(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Forbindelserne mellem Norden og den spanske halvø i ældre tider"

Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



X^-vo ^/O . r'NS"' 





^^^ 



% 



o 3 46 






FORBINDELSERNE 



j MELLEM 

t 






NORDEN OG DEN SPANSKE 



HALVØ 



// 



1 ÆLDRE TIDER. 



AF 



A. FABRICIUS. 



KJØBENHAVN. 

IT O S a. E. c. a A. i>. 

1882. 



C 






FORBINDELSERNE 



MELLEM 



NORDEN OG OEN S 



D 






s-'-N-'* y^ 



AF 



A. FABRICIUS. 



KJØBENHAVN. 



HOS G. E. C. a -A. 33. 



TBYKT HOS NIELSEN A LYDICUE. 



1882. 



J 






HAR.VARD 
UNIVERSITY' 

LiBRAFCr 
MAK 11 1965 



t. Slægtskabet mellem Nordboerne og Vestgoterne 

I Spanien. 



iVaster man et blik på Evropas k&rt og sammei^ 
ligner de forskellige landes naturforhold^ kan man ikke 
undlade at bemærke de slående li^eder, der frembyde 
sig mellem den skandinaviske og den pjrenæiske, 
eller — som vi hellere ville kalde den efter det histo- 
riske folkenavn — den spanske halYø, ligheder så 
store, at de vanskelig findes mellem to andre lande i 
verden. 

Begge halvøer hænge mod nordost sammen med 
det store evropæiske fastland« Hovedbjærgkæderne følge 
denne retning, nemlig fra nordost til sydvest, og flo- 
derne flyde følgelig i de samme hovedretninger for at 
kaste sig i havet. Begge halvøer strække sig mellem 
verdenshave og indhave; Østersøen er Nordens Middel- 
kav, Øresnnd Nordens Gibraltarstræde. 

Ved denne heldige beliggenhed synes disse lande 
at være bestemte til at have herredømmet over disse 
indhave. Medens de selv vare vanskelige at angribe, 
havde de god lejlighed til at gribe ind i andres forhold. 

I virkeligheden se vi også, at til enkelte tider 

luu* en større magt dannet sig eller i al fald været i 

&rd med at danne sig. Betragte vi Nordens historie i 

middelalderen, var der en tid, da Danmark under de 

1 



store Yaldemarer udbredte sit herredømme over Øster- 
søens sydlige kyster lige ind til den finske bugt. 
Ligeledes var der et tidsrum i den nyere tid, da Sverig 
under sine store Karler og Gustaver var i færd med at 
udføre det samme, gående ud fra Østersøens nordkyst. 
På den anden side har Spanien i begyndelsen af den 
nyere tid hersket over de store frugtbare Øer i Middel- 
havet, over Neapel og andre landskaber i Italien, ja over 
en del af Nordafrikas kyst. 

Men på begge sider har denne magt kun været 
forbigående. Man har sået, for at andre skulde høste* 
Nu er kun de store minder tilbage. 

På historiens grund finde vi også mærkelige be* 
røringspunkter mellem disse lande i norden og syden, 
skønt de ligge saa fjæmt fra hinanden. 

Som bekendt, nedsatte Vestgoterne sig i det 
femte århundrede i Spanien og bleve det herskende folk 
på hele halvøen. De hørte afgjort til den samme gotiske 
hovedstamme, der tidligere havde udbredt sig over de 
umådelige russiske sletter, og hvoraf enkelte stammer 
vare dragne mod nord for at besætte den skandinaviske 
halvø og de danske øer. I begge lande fandtes en tid- 
ligere befolkning, der blev undertvungen af sejrherrerne. 
Goterne, og efterhånden blandede sig med dem. 

Slægtskabet mellem Vestgoterne i Spanien og Goterne 
i Norden er umiskendeligt efter den historiske over- 
levering og fører til spørgsmålet om, hvilke spor der 
lade sig påvise af dette slægtskab. 

At Goterne måtte have en stor indflydelse på 
sæderne, indretningerne, lovgivningen, kort sagt på hele 
livet i Spanien ved deres ejendommeligheder, 
følger af sig selv. „Fjorten århundreder," siger for- 
fatteren til den spanske rets historie^), „have uagtet 

*) Juan Sempere, historia del derecho espanol, 3 edit. 1846 
pag. 35. Otros de los manantiales del derecho espanol 
fueron las costumbres de los godos. Catorce siglos de 
revoluciones y trastornos, muy frecuentes en los gobiernos^ 



alle deres omvæltninger ikke knnnet udslette den ånd, 
som grundlæggerne af det gotiske rige have meddelt. 
dets beboere.^ Han erklærer Goternes sæder og skikke 
for en af hovedkilderne til den spanske ret. Det er 
altså klart, at vi i lovgivningen, og især i dens tid- 
ligere skikkelse og udvikling, må kunne finde vigtige 
bidrag til oplysning om Goternes oprindelige tilstand 
og den indflydelse, de have haft på de undertvungne 
folk; og det er heldigt, at denne kilde netop er den 
rigeste af alle fra hine forsvundne tider*). 

Indtil kong Eurics tid havde Goterne i Spanien, 
ganske ligesom det var tilfældet med brødrefolkene i 
Germanien og Norden, ingen skrevne love, men dømtes 
efter deres gamle sædvaner, der overleveredes fra slægt 
til slægt. Da. fortæller St. Isidor, bød kong Euric 
(466-483), at man skulde samle alle disse bestemmelser 
og nedskrive dem i en lovbog. Anden i denne codex 
Euricianus var ganske den samme som i de ældste 
vedtægter i Norden. Kun nidingsværk og forræderi 
straffedes med døden, alle andre forbrydelser med bøder 
i forhold til deres beskaffenhed og de personers stilling, 
der udøvede dem, eller mod hvem de bleve øvede. 
Med megen omhu skelnedes mellem de forskellige 
grader af den tilføjede skade, i,, eks. om såret var let 
eller dybt, om der mistedes lidt eller meget blod. 
Montesquieu*) beundrer denne nøjagtighed: „de 
vare meget omhyggelige," siger han, „i at sætte en 
bestemt pris på det vederlag, der skulde gives dem, 

de esta peninBula, no han podido extingnir todavia enteramente 
el esplritu que comunicarou å sus habitantes los fundatores 
de la monarqula go da, etc. 

*) Skade, at Palomarés ikke har kunnet udføre sin plan, at 
fa trykt Codex Vigilanus, et kosteligt håndskrift i Es- 
curial, der indeholder en mængde kortere beretninger og 
nogle tegninger, der, hvis de ere tro, ville kaste et klart lys 
over de spanske sæder og skikke i gamle dage, og følgelig 
også over lovgivningen. 

•) de l'esprit des loix, livre XXX, chap. 19. 

1* 



der havde lidt nogen overlast eller krænkelse. Til- 
fældene adskilles, og omstændighederne vejes med 
finhed. Loven sætter sig i den fornærmedes sted og 
forlanger for ham den erstatning, som han selv vilde 
have krævet, når han var ved koldt blod." 

Bomerretten fik imidlertid efterhånden større ind- 
gang ')t men den gotiske lorgivning var endnu frem- 
herskende i den store samling, kong Becesvind lod 
foranstalte o. 660. og som er bekendt under navn af 
lex Wisigotorum, liber judicum — libro de los 
jueces — eller hyppigst Fuero-Juzgo. Den blev al- 
mindelig lov for hele halvøen indtil Alfons den vises 
tid (1252-1284) og har dannet en del af den spanske 
ret indtil begyndelsen af dette århundrede, et ubestride- 
ligt vidnesbyrd om dens fortrinlighed. Den viser de 
spanske Goters højere dannelse på hin tid'). Så 
streng den end er i straffebestemmelserne, tager 
den dog særligt hensyn til at beskytte menneskets rettig- 
heder. 

Nogle dommere bleve valgte af kongen, andre af 
de sagførende parter; alle vare de ansvarlige for deres 
domme. Brudgommen gav selv sin brud medgift, i 
stedet for at det i romerretten var brudens fader, der ud- 
styrede hende ^). Bødesystemet var drevet tlL en høj 
grad af fuldkommenhed; der var fastsat bøder for hver 
enkelt lemlæstelse, for hånd, fod, finger o. s. v. ^), og 
der var t. eks. stor forskel på at afskære hele næser 
og øren eller kun et stykke deraf. Nedrige forbrydelser 
kunde ikke sones med bøder, således tyveri, hvorfor 

') £n lovsamling, som Alarik II. lod uddrage af den theodo- 
sianske, kaldes derfor ley theodosiana eller ley romana. 
Alarik II. var Earics efterfølger (483-507). 

') Den latinske tekst blev først trykt i Madrid 1815 på for- 
anstaltning af la real academia de la langua espanola. 

^) Gujacio, de feudis lib. II, tit. XL 

^) Heineccius, Antiquit. roman. lib. II, tit. VIII, § 2. 

») L. III, tit. IV, lib. 6. i Fuero Juzgo. 



der var sat hård straf. Den bestjålne måtte selv gribe 
tyven, binde ham og føre ham bnnden til dommeren. 

Alt dette minder om ganske tilsvarende forhold 
i den gamle nordiske lovgivning, der jo også havde sin 
rod i de almindelige vedtægter, som de i Norden ind- 
vandrede gotiske stammer førte med sig. 

8å meget end Vestgoterne holdt fast ved deres 
gamle sæder og skikke, måtte de dog dele skæbne med 
alle de andre såkaldte barbariske stammer, nemlig efter 
at have undertvunget landet, selv at blive undertvungne 
af den romerske kultur. Hidtil havde de ikke kendt 
til agerdyrkning og landejendom, men efter Spaniens 
erobring bemægtigede de sig en del af jorderne og byt- 
tede våbnene med ploven ^). Der foregik nu en stor 
forvandling med deres tilbøjeligheder og sædvaner. De 
kom til at bo i og få smag for smukke huse, omgave 
sig med rigdom, pragt og bekvemmeligheder og bleve 
til sidst blødagtige ved de mange nydelser. I øvrigt 
vare de mere oplyste end de andre germaniske folk på 
grund af deres lange forbindelse med Romerne. 

Allerede da de nedsatte sig i Provence og hele 
det sydlige Gallien, havde de haft meget med Romerne 
at gøre, dels som fjender, dels som lejetropper. De 
havde derfor let ved at tilegne sig romersk dannelse og 
sprog, og det var langt fra, som Pauriel og Amédée 
Thierry påstå, at de nedtrampede i Grallien en romersk- 
keltisk kultur, der indtog et temmelig højt trin. Sand- 
heden er, at de trådte i et venskabeligt forhold til den 
hensygnende romerske civilisation, behandlede de 
undertvungne Romere meget mildt og tilegnede sig 
endog deres sprog. 

Det kastilianske sprog er af alle romerske 
sprog, det italienske selv ikke undtaget, det, der bedst 
har bevaret modersprogets karakter, dets akcenter og 
bøjninger, ja endog ordforrådet selv. Endnu fra det 



^) Orosins, liistor. lib. VII, cap. 41. 



17de århundrede have vi vers, der paa én gang ere b&de 
latinske og spanske^). 

Så forunderligt som latinens fuldkomne herredømme 
over det gotiske sprog ved folkenes blanding end må 
forekomme os, så bliver det dog begribeligt, når vi be- 
tænke, at G-oteme kendte det latinske sprog før erobringen 
af halvøen^), og efter den blandede sig med den romersk- 
iberiske befolkning, der brugte det latinske sprog, og 
hvad antal angik, var erobrerne langt overlegen. Den 
romerske kirke har også bidraget sit dertil, da Vest- 
goterne vare blevne kristne. Det blev da følgen af de 
to folks blandings at det latinske sprog, om end noget 
forvansket, gik af med sejren, og der er grund til at 
tro, at på den tid, da Saracenerne gik over til Spanien, 
var dette ny latin næsten blevet det sædvanlige, daglige 
talesprog. Det bevarede latinens karakter'), især i sin 
klare, velklingende udtale og de afrundede endelser. 

Imidlertid have dog Vestgoterne haft en ikke ringe 
indflydelse på sproget i Spanien, ligesom t. eks. Fran- 
kerne i Gallien. Så snart et nyt sprog har dannet 
sine ord, må den åndelige bevægelse nødvendigvis danne 
ny forbindelser og ny tankeformer. Det hovedsagelige i 
denne virksomhed sker umiddelbart efter det ny sprogs 
fødsel. Således viser den måde, hvorpå man skrev 
og talte kastiliansk i det 13de århundrede på Alfons 
den vises tid*), at sprogets dannelse er sket langt tid- 



^) Tercetos en latin congruo y puro castellano. Al Serenissimo 
Principe de los Espanas Don Filipe Tercero etc. "Él licen- 
ciado Diego deAgaiar, abogado en la Beal Ghancilleria 
de Valladolid. Madbrid 1621. Dette lille værk er meget 
sjælden at finde i Spanien selv. 

^) Don G-il de Zårate, resumen historico de la literatura 
espanola, Madrid 1851, pag. 2. 

*) Samme steds: conserv6 el sello de la latina. 

'*) Det er netop en stor fortjeneste, han har indlagt sig ved sin 
Gronica general, at han i dette værk har skabt det gamle 
ægte kastilianske sprog, der så sandt udtrykker det kraftige 
og ædle, det naive og alvorlige i den spanske karakter i den 



ligere, måske flere århundreder før, og tanken fører 
naturligt tilbage til de gamle gotiske kongers hof i Leon 
og Toledo. 

Det er endog sandsynligt, at den gotiske indflydelse 
gjorde sig gældende, da latinen i Alfons den vises be- 
rømte lov Siete Partidas blev oversat i kastiliansk. 
Det er et punkt, der hidtil kun er blevet lidet under- 
søgt; men det kommer af, at kundskaben til det gamle 
gotiske er ganske ny. I oversættelsen af Dlphilas's 
bibel, hvoraf man måske en gang vil finde nogle brud- 
stykker i Spanien på palimpsester, kunne vi allerede 
tydelig bemærke præget af den gotiske vokalrække, som 
Jakob Grimm ypperligt forklarer i sin grammatik 
og det tyske sprogs historie. Man bemærker straks, 
at den gotiske vokalbrug, så nær beslægtet med den 
latinske, har måttet bidrage meget til at bevare denne 
i Mellemspaniens nylatin, og skønt man ikke kan angive 
grundene, der bidroge til at gøre det kastilianskes vokal- 
brug så ren — ti den har næsten aldrig frembragt 
diftonger — så går det dog ikke an at henføre det til 
tilfældet. 

I det spanske sprogs vokalbrug finder man meget 
ofte det rene A, ligesom at U, som det har lånt fra 
latinen, sædvanlig er svækket og forandret til O. Her- 
ved får sproget præg af et kunstigt sprog, og hård- 
hederne give plads for mere velklingende lyd. Efter 
A, eller måske snarere ved siden af A, er O den vokal, 
der mest giver det spanske sprog dets præg. I lige 
afstand fra det skarpe I og det bløde U, beholder O 
imidlertid hele en hovedselvlyds kraft. Det franske 
sprog, hvis overdrevne brug af selvlyden E har skade 
dets velklang, har herved givet afkald på den latinske 
vokalbrug. Det forholder sig herved til spansk ligesom 
dansk til svensk« 



gode gamle tid, i modsætning til nutidens afblegede, kraft- 
løse sprog. Se Dozy, Becherches sur Thistoire et la litte- 
raturs de PEspagne pendant le moyen-age, 2! ed« II, p. 34. 



8 

I edae medlyd har det spanske også en slående lig- 
hed med det gotiske og lader de former, som Qrunm 
i sin tyske grammatik kalder de stærke, yære frem^ 
herskende« Ofte er E i den latinske endelse bort- 
kastet, t. eks. alle infinitiver amar, tener, finir; og det 
bløde N, der næsten kan siges at være midt imellem 
selvlyd og medlyd og så ofte i poesien tjener til 
fylding, er ^æmet så meget som muligt, t. eks. non er 
blevet til no, trans til tras, mensa til mesa, o. s. v. ^). 

Uagtet den store indflydelse, G-oteme have haft 
på det spanske sprog, kan det dog ikke nægtes, at kun 
meget £å grammatiske former eller ord af det gotiske 
sprog ere gåede over i det kastilianske. Går man der- 
imod tilbage til de ældste »tider og rådspørger de for 
hånden værende kilder, ville yi overalt spore den gotiske 
indflydelse. Det vigtigste veerk af alle bliver da den 
navnkundige Isidors over det spanske sprogs oprin- 
delse, sædvanlig kaldet Etymologicum^), Det er for- 
bavsende, så lidt det er blevet benyttet, Ticknor selv, 
forfatteren af den fuldstændigste spanske literatur- 
historie, omtaler kun i forbigående nogle udtryk, som 
Isidor henfører til lingva rustica, men som senere ere 
optagne i det kastilianske. Han vilde have kunnet 
finde langt flere. Man finder i øvrigt hos Isidor så få 
spor af det gotiske, at han næsten synes med vilje at 
fjærne alt, hvad der kunde stride mod en ren latinsk 
oprindelse; men uagtet alle sine anstrængelser kan han 
dog ikke ganske unddrage sig sine omgivelsers ind- 
flydelse. Men for at kende nøjagtigt, hvad der har 
gotisk oprindelse, må man omhyggelig sammenligne 
de ældste håndskrifter; thi skønt Etymologicum ofte 
har været udgivet, kan dog den bedste og fuldstændigste 



*) Ad. Hellferich et G-. de Olermont, Apergu de Thistoire 
des langues néolatines en Espagne. Madrid 1857. 

^) Isidoms Hispalensis Etymologiarum libri XX. Isidor 
døde 636. 



udgave^) ikke tilfredsstille de billigste fordringer, især 
hvad de gotiske spor angaar. 

Sådanne eksempler synes at røbe gotisk oprindelse 
som: 

musio quod muribns infestus. Hune vulgus ca- 
tum a captura vocant. Alii dicnnt. quod c at at i. e. 
videt; Kat. catus (Pallad.) er i lat. et efterklassisk 
ord; oldn. køttr, kattar, Kat. 

Burgundiones. quia crebra per limites habi- 
tacula constituta Burg os vulgo vocant. Hermed 
kunde stedsnavnet Burgos, borge, ganske naturligt bringes 
i forbindelse ^). 

Aspirationen, der allerede findes hos Isidorus 
og senere blev så almindelig brug, er af gotisk oprin* 
delse. Den tilhører de gotiske sprog og blev indført i 
Frankrig ved Normannerne, ligesom i Spanien ved Vest- 
goterne. 

Flere udtryk i det gamle retssprog synes gotiske som: 

tinfad o, dommer i tyve- og andre kriminalsager 
(måske af tyv, oldn. piofr). 

esp ej o, spejl, lat. speculum, oldn. spegill. Dette 
navn bærer den første samling af Alfons den vises love '), 
der skete omtrent ti år før Siete Partidas, og minder 
om kongespejlet i Norden og Sachsen — og Schwaben 
Spiegel i Tyskland, 



*) S. Isidori Hispalensis Episcopi opera omnia reeensente 
Faustino Arevalo, Romæ 1801. 

^) Ordet borg forekommer hyppigt, således i et Charte af Al- 
fons X.: Borg Aben-Haldon eller la torre A-H. E s pi- 
nos a, histor. de Sevilla t. II, fol. 4, col. 1; fol. 16, col. 2; 
fol, 17, col. 1. Memorial historico-espanol t. I. p. 14. Det 
blev endog bekendt for Araberne, der kaldte deres slotte 
bordj (se Dozy, hist. des Musulmans en Espagne t. XI. 
p. 235. 

^) el cual es llamado Espéculo, que quiere tanto decir como 
espeyo de todos los derechos. Marina, ensayo histérico- 
crltico sobre la antigua legislacion de Leon y de Castilla 
* § 293. 



10 

bat o (de vino) fad vin (sml. batt af binda) fore- 
kommer i overenskomsten mellem den mauriske felt- 
herre Abdalaciz og den gotiske fyrste Theodomir af 712^). 

encba, skadesløsholdelse, erstatning (sml. einka 
oldn.. egen, privat; einka, tilegne). 

morgingeba, morgengave, oldn. morgingjøf eller 
morgungjøf. En meget gammel vestgotisk formular^) 
hertil, der næppe kan være nedskrevet i denne form før 
begyndelsen af det 12te århundrede, giver tillige begreb 
om latinske vers i Spanien under Goternes tidligste 
herredømme: 

Optima namque tibi dona sum offerre paratus, 
Et dåre quod retinet præsentis formå libelli. 
Ecce decem in primis pueros totidemque puellas 
Tradimus atque decem virorum corpora equorum; 
Pari mulos numero damus inter cætera et arma, 
Ordinis ut getici est et morgingeba^) vetusti. 
Rusticos impendam famulos per nostra manentes 
Bura tibi terris vineis et prædia olivis, 
Omnibus in rebus silvis ae pascua lymphis; 
Immobiles res, seu mobiles tam omne pecusque, 
Argentum, æs, byssum, vas fictile et aurum, 

Suicquid intra vel extra nunc corpore cuncto 
os in jure titulis ex multis habere, 
Amplius aut Christi dederit quod gratia nobis 
Ordine diverso per nostræ tempora vitæ. 
Te dominam in mediis cunctisque per omnia rebus 
Constituo donoque tibi, , vel confero, virgo. 

I Isidor af Bejas beskrivelse af Muzas ankomst til 
Spanien (kap. 36), der er meget forvansket hos Florez, 
men rettet af Dozy i hans Becherches, appendices nr. 



^) Casiri, Bibliotheca aråbico — escurialensiB v. 1, pag. 105. 

') Findes i Codex ovetensiB, manuskript i Biblioteca nacio- 
nal i Madrid. Eugen deEoziére har gengivet teksten 
unøjagtig i sine Formules Wisigothiques inédites. Paris 1854. 

') Den urigtige form i manuskriptet mosgingeba, som de Ro- 
ziére med grund har rettet, viser, at man har glemt den op- 
rindelige form og dens betydning. 



11 

XXXV, findes et ord af utvivlsom gotisk oprindelse. 
Stedet lyder i den forbedrede tekst således: 

Muza et ipse, miserrimas adiens gentes, 

per columnas Herculis, brachium protendentes, 

et quasi tumi indicio portus aditum demonstrantes, 

vel clave in manu transitum Hispaniæ præsagantes, 

vel reserantes, 

jam olim male direptam, 

et omnino impie adgressam, 

perditans penetrat. 

Dozy gjenkender det gotiske ord thuma, tommel- 
finger, der vel ikke forekommer hos Ulpbilas, da han 
ikke har anvendelse for dette ord nogen steds, men det 
findes i alle de beslægtede sprog, således i det gamle 
frisiske, i det angelsachøiske pdma, det oldnordiske 
^umall, det engelske thumb, det svenske tumme o. s. v. 
Meningen er altså: 

Musa kom til Spanien tæt ved herkulesstøtterne ; 
billedet på støtterne holdt armen udstrakt; det syntes, 
at det med tommelfingeren pegede på indløbet til 
havnen (ved Cadiz); nøglen, som det holdt i hånden, 
syntes at varsle om, at fjenden skulde trænge ind i 
Spanien eller at den ligesom skulde åbne døren til 
I dette land for ham. 

' Campeador, kæmper, forkæmper, den berømte 
! Cids tilnavn^ oldn. kempa, kappi; tysk: kåmpfer; angel- 
sachsisk : cæmpa, er gået over i de romanske sprog, som 
fransk: champion; ital.: campione; portug.: campeao; 
I spansk: campeon. Dozy, Aecherches t. II, p. 63 fg, 
^ Med en sikker hånd har den lærde jesuit, pater 
Andreas Burriel allerede i forrige århundrede nøj- 
agtig draget grænserne for det kastilianske sprogs ud- 
vikling i sin Paleographia Espanola ^), hvor vi læse: »Los 
nuevos conquistadores de Espana acomodaban la lengua 



O Findes i 13de bind af Espectåculo de la Naturaleza af Ste- 
phane de Terreros. 



13 

latina al génio de la suya. Usaban de los nombres 
latinos, mas sin variacion de cases, substitnyendo arti- 
culos para distinguirlos. Omitian la voz passiva de los 
verbos. j en su lugar se vallan de los participios con 
el verbo substantiYO, y frequentemente tomaban el 
participio activo por el passivo. Trocaban el uso de 
las preposiciones, mudaban å mnchas voces la signi- 
ficacion, formaban nuevos adjetivos y verbos, alterCaban 
las terminaciones, prenunciacion, y orthographia y usaban 
con ayre latino muebas vocablos de su idioma 
forastero, ademås de los que bavian quedado en uso 
de las antiguas lenguas del pais, estranos å la lengua 
romana". Som tegn på, at Goterne forandrede latinen 
efter deres eget sprogs karakter, anfører Burriel altsi 
brugen af artiklen (det latinske ille), mangel på kasus- 
bøjning og passivform^ ombytning af præpositioner, 
dannelse af ny verber og adjektiver, forandring af endel- 
ser, udtale og retskrivning, og indførelsen af en mspngde 
ord af deres eget sprog. 

Sådanne ord, der synes at være indførte fra det 
gotiske sprog i det spanske, ere: aspa, en haspe; ba- 
sin, bækken; banco, bænk (sml. oldn. bekkr); banda, 
bånd (oldn. band) også bande, trop; barco, båd (o. 
barki, barkr), deraf barquear, sejle i båd, og bar- 
quero, bådfører; blao, blå (o. blår); blanco, blank, 
hvid (o. blankr); bola, bold, kugle (o. bøllr); bo 11 o, 
bule (o. bola); bomba, pumpe; borde, bordt, rand, 
og bord o, bord, skibsrand (o. bor3); babor, bag- 
bord; bosque, busk; bragas, benklæder (o. brækr); 
bravo, brav, tapper; bruno, brun (o. brunn): burgo, 
dække (o. borg); caja, kasse (o. kassi); esclavo, 
slave; estopar, stoppe (o. stoppa); estribord, 
styrbord (o. stjornborSi) ; feligresia, kirkesogn (måske 
af oldn. félag, fællesskab); franco, fri; fresco, frisk; 
gansa, gås (o. gås); grabar, grave (o. grafa); gruta; 
grotte (o. grjot, sten); guindar, vinde, hisse (o. vinda); 
huta, hytte (o. kytja); izar, hisse, hejse; marca. 



13 

grænseland (o. mark); mare ar, mærke (o. marka); 
maste, mastil, mast (o. mastr); randa, rand (o. 
rønd); robar, røve, got. rauban; singlar, sejle (o. 
sigla); sopa, suppe (o. sopi af supa); yerdenshjømeme 
nord, norte, est, sud og vest, o. s. v. 

Med hensyn til stedsnavnene spore yi ingen synder- 
lig indflydelse af Goternes indvandring. Det modsatte 
er alts& her tilfældet af, hvad der skete i Normandiet 
ved Normannernes nedsættelse fem århundreder senere^ 
hvor tusinder af stedsnavne bære vidnesbyrd om ero- 
brerne. De historiske forhold kunne let forklare dette. 
Normannerne nedsatte sig i et land, der gennem år- 
hundreders hjemsøgelser var ødelagt og mennesketomt. 
Alt måtte opbygges forfra, og nybyggernes navne fæ- 
stede sig derfor naturligt til stederne. Anderledes for- 
holdt det sig med Spanien, da Vestgoterne nedsatte sig 
der. De fandt et land, der i fiere århundreder havde 
modtaget romersk kultur, og hvor det romerske 
sprog havde bemægtiget sig alle enemærker, således 
også stedsnavnene, og fæstet sig så stærkt, at de ikke 
mere kunde udslettes. Følgen heraf blev, at steds- 
navnene som mindesmærker af denne kultur holdt sig 
hos Goterne, med ganske enkelte undtagelser som Bur- 
gos (borgene). Af personsnavne finde vi derimod en stor 
mængde, der have en slående lighed med eller ofte ere 
ganske de samme som de, der forekomme i de nordiske 
sagaer. Således ^) : 

Al var i Cartul. de San Salvador de Celianova*) 
under år 986, biskop Alvar af Luna 899, oldn. Alfr, findes i 
Landnåmabok 7 gange. Deraf det almindelige spanske 
navn og kongenavn Alfons, ligesom t. eks. det oldn. 
Alfgeirr af AJfr. 

Ansemund, Ansemond, Gart. de San Salvador 



^) De findes næsten altid med den latinske endelse us, der 

håndskrifterne er abrevieret med tegnet '. 
') Celianova, nu Oelanova, 3 legaas syd for Orens«. 



14 

f. 152, år 826, naynet på en gotisk greve i Septi- 
manien år 752, Annal. Anian. 752. Oldn. Asmundr, 
Landn. 12. 

Argemond, Cart. de San Salyador f. 92, år 942 
(sml. Armodr, Landn. 3). Slm. Astramond, Cart. de 
San Salvador f. 18, år 889. I Hispania sagrada tom. 
37 findes Argimund år 712. 

Ascarig, Hisp. sagr. t. 40, år 934; sml. oldn. 
Asgeirr, La. 17 — Anseric, Hisp. sagr. t. 14, år 915. 

Balder, Cart. de Superaddo') f. 5, år 959, 
Balderic smst. f. 21, år 818. Oldn. Baldr, gadenavn 
og mandsnavn, hvoraf flere stedsnavne i Norden komme, 
som Ballerup, Baldersbrønd o. s. y. Sml. Balta- 
rius i Cart. de San Salvador fol. 6, år 976, og f. 26, 
år 1000. 

Berulf, Cart. de San Salvador f. 69, år 1000; 
vistnok det oldn. Bjømulfr, Bjømolfr. Landn. 2. 

Branderic, Hisp. sagr. t. 14, år 881; sml. oldn. 
Brandr, La. 27. 

Egila, biskop af Orense, Hisp. sagr. t. 17, år 900; 
Agila diaconus smst. t. 37, år 857. Egela, Cart. de 
San Salvador f. 26, år 1000; åbenbart det oldn. Egill 
(Land. 13, Knytlinga-saga, t. eks. Bl65-Egill). 

Eg er ed, Hisp. sagr. t. 14, år 640; kan sammen- 
stilles med Herrauir, La. 3. 

Elleca, Hisp. sagr. t. 40, år 897; Eleca, biskop 
af Saragossa o. år 899. oldn. Eylaugr, La. 1. 

Ermegild, Hisp. sagr. t. 40, år 841, sml. oldn. 
Hergils, La. 3. 



*) Cartularinm de Superaddo (Sohrado) er en af de vig- 
tigste til Galiciens historie. Navnet Sobrado er meget 
almindeligt i denne del af Spanien. Der findes et Sobrado 
i prov. Leon, et i Santander, et i Asturien og — 32 i Gali- 
cien. Dette Sobrado, der siden blev et Bemhardiner 
kloster, lå 8 leguas fra St. Jago, 8V9 fra Coruiia og 3 fra 
Arzaa tæt ved Kio Tambre og San Pedro de Porta. Det 
bruges nu til fængsel. Begge disse kartularer findes i 
Biblioteca de la Academia Beal de la historia i Madrid. 



15 

Ermond, cart. de San Salvador f. 69, år 937; 
oldn. Hermundr, La. 6. 

Ervig, Hisp. sagr. t. 14, år 676; oldn. eller old- 
tysk HarSvigr, ærkebiskop af Bremen, Enytlinga s. 354. 

Euric, gotisk kongenavn, oldn. Eirikr, Eirekr, 
Knytl. 10, La. 17. 

Fredamund, cart. de San Salvador f. 39, år 
900; oldn. Pri8mundr, La, 1. 

Froduarius, cart. de San Salvador, f. 26, år 
1000; sml. oldn. Fr68i, La. 3. 

Froila, Fruela meget hyppigt, også kongenavn; 
oldn. Fri81eifr, La. 2. Froylanus episcopus i Hisp. 
sagr. t. 40, år 835. Fro ar eng episc. smsteds og t. 
14, år 911, kan da vel være — Fri8rekr, La. 1. 

Gem ond, c. St. Salv. f. 17, år 889; f. 56 etc, 
år 955. Gremund smsteds, f. 7, år 1056. Grimund 
smsteds f. 6, år 976. Guimund f. 52, år 1085, den 
yngste form. Oldn. Vemundr, La. 13. 

Gesemund, Hisp, sagr. t. 40, år 745. Måske 
det samme navn som oldn. Geirmundr, La. 9. 

Gilifre4, cart. de Superaddo f. 19, år 984, også 
Vilifred, smsteds f. 9, år 964; oldn. Vilfre8r, ligesom 
Vilgeirr. 

G om und, cart. de Superaddo f. 30, år 941; oldn. 
6u8mundr, La. 24. 

Goma, navnet på en biskop i Hisp. sagr. t. 14, 
år 610. Diminutiv Gomellus smsteds t. 37, år 712, 
Vistnok oldn. Gormr, La. 2. 

Gundemar, Hisp. sagr. t. 40, år 841; t. 14, år 
905 både Gundemar og Gundemir; Gondemar 
t. 37, år 712; oldn. Gu3marr. 

Giindered, cart. de Superaddo f. 35, år 934, 
villa quæ dicitur Gonderedi smsteds; Gunterodis, 
cart. de San Salv. f. 78, år 1002; mærkelig nok, også 
navnet på den normanniske høvding, der gjorde indfald 
968; oldn. Gu3rø8r, La. 4. 



■HkJ 



16 

Gundiald, Manuelo, anales de Galicia t. U, p. 
362, år 846; oldn. Gunnvaldr, La. 1. 

Gundulf, Hisp. sagr. t. 14, år 681; c. de San 
Salv. f. 46, år 1099; oldn. Gunnélfr, La. 3. 

Guttier, c. S. Salv. f. 62, år 927, c. Superaddo 
t. 3, år 952, f. 5, år 959; Gutus, Gutierre smsteds; 
Gutier, Hisp. sagr. t. 37, år 853. Guttiher, c. S. 
Salv. f. 6, år 976; f. 7, år 986; f. 60, år 943. Oldn. 
Gautr, La. 3. 

Holemund, Hisp. sagr. t. i4, år 682; Olmund, 
smsteds, år 925; oldn. Hallmundr, ligesom Hallgeirr, 
Hallgrimr, La. 

Hoste fred, Hisp. sagr. t. 37, år 867, angelsach- 
sisk Osfred {Asfrebr?), 

Kendulf, c. S. Salv. f. 72; Kindulf smsteds 
f. 74, år 886; Quendulf smsteds f. 69, år 963. 
Qttindulf, Hisp. sagr. t 14, år 792. Oldn. Hundéltr, 
La. 1. 

Ketemond, c. S. Salv. f. 153, åbenbart svarende 
til det nordiske Ketilmundr, ligesom t. eks. Ketilbjøm, 
La. 3. 

Odoarius, Hisp. sagr. t 40, år 841, kan sam- 
menstilles med det nordiske Oddr (det frankiske Odo), 
La. 32. 

Odin, c. S. Salv. f. 118, år 1086; oldn. Odinn. 
Gu din, c. Superaddo f. 25, år 968, synes at være 
samme navn, dannet af Yodin. Imidlertid findes navnet 
Gu3ini i Fornm. søgur IV, 366, XI, 191—194. 

Oppar, Oppas, oldn. Ubbi ; i middelalderen brugtes 
ogsaa i Danmark formen Oppe. 

P el ag lus, c. S. Salv. f. 7, år 986; sml. det oldn. 
félagi, fælle, kammerat. Biskop Pelagius- af Braganza 
år 899; Pelagius, den første konge i Asturien, 717 — 733. 

Ragefred, c. S. Salv. I 59, år 937; oldn. Ragn- 
frødr, Fornmanna søgur V, 17. 

Ram ir o, kongenavn, oldn. Raumr, La. 1. 



/ 



17 

Sgemund; c. Superaddo f. 10, år 945; oldn. Sig- 
iDundr, La. 14. 

Sigered, c. Superaddo f. 6, år 959, f. 10, år 943; 
siden Seiered, c. S. Salv. f. 24, år 1061; sml. Sige- 
ric, den sejrrige, smsteds f. 30, år 925. Oldn. SigurJr, 
La. 26. 

Silo, oldn. Søl vi, La. 9. (Werlauff, Nordboernes 
bekjendtskab med den pyrenæiske halvø i Annaler for 
nordisk oldkyndighed 1836—37, s. 21 note). Grev Silo 
af Prucio år 899, kong Silo af Asturien 775—784. 

Sisvert, Hisp. sagr. t. 40, år 841; sml. old. Sig- 
varJr. 

Teuda, Hisp. sagr. t. 37, år 926; oldn. Teitr, 
La. 10. Tota, smsteds t. 40, år 745; vistnok af pj68, 
folk; pjoSarn La. 1. 

Teudulf, Hisp. sagr. t. 37, år 712; Todolf, c. 
S. Salv. f. 46, år 1099; Teulf, Hisp. sagr. t. 40, år 
841. Oldn. pj6861fr. La. 4. 

Theodoric, kongenavn, oldn. pj68rekr. La. 3. 

Turesulf, c. Superaddo f. 3, år 952; oldn. 
porolfr. La. 31, eller pjéstolfr. La. 2. 

Vade mund, Hisp. sagr. t. 40, år 934; oldn. 
Vemundr, La. 13. 

Vegila, c. S. Salv. f. 44, år 992; Vigila, Hisp. 
sagr. t. 37, år 712 og 926; oldn. Vekell, La. 1. 

Veremud, Hisp. sagr. t. 40, år 7..?, c. S. 
Salv. f. 3, år 980; Verremud rex, c. S. Salv. f. 5, år 
1017. Vermud, Veremund, Hisp. sagr. t. 40, år 
897 ; den sidste form forekommer meget ofte som konge- 
navn, desuden Veremut, Ann. Complut. in Era 1076, 
senere Bermudus, Bermudes; oldn, Yermundr, La. 2. 

Vifred, grevenavn i Barcellona, oldn. Vefrey3r, 
La. 1. 

Desuden findes en del navne, der vel ikke have 

tilsvarende nordiske former, men dog ere helt dannede, 

som om de kunde være nordiske, t. eks. Fredulf 

(PriJulfr), Leovegod (Leifgo3r), Leovegild, Teodemond, 

2 



18 

Tb'eodemund, Todemond (pjédmundr), Randulf (Bagnulfr), 
Viliulf (Viljulfr). Nogle have den første del af navnet 
tilfsalles med det oldnordiske, som Fredesind, Gonde- 
sind, Theodomir, Theodorind, Vilifonsus; andre deri- 
mod endelsen, som Formaric, Sabaric, Landeric, Gres- 
ulf, Nandulf, Trasulf, Ermulf, Damund, Fructemund, 
Trasmond, Neufred, Savegod, Sereman. Dette sidste 
navn forekommer ikke sjælden i middelalderen både i 
England og Normandiet, ligesom Sarracinus, hvilket i 
Spanien hyppigt forekommende navn vistnok antyder en 
maurisk herkomst. 

De anførte navne have godtgjort, at Goternes ned- 
sættelse i Spanien har efterladt ingenlunde ubetydelige 
spor. For største delen ere de hentede fra Hispania 
sagrada, dette hovedværk, der indeholder masser af 
dokumenter og navne. 

l)e sammenligningspunkter, der nu lade sig op- 
stille mellem enkelte kulturgenstande i Norden og i 
Spanien, have kun lidet at betyde. Når en svensk for- 
fatter har villet finde overensstemmelse mellem ploven 
i de midterste provinser af Sverig og den spanske 
plov*), da kan der næppe derpå lægges mere vægt, end 
på Werlauffs sammenstilling af det nordiske jåm og 
det spanske hierro, da dette sidste ligefremt er dannet 
af det latinske ferrum i analogi med så mange 
spanske ords dannelse, hvori det latinske f er gået over 
til h (t. eks. hiel, lat. fel, galde; higo, lat. ficus, figen; 
hijo, søn, lat. filius; hila, lat. fila, række; hiloj lat. 
filus, tråd o. s. v.) Som en følge heraf falder også den 
slutning, der kunde drages heraf om, at „etymologien 
af ordet jærn synes at tyde hen på Spanien som dette 
metals gamle fædreland, hvorfra kundskab om dets 
brug siden udbredte sig middelbart til nordligere 



*) And. Berch, Methodus investigaDdi origines gentium ope 
instrumentorum ruralium, in No vis A. A. Soc. Se. Ups. Vol. 
1, p. 34—35. 



19 

lande" ^). Her tænkes nemlig på en mellemhandel 
meUem Norden og Spanien gennem Phønicierne, 
der efter sagnet i Nordens forhistoriske tid skulle have 
nået op til Jyllands vestkyst for at hente rav. Alt 
dette hviler kun på gisninger, thi både sejladsen til 
Norden og tuskhandelen mellem spanske og nordiske 
produkter savne sikkert historisk grundlag. 



2. Normannernes anfald. 



spanieland og Mykleg&rd 
de ligge så langt af led *), 

hedder det i en af vore gamle viser „Knud af Mykle- 
gård^ ^). Disse ord i den gamle sang synes at antyde, 
at Spanien ikke hørte til de lande, der bleve mest be- 
søgte af Nordboerne. De historiske beretninger lære 
også, at de sjælden nåede dette land på deres vikinge- 
tog, og at det betragtedes som grænsen for deres frem- 
trængen mod vest, ligesom Miklegård mod øst. Der 
var desuden nok for dem at gøre på Englands og 
Frankrigs kyster, til at de skulde søge så langt bort. 

Medens de danske allerede 515 første gang nævnes 
som hjemsøgende Frankrigs kyster*), hengår der over 

^) Werlauff, om Nordboernes bekendtskab med den pyre- 
næiske halvø, i Annaler for nordisk oldkyndighed 
1836—1837, s. 20. 

') Oldn. afleidis af leid, vej. 

') Nye ru p og Rahbek udvalgte danske viser fra middel- 
alderen, Tome 4, s. 16, nr. 168. 

*) Gregorius Turonensis hos Bouquet, Rer. Gallic. et Franc 
Ser. t. II, p. 187. 

2* 



20 

tre århundreder, inden vi finde dem på de spanske. 
Det var først, da den store uro greb Norden, der fødte 
de store Normannertoge i det 9de og 10de århundrede, 
at raden kom til Spanien, medens det dog er meget 
sandsynhgt, at enkelte Nordboere også tidligere have 
forsøgt sig her på vikingetog. 

De spanske sagn ville derimod vide af en langt 
tidligere hjemsøgelse, ja endog erobring af Nordboer, 
der føres tilbage til den grå old, ja endog til tiden før 
Karthagernes nedsættelse og herredømme. I begyndel- 
sen af Spaniens hovedkrønike, Alfons den vises, 
tindes et afsnit: De cuemo- los Almunices ganaron 
espanna et fueron sennores della (om hvorledes hed- 
ningene vandt Spanien og bleve herrer i det)^). Ara- 
berne kaldte nemlig alle nordlige folkeslag Mad jus, 
vistnok det samme ord som Magus (Mager), og de 
mente dermed: afgudsdyrker, ildtilbeder. Heraf dan- 
nedes ved forvanskning flere benævnelser, som Almo- 
juces, Almozudes, Almonides og her i over- 
skriften Almunices, som det synes uden forskel i be- 
tydning, da de bruges i flæng i Alfons den vises krø- 
nike^). Denne fortæller meget fabelagtige ting om 
disse Almujuces, „at de tilbade ilden, bevægede deres 
nyfødte sønner frem og tilbage over en ild af tørt træ 
i retning af de fire verdenshjørner ligesom i form af et 
kors, hvilket for dem var en slags dåb, og at de brændte 
de gamle, i den tro, at de gik lige til guderne. Denne 
sekt stammede fraKaldæa, men blev forfulgt og til dels 

1) Cronica general de Alfonso el sabio fol. 7. Det hånd- 
skrift, her stedse anføres, er det udmærkede eksemplar fra 
Escorial, der nu tilhører la biblioteca de Heal Academia de 
Historia i Madrid. 1 dette hovedværk lod Alfons i midten 
af det Idde århundrede samle de spanske sagn og bedrifter 
til en sammenhængende historie: Gil de Zårate, resamen 
de literatura, p. 36. 

*) Fol. 7 kaldes de således i overskriften Almunices, i teksten 
derimod Almujuces. Sml. G- ay an gos* oversættelse af Al- 
Makkarri I, p. 323, note om ordet Majus. 



21 



udryddet af kejsere, som Nabuchodonosor og Serses". 
En del undslap og flygtede til Norden^), således som 
følger med krønikens egne ord: 



E fuxieron algunos 
pora las yslas frias assi 
cuemo nuruega e dacia e 
prucia. e poblaron alli e 
ganaron todas aquellas tier- 
ras enderredor y apoderaron 
se dellas. e comen^aron a 
fazer nauios e ovieron ende 
muchos. e fueron muy 
poderosos sobre mar. e 
despues ouieron so acuerdo 
que fuessen conquerir las 
otras tierras que fallassen 
cabo la marina, e ganaron 
primeramiente ynglaterra 
con todas essas yslas. esco- 
cia e guirlanda e galas. e 
despues fueron uiniendo por 
la mar fasta que llegaron 
å espanna å aquel logar 
o es agora bayona. e so- 
pieron dell espeio que 
estaua en la torre de la 
crunna en que ueyen las 
naues que uinien por mar. 
e ouieron so conseio comol 
pudiessen quebrantar. Desi 



Og nogle flygtede til 
de kolde øer, som Norge 
og Danmark og Preussen *). 
Og de nedsatte sig der og 
vandt alle disse lande 
rundt omkring og bemæg- 
tigede sig dem. Og de be- 
gyndte at bygge skibe og 
havde mange sådanne. Og 
de bleve meget mægtige på 
havet. Og siden fattede de 
den beslutning at ville erobre 
alle de lande, som fandtes 
ved søkysteme. Og de 
vandt først England med 
alle disse øer, Skotland 
og Irland og Gallien (Wa- 
les?), Derpå fulgte de 
havet, ind til de kom til 
Spanien til det sted, hvor 
nu Bayona ligger. Og de 
vidste om det spejl, som 
var i Corunas tårn^ hvori 
man så skibene, der kom 
over havet. Og de holdt 
råd om hvorledes de kunde 
slå det i stykker. Derpå 



^) Kan være en genklang af de oldnordiske sagn om Goternes 
(Odins) flugt for Romerne fra Asien til Norden (Snor re, 
Ynglinge saga, kap. 5). 

^) De gamle tænkte sig afstanden mellem det sorte Hav og 
Østersøen kortere end den virkelig var (Munch, det norske 
folks historie I, 1; side 24), hvorved man bedre kan tænke 
sig flugten fra de østlige lande til de ;ykolde, nordlige Øer". 



IM^ 



^fik 



^Al 



22 



tomaron dos naues e cu- 
brieron las daruoles uerdes 
en pie que semeiassen yslas 
e metieron y muchas bal- 
lestas de tomo muy fuertes. 
e los de la torre que guar- 
dauan el espeio. quando 
los uieron cuydaron que 
eran yslas pequennas. e los 
de las naues fueron assi 
uiniendo fasta una grand 
montanna e Uegaron al pie 
della e tiraron con las 
ballestas. e quebrantaron 
ell espejo. Desi fizieron 
lo saber a los de las otras 
naues. e uinieron y en- 
traron la uilla por fuerga 
e mataron a quantos y 
fallaron. e despues que a- 
quello ouieron fecho fizie- 
ron se dos partes. e toma- 
ron la meatad del nauio e 
uinieron se a Caliz. e die- 
ron poca gente que fuessen 
a la uilla e la otra finco 
en celada. e los de Caliz 
salieron a ellos e uencieron 
los. y ellos fueron fuyendo 
fasta que los echaron en 
la celada. e los de la cela- 
da salieron e metieron se 
con ellos por media la 
uilla e mataron los todos. 
la otra meatad del nauio 
que fincara en la crunna 
fizieron esso mismo en lix- 



toge de to skibe og be- 
dækkede dem med grønne 
træer, der vare rejste op, 
så at de lignede øer, og 
de satte derpå mange ud- 
mærkede krigsmaskiner. Og 
de i tårnet, som bevogtede 
spejlet, da de så dem, 
mente da, at det var små 
øer. Og de fra skibene 
kom således ind til et stort 
bjærg og nåede dets fod 
og skøde med kastemaski- 
neme og fik spejlet øde- 
lagt. Derpå lode de dem 
på de andre skibe det 
vide ; og de kom og trængte 
ind i byen- med magt og 
dræbte så mange, som der 
fandtes. Elfter at de havde 
gjort dette, delte de sig i 
to afdelinger, og de toge 
halvdelen af skibene og kom 
til Cadiz, og de lode få 
folk være ved byen, og de 
andre lå i baghold. Og 
de fra Cadiz gik ud mod 
dem og overvandt dem. 
Og de flygtede indtil at de 
fik dem i bagholdet. Og 
de i bagholdet gik ud og 
kastede sig med dem midt 
ind i byen og dræbte dem 
alle. Den anden halvdel af 
skibene, som blev tilbage i 
Coruna, gjorde det samme 
i Lissabon, så at den frygt, 



^t,„j,tjamJåm 



.lAdki 



23 



bona. assi que tan grand 
fue el miedo que cogieron 
todos los despanna daquel- 
las yentes. que los denias 
fuyen y eimauan la tierra. 
Los de los navios ouieron 
so conseio que farien. e al- 
gunos y auie que dizien 
ques temassen a sus tierras. 
Los otros dizien que mas 
Tialdrie ficar. ca les se- 
meiaua buena la tierra. 
mas touieron que nolo po- 
drien fazer ni aun poblalla 
amenos dabenir se con las 
yentes de la tierra. Sobreesto 
enuiaron los sus mandados 
e sus seguran^as. A los de- 
spanna plogo les niucho y 
otorgaron les el sennorio 
por que les dexassen uenir 
en paz. e desta guisa sapo- 
deraron despanna. e fueron 
sennores della los almujuces 
bien quaraenta^nuos. e po- 
blarony muchas uillas. assi 
cuomo panplona e ciguenga 
e cordoua. e otros muchos 
logares de que no auemos 
escriptos los nombres. e 
sennalada mientre toledo 
e fizieron cibdat yuso en 
lo lanno que non quisieron 
poblar suso o eran los 
castiellos. e fizieron y ca- 
be^a del regno e labraron 
j un grand templo o aora- 



som alle de i Spanien fik 
for disse folk, var så stor, 
at de tilbageblevne flyede 
bortog lode landet ligge øde. 
De på skibene holdt råd 
om, hvad de skulde gøre* 
Og der var nogle som sagde, 
at de skulde vende tilbage 
til deres land. De andre 
sagde, at det var bedre at 
sætte sig fast der, ti dandet 
syntes dem godt. Men de 
fandt, at de ikke engang 
kunde komme til at nedsætte 
sig i det, med mindre de for- 
enede sig med folkene i lan- 
det. I den anledning sendte 
de dem deres forslag og 
forsikringer. De behagede 
meget dem i Spanien, og de 
indrømmede dem herredøm- 
met, for at de skulde lade dem 
komme i fred og ro. Og på 
denne måde bemægtigede de 
sig Spanien. Og hedningene 
bleve herrerover det omtrent 
i 40 år. Og de nedsatte sig 
der i mange byer, således 
som Pampelona og Siguenza 
og Cordoba og mange andre 
steder, hvis navne vi ikke 
have opskrevne. Og imidler- 
tid hævede Toledo sig, og 
de byggede en stad nede på 
sletten, da de ikke ønskede 
at bo deroppe, hvor kastel- 
lerne lå. Og de gjorde den 



24 



uan a1 fuego e nunqual 
camiaron el nombre e 
Uamauan la dos hermanos. 



