Skip to main content

Full text of "Frederiksberg"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



I »->-<-•" 



/ ■": 



V ' 



V 



.■• ( 



r 



/ ', 



V 



t 



./ 1 



.1 



,■■> ; 



/ 



739549 



FREDERIKSBERG 



AF 



A. EBERLIN 




MED ET KORT OG TALRIGE ILLUSTRATIONER 






PORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN 

(O. H. Delbanco. G. E. C. Gad. Jacob Hegel. C. C. Lose). ;. . 

1888 L ■ 



yC 



1 -< 



> 



FREDERIKSBERG 



FREDERIKSBERG 



4 



AF 



A. EBERLIN 



MED ET KORT OG TALRIGE ILLUSTRATIONER 



- J ^ -é ^ 



^ ^ ^ J 






— ^?*-^-^ 



■J ^ 



■* -■ ^ 



w ^ ^ ^ 



FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN 

(O H. Delbanco g. E. g. Gad Jacob Hegel G. G. Lose) 



FR. BAttOES BOGTRYKKERI 

1888 



THE NEW YOi.K 

PUBLIC LIBRARY 
'^•39549 

ASTOR, LENOX^AN^ 
TILDEN FOUNDATJON8 

^ 1916 









■ • « • • 

• • • 

• *• • • 

• • • • 



.•• 



• •• • • 

• t • • 






• < •• • 
,»• _• •• 



::" 



• • • • 
• • • • • 



• • 



« • • • 
• • • • 



^ 






..I 



■^ 



Ue to første Afsnit af nærværende Skrift: Frederiks- 
bergs ældste Historie og Frederiksberg i forrige Aarhundrede 
have henholdsvis i 1882 og i 1884 været optagne i „Natio- 
naltidende*. 

Under Udarbeidelsen har Forfatteren i 1883 erholdt en 
Understøttelse til Skriftets Fuldferelse af den Hjelmstjerne- 
Rosencroneske Stiftelse. 



INDHOLD. 



Frederiksbergs ældste Historie. (Pag. 1.) 

Oprindelsen til Frederiksberg. Ladegaard smarken overdrages til 
20 Amagere. Anlæggelsen af Ny Hollænderby. Prinsessegaarden. For- 
holdene i Ny Hollænderby. Prinsens Gaard. Forskjønnelse af Gaarden, 
og Fester paa samme. Ladegaarden. Ny Hollænderby's Tilbagegang. 
Jorderne fratages Ny Hollænderne. Jorder udenfor Byen. Opførelsen 
af Frederiksberg Slot. De ældste Beskrivelser af Slottet. Ordning af 
Forholdene i Ny Hollænderby. Forandring i Byens kirkelige og retslige 
Forhold. 



Frederiksberg i forrige Aarhundrede. (Pag. 31.) 

Frederiksberg Slot som Residens. Frederik den Fjerde og Anna 
Sophie Reventlow. Vinterresidens for Christian den Sjette. Livet ved 
hans Hof. Tegninger og Beskrivelser fra den Tid. Frederiksberg Have. 
Frederiksberg By. Frederiksberg faar ny Kirke og egen Præst. Lade- 
gaarden og Vodrofsgaard. Frederik den Femte. Christian den Syvende 
og Caroline Mathilde. Den Struenseeske Tid. Frederiksberg By. An- 
læg af Roskilde Landevei. Frederiksberg Allee. 

Frederiksberg i Frederik den Sjettes Tid. (Pag. 81.) 

Frederik den Sjette som Kronprins. Hans Giftermaal. Den franske 
Revolutions Tid. Christian den Syvende og den øvrige Kongefamilie. 
Omdannelse af Søndermarken og Frederiksberg Have. Frederiksberg i 
Begyndelsen af dette Aarhundrede. Rahbek. Oehlenschlåger. Det 
engelske Overfald i 1807. Efter Bombardementet. Christian den Syvende 



dør. Krigsaarene indtil 1814. Frederiksbergdigtet af Oehlenschlåger. 
Slottet, Haven og Søndermarken, (rederik den Sjette og den øvrige 
Kongefamilie. Begeistring for Kongehuset. Prinsesse Carolines For- 
mæling. Frederiksberg By. Avisgaarde og Lyststeder. Udflugter fra 
Kjøbenbavn til Frederiksberg. Frederik den Sjettes sidste Regeringsaar. 
Enkedronning Marie Sophie Frederikke. 



Frederiksberg siden Midten af dette Aarhundrede. (Pag. 149). 

Opførelsen af Villaer og Etablering af Omnibusser. Oehlenschlågers 
sidste Leveaar. Anlæggelse af Villakvarteret og af Schønbergskvarteret. 
Alhambra. Frederiksberg faar sin kommunale Forfatning. Ny Skole 
og Fattighus. Kjøbenhavns Sporvei. Gjennemførelsen af Ørstedsvei. 
Andersens Vandværk. Bebyggelsen i de senere Aar. Frederiksberg 
Kirke og Kirkegaard. Slottet, Haven og Søndermarken. Frederiksberg 
By. Frederiksberg Allee. Gamle Kongevei. Tilstrømning om Søndagene. 
Forlystelsessteder. 



Præster og Birkedommere paa Frederiksberg. Sognets Areal og 
Grænser. Thingsted. Kommunalbestyrelse. Politi. Hospital. Valgkreds. 



FREDERIKSBERGS ÆLDSTE HISJORIE. 



rrederiksberg, der hører under Sokkelund Herred i 
Kjøbenhavns Amt, har ikke nogen meget gammel Fortid. 
Medens Kjøbenhavns Historie allerede begynder i det tolvte 
Aarhundrede og Valby og Vigerslev ogsaa omtales paa den 
Tid^), og medens Nabosognet mod Vest endnu i vore Dage 
har bevaret et Navn, „Slotsherrens Bro**, som man har 
villet hidlede fra Torben Oxe, og som i alt Fald minder 
om, at Islemark med sin daværende Vildtbane og sine Enge 
i ældre Tider har hørt til Kjøbenhavns Slot, kan Frederiks- 
bergs første Oprindelse ikke sættes tidligere end til Midten 
af det syttende Aarhundrede og Navnet Frederiksberg er 
endog yngre og skriver sig først fra Begyndelsen af forrige 
Aarhundrede. Paa det Sted, hvor den egenlige Frederiks- 
berg By (Alleegade osv.) nu ligger, halvanden Fjerdingvei 
udenfor Vesterport, laa tidligere en Landsby, der kaldtes 
Solbjerg, men den var nedlagt i Begyndelsen af det syt- 
tende Aarhundrede og dens Jorder lagte ind under en til 
Kjøbenhavns Slot hørende Ladegaard, der laa der, hvor 
Kjøbenhavns Ladegaard nu ligger^). Det Areal, som Frede- 
riksberg Sogn nu indtager, var i Midten af det syttende 
Aarhundrede Marker, som hørte til den nævnte Ladegaard, 
og af Bygninger vides der paa hele dette Areal ikke at 
have Ugget andre end Ladegaarden i den østlige Udkant af 
Sognet og Kalthuset, det nuværende Grøndal i Sognets 



Oprindelsen til Frederiksberg. 



nordvestlige Udkant. I Ealtkuset, der havde faaet sit Navn 
efter dets daværende Eier, kongelig Tøimester Peder Ealt- 
hof, boede en Mand, der havde Løn fra Kjøbenhavns Slot, 
og som synes at have havt Tilsyn med Ladegaardsaaen^). 
I Nærheden af Ladegaarden ved nuværende Vodrofsvei 
havde der tidligere ligget et Hospital for Spedalske, St. 
Jørgens Hus kaldet, der imidlertid allerede paa den Tid, 
hvorom her er Tale, var nedbrudt*); men uagtet det saa- 
ledes er over 200 Aar siden, at det existerede, har Mindet 
om dette Hus og det til samme hørende Kapel holdt sig til 
Nutiden. Elndnu for en Snes Åar siden laa der paa Gamle 
Kongevei lige overfor Bagerstræde et lille gammelt Bevært- 
ningssted, der i daglig Tale kaldtes Kapellet, og Søen langs 
Vodrofsvei kaldes endnu St. Jørgens Sø. Paa Grund af den 
næsten fuldstændige Mangel — naar Kjøbenhavn indenfor 
Voldene undtages — paa Kort over Sjælland fra det syt- 
tende Aarhundrede er det vanskeligt nøiagtig at angive, 
endog hvor Landeveiene eller, som de kaldtes, Kongeveiene 
have gaaet, men Kongeveien til Roskilde gik den Gang, 
hvor Gamle Kongevei nu gaar, og videre forbi Damhuset 
mellem Herstedøster og Herstedvester ad Roskilde til. Ved 
nuværende Værnedamsvei afsatte den Kongeveien til Kjøge, 
der synes at have fulgt Grænseskjellet mellem Kjøbenhavns 
Jorder og Frederiksberg Sogn, og gik ad nuværende Rah- 
beks AUee til Valby og derfra videre over Hvidovre og 
Avedøre Mark til Kjøge*). Kjøbenhavn havde paa den 
heromhandlede Tid kun en Befolkning af noget over 25,000 
Indbyggere, altsaa det samme Antal Indbyggere, som Aar- 
hus nu har, men paa Stadens Grund uden for Vesterport, 
hvor der tidligere kun havde ligget nogle Slagterboder ved 
Trommesalen, havde man kort Tid forinden begyndt at 
opføre flere Bygninger længere ude og saaledes gjort Begyn- 
delsen til Vesterbro. Veien til Valby kom derfor efterhaan- 
den til at gaa over Vesterbro og blev ogsaa benyttet af 



Ladegaardsmarken overdrages til 20 Amagere. 



Veifarende til Roskilde, idet der fra Valby gik en Vei i lige 
Linie til Damhuset. Frederiksberg AUee og den nuværende 
Roskilde Landevei var den Gang ikke til. 

I 1651 blev den første Grund lagt til Frederiksberg, 
idet Frederik den Tredie overdrog Ladegaardens Marker til 
20 hollandske Bønder fra Amager. Omtrent 130 Aar tid- 
ligere havde Christian den Anden indkaldt en stor Mængde 
hollandske Bønder til Amager, hvor de boede i Store 
Magleby, efter dem kaldet Hollænderbyen, og tildels i 
Dragør, medens den øvrige Del af Amager, som fra først 
af ogsaa var overladt dem, efter Christian den Andens For- 
drivelse igjen blev beboet af indfødte danske Amagere®). 
I Aarenes Løb havde, som en senere Forfatter udtrykker 
sig, „Hollænderne saa stærkt formeret sig, at deres Magleby 
ei var for dem alle tilstrækkelig, hvorudover tyve Hollæn- 
dere bleve tagne fra Amager og dem givet Gaard og Jor- 
der paa Kjøbenhavns Ladegaards Marker** '^). Det kongelige 
Brev, ved hvilket Ladegaardens Marker bleve dem over- 
dragne, er af Juni 1651 og lyder saaledes:®) 

„Vi Frederik den Tredie osv. gjøre alle vitterligt, at vi 
allernaadigst have bevilget og forundt saa og hermed be- 
vilge og forunde Didrich Claus Rejer, Jan Cornilssen, Piter 
Jacobsen, Claus Sibrandsen paa deres Vegne og 16 deres 
Medconsorters Vegne Ladegaarden, beliggendes herudenfor 
vor Kjøbstad Kjøbenhavn med efterfølgende Conditioner: 

„1. At de maa nyde fornævnte Ladegaards Marker og 
al dets Tillæg udi Ager og Eng, Vaadt og Tørt, saasom 
det indhegnet er og forefunden. Søerne og Dammene und- 
tagen, som der paa Marken eller ved førstnævnte Ladegaard 
findes, hvilke Vi os alle vil have forbeholden, til at bruge 
og beholde for dem og deres Efterkommere til evindelig 
Eiendom for Syv Hundrede Rigsdaler aarlig Afgift eller og 
derfor at levere udi Staden til Vores Hofholdning hvis 



6 Ladegaardsmarken overdrages til 20 Amagere. 

Varer, som hos dennem kan tilveiebringes for efterskrevne 
Pris, nemlig 1 Kalv, som er en Maaned gammel, 4 Rdl., 
1 Lam for 1 Rdl., 1 Pund fersk Smør for otte Skilling, 1 
Pot Sødmælk for 1 Skilling, 2 Potter Surmælk for 1 Skil- 
ling. Herforuden skal de eller deres Efterkommere levere 
til Vor Befalingsmand paa Vort Slot Ejøbenhavn og hans 
Efterkommere, hvis hans Formand tilforn af fornævnte 
Ladegaard til deres Husholdning bekommet har, som er 
ugenlig 4 Pund Smør, 16 Potter Surmælk, 12 Potter Sød- 
mælk. 

„2, Skal de være forpligtede at opbygge en By paa 
20 Gaarde paa samme Ladegaards Mark, hvor dennem 
Plads dertil udvises eller dennem forløves Pladser dertil at 
opsøge, hvorimod dennem og deres Efterkommere skal være 
tilladt at nyde der de Privil^ier, som de og deres Forfædre 
udi den hollandske By paa Amager nydt og havt haver. 
Ei heller skal dem nogen anden Tynge eller Besværing 
paalægges med Tiende at udgive af deres Korn eller Qvæg, 
enten til Bisp, Præst eller Degn, dog skal de tiltengt og 
forbunden være om Sommeren, naar Behof gjøres, at græsse 
hvis Øxen og Lam, som til vor Hof holdnings Fornødenhed 
indkjøbes og efterhaanden slagtes skal, paa 8 eller 14 Dages 
Tid, dog at vor Kjøkkenskriver bestiller, lønner og betaler 
dennem, som fornævnte Qvæg des imidlertid vogte og iagt- 
tage. Herforuden skal de om Vinteren paa Foring ilige- 
maade holde Øxne, Faar og Lam, som til Hof holdningen 
bestilles, og saa skal med Betalingen derfor forholdes lige- 
som i Peder Svenskes Tid, som fornævnte Ladegaard næst 
for dennem i Forpagtning havt haver, og efter den med 
ham oprettede Forpagtnings Contracts videre Indhold sket 
er, dog ville Vi naadigst med Tallet paa fornævnte Øxen, 
Faar og Lam, det Lideligste muligt er og være kan. Alting 
moderere lade. 

„3. Ville Vi naadigst bevilge dennem at bruge de store 



Anlæggelsen af Ny HoUænderby. 



Huse der paa Ladegaarden , indtil Vi dennem selv behøven- 
des vorder, men de smaa Huse der sammesteds maa den- 
nem forundes, naar de nedbrydes til Hjælp at bygge med. 

„4. Hvad Kirken sig belanger, som de der begjære 
at have*) bygt, da ville Vi dem til dens Bygning efter 
Tideraes og Midlernes Beskaffenhed, eftersom Vi naadigst 
for got eragter, til Hjælp at komme, men Broer, Bomme 
og Gjerder skal de, saavidt fornævnte Ladegaards Marker 
strække og fornødent gjøres, paa egen Bekostning selv for- 
færdige lade og ved Magt holde. 

„5. Skal de og deres Efterkommere være forskaanede 
for al Hoveri og Reiser at gjøre, undtagen naar Vore Fade- 
bure flyttes. 

„Forbydende alle og enhver dennem herimod eftersom 
forskrevet staar at hindre eller udi nogen Maade Forfang 
at gjøre under Vor Hyldest og Naade.** 

1 Overensstemmelse med § 2 i det kongelige Brev blev 
der derefter opført 20 Gaarde paa det Sted , hvor nu Allee- 
gade ligger, 10 Gaarde paa hver Side af Gaden, og der 
blev tillige i Nærheden af Byen bygget en Kirke og ved 
den ansat en Præst, der boede i Byen^). Men faa Aar 
efter under Kjøbenhavns Beleiring blev saavel Byen, der 
almindeligen kaldtes Ny HoUænderby, som Kirken i Novem- 
ber 1658 afbrændt af de Svenske ^°). Efter Krigens Slut- 
ning bleve Byen og Kirken paany opførte. Den hidtilvæ- 
rende Præst, der ligesom Præsten i Hollænderbyen paa 
Amager prædikede paa Plattysk, var imidlertid bleven ansat 
som tysk Kapellan ved Frelsers Kirke paa Kristianshavn, og 
i en længere Aarrække vedblev derefter Kapellanen ved 
Frelsers Kirke tillige at være Præst i Ny HoUænderby ^^). 

I Amtsregnskabet for 1662 opføres første Gang Afgiften 

*) O: at faa. 



8 Prinsessegaarden. 



af Ny HoUænderby med 700 Rdl. aarlig, men det bemær- 
kes, at deraf er intet paa Amtstuen leveret, idet Kongen 
selv ved sin Kammertjener Jakob Petersen opkræver Af- 
giften. I det næste Aars Regnskab for 1663 omtales, at 
der i Afgiften, 700 Rdl., afgaar I7V2 Rdl. for den Gaard, 
Prinsesserne have og selv lade bruge, og i et af de nær- 
meste paafølgende Regnskaber omtales, at Resten af Af- 
giften af Ny HoUænderby, 682*/« Rdl., haver Hs. Majestæt 
naadigst deputeret Prinsesserne og af deres Fuldmægtig 
indfordres. 

De Prinsesser, der saaledes vare blevne Eierinder af 
en af Gaardene i Ny HoUænderby, vare Frederik den Tredies 
fire Døtre, der den Gang vare i en Alder af mellem 16 og 
7 Aar, og af hvilke de to ældste faa Aar efter og de to 
yngste senere bleve gifte, alle 4 med udenlandske Fyrster. 
Det følger allerede heraf, at Gaarden ikke har været skæn- 
ket dem til Beboelse, og der er heller ingen Oplysninger 
om, at de have boet der, men det har været et Sted, som 
de en Gang imellem besøgte for deres Fomøielse, og hvor 
de havde Haveanlæg, Kaniner og Fugle. Da der af Gaar- 
den kun svaredes Halvdelen af den Afgift af 35 Rdl., som 
enhver af de 20 Gaarde svarede, har det kun været en 
saakaldet Halvgaard, der formodenlig først er bleven be- 
bygget samtidigt med at den kom i Prinsessernes Eie, idet 
Bondebygningeme ere blevne ved den anden Del af den 
oprindelige Gaard. Det ses ogsaa af en kongehg Ordre af 
1663, at dette Aars Afgift af Ny HoUænderby skulde „em- 
ployeres til Prinsessernes Bygning", Uge som en anden 
kongelig Ordre fra samme Aar paalægger Bønderne i Frede- 
riksborg Amt at age hver et Læs Tækkehalm tU Gaarden. 
I Slutningen af Frederik den Tredies og Begyndelsen af 
Christian den Femtes Tid blev Gaarden benyttet som Mod- 
tagelseslocale for Hoflfets Gjæster, inden de førtes ind i Kjø- 
benhavn. Det berettes saaledes i Juli 1668, at „iforgaars 



Prinsessegaarden. 9 



„mod Aften toge Dronningen og Hans Kongelige Høihed med 
„begge Prinsesserne ud til Lille- Amager, hvor de modtoge 
„Hertugen af Gottorp og hans Gemalinde. Fra Voldene af- 
„ fyredes 9 Kanonskud. Den Aften gaves der en Collation 
„og begge høie Familier, den Kongelige og den Fyrste- 
„lige, diverterede sig til Natten og kom derpaa i Stilhed ind 
„i Staden kun ledsagede af Hoffets Folk og Gardecompagniet." 
I September 1669 blev en Person, der udgav sig for tyrkisk 
Prins, men senere viste sig at være en Bedrager, indhentet 
fra Ny-Amager i Kongens Carosse, med 6 Heste og ført til 
Audiens hos Kongen og i 1672 omtaler den franske Prin- 
sesse de la Trémouille i sine Memoirer, hvorledes hun og hendes 
Moder paa deres Reise til Hoflfet i Kjøbenhavn bleve modtagne 
paa „Princessenhoflf", hvor en Geheimeraad komplimenterede 
dem paa Deres Majestæters Vegne ^^). Den omtalte Gaard 
synes forøvrigt ikke at have været nogen storartet Bygning. 
Paa et Kort fra den Tid kaldes den simpelthen Kaningaarden, 
og i Peder Resens haandskrevne og paa Latin affattede Atlas 
Danicus paa det store kongelige Bibliothek omtales den 
kun i nogle faa Linier, der i Oversættelse lyde saaledes: 
„Lidt længere borte fra Kjøbenhavn ligger et den kongelige 
Familie tilhørende Landsted*), Prinsesse-Gaarden. Her fin- 
des et Fuglehus, i hvilket der holdes Fugle af næsten en- 
hver Art, endvidere en Kaningaard og andre til Fornøielse 
tjenende Ting.** 

Beboerne af Ny HoUænderby, der i Løbet af 10 Aar 
tvende Gange havde maattet opbygge baade deres Gaarde 
og Kirken, havde derved tilsat, hvad de eiede, og da der 
endvidere i 1665 indtraadte Misvækst, bleve de saa for- 
armede, at de allerede i 1669 stod tilbage med 3 Aars Af- 
gift og bleve indstævnede for Retten, hvor de imidlertid 
„bleve frikjendte for to Aars Afgift, men skulde betale det 



*) ViUa principum. 



10 Forholdene i Ny HoUænderby. 



tredie Aars Afgift." De vedblev ogsaa under Christian den 
Femte, af hvem deres Privilegier af 1651 ble ve konfirmerede 
i Oktober 1670, at staa tilbage med Afgiften og indgav der- 
for 1674 et Andragende om i Stedet for den aarlige Afgift 
af 700 Rdl. at maatte yde Landgilde i Korn eller at faa 
Afslag i Afgiften. I de derom afgivne Erklæringer blev det 
fremhævet, at deres slette Tilstand tildels var foraarsaget 
ved deres egen „Nachlassighed", og ved at de, Øvrigheden 
uadspurgt, havde solgt og pantsat nogle af deres Jorder til 
Bryggere og Bagere i Kjøbenhavn. Deres Andragende blev 
da kun for saa vidt bevilget, som Kongen i de paafølgende 
tre Aar eftergav enhver af Gaardene 5 Rdl. i Afgift ^^). 

Foruden at en Del af Byens Jorder vare solgte til Uden- 
bys, fandt lignende Salg ogsaa Sted i de paafølgende Aar. 
En af Datidens berømteste Mænd, Admiral Niels Juel, der 
fra 1672 nævnes som Eier af Kalthuset^*), eiede nogle Jorder, 
som allerede i 1662 vare solgte fra Ny HoUænderby, og 
hans Broder Baron Jens Juel eiede 1^'2 Gaard i selve Byen, 
som han havde tilkjøbt sig, og af hvilke han senere ved 
kongelig Resolution blev benaadet med Frihed for at svare 
Afgift, 52V2 Rdl. aarlig^^). I 1673 blev der givet Assessor 
Abraham Wust kongelig Tilladelse til Oprettelse af et Tegl- 
værk^®), og han anlagde derefter et saadant i Nærheden af 
Ny HoUænderby paa det Sted i nuværende Smallegade, der 
endun kaldes Teglgaarden. Omtrent samtidig blev der byg- 
get en kongelig Jægergaard eller Falkonergaard nærved Lade- 
gaardsaaen^^). Men med Undtagelse af de enkelte Uden- 
bys, der vare blevne Eiere af Gaarde, og som dog næppe 
selv have boet der, men kun holdt Folk til at drive Jorderne, 
vedblev Byen at være en lille hollandsk Koloni med dennes 
Sæder og Skikke lige som den større Koloni paa Amager, 
hvorfra den var udgaaet. I Kirken blev der prædiket paa 
Plattysk, og Byen havde sin egen Rettergang, idet en af 
Gaardmændene fungerede som „Skout" eller „Schultis", der 



Forholdene i Ny HoUænderby. 11 

i Forening med sine Bisiddere, de saakaldte „Scepens*, 
pleiede Retten. Hele det nuværende Frederiksberg Sogn 
kaldtes i daglig Tale Ny Amager, og i Amtsregnskabeme 
førtes Ny HoUænderby under Amager, undertiden midt 
imellem Dragør og Taarnby^®). I hvilken Grad det var 
gaaet over i den almindelige Forestilling, at denne Del af 
Sjælland var knyttet til Amager, har man et kuriøst Exem- 
pel paa. I Thurahs Beskrivelse af Amager, der udkom i 
1758, altsaa mange Aar efter, at Ny HoUænderby var ble- 
ven til Frederiksberg By, findes et Prospekt over Amager, 
der er taget fra den østlige Side, saa at man ikke ser Van- 
det mellem Amager og Sjælland, og her ses i en Linie 
Dragør, Store Magleby, Taarnby, Kastrup og — Frederiks- 
berg Slot. 

Det vedblev imidlertid at gaa tilbage for Beboerne, 
saa at der klages over, at Byen „Aar efter Aar meget 
mærkelig haver aftaget**, at Kongen ofte har maattet efter- 
give Restancer, og at Tid efter anden en af Indbyggerne 
er bortdød i Armod og en anden har forladt Byen. Det 
antoges, at den væsentligste Grund hertil var, at de havde 
frasolgt Gaardene en Del af de Jorder, af hvilke de skulde 
subsistere, og der blev derfor i 1689 nedsat en kongelig 
Kommission til Undersøgelse og Paakj endelse af disse For- 
hold^®). Foruden de af Bønderne, der havde solgt Jorder, 
blev ogsaa en Del Kjøbere, deriblandt nogle Folk fra Vester- 
bro og Valby, nogle Bryggere i Kjøbenhavn osv. indstævnte 
for Kommissionen, der efter foregaaet Procedure afsagde en 
Kjendelse som gik ud paa, »at da de Hollænderne givne 
Privilegier — hvormed menes Christian den Fjerdes Privilegier 
af 1615 for den gamle HoUænderby — udtrykkelig forbød 
Salg til andre end Indbyggerne selv, og da en Del Udenbyes- 
folk havde kjøbt Jorder af Ny Hollænderne uden at erkyn- 
dige sig om deres Adkomster, saa bør enhver Gaard i Ny 
HoUænderby igjen straks ubehindret nyde, hvis Jorder til 



12 Prinsens Gaard. 



Fremmede Tid efter anden kan være bortsolgt og mod 
Kongelig Allemaadigste Privilegier derfra abalienerede, dog 
at enhver af Kjøbeme for deres Tab bør nyde sin fulde 
Regres hos Sælgerne og deres Arvinger". Kommissionen 
undtog dog tvende Salg, deriblandt af den tidligere nævnte 
1^/2 Gaard til Baron Jens Juel, idet disse Salg var stad- 
fæstede ved Skjøder, der vare udstedte af Amtmanden paa 
Kongens Vegne, og ved en senere kongelig Resolution fik 
flere af Kjøberne Lov til at beholde Jorderne, „saalænge de 
dem med fornøden Bygning og behøvende Husholdning til 
Folk og Kvæg forsyne"*®). 

1 1680 blev den sidste af Frederik den Tredies Døtre 
gift og forlod Landet, og i Amtsregnskabet for 1682 opføres 
den tidligere Prinsessegaard som tilhørende Kronprins Frede- 
rik, den senere Kong Frederik den Fjerde, der den Gang 
kun var 11 Aar gammel, og som boende paa Gaarden an- 
føres en Jæger, en Gartner og „Hans Kongelige Høiheds 
Tømrer". 1 en ligeledes i 1682 afholdt Forretning til Brug 
ved den i 1688 indførte Matrikel*^) hedder det, at Prinsens 
Gaard er „en Halvgaard uden Skov eller Tørvemose. Mel- 
lem Gaarden og det til samme hørende Vænge er en Lyst- 
have, hvori er tvende Fiskeparker med to Vandhuse og en 
Vandkunst. Sønden for Vænget ved Kongeveien ligger en 
Kaninhave, og strax derved hgger en ny anlagt Have, som 
er besat med unge Træer og skal bruges til Fasanhave. 
Østen for Gaarden ligger en liden Urtehave, saa og en 
Rendebane og et Kaninbjerg, som er aparte indelukt." Det 
er efter denne Beskrivelse ikke let at blive klog paa, hvor 
den omtalte Gaard har ligget, navnlig da den Kongevei, 
hvorom der tales, synes at maatte være Veien fra nuværende 
Rahbeks Allee til Valby, og man har ogsaa havt forskjellige 
Angivelser om Beliggenheden, idet nogle har henlagt Gaar- 
den der, hvor Traktørstedet „Sommerlyst" nu ligger, andre 
til Høire for Indgangen til Frederiksberg Have ved den nu- 



Prinsens Gaard. 13 



værende Haveinspektørbolig og atter andre — saaledes Oluf- 
sen i sine »CoUectanea* af 1829 — helt inde i Frederiksberg 
Have. Man har imidlertid overseet, at der baade i Thurahs 
Vitruvius af 1749 og andetsteds haves nøiagtige Angivelser 
om Prinsens Gaard, der endnu existerede i Midten af for- 
rige Aarhundrede og altsaa ikke — som det ogsaa er ble- 
vet angivet — blev nedrevet, dengang Slottet blev opført. 
I Vitruvius hedder det, at „man kommer til Frederiksberg 
gjennem en med dobbelte Rader Træer besat yndig AUee, 
som begynder omtrent en Fjerding Veys udenfor Kjøbenhavn 
og støder lige an paa den saakaldte Prinsens Gaard, der nu 
siden den nyere Indretning ligger lige for en af Frederiks- 
bergs Haves Hovedalleer**, og paa en til samme Værk hø- 
rende Grundtegning er Gaarden afsat som liggende lige for 
en af Alleerne og med Hovedbygningen spærrende Indgangen 
til Haven, saa at man paa den Tid, Tegningen er tagen, 
maatte gaa udenom Gaarden for at komme ind i Haven. 
Saavel den nuværende Haveinspektørbolig som det saakaldte 
Laurierhus lige overfor, i hvilket der nu er indrettet Lokaler 
til Haveselskabet, ere altsaa Sidebygningerne af den gamle 
Prinsens Gaard. Hermed stemmer det ogsaa, at man ved 
en Reparation af Haveinspektørboligen for nogle Aar siden 
har fundet Levninger af gamle Væggemalerier, ligesom de 
3 gamle Træer, der endnu staa lige for Indgangen til Ha- 
ven og bagved Frederik den Sjettes Statue, høre til Havens 
allerældste Træer og altsaa rimeligvis ere Rester af den 
Have, der hørte til Prinsens Gaard, før Slottet blev opført. 
Veien til Gaarden gik, før Frederiksberg AUee blev anlagt, 
fra Gamle Kongevei i skraa Retning til den nuværende 
Runddel, og af derme Vei var der endnu for faa Aar siden 
Rester af en AUee paa den Mark, hvor Amicis Vei nu er 
anlagt. Der staar ogsaa endnu et Par PUetræer, som vise, 
hvor Veien har gaaet. Af Forretningen af 1682 ses det 
derhos, at Prinsens Guvernør, Geheimeraad Wibe i Ny Hol- 



14 Forskjønnelse af Gaarden. 



lænderby har eiet en Gaard, der „beboes af hans Folk*. 
Til denne Gaard, som han dog synes at have solgt faa Aar 
efter, hørte en Have og deri »en Holm, omgravet med Vand- 
grave, hvorudi er Fisk**. Som et Kuriosum kan endnu an- 
føres, at i Forretningen omtales „Glammeryes Agerne" vest 
for Byen. Hvorfra dette Navn hidrører, vides ikke; Peter 
Bangs Vei, der ligger vest for Byen, kaldtes, indtil den i 
1868 fik sit nuværende Navn, for „ Klammeri veien", hvilket 
Navn man fortalte hidrørte fra, at Veien var saa smal, at 
Kuskene, naar 2 Vogne mødtes, kom i Klammeri; men Nav- 
net synes altsaa at have en ganske anden Oprindelse. 

Der blev allerede i Kronprins Frederiks tidligste Ung- 
dom anvendt en Del paa hans omtalte Gaard og Haven. 
Det ses saaledes af et Regnskab fra 1689, altsaa fra hans 
attende Aar, at af hans aarlige „Deputat" af 8000Rdl. var 
der brugt noget over 2000 Rdl. til Gaarden paa Amager, 
nemlig til Fugle og Duer samt Arbeidspenge og andet 218 
Rdl. 35 Sk. ; Urtegaardsmanden til Træer, Frø, Arbeidspenge, 
hans egen Løns Forbedring, og paa en Dreng 348 Rdl. 68 
Sk.; Fasanmesteren til Fasanerne og dem vedkommende 75 
Rdl. 23 Sk. ; Bygningsmaterialier efter adskillige Kjøbmænds 
Regninger 823 Rdl. ; Haandværksfolks Arbeidsløn 700 Rdl. "). 

I Begyndelsen af 1692 gjorde Kronprinsen en Uden- 
landsreise til Italien og Frankrig, der varede i fem Fjerding- 
aar. Han var den Gang endnu ugift, og han boede efter 
sin Hjemkomst paa Kjøbenhavns Slot ligesom den øvrige 
kongelige Familie. Imidlertid vedblev han at udvide og for- 
skjønne Gaarden og Haven paa Ny Araager, men det synes 
ikke, at han har havt store Midler hertil, i det mindste for- 
tæller Riegels, at Kronprinsen ikke kunde faa Penge til at 
bygge en taalelig Indkjørsel til Amagergaarden, og af en 
Resolution fra 1697 ses, at Kongen har paataget sig „Tid 
efter anden, som Kassen det formaar", at betale en Gjæld 
paa 17,000 Rdl., som Kronprinsen havde paadraget sig i 



Fester paa Gaarden. 15 



Aarene 1690 til 1696 ^% Forøvrigt synes det ikke, at Kron- 
prinsens Hofholdning har havt noget tarveligt Præg. Det 
omtales saaledes, at han holdt Hautbois-Blæsere og smaa 
udenlandske Drenge, — formodentlig Morer eller lignende — 
og at han havde 30 Heste paa Stald, af hvilke de 12 et 
enkelt Aar vare satte ud paa Gaarden paa Ny Amager, da 
der ikke var Plads til dem i Staldene ved Kjøbenhavns 
Slot^*). I April 1695 omtales^**), at Kronprinsen i Anled- 
ning af sin Faders 49-aarige Fødselsdag gav „en prægtig 
Karussel paa hans Lystgaard paa Amager", men derimod 
synes det ikke, at han har boet paa Gaarden. Da han i 
Slutningen af samme Aar holdt Bryllup med Prinsesse Louise 
af Mecklenborg, førtes hun ved sin Ankomst hertil Landet 
til Jægersborg, hvorfra Indtoget faa Dage efter fandt Sted 
over Østerbro og ind ad Nørreport, hvorimod Gaarden paa 
Ny Amager ikke omtales i det vidtløftige Ceremoniel for 
Bryllupsfestlighederne. Det ses heller ikke, at Kronprinsen 
efter sit Giftermaal har boet paa Gaarden, men han holdt 
paa den en Gartner, en Fasanmester og nogle Tjenestefolk, 
ialt en halv Snes Personer. I April 1697 gav han paa sin 
Faders Fødselsdag paa Gaarden en storartet Fest, ved hvil- 
ken der spistes ,ved et sindrigt Taffel, som var anordnet i 
Gestalt af begge de Danske Ridderordener. Kongen og 
Dronningen sade ved sammes Krone, som til den Ende var 
meget mere ophøiet end det øvrige Taffel. Paa den høire 
Side var en illumineret Skov af Figentræer, hvorudi der var 
nogle Sangere klædte som Jægere, og en Devise — forestil- 
lende den opgaaende Sol — »Den gaar op med fornyet 
Glans*". Deres kongelige Majestæters Udsigt var igjennem 
en Allee af Figentræer og Statuer paa en Cascade, som 
nedstyrtede fra et høit Lysthus, paa venstre Haand musi- 
cerede nogle Søguder i en illumineret Grotte" ^^). 

Ved Matriklen af 1688 blev Ladegaardsmarken matri- 
kuleret saaledes: 



16 Ladegaarden. 



Ny HoUænderby 169 Tdr. 2 Skp. 

Teglgaarden , — 5 — 

Kalthuset 7 — 6 — 

Hans Kongelige Høihed Prins 

Frederiks Gaard 6 — 7 — 

Hans Kongelige Majestæts 

Falkonergaard 1 — „ — 

Heri var dog ikke medregnet et til omtrent 13 Tdr. 2 
Skp. matrikuleret Areal, der den Gang opførtes under Lade- 
gaarden og Falkonergaarden og blev regnet som henhørende 
til Kjøbenhavn, men 20 Aar senere, efterat Ny Hollænder- 
bys Jorder igjen vare gaaede over til Kongen, bleve hen- 
regnede til disse Jorder ^^). Det er forøvrigt med Hensyn 
baade til det omtalte Areal og til selve Ladegaardens Byg- 
ninger vanskeligt at komme til Klarhed om, hvorledes For- 
holdene have været paa den Tid. Efterat hele Ladegaards- 
marken — som det udtrykkelig siges i det kongelige Brev 
af 1651 — var overdraget Ny Hollænderne og de mindre 
Bygninger paa Ladegaarden skænkede dem til Nedbrydelse, 
blev den Rest, der var tilbage af Ladegaardens Bygninger, 
i 1653 paa 4 Aar overladt nogle bøhmiske Klædemagere til 
Beboelse^®). I Svenskekrigen bleve Bygningerne ødelagte, 
og i 1661 fik den bekjendte Kristopher Gabel Skjøde paa 
den Grund, som „Vor Ladegaard forhen paastod* *^). Gaar- 
den maa imidlertid være bleven gjenopført og paany være 
bleven kongelig Eiendom, thi i 1678 omtales den som be- 
boet, og fra 1682 ses det, at daværende Hof-Kjøkken-Li- 
spektør Edvard Kruse, der døde som General-Told-Lispek- 
tør over Konsumptionen i Danmark, har boet der eller i alt 
Fald havt Tjenestefolk boende der. I 1690 fik han konge- 
lig Bevilling til at nyde og bruge Ladegaarden med tillig- 
gende Jord, Enghave og Fiskevand, fri for al Paalæg, und- 
tagen Kopskatten, i 10 Aar, dog at han paa egen Bekost- 
ning skulde holde Ladegaarden vedlige og derefter aflevere 



Ny Hollænderbys Tilbagegang^. 17 

den „uden Prætention for Melioriation" *®). Der omtales 
ogsaa i disse Aar som boende paa Ladegaarden en Mand, 
som holdt Værtshus der og i „Emmendrup**. Ladegaarden 
var endnu den Gang omgiven med Vold og Grave. Noget stort 
Jordtilligende synes der ikke at have hørt til den, i Matri- 
kulen findes den opført under Ny Amager som en Halvgaard. 
Den vedblev i flere Aar efter denne Tid at være bortforpagtet ; 
i 1707 var den saaledes beboet af og bortforpagtet til Etats- 
raad Rosenkreutz og samme Aar blev der ved en Forpagt- 
ningsauktion over Ladegaardens Huse og Værelser budt 125 
Rdl. i aarlig Afgift «»). 

Med selve Ny Hollænderby vedblev det efter Kommis- 
sionsdommen i 1689 at gaa stærkt tilbage. I 1693 udstedte 
Amtsforvalteren et Forbud mod, at nogen, der ikke boer i 
Ny Hollænderby, maa imod den ergangne Kommissariats- 
Forretning pløie eller saa, og i 1695 anlagde han en af en 
Sættedommer behandlet Sag, under hvilken „Skultus" i Byen 
blev indstævnt, fordi der resterede over to Trediedele af 
Afgiften for 1693, og slet intet var betalt for 1694 »2). I 
Juni 1697 blev Tilstanden yderligere forværret, da Halvpar- 
ten af Byen blev lagt øde ved Ildsvaade '*^), hvad der paa 
den Tid, da der ikke existerede nogen Brandforsikring, var 
en langt større Ulykke end nu. Ganske kort efter, i Juli 
samme Aar, lod Kongen Bønderne betyde, at da de ikke 
havde holdt sig Privilegierne efterrettelige, men sad tilbage 
med Afgiften og endog havde understaaet sig til at afstaa 
Jorder til Fremmede, kunde det ikke længere tillades dem at 
beholde deres Jorder, hvorimod de, hvis de vilde blive boende 
i deres Huse og ernære sig ved Havedyrkning, skulde faa 
Jord til en Have og fælles Græsgang til et Par Køer, og 
skulde der enten paa Gammel Amager eller andet Sted fin- 
des ubesatte Gaarde, som de vilde overtage, vilde der blive 
truffet Foranstaltning til, at dette kunde ske**). 

Dette Budskab vakte stor Sorg iblandt Ny Hollænderne, 

2 



18 Ny Hollænderbys Tilbagegang. 

Og de indgav baade strax og i det paafølgende Aar gjen- 
tagne Gange Andragender om at faa Lov til at beholde 
Jorderne, saaledes navnlig i Februar 1698 et Andragende, 
der lød saaledes : „Alle Hans Kongelige Majestæts Arve-Under- 
saatter glædes imod den deilig tilstundende Vaar, at Haan- 
den kan lægges paa Plougen til Jordens Dyrkelse, vi arme 
afbrændte og af Sorg og Bedrøvelse halv døde fattige Men- 
nesker maa sukke og sørge, vi ved intet, hvad vi skal tage 

• 

os til, hvorved vi os, fattige Hustru og smaa Børn, skal er- 
nære. Den forleden Aars Guds Velsignelse af Jorden be- 
gynder alt at gaa med, hvor vil det gaa os arme tilstundende 
Aar. Denne Byes Menighed bestaar henved 300 Mennesker, 
som samtlig nedkaster os udi allerdybeste Underdanighed 
for Hans Kongelige Majestæts Fødder, sukkende og raabende 
enstemmig: Naadel Naadel Naadel Vores allernaadigste 
Arveherre og Konge, se i Naade til vores Elendighed, at 
vi maatte beholde de Jorder, vi før have havt, hvorpaa vi 
fattige Hustruer og smaa Børn kunne opføde og svare Hans 
Kongelige Majestæt sin Afgift. Hvilket vi næst Guds Hjælp 
bedre skal tage iagt, end hidtil skeet er. Gud skal være 
Hans Kongelige Majestæts store Løn, og vi med Liv og Blod 
er og forbliver Hans Kongelige Majestæts allerunderdanigste 
Arveundersaatter" ®^). 

I en over disse Andragender af Rentekammeret afgiven 
Erklæring henvises atter til, at Andragerne have overtraadt 
Privilegierne, og der tilføies, at de fleste af Indbyggerne ved 
den stedfundne Ildebrand ere komne i stor Gjæld, saa Be- 
taling efterdags skulde blive misligere, de og ikke uden stor 
Hjælp og Frihed kunne bygge. Hvis Kongen derimod vil 
bruge Markerne til Høbjergning, vil der ventelig kunne hø- 
stes aarlig 1000 Læs Hø å 9 Mark, altsaa udbringes af Mar- 
kerne 1500 Rdl. Det bemærkes derhos, at af Gaardene, 
der hver anslaas til 10 Tdr. Hartkorn eller til en Værdi 
af 500 Rdl., er 8^/2 Gaard forpantet eller afhændet, men 



Jorderne fratages Ny Hollænderne. 19 

da Andrageme ikke have været berettigede hertil, vil det 
bero paa Kongen, om han vil give Kjøberne Erstatning, der 
da vilde beløbe sig til 4250 Rdl. I Henhold til Rentekamme- 
rets Forslag bleve Jorderne derefter undersøgte af en Kom- 
mission, i hvis Indberetning del udtales, at Marken fast over- 
alt er god tjenlig Saaland, og ligesom den er god til Korn- 
sæd, saa er ikke mindre at formode, at den overalt kan 
blive fuldkommen tjenlig til Græs og Eng, saasom Situatio- 
nen i alle Maader dertil findes at være bekvem. Hvad 
B[ronprinsens Gaard angaar, da har han paavist nogen 
Jord, som han ønskede lagt til Gaarden, hvilket dog „alene 
bestod i at faa nogen Regularitet i den anlagde nye Have 
og var ellers ikke af den Importance, at det kan konsidereres til 
nogen synderlig Afgang" ^®). Straks efter Indgivelsen af 
Kommissionsforretningen blev der i April 1698 afgivet en 
kongelig Resolution, hvorefter de til Ny HoUænderby hørende 
Jorder næste Aar skulde udlægges til Høbjergning, og Ind- 
byggerne kunde opsøge sig andre Steder, hvor de kunde 
forflytte, som dem efter Ansøgning skal vorde anvist. Skulde 
nogen ville blive ved Stedet og ernære sig ved en Have, 
maa Pladsen dertil udvises dem. For det løbende Aar fik 
de Tilladelse til mod en billig Afgift, at dyrke Halvdelen 
af Jorderne. Ny Hollænderne, af hvilke en Del bestemte 
sig til at fraflytte Byen, erholdt senere paa indgiven An- 
søgning og — som det i Resolutionen hedder — af Hen- 
syn til den Skade, de have lidt ved Ildebranden og den 
„Indbildnings Rettighed, de formene sig at have til de Konge- 
lige Ladegaardsm arker". Eftergivelse af samtlige Restancer, 
ialt omtrent 1800 Rdl., og Tilsagn om, at der til hver Hel- 
gaard skulde blive udvist til Bygge- og Haveplads omtrent 
200 Alen i Længden og 60 Alen i Breden. Disse Pladser 
maatte de nyde og beholde til Arv og Eiendom og have 

6 Aars Frihed for Afgift, selv om Pladserne solgtes til Frem- 

2* 



20 Jorderne fratages Ny Hollænderne. 



mede, men efter de 6 Aars Forløb skulde der betales 6 
Rdl. aarlig af hver Helgaards Plads "^). 

