæra mddir minl^
16. „„^vi ertu bleikur? l)vi ertu blår?
sem t^^ hafir af ålfum sår.^^
17. ^Mddirl Ij&du mér mjiika sæng;
systir! gefdu mér siduband."
18. Ei leid nema stundir t^rjar,
6lafur var sem bleikur når.
19. Ei leid nema litil stund,
6lafur lingi gaf npp Ond.
20. Yendi eg minu kvædi i kross ,
Sancte Maria sé med ossi
*) Her henpeges til den i de cathoUke Tider paa Island bragte Skik: at signe
Indhold knnde lade befrygte, at „den Onde** derved var bleven hidlokket.
I.
12. Oluf luder over Sadelbne,
Halvvillig kyste han væne Frue.
13. Hun stødte ham Sværd i Side,
Saa saare monne det svide.
14. Oluf tager sin Hest med Spore,
Til han kom til sin kjære Moder.
16. ni^Hvi est du bleg, og hvi estdu blaa,
Som du havde fanget af Elver Saar ?** **
17. „Moder! red du mig bløden Seng;
Søster, giv du mig Sidebind. ^
18. Der led ei Timer uden tre:
Oluf laa Lig med Kind saa bleg.
15. Han klapper paa Døren med sit Skind: 19. Der led ikkun en liden Stund:
„Luk du op, kjære Moder min!^ Oluf hin Unge gav op sin Aand.
20. Saa ender jeg Kvadet med hellige Kors *)
Sancte Maria være med os! Boenll tfntitbtufg.
sig (slaae Kors for sig) ved Slutningen af Sangen; — maaskee især, naar Sangens hedenske
8
58
Andante oon moto.
Solo,
Nr. 21. Oluf den Helliges Væddefart.
m^^
T^
^
a
N— N
&Li=3:
i
mHfMiUM
(^Færeisk Mélodié),
i
fel
1. O - luf EoDDing og hans Bro -der De træt- tes om Nor -ri -ges Go - der*). Det er saa fa-vert i TroDdhjem at hvi - le.
^E#
&
Det er saa fa-vert i Trondhjem at hvi - le.
J^ hj^ ^ i'^
^
t.
i
^=?
P
t
^
^^
*
n
[ti ^ ^H
2. Hans
Bro - der — De træt -tes om Nor - ri - ges GrO - der: „Hvil - ken af os bedst
sei - le kan, Han skal væ-re Eon - ge i
3. — — bedst seile kan ,
Han skal være Konge i Norriges Land.
Hvo af os, som {: først kommer hjem,
Han krones til Konge over al den Egn.**:|**)
Det er saa favert i Tro'ndhjem at hvile.
4. Det svared |: Harald Haarderaade:
„Det være, som du nu sagde. :|
5. Men skal jeg seile idag med dig,
Da skal du skifte Skib med mig.
6. — — idag med dig,
Da skal du skifte Skib med mig.
Thi du haver Ormen |: hin snare;
Hvor skulde jeg med Oxen fare? :{
Det er saa favert i Trondbjem at hvile.
7. Ormen er saa |: snar som en Sky,
Oxen driver saa langsom til By.^ :
8. ntiHoi* du, Harald! hvad jeg siger dig;
Hvad dig tykkes, synes og mig.
9. jeg siger dig;
Hvad dig tykkes, synes og mig.
Er mit Skib noget {: bedre end dit,
Saa gjerne da maa du tage mit. :{
Det er saa favert i Trondhjem at hvile.
10. Saa tag du nu Ormen |: Iiin glade.
Og jeg tager Oxen hin lade. :|
11. Først ville vi |: til Kirken fare.
Førend vi røre ved Seil eller Aare."** :
*) Med dette Riimfald blev Visen snnget for mig, og jeg har beholdt det, som hentet fra Folkets Læber, istedetfor de i Kilderne staaende fomkjellige Udtryk: „De trættes
om Norges Skjær,*' „om Norge, ** „om Norgeland baade.**
'*) Repetitionstegnet viser, med hvilke Ord, efterat Omkvædet er snnget, det følgende Vers skal begynde.
59
£
TutH. , f.
Nor - ri - ges Land.
12. Sanct Olaf han gaaer \: om Kirkegaard,
Som Guld da skinner hans deilige Haar. :
13. Saa brat kom Bud for |: Oluf Konning ind:
^Og nu seiler Harald, Broder din.^ :|
14. nnl^A lad dem seile, |: som seile vil,
Guds Ord saa ville vi lyde til. :|
23. ^nJeg seer ikke roere til I: al Verdsens Friis,
End Toppen udaf Egeriis. :|
24. Jeg seer {: under Norriges Land
Silkeseil og Guld i Rand. :|
25. Jeg seer mig |: under Norriges Skjær,
Hvor Ormen Silkeseilet bær. :|
15. Messen er |: vor Herres Ord.
Svende! tager Vand, I gaae til Bord!:
16. Vi gaae til Bord, |: vi faae os Mad,
Saa skynde vi os Stranden ad.'*'* :|
17. Saa ginge de dem {: til Strande,
Som ^) Oxen laa for Lande. :|
26. Jeg seer mig {: under Norgelands Side
Ormen saa saare frem skride.'*'* :|
27. Sanct Oluf klapped Oxen {: paa Lænde:
„Du maatte end noget bedre fremrende.**
28. Sanct Oluf slog Oxen |: ved sit Øie :
„Langt bedre maa du ad Havet drive!"
18. Saa snarlig de til Stranden |: udbare
Baade Anker og Toug og Aare. :|
29. Da begyndte Oxen |: at beise^) saa,
DeBaadsmænd kunde ei paa Bunken^) staae.:
19. Sanct Oluf satte sig |:i Fremmerstavn :
„Frit frem, Oxel i Jesu Navn!** :|
20. Sanct Oluf tog Oxen |: ved hviden Horn :
««Gak nu, som om du gik i Korn." :|
21. Oxen tog til saa fast |: at skride,
Efter stod Bølgerne jo saa stride. :|'
22. Han viste liden Dreng |: op i Raa:
„See, om vi kunde Harald naae.** :
30. Saa tog han Bast |: og stærken Line,
Dermed saa bandt han Baadsmænd sine. :|
31. Det da meldte |: den Styresmand:
„Og hvor da seile vi nu fram?** :
32. Sanct Oluf drog af |: sine Handsker smaa.
Og selv maatte han til Styren gaae. :{
33. „Yi seile fram ad Bjerge |: og Klipper,
Den næste Vei, som vi kunde hitte.** :
34. Saa seiled de |: over Bjerge og Dale ;
De blevc, som de vare Vand hint klare. :
35. De seilede over |: det Fjeld saa blaa.
Ud da lebe de Trolde saa smaa. :l
36. „Hvo seiler over |: mit Guld det rode?
Og hvo da gjør min Fader den Mode?**
37. „„Stat du der {: og bliv til Steen,
Indtil jeg kommer tilbage igjen.**** :|
38. Saa seiled de over |: de Skaaner Knolde,
Til Steen saa blev de sorte Trolde. :|
39. Ude staaer den Kjærling !: med Rok og Teen:
„Sanct Oluf! hvi seiler du os til Meen?:{
40. Sanct Oluf med |: dit røde Skjæg!
Hvi seiler du gjennem min Stuevæg?** :|
41. Sanct Oluf sig |: tilbage saae:
Stat du der, bliv til Kamp hin graa.** :|
42. Saa seilede de {: foruden Meen ,
Der vege for dem baade Stok og Steen. :|
43. De seiled, som {: de kunde bedst,
Ingen Mand kunde Øine paa dennem fæst. :|
44. Sanct Oluf spændte Buen {: for sit Knæ,
Pilen faldt bag det Seiletræ. :{
45. Han skjod udaf {: Fremmerstavn ,
Pilen faldt bag Oxen i Havn. :{
46. Sanct Oluf troede |: saa vel Vor-Herre,
Derfore kom han tre Dage førre. :{
47. Harald blev |: i Huen saa vred.
Han skabte sig til en Orm saa led. :{
48. Sanct Oluf var |: en gudfrygtig. Mand ,
Thi blev han Konge i Norriges Land. :|
49. Sanct Oluf gik |: i Kirken ind ,
Han takkede- Gud af Hjerte og Sind. :|
50. Sanct Oluf gaaer |: om Kirkegaard ,
Der skinner en Gisel af hans Haar. :
51. Den Gud vil hjælpe, |: han kommer fram,
Hans Fjender faae baade Last og Skam. :
*) De følgende Vers begyndes fra det tilsyarende Tegn, og mellem Versene maa ikke gjøres længere Ophold, end Ottendedeelspansen medfører.
*) Bom forekommer ofte i Betydning af hror. ') beise o: bisse, løbe hidsig afsted. ^) Banken o: Banden i Skibet [Dækket].
B*
60
Andantino.
fa
Nr. 22 a. Nattergalen.
^m
^
^
ic^
s
1. Jeg veed vel, hvor der stan - der et Slot,
nrr-i
9^^^^
Det er saa
vel be - pry-det
Med Selv og med det
i
^^
^^
KJ
n
\
rø - de Guld, Med ud-hug-neSte - ne op - mu - ret
^
^
I
1
^^
2. Forinden det Slot der stander en Lind
Med Blade, deilig' og kjønne,
Denidi boede en Nattergal fiin.
Som liflig mon røre sin Tunge.
Der kom en Ridder ridendes did.
Han hørte den Nattergal sjunge^
Derover han høilig forundred* sig.
Det var ved Midnatsstunde.
8.
4. „Og hør du, liden Nattergal!
En Vise jeg beder dig kvæde,
Med Guld jeg la'er dine Fjædre beslaae.
Din Hals med Perler beklæde.**
5. nnJeg passer ei paa ^) dine Fjædre af Guld,
Som jeg for dig skulde bære;
I Verden er jeg en fremmed Fugl,
Og ingen Mand mig mon kjende.****
6. „£st du i Verden en fremmed Fugl,
Og ingen Mand dig mon kjende,
Dig tvinger Hunger, Kuld' og Sne,
Som falder paa Veien hin brede.**
7. „ „Mig tvinger ei Hunger, mig tvinger ei Sne,
Som falder paa Veien hin brede;
Mig tvinger fast mere en lønlig Sorg,
Der gjør mig Angest og Møde.
8. Imellem Bjerg og dyben Dal
Bortrinder de stride Strømme;
Men Den, som haver en fuldtro Ven,
Han ganger saa seent udi Glemme.
*) passer ei paa o: agter ei pna, bryder mig ikke om.
9. Jeg havde mig en Ejærest saa bold,
En Ridder saa mægtig og vældig;
Min Stifmoder kasted det hastig omkuld,
For hun det ei have vilde.
^Y'K.N r'J
^
Nr. 22 b. Nattergalen.
i^
1. Jeg yeed vel, hvor der
Stan - der et Slot,
Det
^^Trfi
s
-r"
É
*
t
t
3 p^ 8
^T\
?s — N
er
saa vel
be - pry - det
m
3
^
61
J ^ -? ^
Med
^" ^r'"!]' ;!
«
8
^
8
tt
^^
/CN
i
^^
f;»
^
SøIt og med det rø - de Guld,
Med
ud - hug - ne Ste - ne op - mu - ret.
I
J
10. Hun skabte mig til en Nattergal,
Bød jeg skulde Verden omfljve:
Min Broder til en Ulv saa graa,
Bød hannem paa Skoyen at løbe.
11. Hun bød, han skulde ei faae Bod,
Der han i Skoven rendte,
Før han drak hendes Hjerteblod;
Syv Aar derefter det hændte.
12. En Dag gik hun saa lystelig
I Bosenslund spadsere;
Min Broder saae det, og snildelig
Gav nøie Agt oppaa hende.
18. Greb hende ved hendes venstre Fod
Med Ulveklo hin lede;
Rev ud hendes Hjerte, drak hendes Blod;
Igjen fik han sin Helbrede.
14. Endnu er jeg saa liden en Fugl,
Som flyver i vilden Hede;
Saa kummerfuld lever jeg mit Liv,
Og helst om Vintertide.
15. Dog takker jeg Gud, mig haver opvakt,
At jeg min Tunge kan røre,
Der udi femten Aar ei haver talt.
Som jeg med Eder mon gjøret.
16. Men jeg haver stedse sjunget paa Kvist
Med sørgelig Nattergab Stemme,
Men aldrig fandt jeg bedre Sted,
End i de grønneste Lunde.*
tttt
17. „Og hør du, liden Nattergal!
Hvad jeg dig monne tilbyde:
I Yinter at sidde i mit Buur,
Til Sommer igjen at udflyve.*
62
Andante.
Nr. 22 c. Nattergalen.
^
J i' i J' / j j j' i rptif r^ 11^ 1 ^- J i J'i |
(Fyenak Melodié).
s
1!^
^ — #
1. Jeg veed vel, hvor der stan-der et Slot, Det er
saa vel
be - pry - det
Med Selv og med det
^
j' J- ^' ^' J' J'I I I m
Tø - de Guld, Med ud - hug - ne Ste - ne op - mu - ret.
m
r^
t
tWQjU-
m
'^ k^ji'. ~f^ ^
r
^
18. „nHav Tak, skjøn Ridder I for Tilbud dit,
Det maa dog ikke saa være;
Thi det forbod Stifmoder min,
Saalænge jeg Fjædre mon bære.^^
19. Den Nattergal sad og tænkte sig om,
Ei agted paa Ridderens Snilde;
Thi greb han hende ved Foden fat,
For Gud det saa have vilde.
20. Han gik med hende udi sit Buur,
Tillukked' Vinduer og Dere;
Hun blev til saa mangt et underligt Dyr ,
Som man kunde here og spørge.
21. Først skabte hun sig til Løve og Bjørn,
Og saa til mange smaa Orme;
Omsider til en Lindorm led.
Lod, som hun Ridd'ren vilde myrde.
22. Han skar hende med en liden Kniv,
Saa Blod derefter mon komme;
Paa Gulvet strax for hannem stod
En Jomfru, saa klar som en Blomme.
28. „Nu haver jeg frelst dig af din Nød
Og af din lønlige Kvide;
Thi siig mig nu din Herkomst god
Paa fædre og mødrene Side.^
24. „ „Ægjpte-Lands Konge min Fader var.
Min Moder hans Dronning saa bolde;
Min Broder var før en Ulv saa graa,
Som gik paa grønneste Volde. ^^
25. „Er Ægypte-Lands Konge kjær Fader din,
Hans Dronning din Moder med Ære,
Forvist er du Søsterdatter min.
Som før monne Nattergal være.^
26. Der blev stor Glæde over al den Gaard,
Ja over de ganske Lande;
Den Ridder har fanget den Nattergal,
I Linden bygged' saa længe.
G3
Andante.
M Solo.
i
Nr. 23. Lindormen.
I
TutH.
J: J| i i: }\ n
^
dig.*'
Saa væl - de de Ord o - ver Vol
de.
Saa væl - de de Ord o - ver .Vol
de.
^
F
r\ f i^^h Ur
m j
É
^^
2. 6. 10.
nnEn silkesyet Særk faaer jeg, naar Herren Gud vil, Den Lindorm hen ad Græsset sig skred, Den Lindorm hen ad Græsset sig skred,
Men aldrig trolover jeg mig en Lindorm til.^*^ Bagefter skjon Jomfru; sine Hænder hun vred. Bagefter skjøn Jomfru; saa bitterlig hun græd.
8. 7. 11.
nSkjøn Jomfru, skjøn Jomfru, trolov dig med mig; Og der de kom i grønneren Lund, Og der de kom i den gronneren Eng,
Et Par guldspændte Sko dem giver jeg dig.** Saa kom hendes Ejærest i den samme Stund. Saa stod der saa deilig en opredt Seng.
4. 8. 12.
nnEt Par guldspændte Sko faaerjeg, naar Herren Gud vlK ^Jeg er saa tilfreds, du har Edder for din Tand; „Skjøn Jomfru, skjøn Jomfru, gaae i Seng med stor Kvide!
Men aldrig trolover jeg mig en Lindorm til.''^ Saa redder jeg min Ejærest, er det muligt, jeg kan.** Der agter en Lindorm at sove ved din Side.
5. . 9. 18.
„Skjøn Jomfru, skjøn Jomfru, sæt Linned for din Mund I** Det første Slag, den Lindorm han slog, Skjøn Jomfru, skjøn Jomfru, gaae i Seng med stor Harm!
Saa kyste han hende i den samme Stund. Saa hug han den Ridder i Stykkerne to. Der agter en Lindorm at sove i din Arm.**
14. 15.
Om Morgenen hun vaagned, og om sig hun saae: „Ja det skal du have, du væneste Mø: ^
Saa deilig en Kongesøn hos hende der laa. Du skal være min Dronning, basre Guldkronen rød.^
64
Andante oon moto.
Solo,
Nr. 24 a. Valravnen.'>
(S,M-, jij j' j' J J;^'|J J J r J'i j.j^i> 1,
(/ den hyperdoriske Toneart)
TuttL
i^
^^
^ — ^
/v\
I J' ^1 J. J- J I I
t
?p'r^f
i=-É:
kran - ke Lyk - ke, Den go - de kan ik - ke
faae.
Men Rav-nen han fly - ver om
^m
t
^
i
r-
f
i
m
Af - te - nen.
£
*^^
r^
s
^
Men Rav-nen han £7 - ver om
^m
Af - te - nen.
/Tv
i
S
2.
Alt flyver vildene Valravn
Saa høit hen over de Mure,
Der blev han vaer stolten Irmindlin
Saa sørgendes i hendes Bure^).
3.
Han flei sønder og han flei ner,
Han flei saa høit i Sky;
Saae han Jomfru Irmindlin
Saa sørgendes sidde at sye.
4.
^Hør dn, liden Irmindlin!
Hvi græder du saa saare?
Er det for Fader, Moder eller Broder,
Du fælder saa modige Taarer?^
5.
Det var Jomfru Irmindlui,
Hun ud af Yinduet saae:
^Hvo er den, mig trøste vil
Og høre paa min Uro?
) Valravn o: et til Ravn omskabt Menneske. ') Bnre, Bnnr, Jorofmbnnr o: Jomfniens Kammer.
m
6.
Hør du, vildene Valravn!
Og fløi du hid til mig,
Al min lønlige Angst og Sorg
Den vil jeg sige dig.
7.
l^in Fader gav mig en Kongesøn,
Vi vare hinandens Lige;
Min Stifmoder hannem forsendte,'
Saa langt til østre Rige,
65
8.
Saa gjeme yi havde tilsammen levet,
Saa vel han mig and^);
Hun vilde mig give sin Søstersen,
Var liger' en Trold end en Mand.
9.
Jeg havde mig en Broder,
Herr Verner det var hans Navn;
Min Stifmoder hannem omskabte,
Sendte hannem i fremmede Land.^
10.
mmHøf i, Jomfm Irmindlin!
Og hvad ville I mig give?
Jeg fører Eder til Eders Fæstemand,
Om I kunde med mig flyve." ^
11.
nJeg vil dig give det røde Guld,
Dertil det Sølv saa hvide,
Kan du mig føre til min Fæstemand,
Og skille mig ved denne Kvide."
12.
„^Have I selv^) Eders Sølv og Guld,
Og Eders rige Gave;
Den første Son, I med hannem faaer.
Den vil jeg af Eder have.****
13.
Saa tog hun den Ravnefod,
Lagde paa sin hvide Haand,
Hun svor ved sin Christen -Tro,
At han skulde faae den Søn.
14.
Saa tog han Jomfru Irmindlin,
Satte hende paa sin Bag,
Saa fløi han over det vilde Hav,
Sig selv til megen Umag.
15.
Det var vildene Valravn,
Han hviltes paa de Tinde:
nNu sidde vi. Jomfru! paa det Huus,
Som Eders Fæstemand er inde.**
') and o: nndte. ') hare I selv o: behold I selv.
I.
16.
Ude stod bolde Herr Nilaus
Med Sølvkar paa hviden Haand:
„Vær velkommen, Jomfru Irmindlin,
Hid til disse fremmede Land.
17.
Hvad skal jeg dig, vilde Ravn! vel give;
Du mig min Fæstemø førte?
Siden jeg af Danmark foer,
Bedre Tidende jeg ikke hørte.**
18.
Tak have bolde Herr Nilaus,
Han holdt saa vel sin Tro;
Maaneds-Dag derefter kom.
Han lod sit Bryllup boe.
19.
Saa drukke de deres Bryllup
Med Glæde og megen Ro;
Fiirti Ugers Dag derefter kom.
Hun fødte en Søn saa fro.
20.
Det var vildene Valravn,
Han satte sig paa de Tinde:
„Hvad I mig loved, kjær Irmindlin,
Det drages Eder vel til Minde.**
21.
Saa saare hun græd og Hænder hun slog.
For det var ikke en Mø:
„Dig skal have den vilde Valravn,
Og det vil koste din Død.**
22.
Der kom flyvendes over det Huus
En Ravn; den var saa led;
Saa saare da græd baade Fruer og Møer,
Saa hart deres Hænder de vred.
23.
Ud gik til hannem Herr Nilaus,
Og bød hannem Borge saa boMe;
End bød han hannem Hælvten sit Land,
Maatte han sin Søn beholde.
24.
„Fanger jeg ikke det lidet Barn,
Da skalt du det fortryde:
Jeg skal slaae dig selv ihjel,
Og øde skal jeg dit Rige.**
25.
Tog hun saa det lidet Barn,
Svebte det i hviden Lin:
„Farvel, allerkjæreste Sønnen min!
Jeg Skyld er i Døden din.**
26.
Saa bare de ud det lidet Barn,
Som laa hos Moderen og diede.
De græd, saamange i Huset var.
Det var stor Jammer og Kvide.
27.
Ravnen - tog Barnet i sin Klo ,
Saa gladelig monne han klukke;
Herr Nilaus stod og saae derpaa,
Saa hjertelig monne han sukke.
28.
Saa hug han ud hans høire Øie,
Drak Hælvten hans Hjerteblod;
Saa blev han til den skjønneste Ridder,
Der kunde paa Jorden gaae.
29.
Han blev til saa deilig en Ridder,
Man havde med Øien seet;
Og det var Irmindlins Broder selv,
Som længe havde været forgjet
30.
Alle de Folk, som der hos stode.
De fulde paa barene Been;
De bade til Gud Fader i Himmerig,
Det Barn fik Liv igjen.
31.
Nu sidder Fru Irmindlin saa glad
Foruden ål Sorrig og Kvide;
Nu haver hun baade Broder og Søn,
Og sover hos Herr Nilaus* Side.
66
Andantino.
Solo.
Nr. 24 b. Svlalln og hrafniim.*)
P^^
- — N h \
i
I J J I J J
(Islandsk Vise),
I
i
n
1 Hrafn-inn flyg - ur um apt - an
^^
^
t
p
n ^^in
inn, a dag - inn ek - ki må,
rr
t
i^
*
m^
^
S
*
p
T
r ;' | J nij^
hard - ar er raun - a
^
r
hug - ur -
^s
w=r
m
TuUu
b" J i JJ
3
^
'1/ r ^
inn hvild - ir kann ei
få.
1' ;i J. aJ- ii^
■t^
^
Seint flyg - ur krum -mi å kvold
m.
Seint flyg - ur krum - mi 4 kvOld
m.
9yi^
abJ:li ^ipg^
^J.-^
T^
r
g
2.
Hann flaug yfir hallir, holt
og hædir og håfan miSr:
hann så, hvar jungfrii sat ein stolt,
sorgar vafin skiir.
8.
Sudur og nordur hann flaug hått,
hér næst lita vann,
hvar Svialin jungfrii sat med gråt
vid saum i einum rann.
4.
„Hvad syrgirdu Svialin?
Segdu mer, jungfrii klar I
foreldra eda frændur |)in?
|)ii fellir harma tår."^
5.
^„Heyrdu, villuhrafninn minn,
hingad kom til min!
cf eg skal leggja undir (lig,
hvad ollir minni pin.
6.
Fastnadi mig ad fodur vild
fridur kéngs son einn:
okkar j6fn var æra og snild,
en ekki munur neinn.
7.
Yfrid langt i austurlOnd
6trii stjdpa min
sendi hann burt med brugdin v6nd,
ber eg af (ivi pin.
*) £n paa Island ndbredt Oversættelse af Nr. 24a), neppe ældre end fra det IS^« Aarh — Da denne islandske Text ikke adskiller sig fra den foregaaende danske vod særegne,
mærkelige Træk, gives den her nden nogen Gjenoversættelse paa Dansk.
67
8.
Stjupa min åtti systnrson,
sagdi liiin vid mig (lå,
mig skyleli fa fjrir festarkvon:
ferlegt tr6ll var så.
15.
Hrafninn sezt 4 håfao tind
og lijalar svo til sanns:
„hér mattu sjå, hringa lind!
hds (lins festarmanns.**
20.
Barnid vefur budldngs kvon
i bj()rtu lini og tér:
^fardu vel, minn sæti son!
sOk l)ins dauda eg er.^
9.
Herra Vernbard heita réft
hjartkær br6dir minn:
4 hann lagdi hiin éskOp med,
eins fér burt sem binn.**^
16.
Herra Nikul48 dti er,
4 eina keri bélt:
nvelkomin, Svialin, sértu mér!
sinnid gledst nii brellt*"
21.
Svo var barnid borid lit
fr4 brjéstum médur sin:
allt var félkid sært meA siit
og 84rri bugar pin.
10.
nHvad til gefa mundir mér,"^
roæla brafninn vann ,
„ef eg fylgdi |)4Dgad'|)ér,
sem |)inn er festarmann ?**
22.
Hrafninn barnid bremmdi i klær
og hoppar arfegin leik:
herra Nikal4s |)ar st6d nær,
nistir hann sorgin bleik.
11.
^^Gjama skyldi eg gefa |)ér
guU og silfrid hvitt,
til festarmanns ef fylgdir mér,
svo fargist 4ngrid striftt.**'^
17.
Tvennar lidu tuttiigu nær
taldar vikumar:
sveinbarn fæddi svanninn kær,
sem d4fridur var.
28.
•Auga bamsins hægra hann
lir h6fdi kroppa réft,
og h41fpart bléds |)e8s hjartaranns
hrafninn drakk (lar med.
12.
^Eigdii sj41f |)itt silfiir og g^ll,
en son |)inD vil eg f4:
|)ann fyrsta, sætan sæmdarfuU!
sem hann med |)ér 4.^
18.
Hrafninn sezt 4 h4fan tind
og brdpar 4 Svialin:
„muna muntu, hringa hind!
heitord gOmul |)in.
24.
Hrafninn sidan hvarf 4 biirt,
en hamurinn eptir 14:
riddara frægan med fremd og kurt
fengu menn ad sj4.
13.
Hiin lagdi hOnd k hrafnsins f6t,
honum s6r vid tni:
„ef og fæ 4 minn b6li bét,
bæn skal veitast sii.**
U.
Sidan lagdi hann Svialin
sér 4 bak, og flé
yfir hid djiipa haf, sem hvin,
hafdi- litla rå.
19.
Sé ei barnid borid til min',^
bysti hrafninn sig,
„511 skal eg riki eyda |)in
og engu gefa frid.^
25.
1*4 var sorg fyrir Svialin
sett 4 gledi mid:
hiin fagnar brédur og syni sin,
og situr vid Kikul4ss blid.
26. Fyrdar segja fomkvædin
flestOU endabrennd:
min svo l)r^tur mjévaxin
mærd af hendi send.
9
68
Andantino.
Solo.
i
^
Nr. 25. Ridder Stigs Bryllup.
+v-fe
U
h \ r j f^'Jt^wq^^^p^
ie=iE
ioxa
s
S:
1. Rid - der Stig
og Fin - dal var Brø - dre baade, Rid -der Stig
og
Fin - dal var Brø - dre baade. Slig
J^-]^
1^
w k Tutti, %.
p"^»— ^
•^— 1^^
I
Ridd' - re to fed - tes ei
til Jord.
Jom-fru'r! I gi - ver os
Or
lov!
m
fcift
h S N
* i il i^
±
m
j.-.
■^'
td
Jom-fru'rl I gi - ver os
fTT
Or - lov!
^
I
2. Ridder Stig han tjener i Kongens Gaard ,
Fruer og Jomfruer de børste hans Haar.
3. Ridder Stig han stod for Kongens Bord,
Liden Kirsten var bannem hart i Hu.
4. „Det er syv Aar, siden jeg Runer nam^),
Jeg i Aften viL prøve, om jeg dem kan.**
i
5. Med høire Haand skjænker han Mjød og Viin,
Med venstre Haand kaster han Runer sin'.
*) nam o: lærte (Imperf. af nemmer).
6. Han kasted' dem efter liden Kirstin,
Men de drev under Regitses Skind.
7. Ridder Stig han sortner som en Jord,
Regitse hun rødes som et Blod.
8. Ridder Stig han svøber sit Hoved i Skind,
Han gaaer for sin Fostermoder ind.
9. „Fostermoder! I kjende mig Raad,
Mit Liv staaer i saa stor en Vaad'?
10. Jeg kastede Runer til liden Kirstin,
De drev under Jomfru Regitses Skind.
11. Jeg vil sætte mig paa min Ganger hvid.
Og jeg vil ride saa langt af Led.^
12. „„Det du vilde ride til Verdens Ende,
I Aften hun kommer dog for din Seng.
13. Ridder Stig! du tager dig til en god Hu:
Du gange hjem at sove nu.
69
14. Jomfruen klapper paa Loftsdør med Skind, 27. Hun minded^) hnm for sin Mnnd saa red; 40. Der var Glæde i Dannerkongens Gaard,
Du tie kvær, lad hende ei ind. Alt laa han stille, som han var ded. Han gav sin væne Søster bort.
15. Lidel da haver hun Fingre smaa,
Selv pilker hun de Nagler fra.
28. Hun tog ham saa listelig udi sin Arm,
Han laa saa. stille og lidde den Harm.
41. Ridder Stig lader brygge og blande Viin,
Han byder Dankonning hjem til nin.
16. Hun sætter sig paa den Sengestok,
Hun leger fast med din gule Lok.
29. Ridder Stig han vaagned og op han saae :
„Hvem er det vel, her larmer saa?
42. Han byder Kongen og alle hans Mænd,
Og danske Dronning skuld' felge dem hiem
17. Hun klapper dig paa din hvide Kind,
Du lig saa stille, som du varst stind.
30. Kan jeg ikke i Freden for Eder være, 43. Det meldte Dronningen, som hun red:
Da skal jeg det for Eders Broder kære" 2), „Mon det ikke være Herr Ridder Stigs Gaard?"
18. Hun kysser dig for din Mund saa rad.
Du lig saa stille, som du varst ded.""
31. niJ kære, hvad I kære maa —
Alt er I Den, min Hu ligger paa."**
44. Det da svared den liden Smaadrcng:
„Ridder Stigs Gaard den er vel kjendt."
19. Han fulgte sin Fostermoders Raad,
Saa monne han til Senge gaae.
32. Aarle om Morgenen, det var Dag,
Ridder Stig han ganger for Kongen at klag'.
45. Der de kom i Stuen ind.
Var hun omsat med heviske Kvinder.
20. Sildig om Aftenen Regen faldt paa,
Den Jomfru ta'er over sig Kaaben blaa.
33. „Kjære Herre! jeg haver for Eder at kære.
Jeg kan ei for Eders Søster om Natten være."
46. Gulvet det var af det rede Rav,
Loftet var skrevet med gyldne Bogstav.
21. Den Jomfru ta'er over sig Kaaben blaa,
Saa monne til Ridderens Loft hun gaae.
34. Kongen han taler til liden Smaadreng:
„Du bed min Søster at gaæ herind."
47. Bordet det var af det røde Guld ,
Dugen var af Ageruld ^).
22. Hun klapped paa Loftsdør med sit Skind: 35. Ind kom Jomfru Regitse, hun stedes for Bord: 48. Væggene vare af Marmorsteen,
„Stat op. Ridder Stig, og lad mig ind." „Hvad vil I, kjær Broderi I sendte mig Ord?" Stolperne var af det hvide Filsbeen^).
28. „„Ingen saa haver jeg Stevne sat,
Og Ingen jeg lader i Loft om Nat""
36. „„Her stander en Ridder, gi'er over dig Kære, 49. Midt paa Gulvet der ganger en Dands,
Han kan ei om Natten for dig være"" For ganger Ridder Stig smal som en Vaand.
24. Saa lidel haver hun Fingre smaa.
Saa pilked hun* selv de Nagler fra.
37. „Alt var det Sanden, jeg til hannem gik,
Dog ingen Varme af hannem jeg fik.
50. For ganger Ridder Stig smal som en Vaand,
|Ian haver to Sølvkar paa hver sin Haand.
25. Femten Nagler og end en Slaa,
Saa monne den Jomfru i Loftet gaae.
38. Jeg gloendes Staal vil paa Hænder bære.
Og Ridder Stig Hvides Aarsag^) gjøre."
51. Ridder Stig drikker sin Kjæreste til.
Skov og Mark de blomstres derved.
26. Hun sig satte paa Ridderens Sengestok,
Hun legte fast med hans gule Lok.
39. Længe stod Kongen og tænkte derpaa: 52. Der blomstres Skov, der løves Riis^),
Bedre kan jeg min Søster ei gifte end saa. For alle Jomfruer bær hun Friis.
53. Sildig om Aftenen, Røgen faldt paa, 54. Nu Ridder Stigs Vise er tilende.
Ridder Stig med sin Brud til Senge mon gaae. Herre Gud os sin Naade sende !
*) minder o: kysser. *) kære o: klage, anklage (Kæremaal). ') Aarsag o: Undskyldning (Svensk: Urs&kt), Fralssggelse af Skyld.
^) Filsbeen o: Elfenbeen (Islandsk: Filsbein). «) Riis o: Krat, Kratskov
*) Agerald, s. foran Pag. 8.
70
Andantino.
Soh.
Nr. 26. Kæmperne paa Dovrefleld.
mriujr^i^
i^=?
U
fs — N
h !S — N
iP^
N-T-K
^
1. Paa Dov - re - Qeld i Nor
2. Den Før-ete kun - de ven
rig laa Kæm - pe - flok - ken bold. Dronning In - ge - borgs Brø - dre al
de Vel - ret med sin Haand; Den An -den kun - de stil - le det rin
^
le
den - de
LiJirL/ir
TuUi.
y > ^
i
^^fc*
1. tolv.
2. Vand.
p
ezk
*
^-+'g ger
Men hvo skal fø - re vo - re Ru
i^jU4-
ner, om vi det ik - ke selv maae?')
^
' l Uf t i p
Men hvo skal fo - re vo - re Bu
n i n *^' i j ji^^
ner, om vi det ik - ke selv raaae?
Tf T ^
i=F^
m
i
i=^
I I r :==— —==z ff
3. Den Tredie han foer under Vandet som en Fisk ;
Den Fjerde fattes aldrig Mad paa Disk.
4. Den Femte han kunde paa Guldharpen slaae,
At Alle dandsed', der hørte derpaa.
5. Den Sjette han blæst« i forgyldne Luur,
Saa Alle de, det hørte, derfor maalte gru'.
'} maae 3: formaae, knnne.
col. 8va, ^
6. Den Syvende han kunde under Jorden gaae.
Den Ottende kund' dandse paa Bølgerne blaae.
7. Den Niende han bandt alle vilde Dyr i Skov ;
Den Tiende han aldrig Søvnen sov.
8. Den Ell'vte bandt den Lindorm, i Græsset som han laa ;
Alt det, han vilde have, det kunde han faae.
9. Den Tolvte han var sig saa viiser en Mand ,
Han vidste, hvad der skete i fremmede Land.
10. Det vil jeg Eder sige for Vist og for Sandt,
Deres Lige findes ikke i Norriges Land.
11. Ja, jeg vil Eder sige alt med eet Ord:
Deres Lige findes ikke paa denne Jord.
71
Andantino.
Solo.
Nr. 27 a. Ribold og Guldborg/)
Tutti.
Solo,
^^
)5=t
m
*=t!
3
^
!e
^
m
1
^ — *
^
1. — Rid - de - ren han " li - ster til Jorn
^
^
n
fru - ens Buor Ud - i Løn - dom ;
Saa li - ste - lig han
^=^Æ^
Ud - i Lønjdom.
? ?
e
FJfe
mrf^tTff
j=^=p
*t
> riy \ n ,
Tutti
r ^' 1 ; j!^^
^
gan - ger i - gjen
nem den Muur.
r
^
^
For du var mig lo - vet i' min Un g - d om..
w
^
f=f
h — h
^^
=r7
s
For du var mig lo - vet i min Ung-dom,
^
t
^
f
, > / j, j/ ^, j :
^
rr t g ^ g
£
^i
2.
nOg hør du liden Guldborg, hvad jeg vil sige dig,
Har du ei Lyst at reise af Landet med mig?*^
3.
vin Ja gjerne vil jeg reise af Landet med dig;
Men de ere Mange, som passe paa mig.
4.
Mig vogter min Fader, mig vogter min Mo'er,
Mig vogter min Søster og min yngste Bro'er.**"-
5.
^Du samle alt dit røden Guld udi Skrin,
Imedens jeg sadler Graagangeren min.^
6.
Han skuede den brune, han skuede den graa.
Den bedste lagde han Guldsadelen paa.
7.
Saa løftede han hende op paa sin høie Hest,
Saa red de af Gaarde, som de kunde bedst.
*) Texteme til Nr. 27a) og c) ere i den nyere Tid optegnede Varianter af Nr. 27b); men da de i det Væsenlige ere af samme Indhold som sidstnAmte Vise, har jeg kun
optnget nogle Vers af de til disse to Melodier hørende Texter.
72
Andante.
Solo.
Nr. 27 b. Ribold og Guldborg.
^^
h — N
^
m
TuttL
^4
1É=É:
1. — Bi - bold er en Gre - ve - son, — Om det
^
J1P=?:
Solo.
^
}S=J!
^
+:— I
er
^^
^=:ts=ts=ts
J ^' J
1 1 *
E - ders Vil- lie — Han gil
F=F^
led o Guld- borg, det
ITT
1^
Om det
=T
#^
er
r=?
£ - ders
'^
H H IS
g \ ^ .
Vil . lie.
m
T fT ^ S f^ ^U ^
TuUL
^^
var
Løn.
Der Hu
en
leg
tes
for dem*).
^^
Prr
^
^.J^J
<!^
2. Han gilled hende fra hun var Barn ,
Og siden til hun voxen var.
8. „Guldborg! giver mig Eders Tro:
I et bedre Land saa skal I boe.
4. Jeg skal føre Jer paa det Land,
Hvor aldrig kommer Sorg til Haand.
5. Jeg skal føre Jer paa den ,
Hvor I skal leve og aldrig døe.^
6. n^I fører mig aldrig paa det Land,
Mig kan jo komme Sorg til Haand.
7.1 fører mig aldrig paa den 0,
Jeg Gud jo skyldig er at døe.""
8. „Der groer ei andet Græs end Løg,
Der synger ei anden Fugl end Høg;
9. Der rinder ei andet Vand end Viin;
I maa forvist troe Talen min.**
10. „„Hvor skulde jeg komme af Gaarde med dig?
Der er saa Mange, som vogte paa mig.
') gilled o: beilede til. >) Da Tilbøieligheden (Huen) begyndte at røre sig hos dem. Lege bmges undertiden billedligt for at tilkjendegive en indre Bevægelse.
73
11. Mig vogter Fa*er, mig vogter Mo'er,
Mig vogter Søster, mig vogter Bro'er,
12. Mig vogter og min Fæstemand;
Det meste, jeg frygter, er for ham."**
13. nOm end dig vogted al din Æt,
Dn skal mig holde det, da haver jæt^).
14. Jeg drager dig i min Brynje blaa.
Min gyldne Hjelm den sættef jeg dig paa.
15. Jeg gjorder dig med mit gode Sværd,
Saa synes det ingen Jomfrufærd.
16. Jeg spænder dig gyldne Spore paa Fod,
Saa kan du ride dine Frænder imod.^
17. Han slog over hende Kappen blaa,
Saa satte han hende paa Gangeren graa.
18. Der de kom paa den Hede,
Der mødte de den rige Greve.
19. »Hør du Bibold, kjær Staldbroder min!
Hvor har du faaet denne Smaadreng fiin?**
20. nnl^et er min yngste Broder;
Jeg førte hannem fra vor Moder.*'*'
21. »Du tørst det ikke dolge for mig;
Guldborg, Guldborg I jeg kjender vel dig.
22.Eanst du og dolge dit Skarlagenskind,
Fuld vel jeg dog kjender din Bosenskind.
23. Jeg Ikender dig paa dit favre Haar,
Fra jeg ^'ente i din Faders Gaard.
24. Jeg fender dig ikke paa EHæder og Sko,
Dog veed jeg den Ridder, du gav din Tro.**
25. Hun tog et Guldsmykke af sin Barm,
Og satte det paa den Greves Arm:
26. »Ihvor I kommer i Eveide,
Saa skal I ikke om mig melde.**
27. Greven rider til Eallø-Huus,
Hvor Eæmper drukke og gjorde godt Ruus.
28. Der han kom i Herr Truids Gaard,
Der sidder han over breden Bord.
29. »Her sidder du, Truid, og drikker Viin,
Ribold rider bort med Fæstemø din.**
30. Truid raaber over al sin Gaard:
»I raske Hofmænd, drager Brynje paal**
31. Der de komme en Stund derfra,
Guldborg sig tilbage saae.
32. »Hisset seer jeg min Faders heie Hest,
Jeg seer og den Ridder, som mig haver fæst.**
33. »»Guldborg! I la'er jer det sømme*),
I holde begge vore Heste i Tømme.
34. End om du seer mig falde,
Du skalt dog ikke paa mig kalde.
35. End om du seer mig bløde.
Du nævne mig da ikke tildøde**** ^).
36. Ribold kasted sin Brynje om Hals,
Guldborg spændte den uden Falsk.
37. Han hug i den første Skare
Herr Truid og hendes kjære Fader.
38. Han hug i den anden Flok
Hendes Brodre syv med gulen Lok.
39. »Holder op, Ribold, min Hjertenskjær,
I stinge omsider ind Eders Sværd.
40. Gjører intet Ondt min yngste Brp'er !
Han Tidende føre kan min Mo'er.
41. Han Tidende føre om de Døde.
O veel hun nogentid Datter fødte!**
42. Idet som Ribold nævnet var,
Da fik han og sit Banesaar.
43. Ribold stak Sværd i Skede:
»Eom, Guldborg! nu ville vi ride.**
44. De rede igjennem Rosenslund,
Der kom ei et Ord af deres Mund.
45. »Hør I, Ribold, min Hjertenskjær!
Hvi er I ikke saa glad som før.**
46. »»Eet er det, at mig rinder Blod,
Et Andet, at jeg er træt og mod.
47. Alt gaaer det mig allernæst.
At Døden haver mit Hjerte fæst.****
48. »Jeg tager af mit Snørebaand
Og snører for Blodet, som jeg kan.**
49. »»Gud naade dig, Guldborg! saa lidt du kan,
Slet intet duer her dit Snørebaand.****
50. Der han kom til Borgeled,
Der stod hans Moder og hvilte sig ved.
51. »Velkommen, Ribold, Sønnen min!
Saa er hun ogsaa, unge Bruden din.
52. Nu saae jeg aldrig saa bleg en Brud,
Der færdes saa langt foruden Guldskrud.**
53. »»Det er ei Under, at hun er bleg,
Thi. hun haver seet saa haard en Leg.
54. Gud give, jeg maatte leve en Stund,
Men^) jeg bytter Sjælegave ud!
55. Min Fader jeg giver min hoie Hest; —
O min kjær Moder, I hente mig Præst!
56. Min kjære Broder , mig staaer saa nær.
Jeg giver Guldborg, jeg haver saa kjær.****
57. »Gjerne jeg det gjorde.
Om jeg det kun for Synden turde.**
58. »»Hjælp mig Gud af al min Nød!
Saa vist er Guldborg for mig Mø.
59. Jeg lod mig kun engang lyste,
At jeg hendes Rosenmund kyste.****
60. »Det skal ei skee, men jeg leve maa.
At jeg to Brødre skuld' give miq. Tro.**
61. Ribold var død, før Hanen goel,
Guldborg døde, før oprandt Sol.
62. Der kom da af det Bure
Tre Liig, saa deilige og saa prude.
63. Det ene var Ribold, det andet hans Mø,
— Om det er Eders Villie —
Det tredie hans Moder, af Sorgen død.
Der Huen legtes for dem.
*) j»t o: forjættet, lovet,
hedder „at nttvné tildøde. **
') I aDsee det ikke for asømmeligt.
*) men o: medens.
>) Det ansaaes for farligt ander Striden at nævne en Ridders Navn, hvilket i de gamle nordiske Viser
L
10
74
Andantino.
Sblo»
^
33
Nr. 27c. Bibold og Guldborg.
I Tutti.
iU^ J i' J J-t J'l J J
1. Skjen Guld-borg, I dra - ge af Lan - det med mig Ud — i Len - dom —
*
t
Solo,
n
(Fra Vordingborg^ Egnen).
k^
i
^.
bl^^^
^
-<^
S
-:s^
^
ILLJ^
w
Ud — i Løn - dom —
^
m
f
r
f
f
„Og skul - de jeg dra - ge af
i
Tu^^
S
3^
^
S
^
S
Lan - det med dig?" Som du mig ha - ver lo - vet i min Ung - dom.
T'
m
m
r
Som du mig ha - ver lo - vet i min Ung - dom.
m
^^
f
r re i r {-gl^=^^^^^
2. nl^^i' vogte paa mig de gjæveste Mænd;
Paa mig vogter Greven og alle dem."
3. Der vogte paa mig baade Fa'er og Mo'er,
Der vogte paa mig baade Søster og Bro'er."
4. Han loftede hende paa Gangeren graa
Og svøbte hende ind i sin Kappe saa blaa.
11. Hun løftede op hans
Hun talte vel femten
*) S. Anmærkningen til Nr. 27 a.
5. Dan kongen lader byde over al sin Gaard :
„Mine raske Hovmænd, drager Brynjen paa.''
6. Liden Guldborg sig over Axel saae:
„Hist seer jeg min Fader, ham være det maal*'
7. Saa satte han hende ved Lindens Rod:
„For alt det du veed, ei du sige et Ord I"
8. Saa hug han otte, saa hug han ni«
Saa hug han Kongen og alle de.
9. „O Ribold, o Ribold, du stille dit Sværd,
Jeg taaler ei at see min Faders Ufærd!"
10. Da bredte han ud den Kappe saa blaa,
Saa sagtelig han la'e og døde derpaa*).
fagre gule Haar;
dødelige Saar.
12. „Nu er jeg som eenlig Fugl paa Kvist,
Og alle mine Venner dem haver jeg mist!"
Andantloo.
Nr. 28. Stolt Ingeriaies Død.
3
75
(Fra Vordmghorg^ Egnen),
k-L^ ; j tog 1 1 i' J' j
I
Dat
ter saa væn, Han
gif
te - de hen - de til Be - der - lund hjem.
I
-^LJlJ r j ij J ^
B| L_J_J
r ?^r
^
^
i
^
ig .^
^
(5^—^
i
s
t
I
il
2.
Stolt Ingerlille gaaer for sin Foatermo'er at staae:
„Hvor længe skal en Kvinde med Børnene gaae?"
8.
„„I fyrretyve Uger gik Marie med Christ;
I ott' Aar kommer du til at gaae forvist."**
4.
Stolt Ingerlille tog til at længes saa saar',
Det lakkede fast paa det niende Aar.
5.
„Og enten jeg nu skal leve eller dee,
Saa feer mig til den 0, hvor f»r jeg var Mø!"
6.
„„Men alle dine Heste de ere udi Eng,
Og alle dine Ejøresvende de ere i Seng.""
7. . 12.
„Og er der hverken Heste eller Kjøresvend at faae. Og der de kom til hendes Faders Gaard,
' Saa maa du troe, jeg paa min bare Fod skal gaae." Da stod hendes Moder, var svøbt udi Maar.
8. 13.
Saa hastig blev der Bud til de Karle udsendt, „Godaften, kjær Datter! Godaften igjen!
Saa snarlig blev de Heste for Guldkarmen spændt. Hvordan har du levet i Bederlund saa læng*".
9. 14.
Og der de kom paa brederen Bro, „„Saadan har jeg levet i Bederlund saa læng',
Da brast den Guldkarm nu midt i to. At I har aldrig Datter mere igjen.
10. 15.
„Herre Gud, hvilken syndfuld Kvinde maa jeg være, I giver mig en Seng med Silkeomhæng!
Min bedste Guldkarm den kan mig ei bære." I lader Ingen sove, før Midnat er endt!""
11. 16.
Saa bandt de Guldkarmen medBaand og med Bast; Der var stor Jammer, der blev stor Kvide;
Saa lakked de atter ad Veien fast. To Sønner blev der skaaret af Datterens Side.
17. 18.
Der var stor Jammer, der blev stor Harm, Der var stor Jammer, der blev stor Nød,
At Datteren hun døde i Moderens Arm. At Børnene de levede , og Moderen var død.
10*
76
Andante.
Nr. 29 a. Den Dødes Igjenkomst.
(Fra Sorø'Egrten).
i ^h J' U J1 f! n r r' ^ ^ Jl U' ^ j- U Ji^fc^rr ^ rj ^J' I
an - der 0,
Svend Dy - ring han ri - der
1. Svend Dy-nng han ri - der sig od an -der 0, Svend Dy -ring han ri - der sig op an - der
i>i
Nf?
a^^^
Der fæ - ster han sig
f
f
f=^
£
saa væn
de - li
ge Viv!
)! j::fr/ i n ^^^^^^
de - li
^
£^
3=?:
i-J^J
f^
m
^
tii
I«
ge Viv!
11
m
m
2. Han fæster Guldborg, han før^ hende hjem;
De smaa Børn havde de reent forglemt.
3. Og de holde Bryllup i Dagene fem,
De smaa Bern fik ingen Mad i dem.
4. Fru Helfrid gik for Gud Fader at staae:
^Maa til mine smaa Born jeg hjem nu gaae?^
5. ^nJa. vel maa du til dine smaa Bern gaae;
Fer Hanegal atter du for mig staae:*^^
6. Og da hun nu kom til Porten hen,
Hun med te sin kjære Datter ved den.
7. „Godaften, Godaften, kjær Datter min!
Hvorhen skal du glange ved Midnatstid?*^
6. nnJeg ^k&l hente Vand til de Seskende smaa,
At de skal have at lædske dem paa!'^*'
9. Og da hun saa kom i Kammeret ind ,
Da stode de Smaa med Taarer paa Eind.
10. Saa gav hun dem baade 01 og Mad;
Dermed hun gjorde dem saa glad.
11. Det ene hun bersted, det andet hun flætted.
Det tredje hun lefted, det Qerde hun letted.
12. Det femte hun satte op paa sit Skjed,
Og hun det gav af sin Die sød.
13. Ind gik hun Fru Helfrid for Guldborg at staae:
„Hvi handler du med Bernene saa?
14. Jeg efter mig levned baad' 01 og Bred;
Nu mine Bern lide Hunger og Ned.
1 5. Jeg efter mig levned det fineste Liin ;
Nu ligge mine Bern som Bavne og Sviin.
16. Jeg efter mig levned de Bolstre blaa;
Nu ligge mine Børn paa de bare Straa.
17. Jeg efter mig levned de store Vozlys;
^og ligge mine Bern i det merke Huus.
18. Men skal jeg tiere Igem til dig gaae;
Den krankeste Lykke saa skal du faae.**
19. Det svared Fru Guldborg, i Sengen hun laa:
^Alt skal dine smaa Bern jeg blive god I**
20. Svend Dyring kom gangendes ind for Bord:
nHvi lade du ikke de Ravneunger gaae?*^
21. nnOg jeg ter ikke dem lade gaae;
Jeg talte med deres kjær Moder igaar.****
22. Svend Dyring han satte sig ned paa en Stol;
I syv Uger talte han ikke et Ord.
f ^ ^.
Largliett«.
Nr. 29 b. Den Dødes Igjenkomst.
*
77
{Fra Vendaysad).
I j," I J I i_X_(;.:^ ^
3
i
^
1. Det yar
en Tors - dag - Af - ten,
fer
Elok - ken
slog
m
Der gik tre smaa
1
I
s
m
I
?
Børn
r^
paa
Ejt - ke - gaard og græd.
^m
3
m
^
f
^
^^
^^
2. 5. 8.
Den Ene græd Taarer, den Anden græd Blod, Maria hnn op for Vgr Herre mon staae: Og vilst dn nu være en Stifmoder god,
Den Tredje græd sin Moder af sorteste Jord. „Maa jeg ei hjem med mine Smaabøm nu gaae?^ I Himmerig skal du da sætte din StoL
3.
6.
9.
^O, hør I, mine Smaabeml hvad vil I mig herr »Jo, vel maa du hjem med Smaabømene gaae; Men vilst dn være en Stifmoder slem,
Maa jeg ei faae Lov til at ligge udi Ro?^ Naar Hanen den ^er, du for mig skal staae.^ I Helvede skal du oprede din Seng!
4. 7. 10.
„^Vel maa du faae Lov tir at ligge udi Ro; Ind gik nu Maria for Guldborg at staae: Nu har jeg ei Tid meer' at tale med dig;
Men vi har en Stifmo'er, hun er os saa haard.^^ »Hvi handler du vel med Børnene saa? Thi Himmerigs Klokker de ringe efter mig/
*) Texten er en Variant af foregaaende Vise (s. St. Qrnndtyigs ^yDanmarks gamle Folkeviaer" II., S. 489 og 681), hvorfor her kun meddeles nogle Vers.
78
Andante oon moto.
Nr. 30. Ridder Aage og Jomfru Else.'-*
3^
==j:
f »^ f F
-^
*
?^
V-
1. — Det var Rid - der Herr Aa - ge, Hain red sig un - der 0;
Fæ - sted han Jom - frn
N^^
^^
i
-^
;-5 ^ ' & *
I
ai
*:
F^
^^
P
r^V
T^T-
■?:^5 ^
^5JV
r^
=t
235:
k*
^ ^=f:
t
^
■^ l> ' g-, ^
t5*
■0^
F=^
/..s
^
-$>
El
se, Hun var saa væn en Mø;
Fæ - sted han Jom - fru El
p^f^
i
dsÉ
se, Alt med hin rø - den
h;
\
g^aap
3=1?
^
mf
r f
te
I
s:
S
^
:^
r^T-
Sz
ZS
*
^
2.
Det var Jomfru El.«e,
Hun var saa sorrigfuld;
Det hørte Ridder Herr Aage
Dybt under sorten Muld.
Op stod Ridder Herr Aage,
Tog Kisten paa sin Bag;
Lakked saa til hendes Bure,
Sig selv til megen Umag.
3.
Han klapped paa Doren med Kiste,
Fordi han havde ei Skind:
„Hør du, Jomfrti Else,
Og luk din Fæstemand ind.**
Gjensvared Jomfru Else:
„Jeg lukker ei op min Dør,
Før du kanst Jesu Navn nævne,
Alt som du kunde før.**
4.
„„Hør du, Jomfru Else!
Og luk du op din Dør;
Jeg kan Jesu Navn nævne,
Alt som jeg kunde før.****
Op staaer stolten Elselil
Med Taarer paa sin Kind,
Saa lukker hun den døde Mand
Til sig i Buret ind.
^) Ligesom jeg til den gamle Melodie Nr 17 f) har optaget Oehlelischlftgers saa ganske i Folketonen holdte Omdigtning af »Agnetes Vise^; saaledes giver jeg her til den
gamle Vise om „Aage og Elseo den af Oehlenschl&ger componerede, atter saa ganske i Folketonen holdte Melodie; og det med desto større Ret, som denne Melodie
er saa udbredt, at den godt kan have sin Pinds mellem nFolkemelodieru (s. de af mig udgivne „Oehlenschlagers Melodier'*, Kbh. 1857). — Texten staaer her med den af
Digteren foretagne Udvidelse arVersemaalct (s. hans „Axel og Viilborg*\), i hvilken Form Visen med sin Melodie har gjort sig saa yndet. De hos Oehl. manglende Vers
ere supplerede efter Sv. Grundtvigs „Danmarks gumle Folkeviser'*, II. S. 495—97.
79
K$-
3
i
^^^
P-4
Guld;
Prt
4-^Si^t
t
-??
3=^
Maa - neds - dag der - ef - ter Laa han i sor - ten Muld.
5.
Saa tog hun den Guldkam,
Saa kjæmle hun hans Haar;
For hvert et Haar, hun redte,
Hun fældte modig* Taar*.
^Hør I« Ridder Herr Aage I
Allerkjæreete mini
Hvordan er det i sorten Jord
Vel udi Graven din?"
7.
No galer Hanen den røde,
Til Jorden maa jeg ned;
Til Jorden skal alle Døde,
Thi maa jeg følge med.
Nu galer Hanen den sorte,
Til Jorden maa jeg ned;
Nu aabnes Himmerigs Porte
Thi maa jeg nu afsted. ****
9.
Der hun kom gjennem Skoven
Ind paa den Kirkegaard,
Da falmed Ridder Herr Aage
Sit favre gule Haar.
Der hun kom af Kirkegaard,
Og udi Kirken ind,
Da falmed Ridder Herr Aage
Sin rode Rosens-Kind.
6.
„„Hvergang du dig fryder
Og i din Hu er glad.
Da er min Kiste forinden
Med røde Rosenblad.
Hvergang du er sorrigfuld
Og i din Hu er mod.
Da er min Kiste forinden
Alt med hint levret Blod.
8.
Op stod Ridder Herr Aage,
Tog Kisten paa sin Bag;
Saa lakked han til Kirkegaard
Alt med saa megen Umag.
Det gjorde Jomfru Else,
For hendes Hu var mod.
Hun fulgte med sin Fæstemand
Igjennem mørken Skov.
10.
^Hør du Jomfru Else I
AUerkjæreste min!
Aldrig du græde mere
For Fæstemanden din.
See du op til Himlen
Og til de Stjerner smaa.
Da skalst du see, hvor sagtelig
At Natten den mon gaael"
11. Saae hun op til Himlen
Og til de Stjerner smaa;
I Graven sank den Døde,
Hun ham ei mere saae.
Hjem gik Jomfru Else,
Hun var saa sorrigfuld;
Maanedsdag derefter
Laa hun i sorten Muld.
80
AnlanUno.
Nr. 31a. Den talende Strængeleg.
{UeL fra Møen).
i IjMiJ/iV'Ju'l
|![=fc:
s
^^
1. Der boe - de en Mand ved Sen -der -bro, — Der fal - der en Ro-sens-blom-'me — Og han sig hav - de Det -tre to. Det
2. DenYng-Bte var saa klar som Sol, — Der fal- der en Ro-sens-blom-me — Den Æld-ste var saa sort som Jord. Det
M v | P T rt(- 1
^^
f^^-fhiø i ^lLj_i
1
^å=^
i/ r r ^1 ^' ^' ' r
r^^^t^i^-jti-Ti
er saa — Og han sig hav - de Det - tre to. Det er saa favrt om Som - me - ren.
er saa — Den Æld - ste var saa sort som Jord. Det er saa favrt om Som -me- ren.
rtf ^'1^ ^ ' ^^ jin^ffl g.^
^
^
^f #i^
3.
Og der kom Beilere til den Gaard;
De beiled' til den yngste Maar.
4.
Den Yngste gik Beilere til og fra,
Den Ældste vilde Ingen ha*.
5.
„O Sesterlil, no her mit Raad:
Nu ville vi til Stranden gaae.^
»»«
6.
Hvad skalle vi ved Stranden gjere;
Vi have jo hverken at vadsk' eller tørre. *^"
7.
nVi skulle toe os begge hvide,
Saa ere vi dog to Sestre lige.^
8.
Den Yngste gik forud med udslaget Haar,
Den Ældste bagefter med falske Raad.
9.
Den Yngste satt' sig paa breden Steen,
Den Ældste skjed hende od med sit Been.
10.
^O ^sBre Søster, red mit Liv!
Mit rede Goldbaand vil jeg dig giv'.**
11.
„^Dit rede Guldbaand kan jeg vel faae,
Men aldrig skal da Landet naae.**^
Andante.
Nr. 31b. Den talende Strængeleg.
81
(MeL fra LoUand),
1. Der boede en Mand ved Son
2. Den Yng - ste var saa klar
qr-r-j j | i^ZJ:^_e_^^_^
^
m
der - bro, Der boede en Mand ved St)n
som Sol^ Den Yng - ste var saa klar
der - bro, Og han
som Sol, Den Æld
sig hav - de
ste var saa
jL/ j 7p-7 g
Døt -tre to. Det er saa fa - vert om Som-me - ren.
sort som Jord. Det er saa fa - vert om Som - me - ren.
^^-
ga å&4=M
12.
„O kjære Søster, red mit Liv!
Min Fæstemand vil Jeg dig giv^^
13.
n^Din Fæstemand kan jeg vel faae.
Men aldrig skal dn Landet naae.""*^
14.
Der kom to Spillemænd ned til Strand;
De saae det Lig, var drevet -i Land.
15.
Saa skar de af hendes gule Lok,
Bandt den til deres Fiolestok*).
16.
Saa skar de af hendes Fingre smaa;
Der bandt de deres Strænge paa.
17.
nOg lad os til den Gildesgaard gaae.
Der som det store Bryllap mon staao.^
18.
Saa spillede den Ferste:
nBmden hun er min Sesler.^
19.
Saa spillede den Anden:
^Brudgommen er min Fæstemand."
20.
Om Aft'nen sad hun paa Brudebænk;
Om Morg'nen laa hun paa Baal og var brændt.
*) Fiolestok a: Violinbne.
I.
11
82
Andante.
Solo,
Nr. 32. Livsvandet.
TuUL
Solo,
{Fra Soro-Egnen),
1. — Al - gre - ven
blæ - ser i gyld
ne Luur, — Den Ian - ge - li - ge Nat — Det hør - te Dron-ning El - len ud -
Tutti.
ri^-^-^
IS
g i Lj g.
P=p:
tvin - ger El - sko - v
s
Mig tvin
U ^'U t
i
ger El
r
sko - ven.
^
^
j
i
2. Dronning Ellen hun. hedder paa Svendene to:
ni bede nu Algreven for mig indgaae.^'
3. Ind Algreven kom og stedtes for Bord :
^Hvad vil I mig. Dronning, I sender mig Ord?^
4. n^Yor Herre Christ give, min Konge laa dodl
Da skulde du bære Guldkronen red.*'*'
5. „Ti stille, min Dronning, I sige ei saa!
Forude staaer Kongen, han hører derpaa.**
6. n«)JAi Iftd ham kun høre, hvad høre han vil,
For sandt er det Alt, hvad jeg siger dig til!''*'
7. Dankonning han taler til liden Smaadreng:
„Du bede den Algreve komme her frem!'^
8. Ind Algreven kom , og han stedtes for Bord :
„Hvad vil I, min Herre, I sender mig Ord?"
d* ntfOg hør du, min Greve, jeg siger dig saa:
Hvad var det, du talte med min Dronning igaar?""
10. „Intet talte jeg med Eders Dronning igaar?
Foruden hvad min, Herre han selv herte paa."
11. „„Talte du ei andet med min Dronning igaar,
Da skal du snart ligge paa Dronningens Bord.""
17. Og Algreven han ganger i Høieloft,
Saa hug han Dankonning fra Top og til Taa.
1 2. Saa hakked de den Greve saa smaa som Fisk,
Saa lagde de han| paa Dronningens Disk.
13. Hun rued og grued, da Blodet hun saae;
Paa Bunden der fandt hun de Fingre smaa.
14. Hun sanked de Fingre, hun sanked de Been;
Saa gik hun til det levendes Vand.
1 5. Hun toede de Fingre , hun toede de Been :
„Stat op, stat op, Algreve I bliv til en Mand!"
16. Og Algreven opstod, saa deib'g en Mand;
Paa Gulvet saa stod han med Sværdet i Haand.
18. „Nu ligger min Konning, nu ligger han død,
Og nu kan du bære Guldkronen saa rød."
Ora moto.
Nr. 33. Liden Karen.
83
{Fra Falster),
2. ftSjy silkestukne Kjoler dem passer jeg ei paa;
Skjænk dem din unge Dronning, lad mig med Æren gaae.^
3. Og her du, lille Karen, og vil du være min.
Syv Skibe udi Floden dem vil jeg give dig.
4. „Syv Skibe udi Floden dem passer jeg ei paa,
Skjænk dem din unge Dronning, lad- mig med Æren gaae.**
5. Og hør du, lille Karen, og vil du være min,
£t Steenhuus udi Skoven det vil jeg give dig.
6. ^Et Steenhuns udi Skoven det passer jeg ei paa,
Skjænk det din unge Dronning, lad mig med Æren gaae.'*
7. Og hør du, lille Karen, og vil du vsere min,
Et Slot og en Fæstning dem vil jeg give dig.
8. nEt Slot og en Fæstning dem passer jeg ei paa,
Skjænk dem din unge Dronning, lad mig med Æren gaae.""
9. Og hør du, lille Karen, og vil du være min,
Guldkronen udi Engeland den vil jeg give dig*
10. „Guldkronen udi Engeland den passer jeg ei paa,
Skjænk den din unge Dronning, lad mig med Æren gaae.**
11. Og hør du, lille Karen, vil du ei være min.
Da lader jeg dig sætte i Fangetaarnet ind.
12. „Og vil du saadant gjøre, og saadant byde dig til,
Saa bed til Gud i Himmelen og slig, du aldrig vil!^
13. Saa .satte de lille Karen i Spigertonde ned,
Saa hendes Rosenskinder de blegnede derved.
14. Saa tog de lille Karen, la'e hende et Lig paa Baar,
Og alle Slottets Jomfruer de krused' hendes Haar.
15. Saa tog de lille Karen, la'e hende i Graven ned,
Og alle de Guds Engle de glædedes derved.
11 *
84
Andante.
jSoIo.
mrmn
^
Nr. 34. Jomfru Thorelille.