9 De cuemo los de 
frandes e dinglaterra 
destruyeron a espanna. 
Las nuevas fueron por 
todas las tierras de cuemo 
aquellas yentes auien ga- 
nado espanna. e todos los 
de las yslas que lo oyeron 
crecieron los cora^ones por 
fazer otro tal. e ayuntaron 
muy grandes nauios e uinie- 
ron se pora espanna. e 
entraron la por quatro 
partes. Los que entraron 
por caliz uinieron guadal- 
quiuir arriba e Uegaron a 
thalica. e los de la uilla 
salieron e lidiaron con ellos 
e fueron uenQudos. e los 
de fuera entraron con 
ellos de buelta por media 
la uilla e mataron los a 
todos e ganaron la uilla. 
e los otros entraron por 
las otras partes e no falla- 
ron que los contrallasse. 
e ganaron la tierra e mata- 
ron quantos fallaron y de 
los almunices. e los de- 
spanna que morauan y 
antes fincaron cuemo por 
siervos. e duro este sen- 



til rigets hovedstad, og de 
byggede der et stort tempel 
og tilbade ilden, og nu for- 
andrede de navnet og kaldte 
den „To Brødre«. 

Om hvorledes de 
fra Frankrig og Eng- 
land ødelagdeSpanien. 

Be nyheder spurgtes i 
alle lande om hvorledes 
disse folk havde vundet 
Spanien. Og alle de pi 
øerne, som hørte det, fik 
mod og lyst til at gøre 
ligesaa. Og de samlede 
meget store skibe og begave 
sig til Spanien. Og de 
trængte ind fra fire sider. 
De som trængte frem til 
Cadiz, droge op ad Guadal- 
quivir og kom til Italica. 
Og de i byen gik ud og 
kæmpede med dem og bleve 
overvundne. Og de der 
uden for trængte med dem, 
da de vendte tilbage, midt 
ind i byen og dræbte alle 
og indtoge byen. Og de 
andre trængte ind fra de 
andre kanter, og der var 
ingen, der kunde gøre dem 
modstand. ' Og de vandt 
landet og dræbte så mange, 
der var der, af hedningene. 
Og de af Spanien, der 
boede der før, bleve tilbage 
som slaver. Og dette herre- 



^ 



25 



norio fasta que uinieron los 



dømme varede, indtil de 



daffiica e ganaron espanna. fra Afrika kom og indtoge 

I Spanien. 

Derpå følger fortællingen om Karthagemes og 
Hamilkars bedrifter, hvorved altså hine forudgående be- 
givenheder blive at henføre til den tid, der ligger forud 
for Karthagemes erobring af Spanien, eller tiden før 
midten af det tredie århundrede før Kristus. Men på 
dette tidspunkt tier historien aldeles om nogen erobring 
af Spanien af folk fra Norden og lærer os, at vi her 
kun have med uhistoriske sagn at gøre. Sammenligner 
man dem imidlertid med senere historiske beretninger 
om Normannernes angreb, da er det klart, at hine 
sagn ere opståede som forvanskninger af disse. Da krø- 
niken ikke vidste, hvor den skulde anbringe dem, har 
den med vilkårlighed hensat dem i den fjæme old. 

Den spanske forfatter Sot el o, der fuldstændigst 
har behandlet Galiciens historie^), hælder til denne op- 
fattelse. Han kalder disse Almozudes eller Almonides 
nogle Græker (unos Griegos), der før havde bosat sig i 
en provins af Sverig (Suecia), og lader dem til sidst 
blive ødelagte af „Fenikiemfe". Men derpå tilføjer han: 



Pero el modo es tan 
manifiesta nobella que no 
da lugar å los entendidos, 
å que crean, que assi hu- 
biese acontecido . , . Ningun 
mas eredito doi, å que 
atrabesaron toda Espana 
. . . Mucho menos asiento 
å los que escriben que 
poblaron å Pamplona, Si- 
guenza, Toledo i otras. 
Pues estas ciudades tubie- 



Men måden er en så 
åbenbr.r opdigtelse, at den 
ikke tillader oplyste folk at 
tro, at det har tildraget 
sig således . . . Ingen har 
mere tiltro til at de fore 
igennem hele Spanien . . . 
Meget mindre bifalder jeg 
dem, der skrive, at de 
befolkede Pamplona, Si- 
guenza, Toledo og andre. 
Thi disse stæder havde vis- 



Sotelo, historia general del reyno de Galicia (in manuser.) kap. 
7, fol. 127 o. flgd. 



26 



selig anden begyndelse i 
langt fjæmere tider end 
den, da disse Græker lan- 
dede i Galizien. 



ron ciertamente otros prin- 
cipios en tiempos adelante 
distantisimos de este, en 
que aportaron å Galicia 
estos Griegos. 

For at forstå den sidste bemærkning om stædernes 
langt ældre oprindelse, må man lægge mærke til den 
sammenblanding af tider og forhold hos Sotelo, at han 
søger at fæste sagnet historisk, ja gør det til et Nor- 
manneranfald ved at henføre det til år 862. 

Vende vi os fra fablerne og sagnene til den hi- 
storiske tid^), til den gæringsperiode, som det sydUge 
Evropa havde gennemgået i folkevandringen, da var det 
en urolig tid, da folkene joge hverandre som skyer på 
en mørk og stormfuld dag^). Syden var nu begyndt at 
komme til ro, da kom raden til Norden, og den uro, 
hvoraf det blev grebet, frembragte flere århundreders 
Normannertoge. Nordboerne vilde søge berømmelse ved 
våbendåd og bytte, og det nordiske ord: at leita ser 
sæmdar, „at søge hæder", og at afla ser fjår, „at er- 
hverve sig gods", er gengivet af en spansk historie- 
skriver^): poniendo toda su gloria en hacer desembar- 
cos, robar los lugares de la costa y enriquecerse con 
los despojos. 

Skønt enkelte vikinger vel kunne have kendt og 
måske hjemsøgt kysterne af Spanien, der forekommer 
under navnet Spån, Spånland, Spånlønd, Spanialand, 



*) Prof. Kruse har samlet eu del latinske tekster i sin Ohroni- 
con Nortmannorum, inde ab a. 777 usque ad a. 879. ad ver- 
bum ex Francicis, Anglosaxonicis, Hibernicis, Scandinavicis, 
Slavicis, Serbicis, Bulgaricis, Arabicis et Byzantinis annalibus 
repetitum. Hamburg og Gotha 1851. Den er dog langt fra 
at være fuldstændig; der mangler endog meget bekendte la- 
tinske tekster, og der findes ikke de bedste arabiske. 

*) N. M. Petersen, Danmarks historie i hedenold, II, 215. 

^) Duchesne, compendio de la historia de Espaiia, t. 1, 
pag. 259. 



27 

ja måske endog være komne ind i Middelhavet gennem 
Gibraltar strædet^) (Njørfasund 0: det snævre sund 
eller Stolpasund af Herkules støtter), så er det dog 
først hen imod midten af det niende århundrede, at vi 
med historisk vished finde Nordboerne i berørelse med 
disse egne. Karl den stores sorg over at se norman- 
niske skibe i Middelhavet ved Frankrigs sydkyst og haus 
bekendte ytring om de ulykker, de vilde føre over hans 
rige, som munken af St. Gallen fortæller*), må vel hen- 
føres til et mindre antal vikinger. 

De vigtigste spanske kilder, hvoraf efterretningerne 
om Normanneranfaldene kunne øses, ere følgende: 

Chronicon Sebastiani Salmanticensis sive 
AlphonsiMagni, så kaldet, da nogle anse kong Al- 
fons den store selv for forfatteren; går fra 673 til 866, 
giver historien om det asturiske riges udvikling, men 
er partisk, især for de kristne i kampen med Maurerne, 
og udsmykket med fabler og undere. Uden tvivl er bi- 
skop Sebastian af Salamanca forfatteren, men hans værk 
er bleven forvansket og forfalsket ved senere tilføjel- 
ser^). 

Samtidig med denne og ligesom denne samtidig 

med de fortalte begivenheder er Chronicon Albel- 
dense^), så kaldet, fordi den er udgivet efter et hånd- 
skrift fra klostret Alvelda nær ved Logrono. Den er 



^) Saxo lib. IX. pag. 459, siger om Regnar Lo dbrog: mediterra- 
neum fretum pernavigans ad Héllesponticum penetravit. 
Langebek, Script. Rer. Dan. Il, 283, om Sigurd Orm i 
Øjes tog til Spanien; men alt dette er meget tvivlsomt* 

') Monach. St. G-alL de reb. gestis Caroli Magni, 1. II. c. 22 
i C anis ii Thesaur. Monument, t. IL og Ser. Ker. German. t. 
n, 737. 

*) Findes i Ferreras' spanske historie t. XVI, pag. 9, og 
Espana sagrada t. XIII, p. 475. Tidsregningen er i alle 
spanske krøniker fra den tid den spanske Æra, der be- 
gynder 38 år før Kristi fødsel; altså t. eks. år 1018 er 980. 

*) I Florez, Espana sagrada t. XIII, p. 417. 



28 

den vigtigste, udførligste og pålideligste kilde til de 
første asturiske kongers historie indtil 883. 

Chronicon Sampiri^). biskop afAstorga, ret tro- 
værdig, fortsætter Sebastian indtil 982. 

Chr. Pelagii Ovetensis Episcopi^) fortsætter 
atter Sampims indtil 1109; forfatteren, der levede indtil 
1143, lægger vind på opdigtelser og fabler — han kal- 
des derfor fabulosus — og giver sig endog af med at 
forfalske andre krøniker. 

Ligeledes munken af Silos*), der optager hele 
Sampirus og fortsætter ham til 1065. 

Ikke samtidige kilder ere: Lucas Tudensis*) 
og ærkebiskop Rodericus Ximenez af Toledo^) 
fra begyndelsen af det 13de årh.; de lide begge af op- 
digtelser og poetiske udsmykninger. Derimod er Eode- 
riks historia Arabum*') mere pålidelig og grunder sig 
vistnok på arabiske kilder. Han er den eneste spanske 
krønikeskriver, der synes at have benyttet disse. 

Af Annaler mærkes Chr. Ovetense'^), der går fra 
folkevandringen til 860; to Chronica Iriensia®) med 
mange gode efterretninger, Chr. Lusitanum^) fra 311 
til 1174, kortfattet, men ret nøjagtig i tidsregningen; 
desuden Historia Compostellana^^) af Nuno Al- 
fonso, der var skatmester for kirken i Compostella og 
1112 blev biskop i Mondonedo, vigtig for de samtidige 
begivenheder, som fortælles o. m. a. 



1) Smsteds. t. XIV, p. 438. 

2) Smsteds. t. XIV, p. 466. 

3) Smsteds. t. XVII, p. 270. 

*) A. Schotti Hisp. illust. t. IV. 

*) Rodericus Toled anus de rebus Hispaniæ i Hisp. illust. 

t. II. 

®) Ligeledes i Hisp. illust. t. II. 

7) Eerreras t. XVI, p. 59. 

«) Plorez i Esp. sagr. t. XX, p. 598. 

») Smsteds. t. XIV, p. 402. 

^0) Smsteds. t. XIX. — 



,^h^ 



UMkatAkuu 



29 

Den allerede omtalte Cronica general de 
Espana, der yistnok er affattet af kong Alfons den 
vise selv^) og sædvanlig kaldes efter ham, indeholder 
mindre strengt historiske etterretninger end de tidligere 
krøniker og hengiver sig uden kritik med ssérlig forkær- 
lighed til poetiske udsnlykninger og overdrivelser. 
Denne fejl er fælles, både for de spanske og arabiske 
forfattere, der derfor må benyttes med stor varsomhed. 
Selv det i lang tid så ansete værk af Don José An- 
tonio Conde, historia'de la dominacion de losArabes 
en Espaiia^), udarbejdet efter en del arabiske kilder, 
har ved de nyere undersøgelser, især Dozys, vist sig at 
være affattet uden tilstrækkelig kritik og har følgelig 
tabt sin væsentlige betydning. 



a) Første aifald 844. 

Samtlige spanske forfattere ere enige om, at det 
var under den dådkraftige Bamiro I. af Asturien, der 
regerede 842—850, at Normannerne for første gang^) 
anfaldt Spaniens kyster. De forekomme sædvanlig i 
krønikerne under forvanskede navne, som Lormani, Lor- 
manes, Leodemani, Lotimani, Lothomani, Lordomani, 
Lodormani, medens man dog ikke sjælden finder dem 
omtalte som Nortmani, Nordomanni, Normanni ^). Disse 

^) Dozy, Kecherches 1, Append. III; Mondejar, memorias hi- 
storicas del Alonso el Såbio, p. 466—468. 

*) Madrid 1820. 

^) Chron. Albeldense nr. 59, i Hisp. sagr. XIII, p. 458. 
Eo tempore Lordomani primi in Afltarias veneront. Luc. 
Tudensis i Hisp. illust. IV, p. 77: Gens crudelissima et in 
partibuB nostris antea non visa. Monach. Silensis Hisp. 
sagr. XVII, p. 289: nostris in finibus antea non cognita. 

^) Mariana, hist de Espana 1. VII, c. 14 Salidos de Dacia 
y de Norvegia, como el mismo nombre lo declara que fue- 
ron gentes septentrionales (ca normando quiere decir horn- 
bre del norte). Roder. Tolet. hist. Arabum c. 26 kalder 
dem blot: gentes in navibus, og først c. 28 nævnes de i over- 
skriften: de nayibus Normannorum. 



30 

grusomme folk skildres som de værste fjender, Spanien 
endnu havde set, langt værre end arvefjenden Maurerne 
selv, og deres frygtelige ødelæggelser overgå al beskri- 
velse. Mænd og kvinder, oldinge og børn myrdede de 
uden forskel, ja dyrene selv dræbte de blot af myrde- 
lyst, I deres vilde grusomhed og rasende berserkergang 
udryddede de ikke blot alt levende, men ødelagde huse 
og haver, hærgede marker og vinbjærge, når de ikke 
fandt noget bytte. Intet under, at de i den tids krø- 
niker skildres som blodtørstige barbarer og glubende 
ulve. 

Da de 843 havde hærget Seines, Loires og Ga- 
ronnes bredder og fortsatte deres plyndringer mod syd, 
drev i forsommeren 844 en storm ^) en del af deres flåde 
ind imod Asturiens kyst i nærheden af Gi jon (Ge- 
gio^); men da de så, hvor stærkt befæstet denne stad 
var, vovede de ikke at angribe den, men begave sig til 
det gamle fyrtårn, der endnu bærer navn af Hercules 
tårnet nær ved C o run a^) og den gang sædvanlig 
kaldtes Farum Brigantium, og hærgede egnen der om- 
kring på det skrækkeligste. Forgæves gjorde de forsøg 
på at bemægtige sig staden, der forsvarede sig så tap- 
pert med skyderedskaber *), at de mistede mange folk. 
Snart lod også den kække kong Ramiro høre fra sig. 
Han samlede en bær af sine stridbare bjærgboer i 
Gallicien og Asturien, førte dem mod de fjender, som 



^) Chron. Sebastian i p. 489: Itaque subsequenti tempore 
Nordomannorum classes per septentrionalem Oceanum ad 
littus Gegionis civitatis adveniunt, et inde ad locum qui 
dicitur Farum Brigantium perrexerunt. 

2) Fragm. Histor. Armor. hos Mårtene II, 833, Bouquet VII, 47: 
yentus yiolentus eos coactos G-alleciam deduxit. 

3) Ikke Ferrol, som Werlauff fortæller i Annaler for nordisk 
oldkyndighed 1836 — 37, s. 25. Nordboernes bekendtskab 
med den pyrenæiske halvø (Dozy, Recherches II, p. 274). 

^) Ann. Bertiniani ad ann. 844: partim balistariorum 
occursu, partim tempestate maris intercepti dispereunt. 



31 

de aldrig før havde set^), og overvandt dem i en blodig 
træfning ved Herkules tårnet*). De tiloversblevne 
flygtede til skibene, men Ramiro forfulgte dem, fratog 
dem meget af deres bytte og skal have opbrændt 70 af 
deres skibe, et' tal, der dog synes overdrevet, og 
hvorom både ældre og yngre forfattere opkaste tvivl*). 
Kongen begav sig glad eg sejrstolt tillige med sin dron- 
ning Urraca til St. Jago og modtoges der festligt af 
biskoppen Don Pedro. Til tak for sejren skænkede 
dronningen apostlen Jakob prægtige gaver af guld, sølv 
og silke. 

De spanske historikere juble over denne sejrvinding, 
som de tillægge megen betydning. „Denne sejr, siger 
Florez*), må regnes til de fortrinligste, vor historie be- 
retter, fordi Normannernes magt var så betydelig.** Og 
den nyeste spanske historieskriver Lafuente erklærer 
det for en stor hæder for Asturiens konge at have kun- 
net beskytte sine små stater mod hine frygtelige volds- 
mænd, der havde plantet deres ødelæggelser midt i 
stbre og mægtige stater*). 

Imidlertid havde Normannernes Hærgninger efter- 
ladt sig sørgelige spor. Egnen omkring Ooruna var 
ødelagt, og det mange mile ind i landet; landsbyer, 
kirker og klostre lå i aske. Således kirken San £u- 
lalia de Curtis, der lå 9 leguas fra Coruna, øst for 
Mesia ved Montes de la Tieira; men den blev atter op- 
bygget af biskop Peter af Iria, hvis brev derom findes 



*) Ghron. gen. de Alfonso el Sabio t. II, fol. 26: que 

nunqua la aun tanto uieran en toda tierra de EspaHa. 
^) Ghron. Monach. Silen., pag. 289. juxta Farum firigan- 

tinnm maximam ejnsdem partern prostravit. 
^) Ser. Rer. Dan. I, 532. Numerus vix fidem facit. Mari- 

ana, hist. de Espana 1. VII, c. 14 anfører det efter Roder. 

To let an. 1. 4, c. 13, men tilføjer: dado que el numero de las 

nayes parece muy grande. 
*) Hisp. sagr. t. XXXVII, p. 195. Ligl. Ferreras IV, 

p. 177. 
*) Mod es to Lafuente hist. de Espana t. III, p. 291. 



32 

endnu ^). Det fortæller, at alt var i en blomstrende 
tilstand „usque quod peccato propendiente venerunt 
gentes Lotimanonun in ipsam terram, et vastaverant 
8ic ipsam ecclesiam, sic et alias convicinas ejusdem; 
sicut et sacerdotes sui captivitate ducti et gladio truci- 
dati sunt, ipsasque scripturas ipsius ecclesiæ de ignibus 
concremaverunt, usque quod non remansit ibidem nisi 
petre ignibus ustulate. Kemansit autem ab ipso incen- 
dio Martinus confessor nepos ipsius Flacentii cum filiis 
suis Aldelfio presbytero et Petro episcopo, qui ipsis 
diebus in dei rebus et laudibus abbatis officio funge- 
batur." 

Her siges altså, at andre kirker i nabolaget, hvis 
navne dog ikke ere blevne bevarede, bleve ødelagte, at 
hverken præsterne eller de hellige bøger bleve skånede, 
og at kun præsten Martin, en broder- eller søstersøn 
afkirkens grundlægger Placentius, blev i live, tillige med 
sine to sønner, præsten Adolf og biskop Peder, der på 
den tid var abbed i klostret. Men biskop Peder bragte 
snart sagerne på fode, og han elskede dette sted i &å 
høj grad, at han, da han siden nedlagde sit embede 
som biskop, trak sig tilbage til sit kære kloster San Eu- 
lalia, der indesluttede så mange minder og tilbragte der 
sine sidste dage. 

Med nederlaget ved Herkules tårnet var imidlertid 
Normannernes angreb 844 ikke forbi. Skønt deres til- 
bageblevne skibe havde lidt meget, bleve de dog snart 
forstærkede ved at flere andre skibe stødte til dem, 
at de atter kunde gå angrebsvis til værks ^). Men 

^) karta quam fecit Petrus episcopus Yrie de ecclesia Ste 
Eulalie de Curtis i Gartul. de Superaddo f. 56. Fr. 
XJavier Manuel, anales del reyno de Galicia t. Il, p. 301, 
anfører dette brev som værende nr. 136 i Sobrados arkiv I, 
men læser fejlagtig Litomani for Lotimani. Ambrosio de 
Morales, cronicon general de Espana VIII, p. 4: om ki^ 
ken San Eulalia de Curtis: la destruyéron miserablemente. 

^) Chron. Sebastian! p. 489: qui vero ex iis f emanserunt, 
civitatem Hispalim irruperunt, altså de samme Normanner. 



33 

de havde tabt lysten til atter at måle sig med den kri-> 
gerske Bamiro og hans hårdføre bjærgboer, sejlede de 
omkring forbjærget Punta Nerija^) vest for Coruna 
og syd på, plyndrende og hærgende kysterne. De må 
da have ødelagt kirken San Cyprian de Calogo, 
der var grundlagt af San Fractuosus tæt yed byen 
Yillanueva de Aroza på vestkysten af provinsen Ponta- 
vedra, men den blev snart efter genopbygget af Oundi- 
aldo, således som det ses af hans brev^, og blev besat 
med 16 munke. Derpå droge de til Lissabon ^), der den 
gang var i Maurernes magt, og kom således i berøring 
med det blomstrende mauriske rige i Spanien« 

Medens de kristelige stater i Nordspanien, der lige- 
som vare voksede frem af bjærgene, med møje og an- 
strængelse under duelige fyrster forsvarede deres selv- 
stændighed og kun udvidede sig lidt efter lidt fra en 
ringe begyndelse, havde de ommiadiske kalifer i Cor- 
dova hævet deres rige til en højde, der endog fordunk- 
lede moderriget i Bagdad. Ved siden af moskeer rejste 
der sig højskoler, der snart bleve de første i Evropa, 
thi Ommiademe — lige fra grundlæggeren af deres 
magt, Abderramen den første — elskede og befordrede 
gavmildt kunster og videnskaber. Kanaler og lande- 



^) Nerio promontorio superato i Script. B. er. Dan. I, 532, 
kanknn forstås om dette, og umuligt om Njørvasund, hvorpå 
der gættes i Note d i Ser. Hvorledes kunde man komme 
fra Comna til T^jo gennem Gibraltarstrædet? 

') Brevet er iekf 846 (Æra 884) og findes omtalt i Fr. Xavier 
Manuel, anales del reyno de Galicia t. II, p. 362. Yepes 
hist. ann., t. IV, 

*) Ser. R. D. I, 532: Olisponem urbem, quæ ad Maurorum 
ditionem redierat, omni belli injuria fatigarunt. Lissabon 
var imidlertid den gang %ndnu ingenlunde bleven frataget 
Maurerne af de kristne, så at der kunde være tale om at 
det atter var kommet under Maurernes herredømme. Ud- 
trykket „redierat^ er altså unøjagtigt. Det var i det 12te 
årh., at byen flere gange blev taget og atter tabt af de 
kristne. 

3 



34 

veje anlagdes, handel og agerd^kning blomstrede. Det 
oprindelig vilde østerlandske despoti havde formildet sig 
under det milde ommiadiske scepter. Ædelmod og tap- 
perhed gik hånd i hånd med rigdom og dannelse. Ara- 
bernes gamle krigerske ånd var endnu ikke vanslægtet 
eller svækket ved yppighed og blødagtighed. Den 
lærde, milde, højt dannede Abderramen den anden 
(822 — 852), der selv skrev skønne digte, herskede den 
gang i Cordova og forstod foruden fredens kunster også 
krigens, som han viste ved at forsvare sit land^). 

Det kom ham fortræffeligt til pas, at både hans 
hær og flåde vare i god stand. Hans forgænger, Alha- 
kem den første (796—822), havde forbedret krigs- 
væsnet. I stedet for de tidligere opbud kom en 
stående hær; der oprettedes magasiner for våben og lev- 
netsmidler, og hvad der nu viste sig at være det vigtig- 
ste, han skabte en ny, stærk flåde i Middelhavet. Ara- 
berne havde tidlig mærket, hvor stor betydning en flåde 
i Middelhavet havde for dem, og de havde begyndt at 
lægge vind på søvæsnet, der oprindelig havde været 
noget ganske fremmed for dem som beboere af Ara- 
biens ørkner. Allerede de ommiadiske kalifer i Asien 
havde ladet bygge en flåde for at hævde forbindelsen 
mellem Syrien, Afrika og Spanien og indsat en befalingsmand 
på havet (amir al ma*). Men under Jussuf (746— 
766) var den spanske del af Middelhavsflåden igen gået 
ind, og skønt Abderramen den første (769 — 788) 
igen havde begyndt at bygge skibe, blev dog antallet 
ubetydeligt, indtil Alhak em den første blev opmærk- 

*) Fortællingen hos Ibn-Dlhya, som Mak kar ri har gengivet 
t. I, p, 630 og 631, om digteren Yahya Ibn-Hakam med til- 
navnet G-azellen, der som gesandt ' afsendtes af Abderramen 
den anden til en normannisk* (?) konge, er lidet troværdig. 
Der siges ikke engang i hvad hensigt. SeDozy, Recherches 
n, s. 274. 

*) Det arabiske navn findes^ nu i alle evropæiske sprog, skønt 
i en forvansket skikkelse — som ordet admiral, der altså 
afgjort er af arabisk oprindelse. 



35 

som på yigtigheden af en flåde til at forsvare Spaniens ^) 
^dkyst mod angreb fra Afirika af hans slægtninge, der 
søgte at støde ham fra tronen. Han er da den egent- 
lige grandlægger af den spansk-arabiske sømagt, der 
allerede under ham gjorde sig frygtet, plyndrede og 
ødelagde Korsika og Sardinien, kysterne ved Nizza og 
Civita Vecchia og beherskede hele den vestlige del af 
Middelhavet. Krydsende vagtskibe gave underretning om 
Qendtlige skibes opsejling, så at det ikke var let at 
overrumple, ja man måtte endog gå frem med stor for- 
sigtighed, da enkelte skibe let kunde blive afskårne. 
Ingen steder mistede Normannerne så mange skibe som 
på Spaniens kyster, og de dygtige muselmanske sø- 
mænd og krigere vidste således at sætte sig i respekt 
hos Normannerne, at de kun to gange i det 9de årh. 
hjemsøgte disse kyster. Moslim vare ikke bange for Nor- 
mannerne, hvor frygtelige fjender disse end vare, og 
snart skulde nu Odins tilbedere fra norden og Muhameds 
fra syden som værdige modstandere prøve kræfter på 
Andalusiens sletter. 

Om Normannernes første anfald 844 fortæller Al- 
Makarri^) således: „I Abdurrhamans dage viste 



*) Medens de kristne skribenter betegne Maurerriget som Spa- 
nien, kalde de mauriske det Andalos og bruge dette navn 
om hele Spanien. Dozy, Rech. I, s. 310, udleder det ikke 
som sædvanligt af. Vandalerne (Razi hos Ibn-Chebat, p. 96), 
men af Tarifas gamle navn Andalos (Arib hos Ibn-Adhari t. 
II, pag, 6). 

^) History of the Mohammedan dynasties in Spain by G- ay an- 
go s, London 1840, t. II, p. 116. Ahmed ben Muhammed, 
sædvanlig kaldet Al Makkarri efter sin fødeby, den lille 
by Makkarah nær ved Tlemsan, holdt forelæsninger i Dama- 
skus og samlede de bedste arabiske forfatteres slp*ifter, om 
end kun i brudstykker, til en Spaniens historie. Ofte findes 
hos ham trættende og forstyrrende gentagelser som en følge 
af den mindre selvstændige måde, hvorpå hans værk er op- 
stået. Han døde 1631 i Kairo. Da G-ayangos^ oversættelse 
ikke altid er nøjagtig, er den her rettet efter Dozys mere 
kritiske (flecherches II, p. 275). 

3* 



36 

Madjus sig på kysterne af Andalus og toge Sevilla. 
Da Abdurrhaman havde sendt en hær fra Cordova mod 
dem, forlode de deres skibe, angrebe Moslim og sloge 
dem, efter en hård kamp; men da forstærkninger an- 
kom fra Cordova, angrebe Moslim dem igen, sloge dem 
på flugt og plyndrede og brændte nogle af deres skibe. 
Madjus gik derpå til Shidhtinah (Sidonia), hvor de 
bleve to dage og plyndrede egnen; men da de hørte, 
at Abdurrahmans flåde var ankommen, gik de igen til 
søs og sejlede til Liblah (Niebla), hvor de slæbte 
nogle af indbyggerne bort i iPangenskab. Derpå landede 
de i Beja og til sidst ved Lissabon, hvorpå de gik 
til søs, og intet hørtes siden til dem. Denne begiven- 
hed fandt sted i året 230 (der begyndte den 18de 
septbr. 844), og Andalus blev befriet fra deres øde- 
læggelser. Abdurrahman besøgte selv de steder, hvor 
de vare trængte ind, oprettede skaden, de havde gjort, 
og ved at forstærke besætningerne sikrede han egnen 
mod fremtidige indfald af disse barbarer." 

An-nuwayri eller Nowairi giver endnu meget 
fuldstæn diger e efterretninger om dette første indfald^): 

„I året 230 (18. septbr. 844—6. septbr. 845) kom 
Madjus fra de fjæme egne af Andalus^) til Moslems 
land. De viste sig først ved Lissabon') i måneden 
Dhu-1-hiddjah, år 229 (20. avgust— 17. septbr. '844). 
Efter at have opholdt sig i denne by i 13 dage, i hvil- 
ken tid de havde mange hårde kampe med Moslem, 
gik de til Kåyis (Cadiz) og derfra til Shidunah*), 

*) I Noterne til Al -Mak ar ri t. II, p. 431. Dozy, Recherches 
II, p. 275. Nowairi, født i en lille by i Spanien af samme 
navn 1284, død 1332, frugtbar forfatter. 

') o: Gallicien. Maurerne kaldte jo nemlig hele den pyrenæiske 
halvø Andalus, eg. Andalush, efter den sydlige provins, som 
de først erobrede. 

*) Arabisk Lishbunah, tidligere Oshbuna, svarer til middel- 
alderens Ulixbona,, Romernes Olisipo; den gang en be- 
tydelig maurisk handelsstad. 

^)Shidunah, nu Medina Sidonia, hovedstaden i distriktet 
Shidunah, der strakte sig fra Guadalkivir til Gibraltar og 



37 

hvor de boldt et stort slag med Moslem. Der fra gik 
de frem mod Sevilla, hvor de ankom den 8de Mohar- 
ram (25. septbr. 844) og sloge lejr 12 parasanger fra 
denne by. Fire dage efter, den 12te Moharram (29. 
septbr.), kom Moslem ud imod dem, men de lede et 
stort nederlag. Madjus kom da nærmere til staden og 
sloge lejr to mile fra den. Borgerne fra Sevilla gik 
atter ud og kæmpede med fjenden, men atter bleve de 
slagne med stort tab af dræbte og fanger, og Madjus^ 
sværd blev ikke løftet hverken fra mand eller hest, 
før end de virkelig fik byen i deres vold. Dette sidste 
nederlag skete den 14de i Moharram (1. oktbr.). Efter 
at have tilbragt en dag og en nat i byen, droge Madjus 
afsted til deres skibe. 

Imidlertid rykkede sultanens tropper imod dem, 
hvilket de fik at vide; de vendte da om for at møde 
dem, og en blodig kamp fulgte; men Moslem, der 
havde opmandet sig med al deres mod, fægtede med 
fortvivlelse og dreve dem til deres skibe, efter at have 
slaget omtrent 70 af dem. Moslem lode dem uhindret 
indskibe sig og drage bort. Straks efter kom en anden 
hær, afsendt af Amiren Abdurrahman til den samme 
kyst, hvorpå Madjus forlede deres skibe og angrebe 
dem med stort raseri og nødte dem til at trække sig 
tilbage. Imidlertid vendte Moslem om for at angribe 
dem, og på den 2den i måneden den første Rabi (17. 
novbr. 844) kæmpede de anden gang med dem. For- 
syninger strømmede til fra hele egnen, og hæren tiltog 
stedse med frivillige. Madjus bleve angrebne og slagne 
med et tab af henved 500 mand og 4 af deres skibe, 
som bleve opbrændte, efter at være tømte for alt, hvad 
der havde værdi. 



også kaldtes Palestina. Således flyttedes østerlandske navne 
over på spanske ved sammenligning, t. eks. Sevilla kaldtes 
også Emessa og Damask foruden det sædvanlige navn 
Ishbilia. Efter Dozy, Rech. U, 276, note 1, er Shidunah 
hos Araberne altid navn på provinsen (?). 



38 

Madjus kom da til Liblah^) og overrumplede en 
galej ^). De landede på en ø tæt ved C o ri as'), hvor 
de gave sig til at dele byttet, som de havde taget; 
men medens de vare således beskæftigede^ sejlede Mos- 
lem op ad strømmen (Tinto) og dræbte to af deres 
mænd. Derfra droge Madjus til Shidunah, hvor de 
ankom om natten og bemægtigede sig alt og toge ind- 
byggerne til fange. De bleve her i to dage, men da 
de hørte, at Abdurrahmans flåde var ankommen til Se- 
villa, gik de til Liblah (Niebla), som de overrumplede 
og udplyndrede; derfra kom de til Oksunobah (Osso- 
noba)^), derfra til Beja^) og til sidst til Lishbunah 
(Lissabon). Denne stad var den sidste, som de hjem- 
søgte med plyndring; ti de sejlede bort, og intet mere 
blev hørt til dem for nogen tid." 

En tredie hovedforfatter, Ibn-Adhari^), anfører 
under fortællingen om Normannernes indfald to kilder, 
den nu ukjendte Bahdja an-nafs, der formodentlig er 
tabt, og Dorar al-Kalayid waghorar al-fawayid af Abu 
Amir (Mohammed ibn-Ahmed ibn-Amir) Salimi^), der 
må have levet i det Ilte eller 12te århundrede, og 
efter uddrag hos flere forfattere at dømme, må have 



*) Tidligere Ilipla, nu Niebla ved Tintofloden, vest for Se- 

vijja. 
*) Gayangos har her misforstået teltsten og oversat: „Majus 

kom til Leslah (?) og bemægtigede sig Shinebah (!)** 
^) Dette sted kalder Nowairi: O or i as, men Dozy, Rech. 11, 

277, tvivler med grund om, at navnet er rigtigt. Gayangos 

gør det til Cadiz, men urigtigt, da her åbenbart er tale om 

en nær ved Huelva, måske den samme som Saltis. 
*) Eller OkshUnbah, nu Estombar på sydkysten af Algarbe ved 

udløbet af den lille flod Sadao; beskrives af Makkarri, p. 

118, som „en hovedstad, omgiven af byer og fæstninger." 

Dozy, Recherches II, 277, lægger dens ruiner nord for 

Faro ved et sted, som nu kaldes Estoy. 
'^) Eller Bedja i Alentejo, fordrejning af Fax Julia. 
•) T. II, p. 89—91, udg. af R. Dozy. 
') Smstedst. II, p. 132, Makkarri t I, pu 82, t. II, p. 97, 195, 

629. 



39 

skrevet i en slags rimet prosa. Et par sådanne steder 
hos Ibn-Adhari ere sandsynligvis lånte fra Salimi. Ibn- 
Ådhari fortæller^): 

^I året 229 (30. septbr. 843—17. septbr. 844) fik 
man i hovedstaden et brev fra Wahballah ibn- 
Hazm, høvedsmand i Lissabon. Han meldte, at Mad- 
jas havde vist sig på kysterne af hans provins i 54 
skibe og lige så mange mindre fartøjer. Abderramen 
befalede ham og alle statholdere i de andre provinser 
ved havet at tage de nødvendige forholdsregler. 

Sevillas lidUgelse af laiUMs i året 2M. 

Madjus ankom i omtrent 80 skibe, og man skulde 
have sagt, at de havde opfyldt havet med mørkerøde 
fugle, Ugesom de havde opfyldt menneskenes hjærter 
med frygt og bæven. Efter at være gåede i land ved 
Lissabon sejlede de til Cadiz, derpå til Sidonia 
og siden til Sevilla. De belejrede denne stad og 
toge den med storm. Efter at have ladet indbyggerne 
lide fangenskabets eller dødens rædsler, bleve de der 
syv dage, i hvilke de lode beboerne tømme den bitre 
skål. 

Saa snart som Abderramen havde fået underret- 
ning herom, gav han Hadjiben Isa ibn-Chohaid^) 
befalingen over rytteriet. Moslem ilede med at samle 
sig under denne anførers banner og at forene sig med 
ham så nøje som øjenlåget er forenet med øjet. 



^) De i hans fortælling anførte mile svare til noget over en 
halv dansk Qerdingvej. Der går 4 sådanne på en spansk 
legua (lieue), og 9 sådanne leguas svare omtrent til 5 geo- 
grafiske mil. 

^) Ibn-al-Kutia, fol. 36 v. anfører dette navn på Ha^iben 
eller den første minister i slutningen af Abderramen den 
andens regering, og det må derfor læses i stedet for ibn- 
Said. Familien Beni Chohaid var fornem og meget anset 
ved hoffet. 



40 

'Abdallah ibn-Colaib, Ibn-Wasim ^) og andre høje hør- 
dinger gave sig også afsted med rytteriet. Over- 
anføreren opslog sit faoyedkrarte'r i Axarafe^ og skrev 
til statholderne nindt omkring for at befale dem at 
kalde deres undergivne til v&ben. Disse begave sig da 
til Cordova, og gildingen Nasr førte dem til hæren. 
Imidlertid modtog Madjus uophørUg forstærkninger, og 
efter forfatteren til bogen Bahdja annafs, bleve de ved 
i tretten dage at dræbe mændene og slæbe kvinder og 
børn bort som slaver; men i stedet for tretten dage, 
siger forfatteren til Dorar al-Kalayid syv dage, og vi 
have fulgt ham oven for. Efter at have holdt nogle 
træfninger med Moslems tropper, begave de sig til 
Kaptel'), hvor de bleve i tre dage. Derpå trængte 
de ind i C aura*), 12 mile fra Sevilla, hvor de myr- 
dede mange mennesker, hvorpå de bemægtigede sig 
Talyata^), to mile fra Sevilla. Der tilbragte de 
natten, og den følgende morgen viste de sig på et sted, 
der kaldtes al-Fakkharin. Derpå indskibede de sig 
igen, men senere holdt de et slag med Moslem. Disse 
bleve jagne på flugt og tabte så mange folk, at de ikke 
kunde tælles. Efter at være vendte tilbage til skibene, 
sejlede Madjus til Sidonia og derfra til Cadiz, efter 



^) Der, som det følgende riser, begav sig til egnen af Sidonia. 

') o: bjærget Djebel Sheref ved Sevilla. 

') Nu Isla menor, den ene af de to øer, som Gnadalkivir 
danner. 

*) O aura omtales af Plinius, og Araberne udtalte navnet lige- 
som Eomerne (Lobb al-lobab, p. 214). Nu til dags hedder 
den Ooria. Ibn-Haiyan (f. 53 v.) lægger den 12 mile (o: 
l*/3 dansk mil) fra Sevilla, men Spanierne kun 2 lieues 
(C ar o, Antig. de Sevilla, f. 116v.; Morgado, hist. de Sevilla, 
fol. 40, col. 1, og Madoz, diccionario geog. hist. under 
Coria del E.io). 

*) Ikke Tejada, som M. de SI ane vil, heller ikke Tablata 
(Roderic Tolet., hist. Arabum hos Schott t. II, p. 175); 
derimod Dozy, Recherches I, 319, sætter den Va ^^^^ (V« 
dansk mil vest for Sevilla, men det er kun en formodning. 



41 

at Amiren Abderramen havde sendt sine hærførere 
imoS dem og havde bekæmpet dem, snart med held, 
snart med tab. Da man til sidst anvendte krigsmaskiner 
imod dem og havde fået forstærkninger fra Cordova, 
bleve Madjus jagne på flugt. Man dræbte omtrent 
500 af deres mænd og tog fire af deres skibe med alt, 
hvad de indeholdt. Ibn-Wasim lod dem brænde, efter 
at have ladet alt sælge, som fandtes i dem. Derpå ^) 
bleve de slagne ved Talyata tirsdagen 26. Safar i 
dette år (11. novbr. 844). Mange af dem bleve dræbte, 
andre bleve hængte i Sevilla, andre i palmetræeme ved 
Talyata, og 30 af deres skibe bleve brændte. De, der 
undslap fra blodbadet, indskibede sig; de begave sig til 
Niebla, siden til Lissabon, og man hørte siden 
ikke mere tale om dem. De vare ankomne til Sevilla 
onsdagen 14. Moharram i året 230 (1. oktbr. 844), og 
40 dage vare forløbne irs^ den dag, de trængte ind i 
Sevilla, indtil de droge bort, der reddede sig fra 
sværdet. Deres høvding var bleven dræbt. For at 
straffe dem for deres forbrydelser, overgav Oud dem til 
blodbad og tilintetgjorde dem, hvor talrige de end 
vare. Da de vare overvundne, bekendtgjorde regerin- 
gen denne lykkelige begivenhed for alle provinserne, og 
Amiren Abderramen skrev også til stammen Cinhad- 
jaeme i Tanger for at underrette dem om, at han ved 
Guds bistand havde været i stand til at tilintetgøre 
Madjus. På samme tid sendte han dem hovederne af 
høvdingen og 200 andre, nemlig de fornemste krigere 
af Madjus." — Achmed-el-Katib, der skrev sin 
bog „om landene" o. 890, fortæller, at de vantro, som 
hedde el Rus, plyndrede og brændte Sevilla 844, og 
den berejste østerlænder genkender altså i dem det 



^) Her synes tidsfølgen noget forvirret, daNowairi sætter det 
af Ibn-Adhari omtalte slag 17. novbr., altså 6 dage efter. 
Nowairis tidsfølge er at foretrække; se Dozy, Recherches t. 
n, p. 281, note 1. 



42 

samme folk, der i østen havde erobret landene nord 
for det sorte hav^). 

Vi ville endelig tilføje den ældste og tillige vigtige 
og indholdsrige fortælling af Ibn-al-Kutia^) fra det 
10de århundrede, der først nylig er bleven bekendt: 

„Abderramen lod bygge den store moske i Se- 
villa, og da denne bys mnre vare blevne ødelagte af 
Madjus 230, lod han dem opføre på ny. Disse bar- 
barers ankomst udbredte rædsel blandt beboerne. Alle 
toge flugten og søgte et tilflugtssted dels i bjærgene i 
omegnen, dels i Garmona. I hele vesten var der ingen, 
der vovede at kæmpe med dem; følgelig kaldte man 
indbyggerne i Cordova og de nærliggende landskaber 
til våben, og da de vare samlede, førte høvdingerne 
dem imod voldsmændene. Hvad grænseboeme angår, 
da havde man kaldt dem til våben, så snart som Mad- 
jus vare landede på kysten i det yderste vesten, og 
havde bemægtiget sig sletten ved Lissabon. 

Anførerne stillede sig med deres tropper ved Carmona, 
men da fjenderne vare bekendte for deres ualmindelige 
tapperhed, vovede de ikke at angribe dem, førend trop- 
perne fra grænsen vare ankomne. Disse kom endelig, 
og blandt dem befandt sigMusa ibn-Casi^. Abder- 
ramen havde havt megen møje med at få hjælp af 
denne anfører; han havde været nødt til at smigre for 
ham og erindre ham om de bånd. der forenede deres 
familier. En af Musas forfædre var nemlig gået over 
til Islam efter kalifen Walids ønske og bleven ham 
hengiven. Musa havde da ladet sig bevæge og var gået 
syd på, med en talrig hær; men da han var kommen 
til egnen om Carmona, vilde han hverken støde til de 



^) Sml. Kunik, die Berufung der schwedischen Eodsen. U, 287. 

Joh. Steenstrup, indledning til Normannertiden, s. 66. 
•) Fol. 26. 
^) Om denne berømte høvding i Aragonien, der nedstammede 

fra en vestgotisk familie, se D o zy , Recherches t. I, p. 

223 flgd. 



43 

andre skarer fra grænserne, eller til overanførerens hær ; 
han slog sin lejr for sig selv. 

Da høvdingerne for tropperne fra grænserne havde 
forlangt underretning om fjendens bevægelser, svarede an- 
førerne dem, at Madjus hver dag sendte afdelinger hen- 
imod Eirrich*), Lacant*), Cordova og Moron*). 
Da de andre spurgte dem, om der ikke i nærheden af 
Sevilla var et sted, hvor de kunde lægge sig i baghold 
nden at blive opdagede, og anførerne havde angivet 
dem landsbyen Quintos-Moafir*), sydost for Se- 
villa, begave sig derhen midt om natten og lagde sig 
i baghold der. En af deres folk, der var forsynet 
med et risknippe, holdt udkig fra landsbyens gamle 
kirketårn. 

Ved solopgang meldte udkigsposten en trop af 
16,000 (?) Madjus, der toge vejen til Moron. Moslem 
lode dem komme forbi, men afskare dem så tilbagevejen 
til Sevilla og nedhuggede dem. 

Kerpk rykkede hærførerne frem, trængte ind i 
Sevilla og fandt befalingsmanden belejret i slottet. Han 
forenede sig med dem, og indbyggerne vendte i stor 
mængde tilbage til byen. 

Foruden den afdeling, der var bleven nedhugget, 
havde to andre hobe af Madjus sat sig i bevægelse, 
den ene i retningen af Lacant, den anden mod det 
kvarter i Cordova, hvor stammen Beni-1-Laith boede. 



') Dette befæstede sted fandtes nordost for Sevilla, ikke langt 
fra Gonstantine. Se Edrisi t. II, p. 57, overs, af Jaubert, 
og Maracid. 

^) Efter Maracid findes to fæstninger af navnet Lacant i 
prov. Mérida lige over for hinanden. Dozy, Rech. Il, s. 
284, mener, at dette sted, der ofte omtales hos de arabiske 
forfattere, fandtes nær ved Fuente de Cantos, nordvest 
for Sevilla. 

^) 5^1 danske mil sydost for Sevilla. 

*) Quintos nævnes i Repartimiento Alfons X (hos Espi- 
nosa, hist. de Sevilla, fol. 16, col. 2). Da Moahr var navnet 
på en arabisk stamme, har denne stamme vistnok ejet byen. 



44 

Men da de Madjus, der endnu vare i Sevilla, så Mos- 
lemhæren komme og erfarede den ulykke, som havde 
ramt den afdeling, der var gået mod Moron, indskibede 
de sig pludselig. Da de sejlede op ad floden mod et 
slot^), mødte de deres landsmænd, og da disse også 
havde indskibet sig, gave de sig alle til at sejle ned ad 
floden igen, medens at landets beboere overøste dem 
med skældsord og kastede sten og læderflasker på dem. 
Da de vare komne en mil neden for Sevilla, råbte 
Madjus til dem: „Lad os i fred, dersom i ønsker at 
løskøbe fangerne!" Da folk nu holdt op med at kaste 
på dem, tillode de alle at løskøbe fangerne. Man be- 
talte en løsepenge for de fleste af dem, men Madjus 
vilde hverken modtage guld eller sølv; de modtoge kun 
klæder og levnetsmidler. 

Efter at have forladt Sevilla, begave de sig til 
Nekor^), hvor de gjorde Ibn-Kalihs bedstefader til 
fange; men Amir Abderramen ibn-Hakam udløste ham, 
og af erkendtlighed for denne velgerning have Beni- 
Kalih'eme stedse stået i venskabsforhold til Ommi- 
ademe. Derpå plyndrede Madjus på en gang på begge 
kyster, og på dette tog, som varede i fjorten år, kom 
de til Rum landet og til Alexandrien. 

Da den store moske i Sevilla var færdig, drømte 
Abderramen, at han trådte ind i den og i Kibla') 
fandt profeten død og indsvøbt i et liglagen. — Da 



*) Dette slots navn skrives forskelligt aflbn-al-Kutia og 
Ibn-Hayan. Denne siger, at det var det første, man kom 
til. når man drog ned ad floden, og at det lå 8 mile (p: 2 
leguas) fra Sevilla. 

*) Urigtigt, da Nekor først hjemsøgtes under det senere anfald 
af Normannerne 859. I det hele sammenblandes her til 
slutning det andet anfald med det første eller gøres til ét 
med det, hvilket også tidsafstanden mellem dem, 14 år, be- 
kræfter. Alt, hvad her fortælles om Nekor, er urigtigt. 

*) Den østlige del af moskeen, der vender mod Mekka, det hel- 
ligste, der svarer til vort Kor. Dozy, Recherches II, p. 
286, note, lader Eibla være det samme som Mihrab. 



45 

han vågnede, var han meget bedrøvet, og da han havde 
spurgt sandsigerne om drømmens udtydning, svarede 
de ham, at gudstjenesten skulde ophøre i denne moske. 
Dette skete, da Madjus havde bemægtiget sig byen. 

Flere shejker i Sevilla have fortalt, at Madjus 
skøde brændende pile op på moskeens tag, og at de 
dele af taget, som disse pile nåede, styrtede ned. 
Endnu den dag i dag kan man se spor af disse pile. 
Da Madjus bemærkede, at det på denne måde ikke 
vilde lykkes dem at afbrænde moskeen, ophobede de 
træ og rørfletninger i et af skibene. De havde til hen- 
sigt at sætte ild derpå og håbede, at ildebranden skulde 
nå taget; men en ung mand, som kom fra Mihrab, 
mødte dem. Han jog dem ud af moskeen og forhin- 
drede dem i at vende tilbage i tre på hinanden føl- 
gende dage indtil den dag, da det store slag blev 
holdt. Madjus sagde, at den unge mand, der havde 
drevet dem ud af moskeen, besad en overordentlig 
skønhed ^). 