Gnmden til, at Jorderne bleve fratagne Ny Hollænderne, 
kan altsaa næppe, som man oftere har villet gjøre, søges 
i den vistnok da allerede paatænkte og i 1699 paabegyndte 
Opførelse af Frederiksberg Slot, thi Jorderne bleve ikke 
henlagte til Brug for Frederiksberg Slot, men til de konge- 
lige Stalde ved Kjøbenhavns Slot, og af Taxationskommis- 
sionens Forretning fremgaar, at det kun var et ubetyde- 
ligt Areal, der blev indtaget til Udvidelse af Kronprinsens 
Have. Grunden til Regeringens Fremgangsmaade synes 
at maatte søges i, at man var bleven ked af, at der næsten 
ingen Afgift blev svaret af Jorderne, og tillige var bleven 
fortrydelig paa Ny Hollænderne, fordi de vare vedblevne at 
sælge eller pantsætte Jorderne. Hvorvidt derimod den Frem- 
færd, der blev vist mod Bønderne, var forsvarlig, er et an- 
det Spørgsmaal. I de paaberaabte Privilegier af 1615 for 
Hollænderne paa Gammel-Amager var der vel efter deres 
egen Begjæring indført en Bestemmelse om, at deres Jorder 
kun maatte sælges mellem dem selv indbyrdes, men der 
stod intet om, at de skulde miste Jotdeme, hvis de over- 
traadte denne Bestemmelse, og i den ovennævnte Kommis- 
sionsdom af 1689, der netop handler om saadanne Over- 
trædelser, findes der heller ingen Antydning om, at dette 
kunde blive Følgen. Da dernæst de for Ny Hollænderne i 
1651 givne Privilegier havde overdraget dem Jorderne til 
at bruge og beholde for dem og deres Efterkommere til 
evindelig Eiendom og kun havde omtalt de ældre Bestem- 
melser, der vare givne for Gammel- Amager, som Privilegier, 
hvilke det skulde være tilladt at „nyde" paa Ny Amager, sy- 
nes det at være en besynderlig Haardhed, at man endog 
uden forudgaaende Dom har frataget dem Jorderne. For- 
øvrigt var noget lignende hændet tidligere i Forhold, der 
vedrørte Hollænderne, men rigtignok 170 Aar i Forveien, 



Jorderne fratages Ny Hollænderne. 21 



Og det endog to Gange, den ene Gang til deres Gavn, den 
anden Gang til deres Skade. Da nemlig Christian den An- 
den havde indkaldt Hollænderne til Amager, tog han Gaardene 
fra de danske Bønder, der hidtil havde havt dem i Fæste, 
og gav dem til Hollænderne, men da Kongen faa Aar efter 
blev fordreven, bleve Gaardene — med Undtagelse af dem 
i Store Magleby — igjen tagne fra Hollænderne og givne 
tilbage til de tidligere Fæstere. 

Det synes, som om den mod Ny Hollænderne udviste 
Fremfærd har vakt nogen Opsigt i Kjøbenhavn. Den da- 
værende svenske Gesandt i Kjøbenhavn Anders Leijonklo 
skriver saaledes i en Indberetning af August 1697 til sin 
Regering:^®) 

„Så har Hans Maj't och giort den forordning nu at all 
den åker och jord, som bondeme uppå lilla Amaker hårtills 
genom en serdeles benådning af Konung Fredric den tredje 
forlånte hafwa warit, skola indragas och till gråswall låg- 
gas for Konungens lif Garde til Hast behof, hwilket och uti 
Konung Christian den Fjerdes tid skall wara skedt, men af 
Konung Fredric sedan blifwit foråndrat, och hafwa bondeme 
redan fått befallning at når de nu inbergat hafwa såden 
deras, som paa jorden står, skola de sig icke understå at 
bruka åkern mera at så, men hwart bonderne, hwilkas 
hus for kort sedan genom wådeld afbrånde blefwe, flytta 
och deres hemvist taga skola hores an icke af. En stor 
del af Borgerskabet hår i staden komma mycket till att lida 
genom denne disposition och forordning, som Konungen giort 
har, i ty att de så obetånkte hafwa warit och kopt af bon- 
derne åker, icke annat troendes, ån att jorden har kommit 
bonderne till, och att de mackt hade den att forsålja som 
sin egendom och den de ewerdelig, barn efter barn be- 
sitta kunde, men nu sedan Konungen tager jorden igen, 
så toras de icke engang tala derom eller låta sig mårka 



22 Jorder udenfor Byen. 



att de uti en sådan handel sig inlåtit hafwa, utan maste 
tåla den skada de taga, warandes åtskillige af dem, som til 
Tre å Fyra TusendeRdl. derigjenom komma till korta, och 
arebonderne så oformogne, att de icke sin regress till dem 
taga kunna/ 

Medens samtlig de til Ny HoUænderby hørende Jorder, 
baade de, der eiedes af Hollænderne, og de, der vare solgte 
til andre, bleve indtagne til Høbjerning for Kjøbenhavns Slot, 
beholdt saavel Kalthuset som Wiists Teglværk de dem til- 
lagte Jorder. Den daværende Eier af Kalthuset, Kommerce- 
raad Peter Kloumann gjorde ved denne Leilighed et større 
Mageskifte med Kongen, saaledes at Kalthusets Jorder bleve 
mere samlede end tidligere. Ogsaa en anden Eiendom uden- 
for selve Hollænderbyen blev undtaget fra Resolutionen af 1698, 
idet Raadmand og Brygger i Kjøbenhavn Lars Nielsen Fog fik 
Tilladelse til at beholde et, som det synes temmelig stort Areal, 
der laa omtrent der, hvor Schønbergsgade nu gaar, og som 
i en lang Aarrække havde været ude af Hollændernes Be- 
siddelse^^). Paa denne Tid var det ogsaa, at der til Sog- 
net blev knyttet et Navn, som har holdt sig til vore Dage, idet 
Regimentskvartermester Georg Julius Vodrof i Mai 1699 efter 
Ansøgning fik et kongeligt Benaadnings- og Frihedsbrev, ved 
hvilket der blev skænket ham et Areal paa ca. 110,000 
Kvadratalen langs med St. Jørgens Sø og hen til Gamle 
Kongevei for derpaa at opføre en VeirmøUe til at valke al 
Slags fint Klæde m. m. *^) 

Samme Aar, i Marts 1699, paabegyndte Kronprinsen 
Opførelsen af et Slot paa Valby Bakke. Denne Bakke, der 
blev kaldet saaledes, uagtet den henhørte til Ladegaards- 
marken og ikke til Valby, havde allerede tidligere spillet en 
Rolle som et Mærkepunkt paa Veien til Kjøbenhavn. Ved 
Christian den Fjerdes Bryllup i 1596 blev der saaledes, da 
Kongen førte de indbudne fremmede Fyrster, som han var 



Opførelsen af Frederiksberg Slot. 23 



reden i Møde, ind til Kjøbenhavn, paa Valby Bakke afbrændt 
et storartet Fyrværkeri, og i 1663 ved Prinsesse Anna Sofies 
Forlovelse med Kurprinsen af Sachsen bleve Kurprinsen og 
hans Moder baade modtagne af Kronprinsen ved Valby Bakke 
og paa Hjemrejsen efter Festlighederne fulgte dertil af Kon- 
gen og Dronningen og den 'øvrige kongelige Familie. 

Kun faa Maaneder, efter at Opførelsen af Slottet var 
paabegyndt, døde Christian den Femte, og Kronprinsen fort- 
satte som Kong Frederik den Fjerde det paabegyndte Værk. 
Det var kun Midtdelen af Hovedbygningen ud imod Ha- 
ven, altsaa en mindre Del af det nuværende Slot, der først 
blev opført, og det synes, som om det oprindelig har været 
Planen, at Slottet ikke skulde være større, men nogle Aar 
derefter bleve de to store Fløie, der nu springe frem paa 
Siderne, tilbyggede. Hele den øvrige, en Etage lavere Del 
af Slottet, er derimod først opført 30 Aar senere i Christian 
den Sjettes Tid. 

Det maa anses for sikkert, at det er Frederik den 
Fjerde selv, der har givet Ideen til Slottets Bygningsmaade 
og havt en væsenlig Del i Udarbeidelsen af Planen, og det 
berettes ogsaa om ham, at han, hvis Opdragelse forøvrigt 
havde været meget forsømt, paa sin italienske Reise havde 
lagt sig med Iver efter Arkitektur og erhvervet Indsigt og 
Dygtighed deri *^). Kongen førte ogsaa selv Overtilsynet med 
Opførelsen, der ikke var givet i Entreprise, men forestodes 
af Overbygningsinspektør Piaten ; Murarbeidet blev udført af 
Ernst Brandenburger. 

Slottet blev bygget i italiensk Stil, og efter et alminde- 
ligt Sagn skal Frederik den Fjerde, der hele sit Liv igjen- 
nem var en stor Tilbeder af det smukke Kjøn, have opført 
Slottet under Indtrykket af Erindringen om en italiensk Skjøn- 
hed, Grevinde Velo, som han havde truffet paa sin Reise. 
Den Angivelse, som man oftere finder^ at Slottet skulde være 
en Kopi af et Slot i Frascati, er næppe rigtig, da der ikke 



24 Opførelsen af Frederiksberg Slot. 



i Frascati synes at have været noget Slot, som kunde ligae 
Frederiksberg Slot. De til Slottets Opførelse benyttede Pla- 
ner og Tegninger haves ikke, hvorimod Regnskaberne over 
Omkostningerne ved Opførelsen ere bevarede*^). Efter 
disse har Opførelsen af „Huset Frederiksberg*, som det 
kaldes i Regnskaberne, indtil Sommeren 1703 kostet om- 
trent 55,000 Rd., men det bemærkes, at det meste 
„Haandarbeide" er udført af militært Mandskab. I det an- 
givne Beløb er indbefattet omtrent 12,000 Rd. for Møbler 
osv., og det synes i det Hele, som om Slottets Opførelse 
efter den oprindelige Plan den Gang var færdigt. Samtidig 
med Slottet blev Frederiksberg Allee anlagt og ligeledes Frede- 
riksberg Have og Søndermarken, der begge synes allerede 
den Gang, at have faaet den samme betydelige Udstrækning, 
som de endnu have. De vare begge anlagte i Datidens stive 
franske Stil med lange snorlige Alleer og udstyrede med 
Springvand, Menageri osv. 

Frederik den Fjerde havde Ære af sit nyopførte Slot, 
der efter alle Udtalelser fra forrige Aarhundrede at dømme 
synes lige fra Begyndelsen af ved den sjældne Forening af 
Skjønhed i Natur og Kunst og ved sine deilige Udsigter at 
have vundet det almindelige Bifald, som det i de siden for- 
løbne 180 Aar har bevaret, men det er dog kun tarvelige 
Oplysninger, man har fra Slottets første Tid, ligesom man 
fra de første 20—30 Aar hverken har nogen Tegning eller 
Plan enten over Slottet eller over Haverne. Den første Be- 
retning man har, er fra 1702, altsaa før Slottet var helt 
færdigt. Den indeholdes i et senere trykt Brev fra en en- 
gelsk Attaché og lyder saaledes:*^) 

„Hoffet er idag taget til Frederiksborg, og Kongen havde 
imorges begivet sig til sit nye Hus, kaldet Amager, som er 
beliggende paa en Høi en Fjerdingvei fra Kjøbenhavn paa 
Veien til Roskilde. Dette Hus kaldes Ny Amager; det er 



Den ældste Beskrivelse af Slottet. 25 

endnu ikke færdigt, og det har intet ualmindeligt af et konge- 
ligt Hus at være, men det vilde være meget smukt for en 
Privatmand. Haverne ville blive meget smukke og af stor 
Udstrækning lige saa vel som Plantningerne, der endnu ere 
ganske unge, saa at det vil vare flere Aar, inden de give 
Skygge. Det som gjør dette Hus saa behageligt, er den 
friske Luft og Udsigten, som er meget smuk, men det vil 
kun være beboeligt om Sommeren i den smukke Aarstid. 
I en af Udkanterne i Haverne er der anlagt en lille 0, om- 
given af Vand, hvor der er et Kaninbjerg, som er fuldt af 
Kaniner af alle Farver. Et andet Sted er der et meget net 
Fasaneri, fuldt af Fasaner, deriblandt nogle meget smukke, 
som Hertugen af Celle har foræret Kongen. Dette Fasaneri 
er delt i 6 Afdelinger og i Midten er der en lille Høi, hvor- 
fra man kan tælle henved 25 Landsbyer eller Kirkebyer, 
hver med 15 — 20 Huse. Man har tillige fra dette Sted en 
vid Udsigt over Kjøbenhavn, Østersøen og den svenske Kyst." 

Ogsaa en anden Beskrivelse af Slottet er fra dets aller- 
første Tid, idet en Bendix Diderichson — muligen den samme, 
som Aaret efter fik et Præstekald i Jylland — i 1705 paa 
Frederik den Fjerdes Fødselsdag udgav et Digt paa omtrent 
1000 Vers om „det kostelige og Kongelige Slot Friederichs- 
Berg*. Dette Digt, der er fuldt af den vamleste Smiger og 
helt" igjennem vrøvlagtigt, har væsenligst Interesse som et 
Vidnesbyrd om, hvad Datidens Poeter kunde byde Publikum. 
Som en Prøve hidsættes følgende Tiltale til Valby: 

Løft op dit Hoved du Lavbened Bonde-Flecke ! 
Du uanseelige med Lædde og med Hecke 
Indhægnet lumpen Torp, du side Jord-Pallatz 
Som ligger nedre paa den sumptzig Leer-Moratz 
Du lille kroget Erygl, du raget Skaldepande 
Du Drucken-Bolt udaf de blege Leer-Grav- Vande 
Du Muldvarp-Syster, som i Jorden altid smøl 
Og bader dig udi din Mydding-Pyt og Pøl 



26 De ældste Beskrivelser af Slottet. 



Løft op dit Hoved mood det Sted, hvor Natten føder 
Den heele Verdens Lius og Morgenrøden møder 
Med idel Ild og Guld, stryg Dynden af din Kind 
Og slig hvor tændis da i dig hver Sands og Sind 
See hvor da Fridrichsberg dig strax i Øine proncker 
Og skyder paa dig ned Guldstraalers Stjemefanker osv. 

Om Haven hedder det: 

Her kunde stillis frem alt hvad Naturen eyer 

Og mere snart end hvad Fornuften overveyer 

I sit gemene Brug, her kunde viises det 

Som nep et Sted i al Em*opa før er seet 

Her kunde Blomster sees i Haabe-Tal og Mængde 

Med all Naturens Kunst ivæved og isprængde 

At yttre sig hos os i lige Skick og Art 

Som i sit Fædre-Land, een Verdens anden Part. 

Her kunde visis Træer, hvis Sommer-Floor og Blade 

Den snerpe- Vinters Kuld og Tvang kand aldrig skade 

Men de staaer grønne, naar i Næven tudis maa 

Og mangen frossen-Pind Skind-Peltzen har oppaa. 

Her kunde sees de Diur, hvis Grumhed ellers fnyser 

Og som en Bussemand hver Sjæl i Livet kyser 

At have tæmt sig selv og sin Natur lagt af 

Og drivis af een Dreng med Hyrde-Stock og Staf osv. 

Om Slottets indre Udsmykning og Udstyring har man 
ligeledes fra denne første Tid kun ganske enkelte Notitser 
og maa derfor nøjes med Bendix Diderichs5ns Digt, der i 
høie Toner priser Slottets Indre: 

Gack saa kun dristig ind og hed at man oplucker 
Dig hvert Geraack, som du i Knæ dig for nedbucker 
Og bUv ey Sandse-Løs og icke Sinde-Lam 
Naar du faar Øiet paa den Demant-Perle-Kram 

See hvor her Væggene Historier fremstiller 
Og viser dig saa net at nep du dennem skiller 
Fra de Persohner, som endnu sin Aande-Dræt 
Ledsager ind og ud og Graven ey har set 



Ordning af Forholdene i Ny Hollænderby. 27 



See her et halvt Dousin af Stoole Bord og Krooner 
Til Nattens Liusning see! her tvende (jvirredoner 
Flux høyre end een Mand altsammen hamret ud 
Af hviden Sølv som Smiil udaf sin Fløyels Huud 
See her den Konge-Seng de sødeste Gardiner 
Omvicklede med Guld i Kjærligheders Miner 

Før hid Fontainebleau, den Ort, der er saa vacker 
Med sine prægtige ni hundrede Gemacker 
Du meen det er fuld skjønt, men troe det sickerlig 
Det danske Fridrichsberg kand og der ligne Dig. 
Ja, kom du Danmark self, med dine Perle-Smycker 
Dit favre Fridrichsborg, hvis Pragt som Liunild rycker 
Hvert Øie paa sig hen som ey i Norder-Land 
Har vist af Lige, see dog her din Overmand osv. 

Medens Slottets Opførelse stod paa, var ogsaa Ordnin- 
gen af Forholdene i Ny Hollænderby bleven tilendebragt. 
Byen, der i de senere Aar havde havt omtrent 30 Gaarde 
(Helgaarde, Halvgaarde og V4 Gaarde) foruden nogle Gade- 
huse, synes fra Alleegade at have strakt sig over den nu- 
værende Runddel og lidt ind i Pilealleen, og man seer endnu 
i Haverne til de nærmeste Eiendomme i Pilealleen ligesom 
i Sommerlysts Have, det Wærn'ske Instituts Have og flere 
Steder Valdnødtræer, som Hollænderne ifølge Traditionen 
skulle have plantet, og som vist ogsaa ere et Par hundrede 
Aar gamle. Øst for Byen ved den saakaldte Prinsens 
Vei, der fra Gamle Kongevei førte ind til Byen, laa Kaal- 
haver. Ved Ildebranden i 1697 var Halvdelen af Byen 
brændt og paa Grund af den strax indtraadte Omvæltning 
af Forholdene vare flere af Beboerne flyttede bort, og af 
de afbrændte Bygninger ere derfor vistnok kun faa eller 
ingen blevne gjenopførte. Frederik den Fjerde havde, alle- 
rede inden han blev Konge, afkjøbt 5 eller 6 af Gaard- 
mændene deres Haver og lagt dem til sin Eiendom, og der 
var, da de Gaardene tillagte Bygge- og Havepladser ved en 



28 Ordning af Forholdene i Ny HoUænderby. 

Forretningaf December 1701 **) bleve dem udviste, 23 Gaarde 
tilbage, af hvilke de 18 fik Havepladser hver paa 12,000 
Kvadratalen, og de øvrige halvt saa store Havepladser. Af 
de 23 Gaarde eiedes de 11 endnu af hollandske Bønder, 
hvorimod Resten tilhørte andre, der havde kjøbt dem, enten 
tidligere eller først efter at Jorderne vare fratagne Gaardene. 
En af Gaardene eiedes saaledes af Enkedronning Charlotte 
Amalie, en anden af den berømte Læge og Generalprokurør 
Gaspar Bartholin og tre af Gaardene tilhørte en Assessor 
Muhle, der synes at have drevet en større Bedrift der i 
Byen, idet han havde opført 4 Leievaaninger og var Eier af 
Kroen. Af de udviste Havepladser vare de 10 de Grunde, 
der endnu findes bag Bygningerne i den Side af Alleegade, 
der ligger ind imod Kjøbenhavn, og af hvilke flere endnu 
have den samme Brede som den Gang, nemlig 60 Alen, 
hvorimod Længden af Grundene, som oprindelig kun var 200 
Alen, i Tidernes Løb er bleven forøget, rimeligvis ved, at 
de tidligere Kaalhaver ere lagte til Grundene. Hvor de øv- 
rige udviste Havepladser have liggel, er det derimod ikke 
saa let at paavise. Det ses af Forretningen, at man sam- 
tidig har givet Gamle Kongevei en mere lige Retning, og 8 
af Havepladserne synes derefter at være lagte med Fagade 
mod Gamle Kongevei eller nu Smallegade, idet de beskrives 
som lagte med Breden fra Øst til Vest og med Længden 
fra Nord til Syd. I Forretningen hedder det tilsidst, at der 
bliver nogen Jord tilbage, som kan gives Byens Husmænd 
til smaa Kaalhaver. I Henhold til denne Forretning blev 
der derefter udstedt kongelige Skøder, ved hvilke der tillige 
gaves Tilladelse til at sætte et Par Køer paa Fællesgræs- 
ning, „saalænge Vi samme Græsning ei til anden Brug lader 
henlægge.« 

Samtidig bleve ogsaa Byens kirkelige Forhold forandrede. 
Den af Ny Hollænderne efter Svenskekrigen i 1658 gjen- 
opførte Kirke maa have ligget ved Pilealleen omtrent lige 



Forandring i Byens kirkelige Forhold. 29 



overfor, hvor Frederiksberg Kirke nu ligger, og man har 
for nogle Aar siden ved Nedlægning af Rør i Pilealleen og 
ved Gravninger inde i Slotsdriveriets Have, fundet en Mængde 
Ligkister. Kirken var kun opført af Træ, og allerede i 1H81 
omtales den som „heel bygfældig" og uden Midler til Re- 
paration, hvorfor der blev givet Tilladelse til, at den maatte 
oppebære Tiende af Ladegaardsmarken. I 1695 fremkom 
der et Tilbud fra Christian den Femtes bekjendte tyske Hof- 
præst Dr. Masius om at opføre en ny Kirke, mod at der 
forundtes ham jus patronatus til Kirken, men Menigheden i 
Ny HoUænderby frabad sig Tilbudet, idet den udtalte, at 
den var tilfreds med Kirken, som den var, og at det var 
dens Hensigt efterhaanden at ombygge Trækirken med Mur- 
værk*^). Efter at Jorderne vare fratagne Byen, var det 
først paatænkt at nedbryde Kirken og at henlægge Menig- 
heden, der næppe vilde blive en Trediedel saa stor som 
tidligere, til Hvidovre Kirke, men dette blev igjen opgivet. 
Tjenesten ved Kirken, som tidligere forrettedes af de tyske 
Kapellaner ved Frelsers Kirke, var fra 1696 besørget af 
den hollandske Præst ved Holmens Kirke, Magister Lauritz 
Thurah, der senere døde som Biskop i Ribe, og da han i 
1703 blev forflyttet fra Holmens Kirke, blev der afgivet en 
kongelig Resolution, hvorefter Kapellanen i Brøndshøi frem- 
tidigen skulde betjene Kirken og Menigheden i Ny HoUænderby 
— eller som det nu kaldtes „ved Frederiksberg Slot* — 
alternativt med Rødovre*®). 

Ogsaa Byens retslige Forhold bleve paa denne Tid for- 
andrede ved en kongelig Resolution af 29. April 1699, der 
lyder saaledes : 

„Efter som Kongen for nogen Tid siden har for godt 
befunden at lade udlægge sin Ladegaards Mark udenfor 
Kjøbenhavn til Høbjergning og siden maa fornemme, at af 
Indbyggerne i den nye HoUænderby, som samme Ladegaards 
Mark have havt i Brug, skal endeel derover have begivet 



30 Forandring i Byens retslige Forhold. 



sig derfra og antaget Gaarde paa andre Steder og at de 
Øvrige, som ere blevne tilbage, skal nære sig af de dem 
udviste Havepladse, og saasom Indbyggerne i bemeldte 
Ny Hollænderby haver allernaadigst været bevilget Rettens 
Forvaltning hos dem selv lige med Indbyggerne udi Hol- 
lænderby paa Gammel Amager, hvor Skulten dømmer og 
hans Domme, om de siden paaankes, indstævnes til Amstuen, 
saa udi Henseende til at Indbyggerne i den ny Hollænderby 
nu i Tallet skal være saa forringet, at Retten der ei her- 
efter som tilforn tilbørligen skal kunne blive betjent og for- 
valtet, anordnes og befales, at Indvaaneme i bemeldte Ny 
Hollænderby samt saa mange som paa Ladegaardens Mar- 
ken ere boende skal herefter ligge under Taarnby Birke- 
ting paa Gamle Amager og der efter Loven svare Alle og 
Enhver, som dem for noget ved Retten kunde have at til- 
tale/ 

De Bønderfamdlier, der vare blevne tilbage i Ny Hol- 
lænderby, vare efter alt, hvad der var foregaaet, blevne al- 
deles forarmede, og i December 1698 blev der givet 8 af 
dem et kongeligt Beskærmelsesbrev paa 3 Aar for deres 
Kreditorer. Aaret efter, i December 1699, skriver deres 
ovennævnte Præst Thurah i Anledning af en paabuden Skat, 
at „formedelst den store ulykkelige Ildebrand og ellers an- 
den Forandring; som i Byen skeet er, ere de fleste med 
Hustruer og Børn i yderste Armod geraaden og formenes 
derfor efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Friheds- 
brev for denne Skat at vorde befried". Byen var sunken ned 
til en lille Husmandsby, der fik sin eneste Betydning ved 
sin Beliggenhed lige ved Slottet, og dens Historie i de paa- 
følgende 150 Aar falder ogsaa i alt Væsenligt sammen med 
Frederiksberg Slots Historie. 



FREDERIKSBERG I FORRIGE AARHUNDREDE, 



1 Konversationslexika og andre Steder, hvor der findes 
Notitser om Frederiksberg Slot, hedder det almindelig, at 
Slottet er benyttet som Sommerresidens af Frederik den 
Fjerde og de følgende Konger, sidst af Frederik den Sjette, 
og man faar herved den Forestilling, at Slottet fra dets Op- 
førelse og indtil Frederik den Sjettes Død i 1839 det ene 
Aar efter det andet har været beboet om Sommeren af 
Kongefamilien, paa samme Maade som i Christian den Otten- 
des Tid Sorgenfri og under vor nuværende Konge Bernstorff 
har været benyttet til Sommerresidens. Dette er imidlertid 
ikke Tilfældet og gjælder kun for Frederik den Sjettes lange 
Regeringstid. De tidligere Konger, endogsaa Frederik den 
Fjerde, der selv havde bygget Slottet, have kun sjælden 
boet der, naar undtages, at Christian den Sjette i Aarene 
1731 til 1740, medens det senere afbrændte Christiansborg 
Slot blev opført, residerede der stadig om Vinteren. 

Den første Gang Frederiksberg Slot blev taget i Brug, 
var i Efteraaret 1704, idet man blandt de sparsomme Med- 
delelser som indeholdes i Datidens smaa Aviser, der først 
en 30 Aar forinden vare begyndte at udkomme i Danmark, 
finder en Notits om, at Frederik den Fjerde fra 25. Sep- 
tember til 6. November 1704 har resideret paa „sit Lyst- 
slot Frederiksberg her for Staden" *^). Ogsaa i Eftersomrene 

1705 og 1706 boede Kongefamilien i et Par Maaneder paa 

3 



34 Frederiksberg Slot som Residens. 



Frederiksberg, men derimod ikke i de paafølgende Aar, rime- 
ligvis fordi der i disse Aar blev foretaget betydelige Bygge- 
arbeider ved Slottet. 

Saavidt man nemlig af Partikulærkamrets Regnskaber*®) 
kan se, bleve i Aarene 1707 til 1709 de to Fløie paa Slot- 
tets Hovedbygning tilføiede og nye Staldbygninger m. m. 
opførte, ligesom ogsaa i disse Aar Slottets indre Udstyrelse 
blev fuldendt, navnlig de bekjendte af Krock og CJoflfre ma- 
lede Piafonds (Loftmalerier) i Slottets Sale anbragte. Først 
i 1711 synes Slottet i sin nye Skikkelse at have været fuld- 
stændig færdigt, men der var da ogsaa i de syv Aar, der 
vare forløbne, siden Slottet var taget i Brug til Beboelse, 
udgivet over 135,000 Rdlr. til Slottet og Haven, saa at Ud- 
gifterne i det Hele, naar man regner fra Marts 1699, da der 
blev begyndt paa Slottet, havde andraget omtrent 190,000 Rdl. 

I 1710 residerede Kongen igjen en kort Tid paa Frede- 
riksberg, hvor Dronning Louises Fødselsdag den 28. August 
blev feiret, og i Forsommeren det følgende Aar tog han 
paa Grund af den i Kjøbenhavn udbrudte Pest med hele 
den kongelige Familie Ophold paa Frederiksberg, men for- 
blev der kun i nogle Uger, hvorefter Hoffet blev flyttet til 
Koldinghus. Derefter hengik der en halv Snes Aar, i hvilke 
der ikke findes nogen Optegnelse om, at enten Kongen eller 
nogen af Kongefamilien har havt Ophold paa Frederiksberg 
Slot, der saaledes i alle disse Aar har henstaaet ganske 
ubenyttet. Frederik den Fjerde var i disse Aar under den 
Krig med Sverig, der først endte ved Fredslutningen i 1720, 
oftere og i længere Tid fraværende fra Sjælland og opholdt 
sig paa Krigsskuepladsen, der først var i de svenske Pro- 
vinser i Nordtyskland og i Holsten og Slesvig og senere var 
i Norge og Sverig, og han var derhos mod Slutningen af 
dette Tidspunkt optaget af Opførelsen af Fredensborg Slot, 
til hvilket Grundstenen blev lagt i 1719. 

Med 1721 begynder et nyt Afsnit i Frederiksberg Slots 



Anna Sophie Reventlow. 35 

Historie, der knytter sig til Erindringen om Anna Sophie 
Reventlow. Frederik den Fjerde havde, som bekjendt, da 
han i 1711 var reist til Jylland, truffet hende, der var en 
Datter af den afdøde Storkansler Reventlow og 18 Åar gam- 
mel, paa en Maskerade paa Koldinghus og var bleven saa 
^slagen** af hendes Skjønhed, at han, den 40-aarige Mand, 
overtalede hende til at lade sig bortføre fra Clausholm, hvor 
hun var i Huset hos sin Moder, og han indgik derefter, 
uagtet han vedblev at fortsætte Samlivet med Dronning 
Louise, et af en Præst indviet saakaldet Samvittighedsægte- 
skab med Anna Sophie Reventlow, der fødte ham flere 
Børn, som dog alle døde i en ung Alder. I Marts 1721 
døde Dronning Louise, og to Dage efter hendes Begravelse 
lod Kongen sig ægtevie til Anna Sophie Reventlow og tog 
derefter Ophold paa Frederiksberg Slot, hvor han ved et 
TaflFel den 30. Mai samme Aar satte Kronen paa hendes 
Hoved og erklærede hende for Dronning. Den paafølgende 
16. Juli holdt den unge Dronning, ledsaget af Generaler, 
Admiraler osv. og under Paukers og Trompeters Lyd sit 
høitidelige Indtog fra Frederiksberg gjennem Nørreport til 
Kjøbenhavn — hvor, som en senere Forfatter siger, det 
mindste Barn kjendte hende og havde set hende utallige 
Gange — men om Aftenen vendte Kongen, der havde mod- 
taget hende ved hendes Ankomst til Kjøbenhavns Slot, til- 
bage med hende til Frederiksberg. 

Det er rimeligt nok, at Dronning Anna Sophie har holdt 
af Frederiksberg Slot, som det Sted, der havde set hendes 
Ophøielse, og det omtales ogsaa, at da hendes Fødselsdag 
Aaret derefter blev feiret paa Kjøbenhavns Slot, „var det 
artigste paa Taffelet at se for Kongen og Dronningen et saa 
kunstigt Sukkerværk, som fremstillede saa livagtig Frederiks- 
berg Slot, at den bedste Skilderer ei skal kunne afmale det 
saa livagtig." Derimod er det urigtigt, naar det alminde- 
lig er blevet antaget, at det Loftmaleri paa Frederiksberg 



36 Frederik den Fjerde og Anna Sophie. 



Slot, der forestiller en Maskeradescene, skulde være en 
Fremstilling af Kongens første Møde med Anna Sophie, idet 
det nemlig har vist sig, at dette har en Paategning om 
at være malet flere Aar før Mødet paa Koldinghus fandt 
Sted "). 

I Aarene fra 1724 og til i Efteraaret 1727 blev der 
foretaget store Restaurationsarbeider og Ombygninger ved 
Kjøbenhavns Slot, og dette har formodenlig været Gfrun- 
den til, at Kongefamilien, der nu stadig om Sommeren boede 
paa Fredensborg, i disse tre Aar havde om Vinteren og i 
Foraarsmaanedeme Residens paa Frederiksberg Slot, hvor 
Dronningen i Juni 1726 fødte en Søn, der døde Aaret efter 
i Mai Maaned under Kongefamiliens Ophold sammesteds. 
Man har fra denne Tid en Skildring af Kongen og Dron- 
ningen, som den franske Gesandt ved det danske Hof, de 
Camilly, tilstillede Kongen af Frankrig *®), og som lyder saa- 
ledes: »Denne Fyrste, som i sin Ungdom elskede Forlystel- 
ser høit, synes nu ikke at bryde sig derom. Han tilbringer 
6 Maaneder af Aaret paa sit Slot Fredensborg, og det fra 
den Tid af, da hans Ægteskab med Grevinde Reventlow, 
som saa længe var hans Maitresse, selv imedens salig Dron- 
ningen levede, blev erklæret. Han er nu mere forelsket i 
hende end nogensinde, og- Dronningen, som kjender den Magt, 
hun har over ham, benytter sig mesterlig deraf. Saa snart 
hun mærker nogen Kulde fra hans Side, søger hun at gjætte 
sig til Aarsagen; dersom hendes Mistanke da falder paa 
nogen af hendes Hofdamer, opsøger hun saa snart som mu- 
ligt en Mand til denne og — hvad der er besynderligt — 
saa snart de ere gifte, glemmer Kongen dem saa fuldkom- 
ment, som om de slet ikke mere vare til.** 

»Nogle tjenstagtige Hofmænd søgte at befri hans Sam- 
vittighed for denne Skrupel, men han havde den Svaghed 
at betro dette til Dronningen, og Raadgiverne befandt sig 



Th^ :';jv/ YOi'K 
PUSLIC LIBRARY 



A8TO«. LENOX 
TILBEN FOUNDATION« 



Frederik den Fjerde og Anna Sophie. 39 



saa ilde derved, al ingen siden har været fristet til at efter- 
ligne dem/ 

»løvrigt har denne Fyrste meget gode Egenskaber. Han 
er mild, menneskekjærlig, elsker ikke at udgyde Blod, stræng 
i at holde sine Løfter, ja gaar endog undertiden ud over 
sine Forpligtelser, han er gudfrygtig, og hans Sæder ere 
meget ordentlige. Paa den anden Side er han mistænksom, 
ubestemt, gjerrig, let at indtage, stedse paa sin Post imod 
sine Ministre, af hvilke han ikke vil lade sig beherske, men 
som ikke desto mindre ved den dybe Kundskab de have 
om hans Humør, og ved deres Intriger, faa ham til at gjøre 
det meste af, hvad de ville." 

„Jeg gaar nu over til en Skildring af Dronningen, en 
Datter af Storkansler Reventlow, af gammel mecklenborgsk 
Adel. Hun er født i Holsten den 16. April 1693, hun er 
stor og har et godt Udseende, hendes Taille vilde været 
fuldkommen, dersom hun havde kunnet vogte sig for Em- 
bonpoint. Hun er Brunette, har sorte, ildfulde Øine, hendes 
Næse er velskabt, hendes Mund smuk, men en altfor varm 
Hud og meget slette Tænder vansire det øvrige skjønne 
Udvortes. Hun havde, da hun endnu var kun Hertuginde 
af Slesvig, tre Børn med Kongen, hvilke hun ikke har kun- 
net opdrage, den ældste levede kun atten Maaneder. Ved 
salig Dronningens Død erklærede hun, at hun havde Lyst 
til at trække sig tilbage. Hun sagde, at da hun havde givet 
Publikum en stor Forargelse, tillod hendes Samvittighed hende 
ikke mere at leve i denne Uorden, med et Ord: at hun 
vilde tænke paa sin Salighed. Kongen, som var dødelig 
forelsket i hende, blev foruroliget ved hendes Beslutning, 
og søgte paa alle mulige Maader at faa hende bort der- 
fra, men hun, fast i sit Forsæt, kaldte Geistlige til Hjælp. 
Da disse levende forestillede Kongen, at hans Synd vilde 
være utilgivelig, dersom han modsatte sig en saa hellig 
Handling, saa besluttede han endelig, dreven af sin Liden- 



40 Slottet, Vinterresidens for Christian den Sjette. 



skab og Vanens Magt, dog efter at have vaklet i nogen Tid, 
at ægte hende. 

»Hvad der er meget forunderligt er den Snildhed, hvor- 
med hun vedligeholder sin Kredit: siden Ægteskabserklæ- 
ringen har Kongen for hende den samme fyrige Opmærk- 
somhed, som en nylig opstaaet Lidenskab indgyder, og han 
skjuler det saa lidt, at han ingen Umage gjør sig for at 
paalægge sig Tvang i Publikums Nærværelse.** 

I 1727 blev Ombygningen af Kjøbenhavns Slot færdigt 
og Slottet igjen taget i Brug til Beboelse, og i de tre Aar, 
der derefter forløb indtil Frederik den Fjerdes Død, sees det 
ikke, at Kongefamilien har boet paa Frederiksberg. Derimod 
tog Christian den Sjette^ der som Kronprins efter sit Gifter- 
maal med Sophie Magdalene af Brandenburg Culmbach 
havde boet om Vinteren i Prinsens Palæ i Kjøbenhavn og 
om Sommeren paa Hirschholm, straks efter sin Tronbesti- 
gelse i 1730 Residens paa Frederiksberg Slot, og det var 
herfra, at han i November samme Aar udstedte det be- 
kjendte Reskript, ved hvilket han foreholdt Dronning Anna 
Sophie, at hun havde givet Forargelse ved sit tidligere Liv, 
og forviste hende til Clausholm samt fratog hende Største- 
delen af de Godser og Pengeeffekter m. m., som Frederik 
den Fjerde havde skænket hende. 

Det paafølgende Aar begyndte Nedbrydningen af Kjø- 
benhavns Slot og Opførelsen af et nyt Slot paa samme Sted, 
og i de ni Aar, dette stod paa, fra 1731 til 1740, residerede 
Christian den Sjette hver Vinter, i Almindelighed fra Novem- 
ber til Mai paa Frederiksberg Slot, men boede om Somme- 
ren paa Fredensborg, Frederiksborg eller Hirschholm. I 
disse Aar blev Frederiksberg Slot meget betydelig udvidet, idet 
hele den Del af Slottet, der er en Etage lavere end Hoved- 
bygningen, blev tilbygget under Brigadeer og Generalbyg- 
mester Haussers Ledelse ^^), og herved fik Slottet det Om- 
fang og den Skikkelse, som det endnu har. Efter at Chri- 



Iv^ 



'^^«-^ 



"-^ot'-o,. 



i-t. 



Z^""** 



2^/, 



?Ari 



Livet ved Christian den Sjettes Hof. i 43 



stiansborg Slot i November 1740 var taget i Brug, blev 
Frederikberg Slot i Christian den Sjettes Tid ikke senere 
benyttet til Residens, hvorimod det af de af Kongen førte 
Dagbøger ses, at saavel han som andre af Kongefamilien, 
naar de fra deres sædvanlige Sommeropholdssteder gjorde 
Udflugter, af og til har tilbragt et Par Dage paa Frederiks- 
berg. 

Livet ved Christian den Sjettes Hof, der saaledes i en 
stor Del af hans Regeringstid blev ført paa Frederiksberg, 
var efter alle de Beretninger, man har derom, i høi Grad 
stift og kjedsommeligt. Det er vel muligt, at Eftertiden har 
fældet for strænge Domme om Christian den Sjette og Sophie 
Magdalene, og nyere Historikere have udhævet flere af deres ' 
gode Sider, saaledes Kongens store Arbeidsomhed, der endog 
var saa overdreven, at man har beregnet, at han i de 16 
Aar han regerede, har egenhændig skrevet mellem 30,vXK) 
og 40,000 Breve ^^), og endvidere det smukke Samliv som 
han og Dronningen førte, men ved Siden deraf var hele 
deres Optræden præget af en forskruet Religiøsitet og af en 
hovmodig Pragt, der maatte frastøde deres Undersaatter og 
som nærmest blev tilregnet Dronningen, der saarede Natio- 
nen ved sin Stolthed og Byggelyst og ved sin Vedhængen 
ved alt, hvad der var tysk, og som vistnok med Rette an- 
toges for aldeles at beherske sin svagelige og lidet selvstæn- 
dige Gemal. Det er saaledes interessant at se, hvorledes 
Kongen selv har havt Skrupler, om ikke Religiøsiteten blev 
drevet for vidt og i Januar 1735 skriver fra Frederiksberg 
til Stifteren af den Hernhutiske Menighed, den bekjendte 
Grev Zinzendorf : „Dernæst maa jeg ogsaa spørge Dem, hvad 
De mener, om jeg kan og tør holde Assemblee ved Hoflfet. 
Det er vist, at vi leve som Eremitter. Folk beklage sig over, 
at de ikke faa Kongen og Dronningen at se, og jeg ved 
intet andet Middel til at se Folk hyppigere end ved Assem- 
bleer, jeg ser hellerikke, at deri ligger noget ondt; det kan 



44 Hoffester. 



heller ikke vel være andet ved Hoflferne, og det er saaledes 
ved alle andre Hoflfer, kun her ikke/ Ogsaa er det et ka- 
rakteristisk Træk, hvis det forholder sig som almindelig be- 
rettet, at Kongen brændte Regningerne over Opførelsen af 
Christiansborg Slot af Ærgrelse over, at Udgifterne gik saa 
betydelig over Overslagene. 