TutH.
ff n ff ^ r^w '^^m
(Fra SltjéUlger^Egnm), ^
1. Jorn - fra Tho-re-lil - le gaaer sig i
bild
jAnU^
gaard — Ud - i Je - su Navn — Huii van - der de Ur - ter, hun
TvttL
^
^
j
^
m
plan - ter og saaer. God nn - de os Him - me - rig Al- le I
r*] m I II i ' [ J ^ J i .j ' l i
m
i
God an - de os Him-me - rig Al - le!
^
g^fif t g
t
T
m
2.
Saa stod der en Guds Engel og lydede derpaa:
nOg vil du med mig ind i Himmerige gaaé?^
8.
Jomfru Thorelille faldt for Jesn paa Knæ,
Og hun bad godt for Kongen, som Kron' og Scepter bær.
4.
Saa bad hun godt for Bonden, som ploier og saaer:
„Herre Gud! giv, at vi deradaf Fode faaer!**
6.
Saa bad hun godt for Bernene, i Skolen monne gaae:
„Herre Gud han lade dem en god Lærdom faae!*^
6.
Saa bad hun godt for Tyendet, som ^ener for sit Bred:
„Herre Gud han hjælpe clem af al deres Ned!^
7. -
Saa bad hun godt for Enker og faderleoe Bern,
Herre Gud han vild* oplukke for dem Naadseos Dør.
8.
Saa bad hun godt for Skibene, i Sundet monne gaae:
„Herre Gud han lade dem en god Vind faae!""
9.
Saa bad hun godt for Fangerne, som er i ganske Land:
„Herre Gud han afløse dem deres haarde Baandl^
10.
Nu haver vi hørt Jomfru Thorelilles Sang;
Herre Gud han give os en salig Afgang!
Andanto.
Solo.
«
Nr. 35. Engelens Budskab.
Tutti,
Solo,
^
85
(Fra Sorø-Egnen).
^^
^EE
^ N
^
^
#^ H
e
é33
f
1. Den Jom-frn gik i
Ro - sens
lund — Gud raa
de! — Hun plukkede de Blom - ster i
^^m
TtitH.
^
i
iJ-jiltr-
8am
me
Stund.
Gud sen - de os af sin
^
i
Naa
de!
^ r
Gud sen - de os af sin
TO
P P j. ^ 11
P
F
f=£
5
2.
Vor Herre han sidder i Himmerig,
Han taler til Engelen saa trøstelig.
8.
^Og du skal ned til Jorderig,
At hente den Jomfru hid til mig.^
4.
Den Fugl han satte sig paa Lindekvist,
Hån sang saa Meget om den Herre Christ.
5. /
nVor Herre Christ give, den Fugl han var min,
Jeg skulde hannem sætte i forgyldene Skrin.
6. '
Vor Herre Christ give, den Fugl han var tam,
Jeg 'skulde hannem sætte paa forgyldene Stang. '^
f
7.
Den Jomfru lukker op de Vinduer fem;
Men ikke vil Fuglen flyve ind *af alle dem.
8. - "
Den Jomfru gik ud saa klar som et Vand,
Hun lokked ad Fuglen med sin høire Haand.
Han hilste hende saa snildelig:
nimorgen skal du komme til Himmerig.^
10.
„„Og skal jeg imorgen til Himmerig komme,
Da faaer jeg at skue min Frelser den fromme.^ ^
11.
Og ud gik den Jomfru saa rask og sund,
Igjen kom hun ind med Helsot i Mund.
12. ^
„Min kjære Søster, du rede mig Seng!
Min kjære Moder, du følge mig til den!
13.
Min kjære Broder, du hente mig Præst!
Min kjære Fader, du være mig næst!"
14.
Imellem at Klokken var fire og fem,
De fulgte den Jomfru til hendes Seng.
15.
Imellem at Klokken var otte og ni.
Da døde den Jomfru saa sagtelig.
16.
Marie hun stod og klædte det Lig;
Men Englen førte Sjælen til Himmerig.
86
Andante.
Solo,
^
I
^
Nr. 36. Barnesjælen.
Tutti.
N — N
iis=:t£
{Fra Sorø'Egnen).
E
f
t
±
^
1. Hvor-dan mon-ne Græs - set paa Jor-den skul
de
tef^- # ^
groel -^ Her - re Je - sus han lo - ser og hu - sva - ler — To
?=f^
' j' J' i ^-J U \ ' IM
Her - re Je - sus han lø - ser. og hu - sva - ler —
jr^^ii I*!*' 'P p I ff' f! ^<i Jp
Tutti.
fcjs
^
0=^
4i=B
P-
Sø-sken-de lo - ved hin - an - den de - res
Tro.
Her- ren ) min Gnd^ han send-te
sm
Søn ned til Jor-den.
^^
1
é — 1 é
Her -ren, min Gud, han send-te
sm
Søn ned til Jor-den.
i
^^
ff^^r i f#f^^fa|4^
2. Et Barn de fik med Synden saa stor,
Saa satte de det alt levende i Jord.
3. Det Barn det klaged og græd saa jammerlig;
Den Bøst den hørtes ind i Himmerig.
4. Vor Herre han taler til Engelen sin :
„Du hente det Barn til Himmerig ind! —
5. Hvi klager og græder du nu saa jammerlig?
Nu er du her hos mig i Himmerig.*^
6. t)nJ% iD<^ ^®l græde, jeg maa vel jamre mig;
Min Fader han pines i Helvedes Ild.^^
7. Vor Herre han taler til Engelen sin :
„Du hente den Mand til Himmerig ind! —
8. Hvi klager og græder du nu saa jammerlig?
Nu er jo din Fader hos dig i Himmerig.^
d* D n Jog maa vel græde, jeg maa vel jamre mig,
Min Moder hun pines i Helvedes Ild.^^
10. Vor Herre han taler til Engelen sin:
„Du hente den Kvinde til Himmerig ind!"
11. Det Barn det leer saa glad og hjertelig,
At Englene i Himlen derved fryde sig.
12. Vor Herre han taler til det lille Barn:
„Hvi leer du og fryder dig nu saa hjertelig?"
13. „„Nu maa jeg vel lee, jeg maa vel fryde mig;
Thi nu er vi alle Tre i Himmerig.""
Andantino.
1 1 Solo,
fa
Nr. 37. Møen paa Baalet.
TutU.
87
{Fra SlageUe'Egiien),
Solo.
^^m
y
^ -^J J »"I >
m
E
i
1. Li - den O - le han gik for sin Sø
ster at staae, — Fug - len syn
ug - len syn - ger i Sko
m .
ven— ^ Og
Tutti.
maa
jeg ik - ke min Vil
^^
s
li - e faae?^ Mig tvin -ger en li
den skjen Jorn - fru.
Mig tvin -ger en
rvTr
den slgøn Jorn - fra.
«=f
2. n^Nei, ikke dn kan faae Villien din;
Thi du er jo kjær Broder min.*"*
3. „Og maa jeg ikke faae Villien min,
Saa skal jeg vist lyve en stor Legn paa dig.*^
4. ^,,Ja, lyv mens du kan, og lyv mens dn vil,
Du lukker dog ikke Himmerig til.*"^
5. Liden Ole han gik for sin Fader ind :
„Hvordan har I lært kjær Søsteren min?^
6. „nSaa haver jeg lært min Datter kjære,
Hun lever hver Dag med Tugt og Ære.****
7. „Nei, Utugt begaaer hun* og dertil Mord;
De ISmaaborn hun levendes sætter i Jord/'
8. „„£r sandt det, du siger alt om den Mø,
Jeg skal hende gjøre en Brudeseng rød.
9. Og vil du ha'e hende i Galgen at hænge:
Eller du vil h a^e hen de paa Baalet at brænde?''"
10. „Ikke vil jeg ha*e hende i Galgen at hænge,
Men jeg vil ha'e hende paa Baalet at brænde.''
11. De huggede Eg og de huggede Bøg,
Saa reiste de da et Baal saa høit.
12. De ledte liden Kirsten ad Gangen ud;
Saa deelte hun alle Gaverne nd.
18. „Min Moder jeg giver min Silkesærk,
For hun har holdt mig i Tugt og Ære.
14. Min Søster jeg gi'er mine sølvspændte Sko,
For hun har mig altid været saa god.
1 5. Min Broder jeg giver min sølvbeslagne Kniv ;
Vor Herre Christ give, den sad i hans Liv I"
16. Liden Ole han svøbte sit Hoved i Skind,
Saa hug han liden Kirsten paa Baalet ind.
17. Og der det Baal var halvt udbrændt.
Da laa liden Kirsten, var ikke.skamskjændt.
18. Og der det Baal var reent udi Glød,
Da laa liden Kirsten, var rosenrød.
1 9. Saa kom der to Duer flyvendes ned ,
De tog liden Kirsten til Himmerig med.
20. Saa kom der to Ravne flyvendes ned ,
De tog liden Ole til Helvede med.
21. Og der de gik ud ad den Gang,
De hørte liden Kirsten, i Himmerig sang.
22. Og der de gik ud ad den Vei ,
De hørte liden Ole, i Helvede skreg.
88
Andante.
Solo.
m
Nr. 38. . Liden EUen.
Tutd. ^
Solo,
tf
^S
(Fra Sydsjælland).
£
rr
11
p
Li - den £1 - len hun græd —
fXLui^JrlAr:
m
^
r
> F f^r
TtlttL
FlRrF
[' I i: > j' jHi^^^ij^p P
)
Fel -ge- svend faae?" Der stan-der en Lind
grøn
nen Lund
m
saa ser
ge - lig.
2.
3.
4.
5.
6.
Ungen Ebbe ban svared kjær Sesteren sin:
»Og jeg vil være tro Følgesvend din.^
Og der de komme i grønnen Lund,
Der lysted ungen Ebbe at hvile en Stmid.
»Og enten vil du være din Broders Viv,
Eller du vil lade dit unge Liv?"*
„„Nei, ikke vil jeg være min Broders Viv,
Langt heller vil jeg lade mit unge Liv.**^
Ungen Ebbe han satte sig paa sin Hest,
— Liden Ellen er død — *)
Saa red han til Borgled, som han kunde bedst.
Der stander en Lind i grønnen Lund saa sørgelig.
') Herfra vedblives med dette Omkvæd.
7. Og der han kom til det Borgeled ,
Der stod hans Moder og hvilte sig ved.
8. »Og hør, nngen Ebbe^ kjær Sønnen min:
Hvor er liden Ellen, kjær Søsteren din?^
9. »»Der komme de Ryttere, fire og fem,
Liden Ellen drog sig ad Skoven med dem.
10. Der komme de Ryttere otte og ni.
Liden Ellen drog sig af Landet med de.^'^
11. Ungen Ebbe han satte sig paa en Bænk,
Hans hvide Kjortel var med rode Blod stænkt.
12. »Du siger ei Sandhed, kjær Sønnen min;
For det kan jeg see paa Kjortelen din.^
1. Li - den £1 - len hun skul - de til Gjæ-ste-bud gaae,'-Li - den El - len hun græd — »Og hvor skal jeg mig tro i
1 3. Ungen Ebbe blev ført for Retten frem ;
Han Sandheden maatte bekjende for dem.
14. Ungen Ebbe han meente det var kun Spøg,
Imedens de bygte det Baal af Bøg.
15. Og der de komme paa Veien hen:
»Hisset seer jeg dem rede min Brudeseng.
16. De Bolstre er røde, de Dyner er blaa,
Der agter ungen Ebbe at hvile oppaa.
1 7. 1 sige min Fader og Moder nu saa :
Der er kun Faa, der gifte Børnene saa:
18.1 sige min Fader og Moder Godnat;
Nu maa jeg lade mit Liv saa brat.^
Nr. 39. Herr Adelbrand.
89
nfti
m
f=f;
1. Herr A - del - brand han ri - der til Le - ne
2. „Hil Stan - de I, Jorn - fra Le - ne - lil, saa fa -* ver
lil - les Gaard,
og saa fiin I
^
Der Stan - der Le - ne-
Og vil - le I
3.
4.
5.
6.
7.
8.
»»
Jeg passer ikke mere paa Herr Adelbrands Tro,
:£nd paa min Faders :| gamle Sko.*^**
Herr Adelbrand han svær ved sit nnge Liv,
|: At hans hun skulde være :| om fem Aar eller syv.
Det drog da hen i fire, det drog da hen i fem,
|:0g Lenelil var ikke:| i Kirken i dem.
Saa drog det hen i fem, og det drog hen i syv,
|: Men Lenelil var ikke :| i Kirken el den Tid.
Der kom et Bud saa skyndsomt til Lenelilles Gaard,
|:Herr Adelbrand ligger :| nn Lig paa Baar.
Og Lenelil hun taler til Kjeresvenden sin:
|:Da spænde Graaganger:| for Karmen mini"
L
9. Og der nu Lenelille kom udi Bosenslund,
*|: Der medte, hende :| Herr Adelbrands Hund.
10. „Nu kan jeg see forvist paa den h'lle hvide Hund,
|: Herr Adelbrand han hviler :| udi Rosenslund.'*
11. Herr Adelbrand red hen i^u til Leneliiles Karm;
|: Han ypped med hende :{ Kiv og Harm.
12. Saa løste han op hendes fagre, gule Lok,
|: Og bandt saa hende :{ ved sin Sadelknap.
13. Og ikke kom forbi han saa liden en Green,
|: Der jo var Blod :| af Lenelilles Been.
14. Og ikke kom han til saa liden en Kvist,
|: Der var jo Blod :| af Lenelilles Bryst.
15. „Christ give! jeg kun maatte leve den Stund,
|: Saa længe jeg skifter :| min Sjælegave rundt.
16. Min Fader giver jeg min Sadel og Hest;
|: Han være nu snar :| og hente mig Fnestl
17. Min Moder giver jeg min Silkesærk,
|: Hun haver for mig :| baade Sorg og Værk.
18. Herr Adelbrand jeg giver min selvbundne Kniv,
|:Christ give, den stak :| i hans unge Liv!"
19. Om anden Dags Morgen, da det blev Dag,
|: Laa LeneUlle Lig :| i Herr Adelbrands Gaard.
20. Begraven blev saa Lenelil i Jordens Muld;
|: Herr Adelbrand klædte :| baade Steile og IQul.
IS
90
OoD moto.
Nr. 40. Oluvu kvædi. Olufas Kvad/)
iSolo.
m
w*
^^
T
t.
Wi
-#-♦
E
M
^
^-^ — é-
ee
> #^J^
i^-
y y
1. — Ol-uv-a si- tur i kirk-ju - ni, les - ur ur si - ni
1. O - lu - fa sid-der i Kir - ken, Læ -ser hun i sin
bok:
Bog;
har kom Myl - int
Der kom My - lint
gangandi og hen-dur am friin-na
gangende, Sin Arm om hen - de
^
t6k. Stig-um fast & v&rt golv, spar-um ei vår ské! Giid mann ra - da, hvar vær drekk - um onn
slog. Træ -der fast paa vort Gulv, al - le ra - ske Mænd! Gud han raa-der, hvor vi drik - ke Juul
^^^sfe=
I I ^^^ r
■^
j\j\^Jliii^i
f Tl v^ ^ ^ ^ ^"
ur j6L
i - gjen.
t
Stig -nm fast & v&rt golv, spar-um ei v&r ské! Gdd mann r& - da, hvar vær drekk -um ohn
Træ -der fast paa vort Gulv, al - le ra - ske Mænd! Gud han raa-der, hvor vi drik - ke Juul
T
ur j61.
i - gjen.
*) £t Braditykke. S. „Antiqyarisk TidMkrift,'« 1846—1848, Pag. S79 og flg.
91
2. nHoyri tsA Mylint riki,
id ætlar at gera illa:
tii Tilt svikja kongin,
slikt mann demin spilla.^
3. nn^g skal geva tær meira guul,
hann tekur til orda at birja,
en hann gav tær Hugin kongur,
ta id hann fdr at gifja.****
4. ^Hav tii sj&lvur titt reydargull!
eg tiggi ei g&yur af tær:
n6gY mann eg firi eygum sja,
sum gud hevur unnad mær.**
5. Mylint gengur i kjallara,
blandar mj5d og vin,
og so mikid dminni
læt hann har liti.
6. Og so mikid 6minni ,
letur hann har dti, -
her niS in firi 6luyu,
bidur hana drekka til sin.
7. 6luya tekur vid kerinum ,
gerdi firi seg kross:
„Gud og milda Maria moj
veri nii vid os!"
8. Tå id hon hevdi drukkid,
hon greiddi aftur ker,
minntist ei å Hugin kong
og ikki hvar hann er.
9.Tad var hinn iUi M^^lint,
illfdsur hann vinnur:
stedgar ikki sini ferd,
firr en hann blamann finnur.
10. „Gakk td tær til hallar heim,
kjés tær fagnrt fij6d!
frugvin mann ikki undan sigast,
hon Ollum er javng6d.**
11. „„Likari var mær fødslan g6d,
matur og hartil klædi:
munnu flestallar hdviskar kvinnur
meg bædi spotta og hæda.""
12. Mylint gav honum éminnisdrikk,
sum 85gur ganga ifr&,
nektadi hann lir OUum klædum,
bar til seingjar svéu
13. Bl&ar leggur hann armanar
ivir drottningar h&ls,
hann var blidur ogbjartur,
men fått var henni til m&ls.
14. Stedgadist M;^lint teimun hj&
eina so skamma stund,
sidan sniiist hadan hk
å Hugin kongins fund.
15. Hugin kemur af sk6gvi heim,
sær tey merki st6r:
„HvOr hevur her til hallar verid,
siden eg heiman f6r?
16. Hugin talar vid Mylint rika,
eg geri tad ei at loyna:
hvar er 6luva drottning min,
id eg fekk tær at goyma?^
17. Leiddur var hann i husid inn ,
sum 6luva firi lå:
konginum vard so illa viS,
tå id hann hetta så ... .
18. Ollnm var nd harrunum
svikini til mongdar,
uttan hinum trdgva Engilbret,
sum frdnni fylgdi til landa.
19. nKg skal veija drottningina ,
berjast skaltd vid meg,
eg i berari skjdrtuni,
Mylint! herklæd tegl"
20. Ridu teir tå dystin saman
af so tungari treyt,
Engilbret hevdi Mylint rika
so langt af sadli å breyt.
21. Ræddur var nd Mylint riki,
fell éluvu til feta:
rak hon hann af reidi burt,
hon bad ikki s&lina nj6fa.
22. Settu teir Mylint i ormagrOv,
tad vdru eingi undur:
ådur hann kom har hålvur inn,
teir rivn hann kikan sundur.
23. Hugin situr i håsæti,
ymsa liti fekk,
tå id han så hit væna viv,
eftir hallargolvi gekk.
24. Kongur bydur drottning sini
å armi hjå sær at liggja:
tOkk havi frdgvin 6luva,
hon vildi tey bod ei tiggja!
25. Hon gav seg i kloystur inn
af so gédari trd:
aldrig å sini ævini
tad livnr hon betur enn nd.
2. „Her det, Mylint rige,
Du agter at gjere ilde:
Du vil svige Konning din.
Min Ære vil du spilde."
3. „„Jeg vil give dig mere Guld,
Om du vil fremme min Vilje,
End han gav dig Hugin Konning,
Først han mon dig gilje.""
4. „Hav du selv dit røde Guld !
Ei tager jeg Gaver af dig:
Nok mon jeg for Øine see,
Som Gud haver givet mig."
5. Mylint ganger i Kjælderén,
Blander Mjed og Viin :
Glemselsrod og Dvaleurt
Lader han deri.
6. Glemselsrod og Dvaleurt
Lod han i Drik med Svig:
Bar den saa for Dronningen,
Bad hende drikke med sig.
7. Olufa tager Horn i Haand,
Gjer hun Kors for sig:
„Gud og milde Maria Mo
Være nu med mig!"
8. Der hun havde drukket
Udaf den lede Drik,
Hugin Konning og Verden al
Hende af Huen gik.
9. Det var Mylint onde.
Fule Rænker han spandt:
Ei da mon han stedes,
Før han den Blaamand fandt.
10. „Gak du dig i Hallen ind!
Det vorder dig vel til Gavn:
Dronningen haver dig saa kjær,
Hun tager dig i sin Favn." .
11. „„Bedre det var, om du mig bød
Klæder og Mad saa god:
Alle høviske Kvinder nu
Mig vise kun Spot og Haan ""
12. Mylint gav ham Glemselsdrik,
Daared saa hans Sind:
Drog ham af hans Klæder,
Lagde ham i Sengen ind.
1 3. Lagde Mylint hans sorte Arm
Om Dronningens hvide Hals:
Det vil jeg for Sanden sige,
Det var alt gjort af Fals.
14. Ikke tøver Mylint da
Længer hos dem inde:
Foer han fiux af Hallen ud,
Hugin Konning at finde.
15. Hugin kommer af Skoven hjem,
Mæler til Mylint Ord:
„Hvo haver her i Hallen været,
Alt siden jeg udfoer?
16. Hvo haver her i Hallen været,
Siden jeg selv var hjemme?
Hvor er Dronning Olufa,
Jeg bød dig vogte og gjemme?"
17. Førte han ham i Kamret ind,
Alt som de baade laae:
Kongen sortned som en Jord,
Der han dem for sig saae ....
18. Ingen af alle de Hovmænd god,
Vilde i Striden stande,
Uden den fuldtro Engelbret,
Som Fruen fulgte til Lande.
19. „Jeg vil kæmpe for Dronningen
Ene i Skjorte smaa:
Mylint! klæd du dig i Jern!
Jeg vil dig vel bestaae."
20. Rede de saa Dysten sammen,
Og fore de saa fast:
Det var den onde Mylint,
Han blev af Sadlen kast'.
21. Ræd da blev han onde Mylint,
Faldt for den Dronning til Jord.
Ikke dog bad hun for hans Liv,
Hun stødte ham bort med Fod.
22. Satte de Mylint i Ormegaard,
Det var vel intet Under:
De Orme spared ei hans Liv,
De siede ham flux isender.
23. Hugin sidder i Høisæde,
Skifter han Lød paa Kind,
Der han seer den væne Viv
Trine i Hallen ind.
24. Kongen byder Dronning, sin
Leve hos sig med Ære:
Tak da have den Frue god,
Hun vilde hans Viv ei være.
25. Hun gav sig i Kloster ind
Alt i saa god en Tro:
Aldrig før i al sin Tid
Hun leved saa godt i Ro.
12* Si9tu% étuMvi^,
92
Nr. 41* Regnar Lodbroks Dødssang.
1. Vi
hug - ged' med Eaar-de, Der Slan-gen hiin sva - re Jeg
o - ver - vandt
Sver - ri - ges
2*
t$4
i
-iSh
-^
m
semp. col Sva
I
^
^m
^
^
nr-ir-T^
^
iz=*
^^
^
Lan - de, Og Tho - ra ' ) for - san - de Gik mig til - haand; Jeg værd hen - de tyk - te At ta - ge i Favn. Saa
tU^HMH
fe
rr
i ^H. y
^^uij-if?ya^
æ
S
i
F=t
E^
3
3
m.
^m
n
iE
t$»-
vi - de
I
gik Ryg - te Af
Lod • broks Navn.
*
3
r
m
u-p^
^
I
i
>) Thora, en deilig Jarledatter i Gothland, berogtedes af en stor Orm eller Slange, der snoede sig randt om hendes Jomfrabnnr. Begnar dræbte Slangen og ægtede
Thora. Af denne Bedrift fik han Tilnavnet Lodbrok, da han, for at beskytte sig mod Uhyrets Gift, iførte sig en lodden Dragt (Brok o: Boxer), sprang dermed i Søen
og lod Vandet fryse paa sig.
93
2. Vi hagged' med Kaarde.
Fold lidet tilaare
Jeg var dengang.
I estere Strande
Med blodige Pande
Da Mange øvam.
Forfode vi dræbte,
Og Føde nok
At skaffe vi stræbte
Den Bavneflok«
8. Vi hagged' med Eaarde,
Da Jarlerne otte
Gik mig imod.
Skjendt ung, jeg dog fældte
De ^asrve Helte
Ved Dyna Flod.
Som Blodet fage
I Stranden flød,
Ei lidde da Krage
For Føden Nød.
4. Vi hagged' med Kaarde,
Og Sværdene raabte
I høien Sky.
Faa UllarakrsM Hede
Kong Eysten vi beded'^)
I Vaabengny.
Hans Gold vi raned';
Og Hjemer brast,
Da Vei vi os baned'
Med PUekast.
5. Vi hagged' med Kaarde,
Vi hærdede Sværde
I Mandeblod.
Da kløvedes Skjolde
Faa Borgundarholmen ^)
Ved Pileskud.
Kong Vulnir vi laved'
Et Birtingsbad«);
^ De Ulve ei savned
Paa Valen Mad.
6. Vi hugged' med Kaarde,
Og Fjender forfode
Vi sabled' ned.
Kong Valthjof mon falde,
Og Britteme alle
I GrBBSset bed.
Der holdt vi Messe
Og Ottesang,
Saa det udi Fæste
Og Odde klang.
7. Vi hugged' med Kaarde.
I Hjadninga^orden
Paa Skotlands Kyst
Vi Brynier brøde
Og IQelme afstødte
I Landsedyst
At spænde vor Bue
Ei var os meer Harm
End skjønne Jomfrue
At tage i Arm.
8. Vi hugged' med Kaarde
Da Herthiof sig vaarded', ^)
Og Seier vandt
Da Bagnvald Kæmpe
Traf megen Ulempe,
Han Døden fandt.
Da greb stor Kvide
Den Høgeflok,
Thi han i Striden
Den skaffed' Nok.
9. Vi -hugged' med Kaarde;
Men Nomen den haarde
Har vundet SpiL
Hvor Skjæbnen vil trække,
Vi efter maa strække
Og lade staae til.
Hvo kunde drømme,
At Rigets Skjold
Saa skulde komme
I EUas Vold!«)
10. Vi hugged' med Kaarde.
Men vidste de Grise
Kup Omens Kval ' ) ,
De skulle da blande
Til Ella forsande
Saa beesk en Skaal.
Op, Aslaugs Sønner,
Til Kamp og Mord!
Og Ella lønner
For Pinen stor!
11. Vi hugged' med Kaarde.
Med Livet det lakker
Mod Dødens Nat
Mig Ormene slide
Og fl[jertets Kvide
Nu ender brat
Naar Sværd faaer drukket
Alt Ellas Blod,
Da Hævnen er slukket.
Og jeg har Bod.
12. Min Sang her ender;
Sig mod mig vender
Velkomne Død.
Man høit mig sætter
Hvor Odin mætter
Med Flesk og Mjød.
Jeg nu kun tragter
At døe med lil;
Jeg Kval ei agter.
Men døer med Smiil«
') Ullarakar akal hare ræret et Sted i Nørheden af Uptal. ') bede o: jage, forfølge. *) Boigandarholm o: Bomholm. *) Birtingsbad o: Sværdebad. *) raardede
o: Tttrgede. *) Paa et Tog til England bier Regnar fanget af Ella, Jarl i Nortfanmberlandy og kastet i et Taam til giftige Orme.
"*) Regnars sidste Ord vare: »Grynte vilde Grisene, om de vidste Galtens''(Ornens) Tilstand«, der ere blevne til et almindeligt Ordsprog paa Island. Herved
udtrykte han sit Haab om, at hans Sønner vilde hævne hans Død, hvilket de ogsaa gjorde med al den Gramhed, som de Tiders Forestilling om Gjengjæld medførte.
94
Andantino.
Solo.
Nr. 42. Erik Emuns Drab.
Tutti.
atzii
I Jk t^rt^
V-
^
^
1 ^ 7 V
(Fcereisk MelocUe),
Solo.
1. — Aar - le om Mor - ge - nen Lær - ken liiin sang,
^
— Un - der saa grøn e;
CT^ i p \ \ p I i ^ m
røn eii Li
^^
de — Herr Carl hsn
^^
— Un - der saa grøn en
s
ff frf ,^^-^ ^ ^H ^ i^ i /n^ i -
*
jp gR
Tutti.
^N
klæ - der sig for sin Seng.
Eon - gen af Dan - ne - mark han la - der det hæv
ne.
2. Han drog paa sig Skjorten saa skjøn ,
Dertil stukken Trøie med Silke grøn.
3. Bukkeskinds Støvle drog han paa Been,
Forgyldte Spore spændte han omkring.
4. Forgyldte Spore spændte han omkring ,
Saa rider Herr Carl ene til Ting.
5. Herr Carl ganger ad Tinge fram ,
Der rømmer for hannem saa mangen Mand.
6. Dankongen hedder paa Svende ni:
„I binde Herr Carl, lade mig det see!^
7. Op stod de raske Svende ni,
De bunde Herr Carl, lode. Kongen det see.
8. De førte Herr Carl foroven den Bjr,
De lagde ham paa en Steile af ny.
9. Saa brat kom Bud for Herr Flog da ind :
„Dankonning la'er steile Broder din.^
10. Herr Plog sprang over breden Bord,
Han gav derfor ikke mange Ord.
11. Herr Plog han ganger ad Tinget frem;
Dankonning han stander ham op igjen ^).
12. „Havde jeg været her førre i Dag,
Da havde det været bedre i Lag.^
13. Dankonning meldte et Ord med Skjel:
„Din Broder fortjente sin Død saa vel.
1 4. Naar Hver maa raade med Vold og Sværd,
^r Loven ikke en Bønne værd.^
15. „»Min Broder var saa dannisfuld^),
Vi kunde hannem løse med Sølv og Guld.^^
16. „Dit Sølv og Guld passer jeg ikke paa.
Loven sin Gang jo have maa.
17. Du maatte saa længe tale derom,
Du kunde vel nyde den samme Dom.^
18. Dankonning hedder paa Riddere ni:
„I binde Herr Plog, lade mig det see.*^
19. „„Est du, Dankonning! Mand for dig,
Da baste og binde nu selv du mig.^^
20. Kongen drog af sin Handske saa hvid ;
Herr Plog han ryster med gyldene Spyd.
21. Først vog han fire, saa vog han fem,
Saa vog han Dankonning med alle dem.
22. Der han havde veiet de Kongens Mænd,
Saa aag^) han sin kjære Broder hjem.
23. Til Ribe førtes det kongelig* Lig,
Det hviltes under Marmorsteen hvid.
24. Herr Plog han rømmer af Landet ud;
Af ham fik man ikke anden Bod.
*) Btande op igjen o: reise sig for at hiføe. ') dannisfald o: brav, hæderlig. ') age, aag o: kjøre, kjørte.
Andantino.
Solo,
Nr. 43. Kiber-Ulfe Bedrift.
95
{Fæféish Melodie).
ten.
m^^
^m
aM-i^Jpt:^
Lan - det er
TutH.
2. En fattig Mands Sen monne Riber-Ulf være,
Dog kunde han vel sit Vaaben bære.
8. Riber-Ulf lader de Lønbreve skrive,
Stolt Mettelil lader han dem saa give.
4. Det ferste stolt Mette de Lønbreve saae:
„I beder Herr Hiber-Ulf for mig indgaae!^
5. Førend 'de havde halvt talet de Ord ,
Da var Riber-Ulf alt ind for Bord.
6. Riber-Ulf smiler under Skind;
„Og ville I være Allerkjæreste min?"
7. n„Ak nei, Riber-Ulf, tænk ei deroppaa,
Saalænge min Fader selv raade maa!""
8. Saa kom der Orlog paa det Land :
At Svensken vilde tage Dannemarks Land.
9. Kongen han lader et Udbud gjøre;
Herr Peder skulde hans Banner føre.
*) Med dette OmkraMl er Visen Bonget for mig. ') støbte
10. Den Strid den stod i Dagene fem,
Slagne blev for Kongen syvtusind Mænd.
11. Herr Peder han mælder et Ord med Ære:
„Ei længer jeg kan Eklers Banner føre.**
1 2. Riber-Ulf tager til sin Kniv :
„Saamænd, Herr Peder, det skal koste dit Li vi
13. Og ikke skal Dannemark undergaae,
Saalænge Sværdene holde maa!**
14. „„Hør det, Riber-Ulf, vil du værge mit Liv,
Jeg giver dig min Datter, den væne Viv!****
15. „Til Slottet du ride med dine Svende,
Jeg Banneret vel føre skal alene.**
16. Riber-Ulf render i Hoben fram,
Der faldt for hannem saa mangen Mand.
17. Den svenske Konge melder et Ord:
„Hvad er det for en Kæmpe, der strider saa haardt ?**
o: kastede, lod fftlde (Imperf. af støbe, fnrøbk: støypa).
18. Svarede Svenden, som hannem red næst:
„Det er Riber-Ulf paa sin stærke Hest.**
19. „„Hør du, Riber-Ulf, vil dngaaemigtilhaande,
Jeg giver dig Slotte udi mine Lande.****
20. „Min Tro vil jeg ei bryde for Guld;
Den, jeg haver svoret, den vorder jeg huld.**
21. Svenske Konge vredes ved de Ord,
Han agter at rende Riber-Ulf til Jord.
22. Men Riber-Ulf kunde sin Hest vel vende;
Bagledes monne han til Kongen rende.
28. Riber-Ulf var ved saa frit et Mod;
Han spændte ham snarlig Boien om Fod.
24. Han støbte < ) over hannem Skarlagenskind,
Og førte ham saa paa Slottet ind.
25. Den svenske Konge ind ad Døren treen ;
Den danske stander hannem op igjen.
26. „Hør det, danske Konge, vil du lade mig leve.
Hundred Tønder Guld vil jeg dig give.**
27. „„Du, Riber-Ulf, skal for hans Liv raade,
• Thi du haver løst mig selv af den Vaade.****
28. „Først skal den Skat komme os tilhaande,
Før han slipper levende af vore Lande.**
29. Saa gik der Bud til Sverriges Land,
At hannem skulde løse den menige Mand.
30. Hundred Tønder Guld blev veiet paa stand,
Saa drog den Herre til Sverriges Land.
31. Men Riber-Ulf monne sin Løn da faae.
Han blev da Kongens gjæveste Raad.
32. Han blev da Kongens gjæveste Mand,
Han fik stolt Mettelil, den Liljevand.
96
Allegretto.
S<do.
Nr, 44. Valdemar og Tove.
m f jfTn
S£
^H^-
3&
P t'
^eg
^
^
ts:
^
1. Der gaær Dands i Bor - ge-gaard, DergaaerDandsiBor-ge-gaard, Der dand-ser Dron-ning
Hel - Tig med nd - slag - ne Haar.
TuttL
Sdo.
Me - dens Her - re Kong Val - de - mar kan lo
^ 1 if t \ iJiU
ve dem baa
Me - dens Her - re Kong Val - de - mar kan lo
2. Først dand-ser Dron-nin-gen, si - den
ve dem baa
Dronning Helvig sig over Axel saae,
Der seer ban Tovelille i Dandsen gaae.
4.
„Og hør dn, Tovelille! en Jomfra fiin:
Du kaster op Silke for Foden din.*'
6.
„„Den Silke maa vel for Fødderne slaae,
Saavist jeg bliver Dronning i Aar.'^*'
„Det skal ei skee, men mig undes Liv;
Vel dn maatte være Kongens Slegfredviv.**
7.
Dan-Kongen og Tovelil stander under Svale,
De havde saa meget om Dronningen at tale.
8.
„Christ give, at Dronningen hun var død!
Da skulde du bære Guldkronen rød.**
„„Tier stille. Danner -Konning: I sige ei saa,
I veed ei, hvo der lyder paa.****
10.
„Da lad dem lyde, som lyde maa,
Saa ønsker jeg, at saa maatte gaae.
11.
Thi du est langt væner, om du var død,
End Dronningen med sit Guld saa rød.**
97
TutH
To- ve - lil, Og
saa der- ef- ter mangen stolt Jom-f ru - lil. Medens Her-re Kong Valde-mar kan lo
ve dem baa - de.
Medens Her-re Kong Valde-mar kan lo - ve dem baa - de.
12.
De tænkte, de var ene to.
Der stod Dan-Dronning og lydde derpaa.
18.
Saa gav han hende saa godt et Gnld-Baand,
Ret aldrig kom det bedre om Dronningens Haand.
14.
Saa gav han hende et forgyldene Skriin;
Saa fik Kong Valdemar Villien sin.
15.
Og Dronningen heder paa Svende to:
ni bede Jomfm Tovelil for mig gaae.**
16.
Indkom Jomfm Tovelil og stedes for Bord:
^Hvad vil I, Dronning, men I sender mig Ord?**
17.
,,„Hør du, Tovelil, en Jomfru væn.
Hvad snakked du med min Herre i Løn?**^
18.
nJeg snakked ei Andet med hannem der«
£nd I jo maatte været saa nær.
*) lokker a: tilhyUer.
I.
19. -
Det var alt om en Ridder, som mig bad,
Jeg spurgte Eders Herre til Raad.*^
20.
„„Nei hør du, Tovelil! du farer med Tant;
Du snakked alt Andet, jeg siger for sandt.
21.
Og bliver du en Dronning i Danmark iaar.
Da lukker*) du vel ferst dit gule Haar.^^
22.
Kong Valdemar skulde i Leding fare;
Dronning Helvig skulde tage Landet vare.
23.
„Hør I, Dronning Helvig, faver og væn,
I vogte mig Landet, til jeg kommer igjen.
24.
I yogte mig Landet, til jeg kommer igjen;
Dertil Jomfru Tovelil, en Jomfru væn.*^
25.
„„Saavel skal jeg vogte hende og gjemme.
Alt som, Kong Valdemar, I selv var hjemme.^*"
26.
Dronning Helvig hun lader en Badstue hede.
Jomfru Tovelil hun skulde først der indtræde.
27.
Tovelille bad, de skulde Døren opslaae;
Men Dronningen bad dem gjøre Ud oppaa.
28.
Det kunde høres saa langt i Stræde,
Hvor Tovelille monne i Badstuen græde.
29.
Det kund' Dronningen høre over Borgegaard,
Hvor Tovelille fik en Død saa haard.
30.
Kong Valdemar kommer af Leding hjem.
Borte var Tovelil, den Jomfru væn.
31.
Det fik Dronning Helvig, for Tovelil var død,
Ret aldrig bar hun Guldkronen rød.
82.
Det fik Dronning Helvig, for Tovelil var brændt,
Ret aldrig kom hun med Dan-Konning i Seng.
13
98
Oon moto.
Solo.
Nr. 45. Esbem Snares Frieri.
ffl^ p i i r i ^
ts=|:
ih^
Solo.
H-H ^ ^ g lt^H-^
?^-^
^
^^
?=?C
y — ^
^
1. Dan - kon - ning og Herr As - bjørn Sna - re — Sko - ven staaer her- lig og gran — De
i f: ^ t.?
drik - ke Vi - nen den
m^
^
U 1/ ix -
w » ^ — i/-
f^
^
^ — Sko - ven staaer her- lig og gren —
^Ko - ven suuier ner- iig og
s
i
£
^
^P^
^^t
¥-
*
s
^
kla
^^
TuttL
^
^44 i I g ff-r^f^
^=^=*
i
T
i
men.
re. Den Som - mer og den Eng saa vel kun • ne sam
^
f i f t: M f
^
^g^
Den Som - mer og den Eng saa vel kun - ne
sam
r
men.
1
pa^^
i
i
s
e
3
99
2.
De drikke Mjed og de drikke Viin;
De snakked saameget om liden Kirstin.
9.
„IQær Fostermoder! I kjende mig Raad:
Sømmen hun blev mig- sendt ndi Gaar.""
16.
Hun syede i hans Bryste,
Hvor Ridd'ren en Jomfru kyste.
S.
^Her I, Daner-Konningl hvad jeg siger Jer;
I give mig Kirstin, Eders Dotter kjær!^
10.
jtJUør du, liden Kirstin! skik Sdmmen fra dig;
Hun er dig sendt til Spot, tro mig!^^
17.
„Nu er Semmen syet og skaaren,
Christ give, den var nu hjembaaren!*^
4.
„„Liden Kirstin hun er kun Aarene ti,
Eders Hofklæ'er hun hverken kan skjær* eller
sye.****
11.
Liden Kirstin hun ganger i Lonkammer ind,
Saa skar hun Semmen alt efter sil Sind.
18.
Det svarede Jomfruens egen Svend:
„Saa gjeme bær jeg Semmen hjem.'
6.
„Liden Kirstin er ung, hun kan vel lære;
I giv«r mig hende med Hæder og Ære.^
12.
Hun satte sig paa Semmestol,
Hun semte imod den klare Sol.
19.
Det ferste Herr Asbjem Semmen saae:
„Herre Christ signe de Fingre smaa!^
6.
Herr Asbjern rider til Ribe -By,
Der kjeber han Silke og Sindal ' ) ny.
13.
Hun syede i hans Side-Sem
Fisken, som skrider i striden Strem.
20.
Meldte det Jomfruens egen Svend:
„Hvad gi'er I den Jomfru til Semm'len igjen?**
7.
Han kjeber Silke og Sindal red,
Det sender han Alt til den ædle Me.
14.
Hun syede over hans Hærde
Femten Ridd're med draget Sværd.
21.
„„Hvad Andet skuld* hun have til Semmelen,
End mig selver, en Ridder saa skjeni"**
8.
Det ferste liden Kirstin hun Semmen fik,
Strax ind til sin Fostermoder hun gik.
15.
Hun syede i hans Ærme en Krands:
Femten Jomfruer i en Dands.
22.
Hjem kom den Smaasvend, han sagde vel:
„Den Ridder vil have Eder selv."
28.
„„Du bede Ridderen seile over Aa;
— Skoven staaer herlig og gren —
Aldrig skal han mig i Tale faae.
Pen Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.
24.
Du bede Ridderen ride over Bro;
— Skoven staaer deilig og gren —
Ret aldrig skal han faae min Tro.^"
Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.
*) Sindal, et Slags Silketøi.
13'
Nr. 46.
i ^ i
d^M
i
g vf
ih
Der ri • der en skjøn Rid - der at
^
^
ja - ge en Hind,
p e Ugatp,
f
£
t
Fei - re - ste Dyr, i Sko
j
yen randt; Han
I
m
t
\ f» i i ( \ j. u^
^
'-iM * j y
-^
i
■#^
f^
j
fandt en skjen Jorn -fru op
ii
t
m
nn - der en Lind;
J J J
Rid - de - ren tab -te, men Jom-fm - en vandt
p
F=t
>5V
?^v
^T^
-^
3^
i
Andantino.
Nr. 47.
^
fT
*
J=r-d^
■^ f
83
3^
I zp^
r
>
5
^
^ tV^i
« •
Andaattaio.
Solo,
Nr. 48 a. Dronning Dagmars Død.
101
^^m
Itjtitv
N S N
7 ; * ^j i
f
1. Dronning Dag - mar lig-ger i Ri - be syg, Til Ring-sted mon de hen - de ven - te; — Al -le de Fru-er, i
^
f^
^
i
P9^
t=^3=*=3
t
J ^ir l
F
fc
TtOtL
Dan -mark e-re, Dem la - der hnn til
m
LLuUl
Lj* g n
1 — h
■* — #
i^
^
sig hen - te.
Ud - i Ring - sted hvi - les Dron-ningDag-mar.
S N h ^M
Ud - i Ring
sted hvi - les Dron - ning Dag- mar.
^^
^m
t
j.
i
j /
■i
f f
'••Cjf i^ T
lE
^^
2.
^I hente mig fire, I hente mig fem,
I hente mig af de Vise,
I hente mig hid liden Kirstin bold,
Herr Carls Søster af Rise.
S.
I hente mig Unge, I hente mig Gamle,
I hente mig af de Leerde,
I hente mig liden Kirstin bold,
Al Ære saa er hun værd.*'
4.
Ind kom liden Kirstin ad Dør,
Hun skinned saa rød 'af Guld ;
Hun kund' ikke Lyset paa Kronen see.
Hendes Øien var* taarefuld'.
102
Andantino.
Solo.
s
■I
Nr. 48 b. Dronning Dagmars Død.
Mi
. _^j — ^^ — — .-j^ —
1. Dronning Dag - mar
i
I
1!^
'^^ V
^-J^hn\
lig - ger i Ri - be syg, Til Ring-sted mon de hen-de ven - te; — Al - le de Fru-er, i
fr^-i,^-
t?c=^
^
iv
TJuOL
i
Dan-mark e - re, Dem la - der hun til sig
^1
p^ j j i i n ^-
-f K-
r
1^
hen - te. Ud - i Ring - sted hvi - les Dron-ning Dag-mar.
i
^
r g g
F==fxTT
1/ ^
Ud - i Ring - sted hvi - les Dron-ning Dag-mar.
^^ I
5.
Liden Kirstin ind ad Døren treen
Med Tugt og favren Sinde,
Dronning Dagmar staaer hende op igjen,
Saa vel favned hun hendes Komme ' ).
*) B. foran S. 87, Vers 48.
6.
„Ejin du læse og kan du skrive,
Og kan du løse min Pine,
Da skal du sh'de Skarlagen rød
Og ride paa Gangeren min.**
7.
„y,Kunde jeg læse og kunde jeg skrive,
Jeg gjorde det jo saa gjerne:
Det vil jeg for Sandingen sige,
Eders Fine er haarder''end Jern.****
103
8.
Saa tog hon Sancte Mariæ-Bog,
Hnn læste op alt det, hno kunde.
Det vil jeg for Sandingen sige,
Saa saare hendes Øien de runde.
9.
De falgté hende nd, de fulgte hende ind.
Det lidde ^) jo længer, jo værre.
^Imedens det kan ikke bedre vorde,
I sende Bud efter min Herre.
10.
Vil Gud det have, det maa saa skee,
Og Døden stander mig fore,
I sende strax Bud til Skanderborg,
I finde min Herre dere.'*
11.
Og det da var den liden Smaadreng,
Satte sig paa Gangeren rød;
End red han da langt hastiger' frem;
End snaren Falk han fløi.
12.
Kongen han stander paa Høielofts Bro ^ ) ,
Og seer han ud saa vide:
„Og hisset seer jeg min liden Smaadreng,
Saa sørgelig monne han kvide. ^).
18.
Hisset seer jeg min liden Smaadreng,
Saa sørgelig monne han traae'^);
Nu raade Gud Fader i Himmerig,
Alt hure Dagmar hun maa.^ ^).
14.
Ind da kom den liden Smaadreng
Og stedtes for Eonningens Bord:
^Dronning Dagmar haver mig til Eder sendt,
Gjeme talte hnn med Eder et Ord.*^
16.
Dan-Eonning slog det Tavelbord sammen.
At alle de Terninger sjunge:
„Forbyde det Gud Fader i Himmerig,
At Dagmar skulde døe saa ungl*^
16.
Der Eongen drog af Skanderborg,
Da fulgte ham Hundrede Svende;
Og der han kom til Grindsted Bro,
Da red den Herre alene.
17.
Der var stor Ynk i Fruerstue,
Der alle de Fruer græde.
Dronning Dagmar var død i liden Eirstins Arm,
Der Eongen red op ad Stræde.
18.
Det da var den Dannerkonning,
Han ind ad Døren treen;
Det var liden Ejrstin bold,
Hun rakte hannem Haanden igjen.
19.
„Og hør I, naadige Herre og EongM
I skal hverken sørge eller kvide;
I haver faaet en Søn i Dag,
Er skaaren af Dagmars Side.**
20.
„„Jeg beder Eder alle. Fruer og Møer,
Jeg beder Eder hver og alle:
I bede en Bon for Dagmars Sjæl,
At hun maatte med mig tale.
21.
Jeg beder Eder, Fruer og høviske Evinder,
Saa mange som her ere inde:
I bede en Christen Bøn for mig,
At jeg maa tale med hende.^*'
22.
Saa fulde de paa deres Enæ,
Saa mange som der var inde.
Dem hørtes deres Bøn og EongenS'Graad,
Han mon hende levende finde.
28.
Dronning Dagmar reiser sig op af Baar,
Hendes Øien var blodige røde:
„O vee, o vee, min ædelig Herre I
Hvi gjorde I mig den Møde^)?
24.
Her tør dog Ingen ræddes for mig;
Jeg haver ei andet Ondt gjort,
End at jeg mine Silke-Ærmer smaa
Om Søndagen haver snørt.
25.
Havde jeg dem ei om Søndag snørt.
Og ikke der Striger^) paa sat,
Da havde jeg ikke i Pinen brændt,
Det hverken Dag eller Nat
26.
Den første Bøn, der jeg Eder beder,
Den vide I mig saa g jerne:
Alle fredløse Mænd dem give I Fred!
Og lade alle Fanger af Jern!
27.
Den anden Bøn, der jeg Eder beder.
Den kommer Eder selv lil Fromme:
I love ei Bengerd efter mig!
Hun er saa beesk en Blomme,
28.
Den tredie Bøn, der jeg Eder beder.
Den vider I mig saa gjeme:
I lade ei Enud, min yngste Søn,
I Dannemark Eonning være!
29.
Lader I Enud, min yngste Søn,
Eonning i Dannemark være,
Da skal Bengerd en anden føde,
Og den skal min forøde.
80.
I tage liden Eirstin til Eders Viv,
Hun er saa stolt en Jomlru;
Men gaaer det anderledes ihænde.
Da kommer I mig ihu.^
81.
„„Hver den Bon, I beder mig,
Jeg vider Eder saa gjeme;
Dog ta'er jeg aldrig liden Eirstin til Viv
Eller nogen Verdsens Terne.****
32.
„Hør I det, min ædelig Herre!
Vil I mere af mig vide?
Der sidde Guds Engle i Himmerig,
De monne fast efter mig lide.** ^).
88.
Dronningen sig over Øie strøg,
Hendes Einder gjordes saa hvide:
„Nu ganger Himmerigs EHokker for mig,
Jeg maa ikke længer bide.**
') lldde o: gik hen. >) Høielofts Bro o: Altanen. ') kvide o: klage. *) traae o: ængste sig. *) Hvorledes Dagmar hnn mon have det. *) Møde o: Møie, Besvær.
^) Strige d: Stribe , Bræmme C^ynt). ") lide efter o: længes efter.
104
AndanUno.
Nr. 49.
^3
Der boe-de en Fru - e alt un - der en 0...
m
i
^
5
_r-i
m
T
^
£
m
t
t
i
r
^S
t) eller:
fef
*^i:
^
r r
^
^P
=^
F
^
Andantino.
Nr. 50.
Fil Ji i : r r n j-' ^ ^'^^^ i J ^Mi j-] ji ^ JtfTJi J r i r/J!tt?-jW^
Hav Tak, kjæ-re Mo-der, for Ga-ven, I gav; Saa
stolt en skjøn Rid-der Jer Dat-ter skal ha'e. Saa fry - de - Ug, saa irj - de - lig ad - i den Som - mer grøn.
p¥--iiis \ w\ \ [^^mm^tm^i^^^t^w
p. e Ugato,
i.
^^^
e
r
r=T
m
lA
Aniantliio.
1 1! 1 1 U ffj- j: i'
Nr. 51a. Axel Thordsen og Skjøn Yalborg.
105
^
i
V==^
m
m
^
m
1. De leg - te Guld - ta - vel ved bre - den Bord, I 61æ-de og Lyst med al -le^), De Fru - er
w w TuttL
tven-de med Æ - ren stor; Saa nn - der - lig Le - gen mon fal - de. Thi Lyk-ken ven^- der sig of
te ouL
hV ^ b! i : I «rD ^
=^
?
^
' UUi ^ ^
/oy' J
^
i
?
*
r
Thi Lyk-ken ven -der sie o (_ - te om.
E
2. De Tærninger lebe saa ofte omkring,
De sig saa snart monne vende;
Saa gjør og Lykkens Hjul udi Ring,
Dens Leb man neppe kan kjende.
8. Fra Jnlli og Dronning Malfred
De legte Guldtavel med Ære;
Paa Gulvet ganger det Barn derved,
Det legte med Æble og Pære.
4. Paa Gulvet ganger det Barn saa væn,
Det leger med Æble og Blomme;
Da indkom Herr Axel Thordsen,
Han agter til Rom at komme.
■) med alle o: aldeles, orennaade. *) Fore o: Adfinrd.
L
5. Han hilsede Fruer og Jomfruer skjønn'.
Hannem fulgte baade Tugt og Snilde;
Han elskte det anlle Barn udi Len,
Men Lykken vilde for dem spille«
6. „Kom vel ihu, min liden Brud,
I Dag monne jeg dig fæste;
Jeg vil nu reise af Landet ud
Og fremmede Herrer gjæste.*^
7. Herr Axel drager af Landet ud,
Hannem felger baade Tugt og Ære.
I Eloster sættes hans liden Brud,
At hun skulde Sømmen liere.
8. 1 Kloster var hun i elleve Aar,
Til Gud hendes Moder henkaldte;
Da tog hende Dronningen i sin Gaard,
For Alle hun hende udvalgte.
9. Herr Axel han ^ener i Keiserens Gaard ,
Forgyldt saa var hans Spore;
Sit Sværd han ved sin Side bar.
Og ridderlig var hans Fore^).
10. Opvoxed' da Valborg Immersdatter
Som Lillien feirest paa Kviste;
Blandt alle Jomfruer, i Landet er.
En skjønnere ingen Mand vidste.
14
106
Andantino.
Solo.
Nr. 51b. Axel Thordsen og Skjøn Yalborg.
la
« g i g Ctl^
£3=F
V
m
— ^^-'^
(MéL fra ThyUmd).
^
1. De leg - te Guld - ta - vel ved bre - den Bord, I Glæ - de og
De Fru
it
s*;
i^i^^nian>'
^
tven - de med Æ - ren stor; Saa un - der - lig Le - gen mon fal - de.
Thi Lyk - ken ven - der sig of -te om.
^P
Thi Lyk - ken ven - der sie ot - te om.
^
s
^^
der sig ot - le om
fnrrjr-
11. De kaldte hende Axels Fæsterne skjan;
Men hendes Frænder tilsammen
De agte hende i) Hagen, Kongens Sen,
Og gjøre deraf godt Gammen.
12. Det var Herr Axel Thordsen,
Han sveber sig ndi Skind;
Saa ganger han udi Salen hen
For romerske Keiser ind.
13. „Hil sidde I, Keiser Henrik saa from I
I er en Herre saa blid;
Orlov det vil jeg bede Eder om
Til Fædreland at ride.""
^) agte hende a: bestemme hende for.
14. „ „Orlov det skal du gjerne faae,
Jeg straxen vil dig den give;
Om du tilbage komme maa,
Din Plads skal aaben blive. ^'^
15. Herr Axel rider af Keiserens Gaard,
Hannem fulgte saa herlig en Skare;
Og alle de, udi Gaarden var.
De bad hannem Alle velfare.
16. Elleve vare de Ridder* skjenn',
Til Valborg i Ære mon gille;
Den tolvte var Hagen, Kongens Søn,
Han bad hende aarle og silde:
17. „Hør I det, skjøn Yalborg fiini
Og vil I være min Kjære,
Da tager jeg Eder til Dronning min.
Og £j*onen den skal I bære.*'
18. „„Hør I det. Hagen, Kongens Søn!
Nei det kan ikke saa gaae;
Jeg haver lovet Herr Axel i Løn,
Det ganger jeg aldrig fra.*'**
19. Da vred blev Hagen, Kongens Søn,
Og vred saa gik han ud;
Der mødte hannem hans Skriftefa'er,
Han kaldtes Sortebroder Knud.
20. nHvi ganger min Herre saa sørgelig frem,
Hvorhen stander hans Begjære?
Er hannem paakommen nogen Modgang slem,
Da sige han mig det here^).^
21. nn^n Modgang stor er kommen mig paa,
Som tvinger mig allermeest,
Stolt Valborg kan jeg ikke faae,
Herr Axel har hende fæst.^^
22. ^Haver Herr Axel skjøn Valborg fæst,
Han skal ei føre hende hjem;
I Sortebrødre-Eloster hernæst
Der ligger deres Herkomst igjen.^
23. Saa skreve de den Stævning nd,
Og lode den læse til Tinge,
At møde for Ærkebispen prud
Begge de to Ædeliiige.
24. Meldte det Mester Erland,
Han læste det Kongebrev ad:
„Skam faae Den, som Dette paafandt.
Ja ferst og sidst Broder Enud!'^
25. Aarle om den Morgentid,
Der Ottesang var til Ende;
Til Kirken skulde Herr Axel ride
Med Fæstemø sin den væne.
26. Den Herre stiger til heien Hest,
Han monne saa hjertelig sukke;
Den Jomfru hun følger i Karmen næst.
Sin Sorrig hun inde mon lukke.
27. Det meldte hun stolten Valborg,
Hun kom i Rosens Lund:
,,Sjelden sakker glad Hjerte af Sorg,
Men ofte Jeer sorrigfuld Mund.*'
28. Udenfor Mariæ Kirkegaard
Der traadte de Herrer fra Heste;
Derefter de ind udi Kirken gaaer.
Med Frænder og RiddVe de bedste.
29. Der mødte dem Erkebispen selv
Med ^ølvbunden Stav udi Hænde,
Og alle hans Orj^ensbrødre med.
Som deres Venskab skuld' vende.
30. Fremtraadte han £trax Sortebroder Knud ,
Med Slægtebog udi Hænde;
Og læste han der deres Arvet^vle ud.
At Axel var Valborgs Frænde.
31. E^n Frue dem Begge til Daaben bar.
Der de finge Daabens Gave;
Herr Asbjørn Begges Gudfader var.
Hinanden maatte de ei have.
<) here o: her. '} Hof værke, egentlig ridderlige
32. De vare Frænder af Byrd og Blod,
Af adelig gilske Slægte;
Dernæst vare de Gudsødskende to;
De komme ei sammen i Ægie.
33. Saa fulgte de dennem til Alteret hen ,
Fik dennem Haandklædet i Hænde;
De løste det Baand og var ei seen.
For Svenden var Jomfruens Frænde.
34. Det Haandklæde mellem dem skaaret blev.
Hver af dem fik et Stykke.
Saa lever Den aldrig i Verden saa gjæv.
Der selver kan raade sin Lykke.
35. „Det Haandklæde sønderskaaret er,
Hvormed I os monne adskille;
Saalænge vi leve, det aldrig skeer,
I bryder vort Venskab og Villie."
36. Men Erland Erkedegn varte dem ad.
Han klappede dennem med Ære:
„I sige hinanden i Aften Godnat,
Det kan nu Andet ei være!^
37. Herr Axel han bød den Jomfru Godnat,
Han gjorde det meget ugjeme;
Hans Hjerte det var med Sorrig beladt.
Som Fangen, der ligger i Jerne.
38., Det stod saa hen en Tid saa rum.
Ja mere end Maaneder to;
Herr Axel og den Jomfru from
De hverken legte eller loe.
39. Da kom der Orlog paa det Land,
De Fjender vare saa stærke;
Herr Hagen, Kongens Søn, forsand
Maatte til at prøve Hofværke^).
40. Han byder ud over alt sit Land
Saa Mange, som Sværd kunde bære;
Herr Axel, den høiædle Mand,
' Han skulde hans Høvedsmand være.
41. Hans Skjold var baade hvid og blaa,
Det kjendes i Marken vide;
To røde Hjerter deri monne staae, '
For Æren vilde han stride.
42. De Pile fiøi saa tykke i Skare,
Som Bønderne de slaae Hø;
Selv Hagen, Kongens Søn, blev saaret
Og maatte snarligen døe.
43. Og der nu Hagen, Kongens Søn,
Fra Hesten monne' nedfalde;
Herr Axel, den ædle Herre saa skjøn,
Han gav sig derved med alle.
Øvelser, her Ledingsfærd. ') imode o: i Hn, i Sind
107
44. „Hør nu, Herr Axel Thordsen,
Du hævne tilfulde min Død,
Saa fanger du Norges Rige og Land
Og dertil Begges vores Mø."
45. Herr Axel han render i Hoben ind.
Han var saa vred imode ^);
Enhver, som hannem mødte, gesvindt
Den slog han ned for Fode.
46. Saa længe den Herre værgede sig.
Til han misted' Brynnien bolde;
Han stridte saa frisk og mandelig.
Til kløven bleve hans Skjolde.
47. Den Herre randt Blodet saa stridelig.
For Seieren maatte han døe;
Det sidste Ord, han talte for sig,
Var om hans Fæstemø.
48. nJ^S siger skjen Valborg tusind Godnat;
Vor Herre skal for hende raade.
I Himmerige vi findes saa brat
Og sankes saa gladelig baade I*^
49. Saa saare græd Malfred Dronhing skjøn; —
Det kan hver Moder vel vide; —
Skjøn Valborg sørger saa saare i Løn,
Sine Hænder monne hun vride.
50. „I træder frem. Bisp! ærværdige Herr'!
I vier mig ind med Muld I
Den Klosterorden jeg sværger her;
Jeg haaber, I vorder mig huld.**
51. Der vare saa mange Grever bold'.
Som bare derved stor Harm,
Der de nu kasted* det sorte Muld
Over slgøn Valborgs. Arm.
52. Nu ganger Valborg i Klosteret der,
Hun lider saa megen Tvang;
Messen hun aldrig forsømmer her,
Eiheller Ottesang.
53. 1 Klosteret Mange given er,
Baade Møer og høviske Kvinder;
Dog Ingen saa skjøn som Valborg kjær.
Hvis Lige man ikke finder.
54. Flux bedre det er, ei være født.
End stedse i Sorg at leve.
Med Længsel daglig æde sit Brød,
Og aldrig Lystighed prøve.
55. Gud dennem forlade, som Aarsag er.
At de ei sammen maa være.
Som have hinanden af Hjertet kjær.
Og elske i Tugt og Ære.
(tilmode).
14*
108
Andante.
Nr. 52. Den unge Kong Yaldemars Død/>
-S
prrJi' r'r i r r
=M
i
i
^ U \ Y^ \ !Lx
i
n
^^
*
iN
ti
*
1. Le - O - no - ra Dron-ning i Bar
2. Hun kom til Dan-mark fra For
g^
sel
tu
nød — Le-o - no - ra Dron-ning i Bar
gal — Hun kom til Dan-mark fra Por
sel - nød
tu - gal,
Sit
Hun
i
^
h
^=*
S>^^j|L ..
J
F
s:
i\^ \^ I
f
un
rei
ge Liv sat -te til og blev død — Ak,
6te bort til Guds Fry - de - sal — Ak,
ak, aki Sit un
ak, ak! Hun rei
ge Liv sat -te til og blev død.
ste bort til Guds Fry - de - sal.
=ri j# MI
m
2^
^T
■^
i
e^
H|U-p|UJ
h
t
I
m
8.
Hun glædes med Sjælene i Englechor,
Men £j*oppen hviler i Sanct Bendtes Jord>),
Ak, ak, akI
Men Kroppen hviler i Sanct Bendtes Jord.
4.
Hof holdt hendes Herre paa Eallundborg,
Han tænkte med Tiden at slukke den Sorg,
Ak, ak, ak!
Han tænkte med Tiden at slukke den Sorg.
6.
Neppe vare ni Maaneder gangne nu.
Den Herre fik Lyst at svale sin Hu,
Ak, ak, ak!
'Den Herre fik Lyst at svale sin Hu.
*) Valdemar d. Sdie, der længe før Faderens, Valdemar Selers, Død (1241) var kronet til Konge.
Prindsesse, med hyem han blev formælet 1229, men som allerede døde 1231.
O I Sanct Bendtes Jord d.e. i Sanct Bendtes Kirke i Ringsted.
Den i Visen omtalte Dronning Leonora yar en portngisisk
109
6.
En Sne var falden en Maaned fer Juul,
Den tvang de vilde Dyr af deres SkjuL
15.
Staalbnen spendf Eskil, lagde paa sin Eolv^);
Han meente, den Hind skulde blive hans Maal.
24.
„End mindes os,^ sagde han, „Ljø-Jagt^);
Men her er faldet al Danmarks Magt.
7.
Kongen han sagde om Morgenen flux:
„Jagtklepperen sadler og Svedefuz!^
16.
Frem sprang Hinden for Kongens Been,
Efter kom Kolven, gjorde Kongen Meen.
26.
Som Stormen afslaaer det modne Kom,
Saa ligger og Danmarks Haab og Hom^).
8.
Sin Bue Kongen, sit Kogger med Piil,
Tilpassed sin Krop efter gammel Stiil.
17.
Nedfaldt Kongen af Hesten saa brat,
Han sagde ei længe derefter Godnat
26.
O Danmark! om du din Skade forstod.
Da maatte du græde det bare Blod.
9.
Kongen han steg saafage til Hest,
Som Fuglen han vipper af sit Nest.
18.
Al Lunden herte, der Kongen raabte Av!
Jagtfolket med Graad til Liget sig gav. '
27.
For Sandhed vi sige kan, altfor tidt
Sig Danmark har jaget til liden Profit
10.
Kong Valdemar red ad Befsnæs paa Jagt,
At bede de Dyr var i hans Agt.
19.
Fiskene strax paa Dybet leb ud,
De turde ei bie det Sergebud.
28.
Herefter skal Befsnæs finde den Vind,
At der sig ei bjerge kan Baa eller EÉind.
11.
De Jagtfolk ham fulgte og Svende fem,
Baade Garn og Hunde havde de med dem.
20.
Det Skrig i Senderstrand herte og Blak,
Af Sorg sig under Vandet han stak.
29.
Hvor Befsnæs fer havde tusinde Træer,
Skal det hensvie stærk Kule-Veir.
12.
Fra Dyr'haves Tykning til Buneljær
Den ferste Sat^) gik Skoven overtvær.
21.
Sorten Steen den serged endog udi Ner,
Den Farve han havde ret aldrig fer.
30.
Paa Befsnæs, hvor fer stod Ege og Beg,
Herefter skal groe skarns Hundeleg.
18.
Fra Griben de klapped og gjente til,
.Baade Bæv og Hare kom i det SpiL
22.
Det spurgte hans Fader, Kong Valdemar Seir,
Det stak ham i Hjertet som et Spær.
81.
For Lysten, man saae paa BefsnsBS tilforn,
Herefter neppe skal findes en Tom.^
14.
Men der de kom til Byldere Hei,
Sig reiste en Hind saameget sneg').
Ak, ak, ak!
Sig reiste en Hind saameget sneg.
28.
Hans Fingre de knaged, der han dem vred,
Af Sorrig han Tænderne sammenbed.
Ak, ak, ak!
Af Sorrig han Tænderne sammenbed. x
82.