Fra den tid') tog Amiren Abderramen forholds- 
regler til at sikre sig. Han lod bygge et arsenal i Se- 
villa, befalede at bygge skibe og udskrev søfolk på 
Andalusiens kyster; han tillagde dem meget høje løn- 
ninger og forsynede dem med krigsmaskiner og naflia. 
Da Madjus kom tilbage anden gang i året 244 (19. 
april 858—7. april 859) under Amir Mohammeds re- 
gering, leverede man dem slag ved flodens munding, og 
da de vare blevne slagne, og flere af deres skibe vare 
blevne opbrændte, droge de bort". 

Det er meget vanskeligt at forbinde disse arabiske 
fremstillinger til én fortælling, da de ikke sjælden 
modsige hverandre både med hensyn til stedernes og 



O Forfatteren vil åbenbart betegne, at han har været en engel. 

') Gayangos i sin udgave af Razi, p. 98, note, angiver, at der 
i Akhbar madjmoua findes vigtige ting om dette anfald 844, 
men han forveksler det med Ibn-al-Kutia, hvis værk findes i 
samme bind og s. 27 taler om Madjus. 



46 

begivenhedernes følge*). Grunden er, som Dozy rigtigt 
angiver, at de ikke ere samtidige fortællinger, men 
sagn, der først ere nedskrevne i det 10de århundrede; 
ti det varede længe, inden Araberne begyndte at skrive 
deres historie'). Måske kunde også en anden grund 
bidrage til disse uoverensstemmelser. Man kan ikke 
antage, at de sværme af Normanner, der hjemsøgte 
halvøen, dannede en eneste hær, eller adløde en eneste 
anfører; snart forenede de sig og snart skilte sig ad, 
hvilket de arabiske forfattere ikke synes at have be- 
mærket, når de fortælle de enkelte afdelingers skæbne^). 
Det bliver altså rigtigst at give sagnene hos de enkelte 
forfattere, således som de forefindes. 

At enkelte afdelinger Normanner således have 
hærget på egen hånd, ses af geografen Bekri*), der 



*) Dozy, Recherches t. II, p. 287—288. 

*) Se D o z y 8 indledning til hans udgave aflbn-Adhari. 

') Ku nik, die Berufung der schwedischen Rodsen durch die 
Finnen und Slaven t. II, g. 301. Han har ligesom Kruse 
kun havt til dels mindre betydelige arabiske kilder til sin 
rådighed, som Ahmed ibn-Abi-Yakub, Abulfeda, Nowairi og 
Makkarri. D& to sidste anføres efter Gayangos' ikke ganske 
pålidelige oversættelse. Derimod have de ikke benyttet Ibn- 
Hayan, født i Oordova 1007, død 1076, der kender nabo- 
staternes historie og vistnok har havt kristne kilder. Vi 
have kun 1 af de 10 bind af hans Moktabis, og af de 60 
bind af hans Matin kun brudstykker og uddrag hos andre 
forfattere, især hos Ibn-Khaldun, men disse stykker ere koste- 
lige og bør samles med omhu. Ibn-Khaldun var af en 
berømt sevillansk familie og blev 1864 sendt af sultan Mo- 
hammed den femte af Granada til Peder den grusomme; har 
i sin fortjenstlige almindelige historie en del genealogiske og 
kronologiske fejl, men disse have vel især deres grund deri, 
at han forfattede sit værk langt borte fra Spanien. Det 
fremgår af hans ytringer i værket selv, at han 1380 opholdt 
sig i Tunis, 1392 i Kairo. Al-Bekri, eg.: Abdallah Ben- 
Abdelaziz ligeledes spanier, død 1094, skrev det geografiske 
værk al mesalik yral memalik: „veje og riger**, især over Spa- 
nien og Afrika. 

■*') Udg. af SI ane, pag. III. 



47 

fortæller om en sådan, der tilfældig landede på Afri* 
kas yestkyst, hvor byen Arzilla senere bier bygget, >og 
at dette skete netop på samme tid, som Normannerne 
første gang viste sig ved Lissabon: 

„Byen Arzilla er af nyere oprindelse og skylder 
sin anlæggelse en begivenhed, som vi nu ville fortælle. 
Madjus landede to gange på rheden, som nu til dags 
^ener den til havn. * Den første gang foregave de at 
have gemt rige skatte på dette sted og sagde til be- 
boerne, der havde forsamlet sig for at kæmpe med 
dem: „Vi ere ikke komne for at føre krig med eder; 
men dette sted skjuler rigdomme, der tilhøre os. 
Dersom i- ville gå til side og sætte os i stand til at 
iå dem! igen, forpligte vi os til at dele med eder.'' 
Berberne modtoge dette forslag og holdt sig i afstand. 
Madjus gave sig til at grave i et stykke jord og frem- 
droge en mængde fordærvet hirse. Da Berberne så 
komets ^e farve, indbildte de sig, at det var guld, 
og løbe til for at bemægtige sig det; Madjus bleve for- 
skrækkede og flygtede til deres skibe. Da Berberne 
opdagede, at hele deres bytte bestod af hirse, fortrøde 
de, hvad de havde gjort, og indbøde Madjus at gå i 
land på ny for at tage deres rigdomme. Men de af- 
sloge det og sagde til Afrikanerne: „I have én gang 
krænket eders løfter og fortjene ingen tillid mere hos 
os.'' De toge straks afsted, sejlede til Spanien og lan- 
dede ved SeviUa i året 229 under Imamen Abderramen 
ibn-Hakams regering. 

Det var åbenbart ingen betydelig hob, siden den 
straks flygtede for Berberne, men den synes at have 
hørt til de forstærkninger, som efter Ibn-Adharis oven- 
anførte beretning uophørlig stødte til Normannerne ved 
Sevilla. Fremdeles synes denne hob på Afrikas kyst 
at have opdaget en silo eller et skjult gemmested for 
kom, hvilket var et kosteligt fund for Normannerne på 
deres lange -tog, da de under disse havde stor vanske- 
lighed med at skaffe sig levnetsmidler. Derfor vilde de. 



48 

som yi have set af Ibn-al-Kutias fortælling, ved Sevilla 
ikke modtage penge, men kun klæder og fødemidler 
som løsepenge for de fangne. 

Fra de arabiske kilder ville vi vende os til de 
kristne spanske, der omhandle dette tog. 

Den kristne hovedforfatter er ærkebiskop Eoderik, 
der fortæller til dels efter arabiske kilder^): Anno 
autem Arabum CCXXIX, regni autem ejus (Abder- 
ramen) XXIII, nunciatum est ei LIIII naves et LTTTT 
galeas in Ulixbonæ littore appulisse, et Abderramen 
rescripsit eis, ut prout possent, sui custodiæ providerent. 
Sequenti anno plures naves et major potentia Hispalensi 
litori advenerunt, et diebus XIII Hispalim obsede- 
runt; et congressus cum Arabibus habuerunt, et plnri- 
bus interfectis, captivos et spolia plurima adduxerunt; 
inde Zelziram^), Cadiz et Assidonam^) cum suis 
classibus adierunt, et confectis proeliis, pluries cum 
Arabibus pugnaverunt et terras eorum cæde et incendio 
vastaverunt, et prædas multiplices abduxerunt, et itemm 
JBQspalim sunt reversi; et transierunt in Gelzira 
capteH), et impugnatam tribus diebus, eductis spoliis 
incenderunt. Deinde per hortos et vineas et terminos 
Hispalis transeuntes, omnia vastaverunt, Arabes occi- 
dentes et quæque utilia secum ferentés. Deinde mane 



^) Hist. Arabum c. 26. 

>) Arab. Ejezirat med tibiaTiiet al-Khadra (for at adskilles fra 
Djezirat el-Tarif eller Tarifa), det nuyærende Algeciras 
ved Gibraltarstrædet. Den lå på en bøj, som rager ud oyer 
bavet. Navnet betyder „den grønne ø" efter den lige over 
for liggende ø, der endnu hedder la Isla verde. 

') Assidona eller Assinoda o: Medina Sidonia. 

^) Er vistnok ikke Algeciras, hvilket Werlaaff antager 
(Nordboernes bekendtskab med den pyrenæiske halvø i an- 
naler for nordisk oldkyndighed 1836 — 87, s. 26), men snarere 
øen K ab thai (Isla menor) i Guadalkivir, der tilligemed 
øen Kabthur (Isla mayor) vare forlystelsessteder for Se- 
villanenje og bedækkede med deres landsteder; (Makkarri 
I, p. 112). 



49 

Eispalim venientes, congressum cum Arabibns habue- 
ront, in quibus tot de Arabibus ceciderunt, quos Tix 
posset industrius numerare. Et Arabes ab utraque 
Tirbis facie effugati, tIx vitæ relict!, ad muri ambitum 
confugerunt; gentes autem quæ Bavigio venerant, 
civitatem per diem et noctem graviter afflixenmt, et 
seqnenti die ad stationem nayium redierunt cam multi- 
tadine spoliomm, qnæ ab sururbio et subnrbanis juxta 
Totam quilibet abducebat. Cumque ad Abderramen 
ramor hujusmodi perrenisset, fecit magnum exercitum 
congregari; quem in auxilium Hispalensibus destinabat, 
et yenientes, cum gentibus navium commiserunt. 
Sed nec hi, nec illi vincere potuerunt. Gen te s autem 
in yillam, quæ Tablata^) dicitur prope Hispalim, 
intraverunt; et Arabes, eos machinis impugnantes, a 
Tablata egredi compulerunt, et in conflictu usque ad 
CCCC ex illis gentibus ceciderunt: nihilominus de 
Arabibus pluribus interfectis, et de navibus IIII amise- 
runt. Ipsi autem diebus aliquot ibi commorantes, con- 
finia Hispalensia vastayerunt, et cum audissent quod 
Abderramen XV nayes et exercitum alium in eorum 
exterminium destinaret, reyersi sunt Ulixbonam, et 
exinde cum aliis qui illuc adyenerant, ad propria re- 
meaxunt. 

Cronicon general de Alfonso el Sabio 
følger i den grad Boderiks Arabernes historie, at den 
i grunden kun indeholder en gengiyelse af hans frem- 
stilling med nogle enkelte, til dels naiye tillæg: at Lis- 
sabon den gang yar maurisk, og Abderramen sendte 
bud til Normannerne, at de ikke måtte trænge ind i 
hans land og gøre nogen fortræd, et bud, hyorom de 
naturligyis ikke brøde sig^), at Sidonia og Cahz, som 



*) o: Talyata, Vj Heue yeet for Sevilla (Dozy, Recherches I, 317 
og flg. Tablada er ellers sletten syd for SeyiUa, som Rod- 
rigo har forvekslet med Talyata. 

^) Cron. de Alfonso el Sabio t. II, fol. 24 en mnsc; deraf 
Las invasiones de los Normandos i Los Historiadores Espa- 

4 



Gadiz her kaldes, vare den gang vel befolkede med 
Morer og rige og blometrende stæder. Ligheden med 
Roderik og de arabiske foriattere viser sig i sådanne 
overdrivelser som: at der faldt så mange i slaget ved 
Sevilla, at de ikke havde tal på dem ^), og at der 
slæbtes så meget bytte og så mange rigdomme til ski- 
bene, at der var intet menneske, der kunde tælle 
dem ^), fremdeles kaldes Normannerne ligesom hos 
Kodeiik: jentes; aquellos que alli uinieron con aquellas 
naues; los de las naaes o. s. v. De kaldes slet ikke 
„Normanner", skønt der straks efter fortælles om „Not- 
manuemes" anfald under Ramiro, og det vidner om 
denne krønikes upålidelighed, at den bringer forvirring 
i det bele ved at sætte angrebet p& Galiciea 4 år ind 
i RamiroB regering og bag efter angrebet på Anda- 
lusien, som den lader foregå 3 år efter hans regerings 
tiltrædelse, altså 846 og 845 ! 

I det hele er der overmåde stor forvirring i tids- 
regningen med hensyn til det første an£ald på Spanien 
af Normannerne. Angivelsen af året veksler mellem 
827 og 847. År 827 anføres af flere spanske for- 
fattere') og er fra dem gået over til danske, men 



noles por Å. Fabricio, Leipzick 1858 p. 54 &g.: Enuio 
(AbdetTBhman) les dezir que nol entraaeen en su tierra, oil 
fizieasen y danno niugimo; mm los de l&i nauee noa 
dezaron por esao de ester j, 

') Smst: que non auien cuenta. 

*) Smat.: que nou es otnne (hombre) que daj'lea pudiease cuenta. 
Det ligner den arabisk« forfattere ytring om de kristnes 
mandefald i slaget, der angives at vcere holdt ved Jerez de 
la Frontera eller floden Guadelete i juli 711: murieron t&a- 
toB ^qae solo Dios qae los crio, los podria contar". (Efi|;«r 
Doz; er slaget holdt ved Lago de Janda Dordvett for 
Tania). 

■) BoderiouB Sanotius, Hist. Hisp. pars lU, c. 10 i Hisp. ' 
illuatr. t. I, p. 169. Job. VaaæuB, Hispaniie cronioon i 
Hisp. ilL L II, p. 649, og efter ham Ser. Ker. San. I, 513 



51 

Solun opkaster allerede tvivP), og det er ganske tyde- 
ligt, at det 827 er de samme begivenheder, der gen- 
tages 844. De fleste og det de bedste spanske kilder, 
anføre årene mellem 843 og 847, og de fleste nyere 
forfattere lade toget mod Oalicien ske 843 og mod 
Andalusien 844. Munken af Silos angiver 843, som 
Conde^) har fulgt, og de nyere •) have igen fulgt 
Conde, der længe blev anset for pålidelig, indtil en 
nyere tids kritik ganske har blottet hans mangel på 
kritik og deraf følgende unøjagtighed. Men de pålide- 
ligste spanske forfattere^) have erklæret sig for 844 
som det år, hvori Normannerne kom til Galicien, og 
det stemmer med de arabiske, navnUg An-nuwayri, der 
hører til dem, der give den fuldstændigste og nøjag- 
tigste fortælling. Det var de samme Normanner, der 
vare slagne tilbage fra Galicien og havde tabt lyste 
til igen at forsøge sig der, som kastede sig ned til 
Morerlandet efter at have draget forstærkninger til sig. 
Be vendte altså ikke tilbage til deres hjem^), og det 
er ikke let tænkeligt, at de skulde have overvintret 
mellem 843 og 844 på disse fjendtlige kyster, hvor den 
stridbare Eamiro næppe havde ladet dem i ro. Men 
hele denne tale om to år falder, når man lægger mærke 
til, at Boderik Toletanus, hvem næsten alle have fulgt, 
på grund af sine arabiske kilder nævner to arabiske år, 
229 og 230, hvorved de senere spanske skribenter må 
Tære blevne forledede til også at tale om to kristelige 



M Hist. af Danmark tome I, s. 61. 

*) Hist. de la dominacion de los Arabes in Espaa p« II, c. 45. 

') Joseph Aschbach, Geschichte der Omma^jaden in Spa- 
nien I, 254, note 25. 

*) Ferreras hist. de Espaiia 1716 t. IV, p. 177, Hisp. sa- 
grada t XXZVU., p. 195. Ligel. Ghronol. Anschariana 
i Ser. E. D. I, 527. Annales Bertiniani p. 201 ad 
ann. 844. 

^) Angivelsen heraf iFragm. Hist. Armoria apud Mårtene t. 

III, p. 833, må som enestående anses for urigtig. 

4* 



62 

år^), skønt begge forenes i det ene kristelige år 844, 
hvis 17de septbr. netop er den første dag i det arabiske 
år 230. Der bliver altså god plads til begivenhederne 
i Galicien om foråret eller sommeren og i Andalusien 
om efteråret, og An-nuwayris og Ibn-Adharis efterret- 
ninger og tidsangivelser ere så bestemte, at der ikke 
kan tænkes på at henlægge anfaldet på Andalusien 
til 846 eller noget senere år*). 

6å vi ud fra Roderiks arabiske historie og forene 
den med An-nuwayris, Ibn-Adharis og Ibn-al-Kutias 
endnu fuldstændigere beretninger, hvilket rigtignok ikke 
uden stor vanskelighed lader sig gøre, da have vi uden 
tvivl den pålideligste og nøjagtigste fortælling om ind- 
faldet. Det er kun mindre væsentlige ting, der tilføjes 
af andre forfattere, navnlig arabiske, og de^ ere desuden 
blevne mege^ slet benyttede, så at de kun have afsted- 
kommet forvirring^). Således taler Conde om Gezira 
Cadis i stedet for Djezirat al-Khadra eller Algeziras 
og udleder navnet Magiog (o: Majtis) af Gog og Ma- 
gog*), de bekendte navne i skriften! 

Sammenhængen i begivenhederne på de mauriske 
kyster under dette første anfald kan fremstilles således: 
Statholderen i Lissabon, Wahballah-ibn-Hazm, melder 
kalifen Abderrahmen Normannernes ankomst (Ibn- 
Adhari), som lande ved Lissabon, bemægtige sig 
staden og sletten (Ibn-al-Kutia), blive der i 13 dage og 



*) SeKoderiks: Sequenti anno, hvorved han mener det ara- 
biske år 230. Dozy, Kecherches II, 273, taler også kun om 
et år: Invasion de 844. 

*) Chron. Anschar. i Ser. K. D. I, p. 532, anfører, mærkelig 
nok, det samme angreb, der er omtalt 844, igen under 846, 
ligesom før under 827. Det går altså igen 3 gange. 

') Således i Cardonne, histoire de l'Afrique et de l'Espagne 
sous la domination des Arabes, composée sur differens manu- 
scrits arabes de la bibl. du Koi. t. I, p. 276 — 277, og Conde 

^ p. II, cap. 45. 

*) J. Aschbach, Gesch. der Ommajaden I, s. 254, har fulg 
denne forældede, urigtige udledning. 



63 

kæmpe med Maurerne (Nowairi). Derp& sejlede de til 
Cadiz (Kowairi, Ibn-Adhari), Sidonia, hvor de sloges 
(Nowairi) og Sevilla 25. septbr. 844, som de toge 
efter de hårde kampe 29. septbr. og 1. oktbr., og hyor 
de bleve i 40 dage (Ibn-Adhari). Maurerne flygtede 
til bjærgene og Garmona, indbyggerne i Cordova 
kaldtes til våben, tropperne samledes ved Garmona, til 
hvilke grænsetroppeme stødte med Musa-ibn-Casi, der 
slog lejr for sig selv (Ibn-Kutia), og ved bjærget 
Djebel-Sheref (Axarafe) ved Sevilla under rytter- 
anføreren Isa-ibn-Chohaid, til hvem* gildingen Nasr 
førte forstærkninger, samlede i Cordova (Ibn-Adhari). 
Normannerne, der havde Sevilla i deres magt, men 
ikke slottet, lode indbyggerne i 13 dage tømme lidel- 
sernes bæger, dræbte mændene og slæbte kvinder og 
børn bort som slaver, skændte og brændte overalt og 
søgte at stikke ild på moskeen,^ hvilket dog forhindredes, 
efter Maurernes mening, ved en overnaturlig indgriben 
(Ibn-al-Kutia). Dog ophørte gudstjenesten i denne 
Maurernes hovedmoske, som Abderramen skal have 
set forud i en drøm, da bygningen var fuldført (Ibn-al- 
Kutia). 

Hele omegnen af Sevilla blev hærget, Isla menor 
(Kaptel) i tre dage, Coria og Talyata. Vel sejrede 
Normannerne i flere kampe ved Sevilla, og mange Mau- 
rer faldt (Makkarri, Roderic, Ibn-Adhari), men da de 
havde spredt sig i flere afdelinger, der gik til Fir ri c h 
mod nordost, Lacant mod nordvest, Cordoba mod 
øst og Moron mod sydost, blev den afdeling, der gik 
til Moron, overfalden og nedhugget af grænsetropperrie, 
der havde lagt sig i baghold ved Quintos-Moafir 
og holdt udkik fra landsbyens kirketårn (Ibn-al-Kutia). 
Maurerhæren, der modtog forstærkninger fra alle 
sider, rykkede frem mod Sevilla, undsatte slottet og 
befriede staden, medens Normannerne ved efterret- 
ningen om nederlaget ved Quintos rømmede byen, ind- 
skibede sig, sejlede op ad floden, toge de spredte hobe 



54 

af deres landsmænd om bord og sejlede ned ad floden 
linder beboernes skældsord og forhånelser, indtil de fik 
fred for dem red at lade fangerne blive løskøbte, ikke 
for guld eller sølv. men for klæder og fødevarer (Ibn- 
al-Kutia). Efter flere blodige kampe med vekslende 
held, i en af hvilke Normannerne tabte 500 mand og 
4 skibe, da der anvendtes krigsmaskiner mod dem, sej- 
lede de til Sidonia og Cadiz, men efter et nyt 
nederlag ved Talyata 17. novbr. 844, hvorefter 30 af 
deres skibe bleve brændte og mange fanger hængte 
Xlbn Adhari), sejlede de tiloversblevne til Ni eb la ved 
Tintofloden, som de udplyndrede, og hvor de toge en 
galej. På en ø ved Corias (?) delte de byttet (No- 
wairi); men de store tab havde betaget dem lyst til at 
blive her, og de sejlede til Ossonoba, Beja og Lis- 
sabon, hvorpå de forsvandt. De havde været 40 dage 
i Sevilla (1. oktbr. — 9. n^vbr.). Abderramen sendte den 
faldne høvdings og 200 af de fornemste krigeres hoveder 
til Oindhaja stammen i Tanger (Ibn-Adhari). En an- 
kelt afdeling af Normanner synes på dette tog at have 
hjemsøgt Nordafrikas vestkyst ved det senere Arzilla. 
Abderramen traf nu alle mulige anstalter med at bygge 
skibe, udskrive søfolk o. s. v. for at sikre kysterne for 
fremtiden. 

De grusomme plyndringer, hvorved Normannerne 
bortslæbte umådeligt bytte fra dette rige land, deres 
vilde ødelæggelser, hvorved landet og byerne hærgedes, 
ja endog Sevillas forstæder lagdes i aske, og deres 
myrdelyst som vilde dyr, havde indjaget Andalusiens 
beboere en sådan skræk, at de kaldte dem „hele menneske- 
slægtens fjender" ^), og at Sevillas indbyggere endog efter 
belejringens ophør flygtede bort fra deres stad til Car- 
mona og lode deres gods og rigdomme i stikken. Da 
de droge sig tilbage til kysten af Algarve, lod Abder- 
ramen opbyde folket i Mérida, Santarem og 



^) Con de smst.: enemigos de todo el género humano. 



•-». ._%*. 



.--^-*fc-- '^ 



56 

Ooimbra^) til at holde vagt på kysterne. Endog til 
stæderne ved middelhavet bredte denne skræk sig, og 
for at forebygge deres landgang lod Abderramen bygge 
skibe i Tarragona, Carthagena og Cadiz, udskrev søfolk 
fra Andalusien, som han forsjmede med krigsmaskiner 
og nafta ^), og der blev opstillet troppekorpser og be- 
redent mandskab, der i en hast kunde bringe bud til 
alle sider og især til regeringen om fjendernes ankomst. 
Han forsømte i det hele ingen pligt, der påhviler den 
duelige regent; selv var han alle vegne på færde, 
trøstede og hjalp de skadelidte og lod de ødelagte 
byers huse og mure, t. eks. Sevillas, atter opføre'). 
Dog varede det længe, inden ulykkerne bleve fuldstæn- 
dig afhjulpne; ti da en ulykke sjælden kommer alene, 
hjemsøgtes Spanien kort efter af en forfærdelig tørke 
og derpå af græshoppesværme, der fortærede, hvad 
tørken havde levnet, hvorimod i det følgende år 847 
skybrud og regnskyl frembragte store oversvømmelser 
af floderne. Følgen heraf blev misvækst og hungers- 
nød^), der forhindrede Abderramen i at føre krig med 
kong Bamiro, hvem han havde mistænkt for at have 
sendt ham Normannerne på halsen, for selv at skille 
sig af med disse højst besværlige gæster. 

Der hengik nu 15 år, inden der skete noget større 
angreb af Normannerne på de spanske kyster; ti den 
begivenhed ved San Martin de Mondonedo, der 
efter nogle spanske krøniker skal være sket ved Balo- 
briga i Asturien omtrent 850, ligner langt mere en 
legende, end en virkelig historie*). Den er ret bleven 

^) Smst. Oonde kalder disse stæder Senterin og Golamria! 

Det første navn er det arabiske Santarin af det gamle navn 

Sancta Irene, se Abulfeda ved Reinaud, pag. S46. 
') Ibn-al-Kutia 282, 287, Al-Makkarri H, 116. 
*) Con de II, c. 45: mando reparar los muros y otros edificios 

de Sevilla, que dejaron maltratados. 
*) Conde II, c. 46. 
*) Ser. Rer. Dan. I, 535, efter Luitpran di fragmenta og hans 

Chronicon, Madrid 1635, 4 p. 17. Florez, Esp. sagr. XVIII, 

p. 288—291. 



56 

udmalet af senere forfattere^), der fortælle, „at NoiV 
manneme, der under Begnar (Bagenarius) havde gjort 
store ødelæggelser i Frankrig, som dette lands krøniker 
„begræde" '), i &ret 846 (!) bleve sendte af deres konge 
Horrich til Spaniens kyster. Da de vilde oversvømme 
disse, delte de sig i flere flåder, og en af disse kom 
til egnen ved Mondonedo, hvor der den gang var en 
biskop, den — for folket — hellige Gronzalo'). Han 
begav sig op p& et bjærg for at bede, og vagterne be- 
mærkede, at hver gang helgenen gjorde en stansning^ 
sank et Qendtligt skib og gik til grunde. Således 
forgik alle på en eneste nær, deres anfører nemlig, som 
Gud lod blive i live, for at han skulde give sine lands- 
mænd underretning om udfaldet (!). Til minde blev 
der ophængt et maleri, der fremstillede denne begiven- 
hed, i kirken St. Martin, således som senere denne 
kirkes biskop Diego Sarmiento i et brev*) meddelte 
kong Philip den tredie. Folkehelgenens grav blev åbnet 
1648, og man fandt da ved siden af liget et forgyldt 
kors. 

Det fremgår såvel af årstallet 846 som af hele 
fremstillingen, at begivenheden skulde henføres til an- 
faldet 844, ti der fortælles, at den anden del af flåden, . 
der havde begivet sig til Coruna, blev overvunden af 
kong Bamiro, men det hele ligner mere en legende 



') Således Fr. Xavier Manuel, anales del reyno de G-alicia 
t. Il, p. 360* Sandoval o. a. lade det endog være 
Saracener. 

') que refieren y Uoran las Historias de Francia. 

*) Ser. Rer. Dan. I, 635: Gundisalvus Sanctus, episc. Min- 
doniensis vel Balobrigensis. Den lille by San Martin de 
Mondonedo med 1500 indb., nær ved Fox, blev først bispe- 
sæde 866 (til 1112). 

*) Findes i G-andara triumf. Bccles. t. 11, 1. 9, c. 18, sml. 
Argaiz, theatr. de Mondoaedo, c. 3. Madoz, dicdon. 
geog^. t. XI., p. 493, siger, at den hl. biskops kapel ligger 
på et sted, der kaldes Mourente og er et af søfolk meget 
besøgt pilegrimssted. 



67 

end historie og minder om noget tilsvarende i vor hi- 
storie, ærkebiskop Andreas Snnesøns bøn under slaget 
i Estland 1219. Ikke desto mindre har Dozy^) holdt 
på sagnets histogriske betydning og henført det til 968, 
fordi Mondonedos bispedømme først ble? oprettet 866, 
skønt han selv bemærker, at der ikke findes nogen 
Gonsalvo i bisperækkeme, hvem folket gjorde til helgen 
trods gejstlighedens modstand. 

Den skræk, som Normannernes ødelæggelser havde 
udbredt, bevirkede, at Catalonien ved rygtet om deres 
hærgninger i Frankrig 848 straks blev sat i forsvars- 
stand *). 



b) Aidet aiftld 8S9— Ml. 

Den tapre Ramiro døde 1. februar 850 og fulgtes 
på tronen af sin søn Ordono den første (860 — 866), 
der herskede over det nordvestlige Spanien ind til 
Duero, eller^ som det da kaldtes, kongeriget Asturien« 
I året 859 hjemsøgte en stor normannisk flåde, der 
først havde forsøgt sig på Frankrigs kyster, Galidens 
og Asturiens med ild og sværd'). Ordono var optagen 
af sine rustninger mod Maurerne, men sendte straks 
udsøgte tropper til sin statholder Don Pedro, som 
gik mod Normannerne, fældede en stor mængde af dem 
og opbrændte en del af deres skibe. De, der bleve 
tilovers, indskibede sig*) og forenede sig med deres 
landsmænd. „Det er værdt at lægge mærke til;^ siger 
en senere spansk forfatter^), „at dette folk, der var så 



*) Recherches II, 306—309. 

') Ferreras, historie von Spanien II, s. 658« 

') Chron. Sebast. p. 492. Ghron. Iriense p. 602. Ghron. 
Albeldense p. 454, Lordomani. Ser. Eer. Dan. I, p. 652: 
Deinde Hispaniam perrexerunt, omnem ejus maritimam gla- 
dio igneque prædando disBipaverunt. Ordret efter Ghron. Sebast. 

*) Yasæus, Hisp. illust. I, 591. 

») Esp. sagr. t. XXVII, p. 203. 



68 

øvet i sejlads og plyndring, aldrig var sejrrigt i konge- 
riget Asturien, men altid blev ødelagt med sine skibe". 

Uden tvivl var det en del af de normanniske 
sværme, der især siden 857, under anførsel af den 
vilde Hasting og hans fostersøn Bjørn Jærnside, 
Kegner Lodbrogs søn, havde plaget Frankrig, ind- 
taget Paris og nu søgte at udbrede sig over Spaniens, 
ja endog over Middelhavets kyster. 

Vi ville anføre nogle af de i den nyeste tid frem- 
dragne arabiske forfatteres beretninger om dette tog, 
t. eks. Ibn-Adhari^). 

„I året 245 (8. april 859—27. marts 860) viste Mad- 
jus sig på ny, og denne gang i 62 skibe — gid Gud 
forbande dem — på de vestlige kyster, men de fandt 
dem vel bevogtede, ti muselmanske skibe krydsede fra 
Frankrigs kyster ind til Galiciens i det yderste vesten '). 
To af deres skibe vare forud for de andVe, men for- 
fulgtes af de skibe, som bevogtede kysten og bleve 
tagne i en havn i provinsen Beja. Man fandt i dem 
guld, sølv, fanger og forråd. Madjus* andre skibe 
sejlede frem langs med kysten og kom til mundingen 
af floden ved Sevilla. Da gav emiren (Mohammed) 
hæren befaling til at drage afsted og lod overalt be- 
kendtgøre, at man skulde stille sig under Hadjiben Isa 
Ibn-Hasans faner. 

Madjus forlode mundingen af floden ved Sevilla 
og sejlede til Algeziras, som de indtoge, og hvor de 
brændte den store moske. Derpå satte de over til 
Afrika og udplyndrede dette lands beboere, hvorpå 
de vendte tilbage til Spaniens kyst, landede på Tod- 
mirs kyst og rykkede frem til fæstningen Orihuela. 
Derefter sejlede de til Frankrig og tilbragte vinteren 



^) T. n, p. 99. 

•) Her er tale om de østlige kyster langs Middelhavet og de 

vestlige langs med Atlanterhavet, altså det daværende mu- 

sulmanske rige. 



69 

der^), Der gjorde de et Btort antal fanger, bemæg- 
tigede sig mange penge og gjorde sig til herrer over 
en by, hvor de nedsatte gig, og som endnu bærer deres 
navn^). Derpå vendte de tilbage til Spaniens kyst, 
men da havde de allerede mistet mere end 40 af deres 
skibe ^, og da de kom i slag med emiren Mohammeds 
flåde på kysten af Sidona, mistede de endnu to, der 
vare ladede med store rigdomme. De andre skibe fort- 
satte deres rejse." 

Bekri fortæller i sin artikel om Arzilla, hvis 
begyndelse er givet onder det første anfald, følgende: 
„Madjus' andet anfald fandt sted, da de efter at have 
forladt Spaniens kyster, af storm bleve drevne over 
til denne havn (Arzilla). Flere af deres skibe sank 
i det vestlige indløb til rheden, og deraf har dette 
sted fået og bevarer endnu den dag i dag navnet af 
Madjusporten. Da byggede man en ribat^) på det 
sted, hvor nu til dags byen Arzilla ligger, og man ilede 
derhen fra alle sider." Byen har altså sin oprindelse 
ira et kastel, anlagt for at forsvare Afrikas vestkyst 
mod Normannerne. 

Et andet sted hos Bekri tales om angrebet på Ne- 
kor: „Madjus (Gud forbande dem!) landede ved Nekor 
i året 244 (19. april 868—7. april 859). De toge byen, 



*) Dozy, Rech. II, 295, tager sikkert fejl, når han finder Va- 
lencia omtalt hos P ru dentin s ad 860: Hi vero Dani, qui 
in Bhodano morabantur, usque ad Yalentiam civitatem va- 
stando perveniunt; unde direptis quæ circa erant omnibus, 
reyertentes ad insulam, in qua sedes posuerant, redeunt. Det 
må være Valence ved Rhone, hvorom der her er tale. 

*) o: i det 13de årh., da Ibn-Adhari levede, men hans hoved- 
kilde er Arib fra 10de årh., som han afskriver. 

') Vistnok i en hæftig storm, som Benoit af Sainte-Maur 
omtaler v. 1863 flg. 

*) Rib at var oprindelig en befæstet kaserne på rigets grænser. 
Ikke alene egentlige krigere, men fromme muselmænd droge 
derhen for at kæmpe imod de vantro. SI ane i Joum. 
asiat., III5 serie t. XIII, p. 168. 



60 

plyndrede den og gjorde indbyggerne til trælle, und- 
tagen dem, der havde reddet sig ved flugten. Blandt 
deres fanger fandtes Amaar-rahman ^) og Khannla, 
døtre af Wakif Ibn-Motacim Ibn-Salih. Imamen Mo- 
hammed Ibn-Abderramen løskøbte dem. Madjas bier 
otte dage i Nekor *).** 

Ibn-Hayan^) føjer et træk til om renegaten 
Saranbaki: „Under Mohammeds regering blev han 
fangen af Madjus, der havde gjort landgang på Spar 
niens vestkyst. Han blev løskøbt af en jødisk køb- 
mand, som troede at gøre en god forretning. Saran- 
baki betalte ham nogen tid renterne af den sum, han 
havde lånt ham, men siden flygtede han bort, glemte 
den tjeneste, som jøden havde vist ham, og lod ham 
tabe sine penge. Han kastede sig ind i bjærgene 
mellem Coimbra og Santarem, som endnu bære hans 
navn, og drev røveri både i de kristnes og muselmæn- 
denes lande. Han havde mange æventyrlige hændelser, 
men blev til sidst dræbt af Alfons (den tredie), hersker 
over Galicien." 

Endnu en særlig kilde fortjener at nævnes, der er 
draget frem i den nyeste tid, nemlig et gammelirsk 
fragment af en annal, udgivet af O'Donovan: tree frag- 
ments copied from ancient sources by Dubhaltach mac 
Firbisigh; p. 169 — 163 fortælles, at Auniteme (o: de 
danske) erobrede og ødelagde York 867, men i for- 
vejen var der uroligheder i Lochlann (Danmark), og 
Raghnall (Regner Lodbrog) blev fordreven. Hans tre 



*) Egentlig hunkøn af Abderramen og betyder: „den barm- 
hjærtiges tjenerinde". 

^) Ihn-Khaldun, i sin Berbernes hist. (t. I, p. 283) fejler 
mærkeligt, da han sætter Nekors erobring 100 år for tid- 
ligt. Han lader dem udjages af Nekor ved Beranis-Berbeme. 

^) I det eneste bind, der er os levnet af hans annsJer, hvori 
han opregner dem, der havde gjort oprør mod sultan Ab- 
dallah og deriblandt Saranbaki (Sadun Ibn-Fath) i mnsk. i 
Oxford fol. 17, udg. afDozy, Rech. II, Appendice nr. XXXIV. 



61 

fiønner samlede en stor hær og droge til de brittiske 
iBfer, og om dem hedder det fremdeles: 

„Nu drev deres overmod og ungdommelige ærgærrig- 
hed dem til at ro over den kantabriske sø {o: søen 
mellem Erin og Spanien) til de nåede Spanien, og de 
lode Spanien lide meget ondt b&de ved mandslæt og 
plyndring. Derefter sejlede de igennem det gaditanske 
stræde, der er det sted, hvor Middelhavet g&r ud i det 
ydre Ocean, og de landede i Afrika, og der kom det 
til kamp med Mauritaneme i et slag, hvor der blev 
gjort stort blodbad på Mauritanerne. Men en af søn- 
neme sagde, da han gik i kampen, til den anden: 
„Broder," sagde han, „det er en stor dumhed og galen- 
«kab af os således at drage fra et land til et andet, 
gennem hele verden og slå os selv ihjel i stedet for at 
forsvare vort fødeland og adlyde vor faders vilje; han 
€r nu alene, og borte fra sit hjem lever han i et land, 
som ikke er hans eget; den søn, som vi lode blive hos 
ham, er bleven dræbt, således som det blev mig åben- 
baret (dette var blevet åbenbaret ham i en drøm), og 
en anden søn er falden i et slag. Ja, det skulde 
undre mig, om fader selv er sluppen levende fra hint 
slag!" Og således forholdt det sig i virkeligheden. 

Medens han talte disse ord, så de Mauritanernes 
slagorden rykke frem, og da den søn, som talte de nys 
nævnte ord, så det, styrtede han pludselig ind i kam- 
pen, og han nåede hen til kongen af Mauritanien, og 
han huggede efter ham med sit store sværd og afskar 
hans hånd. Slaget udkæmpedes med stor tapperhed 
på begge sider, skønt ingen af parterne vandt sejr i 
den kamp, men begge vendte hjem til "deres lejre, efter 
at mange mænd vare blevne dræbte på begge sider. 
Imidlertid æskede de hinanden til kamp den næste 
dag. Men kongen af Mauritanien flygtede fra sin lejr, 
og han flygtede ved nattetid efter at have mistet sin 
hånd. Da nu morgenen kom, iklædte Lachlanns sig 
deres rustning og beredte sig med mod og fasthed på 



62 

kampen. Men da Mauritaneme bemærkede, at deres 
konge havde ladet dem i stikken, flygtede de, efter at 
mange vare blevne nedhuggede med stort blodbad. 

Derpå droge Lochlaims over landet og plyndrede 
og brændte hele landet, og de bortførte en stor skare 
Mauritaner som fanger til Erin, og disse ere de blå 
mænd på Erin, for Maurer er det samme som sorte 
mænd, og Mauritania er det samme som sorthed. 
Det var et under, om hver tredie mand af Lochlann 
undslap mellem det store tal, som blev dræbt, og 
dem, som druknede i 'det gaditanske stræde. 
Disse blå mænd vare i sandhed længe på Erin. Mauri- 
tania ligger lige over for de baleariske øer." — 

Denne irske beretning stemmer såvel med de 
spanske og arabiske kilder som med de nordiske 
sagaer, der også lade Begner Lodbrogs sønner være 
bekymrede for faderens skæbne og ane hans død^). 
Robert Wace, Benoit og Vilhelm af Jumiéges nævne 
Bjørn Jæmside som deltager og anfører for toget tillige- 
med Hasting, og den sidste kender skibbruddet, hvor- 
ved Bjørn mistede de fleste af sine skibe ^). Det hele 
er troværdigt^) og giver ny og vigtige oplysninger om 
kampen i Mauritanien og tiden for Begner Lod- 
brogs død. 

Togets gang 869*) synes følgende: Efter at være 
komne med 62 skibe til Galiciens og det senere 
Portugals kyster, som de fandt velbevogtede* af de 
krydsende muselmanske skibe, og have mistet to skibe 



*) f'ornald. Søgur I, 283: en l>eir vissu eigi herfør hans, 
hversu hun hafdi ordit, ok |)6 er j)eim mikil forvitni å hversu 
ordit hafdi. 

') 1. I, c. 2: Nam Bier totius excidii signifer, exercituumqae 
Rex, dum nativum solum repeteret, naufragium passus, vix 
apud Anglos portum obtinuit, quam pluribus de suis navibas 
submersis. Indeque Frisiam repotens, ibidem obiit mortern. 

') Steenstrup, Normannertiden, p. 91 — 97. 

*) Al Makkarri t. II, pag. 127, og smst. p. 436 (An-nuwayri). 



63 

i en hayn i Beja, droge Madjas til G-uadalkivir 
(Ibn-Adhari), hvor Moslem kæmpede med dem og 
brændte flere af deres skibe (Ibn-al-Kutia). Her fan- 
gede de Saranbaki (Ibn-fiLayan). Da emiren Moham- 
med lod samle tropper under Hadjiben Is a-Ib n- 
Has an, droge Madjus, hvis ^skibe vare vel byggede og 
?el forsynede med mandskab og alle fornødenheder" ^) 
bort fra Guadalkivirs munding mod syd'), hærgede 
egnene ved Raya'), Cartama^), Malaga, la Ba- 
duya^) og hele Eondas distrikt, ødelagde en mængde 
bygninger, fyrtårne, vagthuse og moskeer og fore som 
et uvejr hen over landet, overalt efterladende sig sørge- 
lige spor. Derpå vendte de sig mod Djezirat-al- 
Ehadra^) eller Algeciras, hvor de plyndrede og 
opbrændte den store moske og la Mesquita de la 
Banderas eller Arrayat de las Banderas, en moske, der 
efter Xerif Edris lå ved søporten i Algeciras og skal 
have fået navn af at Tarikr, Spaniens erobrer, her skal 
have forsamlet sine arabiske høvdinger til krigsråd. 
Madjus havde i det hele stor lyst til at hjemsøge mo- 
skeerne, hvor de gjorde rigt bytte ^. 



O Gren. Al£ S ab i o LE, fol. 29: en que auie LX naues bien 
bastidas y guamidas dessa yente y de lo que auien mester. 
Ganske urigtigt sættes toget her til år æra 873 eller 835. 

*) An-Nuwairi hos Al. Makkarri II, 435, har urigtigt, at 
de trængte frem til Sevilla og satte ild på moskeen, hvilket 
er en forveksling med 844. 

') Provinsen Raya eller Reiya (af det latinske Regio) med 
Malaga (Dozy I, 820, har Archidona) til hovedstad. 

*) Omtr. 12 leguas vest for Malaga noget oppe i landet ved 
floden Wadaljore. 

') Vistnok kyststrækningen. 

*) Roderic. Tolet. hist. Arab. c. 28 (]9isp. illust. t. II, s. 
176) kalder denGelzirat Alhadra, Alf. el Sabio t. II, f. 29: 
Algezira Telhadra por sobrenombre. G onde 1. II, c. 49, 
nævner alle disse steder; note 1. ' Arrayat eller arrayaz, for- 
ældet form for rayana, tilgrænsende. 

O Alf. Sabio II, f. 29: leuaron de las mezquitas muy gran- 
des algos que fallaron y. 



64 

Imidlertid havde kalifen Mohammed den første 
(852—886), Abderramen den andens søn og efterfølger, 
samlet sit rytteri og sendt det mod Normannerne, 
hvorpå fodfolket fulgte efter, men da det kom til 
kysten, havde Madjus, der endnu havde fået tid til at 
hærge flere steder*), indskibet sig og vare sejlede over 
til Afrikas kyster, hvor de landede i Mauritanien, det 
nuværende Marokko, og trængte ind i staden Nac- 
chor eller Nachor, senere Mezemma og nu atter 
Nekor, som ligger 8 mile vestsydvest for Cap Tres- 
Forcas noget oppe i landet ved en flod af samme 
navn, der skiller mellem landskaberne Er Rif og 
Gåret*), og nu til dags er en af de spanske besiddel- 
ser på Marokkos kyst. De plyndrede staden, dræbte 
mange af indbyggerne, som de spanske krøniker kalde 
Kaldæer®), og gjorde resten til slaver, undtagen dem, 
der havde reddet sig ved flugten (Bekri) og dem, der 
løskøbtes, som Wakifs døtre. De bleve her i otte 
dage, og herhen hører den i det gammelirske fragment 
omtalte kamp mellem Lodbrogssønnerne og Mau- 
ritanemes konge, der mistede sin hånd og flyede, 
hvorpå de hærgede hele landet og bortførte en stor 
mængde Maurer eller blåmænd til Irland, hvor de 
levede længe*). 

*) Werlauff, s. 28, nævner Alhadra i portug. Estremadura 
og Mesquitella i Beira, men deres beliggenhed er vanske- 
lig at forene med togets gang, og de synes at være en 
misforståelse af Rod. Tolet., c. 28. Gelzirat Alhadra et 
Mesquitas (moskeer) undique deductis spoliis, cæde et 
incendio consumpserunt, hvilket ordret gengives i Ser. 
Rer. Dan. I, 552. 

*) Suhm II, 214, har altså ganske rigtig angivet dens beliggen- 
hed. Dozy, hist. des Musulmans en Espagne t. III, p. 36, 
note. Alf. S ab i o t. II, f. 19, kalder den Nacoze. Edrisi 
ved Jaubert, Paris 1840 har p. 4 Nekur mellem Tanger og 
Bades. 

*) Chron. Sebast., p. 492, og Lucas Tudensis, p. 78: 
Nachor civitatem Mauritaniæ invaserunt ibique multitudinem 
Ohaldæorum gladio interfecerunt. 

^) O'Donovan, tree fragments, p. 159 — 163. 



66 

• 

Efter at have plyndret videre p& denne kyst, vendte 
de tilbage til Andalns og landede på kysten af Mnr- 
cia, den gang T od mir. Efter at have slået folket 
indtoge de borgen i Orihuela, gjorde flere indfald i 
det indre af landet lige ind til Frankrigs grænser og 
toge bytte og fanger, hvorpå de satte sejl til og droge 
bort. På havet bleve de imidlertid angrebne af Mo- 
hammeds flåde, der tog to af deres skibe og sænkede 
to andre. Forbitrede over deres tab gjorde Madjus et 
nyt angreb, og en del Moslem døde som martyrer for 
troen i denne kamp. Herpå fortsatte de deres tog, 
indtil de nåede Pampelona, som de overnimplede, 
og hvis konge, frankeren Garcia, de gjorde til deres 
fange. Han erholdt dog sin frihed igen imod at betale 
90,000 dinarer som løsesum'). 

Derpå hjemsøgte de de baleariske øer, Ma- 
jorka og Minorka samt Jviza og Formentera, der hær- 
gedes på det skrækkeligste'). De vendte sig nu mod 
Roussilloa, plyndrede et kloster ved den lille flod 
Tech, nu grænsen mellem Frankrig og Spanien'), 
hvor de pludselig kom og overrumplede munkene, bleve 



O Denne beretning skyldes An-nuwairi (Almakarri II, p. 
435), Dozy, Recherches II, 298. Fyrst Garcia luniguez af 
Navarra regerede 857 — 882. Han var en søn af grey Garcia 
Innigo Arista af Bigorre, altså af frankisk herkomst. Gayan- 
goa har: af Barcelona!! Ibn-Ehaldun har 70,000 dinarer i 
løsesum. 

*) Chron. Sebast, p. 492, Luc. Tudensis, p. 78. Deinde 
Majoricam Fermentellam (Luc. har Fermenteram) et Mino- 
ricaminsulas adgressi, gladio eas depopulaverunt. Alf. elSa- 
bio n, f. 29: Et dalli fueron a adelant y corrieron y 
astragaron las yslas que an nombre mayorgas y minorgas, 
Eui^a y frumentaria. 

«) Mabillon, Ann. Bened. III, 678, Bouquet VII, 662: Illo 
vivente, data est nobis crassante diabolo, multitudo perse- 
quentium Normannorum qui et triduum ibi manentes et idem 
coenobium destruentes et super nos irruentes nihil nobis 
percipientibus occiderunt aliquos de nobis (Marca, Marca 
Hispanica 1. 8, c. 28). 

5 



66 

der i tre dage og stak klostret i brand ved deres bort- 
gang« Derpå sloge de sig ned på øen Camargues^)^ 
det triangelformede delta, som Shonen danner ved sine 
mundinger, hærgede ind til Yalence, Nimes og Aries ^), 
nedsatte sig i en by, der endnu bærer deres navn (Ibn- 
Adhari) og overvintrede der. Dog må grev Gerhard af 
Boussillon, greve af Provence, have tilbagevist et 
angreb, siden han lykønskes derfor i et brev af abbed 
Lupus ^). Ved forårets komme droge de til Italien, 
ødelagde Pisa og toge Luna ved den bekendte krigshst 
af Hasting ^). Om de efter nogle skribenter ere komne 
til Grækenland*), er vel tvivlsomt^), sandsynligere, at 
de vendte tilbage til Spanien og overvintrede der, men 
da de om foråret, rimeligvis 861, vendte hjem, øde- 
lagde en voldsom storm i det gaditanske stræde 40 
skibe ^), og Mohammeds flåde tog på kysten af Sidona 
to skibe med rigdomme og opbrændte to, hvorfor de 
rasende anfaldt den og fældte mange Moslem. 862 vare 
de tilbage i Bretagne. Det må have været denne 



^) Chron. de gestis Normannorum ad annum 869 af P ruden- 
tius: Piratæ Danorum longo maris circuitu inter Hispanias 
et Africam navigantes, Khodanum ingrediuntur ... in insulå 
Gamariå sedes ponunt. 

*) Chron. Nemaucense 858 hos Pertz III, 219: Normanni 
Nemausum et Arelatem depredaverunt. 

3) Bouquet VII, 516 ep. 122: illi laudes, illi gratiæ, illi 
exquisita præconia, quo auctore hostes molestissimos partim 
peremistis, partim fugastig. 

*) S tee ns trup, indl. til Normannertiden s. 26; II, 298 — 301. 

^) Alf. el Sabio II, f. 29: Et empos esto fueron se por la mar 
a Grecia. y corrieron otrossi la tierra y ganaron y muy 
grand algo. Et dalli tornaron se pora las marismas de 
Espanna y yvernaron y, et a la entrada del uerano fueron se 
pora SU tierra. Chron. Sebast., p. 492: Postea, Græciam 
advecti, post triennium in patriam suam sunt reversi. Ibn 
alKutia: På dette tog, som varede 14 år, kom Madjus til 
landet Rum og Alexandrien (!). Dozy II, 286. 

^) Steenstrup I, 127, II, 301. 