Medens Assembleer, Baller, Maskerader og lignende 
Forlystelser vare banlyste fra Hoffet i Christian den Sjettes 
Tid, fandt der ved høitidelige Leiligheder pragtfulde Fester 
Sted. Som Exempel hidsættes en Beskrivelse af et Fyr- 
værkeri, der ved en Fest i 1735 paa Dronningens Fødsels- 
dag den 28. November blev afbrændt i Frederiksberg Have, 
og som blev gjentaget to Dage efter paa Kongens Fødsels- 
dag**^). Fyrværkeriet begyndte „med 27 Skud og 81 Raket- 
ter, som det store og tredobbelte danske Løsen, hvorpaa 
udi den midt for Slottet liggende store Ållee begge deres 
Majestæters Navne-Chrifres med Kongelige Croner over bleve 
antændte, og hen ved en ganske Time brændte med adskil- 
lige Gouleurer af Ilden, som præsenterede sig nu blaa, nu hvid, 
nu rød, med flere Forandringer. Hendes Majestæt Dronnin- 
gens Navn var omflettet med en Krands af Palmer, men 
Hans Majestæt Kongens af Laurbærgrene, hvilende mellem 
tvende brændende og med Palmegrene omvundne Pillarer, 
som alt var ungefehr af Størrelse 6 Alen i Qvadrat. Oven- 
over Hendes Majestæt Dronningens Navn læstes heel klar 
udi Ilden „Gott erhalte die Koniginn". Men over Hans 
kongelige Majestæts Kongens Navn „Gud bevare Kongen". 
Værende denne Tid opstigede en utallig Mængde Raketter i 
Luften, hvilke, efter at de creverede, helt naturlig i Luften 
forestillede adskillig Konst Ild og iblandt andet Jovis Gylden 
Regn. Paa begge Sider blev adskillige Gange af store Ma- 
chiner 2 å 2 Ildstøtter fremstillede, som i lige Skikkelse af 
et i Luften med Magt opstigende Kornax, der deels med et 
stærkt Knald forsvandt, deels efter deres Grevering efterlode 



Hoffester. 45 



sig allehaande Slags Konst Ild. Foran for de Kongelige 
Navne var et Tbeater 60 Alen i Qvadrat opført, hvilket 
oventil var behængt med Tid efter anden opstigende Ra- 
ketter og nedenunder med smaa Machiner, der saa jævnt 
efterhaanden creverede og spillede da med en stor Ild vidt 
og bredt omkring. Men foran saas idelig brændende Muschel 
Skaller. Indvendig var i næt Orden satte mange Poste- 
menter og store forgyldte Globi, hvilke efter deres bestemte 
Tid og Tempo med 3 a 4 Afsætninger creverede og hver 
Gang spillede med adskillige Inventioner af Ild. Saa ble ve 
og derimellem mange Ild Hjul af adskillige Arter, nogle 
nemlig med sær hastig og andre med langsom Bevægelse af 
sig selv drevne. Imellem Navnene og Theatrum stod den 
Pythagoriske Slange i en Runding, der som et Symbolum 
paa Ævigheden afbildede et Ønske til Hans Majestæts 
langvarige Regering. Foran og paa Siderne af Theatro 
stode store brændende Pyramider, hvilke undertiden udkastede 
mange runde Ild Kugler. Længer borte i Cascaden, som 
var opfyldt med Vand, saas ligesom den Tartariske Flod 
Phlegethon med sine af Ild og Røg opbrusende Bølger, der 
undertiden med Skielven sig ophøyede og med megen Lyn 
Ild spillede ovenpaa Vandet og paa begge Sider bleve ad- 
skillige Monstra Tartarea forestillede. Fra Begyndelsen 
indtil Enden blev en utallig Mængde af store Lystkugler paa 
100 til 50 Pund af Mørsere udkastede, hvilke alle sprunge 
i Stykker i Luften midt over Theatro og der foraarsagede 
en stedsevarende, men dog en paa adskillige Maader op- 
funden Konst Ild, saa at det undertiden syntes, at der ned- 
faldt en Ild Regn i store Draaber og undertiden sig andre 
Forestillinger fremviste, som man ikke saa egenlig ved at 
beskrive. Begge Fyrværker var inddeelt i 10 Acter, hvoraf 
hver havde sine besynderlige Forandringer, men blev dog 
med største Færdighed og Acuratesse forestillet. Tilsidst 
blev et stærkt Tal dantzende Satyri fremstillede og endelig 



46 Hofifester. 



Slutningen ligesom Begyndelsen fuldbyrdet med det store 
danske Løsen 81 stigende Raketter og 27 Canon Skud, da 
alting derefter saas at være saa rolig og stille, ret ligesom 
forhen slet intet var passeret/ 

Efter Fyrværkeriet var der Taffel paa Slottet, og paa 
Dronningens Fødselsdag præsenteredes i Taffelets Midte „en 
stor Basein eller Kumme, udi hvilken var et Eaars i en 
Oval at see og udi dens Centro en staaende Piedestall med 
mangfoldige til saadant et subtilt Grotverk henhørende præg- 
tige Stene og andre skønne Zirater udprydede, og derpaa 
ligeledes en af bemeldte Stene udarbeidet Basein, i hvilken 
stod en Stekantet Pyramide, som paa 2de Sider præsenterede 
2de Cascader hver med 5 Viin-Fald, paa 4re andre artige 
og lystigt indrettede Speil-Glas, paa 2de andre mangfoldige 
couleurede Stene og paa de sidste adskillige forunderlige 
forgyldte Zirater og derefter efterfølgende Ord": 

Saavidt som Solens Straaler gaar, 
Dit Navn, o store Dronning! staar 
Og stiger daglig mere op 
Med LoY og Pris til Himlens Top. 

2. 

Med Flid, med Kunst og med Forstand 

En Ting i Veiret drives kand, 

Men Din berømte Dyd opgaar 

Saa høit som ingen Konstner naaer/ 

„Ovenover samme Pyramide stod igjen en mindre for- 
gyldt Basein, der forestillede en forgyldt Muskel og oven- 
over denne 4re røde Ørner, over hvilke stod en gammeldags 
spitsed Grone, hvorudi faldt 11 høye Viin-Spring, som fra 
den ene Basein igjennem Cascademe behagelig nedfaldt, 
samme var ialt foruden Fontainemes eller Springenes op- 
stigende halvfjerde Alen i Hoyden." 

»Paa Kaarsets 2de Hjørner stod en Elephant med sit 



Den Tids ceremonielle Vaesen. 47 

Castell paa Ryggen, der omfavnede en rød Ørn og med 
sin i Hoyden oprettede Snabel formerede paa bepeldte 2de 
Hjørner 2de store Viin-Spring. 

Paa de andre 2de Hjørner præsenteredes osv.* 
Fra Folket levede Hoffet, der var overfyldt med Dron- 
ningens tyske Slægtninge, fuldstændig afsondret, og Frede- 
riksberg Have, til hvilken Adgangen ellers stod aaben for 
„skikkelige Folk", var lukket paa de Tider, Kongen og 
Dronningen spadserede i Haven**). Naar Herskaberne 
kjørte til Kjøbenhavn, gik et vist Antal Lakaier i Forhold 
til den Kongelige Persons Rang med dragne Kaarder foran 
Vognen, for Dronningen desuden Heidukker ved Siden af 
Vognen og baade hendes og Kongens Vogn vare ledsagede 
af et Detachement Gardere tilhest. Naar en Prinsesse 
kjørte en Tur, skete det sædvanlig med 3 Vogne, hver med 
6 Heste, en med Hovmesteren og Kammerjunkeren, en med 
Prinsessen selv og Hovmesterinden og en med de øvrige 
Hofdamer "). 

Ogsaa Lensgrever og lignende høie Herrer lode sig 
ikke let se uden med 6 Heste for, to Tjenere bagpaa, en 
Løber foran ; og der viste sig i den heromhandlede Tids- 
alder endog hos Middelstanden og Borgerklassen i Kjøben- 
havn en Lyst til at synes fornem, som Holberg, der jo 
levede paa den Tid, med Rette spottede over. Det betrag- 
tedes som uanstændigt at gaa til Fods og Fruentimmer af 
Stand vare „fast fra Barndommen ikke vante til at bruge 
deres Fødder." Man saa „Folk af maadelig Stand age i 
forgyldte Carosser og at lade sig se udi Eqvipage, som en 
Ambassadeur ikke vilde skamme sig ved udi et Indtog" og 
alle „lige til Haandværksstanden" lode sig age og bære i 
Portechaiser*®). Det er derfor let at forstaa, at en Tur til 
Frederiksberg betragtedes paa den Tid som en hel Reise. 
I en Forordning af 1728 bestemmes Betalingen for „Reisendes 
Befordring i en halv eller lukket Ghaise til Frederiksberg 



48 Teg^ninger og Beskrivelser fra den Tid. 



frem og tilbage i tre Timer* og i et Skjøde fra 1736 be- 
skrives et Stykke Jord som liggende paa den høire Side af 
Frederiksberg Allee „naar man reiser fra Kjøbenbavn til 
Frederiksberg." 

Fra Frederik den Fjerdes sidste Regeringsaar har man 
nogle Tegninger og Beskrivelser af Frederiksberg Slot, saa- 
ledes i Honegges „Das um den Rang wegen der Schdnbeit 
und des Vorzugs streitende Fredensburg, Fredrichsberg, 
Friederichsburg und Rosenburg/ 1726, et smukt Prospect 
fra 1728 af Marselius, og en kori: Beskrivelse i Erik 
Pontoppidans Theatrum Daniæ veteris et modernæ, der 
udkom paa Tysk i Bremen 1730, men de første ud- 
førlige Efterretninger om Slottet indeholdes i den berømte 
Hofbygmester Laurids Thurahs store Værk, „den danske 
Vitruvius,* i hvis 2. Del, der udkom i 1749, faa Åar efter 
Christian den Sjettes Død, findes foruden en Beskrivelse af 
Frederiksberg Slot to Prospekter af samme, fem Grundteg- 
ninger af Slottets forskjellige Stokværk og en General Grund- 
tegning af Slottet og Haven. Da derhos ogsaa de ældste 
bekjendte Kort over Frederiksberg By ere fra henimod 
Midten af forrige Åarhundrede, kan man danne sig et 
Billede af, hvorledes Forholdene ved Slottet, Haven og Byen 
vare paa den Tid, en halvhundrede Aar efter Slottets Opførelse. 

I Thurahs Beskrivelse hedder det: „Ligesom Slottet 
formedelst sin høie Situation meget langt borte fra kan ses, 
saa er og fra Slottet selv den smukkeste og yndigste Ud- 
sigt, thi man har ei alene Haven for Øie, som li^er lavt som i 
en Dal, her bagved Haven det slette Land, Enge, Agre, friske 
Søer, Skov, Landsbyer og adskillige Privat- Lyst og andre 
Huse. Men man har og især fra Kongens og Dronningens 
Gemakker hele Kjøbenbavn By for Øinene og dens Forstad 
imod Vesten og alle de frem og tilbagegaaende Skibe ganske 
nøie og klarlig isigte. Høisalig Kong Christian den Sjette 
Høilovlig Ihukommelse har meget forøget og formeret dette 



^sr^^„!?sj 



IpUBLlCUBRAH^ 



r HOV 






Titr^ 



Slottet. 51 

Slot, thi da hans Majestæt besluttede at lade det gamle 
Residens-Slot i Kjøbenhavn afbryde og imidlertid, medens 
det nye stod i Årbeide, at ville om Vinteren, for at være 
Residensstaden desnærmere, opholde sig paa Frederiksberg, 
nien samme fandtes for snæver til at kunne rumme den 
hele Kongelige Hof-Stat, lod Hans Majestæt rundtom ind- 
rette den store rummelige Slots-Plads med Bygninger, som 
bestaa af trende hele og et halvt Stokværk, men har ingen 
Kjælder under sig, hvilken Formerelse af Bygninger bragte 
Slottet saa meget Rum og Leilighed tilveie, at den ganske 
Kongelige Hof- Stat med Bekvemmelighed kunde logeres. 
Bygningen er stor og paa alle Sider meget anselig. Ge- 
makkerne ere kongelig møblerede med herlige Tapeter, rige 
Stueeatur-Arbeider under Lofterne, fortræflfelige, dels af den 
berømte Cooflfre, dels af Krogh malede Platfond, udzirede; 
man finder snart i alle Gemakker uden Forskjel skjønne 
Marmor-Caminer, med oversatte herlige Speil-Glas, som 
med Billedhugger- Arbeide og rig Forgyldning ere prydede.* 

Til Thurahs Beskrivelse kan der føies, at der midt i 
Slotsgaarden var anbragt et stort Springvand. I Kjælderen 
i den Del af Slottet, der vender mod Kjøbenhavn, var 
Slotskirken, der gik op gjennem Stueetagen. I denne Kirke 
blev Kronprinds Frederik, senere Kong Frederik den Femte 
konfirmeret, paa Palmesøndag 1740; faa Aar efter at Kon- 
firmationen var indført her i Landet*^'). Ved „Foden af 
Bjerget" laa foruden Stalde, Ridehus, osv. ogsaa det Konge- 
lige Kjøkken, hvorfra Maden blev baaret op til Slottet 
gjennem den underjordiske Gang, der endnu existerer. 
Kjørevejen til Slottet gik igjennem Frederiksberg Allee og 
ind i Pilealleen, hvor der omtrent paa det Sted, hvor nu 
Roskilde Landevei gaar, var en Opkjørsel til Slottet. 

Søndermarken, der stedse var lukket for Publikum, 
havde allerede den Gang ganske det samme Omfang som 
den nu har, men var fuld af lange lige Alleer, der gik 

4* 



52 Frederiksberg Have. 



hele Søndermarken igjennem paakryds og paatværs og af 
hvilke tvende endnu ere bevarede. Ogsaa Frederiksberg 
Have havde paa sine 3 Sider den samme Udstrækning som 
nu, kun mod Vest var den noget mindre, idet Fasangaarden 
med tilhørende Fasaneri laa udenfor Haven og derhos det 
Terræn, hvor Sveitserhuset, og ligeledes det, hvor Kilden og 
Apistemplet nu ligger, den Gang var Mark. Af de daværende 
Haveanlæg er der, som Haven nu er, intet andet tilbage 
end Terrasserne ved Slottet med »de italienske Trapper af 
Kvadersten" og med Alleerne paa begge Sider og endvidere 
de enkelte andre stive Alleer, der endnu findes i Haven, 
samt Andeøen eller Andebakken, den henimod Smalle- 
gade, omkring hvilken nu Skøiteløberforeningen har sin Bane. 
Med Undtagelse af Kanalen om denne fandtes der ingen 
Kanaler i Haven, men derimod flere Vandbassiner eller 
Damme. Der var den Gang 6 Alleer paa hver Side af 
Terrasserne og imellem disse midt for Slottet et mindre 
aabent Rum, hvor et stort Vandfald faldt ned over Terras- 
serne og hvor der paa Pladsen nedenfor var et Springvand. 
Naar man gjennem Alleerne var kommen ud i Haven laa 
der midt for Slottet to Damme og mod Vest et Parti, som 
kaldtes Labyrinthen. Ligeoverfor mod Øst, omtrent hvor 
Jostys Pavillon nu er, var et and'et lignende Parti, der 
underlig nok paa et fransk Kort fra 1741, altsaa fra Kri- 
stian den Sjettes Tid, benævnes satte de comedies^ uagtet 
den Gang Komedier og lignende Forestillinger aldrig fandt 
Sted ved Hoffet. Hele Midtpartiet af Haven var inddelt i 
8 ligestore Kvadrater, i hver af disse var der en Plads i 
Midten med et Springvand eller en Statue og herfra udgik 
8 straaleformige Gange, mellem hvilke der laa 8 Bosquetter. 
Der var saaledes ialt 64 mindre Bosquetter, der bestode af 
Grantræer og gamle vilde Kastanietræer, hist og her om- 
givne af smaa Grønpletter, og omkring hver af Bosquetteme 
var der en Hæk af Avnbøg. Hovedgangene, der adskilte 



Frederiksberg Have. 53 



de 8 Kvadrater, vare 50 Alen brede og beplantede med 2 
Rader høie Lindetræer, klippede som Hækker, og med Tax- 
træer i Pyramideform, „ansatte vexelvis", saa at der var en 
tredobbelt Spaseregang. Midt i Haven, der hvor den Hoved- 
gang, der gik fra Slottet ned til Åndeøen, blev overskaaret 
af en anden Hovedgang, der fra den nuværende Hovedind- 
gang til Haven gik lige over imod Høien ved Fasangaarden, 
var et stort ottekantet Bassin, der var omgivet af høie klip- 
pede Træer og i hvis Midte laa en lille ottekantet 0, paa 
hvilken var et stort Lysthus, det saakaldte Glashus, der 
bestod af flere Rum. Samtlige Gange vare snorlige og 
Haven var i det Hele anlagt i en stiv Stil, hvis strænge 
Regelmæssighed dog blev noget formildet ved de høie Træer 
i Bosquetterne. Rundtomkring i Haven var der anbragt 
Statuer, og man faar et Begreb om, hvor mange der har 
været, naar man ser, at i 1714 blev der repareret 37 „Kin- 
dergen" (Statuer under naturlig Størrelse) i Frederiksberg 
Have*®). Naar man havde passeret Midtpartiet, kom man 
i den nordligste Del af Haven igjen til 2 Damme ligefor 
Slotsfa^aden, bag dem laa Åndeøen og paa den anden Side 
af denne fortsattes den Ållee, der gik oppe fra Slottet, 
og den gik ikke blot til Udkanten af Haven nærved den 
nuværende Åndebaklaage, men fortsattes over Smallegade 
helt ud til nuværende Lampe vej. Nogen Indkjørsel synes 
der ikke at have været gjennem denne Ållee, den har for- 
modenlig kun været anlagt i denne Længde for at man 
efter Datidens Smag kunde fra Slottet have en lang Ållee 
for Øie. Ved Havens Grændse mod Øst, hvor Indgangen 
fra Runddelen nu er, laa den gamle Prinsens Gaard, hvis 
Hovedbygning vendte ud mod Runddelen og af hvis Side- 
bygninger den ene — hvor Haveinspektøren nu bor — var 
Bolig for Slotsforvalteren, medens der i den anden Sidebyg- 
ning, der nu er overladt til Haveselskabet, var et Orangeri. 
Der var vel en Port i Hovedbygningen, udenfor hvilken 



54 Frederiksberg Have. 



der, naar Kongefamilien residerede paa Slottet, var posteret 
en Skildvagt, men denne Indgang var ikke tilgængelig for 
Publikum, for hvem Indgangen fra Runddelen til Haven var 
gjennem Slotsforvalterens Gaardsplads tilhøire for hans 
Bolig. Prinsens Gaard blev i det Hele betragtet som et 
selvstændigt Komplex, der ikke havde nogen Forbindelse 
med Haven, og paa det omtalte franske Kort kaldes den 
nuværende Runddel Forgaard — avant cour — - og Pladsen 
mellem Hovedbygningen og de 2 Sidebygninger Baggaard 
— bas cour. Udenfor Haven, hvor Haveselskabet nu har 
sin Have, laa et andet Orangeri ligeoverfor Præstegaarden 
i Pilealleen og noget derfra, bagved det Sted, hvor Jostys 
Konditori nu ligger, laa Menageriet. Ved Siden af Staldene, 
hvor nu Elevskolen har sin Have, laa „en liden Dyrehave*. 
Baade omkring Søndermarken og om Frederiksberg Have 
var der anbragt Plankeværk. 

Blandt de Blomster, som dyrkedes i Frederiksberg 
Have, synes Aloen at have spillet en stor Rolle. Man har 
et Digt, hvis Titel er: „ Versuch einer poetischen Beschreibung 
zweyer americanischen Aloen, welche Anno 1745 in dem 
Koniglichen Lustgarten zu Fridriehsberg gebluhet haben^ og 
i dette Digt, der indeholder en 600 Vers, handle de 500 
Vers udelukkende om Aloen. Fra 1756 har man atter Be- 
retning om en Aloe — Americana major — der florerer i 
Frederiksberg Have og som er 23 Fod høi med 30 Arme 
og henved 4,000 Blomster ^^). 

Thurah, som kun giver en kort Beskrivelse af Haven, 
slutter med, at „det er alle og enhver af skikkelige Folk 
tilladt at betjene sig af denne Have til deres Fornøjelse, 
hvorudover den og om Sommeren altid er fuld af Mennesker, 
der til den Ende komme fra Kjøbenhavn derud, som og 
nyde her al den Forlystelse, som nogen yndig Have kan 
tilveiebringe.'* 

Man maa ikke forstaa disse Udtryk, som om Frederiks- 



Frederiksberg By. 55 



berg Have paa den Tid var ligesaa tilgængelig for Publikum 
som nu til Dags. Det var baade Landsoldaterne og Holmens 
Folk med Koner og Børn forbudt at komme i Frederiksberg 
Have®^), og desuden var det ved Helligdagsanordningen af 
1735 paabudt at ;,for at forekomme Lystreiser og Spadsere- 
gange uden Porten paa Søn- og Helligdage, maa Portene 
til Kjøbenhavn ikke for alle og enhver, men alene for dem, 
som nødvendigvis maa reise, og de udenbys Folk, der have 
deres Kirkegang i Kjøbenhavn, oplukkes før Klokken 4 
Eftermiddag." 

Hvad Byen angaar, er der kun lidt at berette om 
samme i den her omhandlede Tid. Navnet »Ny HoUæn- 
derby** vedblev at holde sig i en Del Aar efter Slottets 
Opførelse, men blev efterhaanden fortrængt af Navnet Frede- 
riksberg, ligesom ogsaa Benævnelsen Ny Amager, der endnu 
findes brugt en enkelt Gang, efterhaanden tabte sig. Be- 
boerne af Frederiksberg By vedblev imidlertid i længere 
Tid at føle sig knyttede til Amager som deres oprindelige 
Hjemstavn og det hedder saaledes i en Præsteattest fra 
1713, at der ikke i Frederiksberg By findes Drenge eller 
Tjenestepiger, thi saa snart de ere 10 eller 12 Aar give de 
sig ud paa Gammel Amager at tjene. Af Indbyggerne paa 
Frederiksberg ses en Del at have ernæret sig som Slagtere 
og i 1709 føre de Klager over, at Slagterlavet i Kjøben- 
havn ved Politiets Hjælp har frataget dem en Del Kjød, 
som de have slagtet og solgt til Fattigfolk i Kjøbenhavn. 
Senere, efter at Kongefamiliens Ophold paa Slottet, bragte 
flere Folk til Byen, holdt mange af Beboerne Smugkroer 
og der udtales i en Erklæring fra 1731, at det gaar for 
vidt med Kroholdet i Frederiksberg By, idet ikke blot de 
tyve Amagere, som i 1651 bleve tilskødede Ladegaards- 
marken, men mange Indsiddere, ja gevorbne Soldater holde 
Ølsalg uden at betale Konsumtion. 

Om Indbyggerantallet har man ingen Angivelse, men 



56 Frederiksberg By. 



da man har adskillige Optegnelser om Antallet af Føds- 
lerne kan man tilnærmelsesvis angive samme. I Aarene 
1686 til 1695 var nemlig Fødslernes Antal gjennemsnitlig 
15 om Aaret, og fra 1698 har man i et Andragende fra 
Beboerne Angivelse om, at Menigheden i Ny Hollænderby 
bestod af henved 300 Mennesker, men i Aarene fra 1728 
til 1736 var Fødslernes Antal gjennemsnitlig 34 om Aaret 
og herefter skulde altsaa Befolkningen være stegen til 600 
å 700 Indbyggere, hvad der vel efter den Tilvækst, som 
Kongefamiliens Ophold paa Slottet har foranlediget, kan 
være rimeligt nok. Ved Siden af Byens tidligere Beboere, 
der efter den i 1701 trufne Ordning havde Skjøder paa 
deres Havepladser og Ret til hver at græsse et Par Køer 
paa Byens Fælled, var der efterhaanden opstaaet en Klasse 
af jordløse Husmænd, idet der var givet Tilladelse til Op- 
førelse af en Del Huse, af hvilke der ikke skulde svares 
Fæste, men kun en aarlig Afgift af den Grund, paa hvilken 
Husene stod. 

Byens Gader vare efter de ældste Kort fra 1741 de 
samme 3 Gader, af hvilke den egenlige Frederiksberg By 
lige til Nutiden har bestaaet, og Gadekjæret laa ligeledes 
der, hvor det endnu ligger. Da Gaderne i Landsbyerne 
sjælden pleie at have noget Navn, ere de nuværende Navne 
dog formodenlig først fra en senere Tid, i alt Fald er dette 
Tilfældet med Alleegade, som den Gang ligesom dens Fort- 
sættelse — nuværende Falkonerallee — kaldtes Vejen til 
Falkonergaarden. I Pilealleen, som da kaldtes Vejen til 
Valby, laa Kirken med Præstegaarden og Degneboligen og 
paa hele Terrænet Syd for Frederiksberg AUee fandtes ingen 
andre Bygninger end Bakkehuset, der allerede omtales i 
1736 «0. 

Kongefamiliens Ophold paa Slottet gav Anledning til, 
at der vistes Beboerne af Frederiksberg By flere Begun- 
stigelser. I 1726 blev der saaledes „i Konsideration af den 



r 



Frederiksberj? Kirke. ^7 



forbigangne stærke Vinter og formedelst Hans Majestæt der 
paa Slottet den ganske Vinter har resideret", udvist 6 
Bønderlæs Tørv til hver af Byens Indbyggere , og i 1734 
blev det af Hensyn til, at de vare haardt betyngede med 
Indkvartering af Soldater tilladt dem, saa længe Kongen 
residerer om Vinteren paa Slottet, selv at brygge det 01, 
de kunne sælge i deres egne Huse, mod i Stedet for Kon- 
sumtion aarlig at betale en ringe Afgift. Men fornemmelig 
kom Christian den Sjette Beboernes Ønsker imøde, ved at 
han i 1740 overlod dem til bestandig Brug to Stykker 
Jordsmon af Frederiksberg Hømarker, Vandkrogen og Bakken, 
der laa Vest for Søndermarken hen imod Vigerslev, mod 
Indfæstning ved.Eierskifte og mod til de kgl. Stalde i Kjø- 
benhavn at levere 150 Læs Hø aarlig ^^). Ad den Kant, 
hvor disse Jorder laa, var forøvrigt et Areal i 1736 blevet 
udlagt til ung Skovs Opelskning, og der anlagt en Plan- 
tage, den saakaldte Remise ®^), der nu for mange Aar siden 
er ryddet. Det er fra den, at den Vei, der fører fra Ros- 
kilde Landevej til Valby, endnu har Navn af Remiseveien. 
Tjenesten som Præst ved Frederiksberg Bys Kirke var 
det i 1703 blevet paalagt Præsten i Brønshøj at forrette, 
men den daværende Præst indgav nogle Aar derefter et 
Andragende, hvori han beklager sig over, at han har „ikke 
nydt en eneste Skilling af de aarlige Indtægter, hans For- 
mænd havde havt, før Jorderne bleve fratagne Beboerne." 
I Anledning af dette Andragende faldt der imidlertid en 
kongelig Resolution, at da Supplicanten har en god Tjeneste 
i Brønshøj, af hvilken han kan leve, kan han gjerne tillige 
betjene Menigheden paa Ny Amager for de uvisse Indtægter, 
han fra samme kan have"*), og den paagjældende Præst 
Niels Hansen Glumsø vedblev derefter ogsaa lige til sin Død 
i 1736 at forrette Tjenesten ved Frederiksberg Kirke. Efter 
at Christian den Sjette var begyndt at residere om Vinteren 
paa Frederiksberg Slot, blev der afgivet kongelig Resolution 



58 Frederiksberg faar sin egen Præst. 

om Opførelsen af en ny Kirke®*), og den nuværende Kirke 
blev derefter opført og indviet paa Hellig Tre Kongers Dag 
173466J jjgjj gamle Bindingsværks Kirke, der laa paa den 
modsatte Side af Pilealleen, existerede den Gang endnu, og 
det er saaledes urigtigt, naar det i Pontoppidans Danske 
Atlas hedder, at Frederiksberg By, før den nuværende Kirke 
blev opført, ikke havde nogen Kirke. Samtidig med Kir- 
kens Opførelse fik Kirkegaarden, der ligeledes havde ligget 
paa den anden Side af Pilealleen, sin nuværende Plads. I 
1736 — samme Aar som Pastor Glumsø døde — blev det 
ved kongelig Resolution af 16. Marts bestemt, at Frederiks- 
bei^ By skal have sin egen Præst, og de, som bo paa 
Vesterbro, henlægges til samme Sogn, „thi som de søge 
Byens Kirker, saa giver det ikkun Anledning til Stadsportens 
stadige Aabning om Søn- og hellige Dage*, ligesom Hen- 
læggelsen til Frederiksberg Sogn vil være ;, Vesterbroens 
Beboere til stor Bekvemmelighed, helst om Natte- og andre 
Tider, naar Stadens Porte ere tillukkede, og de behøve 
enten i Sygdom eller Døds-Angest at trøstes af Guds Ord, 
men ei kan faa Bud til nogen af Præsterne i Staden.* Ved 
en senere Resolution blev det udtalt, at Henlæggelsen kun 
var sket i kirkelig Henseende, og at Vesterbro iøvrigt ved- 
blev at høre under Kjøbenhavns Jurisdiktion. 

Samtidig blev der ved Siden af Kirken i Pilealleen op- 
fort Præstegaard og Degnebolig®'), og i December 1736 
skriver Christian den Sjette i et Brev til sin Hofpræst Bluhme*®); 
nt han har bestemt Studenten Kinast, der Dagen før havde 
prædiket paa Prøve for Kongen, og som synes at „være et 
Fredens og Kjærlighedens Barn* , til Præst paa Frederiks- 
berg. Aaret efter blev der bygget en Skole ved Siden af 
Præstegaarden*^), og i 1738 blev der af en ubekjendt 
skænket Kirken et Slaguhr. Først i 1754 fik Kirken et 
Orgelværk , og det hedder herom i Kirkesessionens Resolu- 
tion, at da „denne Menighed bestaar af en Del honnette 



Ladegaarden og Vodrofgaard. 59 



Folk, særdeles om Sommeren, da mange Familier fra Kjø- 
benhavn sig der opholde og ofte søge Kirken, og da Sogne- 
præsten tilligemed Menigheden ofte har anholdt om at 
niaatte faa et lidet Orgel eller Positiv i denne Kirke", har 
man anskaffet et saadant, der har kostet 536 Rdl. 

Til Frederiksberg Præstekald blev i 1747 Hvidovre Sogn 
med de i samme værende Byer Valby, Vigerslev og Hvid- 
ovre henlagte som Annex. 

I 1717 og de paafølgende Åar, da der blev oprettet 
Rytterdistrikter rundt omkring paa Krongodserne i Danmark, 
blev Frederiksberg Sogn indlemmet i Kjøbenhavns Regiments 
Rytterdistrikt, og ved kgl. Resolution af 7. Juli 1721 blev 
derefter Sognet, som hidtil havde hørt under Taarnby Birke- 
thing paa Amager, henlagt under Kjøbenhavns Rytterdistrikts 
Birk, der holdtes i Ballerup, og denne Ordning vedblev i 
over 80 Aar indtil 1803, da Thingstedet blev flyttet fra 
Ballerup til Blaataam i Kjøbenhavn. 

Ladegaarden blev i 1710 af Kongen skænket Land- 
Etaten til Kvæsthus '°), og havde i nogen Tid været i Brug 
som saadan, da i Juni 1711 den store Pest i Kjøbenhavn 
udbrød, som rasede indtil Oktober samme Aar og bortrev 
over 20,000 Mennesker eller omtrent en Trediedel af Kjø- 
benhavns daværende Befolkning'^). Strax i Begyndelsen af 
Epidemien leiede Regeringen af Regimentskvartermester Vo- 
drof de ham tilhørende i Nærheden af Ladegaarden belig- 
gende Bygninger, der indrettedes til Pestlazaret, og senere 
i August blev ogsaa Ladegaarden taget i Brug for de Pest- 
syge, og de syge Soldater der havde været indlagte paa 
Ladegaarden flyttede til Falkoneergaarden. Endnu længe 
efter Epidemiens Ophør vedblev Benyttelsen af Lazarethet 
paa Vodrofs Plads, og i Amtsregnskabet for 1712 anføres 
det saaledes om en Christian Nerger, at han er Spisemester 
ved det nævnte Lazareth. Der tilføies, at han er en fattig 
Student, der „har paataget sig at spise de Svage*', og som 



60 Ladegaarden og Vodrofgaard. 



bør fritages for Kopskat: „saasom Tjenesten er ubestandig**. 
Først i September 1713 bleve de Huse, der havde været 
brugte „til Karantæne**, tilbageleverede Vodrof. 

Efter Pesten blev Ladegaarden igjen brugt til Krigs- 
hospital, men i 1728 efter Kjøbenhavns Ildebrand, der havde 
ødelagt 4 Kirker og over 2000 Huse, blev den i nogen Tid, 
og „saalænge disse Troubler paastaae**, overdraget Direk- 
tørerne for Fattigvæsenet til de Fattige derudi at indlogere"). 
Efter at Ladegaarden igjen var taget i Brug til Krigshospi- 
tal, blev der i 1734 overladt samme et Stykke Jord til 
Blegeplads og Kirkegaard og kort efter indrettet en Kirke 
til offenlig Gudstjeneste for de samme Steds værende fattige 
Lemmer'^). Senere blev Krigshospitalet paa Ladegaarden 
flyttet til Kjøbenhavn og Ladegaarden i 1768 solgt ved of- 
oflfenlig Auktion og kjøbt af Kjøbenhavns Fattigvæsen''*). 

Paa Vodrofgaard var i 1733 anlagt en Seildugsfabrik, 
hvor Seildug til Kongens Flaade forarbeidedes, og St. Jør- 
gens Sø var ved Midten af forrige Aarhundrede udtørret og 
bortleiet til Græsning. Der hvor Bagerstræde nu er, laa et 
Kapunstopperi, og Terrænet skraas overfor og længere ud 
langs Gamle Kongevei var bortfæstet til en „Farve Plantør** 
og kaldtes derfor Farvervænget. Endelig var der i Nær- 
heden af Falkoneergaarden blevet anlagt et Voksblegeri. 

Inde i Kjøbenhavn var der efter Ildebranden 1728 lige 
inden for Vesterport blevet anlagt en ny lige Gade i Stedet 
for nogle smaa smalle Gader, der før Branden krydsede 
hverandre paa dette Sted, og den nye Gade havde efter 
Frederiksberg Slot faaet Navn af Frederiksberggade, men 
udenfor Vesterport vare de almindelige Færselsveie de samme 
som hundrede Aar tidligere. Vel var Frederiksberg AUee 
bleven anlagt, men denne, der i Dokumenter fra den Tid 
kaldes Kongeveien, var kun bestemt for Færslen til og fra 
Frederiksberg Slot. Lande veien til Roskilde gik gjennem 
nuværende Rahbeks AUee til Bakkehuset og derfra videre 



Indlemmelse i Kjøbenhavn. 61 



gjennem Valby. Gamle Kongevei fulgte sin tidligere Ret- 
ning, og Veien mellem Ladegaarden og Grøndal, som Kalt- 
huset nu kaldtes, gik, hvor den endnu gaar. 

Det er kuriøst at se, at et Spørgsmaal, der i vor Tid 
i mange Aar har staaet paa Dagsordenen, Spørgsmaalet om 
Frederiksbergs Indlemmelse i Kjøbenhavn, navnlig for saa 
vidt Politivæsenet angaar, allerede den Gang, for omtrent 
halvandet hundrede Aar siden, begyndte at dukke op. T 
en kongelig Resolution af 1731 ") tillades det Politimesteren 
eller Byfogden i Kjøbenhavn uanset Bestemmelserne i For- 
ordningen af 1719 om unyttigt Kroholds Afskaffelse at sende 
nogen af deres Fuldmægtige med Konsumtionsbetjente paa 
Inkvisitioner i Frederiksberg By, i Stedet for at efter For- 
ordningen skulde Birkedommeren og Regimentsskriveren 
medfølge, og i 1751 ansøger Kjøbenhavns Magistrat om, at 
„de syv Huse ved den saakaldede Gamle Kongevei" maa 
henlægges under Kjøbenhavns Jurisdiktion, idet Magistraten 
i Andragendet anfører, at disse Huses Beboere svare kun 
en ringe Afgift af Grunden, men intet af deres Næring, 
uagtet de alle drive stærkt Værtshus, Slagteri og deslige, og 
naar de endog mod Loven og Sabbaths Forordningen have 
Gjæster paa Søn- og Helligdage eller slagte og sælge Kjød 
paa utilladelige Tider, kan Politiet dog ikke foretage nogen 
Forretning hos dem, fordi de sortere under Ballerups Ryt- 
terdistrikts Birkething, hvis Birkedommer det er umuligt at 
have tilbørlig Opsigt med disse Huse, hvorudover de næsten 
kan foretage sig hvad de lyste til Borgerskabets Fornærmelse. 
Dette Andragende, som Amtmanden over Kjøbenhavns Amt 
erklærede sig bestemt imod, blev ikke bevilget, men nogle 
Aar efter fornyede Kjøbenhavns Magistrat sit Andragende, 
og der faldt da i 1758 en kongelig Resolution, hvorefter de 
Huse med Grunde, der laa paa den sydlige Side af Gamle 
Kongevei mellem nuværende Bagerstræde og Væmedamsvei, 
bleve indlemmede i Kjøbenhavn. Et af disse Huse tilhørte 



62 Frederik den Femte. 



Øltapper Werner Dam, efter hvem Værnedamsveien har 
faaet sit Navn'®). 

Christian den Sjette døde paa Hirschholm i August 1746, 
og dermed bortfaldt det ceremonielle og pietistiske Væsen, 
-der under hans Regering havde hvilet saa trykkende paa 
alle Forhold. Den unge 23-aarige Frederik den Femte med 
sit danske Sind og ligefremme venlige Væsen og hans jævn- 
aldrende milde og nedladende Dronning, den engelske Prin- 
sesse Louise bleve modtagne af Folket med stor Begeistring 
og dannede en skarp Modsætning til den forrige Konge og 
Dronning, og en hel ny Tid med Skuespil, Baller og As- 
sembleer begyndte, men iøvrigt blev Glæden over det nye 
Kongepar kun af kort Varighed, idet Dronning Louise døde 
i 1751 i en Alder af 27 Aar, og Frederik den Femte, der 
allerede, medens hun levede, havde ført et udsvævende Liv, 
senere hengav sig mere og mere dertil, saa at han døde al- 
deles forfalden, kun 42 Aar gammel. I de 19 Aar, han 
regerede, opholdt han sig meget sjældent og kun i ganske 
korte Tidsrum paa Frederiksberg Slot og Kongefamilien 
havde ogsaa paa den Tid paa forskjellige Steder i Landet 
saa mange Slotte til Afbenyttelse, at de langt fra alle kunde 
tages i Brug. Alene i den Trekant, der ligger imellem 
Charlottenlund, Frederiksborg og Kronborg var der efter 
Thurahs „Vitruvius" i 1749 ti kongelige Slotte, nemlig for- 
uden de tre nævnte Jægersborg, Sorgenfri, Eremitagen, Fry- 
denlund, Hirschholm, Sofienberg og Fredensborg. Det er 
denne Overflod, der har givet Orla Lehmann Anledning til 
i en af sine Ungdomstaler at bruge den flotte Ytring, at 
de enevældige Konger havde bygget saa mange Lystslotte i 
Nordsjælland, at man kunde staa paa Altanerne og spille 
Fjerbolt fra det ene til det andet. 

Frederik den Femte boede om Sommeren, medens Dron- 
ning Louise levede, dels paa Jægerspris og dels paa Fre- 
densborg, men efter sit andet Giftermaal med den senere i 



I 



Hofnyt i „Berlings Avis". 63 



Danmarks Historie saa bekjendte Juliane Marie af Bruns- 
vig, tilbragte han stadig Sommeren paa Fredensborg, hvor 
han i sine senere Åar boede syv å otte Maaneder om Aaret, 
medens han om Efteraaret i Jagttiden opholdt sig paa Jæ- 
gersborg og om Vinteren residerede paa Christiansboi-g Slot. 
Enkedronning Sophie Magdalene, „Den kgl. Fru Moder*', som 
hun kaldtes i Datidens Aviser, boede hver Sommer paa 
Hirschholm og hendes Søster, Fyrstinden af Ostfriesland, 
paa Sorgenfri. Charlottenlund tilhørte Kongens ugifte Tante, 
Prinsesse Charlotte Amalie og var opkaldt efter hende. 

I 1749 begyndte „Berlings Avis" at udkomme, og fra den 
Tid har man nøiagtige Oplysninger om Kongefamiliens Færd 
og dens Ophold paa de forskjellige Slotte^ idet Avisen uagtet 
sit lille Format, og uagtet den kun udkom to Gange om 
Ugen, indeholder stadige Meddelelser af Hofnyt. Som Ex- 
empler paa, hvor detaillerede disse Meddelelser her i Avisens 
første Tid vare, og paa den Tone, hvori de vare affattede, 
anføres følgende Uddrag af Avisen fra April 1755 : Den 14. 
April. „Da vi i nogle Dage har havt et angenemt Foraars- 
Veir, saa behagede det idag Formiddag vores allernaadigste 
regerende Dronning at gjøre en Promenade en Carosse til 
Rosenborg Have og retournerede derfra over Volden til 
Christiansborg Slot. Hans Kongelige Høihed Kron-Prindsen" 
— der den Gang var seks Aar gammel — »gjorde i Efter- 
middag en Tour til Friderichsberg og de Kongelige Prin- 
sesser til bemeldte Rosenborger Have.** Den 28. April. „I 
Løverdags behagede det Hans Kongelige Høihed Kron- 
Prindsen at divertere sig med at gjøre en Promenade til 
Charlottenlund." 

Paa Frederiksberg havde Frederik den Femte og Dron- 
ning Louise i deres første Regeringsaar i Foraaret 1747 
boet en kort Tid og her døde et af deres Børn, den toaarige 
Kronprins, der den Gang var deres eneste Søn, idet deres 
anden Søn, den senere Kong Christian den Syvende, først 



64 Christian den Syvende som Barn. 

blev født IV2 Aar derefter. Efter Kongens andet Gifter- 
maal opholdt han sig ogsaa et Par Gange nogle Uger om 
Foraaret paa Frederiksberg, saaledes i 1755 under i,Campe- 
mentet" (Leirøvelserne) i Nærheden af Kjøbenhavn, og under 
dette Ophold overværede Kongen og Dronningen en General- 
revue, om hvilken det hedder i „Berlings Avis** , »at det 
mærkværdigste ved Revuen, og som var tillige saa stor 
Fornøjelse for Deres Majestæter, som det opvækkede største 
Admiration hos alle Høye og lave Tilskuere, var den Mun- 
terhed, Adresse og Færdighed, Hans Kongelige Høihed Kron- 
prinsen lod se, da Høystsamme en Chef anførte sit eget 
Regiment, og den Habilite i at gjøre de Manøvres, som man 
af Høistsammes tendre Alder ikke skulde kunnet formode''. 
I de sidste ti Aar af Frederik den Femtes Regering boede 
han aldrig paa Frederiksberg, hvorimod Kronprinsen, der 
allerede kort efter, at han var fyldt 6 Aar, havde faaet sin 
egen Hofstat, boede, fra han var 11 Aar, og til han blev 
Konge, hver Sommer paa Frederiksberg Slot tilligemed sin 
fire Aar yngre Halvbroder Arveprins Frederik, og her holdt 
de unge Prinser fuldstændigt Hof, ved hvilket der ofte var 
Middagstaffel for andre af Kongefamilien eller Apartement 
og Bal. 

Efter Frederik den Femtes Død i Januar 1766 begynder 
det korte Afsnit af Danmarks Historie, der er det mest 
interessante og indholdsrige i de sidste Aarhundreder, mær- 
keligt især ved den Hurtighed, hvormed Begivenhederne 
vekslede, og ved de tre Hovedpersoners tragiske Skjæbne: 
Christian den Syvende, der nylig konfirmeret og ikke 17 Aar 
gammel blev Konge, som endnu 3 Aar efter uagtet al sin Vild- 
skab forstod at opføre sig saaledes paa sin Udenlandsreise, 
at han vakte almindelig Beundring, men som kort efter sin 
Hjemkomst i en Alder af 20 Aar faldt sammen, saa han 
maatte regnes for sindssvag og Riget i de henved 40 Aar, 
han endnu levede, maatte styres af andre. Caroline 



Christian den Syvende og Caroline Mathilde. 65 

Mathilde, der 15 Aar gammel blev Dronning i Danmark, 
som 5 Aar efter blev jaget i Landflygtighed og skilt fra sine 
to Børn, og som faa Aar efter døde i sit 24. Aar, samt 
endelig Struensee, der som Reiselæge og i en underordnet 
Stilling kom til Hoffet i Kjøbenhavn i Januar 1769 i en Alder 
af 31 Aar, som et Aarstid derefter var bleven den ISaarige 
Dronnings Elsker og derpaa fik hele Rigets Styrelse i sine 
Hænder, men kun 3 Aar efter at han var kommen til Kjøben- 
havn blev styrtet og henrettet. 

Hoffets Liv i disse Aar førtes for en stor Del paa 
Frederiksberg Slot. Allerede den Dag, Frederik den Femte 
var død, flyttede den unge Konge med sin Bedstemoder, 
Dronning Sophie Magdalene til Frederiksberg, hvor de dog 
kun forbleve i nogle faa Uger, men om Sommeren fra Mai 
til henad Efteraaret residerede Kongen igjen paa Frederiks- 
berg. I November samme Aar ægtede han sit Sødskende- 
barn den engelske Prinsesse Caroline Mathilde. Hun var 
fra England ankommen til Altona den 18. Oktober og var 
under stor Jubel, Illuminationer osv. i de forskjellige Byer 
reist gjennem Holsten og Slesvig over Fyen til Roskilde, 
hvorfra hun den 3. November i Følge med Kongen, der var 
taget hende i Møde, reiste til Frederiksberg Slot. Ved Ros- 
kilde Kro bleve Majestæterne modtagne af „12 ny-munderede 
Postillions af den Kongelige Postgaards, alle paa smukke og 
vel udstafferede Heste tillige med en vel-pyntet Anfører. 
Imedens Reliefen blev forespændt, blæste de udi de store, 
saakaldede Post- Valt-Horn, siden reed de foran Vognen og 
blæste i deres smaa Post-Horne indtil imod Friderichsberg 
Slot, da de atter igjen blæste af Post- Valt-Hornene Triumph- 
Stykker og Marcher. Derefter posterede de sig udenfor 
Slots-Porten, hvor de holdt, indtil alle Herskaberne vare 
komne paa Slottet" "). Paa Frederiksberg forblev Caroline 
Mathilde til den & November, da hendes høitidelige Indtog 

i Kjøbenhavn fandt Sted fra Rendezvous Pladsen i Nær- 

5 



66 Christian den Syvende og Caroline Mathilde. 



heden af Blaagaard gjennem Nørreport til Christiansborg 
Slot, hvor Vielsen i Slotskirken foregik. 