Med Liget den Klage til Bingsted gik,
Sanct Bendtes Kirke det Kongeliig fik,
Ak, ak, ak!
Sanct Bendtes Kirke det Kongeliig fik.
>) Sat (Saat), et Jagtndtryk: en Række af Klappere, eller en af disse besat Strækning. >) snøg o: smuk, peen (islandsk: snOggcr). ^) Kolr o: Piil. *) Det
var yed en Jagt paa Lyø, at Qrey Heinrich af Schwerin gjorde Valdemar Seir og hans Søn til Fange. *) Hornet er det hebraiske Sindbillede paa Styrke.
110
Allegretto.
Solo.
ISr. 53 a. Dandsen paa Eiber Bro*
Tutti.
^
^^
*=^
^m
^
3
Solo.
ti
I
(FcBreisk Mdodie).
1. — Der gaaer Dands paa Bi • ber
2. — Der gaaer Dands paa Ri - ber
Ga - de,— Slot - tet det
Bro, —Slot -tet det
er
er
Tun - det — Der dand - se de Bid
vun - det — Der dand -se Bidd'
de - re
.re med
vun . det— I ^øØ^^ r^ p,^
TuUL
^
^
t prm
froe og gla - de. For E - rik Eon - ge hiin Un
nd - hDg - ne Sko. For E - rik Eon - ge hiin Un
ge med
ge med
dem, som va - re der, for han - nem saa dandsed de.
dem, som va - re der^ for han - nem saa dandsed de.
^
^
For E - rik Eon - ge hiin Un
ge med dem, som va - re der, for han - nem saa dandsed de.
8. For da dandser han Biber-Ulf,
Han var Eoogen tro og huld.
4. Saa da dandser han Tage Muus;
Han Høvedsmand var paa Biber Hnns.
5. Saa dandser han Herr Saltensee,
Og saa hans rige Svogre tre.
6« Saa da dandse de ædle Limbække,
Og de vare Eongen altfor stærke.
7. Efter da dandser han Byrge Grøn ,
Og siden saa mangen Bidder skjøn.
8. Saa da dandser han Hanke Eand,
Og efter hans Frue, han hedder Fra Ann'.
9. Næst da dandser han Bidder Bank,
Og efter hans Frae, Fra Bemgerd blank.
10. Saa da dandser han rige Volravn
Med hans Frae, haver ingen Navn.
11. Saa da dandser han Iver Helt,
Han' falgte Eongen over Belt.
111
Oon moto.
Solo.
I
m
Nr* 53 b. Dandsen paa Riber Bro*
Tutti
Solo.
{Færeish MelocUé).
1. — Der gaaer Dands paa
. 2. — Der gaaer Dands paa
Bi - ber
Ri - ber
Ga-de, — Slot - tet det er vun
Bro, — Slot - tet det er vun
det — Der dand - se de Bid - de - re
det — Der dand - se Bidd'-re med
^
—i—t—i
i
^^
i
liBU
Slot - tet det ef vnn
det—
£
Tutti
^^^
^^
froe og gla - de. For E - rik Eon - ge hiin ITn
ud- bugne Sko^ For E - rik Eon-ge biin Un
^m
T
j; jj J^ | J:^
ge med dem, Bom va - re der,
ge med dem, som ya - re der.
J Jl j' =3=^
^
w
for ban -nem saa dand-sed' de.
for ban -nem saa dand-sed* de.
:liJ ^ f^|,!/ill
rr
For E - rik Kon-ge biin Un - ge med dem, som va - re der, for ban -nem saa dand-sed' de.
9-^ ^L f rlT^^^r^ l Æ_^
tz:
^
?
^
Ws;
m
12. Længe da stod han Banild Lange,
Førend ban vilde i Dandsen gange.
13. „Var det ikke for mit favre Haar,
Saa vist jeg med i Dandsen gaaer.
14. Var det ikke for min Bosens-Eind,
Da skulde jeg træde den Dands omkring.^
15. Og Banild Lange udi Dandsen traad,
Begyndte en Vise, og fore ban kvad.
16. Med Liste ban kvad, saa let ban sprang;
Alle de Biddere efter bam sang.
17. Op da stod bnn Spendelsko,
Og bnn gav Banild Lange sin Tro.
18. Hendes Haar det var udi Silke flæt'.
Hun traadte den Dands for Alle saa let
19. Og de dandsed dem paa Slottet ind
Med dragne Sværd under Skarlagen - Skind.
20. Aldrig saae jeg en Bidderdands
Vinde saa Slotte med Bosenkrands.
112
Andantino.
' Sclo.
Nr. 54. Banild og Liden Kirstin.
TuUL
^y"' W ^i i^'^^' h^J^l ^'1^^ ^^
^
Solo.
-^
**
R=B
1. — Ra - nild beder læg
g©
p-r 7
Sa - del paa Hest: — Det er mig of - te fer - re
t \ ' ^ ; j'
sagt
— „Hiin
t^
^^
^m
i^
s
13
Det er mig of - te ^ - re
r
sagt —
m
n
é
TiM.
n
ge Al - greve vil jeg gjæ - ste.** End - og er jeg
^^rf^44^V #^
-'^ J n i j.^-^iJ
nd - lagt af Yen - ner og Fræn - der
i
^m
i
End - og er jeg
ud - lagt af Ven - ner og Fræn - der
^^^
lU^^ ^M l
mi - ne.
2. Og Ranild kom der ridendes i Gaard ;
Ude stod Algreven, svøbt i Maard.
3. „Her stander I Algreve svøbt ndi Skind!
Ville I lade følge mig liden Kirstin 7*^
4. Det da meldte hendes Moder kjær:
„Ikke da Laver da Fæstemø her.^
5. M„Og kan jeg ikke min Fæstemø faae,
Jeg brænder op alt det Gods, I aa"** ^).
6. „Førend da brænder vort Gods til Meen,
Du tage din Fæstemø, ride saa hen.^
7. De slog over hende den Eaabe blaa,
Løfted hende paa Ranilds Ganger graa.
r^-g'f KV {^^^ ^
8. De havde ikke andet til Brudeseng
End Skov og Mark og njslagen Eng.
9. „Skoven haver Øren og Marken Øine;
Liden Kirstin I vi ere af Landet drevne.^
10. „„Og havde I ladet Kong Erik leve,
Da havde vi vel i Landet bleven.^**
^) aa o: der.
11. Han slog hende over Tavelbord:
„For Qjæster skulde man føie sine Ord."
12. Og han slog hende ved Kinden rød:
„Jeg voldte dog ikke Kong Eriks Død."
Antentbio.
Nr. 56.
1_^^>^
doL e leg.
=f
t.
^ — *
r
3
r:
f
113
(iVTr. J5 d^ 56. Melodier fra Banders-Egnen).
3
^
f
^
j
5
^
P«d.
* P«i
* Ped.
*
P«i *
AniaBttno pastorale.
Nr. 56.
w-^j^gg
n
■å — -É-
it — •■
^m
k
D
^
u:i
r
fi
£
H
m
^ ^jOJ^ i r^é ^^
I.
15
114
Andante.
Solo.
Nr. 57. Marsk Stigs Døttre.
tj r rr~i.
?
^^
^
ts=^
m
f
t
te:±
i/
fe ^HPf
! I ^ J J iJ' J ?-d lJ
tr-^
1. Marsk Stig han
ha - ver de Det - tre
to
Saa krank en
Skjæb - ne
mon - ne de faae.
Den
i:
Ea
mf
cresc.
2fee^^
1^
jii
^=^
1 — rj-f
3
I
m
mf
m
Tutti.
3^
I
^^
i
?=ii
t^
iÉ-f
V
f
P ti
^
Æld - ste tog den Yng - ste om Haand — Og de fo - re vi - de om Ver
f^
?
is
t
t
^
f
^^
£
g^
r -^ den.
r
F
I
Og de fo - re • vi - de om Ver
den.
2.
Den Ældste tog den Yngste om Haand,
Saa ginge de dem til Sverrigs Land.
Kong Byrge han kom fra Stevne hjem —
*) igjen o: imøde. *
8.
Kong Byrge ban kom fra Stevne hjem;
Marsk Stigs Dettre ginge hannem ud igjen ^).
^Hvad for Kvindfolk monne I være? —
4.
Hvad for Kvindfolk monne I være?
Og hvi staae I saa silde here?*'
ivnOg vi er Marsk Stigs Dettre baade
115
5.
Og vi er Marsk Stigs Dettre baade —
Saa gjeme bede vi Eder om Naade.^^
fj skjnde Eder snarlig af min Gaard! —
6.
I skynde Eder snarlig af min Gaard!
Eders Fader vog min kjære Morbro'er.^
„„Ikke maae vi udi^) Kong Eriks Død —
7.
Ikke maae vi udi Kong Eriks Ded;
Vi fare saa vide alt efter vort Brod.**^
Den Ældste tog den Yngste om Haand —
8.
Den Ældste tog den Yngste om Haand,
Saa ginge de dem til Norges Land.
Kong Erik kom fra Tinge hjem —
9.
Kong Erik kom frfi Tinge hjem;
Marsk Stigs Døttre ginge hannem ud igjen.
^Hvad for Kvindfolk monne I være? —
10.
Hvad for Kvindfolk monne I være?
Hvad have I udi mit Land at gjøre?^
»nOg vi er Marsk Stigs Døttre baade —
11. *
Og vi er Marsk Stigs Døttre baade,
Saa gjeme bede vi om Eders Naade.'^^
„Kunne I brygge og kunne I bage?^
12.
nf)Vi have ei lært at brygge eller bage,
Eller noget sligt Embed' at mage;
Men vi kunne spinde Guldet det røde —
18.
Men vi kunne spinde Guldet det røde,
Det lærte os Moder, førend hun døde;
Og vi kunne væve saa vel i Bør —
14.
Og vi kunne væve saa vel i Rør,
Som nogen af alle Dronningens Møer.
Vi kunne Guld spinde og væve i Lad —
16.
Vi kunne Guld spinde og væve i Lad;
Men aldrig bliver vort Hjerte glad.
Siden Fader og Moder de ginge os fra. —
16.
Siden Fader og Moder de ginge os fra,
Da er vor Kaabe baade paltug^) og graa.
Havde Marsk Stig levet og bleven i Lande —
17.
Havde Marsk Stig levet og bleven i Lande,
Det havde ikke gaaet os saa ihaande.
Havde saa snarlig Fru Ingeborg^) ei døet —
18.
Havde saa snarlig Fru Ingeborg ei døet.
Vi havde ikke lidt den Jammer og Nød.""
Konning Erik meldie et Ord med Skjel —
19.
Konning Erik meldte et Ord med Skjel:
^Eders Fader jeg kjendte saa gjørligen ^) vel;
Han var en Mand til Mund og Haand —
20.
Han var en Mand til Mund og Haand,
Som findes kunde udi et Land."
Saa slog han over dem Skarlagen Skind —
21.
Saa slog han over dem Skarlagen Skind,
Saa fulgte han dennem i Fruerstuen ind;
Han bad dem hverken sørge eller græde —
22.
Han bad dem hverken sørge eller græde.
Han skulde dem være i Faders Steel.
Den ældste Søster Væven trendte*) —
23.
Den ældste Søster Væven trendte.
Den yngste væved den ud tilende.
Og hun vov i den første List^) —
24.
Og hun vov i den første List
Jomfru Maria og Jesum Christ;
Og hun vov i det andet Rør —
25.
Og hun vov i det andet Rør
Norge-Lands Dronning og alle hendes Møer.
De vov Hjort og de vov Hind —
26.
De vov Hjort og de vov Hind,
De vov sig selv med blegen Kind;
Og saa vov de med Fingre snare —
27.
Og saa vov de med Fingre snare
Alle Guds hellige Engleskare.
Deo yngste Søster hun Væven affældte/) —
28.
Den yngste Søster hun Væven affældte,
Hun gav den Dronningen med megen Snilde.
Hun fældte derved de modige Taare —
29.
Hun fældte derved de modige Taare:
^Gud give det, I vor Moder var!
Var I vor Moder' eller Søster kjære —
80.
Var I vor Moder eller Søster kjære.
Vi finge baade Løn og dertil Ære.
Det hjælper os ikke et eneste Stykke —
31.
Det hjælper os ikke et eneste Stykke,
Vi maae alt nyde den kranke Lykke."
. Den ældste Søster blev syg og laa —
32.
Den ældste Søster blev syg og laa,
Den Yngste ganger hende til og fra.
Den ældste Søster af Sorg hen døde —
33.
Den ældste Søster af Sorg hendøde,
Den Yngste lever efter med Sorg og Mode.
Og Kongen gav hende sin unge Søn —
34.
Og Kongen gav hende sin unge Søn,
Hun var hannem værd, den Jomfru skjøn;
De levede sammen med Æren.
^) maae ndi o: kunne for, være Skyld i. ') paltag o: pjaltet. ') Ingeborg;, Marsk Stigs Hustm. '*) gjørligen o: tydeligen.
Væren (deraf: Trendegam, Rendegarn). o) List o: Kant, Bræmme psa et Stykke Tøi. ^) a£fælde o: aftage det yævede Tøi.
*) trende o: lægge Garn paa
15
116
Andantino.
Solo,
Nr. 58. Den engelske Prindses Skibbrud.
S
^
ti
m
^
A
U uL^iUx-^_^a^ ^
1. — Kon - gens Søn af
En - ge
land
■O
Han-nem skin - ner Guld paa
hvi - den Hånd,
^^
Og
^^
Tutti.
irr^r-r
> ^r
V^
^— -*■
]^->
hannem skin-ner Gnid paa Sa - del
n
s
bu - e-^Men Be - ren blæ - ser Ve - sten ind for Dan-mark.
t i 7 7 f f r tr t tr -^- ^
2. Og hannem skinner Guld paa Sadelbue;
Han haver trolovet saa stolt en Jorn frue.
Den Kongesøn lader virke en Knar ^ ) —
3. Den Kongesøn lader virke en Knar,
Slig een kom aldrig paa Vandet førre;
Den var forgyldt mellem begge Bord —
4. Den var forgyldt mellem begge Bord,
Derpaa stod skrevet vor Herres Ord;
Den var forgyldt mellem begge Stavn.
5. Og der stod malet i fremmer Stavn :
Den Kongesøn tog sin Jomfru i Favn.
Foruden da stode de Løver smaa —
6. Foruden da stode de Løver smaa,
Hveranden var gunl og hveranden var blaa.
Udi det Skib der stod eu Mast —
7. Udi det Skib der stod en Mast^
Den havde femhundrede NobeP) kost;
Og paa den Mast der hærigte en Fløi —
*) Knar, et Slags Skibe. ') Nobel eller Rosenobel, en engelsk GnldmTnt, af Værdi omtrent 2 Ducater, der havde sit Navn af en Rose, der var præget paa Bagsiden.
117
8. Og paa den Mast der hængte en Fløi,
Slig en kom aldrig i Yestersø.
De Ankre yar lagte med reden Gald —
9. De Ankre var lagte med reden Guld;
De Sejl vare alle af Ageruld;
Hvert det Toug, som der var inde —
10. Hvert det Toug, som der var inde,
Det var befæstet med Silketvinde *). .
Hvert et Toug og hvert et Baand —
11. Hvert et Toug og hvert et Baand
Var slaget med Jomfruens egen Haand.
Deres' Seil var af hiin Silke saa skjær —
12. Deres Seil var af hiin Silke saa skjær;
Saa mange Vinduer paa Skibet mon være.
Foroven det Seil der stander et Kors —
13. Foroven det Seil der stander et Kors:
Vor Herre Jesus være med os I
Den Konning tager siii Søn at lære —
14. Den Eonning tager sin Søn at lære:
^Min kjære Søn, du tænke paa Ære!
Du, tænke paa Hæder, du tænke paa Ære S
15. Du tænke paa Hæder, du tænke paa Ære!
Du lad ikke Pendinge din Herre være!
Du spare ikke Sølv eller røde Guld —
16. Du spare ikke Sølv eller røde Guld,
Du giv' dine Svende, som ere dig huld*.^
Den Konge fulgte sin Søn til Strand —
17. Den Konge fulgte sin Søn til Strand,
Og Riddere og Svende skjøde faannem fra Land.
Den Kongesøn tog af sin Hat: —
18. Den Kongesøn tog af sin Hat:
^Fader og Moder, I have Godnat!
Baade Fader og Moder og høviske Kvinder —
19. Baade Fader og Moder og høviske Kvinder.
Gud lade 06 alle med Glæde findes!^
De var ikke kommet uden lidet fra Land —
20. De var ikke kommet uden lidet fra Land,
Da blæste saa stort et Uveir paa Strand.
Da blæste der Veir og mørken Sky —
21. Da blsBSte der Veir og mørken Sky;
De vidste dennem hverken Land eller Ly.
Saa kasted de ud deres Anker huld —
22. Saa kasted de ud deres Anker huld.
Som tredive Vinter havde ligget i Skjul.
De kasted deres Anker i vildene Hav —
23. De kasted deres Anker i vildene Hav —
Som t5sser^ ) havde været paa den hellige Grav.
„I Dannesvende ! være trøste og froe —
24.1 Dannesvende! værer trøste og froe;
Det Toug er med Silketvinde snoet.*'
Ilari haabtes da, det var uden al Fare —
25. Han haabtes da, det var uden al Fare;
Den Herre tog paa en Vise og kvad.
Og det skete langt før Midienat —
26. Og det skete langt før Midienat ,
Det stærke Toug var sønderrakt.
^ Den Herre satte sig paa gyldene Skriin r~
27. Den Herre satte sig paa gyldene Skriin ,
Med sorrigfuld Haand under blegen Kind.
Det var stor Ynk at see derpaa —
28. Det var stor Ynk at see derpaa.
Det Skib sloges alt i Stykker smaa.
Den Herre han kom dog levende til Land —
29. Den Herre han kom dog levende til Land,
Gik sorrigfuld hos den storroende Strand.
Den Herre gik og klagede sig saare —
30. Den Herre gik og klagede sig saare:
„Jeg tænker, jeg har ei uretfærdig Vare,
Foruden saa liden en Ganger rød —
31. Foruden saa liden en Ganger rod,
Den tog jeg fra en faderlos Mø.
Vil Gud jeg kommer vel hjem igjen —
32. Vil Gud, jeg kommer vel hjem igjen.
Da skal jeg give hende to for een."
Som han det talte udi samme Sinde —
33. Som han det talte udi samme Sinde,
Da kom til Landet hans forgyldne Skriin,.
Og der kom gangendes en Kokkedreng —
34. Og der kom gangendes en Kokkedreng,
Han gjorde den Herre saa stort en Meen.
Han havde med sig de Svende fem —
35. Han havde med sig de Svende fem,
Herr Eske Frost red selv med dem.
Den Kongesøn randt Taare paa Kind —
36. Den Kongesøn randt Taare paa Kind:
„Christ bedre't, jeg kom for Bovbjerg ind,
Jeg er nu kommet saa ilde at holde —
37. Jeg er nu kommet saa ilde at holde.
Er kommet i Herr Eske Frosts Vold!
Men va)* jeg kommet i Herr Bugges Læn^) —
38. Men var jeg kommet i Herr Bugges Læn,
Da havde mig røvet hverken Ridder eller Svend.
Mig røved Herr Eskes Kokkedreng —
39. Mig røved Herr Eskes Kokkedreng;
Jeg skal det hævne, om jeg kommer hjem.
Vil Gud det, jeg maa blive iliye
40. Vil Gud det, jeg maa blive ilive.
Jeg skal det Kongen af Danmark tilskrive."
Det første Herr Bugge de Tidende mon faae —
41. Det første Herr Bugge de Tidende mon faae,
Han sendte efter ham sine Sønner to.
Han sendte efter ham de Svende fem —
42. Han sendte efter ham de Svende fem ,
Lod hente ham strax til Hald, sit Hjem.
Herr Bugge undfik*) den unge Herre —
43. Herr Bugge nndfik den unge Herre;
De Danske lod ham til England føre,
Der blev de undfanget med Skjænk og Ære.
*) SilketTindc o: tnrndøn Silketraad. ') tesøer a: to Gange. *} Læn a: Lehn. *) nndfik bemærker her modtog, ligesom i sidste Vers undfanget er modtaget
118
Oon moto.
tSolo.
Nr. 59 a. Kong Frederik . den Anden i Ditmarsken.
^
^s
1. Kong Fred-rik han sid -der paa Kol
"'■ " j j j
ding - hnns; Med
i^U\ J J JJj^^
Ridd' - re og
n
Sven - de ban drik - ker godt
TutH.
^^
UJ. J' J' ^'
¥
*
Rans. De dit - mer - skø Her - rer ha - ve 'de - re« Liv for - lo
ret.
De dit - mer - ske
^v^te:fe=y
u^u
*
t=F^
2. Kong Fredrik han lader sig Klæder skære;
Thi han vilde sjnes en Kjebmand at være.
8. Kong Fredrik la'er skære sig en Kappe graa;
Han solgte de Øxen, baade store og smaa.
4. Kong Fredrik han rider til Ditmersken ind
Med frisken Mod og med Rosens-Kind.
5. Og der var han i Dage ni ,
Baade Stæder og Byer besaae han i de.
6. Brat kom der da Bad fra Borgmester og Raad :
yji vogter Eder for den rige Kjebmandl
7. Det er ikke anden Hestekjebmand;
Det er Kong Fredrik af Dannemarks Land.*'
8. n„Og er det Kong Fredrik af Dannemark,
Da ville vi hannem forraade i Nat.^*'
9. Men sildig om Aft'nen, der Duggen faldt paa,
Den Pige ta'er over sig Kaaben den blaa.
10. Saa monne hnn ind for Kong Fredrik gaae:
^Eders Anslag I giver vel Agt oppaa.
11. Og er I Kong Fredrik af Dannemark,
Tag Eder vel vare i denne her Nat.*'
12. n„Det har ingen Fare i denne her Nat;
, Men du skal mig felge til Dannemark brat*'*'
13. Kong Fredrik han sprang da til Gangeren red:
Han red vist langt snarer , end Fuglen den fløi.
14. ^Du Færgemand, hør! du komme hid snart;
Du føre mig over alt med en Fart!*'
15« tinNei ikke jeg tør, og ikke jeg maa,
Før jeg faaer Bud fra Borgmester og Raad.*'*'
16. i,Jeg giver dig her det Guld saa rød.
For du skal sætte mig over den Sø.*'
17. Den Færgemand fik saa svagt et Mod,
Turde ei føre over den Konge saa god.
18. Kong Fredrik han tvang den Færgemand hart:
nDn føre mig over alt med en Fart I"
19. Den Færgemand holdt sig saare stiv;
Han frygted' det vilde vist koste hans Liv.
AUepo moderato. Nr. 59 b. Kong Frederik den Anden i Ditmarsken.
119
Solo.
1. Kong Fred-rik han sid -der paa Kol
I P> =>
J ^ W J
ding-hnns; Med Ridd'-re
^m
^
j
i
i
^
t=i
F
r
5
t
*
^
Og
Sven - de han drik - ker
^ # a
godt
| j. 1 1 »i I
-r-
-i«--
I n I"
r
r
f=i
P
^
i
Tutti. I N ,
Rnns. De dit - mer -ske Her
r
i
ifi ^1
^^^
rer ha - ve de - res Liv for - lo - ret.
^m
■f
m
^^
De dit - mer -ske Her
rer ha - ve de - res Liv for - lo - ret
t
b^
*=S
-^^
f
t^
T$
fe^
^p
il
^
?^
MT J it^ ^^
20. Kong Fredrik han gav ham de Dalere ti,
Saa foer han da over baade fi-isk og fri.
21. Kong Fredrik han triner af Færgen paa Strand:
„Jeg ensker dig Ljkke, dn ditmerske Landl"^
22. De Ditmersker frygted saa saare brat; 24. Kong Fredrik han vandt sig det ditmerske Land,
Kong Fredrik han vifted' ad dem med sin Hat: Som siden Gud Herren gav hannem i Haand.
23. jiJeg siger de ditmerske Herrer Godnat;
Jeg agter at komme til dennem saa brat.**
25. Kong Fredrik han var den Pige saa god,
Og gav han da hende baade Hans og Jord*).
*) f^Denne Pige,* hedder det hoa P. Syv i hans 1695 adgivne Visesamling, „siges at have følget Kongen |til Danmark, og der af hannem med Bøndergods nindeligen
Tinre begavet, hvilket hende« Børn efter hende skal have nydt, til de Sidste paa Synrdsiden bortdøde ndi Roeskilde for nogle Aar siden.«',
130
Nr. 60. Tordenskjolds Vise.
^^
#
1. Jeg vil sjan-ge om en Helt, Som var af den
æg - te Velt, Om >en Her
-re kjækog bold, Om vor tap-pre Tor-den-slgold.
2. Han som Torden var i Krig,
Siridede saa tapperlig;
Imod Svenskens Magt og Vold
Var han ret en Tordenskjold.
3. Han var ikke feig og sky,
Han var født i Trondhjems By,
Raadmand Johan Vessel var
Den, som hannem avlet har.
4. Da han vozte og var ung,
Var hans Skjæbne meget tung,
Thi han lidt ustyrlig var.
Hvilken Skjæbne Flere har.
5. Bogen han ei lære vil,
Haandværk sættes han da til;
Dette dog anstod ham ei.
Men han tog en anden Vei.
6. Kongen var i Trondhjems By,
Der var Leilighed at ^ye\
Han da reiser uforsagt,
Kjøbenhavn stod i hans Agt.
7. Første Gang blev han Lakai,
Dette nyttede ham ei;
Han da Sted paa Holmen fik,
For at lære Sømands Skik.
8. Siden til Ostindien
Gjorde han en Reise hen;
Alle ham da Prisen gav.
At han. stod sig. meget brav.
9. Han til sin Forfremmelse
Kom blandt Søkadetterne ;
Styrmandsknnsten lærle han,
Dette stod ham herlig an.
10. Han sig i Sørullen skrev.
Og . Secondlieutenant blev.
Tordenskjold han fik nu Mod,
Thi hans Hu til Krigen stod.
11. Engang fra den svenske Strand,
Gik han med sit Folk iland,
Hvor de svenske Byttere
Hannem strax omringede.
12. Han med Kaarden hug da til;
Svensken, som ham fange vil,
Hug han Haanden glat udaf,
Den han misted til sin Grav.
13. Tordenskjold i Søen sprang,
— Kuglerne omkring ham sang
Svømmede til sin Fregat,
Saa de fik ham ikke fat.
14. Danske Skibe sex han da
Tog de Svenske strax bort fra,
Dernæst til en Hukkert gik,
Som han hastig fangen fik.
15. Han da fuld Commando faaer
Over Nordsøen, og gaaer
Tapper mod de Svenske frem,
Skibe tolv fratager dem.
16. Fanger Svenskens Commandeur
Og en anden Officeer,
Brudepar og Præst tog med,
Og. to Kvindfolk sammested.
17. Han til Golhenborg da drog,
Skræk og Angest dem indjog,
Fire Skibe tog dem fra;
Velfornøiet blev han da.
18. Listig var han og polisk,
Gik omkring og solgte Fisk.
Tordenskjold gik i sit Skib,
Tager derpaa Byen ind.
19. Han da Brev til Kongen fik^
Lod ham vide, hvor det gik;
Da, fordi han dette drev.
Admiral han strax da blev.
20. Pa han denne Ære faaer,
Var han ni og tyve Aar;
Tjenesten han kom udi
Syttenhundrede og ti.
21. Jeg i kort fortælle vil:
I ti Aars Tid saa steg han til
Saadan høi og myndig Stand,
Saa han blev en Adelsmand.
22. Siden han ei Manddom drev^^
Saasom Krigen sluttet blev;
Manddom nok saa kort en Tid,
Ære nok for tapper Flid I
23. Da i Landet nu var Fred,
Tordenskjold vil gaae afsted;
Udenlands han reiste da,
Men han kom ei langt herfra.
24. Han i Tydskland kom i Strid
I en ulyksalig Tid
Med en Oberst, som hed Staal,
Der ham Livet lumsk frastjal.
25.. Saa, da Krigen Ende fik,.
Hastig han af Verden gik;
Han i Holmens Kirke staaer,
Men hans Ære ei forgaaer.
■oderato.
Solo.
Nr. 61. Oluf Strangesøn og unge Hafburd.
121
t
^
1. Det
var O - luf Stran - ge
Ben
Og saa hiin nn - ge
^_n-Uj
n
-y j^.^' r i r r i
M
Haf - bnrd, Og
de tjen - te den - nem saa
Tum.
i-M^^ | i7[i C I J ^ ^
I
læn - ge
I Dan - ner - kon - gens
Gaard.
Saa bræn - der de - res Gods in - de paa Ry - land.
I
^
r — «
I ti
m
SE
jj nij :
I
Saa bræn - der de - res Gods in - de paa Ry - land.
t
i
i
r-tM f f c
t
r
i
2. Og de tjente dennem saa længe
Paa Danner-Eongens Bedste; "
Saa yppede de dennem en Trætte
Om begge deres gode Heste.
8. nHør du, Oluf Strangesøn 1
Alt hvad jeg siger dig;
Og du skal fægte med mig i Dag,
' Hvadeller rende med mig.**
4* ni) Og ber du da, ungen Hafburd]
Jeg vil ei med dig trætte;
Din Moder var min gode Gudmoder,
Hun skal ei for os græde. ^'^
5. nOg er min Moder din godeGudmoder,
Og siger du det med Skjel;
Aldrig blive du Dannemand liig,
Foruden du dyster med mig.**
I.
6. „,«Gud veed, det er mig saare imod, 10.
At jeg skal med dig stride;
Men bedder jeg Oluf Strangesøn,
Skal jeg dig imorgen bide.^^
7* Aarle om Morgenen til god Tid , 1 1.
Laifgt førre den Dag gjordes lys,
Saa mange vare de sadlede Heste
Alt for det Dyste-Huus.
8. Den første Dyst de sammen red, 12.
Begyndte deres Heste at lege;
Og der stod Fruer og stolte Jomfruer,
De bleve i Kinder saa blege.
9. Den anden Dyst de sammen red, 18.
Da knælede Hafburds Hest:
„Saa mangen Dyst den baver jeg reden.
Jeg frygter denne bliver mig værst**
Den tredie Dyst de sammen red, 14.
Og da blev Hafburd saar;
Og der stod Fruer og stolte Jomfruer,
De fældte saa modige Taare.
Den Qerde Dyst de sammen red, 15.
Og da blev Hafburd nær død;
Og der stod Fruer og Dronningen selv.
De daaned under Skarlagen rød.
Det var Oluf Strangesøn, 16.
Han tog ham i sin Arm:
„Du sætte dig na paa min Hest,
Forlad mig al din Harm.
Jeg beder dig for den øverste Gud, 17.
Forlad mig nu din Død;
Gud veed, det er mig saare imod,
At jeg saa mod dig brød«**
„„Jeg dig tilgiver g jerne min Dod;
Gud løse saa vel vor Kvidel
Men det vil koste dit unge Liv,
Om min Fader det faaer at vide.****
Og det var Oluf Strangesøn,
Slog op med hviden Haand:
„Give det Gud i Himmerig,
Jeg kunde Skoven naael**
Og nu ligger ungen Hafburd,
Og Blodet rinder ham tildøde;
Oluf Strangesøn rider til Jorsal,
Han kan vel tjene sin Føde.**
Tak saa have Oluf Strangesøn,
Han var ikke meget seen;
Og ban red sig af Landet ud
Fra Kongen og alle hans Mænd«
16
122
Andante oon moto.
Solo. [S fS
Nr. 62. Iver Lang og hans Søster.
Tutti.
^^Tvrrrrjvi^'t r j
/TN
Solo.
t
— in?
1. — Der gaaer Dands paa
t
-^
P
t
-i- J' i' r r'i ^
^^
Tof
r'^ij '
te Ved Stran - de; — Det hør - te Dan-kon-ning i
/TN
Lof
te.
^3
w
Ved Stran - de — ^
^E^
■■ ■ MM- BM^M ■ ■ ■
mf
*
-^
^^
i^U^
E
*
Tutti. . ,. I
Vel Den, der al-drie kom - mer i Vaan-del
g
Vel Den, der al-drig kom - mer i
Vel Den, der al-drig kom - mer i Vaan-de!
2. For da dandser Herr Iver Lang,
Den gjæveste Bidder i dette Land.
3. Dankongen han taler om Midienat:
„Hvo er Den, Harpen slaaer saa brat?^
4. „„Det er ikke Harpe eller Harpeslæt;
Det er Herr Iver, han kvæder saa let.**"
*) Bliant a: et graat, glindseDde Silketøj.
5. „Den Midsommers Nat er stakket og blid,
Mig lyster gjerne at ride did."
6. Kongen la'er sadle sin Ganger graa;
Han vilde see, hvo Dandsen iraaer.
7. Dankongen han i Dandsen sprang.
Tog saa Herr Iver ved sin Haand.
8. „Hør du Herr Iv^r, en Svend saa fiin: 19. Stolt Elselil svarer af stor Harm:
Hvad gjer stolt Elselil, Søster din?" „Jeg er en ærlig Ridders Barn."
9. „„Hun sidder i Bure, slaaer Guld- Lad, 20. Stolt Elselil taler til Terne sin:
Har sorrigfuldt Hjerte, er sjelden glad.**" „Du skifte med mig nu Klæder dine."
10. „Hør du Herr Iver, en Svend saa fiin: 21. „„Saa gjerne min Jomfru jeg vil høre,
Lad hente til Dandsen Søster din I" Hvad hun byder mig at gjøre.""
1^1. „„Gjerne jeg det gjorde, 22. Den Terne ganger af Kirken saa prud,
Om jeg for hendes Ære turde."" Alles Øine følge hende ud.
12. Dankongen han stiger til høien Hest, 23. Dankongen tog Ternen ved sin Arm,
Han rider hjem, som han kunde bedst Løfted hende saa i forgyldene Karm«
13. Dankongen han taler til liden Smaadreng: 24. Dankongen han red, den Terne hun aag>
„Hvor faae vi stolt Elselil at see udi Løn?" Stolt. Elselil sig en anden Vei tog.
14. „„I Morgen skal vies de Nonner fem, 25. Og der de kom i Rosens Lund,
Stolt Elselil skal følge alle dem."" Der lysted Dankonning at hvile en Stund.
1 5. Dankongen han stiger til heien Hest, 26. Dankonning tog hende ved sin Arm,
Han rider tilKirken, som han kunde bedst. Han løfted hende fra forgyldene Karm.
16. Stolt Elselil vendtes Alteret fra, 27. „Dagen er lang og Veien er trang.
Det var det første, hun Kongen saae. Her ville vi høre paa Fuglesang."
17. Stolt Elselil neier for Kongen paastand, 28. „„I lade med Freden mig fare!
Hendes Hjerte var dog stædt i Vaand. Og tager min Jom&oi's Klæder vare.""
18. Dankongen han taler til hende saa fro: 29. Hun tog af sig det Bliant^) smaa,
„Stolt Elselil! giver mig Eders Tro!" Der stod saa led en Mø og graa.
Allegretto.
|J?ff 2 .
w
t.
m
Nr. 63. Liden Kirsten.
123
n
^
H
2z^
^m
rm: .f^iJ r- .
5^
1. Li - den Kir*8ten gik for sin kjær Mo - der at 9taae:
O
lidt i
Bor - ge - 8tu - en
2.0, hyad vil du i Borge.stuen gjere?
Der er eaa mange Riddere dere.
Tro mig paa mit Ord!
Du kommer vist ei Mø
Ud af Dandsen.
3. Og der er Herr Peder med sin gule Lok,
Den arrigste Skalk udi Kongens Flok.
Tro mig paa mit Ord!*'" o. s. v.
4. Men liden Kirsten hun bad saa længe ,
Og hendes Moder lod hende da gange.
Tro mig paa mit Ord I o. s. v.
5. Liden Kirsten hun treen i Borgestuen ind ;
Herr Peder han klappede hende paa Kind.
Tro mig paa mit Ord! o. s. v.
6. Herr Peder breder ud et Hynde blaa:
^Og lyster Eder at sidde derpaa?*'
Tro mig paa mit Ord!
Du kommer vist ei Me
Ud af Dandsen.
7. n^Nei hverken vil jeg sidde, ei heller vil jeg staae,
Men selver jeg agter i Dandsen at gaae.*'**
Tro mig paa mit Ord ! o. s. v.
8. Liden Kirsteii hun dandsede saa længe og net;
Hun dandsede elleve Riddere træt
Tro mig paa mit Ord I o. s. v.
9. Liden Kirsten hun dandsede saa længe;
Herr Peder blev træt, han gik til Senge.
Tro mig paa mit Ord I o. s. v.
10. Og ind treen Kongens den liden Smaadreng:
LidenKirsten. lidenKirsten! Hr.Pcder er i Seng.
I skynder Eder hjem!
Om I vil ellers Mø
Ud af Dandsen.^
1 1. Liden Kirsten strøg en Guldring af sin Haand,
Og den gav hun den liden Smaadreng:
„Tag! den skal du ha';
Nu kommer jeg vist Mø
Ud af Dandsen.**
1 2. Liden Kirsten hun ned af Trapperne sprang,
Forgyldene Sporer bag efter hende klang.
Hun sang, saa det klang.
For hun var kommen Mø
Ud af Dandsen.
13. Herr Peder han blev saa forvirret i sit Sind,
Han kunde ikke styre sig ud eller ind,
Ei gaae, ei heller staae,
For hun var kommen Mø
Ud af Dandsen.
16*
124
Oon moto.
Solo.
Nr. 64. liden Kirstens Dands.
Tutti.
Solo.
rTT'^
1. ^Li-den Kir-sten^ li - deii Ejr-8ten! træd i Dand - sen med mig,^ For jeg ven
der mig om — „En
por jeg ven - der mig om — „JK
sn
ke -
I
Tutti.
g-illijLi
Ff
særk
fc=1!?=^
^tf^rf?
saa gi - ver jeg dig." For jeg tænk -te, der var In -gen, skul - de kjen
m
9tf=
de mig.
[)r jeg tæni
^^
t-^
^
For jeg tænk -te, der var In -gen, skul -de kjen
de mig.
h^tÉr-^
\
<^^
r I I I
125
2. «,„En Silkesærk jeg selv vel formaaer^
Men ei træder jeg i Dandsen for Kongens Sen i Aar.**^
8. ^Liden Kirsten, liden Kirsten 1 træd i Dandsen for mig,
Ei Par selvspændte Sko saa giver jeg dig.*^
4. MnKt Par sølvspændte Sko jeg selv vel formaaer,
Men ei træder jeg i Dandsen for Kongens Sen i Aar.****
5. ^Liden Kirsten, liden Kirsten! træd i Dandsen for mig,
Min Ære og Tro saa giver jeg dig.*^
6. Liden Kirsten hun traad udi Dandsen saa let,
Ja femten skjenne Riddere dandsede hun træt.
7. Liden Kirsten hun træder i Dandsen saa haard,
At Blodet over hendes selvspændte Sko staaer.
8. De slog over hende det Skarlagenskind,
Saa fulgte de hende i Steenstuen ind.
9. De bredede ud den Kappe saa blaa,
Der fedte liden Kirsten to Sønner saa smaa.
10. Og der ganger Bud for Dankonning at staae:
nNu ligger liden Kirsten med Senner to smaa.*'
11. Dankonning han ganger for Sengen at staae:
,,0g hvem er Fader til Sennerne smaa?*^
12. „nJ&i hjælp' mig Gud Fader af al min Ned!
Jeg veed hverken, han er levend' eller ded.
18. Min Fader han var saa ufrist*) en Mand,
Han bygged mit Bure langt nede ved Strand.
14. Han bjgged mit Bure langt nede ved Strand,
Hvor alle de Baadsmænd de lagdes til Land.
15. De vare vel otte, mit Bure bred.
Den Ene af dem min Ære ned.****
16. nnOg hør, liden Kirsten! du sørge ei saa:
Jeg er selv Fader til Sennerne smaa.''*'
17. Han tog liden Kirsten udi sin Favn,
Gav hende Guldkrone og Dronningenavn.
Nr. 65.
{Mdodie fra Randers- Egnen),
*) nfriit o: uerfaren.
126
Andante.
, Solo,
Nr. 66. Ebbe Skammelsøn.
i
W^
h — N
g=i^4rft:
1. — Skam-mel han boer sig nør^)
2. — De Tre de e-re for læn
\rr*
^
s^
^^
i Thy, Han er baa - de rig og god.
ge de -de, De To de le -ve i - gjen.
A
£^
j
m
Hø - VI - ske haver han
Det vil jeg for
fefe
Tutti.
H-
■f—f
fjjV '
^:J^=£^^ ^^§
^
W
Søn - ner fem ; De To gaaer Verden i - mod.
San - den si-ge: De e - re saa ra - ske Hof- mænd.
^*f^t^
^^
ts
I
For - di træ - der Eb - be Skam-mel-søn saa man -gen Sti vild.
For - di træ - der Eb - be Skam-mel-søn saa man -gen Sti vild.
t-it- 7— f= £
3. Den ene hedder Ebbe Skammelsøn, 4. Ebbe han sadled sin Ganger grna, 5. Fæsted han Jomfra Adeluds,
Den anden Peder hiin unge;
Det er stor Ynk at høre derpaa,
Deres Skjebne blev dem saa tnng.
^} nør o: paa den nordre Kant
Han red sig nnder 0,
Fæsted han stolten Adeluds,
Hun var saa væn en Mø.
Hun var en Lillievaand.
Han førte hende til sin Moder hjem,
Og saa drog han af Land.
6. Han gik sig i Høieloft ,
Ind for sin Hjertenskjære :
^Imedens jeg tjener i Kongens Gaard,
I gjemme saa vel Eders Ære.**
127
7. Ebbe hsD tjener i Kongens Gaard, 18. Det var Ebbe Skammelsøn,
Ham felger baade Hæder og Ære; Han vaagner af Søvne saa brat.
Hjemme sidder Peder hans Broder, Stærke vare de Drømme,
Han lokker hans Hjertenskjære. Han drømte samme Nat.
8. Peder hans Broder lader bygge et Skib, 19. Det var Ebbe Skammelsøn,
Og seiler den salte Sø; Han tæller^) sin stærke Drøm;
Seiler han sig til Nørre- Jylland , Yaagen laa hans næste Svend,
Til Ebbe Skammelsøns Mø. Han gav det vel i Gjem.
9. „Hil sidde I, stolten Adeluds! 20. „Mig tyktes, at min Steenstae
I give mig Eders Tro: Stod alt i lysende Lue,
Jeg vil Eder elske, jeg vil Eder ære, Der brændte inde Peder min Broder
De Dage jeg leve maa.** Og saa min skjønne Jomfrue.**
29. n„Her ere de Fruer samlede.
Som boe i Norden ved Fjord,
Og det betyde de Karme,
Som holde i Skammels Gaard.
40. Hør I, stolten Adeluds,
Vil I følge mig af Lande?
Da vil jeg slaae min Broder ihjel.
Og taale for Eder den Yaande.**
10. „f,Hvorlunde skulde jeg Eder love
Med Eder at bygge og boe?
Det er Ebbe, Eders ældste Broder,
Jeg haver givet min Tro.****
11. Det svarede Peder Skammelsøn,
Han stod udi Skarlagen smaa:
„Ebbe han tjener i Kongens Gaard,
Han spotter dig, mens han maa.**
12. Det svarede Ebbes Moder,
Hun var hannem ikke huld:
„Love du Peder Skammelsøn,
Mens Ebbe er svigefuld.**
13. „„Hor du Peder Skammelsøn!
Lov dig en anden Viv,
Jeg giver dog ingen anden min Tro,
Imens din Broder har Liv.****
14. Det svarede Ebbes Moder,
Hun tåled et Ord saa trøst:
„Jeg siger dig Sanden, stolt Adeluds!
At Ebbe han døde i Høst.**
15. Opstod stolten Adeluds,
Var smal som Lillievaand,
Saa gav hun Peder Skammelsøn
Sin Tro med hviden Haand.
16. Saa lode de brygge og blande Mjød,
Og lave til Bryllup med Liste.
Ebbe han tjener i Kongens Gaard,
Saa lidet han deraf vidste.
17. Det var ikke derefter
Foruden Maaneder to.
Det var Peder Skammelsøn
Han lod sit Bryllup boe.
21. „„Saamænd ved! Ebbe Skammelsøn,
Her bliver en underlig Færd.
Hvo som drømmer om Ildebrand,
Det boder 2) et draget Sværd.
22. Men du tyktes, din Steenstue
Stod alt i brændende Glød;
Det boder, Peder din Broder
Trolover din Fæstemø.****
23. Opstod Ebbe Skammelsøn,
Og bandt sit Sværd ved Side;
Saa bad han om Orlov
Hjem til sin Fader at ride.
24. Thi gaaer han udi Høieloft
Ind for sin Herre at stande:.
„Herre, I give mig Forlov,
At fare hjem til mine Lande!**
25. „,, Orlov og Yenskab skal du have
Hjem til din Fader at ride,
Men skynd dig snart og kom igjen,
Din Tjeneste skal efter dig bide.****
26. Det var Ebbe Skammelsøn ,
Han kom saa veF til Lag,
At han kom til sin Faders Gaard
Den første Bryllupsdag.
27. Det var Ebbe Skammelsøn,
Han kom til Borgeled;
Ude da stod den lille Smaadreng
Og lænede sig derved.
28. „Hør du det, du lille Hofdreng,
Og hvad jeg spørger dig ad!
Hveden er det meget Folk,
Som her gjør sig saa glad?** -
30. De' have smykket din Broders Brud, 41. „„Slaaer I Eders Broder ihjel,
Nu ere de glade og fro; Saa skulle I mig dog miste;
Din Broder og stolten Adeluds Saa maa I sørge Jer selv tildøde,
De lade deres Bryllup boe.**** Som Turtelduen paa Kviste.****
31. Hans Fader og Moder ginge ham imod, 42. Saa fulgte de den unge Brud
Og bade ham ride i Gaard; I Brudehuset ind;
Alt holdt Ebbe Skammelsøn, Det var Ebbe Skammelsøn,
Han svarede ikke et Ord. Bar Sværd under Skarlagen-Skind.
32. Saa kasted Ebbe sin Ganger omkring 43. Ebbe ind ad Døren treen
Og vilde af Gaarden rende; Med draget Sværd i Haande,
Hans Moder fik fat i Tøilen og holdt, Saa vog han den unge Brud
Og bad, han skulde vende. For Sengen, der hun monne stande.
33. Hun bar ham baade Hynde og Stol 44. Saa tog han det blodige Sværd
Og bad ham sidde tilbænke; Saa lønlig under sit Skind;
Alt sagde Ebbe Skammelsøn, Saa gik han til Salen igjen
At han vilde gaae og skjænke. For Peder, sin Broder, ind.
34. Ebbe han skjænked for Bruden Yiin,
Hun skin ned af Perler og Guld.
Hver en Sinde ^) han til hende saae,
Han blev saa sorrigfuld.
35. Sildig om den Aften
At Røgen den faldt paa.
Det da var den unge Brud,
Hun lysted til Sengs at gaae.
36. Saa fulgte de den unge Brud
Af Salen til Brudehuus.
Ebbe han bad sig Lov dertil
At bære for hende de Blus.
37. Det meldte Ebbe Skammelsøn ,
Han kom paa Høielofts Bro:
„Mindes Eder, stolten Adeluds,
I gav mig forst Eders Tro?**
38. „„Al den Tro, som Gud mig gav.
Den gav jeg Eders Broder;
Alle de Dage jeg leve maa.
Jeg vil Eder være for Moder.****
39. „Jeg loved Jer ei til min Moder i
Jeg loved Jer til min Viv;
Derfor skal Peder Skammelsøn
Nu lade sit unge Liv.
45. „Du, stat op, Peder Skammelsøn,
Og gak snart til din Mø,
Brudehuset og Brudesengen
De ere med Roser stroed.**
46. Det var Peder Skammelson
Han treen over breden Bord;
Ebbe, hans Broder, hans Hoved kløved,
Saa han faldt død til Jord.
47. Der var Tnk i Brudehuus,
I Salen var stor Harm;
Død blev Brud og Brudgom,
Hans Moder misted sin Arm.
48. Hans Fader blev der ilde saar^),
Hans Moder misted en Haand.
Fordi træder Ebbe Skammelson
Saa mangen Sti vild om Land.
49. Dertil slog han sin Broder ihjel,
Hans Fæstemø fik sin Død;
Derfor rider Ebbe Skammelsøn
Saa vide alt om sit Brød.
50. Gud naade Unge og Gamle med.
Som saa skulle Bryllup gjøre!
Den Vi in er suur, den l^'ød er beesk,
Hvor man slig Tidende skal høre.
*} tæller o: fortæller. ') boder o: bebuder, betyder. '3) Sinde o: Gang. *) laar o: eaaret.
128
Andanto sostemito.
n Soio,
Nr. 67. Edmund og Benedict
m
s
1. Der
boer en Jarl
gc-land. Og
saa ng.
Tuttu
Søn - ner to, De
e - re hin - an -den saa lig'.
Z T ffTTl
Jeg 8ad-ler min Hest og ri - der i Dag til Ho - ve«
2. Og rigen Jarl i Engeland
Han haver de Sonner to,
Edmund og dertil Benedict,
Saa ere de n æv ned baade.
8. Benedict er i sin Faders Gaard
Saa faver er han og fiin,
De sende ham til Jorsal hen
Alt over den salte Bin.
4. „Høg! da est jo kjær Frænde min,
Skjøn est da som en Lillie«
Du fare skal over kolden lUn,
Vor kjæreste Søn til Villie.**
129
5. De hissede op de Silkeseil,
De ud fra Landet ginge;
De kaldte paa Jesu Mariæ Sen,
Saa blid en Bør de finge.
6. De kasted deres Anker
Alt paa den hvide Sand.
Det da var den , Jarle-Sen ,
Han treen der først paa Land.
7. Saa ganger han for Kongen ind —
Han kunde saa smukke Sæder; —
Han hilsed Alle, som han burde,
Saa satte han sig neder.
8. Talte det Magnus Konge
Alt under Skarlagenskind:
^Give det Gud i Himmerig,
Benedict var Sønnen mini**
9. Han var ei udi Kongens Gaard
Uden i de Maaneder to,
Lagde han med Kongens Datter sig
Udi saa stor en Elskov.
10. Mund haver hun som Rosen red
Og Øien som Falken graa,
Og hvert det Ord hun taler.
Falder alt som Runemaal.
IL Det første Kong Magnus mærkede,
Benedict hans Datter vel and.
Han bygge lod saa fast et Huus
Alt paa det samme Land.
12. „Hvilken Mand, som i Buret gaaer
Udad den lønlige Sti,
Ingen i det ganske Rige
Skal borge for hans Liv.**
13. Benedict i Skoven rider ud
Og beder den vilde Raa;
Saa sover han i Jomfru'ns Buur;
Hans Liv det gjælder paa.
14. De tog Benedict, den Jarlesøn,
Og sloge de hannem i Baand:
De spared ei Liner og Lænker
Alt om hans hvide Haand.
15. De bade for hannem Alle,
Som var baade ude og inde;
Men Ingen var i Kongens Gaard,
Der denne Bøn kunde vinde.
16. Meldte dertil Benedict,
Han strøg det Guld af Hænde:
nHøg! du, hug mit Hoved af;
Du est min næste Frænde.
17. Du bede min Broder hævne min Dod
Og bære slet ingen Sorg;
Du leve ei i Kongens Gaard,
Men søge en anden Borg.**
18. Saa færdig, lagde Benedict
Sig over den Tingestok ■ ) ;
Saa hugges hannem Hov'det fra,
Der kom ikke Blod paa hans Lok.
19. Den Jomfru ganger paa Kirkegulv
Med Sorg 'og megen Kvide:
'„Herre Gud unde mig den Glæde,
Jeg maatte døe herinde!**
20. Hun vrider sine hvide Hænder
Udaf stor Hjertens Nød:
Og det vil jeg for Sanden sige,
Hun faldt til Jorden død.
21. Og det var da Høg Hermandssøn,
Kom hjem til Engeland.
Edmund sidder over breden Bord,
Drikker Mjød med sine Mænd.
22. „Velkommen du, Høg Hermandssøn!
Lyster dig vel Mjød eller Viin?
Hvor lider dem i Kongens Gaard,
Og Benedict, Broder min?**
23. „„Benedict han lokked Kongens Datter;
Det duer ei længer at dølge;
Derfor saa blev han slagen il\jel;
Det skete mod min Villie.****
24. Da meldte ungen Edmund,
Han blev baade bleg og rod:
„Det vil jeg nu for Sanden sige,
Jeg hævner min Broders Død.**
25. Blæste han i sin. forgyldne Luur
Baade til Ting og Stævne;
Naar han kaldte Een, saa kom der To,
Hans Broders Død at hævne.
26. De vunde op deres Silkeseil,
Og Bølgen legte ved Raa;
De strøg ikke Seil paa Bunken ned.
Førend de Skjærene saae.
27. Indkom Kongens liden Smaadreng,
Han sagde Tidender fra:
„Jeg seer saa mangen Riddersmand
Og mangen Brynnie blaa.**
28. Vred blev Magnus Konge
Alt med saa stor en Hast;
Tre Hundred' i Jern han klædte,
I Harnisk han klædte sig fast
29. De sloges tilsammen den første Dag,
Den anden Dag ad Kvelde;
Saa fast da hug han, Edmund,
Alt med saa stor en Vælde.
30. Det da var Kong Magnus,
Han var saa sorrigfuld:
„Jeg byder i Dag Eder for mit Liv
Gods og det røde Guld]**
31. Svarede Høg Hermandssøn,
Han var heel ond til Røn^):
„Mindes Eder, Magnus Konge,
I vilde ei vide os Bøn!**
32. Meldte det Edmund Erlandssøn,
Med røde Guld paa Hænde:
„I lade den Herre aflive.
Han skal ei leve længer!**
33. Det var Edmund Erlandssøn,
Han hævn ed sin Broders Død ; '
Han salte Ild paa Kongens Gaard
Og brændte hannem i Glød.
34. Det var ungen Edmund,
Han seiled til Engeland,
Han levede udi mange Aar
Alt baade med Sorg og Vaande.
*) Tmgstok o: Bænken for Tingsiddeme eller Stokkemændene. >) Ren o: Prøve. — Han var ond til Bøn o: Han var ikke god at komme i Kast med.
I.
17
130
Allegretto.
Nr. 68 a. Gangerpilten.
^^
Solo,
h — K
E$
fr-tv
rj-j' \ i ^ é^
m^n^
^m
1. — wHør, du go- den Un - ger-svendl Log Ta - vel - bord med mig!" tnJ^g ha- ver in - tet rø - de Guld at
JP^
^^ — !
^^^m
"^^
^M
-rs*^*
rf=
^
^
^ p ^ Ji J
Tutti.
t5
4^
sæt - te op mod dig.
tttt
For - in
1/ n i il
For - in
^
fe
^
^^
Is:
t
^
den den Fryd saa le • ve - de sain - men baa • de.
^^^^
^
1/
den den Fryd saa le - ve - de sam - men baa - de.
r
f ^jrH
^
2. nSæt du op din gode Hat,
Og fast om den er graa;
Jeg sætter op min Perlesnor,
Tag den, om du kan faae.^
3. Den ferste Gang Guldtæming
Paa Tavelbordet randt,
Den Ungersvend han tabte,
Og Jomfruen hun vandt.
4. „Hot, du goden Ungersvend!
Leg Tavelbord med mig!**
„„Jeg haver intet rede Guld
At sætte op mod dig."*^
5. „Sæt du op din Kjortel,
Og fast om den er graa;
Jeg sætter op min Kron' af Guld,
Tag den, om du kan faae.^
6. Den anden Gang Gnldtærning
Paa Tavelbordet randt.
Den Ungersvend han tabte,
Saa glat den Jomfru vandt.
7. „Her, du goden Ungersvend!
Leg Tavelbord med mig!*'
„„Jeg haver intet rede Guld
At sætte op mod dig*'
.k4l4
131
Allegretto.
Solo.
Nr. 68 b. Gangerpilten.
P=¥
S
^cz^^p:
y u ^
^~~c p c
1. — „Hor, du go - den Un - ger-»vend! Leg Ta- vel -bord med mig!'* ^„Jeg ha - ver in - let rø - de Guld at
Tutti.
^^^
^
5=£
y-
3=3^
sæt - te op mod dig."" For - in - den den Fryd saa
^=p ^np ^^ m.
r f-
f
fr
g ^- ( ! r/fAi ^^
le - ve - de sam-men baa - de.
^Ttm ^mm
For - in - den den Fryd saa
le - ve - de sam-men baa - de.
¥
F
f
^^
s
8. „Sæt da op dine Hoser,
Saa dertil dine Sko;
Jeg sætter mod min Ære,
Og saa dertil min Tro."
9. Den tredie Gang Guldtærning"
Paa Tavelbordet randt,
Den Jomfra hun slet tabte,
Den Ungersvend han vandt.
10. „Her, da liden Gangerpilt!
Skynd du dig brat fra mig I
Mine selvbundne Knive
Dem vil jeg give dig."
11. .„„Dine selvbundne Knive
Dem faaer jeg, naar jeg kan;
Men jeg vil ha'e den Jomfru,
Jeg med Guldtærning vandt.*'**
12. „Her, du liden Gangerpilt!
Skynd du dig brat fi*a mig!
Syv silkesyede Skjorter
Dem vil jeg give dig."
18. „„Syv silkesyede Skjorter
Dem faaer jeg, naar jeg kan;
Men jeg vil ha'e 'den Jomfru,
Jeg med Guldtærning vandt.""
17'
132
Allegretto.
1 1 Solo.
Nr, 68 c. Gangerpilten.
m
{Fra Nord'iSlfælland).
^E^
N— t- h N
t
^^
I
m
1. — wHør, du go - den Un - ger^ vend! Leg Ta - vel - bord med mig." t^^J^g ^a - ver in - tet
n n ^^ — ^-.-^
%
V — V
rPffl? !
FR^^
EEE^^^^i^=3
£
t
É
^
ro - de Guld at
TuiH,
^m
5
n
l^i=!R
N
-K'
^
sæt - te op mod dig.****
s
Æ
For - di de spil - le - de,
for - di de spil - le - de
^^
Guld - tær - niog.
V
^
I 1
j 7 |/_ ^ II_U_U- zzg
For - di de spil - le - de.
14. »Hor, du liden Gangerpilt I
Skynd du dig brat fra mig I
En hvid Hest og en Sadel
Dem vil jeg give dig.**
15.
nn
En hvid Hest og en Sadel
Dem faaer jeg, naar jeg kan;
Men jeg vil ha'e den Jomfru,
Jeg med Guldtæming vandt.****
16. ^Her, du liden Gangerpilt!
Skynd du dig brat fra mig!
Mit Slot og mine Fæste O
Dem vil jeg give dig.**
17. y,nl)it Slot og dine Fæste
Dem faaer jeg, naar jeg kan;
' Men jeg vil ha'e den Jomfru^
Jeg med Guldtærning vandt
|4U
*) Fæste o: befæstede Borge.
133
AlleKrette.
Solo.
Nr. 68 d. Gangerpilten.
te^Jr^ ^ l ^T^^^^^
b=ti:
^=rtrjY^
( ^Vw Vordingborg - Egnen).
-N — IT-
15=
1. ^Og h»r, du go - den Un - ger-svend! Leg Ta - vel- bord med mig!** „^Jeg ha - ver in - tel rø - de Guld at sæt - te op mod
TutU.
t
'-^^=^^: ^n
J^^srz«
s
1?
i
te=6
2
^
g^^^
dig."
m
For vi spil - le - de,
mf
for vi spil - le - de,
for, for vi spil - le - de Guld - tær - nin - ger.
t
For vi spil - le - de,
i
S
Jf^^=^^
for vi spil - le - de,
*
i
ÉE2E2
^rh^ij 1 m
^p
^1
i
^^^^m
i
for, for vi spil - le - de Guld - tær - nin - ger.
t tz^t.r ,^ J /
^ t f f\\ -
— I ^ 1 r.
i
r
w-
18. Den Jomfru staaer i Bure,
Og berster hun sit Haar:
^Gnd bedre mig fattig Mo
For Gifterroaal, jeg faaerl**
19. Den Ungersvend staaer i Gaarden,
Sig støtter ved sit Sværd :
«.Dn faaer Faa godt et Giftermaal,
Du nogen Tid est værd.
20. Og jeg er ingen Gangerpilt,
Endskjøndt det synes saa.
Jeg er den bedste Kongesøn,
I Verden leve maa.*^
21. MTfEr du den bedste Kongesøn,
I Verden leve maa.
Da skal du ha'e min Ære,
Og saa dertil min Tro.****
134
Andantino.
Nr. 69. Hertug Frydenborg og Liden Kirstin.
1. Hertug Fry - den - borg fa
ler til li - den Kir
stin , Hertag Fry - den - borg ts
ler til li - den Kir -
P ^
t
t
n
?
^
i
t J-
^=^
t
nrrr-n
^
stin: „Og vil- du væ - re Al - ler - kjæ
^^
re - sten min?" Her - re - gud!
hvad
Sor - gen er
tung!
2. Og Kongen han taler til liden Kirstin:
„Hvad haver Hertug Frydenborg talet med dig?**
3. „„Han har ei talet Andet med mig,
End han vilde være Allerkjæreste min.**"
4. Og Kongen han tåled til Svende fem :
„I tage Hertug Frydenborg og sætter ham i Jern.**
5. Liden Kirsten hun gik udi Abildgaard,
Hun plukked de Blomster baade gule og blaae.
6. Hun plukked de Blomster baade gule og blaae,
Hun gjorde Hertug Frydenborg en Æpek rand s deraf.
7. Den Krands var aldrig saa snarlig gjort ,
Forend det var fort over Kongens Bord.
8. De lagde Hertug Frydenborg paa en Disk ,
Saa skar de ham op som en anden Fisk.
9. De skar hans Hjerte i Stykkerne fem ,
Og Jesu Navn stod udi alle dem.
10. De skar hans Hjerte i Stykkerne ni,
Og alt stod Jesu Navn deradi.
11. De kogte hans Hjerte i Mjed og Viin,
Saa bar de det ind for h'den Kirstin.
12. „Og hvad er det for en underlig Ret?
Jeg synes mit Hjerte er blevet saa let"
13. DeHil da svared den Kokkedreng:
„Det er Hertug Frydenborgs E^erte i fem.**
m
14. Dertil da svared den Kokkepige:
„Det er Hertug Frydenborgs Hjerte i ni.**
15. „„Er det Hertug Fryden borgs Inerte saa skjent,
Da skal det vist være min sidste Ret."**
1 6. Da liden Kirstin tåled til Ternen sin :
„Og du skal hente mig min Guldkande ind.**
17. Den liden Kirstin ud af Guldkanden drak,
Saa Hjertet det udi Livet sprak.
18. Bud kom der strax for Kongen ind:
Liden Kirstin hun ligger med blegen Kind.
19. „Det har den forbandede Terne gjort;
Hende lade vi sætte levende i Jord."
^ J J ^fi
Nr. 70 a. Greven og Kongedatteren.
135
Is:
o d^^Ht^jw ^ ^i^^^m
dis - se Bjer - ge
1« ^
va - re af Guld, Om
al - le dis - se Van - de var Viin , Langt
3
?
hel - ler saa saae jeg. at
stol
ten Jom - fru Hun var Al - ler - kjæ - re - sten min.'
2.
„^Haver I, stolte Ridder! saa stor en Attraa,
Ja saa stor en Begjæring til mig,
Hvi rider I ei til min Faders Gaard,
I Æren at bede om mig?^^
8.
nJeg red hen til Eders Fader igaac.,
Eders Fader mig svarede: Nei! —
Stolten Jomfru 1 tager Orlov af Eder selv,
Af Landet at drage med mig.^
4.
n^Jeg, sknld' jeg tage Orlov af mig selv,
Og Venner ikke sperge tilraad?
Saasnart at jeg kommer i fremmede Land,
Jeg bliver af Eder forsmaa't.^"^
5.
,,Jeg, skulde jeg gjøre Eder den Svig?
Vi er jo ei Fattigmands Bern;
Min Fader han er en Greve saa bold,
Min Moder af fyrstelig Æt.
6.
Jeg, skulde jeg gjere Eder den Svig?
I Hjertens Allerkjæresten min!
Eders Fader han er en Konge saa stolt,
Og I er af keiserligt Blod.^
7.
De satte sig baade en Kveldstævne for,
Ja en Stævne alt under den Lind;
De tåled' saa Mangt den blide Nat,
Til Solen den skinnede paa.
8.
Og op saa vaagned den stolten Jomfru,
Beladen med sorrigfuldt Sind:
„Akl skulde du love en Ridder din Tro,
FøT du havde prøvet hans Hu!
9.
Christ give, jeg kunde forvinde min Harm,
Ja, kunde forvinde min Harm!
Du, Ridder, som mig saa svigefuld var,
Maa vist blive ussel og arm.^
10.
,,„Ja! du lever vist den Dag saa god.
At du vil forvinde din Harm;
Men aldrig du lever den Dag saa god.
At jég bliver ussel og arm.'
UM
136
Andante.
Nr. 70 b. Greven og Kongedatteren.
p fca^s:=.N=i^$^ jt xrii=r ^
-é^-^
!• „Om
al - le di6 - se
Bjer
ge
va - re af Guld. Om
?
^^
M
i
I
É
^
i
^
t
±
JS^ElE
s
i: ^' i'l J ■
s
al - le dis - se Van - de var Viin , Langt
I
I
f
I I .n
m
t^^"wn
hel - ler saa saae jeg, at stol - ten Jorn -fru Hun var Al - ler - kjæ - re - sten min.'
P = 6 CT|0~g''^'p ^
J^j
^
^
g^ i j f— ^
f^
r
£
11.
13.
„Christ give, jeg kunde forvinde min Nød!
Ja, kunde forvinde min Ned I
Du Ridder, som mig saa svigefuld var,
Du maatte mig bede om Brød I ^
12. .