^) Three fragments, 163. 



d 



67 

storm, der drev en del af deres skibe til Arzilla, hvor 
nogle sank i Madjusporten (Bekri). — Fortællingen selv 
viser, at begivenhederne udstrakte sig over mere end 
et år og falde mellem 859 og 861. At de to beret- 
ninger, der findes anførte selvstændig hver for sig i 
Chronologia Anschariana ^), må samles til én, er ind- 
lysende. Lafaente har efter Conde alene år 860*). 

Følgerne af dette anfald spores i den næste tid både 
i det kristne og det mauriske Spanien. Ordonos efter- 
følger Alfons den tredie eller den store (866 — 
910), en fortræffelig regent, søgte at beskytte sine 
kyster både mod Normannernes og Maurernes anfald. 
Det var dog nærmest mod de første, at han omgav 
staden O vie do med de høje mure, som den endnu 
har, medens den før enten havde slet ingen eller kun 
meget ringe'). Kastellet Grauzon, nu kaldet Gozon, 
blev bygget på nogle høje klipper over havet, tre leguas 
fra Oviedo og én fra Gijon*). „Dette kastel var et 
fast værn for disse kyster, og tillige et godt vagtsted ^) 
til at opdage Normannernes skibe, der, som vi have 
set, i hine tider plejede at ile herhen og plyndre og 
ødelægge alt, hvad de kunde"*. At det faste Oviedo 
skulde tjene til et sikkert forvaringssted for den konge- 
lige skat. fremgår af den indskrift, som Alfons den 
fjerde (925 — 930) siden lod sætte på en sten i St. 
Salvators kirken^): In nomine Domini Dei et Salva- 



') Script. Eer. Dan. I, p. 552. Dozy, Rech. II, 2d4, vil, 

at dette anfald allerede begyndte 858, men uden tilstrækkelig 

grund, når man vejer kildernes udsagn. 
^) in, p. 310. 
^) Ambrosio de Morales, cron. general de Espana YIII 

p. 20: no teniendo antes ningunos 6 muy flacos. 
*) Aschbach, p. 344, og efter ham Werlauff, s. 29, tager 

altså fejl, når de anføre Gauzon som et kastel ved Oviedo. 
^) atalaya, vagttårn. 
*) Stenen ses endnu ved indgangen til kirken, siger Morales, 

8. 21, der smst. har den fuldstændige indskrift; sml. Esp. 

sagr. t. XXXVn. p. 216. 

5* 



68 

toris nostri Jesu Christi sive omnium ejus^), ejus 
gloriosæ sanctæ Mariæ rirginis, bissenisque Apostolis, 
cæterisque sanctis martyribus, ob cujus (!) honorem 
templum ædificatum est in hunc locum (!) Oveto a 
quondam religioso Adefonso principe. Ab ejus namque 
discessu usque nunc quartus ex illius prosapia in regno 
succedens consimili nomine Adefonsus Princeps, divæ 
quidem memoriæ Ordonii Regis filius, hane ædificari 
sanxit^) munitionem cum conjuge Scemena duobusque 
pignore natis'), ad tuitionem muniminis^) thesauri 
aulæ hujus sanctæ ecclesiæ residendum indepnem^); 
cayentes, quod absit. dum navalis gentilitas pira- 
tico solent exercitu properare, ne videatur ali- 
quid deperire. Hoc opus a nobis offertum eidem eccle- 
siæ perenni sit^) jure concessum. 

Dokumentet selv viser tydeligt, at her er tale om 
Oviedo og ikke om Gozon, som flere ^) have antaget, i 
den fejlagtige mening, at Gozon var Oviedos kastel. 
På Gozon lod Alfons den tredie imidlertid opstille det 
kostbare kors, som han havde ladet forfærdige i sit 
12te regeringsår eller 878, således som indskriften på 
korset selv siger®); men til St. Salvatorskirken i Oviedo 
lod han bringe helgenrelikvierne fra Toledo og andre 
spanske kirker®), i den overbevisning, at de vare i 

') Her er åbenbart glemt Sanctorum. Latinens slethed er i 
øjne faldende. 

*) Esp. sagr. har sensit {o: jussit). 

*) E. s. Semena et quinque natis. 

♦) E. 8. munitionis. — *) E. s. indemne. 

*) E. s. prehensivit. modtog den, nemlig kirken. 

') Aschbach, s. 344, Werlauff, s. 29. 

«) Esp. sagr. XXX VII, p. 220, har denne indskrift, hvori det 
hedder: Et operatum est in Oastello Gauzon anno regni 
nostri XII, discurrente Era DCCCOXVI (o: 878), hvoraf 
altså ses, at kastellet er bygget før dette år. 

•) Ser. R. D. V, 108, ad ann. 878: Oveti munitionem 
constraxit, ubi in Ecclesia S. Salvatoris translatas Toleto 
et ex aliis Hispaniarum Ecclesiis, venerandas Sanctorum 
reliquias loco tutissimo asservari voluit. 



69 

størst sikkerhed i denne af ham stærkt befæstede stad. 
Denne flytning skal yære sket ganske til samme tid, i 
det den henføres til år 878. 

Ogs& fra Maurernes side søgte man at sikre sig 
mod anfald på kysterne. Mohammed den første lod 
skibe bygge i Cordoya, Sevilla og andre steder, hvor 
der var overflod på skibstømmer. Men da han sendte 
denne flåde op mod Graliciens kyster for at hærge dem, 
blev den af storm slynget ind på klipperne og sønder- 
slået. Dette skete 866 eller i det arabiske år 254.^) 

c) TreAe anfald M4— NC. 

Der hengik næsten et helt århundrede, inden at 
Normannerne igen forsøgte sig på Spaniens kyster. 
Formodentlig har den tapre modstand, de fandt både 
hos kristne og Maurer, afskrækket dem, så meget mere 
som det var så let at hjemsøge Englands og Frankrigs 
næsten forsvarsløse kyster. Imidlertid levede de i frisk 
minde på de spanske. Et bevis derpå er det, at folket 
omkring Lu go i året 910 aflagde koDg Or don o deres 
hylding under Recareds ærkebispedømme, og 953 
hyldede biskop Hermenegild, på det vilkår, at de 
skulde befæste deres slotte i byen Lu g o og bo i dem, 
stedse beredte til at gøre modstand mod Normannerne'). 
Disse lode på den tid også undertiden høre fra sig, 
skønt efterretningerne derom ere mindre pålidelige; 
således om et angreb på kysterne af Gal i ci en, som man 
den gang kaldte alt landet nord for Duero; ved dette 



*) C onde 1. Il, c. 53. Ro der i c. To let. hist. Arabum, c. 29, 
har et ganske urigtigt årstal: 266 eller 879. 

^) Esp. sagr. t. XL, p. 153 ... hicieron reconocimientos al 
rey Don Ordono baxo el Pontificado de Recaredo in el 
ano de 910, y al Obispo Don Hermenegildo en al aHo de 
953, de hacer sus casas fuertes en la ciudad de Lugo, y de 
habitar en ellas, prevenidos å resistir å los Normanos. 



70 

ødelæggende anfald 951 ^) skulle mange stæder være 
blevne plyndrede^ mange folk dræbte og mange bort- 
førte som fanger. 

Dette sidste angreb skal have været årsag til, at 
biskop Sisenand af Compostella 961 fik tilladelse 
af kong Sancho I. (966—966)^) af Leon til at befæste 
Sant Jakobs by og kirke med en mur^ tårne og 
grave. Han misbrugte imidlertid den ma^t, han havde 
fået til at lade kirkens vasaller arbejde derpå, med et 
sådant tyranni^), at de måtte trælle som slaver, og 
trætte af dette plageri klagede de til kongen. Han 
gav vel bispen en alvorlig irettesættelse, men denne 
bar så liden frugt, at han endog gjorde oprør mod 
kongen. Da denne kom med en hær imod ham, vovede 
han, trods sine forskansninger og fæstningsværker, dog 
ikke at forsvare sig; han blev fangen og afsat, og den 
fortræffelige munk Rosende, der snart kaldes Reodo- 
sindus eller Rudesindus. snart Rosenandus^ blev kaldet 
fra sit klosterliv i Celianova og indsat i hans sted^). 
Hanskulde snart komme til at måle sig med de frygte- 
lige fjender. 

De normanniske krøniker berette, at hertug Ri- 
chard af Normandiet 963 havde fået hjælp fra Dan- 
mark mod greven af Chartres og kong Lothar af 
Frankrig; men da freden var sluttet, kom han i for- 



») Werlauff, s. 29, efter Ferreras III, p. 117-.1I8 (tysk 

overs.). 

^) Efter Sampiro har man sat Sanchos død til 967, men 
Mon. Si len si 8 har ret (c. 70) med at anføre 966, thi dette 
år kaldes Ramiros første regeringsår i et dokument af 19. 
decbr. 966 (hos Risco, hist. de Leon t. I, p. 212, 213). 

•) Chron. Iriense p. 605, cap. 9. 

*) Hist. Compostellana t. I, c. 2, hos Florez, Esp. 
sagr. t. XX, p. 13: Sisnandum filiam Comitis Menendi ..• 
Rex Sanctius in tenebrosis carceribus obtrudi præcepit et 
Reodosindum Cælænovæ relig. Monachum ejus in honorem 
subrogavit. Lafuente III, 489. Rosendo havde indtil 942 
været biskop i St. Martin de Mondoiiedo. 



[f T 1^ r ^ laåm 



71 

legenhed med disse besværlige hjælpetropper. Nogle 
s£ dem lode sig på hans opfordring døbe; men de, 
siger Dudo^), der hellere vilde vedblive i deres he- 
denske vildfarelser, fik vejvisere fra Coutances. der 
førte dem til Spanien*^. Her plyndrede de alle vegne, 
indtoge 18 stæder og hærgede landet på det gru- 
somste med ild og sværd. Bønderne vilde kæmpe, og 
der samledes endelig en hær, som angreb Normannerne. 
Efter en hård kamp måtte Spanierne fly, og de lede et 
stort nederlag. Da Normannerne den tredie dag efter 
gennemsøgte valpladsen og vendte de faldne for at 
plyndre dem, fandt de en del sorte eller blåmænd, som 
Nordboerne kaldte dem, „fra Æthiopien^; og hvad 
Budo med rette undrer sig over, de fandt de dele af 
de sortes og Æthiopernes legemer, der lå på jorden 
og berørte den, hvidere end sne, men de øvrige dele 
af dem havde beholdt deres gamle farve. Han undrer 
sig fremdeles over, hvorledes de lærde ville bære sig 
ad med at forklare denne forvandling, da „en Æthi- 
oper og en ravn ellers have en uimodsigelig lighed ').^ 

Vil man holde fast ved „negeres^ deltagelse i 
kampen, så fabelagtig den end er fremstillet,, lå det 
unægtelig nærmest at tænke på de kystlande, som 
hørte under Maurerne, da man snarest kunde have 
ventet negere blandt dem, der stedse stode i forbindelse 
med Afrika. Men da de normanniske og spanske 
krøniker herved vilde komme til at modsige hinanden, 
bliver det rigtigst at antage, at toget er gået til Ga- 
licien. At der fandtes negere — eller vel rettere Mau- 
rer — på valpladsen, frembyder heller ingen uoverstigelig 



') Du do, de moribus et actis primoram Normanniæ ducam 
(Lairs udgave 1866 i Mémoires de la Société des Antiquaires 
de Normandie) c. 134, p. 287: Illos vero qui oberrare 
cupiebant paganis ritibus, conduci fecit ad Hispaniam, Gon- 
Btantinensibas viatoribus. 

>) Sml. Wil h. Gemmet 1. III. Dozy, Rech. II, 306, antager 
disse blåmænd for Maurer. 



72 

vanskelighed, thi som Suhm allerede har vist % er det 
8let ikke arimeligt, at nogle sådanne knnne have taget 
del i kampen, „allerhelst folkene i Spanien vare meget 
blandede*^. 

Da de danske vistnok fiørst i for&ret 964 have for- 
ladt Normandiet ior at gå til Spanien, stemmer dette 
altså godt med de spanske krøniker, der netop anføre 
dette år for et nyt anfald af Normannerne, som hær- 
gede Galiciens kyster på det grusomste. Biskop Bo- 
sendo. viste meget mod') mod disse tapre vikinger^), 
blandt hvilke der udtrykkelig nævnes flamlændere^); 
han samlede en hær og gik imod dem^), „stolende 
mere på guds barmhjærtighed end på hæren, og gen- 
tagende verset i salmen (20, 8): „Disse forlade sig på 
vogne og på heste; men vi ville påkalde i Herrens vor 
Guds navn^. Med Guds bistand lykkedes det ham at 
drive Normannerne tilbage, og det samme held havde 
han i sin kamp med Maurerne, som han tvang til at 
holde sig inden for deres grænser^). 

Dog synes Normannernes antal den gang ikke at 
have været synderligt stort og angrebet videre farUgt; 
en spansk forfatter siger ligefrem, at de kun havde 
„lidet folk" ^). En anden beretter, at Bosendo havde 
„greverne af Galicien med sig" ®), hvorved vel må for- 
stås statholdere over de enkelte dele af landet. Tillige 
angives årstallet til 964 i stedet for det urigtige år 
974, som flere spanske kilder have. og som kritiken 



^) Suhm, historie af Danmark III, 91. 

*) Ambrosio de Morales, cron. gen. de Espana VIII, p. 

260: San Rudesindo sufrio con grande animo un acometi- 

miento de algunos Normandos. 
^) Smst. bravoB cosarios (Korsarer). 
*) Smst. Flamencos. 
*) Esp. sagr. XIX, 161: Rudesindus exercitu congregato .... 

Normannos et Mauros obviavit. 
*) Acta Sanctorum Martii, p. 108, i Vita St. Rudesindi. 
^) Morales smst.: poca gente. 
^) Ferreras, hist. de Esp. IV, p. 348: con los condes de Gall. 



73 

i Espana sagrada^) synes at hælde til, i det den fast- 
holder den urigtige antagelse, at Rosendo først var bi- 
skop i GomposteUa i årene mellem 970 og 977. 

Få år efter skulde Galicieme igen hjemsøges af et 
anfald, der vel blev det sidste store, men og det far- 
ligste af alle. 

Men forinden bleve de mauriske kyster atter hjem- 
søgte, rimeligvis af skarer, der stode i forbindelse med 
hine, eller i al fald ere stødte til levningerne af hine 
for i forening med dem at være stærke nok til at 
foretage dette angreb. Vi ville atter høre £bn-Ad- 
hari^, der uden tvivl har lånt af en samtidig krønike- 
skriver Arib, hvad han beretter os om Madjus på 
Hakam den andens tid: 

„Den første Redjeb i året 355 (23. juni 966) fik 
kalifen Hakam den anden et brev fra Kasr abi- 
Danis (Alcåcer do Sal). Det meldte, at en flåde af 
Madjus havde vist sig i det vestlige hav, nær ved 
nævnte sted; at bebo.eme på hele denne kyst vare 
meget urolige, fordi de vidste, at Madjus tidligere 
havde den vane at gøre indfald i Spanien, og endelig, 
at flåden bestod af 28 skibe ^). Derpå ankom der fra 
disse kyster flere andre breve, som indeholdt under- 
retninger om Madjus; de meldte blandt andre ting, 
at Madjus havde plyndret her og der, og at de vare 
komne lige ind til sletten ved Lissabon. Musel- 
mændene gik imod dem og leverede dem et slag, i 
hvilket mange af vore døde som martyrer; imidlertid 
fandt også flere vantro der deres død. Derpå kom 
den muselmanske flåde ud fra rheden ved Sevilla^) og 



') T. XIX, p. 161. 

«) T. n, p. 254—255. 

•) Heraf slutter Dozy, Recherches II, p. 302 og 303, at be- 
sætningen har udgjort 2240 mand, idet han regner 80 mand 
på hvert skib, men herfor har han kun den løse grund, at 
Ditmar af Merseburg angiver dette tal, når han taler om 
Knud den stores berømte flåde ved Englands erobring 1016. 

*) o: mundingen af Guadalkivir. 



74 

angrebe Madjus* flåde i floden red Silves. Vore gjorde 
flere fjendtlige skibe ukampdygtige, befriede de musel- 
manske fanger, der fandtes i dem, dræbte en stor 
mængde vantro og joge de andre på flugten. Siden 
ankom der hvert øjeblik nyheder om Madjus' bevægelser 
til Cordova fra den vestlige kyst, indtil Oud fjæmede 
dem*'. Lidt længere henne siger han: „I det samme 
år gav Hakam Ibn-Fotais befaling til at lade flåden 
løbe ind igen i floden ved Cordova^) og lade bygge 
fartøjer efter mønster af Madjus skibe (Gud tilintet- 
gøre dem!). Han håbede, at de skulde tage disse 
skibe for deres egne og nærme sig til dem." 

Ibn-Khaldun*), som Makkarri har afekrevet'). 
taler også om dette indfald, som han sætter år 354 
(966). „I dette år viste Madjus sig i havet og plyn- 
drede sletterne omkring Lissabon; men efter at have 
leveret muselmændene et slag, vendte de tilbage til deres 
skibe. Hakam pålagde sine anførere at beskytte ky- 
sterne og befalede sin admiral Abderramen ibn- 
Romahis i største hast at gå til søs. Snart fik man 
efterretning om, at de muselmanske tropper alle vegne 
havde slået fjenden." 

Dozy vil have kampen ved Lissabon til at være 
den samme, som foran er omtalt i G-alicien, og søger at 
bevise det ved at antage blåmændene for Maurer^). 



') Naturligvis Guadaikivir. Araberne gave sædvanlig floderne 
navne efter de større byer; se A. P. Mehren, den pyre- 
næiske halvø, s. 26. Guadaikivir kaldes 'således både floden 
ved Cordova og Sevilla. 

«) Fol. 16 V. 

8) T, I, p. 248. 

**) Du dos forestillinger - om Maurer og negre synes ligeså 
utydelige som Nordboernes, der bruge Blå land både om 
negrenes land, som det egentlig betyder, og om Serkland, 
Sarracenernes land, eller Morland, Maurernes land, altså 
både om Evropa og Afrika. Blåmenn kan da både være 
negre og Maurer. (Se geografisk register til oldnor- 
diske sagaer (Fornmanna Søgur t. XII.), 



75 

hvoryed det underfulde i at deres legemer vare hvide 
falder bort; det bliver da kun deres ansigter og 
hænder, der havde en påfaldende mørk farve i sammen- 
ligning med Nordboernes. Men dette forhindrer ikke, 
at kampen kan have st&et i Galicien, da der ofte 
fandtes Maurer i de kristnes rækker, således som Dudo 
ligefrem antyder. De forskellige årstal gøre det også 
tilrådeligt at tænke på flere anfald af forskellige bander. 

d) PJerde aifald M8— Mi. 

Kong Sancho den tykke døde henimod slutnin- 
gen af 966^) og den femårige Ramiro den tredie 
(966 — 982), besteg nu Leons trone. To kvinder, hans 
moder, dona Theresia og hans faders søster dona 
Elvira, der var nonne i klostret San Salvador i Leon. 
førte under hans mindreårighed regeringens tøjler, men 
med svage hænder. Virkningerne heraf bleve snart 
sporede. Den afsatte biskop Sisenand*) slap straks 
efter Sanchos død ud af sit fængsel, og da han sjmes 
at have været en meget ærgærrig mand og mere kriger 
end biskop, trængte han med væbnet hånd på juledag 
selv 967 ind i Compostella og truede med draget 
sværd at ville hugge hovedet af biskop Rosendo. Denne 
måtte flygte og begive sig i kloster. Den herskesyge 
Sisenand satte sig nu med magt i besiddelse af sit tid- 
Ugere bispedømme, men skulde ikke længe nyde sin 
magt i fred. 

I kong Ramiros den tredies andet regeringsår, 
altså 968, landede i Galicien en mægtig normannisk 



') Ghron. Iriense p. 606. Hist. Compostellana (Esp. 
sagr. XX, p. 13), 1. I, c. 2.: Defuncto igitnr R. Sanctio 
idem Sisnandus a vinculis mox ereptus, armata manu in die 
Natalis Domini Gompostellam intravit et arrepto ense Reodo- 
sindum minatus est decapitare Episcopum. 

') Dozy, hist. des Masulmans d'Espa^e III, 106; Ri se o 
hist. de Leon I, p. 212. 



76 

flåde på 100 skibe, anført af kong Gundered, i hvis 
navn man let genkender det nordiske Gudrød, som 
Suhm allerede har bemærket^), flan siges ^ at rære 
landet i en havn. som kaldtes June ar iæ^), og derfra 
at være dragen frem mod Iria. At der har været franske 
med, som en enkelt krønike beretter, kan have sin 
rimelighed, når man derved forstår franske Normanner, 
som de andre kan have taget med på vejen, da de jo 
let kunne have anløbet Normandiet, hvor den nordiske 
lyst til æventyr og vikingetog var så langt fra at være 
udslukt, at den endnu i det næste århundrede skulde 
bryde frem i sådan stordåd, som erobringen af Eng- 
land og Apulien. Under frygtelige ødelæggelser af 
stæder og landsbyer^) droge Normannerne frem mod 
St. Jago de Compostella, hvor de håbede at gøre 
rigt b^tte; thi dels fandtes der rige kirkeskatte af de 
mange gaver, som de fromme kristne havde skænket til 
St. Jakob, dels var St. Jago selv en rig og blomstrende 
stad, og dels havde omegnens folk bragt deres kost- 
barheder herhid for at redde dem. Hele egnen om- 
kring St. Jago blev ødelagt^). Det var en søndag 



^) III, 103. Hos de spanske skribenter kaldes han Gunda- 
redus, Gunderedus, Gundiredus og Gundericus. Suhms for- 
modning, 8. 104, om, at denne Gudrød har været Harald 
Gråfells broder, viser sig ved hans egen betragtning at være 
en løs gætning. 

^) Hist. C ompost. 1. I, c. 2: Gumque Nonnanni (et Fran- 
d ens es i Chron. Iriense, p. 606), ex portu qui Juncarise 
dicitur venientes et Iriam tendentes partes istas deprædaren- 
tur, idem Sisnandus a civitate exiit . . . 

^) Sættes af Spruner ved bugten ved Vigo, og han giver den 
det arabiske navn Tarun (?). Det er rimeligt nok at søge 
Port. Juncariæ på dette sted, da det jo udtrykkelig hedder, 
at Normannerne efter landgangen søgte op mod Iria. 

*) Alf. el S a bio t. II, fol. 78: Ca nin les fincauan las pueblas 
menores nin las uillas mayores que todo lo non prisiessen y 
lo non destruyessen. 

*) Smst.: Et fizieron grandes dannos a derredor de Santiague 
que non fallaron qui a ellos salliesse, nin estoruo les y 



i^H^tk 



77 

midt i fasten, at den krigerske biskop Sisenand fik 
efterretning om, at de frygtelige fender, som landet 
næppe kunde ramme ^), vare komne til et sted, som hed 
Yinceiro'), og at de altså havde oversvømmet hele 
G-aliden. Han drog med en hær ud mod dem og 
mødte dem ved gården Tornellos'), nu Tomeiros, 
sydost for St. Jago^). Her kom det til et hæftigt og 
blodigt slag. På begge sider kæmpedes der med den 
største forbitrelse, indtil biskop Sisenand blev truffen 
i hovedet af en pil, der blev hans bane^). Det var 
den 29de marts 968, at den kække biskop satte sit liv^) 
til for at forsvare sin kirke, der i Normannerne havde 
værre fjender end i Maurerne selv. Ved biskoppens 



fiziesse. Ghron. de Sampiro i Esp. sagrada XIV, 467: 
strages multas facientes in gyro Sancti Jacobi Apostoli. 

^) Siger Morales YUI, p. 270, med arabisk syalst: la tierra 
no bastaba a mantenerlos. 

*) SiDst. lugar Uamado Vincarias, vistnok Yinceiro i prov. 
Lugo, ayantam. de Cervantes, felig. St. Maria de Yilarello 
tæt ved grænsen af Leon øst for Nogales; det eneste sted 
af dette navn i Galicien. 

') Cbron. Iriense, p. 606. Hist. Compostell. 1. 1, c. 2, i 
Esp.' sagr. XX, 13 , . . sui exercitus robore circumvallatus in 
die mediantis Quadragestmæ, asqne ad prædium quod dicitur 
Tomellos, eos est insecutus, ubi pugnam agressionis acerrimæ 
cum iis incipiens . . 

*) Spruner har urigtigt sat den sydvest forSt. Jago på grund 
af retningen mod Iria. Der gives flere steder af dette navn 
i Galicien; men dette Tornellos, eller nu Torneiros, ligger i 
prov. Coruna, ayuntam. de Arzua, felig. de San Pedro de 
Mella. Nogle forfattere, som Morales, p. 240, Dozy, Re- 
cherches II, 310, og Lafuente III, 492, kalde det urigtigt 
Fomellos. 

*) Chron. Iriense og Hist. Compost. anf. St.: sagitta 
percussus occisus est IIII. Kai. Apr. E. MVI. 

•) Gandara, armas y triiinfos de los hijos de Galicia, p. 77, 
nævner campos de Mel lid øst for Tornellos som valpladsen, 
hvor Sisenand faldt, „såret i hovedet" (herido en la cabe^a). 
Begge steder passe ved deres beliggenhed og kunne let for- 
enes som almindelig og speciel betegnelse. 



78 

fald grebe hans folk flugten. Uden modstand udbredte 
de vilde Normanner sig over landet, overalt plyndrende, 
myrdende, hærgende og ødelæggende lige ind til de 
cebrariske bjærge på grænsen mellem Galicien og 
Leon^). Disse bjærge, der nu kaldes Montes de 
Cebrero, have navn af byen Cebrero, sydost for 
Nogales, danne en meget vild bjærgegn, hvis højeste 
spidse. Mons Capeloso, er 1920 varas castellanas (o: 
5,760 danske fod) høj, og strække sig over mod Villa- 
franca del Bierzo i Leon. Nogle lade dem endog 
trænge frem til Cam pi, sletterne*), hvorved uden 
tvivl må forstås Campi Gothici, sletterne i Leon 
nord for Duero. 

I et helt år huserede de nu i det ulykkelige 
Galicien, hvis konge kun var et syvårsbarn, og hvis 
formynderregering kun var to svage kvinder. De 
plyndrede og ødelagde alt, hvad de vilde. „Men Her- 
ren, for hvem intet er skjult, gengældte dem det og 
førte hævnen over dem; ligesom de slæbte kristne 
folk i fangenskab og myrdede mange med sværdet, 
således lede de også selv meget ondt, inden de kom 
ud af Galicien" ^). Da de endelig vilde vende tilbage 
til deres skibe med et stort bytte og mange kristne 



^) Ohron. S am pir i i Esp. sagr. XIV, 457: totam Galæciam 
deprædaverunt, usque quo pervenerant ad Alpes montes 
Ecebrarii. Monacb. Silens., p. 307: adPyrenæos (!) montes 
Ezebrarii. Luc. Tudensisi Hisp. illust. IV, 86: ad Alpes 
montes Zebrarii. Bod. To let. V, c. 11: ad locum qui mons 
dicitur Onagrorum. Al£ elSabio t. II, fol. 78: corrieron 
toda la tierra fasta el mont que dizen Ezebrero. Sufam III 
103, er vildledende med sit Cebret ved Lemos; og når han 
taler om „bjærgene af Cebrero, som skille mellem Kastilien 
og Vierze, en egn i Leon", må „Kastilien" være en skrivefejl 
for Galicien. 

^) Annal. Complutens. (indtil 1126) p. 311, Esp. sagr. t. 
XXIII, under 970: Sub Era MVIII venerunt Lodormani 
(Lordomani) ad G am pos. Ligel. Ann. Toled. I, p. 382. 

^) S am p ri o i Esp, sagr. XIV, 467. 



79 

fanger, var der alle vegne samlet meget folk imod dem, 
og disse folk, hvis land var ødelagt, hvis buse vare 
brændte og bvis slægtninge vare myrdede, tørstede 
efter hævn. S&ledes kunde greven af Galicien, Gon- 
zalo Sancbez^), med en anselig bær kaste sig over 
Normannerne, der belæssede med bytte vare komne i 
nærheden af deres skibe ikke langt fra Ferrol. Han 
vilde dels forhindre dem i at indskibe sig med byttet 
og fangerne, dels hævne sig for alt det onde, de havde 
gjort mod de kristne og særligt mod hans eget land'). 
Med den hellige Jakobs bistand vandt grev Gonzalo 
en fuldstændig sejr; de fleste Normanner tillige med 
kong Gudrød faldt; de øvrige bleve fangne, så at 
„ingen blev tilbage, der kunde løfte våben imod de 
kristne eller gøre dem nogen skade'' '), byttet blev taget 
tilbage, fangerne bleve befriede og Normannernes skibe 
opbrændte. 

Dette angreb var åbenbart det største og farligste 
af alle. hvad enten man tager hensyn til den sørgelige 
tilstand, hvori kongeriget Leon befandt sig, eller til 
Normannernes antal, længden af deres ophold eller 
deres udbredelse over den store landstrækning fra At- 
lanterhavet ind til de såkaldte gotiske sletter^), 
der havde erholdt dette navn, da den tapre konge af 



*) Werlaaff, s. 31, kalder ham urigtigt efter Suhm III, 104, 
Gonsalez Sanchez (o: to efternavne, da endelsen — ez beteg- 
ner „søn"); ligeledes urigtigt: „de cebreriske bjærge, hvor de 
nærmede sig kysten", skønt disse bjærge ere langt borte fra 
kysten. 

*) Alf. el Sabio t. I, fol. 79: enssayar se podrie auer dellos 
alguna uenganga del mal qne fizieran en la tierra a los 
Xanos. 

') Smst.: non finco y quien arma pudiesse algar contra ellos. 

*) Chron. Albeldense, p. 451: Gampos quos dicunt 
Gotbicos, usque ad flumen Dorium cremavit (Alfons I). 
Koderic Tolet. reb. Hisp. IV, 5: Occupant etiam Gam- 
pos Gothicos, qui ab Estola, Garrione, Pisorica et Doria 
fluminibns includuntur. 



80 

Asturien, Alfons den første med tUnavnet den ka- 
tolske (753—765) og hans broder Froila (død 764) 
havde erobret denne strækning nord for Duero fra 
Maurerne og befolket stæderne med kristne, som de 
havde befriet fra Muhamedanernes vold. 

Sanct Jakob i Galicien^), der er midtpunktet i 
disse begivenheder, var den gang så berømt for sin 
hellighed, at ingen stad i Evropa kunde stilles ved 
siden af den, uden den evige stad alene. Dens an- 
seelse skrev sig dog ikke fra en tid, der lå langt til- 
bage. Det var på Karl den stores tid, omtrent 800, 
da Alfons den anden regerede i Asturien (791— 
842), at flere fromme folk kom og underrettede biskop 
Theodomir af iria, det nuværende el Padrdn, 
om, at de om natten havde set et klart lys brænde i et 
lille, tæt krat og hørt en yndig musik, der ikke lig- 
nede noget menneskeligt, men syntes at komme fra 
engle, der vare stegne ned fra himlen. Biskoppen troede 
straks på et under og forberedte sig ved tre dages 
bøn og faste, derpå begav han sig til krattet og fandt 
ganske rigtigt en grav af marmor med et lig. Efter en 
højere indskydelse erklærede han det straks for apost- 
len Jakobs, Zebedæi søns, der efter sagnet først havde 
forkyndt evangeliet i Spanien^), og endvidere, at hans 
disciple havde ført hans lig til Galicien, da han var 
bleven henrettet i Jerusalem på Herodes' befaling, og 
havde begravet det her. Så lidet sandsynligt dette 
end var, vovede dog ingen i hine tider at tvivle 



*) Hist. Compostellana i Florez, Esp. Sagr. t. XX. 
Den er skreven i begyndelsen af det 12te årh. af biskop 
Nuno af Mondonedo og biskop Hugo af Porto på den 
første ærkebiskop af St. Jago, Jakob Gebnirez^ befaling. 
Den hører egentlig sammen med de to Ghronica Iriensia og 
er vigtig for Spaniens kirkehistorie, ligesom Chron. Compo- 
stellanum (indtil 1126) og Annales Oomp. (indtil 1248). 

'^) Isidorus de vita et morte Sanctorum c. 72: Jacobus 
J^ispaniæ et occidentalium locorum evangelium prædicavit. 



81 

derom *) ; pave Leo den tredie bekræftede sagen, hele 
Galicien glædede sig over at besidde en apostels hel- 
Kge levninger, og den fromme kong Alfons skyndte sig 
— tiden at anstille videre undersøgelser — med at op- 
føre en kirke over den fundne grav og lade biskoppen 
flytte sin sæde fra Tria hen til det hellige sted. Det 
burde vel have vakt betænkelighed, at man allerede 
noget over et halvt hundrede år i forvejen ligeledes 
havde set lys, hørt englemusik og fundet den hellige 
apostel Jakobs lig ved Avezano i egnen af Lugo, og 
at biskop Odoars familie 757 havde opført en Sanjago 
kirke på dette sted! Denne kirkes glans måtte imidler- 
tid blegne for den ny Sant Jakobs, der havde mægtigere 
beskyttere ! 

Den kirke, som Alfons den anden havde ladet 
^JES^i ^^^ rigtignok kun af træ, da man havde hastet 
med dens opførelse for ikke at hindre pilegrimmenes 
andagt, der straks vare strømmede til i stort antal; 
men den ringe trækirke blev dog et af de berømteste 
valfartssteder i Vesterlandet. Snart rejste der sig en 
stor ny stad af de mange boliger, der opførtes ved 
kirken, og således opstod Galiciens største stad, San- 
jago de Compostella. Da trækirken imidlertid 
blev utilfredsstillende, opførte Alfons den tredie 
eller den store (866 — 910) den prægtige stenkirke, 
der i mange århundreder gennem middelalderen var 
berømt for sine talrige mirakler og besøgtes af pile- 
grimme fra alle lande i Evropa lige ind til det fjærne 
Norden, ja endog fra Østerlandene*) 

Efter Sisenands død blev Rosendo igen biskop af 
Sanjago. Med hensyn til tiden for disse begivenheder 



*) Risco, Esp. sagr. t. XI, app. nr. 11, hvortil Joaquim 
Ant. del Camino bemærker i Memorias de la Academia 
Real de la historia t. IV: circunstancia que pudiera dar 
mucho que pensar, si fuese licito decir to do lo que se siente. 

«) Ibn-Adhari t. II, p. 316—318. 

6 



83 

hersker den sædyanlige foryirring i de spanske krøniker, 
i det angiyelseme falde imellem 939 ^) og 978, og den 
undersøgelse, der herom anstilles i Espana sagrada'], 
er så langt fra at adsprede forvirringen, at den snarere 
forøger den. Af den følger, at anfaldet skulde være 
sket i årene 969 og 970, en antagelse, der er bleven 
fulgt af de fleste nyere forfattere'). Men alle de 
ældste kilder, Lucas Tudensis, munken af Silos, 
Boderik af Toledo og Sampiro ere alle enige om 
at sætte angrebet til Kamiro den tredies andet rege- 
ringsår, hvilket ikke kan være andet end 968, og. lade 
Normannerne blive tilintetgjorte af „comes Grundisalvus 
Sancionis" i hans tredie år, altså 969. Denne angivelse 
følges også af Don Mo desto Lafuente' i hans ny 
Spaniens historie*). At Normannerne skulle have 
hjemsøgt Galicien i hele tre år, er en falsk antagelse, 
der tvært imod kildernes bestemte angivelse er blevet 
fremført af en nyere spansk forfatter^), som har mis- 
forstået kildernes „tertio anno"^). Dette betyder åben- 
bart Kamiros tredie regeringsår, og ikke, at toget 
varede på tredie år. Ikke desto mindre har en så 
anset kritiker som Dozy ladet sig hilde i denne vild- 



*) Cron. general de Espana por Alf. el Sabio har æra 977 
= 939. Joh. Vasæus, Hispaniæ cronicon i Hisp. ill. t. I, 
p. 7i8, har 941! Alf. el sabio har blindt hen fulgt Kode- 
ric. To let. de rebus Hispaniæ lib. V, c. 11 i Hisp. ill. t. H, 
p. 86, der anfører æra 977. Derimod har en afskrift af 
Hist. Gompostellana, der anføres i Esp. stigr. t. XIX, 
p. 161, æra 1016 = 978. Urimeligheden af disse angivelser 
er indlysende, ikke at tale om Annales T ole dan. (Esp. 
sagr. t. XXIII, p. 882), der efter en fejlskrivning i Ann. 
Oomplutenses har æra 1018 = 980. 

») T. XIX, p. 151 o. fg. 

») Aschbach II, 192—193, og efter ham Werlauff. 

*) T. m, p. 492. 

*) Ambrosio de Morales, cron. gen. de Espana VIII, p. 
269—271. 

«) T. Eks. hos Sampiro (Esp. sagr. XIV, 457): Tertio vero 
anno remeantibus illis ad propria. 



J 



r 

i 



83 

farelse. Han anfører ikke alene, at „Oalicien bley 
hærget nstra£fet i tre år^ ^), men han blander dette an- 
fald ganske sammen med angrebet 964, når han siger, 
at „det var en hær på 8000 danske, der først havde 
tjent under hertug Bichard af Normandiet, men som 
han havde sendt til Spanien, da han ikke mere be- 
høvede dem". De 8000 mand får han ud ved uden 
videre at regne 80 mand på hvert skib. I det hele 
savnes i hans kritik over disse indfald') den skarphed 
og tydelighed, man er vant til at finde hos ham. Han 
sammenblander indfaldene 964 og 969 og lader trods 
de normanniske vidnesbyrd Normannerne komme 966 i 
stedet for 964; han blander sagnet om Mondonedo ind 
deri og lader slaget ved Pornellos (!) først holdes 970 
tvært imod krønikernes udsagn og urimeligheden af, at 
Sisenand først efter to års ødelæggelser skulde have 
tænkt på modstand; for at få dette årstal sandsynligt, 
må han med Florez rette 968 i Hist. Compostellana til 
970, og på egen regning vilkårlig i Annales Complu- 
tenses (venerunt Lodormani ad Campos.) rette Camp o s 
til Compos, og tage det for en forkortning af Compo- 
stella!!! Hvor usikkert er ikke alt dette? Dozy, der 
ikke synes at være så fortrolig med de spanske kilder 
som med de arabiske, tager anstød af Campos, der 
efter hans mening må betegne „en anset, velbekendt 
^y**j ^S glemmer rent Campi (Gothici), der netop passe 
ypperligt til at betegne udstrækningen af Normannernes 
fremtrængen. 



') B. Dozy, hist. des Musulmans en Espagne III, 107: 

ravagérent impunément la Galice durant trois ans. 
•) Recherches t. Il, p. 800—816: Invasions de 966—971. 



6* 



84 



e) Senere anfald 984, 1M6, M18 »g •. MM. 

Landet var efter dette store anfald af Normannerne 
i den sørgeligste tilstand ^). Den største del var øde- 
lagt på det forfærdeligste; helligdommene vare skæn- 
dede, kirkerne afbrændte; med grund sagde de kristne 
forfattere, at „Normannerne i deres ringeagt for det 
hellige vare meget værre end Maurerne" ^). Sant Jages 
bispedømme var især efter Sisenands død blevet frygte- 
ligt hærget, og den fortræffelige Ko s en do virkede med 
iver for at bringe orden^til veje, indtil* han atter trak 
sig tilbage til sit kære kloster Celianova, hvor han tid- 
ligere havde levet, og hvor han tilbragte sine sidste 
levedage. Han døde her o. 976. 

Bispedømmerne Tuy, Braga og Orense vare så øde- 
lagte, at bisperne ikke kunde bo i dem'), da stifts- 
byerne og bispesæderne selv lå i aske. Stiftet Tuy 
blev da lagt ind under biskoppen af Sant Jago, Braga, 
nu en del af Portugal, under biskoppen af Lugo, der 
ligeledes kom til at styre stiftet Orense; men det blev 
dog siden fundet for besværligt for biskoppen af Lugo 
at styre tre stifter, og Orense blev genoprettet til et 
eget bispedømme af kong Sancho den anden*). 

Det var først kong Alfons den femte (999— 
1027), der henlagde Tuy under St. Jakob ved et brev 
af 29. oktober 1024'^), hvori han omtaler Normannernes 

*) Ibn-Adhari (t. II, p. 257) omtaler vel, at Madjus-Alordo- 
mani i måneden Ramadhan, år 360 (slutningen af juni eller 
begyndelsen af juli 971) kom til Andalusiens kyst og Hakam 
2. samlede en flåde mod dem, men de må have begivet sig 
bort med uforrettet sag, da Ibn-Adhari ikke nævner dem 
mere. Maurerlandet gik altså den gang fri. 

•) Esp. sagr. XIX, 157 .. los Normanos, que sin respetar å lo 
sagrado eran mas funestos que los Moros. 

') Esp. sagr. XVII, p. 74. 

*) Smst.: t. XL, p. 153. 

•) Smst.: XIX, p. 390, i Append. findes dokumentet med over- 
skrift: Tudensis sedes post Normanor um vastationem ec- 



86 

hærgen i dette stift, der lå yderst ved hayet. Efter 
en religiøs indledning om, at kristendommen meget 
længe havde hersket i Spanien, og at enhver provins 
var ijprydet med kirker og bispesæder** *), fortsættes der 
sUedes: „Post non longum vero tempus, crescentibus 
hominum peccatis, gens Leodemanorum ') pars mari- 
tima (!) est dissipata: & quoniam Tudensis sedes ultima 
præ omnibus sedibus, et infima est, ejus episcopus, qui 
ibi morabatur, cum omnibus suis ab ipsis inimicis 
captivus ductus est, et alios occiderunt, alios vendide- 
runt. necnon et ipsam civitatem^ad nihilum reduxerunt, 
quæ plurimis annis vidua atque lugubris permansit, 
Postea quidem, prosperante divina misericordia, quæ 
disponit cuncta suaviter ae regit universa, multas 
quidam ipsorum inimicorum cervices fregimus et eos de 
terra nostra ejecimus, divina gratia adjuvante.'* Da 
kongen nu ser dette bispesæde forstyrret og ødelagt, 
henlægger han det til St. Jakob og lægger øen Oneste 
tiP), der allerede foreløbig var givet dertil af hans for- 
gænger, Don Alfonso. 

Uagtet at der ikke efter 969 skete noget betyde- 
ligere anfald af Normannerne, omtales der dog flere 
mindre, men ganske lejlighedsvis, uden at der meddeles 
nærmere begivenheder. Ikke længe før den tid, da 
kristenhedens skræk, den berømte mauriske hærfører 
Almansor, 988 gjorde sit tog mod Leon, der blev 

clesiæ divi Jacobi attributa 1024. — I begyndelsen nævner 
kong Alfons sig som proles Yeremudi (søn af Bermudes 2) 
„cam conjuge mea regina Urraca." 

^) unamquamque provinciam ecclesiis, sedibus et Episcopis 
perornatam. 

') Vistnok en skrivefejl i stedet for Lordomanorum. Et doku- 
ment fra 1112 i Esp. sagr. t. XXII, app. nr. II, siger, at dette 
indfald er fundet sted kort efter en biskops død, der hed 
Alfons, men nar? og hvem var den ny biskop, der blev 
slæbt i fangenskab og enten solgt som slave eller dræbt? 
Ti han synes aldrig at være kommen tilbage til Galicien. 

') ^u Ons på vestsiden af provinsen Pontevedra. 



86 

stormet og lagt i aske ligesom Astorga, blev også 
egnen om Lu go omtrent 984 hjemsøgt af fremmede 
folk, der landede på kysterne, trængte ind i byerne og 
plyndrede dem, samt gjorde al mulig fortræd^). ^Ue 
de gejstlige og alle de, som nøde de kirkegodser og 
jorder, som kaldes Comitater^), lovede at samle ind- 
byggerne fra omegnen i byen Lugo for at befæste den 
og forsvare den bedre, og den oven for omtalte biskop 
Hermenegild, der beklædte Lugo bispestol fra 951 
til 985, lovede på sin side at forblive i Lugo og leve 
med dem i et nøje samfund både i medgang og mod- 
gang ^). At der ved disse fremmede folk tænkes på 
Normannerne, ses tydeligt af dette dokument^), der 
kalder dem: „seviens gens Lothomauorum^. Den, der 
svigter, trues med stræng straf, med tab af ejendom og 
med legemlig tugtelse: „qui hunc placitum exesserit, 
careat omnem facultatem ipsam et domum ejus igne 
cremetur; hereditas vero illius detur a vobis^) cui 
volueritis, et insuper flagellis verberetur". Det synes 
altså, at man har tænkt på et snævrere forbund til at 
fjæme landeplagen^ der minder os om lignende for- 
eninger i middelalderen, t. eks. Yetheman og hans stal- 
brødre i Boskilde. 

En menneskealder efter, i året 1016^), altså under 



^) Esp. sagr. t. XL, p. 146: gentes extrangeras, que arribando 
å la costa y entrando en los pueblos los robaban, y hacian 
en ellos otros danos. 

') qae gozaban de las haciendas 6 tierras de la iglesia que se 
dician G o mit at o s. 

^) Smst.: comunidad estrechamente unida en lo préspero y ad- 
verso. 

^) Det findes i Esp. sagr. t. XL, p. 403 i Append. nr. 23. 

*) o: af biskoppen. 

*) Chron. Lasitanum i Esp. sagr. t. XIV, p. 404, æra 
1054 (1016). Tiden lader sig nogenlunde forene med Olaf 
den helliges tog omtrent 1014, og Dozy, Recherches II, 317 
flgl., slutter derfor, at det har været Olaf, der har ødelagt 
Tuy og givet anledning til bispedømmets henlæggelse under 



87 

Alfons den femtes regering (999 — 1027) skete der 
et anfald p& kysten af provinsen Braga, en del af det 
nnyærende Portugal, men som den gang hørte til 
kongeriget Leon, da Portugal først ved århundredets 
slutning fremstod som en ny stat. Den hele efterret- 
ning, vi have derom i Chronicon Lusitanum lyder så- 
ledes: „æra 1054 (1016) octavo Idus Septembris vene- 
runt Lormanes ad Gastellum Yermudij, quod est 
in Provincia Bracharensi. Comes tune ibi erat Alvitus 
Nuniz.'' Man ved altså slet ikke, hvorledes det gik 
Normannerne der, men rimeligvis have de kun gjort 
landgang og øvet strandhug for atter at drage bort, da 
krøniken vel ellers havde meddelt noget nærmere 
derom. Beliggenheden af Yermunds kastel lader sig 
nu næppe angive; det har rimeligvis været et ubetyde- 
ligt punkt, siden krøniken finder sig foranlediget til 
nærmere at beskrive, at det lå i provinsen Braga. 
Navnet synes at antyde, at det har været anlagt af 
Bermudes den anden (982 — 999), ti under Bermudes 
den første var de kristnes herredømme endnu ikke ud- 
bredt over denne egn. 

To år senere træffe vi en sværm Normanner, der 
rigtignok vare fra Normandiet, i Middelhavet ved Spa- 
niens østlige kyster. Deres anfører kaldes Roger*) 
og søn af grev Rodulf. I Barcellona var grev Rai- 
mond nylig død 1017*), og hans enke Ermesinda 
styrede riget for sin umyndige søn Berengar den 
første (1017—1035), men hun blev snart plaget af 



St. Jakob 1024. Alt dette er kan mulighed, og Dozys årstal 

for Olafs tog — 1012 — er urigtigt. 
1) Marca i Marca hispanica, Paris 1688, p. 429, tror, men 

urigtigt, at der skal læses Eichard i stedet for Rotger i 

Chronicon Ad em ar i, p. 104. (Pertz, Monum. Germ. t. 

IV.). Dozy, Recherches II, 856: Roger af Toeni, den 

spanske. 
•) Chronicon Rivipullense i Villanueva, Viage literario 

t. VI, p. 244. 



■ "^^j« m ' 



Maurerne, især Walien Ålmoodar i Saragossa'), og 
kaldte derfor NormannerDe til hjselp. Roger var ogs4 
Tillig dertil og gik frem med stort held. Ikke alene 
overvandt han dem i flere træfninger og slag, men ind- 
tog også flere af deres stæder, som Gerona og Tarrar 
gona. Der fortælles om ham det samme som om Tarik 
under hans erobring af Spanieu, at han søgte at ind- 
jage sine fjender så megen større skræk ved at lade, 
som om han og hans folk vare menneskeædere. Han 
lod nemlig i nogen tid daglig en Maurer dræbe, hugge 
i stykker og koge, derpfc lod han de kogte stykker bære 
hen til sine folk, ligesom for at de skulde spise dem. 
Til sidst lod han en af fangerne løhe, der da fortalte 
sine landsmænd dette. Herover bleve disse grebne af 
en sådan rædsel, at Almondar skyndte sig med at 
slutte fred med grevinde Ermesinda og betale hende 
en årlig skat*). Til belønning fik Roger hendes datter 
Stephania til ægte'). Alt dette skete 1018. Roger 
skal derpå være bleven i Spanien i 15 &r og udøvet 
mange heltebedrifter mod Maurerne; således skal han 
en gang tilligemed biskop Peter af Toulouse og 40 
mand være brudt gennem et baghold af 500 Maurer 
og have dræbt over hundrede af dem. Men da Spa- 
nierne med forræderi tragtede ham efter livet, ja over- 
faldt ham 1033 i St. Felix kirke og dræbte de fleste af 
hans mænd, forlod han Spanien og sin hustru og vendte 
tilbage til sin fader i Normandiet, hvor han ikke længe 
efter faldt i en kamp*). Hans enke Stephania ægtede 

■) Dozy, Rech.II, 353, nævner ham som Muset eller Uodjehid, 

fjrBte over Denia og BuleBrcrne, en stor Børøver, der havde 
ødelagt Piaa 1013 og hersket over Sardinien. 

') Om hele denne historie se i øvrigt Aflchbach, GeBchicht« 
der Ommajaden II, p. 315, og- Suhm, Hiat. af Danmark III, 
e. 606—507. Suhm kalder grevinden Ermenaede og Wa- 
lien Muset eller Mandir. 

») Chron. Ademari Cibar. hos Marca, p. 429. 

*) Dræbt af Boger af Beaumont (Dozj, Bech. II, 365). Doi; 
fortceller om en erobring afBarbattro 1064 efter Ibn-Hayan 



89 

derp& 1037 Garcia den tredie, konge i Navarra 
siden 1036. 