I den paafølgende Sommer var Kongen paa Reise i 
Hertugdømmerne, men baade inden denne Reise og efter 
Kongens Hjemkomst boede han og Dronningen i længere 
Tid paa Frederiksberg. I Januar 1768 blev den senere Kong 
Frederik den Sjette født, og nogle Maaneder efter reiste 
Kongen udenlands og Dronningen tilbragte Sommeren paa 
Frederiksborg Slot. I Januar 1769 kom Kongen tilbage fra 
sin Udenlandsreise og havde Struensee med i sit Følge, og i 
den paafølgende Mai Maaned tog Hoffet Ophold paa Frede- 
riksberg og blev der hele Sommeren, indtil Slutningen af 
Oktober. Fra den Tid begyndte en stor Forandring i Hoffets 
Liv og Dronningens Optræden. Den ene Fest, Maskerade 
osv. fulgte efter den anden, og Dronningen, der hidtil og 
især under Kongens Udenlandsreise havde levet ganske stille, 
tog nu Del i alle Slags Forlystelser. Det var ogsaa paa den 
Tid, at hun, som man tidligere ofte havde kunnet se med 
sin Overhofmesterinde gaa til og fra Frederiksberg med en 
Løber efter sig, og som allerede derved havde vakt Opsigt, 
det man aldrig før havde set en Dronning eller Prinsesse 
gaa paa Gaden ^®), nu til manges Forargelse begyndte at 
vise sig til Hest. I Juli Maaned kom hendes Broder Her- 
tugen af Glocester her i Besøg, og der blev under hans 
Ophold og i Anledning af Caroline Mathildes ISaarige Fød- 
selsdag holdt stor Caroussel paa Christiansborg Slots Ride- 
bane, og der fandt ogsaa andre større Festligheder Sted, 
deriblandt et Bal-masqué i Frederiksberg Have, der var 
illumineret med mange Tusinde Lamper, og hvor der af- 
brændtes et stort Fyrværkeri. Til disse Fester var der 
uddelt Billetter for Tilskuere. 

Det var, efter hvad Struensee selv i sit Forsvar for 
Inkvisitionskomraisionen forklarede, under Opholdet paa 
Frederiksberg i denne Sommer, at han ofte fik Leilighed til 



Den Struenseeske Tid. 67 



at tale med Dronningen og derved vandt hendes Fortrolighed, 
og det var kun et Par Maaneder, efter at Hoffet var flyttet 
ind fra Frederiksberg, at han fik Værelser paa Christiansborg 
Slot, og at der i Publikum begyndte at gaa Rygter om hans 
Forhold til Dronningen. I Foraaret 1770 vare Kongen og 
Dronningen igjen flyttede til Frederiksberg for efter et kort 
Ophold der at tiltræde den i Caroline Mathildes Historie 
saa meget omtalte holstenske Reise ; faa Dage derefter døde 
imidlertid Enkedronning Sophie Magdalene, og Reisen maatte 
derfor udsættes i flere Uger, men iøvrigt gjorde dette Døds- 
fald intet Skaar i Kongens og Dronningens muntre Liv, og 
Kongen forblev endogsaa paa Frederiksberg den Dag, hans 
Bedstemoders Lig blev bisat i Roskilde Domkirke. I August 
Maaned kom Kongen og Dronningen tilbage fra Holsten og 
boede en halv Snes Dage paa Frederiksberg Slot, og dette 
korte Ophold er blevet mærkeligt ved, at under samme 
bleve de første Kabinetsordrer udstedte, som bære Vidne 
om at være foreslaaede af Struensee, nemlig de to af 4. 
September 1770 om Karakterers og Titlers sparsommelige 
Uddeling og Indførelsen af Pressefrihed. Det var ogsaa 
under dette Ophold, at Kongen og Dronningen toge Del i 
en Forlystelse, som ingen dansk Dronning siden Christian 
den Femtes Tid havde overværet, nemlig Fugleskydningen i 
det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab paa den Selskabet 
tilhørende Grund paa Vesterbro, hvor forøvrigt Selskabets 
nuværende Bygning først 15—16 Aar efter blev opført. 
Caroline Mathilde, der selv gjorde Skud til Fuglen, var ved 
den Leilighed i Mandsdragt, og en begeistret Digter '^) synger 
derfor om hende: 

flVor Caroline selv til Hest sig did begav 

Og baade Stand og Kjøn der naadigst lagde af," 

idet Forfatteren dog er saa forsigtig ved Ordet »Kjøn" at 

tilføie som Note nedenfor „i Henseende til Dragten". Fra 

5* 



68 Den Struenseeske Tid. 



Frederiksberg forlagdes Residensen til Hirschholm, som nu 

• 

var blevet ledigt ved Sophie Magdalenes Død, og hvor Hofifet 
var i 7 Uger, hvorefter det flyttedes tilbage til Frederiks- 
berg, hvor man forblev til Dagen efter Nytaar. Under dette 
Ophold paa Frederiksberg havde Kongen Besøg af sin Svoger, 
den svenske Kronprins Gustaf, senere Kong Gustaf den Tre- 
die, og hans Broder Prins Frederik Adolf, og der haves om 
dette Besøg flere Beretninger, der give et ganske godt Bil- 
lede af Hoflivet, saaledes som det var i Struensees Tid. 
Der blev givet et stort Taflfel for de svenske Prinser paa 
Christiansborg Slot, men de spiste ogsaa flere Gange paa 
Frederiksberg Slot, og der klagedes over, at de havde været 
budne sammen med Kjøbmandsfruer, og at en af disse 
havde været saa familiær at bebreide Kronprins Gustaf, at 
han ikke havde besøgt hende, uagtet hun var hans Na- 
boerske. Kronprins Gustaf var bleven stødt over at være i 
dette Selskab og havde spurgt, om der ikke ogsaa var Jøder 
til Stede ved Taffelet. Fremdeles havde Struensee i Begei- 
string over de Underværker, hans Rousseau'ske Opdragelse 
af den danske Kronprins havde bevirket, ført den svenske 
Kronprins i Regnveir over Slotspladsen for at vise ham 
„lille Fritz" ^^). Medens Kongefamilien i de omtalte Maane- 
der boede paa Frederiksberg Slot, blev en Forandring af 
stor Betydning iværksat, idet det hidtilværende Geheime- 
konseil under 27. December blev ophævet som stridende 
mod Begrebet om uindskrænket Monarki og som Følge deraf 
samtlige Ministre afskedigede. 

I det næste Foraar 1771, medens Hoffet endnu var 
paa Christiansborg Slot, foretoges der af og til mindre Ud- 
flugter, og man har om en af dem en Beretning, der ogsaa 
illustrerer Hoflivet paa den Tid: 

„t)en 5. Mai behagede det de regerende Majestæter al 
gjøre en Promenade gjennem Stadens Gader udi den saa- 



Den Struenseeske Tid. 69 



kaldede Wurst-Vogn*) til Friderichsberg Slot, hvor de ind- 
toge Middags-Maaltid ; udi beraeldte Vogn sade foruden 
Deres Kongelige Majestæter 6 Damer og 6 Cavalierer. Vog- 
nen var forspændt med 8 hvide Heste, for samme rede 2de 
Jægere og derefter gik 4 Kongelige Løbere og efter Vognen 
2de Pager til Hest. Fra Friderichsberg skete samme Optog 
om Aftenen Kl. 8, da alle Regimenternes Fest-Musik vare 
opstillede og fordeelte udi Gaderne, hvorigjennem de toge 
til Operahuset/ 

Sommeren lige fra Juni til Slutningen af November til- 
bragte Kongen og Dronningen paa Hirsehholm. Forholdet 
til den øvrige Kongefamilie var den Gang blevet saa slet, 
at endog den gamle Prinsesse Charlotte Amalie, der pleiede 
at bo sammen med Kongen og Dronningen, ikke reiste med 
dem til Hirsehholm, men tog Sommerophold paa Frederiks- 
borg Slot og lod afhente de Møbler, hun hidtil havde havt 
staaende paa Frederiksberg Slot. Enkedronning Juliane 
Marie og hendes Søn Arveprirfe Frederik tilbragte, som de 
pleiede. Sommeren paa Fredensborg. I September var det, 
at Matrosernes Tog til Hirsehholm fandt Sted, og at der 
senere Mikkelsaften for at berolige Stemningen blev paa 
den store Plaine, der ligger nedenfor den steile Bakke ved 
^ Frederiksberg Slot, givet en Fest for Holmens Folk med 
Koner og Børn, der under Regimentsmusik bleve beværtede 
med en stegt Okse — „Forsoningsoksen", som den spotvis 
blev kaldet — samt 01 og Brændevin. Det var bekjendt- 
gjort gjennem Aviserne, at Hoffet vilde indfinde sig til 
Festen, men i sidste Øieblik bestemte man sig til at ude- 
blive, fordi man troede at være kommen paa Spor efter en 
Sammensværgelse, der gik ud paa at overfalde Struensee, 
og der synes efter Oplysninger, som senere ere fremkomne^ 



O En Slags Ghar-å-banc. 



70 Den Struenseeske Tid. 



ogsaa at være Grund til at tro, at der efter Enkedronning 
Juliane Maries Anstiftelse har været paatænkt noget saadant. 
Fra Hirschholm blev Hoffet flyttet til Frederiksberg 
Slot og forblev her til den 8. Januar 1772, otte Dage før 
Struensee blev styrtet. Skjønt baade Dronningen og Struensee 
med en ubegribelig Letsindighed trodsede det voldsomme 
Had, de havde opvakt i alle Samfundsklasser, blev der dog 
under dette Ophold paa Frederiksberg truffet adskillige For- 
sigtighedsregler. Paa Frederiksberg Slot og i Omegnen var 
der indkvarteret Dragoner, og ikke blot udenfor Slotsporten, 
men ogsaa ved begge Endepunkterne af Frederiksberg Allee 
holdt to Dragoner til Hest med blanke Sabler, ligesom der 
i Frederiksberg Have hist og her var stillet Skildvagter til 
Fods, og naar Kongen eller Dronningen kjørte ind til Kjø- 
benhavn, bleve de ledsagede af 40 Dragoner. Men forøvrigt 
vedbleve baade Kongen og Dronningen som hidtil at tage 
Del i oflfenlige Forlystelser. De besøgte Operaen og fransk 
Komedie, og en af de første Dage i December overværede 
de begge til Hest en Falkejagt paa Nørrefælled. Ligeledes 
berettes det fra den Tid, at Dronningen hver Dag red paa 
Harejagt, og man ser ogsaa, at der var givet Hederideren 
paa Kjøbenhavns Amt, der leverede Harer til Hofholdningen, 
Ordre til ikke at skyde Harer paa Amager eller i „Egnen 
ved og omkring Frederiksberg**, hvor de kongelige Herskaber 
diverterede sig med Jagten. Juleaften blev man paa Frede- 
riksberg Slot allarmeret ved Efterretningen om de meget 
alvorlige Spektakler, der vare foranledigede ved den samme 
Dag foregaaede Opløsning af Livvagten og Mandskabets 
Fordeling til andre Regimenter. Man frygtede Oprør, og 
det paastodes senere, at Struensee ved den Leilighed havde 
brændt „utallige Brevskaber** ®^), men det blev imidlertid 
kun blind AUarm, thi vel drog nogle af Livvagts-Mandskabet 
— en 60 Mand — ud til Frederiksberg og forlangte at tale 
med Kongen, men de gik igjen rolig tilbage til Kjøbenhavn, 



Minder om Caroline Mathilde. 71 

efter at en Officer i Kongens Navn havde lovet dem, der 
ønskede det, straks at faa Afsked fra Krigstjenesten. 

Struensee havde paa Frederiksberg Slot sine Værelser 
i samme Fløi som Dronningen, og som et Vidnesbyrd om, 
hvorvidt deres Uforsigtighed gik, anfører Reverdil, der ingen- 
lunde var uvenlig stemt imod dem, at paa den her om- 
handlede Tid, „da Dramaet nærmede sig sin Ende", saa 
man Struensee et Kvarter efter, at Dronningen var gaaet 
ind i sine Værelser, gaa ud af Salen af samme Dør, der 
ikke kunde føre til hans Værelser uden gjennem Dronningens 
Forgemak, og denne Vei saa man ham gaa, „uden at nogen 
kunde vide, om han begav sig til Sit eller betraadte Ge- 
makker, der burde have været betragtede som Renhedens 
Helligdom« ^% 

Baade det daværende Christiansborg Slot og Hirschholm 
Slot ere forlængst ødelagte, men Frederiksberg Slot, der var 
det første Sted, hvor Caroline Mathilde opholdt sig efter sin 
Ankomst til Danmark, og som ogsaa blev det Sted, hvor 
hun tilbragte nogle af de sidste Dage, inden Ulykken ramte 
hende, staar den Dag idag, som det stod i hendes Tid, og 
der paavises endnu en Løndør, der efter Traditionen skal 
have ført fra Struensees Værelser til Dronningens Gemakker, 
lige som man i Slottets nordøstlige Hjørne paa et Sted, der 
daglig passeres af mange af dem, der spasere i Frederiks- 
berg Have, kan gjennem Kjældervinduerne se Caroline Ma- 
thildes Badekammer, der er bevaret uforandret. Andre 
Minder om hendes Liv paa Frederiksberg Slot findes der 
ikke, men ser man hen til, hvor stor en Del af hendes fem- 
aarige Ophold i Danmark hun tilbragte der, kunde godt 
Digterens smukke Linier om Egnen: 

„Mathilde, hvor Du 

Flygtig har redet den flygtige Ganger; 
Blot Dine Lidelser mindes endnu 
Af den tungsindige Sanger' 



72 Det Guldbergske Ministerium. 

have været brugte om Frederiksberg, om den Egn, til hvil- 
ken ogsaa Erindringen om hendes eneste Søn i saa høi 
Grad er knyttet. 

Efter at Struensee og Brandt vare blevne henrettede, 
og Caroline Mathilde havde forladt Danmark for stedse, tog 
Enkedronning Juliane Marie og Arveprins Frederik tilligemed 
Kongen Ophold paa Frederiksberg og forblev her til Be- 
gyndelsen af September. Dorothea Biehl fortæller®^), at 
Rygtet sagde, at Juliane Marie, medens Hoffet opholdt sig 
her, stod hver Morgen ved Vinduet og saa paa Steilerne 
ved Retterstedet skraas overfor Sorte Hest, hvorhen Ligene 
af Struensee og Brandt vare bragte fra Østerfælled, hvor 
Henrettelsen var foregaaet. Foruden Kongefamilien boede 
ogsaa flere af dem, der havde været med til at styrte 
Struensee, i denne Sommer paa Frederiksberg, saaledes 
Rantzau, Køller og Guldberg, af hvilke de to førstnævnte 
for øvrigt, allerede inden Aaret var omme, bleve fjernede 
fra Statsstyreisen, og begge gik til Holsten. 

I de paafølgende 11 Aar under det saakaldte Guld- 
bergske Ministerium boede Dronning Juliane Marie, Arve- 
prinsen, Kongen og Kronprins Frederik hver Sommer i Al- 
mindelighed fra Mai til Oktober paa Fredensborg og opholdt 
sig kun et Par Gange nogle Uger paa Frederiksberg, navnlig 
for at være i Nærheden af Campementet. Imidlertid var 
Kronprinsen bleven voksen, og i April 1784 var det, at han 
i en Alder af 16 Aar og kort efter sin Konfirmation efter 
en Plan, der i et Par Aar havde været drøftet med ikke 
saa faa, men om Iwilken de Magthavende ikke synes at 
have havt nogen Anelse, pludselig og uden at møde nogen 
egenlig Modstand tog Statsstyreisen i sine Hænder. Med 
denne Begivenhed begynder et nyt Afsnit i Frederiksbergs 
Historie, nemlig Frederik den Sjettes Tid, der varede til 
midt i vort Aarhundrede og derfor nærmest tilhører dette. 

I de 30 å 40 Aar, der vare forløbne fra Christian den 



Frederiksberg Have. 73 



Sjettes Død til det her nævnte Tidspunkt, var der ikke 
foregaaet andre Forandringer med Slottet og Haven, end at 
Menageriet var blevet nedlagt, og at der for Publikum var 
aabnet Indgang til Haven paa det Sted, hvor Hovedindgangen 
nu er. Menageriet blev nedlagt kort før eller efter Frederik 
den Femtes Død og Anledningen dertil skal have været, at 
en Løve havde sønderrevet en af Vogterne. I 1753 kom 
der „uformodenlig Ildløs udi Orange Huset ved Fridrichsberg 
Have, hvorved endeel af den saakaldede Prinsens Gaard 
blev lagt udi Aske og nogle fra Afrika hidførte Struds Fugle 
— nogle rare Dyr, der vare ankomne som Presenter fra de 
Barbariske Regeringer — maatte sætte deres Liv til udi 
Luen®*).** Det maa være Hovedbygningen i Prinsens Gaard, 
der ved denne Leilighed er nedbrændt, thi senere var der 
i en Del Aar en saakaldet Lauder Plads mellem Sidebyg- 
ningerne, men i 1780 blev der over denne Plads aabnet 
Publikum Indgang til Haven ®^). Med Bestyrelsen af Haven 
foregik der ogsaa en Forandring, idet i 1782 Slotsforvalteren, 
der hidtil ogsaa havde været Gartner ved Haven, fritoges 
for den daglige Pasning af samme, og en særskilt Gartner 
ansattes under Slotsforvalterens Overtilsyn®^). I 1775 blev 
der i Nærheden af Haven paa endel af nuværende Zoologisk 
Haves Terrain anlagt en Frugttræplanteskole, hvorfra der 
for at fremme Frugttræplantning omkring i Landet udleve- 
redes Træer, navnlig til Bønderne. 

Medens Slottet og Haven i det Væsenlige vare forblevne 
uforandrede, var der derimod i Frederiksbergs øvrige For- 
hold foregaaet en meget betydelig Forandring, idet samtlige 
Jorder fra at tilhøre Kongen vare gaaede over i Privateie. 
Som oven for anført, vare i 1740 en Del Jorder, der laa 
hen imod Vigerslev, overdragne til Bønderne i Frederiksberg 
By, der derefter ogsaa havde begyndt delvis at opdyrke 
Byens Fælled, der laa over imod Grøndal og hidtil kun var 
benyttet til Græsning. Hele den øvrige Del af Hollænder- 



74 De Frederiksbergske Jorder gaa over i Privateie. 



marken var derimod vedbleven at være Hømarker for de 
kongelige Stalde. I Frederik den Femtes sidste Regeringsaar, 
da man rundt om i Landet begyndte at sælge Krongodset, 
blev ogsaa Frederiksberg Slots underliggende Hovedgaards 
Jorder bortsolgte ved oflfenlig Auktion, der afholdtes paa 
Frederiksberg i Marts 1765. De til Salg stillede Jorder vare 
inddelte i 29 Lodder, der solgtes de Høistbydende til Arv 
og Eiendom, og det bestemtes i Konditionerne, at der af 
hver af Lodderne skulde svares en vis aarlig Afgift godt og 
forsvarlig Haarbunds Hø å Læs til 32 Lispunds Vægt, hvilken 
Hø skulde til kongelig Tjeneste leveres i Kjøbenhavn. Den 
øvrige Afgift, som den Høistbydende udlovede, skulde svares 
aarlig udi Penge til den kongelige Kasse. Endvidere be- 
stemmes i Konditionerne, at de Bygninger, der opføres paa 
de solgte Lodder, skulle opbygges saaledes, at de hverken 
blive Frederiksberg Slot eller Passagen til Vanzir eller Veiene 
til Hinder, og naar de, som faa de til Alleen paa Konge- 
veien fra Frederiksberg grænsende Jorder, ville bygge For- 
huse ud til Veien, skal det ske udi en vis Orden og Linie, 
som Rentekammeret dennem, naar forlanges, lader anvise. 
Af de 29 Lodder bleve 10 Lodder kjøbte af Hr. Wium, 
5 af Amtsforvalter Brunn, 4 af de Herrer Nørager og West, 
2 af Hr. Wulf, 1 af Hr. Eegholm, 1 af Kromanden i Bag- 
sværd, 1 af Kaptain Kaas og 1 af Kancelliraad Collin. I 
Beretningen om Auktionens Udfald ere Kjøberne af de øv- 
rige 4 Lodder ikke angivne. Efter Auktionsbudene skulde 
der af samtlige Lodder svares i aarlig Afgift 935 Læs Hø 
og 4949 Rdl. i Penge ®^). Det synes efter denne Fortegnelse 
over Kjøberne at dømme, at det ved denne Auktion er 
gaaet, som det i Almindelighed gik ved de paa den Tid af- 
holdte Auktioner over Krongodserne, at det nemlig ikke 
blev Bønderne, der bleve Kjøbere, men at Folk udenfor 
Bondestanden dreve Auktionsbudene op, ved nærværende 
Auktion vistnok især Folk fra Kjøbenhavn. Det viste sig 



Frederiksberg By. 75 



ogsaa snart, at de budne Afgifter vare altfor opskruede. 
Allerede kort efter Auktionen, da der maatte afholdes ny- 
Auktion over et Par af Lodderne, hvis Kjøbere ikke havde 
stillet den forlangte Kaution, blev der budet en Del mindre 
end tidligere, og ved en nogle Aar efter afholdt Auktion 
over en af Lodderne sank Pengeafgiften endog ned til en 
Ottendedel af den oprindeligt budne. Da nu tilmed Kjøberne 
stode til Restance med de budne Afgifter, blev der i 1768 
efter forudgaaet Forhandling med Kjøberne afgivet en 
kongelig Resolution, ved hvilken Høafgiften bibeholdtes, men 
den aarlige Pengeafgift nedsattes til ca. 980 Rdl., altsaa til 
en Femtedel af, hvad der var budet ved Auktionen®^). 

De egenlige Bønder i Frederiksberg By, der siden 1740 
havde drevet Jorderne henimod Vigerslev og som ogsaa 
havde Byens Fælled i Brug, fik i 1775 samtlige disse Jorder 
overdragne til Eiendom, og hermed gik den sidste Del af 
den tidligere Hollændermark over i Privateie ®^). Den oven- 
for omtalte Husmandsklasse i Byen havde allerede i 1742 
ført Klage over, at Gaardmændene nægtede dem Græsning 
paa Byens Fælled, og ligeledes andraget om at forundes 
nogen Jord til Pløieland, men de vare baade den Gang og 
flere Aar senere, da de gjentoge deres Andragender, blevne 
afviste. Tilsidst anlagde de Sag imod Gaardmændene, 
hvilken Sag gik lige til Høiesteret, der i 1774 afsagde Dom, 
som fuldstændigt frifandt Gaardmændene for Husmændenes 
Tiltale. 

Den første Gang, man finder en Beskrivelse af Frede- 
riksberg By, er i anden Del af Pontoppidans Danske Atlas, 
der udkom i 1764 og har følgende Linier om Byen: „Dens 
nærværende Beboere klæde sig ikke mere som Amagere, 
siden de have faaet saa stærk en Blanding af andre Folk 
til at bo iblandt sig, saasom kongelige Slots-Betjentere, 
Fabriqveurs, Bryggere; Bagere og om Sommeren en Deel 
kjøbenhavnske Familier, hvilke for friskere Luft og mage- 



76 Frederiksberjf By. 



ligere Spadseregang her have deres Sommer-Huse. Dette 
gjør Frederichsbergs Bye om ikke til en Kjøbstæd, saa dog 
til en skjøn Flek og langt anseeligere end andre Landsbyer. 
Dens deilige Situation paa en halv Mil fra Kjøbenhavn og 
fra Vester-Broe Forstad ikkun en Fjerdingvej, dens dobbelte 
Allee af store Linde-Træer, baade udenfor og indenfor Byen, 
og de zirlige Huse, som efterhaanden opbygges, gjøre den 
behagelig**. 

Et ikke saa tiltalende Billede af Frederiksberg By i det 
her omhandlede Tidsrum giver en Erklæring fra 1779 af 
Bygningsdirektionen ®°). I denne hedder det om nuværende 
Alleegade, hvor dengang hele Pladsen foran Bygningerne 
regnedes med til Veien og i det Væsenlige henlaa ubenyttet, 
at Udsigten ved Frederiksberg, den eneste oflfenlige Prome- 
nade udenfor Staden, er for en Del betaget ved nogle Haver, 
som Indvaanerne have anlagt udenfor deres Huse, og ind- 
hegnet med Plankeværker, og at det var meget ønskeligt, 
at disse Haver aldeles kunde bortskaffes og Pladsen paa 
begge Sider af Alleen blive en behagelig Gang for de Spase- 
rende, thi det ser altfor ilde ud, naar man først har pas- 
seret Frederiksberg Allee og kommer ind i Byen, at Udsigten 
paa den ene Side er borneret ved Plankeværker og at Be- 
boernes Møgdynger ligge paa den anden Side. 

Byen bestod i 1775 af 21 V2 Gaard — altsaa omtrent 
det samme Antal Gaarde, som der havde været i Slutningen 
af Amagernes Tid — og Husmændenes Antal angives til 
57. I Byen laa to Klædefabriker og paa Teglgaarden i 
Smallegade boede Regimentsskriver i det første kjøben- 
havnske Distrikt Nørager, der synes at have været en dygtig 
Mand, som med Iver tog sig af Byens Anliggender. An- 
tallet af Værtshuse i Byen var i Aarenes Løb tiltaget be- 
tydeligt, og ved en i 1784 anstillet Undersøgelse viste det 
sig, at der var 34 af Frederiksbergs Byes Beboere, som 
dreve Værtshus og alle ønskede at vedblive dermed, og kun 



Anlæg af Roskilde Landevei. 77 

en af disse havde Kongelig Bevilling dertil. I den i denne 
Anledning af Rentekammeret afgivne Erklæring blev det 
udhævet, at de Paagjældende i sin Tid havde kjøbt deres 
Steder dyrt af Hensyn til de i samme hidtil drevne Værts- 
hushold, ligesom Værtshusene i Frederiksberg By næppe 
vilde foranledige Misbrug, da de egenlig kun vare til For- 
friskning for Kjøbenhavns spaserende Indvaanere, og ved en 
samme Åar afgiven kongelig Resolution meddeltes der der- 
efter samtlige 34 Ansøgere Bevilling til Værtshushold mod 
en ringe aarlig Afgift®^). 

I Slutningen af 1776 fuldførtes Anlæget af den nu- 
værende Roskilde Landevei, der fra Vesterbro gaar, midt 
imellem Søndermarken og Frederiksberg Have og lige forbi 
Indkjørselsporten til Slottet, til Damhuset og derfra i en lige 
Linie til Roskilde, og dermed ophørte Brugen af den tidligere 
Landevei forbi Bakkehuset og gjennem Valby til Damhuset. 
Man havde vel ogsaa hidtil kunnet komme til Damhuset ad 
Gamle Kongevei og dens Fortsættelse gjennem Frederiksberg 
By, men paa Grund af denne Veis slette Tilstand var den 
vistnok ikke bleven benyttet, i alt Fald ikke af kjørende 
Reisende, og da Roskilde Landevei blev anlagt, blev det 
Stykke af Gamle Kongevei, der gik fra Frederiksberg By og 
ud ad Damhuset til, nedlagt og Arealet af samme givet i 
Erstatning til de Jorbrugere i Frederiksberg, som havde af- 
givet Grundstykker til Anlæget af Roskilde Landevei. 

Frederiksberg Allee gav i disse Aar Anledning til mange 
Forhandlinger i Regeringskollegierne. Baade Frederiksberg 
Allee og Veien til Falkonergaarden — nuværende Alleegade 
og Falkonerallee — betragtedes som Indkjørselsveie til Slot- 
tet ^^) og vare aflukkede, saa at de kun vare tilgængelige 
for Fodgængere, hvorinrød Kjøren og Riden i samme var 
forbeholdt de kongelige Herskaber, og der var navnlig en 
Port, hvor man fra Vesterbro komnier ind i Frederiksberg 
Allee, og ligeledes en Port udenfor Falkonergaarden. Da 



78 Frederiksberg AUee. 



Frederiksberg Hømarker i 1765 bleve solgte, fik de, der 
havde kjøbt Jorder, som stødte til disse Veje, „Kongeveis 
Nøgler^ til Portene, og en Bestemmelse om, at de skulde 
have Ret til Kjørsel herigjennem, blev optagen i deres Skjøder, 
men i 1770, i den Struenseeske Tid, fratog man dem med 
den Hensynsløshed, der karakteriserede saa mange af den 
Tids Foranstaltninger, denne Ret og forbød dem den om- 
talte Kjørsel. Allerede Aaret efter blev det oplyst, at de 
Jordbrugere i Frederiksberg, der skulde levere Hø til de 
kongelige Stalde i Kjøbenhavn, ikke kunde præstere denne 
Afgift, da Gamle Kongevei var i en saa slet Stand, at den 
var upassabel og Frederiksberg AUee var blevet dem forbudt, 
og de fik derfor Tilladelse til i Løbet af 14 Dage at maatte 
passere Alleen. I 1772 efter Struensees Fald fremkom 5 
Jordbrugere med en Klage over den Uret, der var udvist 
imod dem, og fordrede en Erstatning af 10,000 Rdl., idet 
de paaberaabte sig, at de paa Grund af det skete Forbud 
mod at kjøre gjennem Alleen ikke kunde drive deres Jorder 
med Fordel, da de ikke kunde faa den fornødne Gjødning 
tilført fra Kjøbenhavn. Efter at Kammeradvokatens Erklæ- 
ring var indhentet og efter vidtløftige Forhandlinger blev 
Resultatet tilsidst, at Jordbrugerne lode sig nøie med en 
Erstatning af omtrent 2000 RdP^). I 1779 begyndte der 
mellem Autoriteterne nye Forhandlinger om Frederiksberg 
AUee. Der klagedes over, at Jordbrugerne spildte Gjødning 
i samme og at de ikke lukkede AUeeportene, saa at AUeen 
tjener ei alene tU almindelig Passage for Ridende og Kjø- 
rende, men Fæhjorde drives endog derigjennem. Det fore- 
sloges derfor, at der ved Indkjørslen fra Vesterbro skulde 
opføres en Hytte for en Opsynsmand, og enten skulde al 
Kjøren og Riden forbeholdes „de KongeUge og andre Her- 
skaber", eller ogsaa skulde der erlægges Bompenge, som det 
sker ved de almindeUge Landeveie. Dette sidste bifaldtes 
ved en kongelig Resolution af Marts samme Aar, men da 



Frederiksberg AUee. 79 



der ved Auktionen over Bortforpagtningen af Bompengene 
kun blev budet 83 Rdl. i aarlig Afgift, blev det ved en ny 
kongelig Resolution bestemt, at Alleen skulde forbeholdes til 
fri Passage med Vogne og Heste for de kongelige Herskaber 
og andre Vedkommende, som dertil havde erholdt Til- 
ladelse^*). 



\ 



FREDERIKSBERG I FREDERIK DEN SJETTES TID. 



lYled 1784, da Kronprins Frederik overtog Statsstyrei- 
sen paa sin sindssyge Faders Vegne, begynder et nyt Afsnit 
af Frederiksbergs Historie, Frederik den Sjettes Tid, der — 
hvis man vil medregne de 12 Aar, hans Enkedronning over- 
levede ham og om Sommeren residerede paa Frederiksberg 
Slot ligesom i hans Dage — strakte sig lige til 1852, og 
altsaa omfatter et Tidsrum af 68 Aar, i hvilke der hvert 
Aar, i Almindelighed fra Jmii til October, blev holdt Hof 
paa Frederiksberg. 

Allerede en Maanedstid efter Regeringsforandringen i 
April 1784 toge Kongen, Kronprinsen og Arveprinsen Op- 
hold paa Frederiksberg og kun Enkedronning Juliane Marie 
vedblev til sin Død i 1796 at bo om Sommeren paa Hoffets 
tidligere Residens Fredensborg. Forholdene ved Hoffet 
vare dengang af en eiendommelig Art. Uagtet sin store 
Ungdom regerede Kronprinsen fuldstændigt som Enehersker 
og afgjorde med Bistand af sine Ministre, navnlig af Bern- 
storff, alt i det store som i det smaa, medens Christian 
den Syvende vedblev at' repræsentere Kongemagten og 
ikke blot underskrev alle i Kongens Navn udfærdigede Re- 
solutioner, men i det Hele optraadte officielt som Konge, 
saa at han endog gav Audiens til de udenlandske Gesandter. 
Man har en Skildring af Hoffet paa denne Tid i en Række 
først for faa Aar siden oflfenliggjorte Rapporter, som en 



84 Frederik den Sjette som Kronprins. 

svensk Gesandt *d'AlbedyhlI sendte til sin Regering **). Han 
skriver saaledes i Januar 1785 om den Audiens, han som 
nyankommen Gesandt havde hos Christian den Syvende og 
derefter hos Kronprinsen: „Hans kungl. danska maj:t har 
„hogeligen forundrat mig, genom den oforvåntade allvarsam- 
„het, och om jag tdr saga anståndighet, hans maj:t vid 
„detta tillfållet iakttog. Deremot har jag hos hogbemålte 
9 herre bemårkt en sårdeles apati, hvilken jemvål i sådan 
„mån på mig verkat, att jag deraf blifvit alldeles dekonte- 
»nancerad. Derjemte ådagalade hans maj:t mycken embar- 
„ras vid de få ordens frambringande, som tjente till svar 
„å mitt tal. Skal jag efter denna forstå erfarenhet fatta 
„något omd5me, så blir det tillstyrkande for den allmånt 
yvedertagna meningen, nåmligen att råddhågan lårer vara 
„hufvuddraget, likasom hufvudfelet uti hans danska majits 
»karakter og lynne, hvarvid jemvål en nog hog grad af 
„sjålens matthet lårer ligga till grund.** 

„Hans kungl. hoghet kronprinsen hade, om jag det får 
„saga, en mycket utomordentligare åtbord. På hans ansigte 
„visade sig en slags tankspriddhet, som kunde komma at 
„tro, att allsintet tånktes. Hans åthåfvor voro likaledes 
„ganska ovanliga, forrådande jemvål ganska mycken timi- 
„ditél Likvål visade hans kungl. hoghet någon uppmårk- 
„samhet, och något berom, som uti mitt tal forekom, syntes 
„åtminstone ej undfalla hans 5ra.** 

„Hans svar torde vål ej varit lårdt utan till, men det 
„var så mycket mera osammanhångende, och den korta 
„konversation, som derefter foljde, ådagalade mera en nådig 
„afsigt, ån en sårdeles gåfva att densamma utfora. Så 
„forekom mig en prins, som verkligen redan våckt mycken 
„uppmårksamhet, och å hvilken densamma alltvidare synes 
„fåstad.** 

I Theatret viste Christian den Syvende sig i Alminde- 
lighed et Par Gange om Ugen, men disse Besøg vare til 



Frederik den Sjette som Kronprins. 85 

stort Besvær for de andre kongelige Personer og for Kon- 
gens øvrige Omgivelser. De maatte nemlig ideligen have 
Opmærksomheden henvendt paa ham for at hindre eller for 
Publikum dække hans Åandssvaghed og pludseligt frem- 
brydende forunderlige Indfald. Det hændte undertiden, at 
han midt under Forestillingen blev bange eller, for at more 
sig ved at sætte sine Omgivelser i Bevægelse, lod som han 
blev bange for en indtrædende Skuespiller og foer da op af 
Stolen for at løbe ud af Logen; en Aften, da en Stump af 
en Figurants Klinge, som sprang, fløi op i Logen og tilføiede 
ham en lille Rift i Ansigtet, gav han sig til høit at skrige, 
satte sig i Hovedet at det var skeet for at ombringe ham 
og var kun med megen Møie til at berolige efter Skrækken, 
som var saa stor, at han, naar der efter den Tid i Stykker, 
som han dog endelig vilde se, forekom Fægtninger, strax 
ytrede en saa heftig Ængstelse, at der maatte anvendes 
mange Overtalelser for at faa ham til at blive siddende. 
Det var ikke altid det lykkedes at afholde ham fra at gjøre 
en for hans Nærmeste meget ubehagelig Opsigt, thi uden 
at tale om, at det jevnligen faldt ham ind at gjøre Grimas- 
ser og imellem Acterne eller endog under en vigtig Scene 
at løbe frem og tilbage i Logen og hoppe op paa det lave 
Skillerum mellem den og Cavaleerlogen, gav han af og til 
sin Tilfredshed eller Misfomøielse med Skuespillerne til- 
kjende paa en meget bemærkelig og egen Maade®*^). 

Kronprinsen havde ingen Interesse for Theatret, deri- 
mod var han — uagtet den ovennævnte svenske Gesandt 
omtaler ham som havende „en sårdeles eloignement for 
konet** — en ivrig Danser ^'), og ved Hoffesterne, ved hvilke 
Kronprinsen og hans i den Struenseeske Tid fødte Søster 
Prinsesse Louise Augusta vare Hovedpersonerne, spillede 
Dansen en stor Rolle, og der gaves saaledes i Sommeren I 

1785 ugenlige Baller paa Frederiksberg Slot^®), undertiden | 

i det store Glashus i Haven. Christian den Syvende selv 



86 Frederik den Sjette som Kronprins. 

tog Del i Dansen og gjorde sig endnu i senere Aar be- 
mærket ved den Gratie, hvormed han skjønt sindssvag 
kunde optræde i Menuet ®®). 

Regeringsforandringen i 1784 var bleven modtaget med 
Glæde af hele Nationen, der omfattede Kronprinsen med 
stor Kjærlighed, og Begeistringen for ham gav sig Luft ved 
mange Leiligheder, saaledes navnlig i 1788. Under den da 
mellem Sverig og Rusland udbrudte Krig havde Danmark 
i Henhold til tidligere AUiancetractater med Rusland op- 
stillet et Auxiliaircorps paa 12,000 Mand i Norge under 
Kommando af Prins Carl af Hessen, og Kronprins Frederik, 
der allerede dengang nærede den Interesse for det Militaire, 
som han bevarede gjennem hele sit Liv, tog over til Hæren 
for som Tilskuer at følge dens Operationer. I Slutningen 
af September rykkede man ind i Sverig og ved Qvistrum 
Bro blev et svensk Corps paa 800 Mand omgaaet og taget 
tilfange, ved hvilken Leilighed de Svenske havde 17 Døde 
og 50 Saarede og de Danske 6 Døde og 15 Saarede. Andre 
Aflfairer forefaldt der ikke, allerede imder 9de October samme 
Aar blev der sluttet en Vaabenstilstand og kort efter blev 
den daiiske Hær trukken tilbage til Norge ^^®). Da Kron- 
prinsen i Begyndelsen af December vendte hjem til Kjøben- 
havn, bleve Hestene spændte fra hans Vogn og han trukken 
gjennem Gaderne, Kjøbenhavn var illumineret i 3 Aftener 
og Jublen overordenlig *®^), ja selv P. A. Heiberg blev saa 
greben af den. almindelige Begeistring, at han endnu 2 Aar 
efter skriver i et Digt tU Kronprinsen: 

^Prinds! da Du kom fra vunden Slag, 
,Da ligned Folkets Fryd en Torden, 
„Men Glæden, som Du seer idag, 
„Den spredes over hele Norden* "'). 

I 1786 blev Prinsesse Louise Augusta gift med Prins, 
senere Hertug Frederik Christian af Augustenborg, men da 



Kronprinsens GiftermaaL 87 

han var dansk Statsminister og Patron for Kjøbenhavns 
Universitet, opholdt de sig i de første 20 Aar af deres 
Ægteskab stadigen ved det danske Hof og flyttede først i 
1806 til Augustenborg. I Juli 1790 blev Kronprins Frederik 
forlovet og faa Uger efter gift med sin Gousine, den ved 
sin sjeldne Ynde udmærkede Prinsesse Marie Sophie Frede- 
rikke af Hessen. Formælingen foregik i hendes Hjem paa 
Gottorp Slot i Slesvig, men blev feiret ved Dlumination i 
Kjøbenhavn og paa Frederiksberg, hvor Christian den Sy- 
vende opholdt sig og hvor der om Aftenen blev afbrændt 
et Fyrværkeri i Haven^ ligesom Frederiksberg By var illu- 
mineret. I September forlode de Nyformælede Slesvig og 
den 13de om Aftenen kom de til Frederiksberg Slot, det 
Sted, hvor de senere i henved to Menneskealdere opholdt 
sig hver Sommer. Dagen derefter toge de Kongelige Her- 
skaber fra Frederiksberg gjennem Falkoneeralleen til Blaa- 
gaard, hvorfra Indtoget til Kjøbenhavn fandt Sted. Udenfor 
Falkoneergaarden paraderede Falkoneermesteren og alle 
Falkonererne i deres Uniformer med de Kongelige Falke paa 
Hænderne og skraas overfor stode Bønderpiger fra Valby 
og Frederiksberg By i deres skjønneste Pynt og med Blom- 
sterkurve, hvoraf de under Afsyngelse af en Festsang strøede 
Blomster, idet Herskaberne passerede forbi ^^^). 

De første Aar efter Kronprinsens Giftermaal vare rige 
paa store Begivenheder og Omvæltninger i Udlandet. Lud- 
vig den Sextendes mislykkede Flugt i Sommeren 1791, 
Gustav den Tredies Mord paa Maskeraden i Stockholm i 
Marts 1792, Krigen mellem Frankrig og de Allierede, Ludvig 
den Sextendes og Marie Antoinettes Henrettelse i 1793 og 
Rædselsregeringen indtil Robespierres Fald i Juli 1794. Det 
lykkedes imidlertid den danske Regering at holde den dansk- 
norske Stat upaavirket af alle disse Begivenheder og at be- 
vare dens Neutralitet, saa at baade den danske og norske 
Handel var i en blomstrende Forfatning og Velstanden i 



88 Den franske Revolutions Tid. 

berøe Riger i stadig Tiltagende, som i det Hele ikke blot 
de her omtalte Aar, men hele Frederik den Sjettes første 
Regeringstid, især indtil Bernstorffs Død i 1797, fra alle 
Sider skildres som en sjelden lykkelig Tid for Danmark. 
Begeistringen for Kronprinsen vedblev usvækket, og det er 
betegnende, at da han i 1792 midt under den franske Re- 
volution og fjorten Dage før Ludvig den Sextende blev 
afsat og fængslet; lagde Grundstenen til Frihedsstøtten uden- 
for Vesterport til Minde om Stavnsbaandets Løsning, blev 
der paa Hjemveien kastet Blomster for ham, hvor han drog 
forbi ^°*). 

Ved Siden af de loyale Følelser, der saaledes ved 
mange Leiligheder bleve lagte for Dagen, maatte dog ogsaa 
den Gjæring i Sindene, som den franske Revolution havde 
frembragt, vise sig selv i et Land som Danmark, der laa 
saalangt fra Begivenhedernes Skueplads, og der faldt i Da- 
tidens Klubber og de der sungne Viser, mange Ytringer, 
som hvor lidet farlig og mest theoretiserende hele Bevægelsen 
var, dog med de blodige Scener i Frankrig som Baggrund 
maatte forfærde de Mange, der vare opdragne i den kras- 
seste Absolutisme og hang ved denne. Vil man give 
Bidrag til et Billede af Hoffet, som det var paa den Tid, 
maa man under den forunderlige Mangel paa Memoirer, i 
alt Fald paa offenligt tilgængelige Memoirer, hvoraf den 
danske Hofhistorie fra de sidste Hundrede Aar lider, med- 
tage flere Smaatræk, der i sig selv ere meget ubetydelige, 
men som charakterisere den daværende Stemning. 

Det vakte saaledes Forargelse hos mange af de For- 
nemme, at Thaarup i det af ham til det Kongelige Theaters 
Festforestilling i Anledning af Kronprinsens Formæling 
skrevne Syngestykke „Høstgildet* havde lovprist Kongen og 
Kronprinsen for den givne Bondefrihed, og derved fremkaldt 
stærk Applaus hos Tilskuerne, og da Thaarup et Par Aar 
efter havde indleveret et nyt Stykke „Peters Bryllup**, der 



t^Tr •»-I 



THE NEW YCTK 

[PUBLIC LIBKARY 



ASTOft. LENOX 
TILDEN FOUNDATIONa 



Den franske Revolutions Tid. 91 

var en Fortsættelse deraf, gjorde Arveprins Frederik den 
daværende Theaterchef opmærksom paa, at det Bifald, som 
ved „Høstgildet" var fremkaldt hos Undersaatterne for 
Hans Majestæt Kongen, deres Arveherre, egenlig var en 
Formastelse imod Enevoldsregenten^®*^). At man med saa- 
danne Anskuelser maatte mene at spore Oprør overalt, er 
en Selvfølge og det er derfor intet Under, at de to saameget 
omtalte Optrin i 1793, Posthusfeiden og Opløbene i Anled- 
ning af den Brabrandske Sag vakte stor Opsigt og' bleve 
betragtede som betydningsfulde Begivenheder, medens de 
sete med Nutidens Øine ikke vare andet end Gadespektakler 
af en lignende Natur som flere af de Optøier, man har op- 
levet i vore Dage. 