^„Ja, du lever vist den Dag saa god,
At du vil forvinde din Nød,
Men nidrig du lever den Dag saa god,
At jeg maa dig bede om Brød.^^
Det stod nu saa hen i syv Aar eller ni,
Den Jomfru forvinder sin Harm.
Den Ridder, som hende saa svigefuld var,
Han blev baade ussel og arm.
14.
Det stod nu saa hen i syv Aar eller ni.
Og den Jomfru forvinder sin Nød;
Den Ridder, som hende saa svigefuld var,
Maatte bede den Jomfru om Brød.
15.
„Stander op, stander op, mine Sønner to!
Og giver Eders Fader mit Guld!
Jeg kjendte hannem vel den Dag saa god,
Da jeg var hannem huld.
16.
Stander op, stander op. mine Sønner to,
Og giver Eders Fader Brød!
Jeg mindes vel den Dag naa god,
Han red i Guldsadelen red.
137
Andantino.
Nr. 70 c. Greven og Kongedatteren.
{Fra Nordsletvig).
^^^Æ ^^
^^^
^
tU^l-JL-
H' i' ^' r ^' ^y ^
re af Guld, Om
al - le dis - se Van - de var Viin ,
1. ^Om al -le dis - se Bjer - ge va - re af Guld, Om al - le dis - se Van - de var V
dolce. ' '*^ ^==Cr
Langt
i
3
m
»^^
s:
F
i
-^
i^
h ^'^ r- g
t
^
^
s
^
hel - ler saa saae jeg, at stol - te n Jom - fm Hun var Al - ler - kjæ - re - sten min."
17.
Stander op, stander op, mine Senner.to,
Og giver Eders Fader Viinl
Jeg mindes vel den Dag saa god,
Han var Allerkjæresten min."
, . 18.
Ude stod Jomfruens Fader prud,
Og lytted, og lytted derpaa;
Han drog sit Sværd og med et Slag
Hug Ridderen Hovedet fra.
19.
„Nu maa jeg vel græde og sørge allenstund,
Al Verden mig ganger imod;
Christ give! jeg var under sorten Muld,
Begraven med Ridderen min!"
20.
21.
Saa tog han det blodige Hoved fat.
Slængte det i Jomfruens Skjød:
„Og haver du end nogen Omhu for ham,
Maa du nok begræde hans Død!"
Og Jomfru'n det blodige Hoved tog.
Kyste det tre Gange paa Mund: '
„Ja vel har jeg havt den Ridder saa kjærl"
Hun døde i selvsamme Stund.
I.
18
138
Con moto.
Nr. 71. Herr Ole.
^m
r
U
t r i r rir-TTQ
^
"I J J' J i ,
(En færøisk Vise).
3
i
J:
1. — Kon-gen spurg-te
Dat - ter sin : — Ma - tro
ri, Ma - tro - ri — ^Hvor garn-mel er æld - ste Søn - nen din?**
, l«j'J' JiJ J|i
S
^
LgEU
sg
Tur - re - lur - re gjek gjek gjek, Tur - re - lur - re gjek gjek gjek, Tur - re - lur - re gjek.
r
^^m
B
r
^^zf ^ ii « I ^ I e :
^ i /r^HMCTJeiJ
*
É
g
2. nnSaa gammel er ældste Sennen min,
Han rider til Thinge for Fader sin."**
3. Kongen spurgte Datter sin :
„Hvor gammel er ældste Datter din?**
4. nnSaa gammel er ældste Datter min,
Hun væver Guldvæven for Moder sin **"
5. Kongen spurgte Datter sin :
„Hvor gammel er yngste Barnet dit?**
6. nnSaa gammel er yngste Barnet mit?
Det spiller i Vuggen for Moder sin.****
7. Kongen spurgte Datter sin:
„Hvem er Eiermanden din?**
8. „„Herr Ole han er min Eiermand;
Og, kjære Fader, I give mig ham.****
9. Og Kongen smilte under Skarlagenskind:
„I beder Herr Ole gaae for mig ind.**
10. Før halvt han havde talt det Ord,
Før var Herr Ole ind for Bord.
11. Kongen taler til Svende tolv:
„I tager Herr Ole og lægger i Bolt I**
12. „„Det gjør ei dine Svende tolv,
At de skulde lægge Herr Ole i Bolt!****
18. Herr Ole han drager ud sin Kniv:
„Var du ei Konge, det gjaldt dit Liv.**
14. „„Herr Ole, Herr Ole! stik ind din Kniv,
Jeg gi'er dig min Datter, den Venneviv.
15. Herr Ole, Herr Ole! stik ind dit Sværd,
Jeg gi'er dig min Datter, du er hende værd!****
16. Det fik Herr Ole, for ban var ei ræd;
Derfor kom han i kongelig Æt
139
AndanUDO.
Nr. 72 a. Herr Medelvold og Jomfru Redselille.
iE
3
^
! ^
{Fra Eoeskilde- Effnen),
4 0. H —
s^^
^
^
1. Red - se - Hl
feN^F5l s
le slog Guld - væ - ven saa hart,
At
W^^
M
Mel-ken af hen - des Bry - ster
J h I , i ^T I . I > I
mf I
É
11^
^V
i ^ I '
sprang, — Aa ja, ja I At Mel-ken af hen
des Bry
ster sprang.
iE
m
i
j_^l)^ :
il, -^ I ^^ -t^lj,, J I 4 11 ^
f
i
I
P^^
2.
,,0g hør du, Redselille, kjær Datter mini
Hvi rinder der Melk af Brysterne din'?^
. 3.
nnDet er ikke Melk, det synes kun »aa,
Det er af den Mjod, jeg drak igaar.^^
t^
^
4.
„Mjeden er bmun, og Melken er hvid,
De er ikke nær hinanden lig'.*'
5.
„„Det gjør intet Gode at dølge for dig,
Herr Medelvold haver lokket mig.^^
18*
-X
140
\
Larghetto.
t3
■ ^
Nr. 72 b. Herr Medelvold og Jomfru Redselille.
TuUi. (Md. fra Dalby ved Kjerteminde).
1. Red -se - til
le slog
Guld
væ- ven saa hart, — Men hvem pink - ker Le - vet ud - af Li - li - e -
3
Men hvem pluk - ker Lø - vet ud - af Li - li - e -
3 ■-
m
^m
r^^^TT
Soh,
k
- n „jlJ' I J JLJ'I Æ ^
*
^
Ji
TutU.
3=£:
'I r^ i y ^' i'
-H 1
15^
/rs
-#? — #^
træ? — At Mel - ken af hen -des
^
træ? —
y-iiuf' I j.. ^
ster sprang. Selv træ
N
^fe
der hun Dug -gen af.
^±f=^=*f!
Selv træ
m^
^=M
der hun Dug -gen af.
f
fl-r
6.
y,Og haver Herr Medelvold lokket dig,
Da har du ei længer kjær Moder i mig.
7.
Ham vil jeg lade heit ophænge,
Og dig vil jeg langt udaf Landet bortsende.^
8.
Redselille svøber sit Hoved i Skind,
Saa ganger hun sig i Høieloft ind.
9.
^Ak Medelvold, Medelvold! Moder er vred,
Hun hverken mig høre vil eller see.
10.
Dig vil hun lade høit ophænge,
Og mig vil hun langt udaf Landet bortsende.*'
11.
^„Det skal din Moder aldrifr naae.
At hun skulde mig udi Galgen faae.
141
Nr. 72 c. Herr Medelvold.og Jomfru Redselille.
rJ l J'J ;| r^
M^
t
m
V ^
^' \ ■? '^ ^' 1 ^UJ' ^1 fi^^ ^
1. Redse - lil - le slog Guld -væ -ven saa hart, At Mel - ken af hen - des Bry - ster sprang — Aa ja, aa
^-jjm
=±
^
, 1 U i— 1 LI.
é d é
N— ^
fc^
^
ja I
— At
Mel - ken af hen
des Bry
ster sprang.
m
5=*=^
-^Mi^i:num m
m
12.
Du samler nu alt dit Guld i Skriin,
Imedens jeg sadler Graagangeren min.^"*
13.
Hån slog over hende Kappen saa blaa.
Og leftede hende paa Gangeren graa.
14.
Og der de kom udi Rosenslund,
Saa lysted Redselille at hvile en Stund.
15.
nHvad heller nu gjøres dig Veien for lang?
Hvad heller er dig din Sadel for trang ?^
16.
„„Nei, ikke saa gjeres mig Veien for lang,
Men Sadelen bliver mig for trang!****
17.
Han bredte ud den Eappe saa blaa:
^Lyster Eder, skjen Jomfru, at hvile derpaa?**
142
Nr. 72 d. Herr Medjelvold og Jomfru Eedselille.
Andantino.
t
1. Red - se - lil
Guld - væven saa hart, At
és
tcr=S
Mel - ken af hen - des Bry
tr
ster sprang, — Aa
3
^
^=i^MN ^
J ^ é ' fr é-fr-^
ja, ja! At Mel - ken af hen - des Bry
'n
i
ster sprang.
m
iu
f
Si
j.
^
18.
„^Min Moder hun havde Jomfruer ni,
Ak, give jeg havde een udaf de!
19.
Min Moder hun havde og Fruer fem,
Ak, havde jeg nu kun een udaf dem!^**
■^r
i
r
n
1/
r
20.
„Tag Klædet, og bind mig for Øinene med,
Saa træder jeg i de Jomfruers Sted.^
21.
„„Før du skulde vide af Kvindens Ned,
F(9r skulde jeg ligge i Bosenslund død.
j
^
f
I
22.
Der rinder et Vand ved Borgeslot,
Havde jeg kun af det, saa blev det snart godt.
23.
Og hvem vil være mig den Yen saa tro,
Og hente mig Vand i sølvspændte Sko?^"^
Andante.
Nr. 72 e. HeiT Medelvold og Jomfru Bedselille.
^^ iLT^a ij^^^j jyf^r'^^f^ ^
¥ }/ k
r*
1. Reo^se - lil - le hun slog Guld - væ - ven
saa
hart, Red -se'- lil - le hun slog Guld - væ - ven
^- n-3 j^Ti ^
143
bd^-y-i
saa
i=*
É
a^
aiiii rff r I ^'^^' ^i ^^
hart, At Mel-ken af hen - des Bry - ster sprang, — Aa ja.
1^ I h
ja! At Mel-ken af hen - des Bry - ster sprang.
24.
„Og jeg vil være dig den Ven saa tro,
Som vil hente dig Vand i selvspændte Sko.'
25.
Og da han nu kom til Borgeslot,
En Nattergal sad der, den sang ikke godt:
26.
Redselilld ligger i Lunden død.
Med to smaa Sønner i hendes Skjød.
27.
Og der han vendte til Lunden sin Gang;
Da var det sandt, hvad den Nattergal sang.
28.
Han grov en Grav baade dyb og bred;
Der lagde han dem Alle ned.
29.
Redselille lagde han allerførst;
De tb smaa Sønner ved hendes Bryst.
1
Andantln«.
Nr. 72 f. Herr Medelvold og Jomfru Redselille.
ipo ro^
m
T nirr^
p=^
^
(Jydsk Melodie).
^
V W-
1. Red - se - lil - le hun slog Guld - væ - ven saa hart, Red - se - lil - le hun
slog Guld - væ - ven saa
k nrnfrr^rrr i i^ ii ap h>' * i P P ^
S
i j^.^:^
f
OM^
2±
i ^.j
t
M
i
?
fcfsrls:
Mel-ken af hen
. Jf^N JTi
des Bry - ster sprang, Aa ja, aa ja! At Mel-ken af hen
des Bry - ster sprang.
AndanHiio.
^
^
Nr. 72 g. Herr Medelvold og Jomfru Redselille.
N ;: N i . . i I i N ^
J
le slog 'Guld-væ-ven saa hart, Redse - lil
J- J'i J' j' J
fri — N
^'^^''H[i4-
s
le slog Guld -væ- ven saa hart, At Mel-ken af
5
145
^^^^^^m
h — S
■^^»-^
Ml j ^1 r3 ."U II
hen - des Bry - ster sprang, Aa ja, aa ja! At Mel-ken af hen - des Bry - ster sprang. Aa ja, aa ja!
i
Allegretto.
Nr. 72 h. Herr MedelTold og Jomfru Redselille.
N — ^
W=^
V — \/-
i=É
S
^
h — K
^^
i^
i/ V —
1. Red - se - lil - le slog Guld - væ - ven saa hart, ^ed - se - lil - le
M ' r [. — -
17-|7-
slog Guld - væ - ven saa hart,
At
f=g=g
kå^
Mi
L | j jw^rp^i^f^
Mel - ken af hen - des Bry - ster sprang.
É^
^
1=^^
SI
Si
I
^gi
80.
Og da han over Graven stod.
Han syntes de Børn græd under hans Fod.
81.
Han satte sit Sværd imod en Steen »
Saa Odden den gjorde hans Hjerte Meen.
82.
Redselille var ham saa tro og huld;
Han ligger hos hende i sorten Muld*
19
146
Andanttno.
Solo.
i
Nr. 73. Herr Peder og Liden Kirstin.
Tutti.
3
n
^^
i
iSb^.
*
:M
L Herr Pe - der og li-den Kir-stin sad - de o - ver Bord, — Den El - sko - ven vil - le vi nu gjem
me, — De
^^^^
t
V^ ^f"^ P P ¥ 4 V V
^
i
— Den El - sko - ven vil - le vi nu gjem - me —
n.
V
k V Tutd, c
S
: t' ^ ^ ^
tal - de saa mangt et skjemt-somt Ord. Al - ler - kjæ - re - ste mini Jeg kan dig ret al - drig for - glem
H^^^j ;j' i j
r r p r r p, f t^ r
S
me.
^
i
y p ^ p ^ f
I r ; g I [^ u P -^
^
f
^fHi^
Al - ler - kjæ - re - ste mini Jeg kan dig ret al - drig for - glem
me
=^i=i
T
V
t
i
CJT
3
^
i
F
i
i
É
?
£
E
i
-^
^^
y^
^
r
§1
n
g
147
2.
„Hør I, Herr Peder, hvad jeg siger Eder:
Naar vil I mig til Eders Bryllup bede?'^
8.
„„Mit Bryllup det staaer saa langt af Land,
At du der sletikke komme kan.^^
4.
„Det ^ ) Eders Bryllup end stod i Rom ,
I bede mig, saa vil jeg komme.^
5.
„„Og vil du til mit Bryllup fare,
Det røde Guld lad hjemme være.****
6.
„Mit røde Guld "tør jeg vel bære.
Jeg fik det for ingen Vanære."
7.
Herr Peder han lader sit Bryllup boe;
Liden Kirstin lader sin Ganger skoe.
8.
Liden Kirstin la'er sadle sin Ganger graa,
Saa rider hun til Herr Peders Graard.
9.
Liden Kirstin kom der ridendes i Gaard,
Der stod Herr Peder, svøbt i Maard.
10.
„Hør I, Herr Peder, baade faver og fiin!
Maa jeg for Eder i Dag skjænke Viin?"
11.
„„Kommer du ikke til Brudeskjænk,
Da kommer du dog paa Ungersvends Bænk.""
12.
Liden Kirstin hun fælder Taarer saa brat:
Det er Ynk at være af hver Mand forsmaa't.
13.
Herr Peder han gaaer i Stuen ind,
Ham fulgte liden Kirstin i Skarlagenskind.
14.
Hun sætter paa sig det røde Guld,
Og alle sine Fingre sætter hun fuld.
15.
Der hun nu kommer i Stu€d(^ ind.
Stande Fruer og Møer hende op igjen.
16.
Hun tog det Sølvkar paa hviden Haand,
Saa skjænker hun Viin for den unge Brudgom.
17.
Bruden hun taler til Tjen'stepigen sin:
„Hvo er den Jomfru, som skjænker Viin?"
18.
Svarede det den Tjenestepige:
„Det er Herr Peders Slegfredviv."
19.
„„Har Herr Peder saadan en Slegfredmaar,
Hvi red han til min Faders Gaard?
20.
Har Herr Peder saadan en Slegfredviv,
Hvi bad han da min Fader om mig?
21.
Hun har mere Guld paa Fingre smaa.
End min Fader har i al sin Gaard.""
22.
Det lakkede fast ad Sengemaal,
Og Bruden lysted tilsenge at gaae.
23.
De ledte Bruden til Brudehuus,
Liden Kirstin bar for de gule Blus.
24.
Liden Kirstin hun gaaer ad Doren brat,
Hun ønsked dem Begge tusind Godnat.
25.
Saa lukked hun det Brudehuus til:
„Det gaae herefter, som Herre Gud vil!"
26.
Liden Kirstin hun gik udi Abildgaard,
Hun hængte sig ved sit favre Haar.
27.
Hastig kom Bud for Herr. Peder ind:
„Liden Kirstin hun hænger i Abildgreen."
28.
Herr Peder han gik ud med stor Harm,
Saa tager han Sværdet under sin Arm.
29.
Herr Peder satte det mod en Steen;
Saa Odden den gjorde hans Hjerte Meen.
30.
Dog kunde nu ei det kolde Jern
Udslukke hans Sorg og stille Harm.
31.
Saa kom der Bud for den unge Brud:
„Herr Peder han ligger i Abildgaard død."
' 32.
Det var stor Ynk, det var stor Nød;
Den unge Brud blev af Sorgen død.
33.
Aarle om Morgen der Dagen var lys.
Da var der tre Liig i Herr Peders Huus.
34.
Det ene Herr Peder, det andet hans Mø,
Det tredie hans Brud, udaf Sorgen død.
*) Det .... end o: hvad det angaaer, om end.
19*
148
Anlantlno.
Nr. 74 a. De to Kongebørn,
^
S
1É=ÉL
^
^
^
^
r ^ :>; rjr
1. Der var to
æ - de - le
Eon
ge - børn , Som
^^
^r-vi' i I r
^
f
^^^
f
lo - ved hin - an - den Tro,
f^T
f
£
V
t
i
L
1
^.
ISL
i
i
I
Til -
^ r r c r r ff i JJ
$
-i J' J'l j ^ II
sam - men de kun - de ei kom - me; I
Det Vand var
den - nem i - mod.
^^
m
^
#
^
iS
g
2.
^Hvis svermme do forstaaer, saa svøm
Henover den stride Strand,
For dig i Lygte jeg tænder Lys,
Saa du kan naae til Land.^
3.
Men der stod hos en arrig Gast,
Den Terne, som hørte de Ord,
Hun Lyset slukked ud i Hast,
Det voldte Ulykke stor.
- ') kreng o: kløgtig.
4.
Og ind kom da den liden Smaadreng,
Han stedes for breden Bord;
I Talen var han snild og kreng ^),
Han føied saa vel sine Ord.
5.
wHer sidder I, Fruer og Jomfruer skjønn*,
Og sømmer de Sømme smaa;
Men jeg saae ude en Kongesøn,
Som drukned i Bølgen blaa.^
6.
Og det var den Kongedatter bold.
Og hende randt Taare paa Kind.
^Maa jeg nu gaae i den Urtegaard,**
Bad hun kjær Moder sin.
7.
^6aa du dig i den Urtegaard,
Og pluk de Blomster smaa!
Men væk dog først din Søster op.
At hun kan med dig gaae.^
149
Anlante.
Nr. 74 b. De to Kongebørn.
fc:^^
FjF^
?
^^m
^
{Melodie fra Varde- Egnen),
r' r 1 ^ ^' ^' .^^^
-t^
l3
1. Der var to æ - de - li - ge
Eon
ge - bem,
De
ga - ve hin - an - den de - res Tro,
Til -
fcr
^^
^
Mz
^
5zf:
m.
sam-men de kun - de ei kom
me; Det Vand var den - nem i - mod.
m
^^
I p i^ nj
mJ' A j i M^
j
^^
^^
^
i
^f
t
r r
^
^^
8.
M„Ak, kjære Moder! Søster min
Kan ikke med mig gaae;
For liden hun er, veed ei Forskjel
Paa Græs og paa Lilier smaa.^"*
9.
Den Jomfru gaaer med sorrigfuldt Mod
Hen til den brusende Strand,
Og der fandt hun den Fisker god,
Som njlig var kommen til Land.
10.
„Og her, du goden Fiskere!
Hvad jeg dig sperge maa:
Siig, saa du ikke en Kongesøn
At synke i Bølgen blaa?^
11.
„^Fisket bar jeg den lange Nat,
Men ingen Fiske faa't.
Men jeg har fundet den Kongesøn
Han ligger i min Baad.^^
^
12.
Hun tog Guldkjæden af Halsen sin,
Gav Fiskeren den til Løn;
Derhos gav hun ham en Fingerring
Af Guld og meget skjon.
13.
Hun bad ham sige sin Moder Godnat,
Samt Fader og Søskende smaa.
Saa tog hun Liget i sin Favn
Og sank til Havsens Bund.
14.
Den onde Terne gid hun faae Ve,
Som Aarsag gav dertil!
Gid Alle de faae Spot og Spe,
Tro Kjærlighed adskille vil!
150
Andantino.
Solo,
Nr. 75. Den Bedragne.
S
« — *^
t
K-li
^
^
^
*=it
^
1. — Ør - nen
i
=5t
Bid - der paa hei - en
Hal,
Og Lin - den den stan - der i dy - ben
^ aJtZZ
Dal;
t
For -
f=^
f^j I i ^^^
^
s
»
^ r r r r (! rNJ
t
j^y- [
^
y
in - den
d^nLind der syn - ger en Stær. Men Sven - den ham glem - mer hun al - drig.
¥i=^^ ^
r
■f
;«=*
Men Sven - den ham glem I- mer hun al - drig.
r
-Tf^'-^m
cresc.
WP- — ^
^
p
t #
^s
d
#^
t-S:
I
t
^^t
^
I
2. Forinden den Lind der synger en Stær;
Men Bolgen bryder den haarde Knor * ).
Og Bolgen bryder den haarde Eg —
3. Og Bolgen bryder den haarde Eg;
Mens hjertelig Sorg gj»r Kinden bleg.
Den Ridder tager Hog, og Svenden tager Hund —
4. Den Ridder tager Hog, og Svenden tager Hund,
Saa ride de dem til Rosenslund.
Han fanger de Dyr, baade store og smaa —
*) Knør {=. Knar) o: et Slags stort Fartøi.
5. Han fanger de Dyr, baade store og smaa,
Han griber den Hind og rasken Raa.
Han fandt der under den Lind saa gren —
6. Han fandt der under den Lind saa gren
En Jomfru, som stod der udi Løn.
Han hilsede hende den Jomfru væn —
7. Han hilsede hende, den Jomfru væn,
I mørken Nat, under Linden gren:
^Hvad heller staaer I for Fuglesang —
8. Hvad heller staaer I for Fuglesang,
Eller I staaer her for Ridderes Gang?^
wnJeg staaer her paa min egen Tro —
9. Jeg staaer her paa min egen Tro,
Her vil jeg bygge og ene boe.****
„Du love mig, kjæreste Jomfru fiin —
10. Du love mig, kjæreste Jomfru fiin!
Eller hvQ har fanget Troen din?
Jeg beder, du dolge det ikke for mig.^
151
11. M^Ikke saa vil jeg dølge for dig,
£n Ridder fra Skaane har lovet mig."**
,,Lad hannem fare og følg du mig —
12. Lad hannem fare og følg da mig,
Saa trofast vil jeg være dig.
Jeg giver dig det Guld saa rød —
13. Jeg giver dig det Guld saa rød,
Jeg tager dig til min Fæstemø.^
Og det var saa lidt udi hans Agt —
14. Og det var saa lidt udi hans Agt,
I^og gav hun hans Ord og Løfte Magt,
Og troede paa Ungersvends løse Tale.
15. Hun troede paa Ungersvends løse Tale,
Hun havde en Orm og Aal ved Hale.
Og der laae de den Nat saa lang —
16: Og der laae de den Nat saa lang.
De lytted i Fryd paa Fuglesang.
Aarle om Morgenen, det var Dag —
17. Aarle om Morgenen, det var Dag,
Den Ridder blev borte, det var hendes Klag'.
Forinden den Lind der kviddrer en Stær —
18. Forinden den Lind der kviddrer en Stær.
Udi haarden Bølge der brydes den Knør,
Og Bolgen bryder den haarde Eg —
19. Og Bølgen bryder den haarde Eg,
Og hjertelig Sorg gjør Kinden bleg;
Thi troe ei paa Ungersvends løse Tale.
Andantino.
Nr. 76. Urtegaarden.
{Fra Bor sen 8 -Egnen),
1. Jeg veed mig saa dei - lig en Ur - te - gaard — en Ur - te-gaard, Paa hver en Si - de i Ro - ser hun
2. Hun er alt som det stol - te - ste Kloster — det stol - te - ste Kloster; Der - in - de vox - er saa man - ge smaa
S
^^^^-^^
é
E
£
E
^^
staa - er Om Som - me - ren ,
Bio -ster ' ) Om Som - me - ren ,
Om
Om
Som - me - ren.
Som - me - ren.
^
- f
^
^
S
^
S^^
*) Bioster o: Blomster paa Fmgttræer.
8. Derinde vozer |: saa fager en Lind ; :
Derinde spiller baade Hjort og Hind
Om Sommeren.
4. Derinde voxer {: en Rose saa rød ; :
Derinde synger en Nattergal sød
Om Sommeren.
5. Der rinder ei Vand, men |: den klareste Viin ; :|
I Aften gaaer jeg til Kjæresten min —
Om Sommeren.
6. Den Vise, jeg her |: for Eder kvæder, :|
Er om den Jomfru, mit Hjerte glæder
Om Sommeren.
152
Andantino.
Solo.
Nr. 77.
£
1^
5^
:^r 7 'H^
E
r/ , J J J^ Ij:
Tutti
£
^
1. „God Dag, god Dag! kjæ - re Fo - ster - mo - der min!" Blæ -
g- E I r r 'v"v t '^w
Solo.
t
m
koldt, koldt Veir-ligt ind fra Sø — «A1 - drig
j^
É
t
n
E
J-^U^-JiJ
m
s
^=p-h^f=^J=f^
Y^-
har
eeet no - gen Fag - re - re, end I.** Blæ - ste
koldt, koldt Veir-ligt ind fra
Sø.
2* ytnOg har I aldrig seet nogen Fagrere end mig,"*'
— Blæste koldt, koldt Veirligt ind fra Sø —
„„Da har jeg en Terne, langt fagrere, end jeg.****
Blæste koldt, koldt Veirligt ind fra Sø.
8. „Og har I en Terne langt fagrere, end I,**
— Blæste koldt, koldt Veirligt ind fra Sø
„Da offred* jeg gjerne for hende mit Liv.^*
Blæste koldt, koldt Veirligt ind fra Sø..
Anlantlno.
Nr. 78, HeiT Peders Sorg.
NN
153
{Fra Sorø -Egnen).
^^ O- \ r f t Vr^^^H ^.
t
t-
1. Jeg tjen - te mig ud - i ' Kon - gens
Gaard For Guld
n
^3^=i
og for vel - skaar - ne Klæ
der;
Saa
m=i=^
g
rrjt-r^
f— tv
^^
— • ' »^ > JZH
É=±
i
Li - det jeg drak, langt Min - dre jeg aad^ Jeg tænk - te paa min Hjer-tens Al - ler - kjæ
rest
n n i ;> ^u.
2. Saa gik jeg mig for min Herre at staae,
Jeg vred mine Hænder saa saare:
nO naadigste Herre, I give mig Forlov,
Thi jeg har spurgt, min Ejærest er i Fare.^
8. Saa fulgte jeg min Herre til Sengs,
Jeg gjorde ham den Tjeneste, jeg kunde;
Og saa red jeg mig ad den lange, morke Sti,
Men Taareme paa Kinden de runde.
8. Saa skar jeg en Lok af hendes Haar,
Den lagde jeg udi min Kiste;
For hver en Gang jeg til Haarlokken saæ,
Det var, som mit £[jerte skulde briste.
L
4. Og der jeg kom til Rosenslund ,
Saa mødte jeg min Ejærestes Broder;
Ja, først spurgte jeg efter Ejæreste min
Og siden efter Fader og Moder.
5. „Ja! vel lever Fader og Moder din,
Og vel lever Broder og Søster;
Men Kjæreste din ligger syg i Rosenslund,
Jeg troer, at sit Liv vil hun miste. ^ ^
6. Saa red jeg mig hen over den Bro,
Der bandt jeg min Ganger ved Bommen;
Og saa gik jeg mig i Fruerstuen ind,
De Jomfruer græde saa saare.
7. Jeg klapped minKjærest paa bleghviden Kind,
Som før var som Rosen den røde:
^Gud naade mig fagre Ungersvend,
Her seer jeg min ^jærest ligger dødl^
9. Ja, mistet haver jeg vel Sølv,
Og mistet har jeg Guldet det røde;
Men at jeg har mistet Allerkjæresten min ,
Den Sorg tvinger vist mig tildøde.
30
154
Anlante.
Nr. 79. Ungersvendens Svanesang,
h^'ii^ii-' ' ^^^
* d é d -i^
t=±
(Fra Sl^J^ør).
f *L> f
£:7g Cif r ^ i
1. „Jeg tænk - te paa Ver
den, jeg tur- de ik - ke ved*), Jeg tænk - te paa Ver
den saa saa - re ;
^
3
^
^
nrjir-
^
i
3
S
^
n
Men
=y"n i i^ 'ijOp Ljjiji
'U l f f »
P
nu
3
f
^r Tr r^g^l
J!^
lia - ver Ver
den saa le
n
■é — é é ,* f
t
^
m
j
get for mig, Den mon - ne mig saa i - de - lig be - daa - re.
r r T ^
3
i^
^
^S
3
^
ir
^Pl
w
^
E
^
2. Men nu haver Verden saa leget for mig,
Som Fuglen den leger i Snaren;
Der er jo slet Ingen i Verden til,
For Falskhed kan tage sig Vare.
d. Nu er her kommet en Død paa vort Land,
Han vil hver Ungersvend vist gjæste;
O Herre Gud naade mig favre Ungersvend!
Jeg kunde ikke Deden forliste^).
4. Mine Fødder ere kolde, min Kind bliver bleg,
Mit Hjerte begynder at svie;
Og Herre Gud naade mig favre Ungersvend,
Jeg kunde ikke Præsten opp'bie.
5. Vel havde jeg Sølv, vel havde jeg Guld,
Vel havde jeg Pengene mange;
Men aldrig finder jeg saa fuldtro en Ven,
Som for mig i Døden vilde gange.
6. De skifted* mit Sølv, de skiftede mit Guld,
De skifted' mine Ellæder imellem:
O Herre Gud hjælpe mig favre Ungersvend!
Den Fattige fik Intet, som trængte.
7. Min Fader og min Moder de gange for mig ind,
Saa stride deres Øine de rinde;
O Herre Gud naade mig favre Ungersvend!
Jeg kunde ikke Døden overvinde.^
8. De førte det Lig paa Kirkegaarden ind;
De lode hannem hæderlig begrave:
Og Herre Christ give evindelig,
Han var hos de hellig* Engleskarerl
) jeg tarde ikke ved o: jeg behøvede det ikke. ') forliste o: nndslippe.
9. Naar Døren er lukt, og Lyset er slnkt.
Forglem dog ei Den, der staaer ude!
I Graven saa dyb der hviler den Døde
Fra al Bekymring og Møde.
Andante.
Solo.
fr r r r r r fflJ^^
Nr. 80. Den mislykkede Flugt/)
155
S
^
g
1. Min Igæ
re
Mo
der, I sæt -ter E - der ned,
Saa
vil
jeg for - tæl - le E - der,
p
^M
m
PS
m
t
TuttL
p^
m
^
^
^
^"" r i ^
hvad mil
skeet,
Da jeg var
ung og saa li - den.
rwT
j JM -^ii
r
Da jeg var
^ng og saa l i - d en.
5^
^
F
^
&
^^
É=^
r
£
f
^
2. Jeg tjente hos en Herre udi otte Aar,
Og siden saa monne jeg Orlov faae.
8. Han havde smukke Dettre, og de vare tra,
De skjonneste, man kunde for Øine see.
4. Den Ene mig toede, den Anden mig kjæmte,
Den Tredie vilde altid med mig skjæmte.
5. Den Ene hed Sophie, den Anden hed Cathrin',
Den Tredie hed Margrethe, Allerkjæreste min.
6. Saa fulgte jeg min Herre tilsengs.
Og selv gik jeg mig i Stalden ind.
"*) Et Brudstykke.
7. Jeg skuede den Brune, jeg skuede den Graa,
Den Bedste lagde jeg da Sadelen paa.
8. Ogud saa kom minKjærest^ saa smal som enVaand,
Med et Guldbæger paa hver sin hviden Haand.
9. Det Ene med Mjod og det Andeft med Viin:
^Lyster Eder at drikke? Allerkjæreste min!^
10. Hun leged med min Spore, hun holdte sig saa nær:
„Min Hjertens Allerkjæreste, I tager mig dog med ?^
11« Saa løfted jeg hende nu op da paa Stand,
Saa red jeg ud af Gaarde til nærmeste Strand.
12. Men da vi nu komme ned til den Strand,
Da vare de Snekker saa langt fra Land.
1 8. Foruden en liden Fiskerbaad ,
Men der var hverken Aarer eller Øsekar paa.
14. Jeg skyndte mig da op i Rosenslund,
Der hug jeg mig tre Aarer i samme Stund.
15. Saa satte jeg min Kjæreste for Styren at staae.
Og selv gik jeg mig til de Aarer at roe.
16. Og nu blæste Veir og Vestenvind,
Og det slog den lille Fiskerbaad omkring ....
20*
156
Andante.
Ni*. 81a. Kvinden i hedenske Land.
Solo.
+
f
^
a^
• •
^=^^
Ji!
Soh.
(Fra Sorø -Egnen),
tt
¥^.
¥-^
r-j' J-| j: w
in
1. Der
^m
t^
sad to Fra -er og vir - ke - de Gtdd, Saa sør - ge - lig nd - i mit Sind, Den E - ne hun var
saa
^: h^ I j / I rw
r^^fTT=^
£
id
£
— Saa SOT - ge - lig ud - i mit Sind —
P^
^
!7\i«i:
sor
^f^
rig - fuld. Far
f^^=?
S=!t
?
^^^^^=-^^^"^^1^^
/^
h N
^
I
nu
vel i Lun - den op un - der grøn - ne Sko - ve.
Far nu vel i Lun - den op un - der srrøn - ne Sko - ve.
^
I
nu vel i Lun
den op un - der grøn
ne Sko - ve.
w
3
^ if' i;? ''^1^1^. f^U
r3 A^"
'%
r^
i
2.
„Sørger du nu for Herren din?
Eller sørger du mere for dine tolv Børn?**
8.
„„Ja, vel sørger jeg for Herren min,
Men mere jeg sørger for Børnene min'.
4.
De to blev hængt, <de to blev brændt,
De to blev under Guldkarmen rendt.
157
Nr. 81b. Kvinden i hedenske Land.
AnOaiite,
Solo,
Tutti
Solo,
i
fe
{Fra Eoeskilde- Egnen).
, J' U i'tfr r
^hnH : c-^' ^ iWrt ^' r^
-V
Y-V
n
1. Der sad to Fru - er og vir - ke - de Guld, Saa sør - ge - lig ud - i mit Sind, Den E - ne hun var
saa
IjJ^rr i iii l ' JLT. 7^1
Saa sør - ge - lig ud - i mit Sind —
f ' I 1 I «- __-ta — i f- -. I
g g g g P ^
J
S
TmWi:
'^'' ^ i ; ^' j j-i '" fr^^' r r I ff ^' ^' .E^ ^
sor <• rig -fuld. Saa sag - te groer Lin -den op un - der Grøn -Sko
ve - ne.
^ i" J J'LJlCtJ
iH^
Saa sag - te groer Lin -den op un - der Grøn -Sko - ve - ne.
i^'^ P t% g '
5.
6.
De to de sank paa Bølgen den blaa.
De to de lokked to stolte Jomfruer.
Det ellevte var saa lidet et Barn,
Det døde i Fostermoders Arm.
7.
Men ston*e Sorg kom mig nu til Haand:
Jeg fødte et Barn i hedenske Land.^^
158
Andantino.
Solo.
Nr. 82. Liden Engel.
1. Det var sig li - den En
2. Og det var li - den En
gel, Han var saa fa -ver og bold,
gel, Han vaag-ner on^Mi - die - nat
Og foer ban sig til
Ud - af de stær - ke
Op - land , Før - te
Drøm - me, Dem
TutH.
t
ri
1?
j I j j' ^
^^
^^^^^^^^■^^^"■^^■•^■^■■■^w
s
bort en Fm - e med Vold.
si - ger han saa brat^
Hvi mon^- ne ik - ke Da - gen op
Hvi mon - ne ik - ke Da - gen op
i^m
i
f
f
I
^
li - delM
U . del
^1
Hvi mon - ne ik - ke Da - gen op
li - del
d. nMig tyktes, at den Ulveunge
Og saa den Ulv saa graa
Mit Hjerte bavde i deres Mund,
Saa vaagen som jeg laa.^
4. nnDet er ei Under, liden Engel!
Det Eder drømmer saa;
I haver bortført mig med Vold,
Spurgte ei mine Venner tilraad.****
^) oplide o: oprinde.
5. Da indkom Sølve Johnsen,
Og stedes han for Bord,
Saa snild var han i Tale sin.
Han føied' saa vel sine Ord.
6. „Hør I, liden Engel!
Vil I ei fra Taffel flye!
Her kommer Gjøde Lovmand
Paa fire Veie til By.«
7. nvfJ^g ræddes ikke for fire.
Jeg ræddes ikke for fem.^**
„Det er Gjøde Lovmand
Med Hundred væbnede Mænd.^
8. Det var liden Engel,
Tog Malfred i sin Favn:
„I kjende os nu gode Raad
Udi Vor Herres Navn.**
9. r, „Da giver jeg Eder det bedste Raad,
Som jeg nu kan paafinde:
Give vi Guld for Mariæ Kirke, .
Og hende de aldrig brænde.
10. Tager I saa Eders Svende,
Som I har givet Brød;
Saa søge vi os til Kirken,
Imedens os trænger Nød.«**
159
11. Det var liden Engel,
Han ind i £[irken rendte;
Det var Gjøde Lovmand,
De Hofmænd efter sendte.
20. Det var liden Malfred, 29. Mærked' det Dannerkonning,
Hun ganger om Kirkegaard, Han serged' saa alletide:
Skjændt saa var hendes Skarlagen, ^Og her du, liden Engel!
Og brændt saa var hendes Haar. Hvorfor bær du den Kvide ?*^
38. De Ysågge ere af Marmorsteen,
De Døre ere af Bly;
Det skal gaae ret underlig til,
Om de tage os deri.'^*'
12. Meldte det Malfreds Moder, 21. Det var liden Malfred, 80. n^Hør I, Dannerkonning I 89. Det var liden Engel,
Hun var hende ikke huld: Faldt paa sine bare Knæ: Mig er saa Meget imod; ' Han lader ad Yeien stande:
„I brænde Mariæ Kirke op n^id jeg maatte føde den Sen iaar, Min Morbroder slog min Fader ihjel, „Hisset seer jeg den Kirke ligge,
Og bygge den igjen med Guld!'^ Der Hævn herover kunde faael^ Og bød mig aldrig Bod I***' Hvor min Fader led den Vaande.
18. Uden tog til at brænde.
Og Luen legte fast ind;
Det var liden Malfred,
Hun blegned om hviden Kind.
22. Det' var ei længer derefter
End i den samme Høst,
Ganger hun sig i Bure
Og feder en Sen saa trøst
81. „Yilt du ride dig op paa Land 40. Og hisset seer jeg den Borgegaard,
Din Faders Ded at hævne. Der hvor min Morbroder er inde.
Da skal jeg dig laane af mine Mænd Baade det Gud Fader i Himmerig,
At følge dig til det Stævne.*^ Hvad Bod her er at vinde I "^
14. Det var saa hedt paa Kirkegaard, 23. Saa bare de ham i Kirke, 82. Det var liden Engel,
Alt som den stod i Brand; De christned' ham om en Nat, Han rider i grennen Lund,
Det var fast hed're i Kirken , De kaldte ham liden Engel Der væbner han sine gode Mænd ^
Alt som det Bly det randt Og dulgte ham, mens de maatte. Udi saa snar en Stund.
41. Besatte han den Steenstue
Paa fire Veie omkring;
Selv var han, liden Engel,
Den fremmeste i den Ring.
15. Meldte det liden Malfred,
Hun var i Hu saa mod ' ) :
„Stinge I vore Heste ihjel,
Vi svale os i deres Blod I ^
24. Saa vel han voxte, saa vel han tri v'des 83. Indkom da den liden Smaadreng ,
I fulde Vintre syv: Og stedes han for Bord,
„Din Morbroder slog din Fader ihjel, Saa snild var han i Tungen sin ,
Det herer du allerførst nu.**
Han feied' saa vel sine Ord.
42. Tage vi baade Sølv og Guld ,
Lade det tilsammen løbe,
Saa brænde vi af denne Steenstue,
Vi formaae den nok at kjøbe.
16« Det svarede liden Engel
Paa Gulvet som han stod:
„Fuld liden Svale kan vi faae
Af vore Hestes Blod.**
25. End blev han hos sin Model* 84. „Hør I, Gjøde Lovmand I
I fulde Vintre fem: Og vil I ikke fiye?
„Din Morbroder slog din Fader ihjel!** Her kommer liden Engel
Det herte han meest i dem.
Vel fire Veie til By.**
48. Der var hedt i Forstuen ,
Blyet tog til at rinde;
End var der hedere i Stuen selv.
Da Ilden tog til at brænde.
17. Da raabte og den lille Smaadreng«, 26. „Hør I, kjæreste Moder min,
Ham var de Heste saa kjær': I er vel svøbt i Maard,
„Stinge I heller Malfi^ed ihjel , Jeg vil ride mig under
Den Ded er hun nok værdi** Og ^ene i Kongens Gaard.**
85. „„Jeg haver været saa vide, 44. Sagde det liden Engel,
Alt baade til Thing og Stævne, Han saae sin Morbro'er brænde:
End aldrig kom jeg til det Sted, ^Nu er dig timet den samme Ned,
Jeg herte liden Engel nævne.**** Du lod min Fader kjende.**
18« Det var liden Engel,
Tog Malfred i Armen pin:
„Den Ded est du aldrig værdi
HjerteallerkjsBreste mini**
27. „„Bid du dig til Kongens Gaard, 86. Det var Gjede Lovmand,
Tjen der med Hæder og Ære I Klapper ham ved hviden Kind:
Pu mindes vel din Faders Død; „Vedst du mig nogle gode Raad?
Jeg siger dig det aldrig mere I **^ Siig det, kjær Smaadreng mini**
45. Det var liden Engel,
Red til sin Moders Gaard;
Ude stod hans Moder,
Hun var vel svebt i Maard.
19. De satte hende paa de Skjolde, 28. Han ^'ente saa længe i Kongens Gaard, 87. „„Vidste jeg nogle gode Raad,
De lefted' under hende med Spyd, Til Kongen blev ham huld. Jeg sagde Eder dem vist,
Saa lefted' de hende saa sørgendes Naar andre RiddVe legte og loe, . Søger I nu vor Steenstue,
Af Kirkevinduet ud. Var han saa sorrigfuld. Imens vi trænges saa fast.
46. „Nu har jeg hævnet min Faders Ded,
Brændt er Herr Gjedes Steenstue,
Og selv er han, min Faders Bane,
Fortæret i samme Lue I**
') mod o: sorrigfald.
160
Anlantlno.
n Solo.
Nr. 83. Søsterens Hævn.
m
^
t=tj
ii
^
£
Me^
(JVa Jylland).
-^Ul\ j' ;. j' J =
1. „Jeg vil
2. Har jeg
ei Li - den Kir -sten sknld' spør - ge til By, At
dræbt E - ders Mo - der, hend' kan jeg be - tal'; Har jeg
jeg for hen - des syv Brø - dre skuld' flye.
lok-ket Eders Sø-ster, hend' kan jeg jo ta'e.^
i
Tutti.
^^
fe
^^
Saa
Saa
fromt
fromt
ri -
ri -
m
der
der
Sven
Sven
den
den
ud
ud
- 1
- 1
Sad
Sad
len.
len.
^
i
é
^^
V
1^
^
Saa fromt ri - der Sven - den ud -
1
Sad - len.
^
rT=?
m
?
m
m
m
3.
Og saa hug han Høir, og saa hug han Lang:
„Mig synes, at Legen er kommen paa Gang.**
4.
Og saa hug han Terkel, og saa hug han Ring:
nMig synes, at Legen gaaer hastig omkring.^
6.
Og saa hug han Peder, og saa hug han Knud:
„Mig synes, at Legen for snarlig gaaer ud.**
6.
Liden Ole han taler et Ord for sig:
■„Herr Hjelm, Herr Hjelm 1 lad leve mig.**
7.
Herr Hjelm han red ad Veien frem;
Liden Ole bagefter, den Skjelm saa slem.
8.
Herr Hjelm han sig over Axelen saae.
Liden Ole han hug ham Hovedet fra.
9.
Og da han kom til Borggaards Led,
Der stod Liden Kirsten og hviled sig ved.
10.
„Der har du nu Hovedet af Fæstemand din.**
„„Gak ind i Stuen! drik ^jed og Viinl****
11.
„Og hør, Liden Kirsten, kjær Søster min!
Jeg har faaet Ondt for Brødre min'.**
12.
„„Ja, har du faaet Ondt for firødre din',
Saa maa du vel smage af Frugten min.*^**
13.
Den første Drik han af Sølvkanden drak,
Da drak han, til hans Hjerte det sprak.
14.
„Saa lig du nu der for Høg og Ravn;
Jeg skal nok faae min AUerijaeresf begrav'n/
Andantino.
Solo.
Nr. 84. Harma bétar kvædi. Bod for Yaande.
^m
P^H
Tutti.
t
m
t
4
Solo,
161
_ . (Islandsk Vise).
S^
*=f
1. '■ — Ein - nm unn-a' eg mann-in-um — Med -an {)ad var — i mins fftfl - ur
1. — Loved jeg mig en Svend i Løn, — Mens jeg var ung, — Han var sig en
^-Ft-^
7^ ^ ^
rann - in - ura. — og l)ad -
Rid - der skJBn. — Den Sorg
f6r
var
p ' '
m
e
— Med - an J)ad var
Mens jeg var ung
f
^^
*
p
f
f
— og |)aå f6r
— Den Sorg N var
mf
^
i
I
s
-i/-
£
tvi hlaut
Thi bar
eg
jeg
minn harm ad
min Harm saa
bera' i leynd - um stad.
løn - lig i mit Sind.
Q-TJII^^
I: I I-:
Pvi hlaut
Thi bar
eg minn harm
jeg min Harm
2. Engi madur t)ad vissi ,
nema min ^ngsta systir.
3. Systir sagdi médur frå ,
8V0 vissum vid |)ad allar |)rjår.
4. M6dir taladi faein ord,
svo komst allt fyrir fOdur mins bord.
5. Fadir minn kallar & sveina sin :
„leidid hingad déttnr minl^
6. „Er ^&b satt, sem mér er sagt,
ad t)u hafir ast vid riddara lagt?^
7. „Ei er l)ad satt, sem ydur er sagt,
ei hefi eg åst vid riddara lagt.*^
8. Fadir minn sl6 mig hOgg Å kinn,
svo bl6di5 féll um mOttulinn.
9. Fadir minn slé mig pustra télf,
svo bl6did féll nm hallar gélf.
I.
10. Eg var gefin, eg var seld
einum rikum riddara i vald.
11 . Å daginn spann eg hOr å torg,
Å nætumar hafdi eg néga sorg.
12. Eg var géfin, eg var seld
— Medan {»ad var —
minum bestå vin i vald. «
— og l)ad f6r J)ar.
Pk var horfinn harmurin n dr
leyndum stad.
13. A daginn spann eg silki og lin,
— Medan |)ad var —
å næturnar svaf eg hjå herra min.
— og |)ad f6r |)ar.
Pk var horfinn harmurin n dr
leyndum stad.
10.
11.
12.
2. Ingen Mand det vidste ,
Uden min yngste Søster.
3. Søster sagde Moder fra,
Alle tre vi det vidste da.
4. Moder min mælte et lidet Ord ,
Og det kom over min Faders Bord.
5. Fader min kalder ad Svende to:
„I beder min Datter for mig indgaae!^
6. „Er det sandt, som mig er sagt.
At du har din Elskov med Riddere lagt ?*^
7. „Ei er det sandt, som eder er sagt, 13.
Ei harjegmin Elskov med Riddere lagt. ^
8. Fader min slog mig ved min Kind,
Saa Blod stank over Skarlagenskind.
9. Fader min slog mig Slagene tolv,
Saa Blodet randt i Hal paa Gulv.
Saa blev jeg udaf Landet solgt
En saa rigen Ridder i Vold.
Om Dagen spandtjegdenHampetraad,
Om Natten sov jeg i bare Straa.
Anden Gang saa blev jeg solgt
— I Ungdoras -Aar —
Min allerkjæreste Ven i Vold.
— Man Bod vel faaer.
Vegen var da lønlig Sorg udaf mit
Sind.
Om Dagen spandt jeg Silke og Liin,
— I Ungdoms -Aar —
Om Natten sov jeg hos Herre min.
— Man Bod vel faaer.
Vegen var nu lønlig Sorg udaf mit
a^nu% «rtitilHtilø. ^^^^'
21
162
i
Andante.
#— — -
r
Nr. 85. Asu kvædi. Aaselille.
TuUi.
Solo.
5
i
Z.
^
3
t
T^
^
^
(Islandsk Vise),
f6g-ur
te hun
;22.
3
i
^
1.
1.
As
Aa
a
se
gekk
gik
um stræt - i,
ad Stræ - de,
Far vel fley
Snek - ke skrid
heyrd - i hun
Fa - gert hør
læt - i vid Sik
kyæ - de. — Ad Bel
il - ey.
gen hvid !
,, Tutti.
^
4^
^
3
m
t^
FSgr - um tjOld - um sl6g - u |)au und
Fag - re Tjæl - de slo - ge de un
ir
der
Sams
Sam
ey.
sø.
^
m
Sz=t
^
m
8l6g - u
slo -
l)au
de
und
un
FOgr - um tj5ld - um
Fag - re Tjæl - de sio - ge ae un
' ' ' r r ' ff"
2. Asa gekk i hiisid inn ,
sa hiin |)rælinn bundinn.
3. ,,Heil og 8æl Asa min!
nii ertu komin ad leysa mig.'*
4. .^Ekki |)ori eg ad leysa t>ig,
eg veit ei nema pk svikir mig.**
5. ^Pad veit gud hinn riki,
ad eg |)ig ei sviki!'*
6. Leysti hiin b5nd af hans hOnd
og fjOtrinn af hans fétum.
7. „Nm hefi eg farid om l5nd,
tiu hefi eg svikid sprund.
ir
der
Sams
Sam
f
t
£
ey.
sø.
t^
r
m
8. Pu ert sii hin ellefta.
|)ér skal eg aldrei sleppa.**
9. ,,f,Biddu min hér litla stund,
medan eg geng i grænan lund!'"*'
10. Hann beid hennar litla stund,
aldrei kom hiin & hans fund.
1 1 . Asa gekk i helgan stein .
— Far vel fley —
aldrei gerdi hdn manni mein.
— vid Sikiley.
FOgrum tjoldum slégu t>&u undir
SÅmsey.
2. Aase ind i Huset saae,
Fangen Træl der bunden laa.
3. ,,Aaselil, hil være dig!
Du est kommen at løse mig.**
4. niJl^ke tor jeg at løse dig,
Jeg veed ikke, om du sviger mig.""
5. „Svige Den Christ hiin rige,
Som Anden agter at svige!"
6. Løste hun Lænker, løste hun Baand,
Løste hun baade Fod og Haand.
7. „Faret har jeg om Lande ni.
Sveget har jeg de Møer ti.
8. Nu skal du være den ellevt' i Tal,
Aldrig jeg dig slippe skal."
9. „„Bi du nu her en liden Stund,
Medens jeg gaaer i grønne Lund!""
10. Bied han der en Stund saa lang,
Aldrig kom hun hannem til Hånd.
11. Aase gav sig i Kloster ander 0,
— Snekke skrid —
Alle sine Dage leved hun Mø.
— Ad Bølgen hvid I
Fagre Tjæl de sloge de under Samsø.
S^9tn% 4(ciiii)toi9.
163
Andante oon moto.
Solo,
Nr. 86. Søsteren befrier sin Broder.
Tuta.
Solo.
1. — Dat -ter spurg - te sin Mo - der — Der
2. — „„Brø-dre dem aat - te ' ) du bol - de — Der
fal - der saa fa - ver en Riim ; — „Havde jeg al - drig no - gen
fal - der saa fa - ver en Riim; — De e - re i Gre - vens
^M
Tutti
i
j I j j j
m
^
t
isL
f
^
Bro - der?" Saa vel da gan - ges
Vol - de.**" Saa vel da gan - ges
Dand - sen.
Dand - sen.
Saa vel da gan - ges
Dand - sen.
:^M=Lg f ^ L :
^^
3. Jomfruen ganger til Stalde ,
Hun skued^ de Foler alle.
4. Hun skued' den brune, og saa den graa,
Den bedste lagde hun Sadel paa.
5. Der hun kom for det Borgeled,
Der stander Grevens Frille ved.
6. „Hør du Grevens Frille!
Er din Herre hjemme saa silde?**
7. „„Min Herre han foer til Thing' iga^r,
At demme saa rig en Fange for Mord.****
') aatte o: eiede.
8. „Hør du Grevens Frillekvinde!
Siig,' hvor hviles de Fanger inde?**
9. „„Udi vor Gaard der staaer et Huus,
Der hviles de Fanger uden Ild og Lys.
10. Der sidder for Døren en Elvepind,
Der kommer slet ingen Jomfruer ind.****
11. Den Jomfru drog af sin Handske smaa,
Saa tager hun den Jernslaa fra.
12. „Hør du det, kjære Broder min!
Lod du dig binde af fler' end Een?**
13. y, „Mig bandt ei fire, mig bandt ei fem,
Mig bunde vel tredive raske Hofmænd.****
14. „Jeg stander saa smal som en Lillievaand,
Der skuld' ikke Tredive binde min Haand.
15. Jeg stander her ene, en Kvinde,
Mig sk uld* ikke Tredive binde.**
1 6. Saa tog hun Bolten af sin Broders Been ,
Satte Grevens Frille derind igjen.
17. „Vil din Herre have anden Bod,
Da møde han mig i Marken ud.**
21 ♦
164
Andantino.
, , Solo.
Nr. 87. Herr Peder og Liden Malfred.
^
ts=z&
±^=É-
ir=
±=i
n
FFl TTl
{Fra LiUe-HedcUnge).
^^
" J' 77T ijl
O - le og hans Dat
ter de
de saa mangt et
Tutti,
N — N
-V
^^
fz=3É
J
skjemt - sonit
Ord.
Men
Sø ' en gaaer un - der.
t
^
I
|E
^
i
Men
^
S
Sø - en gaaer
^
I
S
un - der.
1
2. Herr Peder han ind ad Deren treen,
Ridder Ole han stander ham op igjen.
3. ^Hør du, Ridder Ole, baade faver og fiin,
Maa jeg faae liden Malfred, Datteren din?"
4. Det svarte Ridder Ole, baade faver og fiin,
^Min Datter er din og ikke min."
5. De vare tilsammen i Aarene ti,
Og elleve Sianner de fik udi de.
6. Det lakked saa fast ad det ellevte Aar,
Liden Malfred med sin tolvte Søn var.
7. „Hør du, liden Malfred, hvad jeg siger dig:
Vil du blive hjemme og tage Landet vare?
8. Vil du blive hjemme og tage Landet vare?
Mens jeg ta'er af Landet og beder til Barsel?"
9. „„O nei, Herr Peder, bliv hjemme hos mig,
Til du faaer at see, at det er godt med mig.
10. For det blev mig spaaet, mens jeg var ung.
At min Skjæbne den skulde vorde mig tung.
11. Det blev mig spaaet, mens jeg var Mø,
At jeg skulde med min tolvte Søn døe.""
12. .„Alle Spaakjællinger vil vi lægge i Baand;
Men vi vil ta'e Lykken udaf Guds Haand.
13. Ja, alle Spaakjællinger dem vil vi brænde;
Men vi vil ta'e Lykken, som Gud vil os sende. *^
14. Han var paa Søen i Ugerne fem,
Han drømte hver Nat om liden Malfred i dem.
15. Han var paa Søen i Ugerne ni.
Han drømte hver Nat om liden Malfred i de.
16. »Jeg beder Jer, Styrmand, for min Ære,
I styre mig ind til min Hjertenslgære.
165
17. Jeg beder Jer, Styrmand, for mit Navn,
I styre mig ind for Ejøbenhavn.^
18. Og der de kom op imod den Strand,
Gik hans elleve Sønner paa hviden Sand.
19. »Her gaae I, mine elleve Senner saa smaa.
Mig synes I ere Faa sortegraae.^
20. Mig synes I ere saa sortegraae;
I var alle saa -hvide, da jeg tog bort^
21. Da 8 varte den Dreng i Kjortelen rød:
„Det volder, for vores kjær Moder er død."
22. Da svarte den Dreng i Kjortelen hvid:
„Det volder, for vores kjær Moder ligger Lig."
23. Herr Peder kom under sine Vinduer at staae,
Da brændte der Lys i hver en Vraa.
24. Da brændte der Lys i hver en Vraa ,
Og store Voxlys, hvor liden Malfred laa.
25. Han klapped liden Malfred paa hviden Kind:
„Er du hensovet, Allerkjæresten min!"
26. Han klapped liden Malfred paa hviden Bryst:
„Er du hensovet, min Hjertens -Trøst!"
27. Han tog en Guldring af sin Finger,
Den gav han dem, der skulde Klokkerne ringe.
28. Han tog en Guldring af sin Taske,
Den gav han dem, der skulde Graven kaste.
29. „I kaste den Grav baade breder og lang.
Liden Malfred faaer ei anden Kirkegang.
30. 1 kaste den Grav baade breder og dyb;
Jeg frygter, jeg kommer der selver med i!"
31. Saa satte han Sværdet alt ned imod Steen,
Og Odden den gjorde hans Hjerte Meen.
Andantino.
I
Nr. 88.
(Mélodie fra Dalby -Neder ved Randers).
Der kom en Prinds fra En - ge - land ....
^
%
f
t
r
A
f
f
E
r
i^~n
\
166
Allegretto.
Nr. 89. Kamund.
^^
?f=JC
t^^^u'-
^
m
'^
-/■
*
1. Ra-mond var sig en be - dre Mand, Om han hav - de be - dre
s
E
"^F — ^
mf
i-C^i^l
T
^t
*»
Klæ - der.
J L
Dron-nin-gen gav ban- nem
t
#-
■<&■
BJ
i
?ff^
T5>r
^
É
^
1^
f f
¥=^=^
T.
^
^
^
N N
z=^~n=i^
t
i
^i^i-
■n j ; ( ^^
i
Klæ - der paa-stand^
' S' C" -■ =f
Af Blaar-garn, Bast og
Lre - der.
I I
r: i i u
nSaa-dant vil jeg ik - ke ha^e,^ sag - de Ra-mund;
^
r-tr
^
^
«L
£
s
I
-i-
-^m
TC f rr^=^
^
^Saa-dant staaer mig ik - ke bra',^ sag - de Ra - mund den Un - ge.
9H
r
tnf
^§Hr-^^
f
^^
^a
J
fT^
f f f
F
t
i
i
*
f »
f t
^
m
167
2.
^Bast og Blaargam er værre end Ry ' ) ;
Det kan du give Tjenerne dine."
Frekenen gav hannem Klæderne nye
Af Silke og Sammet^) fine.
„Saadant vil jeg heller ha'e," sagde Ramand,
^Saadant staaer mig meget bra'", sagde Ramund
den Unge^
6.
Ramund tog til sit dyre Sværd,
Det han kaldte Dymlingen røde;
Han hug de syv Jætter med en Færd'*),
At Blodet randt dennem tildøde.
„Der ligg' I alle syv," Sagde Ramund.
„Alt staaer jeg her endnu," sagde Ramund
den Unge.
8.
Ramund gik sig ad Boldhuset ind.
Der leged de Bold og Guldtærning.
Alle forskrækkedes for Ramunds Skind
Og. for hans grumme Gebærder.
„Vakker Leg er det,* sagde Ramund,
„Faaer jeg lege med?** sagde Ramund den
Unge.
8.
Ramund takler Skibene syv
Med udslagne Seil ved Strande,
Saa seiled han sig over salten Sø
Alt ind paa Jætternes Lande.
„Nu er vi komne her," sagde Ramund,
„Foruden stort Besvær," sagde Ramund den
Unge.
6.
Ramund gik sig- i Bjerget ind
Til alle de Smaa-Troldes Sæde;
Saa stride randt Taarer de Trolde paa Kind,
De maatte for Ramund græde.
„Græder du for mig?" sagde Ramund,
„Jeg græd aldrig for dig!" sagde Ramund den
Unge.
9.
Keiseren ud af Vinduet saae
Med Angest og sorrigfuld Mine:
„Hvo er den Mand i Gaarden mon staae
Og der saa hæsselig grine?"
„„Det er mig; jeg har Lyst"" — sagde Ramund
„„At vove med dig en Dyst"", sagde Ramund
den Unge.
4.
Ramund gik sig ved salten Søstrand,
Der saae han syv Jætter stande.
„Tager jeg Ramund paa min mindste Haand
Og kaster hannem langt fra Lande."
„„Det gjør ikke ene du,"" sagde Ramund,
„„Komme maae I alle Syv,"" sagde Ramund
den Unge.
7.
Ramund ladede Skibene syv
Med Guld og med ædele Stene,
Og seiled* .saa over den Sø saa stiv ,
Hen ind paa Keiserens Lande.
„Nu er vi komne her," sagde Ramund,
„Nu har vi bedre lært," sagde Ramund den
Unge.
10.
Ramund slog paa sit gode Sværd,
At Jorden hun gunged' og rysted';
Fuglene daaned' og faldt ned til Mark.
Som sjunge tilforn paa Kviste.
„Ret nu saa blie'r jeg vred," sagde Ramund
„Kommer du ei ned," sagde Ramund den
Unge.
n.
„„Kjære Ramund! du lade mig leve!
Jeg saae end aldrig« din Lige.
Min yngste Datter vil jeg dig give
Og Halvparten af mit Rige.""
„Det ta'er jeg, naar jeg vil," sagde Ramund,
„Og saa din Datter tih" sagde Ramund den
Unge.
12.
Ramund tog til sin store Kniv,
Den han kaldte Dymlingen dyre;
Saa skilte han Keiseren ved hans Liv,
At Hov'det fiøi femten Mile.
„Jeg meente, den ei bed," sagde Ramund,
„Dog rinder Blodet ned," sagde Ramund den
Unge.
') Ry o: et Slags grort, uldent Tøi; Filt ^) Sammet o: Fløiel. ') Færd o: Bulder; — med en [een] Færd forklares dog maaskee rigtigere ved: i en Haandevending.
168
Allegro moderato.
Solo.
^^ ^
Nr. 90. Herr Lave og Herr Jon.
TutH. Solo,
1. Herr La - ve han red sig un
2. Han fæ - ste - de Brud, førte hen
der ; I
de hjem ; I
e - re vel bo'nO?jDer ^se - sted han sig saa væn
e - re vel bo'n ? De Ridd' - re og Svende rendte dem
en
1 -
13
s
m
Tutti.
t
t
It
=1?=
^
t
e
Mø. „Jeg ri - der med," sag - de Jon. I bin - der op
gjen^). „Her ri - der jeg,'' sag - de Jon. I bin - der op
Hjelm
Hjelm
af
af
Guld
Guld
og føl- ger, Herr Jon I
føl - ger, Herr Jon!
3. Satte de Bruden paa Brudebænk,
Jon bød dennem vel iskjænk'.
„Flux drikker ud," sagde Jon.
4. Førte de Bruden til Brudeseng;
De glemte at løse hendes Snørelænk.
„Jeg den vil løse," 8a*e Jon.
5. Herr Jon han lukked den Dør saa brat:
„I sige Herr Lave fra mig god Nat;
Jeg ligger her," sagde Jon.
6. Og der kom Bud for Herr Lave ind:
Herr Jon han sover hos unge Brud din.
„Ja, det gjør jeg," sagde Jon.
7. Herr Lave han klapper paa Døren med Skind:
Staa op, Herr Jon! og lad os ind!
„Staa udenfor." sagde Jon.
8. Han stødte paa Døren med Skjold og Spjud :
Staa op, Herr Jon! og kom herud.
„See om jeg gjør," sagde Jon.
9. Maa ei min Brud med Freden være ,
Da skal jeg det for Kongen kære.
„Gjør du kun det," sagde Jon.
1 0. Aarle om Morgen , det var Dag ,
Herr Lave gaaer for Kongen at klage.
wJft J6g v'l med," sagde Jon.
11. Jeg havde mig en Jomfru fæst,
Nu haver Herr Jon sovet hende næst.
„Det gjorde jeg," sagde Jon.
12. „„Men^) I have begge den Jomfru saa kjær,
Da skulle I bryde herom et Spær.""
„Dermed jeg nøies," sa'e Jon.
13. Der Sol om Morgenen mon opstaae,
Fremkomme de RiddVe at see derpaa.
„See, her er jeg," sagde Jon.
1 4. Den første Dyst de sammen red ,
Herr Jons Hest faldt i Knæene ned.
„Hjælp' mig nu Gud!" sagde Jon.
15. Den anden Dyst de sammen red,
Herr Lave faldt til Jorden ned.
^Der ligger han," sagde Jon.
16. Herr Jon han ganger i sin Gaard,
Og ude den Jomfru for hannem staaer.
„Nu est du min," sagde Jon.
17. Nu haver Herr Jon forvunden sin Harm,
Nu sover han i den Jomfrues Arm.
„Alt fik jeg hende," sa'e Jon.
) bo'n o: færdige, beredte (boen, Partic. af det lal. bua). "*■) rendte dem igjen o: rendte dem imøde. 3) men o: mens, da, eftersom.