Lige indtil midten af det ellevte århundrede ved- 
bleve Normannernes hærgninger på de spanske kyster. 
St. Rosendo og Sisenand vare ikke de eneste biskopper 
i St. Jago, der i anledning af dem måtte ombytte 
bispestaven med sværdet. Biskop Cresconius (1048 — 
1066) opførte nye mure og tårne ^) for at forsvare byen 
St. Jago, fuldendte opførelsen af kirken Santa Maria 
og byggede det såkaldte Honesto (Ons) kastel til 
kristenhedens forsvar*). Han tog i det hele så ypper- 
lige forholdsregler mod Normannerne, at da de kom 
igen for at hævne de tidligere nederlag, lede de ny 
ved hans bestemte og modige optræden. 

Hermed synes de egentlige Normanneranfald at 
være ophørte'), der altså indtage et tidsrum af noget 
over 200 år (844 — o. 1050). Vel omtales langt senere 
angreb af nordiske flåder, der synes at kunne betragtes 
som en fortsættelse af disse, således som arabiske for- 
fattere også have gjort, men de hidrørte åbenbart fra 
de nordiske korsfarere, som de arabiske skribenter 
naturligvis ikke kunde adskille fra de hedenske vi- 
kinger, da de fore lige så grusomt frem som disse. 

Med megen iver dvæle næsten alle arabiske for- 
fattere ved en genstand, som kunde henføres til 



(s. 357 — 870), men det var også fra Normandiet, ikke fra 
Norden, at erobrerne kom. 

^) Esp. sagr. t. XIX, p. 194, efter Hist Gompostellana, 
p. 15 (1. I, c. 10): Levant6 muro8 y torres para defender 
la cuidad de Santjago. „Cresconius — suæ militiæ circum- 
specta strenuitate Normanos, qui hane terram invaserant, 
funditus exstinxit^. 

') Smst.: y labro el castillo Uamado Honesto para defensa de 
la Ohristiandad. 

•) Flere angreb ere mulig ikke omtalte. I Esp. sagr. t. XXII, 
app. nr. II af 1112, siges, at biskop Naustius af Tuy, der 
levede omtrent 926, gik i klostret Labrugia formedelst Nor- 
mannei'nes anfald, der den gang dog ikke kendes. 



90 

fablernes verden, dersom vi ikke fandt efterretningerne 
derom bekræftede ved mangfoldige vidnesbyrd endog 
fra kristne forfattere. Det er de berømte Herkules 
støtter^), der fandtes på øen ved Cadiz og i gamle 
dage skulle være rejste af Fønikierne, enten som et 
religiøst monument til ære for solen (Baal Hammar) eller 
som sømærke, fyrtårn, eller hvad inan nu har gættet 
på fra forskellige sider. Araberen Ibn el Wardhi*), 
der har benyttet nu tabte græske kilder, fortæller, at 
der var tre støtter *), hvoraf den ene strakte armene mod 
øst for at befale dem, der kom sejlende fra Middel- 
havet, at vende tilbage, den anden vendte hånden mod 
sig selv for at tilkendegive dem, at de skulde standse, 
og den tredie strakte armene ud mod vest for at vise 
den kommende fare. Andre Arabere*) meddele, at 
støtterne vare seks albuemål eller omtr. ni fod 
høje og bare på brystet en mystisk indskrift, sand- 
synligvis på fønikisk. De stode hvert på sit fodstykke 
og ragede højt i vejret, da fodstykkerne igen hvilede 
på fire runde piller af sten; disse hævede sig ti albue- 
mål op over havets overflade, havde hver femten albue- 
mål i omkreds og vare forbundne med jærnkæder og 



^) Om disse støtter se især Dozy, Recherches, II, 328, 329, og 
Append. nr. XXXY. Suarez de Sal a zar, grandezas y 
antiguedades de la ciudad de Cadiz, p. 149. Møvers die 
Phoenizier II, p. 525 flg., og Redlobs afhandling om Thule 
k. 1, not 4, der vidtløftigt forklarer støtternes oprindelse og 
hensigt. Formn. XI, 416: Erkules stolpar^ 

") I hans Margarita Mirabilium, udg. af Tornberg, I, 
p. 121. 

•) Dozy, Rech. II, 328 fg., nævner kun én støtte, en lang- 
skægget mand med bælte og forgyldt kappe til midt på be- 
nene; med den venstre hånd samlede han fligene mod sit 
bryst, med den højre holdt han en nøgle ud mod strædet. 
Nøglen faldt ned 1009 og afløstes af en stav. 

*) T. eks. Cazwini, Dimichki, Ibn-Iyas, anførte af 
Dozy, Recherches II, p. 329, og Append., p. XCII. Sml. 
Makkarri I, p. 78, 79. 



91 

bly. Det hele dannede en bygning uden indgang, 60 
(eller 100?) albuemål høj. Det synes, at Nordboerne 
have næret frygt for den tredie anselige støtte, der lige- 
som truende udstrakte sin arm mod dem, der kom fra 
yest, og deres overtro har måske i begyndelsen holdt 
dem tilbage fra at sejle ind i Middelhavet. Således 
fortælles der om Olaf den hellige^), at han lod 
sig afholde derfra ved i drømme at se en mand af et 
majestætisk, frygteligt ydre, der bød ham vende tilbage 
til Norge. Det har uden tvivl været frygt for støtten, 
der om natten har spøgt i hans sind. De arabiske for- 
fattere tale også om dens overnaturlige magt. En 
andalusisk geograf i det 12te århundrede, hvis navn vi 
ikke kende, forfatteren til Kitabul-ja'rafiyah*) fortæller, 
„at den skønne støtte på tårnet i Cadiz udøvede trold- 
dom over havet ved at vende sit blik og sin stav — 
altså en tryllestav — mod vest ud over søen." Denne 
fortryllelse ophørte, da støtten blev borttagen i året 640 
(o: 1145 — 46) af den oprørske admiral Ali Ibn-Isa 
Ibn-Maymun, der i borgerkrigene mellem Almora- 
vider og Almohader hævdede de sidstes magt, bemæg- 
tigede sig Cadiz og en tid lang herskede der sdm uaf- 
hængig fyrste. Han lod støtten nedtage, fordi han 
troede, at den var af purt guld. Det viste sig, at den 
kun var af bronce eller kobber, men skønt den — for 
ikke at angribes af søvandet — var tyndt beklædt med 
guld, havde dog guldet en værdi af 12,000 druarer'). 
Denne forfatter tilfiørjer følgende træffende skildring af 
Normannerne og deres skibe: „En gang plejede der 



') Olafs Sagji helga k. 25, hvor han siges at have set en 
mand: gofugligr ok |>ekkiligr ok ogurligr. Munch, det 
norske folks historie I, 1, p. 426, note 5, kalder støtten et af- 
gudsbillede. 

') Hos Gayangos history af the Mohammedan dynasties of 
Spain of Almarkarri 1, p. 79, 80. 

*) En druar var en persisk mønt, omtrent af en dukats værdi. 
Se Dozy, Append. nr. XXXV. 



92 

på havet at færdes nogle store skibe, som Andalusieme 
kaldte karakir eller korkur ^, forsynede med et fir- 
kantet sejl for til og et andet agter. De vare beman- 
dede med folk, der kaldtes Madjas, mænd af stor 
styrke, bestemthed og megen øvelse i sejlads, og som 
ved deres landgange på kysterne ødelagde alt med ild 
og sværd. De begik uhørte grusomheder og ødelæggel- 
ser, så at indbyggerne ved deres ankomst flygtede med 
deres kostbarheder til bjærgene, og hele kysten blev 
blottet for folk. Disse barbarers indfald vare periodiske; 
de fandt sted hvert sjette eller syvende år. Antallet af 
deres skibe var aldrig mindre end 40, undertiden steg 
det til 100; de ødelagde alt, hvad de fandt på søen. 
De kendte tårnet, som jeg har beskrevet, og følgende 
retningen, som støtten angav, vare de i stand til altid 
at finde indløbet til strædet, trænge ind i Middel- 
havet og ødelægge kysterne af Andalusien og øerne 
tæt der ved; undertiden udvidede de deres plyndringer 
lige til Syriens kyster. Men da støtten blev ødelagt på 
Ali Ibn-Maimuns befaling, som jeg allerede har om- 
talt, hørte man intet mere til disse folk, heller ikke 
bleve deres karakir sete i disse have, undtagen to, som 
forgik på kysten, det ene ved Mersal-Madjus (o: 
Madjushavnen) og det andet nær ved forbjærget A lag- 
har (o: Trafalgar)." 

Således have flere steder på kysterne fået navn 
efter Nordboerne, som Kasr-el-Madjus og Babul, 
Madjus eller Madjus port, som .den vestlige ende af 



^) Synes flertal af karkar, et „ikke arabisk" ord; G ay an- 
go s antager det for carica, carrica, caraca, i middelalderens 
latin : skibsladning, hvoraf uden tvivl må udledes det spanske 
cargar, at lade, og det spanske, portugisiske og italienske 
ord carraca, et skib. Dette kan være sandsynligt nok, men 
det ligger vistnok heller ikke iQærnt at tænke på en for- 
vanskning af det nordiske bark ar af barki, barke, stor båd 
Sml. Dozy, Recherches II, 338, der lader korkur svare til 
Bornernes navis longa, Islændernes långskip. 



r 



93 

Åzilahbugten blev kaldt, fordi nogle af deres skibe, der 
vare blevne knuste mod klipperne^). 

Mærkelig nok synes denne forfatter at antage en 
indflydelse af støtten, der er lige modsat den tidligere 
anførte, at den indgød Nordboerne frygt. Tværtimod 
synes de efter ham at have tabt lysten til at hjemsøge 
disse egne, da den var tagen bort. Heri ligger for- 
modentlig den sandhed, at den netop tjente til at vise 
dem den rette vej, når de havde overvundet den første 
overtroiske skræk, og at de altså savnede den, da den 
var forsvunden. Således bliver der overensstemmelse 
mellem de tilsyneladende modstridende efterretninger. 
Derimod kan den arabiske forfatters angivelse, at 
Nordboernes angreb ophørte på Ali Ibn-Maimuns tid 
1145, ikke være pålidelig, dersom han derved tænker 
på Normannerne, der allerede næsten hundrede år tid- 
ligere havde holdt op med at hjemsøge disse kyster'). 
Tænker han derimod på de senere hyppige angreb af 
korsfarere, der allerede øvede deres kamplyst mod 
Saracenerne på de spanske Araber, da er det så langt 
fra, at disse anfald ophørte i midten af det 12te år- 
hundrede, at de spores helt ind i det 13de. 

Tør man tro munken Mauritius'), da var der 
på hans tid endnu en støtte tilbage, som i sine hænder 
holdt en nøgle og en stav, og som vendte ansigtet mod 
Afrika, „ligesom for at betegne, at Cadiz er nøglen til 
Spanien" *). 

Sædvanlig kalde Araberne Nordboerne Mad jus. 



*) Albekri, lol. 77. Sml. Kruse, Ohronicon Varego-Russo- 

rum, p. 164. Omtalt ovenfor under det andet anfald. 
*) Munch, det norske folks historie I, 1, p. 425, note 5: 

„Det synes dog næppe rimeligt, at vikingetogene skulde have 

været fortsatte så længe, som det her siges". 
•) Franciskanermunk i Bergen, der rejste 1273. 
*) Mauritii itinerarium fol. 142 r« . Vi vide dog af Caz- 

wini t. II, p. 370, at den havde nøglen indtil 1009, og da 

først staven. 



94 

undertiden ogsi Rus, og det er et stort vidnesbyrd 
om de videnskabelig dannede Araberes indsigt i jord- 
beskrivelsen og kendskab til folkene, at de i Nord- 
boerne, der hærgede i Spanien, kunde genkende det 
samme folk, som de vare komne i berøring med i 
østen og der plejede at kalde Kusser^). Odins og 
Mohameds tilhængere mødtes i kampen ved det sorte 
Havs bredder og ved foden af Sierra Morena! 

Skønt Normannernes anfald ikke førte til ned- 
sættelser på de spanske kyster, som på mange andre, 
nærmest på grund af de krigerske indbyggeres forsvar, 
og altså kun kunde have forbigående virkninger, havde 
de dog indgydt så vel kristne som Mohamedaner en 
overordentlig rædsel for deres barbariske grusomhed. 
At man regnede efter disse begivenheder („Normanner- 
nes dage") som en æra, viser, hvor dybt de havde 
fæstet sig i erindringen. Herom vidne de samtidige 
dokumenter. Således hedder det i et sådant om kirken 
Sancta Maria de bonimento i Galicien fra 992^, 
at præsten Kristoffer havde svaret sin skyldige phgt 
af en ejendom, han havde fået, til herren Guttier og 
hans søn Munio „lige indtil Normannernes dage", da 
andre slægtninge opstode og ad rettens vej satte Munio 
ud af besiddelsen. 

At der vistnok i vore dage ikke findes noget spor 
af Normannernes ophold på spansk jordbund, intet 
mindesmærke, ingen stensætning, ingen gravhøj, ingen 



^) Munch, det norske folks historie I, 1, s. 425. 

^) Carta de ecclesia Sete. Marie de bonimento 992 i 
Gartulario de Superaddo siger i forfærdelig slet latin: 
ut Christoforus tenuisset ipsa kasa (!) et ipsos testamentes 
ad partem domini Guttier, ad faciendum ei obedientiam 
annis singulis secundum et fecit usque ad obitum suum. et 
post mortem d^^ Gutier adimplevit inde servitium et obe- 
dientiam ad filium suum d""" Munionem usque ad dies 
lormanorum et ab ipsis diebus erexerunt alios parentes 
(!) et miserunt ipsa kasa (!) in contentionem et tulerunt eam 
de jure istius Munionis. 



96 

forskansning, er naturligris en følge af deres korte for- 
bliven på disse fjæme kyster, på hvilke de ikke fik lov 
til at nedsætte sig varigt. 

Medens disse efterretninger, der her er meddelte, 
så godt som udelukkende skyldes de sydlandske, især 
spanske og arabilske kilder, er det særdeles mærkeligt, 
at de nordiske, navnlig vor rige sagaliteratur, som så 
gæme dvæler ved Nordboeres bedrifter i fremmede 
lande, næsten ganske tier om sådanne i Spanien. Den 
eneste beretning fra vikingetiden, vi have, er en lille 
bemærkning i Knytlinga saga *) : ^Ulf hed en jarl i 
Danmark. Han var en dygtig krigshelt*), han f6r i 
Vesterviking, vandt og ødelagde Gallizuland ') og 
gjorde der megen hærværk, hvorfor han blev kaldt 
Gallizu Ulf*). Han var gift med Bothild, en datter af 
Hakon Erikson Jarl." Saxe omtaler denne Ulf, Ulvo 
Gallicianus, som farfader til Erik Ejegods dronning 
Bothild^). Efter tiden kan han altså nok have været 
med på tog i Galicien i det Ilte århundrede, måske 
på biskop Cresconius' tid^). 

Derimod flyde de nordiske kilder så meget rige- 
ligere, når der bliver tale om en slags fortsættelse 
af disse vikingetog, nemlig korstogene fra Korden. De 
havde vel som oftest det hellige land til formål, men 
kom derved let til at berøre de spanske kyster, navn- 
lig de mohammedanske, der måtte indbyde korsfarerne 



*) Fornmanna Søgur XI, p. 302. 

^) hermadr mikill. 

*) En nyere Oodex har Vestr-Galicialand, hvilket godt kan 
passe, da Galiciens største kyststrækning vender mod vest. 

*) Sådanne navne efter steder ere hyppige i sagaerne. Hrafn 
Holmgardsfari (Form. Søg. U, p. 95). Hrafn Hlymreksfari 
(Landnåma, p. 129). Sigurdr Jorsalaiari o. s. v. 

») Saxo ed. Miiller, lib. XII, pag. 596 .... Botilda, quæ Ulvon 
Galliciano ex filio Thrugoto neptis obvenerat. Thorgod var 
berømt for sit skønne ydre. Af sin fagre hud fik han til- 
navnet Fagrskinna. 

•) Herpå gætter Dozy, Recherches II, p. 330, 831. 



96 

til allerede her at give prøver pk deres korstogyiver, 
ligesom de hjemme ofte gjorde korstog mod øst 
mod hedningene omkring Østersøen, Vender, Ester og 
Finner. 



3. Nordboernes korstog. 



Medens de spanske forfattere s& godt som iagttage 
fuldkommen tavshed om disse tog, give derimod de 
nordiske sagaer rigelige efterretninger om dem og fuld- 
stændiggøre således hines fra vikingetiden, af hvilke de 
altså kunne hetragtes som en fortsættelse. 

Det var naturligvis den vestre vej (Vestrvegr) 
over Nordsøen langs med Frankrigs og Spaniens kyster, 
som de Nordboer fulgte til det hellige land, der kom 
tdl at berøre Spanien og Portugal. Denne vej frembød 
sig som den bekvemmeste, især for de Norske, da den 
lod sig helt igennem gøre til søs, om den end var læn- 
gere end den østlige f Austrvegr) og krævede større ud- 
rustning og udgift, hvorfor kun konger og fyrster 
kunde tænke på at vælge den; men den lokkede igen 
så vel ved sine mange farer og æventyr, som og ved ud- 
sigten til et rigt bytte fra Maurerne i Spanien og 
Afrika. Der blev dog ingenlunde altid gjort forskel 
mellem de kristne og mauriske kyster, så at også hine 
bleve hjemsøgte. 

1 (1014). Olaf den hellige er den første nordiske 
konge, der besøgte Spaniens og Portugals kyster, som 
det synes, på en rejse til det hellige land. Det var i 



•^ 



97 

de syy &r, han £6r omkring som yngling på yikingetog, 
inden han blev konge i Norge, at han hjemsøgte Ey- 
ropas Testlige kyster. Fortællingen om dette tog er 
bleven så udsmykket ved fabelagtige sagn^), t. eks. om, 
at han fældede hayfruen (margygr') og vildsvinet, og 
bestemmelsen af stederne, der nævnes, er så vanskelig, 
at dens historiske betydning er bleven stærkt rokket. 
Men fordi man tager fablerne som fabler og det æven- 
tyrlige som æventyr, kan grundlaget, således som det 
oprindeligt fremtræder i de bedste kilder'), være ganske 
historisk. 

Sammenstilles disse hovedkilder, lyder beretningen 
således: Olaf sejlede fra England sønder ud over 
havet og holdt en træfning i Bings fjord; han tog 
og nedbrød en vikingebefæstning på højene (å H6li 
eller Holunum)^). Derpå drog han vester ud med sin 
flåde til Grislepolle, hvor han sloges med vikinger 
ved Vilhelmsby og vajidt sejr. Derefter stred han 
vester i Fetla fjord, og der fra sejlede han helt syd 
efter til Seljepolle, hvor han holdt et slag og indtog 



^) Disse sagn findes i et yngre håndskrift af Olaf den helliges 
saga, der er benyttet i Fornmanna Søgur IV, p. 65—68, 
og i det samme steds tilføjede tillæg efter Flatøbogen, der 
findes Form. S. V, p. 160 — 165, men disse fabler ere åben- 
bart senere opdigtelser for at forherlige den navnkundige 
nordiske kongehelt, i lighed med, hvad der siden fortaltes i 
Norge om hans sejre over jætter og trolde. At de nævnte 
fabler ere af senere oprindelse, ses tydeligt deraf, at de 
slet ikke findes i de ældre håndskrifter af Olaf den helliges 
saga. Heller ikke meddeler Snorre dem, se Heimskringla 
U, p. 16—17. 

*) Af mar, digterudtryk for hav, og gygr, jættekvinde. 

*) Snor re, Olaf den helliges saga, kap. 15 — 17; Fagrskinna 
k. 86, og Saga Olafs hins helga i Fornmanna Søgur 
IV, p. 54 — 55. Olafs Saga helga hin meiri k. XXI, p. 
22, udg. i Kristiania; Olafs Saga hin minni k. XVII, p. 
14. Sml. Plateyarbok II, k. XXVU, p. 29. 

*) Fagrskinna, k. 86, har å Hæli, og at der var danske med: 
tar våru Danir fyrir. 

7 



98 

en Btor og gammel stad, som bed Grunvaldsborg; 
der tog han også til fange en jarl Geirfinn (GeirfiSr), 
der herskede over staden og måtte udløse sig med 
12,000 guldpenge. Derefter styrede han vester til 
Karl så, hærgede^) og holdt slag. Da han lå længe 
i Karlså og ventede på bør for at sejle ud til Njør- 
vasund eller Gibraltarstrædet og der fra til Jerusalem, 
havde han den mærkelige drøm, der bragte ham til at 
vende om til sit fædreland. 

Disse stedsnavne ere nu såre vanskelige at påvise 
og have stedse sat historieskrivernes skarpsindighed og 
flid på en hård prøve ^), uden at det dog endnu er lyk- 
kedes at få sagen tilstrækkelig oplyst. De fleste^) have 
henført dem til det vestlige Frankrig, navnlig Bretagne; 
Bingsfjord bliver da bugten imellem Normandiet og 
Bretagne, og Karlså floden Garonne. Hovedsagen 
bliver naturligvis at bestemme disse to yderpunkter, 
da disse atter bestemme, på hvad strøg de mellem- 
liggende ere at søge. Men kunne disse navne anses 
for pålidelige? Ere de virkelig de indfødtes geografiske 
navne, der på grund af Nordboernes ubekendtskab 
med disse fjæme egne hos dem kunde fremtræde i 
mere eller mindre forvanskede former, eller ere de 
givne af Nordboerne selv som betegnende benævnelser, 
således som t. eks. Njørvasund? Det første synes 
rimeligst, da de forbleve længe i disse egne og altså 
ikke kunne have undgået at lære de indfødtes benæv- 
nelser at kende; heller ikke meddeles noget som helst 
særeget i beretningen, der kunde foranledige dem til at 



*) Smst. tilføje/: på begge sider af åen, tveim megin årinnar. 

') Se de vidtløftige artikler om disse navne i det geogra- 
fiske register til Fornmanna Søgur i 12te bind, især 
GrislepoUe. 

•) Torfæus, hist. Norv. III, p. 29, Schøning på kartet til 
Heimskringla III, Aals overs, af Snorre I, 190 og 191, N. 
M. Petersen i registret til Fornm. S., Munch, det norske 
folks hist. I, 2, 8. 505, note 2. 



99 

give særegne navne. Endelig vidner det om nøjagtig- 
hed i det hele, at Sighvat Skjald, af hvis drapa for- 
tællingen i sagaen er tagen, nævner i hvad orden 
hvert slag blev holdt. Da han var en søn af den 
Thor, der havde fulgt Olaf på en del af hans tog^), 
havde han altså fortællingen fra første hånd. Det er 
da næppe rigtigt, hvad Norges lærde historieskriver 
påstår^), „at det er tydeligt, at de historiske sagaer 
ikke have haft anden beretning for øje, end de fabel- 
agtige^, og at han på grund heraf forkaster beretningen 
OQi Olafs ophold i Karlså som et æventyr. Han får 
da ud, at „Olafs hele ekspedition reducerer sig således i 
virkeligheden kun til et hærgetog langs kysterne af 
Bretagne og til dels til Poitou." Men ligesom de her- 
for anførte grunde kun ere lidet afgørende, således er 
det heller ikke muligt at påvise et eneste af de an- 
førte steder med nogen som helst sandsynlighed på 
Frankrigs vestkyst, ja der findes ikke engang nogen 
som helst navnelighed*). 

Antages derimod sagaernes samstemmende vidnes- 
byrd for pålideligt eller i al fald sandsynligt*), bringer 
den umiddelbare forbindelse mellem Karlså og Njørva- 



') P. E. Muller, undersøgelse om Snorrps kilder, s. 234, i 
videnskabernes selskabs afhandlinger U, 1824 

*) F. A. Munch, det norske folks historie I, 2 s. 505, note 2, 
anfører, at skjaldene tie derom, at hverken kampen i Selje- 
poUe eller i Karlså gives noget tal, at anordningen og tids- 
regningen er forvirret o. s. v. Tvært imod nævner slqalden 
udtrykkelig kampen i SeljepoUe som den trettende. Om 
opholdet i Karlså siger Saga Olafs hins helga k. 87, bestemt: 
ætladi hann })å at sigla til Njørvasunda ok |)adan ut i 
Jorsalaheim. 

•) Werlauff, s. 41, er derfor meget tilbøjelig til at henlægge 
stederne til Spaniens og Portugals kyster. 

^) Se Symbolæ ad historiam antiquiorem rerum 
Norvegicarum, udg. af Munch, Kristiania 1850, p. 17: 
Olavus interim Britones debellat, et usque Hispaniæ 
part es profectus, ibique clarissimos suæ victoriæ titulos 
relinquens, "rediit in Daniam etc. 

7* 



100 

sund til nødyendig at antage, at disse to stedsbestem- 
melser ligge i nærheden af hinanden. Det er yistnok 
bevist af den lærde Dozy^), at Karl så må være bug- 
ten ved Cadiz; men er dette tilfældet, synes det rime- 
ligst at søge de øvrige steder på Spaniens vestkyst, da 
der ellers , vilde blive alt for stor afstand mellem dem. 
Olaf sejlede syd over havet til Bing sfj ord, et nayn, 
der godt kunde passe på det biscaiske hav på grund af 
åen runding, det danner, og som vel bedre passer 
herpå end på bugten mellem Normandiet og Bretagne; 
Grislepolle vest der for kan være havnen Castropol 
i Asturien tæt ved grænsen af Galicien, hvorpå der 
X)gså tidligere er blevet gættet; oven for ved Bio Eo 
ligger omtrent i en mils afstand Yillamea, der kunde 
sammenstilles med Vilhelmsby; atter vesten der for 
Fe ti af jord, der kan antages at være den store fjord 
ved Flavium Brigantinum. nu Betanzos, sydost for 
Coruna; syd der for Seljepolle, måske Cilenorum 
aquæ hos Bomerne, nu Guardia ved Minhos udløb; 
da det oldnordiske pollr betyder vandhul, inderste vig 
af en næsten indelukket bugt, kan det nordiske nayn 
ligefrem være en oversættelse af det gamle latinske^). 



*) Rech. II, 326—829, viser: *) at der ikke boede hedninger 
ved Garonne, men ved Cadiz, nemlig Maurer; ') at ingen 
kunde vente på god vind til Jerusalem ved Garonne, men 
ved Cadiz; ') at hele det æventyrlige ikke passer på Frank- 
rig, der var Nordboerne vel bekendt, men på Blåmændenes 
land, der for dem ligesom for Romerne (Silius Italiens: ter- 
rarum finis Gades) var verdens ende ; ^) at navnet Karlså let 
kan være givet bugten ved Cadiz efter den navnkundige 
billedstøtte af en ni fod høj mandsskikkelse, der gjorde så 
meget indtryk på Nordboerne (Olafs drøm). 

') Riant, Skandinavernes korstog og andagtsrejser til Palæ- 
stina, s. 100, lader Seljupolle betyde vigen ved Sil, et 
navn, som fra Minhos største biflod overførtes på selve 
Minho. Han antager, at Gunvaldsborg er Tuy, og at 
dens ødelæggelse af Olaf foranledigede dets bispesædes for- 
ening med St. Jago. Ved Karlså kunde også tænkes på 
Du er o, på grund af Oportos gamle navn Fortus Cale. 



jt^k^m 



101 

&anYaldsboTg tæt der yed kunde mulig forbindes 
med GundisalvuB (Qonzalo), navnet på den statholder 
eller greve af Galiden, der 969 tilintetgjorde Norman- 
neme. Når det i den med fabler stærkt blandede 
saga hedder, at han drog syd tilKarlså og stred med 
de hedenske folk, da er retningen rigtigt angivet for 
at sejle til Cadiz, og med de hedenske folk er der 
kim tænkt på mahomedanske, der den gang boede i 
Sydspanien og altid betegnes som hedenske af Nord- 
boerne. Spanien nævnes endog udtrykkelig anden steds 
i Olafs saga^), da Sigurd Syr havde hørt tale om 
Olafs bedrifter der. 

Man har søgt bekræftelse for at toget ikke gik 
ud over Frankrigs kyster, i sagaens ord: „Kong Olaf 
havde nu to somre og en vinter fejdet vester i Val- 
land^)** og ment, at Val land kun betød det vestlige 
Frankrig. Dette kan ingenlunde betragtes som noget 
afgørende, da Yalland næppe i den ældste tid har haft 
en så bestemt betydning; det forekonmier således oftere 
om de nuværende Nederlande*), og da det betegner 
„Galemes eller Kelternes land," synes det i begyndel- 
sen, da de geografiske begreber endnu vare i deres 
barndom, temmelig ubestemt at være brugt om de 
vestlige kystlande, der vare beboede af keltiske folk. 
Desuden havde Olaf på dette tog jo også hærget på 
Frankrigs vestkyst, det senere Yalland, og haft sit 
tilhold i Normandiet, der også regnedes med til Yal- 
land. 

Hvad tiden angår, da har man gjort indvending 
mod, at toget varede i to somre og en vinter, og an- 
taget det for alt for længe; men da det er historisk 



') Saga Olafs hins helga k. 49: Nu er Sigardr hafdi heyrt 
sagt fra bardagum |>eim. er Olafr hafdi haft i Aastrløndum 
ok i Sudrriki, i Germanli ok vestr å Spania. 

*) Snorre, k. 19. 

*) N. M. Petersen, gammelnordisk geografi s. 31, 98, 262 og 
268 o. 8. V. 



102 

afgjort, at Olaf 1013 kom til Normandiet og først 1015 
forlod det for at vende tilbage til England og der fra 
til Norge ^), kan tiden ikke være til hinder. Rimeligvis 
bliver 1014 det årstal, der passer til hans hjemsøgelse 
af de spanske kyster. 

Medens de fleste tidligere historieskrivere^) lode 
hele Olafs tog foregå på Frankrigs vestkyst, antydede 
nogle dog muligheden af Spaniens*). En nyere for- 
fatter*) har henlagt alle de nævnte steder på Frankrigs 
kyst, undtagen Seljepolle og Karlså, som han fandt i 
Spanien. Den fortløbende række af begivenheder, der 
uden nogen afbrydelse følger navnerækken, de påviste 
navneligheder og de angivne retninger passe efter det 
her udviklede bedre på Spaniens kyst. I øvrigt ind- 
rømmes villigt, at slutningen er usikker, når grund- 
volden, hvorpå den hviler, er usikker, og at det højeste, 
der kan ventes, er rimelighed og måske sandsynlighed. 

2) \W1. Der hengik nu næsten et århundrede, 
inden vi træflfe Nordboer ^), der droge ad søvejen til det 
hellige land. At der har været folk fra Norden på 
den flåde, som Guinemer af Boulogne samlede ved 
Nordsøen^) og førte gennem Gibraltarstrædet til 



^) Munch I, 2, 8. 504 og 512. Indvendingen har han fremsat 

8. 605, note 2. 
*) Torfæus, hist. Norveg. UI, p. 29, Schøning, kartet til 

Heimskringla, N. M. Petersen i geogr. register til Forn- 

manna S., Aals oversættelse af Snorre, p. 190 og 191. 
•) Schøning i sin Chronologi foran Heimskr. II, siger: forsan 

et Hispaniam; Werlauff, s. 41. 
*) Riant, s. 99 og 100. -* 

*) De spanske krøniker tale meget ubestemt om de fremmede 

sørøvere: Hist. Compostell. 1. II, c. 23: Anglici vel 

Normanigenæ. 1. I, c. 76: Anglici piratæ (1111), måske 

af mangel på geografisk kundskab. 
*) Albertus Aquensis 1. VI, c. 55 (Bongars, p, 200): Ex 

Flandria, Antverpia, Tyla, Frisia. Ordericus Vitalis 

1. X, t. IV, p. 70: Ex Anglia et aliis insulis Oceani. 

Eiant, s. 188 flg. 



103 

T ar sus for at understøtte korsfarerne på det første 
korstog 1097, er utvivlsomt, da der nævnes folk fra 
Thule deriblandt. De havde omtrent „otte" år i for- 
vejen forladt Norden, men havde som ægte vikinger ud- 
plyndret og brandskattet alle de kyster, der lå på der^s 
vej, og således samlet sig meget bytte og store rig- 
domme. Sikkert ere da Spaniens og Portugals kyster 
blevne hjemsøgte af disse Dan o -Friser, der længe 
sværmede om i Middelhavet, især i det græske arki- 
pelag. 

3) Ilts. En ny flådes ankomst til Jaffa i foråret 
1106 omtales ligeledes af Albert af Achen ^), der ud- 
trykkelig siger, at folk „fra de Danskes kongerige 
havde sluttet sig til den", „at de vare komne „fra de 
Danskes fjærne land'' o. s. v. De må altså også 

have sejlet langs Spaniens kyster og igennem Qibraltar- 
strædet. 

4) 1113. Det første korstog, der selvstændigt udgik 
fra Norden, var Skofte Agmundsøns af den mæg- 
tige Arnungaæt^), den mest ansete i Norge. Skofte, 
der boede på den lille ø Giskø ved Søndmør, var 
bleven uenig meå kong Magnus Barfod om noget 
danafæ^) og forlod derfor i avgust 1102 Norge med 
sine tre ældste sønner^ Finn, Agmund og Thord, 
og fem skibe. De overvintrede i Flandern, og næste 
vår 1103 sejlede de vest om Frankrig og igennem 
Njørvasund til Italien. Skofte døde i Rom, og alle 
hans tre sønner delte hans skæbne på, rejsen. „Folk 
sige, melder sagaen, at Skofte er den første Normand, 
der har sejlet gennem Njørvasund, og blev denne hans 
rejse såre berømt«*). Man har endog villet forklare 



*) Alb. Aquens. 1. X, c. 1—4 (Bong. p. 346 og 347). Riant, 

s. 226 flg. 
^) Dens stamtavle findes i Fagrskinna k. 215. 
) Magnuss saga Berfætta k. 38 i Fommanna S. VII, 64 
*) Fomm. S. VU, p. 66: |>at er søgn manna at Skopti hafi 

fyrstr siglt Nørfasund nordmånna, ok vard su ferd hin frægsta. 



8 



r ^Ji mJJL'm'miBf 



104 

oprindelsen af navnet Njørfasond således, at Skopte og 
hans sønner skulle have kaldt det efter et lille sund i 
hjemmet, nemlig Nørfisund mellem Norfø og fast- 
landet, en halv norsk mil fra Giskø. Det er dog 
ganske usandsynligt, at der ikke skulde have været 
Normænd blandt de mange nordiske vikinger, der i de 
forløbne århundreder vare komne gennem G-ibraltar- 
strædet, og sandheden kan da kun være, at Skofte har 
været den første af de norske korsfarere, der ere sejlede 
gennem strædet på et korstog, som udgik umiddelbart 
fra Norge selv*). 

6) 1M8— IIM. Af de tapre krigere, som Skofte 
havde med sig, kom nogle tilbage fra Palæstina og 
Konstantinopel, og deres fortællinger bidroge meget til 
at vække lysten så vel hos konge som folk til stordåd. 
Magnus Barfods unge søn Sigurd, der kun 13 år 
gammel var bleven konge ved faderens død 1103, blev 
greben af begejstring og forberedte et tog, der kom til 
at fordunkle alle andre korstog fra Norden og gjorde 
den unge konge berømt ved tilnavnet Jorsalafar. 
Vi have meget fuldstændige efterretninger om dette 
tog — som folkets stolthed har foreviget — ikke blot 
i de nordiske, men og i fremmede vidnesbyrd*). Nor- 
den træder ind i hine verdenshistoriske begivenheder 
og får sin plads blandt folkene i korstogenes blom- 
stringstid. Jerusalem var nyUg erobret ved det første 
store korstog, og Erik Ejegod havde på sit triumftog 
modtaget de største æresbevisninger. Alt måtte op- 
flamme en ung, ærgærrig fyrste. Lyst til ære, ikke til 



1) Munch, I, 3, 8. 588. 

') Af disse må mærkes William af Malmesbury de 

regum Anglorum, udg. af Hardy, London 1840, der omtaler 
Sigurd Jorsal. som samtidig; han døde 1141. Orderic. 
Yitalis, født 1075 i England, munk i Normandiet, historia 
ecclesiastica ; Foucher af Chartres, hist. des Croisades, 
Vilhelm fraTyrus, Albert fra Achen o. s. v. De by- 
zantinske kilder ere derimod tavse. 



105 

ligdomme, som nogle urigtigt angive^ har yæret driv* 
§æder til toget ^), der afgjort var et korstog med det 
hellige land til formU'), De vidtløftige udrustninger 
begyndte om vinteren 1104 og bleve først fuldendte 
om sommeren 1107; de modtoge altså næsten fire år. 
Om efteråret 1107 drog den 17årige Sigurd bort 
fra Bergen med 60 store skibe og 10,000 prøvede 
krigere. Den første vinter tilbragte han i England; om 
y&ren 1108 kom han langs med Frankrigs kyster, men 
havde uheld med vind og vejr, så at han først hen på 
efteråret ankom til G-alicien, den hellige „J^obs 
land^. Her landede han rimeligvis i Ferrol, hvor 
pilegrimmene sædvanlig plejede at gå i land. Da han 
besluttede at overvintre her, kom han overens med 
statholderen i Galicieu om, at han for betaling skulde 
forsyne Normændene med fødemidler, hvorimod disse 
skulde omgås fredeligt med indbyggerne. Men da julen 
kom, slap forsyningen op, og torvet blev tomt; ti, sige 
sagaerne udtrykkeligt, „landet er ufrugtbart og fattigt 
på levnetsmidler" '). Galicien, der endnu i vore dage 
ikke frembringer det fornødne kom til eget forbrug og 
på grund af sit koldere klima ikke sydfrugter, var den 
gang vistnok slet dyrket^), da det var blevet ødelagt 
både ved lenskrigene og ved Normannernes og Araber- 
nes plyndringer. Da overenskomsten nu altså var 
brudt, og de Norske vare nødsagede til at tage selv, 
opfordrede kongen dem til en rask og hæderfuld be- 
drift. De svarede ham med bifaldsråb og gik pludselig 



^) Snorre, fleimskringla, Sigurd Jorsalafars Saga, k. 1 
og 2. Munch, det norske folks historie I, 3, s. 570 flg. 

') Morkinskinna, fol. 25. 

*) H eim skrin gi a,, Sig. Jorsal. S. k. 4; (Fornm. S. VII). 

*) W er la uf f, i annaler for nordisk oldkyndighed, 1836— ^37, s. 
42 og 43. Hermed stemmer allerede Strabos beskrivelse af 
det bjærgfalde nordlige Spanien. Orkneyinga Saga. p. 
278, omtaler også Galiciens ufrugtbarhed. 



106 

løs på grevens egen borg^). Ovemimplingeh lykkedes, 
da greven kun havde få folk hos sig. Selv reddede 
han sig med nød ved flugten; Sigurd gjorde stort 
bytte, både af levnetsmidler og andet gods, som han 
lod føre om bord på skibene, og mange fanger, som 
siden bleve udløste*). 

Det var nu ikke rådeligt at dvæle her længere. 
Tidlig om våren 1109 drog han langs med kysten af 
det nuværende Portugal og mødte en stor maurisk 
flåde på 70 rofartøjer eller galejer, der flakkede om på 
sørøveri. Skibene vare meget store og besatte med tre 
rækker rorkarle. Skønt de så farlige ud at give sig i 
kast med, angreb Sigurd dem dog, idet han sagde, at 
det traf sig godt, ti nu kunde folk på den kant få at 
se, hvorledes Normændene forstode at slås. Efter en 
hård kamp ryddede og tog han otte af skibene, der 
havde kostbare ladninger; de andre flygtede efter stort 
mandefald. Det var det første slag, han holdt med 
hedenske mænd, siger sagaen, der kalder Mohame- 
daneme hedninger. Han landede nu ved Cintra*), 
som tillige med Lissabon og Santarem 1093 vare blevne 
erobrede fra Maurerne*), men som året før — 1108 — 



*) Werlauff, s. 42, anfører Ihre, Peregrin. gent. sept. in 
Græciam, I, p. 8: at det har været Compostella, hvilket har 
megen rimelighed, skønt Hist. Gompost. vel i så fald 
havde omtalt det. 

^) Dette Endes alene i Fagrskinna, k. 242, der kalder landet 
Jakobsland og betragter det som et andet land end Spa- 
nien ; ti det hedder i begyndelsen af k. 243 : At næsta våri 
eptir byrjadi Sigurdr konungr ferd sina vestr til Spania- 
lands. Pagrskinna har flere fejl, idet den sætter kampen 
med rofartøjerne efter slaget ved Lissabon, som den regner 
for den 'første kamp, og glemmer helt Ointra. Morkin- 
skinna har den rette orden efter Halldor Skvaldres vers, 
men har ved en skrivefejl 7 i stedet for 70 skibe. 

*) Ikke langt nordvest for Lissabon, noget inden for Cap la 
Eoca. Nogle have urigtigt antaget det for Santarem. 

*) Herculano, hist. de Portugal, I, p. 217. 



107 

yar bleyen tagen tilbage *af disse, og hvorfra de foretog 
ødelæggende plyndretog mod de kristne. Det var en 
selvfølge, at Sigurd som korsfarer anså sig forpligtet 
til at hjælpe de kristne mod de vantro. Han indtog 
kastellet og tilbød de fangne Maurer livet, dersom de 
vilde lade sig døbe, men da de afsloge det, lod han 
dem alle nedsable, således som det var korsfarerskik. 
Ved denne våbendåd, siger sagaen, erhvervede han sig 
hele kristenhedens taknemlighed foruden stort bytte. 
Det var dog kun slottet, han indtog, ikke byen Gintra, 
som først næste år blev indtaget af grev Henrik af Bur- 
gund, der var den første greve af Portugal som vasal 
af kong Alfons den sjette af KastiUen siden 1096. 
Der fra drog han til Lissabon, der i sagaen kaldes 
„en meget stor borg i Spanien, som er en halv kristen, 
halv hedensk stad; den danner grænsen mellem de to 
folk, ti på den anden side er alt hedensk''. Tajofloden 
dannede altså den gang grænsen.' Ved Portugals nu- 
værende hovedstad vandt Sigurd også en sejr over 
Maurerne og gjorde stort bytte, men staden selv ero- 
brede han ikke, da den først blev indtaget af de kristne 
under Alfons erobreren 1148; derimod kan han have 
erobret et kastel^) i nærheden af byen. 

Fra Lissabon sejlede Sigurd langs med vestkysten 
af det „hedenske'' Spanien og indtog en borg, der i 
sagaerne og Halldor Skvaldres drapa kaldes Alkassa 
eller Alk as si, vistnok Aljesur på vestkysten af Al- 
garve, der bedst passer ved sin beliggenhed mellem 
Lissabon og Njørvasund *). Borgen blev plyndret og 



^) Fagrskinna, k. 243, har nemlig: ok vann hann borgina o: 
ved Lissabon.'' 

') Om Alkassi mange gælninger: Thorlacius i fortalen til 
Heimskringla t. lU, s. XXI: Alcazar på vestkysten af Fez, 
Schøning, Ihre og Werlauff: Algeciras i Andalusien; 
Schløzer, nord. G-esch., s. 542: Alcazer do Sal nær Setu- 
bal; Ugel. Dozy II, 342; Munch I, 3, s. 574, note 2, gør 
med rette opmærksom på, at det ikke behøver at tages 



108 

her foregik grusomheder, hyoi'oTer „de hedenske kvin- 
der måtte græde blod"; alt, hvad der ikke reddede sig 
red flugten, blev nedhugget ''. Således øvede Sigurd 
sig ret i kristelig korsfarerfærd og forøgede den rædsel, 
der med så god grund herskede hos Maurerne for 
Madjus. Nu styrede han gennem Njørvasund, hvor 
han blev angreben af en stor flåde med mauriske 
sørøvere og atter vandt sejr. 

Toget gik nu øster på ind i Middelhavet „langs 
med det sydlige Serkland^) eller Saracenerland, 
hvilket Sydspanien eller Andalusien den gang lige så 
godt kunde kaldes som det nordlige Afrika eller Ma- 
rokko. Han ankom til Formentera, en af de 
pithyusiske øer, hvor blåmændenes *) og Saracenernes 
sørøvere havde deres smuthul i en hule') i et stejlt 
bjærg. Foran hulen havde de et brystværn af sten, 
og ved en tværmur havde de delt hulen i to rum, 
hvoraf de vistnok brugte det inderste til gemmested 
for deres bytte. Forgæves forsøgte Normændene på 
at komme op til dette næsten utilgængelige sted; hed- 
ningene hånede dem med skrig og svingede kostbare 
stoffer og pragtfulde ting ud over muren for at tirre 
dem. Sigurd fandt da på at lade to barker eller store 
skibsbåde fylde med væbnede mænd og med stærke 
tove hidse ned fra bjærgtoppen Hge over hulen. Mæn- 
dene i båden sendte derpå en sådan regn af pile og 
sten ned over hulens forsvarere, at de måtte trække sig 
tilbage ind i det indre af hulen. Normændene trængte 



øom egennavn, da det arabiske ord Al-Kas^ betyder borg, 
fæstning, hvilket Nordboerne kunne have taget som et 
egennavn, medens det altså egentlig kun betyder en borg i 
denne egn. 

^) Serkland brages om alle lande, der stode under kalifatet, 
således også om Syrien. 

*) Blåmenn, sa&dvanlig negre, også alle folk af mørk farve. 

') Diodorus Siculus 1. XIII, c. 40, taler allerede om hulerne 
på Formentera som beboede. 



109 

nu ind i den, men hedningene forsvarede sig tappert 
inden for den indre mur. Da lod Sigurd et stort bål 
antænde yed indgangen til hulen; en del af røverne 
kvaltes i røgen, og resten, der søgte at undkomme, 
faldt for Normændenes sværd. Ikke en eneste und- 
slap. „Få hele toget gjorde man intet steds så stort 
bytte som der". 

Derpå hærgedes Iviza og Minorka, ja endog 
Mallorka^), den største af disse øer. Toget fortsattes 
til Sicilien og det hellige land. 

6) 1111. Uagtet den store berømmelse, som Sigurd 
erhvervede ved dette korstog*), måtte have opfordret 
de norske høvdinger til at følge hans ^ eksempel, ja vel 
nærmest kongerne i Norden til ikke at stå tilbage 
for ham, hengik der dog det meste af et halvt år- 
hundrede, inden noget sådant tog gjordes, og grunden 
dertil var nærmest, at den næste tid var en svagheds- 
periode i Norden, da alle tre riger vare optagne af 
tronstridigheder og borgerkrige. Det er en vildfarende 
og fabelagtig beretning, der fra en fransk krønike') er 
gået over i en portugisisk*), og derfra igen er kommen 
til Norden^), at en dansk eller norsk konge fulgte med 
de korsfarere fra Ehinen, Schelde og England, som 



^) Mallorka (M^jorica) omtales ikke i de nordiske sagaer, men 
i Oonquista de Ultramar 1. III, c. 113, og Eos Wil- 
liam af Malmesbury V, c. 410, p. 630, der tilføjer, at 
Sigurd efterlod de erobrede øer til grev Vilhelm den femte 
af Montpellier, der 1114 gjorde et tog for at underkaste sig 
dem,' men Araberne toge dem igen ved forræderi af Q-enue- 
seme 1117. 

^) Snorre III, p. 248. 

^) Den upålidelige Alberic, munk i abbediet Neufmoutiers 
ved Huy, men bekendt som A. fra Trois-Fontaines : „kongen 
af Norge, som var med dem" (Alberici Chronicon , p. 316). 

*) Bernardus de Brito, Monarchia Lusitanica X, c. 26 (t. 
ni, f. 167, v2.). 

*) Canisius, Opus Chronolog., p. 666. Fabricius, Orig. 
Saxoniæ, p. 540, og mange senere (se Eiant, s. 305). 



110 

erobrede Lissabon den 12te oktober 1147. Sandsyn- 
ligvis er det kun en genklang af den berømmelse, som 
Sigurd Jorsalafar vandt her ved denne stad, ti ingen 
nordisk konge har kunnet være der på den tid. Når 
en anden fortælling^) synes at kunne tale derfor, nem- 
lig at 70 skibe fra Norden 1144 gjorde landgang i 
Portugal og i forening med kong Alfons den første 
erobreren (1112 — 1186) angrebe Lissabon, men for- 
gæves, da det er godtgjort, at disse Nordboer vare 
franske Normanner og altså fra Normandiet *). 

Derimod omtale de spanske krøniker, at der i den 
første halvdel ai det 12te århundrede skete hyppige, 
ja årlige tog af Normanner og Franske" '), uden at 
nævne anførerne for dem. De arabiske forfattere sam- 
stemme med de spanske i. at disse tog gentoges med 
bestemte mellemrum, ja næsten hvert år*), og nævne 
udtrykkelig øen Sal ti s nær ved Huelba som et punkt, 
hvor de plejede at komme og plyndre^). 

To år efter Sigurd Jorsalafars tog omtales 1111 nor- 
diske og eng'elske sørøveres ankomst til Galicien^), og 
der siges, at de vare på vejen til det hellige land^). 
Der herskede netop den gang — da Alfons den sjette 



*) Chronica Gothorum, era 1178. Chron. Lusitan. (Flo- 
rez, Espafia sagrada XIV, p. 414). Monum: Portugal- 
liæ historica I, p. 13. Herculano, hist. de Portugal 1, 
p. 336. 

») Riant, p. 306—7. 

^) Chron. Iriense, c. 11, hos Plorez. Esp. sagr. t. XX, p. 
601: Normanni et Frandenses (o: franske Normanner). 

*) Almakarri I, 79. 

*) Edrisi t. II, p, 20, hos Dozy II, p. 337: „Øen „Chaltich" 
er omgivet på alle sider af havet". Gayangos og Slane 
have antaget den for en halvø. Jaubert har forbigået 
i sin oversættelse af Edrisi, hvad denne fortæller om Mad- 
jus' hyppige ankomst til denne ø, hvis indbyggere da skyndte 
sig med at flygte bort. 

•) Hist. Compostellana, 1. 1, cap. 76 i Plorez, Bspana 
sagrada XIX, p. 133. 

'') venientes causa adeundi Hierosolymam. 