Der fandt ogsaa paa den Tid imellem Haandværks- 
svendene flere Bevægelser Sted af den Slags, som man nu 
vilde kalde „Striker", og fra en saadan Bevægelse har 
Werlauff i de af ham efterladte Erindringer fra hans Ung- 
dom meddelt en Begivenhed, der aldrig blev opklaret, men 
som baade viser Stemningen ved Hoffet og tillige er et 
Vidnesbyrd om, hvor ringe Communication der dengang var 
imellem Frederiksberg og Kjøbenhavn. Der kom en Efter- 
middag en Karet kjørende til Frederiksberg Slot, hvor Her- 
skabet dengang residerede; en Person steg ud, som ønskede 
strax at faa Kronprinsen i Tale, da han havde Ting af 
yderste Vigtighed at meddele ham. Han berettede da, at 
han kom fra Kjøbenhavn, hvor et Oprør var udbrudt, at 
Tøihuset var taget eller nærved at blive taget. Kronprinsen 
fandt ikke denne Beretning usandsynlig og man begyndte 
at indpakke Kostbarheder, lod Vogne gjøre istand og tænkte 
paa at begive sig til Kronborg; imidlertid havde man glemt 
at forsikre sig den omtalte Person, og da en Rideknægt, 
som strax sendtes afsted, naaede Vognen paa Vesterbro, var 
Kareten tom, saa at Vedkommende maatte have fundet 
Leilighed til uden Kudskens Vidende at forlade Vognen. 



92 Den franske Revolutions Tid. 

Der afsendtes nu tillige et paalideligt Bud til Kjøbenhavn, 
men dette kom tilbage med den Beretning, at Hovedstaden 
var fuldkommen rolig. Det Hele var altsaa en Mystification, 
hvortil man ikke har let at indse Grunden^®®). 

I Virkeligheden var der kun meget Faa, der tænkte 
paa at gjøre Revolution i Danmark, og det er vistnok et 
enestaaende Exempel, naar den landflygtige Malthe Conrad 
Bruun i 1799, da Republiken i Frankrig allerede var paa 
Heldingen, skriver til en Ven i Kjøbenhavn, der gik under 
Navnet „den lille Marat,* at med 100 Mand lod en Revo- 
lution i Danmark sig gjøre, naar man kunde i Staden for- 
mere et Complot, og naar der var Misnøie. „Men med 
„2000 Mand gjøres Revolutionen, naar man blot kan ud- 
„finde nogen Maade at landstige hurtigt, ubemærket og 
„nærved Staden. Man bør nemlig overrumple Frederiksberg 
„og Familien om Natten og ved Portaabningen angribe 
„Staden" osv. 

„Jeg har vel vogtet mig for at gjøre slige Planer for 
„den franske Legation her, den er mistænkt for at være solgt 
„til Rusland, og Frankrig er overhovedet nu for Øieblikket 
„i Maskepie med vor Regering. Den hollandske Chargé 
„d'affaires har billiget min Plan og det skulde i Holland 
„ikke være umuligt at finde Folk, som pr. Speculation del- 
„toge i Omkostningerne** ^^^). 

I Modsætning til disse revolutionaire Fantasier har man 
nogle faa Aar derefter fra en bekjendt Forfatter en Udtalelse, 
der er et Udtryk for den Hengivenhed og Ærbødighed over- 
for Kongehuset, der dengang var fremherskende. Den findes 
i en Beskrivelse af Slottene i Danmark og lyder saaledes: 

„Fredensborg Slot var maaske stedse blevet vore Re- 
„genters Bolig de syv Maaneder om Aaret, dersom ikke 
„Fadersindet havde mere raadet til det nærliggende Frede- 
„riksberg. Dette Fadersind har ophævet de næsten uover- 
„ stigelige Skranker, der i fremfame Tider hindrede Adgangen 



Christian den Syvende og den øvrige Kongefamilie. 93 

„til den Bestyrende og lagde Borgerens Anliggender i Stats- 
„tjenernes Hænder alene. Men skulde saadan Adgang kunne 
„virkelig kaldes let, saa maatte den ogsaa kunne faaes uden 
„fem, sex Rigsdalers Bekostning, da man ikke med ringere 
„kan komme de fem Mils Vei fra Kjøbenhavn til Fredens- 
„borg og tilbage igjen. Heller nægtede sig vort Kongehus 
„de Sommerens Nydelser paa det saameget skjønnere Fre- 
„densborg og for at lette Børnenes Adgang til Faderen 
„nøledes med det tarveligere Frederiksberg. Det være vel- 
;, signet ogsaa for dette!** ^®®) 

De Kongelige Herskaber, der i det sidste Tiaar af det 
forrige Aarhundrede boede om Sommeren paa Frederiksberg 
Slot, vare Christian den Syvende, Kronprinsen med Gemal- 
inde og Hertugen og Hertuginden af Augustenborg. Arve- 
prins Frederik, der i 1794 var bleven Enkemand, boede 
derimod med sine Børn om Sommeren paa Sorgenfri. Om 
Vinteren var Amalienborg efter Christiansborg Slots Brand 
i 1794 Kongefamiliens Residens. 

Ogsaa i de første Aar af det nye Aarhundrede vedblev 
Frederiksberg at være Sommerresidens, men efterat der paa 
Grund af Krigsurolighederne i Tydskland var opstillet en 
dansk Hær i Holsten, var Kronprinsen med Famihe som 
oftest om Sommeren i Slesvig eller Holsten og fra Som- 
meren 1805 toge de stadigt Ophold i Kiel. Aaret efter 
flyttede Hertugen af Augustenborg med Familie til Als og 
af de Kongelige Herskaber var saaledes Christian den Sy- 
vende ene tilhage paa Frederiksberg Slot. 

Kongens Tilstand var i disse hans sidste Leveaar den 
samme, som den havde været i de mere end tredive Aar, 
der vare forløbne siden Struensees Tid. Han vedblev at 
være sindssvag og uskikket til enhver Regeringshandling, 
men han underskrev alle Kongelige Expeditioner, modtog 
Deputationer osv., saaledes endnu i 1806 en Deputation af 
Holmens Haandværksfolk^^^). Han bivaanede af og til 



94 Christian den Syvende og den øvrige Kongefamilie. 

Gudstjenesten i Hovedstadens Kirker "°) og viste sig ofte i 
Theatret og ved andre offentlige Forlystelser, saaledes over- 
værede han i 1806 de første Ballonopstigninger, der fandt 
Sted i Kjøbenhavn og som vakte en umaadelig Opsigt. Om 
Kongens Udseende paa den heromhandlede Tid har man en 
Beretning af Werlauflf fra Sommeren 1807:^") 

^Hoffet kom gaaende i Frederiksberghave fra Schweizer- 
^ huset, hvor der efter MiddagstaflFelet som sædvanlig var 
„drukket Kaffe. Kongen gik foran sin Familie og det øvrige 
9 Hofpersonale, temmelig ene, og saa, som det forekom mig, 
;,mere forvildet og forstyrret ud, end han ellers pleiede, 
„hvorfor ogsaa de mange tilstedeværende af Havens Besøgere 
„trak sig tilbage; naar man hilste, nikkede han dog venligt, 
„men med et underligt og forstyrret Smil." 

Kronprins Frederik, der dengang, skjøndt han i over 
20 Aar havde styret Staten, kun var i en Alder af mellem 
tredive og fyrretyve Aar, vedblev under den patriotiske 
Stemning, der især viste sig efter Slaget den 2den April 
1801 at nyde den samme Popularitet som tidligere, og i 
Datidens Aviser omtales han som „vor elskte Kronprins*', 
medens Christian d^n Syvende faar Prædikatet „vor gode 
Konge". Kronprinsen og hans Gemalinde havde i deres 
Ægteskab været hjemsøgte af store Sorger, idet de af 7 
Børn havde mistet de 6 — deraf 2 Sønner — som ganske 
smaa og kun beholdt Prinsesse Caroline, der var født i 
1793, tilbage. Deres anden Datter Prinsesse Wilhelmine, 
der endnu lever, blev først født i 1808 under Opholdet i 
Kiel. Derimod var der i Arveprins Frederiks 4 Børn op- 
voxet en ny Slægt af Kongefamilien, og de 3 ældste af dem, 
Prins Christian, senere Kong Christian den Ottende, Prin- 
sesse Juliane, senere gift med Prinsen af Hessen Philipsthal, 
og Prinsesse Charlotte, vor nuværende Dronnings Moder, 
bleve i Mai 1803 paa samme Dag confirmerede i Kirken i 
Frederiksberg Slot ^ ^*). 



Omdannelse af Søndermarken. 95 

Saavel Frederiksberg Have som Søndermarken vare i 
det Tidsrum, der her er omhandlet, undergaaede en fuld- 
stændig Forvandling, idet begge Haver fra at være Anlæg 
i gammel fransk Stil vare blevne omdannede til Anlæg i 
den dengang nye engelske Stil. Man har fra 1780 af en 
gartnerisk Autoritet en Udtalelse, der antyder de Foran- 
dringer der burde gjøres. Den findes i et større Værk 
„Theorie der Gartnerkunst **, der er forfattet af Hirschfeld, 
Kongelig Dansk Justitsraad og Professor ved Kiels Univer- 
sitet, og lyder saaledes: 

„Frederiksberg Have blev anlagt paa en Tid, da Sym- 
„metri endnu beherskede alle Haver i Europa. Dog bliver 
„Symmetrien, som her foreskriver Anlæggene, noget formil- 
„det ved de høie Træer, der reise sig i Hækkernes Mellem- 
„rum. De bestaa af Graner og nogle meget gamle og 
„frodige vilde Kastanietræer, der danne skyggefulde Alleer, 
„hvilke hist og her omgives af smaa Græspletter. Haven 
„bestaar af en Slette af lutter Lindealleer, af Hækker, 
;,Damme og runde Grønninger, alt underkastet Regelmæssig- 
„hedens strenge Befalinger. Skulde denne Have, der for- 
„medelst sin lave Beliggenhed kun kan forskaffe faa oplivende 
„Udsigter, ikke kunne vente sig forvandlet af en renere 
„Smag, saa kunde dog det store, paa den søndre Side af 
„Slottet beliggende Stykke Land med ringe Bekostning 
„modtage fortræflFelige Anlæg. Dette Stykke har omtrent 
„en halv Mil i Omkreds. Det ligger høit uden dog at gaa 
^steilt nedad. Jordbunden er meget frugtbar, det vise de 
„derværende Plantninger af Linde og andre Træer samt det 
„der voxende frodige Græs. Man har her de fortræffeligste 
„Udsigter over de omliggende Landskaber, over Amager, 
„Østersøen og de der seilende Skibe osv/ 

Faa Aar efter denne Udtalelse var det, at Frederiks- 
berg Slot blev taget til stadig Sommerresidens for Hoffet 
og omtrent samtidigt maa Omdannelsen af Søndermarken 



96 Omdannelse af Søndermarken. 

Tære begyndt. Allerede i Februar 1785 omtales i en 
EoDgel^ Resolution den af Slotsforvalteren Generalinspecteur 
Schmidt Toreslaaede Indretning af Søndermarken til engelsk 
Haveanlæg med Lystbygninger og Aaret derefter blev paa 
Schmidts Anbefaling hans Svoger Marcus Friderich Vo^, 
som, for største Delen paa Schmidts Bekostnii^, havde reist 



Det norske Hus i Søndermarken. 

udenlands og lagt sig efter Havedyrkningen, beskikket til 
Slotsforvalter c^ til tillige at forestaa det nye Anlæg i 
Søndermarken"*). Der findes ikke i Arkiverne opbevaret 
nogen Plan til eller Opt^nelse om dette Anlæg^saalidt som 
om den senere Omdannelse af Frederiksberg Have, men i 
Sommeren 1787 synes Anlæget i Søndermarken at have 
været færdigt efter hvad der fremgaar af følgende Ud- 
talelse i et af den Tids Blade:"') 



Omdannelse af Søndermarken. "' 

„Er^ellænderne tvii^e ikke i sine Haver Naturen til at 



Det kinesiske Lystbus i Søndermarken. 



, rette sig efter Konstens c^ Uforstandighedens Gøgleværk: 
,den Eonst, de anvende, er ikke for at udsmykke Naturen, 



98 Omdannelse af Søndermarken. 



„men blot paa det den kan vise sig for Øiet i sin fulde 
„Majestæt. Deres Haver indeslutte hele Enge, store Skov- 
„ stykker, Bakker og Høie, under hvis Fod en surrende Bæk 
„slynger sig. Alleerne ere ikke beklippede af Gartnersaxen, 
„i krumme og bugtede Gange sno de sig gjennem den 
„tætte Skov, Mure og andre Indhegninger skjules omhygge- 
„lig for Øiet, thi hvad er behageligere paa en Spadseregang 
„end en fri Udsigt og hvad er sørgeligere, end naar der 
„immer fremstiller sig en Grundmur for Synet og minder 
„os om, at vi ere fængslede inden en omgjærdet Jordplet, 
„Engellændeme anlægge sine Haver paa Steder, hvor Øiet 
„kan frit sværme ud over fortryllende Beliggenheder, og paa 
„de Kanter, hvor Synet vises de herligste Optrin, henstille 
„de Hvilesteder, Eremit-Boliger, Templer, Broer og andet, 
„som opvækker Høitidelighed og sysselsætter Siælen i Stilhed. 
„Vores Stad ligger ikke nær ved skovede Egne, hvo, 
„som ei har Leilighed til at age, maa vandre møisomme- 
„ligen ad de hede støvede Stier, inden han naaer did, hvor 
„Naturen viser sine yndige Afvexlinger. Kjærkomment maa 
„det være os, naar vi blive var, at der opstaar en Land- 
„strimmel, ikke fjern fra vore Volde, hvor Smag og Skjøn- 
„hed, understøttet af den veldædige Kongehaand, fremlokker 
„Naturens Yndigheder, hvor vi stundom omringede af de 
„stille landlige Glæder, kunne forgjætte Byens kjedsonmie- 
„lige Tummel. Søndermarken er denne Uskyldighedens 
„Fristad. Her har Konsten og Naturen rakt hinanden 
„Haanden og f remledet Skjønheder, hvorover Øiet smilende 
„studser. Søndermarken er ved sin rumme Udstrækning, 
sine Skovbuske, sine nydelige Smaahøie, ligesom dannet 
til at vise yndige Afvexlinger. Den Kant af Haven, som 
„bøier ud til Valby, var særdeles skikket til at imodtage, 
„nogle ukonstlede Prydelser. Her kneise de tippede Høie, 
„herfra skuer Synet ud over frugtbare Sletter og Lands- 
, byernes stille Vaaninger. Paa Høiens skjønse Sider skjer- 



Omdannelse af Søndermarken. 99 

^per Bonden sin Le, Græsset svinder for hans Hug og de 
„vellugtende Høbunker fremstaa for vort Øie. En lille 
„Bæk slynger sig igjennem Dalen og med Fryd hviler Øiet 
„over en lille Holm, som rager frem blandt dens tungede 
„Bugter. Paa Høiens Rygning fremtrænger sig intet til 
„Prunk, intet, som kan drage Øiet fra de henrykkende Ud- 
„ sigter; dens skakke Kanter ere indringede af nysselige 
„Blomster og blot to Lysthuse ere henstillede paa de Syns- 
„ kanter, for hvilke de bovnende Marker og blomstrende 
„Enge udbrede sine Herligheder. Det fremmerste Lysthus 
„er simpel uden ringeste Udpyntning. Det staar ved 
„Høiens Skakning, som forestiller os en brat Nedgang, der 
„gjerdes med et lille Rekværk, ikke af Silkesnore eller 
„forgyldte Kieder, nei enfoldigen er det sammenbundet med 
„afskaarne Staver; den, som ynder Naturen, endser ikke 
„Pomp. Vi vanke længer frem og det chinesiske Lysthus 
„hæver sig i sin nette Prydelse. Nye Udsigter, nye For- 
„tryllelser, et derinde med megen Smag anbragt Speil til- 
„ bagekaster hele Egnens Skjønheder. Vi ville stige ned ad 
„Brinken og vanke gjennem de yndige konstløse Gange til 
„Eremittens stille Bolig, et Par Smaabroer føre os over 
„Bækken og nu fremstiller sig Opgangen til Eremittens ro- 
^lige Høie** osv. osv. 

Ved den gjennemgribende Forandring, der saaledes var 
foretagen med Søndermarken og som havde tilfølge, at der 
kun blev beholdt to af de mange lange lige Alleer, der tid- 
ligere havde gjennemkrydset den, fik Søndermarken i alt' 
Væsenligt den Skikkelse, som den endnu efter hundrede 
Aars Forløb har. Som det af den ovenfor citerede Beskri- 
velse sees, var der efter Datidens Smag, især paa Steder, 
hvor der var smukke Udsigter, anbragt forskjellige mer 
eller mindre aparte Lysthuse. 

Der var saaledes det endnu existerende Norske Hus, 
det chinesiske Lysthus med sit store Conchylie Speil, sine 



739549 



100 Omdannelse af Søndermarken. 

brogede Billeder af Mandariner og Damer med Elumpfødder 
og Klokker paa Taget, som klang for Vinden, fremdeles 
Grotten med Krystaller og Malmstykker, et aabent Tempel, 
hvis Tag hvilede paa Søiler, og endelig Eremithytten, hvor 
en Figur af en Eremit henlaa paa en Løibænk; naar man 



(irotten i Søndennarken. 

traadte paa et Brædt udenfor Hytten, reiste Eremitten sig 
iveiret. 

1 den første Tid efterat Søndermarken var omdannet, 
stod den aaben for Publicum, men dette varede kun ganske 
kort, maaske kun en Sommer. Da Folk nemlig anrettede 
megen Skade, dels ved at afbrække Blomster og Grene og 
dels ved at borttage Conehylier fra det chinesiske Lysthus, 
blev den igjen lukket"*). 



Omdannelse af Frederiksberg Have. 101 

En halv Snes Aar efterat Søndermarken var bleven 
omdannet til et engelsk Anlæg, blev Frederiksberg Have 
ligeledes omdannet og her har vistnok Forandrii^en været 
endnu mere paafaldende. Ikke blot de stive Alleer bleve 
borttagne og Haven udvidet ved at et Stykke af brune 



Templet i SønderniarkeD. 

Dyrehave, der, hvor nu Apistemplet c^ Schweitzerhuset 
ligge, blev lagt til samme '"), men istedetfor de Vand- 
bassiner, der hidtil havde været i Midten af Haven udfor 
Slottet, blev der gravet de nuværende Kanaler og derved 
tilveiebragt noget af del, der giver Haven sin største Skjøn- 
hed. Som ovenfor nævnt er der heller ikke om Omdannel- 
sen af Frederiksbei^ Have opbevaret Planer eller Forteg- 
nelser, men den maa være foretagen i de allersidste Aar 



102 Omdannelse af Frederiksberg Have. 

af forrige Aarhundrede og først have været færdig i 1801. 
I 1799 blev det store Glashus midt i Haven nedbrudt ^^^) 
og i 1801 nævner Historikeren Engelstoft i en Optegnelse* 
at den nye Indretning; som Frederiksberg Have har faaet i 
Åarene 1799 og 1800, til Dato har kostet 38,000 Rigs- 
daler^^®). Det var ogsaa her Slotsforvalter Voigt der fore- 
stod de nye Anlæg, idet dog Overhofmarskal Hauch, der 
kort forinden var bleven Overhofmarskal, havde Overbesty- 
relsen deraf og tog en væsenlig Del deri^^^). 

Af Havens ældre Indretning bleve Terrasserne ved 
Slottet med tilhørende Trapper og Alleer bibeholdte og 
ligeledes det foran Slottet anbragte Vandfald, der endnu 
omtales i 1809. Paa det Stykke af brune Dyrehave, der 
blev indlemmet i Haven, opførtes Apistemplet, der altid er 
blevet kaldet saaledes efter Ægypternes hellige Tyr Apis, 
skjønt Sagkyndige paastaa, at den Afbildning, der findes 
i Frontonen, ikke er en Afbildning af Apis, men af den 
dionysiske Tyr, og at Templet derfor maa ansees for et 
græsk Bacchus Tempel. Fremdeles opførtes Schweitzerhuset, 
der i Frederik den Sjettes Tid benyttedes af de Kongelige 
Herskaber til Kaffe- eller Thepavillon og i hvis største Rum 
der endnu findes et hvælvet Loft i Form af en Paraply, 
der skal være malet af Maleren Abildgaard. Under Om- 
dannelsen af Haven var der Spørgsmaal om, hvorvidt Fasan- 
gaarden, hvor Fasaneriet i 1785 var nedlagt, burde bevares. 
Overhofmarskal Hauch ønskede af Skjønhedshensyn at faa 
den nedreven, men Cabinetssecretair Jessen, der havde 
faaet den overladt til Beboelse, satte igjennem, at den blev 
staaende og Hauch søgte da saavidt muligt at skjule den 
ved at omgive den med Træer og Buske ^^°). 

Frederiksberg havde efter Folketællingen i 1801 1172 
Indbyggere, af hvilke den langt overveiende Del boede i 
Frederiksberg By. Paa Markerne omkring Byen var der 
foruden de to ældre Steder, Grøndal og Bakkehuset, til- 



Frederiksberg i Begyndelsen af dette Aarhundrede. 103 

kommet enkelte Gaarde, navnlig Godthaab, Lykkesholm og 
Rolighed. 

Falkoneergaarden synes allerede tidlig at have været i 
en forfalden Tilstand. I en Indstilling fra 1707 hedder det, 
at Gaardens Brøstfældighed har Tid efter anden saaledes 
formeret sig, at hverken Folkene eller Falkene derudi mere 
kan være tør eller bjerge sig, og i 1749 lyde lignende 
Klager. I 1791 udtales, at Hoffet i de sidste Tider ikke 
har benyttet sig af Falkejagtens Fomøielser og saavel Falke- 
nes som Falkoneerbetjentenes Antal bliver derfor indskrænket. 
Den sidste Falkejagt skal være afholdt i 1803 til Ære for 
Hertug Wilhelm af Gloucester og i 1810 blev Falkoneriet, 
der tilsidst kun var blevet bibeholdt for at gjøre fremmede 
Hoffer, senest det portugisiske Hof, Presenter af Falke fra 
Island, nedlagt og Falkoneergaarden med tilhørende 5 Tønder 
Land bortforpagtet og senere i 1818 solgt til Capelmusicus 
Bruun, der sammesteds havde anlagt en Voxlysfabrik ^^^). 

Ladegaarden blev, som tidligere anført, i 1768 kjøbt af 
Kjøbenhavns Fattigvæsen og derefter blev „Sanct Hans 
Hospital og Claudi Rossets Stiftelse", der hidtil havde været 
i det saakaldte Pesthus ved Kallebodstrand — der, hvor 
nu Belvedere udfor Valdemarsgade ligger — overflyttet til 
Ladegaarden. I en Afdeling af Hospitalet var en Daare- 
kiste, om hvis slette Indretning i Slutningen af forrige Aar- 
hundrede og de Sindssyges Behandling Henrich Steffens i 
sin Levnetsbeskrivelse giver en gribende Skildring ^^^). 

Ved Kongelig Resolution af 28. Mai 1802 blev der ved 
Siden af Birkedommeren i Kjøbenhavns Birk ansat en sær- 
lig Politimester og M. J. L. Nielsen, der havde været Politi- 
mester i Vestindien, beskikket i dette Embede, i hvilket han 
forblev til sin Død i 1812, hvorefter Overauditeur Søren 
Wedege var constitueret i Embedet indtil 1819, da det blev 
inddraget samtidigt med at Birket blev delt i Nordre og 
Søndre Birk. De nævnte tvende Politimestre, der tillige 



104 Frederilsberp i Begjadelsen af dette Aarhundrede. 



vare Veifiskaler, havde Bopæl paa Frederiksbei^. Der blev 



Sehweitzerhuset i Frederiksberg Have. 
tillige i 1802 givet Politimesteren nogle Politibetjente til 



Frederiksberg i BegjDdelsen af dette Åarhundrede. 105 

Medhjælp og det blev specielt paal^ dem at have Opsyn 
med at hemme Betleriet i Frederiksberg Allee (^ i Nær- 
heden af Slotshaven. Endvidere blev det ved et Kongeligt 
Bescript af 1807 bestemt, at der skulde ansættes 3 Nat- 
vægtere i Frederiksbei^ By — hvor der hidtil kun havde 
været een Vasgter — og at Udgifterne hertil skulde udredes 



Apistemplet i Frederiksbei^ Have. 

ved Ligning paa Gaardene (^ Husene i Frederiksbet^ By, 
men saavidt vides blev Rescriptets Bestemmelser aldrig 
gjennemførte. 

Kjøbenhavns Birks Thingsted i Ballerup, under hvilket 
Frederiksberg i over 80 Aar havde hørt, blev ved Rescript 
af 24. Juni 1803 flyttet til Blaataarn i Kjøbenhavn, hvor 
Birket hidtil havde havt Arresthus sammen med Hofetaten 



106 Rahbek. 

Og Amager Land, og som ved denne Leilighed blev ombygget. 
Kort efter blev Onsdagen bestemt til Tingdag. 

Veiene til Frederiksberg vare ved Aarhundredets Be- 
gyndelse endnu kun lidt bebyggede og det var meget faa 
Familier udenfor Almuen, som boede der Vinter og Sommer. 
Werlauflf siger i sine Erindringer, at han kun mindes tre 
saadanne Familier, nemlig Rahbeks paa Bakkehuset og Gon- 
ferensraad Wormskjolds og Etatsraad Rothes i Frederiks- 
berg Allee. 

Rahbek havde allerede fra 1780 boet enkelte Sommere 
i Bakkehuset, men boede der fra 1787 stadig Vinter og 
Sommer lige til sin Død i 1830. Bakkehuset hører til de 
ældste Steder paa Frederiksberg og omtales allerede 1736. 
Det laa ved den gamle Lande vei til Valby og bestod af 
to Bygninger, af hvilke den ene, det saakaldte „lidet Bakke- 
hus**, i hvilket der var Værtshus, synes at være bleven 
nedbrudt i 1776, da nuværende Roskilde Landevei var 
bleven anlagt og Værtshuset derfor havde mistet sin Næring. 
Foruden disse Bakkehuse var der et „nyt" Bakkehus, der 
i Slutningen af forrige Aarhundrede blev beboet om Som- 
meren af Statsminister Christian Brandt ^^^), Broder til den 
henrettede Enevold Brandt, og som er det Sted, der endnu 
har Navn af Ny Bakkehus, og endvidere Bakkegaarden, der 
ligger nær derved, men ikke hører under Frederiksberg, 
men under Hvidovre Sogn. Geheimeraad Halls Sted Ny 
Bakkegaard er først senere bygget. 

Rahbek, der boede i det gamle Bakkehus, som nu hører 
til Idiotanstalten, var ved Aarhundredets Begyndelse 40 
Aar gammel og var dengang, navnlig som Udgiver af 
Maanedsskriftet „Minerva" og af Ugeskriftet „Tilskueren" paa 
Høidepunktet af sin literaire Betydning. Han havde i 1798 
ægtet den 23aarige Karen Margrethe Heger, den senere saa 
berømte „Kamma", med hvem han levede i 30 Aar i et 
barnløst, men lykkeligt Ægteskab, og deres gjæstfri Hjem 



Rahbek. 107 



i paa Bakkehuset blev et Samlingssted baade for Rahbeks 

jevnaldrende og for flere, der hørte til den yngre Slægt og 

! som senere bleve af de mest fremragende Mænd i Danmark, 

som Mynster og Oehlenschlåger. Blandt Rahbeks utallige 
Venner var ogsaa P. A. Heiberg, og den Aften i Februar 

i 1800, da Heiberg efter den ham overgaaede Landsforvis- 

ningsdom under Mængdens Ovation forlod Kjøbenhavn, kjørte 

I Rahbek og hans Hustru, der havde været inde i Byen for 

at sige Heiberg Farvel, med ham til Frederiksberg Slotskro, 
hvor de toge en hjertelig Afsked med ham, dog vistnok uden 
Tanke om at han aldrig skulde komme tilbage til Danmark. 

1 1802 kom Heibergs lOaarige Søn Johan Ludvig Heiberg 
i Huset hos Rahbeks, men han forblev der kun i henved 

2 Aar. 

Naar man forøvrigt nævner Rahbek som Beboer i 
Frederiksberg Sogn, maa det bemærkes, at han var Kjøben- 
havner med Liv og Sjæl og synes at have havt megen ringe 
Interesse for Frederiksberg. I hans Erindringer, som han 
har skrevet i sine sidste Leveaar og som, uagtet de kun 
gaa til hans fyrretyvende Aar, ere skrevne saa udtværede, 
at de fylde over totusinde Sider, omtaler han saa at sige 
aldrig Frederiksberg, ja neppe engang Bakkehuset, hvor han 
dog levede Størstedelen af sit Liv. 

Adam Oehlenschlåger var langt inderligere knyttet til 
Frederiksberg. Han var født 1779 i et Hus paa Vesterbro, 
der hvor nu Oehlenschlågersgade er, men da han var et 
Aar gammel, fik hans Fader Ansættelse som Fuldmægtig 
hos den daværende Slotsforvalter paa Frederiksberg Slot 
Generalinspecteur Schmidt. Dennes Eftermand Voigt, der i 
1786 blev Slotsforvalter, var saa optagen af sine Forret- 
ninger som Anlægsgartner, at han ganske overlod Bestyrelsen 
af Slotsforvalterembedet til Oehlenschlågers Fader, der saa- 
ledes havde fungeret som Slotsforvalter i mange Aar, inden 
han i 1815 blev beskikket til Voigts Eftermand. 



108 OehlenschUger. 

Oehlenschlågers Forældre havde Bolig paa Slottet, vist- 
nok i Stueetagen i den Sidetløi, der har Facade mod Ejø- 
benhavn og den stelle Bakke, og her opvosede Adam og 



Det kiDesiske Lysthus i Frederiksbeif Have. 



hans et Par Åar yngre Søster Sophie. Han gik i Skole 
først hos en Madam i Frederiksbei^ By og senere hos 
Degnen i Pilealleen, men i 1791 traf Digteren Edvard Storm 
ham i Frederiksberg Have og fik Interesse for ham og kort 



Oehlenschlager. 109 

efter blev Oehlenschll^er optaget i den af Storm styrede 
Eflerslægtsskole og blev samtidigt sat i Kost i Ejøbenhavn. 
Fire Aar derefter kom han tilbage til Frederiksbei^ og blev 
konfirmeret i Frederiksberg Kirke. Knap et Par Aar efter 
forsete han sig som Skuespiller ved det Kongelige Theater 
og det er fra hans Debutaften, at ban fortæller i sine Erin- 
drii^er, hvorledes hans Moder gik ude i Buegangen paa 
Frederiksbei^ Slot og græd og bad Ul Gud for ham, og at 



Oehlenschl agers Fødested. 



da Vægterens Kone, der misforstod hendes Følelser, sagde: 
„Græd ikke. Madam, han kan jo endnu omvende sig'. Han 
forblev kun ved Theatret til i December 1799, blev der- 
efter Student og begyndte at studere Jura. I 1800 mistede 
han sin Moder og kort efter bendes Død blev han forlovet 
med Kamma Rahbeks Søster Christiane, som han havde 
lært at kjende paa Bakkehuset. I 1802 var det at han 23 
Aar gammel begyndte den glimrende Digterbane, som blev 



110 Del engelske Overfald i 1807. 

fortsat i næsten halvhundrede Åar. I 1803 og 1804 boede han 
om Sommeren sammen med Steffens i et af de faa Huse, 
der dengang laa i Frederiksberg Ållee, og i 1805 tiltraadte 
Oehlenschlåger en Udenlandsreise og blev borte i fire Aar. 

Hans aandrige Søster Sophie var i 1802 bleven gift 
med Anders Sandøe Ørsted, der dengang var Assessor i 
Hof- og Stadsretten. De boede i Kjøbenhavn, men levede 
meget paa Frederiksberg og her var det i Efteraaret 1806 
og i Foraaret 1807 at Sophie Ørsted fortryllede Digteren 
Baggesen, der da var 43 Aar gammel, og sværmede halve 
Dage med ham i Søndermarken, medens han skrev de 
smukke Digte til og om „Lilia**, som han kaldte hende ^^*). 

Danmark var i de første Aar af dette Aarhundrede 
vedbleven at være holdt udenfor de store Krigsbegivenheder 
rundt omkring i Europa og var derfor ligesom i det sidste 
Tiaar af det forrige Aarhundrede gaaet frem i Handel og 
Velstand, men i Eftersommeren 1807 begyndte der med 
det engelske Overfald en Sorgens Tid for Danmark, der 
varede i mange Aar. I Begyndelsen af August viste den 
engelske Flaade sig i Sundet og faa Dage derefter blev der 
fra Englands Side til Kronprins Frederik, der opholdt sig 
ved Armeen i Holsten, stillet Forlangende om Flaadens 
Udlevering. Den Ilte samme Maaned ankom Kronprinsen 
uventet til Kjøbenhavn, hvor hans Ankomst under de truende 
Krigsudsigter vakte stor Begeistring, saa at Byen endog om 
Aftenen blev illumineret, men allerede den næste Dag er- 
farede man, at Kronprinsen var om Morgenen afreist med 
sin sindssyge Fader fra Frederiksberg Slot og var vendt til- 
bage til Holsten. Den 16de August begyndte Englænderne 
at gaa iland ved Vedbæk og Dagen derpaa vare de uden 
at møde nogen Modstand naaede til Kjøbenhavns Omegn, 
ogsaa til Frederiksberg, der saaledes — den eneste Gang i 
de henimod 200 Aar, der nu ere forløbne siden Slottet blev 
bygget — blev besat af Fjenden, og en af de engelske 



Det engelske Overfald i 1807. 111 



Generaler, Ludlow, hvis Linie strakte sig fra Falkoneergaarden 
til Kallebodstrand, tog Kvarter paa Slottet. I de paafølgende 
Qorten Dage rykkede Englænderne trods Beskydningen fra 
Voldene og de flere Udfald, der skete fra Kjøbenhavn, 
nærmere fra alle Sider og stode tilsidst i en Linie langs 
Søernes Yderkant fra Classens Have over Blegdammen og 
Ladegaarden til Kallebodstrand, medens fra dansk Side Byg- 
ninger og Hegn mellem Søerne og Stadsgraven vare raserede. 
Paa det occuperede Terrain havde Englænderne bygget 
ialt 13 Batterier, deraf de 6 mellem Frederiksberg og 
Kjøbenhavn, nemlig et ved gamle Pesthus ved Kallebo- 
strand, et i en Have ved Vesterbro, et foran Skydebanen, 
et i Svanholms Have ved Gamle Kongevei, et i Vodrofgaards 
Have og et foran Rolighed ved Ladegaards vei. Bag de 13 
Batterier fandtes 4 store Årtilleriparker, af hvilke en var 
opkjørt paa Frederiksberg Runddel. 

Englænderne holdt god Krigstugt og der fandt derfor 
paa Frederiksberg hverken Plyndring eller anden Voldsomhed 
Sted og føltes i det Hele ikke andre Lidelser ved Occupa- 
tionen end dem, som en Krig altid fører med sig. Derimod 
forefaldt der kort før Bombardementet et Optrin af en 
ganske eiendommelig Art. Den 29de August var der nemlig 
indgaaet en kort Vaabenstilstand, under hvilken Englænderne 
flyttede de Sindssyge og andre Lemmer fra Hospitalet paa 
Ladegaarden. De bleve i et Antal af omtrent 500 førte ud 
i Landet ad Frederiksborg til, men paa Veien vare de Sinds- 
syge en Dags Tid indespærrede i Frederiksberg Kirke og 
her forefaldt selvfølgelig mange uhyggelige Scener. En 
Pastor Kruse, der tidligere selv havde været Præst ved 
Hospitalet, men nu i lang Tid havde været indlagt der som 
Sindssyg, raabte strax ved sin Ankomst til Frederiksberg 
Kirke: „Jeg er Bisp og Hoved for det Hele.** Derpaa be- 
gyndte han at prædike og holdt ved dermed hele Natten. 
Ligeoverfor ham havde en afsindig forhenværende Capitain 



1 



112 Efter Bombardementet. 



stillet sig. Han faldt bestandig Prædikanten ind i Talen 
baade med Indvendinger og Spørgsmaal. Talens Æmne var 
Krigen med Englænderne. , Haver Taalmodighed, mine 
„Tilhørere/ sagde Kruse, „Taahnodighed overvinder alt. 
„Jeg haver været Præst og præket for Hans Majestæt og 
„haaber endnu at blive Præst igjen/ „Hvad hjælper det 
„mig/ raabte GapitaineU; „at jeg er Capitain for den hele 
„Flaade, naar Engelskmanden, den Hund, stjæler den,' og 
saaledes taledes og prædikedes her pro og contra den hele 
Nat ^"). 

Den 2. September om Aftenen begyndte Bombarde- 
mentet, der fortsattes i 3 Døgn, især om Natten. Af samt- 
lige 13 Batterier var Batteriet ved Rolighed det, der voldte 
den største Ødelæggelse, men ogsaa flere af de andre Batte- 
rier, saaledes Batteriet ved Gamle Pesthus, anrettede megen 
Skade. 

Efterat Kapitulationen var indgaaet og Kjøbenhavns 
Porte atter aabnede for Færslen, strømmede Folk ud i Om- 
egnen for at se de engelske Tropper, blandt hvilke især 
Bjérgskotterne i deres fantastiske Uniformer tiltrak sig Op- 
mærksomheden, og for tillige at betragte Englændernes 
Batterier og den Ødelæggelse, der var skeet. Vest for 
Kjøbenhavn vare fra Vesterport til Skydebanen alle Huse 
ødelagte og ligeledes adskillige Huse paa høire Side af 
Vesterbro mellem Skydebanen og Frederiksberg AUee, men 
længere ude og paa selve Frederiksberg var intet ødelagt "•). 
Th. Overskou giver i sine Erindringer fra hans Ungdom 
efterfølgende Skildring af de Indtryk, han — der førøvrigt i 
1807 kun var en 9-aarig Dreng — havde faaet paa en 
Tour udenfor Vesterport kort efter Kapitulationen. 

„Den første Søndag efter at Fæstningens Porte vare 
„blevne aabnede, gik mine Forældre ud med os for at se 
;,de engelske Tropper. En umaadelig Menneskemængde 
„trak, ligesom vi, igjennem Frederiksberg AUee, efter at 



Efter Bombardementet. 113 



„være gaaet udenom den af Sandsække opkastede Skandse 
„foran Jernporten. Med Undtagelse af to Tracteursteder — 
„nuværende AUeenberg og Sommerlyst, hvilket sidste ud 
;,mod Alleen blot havde et langt Plankeværk med en Række 
„Luger til at sænke, for at give Udsigt fra de usle Lyst- 
„huse, der vare indenfor, hvorfor Stedet almindelig betit- 
„ ledes „Blokskibet" — laa dengang kun fire fem Lyststeder 
„i Alleen (alle paa høire Side fra Broen) og dem havde 
„Eiorne hovedkulds forladt ved Fjendens Komme. Husene 
„brugtes nu til Officerqvarterer, og de store Haver stode 
„aabne uden Tilsyn. Folkesværmen maatte naturligvis be- 
„ nytte den gode Leilighed til i Ro og Mag at see sig om 
„i disse de Riges ellers tillukkede Elysier, og allerede i 
„enhver af disse Haver var der for os, som sjeldent kom ud, 
„noget mærkeligt Nyt at betragte. Forskjelligt uniformerede 
„Englændere og kjøbenhavnske Spidsborgere med Koner og 
„Børn slentrede mellem hverandre om i Gangene, sade paa 
„Bænkene, laa i Klynger paa Græsplainerae eller vare ifærd 
„med i al Rolighed at plukke Frugt, som der i 1807 var rig 
„Overflødighed af. Allerede her viste sig, af den Sikkerhed, 
„hvormed Englændere og Kjøbenhavnere bevægede sig Side 
„om Side i stor Gemytlighed, at begge Partier fandt hin- 
„ anden, af Fjender at være, meget fremkommelige og om- 
„ gængelige. Ikke førend ude ved Slottet begyndte dog rigtigt 
„det store militaire Skuespil med mange livligt afvexlende 
„Scener. En Mængde Irlændere, smukke velvoxne Folk, 
„havde næsten ganske bedækket den vældige Møgdynge 
„udenfor Slottets Staldbygning med hvide Beenklæder, for 
„at de skulde bleges, og rundt om Møddingen sad en stor 
„Mængde kjøbenhavnske Sælgekjællinger og solgte Eierne af 
„Blegetøiet Brændevin under levende Samtaler, som de 
„mange staaende eller liggende Grupper under Latter og 
„Støien førte med Gebærder og Naturlyde. Paa Bakken 
„mellem Slottet og Søndermarken stode to Regimenter med 

8 



114 Efter Bombardementet 



^fuld Oppakning opstillede til Parade, og ventede paa deres 
„Commandeurer, medens deres store, meget pyntede Musik- 
„corpser spillede det ene Stykke efter det andet. Inde i 
»selve Søndermarken vandt imidlertid det militaire Liv først 
„ret en eventyrlig Charakteer. Denne lille Skov, der allerede 
„havde en egen Tillokkelse, ved at den ellers var strengt 
„lukket for Alle undtagen Hoffet, saa at der iblandt Folket, 
„som maatte nøies med at titte igjennem Stakittet, kun var 
„dunkle Sagn om dens Eremitbolig, Grotte og andre Her- 
„ligheder, stod nu aaben og var Skotternes Leir. Overalt, 
„paa Plainerne og imellem de store Stammer viste sig et 
„broget og for os forbausende malerisk Røre. Udenfor og 
„inde i Teltene, ved de utallige Geværpyramider og omkring 
„de mangfoldige Ildsteder, der vare gravede i Jorden og 
„hvorved der uafladeligt holdtes Kjøkken, stod, gik og laa, 
„i de smukke røde Munderingstrøier, med hjelmformede 
„Gasquer, tærnede Skjørter, af forskjelligt farvede Baand 
„flettede Gamacher og nøgne Laar, de kraftige, krigerske 
„Mænd livligt grupperede med de mange Fruentimmer, der 
„vare fulgte med dem. Ja, end ikke Børn savnedes der i 
„denne pittoreske Leir; flere, endogsaa temmelig smaa, løb 
„halvnøgne omkring ved Ildstederne, eller vare stimlede 
„sammen om Musikcorpset, som spillede ved Eremithytten. 
„Det var for mig, som om jeg pludseligt var bleven hen- 
„tryllet i et fremmed romantisk Land; jeg kunde ikke blive 
„kjed af at stirre paa alt det Forunderlige, der her, saa 
„nærved vort hverdagslige Hjem, aabenbarede sig for 
nmig« '''). 

Det var bestemt i Kapitulationen, at Englænderne efterat 
have sat sig i Besiddelse af Flaaden skulde 6 Uger efter 
Kapitulationens Indgaaelse forlade Sjælland, og dette skete 
ogsaa. Den 18de October trak de bort fra Frederiksberg 
og Vesterbro og den 21de s. M. seilede de sidste Englændere 
herfra. 



Christian den Syvende dør. 115 



I den Vinter, der fulgte efter det engelske Overfald, 
forblev Kongen i Rendsborg, hvorimod Kronprinsen i Be- 
gyndelsen af November vendte tilbage til Kjøbenhavn. I 
Foraaret 1808 paatænktes der et dansk-fransk Angreb paa 
Skaane og et fransk Hjælpecorps, der for en stor Del be- 
stod af Spaniere og som førtes af den franske Marechal 
Bemadotte, Prins af Pontecorvo, den senere Kong Carl 
Johan af Sverig, rykkede i Begyndelsen af Marts ind i 
Danmark. Bernadotte selv ankom den 15de Marts til 
Kjøbenhavn, hvor han modtoges med store Æresbevisninger 
og fik Bolig paa Frederiksberg Slot. Han forblev her dog 
kun faa Dage og reiste derefter til Odense, hvor han opslog 
sit Hovedkvarteer. Samtidigt med hans Ankomst til Kjø- 
benhavn kom der Efterretning om, at Christian den Syvende 
var død i Rendsborg. Hans Død antoges foranlediget af 
Skræk, idet han i sin sindssyge Tilstand havde antaget det 
franske Hjælpecorps, der rykkede gjennem Rendsborg, for 
Fjender. Christian den Syvendes Broder Arveprins Frederik 
var allerede død i December 1805 i en Alder af 52 Aar, 
og Kronprinsen, der nu besteg Tronen som Kong Frederik 
den Sjette, var altsaa ved sin Tronbestigelse den ældste 
af Kongefamilien. Arveprins Frederiks ældste Søn Prins 
Christian var i 1806 bleven gift med Prinsesse Charlotte 
Marie af Mecklenburg-Schwerin, der i 1808 fødte en Søn, 
den senere Kong Frederik den Syvende, men Aaret derefter 
blev hun skilt fra sin Gemal paa Grund af en opdaget 
Kjærlighedsforbindelse mellem hende og den bekjendte Sanger 
og Componist Du Puy. 