Nr. 91. Den unge Herr Pederssøn.
j-^j' r r I ^:'-^' ^" j
169
( Fra Viborg - Egnen).
\
1. Og det var den un - ge Herr Pe - ders
2. — ^Ik - ke saa døer du paa Sot - te
sen , Han vad - ske - de og bør - ste - de sit Haar ,
seng, Ei hel - ler bli'er du sla - gen i Krig;
Og
Men
tt
^
/ — k
saa gik
vogt dig
han for sin Fo - ster - rao - der hen,
vel for de Bøl - ger saa blaae,
At vi - de, hvad Lyk - ke han skuld' faae.
For de vil for - kor - te dit Liv.**
^^
^
' r r '3^—^
t
^-^1
i
±±
3. Og det var den unge Herr Pederssøn,
Han gik sig ved Stranden alt ned;
Der lod han sig bygge saa kosteligt et Skib,
Det skjønneste og bedste, som man veed.
4. Det Skib det var udaf Valnødtræ ,
Og Masferne var ligesaa;
Men Vimpelen var af det rødeste Guld,
Som vaiede ovenpaa.
5. Og der var baade Styrmand og Skippere,
Som styrede det Skib ud fra Land:
Men tilbage der glemte de Gud Fader,
Gud Søn og Gud den Helligaand.
1.
6. De seiled een Dag, de seiled i to,
Do seilede i Dagene fem;
Men da de kom ud paa det vildeste Hav,
Begyndte det Skib at stille staae.
7. Og der var baade Styrmand og Skippere,
Som kastede Guldtærning over Bord;
For de vilde vide, hvem Synderen var,
Siden Synden den var bleven saa stor.
8. Og det var den unge Herr Pederssøn,
Som nede i Kahytten laa:
nGud naade mig arme, usle Mand I
Min Synd er bleven saa stor.
9. Saa mangt et Kloster berøvet jeg har,
Dertil saa mangen Kirke har jeg brændt,
Saa mangen ædel, stolt Jomfru
Hendes Hæder og Ære forkrænkt.
10. Om Nogen af Eder skal komme udi Land,
Og min Fostermoder spørger efter mig.
Da siig, jeg tjener i Kongens Gaard,
Og er ret lykkelig.
H. Om Nogen af Eder sked komme udi Land,
Og min Kjæreste hun spørger efter mig,
Da siig, jeg ligger paa Havsens Bund,
Beder hende, at hun gifter sig.^
22
170
Nr. 92. Ridderen og Jomfruen.
{FVa Sorø -Egnen).
i i'lP^p ^J
1. Den Rid - der han hav -de skjøn Jorn -fru saa kjær, Alt
2. Men der hun kom til de Lin - - de, Da
i
a li i \ r-
^rr- ] , i
1 1 ^
* -é -é
J
som sit e - get Hjer - te; Han sat - te hen - de
var der slet In - gen at fin - de; Hon si^sig alt
$C ^""T^ r— K-
le, jLra yaraersiei. xn - gen ar nn - ae; rion saae sig alt
*
^
^^^f=rwr=p^-i--^
Stæv - ne ved
o - ver sit
Lin - de,
Ho - ved
ft
m
s
m
Der ag - ted han hen - de at fin - de.
I - gjen - nem de dy - be - ste Sko - ve.
3.
^God Aften, god Aften, min slyenne Jomfru!
Hvorfor ganger du her alene?
Maaskee søger du efter Roser,
Eller og efter Liljer og Blomster?^
4.
„„Nei, ikke søger jeg efter Roser,
Og ei efter Liljer og Blomster;
Men jeg vogter efter min Kjæresf,
Har du hannem ikke fornummen?^^
5.
„Jo, jeg saae hannem i Aftes til Dands
Spadsere med stolte Jomfruer;
Du kan mig jo gjerne trolove.
Du seer ham vist aldrig mere.*^
6.
Saa strøg han Guldbaand ud af sin Barm,
Dertil Sølvspænder saa klare:
„See, dette vil jeg dig give,
Om du vil hoé mig blive."
7.
„„Om end dette Guldbaand var aldrig saa langt,
Fra Himlen og ned til Jorden,
Du skal mig ei dermed bedrage,
At min Ejærest en Anden vil tage.*'*'
8.
„Hold op, hold op, Allerkjæreste mini
Jeg kan mig ei længer dølge;
Thi du est min, og jeg er din,
Vi vil med hverandre følge.**
171
Andantino.
Solo.
Nr. 93. Svend i Kosensgaard.
*
{Fra Sjælland).
¥ >i j'i J-J' ^' O' ^
m
I j. j- ^ j'
¥=?=
U ^ k
^
1. Og hvor ~ har dn væ - ret saa læn - ge? Svend i Ro - sens - gaard I
2. Hvor -for er dit Sværd saa bio -digt? Svend i Ro - sens - gaard !
S
ti Og jeg har væ - ret i Lun
„For jeg har* dræbt min Bro
den,
der,
t r I ^^3d
m
fes
t=i
m
i
JU^
^
^^^^1
TutH.
tz±
t^
^^
^
Kjær
Kjær
Mo - der vor I
Mo - der vor!
I ven
I ven
te mig Seent el - ler al
te mig seent el - ler al
drigl**
drig!''
8. Hvor vil da dig henvende?
,,Jeg vil af Landet rende. **
4. Naar vU do komme tilbage?
nNaar vi see hvide Krager.^
5. Naar see vi hvide Erager?
„Naar vi see sorte Svaner.^
6. Naar see vi sorte Svaner?
„Naar vi see Fjædren synke.**
7. Naar see vi Fjædren synke?
„Naar vi see Stenen flyde."
8. Naar see vi Stenen flyde?
„Naar vi see Verdens Ende."
22 ♦
172
Allegretto.
Nr. 94. Ridder Bryiming.
j"j' j' j' i J r ^
^
5iT
i
1. Der var en - gang en Rid - der, en Rid - ders
Søn,
n
h— N
^^^=^=F
^
^
^
in
Han gjor - de til sin Fa - der saa jå
myg en
vf *^
±±
n
-^
^
i
^N^
^
^
;=*
^^
i=t
^^
±=1
Bøn Om Or - lov og For - lov , Om Or - lov og For - lov At ri - de un - der Og fæ - ste sig en Mø.
^^^^^^^^^m
y^E^
apf
r
^^
^
r:
f
P
i:i
f
I
T^ '^^s;
J-J
-j:u^
E^^
P
2.
|: Han reist' i mange Lande i A arene fem , :
Hans ridderlige Rygte vel spurgtes i dem.
{: Til Engeland ban kom , :
Og tænkte ikke paa,
Hvor det ham her vil gaae.
3.
: Den deiligste Prindsesse, som Nogen havde kjendt, :
Var Honningens Datter; af Ejærlighed optændt
: Blev Brynnings Hjerte strax. :|
Han elskede i Ion
Den Kongedatter skjøn.
4.
|: Herr Brynning han ogsaa i hendes Tanker laa, |:
Hendes Blod sigforandred', saasnart hun hannem saae;
|: Han bad til Himmelen : :{
^0 Himmel! viid min Bøn,
Giv mig den Riddersøn!^
173
5.
:DeQ engelandsk« Konning til hannem talde saa: :
nHerr Biynning! I serger, det kan jeg vel forstaae.
|: Begjsr Alt, hvad I vil, :|
Undtagen Datter min,
Og saa Guldkronen fiin.
6.
: Do holde op at græmmes og aflæg Sorgen svar! :|
Jeg veed saa riig en Ætling, af Jer skal bliv' et Par
|: Hnn passer ret for dig ; :|
Min Slegfreddatter prud
Hun være skal din Brud.**
7.
: tin Jog takker, naadig' Konge, i Underdanighed,:
Men Slegfredbarn jeg aldrig indlader mig med;
|: Og om det halve Land :{
Til Medgift jeg kan faae,
Dog fast mit Afslag staael
mu
8.
|: nOg hor, min gode Brynning, foragter du mit Land, :
Dertil min Slegfreddatter, den deilig* Lilievand,
|: Du det fortryde skal , :|
Paa saadant Overmod
Jeg veed at raade Bod.*^
9.
: Kong Edvard strax lod byde sine Riddere og Mænd: :
„I binde mig Herr Brynning og ham i Taarnet send
|: I Morgen den Dag :|
Sit Liv han lade maa,
For han mig svared' saa.**
10.
: Da gik for ham i Forbøn, de Riddere syv,:{
Og Kongen de besvore at skjænk^ ham hans Liv.
|: Han skjænked' ham Pardon , :|
Men fængslet han maa gaae
I Taarnets mørke Vraa.
IL
|: Den deilige Prindsesse da hun fik hore det , :|
Da blev hun ikke lidet derved om Hjertet let;
|: Hun tænkte saa ved sig: rj
„Den Vending, Sagen tog, ^
Tillader Haabet dog.<*
12.
Det skete derefter, at Fjenden kom paa Land,:
Saa selve Kong Edvard maa ruste sig paastand
|: Da Datteren saa snild :|
Til Taarnet Nøglen fik.
Og til Herr Brynning gik.
18.
En Time over Midnat den Jomfru var bered :|
Alene selv at gange til Ridderen ned,
|: Som udi Lænker laa, :|
Og talde, saa det lod,
Som hun var ham ei god.
14.
: „Min Fader er i F'elten, og jeg nu raader her,:
Jeg skal dig Andet lære, end mig at have kjær;
: I Morgen skal du doe :|
Til Straf for Kjærlighed;
Derpaa vær kun bered I ^
15.
Den Jomfru sig nu vendte, med Taarer Øiet flod. :|
Den Ridder han sukked', og hende venlig bød,
|: Ei Fler* at lønne saa :
For skyldfri Kjærlighed.
Hun sukkede derved.
16.
|: Omsider Prindsessen sit rette Sindelag :|
Nu agtede for Brynning at lægge for en Dag.
|: Da pludselig kom Bud, :|
At endt var haarden Krig,
Men Kongen selv laa Lig.
17.
: Den Jomfru hun besvimed' og segnede til Jord ; :
Enhver kan vel betænke, at Sorgen den var stor.
: Men Ridderen dernæst, :|
Hvor det vil hannem gaae,
Paa Hjertet hende laa.
18.
: Som hun nu stod bekymret og klaged Skjæbnen an,
Udsendinge fremtraadte fra heie Adelstand,
: Som hende svore til, :|
At vove Liv og Blod
Og være hende tro.
19.
: Hun venlig sig da tede og Tak for Hylding bød ;
Hun tænkte meer paa Fangen, end paa Guldkronen rød.
: Hun agtede ham meer , :|
Den fangne Riddersmand,
End hele Engeland.
20.
: Hun Rigets Raad lod kalde, og da de sanked' var, :
Hun freidig dem tiltalde og æsked' deres Svar:
: „Vil I mig unde Den :|
Til Brudgom og til Mand,
Som mig behage kan?^
21.
: Her stod saa mangenRidder, som dervedMod mon faae,:
Hertiiger, Fyrster bolde, de tænkte ved sig saa:
|: „Det være kan vel mig!^
Hvorfor de Alle svor*
At lyde hendes Ord.
22.
: Hun mærked' deres Tanker, men talde saa i Hast: :
„Den Ridder, jeg begjærer, i Taarnet sidder fast;
|: Herr Brynning hedder han ; :
Det er den gjævest* Helt,
Det har han viist i Felt.**
23.
|: De Herrer hende svared' i Underdanighed : :|
„Hvad Eders Naade ønsker, det blive maa derved.
|: Vi Engelands Monark , :{
Den lykkelige Mand, :|
Vil hente strax paastand.**
24.
|: Da Brynning nu fremtræder i Salen gladelig. :{
Hun til de Herrer talde: „SeeDen, jeg valgte mig I**
|: De knæled' Alle da :|
Og udbrod: „Konge bold!
Til Lykke tusindfold!**
25.
: Saa fik Herr Brynning Glæde for sine Suk til Gud; :
Fra Fangehuus til Kronen Gud sendte hannem ud.
: Saa hjælper Gud vist dem , :|
Som har til ham sit Haab;
Han hører deres Raab.
174
Andante.
los
Nr. 95. Den første Kjærlighed.
^ii- \ j ^ I
MHMt^
£
t^
/^
1. Ak El -skov, ak El
2. En Pi - g e, je g al
_Lr-e_C-i[^ i^ i
skov! hvi tvin
drig til - forn
^^
^
p
JK -/
ger du mig. Og gjør saa mit Hjer - te U - ro? Jeg ha - ver ret
har kjendt, Langt min - dre havt Kjær - lig - hed til, Hnn er nu saa
f
MJ s:^ \ n
i g"^
t
m
^
^
i
I
?
^
.. -e
æ
T*
r
al
sta
drig havt Tan
dig og fast
ker om slig, Men væ - ret saa fri
i mit Sind, Jeg troer, hun min Mnn
fe
r
og saa fro.
ter - hed kvæl ^).
HMU ^ gaf^
Hvad er
O sø
s
^
k
P
£
f
J!<.
^^
e
^^
P
^
1^
te , Der pla
ge, Hvad sk^
\ g rj*
^^
^^
±±
I
ger mit Hjer
jeg vel si
te?
ge?
Jeg kan det ret al
Jeg kan ik - ke tvin
drig for-staae.
ge mig selv.
') Fyenaky istedetfor ky»ler.
175
3.
€raaer jeg ndi Marken, gaaer jeg ndi Eng,
Gaaer jeg udi Skoven saa gren;
Gaaer jeg til mit Arbeid, gaaer jeg til min Seng,
Da sukker mit Hjerte i Løn.
|: Du er mig i Tanker,
Ihvor jeg om vanker;
Du er jo min . kjæreste Ven ! :|
4.
Ak, sødeste Engel, jeg leved saa frit,
Saa munter, i Glæde og Lyst;
Om Elskov og Kjærlighed sang jeg saa tidt.
Dog aldrig det ængsted mit Bryst.
|: Nu maa jeg bekjende.
Den Frihed har Ende;
For dig har jeg Taarer udøst :|
6.
Du er jo den Første, mit Hjerte har rørt
Med Ejærligheds brændende Sværd;
Din Venlighed haver mig vistnok forført,
Jeg har dig i Hjertet saa kjær.
|: Gid jeg i dine Arme
Maa slukke min Harme!
O Gud! gid jeg var dig saa nær! :{
Andante,
EE
^^
Nr. 96.*)
(Fra Nordslesvig).
irr." iTTi>'\ ^ i ^\^ ^
1. EQemm' i min Fa - ders
2. Hjemm' i min Fa - ders
Ste - ne
Ste - ne
stou V, ^ ) Der stan - der di op - gøer ^ ) Seng fem ,
stouv, Der stan - der di op -gøer Seng ni,
^
T^
£
i
£
g^=g^
-^
i
Og hør du li - de - le 3)
Og ' hør du 11 ^ d e - le
J J -^J I
l
rf
P
Jf
£
3
P:
m
^
^
r
^
3^
^^
I
Kjæ - sten ,
Kjæ - sten.
I
I
(sy ^-crS
i
k
i
t
hvil - ken dig ly - ster af
hvil - ken dig ly - ster af
dem.
di.
^
£
t3^
T
-^•
Nu der laan-ger mæ^).
Nu der laan-ger mæ.
I
i
i
j
^
*) £t Bradstykke. *) Stenestoav o: Steenstae. ^) opgøer o: opredte. *) Udele o: liden. *) Nn der laanger mæ o: Na længes jeg.
176
AnianUno.
Nr. 97 a. Frieriet.
(Fra Nordslesvig).
pi p\ i' i'
8
^
jt
^
1- Og jeg e^^ ^^ og
jeg
gik ind.
P
J' J' J r O' I ti
i
Og jeg gik alt paa det Grøn
^-:
ne;
Der
rT'nr i r^ J' j
1^
med - te mig en
ft±
dels - mand, Tre Ridd^ - re og to
Sven - de.
m
^
=F=*1
^
=^^
•* f
r^
E
H^^M^-i.
^^
Allegretto.
Nr. 97 b. Frieriet.
C/>a Jægerspriis).
jj^fn-^jrri^-Mij I ^ J~w^
v^-j-^
^
^
1- Og jeg gik nd og
jeg gik ind,
P
Og jeg gik alt paa det Grøn-ne,
Der med - te mig
en
177
tJT ft J T j!
A - ^els - mand/ Tre Ridd' - re
og
fe
5
I
to
Sven - de.
■f—
^^
S
^
?^
r
f
n
2. „Og hør I mig, min stolte Jomhni,
Jeg har med Eder at tale,
Og vil I være min Hjertenskjær,
Saa siig mig det aabenbare."
3. Din Hjertenskjære jeg være vil.
Du sige det ikke saa, saa;
Thi vil da bie i femten Aar,
Saa skal du mig vist faae, faæ.
4. „Nei, femten Aar det er for længe.
Alt for en Ungersvend at bie.
Og vil du nu mig ei svare Ja,
Saa maa jeg bort fra dig ri'e.*^
5. Saa ræk mig da din sneehvide Haand,
Dertil ogsaa din Tro, Tro,
Saa vil vi leve i Fredens Baand,
I Glæde og i Ro, Ro.
Allegretto.
Nr. 98.
(JFra Egnen ved Lemvig),
Den før - ste Ejær - lig - hed den kom-mer jo fra Hjer
J V ■ I
Pri ^ I r I r \ x- \^
tet. Den an - den bræn - der ei saa- varm . . . .
#-- t if . f
^
■i^
4-
^p^-
dolce
g
t
f— ^
^
k
^
I.
m
28
178
Andantino.
Solo,
Nr. 99 a. Maivise.
Tutti.
Sopr
og
Alt
Solo.
{Jydsk Melodie).
Tenor
og
Bas.
^^
1. Al - ver -dens Ska - ber mild og blid,
u'7
Hør det,
som VI
be - del Vi pri - se gla - de
rp rr^'^t, g
m
Vt
m
i 1 M » r ^ =p^
f=^
S
^
2'm«i.
t^J: j '\ I / J' J / 1 j I- i- / 1 ^
Aar - sen 8 - tid.
^
^
Vær os All' en naa-dig Gud med Glæ-del
^
^£=£=S
E
^^
pf
Allegretto.
M Solo.
m
T
Nr. 99 b. Maivise.
^^
7Mf/2'.
^^
i
^
* i i i
^^
I
Aar-sens - tid. Vær os AU' en naa-dig Gud med Glæ-de!
t t f f ' ■ ?' f ■
cresc.
fTT=^
2. Den Vinters Tvang "du drevet af Land;
Lad Somm'ren blid gaae os til Hånd.
3. Velkommen hid Maimaaned's-Tid;
Gud, glæd os med en Sommer blid.
4. Vor Skov og Mark sig fryder smukt;
Valborg ^ ) bær Løv og Græs med Frugt.
5. Den lille Lærkes liflig Klang
Dig lover med Maimaaneds-Sang.
6. Thi bære vi dig Mai i By
Og love dig med Psalmer nye.
7. Vi pleie i vort Ansigts Sved
Og saae vort Korn i Jorden ned.
20. Vor Konges og vor Landets Raad —
Hor det som vi bede!
8. Fremfør vor Hænders Gjerning vel;
Velsign os, Gud, til Liv og Sjæl.
9. Giv Korn og Kjærn paa Agrene
Til Brød og 01 i Kjelderne.
10. Giv Frugt paa Træ'r i Haverne
Til soden Most i Tønderne.
11. Ved Bier giv Vox og Honning sød
Til Lys og Læg'dom, Mad og Mjød.
12. Velsigne os med Livsens Frugt,
Med Faar og Fæ paa Marken smukt.
18. Giv Mælk og Smor og Osten sød,
Velsign os med Boghvedegrød.
Gud, vær med dem
179
14. Velsigne fersk og salten Vand
Med Sild og Fisk for Kvind' og Mand.
15. Lad Hønen give Æg paa Fad
Til Pandekag' og Æggemad.
16. Bevar vor' Gjæs fra alskens Nød;
Gjør Kaalen fed og Dynen blød.
17. Til Klæ'er giv Hør og Hamp og Uld
Til Kroppens Skjul i Hed' og Kuld.
18. Dertil regjer os med din Aand,
Ved dine Engle gjør os Bistand.
19. Bevar, o Gud! vor Konge vel.
Velsigne ham til Liv og Sjæl.
Raad og Daadl
Andante.
I
Vær os Air en naadig Gud med Glæde!
Nr. 100. Ulykkelig Kjærlighed.
{Fra AgerS'Ø ved SJ^eUTger),
: J' l J- J'l rii
\
r- r I ^- ^' ^- ^' 1 i. i'l ^
fe
/7\ /CN
Hin Kan o - vei
nød ud - af^dii
ri h rs
n ik - ke faa
I
kjæ - re. Den stør - ste Sorg for - vist, Som En kan o - ver -gaae, Det er at el - ske Den, Som han kan ik -"ke faae!
la - stet. Hav Tak for hvert et Kys, Jeg nød ud - a^ din Mund, Tak for du elsk - te mig Den kor- te Tid og Stund!
^) Valborgs-Dag er den Iste Mai.
2S*
180
Andantino.
Solo.
Nr. 101. Sommerdagen.
m;!; r rir
tz=^
±=k
^
*
Js— s
;' j f
1* Jog gik mig ud en Som - mer - dag at
hø - re Fug - le - sang, som Hjer-tet mon - ne ro - re.
p^A^p I fM^^J=fd^
i I ^
S?'
^^^ ^:r , : j^
E
*
i
^
■<^
t
f
j
y
*
f f
rw«i.
m
t
^
fr
P ' é fT^^
p
^
I de dy - be Da - le,
K> ^- k r r u* f
E
i
Blandt de Nat - ter - ga
T=f
^^
le.
é
E
i
^ V~
i
f
i
Blandt de an
4
m
dre
^m
s
I de dy - be Da
le,
Blandt de Nat • ter - ga
le,
Blandt de an
dre
181
é é é -j
Fug - le smaa. som
J=4=HJ^
ta - le.
^ i r^^i
^
Fug - le smaa, som
ril J j
ta - le.
m
m
r
p
^^
n_^
^
1^
^^p
2. Den allermindste Fugl af dem, der vare,
Sang fra Træet ned i Toner klare:
8. ^Mens Ungersvenden,*' sang den, „grunder ene,
Længes En imellem Løv og Grene.
4. Hen under Løvet gaae de lune Vinde,
Der du skal din Hjertenskjære finde. ^
5. Hav Tak, du lille Fugl, for du har sjunget!
Ellers var mit Bryst af Længsel sprunget.
6. Hnv Tak, du lille Fugl, der sang med Ære,
Stillede min Længsel og Begjære.
7. Af større Ve kan Verden ikke trænges, t
End at skilles, naar man saare længes.
8. En større Fryd kan Verden ikke bære.
End at samles med sin Hjertenskjære. ^
9. Da nu min Hjertenskjæreste var funden,
Sang og blomstrede det rundt i Lunden,
. Baade dybe Dale
Og de Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
Efter et gammelt Motiy af H. Hertz.
Andantino.
■k
S
m^s
r
F
^
1. Jeg gik
kom til
Nr. 102. Jydsk Vise.
t=t
É=f^^É
E
f
^
ud at see
mig en Pi
rf
*
T
jT^ i-^^¥f^m
mig om — see mig
ge from — Pi - ge
om; Da
from:
,,Vil du ud - i Æg - te - stand, Du
f^
E
i
K -^—m
t
-^-
LA
<^V
t^
■^-
■^■
/
^^
i
i
i
^
t^
{^X
t
faaer ei no - gen be - dre Mand — be - dre
-A-
p
^
i
■^
^
Mand.
I
2. Guld og Penge |: har jeg nok , :|
Speciesdaler |: i en Skok;:|
Guld og Ringe, skjønne Ting
Seer du paa mig |: rundt omkring. :|
3. Pige vil du |: have mig? :|
Du skal blive |: lykkelig;
Du kan troe mig, at vi To
Vist leve skal i |: Fred og Ro.*^ :|
182
Nr. 103. Pigen synger.
{Fra Ddby- Neder ved Banders).
^" i j' l y ^-
J J' hn
^
i' >J^l f^
1. En yn
Den glæ
dig og fry - de - fuld Som-mers - tid I al sin Her - lig
der og tro - ster saa man - gen En , Alt ved Gads Kjær - lig
«-^-v
hed,
hed.
I — 1^
Den fe • rer Blom-ster-
'. 2.
Blandt alle disse Blommer veed jeg een,
En Rose for dem alle,
Udsprungen af en deilig Green,
Udaf en yndig Stamme.
Vel er der mange Smukke til,
Men jeg for Sandhed sige vil:
Han overgaaer dem alle.
8.
Hans Hjerte er ret christentlig,
Foruden Falsk og Svig,
Hans Mund den taler sandelig,
Hans Øine mildelig.
Hans Kinder er som Rosen red,
Hans Mund den er som Honning sød,
Ja, han er smuk og fiin.
4.
Ja, var jeg nu saa lykkelig,
Jeg kunde Rosen faae! ^
Mit Hjerte brænder ret inderlig
Med Længsels stor* Attraa.
Mit Hjerte leer, hver Gang jeg ham seer,
Og det udaf stor Ejærlighed
La'er ikke Ro mig faae.
5.
Gaaer jeg om Dagen ud eller ind.
Ih vor det være maa.
Da er du stedse i mit Sind,
Om Natten Ugesaa.
Og naar jeg sover sødelig.
Om dig jeg drømmer lykkelig.
Ret som du hos mig var.
^
Nr. 104. Mødet.
183
(Fra Ddlhy-Neder ved Randers).
ven
dig; Der - for er det mig kjært,
Du
e - ne kom -mer her.
^^
2. nHvi hilser du nu saa?
Nei I det jeg ei udgrunde kan ;
Maaskee du spotter mig forsand!
|: Heller og — hvad synes du —
Skal jeg beskæmmes nu?" :| ^
8. Ak nei I min Pige kjær,
At spotte dig, det skal ei skee;
Jeg elsker dig langt heiere.
|: Min Mening her fremføre
Jeg ingenlunde tor. :|
4. nSiig kun din Mening frem,
Din Tale ei jeg ret forstaaer;
Men brjd kun ud i fulde Ord,
|: Scui skal jeg svare dig,
Hvad du tilspørger mig.** :|
*) Raaon o: Raison.
5. At sige da reent ud:
Jeg længe dig ret elsket har,
Maaskee det altfor lidet var!
Og nu jeg dig begjær
Til Ejærest min at vær*. :
6. t>At svare Ja dertil,
Neil det jeg ingenlunde tor,
Vi begge To for unge er.
|: At love det bestemt —
Maaskee det snart var glemt!'
7. Alt, hvad jeg lover her,
Det lover jeg saa ganske fast,
Til jeg i Graven bliver kast,
|: Til jeg for dig skal døe.
Min yndig væne Mø. :|
±±
I
8. „Først vil jeg spørge dig,
Om du vil Kongen tjene tro,
Heller og du agter fri at gaae?
|: Det vil jeg vide her,
Før jeg dig lover meer.** :|
9. Ak nei! min Pige, nei!
Min Fader kan med god Rason ^ )
Nok ta' mig fri til næste Session:
|: Jeg er hans en'ste Søn,
Det veed du vel , min Ven I :|
10. „Jeg skal afsted og hjem.
Min Moder hun vil spørge mig,
Hvor jeg saa længe været har,
|: Heller og hvor jeg gaaer hen.
Farvel, lev vel, min Ven I**: I
184
Andanttno.
Nr. 105 a.
^^
f 1^ g f I ^ ^^ ^^1 ^^ r '^^^^ i
-M-
V ¥^
?s
y — ^
{Fra Nordsjælland),
i' j i'
1. Jeg stod mig heit paa Bjer-get, Saae ned i dj - be Dal;
m-^Mu-^
^
r^^=&^
ri
r
ti
m
Da saae jeg et Skib kom sei - len - des, ja
n n
r
f
i
is:
i
m
t
bl
^i^
F
5:^
1^
E^
?5=^5=:ts=*
J" J' ^
Jz=t^
S
t^=;S:
I
sei - len - des, Hvor - i tre Gre - ver var.
Andantino.
Nr. 105 b.
yj M t :^ r = f r
^^
t
g- g g r
E
E
t:
S
^
V ¥-
1. Jeg stod mig op paa hei - en Bjerg, Saae ne
dy - ben Dal;
Der var , et Skib, kom sei - len - de. Der -
-t^r^H
S
-<^
i
A^
i2=i
m
^ L^
m
^
^
X^
^^
I
i tre Gre - ver
var,
Der var et Skib, kom sei - len - de, Der - i tre Gre - ver var.
£
^ — I é.^
^
I
y^^^riHH^
185
Nr. 105 c.
iadantlno.
I
^^
^^
*
^^
^
Al
!• Jeg gik mig op
hei - e Bjerg, Saae ned
t
!Da saae jeg et Skib kom
^-fj
sei - len - des, Hvor
^
^^
^
tre
Gre - ver var.
2. Den alleryngste Greve,
Som udi Skibet var,
Han vilde mig trolove,
. Saa nng som ban end var.
3. Hvad tog ban af sin Finger?
En Bing af rede Guld:
y^See der, see der, min Pige,
Den vil jeg give dig!**
4. Og bør min kjære Moder,
Hvad jeg vil sige dig:
Han med de sorte Lokker,
Han være skal min Yen.
24
186
Andantino.
Nr. 105 d.
^
.-r r] n
r J I J- J'
P
g^
1. Jeg
EE
.^
g
gik mig op
paa
høi - e
Bjerg, Saae
i
r
niJ r
s
r
ned i dy
be Dal,
?e:
r
pyt^i-
I ■ I r
i^
:&:
^
f
Da
Ig
MN
^ g !: r J LrH r- p ^' r I r ^ ^^
m
L.
^
saae jeg et Skib
kom
sei - len - des, Hvor • i tre Gre
ver var.
Da saae jeg et Skib kom
y-
g
i
E
m
sei - len - des, Hvor - i tre Gre - ver var.
fa- j / 1 J .
i
?
X
r
i J
*
P
^
2. Den alleryngste Greve,
Som udi Skibet var,
Han vilde mig trolove,
Saa ung som han end var.
3. Hvad tog han af sin Finger?
En Ring af røde Guld:
„See der, see der, min Pige,
Den vil jeg give dig I**
4. Og her min kjære Moder,
Hvad jeg vil sige dig:
Han med de sorte Lokker,
Han være skal min Yen.
187
Allegretto;
M Solo*
Nr. 106. Junker Jakob.
Tutti
„ auuf. w
4SbZo. {Méloåiefra Sorø^Egnen),
jj'^ff j^jiJn
i
^^
1. Jun - ker Ja - kob la'er sig en Kap - pe skæ-re^ — Sim-mel dlm - mel dim - mel-dei — Han si-ger, han vil sig en
pi
— Sini - mel dim - mel dim - mel - dei —
uu
fcM
rf
TuttL
N ^ ^
t^=t^
t^ — ^
s
1
^
Baads - mand væ-re. Sto <- ger og Mo-der og Se-ster og Bro - der og Den, som og Den,
som
I
PTtfTi' i U i^i^U^p^
Svo - ger og Mo-der og Sø-ster og Bro - der og Den, som og Den,
som
u u i, I r- r ^ I r ^
r^
2.
Junker Jakob rider til Kongens Gaard,
Der staaer hans Kjærest, svebt i Maar.
8.
Saa byder han hende Guldet saa red.
Om hun vilde være hans Fssstemø.
4.
^Behold du kun selv det Guld saa rød.
Thi jeg vil ei være din Fæstemø.
Jeg haver en Kjærest i fremmed Land,
Og derfor ei din jeg blive kan.**
6.
Junker Jakob slog af sig Kappen graa,
Saa stod han der udi Fløiel blaa.
7.
„Og hør. Junker Jakob, Allerkjæresten mini
Hvi vilde du kræve Æren min?**
24
188
Andantino.
Soh.
Nr. 107- Herr Thors Børn.
Tutiu
(Fra NordaUstng).
Soh,
^
r^ F ^ r r l -^-J^^^^
s
s
*
1. Herr Thor han boer sæ der - u - de ved
2. Han hav - do tre Son-ner, var li - del og
Aa, For - in - den den Nor-den-leds Sø,
8maa, For - in -'den den Nor-den-leds So,
r ' n c- g '
s^^--^^^
Han hav - de tre
Og de skal - de
fe
For - in - den den Nor-den-leds Sø —
r
m
i
^^
/CN
Tuta
j i' j' ^' i' i' I i^^
Søn - ner, var li - del og smaa. I
dem til Sko - le * gaae. I
/7\
Sil - ke saa drej - er ' ) de
Sil - ke saa drej - er de
Ro - ser.
Ro - ser.
~ Ji j . j i' n^
7
^
s
/Ts
m
Sil - ke saa drej - er de
f^
Ro - ser.
m
l l-l g I H-M
8. Ja, de skulde dem til Skole gaae,
Af Røvere bleve de s^aalne da.
4. Herr Thor han boer sæ derade ved Aa,
Han havde tre Døttre, var lidel og smaa.
5. Han havde tre Dottre, var lidel og smaa,
Og de skolde dem til Kirke gaae.
6. De traadte i Guld alt over Guld,
Smaabrjster og Fingre dem satte de fuld'.
7. Og da de kom derude ved Stæt ^ ) ,
Da mødte dem tre Skovrovere iler.
8. „Vil I nu være Skovrøveres Viv,
Eller vil I lade Jer unge Liv?**
9. „nKun nødde ^) løl vi være Skovrøveres Viv,
Men nødder vil vi miste vort unge Liv.""
10. Saa maatt' de være Skovrøveres Viv,
Og saa maatt ^ de lade deres unge Liv.
11. De begrov dem i saa stor en Kuvl*),
Saa stor en Steen de over dem huel ^).
12. Saa fandt de dem saa vild en Sti,
Den førte Herr Thor hans Gaard forbi.
13. „Det er saa silde en Aftenstund,
Vil I laane os tre Pirgrime Huus?"
14. Herr Thor var søvnig og gik i Seng,
De Røv're da tåled med hans Hustru saalæng*.
15. Den Ti hun fik de Guld aa see,
Da gjorde det hende i Hjertet saa ve.
16. „Først vil a see, om Herr Thor er isøvn,
I venter mæ stille herind saalæng." —
17. „Herr Thor, Herr Thor! I være vel fnus*).
Det er tre Røvere, I haar laant Huns!"
omtalte ..
o: hjUede,
') drejer o: drager paa, iføre sig; altsaa: Saa
unge Piger, altaaa: I Silke saa klæde sig de
de. *] fans o: hastig, skyndsoin.
iføre de sig Silkeklæder med indvirkede Roser. Den gamle Sangerske forklarede imidlertid de Roser ved de i Visen
Roser (Rosensblomraer). *) Stæt o: Indgang til Kirkegaarden. ') nødde o: nødig. ^) KoyI o: Knle. ^) hnel
18. Herr Thor la'er raab' over al sin Graard:
M Stander op, mine Svendel ta'er Vaaben aa^).
19. Ta'er Vaaben aa foruden al Færd 2),
De Røvere de have saa hvasse Sværd.
20.1 være saa gode, I være vil,
IU7VI8) skal I klæde Steile og HjnL<'
21.%^ Ja, skal vi illyvl klæ' Steile og Hjul,
Dog dri kker vor Fader med Kongen god Juul.** **
22. ,,Men drikker Jer Fader med Kongen god Juul,
Hvi gaae I da her i Skygge og Skjul ?**
23. „„For vi var os tre Bom saa smaa,
Og vi skulde os til Skole gaae.
24. Af Røvere bleve vi stjaalne bort ;
Hvad de os lærte, det var ikke godt.
25. Vi har været hos dem i femten Aar,
Og levet kun af de Smuler sipaa.
26. Den ferste Rovgjerning vi haver gjort,
Var den, tre stolte Jomfruer vi myrd'.
27. Vi begrov dem i saa stor en Ku vi ,
Saa stor en Steen vi over dem huel.**
189
28. „Og er det nu sandt, som jeg haver hørt,
Jer tre Ejærsastre I haver myrdet.
29. A vil gi'e Jer Sajel*), a vil gi'e Jer Hest,
I rijer aa Landet, som I kan bedsti**
80. „„Nei, vi vil ikke af Landet rømme.
Men vi vil gi'e Blod for Blod igjen.****
81. Di brei* djer^) Kapper ud over Gulv,
Og der lod di djer Blod i rind'»
82. Herr Thor han lod en Kjærregaard gø'er,
Og den lod han all' sine Børn iføer.
*) aa o: paa. ') F»rd o: Allarm. , *)' illjrl o: alligeyel. *) Sajel o: Sadel. •) Di brei' djer' 9: De breded' deres.
Nr. 108.
(JVa SlageUé' Egnen).
drig saa høit,
^ir : iff-H
m
Det ag - ter jo til Jor-den at fal - d e;
Of
i
t
^
4
m
j^" i f '1^' f ^'
i/if ^ ^ n - ^1^ n^^Kn^ f 4=^
f=f=
i 3 * ^ t ^
il I
bli - ver jeg sve - get af mig^ e ^ gen go - de Ven , Saa bli - ver jeg sve - get af dem A l ^ l e.
Min
iMUJ ' n | J^^^ n ii,'^^'^^iijj II
e ^ g en go - de Ven, Hvi drog du fra mig hen?
' A f^ r-jj
t
Hvi ha - ver du nn saa for - la dt, m ig?
VP
V^
U
I
f
\
N,
190
Andante.
1. * Jeg gik mig \
Nr. 109. Skuffet KjærUghed.
5
=^
^
{Fra SlageUé-Egnen).
t^
i Ro - sen- lund, Der mod - te jeg
^^^ i eam - me Stund En Pi - ,ge, som jeg
m
i
hå
^
•J ^ *
^ p f f^ t
s
i: ;' J ^ II
el - ske - de,
i'}
si - den blev
min Ejæ - re - ste.
2.
Men sée, hvor Ubestandighed
Iblandt de Fleste finder Sted I
En heftig Sygdom mig tildrog;
Imens hun sig en Anden tog.
S.
Jeg saae, som Bolgen kom og svandt,
Hvor disse Tanker brat henrandt.
Vel er du, Elskovs Længsel, sod!
For dig dog mangen Taare'flød.
Alle({retto.
Nr. IIO. Fuglegadet
i=g
M]
p-^'^Htf
^^
5
■+-: y
fe
t
^ p
■+T h hr
m
1. I Sko - ven skul-de væ*re Gil - de Alt hos den gam - le Ørn, Som jo saa gjer - ne vil
2. At bj - de Gjæ - ster man - ge. Den Ha - ne sk^^ de gaae, Han hav - de Been saa Ian
de For -
ge, Med
191
izz
k
t±
9^
^ h h
t
^
s-
as
I
m
nøi - e si - ne Bern.
krum-me Spo - rer paa;
r
i
m
tj
3
LJ I M
Og al - le Fag - le sjun - ge Og re - re de - res Tun - ge^ Saa - snart som Lær - ken
Han raab-te: Kyk - li - kyl Tre Gan - ge i hver By, At by - de al - le
^ iirj ii
in-JTl j; p
H^.
g
E
^a.
k
I
^ '^ F ^
t
i
I
gi'er Sig - nal Af N» - bets Fut - te - raL
FujT - le smaa Til Ør - nens Gil - de saa.
F^
J=;it
r^
i
^^
*
j^ j::]
3. Den Tømmermand, Herr Spætte,
Han skulde bygge Huus,
Og Svalen Taget tætte
Med Skovens grenne Mos,
Og Salen skulde pyntes,
Hvor Gildet skulde staae,
Med røde Sneglehuse
Og fine Bolstre blaae.
4. Og Ravnen skulde ogsaa
Være med som Præst,
Hans sorte Kjole viste,
At han var Kaldet næst;
Han var en høilærd Mand,
Klog over al Forstand,
Han holdt den bedste Prædiken,
Som hertes i vort Land.
f
^3.
5. Og Stæren skulde ogsaa
Være med som Degn,
Han kan saa deilig synge,
Skjendt han er meget klein.
Hans Sang den 'er en Lyst ,
Han har en deilig Rest,
Han er jo reen i Mælet
Og dertil let for Bryst.
6. Og Storken skulde være SkafiPer
Og sætte Mad paa Bord,
Thi han var den iblandt dem.
Der var saa grumme stor.
Han havde lange Been
Og dertil tykke Laar,
At han ei skulde fald' omkuld ^
Slaae Fadene i Skaar.
7* Og Skjænkere de havde.
Det var de smaa Graaspurv,
De tænkte ei paa Andet,
End tappe og bær* ind.
„Lad Kanden kun s gaae om,
At den kan blive tom.
Vi den igjen skal fylde.
Vi tappe ei paa Skum!^
8. De havde og to Spillemænd,
Og de var* meget smaa.
Det var den lille Nattergal
Og saa den Lærke graa.
De spilled' Menuet,
Og det gik nok saa net.
Til Alle udi Dandsen
Var blevne ganske træt.
9. Og Uglen var til Gilde,
Hun drak sig meget fuld.
Om Aftenen saa silde
Hun faldt i Græs omkuld.
Hun raabte med stor Klage:
I alle mine Dage,
Ja, alle mine Dage
Stor Nød jeg lide maal
10. Og Ørnen gik til hende
Og sagde: „hør min Yen!
Naar mener du, at du vel
Kan komme dig igjen?**
O ve, o ve, o Plage!
Jeg kan dot godt forstaae.
At mine Levedage
De er nu ganske faal
192
Allegretto.
Nr. 111. Fuglevisen.
1. Vi vil - le gaae at spad -se - re Ved Skov og Mark og Kæ - re Og ly - de paa Fug -le - sang,
2. Alt først åaa vil - le vi pri - se Den smuk^ ke Lær - kes Vi - se, Hun er saa frj-de - fuld,
Som
Og
t
!»!»
5
Wi
^ ; V '''TTF^'
^
^
å , é -é-
Fug - le aaa ly - stig syn
lo - ver Gud saa aar
ger, At
le, Det
n
n
Luf - ten der - ved klin - ger Nu ef - ter sin Vin - ter - tvang,
vi for - so - ve daar - lig, Naar remt er Frost og Kuld.
8. Dernæst saa kukker Gjøgen
Og sælter sig paa Bogen
Og sjnger, som han har lært,
Kvad bedre, om han maatte^);
Thi maa ham Ingen spotte.
Hver nyde lad sit Værd.
4. Og Duen sidder paa Lindekvist,
Hun sukker, hun har sin Mage mist',
Det gjør en dydig Viv;
Det Samme gjer en Dannemand,
Han elsker sin E[jerte-Lillievand,
Saa leve de uden Kiv.
5. Og Turtelduen i Sorg og Tvang
Den bruger ingen større Bang^).
At tie og suk)^' i Tide,
Det er en Christens Hovedværk,
I Haab og Stilhed at være stærk,
At taale, lide, bide.
6. Om, Nattergal! jeg glemmer dig,
Du vredes visselig^ paa mig;
Dig bør den største Ære.
Saa, Christe! dit Ord mig sødest er.
Blandt alle Sange fjern og nær
Det er min største Begjære.
7. Den Skade er en Skvalderpose,
Jeg kan hende ikke rose.
Hun har Bagvaskers Sind:
I ærlig' Folks Ære at hakke,
Paa hver Mands Ryg at makke ^);
Her skaanes ei Mand eller Kvind.
8. Æd ei for mange Skade-Æg,
At Blommen ei sidder i dit Skjæg,
Agt: Tand for Tung' er god.
At høre og tie gjør Gammen,
Men Skaden sætter Folk tilsammen,
Og gjør stort Vedermod^^.
') maatte o: rormaaede, kunde. ') Bang o: Stoi. ') makke o: sammensætte Usandheder. ^) Vedermod o: Sorg.
193
9. Vor Stork er da'lig*) om sin Føde,
Lægger meget Ukrud øde,
Føder Ungerne med Flid;
Sit Ægteskab han holder reen,
Det skal vi gjøre Hver og En,
Og vare paa vor^ Tid.
) duelig o: flittig. .
10. En Svanes Sang e^ meget sød,
Og allermest mod hendes Død.
Saa gaaer det i Verden til:
Vi synge i Lyst og Glæde,
Men Døden er tilstæde ^
Vil bruge snart sin Piil.
11. Tænk du kun paa dens søde Sang,
Naar du skal gaae den lange Gang,
At du kan fare i Fred,
Med Fryd og Glæde fare hen,
I Troen stærk, i Aanden reen,
Og komme til din Sted.
Andante.
Nr. 112, Hyrdens Morgensang*).
f iijin^ n i p
fl J' J^
3
mø - der; ELøit Lær - ken slaaer, og Hyr - den
g^
t
r
pri - ser
5=^
^
Gud. Ud, ud!
—-i
3
^^
2. Ud, ud, udi
Jord og Himmel klinger.
Paa Morgenrødens Vinger
Guds Engle sjg nedsvinger;
Høit Morgenklokken lover Solens Gud.
Ud, udi
d. Ud, ud, udi
Dug paa Engen skinner;
Med Smiil paa røde Kinder
Sig Hyrdepigen binder
Med Sang en Erands, og priser Himlens Gud.
Ud, udi
4. Ud, ud, ud!
Hvedemarken bølger,
Med Hjorden Hunden følger;
Snart Skyggen Hyrden dølger.
Han tænker paa sin Mø og priser Gud.
Ud, udi
3iii|tinitiiii.
*) „Til en gammel Nationalmelodie , som synges af Hyrderne paa nogle Steder i Jylland, naar de om Morgenen drive EQordene nd.a Forf.'s Anmærkning
(8. J. M. Thieles „Rosenblade«,. Kbh. 1818).
L
S5
194
Andante.
i=i
^^
Nr. 113. En jydsk Hyrdevise.
; ;. j ; I J ; ; u^ j ,^
?
■f
Be^) re g - ner aa de blæ - ser, De seer saa sort
(Fra Varde-Egnen).
Gud naa' vi
^r:
t^-^^
i ^ j' rr^
i=jfe^
iE
^
"35-
Hjør
f
f
m
^m
rer ^), Som haar saa laandt^^ te By!
J .. . ^ -^
t
c=l
•) de o: det ») Hjørrer o: Hyrder. ») laandt o: langt
Nr. 114.
h^ LA^ \ i'~A^'^^'^
En Vi - se jeg nu skri - ve vil, Og den jeg sen - der hen
til min før - ste Kjæ - re - ste, Som var min bed - ste
(JFVa Egnen ved Lemvig).
^^
mf
Alt
Ven ....
F^
t
t
S
i
^m
£fe
rfl \' i i 'in ,j . / i i
AndanUno.
Nr. 115. Fyensk Bondevise.
195
1^4 / I J j' rjJ iir I Q ^- nnr^,-rr^jyi j i ji ^ j' j ji^
^
^
*
?
j" j' j' j'i J' J-j
ts
K
e
ska du aap aa
aa ma^-le!** Gu no* dæi" fat - ti - e Bu - næ, Nær Kvi* -jer- ne di
ær
u - næ.
2. Aa dær ha hae ma^let
En Skjeppe eller to®,
Saa sæj'^te hun hannem et Bu' paanjj:
„Naa ska du te Dammi aa to®.*^
Gu no* dæi* fattie Bunæ,
Nær Eyi'jerne di ær unæ.
3. Aa dær ha hae to^t
Aa spredt di Garn omkri'^',
Saa sæj^te hun hannem et Bu' paanyj:
wNaa ska du rie te Thi^^^s.
4. Aa fOst saa ska du malke;
Aa si'n ska du rie te Thi'Vs;
La me si' du skj^r dæi snarlien behn
Aa genner mæi HOnsene é'n.^
5. Aa dær ha hæ malket
Aa strippet 1) di Gé^r og Fu®r,
Saa kaam ha te den rye Ko,
Hun spilte de hverrene Tu^r.
Gu no® dæi*^ fattie Bunæ,
Nær Kvi^jeme di ær unæ.
6.Aa Mai gi'k i Gu»ræ,
Ha ræijle^) som et Ny*^):
nNaa har jæ spilt al min Maarrenmæ^lk,
Jæ sku ha te Vælli' aa Gry*!**
7. Aa Mai gi'k i Gu«ræ,
Ha ri»«le mæ i Ri"«:
^Min hjarte lille sye EunI
Jæ vil folie dæi u' aa é'n.^
'3 strippet o: malket (fordi Faarene malkee i en Strippe). '} ræijle o: yrælede. '} Ny' o: Nød, Kvæg.
i Bostekarrets Tappehal. ') trang* o: stiye. o) saerse o: saaret
8. nnAa hvi vil du mæi folie?
Da ve®, jæ ær ikke blé'nl
Har du spilt al min Maarrenmæ^lk,
Saa ska du fo Skam paa dit Ské'n.''''
Gu no® dæi" fattie Bunæ,
Nær Evi"jeme di ær unæ.
9. Aa Eunen spra"« u a Sæ'ngen
Aa nappæ sin Tappesta"«^),
Saa slo hun dæi'^ arme Bune,
Saa hans Lemmer blev Omme aa tra"«' ^).
10. Aa Mai gi'k i Gu«ræ,
Ha va®r boe sulten aa su^ræ®):
nChrist gi', jæ lo' po vor Ejerkegu*r
Alt ho«s di skabbede Fu^er!""
*} Tappestang o: den Stang, som yed Ølbrygning sættes
25 »
196
Allegretto.
Nr. 116. Den stakkels Ægtemand.'
')
QFra Slagelse-Egnen.')
1. Og der det blev Mor
2. Og der jeg hav -de ma
gen , Og Ha - nen hav - de gal't, Saa tog jeg min Strip
let En Skjep-pe el - ler to, Saa tog jeg mi- ne Klæ
pe, Gik hen at ma - le Malt
der, Gik ud til Bæk at toe.
f f u)l p \ l ^if ^
e
£
3. Og der jeg havde toet dem,
Jeg hængte dem i Gaard;
Saa tog jeg min Strippe,
Gik ud at malke Faar.
4. Og der jeg havde malket dem,
Ejerte jeg de Faar i Ring;
Og op saa sprang et Gimmer
Og vælt' den Melk omkring.
t±t^
^
ij.r: j' i ftP
f^
m
i
5. Og ud saa kom den Gamle,
Hun snubled' over et Straa:
„Gid du faa Skam, din gamle Hund I
Du har ei feiet i Gaard.^
6. Og op saa sprang den Gamle,
Hun nap mig i mit Skjæg:
^Og har du fundet Hønsene?
Hvor mange har der Æg?^
7. ni^O^ Æg saa har den gule,
Og Æg saa har den graa;
Den ene sidder i Yeddekast,
Den kanst du ikke naae.^^
8. nMen Hønsene var otte^
Og Ægg'ne er kun syv;
Det ene har du stjaalet,
Alt som en skammelig Tyvl^
i^
m
Andante.
Nr. 117.")
{Fra Varde-Egnen),
') Sidestykke til den foregaaende Vise.
*) Af denne Vise bar jeg kun Omkvædet.
Andantino.
Nr. 118. Vise om de onde Kvinder.
197
j , ^" t j' i j' ),j' j^_it a
f , [■ J' .M r i
m
jV Ji'r l
Kan bin
Hvo kan det dog be-
LTf^^^
S
j
u
?
?
^
J=l
t
«=b
£
j-r ^i^^r-j-iJyJ
I
sin - de, At han som Pot - te - skaar Saa haan - lig knu - ses for En
Kvin
de?
^^
f
i
^^
2. Sely Leviathen maa
Sin Magt som ringe Straa
Befinde.
Drag dog det Ord til Minde:
Hvor Fanden ikke kan
Sely komme, sender han
En Kvinde.
3. En Lerve er vel grum,
Naar som dena Mund med Skum
Mon rinde;
Dog kan den sig besinde,
Det egensindig' I^;
Men hvo kan hold' i Styr
En Kvinde?
P
4. En Tyr, som stange vil.
Kan man dog komme til
At blinde
Og Fjæl for Panden binde;
Men hvo vil tænke paa
Saaledes at undgaae
En Kvinde?
5. En Ulv, som gaaer paa Lnur,
Hvor Fæ og Kreatur
Er inde.
Kan Skræk og Rædsel minde
At fiygte, gaae sin Yei;
Men hvad, hvad vover ei
En Kvinde?
7
I
7 frj l r^
i
6. Selv Basilisken brast
For Speilet i en Hast
I Splinde,
Da den sig saae derinde;
— Malice kom det fra; —
Hvi skaaner Speilet da
En Kvinde?
7. Dog dømmes ei af mig
Det hele Kvindekjøn liig
I Sinde;
Man og blandt dem kan finde
En from og dydig Sjasl,
Og da tilbeder jeg selv
En Kvinde.
198
Allegretto.
Solo,
Nr. 119 a. Peer Svinedreng.*^
rJT^-rr jrr^M a
{Fra Sorø-Egnen),
j /; i ;;/ j- i
1. Peer Svi - ne - dreng laa paa
r
i&3
:': g^'r
p
t
e
^
get og sang: Nor -ri - no no nol „Mon jeg ik - ke Eon
gens
*
rrj' j- j' | j j m
r'
r
r?
i
7 Aj J ^
f
a
^
Dat - ter kun - de faae?^ Saa - si - saa saa saa. Naa, I Jom-£ru'r, I stil - le
Jer.
e
*
r gir r
r
e
Nr. 119 b. Peer Svinedreng.
(IfisZ. y^a RtbeÆ^Mn.)
m
t
ri l f i rn .i;
^
1. Peer Svi - ne- dreng han laa paa Bjer - get og sang: No
* — A
f CT i r
?
*
ne - m - no ne no
t^
w
ne - ni - no!"" „Mon
f
^^g^^
N/;.^
rer?
r
nju '■ i\r ' V \^m .
jeg ik - ke Kon - gens Dat -ter kun - de faae?^ De - ri
li de - ri
li de - ra - la - la.
s
^ u
*) sig. Nr. 25 ; hvoraf sees, at Peer Svinedreng maa have kastet Raner for liden Kirsten.
Ljdt n ii zi_k Ir r i !J
i
AUegrett«.
Nr. 119 c. Peer Svinedreng.
199
(Mel. fra VarcU-Egnm.)
i -3»* i ^~$^^
1. Peer Svi - ne - dreng han laa
-e^
■i$f-
paa Bjer
get og sang:
O non - ni, o non - ni, o non - ni non -ni-
3
l=*
z
s
li'i t'tirT'v-' ' T'' V' "j^i^i'i "
^^
nol „Mon jeg ik - ke Eon - gens Dat - ter knn - de faae?** O dal - li, o dal - li, o dal - li - lal - li - la.
^
19-
É
t
m
m
2.
Den Lindorm svared, i Græsset som han laa:
„Du yeed ei, Peer Svinedreng, hvad Held da kan faae.'
8.
Om Aftenen silde, det mørkned i Yraa;
Liden Kirsten agted til Peer Svinedreng at gaae.
4.
Hnn banked paa Døren med Fingre hvide, smaa:
„Herr Peder, stat op og tag Laasene fraj^ -
5.
„„Slet Ingen saa haver jeg Stævne sat,
Og Lugen lakker jeg i mit Bare om Nat^"
6.
Liden Kirsten havde Fingre hvide og smaa:
Og selv tog han de Laase fra.
7.
Liden Kirsten satte sig paa Sengestok,
Hun legte saa favrt i hans gale Lok.
1) agtet dig o: bestemt dig for.
8.
„Og hør du, liden Kirsten, hvad jeg siger dig:
I Morgen jeg klager til Kongen over dig.^
9.
Om Morgenen tidlig, da det blev Dag,
Peer Svinedreng gik for Kongen at klag'.
10.
„Om Dagen vogter jeg min Herres Sviin med Tro,
Om Natten jeg ei sove for din Datter kan i Ro.*^
11.
„„Ja, vel var det sandt, jeg til hannem gik.
Men ingen god Yillie jeg af hannem fik.^**
12.
„Jeg havde agtet dig^) en Ridder saa bold.
Men na skal da Peer Svinedreng behold'.^
18.
Foraden var han klædt i Vadmel saa graa.
Forinden var han klædt i Silke og Maar.
200
Allegretto.
Nr. 120. Basmus Jæns FrierL*)
(Morton Raan ønsker Rumiu tillykke med sin nye Kofte) :
f=t
^
^
i
±zl
1. Til - Ijkk', Ras-mns Jæn, med din Eof - te I
Skal vi Beg - ge mø - des paa Tof - te?
mf I
'J' i'r i
I hyad Tan -ker mon van - ker Da, som er pyn - tet saa? Nye
S.
3
H^W^
i
Sko og Ho - ser paa, Skind -bux
er og - saa, Ny Ejor - tel
graal
(Rasmu tyarer):
2. Jeg agter mig beile at gange.
Hvordan skal jeg Sagen anfange?
Du mig sige en Pige,
^ Der aarle opstaaer
Og passer vel min Gaard,
Med hvem jeg Medgift naaer
Af Øxen og Faar.
(Morten Raan girer Ratmot Raad) :
d. Peer Jæn har en Datter, hedder Ludse;
See til, at da hende kan pudse.
Han har Penge og Senge,
Som vel opredte eP
Med skjønne GaaseQær.
Du hende kun begjær^I
Hun staaer dig vel nær.
*) I Rafmiusens og Nyenips »DaDBke Viser fra 1550'
betydelige Afyigeløer fra det oprindelige YersemaaL
(Rasmof takker for god Underretning):
4. Tak, Tak skal du have for din Lære;
^gj^° i^S ^^S tiener med Ære.
Om hun lyder, jeg byder
For Umagen din
En Tomarks-Daler fiin;
Den gjem i dit Skriin
Til 01 og Brændeviin.
(Rasmns beiler):
5. „God Dag, Peer Jæn !** — først bag Øre
Han kløer sig og siger: — „vil I høre?
Det med Ære skal være,
At jeg Jer spørger saa:
Kan jeg vel Ludse faae?
Det er mih Attraa..
Jeg vil sværge derpaa!
1750^ n. S. 128 og flg., findes et større Uddrag af
(Peer Jan srarer) :
6. Eau du fæste een af vore Gaare,
Og veed dine Skatter at svaare?
Du for Alle befalde
Vil mig, — skalt hende faae;
Det maa du lide paa,
Hun kan pløie og saae,
Om Trang kræver paa.
(BeQeren taler):
7. Jeg troer da, I holder Jer Love;
Derpaa vil jeg Ludse trolove.
Kom, min Smukke , min Dukkel
En Fæstensgave har
Jeg til dig alt klar:
Sølv-Maller, som er* rar',
Flættebaand til dit Haar.
(Lndse taler til sin Beiler):
8. Skal jeg da din Ejæreste vsarel
Stor Tak, kjære Rasmus, for den Ære I
Jeg fomøie og føie
Dig vil; driv du kun paa.
Vi Bryllup snart kan faae,
Jeg kan ei længe saa
Gaae og vente derpaa.
(Peer J»n srarer dem Begge og befaler sine Srende at bede tQ BiyUnp):
9. Lad mig kuns for Bryllupsdagen raade,
é Det skal Eder gavne og baade.
Sadl Jer Heste I — I Gjæste
Skal bede til den Færd,
Det baade Qern og nær,
At de vil komme her
Til min Datters Bryllupsfærd.
denne 46 Vers lange Vise; men Folket synger den med
Allegretto.
Nr. 121. Peer Rasmussens Frieri.
fr
T^-tv-^
?^
^^
?^=^=f?^
■1^
^
^
201
(i^'ællandsh Bondevise).
1. Ih 866 god Dag, Peer Ras -mus -sen!
Jeg troer, saa Dæ'n mig! du ska hen
Hvor du er ble
At frie hos Mads
ven hei - 6tl>) . • • l t i
i Lei - et? " °®^' ^^^ kom -mer fra garn -le
1 1^ a ^
mf
^
r
^^^
r
^i^
i J ^
P
f ^V4-^-4
?
T$^
i
?
3
t
^
^
3
N ^
^^
I
-^-f-^-J^i^
ft
y w
r JTtT-J' J' J: J1, ^^.#J ^
o - le, Jeg bei - led til hans Dat - ter Bo - le; For jeg ska si'e dig, Hun ka nok liemig, Og jeg ka os - se li'e Tø-sen.^
^ ^"^^^^^^^TJ^^^fe^^^^tH^
^^^^^^
^^^
^
3
2. Ih Hillemænd , saa faaer vi jo
En glad Dag snart hos Ole?
wNei, Hans, ded ska du inte troe.
For jeg faaer inte Bole. *)
Den Gamle inte vil yd 3) med Penge,
Han vil kun gi'e mig to redte Senge,
Og saa et Stykke
Ydaf sin Lykke *),
En Malkeko og en Stydling^).**
3. Ja, veed du hvad, Peer Rasmussen!
Saa ku^) du osse la'e dig neie;
For du faaer Arvegods igjen,
Naar Mikkel deer ydi Eøie^^.
„Nei, Hans, du ska saagu inte froe't,
For jeg har sæt mig ded nu i Ho'det,
At jeg foruden
Vil ha'e med Bruden
Hans hele store Medding.^
4. Hvad vil du dog med alt det Møi?
Du ka jo inte broue't;®)
Ta'e heller du det andet Tøi,
Du ka sku nok behone't. ^)
„Nei, jeg ka dog inte være nøiet'^)
Naar inte jeg ka faae no'ed^^) af Melet;
Men naar jeg kunde
Kun nogenlunde,
Jeg vilde gjeme ha'e Tøsen. **
(Gamle Ole har nbemKrket hert til, og tråder frem.)
5. Ih sikkedan, saa vil du ded!
Ja, hva' ska' man nu si'e;
Jeg ka jo inte have Fred
I Huset for den Pi'e.
Men naar det Halve du faaer af Moiet,
Saa syn's jeg dog, du ka være neiet?
„Aa, ja, min Fa'er,
Jeg Pigen ta'er.
Jeg vil saa gjeme giftes.^
') heiet o: pyntet.
*) brone't o: brnge det.
I.
>) Bole o: Bodil. ^) yd o: ad. *) l^ykko o: et lille indhegnet Stykke Jord. ») Stydling o: en lille Stad. *) ka o: kande. ') Køle o: Ejøge.
*) behooe't a: behøve det ^°) nøiet a: fomøiet, tilfreds. '*) ao'ed o: noget.
26
202
Allegro moderato.
Nr. 122. Oles Frieri.*)
N'M ^'^'r-^ l r-r r-
^
m
(jFVa Nordsjælland),
(Tales) :
1. Og O - le en -gang i Sin - de fik At bei - le til Fa' - er Mik -kels Dat -ter,
Den Skjøn-ne-8te, som i By - en gik; Men om hnn God - hed for han - nem fat - ter —
m i liW U U \ \ ^^ t^ \ \ ^ ^ \ U-m
(Derpaa kommer det na an, Ole! Men
yær intet bly af dig; da kan ikke faae
mere end NeL)
^
-^
t
m
y ? TJ
' r r^n nr r r r^^ ^' ^' r rir ^ ^
( Tales) :
fMen derfor ikke
Hun ha - ver Pen - ge, Op - red - te Sen - ge, Til Bei - le - re hun jo ei kan træn-ge; Nei, kan hun eil forresten ligesaa
god Karl, som
hnn er Pige).
\
^
t
6
^
cresc. I I
1 1 ^u \ --
*
^
I
\
2.
Han op af grønmalet Kiste drog
Sin Sendagskjole, selvknappet Treie,
Og tvivlsom Tanke paa Flugten jog:
Mig Lykken kan dog maaskee nok føie.
(Intet bange, Ole; skyd Hjertet op i Livet paa dig I)
Min Reverentse
Jeg for Christen se
Da g jer saa smukt som en Exellence,
I al Respekt.
(Men lad mig intet glemme Fæstensgave. Knap skal
nogen Fige haye rarere Sølrmaller i sin Trøie, end
dem, hun skal faae af mig).
*) Denne meget bekjendte Sang er forfattet af Emanuel Balling (f. 1743, d. 1795) og s^aaer i hans ,^Den morende Nyeaars-Oaye ,'' Kbh. 1791, til MeL: „Ja, man maa
sige Alt, hvad man vil," der npaatvivlelig maa yære den her aftrykte.
8.
Han kommer nu til Fa'er Mikkels Port
Og vender sig nok en to, tre Gange.
Det stundom bli'er for hans Øine sort;
Naar Hunden gjøer, strax saa blir han bange.
(Fare Fa'en i den Hnnd, han maatte holde sin Flab! —
Hvad siv al da na sige, Ole?)
Med Mod i Brystet,
Skjøndt Haanden rysted,
Han Laagen aabner, og nok saa trøstig
Han ganger ind.
(Na gjælder det, Olel — Jeg maa tælle paa mine
Knapper: Jeg faaer Ja, jeg fafter Nei, jeg faaer Ja,
jeg faaer Nei, jeg faaer Ja! — Stop Ole!)
4.
Den HundebjefTen alt varslet har;
Christense kiget har gjennem Ruden.
Og nu hun bli'er stakkels Ole vaer,
Som staaer beængstet for Hundens Tuden —
(Stakkels Dreng! han er ræd af sig — Det kan man
kalde en kjøn Knøs!)
I Gaarden render,
Med begge Hænder
Ad Hunden tysser, som Røsten kjender,
Og gaaer i Skjul.
(Gid det yar en Beiler til mig; men Fa'er er saa striz
paa det).
V
s
203
5.
Hun leder Ole i Ståen ind,
Og tede sig nn saa mild og venlig;
Og fi*o blev Ole i Ha og Sind,
Christenses Godhed blev hannem kjendlig.
(Pigen kan lide mig — det kan Jeg godt mærke).
Han be'er ham sidde,
Og lidt at bide
Han byder ham; men af Elskovs Kvide
Han sukker kun.
(Gid den Dyst var overstaaet. Det er ikke saa lige-
frem at l>eile, som jeg tænkte).
8.
Ja, seer du, Ole, jeg har en Fa'er;
Det kommer an paa, hvad han vil sige.
Men gi'er han ja, du mit Hjerte har.
Du bli'er min Ole, og jeg din Pige —
(Mit Hjerte hopper ret af Glæde; — det er et herligt
Stykke Kvindfolk).
Jeg veed, du ikke
Vil svire, drikke;
Men følge ærligen Bondeskikke
Og gjøre Gavn.