111 

af Kastilien var død 1109 — stridigheder og borger- 
krig mellem hans datter, dronning Urraca og hendes 
SØD på den ene side, og hendes ægtefælle, kong Alfons 
den første, den stridbare (el Batallador) af Aragonien. 
De fremmedes ankomst bragte den aragoniske konges 
anførere, de galiciske adelsmænd Pelag Gudisteiz 
og Rabinat Nunez på den tanke, at tage dem i 
deres tjeneste, hvorpå de også gik ind, for ret at få 
lejlighed til plyndring og bytte. De rasede nu over 
alt med ild og sværd O ; selv kirker og klostre bleve ikke 
skånede, men netop særlig hjemsøgte, ikke alene for de 
rige kirkeskattes skyld, men fordi at de troende i 
omegnen tænkte at bringe deres ejendom og gods i 
sikkerhed der hen. Dette uvæsen blev til sidst så utåle- 
ligt, at indbyggerne i Iria og Sancta Maria de 
Lane ha ta og en af biskoppen udsendt flåde overfaldt 
korsfarerne, da de en gang vare vendte tilbage til 
deres skibe, belæssede med bytte, som de havde røvet 
i en kirke. Overrumplede bleve mange nedhuggede og 
tre skibe tagne, mange bleve fangne og førte til Compo- 
stella, hvor de bleve overgivne til dronningens tilhænger, 
biskoppen Diego Gelmire z. Han blev rørt af deres 
tårer og skænkede dem igen friheden; men før end de 
fik lov til at drage bort og fortsætte deres rejse, måtte 
de edelig love ham, at de aldrig mere skulde forgribe 
sig på kristnes liv og gods^). 

Ikke længe efter — 1120 — lod biskoppen af 
Compostella bønderne i Galicien på ny opføre Castro 
Honesto^) for at forsvare landet mod de idelige anfald 



') Smst. : nulliuB pietatis melle condita .... som om de havde 

været „Moabiter" (o: Saracener). 
*) Dozy, II, p. 346, vil have dette tog 1111 til at være det 

samme, der 1118 blev foretaget af jarl Hakon Paalsøn på 

Orknøeme! Hans bestræbelser for at forbinde de nordiske 

og spanske kilder ere ikke altid heldige. 
') Hist. Compostellana II, c. 20 (Florez, Espana sagrada, 

t. XIX, p. 305). 



112 

af Normannerne, under hvilke dette kastel må være 
blevet ødelagt. 

7) 1118. P& samme tid gjorde den hæftige og ær- 
gærrige Hakon Paalsøn, jarl på Orknøeme, et kors- 
tog til det hellige land, vel nærmest for at udsone det 
mord, han den 16de april 1115 ved altrets fod havde 
begået på sit søskendebarn Magnus for at komme i 
besiddelse af jarledømmet. Det var blevet spået ham 
i hans ungdom, at han skulde komme til at herske over 
Orknøerne efter at have begået en gruelig forbrydelse; 
derpå skulde han rejse til fremmede lande, men atter 
komme hjem og dø i fred i Norden^). Da Magnus var 
bleven erklæret for øernes skytshelgen, drev Hakons 
samvittighedsnag og måske spådommen ham afsted om 
foråret 1118 på et tog til Palæstina, hvorfra han kom 
tilbage 1120. Skønt intet vides om hans bedrifter, er 
det dog mere end rimeh'gt på grund af hans stridbare 
sind, at han ikke er sejlet forbi Spaniens kyster uden 
at lade Maurerne føle sit skarpe sværd. 

8) IIM« På den tid vare Orknøerne ret et smut- 
hul for sørøveriet, der ligesom havde fundet et til- 
flugtssted her, da det ikke længere kunde trives i de 
andre nordiske lande. Disse fjæme øer, hvis uafhængige 
jarler stammede fra Møre ligesom hertugerne i Norman- 
diet, og hvor de djærveste og forvovneste søkrigere 
samlede sig, for at føre det gamle vilde liv uden tvang 
af kristendom eller enevælde, bleve et passende ud- 
gangspunkt for søtog og følgelig et godt samlingssted 
for korsfarere og pilegrimme. Man har endog villet 
finde Orknøerne beskrevne i den dunkle skildring, som 



*) Orkneyinga Saga', udg. af Jonson, p. 103. El atey ar- 
bo k k. 361; t. II, p. 425. Se Munch, det norske folks 
historie I, 3, s. 673, flg. Sagaen har ret fremhævet Hakons 
ugudelighed; han vilde ikke lade Magnus beholde livet, 
for at han kunde rejse til Jerusalem, hvorom han bad i sin 
dødsstund, og efter Magnus' død vilde han ikke tillade, at 
hans lig blev begravet i indviet jord. 



N 



113 

arabiske forfattere give af de lande, hvorfra Madjus 
udgik. De kom nemlig „fra øer, der ligge midt i 
havet, langt norden for Spanien, og hvor der hverken 
findes bjærge eller floder^ ^). Man har også af de 
mærkelige runeindskrifter, der i juli 1861 bleve fundne 
i et gravkammer i gravhørjen Mae s Howe'), på øen 
Mainland i sognet Sanvick, og hvori der to gange fand- 
tes ordet Jorsalamenn eller korsfarere — et ord, 
der hidtil aldrig er fundet i runeskrift — sluttet, at 
koi-sfarere i længere tid have opholdt sig på Orkn- 
øeme og der fra have tiltrådt deres rejser til syden og 
østen. 

Fra Orknøeme udgik også det tog, som Magnus 
Barfods søn, den snilde og tapre, men voldsomme 
og ustyrlige Sigurd Slembe foretog omtrent 1130 
til Bom og det hellige land, nærmest vel for at udsone 
det mord, han havde begået på en fornem slægtning 
ved navn Thorkel på Orknøerne'). Sandsynligvis er 
denne rejse, på hvilken han ikke alene bad ved den 
hellige grav og badede sig i Jordans hellige vande, 
ligesom Hakon Paalsøn, men også drev sørøveri i det 
græske hav, foregået til søs langs med Spaniens og 
Portugals kyster, der da rimeligvis også have prøvet 
hans dygtighed som sørøver. 

*) Almakarri I, p. 104, nævner Britanien. Dozy, Recher- 
chesll, 333: les iles Fortunées ou il y a quantité de villes et 
de villages. 

^) Den åbnedes af dr. James Farrer af Edinburg, der har 
beskrevet den tillige med Georges Petrie fra Kirkwall og 
Gribb fra Aberdeen. Af de 935 runer, der fandtes på 
væggene og dannede 32 indskrifter, ses, at korsbrødrene 
havde opbrudt gravhøjen, der var opkastet over troldkvinden 
Lodbrok af hendes sønner, i det håb at finde skatte deri. 
Runerne vare omgivne af slyngelinier og fantastiske figurer, 
der vidnede om stor kunstfærdighed og et længere ophold 
på øerne af dem, der havde udført det hele runeværk. Se 
Riant, s. 328. 

*) Sigur5ar Saga Slembidjåkns (Fomm. Søg. VH). 
Riant, p. 334. Munch, I, 3, s. 773. 

8 



114 

9) 1153— IIM. Det tredie og største tog, * der udgik 
fra Orknøerne, var jarlen Ragnvalds^). Hans egent- 
lige navn var Kale Kolsøn, men da han 1129 var 
bleven forlenet af Sigurd Jorsalafar med en del af 
Orknøeme, antog han hint på disse øer meget yndede 
navn tillige med jarletitlen. Han var et søskendebarn 
af den tidligere myrdede jarl på disse øer. Magnus 
den hellige, og udmærkede sig så vel ved sit anselige 
ydre og sin færdighed i legemsøvelser som i skjalde- 
kunsten. Han var kun 13 år gammel, da han digtede 
sit første vers, som vi endnu have, og i en alder af 15 
år gik han på lange rejser. Da han som jarl opholdt 
sig i Bergen ved kong Inges hof i sommeren 1150. 
kom en anset lendermand, Eindride Unge, hjem fra 
Konstantinopel, hvor han længe havde tjent blandt 
Væringerne. Han kunde fortælle mange ting, ikke blot ' 
om Væringernes bedrifter og det andet korstoge, men 
også om Østerlandene, det hellige land og Indien. 
Man hørte gæme på ham, skønt han ikke var fri for 
overdrivelser og pral, og Bagnvald Jarl var blandt 
hans stadige tilhørere. Da sagde Eindride en dag til 
jarlen: „Det er forunderUgt, jarl, at du ikke tænker 
på at besøge Jerusalem, men lader dig nøje med at 
høre fortælling derom. En så anset og højt begavet 
mand som du vil tillige med dit følge blive modtaget 
med den største ære.^ Mange bifaldt hans ord, og 
Erling Ormssøn fra Stødle, der senere under de 
norske borgerkrige blev berømt under navnet Erling 
Skakke eller den skæve, erklærede at ville følge med, 
dersom Ragnvald Jarl vilde anføre toget. Han gik da 
ind derpå, og en mængde gæve mænd sluttede sig til 
ham, især af Hørdakaareætten og slægtninge af Sigurd 



^) Dette tog fortælles omstændeligt iOrkneyingaSaga, s. 
278 flg., Fomm. S. VII, Snorre og Flat. bok. 

*) 1147 — 1148, da kejser Konrad den tredies og kong Ludvig 
den syvendes korshære droge igennem Konstantinopel, hvor- 
til Eindride altså kan have været øjenvidne. 



116 

Jorsalafar og hans stalbrødre. Da det var bekendt, 
at Bagnvald og Erling havde taget korset, meldte sig 
således hans svoger Jon Peterssøn, der var kong 
Inges hushofmester og hovedet for den mægtige familie 
Aurland, der herskede i hele Sogn og var besvogret 
med kongefamilierne i Danmark og England; Jon var 
desuden på mødrene side beslægtet med hertugerne af 
Normandiet. Han havde nyUg forligt sig med sin tid- 
ligere fjende Kagnvald Jarl, ægtet hans søster Ingrid 
og lovet at tjene ham både i Norge og udenlands. En 
anden deltager var Aslak Erlendssøn til Hemø 
uden for Bergen, en af de rigeste lensmænd i Hørda- 
land og slægtning til Ingebjørg, Eysten den førstes 
dronning ; han havde hjulpet Ragnvald til at blive indsat 
som jarl på Orknøeme. Også omtales Outhorm fra 
Hadeland med tilnavnet Mykjekall eller den høj- 
pandede,' hvis herkomst er ubekendt. Med Erling 
fulgte hans skjald og Eindride Unge, der skulde 
være vejviser på grund af sin rejseerfaring. 

firagnvald Jarl, der skulde være overanfører, be- 
stemte to år til forberedelser. I den tid vilde han 
selv sidde rolig hjemme for at samle penge og mand- 
skab. Erling og hans søn skulde forblive i Norge for 
at sørge for bygningen af skibene, der, jarlens und- 
tagen, ikke måtte være større end 30 rum, for at der 
ikke skulde opkomme misundelse blandt deltagerne; 
jarlens derimod, som hans svoger Jon Fot skulde lade 
bygge, måtte udstyres så prægtigt som muligt. 

Da Bagnvald om efteråret sejlede hjem, led han 
skibbrud på Hjaltlands klipj^ekyst, men kom dog til 
sidst i god behold til Orknøeme. Her samlede han 
alle de fornemste mænd på øerne, deriblandt biskop 
Villiam^), meddelte dem sin beslutning, at gøre et 
korstog til det hellige land, og opfordrede dem til at 



O Han var biskop på Orknøeme i 58 år indtil sin død (1110 — 
1168). 

8* 



116 

følge ham. Villiam, der først hayde været hans Qende, 
men nu var bleyen hans bedste yen, yar, uagtet sin 
høje alder, straks nllig dertil; han kunde gøre god 
nytte som tolk, da han i sin tid hayde. studeret i 
Paris. Mange ansete mænd pi øerne toge korset, der- 
iblandt jarlens slægtninge og skjalde. 

Det var tidligt om yåren 1162^), at Ragnyald 
vendte tilbage til Norge. I Bergen traf han Erling, 
Aslak og sin svoger Jon Fot; det prægtige skib, denne 
havde ladet bygge til ham, lå i havnen med forgyldte 
fløje og forstavnsplader. Straks efter kom Guthorm, 
men vejviseren Eindride lod længe vente på sig. Yel 
kom han ofte ind til byen fra sin bopæl i nærheden og 
sagde bestandig, at han skulde være færdig i næste uge, 
men den ene uge gik efter den anden, uden at han 
gjorde alvor deraf, og mange af jarlens mænd mente, 
at det ikke var værdt at vente længere på ham, da 
man nok kunde undvære ham. Sommeren gik således 
hen, og jarlen lod skibene afsejle med gunstig vind. 
Da de vare komne uden for øerne ved Bergen, så de 
to skibe komme bag efter, der snart indhentede dem- 
det ene var et prægtigt drageskib med forgyldt for- og 
bagstavn, malet med glimrende farver over vandgangen 
og prydet med prægtig udsmykkede master. Det var 
Eindrides, og de andre harmedes over, at han ikke 
havde holdt den trufne aftale om at ingen måtte have 
prydet skib uden jarlen. Men Eindride, der selvklog 
sejlede sin egen vej, mistede sit gode skib med meget 
gods, da det i en storm søndersloges på kysten af 
Shetland, og måtte tilbringe vinteren her, medens 
Bagnvald og hans mænd overvintrede på Orknøerne. 
Her opstod en del stridigheder mellem dem og be- 



^) At Ragnvald jarls besøg i Norge fandt sted i året 1150, 
hans tilbagekomst der til i foråret 1152, og korstoget selv 
1153, har Munch vist i sin norske folks historie, I, 3, s. 
832-— 833, note. 



117 

boerne, da aå mange fremmede vare samlede her, og 
jarlen havde nok at gøre med at bilægge dem. 

Endelig kom v&ren 1153, og Ragnyald samlede alle 
høvdinger til et ting på Ro s sø, hvor han meddelte 
dem sin hensigt at drage til det hellige land, og i sin 
fraværelse overdrog øernes styrelse til sin frænde og 
medjarl, den unge Harald Maddadhssøn, en vel- 
voksen, stærk og forstandig yngling, der endnu ikke 
havde fyldt sit tyvende &r. Det var dog endnu ikke 
muligt at tiltræde korstoget, da man atter måtte vente 
på det skib, som Eindride havde sendt bud effcer i 
Norge. Det blev således først ud på sommeren 1153, 
at 15 større skibe foruden et antal mindre'), der ikke 
angives, kunde afsejle med en besætning af omtrent 
2000 mand*). 

Skønt fortællingen er meget uklar om togets ret- 
ning, og næsten alle stedsnavnene på Frankrigs kyst 
ere forvanskede, er det dog klart, at Ragnvald har 
fulgt den samme vej som Sigurd Jorsalafar, ligesom 
også hans æventyr have en mærkelig lighed med Si- 
gurds. Efter at have besøgt Frankrigs kyst, hvor han 
fattede kærlighed til den skønne grevedatter Ermen- 
gard, kom han den 20de december til Galicien, hvor 
han besluttede at tilbringe vinteren. Men i dette ufrugt- 
bare land opstod snart mangel på levnetsmidler, ligesom 
da Sigurd var der; dog lovede indbyggerne at forsyne 
dem indtil fasten, når dé vilde skille dem af med en 
fremmed høvding, Godfred (Guftifreyr) kaldet, der 
havde stadens kastel i sin vold og misbrugte sin magt 
til at undertrykke og udsuge dem; Normændene skulde 
da have alt det bytte, de kunde tinde i kastellet. Ved 
juletid begyndte imidlertid forsyningen med fødemidler 



^) Orkneyinga S.f s. 275 (^om Svend Asleivssøns tog til He- 
briderne) lærer, at hvert større skib ledsagedes af et eller 
flere små. 

^) Munch, I, 3, s. 888: man kan sædvanligt regne 190 mand 
på hvert større skib. 



118 

at tage af, og jarlen samlede sine mænd for at opfordre 
dem til at holde løftet og angribe borgen. Han spurgte 
den kloge Erling om hans mening om fremgangsmåden 
hermed, og han rådte til at anvende et krigspuds, der 
var vel bekendt hos vikinger. Hver Normand skulde gå 
ind i skoven, hente tre knipper ved og dynge dem op 
om kastellets mure; når man stak ild på dem, vilde 
den stærke hede bringe murene til at revne og styrte 
ned. Man opdyngede veddet, men biskop Villiam for- 
bød at begynde angrebet, før julefesten var forbi. Den 
snedige Godfred benyttede denne frist; forklædt som 
betler lod han sig om natten hejse ned fra kastellet, 
begav sig midt ind iblandt fenderne og opsøgte jarlen, 
hvem han morede ved sin tale — som det hedder, i 
det vælske o: franske sprog, ti han var en sprogkyndig 
mand. Snart mærkede han, at Normændene vare delte 
i to partier, og at han ikke skulde henvende sig til den 
ridderlige jarl, men til den falske og egennyttige Ein- 
dride, dersom han skulde håbe at kunne redde sig ved 
bestikkelser. Han henvendte sig da hemmelig til Ein- 
dride, udgav sig for en afsending fra Godfred og bød 
ham store skatte, dersom han vilde lade ham und- 
slippe. Eindride gik ind derpå. Tiende dag jul eller 
den tredie januar 1154 stormede jarlen med sine 
Orknøinger på sydsiden, Erling og Aslak fra vest, Jon 
og Guthorm fra øst og Eindride fra nord, alt under 
trompetskrald og krigssange. Da ilden flan^nede op, 
varede det ikke* længe, inden muren styrtede ned; 
jarlen lod da gyde vand på stenene, så at de bleve 
afkølede, og trængte uimodståelig frem. Ved hans 
side var hans unge stifsøn, Sigmund Angel^ der viste 
den største tapperhed og var en af de første, der 
trængte ind i kastellet; de opmuntrede under kam- 
pen hinanden med lystige kvad.^ Efter et stort 
blodbad overgave borgens forsvarere sig, og der 
fandtes stort bytte, men Godfred selv fandtes 



119 

ikke^). Han var sporløst forsvunden, og snart mis- 
tænktes ikke uden grund Eindride for at haye hjulpet 
ham, hvilket så meget lettere lod sig gøre, som en 
stærk søndenvind havde ført røgen hen over det sted, 
hvor han og hans folk stode. Mistanken blev bekræf- 
tet, da den troløse Eindride forlod de andre med 6 
skibe, så snart de vare komne ind i Middelhavet, og 
styrede til Marseille (Marselju), som man mente, for at 
sætte Godfred i land. 

Fra Galicien fortsattes toget langs med Portugals 
og Spaniens kyster, og de, der vare beboede af Mos- 
lem, bleve ubarmhjærtigt hærgede. En stad, som ikke 
navngives*), blev forgæves stormet, skønt de belejrede, 
der gjorde udfald, bleve drevne tilbage med stort tab. 
Man har her med grund tænkt på en af de to for- 
gæves belejringer af Alcazar. der af Portugiserne 
henføres til årene mellem 1148 og 1157'). Alfons 
den første erobreren (1112 — 1185) havde nemlig 
efter indtagelsen af Lissabon ladet hverve tropper i 
England til at fuldføre Portugals erobring^), og en 
flåde kom ham til hjælp under grev Thierry af Flan- 
dern 1157, men han kunde dog ikke indtage Alcazar 
før ved et nyt angreb næste år 1158, uagtet de mange 
skibe, der vare komne fra Norden for at understøtte 
ham^). Dette kunde jo nok passe på Bagnvald Jarls 
tog, om hvilket der i øvrigt ikke fortælles andet på 



') Munch I, 8, 8. 835, note 5, har gjort opmærksom på det be- 
synderlige i, at Godfred ikke flygtede bort i tide, da han 
ikke kunde forsvare sig. Dette er ikke den eneste besynder- 
lighed i fortællingen. 

*) brkn. S., p. 295. Flateyarbok k. 416, U, p. 482. 

') Ghron. Gothorum ad ann. i Monumenta PortugaHiæ, I, 
p. 15. 

*) J ohan af Hagulstadt ad a. 1151 hos Twysden, p. 278. 

*) Ohron. Gothorum i Monum. Portug. I, 15: Jam quidem 
prius obsederat eam per duas yices, adjutus multitudine 
navium quæ advenerant de partibus Aquilonis. Sml. 
Herculano, hist. de Portugal, I, p. 387—388. 



120 

disse kyster, end at korsfeureme måtte udholde en tre 
dages hæftig storm og nær havde lidt s]cibbrud, inden 
de kom igennem Njørvasund og fik bedre vejr. I de 
tre dage, de måtte ligge for anker, havde Ragnvald 
god tid og lejlighed til at give prøve på sin skjalde- 
kunst. 

Om korsfarernes videre bedrifter i Middelhavet på 
Nordafrikas kyst, deres ankomst til det hellige land, 
hvor de badede i Jordan den 10de avgust 1154, og 
deres tilbagerejse fra Konstantinopel over land 1155, 
fortæller sagaen os meget, som ikke hører herhid. 
Skønt mange navne i den ere forvanskede, og begiven- 
hederne i Oalicien give anledning til mange indvendin- 
ger, må den dog sikkert i hovedsagen anses for trovær- 
dig, da den er nedskreven straks efter begivenhederne 
af troværdige mænd ^). 

Forræderen Eindride Unge fik siden sin straf, 
da han uforsigtig vendte tilbage til Norge og faldt i 
hænderne på Erling Skakkes mænd, der lode ham dræbe 
den 27de febr. 1163. Ragnvald Jarl blev dræbt den 
21de avgust 1164 ved et lumsk overfald på Katanes 
i Skotland ^), men hans bedrifter og hans minde døde 
ikke med ham; den glans, som hans berømmelige 
korstog havde kastet over ham og hans ledsagere, stod 
ikke langt tilbage for Sigurd Jorsalafars. 

10) 1189. Medens norske fyrster med så megen 
iver gøre korstog, se vi ingen Dansk sætte sig i spidsen 
for et sådant^ om endog mange Danske havde deltaget i 
de korstog, der udgik andensteds fra. Ti det er kun 
en senere opdigtelse, at Erik Lam skal have været 



^) N. M. Petersen, bidrag til den oldnordiske literaturs hi- 
storie i annaler for nordisk oldkyndighed 1861, s. 
227, siger om Orkneyinga Saga, at den er skreven om- 
trent 1250 og indeholder en god historisk fortælling, grundet 
til dels på samtidige skjaldesange. Munch, 1, 3, s« 839. 

2) Munch, I, 3, 8. 946 og 947. 



- * -I ■ ^ifclM Ih I 



121 

med på toget 1147^). Da ramtes hele kristenheden 
som af et lynslag ved det sørgelige badskab om Jeru- 
salems erobring af den tapre Sal ad in den anden 
oktober 1187, der også rystede Norden dybt. Da pave 
Gregor den ottendes indtrængende opfordring til at 
gøre korstog kom til Knud den sjette på rigsdagen 
i Odense ved juletid 1187'), gjorde den overraskende 
nyhed så dybt indtryk, at kongen og alle tilstede- 
værende brøde ud i tårer og suk, og Asbjørn Snare 
holdt en mærkelig krafttale, hvori han mindede om de 
Danskes fordums stordåd i mange lande og opfordrede 
til at ophøre med borgerkrige og bruge kraften til æd- 
lere kampe. Hans tale greb mange af de fornemste 
mænd, og 15 af dem trådte straks sammen for at gøre 
forberedelser til et korstog. Der skete opråb dertil i 
og uden for kirkerne, og mange bleve opflammede til at 
tage korset, deriblandt en „fyrste af blodet^ ^), som ikke 
betegnes nærmere, men må hare været en fjæmere 
slægtning af kongehuset. Tiden var særlig skikket til 
at bevæge hjærteme; ildevarslende jærtegn vakte ræd- 
seH), og man troede almindeligt, at verdens undergang 

O Vedel Simonsen, nordiske valfarter og korstog til det 
hellige land, s. 98 og 99. Efterretningen er lavet af senere 
forfattere efter AlbericMonachus* oven for anførte ytring 
om „rex Norvegiæ qui er at cum eis^, hvorved der da snarere 
måtte tænkes på kong Eysten af Norge, der dog lige så 
lidt var med (s. 109). 

^) Munch, 1, 4, s. 223, note 2, har vist urigtigheden af 
Suhms antagelse (VJU, 153) om at rigsdagen først holdtes 
1188; Gregor den ottende døde 17de decbr. 1187, og Knud 
den sjette var i julen 1188 i Roskilde. Desuden siges ud- 
trykkelig, at efterretningen kom helt uventet: „insolitå rerum 
magnarum novitate^ hos Anonymus de profectione Dano-. 
rum in terram sanctam c. IV i Langebek, Ser. R. D. 
V, 347. 

') Itiner. Ricardi regis 1. I, c. 31, ed. Stubb, p. 74: Nepos 
regis Danorum. Nepos kan i middelalderens latin betyde 
sønnesøn, dattersøn eller brodersøn, søstersøn. 

^) Langebek, Ser. R. D. V, pag. 344: mundi fine vergente ad 
occasum. 






122 

var nær; især ængstede man sig for år 1200 som det, 
hvori Guds fortørnelse over menneskenes fordærvelse 
skulde åbenbares. 

Af de 15 fornemme, der med ed havde forbundet 
sig til korstoget, holdt dog kun 5 deres løfte og gjorde 
1191 et tog i forening med en del Normænd under 
den ansete Ulf af Lauvnes^). Men da dette tog 
slet ikke berørte Spanien, ville vi vende os til et andet 
korstog, der var en følge af den samme bevægelse, 
men kom tidligere i stand. Allerede i december 1188 
kunde pave Clemens den tredie tilskrive den 
græske kejser Isaak Angelus og opmuntre ham til 
korstog ved de Danskes eksempel, der havde udrustet 
50 skibe ^). Der tales*) også om „Normænd, Goter og 
de øvrige beboere af de øer, der ligge mellem norden 
og vesten, krigerske folk, høje af vækst, foragtende 
døden, bevæbnede med økser og sejlende på runde 
skibe, der kaldes snekker". De forenede sig med Priser 
og Tyske*), så at de bleve ti eller tolvtusind mand 
stærke, og ankom den 15de marts 1189 til Sandtich 
i England, der den gang vistnok var en samlingsplads 
for korsfarere. Efter ti dages sejlads^) landede de 
derpå i Galicien ved Ferrol og droge op til St. 
Jago for at forrette deres andagt ved apostlens grav; 



*) Dette tog er beskrevet i anførte skrift af Anonymus i Ser. 
R. D., V. Se Munch 1, 4, s. 222 flg. 

^) Epist. Clementis III. ad Isaacum (Reussner, epist. 
Turcicæ, Francf., 1598, in. 4«, p. 16). 

^) Hos Bernardus Thesaurarius — sml. &aufrid Vinisauf II, 
28. Vore egne kilder fortælle slet intet om dette tog. 

*) Om dette tog se Annales Oolon. Max. (Ser. R. Germ. 
XVII, p. 794—796; Anonymi narratio de itinere navali, 
de eventibus deque rebus a peregrinis Hierosolymam peten- 
tibus 1189 fortiter gestig, en krønike, der 1839 blev genfunden 
af ridder Oostanzo Gazzera og udgiven af da Sylva Lopez. 
Annales Stadenses i Ser. R. Germ. XVI, p. 361; Herco- 
la no, hist. de Portug. II, p. 29. Suhm VIII, 191—194. 

») Efter Suhm fra 18de til 28de maj. 



».*«t^ -'• •»!•■' -^ it -n bi M. fi ^* ■>.— J-JC;^ ■- -n^a— II .»■»■ w aama^ 



123 

men indbyggerne kastede sten på dem, da det rygte 
havde udbredt sig, at de fremmede vare komne for at 
røve St. Jakobs hoved. Striden truede med at koste 
mange menneskeliv, hvorfor korsfarerne skyndte sig 
med atter at drage bort og indskibede sig. Omtrent 
til juni måned ^) kom de til Lissabon, hvor kong 
Sancho den første med tilnavnet el Poplador 
(1185—1211) lod 37 galejer støde til deres flåde, der 
bestod af lutter store skibe ^), for at de skulde hjælpe 
ham til at indtage byen Silves i Algarve. Han til- 
svor dem tillige med tre af sine biskopper, at de 
skulde have alt byttet, når han blot beholdt byen. Den 
ligger på den sydlige side af Algarve noget oppe i 
landet ved en lille flod af samme navn, som ved sit 
udløb danner en bugt. Ved indløbet til denne bugt 
lå den befæstede stad Albur eller Alvor, der nylig 
var anlagt al Maurerne for at beskytte betydelige 
plantninger, der fandtes i omegnen. Korsfarerne be- 
sluttede først at indtage Alvor, inden hvis mure be- 
boerne fra omegnen havde søgt tilflugt ved efterretnin- 
gen om deres ankomst. Det lykkedes dem også at 
tage staden med storm, og alle indbyggerne, 5600 i 
tallet, bleve uden barmhjærtighed nedhuggede; et 
umådeligt bytte af guld og sølv fandtes, og byen for- 
vandledes til ruindynger. Den 15de juli drog den 
dansk-frisiske korshær, eller måske snarere kun en del 
af den, op mod Silves^), en anselig stad, allerede 



^) Suhm har 28de juni. Kiant, s. 386: henimod den Iste 

juni. 

*) 4 skibe fra Cøln havde alene 1500 mands besætning (Suhm 
Vin, 198). 

') Riant, p. 386 og 887, er mindre nøjagtig med hensyn til 
dette tog; han fortæller om indtagelsen af Albur, men slet 
intet om hovedbegfivenheden, belejringen og erobringen af 
Silves, skønt han siden, p. 413, under år 1197 omtaler denne 
by som „de engelsk-flanderske korsfareres stolte erobring fra 
1189". S. 101 har han derimod urigtigt omtalt både Alburs 
og Silves* erobring som foregået 1187! Vedel-Simonsen, 



1S4 



bekendt fra Somemes tid under navnet Sil bi s; den 
var stærkt be^BBstet med mnre og 40 t&me, og dens 
folkemængde angires til 60,000 mennesker af begge 
køn, belejrernes antal derimod kun til 3500 mand. 
Allerede p& den tredie dag brøde de ind i forstaden 
og bemægtigede sig den kilde, hvorfra indbyggerne 
hayde hele deres vandforsyning; den var befæstet med 
en -dobbelt mur og 9 tårne. Da korsfarerne havde til- 
stoppet kilden med jord, møg og strå, blev den mau- 
riske fyrste eller høvding Ach Chelbi nødt til over- 
givelse, men han overleverede byen uden korsfarernes 
vidende til kong Sancho, der imidlertid var kommen 
til med sin hær. Det var den 6te september, at Silves 
faldt i de kristnes hænder, skønt den endnu havde 
9000 kampdygtige mænd. Korsfarerne bekymrede sig 
ikke om kong Sancho, men brøde ind i staden, hvor 
de skulle have anrettet et så grueligt blodbad, at der 
af de 60,000 indbyggere kun bleve 13,000 i live, der 
bortførtes som slaver. Et umådeligt bytte faldt i deres 
hænder, som de imidlertid delte ligeligt mellem sig*. 
Efter disse grusomheder mod de vantro, ægte kors- 
farerbedrifter i tidens ånd, indviede de den fornemste 
moske til en kirke til jomfru Marias ære og indsatte 
Flandreren Nikolaus til biskop. Derpå skulle de have 
plyndret en del flere mauriske byer på kysterne af 
Spanien, måske endog af At ri ka og bortført mange 
fanger. De portugisiske skibe forlode dem først, da de 
kom til indløbet til Middelhavet for at drage til 
Messina, hvor de skulde samles med de andre kors- 
farere for at fortsætte toget til det hellige land. 

11) HOT. Der forløb ikke en gang ti år, inden vi 
finde de Danske tillige med Lybekkere, Bremere og 



8. 114, note 4, mener, at det er dette tog, som Hvitfeld 
(fol.) omtaler t. I, s. 150. Efter ham skulde paven ved af- 
sendinge 1189 have fået Knud den sjette til at lade en flåde 
afgå til det hellige land. Sml. Alb. Krantzius, Metropol 
1. VII, c. 18. 



126 

Frisere omtalte på et nyt korstoge). Da pave Cøle- 
8tin den tredie hyppigt opfordrede dertil^, toge 
mange nordtyske fyrster korset, deriblandt grev Adolf 
den tredie af huset Schaumburg i Holsten, der nu 
for anden gang yar bleyen korafarer. Nordboerne dan- 
nede en egen afdeling, der drog søvejen, men de tøvede 
længst af alle korsfarere med deres afrejse og vilde 
måske have tøvet endnu længere, dersom ikke en pave- 
lig legat Fidantius var kommen til Norden for at 
forlige kong Sverre af Norge med hans gejstlighed, og 
med det samme havde befalet dem at bryde op i året 
1197*). Under anførsel af ærkebiskop Hartvig af 
Bremen^) og hertugen af Brabant sejlede de i 
44 skibe ^) til Spanien. I Lissabon bleve de mod- 
tagne med stor glans og gæstfrihed af biskop Sueir o®), 
hvorpå de droge ned til Al garve for igen at indtage 
Silves. Denne by var nemlig efter erobringen 1189 
ikke længe forbleven i de kristnes hænder. Befahngs- 
manden Bodrigo Sanchez havde ikke forstået at 
forsvare den; den første belejring af Maurerne havde 
den vel udholdt, men under den anden var den 1191 
bleven erobret af Abu Ab d all ah, der anførte den 
marokkanske kejser Yakub Almailsors hær og var en 
søn af høvdingen Ach Ghelbi, der 1189 havde måttet 
overgive byen til de dansk-frisiske korsfarere'). Nu 
blev den stakkels by, der troede sig midt i den dybeste 



^) Suhm VIII, 382 flg. Vedel-Simonseii, s. 125. 

*) Epist. Coelestini III, 1193, Ilte januar; 1196, 27de april, 
25de juni, Iste avg.; 1196, 2den jan. (i Jaffe, Regest. 
PontifO 

») Munch, I, 4, s. 286. 

*) Erantz, Saxonia, p. 179. 

*) Arnold, Lubec. V, c. 1, p. 431—432. Chron. Altiesio- 
dor. f. 92. 

•) Annales Stadens es (Ser. R. Germ. XVII, p. 363, 
Krantz, Saxonia, p. 179; id. Vandalia, p. 178). 

') Herculano, hist. de Portugal, II, p. 79; da Sylvas an- 
mærkninger til Anonym, de itinere navali, p. 96. 



136 

fred, pludselig angreben af de dansk-bremiske kors- 
farere 1197, erobret med storm og aldeles ødelagt; ti 
„de frygtede for, siger en samtidig krønikeskriver^)^ 
at dersom de overgave den til kongen af Portugal, han 
da skulde miste den igen ligesom første gang.'' Kors- 
farerne sejlede nu videre til det hellige land og synes * 
senere at være vendte tilbage til Norden over Vene- 
dig. I det mindste var det den vej, som anføreren, 
ærkebiskop Hartvig af Bremen tog, om hvem der for- 
tælles, at han førte hjem med sig til Bremen som 
trofæer den hellige Annas relikvier, det sværd, hvor- 
med Peter havde afhugget Malchus' øre og en mængde 
kostbarheder, der vare tagne ved plyndringen af Sil- 
ves^). 

12) 12M. At de nordiske konger ikke mere satte 
sig personlig i spidsen for korstog, havde sin naturlige 
grund i, at de hjemme vare optagne, de Svenske af 
korstog mod Finnerne, de Danske mod Slaverne i | 
Pommern og Esterne på den østlige kyst af Østersøen. 
De norske konger bleve i begyndelsen af det 13de år- 
hundrede i høj grad plagede af indre uroligheder og 
borgerkrige. Det. kan derfor ikke synes underligt, at 
ingen nordisk konge deltager i noget korstog i det 
13de århundrede, skønt iveren derfor den gang endnu 
var glødende. Imidlertid drev denne iver dog mange 
fornemme afsted. Fra Norge blev der 1210 foretaget 
et tog af Magnus Erlingsøns svigersønner, Peter 
Steyper og Reidar Sendemand, der ledsagedes 
af deres hustruer Ingeborg og Kristine, som begge 
tillige med Peter døde i Østerland, medens Reidar tog 
tjeneste blandt Væringerne i Konstantinopel hos kejser 
Henrik af Flandern, hvor han døde 1214. Med hen- | 
syn til Spanien meddeles kun, at disse norske kors- 

*) Roger de Hoveden (udg. af Saville), p. 774: „Timebant i 
enim quod si eam tradidissent regi Portugallensi, ipse eam 
amitteret sicut prius fecerat. Krantz a. st. 

») Ann. Colon. Max. i Ser. R. Germ. XVII, 805. 



127 

farere fulgte samme vej som Sigurd Jorsalafar og 
RagBvald, og at de rimeligyis vendte hjem gennem Gi- 
braltarstrædet ^). 

13) 1217. Det var den mægtigste af alle pavers, 
Innocens den tredies hovedbestræbelse, især fra år 
1213, . at få et stort almindeligt korstog i stand for 
endelig at befri de hellige steder. Flere rundskrivelser^) 
udgik til kongerne i Norden, hvori han skildrede de 
kristnes ulykker i Østerland og tilstod dem, der vilde 
tage korset, store forrettigheder. Virkningen heraf var 
overordentlig, og der skete store forberedelser ; dette 
tog kaldes endog „det største^ ') af de korstog, der ud- 
gik fra Norden. Den ædle norske kong Inge Baard- 
søn drev med iver derpå og gav betydelige summer 
dertil, men var ved sin sygelighed selv forhindret i at 
deltage personlig deri og døde for øvrigt den 23de april 
1217^), inden det var iværksat. Korsfarerne delte sig 
nu i flere afdelinger, hvoraf den ene under høvdingerne 
Roar Kongsfrænde og Erlend Thorbergssøn 
tog søvejen. Anførerne vare to af Norges fornemste 
og mest ansete mænd. Roar, en søn af kong Sverres 
halvsøster, havde kunnet gøre fordring på tronen, men 
havde sluttet sig trofast til kong Inge Baardsøn, hvis 
n^&tsøskendebarn Thorbjørg han havde ægtet, og hvis 



^) Om dette tog se Sverred Saga k. 127 (Fommanna 
Søgur VIII, p. 802), Inga Bårdarsons S. (Fornm. S. 
IX, 193). Annales Island. 1211—1214. Munch I, 4, s. 
&44. Peder Claussøn, der oversatte Snorre i det 17de 
årh., har haft en egen fortælling om dette tog, en Utfarar-, 
saga, som han har benyttet. Se P. Claussøn af Undal 
norske kongers sagra, s. 586 (kjøbenh. udg.). 

») Diplom. Svec. 145, 146, 147. 

*) Islenzkir Annalar ad 1216 (Ser. K Dan. III, p. 80): 
Jorsalaferd hit mikla. 

*) Pave Honorius den tredies brev af 6te marts 1217 til Inge 
ankom først til Norge efter hans død (Dipl. Norveg. I, 4). 
Det roser højlig kongen for hans kraftige forberedelser og 
stiller hane rige mnder den apostoliske beskyttelse. 



L^, 



138 

vigtigste rådgiver hån havde været; han førte uden 
tvivl det skib, søm kong Inge selv havde ladet udruste. 
Erlend nedstammede både fra Amungerne og fra jar- 
lerne på Møre, altså fra Rolf Gangers æt. Der for- 
tælles udtrykkeligt, at han førte det skib, som by- 
mændene (bæjarmenn) o: borgerne i Throndhjem havde 
udrustet på egen bekostning. De forenede sig med den 
store flåde af frisiske, nederlandske, tyske og 
danske skibe, der samlede sig på Dartmouths rhed 
i England den 3die juni 1217. Den 4de juni brød 
flåden op her fra, 350 skibe stærk, under greverne af 
Hollands og Wieds befaling, og den 17de juni lan- 
dede de i havnen ved FerroP). 

Herfra droge de naturligvis op til St. Jag o de 
Compostella for at forrette deres andagt ved apost- 
lens grav; men da de vare vendte tilbage til FerroL 
bleve de i ni dage opholdte af storm og uvejr. Selv, 
da de vare afsejlede, lede de meget af voldsomme i 
vindstød og mistede mange skibe; greven af Holland 
måtte efterhånden tre gange søge tilflugt, først i bug- 
ten vedCoba, derpå ved Oporto og til sidst i bugten 
ved Silleiro, hvorfra korsfarerne besøgte det nær- 
liggende kloster Alcubar. Også greven af Wied 
måtte lægge ind i en havn, hvis navn ikke er angivet. 
Omtrent en tredie del af samtlige skibe var gået tabt. 
Endelig kom resten den 15de juli til Lissabon, 



^) Den oprindelige tekst af Hakon Sverresøns store saga er 
desværre tabt; vi have derfor kun beretningen om de norske 
korsfarere 1217 i den oversættelse, som Peder Claussøn i det 
17de årh. har givet af samme. Derimod er der to beretnin- 
ger af øjenvidner; den ene findes i abbed Emon fra 
Verums krønike (i Matthæus, Veteris ævi analecta t. II, 
p. 1, og Hugo, Sacræ Antiquitatis monumenta t. I, p* 
409 — 504; den anden i udtog i Gø In s store årbøger (i Ser. 
Rer. Germ. t; XVII, p. 829—832), men originalen findes i 
Leydens bibliothek i Fonds de Vossius nr. 95 fol. som Ano- 
nymus Rh en anus (måske abbeden af Verden). 






139 

hyoraf en unavngiyen forfatter^) har givet en mærkelig 
beskrivelse. Her bleve skibene udbedrede og forsynede 
med levnetsmidler; indbyggerne viste korsfarerne megen 
velvillie, men tænkte snart på at benjrtte deres uventede 
ankomst ligesom tidligere til hjælp mod Maurerne. 
Det var fomemlig biskop Suerio af Lissabon, biskop- 
pen af Evora, Martin af Palmella'), der tillige 
var befalingsmand over St. Jakobs milits, og priorerne 
for hospitals- og tempelordenen, der søgte at overtale 
Nordboerne til at blive der vinteren over. For at op- 
flamme dem til krigersk bedriffc, fortalte de dem 
skrækkelige ting om de grusomheder, der vare udøvede 
mod de kristne af de mauriske krigere i Alcazer do 
Sal, en stærk fæstning, som Maurerne havde opført 
på bredden af S ad o, og som tillige var et tilflugtssted 
for deres sørøvere. Det var jo lokkende for kors- 
farerne allerede her at kunne forherlige Kristi navn 
ved tapie bedrifter mod de vantro; derimod vilde det 
være forbundet med stor fare at fortsætte sejladsen 
siden hen, når det blev sildigt på året. Disse fore- 
stillinger fandt indgang, især hos greven af ^oUand, 
der var en ven af Don Fernando af Portugal og havde 
kæmpet ved hans side i slaget ved Bovines 1214; men 
mange korsfarere, især Friserne, vare derimod, og lode 
abbeden af Verden erklære på deres vegne, at de agtede 
at adlyde pavens befaling om ikke at standse på vejen 
uden uafviselig nødvendighed. Da greverne af Holland 
og Wied afgjort vilde blive, forlede Friserne med ab- 
beden af Verden og omtrent 100 skibe de andre kors- 
farere^) og sejlede den 25de og 27de juli fra Lissa- 

^) Anonymus Frisensis i Emons krønike. Sml. i øvrigt om 
dette korstog Wilkens Geschiclite der Kreuzzuge VI, s. 
126, 127, og 163—179. 

*) Palmella ligger o. 4 mil sydost for Lissabon i retningen af 
Setubal. 

^) G-osvini carmen de expugnatione Salaciæ (Monum. 
Portug. Hist. I, 101 — 107): Classis dividitur in partes ; Mar- 
siliam pars hec properat, pars hec Alcazer ire parat. 

9 



II* .«. 



130 

bon til Middelhavet og det hellige land. Måske fulgte 
Roar med dem^), medens Erlend forblev hos greverne. 

Der nævnes fuldstændig de forbjærge og stæder^ 
de kom forbi, forbjærget St. Vincent, byerne Sa- 
gres, Alvor, Silves, Almadra, Albufera og 
endelig St. Maria de Hairun'), en fæstning med 
mure så brede, at to ryttere kunde ride hen ad dem ved 
siden af hinanden. Da korsfarerne på grund af vind- 
stille måtte gøre et ophold her, anvendte de det til at 
overrumple staden. En Friser så nemlig en Maurer 
klatre ned ad et tov fra muren; han dræbte ham, 
klatrede op på muren ved det samme tov, plantede 
korsbanneret på murtinden og skyndte sig hen at åbne 
en af portene for sine kammerater; disse styrtede ind, 
nedhuggede indbyggerne, plyndrede staden og forlode 
den først næste dag, da den lå i aske. Derpå sejlede 
de forbi Odiama, Ayamonte^), som kaldes Har- 
mund, Kezala, St. Eulalia, og kom den første 
avgust til slottet Rodete, der fristede samme skæbne 
som Hairun. Vel kom en maurisk hær til undsætning, 
men først efter at slottet var erobret, og den blev da 
tilintetgjort efter en hel dags hårdnakkede kamp. 
Derpå blev Cadiz den 4de avgust taget med storm 
og udplyndret. Omegnens frugtbarhed med sine mange 
frugthayer og vingårde, og stadens rigdom og pragt 
skildres med levende farver af ien unævnte frisiske 
krønikeskriver. En moske, der var prydet med de 
kosteligste stoffer og prægtige udskårne arbejder i træ, 
hvormed korsfarerne pyntede deres skibe, blev ganske 
ødelagt og jævnet med jorden. 

Da de vilde sejle gennem Gibraltarstrædet, 



^) Munch, 1, 4, 8. 595, note 1, anfører en enkelt kodex, der 
udtrykkelig tillægger, at Roar ^kom til Akre på den aftalte 
dag". Han må altså være fulgt med denne afdeling, da Er- 
lend ikke kom til sine landsmænd før end ved Damiette. 

«) Nu Faro. 

^) På østsiden af Guadianas munding. 



131 

der kaldes Ostrica af den unævnte, bleve de hjem- 
søgte af deres vante Qende, en stærk storm, og først 
efter at den havde raset i fem dage, kom de den 19de 
avgust ind i Middelhavet Her kom de forbi Tviza 
og den ottende dag i land i Tortosa, hvor de ud- 
hvilede sig efter deres store anstrængelser. Den 29de 
aygust sejlede de fra Tortosa forbi Barcellona, løb 
ind i havnen ved St. Felicien (San Felice de 
G-uihoP), og samledes der med en del af de andre i 
stormen adsplittede skibe, der vare komne der før dem, 
hyorpå de fortsatte rejsen langs med Frankrigs og Ita- 
liens kyster. 

Imidlertid vare de i Portugal tilbageblevne Nord- 
boer med 100^) skibe den 29de juli afsejlede fra Lis- 
sabon og endnu samme dag løbne ind i mundingen af 
Sado for at belejre Alcazer do SaP), en stad, der 
lå i en meget frugtbar og vel dyrket egn^). Den var 
en meget stærk grænsefæstning med 25 t&me og 
dobbeltmure af 18 fods bredde; Maurerne kaldte den 
derfor „Algarves nøgle^ (Easr al Fetah), de kristne: 
„alles fængsel"^). Den var bleven så stærkt befæstet 
af den marokkanske kejser Yakub 1191, da han havde 
erobret Algarve tilbage fra de kristne og havde ødelagt 
egnen nord for Sado. Dens nuværende befalingsmand, 
Abu Abdallah®), var en søn af vizirenAch Chelbi, 
der havde forsvaret Silves 1189 mod de tyske kors- 



') På spansk San Feliu de Guixols på kysten af Eatalonien 
ved Cabo de St. Pau, sydost for Gerona. 

*) Ann. Colon. (cod. Yatic.) har 180 skibe, nen Vilhelm af 
Holland i sin ep. ad. Honorium III. (Raynaldi Annales) 
siger: moram cum centum navibus fecimus. 

') Snerius Gosvinus de expugnatione Salaciæ i Monum. 
Portug. Hist. I, 101—107. 

^) Anon. Brhen. i Voss' samling, fol. 3, y° c. 1, siger, at om- 
egnen var rig på vildt og fisk. 

*) Smst. fol. 2, V" col. 1: „omnium carcer**. 

*) He ren Ian o, hist. de Portugal II, p. 190. 

9* 



132 

farere. Han havde en talrig besætning og hærgede 
her fra på det grusomste de kristnes land; hvert år 
skulde han sende kejseren af Marokko hundrede 
kristenhoveder ^). Af denne næsten uindtagelige stad 
begyndte korsfarerne nu en belejring. De ødelagde 
yingårdene og frugthaverne i omegnen og slæbte de 
fældede orange- og oliventrær hen til fæstningen, men 
emiren lod om natten stikke ild derpå og tilintetgjorde 
således deres første forsøg. To dage efter ankom den 
portugisiske hær, der anførtes af biskopperne af Lissa- 
bon og Evora, kommandøren af Palmella og abbeden 
af Alcobaza'), og indeholdt foruden ridderne af Si 
Jakob og næsten hele den portugisiske adel en mængde 
unge krigere fra Kastilien og Leon. Denne hær op- 
stillede sig nord for byen, der nu blev indesluttet fra 
alle sider, men forsvarede sig med største tapperhed. 
Forgæves anvendtes murbrækkere og krigsmaskiner; 
de bleve opbrændte af emiren, der heller ikke tabte 
modet, fordi et af ydertårnene styrtede ned den 24de 
avgust. Han havde fået bud fra de mauriske fyrster i 
Andalusien om at de nærmede sig til undsætning. 
Statholderen fra Badajoz med mandskabet fra Al- 
garve, emiren fra Sevilla, Cid Abu Ali, høvdingerne 
fra Ja en og Jerez med rytteriet fra Cordova og 
shejkeme af Sidonia, Ecija og Carmona^) kom 
den 9de september med 14,000 ryttere og 40,000 fod- 
folk*) og stillede sig i ryggen af belejrerne. Men også 
disse modtoge forstærkninger; foruden 32 skibe, der 
ankom fra Lissabon, hvor de havde samlet sig efter 
de tidligere storme, kom også tempelherrernes stor- 
mester Pedro af Alvitiz^) med udvalgt rytteri af 

^) SueriiGoBvini carmen a. St. Anon. Rhen. a. St. 

^) Berømt kloster ved den lille flod Baza, 12 Vs mil nord for 

Lissabon på vejen til Goimbra. 
^) Herculano a. St. 

*) Anon. Rhen. fol. 3, v , col. 1: ad 100,000 taxata. 
^) Nu Aviz i prov. Alentejo ved den lille flod Ervedal på 

Campo de Benavide, ligger o. 7 mil nord for Evora. 