Først i October 1809 vendte Dronningen, der i 4 Aar 
havde opholdt sig i Holsten og Slesvig, tilbage til Kjøben- 
havn. Hun og Kongen ankom om Aftenen til Frederiksberg 
Slot og kjørte gjennem Slottets Jernport, som indvendig var 
decoreret og foroven forsynet med Transparenter og In- 

scription paa begge Sider, saavel ud til Søndermarken som 

8* 



116 Kongefamilien vender tilbage fra Holsteen. 



ind til Slotsgaarden. Ved Ankomsten til Hovedtrappen paa 
Slotsgaarden blev Dronningen modtagen med en Velkomst- 
sang, som af 12 hvidklædte Piger fra Frederiksberg blev 
fremført. „Hendes Majestæt blev staaende paa Hoved- 
„ trappen, saalænge Sangen varede, hvorefter AUerhøistsamme 
„behagede ved de allernaadigste Udtryk, at bevidne AUer- 
„høistsammes Tilfredshed og Taknemlighed. Ligeledes blev 
„Hendes Majestæt modtaget af Hoffets Damer og Cava- 
„lierer. Saasnart Hendes Majestæt havde hilset alle Til- 
„ stedeværende, behagede AUerhøistsamme fra Spisegemakket 
„at tage den i Slotshaugen foranstaltede smagfulde lUumi- 
„ nation i Øiesyn og fremvise sig i aabent Vindue for den 
„talrige Mængde Mennesker i Haugen, hvilke med tredobbelt 
„velmeent Hurraraab tilkjendegav deres Glæde over Hendes 
„Majestæts lykkelige Ankomst. Ved Illuminationen i Haugen 
„var Hendes Majestæts høie Navn paa den saakaldte Ande- 
„ bakke anbragt i Transparent med et M i Midten med den 
„Kongelige Krone over, samt neden under G og W, Deres 
„Kongelige Høiheder Kronprindsesse Carolines og Prindsesse 
„Wilhelmines Navne. I Haugen vare trende Ghor af Haut- 
„ boister, som vexelviis musicerede, imedens Illuminationen 
„varede. Desuden var Vandfaldet med Transparent deco- 
„reret saavelsom det chinesiske Lysthus og Templet illumi- 
„neret. Til Oplysning omkring i Haugen og ved Slottet 
„vare tilstrækkelige Begkrandse anbragte^ ligesom og de 
„fornødne Lygter vare anbragte i Frederiksberg Side- Alleer 
„til Oplysning for alle Gaaende*. 

Garnisonen og Søetatens Mandskab havde Adgang til 
Haven „paa en med Disciplin og god militair Orden overens- 
stemmende Maade*". 

Den næste Dags Middag fandt det høitidelige Indtog i 
Kjøbenhavn Sted gjennem Vesterport. Toget udgik fra 
Frederiksberg Slot og ved Slotskroen modtoges det af 24 
Bønderpiger, der gik foran Deres Majestæters Vogn og sang 



PUBLIC LIBRARY' 






>n9 



Krigsaarene indtil 1814. 119 



en Velkomstsang samt bestrøede Landeveien med Blom- 
ster '^% 

I de tunge Krigsaar efter 1807 gik det mere og mere 
tilbage for Danmark, baade med Hensyn til Statens Stilling 
udadtil og i det Indre saavel med Statens Pengevæsen som 
med den private Velstand, men man fandt sig med Taal- 
mod deri, og om man end var misfornøiet med mange af 
de Foranstaltninger, der bleve trufne af Regeringen i den 
ene eller anden Retning, var det dog nærmest Kongens 
Omgivelser, Klagerne bleve rettede imod, navnlig hans Adju- 
tanter, der fik mere og mere Indflydelse paa alle hans 
Foretagender. Kongen personlig vedblev Folket at omfatte 
med den gamle Kjærlighed og som et Vidnesbyrd hidsættes 
følgende Meddelelse i „Berlingske Tidende" i de første Dage 
i Januar 1814, altsaa et Aar efter Statsbankerotten og kun 
8 Dage før Freden i Kiel: 

„Naar Tordenskyer mørkne Horizonten, vover Ingen at 
„sige om og hvorledes Lynet skal ramme, og taus Forvent- 
„ning hindrer fælleds Virksomhed, men idet ængstelig Uvis- 
„hed er stegen til sit Høieste, udbryder al Følelse i et Be- 
„ undrings- og Velsignelsesraab til den, der med Tilsidesættelse 
„af egen Ro, drager ud for at afvende Faren, og ved sindige 
„Foranstaltninger at formilde de Ulykker, som allerede 
„maatte være hændede; der er Faren, og han den nærmest, 
„saa lyder Alles Stemme; frem med Gud og den retfærdige 
„Sag, frem til Kamp og Fred." 

„Saaledes ville alle Tvillingrigets kjække Sønner raabe, 
„naar de blive underrettede om, at deres elskede Konge den 
„3die dennes om Aftenen forlod Kjøbenhavn for at tage sit 
„Hovedqvarteer i Fy en, og denne Følelse var det Hoved- 
„ stadens Indvaanere lagde for Dagen, da de ved Kongens 
„ Afreise opfyldte Pladsene og Gaderne, igjennem hvilke Hans 
„Majestæt uden noget Følge, langtsomt kjørte til Vesterport, 
„hvorved de tilraabte Landets Fader Lykønskning og Vel- 



120 Frederiksbergdig^et af Oelilenschlåger. 



»signelse; denne Følelse besjelede dem og, da de, efter at 
„Kongen var reist, samledes under Hendes Majestæt Dron- 
„ningens Vinduer, og ved gjentagne Tilraab yttrede deres 
„inderlige Deeltagelse.** 

Efter Kielerfreden og Norges Afstaaelse følge de Aar, 
som man nutildags fortrinsvis tænker paa, naar man taler 
om Frederik den Sjettes Tid, Aarene „mellem Slaget ved 
Waterloo og Julidagene i Paris*, disse Aar, i hvilke man 
ligesom hvilede ud efter alle de store Begivenheder og Om- 
væltninger i de foregaaende 25 Aar. Fra Begyndelsen af 
denne Tid har man en Skildring af Frederiksberg i Frede- 
riksbergdigtet af Oehlenschlåger. Han, der var bleven gift 
i 1810 og boede i Kjøbenhavn, flyttede i nogle Sommere 
alene ud paa Frederiksberg for at kunne digte uforstyrret 
af Børnenes Støi i Hjemmet, og han skrev blandt andet i 
Sommeren 1814 et af sine Mesterværker „Helge* under et 
saadant Ophold i Degneboligen i Pilealleen. I Sommeren 
1816 havde han med hele Familien Sommerleilighed paa 
Frederiksberg og skrev da Frederiksbergdigtet. Dette Digt, 
der udgjør henimod 1200 Verslinier, hører, naar det tages 
i sin Helhed, til Oehlensehlågers svagere Arbeider, men 
indeholder flere smukke Enkeltheder. Det er delt i Afsnit 
med Overskrifter „Slottet*, „Haven*, „Søndermarken* osv. 
og handler for en meget stor Del om Oehlenschlåger selv, 
særlig om hans Barndomsliv paa Frederiksberg, men inde- 
holder ved Siden deraf meget, hvoraf man kan danne sig 
et Billede af Haven og Søndermarken, der jo forøvrigt begge 
allerede i Oehlensehlågers Barndom og Ungdom havde faaet 
deres nuværende Anlæg. 

Ørsteds boede i disse Aar stadig om Sommeren paa 
Frederiksberg, og Sophie Ørsted fandt en ny Beundrer i den 
senere saa bekjendte Philosoph Frederik Christian Sibbern, 
der var et Par Aar yngre end hende. I hans „Gabrielis 
Breve*, der ere skrevne i 1813—14, men først udgivne tolv 



PUBLIC LlHi;r-/:%V| 



ASTO«. LLNCX 
TILDKN FOUNOAT-oN« 



Frederiksberg Slot. 123 



Aar derefter, er det efter Udtalelser af Sibbern i hans 
senere Aar^^^) Sophie Ørsted, som han flere Steder har 
skildret, Hgesom ogsaa hendes Sommerhjem i Frederiksberg 
Smallegade ligeoverfor Gadekjæret er omtalt i Brevene. 
Faa Aar efter den her omhandlede Tid døde hun, hvis 
Helbred fra Ungdommen af havde været svag, i Februar 
1818 i sit 36te Aar. Oehlenschlågers Fader døde først i 
1827 og vedblev til sin Død at være Slotsforvalter. Hans 
Efterfølger var Slotsforvalter Bonsach, der døde i 1853. 

Frederiksberg Slot havde i den første Del af dette 
Aarhundrede ikke den hvide Farve, som det nu i mange 
Aar har havt, men derimod en lysegul Farve. Oprindelig 
synes kun Fagaden inde i Gaarden at have været gul, men 
ved en Kongelig Resolution af 1799^^®) blev det bestemt, at 
Slottets udvendige Maling skulde have samme Farve som 
den indvendige Gaardfagade, nemlig gul. Slottets Hoved- 
bygning, i hvilken Kongen og Dronningen boede, har tre 
Etager, Stueetagen, første Sal eller Beletagen og anden Sal 
eller Attiken, der for største Delen kun er Mezzanin, og der 
er Kjelder under hele Hovedbygningen. I Sidefløiene i 
Etagen over Buegangene blev der i 1828 efter Kongens 
yngste Datter Wilhelmines Formæling med Prins Frederik, 
fra hvem hun som bekjendt faa Aar efter blev skilt, fore- 
taget betydelige Byggearbeider for at indrette Sommerlei- 
lighed til dem, men ellers beholdt Slottet i Frederik den 
Sjettes Tid det Omfang og den Skikkelse, det havde faaet 
under Christian den Sjette. Slottets indre Udsmykning, der 
i det Væsenlige skrev sig fra Frederik den Fjerdes Tid, 
havde oprindelig været meget pragtfuld, navnlig udmærkede 
Lofterne sig, dels ved de af Krock og Coflfre malede Loft- 
malerier og dels ved Stukkaturlofter med prægtige Dekora- 
tioner af Guld, Sølv og Farver. Af Malerier, der i Frederik 
den Sjettes Tid fandtes ophængte i Slottet, udhæver Oehlen- 
schlåger Lorenzens Copi efter Rubens Christus og Kvinden, 



124 Frederiksbel« Slot. 



Og de Malerier af italienske Skjenheder som Frederik den 
Fjerde havde hjembragt fra Italien. Fremdeles fandtes der 
endel hollandske c^ norske Landskaber samt Portraiter, 
deriblandt Pilos berømte Portrait af Kong Frederik den 
Femte. Da Slottet i 1868 blev indrettet til Officeer- og 



En Schweilzer i Galladragt. 

Elevskole, bleve Malerierne indlemmede i Malerisamlingen 
paa Christiansboi^, medens nogle af Loftmalerierne afgaves 
til Rosenboi^ og til Fredensborg Slot, hvorimod flere af dem 
endnu findes paa Frederiksberg. Stukkaturlofteme, der i 
Tidernes Løb vare blevne meget medtagne og brøstfældige, 
ere for faa Aar siden blevne underkastede en omhyggelig 
Reparation. I Nærheden af Slottet havde saavel Dron- 



Haven og Søndermarken. 125 



ningen som begge Prinsesserne deres egne Haver, der ikke 
vare tilgængelige for Publicum. Prinsessernes Haver vare 
endel af det Terrain, der nu er overladt Zoologisk Have. 

Frederiksberg Have var stedse aaben for Publicum, 
men der opstod flere Gange Rygter om, at det paatænktes 
at lukke den, og disse Rygter vakte saa megen Uro blandt 
Folk, at det fandtes nødvendigt, sidste Gang i Aarene efter 
1814 ved den daværende Slotsgartner Petersen, at lade be- 
kjendtgjøre, at Rygtet var aldeles ugrundet. Ved Indgangen 
til Haven sad der en Schweitzer i Livrée, som skulde paase, 
at ingen Hunde betraadte Haven, og som skulde bortvise 
fattigklædte Personer, Folk, der bare Byrder osv. Der var 
dengang ingen Adgang til Haven fra Smallegade, idet Laagen 
bagved Andebakøen bestandig holdtes lukket. Ellers var 
Haven som den er nu, Oehlenschlåger taler saaledes i 
Frederiksbergdigtet baade om Vandet fra Kilden og om 
Svanerne. I 1824 fik afdøde Konditor Josty Tilladelse til 
Opførelse af den Pavillon i Haven ^ der nu eies af ha:ns 
Søn. 

Søndermarken var i Frederik den Sjettes Tid bestandig 
lukket for Publicum, men under Sommeropholdene paa 
Frederiksberg foretog Dronningen daglige Ridt i Sønder- 
marken. Det er hertil Oehlenschlåger sigter i følgende 
naive Linier i det Digt, med hvilket han tilegner Frederiks- 
bergdigtet til Dronningen: 

„Vel har Du vidst, at i Sommer, forvoven, 
„Med mine Smaa jeg mig sneeg gjennem Skoven, 
„Hegnet for Dig; 

„Men Du har gjerne tilladt mig at tænke 
„Taus paa min Ungdom fra hellige Bænke, 
„Hvor mine Minder tilsmilede mig.* 

Forøvrigt synes det ikke, at Hoffet har havt stor Inter- 
esse for Søndermarken, naar undtages, at der undertiden 



126 Frederik den Sjette. 



blev holdt Rævejagt. Paa Plainerne dyrkedes der Have- 
sager og endogsaa Korn, eller de benyttedes som Græs- 
gange for Opsynsmandens Køer og Faar. Eremithytten og 
de andre Kuriositeter, der endnu findes afbildede i de af 
Walther i 1826 udgivne Prospecter fra Søndermarken, for- 
faldt efterhaanden og bleve tildels borttagne, og af det tid- 
ligere saa pragtfulde kinesiske Lysthus, blev kun det Skur 
tilbage, som endnu staar der. Ved Udkanten af Sønder- 
marken paa Hjørnet af Pilealleen og Valbyveien laa et Hus, 
der havde det underlige Navn „Snapophuset" og som først 
er nedbrudt for en 20 — 30 Aar siden. 

Baade i Frederiksberg Have og i Søndermarken fandt 
der dengang, ligesom det endnu er Tilfældet, oftere Selv- 
mord Sted. Flere af disse gjorde betydelig Opsigt og et af 
dem, i Midten af Tyverne, hvor to Elskende havde skudt sig 
i Frederiksberg Have, gav endogsaa Sujettet til et fem Akts 
Skuespil, dei' blev opført paa det Kongelige Theater ^^^). 

Frederik den Sjette var hverken i aandelig eller legemlig 
Henseende rigt udstyret af Naturen og naar Folket hang 
ved ham, havde det væsenlig sin Grund i hans jevne folke- 
lige Optræden og hans trofaste danske Sind. Han var af 
Middelhøide, men spids og tynd baade af Ansigt og Figur 
og hans Haar var fra hans Barndom saa lyst, at det nær- 
mest maatte kaldes hvidt. Allerede i hans Ungdom var 
han langtfra at være nogen kjøn Mand, og en svensk Dame, 
der saa ham i 1798, omtaler ham som „mer an vanligt 
ful** ^^^). I hans ældre Dage havde han det Udseende, som 
han har paa Bissens meget lignende Statue af ham ved^ Ind- 
gangen til Frederiksberg Have. I sin Fremtræden havde 
han, uagtet sin store Godmodighed, noget barskt, og man 
har som bekjendt en Mængde Anekdoter om, hvorledes 
han skræmmede mange af dem, der fik Audiens hos ham, 
ved strax ved deres Indtrædelse at fare imod dem og spørge 
hvad de vilde. Han havde fra Ungdommen af megen For- 



Den høie elskede Familie. 



/ 



/ 



'►s 



-«. ' 






t^* 



Den øvrige Kongefamilie. 131 

kjærlighed for det Militære, navnlig for Landetaten, og hans 
Adjutanter spillede derfor en stor Rolle ved hans Hof, især 
havde Generaladjutanten Frantz Biilow, der i over 40 Aar 
og lige til Kongens Død i 1839 hørte til hans Omgivelser, 
megen Indflydelse. En anden Mand, der ogsaa i en lang 
Aarrække havde en fremragende Stilling ved Hoffet, var 
Overhofmarskal Hauch, der vedblev at fungere som Over- 
hofmarskal til sin Død i 1838. 

Frederik den Sjettes Dronning, Marie Sophie Frederikke, 
var af en stille kvindelig Natur, og i Modsætning til sine to 
Forgængerinder Caroline Mathilde og Juliane Marie lidet 
fremtrædende. Man har omtrent fra 1820 et bekjendt og 
vistnok træffende Billede af Kongefamilien, „den høie el- 
skede Familie**, hvor man ser Frederik den Sjette i Uniform 
med Dronningen og med Prinsesse Caroline, der lignede sin 
Fader og derfor ikke var nogen Skjønhed, under Armene, 
medens Prinsesse Wilhelmine, der dengang endnu var et 
Barn, gaar ved Siden. Udmærkede selve Kongefamilien sig 
ikke ved sit Ydre, var dette derimod Tilfældet med Tron- 
arvingen Kongens Fætter Prins Christian og hans Gemal- 
inde Caroline ■ Amalie af Augustenborg, hvem han havde 
ægtet i 1815, og paa den fleraarige Udenlandsreise, som de 
i Aarene 1819 til 1822 foretoge, gjorde de overalt Opsigt 
ved deres smukke og fyrstelige Udseende. De boede i hele 
Frederik den Sjettes Tid om Sommeren paa Sorgenfri, 
medens Prins Christians Svoger Landgrev Wilhelm af Hessen 
og Gemalinde, vor nuværende Dronnings Forældre, havde 
Sommerophold paa Charlottenlund. 

Tiden i Tyverne, denne „døde Tid", som den saa ofte 
er bleven kaldet og i hvilken man ganske vist ikke brød 
sig om Politik og heller ikke synderlig om Religion, men 
hvor der paa den anden Side i Literaturen og ved Theatret 
blomstrede et Aandsliv saa rigt som aldrig enten før eller 

senere, var præget af en opstyltet Royalitet og Begeistring 

9* 



132 Begeistring for Kongehuset. 

- t. 

for Kongehuset, som man i Nutiden har vanskelig ved at 
forstaa, især naar man tager i Betragtning, at Datidens 
ledende Mænd vare fødte eller opdragne paa den franske 
Revolutions Tid. Ikke blot Rahbek taler om „de friske og 
„kraftige Blomster og Frugter fra Sjette Frederiks velsignede 
„Vaar", men selv Grundtvig synger i 1820: 

n Langt ædlere Konger med Landsfader-Navn 
„Maaske kan engang man opdage, 
„Men Ætten i Lejre og i Kjøbenhavn 
,Dog spørger endnu om sin Mage'^"). 

Paa den Tid, Grundtvig skrev disse Linier, havde af de 
to sidst afdøde Konger af denne mageløse Æt den ene 
drukket sig ihjel og den anden været sindssyg fra sit 21de 
Aar. 

Og som Digterne sang, saaledes tænkte og talede Fol- 
ket, man elskede Frederik den Sjette og interesserede sig 
for alt hvad der angik ham og hans Familie. Derfor 
strømmede Folk paa Sommersøndagene til Frederiksberg 
Have, hvor man kunde faa Kongen og Kongefamilien at se 
i Nærheden, høre Garden spille paa Pladsen udenfor Have- 
trappen, medens Herskaberne spiste, og senere se dem 
blive roede omkring i Kanalerne, og Folk vare saa ivrige 
efter at faa denne ;,Seilads" at se, at de, naar Baadene 
vare passerede, styrtede afsted til en anden Omdreining for 
at se dem endnu engang. Begeistringen for Kongehuset 
viste sig ogsaa flere Gange i disse Aar ved Kongens og 
Dronningens Hjemkomst til Frederiksberg fra de Besøg, de 
aflagde paa Louisenlund i Slesvig hos Dronningens Fader 
Landgrev Carl af Hessen, der først døde i 1836 i en Alder 
af 92 Aar. Ved saadanne Leiligheder var paa Hjemkomst- 
aftenen Frederiksberg By illumineret. 

Den 1ste August 1829 var der stor Fest paa Frederiks- 
berg Slot, idet Kongens ældste Datter Prinsesse Caroline 



Prinsesse Carolines Formæling. 133 

blev formælet med Kongens Fætter Prins Ferdinand. Vielsen 
foregik i Cavaliergemakket paa Slottet og efter Vielsen var 
der 3 Tafler paa omtrent 160 Couverts. Dagen derefter, 
en Søndag, overværede Kongen og Dronningen med de Ny- 
formælede Gudstjenesten i Frederiksberg Slots Kirke, og om 
Eftermiddagen „behagede det dem ved en Seiltour i Kana- 
„1erne at vise sig for den derværende umaadelige Mængde 
„af Tilskuere." Nogle faa Dage derefter bragte Studenterne 
i et Antal af 400 et Fakkeltog til Slottet og afsang den be- 
kjendte af Christian Winther digtede Sang, der begynder 
saaledes: 

„Her under Nathimlens blaa Tabernakel 
„Stimle vi atter med blussende Fakkel, 
„Glade i Flok om det landlige Slot. 
„Det er Studenternes ærlige Hjerter, 
„Hilsen de bringer med Sang og med Kjerter. 
„Lyt til vor Jubel o elskede Drot!* osv. ^^*) 

Blandt Deltagerne i Fakkeltoget var en af dem, der faa 
Aar efter bleve Førere for den nyere politiske Bevægelse 
i Danmark, Orla Lehmann, og han fortæller i sine Livs- 
erindringer, hvorledes han, der dengang var ung Student, 
var med som Fakkelbærer, og fik sin Andel i den Cham- 
pagne, Overhofmarskal Hauch og General Bulow paa Kon- 
gens Vegne serverede med i Bacchi Tempel i Frederiksberg 
Have. 

Frederiksberg — der nu altid kaldtes saaledes, medens 
Navnet lige til Christian den Syvendes Død i alle Kongelige 
Resolutioner skreves som „Friderichsberg" — havde endnu 
i Tyverne og Trediverne det samme landlige Præg som i 
tidligere Tider. Beboernes Antal var vel noget større end 
ved Aarhundredets Begyndelse, men udenfor den hjemlige 
Befolkning var der meget faa Familier, der boede der baade 
Vinter og Sommer, og Kommunicationen med Kjøbenhavn 



134 Frederiksberg By. 



var saa mangelfuld som vel mulig. Gamle Kongevei, paa 
hvilken der fra Værnedamsveien til Frederiksberg By ikke 
fandtes et eneste Sted, var i fugtigt Veir næsten ufremkom- 
melig for Fodgængere, og „lignede mere et Kjær end en 
Vei**. Frederiksberg Allee var vel noget bedre, men den 
var ligesaalidt som Gamle Kongevei belyst og det hændtes 
ikke saa sjeldent, at Folk, der om Aftenen færdedes i Alleen, 
løb paa Træerne eller faldt i de dybe Grøfter, der gik paa 
begge Sider af Alleen. Vesterport blev lukket Kl. 12 om 
Aftenen og man maatte derfor, naar man om Natten skulde 
til eller fra Frederiksberg, tage Veien gjennem Nørreport 
og videre ad den øde Farimagsvei. Der existerede dengang 
ingen Omnibusser, en entreprenant Mand paa Frederiksberg, 
der hed Halleby og som baade var Værtshusholder, 
Vognmand og Bager, etablerede i 1829 en Kjørsel med 
aaben Vogn fra Frederiksberg Runddel til Stengjærdet uden- 
for Vesterport, hvor Tivoli nu er, for 12 Skilling Personen ^"^), 
men denne Kjørsel blev, saavidt vides, forbudt af Politiet 
som stridende mod Vognmandslaugets Rettigheder. Naar 
man var i Besøg i Frederiksberg By og det om Aftenen 
blev daarligt Veir, havde man ingen anden Udvei til at 
blive befordret til Kjøbenhavn end en lukket Vogn, som 
Halleby havde, og naar Pigen, som var sendt hen for at 
bestille den, kom tilbage med god Besked, jublede man: 
»den kommer, den kommer!** Med Postbefordringen var 
det ligesaa slet, der existerede ingen saadan mellem Kjøben- 
havn og Frederiksberg, og vilde man have besørget et Brev 
eller en Pakke til Byen, maatte man leie et Bud, som det 
tidt var vanskeligt at opdrive. Om Vinteren var der derfor 
meget lidt Forbindelse mellem Frederiksberg og Kjøbenhavn 
og kun om Sommeren, især i de Maaneder, Kongefamilien 
boede paa Slottet, strømmede Folk derud, men selv denne 
Valfart var temmelig besværlig. „Man maa", hedder det i 
en Beskrivelse af Kjøbenhavn, „det halve af Veien enten 



Frederiksberg By. 135 



»trættes paa den mest mattende Stenebro uden Skygge, eller, 
„naar man for at undgaa det og tillige slippe den fæle 
„Stank af det raadne Blod hos de mange Slagtere paa 
»Vesterbro heller vil gaa derud ad den saakaldte''6amle 
»Kongevei, vandre midt i en af Agende og Ridende^dannet 
„Støvsky« ^»«). 

Kjøbenhavns Amts Rytterdistricts Birk blev ved Rescript 
af 25. August 1819 delt i to Birker, Nordre og Søndre og 
kort efter blev i Søndre Birk, hvorunder Frederiksberg hørte, 
Gancelliassessor, Byfoged i Odense H. C. Hansen beskikket 
til Birkedommer, medens Justitsraad Rimestad, Faderen til 
de to bekjendte Politikere, afdøde C. W. Rimestad og nu- 
værende Høiesteretsassessor Rimestad, blev Birkedommer i 
Nordre Birk. 

I Frederiksberg By var der i 1810 truflfet en Ordning 
med Hensyn til de tidligere nævnte øde Pladse, der i Allee- 
gade laa mellem Husene og Veibanen, og som nu bleve 
overdragne Beboerne til Haveanlæg. Det var først paatænkt 
at anlægge en Vei eller Gade paa hver Side langs med 
Husene mellem disse og Pladsene, men efter Overhofmar- 
skal Hauchs Forslag blev denne Plan opgiven og Pladsene 
paa hver af Siderne fra „Ridebanen", som Runddelen den- 
gang kaldtes, til Bredgade ved Kongelig Resolution af 24. 
November 1810 overdragne Beboerne til Eiendom mod en 
aarlig Afgift af 1 Rigsdaler pr. Skjeppe Land og paa Be- 
tingelse af, at Pladsene alene benyttes til Haveanlæg, at 
Hegnene ud mod Alleegade opføres af lavt Stakit, saaledes 
at Udsigten fra Alleegade ikke betages, at i Haverne ingen 
høie Plantninger eller for Udsigten skadelige Anlæg finde 
Sted, og ikke anlægges Keglebane eller anden AUarm foraar- 
sagende Indretning, samt at til den fornødne Ensformighed 
og Regularitet Haveanlæggene ske efter Slotsforvalter Voigts 
Anvisning ^®^). 

Af mere iøinefaldende Bygninger i selve Frederiksberg 



L 



136 Frederiksberg By. 



By var der paa Frederik den Sjettes Tid kun tre Steder, 
og disse have endnu i vor Tid deres gamle Udseende 
nemlig Statsminister Møstings Sted i Smallegade (nuværende 
Nr. 2), Stedet Nr. 13 i Bredgade og det Wæmske Institut 
i Alleegade Nr. 6, stiftet af Geheimeconferensraadinde 
Martha Wæm og efter en i 1813 konfirmeret Plan bestemt 
til Opdragelses- og Undervisningsanstalt for 16 fattige Pige- 
børn af Borgerstanden, der optages i Institutet i en Alder 
af 7 til 10 Aar og forblive der til deres Konfirmation. 

Byens anselige Klædefabriker omtales allerede i Midten 
af forrige Aarhundrede, og Byen havde i den første Tid af 
dette Aarhundrede tvende saadanne. Den ene af disse havde 
tidligere tilhørt Kancelliraad Collin og gik fra ham over til 
hans Søn, der var Fader til den bekjendte Finansdeputerede 
Jonas Collin. Senere eiedes Fabriken i en meget lang Aar- 
række af Familien Frontin. Den beskæftigede i sin Tid 
over hundrede Arbeidere og havde sine Lokaler i en Eien- 
dom i Alleegade, nuværende Nr. 18, som, vistnok med 
Rette, antages at være den Gaard, der i Slutningen af det 
syttende Aarhundrede eiedes af Geheimeraad Wibe. Den 
anden Fabrik tilhørte Brock-Hansen og beskæftigede halv- 
tredie hundrede Arbeidere. Efter Pengeomvæltningen i 1813 
sygnede begge Fabriker hen og Brock-Hansens blev endog 
helt nedlagt. 

Ligesom i forrige Aarhundrede lød der ogsaa i den 
heromhandlede Tid Klager over de mange Værtshuse og 
Tracteursteder, der foruden „Kroen" i Smallegade, nuværende 
Nr. 36, fandtes i Byen. I en Indstilling fra 1816 hedder 
det saaledes, at Størstedelen af disse ere kun Samlingssteder 
for den laveste Folkeklasse, der hendriver Tiden sammesteds 
i alle Slags Uordener, og det foreslaaes derfor, at Antallet 
af Beværtningsdrivende efterhaandpn indskrænkes til 10^^®). 
Foruden disse var der ogsaa flere andre Næringsdrivende i 
Byen, deriblandt endel Slagtere og nogle Vognmænd, end- 



Frederiksberg By. 137 



videre som Rester af den tidligere Befolkning enkelte Jord- 
brugere med en Sognefoged i Spidsen, og endelig adskillige 
Kjøbenhavnere, som havde fæstet Bo dér Vinter og Sommer. 
Som Kuriositet kan nævnes, at blandt disse faste Beboere 
fandtes Frøken Jessen, Forfatterinden til den „kronede Na- 
tionalsang** : „Dannemark, Dannemark, hellige Lyd! himmelske 
„Fryd!** og en i sin Tid endnu mere bekjendt Literat Blok 
Tøxen. Om Sommeren blev Beboernes Antal betydeligt 
forøget ved de mange Kjøbenhavnere, der enten selv eiede 
Landsteder paa Frederiksberg eller havde leiet nogle Væ- 
relser der for at ligge paa Landet om Sommeren. 

Gaderne og Veiene i og ved Byen vare i en maadelig 
Forfatning. I Alleegade, ved hvilken der paa Stykket mellem 
Bredgade og Smallegade laa et stort Gadekjær, var der 
dybe stinkende Grøfter og i Pilealleen klages der over, at 
Gangstien til visse Tider af Aaret var ufremkommelig for 
Skolebørnene og at Indgangsstierne til Kirken vare næsten 
bundløse. Bredgade og Smallegade betragtedes endnu i 
1836 som Markveie, der skulde vedligeholdes af Byens Jord- 
brugere og det udtales i en Indstilling fra dette Aar, at da 
de øvrige Markveies Vedligeholdelse ere de Avisdrivende 
vigtigere, og der ikke paahviler dem nogen Forpligtelse til 
at vedligeholde Bredgade og Smallegade til andres Nytte, 
ere de forsømte og i en slet Tilstand. I Henhold til denne 
Indstilling blev det ved Kongelig Resolution bestemt, at 
Smallegade fremtidigen skulde betragtes som mindre Landevei 
og at den Del af samme, der ligger mellem Falkoneralleen 
og Gadekjæret, skulde brolægges ^^^). Lampeveien, der gik 
bag de til Smallegade hørende Haver og Vænger og som 
skal have faaet sit Navn fra, at der i ældre Tider i et Hus 
ved samme boede en Jordemoder, som om Natten havde 
en Lampe hængende udenfor, var en almindelig Markvei, 
ved hvilken der kun laa nogle enkelte Bygninger. I Fal- 
koneralleen, der ligesom Alleegade og Pilealleen vedligeholdtes 



138 Avisgaarde og Lyststeder. 



for Kongens Kasses Regning, var i 1826 Stenbroen i Midten 
af Veien i en saa slet og forfalden Tilstand, at den „neppe 
uden Fare kunde passeres af Kjørende eller Ridende" og 
man havde derfor grebet til den Udvei at tillade, at der 
maatte rides paa deri ene af de Jordveie, der gik paa hver 
Side af Stenbroen og som kun vare bestemte til Brug for 
Gaaende^^^). 

Ogsaa med Vægtervæsnet i Frederiksberg By Var det 
meget daarlig bevendt. Uagtet det ved Rescriptet af 1807 
var bestemt, at Byen skulde have 3 Vægtere, var der i 
Trediverne og endnu langt senere kun en eneste Vægter, 
som gjorde liden Gavn. Det fortælles, at naar han om 
Natten hørte Sværme af Urostiftere, trak han sig tilbage til 
sit Hjem i Bredgade og Spektakelmagerne gik da hen til 
hans Bopæl og raabte, at han skulde komme ud, hvilket 
han dog klogelig undlod at gjøre. 

Af de til Frederiksberg hørende Jorder blev vel om- 
trent Halvdelen drevne af Beboere i Frederiksberg By. 
Resten af Jorderne hørte dels til enkelte større Avisgaarde, 
dels til endel mindre Gaarde eller Lyststeder udenfor selve 
Byen. Af Avlsgaardene var den største Grøndal, der til- 
ligemed de til den tilstødende Gaard Flintholm hørende 
Jorder, tilsammen af Areal omtrent 90 Tønder Land, fra 
Frederik den Sjettes sidste Tid eiedes af den bekjendte 
Politiker Balthazar Christensen lige til hans Død i 1882. I 
Nærheden af Grøndal laa Lykkesholm med et Areal af 80 
Tønder Land, ved Ladegaardsaaen Rolighed med omtrent 
50 Tønder Land og i Falkoneralleen Mariendal og Justits- 
raad Langelands Eiendom, hver ligeledes med 50 Tdr. Land. 
Af mindre Eiendomme laa ved Godthaabsveien Godthaab og 
Cathrinelyst, i Falkoneralleen Sindshvile og Landlyst og ved 
Lampeveien Thyesminde. Paa Markerne ved Gamle Kongevei 
ind mod Kjøbenhavn laa Wilhelm inelyst, Forhaabningsholm 
og Vodrofgaard. Sidstnævnte Eiendom, paa hvilken den 



Avisgaarde og Lyststeder. 139 



Fabrik, der tidligere havde været der, forlængst var nedlagt, 
var nu et Lyststed med en stor Have og ved den Vei, der 
fra Gamle Kongevei ved Hjørnet af St. Jørgens Sø førte ind 
til Gaarden, nuværende Vodrofvei, laa en større Mølle, 
VodrofgaardsmøUe. I Frederiksberg Allee var der kun en 
halv Snes Steder, der næsten alle laa paa høire Side fra 
Kjøbenhavn, og af hvilke de mest fremtrædende vare Mægler 
Gersons Sted med tilhørende store Have, hvor senere Al- 
hambra blev anlagt. Grevinde Hjelmstjerne Rosencrones 
omtrent midt i Alleen beliggende smukke Sted, Sommerlyst 
kaldet, der senere tilhørte Instructeur Nielsen og efter ham 
Overauditeur Otto Muller, men nu for et Par Aar siden er 
nedrevet, og endelig Naboeiendommen Sanssouci, tidligere 
tilhørende Grosserer Arboe og nu Isenkræmmer Eegholms 
Familie. Ved Roeskilde Landevei mellem Sorte Hest og 
Slotskroen laa Mekanikus Winstrups Værksteder og her op- 
førte han i Begyndelsen af Trediverne en større Mølle, Win- 
strups Mølle. 

Paa Bakkehuset døde Kamma i 1829 og Rahbek Aaret 
derefter og ved den Allee, der fører forbi Bakkehuset og 
efter ham har faaet Navn af Rahbeks Allee, blev der faa 
Aar efter hans Død reist en Støtte, paa hvilken der 
staar: 

„Her boede Knud Lyne Rahbek og hans elske- 
lige Hustru." 

Frederiksberg har maaske aldrig staaet i en større 
Glorie for Kjøbenhavnerne end i Frederik den Sjettes Tid, 
og det ikke blot fordi det var Kongehusets Sommerbolig, 
men ogsaa paa Grund af Forholdene paa den Tid, der vare 
saa vidt forskjellige fra Nutidens. Man havde ingen Jern- 
baner og kunde derfor ikke som nu med Lethed gjøre Toure 
til Sjællands smukkeste Egne, og Strandveien var saa sandet 



140 Udflugter fra Kjøbenhavn til Frederiksberg. 

og tung, at en Kjøretour ad samme var høist besværlig. 
Dels som Følge heraf og dels ogsaa efter den Tarvelighed, 
der paa Grund af de knappe Tider var herskende overalt, 
var det kun faa Velhavende, der havde Raad til at holde 
Landsteder, og Antallet af Sommerbeboere ud ad Char- 
lottenlund og Dyrehaven til var derfor meget ringe. Man 
havde dengang hverken TivoU eller Secondtheatre, og naar 
man om Sommeren uden altfor store Udgifter vilde gjøre 
Udflugter fra Kjøbenhavn, var Frederiksberg omtrent det 
eneste Sted^ der tilbød sig. Man vandrede da ud gjennem 
den smalle Vesterport over Broerne over Stadsgraven forbi 
Glacierne og gjennem de smaa Alleer ad Vesterbro, hvor 
dengang med Undtagelse af Skydebanen og det ligeoverfor 
liggende Prices Morskabstheater næsten alle Bygningerne 
kun vare smaa een Etages Huse. 

Ved Værnedamsveien fik man det første Indtryk af, at 
man nærmede sig Kongens Slot, idet Frederiksberg AUee, 
Kongealleen, som den ofte dengang kaldtes, var ud mod 
Vesterbro ligesom ved Alleens anden Ende ud mod Frede- 
riksberg Runddel lukket med en stor Jernport. Kjørslen 
gjennem Alleen var endnu i den første Del af dette Aar- 
hundrede forbeholdt de Kongelige Herskaber og de andre 
Vedkommende, hvem der var tildelt Nøgler til Alleeportene 
og der var ansat Opsynsmænd ved Alleen, som skulde paase 
Overholdelse heraf, men efterhaanden blev Forbudet mod 
andres Kjørsel mindre strengt overholdt og man læser saa- 
ledes i 1831, et Par Aar efterat man havde begyndt at faa 
Droschker i Kjøbenhavn, i et af Datidens toneangivende 
Blade, „Politivennen", følgende Klage over Alleens Vanhelli- 
gelse: „For de mange, som tilfods passere Frederiksberg 
„Allee er det høist ubehageligt, at Kjørselen der, især med 
„de saakaldte Droschker, i den sildigere Tid, har tiltaget saa 
„betydeligt, at man først efterat have været halvkvalt af Støv 
„og at have faaet Klæderne tilsølede kan naa den skjønne 



THE iN;;\.' V. :;K 
PUBLIC LliiRARY 






Udflugter fra Kjøbenhavn til Frederiksberg. 143 

„Have, som den ædleste Konge allernaadigst tilstæder sine 
„Undersaatter Adgang til, og hvor man nødigen vil spadsere 
„i Støvkaaber eller Arbeidsklæder, men naar man nøiere 
„beskuer disse støvende Equipager, da vil man finde, at de 
„som oftest benyttes af Smaaherrer, der endnu tydeligen 
„bære Spor af Æggeskallen, men, forsynede med Nutidens 
„Cavaliermærke, en tændt Cigar i Munden, haanligen skue 
„ned paa den vandrende Embeds- eller Forretningsmand, 
„der efter fuldendt gavnligt Dagverk, søger Vederqvægelse og 
„Adspredelse paa den naturligste og mest hensigtspassende 
„Maade. Indsenderen vover i Betragtning heraf allerærbø- 
„digst at foreslaa, at Kjørsel i Alleen maatte alene forbe- 
„holdes de til Hoffet hørende Equipager — hvilket . han 
„tror at have været Tilfældet forhen — og at alle andre 
„maatte henvises til de tvende andre til høire og venstre 
„værende Veie"^*^). I 1833 blev det efter Indstilling af 
Rentekammeret ved Placat af 26. Januar s. A. bestemt, at 
Forbudet mod Kjørsel i Alleen skulde indskrænkes til Ar- 
beidsvogne, hvorimod alle andre Vogne skulde have Lov til 
om Dagen at befærde Alleen. Om Natten vare Portene 
til Alleen altid lukkede, først efter Frederik den Sjettes Død 
blev det i 1842 ved Kongelig Resolution ^**^) tilladt, at Jern- 
porten ud mod Vesterbro maatte staa aaben om Natten, 
senere fik ogsaa Porten mod Runddelen Lov at staa aaben 
og endel Aar derefter, i Begyndelsen af Treserne ble ve 
begge Porte borttagne. Forbudet i Placaten af 1833 mod 
at Arbeidsvogne, som ikke have Ærinde i selve Alleen, be- 
færde samme, bestaar endnu. 

Med Hensyn til Beværtningssteder og Adspredelser paa 
en Udflugt til Frederiksberg var alt paa den Tid* langt 
tarveligere end nu. For det finere Publicum var der i 
Frederiksberg Allee to Steder, Monigattis Pavillon og Madam 
Lynges Tracteursted. Monigattis Pavillon laa i den lille 
Runddel i Alleen paa høire Haand fra Kjøbenhavn. Den 



144 Udflugter fra Kjøbenhavn til Frederiksberg. 



blev opført i Midten af Tyverne og der blev i samme givet 
Sang og Musik af Tyrolere og andre udenlandske Kunstnere. 
Senere efter Monigattis Død blev den en almindelig Sanger- 
kneipe, men Pavillonen blev først nedreven og borttaget i 
Slutningen af Halvtreserne. Til Madam Lynges Restaura- 
tion, der var i det nuværende Alleenbergs Hovedbygning, 
hørte en Have med Lysthuse, men der var dengang endnu 
ingen Pavillon opført og fandt ingen Forlystelser Sted. I 
selve Frederiksberg Have havde man strax indenfor Ind- 
gangen Paradebænkene, der ligesom nu vare stærkt søgte, 
endvidere Jostys Pavillon og Haven ved Schweitzerhuset, 
hvor man hos den derboende Opsynsmand kunde faa Vand 
paa Maskine osv. Det jævnere Publicum søgte til Ratze- 
borg, ved Enden af Frederiksberg Allee dér, hvor nu Sommer- 
lyst ligger. Stedet havde sit Navn efter en Mand ved Navn 
Ratze, der havde eiet det ved Begyndelsen af dette Aar- 
hundrede og var med sin store Have, i hvilken der musi- 
ceredes, et yderst simpelt, men af Almuen meget besøgt 
Beværtningssted. I Alleegade tilhørte det første Bevært- 
ningssted paa venstre Haand den for sit joviale Væsen og 
gode Indfald endnu i vor Tid saa ofte omtalte Lars Ma- 
thiesen, der først døde i 1852 i en høi Alder. Længere 
henne i Alleegade paa høire Side havde den ovenfor om- 
talte Halleby en Beværtning, som han paa bedste Maade 
søgte at gjøre Reclame for, dels ved Vers, der vare an- 
bragte ovenover Lysthusene i Haven, og dels ved Vers, han 
indrykkede i Adresseavisen. I Pilealleen vare de smaa 
Huse paa høire Side beboede af Slottets Vægtere, Material- 
kudske osv. og i de til Husene hørende smaa smalle Haver, 
der af Folke vittigheden havde faaet Navnet „Pusterørene", 
flokkedes paa Sommersøndagene Skarer af jævnere Borger- 
familier, der her nøde deres medbragte Aftensmaaltider. 
Naar man gik hjem om Aftenen, havde man endnu Rosen- 
lund med sin illuminerede Have, Musik, Fyrværkerier etc. 



Udflugter fra Kjebenhafn til Frederiksberg. 145 

der laa midt paa Væmedamsvei dér, hvor Schneekloths 
Skole nu er. Man har et Billede af Livet paa en Sommei- 
søndag paa den Tid i den bekjendte ældste danske Folke- 
comedie ,Capriciosa", der blev opført første Gang i Som- 
meren 1836. 