(Hille den —I Der kommer Fa'er).
11,
Med reden Kind og Undseelighed
Hun stod og pilled paa sit Forklæde:
„Vi! Fa'er intet da blive vred,
Saa ta'er jeg Ole med Hjertensglæde.
(Det er saadan en grmnme rar Dreng).
Hans Dont jeg kjender,
Han har to Hænder,
Og flink er Knesen, hvor han sig vender;
Mit Ja han har.**
(Der kan da see Ole, jeg holder ogeaa ai^ dig).
6.
Om Hjertet laa det som Steen og Gruus,
Og Munden var som tilsammensnøret
Hun sætter for ham sin Faders Eruus
Og om ham vimser og leer saa smørret.
(Jeg maa gjøre lidt af ham, at han kan faae Manden
paa Gang; han sidder jo der som en ToBse).
Men stakkels Ole
Med samt sin Kjole
Var komiftien ret i en hæslig Skole.
Gud hjælpe haml
(Gid det var mig, Ole, istedetfor dig; jeg skalde intet
saadan sidde og primsine'). Jeg skalde snart spørge:
„Vil da ha'e mig, Christeose?*«)
7.
Omsider Manden han fik paa Gang,
Og strøg Christense smukt under Ejnden:
„Mig Tiden gjores saa grumme lang;
Jeg savner Medhjælp, jeg savner Kvinden.
(Gid jeg na tarde sige Resten! Men — han seer saa
yenlig til mig; jeg tør nok).
Som jeg vil sige,
Min rare Pige:
Jeg holder af dig, og skal ei svige!
^ Nu veed du det."
(Gid jeg kande see ind i dit Hjerte, hvad da tænker).
9.
Fa'er Mikkel satt' sig ved breden Bord,
Og nu fik Ole sin Mund i Lave,
Thi Elskovsaanden i hannem foer.
Og ham besjæled med Talegave.
(Fa'en fare i Knægten; kan han dog ikke snakke for
sig. Men hyad mon Fa'er vil sige?)
Hør mig, Falille,
Jeg beile vilde
Til Jeres Datter, Christen selille;
Hun hover mig.
(Siig ja, Fa*erl Aa, Herregad, siig jal)
10.
Hvad siger Tøsen? — Sid ned, min Dreng,
Og drik engang! — Og kom hid, Christense!
Vil du med Ole i Brudeseng?
Det er for dig, han gjør her Credentse!
(Gad veed Villien, Fa'er).
Tal ud af Manden
Og svar af Grunden I
Har du maaskee dig til Andre banden?
Saa siig kun frem.
(For man kan ikke blive klog paa disse Tøse naom-
stander).
12.
Ja, Ole, om jeg ei kjendte dig,
Du fik ei Tøsen, det kan jeg sige; ^
Jeg taler reent og foruden Svig,
I hele By'n hun knap har sin Lige.
(Jeg er gammel i Gaarde og yeed, hvad de Fleste dae
til).
Men dine Næver
En Medhjælp kræver,
Og Den, som selv med sin Gjerning stræber.
Man maa staae bi.
(Saadan tænker jeg, og saadan barde Alle tænke).
18.
Til Medgift, Ole, jeg giver dig
Min blissed' Hest og min skimled' Hoppe,
En opredt Seng og saa endelig
Ti Snese Kroner; — det kan vel stoppe?
(—at sige for det Første. Jeg kan jo altid skjde lidt
til siden, naar jeg seer, I vil stræbe.)
To Køer tilvisse.
Som gamle Sidse
Skal søge ud, og saa Faar og Grise
Jeg skjænker dig.
(Mindre havde jeg at begynde med).
14.
15,
Og fro blev Ole i Sind og Hu;
Han op af Lommen drog Fæsten sgave:
„Sølvmaller tolv til din Troie du,
Min rare Pige, af mig skal have.
(De yil Denekale see godt ad i min Bradetrøie).
Bær dem med Glæde,
Naar du skal træde.
Og fav'r og fiin tage Bmdesæde
I Kvindelag. "
(Det yeed jeg, Fogdens Kvinde har dem intet rarere.)
1) primsine (lollandsk) o: betienke sig, nøle længe.
Dn skjænker mig nu saa meget Rart,
Men hvad har jeg dig igjen at give?
En udsyet Halsklud har jeg bevar't;
Den skal min Oles som Brudgom blive.
(Ja naar jeg bare tænker paa den Dag!)
Forresten, Kjære!
Jeg selv vil være
Din Fæstensgave i Tugt og Ære;
Der er min Haand.
(Det drømte jeg intet om i Morges, da jeg malkede
den blissede Ko).
26
204
AndaaUno.
^
¥
Nr. 123 a. „Det var en Lørdag- Aften."
■^
I p 1 1 ^
{Fra NcréUgcsUcEnd),
1^
t
izn
1. Det var en Ler -dag - Af - ten, Jeg sad og ven - ted
P
P^
^^
r
^
^
:t-
1
i
<iig;
I .n rr r-
^^
Du lo - ved mig at
J~3
kom
me, Men
I #' 1 1^^'
1^
■^:
i
ni
0=^.
e
riri
/5^
Fq«
^
1?^
i** — fci
•- '^. '^ p
y*! ^
V
^
^
kom dog ei til
0^
kom dog ei til
mig, Du lo - ved mig at
n
kom
2. Jeg lagde mig paa Sengen
Og' græd 8aa bitterlig.
Og bver en Gang at Døren gik,
Jeg troede det var dig.
8. Jeg stod op Søndag Morgen
Og klædede.mig paa;
Jeg vilde hen til Kirken gaae
For at beskue dig.
4. Men da jeg kom til Kirken,
Da var du ikke der;
Men du var gaaet en anden Yei
For at bedrage mig.
5. Det røde Guld, det Baand,
Som du har givet mig.
Det er det bedst, du ta'er igjen,
Det vil jeg sige dig.
6. Hvor skal man finde Roser,
Hvor ingen Roser er-?
Hvor skal man finde Kjærlighed,
Hvor Kjærlighed ei er?
205
Andaattno.
Nr. 123 b. „Det var en Lørdag- Aften."*>
i
is
^^
f5:
isz=fc
^
$
m
i
^
a
?
tsrrts:
^ir^
r=r^
1-i
^^
1. Det var en Lør-dag - Af - ten, Jeg sad og yen - ted dig;
Du
lo - yed mig at kom - me vist , Men
i
?^
^
^
■'^
]rnr^r^
t
t
i
P
t
m
^
^^
t
i
n- J- f! r-frrf^ J' r Ji J' J' J'TI .
I
s
t=IS:
kom dog ei til mig, Du lo - ved mig at kom - me vist, Men kom dog ei til mig.
i
f
(^
i
^
fT
^
1^
i- ^ ^ . J
r
I
2. Jeg stod op Søndag-Morgen
Og flættede mit Haar;
Saa gik jeg mig til Kirken hen
Og om den Kirkegaard.
3. Men du kom ei til Kirke
Og ei i Kirken ind:
Thi du har faaet en Anden kjær
Og slaget mig af Sind.
4. Jeg gik mig hjem saa ene
Henad den Kirkesti;
Og hvert det Spor, paa Stien var,
Der randt min Taare i.
5. De røde Baand og skjOnne,
Som du engang mig gav.
Dem bærer jeg ret aldrig meer;
Jeg stunder til min Grav.
6. Hvor skal man Roser plukke,
Hvor ingen Roser groer?
Hvor skal man Elskov finde der,
Hvor ingen Elskov boer?
7. Jeg vilde plukke Roser,
Jeg plukker ingen fieer;
Dig elsked jeg saa inderlig,
Jeg elsker aldrig meer.
*) Texten en Omdigtning af den foregaaende FolkeTise ved Svend Grundtvig.
206
Andantino.
Nr. 124 a. „En eenlig Fugl udi sit Buur"/
)
I
1. En een - lig Fugl ud - i sit Buur, Sin Fri - hed grumt be - re - vet,
Den syn - ger vel af sin Na - tur, Skjøndt Hjer - tet er be - dre - vet.
Langt be - dre fri om -
j^ I r^i j j ^
i
^
^^
±±
H^f^ U I
i^
t
tt
I
*
u
£
é é ^ ^
m
^
^
s
i
kring at van - dre, End boe med Sorg
Is — =^^ — ^ — ^—^
1 Buur af Guld
Og ta - ge Brød
af An - dre.
Andante.
#T-H N
Nr. 124 b. „En eenlig Fugl udi sit Buur**.
^- = n=N=^— te
g g g n W £:^
Buur, Sin Fri - hed grumt be
tur^Skjøndt Hjer -tet er be
^ 1 j j"ll j-l j: i^ ^' ; I
Langt be - dre fri om -
m
I. En een - lig Fugl ud - i sit Buur, Sin Fri - hed grumt be - rø - vet, u j #„•
Den syn -ger vel af sin Na - tur^Sl^øndt Hjer -tet er be - drø - vet. ^*"^ be - dre fri om-
t
Å
^
^^
*) Et Bradstfkke af en paa Landet meget almindelig, men af Indhold ubetydelig Vise, der begynder: |,Jeg seer et Lys i Østerland.
t5?-
I
207
krins at van - dre« End boe med Sore i Buur af Gul
UM^
I
^m
^4h4S^
Guld Og ta - ge Brød af
An - dre.
I
^
f
i
Andantino.
—r-
Nr. 124 c. „En eenlig Fugl udi sit Buur,"
m
mr^
^
r i -^j /'i r^'
(jFVa NordsjæUUmd).
±±
1. En een - lig Fugl ud - i sit Buur, Sin Fri
Den syn - ger vel af sin Na - tur, Skjøndt Hjer
hed grumt be - rø
tet er be - drø
vet,
vet.
li1 j ;N-j.
Langt be - dre fri om -
ft±ht±^
kring at' van -dre, End boe med Sorg i Bu ur ^ af Guld Og ta
ge
Brød af An - dre I
s
J.
7
S
t
t
^
^
*
^
i
t
3
2. Hvad haver jeg, for jeg har lært,
Jeg, som saa Ondt maa lide I
Hvad haver jeg, for jeg har reist
I Verden om saa vide!
Saa langt som Himlen er fra Jord,
Saa langt er du fra dine Ord,
Som du med mig har talet
r
208
Hoderato.
Nr. 125 a. „God Aften, min Pige."
{SjjaUandsh).
fc=
^^^^
15=1^
i==^
h — N
^
^
¥t k^
S
gan
gen, Og e - ne maa jeg van - ke, For ham maa jeg bæ
^ ^ ^
S
K
re Stor. Sorg og U - ro!**
Moderate.
Nr. 125b. „God Aften, min Pige."
(Fra Aarhuus- Egnen),
trin J:^'l i
m
V-
E3ee
^ i?
fes
5==?:
; ^'P ^ ^" 1 r iJLci
i
1. God Af
ten , min Pi
gel Er Kjæ - re - sten bort - gan - gen, Be - kla
¥
rj n\( ^^^^^^ ^
."!w.
i^
=?^
ger jeg dig. »Ak, ja, han or bort-
j
ri^ t'^^
^
«
^^
t
I
ITi
r\
t
209
" r^ / j'i j- i' i-
I T"
3
%
t
^
l;
gan
gen, Og e - ne maa jeg van
ke, For ham maa jeg bæ
wP-^^\p
fi Jh S
re Stor Sorg og U - ro!"
Jeg klæber dig, min Pige,
I Silken den fine,
Skarlagen saa rød;
Guldringene fine
Skal ogsaa vorde dine,
Naar kun du vil være
AUerkjæresten min.
„Det er vel ikke Andet,
End Spot, sonr du taler,
O Hans, her til mig.
Ja, hvis jeg det gjorde,
Og Kjæresten det spurgte,
Saa slog han mig reent ud
Af Tanker og Sind.
Nei, før jeg skulde svige
Den, jeg bær i mit Hjerte,
Den, jeg har saa kjær;
Før skulde jeg give
Mit Liv under Knive,
Og lade mig begrave
I Muld og i Jord.^
Farvel da, min Pige,
Jeg vil dig ei bortlokke
Fra Den, du har kjær.
Men jeg dig ei kan glemme,
Om end jeg skulde leve
I hundrede Tusinde
Mangfoldige Aar.
Ji-j- / iV i' / i'
Nr. 126.
nGod Af- ten I skal vi sam - les her?^ O hvem kan bli-ve hjem - mel Thi det jo alt -for lang-somt M er. Det kan Enhver for-
t
^=^
^
æ
m
nem - me. At her i By - en er Pia-seer, Kom lal - la - la - la, her er Pia-seer. Som vi hver Af -ten seer.
1
m
^
^
^
^
fcÆ
^) langiomt (langweilig?) o: kjedflommeligt.
L
S7
210
Oon moto.
Nr. 127. Télf synir. De tolv Sønner.
\ kU J'J J' I J n^f^
J J' J J' I J J' J ^
{Et islandsk Kvad).
1. Eik
1. E
ur Ha eg
ge to jeg
ad tvær sam - an sted
sku - ed staae a - le
ne<
5nn ' ur græn, og var med bl6in - i géd
Hvor - af en bar Blomst paa grøn - ne 6re
ne.
j^^iiJJ'j nui
^
j j j j'
^
^
f
r
r
¥• ~f^
r-r
^^
i
r
i
n
^
c^
J J .
J r J N i' J J N ;v
j
s
hin var eik - in fdl
Men den an - den fal
og f&
met var,
fard - u vis - in
Vis - ne Bla - de
lauf {)ar å, eg
kun den bar, Et
5
^
^
sodd - an så;
sel - somt Par.
lauf
Hen
eik - in - a
jeg gik, og
j i' ^ J'
^
^
r
r^
T
m
I
i
<^r~$:n
i
^
t^
p
+
r-
i
^
i
^^
leitst mér fyrst ad
ik - ke jeg da
p-
m
rein - a lund - ur ståls nam grein - a.
tø - ved. Den grøn - ne Eg jeg prø^- v©d.
211
2. Stakk eg hnif minn stofiainn i aA bragdi,
strax lir trénu eiturgnsu lagAi;
i stofninn bjiiga stakk eg |>å,
strax kom hunang hnifnmn å,
eg soddan så;
fannst mér mikid fyrst om |>ettaA efni,
fram |>6 lengra stefiaL
8. S& eg hænu sitja i Inndi finam,
sorgandi bjå linga kindum sinum,
ellefa hiin &tti sér,
allir daudir syndnst mér,
eg segi |)ér;
gåda nii kongur glOggt ad ræAu minni,
og grey-samvitsku t»inni.
4. En så télfti einn mér sadist lifa,
upp å hennar baki var ad klifa,
nndran stérv eg af {)'i fékk!
åfram lengra |)d eg gékk,
nm foldarbekk,
fifil-bleikan fåk einn leit eg standa,
å fédri eptir vanda.
5. Reiddyr {»etta R^nar b61 nam pr^da,
med rauda goU um lend og faxld sida,
gylltan sOdul å baki bar,
biiinn vel så h6fa mar,
8V0 vænn hann var,
fagurt beisli fågad med j5tna rémi,
fritt af saorleiks grémi.
6. Fåknr |>essi fallnr var af drambi,
af fegurdinni stærdi sig, med rambi,
hann brå å leik og braut af sér,
biining allan, sadist mér,
svo sandur fer,
beisli, sGdoll, biiningnr og reidi,
hann braat sinn båls, og deydi
2. Jeg min Kniv i Egens Stamme stødte,
Men en Edderstraale fuul mig mødte.
I den anden skar jeg saa;
Honning paa min Kniv da laa.
Kan du forstaae?
Stor vel maatte min Forandring være; —
Dog, jeg saae end Mere.
3. Saae en Høne sine Vinger brede
Sorrigfald ad over Unger spæde;
Elleve hun havde sig,
Alle døde, syntes mig.
Men mærke dig.
Hvad, o Drot, du nu af mig skal here;
Det saare vil dit Øre!
4. En tolvte Unge tyktes mig at leve,
Paa den ømme Moders Ryg at svæve.
Og jeg stadsede derved.
Bort jeg vendte mine Fjed
Fra dette Sted.
Snehvid Ganger da mit Øie mødte,
Stolt sin Hov mod Jord den stødte.
5. Guldbesat saa var dens Sadelbue,
Og af Guld mon Sadeldækket lue.
Bidselet af Guld den bar;
Aldrig Sligt jeg skued har,
Saa skjen den var.
Tømmerne jeg saae at giede
Af Karfunkler røde.
6. Fuld af Hovmod Gangeren sig brysted.
Og sin skjønne Manke stolt den rysted,
Fnysed, sprang og tumled sig;
Men — i al sin Pragt saa rig
Den pludselig,
Tynget vel af Guldet røde,
Faldt til Jord og døde.
Anm. OreiiBtaaende Sang er et Bmdstykke af et Digt af Drærgen Gadmimd Bergthorasøn, død 1705, af følgende Indhold: En ryggesløs Konge havde en blid og
djdfg Dronning. En Vijsmand ^vde spaaet ham, at han ikke vilde døe, førend ban fik en Søn, der foreboldt ham hans slette Levnet. Kongen tænkte, at han da nok
skulde holde Døden fra sig, og lod elleve Sønner efter hinanden dmkne. Dronningen svandt hen af Græmmelse. Da hnn tolvte Gang skulde føde, maatte Kongen just
drage i Leding, og han befalede da, at, hvis Dronningen fødte en Søn, skulde denne dræbes. Hun fødte en Søn, men overtalde Hoffolkene til at skaane hans Liv, og
han blev da sat i Pleie hos fattige Bønderfolk. Kongen kom hjem og troede, at Barnet var dræbt. Da Sønnen var bleven tolv Aar gammel, kom han oftere sammen
med sin Moder. Engang gik han ind i Hallen; Kongen befalede ham at gaae bort, men Drengen svarede: »Jeg vandrede tidlig imorges ud i Skoven, og da saae jeg, hvad
jeg nu skal fortælle dig.« (Her begynder det optagne Brudstykke af Sangen). Efter denne Fortælling gjør Sønnen Anvendelse af Lignelsen paa sine Forældre, forekaster
Faderen hans vilde Levnet, og giver sig tilkjende som den tolvte Søn, idet han bønfalder sin Fader om, at denne dog angrende vil omvende sig. Kongen bliver rasende,
svinger Sværdet for at dræbe Sønnen, men segner i samme Øiebllk død tilbage.
27*
212
Andantino.
r
Nr. 128. Islensk kvæ^i. Islandsk Kvad.*>
*r II j j j rrr; j j ri
i
^
^
*
f i f . _ — I — I
i
1.
1.
For - dum - tiS einn bij6t
For -duma -tid en Bid
ur brands ,
ders - mand
bj6 - vi6
Boe - de
m
^1 jg
mf
*
^
ålf
ved
ur
Ju
4-
Jdd - a - lands ;
dæ - as Strand;
^=F
fe^
- [gj^
#
5^
^
S
^
é
I
5^
m
i
rid - da - ri var, en
Sag - net ei for -
^fc
fe
I
^^
5z^
^
heit - i
tæl - le
hans
kan,
fj n J
f
J> J
?
hreyst- i bar;
Yng - ling skjøn ,
»J n j
r
B
il
S
*
3 — J 7 J' l J J TTTinT^
j
^^
^
herm - ir ekk - i sag
Hvad hans Navn mon væ
a.
re.
Al - ex - and - er son
A - lex - an - der hed
^^-^J-4
hans var,
hans Sen ,
p
4-^/j .j
J i I J J ^-14^
sveinn-inn afl og
Kæm - pe god og
rj
rj
i
^^
f^
^
m
f
m
i
r
IS
e
frægr - i mad
Paa hvi - den Hav
^^
ur fannst ei
og Jor - den
fyrr - i nm |)å dag - a.
Fand - tes ei hans Li - ge.
f r
^
|>ar
grøn
f
^
m
i
%
^^
i
i
^■^L^ . t
S
i
*) Brudstykke af „Vina-Spegill*' (Venne-Speilj, et Digt nf Forfatteren til den foregaaende Sang.
213
2.
Med t^vi hann var skilnings skir,
skikkanlegur og vidméts hyr,
fadir hans sagdist: seima t^r
setja i skdla vilja.
Var hann |)ar nm vetur |>ijÅ
visdém miklum gjørdi nå,
f^stist og |>ann frddleik &
fngla-saung ad ski^ja.
3.
Eptir lidin årin |)rjii,
aptur heim svo fer6ast nii;
riddarinn og hans rika frd
mnni fagna branda..
Hann 1 allri hegdun var
hæversklegur , niennta snar,
daglega |)& brejtni bar
bænagjOrd ad vanda.
4.
Kappinn heim |>& kominn var,
& kvOldi einn svo tilbar:
nætnrgali' i glugga |>ar
galadi hått lir måta.
Riddarinn talar vid refla-spanng:
raostin sii er f5gar og lanng,
hver mér ^fdir ]>enna saung,
)>ann eg yitran j&ta.
6.
Alexander ansar til:
allan |>enna saung eg skil,
sist [)6 ykknr segja vil,
svo mér reidist eigi;
En eg hygg, ef ad er gåd,
åsett vera Drottins råd;
held eg engin heim s um låd
hindra |)vilikt megi.
6.
Riddarinn sér birta bad
brådlega, sem fnglinn kvad,
sagdist vilja vist um {»ad
vita |>yding snjalla.
Fnglinn segir, sveinninn tér:
svoddan tign og hefd mig sker
|>id sknlnd bædi |>jdna mér
og t>ar med herra kalla.
7.
Reidast teknr riddarinn,
rædir svo vid arfa sinn:
dårlegur er {»ånki |>inn
|>ad ad opinbera:
ad eg skuli (|j6na |)ér
|)in og lika m<Sdir hér;
ådnr en |)etta {»annig sker
|)ii skalt drepinn vera.
8.
Sveininn flutti sjåfar til —
sannar {»etta kvæda-spil —
fleygdi lit å fiska-hyl,
fast i rannir dålpa.
Kvad |)ar skyldi kaftia spå,
kémstii aldrei landid å;
|>in djiipsær vitskan daudanum frå
dugar mi sist ad lyålpa.*)
2.
Da han klegtig var og snild.
Hjertensgod og hjertensmild,
Faderen ham sende vil
Til de Vises Skole.
Der i trende Vintres Tid
Viisdom lærte han med Flid;
Fuglesangen sød og blid
Lærte han at tyde.
8.
Derpaa« efter trende .Aar,
Svenden til sin Faders Gaard
Atter vender; Mod'ren staaer
Venlig hos hans Fader,
Og med Glæde elskte Søn
Huldt omfavner, stor og skjøn.
Gudhengiven han sin Bon
Ingen Dag forsømte.
4.
Sildig Aften næste Vaar
Ridd'ren hos sin Frue staaer,
Nattergalen udenfor
Slaaer saa høit sin Trille.
„Hvem, der denne Sang paastand,'
RiddVen talde, „tyde kan.
Vil jeg kalde visen Mand,
Berømme vidt hans Snille.**
6.
Alexander gav til Svar:
„Nattergalens Trille klar
Jeg forstaaer, men Lyst ei har
Ekler den at tolke.
I vil vredes, — men jeg troer.
Hvad Vorherre, viis og stor.
Har besluttet, her paa Jord
Ingen kan forhindre.*^
6.
Ridderen ham sige bad
Sig paastand, hvad Fuglen kvad;
Thi han fjerne vide gad
Sangens skjulte Mening.
Svenden tyder Sangen saa:
^Høihed, Hovmod nær mig gaae;
Begge I mig tjene maae
Og mig Herre kalde. ^
7.
Ridderen blev mod i Hu
Og til Sønnen sagde nu:
„Slette Tanker viser du,
Sligt at aabenbare:
At jeg skuld', en Tjener Hig,
Med din Moder lystre dig I
Men du farer vild deri; —
Før dit Liv du miste!**
8.
Sønnen førte han til Strand,
Kasted ham i Havets Vand;
Af Stormen vildt omtumles han,
Angst i Farens Kvide.
„Lad din Spaadom drukne der;
Ei paa Land du kommer meerl
See nu, om din Viisdom her
Frelser dig fra Døden!** •)
*) Han kastes af Bølgerne op paa en Klippeø. NsBste Dag nærmer sig et Skib; man hører hans Nødraab, tager ham ombord, fører ham til Ægypten og
Kongen, som har lovet sin Datter til Den, der kan udtyde to Fugles Sang, hvorved han bestandigt forstyrres. Alexander løser Gaaden og faaer Kongedatteren,
det ham atter imod, men en Ven redder ham; heraf Kvadets Benævnelse: Vennespeil.
Iger ham til
Siden gaaer
214
Andantino.
Nr. 129. Livets Seilads.
g nr \> [\ij \. J'ijwi
1. Hvad vin - des paa Ver - dens det vild - som - me Hav? Ak,
tu - sio - de Fa - rer i skum - men - de Trav! Man
p \\v'\ m \ o ^
giSS
Fi«
t£
arnrr
ru i \
J' j'ij '^
veed kun to Hav - ne, Be-kjend-te af Nav - ne, Den e - ne vor Vug-ge, den an
den vor Grav.
j ' ^j i fj-i. ';
r
"^^^rrm
w
r i w
1
t
l
^
5
^
2.
Fra Vuggen til Graven roaa krydses omkring
Blandt Haabets og Frygtens de stridige Ting;
Snart vippe vi oppe
Paa Bølgernes Toppe,
Snart nærmes vi Grunden i flyvende Spring.
6.
3.
Her fristes Ustadigheds Ebbe og Flod,
Een Vagt er saa ond, som en anden er god;
Hver Time i Glasset,
Hver Streg paa Compasset
Forandrer, forhøier, fornedrer vort Mod.
4.
Saa hidser en Medbør det nedrige Sind,
Og puster i Hjertet Dumdristighed ind;
Vil Farten kun feie
Vor Attraa, vort Øie,
Strax blæses vi op af en ønskelig Vind.
6.
Saa slipper Frygtagtighed Roret i Hast,
Naar Forstavnen dukker for Bølgernes Kast;
Naar Vindene suse.
Og Vandene bruse,
Saa skrækkes vi strax for en knagende Mast.
Dit Forsyn, o Fader I det fører os hjem;
Det styrer saa sikkert, hvor Søen er slem.
Vor Gisning kan feile;
Hvor vi end vil seile,
Selv stavne vi mere tilbage, end frem.
Jimbx$%\n$ Btnb, (f. 1705; d. 1758).
Allegretto.
Nr. 130 a. „Jeg saae i Øster."
215
(PVa Fyen).
J i- J J- J' J ^
T^
^^
1. Jeg saae i - ster og jeg saae i Ve
Jeg saae saa man » ge smuk-ke Pi - ger dand
ster, Jeg saae i Søn - der og jeg saae i Nord;
se, Men al - drig saae jeg Den, jeg saae i
dolce e legato
^
fe
t^
i
i
i
i
*
^m
j
^
3
^^
Iv
N — ^
*
^
i
^
i
^
^it^
-<^
^
5or.
Den før - 8te Kjær -lig -hed er dog den bed - ste, Vist al - drig jeg for -glem -mer dig, min Yen!
Vist
■^
^
P
i
^
P
S
g^^^f^
^
É
t^
e
i
^
t
i
i
f
i
i3
£
E
^
<5^
al - drig jeg for-glem-mer dig, min Yen I
2.
Og kan jeg ikke til min Ejærest komme,
Og hverken ridend' eller gaaende,
Saa vil jeg blive til det bliver Sommer,
Saa vil jeg seile over Belgen blaa.
Den første ^ærlighed er dog den bedste,
:Yist aldrig j^ forglemmer dig, min Yenl:
V
216
Allegretto.
Nr. 130 b. „Jeg saae i Øster."
mT77\~j
(Fra Varde -Egnen).
< L
f^
h [ N h
!•• ." j' ^1 g r
1. Jeg saae i - ster, jeg saae i Ye-ster, Jeg saae i Søn - der, jeg saae i Nord,
2. Og kan jeg ik - ke til min Ejæ-rest kom « me, Og hver-ken ri-dend' el - ler gaa- en - de,
Jeg saae saa man - ge
Saa vil jeg bi - e
» rT'rg l '^.^- j'J'J'Ji^"*"j-J''^'J'U ^=1 1 ^'^
^^
smuk - ke Pi - ger dand - se, Men al - drig saae jeg Den, jeg saae i - Qor,
til det bli - ver Som - mer, Saa vil jeg sei - le o - ver Bal - gen blaa.
k n J^ I j
saae jeg Den, jeg saae i - jgor.
sei - le o - ver Bol - gen blaa.
?
r
^l%=N^
i
J
r
Pi^-VjJj i f^-:3N^y rJp
r
?
r
r
f
F
*
F
^
t
F
^
Oon moto.
Nr. 131. To gode Ting.
yi ;i fi 1 1 j' ; ; j ^
~jiiF i^i=rrpTn
-t
1. . To Ting od - i Ver -den, min el - ske • de Ven, Læg dem paa dit Hjer-te, saa gaaer det dig vel;
k
Det
t
t
^
gj^N'i .N'j'f i HJ^ jij'/j.n"ji/n.j ii
217
frem - mer din Æ - re, den bed
ste
Skat, Og al - drig du bli - ver i
s
3
3
Ver - den for - ladt
2. De to Ting de ere jo Troskab og Dyd,
Som vistnok belønnes med Glæde og Fryd;
Naar dem du udøver, du lykkelig er,
Og Herren dig hjælper, i hvor du end er.
8. Før var hver en Ting saa vis og saa fast,
Alt hvad der blev lovet, blev ikke kuldkast;
Men nu er vor Verden jo bleven saa svag,
At hvad igaar lovtes, det brydes idag.
4. Pas vel paa din Ungdom, imens du har den,
Din Ungdom den kommer jo aldrig igjen;
Og Æren, som svandt, den kommer ei meer,
Men du maa dig skamme for Hver, som dig seer.#
5. Som Blomster i Enge, der staae i en Krands,
Saaledes vi staae i vor Ungdoms Glands;
Som Bladene falme paa grønneste Lind,
Saa blegner jo ogsaa din Rosenkind.
Andante oon moto.
Nr. 132. „Gaaer jeg udi Skoven/^
nJ\U^
%
^
#^^
^^
N--
1. Gaaer jeg
De dei
ud - i Sko -ven,
lig - ste Frug-ter
paa Mark og
paa Træ - er
r
Hltn^- ^^- "l^' ^
I
i En - ge, Tæn - ker jeg paa
ne hæn - ge; Men jeg gan-ske
F
i
hen - de, som mit Hjer
ro - lig la'er dem hæn
i
3
É
s
rf
'iP^\ii ^ }\L^ ^ V^ Jl^. =^^
Fug - le - ne for - nøi - e sig, Syn
-^
f
^^
ge saa fry - de - lig; Kun jeg a - le - ne maa be - kym
f *-i
I
re mig I
s
e
t
t
t
m
pf
Ja, kunde med Tiden det sig saa forandre.
At jeg kunde tale med min Kjæreste igjen I
Da vilde jeg uden Bekymringer vandre.
Søge og omfavne dig, min trofaste Ven!
Gid du var mig saa nær,
Som du nu langt borte er;
Det er mit Ønske og al min Begjær.
8. Tænk paa din Skaber, imedens du lever,
Tænk paa din Kjæreste, mens Hjertet det er ungt!
Tænk, at du lever i Velfærd og Glæder,
Mens jeg gaaer alene og sukker saa tungt I
Tænk paa din søde Ven,
Som du gav dit Hjerte hen,
Tænk, at vi engang kan samles igjen I
I.
98
218
AnlanUno.
Nr. 133. Den Fangnes Klagesang.
(Jydsk Vise).
m
3
^
^
*=?
^'^' :> c i r r I
+
^
t^
s
1. Mig ly - ster at
sjun - ge, End-skjøndt jeg fan - gen er, Med Hjer - te, Mund og Tun - ge, Som Krop-pen i sig bær. Den
iljPliAi
|p-^
^i
-r^- ji
^-^^rrmr,
e
E
Dag for -glem -mes al - drig, Da vi til Grænd-sen drog, Heil til de nor - ske Lan-de; Det var et her -ligt Tog.
m
r-
*
5
^
r=f
r
^^m.
w
f
^m
3
f ifTii'''
2.
April den syvende,
Det var en Hellig -Dag;
Da Krud paa Kugler brændte,
Og Mange faldt i Slag;
Der blev saamange Enker
Og faderløse Bern,
Saavel udaf de Svenske,
Som af de danske Mænd.
3.
Da Slaget var til Ende,
Og Alting var forbi,
Da vi, som var i Live,
Maatte os til Fanger gi'e;
Da maatte vi marschere
I Sne og udi Vand
En fiirogtyve Mile
Til Staden Christian.
4.
Naadens Gud og Fader,
Som i det Høie boer I
See til os usle Fanger,
Som her paa Jorden gaaer!
See til os usle Fanger,
Som her i Norge gaae!
1 disse norske Lande
Her. er saa Lidt at faae«
5.
Ak, havde jeg Vinger
Alt som den hvide Svan',
Da skulde jeg mig svinge
Hjem til mit Fødeland.
Der er saa godt at være,
Der er saa godt at boe;
Og der fandt jeg min Ejærest,
Hun var mig huld og tro.
AnianUno.
Nr. 134. Den forskudte Pige.
^^
j'il ff-[ ! r f !l^'^?M^->-^'r
219
{Fra lyederiksborg- Egnen).
j J'i ^-r J' J^ i
1. Jeg gaaer i in - sind Tan-ker, Jeg el - sker Den, jeg ei kan faae; Mens han i Glæ-den van - ker, Jeg e - ne ser - ge
JV-^Nljip^rfS i
^m
«=6
^
J' n !?• g g c I f W I J- JW' p
maa. Stor Sorg er det, jeg dig ei
rt
9
fik, Som jeg nu harsaa Igær; Saa man-ge fal-ske Men-ne-sker, Aar-
/7\
|eg nu nair saa igt
g
/.n r^
i
np jc^ i j4j
n ^ i ^^^-^ i
/T\
É
^
2.
See Blomsterne saa skjenne,
Hvor deilig de paa Marken staae;
Jeg sorger mig tildede
For Deb, jeg ei kan faae.
Ja, om jeg nu i Deden gaaer,
Da bliver Sorgen din;
Bet aldrig udi Verden
Gaaer du udaf mit Sind.
8.
Langt heller vil jeg vandre
Den lange Yei med stort Besvær,
End som jeg vilde leve
Blandt falske Mennesker.
Til tide Mark jeg reise vil,
Og der mit Telt opslaae;
For hvert et Ord, jeg taler.
Af Skoven Svar jeg faaer.
S8*
220
ADlanUnø.
Nr. 135. J)et haver saa nyligen regnet."
Ji^^^ r c.f ^'Ji J j i j'Jir t ('V ^' nr ^-i i '^'^ g
b (". r
1. Det ha - ver
2. Jeg kan see paa di
saa ny
ne Øi
li - gen reg- net,
ne saa blaae,
Og de Træ - er de dryp
At do ha - ver for ny
pe end - nn;
li - gen grædt
Men i
„Men har
^^E
■+un-.
^
0^4 =^
^
\)\r I
m
i9-
i
gp
p J j- j' j J' ^-TTp' J' J ^ ^ I r O r r
m
Regn og i Blæst Og i Storm af Syd -vest Stan-der jeg dig dog al - le - ti - der næst.
jeg ik - ke Lov Til at græ-de, naar jeg vil, For - n - den at sper - ge dig?^
^.^jj-i i n\^u=^=ffr^.
^^
^
7
m
m
m
m
w
3
s
m
^-
fe
Allegretto.
s
VTf
^
r
Nr. 136. Jeppe og Trine.
n
^m
* * ^
iM
(Fra Fyen),
m
1, — Hvor er du nu korn-men
fra? Hjer - te lil - le Jep
?-f
i
pe! Og hvor er du nn kom-men
;oin-inrø^ fra*
S
fr^'J-^'fN J'.
^^^
Hjer-te Hl - le Jep-pel** Jeg kom - men er fra Mar-ked hjem, Tri-ne, lil - le Tri - nel Jeg kom-men er fra
m
^S
gs
E
^^
^
t
i
^^
^-.^^
yin j' ii
Mar-ked hjem, Hør du det min Pi - gel**
^
i
U [J I >: r II
2. Hvad har da bragt hjem med dig?
Hjerte lille Jeppe!
Og hvad har du bragt hjem med dig?
Hjerte lille Jeppe!
„Hvide Sko at dandse paa,
Trine, lille Trine!
Hvide Sko at dandse paa,
Hør du det, min Pige!"
3. Hvem skal ha'e de hvide Sko?
Hjerte lille Jeppe!
Og hvem skal ha'e de hvide Sko?
Hjerte lille Jeppe!
„Dem skal du tjene paa min Tro,
Trine, lille Trine!
Dem skal du tjene paa min Tro,
Hør du det, min Pige I ^
4. Men jeg kan hverken spind' eller sye.
Hjerte HUe Jeppe!
Men jeg kan hverken spind' eller sye,
Hjerte lille Jeppe!
„Saa kan du rend' og sladdr' i By,
Trine, lille Trine!
Saa kan du rend' og sladdr' i By,
Hør du det, min Pige!^
Andante.
Nr. 137. ,,Jeg kan see paa dine Øine/^
?di
^
r77/in j j'
{Fra Fyen).
1. Jeg kan
2. Di - ne
see paa di - ne
sor - te - bru - ne
Øi
Øi
ne. At du
ne Og å\ji
! I i * I i
m
s J N i
har en An - den kjær;
rø - de Ro - sen - mund.
Min 80 - de - ste Ven-
De har lagt op paa mit
^^
i
t
-^
i
^P
m
s
in - de! Slig
Hjer - te En
u4 ^ ' ' i
mig dog, hvem det er.
Byr - de saa tung.
I
5
i
m
222
AnlanUno.
Nr. 138 a. Gjensynet.
?^
p e legato
1. En 8^er - ne - klar Af
i - klar Af - ten i Bo - lie - beds Lund Jes cdk mifir soad - se - re blandt Blom-ster :
^
^
-^.j ^
Jeg
e
^
? ?.
(^V
^-ii— t
pi^U'^Cf^
i=&£
^a^
t
5
rj j ;-; j j
J L
taus af For - un - dring stod stil • le en
Stund Og hør - te den Nat - ter - gal syn - ge.
^
^
f f
t^v
t^V
3
^
AnlantlDO.
Nr. 138 b. Gjensynet.
(.FVa Forde-Æj^nm).
N ^ ^
^
j / i / j'
f il'
f
^m
^
r
^^
v—N
V
1. En stjer-ne-Uar Af - ten i Ro - lig -heds Land Jeg gik mig spad - se - re blandt Blom-ster; Jeg taus af For -
S
n
i
i
i
CD
9 f
t
^^
un- dring stod st il - le en Stund
» — —
I
Og bør - te den Nat - ter - gal
i
syn • ge.
? ?
^
223
2.
Da pluds'lig fornam jeg en kvindelig Rast,
Som sang med henrykkende Stemme;
Den Stemme kom fra et saa ynkefuldt Brjsl;
Eki Jomfru jeg fandt i det Grønne.
3.
Hun sad tæt ved Seen med Blomster i Haand,
Og saae op til Himlen og sukked:
^O naadige Fader! du lindre det Baand,
Som ligger saa tungt paa mit Hjerte.
4.
Min Fader er druknet udi dette Vand,
Min Moder hun sorger saa saare;
Derfor maa jeg leve saa eenligen hen
Og fælde de modige Taarer.
5.
En Elsker jeg havde, som ogsaa forsvandt,
Hans Fader det ei kunde lide;
Thi sendte han hannem til frenunede Land,
For 08 fra hverandre at vide.**
6.
Jeg stod da lidt stille, betænkende mig;
Mit Blod randt med stærkere Varme:
nO yndige Lise I saa er det da dig?
Kom hid i din Ludvigs Armel*^
7.
Nu blev da den Jomfru saa inderlig glad^
Og jeg ikke mindre tillige;
Min Længsel var stillet, og udfyldt mit Savn;
Jeg fandt jo min elskede Pige.
Nr. 139.
ABiaiitliio.
Jeg saae en Pi - ge ud - i Drøm-me
Hun sag - de: du bli'er jo saa læn- ge,
r
f
{Fra BcmdtrS'Effnen.)
viu•i^^^n i'i mm
Drøm-me, Som jeg saa sø - de - lig laa og sov;
saa læn - fire« Før du vil dig med mig for - lov*. ^^
m
læn- ge, Før d
s
^1
g
\ \ iL f\ J'M^ I
1 Ar^
de gav til Svar: Jeg troer, du er og bli'er en
paa hen - de gav til Svar:
I
Æt«.
S
^
r
og bli'er en Nar I
\
• . • .
m
224
Andantino.
Nr. 140. Jydsk Vise.
^^m
3
^
Gud yid - ne skal
r
^^
r
n J j:
(Fra Thyland).
i Him-me - len, At jeg
har el - sket
h^r^U4
i
jijHH H-— Ip l
3
dig, min
^
-e^T^
Ven, Op - rig - te - lig, for - n - den
JA
:s^
t
s
■^^
^^
»■
f^p
. ir
Svig; Men nu har
m
i^V
t
-i —
du be- løn -net mig; Den Len, jeg fik, den var ei
-^^
1^
^
t
#
3^
I
^
^
god,
Den træng
te ind til Hjer - te - rod!
t
1^
9-
-^^
f^P
Andante.
Nr. 141. Sømåndskonen til sin Mand.
^m.
h — h
rr^
g^
?-.■.- 5[ :j * *
1. Til min el - ske - de Mand Jeg vil skri
=g ?rn in M
^
(JFVa Mandd).
^^ /i' Jr
ita!
fa=4s:
ve en Sang, Og jeg dig den af Hjer-tet har
w w
vet; Naar jeg
s
i
i
^^
*
i
W
t
?
tæn - ker paa dig, Fry - des jeg saa in - der -lig; Thi du er al min Trøst her - i
Li - vet.
^
*
^
i
3
i
2.
Udi Ungdommens Aar,
Udi blomstrende Vaar,
Da vi gav jo hverandre vort Hjerte;
Vi var Begge saa glad',
Naar vi hos hverandre sad',
Vi da glemte al Jordlivets Smerte.
3.
Ud paa Bølgen den blaa
Maa du bort fra mig gaae.
Men dit Minde mig stedse dog følger;
Ofte lider du Nød,
Ofte skuer du Død
Paa de vilde, de fraadende Bølger.
4. -^
O, du brusende Hav,
Tidt du aabner din Grav,
Og utallige Sjæle du favner;
Pigen mister sin Ven,
Og en Fader sin Søn,
Ja en Kone sin Mage tungt savner.
5.
Du, min Gud, staa os bi!
Gjør fra Kummer os frie.
Vær vor Støtte i Alderdoms Dage,
Gjør vor Dødstime let,
Vore Synder udslet,
Naar vi Afsked fra Verden skal tage
Nr. 142. „En Vise vil jeg skrive."
225
{Sjællandsky
1. En Vi - se vil jeg skri - ve alt om min Ung -doms -tid, Da jeg i at - ten Aar hav - de
Da fik jeg forst at vi - de, hvad Kjasr - lig - hed for - maaer, Og si - den har jeg alt Det op-
tt
^3:
%.
ra i
S
^A
A
3^
5S
t
^m
i
' 1 / j h
ls=ts
^^^
^^
le - vet;
skre - vet
Jeg fik mig en Yen,
Til ham gav jeg mig hen, Den Ejær-lig-hed blev van - ske - lig at
r f <rn'0'-"j^^
^
fø - re; Det skal I snart her - ef - ter faae at hø - re.
f
^
i
f f
Tm^
p
^^1
I.
2. Yi levede sammen ndi et halvt Aars Tid,
Vi elskede hverandre uend'b'g;
Vi deelte med hverandre baade Sorrig og Fryd;
Den Kjærlighed var ikke at beskrive.
Men saa kom Krigens Bud,
At de skuld' drage ud.
Nu har jeg ei Andet tilbage,
End Sorrig og vemodige Dage.
3. En Kugle ham traf udi hans venstre Bryst,
Den trængte sig ind i hans Hjerte;
Han levede en Time og led saa bitterlig,
Da lindrede Gud Fader hans Smerte.
Nu lider han ei Nød,
Men nyder Søvnen sed.
Gud gjemme ham selv i sit Rige;
Det ønskes af hans efterladte Pige.
29
226
Allegretto
Nr. 143. yfJeg en Bondedreng."
(Fra NordgcMani).
m
1. .JegenBon-de-drengHav-demig-en Ven I mit Hjer-te sat;
Men nu skal hun snart Gif- tes med en Fart, Hnnharmig for- ladt
t
m
2. Hnsker du den Gang,
Da vi sad og sang
I den grønne Lund.
|:Jeg begjærede,
Du besnærede
Udi samme Stund. :
Allegro moderato.
f
F
i
I
F
^
8. Jeg har Penge nok,
Ejær'ster i en Flok,
Ti for een kan faae.
|: Guld og Midlerne
Blinde Øinene;
Det maa jeg forstaae. :
4. Hverken min Mama
Eller min Papa
Skal forbyde mig,
|: Elske hvem jeg vil,
Hvem min Hu staaer til ,
Uden List og Svig. :
Nr. 144. Mit Krigstog.
^EE
T^T7T"rn: Ji IJ: JN: J I r
iNI
(Sjællandak).
^
-■$
I^WHS-
f
^
^
1. Min Fa' - er var en Bon -de -mand Fra Sto - re Blou-ster - 'ø - de. Han rei - ste sig slui vidt i Lcmd, Snart
%i T \i
m
é
fci
^
Éi^
;> •? 1^ ?
^ C »f E
I in - de og snart u - de. Han
mwi t' 1 1 ^' Mi44jif/fj
de. Han sa'e: du er en rask Era-bat I Krop - pen og Ge-bær - den; Saa tag nu din Tor-
^ g 7
t
^^
^
s
^-r^
5=i
>• j; J j: J i J: / ; å
^
]^
r^-7
ni - ster fat, Og see dig om
Ver - den I
I
227
2.
Jeg kom til Ejebenbayn; hvad skeer?
En Herre paa mig skraaler;
Det var en Underofficeer,
Han mine Lægge maaler;
Han fører mig til Exercis,
^E ^J^tig Prygl der vanker;
Thi Tapperhed og Krigsm'alis
I Godtfolk der man banker.
3.
Jeg bragtes til Armeen bort —
Commando maa man lyde, —
Men Fjenden gjord' Processen kort,
Begyndte strax at skyde.
Jeg raabte, da jeg Fjenden saae:
Lad være med de Fagter I
Men inden jeg mig ret forsaae,
Fik jeg et Grundskud agter.
4.
Jeg bragtes til et Lazareth,
Og der man mig mon syne:
Min Seng den var et gammelt Bræt,
Og muggen Halm min Dyne.
Af Maanedsgagen blev betalt
Min Feltskjær og min Docter;
Men jeg var halt og jeg blev halt,
Trods Piller og Decocter.
5.
Da jeg blev rask, jeg var ei seen
At skynde mig paa G«den;
Med Krykken og det ene Been
Jeg hinked* ud af Staden.
Jeg tænkte nnderveis som saa:
Jeg til mit Hjem vil tøfle,
Og Fanden meer i Krigen gaae
At lade sig karnøfle.
Andante.
Nr. 145. „En sørgelig Vise.^^
saa en smuk Sol - dat
De hav - de hin - an - den svo
ret paa Æ - re, Livog Sjæl
gif - tes med hver^
B
m
frj|i"ii,J:J'J'j^^
aii*dre, men det fik in -gen Held*)
poc, riten
*) Pigens Forældre fandt nemlig ikke Partiet passende, og da hnn af Lydighed mod dem hssrede Forbindelsen, dnsbte Kjsresten hende og angav sig selv for Ørrigheden.
29*
228
Andante.
Nr. 146.
(Fra Kolding),
.| jj I J J j|j ^^
^^
Ver -den, Ver -den, den er split - ter - gal . . • .
w-^
■«
m
u
TTTl
7
-^
I
-^-
^m
Æ tP
^
-w-^
i
V
r
I
Andantino.
Nr. 147.
ii:^i^iuii4ii.^u^i^
^^
1^
^^
Jeg er kon en fat - tig Pi - ge, Mi - ne Yen - ner e - re faa;
Mi - ne Ven - ner e - re ri - ge, Dem kan jeg ei sto - le paa.
dolce
^^s
^=t^
I
Dog jeg har end - nu en Ven, Det er
A
'^ '^é--l^^ O^^
end - nu
en
Yen, Det er Gud i Him - me - len.
■oderat«.
Nr. 148.
229
tf ''II ri il n f TlT-JTtHr' ' Il • I f f' t ^ W^t^
^r I v
Sol - da
ten dra-ger fra Eri - gen hjem. Hur-ra!
m
^s
Sol - dat, Sol -dat! Hvor -fra kom - mer du? Di - ne
mf
fU^' i f ' ''rj^' f f ,^
^B
Klæ-der er rev - ne saa hæs - ligt i - tn. Hur - ra!
^^^
^^
u
s
m
Nr. 149.
(Fra Vordingborg).
PVH^
Og der er in - gen Ting, som kan fly - ve saa heit, Som Fal - ken med al - le si - ne Un
j -^ ^
t
m
m
$
i
m
p
S
ger;
J
Og
5
#
{r=fi
^
N-
^S
n
^
'iij- ' j''
^
^
der er in - gen Ting, som kan skæ - re saa dreit, Som on - de Men - ne - skers Tun - ger.
t
m
I
r
i
m
-^
5
?
230
Oon moto.
Nr. 150. Jydsk Bondevise.
mwpi
3
1. — A sku just te Mærken *) drav, Jen, tov, fiir — A komderett, for de var Løvrday. Seis aa syv, ott' aa ni
3
f.A kjOvt en Hellemis') for en Skjælling,
— Jæn, tov, flir —
En Bjessel for en Havrekjan^).
Seis aa syv, ott' aa ni aa tjv\
3. A ska just mæ fæst en Bruj ,
A kjOvt hin for en Helmeshuj.
4. Æ Haal^) den ga hin te en Krans,
Æ Orer te en Par Lejerhansk ^).
i
5. Den Gaang mi Bruj kom te Ejærkedig®),
— Jæn, tov, flir —
De Mjænniger^) di banned, di had aller sjæt hin Lig*.
Seis aa syv, ott' aa ni aa tyv*.
*) Mørken o: Marked. ') Hellemis o: en gammel Hest, et Øg. *) Havrekjan o: Havrcneg. *) æ Haal a: Halen. ^) Lejerhansk o: Læderhandsker. *) KjøAedig
o: Diget omkring Kirkegaarden. ^) De Mjænniger o: Kirkefolkene.
All6({ro moderato.
Nr. 151a. De tre Skalke,
1. Der sto - de tre Skal-ke og tænk - te et Raad, — Tung -lu - ti, tung -lu - ti, lu - stu - di - lei — De
2. De To tog den Tre -die og stop-ped' i en Sæk,- — Tung- lu - ti, tung -lu - ti, lu - stu - di - lei — Saa
^
m
F
i
*
9^
^-
t
f ^ TW^
J
vil • le til Mel - le - rens Dat
ba - re de ham o - ver Møl
TO
^m
^ y-r^^r^
h — N
S
n.J J i J i\-^-^^ ^
^
fT-rr
I
r
f
ter gaae. Stol - ten A - de -luds, Baadsmands Huus,
le - rens Bæk. Stol - ten A - de - luds, Baadsmands Huus ,
Krus - mu - si - dus,
Krus - mu - si - dus,
mf
Tung
TuDg
lu
la
ti, tung -lu
ti, lung - lu
ti,
m
t
5
lu
kl
i
8ta - di - Idi,
stu - di - lei,
Ere - 8to - ma
Kre - sto - ma
ni
ni
For Snur - re - vur
For Snur - re - vur
f
i
^
+
S
%
re - vip, For Ce
re - vip. For Ce
- re -
-re -
mo - nie.
mo - nie.
^
Å.
f
i
1
Anluitliio.
Nr. 151b. De tre Skalke.
(Melodie fra Sorø- Egnen),
fe*
rrrrrj
1F=*
^
S
S
^^
M
T^—
3
^
^
3
f
?^
1. Der sto - de tre Skal - ke og tænk - te et Raad, For ra-sker - i - ru, for tril - ler - i - tu, for tril - ler - i
2. De To tog den Tre - die og stopped' i en Sæk, For ra-sker - i - i-u, for tril - ler - i - tu, for tril -ler-i
r=t^
■*— ==''1' rnf f- f- ^ "' ^ ;
n^TJv
f ♦_^1- „,f ^ ^ -0- f mf
lig - ger i tra - ra - ra — De vil - le til Mol -le - rens Dat -ter gaae. Tru - ru! Rum -bum bei - en, Skam faa Gjo-gen,
lig - ger i tra - ra - ra — Saa ba - re de ham o - ver Mel-lerens Bæk. Tru -rul Rum -bum bø^j^en. Skam faa Gjg - gen ,
fc^
?=b
tJéJL
^ j^ i^ "" ' u
m
^
m
tir - li lei - en , tir - li lig - gum fix - rum !
tir - li lei - en , tir - li lig - gum fli - rum I
.^^
;D,,-nrri
r7\
^
f
^m
3. „Og her du Moller, saa fager og fiin.
Du male Hveden og Rugen mini''
4. „„Sæt Sækken der i Kammeret hen.
Der kommer slet ingen Rotter til den.^**
■
5. Og da det blev mørkt i hver en Vraa,
Saa kom han frem, som i Sækken laa.
232
ABdanUno.
I
Nr. 152 a. Bræmsen og Fluen.
?
S
fr
i
^
^
f
t
\
1. Tog Bræm-sen Stev
2. Og da han kom
ler og Spo - rer paa, —
til Flu - ens Gaard —
5
^ — ^
t-É:
^
i^
Tra - nen trær paa Trom-men — Saa red han sig
Tra - nen trær paa Trom-men — Stod Fin - en g
til
de,
il' t ifj ^nw ,i^m :=^(ttf^j ø ^
Flu - ens Gaard
svøbt i Maar
ae
j:
i
Blom-men.
Blom-men.
?
^
3
i
I
Andantino.
^
j_/ j: j^ /
Nr. 152 b. Bræmsen og Fluen.
f=f
I i » /"j!
{Jydsk Mehdié),
s
1. Tog Bræm-sen Stev - ler og
2. Og da han kom til
^Sr
Spo
Flu
i
Pdrili,/:13 J'jI
^e
rer paa, Kom fi kom fa kom pa
ens Gaard, Kom fi kom fa kom pa
r
^f=^
tri - a — Saa red han sig til
tri - a — Stod Flu - en u - de,
T^ Æ^
m
i
m
É
i
m
fe
^
f
NN ^-^ ^ j' /; ^" nr ^
i
t
Flu
svøbt
ens Gaard. Kom * pei - a pi sa - te - ri
i Maar. Kom - pei - a pi sa - te - ri
ta - tri - a.
ta - tri - a.
f
^
i
s
i
233
3. Her du Flue baade fav'j og fiin,
Vil du blive Allerkjrer'sten min? -
4. Hvor kan jeg blive Allerkjær'sten din?
Du er fattig og jeg er rig.
5. Naar jeg sidder paa Kongens Fad,
Saa sidder do paa Hestens Bag.
6. Tog Bræmsen Fluen ved Yingebeen,
Slog hende ned i Bendesteen.
7. Op stod Fluen i Hu saa mod:
Naar skal da vort Bryllup staae?
8. Marie-Dag, som falder i Høst,
Thi da er Bræmser og Fluer fleest
Oon moto.
Strophe.
11
Pi
Nr. 153.
f¥ft7
s
r -i ii i
^^';w'u;;'i.>jiu'j'j'i^'i^j
Min Fa -der vil mig gif - te i Aar, Og in - gen Hu - e har jeg paa; Min Fa -der kjer til Ejø - ge By, Han
Si
-%
i
i
t
■^*~] » 1
*
f
*
AnHatrophe,
r
kjø - ber mig en
Hu - e af ny Med
Dir
le Vir
le Vif - te . ri.
Og fik du ik - ke
^
r
Hu - en af ny? Jo,
jo, gjor-de jeg saa, Hm, hm, gjor - de jeg saa. Tral -lal
^^
F
fe
fei
t
1=^=*
F
^
i
/T\
I
I.
SO
234
Oon moto.
5
I
^
E^
^
m
Nr. 154 a. Bonden og Kragen.
1^
åtf .
«F
E
F^f=
1. Da Bon -den han vil - de ad Sko - ven gaae — Tral - la - le - ra fal - de - ra fal - de - ri - ra — Han der
^
M
^-^
p
^
F-
fer,^-
^
en
^^
i
r
Era
^
U J' ^ , '
r
ge hop - pen - de saae.
Tral - lal - le - ra fal - de - ra t
m
ra tral - le - ra. *)
¥
2.
Den Bonde han gik og gjorde Orasveb,
Og Kragen stedse efter ham leb.
3.
Da tænkte den bange Bonde ved sig:
Den Krage en Hex er visselig.
4.
Og Bonden han vendte til Byen igjen:
Jeg troer den Krage vii bide En.
5.
Men Konen han svarte ham paastand:
Naar herte du Krager bide en Mand.
6.
Med Besse han gik nu til Skoven hen,
Der saae han Kragen hoppe igjen.
7.
Og Bonden satte Bøssen for sit Knæ,
Saa skjød han Kragen ned af det Træ.
r
8.
Det rygtedes vidt og bredt om Land,
At Bonden var en saa drabelig Mand.
9.
Og strax kom der Bud fra Bispens Gaard:
Hvor blev den Elrage, du skjød i Gaar?
10.
Af Hovedet gjorde jeg Kirke-Knap,
Af Næbet saa gjorde jeg Tønde-Tap.
11.
Med Fjædrene tækked jeg alt mit Huns,
Af Tællen jeg støbte mig tolv Pund Ijus.
12.
Af Skindet jeg syede mig tyve Par Sko,
Foruden to Tøfler, jeg skjænkte min Mo'er.
13.
Af Kjødet jeg salted mig Tønder og Kar,
Foruden en Stegj, jeg forærte min Fa'er.
14.
Af Skroget jeg bygte min Husbond et Skib,
Saa stolt som i Kongens Flaade det gik.
15.
Af Tarmene snoede jeg Takkel og Reb;
Af Fadderne gjorde jeg Møge-Greb.
16.
Af Stjerten jeg gjorde de Hatte -Gevær,
Som Fruer nu bære. i Solskins- Veir.
17.
Ved denne Krage blev Bonden rig.
Og længe med Kone han gottede sig.
18.
Nu skal den Krage ei bide meer.
Der meget Underligt i Verden skeer.
19.
Om Nogen vil sige, at det er Tant,
Saa sværger jeg paa, at det er sandt
*) Om man yil, knnne disse Omkvæd udelades og to Vera trækkes sammen; men eet af de sidste 3 Vers, ligegyldfgt hyilket, maa da overspringes.
Allegretto.
Nr. 154 b. Hareyisen.
235
(Fra Jylland).
8
ns
f
j' j' -"'•
HW^+MI
f 7 f f
1. Og Bon - den han gan - ger alt bag sin Plov, Da saae han en Ha -re, som sad og sov, sad og sov.
2. Og Bon - den smed Ha - ren paa sin Nakk', Og hjem til sin Ha - stru saa mon han lakk', mon han lakk'.
^1 . - 1. I I
■s>-
f
^w
m
p
^
3. ^Og hjerte Morlille, tag vel mod mig,
Og sikkenen^) Hare a har til digl^
4* 9) »Og hjerte Farlille, vær dn mig tro.
Sælg Haren, og giv mig saa et Par Sko.^^
5. Og Bonden smed Haren paa sin Nakk',
Og til æ Kjebstæd saa mon han lakk\
6. Og der han kom paa Ejebstædgaaede,
Han mødte en Tydsker saa vel tilmode.
') sikkenen o: see, hyilken en.
7. „Og hør du Bondemand faVr og fiin.
Og hvordan sælger du Haren din?^
8. „»Jai ^6 Rigsmarker og Brændeviin!
Og saadan sælger a Haren min.^
9. „Nei femten Schilling dem vil jeg gie.^
„„Og hvi est da da saadan karrig Knark?
" Og femten Skilling er ingen Mark.^^
10. Og Tydsken bredte ad sin Kappe blaa,
Og talte de Penge, baad' stor' og smaa.
11. Og Tydsken smed Haren paa sin Nakk',
Men af den paa alle Fire stak.
12. Og Haren den leb over Bjerg og Dal, ,
Og Tydsken bagefter som han var gal.
18. Og Haren løb over Eng og Moser,
Og Tydsken bagefter paa bare Hoser.
14. Og Haren den løb ad Helved ind.
Og Tydsken bagefter med Krop og Skind.
■oderato. Nr. 155. Mand og Kone.
(Fra SlagéUe-Egnm),
^
Og vi
j^ j j'i^
?
*
i,
F
sku' til Gil - des gaae, min lil -^e Mand I „Aa, jæ
gi - der in - te,"
sa' - e han.
Saa
^
^ L / l Cj f
i
r ; j ; i j' j ji^
M
vil jeg bæ - re dig, min
lil^^le Mandl
»Aa, det var godt, du saa' - e der,*' si^- e han.
I
fi sit- e nan
'r r
^
80 •
236
Allegro.
Nr. 156. Ole Morske.
^
m
m
(Færeisk Vise),
1. Nu vil - le
2. Ole Mor -
vi be - gyn
ske han sknl
de
de
en Vi - se paa - nyl Hvor-om? hvor-om?
til Mar - ked age, Hvad der? hvad der?
m
i
t
J
Alt om O - le Mor -ske og hans
At kje - be sin garn - le graa
i
i
J
i
t ^i i ,i i \ ii \ j, t ' \ u ^mxi^
Ven- ne - viv, og hans Ven - ne - viv, og hans Ven - ne - viv. Paa Sal -ten *) i Nor - ge faaer Dask O - le Mor -
Mær en Ma - ge, graa Mær en Ma - ge, graa Mær en Mage. Paa Sal- ten i Nor - ge faaer Dask O - le Mot* -
J , J ^ .. ^, r-^ r-H ^H ø-.-.r—. r-,.-^ ^-^H«^ J^
ske.
ske.
9riF^
F
^m
3
^^
t
F
m
p
San - de - lig, han skal her -ned, om der staaer no - get Raad der -til.
£an - de - ligf han skal her -ned, om der staaer no - get Raad der -til.
O - le Mor -ske lig - ger kmm-pen^lpaa Lof
O - le Mor - ske lig - ger krum - pen paa Lof
Q Lj I Lj fir-
^a
7.
Ole Morske han .taler nn til sin Søn:
(Hvad hedte han?
Ole ligesaa). {: „Kom og her min Ben** ! :
Paa Salten i Norge o. s. v.
8.
nOg du skal gaae mig til Byfogden hen.**
Hvad der? hvad der?
„Bede hannem komme til mig, |:om han er minVen.*^:
') Salten, et Fogden i Nordlandene. — Maaskee Tilnavnet Morske er en Fordreielse af Moskø, og tyder hen paa denne, ikke langt Ira Salten's Fogden liggende
0, som Olee Hjemstavn. ') krampen o: knnget, krambøiet
3.
Ole Morske var kommen i saa godt et Lag
At spille Kort;
Atten Daler tabte han |: i det første Slag. :
Paa Salten i Norge o. s. v.
Ole Morskes Kone fik Nys derom; —
Hvad hun? hvad hun?
Hun efter stakkels Ole I: til Marked kom. :
5.
Og sidder du her, du forfyldte Hund?
Hvad du? hvad du?
Du skal faae Skam |: paa dit Kallun. :
Paa Salten i Norge o. s. v.
6.
Ole Morskes Kone, den arrige Gast, — .
Hvad hun? hvad hun?
Hun slog stakkels Ole, 1: han fik Skam og Last. :
237
9.
Ole Morskes Kone, den arrige Ged, —
Hvad hun? hvad hun?
Hun Bjfogdens Folk |: baade sparked' og bed. :
10.
Ole Morske ban tager til sin Hat.
Hvad han? hvad han?
Ole Morske han bed 1: dem Alle Godnat! :
11.
Der de komme hjem, da var bered —
Hvad der? hvad der?
En Fjerdingtønde-Kjedel {: med Meelgrod hed. :{
12.
Saa maatte stakkels Ole med sin stumpede Næse —
Hvad han? hvad han?
Taalmodelig sidde 1: og paa Grøden blæse. :l
13.
Hvo denne Vise har gjort i Lf»n, —
Hvad han? hvad han?
Han maa vist være |: Ole Morskes Sen. :|
14.
Hvo denne Vise ei høre vil, —
Hvad han? hvad han?
Han maa vist høre 1: Ole Morske til. :
All6({r6tto.
Nr. 157. Ølkonen i Skanderborg.
{Fra Varde- Egnen).
1* Og jeg drog op ad Skim - del - borg Gaard, Min
T.rr
jeg drog op ad Skim - del - borg Gaard, Min Kjor - tel var fo - ret med Skind aa;
01 - le - kuen hun stan - der i hin - des Der, Hun bed mig saa ven - ne - lig
Den
^^i
^
m
u
t
f
m
f
ind aa.
*
S
jH- ^'Jl L,
w
Tir - re lir - re ind aa, Haa, haa, haa, haa, ind aa, Ha, ha, ha, hm, hm, hm — Hun bed mig
ind aa.
m
e
2.
Og jeg drog op ad Skandelborg Gaard
Med femten avildgraae Heste;
Den ØUekuen hun legte saa længe med mig ' ),
Jeg havde kun een af de værste.
Ha, ha, ha, ha — værste,
Hm, hm^ hm, hm' — vserste —
Ha, ha, ha, hm, hm, hm —
Een af de værste.
3.
Og jeg drog op ad Skandelborg Gaard
Med femten rede Guldringe,
Den ØUekuen hun legte saa længe med mig,
Jeg havde kun Sko, fuld* af Pinde.
Ha, ha, ha, ha — ^inde,
Hm, hm, hm, hm — Pinde,
Ha, ha, ha, hm, hm, hm —
Sko, fuld' af Pinde!
p^-" Ujlii j-f^
') legte med mig o: bedaarede mig.