--^_-<^ ...*• 



133 

tempel- og hospitaliterriddere. Desuden opmuntredes 
de kristne af jærtegn og syner; man så et vidunderligt 
kors på himlen^) og hvidklædte himmelske riddere 
med lueforgyldte kors. Efter at have opkastet en for- 
skansning om lejren i løbet af natten holdt de næste 
dag, den Ilte september, den hellige Proti og den hel- 
hge Hyacinthi festdag, et stort slag med Maurerne. 
Pedro af Alvitiz og Martin af Palmella kæmpede med 
største tapperhed, og ved aftenstid måtte Maurerne 
sprede sig i vild flugt. Emirerne af Jaen og Cordova 
fandtes blandt de døde; 40,000 (!) Maurer skulle være 
faldne eller tagne til fange, og en mængde kostbar- 
heder, kameler og heste gjordes til bytte i den erobrede 
lejr. Til yderligere forherligelse af de kristnes sejr 
forsikrede de fangne Maurer at have set en himmelsk 
hær, hvis glans deres øjne ikke havde kunnet udholde '). 
Også en maurisk flåde, på 30 skibe, der var kommen 
for at hjælpe emirerne, tog flugten ved efterretningen 
om deres nederlag og blev adsplittet af storm. Endnu 
en tid lang fortsattes belejringen med stor iver, og man 
søgte at ødelægge murene dels ved bål, dels ved mur- 
brækkere; da nedstyrtede den 24de oktober et andet 
tårn, og den tapre Abu Abdallah, der ængstedes af to 
uhyre store trætåme og to maskiner til at udslynge 
stene, måtte overgive sig på nåde og unåde. Dog 
synes korsfarerne ikke at have vist så stor grusomhed 
her som anden steds. De delte godset og indbyggerne 
imellem sig, men gave dog lige så mange friheden, 



^) Gæs. af Heisterbach, VIII, 66, har åbenbart her kun 
gentaget den gamle bekendte legende om det sølvkors, der 
sås på himlen under slaget ved Ourique 1139, hvor Alfons 
erobreren vandt sin store, fabelagtig udsmykkede sejr over 
Maurerne. 

') Beineri Annales ad ann. meddeler det utrolige, at de 
kristne kun skulde have tabt 200 mand. Også dette ringe 
tab minder om slaget ved Ourique, der synes at gentage sig 
her på ny! 



134 

som der fandtes kristne fanger i staden; kun 3000 
bleve solgte som slaver. Abu Abdallah og de, der 
stode ham nærmest, fik friheden mod at lade sig døbe, 
men det varede ikke længe, før end de flygtede bort og 
„vendte tilbage til deres gamle vildfarende tro''. 

Denne belejring havde varet et fjerdingår, fra be- 
gyndelsen af avgust til slutningen af oktober. Det hel- 
dige udfald blev straks meldt pave Honorius den 
tredie af de portugisiske biskopper og stormestre og af 
greven af Holland, der undskyldte sig med foretagendets 
vigtighed for at have undladt at opfylde hans be- 
faling^). Da kongerne af Leon og Navarra nu også 
havde begyndt krig med Maurerne, vilde det være sær- 
deles ønskeligt, om korsfarerne endnu måtte blive et 
år i Portugal for at hjælpe de kristne mod de vantro. 
I det greverne anholdt om pavens tilladelse hertil, bade 
de ham tillige om, at deres krigere måtte få den samme 
syndsforladelse, som om de strede i det hellige land, og 
at der måtte indrømmes dem den tyvende dels afgift, 
der opkrævedes i de kristne kongeriger i Spanien til 
dette korstog. 

Efter at have overgivet Alcazar do Sal til rid- 
derne af den hellige Jakobs orden vendte korsfarerne 
allehelgensdag tilbage til Lissabon, hvor de tilbragte 
vinteren i et overflødigt liv, ventende pavens svar. 
Midt under denne fryd og gammen siges der, at „de 
gejstlige, der vare fulgte med toget, havde stor glæde 
af at høre ordet forkynde af en meget yndet og anset 
theolog^ ^. Men hen imod slutningen af vinteren ankom 
pavens brev af 13de januar '), der indeholdt et bestemt 
afslag og befalede korsfarerne ufortøvet at begive sig 
til det hellige land. Den 31te marts 1218 forlode de 



^) Epist. Gomitum et Episcoporum ad Honoriam 
III, i Baynaldi Annales Ecdes. ad annum 1217, t I, p. 
265 flg. 

^) Anom. Ehen. fol. 4, ro, col. 1: limatissimi theologi. 

') Eaynaldi, Ann. Eccl. a. St. 



136 

Lissabon med ikkun 36 skibe ^), hvoraf de 13 dannede 
fortroppen under greren af Wied, medens greven af 
Holland anførte resten; ti dennes skib havde kun et 
blus til kommandosignal, medens hins førte to. 

De forfulgtes endnu af det bestandige uheld med 
storm, og greven af Holland mistede endnu i Atlanter- 
havet 6 skibe, hvis besætninger omkom undtagen på de 
to, som med møje reddedes. Endelig kom han gennem 
strædet og nåede den 16de april øen Biporonte nær 
ved Minorka^; her fik han lodser fra nogle handels- 
skibe, han mødte, og ankom den 22de april til Sici- 
lien^). Den 23de maj synes han at have nået Akre; 
men greven af Wied måtte påskesøndag udholde en 
svær storm, der adsplittede hans skibe, af hvilke nogle 
søgte ind til Barcellona, andre til Marseille, Genua, 
Pisa og Messina^), så at de først lidt efter lidt ankom 
til Akre. Nogle, og det de fleste, nåede først de 
andre korsfarere i Ægypten ved Damiette, som de 
vare dragne ned at belejre i begyndelsen af juni; blandt 
disse efternølere nævnes E ri end Thorbergssøn^). 
De skulle være komne tilbage til Norge i god be- 
hold^, formodentlig om efteråret 1218. Ro ar nævnes 



^) An om. Khen., a. St« Riant, s. 458, tror, at enten ?are 
mange skibe blevne ophuggede (!) for deraf at bygge krigs- 
maskiner yed belejringen af Alcazar, eller også vare de 
vendte tilbage til Norden! 

^) Biant, 8. 469, gætter p& Columbretes, der dog ligger alt for 
langt fraMinorka. På nordsiden af denne ø findes en meget 
lille Isla de los porros (Tosseøen), der frembyder navne- 
lighed. 

^) Her standser Anom. Rhen. sin fortælling. 

*) Annales Ool. Max. i Ser. Rer. Germ. XVII, p. 832. 

') Håkonar Håkonarsonar Saga, k. 80. 

^ Dette siges kun i P. Glaussøns oversættelse, men det 
kommer jo an på, som Munch I, 4 s., 696, note 1, bemær- 
ker, om det har stået i den oprindelige tekst, som nu er 
tabt. I øvrigt giver Håk. Håkon ars. S., k. 80 (Fomm. S. 
IX, p. 270), dem det vidnesbyrd: Ok sysludu hvårirtveggiu 
vel |»eirri ferd. 



136 

genere ved kong Hakon den gamles hof og blev 1235 
af kongen sendt til kejser Frederik den anden; men da 
Er len d ikke senere omtales, har man anset det for 
sandsynhgt, at han er død i Østerland. 

14) 1223. Da der uagtet alle de store udrust- 
ninger dog ikke udrettedes noget synderligt ved disse 
korstog, vedbleye payeme bestandig at opfordre fyrsterne 
og folkene på ny dertil. Ikke sjælden lovede fyrsterne 
at tage korset, men de opfyldte aldrig deres løfter. 
S&ledes havde kong Valdemar Sejr og hans søn, 
den unge Valdemar under fangenskabet hos grev 
Henrik af Schwerin 1224 forpligtet sig^)* — blandt 
andre vilkår for deres frihed — til inden to år at drage 
til det hellige land med en flåde af i det mindste 100 
skibe, på overrejsen ikke opholde sig mere end vinteren 
over i Spanien^, og når de vare komne til Palæstina,, 
da kæmpe i et helt år mod Saracenerne. Ved den 
endelige overenskomst af 17de novbr. 1225^) bleve dog 
vilkårene om det hellige land udeladte, og hele toget, 
på hvilket kong Valdemar skulde have været over- 
anfører, faldt altså bort. 

Imidlertid havde dog en del Danske agtet på pave 
Honorius' opfordring af 28de febr. 1224 til biskoppen 
af Koskilde, Peder Jakobssøn om at prædike kors- 
tog i hele ærkebispedømmet Lund*). Mange toge 
korset og droge af sted i foråret 1227. Da den gamle 
biskop Peder Jakobssøn, der selv vilde have stillet sig i 
spidsen for toget, var død på en rejse i Brygge 1225^), 
synes hans fætter, kong Valdemars marsk Johan 



^) Diplom. Am. Magn. 1, p. 289. 

') Denne bestemmelse havde formodentlig sin grund i erfarin- 
gen om de ofte så lange ophold af korsfarere i Spanien, 
navnlig på det forrige korstog 1217 — 1218. 

3) Dipl. Arn. Magn. I, p. 293. 

*) Skandinav, literaturselskabs skrifter XXI, p. 11 — 14. 

») Suhm IX, 508. 



137 

Ebbesøn^), ligeledes af Sunesønnemes slægt og STOger 
til den svenske kong Sverker den anden, at være bleven 
anfører. De sluttede sig til en mængde nordtyske og 
engelske skibe*) og må 1227 være sejlede omkring 
Spaniens og Portugals kyster, da de i slutningen af 
juli nåede Brindisi, hvor kejser Frederik den anden 
vilde overtage befalingen; men der findes slet intet 
optegnet derom, hvilket lader antage, at berøringen med 
Spanien og Portugal denne gang er løben fredeligt af. 
Marsken Johan Ebbesøn forblev i Palæstina, hvor han 
døde i Akre 1232«) 

Hermed ende de egentlige korstog, hvori Nordboerne 
have deltaget, og soi^ ere udgåede fra de nordiske 
riger ad vestervejen, så at de have berørt Spaniens og 
Portugals kyster. Vel genlyder det hellige krigsråb 
endnu ofte i Norden, og konger og fyrster tage korset, 
som jarlen Skule Baardsøn 1226 og kong Hakon 
den gamle selv 1237, men løfterne forblive uopfyldte. 
Begejstringen for det hellige land var bleven afløst af 
hgegyldighed ; det ringe udbytte af de tidligere korstog 
var heller ikke opmuntrende, hvorimod forstandige fyr- 
ster, som Hakon den gamle fuldt vel indså det skadelige 
i at bringe så store ofre uden egentlig nyttel og det 
farlige for fyrsten i at være så længe borte fra sit rige. 

De Svenskes deltagelse spores så godt som ikke i 
disse tog, da de vare optagne af Finnerne. Desto iv- 
rigere*) bliver den i pilegrimsrejseme eller valfarterne, 
der afløse og fortsætte korstogene. 

^) Script. Rer. Dan. YI, 153, om salget af hans gods til £bbel- 

holt. 
«) Roger af Wendover t. IV, s. 444—448, siger, at 40,000 mand 

havde iført sig korset; Matthæus Parisiensis nævner endog 

60,000. 
») Ser. Rer. Dan. I, 183. II, 168. 
*) Alle runestene, der nævne Jorsalafarere, ere svenske på én 

nær. 



138 



4. Valfarter og PHagrimsrejser fra Norden. 



Den stærke religiøse følelse, der i middelaldereD 
bragte de' kristne folk til at besøge den hellige grav, 
drog også Nordboerne afsted til Jerusalem (Jorsala- 
ferS, Jorsalafarir, Jorsalamenn). En mængde pile- 
grimme^) begave sig på valfarter^ fra slutningen af 
det 10de århundrede. I modsætning til korstogene be- 
tegnede de altså fredelige vandringer, skønt korsfarerne 
naturligvis også med deres tog forbandt det gudfryg- 
tige formål, at forrette deres andagt ved frelserens 
grav. Den store mængde korsfarere begav sig fra Nor- 
den ad de korteste veje ned til Middelhavet, eller 
over Rusland til Konstantinopel, for der fra at drage 
til Jerusalem, men konger og mægtige lensmænd, der 
vare i stand til at udruste skibe og afholde de betyde- 
lige udgifter, der vare forbundne med rejsen ad vester- 
vejen, foretrak ofte denne på grund af Nordboernes 
gamle lyst til søen og kom således ofte i berøring med 
Spaniens og Portugals kyster, og det sædvanlig på 
fjendtlig måde, som vi have set i korstogene. Da disse 
ophørte, og følgelig det tiltrækkende med æventyr og 
hærgninger faldt bort, måtte rejserne ad søvejen til 
Jerusalem som en følge deraf lide stor indskrænkning; 
men dels fandtes der dog altid nogle pilegrimme, der 
foretrak søvejen, og dels — hvad der var hovedsagen 
— havde Spanien selv imidlertid fået et valfartssted, 
der var nær ved at gøre Jerusalem rangen 'stridig. 

Det var den hellige apostel J^ikobs grav i St. 
Jago de Compostella, der endelig et halvt årtusinde 

') Af det latinske peregrinus, der er blevet fordrejet i de 

forskellige nyere sprog indtil det tyske Pilger. 
') Af v air, lig, og ferd, rejse, altså egentlig rejse til graven 



139 

efter at legenden om fundet af apostlens lig var bleven 
anerkendt, var kommen i sådant ry, at en valfart her 
hen blev betragtet lige så gyldig som en rejse til frel- 
serens grav. I begyndelsen havde kun de spanske 
kristne søgt der til, men allerede fra det 10de århun- 
drede begyndte fremmede pilegrimme at komme der 
hen, og især i det 13de og 14de strømmede de der til 
i stor mængde, især fira Norden^). På grund af den 
store afstand mellem de nordlige lande og Jerusalem 
søgte mange at få deres pilegrimsløfte overført på et 
nærmere liggende valfartssted, og dette blev senere da 
sædvanlig Compostella eller Kom, som paven på grund 
af de hellige apostle Pavlus og Peter også gjorde til et 
valfartssted, for at drage de deraf flydende store fordele 
til staden. 

Den første Nordbo, der omtales af de talrige pile- 
grimme, der droge til St. Jakobs helligdom, var en 
klerk hos ærkebiskop Eskil, som i øvrigt ikke 
nævnes, men som synes at være rejst der til mellem 
årene 1179 og 1182^). Den berømte lægekyndige is- 
lænderRafn Sveinbjørnsen drog omtrent på samme 
tid — måske snarere lidt senere — der hen; først 
gik han mod syden til den hellige Egidius (den 
hellige Giles i det sydlige Frankrig), der fra mod 
vesten til St. Jakob og atter der fra over Kom tilbage 
tU Island »). 

Omtrent 1190 drog holsteneren Win i do med sin 



') OlaiMagni hist. de gentibus septentionalibus 1. Il, c. 2: 
Nolli frequentiores in memoria aquilonarium hominum sunt, 
quam Hispaniæ montes, quos olim illustres ae nobiles et 
plebejæ sortis personæ ad Compostellam peregrinando, labo- 
riose peragrarunt, magnifica Regfum hospitalia, miris laudibus 
prosequentes, eo quod humanissime in eisdem recepti sunt, 
nec non optime consolati. Det må dog mærkes, at 01. 
Magnus er bekendt for sine overdrivelser. 

«) Suhm VU, 631. 

*) P. E. Miillers Sagabibliothek I, s. 288. 



140 

hustru til Compostella ^), efter at han i forvejen havde 
foretaget en valfart til Jerusalem. Han dreves hertil 
af samvittighedsnag over en grusom handling. En dreng 
p& ni &r, der vel var af adelig herkomst, men tidlig 
havde mistet begge sine forældre og var bleven højlig 
forsømt, havde dels lokket, dels truet Winidos broder- 
søn, et barn på bjy år, hvis forældre boede i Imeken- 
thorp, til at følge ham over Ejderen til den halv- 
anden mil der fra liggende landsby Banesthorp, hvor 
begge drenge havde slægtninge. Ved et æbletræ tæt 
uden for landsbyen myrdede han ham ved at afhugge 
hans hoved med en økse. Efter nogen søgen fandt 
Winido den unge forbryder og fik ham til at gå til be- 
kendelse. Han blev derpå dømt til at radbrækkes 
levende, men alle bade for ham, rørte af medlidenhed 
over hans store ungdom, deriblandt endog forældrene 
til den dræbte dreng, skønt denne var deres eneste barn. 
Men Winido, efter hvem brodersønnen var opkaldt, var 
uforsonlig og fordrede tillige med stedets præst dom- 
men fuldført i hele dens strænghed, hvilket også skete. 
Siden angrede han bittert sin grusomhed og plagedes 
af samvittighedsnag, fordi han havde pint den stakkels 
dreng så grusomt, ikke for retfærdigheds skyld, men 
for at tilfredsstille sin hævntørst. Han fandt ingen ro, 
før end han havde afsonet sin synd ved valfarter. 
Imekenthorp er herregården Emkendorf, 1^2 duI 
sydost for Rendsborg hen imod Westen sø, og Banes- 
thorp må efter den angivne beliggenhed være lands- 
byen Biinsdorf på den sydlige side af Witten sø i 
Htitten amt i Sydslesvig; den ligger 1 mil nordost for 
Eendsborg. 

Mange pilegrimme nævnes i de nordiske nekro- 



^) Ad limina Beati Jacobi; Yisiones G-odeschalchi Novi- 
monaster. c. 97 i Ser. Rer. Dan. V, s. 874. Hele denne 
uhyggelige historie findes her, s. 371 — 374. Sml. Suhm, 
VIII, s. 214, der urigtig anfører morderens alder som 7 år, 
skønt fortællingen har 9 år. 



141 

logier, men desværre mangler der nøjagtige angiyelser 
af tiden, så at denne bliver vanskelig at bestemme. 
Også i indskrifter på gravminder findes pilegrimme 
nævnte. Således læstes endnu for en snes år siden 
en indskrift på en marmorligsten i midtgangen i Sorø 
kirke, hvorpå der var afbildet en munk i den tids pile- 
grimsdragt med en muslingskal på brystet; det var 
den gang en almindelig prydelse for pilegrimme, både 
på hatten og på kappen. Den halvt ophøjede indskrift^), 
der nu er gået tabt ved en uheldig istandsættelse, er 
tidligere bleven opbevaret i en temmelig nøjagtig teg- 
ning, der underretter os om, at munken, der hed Jo- 
nas, havde valfartet to gange til Jerusalem, tre gange 
til Rom og en gang til Compostella: 

Abbati gratus famulus jacet hic tumulatus 
Jonas ablatus nobis^ sanctis sociatus, 
Jerusalem repetit bis, ter Rom am re visit, 
Et semel ad sanctum transiit hic Jacobum. 

Tiden, hvorhen denne Jonas hører, er højst usikker. 
Nogle have anset ham for den Jonas, der 1180 nævnes 
som kong Valdemar den førstes klærk^); andre have 
antaget ham ior den Jonas, der omtales som den 
17de abbed i Sorø'); i så fald måtte han henføres til 
slutningen af det 13de århundrede^), da denne abbed 
døde 1282. 

Omtrent til samme tid hører den valfart, som to 
fromme svenske kvinder foretoge til Compostella, 
Ingrid ogMelchtild, der ligesom gave deres berømte 
landsmandinde, den hellige Brigitta eksempel med at gå 
på lange og farlige pilegrimsrejser. Ingrid var datter 



^) Ser. R. Dan. t. IV, p. 573. Pontopp. marm. danica, p. 
155. Yedel-Simonsen, s. 128, gætter, at muskelskallen 
eller ibskallen kan betegne de Jæmskæggers våben, så at han 
kan have hørt til deres slægt. 

2) Suhm, Vn, 573. 

8) Ser. K. Dan. IV, s. 536, 

*) Smst. s. 556. 



14S 

af en svensk ridder Olaf og af kongelig slægt; hun 
boede i Skeninge i Østergotland. Da hun var bleven 
enke, gav hun sine brødre Anders og Johan mange af 
sine ejendomme^) og rejste selv afsted for at se de 
hellige steder'). Med hende fulgte en mængde unge 
piger af høj stand, deriblandt Gyda; også nævnes en 
ung kvinde ved navn Melchtild, der havde levet i 
stilhed hos Ingrid, siden hun havde haft den sørgelige 
skæbne at blive enke sin bryllupsnat, rigtignok, som det 
synes, efter en temmelig rå ridder, hvem hun af sam- 
vittighedsfuld fromhed ikke havde villet indrømme 
ægtemandens rettigheder')« Denne mærkelige pile- 
grimsskare, der minder om hellig Ursula og hendes 
følge af 11,000 jomfruer, vandrede til fods både til 
Gompostella, Jerusalem og Rom^). Da Ingrid var 
kommen tilbage til Skeninge, udøvede hun mirakler, der 
gjorde et så stort indtryk på indbyggerne i staden, at 
de bragte alt deres sølvtøj til hende, fortæller legenden, 
og for den betydelige sum, hun erholdt derfor, kunde 
hun grundlægge et nonnekloster efter den hellige 
Dominicus' regel ^). Imidlertid har denne sum dog ikke 
kunnet strække til, ti man ved med vished, at hun tog 
en del af de godser, hun havde givet sine brødre, til* 
bage^), for at kunne udstyre klostret så godt som 
muligt, og man ved desuden, at den svenske kong 



^) Diplom. Suec. nr. 885. 

<) Olaus Magnus VI, 19, p. 217. 

^) Smst. p. 219. Sml. Vedel -Simonsen, s. 147, Lager- 
b fin g II, 8. 513, der beviser, at Melchtild ikke kan være 
den danske kong Abels enke, der siden blev gift med Birger 
Jarl, somMessenius, Vastovius, og nogle nyere forfattere 
have antaget. Denne Melchtild, der var en datter af den 
holstenske grev Adolf den Qerde, foretog aldrig nogen 
valfart. 

^) Se brevet til paven fra kongen og rigets stormænd 1399 hos 
Messenius, hist. Sanctorum Scandiæ III, cap. 2, p. 41. 

^) Olaus Magnus a. St. 

*) Diplom. Suec. nr. 885. 



143 

Valdemar har bygget en af klostrets bygninger af 
sten 1272 på sin bekostning^). Det bliver altså noget 
usikkert, om man tør tage legendens beretning om alt 
sølvtøjet bogstavelig. Man kan af kong Valdemars 
byggehjælp slutte, at klostrets bygning må være sket 
omtrent ved år 1272, og at følgelig Ingrids og Mech- 
tilds valfart må henføres til omtrent 1270. De bleve 
begge efter tidens skik ærede som helgeninder og bleve 
begravne i Skeninge. Ingrid døde 1282'), men det 
kostede dog megen møje, inden de Svenske fik hende 
kanoniseret af paven. Forgæves henvendte kongerne sig 
to gange til Rom, nemlig 1414 og 1449; det var først 
1606, at pave Alexander den sjette tillod, at Ingrids 
relikvier bleve med højtidelighed omflyttede'), hvorved 
ban altså anerkendte hendes hellighed. Så lidet knap 
end hoffet i Rom sædvanlig var med at forøge helgenes 
tal, så måtte det dog ikke sjælden have betænkelighed 
yed at gå alt for let ind derpå, hvilket kunde skade 
sagens hellighed. Vi træffe undertiden også eksempler 
derpå i Danmark; således med St. Thøger i Vestervig, 
der først kanoniseredes 1067 og skrinlagdes 1197^); St. 
Kjeld i Viborg, der døde 1150, men først erklæredes 
for helgen 1188^), hellig Niels af Aarhus o. fl. a. Om 
den hellige Mechtild forfattede munken Jon Buddha i 
det 16de århundrede en latinsk legende, der nu er tabt; 
kun af den svenske oversættelse er et eneste brudstykke 
blevet bevaret •). 

Om et menneske fra Randers, der var født 



^) Rhyzelius, Episcoposcopia Sueiogothica, p. 107: Anno 

1272 fecit Rex Yaldemarus hane domum lapideam ædificare 

in usum monasterii sanctæ Ingridis. 
*) Erici Olai Ghronicon ad ann. 1282, Vita S. Bryn- 

jolfi, Schrødera udg., p. 32—83. 
^) Vastovius, Vitis Aquilonia, p. 62 (noter) og 76. 
*) Daugaard, om de danske klostre i middelalderen, s. 344. 
*) Smst. s. 352. 
*) Lagerbring, Svea Rikes hist. I, 512; Rietz, flelgonasagor 

8. 300. (Lund, 1843). 



144 

stum, fortælles der, at han havde besøgt St. Jakob 
og andre helgene, men havde ikke kunnet få sit mæle, 
før end han kom til hellig Niels's grav^). 

I begyndelsen af det 13de århundrede gjorde hellig 
Anders fra Slagelse i årene 1204 til 1206 sin be- 
rømte pilegrimsrejse til det hellige land, på hvilken 
han sov ind ved Joppe og vågnede på Hvilehøj ved 
Slagelse. Efter legenden skal han derved have vundet 
så stort forspring for sine rejsefæller, at han, inden de 
kom hjem, kunde få tid til at drage både til St. Jakob 
i Compostella og til St. Olaf i Trondhjem*). 

I det 14de århundredes begyndelse vandrede både 
den ansete lagmand Birger Person til Finsta i Up- 
land og hans hustru Ingeborg Bengts dotter, begge 
af fornem slægt, til Jakobs grav, og noget senere, i 
årene 1338 til 1340 drog deres datter, den hellige Bir- 
gitta, med sin ægtefælle Ulf Gudmar son til Dlfåsa 
i Østergotland også der hen % Birgitta og hendes mand 
havde før rejsen lovet Gud bestandig afholdenhed for 
den øvrige del af deres liv. Under vejs pålagde de sig 
ny bodsøvelser; således gjorde Ulf det løfle, at han 
kun sjælden vilde drikke. Mange præster og lægmænd, 
mænd og kvinder fra Norden fulgte dem på' den lange 
rejse, der mest foretoges til fods. Skønt vejen, de 
droge, ikke er nærmere bekendt, vide vi dog, at de i 
Marseille viste den bellige Magdalene og i Tarragona 
den hellige Martha deres ærefrygt. I Arras blev Ulf 



*) Ser. R. Dan. V, p. 306, i Vita Nicolai Arusiensis . . 
limina Sancti Jacobi. 

«) Suhm, VIII, 8. 614; fliant, s. 427—429; P. Syvs viser, 
8. 764 

^) Vastovii Vitis aquilonia, p. 91; Lagerbring, IH, s. 
626—628. At Ulf og Birgitta vare i Sverig 20de septbr. 
1340, ses af et diplom i Dipl. 8uecan. 4, 743, der er ud- 
stedt af Ulf som lagmand under hint dato, og af Revela- 
tiones extravagantes, c. 92. Om denne rejse se Ham- 
merich, den hellige Birgitta og kirken i Norden, s. 84 
og 85. 



146 



hæftig syg, at sum fiygtede for hans liv; men den 
hellige Dionysius, Frankrigs skytshelgen, trøstede i et 
syn Birgitta med, at hendes mand ikke skulde dø den 
gang, og at opfyldelsen af dette løfte sknlde være hende 
et tegn på, at hun sely skulde bliye en profetinde. 
Tillige åbenbaredes det hende, at hun skulde komme 
både til Bom og Jerusalem. Efter hjemkomsten gik 
begge i kloster, uden dog at aflægge løfterne. Ulf 
havde • under sin sygdom lovet at blive munL Birgitta 
døde den 23de juli 1373 i sit 71de år i Bom på til- 
bagevejen fra Jerusalem, men hendes lig førtes til 
Yadstena, og hun blev først optagen blandt helgene i 
oktober 1391. 

Ikke længe efter Birgittas besøg ved St. Jakobs 
grav sejlede i midten af det 14de århundrede, omtrent 
1354, den kongelige befalingsmand på Island, Olaf 
Bjørnsen, og Gudmund Snorresen^), afsted fra 
Norge for at drage til St. Jakob, men nåede aldrig der 
hen. Skibet forgik nemhg under vejs, og hele besæt- 
ningen omkom. Siden fortaltes der, at Olafs og Grud- 
munds lig vare drevne i land et sted i Tyskland, der 
kaldes „i Sjotunum^. 

I det 15de århundrede nævnes en anset rig islandsk 
bonde Bjørn Einersen i VatnsQord, der var berømt 
for sine mange og lange rejser, hvorfor han havde fået 
tilnavnet Jorsalafar. I året 1405 eller 1406 rejste han 
med sin hustru fra Island over Bom og Venedig til 
Jerusalem, og der fra tilbage til Venedig. Hans hustru 
drog nu til Norge, men Bjørn rejste til St. Jakobs 
grav. I Compostella lå han syg i nogen tid, men da 
han var helbredet, drog han gennem Frankrig, Flan- 
dern og England hjem til Norge. Han døde 1415'). 

^) F. Johannæi hist. eccL Island. I, p. 426. Isl. Annaler. 
^) Isl. Annaler; Espolin, Islands Arbækor, II, p. 4, 7, 12. 

Den rejsebeskrivelse, han selv forfattede, er desværre tabt; 

Arngrim Jonsen synes endnu at have haft den. Sml. 

Spec. hist. de Islandia, p. 154; F. Johannæi hist. 

eccles. Isl. II, p. 396. 

10 



146 

I det 16de århundredes begyndelse, altså inden 
reformationens sejr 1536, nævnes den berømte Johan 
Rantzau 1516 som pilegrim til Compostella. En 
borger fra Lunden i Ditmarsken sejlede 1522 med sit 
skib til St. Jakob, vistnok for at hente syndernes for- 
ladelse der, og krøniken^) fortæller, at en sådan rejse 
„var nu ikke noget så uhørt som i forrige tider^ men i 
vore tider for intet at regne''. 

Disse enkelte, navne på pilegrimsfarere til Compo- 
stella ere blevne os opbevarede i forskellige skriftlige 
vidnesbyrd; de ere naturligvis kun såre få af den store 
mængde, der har valfartet der til. Ofte omtales også 
fromme løfter om sådanne valfarter i det 13de, 14de 
og 16de århundrede, uden at der siges, om de virke- 
lig bleve udførte. Kirken åbnede nemlig forskelhge 
udveje, hvorved man kunde slippe for en bogstavelig 
opfyldelse af løfter, der vare aflagte i ubetænksomhed, 
eller hvis opfyldelse svagelighed eller fattigdom hin- 
drede. Ofte kunde de .blive overførte på et andet sted; 
således gav pave Honorius den tredie i et brev af 27de 
februar 1224 biskop Peder af Roskilde tilladelse til at 
forandre løfter til St. Jakob eller andre hellige steder 
til løfter om valfart til det hellige land^). SædvanUg 
var det dog det modsatte tilfælde, nemlig at længere 
valfarter bleve forandrede til kortere, så at valfarter til 
Jerusalem overførtes til St. Jago de Compostella eller 
simpelt hen til Rom. Den dertil knyttede aflad var Uge 
fuldstændig, enten det var den længere eller kortere 
rejse; men tilladelsen til omflytningen kostede naturlig- 
vis penge. Dette var følgelig endnu mere tilfældet, 
når der blev tale om en fuldstændig fritagelse fra løftet; 
denne indrømmedes dog nødig uden gyldige grunde. 
Prikøbelsen betaltes i forhold til enhvers evne. Heller 
ikke var det sjældent, at den pågældende, når han 



^) Neocoms, Ghronik Dittmarschens I, s. 548. 
•) Suhm IX, 8. 477. 



147 

havde gyldig hindring, kunde sende en søn, hroder, ven, 
eller anden pfiUdelig mand, som en munk eUer gejstlig, 
i sit sted; ofte endog et tyende, en livegen eller h&nd- 
værker^). Sådanne stedfortrædere fandtes let, især i 
de store stæder; t. eks. i Lybek kunde en sådan let 
skaffes; den sædvanlige pris, der forlangtes, var fra 20 
til 100 mark lybsk. Man har endnu mere end hun- 
drede af sådanne overenskomster'). £ det hele for- 
tjene Lybekkemes hyppige valfarter til Compostella i 
det 14de og 15de århundrede vor opmærksomhed, da 
det på grund af Lybeks nærhed er rimeligt, at mange 
Danske ere fulgte med på de lybske skibe. 

Højt stående personer sendte undertiden andre i 
deres sted. I følge et løfte, han havde gjort i havs- 
nød, sendte kong Kristian den anden „et skib 
peregrinationvis til Compostel'' "), som hed Julian, men 
dette *skib blev taget af engelske kapere, hvorover 
kongen 1516 klagede til kong Henrik den sjrvende og 
forlangte 4000 pund sterling i erstatning. 

Undertiden tog kirken, for at beholde pengene i landet, 
sig den frihed at fortolke løfter til St. Jakob og andre 
helgene om disses altre i en eller anden indenlandsk 
kirke *). 

Det var almindeligt, at de uformuende pilegrimme 
fik understøttelse til rejsen. I en gildeskrå for &uds 
Legems Lag i Laaland af 1388 bestemtes, at når en 
broder vilde rejse til Rom, St. Jakob eller det hellige 
land^), skulde hver af brødrene hjælpe ham med en 

1) Aiant, s. 631 og 532. 

*) Ja c. a. Mel le de itineribus Lubecensium sacris, s. 42—47. 

Dipl. Norveg. I, 660. Dipl. Suec L 802. 
») Hvitfeld, n, 8. 1107. 
*) Snhm, XIII, s. 116. Sml. Suhm, XI, s. 721, at efter brev 

30. maj 1313 lod ærkebiskop Nikolaus af Upsala oprette et 

alter for St. Oluf i domkirken, for at beholde gaverne, der 

ellers gik til Norge. 
'^) .. quiconque limina sanctorum Petri et Pauli sive Jacobi 

vel ultra mare visitare voluerit. 

10* 



148 

skilling sterling^). Ligeledes fastsatte gildeskr&en for 
St. Gertruds Gilde i Bibe, at enhver af brødrene 
skulde hjælpe den, der vilde vandre til Bom eller St. 
Jakob, med fem skilling lybsk. 

Om sørejsen til Compostella og fortsættelsen deraf 
til det hellige land have vi to beskrivelser eller så 
kaldte Itinerarier. Den ene må anses for dansk, 
da den går ud fra Bibe, og findes i et pergament- 
håndskrift bag ved Ingvar Yidførles saga i Stokholms 
arkiver. Håndskriftet er antaget for at være fra det 
13de årh. Man^) havde føjet denne rejsebeskrivelse til 
Adam af Bremens skildring af Nordens øer, og da 
Scholierne til Adams værk med grund ikke anses for 
synderligt yngre end værket selv, kan affattelsen godt 
hidrøre fra begyndelsen af det 12te årh. Albert af 
Stade har gengivet den i sine annaler og henfører den 
til 1152, på grund af en ytring af to opdigtede per- 
soner^ som kaldes „lærde, fornemme og videbegærlige 
ynglinge" ') og som juleaften holdt en videnskabelig 
samtale om den tids astronomi og geografi. Pilegrim- 
men begynder sin rejse fra Bibe*): 

De ripa in Flandriam ad Cincfal*) velificari potest 
duobus diebus et totidem noctibus. De Cincfal ad Prol 



*) Suhm, XIV, 220, 549. 

•) Ådamus Bremensis Schoi. 96 i Pertz, Ser. fter. Germ., 
VU, p. 368. 

•) juvenes litterati, curiales et curiosi. Pertz, Ser. Eer. 
Germ., XVI, 340. 

*) Itinerariet findes også i Ser. Rer. Dan., V, 622, efter Lange- 
beks afskrift af det stokholmske håndskrift. Den bedste 
tekst har Werl^uff givet i sin afhandl. „Nordboernes be- 
kendtskab med den pyrenæiske halvø '^, s. 49 (annaler for 
nord. oldk. 1836—37), efter det kgl. bibLs pergamentscodex 
af Adam. Brem. med Varianter af de andre tekster. Denne 
er her fulgt. 

'^) Lindenbrog har i sin udg. af Ad. Brem, p. 131: Oiacfallf 
og mangler flere af de følgende bestemmelser af stedernes 
beliggenhed. 



149 

in Angliam II. diebus et L nocte. lUud est ultimmn 
caput Angliæ versus aastrum, et est processus illuc de 
ripa angulosus inter austrum et occidentem. De Prol 
in Britaniiiam ad Sanctum Mathiam uno die. Inde ad 
Far juxta Sanctum Jacobum tribus diebus et tribus 
noctibus. Inde ad Leskebone duobus diebus et 
duabus noctibus et est processus iste angularis totus 
inter austrum et occidentem. De Leschebone ad Nar- 
uese^) tribus diebus et tribus noctibus angulariter 
inter orientem et austrum. De Naruese ad Arrugen 
im diebus et IIII noctibus angulariter inter aqui- 
lonem et orientem. De Arragunn ad Barzalun uno 
die, similiter inter aquilonem et orientem. De Barza- 
lun ad Marsiliam uno die et una nocte, fere versus 
orientem declinanda tamen parum ad plagam austra- 
lem ^). De Marsilia ad Mezcin in Sicilia IIII diebus 
et IIII noctibus, angulariter inter orientem et austrum. 
De Mezcin ad Accharon XIIII. diebus et totidem 
noctibus, inter orientem et austrum magis appropiando 
ad orientem. — I Flandern findes nu intet sted af nav- 
net Cincfall, men bugten ved Sluis passer ved sin 
beliggenhed særdeles godt til at være en rejsestation 
for skibene, hvorfor der også er blevet gættet på den 
lille by Cadsand tæt øst for denne bugt'). Men i det 
12te årh. forekommer bugten selv under navnet Sinc- 
falla^). Den anden station, Prol i England, er urig- 
tigt bleven antaget for Portland ^), der ikke passer på 
beskrivelsen som det sydligste punkt. Det er åbenbart 
forbjærget Start Point i Devon Shire syd for Dart- 
mouth, der i det Ilte årh. kaldes Prole^, og hvor der 



^) Albert. Stad. har strictnm mare scil. Naruese. 

') Alb. tilføjer her: InBazalun omnes viduæ contemtui haben- 

tur ab indigenis. 
^) Ser. Rer. Dan., V, p. 622, note a. 
*) Spruners hist. geogr. atlas, nr. 24. 
*) Ser. Rer. Dan., V, p. 622, note b. 
') Spruners atU nr. 30. 



150 

endnu ligger en Hlle bj af navnet Prawle. Meningea 
er da ved navnet Prol at betegne det bekendte sam- 
lingssted for korsfarere, nemlig bagten ved Dartmoatb, 
Start Bay. St Mattbias >) er den lille by St Mat- 
tbieu vest for Brest på en fremspringende pynt af 
Bretagne, der kaldes Pointe St. Mattbieu. Her var en 
god bavn, hvor man kande vente på en gonstig viad 
tQ den lange sejlads over Atlanterhavet lige til Grali- 
den. Far kendes let som Ferrol, Leskebone som 
Lissabon, Naraese som Njørvasand eller G-ibraltar- 
strædet. Arragunn er en skrivefejl for Tarragunn, 
Tarragona. Retningerne ere meget nøjagtigt angivne 
lige til Mezcin, Messina. Hele tiden, som rejsen fra 
Bibe til Akron kræver, bliver altså omtrent 40 dage. 

Det andet Itinerariam er et brudstykke af et hånd- 
skrift^, der skildrer en norsk pilegrimsrejse i det 13de 
århundrede. Forfatteren er franciskanermunken broder 
Mauritius fra Bergen, der havde været betroet en 
vigtig send^lse til Skotland 1264 og var en kundskabs- 
rig og dygtig mand, hvorom også de levninger, der ere 
tilbage af hans skrifter, give vidnesbyrd'). De ere 
brudstykker af et hæfte, hvori der er indført de overens- 
komster, han har været med til at slutte^ således ægte- 
pagten i BrOxburgh af 25de juli 1281 mellem den ' 
norske kong Erik Præstehader og Margreta af Skot- 
land. Rimeligvis er den hele samling skreven af hans 
egen hånd. Absalon Pederssøn må have kendt dette 
skrift, siden han kan fortælle^), at Andres Nikolassøn 
„med skib drog til den hellige grav, der han havde 



^) Smat. nr. 23 som St. Matthæi med sdt berømte abbedi. 

^) Se norskt tidsskrift 1, s. 48 — 46, af Munch. 

*) Lange, de norske klostres historie, s. 140. De få blade pi 

pergament fandtes 1846 i rigsarkivet i SLristiania. Sml. 

Munch, det norske folks hist. I, 5, s. 461, 471, 478, og 

Biant, s. 97 og flg., 499—500. 
*) A. Federssøns Norges beskrivelse i Suhms samlinger, 

I, s. 70. 



■ftft 



161 

hørt messe i Sola kirke, hvis prædikanter hed hr. 
Maurits, som hannem fulgte". Hertil har Munch alle- 
rede bemærket^), at „dette vel kun er at forstå således, 
at broder Maurits yed den lejlighed prædikede''. At 
han af nogle ^ kaldes hr. Andres' kapellan, er helt 
usikkert, da han fulgte ham som hans personUge ven; 
dette forhindrer naturligvis ikke, at han kan have gjort 
gejstlig tjeneste om bord. Andres Nikolassøn var en af 
Norges mest ansete lendermænd og havde været benyttet 
i de vigtigste sendelser, således til Skotland og til Spa- 
nien, hvorhen han havde ledsaget kong Hakon den 
gamles datter Kristina. Han længtes nu på sine gamle 
dage efter at besøge frelserens grav og drog afsted med 
sin ven, broder Mauritius og en del andre fra Seløerne 
1271, på den hellige Antonius's dag den 17de januar'). 
De synes ikke at have besøgt Compostella; i det 
mindste findes intet derom; men de droge gennem Gi- 
braltarstrædet til Carthagena og Marseille, og der fra 
langs med Sardiniens kyster til Syrien. Andres døde 
1273 af feber under vejs på Middelhavet*), uvist om på 
vejen til eller fra det hellige land, men Mauritius kom 
tilbage til Norge, hvor han endnu længe brugtes i vig- 
tige ærinder. Måske var en vis Bard Smid med på 
denne rejse, der omtales som den sidste Jorsalafarer'^), 
hvilket vel må forstås: ad denne vej, vestervejen. 
I så fald vilde man have begyndelsen og slutningen, 
den første og sidste, i Skofte Agmundsøn 1102 og Bard 
Smed 1273. De brudstykker eller pergamentsblade, 
der ere tilbage, indeholde dels en beretning om 
Syriens kyststæder, dels rejsebeskrivelsen langs med 



^) Munch, I, 5, 8. 478, note 8. 

>) Biant, s. 97 og 499. 

') A. Pederssøn, Norriges beskrivelse, udg. af Nikolayssøn, s. 

108—104. 
«) Ann. Isl. ad a. 1278. 
») Dipl. Norv. ni, 45. 



163 

•ydkysten af Spanien til Sardinien, hyilken her yedkom- 
mer os^): 

. . . didtnr Tarfalgorfa hispanice vero cabo sant 
Vincent eo quod ibi corpus Sancti Vincentii fnit inyen- 
tom in littore. De isto loco nsque ad Kartaginem 
iter semper dirigitur yersus orientem et habetor Hi- 
spania ad leuam Affirica vero ad dexteram. 

Post cabo sent Vincent venitur ad nasom qni dici- 
tur Tarfanaban. Deinde est dvitus Silyestris. castrum 
Albnier. Sancta Maria de Pharan. Postea Gades Her- 
culis insula videlicet qne alio nomine vocatur Kalis, 
bie intratur versus Hispalensem cinitatem grandem que 
alio nomine Sibilia Yocatur. Vsque ad hane introitum 
sive ad hane insulam durat Algarbia. In hac insula 
est statua Herculis tenens clauem et clauam^) yerso 
voltu ad A&icam. dans intelligi quod Gades insula 
sit clauis Hispanie ex illa parte. In hac insula sepe 
facta est magna strages hominum tam Christiane gentis 
quam et sarracenice eo quod vicissim ex utraque parte 
occupabant. 

Nunc vero (per) Alfonsum regem Castelle ejectis 
inde Saracenis firma et bene murata civitas est edi- 
ficata« episcopo de ordine fratrum minorum ibidem con- 
stituto« 

De isto loco incipit terra que fietica dicitur secun- 
dum antiquos. secundum uero modemos vocatur etiam 
Fronterea eo quod frons est christianitatis ibidem con- 
tra infideles. et ibi oporteat dura fronte barbaricis 
agminibus uiriliter obuiare. 



^) Det her meddelte brudstykke er afskrevet af forfatteren i 
det bibliothek, der tilhører la Real Academia de la Historia 
i Madrid efter en afskrift, som prof. Munch havde sendt 
der hen. Den havde overskriften: Fragmentum itinerarii 
Fratris Mauritii et domini Andreæ Nicolai c. 1270. 

^) Støtten havde ikke den gang en nøgle, men en stok eller 
knippel (Hercules' våben) i sin hånd. Gazwini, II, 370, se 
oven for, s. 93. 



163 

Hic primo yenitiir ad nasam qui hyspanice didtor 
cabo de Beta. Postea ad alium qui dicitnr cabo de 
Plata. Deinde ad tertium qui sarracenice yocatur 
Tarfalaga cui ex opposito ad dexteram hoc est ad 
meridiem mA£Erica est mons altissimus qui dicitur cabo 
de Spartiel. 

Ex isto loco sunt Sarraceni ex utraque parte reg- 
num Granate ad sinistram in Hispaniam yero ad dex« 
teram Afifrica. 

Modo inchoatur strictus Marrochitanus ubi ad 
sinistram in Grranata est castrum quod dicitur Calca- 
dara. Ex opposito in Afirica mons maximus super 
Ceptam. 

Deinde in Granata ad leuam in ipso strictu ci- 
vitas magna que Jacer aterfa vocatur ex opposito ad 
dexteram in Africa ceptensis ciuitas famosissima. 

Ysque ad istum locum de Ylixibona hoc est ad 
strictum Marrochitanum est iter duorum dierum et 
duarum noctium cum yentus ad libitum habetur et 
possunt estimari CCCCta et xl. miliaria. 

Post modicum jacet in strictus exitu ex parte sini- 
stra in Granata castrum maximum et fortissimum quod 
dicitur Gibeltare alio nomine Yrlan. Dicitur etiam quod 
tota Hippania quondam cum esset christianorum tem- 
pore Eod(er)ici regis inde perdita fuit. hic etiam 
projecit Karolus magnus lanceam suam in mare acqui- 
sita tota Hispania cum propter mare ylterius progredi 
non posset. 

De strictu Marrochitano jacet rectum iter continue 
juxta Granatam usque Kartaginem« De isto strictu in- 
cipit Mare mediterraneum prius angustum sed cito 
yersus Barbariam ad meridiem ampliatur. 

Istud regnum Granate durat per quingenta mili- 
aria juxta ae déinceps. hoc est de strictu est istud 
totum mare per miliaria districtum. 

De strictu ad ciyitatem Malagam sunt centum 
miliaria. De Malaga ad Muletam GCa miliaria. De 



154 

istis duabus ciuitatibus asportantur meliores ficus qui ad 
christianorum terras adueniunt. 

De Muleta ad Almariam ciuitatem antiquitus fa- 
mosissimam Ix miliaria. De Almaria ad Kartagenam 
CCa et xl miliaria. Vsque hue regnum Granate. credo 
firmiter hane terram fore altissimam omnium terramm 
juxta mare cujus moncium cacumina nubes penetrayerunt 
nobis videntibus. 

De Kartagena esset compendiosius iter recto tra- 
mite uersus orientem ad Sardiniam per quadraginta 
miliaria et 1. Majoricam insulam relinquendo ad dex- 
teram. Nos uero eundo Massiliam deuiauimus. Nam 
ad aquilonem directe tendebamus et sicut prius habui- 
mus regnum Oastelle ex altera parte Hyspanie ad sini- 
stram velificando . inter meridiem et occidentem. sic 
etiam postea habuimus similiter eandem terram ad sini- 
Stram uelificando inter orientem et aquilonem. 

De Kartagena itaque juxta regnum Mursie et 
Casstelle usque ad locum qui dicitur Alachant in Ara- 
gonia Cml miliaria. Item tantum ad insulam que die. 
Euisa ad cujus plagiim meridianam jacet Majorica 
insula supradicta. 

De Euisa uero ad Massiliam quadringenta et 1& mi- 
liaria. In summa de strictu ad Massiliam miliaria 
MeCCCa et la 

Denne beskrivelse, den fuldstændigste og nøjagtig- 
ste, yi have om disse egne af nordisk kilde, indeholder 
en mængde punkter, der ikke ere yanskehge at be- 
stemme, da naynene dels ere bekendte, dels nøje an- 
giyne med hensyn til beliggenhed. At de arabiske 
Bayne ere noget forvanskede hos broder Mauritius, kan 
ikke forundre. Navnet på Cap Vincent, Tarfalgurfa 
er det arabiske Tharaf el gorab „den yderste pynt mod 
vesten" 1). Tharaf betyder på arabisk et forbjærg. 

^) Af det arab. al garb, vesten, kommer provinsen Algarbes 
nayn. 



166 

Klostret til den hellige Vincens* ære, hvis lig blev 
fundet her på strandbredden, som Mauritius fortæller, 
disse mægtige hvidgrå bygninger på bjærgets yderste 
pynt, der vække de forbisejlendes beundring, kaldtes af 
Araberne Kenisa el gorab, ;,yesten8 kirke^^); Tarfana- 
ban bliver da Tharaf el Arab, forbjærget ved Sagres 
tæt østen for St. Vincent *). Stæderne i Algarbe ere 
forhen nævnte ved korstogene: Sil ve s; castrum Al- 
bu ier, hvori Alvor let genkendes, bliver det nuvæ- 
rende St. Catarina; Sancta Maria de Pharan (eller 
Hairun), arabisk Schent Maria el garb, senere i middel- 
alderen St. Maria de Faro, nu Faro. Broder Mauri- 
tius regner Algarbe lige til udløbet af GuadaUdvir eller 
øen Cadiz, ved hvilken han ret dvæler med forkærlig- 
hed. Han beskriver den tidligere omtalte støtte og 
fortæller om de mange kampe mellem kristne og Maurer, 
der have fundet sted ved Cadiz, indtil kong Alfons 
den tiende bemægtigede sig den % befæstede den stærkt 
og indsatte en biskop af franciskanerordenen. Denne 
erobring var sket omtrent ti år før Mauritius^ rejse, 
der var samtidig med Alfons den vises regering (1262 — 
1284). Dernæst viser Mauritius sin klassiske lærdom 
ved at bemærke, at dette land af de gamle kaldtes 
Betica, hvorimod betegnelsen Frontarea synes at 
være af temmelig poetisk oprindelse. Cabo de Beta, 
det nuværende Cap Boche, syd for Cadiz, er dannet af 



^) Ghr. K. F. Molbech, en m&ned i Spanien, 8. 49; Kenisa 
er det arabiske ord for en kristelig kirke eller et kristeligt 
kapel. Efter G onde, descripcion de Espana de Xerif 
Aledris, p. 207, er Ken. el gorab den nuværende iglesia 
del Guenro „Ravnens kirke**, til minde om Elias. 

') G onde, descripcion de Espana de Xerif Aledris forklarer 
det som punto del extremo, orilla (af ar. ar af, lat. limbas, 
stribe, kant). 

>) Gadiz erobredes den 14de septbr. 1262 af admiral Pedro 
Martinez ved overmmpling. Mariana, historia de Espana 
lib. XXIII, cap. 20, der dog tagfer fejl af årstallet, som han 
angiver til 1270. 