Men var der c^saa dengang om Sommeren Liv og 
Lyst^hed paa Frederiksberg, saa var der derimod om Vin- 



Lars Mathiesens Beværtnii^. 

teren ligesaa stille og ensomt, som der nutildags er i Smaa- 
byer mange Mile fra Ejøbenhavn. Sommerbeboerne vare 
flyttede ind og det var kun sjeldent, at Folk om Vinteren 
gjorde den lange trættende Spadseretour til Frederiksberg. 
Haven stod vel aaben, men blev meget lidt besøgt, væsen- 
ligst kun af kjøbenhavnske Skoler, der paa Fridi^enc legede 
Røvere derude, eller af enkelte Drenge, som listede sig til 
at prøve Isen i Kanalerne. Ogsaa Slottet var som uddød 

10 



146 Frederik den Sjettes sidste Regeringsaar. 



Og ikke blot Slotsportene og Slotsgaarden stode aabne, saa 
Enhver kunde færdes der, men selv den underjordiske Gang 
og Kamrene og de øvrige Localer i den store Staldbygning 
nedenfor Bakken stode paa vid Gab og bleve derfor med 
Iver undersøgte af de kjøbenhavnske Skoledrenge. I Byens 
Beværtningssteder stod blot en Stue eller to aabne for de 
Frederiksbergske Stamgjæster eller for en enkelt ensom 
Vandrer, der havde forvildet sig derud; kun Dagen efter 
Konfirmationen i de kjøbenhavnske Kirker saa man Skarer 
af Konfirmanter og Konfirmantinder efter gammel Skik val- 
farte dertil. 

I Frederik den Sjettes sidste Regeringsaar, da det poli- 
tiske Liv, som Julirevolutionen havde vakt rundt om i Eu- 
ropa, ogsaa havde fundet Vei til Danmark, tabte det patri- 
arkalske Forhold, som i en Aarrække havde bestaaet mellem 
Kongen og Folket, sig vel for endel, og man begyndte skar- 
pere og skarpere at kritisere Regeringen og dens Foranstalt- 
ninger, men den gamle Kjærlighed til Kongen vedblev at 
holde sig og man strømmede som tidligere paa Sommer- 
søndagene til Frederiksberg Have for at faa et Glimt af 
ham at se. Han vedblev at være rask og rørig og man 
saa ham endnu som tidligere paa Søndagafteneme selv 
kjørende en lille aaben Vogn for at tage ind fra Frederiks- 
berg til Kjøbenhavn, som det officielt hed, for itide at være 
tilstede ved Audiensen Mandagmorgen, men sOm det almin- 
delig vidstes, fordi han pleiede at tilbringe Søndagaften 
sammen med Fru Dannemand og hendes Børn i hendes 
Hjem paa Toldbodveien. Selv efterat han i Januar 1838 
var fyldt halvfjersindstyve Aar, var der Intet, der tydede 
paa, at det Tidsrum af mer end halvhundrede Aar, i hvilke 
han havde styret Staten, snart skulde være sluttet^ og det 
vakte en overordenlig Bevægelse, da man den 3die Decem- 
ber 1839 erfarede, at han uden forudgaaet Sygdom var 
sovet stille hen. 



Enkedronning Marie Sophie Frederikke. 147 

Efter Frederik den Sjettes Død boede hans Enkedron- 
ning om Sommeren paa Frederiksberg, oftere endog til ind 
i November Maaned, men hun levede meget stille og kom 
kun sjeldent udenfor sine Værelser, og Frederiksberg tabte 
derfor efterhaanden den Tiltrækning af Publicum, den hidtil 
havde havt ved Kongefamiliens Sommerophold paa Slottet, 
medens den nye Konges Sommerresidens paa Sorgenfri nu 
paa Søn- og Helligdage trak Masser af Kjøbenhavnere til 
Lyngby og den smukke Sorgenfri Skov. I disse Aar, i 
Christian den Ottendes Tid, var Enkedronningens Datter 
Prinsesse Wilhelmine og dennes anden Gemal Hertug Carl 
af Gliicksborg, der som bekjendt senere sluttede sig til det 
slesvig-holstenske Oprør, ofte om Sommeren i længere Besøg 
i Kjøbenhavn og boede da ogsaa paa Frederiksberg Slot. 

Enkedronningen, der efter at hun var fyldt sit firsinds- 
tyvende Aar, oplevede Christian den Ottendes Død, Krigen 
i 1848—1850 og den frie Forfatnings Indførelse, døde i 
Marts 1852 og siden den Tid har ingen af Kongehusets 
Medlemmer havt Bopæl paa Frederiksberg Slot. 



10" 



! 



FREDERIKSBERG SIDEN MIDTEN AF DETTE 

AARHUNDREDE. 



1 de 12 Åar, der vare forløbne mellem Frederik den 
Sjettes og hans Enkedronnings Død, var Folketallet i Frede- 
riksberg vedblevet at stige (i 1840 ca. 2300 Beboere, i 1850 
ca. 2900), men Antallet af Bygningerne i hele Sognet var 
endnu knap 200 og Frederiksberg By havde beholdt sin 
landsbyagtige Karakter og var kun halv saa stor som Valby nu 
er. I Henhold til Landkommunalanordningen af 13. August 
1841 havde Frederiksberg sammen med Hvidovre Sogn faaet 
et Sogneforstanderskab, og ved dettes Foranstaltning var 
Bredgade bleven brolagt i 1845, ligesom det store Gadekjær i 
Alleegade var blevet opfyldt og omdannet til Haver^ og ved 
frivillige Bidrag var der i 1848 i Alleegade, Bredgade og 
Smallegade anbragt ialt 8 Lygter. I Frederiksberg Allee 
var i Begyndelsen af Fyrrerne Madam Lynges Beværtnings- 
sted gaaet over til Christian Kehlet, der omdannede det til 
et smukt Forlystelsessted med Lysthuse, Carousel, Theater 
og i det Hele lagde Grunden til det nuværende Alleenberg, 
og nogle Aar derefter forsvandt det tilstødende gamle 
Ratzeborg og gav Plads for det af den nye Eier Thorup 
etablerede elegante Sommerlyst, men det Liv, der om 
Sommeren havde hersket paa de Frederiksbergske Bevært- 
ningssteder, havde dog for en stor Del tabt sig, idet Tivolis 
Anlæg i 1843 havde trukket Søndagsgæs terne derfra, og en 



L. 



152 Opførelse af Villaer og Etablering af Omnibusser. 

bekjendt Visedigter havde Ret, naar ban sang: »Alleenberg 
gaar nu bag af Dansen for Tivoli.* 

Der var imidlertid netop i disse Åar i to forskjellige 
Retninger gjort den første svage Begyndelse til hvad der 
senere saa fuldstændigt skulde omskabe Frederiksberg til det, 
den nu er. Dels var der ved Veiene mellem Kjøbenhavn 
og Frederiksberg, hvor der hidtil ikke havde været andre 
Bygninger end de Landsteder, der havde ligget der fra 
gammel Tid, blevet opført enkelte nye moderne Steder, 
saaledes ved Gamle Kongevei den første Villa, der blev 
bygget, det saakaldte Taamsted (nuværende Nr 4 paa 
Ørstedsvei), der i Fyrrerne opførtes af Kammerherre Bibow 
og som vakte stor Opsigt ved sin dengang aparte Bygnings- 
maade, og paa den sydlige Side af Frederiksberg AUee et 
Par store Steder, navnlig det nuværende Nr 39, der blev op- 
ført af Inspektør Brosbøll. Fremdeles havde man i Be- 
gyndelsen af Fyrrerne faaet Omnibusser i Kjøbenhavn og et 
Par af dem vare satte igang mellem Amagertorv og Frede- 
riksberg, først kun nogle faa Gange om Dagen til Frede- 
riksberg Runddel, men senere etableredes en regelmæssig 
Omnibuskjørsel helt ud gjennem Frederiksberg By og tilbage 
til Kjøbenhavn. Der var mange af de gamle Frederiks- 
bergske Beboere, der ikke holdt af at deres landlige Ro 
blev forstyrret ved Lyden af Omnibussens Horn, og det er 
karakteristisk, at da Bierne af Omnibusserne søgte om Til- 
ladelse til at lade dem kjøre om ad Bredgade, faldt der i 
Forhandlingerne derom i Sogneforstanderskabet Ytringer om, 
at det var bedst at nægte denne Tilladelse, da Omnibusserne 
vilde slide altfor meget paa den nye Brolægning. Men for 
de mange Kjøbenhavnske Familier, som allerede dengang 
havde faaet Smag for at bo paa Frederiksberg hele Aaret 
rundt, var den etablerede Omnibuskjørsel af stor Betydning, 
saameget mere som Forbindelsen med Kjøbenhavn om 
Vinteren i alle andre Henseender var saa besværlig. Der 



Opførelse af Vilker og Etablering af Omnibusser. 153 

rar ikke en eneste Lygte hverken i Frederiksberg ÅUee elier 
paa Gamle Eongevei, og det hed s^, at den øde Stræknii^ 
paa Gamle Eongevei mellem Værnedamsvei og Frederiksberg 



var farl^ at passere i Mørke, idet der ikke saa sjeldent 
hørtes fortælle om ensomme Vandrere, der vare blevne 
standsede af Vagabonder og afpressede Penge. Mange fore- 
trak derfor, naar de sent om Aftenen eller ved Nattetid 
skulde til Frederiksberg By, at lægge Veien om ad Alleen, 



154 Oehlenschlågers sidste Leveaar. 

som oftest forsynede med en Lygte for at finde sig tilrette 
i det tykke Mørke og paa den sølede Vei. Naar der om 
Vinteren var falden megen Sne, blev Gamle Kongevei under- 
tiden slet ikke kastet og i Frederiksberg Ållee kun med 
Sneploven skaffet Gang for Gaaende, man maatte for tilvogns 
at komme til Frederiksberg kjøre om ad Sorte Hest. Blandt 
andre Ulemper ved at bo paa Frederiksberg var ogsaa, at 
Vesterport var lukket om Natten, og at Konsumtionen endnu 
bestod, saa at man f. Ex. for at sende en Skjæppe Æbler 
fra Frederiksberg til Kjøbenhavn maatte løse Konsumtions- 
seddel i Acciseboden paa Vesterbro. 

I de heromhandlede Aar blev Frederiksberg atter Oehlen- 
schlågers Sommerhjem. Efter hans Hustrus Død i 1841 
blev en af de Bygninger, der ligge bagved Gartnerboligen 
ved Indgangen til Haven, midlertidig overladt ham, og et 
Aarstid efter overdroges Fasangaarden ham til livsvarig 
Bopæl. Her tilbragte han da de sidste Sommere, han levede, 
medens han om Vinteren boede i Kjøbenhavn, hvor han 
døde i Januar 1850. Efter hans Død blev Fasangaarden i 
Anledning af Fysikeren H. C. Ørsteds 50aarige Embeds- 
jubilæum i November 1850 overdragen ham for hans Livstid, 
men han døde kort efter uden at have taget den i Brug. 

Med 1850 afsluttedes, som andetsteds er sagt, Frede- 
riksbergs „idylliske Tilværelse", thi skjøndt åen tidligste af 
de egenlige Byggeperioder baade for Frederiksbergs og Vester- 
bros Vedkommende først falder i Midten af Halvtreserne, 
blev der dog allerede i Aarene 1851 til 1854 paa forskjellige 
Steder i Frederiksberg Sogn opført en halvhundrede nye 
Bygninger, og navnlig var der Flere, som i disse Aar kjøbte 
større Arealer af Markjorderne for derpaa at anlægge Veie 
og derefter udparcellere Grundene langs Veien til Bebyggelse. 
Den første af de Veie, der saaledes bleve anlagte, var i 
1851 Christiansholmsvei, nuværende Nyvei, mellem Frede- 
riksberg Allee og Gamle Kongevei, og kort efter anlagdes 



Anlæggelsen af Villakvarteret. 155 

fra den anden Side af Gamle Kongevei Bianco Lunos AUee 
og Lykkesholms AUee. Hermed begyndte den Bebyggelse, 
som senere har antaget saa overordenlige Dimensioner og 
som i Løbet af de siden forløbne 30 — 4J Aar har forvandlet 
Frederiksberg fra en Landsby til et Stykke Kjøbenhavn. 

Det er ikke Hensigten i nærværende Skildring at give 
en detailleret Fremstilling af den Bebyggelse, der i det 
nævnte Tidsrum har fundet Sted, saalidt som af de mang- 
foldige Forandringer i saagodtsom alle mulige Retninger, 
som Frederiksberg siden 1850 er undergaaet, og man vil 
derfor i det Følgende kun finde en kort Oversigt herover*). 

Som allerede nævnt fandt der i Midten af Halvtreserne 
en stærk Bebyggelse Sted og paa denne Tid falder Grund- 
læggelsen af de to senere saa bekjendte, forøvrigt i deres 
Væsen meget forskjellige Kvarterer, Villakvarteret og Schøn- 
bergskvarteret. Villakvarteret blev grundlagt af Raadmand 
Bulow, der i 1852 kjøbte et meget stort Areal, 35 Td. Land, 
af Markerne mellem Gamle Kongevei og Ladegaardsvei for 
derpaa at anlægge Veie. Han begyndte med Anlæg af 
H. C. Ørstedsvei, men da det ikke lykkedes ham at erhverve 
de Marker ved Gamle Kongevei, der vare nødvendige for at 
føre Veien helt igjennem, anlagde han en anden Forbindel- 
sesvei mellem Ladegaardsvei og Gamle Kongevei, nemlig 
Bulowsvei og som tilstødende hertil mod Øst Amalievei, 
Thorvaldsensvei og Fuglevangsvei med tilhørende Biveie. 
For Bebyggelsen af Parcellerne ved Bulowsvei og ved Amalie- 
vei og Thorvaldsensvei med deres Bivei Harsdorfsvei havde 
han derhos givet saadanne Bestemmelser, at der kun kunde 



*) En udførlig Skildring af Frederiksbergs Bebyggelse i de første 15 
Aar af dette Tidsrum og af de i disse Aar trufne kommunale For- 
anstaltninger haves i en i 1866 under Titel „Frederiksbergske 
Tilstande* udgivet Skizze af V. H. og for den senere Tids Ved- 
kommende vil man kunne finde Oplysninger i de siden 1866 
aarligen udgivne Beretninger om Frederiksberg Kommune. 



156 Schønbergskvarteret. 



bygges større eller mindre Villaer, og da Staten i 1856 — 
1858 paa de til Eiendommen ^Rolighed'' hørende Marker 
langs den vestlige Side af Bulowsvei havde anlagt Veterinair- 
og Landbohøiskolen med sine mange Bygninger og store 
smukke Have, og da omtrent samtidig Eastanievei og 
Lindevei vare anlagte Øst for Bulowsvei, dannedes herved 
det Villakvarter, som endnu tredive Aar derefter hævder sit 
Ry som den smukkeste Del af det nye Frederiksberg. 
Schønbergskvarteret, der pto samme Tid anlagdes ved 
Gamle Kongevei paa Stykket mellem Værnedamsvei og 
Vodrofsvei, havde en ganske anden Karakter. Det bestod 
af 3 lange fuldstændig kjøbenhavnske Gader med høie 
Huse, Schønbei^sgade, Ørstedsgade og Schouwsgade. Navnet 
Ørstedsgade, der blev berygtet paa Grund af de mange løse 
Fruentimmer, der boede i Gaden, blev en halv Snes Aar 
efter forandret til Danmarksgade, og Schouwsgade har nu 
for et Par Aar siden faaet Navn af Vodrofs Tværgade. En 
endnu uheldigere Tilvæxt fik Frederiksberg Sogn i disse Aar 
ved den Udparcellering af Jorderne paa den nordlige Side 
af Godthaabsvei fra Falkoneeralleen og udefter, der begyndte 
i 1854, idet der her blev opført endel Bygninger af slet 
Materiale, og derved dannet en lille Fattigcoloni i denne 
Del af Sognet 

Medens der saaledes i Løbet af Halvtreserne var an- 
lagt mange nye Veie og Gader, var der samtidig ogsaa i 
Frederiksberg AUee, paa Gamle Kongevei og de andre ældre 
Veie opført endel private Bygninger, ligesom der i disse Aar 
blev paa Frederiksbergsk Grund foruden Landbohøiskolen 
opført to andre store oflfenlige Bygninger, der ikke stod i 
nogen Forbindelse med Frederiksberg, men kun skyldte 
Kjøbenhavns Nærhed deres Beliggenhed, nemlig Idiot- 
anstalten, der blev bygget i Rahbeks AUee paa Gamle 
Bakkehusets Grund, og Sygehjemmet, der i 1857 blev 
opført paa Rolighedsvei. I 1854 lagdes dér Grunden til 



Alhambra. 157 

det nu saa store, Etatsraad Ruben tilhørende Bomuldsvæveri 
og i 1855 byggedes Sclineekloths Skole paa Væmedamsvei. 
I 1856—1857 blev i den i sin Tid Mægler Gerson tilhørende 
store Have mellem Frederiksberg AUee og Gamle Kongevei 
anlagt et stort Forlystelsesetablissement, Alhambra, med 
Hovedbygningen i maurisk Stil, Concertsal, Theatre o. s. v. 



Planen til dette Etablissement blev lagt af Tivolis Grundk^ger 
Georg Carstensen, der efleral være fratraadt Bestyrelsen af 
Tivoli havde i flere Aar opholdt sig i Vestindien og andet- 
steds i Udlandet, og efter sin Tilbagekomst søgte i Alham- 
bra at skabe en for Tivoli farhg Ck)ncurrent. Han døde 
imidlertid, inden Anlæget var fuldført, og skjøndt Etablisse- 
mentet, der blev aabnel for Publicuni i Sommeren 1857, tt^ 
s^ meget smukt ud og især i Begyndelsen trak mange Be- 



158 Frederiksberg faar sin kommunale Forfatning. 

Søgende til sig, gik det Åar for Aar tilbage, indtil det i 1868 
blev nedlagt og dets Areal udparcelleret til Bebyggelse. I 
samme Aar, som Alhambra blev anlagt, byggedes ved den 
anden Side af Frederiksberg AUee den store Pavillon 
„Odeon**, det nuværende „Frederiksberg Morskabstheater**. 
Paa Gamle Kongevei mellem Danmarksgade og Vodrofsvei 
anlagdes Bryggeriet Svanhojm, hvis store Ølhal i sin Tid 
var et meget besøgt Sted, men for mange Aar siden er 
nedlagt. 

Den store Bebyggelse og deraf følgende Forøgelse af 
Folkemængden, der havde fundet Sted i Frederiksberg Sogn 
siden 1850, maatte selvfølgelig medføre, at den hidtilvæ- 
rende kommunale Forfatning med et med Hvidovre Sogn 
fælles Sogneforstanderskab var lidet passende, og efter et i 
Rigsdagen af forskjellige Folkethingsmænd, deriblandt Otto 
Muller, der ligesom Hall, Emil Rosenørn, Gasse og fiere 
andre bekjendte Politikere havde været Medlemmer af Frede- 
riksberg Hvidovre Sogneforstanderskab, indbragt Forslag ud- 
kom under 29. December 1857 en Lov om Frederiksberg 
Sogns økonomiske Bestyrelse, ved hvilken Frederiksberg blev 
skilt fra Hvidovre Sogn og delt i et Bydistrikt og et Landdi- 
strikt og i det Hele fik den kommunale Forfatning, der 
endnu bestaar, og omtrent samtidig blev den Kjøbenhavnske 
Bygningslov med nogle Forandringer udvidet til at gjælde 
for endel af Frederiksberg Sogn. Med Hensyn til Belys- 
ningen af Veie og Gader, der hidtil var besørget ved enkelte 
af Beboerne frivillig anbragte Lygter og derfor var yderst 
mangelfuld, skete kort efter et stort Fremskridt, idet det 
Danske Gascompagni ifølge en med Frederiksberg Kommune 
indgaaet Kontrakt anlagde et Gasværk paa Ørstedsvei, og i 
September 1860 blev Gassen første Gang tændt paa de mest 
befærdede Veie i . Frederiksberg Bydistrikt. 

Pen store Pengekrise, der i Slutningen af 1857 overgik 
Danmark, standsede i flere Aar Byggeriet paa Frederiksberg 



Ny Skole og Fattighus. Kjøbenhavns Sporvei. 159 

Og der blev indtil Midten af Treserne ingen nye Veie an- 
lagte. Derimod skete der i de mellemliggende Aar i flere 
andre Henseender betydelige Forandringer i de Frederiks- 
bergske Forhold. I 1863 opførte Kommunen, der hidtil ikke 
havde havt andre Skolelocaler end det i den gamle Degne- 
bolig i Pilealleen, en ny Skole i Falkoneralleen, den første 
af de store 'smukke Skolebygninger, som Frederiksberg nu 
har, og samme Aar opførtes paa Lampeveien Kommunens 
Hospital og Fattighus, i 1867 fik Frederiksberg et Apolhek, 
der blev anlagt paa Gamle Konge vei, og i 1864, da den 
Roskildske Jernbane, der tidligere gik forbi Valby til Kjø- 
benhavn, var bleven omlagt, anlagdes Frederiksberg Jern- 
banestation i Nærheden af Falkoneralleen og Lampeveien. 
Endelig hører til de heromhandlede Aar to andre Foran- 
andringer af væsenlig Betydning, idet den første kjøben- 
havnske Sporvei blev aabnet i October 1863 mellem St. 
Annæplads og Frederiksberg Runddel, og Frederiksberg By- 
distrikt i 1866 i Henhold til Lov af 23. Februar samme 
Aar fik i alt Væsenligt samme Næringsfrihed som Kjøb- 
stæderne. 

Fra Midten af Treserne begyndte Anlægget af nye 
Veie saavelsom en stærk Bebyggelse af de ældre Veie igjen 
og er i de siden forløbne over tyve Aar aarlig bleven 
fortsat. I 1866 anlagdes saaledes PJatanvei og i dette og 
det følgende Aar paabegyndte det Classenske Fideicommis 
Opførelse af det store Complex af Arbeiderboliger, som nu 
findes ved den sydlige Side af Godthaabsveien, og kort efter 
blev den store Fajancefabrik Aluminia etableret i Smalle- 
gade. I 1868 anlagdes St. Knudsvei, Niels Ebbesensvei og 
Bemstorfifsvei og i 1870 til 1872 paa det nedlagte Alham- 
bras Grund . Alhambravei og Hauchsvei. I 1872 lykkedes 
det ved Kjøb af Eiendommen Vilhelminelysts Jorder at faa 
den tidligere anlagte H. C. Ørstedsvei gjennemført til Gamle 
Kongevei og derved at danne en bred lige Forbindelsesvej 



160 Gjennemførelsen af Ørstedsvei. Andersens Vandværk. 

mellem Gamle Kongevei og Nørrebroskvarteret. Omtrent 
samtidig aabnedes to nye Sporveislinier , Frederiksberg 
Sporvei fra Smallegade ad Gamle Kongevei og Forstædernes 
Sporvei, der paa Strækningen fra Halmtorvet til Nørrebro 
gaar ad Vodrofsvei, Niels Ebbesensvei og Ørstedsvei. I 
Slutningen af 1869 var et Savn, der i høi Grad havde 
trykket Beboerne paa Frederiksberg, blevet afhjulpet, idet 
Fabrikant P. Åndersen, der i en Åarrække havde havt et 
stort Jernstøberi paa sin Eiendom mellem Vodrofsvei og 
Danmarksgade, paa samme Grund havde anlagt et Vand- 
værk, der Aar for Aar blev mere udvidet og efterhaanden 
forsynede en stor Del af Frederiksberg helt ud til den gamle 
Frederiksberg By med Vand. 

Medens Gjennemførelsen af Ørstedsvei førte til en stærk 
Bebyggelse saavel ved Ørstedsvei selv som i de omliggende 
Kvarterer, og medens der tillige ved den Frederiksbergske 
Del af Vesterbrogade og den derved liggende Winstrupsvei 
blev opført endel store Bygninger, blev ved Enden af Smalle- 
gade den store smukke Diakonissestiftelse med tilhørende 
Emmauskirke bygget og endvidere blev i Nærheden af Frede- 
riksberg By anlagt tre nye Villakvarterer, nemlig 1876 
mellem Frederiksberg Have og Smallegade Steen Bliehersvei, 
Poul MøUersvei m. fl., i samme Aar i Nærheden af Jern- 
banestationen Monrads vei og i 1879 mellem Gamle Kongevei 
og Falkoneeralleen Rathsacksvei, Christian Winthersvei m. fl. 
Paa samme Tid som disse smukke Kvarterer bleve anlagte, 
blev forøvrigt det landlige Præg, der hidtil havde hvilet 
over gamle Frederiksberg By, for en stor Del ødelagt ved 
Opførelsen af høje kjøbenhavnske Bygninger, saaledes ved 
den tidligere for sin landlige Skjønhed bekjendte Lampevef. 
I 1878 anlagdes ved Grøndal et kommunalt Vandværk og 
en Overenskomst afsluttedes med Fabrikant Andersen, saa- 
ledes at han beholdt Ret til Vandforsyning i den Del af 
Kommunen, der ligger Øst for Bulowsvei og Hauchsvei, 



Frederiksberg Kirke. 



Ti-'E KLV,- •,;'",K 

PUBLIC LlBKÅki 



ASTon. Lr\'OX 



\. 



.J 



Bebyggelsen i de senere Aar. 163 

medens den øvrige Del af Kommunen skulde forsynes fra 
det kommunale Vandværk. 

I de senere Aar er Byggeriet i Bydistriktet især fore- 
gaaet paa følgende Steder. Ved Vodrofsvei, hvor allerede 
tidligere foruden en stor Del andre Bygninger Marstrands 
store Bryggeri var bleven opført, ere flere smaa Sideveie 
anlagte og bebyggede. Paa de til Frederiksberg AUee 
stødende Veie Frydendalsvei og Amicivei er opført mange 
nye Bygninger, og paa Haveselskabets tidligere Grund ved 
samme Allee er anlagt flere Gader. Paa Hjørnet af Lam- 
pe vei og Falkoneerallee har Kommunen i 1886 opført en 
Administrationsbygning, og længere ude i Falkoneeralleen, 
der nu ogsaa har sin Sporveislinie, er der paa Eiendommen 
Sindshviles tidligere Jorder reist et helt Kvarter af høie 
kjøbenhavnske Huse med Smaaleiligheder. Frederiksberg 
Bydistrikt er herved blevet saaledes bebygget, at der mellem 
Kjøbenhavn og det gamle Frederiksberg er med Undtagelse 
af de til Ladegaarden og til Landbohøiskolen hørende Jorder, 
kun faa ubebyggede Arealer tilbage; et af de mest frem- 
trædende af disse er den til Eiendommen Sanssouci hørende 
store Mark mellem Frederiksberg Allee og Gamle Kongevei. 

I Landdistriktet, der med en kort Angivelse kan be- 
tegnes som den Del af Kommunen, der ligger paa den anden 
Side af Frederiksberg By og Frederiksberg Have, var der 
tidligere kun bygget langs Roskilde Landevei og ved 
Peter Bangs Vei, men i de senere Aar er der, foruden An- 
læget af Bryggeriet „Frederiksberg*' ved Fortsættelsen af 
Lampeveien, saavel ved den gamle Fasanvei ligeoverfor 
Frederiksberg Have anlagt endel Veie, Dronningens Vei, 
Mathildevei og fl., og paa Fasanveiens Fortsættelse over ad 
Godthaabsveien til opført mange Bygninger. 

Resultatet af Bebyggelsen i hele Frederiksberg Kommime 

er, at medens Bygningernes Antal i 1850 var c. 200 og 

endnu for tyve Aar siden kun c. 550, var Antallet i Slut- 

11* 



164 Frederiksberg Kirke. 



ningen af 1887 c. 1,825 Bygninger og Beboernes Antal, der 
i 1850 var c. 2,900 og for tyve Aar siden c. 12,000, an- 
sloges til i Begyndelsen af 1888 at udgjøre c. 43,000. Sam- 
tidig med Bebyggelsen af Frederiksberg Kommune ere de 
tilstødende kjøbenhavnske Kvarterer, Vesterbro og Nørrebro, 
blevne endnu stærkere bebyggede — i Vesterbrokvarteret 
steg Folkemængden i Aarene 1880 til 1885 med 44 pCt., 
medens den paa Frederiksberg kun steg med 31 pCt. — 
og factisk ere derfor Grænserne mellem Kjøbenhavn og det 
Frederiksbergske Bydistrikt fuldstændig udslettede. 

Med Frederiksbergs kirkelige Forhold er der i de sidste 
10 Aar foregaaet betydelige Forandringer. Efterat nemlig i 
1880 Matthæuskirken var bleven opført, blev det store 
Vesterbrokvarter, der i halvandet hundrede Aar havde i 
kirkelig Henseende hørt til Frederiksberg Sogn, henlagt 
under denne Kirke. I samme Aar blev det ved Kongelig 
Resolution bestemt, at Beboerne af de Classenske Arbeider- 
boliger, for hvilke der var bleven opført en Kirke, skulde 
udskilles som en særegen Menighed og have sin egen Præst. 
I December 1876 indviedes den af Diakonissestiftelsen op- 
førte Emmauskirke og i 1877 byggede en Frimenighed 
Martinskirken ved Vodrofsvei. Selve Frederiksberg Kirke, 
der, som tidligere omtalt, er opført i 1734 og til hvilken 
der i 1782 blev tilbygget et Sacristi^**), er i de senere Aar 
gjentagne Gange bleven restaureret og bedre indrettet, men 
har endnu det samme Omfang, som da den blev bygget, og 
er derfor, selv efterat Vesterbro er fraskilt, altfor lille til 
dens store Menighed. Kirken, der nu eies af Frederiksberg 
Kommune, som i 1868 kjøbte den af Statskassen, har en af 
Eckersberg malet Altertavle og tvende store Malmstager, 
der have Indskrift om i 1654 at være skjænkede af Kalt- 
husets Eier, kongelig Tøimester Peder Kalthof. I Kirken er 
anbragt fire Malerier, forestillende Christi Fødsel, Flugt, 
Daab og Begravelse, der tidligere havde været ophængte 



j 



OehlenschlSgers Grav. 



Frederiksberg Kirkegaard. 167 

paa Frederiksberg Slot, men i 1776 bleve skjænkede til 
Kirken. I vor Tid er der i Kirken anbragt tvende Minde- 
tavler, den ene til Minde om Faldne i Krigen 1864 og den 
anden til Minde om Adam Oehlenschlåger. 

Kirkegaarden var ved Kirkens Opførelse i 1734 anlagt 
rundt om Kirken, men den er, henholdsvis i 1824 og 1837, 
betydeligt udvidet ved Tillæg af de tilgrænsende Jorder^**), 
saa at den nu bestaar af tre Dele. Blandt de mange Grav- 
steder for bekjendte Mænd og Kvinder, der findes paa denne 
Kirkegaard, skal her kun udhæves, at paa den midterste Del 
af samme er tilhøire ved Muren Oehlenschlågers Grav og 
paa den modsatte Side ved den Mur, der vender ud mod 
Frederiksberg AUee, hviler Rahbek og hans Hustru samt 
hendes faa Aar efter afdøde Broder Bibliothekar Carl Heger 
og paa deres Gravsten staar følgende smukke Linier af 
Oehlenschlåger: 

,Med elskte Viv vor Digter hviler her, 

„De deelte troligt Livets Fryd og Kummer; 

,0g han, som var dem begge kjær, 

,0g leved dem saalænge nær, 

,Nu deeler med dem Gravens Slummer." 

Efterhaanden som Folkemængden i Frederiksberg Sogn 
tiltog, blev Pladsen paa den gamle Kirkegaard utilstrækkelig 
og der blev derfor i 1865 ved Hjørnet af Roskildevei og 
Fasanvei anlagt en Assistentskirkegaard, der i Aarenes 
Løb er bleven betydeligt udvidet og hvor der nu er opført 
et Ligkapel og en Graverbolig. 

Frederiksberg Slot, der med tilhørende Haver var i 
Henhold til Kongelig Kundgjørelse af 30. Mai 1849 over- 
gaaet som Statseiendom til Indenrigsministeriets Bestyrelse, 
henstod efter Enkedronningens Død i flere Aar ubenyttet, 
dog vare enkelte Leiligheder i Slottet allerede i Enkedron- 
ningens Tid blevne udleiede til Private, deriblandt til Dig- 



168 Frederiksberg Slot. 



teren Hauch, der fra 1848 boede der i en Åarrække. I 
en senere Tid boede Orla Lehmann der. I 1855 søgte 
Comiteen for Oprettelsen af en Idiotanstalt om at tilstaaes 
Locale dertil paa Slottet, hvilket dog blev afslaaet, derimod 
blev endel af Slottet ved flere Leiligheder brugt som Lazaret. 
Dette var ogsaa Tilfældet i Erigsaaret 1864 og der blev 
tillige ved Kongelig Resolution af 27. April samme Aar 
nedsat en Commission for at overveie, om Slottet ikke burde 
indrettes til Invalidehotel, men denne Plan blev senere op- 
given. I 1862 var der afgivet Localer til en Uddannelses- 
skole for Reserveofficerer, og efterat Hærplanen af 1867 var 
traadt i Eraft, overgik hele Slottet til Krigsministeriet og 
benyttes siden den Tid til Officer- og Elevskole for 
Hæren. 

Efterat Frederiksberg Have og Søndermarken ved den 
ovennævnte Kundgjørelse af 1849 vare blevne Statseiendom, 
afgik Slotsgartneren ved Frederiksberg Have Wolfif (^ fra 
1. Januar 1850 bleve de nævnte Haver med flere andre 
Slotshaver underlagte en Landskabsgartner eller som det 
senere blev kaldet Inspektør ved de ofifenlige Lysthaver, 
der fik Bopæl i Gartnerboligen ved Frederiksberg Have. 
Til denne Post udnævntes hidtilværende Slotsgartner ved 
Fredensborg, senere Etatsraad R. Rothe, der forblev i denne 
Stilling til sin Død i 1877. Han har efterladt følgende Op- 
tegnelser, der ere oflfenliggjorte efter hans Død***) og som 
give et klart Billede af den Tilstand, hvori Haverne vare, 
da han overtog Bestyrelsen af dem, og af den Plan, han 
lagde for deres fremtidige Behandling. 

„Den Mand (afdøde Slotsforvalter Voigt ved Frederiks- 
„berg Slot), som i Aarene 1796 f, f. omdannede Frederiks- 
,berg Have og Søndermarken fra Anlæg i den stiveste 
, franske Havestil til landskabslignende Haver, har deri vist, 
,at han var en genial Mand, der havde et skarpt Blik for 
„det Maleriske i den frie Naturs Ciontourer, for Virkningen 









r-,^ 



^■2i^::£ir'-^'.^ 



Frederiksberg Have og Søndermarken. 171 

„af Skygge og Lys, for Farvernes Virkning osv. Ved at 
„ransage Grundtrækkene i de af Voigt udførte Anlæg er der 
„Vidnesbyrd nok om det Ovenstaaende, men ogsaa om, at 
„det har haft stor Vanskelighed at omdanne de gamle 
„Haver uden at maatte gjøre Afkald paa Meget, der var 
„ønskeligt for den nye Have. Mest ubunden synes Voigt 
„at have været i Anlæget af Vandkanalerne i Frederiksberg 
„Have, der ere ledede saaledes, at det ved Arealets Be- 
„ plantning er blevet muligt snart at lade dem stærkt frem- 
„træde, snart at skjule dem og derved at mangfoldiggjøre 
„Billederne/ 

„Med Hensyn til Beplantningen maatte vistnok en stor 
„Del af de gamle Alleer gjennembrydes og andre Dele 
„søges skjulte af nye Plantninger. Im,idlertid er det umis- 
„kj endeligt, at det har kostet Voigt Overvindelse at bryde 
„de ærværdige Alleer, og derfor blev ikke lidet staaende til 
„Forstyrrelse for det nye Anlægs Earakterenhed. Dette sees 
„baade i Frederiksberg Have og i Søndermarken. Det er 
„en praktisk Regel i nye Haveanlæg, at plante hver Skov- 
„gruppe tæt, for siden at kunne udtynde og derved be- 
„ holde saadanne Træer, som bedst udvikle sig til at udfylde 
„den Træform, der ønskes, naar Plantningen har naaet 
„nogen Modenhed. Voigt har derfor plantet tæt og med 
„meget forskjelligartede Træer og Buske. Voigt levede vel 
„endel Aar, efterat han havde anlagt Haverne, men det 
„maatte dog bUve hans Efterfølgere, der hovedsagelig skulde 
„udvikle og forme Plantningerne, eftersom de voxede i 
„Høide og antoge eller skulde vise eiendommeligt Ud- 
„tryk." 

„Forinden Frederiksberg Have og Søndermarken ved 
„Loven om Slotshaverne af 12. Marts 1852 vare blevne 
„adskilte fra Frederiksberg Driveri-, Frugt- og Økonomihave 
„og forenede til et Landskabsgartneri, havde de med Hensyn 
„til Behandlingen af Træbevoxningen igjennem flere Aar- 



172 Frederiksberg Have og Søndermarken. 

„tier efter Voigts Død været behandlede paa den Maade, 
»at de tæt ved Veiene voxende Træer og Buske holdtes 
„meget tæt sluttede, og naar Grene hang udover Veikan- 
„ terne, disse da med Saxen bleve klippede lodret over 
„Veikanten. Ved endel af Hoved veiene vare indtil 3 å 6 
„Ålen tilbage fra Veikanten de høitvoxende Træer ned- 
„skaame i Toppene, saa at de dannede et fra Veikanten 
„skraat opstigende Bælte af tophuggede Træer og Buske. 
„Dybere inde i de skovlige Træmasser var Behandlings- 
„maaden den, at naar det skjønnedes, at Træerne trykkede 
„hverandre, bleve deres Sidegrene afhuggede, medens Top- 
„ pene dog sluttede sig til et tæt Dække over Jordoverfladen, 
„og al Plante væxt paa denne blev derved tilintetgjort. 
„Det var derfor kun ved Siden af de aabne Græspladser, 
„at der saaes en friere Udvikling af Trægrenene. Da det 
„fra Træerne nedfaldende Løv for størstedelen blev bortbragt 
„om Vinteren, bleve Træerne berøvede deres naturlige 
„Gjødning, det nedfaldne Frø blev fjernet med Løvet, og 
„hverken nye Væxter kunde fremkomme eller Skovurter 
„blomstre i Skovbunden." 

„I Frederiksberg Have bleve Græspladserne for en Del 
„overtøirede af Køer og Faar om Eftersommeren, medens 
„Sommergræsset blev afslaaet og tørret til Hø til Krea- 
„turernes Vinterfoder. I Søndermarken, som havde sin egen 
„Forvaltning af en Opsynsmand, bleve Trægrupperne be- 
„ handlede paa samme Maade som i Frederiksberg Have, 
„medens Græspladserne anvendtes dels til Agerdyrkning med 
„Kornsæd, dels med Havesager, saasom Buskfrugter, Jord- 
„bær, Kaal osv., dels Planteskole for Frugttræer, dels 
„endelig som Græsgang for Opsynsmandens Køer og 
„Faar.** 

„Ihvorvel denne Maade at behandle Lysthaverne paa 
„havde sin Hjemmel for størstedelen i fuldstændig Mangel 
„paa landskabsgartneriske Grundsætninger baade hos de over- 



n 



«-' 



< ' •» 



if- 



^-v ; / 






Frederiksberg Have o? Søndermarken. 175 



» 



ordnede og stedlige Bestyrere, men ogsaa i Bestyrernes 
Lønningsmaade, og endelig i visse Fordringer fra det da- 
værende Hofs Side, navnlig fra Søndermarken, saa kunde 
„dog denne Behandlingsmaade ikke fortsættes, efterat 
„Haverne vare overgaaede til at udgjøre et særskilt Land- 
„skabsgartneri/ 

„Det maatte nu blive Opgaven at gjenoprette, saa vidt 
„muligt, de af Voigt grundlagte låndskabsgartneriske An- 
„lægsformer, udvikle Træbevoxningen ved at understøtte 
„Træernes naturlige Voxemaader, bringe Lys og Luft ind i 
„Skovmasseme, hvorved Farvevexlingerne formeredes, frem- 
„ dyrke Opvæxt af ung Skov ved at lade det aarlige Løv- 
„fald blive liggende og ved Opvæxten tilligemed den sam- 
„tidig fremkommende Urte- og Skovblomstfremspiring at 
„livliggjøre Udtrykket af Haverne/ 

„Fremgangsmaaden for at naae fornævnte Resultater har 
„hovedsagelig bestaaet i:" 

„At udtynde Skovgrupperne saa meget, at de Træer, 
„der bleve tilbage, kunde udvikle større Gren- og Løv- 
„ mængde ved at de kunde berøres af Luften og Sol- 
„ lyset/ 

„At borttage de ved Kapning vanzirede Træer og 
„Buske ved Siden af Veiene, saa at den ved Klipning 
„ufrigjorte Begrænsning af Veiene bortfaldt." 

„At gjennembryde flere større samlede Skovpartier, 
„hvorved der fremkom Udsigter til Havernes Omegn eller 
„fra et Punkt i Haverne til et andet, for derved at frem- 
„ bringe afvexlende Billeder med skjøn Træbevoxning ved 
„Siderne og friskt Græstæppe i Aabningen." 

„At lede Spadsereveiene til saadanne Punkter, hvorfra 
„de skjønneste Skovbilleder viste sig/ 

„At stille enkelte Træer, der have særegen skjøn Form, 
„eller ere udmærkede ved sin Art, mere blot, og, hvor det 
„er gjørligt, fremme deres bedre Væxt/ 



176 Frederiksberg Have og Søndermarken' 

,At dyrke Græspladserne og ved hyppig Afmeining for- 
,skjønne deres grønne Farre." 

,At anvende den størst mulige Forpleining paa, enhver 
,Del af Haverne og Udrensning af det Vanzirende og 
.navnlig forvandle vanzirede hele Trasgrupper ved at er- 
,statte dem med nye Plantninger." 



Parti af Frederiksberg Have. 

Som det af foranstaaende Udtalelse af Rothe vil sees, 
er der ikke her, som det skete ved Fredensborg Slotshave 
under Rothes Bestyrelse, foretaget nogen egenlig Omdan- 
nelse af Haverne, c^ saavel Frederiksberg Have som Sønder- 
marken har endnu baade i Rothes Tid c^ under den nu- 
værende Haveinspecteur H. Flindts Bestyrelse i alt Væsenligt 
beholdt den samme Indretm'ng, som de fik ved deres Om- 
dannelse i Slutningen af forrige Aarhundrede. Frederiksberg 



Frederiksberg Have og Sandermarken. 177 

Have, der udgjør et Areal af 60 Tdr. Land, bestaar efter 
Voigts Anlæg af 3 Hoveddele, Partiet mellem Hovedindgangen 
og Kanalerne, Partiet mellem Kanalerne og Fasanveien, og i 
Midten en stor 0, til hvilken der fører fire Broer. Tre 



Kilden i Frederiksberg Hare. 



mindre Øer, Øen med det kinesiske Lysthus, Andebakøen 
og den lille ved Kilden, ere aflukkede for Publicum. 
Blandt de mange smukke Punkter i Haven kan fortrinsvis 
nævnes : de to Blomsterhaver ved hver sin Side af Hoved- 
indgangen, der flere Gange i Sommerens Løb omplantes 
med de til Aarstiden mest passende Blomster, endvidere 

12 



178 Frederiksberg Have og Søndermarken. 

Bænken ved Skøiteløberbanen, hvor man har en deilig Ud- 
sigt over Kanalerne, der her næsten danne en lille Sø, 
omgiven af Skov, dernæst det Sted midt i Haven, hvorfra 
man har fiie Udsigter, til Slottets Hovedfacjade i sin hele 
Skjønhed, til Apislemplet, til det kinesiske Lysthus og til 
et Sted ligeoverfor Andebakøen, hvor der i Frederik den 
Sjettes Tid laa en Baadebro. Fremdeles Partiet ved 
Schweitzerhuset og den derved liggende dybe Sø og endelig 
det udmærket smukke Parti ved Kilden, hvor der navnlig i 
Slutningen af September eller først i October er et Farve- 
spil i Træerne paa den anden Side af Kanalen, som man 
sjelden finder Mage til. Foruden den fra gammel Tid saa 
berømte Udsigt over Kjøbenhavn fra den steile Bakke oppe 
ved Slottet havde man indtil for faa Aar siden fra en Bænk 
i Nærheden af Schv^eitzerhuset en vid Udsigt over frugtbare 
Marker ud ad Damhussøen til og videre, men denne Udsigt, 
der især var pragtfuld ved Solnedgang, er desværre nu 
ødelagt ved de mange høie Huse, der ere opførte ved 
Fasanveien. 