238
Allegretto.
Nr. 158. Den liden Smaatøs.
{FVa tSlageUe-Æffnen).
1. Jeg yar mig en li - den Smaa-tes, Jeg skul - de nd at tje - oe,
Mad- mo'e-ren gav mig Fæ - ste - peng' i Haand,Ha8-bon-den skuld' mig len - ne.
t
t
i
fe£
F
*
*
'^ f '1 1 =
Jeg vil ik - ke ly - de Hus-bon-den ad,
t
t
/ / ^ / i j j^
Jeg vil gjø-re Alt, hvad Mad-mo'e-ren bad. Hus -bon -den skal mig løn - ne, Mad-mo'e-ren vil jeg tje - ne.
f f
m
f— f
t
F
i
i
M
t
i
2.
Husbonden gav mig Greben i Haand,
Jeg skulde Stalden mu'e;
Madmo'eren gav mig Kosten i Haand,
Jeg skulde feie Stue.
Jeg vil ikko lyde Husbonden ad,
Jeg vil gjøre Alt, hvad Madmo'eren bad.
Husbonden skal mig lønne,
Madmo'eren vi! jeg tjene.
^) Dollemøse (det franske d orme ase) o: en Natkappe.
3.
Husbonden gav mig Svøben i Haand,
Jeg skulde Ploven kjøre;
Madmo'eren gav mig Sløven i Haand,
Jeg skulde Gryden røre.
Jeg vil ikke lyde Husbonden ad.
Jeg vil gjøre Alt, hvad Madmo'eren bad.
Husbonden skal mig lønne,
Madmo'eren vil jeg ^ene.
4.
Vor Mo'er skuld' gjøre Hvergarn i Aar,
Fa'er havde ingen Trøw:
Fem Mark for Hør og fire Mark for Blaar,
Mo''er maatte la'e sig nøie.
Fa'er fik en Trøie, Mo'er fik et Skjørt,
Fa'er fik en Trøie, Mo'er fik et Skjørt,
Pigen fik en Dollemøse^),
Pigen fik en Dollemøse.
Nr. 159. lille Jon.
(Fra Varde-Egnen).
1. Hei, lil - le Jon I du skal op
2. Hei, lil - le Jon I for no bræ
te di Dou-erMUNei, lil - le Mu - er I læ mæ Hgg'i men a sou - er.^
ger æ Lam. — t,Nei, lil - le Muerl de er æ Frø - er i æ Dam.*^
\)'^i r i
3
i
£
*
i
^
*
t
-^
I
1) Doner o: Davre, Frokost.
Nr. 160. Jydsk Vuggevise.
Itifc:
239
(FVa Varde-Egnen).
;'iiiu "
^ '^ ^ .«
Souv, lil-Je Baan! souv, Di Faaer er ud' aa plonv, Di Muer er ud' aa gi æ Griis, Souer da itt', saa faaerdu aa æ Riis.
Allegretto.
Nr. 16L Jydsk Visa
^
^
f^
, } j; J' I ;:^T^ ^
^
r^ r
1. Aa a haarspuer, dæ skuld' væ Lieg'), Aa de sku vm i Au
ni iT ii * ifc^==
s
i
r
F
%
m
le SKU væ^ 1
ten;
n
o ;'?' l ly
Aa a vild an saa gjaen
m
mtj. Nær
rr r ^ f f
n jvjM' j ji
r r
r
rr
r
* — #
^
de ku gaae lit san - ten , Aa a vild au saa gjaen
^^
t
^
s
g
mej, Nær de ku gaae lit san - ten.
m
t
t
U i' ^ II
2. Aa vi gaaer ei fra dette Huus,
Før vi seer Morgenstjaen,
For vi vil have vos en Ruus,
Aa de maa vi saa gjaen.
3. No ska vi ha en lille Hriel,
Aa de ska væ den sidste,
Aa den ska vær da lisaa laang,
Som hærfræ aa te Gredstel
*) Lieg o: Leg.
^
^^=*^
^^
Nr. 162.
{Fra ^aHland).
f'^^^f
$
^=f
^
— »
n^; ^ ( ! M
^ . . ' ' ' ■
1. Og Man - den han ta - ger sin Ko - ne i Favn, Saa tern - me - lig hen, Saa maa - de • lig
2: Og Man - den han ta - ger sin Eo - ne i Favn, Saa tern - me - lig hen, Saa maa - de - lig
S
Æ
£
hen:
hen:
Vil
Vil
du
du
F
F
P
P
P
^^^yrjTTi^UY'^ n^s^
i
gi - ve mig No - get af det
gi - ve mig No - get af det
go
skid
de 01, Paa Tøn
ne Vand, I Pø
den lig - ger, paa
len lig - ger, i
N— >r
*
^
Tøn
Pø
den
len
er?
er?
«Nei,
«Ja,
m
t^^
%
^
f
5—^
V
r
^ tjTTf. f ril i; rj^ rf; ^J^-^^^f^
"i_,i i ij
<
hjer - te Mand lil - le ! slet
hjer - te Mand lil - le! Nu
In - tet du faaer. Ret al - drig en Taar; Det skal vo - re Gjæ-ster ha', som
skal du faae Hver e - vi - ge Taar; Jeg skal bæ - re det til dig med
<:
kom her i - gaar. Hver e - vi - ge Taar!**
Spån - de og Saaer ; Ja nu skal du faae I^
^^
il
f
i
Nr. 163. Jydsk Vise.
241
E£E3
-i
g?^-t=^
1. Go Jav - ten, go Jav
ten I Til - sam - men i en Slump!
Man-ne I er, baa-de Pi - er aa Eaa-lel Hei
creac.
Spil -le-mand, spil op saa paa de Fi - ol!
S
^
saa, aa kom saa, A
^
5^^^
ka .faae de Hvals.
^
2. |: Aa hvad va de, aa hvad va de.
Du spilt den hier Gaang?:{
A ka itt' hør Musiken for Nævren aa Enævron,
Aa daans mæ di Pier, de vil a saa gjaern!
Aa skynn dei, aa stræv saa,
A vi ka faae de Hvals!
>) Stafen o: Steffen >) Pols o: Polskdands.
3. |: „O Stafen, o Stafen! M
De Pols^) de kan a itt'. :
A vil sidde mei ne aa vil snakk' mæ di Søster,
I Aan're ka daans jo saa Isenge som I lyster;
Aa skynn dei, aa stræv saa,
A vi ka faae de Hvals!'*
Allegretto.
Nr. 164. Kjællingen og Hovmanden.
(Fra Roeskilde'Egnen).
f — ^
1. EjælFngen kogte Mælk og hun kog-te Grød, Drul->de rul - de ml - de ra - da !
2. Ejæl - lin-gen hen ad Vei - en gik, Drul-de rul -de rul -de ra- da!
Det slog hun ud - i Bøt-ten sin. Rul-de rul -de ra-da.
Der mød-te hun en Hov-mand fiin. Rul-de rul-de ra-da.
»
■^-
i
^
f
--i
i:
f
P^
f f
F
^
*
^
8. „Hvad haver du i Bøtten din?^
„„Jeg haver Mælk, og jeg haver Grød.""
4. Bøtten han tog fra Ejællingen fiin,
Den slog han imod Murens Stiin.
5. Ejællingen tog op sin lille Eniv,
Den stak hun udi Hovmandens Liv.
I.
6. Ejællingen hen ad Veien gik,
Saa gik hun sig til Præsten hen.
„Hør du, Præst, baade faver og fiinl
Jeg haver slaaet en Hovmand ihjel."
„„Haver du slaaet en Hovmand ihjel,
Saa kan du gaae til Helvede hen.""
7.
8.
9. Ejællingen tog Præsten i hnns hvide Skfæg,
Saa trak hun ham fra Stol og til Væg.
10. Ejællingen hen ad Veien gik,
Saa gik hun sig til Helvede hen.
11. Ejællingen iiid ad Døren saae:
Alle de smaa Djævle smutted i en Erog.
81
242
Alle^etto.
Nr. 165. Cavaleer-Dandsen.
?^=^
^
-£^
r"i? ^
i«
Jeg
1*
S
■!•■— 1»
^
E
£^
C^ra Da^ ved Kjerteminde),
^
3^
sempre cresc. ^ ^ ^ P
la - der mig skæ - re en sor - te - bruun Trøi - e, Den la - der jeg fo - re med Me - Ian - cho - lie. Naar
^
m
f^_fJ:iJ: JV
r . I
m
ts
e=*=^
f
^ m
S3
«
cresc. ^ "^ 13 p
No -gen mig spør-ger, Hvor - fo - re jeg ser -ger, Da vil jeg ham sva-re: Min Ejæ-rest er ded. „Hvor blev han be-
t
q^Æ^
3
^^^
k^^\ \ [:\ ^l^-pTtri M ^•' JU^'PTg^ryil
gra-vet?'*I Me-ster Da - ni - els Ha - ve, Og der skal han lig - ge, ind - til han op - staaer.
bxj^-t#^
\
sempre cresc.
Nr. 166.
ADdantlno.
i:3
(Fra SjaUanét),
Den So og den Skræd-de-re De skul -de di-scu - re -re: Åa, ja, ja, min Kjæ-re-stel Du vil mig vist fix -e- re.
^g^
243
m
r=^
i|^|j^l^4^l^ 3!j Af' ■ V f l-l Jj II
Hei - dum-me - lum, Si - den - bum, Mik-mik-mak, Hei vip - pe - di- vum bum bum bei — Du vi l mig vist hx - e - re I
3
m' g^ ^ i "g^ J I g^ ^
^SHS
Si
t
m
Andaatliio.
(Til Iste Vera.)
Nr. 167. Kattens Liigfærd
(Fra Dalby ved Kfertemtnde).
J J J. J
v-J^J ^ Jc rjS: :
f^
r
r
^m
t!ZZ±
<-*-^-^
m
1. ' Kat - ten lig - ger nn - der Kak - kel - ov - nen Og sør - ger for sin Un - ge,
m
m
p
r
m
Un - ge;
w~r
For nu er Kat - ten
i
(Til 2det og følgende Vera.)
M
'^^m
ls=3
r=^
3^
w^ ^nTT
død,
død I For nu er Kat - ten død,
død!
2. Saa gik der Bud hen til
'Han skul - de kom - me saa
F f " f'^
1 f 1 | | !A4i fe
fe
Sned - ke - ren , Til Sned - ke - ren den
ha - stig hen, At gjø - re Kat- tens
^
*
r^
I
i
rr\
F^
^Uiv-i^.
VI
Ki
se,
ste,
For nu er Kat - ten død,
g
r=^
f
f
i
^
død I For nu er Kat - ten
: t ^
død,
død!
7~?rT
+
^^
3. Saa gik der Bud hen til Jomfruen,
Til Jomfruen den sorte;
Hun skulde komme saa hastig hen
Til Katten sye en Skjorte;
For nu er Katten død, død!
4. "Saa gik der Bud hen til Degnen,
Til Degnen den unge:
Han skulde komme saa hastig lien,
At over Katten sjunge;
For nu er Katten død, død!'
Og allerførst saa kom Rotterne^
De bar ham ned af Trapperne,
Og sidenefter kom Musene
Med lange, sorte Kapper;
For nu er Katten død, dod!
s\*
244
Nr. 168. UgleTisen.
(F)v S3ageU6-Egnm).
Mens jeg ik - ke Ug
len seer, Som saa ynk' - lig hy - ler, Som saa ynk' - lig hy
ler.
\ 1
2.
Jeg gik hen at søge op
Denne arme Ugle;
Da den sad i Skovens Top,
Tænkte sig at skjule;
Didhen jeg løb hastelig,
Raabte højt: hvad skader dig?
Mens du saadan hyler.
3.
Jeg veed ei, hvad Ondt jeg gjør
Den graarygged' Krage,
Jeg veed ei, hvad Spurve-Kleer
Har paa mig at rage;
Alle er mig hadelig.
Alle Fugle plukke mig;
Maa jeg da ei hyle?
4.
Jeg veed ei, hvad Ondt jeg gjor
Udi Bondens Lade;
Jeg bevarer, som jeg bør.
Alt hans Korn fra Skade;
Jeg opæder Musen graa.
Jeg derfor ei Tak kan faae.
O, jeg maa vel hyle!
6.
Derimod har Katten godt.
Thi naar den kan fange
Musen paa sin Herres Slot,
Da man til den ganger
Med sød Melk udi et Fad,
Mens jeg lider Hunger, Had;
Maa jeg da ei hyle?
6.
Katten er mit Sødskend-Barn ,
Den har gode Dage
Fremfor mig, det slemme Skarn;
Jeg maa staae tilbage;
Den gaaer ud og den gaaer ind.
Mens de plukke mig mit Skind;
O, jeg maa vel hyle!
245
Allegro moderat«.
Nr. 169.
p=to
P^^^^^i#i
(i^æUandsh Bmdeinse),
^=i=
^^^^
1. Pe' Ni - len ha dran - et sin Jol - le aa Land, De - di - lum^ de - di - lam, dum;
Han 81 - ger, at Trop-man ska gjø - re'n i -stand, ^De - di - lum, de - di - lum, dum;
Men Trop-man han er
Æ — k^
m
in - gen Nar;
m
j / ^ / ; , ,
I
Ven - ner, troe I kun mig!
i
^TT^
^^^^^m
r
z^^fiM
Pe' Ni - len slet - in - gen Pen
ge har.
^
å
^
7 J- 7
De - di - lum, de - di - lum, dum.
«- ' -t
^
^m
^^
2.
Nu gaaer han og græmmer sig hver Dag, den Mand,
Fordi han har drauet sin Jolle aa Land.
Nu kan han edde ^ ) meer grave Sand.
Venner, troe I kun mig!
Pe' Nilen er en ulykkelig Mand.
*} edde o: ikke.
8.
HalvQære Mark ta'er han for et Læs Sand!
Jeg troer sku, den Mand har mist' sin Forstand;
Thi intetsteds er Sand saa dyr.
Venner, troe I kun mig!
Pe' Nilen er en Fandens Fyr.
4.
Nu troer jeg, at jeg vil ende min Sang,
Jeg frygter ellers hun bliver for lang.
Nu Turen staaer Pe* Nilen til.
Venner, troe I kun mig!
Til Gjengjæld han synge, hvad Pokker han vil.
246
Andante oon mot«.
m
Nr. 170. De tolv heUige Ting.*)
19.
(Sangremse fra Th^),
il.
j -jW^j'T TrTF
i
r
(Een
S
Stat op, San - te Si - me - on, og siig niig, hvad^ To >er?
|o.8.V.{
en] T I I
t
t
t
t
t
i
Tolv er A- post - le - ne, Ell'-ve er Di-
^m
m
t
1 ^ to> ^___
9.
ggqji nJ ; ,
^^
É^^
8cip - le - ne, Ti er de Bod -ord, Ni ud - i Eng-le-chor, Ot- te Sjæ - le frel-ste Gud ud - i Ar-ken,
7.
5.
i^^^^^^
^^m
m^
im-2
Syv Bøn-ner i Fa - der- vor, Sex var de Steen -kar, som blev sat i Ca - na i Ga - li - læ - a,
*) Efter Spørgsmaalet i de 4 første Takter (hvori Talordet Texler) springes bestandig ned til det med Tallet betegnede Svar, saa at Melodien lidt efter^lidt udvider sig,
idet de tidligere Svar altid gjentages paanj efter Svaret paa hver enkelt Spørgsmaal, og først den 12te Gang synges alle Takterne i den Følge, hvori de ere optegnede.
Altsaa efter det første Spørgsmaal Svaret 1, efter det 2dct Spørgsmaal Svarene 2 og 1, efter det 3die Svarene 8, 2, 1, o. s. v.
247
r
J ^-H ^' ; t^^
ii
r
iFJ
I
To Mo - se - tav- ler,
Een er Je - sus Chri-stns, som re - gje - rer o - ver Him - me - len og Jor-den.
m^z^pi t
AUeø*etto.
Nr. 171.
{Sangremse fra Falster).
T T I
ff
fs — ^
^y
— I —
Langt ud - i Sko - ven laa et lil - le Bjerg, Al - drig saae jeg saa dei
— ^ il
p^^
t
r
f
f
mf
pfpp
t r
ligt et Bjerg, Bjer - get lig - ger langt
^ • r ^
r
^
g
<^
-f ^
B^
^ j j j j r j^F ^^^^^
ud - i Sko - ven.
r-T
rr
j -jL/ j' j
r
^gF=^
Paa det lil - le Bjerg der stod et lil - le Træ, Al - drig saae jeg saa dei
pf*f
ligt et Træ;
i
p
r
f
-^
^=
m/^
I
^
I
P
^^^^^
m
r T * T * T r
Træ - et paa Bjer -get, Bjer -get lig - ger langt ud - i Sko - ven.
—I N 1 — f H
m
i
f f
3
m
248
Allegretto.
Ih
Nr. 172. Grilukvæ^i. Grilasangen.*)
r
1. — Hjer er kom - in Gril - a å Gæg - is h<
1. — Gri - la hun til Gæ - cis' Hei kom - men e
Hjer er kom - in
Gri - la hun til
r
Gril - a a
Gæ - gis' Høi
Gæg - IS
kom - men
hél;
er;
{Islandsk Bømevisé),
jt=at
i
■1^
tn
hiin ætl
Hun ag
-T— «r
ar ad hvil - a sig
ter i Ju - len at
i
I
hjer nm 611, hiin ætl
hvi - le sig, Hun ag
X r * r ' r
tt
^ee
ar ad
ter i
hvil
Ju
a sig hjer
len at hvi
f
I
S
^
i
it
f
-<5?-^
i
um Oli j<51.
le sig her.
1
■&-
\
2. Hiin ætlar ad hvfla sig, t>^i hana vantar horn;
|: hiin er grå um hålsinn og hlakkar eins og :| Cirn.
3. Hiin er grå um hålsinn og hleypnr lit i Qds;
|: hiin vill ekki horfa' i ()ad hålida :{ lj6s.
4. Hiin vill ekki heyra ()ann håtida s5ng.
{: Kvartar hiin um ketleysi' og kvedst vera :| svAng.
5. Kvartar hiin um ketleysi kjOkrandi ))å:
|: nseldu mjer hamkom i belginn minu :| grå!
6. Seldu mjer barnkorn, sem brekin hafa nég,
{: tlunum og ærslunum ei koma' i :{ I6g!
7. Af ylunum og ærslunum æpa ))au t>rått,
i: sjngja ekki sfn frædin sifelt og :| hått.
8. Syngja ekki sin frædin sifelt og vel.^
|: Bita kvadst hiin bOmin og blæda låta' i :| skel.
9. Bita kvadst hiin bOmin og bad hiin mig um eitt.
[: Svo gegndi' eg Grilu: ^eg gæti J)ad ekki :| veitt."
10. Svo gegndi' eg Grilu: „g6d bOrn å jeg;
|: ekki hafa t>au ærsli, nje æpa ()au :| mj6g.
11. Ekki hafa l)au ærslin og ekkert ()eirra hrin:
|: kostulega kjrja t>au kvOldfrædin : sin.*"
*) Grila er et Væsen, hvormed Børnene skræmmes, og s7Arcr lil Bnssemand hos os.
2. Hun agter her at hvile sig, thi hun mangler Bern;
|: Om Halsen er hun graa, og hun skriger vildt :| som Ørn.
3. Om Halsen er hun graa; hun til Stalden flygter hen;
|: Thi Grila er af Festlys slet ingen :| Ven.
4. Hun vil ikke høre Festsangen sed;
|: Men klynker over Kjødskort og megen |: Ned.
5. Hun klynker over Ejedskort og klager saa:
{: ^Sælg mig et Bnrnpuds i Randselen :| graa.
6. Sælg mig kun den Lille; saa stor Foi-tred han gjor;
|: Hans Skraal og Hviin en Ende dog have :| ber.
7. Med Skraal og med Hvinen de Barn mig plage lidt;
|: Men om at synge Benner de skjøtte :| kun lidt.
8. De vil ei synge Benner! saa lad mig bide dem;
|: I Muslingskal det Blod skal strømme :{ frem.
9. I Muslingskal jeg samler det Blod! Giv mig din Sen!''
|: Men strax jeg svarMe Grila: „Jeg harer ei :| din Bøn/'
10. Men strax jeg svar'de Grila: „Grode Børn har jeg:
|: De sjelden plei' at hvine, og skraale :{ ei.
11. De sjelden plei' at hvine, men græde i Løn;
{: Om Aft'nen smukt de bede den kjære :| Bøn.
— Mel. en Variant af Nr. 85.
249
i
Andaotliio.
mt^-
Nr. 173a. HofBnn og Alflnn.
ri ^/ J^ i J
rcjT
f=
rrn
m
(Islandsk Sangleg),
/Tv
1. Hjer er kom - inn Hoff - inn, Hjer er kom - inn Alf- inn, Hjer em komn-ir all - ir Hoff- ins
1. Her er kom -men Hof - finn, Her er kom -men AI - finn, Her er* kom - ne al - le Hof- fins
^! 1^^^""^ ^
p
svem
Sven
ar.
de.
PSgeme indenfor; Karlene ndenfor begynde:
2.
HyaS yill Hoffinn?
hvad Till Alfinn?
hvad vilja allir Hoffins sveinar?
8.
Mey vill Hoffinn,
mey vill Alfinn,
mey vilja allir Hoffins sveinar.
4.
Hvad bydar Hoffinn?
hvaA bydnr Alfinn?
hvad bj6da allir Hoffins sveinar.
5.
6]j6t bydur Hoffinn,
grj6t bydur Alfinn,
grj6t bj6da allir Hoffins sveinar.
6.
Skriddu bnrt, Hoffinn!
skriddu burt, Alfinn I
skridid burt, allir Hoffins sveinar I
2.
Hvad vil Hoffinn?
Hvad vil Alfinn?
Hvad vil alle Hoffins Svende?
3.
Beile vil Hoffinn,
Beile vil Alfinn,
Beile vil alle Hoffins Svende.
4.
Hvad byder Hoffinn?
Hvad byder Alfinn?
Hvad byde alle Hoffins Svende?
5.
Steen byder Hoffinn,
Steen byder Alfinn,
Steen byde alle Hoffins Svende.
6.
Gaa du bort, Hoffinn I
Gaa du bort, Alfinn!
Gaae I bort, alle Hoffins Svende!
11.
Eyr bydur Hoffinn,
eyr bydur Alfinn,
eyr bj6da allir Hoffins sveinar.
12.
Riddu burt, Hoffinn,
riddu burt, Alfinn,
ridid burt, allir Hoffins sveinar.
11.
Kobber byder Hoffinn,
Kobber byder Alfinn,
Kobber byde alle Hoffins Svende.
12.
Bid du bort. Hoffinn!
Bid du bort, Affinn!
Bid' I bort, alle Hoffins Svende.
Karlene blive noget mindre haanligt afHste end forrige Gang. De komme
tUbage, og 18de til 16de Vera (en Gjentagelae af de 4 førate Vers) synges; derpaa:
17.
Gkdl bydur Hoffinn,
gul] bydur Alfinn,
gull bj6da allir Hoffins sveinar.
17.
Guld byder Hoffinn,
Guld byder Alfinn,
Guld byde alle Hoffins Svende.
Herpaa svare
18.
Vel kominn Hoffinn!
vel kominn Alfinn!
vel komnir allir Hoffins sveinar!
Efterat Pigerne, fortrydelige over det gjorte Tilbad, have afnist Karlene,
gaae disse bort, men komme igjen, og modtages som første Oang. hromnder 7de— 10de
Vers, der ere en Gjentagelse af de 4 første Vers synges; derpaa:
L
18.
Velkommen, Hoffinn!
Velkommen, Affinn!
Velkomne, alle Hoffins Svende!
Nn bliye Karlene indladte, og Dandsen begynder.
SS
260
AUeø*ett«.
A.
Nr. 173 b. Oflfer og ÆdeUg.*)
t±t]r; rn^ ui^ i^i-;d=p
j
(Sangleg fra ølland).
~ i\ ^ s t é \9
ir
f=
1. Først kom -mer Of
3. Bei . le vil Of
fer,
fer,
8aa kom -mer Æ - de - lig,
Bei - le vil Æ - de - lig.
Saa kom - mer syv Mands Æ • de - lig,
Bei - le vil syv Mands Æ - de - lig,
Saa kom - mer
Bei - le vil
S
*
t
t
i
i
B.
wrrjj\jj¥ j u\ n n ' ^-^^'i j i p '
^
j
Eon - gens Ben - der al - le. 2. Hvad vil Of
Eon - gens Ben - der . al - le. 4. Hvad by - der Of
fer? Hvad vil Æ - de - lig?
fer? Hvad by -der Æ - de - lig?
\
i
s
3
m
i
W
Hvad vil syv Mands
Hvad by - der syv Mands
m
i
i
t
f
I
*^
^npiH-
;::: ' ; i' ■
Æ - de - lig?
Æ - de . lig?
^
i
Hvad vil Eon -gens Bøn -der
Hvad by- der Eon -gens Ben -der
5
I
al - le?
al - le?
i
^
I
=: It-
A.
5.
Sølv byder Offer, o. s. t.
B.
11.
Hvad byder Offer? o. s. v.
A.
17.
Beile vil Offer, o. s. v.
B.
6.
Nei faaer Offer, o. s. t.
A.
12.
Gnid byder Offer, o. 8.v.
B.
18.
Hvad byder Offer? o. 8. v.
A.
7.
Bort gaaer Offer, o. 8. t.
B.
18.
Nei faaer Offer, o. s. y.
A.
19.
Tro byder Offer, o. s. v.
A.
8.
Igjen kommer Offer, o. s. t.
A.
14.
Bort gaaer Offer, o. s. t.
B.
20.
Ja faaer Offer , o. s. v.
B.
9.
Hvad Til Offer? O.8.T.
A.
15.
I^en kommer Offer, o. s. ▼.
A.
•
21.
Glad bUver Offer,
A.
10.
Beile vil Offer o. s. t.
B.
16.
Hvad vil Offer? o. s. v.
Glad bliver Ædelig, o. s. v.
^) Sidestykke til foregaaende Viie. ^ De med A betegnede Vers synges paa Melodiens 1ste, de med B paa dens Sden Afdeling
Allegretto-
Nr. 174. „Gamle Else".
I
^^
1^
251
(Fra JyUanå).
^.yu:^
Gtwn - le
r r
se, gam - le El
h^ JTj J' i' ' ^:
É
é^'tS^m
se! Vil du dand - se med mig?
Neisaa — Tir - re - lit - te,
fal - de - ral - le ral - le, Nei saa — Tir - re - lit - te. fal - de - ral - le ral - le, fal - de - ra f al - de - ral - la - la.
^^
^
'^
Allegretto.
Nr. 175. „Bryde Kloster^.
{Fra KjabenJuwn).
1. Hvad er der i det Elo - 8t«r at see?
Hi^'^'i^^
^^
Bing, rangl fal -der i Sang! Fal - la de re - de - ste Ro - ser!
g
É
3
m
i
^
2. Det er en Jorafrn saa fiin og skjen.
8. Og kan vi ei faae den Jomfra at see?
4. Der er saa stærk en Mnnr omkring,
5. Saa ville vi brække en Steen eller to.
6. En Steen eller to kan ei forslaae.
7. Saa ville vi brække den halve Mnur.
8. Den halve Mnur kan ei forslaae.
9. Saa ville vi brække den hele Muor.
10. Den hele Mnur kan ei forslaae.
11. Saa ville vi brække det halve Kloster.
12. Det halve Kloster kan ei forslaae.
18. Saa ville vi brække det hele Kloster.
14. Nu har vi faaet den Jomfru at see.
Bing, rang! falder i Sang!
Falla de rødeste Boser!
82 ♦
Nr. 176 a. Palle.
(Fra Slagdae-Egnen).
1. Og
2. Og
8. Og
^/J l J^^j^J^^-il^
C^ ' g^H:
nu rei-ser Pal - le til Nor
Pal - le han syer ny
hvad ta'er Pal - le for et
ge, Og -ge,
e Sko. Og Sko,
Par Sko? Og Sko,
Og nu rei-ser Pal - le, og nu rei-ser
Og Pal - le han syer, Pal - le
Og hvad ta^er Pal - le^ og hvad ta'er
^^
p e legato
cresc.
^^
& LiJn
^
r
I
m
s^
Pal - le , og nu rei - ser Pal - le til Nor
han syer. Pal - le han syer ny
Pal - le, og hvad ta'er Pal - le for et
g«-
e Sko.
Par Sko?
i
^^
^
S
5
Andante oon moto.
Nr. 176 b. Palle.
i
i^u^ I i: .
1. Ja, Pal - le han boer
2. Og Pal - le han syer
8. Og hvad ta'er Pal - le for
rrr^i '
7-}-^nrT-^
Vad -
ny
et
S
i
i
^
a
mel • By, Ja,
e Sko, Og
Par Sko? Og
i
Pal
Pal
hvad
^^
{Fra Randers).
^^m
le han boer, ja,
le han syer
ta'er Pal - le, o
J
r
\
Pal .
Pal
hvad
le han boer,
le han
ta'er Pal - le,
g
if
i
ii
e
syer
og
m
i
f^
Pal
Pal
hvad
A
^
?
le han boer
le han syer
ta'er Pal - le for
Vad - mel
- e
Par
ny
et
By.
Sko.
Sko?
m
253
4. Tre, tre Mark og fire Skilling.
5. Og hvad skal Palle til Frokost ha*e?
6. To, to Eaager^) og saa en Ost.
7. Og hvad skal Palle til Middagsmad ha'e?
8. Steg, Steg, Graaver*) og Mælkegred.
9. Og hvad skal Palle til Natteren^) ha'e?
10. Syv, syv Sild paa Qorten Fad.
11. Og forten Piger skal bære dem ind.
*) Kaager forklarede Sangersken ved Bugtvebakker; og ') Graaver yed
12. Men nu har Palle stjaalet
13. Og hvad har Palle stjaalet?
14. Og Palle har s^aalet et Sølvfad.
15. Og nn skal Palle hænges.
16. Og nn hænger Palle og dingler.
17. Og Ludse hun grov saa dybt et Hul.
18. Og hun putted Palle i Hullet
19. Og Ludse hun sad ved Hullet og græd.
Fedtegrever^. ') Natteren o: Aftensmad (Nadver).
Allegretto.
Nr. 177.
\ k^ n^^ ^
j . ii / i n'jiijuu; i j'jwij i\
r ■ t
1. SkjøD Jom-fru hnn dra - ger det rø - de Gold - baand, Det bin - der bon om sin Al - ler - kj»- re - stes HaandfDet
^
m.
r :|| " M
^
£
fe
n^=ra=?
r t ■
bin - der hun om sin Al - ler - kjæ - re • stes Haand.
£
f
2. Av! av! AUerkjærest! Du binder for haardt;
Jeg agter slet ikke at reise langt bort.
8. Skjøn Jomfru gaaer i Skoven en Dag eller tre.
Og naar hun bli'er sulten, saa la'er hun sig see.
4. Ak, see nu, hvor lystig de dandser, de To,
Som om de skuld' tabe baade Strømper og Sko.
5. Ja, silkene Strømper, baldyrene Sko,
See, det fik skjen Jomfru for sin Ære og Tro.
Allegretto.
S-5I fV
m^F^m
Nr. 178. Guldeieren.
^^m
t
m
^^
h^^
^S
Guld - ei - e - ren han er hjem-me hos dig!
„Aa, hvad vil Guld - ei - e - ren hjem - me hos mig?**
+
S
Aa,
I
han
vil
rr
ha
s
ve
(Fra Nard^'æUand).
^m
Guld
af dig!
254
Allegretto.
Nr. 179. Dands fra Turø.*)
Boderato.
Nr. 180. „TaprisOr«.**)
(Fra Vendsyssel),
jfni^^-iSiP^^
Nr. 181. „Skomager-Skotsken".
{F^ensk Dands).
^^
^m
i
wmmkmd
u
^
m
^
J I ^>
?^
^
*) _ i Syendborg Sand, hvor den har været bragt for vist mere end 100 Aar riden. **) Synes at være en Variant af den foregaaende Melodie.
256
^
¥f=f
\>^ f/lfJ
=^i U\l^-l] \ lyi f^ l f f II
m
3
i^^=^
5=*^
r^^
?
Nr. 182. Langelandsk Dands.
ip ^\ni \ uu ^ ^
Allegro.
Nr. 183. Amager- Dands.
s
t=^
^
E
^
B^#
j^JiJ'77Wi[;i
^
^^■^^^^^■^
'^ ^ ■" -
Nr. 184. Amager-Dands.
Nr. 185. Totttur.
^fn \ ^l^ \ jf?^y \\ -^i^ \ t^^ \ n^\^M
m
m
f 1 'V 1.
u t . | ^Mf
%
Nr. 186. Totuur.
(i^Mtoubib).
[
Nr. 187. Totuur.
257
(^ælUmdtk).
Nr. 188. Tretuur.
(Sjællandsk).
258
Nr. 189. Tretuur.
(Fra Vendsysset),
Nr. 190. . Fiiirtuur.
{Fra Vendsyssel).
i
W-^ i fMf ^
i
Hf-^= l hf Mr Mf Mf M ^
friUj|J7j-]|/:j^|j ^
!Tl'\ii:\ \
p% ^ ^ i f i i M i Mif ^ i n a
Nr. 191. Femtuur.
259
(Fra Vendgyael).
m
^s
s
u
j:^iorJift7T7 f ji^rt^ i ^#^
i
ir
i
i i r i
t
ir±
I
I
V^
^
I
É
I
X
a ir I c: r ii I atf^
=s
£
e
^
5
i
i
?
i
?
P
^U
.j
I
rp | J7T?irrir^
^
J.i .i
^
i^^-M^
38 ♦
260
Nr. 192. Sextuur.
{F\n f\fm).
4 ' j f f
^ ffi^^!hTlF=f;; ^^ I £££/ r.
Nr. 193. „Syvspring**.
(2^ VendsyaseC).
Nr. 194. „Ottemands-Dandsen.^^
(/Va Vendsyssd).
ij^^jyT/i^n^://
Nr. 195. Granmiel jydsk Dands.
J J l ljl J Ifr:
^
m
^ — =:
^^-i ' g i ' i- i '.i i ' ^i'l -d:
*
I fy r-S' I r
J
5iJ:
^' 1 1 ^' -n"rMf Mf Mf =
3=i
I
Nr. 196. VaJs.
(Fra Vendsyssel)^
ih ^^^
^Æ
*
j:ric% TO4XMiri i = '»g i [6 a^ ^
^
±^
^m
^-^
^=^
cr/ | j:f ier>^ ^ ^
^
262
Nr. 197. „Kyllinge-Sørens Dands."
(jFVa FiytaAorg-Egnm).
-iU-kF-^-Q-^^k ^
»tt^^^t-^f ^^E f^S^ fa^
f
m
^^
I
i
^
s
3
ri[=9=M^ i M
^uJMr ^
^ ^rf rl^v^l^ T ^
f i p £ 1' ^
S
Nr. 198. „Veinnølle-Dandsen.**
Nr. 199. ,^orkeert"
263
(Fra Vendsy ssel),
Nr. 200. j^Rundtenpm.«
(Fra Hohro-Egnm).
N— *^-
■f* .t W T
htm-'A^
4
m
t % if
£
i
Nr. 201. »Den toppede Høne."
{Jydsk Bondedands).
264
Nr. 202. „Seieren.«
{SJæltandth).
Nr. 2^03. „Faadens Hopsa^^
(i^Oandik).
Nr. 204. Reel.
(^ifæUandak).
\
Nr. 205. ReeL
(Sjællandak).
j.
LI ^ = i ^ ^= i
^ _,r P-^? ^^^ ,
i.
^^m
y
W ^r r^C ^^
t
rnrrrf-
ifijnrTTi '
Nr. 206. EeeL
I
34
266
Nr. 207. Reel.
(^Sjællandsk).
ReeL
{ Sjællandsk) .
ANMÆRKNINGER.
269
A. Helodiernes Kilder.
Nr. la, 23, 29a, 32, 35, 36, 37, 72f-g, 78, 81a, 92, 106,
119a, 151b — mundtlig ved Lic. theol.. Pastor J. F. Fenger, 1854.
Nr. Ib, 2a-d, 3, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 16, 17a, e-f,
18a.b, 19a-d, 20a-b, 22 a, 25, 26, 27 b, 30, 39, 41, 44, 45, 46, 47,
48a-b, 49, 51a, 52, 54, 57, 58, 59 b, 61, 62, 64, 66, 67, 68 a-b,
72 c ogh, 73, 75, 82, 86, 89, 90, 101, 105 c, 158 — efter „Udvalgte
danske Viser fra Middelalderen ^ , 5 Dele, ndg. afAbrahamson, Njerup
og Rahbek, Ebh. 1812-14.
Nr. 4, 14, 20 c, 21, 42, 43, 156 —- mnndtlig ved Færingen, Ezam.
jnris Niels Winther, 1844.
Nr. 6 efter Resens „Descriptio Samsoæ^, Ebh. 1675.
Nr. 10, 17 d, 93, 110, 119 b — mundtlig ved Cand. theol. J. L.
Knudsen, Lærer ved Rødding Heiskole, 1849-55. — Nr. 10 og 17 d
havde En. lært af Kjesten Mari Helvigs i Agerskov, Haderslev Amt,
dengang (1854) 64 Aar gi.
Nr. 17 b, 176 b, 179, 197 — skrifUig ved Cand. theol. O. F.
Kynde, 1843—1856.
Nr. 17 c — skriftlig ved Adjunct Hans West i Renne, omtr. 1841.
Nr. 18 c, 53 a, 71 — mundtlig ved Fastorinde La^ndt, 1840.
Nr. 20 d, 173 a — mundtlig ved Islænderen, Studios. theoL 6.
Thorarensen, 1843.
Nr. 20 e, 24 b, 84, 85, 127, 128, 172 — skriftlig ved Organist
F. Gudjohnsen i Rejkjavik, 1846-47.
Nr. 22 b — mundtlig ved nuværende Pastor P. Rørdam i
Lyngby, 1840.
Ni:. 22 c, 72 b, 87, 115, 135, 154b, 163, 165, 167, 173 b, 181,
182, 192 — deels modtagne ved Cand. theol. M. T. Bredsdorff fra Fastor-
inde Eline Mølleri Dalby ved Kjerteminde; deels af ham skriftlig eUer
mundtlig meddeelte 1851-55.
Nr. 24a efter Hans Mich. Ravns „Heptachordum Danicum*^,
Kbh. 1646.
Nr. 27 a, 72 d, 80 — skriftlig meddeelte 1847 ved Jfr. Jensine
Bøttger i Kjøbh., efter Foredrag af hendes gamle Moder, der erindrede
dem fra omtr. 1777.
Nr. 27 c, 28, 68 d — tilsendte Lieutenant Svend Grundtvig
1844 af Fastorinde P. Petersen, og af ham mig meddeelte, ligesom de
nedenfr. nævnte, ham tilsendte Melodier.
Nr. 29 b, 51b, 70 c, 96, 97 a, 107, 113, 119 c, 158 b, 157, 159,
160, 161, 195 — mundtlig ved Seminarist Morten Eskesen, 1855-57.
Nr. 51 b havde han lært af Bonden Jens Andresen i Hurup ved Thi-
sted, og Nr. 70 c, 96, 97 a og 107 af den foran nævnte gamle Kone
Kjesten Mari Helvigs.
Nr. 31a — mundtlig ved Universitetspedel H. V. Maller.
Nr. 31b — mundtlig ved Prof. Chr. Winther.
Nr. 33 — tilsendt Sv. Grundtvig 1844 af Gaardeier S. Toxværd.
Nr. 34, 79 — tilsendte Sv. Grundtvig 1847 af Cand. juris,
Proprietair H. V. Fiedler ved Skjelskjer. Disse Sange vare foresungne
Meddeleren af en 75 Aar gi. Kone, kaldet Myse Ellen, „som aldrig
havde boet udenfor Sognet, og saaledes vist ikke var meget paavirket af
det Fremmede. Hun foredrog dem i ægte sjællandsk Bondedialekt**
Nr. 38, 77, 95, 108, 109 — skriftlig ved Cantor N. P. Hille-
brandt, 1848-50.
Nr. 40 — efter Syngemester H. Rungs Optegnelse, og mnndtlig
Meddelelse.
Nr. 50, 99 a, 120, 123 b, 124 b, 129, 131, 138 a, 14^, 144, 145,
148, 151a, 152 a, 154 a, 175, 186, 187, 188, 204, 205,206, 207,208 —
efter skriftlige og mundtlige Meddelelser, omtr. i Aarene 1840-50, af
Student Chr. Bull.
Nr. 53 b, 117, 130 a-b, 143 (optegnet 1819), 149, 177 — mundtlig
ved Forskjellige.
Nr. 59a — fra Resens „Frederik den Andens E[rønnike^,
KbL 1680.
Nr. 60 — efter Foredrag af Prof. F. P. J. Dahl, 1840.
Nr. 63, 69, 70 a-b, 74a, 94, 99 b, 111, 118 —af „Danske Viser
fra 1550-1750**, 2 Dele, udg. af R. Nyerup og P. Rasmussen,
Kbh. 1821.
Nr. 55, 56, 65, 88, 98, 100, 103, 104, 105 a, 114, 139,146,185
— skriftbg ved Cand. theol. Carl Schtttz, 1843.
270
Nr. 68 c, 122 — mnndtlig veS nuværende Pastor C. F. Car-
stens, 1822.
Nr. 72 a, 105 d, 116, 155, 158, 168, 176 a — tilsendte Sv.
Grundtvig 1844-47 af Jfr. Elisa Galskjøt.
Nr. 72 e — af ^Danske Viser, udg. af Selsk. for Trykkefrihedens
rette Brug", saml. af H. Herz, 2 Hefter, Kbh. 1886.
Nr. 74 b — mundtlig ved Skolelærer Leop. Bruun i Hodde ved
Varde, 1856.
Nr. 76, 125 b — fra „Danske Folkeviser og Melodier", saml. af
Fr. Sneedorff-Birch, 1ste Pentade, Kbh. 1837.
Nr. 81b — tilsendt Sv. Grundtvig 1844 af Pastor A. F.
Winding.
Nr. 83, 174 — mundtlig ved Student J. V. Thjellesen, 1848.
Nr. 91 — skriftlig ved Lic. theol., Pastor E. Hagerup, 1846.
Nr. 97 b, 152 b — skriftlig ved Syngelærer E. Chr. Crone, 1855.
Nr. 102 — skriftlig ved Cand. philologiæ, Adjunct Edv. F lem-
mer, 1844.
Nr. 105 b, 126, 136, 137 — efter et Mscpt. af Prof. J. H. Breds-
dorff, meddeelt mig af Provst Strøm i Eregome.
Nr. 112 — af J. M. Thieles „Rosenblade", Kbh. 1818.
Nr. 121 — mundtlig ved Student Ri som, omtr. 1842.
Nr. 123 a, 124 c, 134 — mundtlig ved Freken Lovise
Muxoll i Frederiksborg, 1842.
Nr. 124 a, 141 — mundtlig ved Pastorinde Sophie Olivarius,
1840 og 1856.
Nr. 125 a — skriftlig ved nuværende Pastor Andersen i
Nordrup, omtrent 1841.
Nr. 132 — tilsendt Sv. Grundtvig 1856 af Frøken Lovise
Recke.
Nr. 133, 147, 169 — mundtlig ved Student Marzetta, omtr. 1842.
Nr. 140 — skriftlig ved Student C Michelsen, 1854.
Nr. 150 — mundtlig ved Adjunct Warming, 1846.
Nr. 162, 166 — skriftlig ved Provst Strøm i Kregome.
Nr. 164 — tilsendt Sv. Grundtvig af Pastor Fr. Krarup i
Gjerlev ved Roeskilde 1844.
Nr. 170 — tilsendt Sv. Grundtvig fra Lærer A. C. Poulsen.
Nr. 171 — tilsendt Sv. Grundtvig af Frøken Katrine Kietz
i Kjøbenhavn 1856.
Nr. 178 — optegnet af Auditeur P. E. Rasmussen i Farum 1811
(s. „Gamle danske Minder", II. S. 203).
Nr. 180, 189, 191, 193, 194, 196, 198, 199, 202, 203. — Nr.
198 forespillet Udg. 1858 af en jjdsk Spillemand; alle de andre ud-
skrevne af hans Nodebog, der havde Aarstallet 1843.
Nr. 183, 184 — af N. Schjørrings „Blandinger for Sang og
Claveer", Kbh. 1787.
Nr. 190 -— tilsendt Sv. Grundtvig af Student N. C. Chri-
stensen fra Vendsyssel 1855.
Nr. 200 — skriftlig ved Skolelærer J. Nielsen i Hvilsom ved
Hobro, 1857.
Nr. 201 — skrifdig ved Organist P. Heise, 1854.
B. Tezternes Kilder/)
Nr. 1-3, 5-16, 17a-d, 18, 19, 20 a-c, 21-23, 24 a, 25, 26, 27 b-c,
28-37, 42-45, 48 — efter „Danmarks gamle Folkeviser", udg. af Svend
Grundtvig, 1ste— 2den Deel, og 3die Deels 1ste Hefte, Kbh. 1853-58.
Nr. 4, 173 a — efter „Færeiske Qvæder om Sigurd Fofnersbane
og hans Æt", samlede af H. G. Ljngbje, Randers 1822. — Det 1ste
Vers til Nr. 173 a ved Studios. theol G. Thorarensen, 1843; de øvrige
paa anf. St., S. 37—38.
Nr. 20d-e, 24b, 84, 85, 172 — fra Organist P. Gudjohnsen
i Rejkjavik, 1846-47.
Nr. 27a, 80 — fra Jfr. J. Bøttger i Kjøbenhavn, samtidig med
Melodierne, 1847.
Nr. 38 — fra Pastorinde Leth i Lille-Heddinge; jfr. Sv. Grundt-
vigs „Engelske og skotske Folkeviser", Kbh. 1846, S. 313-16.
Nr. 39, 51-54, 57-59, 61, 62, 64, 66-68, 72, 73, 75, 82, 86, 89,
90, 101 (1ste Vers) — efter „Udvalgte danske Viser fra Middelalderen", udg.
af Abrahamson, Nyerup og Rahbek, 5 Dele, Kbh. 1812-14. — Nr. 72
tillige efter skriftlige Optegnelser af Pastorinde E. Møller i Dalby ved
Kjerteminde og Jfr. J. Bøttger i Kjøbenhavn.
Nr. 40 — efter „Antiqvarisk Tidsskrift" for 1846-48.
Nr. 41, 60, 63, 69, 70, 74, 94, 99, 111, 118, 120, 136, 151,
152, 154a, 168 — efter „Danske Viser fra 1550-1750", udg. af R.
Nyerup og P. Rasmussen, 2 Dele, Kbh. 1821.
*) Det enkelte Vers til flere Melodier har Bamme Kilde, som disse.
271
Nr. 71 — ved Pastorinde Landt, 1840.
Nr. 76 — af T^Dftnske Folkeviser og Melodier**, samlede af Fr.
Sneedorff-Birch, Iste Pentade, Kbh. 1837.
Nr. 77, 109 — fra Cantor N. P. Hillebrandt, 1848 og 1850.
Nr.78, 79, 81, 92, 116, 119, 155, 158, 164, 173 b, 175, 176 a-b —
af Sv. GrDDdtvigs ^Gramle danske Minder**, 2 Dele, Kbh. 1854-57;
Nr. 176 a-b tillige efter en Optegnelse af Cand. Iheol. O. F. Kynde, 1856.
Nr. 88 — fra Student J. V. Thjellesen, samtidig med Melo-
dien, 1848.
Nr. 87 — efter Optegnelser af Pastorinde Leth i Lille-Heddinge
og Professorinde Bredsdorff i Sore.
Nr. 91 — fra Licent. theoL, Pastor E. Hagerup, 1846.
Nr. 93 — efter Sv. Grundtvigs „Engelske og skotske Folke-
viser**, S. 175-76.
Nr. 95, 115, 130, 135, 137, 164b, 163, 167 — ved Pastorinde
E. Møller i Dalby ved Kjerteminde, og Cand. theoL M. F. Breds-
dorff, 1851-55.
Nr. 96, 97, 107, 157, 159, 161 — ved Seminarist M. Eskesen,
1856-57.
Nr. 100, 106, 123 a, 124, 131, 134, 138, 142, 144, 146 —efter
Flyveblade (navnlig af den Triblerske Visesamling) og skriftlige Meddelelser.
Nr. 102 — fra Cand. pbilologiæ, Adjunct E. Flemmer, 1844.
Nr. 103 og 104 — fra Cand. theol. C. SchQtz, 1843.
Nr. 106 — af H. K. Rasks „Morskabslæsning*^ for 1840.
Nr. 110 — af P. O. Boisens „Nye og gamle Vi8er% Kbh. 1850.
Nr. 121 — fra Student Bisom, orotr. 1842.
Nr. 125 — fra nuværende Pastor Andersen i Nordrup, omtr. 1841.
Nr. 127 og 128 — af „KvaediO Vina-Spegill, orkt af Gudmundi
Bergd6r88yni** og „Kvædi er nefnist T61f sona kvædi**, trykt sammen i
Rejkjavik 1845.
Nr. 132 — meddeelt 1849 af Skoleinspecteur G. E. Brangstrup
i Ejebenfaavn.
Nr. 133, 169 — fra Student Marzetta, omtr. 1842.
Nr. 141 — fra Pastorinde S. Olivarius, 1856.
Nr. 150 — fra Adjunct Warming, 1846.
Nr. 156 — fra Ezam. juris Niels Winther, 1844.
Nr. 162 — fra Provst Strøm i Kregome.
Nr. 173 a — det første Vers ved Studios. theol. G. Thorarensen,
1844; de øvrige Vers efter Lyngby es „Færøiske Qvæder**, S. 37-38.
Nr. 177 — skriftlig ved Cand. theol. O. F. Kynde, 1856.
Visernes Følge er vel ikke ganske systematisk, dog har jeg
omtrentlig fulgt Sv. Grundtvigs „Danmarks gamle Folkeviser**, for-
saavidt som dette Værk er udkommet (s. ovfr.), og iøvrigt eftersom Planea
for Fortsættelsen var mig bekjendt. Et Par Forstyrrelser i Følgen af de
sammenhørende Sange skal jeg her gribe Leiligheden til at berigtige. Den
første Række (Nr. 1 — 15) udgjøre de egentlige Kæmpeviser, saa-
ledes kaldede „nærmest vel fordi der i dem optræder ikke Riddere, men
Kæmper eller Heilede**. Derefter komme Tryllevisei* (Nr. 16 — 30"),
hedenske Vidunderviser (Nr. 31 — 32), christelige Legender
(Nr. 33—37). Herefter skulde de historiske Viser (Nr. 41 — 60)
være komne*). Derpaa Eventyrviser og Ridderviser (Nr. 38 — 40,
61—94, 106—107, 119, 127—128); ældreog nyere Viser af blandet
Indhold (Nr. 95—105, 108—118, 120—126, 129—149); Skjæmte-
viser (Nr. 150— 166, 169); Sangremser (Nr. 170— 171); Børneviser
og Sanglege (Nr. 167—168, 172—178); Dandse (Nr. 179—208).
Mange af Texterne har jeg forkortet; dog ikke mere, end at de
af Læseren, haaber jeg, ville opfattes som noget Heelt. Enkelte Udtryk
ere forandrede af let forstaaelige Hensyn. Ligeledes har jeg troet mig
berettiget til at redigere Texterne under Benyttelse af samtlige Opskrifter,
saaledes, at jeg undertiden har hentet enkelte Vers eller Udtryk fra andre
Opskrifter, end den, jeg havde lagt til Grund for min Text. I en
Deel nyere Viser, der forelaae i forkvaklede Aftryk (navnlig i den
Triblerske Samling) uden al Sammenhæng, har jeg ved Forkortelser
og Efterhjælp baade med Hensyn til Udtryk og Metrum søgt at bringe
en klarere Mening; dog altid med saa lempelig Haand, at jeg ikke
troer, der ved denne Behandling er indkommet Noget, som kunde betage
Visen sin Charakteer af en folkelig Oprindelse. Med Hensyn til Melo-
dierne har jeg derimod iagttaget den største Strenghed i Be-
varelsen af det Modtagne, og har foretrukket at udelade Me-
lodier, der trængte til endogsaa kun enkelte Toners For-
andringer (naar det ikke var aabenbare Skrivfeil eller Tryk-
feil) for at kunne meddeles.
Hvad Visernes (Texterne s) Alder angaaer, lader den sig kun
tilnærmelsesviis bestemme; thi man tør kun sjelden gjore dem samtidige
med de besungne Begivenheder. For de ældste kunne Sporene paavises i
den graa Oldtid; andre, navnlig Ridderviserne, antages at være opstaaede
i Tidsrummet fra det 13de til det 15de Aarhundrede, og have været meget
sungne i hele Norden; derfor findes mange af vore gamle Sange i Sam-
*) ffist og her ere indskndte nogle Melodier aden Text, eller knn med Fragmenter af
en Text, for at benytte en ledig Plads; hvilke Brud paa den historiske Orden
jeg ansaae for ubetænkelige.
979
linger af norske og svenske Folkeviser, og det er ofte ikke muligt at
afgjøre, hvilket af de skandinaviske Lande de oprindelig tilhere. De have
i en Tid, da Dansk, Norsk og Svensk kun var at betragte som
Dialekter af eet og samme Sprog , oversat sig selv fra den ene i' den
anden, og lidt efter lidt, eftersom hver af disse Dialekter har uddannet sig
til et selvstændigt Sprog, er ogsaa Sproget i Viserne blevet raeer og meer
forskjelligt, idet disse, hver i sit Land, have fulgt den almindelige Sprog-
udvikling og skiftet Dragt med Tiderne. Heraf lader sig ogsaa mangen
en Haardhed eller Ufuldkommenhed i Udtryk, Riim og Versemaal forklare,
idet nemlig enkelte Udtryk og Vendinger ikke saa let have ladet sig over-
sætte i nyere Sprogformer, som andre, og derfor ere blevne staaende
uforandrede ved Siden af det Nye. Med Folkesangenes Udbredelse gaaer
det som med Blomsterfrøet, der af Vinden feres vidt omkring, spirer og
udfolder sig forskjelligt i d^ forskjellige Egne, i Overeensstemmelse med
Jordbundens Beskaffenhed, men dog kun der, hvor det finder en for sig
passende Næring, og uden at forandre sit egentlige Væsen eller sin Cha-
rakteer; — de skandinaviske Folkeviser have, ferte paa Sangens Vinger,
udspredt sig over hele Norden og fundet Næring ved de skandinaviske
Nationers Hjerte, og kun Sprogenes forskjellige Klangfarve have adskilt
dem som danske, norske og svenske. Angaaende de skandinaviske
Visers Forhold til hinanden og til de engelske og skotske, ligesom til
andre Nationers, henvises til Sv. Grundtvigs fortræffelige Værk „Dan-
marks gi. Folkeviser^, der indeholder de interessanteste Oplysninger herom,
hvis fuldstændigere Benyttelse, end skeet er, vilde betynge nærværende
Værk, der ikke anmelder sig som^ et lærd, men som etmusikalsk-poetisk
Arbeide.
Melodierne, til disse Sange ere i meget mindre Grad fælles for
de nordiske Riger, end Texterne, hvis Tanke-Indhold Hukommelsen
med mere Sikkerhed og Troskab har fastholdt, end det i Melodierne
liggende Følelses-Stof, der lettere, saa at sige, forflygtiger sig, eller
antager Charakteren af den Syngendes Eiendommelighed. I de sidste Aar-
hundreder have Texterne ogsaa ved Afskrift og Aftryk vandret fra et
Land til et andet, medens Melodierne, hvis Optegnelse fordrede en her i
ældre Tider lidet kjendt og i senere Tider ikke almindelig Færdighed, blot
gik fra Mund til Mund i en snævrere Omkreds. Derfor synges de samme
Viser ikke alene i de forskjellige nordiske Riger, men ogsaa i de for-
skjellige Egne af samme Rige, paa forskjellige Melodier; hvoraf det turde
felge, at, i det Hele taget. Melodierne mere, end Texterne, bære Præget af
den Nations individuelle Charakteer, hos hvilken de ere opstaaede. Saa-
ledes synes mig, at Ynde og en dyb erotisk Følelse oftere afspeile
sig i de svenske, end i de danske Melodier, af hvilke de fieste have
Charakteren af en strengere Alvor. I de norske Melodier hersker en
idyllisk Munterhed, blandet med et Træk af Veemod, der gaaer
igjennem hele Nordens Sange. Hermed vil jeg dog ikke have sagt, at
de Charakteertræk, der især fremtræde i den ene Nations Musik, mangle i
de andres; men blot at disse der ere blandede i et forskjelligt Forhold.
Af det her Anførte følger, at det er endnu vanskeligere at bestemme Me-
lodiernes Alder, end Texternes; men de særegne, fra Nutidens Melodier
afvigende. Former berettige os til at antage disse Toner som Gjenlyd
fra en Qern Fortid. (Jfr. ndfr. Anm. til Nr. 6).
En Mærkelighed ved de nordiske Folkeviser ere Omkvædene;
nogle have endog to, nemlig et Mellemomkvæd og et Slutnings-
omkvæd*). Flere af disse udtrykke en Hoved-Idee eller Situation
i Visen, og tjene saaledes til at fastholde l^indet i en vis Stemning; andre
hænge kun løseligere eller endog sletikke sammen med Visens Hovedtanke,
i hvilket Tilfælde det maa antages, al saadanne Omkvsed oprindelig have
hørt til ældre Viser, hvis Melodier ere blevne benyttede til yngre, og at
tilligemed Melodien den gamle Vises Omkvæd er bleven overført paa den
nye. Jeg har udsat Omkvædene som Chor**); thi om de ogsaa ere ud-
sprungne af Sangerens subjective Anskuelse eller Stemning, og under Im-
provisationen — forsaavidt disse gamle Viser tør antages at være frem-
komne paa denne Maade — have tjent ham „som Hvilepunkter, ved
hvilke han kunde paaminde sig det Hele og overtænke, hvad der skulde
følge" ***), og saaledes i deres Oprindelse ikke kunne betragtes som Yttringer
af det lyttende Folks ved Sangen vakte Stemning, saa er det dog naturligt
og finder Medhold i vor egen Erfaring, at Tilhørerne, naar de have
bemærket, at den samme Tanke vender tilbage, gribe denne og, ved at
stemme i med, give deres Deeltagelse og Interesse for det Foredragne til-
kjende. Hvad der saaledes i de første Vers af en Vise alene var et Ud-
tryk af Sangerens Stemning, bliver siden tillige Udtrykket for Tilhørernes.
Denne Synsmaades Rigtighed bekræftes ogsaa af Lyngbyef): Paa Fær-
øerne, skriver han, „bruger man ei Instrumentalmusik, men dandser efter
Sange. Snart er En, snart en Anden Forsanger, og Alle, som kunne synge,
istemme idetmindste med Omkvædet". Endvidere fortæller han ft) • wArngrim
Jonas, der skrev i Begyndelsen af det 17de Aarh., omtaler blandt Islæn-
dernes Forlystelser Dandse, under Navn af Vikivaki, hvor Trinene be-
*) OgBaa mange gamle engelske og skotske Folkeviser hare Omkvæd; hvorpaa et
følgende Bind vil give Exempler.
**") Udsættelsen af Omkvædene for flere Stemmer er jo iøvrigt ikke til Hinder for at
udføre dem med een Stemme.
**♦) Jfr. „Svenska Folk-Visor" af Geijer og Afzelius, 1ste D., S. LXIV.
t) „Færøiske Qvæder", S- ^.
tt) Sammesteds, S. 37.
273
Stemtes ved Tonerne af en Vise, som En eller et Par foresang, og i hvis
Omkvæde de Alle istemmede. Eggert Olavsen, der gjennemreiste Island
i Midten af forrige Aarh., omtaler disse Vikivaker som endnu brugelige*'.
Og endnu udgjer denne fra umindelige Tider nedarvede Skik, at
dandse under Afsyngelsen af de gamle Viser, Færingernes sterste Gla^de.
Lucas Debes fortæller: „FærOe Indbyggere ere icke genedige til nogen
unyttig Tids-Fordriff eller forfængelig Lystighed, men meest forlyste sig
med Psalmer at sjunge Dagen igjennem, men ellers udi deris Brellupper,
oc udi Juledagene forlyste de sig med nogen enfoldig Dantz, udi en Kreds
hafvende hinanden fat om Haanden, oc sjungende nogle gamle Kiempe-
Viser**.*) I denne Bunddands gjeres to hurtige Skridt fremad tilvenstre
og eet dobbelt saa langsomt tilbage tilhøire, og de dertil herende Melodier
staae fordetmeste i lige Taktart (| eller C). løvrigt dandses den paa for-
skjellig Maade, enten saaledes: at Dandsen begynder, idet Alle istemme
Omkvædet, under hvilket der dandses rundt, hvoraf Ordet „Omkvæd'^
skulde komme**); men derimod staaer man stille, eller lofter blot takt-
mæssig lidt paa Fødderne, medens Forsangeren synger Verset, hvilket
Slags Dands kaldes ^Tr6kjing** (af tr6ka o: staae tæt sammen); eUer:
Forsangeren begynder med Verset, hvormed tillige Rnnddandsen begynder,
der vedbliver uafbrudt, medens Alle istemme Omkvædet; dette Slags Dands
kaldes „Styjing** (af at styja o: træde, holde Takt med Fødderne).
Undertiden gjentages Omkvædet et Par Gange, naar Forsangeren ikke
strax kan erindre sig det følgende Vers, for at Dandsen ikke skal gaae
istaa. Paa enkelte Steder dandser man tilbage, mens Verset synges, —
frem under Omkvædet. Af andre færeiske Dandse nævner Præsten
Schrøter i Thorshavn, fra hvem jeg for en Deel Aar siden modtog flere
af disse Oplysninger: ^Banda-Dands**, ^Norske Dands** og Triangel**;
hvilke Dandse dog nu skulle næsten være gaaede af Brug.
Efter disse almindelige Bemærkninger har jeg følgende særskilte at
gjore for enkelte Viser, og Melodier.
Rr. 1 a-b. Ifølge de af Sv. Grundtvig omhyggelig anstillede Under-
søgelser, har denne endnu paa Folkets Læber levende Vise sin Rod i
et hedensk Gndekvad, som findes i Edda: ^^om Svipdag, der af sin af-
døde Moder Groa udstyres til Reisen efter den ubekjendte Mø Men-
glad af HyQabjerg, som han ogsaa finder og vinder, og løser derved en
Fortryllelse, som tynger ikke alene paa hende og ham, men paa den ganske
Verden**. (Jfr. „GL danske Minder**, II. S. 63, og „Danm. gi. Folkev.**,
n. S. 667 og flg.)
*) Lacss Debes', „Færoa reserata'*, Rbh. 1678, S. 25 1.
**) — Dersom det ikke snarere er at betragte som Benæmelsen for den Deel af
Visen, der bestandig ^^kyødes om igjen.**
L
Rr. t a-d. Denne Vises høie Alder er godtgjort ved dens Sammen-
hæng med Eddasagnene (jfr. „Danm. gi. Folkev.**, II. S. 648).
Rr.S og 4 høre til den store Kreds af Kæmpeviser omSigurdFafners-
bane, et fælles Arvegods fra den graa Oldtid for alle de gothiske Folkestammer.
Nr. 4 er et Brudstykke af det foran (S. 270, Iste Spalte) anførte tusind-
aars gamle Kvad. Om defte store og mærkværdige Digt, navnlig om dets
Forhold til de islandske Sagaer „VOlsunga** og „Vilkina-Saga**, og til det
gamle tydske Ueltedigt „Niebelungen-Lied** eftersee man P. E. Mullers
TtSagabibliothek**, 2det Bind, Kbh. 1818, Sammes Indledning til Lyng-
byes „Færøiske Qvæder**, N. F. S. Grundtvigs *'Brage-Snak** , Kbh.
1844, S. 837—852, og Sv. Grundtvigs „Danm. gi. Folkev.** L S. 7—9.
Rr. 5-11 besynge Sagnene om Kong Diderik af Bern og hans
Kæmper, der her, som i Tydskland, ere knyttede til de ovennævnte fælles
gothiske VOlsungsagn. Dog skulle Nr. 9 og 10 med mindre Ret være
regnede med til denne Sangkreds (s. ,,Danm. gi. Folkev.**, II. S. VI- VII).
Rr. 5, Vers 16. Skrepping, Navnet paa Vidriks Skjold (ligesom
S krep, Vermunds Sværd) kommer af det norske skreppa o: rasle. Ordet
skræppe er ogsaa dansk (s. „Danm. gi. Folkev.**, II. S. 686).
Rr« 6. Syv skriver 1695 i Fortalen til sine Viser: ^Der ere
mange yndelige Melodier, hvormed de gamle Viser synges, og vel saa be-
hagelige, som en Deel af de nye og saa afholdene Franske; enddog de,
som en Hob andet af vort eget, loves ey deert af mange. Hr. Etats-Raad
og Præsident i Kjøbenhavn, SI. Dr. Peder Resen, fortalte mig engang,
blandt andet, om Vilhelm Lange, Landsdommer i Jylland, hvorledes han
ey allene selv sang Tonen til den i Samsøes Beskrivelse indførte Vise og Johan
Lorents Orgemester derefter udsatte Melodien [den nærværende], men endogsaa
vidste den til mange andre**. Saaledes have vi i denne Mel., i Nr. 24 a, 59 a,
61(s.ndfr.) og 111, optegnede som gamle allerede 1675, 1646, 1680, 1550 og
1680, nogle ældre Optegnelser, der give os en sikkrere Typus for Oldtidens
Melodier, end de nu paa Folkets Læber levende Melodier kunne, men hvis
Ælde efter den med hine overeensstemmende Stiil lader sig formode. Til
de ovennævnte 5 Melodier slutter sig Nr. 26 (s. ndfr.). — Efter den an-
førte Kilde er i Nr. 6 den 1ste Node i 4de sidste Takt T, der giver Melo-
dien et meget bedre Sving, end det g*, som, indkommet ved en Trykfeil i
nlJdv. d. Viser**, derefter gaaer igjen i andre Aftryk.