166 

det arabiske nayn Bithar. Tarfalaga, nu TraMgar, 
er det arabiske Tharaf el-agarr, det lysende, strfilende 
bjærge); Cabo de Plata, mellem Trafalgar og stræ- 
det, skønt det af Mauritius urigtigt er sat foran Tra- 
falgar, bærer endnu samme nayn. Lige over for Tra- 
falgar ligger på den anden side Afrikas nordvestspidse, 
Cap Spartel, hvis betydelige højde fremhæves. På 
nordsiden af strædet, som Mauritius ikke nævner med 
det gamle nordiske navn Njørvasund, men strædet ved 
Marokko, strictus Marrochitanus, ligge i konge- 
riget Granada „Jazer Aterfa, arabisk: Djezirat el 
Tarif, nu Tarifa, og Calcadara, Djezirat al-Khadra, 
nu Algeziras lige over for Ceuta i Afrika, arabisk: 
Sebta^, hos de kristne Septa eller Septum. Ved Gi- 
braltar, som Mauritius kalder Gibeltare efter det 
arabiske Djebel-Tharik, Tariks bjærg, viser han sit 
kendskab til Arabernes overgang til Spanien under kong 
Roderik og til det bekendte sagn om kejser „Karl den 
store, der efter at have erobret hele Spanien, her 
kastede sin lanse i havet, da han ikke kunde komme 
længere frem'*. Denne legende henlægges imidlertid af 
de franske krøniker til St. Jago de Compostella ') ; så- 
ledes føjer Philippe Mouskes den til teksten om Turpin: 

Carlemaines adont s'en ala 
Al cors Saint jake, et visita 

La soupouture u il gisoit 

Puis cevauQa jusqu' al perron 
Avoec lui si mellor baron. 
Et iiga sa banniére en mer, 

hvilket er fulgf i den romantiske Earlamagnus^ 

^) Også kaldet Djebel el-agarr. Nogle have urigtigt forklaret 
det som Tharaf el ghar o: hulebjærget. 

*) Den arabiske historieskriver Ibn-Said Ali Abul-Hasan. 
født i Granada 1214, død i Tunis 1286, lader navnet Sebta 
komme af Sebt, en søn af Jafets. søn Tubal, ligesom Spa- 
niens navn Andalus af hans broder Andalus!!! 

«) Dom Bouquet V, 284. Chron. de Saint Denys I IV, 
c. 2; I, 8. 290. 



167 

saga^): Thvi ferr Keisarinn til hafsins leggjandi sinu 
hvassa spjoti i sjéinn. 

Malaga og Mul eta roses for deres fortrinlige 
figener, „de bedste, der komme til de kristnes lande''. 
Ibn-Said Ali Abul-Hasan, en arabisk historieskriver i 
Spanien'), siger om de spanske figener: „Siden jeg 
forlod Spanien, har mit øje ikke set eller min mund 
smagt noget lignende''. Navnet Mulet a frembyder 
nogen vanskelighed, da det ikke findes på kysten af 
Granada mellem Malaga og Almeria, hvor man efter 
sammenhængen skulde have ventet det Den eneste 
stad på denne kyst, der kunde sammenlignes dermed, 
er Motril, men den angivne afstand mellem Malaga og 
Muleta, 200 miliarier, er for stor til at passe herpå. 
Almeria var en blomstrende stad, berømt af sine 
prægtige silketøjer, brokader og skarlagenskapper, sine 
arsenaler^) og sin omegns agater og marmor. Abulfeda 
skildrer den derfor således: „Dens omegn er sølv, 
dens kyst det rene guld og havet smaragd^, og en 
digter forherliger den med følgende vers: „Det er et 
land, hvor du knuser perler med din fod, dets støv er 
moskus, dets haver paradiset^ ^). Mauritius beundrer 
ret på denne kyststrækning de høje bjærgspidser af 
Alpujarras bjærgene, der syntes at tabe sig i skyerne, 
og han bemærker ikke uden grund, at dette land vist- 
nok er det højeste af alle lande ud imod havet. 

De øvrige stæder, han omtaler på østkysten af 
Spanien, ere vel bekendte, Kartagena og Alicante 

») IV, c. 2, 8. 131, 266. 

') Hans geografiske og historiske arbejder have hørt til Abol- 

fedas vigtigste kilder. Om Malaga siger Almakarri, p. 

96: Dens figener udføres til Indien og Kina og have ikke 

deres lige i verden". 
^) Arsenal, spansk ataraxana, er det arabiske Dar es-Senaet, 

eg. værksted, oplagssted; derfra er ordet g&et over i alle 

evropæiske sprog. Dante har formen arzana. 
^) A. F. Mehren, den pyrenæiske halvø, s. 24, sml. G-ayan- 

gos I, p. 51, og Ab. Eeinaud, p. 254. 



158 

(Alachant, arabisk: Lechant Likant), samt øerne i 
MiddelhaTei, hTorfra rejsen fortsættes tQ Marseille og 
Gagliari pi Sardinien. Angirelsen af afstanden mellem 
de enkelte pnnkter i miliarier er kan lidet njerjagtig, 
hrorom man let kan overbeyise sig red hjælp af k&rtei 



5. ForMndeteernes beskaffenhed og betydning. 



Det er s&ledes en stor mængde vidnesbyrd, der 
lade sig fremdrage af de forskellige folks kilder om 
Nordboernes hyppige forbindelser med den spanske 
halvø og deres tog og rejser der hen i middelalderen. 
Men uagtet deres tilsyneladende rigdom lade dog disse 
efterretninger meget tilbage at ønske. Ikke alene er 
der stor uoverensstemmelse mellem de kristne og ara- 
biske forfattere, men også imellem disse indbyrdes, 
som vi have set ved flere af Normannernes anfald, så 
at det er vanskeligt at danne en sammenhængende frem- 
stilling efter dem. 

Det var vel heller ikke let at få nøje besked om 
disse hyppige angreb, der til visse tider næsten skete 
uafbrudt, og snart her, snart der. Den arabiske for- 
fatter Ibn-al-Kutia sammenblander det første og 
andet anfald til ét og lader det vare i 14 år ^). Benoit 



') Anført hos Dozy, Keoherches II, 286, for at vise, at Nor- 
manneranfaldene bleve så hyppige, at de betragtedes som 
stadige, ja uafbrudte. Hermed stemmer også det tidligere 
anførte ord af Alfons den tredie, Espana sagrada, 
XXXVII, p. 216 (sml. p. 329): navalis gentilitas piratico 



169 

afSt. Maur siger udtrykkelig i sin normanniske rim- 
hxømke, at han ikke ved besked med de hyppige Nor- 
mannertog, hvad de udrettede, og hvorhen de gik: 

Car qu'il firent n'oti il alerent 
Ne saveir oii il s^aresterent 
N'ai å dire, kar n'afiert mie 
Al estoire de Normendie*). 

Det er derfor sandsynligt, at der er sket en del mindre 
anfald af Normannerne på de spanske kyster, som hi- 
storien slet ikke kender'). 

Ofte omtales disse tog så ubestemt, at der ikke 
lader sig uddrage bestemte slutninger af sådanne be- 
retninger. Således fortæller ærkebiskop £lpheg af 
Canterburys biograf Osborn, der ret udmaler de 
straffedomme, der ramte den fromme ærkebisps mor- 
dere Normannerne, at først 40 og derpå 26 af deres 
skibe bleve drevne til fjæmt liggende, ukendte lande, og 
at mandskabet blev ynkelig dræbt af beboerne, der 
med grund frygtede for, at de vare komne for at gøre 
fortræd*). Dozy. tror, at der her er tale om Spanien 
og om Olaf den helUges tog^), men det stemmer ingen- 
lunde med de nordiske beretninger herom, at han og 
hans folk bleve ødelagte af Alfons den femte, og Dozy 
har heller ingen anden udvej end at gøre opmærksom 
på Osboms hang til overdrivelser, da han gæme vilde 
forhøje sin helgens anseelse ved at lade hans fjender 



solent exercitu properare, ogChron. Iriense c. 9 om Nor- 
mannerne .. Gallæciam sæpe afificientinm. 

») éd. Francisque Michel t. II, p. 314, v. 24,734 flg. 

^) En antydning heraf findes i Esp. sagr. XXII, app. nr. II, 
i et Charte af 1112 (omtalt s. 89), der siger, at biskop 
Naustius af Tuy gik i kloster o. 926, efter et Normanneranfald, 
men på den tid nævnes ingen sådanne i kilderne. 

') Langebek, Ser. Rer. Dan. II, 453: Quadraginta vero, 
itemque viginti quinque, ad exteras atque ignotas regiones 
appulsæ, et quasi quæ insidiarum gratiå venissent, ab eisdem 
miserabiliter interemptæ. 

*) Recherches II, 324. 



160 



og mordere bliye nedhuggede til sidste mand! Os- 
boms beretning må altså slet ikke tages bogstavelig, 
og dernæst nævnes Spanien jo slet ikke. Det er 
tvært imod kun lidet sandsynligt, at man i England 
skulde have omtalt Spanien som et fjæmt og ukendt 
land, en vanskelighed, som Dozy selv fremhæver. 

På den anden side er det en selvfølge, at Spa- 
nierne kun havde meget dunkle forestillinger om de 
lande, hvorfra deres plageånder kom. En ubekendt 
arabisk forfatter^) fortæller således: „Nord for Cadiz 
findes de lykkelige øer, hvor der er en mængde 
stæder og landsbyer. Derfra kommer et folk, som man 
kalder Mad jus og som er kristent. Den første af 
disse øer er Britanien, der Hgger midt i verdenshavet, i 
en stor afstand nord for Spanien. Der findes hverken 
bjærge eller floder; dens beboere ere henviste til regn- 
vand både til at drikke og til at vande jorden'^. 
Dozy^) og efter ham Riant*) ere meget tilbøjelige til 
at se'Orknøerne i disse lykkelige øer — vel nærmest 
på grund af Orknøernes store betydning for togene — 
og finde, at beskrivelsen passer godt på dem, da de 
have få bjærge og ingen floder. Men lige så lidt som 
navnet „de lykkelige øer" passer på de ensformige, 
triste, skovløse, med heder opfyldte Orknøer, lige så 
lidt passer hele fremstillingen herpå, da den åbenbart 
har for øje en ubestemt forestilling om de britiske og 
nordiske øgrupper. Britanien nævnes jo endog ud- 
trykkelig. At der til de sværme, der udgik fra Norden, 
har sluttet sig folk fra England og de omliggende 
øer*), er ikke alene sandsynligt, da her fandtes be- 
slægtede folk, ja endog samme folk, som i Norden, i de 



^) Anført af Mak ar ri t. I, p. 104, sml Dozy, Rech. JI, p. 

333: les iles Fortunées, insulæ Fortanatæ, hvormed de gamle 

ellers betegnede de kanariske øer. 
«) Smst. 
») S. 327. 
^) Dozy, Becherches II, 334 Biant, s. 327. 



CLAåS — 



— •-■ — 



161 

små vikingeriger p& Hebrideme, Man og Orknøeme, i 
Dublin, Limerik og Waterford på Irland; men det siges 
også med bestemthed flere gange ^). 

Ligeledes have ofte brødre fra Normandiet — 
dette land, som det var så let at anløbe på vejen — 
forenet sig med dem. De skildringer, vi finde af de 
daværende beboere af Normandiet hos Sydens for- 
fattere, kunne umiddelbart anvendes på Normannerne 
fra de nordiske lande. Det var den samme æventyrlige 
ånd, den samme lyst til forandring, den samme begær- 
hghed efter bytte og herredømme, der bragte dem til 
at ringeagte det rolige liv i hjemmet og give sig ud på 
tog for at erobre kongeriger med deres ^værd; de 
kunde ligeledes tåle hede og kulde, hunger og tørst, 
anstrængelser og savn i fjæme og fremmede lande ^). 
Nybygden stod ikke tilbage for moderlandet. Da de 
hyppigt togede i Spanien, kom mange af deres sange 
til at handle om deres kampe med Saracenerne, lige- 
som de også omtales i de spanske romancer'). Til de 
franske jongleurs, i gammelt Fransk jouglors, svare de 
spanske juglares. Det var i Normandiet, hvorfra den 
romantiske digtning udsprang, at disse middelalderens 
ridderlige digtere optrådte, der egentlig have skabt 
ridderpoesien; ti Normannerne vare et poetisk folk 
frem for Frankerne, og Rolf og hans efterfølgere i 



^) Hist. Compostell. 1. I, c. 76: Anglici piratæ (år 1111) 
og 1. II. c. 23: Anglici et Normanigeoæ (Espana sagrada 
t. XIX, p. 133 og 310). 

') Gaufredus Malaterra, Hist. Sicula 1. 1, c. 3, hos Mura- 
tori, Ser. Rer. Italic. t. V, p. 550, om Normannerne fra 
Normandiet: Est quippe gens — spe alias plus lucrandi, 
patrios agros vilipendens; quæstus et dominationis avida; 
laboris, inediæ, algoris, ubi fortuna expedit, patiens. 

^) Se Agostin Duran, Bomancero general, t. I, p. 461 nr. 
700, romancen om den normanniske greve, der befriede Fer- 
nan Gonzalez af hans fangenskab i Navarra: Vino alll un 
conde normando, que pasaba en romeria (pilegrimsvan- 
dring). . 

11 



163 

Rouen havde skjalde ved deres hof. Ligesom Nordens 
skjalde gå igen i Normandiets jongleurs, s&ledes træder 
sagaernes ånd os i møde i de normanniske krøniker. 

Forbindelsen mellem Normandiet og Spanien var 
den gang meget livlig, da Normannerne havde særdeles 
ærefrygt for St. Jakob og stadigt besøgte hans hellig- 
dom. I slaget ved Hastings 1066 red Vilhelm Erobrer 
en hest, som en rig Norman havde ført med sig fra en 
pilegrimsrejse til St. Jakob ^). 

Hvad der gjorde det meget vanskeligt at holde øje 
med de forskellige flåder og sværme af Normanner^ 
var, at de snart forenede sig, snart atter skilte sig i 
flere afdelinger. Således fortælles der*), at de Danske 
år 862 satte deres skibe i stand, droge ud på havet og 
delte sig i flere flåder, hvorpå de sejlede der hen, som 
de fandt for godt; men den største del drog til Bre- 
tagne, der stod under hertug Salomon, og med dem 
forenede de sig, der havde været i Spanien. 

Gærne sloge de sig ned og satte sig fast på øer, 
der lå ved udløbet af større floder og kunde tjene til 
tilflugtssteder og samlingssteder for byttet, ligesom de 
plejede på de franske og engelske kyster. Således 
havde de mellem 859 og 861 taget bolig på øen Ga- 
rn arg ue s, det trekantede delta, som Bhones udløb 
danner, hvorfra de bekvemt kunde hjemsøge Frank- 
rigs, Spaniens og Italiens kyster, hvilket de også med 
flid gjorde ^). I Spanien var øen vedCadiz i længere tid 



*) Au g. Thierry, hist. de la conquéte de P Angleterre par lea 
Normands t. 1, p. 2B4, 7e edit. Hin ard, Romancero espaool 
I, p. 81. 

^) Hi nem ar af Rh elm s ad ann. 862: Befectis navibus, Dani 
per mare petentes per plures classes se dividunt, et 
prout cuique visum est, in diversa velificant; major autem 
pars Britannos, qui Salomone duce habitant in Neustria^ 
petit, quibus et illi junguntur, qui in Hispania fuerant. 

') Pru dentins ad ann. 869: Bhodanum ingrediuntur, de- 
populatisque quibusdam civitatibus ae monast^iis, in in- 



.J 



163 

i deres magt, ligeledes øen S al ti s ved Huelba, øer, der 
\k meget bekvemt for dem til at beherske de store 
floder Guadiana og Guadalkivir. Måske var det af 
dem, at de mauriske fribyttere fra Andalusien havde 
lært at sætte sig fast pfi øerne, da de i det 12te år- 
hundrede netop gjorde det samme påGaliciens kyster^). 

Det var især i det 10de og Ilte århundrede, at 
Normannerne — der af Spanierne gaves så mange be- 
synderlige forvanskede navne lige til Leodemoni*) — 
hjemsøgte Spanien så hyppigt, at deres anfald betrag- 
tedes som stadige eller periodiske. At de vare del- 
tagere i korstog eller pilegrimsrejser, gjorde ingen for- 
andring til det bedre; de såkaldte pilegrimme udmær- 
kede sig snarere som kirkerøvere, t. eks. på toget 1111, 
da de kun skyldte deres frelse, at de kom i kirkens 
vold og bleve benådede af den ædle biskop Diego 
Gelmirez, der var dronning CFrracas statholder. Han 
havde netop efter dronningens befaling udsendt en 
flåde for at angribe en af hendes fjenders slotte, da den 
uventet stødte på kirkerøveme, hvis medbragte bytte 
vidnede om deres gerning^). Det faldt da ganske 
naturligt, at man betegnede dem med det afskyede 
navn ,, kristenhedens fjender", og at det hedder om 
dem, at „de fore frem som Moabiter"*), som Sara- 
cenerne undertiden kaldtes i de kristne krøniker, ja, 
at „de endog vare fordærveligere end Maurerne" *). 

For at modstå deres anfald var det nødvendigt 
at befæste vigtige stæder, og vi have mange beret- 
ninger om de anstrængelser, de spanske konger og 



sulå Camariå sedes ponunt; ad ann. 860 . . . revertentes ad 

insulam in qua sedes posuerant, redeunt. 
>) Hist. Compost. 1. I, c. 103. 8ml. Dozy, Rech. II, 338. 
') Esp. sagr., Append. nr. II, i t. XXII, i et dokument af 

infantinden Urraca. 
») Dozy, Rech. II, p. 346. 
*) Hist. O omposten. I, c. 76. 
») Esp. sagr. XIX, 157. 

11* 



164 

statholdere gjorde sig hermed. At biskop Sisenand^) 
befæstede Compostella, skete, som krøniken siger'), „pi 
grund af Normannernes frygtelige og grumme anfald, 
der ofte hærgede Galicien for byttes skyld**. Vi have 
ogsi set, hvorledes de duelige mauriske kaJifer gjorde 
omfattende forsvarsanstalter. Den berømte Hakam den 
anden, fortæller Ibn Adhari, gav 971 på det blotte 
rygte om Normannernes ankom(>t straks sin admiral be- 
faling om at begive sig snarest muligt til Almeria for 
at føre flåden i denne havn til Sevilla og forene den 
med alle de andre flådeafdelinger på de vestlige kyster. 
Det var denne kraft, udholdenhed og tapperhed, hvor- 
med både kristne og Maurer hårdnakket gjorde mod- 
stand mod Normannerne, der forhindrede disse i at få 
fast fod i Spanien. Det var uden tvivl deres hensigt 
at ville nedsætte sig der, ligesom i England og Frank- 
rig, da de fra det 9de til det Ilte århundrede kastede 
sig med så megen kraft over den spanske halvø; og an- 
faldene tiltage i hæftighed efter nedsættelsen i Norman- 
diet, hvorved Frankrig var bleven lukket for dem. og 
de altså måtte søge længere bort. 

Ved siden af de krigerske konger udmærke sig 
også kirkens hoveder, fremfor alle den ædle biskop 
Rosendo, der næsten herskede med en konges magt 
over Galicien ^), Han var af kongeligt blod, en søn af 
grev Gutierre Arias, og hans moder hed Aldara. 
Sisenand var også af fornem herkomst og en søn af 



1) Dozy, Hech. JI, 332. 

*) Chron. Iriense, c. 9: ^ propter diram sævamque incur- 
sionem Normanorum et Frandensium (franske Normanner) 
prædarum dispendio Gallæciam sæpe af&cientium. Dozy 
vil her gærne læse: Trandensium (Trønder!!!) (Rech. JI, 332, 
note 2), men Frandenses forekommer igen c. 11 og giver god 
mening, når man tager det om de franske Normanner, der 
jo ofte fulgte med til Spanien. 

*) Facta et miracula S. Rudesindi i Esp. sagr. XVIII, 
append. nr. XXXII, c. 4: super partes Grallæciæ regias vices 
imperando exercebat. 



bifiUÉÉI 



165 

grev Menendo. Stolende på sin adel tillod han sig at 
omgås vilkårligt med kirkens gods og indtægter, som 
han forødte^), ja vovede endog at trodse kongen, da 
denne irettesatte ham derfor. I øvrigt høre disse to 
biskoppers forhold til hinanden indbyrdes og til Nor- 
mannertogene til de allervanskeligste dele af denne 
fremstilling, da de for hånden værende kilder ligefrem 
modsige hverandre i hovedsager. De afhandlinger, 
hvori Florez har undersøgt disse forhold^), kunne 
langt fra adsprede tågerne og hæve vanskelighederne. 
At Sisenands navn findes under et dokument fra 
bispemødet i Navego, der skal være holdt i juni 969, 
opstilles af Florez som noget afgørende'), hvorefter 
mangfoldige pålidelige kilders bestemte udsagn om 
tidsbestemmelsen må forandres med vold, for at hans 
død vilkårlig kan henføres til 970, og Normanner- 
anfaldet vare til 971! 

Skønt disse angreb ikke havde de blivende følger 
i Spanien, som de havde i England og Frankrig, have 
de haft ikke få forbigående. Det bekendtskab. Nord- 
boerne fik til den spanske halvø og dens frembringelser, 
må have ledet til en fredeligere forbindelse, da de ved 
handelen have søgt at skafie sig de ting, som de især 
satte pris på, nemlig vin, våben og ædle metaller*). 
Også har man sædvanlig antydet, at de ægteskaber, 
som i det 13de århundrede fandt sted mellem de nor- 
diske kongehuse og de spanske og portugisiske, ere 
blevne foranledigede ved disse tog*). Allerede 1203 



*) Mariana, hist. general de Espana 1. VUE, c. 8: confiado en 
SU nohleza gastaba torpemente las rentas ecclesiåsticas y la 
hacienda, el rey don Sancho le removié y pas6 en prision. 

•) Esp. sagr. t. XVIII, p. 73—105, om Radesind, og t. XIX, 
p. 140—165, om Sisenand. 

») Smst. t. XIX, p. 151. 

*) Werlaufi, Nordboernes bekendtskab med den pyrenæiske 
halvø, s. 54. 

^) Smst. s. 60. 



166 

tænktes der på et ægteskab mellem det danske og ka- 
stilianske kongehus, da kong Alfons den ottende 
sendte biskop Didacus og den hellige Dominicas til 
kong Valdemar Sejr for at forlange en dansk prinsesse 
til hans søn Ferdinand. Det må vel have været en af 
Valdemars søstre, formodentlig Richiza, der siden 
blev gift med kong Erik Knudsen i Sverig; ti hun var 
den eneste, hvorom der kan være tale^); men gifter- 
målet kom aldrig i stand. 

Derimod ægtede kong Valdemar Sejr i efteråret 
1214 den skønne Berengaria eller Berenguella, 
datter af kong Sancho (Sanctius) den første af Portu- 
gal (1186 — 1211); hendes moder var dronning Dulce, 
der var en datter af fyrsten af Aragon, den femtende 
greve af Barcellona, Ramon Berenguer og D* Petro- 
nilla*). Hun var den yngste af 11 børn — 5 sønner 
og 6 døtre') — og hendes broder Ferdinand blev 1211 
greve af Flandern ved at ægte grevinde Johanna, en 
datter af grev Balduin af Flandern, der 1205 var 
falden i Konstantinopel. Ferdinand døde i Noyon 26. 
juli 1233. Da man slet ikke ved, hvorledes Valdemar 
er kommen til dette giftermål, har man gættet på en 
mulig berøring mellem Valdemar og Bengerds bfoder i 
Flandern, og at hun mulig kan have opholdt sig hos 



^) Subms historie af Danmark t. IX, s. 32, der mener, at hen- 
des søster Ingeborgs giftermål med Philip August og be- 
rømmelse for skønhed og dyd kan have været anledning til 
at den spanske konge har tænkt derpå. 

^) JoséBarbosa, catalogo das Rainbas de Portugal 1727, p. 
127, kender ikke hendes fødselsår, men kun: casou com Yal- 
demaro 11, Rey deDinamarca. Morreo ao primeiro de Abril 
de 1220. 1 noten retter han Padre Anselmo, hist. de 
Gasa Real de Eranga t. I, c. 20, § 10, nr. 10, der sætter døds- 
dagen til 22. april, og Salazar, casa Farnese, p. 714, der 
siger 11. april. Altsammen urigtigt, da hun døde 27. marts 
1221 i barselseng (Annal. Esrom. Ser. R. D. 1, 244, 166, 
II, 167), Suhm IX, 381. 

') Efter andre den femte datter. 



167 

dennQ ^). De nyere forfattere, deriblandt Portugals 
nyeste historieskriver Hercolano, ere derimod tilbøjelige 
til at søge anledningen til giftermålet i de samtidige 
korstog fra Norden, der berørte Portugal*). Det må 
<log anses for alt for dristigt at knytte de første under- 
handlinger om dette ægteskab til korsfarernes besøg i 
Portugal 1197, altså 17 år før det kom i stand, og 8 
år før kong Valdemar indgik sit første ægteskab med 
Dagmar, en besynderlighed, der forgæves søger efter 
nogen forklaring i historien. Endnu voveligere er det 
at antage „at Valdemar måske befandt sig iblandt 
korsfarerne^, da dette mærkelige foretagende af en så 
betydelig mand umuligt kunde tænkes uomtalt i de 
danske kilder. Ikke mindre uheldigt er det at bringe 
dette ægteskab i forbindelse med Bejdeirs og Peter 
Steypers korstog 1210'). Ikke at tale om, at dette tog 
udgik fra Norge og næppe kan antages at have haft 
Boget med en sådan sendelse at gøre fra den danske 
konges side, må det jo dog vel anses for afgørende i 
dette spørgsmål, at dronning Dagmar først døde 24de 
maj 1212, og at kongen altså umuligt kunde anholde 
om en ny gemalinde i året 1210, end sige at kors- 
farerne, der „formodes" at være vendte tilbage igennem 
Gibraltarstrædet, skulde have bragt prinsesse Berengaria 
med sig til Danmark for at holde bryllup med kong 
Valdemar — et bryllup, der først fandt sted 1214! 
Bimelige^e kunde det være at antage med Hercolano*), 
at Valdemars højt agtede søster, den franske dronning 
Ingeborg, der 1213 netop på ny havde indtaget sin 
hæderfulde stilling, kunde have haft indflydelse på dette 
ægteskabs fuldbyrdelse, ligesom også Berengarias tante. 



O Suhm IX, 161. Molbech, hist. årbøger 1, 57, note 10. 
'*) Hercolano II, 182. Antiquarisk tidsskrift 1852 — 54, 

p. 248. Biant, s. 414. 
») Riant, s. 436—436. 
*) Hist. de Portugal II, 182. Sml. U s in ger, deutsch-danische 

Geschichte, p. 157, 224. 



168 

greyinde Theresa af Flandern, Men alt dette er 
kun gisninger, man er falden på, formedelst de hi- 
storiske kilders magerhed. 

I det hele er de portugisiske skribenters uvidenhed 
om Berenguella påfaldende. De ældre kende slet ikke 
hendes ægteskab, men lade hende dø ugift i sin ungdom 
som nonne (!) i klostret St. Crux i Coimbra og blive 
begraven der hos sin fader*). Senere forfattere*) an- 
føre det samme, men dog tillige efter nordiske kilder 
hendes giftermål med Valdemar; den første opkaster 
dog tvivl derom, medens den anden anfører det med 
bestemthed. Klostret Lorvan eller Lorban, hvor 
Berengaria skal være opdragen, lå 1 til 2 mile nordost 
for Coimbra ved Mondegofloden. 

Den tomhed, der findes i de portugisiske kilder om 
Berengarias ungdom og ægteskab, har ganske naturlig 
fremkaldt forsøgene på at fylde den med gætninger og 
formodninger, men hypotheser kunne selvfølgelig ikke 
erstatte sikre begivenheder og kendsgerninger'). 



^) DuarteNunezdeLeaoiS forskellige skrifter, deriblandt 
i Censuræ in libellum de regum Portug. orig. 1684: Beren- 
garia, quam a pueritiå regina Tarasia soror in monasterio 
Lorvaniensi educavit, cælebs vixit et in cænobio Sfc. Gru- 
cis sepulta jacet. Ligel. Ant. BrandaO, quarta parte da 
Monarchia Lusitana, 1632 fol. 33, b. 

*) Ant. de So-usa de Macedo, hist. gen. da casa Real Por- 
tuguesa 1735 t. I, p. 125—130, José Barbosa, catalogo das 
Kainhas de Portugal 1727, p. 127, 134. Se Molbechs hist. 
årbøger I, s. 67, note 10. 

') Beretningen om Bengerds overordentlige skønhed bekræf- 
tedes ved undersøgelsen af hendes skelet den 4de septbr. 
1855, da kong Frederik VII. lod kongegravene i Ringsted 
åbne. Hovedet med det ovale ansigt, det fremspringende 
næseben, de fuldstændige tandrækker, arme, ben, kort sagt, 
det hele skelet, alt var særdeles regelmæssigt og skønt for- 
met. Mærkelig nok var hovedet trængt ud af den halvrunde 
plads, der var bestemt til det og var opfyldt med en rund 
sten, formodentlig kastet derimod med vold, af had til dron- 
ningen. Hovedet lå tillige med en trefletning af hår på 



169 

Noget lignende gentager sig med Eleonora, 
datter af kong Alfons den anden af Portugal (1211 — 
1223) og Urraca. en datter af kong Alfons den ottende 
af Kastilien. Hendes moder Urraca havde ægtet Alfons 
1208 og fødte Eleonora omtrent samtidig med sin 
ægtefælles tronbestigelse 1211^), men denne sidste an- 
givelse er noget tvivlsom, da hun skal have været tre- 
die barn af fire og eneste datter, hvorfor andre lade 
hende være noget yngre ^. Hendes moder døde 3die 
novbr. 1220, og hendes broder, Sancho den anden med 
tilnavnet el Capello, regerede senere som konge i Portu- 
gal fra 1223 til 1248. Man har antaget, at de Danske, 
der under Valdemar den andens marsk Johan Ebbe- 
søn om sommeren 1227, på et korstog til det hellige 
land, kunne have anløbet Portugal, kunne have haft 
indflydelse på underhandlingerne om ægteskabet mellem 
Eleonora og den unge Valdemar, Dagmars søn'), men 
dette er i al fald kun en mulighed, og der var anled- 
ning nok til at tænke på dette ægteskab, da Eleonoras 
faster Berengaria nylig havde været dansk dronning, og 
der følgelig allerede var nøje forbindelse og svogerskab 
mellem det danske og det portugisiske kongehus. Vist 
er det derimod, at kong Valdemar sendte den gamle 
kloge og højt agtede biskop Gunner af Viborg til Por- 
tugal for at hente Eleonora, der udtrykkelig siges at 
være i forvejen trolovet med hans søn, og at hun siden 



skelettets højre skulder. I øvrigt var skelettet urørt og 
havde været indsvøbt i silketøj, hvoraf der endnu fandtes 
levninger. Se kongegravene i Ringsted kirke, åbnede, 
istandsatte og dækkede med nye mindestene af Hans Maje- 
stæt kong Frederik den 7de. 1858, s. 26—27 og 63—64, og 
i øvrigt WerlaufF, Ant. tidssk. 1852—54, s. 248 og 249. 

") Barbosa, p. 140. Han siger udtrykkelig: Dagen vides 
ikke. Molbech, hist. årb. 1, s. 54, angiver også dette år 
som Eleonoras fødselsår. 

*) Suhm IX, 582: mellem 12 og 16 år, måske 15^ da hun blev 
gift. 

») Hercolano, II, 320. Riant, s. 471. 



170 

tillige med sin ægtefælle altid ærede Gunner som en 
fader ^). Rimeligt kan det være, at dé fra Palæstina 
hjemvendende korsfarere kunne have overvintret i Portu- 
gal og i foråret 1229 ledsaget prinsessen og Gunnar til 
Danmark'); det passer i det mindste meget godt med 
tiden. Brylluppet fejredes med megen pragt i Ribe 
24de juni 12298), men allerede den 13de maj 1231 døde 
Eleonora i barselseng, kun 20 år gammel, og kort efter 
endte hendes håbefulde ægtefælle sit unge liv, kun 22 
år gammel, den 28de novbr. samme år ved det ulykke- 
lige vådeskud på Refsnæs. Sønnen, hun fødte, døde 
også*), og man har sædvanlig, efter de bedste vidnes- 
byrd, antaget, at hun ingen afkom har efterladt sig^), 
men der synes dog at være nogen grund til at antage, 
at en Sofie, der er født 1230 (død 1278) og tidligere 
har været udgivet for Erik Plovpengs datter, den samme, 
der omtrent 1251 ægtede den meklenborgske hertug 
Henrik Burvin den tredie af Rostock, kan have været 
en datter af Valdemar og Eleonora^). En mærkelig 



') Ser. R. D., V, 678, i Vita Gunneri: Oum vero ipse dom. 
Rex desponsasset filiam regio Yspanie (!) in matrimonium 
filii sui Waldemari junioris, ipsum dom. Episcopum pro illa 
de partibus Yspanie ad Daciam addacenda destinauit. Spa- 
nien og Portugal betragtedes den gang som ét. Hun kaldes 
her Alienor. 

«) Riant, s. 472. Antiqvarisk tidsskrift 1854, s. 231. 

') Flere danske kilder lade urigtigt brylluppet ske 1228, ægte- 
skabet vare 5 år, og Eleonora dø kort efter Valdemar: 
cito post eum in partu (Ser. R. D. II, 173). Molbeeh, 
hist. årb. I, 58. 

*) Suhm IX, 606. 

*) Roder. To let. de rebus Hispanieis 1. VII, c. 5, vidner som 
samtidig (1243): mortna sine prole; de Sousa, hist. geneal. 
da Casa Real de Port. I, p. 143 — 151. Barbosa, p. 140: 
nao deixou descendeneia. 

•) Molbeeh, hist. årb. I, s. 58, note 16. P. W. Becker, de 
Sophia Henriei*Burwini uxore. Eleonoras grav findes i 
Ringsted kirke tæt op til dronning Bengerds, men nærmere 
altret. Ved undersøgelsen 5te septbr. 1855 fandtes skelettets 



171 

yildfarelse ble? fremført 1639 i en bog af J. C. Lobko- 
witz: „Philippus prudens**, der blev trykt i Antwerpen, 
hvori greverne af Lobkowitz påstode at nedstamme fra 
den danske dronning Lianora og beråbte sig på en lig- 
sten i cistercienserklostret Spira nær ved Valladolid ^) : 

Lianora Afonsi III. Lusit. R. 
Filia. Jani Daciæ R. conjux 
Christiemi R. mater etc. 

Det er åbenbart en grov sammenblanding med Kri- 
stian den andens dronning Isabella, der her endog 
gøres til hans moder, kong Hans' (Johannes') ægte- 
fælle!!! 

Valdemar Sejrs og hans søns giftermål med Béren- 
garia og Eleonora ere de eneste forbindelser, der 
nogen sinde have fundet sted mellem det danske og 
det portugisiske kongehus. Endnu står et fyrsteligt 
ægteskab tilbage, der i sin tid vakte megen opsigt både 



ben forstyrrede, men kunde samles og ordnes. Hagen var 
fremstående og spids; tænderne manglede på 8 kindtænder 
og 2 skæretænder nær. 1 legemet var der i alle lænde- 
hvirvler tydelige spor af en i længere tid udviklet benedder 
(caries), sandsynligvis den nærmeste årsag til hendes tidlige 
død. Der fandtes *x,^«. nogle korte hovedhår af lysebrun 
farve og nogle små stykker silketøj. Øst for Eleonoras grav 
fandtes i en blykiste benene af et omtrent Vs år gammelt 
barn, der havde været skrofuløst og sygeligt før fødselen, 
vistnok Eleonoras (kongegravene i Ringsted, s. 27 og 67 — 
70). Om hendes morgengave af det sydlige Fyn, om infan- 
ten Pedros, Henrik Navigators broders besøg i Danmark 
o. 1426, om Kristoffer af Bayerns hofmand „Bal art s" rejse 
med et af Henriks skibe 1447 langs Afrikas kyst, hvor han 
blev dræbt al negre, og om Kristian l's herold (Persevant) 
„Lollands« tilAlfonsV 1461, se Werlauff i Antiq. tidsskr. 
1852—64, s. 251—268. 
>) Barbosa, p. 140. Suhm IX, 582. Werlauff i hist. 
tidsskrift HL, s. 14 — 15, note 2. Denne påstand er så be- 
synderlig (Eleonora er begraven i Ringsted, Isabella i Gent), 
at den næppe lader sig forklare uden som vitterligt opspind, 
således som det ofte har været tilfældet for at danne genea- 
logier. 



172 

i Norden og på den spanske halvø, nemlig den norske 
kong Hakon den gamles datter Kristinas gifter- 
mål med den spanske prins Philip, broder til 
kong Alfons den vise af Kastilien. Den unge 
Hakon, Kristinas broder og faderens medregent, havde 
1255 sendt kong Alfons (1262—1284) en del jagthøge 
eller falke til foræring. Palkejagten var nemlig den 
gang i højeste mode, og de norske falke vare særdeles 
ansete og søgte. Sendebudene bleve meget vel mod- 
tagne i Spanien og levede der i herlighed og glæde 
indtil næste sommer. I spidsen for sendebudene stod 
en præst ved navn Elis. der efter sin tilbagekomst til 
Norge opsøgte gamle kong Hakon i Øster-Agder for at 
melde ham de spanske gesandters ankomst. Ti Alfons 
sendte 1256 gesandter tilbage med dem for at fore- 
slå Hakon forbund og til bekræftelse derpå giftermål 
mellem Hakons datter, den 24årige Kristina og en af 
hans brødre^). Om efteråret forebragte deres formand 
Ferdinand Hakon deres ærinde i Randøsund. Efter en 
rådslagning med ærkebiskoppen og andre betroede 



^) Fornmanna Søgur t. X, Saga H&konar Håkonar- 
sonar, c. 284, 287—288, 290, 294, fortæller denne sag fuld- 
stændigt og pålideligt. Se Munch, det norske folks hist. 
I, 5 8. 161 og 179 — 190. Han har klart godtgjort de mange 
urigtigheder hos de spanske forfattere: om Kristinas an- 
komst til Spanien 1254 i stedet for 1257, at hun landede 
ved Sevilla (!), skønt hun rejste over land, og især at kong 
Alfons selv tænkte på at ægte Kristina, da han vilde skille 
sig ved sin dronning Violante, fordi hun var ufrugtbar 
(hun havde tvært imod født flere børn!) Alt dette er dog 
før blevet oplyst af en spansk forf., som Munch ikke nævner 
og ikke synes at have kendt, nemlig Gaspar Ibanez de 
S eg o via, Marques de Mondej ar, memorias historicas del 
rei D. Alonso el Sabio, Madrid 1777. Lafuente, hist. 
general de Espana t. VI, p. 15 — 16, siger, at Mondej ar har 
påvist „de un modo convincente - la falsedad de este caso". 
Donna Violante gav allerede 1263 „prueba bien patente de 
fecundidad, de que tantas otras dio despaes^. Sml. Florez, 
Reinas Catolicas II, og Sabau, illustraciones å Mariana. 



173 

mænd i Tønsberg bestemte Hakon sig til at modtage 
det hæderlige tilbud, der viste, hvor stor hans an- 
seelse var i Syden. Med et stort fSøflge af over 120 
personer, deriblandt flere fornemme damer, drog Kri- 
stina afsted. Biskop Peter af Hamar stod i spidsen 
for gesandtskabet; desuden var Andreas Nicolassøn 
med, som vi alt kende fra Mauritius^ Itinerarium. 
Ingen kongedatter fra Norge havde nogen sinde med- 
bragt så meget guld, brændt sølv og hvidt og gråt 
pelsværk i medgift. Rejsen gik over Yarmouth i Eng- 
land til Normandiet, og der fra efter kong Ludvig 
den helliges råd over Narbonne og Pyrenæerne til 
Grerun (Gerona) og Barzalon, hvor den berømte 
kong Jakob (Jaime) Erobrer af Aragonien modtog 
hende med stor hæder; derpå kom hun 23de decbr. til 
S arre (i Kastilien, måske Sarrasin, iVj niil syd for 
Burgos) og dagen efter, nemlig juleaften, til Byrgs, 
BurgoS; hvor hun tilbragte julen og ofrede et kosteligt 
sølvkar. Den 28de december drog hun til Palenz 
(Palencia), hvor kong Alfons modtog hende uden for 
staden; 3die januar 1257 til Vallident eller Val de - 
likt, Valladolid. Kong Jakob af Aragonien var 
bleven så indtagen af hende, at han lod anholde om 
hendes hånd, men Kristinas norske rådgivere fandt 
ham for gammel, og han fik afslag. Hun valgte nu 
mellem kong Alfons' tre brødre — Frederik, San- 
cho, udvalgt ærkebiskop af Toledo (Tul et), og Phi- 
lip, udvalgt ærkebiskop af Sevilla (Si bi li a) — den 
sidste, med hvem hun blev trolovet askeonsdag, den 6te 
februar. På hendes bøn lovede Philip straks at lade 
bygge en kirke til hellig Olafs ære. Brylluppet holdtes 
med stor pragt søndagen efter påske, den 31te marts, 
og store gaver skænkedes de norske sendebud, der kort 
efter brylluppet forlode Spanien. 

Kristinas ægteskab med Philip blev hverken lang- 
varigt eller — efter hvad man kan slutte — lykkeligt. 
Hun døde allerede 1262, 28 år gammel, som det synes 



174 

uden afkom. Philip var en ustadig herre, der senere 
gjorde åbenbart oprør mod sin broder. Af kærlighed 
har han næppe ægtet hende, og han giftede sig snart 
igen efter hendes død med Eleonora Ruiz de Castro. 
Han døde i Sevilla 28de novbr. 1274. Det er rimeligt, 
at hans ligegyldighed har ladet hende bittert føle den 
forladte stilling, hvori hun befandt sig i det fremmede 
land, og bidraget til at forkorte hendes liv. Måske har 
også den stærke uvante hede i Sevilla gjort sit dertil, 
som en pålidelig spansk forfatter angiver^). Hun an- 
tages at være begraven i klosterkirken i Covarrubias, 
en lille by 4V2 Dail sydost for Burgos, hvor Philip 
havde et abbedi som præbende. Et smukt indbundet 
psalter med tilhørende kalendarium, der har tilhørt 
hende, findes nu i det kongelige bibliothek i Køben- 
havn. 

Philip, hvis titler efter spansk skik vare mangfol- 
dige og klingende, kaldes^): El infante Don Phelipe, 
Canonigo de Toledo, Abad de Valladolid i Covarrubias, 
Electo Arzobispo de Sevilla y Administrador de su 
Iglesia, senor de Valdecomeja i Valdepachona, de la 
martiniega, portazgo i rentas de Avila i de las tercias 
del Arzobispado de Toledo i de los Obispados de Se- 
govia i Avila. 

I de spanske arkiver er intet videre at finde til 
denne sags belysning^); man må altså holde sig til 
de tidligere forfattere. Desværre er krøniken om Al- 
fons den vise fuld af urigtigheder og opdigtelser, som 
de senere have fulgt. Nogle gøre endog Kristina til 
en datter af kongen af Danmark. En nyere kritik har 



*) Mon dej ar, p. 507: Duro poco tiempo esta union, porque 
la contrariedad del temple de Sevilla, donde permanecia la 
corte, con tanto excesso ardiente, respecto del de Noruega 
con igual excesso frio, ocasionaron la muerte a la Princesa 
Cristina. 

*) Smat., p. 505. 

•) Munch, s. 152, note. 



li 



176 

vel kunnet ^æme vildfarelser fra spansk side, men ikke 
forøge stoffet. Desto mere må man påskønne, at den 
nordiske saga giver en så fuldstændig og troværdig be- 
retning om den del af sagen, der falder under dens 
behandling. 

Det forbund, der var sluttet mellem kongerne Al- 
fons og Hakon, kom imidlertid ikke til at få nogen be- 
tydning, da Hakon var for klog til at spilde Norges 
kræfter på at hjælpe den svage og vankelmodige Alfons 
mod hans fjender. 

Når man har villet tillægge denne rejse en meget 
betydelig virkning på Nordens sæder, skikke og lite- 
ratur, at Norge nu begyndte at efterligne udlandets 
riddervæsen med ridderspil og skjoldemærker, at smagen 
blev mere forfinet, og den gamle sagalæsning efterhån- 
den afløstes af franske ridderromaner o. s. v. *), da er 
det en overdrivelse. Norges forbindelse med andre 
lande, navnlig med det normanniske England, var alt 
for levende, gesandtskabs- og pilegrimsrejser alt for hyp- 
pige, til at en enkelt rejse skulde få en så gennem- 
gribende betydning. Der er desuden næppe henløbet 
noget år, uden at der var en del nordboer i Jerusalem, 
Rom eller St. Jago, og det er rimeligt, at for hver 
rejse, der omtales i vore gamle skrifter, er der måske 
foretaget hundrede, der f(»rbigås med tavshed. Allerede 
i begyndelsen af kong Hakon den gamles regering fand- 
tes der oversættelser af den franske ridderliteratur i 
Norge, der yndedes og læstes ved siden af den folkelige. 

^) Blomstrvallasaga, en islandsk romantisk fortælling, udg. 
af Th. Møbius, har benyttet Kristinas rejse til Spanien som 
indledning, men aldeles forvansket den. I stedet for Alfons 
nævnes kejser Frederik, tiden bliver 1237 i stedet for 1257 
er, s. V.. Det er sandsynligvis helt opdigtet, at en af Kri- 
stinas følge, Bjarne, ved bryllupsgildet hørte et æventyr op- 
læses på tysk, som han siden bragte hjem med sig til kongen 
af Norge. I øvrigt indeholder denne digterske saga brud- 
stykker af den bekendte tyske sagnkreds om Diderik af 
Bern. 



176 

Hyad derimod kan antages med vished, er, at 
Nordboerne ved alle disse forskellige forbindelser fik 
større geografisk kundskab om den spanske 
halvø. Det er vel ikke ret mange nordiske steds- 
navne, som sagaerne nævne i „Spanien'^, hvilket de 
kaldte hele halvøen, men kysterne have dog vistnok 
været dem tilstrækkelig bekendte, især de kyststræknin- 
ger, de så ofte haVde hjemsøgt, nemlig G-aliciens, 
Algarves og Andalusiens kyster. Landet kaldes 
Spån, Spånland og Spånlønd; Spånaland, Spa- 
nia, Spanialand og Yspania ere sydlandske former. 
Det siges at ligge mellem Långbardaland og 
Frakkland^), et udtryk, der viser, at landet alene er 
blevet betragtet fra søsiden. Galicla, Galizuland, 
også kaldet Jakobsland, ansås for et særskilt land^); 
her lå Far, Ferrol, hvor korsfarerne landede for at 
drage op til St. Jakob. Det er især Sigurd Jorsalafars 
tog, der kaster lys over Spanien. Han rejste fra Q-ali- 
cien vester om Spanien; der lå Sintre og Lissibon, 
så at Portugal endnu kun betragtedes som en del af 
Spanien. Ved Lissabon var grænsen mellem det 
kristne og det hedenske Spanien (Spån hin kristna 
og hin heiSna), „så at alle de herreder, der ligge vest 
(o: syd) derfor, ere hedenske". Tajofloden (Tø g) fører 
guld med sig^). Maurerlandet, Saracenerlandet kaldtes 
Serkland, et navn, der i øvrigt ikke alene bruges om 
landet på -begge sider af Gibraltarstrædet, men også 
om alle saraceniske lande i alle tre verdensdele^). 



I) Werlauff, Symbolæ ad geographiam medii ævi ex monu- 
mentis Islandicis, p. IJ. Fornaldar Søgur Nordrlanda 
I, p. B23. 

«) Sigurd Jorsalafars Saga k. 4, Orkn. S. s. 294. 

S) Rymbegla, p. 350, men denne samling af kronologi, geo- 
grafi, astronomi, geometri og naturhistorie er en mindre på- 
lidelig sammenblanding af forskellige kilder. 

*) Således om Persien i Stjorn. Serkland it mikla, Heimskr. 
I, p. 5. 



177 

Indbyggerne kaldes Serkir, Serkjar (Blåmenn?). 
Gadis kendes som det sted, hvor Evropa ender og 
Afrika begynder i). Njørfa-Njørva-Nørvasund, 
vistnok af det angelsaksiske nearu, eng. narrow, snæver, 
trang, kaldes også Naruese (eng. narrow sea) ell. 
strictam mare*), strictus Marrochitanus *) og St61pa- 
sund (ligesom strædet ved Konstantinopel) af Er- 
k^les stolpar, Hercules støtter*). Et snævert sund 
mellem to søer hedder på svensk nor^), og det danske 
nor betyder et vand, der går ind i landet og har for- 
bindelse med havet ved en smal rende ^), t. eks. Stege, 
Korsør, Skelskør nor, Norsminde ved Aarhus. I Søn- 
derjylland hedder det nør: Selker, Haddeby nør. 
Denne form ligger altså nærmest ved ordet Nørvasund, 
og det er umiskendeligt, at dette ords betydning er „det 
snævre sund", så at „strictum mare" i Itinerariet lige- 
frem må anses for en oversættelse deraf. 



^) Kny ti. S. s. 416: |)ångat til tekr Evropa, en |)adan fra 

Af&ika. 

') Alb. Stadensis itiner. 

®) Mauritii itiner. 

*) Fornm. S. XI, s. 416. 

^) Fretum angustum inter duos lacus, Ihres Gloss. II, 257. 

•) Vid. S el sk. or db. s. 123. 



INDHOLD. 



^y~\ * 



Side 

1. Slægtskabet mellem Nordboerne og Vestgoterne i Spanien 1 

% Normannernes anfald 19 

a) Første anfald 844 29 

b) Andet anfald 869—861 67 

c) Tredie anfald 964—966 69 

d) Fjerde anfald 968—969 75 

e) Senere anfald 984, 1016, 1018 og o. 1050 84 

3. Nordboernes korstog 96 

4. Valfarter og pilegrimsrejser fra Norden 138 

5. Forbindelsernes beskaffenhed og betydning 168 



J 



r 
'f 



TBYKT HOS NIRLSBN a LYDICHE. 






i ■•') 



n 






This book should be returned to 
the Library on or before the last date 
stamped below. 

A fine is incurred by retaining it 
beyond the specified time. 

Please return promptly. 







V