Naar man fra Hovedindgangen træder ind i Haven, 
har man strax ligefor sig det eneste Monument, der findes 
paa Frederiksberg, Frederik den Sjettes Broncestatue, som 
blev reist i 1858. Den er tilveiebragt ved frivillige Bidrag 
efter Opfordring af en Komitee, der sammentraadte kort 
efter Frederik den Sjettes Død og som med Rette foreslog 
Statuen opstillet i Frederiksberg Have af Hensyn til at 
Frederik den Sjette fortrinsvis yndede Opholdet paa Frede- 
riksberg. Statuen er udført efter Model af Bissen og viser 
Frederik den Sjette i Uniform og med Sabel ved Siden, 
men med bart Hoved, som naar han gav Audiens. Det 
Sted, hvor Statuen er opstillet, er vistnok ikke heldigt valgt, 
denne alvorlige, næsten barske Krigerskikkelse passer ikke 
til det Liv, der om Sommeren rører sig paa Pladsen, i hvis 
Midte den staar, og til Paradebænkene rundt om den, og 



Frederiksberg Have og Søndermarken. 179 

det gjør et parodisk Indtryk hver Sommeraften at se Skarer 
af Børn lege Tagfat omkring Statuen, som om det var en 
H. C. Åndersensk Statue, der trak Børne vrimlen til sig. 
Det vilde være langt smukkere, om der paa det Sted, Sta- 
tuen staar, blev anbragt et stort Springvand og om Statuen 
blev flyttet til Fasanhøien bag i Haven, der kan sees fra 
Hovedindgangen og som netop ligger i den Del af Haven, 
hvor Frederik den Sjette efter Traditionen mest holdt af at 
færdes. 

I 1859 aabnedes bag Frederiksberg Have Zoologisk 
Have. Den blev grundlagt af Dr. Kjærbølling paa et ham 
overladt Areal af Prinsesserne Carolines og Wilhelmines 
tidligere Haver og havde Indgang fra Roskilde Landevei 
men den er senere efterat være gaaet over til et Aktiesel- 
skab bleven meget betydeligt udvidet ved Tillæg af den 
tidligere brune Dyrehave med Frugttræplanteskolen og har 
nu ogsaa Indgang fra Frederiksberg Have gjennem Apis- 
templet. Haven har nu en meget respektabel Samling, 
baade af Rovdyr, Fugle m. M. og er i høi Grad forskjønnet 
ved Plantninger af blomstrende Buske, Blomsterpartier etc. 

Ved en anden Kant af Frederiksberg Have har i 1882 
Haveselskabet faaet Plads, idet det erholdt overdraget det 
saakaldte Laurierhus, den Bygning, der ligger tilvenstre for 
Hovedindgangen, tilligemed et stort Stykke af den bagved 
liggende „Slotsdriverihave.** Herhen flyttede da Selskabet 
sin Have, der siden 1838 havde været beliggende paa en 
til Frederiksberg Allee hørende Grund. Senere er Magle- 
kilde Brøndanstalt, der havde havt Lokale i Alleegade, sat 
i Forbindelse med Haveselskabet og en Brøndsal opført 
med Indgang fra Frederiksberg Have i Nærheden af Jostys 
Conditori. 

Gaar man fra Frederiksberg Have over til Søndermarken 
har man udenfor Slotsporten fra Toppen af Bakken, hvor- 
over Landeveien gaar, en smuk Udsigt mod Vest til Dam- 

12* 



180 Frederiksberg Have og Søndermarken. 

hussøen og mod Øst til Vesterbro med Matthæuskirken, hvis 
Spir rager op ligefor Landeveien. Selve Søndermarken, der 
siden Begyndelsen af Halvtreseme har været aaben for 
Publicum og som endnu staar i sin fulde Skjønhed, som 
dengang Oehlenschlåger for 70 Åar siden skrev: 

.Aldrig en Skov jeg saa yndig har funden, 
,Kiær for mit Hierte, som Søndermarkslunden, 
.Aldrig et Tag 

.Huldt majestætisk og skiønt for mit Øie, 
.Som Frederiksberg, med de lysgule Fløie, 
.Paa en forfriskende Midsommerdag/ 

omfatter 60 Tdr. Land, altsaa netop ligesaa stort et Areal 
som Frederiksberg Have, og er ved den AUee, der fra 
Slottet fører tvers igjennem Søndermarken til Valby, delt i 
to omtrent ligestore Dele. Gjennem den østlige Del gaar 
en udmærket smuk Allee fra gamle Tider, den saakaldte 
Norske Allee, med Udgang gjennem Snapoplaagen overfor 
Ny Bakkehus, og ved denne Allee ligger det tidligere saa 
berømte Norske Hus med tilhørende Norske Parti, der dog 
i Tidernes Løb har tabt Størstedelen af det Udseende, der 
gjorde det saa eiendommeligt. Den vestlige Del af Sønder- 
marken har især Karakteren af en Skov og der findes her 
i Nærheden af den fra gammel Tid bevarede store Kilde- 
grotte og det kinesiske Lysthus store Partier, der ere fuldt 
bevoxede uden at nogen Gang fører der igjennem. Det 
lave Terrain foran Kilden er et af de smukkeste i Sønder- 
marken med den Bæk, der snoer sig derigjennem, og de 
høie gamle Træer, navnlig er der et Par ældgamle Træer, 
som staa frit i Plainerne og tage sig udmærket godt ud. 
Af andre Træer i Søndermarken kan udhæves den store 
Blodbøg nærved den ene Side af Alleen til Valby og omtrent 
ligeoverfor nærved den anden Side af Alleen den saakaldte 
Evaldsbøg, der skal have sit Navn fra en af Frederik den 



Frederiksbergs Have og Søndermarken. 181 

Sjettes Adjutanter General Evald og som er bekjendt som 
den Bøg, der aårligen pleier at springe først ud i Kjøben- 
havns Omegn. Paa en Plaine nærved Pilealleen staar en 
Række amerikanske Ege, der tilligemed flere andre sjeldne 
Træer i Christian den Ottendes Tid ere skjænkede af den 
bekjendte Gartner Booth i Flotbeck ved Hamburg. 

Indenfor Indgangen til Søndermarken ligeoverfor Slottet 
er der i 1859 til Reservoir for Kjøbenhavns Vandværk an- 
lagt et meget stort Vandbassin med Springvand i Midten, 
der omgiven af Træerne og med Vandtaam i Nærheden 
danner et smukt Parti. 

Søndermarken har fra gammel Tid havt flere smukke 
Udsigter, men nogle af disse, saaledes en Udsigt, man i 
ældre Tid havde udover Pilealleen og ind ad Kjøbenhavn 
til, og en anden Udsigt over Kalvebodstrand og Amager, ere 
nu ødelagte dels ved at Træerne ere voxede mere til og 
dels ved Opførelsen af høie Bygninger i Omegnen. De to 
smukkeste Udsigter, man har tilbage, ere begge fra den 
Bakke, paa hvilken det kinesiske Lysthus ligger. Fra den 
ene Udsigt ser man meget langt ud og kan endog i klart 
Veir se Roskilde Domkirke, den anden Udsigt er ved selve 
det kinesiske Lysthus, hvor man har en stor Plaine neden- 
for sig med en mægtig Graapoppel i Midten og Valby og 
det bagved liggende Land til Baggrund. 

Til den kbrte Skildring af Haverne, der her er forsøgt, 
tør maaske føies nogle fragmentariske Notitser om den 
Dyreverden, der er repræsenteret. I Frederiksberg Have, i 
hvis Kanaler der foruden de fra gammel Tid velbekjendte 
Svaner nu ogsaa svømme Graaænder, som vistnok oprindelig 
ere Desertører fra Zoologisk Have, er der Nattergale, navnlig 
ved Kilden og paa Andebakøen, og i begge Haver kan man 
høre Gjøgens Kukken og Uglens Tuden og i Søndermarken 
Skovduens Kurren. Ved det norske Hus i Søndermarken 
kan man, naar man er heldig, træffe Egern. Der findes 



182 Frederiksberg Have og Søndermarken. 

ogsaa Ræve og disse havde for nogle Åar siden gravet dybe 
Gange i en af de gamle Alleer i Frederiksberg Have oppe 
ved Slottet og vare brudte ind i Zoologisk Have hvor de 
havde anrettet Ødelæggelse mellem Fuglene. 

Skjønt der vistnok kun er faa Steder i Danmark, om 
hvis Skjønhed alle ere og altid have været saa enige som om 
Frederiksberg Slot med Haven og Søndermarken, er det 
dog naturligt, at der i en Tid, der er saa kritisk som vor, 
har lydt Stemmer, som have havt et eller andet at udsætte 
paa Havernes nuværende Tilstand, og paa den Plan, hvor- 
efter de behandles. Af disse Anker, der kun ere fremkomne 
meget enkeltvis, synes den væsenligste at være den, at der, 
fornemmelig i Frederiksberg Have, er i Aarenes Løb plantet 
altfor megen Bøg og at denne efter sin Natur truer med at 
kvæle de andre Plantninger og at indsnevre Plaineme. 
Men selv de, der have fremsat disse Anker, have erkjendt, 
at baade Frederiksberg Have og Søndermarken i det Store 
og Hele staa som Mønstre paa engelsk Haveanlæg. Ogsaa 
i en anden Retning, med Hensyn til Havernes Benyttelse, 
har der i vor Tid været fremsat Projecter. I 1866 an- 
søgtes der om Opførelsen af en Beværtningspavillon i Frede- 
riksberg Have og i 1870 indgave de Danske Vaabenbrødre 
et Andragende om at maatte leie den 0, paa hvilken det 
kinesiske Lysthus ligger, og der holde Markeder i veldædigt 
Øiemed. Begge disse Andragender ble ve heldigvis afslaaede 
og naar undtages at Kjøbenhavns Kommune i en Række af 
Aar lod paa Grundlovsaftenen Fyrværkeri afbrænde paa Plai- 
nen nedenfor Slottet, har der ikke fundet offenlige Forlystelser 
Sted. Derimod har Frederiksberg Skøiteløberforening i den 
sidste halve Snes Aar faaet Lov til paa Kanalerne omkring 
Andebakøen at indrette en Skøiteløberbane, der i de smukke 
Omgivelser tager sig fortrinlig ud. Et væsenligt Fremskridt 
i Havernes Benyttelse er sket i den nuværende Have- 
inspecteurs Tid. Tidligere vare alle Græsplainerne util- 



" 



Frederiksberg Have og Søndermarken. 183 

gængelige for Publicum og del gamle Forbud, som vi kjende 
fra „Capriciosa" om at „Ingen maa ligge i Græsset dér** 
overholdtes strengt, men i de senere Aar ere Plainerne 
givne fri, og man kan nu især paa Søndagaftnerne se 
Skarer af Folk leirede i Græsset omkring deres Madkurve 
eller ifærd med at spille Boldt etc. paa de store Plainer. 
Der er herved skabt et Folkeliv og en Lystighed baade i 
Frederiksberg Have og Søndermarken, som man, om ogsaa 
Græsset lider lidt derved, ikke kan andet end paaskjønne, 
og det maa siges til Kjøbenhavnernes Ros, at den givne 
Tilladelse ikke er bleven misbrugt, idet der aldrig finder 
Uorden eller Spektakel Sted. En anden Forandring fra 
tidligere Tid er, at der for et Par Aar siden er kommen 
Baade i Kanalerne i Frederiksberg Have, der har Station 
ved Kilden og for Betaling ro Folk rundt, 

Frederiksberg By havde endnu en Række Aar efterat 
Bebyggelsen omkring i Sognet var begyndt beholdt sit Præg 
fra tidligere Tid, men dette taber sig Aar for Aar mere og 
mere. Der er vel endnu en Stamme tilbage af den ældre 
Befolkning, men den udgjør kun en lille Del af de nu- 
værende Beboere. De sidste Bønder i Frederiksberg By 
uddøde for en 20 — 30 Aar siden, men der findes endnu 
nogle enkelte Avisbrugere, navnlig i Alleegade. Af Gaderne 
er Alleegade den, der mest har bevaret Karakteren fra 
ældre Tid, hvilket fornemmelig skyldes Havepladsene foran 
Husene og det i 1810 givne Forbud mod at der bygges paa 
dem. Der har forøvrigt i sin Tid flere Gange været gjort 
Forsøg paa at overtræde dette Forbud ved Opførelsen af 
Beværtningshuse , smaa Boutikker etc. og Kommunalbesty- 
relsen har endog maattet søge Domstolenes Hjclp for at 
faa Forbudet overholdt og de nævnte Smaahuse fjernede. 
Bredgade var indtil for faa Aar siden gammeldags uforandret 
med mange smaa lave Huse og naar man en Søndagaften 
kom fra Menneskevrimlen og Tumlen i Runddelen og ved 



184 Frederiksberg By. 



BeTærtningsstedenie i den sydl^^ Del af Alle^ade, var det 
en paafaldende Overgang at komme til den stille og næsten 
mennesketomme Bredgade, men i de senere Aar er ogsaa 
her opført endel store og høie Bygninger og Færdslen i 
Gaden i det Hele blevet mere livlig. 

Frederiksberg Allee har ved den stærke Bebj^^lse, 
der har fundet Sted, faaet et meget forandret Udseende 



Istedetfor at man tidligere havde frodige Marker paa begge 
Sider ligger nu den ene Bygning ved Siden af den anden 
og skjønt de (teste af de opførte Steder ere Villaer med 
store Haver eller Bygninger, der udmærke sig i arkitektonisk 
Henseende, f. Ex. det store Sted mellem Hauchsvei og Al- 
bambravei, der i Folkemunde har faaet Navn af Tuillerieme, 
er der dog c^saa i de senere Aar opført ikke saa faa Huse, 
der have et aldeles kjøbenhavnsk Præg med Urtekræmmer- 



Frederiksberf Allee. 186 



Og Spekhøkerboutikker i Ejeldeme. Det, der fornemmelig 
har forandret Alleens Karakter, er dog de mange Veie og 
Gader, der udmunde i samme. Tidligere var der paa hele 
Strækningen fra Væmedamsvei til Frederiksbei^ Rmiddel 
ikke en eneste Sidevei, nu er der 11, nemlig 5 paa høire 
Side af Alleen og 6 paa venstre. Men uagtet alt dette c^ 
uagtet mange af de gamle Lindetræer ere gaaede ud, saa 



Bassinet i Søndermarken. 

at de have maattet ombyttes med nye unge Træer, er Alleen 
dog i det Store og Hele endnu udmærket smuk c^ gjør ved 
sin betydelige Længde af over en halv S^jerdingvei og sine 
brede Alleer paa be^e Sider et imponerende Indtryk, Be- 
gyndelsen af Alleen ved Indgangen fra Vesterbro er som 
bekjendt skjæv, saa at man ikke strax ser Alleen i sin 
Længde, og da dette Stykke derhos er smallere end den 
øvrige Allee og derfor kun beplantet med en enkelt Række 
tilmed unge Træer paa hver Side, er det et Spøi^sniaal, om 



186 Gamle Eongevei. 



man ikke af Skjønhedshensyn burde borttage disse Træer 
og først lade Alleen begynde ved Omdreiningen udfor 
Stederne Nr. 7 og 8. Naar man da tillige ved Veibanen 
over den lille Runddel plantede to dobbelte Rækker Træer, 
havde man en fuldstændig lige Allee med to Rækker Træer 
paa hver Side i hele dens Længde. 

Med den anden af de gamle Veie mellem Ejøbenhavn 
og Frederiksberg, Gamle Kongevei, er der foregaaet en endnu 
større Forandring, end med Alleen. For 40 Aar siden var 
Gamle Eongevei en almindelig Landevei, nu er den en fuld- 
stændig Gade med hele Rækker af høie Huse og med den 
ene Boutik ved Siden af den anden. Som den egenlige 
Hovedvei ikke blot fra Frederiksberg, men ogsaa for Tra- 
fiken ude fra Landet, der for at undgaa den steile Frede- 
riksberg Bakke gaar om ad Fasanveien og gjennem Smalle- 
gade, er Gamle Kongevei altfor smal og der kunde ogsaa 
her være Grund til at borttage den enkelte Række forøvrigt 
smukke Træer, der staa paa Strækningen fra Værnedamsvei 
til Smallegade og som, da de ere plantede ved Veibanens 
sydlige Side, ikke give Skygge for Gangstierne. En anden 
Ulempe for Trafiken er, at Gamle Kongeveis Fortsættelse 
paa Ejøbenhavns Grund ikke fører lige ind i Byen, men 
der, hvor Trommesalen tidligere laa, dreier om ad Vester- 
bro. Var den ført lige ind, som det i sin Tid, før Ejøben- 
havns Jernbanestation i 1864 fik sin nuværende Plads, var 
foreslaaet, vilde Gamle Eongevei være mundet ud i Jern- 
banegade. 

Med den voxende Folkemængde i Ejøbenhavn har Jem- 
banetrafiken og Dampskibsfarten i Sundet i de sidste 20 — 30 
Aar udviklet sig i en overordenlig Grad, men ved Siden 
deraf har Frederiksberg sin gamle Tiltrækningskraft til Ud- 
flugter for Ejøbenhavneme og Eommunicationen er nu meget 
let, idet Sporvognene kun bruge et Evarter for at kjøre fra 
Tivoli til Frederiksberg. Allerede fra det tidligste Foraar 



Tilstrømning om Søndagene. 187 

strømme om Søndagene, naar Veiret er godt, Skarer af 
Folk tilfods og tilvogns til Frederiksberg og paa de egenlige 
Sommersøndage er der om Eftermiddagen især paa Ålleen- 
berg og i Frederiksberg Runddel en saadan Trængsel, at 
man har Møie med at komme frem. Allerstørst er dog 
Menneskevrimlen Pintsedagsmorgen fra før Solen staar op, 
idet Kjøbenhavnerne , især af Almue- og Tjenesteklassen, 
efter en vistnok meget gammel Skik, drage til Frederiksberg 
for at se »Solen danse** og i de tidlige Morgentimer ere 
da Lysthusene i Beværtningshaverne propfulde af Folk, 
Karouselbaneme ere i fuld Gang, Musikkorene spille etc, 
alt indtil Kirketiden paabyder Stilhed. 

Med den stærke Tilstrømning, der om Sommeren er 
til Frederiksberg, vilde, hris ikke baade Kommunalbestyrelsen 
og Politiet havde holdt stærkt igjen, Frederiksberg AUee og 
Alleegade snart have faaet Karakteren af en Dyrehavsbakke 
med det ene Beværtnings- eller Forlystelsessted ved Siden af 
det andet, men man har fulgt det Princip saavidt muligt 
kun at beholde de gamle Forlystelsessteder og at nægte 
Tilladelse til Oprettelsen af nye og det er tillige lykkedes 
at faa enkelte mindre heldige Etablissementer fjernede, 
saaledes Danseboden „Kolossæum", der havde afløst Rosen- 
lund paa Værnedamsvei, og den Schw^eitzerpavillon , der i 
en Række Aar laa strax ved Indgangen til Alleen paa 
høire Haand. De mest besøgte Forlystelsessteder ere endnu 
Alleenberg og Sommerlyst samt det senere tilkomne Mor- 
skabstheater ligeoverfor, endvidere i Alleegade Hallebys 
tidligere Beværtningssted, der i mange Aar blev fortsat af 
nu afdøde Sletting, og C. Kehlets Etablissement paa den 
anden Side af Gaden. Udenfor det egenlige Frederiksberg 
er der endnu af mere bekjendte Forlystelsessteder Korups 
Have bagved Søndermarken ved Udgangen til Valby og 
Vodroflund (det tidligere Lyststed Vodrofgaard). 

Folkemængden i Kjøbenhavn er, selv om Frederiksbergs 



188 Forlystelsessteder. 



Befolkning ikke medregnes, i de sidste 30 Aar stegen fra 
150,000 til 300,000 Mennesker og Byens Omfang udvides 
derfor Aar for Aar. Terrainet mellem Ejøbenhavn og 
Valby er paa Vei til at blive fuld af Kjøbenhavnske Gader 
og hvis Bebyggelsen af Frederiksberg Landdistrikt vedbliver, 
som den er begyndt, vil Frederiksberg Slot om ikke ret lang 
Tid komme til at ligge inde i Ejøbenhavn ligesom Rosen- 
borg, der jo ogsaa i sin Tid har ligget paa Marker udenfor 
Byen. Lad os da haabe, at det, der er tilbage af det gamle 
Frederiksberg, Slottet og Haverne, maa som hidtil forblive 
uberørt, og at man ikke, som man i Slutningen af forrige 
og Begyndelsen af dette Aarhundrede gjorde med Rosenborg 
Have, vil skære Stykker af Haven eller Søndermarken for 
at anvende dem til andet Brug, eller — hvad der engang 
for nogle Aar siden har været foreslaaet — vil sælge de 
til Slottet hørende Grunde i Pilealleen til Bebyggelse. Med 
deres betydelige Udstrækning og høie Terrain vil da baade 
Frederiksberg Have og Søndermarken, om end Bebyggelsen 
rundt om dem bliver nok saa stor, beholde den sjeldne 
Skjønhed, for hvilke de nu snart gjennem to Aarhundreder 
have været saa berømte. 



Frederiksberg har fra den i 1736 fik sin egen Præst 
havt følgende Præster: L G. Kinast fra 1736 til 1773, 
P. M. Vogelius fra 1773 til 1777, J. K. Thillerup fra 1777 
til 1780, J. M. Weinreich fra 1780 til 1785, H. Pontoppidan 
fra 1785 til 1787, L. H. Smith fra 1788 til 1789, J. Bruun 
fra 1789 til 1798, M. F. Liebenberg fra 1799 til 1810, 
J. H. Freckland fra 1810 til 1823, S. Schjødte fra 1824 til 



Præster (« Birkedommere paa Frederiksberg. 189 

1834, L. C. Holsøe fra 1835 til 1862, P. E. Hall fra 1863 
til 1876 og G. Ewaldsen siden 1876. 

Fra 1819, da Kjøbenhavns Amts Birk blev delt, har 
foruden den tidligere nævnte H. C. Hansen Følgende været 
Birkedommere i Søndre Birk: J. Holstein fra 1826 til 1832, 
M. Frederichsen fra 1833 til 1851, C. N. Petersen fra 1851 



Udsigt fra Søndermarken til VaJby. 

til 1871, A. E. C. Eberlin, Forfatteren af nærværende Skrift, 
fra 1871 Ui 1881 og C. V. M. Ingerslev siden 1881. 

Arealet i Frederiksberg Sogn eller Frederiksberg Kom- 
mune, hvilke Benævnelser nu, da Vesterbro ikke længere 
i kirkelig Henseende hører under Frederiksberg, betegne det 
Samme, er 1,568 Tdr. Land med 220 Tdr. Ager og Engs 
Hartkorn. Endnu for ikke mange Aar siden var der flere 



190 Frederiksberg Sogns Areal og Grænser. 

kjøbenhavnske Enelaver, der fra gammel Tid hørte under 
Frederiksberg, men disse ere nu indlemmede i Ejøbenhavn, 
deriblandt den forrige Jembanegaards Terrain inde ved 
Tivoli, der først blev^ indlemmet i 1879. Frederiksberg 
grænser mod Vest til Brøndshøi og Hvidovre Sogne, idet mod 
Nordvest Grøndal og Flintholm ere de yderste Gaarde og 
mod Sydvest Remiseveien danner Grænsen. Mod Nord og 
Øst danne Ladegaardsaaen og St. Jørgens Sø naturlige 
Grænser, men mod Syd ere Frederiksbergs Grænser næsten 
ikke til at paavise. Et langt Stykke af Gamle Kongevei, 
nemlig fra Bagerstræde til Værnedams vei, hører paa den 
ene Side til Frederiksberg og paa den anden Side til Ejø- 
benhavn. Det Samme er Tilfælde med Værnedamsvei og 
med det Stykke af Frederiksberg AUee, der ligger mellem 
Vesterbro og den lille Runddel. Derefter gaar Grænsen i 
en aldeles lige Linie over den nyanlagte Tvedesvei til 
Rahbeks Allee, i hvilken de første Steder paa venstre Haand, 
deriblandt det store Bryggeri, høre til Kjøbenhavn, medens 
de øvrige Steder i Rahbeks Allee høre til Frederiksberg. 
Fra Bakkehusene gaar Grænsen forbi Gamle Bakkegaard og 
de store Jacobsenske Bryggerier, der alt hører til Hvidovre 
Sogn, langs Søndermarken til Valby, som danner den sidste 
Grænse mod Syd, men ogsaa her er Grænsen vanskelig at 
finde, idet der ved Begyndelsen af Valby mellem denne og 
Søndermarken er et lille Areal, der fra gammel Tid har 
ført Navnet „Klemmen** og hørt under Frederiksberg Sogn 
og paa hvilket der nu findes flere store Bygninger. 

Ladegaarden blev efterat den var ophørt at være 
Hospital og i 1822 var indrettet til Fabriksbygning for 
Kjøbenhavns Fattigvæsen, i politiretlig Henseende henlagt 
under Kjøbenhavn, men i alle andre Henseender hører den 
endnu under Frederiksberg, saa at f. Ex. Befolkningen paa 
Ladegaarden medtages ved Folketællingerne paa Frederiks- 



Thingsted. Kommunalbestyrelse. 191 



berg og at Dødsfald paa Ladegaarden anmeldes for Frede- 
riksberg Skifteret. 

Thingstedet for Frederiksberg blev i 1848 fra Blaataarn 
flyttet til Kjøbenhavns Amts Thing- og Arresthus paa Bleg- 
damsveien, men er i September 1886 forlagt til Frederiks- 
berg Kommunes nyopførte Administrationsbygning i Falko- 
neeralleen, hvorhen ogsaa Birkecontoret, der fra Halvtre- 
serne var i Lykkesholms AUee og siden 1871 i en Gaard 
paa Hjørnet af Smallegade og Alleegade, nu er henflyttet. 

Paa Grund af den overordenlige Tilvæxt af Forretnin- 
gerne ved Birkedommerembedet i Søndre Birk, som den 
voxende Folkemængde har medført, har der gjentagne Gange 
været Spørgsmaal om Embedets Omordning og som Re- 
sultat af de herom førte Forhandlinger, er ved Lovene af 
15. April 1887 og 5. April 1888 Frederiksberg bleven ud- 
skilt fra Søndre Birk, saa at den danner et eget Frederiks- 
berg Birk, i hvilket der derhos ved Siden af Birkedommeren 
er ansat en Straffedommer til Undersøgelse og Paadømmelse 
af Justits- og Politisager. 

I den ved Loven af 29. December 1857 og en senere 
Lov af 23. December 1861 for Frederiksberg Sogns Besty- 
relse fastsatte Ordning er der hidtil ikke skeet anden For- 
andring, end at Antallet af Medlemmerne af Ligningscommis- 
sionen, der tidligere kun var 7, er i 1886 forøget til 15 
Medlemmer. Derimod er Antallet af Kommunerepræsen- 
tanter, hvilket kun kan ændres ved Lov, endnu uforandret 
og man har derfor det Særsyn, at Frederiksberg, der har 
43,000 Indbyggere, kun har 9 Repræsentanter, medens 
baade Aarhus og Odense foruden flere andre mindre Byer 
har hver 19 Repræsentanter. 

Frederiksberg Kommunalbestyrelse holdt fra først af 
sine Møder i et Locale i Kommunens Fattighus i Alleegade, 
derefter i dets i 1863 opførte Hospital paa Lampeveien og 
senere i den ovenfor omtalte Gaard paa Hjørnet af Smalle- 



192 Kommunale Anliggender. 

gade. I 1874 fik Eonimunalbestyrelsen sine Localer og 
Contorer i den da opførte Skole paa Lampeveien og derfra 
ere de nu henflyttede til den nye Administrationsbygning. 

Paa Grund af Frederiksberg Kommunes Beliggenhed og 
den kjøbenhavnske Karakter, den ved den stærke Bebyg- 
gelse har faaet,^ har der fra mange Sider været reist Spørgs- 
maal om Kommunens Indlemmelse i Kjøbenhavn, og et For- 
slag herom var i 1874 til Forhandling i Frederiksberg 
Kommunalbestyrelse, hvor det imidlertid blev forkastet med 
et ringe Flertal. 

Den Udvikling i alle Retninger, der har fundet Sted i 
Frederiksberg i den sidste Menneskealder, har selvfølgelig 
stillet store Krav til de Mænd, der have deltaget i Besty- 
relsen af de kommunale Anliggender, men Kommunen har 
havt det Held, at der mellem disse Mænd dels tidligere har 
været og dels endnu er mange, der enten som Medlemmer 
af Kommunalbestyrelsen eller som Bestyrere af de særskilte 
Administrationsgrene med Iver og Dygtighed have varetaget 
deres Hverv. Blandt de afdøde af disse Mænd bør her 
nævnes Birkedommer Etatsraad C. N. Petersen, der i de 
Aar, da hele Grundlaget for den nye Ordning af Kommunens 
Anliggender blev lagt, havde den væsenligste Del i Udar- 
beidelsen af de dertil hørende Love og Vedtægter, og Etats- 
raad Finanshovedkasserer Stæger, der samtidig i en lang 
Aarrække var Formand for Kommunerepræsentanterne. 

Af de enkelte kommunale Anliggender er der tvende, 
for hvis Ordning Frederiksberg Kommune fra alle Sider har 
mødt stor Anerkjendelse, nemlig Indretningen af dens Skole- 
væsen og dens gode Veie. Derimod staar den med Hensyn 
til Belysningen af Gader og Veie tilbage for Kjøbenhavn, 
ligesom Kloakvæsnet, der for en stor Del er ordnet paa en 
Tid, da man ikke kunde forudse den overordenlige Be- 
byggelse, som senere har fundet Sted, i en nær Fremtid 
vil udkræve betydelige Arbeider. De kommunale Skatter 



Politi. Hospital. 193 



ere selvfølgelig under Kommunens Udvikling stegne meget 
betydelig: der svares saaledes nu i Formue- og Lejligheds- 
skat af hver Skatteportion det dobbelte af hvad der svaredes 
for 20 Aar siden. 

Som før omtalt havde Frederiksberg i tidligere Tid 
kun 1 Natvægter og først i 1854 naaede man til at faa 
3 Vægtere. Senere blev deres Antal betydeligt forøget og 
der blev tillige ved kommunal Foranstaltning ansat Be- 
tjente til Patrouillering om Dagen. I 1875 blev Politiet 
omordnet, saaledes at 4 ved Søndre Birk ansatte Amtspoliti- 
betjente og hele det kommunale Politi kom til at danne et 
samlet Politi, bestaaende af en Politiassistent, 10 Politi- 
betjente og 18 Natvægtere, hvorhos der i en Bygning paa 
Hjørnet af Runddelen og Pilealleen, hvor der siden 1867 
havde været Brandstation, nu ogsaa blev indrettet en Politi- 
station. I 1881 blev Vægterinstitutionen hævet og istedetfor 
ansat flere Politibetjente, og Politiet bestaar fortiden af 
Politiassistenten og 34 Betjente og har Station i den nævnte 
Bygning, der i Løbet af det sidste Aar er bleven ombygget 
og udvidet. Brandstationen er nu henflyttet til Lampeveien 
ved Siden af den nye Administrationsbygning. 

Ligesom Frederiksberg endnu som Landkommune hører 
under Kjøbenhavns Amtsraad, saaledes hører den i medi- 
cinal Henseende under Fysicus i Holbæk og Distriktslægen 
i Taastrup. 

Frederiksberg Hospitalsvæsen, der sorterer under Frede- 
riksberg Fattigcommission, er siden Hospitalets Opførelse i 
1863 blevet betydeligt udvidet, navnlig i 1872 da Kommunen 
kjøbte Eiendommen Flintholm til Epidemihospital, og i 1884, 
da en stor ny Hospitalsbygning opførtes ved Siden af den 
ældre. Som Overlæge ved samme har fungeret Professor 
Imm. Schjødte til sin Død i 1873 og senere J. A. Hol- 
stein. Foruden disse Mænd har Professor F. Howitz i en 

13 



194 Valgkreds. 



lang Aarrække været knyttet til Hospitalet, idet han har 
havt en stor Del af sine Patienter indlagt i samme. 

I politisk Henseende hører Frederiksberg til Kjøbenhavns 
Amts 1ste Valgkreds og har sammen med Amager og flere 
af Landsognene Vest for Frederiksberg kun een Repræsen- 
tant i Folkethinget, uagtet alene Frederiksbergs nuværende 
Indbyggerantal er næsten tre Gange saa stort som det Ind- 
byggerantal, der i Grundloven er betegnet som det normale 
for en Valgkreds. Kredsens Folkethingsmand var i over 30 
Aar, fra 1848 til 1881, en af de mest fremragende Mænd 
i Danmark, nu afdøde Geheimeraad C. Hall, der siden 1840 
som Eier af Ny Bakkegaard boede i Frederiksberg Sogn, 
hvor Mindet om hans sjeldne personlige Elskværdighed vil 
bevares i kjærlig Erindring af enhver, der har kjendt ham. 



Henvisninger. 



1. A. Heise. Historisk Tidsskrift V, 2 p. 517. 

2. O. Nielsen. Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, I, p. 5, 261. 

3. Kongerigets Archiv. Kjøbenhavns Amts Regnskab for 1650. 

4. Wolf. Encomion Regni Daniæ. 1654. p. 364. 

5. Det Store Kgl. Bibliothek. Nye Kgl. Samlinger I. 1. Landkort 
fol. 387. Pontoppidan. Den danske Atlas, p. 66. 

6. Allen. De tre nordiske Rigers Historie, II, p. 291. 

7. Thurah. Beskrivelse over Amager. 1758. 

8. K. A. Deliberations Protocol 41, fol. 53—57. 

9. Wolf. Encomion, p. 555. Geheime-Archivet. Skab 14, Nr. 22. 

10. Nyerup. Efterretninger om Kong Frederik den Tredie. p. 169. 

11. Nye Kirkehistoriske Samlinger, III. p. 161. Wibergs Præste- 
historie. 

12. P. W. Becker. Samlinger til Danmarks Historie, II, p. 231, 266. 
O. Nielsen. I »Illustreret Tidende" for 1877. - Nr. 938. 

13. K. A. Amtsregnsk. for 1669. Del. Prot. 4, fol. 38. 

14. K. A. Amtsregnsk. for 1672. 

15. K. A. Del. Prot. 2, fol. 240. 

16. G. A. Pakken Nr. 36. 

17. K. A, Amtsregnsk. for 1677 og 1678. 

18. K. A. Amtsregnsk. for 1682. 

19. G. A. Pakken Nr 36. 

20. G. A. SjæUandske Register for 1689. 

21. O. Nielsen. Kjøbenhavns Diplomatarium, I, p. 782. 



ir 

22. K. A. Del. Prot. Original 30. Juni 1691. 

23. K. A. Del. Prot. 39, fol. 176. 

24. K. A. Del. Prot. 39, fol. 149. 

25. Bussæus. Historisk Dagregister. 

26. Bussæus. 1. c. 

27. K. A. Amtsregnsk. for 1708. 

28. O. Nielsen. Kjøh, Dipl., III, p. 408. 

29. O. Nielsen. Kjøb. Dipl., lU, p. 533. 

30. E. A. Amtsregnsk. for de nævnte Aar og Del. Prot. Original 4 
Jan. 1690. 

31. K. A. Del. Prot. 65, p. 56 og 60, fol. 200. 

32. E. A. Diverse Documenter, II. H. 3. Nr. 3. 

33. Danske Magazin. Første Række, III, p. 314. 

34. E. A. Del. Prot. 41, fol. 53 flg. 

35. G. A. Pakken Nr. 36. 

36. G. A. Pakken Nr. 36. 

37. E. A. Div. Doc, II. H. 3. Nr. 3. 

38. Danske Samlinger, II Række, 6 Bind, p. 49. 

39. G. A. Pakken Nr. 36. E. A. Expeditions Prot. 3. 

40. E. A. Exped. Prot. 14. 

41. Jens Møller. Skandinavisk Litteraturselskabs Skrifter, 23de Bind. 

42. G. A. Danske Samlinger. Hofholdning Nr. 253. 

43. De Vrigny. Relation d'un voyage en Danemarc. 1706. 

44. G. A. Pakken Nr. 36. 

45. G. A. Skab 14 Nr. 22 og Sjællandske Register. 

46. G. A. Sjællandske Tegneiser. Mai 1703. 

47. Nye Tidende for 1704. 

48. G. A. Regnskaber over Particulairkammerets Bygningsomkost- 
ninger. 

49. Brascb. Vemmetoftes Historie, II, p. 109. 

50. Jens Møller. 1. c. p. 113. 

51. G. A. Particulairk. Bygningsregnsk. 

52. Jens Møller. Mnemosyne, II, p. 187. 

53. Ejøbenbavns maanedlige Postrytter for 1735. 

54. Riegels Skilderi af Sjette Christian, p. 504. 

55. Mandix. Danmarks Historie for 60 Aar siden. 1830. 

56. Holbergs Epistler Nr. 188, 189, 446. 



J 



III 

57. Extraordinaire Relationer for 1740. 

58. Meier. Efterretninger om Fredensborg Slot, p. 43. 

59. Berlings Avis for 1756. 

60. Holst. Ejøbenhavn og Kongerigets Ejøbstæder for hundrede Aar 
siden, p. 138. 

61. K. A. Kgl. Resolutioner fra Rytterdistricternes Ck>ntoir. 1736. 
Nr. 43. 

62. K. A. Kgl. Resol. fra Rytt. 1740. Nr. 103. 

63. K. A. Kgl. Resol. fra Rytt. 1736. Nr. 56. 

64. K. A. Del. Prot. 58, fol. 6. 

65. K. A. Kgl. Resol. fra Rytt. 1732. Nr. 34. 

66. Kjøb. maanedl. Postr. for 1734. 

67. K. A. Kgl.' Resol. fra Rytt. 1734. Nr. 16. 

68. Jens Møller. Mnemosyne, IV, p. 391. 

69. G. A. SjæU. Tegn. 15. Marts 1737. 

70. K. A. Exped. Piot. Nr. 8. 

71. Mansa. Hist. Tidsskr., I, 3die og 4de Bind. 

72. G. A. Sjæll. Tegn. 16. Novbr. 1728. 

73. G. A. Sjæll. Tegn. 19. Novbr. 1734. 

74. Berlings Avis for 1769, Nr. 43. 

75. K. A. Del. Prot. 6. Oct. 1731. 

76. K. A. Kgl. Resol. fra Rytt. 1758. Nr. 45. 

77. Adresseavisen for 1766 Nr. 166. 

78. Hist. Tidsskr., IV, 2, p. 714. 

79. Christian Flensborg. Den Danske Mercurius. 1770. 

80. Reverdil. Struensee og Hoffet i Kjøbenhavn (Moltkes Oversæt- 
telse, p. 173 flg.) 

81. Suhm. Samlede Skrifter, XVI, p. 58. 

82. Reverdil. 1. c, p. 165. 

83. Hist. Tidsskr., IH, 4, p. 458. 

84. Berl. Avis for Decbr. 1753. 

85. K. A. Rentekammerets Resolutions Protocol 1781, Nr. 145, og 
Pakken Diverse XV, 15, Nr. 15. 

86. K. A. Rentek. Res. Prot. 1782. Nr. 176. 

87. Beri. Avis for 5. April 1765. 

88. K. A. Rentek. Res. Prot. 1768. Nr. 54. 

89. K. A. Rentek. Res. Prot. 1775. Nr. 128. 



1 



IV 

90. E. A. Byg:ningsdireetionens Ckipibog. Nr. 185. 

91. K. A. Rentek. Res. Prot. 1784. Lir. A. 

92. K. A. Rentek. Res. Prot. 1795. Nr. 116. 

93. K. A. Rentek. Res. Prot. 1771 Nr. 83, 1772 Nr. 63, 1773 Nr. 46. 

94. K. A. Rentek. Res. Prot. 1779 Nr. 37, 1780 Nr. 28. 

95. Ahnfelt. Fr&n Europas Hof, I, p. 244. 

96. Overskon. Den Danske Skueplads, IV, p. 3. 

97. Ahnfelt, 1. c. 

98. Brock. Rosenborg, II, p. 127. 

99. Werlaufif. Hist Tidsskr., IV, 4, p. 387. 

100. Giessing. Frederik den Sjettes Regjeringshistorie, I, p. 152. 

101. Mynsters Liv og Levnet, p. 34. 

102. Rahbeks Erindringer, IV, p. 49. 

103. Malling. Beskrivelse af Høitidelighederne ved Kronprinsens For- 
mæling. 

104. Giessing, 1. c, p. 139. 

105. Overskou. Den Danske Skueplads, III, p. 589. 

106. Werlaufif, 1. c, p. 249. 

107. Danske Samlinger, I Række, 1 Bind. p. 108, 401. 

108. Werner Abrahamson i Lahdes Danmarks Kjøbstæder, Slotte etc. 

109. Dagen for 1806. Nr. 17. 

110. H. N. Clausen. Optegnelser om mit Levnet, p. 34. 

111. Werlauff, 1. c, p. 375. 

112. Berl. Tidende for Mai 1803. 

113. K. A. Rentek. Res. Prot. 1786. Nr. 145. 

114. Morgenposten for 1787. Nr. 50. 

115. Werlaufif, 1. c, p. 375. 

116. K. A. Rentek. Res. Prot. 1799. Nr. 374. 

117. K. A, Rentek. Res. Prot. 1799. Nr. 33. 

118. Engelstoft Hist. Tidsskr., V, 2, p. 368. 

119. K. A. Rentek. Res. Prot. 1801. Ltr. A. Nr. 26. 

120. Oehlenschlågers Erindringer. Udgaven af 1872, p. 483. 

121. K. A. Rentek. Res. Prot. 1810 Nr. 123, og 1818 Nr. 247. 

122. Stefifens. Was ich erlebte, II, p. 183. 

123. F. Schiem. Hist. Tidsskr., IV. 2, p. 760. 

124. Kr. Arentzen. Baggesen og Oehlenschlåger, 2den og 3die Del. 

125. Berl. Tidende for 1807. Nr. 87. 






126. Seeland im Sommer 1807 og Engelstofls Dagbogsoptegnelser i 
Danske Samlinger, I Række, 3die Bind. 

127. Overskou. Af mil Liv og min Tid, p. 73. 

128. Berl. Tidende for 1809. Nr. 105 og 106. 

129. N. Bøgh. Fra Oehlenschlågers Kreds. 

130. K. A. Rentek. Res. Prot. for 1799. Nr. 32. 

131. Overskou. Den Danske Skueplads, IV, p. 753. 

132. Ahnfelt. Ur Svenska hofvets og aristocratiens lif, VI, p. 204. 

133. Rahbeks Erindringer. Dedicationen i 4de Del, og Grundtvig. 
Danmarks Trøst. 

134. Berl. Tid. for 1829. 

135. Politivennen for 1829, p. 397. 

136. Nyerup. Kjøbenhavns Beskrivefee. 

137. K. A. Rentek. Resol. Prot. for 1810. Nr. 389. 

138. K. A. Rentek. Resol. Prot. for 1816. Nr. 79, 

139. K. A. Rentek. Resol. Prot. for 1836. Nr. 136. 

140. K. A. Rentek. Resol. Prot. for 1824 Nr. 87 og for 1826 Nr. 64. 

141. Politivennen for 1831, p. 576. 

142. K. A. Rentek. Resol. Prot. 1842. Nr. 177. 

143. K. A. Rentek. Resol. Prot. 1782. Nr. 180. 

144. K. A. Rentek. Resol. Prot. for 1824 Nr. 185 og for 1837 Nr. 431. 

145. Tidsskrift for Havevæsen. 12te Aargang. 



Skrifter, der særlig omhandle Frederiksberg. 



Bendix Diderichsøn. Det kostelige og Kongelige Slot Friederichs- 
Berg. 1705. 

Frederiksberg. Et Digt af Adam Oehlenschlåger. 1817. 

Gamle Minder fra Frederiksberg og Vesterbro. Af Petersen, 
Fuldmægtig. 1866. 

Frederiksbergske Tilstande. En Skizze af W. H. 1866. 

Samling af Love, Vedtægter m. v. vedrørende Frederiksberg Kom- 
mune. Udgiven ved Kommunesekretær Hattensen. 1881. 

De siden 1866 aarlig udkomne Beretninger om Frederiksberg 
Kommune. 



/ 



^ 



I 



i. 



I 

i 



^*.i^I£Mttl ■ 



n 



Ir". 
I 1 
■ -S 



THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY 

RBFBRBNGB DEPARTMENT 



ThU book is under no eiroamstanoes to be 
taken from the Bnflding 

















































' 
























( 






• 














forin 41« 










1 . K 



M- 









'■.-"sufta 



W^