Hr. 8, 82te Vers. At binde en Silketraad om IQelmen, ansaaes for
tjenligt til at døve Sværdhug.
Rr« 12. El tusindaarigt gammelt Sagn ligger til Grund for denne
Vise. Saxo henlægger Scenen for Begivenheden til Sigersted, i Nærheden
af Ringsted; men af Andre nævnes flere Steder baade i Norge og Sverrig
som Skuepladsen for denne Tildragelse. Fra Folkevisen og Fortællingen
85
274
hos Saxo har Oehlenschlfiger, som bekjendt, hentet Stoffet til sin Tragoedie
„Hagbard og Signe**.
Nr. 14. Sagnene om Olger eller Holger Danske have fra tidlig Tid
afgivet en yndet Læsning for det danske Folk. Men uagtet han i vore
gamle Viser gjeres til „Konge af Nørrejylland og optræder bestemt som
Repræsentant for dansk Nationalitet ligeoverfor den tydske Nationalhelt
Diderik^, ere dog Sagnene om ham „tilførte os søndenfra; ligesom det er
tilstrækkeligt oplyst, at mange af Hovedtrækkene i hans Historie ere
laante fra historiske Personer, for det meste af frankisk Stamme, der have
spillet Roller i Karl den stores og i hans Faders Pipins Historie, og til-
deels have været beslægtede med disse Konger^ (s. Danm. gi. Folkev.**,
I. S. 385 og 387). Endskjøndt, som ovfr. bemærket, det danske Folk har
ndkaaret Hplger til sin Repræsentant, træffe vi ham dog ogsaa i Dideriks-
viseme. Saaledes her foran i Nr. 6, 8de Vers, med den røde Orn i sit
Skjold, og i Nr. 11, 17de Vers, som en af Gjæsterne ved Grev Guncelins
Bryllup. — En pudseerlig Afvigelse fra Læsemaaden „Iselands Konning^
findes i den svenske Versjon af denne Vise, der har „Israel konungh** (s.
Arwidssons „Svenska Fornsånger^, I. S. 75).
Nr. 15. Svend Felding er Helten i mange jydske Folkesagn (s.
„Udv. d. Viser", I. S. 388, J. M. Thieles „Danmarks Folkesagn", H.
S. 228, og „Danm. gi. Folkev.", I. S. 398—404), og er, ligesom Olger
Danske, en Nationalhelt, dog især for Jyderne. — Med Tidsbestemmelser,
Steders og Personers Navne maa man ikke regne det saa nøie i de
gamle Viser. Saaledes er i Fortællingen om Svend Felding indblandet
Træk af Sagnene om Olger Danske; og medens det i den danske
Vise hedder: „Svend Felding han sidder paa Helsingborg^^, hedder
det til Gjengjæld i den tilsvarende svenske: „Svend Fotling han sitter
i Helsingør'^ (s. Arwidsson, I. S. 415).
Rr. 17 a-f. Et Sidestykke til den bekjendte svenske Folkevise „Den
Bergta^a^S Paa Ølandet er det en Havmand, i Klippelandet en Bjerg-
mand, der beskjæftiger Folkets Phantasie. Dog træffe vi ogsaa Bjerg-
manden i Nr. 17 d. — Skjøndt man af tidligere berørte Grunde sjeldnere
træffer Exempler paa Folkemelodier, der ere førte langt bort fra deres Hjem-
stavn (s. ovfr. S. 272, Iste Spalte), kan der dog paavises en saa stor Lighed
mellem enkelte, hos vidtadskilte Nationer forekommende Melodier *), at man
maa forklare denne ved en langt tilbage i Tiden stedfunden Berørelse
mellem Folkeslagene. Saaledes træffe vi blandt de bøhmiske Folke-
melodier en vor Nr. 17 a saa lidende, at Tanken derved føres tilbage
til Dronning Dagmars Dage. Men om denne MeL ved hendes Ledsagere
er bragt til os, eller ved Nogen af dem herfra til Bøhmen, lader sig ikke
*) S. ndfr Anm. tQ Nr 102 og Nr. 105 c.
afgjore. (S. mine „Folkc-Sange og Melodier'* ♦), HL Nr. 14 under Litr. H).
Rr. IS a-c Mel. c er mig foresungen omtrent 1840 af den 70aarige
Kone Madam Landt, Enken efter Præsten Landt, som har udgivet Fær-
øernes Beskrivelse (Kbh. 1800). Hun havde levet paa hine Qerne Klippeøer,
hvor vore gamle Viser have fundet et Tilflugtssted, og hvor de endnu
synges til Dands ved alle Gilder. — Visen har hos Vedel til Overskrift:
„Dagmar spaaes aff en Havffrue, at hun skal å6 udi Barnf6dsel'^; men
uden historisk Støtte af Visens Indhold.
Rr. I9a-d. I Thieles ,,Danmarks Folkesagn^^, H. S. 214, fortælles:
„I Øster-Lygum Sogu, i Slesvig, er en Hoi, kaldet Hanebjerg, og ikke
langt derfra en Ellemose. Engang laa en Ungkarl og sov saa længe ved
denne Ellemose, at han forst vaagnede i den silde Nat, og hørte han da
den deiligste Musik rundt om sig. Og, da han saae hen for sig, blev
han to Ellekvinder vaer, som hoppede, dandsede, og tidt og mange Gange
spurgte, for at faae ham lil at tale; men han vidste vel, at der var Fare
derved og tav. Da hørte han grangiveligt, hvorlunde de sang:
As bør, do UngersyenI aa vil do int
Mæ 08 i Janten tael,
Saa skal, inden Kok gael, di sølvslavn Kniv
Ret lig dint Hjaert i Dvæl**).
Da ræddedes han ved at høre dette, og vilde just til at tale. Men nu
goel Hanen oppe paa Høien, og strax forsvandt Ellekvinderne. Høien
kaldes endnu af denne Tildragelse Hanebjerg.^
Rr. 21. Som eet af de mange Exempler paa, hvorledes gamle
Sagn localiseres af Folket, anføres her efter Thieles „Danm. Folkesagn"
(H. S. 27) følgende: „Paa- Skullelov Mark, i Horns Herred, besøges ved
St. Hansdag en Kilde, som ligger ved Foden af en, ved en bred Kløft
gjennemskaaret. Banke, nærved en Arm af IsseQorden. Derom fortælles,
at paa dette Sted boede der en Troldkvinde, som, da Sanct Oluf engang
kom indseilende i Fjorden, raabte til ham saaledes:
Sanct Oluf med det røde Skjægl
Du seiler for nær min Kjældenræg!
Da blev Sanct Oluf, som var en Skræk for Troldene, vred og svarede
hende:
Hør dn, Kjærling med Kok og Teen I
Her skal dn sidde og blive en Steen *^) I
og med disse Ord dreiede han sit Skib ind imod Banken og seilede der-
igjennem. Ejærlingen, som kom tilsyne, idet Banken kievedes, blev om-
*) Hermed er natnrligriis altid meent den Iste Udgave i 4 Bind, 1842 — 55.
•*) Jfr. 10de Vers i Visen.
***) Jfr. Visens 38te— 41de Vers.
275
skabt til en Steen, hvilken endnu vises paa den østre Skrænt; men i
Bmddet udsprang en deilig Kilde, som endnu kaldes efter Sanct Oluf.^^
Sagnet henføres desuden til flere Steder i Norge og Sverrig (see
anf. St.)
. Rr« 22 a og b. Varianter af een Melodie, der gjenklinge i Psalme-
Melodien Nr. 50 i Zincks Choralbog: „Jeg veed et evigt Himmeriges
Den er der afført sin rigere rhjthmiske Dragt, og ifert Choralens lange
Talar. I mit Psalmeværk har jeg under Nr. 75 optaget Mel. i neiere
Overeensstemmelse med Folketonen. lovrigt er det oprindelig en gammel
tydsk Folkemelodie, hvis Text begynder: ,,Es liegt ein Schloss in Oester-
reich^S som findes i Gråters „Idunna und Hermode^' (1812). Mel. staaer
imidlertid der i lige Taktart.
Nr. 23. Et herligt, jydsk Eventyr om „Kong Lindorm^% optegnet
efter Nutidens Tradition, findes i „GI. danske Minder^^, I. S. 172 og flg.
Saaledes følges . Sagn og Sang ad«
Nr, 24 a. I „Udv. d. Viser^^ er i næstsidste Takt 7 vilkaarlig for-
andret til Ést hvorved Modulationen aldeles er forvansket. Ved at be-
tegne MeL som staaende i den hyperdoriske Toneart, maa jeg be-
mærke, at jeg kun for at gjøre mig tydelig for Musikkyndige har brugt
denne techniske Benævnelse for en vis Melodieform, uden naturligviis der-
for at antage, at Opfinderen af den har været sig denne Form bevidst.
Tvertimod uiaa det i Begelen betragtes som noget ganske Tilfældigt, at
fiere af de nordiske Folkemelodier staae i de „græske^^ Tonearter; end-
sl^ondt det vel var muligt, at en eller anden med musikalsk Indsigt for-
fattet MeL kunde fra Kirken, hvor disse Tonearter især ere blevne an-
vendte, have forplantet sig til Folket, og være bleven benyttet til Folke-
viser, ligesom — omvendt — mange verdslige Melodier ere brugte til
Kirkesange (s. Anm. til Nr. 22 a-b). Naar jeg har angivet Tonearten som
„hyperdorisk^e og ikke ligefrem som „dorisk^^ er det, fordi jeg antager c
for den egentlige Slutningstone og 'g som den oversvævende Qvint.
Rr« 26« Meddeleren af denne Mel. (s. „Udv. d. Viser^S 5 te Deel,
S. VU) kan forfølge den op i Tiden indtil 1690; men den er sikkert en
af de ældste Folkemelodier. Ved Anvendelsen af denne og andre (der-
imellem Nr. 13, 17 a og 19 b) af vore Folkemelodier i Skuespillet „Elverhei^^
(1828) har Digteren visselig vakt Opmærksomheden for disse i en meget
videre Kreds, end den, hvori de tidligere vace kjendte. Stykkets for-
træffelige Componist har, efter min Mening, ikke forbedret Melodien ved
Afslutningen pan Tonica i 8de Takt; men det maa imidlertid bemærkes,
at det kraftigere Udtryk i den oprindelige Form ikke har den væsentlige
Betydning ved Melodiens Forbindelse med ,^arens^^ yndige Vise, som med
Originaltextens mandige Indhold.
Nr. 27 b. Jfr. de første 16 Vers med den i Sv. Grundtvigs „Eng.
og skotske Folkev.^' indskudte danske Vise, S. 288—84, V. 1—14.
Nr. 29 a-b. En Forestilling, der gaaer igjennem baade de nordiske,
germaniske, og slaviske Nationers Folkepoesie er den, at de forladte
Børn tye til deres afdøde Moders Grav, og ved deres Klager græde hende
ud af Graven.*) — I denne Vise, ligesom i Nr. 25, vil man finde fiere af
de i H. Hertzs „Svend Dyrings Huus^^ benyttede eharakteristiske Træk.
Nr. 30* Melbdien blev første Gang trykt 1810 tilUgemed „Aage
og Elses Vise^% der udkom som Prøve paa den Nyerup-Rahbeksko Udg.
af Kæmpeviserne. Oehlenschlåger blev der nævnet som Componist; men
i Udg. selv er det ikke skeet. Dette har forledet O. L. B. Wolff til at optage
den i sin „Braga. Volkslieder in ihren iirsprtinglichen Melodien^^ som en
gammel dansk Folkemelodie; — en ikke blot meget undskyldelig Feil-
tagelse, men en træffende Kritik af Melodien. — Ideen i denne Vise gjen-
findes „baade i den græske Oldtids og i de forskjelligste europæiske Folke-
stammers Middelalders Digtning, ligesom ogsaa i et af vore nordirske
Oldkvad, og det i saa deilig en Skikkelse, at ingen af alle de andre
Former vel kan maale sig med den;^^ nemlig i Kvadet om Helge ogSigrun.
Paa denne Omstændighed har først Sv. Grundtvig gjort opmærksom i
sine „Danm. gi. Folkev.^^, II. S. 498 — 94, hvor han har oversat det hertil
hørende Parti af Kvadet; og da det ikke blot er Heltens Aand, men
Aapden i vor Oldtidsdigtning , der her træder os saa levende imøde, kan
jeg ikke afholde mig fra at optage dette herlige Brudstykke.
„Da Vølsungen Helge, Sigmunds Søn, Hundings og Høgnes Bane,
var falden for Sigruns Broders, Dag Hognesøns, Spyd, da han ' var høilagt
og gangen til Valhal, medens Sigrun sad paa SevaQeld, ene med sin Sorg
og sin Klage, da gik en Aften Sigruns Terne forbi Helges Høi og saae
da Helge komme ridende til Høien med stort Følge. Da sagde Ternen:
Er det kun Blændværk, mig tykkes at skue, Tage de Døde na Ganger med Spore,
Hvad heller kommen er Ondernes Skumring? Eller fik Heltene Hjemlov til Jord?
Helge svarede:
Ei er det Blændværk dig tykkes at skue. Om end vi ta^ Ganger med Spore,
Ei heller kommen er Dagenes Ende. Ei dog fik Heltene Hjemlov til Jord.
Da løb Ternen hjem og sagde til Sigrun:
Ud gak nu, Sigrun 1 fra Sevafjelde,
Om det dig lyster din Konning at finde.
Aaben er Høien , kommen er Helge:
Ham rinder Blod af gabende Vunder;
Ædlingen bad dig, de Draaber at stille.
*) Jfr. mine „Folke • Sange og Melodier^S IV. Nr. S6 under Litr. H, og Anmærk-
ningerne S. 18.
86"
276
Signin gik i Hoien til Helge og kvad:
Nn er saa glad jeg ved dette rort Møde,
Som de graadige Odins Høge,
Kaar de paa Val see varme Bråde,
Eller Boro Dvgg, der rødmer i Dagskør.
Dig yil jeg minde, livløse Konningl
Helge svarede:
Ene da, Sigmnl hayer det roldet.
At end af Valdngg Helge er yædet:
Taareme gramme jo græder da fagre.
Før da den blodige Bryige kasW.
Haar dit jo, Helge! af Riimfrost tynges,
Vædet med Valdngg er jo dit Åasyn,
Kolde og klamme de vældige Hænder.
Hvor skal jeg, Ædlingl derpaa raade Bod?
Solklare Mø, før da ganger at sove;
liskold og blodig og blytang af Sorger
Falder hver Taare paa Stolkongens Bryst
Da redte Sigrun et Leie i Helen og sagde til Helge, at her vilde hun
sove ved hans Side, som fordum, da han var ilive. Da kvad Helge:
Intet na tykkes utroligt at være,
Da da, den levende, høibaame Kvinde,
Og atter kvad Helge:
Tid er at ride ad rødmende Veie,
Lade den blege Ganger betræde
Laf tens de lydløse, flygtige Stier.
Datter af Høgne, i Oravhøicn ganger.
For der at sove i Dødningens Arm.
Fjernt ad i Vest, over Himmelens Broer,
Did maa jeg naae, inden Hanerne gale.
Vække i Valhal de seirende Helte.
Dermed red Helge og hans Følge hort. Næste Dags Aften gik Sigrun
atter til Heien; men Helge kom ikke, Sigrun levede ikke længe derefter;
hun dede af Sorg og Savn^'.
Nr. 31 a-b. Sidestykker paa Svensk, Færeisk, Skotsk (s. Sv.
Grundtvigs „Engelske og skotske Folkeviseres S. 104 og flg.)
Rr 33. Imellem Ilte og 12te Vers indskydes efter ,,Udv. d.
Viser'' (Nr. 165):
Og liden Karen gik sig for Dronningen at staae:
„Din Herre han haver formanet mig saa.'*
og det felgende Vers forandres saaledes:
„„Og vil han saadant gjøre, og saadant byde til,
Saa bed til Gad i Himmelen, og siig, da aldrig vil!**^
Rr. 38. Fru Pastorinde Leth i Lille Heddinge havde lært Visen
af „Krokonen nede ved Stranden'^ — Jeg har indsat det gamle Navn Ebbe
istedetfor Jensen, da dette nye Navn ikke passer godt i den gamle Vise.
Tezten findes ogsaa i ovennævnte „Eng. og sk. Folkev.^\ S. ^11 — 16.
Rr. 49. MeL efter Syngemestcr H. Rungs Optegnelse, sammenlignet
med Færingerne Lieutenant Børresens og Pastor V. U. Hammershaimbs
Foredrag deraf. Sidstnævnte, der har meddeelt dette Kvad til „Antiqvarisk
Tidsskrift^^ for 1846^-48, antager det for meget gammelt Færingerne
brnge det „den sidste Aften, de ere forsamlede i Dandsetiden, altsaa naar
Fasten, Christi Lidelsestid, begynder; de dandse da ikke igjen for efter
Jesu Fødselsfest, anden Juledag. Til Opmuntring og Formaning især for
dem, som under Dandsetiden ere blevne forlovede, vælger man et Kvad,
hvori Kvindens Troskab skildres; veemodige ved Tanken om, at den
glædelige Dandsetid er forbi, skilles de nu ad med Omkvædets Ord: Gud
han raader, hvor vi holde Juul igjen". (S. ovennævnte Tidsskr., S. 281).
Rr. 41. Regnar Lodbrok, en af de meest navnkundige danske
Konger, om hvem Sagnet fortæller en Mængde vidunderlige Eventyr, levede
omtrent i Midten af det 8de Aarh. Den islandske Saga beretter, at Regnar
paa et Tog til Engeland blev fangen af Ella, Jarl i Northumberland, og
kastet i et Taarn til giftige Orme, hvor han led den forsmædeligste Ded.
Her viste han nu sit urokkelige Mod og sin Udholdenhed ved under disse
Kvaler at synge den Svanesang, hvoraf her er givet et Uddrag, og som
efter ham kaldes ,.LoAbr6kar-kvida^^ o: Lodbroks-Kvadet. Nogle have
vel antaget, at det af en langt sildigere Skjald er lagt Regnar i Munden;
men C. C. Rafn anfører i sin Udgave af dette Oldtidskvad mange
stærke Grunde for dets høie Alder, og antager, at det, hvad enten det nu
er digtet af Regnar selv eller af en anden samtidig Skjald, er brugt som
Krigssang alt i Regnars Tid, og at han, for at gjenkalde sig sine Helte-
gjerninger og derved styrke sit Mod, atter har sjunget det i Ormetaarnet.
De sidste Vers, der omtale hans Fangenskab, ere senere tilsatte enten
maaskee af Regnars anden Hustru, Aslaug (tidligere kaldet Kraka) eller
ifølge hendes Opfordring; hvoraf Sangen da kan have faaet sit andet
Navn: „Kr&kumål'^ o: Krakas Sang; maaskee er den ogsaa bleven kaldet
saaledes, blot fordi hun pleiede at synge den. Dette Kvad er, efter de
derover anstillede Undersøgelser, forfattet i Danmark og i det for hele
Norden i Oldtiden fælles Sprog, det Islandske. Den her benyttede Over^
sættelse er, saa at sige, grundlagt af Viborgenseren Christen Bemtssøn
(1652), .optaget med nogle Forbedringer af P. Syv i hans Visesamling
(1695), og atter oraarbeidet af R. Nyerup (s. Minerva, Juni 1819); hvilken
sidste Bearbeidelse her, dog med et Par Forandringer, er benyttet Melodien
er rimeligviis sat til denne Oversættelse og er altsaa ikke ældre end fra
Midten af det 17de Aarh.; dog kunde det vel være en noget ældre
Melodie, hvorefter Oversættelsen er bleven lempet Den islandske Melodie,
som findes hos Rafn, hæver sig ikke over den almindelige eensforroige
Messesang, og har desuden saa Meget tilfælles med andre mig bekjendte
islandske Melodier, at jeg ikke har anseet den for udelukkende at høre
til Kråkum&l og derfor ikke optaget den her.
Rr. 44. Denne Vise er bleven henført til Valdemar Atterdag; men
Sv. Grundtvig har beviist, at den angaaer Valdemar den Store (s. „Danm.
277
gi. Folkey.^S EU. S. 20—46). De ældste Optegnelser har ogsaa Navnet
paa denne Konges Dronning: Sofie. Navnet Hel vig antages for at
være ,,vilkaarlig indsat, sagtens af Sjrv selv, ifølge den Antagelse om
Sagnets Plads i Historien, som alt før hans Tid havde gjort sig gjældende^^
(anf. St.j S. 24). Jeg har givet Visen efter Sjrvs Tezt, som den, med
hvilken Melodien er kommen til os; men ved atter at betragte de af Sv.
Gr. givne Opskrifter er det blevet mig klart, at jeg barde have benyttet
mig af de ældre Kilde, der indeholde flere skjønne Træk, der savnes
hos SjTV.
Nr. 45. I Afzelius* ,,Svenska Folkets Sago - Hftfder^S Sdie Deel,
Stockh. 1841, S. 67 — 69, findes en med den danske aldeles overeens-
stemmende svensk Vise. Efter Afz. optages her følgende historiske Notits :
„Misfornøiede over Indførelsen af en ny Kirkelov, gjorde Bønderne i
Skaane Opror. Den danske Konge kom med en Krigshær over fra Sjæl-
land og tvang dem til Rolighed. I dette Slag var Erkebiskop Absalon og
hans Tvillingbroder Asbjørn el. Esbem Snare (o: den Hurtige) Høveds-
mænd for Kongens Folk. Lige indtil vore Dage har en Folkevise om den
hurtige Krigshøvdings Frieri til en dansk Kongedatter vedligeholdt sig.
Denne syede vel til den djærve Frier en kostbar Hofklædning, meget
kunstigen broderet med Silke og Guld paa Sindal, men gav ham tillige
en Kurv.^^ — Den fiintføleude Kongedatter har paa eengang villet give
Ridderen et Beviis paa sin Agtelse, skjøndt hun ikke kunde skjænke ham
sin Kjærlighed, og Faderen tilligemed Ridderen et Beviis paa sin Kunst-
færdighed, som af Fostermoderen (s. Vers 10) formodedes af dem be-
tvivlet — Den svenske Version af Texten tilbyder nogle bedre Læse-
maader, som jeg har benyttet. Den i 28de V. forekommende Talemaade
„seile over Aa^' svarer til den svenske „ge på båten.^^ I A. Fryzells be-
kjendte Vermelands-Yise*) hedder det saaledes:
,,Ty mantra gossar yiljs Vennlandt-flickorna ha,
De Borgsna — dem ge de p& b&ten*' —
hvilket kan oversættes ved det Danske „dem lade de seile deres egen Sø.^^
Rr. 48a-b. Gaarden Rise blev efter den i 2det Vers nævnte
Carl kaldet Carlrise-Gaard, hvorefter siden Bondebyen Karise i
Sjælland har faaet sit Navn. — Jeg optager her den deilige Mindesang,
som til MeL 48 b digtedes af Ingemann over Frederik d. 6te, da den
bærer alle Livstegn paa at blive en igjennem Tiderne baaren Folkesang
om den faderligsindede Konge:
*) S. mine uFolke-Saoge og Melodier*^ , L Kr. 19 nnder Litr. C.
1.
Paa rin Liigseng ligger Kong Frederik hvid;
Fra Vuggen var hanø Puder haarde.
Dansken ham glemmer ret ingen Tid;
Velsignet hans Navn skal vorde.
Akl for Kongen ringe Danmarks Klokker.
8.
Var ham Kronen tang, blev ei Hjertet haardt
Gad saae, hvad Sorg han maatte døie.
Skaffed ham Lykken, veg Glæden bort,
Det skolde hans Sjal ei bøie.
Ha for Kongen ringe Danmarks Klokker.
8.
Han var Dansk, som Danrigets bedste Mand,
Og Betsinds Krone bar han baaret.
Jevn var hans Tale, og Tanken sand,
Og Sindet saa lyst, som Haaret
Nn for Kongen ringe Danmarks Klokker.
4.
Han var mild. Han stod ved sin Faders Haand
I Folkets amebnndne Dage;
Mildelig løste han Bondens Baand
Og rørtes ved Negerens Klage.
Nn for Kongen sørge frie Mænds Sønner.
5.
Han var flød og baaren til Kroner to;
Den ene sknlde han kan bære.
Lykken var ham falsk; men hans Folk var tro;
Og gammel blev han med Ære.
Nn for Kongen sørge Danmarks Sønner.
6.
Han var fast Han standed i Keisersal,
Bet aldrig Dansken skal det glemme —
Danrigets deiligste Vang og Dal
Han Yæmed med mandig Stemme.
Na for Kongen sørger Danmarks Hjerte.
7.
Han var yiis. Han satte til Folket Lid,
Han saae, hvor Kræfter laae i Dvale;
Tnngebaand led han ret ingen Tid,
Om Lov bød han Folket tale.
Na for Kongen sørger Folkets Hjerte.
278
8.
Sjette Frederik havde os Alle kjær,
Ham skinned Ejærlighed af Øie.
Fattigmand traadte hans Throne nær;
Gud glæde hans Sjæl i det Høiel
For vor Fader linge Danmarks Klokker.
Nr. 51. a-b. OehlenschlSger har, som bekjendt, hentet Sujettet til
sin Tragoedie ,^xel og Valborg'' fra denne Vise. Idet jeg har forkortet
dens 200 Vers til 55, har jeg søgt at fastholde alle de af Digteren be-
njttede Træk, saa at man ved at læse dette Uddrag af Visen vil finde
Gangen i Tragoedien temmelig fuldstændig angivet.
Rr. 52. Denne Vise er digtet af Laurits Olsen Kok, Forf. til
„Danmark, deiligst Vang og Vænge". Han^ døde 1691 som Præst til
Refsnæs, Scenen for Begivenheden. Han havde tidligere været Rector ved
den latinske Skole i Bingsted, og var, efter Syvs Udsagn, „en flittig og
vel forfaren Mand i vore gamle Sager'S
Nr. 53 h. Omtrent i 1844 blev jeg indbudt af en færøisk Familie
til at deeltage i en „færøisk Dandsestue^^. Selskabet bestod næsten
ganske af Færinger; flere af dem vare klædte i deres Nationaldragter, og
der blev dandset, som Skik og Brug er i deres Hjemstavn, efter de
gamle Folkeviser, som de Dandsende selv sang. Her opskrev jeg denne
Melodie. Visen er hos Nyerup og Rahbek den 6te af Marsk Stig- Viserne.
Rr. 54, Hos N. og R. den 7de af Marsk Stig- Viserne.
Rr. $7. Hos N. og R. den 6te af Marsk Stig- Viserne. — En in-
teressant Verseform, der oftere bruges i vore gamle Folkeviser (s. ovfr.
Nr. 21 og ndfr. Nr. 68 og 75), idet Fortællingens Traad efter det af-
brydende Omkvæd igjen optages ved Repetitionen af det foregaaeede Verses
Slutning. Oehlenschlftger har benyttet denne Form i sin „Helge^^ til
Digtet „Julevisen".
Rr. 59 h> Denne muntre, lunefulde Melodie er^ efter Stilen at dømme,
vist temmelig ny. Afdøde Prof. Ludv. Zinck skal have redigeret , Me-
lodierne til „Udv. d. Viser"'; den er ham ikke uliig. I alt Fald maa det antages,
at det ikke er en fra Folket udgaaet, men af Folket optagen Melodie.
Rr. 69. Skal have været en af de meest yndede blandt de mange
Viser, " der bleve digtede- om Tordenskjold strax efter hans Død (s.
„Danske Viser fra 1550— 1750'^ I. S. 85).
Rr. €1. Denne Mel. findes optegnet over sin Tezt i en haandskreven
Visesamling fra den sidste Halvdeel af det 16de Aarh. (Rentzells Mscpt. i
GI. kgl. Saml. Nr. 2397, i Qvart). Denne Optegnelse er fulgt i „Udv.
d. Viser**, med Undtagelse af de to sidste Noder i 7de Takt, der her
hedde "a ^, men i Mscpt h a! Jeg holder Rettelsen for velbegrundet,
ligesom jeg ogssa antager, at det er ved Uagtsomhed, at den 2den Periode
i Mscpt. er bleven en Takt for kort Jeg har derfor, efter Weyses
Exempel,*) udvidet denne i Forhold til den 4de Periode.
Rr. €7. Det er mærkværdigt nok, at Mel. til denne Vise, hvori
der synges om en Jarl i Engeland og hans to Sønner, har en saa ud-
præget skotsk Charakteer.
Rr. €8a-d. En i mange Varianter over hele Norden udbredt
Folkevise. S. Geijers og Afzelius' „Svenska Folk-Visor'S H, S. 87—49,
og Arwidssons „Svenska Fornsånger^^, H. S. 156.
Rr. €9, En anden Optegnelse af Texten, der har samme Omkvæd,
som den tilsvarende svenske Vise, og fiere Vers, der ikke findes hos
Nyerup, medens igjen Beskrivelsen af det Thyestiske Maaltid deri mangler,
er meddeelt mig af Pastorinde Leth i Lille-Heddinge, saaledes som hun
havde hørt den af „Krokonen nede ved Stranden" (s. ovfr. ved Nr. 38).
Rr. 79a-b, Den farste Mel. er fra Nørnissum i Ribe Stift; Texten
har Nyerup faaet fra Norge. Mon ikke den 2den Mel. er fulgt med
Texten? Den har idetmindste lidt tilfælles med den norske, forresten nye,
Mel. Nr. 15 i mine „Folke-Sange og Mel.", L
Rr« 71. Med Hensyn til Omkvædet „Matrori** har en Ven gjort
den Gisning, at det er en i Folkemunde foregaaet Forvanskning af »Hva'
troer I?'^ og mange af disse Omkvæd i „Olskipodolski - Sproget" , som
Nyerup siger, ere vist at betragte paa denne Maade.
Rr. 76. I T)Vald Samling af svenska Sång-Stycken", Upsala 1840,
S. 177 og fig., findes en tilsvarende svensk Vise, hvortil Atterbom an-
føres som Forfatter (?), og A. Lindblad som Componist.
Rr. 77* Et Brudstykke, der finder sin Fuldstændiggjerelse i en
svensk Vise (s. mine „Folke-S. og Mel.**, H. Nr. 2 under Litr. C).
Rr. 85. Dette er alter kun et Brudstykke; men mærkeligt som islandsk
Form af en over hele den gothiske Verden udbredt Vise. Jfr. Sv. Grundt-'
vigs „Eng. og sk. Folkev.'', S. 232.
Rr. 99. Denne Vise ligger til Grund for Baggesens „Ridder Ro
og Ridder Rap**.
Rr. 91* Foresungen Meddeleren af en jydsk Bondedreng paa Gaarden
Frisholt, 8 Miil fra Viborg.
Rr. 93. Burde havt Plads efter Nr. 38. Den træffes baade paa
Svensk, Finsk, og Skotsk (s. Sv. Grundtvigs „Eng. og sk. Folkev.**, S.
172 — 180). Ved en Uagtsomhed ere de sidste to Vers sammentrukne til
eet. 8de og 9de Vers skulle lyde saaledes:
8. 9.
Naar see vi Stenen flyde?
„Naar vi see Havet brænde.*'
Naar see vi Havet brænde?
Naar vi see Verdens Ende "
»>
*) S. hans „50 Kæmpevise-Melodier^S 1ste Hefte (Kbh. 1840), Nr. 45.
279
Rr. 96. ,,Kje8ten^^ huskede ikke flere Vers; men Visens Indhold
skulde have meget tilfælles med den om Hagbard og Signe.
Rr. M a-b. Paa Voldborg (Valborg) - Dag (d. 1ste Mai), eller
paa en anden Dag i Nærheden af Pintse er det, eller snarere — var det
Skik paa Landet ^^t ride Sommer i By"*. Toget aabnedes af begge
„Skafferne**, som rede foran for at melde Ankomsten. Derpaa fulgte to
gamle Mænd, der vare „Blusferere** , og som bare hver en lang Stang,
udpyntet med Baand, Erandse, Silketørklæder og hvad, der ellers kunde
falde i Øinene. Efter dem kom „Maigreven** med begge sine Svende, og
dernæst parviis alle de øvrige Karle, med flagrende Silkebaand paa Hatten,
og iførte blaae eller røde Kofter, hvorover hang hvide Haandklæder fra
Skulderen og ned under den anden Arm. Maigreven havde to Krandse,
een over hver Skulder; de Øvrige hver kun een Krands. Midt i Toget
rede Musikanter og spillede paa Fiol, Tromme og Pibe. Naar de kom
til et Markeskjel, blev en Krands lagt paa Ledet, og naar de i Byerne
eller paa Herregaardene medte Pigerne, kastede de Krandse til dem, hvilket
var en Indbydelse til deres Gilde. Saasnart de vare komne ind i en By,
og Skafferne hos vedkommende Gaardeier havde indhentet Tilladelse for
Toget til at komme ind, rede de tre Gange omkring Gaarden og hilsede,
naar de kom forbi Vinduerne. De stege nu af Hestene; Forsangerne
istemte Maivisen, og de Øvrige faldt ind ved de sidste Ord af hvert Vers:
„med Glæde!** Derefter dandsede de en Stund, bleve beværtede med 01
og Brændeviin, og fik undertiden Penge til. Endelig stege de til Hest
igjen, rede alter rundt om Gaarden, og droge derpaa i samme Optog
videre. — Naar Pigerne havde samlet sig der, hvor Gildet skulde staae,
gik een af Skafferne omkring med en Krands og pravede den paa dem,
indtil han traf En, som kunde passe den. Hun blev da Maiinde (Mai-
grevinde). Andre fortælle, at Maigreven kastede Krandsen til den af
Pigerne, som han vilde udvælge til Maiinde.*) — Ogsaa i Cornwales i
Engeland er det Skik „at bære Sommer i By** ; navnlig er det Byen Hell-
stons Indbyggere, der den 8de Mai begive sig ud i Mark og Skov for at
samle Blomster, med hvilke de smykke sig; hvorpaa de vende tilhage til
Byen og drage under Afsyngningen af en gammel Maisang ind i hver
Mands Huus.**) I Schweiz finder en lignende Skik Sted.***)
Nr. IN. Under Overfarten til Agersø i en stille, maaneklar Aften-
stund, hørte en Dame Roerkarlen synge denne Vise med et eget vee-
modigt Udtryk i Stemmen. Efter denne Dames Sang har Cond. SchQtz
*) See J. M. Thieles „Danske Folkesagn'S 1ste Saml., Kbh. 1818, S. 145—158, og
Chr. Molbechs ,,Dansk Dialect-Lexicon^S S. 352, 533 og 689.
**) S. „The Bardic Mnsenm" af Edw. Jones, London 1802, S. 96.
***) S. „Kuhns „Samml. von Schweizer-Knhreihen^', Sdie Udg., Bern 1818, S. 56.
optegnet Melodien. — I ^ Afsked af Swenska Folksharpan^, Stockh. 1848,
S. 88 — 90, meddeler Afzelius en svensk, af Olof von Dalin forfattet,
Ejærlighedsvise: „O tysta ensamhet**, der tydelig viser sig at være Origi^
nålen til nærværende, hvoraf jeg *kun har givet et Par af de fiere mig
meddeelte, men aldeles forkvaklede, Vers. Til Bekræftelse heraf vil jeg
blot anfore det 2det Vers af den svenske Text, der svarer til det Iste
Vers i den danske:
Det et den tyngsta Sorg,
Som jorden mande h&ra,
Att man skall mista bort
Sin aldrahjertans k&ra;
Det &r den tyngsta sorg.
Som solen Ofvergar,
Att man skall ftlska den,
Man aldrig n&nsin f&r.
Mel. til den danske Vise er en ganske anden, end den til den svenske.
Nr. 191. Af denne Sang findes hos Arwidsson (III. S. 275 — 78)
tre Varianter, hvis første Vers næsten er eens med den danske Text es.
Denne Sang bruges i Finland og paa mange Steder i Sverrig til en Leg;
skal ogsaa være kjendt i Norge. Den finske Mel. har ikke Lidet til-
fælles med den danske. Meget troligt, at Sverrig er Sangens egentlige Hjem.
Nr. 193. Synges af Folket paa Vestkysten af Jylland, er ogsaa
kjendt paa Lolland. — Den mærkværdige Lighed mellem denne Mel. og
den gi. væliske som findes i mine« „Folke-Sange og Melodier'*, I. Nr. 1
under Litr. E, ledes man atter *) til at forklare som hidrørende fra Folke-
slagenes Sammenstød langt tilbage i Tiden. Om nu Melodien er bragt
af Angelsachserne til Engeland, eller fra Engeland til Danmark, er vanskeligt
at bestemme; — dog troer jeg, efter Melodiens Form at dømme, det Sidste.
Nr. lOSa-d. Oprindelig en tydsk Folkevise**), hvoraf den danske
er en meget forkvaklet Gjengivelse; jeg har derfor kun optaget nogle faa
Vers. Den første Mel. har Cand. SchQtz hørt i sin Barndom paa Fredens-
borg; den tredie har, mærkværdig nok, fiere Træk tilfælles med en
vendisk Melodie ***).
Nr. 1#7. Jfr. „Udv. d. Viser«, Sdie D., S. 392, og Sv. Grundt-
vigs „Eng. og sk. Folkev.**, S. 216—220.
Nr. Hl. Forfatteren, Hieronymus Justesen, var Præst i Viborg i
Slutningen af det 16de Aar. — MeL findes tilføiet et i Kbh. 1630 ud-
kommet Aftryk af Visen som „denne Sangs rette Melodie.« S. „Levninger
af Middelalderens Digtekunst«, 2det H., ved Nyerup, Kbh. 1784, S.
177 og 184.
•) Sig. Anm til Nr. 17 a.
**) 3. mine „Folke-S. og Mel.'< II. Nr. 9 ander Litr. D, og den tilh. Anm. 3. 4.
•♦♦) Samme St., IV. Nr. 8 under Litr. H.
280
Rr. 115« Meddeleren har forsøgt at gjengive den særegne fyenske
Udtale. De med smaa Bogstaver antydede Vocaler skulle udtales meget
syagt, og det lille ii og ng ere Nasallyd.
Rr. 123 a« 5te Vers henpeger gaa den mellem Bønderne almindelige
Skik, at de Forlovede, naar de hæve deres Forbindelse, udvexle de gjen-
sidige Foræringer. Til det sidste Vers findes et næsten ganske tilsvarende
svensk (s. mine „Folke-S. og Mel.^, L Nr. 15 under Litr. C, 15de Vers).
I Danmark passede det ikke at synge om det „hårda berg*^; derfor lyder
det her anderledes.
Nr. 12S b« Den fra 1ste Udg. afvigende Slutning af Mel. grunder
sig paa en mig senere meddeelt Variant af Snedorff-Birch.
Nr. 129. Denne Mel. bruges til en nyere, meget bekjendt, Vise,
der begynder: „Enhver, som vil vide, hvad Ejærlighed er;** men paa en
Udg. (uden Aarstal) af denne staaer, at den synges efter Mel. „Hvad
vindes paa Verdens det vildsomme Hav^S Jeg slutter deraf, slgøndt
langtfra med Sikkerhed, at den sidstnævnte Tezt er den Mel. egne; hvorfor
jeg her har optaget den, og det saameget heller, som den tillige er den bedste.
Nr. 14C. Mel. har Træk af Liighed med „Naar jeg skal i Brude-
seng^^ af Dupuy's „Ungdom og Galskab^S Det er meget troligt, at D.
har taget et Motiv til hiin charakteristiske Composition af en Folkemelodie.
Rr. 131 a-b« „Denne HUe Skæmtevise, som i mange Skikkelser
findes her i Landet, er ogsaa vidt bekjendt i andre Lande. Den synges
baade i Norge og paa Island ^ paa Tydsk, paa Polsk og paa Vendisk*);
ja den var for 500 Aar siden bekjendt baade i Italien og Engeland; thi
Boccacio har gjort en Novelle, Chancer et langt fortællende Digt ud af
den". („GI. d. Minder«, L S. 100).
Rr. 152 a. Denne MeL er for nogle og fyrretyve Aar siden bragt
hertil fra Norge ved en Dame, i hvis Familie den siden har vedligeholdt
sig. Den kunde saaledes med Grund være hensat mellem de norske
Sange i det følgende Bind; men da jeg ikke kjender den norske Versjon
af Texten, har den faaet sin Plads her. To andre Viser af lignende
Indhold findes i mine „Folke-S. og Mel.", II. Nr. 7 og 8 under Litr. B.
Paa Svensk findes den hos Arwidsson, III. S. 472. Den danske Text
„er paa et Slags Maade [Nyemps] egen Fabrik, . . . udfærdiget« efter den
svenske og det Vers, der findes i Hans Ravns „Rhythmologia Danica",
Sorø 1649, S. 115 (s. „Danske Viser fra 1550— 1750*S IL S. 104).
Ravn giver Verset med forskjellige Omkvæd saaledes:
Bremseiu Bud kom ridend i Gaard,
Tranen tmr paa Trommen,
Udatod Fluen vel BVøbt i maar,
I Torn oc i Blommen.
Brenuens Bnd kom ridend i Gaard,
Pymm,
Udstod Fluen vel svøbt i maar,
Pyrum Patmm nostmm.
*3 Paa Vendisk i mine „Folke-8. og Mel.*S IV. Nr. 11 under Litr. H.
Nr. I5i» I ^Ole Morske og hans Venneviv'^ see vi et Billede af
huslig Lyksalighed saa ligt det, som Holberg har givet os i Jeppe og
Nille, at det synes, som om denne Vise ogsaa har været mellem de
Folkedigtninger, hvorfra han har hentet Motiver til de i hans Comedie
forekommende Charakterer og Situationer*). Visens Indhold tyder ogsaa
paa dens norske Oprindelse; men om ikke Holberg har kjendt den fra
sin Hjemstavn, saa kan han have hert den her, hvor vi see, at den har
været bekjendt; thi dens Omkvæd anføres af Moth i hans haandskrevne
Ordbog under Artikelen „krumpen^S Der hedder ellers Omkvædet: „Ole
Morskab ligger krumpen paa Loftet^^ **) Denne Anførelse vidner ievrigt
om Visens Ælde, som vi kunne fastsætte til idetmindste 200 Aar, da
Moths Ordbogsarbeider falde mellem 1680 og 1717, og Visen, for at
kunne godtgjøre et Udtryks Sprogrigtighed, allerede da maa have været
gammel.
Nr. 179. Denne Vise skal være en Oversættelse af en tydsk
Studentersang, og denne igjen en Efterligning af en rabbinsk Remse (see
^Danske Viser fra 1550—1750«, IL S. 253).
Ur. 173 b. Den foregaaende islandske Leg (Nr. 17da) giver Nøglen
til Forstaaelse af denne. Offer kan vel ikke være mindre end en Prinds,
siden han har „syv Mands (Mand) Ædelig*^^ (o: syv Adelsmænd) og „alle
Kongens Bønder^^ i sit Følge.
Rr. 175. Børnene flokke sig i en tæt fi^ynge om „Jomfruen ^^, som
sidder paa Huk i Midten med et Dække over sig. Ridderen med en
Følgesvend gaaer rundt om Klyngen og synger Vers 1, 8, 5, 7, 9, 11 og
13. Klyngen, som forestiller „Klosteret**, svai-er med Vers 2, 4, 6, 8, 10
og 12. Hver Gang „Ridderen^ har sunget et af Versene 5, 7, 9 og 11,
tager han først et Par og hver følgende Gang Flere bort af Klyngen, og
disse følge da efter ham, medens han fortsætter sin Gang. Naar „l^idderen**
har sunget V. 18, splitter han den tilbageblevne Deel af Klyngen; „Jom-
fruen*^ springer op og kaster Dækket af sig, ogheleChoret istemmer V. 14,
hvormed Legen er tilende. (Efter „GL d. Minder**, S. 304 — 5).
Rr« t76a-b. Hertil mangler Beskrivelsen; men dersom Børnene
ved visse tilsvarende Gebærder skulle følge Legens Udvikling, synes det
at maatte være en meget underholdende Leg.
Ur. 177. Børnene tage hinanden i "Hænderne og dandse rundt om
„Jomfruen**, som staaer i Midten. Under 1ste og 2det Vers tager hun
et Baand og binder om Armen paa En, som hun vælger sig. Men nu
smutter hun udenfor og lader sig ikke see, førend 8die Vers er sunget.
*) Jfr. Werlaa£b „HistorlBke AntegnelBer til L. Holbergs Lystspil'S Ute Bind, Kbh«
1838, S. 42 og flg.
**) S. Vidensk. Selskabs Ordbog under orennsBvnte Artikel.
281
Han kommer da igjen, dandser med sin „AUerkjæreste" indenfor Kredsen,
og de Andre rundt om dem, medens de to sidste Vers synges.
Nr. 189. „Taprisør^ udføres af mange Par, der staae opstillede i
en Rundkreds:
1ste Tuur: under 1ste Repetits gjores „stort Hjul" o: AUe tage
hinanden i Hænderne og dandse rundt. Medens 2den Repetits spilles 1ste
Gang, træde alle Karlene ind i Kredsen, lidt tilbeire, saa at de komme
ligefor deres Naboers Piger, for hvem de balancere; derpaa gaae alle
Karlene videre tilheire og balancere, under Gjentagelsen af 2den Rep., for
den næste Pige, og saa fremdeles hele Kredsen rundt, medens 2den Rep.
gjentages ligesaamange Gange, som der er Par.
2den Tuur: under 1ste Rep. tager hver Karl sin Pige om Livet
og svinger hende rundt; under 2den Rep. som ovenfor, og saaledes ogsaa
i de følgende Ture.
8die Tuur: Alle Pigerne træde ind i Kredsen, gribe hinandens
faøire Hænder og svinge rundt
4de Tuur: Alle Karlene som i foregaaende Tuur.
5te Tuur: Alle Pigerne træde ind i Kredsen og gribe hinanden
overkors i begge Hænder og svinge rundt.
6te Tuur. Alle Karlene gjøre ligesaa.
7de Tuur; Alle Pigerne tage hinanden om Halsen og svinge rundt.
8de Tuur: Alle Karlene ligeledes.
9de Tuur: ligesom 1ste.
10de Tuur: ligesom 2den.
Navnet „Taprisør" er mig aldeles gaadefuldt, og jeg spørger
Andre „Matrori?** (s. Anm. til -Nr. 71). Om Navnet skulde være en
særegen Udtale af „capricieux" , der kunde tyde hen paa det Indfald, at
gaae til Naboens Pige og balancere for hende?
Nr. 193. Denne jydske Folkedands udføres af to Karle, der svinge
hinanden rundt paa een Plet, indtil Slutnings-Noden indtræffer, da begge
de Dandsende give et Tramp i Gulvet med høire Fod. Nu svinges
rundt igjen; men de to Slutnings-Noder gjentages, idet der gives 1ste Gang
et Tramp med hoire Fod, ligesom før, og 2den Gang et Tramp med
venstre Fod; bestandig paa den sidste Node. Saaledes vedblives, idet
Slutnings-Noderne efter hvert Svingom gjentages 1 Gang mere, end sidst,
og ledsages af et nyt Slag til de foregaaende, nemlig: Efter det Sdie Svingom
— et Slag af høire Knæ mod Gulvet; efter det 4de — et Slag af venstre
Knæ mod Gulvet; efter det 5te — et Slag af høire Albue mod Gulvet;
efter det 6te — et Slag af venstre Albue mod Gulvet; efter det 7de
Svingom gjentages altsaa de to Slutningsnoder 7 Gange, og den sidste
Node ledsages af 1) Tramp af høire og 2) venstre Fod, 3) Slag mod
L
Gulvet af høire og 4) venstre Knæ, 5) af høire og 6) venstre
Albue og 7) af Panden. Nu fortsættes Dandsen, idet Gjentagelseme af
Slutnings-Tonerne og de dem ledsagende Gestus aftage i modsat Orden
af den, hvori de tiltoge, saa at det 18de Svingom ender med et Tramp i
Gulvet af høire Fod.
Jyderne have ogsaa en Leg, der kaldes „Syvspring'^ (s. St. St.
Blichers Noveller, 6te Deel, Kbh. 1847, S. 79—80), og Navnet passer
bedre paa Legen, end paa Dandsen, paa hvilken det vel ogsaa fra Legen
er overf^t.
Nr. 194. „Ottemands-Dandsen^^ udføres af 4 (ogsaa flere) Par.
Alle staae opstillede i en Rundkreds:
1ste Tuur: under 1ste Repetits gjøres „stort Hjul^^ (s. Anm. til
Nr. 180). Under 2den Repetits træder det optørende Par ind i Kredsen,
og Karlen svinger Pigen rundt, holdende hendes høire Haand med sin
høire. Derpaa bliver hun staaende inde i Kredsen, medens Karlen under
1ste Rep. atter gjør „stort HjuP^ med de Andre. Under 2den Repetits
svinger Karlen, medens den spilles 1ste Gang, den næste Pige, og under
Gjentagelsen sin egen Pige. Saaledes blives ved, indtil han har svunget
alle Pigerne skifteviis med sin egen.
2den Tuur: under 1ste Rep. som i 2den Tuur af „Taprisør^';
under 2den Rep. som ovfr. og saaledes ogsaa i de følgende Ture.
8die til 10de Tuur ligesom i „Taprisør^% kun at „Ottemands-
Dandsen^ under 2den Repetits udføres som ovfr. beskrevet
Nr. 196« En Dands, som for hen ved en 80 Aar siden blev spillet
ved alle Gilder i Egnen af Fry senborg, nær ved Aarhuus, og har faaet
sit Navn efter en bekiendt Gavtyv der fra Egnen, der skal have sunget
den, medens han blev pidsket
Rr. 197. Iste Repetits: AUe rundt med hinanden i udstrakte
Hænder. 2den Repetits, Iste Gang: Alle Karlene i Midten sætte de venstre
Hænder op imod hinanden og holde Pigerne under høire Arm, medens de
svinge rundt; 2den Gang: Pigerne ligesaadan med E[arlene under Armen.
Rr. 198. „Forkeert^S De Dandsende dreie sig til venstre Side.
Nr. 292. I Norge har man en Dands, som kaldes „en Feier'^; om
„Seieren^^ ikke skulde være en Fordreielse af dette Navn? „Det gaaer
feiende^^ er jo et temmelig almindeligt Udtryk.
Ur. 293. Meddeleren, der havde udskrevet denne og de andre fra
ham modtagne Dandse efter Ole Christensens Nodebog i Enderslev, for-
talte mig, at Spillemanden , ligesom ogsaa Andre, kaldte denne Dands
„Tantens Hopsa^^; men i hans Nodebog stod ganske tydeligt: Fandens
Hopsa; og dette kan jo være rigtigt nok, siden Fanden har sin egen
Marsch i Norge (s. mine „Folke-S. og Mel.", H. Nr. 4 under Litr. B).
^ 36
INDHOLD.
Nr.
Aa a haar spuer, dæ skuld' væ Lieg (Jydsk) . . . IGl
Aa dær de vS^r ye Mi^oiet (FyeDsk) 115
Aarle om Morgeneu Lærken hun sang 42
Aase gik ad Stræde 85
Agnete hun stander paa Holmegaards Bro 17a-c
Agnete gik ude paa Marken og græd 17d
Agnete sidder paa den eeniomme Sirand 17f
Agnete var uskyldig 17e
Ak Elskov, ak Elskov, hvi tvinger du mig 95
Algreven blæser i gyldne Luur . . . : 32
Alverdens Skaber mild og blid 99a-b
Amager-Dandse 183-84
Åsa gekk um stræti (Islandsk) 85
A sku just te Mærken drav (Jydsk) 150
Burmand holder i Felten ud 14
Da Bonden han vilde ad Skoven gaae 154a
Dands fra Turø 179
Dankonning han lader en Havfrue gribe 18a-c
Dankonning og Herr Asbjørn Snare 45
Datter spurgte sin Moder 86
De legte Guldtavel ved breden Bord 51a-b
Den første Kjærlighed den kommer jo fra Hjertet . 98
Den Jomfru gik i Bosenslund 35
Den Bidder han havde skjan Jomfru saa kjær ... 92
Den So og den Skræddere 1G6
„Den loppede Høne" 201
Der boede en Frue alt under en 49
Der boer en Jarl i Engeland 67
Der boede en Mand ved Sønderbro 31a-b
De regner aa de blæser (Jydsk) 113
Der gaaer Dands i Borgegaard 44
Der gaaer Dands paa Biber Gade 53a-b
Der gaaer Dands paa Tofte 62
Der kom en Prinds fra Engeland 88
Der rider en skjøn Bidder at jage en Hind 46
Der sad to Fruer og virkede Guld 81a-b
Der stode tre Skalke og tænkte et Baad .... 15ia-b
Der var engang en Bidder, en Bidders Søn .... 94
Der var to ædele Kongebørn , 74a-b
Del er den største Sorg 100
Nr.
Det haver saa^yligen regnet 135
Det var en Lørdag-Arien 123a-b
Del var en Torsdag-Aften 29b
Det var Greve Herr Guncelin 11
Det var bøien Bermer Bise 9
Det var Oluf Strangesøn 61
Del var Bidder Herr Aage 30
Del var sig liden Engel 82
Det var ungen Ulf van Jern 8
De vare syv og syvsindstyve 6
Dronning Dagmar ligger i Bibe syg 48a-b
Kg veil eina rimuna (Færøisk) 4
Ege to jeg skued staae alene 127
Eikur sa eg ad tvær saman st6du (Islandsk) .... 127
Einum unna' eg manninum (Islandsk) 84
En eenlig Fugl udi sit Buur 124a-c
En stjerneklar Aflen i Boligheds Lund 138a-b
En sørgelig Vise jeg haver opsat 145
En Vise jeg nu skrive vil 114
En Vise vil jeg skrive alt om min Ungdomstid ... 142
En yndig og frydefuld Sommerslid 103
Er Adam da af Blaar 118
„Fandens Hopsa" 203
Femtuur 191
Fiirtuur 190
Fordumtid einn brjélur brands (Islandsk) 128
Fordumstid en Biddersmand 128
„Forkeert" 199
Først kommer Offer 173b
CSaaer jeg udi Skoven, paa Mark og i Enge .... 132
Gamle Else 174
Gammel jydsk Dands 195
God Aflen, kjære Ven 104
God Aflen, min Pige 125a-b
God Aflen, skal vi samles her , 126
God Dag, god Dag. kjær Fostermoder min 77
Go Javten, go Javlen (Jydsk) , ... 163
Grila hun til Gægis' Høi kommen er 172
Grimmer han gaaer paa Gulvel 13
Gud vidue ^al i Himmelen 140
Nr.
Guldeieren han er hjemme hos dig 178
[Gu naad' me fatte Buun] (Jydsk) 117
Han Henrik skuld' a Landet far' (Slesvigsk) .... 10
Hav Tak, kjære Moder, for Gaven, I gav 50
Hei, lille Jon, du ska op te di Douer (Jydsk) .... 159
Her er kommen HofBn 173b
Herr Adelbrand han rider til Lenelilles Gaard ... 39
Herr Lave han red sig under 6 90
Herr Oluf rider saa vide 20a-c
Hérr Peder han eier en Datter saa rig 43
Herr Peder han havde en Datter saa væn 28
Herr Peder og liden Kirstin sadde over Bord ... 73
Herr Thor han boer sæ derude ved Aa (Slesvigsk) 107
Herr Tønne han rider af Alsø ud 16
Hertug Frydenborg taler til liden Kirstin 69
Hjemm' i min Faders Steneslouv (Slesvigsk) . ... 96
Hjer er kominn Grila å Gægis hél (Islandsk) .... 172
Hjer er kominn Hoffinn (Islandsk) i73a
Hrafninn fifgur um aptauinn (Islandsk) 24b
Hvad er der i det Kloster at see 175
Ilvad vindes paa Verdens del vildsomme Hav . . . 129
Hvor er du nu kommen fra 136
Hvordan monne Græsset paa Jorden skulde groe. . 36
Hør, du goden Ungersvend 68a-d
Ih see, god Dag, Peer Basmussen 121
I Skoven skulde være Gilde 110
Ja Palle han boer i Vadmel By 176b
Jeg en Bondedreng 143
Jeg er kun en fattig Pige 147
Jeg gaaer i tusind Tanker 134
Jeg gik mig op paa høie Bjerg 105c-d
Jeg gik mig ud en Sommerdag al høre 101
Jeg gik mig ud i Bosenlund 109
Jeg gik ud al see mig om 102
Jeg kan see paa dine 6ine 137
Jeg lader mig skære en sortebruun Trøie 165
Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi 19a-d
Jeg saa eenlig gik engang 168
Jeg saae en Pige udi Drømme . 139
Jeg saae i Oster og jeg saae i Vester 130a-b
Nr.
[Jeg seer et Lys i Østerland] 124a-c
Jeg stod mig høit paa Bjerget 105a
Jeg stod mig op paa høien Bjerg 105b
Jeg tjente mig udi Kongens Gaard 78
Jeg tænkte paa Verden, jeg turde ikke ved 79
Jeg var mig en liden Smaatøs 158
Jeg veed mig et Kæmpekvad 4
Jeg veed mig saa deilig en Urtegaard 76
Jeg veed vel, hvor der stander et Slot 22a-c
Jeg vil ei, liden Kirsten skuld' spørge til By ... . 83
Jeg vil sjunge om en Heil 60
Jomfru Thorelille gaaer sig i Abildgaard 34
Junker Jakob la'er sig en Kappe .skære 106
Ratten ligger under Ovnen syg 107
Kiæirngen kogte Mælk, og hun kogte Grød 164
Kongen r^a'er for Borgen 7
Kongen spurgte Datler sin 71
Kongens Søn af Engeland 58
Kong Fredrik han sidder paa Koldinghuus .... 59a-b
Kong Hagbard og Herre Kong Sivard 12
Konning Diderik sidder udi Bern 5
„Kyllinge-Sørens Dands" 197
liangelandsk Dands 182
Langt udi Skoven laa et lille Bjerg 171
Leonora Dronning i Barselnød 52
Liden Ellen hun skulde til Gjæslebud gaae 38
Liden Kirsten gik for sin kjær Moder at staae ... 63
Liden Kirsten, liden Kirsten, træd i Dandsen med mig 64
Liden Ole ban gik for sin Søster at staae 37
Loved jeg mig en Svend i Løn 84
Harsk Stig han haver de Døttre to . . '. 57
Melodier fra Randers-Egnen 55, 56, 65
Mig lyster at sjunge 133
Min Fader vil mig gifte i Aar 153
Nr.
Min Fa'er var en Bondemand 144
Min kjære Moder, I sætter Eder ned 80
JSm ville vi begynde en Vise paany 156
Og Bonden ban ganger alt bag sin Plov 154b
Og der det blev Morgen '^ 116
Og der er ingen Ting, der kan flyve saa høit . . . 149
Og det var den unge Herr Pederssøn 91
Og det var ungen Svennendal la-b
Og hvor bar du været saa længe 93
Og hør du, lille Karen, og vil du være min .... 33
Og jeg drog op ad Skandelborg Gaard (Jydsk) . . . 157
Og jeg gik ud, og jeg gik ind 97a-b
Og Manden han lager sin Kone i Favn 162
Og nu reiser Palle til Norge 176a
Og Ole engang i Sinde fik 122
Og vi sku til Gildes gaae 155
Olafur reid med bjOrgum fram (Islandsk) 20d-e
Olufa sidder i Kirken 40
Oluf han red under Bjerget frem 20d-e
Oluf Konning og hans Broder 21
6luva silur i kirkjuni (Færøisk) 40
Om alle disse Bjerge vare af Guld 70a-c
„Ottemands-Dandsen" 194
Paa Dovrefjeld i Norrig laa Kæmpeflokken bold . . 26
Peer Svinedreng laa paa Bjerget og sang .... 119a- c
Pe' Nifen ha drauet sin Jolle aa Land (Sjællandsk). 169
Ramund var sig en bedre Mand 89
Ranild beder lægge Sadel paa Hest 54
Ravnen han flyver om Aftenen 24a
Redselille slog Guldvæven saa hart 72a -h
Reeler 204-8
Ribold var en Grevesen 27b
Ridderen han lister til Jomfruens Buur 27a
Ridder Ole og hans Dalter de sad over Bord ... 87
Nr.
Ridder Owen han red sig alt op under 47
Ridder Stig og Findal var Brødre baade 25
„Rundtenom" 200
„Seieren" 202
Sextuur 192
Skammel ban boer sig nør i Thy 66
Sivard han slog sin Stifla'er ihjel 3
Skjøn Guldborg, 1 drage af Landet med mig .... 27c
Skjøn Jomfru hun drager det røde Guldbaand . . . 177
Skjøn Jomfru, skjøn Jomfru, trolov dig med mig . . 23
,,Skomager-Skolsken*' » 181
Soldaten drager fra Krigen hjem 148
Souv, lille Baan, souv (Jydsk) 160
Slat op, Sante Simeon 170
Svend Felding han sidder paa Helsingborg 15
Svend Dyring han rider sig op under 8 29a
Svend .Yonved sidder i Bure 2a-d
„Syvspring" 193
„Taprisør" 180
Tillykk', Rasmus Jæn, med din Kofte 120
Til min elskede Mand 141
Tag Bræmsen, Sløvler (9g Sporer paa 152a-b
To Ting udi Verden, min elskede Ven 131
Toture 185-87
Treture 188-89
Ud, ud, ud 112
Vals fra Vendsyssel 196
„Veirmølle-Dandsen" 198
Verden, Verden, den er splittergal 146
Vi hugged^ med Kaarde 41
Vi ville gaae al spadsere , 111
Æblet det voxer jo aldrig saa høit 108
Ørnen sidder paa høien Hal 75
tt
RETTELSER OG TILLÆG.
Paa de ferste 3 Ark tilføies Signataren L
Nr. la^ (ilMes: (Mel. fra Sorø-Egnen).
- 5, Ode System, Sdie Takt: det tredie 7 rettes til T.
Pag. 19, 2det Vers: Spaan betyder her Tra o: Traskede.
Nr. 10, 6te T.: den Sfden Stavelse een Node tilvenstre.
- 12, 7de S.: foran } sattes Basneglen.
Pag. 35, 23de V.: han a: Svend Felding.
Nr. 19 b, 2det S., 3die T.: T rettes til '^.
- - 4de -, 4de - y rettes til T.
- - 6te -: i 1ste T. sættes |H; for T; i 4de T. retttes det sidste T til T.
Pag. 67, 17de V. i den Isl. Teit: M6dir I Médir.
- 69, 33te V.: kunde 1. kunne.
Nr. 24 a, sidste T. i Bassen: en Bue mellem de to c'er.
Pag. 66, 6te V.: snild 1. snilld.
- 74, 2det ¥.: det sidste Citationstegn udslettes; i 10de V.: la'e 1. la'e sig.
- 96, 7de V.: Svale o: en Allan, en tildækket Gang, der vender indad modGaards-
rummet; træffes endnu hyppig i Norge og Sverrig.
- 99, 14de V.: draget Sværd I. dragne Sværde.
Nr. 55, 6te T.: cis i Bassen rettes til A.
Pag. 122, 16de V.: Citationstegnet udslettes.
Nr. 66. mellem 6te og 7de S., ved Omkvædets Begyndelse, sættes p, og for de felgende
Takter: ::2 f '^:^=='^P
- 68 c, Isle S., 6te T.: ^ foran c.
- 68d, 5te S., 7d6 T.: mellem de to ferste og de to sidste "Ter sætles, med Bensyn
til Udførelsen paa Pfle, Buer.
Pag. 134, 16de V.: Da udslettes; 17de V.: Den udslettes.
Nr. 75, 3die S., 2den T. :
£
I.
t
^
Pag. 154, Notel). Som yderligere Forklaring tilføies: Jeg burde ikke have gjort det.
Nr. 82, 5te og 6ie S.: mellem alle de eens Noder i de 3 dybeste Stemmer sattes, med
Hensyn til Udførelsen paa Pfle, Buer.
- 85, 5te T.: over sidste Node i Melodien sattes Tutti, og det følgende Tutti ud*
slettes.
- 85, 1ste V. af den isl. Text: Suvelseme bun fd-gur rykkes een Node til-
venstre.
- 85, Ilte ¥. af den isl. Text: ger di 1. gerdi.
- 87, 5te S., 3die T.: det 2det T rettes til IT, det tilsvarende g i 6te S. til a. ^
Pag. 167, 10de V.: blie'r 1. bli*er.
Nr. 96, 2det S., 3die T.: T rettes til T.
- 100: den første Node i Bassen skal være g.
Pag. 184, 4de— 6te S.: Fortegningen rettes.
- 185, 2det S., 2den T.: foran T sættes ^
Nr. 116, 7de V.: Veddekast (Vedkast) o: Veddynge, Brændestabel«
- 117, 1ste S., 6te T.: 2den Node en Ottendeel.
Pag. 197, 2det V.: Leviathen 1. Leviathan; 7de V.: Kvindekjøn 1. Kvind'kjøn.
Nr. 123b, tilføies: (Mel. fra Jylland).
- 124b) — : (Fra Horsens-Egnen).
- 126, — : (Fra Fyen).
Pag 211, i den isl. Text, 2detV.: mikid 1. mikid; 4de V.: stdrv I. stdra og |)*i 1.
])vf; 5leV.: faxid 1. faxid; 6te V.: fegurdinni 1. fegurdlnni.
- 21'^: Overskriften: tslensk 1. fslenskU
Nr. 128, 9de S., 2den T.: det første A i Bassen rettes til G.
- 135, Ulføies: (Fra Jylland).
- 137, 4de S., 1ste T.: las
138a, tilføies: (Mel. fra En der slev ved KJøge).
150: Texten under Mel. skydes i 6te T« een Node tilvenstre, saa at 7^1 5te
T. deles til 2 Stavelser. — Havrekjan (2detV.) o: Havrekjary, betyder
ogsaa 2 eller 3 sammenbundne Neg.
154a, tilføies: (Mel. fra Enderslev ved KJøge).
200, 2den T.: b i Bassen reues til g.
1
lt^~
L^-4— 1
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11